NSKABS-SELS

[ CHRI STIAN IA.

eng

ee

Evt PST st TG

IM

FORHANDLINGER

VIDENSKABS-SELSKABET

I CHRISTIANIA

AAR 1889

MED 11 LITHOGRAFEREDE PLANCHER

CHRISTIANIA
I COMMISSION HOS JACOB DYBWAD
A. W BRØGGERS BOGTRYKKERI

"v | 1890 o NE
Me, Bet, Garden ` `

EE M E

Indhold.

Foredrag og Afhandlinger. -
(De med * betegnede Forfattere ere Ikke-Medlemmer.)

No. 1. Axel Blytt, The probable cause of the — of beach-

lines (with 1 table). oies ss. pi
No. 2. Y. Nielsen, Norges Opgjør med Dune SING p d UM €
No, 3. E. Hertzberg, De gamle Loves mynding
No, 4. S. Bugge, Beiträge zur etymologischen Sitte der arme-
pe i 2. å SENE E
No. 5. W.M. ebe Bidrag til Kundskaben om Norges Homipter- |
og Orthopter-Faug : . 4. 4-4 Ee tron

No. 6. Stenersen, om et Myntfund fra Imsland i Ryfylke (med 1 P lanoo) i —13

No. 7. Sophus Lie, Ein Fundamentalsatz in der Theorie der

1—51

13

lichen Gruppen ..... „ee e wa 1— 6

No. $. QG. 0. Sars, da. some pee Ostracoda and Copepoda,

raised from Dried Australian mud (with 8 Autographic Fines
partly coloured from Living Specimens) —19

No. 9. G. O. Sars, on a small Collection of Bebés foiiis vc
fon By NNN —-9

No. 10. Fr, Kiær, Professor Christen Smiths Dagbog sed Reisen til de
Canariske Øer i 1815 (med 1 fototyperet Faesimi 74

No. 11. *Ohr, Kaurin, Addenda et Corrigenda ad PT
Bryinearum Dovrensium auctore N. C, Kindberg . . . . ++ 1—25

Ne. w u SE Supplement on x Siebkes le Insec-
i tor orum Fue. IV (Diptera) LL, CNR 1—15
Oversigt over bg ears Møder i 1889 = NN RUM

The probable cause of the dis-

placement of beach-lines
An attempt to compute geological epochs
By
A. Blytt

(Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1889. No. 1)

(With a table).

Christiania
I Commission hos Jacob Dybwad
A. W. Brøggers Bogtrykkeri

1889.

The probable cause of the displacement of beach-lines
An attempt to compute geological epochs
Dun
A. Blytt

(Presented to the Society 9 Dec. 1887 and 1 June 1888).

This Paper is an attempt to explain in greater detail,
and to substantiate hypotheses which I already five years since
propounded. It contains an attempt to introduce a means of
computing geological time. It is presented without making any
further claim for it than being what Englishmen call ,a work-
ing hypothesis.“ It was the distribution of plants that first led
the author to consider this important subject, but the problem
of geological time cannot be solved without calling to our aid,
it may well be said, the whole of the natural sciences. The
problem can consequently not be solved by any one man. Whilst
I now propound my hypothesis, I would crave the indulgence of
my readers for the many imperfections which must attend such
an attempt, and I venture to hope that the hypothesis may, at
any rate, be found worth a minute examination.

À | A. BLYTT. hee [No. 1.

After I had attempted to show, in a series of Memoirs on
the distribution of plants, the peat mosses, the old beach-lines, the
terraces, and the series of moraines, that climate is subject to
periodical alterations; I published a Paper, (Chria. Vid. Selsk.
Forh. 1883 No. 9, translated in Biolog. Centralbl. Erlangen 1883
no, 14—15): On the Alternation of Strata and its probable
importance in the Computation of Geological Time and the Study
of the Changes of Species. The essential contents of that Paper,
so far as concerns the problem of geological time, were as
follows:

Alternation of strata, by which is to be understood an al-
ternation of geological beds of different natures, may be pro-
duced by rapid temporary changes in the local relations, with-
out the aid of general and more permanent causes.

But causes of the last-named kind also exist, which produce
alternation of beds. Two such periodically active causes may
be traced in the series of geological beds; one short one, re-
turning at somewhat regular intervals, and another longer and
more irregular one. The firstnamed produces an alternation of
the climate, as the velocity of the ocean currents throughout
thousånds of years is supposed to increase and diminish alter-
nately; the last named, longer period, produces a rise and fall
of the sea in relation to the land, and an alternation of deep-sea
formations with littoral formations or fresh-water beds. The
supposition is expressed that those periods, traceable through the
series of beds, may possibly stand in connection with the two
cosmic periods discovered in astronomical Science, the precession
of the equinoxes, and the changes in the eccentricity of the
Earth's orbit; but the Paper referred to does not attempt to
show in what manner such a connection arises, Whit the aid of
these two hypotheses, however, a factitious series of beds may be
constructed, and it appears that such a series, containing no less
than 37 alternations of strata, may again by recognized, layer
by layer, in the Tertiary formations of the basin of Paris.

This result encourages still further to test the correctness
of the two suppositions. In regard to precession the attempt is `

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 5

already made, in my Memoir on the Probable Cause of the
periodical Alteration of the Velocity of the Ocean currents
(Chria. Vid. Selsk. Forh. 14 Dec. 1883; Biolog. Centralbl Er-
langen 1884 n. 2).

The material substance of that Memoir is as follows: The
precession of the equinoxes causes the summer to be, for about
10,500 years, longer than the winter, but in the subsequent 10,500
years to be shorter. This relation is reversed in the northern
and southern hemispheres. The difference between the number
of winter and summer days increases with the eccentricity of
the Earth's orbit. |

The cooling of the Continents in the higher latitudes during
winter, produces low atmospheric pressure over the seas. These
low atmospheric pressures exhaust the air from the southern
latitudes and from this cause south-westerly winds prevail in
the North Atlantie Ocean.

During winter the south-westerly winds of the North Atlantic
Ocean are, therefore, owing to the great reduction in the tem-
perature of the interior land, usually, thrice as strong as in
summer. In the semi-period, when the winter oceurs in aphelion,
the mean annual velocity of the wind becomes, consequently,
greater. Now, it is the prevailing winds that produce the grand
ocean eurrents, such as the warm stream of the North Atlantic
Ocean. The velocity of the ocean currents is dependent on the
mean velocity of the winds during the last great division of
time. As, now, this mean velocity of wind is periodically chan-
geable, owing to the equinoctial precession, therefore the velocity
of the ocean currents, and the temperature of the waters must,
consequently, be subjected to a periodieal change.

For about 10,500 years that warm current will increase in
velocity and temperature; and, again, in the following 10,500
years will diminish, and will continue to alternate thus through-
out all time.

When winter occurs in aphelion, the difference between
coast-climate and inland-climate will become more distinct. The
motive-power of the ocean currents will increase and diminish

6 A. BLYTT. [No. 1.

by from 1 to 5 per cent of the mean annual value, according as
the winter may occur in aphelion or in perihelion, and according
to the greater or lesser eccentricity of the Earth's orbit.

Such an alteration in the velocity of the ocean currents
will produce an alternation in the climate, which, it is true, may
not be very considerable, but will still be sufficiently great to
leave its traces on the strata. During cold and dry periods, the
rivers are in a great measure nourished by springs. That water
has filtered slowly through the strata and is rich in soluble sub-
stances, but its small volume and gentle velocity causes it to
carry with it less clay, sand and gravel. During rainy periods
the rain-water washes a mass of such substances down, but it
passes quickly away, and as it flows principally on the surface
it does not have sufficient time to dissolve much. The springs
also flow more freely during rains, but their waters become more
mixed with the surface rain-water. The rivers become, thus,
proportionally poorer in soluble matters, but have a greater
volume, and the accelerated current carries with it more elay,
sand, and gravel into the estuaries. The dry periods will there-
fore be relatively richer in purely chemical deposits taken up
in the elearer waters, and the rainy periods in mechanical de-
posits. Layers of both kinds will of course be formed at all
times, but they will be deposited in different places according
to the variable amount of rainfall. I therefore conclude that when
thick beds of alluvial sand and clay alternate, when soft clay-
and marl alternate with hard marl and lime, when thickish lay-
ers of loose sand alternate with sand-stone which is cemented
with chemically deposited cements (iron, silicic acid, lime), when
clay alternates with layers of septaria etc. then do the first- -
named beds, at any rate, date from periods with warmer ocean
waters and greater rainfall; that is the same as to say, as re-
gards Western Europe, from periods with winter in aphelion.

That this alternation of strata is due to a period of several
thousands of years duration, may be gathered from this fact, that
the fossils vary quickly upwards through the beds. In the Ter-
tiary formation only few, often only 4 to 5 such alternations of

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 7

strata occur in each stage. The entire Oligocene epoch contains
only about 30, the Miocene still fewer, and the Pliocene scarcely
20 such alternations of strata.

In this manner precession has, in my opinion, left its im-
prints on the strata, and these should thus become a means of
measuring geological time. The greater the eccentricity of the
Earth's orbit has been, the more distinct will the traces of the
period be; when the path approached the cireular form the traces
of the period will become less distinct.!

Whilst I refer my readers to the Memoirs already named,
and to my Paper on ,Variations of Climate in the course of
Time* (Letterstedtske Nordisk Tidsskrift 1885 in English, in
Chria. Vid. Selsk. Forh. 1886 No. 8 and ,Nature*, London 8 and
15 July 1886), I will pass on to examine whether there is any rea-
sonable ground for assuming that also the second supposition is
correct; whether it is possible that the level of the seas rises
and falls in higher latitudes with the eccentricity of the
Earth's orbit.

Large portions of the Earth's surface consist of layers which
still lie undisturbed in their original level position. These por-
tions Suess has called tables. But in many parts the terrestrial
crust is so cut up by cracks and fissures that it may be likened
to a breccia. The broken parts are often displaced, in relation
to each other, thousands of feet, Beds which originally lay

1 But the perihelion also oscillates backward and forward. The period between
two aphelions at the winter solstice, therefore, varied in the post-glacial
times to the extent of as much as 6400 years. That must have some in-
fluence, The longer the duration of a period, with aphelion during winter,
the longer would the warm current of the Atlantic Ocean increase in
velocity, and the greater would the alteration of the climate become. The
mild period, in which Bergen marine fauna existed in Christiania Fjord, and
which has also left traces in other places on our hemisphere, was, in my
opinion, the consequence of an unusually long period of winter in aphelion,
The winter solstice occurred in aphelion (efr. Croll), 61,300, 33,300 and
11,700 years ago. The middle of the Atlantic period, with Bergen marine
fauna in Christiania Fjord occurred, according to the testimony of the peat
mosses, 33 —34,000 years ago, consequently subsequent to the 28,000 year

8 A. BLYTT. [No. 1.

level have become folded, ,bed-thicknesses of 7—8000 feet have
become bent as if composed of straw" (Kjerulf: Udsigt over Nor-
ges Geologi, Chria. 1879 p. 76). And the folded beds are up-
heaved high above their original level. Even such young sea-
formations as those of the Eocene epoch, have been upheaved to
heights of 21,000 feet above the level of the sea (Suess Antl. d.
Erde I p. 564). Sometimes they stand perpendicularly, ore are
even reversed so that older strata cover younger ones. Through
the fissures eruptive masses have been ejected, and have covered
thousands and thousands of square miles. And the division be-
tween land and sea alternates. It is true, it has been assumed
that the great ocean depths and the great continents have, in
all essential respects, retained their original relations to each
other from the remotest times, but the beach-lines oscillate pe-
riodically backwards and forwards. And these changes in the
surface of the earth have taken place from the remotest times,
and still remain in activity in our own days.

Geologists usually seek the explanation in the cooling and
contraction of the body of the Globe. "The crust becomes folded,
just as the skin of an apple wrinkles when the apple dries.
The leading geologists of modern days adopt that view, and A.
Geikie says in his Textbook of Geology (London 1889 p. 287)
certainly with good reason: „With modifications the main cause
of terrestrial movements is still sought in secular contraction.*

According to that doctrine, the changes in the crust of the
earth depend upon the interior contracting more rapidly than
the crust, so that the latter becomes too large, and the force of
gravity draws it downwards. In that manner great forces arise,
acting horizontally upon the erust, which must thus become
folded, and crack in some places. The broken parts fall inwards,
and there is thus formed what Suess calls „Einbrüche“ If a
part of the crust remains in its old position whilst all around
sinks, there is formed what Suess calls a „Horst,“

The old doctrine of forces acting perpendicularly, upwards
from the interior, is rejected by Swess in the most decisive man-
ner. Both he and Heim have, by their investigations of the

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 9

Alps, shown that the folds in the Alps are produced by lateral
forces, and that such a lateral force is capable of upheaving
great mountain ranges into the air. But Swess goes still fur-
ther; as in a Memoir „Über die vermeintlichen säcularen Schwank-
ungen einzeluer Theile der Erdoberfläche“ (Verh. d K. K. Geol.
Reichsanst. Wien 1880 p. 171 ff.) he even denies the existence
of any upheaval produced by internal perpendicularly acting
forces; neither mountain nor continent has been upheaved in
that manner. He says (l. c. p. 180): „Es giebt keinerlei ver-
ticale Bewegungen des Festen mit Ausnahme jener, welche un-
mittelbar aus der Faltenbildung hervorgehen. Wir werden uns
entschliessen müssen die Doctrin von den såcularen Schwank-
ungen der Continente zu verlassen.*

; A, de Lapparent sharply criticizes Suess’ doctrine in regard
to ,Horste* (Bull. de la Soc. Géol. de France ser. III tome XV
p. 215 ff.) but yet agrees with him in the belief that the cooling
of the Globe has produced large folds in its crust, and he denies
every upheaval not produced as a result of folding. He says,
for instance (1. p. c. 217): „Il ne s'agit pas d'avantage d'op-
poser å la doctrine des soulévements absolus, produits par des
forces qui agiraient directement de bas en haut, une protestation
devenue sans objet car les partisans des impulsions verticales
sont, de nos jours plus que clairsemés et, en dehors de quelques —
rares attardés, personne n' oserait encore attribuer à une telle
action une part sérieuse dans la formation des montagnes.* And
he makes no reservation, so that it must be assumed that neither
does he acknowledge forces, acting from beneath to elevate
entire stretches of land.

It appears that an essential ground for Swess to deny forces
acting vertically from below, lies only in the fact that he is
entirely unaequainted with any such force that could possibly
produce such an upheaval (vide ,Antlitz der Erde* Prague and
Leipzig 1885. I p. 741). |

Hutton’s and v. Bucks doctrine of the action of such forces
appears therefore to be rejected by modern geologists. But yet
there remain a few who still maintain related opinions. I. C.

10. A. BLYTT. | [No. 1.

Russel, for instance, says (U. S. Geol Surv. 4th. Ann. Rep.
Washington 1884 p. 452—53), that the faulting in ,the Great
Basin* is not a consequence of any lateral compression, but
is accompanied by an extension in a horizontal direction. ,,T he
fractures are closely related to an extension of the strata caused
by upheaval.“ To me it appears improbable that such relations
can be explained as the consequence of folding. And C. E.
Dutton (U. S. Geol. Surv. 6th Ann. Rep. Washington 1885 p.
198) says of the mountainous masses in Western North America,
whilst he, at same time, acknowledges that many ridges are
folded by a lateral force, „The mountains of the west have not
been produced by horizontal compression, but by some unknown
forces beneath, which have pushed them up!*! It is not my
intention to maintain that the cooling has no share at all, in
giving to the surface of the Earth the form it now possesses,
but I think that a new theory is necessary, which although it
may possibly not entirely displace the old doctrine, may yet serve
to explain features that the old theory leaves unintelligible.

Henry H. Howorth has written two Memoirs: „Recent
Elevations of the Earth's Surface in the Northern Circumpolar
Regions" (Journ. Roy. Geogr. Soc. Vol. XLIII. London 1873.
p. 240) and ,Recent Changes in the Southern Circumpolar Re-
gions“ (l. e. Vol. XLIV. London 1874. p. 252).

In these Memoirs he has collected together what was known
at that time as to the displacement of the beach-lines in the
latest geological age, and the main result of his investigati-
ons is summed up in the following words: „The South Pole, as

1 The current doctrine of cooling and contraction is attacked by Peirce in
a lecture delivered in the Amer. Academy 11 May 1869 (vide Proceed.
Am. Ac, Arts and Science Vol. VIII. Boston and Cambr, 1873 p. 106);
also by 0. Fisher: Physies of the Earth's Crust, London, 1881 and by Dutton
in „A Criticism upon the contractional Hypothesis“ (Am. Journal of Science.
Ser. IIT, Vol. VIII p. 113 ff, 1874), All consider that the contraction is
insufficient to explain the facts, indeed the last-named considers that the
facts tell against it. A. de Lapparent attempts, on the other hand, in his
Memoir: Contraction et refroidissement du globe (Pull. de la Soc, Géol. de
France Ser. IIL Vol. XV Paris 1887 p. 383 ff.) to show that it is perfectly
sufficient,

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 11

well as the North, is a focus of protrusion, the land around it
is being gradually elevated.“ The land has, in the latest geo-
logical age, i. e. in the postglacial time, generally speaking,
become lowered in the lower latitudes and upheaved in the hig-
her latitudes. ;

Suess arrives at a similar result in the above-named Memoir
(Verh. d. K. K. Geol. Reichsanst. Wien 1880 p. 174—175). He
has also studied the displacement of the beach-lines of the whole
earth, in the age immediately preceding our own, and collects
the result of his investigations in the following words: ,Es
zeigt sich terrasirtes Land (i. e. land lately upheaved, in relation
to the sea) in den hohen nordischen Breiten allenthalben, soweit
noch der Mensch in diesen Einóden vorgedrungen ist. Ebenso
reicht dasselbe weit, wenn auch nicht allenthalben gleich weit,
in die gemässigten Breiten herab, doch allgemein an Höhe ab-
nehmend. Mit anderen Worten, ringsum den Nordpol und bis
weit herab ist die Summe der negativen (i. e. depressing) Be-
wegungen der Strandlinie grósser als jene der positiven, gegen
Süden hin nühern sich jedoch diese beiden Summen mehr und mehr.

In den tropisehen Wüssern, in den Regionen der Corallen-
bauten, tritt der entgegengesetzte Fall ein, es überwiegt die
Summe der positiven Bewegungen.

Weiter gegen Süden, etwa über den 25—35" südl. Breite
hinaus, beginnt in Süd Amerika, in Süd Afrika, Süd Australien
und Neu-Zeeland abermals das Terrassenland des Nordens, d. h.
dasselbe Uebergewicht der negativen Bewegungen mit demselben
oseillirenden ! Charakter wie im Norden.” The exceptions are
(efr. Suess) few and of slight importance.

Howorth and Suess have, therefore, both arrived at the same
result. But their explanations are opposed to each other.
Howorth believes that it is the land that is upheaved in high
latitudes, and that the earth swells up, as it were, in the prox-

! In this expression Suess points to the circumstance, that the ancient beach-
lines occur on several levels above each other. He fancies that each of
these levels indieates an oscillation of the sea, I believe that the larger

number of these levels is only a result af climatie alternations caused by
the precession of the equinoxes (vide Engler's Bot, Jahrb, II. Lpz, 1881 p. 24 ff.).

12 A. BLYTT. [No. 1.

imity of the poles, and is constricted in the tropics. Suess de-
clines to acknowledge any other upheavals than those produced
by folding, and believes that it is the sea which has flowed
towards lower latitudes. He indicates as a possible explanation,
changes in the length of the sidereal day and centrifugal
force. But this change should, then, have acted only on the
sea, and as the sea flowed towards the equator, the sidereal
day should, thus, have become considerably shorter in the
latest geolog'cal age. We shall subsequently see that there
is no reason whatever known to us, which could have produced
such an abbreviation of the day sufficient to explain what
Suess desires explained. The old doctrine of cooling is scarcely
sufficient to explain the relations upon which Howorth and
Suess lay stress. Even Suess who is a zealous adherent of the
doctrine of contraction is here obliged to seek another ex-
planation.

Another theory however arises in our day, a doctrine that
is doubtless destined to take an important place in the study of
geology. It originally emanates from the celebrated Philosopher
J. Kant. In 1154 he wrote a Memoir: ,Untersuchung der Frage
ob die Erde eine Verånderung ihrer Achsendrehung erlitten habe.*
In it he shows that the sea, by reason of the lunar and solar
attraetion, is in constant movement contrary to the direction of
the earth's daily rotation. The friction of the tidal-wave against
the sea-bottom and the coast deprives the rotation of a portion
of its energy, and acts continually in the same direction, so
that the sidereal day must, from this cause, always gradually
increase in length.

The Moon always presents the same side to the Earth, be-
cause the terrestrial tidal action on the still liquid lunar mass
caused the rotation of the Moon to become continuously retarded
until at last the Moon has been compelled to always present the
same side to the Earth." In the same way the Earth will, at

1 Is it possible that the Moon's great abundanee of old voleanoes may be ex-

plained, by the great change which its rotation, and probably, therefore,
A. B. ;

also its oblateness, has undergone?

i
Ra aa E WOAS E RE aa E S EEA

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 13

some time in the distant future, come always to present the same
side to the Moon. This view of Kant's is adopted as correct by
the leading modern physicists; by such men as Robert Mayer,
Helmholtz and W. Thomson.

There are certain relations connected with the movements

of the Moon, which astronomers are disposed to explain by the
assumption that the sidereal day slowly increases, owing to
the friction of the tidal-wave. But on these subjects we will,
here, only refer the reader to Thomson and Taits „Treatise
of Natural Philosophy* and to a Paper by the first-named: ,On
Geological Time* (Transact. Geol. Soc. Glasgow, 1868. Vol. III,
Part I, p. 1 ff).
. Thomson and Tait, in their Natural Philosophy, treat of
the rotation of the Earth. They state that there are various
forces acting to change it; some of these act towards making
the sidereal day shorter, whilst others, again, act in the opposite
direction. The latter forces are the most powerful and among
them, again, the tidal-wave undoubtedly takes the most impor-
tant place; so that for that reason the day becomes always
longer and longer in the course of time. The cooling is the
most important force that contributes to abbreviate the day,
but its effect is estimated by Thomson (Transact. Geol. Soc.
l c. p. 28) at only 355 part of that of the tidal-wave;
and the effect of the latter can not be counterbalanced by
any of the other forces which act, sometimes in one and some-
times in another direction (transport of sediments from higher
to lower latitudes, or vice versa, accumulation of ice at the
poles and similar causes), and which in the course of time
abolish themselves, whilst the tidal-wave always acts for milli-
ons of years in the.same direction, (Thomson: Of Geological
Dynamics, Transact. Geol. Soc. Glasg. 1869. Vol. III, part. 2,
p. 223).

In that way the sidereal day should always, therefore, be-
come longer and longer. Now, what iufluence has that upon the
Earth? If the Earth was entirely fluid, it is clear that it would
immediately be compelled to change its form. According as the

i4 A. BEYER. [No. 1.

sidereal day became longer, and the centrifugal force dimi-
nished, its oblateness would necessarily become less. But, now,
the old doctrine of an internal igneous mass is rejected by phy-
sicists, and Thomson supposes that the Earth is a solid body
throughout. Now, would this solid body retain its form in spite
of the lengthening of the day, or would it yield and accom-
modate itself to the change? The sea would of course imme-
diately do so, and according as the centrifugal force dimi-
nished, it would sink in lower and rise in higher latitudes. We
know that the present form of the Earth corresponds, at any
rate somewhat closely, to the length of the day. At present

its flattening is just about what is due to its present rotation,

as worked out by calculation. If, now, it can be shown pro-
bable that the Earth, since it obtained a solid crust, has lost
so much of its rotation that the day has become several
hours longer, then the circumstance that the oblateness corre-
sponds to that due to the rotation, seems to show that the
solid Earth has really altered its form. Jupiter and Saturn
have sidereal days of, respectively, 9 h. 55 m. and 10 h.
15 m. and an oblateness of respectively A. and 2. In Mars,
whose day is about 24 h. 37 m., observations have not been
able to show, conelusively, any flattening. There therefore
appears to be a connection between oblateness and rotation.
But it may be objected that perhaps Jupiter and Saturn are
still melted masses.

W. Thomson, and Tait even more, appear to be of the
opinion, that the Earth would not alter its form. They sup-
pose that it must have become solid not many millions of years
ago, as the flattening corresponds somewhat closely to the ro-
tation.

J. Croll (Climate and Time. London 1875 p. 335, vide
also Am. Journ. of Science Ser. IIL Vol. VII p. 457) thinks
that the day became lengthened so slowly, that denudation
would have time to act sufficiently on the Earth's form, that
it would come to correspond to the length of the day. As

the seas sink in the lower latitudes, the shores of the continents ` `

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 15

in these latitudes would also become lower, owing to the action
of denudation, whilst in higher latitudes the rising sea would
protect the shores, in such latitudes, from being acted on by de-
nudation; and in this way alone the Earth would always, owing
to the denuding forces, obtain a form that constantly corre-
sponded to it's rotation. But that is evidently not the case.
Suppose, for instance, the Earth to be formed of ellipsoidal layers
having an inereasing density inwards. When the centrifugal
force diminished the equilibrium would become, in consequence,
disturbed throughout the entire mass, and in the interior the
Strain would steadily rise. Indeed, not even on the surface can
denudation alter the oblateness, because we now know, from the
modern investigations of the deep seas, that into these deep
oceans, far from the continental shores, none of the disintegrated
substances are carried out. Voleanic ashes and cosmic dust
alone are deposited. "Therefore, the action of denudation is not
even suffieient to level the inequalities of the Earth's surface;
still less the internal strain that the lengthening of the day
produces. And, therefore, if the day has become considerably
increased, the sea ought to have become collected at the poles
and the land at the equator, if the solid Earth had not altered
its form.

Others think that the Earth really must alter its form.
The first to give expression to this is, as far as I can trace,
Herbert Spencer. He wrote in the Philosophical Magazine (Lon-
don 1847 p. 194) a short Paper: „The form of the Earth no
proof of original fluidity*, in which he contends that even the
Solid earth must alter its form if the centrifugal force becomes
changed. When a body increases in size its power of resistance
to rupture alone increases with the square of its dimensions,
whilst the tendencies to rupture increase in the same proportion
as the mass of the body, and therefore as the cube of the di-
mensions. When the size increases, we therefore arrive at å
point when even the most solid body must yield to the forces
acting on it. We must, therefore, Spencer states, assume that
the Earth from its size, must yield and alter its form if, for

16 A. BLYTT. [No. 1.

instance, the centrifugal force becomes altered; because the
hardest substance known to us would, exposed to the same forces
as act on the earth, reach the limit of elasticity ere it attained
one thousand millionth part of the size of the Earth. This de-
monstration is in Prof. Schistz’s opinion not maintainable. In
any case, I think that Spencer is the first who has expressed
the opinion that even the solid Earth is capable of altering its
form. In the previously named Lecture, in 1869, Peirce states
that the lengthening of the sidereal day has most probably
induced an alteration in the form of the Earth. And Principal
Dawson states, in his ,Story of the Earth and Man* (London

1887 ed. 9 p. 291) that this alteration of form, caused by the :
lengthening of the day, may probably occur at greater or lesser
intervals. As long as the crust of the Earth does not yield, the
waters will flow to the Poles, but when the strain becomes 80
great as to cause the hard crust to crack, the equatorial re- —
gions will become lowered, and the waters will again flow to
the equator.!

In Philos. Transact. 1879 parts I—II Prof. G. Darwin has
written a Paper, the results expressed in which are, shortly, 8$
follows: he assumes that the Earth possesses a small degree of
plasticity, and he estimates the internal friction that the tidal
action of the Moon and Sun would produce in such a body. He

I Similar opinions are expressed by Dr. E. Reyer: ,Die Bewegung E à
Festen* (Jahrbuch der K. K, Geol Reichsanstalt. Wien Vol XXX

p. 543
W. B. Tai ylor um himself in a Paper (Amer. Journ. of Science Ser.
II Vol. XXX, 1 . 249 ff) „On the Crumpling of the Earth's Crust

against the prie dM the contraction of the Earth, and thinks that the
lengthening of the sidereal day is the cause of the alterations in its ;
A. Winchell (Amer. Journ. 1, c. p. 417) attempts in a Paper , Sources d `
Trend and erustal Surplusage" to show that the diminishing centrifugal fore?
has produced folds with a North and South direction.
J. E. Todd refers in a Paper ,Geological Effects of a varying wem
of the Earth* (Amer. Naturalist ie No. 1 January 1883 p. 15 ft.) frst
to the various forces acting so as to aecelerate or retard the rotation. Be
assumes that th> rotation is Riet: accelerated, Mte retarded, that
it acts first on the seas and later on the crust, and that from this —
the waters sometimes rise, and sometimes fall, in relation to the land. E

|
|
|

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 17

thinks that both the sidereal day and the month have be-
come much longer, and that the distance of the Moon has in-
creased; that the obliquity of the ecliptic has diminished, and
that a large amount of internal heat has been generated by
the internal friction. According to his calculation, the sidereal

- day was, 46,300,000 years ago, 15 h. 30 m. and the Moon’s di-

stance equal to 46.8 times the terrestrial radius (compared with
60.4 times now). But 56,180,000 years ago the sidereal day
was only 6 h. 45 m. in length, and the Moon’s distance only 9
times the terrestrial radius, and the duration of the month only
1.58 days (¿th of its present value). The internal heat pro-
duced by friction during 57,000,000 years would, if presented at

one time, be sufficient to raise the temperature of the whole

Earth to 1700° Fahrenheit. 1

He concluded that the oblateness has steadily been dimi-
nished, ,/he polar regions must have been ever rising, and the equa-
torial ones falling, though, as the ocean followed these changes,
they might quite well have left no geological traces.? The tides
must have been very much more frequent and larger, and ae-
cordingly the rate of oceanic denudation much accelerated. The
more rapid alternation of day and night (57,000,000 years ago
the year contained aecording to D. 1300 days) would probably
lead to more sudden and violent storms, and the increased ro-
tation of the earth would augment the violence of the trade-
winds, which in their turn would affect oceanic currents.“

Tresca (Comptes Rendus 1864 p. 154; 1867 p. 809 and other
places) has shown that ice, lead, indeed even cast-iron, even at
ordinary temperatures, may be so greatly compressed that their
internal particles become displaced in relation to each other, —
like the particles of a liquid. Iron in solid condition may, under

1 This heat, produced by the internal frictional disturbance, must contribute
to considerably retard the secular cooling. Lapparent has paid no heed to
this in the previously named Memoir on the Earth's contraction and cooling.

3 In a RS work D., however, assumes that the beach-lines would be -

d owing to the eegenen of the sidereal day. MN 2 Sept.
1886 p. 422). Tur
Vid.-Selsk. Forh, 1889. No. 1. a É

18 A. BLYTT. (No. 1.

severe pressure, be forced into cavities, and acquires the form
of the surroundings. On section of such compressed pieces, it
has appeared that the particles or crystals have arranged them-
selves with a flowing movement, according to the form of the
space into which the piece had been forced.

Here we must also refer to the interesting investigations of
Reusch on compressed conglomerates. Under the severe pressure
that has acted on the crust, the pebbles in the conglomerate have
been pressed out into lanceolate bodies, and these bodies have,
besides, become folded (vide Reusch: Silurfossiler og pressede
konglomerater i Bergensskiferne, Univ. Progr. Chria. 1882, p. 15,
117).

On aecount of the immense pressures existing in the interior
of the Earth, we must assume that at a certain depth and on-
wards a plastic condition exists. A steady lengthening of the
sidereal day would bring the equatorial regions especially to in-
crease in weight. As long as the form of the Earth remained
unchanged a steadily increasing pressure would act on the in-
ternal mass, from lower towards higher latitudes.

There is, as Darwin accentuates (Nature 2 Sept. 1886, P.
422), reason to believe that the Earth, eventually, when the
pressure has attained a certain point, will yield. A stream ™
the plastic mass will be directed to higher latitudes, and continue
until the Earth has approached the form corresponding tO the
length of the sidereal day. When we consider the numerous
testimonies of changes having occurred in the solid terrestrial `
crust, and of the frequent upheavals and lowerings of the
land in relation to the sea, we must, indeed, agree with Darw! _
that this theory is more probable than that of Thomson and Tu

By experiment, Wertheim has (cfr. Fock: Lårobok i fysiken. |
Stkhlm. 1861 p. 202, 219) shown that no definite limit of el
sticity has really been found for any substance, but that they Se
even under the action of quite gentle forces, are subjected ie É
small permanent changes, especially if the forces act for 9 og
siderable time. Although we may not find any permanent chate” —
of form under slight strains, that arises from the circumsk "

TE SEE ee ee

1889.) THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 19

that the force has not acted suffieiently long. The effect of the
force is therefore dependent on time, when it has to overcome

a considerable resistance. , Upon tension", Schiötz states (Lære-

bog i Fysik. Chria. 1881 p. 65) ,the elongation steadily increases,
although quite slowly after it has once begun; therefore a load,
that acting only for a short time would not produce any elon-
gation, may perfectly well do so if permitted to act for a longer
period. This is the case in general, and is not confined to elon-
gation only; from this cause do metal springs lose their resili-
ence with time, and beams become curved little by little. Upon
long continued application a wire breaks under a less strain than
it does on a short application.”

It appears to me, that there is here a force which must be
able to cause disturbances in the solid earth. I think that this is
the. unknown force from the deep“, which has upheaved the
mountains of western North America, and which Dutton refers
to. The sidereal day lengthens very slowly. The sea follows
the slightest alteration in the length of the day and slowly
rises in higher latitudes. But the solid crust opposes a resistance
to change of form, and first begins to yield when the strain has
attained a certain point. When that point is reached, the crust
also begins to be upheaved in higher latitudes.

In the lower latitudes these movements occur in the reverse
direction. The solid crust is probably more sluggish than the sea
in its movements, and whilst the sea moves itself evenly and
uninterruptedly, probably the change of form in the solid crust
may take place more in paroxysms, with intermediate pauses in
which fresh straining forces collect themselves for renewed action.

»The elevation of mountains", A. Geikie states, (Textbook of
Geology. London 1882 p. 917) ,is, in most cases, due to a long
succession of such movements* and d. e. p. 919) ,the' elevation
of mountains like that of continents has been occasional and 80
to speak paroxysmal.“ The disturbances in the crust take place

| along the same fissures repeatedly (vide, for instance, Brégger:
. Bildungsgeschichte des Christianiafjords, Separataftryk. Chria.

1886 p. 78). Something similar takes place on volcanic eruption.
2

20 A. BLYTT. [No. l

The eruptions are separated by shorter or longer periods of repose.
The basalt beds are separated by sedimentary layers. Earth-
quakes are a consequence of accumulated strain to which be
crust suddenly yields. All this indicates that the crust of the a
Earth does not immediately accomodate itself to the forces, but
that it yields first when the steadily increasing strain has reached
a certain point. It appears, still further, to proceed from
geological investigations, that there are periods in the history
of the Earth when the changes occur on a larger scale than
usual. In his Textbook previously mentioned (p. 197—198) À.
Geikie speaks of the great eruptive masses, fissure eruptions,
that have taken place, both in the Old and New Worlds, in
which melted masses were projected from numerous rents and
covered thousands of square miles. Modern volcanicity appears i
slight compared with those gigantic eruptions. ~
We will now pass on to examine whether these changes in 1
the form of the Earth may possibly stand in any relation to the 1
periodical change in the eccentricity of the orbit.
We begin with the assumption that Thomson and Tait speak

S Orbit. It proceeds from Darwins investigations that

times, long passed away, must have
been much greater than now. I pass that bye, because that

period lies so far back, and because the profiles, to be subse
of the eccentricity of the Earth’s

Observatory, who with his |
wing reply: pe

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 21

»The effect of the eccentricity (e) of the Earth's orbit
upon the force that produces flood and ebb, and which for short-
ness’ sake I will call tidal-force, is as follows: If r is the Sun's

distance, then the solar tidal-force P — S in which equation C
contains the Sun’s mass and the terrestrial radius. In the
course of the year r varies, but the mean value of à is found

by an easy integration to be where a is the. con-

3
a? (1 — e2)?

stant mean distance. Consequently, the annual.mean value of
the solar tidal-force is:
Pe C
a? (1 — À
From this it follows, that when the eccentricity increases, then
the tidal-force also increases. If the increase in the first-named
is A e, and in the last-named A P, then

AE. de A

| Jer:

as 1—e in the denominator is of no consequence.

At present 3e— !/ and A e= — 0.00043 per thousand
years, consequently 3e. A e — — 0.00002; or the solar tidal-force
loses luan of its value in every thousand years. When the
eccentricity has attained it's greatest possible value, according
to Leverrier 0.0667, then e= 0.00445, 3/2 e2 = 0.00667, conse-

C a dete a.)

a

em Ze. /\ e,

quently P = 1.00667 å or the difference between maximum and

minimum is „1, of the value.

The monthly mean value of the lunar tidal-force will, of
course, in the same manner, be dependent on the eccentricity of
the lunar orbit, but as this is subject to no particular secular
variation it need not be taken into consideration. On the other
hand the mean lunar distance is, in an extremely slight degree,
it is true, dependent on the eccentricity of the Earth's orbit, in
such manner that the lunar Aes becomes

P = LER 8/2 e?).

22 A. BLYTT. [No. 1.

Consequently the eccentricity acts, here, in an opposite di-
rection, therefore in such a way that the force diminishes as the
eccentricity increases; but as the factor q by which 3/2 e is mul-
tiplied, is only 737; whilst the quantity outside the brackets

Mn = Dis, = (as the lunar force bears to the solar force, the
a a

ratio as 5:2 nearly); the effect on thejtidal-wave is only
109.2 = of the former.“

We see then that the tidal-force rises and falls with the
eccentricity of the Earht’s orbit. It becomes altered to the
extent of -ży of its value from the greatest to the least eccen-
tricity. This force is the most important in its effect on the
day and causes it to become longer. The most important force
in shortening the day is, according to Thomson, the cooling of
the Earth, but he has estimated its effect at only 5550 part of

that of the tidal-force (and, here, attention is only paid to the

oceanic tidal-wave) When, therefore, the tidal-force diminishes —

and increases with i1; of its value, this periodical change is
not balanced by forces acting in opposite direction, and we
must therefore conclude that the sidereal day steadily becomes
longer, but that the increase is periodically greater and lesser.
It increases in length, quicker ‘and quicker, as long as the
eccentricity [of the Earth's orbit increases, and slower and

i

i
|

slower, as long as the eccentricity diminishes; in other words, —

the centrifugal force diminishes, and the equatorial regions in-

crease in weight, quicker and quicker, during increasing, and

Slower and slower during decreasing eccentricity.

There prevails, even among physicists, as previously stated,
a difference of opinion as to whether the Earth will change its
form, in the event of change in the centrifugal force. Thomson
is most disposed to believe that it will not, Darwin thinks that
it wil. And among other physicists, with whom I have con-
sulted, there prevails a similar difference of opinion in relation
to this subject. One thinks that even several hours lengthening
of the day would be insufficient to alter the form of the solid

Earth; another thinks that the solid Earth would perhaps alter `

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 23

its form with as much ease as the sea. And as to the speed
with which the sidereal day becomes prolonged there are quite
as greatly divided opinions. Darwin assumes many times as
great changes as Thomson does. It is clear, therefore, that
these problems can scarcely yet be finally solved, and that dif-
ferent hypotheses may still be discussed. We will choose the
one, then, that best explains the facts, whilst we assume that
the variation of the tidal-wave with the eccentricity of the
Earth's orbit may possibly be the cause of the periodical dis-
placement of the beach-lines. But we present this hypothesis
with every possible reservation. The different opinions held by
the most eminent physicists on these subjects, and the beautiful
manner in which the hypothesis is supported by so many facts,
alone gives us courage to express hypotheses that, probably by
many, will be considered to be not only bold but even improbable.

The motive force of the alterations in the form of the Earth
therefore varies periodically with the eccentricity of the terre-
strial orbit. The seas being fluid accommodate themselves, in-
stantly, to the slightest alteration in the length of the day,
whilst the solid crust opposes a resistance. The day becomes
lengthened slowly and imperceptibly. The influence of weak
forces, we have seen above, is also dependent on the length of
the time in which they act. Even weak forces may therefore
exercise an influence, if they only have sufficient time to act in.
Å is, therefore, probable that the dry land will be more sluggish
in its movement than the waters. There will elapse some time
ere the ,crust* and the internal plastic mass will begin to yield.
The foundation of å building begins often, first to give way after
Mio building has stood for some time. If, now, the solid Earth
is slower in its movements than the sea, and the movements of
both the sea and the land take place periodically, with greater
and lesser force, because the motive force is stronger or weaker
according as the eccentricity of the orbit rises or falls; it
becomes quite imaginable that the beach-lines will come to
be displaced and oscillate up and down once, for every time the
eccentricity rises and falls; moreover there must be the greatest

24 A. BLYTT. [No. 1.

probability that the solid erust, at one or other point, must
yield when the strain in the interior increases most rapidly.

It becomes necessary now to investigate whether the action
of the tidal-wave and the alteration in its force is sufficiently
great to explain the displacement of the beach-lines. This pro-
blem belongs to the science of physical mathematics, and it is
not in my line to solve it. I present it as å question to be solved
by competent authorities, and restrict myself to the following
remarks.

If the sidereal day was at one time several hours shorter,
and the Earth at that period was a solid body, the strain and
pressure in the interior would rise with the length of the
day until at last, the strain would be so great that the
Earth would begin to yield. It would then accommodate itself, if
not entirely, stil partially, until the strain was at all events
partially relieved. Probably, then, å pause would occur in which
fresh strain would accumulate, to produce a new change of form;
and these paroxysmal alterations of form, in the body of the
Earth, whieh is strained to its limit of elastieity, probably would
take place, when the eccentricity had attained it's highest
valne, and the strain had increased most rapidly, or at some
short time afterwards. In such circumstances, probably, the
slight change which the tidal-wave is subjected to on account of
the varying eccentricity, may turn the scale and be decisive for
the time of the dry land's changes.

Thomson states (Transact. Geol Soc., Glasgow 1868) that it
is still hopeless to attempt to solve the problem of how speedily

the sidereal day becomes lengthened by reason of tidal ac-

tion. Experimentally, he calculates (l.c. p. 26) the effect of the
present tidal-wave to be so great, that the Earth will in 100
years be retarded 180 seconds, corresponding to a prolongation of
the sidereal day of 0.01 second, and if, for the sake of simpli-
city, the retarding force is assumed to be constant, the day
would thus, at the expiry of 100,000 years (the time that on the
average is necessary for an oscillation of the eccentricity), have
become 10 seconds longer; and Thomson speaks only of the

y

1889 ] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 25

ocean's tidal-wave. To this force Darwin's ,internal tide*, his
„bodily tides“, should now be added, but which I have no means
of calculating.

Many millions of years ago, when the Moon was nearer, and
the tidal-force much greater, the length of the sidereal day also
increased more rapidly. But now its increase is indubitably
very slow; and for that reason we cannot expect any great
general changes of level in a short time.

To an increase of 19 seconds in the length of the day there
corresponds (according to Todd 1. c.) a shortening of the equa-
torial radius by 5.6 m., and the double prolongation of the polar
one, 112 m. .

What value the lengthening of the day had, in reality,
during the tertiary period we do not know. Much greater than
in present times it can scarcely have been; and it appears, there-
fore, in any case, to result from what has been said above, that
the vertical displacement of the beach-line during each oscilla-
tion can, in general, not have exceeded a few metres, if our at-
tempt at explanation of the phenomenon is correct.

We must, tlierefore, investigate whether the displacement of
the beach-lines was so very considerable.

We must, then, first investigate, how much there has been
deposited in each period of precession, and the thickness of the
Strata of every stage. The thickness of the beds depends,
first and foremost, upon the locality of the place, whether it lay

Close to or distant from land or the estuaries of rivers, and upon

the nature of the layers; chemical precipitations are usually less
thick than mechanical ones. As a mean for each synodical
period of precession (20—21000 years) I have found the follow-
ing values for the various alternations of strata:

Marl and silicate of lime from . . . . . . 0.6—22 m.
Clay and silicate of lime . . . . VUE tS
Marl, gypsum, silicate of lime, marine . . . 13—14 »
The same, fresh-water . . . . . . . . . 28—29 ,
Lime and marl . .- : . . L8—2.5 ,

Marl, argillaceous EN vinkles sandy mar! 20 »

26 A. BLYTT. [No. 1.

Sand, calcareous sandstone, marine . . . . 2.0—23 m.
The mme, fresh-water. 5 salve Yn 30.
Sand, clay, ironstone, marine . . . . . . 50—60 ,
Clay, limestone, iron-sandstone . . . . . . 5.0—7.0 ,
Sand, marls, iron-sandstone, lignite . 80 — 60 „

. In each stage there are usually, when there has only been
one oscillation of the sea, 4—5 such alternations, so that the
thickness of the stages is only small as a rule. I will give the
following examples. First from the Basin of Paris: Calcaire
grossier, which represents 25 alternations, and several, 5—6
oscillations, is only 31.5 m. in thickness; sables de Beauchamp
13—14 m.; Calcaire de St. Ouen, having 10 alternations, is
only 6—7 m. in thickness; gypse marin 16—17 m.; gypse palustre
20 m.; sable d'Etampes 11—12 m. The beds of the Isle of
Wight are thicker, but also richer in mechanical deposits:
Plastic clay 26 m.; London clay 61 m.; Lower Bagshot (sand,
clay, lignite, iron-sandstone, 7 alternations) as much as 200 m.;
Bracklesham of same description as the last, but without any
alternation 33.5 m.; Middle Bagshot 91 m.; Upper Bagshot (sand

without alternation) 37 m.; Lower Headon 21 m.; Middle Hea- —

don 7 m. and Upper Headon 26 m.; The Osborne stage 19 m.;

Bembridge limestone 7.6 m.; Bembridge marl 23 m.; The Hemp- i
stead stage 52 m. From Belgium we have the following thick- `

nesses stated: Montian (coarse limestone, containing foraminifera)
93 m.; Heersian 32 m.; Landenian about 60 m.; Yprésian 140 m.;

Bruxelian 50 m.; Lækenian 10 m.; Wemmelian up to 80 m. `

(only arrived at by boring); Tongrian 91 m.; Rupelian 60 m.;

Anversian 3—4 m. (but near Utrecht 130 m. in an Artesian 3
well. The thicknesses in the Basin of the Maine are as follows: —

Alzeyersand 50 m.; The septaria clay 50 m.; Elsheimersand 60 m.;

Cyrena marl 40 m.; Cerithium limestone 95 m.; Corbicula lime- …
stone 25 m.; Litorinella clay 20 m. From Italy, Seguenza states —

the following thicknesses: Bartonian (partly conglomerates and :
probably several oscillations) 300 m.; Tongrian 50 m.; Langhian, |
Astian and Saharian each 200 m.; Zanclean 300 m. The Swiss |
Molasse (where it exists as a beach formation) is so thick that

ee

ORE 2
E I Kor e PNE USER EHE

.1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 27

it forms entire mountains, but the Aquitanian at Bormida in
Liguria has, according to Charles Mayer-Eymar, a still greater
and perfectly unique thickness. Here, there is found (probably
originally dipping) freshwater, with superimposed marine beach-
formations having many alternations of sandstone and slate, whose
thickness has not been accurately measured, but is supposed to
be 3000 m. and the whole is supposed to have been formed in the
Aquitanian age. And the same stage has a similar thickness in
Bavaria, according to Gimbel. Mount Etna (12000 feet) is
built up from voleanic eruptions in the latest geological ages,
and after the Mediterranean had got a fauna resembling, in most
respects, that of modern times.

The Mediterranean regions, with their great volcanicity, have
(according to Suess and Neumayr) distinguished themselves by
very considerable displacements of the crust of the Earth. The
Aegean Sea and the Adriatic Sea have been formed by subsidences
occurring in the latest geological ages. Under such conditions
thick layers must have been formed near land in a short time.
Eocene marine layers have been upheaved in folded chains
21000 feet above the sea, e. g. in Upper Asia. But all these are
merely local revolutions. If we, om the other hand, look at those
regions where the relations have been more slowly developed,
we find, as seen from what has been said above, that the stages
have only a small thickness. The layers of which they consist
are partly fresh-water formations, partly formations from the
Shallow sea; there are no distinguished deep-water formations
among them. They are in a great measure, probably for the
greater part, formed in inland seas and bays, in basins that
have been cut off from the Ocean by embankments. This we
may conclude from the circumstance that salt-water and fresh-
water formations so frequently alternate in the tertiary layers; be-
Cause only when the sedimentation takes place in basin-shaped hol-
lows can fresh-water basins be formed every time the sea retreats.

And if we have deep basins which are separated by embank-
ments from the great ocean, a rise or fall of only a few metres
in the beach-line will be sufficient to cover or drain the bank.

98 A. BLYTT. [No. 1. 1

The deep basin would then alternately become salt and fresh. `
Thus, a rise of the ocean of a few metres would be sufficient to -
lead to the formation of thick salt-water layers in the basin.
If the embankment now, again, becomes upheaved a few metres `
the basin will become fresh, and thick fresh-water layers may `
be superimposed the salt-water ones. And in this way the for- |
mation of alternating salt- and fresh-water layers may proceed,
with slight displacements of the beach-line, until the basin is
filled up.

It would appear to be more difficult to accommodate the
hypothesis, with the quite considerable upheavals which some
countries have undergone in the interval that has passed since —
the glacial age. Thus, the highest marine terraces, from the `
post-glacial age, are, near Christiania and Throndhjem, situated `
188 metres above the sea. But in other parts of our country
the highest marine terraces are situated much lower, so that it |
looks as if the upheaval had not been uniformly great in all
parts. It appears to have been less, outwards from the centre —
of the land. And in Southern Sweden and Denmark it has in :
the same period been inconsiderable. Penck has (Schwankungen |
des Meeresspiegels in Jahrb. d. Geogr. Gesellsch., München VI) `
shown that an inland glacial mass exerts an attraction on the `
sea, which on that account stands higher on the coasts of å -
country which is covered by ice. The melting of the inland `
ice must, thus, have caused the seas on our coast to have sunk `
a little, but the difference between the situations of the highest :
marine terraces in the various parts of Scandinavia is far too
ups ^ even in adjoining districts, to permit of an explanation |
in this manner, and the most likely explanation is, that the :
land has been upheaved in different degrees? in different `

1- Vide E. von Drygalski: Die Geoiddeformationen der Eiszeit (Zeitschrift d. |
Ges. für Erdkunde in Berlin, XXII, Berlin 1887 p. 169 ff)
A similar irregular upheaval has doubtless also feka place

ods of upheaval. The Bergen conglomerate layers, the old slates, lie on a
higher level the farther from the coast we go inland (vide Kjerulf: Udsigt- 1
over det sydl. Norges Geologi, Christiania 1879, p. iniu ete sad Hel- 3
land in Arch, f, Math, o. Naturv, Bind VL Christiania 1881, m 222).

2
in ancient peri- —

1889]. THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 29

places. It is also à probable assumption that the crust has not
everywhere the same power of resistance to the inward strain, and
that the plastic mass must be forced upwards, especially, under
the more yielding parts of the upper surface. We meet with a
striking instance of this in the Laccolites of North America.
The erupted matters are here pressed upwards from the deep,
and have upheaved the beds into a cupolar vault, in such å
way that the upheaval has varied in degree in the different
parts, and is. greatest in the middle of the cupola. We may
suppose that similar forces, although it may be on a much greater
Scale, have contributed to the upheaval of Scandinavia, that
Scandinavia is, sit venia verbo, like a laccolite on a gigantic scale.
We must, besides, remember that the alterations in the surface
of the Earth, that have taken place in the tertiary and quarter-
nary periods, however great they may to our vision appear to
be, are yet slight in proportion to the whole terrestrial mass;
and small forces acting on a great mass may produce quite
considerable local effects, in the event of the changes not taking
place everywhere on the same scale. If we suppose that the up-
heaval has, in this manner, not everywhere been equally great,
then a lowering of the equatorial belt, of only a couple of metres,
would be sufficient to cause many such countries as Scandinavia
to be upheaved many metres, and there would still remain
reserves of force not expended or exhausted.
| It is of course not asserted that Scandinavia must be up-
heaved, always to the same extent every time the eccentricity
has attained a high value. If the upheaval has been great in
å given time, it is likely that the ensuing period of upheaval will
have more difficulty in elevating the already previously upheaved
land. The situation of the weakest points will change. Next time
the upheaval will perhaps preferably act in other regions. If we
consider the tertiary formations of Europe we find that the
Series of layers is nowhere complete. Only when we combine
all the layers formed at different places do we obtain a com-
Plete profile. The reason of this is, certainly, partly owing to
the changes in the form of the Earth not having taken place

30 A. BLYTT. [No. 1.

everywhere at the same time. The great eccentricities caused
upheavals in different places at different times. Finally, there
is an important circumstance which must here be pointed out,
and which shows how quietly the oscillations took place under
normal conditions. Although, therefore, according to our assump-
tion, the radii of the higher latitudes become steadily lengthened,
and those of lower latitudes shortened, yet the beach-lines during
long geological periods return in the course of the oscillations,
in many places, to the former old situation. Thus, A. de Lappa-
rent says (Bull. Soc, Géol. de France ser. III, vol. XV, p. 400):
,J'ai signalé, dans le Cotentin, une concordance entre les rivages
actuels et ceux ou s'arrétait la mer à diverses epoques de l'historie
géologique. J'y ai montré les lignes de rivage se reproduisant,
presque sans variations d'altitude, aux epoques hetangienne,
sinémurienne, liassienne, cenomanienne, danienne, parisienne,
tongrienne, pliocéne et actuelle, . . . ., que huit ou neuf fois au
moins, depuis l’ère primaire, la coincidence des rivages se s'est
reproduite sur le méme point;* and at the same place (p. 227)
he says: „Cest seulement par dizaines de mètres que doivent
se compter, dans les parages du Cotentin, les differences entre
les nivaux suecessifs des mers depuis le Trias jusqu'à nos jours.*
Here we see that the changes in level have taken place with
great regularity. 'The sea has risen and subsequently the land
has risen; and these alternating risings have taken place with
such regularity that the beach-line, again and again, at long
intervals, has returned to its old position.

It appears from this that there is really a possibility of our
hypothesis being sufficient to explain the displacements of the
beach-lines that have occurred. We have up to the present
considered the relations in the higher latitudes. In the lower
latitudes the whole must sink. Here there must be formed
„Horste“, like what Suess has supposed, and in respect of those
regions Lapparenfs criticism may perhaps not be quite warranted.
He has attacked Suess's doctrine of „Horste“ in its entiriety,
but has only specially criticized it in regard to such regions
(Colorado, the Vosges, the Black Forest, the French Central Plateau) `

1889]. THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 31

as are situated in the higher latitudes. The regions named are
(cfr. Lapparent) upheaved more than the surroundings, which
also quite coincides with the views diseussed above. But in
lower latitudes, where à general sinking takes place in the course
of time, the portions left undisturbed will form real ,Horste* of
Suess's kind. And it is scarcely opposed to our hypothesis if
we suppose, with Suess, that the Indian Ocean is formed by å
sinking, and that Africa, Madagascar, Hindostan and several
other lands are ,Horste*, parts of the crust which have been
left undisturbed, or which have sunk less than their surroundings.
In these countries there appears, so far as their geology is yet
known, to be only few marine formations belonging to the mesozoic
and cainozoic eras.

I have said, above, that the different parts of the crust must
be assumed to have different powers of resistance to the internal
Strain. We may conclude that, from the unevenness of the sur-
face, and also from ancient, originally level, formations having
been upheaved with great irregularity at different places. In
other words, we have an unevenness of surface which cannot be
accounted for only by the action of the erosive forces.

The alterations in the surface of the Earth really take
place in very different degree at different places. The greatest
disturbances are to be found in the folded mountain ranges, and
these we have belonging to all geological periods. It is worthy
of notice that places where great folding took place in ancient
times, appear, later, to have been left undisturbed by the folding
process"; because above the abraded tops of old folds there lie, often,
even old formations in undisturbed level position. The loftiest
folded ranges of the Earth are, therefore, those where the folding
has continued up to the latest times.? Along both coasts of the

1 If the terrestrial axis, which some Astronomers (e. g. Gyldén) suppose, can;
in the course of time, change its position, the direction 0 the strains

produced by the lengthening of the sidereal day will become altered,

and the situation of the parts of the erust exposed to the greatest strain.

will change

The following review is derived from Suess's interesting studies in his great.

work ,Antlitz der Erde",

bo

32 A. BLYTT. [No 1.

Pacific Ocean, from Cape Horn to the Aleutian Islands, and ?
downwards along the east coast of Asia to the Sunda islands, —

immense ranges extend, accompanied by series of volcanoes; and |
from the Himalayas through the Caucasus, the Balkans, the |
Alps to the Pyrenees, and Mount Atlas, there extend, frequently :

through volcanic regions, a similar series of immense ranges.
These, the loftiest mountains of the Earth, are also its youngest;
they have as yet suffered least from the tooth of time.

But those strongly folded regions are of only slight extent
in proportion to the rest of the surface of the Earth. On both
sides of these folds there lie great plateaux and lowlands,
quite; or nearly so, without folds, and altogether with undis-
turbed level layers. These are Suess's tables (Tafeln): Africa,
Western North America (in the Eastern we have no foldings
younger than from the coal period), Brazils, Australia, Ara-
bia, Persia, India, Siberia, Russia, and similar tables, where

|
|
|
|

the crust is much less disturbed. Without doubt the same is —

the case in regard to the sea-bottoms, at any rate in respect of
most of them.

When the sidereal day becomes lengthened the se —

accommodates itself immediately to the change. It sinks in

lower latitudes and rises in the higher ones. According as Z

the internal strain on the crust rises towards the poles, -
the resistance of ‘the sea-bottom in the same regions also `
rises, because the sea rises. But the portions not covered by Å
Sea are only exposed to the increasing internal pressure, without
any external resistance being created. And in the lower latitudes —
. the process is the same. According as the crust increases Hb —
weight the sea sinks, and the internal Strain rises more rapi - |
on the continents where nothing is removed, than in the se `
where the column of water sinks. Therefore I believe that thé `
continents are weaker points. The movements of the sea anis
the effect of the decreasing centrifugal force, in all plac
covered by sea, but the strain acts with undiminished force

everywhere on the dry surface of the earth, both in lower and
higher latitudes.

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 33

Whatever the cause originally may have been, that has
decided the division of land and sea upon our Globe, it is, it
appears to me, reasonable to suppose, that the movement of the
sea is a conservative force, that probably has contributed to the
continents and the oceans having, upon the whole, retained their
great divisions from the oldest times up to now.

There is, thus, reason to believe that the dry lands yield
with greater facility than the seabottom, and that they easier,
than it, may rise and fall. And they are also divided from the
ocean depths by lines rich in volcanoes, where the connection
between the portions of the crust appear to be weaker than
elsewhere. The folding process, it may well be, perhaps, is
even a consequence of the movements of the tables on each
side not being alike.

But the margin between dix ocean depths and the base of
the continents does not always coincide with the present coast-
line. Along the coast there are often shallow stretches in the
ocean. These are the bases of continents, covered by the seas;
and first at a certain distance from the coast do the great ocean
depths appear.

The Trias period has been.so named, because it shows à
' distinct triple division. It begins with fresh-water and littoral
formations; above these come formations from the deeper seas,
and these, again, are superimposed by fresh-water and littoral
formations. When it first commenced, the continents lay high
in relation to the sea; as it proceeded the sea rose higher and
higher, then the land began again to rise, and when the period
closed, the land again lay high in relation to the sea. And
these great changes in the position of the beach-line were com-
pleted, indubitably, in the course of many lesser oscillations.
But in the same manner as in the Trias, do similar rela-
tions exist, also, in other geological formations. They uH with
Vid.-Selsk. Forh. 1889, No. 1.

34 A. BLYTT. [No. 1.

beach-formations (frequently a conglomerate lies at the bottom); |
after that follow deeper-sea-formations, and, finally, come other :
beach formations. The term Trias suits well, therefore, in reality, -
for them all. The first who has called attention to this remark-
able triple division of the formations is, so far as 1 know, 3
Eaton. Subsequently, it has been treated of by J. S. Newberry |
in his Memoir: Circles of Deposition in American Sedimentary
Rocks (Proceed. Amer. Assoc. 1873, vol. XXII, p. 185), Hull —
(Transact. Geol. Soc. Glasgow, 1868, III, part 1, p. 39); vide =
also A. Geikies Textbook of Geology, p.498, where still further —
references to the literature of the subject may be found. Prin-
cipal Dawson calls those periods ,cycles* and he gives in his „Story |
of the Earth and Man* the following cycles of this kind: 1) Camb-
rian, 2) Lower Silurian, 3) Upper Silurian, 4) Devonian, 5) Car-
boniferous, 6) Permian, 7) Triassic, 8) Lower Jurassic, 9) Middle
Jurassic, 10) Upper Jurassic, 11) Cretaceous and 12) Tertiary.! `
It is seen therefore that those cycles are periods of long dura- |
tion: each of them has certainly lasted for hundreds of thousands
of years; and in the middle of each of the cycles the great
transgressions of the seas have reached their maximum point.
The cycles are separated by continental periods. During the —
upheaval of the dry land the position of the level beds became `
frequently disturbed, causing the beds of the new cycle to E
unconformably on the top of the older one. D
The development has in that manner proceeded, at any rate 4
in the northern hemisphere. Mojsisowies, Suess and others have
laid stress on the fact that it has proceeded at the same tim
in one direction both in Europe, Asia and North America. These
great changes have taken place over the entire Northern Hemi-
sphere, and they have always had the same direction on both
sides of the oceans. And the same geologists have rightly
accentuated that this law is one of the most remarkable results |
of geological investigation. |

1 |
X: v e shall subsequently see, this formation contains two cycles.

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 35

The development of organic life has, as we now know, gone
on uninterruptedly from the remotest times. There has never
been any destruction of all the old life, never any complete new
creation. The new forms have developed themselves from the
old, through transition-stages and through millions of years.
If one knew all the beds that have formed themselves it would
beconie impossible to draw any line between geological forma-
tions. The one would imperceptibly pass into the other.

The margin between the formations corresponds to great gaps
in the series of layers. In the period that separated the youngest
bed in an older, and the oldest bed of a later cycle, the continents of
the northern hemisphere lay so high that marine beds were not
formed in those parts of the erust of the earth which are accessible
for our investigations. Meanwhile the development of the various
forms of life proceeded in their usual course. But when the
land, after å long time, was again flooded the animal life of the
seas had become changed, and beds containing new fossils were
Superimposed the old ones. And it is in accordance with the
animal remains in the marine beds that the formations are
established. Thus, the sudden alteration of fossils where a new
formation begins is not dependent on any catastrophe, but simply
upon shorter or longer interruption in the sedimentation in those
parts of the earth which we can investigate. There is no doubt
that the transition-layers between the formations are to be
found, but they lie hidden from our view at the bottom of the
sea. Only in a few especially folded ranges are those layers
upheaved, and thus capable of being investigated. "Thus in the
Alps are found transition layers between Cretaceous and Ter-
tiary, between Permian and Trias ete.!

1 „As long ago as 1846, Darwin, in his observations in South America, showed
that certain assemblages of fossils presented a blending of characters, which
are of Jurassic and Cretaceous age, respectively. Since that date, the study
of the fossil faunas of South Africa, India, Australia, New Zealand, and
the Western Territories of North Ameriea has furnished an abundance of
facts of the same kind, showing that no classification of geologieal periods
can possibly be of worldwide application" (J. W. Judd, in Nature I March
1888, p. 426). Vide also Mojsisowicz: Die Dolomitriffe Südtirols und

8%

36 A. BLYTT. [No. 12.

If we were to attempt to establish geological formations
with the aid afforded by remains of land animals and land plants,
the borders of these would not coincide with the borders estab-
lished by an investigation of the marine fauna." To name an
instance, the appearance of dicotyledons does not coincide with
any formation's limit, but they appear first in the upper Cretaceous
formation in a multitude of forms.

We know from the Tertiary period, when we disregard the
layers of the great mountain ranges, only formations from the
shallow seas. The Tertiary layers that correspond to the deeper
seaformations of the older periods, and which, without their
formation being interrupted by the numerous slight oscillations
of the beach lines, were deposited farther from land in those
periods, still, for the greater part lie concealed from our vision
in the depths of the seas. See

Terrestrial formations, fresh-water and coast formations, such
as we find in abundance in our Tertiary basins, are specially
exposed to destroying influences; because they are more frequently
upheaved over the protecting waters. In the ancient cycles such
formations are more rare, probably, in a great measure, for the
reason that they have been destroyed by denudation. We must
therefore conclude that the formations of the Tertiary period
would resemble those of the ancient cycles far more, if our
knowledge of them was equally great. From the ancient cycles
we frequently recognize, especially, deeper sea formations, whilst
from the younger cycles we recognize formations, principally,
from the shallow seas or fresh-water. In a distant future the
Tertiary formations, then remaining visible, will come to resemble
those now left visible from the more ancient cycles.

Venetiens. Vienna 1879, p. 36, and v. Hauer: Die Geologie, Vienna
1875, p. 515.

à

»The growth of our knowledge concerning the terrestrial faunas and floras —
of ancient geological periods, has constantly forced upon the minds of many
geologists the necessity of a duplicate classification of geological periods, g
based on the study of marine and terrestrial organisms respectively“ (J. Le
Judd in Nature 1 March 1888, p. 427). Se:

Ga så,

Re

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 91

Dawson expresses the thought (l. c. p. 176—179) that the
remarkable regularity, with wich these cycles return, may per-
haps be owing to a cosmic cause, and be dependent on one or
other astronomical period. But he appears to reject that idea
subsequently, because the Palæozoic cycles have layers that
are 4—5 times as thick as the Mesozoic (l c. p. 195). We
might therefore suppose that a longer time must have been
necessary for their formation. But he accentuates, on the other side,
that in the Palæozoic period the changes in the organic world
took place more slowly, in relation to the formation of beds,
than subsequently, so that the fossils extend through greater
thicknesses than in the less thick later cycles. If I were to
draw a conclusion from these facts cited by Dawson, I would
arrive at a different result from him. I would consider it rea-
Sonable to assume that the formation of beds in the Palæozoic
epoch proceeded more rapidly than afterwards. If the Moon was
at that time closer to us and the sidereal day shorter, as
Darwin has supposed, the tidal-wave must have been both stronger,
and have acted more frequently than now. The coast would be
destroyed far quieker, and the sea would obtain much more stuff
to precipitate. A cycle of that time would have a greater thick-
ness of layers than a later and younger one, and the fossils
would extend through a greater thickness of bed than in the
latter. I See, at present, no reasonable ground for supposing
that the development of new species would be accelerated in the
same degree as the formation of beds.

There is, therefore, reason for supposing that it is these
changes in the Earth's form, occurring at long intervals, that
enables us to distinguish between geological formations. But
such great changes in the divisions of land and seas must, of
necessity, produce also considerable changes of climate, and along
With that, surely enough, changes also in the forms of animal
and vegetable life. In one of my previous Papers I have already
Proposed the view that the glacial epoch was caused by a change
in the division of land and seas. If the land obtained a great
distribution in the middle and higher latitudes, especially if ton-

38 A. BLYTT. Dk

gues of land were formed across the ocean like the ancient sup-
posed bridge of land in the line of the Faróe Islands and Ice-
land, from Scotland to Greenland; the warm ocean currents

would be shut out from the -higher latitudes. The Northern seas

would then become seas of ice, and, when the snowfall was suf-
ficient, inland ice would be formed. In a Memoir: Natürliche

Warmwasserheizung als Princip der klimatischen Zustände der `

geologischen Formationen (in Abh. Seuckenb. Ges. Frankf. a. M.

Vol XIII, 1884 p. 277 ff) J. Probst has, like Sartorius von —

Waltershausen (Untersuchungen über die Klimate der Gegen-
wart und Vergangenheit 1865), rightly pointed out the great
importance that warm ocean currents have, and have had, in
tempering the climate of the higher latitudes.

It has been a general supposition among geologists that the

animal and vegetable life of the ancient formations was much more `

uniform over the entire Globe than it is now. But that opinion must

now be somewhat altered, in accordance with modern investigations. i
J. W. Judd, says for instance (Nature I March 1888, p. 424 f£) ;

in respect of the oldest beds containing fossils (the Cambrian):

„Even at that early period there were life provinces with å ;
distribution of organisms in space quite analogous to that which |
exists at the present day.“ Examples of geographical provinces `
are cited by him from the Silurian Triassic, Jurassic and `
Cretaceous periods; and he further states: „I believe that the E
study of fossils from remote parts of the earth's surface has `
abundantly substantiated Prof. Hualey’s suggestion that geo
graphical provinces and zones may have been as distinctly `

a a ae

marked in the Palwozoic epoch as at present.” Most of the `

beds of ancient times date from periods in which the land lay

low in relation to the sea; and the difference between the 3

geographical provinces is far less in the great ocean depths d

than near the coasts and on the interior land.

Tt has hitherto been an accepted doctrine, too, that the climate. |

of ancient days was much milder and more uniform over the who
Earth than it is now. The farther back we go, it has been said,
warmer was it, and that phenomenon has been placed in connectio

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 39

with the interior heat of the earth. The Glacial age stood
as an interruption in the continuity of this steady cooling pro-
cess. In the times of transgression, when the land lay low, and
the seas were widely distributed in northern latitudes, the warm
ocean currents had much easier access to the Poles than in the
dry-land or continental periods. As we, however, are best
acquainted with the beds formed in the times of transgression,
and as the beds of the continental periods are, for the greater
part, destroyed by denudation and, partly, are concealed by the
waters; it is reasonable enough that the beds of the ancient
cycles must show less distinct geographical provinces, and, as à
rule, testify to milder climate, even in high latitudes. But the
great alterations in the division of land and sea have compelled
us to assume that, step by step, with these alterations, a periodi-
cal alteration of climate has also taken place, which has been
far greater and more radical than the alteration produced by the
period of precession.

Ramsay, Croll, J. Geikie and others have supposed that
they had found, more or less certain traces of glacial ages in
the ancient formations (vide e. g. J. Geikie: The Great Ice
Age. Ed. 2. London 1877, Appendix p. 566 ff.).

Some of these traces appear to prove that at all events
there must have been several other glacial ages than the post-
tertiary. But v. Richthofen (Führer für Forschungsreisende, p.
362) states that those presumable traces of glacial epochs are
perhaps only an abrasional phenomenon, that the beating of the
waves on the shore might form conglomerates with striated
Stones. Whatever the real faets may be in regard to some of
those presumable ancient glacial ages, the most distinct and certain
traces (efr. J. Geikie 1. c.) are seen to be obtained in the Devon-
ian sandstone ,Old Red* of England and Scotland; from the
commencement of the Carboniferous period (Scotland); from
Permian conglomerate (England); from the Eocene epoch (Switzer-
land). The most speaking evidence (with striated stones) is
obtained from the periods when the land was widely dis-
tributed,

40 A. BLYTT. [No. 1.

In regard to these great transgressions, we must bear in
mind that it is only in the folded ranges and in strongly up-
heaved regions (e. g. in the Alps, the Himalayas, Colorado etc.)
that marine formed beds from the younger and youngest geolo-
gical epochs are found at any particularly great height above the
sea. Those great upheavals are, if we consider them in relation
to the great whole, only to be regarded as quite local pheno-
mena. When the beds were formed, they lay far lower down,
and when we now find an alternation of marine beds and fresh-
water beds in such formations, we must guard ourselves against
believing that the ocean rose and fell in relation to the land
for thousands of feet at each oscillation. During the period of.
formation it was only necessary for the beach-line to have oscil-
lated a few metres up and down. Afterwards the entire series
of layers became upheaved, by locally acting subterranean forces,
high above its original level.

Therefore, I think, that not even do the great transgres-
sions imply, in any specially great degree, the displacement of `
beach-lines in a vertical direction. Where there are extensive
lowlands, with basin-formed depressions, a slight rise may be
quite sufficient to produce great geographical changes.

It is also possible that these transgressions may be due to
alterations in the eccentricity of the Earth's orbit. |

SEE RR IS ERE dL PN

We will now proceed to test our hypothesis by a comparison
of the astronomical periods with the geological series of beds.

The curve of the eccentricity of the Earth's orbit has |
been calculated according to Leverriers formula by J. Croll (Cli- 1
mate and Time. London 1875, p. 312) for a period of four mil- 4
lion years; three millions backwards, and one million forward :
from the present time. The curve has also been calculated
M Farland, according to the same formulas (Am. Journ. 0
Science Ser. III Vol. XX. New Haven 1880, p. 105). Hi

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 41

calculation extends 3,250,000 years backwards, and 1,250,000
years forward from now. He has made his calculations with
Shorter time-intervals than Croll (Croll 50,000 years intervals,
Me. Farland 10,000 years) but the difference in the intervals
does not exert any particular influence in altering the form of
the curve. Mc. Farland has, in the same place, calculated the
curve, for the same period, by the more modern formulas of
Stockwell. The two curves show, upon the whole, a similar line
through the whole length of their course, yet, as regards the
first half, Leverrier's curve falls somewhat farther back. Stock-
wells formulas are considered to be more accurate than Le-
verrier's.

Both curves have been published by Mc. Farland. If we
compare them with each other we obtain the following results:

1. The curves, with a single slight variation, coincide from
the present day, for 1 million of years backwards.

2. If we omit the portion between 7' and 8' of ride
curve, Leverrier's and Stockwell's curves coincide in all essential
respects, also for the still more remote period, although the
coincidence is not so perfect as it is in the last million of years.
This is due to the fact that the formulas give less accurate
results for the more ancient epochs; as the number of years
is made use of as a factor in the formula, small errors in the
values taken for the masses of the planets will be increased in
relation to time, and the result be, consequently, less perfect.

3. A very striking cireumstance appears from those calcu-
lations. The curve repeats itself after the expiry of 1,450,000 years
when calculated according to Stockwell's formulas. In the period
of 41/5 million years, for which Mc. Farland has calculated it,
it repeats itself in this way, with striking regularity, a little
more than 3 times. In each of these cycles there are 16 arcs
of the eurve, Thus the ares which, in the accompanying table,
I have denoted 1—16 correspond with 1—16' and 1"—16".

Mr. Geelmuyden the Astronomer has, as the result of
Some caleulations which he has made at my request, declared
that the general course of the curve is likely to be sufficiently

42 À BLYTT. Nomi

accurate, to be safely used as the base of geological specula-
tions, and that the deformations of the curve, owing to error in
the values of the masses used by Stockwell, are not likely to be |
considerable.

4. The mean value of the eccentricity is least at the limit
between two cycles; it rises in the first and falls in the last
portion of each cycle, and attains, thus, its greatest value at
about the middle of the cycles. The value for the first and se-
cond of the calculated cycles and their divisions is, therefore,
as follows: s

Cycle I + 3,250,000 — 2,720,000 years . . 0.0304

+ 2,720,000 — 2,150,000 — .. 0.0332
-- 9,150,000 — 1,810,000 — .. 0.0208
Cycle II + 1,810,000 — 1,250,000 — .. 0.0247
+ 1,250,000 — 700,000 — .. 0.0840
= 100,000 — 350,000 — .. 0.0280
Cycle III + 350,000 — modern days .. 0.0291

As now, therefore, according to our hypothesis, the level of
the sea in higher latitudes will rise and fall with the eccentri-
city, it must, then, not only rise and fall for each are in the
eurve, but ,the mean sea-level* for long periods must also rise
and fall with the mean value of the eccentricity, and cycles `
like I and II ought therefore to correspond to two cycles in the
geological series of beds. The limits between the cycles of `
the curve ought to correspond to the periods of denudation that
separate the geologieal cyeles, and the middle ought to corre-
spond to the periods of transgression.

=

|
The correctness of the two hypotheses presented in my Me-
moir on Alternation of strata may, as already there stated, be

tested, if the geological profiles are compared with the curve of |
the eccentricity of the terrestrial orbit. A first attempt was

made at that time with the Upper Eocene and Oligocene lay
of the Paris Basin.

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 43

Many difficulties are still met with in that work. First and

foremost the caleulation of the curve is in itself not absolutely
to be depended on for the more ancient times. "This difficulty
is, however, to a certain extent, surmounted by the fact that the
curve repeats itself, so that it is probably not of great im-
portance.
— Another difficulty is to find long and accurately described
profiles free of gaps in the series of beds. Profile-surveys are
not sufficient. Geologists frequently only indicate, that there
are some, it may be a few or many alternations of strata, with-
out definitely stating the number.

A third difficulty lies in the separation of the alternation
which is owing to precession, and that based on other more tem-
porary and local relations. Especially is this difficulty per-
ceptible in shore formations, but it has proved to be less than
I had at first supposed.

A fourth difficulty lies in deciding the number of oscillations
of the beach-lines. The higher the spot was situated, the more
rarely was it flooded; the deeper it lay the more rarely was it
raised above the sea. And the movement of the solid crust of
the Earth has, as might be supposed, not been everywhere 80
uniform as that of the sea.

A fifth dificulty lies in the finding of perfectly typical pro-
files of the stages produced by the oscillations. As the sea
rose and fell slowly, the number of the marine alternations of
Strata would be less and that of land and fresh-water formations
greater, the higher the place lay, and the shorter the time was in
Which it lay sunk in the sea during each oscillation. But this
difficulty is only of importance when the continuous profiles are
80 short that they do not pass through several oscillations.

In the absence of longer, continuous and accurately traced
out, profiles, I have first been obliged to decide the number of
the oscillations of the beach-lines in the Tertiary and Quaternary
periods. Each of these oscillations, of which there have been
about 36 from the commencement of the Tertiary period until
now, has, in places at time covered by the sea, caused an alter-

44 A. BLYTT. [No. 1.

nation of marine-formed beds with fresh-water or land formations.
For every considerable oscillation of the beach-lines there is a
corresponding geological stage. In these stages there is a certain
number of alternations. Upon studying the literature on the
Tertiary basins of Europe, I have, in that way, formed a combined `
profile which, in respeet of the alternation of strata, is certainly
not yet everywhere filled up, but which starts from the com- `
mencement of the Tertiary period and extends until our own |
day, and I will now pass on to describe it. The manner in
which profiles ean be compared with the eurve and the correct- |
ness of the hypotheses be tested, is as follows. Each are of |
the curve corresponds to one oscillation of the sea. For higher |
latitudes it is assumed that the beach line oscillates up and
down with the curve. Such an oscillation I term a geological :
stage. Each arc must therefore have its corresponding oscillation 4
or stage and in each stage there must be as many alternations :
of strata as there are periods of precession in the corresponding |
arc. When the eccentricity between two or more arcs only falls
slightly, neighbouring ares form mountains, as it were, with two
to three small peaks. We therefore obtain ,stages“ with sev-
eral more oscillations and several more alternations of strata
than usual . We shall see instances of that in what follows.
We may draw a line, intersecting the curve of eccentricity; denot-
ing the margin between salt and fresh-water formations. That line
may be almost or quite level. Whether it is to be drawn high or low,
depends on how elevated above the sea the place was, where the beds
were formed when the formation of the beds took place. The higher
it lay the higher must the line be drawn. The place may have been
situated so high that it was never covered by the sea. In that -
case the line lies higher than the entire curve, and all the beds ; |
are fresh-water or land formations. Or the place may have been |
situated so low that it never reached above the surface of the :
sea. In that last case the line lies lower than the entire curve, |
and all the beds are marine formations. Or the line may in- —
tersect the curve. In that case the marine beds alternate with
land and fresh-water ones. The first-named correspond to the ar

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 45

of the curve which extend above the line, and the last-named
to those that lie below it. And if there are no gaps in the
series of beds there will be as many alternations of strata in
the marine, fresh-water, and land formations as there are periods
of precession in the corresponding arcs of the curve.

To commence with I will take the profile obtained from the
Basin of Paris) and will attempt to connect it with modern
days. I shall then speak of the Lower and Middle portion 'of the
Eocene epoch.

The section from the Basin of Paris taken at Méry-sur Oise
(Bull. Soc. géol. Fr. 1878 p. 243 ff.) shows, in ascending order,
the following oscillations and alternations of strata, and may, in
respect of the continuous portion of it, be fitted into Stockwell's
curve, in the manner that the numbers attached to the arcs
show for each oscillation: |
Sables de Cuise, marine.

Caleaire grossier, lower and middle, marine, with 7 alternations.
Calcaire grossier: Caillasses à Cerithium, 2 marine alternations,
and between these a layer of fresh-water shells.

Calcaire grossier: Caillasses à Lucina, marine with 5 alternations.
Caleaire grossier: Caillasses à Cardium, marine, with 11 alter-
nations. Å gap in the series of beds. |
Sables de Beauchamp, freshwater and marine, about 4 alterna-

tions. Arcs 14—15.

Caleaire de St. Ouen, arcs 15—2': 4 freshwater alternations,
above them a marine bed (the apex of arc 16) and then

6 freshwater alternations.

Gypsum, marine, about 11 alternations. Arcs 2—4. |

Gypsum, palustrian, freshwater, about 6 alternations. Arc. 5’.
Green Marl (Marne verte) brackish, 2 alternations. Arc. 6’.
Caleaire de Brie, freshwater, 1 alternation. Between the arcs

6' and V.

1 This section is reproduced in my Memoir on alternations of strata (Biol,

Centralbl 1. c.) where it is shown how closely it corresponds with Leverrier's
curve of the eccentricity.

46 A. BLYTT. , [No. 1.

Marl and Molasse, Sables de Fontenaye, marine, 3 alternations. |
Are 7. i
Meulières de Montmorency, Calcaire de Beauce (p. pl fr Sr
water. Between the arcs 7’ and 8".
There is only a single irregularity: the arc 16, whose apex |
ought to correspond to the marine bed in the middle of the «
Caleaire de St. Ouen, does not reach so high, that we could ex- |
pect a covering by the sea. But the oscillation is yet, at any :
rate, indicated in Stockwell’s curve, too, and the marine formation |
consists of a single layer, and is so little prominent that it has 1
only lately been distinguished. ;
Another profile, from another situation, in the Basin of |
Paris (la Frette, Bull. Soc. Géol. Fr. 1876, p. 471 ff) has the | :
same number of alternations as the previous one, and extends. å
from 13 to 2. The marine layer at 16 has not been pointed.
out in this profile, otherwise the same oscillations are indicated.
The profile from Méry-sur-Oise has, altogether, 71 alterna- "
tions of which 25 are in the Calcaire grossier, A great part of S
the calculated curve is therefore filled out, in respect of 37 al- .
ternations, without any gap in the series of beds. At arc 7, the `
marine formations of the basin become closed. In the Miocend 3
epoch volcanic eruptions took place in Auvergne. 1
These oscillations of the beach-line have not been confined.

to the Basin of.Paris. The series of beds in the Basin of the-
Gironde; which, by means of the Atlantic Ocean only, seems to
have been connected with the Basin of Paris; are (according tog
Vasseur: Ann. Sc. Géol. Vol. XIII, p. 398 f£): the Tertiary for- 1
mations begin with the middle Eocene, Nummulitic sand and 4
coarse lime-stone, marine. After that, upheaval of the land and |
erosion. After that a rising of the sea took place: clay con- |
taining Ostrea cucullaris (arcs 14—15). Then an upheaval again: |
Calcaire lacustre de Plassac, and along with it Calc. saumåtre
de Bégadan (16—1^. Then a fresh rising of the sea: Caleaire | |
marin de St. Estéphe and Calcaires et Marnes à Anomia Giron- |
diea (2 —49. Upheaval and erosion. Mollasse (freshwater) de |
Fronsadais (62. Sea rising: Calcaire à Astéries de Sr,

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 47

(marine 7). Upheaval: Calcaire lacustre de l'Agenais 1st level (be-
tween 7' and 8^. This is contemporaneous with the Calcaire de
Beauce in the Paris Basin. In the Basin of the Gironde new
oscillations follow, which are Miocene, viz. Faluns de Bazas marine
8. Upheaval: Calcaire lacustre de l'Agenais, 2nd level (between
8' and 9^; faluns de Léognan et Merignac, marine (9); the so-
ealled Mollasse de l'Anjou, which is absent in the Gironde basin
is, according to Towrnouér (Ann. Sc. Géol. 1. c. p. 62) younger
than 9”, but older than Gironde's faluns de |Salles; both are ma-
rine, and indicate probably two oscillations (10', 11). After
that there no doubt followed another Miocene oscillation which
has left traces in the Basin of the Loire, in the marine faluns
de la Dixmerie (are 12^.

The Miocene epoch contained, thus, in France, 5 oscillations.
I have, however, not been able to obtain detailed profiles of all
those series of beds.

We pass now across to England. In Mem. Geol. Surv. Gr.
Brit. 1856 we have accurate profiles of the Tertiary formations
in the Isle of Wight (by Forbes and Bristow). The series of
beds contains, passing from below upwards, the following oscil-
lations and alternations of strata:

Plastic Clay (brackish?) 4 alternations.

London Clay, marine. At least 11 alternations.

Lower Bagshot, (partially?) freshwater, 7 alternations.

Middle Bagshot (Bracklesham and Barton), the first-named fresh-
water, the second marine, and with 5 alternations.

Upper Bagshot. No alternations.

This portion of the series of beds is, partly, older than the
Caleaire grossier, and there is at least one, probably two gaps
in it. The following series of beds is, on the contrary, con-
tinuous:

Lower Headon, freshwater, and brackish, 7—8 alternations (arc
. 18, and the first part of 14).

Middle Headon, marine, 1 alternation at 14.

Upper Headon, freshwater, and brackish, 5 alternations between

ares 14 and 15.

48 | A. BLYTT. [No. 1.

Osborne, freshwater, 8—10 alternations, between arcs 15 and 1’. |
Bembridge Lime-stone, freshwater, 3 alternations, between ares `

T and 2°. ;
Bembridge Oyster-bed, marine, at least 1 alternation, at 2".
Bembridge Marl, freshwater, 6 alternations, arcs 2' and 3’. 1
Hempstead Marl, freshwater, and brackish, 3—4 alternations, 3

4 or 5? $
Hempstead corbula beds, marine, incomplete at the top owing 1

to denudation, 1 alternation, arc 6'? E

The profiles of the various stages have been taken from
different parts of the island that have lain on different levels.
When we bear that in mind, the series may be fitted with the 1
eurve, and corresponds, at any rate, tolerably well to it. À

The number of alternations of strata in the last continuous :
part of this series of beds is about the same as in the contem- -
poraneous beds contained in the Paris basin, although the beds 1
have nearly double the thickness, (80 m. in the Paris basin and |
156 m. in the Isle of Wight). 4

With the marine layer of Hempstead, England's marine /
formations are interrupted, and first, again, in the Pliocene epoch
do signs of fresh lowerings under the sea appear. The basalts
and volcanic eruptions in Ireland and the Hebrides are doubtless,
at any rate, partly, Miocene. The basalt veins extend in some
places right across the whole of England, but the main eruptions
were on the Western side, and they can be traced thence across
the Faroe Islands right up to Iceland. —

We will now see whether we can fill out the curve from 74
where the continuous profile of the Paris basin finishes off, up till
modern times. The uppermost bed of the Paris basin lies on the
border between the Oligocene and the Miocene epochs. As W
Shown, above, the Miocene epoch in France contained 5 oscilla:
tions. In Siebenburg there are (cfr. Koch in Földtani Közlön

x
Es

Kettösmezö beds, the Hidalmas beds, the Mezöseger beds an
the Feleker beds. All these stages are marine. Even altho
they are not everywhere separated by fresh-water formation

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 49

as is the case with several, at least, of the French Faluns, still
they must be supposed to correspond to 5 oscillat'ons. In a deeper
ocean the bottom will not easily be upheaved over the surface
during low eccentricities, but yet the oscillations will act in
producing changes of fauna and, also, frequently, changes in the
nature of the beds.

The Miocene beds of the Vienna basin are divided into three -
main ,stages“: the first and second Mediterranean, and the Sar-
matian. If we study the detailed profiles more closely, however,
there appears, also here, to have been 5 oscillations. The first
Mediterranean, shows, thus (cfr. Swess in Sitzber. d. Wiener Akad.
math. natw. Cl. 1866), in ascending order, the following series
of beds:

The beds at Molt, with oyster shells (broken), at the top
brown-coal (lignite), 4 alternations of strata, arc 8'. Is sup-
posed by Suess to be from the same horizon as Faluns de
Bazas. =

The beds at Loibersdorf, Gauderndorf and Eggenburg,
marine, probably with 8 alternations, at least partly, younger
than the beds at Molt (arcs 8‘? and 9").

„Schlier“ with gypsum, at the top terrestrial plants.
Swess calls it ,ein ersterbendes Meer*, and even appears
disposed to regard it as an independent stage. Alternations,
but scarcely more than a couple. The final part of are 9.

The beds at Grund, marine; to judge from Suess's pro-
files, with few (3—4) alternations. The fauna forms a transi-
tion from the first to the second Mediterranean stage, and those
beds at Grund are viewed, in the present day, by several
Vienna geologists, as representing an independent stage. Arc 10%.

After this followed the greatest deluge, the second Mediter-
ranean stage (arc 11’), contemporary with the French Faluns de
Salles. The sea then rose right up into the interior alpine Vi-
enna basin, I have been unable to determine the number of
alternations in this stage, and have only seen sections of littoral
formations described.

Finally, the latest Miocene oscillation, the Sarmatian mage,

Vid.-Selsk, Forh. 1889. No. 1.
Mo. Bot. Garder

1905

50 A. BLYTT. [No, 1.

arc 12’. In some places (e. g. Constantinople) this stage begins
with freshwater formations which are covered by marine ones |
(cfr. Suess Antlitz der Erde. I. p. 419). From a profile taken in
Hungary (by Peters in Sitzber. d. Wien. Akad. math. natv. Cl.
1861), the stage has 4 alternations.

After that stage follow the Pliocene Congerian beds, which !
in the Vienna basin, are only represented by brackish-water )
formations, according to Fuchs (Jahrb. d. K. K. geol. Reichs- `
anst. 1875) with 4 alternations; arc 13”. And with these beds —
the marine formations of the Vienna basin, Hungary, and Sieben-
burg are closed. Volcanic eruptions in those regions began
already in the Oligocene epoch; they became most frequent in
. the Miocene, and in that epoch the Alps increased to great heights.

In the Mayence basin, after Oligocene beds (marine sand
of Weinheim and septaria-clay) a fresh-water formation first —
follows; then the Miocene epoch began with a rising of the
sea. But during volcanic eruptions the basin was upheaved and
became more and more fresh. A continuous formation of beds
took place. Above the Cerithium lime-stone, the Corbicula lime-
stone and the Litorinella clay became deposited, with altogether |
20 alternations, or somewhat more (cfr. Lepsiws: Das Mainzer- | |
becken). All those layers are Miocene.

We pass now further on in time. The Pliocene has four
oscillations 13’, 14’, 15’ and 16 We have already mentioned. :
the Congerian beds of the Vienna basin. In England there are
three oscillations: Coralline Crag (14), Red Crag (15) and
Cromer clay or Westleton Shingle (16^. Profiles of these are to |
be found in the Quart. Journ. Geol. Soc. London 1871 (by Prest- a
wich). The climate of Europe began to be colder in the Pliocene «
epoch. Already the oldest Pliocene beds in England contain —
Stones that must have been transported by ice, and towards - |
the close of the Pliocene epoch great glaciers were already
formed; after the Pliocene comes the Glacial age. We have
seen, how, during strong and widely spread volcanic erupti- «
ons, previously marine basins were, in the Oligocene, and especi- ` E
ally in the Miocene epochs, upheaved over the surface of the sea,

1889 | THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 51

not, subsequently, to sink below it again (Paris, Vienna, Hungary,
the Mayence basin, we might add Switzerland). We have seen
how the Alps were upheaved in the Miocene epoch. The Faroe
islands and Iceland were, at all events, built up of basalts and
lavas, in a material degree, at the same period; perhaps even
the submarine bank which connects Europe with Greenland
was upheaved during the last part of the Miocene epoch or at
the beginning of the Pliocene. In the Mediterranean the beach-
lines, according to Neumayr (vide Suess Antl. d. Erde. I, p. 425)
lay even lower at the beginning of the Pliocene epoch than in
modern times. Without doubt all these risings must have had
a great influence on the climate. The changes in the length of
the sidereal day are dependent on the changes in the eccentri-
city. Geographical changes follow from the increase in the length
of the day. And climate changes with the geographical con-
ditions.

Coralline Crag in England has (cfr. Prestwich) only a thick-
ness of 25m. and cannot havé many alternations. After that
Stage was formed, the land was upheaved, but thereupon was
again partially lowered under the surface of the sea. During
this lowering the Red Crag with Chillesford clay was deposited.
Ledges were cut along the sea margin in the Coralline Crag,
two above each other, and the beds of the new stage, partly,
lie on the old shore-platforms. Red Crag is less thick than Co-
talline Crag and cannot contain many alternations.

In Belgium, also, we have two Pliocene stages that corre-
Spond to England's two crag-stages: the Anversian and the
Sealdisian showing two oscillations.

To those two oscillations of the North Sea correspond two
Contemporary ones of the Mediterranean. Suess calls them the
third and fourth Mediterranean stages. And already in the
oldest division of the Pliocene epoch, the fauna of the Mediterra- `
nean indicates the existence of a somewhat colder climate lioe
Antl. d. Erde, I, p. 431).

Italy has thick Pliocene formations. Seguenza doncc ble

from that epoch 5—600 m. in thickness. I have been unable to
` 4*-

52 A. BLYTT. [No. 1.

obtain detailed profiles of those beds. To a certain extent they
are conglomerates and littoral formations, like the thick Miocene !
Mollasse of Switzerland; and near the shore thick beds may be Å
formed in a short time. |

Profiles from Roussillon (by Depéret in Ann. Sc. géol., vol. Å
XVII, 1885) show 4 alternations in the stage contemporary with |
the Coralline crag (are 14^. The superimposed stage is, in Å
Rousillon, a fresh-water formation. The land was upheaved. The Å
fresh-water stage contains several alternations, probably 6—8, |
so far as I can gather from the profiles, which are not quite pre Å
cisely described (ares 15'—16^). ` 1 |

We turn again to England. The fossils of the Red Crag Å
show the existence of a colder climate than those of the Coral- | 1
line Crag do, and the Chillesford beds, pertaining to the latest por
tion of Red Crag, contain purely arctic shells. The Glacial age
isadvancing. After the formation of the Red Crag, England w: J |
upheaved again and became land-bound to the Continent. Ex : |
tinet mammalia wandered in the forests which were formed of.
now-existing trees (spruce, pine and the like), showing, thus, å
temperate climate, milder than that of the Chillesford beds, and
about the same as now. ,The forest bed of Cromer* became. å
covered by marine layers, Westleton shingle and Cromer clay.
(arc 16). In the latest Pliocene land-formations at Crome
Nathorst has discovered arctic plants (Salix polaris and others),
and Cromer clay indicates the proximity of inland ice With
this the Pliocene epoch closes. i

In regard to the Quaternary oscillations we will take
beds in England, as they are described by J. Geikie (Gre
Åge ed. 2. p. 387 ff), as our guide.

r The Quaternary epoch begins with retreatment of the
eg ge ARE cai that the sea rose er |
inland ice increased and f me r^g CES er
chalky boulder-clay (arc 1^ Fn PE ins the: oe
the land seems to have vs , pue z Se Vë e
a new rising of the sen fa v piace, end the ice retreated.

followed (Bridlington Crag) and à

1889]. THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 53

ice-age (purple boulder-clay, are 2”). A new upheaval seems to
have followed, with a new interglacial epoch. Then came à
third rise of the sea, which was very considerable, and which,
in Wales, at Moel Tryfaen, at Macclesfield and in Ireland, has
left marine shells at heights almost approaching to those in which
the old Norwegian ,seter* or beach-lines in Österdalen, Læsje
etc. are found 1000— 1300 feet above the sea.

Like the préviously mentioned inundations, this was also
followed by a glacial age, the last, Hessle boulder-clay (arc 3“).
And finally the land was upheaved and the ice melted. The
Post-glacial age, with its 4 Leds of peat (the final part of 3"
and 4”) arrived. A slight oscillation of the sea immediately
preceding the present time corresponds to the arc 4^. In Skåne
(Southern Sweden) the ,Gäravallen“, an upheaved marine littoral
_ formation rests on peat; in Gotland, in the British Islands (Carse-

clay etc), indeed, even in North America, the same oscillation of
the sea may be traced; it was without doubt too great, to be cap-
able of explanation by local cireumstances, compression of beds
of peat by shifting sand-dunes etc.

We have seen, above, that the land (cfr. Howorth and Suess),
in many places in the higher latitudes, rose considerably in the
Post-glacial age, and that a corresponding lowering took place
in the warm coral-oceans. The last oscillations have therefore
included large parts of the Globe. From this we must conclude
that the same was the case with the oscillations also in the
formet ages, and that they are caused by general cosmie con-
ditions. The slight oscillation (arc 4”) forms an interruption in
the great Post-glacial upheaval in higher latitudes. A similar
interruption in the lowering must, if our theory is correct, be
found in the tropies; and, in fact, there are found, both in Ame-
rica’s and the Old World's equatorial regions, numerous proofs
of such a slight post-glacial oscillation in coral-reefs which are
Upheaved a few metres and now lie quite dry (vide Suess Ant-
litz der Erde, II, p. 630 ff.). These coral reefs probably date from
the same period in which the peat beds of the north were in- |
undated, The peat-beds, with the superimposed marine beds have

54 de BINTE [No. 1.

again been upheaved, and the upheaved coral reefs have no
doubt again begun to be lowered (at Bombay there is found a 4
sunken forest-bed), but the process has not yet proceeded so far .
as to bring them below the surface of the sea. |
. We have still to make one or two remarks upon the Glacial |
age and its formations. The lignites of Dürnten in Switzerland
are (cfr. Heer) contemporaneous with „the forest bed of Cro-
mer“ The fossils prove this. They contain nearly the same `
Vegetable remains, the same extinct fauna. The lignites of Dürnten `
rest on, and are covered by, bottom-moraines, and are consequently :
»interglacial * They show 7 alternations of peat and forest beds, :
and may be fitted into the curve between the arcs 15’ and 1^.
From this the Alps must, already in the Red Crag period, have
had great glaciers. And in this there is nothing improbable, 1
when we recollect that Leda arctica and other Arctic animals 3
existed on the coasts of England, already at that period, and |
that the Chillesford beds indicate a far colder climate than the —
Subsequent forest-bed of Cromer. |
It is instructive to note, how each rise of the sea in England, +
during the Quaternary epoch, caused the inland ice to increase.
This appears to agree with Crols hypothesis that glacial —
periods are related to great eccentricities. But the distribution
of glaciers in modern days shows that geographical conditions
have the most important influence. Only when these are fav- |
ourable can a high degree of eccentricity bring about the for- |
mation of an inland ice; if they are very favourable ice-périods :
may oceur even with a slight eccentricity, as in Greenland in `
our own day. When the eccentricity rises the down-pour in the `
rainy periods also increases. If the sea is cold it will come down : :
as snow. And in that manner, under favourable geographical con- -
ditions, the glaciers would increase as the eccentricity increased.
Also in North Germany there have been (efr. Jentzsch) three —
ice-ages, with corresponding bottom-moraines (and oscillations?)
and in the Alps there have been (efr. Penck Vergletsch d. `
deutsch. Alpen) at least three ice-ages. E

We have thus filled out the curve up till our own day, & nå I

Pr

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 55

connected the profile of the Basin of Paris with the present
time. We will now trace the oscillations backwards, as far as
the close of the Cretaceous period, in order to see, if possible,
how many oscillations the geological period which is called the
"Tertiary contained.

The Cretaceous period is divided from the Tertiary by
a period of denudation, in whieh the land lay high in rela-
tion to the sea. The oldest marine formation in Europe, from
the Tertiary period, is considered to be that at Mons in Belgium.
It indieates the first oscillation, but that deluge does not
appear to have left any traces iu the other Tertiary basins.
The first Tertiary deluge of the sea in the Paris basin formed
the conglomerate at Rilly and Nemours. It was followed by
an upheaval of the land, and the marine conglomerate became
covered by the Rilly fresh-water lime-stone. To this oscil-
lation in the Paris basin corresponds, probably, in Belgium,
the so-called „systeme Heersien*, at the bottom a purely ma-
rine formation, at the top containing, remains of land-plants.
Then a new oscillation occurred and now England became
Partly covered by the sea. Here was deposited the marine
Thanet sand, and over it the Woolwich and Reading series (Plas-
tic clay), which is partly a brackish and fresh-water stage, and
Which shows that the beach-line had again retreated. In Bel-
gium was formed, during that oscillation, the ,systeme Lande-
nien“, at the bottom a purely.marine formation and at the top
brackish. In the Paris basin the marine sand at Bracheux was
formed, and was followed by a fresh-water formation containing
brown-eoal (Lignites de Soissonais). Now followed a new rising

Of the sea level and after that again an upheaval This has

left no trace in the Basin of Paris, but, in England, the London
€lay was formed, and in Belgium the „systeme Ypresien.“ Lon-
don clay begins with a littoral formation of shingle or gravel
(Oldhaven beds), and the upper part of the stage shows that the
Sea again became .shallower in consequence of a new upheaval
9f the land, This stage, as was shown above, contains at least 11 al-
ternations, and therefore probably corresponds with at least two ares

56 A. BLYTT. [No. 1.

of the curve. The ,systeme Yprésien*, in Belgium, is divided into
two sub-stages; the oldest, clay containing foraminifera; the £
youngest, sandy, containing numerous fossils, and therefore, |
doubtless, indicating a shallower sea. A new deluge formed, in |
Belgium, the marine „systeme Panisélien* (sand), and, in the ©
Paris basin, the marine sand of Cuise. With this the lower Eocene M
epoch is closed. It has, thus, in all probability, 6 oscillations. «

The middle Eocene is represented in France, principally, by å
coarse lime-stone (Calcaire grossier). In that „stage“ there are |
5—6 ,sub“-stages, and in several places breaks in the series 0
beds. The middle Eocene is, upon the whole, marine, but with
intercalated fresh-waters layers; and it also probably represents
6 oscillations. In Siebenburg it begins (cfr. Koch in Földtani
Közlöny 1883, p. 118 ff) with alternations of clay and marl 1
superimposed on which are alternations of gypsum and mar
(lower gypsum horizon, 1st oscillation). Above that, marine —
layers: The perforata beds, from below and upwards 2) an oyster
bed, 3 argillaceous marl, y) caleareous marl (lower striata-horizon)
à) a shell bed (lower perforata horizon), =) Clay (upper striata
horizon, the second oscillation?), €) Clay with a few hard mar
beds, and containing the same kind of fossils as a, n) another
oyster-bed, 9) Clay with oysters, +) calcareous marl, uppe
perforata horizon (the third oseillation?). Above that the
Ostrea clay, a thick clay with oysters and marl beds, and a
sandy calcareous bed in the middle (fourth oscillation). Above

and at the top, covered by fresh-water lime-stone. Finally, the
last (6th) oscillation: the upper gypsum horizon; gypsum al-
ternating with clay,
ing with gypsum; in other places foraminiferous clay, marine,
the upper coarse lime-stone. I have stated all those details
in order to show that those layers, all of which are contem-
poraneous with the Caleaire Grossier of the P

ane aris basin, appear
to indicate 6 oscillations. 4

_1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 57

Above the Calcaire Grossier begins the upper Eocene, with
the continuous series of beds of the Paris basin described above.

The lower and middle Eocene appear, thus, to contain 12
oscillations, of which 6 relate to each of the two subdivisions of
the epoch. With this the first cycle of the curve is filled out,
in such manner that the beginning of the cycle will about coin-
cide with the margin of the Chalk and Eocene. The middle
Eocene has 25 alternations of strata in the Paris basin and
probably some breaks. 6 oscillations correspond to about 25
—30 periods of precession.

At the commencement of the cycles the mean value of the
eccentricity is low, it increases in the middle of the cycle, and
again sinks towards the close. The position of the beach-lines
must also depend on the mean value of the eccentricity. But
ås it increases very slowly, through very long periods, it will
be à very long time before its influence is visible on the solid
Earth. The middle of the cycles ought, thus, to correspond to

the transgressions of the sea, and the close, to the periods of

denudation that divide the formations. Breaks in the series of
beds may thus be expeeted in the higher latitudes, specially at
the limit between the cycles.

The margin between Chalk and Eocene is indicated by what

"Suess (vide Antl. d. Erde II, 7ter Abschnitt, p. 376 ff) calls a

Negative phase; the sea had retreated in the higher latitudes.
During the Eocene epoch it again rose, and the Eocene seas had
å wide distribution: we find their formations even in the centre of
Upper Asia. The margin between Eocene and Oligocene is again
distinguished by a negative phase. . In the latter part of the
Oligocene epoch, and still more in the Miocene, the sea again
tose; between the Miocene and the Pliocene it retreated far
backwards, and in the beginning of the Quaternary epoch it
again rose. And similar great oscillations are traceable also
m North America and in Patagonia. The Miocene marine beds |
“re, however, absent in the last-named place, where the Miocene
fresh-water beds are accompanied by great masses of volcanic
Products,

58 A. BLYTT. [No. 1.

In the beginning of the Tertiary epoch, when the sea, in =
the higher latitudes, had retreated far back, the climate of Eu- |
rope was (cfr. Saporta: Le monde des plantes avant l'apparition —
de l'homme. Paris 1879) temperate rather than tropical. Ac- E
cording as the sea rose and the Eocene transgression proceeded, E
the climate became warmer, and at the close of the Eocene epoch 1
the climate of South Europe was hot and dry. The rich Ter- —
tiary flora of the Arctie regions is (cfr. Saporta and Gardner) f
rather Eocene than (as Heer thought) Miocene. At the margin 3
between the Eocene and the Oligocene the sea retreated, and the 1
Arctic Tertiary flora began to migrate into Europe, supplanting E
the southern plants. Then came the Miocene transgression, and 4
with it a rich tropical or subtropical flora. But just as the E
Miocene sea retreated, the flora of Europe lost, little by little, 4
its richness and beauty, and the tropical elements became more 3
rare. During the Pliocene epoch the sea retreated still farther, «
and the climate became colder and colder until the Glacial age
arrived. But the last Quaternary transgression has, again, after |
Several oscillations, compelled the ice to retreat, and our climate -
has again become temperate. "There is thus a distinct connection
between the climate and the geographical conditions. Great `
Seas in higher latitudes bring warm climate and vice versa. $

Now, we have seen that these great geographical changes
were, in all probability, a consequence of the mean value of the
eccentricity rising and sinking, and we must therefore believe
that those great changes in the climate had a cosmic origin, and
appeared at the same time over the whole Globe. As yet we
know too little of the geology of the tropical regions, but there
is reason to believe that there, also, great changes have taken
place in the division of land and sea, and that these changes
must, also, have had influence on the climate of the warm
countries. | :

It is, still further, probable that the force of volcanicity
stands in relation to changes of the eccentricity. Each of the
great geological formations, quite from the pre-Cambrian epoch, has
(efr. A. Geikies Textbook p. 259—260) had its volcanoes, 2

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 59

we have seen, above, that the same author states that there
have been epochs in the Earth's history when volcanicity was
far stronger, and wider distributed than at other epochs. We
have seen how the upheavals of the land were accompanied by
voleanie eruptions, and as regards the Tertiary period, at any
rate, it appears as if the great transgressions of the sea were
followed by periods in which the solid land began to rise during
violent and widely distributed volcanic eruptions.

In order to aid in the survey, we will, finally, name all the
arcs of the eurve and the geological stages supposed to corre-
spond to them. We will, to some extent, adopt the designations
that Charles Mayer-Eymar! has given them.

Lower Tertiary, Eocene. Cycle I of the curve.

Lower Eocene, ares 1—6.
Extending from 3,250,000 till 2,720,000 years before the
present time.

Arc l. The Montian Stage?

» 2. The Heersian Stage.
3. 'The Suessonian Stage.

» 4. The Lower Yprésian Stage? aan
5. The Upper Yprésian Stage? |
6. The Paniselian Stage.

l v; è ae 3
Vide his valuable »Classification des terrains tertiaires.* Zurich 1884. He
hi ages into two

- He thinks that the precession of the equinoxes i

changes in the level of the t According to his view the entire Tertiary

ben Quaternary periods must have had a duration of only à little em
300,000 years. He leans for support on Schmick's untenable hypot

9f the sea-level being dependent on the precession.

60 A. BLEYTT. (No. 1.

Middle Eocene

Extending from 2,720,000 till 2,150,000 years before the
present time.
7—12 The Parisian ,Stage* with 6 oscillations.

Upper Eocene

Extending from 2,150,000 years till 1,810,000 years before the
present time.
13—16 The Bartonian ,Stage*, with 4 oscillations.

Upper Tertiary, Cycle II.

Oligocene

Extending from 1,810,000 years till 1,160,000 years before the
present time.
1'—4' The Ligurian „Stage“, with 4 oscillations.
5'—'i' The Tongrian „Stage“, with 3 oscillations.

Miocene
Extending from 1,160,000 years till 700 ‚000 years before
the present time.

8° The Aquitanian Stage? |
9' The Langhian Stage. å
10' The Helvetian Stage. E.
11' The Tortonian Stage. |
12’ The Messinian Stage.

Pliocene
Extending from 700,000 years till 350,000 years before
the present time.
13' The Matérin Stage.
14' The Plaisancian Stage.
15' The Astian Stage.
16’ The Arnusian Stage.

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 61

Quaternary, Cycle III.

Extending from 350,000 years before the present time till now.
1“—3" The Saharian „Stage“ with 3 oscillations.

The limits between the cycles of the curve are not drawn
at random. The beginning and close of the first two cycles
distinguish themselves by their unusually low degree of ec-
centricity. The last arc of the cycle and the first arc of the
Succeeding one have, together, a duration of about 150,000
years, and through all that time the eccentricity is very low.
In these two cycles the greatest mean eccentricity occurs also in
the middle of the cycle.

The Eocene epoch appears to have had 16 oscillations, and
Should correspond with the first cycle; the Oligocene, Miocene,
and Pliocene have, also, together, 16 oscillations, and correspond
to the second cycle. The lower Eocene corresponds to the arcs
1—6; the middle Eocene to 7—12; and the upper Eocene to 13
—16. In the same manner, the Oligocene corresponds to the ares
V—7'; the Miocene to 8'—12'; and the Pliocene to 13'—16".

There is, thus, a certain analogy between the lower and the
Upper Tertiary epochs. We have 6 divisions which nearly
correspond to each other in the following manner:

The lower Eocene to the Oligocene; the first-named with 6, the
last-named with 7 oscillations.

The middle Eocene to the Miocene; the first-named with 6, the
last-named with 5 oscillations.

The upper Eocene to the Pliocene; both with 4 oscillations.

The great transgressions of the sea oceur in the middle
of the Cycles, in the middle Eocene, in the upper Oligocene and
the Miocene, The mean value of the eccentricity was greatest
in the middle of the cycles. At the commencement and in i
last part of the cycles, when the mean value of the eccentricity
Was Small, the sea retreated far back: e. g. between the Chalk
and the Eocene, in the upper Eocene and the Pliocene. =

The thought therefore presents itself, with great reasonae-
ness, that there is a connection between the cycles in cuve

62 A. BLYTT. [No. 1.

representing the eccentricity of the Earth's orbit and what is ?
called a geological epoch, or as it has also been called a „cycle“ 1 |
or „circle of deposition.“ The two Tertiary cycles resemble Å
great stages that are each composed of 16 small ones. Just ag
each of these 16 small stages represents a slight oscillation of |
the sea, so does each cycle represent a great oscillation; but ` |
that great oscillation has been contained in, and completed itself 1 |
through, the 16 smaller ones. In the same way the mean value f
of the eccentricity rises and falls in each cycle with 16 oscilla- -
tions. It is low at the beginning of the cycle, it attains it
greatest value in the middle of the cycle, and sinks again to |
wards the close of the cycle. The agreements between the cycles ` :
of the curve and the epochs, between the ares of the curve and |
the stages, and between the number of the arc's precessions |
and the alternations of the strata in the stages, wherever they |
could be controlled, appear, to me, to be so striking that the;
exclude the thought of an accidental coincidence, and distinctl
point to a cause and effect relationship.

If we would attempt to test the correctness of the hyp

extended investigation conclude that it will continue unchanged 3
during unlimited periods. Even in the calculated curve the
cycle III distinguishes itself from the two others by à much
lower eecentrieity in the arcs 4” to 9".

If the Earth’s oblateness in ancient times was greater, the
the period of precession was also shorter. It would (cfr. Geel-
muyden) be very nearly proportional to the square of the time
rotation. To a rotation of 16 hours corresponds e. g. å (synodie
precessional period of 10,000 years, consequently only the half 0
the present. The shorter the period, the less distinguished (all
other things being alike) must the climatic period be, and thé
more indistinet the alternation of the strata.

1859]. THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 63.

Then we must recollect that in Palæozoic and Mesozoic
eras the Moon was probably much nearer. The lunar-tide was,
in that case, in itself, much stronger and more powerful in re-
lation to the solar-tide than now. The sidereal day was shorter
and the stronger tidal wave acted more frequently. The shores
became more speedily destroyed. The formation of beds, doubt-
less, took place more rapidly. The sidereal day increased more
rapidly in length than now. All these relations must have had
influence both on the form of the Earth, the division of land and
sea, the displacement of the beach-lines, the changes of climate,
the ocean currents, the distribution of chemical and mechanical
sediments, and the alternation of strata, so that we cannot,
without taking all these and possibly yet other relations into
consideration, prove the applicability of the hypotheses to the
series of beds pertaining to the Palæozoic and Mesozoic eras.

Finally, I will, in a few words, refer to the chief points in
my hypothesis.

The precession of the equinoxes and the periodical change
in the eccentricity of the terrestrial orbit are reflected on the
geological series of strata, and are the key to the calculation of
the duration of epochs.

The precession causes the winter and summer to be alter-
nately longer and shorter. In the semi-period when winter is
longer than summer, the distinction between inland- and coast-
climate becomes more prominent. The currents of the atmo-
Sphere become stronger. In consequence of that the ocean cur-
rents increase in strength, and that again reacts on the climate.
The periodical change of the climate produced by the preces
Sion is not great, but is sufficient to imprint itself in the al `
. (ernation of beds, and in the formation of beach-lines, te
series of Moraines etc. To each period of precession me
one alternation. of strata.

E
Ki

64 A. BLYTT. [No. 1.

The eccentrieity of the Earth’s orbit is periodically change:
able. Its mean value rises and falls for a period of about
11/ə millions of years, with 16 oscillations. Such a rise an (E
fall I term a cycle, and each cycle is, in the calculated curve,
composed of 16 arcs. 3

The tidal-wave, which is the most facite agent in de.
tering the sidereal day and in lengthening it, rises and falls, in |
some measure, with the eccentricity. It so exceeds the othe 1
forces that act in altering the length of the day, that the ar
steadily becomes lengthened, on the average, more quickly in.
the middle of the cycles, when the mean value of the m
ricity is greatest, and more slowly at the limit between them,
when the eccentricity is least; and in respect of the ée:
arcs with increasing speed during rising, and decrease
during falling eccentricity.

The interior of the Globe is plastic owing to the gr
pressure. The surface or „crust“ opposes the greatest resistan
to change of form. But according as the sidereal day becomes,
lengthened, and the equatorial regions of the Earth increase |
weight, a steadily increasing strain acts outwards towards higl
latitudes, and that strain inereases until the resistance is 0
come. We must also bear in mind that forces which are
"light to produce a sudden” change in a solid body may
produce a change of form when they act through long period

Therefore the lengthening of the sidereal day acts not on
on the seas, but also on the form of the solid Globe. The
approaches, steadily, more and more to the spheriform, but
Solid crust is more sluggish in its movement than the seas, which.
immediately accommodate themselves to the altered time d roe
tation.
| As the motive force of these movements of seas and §
Earth is periodically changeable, according to the sente
the Earth's orbit; these movements take place also, perio
cally, quicker and slower. And as the seas always accommo
themselves to the forces before the dry land does, it is H

that the beach-lines come to oscillate up and down one a for

1889]. THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 65

rise and fall of the eccentricity of the Earth's orbit. That is
the case in respect of both, the respective ares of the curve
and of the cycles. In such a cycle ,the mean level of the sea*
rises and falls once in 16 oscillations.

The sidereal day has (cfr. Darwin) become several hours
longer. It is therefore probable that there must have accumul-
ated such a great strain in the mass of the Earth, that a
slight increase of the strain would be sufficient to cause changes
of form at the weakest points. It is also likely that those par-
tial changes in the solid mass of the Earth must occur, especially,
at times of great eccentricity, or some time after such an oc-
currence, when the motive force increases quickest.

The change in the tidal-wave caused by the variation of the
eccentricity, is presumed to be sufficiently great to explain the
displacement of the beach-lines. A few metres of vertical displace-
ment of the beach-line is sufficient to produce, in the deeper
basins, an alternation of many metres of thick marine and fresh-
Water beds. And as regards the changes in the solid body of
the Earth, we must recollect that the series of beds is not com-
plete at any single spot. In other words, the oscillations were
hot general to such an extent that they were contemporaneous
everywhere. Only by partial changes of form, sometimes here,
Sometimes there, always at the weakest points in each age, has
the solid Earth approached to the spheriform. To each arc of
the curve there corresponds, therefore, only a partial and not a
general change in the form of the solid Earth. And the oscil-
lation of the beach-line, corresponding to the are can, therefore,
hot be pointed out everywhere, but only in the basins where
the forces at that time exerted their effect. In this way we
can obtain a perfect profile only by combining layers of all the
Tertiary basins. Neither were the changes of the solid Earth
everywhere equal in extent, but were greatest at the weakest
` Points of its surface, so that quite extensive local upheavals may
be caused by slight changes in the length of the sidereal day.

That is the case as regards the individual oscillations, but
even the great transgressions of the sea, of which one occurs

Vid-Selsk. Forh, 1889, No. 1. å

DO

TA
+ o

66 BLYTT. THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. [No. 1. 1889.] 4

in each cycle, need not be owing to any very great rise of
the sea-level; as great flat-ands may be covered and drained 1
by a relatively small vertical displacement of the beach-line. i
But those great changes in the distribution of land and sea were, 1
sure enough, sufficiently great to produce considerable changes Å
of climate. Extensive seas in higher latitudes cause their climate 3
to be mild and vice versa. K

If we now compare, keeping these principles in view, the |
curve of the eccentricity with the geological series of beds, we 2
find an agreement indicating that the hypotheses are correet. a
The two cycles of the calculated curve correspond to two geolo- a
gical cycles. Each of the cycles has 16 arcs that correspond 4
to 16 slight oscillations of the beach-lines or 16 geological sta |
ges. In each of these stages there are as many alternations of à
strata as there are precessions in the corresponding are. And |
the mean sea-level rises with the mean eccentricity in the mid `
dle of the cycles, and falls at the limit between them, and,
hand in hand with the mean sea-level, rises and falls, also, t
temperature in the higher latitudes.

The doctrine here discussed agrees with Lyell’s great pri
ciple. Slow changes in the length of the winter and summer
and in the force of the tidal- wave, produce periodical changes
of climate, and displacements of the beach-lines. The Earth
changes its form slowly and imperceptibly. The changes
place so slowly that the effects, first, after expiry of many thou
sands of years, begin to appear distinctly. There are t wo astro-

years, to produce similar changes in the geography of the Globe,
its climate, and its animal and vegetable life.

Trykt 13 december 1888.

Additional note.

Å mistake has been made above in placing the Headon
beds of the Isle of Wight in the Upper Eocene. The causes
which led to this mistake were: a certain stratigraphical
similarity between the Calcaire de St. Ouen and the Osborne,
both being fresh-water formations with the same number of alter-
nations; then the difficulty in deciding the true number of cli-
matie alternations in the fluvio-marine beds of Wight. Though
I was, indeed, well aware of the fact, that the fauna of the
Middle Headon is Oligocene, I thought it not quite impossible
that the Oligocene fauna might have immigrated earlier into
the Hampshire basin than elsewhere in Europe. But the diffe-
rence between the faunas of the Grés de Beauchamp and the
Middle Headon is far too great. These two faunas cannot pro-
Sibly be synchronous. And it is the more superfluous to make
the above named supposition, because, as will be presently shown,
the Isle of Wight profile may be fitted into the curve of
eccentricity in a manner, that agrees exactly with palæontologi-
cal evidence.

In the Paris Basin where sedimentation went on very slowly
and where chemically deposited layers are much more prominent,
itis less difficult to determine the number of climatic alternations.
But it is otherwise in the Isle of Wight. In these beds many irre-
gularities occur; there are many lenticular intercalations, and as
the vertical cliffs break down, the minor details of the profiles
are often altered. This is a natural result of the mode in which
these beds were formed, They are fluviatile and estuarine. The
river has eroded and shifted, banks and shoals have been formed,
and such occurrences have produced many irregularities in the
Strata,

After a renewed examination of the descriptions given by
Forbes, in his masterly work on the Oligocene beds of Wight, I
have, however, found that in these beds, too, the p of

68 A. BLYTT. [No. 1. |

climatic alternations may be pretty well fixed; I have found |
that this number is not quite so great as I formerly supposed,
and that the whole series corresponds in a beautiful manner
with the curve of the eccentricity of the earth's orbit and in a.
manner that agrees completely with the paleontological evidence.
Besides the more inconstant beds we find in this series
others which are very regular and constant. In my researches
on the peat mosses! I have shown, that the layers of tree stumps, ©
occurring at intervals in the peat, often divide between peat |
layers with a different fossil flora. These forest beds, therefore, —
show that the formation of peat was arrested several times by
dry periods of very long duration, since we see that the flora |
during these interruptions in the peat building, was more or |
less changed. In the marine beds the dry periods are predo- |
minantly represented by chemically formed layers such ch
banks of limestone, beds of ironstone, layers of septaria ett,
whilst, in the rainy periods, the rivers swelled and more or les
thick beds of mechanical sediments, as clay, mud, and the like, were |
deposited. And, as in the peat mosses the forest beds often
show a long interruption in the peat forming, so, likewise, do |
many of these marine and fluviatile chemical beds point to 9 |
long interruption in the deposition of mechanical sediments. We

1
Cfr. A. Blytt: Essay on the Immigration of the Norwegian Flora
rainy and dry periods, Chris, 1876 p. 54-55,

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 69

arc 14 of the curve. This arc represents 100000 years and,
consequently, about 5 periods of precession. The Barton clay
is covered by the Headon sands, which show no alternations and
may have been formed in a comparatively short time.

Between the Eocene and the Oligocene a great break exists
in the Isle of Wight. To this break, in the Paris basin, corre-
sponds the fresh-water Calcaire de St. Ouen. This is only 6—7
metres thick and shows 10 alternations of strata. Consequently,
according to my hypothesis, the Caleaire de St. Ouen ought to
represent about 200000 years. This would”seem to be a rather
long time for the forming of only 6—7 metres of limestone.
But it should be kept in mind, that, during the deposition of
these 6—7 metres of fresh-water limestone, the marine fauna
was radically changed. The Calcaire de St. Ouen divides be-
tween two geological formations, the Lower and the Upper
Tertiary. Of the Middle Headon marine animals, according to
the Quart. Journ. Geol. Soc, vol. 37, p. 111, only one half to
one third belongs to Barton forms. And the Calcaire de St.
Ouen, probably, represents more than half of the interval that lies
between the marine beds of Barton and Middle Headon. Du-
ring the deposition of the Calcaire de St. Ouen no beds
Were formed in the Hampshire basin which probably was then
not submerged in the sea.

But the sea rose again and the Oligocene period commen-
ced. The first Oligocene stage, in the Isle of Wight, is the Lower
Headon, a fresh-water and brackish formation, showing one
oscillation of the beach-line. Marine shells (Cytherea, Mytilus)
Sometimes occur in the middle beds of the stage, whilst the lower
ånd upper ones contain a fresh-water and brackish fauna. I have,
above, for this stage reckoned 7—8 alternationsof strata. The stage
Contains 5 limestone banks separated by clays and sands and
has, moreover, two horizons with iron coneretions. It thus shows
7 alternations.

The next stage or oseillation of the beach-line is represented
by the Middle and Upper Headon. These have, together, ,
alternations, 4 limestones and 2 layers with iron coneretions,

70 A. BLYTT. — [No. 1.

separated by clays and sands. The Middle Headon is brackish.
at the base but soon shows a marine fauna, the Upper Headon
is à brackish and fresh-water formation.

Above the Headon we have the Osborne beds, the most
unmixed fresh-water formation of the whole series. It is very
variable, but shows, in some places, 8—10 alternations: 2 sep
tarian layers, 2 bands of ironstone and 6 horizons of concretionary i
limestone with intervening clays and marls. 10 alternations
represent two oscillations and two arcs of the curve.

The Bembridge stage covers the Osborne. First there is
a fresh-water building, the Bembridge limestone, which very
constantly shows three alternations of compact limestones with
clay and marl The Bembridge limestone is covered by the
marine Bembridge Oyster-bed and close above this again there
comes a layer of septarian stone, according to Forbes „very
remarkable and constant.“ The Lower Bembridge marls succeed `
with brackish and fresh-water fossils but without alternations
and are covered by another layer of septaria ,sometimes db
ceous, sometimes calcareous,“ and this divides between the
Lower and Upper Bembridge marls. In these Upper marls,
which, like the Lower ones, contain brackish and fresh-water
fossils, indeed even lignites, I formerly thought there was evi- `
dence of 4climaticalternations: there are 2 minor bands with pyriteg `
one more marly bed, and at the top of the series a layer d
iron concretions covered with marl. But I now think it likely `
that the marl and the 2 pyrite layers do not mark climatic
changes. If we only reckon with the „remarkable and constant -
septarian layers, then the Bembridge marls show only 3 alter `
nations of climate, and we should, thus, for the whole stage
have 6 climatic periods, The Bembridge stage, consequently |

tells of one oscillation of the beach-line with 6 climatic alt
nations.

! In the sections of the
Tawney (Quart. Journ,
marine and less fresh
But the total number

Middle and Upper ;Headon, given by Keeping
Geol. Soc. vol. 37, pp. 91, 103), there are MT
-water alternations than in the sections of F ko
of alternations appears to be the same. P.

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 71

Finally, we come to the Hamstead (Hempstead) stage. The
lower part of that stage is formed by fresh-water and brackish
marls showing, besides 1—2 pyritiferous beds of minor impor-
tance, two remarkable climatic periods. One dry period is
marked by the ,White Band*, å more or less indurated ferru-
gineous layer rich in fossils, another by a layer of ironstone
concretions, The , White Band“ divides between the substages
Lower and Middle Hamstead marls, the ironstone band occurs
very near to the limit between the Middle and Upper marls.
The whole is covered by the marine Corbula beds with one
layer of septaria. The Hamstead stage thus represents one
oscillation with three climatic alternations; but it is not com-
plete, the top being destroyed by denudation.

The fluvio-marine Oligocene series in the Isle of Wight
shows, thus, the following oscillations with the following number
of climatie alternations:

Lower Headon, one oscillation, 7 alternations.

Middle and Upper Headon, one oscillation with 6 alterna-
tions,

Osborne, 8—10 alternations and probably 2 oscillations.

Bembridge, one oscillation with 6 alternations.

Hamstead, one imcomplete oscillation with 3 alternations.

In this series we have three purely marine horizons: the
Middle Headon, the Bembridge Oyster bed, and the Hamstead
Corbula beds, If we now arrange our series from Wight ac-
Cording to the curve of eccentricity, we see how admirably
well they correspond. The Lower Headon corresponds with
the arc 2 with 5 periods of precession and, as it shows 7
alternations, probably also to the last part of arc 1’. The
Middle and Upper Headon, with 6 alternations, correspond with
the are 3'; the Osborne, with 8—10 alternations, to the arcs
# and 5'; the Bembridge, with 6 alternations, corresponds with the
‘re 6° and, finally, the incomplete Hamstead, with only 3 alter-
nations, with the first half of the arc 7. The 3 marine beds
9f the series thus correspond to the three highest eccentricities

72 A. BLYTT. [No 1

(3°, 6’, 1), the Osborne, which has the most unmixed fresh-water
fauna, corresponds with the two lowest arcs (4’, 5”). :
For comparisons sake we will again study in detail the
profile from Méry-sur-Oise in the Paris basin and compare it
with Stockwell’s curve in ascendingjorder. The beds we will
number in the same manner as in the original description, given
by Dollfus and Vasseur in Bull Soc. Géol. de France ser. I,
vol. VI. Paris, 1878. p. 243 ff. |
Sables de Beauchamp et Mortefontaine etc. (beds 89—11).
Ares 14 and the first half of 15. In these marine (and partly
brackish?) beds we have at the bottom a pebble bed, above
which come at first 5 sandstones alternating with sand, then å
limestone and a calcareous marl with intercalated sand and
marl, showing thus 6—7 alternations. 5
Above these sands lies the Calcaire de St. Ouen (beh
112—142) a fresh-water formation, divided by a marine d
layer (bed 128) into two subdivisions. The lower, from
the top of arc 15 to the top of arc 16, has 4 horizons d
hard or siliceous limestones alternating with marls. Then
comes the marine bed (128) at the top of 16. (This ar
in the curve of Leverrier, ascends higher than in Stock S
wells curve). In the upper subdivision we have aga
hard and siliceous limestones alternating with marls and clays
6 times. It thus finishes somewhat to the left of the top of
arc 2".
Sables de Monceaux (beds 148—145) is a marine sand with
3 layers of concretions, Arc 2. i
Marne à Pholadomya (beds 146— —154) two marine alter- S
nations of siliceous limestone with marl. S
Gypse n. 3 (beds 155—158) One alternation of marine :
marl and gypsum. |
Marne à Lucina bed 159. No alternation. 4
The beds 146—159 have, thus, together 3 alternations a
correspond to the arc 3°. à
Gypse n. 2 (beds 160—196) marine, at least for à E
deal. It should, however be observed, that no fossils are indi-

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 18

cated for the last part of the stage, which may perhaps be
brackish. In this stage gypsum alternates with marls about 5
times, The main gypsiferous horizons are the beds 161, 171—
176, 178—185, 191 and 194. The stage corresponds to are 4‘.

Gypse n. 1 (bed 197). A massive gypsum 8 m. thick, with
fresh-water fossils, representing 1 alternation. Between arcs
4' and 5".

Marne bleue (beds 198—204) and Marne blanche (beds 205—
209) are fresh-water marls alternating with marly limestones
and ferrugineous marls 4—5 times. Arc 5' and the first third
of arc 6’,

Marne verte (beds 210—217) a brackish formation with 2
alternations of clay with marl and siliceous limestone. The top
of arc 6".

Calcaire de Brie (beds 218—220), a fresh-water limestone;
perhaps we have here indications of more than one climatic
alternation, because the limestone alternates with marl 3—4
times, though in rather thin bands. Te place of these beds
is between the ares 6’ and 7".

Marne et mollasse marine (beds 221—231). Clay alternating
With marly limestone and sandstone 2—3 times. The highest
part of are 7°,

Sables de Fontenaye (bed 232) marine sand interstratified
With clay but, as it appears, without more remarkable alterna-
tions. Latter part of arc 7’.

Caleaire de Beauce inférieur, fresh-water, between arcs (LS
and 8,

We thus get the following table showing the contempora-

heous beds of both basins:

Paris: Wight:
Grés de Beauchamp. Barton clay.
Sable de Mortefontaine etc. Sands of Headon Hill.
Calcaire de St. Ouen. Wanting.

Sables de Monceaux. Lower Headon.

74 BLYTT. THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. [No. 1. 1889.)

` Paris: Wight:
Marne å Pholadomya.
Gypse n. 3. Middle and Upper Headon.
Marne å Lucina. |
Gypse n. 2—1.
Marne bleue. borne.
Marne blanche. Bembridge limestone.
Marne verte. Bembridge Oyster bed. |
Calcaire de Brie. Bembridge and Hamstead marls. `
Marne et mollasse marine. Hamstead Corbula beds.

Å - SEKR *13 AL 1 ASE gical |

y agrees
evidence. The Middle Håkon | is considered by palæontologists to
be synchronous with the Gypse marin, the Corbula beds with
the Lower Sablesde Fontainebleau, and they correspond re
spectively with the same ares. The intervening series d
beds contains, in both basins (the Parisian and the Hamp
Shire one) almost the same number of alternations. I cannot
help thinking that this shows, that the alternation of strata Was.
effected by a general cause, and it seems highly probable
that this cause is the precession of the equinoxes. And
as the curve of the eccentricity of the earth’s orbit may
be said to be, at the same time, a curve showing the et
lations of the sea level, these oscillations must, from some cause
or another, be dependent on.the variations of the eccentricity.
I would now ask geologists to test the correctness of my views E

by comparing as many Tertiary profiles as possible with de
curve.

Second additional note.
(Read 15 February 1889.)

In the present additional note I will try to show more
fully, that the hypothesis is sufficient to account for the geo-
graphical and climatic changes, that have taken place in the
Tertiary and Quaternary periods.

The chief difficulty is the influence of eccentricity on the
sea-level. This will be first considered.

We see how the earth’s crust is rent by faults and built of
fragments. Dislocations are of common occurrence, showing that
the fragments have been displaced in different degree. As the
Inner strain is relieved by dislocations, we may conclude that
the strain must vary in different places, and that it must vary
= the same place at different times. In places where the strain
IS great, earthquakes will probably be of more common occur-
rence,

It is well known that earthquakes are more common and
destructive in some parts of the earth than in others. Most
earthquakes are caused by dislocations. But these dislocations
are only rarely great enough to be immediately observed. In
New Zealand, during an earthquake in 1855, a certain part
of the Northern Island was upheaved 0.3—3 metres. The upheaved
Part was cut off by a fault, from parts which were unaffected
by the movement. The fault extended over two day’s journey. In
one place a white band of Nullipores was lifted 3m. above the
odi the sea. At the same time some parts of the coast of
© Southern Island were depressed 1.5 m.! Similar sudden
risings are reported from the coast of Chili (by Fitzroy and
Pre Darwin). Darwin was, however, not himself an eye-
ke of the rising, and Suess is of opinion, that no up-
hen place on that occasion, but that the ocean retired,
__ ‘#arbance of the sea being so great, that it lasted

1 Re
: Theoretisehe Geologie, Stuttgart 1888, p. 803.

E

16 A. BLYTT. (No. 1. 1

a considerable time before the waters resumed their state of
equilibrium.’ The sudden dislocation in New Zealand is, however, Å
admitted by Suess? Another similar case is reported from Å
Western North America, by G. K. Gilbert.» He says: „The ;
fault-scarps* of the Wasatch follow the western base. Those of |
the Sierra Nevada follow the eastern base; and it happens that - i
one of them has been formed since the settlement of the - A E
country. It occurred in 1872, and produced one of the most I
notable earthquakes ever recorded in the United States. The
height of the scarp varies from five to twenty feet, and its
length is forty miles. Various tracts of land were sunk à
number of feet below their previous positions, and one tract
several thousand acres in extent, was not only lowered, but car-
ried bodily about fifteen feet northward.“ We have, therefore,
at least two undoubted cases reported of a visible dislocation in |
the solid rocks during earthquakes.
Loose alluvial masses are sometimes displaced by earth-
quakes. This occurred in the Mississippi delta during an earth
quake in 1811, and in the Ran of Kachh in India 1819. And
in Achaja, in 1858, littoral sediments were, by an earthquake in
the underlying massive rocks, suddenly submerged by a gli-
ding movement, so that in some places only the tops of the
trees were visible above the sea.5
In such cases the earthquakes are accompanied by visible
dislocations of the crust of the earth. And we must indeed
believe that earthquakes are caused, in general, by dislocations. A
dislocation of a few decimetres can, in many cases only be ob-

fr. Suess: Antlitz å Erde I. p. 137.
d der Erde II,
Amer. Journ. of Boi. um HI. Vol. 27 (1884) p
The ,fault-searps* are, according to Gilbert, aie by the rising of de
mountains, but he also annis subsidence ke
presses a e. p. 49)

i» C P ké

e
git
et
ez
oO
£5
ae
EI
oa
Ka
B
et
mT
o
4
am
£u
©
]

ountain væ slowly, steadily and ir
carrying the mountain with it.

Ze L p. 6t, Reyer 1. e, pp. 701, 800 ff, Neumayr: m =

resistibly rising,
5 Suess 1.
p. 28

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 77

served with difficulty. And if we suppose the dislocation to be
only one millimetre, or still less, it will be quite impossible to
prove it. In some countries earthquakes occur almost every

day. In Switzerland, for instance, there are in one year about

100 earthquakes; in some parts of Japan earthquakes occur
every other day. In New Zealand an earthquake in 1848 lasted
for 5 weeks, and in some days up to 1000 different shocks were
counted." Even in our own country earthquakes are not of
very rare occurrence, and some extend from the west coast,
right across the country, to the eastern parts.

It is well known that Scandinavia was upheaved in Post-
glacial times. That the land has really risen is shown beyond
doubt by the fact that the upheaval was very different in degree
in different, parts.

The upheavals and depressions of the solid crust of the earth, of
which geology furnishes such numerous testimonies, were no doubt
caused by the summing up of the effects of innumerable slight dislo-
cations (earthquakes), each of them, in most cases, causing only an
imperceptible displacement. As the centrifugal force diminishes
during the lengthening of the sidereal day, by tidal friction,
Strain accumulates in the solid earth, until the limit of resistance
is reached. In higher latitudes there is on the whole a ten-
dency to rising, and in lower to sinking. And thus, in the
Course of time, the effects of earthquakes are summed up, partly
In upheaya], partly in subsidence, and such displacements may,
after long periods, become very considerable. If a country is

every year upheaved by numerous earthquakes to the extent of only

one or two millimetres, that will in 100000 years cause an upheaval
of 100 to 200 metres, and the mean upheaval of Scandinavia in Post-
glacial times was certainly not greater than that. This view of
the manner in which continents rise or subside, I have formed in-
dependently, but I now see, that it has been propounded, a long
time ago, by Charles Darwin, who supports it by the alleged
ng

1
Reyer 1, c, pp. 694, 626. |

78 A. BLYTT. [No. 1. 1

sudden upheaval of the coast in Chili; as also more recently by
G. K. Gilbert.) E
In countries where the inner strain has been relieved by E
great displacements in recent or late geological times, earth- |
quakes will probably be rare, and less destructive than in coun- |
tries where there is still a great strain in reserve. And the
great rising of Scandinavia has probably relieved the strain to «|
such a degree, that earthquakes are now, with us, neither very S
numerous nor destructive. i
From the observations made it seems to follow, that earthqua- `

kes occur more frequently at some times than at others. The
celebrated Kant held the opinion, that the moon exerted al S
influence on the interior of our globe, and on the volcanic -
forces. Perrey, Volger, Fuchs and Schmidt have published earth
quake-catalogues; and from the researches made by them it
seems to appear that earthquakes are more numerous il
the months from October to March than in the months from A
to September. Ås now, when the northern hemisphere has A
winter, the earth is in perihelion, it is believed that the greater
nearness of the sun produces more earthquakes. Neumayr? do
not think this opinion is correct, but Reyer? thinks it is.
agree, however that earthquakes are probably more commo)
during spring-tides. And Neumayr says, that the opinion, E
earthquakes being more numerous under low barometric press
ure, appears to him to be relatively well established. 4
It is clear, that such slight changes of pressure as those

X
d

; Cfr. C. Darwin: OntheC of certain Voleanic Phenomena in South pe
rica; and on the Formation of Mountain Chains and Voleanoes, a8 the Pr,
å pui by which Continents are elevated (in Transact. of =

+ London, Series II Vol. V, London 1840 p. 607). G K Gi lication
Theory of the Earthquakes of the Great Nol; vus : practical Ap uc
(in Amer. Journ, of Sei. Ser. III. Vol, 27 1884)

? Erdgeschichte I. p. 298 ff, ; :

3 Reyer L o, p. 694 ff,

a je er Qd

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 79

disturbances in the solid earth, were it not for the fact that
great strains are accumulated by other forces, and that the
earth is in many places strained to the very limit of elasticity.
In such very weak places an inconsiderable force may be suffi-
cient to release the strain, and we may in this manner under-
stand, that even a change of barometric pressure might per-
haps be sufficient to give rise to earthquakes.

We will now investigate, whether the displacements of the
beach-lines which took place in the Tertiary and Quaternary
times were so considerable, that they cannot be explained by
the aid of our hypothesis.

It is only in the folded chains, that Tertiary marine forma-
tions have been lifted to very considerable heights above the
sea. But the folding is a local phenomenon. The folded chains
of Cainozoic age are few, and compared with the total surface
of the globe they are of very small extent. If two great divi-
sions of the crust which are separated by a line of weakness,
Iove in different directions at the same time or in the same
direction at different times, great quantities of eruptive matter
may be squeezed out at the line of weakness, and great local
foldings may be caused at the same line by the different move-
ments on either side; nay, even in lower latitudes, where,
according to the hypothesis, all is sinking, great mountain chains
TAY be elevated at such lines of weakness. In considering
the highest and youngest mountain chains of our earth, we
see that their site agrees pretty well with the hypothesis.
The ranges bordering the Pacific run along the division between
STéat continents and a deep ocean. It is, as shown above,

| probable that the effect of the decreasing centrifugal force is
diminished by the movements of the sea, which immediately ac"
Commodates itself to the change in the length of the day, and
that, from this cause, sea-bottom and land will not move con-
femporaneously. And the great chains which run acrosss Eurasia,
m the Himalayas to the Pyrenees and the Atlas mountains, were
Upheaved at the border of the great Tertiary Mediterranean sea
and they lie in latitudes about the situation where we would expect

80 A. BLYTT. : [No. L ;

to find the limit between the rising and sinking parts of the
crust.

A similar line of weakness, which possibly divides parts

of the crust moving at different times, is the volcanic line -
from Scotland across the Faroe Islands and Iceland to Green- 4

land.

But all the great foldings are only local and of slight im- `
portance in relation to the whole. I think that even these fol- `

` dings may possibly be explained by the aid of our hypothesis. We
shall presently see how the hypothesis is able to explain great

and extensive upheavals and subsidences. And great foldings |

must be produced at the division-line between parts of the crust,
which move differently.

In the present state of our knowledge it cannot be demanded, :
that the hypothesis should be able to explain the distr `

bution of land and sea upon our globe. The terrestrial geogra-

phical features are the result of a long evolution through :
many millions of years and under varying astronomical condi- a
tions. It is even possible that the situation of the poles may 4
be variable. We know very little about the youth of our earth, —
and the continents and oceans are of very ancient origin. We `

have only to take them as given magnitudes, and try, with the :
aid of our hypothesis, to account for the changes, which are -

known to have taken place in later geological periods.

If we consider the Tertiary and Quaternary buildings of |

Europe, we see that we can distinguish between great and slight
displacements of the beach-lines. The slight displacements are

s

proved, by the numerous alternations of fresh-water littoral and

sublittoral sediments which are found in the Tertiary basins, and

which enable us to distinguish between the geological stages. And.

as an instance of the great displacements which mark the limit |
between geologic cycles, we may name the extensive and col E
siderable risings which in the Quaternary epoch took place e |

higher latitudes. Similar greater upheavals are exemplified, D

the Miocene and Pliocene, by the emergence of several, previ- ;
ously marine, basins, as those of Paris, Vienna, Switzerland etc: `

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES 81

In examining the geological formations, we find everywhere
great breaks in the series of beds. In the Tertiary buildings
We see frequent alternations of fresh-water littoral and sub-
littoral beds, showing only inconsiderable displacements of the
beach-lines. After such a series, corresponding to more or less
geological stages, a break occurs, which may often represent seve-
ral hundred thousands of years. These breaks common! y show, that
the basin was lifted above the sea, and that sedimentation become
stopped. These greater upheavals were caused by strains accu-
mulated through very long periods. Before this great strain
Was relieved, the basin was a weak part of the crust and was
strained almost to the limit of its elasticity. Slight forces were
then sufficient to produce dislocations. Small changes in the
magnitude of these forces were sufficient to cause small
Periodical displacements and intervals of repose. At last
the great strain is relieved by a greater upheaval, and the
basin is lifted above the sea. And as we have no proof to the
Contrary, it is permissible to suppose that a long period of repose
followed after the great upheaval. The uplifted basin could now
lie undisturbed by earth movements for many hundred thousands
of years. But by the lengthening of the sidereal day fresh strain
accumulates. And the strain increases, as long as no displace-
ons take place. The sea in higher latitudes rises slowly but
c Mer. After a long time the sea again inundates

~ Jasin. There is reason to believe that the crust, in the
a place, is now again strained almost to the limit of its elasti-
En - S has HON again, in relation to the surface of the
ie å * Same distance from the earth's centre as it had be-
e last greater upheaval. It is, then, reasonable to sup-
e similar slight displacements will begin anew, and that

another greater upheaval will take place.
The displacements of the beach-lines which enable us to di-
between geological stages, were only slight and probably
as though ig > not contemporaneous everywhere. It seems
"re € forces were active at different times in different places.

Present time, some parts of the crust are weaker and
6

Yide

82 A. BLYTT. [No. 1.

more subject to earthquakes than others, we must also suppose

that was the case in Tertiary times too. If we disregard the Ter- —

tiary beds of the great folded chains and neighbouring regions,
where great local upheavals and subsidences take place in rela-

tively short time, we find, that the Tertiary layers are mostly `
fresh-water, littoral or sublittoral beds. An alternation of such se- |
diments points to only slight displacements of the beach-line. |
Edward Forbes, in his Report on the Mollusea and Radiata of
the Ægean Sea," says: „A very slight depression of land in the —
Gulf of Macri on the coast of Lycia, would now plunge below
the sea muddy tracts abounding in Melania, Melanopsis, Neri- |

tina and other fresh-water [Mollusca. (Their successors in the
first formed shallows would be Cerithium mamillatum and å

few bivalves. A drift of sand over this Cerithium mud would :
call into existence a new fauna and every successive depression
or elevation, however slight, would produce considerable zoole- |
gical changes, for the subdivisions of the uppermost region arè —
of small extent in depth,? and very liable to be affected by S
secondary influences.“ How very slight these displacements were —
in many cases, we learn from the fact, that in the same estuary |
the same stage is, in some places, built through its whole vertical
extent only of fresh-water beds, whilst in other places marine layers |
are intercalated in the middle, and that the relative thickness ;
of fresh-water and marine layers may vary in different loca -
ities. We have several such instances in the fluvio-marine Se" —
ies of the Isle of Wight (Lower and Middle Headon ete). We r

thus see, that the displacement of the beach-line was in such

cases so slight, as only to affect some parts of the estuary and —

not the whole.

I have, above, (p. 27—28) already pointed out, that, if 2 4
deep basin is cut off from the ocean by embankments, a slight E
may then be sufficient to cover "`

drain the bank, so that the basin may be alternately salt of S

shift of the beach Ins

` Rep. Brit, Assoc. Adv, of
? This region has, according
12 feet, but may

Sei. London, 1844. p. 179,

nevertheless be divided into subdivisions.

to Forbes, a vertical extent of not more than Ne

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 83

fresh. In such deep basins, consequently, slight displacements of
the beach-line may lead to an alternation of thick fresh- and
salt-water layers, and all such alternating beds may even be
deep-water formations. Å

The shifts of the sea-level, indicated by the geological stages,
were thus probably only very small.

And the great upheavals and subsidences are caused by
strains which have accumulated through very long periods.
In Postglacial times great parts of the continents in higher
latitudes have been considerably upheaved. The terraces
and raised beaches tell that. In Norway, the highest marine
terraces are found as high as 188 m. above the sea, but this is
the ease only in some places; usually they lie much lower, and we
Would get a much lower figure, if we were to give the mean value of
the rising for the whole peninsula. In Arctie North America,
there are in some places marine traces up to 550 m. above the
"S but also here the mean value would be much less. If, now,
It could be shown that such great and extensive upheavals were
"aan, in the course of time, the hypothesis would no doubt be
quite insufficient to explain the facts. But the fact is that such
I are of rare occurrence, They only take place now

nad after the lapse of very long periods. It is such great
Rate i the seographical conditions, which enable us to di-
Wisi ». ida cycles, and shey result from strains ac-
of tine eil e lengthening of the sidereal day through periods
is ion. to whole cycles of the series. When that
dei: CG We may, perhaps, feel more confident that the

probable.

br E heaped the hypothesis has at its disposal,
en Cep nt to account for the Changes observed. It
do not be zé Ver, to make à Gonnie calculation, because we
tidal fiction "am at which the sidereal day is lengthened by
un "Se d only know that it is lengthened very slowly.
Sir William e value of tidal retardation, as calculated by
oceanie tide ar ves experimentally, to be a probable one. The

Tds, according to that caleulation, the rotation

: e

84 A. BLYTT. [No. 1. 1 |

to such a degree that, after the expiry of 100000 years, the E |
day is lengthened ten seconds. In that calculation no heed Å
is paid to the „bodily tides“, supposed by G. Darwin to act —
on the plastic mass of the globe. If we reckon with only the -
above named 10 seconds in 100000 years, then to this lengthening -

of the day there corresponds a shortening of the equatorial radius

of 5.6 m. and the double prolongation of the polar one, 112m. |

If, now, we suppose the solid crust to lie undisturbed for 14 mil-

lions of years, which is the time corresponding to a geological

cycle, we have a strain accumulated, corresponding to an
upheaval of the polar tract of 168 m. and a subsidence of the equa
torial belt of 84m. In this manner, even if the above named value of
the retardation should be too high, very great and extensive uphea-

vals and subsidences may take place in a relatively short time, when :

Strains accumulated through long periods are eventually released.

The great transgressions of the sea in higher latitudes, may i
also be explained by the hypothesis. We must suppose, that -
in the times of transgression the solid earth had come to depart .
much more from the figure of equilibrium than at other times -

During such periods the strain which afterwards caused the

great upheavals, was accumulating. As the centrifugal for `
steadily diminishes, the sea always rises in higher latitudes. AS `
long, now, as the solid crust remains unaffected, the sea H `
such latitudes must rise, in relation to the land. If the crust `
lies undisturbed for 14 millions of years, the sea in polar regions S
will rise, relatively to the land, 168m. Itis clear that, in this mar —

ner, We are able to explain great transgressions by the aid of
the hypothesis. A general rise of the sea level in higher lati-
tudes, of 100 m. or even more, whilst the solid earth lies undi-

sturbed, will inundate large parts of the land and cause great

2 d x : x EET: =
E

AE PE PE ee

changes in the distribution of land and sea. And the shore E
lines in higher latitudes may be brought to recede, either D —

the rising of the land in the same region or by the subsidence
of the sea-bottom in lower latitudes,

; During these transgressions the rising sea, as was showt `
by Ramsay and v. Richthofen, abraded the coasts, and extensive

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 85

plains of denudation were formed, upon which fresh sediments
were laid down, unconformably upon the abraded surfaces of the
old ones. We gather from that, how slowly and continuously
the shores advanced upon the land. And this is just what we
could expect, if it is the lengthening of the sidereal day that
causes the sea to rise.

At last the strain becomes so great that the solid crust
gives way, and the strain becomes relieved by great consequen-
tial upheavals and subsidences. But these changes take place in
relatively short time, if we may conclude from the teachings of
geology. And this, also, perfectly accords with the hypothesis.

It now only remains to account for the slight displacements
of the beach-lines, that enable us to separate the geological stages.
I have tried, above, to show that these displacements were only
very small, and that they were probably local and restricted to
the weaker parts of the crust. As the stages, according to our
hypothesis, represent intervals of 100000 years, the sea during
that time will, in the latitudes of Middle Europe, rise some
few metres, which is probably quite sufficient for the hypo-
thesis,

We have seen, above, that there is some reason to believe
that earthquakes are more common, when the earth is in peri-
helion, at spring-tide, and during low barometric pressures. We
have supposed that the upheavals and subsidences were caused
by the summing up of the effects of innumerable small earth-
quakes or dislocations. We can now understand, that such
dislocations must be more numerous and more considerable,
When the eccentricity of the earth’s orbit has a high value.
Under such circumstances the earth, in its perihelion, approaches
Much nearer to the sun than else (more than 1 million geogra-
Kiel miles); the spring-tides are stronger; and the distur-
bances in the atmosphere probably greater. If we add that the
SE serene, E A
* ln diesen grössten Phasen fällt es aber auf, dass jene, welche am RENEE

fe … 1
bekannt sind, dem positiven Theile eine weit grössere Zeitdauer d. Erde

Scheinen als dem nachfolgenden negativen Theile.“ (Suess:
ll. p. 686),

86 A. BLYTT. [No

tidal-forces vary directly with the eccentricity, and that the
strain accumulates, consequently, with greater speed during high
eccentricity; we must believe that all these things together
will release strain, and cause the great eccentricities to be at
companied, in weaker places of the crust, by such displacements
of the beach-lines as those to which the geological stages bear `

testimony. Y |
We know that the mean value of the eccentricity changes
through long periods. In hundreds of thousands of years it some —
times is as low as 0.0203, whilst in other hundreds of thousands of —
years it may attain a value of 0.0340. And this must probably : |
have effect. In those hundred thousands of years when the -
mean value is greater, the strain will accumulate somewhat more —
quickly, and the mean effect of the releasing forces (nearness of
the sun in perihelion, spring-tides, low barometric pressure) wil `
also be greater. In Middle Europe great upheavals took place in the

Miocene epoch. In that epoch, during volcanic eruptions, several,

that such formations may
the glaciers of the Ice A

of the solid crust took place, both in a different manner and
different times in middle s

and higher latitudes. And this sup

1889.] - THE DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. 87

position agrees well with the opinion expressed by Swess,1 that
the great transgressions alternated, in the lands bordering
the Tertiary Mediterranean and those around the Northern
Seas

The hypothesis does not demand that the upheavals should
be everywhere contemporaneous, only that they should occur
especially after long periods with a higher mean value of the
eccentricity; and that was the case both with the great Mio-
cene rising in middle latitudes and the great Quaternary in
higher ones.

We will next inquire, whether the hypothesis can account
for the known climatic changes. To do so we will first look
at the map of the world.

The Pacific ocean corresponds with the Polar sea, only
through the narrow and shallow Behring Strait. No great warm
current is able to pass through this. But the Atlantic is open
towards the North, and the warm North-Atlantic current washes
the shores of Spitzbergen and Nova Zembla. Its effects are felt
far into the Polar seas.

The mighty influence of these geographical facts is shown
by the isothermal lines. In the Northern Atlantic they bend
28 tongues to the North, but at the Behring Strait they run
Parallel to the circles of latitude.

The changes of climate in Northern latitudes, during Ter-
tiary and Quaternary times, were, shortly, the following:

The Ice Age was much more intense on both sides of the
Northern Atlantic than in the Pacific. In North-western Europe,
a He Faroe Islands, in Iceland, Greenland and Eastern North
5 er ice had an immense extension. In Eastern Asia
Amt d, Erde II. p, 690,

88 "A BLYTT. e [No. 1.

and Western North America the signs of glaciation are mu
less prominent.

The warm climate which prevailed in arctic and northe
temperate regions, during a great part of the 'lertiary period
appears, according to the present state of our knowledge, to !
been more pronounced in the lands of the North Atlantic,
in those bordering the Northern Pacific. ;

Nathorst! has arranged the Tertiary floras of the I
latitudes, according to the warmth, that they seem to ind o
If we begin with the floras demanding less, and finish with
demanding more warmth, we get the following order: Lena,
Siberian Islands, Kamtschatka, the Amur district, Saghali
Spitzbergen, Grinnell Land, Buchtorma in the Altai, Mandchu
(two localities), Northern and Middle Japan, the Khirgise-Ste
Alaska, Mackenzie, Greenland, Iceland, the Tertiary flora |
Baltic and finally the numerous other European localities.
this we see, that during the Ice Age much more ice accumu
in the North Atlantic quarter, whereas in Tertiary times t
warmth was much greater in this part than in the Pacific.

As a possible argument to explain the diversity of clima
in Tertiary times in the different parts of the Northern
gions, Nathorst points to a displacement of the poles.
Says, that astronomers have nothing to oppose to this
position, if it is considered necessary by geologists. B
Should be kept in mind, that although astronomers hold cha
of the terrestrial axis to be possible, still there are no astron
cal reasons for believing that the pole was situated in
tiary times at the point proposed by Nathorst. And it a
to me, that the geological facts named may perhaps be in
gible without the hypothesis of a displacement of the po

Nathorst places the hypothetical Tertiary North P
70° and long. 120° E, Gr. But this is the situation of t

1 Zur fossilen Flora Japans in Palwontol, Abhandl, herausgeg. VO
und E. Kayser. Vol. IV. Novbr. 3. 1888. p. 54. e ae

2 It should however be remembered, that, as Nathorst observes,
tiary floras, possibly, do not all belong to the same epoch. `

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH LINES. 89

Siberian pole of greatest cold. We have, however, yet another
pole of cold in arctic North America. And this last pole may
possibly be of later origin, it may perhaps be a result of the
great Quaternary upheavals in arctic North America, and of
geographical changes, for instance in the regions about the
Behring Strait.

From what has been said, above, it is clear that no parti-
cularly. great geographical changes are needed, to effect a radical
change in the climate of Northern polar regions, And we may
conclude that such geographical changes have been more exten-
sive in the Northern Atlantic than in the Northern Pacific,
since we see that the climatic changes were much greater in
the first quarter than in the second.

The entrance to the northern parts of the two great oceans
is barred by volcanic lines. South of the Behring Sea, the vol-
canic line of Alaska and the Aleutian Islands runs across from
continent to continent; and in the Northern Atlantic there is
likewise a volcanic line, stretching, from Iceland and the Faroe
Islands along the submarine bank, to Greenland and Scotland.

Such volcanic lines are lines of weakness in the crust, where
We may expect greater disturbances and changes than else-
Where. The reader should look at the map given by Newmayr?
representing the Mediterranean of the Older Pliocene, and he
will at once see that in such volcanic regions great geographi-
cal changes occur in relatively short time.

And what a great influence would there not be exercised
on the climate of the polar and northern regions, if, for
instance, the above, named submarine bank, from Scotland to
Greenland, were to be lifted above the waters. Even if the
land connection were not to be quite complete, the warm current,
Which now has access to the polar seas, would be reduced, and
the climate would be considerably deteriorated in all regions
Situated north of the bank. I have shown elsewhere, that there
are good botanic reasons for believing, that Iceland, the Faroe

` Erdgeschichte I p. 330,

90 A. BLYTT. [No. 1

Islands, and probably even Greenland, were once connected
with Europe, at a time, when now living species were in €
stence, and that this supposed land-bridge offers, possibly, an
planation of the great Ice Age in the countries surrounding the
North Atlantic Ocean.! The Pliocene Red Crag of England
has 92 per cent of living species of Mollusca. If we suppose
the land-bridge was upheaved above the sea level in Pliocene
times, then we have an explanation of the similarity in
fauna and flora on both sides of the North Atlantic and int
above-named islands, as well as of the Ice Age. And
the land-bridge was submerged, the warm current again g0
access to the North Atlantic and the glaciers retired. But
great mer de glace cannot melt in a short time. The warmth oft
sun is consumed in melting ice and snow. As long as the coui-
try is snow-clad the temperature will remain low. And the
cipitation in the icy land will fall to a great extent as snø
The effect on climate of a great inland ice thus tends to
preservation of the glacial state. It is probable that g
conditions will last for a long time after the submergence |
the land-bridge.

If, now, similar changes have taken place at the Behring
and Strait, if, for instance, the Pacific once corresponded more
with the Polar sea; a warm current would perhaps flow fr
Pacific to wash the shores of the Arctic xU. north of A
And who know ] si rsimilar g ] changes
extent, ue not be ES to one Kon Ginkgo, Taxoi
Sequoia, Fagus, Castanea, Platanus, Iuglans, Hedera and
like, once flourished in Grinnell Land and on Hare Island.

The old marine terraces and raised bonchi show,

1 This hypothesis was, I believe, first propounded by Ralph ` e
On the Ice Age in Great Britain (Proceed. Edinb. Geol. Soc. rate
which I only know from a Review, and which was unknown fo
time, when I, quite independently, came to a similar conclusion,

1889.] THE DISPLACEMENT OF BEACH-IANES. 91

tracts, along the shores of the Arctic sea, from Greenland and
Smith's Sound to the Behring Strait, and through Labrador
and Canada down to the northern United States. The highest
marine traces, up to 4—500 metres and even more, occur in the
far North. All these regions were therefore, formerly, much
less elevated above the sea than now.

And around the Behring Sea marine Tertiary formations are
not rare, showing that the region of Alaska, in Tertiary times,
lay perhaps as much as 470 metres lower in relation to the sea than
now." It is doubtful whether a similar submergence took place
at the Behring Strait, where Tertiary beds are wanting. But it
is at least possible, that such was the case. On the Asiatic
side the rocks are syenitie, on the American there are quartzites
and hard nonfossiliferous slates ,with lavas and basalts of late
origin“.

During the great Oligocene transgression, according to
Neumayr and Suess,? the Polar sea probably communicated with
the North Sea through Siberia and Northern Germany, which
Were, at that time, to a very great extent overflowed.

In comparing the Tertiary mammalian faunas of North
America and Eurasia? we find, that during the Lower Eocene epoch
å considerable number of mammalian types were common to
the Nearctic and Palæarctic provinces, showing that a land con-
nection existed, somewhere, at that epoch, between the two con-
tinents. And the mammalian faunas of the Middle Eocene epoch
tend to show, that at this epoch the connection still lasted. But
about the Upper Eocene and the Lower and Middle Oligocene epochs,
however, a complete diversity is found between the respective |
mammalian faunas, showing that at those epochs the continents
Were not continuous, and that the Polar ocean communicated more

ly then with warmer seas. From those times we might
Possibly date the rich arctic Tertiary flora. But in the Upper
Oligocene and until the close of the Tertiary period we again find |
en

DJ. H. Dall in Amer, Journ. of Sci. Ser. 3 Vol. 24 (1882) p. 68

Newnayr Erdgesch, II p. 491. Suess Antl. d. Erde II p. s".
TTA ra |

92 BLYTT. DISPLACEMENT OF BEACH-LINES. [No. 1. 188

numerous mammalian types common to the East and West,
telling of a new land-bridge. In respect the later Tertiary peri
the similarity between the fauna and flora of China and Wesle
North America, and between the fresh-water fauna of thes
countries and South Eastern Europe, speaks of a conne
across the Behring Strait (or the Aleutes). 2
The marine Tertiary shells of Atlantic North-America,
according to Newmayr, not like those of Europe. On
contrary the similarity is greater at the present time t
the Miocene. This tends to show, that the above named
bridge across the Atlantic, is of later origin than Miocene.
Therefore I believe, that relatively slight geographical ch:
ges, probably aided to some degree by alternations caused by |
cession under varying eccentricity, might suffice to explain
climatic changes of Tertiary and Quaternary times.
think, on the whole, that the hypothesis, I have stated, a
perhaps by the old hypothesis of secular cooling, but, pi
even without that assistance, is quite sufficient to
the geological facts.

JETT E N es
SC?

Corrigenda.

manne

P. 5, line 15 from top for „southern“ read ,lower

P. 17,1. 13 from bottom after „currents“ add: „It should, however, be remarked, that
the numerieal values given above åre by no means pretended by
Darwin to be the real ones, He on nly works out the maximum spee
at which these changes could poser have occurred, So we cannot
get any time scale out o og views.'

22, l. 11 f. t. for „rt,“ read „gig“.

t

Ka

Se 50 read %535

P. 23, 1.4 f. t. for „Darwin assumes many times as great changes as Thomson
does,“ read „Darwin allows as possible much greater cha anges than
those corresponding to the caleulation of the present retardation as
worked out by Thomson (vide infra p. 24).

29, L 15 f. t. for »quarternary^ read ,,Quaternary“,

47, l. 10 f. b. for „Upper Bagshot read » Sands of Headon Hill".

41—48. For the survey given of the Oligocene beds of Wight the following
should be substituted ;

»Lower Headon, fresh-water and brackish, 5—7 alternations, arcs

FM

.) and 2
Middle Headon, partly marine, and Upper E fresh-water,
and brackish, together with 5 alternations (are 3
Osborne, fresh-water, 8—10 alternations (ares i and 5).
Bembridge — fresh-water, 3 alternations.
"Bembridge Oyste marine
Bembridg Fe agen uid fresh-water, 3 alternations. (The
Bembridge SE with are 6").
Hamstead Marls, fresh-water and brackish, 2 alternations,
Hamstead Corbula beds, marine, 1 alternation, (The Hamstead
corresponds with part of are 7').*
P. 48, 1. 13 f. t, for „When we bear that in mind“ read „Nevertheless“.
P. 48, L 14 f. t. for „corresponds, at any rate, tolerably well“ read: „corresponds

xaetly".
. 48, L o f. t. for „nearly double“ read „more than triple“,

H

TT

8 :

P. 51, L 9 f. b. After „oscillatio .^ add: „There is, in Belgium, still one
Pliocene owsillation, the Dieta. whieh is older than the Crag an
corresponds, probably, to the Vienna Congerian stage

Trykt 24de januar 1889.

Eccentridtyh

| hearth's orbit,
calculated according to Stockwells formula by RW

d Amer Journ.of Science, ser. 3 vol. 20. New Haven 1880).

Cycle I.

+ 4,75 mill. + 4,50mill.

Cycle IH. i

i 14" 0.06.
.05.

27 E
w 04.

i" d ?
/ 0.03.

/ e
Å 0.02.
y"

5 0.01.

+ 0,25 mill.

+ 0,75 mill.

Diplomatiske Aktstykker

vedkommende

Norges Opgjør med Danmark

1818—1819

I. Fra Udenrigsministeriet i Stockholm til Baron Stierneld i London
II Fra Baron Stierneld i London til Udenrigsministeriet i Stockholm

Udgivet
af

Dr. Yngvar Nielsen

(Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1889. No. 2)

— 5 fs —

Christiania
I Commission hos Jacob Dybwad
, A. W. Brøggers Bogtrykkeri
1889

noise 80 M nobis] i barene

Doeiscet af Norges financielle Mellemværende
med Danmark danner ubestridelig et af de vigtigste Partier
af vort Fædrelands politiske Historie i dette Aarhundrede; denne
Vanskelige og indviklede Opgjerssag staar i Aarene 1815—1821
stadig paa Dagsordenen som det mest brændende Spørgsmaal,
uden at alligevel dens store Betydning for den nye norske Stats
Fremtid kan siges i denne samme Periode at være gaaet op for
Folket. Det er Carl Johan, som Kronprins og som Konge, hvem
. Fortjenesten af at have tilveiebragt en for Norge tilfredsstillende
og efter Landets økonomiske Kræfter afpasset Ordning af denne
Sag fornemmelig tilkommer, ligesom det i 1821 var ham, der
tilsidst overbeviste Storthinget om Nedvendigheden af at erkjende
den fuldbragte Kjendsgjerning, fremfor at fatte overilede Be-
slutninger, der kunde eller maatte sætte Landets Selvstændighed
i Fare, De Aktstykker, som paa de efterfølgende Blade for første
Gang offentliggjøres, ville yderligere vise den overlegne Dygtig-

hvormed Carl Johan ledede disse Underhandlinger og førte
dem til en heldig Afslutning. Thi han var den virkelige Leder,
og hvad Udenrigsministeriet i denne Sag foretog, var helt igjennem
bestemt af ham. Grev Lars von Engeström, den daværende
Udenrigsminister, har i sine Memoirer i de utvetydigste Udtryk.
- erklæret, at Fortjenesten udelukkende var Carl Johans. i

I Norge har man — nærmest foranlediget ved en mindre
begrundet Opfatning af Begivenhederne under Storthinget i 1821
im længe bedemt Opgjørssagen under aldeles urigtige Forud-
. "ninger. Specielt har det faldt Mange noksaa vanskeligt at

oe i

4 YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

tilegne sig en Forstaaelse af dens virkelige Karakter som et
internationalt diplomatisk Anliggende, hvori der maatte tages
Hensyn til helt andre Magter end alene de tre nordiske Riger.
Der har udviklet sig en traditionel Misforstaaelse, som først har
rammet den store Mands Minde, der ved sin personlige Ledelse
af denne Sag har indlagt sig de største Fortjenester af Norge, —
og som derefter har vendt sig mod den Forskning, der i de sidste
tyve Aar har segt at forklare Begivenhederne og deres virkelige
Sammenhæng ud af de eneste Kilder, som her kunne have Gyl-
dighed, nemlig Kjendsgjerningerne og Aktstykkerne, i Belysning
af Tidens politiske Situation. Her gjælder det imidlertid alene
om at give Tid, og foreløbig at arbeide for at fremlægge saa
meget som muligt af authentisk Stof. Jo mere der kan komme
for Dagen af de diplomatiske Aktstykker, der vedkomme Op-
gjøret mellem Norge og Danmark, desto bedre vil det vise Sig
at den Forskning, som i vore Dage har stillet sig den Opgave
at blotte Grundlesheden i de gjængse norske Misforstaaelser, der
navnlig skjed en rig Væxt i 1821, er bygget paa en fuldstændig
Upartiskhed, — at den er fri for enhver Tendens, og at dem
eneste Maal er at finde Sandheden. Ligeledes vil det, eftersom
Materialet voxer, stedse klarere fremgaa, at den Betragtning
Forholdene, som denne Forskning tidlig har fremholdt, er den —
ene rigtige. For Fftertiden ber alene den groveste Uvidenhed
eller den rene Uvillighed til at boie sig for de sikre Facta Å
kunne fastholde de gamle Fabler. Å
Det var saa sent som i 1868, der forst af en svensk Histo- —
riker spredtes noget klarere Lys over disse Forhold. I dette
Ae udgav J. À. C. Hellstenius det tiende Bind af Schinkel -
Minnen, hvori han viede et eget Kapitel til en korrekt Frem-
stilling af Opgjerssagen. Fra Norge fremkom det første Bidrag —
til dens rigtige Vurdering i 1871, med Statsraad J. H Ve —
efterladte Optegnelser. I 1876 udgav jeg Statsraad P. Uhr. Holsts —
efterladte Optegnelser, hvori ogsaa Opgjerssagen omhandledes; iE
feiede dertil som Bilag en Del af de samtidige Aktstykker. 9 —
Del Oplysninger findes ogsaa i det samme Aar udkomne andet i
Bind af Grev Engeströms Minnen. Videre er Opgjerssagen frem:

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 5

stillet efter sin virkelige Sammenhæng i det 1882 afsluttede
første Bind af min Norges Historie efter 1814. I 1886 udgav
jeg et særeget Skrift om denne Sag, under Titelen: Stormagternes
Forhold til Norge og Sverige 1815—1819, der indeholder en rent
aktmæssig Behandling af de i preussiske Archiver opbevarede
Aktstykker. Hermed er imidlertid ikke Stoffet udtemt, og der
er endnu Meget at finde, fornemmelig i Udenrigsministeriernes
Archiver i Stockholm og Kjøbenhavn. Den nye Samling af hid-
til ikke almindelig tilgjængelige Aktstykker, som her offentlig-
gjøres, vil forhaabentlig senere kunne efterfolges af lignende,
saaledes at den om Opgjerssagen handlende Literatur vil blive
noget fyldigere, end den nu er.

Til denne kan ogsaa henregnes fhv. Statsraad K. Motzfeldts
Udgave af sin Fader Statsraad P. Motzfeldts Breve og Opteg-
nelser (1888), med mine kritiske Bemærkninger dertil i Vidar
for 1888 og 1889, hvilket dog alt nærmest angaar Begiven-
hederne i 1821, der danne Opgjerssagens Efterspil.

Hvad denne Gang meddeles, er den vigtige diplomatiske
Brevvexling mellem Stockholm og London, hvilken jeg med den
daværende Udenrigsminister, Hs. Exc. Grev Albert Ehrensvårds
Tilladelse gjennemgik under et Besøg i Stockholm, Marts—April
1888. Under Grev Ehrensvärds Ledelse af Udenrigsministeriet
er dettes Archivvæsen bragt i en endnu bedre Stand end tid-
ligere, og navnlig ville fremtidige Forskere have al Grund til at
være den nu fratraadte Udenrigsminister taknemmelige for de
fortrinlige, detaljerede Kataloger, som i hans Funktionstid ere
istandbragte, idet disse i en ganske væsentlig Grad lette Gjen-
nemgaaelsen af de diplomatiske Aktstykker.

London var i 1818—1819 af Europas Hovedstæder det vig-
tigste Punkt for Opgjørssagéns Fremme, og den ministerielle
Correspondance paa dette Sted har derfor sin særegne Interesse.
Det Var den nye, i 1818 akkrediterede Gesandt, Baron Gustaf
Nils Algernon Adolf Stierneld, hvem Løsningen af de vanskelige
Opgaver var betroet, som her ventede Carl Johans Repræsentant.

: er meget muligt, at denne, ved sin Udnævnelse endnu ikke
aarige Diplomat var valgt med specielt Hensyn paa den Sag,

6 YNGVAR NIELSEN. [No. 2

som skulde kræve hans hovedsagelige Opmærksomhed, og i hvis
Behandling han ogsaa kom til at tage en fremtrædende Del.
Baron Stierneld var fedt 12te Juli 1791, var 1814—1819 Chargé
d'affaires i Haag, 1818—1827 Envoyé i London samt 1838—1842
og 1848—1856 Udenrigsminister; han dede 14de November 1868,

Af den i det Felgende trykte Brevvexling ere Brevene til
London gjengivne efter Concepterne i Udenrigsministeriets Archiv.
Brevene fra London efter de i samme Archiv opbevarede Ori-
ginaler.

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 7

L Fra Udenrigsministeriet i Stockholm til Baron Stierneld
i London.

1. Stockholm, 8de Januar 1818." Vous n’ignorez, Mr, que
la Russie s'est intéressée plusieurs fois pour le Dannemarc dans
l'affaire de la liquidation encore pendante entre ce Royaume et la
Norvége. Les Mémoires et Notes Explicatifs émané[s] du cabinet
Suédois sur cet objet, ont été communiqués dans le tems à M le
B? de Rehausen, de sorte que Vous devez en étre completement
au fait. Comme on a de nouveau mis cette affaire sur le tapis, le
Üomte de Lówenhielm a présenté un Memorandum à l'Empereur,
contenant un resumé des argumens déjà allegués pour constater
notre bon droit. S. M. J. aprés en avoir pris connaissance s'est
*noncó au Comte de Löwenhielm dans les termes suivantes: Quant
aux affaires de Norvége, mon rôle est fini. J'ai lu Votre memoire.

es détails me sont familiers à-présent; mais comme je Vous l'ai
dit: mon röle est fini tout-å-fait dans cette affaire. — J'ai cru de-
vor Vous donner connaissance pour Votre information particulière
de la tournure, qu'a prise cette affaire; afin de Vous mettre à
même de pouvoir répondre Mylord Castlereagh qu'il y a toute ap-
que que la Russie ne s'en mèle plus, au cas qu'il Vous parlat

la liquidation dans la vue de soutenir les intéréts du Dannemarc.

Ge 2, Stockholm, 13de April 1818.? D'aprés les derniers rap-
s de Copenhague, les commissaires Danois, au lieu de devenir

se, R

Im

= * Engström, der gjorde Tjeneste som Chargé d'affaires i London, indtil

1 ege Stierneld ankom og overtog sit nye Embede som Envoyé. 5

aim Stierneld var 3die April ankommen til London og derefter indtraadt i

Må Funktion som Envoyé,

8 YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

plus traitables, ont au contraire haussé leurs prétentions, depuis
l’arrivée d'un courrier Russe à Copenhague. Ce fait semble indi-
quer la nature des instructions données au B? de Nicolay — J'ai
cru devoir Vous informer de ce fait, M" le B", afin que de Votre
coté Vous redoubliez d'attention pour déjouer les insinuations qui
ne manqueront pas d'étre faites à la Cour de Londres pour l'en-
gager à appuyer les reclamations du Dannemarc.

3. Stockholm, 15de Mai 1818. J'ai reçu il-y-a quelques
jours, par la voie de Hambourg Votre dépóche du 14 Avril dernier,
par laquelle Vous me rendez compte de Votre dernière conversa
tion avec Mylord Castlereagh sur l'affaire. de la liquidation entre la
Norvège et le Dannemarc et je n'ai pas manqué de la mettre de
suite sous les yeux du Roi.

Accoutumé depuis longtems à vouer au Gouvernement Britan-
nique une amitié sans réserve et une confiance illimitée, S. M. m'a
ordonné de Vous fournir, Mr. le Baron, tous les renseignemens
nécessaires pour Vous mettre à móme de prouver à Mylord Cast-
lereagh que trés-certainement il n'a jamais existó de contraste,
comme S, S. semble portée à croire, entre les piéces emanées du
Cabinet Suédois, relativement à la Liquidation, — et notamment
eutre les Instructions données au Baron de Taube, en date du 20
Février, et la dépéche au Comte de Tawast, où je l'entretiens de
la possibilité, d'en venir å un arrangement en bloc, ainsi que des
conditions, sous lesquelles la Suéde pourroit venir au secours de
la Norvége.

Il suffira, Mr. le Baron, de jetter les yeux sur la copie ci-
jointe de ma dépêche au Général Comte de Tawast, en date du
10 Fèvrier, pour Vous convaincre, qu'elle a été écrite dans le
même esprit que celle au Baron de Taube du 20 dont la Copie
Vous fut remise lors de Votre départ de Stockholm. Vous ave
très-bien fait, Mr. le Baron, |
lord Castlereagh, et
de Va

de communiquer cette derniére å My
je Vous prie de vouloir bien lui donner copie
utre sans le moindre délai. Il est impossible que le Gouver
mene Britannique puisse se refuser un seul moment à y reco"
noitre une nouvelle preuve du désir sincère du Roi de mettre =
å des discussions d'une nature aussi désagréable que celles qui se
sont élévees entre le Dannemarc et la Norvége; mais il seroit, je
crois plus que difficile de découvrir dans ces deux dépêches un?
seule phrase, une seule expression, qui, en y appliquant même l'in- C

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 9

terprétation la plus étendue, put donner lieu å croire, que S. M.
avoit l'intention de dévier de la marche qu'Elle s'est préscrite dans
cette affaire et de ne pas maintenir envers le Dannemare et telle
Puissance que ce soit, les droits constitutionnels de Ses peuples
et la dignitó de Ses Couronnes. Autre chose est de renoncer à
ces principes, et autre chose est d'énoncer en termes positifs que
l'on désire un accommodement, car voilà à quoi se borne au juste
le contenu de ma dépéche au Comte de Tawast. Il faut observer
au reste que cette depóche servoit de reponse à une autre que
m'avait adressée ce Ministre pour m'annoncer qu'il croyoit que le
Gouvernement Danois désireroit terminer par une cöte mal taillée.
Je Vous envoie copie de la lettre du Comte de Tawast qui traite
de cette affaire. Or je soumets à lhomme le plus difficile, si le
Roi de Norvége devoit laisser sans róponse un avis de la sorte, en
courant le risque de perdre une occasion d'accommodement? —
mais de l'autre coté les Puissances Amies et Allióes de la Suède,
doivent-elles en inférer que le Roi ait renoncó au droit d'insister
avant tout sur une liquidation préalable?

N faut done que la communication faite de la dépêche en
question à M'le Baron de Suchtelen ait été présentée à Mylord
Castlereagh d'une manière qui a pu l'induire en erreur sur le véri-
table sens et le but de cette communication. Le Roi auroit sans
doute pu s'attendre du coté du Dannemarc à un esprit de conci-
lieation qui eut coincidé en cette occasion, avec Sa propre politique ;
mais loin d’énoncer de pareilles dispositions, le Gouvernement Da-
nois n'a fait que hausser Ses prétentions depuis l'arrivée à Copen-
hague d'un Courrier Russe expedié de St. Petersbourg pour donner
connoissance au Baron Nicolay des Notes remises dans le tems au
Comte de Nesselrode par Mrs. de Schöler et de Lebzeltern. Je
Vous en ai déjà informé, Mr. le Baron, par une dépéche du 13
Avril et la copie que j'ai l'honneur de Vous transmettre ci-jointe
dépêche de Mr. de Holst, Commisaire de Liquidation à Copen-
hague du 23 Avril achevera de Vous convaincre du peu d'empres-
Sement que met le Ministère Danois à parvenir à un résultat juste
et équitable, rósultat qu'il est impossible d'obtenir si de part et
d'autre on ne veut rien sacrifier et rien céder.

S. M. regrette vivement qu'on n'ait pas senti la justesse des

10 YNGVAR NIELSEN. [Noi ^

vérité que plus les arguments sont simples, plus elle y gagne,
tandis qu'une logique compliquée et tortueuse est toujours l'apanage
de l'erreur. Le Roi pense toutefois que le Ministre d'un pays, où
tout se tait devant la loi et le droit des Nations, et oü la Consti-
tution est inviolable, devra finir par sentir que le Monarque d'un
pays aussi constitutionel que l'est l'Empire Britannique, ne pourra
pas non plus s'écarter des lois fondamentales qu'il a juré d'ob-
server. Or ces mêmes loix fondamentales défendent expressement
à un Roi de Suède de disposer des finances du Royaume, sans la
concours des États Généraux, et il est par conséquent hors ;
pouvoir du Roi,.si même Il le vouloit, de payer sur notre trésor
la dette de la Norvège au Dannemarc, telle qu'elle pourra être
reconnue un jour. Ce fut précisement cette connoissance intime
des bornes prescrites aux attributions constitutionnelles du Monar-
que qui engagea le Roi, alors Prince Royal, de prescrire à Kiel au
Négociateur Suédois, de donner à l'Article VI la redaction qu'elle à
fini par conserver, malgrè la vive opposition de Mr. de Bourke.
Comme Souverain du Royaume de Norvége le Roi contracta les
obligations consignées dans l'Art. VI, et il a été répété jusqà la
satiété, que comme tel il les auroit remplies, puisq'Il auroit été
maître absolu de toute la fortune publique de la Norvège. Devenu
maintenant Roi Constitutionnel de ce Royaume, par la rébellion du `
Prince Chrétien, le Roi a d’autres devoirs à observer. S. M. aim
vité à plusieurs reprises le Stor Thing de Norvége, à la mettre à
méme de terminer cette longue liquidation, et Elle doit à Ses
Sujet Norvégiens la justice de croire qu'ils iront, en autant quil
depend d'eux, au devant de ses désirs. Mais ce pays a été telle-
ment appauvri par l'émission en papier de 22 Millions de Rixdaler —
operée par le Prince Chrétien quil lui faudra de longues années `
de tranquillité pour s'en relever un peu. Lorsqu’on sera convent —
avec le Dannemare des principes de la Liquidation, — et c'est |
lå le point essentiel, dans l'état actuel de la question, — le hør =
meunier de faire aux États Généraux de Suède la proposition E:
d'employer à titre de prét à la Norvóge les Sommes que là Bane |
Nous doit, provenant des Créances de la Couronne de Suéde å
charge de la Finlande; afin de faciliter å la Norvége la libération
de Sa dette envers le Dannemarc. :
ke croit d'après les rapports pouvoir évaluer cette Créer «
de 4 à 600 Mille Rdl. de Suède, et il pourra y être jointe encore ` ;
dh Limes des fonds que la Suède espére pouvoir retirer, soit å m
la cession de la colonie de St. Barthélemy, soit d’un ‘emprunt ad
pothequé sur les revenus. Outre ces deux Sommes il se presen

1889.] NORGES OPGJØR MED: DANMARK, 11

en Norvége des moyens de compensation å opposer aux calculs
des Commissaires Danois, et auxquels il seroit difficile de croire, que
ceux-ci puissent refuser leur assentiment. Il-y-a au moins 15 å
1,600,000 Species que des Norvégiens ont placé, comme leur quote-
part, dans les Caisses publiques du Dannemarc, telles que la
Banque, la Caisse de pensions pour les militaires, les veuves eto.,
etc. La Norvége Se constitueroit débitrice envers les réclamans,
et en Se chargeant en bloc de leur Créances, en opposeroit la
masse aux prétensions du Gouvernement Danois.

Toutes ces différentes considérations exigent impérieusement
une liquidation, qui, quoique en (?) puisse dire la Cour de Copen-
hague, elle n'a jamais voulu admettre ni méme provoquer. Car si
de Notre cóté, on n'auroit eu d'autre but que d'éloigner un résul-
tat, la liquidation prescrite par l'Art. 6 du Traité de Kiel, se
trouvant basée sur une échelle de proportion entre la population
et les ressources du Dannemarc et de la Norvége, auroit certaine-
ment pu fournir d'immenses matériaux, pour de longs délais, seule-
ment pour fixer le point d'oà l'on devoit partir. Ajouter (?) à tout
ceci, que d'aprés la Constitution Norvégienne, adoptée sous l'in-
fluence immédiate du Prince Chrétien, la Norvége ne s'est déclarée
débitrice que de Ses propres dettes; et que le Traité de Kiel, an-
térieur à cette Constitution, impose au Souvérain absolu de la
Norvége une obligation que le Monarque Constitutionel ne peut
plus remplir, qu'avec le concours des Représentans de la Nation,
il Vous sera facile, Mr. le Baron, de faire sentir à tout homme
impartial, que le Roi ne peut faire ni plus ni moins qu'il ne fait,
Pour terminer cette liquidation d'une maniére légale, et que le Roi
de Dannemarc n'a qu'à S’en prendre à l'héritier de Sa Couronne,
si l'Art. 6 du Traité de Kiel ait perdu, par le fait, quant au pou-
voir immédiat du Roi, de le mettre à exécution, cette force que le
Roi de Suède auroit desiré lui donner.

Mais en donnant au Dannemarc ce gage de Sa loyauté, le Roi
est bien loin d'admettre qu'on puisse avoir le droit d'exiger de
lui un pareil Acte de complaisance.

. Mylord Castlereagh Vous a dit, Mr. le Baron, qu'il trouvoit
injuste et dur que le Dannemare, aprós toutes ses pertes, devoit
encore en souffrir une nouvelle, et cela par la faute d'un seul
homme, le Prince Chrétien, faute à laquelle il n'étoit pas prouvé
que le Gouvernement Danois a pris part. Le Roi est bien loin,
Mr. le Baron, de vouloir récriminer maintenant contre la conduite
du Gouvernement Danois, lors de la rébellion du Prince Chretien;
mais le refus d'agir contre lui, et l'accueil qu’ Il reçut à Son re-

12 YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

tour, ainsi que les lettres trouvées sur Mr. de Gyldenpalm, prou-
vent cependant que l'improbation de la Cour de Dannemarc étoit
au moins completement passive. Au reste ce sont les simples
règles de la justice, et la teneur littérale des Traités, qui doivent
déterminer la question de droit de laquelle il faut avant tout
écarter des considérations qui lui sont étrangères, telles que cette
espèce de commiseration politique, que les malheurs du Dannemare
peuvent inspirer d'abord mais qui doit céder bientôt au souvenir
encore assez récent de la tenacité avec laquelle le Dannemare
persista å rester ami avec Napoléon, devenu alors l'ennemi commun
de l’Europe entière. Elle doit céder encore au souvenir des
pertes immenses que le Dannemarc a fait éprouver å la Suède,
par suite de Ses liaisons avec la France.

Aujourd' hui que les pertes supporteós par plusieurs Nations
par suite de la politique Française sont soldées par cette puissance,
on demande si la Suéde n'aurait pas le móme droit de revendiquer
celles que la politique du Danuemarc lui fit éprouver au sein
la paix la plus profonde et sans provocation aucune de Sa
si ce n'est l'amitió que la Suède professoit pour l'Angleterre. Ces
faits sont consignés dans le Notes données par Mr. Dernath en
1811 et 1819. A toutes ces considérations basées sur la vérité
des faits, sur la lettre et l'esprit du Traité de Kiel, et de tous les
autres Actes subséquents, il reste encore à ajouter un argument
peremptoire. Si la Providence avoit appelé le Roi de Dannemare
dans son sein depuis la rébellion du Prince Chrétien en Norvége;
"Hu oseroit il réclamer maintenant les payemens d'une dette
quil auroit déclaré lui-même injuste et illégitime? Le Roi dé
Dannemarc peut il done prétendre que le peuple Norvégien soit
plus sévère envers ce Prince que le Roi de Dannemarc lui-même?
IL ve difficile de croire que ce Souverain ait desapprouvé Sa ré
bellion Puis qu'il n'a pas fait sévir contre lui, d'un cóté pour
crime de félonie et de l'autre pour avoir déclaró que la Norvège
n étoit pas débitrice du Dannemarc. Ce sont les expressions du
Prince Chrétien dont Nous nous servons ici.

Cependant il s'agit bien moins de rappeler à l'Europe -
manque de foi, et wil faut nommer les choses par leur nom» »
scandale politique que de terminer une affaire qui doit étre pénible
pour lps Nations et pour les Souverains, et le Roi, constant dent
im Principes ne relentit pas ses efforts pour déterminer la nation `
Norvégienne å reconnoitre la position legalément constatée de Sa
dette envers le Dannemarc. Par suite de cette marche toujour? "
loyale et toujours conforme, le Roi déclare dans un message 9U ue

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 13

Thing de Norvége, qu'il ne suffiroit pas d'énoncer un refus formel
de reconnoitre les Sommes dont on vouloit charcher (sic) la Nation
Norvégienne, mais qu'il falloit entrer en liquidation pour pouvoir
parvenir à distinguer ce que la justice obligeoit d'admettre ou per-
mettoit de refuser. Depuis cette époque le Gouvernement Norvé-
gien n'a pas cessé de demander l'origine des dettes, l'emploi des
fonds qui les amméneront, les causes qui obligèrent le Gouvernement
Danois à y avoir recours et enfin la portion dont la Norvége pro-
fita. Le Gouvernement Danois, au lieu de donner quelque satis-
faction à cet egard a preferé de s'adresser à des Gouvernemens
amis de la Suéde dans l'espérance d'émouvoir leur compassion.
Å toutes ces démarches la Suéde oppose la justice de Sa cause,
la vérité, les souvenirs des services qu'elle a rendus à la Europe
et méme à l'Angleterre.

Il paroit au reste que Mylord Castlereagh se soit formé une
idée beaucoup trop haute de l'importance du sacrifice que faisoit
le Dannemare en cédant la Norvége. Malheureusement les res-
sources de se Royaume sont si peu considérables que le Dannemarc
n'a presque pas pu en retenir aucun revenu directe, si non par le
système commercial qu'il y avoit introduit, lequel étoit tellement
oppressif, que le Roi est bien éloigné d'en vouloir adopter un
semblable. La Norvége loin d'avoir augmenté les revenus de la .
Trésorerie du Roi, a au contraire couté à la Suède des sommes
tres considérables et dans ce moment méme Elle n'a pas encore
Payè sa part de la Liste civile.

Les Sommes qu'elle Nous doit pour les ports de lettres s’élè-
vent å plus de 200,000 Rdl. de Suède. La perception des ports
de lettre a cependant eu lieu en Norvége et le produit en a été
employé pour parer aux frais de Son administration.

C'est sous de rapports de sécurité intérieure que l'acquisition
de la Norvóge sera d'une grande utilité pour la Suéde, et non
Sous ceux des avantages financiels et oeconomiques.

J'ai parlé à Mylord Strangford dans le seus de cette dépéche,
et je lui ai commnniqué les copies qui s'y trouvent annexées.

4. Stockholm, 15de Mai 1818. (Apostille). Le Roi veut, Mr.
le Baron, que Vous protestiez contre la formation de toute com-
mission arbitrale à Londres, dans le cas que, contre toute attente,

, 9 fut encore question; et Vous avez tres-bien fait d'en pir
Tavance le Prince d'Esterhazy et le Comte de Liewen. La réso-

14 YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

lution invariable du Roi est toujours de ne jamais consentir à une
mesure aussi contraire à Sa dignité et à Ses droits comme Sou-
verain et à ceux des peuples qu'il gouverne d'une maniére con-
stitutionnelle. i

e crois devoir rectifier une erreur commise par Mr. le Prince
d'Esterhazy dans sa derniére conversation avec Vous. Il parait
attribuer à la Russie comme garante de la paix de Kiel, une
espèce de droit de donner l'initiative à des démarches collec-
tives, et de diriger ces mómes démarches. Il faut remarquer que
ni la Russie, ni aucune autre puissance, n'ont garanti la paix de
Kiel. Si une pareille garantie avait jamais existó dans la réalité,
le Roi y auroit trouvé un puissant moyen de faire exécuter ce
Traité dans toute sa teneur, et les différends qui ont pris nais-
sance de sa non-exécution, n’auroient probablement jamais existé.
La Russie n'a donné aucune autre garantie que celle consignée

5 Avril

24 Mars
1$ Aout 1812, qui se bornent à assurer à la Suède la possession
pure et simple de la Norvége, et à lui céder les droits de pré-
tention et de conquéte de la Russie sur la Sélande, au cas qu'il
fallait attaquer S. M. Danoise de vive force, par suite de son refus
de céder la Norvége. Nous avons depuis renoncé tacitement à la
Sélande par la paix de Kiel.
si Vous pouvez lire à Mylord Castlereagh les dépêches de ce
Jour, sans cependant lui en laisser prendre copie.

dans les Traités de Petersbourg et d’Abo du et du

5. Stockholm, 1ste Oktober 1818. (Apostille en chiffres).
En réponse à Votre dépêche du 4 Septembre, qui me parvint hier
Je mempresse de Vous dire, que son contenu a d'autant plus
étonné le Roi que Mr. de Brandel dans sa dernière dépéche avant
igen départ de St. Petersbourg, m'annonga, que sur la demande
quil avait faite à Mr. Oubril, si l'affaire de la liquidation avec le
" Dannemare devait faire un objet de négociation à la réunion des Å
T å Aix la Chapelle [il] recüt une reponse absolument né
gative. Mr. Brandel est maintenant ici et assure, que pareille re-
ponse lui fut faite. Je ne dois pas Vous cacher, que tout ce; T
Milord Castlereagh Vous a dit, paroit prouver la vérité d'un b A
venu de $t. Petersbourg comme quoi c'était l'Angleterre, c a
échauffait la Russie sur ce point. Au reste Vous avez parfaitement
bien repondu. Le Roi est très-tranquille sur ce sujet et SM

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 15

Castlereagh avait le droit qu'il n'a pas d'annuller des traités, il
rendroit service à la Suéde, en annullant celui de Kiel, puisque
les Norvégiens ne reconnoissent aucun titre à leur tróne que celui
que donnent au Roi leur constitution et leur libre élection. En
attendant la négociation entre les Commissaires Norvégiens et Da-
nois avance et personne n'a jamais disputé le droit des Danois de
placer une partie de leurs dettes á la charge de la Norvége.

6. Stockholm, 8de Oktober 1818. (Dépêche en chiffres).
Par une apostille à ma dépêche du 1" de ce mois, jeus l'honneur
d'aecuser la réception de la Votre du 4 du mois passé, & j'y ajoutai
pour ne pas perdre de tems quelques réflections par rapport à la
dernière conférence que Vous avés eue avec Milord Castlereagh,
concernant la liquidation entre la Norvége & le Dannemarc, quoi-
que fort å la hâte, n'ayant alors que très-peu de tems à ma dis-
position. J'ai depuis examiné mürement cet objet, & son importance
majeur m'a paru mériter qui j'entrasse là-dessus avec Vous dans
quelques explications plus détaillées.

L'affaire dont il s'agit a été si longtems discutée, & le Roi a
tant de fois fait donner là-dessus au Gouvernement Anglais des
éclaircissemens franches & amicaux, que le Ministère Britannique
aurait dû être bien persuadé, que le Roi n’a jamais cessé de re-
connoitre le devoir du Royaume de Norvége d’acquitter la partie
des dettes de la totalité de l'ancienne Monarchie Danoise, qui
devoit tomber å sa charge, d'aprés la population & les ressources
respectives des deux États. Toute la teneur des instructions qui
Vous ont été données à cet égard, prouve, d'ailleurs clairement,
que jamais l'intention de S. M. n'a été de combattre ce principe,
& Elle a dà être d'autant plus étonné de voir que Milord Cast-
lereagh a pu Vous dire, ,qu'on ne demandait qu'une chose que la
Cour de Suàde (Milord aurait dà dire du Gouvernement Nor-
Végien) reconnüt le droit de celle de Copenhague, au rembour-
sement de la partie de sa dette.“

Pour ce qui regarde les instructions renouvelées á donner au
Commissaire du Roi, elles se trouvent déjà, depuis longtems, entre
ven mains, & la négociation est beaucoup plus avancée quelle ne
Va jamais été. Les derniers rapports de Mr. Holst sont même de
nature, å nous faire espérer qu'un arrangement final avec le Dan-
nemare n'est pas très-éloigné. Si le Roi n'en a point fait faire
fommunication au Ministère Britannique, c'est que S: M: a cru

16 YNGVAR. NIELSEN. [No. 2.

superflå de faire part å Ses alliós des moindres détails d'une af-
faire, qui n'a point d'intérét direct pour elle; et que d'ailleurs Elle
ne reconnait nullement le droit, que quelques puissances semblent
vouloir s arroger, de s'immiscer dans ces affaires, qui ne regardent,
& ne peuvent regarder [que] la Norvége et le Dannemare. 8: M:na `
pas été peu étonnée d'entendre citer 4 grandes Puissances, comme `
un Tribunal compétent, pour décider toutes les affaires litigeuses
entre les Puissances Européennes, qui toutes doivent jouir de fait,
comme de droit, d'une parfaite indépendance. Vouloir soumettre
les états moins forts, à l'arbitrage des Puissances préponderantes,
ce serait ramener l'Europe à cet état d'asservissement, d’où Elle
n'a pu se tirer, que par des sacrifices, jusqu' ici, inouis. Un p&
reil système ne seroit que le complément de celui de Napoléon,
qui a fini, cependant, par armer, contre lui tout le monde civilisé;
car le nombre des arbitres ne change en rien l'état de la question,
ni la valeur des principes immuables de la justice & du droit des
gens. Jusqu' ici, les Puissances de l'Europe n'ont connu d'autre
manière de régler leurs affaires, que par la guerre, ou par des
négociations; & celles ci ne peuvent avoir lieu que là, où les Puis-
sances contractantes sont réprésentées, ee qui ne sera pas le cas
à Aix-la Chapelle. Fermément déterminé à ne laisser déroger, 9
rien, à la dignité & à l'antique indépendance de Sa Couronne, le
Roi a pris la résolution irrévocable de ne jamais admettre de dé
Grice, prise sans son concours direct. S: M: est trop juste, de
l'autre coté, pour ne pas se croire obligée à prendre de 99 `
propre clef, les mésures nécessaires, pour faire acquitter PA"
la Norvége, toutes les prétentions équitables, que le Dannemare
pour former sur ce pays, en conformité aux principes établis;
mais on ne devra pas s'étonner, si une liquidation, lente pa" wt,
nature, & entravée de mille obstacles, ne peut que suivre la mar |
qu'elle a dû prendre dés le commencement, & si elle ne peut på
être hatée au gré des puissances, qui, absolument étrangères -—
détails qui l'ont retardée, veulent, cependant, s'y immiscer, sån? y
étre appélées.
Milord Castlereagh Vous a parlé de l'annullation du Traité e
Kiel, comme une suite éventuelle du refus de la Suède, de tm |

faire aux demandes du Dannemarc. Voila, certes une dot p
q
3

contraire à tous les principes, & cela uniquement par re$ "t

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 17

des lois, que les siécles ont consacrées, & que toutes les Nations
civilisées ont adoptées, comme la base de leur systéme politique;
car, s'il fallait considérer cette affaire, sous le simple point de vue
de l'intérét du moment, cette nouvelle maniére de procéder pourroit
même nous être favorable, puisqu'en tout cas, la Nation Norvé-
gienne n'accorde au Roi aucun autre droit à la Couronne que
celui que. donne à S: M: la libre élection de la réprésentation
nationale; & que l'annullation du Traité de Kiel nous replacerait,
vis-à-vis du Dannemarc, dans un état de guerre, dont les premiers
conséquences seraient l'abolition du droit du Sund, l'obligation, du
côté de Dannemarc, de payer à la Suède 12 millions de Rdl:, en
indemnisation pour tous les navires & chargemens Suédois, cap-
turés par des corsaires Danois et Francais, établis en Dannemarc,
depuis la paix de Jónkóping, uniquement parce que la Suéde
suivait le système de l'Angleterre, indemnisation à laquelle 5:
M: a renoncé par l'Art: 19 du Traité de Kiel, pour prouver au
Dannemarc et au monde entier, combien S: M: était éloignée de
profiter immodéramment de la victoire. La Suéde aurait ensuite
guerre, le droitle plus incontestable de réclamer les contributions de
guerre, qui furent remises par le Roi, ainsi que les 400,000 Rdl:, payés
au Dannemarc, en vertu du l:r art: separé & secret de la paix de
Kiel. Enfin le Roi pourrait demander d'étre remis en possession
des deux duchés, possession, qui ne fut cédée que contre la sou-
veraineté de la Norvége, telle qu'elle avoit été possédée par les
Rois de Dannemarc. Tout ceci doit Vous prouver, Mr. le B:n, que
cette espèce de menace de la part de Milord Castlereagh ne ren-
ferme rien de bien effrayant; aussi le Roi ne proteste-t-il contre
tette mésure, que parcequ'elle est évidemment injuste, & que, par
conséquent, elle doit être rejetée.

Je dois enfin Vous observer, Mr. le Baron, que Mr. de Brandel
ayant demandé å Mr. d’Oubril, si, conformément å la déclaration
de la Russie, de la Prusse, de l'Autriche, & de l'Angleterre, on ne
s’occuperait à Aix-la Chapelle que de l'affaire de l'évacuation, &
si, par conséquent, on ne s’occuperait point de la liquidation entre
la Norvége & le Dannemarc; Mr. d’Oubril lui répondit, que trés-
certainement on n'avait pas l'intention de s'en occuper, & que dans
le cas contraire, on n'aurait pas manqué d'en prévenir d'avance la
Suède, comme partie intéressée. Vous voyez par la, Mr. le Baron,
la manière sage & digne de juger du Cabinet de St. Petersbourg,
» Je suis fáché de devoir ajouter, que le langage qua tenu der-
Dierement avec Vous Milord Castlereagh, parait accréditer le bruit,

Vid -Selsk. Forh. 1889. No. 2. = > ME

18 YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

qui court å St. Petersbourg, comme quoi c'était le Ministre d'Angle-
terre qui cherchait à animer celui de Russie contre la Suéde.

M: Castlereagh étant déjà parti pour- Aix-la-Chapelle, cette
dépéche Vous servira toujours d'instructions, au cas que Milord
Liverpool s'adresse à Vous sur l'affarre en question.

7. Stockholm, 18de December 1818. Je me fais un plaisir de
Vous annoncer, que le Projet de la Régence de la Norvége sur les
moyens de terminer la liquidation avec le Dannemarc, est e
arrivé, et que Mrs. d'Anker et de Motzfeldt ont eu une conférence
avec le B:n de Wetterstedt et moi pour examiner cette piéce, dont
nous ferons immédiatement notre Rapport au Roi. ll est remar-
quable que ce projet soit le premier acte public emané on Norvége,
qui porte l'empreinte d'un désir sincère d'en venir å une fin avec

|
j
|

Å
le Dannemarc. Lorsque S: M: aura pris Sa décision definitive sur

cette affaire importante, je ne manquerai pas de Vous en informer

8. Stockholm, 28de December 1818. Je profite du départ |

d'un Courrier de Mylord Strangford pour Vous annoncer, Mr. le s
que les Ministres d'Angleterre, d'Autriche, de Prusse et de Russ?

ont l'un aprés l'autre demandé et obtenu des audiences dU Ro `

où ils ont remis à S: M: des lettres de la part de leurs Souverain

respectifs, par rapport à l'affaire de la liquidation avec le Danner à
eneu —

marc. Comme elles sont toutes mot pour mot de la même t
Vous pouvez en prendre connaissance, par la copie ci-jointe.

—

Je suis persuadé que Mylord S. ne negligera point de faire 50° |
rapport de la maniére å la fois franche et amicale avec ique
ut Lem: ie
séi

il à été regu par le Roi. Cette reception portait en 10
preinte des sentimens que le Roi å voués au Prince Régent
la Nation Britannique.

Je Vous ai déjà prévenu de l'arrivée du projet définitif 9
la Régence de la Norvége vient de dresser pour les ros
Propositions å faire au Dannemarc; et les instructions né° M:
ne retarderont pas d’être expédiées à Mr de Holst, lorsque 5
aura eu le tems uo E

pièce étant arrivée antérieurement à la démarche collective

Souverains, Vous sentirez facilement, qu'il ne faudra wen er S

attribuer å ce motif subséquent la nouvelle impulsion ge |

bases def `

de faire examiner cette affaire en dé des

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 19

donnée å la marche de la liquidation, qui n'est uniquement que
l'effet de (sic) désir sincère du Roi lui-même de terminer cette
affare à des conditions tant soit peu supportables. Mylord Strang-
ford a été informé de l'expédition prochaine des instructions renou-
vellées pour Mr. Holst, et tout ce qui sera dans cette affaire Lui
sera communiqué sans aucune réserve, tout comme je ne manquerai
de Vous en faire part, Mr. le B", pour que le Ministère Anglais
en soit également informé par Votre canal.

La réponse du Roi à S. A. R. le Prince Régent, Vous sera trans-
mise, Mr. le B^, pour être remise par Vous à S. A. R. Vous
sentirez facilement que les relations du Roi avec les quatre Sou-
verains n'étant point les mémes, la réponse du Roi ne pourra point
étre congue dans les mómes termes pour tous.

9. Stockholm, 95de Februar 1819. (Apostille.) Je crois
devoir Vous annoncer, Mr. le B^, que S. M. l'Empereur de Russie,
en prenant connaissance de la Copie de la lettre du Roi au sujet
de la liquidation avec le Dannemare s'est trouvé blessé de quelques
phrasés, au point de refuser à recevoir la lettre. J'ai déjà eu à
cet égard une conférence avec Mr. de Suchtelen, et je suis con-
vaincu que ce leger mésentendu, qui au fond ne roule que sur des
formalités sera facilement applani. Vous aurez par le Courrier
Prochain des renseignemens détaillés de toute cette affaire, mais je
Vous prie d'avance d'étre convaincu qu'en cette occasion comme
vg tout autre S: M: saura concilier les sentimens d'amitié qui la
tient avec S: M: l'Empereur Alexandre, avec ce qu'Elle doit à Sa
Ai A dignité et celle de la Nation qu'Elle gouverne. Au cas que
Yon Vous parle de cette affaire, Vous direz que Vous n'en avez
Tecu que des notions préalables et générales.

Comme une preuve de la confiance que le Roi aime à montrer
au Gouvernement Britannique, S: M: m'a ordonné d'informer pré-
E Mylord Strangford de cette affaire. L. L: M
mpereur d'Autriche et le Roi de Prusse ont regu les lettres
qui leur ont été adressés, et le de B" de Palmstjerna a eu à cet
égard une conférence très-satisfaisante avec le Pc de Metternich.

=

å Stockholm, 4de Marts 1819. Dans une seconde conférence
Jai eue avec S, E. Mr. le B" de Suchtelen, il m'a see

qu

20 YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

copie de la dépêche de S. E. Mr. le Comte de Nesselrode, concer-
nant la résolution de l'Empereur Son Maitre de ne point recevoir
la réponse du Roi que Mr. de Brandel avait été chargé de pré-
senter à S. M. I. J'ai remis aujourd'hui à Mr. le B" de Suchtelen
les observations que j'ai cru devoir faire sur plusieurs passages de
cette dépóche, ce que comprennent en méme tems les propositions
que S. M. a cru convenable de faire faire pour arranger ce mésen-
tendu désagréable. Je Vous transmets ci-jointe une copie de la
dépéche du Comte de Nesselrode, avec mes remarques écrites en
marge. En parcourant cette piéce avec attention, Vous verrez que
S. M. a mis dans ses résolutions à cet égard tout l'esprit de con-
ciliation qui fut compatible avec sa dignité comme Souverain.
Malgré que cette communication ne soit que pour Votre infor-
mation, Vous pouvez faire part confidentiellement de la piéce
ci-jointe à Mylord Castlereagh. J'en ai donné. connaissance à
Mylord Strangford, qui de son coté ne manquera peine d'en faire
son rapport à Son Gouvernement. Je dois au reste Vous observer
que le Roi ne voudrait donner de la. publicité à ces remarques
qu'en tant que S. M. pourrait s'y trouver obligée, dans ce cas où

le Cabinet de St. Petersbourg ne gardat peine le secret sur cet `

e.

11. Stockholm, 12te Marts 1919. Votre dernidre est du 26:
Février, et la mienne du 4. de ce mois. J'avais le même jour
remis à S. E. Mr. le B^ de Suchtelen les observations, dont e?
sapie accompagnait là depåche que je Vous adressai. Lorsque »
Lai ai fait verbalement quelques jours auparavant les mémes obser-
vations, il me repondit, qu'il ne croyait presque pas pouvoir oM
de prendre sur lui de la transmettre à l'Emp:r Son Maitre. ve
fut donc probablement dans Vintention de tacher de se tirer

^P ALES

le pus. E EE

bien que mal de la position un peu embarrassante, Où il se OS

vait personnellement, qu'il m'adressa dans la soirée du même dc

la lettre dont Vous trouverez une copie ci-jointe. J'y 9 répon

le 6. par la lettre, dont je Vous transmets également une wei" t
Je dois Vous prévenir, Mr. le B", que j'ai au hier pe e -

du Roi un entretien avec Mylord Strangford qui roulait sur
Proposition que S. M. a résolu de faire au Gvmt. An

charger de la médiation entre la Norvége et le Dannem# o
m est impossible de Vous écrire aujourd'hui en détail sur a

40

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK, 21

mais j'ai voulu Vous en prévenir préalablement. Mylord Strang-
ford en écrit ce soir à Mylord Castlereagh.

19. Stockholm, 16de Marts 1819. Les Commissaires de Liqui-
dation Danois ont, il-y-a quelque tems, dictó au Protocole une
reponse déclinatoire aux propositions, que Mr. Holst leur a faites
derniérement par ordre du Roi, Notre Auguste Souverain. Dans
la vue de refuter le contenu du Rapport de la Regence de Norvége,
ils ont de plus donné un dictamen, rempli de sophismes, auxquelles
le Commissaire Norvégien regoit l'ordre de répondre préalablement,
en attendant les notions plus détaillées que fournira pour cet effet
la Régence. Quelques victorieuses que pourront être ces réponses,
il n'est pas difficile de prévoir, que, pour tout resultat, elles ne
meneront qu'à une guerre de plume, tandisque la nógociation sera
de nouveau conduite sur le plan d'une liquidation en détail. Comme
Vous ne Vignorez point, Mr. le B^, le Roi a longtemps cru que le
seul moyen d'arriver à une fin satisfaisante, était un arrangement
en bloc; mais voyant les nombreuses difficultés que le Dannemarc
cherche à éléver, ainsi que le peu de modération qu'il a mis dans
Ses contre-propositions, S. M. a eu lieu de Se convaincre, que
Pour arriver à un résultat, il fallait avoir renvers à l'entremise
d'une Puissance Allióe å la Suède, qui par Ses conseils et Son
intervention active, pourrait engager le Dannemarc à accepter les
Propositions de la Norvége, auxquelles S. M. a résolu de donner
une nouvelle modification très-favorable au Dannemarc. Appréciant
les principes justes et éclairós du Gouvernement Britannique; et
voulant lui donner en cette occasion une nouvelle preuve de Son
amitié et de Sa confiance implicite, S. M. S'est décidée à lui faire
Proposer de Se charger de cette intervention importante.

Ce fut par suite de cette rósolution que le Roi m'a ordonné
de Proposer à Mylord Strangford une entrevue, qui eut lieu le 12:
dernier, et og je lui fis par ordre de S. M. la déclaration suivante:

Nue le Roi n'ayant jamais eu d'autre désir que de terminer
la liquidation entre la Norvóge et le Dannemare, à la satisfaction
commune des deux parties, S. M. allait maintenant donner une non-
Yelle preuve de Ses dispositions conciliantes, après toutes celles qu'Elle
"^ avait déjà données sans S'écarter de Ses devoirs constitution-

22 YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

nels. Les démarches faites å la Cour de Copenhague avaient déjå
consacré le principe du partage des dettes de la c. d. monarchie
Danoise. Ce point qui est le plus essentiel, et qui a été le plus
difficile à faire adopter aux Norvégiens, était donc posé, et il
n'y avait que les détails de cette participation qui restaient à régler.
Des offres avaient été faites, basées sur les ressources et la popu-
lation de la Norvége, conformément au Traité de Kiel, mais que
le Gouvernement Danois n'avait pas cru pouvoir accepter. Le Roi
désireux de terminer, et ne consultant en cette occasion, que la
position insulaire des deux Royaumes, et le motif politique qui Le
fit agir en désirant leur réunion, ainsi que les liens d'amitié qui
unissent S. M. avec S. A. R. le Prince Régent; avait résolu de
S'adresser maintenant avec une confiance illimitée au Gouverne-
ment Britannique, pour demander Son intervention dans cette
affaire. Sa Majesté espérait que l'Angleterre, par tous les motifs
de localités et intéréts politiques et commerciaux, Se préterait à
cette proposition, que ce fut Elle-méme qui, en acquiescant à la
réunion de la Norvége à la Suède, stipula par la clause même de
son accession, une reconnaissance solemnelle des principes constitu-
tionnels, qui en ce moment tiennent Sa Majesté à ce même peuple.

Le Roi proposait donc que les 2 Millions de Spécies que lå
Norvége payeroit au Dannemarc, par un arrangement en bloc, pour
la liquidation: entre les deux pays, soyent payés en 15: ans, au
lieu de 20, comme il avait d'abord été proposé. S. M. admettait
méme que malgré la modicité notoire des ressources de la Nor-
vége, le payement puisse se faire en douze ans. La Norvége ne
pouvait pas supporter le payement des intérêts surtout lorsque le
montant des payemens annuels serait si considérablement augmenté;
mais S. M. qui n'avait jamais encore hésité de faire des sacrifices
personnels, lorsqu'il s'agissait d'un coté de soulager Ses peuples
et de l'autre de maintenir leurs droits et leur indépendance, con
sentait de céder, sur Sa Liste Civile en Norvége, les intéréts de
ces deux Millions, à raison de 3: P. Cts. annuellement jusqu'à ce

que la somme soit acquitté en entier et å dater du commence -

ment de l’année 1820; d’

intérêts à 3 P. Ct. commenceraient à avoir lieu.

où les |payemens annuels et ceux oe |

I
Kë

En outre S. M. déclarait qu'Elle S'engageait à porter les États `

Généraux de Suàde, à códer au Dannemarc, en faveur de la Nor

vége, le Million de Francfort, de même qu'elle abandonnait, 9"

nom de la Norvége, toute prétention sur les Iles de Ferre e? :

lande et la Grgnlande ainsi que la quotepart reclamée au
du Sund.

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 23

Aprés avoir ainsi informó Mylord Strangford de la nature des
nouvelles propositions que S. M. était préte à faire au Gmt. Danois;
je le priai de vouloir bien se charger de porter à la connaissance
de Son Gonvernement la demande formelle du Roi, exprimée par
mon organe, tendante à obtenir l'intervention de la Grande Bretagne
entre la Norvége et le Dannemarc, par suite de laquelle demande,
au cas qu'elle soit acceptée, le Roi proposait au Ministére Anglais,
de faire transmettre au Gmt. Danois les nouvelles bases projettées,
par le canal du Ministre de Sa Majesté Britannique à Copenhague,
ou par tout autre moyen qui lui parut plus convenable. — Mylord
Strangford en prenant ad referendum tout ce que je venais de lui
dire, me promit d'en informer Son Gouvernement sans le moindre
délai; et je m'empresse, Mr. le B®, de m'acquitter des ordres exprés
e S. M. en Vous engageant de demander de Votre cotó une con-
férence à Mylord Castlereagh, pour faire, au nom du Roi, Notre
Souverain, la méme proposition. Vous pouvez móme, si Vous le
jugez à propos, montrer cette dépóche å Sa Seigneurie. Le Roi
aime à croire que le Gouvernement Britannique reconnaitra dans
cette décision une nouvelle preuve de la confiance que S. M. lui
porte à si juste titre, et de Son désir sincére d'en venir à un
arrangement équitable avec le Dannemarc. Vous devez en outre
Observer à Mylord Castlereagh, que si contre l'attente de S. M. le
Gouvernement Anglais croit ne pas pouvoir se charger de cette
intervention, et n'y aurait que trós-peu d'apparence de voir cette
liquidation terminée par une cóte mal taillée. Tl faudrait alors
continuer la négociation sur le plan d’une liquidation en détail,
basée sur la population et les ressources des deux Royaumes, et
cette liquidation pourrait peut-étre durer des années, sans que l'on
Put en venir à un resultat quelconque, vu les difficultés sans
CANNES qui ne manqueraient point de se présenter de part et
d'autre. Il n'échappera pas å l'attention de Mylord Castlereagh
que la continuation d’un sujet de discorde et de mésintelligence,
entre la Norvóge et le Dannemarc, à laquelle la Suède sera obligée
À prendre part, par suite des pactes qui tient [sic] les deux Roy-
nes sera nuisible aux vrais intéréts de la Grande Bretagne, qui
ne peut désirer que la tranquillité du Nord. C'est aussi par ce
Gouvernement que les deux peuples de la presqu'ile Scandinave ai-
Saa par préference à voir se terminer le seul différend qui

® en ce moment un contact entre eux et le continent.

24 YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

13. Stockholm, 16de Maris 1819. (Apostille.) Lorsque je
fis à Mylord Strangford la proposition contenue dans ma dépéche
d'aujourd'hui, il me témoigna combien il la trouvait flatteuse pour
le Prince Regent, en ajoutant toute fois que la seule crainte qu'il
avait, était que Son Gouvernement ne voulut point se séparer
d'aucune maniére de ses Alliés, en se chargeant plus spécialement
de l'intervention proposée, et que cette considération pourrait
possiblement motiver une réponse déclinatoire. Au cas que Mylord
Castlereagh Vous parlat dans ce sens, Vous lui observerez, que #
Cours, séparées par des distances immenses, ne pouvaient point se
charger d'une intervention collective qui fut assez active pour faire
marcher la négociation. Il faudrait peut-étre une demi-année avant
que les Ministres des 4. cours à Copenhague puissent se trouver
munis des instructions nécessaires pour cet effet. Il a donc fallu
demander l'intervention d'une seule puissance, et les sentimens que
S. M. a voué à S. A. R. le Prince Régent ainsi qu'à la Nation
Britannique, n'ont pas rendu le choix difficile.

í

14. Stockholm, 18de Maris 1819. — — — Vous trouverez
également ci-joint en traduction un extrait du Protocole de la
Conférence du 25. Février entre Mr. Holst et Mrs. les Com
missaires Danois. En parcourant cette pièce Vous verrez, commé
je Vous l'ai déjà observó dans ma précedente, que ceux-ci ont
essayé par plusieurs sophismes d'invalider les données et les rai-
Sonnemens contenus dans le Rapport de la Régence de Norvége,
qui a fait la base de Nos propositions au Dannemarc. Ce Protocole
a été transmis à la Régence pour qu'Elle y fasse ses observations.
En attendant l'arrivée de celles-ci, Mr. de Holst a eu ordre avant
hier de dicter préalablement au Protocole les contre-remarques
dont une copie se trouve sous ce pli, et qui ont été rédigées S
Vous voudrez bien communiquer å Mylord Castlereagh ces deux
Pièces. Au cas qu'il se donne la peine de les parcourir, i -
manquera pas de se convaincre que les argumens du Gmt. Ya
sont bien loin d'étre fondés en justice. Au reste je me —
entiérement à ma dé
l'égard de la liquidation.

péche du 16: quant aux intentions du Roi à ;

1889. | NORGES OPGJØR MED DANMARK. 25

15. Stockholm, 26de Marts 1819. Vous trouverez ci-jointe,
Mr. le B^, une copie d'un article inséré dans le Journal d'Hambourg,
Liste der Börsen Halle du 10 courant, qui publie un fait, lequel
d'après les assurances données par le Comte de Nesselrode, ne
devait étre connu que des deux cabinets de Stockholm et de St.
Pétersbourg. Par mes dépêches du 25 Février et 4 Mars, je Vous
ai donné toutes les notions sur ce mésentendu que nous possédions
alors, et nous n'avons pas encore regu de réponse aux communi-
cations confidentielles faites dans ce moment-là au Gl. B" de
Suchtelen.

Immédiatement aprés l'arrivée du Journal dont je Vous com-
munique aujourd'hui un extrait, j'adressai par ordre du Roi, une
lettre au Général Suchtelen, dont je Vous transmets ci-jointe une
copie, que Vous pouvez montrer à Mylord Castlereagh lorsque
loccasion s'en présentera.

Vous trouverez sous ce pli un extrait de la dépóche de Mr.
de Brandel en date du A M Il ne Vous échappera point que
son contenu porte l'empreinte de lamitié qui a toujours regné
entre les deux cours, et qui, nous aimons à le croire, ne souffrira
åueune atteinte par ce mésentendu momentane.

15. Stockholm, 15de April 1819. Ma dépêche du 16 Mars
et l'apostille chiffrée, y-annexée, qui Vous seront parvenues depuis,
Vous auront informé en détail tant des nouvelles conditions, que
le Roi S'est décidé à offrir au Dannemare, que de la nature et de
la forme de l'intervention dont S. M. a cru devoir proposer au
Gouvernement Anglais de se charger; et Vous Vous serez ainsi trouvé
å méme de donner à cette proposition, ainsi qu'aux raisons qui l'ont
une, un plus grand degré de développement, que dans la con-
férence que Vous eütes, Mr. le B”, avec Mylord Castlereagh en date

y 29 Mars. Nous aimons à croire que ces communications ayent
z favorablement sur la conviction du Ministère Britannique, et
= S sa réponse définitive ne soit pas d'une nature déclinatoire;
fing d SEN cependant utile d'ajouter aux instructions qui vo
déjà été données, quelques observations sur l'affaire en question,
wa comme Mylord Castlereagh Vous a informé préalablement
Sg E que Son Gouvernement ne pourrait qu'avec diffi-
.. >e prêter en cette occasion aux désirs du Roi; et que Sa

( » en parlant de la reprise des délibérations qui ont déjà

26 = YNGVAR NIELSEN. No. 9.

eu lieu à Londres, Vous a manifesté assez clairement que d’après
son opinion à elle, cette affaire serait le plus facilement terminée
dans cette capitale par les Ministres des quatres Cours, lesquelles
Mylord Castlereagh qualifie en cette occasion de Puissances Médiatrices.

En parcourant ma dépéche du 16 Mars Vous aurez remarqué
que le Roi n'a — nullement réclamé la médiation f de la
Grande Bretagne; mais seulement Son intervention et Ses bons
offices pour communiquer au Gouvernement Danois, et pour appuyer
auprés de lui, les nouvelles propositions que S. M. S'était décidé
à lui faire parvenir. Voilà Mr. le Bn. à quoi se reduisent au juste
les ouvertures que Vous avez été chargé de faire à Mylord Castle-
reagh; car une médiation suppose toujours que la demande en ait
été faite simultanément et d'un commun accord par les deux parties

intéressées. De tout temps une Puissance qui a eu des différends `

à régler avec une autre, a pu demander la médiation d'un tiers,

mais jamais cette médiation n'a pu avoir lieu. que par suite de
H D
l'acceptation de la partie adverse. Or, nous ignorons si le Danne

marc a demandé ou non, la médiation des 4 puissances; mais ja
mais une pareille proposition n'a été communiquée å la Suéde,
laquelle est d'autant moins obligée de l'accueillir maintenant qu Elle
a protesté formellement à chaque occasion contre toute sorte d'in-

tervention de la part des Puissances. Alliées, autrement que p :

des bons offices. Au reste toute médiation qui n'aura pas puisé
sa source dans le ‘consentement commun des parties intéressées,
perd son véritable caractére et dégenère en un jugeme

auquel la dignité du Roi et Ses devoirs constitutionnels Lui défen

É
d

dent impérieusement de Se soumettre. N'ayant cependant rien de —

plus à coeur que de resserrer par une confiance illimitée, les lient
qui unissent la Suède avec ses Alliés, le Roi S'est plû å S'expli-
quer amicalement et sans réserve vis à vis d'eux sur la march
la liquidation avec le Dannemare, sans jamais leur accorder aucun
droit d'intervenir et de décider. Vous continuerez de faire sentir
à Mylord Castlereagh le danger qui résulterait pour l'Europe å
pour tous les gouvernemens indistinctement de l'adoption

les nations dans le développement que la force pourro
On a beau dire que l'on n'entend point préjudicier au

ede

d'une

pareille procédure; elle ne manquerait pas de frapper tour å tour
it prendre —
droit de P `

Norvége de traiter avec le Dannemarc de puissance en puissanee :

l'existence seule de 1 El de GER å lique tou” ae
e de la réunion des quatres Ministres Imp

jours un empiétement direct sur ce droit; car jamaisonne®®
= pour décider. Or si cette décision n'est pas di
oire, elle est pour le moins inutile; si au contraire On vr

censée oblige —

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 27

attribuer force de loi pour les parties interessées, il est évident
que ce ne sont plus ces derniéres qui ont décidé les points en
litige. Le Roi de Norvége n'ayant jamais demandé une pareille
médiation ne peut pas non plus s'y soumettre, et en cela S. M.
aura de Son cótó, le droit des gens, les usages regues, et l'opinion
générale de tous les hommes éclairós. D'ailleurs il est d'autant
plus étonnant que les 4 Puissances veulent s'arroger le droit de
décider cette affaire, qu'il est presqu'impossible que leurs Ministres
puissent posséder assez de notions sur les ressources et la popu-
lation respectives, de la Norvége et du Dannemare pour pouvoir,
méme avec la meilleure volonté, porter un jugement qui soit con-
forme au véritable esprit de l'Art. 6 du Traitó de Kiel.
En faisant la dernière ouverture à la Cour de Londres, le Roi
a été bien éloigné de vouloir lui proposer de se séparer de ses
Alliés, excepté dans le cas, qu'il ne faudra pas supposer, que
Ceux-ci voudraient faire des démarches injustes et contraires aux
droits des deux Royaumes réunis. Le motif de S. M. en prenant
la décision de S'adresser maintenant à transmettre au Dannemarc
nos derniéres propositions, a été la confiance illimitée qu'Elle place
dans la loyauté et l'amitié sincere du Gouvernement Britannique.
Le Roi aime sans doute à croire les autres puissances animées du
méme esprit d'impartialité; mais quand on voit oublier les services
essentiels rendus par le Roi personnellement à l'existance de
trois états et juger, sans avoir pris des informations suffisantes
sur le véritable état de la question; quand on voit enfin demander
en faveur du Dannemarc le payement presqu'instantané de sommes
dont la fixation dépend d'une liquidation, et refuser å la Suéde
celui de sommes déjà fixóes par des conventions existantes; alors
on est au moins fondé à croire å une prédilection particulière en
faveur du Dannemare. Cependant ce n'est pas un semblable motif qui
» déterminé la résolution du Roi dans la proposition faite au Gmt.
Britaunique de vouloir bien se charger de faire au Dannemarc
Vinsinnation dont Vous parle ma dépéche du 16 Mars. Celle-ci
Peut se faire, sans que les 3 autres Cours puissent y trouver å
redire, Puisque, si elle devoit être faite collectivement, un espace
de tems trés-considérable s'écoulerait avant que rien put étre décidé.
o. D serait d'autant plus à désirer que le Gouvernement Britan-
e jugea à propos d'accéder en cette occasion aux voeux expri-
WIN le Roi, que la réponse du Gouvernement Danois —
discussion ultérieure sur un arrangement en bloc, et qu ains!
"ns On saura à quoi s'en tenir. Si cette réponse est affir-
Native, elle doit sans doute être agréable aux Alliés de la Suède,

28 YNGVAR NIELSEN. [No. 2,

qui doivent désirer le maintien du repos et de la tranquillité. Si
elle est négative, il n'existe plus aucun autre moyen de terminer,
qu'en suivant la voie d'une liquidation en détail, basée sur la
population et les ressources de la Norvége et du Dannemare.
Celui-ci ne gagnerait rien aux lenteurs inséparables d'une pareille
négociation; mais il existerait toujours dans le Nord des germes
de désunion qu'il importe plus que jamais d'étouffer, dans un mo-
ment surtout, ou les progrés rapides de l'esprit de fermentation
qui se manifeste de plus en plus sur le Continent, semblent préscrire
à tous les Gouvernemens l'union la plus intime.

17. Stockholm, 15de April 1819. (Apostille) Jag för- |
modar att Herr Baron kunde låta Mylord Castlereagh låsa den stora
depechen, men afskrift bör icke deraf lemnas i anseende till de |
sanningar den innehåller om de andra Magterne. Allt hvad Herr d
Baronen kan süga om Konungens fórtroende till England, blifver -
icke ófverdrifvet, ty hår ónskar man en nåra förening med detta land. i

18. Stockholm, 22de April 1819. Il-y-a environ deux mois
que Mylord Strangford me remit une Note pour m'informer qu'un
négociant Anglais nommé Ewerth, possédant un établissement de
commerce dans le Bailage de Nordlanden, en Norvége :
d’être arrêté, par ordre des authorités publiques sans que le we
de sa détention fut connu. Ayant regu de S. E. Mr. le Ministre.
d'Etat des affaires Norvégiennes tous les renseignemens qu'il posse |
dait sur cette affaire, je me suis empressé de les communiquer å |
Mylord Strangford, en l'informant, que bien qu'ils jettaient sur s i
conduite du Sieur Ewerth une forte présomption de culpabilité 5
quant au fond de la question et qu'en tout cas, så conduite € E
cherchant même à s'opposer de force aux authorités locales 7 S
pouvait sous aucun prétexte être justifiée; le Roi S’était gegen
decidé, par suite de l'amitié qu' Il a vouée au Gouvernement ¥ S
la Nation Britannique, å permettre que le nommé Ewerth fat rem — i
sur caution, et å la charge de se présenter dans le terme de —
mois. devant le tribunal compétent, pour attendre le jog d
procós intenté contre lui. Mylord Strangford n'aura pas ` fadi
de transmettre dans le tems à Son Gouvernement, le GT
que je lui ai donné sur cet objet, de sorte que celui-ci Wwe

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMÅRK. 29

connu dans tous ses détails du Ministère Britannique. Je croyais
depuis longtems toute l'affaire arrangée, lorsque je regus avant'hier
une copie d'un rapport du Bailli de Nordlanden dont une traduc-
tion se trouve ci-jointe. Vous y verrez, Mr. le B^, que le Sieur
Ewerth, en partant, s'est permis des actes de violence qu'aucun
Gouvernement ne pourrait tolérer, et qui certainement doit appeler
sur sa tête l'animadversion des lois de son pays. En parlant
de cette affaire à Mylord Castlereagh, Vous voudrez bien demander
non seulement que le nommé Ewerth soit tenu à fournir une indem-
nisation convenable pour les effets détruits ou enlevós; mais aussi
quil soit puni d'une manière exemplaire de la violation manifeste
qu'il vient de se permettre. Il serait peut-être nécessaire d'ajouter
encore la demande, que dans le cas, où Ewerth ne se présentât point
dans les trois mois préscrits, il soit arrêté et envoyé en Norvége.
Le Dannemarc continue toujours à employer des menées sourdes,
Pour nous susciter des brouilleries, et pour se rendre lui-méme
intéressant aux yeux de l'Europe. On fait naître des bruits absurdes,
comme quoi on était obligé de négocier un emprunt pour se mettre
en état de défense contre la Suède, tandis que celle-ci n'a aucune
vue hostile contre le Dannemarc, et que très-certainement la
tranquillité dans le Nord ne court aucune risque d'ötre menacée,
* moins que le Dannemarc ne veuille jouer lui-móme le róle
d'agresseur. Pour prouver l'existence de ees vues hostiles contre
M Dannemare, on repand des bruits sur des armemens très-consi-
dérables à Carlscrona, lesquels se bornent cependant dans la réalité,
à la construction progressive et très-lente de quelques bâtimens,
dont depuis plusieurs années le Roi a résolu d'augmenter sa Marine.
On entrave le cours des postes Suédoises par le Dannemarc pour
le continent. On táche de dissuader des compagnons de métiers
Suédois retournant du Continent, de poursuivre leur route, par la
taison que la Suède aurait bientôt la guerre avec ses voisins, et
qu'alors tous les jeunes gens seraient appelés au service militaire
m etc. — Tous ces bruits ne méritent certainement que le mépris
plus Profond, mais ils prouvent pour taut la nature des sentimens
du Gnt. Danois envers nous. Je Vous ai transmis dans le temps
*opie de la note du Ministère Prussien au B^ de Taube, en date
" ?2 Janvier ainsi que de la réponse que ce Ministre eut ordre
p Le Gouvernement Prussien ayant voulu pøjettar EEN
"a 2 tout le tort des retards, qui ont entravé la liquidation,
autant plus étonnant que depuis la remise de la note du

de Taube, le Commissaire Suédois n'ait pas reçu du Gmt.
à une seule ligne, pnr rapport à l'affaire en question. Ceci

30 , © YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

nous autorise à supposer que l'on reconnaisse secretement la justice
de nos observations, mais que par quelque motif difficile à deviner,
on ne veuille point l'avouer.

Nous attendons chaque jour une réponse de St. Pétersbourg,
relativement à l'affaire de la lettre du Roi.

(Ad 18) Copie

du rapport du bailli des Nordlands, Berg, au Département de la |
Justice å Christiania, sur les derniers évènements de l'affaire de .
l'Anglais Ewerth. 3

Le 26 Mars de cette année je regus un rapport de la méme i
date du douanier de Bodg, dans lequel il me mande, qu'après avoit `
plusieurs fois en vain exigé du Sieur Ewerth une caution pour les :
amendes et frais, qui pourraient résulter des fraudes |de commerce *
par lui commises, il se vit obligé de requérir l'assistance du Foged, =
dont le commis se rendit en effet avec lui, le 24 Mars, auprès dt Å
Sieur Ewerth, lequel, ayant été mis en liberté moyennant caution: |
se trouva à bord d

un de ses vaisseaux, appellé le Commerc? —
d'Anvers, à l'anere dans le port de Bodø. Mais ces fonctionnaires |
y rencontrérent de violents obstacles. J’ordonnai aussitôt au Fo
de rassembler tout ce quil se trouverait d'hommes, en état K
porter les armes; et je leur en fit fournir, à l'effet. d'arrêter "
violences, déjà commises, et empécher celles, qui pourraiant em
être tentées. ‘
Dans un autre rapport du 28 Mars le Foged et le dou vil
ne mandent: que l'équipage du dit vaisseau anglais, dont le ri.
sappelle Thomas Davidson, dans l'aprés-midi du méme jor Å
par l'effraction d'un magasin publie, emporté 10 pipes pH ct
futailes et demi de tabac, et 3 de sirop, autre les voiles ger.
Skonert, appellé l'Essai, à l'ancre dans le port, et séquestré pum i S
douane. Ils emmanèrent aussi ce bâtiment. Ensuite ils emport Es
pe Veffraction d'un magasin appartenant au Sr. Gerss, 28 : peu
d objets de manufacture, qu’ Ewerth y avait à transit. Tant $ à ©
s effectua aprés qu'ils eurent désarmé quelques hommes, PET
faction å Nyholm. Aussitôt que tout fut embarqué, les e S
coupérent leurs cables, et misent å la voile, par un vent at
Les auteurs de toute |
Ewerth et Davidson.

ERO MSIE E pg omo DE dT

entreprise paroissent avoir été p^ Gs
Le vaisseau, appellé le Commerce `

1889]. NORGES OPGJØR MED DANMARK. | 31

n'était pas expédié par la douane. Le nombre des Anglais, qui
sy trouvaient, était d'environ 40 hommes.

Mr. Berg mande, qu'il a prévenu les autorités de Drontheim,
Bergen, Christiansand et Finmarc de l'évasion de ces bátiments
Anglais, pourqu'elles les arrétent, s'ils viennent à aborder aux ports,
soumis à leur jurisdiction.

19. Stockholm, 6te Mai 1819. J'ai regu il-y-a environ une
quinzaine, une dépéche de Mr. de Brandel, oà il. me mande, que
8. E. Mr. le Comte de Nesselrode, l'ayant appelé å une entrevue,
lui avait déclaré au nom de l'Empereur Son Maitre, que S. M. J.
n'avait pas cru pouvoir adopter aucune des deux alternatives pro-
posées dans le tems par le Roi, Notre Auguste Souverain, pour
Varrangement du mésentendu survenu entre les deux Cours, par
suite de la non-réception de la réponse du Roi å la lettre d'Em-
pereur en date d'Aix la Chapelle. Le Comte de Nesselrode a allegué
comme motifs de cette détermination, que, quant & la premiére
alternative, l'Empr. ne pouvait pas écrire au Roi au sujet d'une
lettre, qu'il était censé ne point connaitre, ne l'ayant point regue,
&t que, quant à la seconde, l'Empr. ne pouvait pas changer Sa lettre
d'Aix la Chapelle; puisque cette lettre, étant collective, ne pouvait
être changée que d'un commun accord. Ce Ministre d'Etat ajouta
que le Général de Suchtelen avait reçu les ordres de faire cette
Communication au Cabinet Suédois, et de faire les démarches en
Conséquence. Sur la demande de Mr. de Brandel, si le Général
avait reçu l'ordre de proposer quelqu'autre moyen d'ajustement,
au lieu de ceux que l'Empr. n'avait point adoptés; le Comte de
Nesselrode Ini répondit, que sans proposer aucun moyen particulier
d'arrangement, on avait cependant fourni au B" de Suchtelen des
dévéloppemens de cette affaire qui suffiraient, à ce qu'il espérait,
mur Convaincre le Roi, que l'Empereur désirait bien vivement de
voir cesser cet état de choses; et qu'il suffisait d’une légère modi-
fication du côte de la Suède, pour que tout fût arrangé. Le Comte

it par désapprouver très-positivement la publicité donnée à cette

ire Par les Missions de Russie à Stockholm et à Copenhague, ce

"omme étant tout å fait contraire aux intentions d'Empereur.
Aprés des assurances aussi explicites nous aurions sans doute
nous attendre å recevoir de la part du Général Suchtelen quelque

“ommunication; et j’ai dû être d'abord plus qu'étonné du silence

absolu qu'il observe vis à vis du Ministère du Roi. Depuis jai

32 YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

acquis, d'une maniére indirecte, la certitude, que les instructions
du Général ne contiennent que des phrases obligeantes mais éva-
sives, et sans aucun but ni aucun plan de rapprochement déterminé
et qu'il a dû lui être expressement préscrit de ne pas prendre
l'initiative, et d'attendre pour s'acquitter de cette communication
une demande préalable de ma part.

J'ai enjoint d'abord å Mr. de Brandel, par ordre du Roi, din"
former le Comte de Nesselrode de ce systéme de réticence où
parait vouloir se renfermer le Gl. Suchtelen, lequel a då nous
paraitre d'autant plus extraordinaire et inexplicable, qu'il contras-
tait ouvertement avec les assurances du Ministére Russe, et quil
rendait trés incompletes toutes les communications faites à Mr. de
Brandel, lesquelles ótaient censées se rapporter à celles que le
Général Suchtelen aurait dü recevoir l'ordre de faire au Cabinet
de Stockholm. En demandant des explications sur cette conduite
inattendue Mr. de Brandel devra de même insister sur l'expédition
d'ordres renouvellés à Mr. de Suchtelen de rompre le silence quil
a jusqu'ici gardé.

Ferme dans la résolution de défendre l'indépendance et la
dignité de sa Couronne; mais soigneux en même tems d'essayer
toutes les voies de conciliation, le Roi S'est décidé à faire à 8.
M. J. une nouvelle proposition pour arriver au but désirable dun

aecommodement complet et définitif. Cette proposition se trouvè ` |

consignóe dans la note verbale, que Mr. de Brandel a regu ordre
par courier extraordinaire, de remettre au Comte de Nesselrode et
dont la Copie se trouve sous ce pli. Au cas que cette proposition
marquée au coin de la plus grande modération, soit aceeptée,

cette discussion désagréable est finie. Dans le cas contraire, 9 —

que ni le Comte de Nesselrode, ni le Général Suchtelen ne fussent 5
chargés de quelque autre proposition; mais que l'on continuat å

demander purement et simplement des modifications ou changemens `

à la réponse du Roi; Mr. de Brandel a ordre de déclarer à s. E. n
Mr. le Comte de Nesselrode, que le Roi considérait comme M

avenue toute Sa dernière correspondance avec l'Empr. et d"*

traces de ces

archives en renvoyant la lettre originale de
moyennant q itonte l'atfs; E

Vous voudrez bien faire part au Ministère Anglais du
de cette dépêche.

M. était par conséquent décidée à en faire disparaftre — |
S. M.

lie dans le plus profond aM e.

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 33

20. "Stockholm, gie Mai 1819. Au moment d'expédier ma
dépéche, j'en recois une de la part de Mr. de Brandel en date du
27 dernier, oà il me rend compte de deux conversations qu'il a
eu avec le Comte de Nesselrode. Ce Ministre d'Etat s’est exprimé
de maniére à faire croire que la Cour de Russie était animée d'un
désir sincère de s'accommoder avec nous. Il est à regretter toute-
fois que l'on n'ait pas dés l'origine de cette affaire, eu recours à
«des formes plus douces et plus propres à prévenir des résultats
désagréables. Le Roi n'a fait que défendre des principes sacrés
pour tous les Souverains et pour toutes les nations; et si la
maniere de penser de l'Empereur eut méme differé sur quelques
points avec celle du Roi, si on avait cru trouver dans les ex-
pressions de S. M. des allusions qu'Elle méme était bien loin
d'avoir eu en vue; on aurait certainement pu demander des expli-
“cations là-dessus, lesquelles S. M. Se serait empressée de fournir,
sans qu'on eut eu besoin d'avoir recours à une mesure aussi forte,
*t aussi peu conforme aux relations antérieures des deux Souve-
rains, que celle de refuser d'accepter la réponse du Roi.

Si maintenant on a l'intention sincére de s'arranger, il est donc
«doublement à regretter que jusqu'ici on n'a paru vouloir employer que
«des phrases, sans adopter aucun des moyens de conciliation proposés.

21. Stockholm, 20de Mai 1819. S. M. étant allée passer
quelques jours à Rosersberg, et ne retournant en ville que ce soir,
Je n'ai pas encore pu Lui soumettre la proposition importante de
Mylord Castlereagh. N’osant rien présumer sur les décisions du
Roi à cet égard, je puis cependant Vous assurer d'avance que 8.
M. recevra, dans tous les cas, avec une reconnaissance sincère, cette
nouvelle preuve de la confiance et de l'amitié du Gouvernement
Britannique. Vous trouverez ci-jointe la réponse du Roi à la
un de notification de l’heureux accouchement de S. A. R. Mme
la Duchesse de Cambridge.

m Stockholm, 29de Mai 1819. Quelques jours aprés l'arrivée `
a Votre dépêche du 4 Mai Mylord Strangford vint me trouver,

= SK me faire par ordre de sa Cour, les mêmes ouvertures
malas, que Mylord Castlereagh Vous avait chargé de me trans- —
76 relativement å la liquidation entre la Norvége et y ze.

=

34 YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

marc. Appreciant parfaitement les intentions loyales et équitables
du Gouvernement Britannique, et accordant sans hésitation aux
conseils d'un ancien et fidéle Allié, ce que S. M. aurait certaine-
ment refusé à lintervention impérative et collective des 4 Cours;
S. M. S'est maintenant décidée, aprés une mire délibération, à
adopter les bases proposées par Mylord Castlereagh, pour un.
arrangement en bloc avec le Dannemarc. Je vous transmets ci-
jointe, Mr. le B?, sub Lè A une copie de la note officielle, que
jadressai avanthier à Mylord Strangford par ordre du Roi. e
contient en détail, la teneur des bases adoptées, les motifs qui ont
engagé le Roi à y donner Son assentiment, la proposition de mé-
diation faite à l'Angleterre, et enfin les modifications que le Roi.
désirerait voir apportées s'il était possible, aux conditions adoptées.
en principe par S. M. Vous trouverez de même sous ce pli sub.
L* B une copie de la lettre officielle, que j'ai adressée en date
du 26 courant à S. E. Mr. d'Anker, au sujet de la décision du.
Roi, à l'égard de la quotité de la somme à offrir au Dannemarc.
Vous voudrez bien demander de suite une conférence å Mylord
Castlereagh, où Vous lui ferez au nom du Roi, la même déclaration.
et les mómes propositions qui se trouvent consignées dans ma note
à Mylord Strangford, et que je m’abstiens par conséquent de répéter-
ici. Vous ajouterez seulement, que S. M. ayant été très-sensible-
aux bons procedés du Gmt. Britannique en cette occasion, S'en `
rappelera toujours avec reconnaissance; et Vous appuyerez avant.
tout, sur la nécessité de suspendre toute sorte de démarche collec
tive auprès du Roi, depuis que S. M. vient de donner une preuve
si éclatante de Son désir sincère de terminer avec le Dannemare `
par lentremise de l'Angleterre. Di
Mylord Strangford m’ayant adressée hier, le 28 de ce mois, Un? —
lettre dont a copie se trouve ci-jointe sub Le C, je lui adresse
de suite par ordre du Roi la réponse dont Vous trouverez égale- ` :
ment une copie sub I D. BA

Sree ae kl eee anm

STE Lgs d cr

Yous voudrez bien montrer toutes ces pièces å Mylord!
Castlereagh.
Je Vous transmets de même pour Votre information particulière
sub L" E å F des copies dé deux: notes que m'a adresse
Mylord Strangford, en réponse aux miennes du 27 & 28 coute

pe Stockholm, 1ste Juni 1819. Ne doutant pas que '
Ministère Anglais n’accéde aux propositions que le Roi lui af

x

1889.] NORGES OPGJÓR MED DANMARK. 35

pour la liquidation entre la Norvége et le Dannemare et qui sont
contenues dans ma dépóche du 29 dernier, S. M. Vous ordonne,
Monsieur, de tácher d'obtenir, que l’arrangement définitif de cette
affaire soit traité et conclu à Stockholm entre moi, — Milord
Strangford e& Mr. de Krabbe au lieu d'étre traitó comme jusqu'ici
à Copenhague.

24. Helsingborg, 1ste Juli 1819. Votre dépêche du 18 Juin
m'est parvenue ily-a quelques jours, et elle a de suite été mis
sous les yeux du Roi.

Je suis heureux, Mr. le Baron, de pouvoir exprimer combien
la réponse du Mylord Castlereagh: a causé de la satisfaction à S.
M. — Accoutumé depuis longtems à reconnaitre et à apprécier
l'amitié du Gouvernement Anglais, S. M. n'en a pas été moins sen-
sible maintenant à la nouvelle preuve qu'Elle vient d'en éprouver.
Depuis longtems la Suéde a trouvé dans des circonstances difficiles
une assistence fraternelle et un ferme appui chez la noble Nation
Britannique, et ce n'est pas trop avancer que de dire, que le Roi,
comme la Nation, aime par préférence à Lui devoir l'obligation d'un
arrangement, qui met une fin à toute sorte de discussions politiques
dans le Nord. Vous ne négligerez rien, Mr. le Baron, pour assurer
Mylord Castlereagh que le Roi ne désire rien tant que de pouvoir
un jour montrer par des faits le prix qu'il mets en cette occasion
aux bons offices de l'Angleterre.

L'intérêt que le Gouvernement Anglais n'a cessé de nous té-
Moigner, m'assure d'avance Mr. le Baron, du plaisir avec lequel il
*pprendra la nouvelle, que le différend survenu entre les Cours de.
Stockholm et de St. Pétersbourg est arrangé d'une maniére égale-
ment satisfaisante pour les deux parties concernées. .

Our nous mettre complétement au fait de la manière dont
m arrangement s'est effectué, je Vous transmets d'abord la copie
Tune note que Mr. de Brandel eut ordre de remettre au Comte de
deeselrode, sur la nouvelle, que la Cour de Russie avait rejeté
ELM Propositions dont Vous avez óté informó par ma dépéche
m Mai, Vous trouverez de plus ci-jointes des epa des der |
NEL dépéches de Mr. de-Brandel du 13 et 18 Juin, ae le

TË y-annexées, par lesquelles Vous verrez le RE SRE

Ki

ra de cette affaire qui maintenant se trouve ensevel

le plus complet. S. M., très lé se NE

å

SA KS
po
tre
D

36 . YNGVAR NIELSEN. [No. 2,

tions de S. M. J. m'a ordonné d'écrire aujourd'hui à Mr. de Brandel
la dépéche, dont copie se trouve également ci-jointe.

Vous -pouvez faire de ces pièces l'usage que Vous trouverez
le plus convenable sans cependant en donner copie.

25. Helsingborg, 11te Juli 1919. Malgré qu'il soit très-peu
probable que le Gmt. Britannique ait l'intention de s'offrir pour
garant de la convention à conclure entre la Norvége et le Danne-
marc pour l'affaire de la liquidation, puisqu'une pareille garantie
imposerait méme en quelque sorte des obligations à l'Angleterre;
je crois cependant devoir Vous informer, Mr. le B", que l'intention
du Roi serait de décliner une pareille proposition au cas quelle
fut faite; S. M. en traitant avec le Dannemarc, sous ia médiation
de l'Angleterre, n'ayant jamais pour cela eu l'intention de faire
garantir la convention ni par l'Angleterre ni par aucune aütre puis-
sance étrangére. Si lon Vous parle dans ce sens, Vous devez par
conséquent tácher de prévenir toute proposition pareille, comme.
inutile et superflue. S. M. ne serait par contre pas éloignée de
s'engager, à proposer aux Etats généraux de Suéde, de garantir |
l'exécution de la convention de la part de la Norvége. Vous sentez
facilement, Mr. le Baron, l'avantage politique qui pourrait un jour E
résulter à la Suède de la prépondérance financière qu'une pareille —
garantie lui donnerait par(?) la Norvége. |

96. Westervik, 23de Juli 1819. Vos dépêches du 2, 6 et 9
de ce mois. me sont parvenues successivement. PE

Les nouvelles contenues dans les deux premières de ces dépêches #
ont naturellement dü surprendre le Roi, d’autant plus que les soi
disantes propositions du Ministère Britannique sont pour la PÅ
grande partie, tout à fait nouvelles et sortent absolument du ondre,
des bases déjà convenues. S. M. aime ainsi à croire ,qu'il-y-sit
eu quelque mésentendu, et que Lord Strangford n'énoncera j T
les conditions dont Vous m'avez parlé. $ e : :

Toutefois si réellement ce Ministre, lors de l'ouverture prochain?
des. négociations, proposait officiellement à l'acceptation de la Suède
les points qui se trouvent consignés dans Votre dépéche
ce mois, je suis persuadé que le Roi ne pourra point y *

*

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 37

et la réponse de S. M. se trouverait préparée d'avance dans la
teneur de toutes les pièces officielles échangées de part et d'autre
depuis le milieu du mois de Mai.

En effet, Mr. le B?, si l'on remonte å la premiére dépéche, par
laquelle Vous fites part à S. E. Mr. le Comte d'Engestróm, des
propositions faites par le Gmt. Britannique à leffet de préparer
la voie à un arrangement définitif entre la Norvége et le Danne-
marc; et qu'on relit ensuite avec un peu d'attention la Note du
Comte d'Engestróm à Lord Strangford en date du 27 Mai, on trou-
vera sans beaucoup de peine, que ce sont précisement les pre-
miéres propositions de l'Angleterre, que la Norvége a acceptées et
mises en avant comme son ultimatum, sauf quelques modifications
portant sur les termes de payement, et la diminution du taux des
intéréts, sur lesquelles il nous reste encore å négocier avec le
Dannemarc, sous la médiation d'Angleterre.

Le contenu de Vos propres dépéches du 4, 18, et 25 Juin
prouve suffisamment, que le Gmt. Britannique en reconnaissant
Vultimatum de la Norvége, avait en même tems donné les meilleurs
espérances pour l'acceptation des modifications demandées, au moins
en grande partie. Le Gmt. Danois lui-même s'est déclaré prêt à
négocier sur les bases contenues dans la note à Lord Strangford,
du 27 Mai. De toutes les missions du Roi arrivent chaque jour
des rapports constatant ces dispositions conciliantes, et remplis de
félicitations sur l'heureuse issue d'une affaire que l'on aime à con-
sidérer partout comme quasi-arrangée. (Comment se pourrait il
donc faire qu'au moment même d'arriver å un arrangement, le Danne-
Marc ait pu engager la puissance médiatrice elle-même à mettre
en avant des conditions qui ne feraient qu'embarasser la marche
de la négociation. Je Vous le repète, Mr. le B", S. M. attribue
*ncore ces innovations à quelque méprise, et Elle pense quil ne
erat pas difficile de se représenter, comment un Ministre d'Etat,
qui comme Lord Castlereagh, conduit les affaires d'un des plus
grands Empires du monde, n'ait pas pu charger Së mémoire de
toutes les circonstances d'une négociation qui å ses yeux doit
paraitre d'un intérét bien subordonné. Vous pouvez, Mr. le B°,
faire part à Lord Castlereagh des observations contenues dans cette
dépêche, au cas que l’occasion s’en présente d'elle même, mais sans
la rechercher. Vous annoncerez en même temps à ce Ministre
d'Etat que le Secrétaire d'Etat Holst, qui a conduit jusqu'ici cette
| X Bociation å Copenhague, comme Commissaire de Liquidation
) u a recu l’ordre de se rendre de suite & Stockholm u.

là même qualité. S. M. Se flatte ainsi que cette négociation qm

8 YNGVAR NIELSEN. [No. 2

ne pourra plus offrir de grandes difficultés, les bases principales
se trouvant adoptées d'avance, sera terminée dans un court espace
de tems, d'autant plus que l'intérêt évident du Gmt. Danois doit
lengager à contribuer de son cóté à étouffer toute germe de
mésintelligence dans le Nord.

97. Westervik, 23de Juli 1819. (Apostille No. 1.) Dans

Votre Apostille du 6 Vous me marquez que Vous aviez des renseig-
nemens comme quoi Mr. de Bourke étoit allé jusqu' à refuser de
transmettre à son Gouvernement les dernières propositions conci-
liantes du Gmt. Britannique. Cette nouvelle n'a pu qu'étonner le

Roi, qui n'avait jamais cru que Mr. de Bourke ait pu oser insulter .

aussi ouvertement à la dignité du Gmt. Britannique. En effet gil
avait donné un refus pareil, il se serait exposé à ne plus étre
reconnu comme Ministre de la Cour de Copenhague, et Mylord
Castlereagh aurait été en droit de lui envoyer ses passeports
dans les 24 heures.

,

98. Westervik, 23de Juli 1819. (Apostille No. 2) Jai
l'honneur de Vous transmettre ci-joint un exposé sur l'état de ls
liquidation entre la Norvége et le Dannemarc, accompagné de notes

à insérer sous le texte. Le but de cet exposé étant de refuter 3
plusieurs erreurs qui se sont repandues sur cet objet, Vous fere? —

bien de communiquer confidentiellement cette pièce à Mylord

Castlereagh; et Vous pouvez de même la faire lire à Vos collègues —

29, Stockholm, 20de August 1819. (Apostille en chiffres)
Vous ferez bien, Mr. le B^, de ne donner aucune suite ultérieure b
ce que, dans votre apostille chiffrée du 6 Août, Vous m’annoneey
avoir dit & Mylord Castlereagh, par rapport å la proposition à en |
aux états de Suéde de garantir la convention que nous sonet :
préts à conclure avec le Dannemarc. Celle n'a été qu'un SIMP SH

projet, et Vous avez bien fait, Mr. le B", de ne l'annoncer qu br

comme tel. — Au cas que l'on Vous parle de nouveau de På

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 39

affaire, Vous direz que Vous n'avez jamais eu ordre d'en faire l'objet
d'une communication officielle, et que Vous manquez absolument
d'instructions à cet égard.

(Le Comte de Wetterstedt.)

30. Stockholm, 26de August 1819. Comme je Vous Vai
annoncé, Mr. le D", par ma dépêche du 20 de ce mois, la pre-
miére conférence entre les Plénipotentiaires respectifs eut lieu le
23 dernier. Mr. Krabbe y remit son projet, basé sur toutes les
«conditions que Lord Strangford avait précédemment mis en avant
dans la communication confidentielle qu'il m'en avait faite. On
y avait ajouté: 1° que les obligations à emettre devaient être
déposés chez la puissance médiatrice, et 2° un article touchant le
Payement des réclamations qui pourraient se faire pour livraisons,
non-acquittées encore, aux troupes Suédoises, pendant leur séjour
dans le Holstein après la signature du traité de Kiel. J'ai répondu
d'abord, quant à ce dernier point, que ne regardant exclusivement
que la Suéde, il ne pouvait point entrer dans une liquidation entre
la Norvége et le Dannemare; que Mr. Holst, destiné å signer la
convention qui se négocie, pouvait tout aussi peu stipuler pour la
Suède, qu'un Suédois pour la Norvége; que la médiation de la
Grande Bretagne était totalement étrangére à cette réclamation;
que mis en avant jusq'ici par des notes, adressées par la mission
Danoise au Ministère du Roi, ce mode était le seul admissible, et
que si les prétentions des habitans du Holstein seraient reconnues
justes et valides, on n'y manquerait pas de faire droit, Ces remar-
ques firent retirer l'article séparé qui avait été proposé; et pour
le reste du projet, il fut pris ad referendum de notre part.

ier, Mr. Holst donna son contreprojet, — — — D'accord
vec Mr. de Krabbe sur la rédaction des points de liquidation
Spéciale, qui ont été discutés à Copenhague, on a fixé un terme
de six mois, aprés la signature de la convention, pour parvenir à
la fixation d'un bilan définitif, et trois mois aprés cette conclusion,
les sommes ou titres à payer ou à délivrer, par suite de cette
liquidation Spéciale, devront étre ou acquittés ou remis.

3 articles qui, en ce moment, présentent des opinions con-
"raires sont; 19 Le dépót des obligations à Londres. Pour
®Ppuyer cette prétention Lord Strangford a allégué, et méme er
Muniqué, le traité fait avec le Roi de Naples, en faveur da Prince
Eugène Beauharnais, traité qui porte expressément la remise des

el

40 YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

H H

obligations pour les sommes å acquitter à ce Prince, au Gouverne-
ment Britannique. Le cas dont il s'agit n'admet point une appli-
cation pareille. Ce dépót, inusité, lorsqu'il est question de 2 puis-
sances qui traitent ensemble, ouvre un champ trop vaste à des
insinuations de méfiance et de coércition, pour pouvoir étre adopté
par le Roi, quelle que soit Sa confiance entière dans les sentiments
du Prince Régent. Le Prince Eugène était individu, en parvenant,
par la protection d'Angleterre, à obtenir une indemnité du Roi des
deux Siciles. Le Roi se trouve, au contraire, à la téte de deux
nations, jalouses de leurs droits et susceptibles de leur indépen
dance. En remettant les obligations à celui qui doit percevoir les
payemens de la dette, dont l'obligation méme constate la quo
tité et l'existence; en énongant comme il a été fait, dans je ene
treprojet Norvégien, que ces titres seraient remis à S. M. Dire
ou à celui qu Elle désignerait à cet effet, le Roi croit avoir tout
concilié. Il n'empêche point le Roi de Dannemarc de délivrer les
dites obligations au Prince Regent; mais Il ne consacre point, pat
une stipulation ostensible, une méthode nouvelle, qui, pour #
moins, est superflue, si elle ne se lie point å une espèce de
vasselage, et qui, ‘dans ce cas, doit être d'autant plus inadmissible.
2" Le payement des intérêts à compter du 1 Janvier 1820. ! g
délabrement des finances de la Norvége n'avait pas permis au BR

{

d'admettre cette prétention. Différens tempéramens ont été proposés re
mais il parait que Lord Strangford et Mr. de Krabbe ne veulent `

en adopter aucun, en alléguant qu'ils se sont déjà trop écartés vs
Instructions précises dont ils sont munis. Ce n'est point la quotité

de la somme, en certaine manière, qui arréte l'assentiment du Be à

:

å cette proposition; malgré que 60,000 rdl. de banque de Ham
bourg de plus ou de moins, surtout avant que le budget général `

` A DH DH x H jet
at pu étre réglé d'aprés la convention à conclure, ne soit un obj i

de grande conséquence pour la Norvége; mais c'est d'abord le `

principe mis en avant dans la note du comte d’Engeström en date
du 27 Mai,

et où tous les payemens sont fixés au 1% Juillet 1820; `

et ensuite la presque-certitude qu'a S. M. que, surtout au commen `

OE la Norvége ne Pourra, sans des conjunctures t å
ni acquitter ces 60,000 rdl. d'intérêts avec le premier payeme

sur le capital de 300,000 rdL, ni payer les intéréts regulierem®
par trimestres.

SE

Laser M. avait proposé de n'acquitter, pendant les 3 P
annees, que la moitié deg

x intérêts annuels par trimestres ;
objet forme

0 A dv + PL Sé ie
3 le troisième point sur lequel on insiste de manière å f.

rés heureusesr i

C’est pour obvier à toute incertitude à cet égard |

mais oet `

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 41

payer la totalité de ces mémes intéréts dés le commencement, par
trimestres.

Voilà, Mr. le Baron, outre quelques legères divergences d'opinion
sur quelques phrases de la convention, les points qui arrètent encore,
en ce moment, sa conclusion. Nous recevrons aprés-demain l'ulti-
matum de Mr. de Krabbe. Le Roi, qui compte faire une tournée
dans la Dalécarlie, å Gefle et aux forges de Dannemora, å remis
Son départ jusqu' à Mardi matin, afin de voir, s'il est possible,
cette affaire terminée avant celà. Avec la ferme résolution qu'a S.
M. de donner des preuves de conciliation, il faut espérer qu Elle
en regoive de pareilles, de la part du Dannemarc, et que con-
séquemment tout s'arrangera à l'amiable. |

(Le Comte de Wetterstedt.)

31. Stockholm, 4de September 1919. J'ai maintenant la satis-
faction, Mr. le Baron, de pouvoir Vous envoyer la Copie de la
Üonvention entre la Norvége et le Dannemare, qui a été signée le

ce mois. Les notions préalables que je Vous ai transmises
7 — — Vous mettront à méme de juger des nouvelles modifica-
tions auxquelles le Roi S'est porté, pour parvenir à une fin, ainsi
que de celles admises de l’autre côté.

Vous Vous convaincrez que 1° pour ce qui regarde la remise
des obligations au Ministre de la puissance médiatrice, S. M. a su
allier à la fois et ce que commandait sa dignité et ses principes,
avec son désir de donner au Prince Régent une preuve de la con-
fiance, en conservant dans le texte de la convention, l'obligation
Primitive de remettre les dites obligations à S. M. Danoise, 09 à
mel qu'Elle désignerait å cet effet, et en renfermant, dans un
article séparé, son assentiment å la disposition faite en conséquence
des clauses susmentionnées. Les raisons de cet assentiment étant
Purement amicales et volontaires, doivent remplir le plus efficace-
ment le but du Prince Régent.

"eg S M. a admis que les intéréts fussent calculés depuis rs
dE. l’année prochaine, mais Elle a insisté Lies leur I å
un i Sal les premiers six mois, moitié le I Juillet 1820 et moi
Ån après cette époque. Mr. Krabbe et Lord Strangford y ont
Consent, SCH
e Moyennant cette modification, le Roi a pros d at
Jail e intéréta réguliérement par trimestres à CANET. u
| De lannée prochaine; et 4° sur la représentation = vci od

E

42 YNGVAR NIELSEN. [No.2 |

Krabbe, que 3 mois aprés la conclusion de la liquidation spéciale,
qui sera faite en vertu de l'Art. 6 de la convention, pourraient bien
former un terme trop court, pour la délivrance des titres ou le

payement des sommes, à délivrer ou à acquitter de part et d'autre,
S. M. accèda à ce que 6 mois fussent fixés au lieu de 3.

Une question qui devait nécessairement se lier avec cette —

convention, et par suite du traité de Kiel, et comme la conséquence
de la promesse formelle donnée, à cet égard, par le Ministére Danois,
fut l'exclusion de l'écusson avec le lion de Norvége, des armoiries
Royales du Dannemarc. Mr. de Krabbe voulait au commencement
ne donner une déclaration, portant cette exclusion, qu'au moment
de l'échange des ratifications de la Convention, et dans le projet
qu'il me remit, il s'appuya, dans le préambule, sur le dit échange,
et ne parla point d'aucune ratification de la part du Roi son Maitre
de l'acte en question. Le Roi ne voulut pas se contenter d'une
déclaration pareille, et je reçus l'ordre de S. M. de donner ut

ultimatum à cet égard, lequel fut immédiatement adopté par Mr. `

de Krabbe, et dont Vous trouverez le texte littéral dans les deur
déclarations dont copies sont ci-jointes. Mr. de Krabbe avait

proposé deux ans de terme, en général, sans particulariser e

différentes parties de la Monarchie Danoise.

Cette grande affaire étant terminée maintenant, le Roi à €? `

devoir s'adresser d'abord au Prince Régent, pour Lui exprimer a

reconnaissance du succés de sa médiation. J'ai l'honneur de joind `

ici la lettre que S. M. adresse, à cet égard, à S. A. R. et qu

Vous Lui remettrez dans une audience particulière que Vous soli —

citerez à cet effet, en renouvellant de bouche, de la part du Beh

les sentimens de son &stime particulière pour le Prince Régent, "

€ son désir constant de cimenter de plus en plus les liens dg
qui subsistent entre Eux. Vous trouverez ci-jointe la copi? 7 —

cette lettre, pour Votre information particuliére, et Vous pouvez
montrer d'avance à Lord Castlereagh s'il Vous le demande.

S. M. désire
d'Etat, combien E
et à l'impartialité qu'i a mise en avant, pour terminer cette lose

a

que Vous témoignez de sa part à ce

lle a été sensible aux peines quil s'est donne `

négociation; dont le succés doit de nouveau convaincre le Minister? |
Britannique, que le Roi n'oublie point des relations, qui ber: S
dans des tems difficiles, par une confiance mutuelle et une Më"

bien. prononcée d'intéréts politiques, possèdent dans la wm

éclairée des deux Princes, dans les sentimens de leurs
et dans la position géographique des deux pays, une
inviolable pour toutes les chances de l'avenir.

Sue

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 43

Vous exprimerez aussi, Mr. le B", tant au Prince Régent qu'à
Lord Castlereagh, la satisfaction du Roi de la conduite de Lord
Strangford. Elle a été telle, en tous points, que S. M. devoit s'y
attendre d'un homme de son caractére, et d'un Ministre Britannique.
En augmentant ainsi les titres que possède déjà Lord Strangford
à l'etime et à la bienveillance du Roi, S. M. espére qu'il s'en
préparera de plus précieux pour son Cour, auprés de son propre
Gouvernement.

Avant de partir, avant'hier, le Roi déclara, dan Son Conseil
d'Etat de Norvége et sur son avis, qu'Il ratifiait la convention qui
venait d’être conclue. Le sécrétaire d'Etat Holst se rendra à
Copenhague, immédiatement aprés l'échange des ratifications, pour
procéder à la liquidation spéciale, dont il est fait mention dans
l'article 7 de la Convention.

Lord Lynedoch, ainsi que son neveu, furent présentés Lundi
dernier au Roi et eurent l'honneur, ainsi que Lord Strangford, de
diner, le möme jour avec S. M. qui fut trös-satisfaite de faire la
connaissance personnelle d'un militaire du mérite distingué de Lord
Lynedoch. Il part aujourd'hui pour St. Petersbourg, å bord du
bátiment à vapeur Americain. |

C'est le Courier du Cabinet Bjårnram qui Vous apportera cette
dépêche, Il est accompagné d'un courier que Lord Strangford a
expédié. Je Vous prie de ne garder Bjórnram que le tems indis-
Pensablement nécessaire, afin de diminuer, en autant que possible,
les dépenses.

(Le Comte de Wetterstedt.)

44 YNGVAR NIELSEN.

L Fra Baron Stierneld i London til Udenrigsministeriet i
Stockholm.

1. London, 14de April 1818. (Dépêche en chiffres)"
Ayant demandé une conférence à Mylord Castlereagh, ce Ministre
d'Etat me reçut Vendredi dernier à Son bureau. Il me dit, dès —
mon arrivé, qu'il étoit bien aise de me voir, ayant à me demander: —
une explication, — qu'il espéroit que je pourrois lui donner sur 9? `
mésentendu qui avoit eu lieu à Stockholm, avant mon départ de
cette capitale: ,Avez Vous“, me dit-il, ,connoissance d'une com" `
munication faite au Général de Suchtelen, relativement à la liquida" :
tion pendante entre la Norvége et le Dannemarc?" Lui & |
répondu, que j'ignorois de laquelle il voudroit parler, il me lut une i
dépéche de Mylord Strangford, qui marquait: ,que Mr. Gyllensköld S
s'étoit rendu, par ordre du Roi, chez le Ministre de Russie, pr
avant le départ d'un courrier, quil expédia à l'Empereur, ant à
Maitre, pour lui lire une dépéche, adressée au Comte de Tawast
par Son Excellence, Mr. le Comte d'Engeström, dans laquelle E |
lui est dit, que le Roi consent à terminer cette affaire en bloc ave —
la cour de Dannemare, et qu'elle pourroit être considéré comme
terminée." „Voici“, ajouta Mylord Castlereagh, „une contradicioh
frappante avec les autres piéces émanées du Cabinet Suédois, : å
notamment avec la dépêche au Baron de Taube, et je Vous pu
Mr. le Baron, de me procurer, si Vous le pouvez, quelques renselg"
nemens, qui puissent m'expliquer ce mésentendu.

Je lui exposai alors, conformément aux ordres dU Roi, ei
marche historique de la négociation avec le Dannemare, Tél —
ment à la liquidation de la Norvége, et alléguai, à l'appui aT
TALBOTEIOINERN: DN contenus, tant dans les instructions, qu

! Smlgn. om Baron Stiernelds Ankomst til London, S. 7, Note 2

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 45

dans les pièces y annexées. Mylord Castlereagh, après m'avoir
écouté avec la plus grande attention, me dit, ,quil voit avec
peine, que le Gouvernement Suédois ne pouvoit parvenir à ar-
ranger cette affaire, aussi désagréable pour les deux hautes
parties contrahantes, que pour les puissances, qui y prennent un
vif intérêt, et surtout pour l'Angleterre; qu'il étoit fâché de voir,
que Nous différions absolument de sentimens sur la question de
droit, puisqu'il appéle justice ce que je qualifie injustice et vice
versa; que lui ne pouvoit admettre le principe que japplique à
" l'Article IV du Traité de Kiel, de la non-obligation de la Suéde de
contribuer å la charge de la dette Norvégienne, puisqu'elle avait
retiré un si grand avantage de la réunion des deux pays; c'est au
contraire sous ce point de vue, ajouta Mylord Castlereagh, que j'ai
toujours considéré cette clause du traité, à la première lecture,
- je Vous avoue, Mr. le Baron, qu'aprés de müres déliberations,
Je me suis bien pénetré de l'injustice qu'il y auroit à exiger du
Dannemare, qu'après la grande perte qu'il a déjà faite, il en souf-
frirait une autre, très-considérable, contre l'expression formelle d'un
d traité, et cela par la folie d'un seul homme, à laquelle il n'est
Point du tout démontré, que Son Gouvernement ait eu de part.
Aprés avoir puissamment contribué à lui enlever le plus beau joyau
de Sa Couronne, il est de notre devoir de faire exécuter les stipu-
lations du traité qui l'en a privé, et je ne saurai jamais considérer
la Suède que comme obligée, en conscience, à contribuer avec la
| Norvége å les remplir. Surement son intérêt exige qu'elle reste
A hane intelligence avec tous les Gouvernement de l'Europe, qui
må désirent rien de plus que de la voir heureuse et tranquille, et
E éloigne pe conséquent le seul obstacle qui s'y oppose
Vi ` "eednnoissant la justice de ce que Vous me dites sur
r possibilité où se trouve le Roi, Votre Maître, de forcer les déli-
Bagg de la diète de la Norvége, j'ai cependant int à =
m ui Persuader que la prépondérance du Souverain n y soit,
p hs ns les. autres états constitutionels de l'Europe, ach
ER i ee les représentans de la nation å en venir å
hund qne réclame la justice.“ oe
négligé ai More å Mylord Castlereagh que le Roi Baron rien
å Son up Parvenir à ce but, mais que, loin ds port disposer
We m dy finances de la Norvége, ce pays n anor — pu
Son Se Vlie avec la Suéde lui payer Sa liste civile, et que
de la vier financier étoit dans le plus grand désordre par e
(ge 9n du Prince Chrétien; j'ajouta que personne —
fur que le Roi de voir cette affaire terminée, mais gue

46 YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

personne ne pouvoit non plus refuser 4 un Etat, comme å un
individu le droit de påser ses réclamations avant de satisfaire å
celles qu'on lui préscrivoit et que ce n'étoit qu’aprés avoir måre-
ment examiné et reconnu les créances de la Norvége, que celle-ci
pouvoit å son tour s'occuper de celles de la Cour de Dannemare,
et aprés une défalcation équitable, convenir da la somme à payer
å cette derniére puissance.

Mylord Castlereagh parut assez sentir la justesse de SCH
observation, mais m'objecta de nouveau qu'il trouvoit que la Suède
devoit, si la Norvége étoit incapable à elle seule de supporter la
charge, la supporter avec elle. Il seroit enfin trop long, Morne’
le Comte, de répéter à Votre Excellence tous les argumens victorieux
dont je me suis servi pour réfuter les raisonnemens de Mylord
Castlereagh, mais c'est avec une véritable peine, que je ae hora
forcé d'avouer, qu'après une trés-longue conférence, nous noU
sommes séparés sans avoir pu nous entendre, Mylord Castlereagh
soutenant toujours qu'en vertu du traité de Kiel, le Roi de Suède
étoit obligé de prendre des mesures telles qu’elles fussent, P
en exécuter les clauses, et qu'il seroit d'une grande injustice de
refuser au Dannemarc ce que lui, Mylord Castlereagh, trouve qui
étoit en droit d'exiger. *

Je ne saurai cacher à Votre Excellence que le. Gouvernement
Anglais met beaucoup plus d'intérét qu'auparavant à cette n
Je ne sais encore à quoi Vattribuer, si ce n'est aux insinuations du
Cabinet Russe et à la crainte de l'opinion publique en Ape
qui, à ce que paroit croire Mylord Castlereagh se prononcer” |
fortement contre le Ministére, si, aprés avoir enlevó au Dannemar?
sa flotte et la Norvége, il ne le soutenoit dans ses prétention? |
actuelles. As

Le Prince Esterhazy a passé chez moi pour me parler sur le
méme sujet, en m'avouant qu'il n'avoit d'instructions de Så GN
qu'au cas où il fut convenu de traiter cette affaire ici, ce quim
croyoit pas pouvoir avoir lieu. Il se contenta d'exprimer je 2
de Son Gouvernement de voir un arrangement conclu entre les
deux Etats, Je ne le trouvoi pas au reste plus juste à notre $ f
que ne l'avoit été Mylord Castleroagh, et notre conversation
par conséquent toute aussi infructueuse. Il me dit que les Wësch
sances attendoient des communications du Cabinet de Pétersbour

pour décider leurs démarches ultérieures. Lui ayant observe at

j'espérais qu'il n'étoit plus question de commission arbitrale, Za
contraire å la justice qu'à la dignité de ma Cour, fl m'a dit, de
n'avoit point de données lå-dessus; que c'étoit å la Russie; qe

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 47

disoit garant du traité de Kiel, å donner l'impulsion à toutes les
négociations qui pourroient étre entamées sur ce sujet.

Je n'ai pas négligé de parler de nouveau à Mylord Castlereagh
su sujet de l'ile de Barthélemy, ainsi que de l'intention du Roi de
mettre la moitié de la somme d'achát à la disposition de la Nor-
vége; mais ma démarche fut infructeuse, Mylord Castlereagh me
répétant, qu'il n'osoit jamais mettre un traité de cette nature sous
les yeux du Parlament.

Le Comte de Liewen, qui me parait mettre plus de chaleur
que l'Ambassadeur d'Autriche dans ses raisonnemens sur l'affaire
en question, m'a dit quil avoit reçu ses instructions pour traiter
å Londres, mais que la Cour de Vienne ayant postérieurement.
Proposé que ce fut à Pétersbourg, et attendoit la décision de
l'Empereur à cet égard. Je lui ai déclaré que je protesterai trés-
certainement contre toute formation d'une commission arbitrale.

E a «c ee

2, London, 1ste Mai 1818. (Apostille.) Depuis ma der-
SCH dépéche en chiffre å Votre Excellence je n'ai rien appris sur
Faire de la liquidation entre la Norvége et le Dannemarc.
On a cessé de m'en parler et j'ai cru moi-méme devoir ne
de démarches ultérieures; afin de ne pas paroitre y mettre
(qe Dep haute importance, mais voir venir les événemens. Mylord
Castlereagh se trouvant indisposé depuis une quinzaine de jours,
Je n'ai Pas d'ailleurs eu l’occasion de lui en parler; mais il mr
E im Ministre attendoit des communications ultérieures ayait

Oh ‘and eg le parti que prendra le Gouvernement Anglais. ,
Tene % Liewen n'a pas encore recu d'instruction de sa Cour.
e eg Serois même pas étonné si la discussion de cette affaire fut.
$ NP an Congrès. |

vM
à ©

i faire

| 3. London, Sde Mai 1818. (Apostille en chiffres.) Je
x e m ge Pune occasion, Mr. le Comte, pour remplir 198 on ^
ge? Cen nt & la coopération du Ministére Anglais emeng
x Ns nt ls liquidation des dettes de la Norvége, et je supplie
^ dme. ` “fT persuadée du zèle, malheureusement jusqu'ici infruc" `
IP SE je ne cesserai d'y mettre. = A
x Se Parait évident, que le Gouvernement Anglais ne wos |
r Se refuser à suivre l'impulsion, que le Ministère Russe

PN

48 / YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

`

donne å cette affaire, et que c'est à ce cabinet que nous devrons
les tracasseries, auxquelles elle pourra donner lieu. Mylord Cast-
lereagh, en me disant, l'autre jour, qu'il attendait des communica-
tions de St. Pétersbourg, qui détermineroient la marche de la Cour
de Londres, me parut avouer par là la déférence, qu'il cherche à
cacher, aux opinions du Cabinet Russe, et je suis confirmé dans
mon opinion par les assurances de l'Ambassadeur d'Autriche et du
Ministre de Prusse, que leurs Cours attendaient également pour
agir des ouvertures sur les intentions précises de l'Empereur
de Russis. ,
Le Comte de Liewen n'a pas encore reçu d'instructions de |

8a Cour.

|

4. London, 26de Mai 1818. (En chiffres.) Dans plusieurs
conversations que j'ai été à même d'avoir depuis une quinzaine de
jours avec Milord Castlereagh, je n'ai pas négligé de chercher å À
faire sentir à ce Ministre le peu de justice qu'il y avoit à ne vot-
loir en aucune maniére écouter les contre-réclamations de la Nor
vége vis-à-vis du Dannemarc et de se refuser å se pénétrer de H
situation des deux pays, par suite de la non-exécution du traite
de Kiel et du pouvoir purement constitutionel que la rébellion du n
prince Chrétien avoit donné au Roi de Norvége. Milord Castlereagh E
se contente toujours d'énoncer le désir le plus vif de son gong
nement de voir terminer cette affaire de grè à grè entre la Suède
et le Dannemarc, ajoutant qu’il lui seroit extrémement pénible si

WA

résultats.
en général et l'attente où il se dit toujours étre de nz
ulterieures de Pétersbourg, me feroient croire quil existe ant :
wes Cours un consentement tacite de laisser å la Russie la dire”
tion des négociations, Le Prince Esterhazy et le Baron Humbo
tiennent le möme langage que Milord Castlereagh et n® Rn
pas la déférence de leurs Cours pour le Cabinet de Peters?"
dont elles suivront, disent-ils, l'impulsion qu'il croiroit 2

L'éloignement qu'a le ministre de me parler de cette ge

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 49

dy donner. Votre Excellence est mieux à méme de juger par ses
communications directes avec ce dernier gouvernement, si mes con-
jectures sont fondées à cet égard; mais je ne saurois lui cacher
que par les observations que j'ai été à même de faire, je suis plus
que jamais persuadé que le ministre Anglais, mu par des considéra-
tions que j'ignore affecte dans le moment présent beaucoup de
complaisance pour l'Empereur Alexandre, et qu'il se laissera
probablement diriger par lui dans les démarches qu'il jugera å
propos de faire en faveur du Dannemarc.

Jose espérer que Votre Excellence ne me croira pas décou-
ragé par le peu de succós qu'ont eu jusqu'à présent mes efforts
pour porter le Gouvernement Anglais à envisager sur un point de
vue plus juste, nos rapports avec la Cour de Dannemarc. Je la
supplie d’être persuadée du zèle que je mettrai toujours à remplir
les intentions du Roi et que je ne négligerai rien pour le bien de
son service, en continuant mes tentatives pour vaincre l’obstination
qu'a mise jusqu'ici Milord Castlereagh å ne vouloir reconnoître des
raisons que j'oppose à sa fausse logique.

London, 5te Juni 1818. (En chiffre.) Ayant par suite
des ordres de Votre Excellence, demandé une conférence à Lord
à Castlereagh, ce ministre me recut avanthier 4 Son bureau; Je lai

remis la copie de l'apostille de Votre Excellence au Comte de
Tawast, en date du 10 de Février, et il s'empressa de me dire,
que toute conversation à ce sujet étoit désormais superflue, Lord
Strangford Vayant informé de ce qui avoit donné lieu au mésen-
tendu, dont il m’avoit démandé l'explication.
i Je lui lus ensuite la dépêche de Votre Excellence et je dna
EL aia que Lord Castlereagh paroissoit plus porté, qu il ne
été jusqu'à présent à m'écouter patiemment; car Je ne
Logg Pas å Votre Excellence, que depuis quelque tems le mini-
Eee toujours beaucoup d'impatience dans les conversa-
ad a Jat eues avec lui, sur l'affaire de la liquidation, et cherche
is Se autant que possible. Cette fois, je ne puis que me
ng l'attention qu'il m'a pretée, quoiqu'il n'ait fait que me
ini zm ralsonnemens ordinaires, Je crois cependant. étre wq
. tare sentir au Ministre, que les créances de la Norvége
inen avant tout entrer en ligne de compte; ll m'a au moins.
" Feconnoitre la justice de cette demande, et me dit qu'il pren-
5 S? sujet les renseignemens nécessaires, pour s'assurer si en
er Forh. No, 2, 1889. -A

50 YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

L

effet le Dannemarc se refusoit à les reconnoître. Il ne me parla
point de démarches simultanées à faire par les quatre cours, et
finit en m'exprimant le désir de Son Gouvernement de ne ‘point
Se méler dans cette affaire, et que ce ne seroit qu'à la dernière
extremité, quil se verroit forcé, bien à regret, d'y jouer un role,
auquel il seroit alors appelé par les engagemens contractés avec
les autres Puissances. Je ne puis apprendre ce que Lord Castle
reagh entendoit par ces engagemens, parce qu'il fut dans ce moment
obligé de me quitter, ayant été appelé chez le Prince Régent; mais
je ne manquerai pas å la première occasion de lui faire entendre,
qu'il ne peut en exister dans un cas, tel, que celui, qui Nous
occupe dans ce moment.

6. London, 21de August 1818. (En chiffres.) Vous aurez
peut-être été étonné, Monsieur le Comte, du silence que j'ai gardé
si longtems, au sujet de l'affaire en litige entre la Norvége et ls :
Dannemarc; je supplie cependant V. E. à être persuadée que J® i
n'ai pas négligé de contribuer en autant que je l'ai pu à
remplir les intentions du Roi et que c'est dans l'espérance år
pouvoir enfin obtenir un résultat plus satisfaisant de ‘mes démar-
ches, jusqu'ici infructueuses, que j'ai tardé å en parler. Les ab
sences fréquentes de Mylord Castlereagh et les occasions plus rares jf
pour lui parler, je pourrais móme ajouter l'espéce d'éloignement —
quil ne peut s’empécher de montrer, pour discuter avec moi uy P
affaire, qui l'a déjà été si souvent, ont aussi contribué å me laisser
longtems incertain sur l'état actuel de la question. Je crois p?
voir maintenant affirmer avec certitude, que rien n'a été decids
dans des conférences sécrétes, qu'ont eues Milord Castlereagh, »
Comte de Liewen, le Prince d'Esterhazy et le Baron de Humbo*
mais que la discussion en est remise au Congrès d’Aix-la-Chape™
où les Souverains prendront eux-mêmes l'affaire en question.

Je n’ai rien à ajouter au rapport, que j'ai eu précédemment
lbonneur de faire à Y. E. — Lei rendre compte des dim
conversations que j'ai eues avec ces différens Ministres,
que répéter tous les argumens tant de fois employés.

Le décret du Roi permettant l'exportation sur navires
gers des productions forestières de la Suède, a fait dans le
merce de Londres la sensation la plus agréable.

ES
w

étran”

com”

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 51

7. London, 4de September 1818. (En chiffres). La veille
de Son départ, Milord Castlereagh me fit prier de passer chez lui.
Aprés m'avoir d'abord entretenu de choses azzez indifférentes, nous
eumes encore, au sujet de la dette Norvégienne, une longue con-
versation, dont je m'empresse de rendre compte à Votre Excellence,
en conservant, autant que possible, les propres expressions de
Milord Castlereagh.
J'ai désiré, dit-il, M! le Baron, Vous voir, encore une fois,
avant mon départ, non pour Vous réprésenter ce que j'ai déjà
souvent eu l'honneur de Vous dire, sur un sujet qui m'est toujours
désagréable de toucher, mais ponr Vous prier, en amitié, de vou-
loir bien faire, à Votre Gouvernement, de nouvelles réprésentations
sur la nécessité de terminer avec le Dannemarc cette longue dis-
cussion, qui met les amis de la Suède dans une situation pénible,
et dont la continuation ne peut que rendre la composition plus
difficile. Nous désirons, tous, entretenir avec ellés les liaisons les
plus intimes, car, faite pour étre bien avec toutes les Puissances,
Elle ne peut que les intéresser, et surtout l'Angleterre. C'est pour
cela máme que cette derniére Puissance désire tant, que le seul
nuage existant puisse être dissipé, sans se voir obligée d'en venir
à une extremité pénible. Au moment de me rendre au Congrés,
où les Souverains Se rassemblent, et où un de leurs devoirs sera
de s'occuper de l'affaire en question, j'ai désiré, encore une fois,
| her de Vous pénétrer de l'importance du moment actuel pour
_ Prévenir, s'il se peut, la détermination quelconque, et qu'au reste
Je ne connais pas, que pourront prendre les quatre Puissances.
Nous ne demandons qu'une chose, c'est que la Cour de Suéde
"econnaisse le droit de celle de Copenhague, au remboursement de
prune de sa dette, à supporter par la Norvége, et qu' Elle donne,
Ses Commissaires, des instructions analogues. Lorsqu'il ne sera
Mestion que de fixer la somme à payer par ce pays, Vous ne devez
pas douter, un seul instant, que les Puissances, dirigées par la
même justice, et par leur amitié pour la Sudde, ne fassent obtenir
Norvégiens les conditions plus douces, et n'ayent égard à leurs
tes réclamations ; mais je ne saurais dissimuler que nous avons
“connu les droits de la Cour de Dannemarc, et considéré comme
cue de lui faire rendre justice. Nous " voulons pas .que

tous © nous, qu'après lui avoir enlevé le tiers de sen pert

avons fermé l'oreille à Ses plaintes, lorsqu'elle en appelle e
Justice, pour obtenir la faible indemnisation qu'elle reclame,
Bg ne pourrons, enfin, que considérer le Traité de Kiel comme
. ^ si le Roi de Suède refuse d'en exécuter les HR MES

ju

52 YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

Je répétai å Milord Castlereagh, que c'était avec une vive
peine que je voyais, que, malgré les efforts pour obtenir de Lui
plus de justice, le résultat en était si peu satisfaisant, et que mon
espoir de le ramener à des sentimens plus favorables eut été degn,
malgré la confiance que j'avais toujours mise dans son impartialité;
que je n'abuserai point de Son tems, pour Lui répéter tous les
argumens, dont je m'étais si souvent servi mais que puisqu'il m'en
parlat, pour la dernière fois, je croyais devoir au Gouvernement
que j'avais l'honneur de réprésenter, de déclarer, que je ne pour
rais reconnoitre le droit que s'arrogent les quatre Puissances de
S'immiscer dans les affares d'un État indépendant, qui ne les
avait point appellées à le faire; que personne ne devoit savoir
mieu que Lui, qu'en transaction politique il faut s'en tenir unique-
ment à la lettre des Traités: que toutes cousidérations morales Y
sont, par conséquent, subordonnées, et qu'ainsi la commisération
que les Puissances témoignent pour la Cour de Dannemare "
pouvait étre admise comme obligatoire pour celle de Suède, Lex
s'attachait uniquement aux clauses du Traité de Kiel, et qui s était
dégagée des obligations qu'il lui imposait, par la non-exécution du
Traité de la part du Dannemarc; que je ne saurai Lui cacher, Ve
s’il s'agissait de tèmoigner à une de ces Puissances de l'intérét,
il me paraissait plus juste et plus naturel d'en accorder à celle;
qui dans le moment le plus critique, avait si puissamment contri
bué au triomphe de la cause de l'Angleterre, qu'à celle qui jusq!
au dernier moment, s'en était montrée lennemi acharné; que FER :
également surpris que lui, Milord Castlereagh, qui devait, mie"

Ro

A

que personne, connoitre les restreintes imposées à un is
tutionnel, put croire que le Roi de Norvége, sans égard pour les
réprésentans de la nation, pourrait leur ordonner de reconnoiir?
et de payer une dette, qu'en vertu d'une Constitution qu'ils étaient
donnée eux-mêmes, du consentement de l'héritier présomptif den
Couronne de Dannemare, ils avaient annullée; qu'enfin, je nè WË i
querai pas å transmettre å ma cour le résumé de la conversatio"
que nous venions d'avoir ensemble, mais que je le priais ae bes
encore mürement, avant de prendre un parti décisif, le våritable
sens de la question, åfin que, dégagée de toute considération Du
gère au sujet, elle put Lui paraître dans son véritable jour Mil
Castlereagh me repondit, qu'il espérait que je ne doutais På "
la reconnoissance de l'Angleterre pour les grands services; |
le Roi et la Suède ont rendus à la cause Européenne, t Z
croyait que personne ne lui refusait la justice de dire dÉ" w
toutes les occasions qui s'étaient présentées, il avoit don! `

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 53

preuves du vif souvenir qu'il en conservait; qu'il ne demandait
que l'occasion d'en donner encore, mais que, dans cette affaire, il
lui était impossible d'adopter mes raisons; quil y avait mürement
réflechi, et qu'il ne parle et n'agit que d'aprés sa conviction in-
time. Personne sera, ajouta-t-il, plus peiné que moi, si les rela-
tions de la Suéde avec les autres Puissances, éprouvaient, par
Son refus prolongé d'arranger amicalement une affaire aussi peu *
importante, quelques désagrémens; mais, je Vous le répéte, Mr. le
Baron, je trouve qu'il est trös-injuste de réfuser au Dannemarc
cette petite compensation pour les grandes pertes qu'il a éprouvées.
Certes la possession de la Norvége vaut la somme que l'on Vous
demande.

J'ai eu lhonneur de rendre à Votre Excellence, en autant
quil m'a été possible, les propres expressions de Milord Castle-
reagh, ayant eu soin de les marquer de suite, en rentrant de la
conférence. Votre Excellence ne doutera pas, j'ose l'espérer, de la
peine que j'éprouve de voir mes efforts infructueux, et daignera
être persuadée que leur non-réussite n’est pas à attribuer à mon
manque de zèle pour le service du Roi.

Jignore absolument quelles peuvent être les vues ultérieures
des Puissances sur cette affaire, et leurs projets futurs; il est
même probable qu'une détermination décidée ne soit prise qu'au
Con grés. Il ne m'en appartient point de donner à Votre Excel-
lence des avis, que Son jugement éclairé et sa connoissance des
dispositions des autres Cours rendent plus que superflus; mais,
Sil m'est permis de hazarder une opinion sur ce sujet, je crois
que le Gouvernement Anglais ne pourra plus guères être porté à
changer de sentimens sur cette question, car je suis convaincu,
que Milord Castlereagh ne prend pas légèrement un parti hostile
aux intérêts de la Suéde, et Son dernier langage me parait prou-
Yet, qu'il a pris une détermination finale.

TR London, 13de November 1818. Le Comte de Wedel
SC est arrivé avanthier et m'a remis la lettre, dont Votre
sg avoit bien voulu le charger. Je ne manquerai pas de ~
Så mi "er, en autant qu'il me sera possible, au succés A

Mission, ; =

54 YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

9. London, 11te December 1818. (Apostille en chiffres).
La négociation, dont est chargé Mr. le Cte de Wedel, n'a jusqu å
présent eu le succés désiré, vu que tous les grands capitalistes,
prés desquels on pouvoit espérer d'obtenir un emprunt, se trou
vent déjà tellement engagés dans ceux des grandes puissances de
l'Europe, et partichlierement dans ceux de la Frange, qu'ils ont |
le besoin le plus urgent de leurs fonds, pour pouvoir faire face
à leurs énormes engagemens Le moment ne sauroit par consé-
quent ótre plus défavorable et je crains, qu le C de Wedel pp
se voye forcé de rester encore quelque tems ici, au moins jusqu
à ce, que le moment de crise générale en Europe soit passé et
que les capitalistes, par la rentrée successive des fonds, qu'ils sont
obligés de fournir aux différens gouvernemens, $e trouvent en
état de songer à des intéréts moins importans. |

10. London, 29de December 1819. (Apostille en chiff- E
res). Le Comte de Wedel Jarlsberg est parti Vendredi pour —
retourner en Norvége, aprés avoir épuisé sans succés tous le d
moyens possibles pour obtenir un résultat favorable å la nég™ —
ciation dont il était chargé. Les conjonctures actuelles, la dépre*
sion extraordinaire des fonds Français et autres, ainsi que le mang?*
de numéraire, qui augmente de jour en jour, les besoins urgen®
des capitalistes Anglais, engagés au délà de leurs moyens dans m
emprunts étrangers, sont ainsi que j'ai déjà eu l'honneur de le
dire à Votre Excellence les causes naturelles du refus qu'a ép
Mr. le Comte de Wedel; mais ily-a toute apparence que pet
quelques mois ces difficultés disparaitront.

11. London, 12te
Castlereagh ayant été ob

Februar 1819. (Apostille)- Lord :
rendre —
WT

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 55

de la Régence de Norvége, qui doit servir de base à la négocia-
tion; il me répondit, que Lord Strangford én avait transmis les
principales clauses.

Du silence du Sous-Secrétaire d'État sur cet article je croyais
pouvoir présumer que le Gouvernement Britannique en appréciait
la justice et l'impartialité. C’est donc à mon trés-grand étonne-
ment que le Prince Régent, en recevant la lettre dont j'avais
l'honneur d’être le porteur, me dit qu'Il ne pouvait que la
recevoir avec plaisir, puisqu'elle Lui prouvait l'intention du Roi
de terminer un discussion, qui interessait si vivement les puissances,
et qui, par l'influence qu'elle pouvait avoir sur le repos du Nord
de l'Europe, devait présenter un double intérét au Roi d'Angleterre;
mais, continua son Altesse Royal, tout en appréciant l'amitié du
Roi pour les souverains Alliós et la marque qu'il vient de leur en
donner, je crains que les conditions offertes à la Cour de Danne-
Marc ne lui paraissent inadmissibles et qu'ainsi nous ne par-
viendrons pas au but que nous nous proposons tous.

V. E. m'ayant ordonné de ne pas entrer en discussion sur le
contenu du rapport de la Régence, je me contentais de répondre
au Prince, que je ne doutais pas que S. A. R., en pesant müre-
ment la réponse de la Norvége, ne rendrait å ce royaume la
Justice qu'Elle désire qu'il rende au Dannemare, que la bonne
volonté, dont le Gouvernement Norvégien venait de rendre une
Preuve, me semblait exiger de la Cour de Dannemarc, qui était
Mieux à même qu'aucun autre de connaître ses moyens, un peu
de modération dans la négociation qui venait d'étre entamé å
Copenhague et que de cette cour devait dépendre maintenant, plus
que jamais, un arrangement équitable.

å Prince me répondit qu'Il espérait comme moi, que l'on
Pårviendrait à mettre un terme à cette discussion, mais il craignait

coup que le Dannemarc ne refusât de traiter sur les bases

Proposées,
Sie ce matin de la poste de Hambourg qui probable-
Gei de å Milord Castlereagh des lettres de Copenhague,
~a là cause du langage trés-différent qui m'a été tenu la- veille
re ~ de Planta et ensuite par le Prince en personne.

N'ayant Pas depuis eu l'occasion de voir Milord Castlereagh,
R^ affaires du Parlement rendent invisible aux Diplomaten,
Parat) Pas pu jusqu'ici obtenir de données sur wie? poinw, gm

LM wi gm Anglais inadmissibles; mais j'espère avec le
. PrOchain en faire le rapport å V. É.

56 YNGVAR NIELSEN. [No. 2,

12. London, 19 Februar 1819. (Apostille). Désirant de
pouvoir informer V. E. sans délai des motifs du langage qui
m'avait été tenu par le Prince Régent le jour de mon audiente,
ainsi que j'eus l'honneur d'en faire mon rapport à V. E. dans ma
dernière dépêche, je me rendis le lendemain, chez le sous
secrétaire d'État, Mr. Planta. Je lui exposais avec franchise
lobjet de ma visite en disant que je ne doutais pas, quil ny
répondit de son côté en m'informant des raisons qui avaient
motivé la déclaration, que m'avait faite S. A. R. le Prince Régent
de l'inadmissibilité des propositions faites par la Suède å la Cour
de Dannemare, pour la liquidation de la dette Norvégienne; que
javais vu avec peine que S. A. R. avait dans cette occasion pris
l'initiative sur le Gouvernement Danois à qui il appartenait de se
déclarer le premier sur un objet qui le regardait seul, et quil
me paraissait juste, que les puissances qui avaient provoqué cette `
négociation attendissent au moins, pour déclarer leur mécontente- |
ment ou leur assentiment aux conditions offertes, jusqu' à ce que `
la partie la plus vivement interessée eut fait connaître son opinion; |
que l'impartialité des souverains l'exigeait impérieusement, surtout `
depuis que le Roi avait donné une preuve sans replique de son Å
désir sincére d'obtemperer au désir qu'ils avaient manifesté; —
qu'enfin il était de mon devoir de faire connaître à må om `
aussitöt que possible, les objections que le Prince pouvait avoir
contre Varrangement proposé par elle, et que n'ayant pas eu se
tems de la demander à S. A. R. Elle-méme, j'espérais qu'il ne
me refuserait pas l'éclaircissement que je lui demandais.

Mr. Planta me dit, que sans étre authorisé à répondre off,
ciellement sur ce sujet, il croyait devoir a la franchise que JÅ `
lui avais témoignée, de me donner en autant qu'il le pouvait faire
individuellement, les éclaircissemens que je désirais obtenir.

n ignorait pas, continua-t-il, que la cession de la Norvége à ls
Suède fut généralement désapprouvée dans le tems par le PU” —
Anglais, et que les Ministres eurent beaucoup de peine à détenir |
une mesure aussi peu populaire; le Prince Régent ayant partagé
cette opinion, Vous ne Pavez pas Vous étonné que ce grand
sacrifice étant fait par le Dannemarc, S. A. R. ne désire contribuer |
à lui faire rendre la justice qu'il réclama et qu' Elle s'est emgagée —
à lui faire obtenir. |

ve

1889. ] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 51

savoir aves précision le point que le Prince Régent parait consi-
dérer comme peu admissible, je présume que c'est celui des deux
millions payables en 20 ans sans intéréts, que S. A. R. croit ne
pouvoir pas être accepté par le Gouvernement Danois. Nous
avons toujours, poursuivit-il, pressé la Cour de Dannemare de

er le minimum de la somme qu'elle pouvait accepter, et Nous
espérons recevoir bientót son ultimat; en comparant alors les
propositions des deux parties interessées, il sera plus facile aux
puissances médiatrices de fixer leur jugement et Vous pouvez étre
persuadé qu'il sera aussi impartial que le reste de leur conduite
l'a été jusqu' à-présent.

Je ne pus m'empécher d'observer ici à Mr. Planta que
l'oubli total des services du Roi et de la Suéde, et la chaleur
avec laquelle le Gouvernement Anglais accueille aujourd'hui les
intérêts du Dannemarc ne m'en parait pas une preuve, mais,
qu'au reste, je me flattais que le Ministére Anglais peserait encore

Avec l'attention qu'elle réclame, la situation particulière de la

Norvège vis-à-vis du Dannemarc, et qu’il se convaincrait alors de

la nécessité de mettre dans ses démarches en faveur de ce dernier
LÉI EK

Gouvernement, équité que le manque total de ressources du

"bg ETR
. Premier exige si impérieusement.

s 13. London 19 Maris 1819. (Apostille.) Mr. Planta que
JA vu un instant depuis la réception de la derniére dépéche de
E m'a dit: que Lord Strangford l'avait informé du refus de
. mpereur de Russie de recevoir la lettre du Roi, mais quil
ent sur quelles raisons ce refus était motivé. Au reste il
"ww Pås entré en raisonnemens sur ce sujet, se contentant de me
* qu'il espérait que ce mésentendu serait bientôt applani.
GE m'a parlé en méme tems de la demande de Mr. Holst don
saisi sua colonies Norvégiennes, dont le sens n'ayant pas été
* d dian le Gouvernement Danois, avait ensuite été nun par le
"mn ad protocollum que Mr. Holst avait été chargé de re-
craint. UX commissaires Danois. Tout en reconnaissant que la
était ü i celle demande avait inspirée à la Cour de Dannemare
elle Dr par cette derniöre déclaration, il me paraissait orsindre
mit de l'aigreur dans les négociations. Je Vassurai que
: avait été basée que sur les devoirs du Hoi,
Gs * Monarque constitutionnel, et que je croyais pouvoir affirmer

58 YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

qu'elle n'entraverait en rien le désir dont S. M. est animée de voir
terminer le plutót possible la négociation entre le Dannemarc et
la Norvége.

14. London 26de Marts 1819. (Apostille.) Après la
réception des dépêches de Votre Exc. j'ai écrit à Lord Castlereagh
pour lui demander une entrevue avant le départ de la poste.
M'ayant répondu, que ses occupations parlamentaires l'empêchent
aujourd'hui de m'accorder la conférence, qu'il a fixée pour Di-
manche, je ne pourrai pas avant Mardi prochain informer Votre
Exc. du résultat des démarches qu'Elle m'a ordonné de faire prés `
de ce Ministre. i

Depuis ma dernière dépêche il n'a point été question dans …
les conversations que j'ai eues avec Mr. de Planta du refus de —
S. M. l'Empereur de Russie de recevoir la lettre du Roi et des :
négociations auxquelles il a donné lieu entre Votre Exc. dM du
Baron de Suchtelen; n'étant pas à même de rectifier au beso |
les indices erronnés sur ce sujet, j'ai cru devoir de mon côté,
observer le même silence, que je romperai maintenant pour per
voir déméler les opinions du Ministère Anglais, et en rendre `
compte à Votre Excellence. |

London .30le Marts 1819. M’stant rendu hier chez Lori
Castlereagh, je lui ai lu la dépéche du Comte Nesselrode RE Gå
néral de Suchtelen avec les remarques de Votre Exc. Aprés m'avor
ócoutó avec attention, il se contentait de me dire, que le. Be
vernement Britannique n'avait pu voir qu'avec peine qu'une ar
cussion aussi désagréable eut pu s'élever entre deux Dot? : i
liés par des noeuds aussi intimes que ceux qui unissaient og pui
tems le Roi et l'Empereur de Russie; qu'il convenait qm
expressions dans la dépêche du Ct de Nesselrode lui sen Å des
dures, mais que pour des personnes qui pesaient la valour *
phrases avec beaucoup d'attention, on pouvait également pe
dans la lettre du Roi à l'Empereur des motifs de plainte; x
reste il ne lui appartenait pas d'émettre une opinion ss mE
aussi délicat et qu'il se contentait de souhaiter ardemment
parvint à applanir -de part et d'autre les difficultés qui 5
élévées. å

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 59

Aprés m'étre convaingu au bout de quelque tems que Milord
Castelreagh désirait garder dans cette transaction la neutralité la
plus parfaite, je lui parlais de la résolution que Votre Exc. me
mandait avoir été prise par le Roi de proposer au Gouvernement
Britannique de se charger de la médiation entre la Norvége et le
Dannemave, et je lui demandais, si, d'aprés ce que Milord Strang-
ford lui avait écrit à ce sujet, il pouvait aujourd'hui m'informer,
si le Prince Régent accueillierait cette proposition?

. Aprés m'avoir témoigné combien le Ministère Anglais avait
- été sensible A cette nouvelle preuve de confiance de la part du
Roi, il m'a dit, qu'il prévoyait à cet égard beaucoup de difficultés,
puisque l'affaire de la liquidation ayant jusqu'à présent été traitée
simultanément par les quatre puissances, il ne pouvait étre flatteux
pour la Russie, la Prusse et l'Autriche de s’en voir exclues par
un sentiment de partialité de la Suède en faveur de l'Angleterre
et que celle-ci ne pourrait guères, par égard pour ses trois col-
lègues accepter cette proposition, toute flatteuse qu’elle fut; qu'il
croyait aussi devoir m’observer que la même réciprocité existait
entre ma cour et ces trois puissances et que celle-ci ne pourrait
considérer le désir de la Suède de les éloigner de toute participa-
tion à la médiation ultérieure que comme une marque peu amicale
de ses sentimens à leur égard. „Je Vous prie,“ continua-t-il, »de
„communiquer à Mr. le Che d'Engestrgm, l'opinion que je viens
»d’énoncer; je me flatte, qu'il en appréciera la justesse et le motif,
„qui me l'a dicté, celui de voir la Suède unie par les liens les
»plus intimes avec toutes les puissances, qui ensemble et en parti-
nculier n'ont que ce seul but en vue et n'en auront d'autre."

Milord Castlereagh me dit ensuite, que le projet de la Nor-
vege et le contreprojet du Dannemarc ayant respectivement émané
des deux Cabinets, il était maintenant du devoir des puissances
médiatrices de peser et donner leurs opinions sur ces pièces, et
que pour éviter une perte de tems inutile les quatre Cours étaient
Convenues que cette délibération aurait, comme par le passé, lieu
à Londres; que le point principal, la reconnaissance de la dette,
fant déterminé, il ne s'agissait plus que de la fixation de la
ene définitive et du mode de son payement; quil me priait
d'être persuadé que dans leurs conférences les Ministres auraient
Pour guides la justice et l'esprit de conciliation, que devaient `
caractériser des médiateurs, que l'attention la plus rigoureuse E
p Plus impartiale serait donnée aux réclamations des deux parties,
qu'il » flattait que le résultat de leur conférence serait de nature
` Satisfaire et la Norvège et le Dannemare — — —

Pr

ef

60 YNGVAR NIELSEN.

Tout en remerciant Milord Castlereagh de la communication,
quil venait de me faire, je lui exprimais mon étonnement sur la
résolution des quatre Cours d'intervenir ultérieurement dans une
négociation, qui ne pouvait plus, par toute personne impartiale,
étre regardée, que comme d'une nature exclusivement particuliére

entre la Norvége et le Dannemarc; que le point du principe étant |

décidé conformément aux voeux des puissances, qui avaient cru
devoir appuyer la demande du Dannemarc, il ne restait plus quà
fixer le chiffre et qu'il me paroissait que l'intervention ne serait
qu'étendue à des détails sans sortir du caractère d'impartialité,
qu'elle pouvait encore conserver lorsqu'elle ne portait que sur des
principes généraux; qu'enfin je ne manquerais pas de porter à la
connaissance de ma Cour cette nouvelle résolution des 4 Cabinets,
mais que je ne croyais que prévenir ses ordres en témoignant d'avance
l'étonnement et la peine, qu'Elle éprouverait en l'apprenant.

Milord Castlereagh me répondit, que les quatre Cours, qui
s'étaient chargées de la médiation, devaient, par la raison méme
qu'elles avaient du commencement intervenu dans cette affaire,
aussi la terminer, et que le moyen le plus simple d'y parvenr
était de continuer à Londres les déliberations, qui n'avaient été
interrompues que par le Congrés d'Aix-la- Chapelle; et que cette
nouvelle réunion des quatre Ministres y avait été résolue afin de
pouvoir dans le plus court délai possible examiner les propositions
de la Norvége et les prétentions du Dannemarc, et enfin trouver
un biais, qui put concilier les unes et les autres; que loin.
penser à empiéter par là sur les droits de la Norvège de E
avec le Dannemarc de puissance å puissance, l'intention des souve
rains n'était autre que celle de comparer avec impartialité i
ressources du premier de ces fats avec les prétentions de l'au
et que ce but serait plus facilement et plus promptement
en agissant de concert à Londres; que le Comité recevra se
plaisir toutes les communications que je serais chargé de lui faire
et que je pouvais ótre persuadé, qu'il y aurait le plus grand
égard.

Je viens de rendre compte avec exactitude à Votre Exc. de
cette conférence avec Mylord Castlereagh. Il ne me reste qu
y Novit. que ce Ministre m'a paru plus amical à mon
kp Be l'avait été précédamment lorsque j'ai eu à lui par?
l'affaire de la liquidation; mais je ne dois pas Lui cacher, po
Gouvernement Britannique me paroit aussi décidé que jn

terminer promptement cette discussion, en ayant toutefois égard å pe

"A

der dë

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 61

la situation financiére de la Norvége, dont je crois étre parvenu å
le pénétrer.

16. London, 6te April 1819. J'ai eu l'honneur de recevoir
avant'hier les dépóches de V. E. des 16 et 18 Mars ainsi que
leurs apostilles et les pièces y annexées.

'ayant pu voir hier Mylord Castlereagh et désirant cepen-
dant me conformer sans délai aux ordres de V. E., je me rendis
au Département des Affaires Étrangères pour communiquer à Mr.
Planta le contenu de la dépêche de V. E. du 16. Après l'avoir
lue, je lui représentais, qne la démarche, que j'ai ordre de faire
près du G Britannique prouvait, s'il en était besoin, jusqu’ à
l'évidence, le désir de ma Cour de parvenir sans retard à un
arrangement équitable avec celle de Copenhague, puisqu'elle deman-
dait la médiation d'une Puissance étrangère, lorsqu'elle pouvait de
droit exiger de traiter cette question de puissance à puissance
avec le Dannemare, sans l'intervention de personne, et que j espé-
ais; que Lord Castlereagh, malgré la réponse déclinatoire qu'il
Mavait donnée il-y-a huit jours, ne se refuserait pas å réflechir
à l'importance de la proposition, que je lui ai faite, puisqu'il ne
Pouvait disconvenir qu'en l’acceptant, le G"* Britannique, indé-
Pendamment de lintérét, que ne pouvait manquer de lui inspirer
la situation des deux Royaumes vis-à-vis du Dannemarc, parvien-

it au but qu'il semblait ambitionner avec tant d'ardeur, celui
de terminer cette longue discussion.

Mr. Planta me répondit par les argumens, dont s'était déjà
servi Lord Castlereagh daas la conférence, dont j'ai eu l'honneur
de rendre compte à Votre E. dans ma dépéche No. 13, en y ajou-
vant, que les quatre Cours étaient convenues à Aix-la-Chapelle,
après avoir fait prés du Roi une démarche collective, et ses
réponses à leurs lettres de Cabinet étant reçues, leurs Ministres
TéPrendraient leurs conférences interrompues par cette démarche,
et les continueraient jusqu' à ce que les conditions et le mode de
Payement fussent définitivement arrétées, — qu’en prenant cette déter-

ta ^i les puissances avaient eu en vue le désir de terminer
E Pe an arrangement en bloc, sans entrer dans des détails,

m» Pouvaient manquer de faire trainer la négociation, et d'en.
Mir sans délai à un résultat final, qu'on ne pouvait espérer obter

ee la même promptitude, si l'intervention n'était collective,

62 YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

et dans une ville, comme le comité des quatre Ministres à Londres;
que la situation de l'Angleterre vis-à-vis des trois autres puissances,
ne lui permettant pas de se séparer d'elles pour se charger en
sivement de la médiation entre la Norvége et le Dannemare, "m ep
paraissait, que le mode adopté était le plus propre pour conc
les affaires des deux Cours, puisque l'impartialité la plus sévère guide-
rait les délibérations du comité; mais aussi pour terminer, dans
le plus court espace de tems possible, une discussion, qui fixait
depuis trois ans l'attention de tous les Cabinets d'Europe; et "a
qu'il espérait que ma Cour approuverait les raisons qui dee
quoique bien å regret, celle de Londres å refuser la proposition
flatteuse dont j'étais l'organe, ainsi que la détermination des Puis-
sances médiatrices de terminer la discussion par un arrangement
en bloc, le plus propre et le plus expéditif. é
r. Planta n’a pas manqué d’étre trés-satisfait de la pkt
de la dépéche de V. E., qui fait mention des nouvelles. modifica-
tions proposées par le Roi, concernant le terme de re
faire par la Norvége au Dannemarc. Il m’a dit, que x we:
propositions lui paraissaient devoir contribuer å concilier er !
férends, mais, qu'il craignait, que le Dannemarc ne voudrai pe
se contenter de 2 Millions; toutefois ajouta-t-il, nous parviendrons,
je l'espére, à trouver un biais, qui puisse satisfaire les deux PF
ties. Il me dit, au reste, qu'il ignorait les vues des autres beo
mais m'assurait, qu' Elles étaient animées pour la Norvége
_ mêmes sentimens que l'Angleterre. ai
Le tems où le comité doit se réunir n’est pas encore ,
mais il est probable, que leurs conférences ne commenceront q%

E 1 urs
à la fin de ce mois, Mylord Castlereagh allant passer quinze JO

å la campagne pendant les fêtes de Paques.

17. London 9de April 1819. Lord Castlereagh étant part

D på u ar”
avant'hier pour la campagne, où il passera tout le recès du P

e

: . ài , oment;
lement, je n’ai pu trouver l'occasion de lui parler qu un D |

il me dit alors, que Mr. Planta était chargé de me donne
lés renseignemens, que je pouvais me trouver dans le cas ©

mander,
secrétaire dirait comme venant de lui méme.

Ils ne m'ont, ni l'un, ni l'autre, parlé de la discussio

n avec ls
Cour de St. Petersbourg, jw

et observent, comme j'ai déjà e" ue

å e Sous
et qu'il me priait de considérer tout ce que ^ |

-

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. Sg, `

neur de le mander, la plus parfaite neutralité å cet égard, se
contentant d'en mentionner la cause sans entrer en conversation
sur ses effets. Il m'a cependant été fait de voir, qu'ils attendent
avec impatience des nouvelles de St. Pétersbourg sur la réponse
de l'Empereur aux alternatives proposées par le Roi; peut-étre se
décidera-t-on alors en faveur de qui l'opinion doit pencher. å

Pour ce qui regarde la médiation entre la Norvége et le Dan-
nemarc, j'ai toujours lieu de croire, qu'il soit impossible de porter
la Cour de Londres à s'en charger seule, craignant, comme elle
le fait, aprés s'étre engagée avec les autres puissances d'agir
simultanément avec elles, de les offenser en s'isolant de leurs déli-
bérations collectives.

Le Ministére Anglais ne cessant de m'assurer, que les Cours
sont animées pour nous des meilleurs sentimens, et que seul ou
ensemble le principal but est de nous en donner des preuves dans
ce dernier acte de cette longue négociation. V. E. est mieux que
moi en cas de connaitre les dispositions du Cabinet de St. Péters-
bourg, de Berlin et de Vienne; mais d'aprés les notions, que j'ai
pu rassembler, le second nous serait trés-contraire, et le troisième
assez indifférent sur le résultat, quel qu'il soit. Celui de Londres
me parait, tout en désirant ardemment de terminer la discussion
d'une manière favorable aux prétentions du Dannemarc, loin d’être
porté à les appuyer dans toute leur étendue.

18. London 16de April 1819. (Apostille). Lord Castle-
Teagh et Mr. Planta se trouvans momentanément à la campagne, je
me vois obligé d'attendre le retour du dernier pour remplir les
ordres de V, E, contenus dans ses deux dernières dépêches. Quel-
ques Gazettes de Londres annoncent depuis quelque tems que le
ls du ci-devant Roi doit dans le courant de cette année se rendre
en Angleterre pour y achever ses études et que c'est son oncle
S. M. l'Empereur de Russie, qui, pendant ce tems, fournira à son
entretien, Jen ai parlé hier au Comte de Liewen pour m'assurer

M Né de co bruit. - D me dit que cette année il n'avait
jas aucun renseignement à cet égard et me promit de m'informer,

Ps en recevrait; mais qu'il savait que telle avait été l'intention
Bi l'Empereur, il y-a deux ans, et qu'il en avait alors prévenu le
de Rehausen.

64 YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

19. London, 30te April 1819. (Apostille). J'ai vu avec
une vive peine que dans mes très-humbles dépêches à V. Exc.,
en y rendant compte de mes conférences avec le Ministére Anglais,
je m'y sois servi du terme de médiation; je puis assurer V. Exc.
que cette erreur n'a point été commise dans mes conversations
avec Mylord Castlereagh et Mr. de Planta, où celui d'intervention,
préscrite par mes instructions a été soigneusement employé et
d'autant plus que c'est par la lecture des dépéches de V. Exc.
que j'ai naturellement appuyé mes raisonnemens, sur lesquels on
n'a par conséquent pu se méprendre.

J'ai après l'arrivée de la dernière dépéche de V. Exc. demandé
une conférence à Mylord Castlereagh, afin de lui communiquer
cette piéce dont jespére un meilleur résultat que de mes tenta-
tives précédentes; mais les comités sur les Finances, dans lesquels
siége ce Ministre, et qui sont forcés de mettre une grande acti-
vité dans leurs travaux afin de pouvoir présenter dans le courant
de la semaine prochaine leur rapport aux deux Chambres, l'ont
empêché jusqu'à présent de me recevoir. J'espère cependant pat
la poste de Mardi prochain pouvoir informer V. Exc. du résultat
de l'entretien que j'aurai avant ce jour avec Mylord Castlereagh.

20. London, 4de Mai 1819. A la conférence, que Gen
avant'hier avec Lord Castlereagh, je mattachai principalement
lui prouver la grande utilité de l'intervention de l'Angleterre, PO
parvenir à un arrangement en bloc, qui, manqué, ferait sø
ment retarder d'un espace de tems incalculable le but, er
proposent les parties contractantes et les puissances, qui y á us
nent tant d'intérêt; que m'ayant fait l'honneur de m'assurer itéra-
tivement de l'amitió que professent pour la Norvége les op
Cours, et, qu'individuellement ou ensemble, elles avaint le —
désir de terminer à l'amiable et avec la plus stricte impartia!
cette longue discussion,
lègues, l'Angleterre ne
de leurs voeux, et en
l'intervention de ses bo

Dannemarc les : ul
ns contents m

il me paraissait, que, sans b Er
pourrait au contraire qu’ aller au e
presser l’accomplissement, en emp fe
ns offices afin de faire accepter p

holm. J'appuyais ce raissonnement de tous les argume
dans les différentes dépéches de V. E.

lesser ses col — :

nouvelles propositions émanées du Cabinet de 997^ —

1889.| NORGES OPGJØR MED DANMARK. 65

Milord Castlereagh me répondit que c'était bien à regret, qu'il
se voyait forcé de me donner une nouvelle réponse déclinatoire,
basée principalement sur l’impossibilité, où se trouvait son Gouver-
nement, de se séparer de ses Alliés, sans demander leur consen-
tement, dans une affaire, qu'il s'était engagé à traiter simultané-
ment à Aix-la-Chapelle, et que, dans ce moment, les quatre Ministres
à Londres étaient occupés à discuter entr'eux, pour convenir des
propositions, que leurs cabinets avaint arrétées à faire aux deux
Cours de Stockholm et de Copenhague, pour parvenir à un arran-
gement définitif. Que lorsqu'ils auraient arrêté, ce qu'ils croiront
juste et convenable aux ressources de la Norvége, et aux préten-

tions du Dannemare, ils en feraient leur rapport à leurs Cours, qui
donneraient alors des ordres en conséquence aux Ministres accré-
dités å Stockholm et à Copenhague, åfin d'engager les deux Gou-
vernemens à y souscrire. J'ignore encore, continua Milord Castle-
Teagh, à quoi nous nous arrêterons; mais je puis Vous assurer
d'avance, que les propositions, que nous Vous ferons, seront aussi
modérées, que possible, sans blesser de trop prés les intéréts du
Dannemare, pour lequel notre honneur nous commande impérieuse-
ment de nous intéresser, en autant que ses demandes soyent basées
sur la justice. Ce n'est nullement par le désir de nous immiscer
dans les affaires du Gouvernement Suédois, pour lequel nous avons
tout le respect que lui est dû, mais par celui de voir continuer
la bonne harmonie entre tous les états, qui ne pourrait, à notre
grand regret, manquer d’être interrompue avec la Cour de Suède,
dans le cas oà elle refuserait de séconder nos efforts, afin de la
Conserver, dont la conséquence serait probablement la cessation des

relations diplomatiques.
e Je crois devoir maintenant, ajouta-t-il, Vous communiquer mes
idées sur la nature même des dernières propositions de Votre Cour.
Je suis fâché de devoir Vous avouer, que je ne sçaurais encore,
quoique bien plus libérales que les premières, les trouver assez
afin de pouvoir être acceptées par le Gouvernement
La somme de 2 Millions ne me parait pas assez forte, le
m des Payemens trop prolongé, et l'intérêt de trois pour cent,
is quil est connu, que sur le Continent, six, e£ méme huit pur
t sont le taux général dans toutes les transactions pécuniaires,
faible, Pour ce qui regarde le Million de Francfort, je suis
“onvaincu que le Dannemarc ne voudra pas l’accepter en compen-
"ation, Puisque cette réclamation l'entrainerait dans une négociation
"ment étrangère à toute cette affaire. Désirant Vous prouver
M je mets d'intérêt å la voir terminée avant l'arrivée à Stock-

lsk, Forh. 1889, No. 2. * o 9

66 YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

holm des nouvelles instructions, que les quatre puissances devront
donner à leurs Ministres, je Vous dirai franchement et amicalement,
comment j'envisage individuellement cette question, et la manière
dont je crois, qu'elle serait le plus facilement et le plus équitable-
ment arrangée. Le Dannemarc demanda d'abord, comme Vous le
savez, 7 Millions, qu'il réduisit ensuite à 4 Millions, dont il exigea,
que 2 Millions fussent payés dans le courant de la première année.
Je trouve cette condition inadmissible, et je me suis prononcé ace — —
sujet, ayant égard aux finances de la Norvége et à l'impossibilité où
elle se trouvait de faire une aussi forte avance. Vos contre-préten-
tions m'ont également, comme j'ai en l'honneur de Vous le dire,
paru peu admissibles, et il s'agit par conséquent de trouver un
biais, qui, en satisfaisant la Cour de Dannemarc, ne fasse pas souf-
frir de trop grands inconvéniens à la Norvége. Celui qui me parait
le plus propre, mais que je ne Vous communique que comme mon
‘opinion personelle, serait, que ce dernier état s'oblige à payer au É
Dannemare la somme de 3 Millions d'écus de banque de Hambourg,
dans un terme de huit, ou tout au plus, de dix ans, par payemens |
'annuels et égaux, å un intérét de quatre pour cent. Mettez moi |
å même de faire cette proposition å la Cour de Dannemare, T d
aire

EM ce

Vous réponds d'avance que nous ne négligerons rien pour la
‘accepter, tout comme j'ai tout lieu de croire, que celle-ci ne 1
'refusera pas. Je n'ai pas besoin de Vous dire combien il mea
'serait agréable de pouvoir contribuer à un arrangement amiable
entre les deux états, sans qu'il fut encore nécessaire d'y intervenir
officiellement, et je Vous prie instamment de porter cette commi-
nieation confidentielle à la connaissance de Votre Cour, en va
tant, que je ne sgaurai trop appuyer sur la nécéssité urgente de SK
'venir å une résolution finale pour éviter tous les désagremens, QU. :
pourront être la conséquence d’un refus d'obtempérer aux jt
démandes des puissances. Par le terme de huit ou dix ans, Vous
aurez le tems d'user de Vos moyens, d’opérer la rentrée du mil-
lion de Francfort, qui souffrira alors moins de difficulté, et de
trouver peut-être des ressources, qui, dans le moment actuel, a P
quent à presque toutes les puissances Européennes. Je Vom

repète encore, Mr. le B^, que nous sommes tous animés des meil- 2
leurs sentimens pour Votre Cour, que nous attachons le plus grand
prix å la continuation de son amitió, et que nous serions al ‘

espoir de la voir refroidir par l'obligation dans laquelle nouam

nous impose. Comme une preuve de ce que
l'heure, sur le désir commun à toutes les Cours, de ™

1889.] NORGES OPGJØR MÉD DANMARK. 67

conditions le moins dures, que possible, pour la Norvége, je crois
devoir Vous informer, que l'Empereur de Russie, peu de jours
après avoir eu connaissance de la lettre du Roi, dont Sa. Majesté
crût avoir à Se plaindre au point de se refuser à la recevoir, fit
donner à sa mission à Copenhague des ordres positifs de faire
sentir au Gouvernement Danois la nécessité de modifier ses pré-
tentions.

Aprés avoir écouté, sans l’interrompre, ce long discours de
Milord Castlereagh, dont je viens de rendre un compte scrupuleuse-
ment exact à V. E., jy répondis point par point. Je lui dis
qu'ayant déjà, dans tant d'occasions, cherché à éclairer son juge-
ment sur le véritable état des rapports existans entre la Norvége
et le Dannemare, les quatre puissances et la Cour, que j'ai l'hon-
neur de représenter, je croirais superflu de lui répéter les argu-
mens, dont je m'étais servi, et qu'il me suffisait de déclarer de
nouveau, que je ne scaurai reconnaitre l'obligation des quatre Cours
d'intervenir diplomatiquement dans cette affaire, et encore moins
celle du Gouvernement Suédois de se soumettre, autrement que de
Son propre gré, au droit qu'elles crurent avoir de décider sur une
question essentiellement particulière aux états, — que le Roi, pénetré
de Ses devoirs, et comme héros et comme Souverain constitutionel
des deux peuples indépendans, saurait rester fidéle aux principes,
quill s'était imposés comme tels, et que, tout en accordant å
l'amitié, qu'Il a vouée aux Souverains, tout ce que ces mêmes de-
Voirs lui permettent de céder, sans violer les engagemens, quill a
Juré d'observer vis-à-vis de ses sujets, Il ne se soumettra pas à
un jugement, que rejette le droit des gens et les usages regus
entre Puissances indépendantes. Que, pour ce qui regarde les
dernières propositions å faire å la Cour de Dannemarc, et que lui,
Milord Castlereagh, ne trouvait pas assez libérales, je craignais,
Welles n'eussent reçu toute l'étendue dont les ressources de la
Norvége les rendissent susceptibles; mais qu'ayant reçu avec recon-
Daisance l'ouverture confidentielle, qu'il avait bien voulu me faire,
Jen informerai sans délai ma Cour, et que je pouvais d'avance
lassurer, qu'elle apprécierait, ainsi que moi, cette preuve de con-
u que je ne pouvais naturellement en aucune maniére préju-

8 i : Le N :
Boos sent 2 eie E

nois devant s'écouler, avant que le rap”
Port des Ministres à Londres ne put être soumis à leurs Souve-
on JY'espérais pouvoir avant cette époque lui communiquer les
SCH më x Boi et la part que Sa. Majesté prendra par suite de m ;
ven ication, S | sr

$
E
då:

co i

68 YNGVAR NIELSEN. [No. 2:

Lord Castlereagh me dit avant de partir, que Lord Strang-
ford l'avait sondé sur la possibilité d'un emprunt, et qu'il était
bien fáché de ne pouvoir y répondre d'une maniére satisfaisante,
vu l'embarras dans lequel se trouvent les finances de ce pays e
l'impossibilité de proposer å la sanction du Parlement un prêt å
une puissance étrangére, lorsque les besoins de l'Angleterre elle-
méme exigent en pleine paix un emprunt trés-considérable.

Je ne dois pas finalement cacher à V. E. que, peiné comme
j'ai dû l'étre, de voir le Ministère Anglais continuer, quoique sous
les formes les plus polies, son système de médiation forcée et
dont il me parait malheureusement impossible de le faire revenir,
j'ai été très-surpris des conditions proposées par Lord Castlereagh
et qui, énoncées comme personnellement adoptées, le sont pro-
bablement déjà par les autres Ministres. Quoique je n’aye rien
négligé pour bien le pénétrer de la situation déplorable des finan-
ces de la Norvége, je ne m'attendais, ni å le voir se désister dé
la demande de la moitié de la compensation payée de suite, DI
que le terme fut porté à dix années.

21. London, 18de Juni 1819. M'étant rendu le lendemain
chez Lord Castlereagh, ce Ministre débuta Lui-même, par me féli-
citer sur l'heureuse termination de cette longue négociation, EN
des bases équitables, et qu'il aimait å considerer comme aval
geuses pour la Norvége, ajoutant, que le Gouvernement Britannique
se trouvait extrémement heureux d'avoir pu, par les propositions
amicales, qu'il avait fait faire au Roi, non seulement contribuer
un arrangement qui intéressait toute l'Europe, mais encore —
au Gouvernement Suédois une preuve de son amitié inaltérable

de l'ntérét bien vif qu'il prend å tout ce qui le concerne que al
loyauté, qui avait caractérisé les démarches du Cabinet de Ler
uelle Së

dres, avait été bien apprécié par la franchise avec laque”.
nt Suédois

Exc. la satisfaction qu'avait éprouvée Son Altesse Royal ge wën
que par Son intervention dans cette affaire, Elle avait Son

l'occasion de donner au Roi [et?] à la Suède une preuve pare EV
: Je ne perdrai pas un moment, continua Lord C que
reagh, pour informer les autres Cours alliées de la détermination

1889]. NORGES OPGJØR MED DANMARK. 69

Cabinet de Stockholm et je puis d'avance Vous garantir, que cette
nouvelle importante et agréable y sera reque avec autant de plaisir
qu'ici. Les pièces, que m'a transmises Lord Strangford, me met-
tant au fait du désir du Roi d'obtenir quelques modifications, je
puis Vous assurer, que je me ferai un plaisir de chercher à rem-
plir ce voeu, en appuyant cette démarche prés de la Cour de
Copenhague, et quoiqu'il soit prématuré de donner un avis sur
l'effet qui pourra en résulter, je Vous répète, Mr. le Baron, que le
Gouvernement [Britannique serait heureux de pouvoir obtenir ces
modifications pour la Norvége. Toute question de mesure collec-
tive et de fait détruite par l'acceptation du Roi, et les proposi-
tions dont celle-ci a été la suite, ne pourront être considérées,
par le Gouvernement Danois, que comme un ultimatum, auquel il
ne manquera pas de souscrire.

Après avoir conformément aux ordres de Votre Exc., exprimé
À Lord Castlereagh les sentimens du Roi sur la dernière marque
d'amitié et d'intérêt du Cabinet de St. James et sur la satisfac-
tion qu'avait éprouvée Sa Majesté de la conduite, dans cette occa-
sion, de Lord Strangford, j'appuyai sur la nécéssité où se trouvait
la Norvége, de demander les différentes modifications, proposées
dans la note de Votre Exc. à ce dernier Ministre, et sur le plaisir
qu’éprouverait mon Gouvernement, de voir son empressement à
souscrire aux propositions de Lord Castlereagh reconnues et appré-
ciées par l'appui que leur donnerait le Cabinet de Londres, en
les transmettant à laeceptation de la Cour de Copenhague. Lord
Castlereagh me répéta, qu'il serait heureux de pouvoir servir les
Intérêts de la Norvége, mais craignait, que le Dannemarc, trou-
vant la somme qu'il exigeait si considérablement réduite, et ayant,
Pendant cinq années, été privé des intérêts, n'élevát de nombreuses

fficultés pour admettre ces modifications.

“2. London, 25de Juni 1819. (Apostille). Conformément
zé instructions de V. E. j'ai parlé å Lord Castlereagh au sujet
an > conclusion définitive d'une liquidation avec le Dannemarc,
hg ai fait sentir, que le Roi désirait, qu'elle eut lieu à Stock-
ne cnin V. E. et les Ministres de Dannemarc et d'Ee
2 astlereagh m'a paru partager cette opinion et m'a me

a parler à Ses collègues, ajoutant qu'il ne- prévoyait pas de

tés de leur part. | i

*

70 YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

Les représentans des grandes Cours ont déjà eu une con-
férence au sujet des dernières propositions. Lord Castlereagh ma
dit qu'il espérait qu'une partie des modifications, que le Roi a
demandées, serait accordée, par la Cour de Dannemare, mais il
m'a prévenu, qu'il serait impossible de les admettre toutes. Les
ministres se réuniront encore une fois pour les examiner et trans-
mettront alors, aprés avoir fixé leur opinion sur leur nature, les
propositions à Copenhague. :

Lord Castlereagh ne doute point, qu'elles ne soient acceptées
et que par conséquent l'arrangement définitif ne puisse sous peu
de tems étre conclu.

23. London 2den Juli 1819. (Apostille No. 1). Lord
Castlereagh vient de me communiquer la dépêche qu'il adresse ce.
soir à Lord Strangford; je m'empresse d'en transmettre à y. E. le
contenu en substance. : 1

Cette piéce commence par l'ordre de témoigner, au a du :
Prince Régent, ‘au Roi le plaisir qu'a ressentie Son Alessi DE
de voir les ouvertures acceptées avec autant de loyauté » H
satisfaction avec laquelle le Prince se charge maintenant de dc
et du consentement de Ses Alliés, de la médiation entre la Sud
et le Dannemarc; l'ordre de déclarer, que le Gouvernement Se" |
nique préfére que la Convention finale soit conclue å Stockho
entre Votre Excellence, Mr. de Krabbe et Lord Strangford. SS

Pour ce qui regarde les modifieations demandées par le gei |
stère Suédois, le Prince Régent, tout en désirant contribuer au e i
que possible å remplir les voeux du Roi, se voit forcé, pat ^ |
crainte d'entraver la marche de la négociation si ber |
Commencée, de proposer à l'acceptation du Gouvernement Su »
les poins suivans: ; S ge

La somme à payer au Dannemarc est et demeure fixée å $ Ae
Millions de Rixdaler de B9 de Hambourg, payable en dix M
par payemens annuels égaux, avec 4 pour cent d'intérêt. pr

Le payement des intéréts commencera au 1% Octobre pr? Fa Se
et celui du capital au 1*' Janvier prochain. : e

Les payemens se feront par quartier et pour orite So e
cussion, des obligations seront remises par la Suède à I Angle ag
qui, à l'échéance' de chaque quartier en délivrera und Pu
marc. ; | ) | =

gS

ETE DE

1889. | NORGES OPGJÓR MED DANMARK. . 71

Cette puissance ayant pendant cinq années été privée et du
Capital et des intérêts de la partie Norvégienne de sa dette, et
. payant une partie de cette dette aux intérêts de cinq et même six
pour cent, il parait au Prince Régent impossible de lui proposer
d'éloigner le terme où commenceront les payemens, de diminuer
le taux de l'intérêt, et d'étendre le nombre des années au delà de
dix, lorsque c'est avec la plus grande peine, qu'on est parvenu à
la porter à adopter le projet actuel.

Ordre de déclarer, si le Ministre de Dannemarc demandait la
garantie de l'Angleterre, que le Prince Régent ne peut s'en charger,
mais qu'avec ses Alliés il entrerait, au cas où la Convention ne
fut pas strictement executóe par les parties contractantes, dans les
obligations que leur impose le traité de Kiel. Ut in litteris humil-
limi

24. London, 9den Juli 1819. (Apostille No. 9). Lord Castle-
Teagh — après m'avoir communiqué sa dèpêche à Lord Strangford,
m'exprima, combien il était fâché de n'avoir pu adopter les modi-
fications proposées, mais m'assura que le Dannemarc ne les aurait

, Jamais acceptées et qu'elles lui paraissaient å lui-même inadmis-
sibles par les raisons alléguées dans la dépêche. Nous avons,
Continua-t-il, tellement reduit ses demandes que j'ai été agréable-
ment sufpris en voyant ce Gouvernement accepter comme ultimatum
len derniéres propositions. V.E. jugera facilement que tout ce que
Ja pu dire pour appuyer l'admission des modifications n'a pu
‘Avoir l'effet désiré, i

95. London, 6te Juli 1819. (Apostille). Dans les deux
APostilles de mon numéro 29 jai eu l'honneur de rendre compte
aL très à la hâte, des ordres transmis à Lord Strangford m : |
. “mistère Anglais et de la conversation que j'eus å cette occa" —
Mon avec Lord Castlereagh. å EE
Je Crois devoir aujourd'hui ajouter quelques remarq
Meng "Ce Ministre d'admettre les modifications ; demani

NUR

72 YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

Lord Castlereagh m'a toujours paru bien disposé à notre égard
et désireux de contribuer å faire adopter par le Dannemarc des
conditions favorables à la Norvége. C'est à lui que nous devons
entièrement les dernières propositions conciliantes et modérées, et.
je crois pouvoir assurer V. E. que sans l'intérêt constant quil
nous å temoigné dans ses Conférences avec ses Collègues des autres.
Cours, et la manière dont il s'est expliqué vis-à-vis de la Cour de
Dannemarc celle-ci ne se serait jamais décidé å souscrire å l'arran-
gement qui va se conclure. Mais, aprés avoir réussi avec beau-
coup de peine à le faire adopter par Mr. de Bourke, chargé &
cette fin des pleins pouvoirs de sa Cour, il lui devenait plus que `
difficile de revenir å la charge une seconde fois pour reduire les
termes du payemeut et les intéréts; il l'a cependant essayé, mals
sans succès, Mr. de Bourke s'étant formellement refusé même 3
les transmettre å son Gouvernement. Il m'a même été assuré, mals
sans que j'ose garantir positivement cet avis, que Lord Castle i
a remontré une forte opposition de la part des Ministres des E
autres Cours lorsqu'il leur a communiqué les demandes du Roi.

J'ai cru devoir transmettre ces notions à V. E. pour lui prow
ver que rien n'a été négligé pour remplir les voeux et exécuter
les ordres du Roi. ;

26. London, 6te August 1819. (Apostille). D'dprés le
ordres du Roi, contenus dans lapostille de Votre dépêche, nn
sieur, du 11 Juillet, j'ai pressenti le Ministère Anglais —€—
garantie qui pourrait être donnée à la Convention entre š på
vége et le Dannemarc, pour Varrangement final de la lig å
Mr. Planta m'a de nouveau répété ce que contient à cet iex
instructions transmises dans le tems à Lord Strangford, å
que Sa Majesté Britannique ne pouvait, en aucune wee:
charger de la garantie spéciale de la dite convention, et 97? cas
Strangford eut à le declarer au Plénipotentiaire Danois, å"
que celui-ci cherchát à la provoquer. | it på
E Pour Ce qui regarde la garantie, que le Roi ne en de
éloigné d'engager les États-Généraux de Suède å donner, à
laquelle des avantages politiques d'une haute importance comme —
étre la conséquence, Lord Castlereagh, à qui j'en ai P E
dun projet, n'étant pas autorisó à lui en faire la E TT
officielle, m'a tout de suite témoigné le plaisir quil sarte i

se

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 18:

prendre qu'il était définitivement arrêté, et qu'il regardait cette
garantie comme la plus satisfaisante pour le Dannemarc, partie
contractante et pour l'Angleterre, puissance médiatrice.

27. London, 20de August 1819. J'ai eu lhonneur de rece-
voir hier Votre dépéche en date de Westervik, le 23 Juillet, ainsi
que ses apostilles et les piéces y-annexées.

Aprés en avoir pris lecture, je me rendis ce matin au Dépar-
tement des Affaires Étrangéres dans lespoir d'y voir Lord Cast-
lereagh; mais ce Ministre se trouvant å la campagne, je fus obligé
de m'adresser à Mr. Planta.

Les ordres du Roi me préscrivant de ne pas faire d'observa-
tions au Ministère Anglais à moins que l'occasion ne s'en présenta.
d'elle-même, je lui parlai d'abord d'affaires indifférentes; mais le
Sous-Secrétaire d'État m'ayant bientót de lui-móme mis sur la
voye en me disant que Lord Castlereagh venait de recevoir des
dépéches d'un contenu moins agréable de Stockholm, je lui obser-
vais que c'était avec chagrin, mais sans étonnement, puisque je lui
en avais fait pressentir la possibilité, lorsque les instructions de-
Lord Strangford me furent communiquées, que je croyais devoir
le prévenir que les nouvelles propositions que son Gouvernement
avait jugó à propos de faire au mien, ne seraient pas admises au
Cas, que Lord Strangford les proposa officiellement à l'acceptation
de ma Cour; qu'en examinant avec quelque attention la note de
8. E. Mr. le Comte d'Engestróm en date du 27 Mai, il se per-
suaderait facilement que ce sont précisement les premières pro-
Positions de l'Angleterre, que la Norvége a acceptées et mises en:
Avant comme son ultimatum, sauf quelques modifications portant
‘ur des termes de payemens et le taux des intérêts sur lesquelles
: nous reste à négocier avec le Dannemare sous la médiation de
l'Angleterre, et que je devois observer encore que le Gouvernement:
Britannique ayant reconnu cet ultimatum de la Norvège, le Roi
avait toutes les raisons d'être étonné et peiné de voir que de
Nouvelles Conditions, auxquelles il ne pouvait s'attendre et qui, si
: es étaient mises en avant, ne pourraient qu'entraver la a ia
er Pussent être présentées comme indispensables; mais que Sa

esté se flattait cependant que dès après Varrivé de Mr. le
Secrétaire g tat Holst, qui avait reçu l'ordre de se rendre de

"s

74 YNGVAR NIELSEN. [No. 2.

suite å Stockholm en qualité de Commissaire Norvégien, cette négo-
ciation, qui ne pourra plus offrir de grandes difficultés, les bases
principales se trouvant adoptées d'avance, serait terminée sous peu
de tems, si le Gouvernement Britannique se désistait des propo-
sitions subséquentes. MEE |
Mr. Planta me répondit que n'ayant pas encore pu prendre
les ordres de Lord Castlereagh il ne pouvait énoncer d’autre opinion
que lå sienne particulière, mais que ce Ministre désirait, me voir
demain dans la matinée et qu'il m’exprimerait probablement la
peine qu'il ressentait de voir de nouvelles entraves s'élever, lorsqu'il
se croyait sûr de voir bientôt la fin d'une négociation aussi longue
et aussi désagréable; que la proposition d'émettre des obligations
était afin d'obtenir pour le Dannemarc une garantie que cette puis-
sance était en droit d'exiger, puisque l'Angleterre avait refusée ls
sienne et que d'ailleurs il pouvait me citer comme exemple le Roi
de Naples, qui n'avait pas refusé d'en émettre de pareilles dans -
une occasion toute semblable. Au reste il me renvoya absolument
à Lord Castlereagh. : í
J'aurai en conséquence l'honneur de Vous informer, Monsieur,
par le prochain Courier, du résultat de ma conférence avec e d
Ministre.

28. London 27de August 1819. J'ai eu l'honneur de rec® —
voir la dépéche de Mr. le Comte de Mórner du 6, ainsi que or 2 |
«de Votre Excellence du 12 de ce mois. En

Par mon dernier rapport No. 37, addressé à Mr. de ent ue
heim, Votre Exc. aura vu que Lord Castlereagh m'avait n Lea
une Conférence le lendemain matin. M'étant en oonsågse `
Chez sa Seigneurie, elle me dit que par les dernières dépêches © i
Lord Strangford, elle avait appris avec peine qu'il se présentait p
de nouveaux obstacles qui entravaient la négociation si ger :
ment Commencée, et qu'elle avait cru pouvoir espérer “= ER
‘également terminée ‚sous peu de tems, mais qu'elle était cepef
bien aise de trouver que les objections du Gouvernement Pee
“étaient de nature à pouvoir être facilement applanies et BIZ `
et que c'était pour me communiquer franchement son vam?
leur égard, qu'elle m'avait invité de passer chez elle. per

Les points, continua le Ministre, sur lesquels me P:
pendre le succès de la négociation, sont: 1° les pee

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 75

quartiers, 2? le terme auquel commencera le payment des intérêts
et 3? les obligations que nous désirons que la Norvége émette.
comme garantie pour le Dannemarc.

Les deux premiers me paraissent être d'un intérêt très-peu
important et d'une nature à être facilement arrangées entre les
deux hautes parties contractantes; je n'appuyerai donc pas sur le
pour et le contre, mais Vous observerai uniquement que la diffé-
rence, causée par le payement par quartier, s’élevera dans l'espace
de dix ans à quarante cinq Mille écus et les interéts des trois
mois, sur lesquels on différe, à trente mille; ces sommes me sem-
blent trop faibles pour que je puisse douter un seul instant que
ces deux points ne soyent bientôt, aprés avoir été débattus, arran-
gés å l'amiable. Il me reste donc à Vous parler du troisième,
celui qui parait offrir le plus de difficultés.

Lorsque Votre Cour demanda notre médiation et que celle-ci
eut été acceptèe par le Dannemarc, la Cour de Copenhague exigea
une garantie de l'exécution de l'arrangement à conclure. Alors,
pour éviter d'y méler les autres Cours, je crus prévenir les voeux
du Roi en proposant l'émission des obligations; cette garantie fut
acceptée par le Damnemare au lieu de celle des quatre puissances,
sur laquelle il aurait insisté, si celle-ci ne lui avait pas été offerte.
Si Votre Gouvernement refuse maintenant d'émettre les obligations
en question, et que la négociation soit rompue par une suite de
ce refus, le Cour de Copenhague s'adressera, n'en doutez pas,
aux quatre puissances pour obtenir d'Elles collectivement, la garantie
qu Elle est en droit d'exiger et celles-ci ne pourront se refuser
d'obtempérer à cette juste demande.

Je dois encore Vous informer des raisons qui ont motivé la
Proposition de nous remettre des bons payables à l'écheance des
quartiers, Indépedamment de celle que.je Vous ai déjà citée, de
Prévenir par lå une démarche collective, je n’ai fait que ce qui
dans des cas absolument pareils a été demandé aux Cours de
France et de Naples et accepté sans difficultés par elles. Je Vous
200 de croire et dé ne rien négliger pour en bien pénétrer Votre
> ent qu'en suivant ces exemples, je n'ai jamais pu er

Don de témoigner la moindre doute sur la loyauté avec la-
quiis la Norvége remplirait ses engagemens, mais uniquement celle |
^ faire Ce qu'il y aurait pour Elle de plus agréable, puisque par
a Prévenais une démarche collective. Je me flatte que le Roi
„era Considérer sous ce point de vue seul la proposition, qui
| pest lui avoir déplue au' premier abord et, j'ose me flatter

u: YNGVAR NIELSEN. [No.2.

Sa Majesté trouvera, en me rendant justice, qu'elle est favorable
aux intéréts de la Norvége.

Je répondis å Lord Castlereagh par les argumens contenus
dans la dépéche de Mr. de Schulzenheim du 23 Juillet; mais il me
répliqua toujours par le méme raisonnement: que le Dannemare
ne demandait pas d'autres clauses que celles contenues dans la
note de S. E. Monsieur le Comte d'Engestróm, mais toute confiante
qu'était la Cour de Copenhague dans la loyauté de celle de Stock-
holm, loyauté dont cette derniére avait donnée une si grande
preuve, en acceptant les propositions faites par l'Angleterre pour
terminer l'affaire de la liquidation, elle se croyait en droit de de-
mander une garantie, et que lui, Lord Castlereagh, qui partageait
cette opinion, croyait que celle des -obligations å remettre å la
puissance médiatrice était la plus avantageuse, présumant toujours
que la Cour de Suéde la préférait å une garantie formelle des
quatre Cours qui se trouvaient alors mélées de nouveau dans lå
négociation d'oà on était parvenu å les écarter.

Lord Castlereagh me pria de me rendre hier à son bureat s
m'y fit lecture de la dépóche qu'il adresse aujourd'hui à Lord
Strangford. Son contenu est absolument pareil å ce q'il m'avait
dit dans la conférence précédente, et contient l'ordre de faire lee
mémes observations å Votre Excellence, 'en insistant sur la néces-
sité de donner une garantie quelconque au Dannemart, qui à €
qu'il prévoyait ne s'en désisterait pas.

29. London, 17de September 1819. La Convention finale
entre la Norvége et le Dannemarc ayant été conclue, quil me
permis d'offrir à Votre Exc, mes sincères félicitations sur OG
événement tant désiré et sur la part ou Elle a eue å son accom
plissement définitif. J'ose en même tems espérer qu
nera agréer, avec l'hommage du plus profond respect,
sions du plaisir, qui ne peut manquer d'éprouver tout Se?
" hs Consolidé le grand oeuvre que Sa Majesté a nn
achevée, en unissant sous son sceptre paternel lev de eer? |

les expres” :
fdéle soje `

Scandinaves, et en dissipant par Sa sagesse les nuage? qu estime |

élevés, assurer le repos du Nord et mériter encore pe i ES

et la reconnaissance de tous les Gouvernemens de l’Europ® ots
Dès aprés l'arrivée du Courier, je me rendis chez ge

lereagh, pour l'informer de la nouvelle importante qui m

1889.] NORGES OPGJØR MED DANMARK. 77

transmise; je trouvai Sa Seigneurie occupée å lire la dépéche de
Lord Strangford et m'étant acquitté des ordres de Votre Exc. en
lui témoignant de la part du Roi, combien Sa Majesté avait été
sensible aux peines qu'Elle s'est donnée et?å l'impartialité dont
elle avait donnée des preuves pendant le cours de cette nógocia-
tion longue et épineuse, Lord Castlereagh me répondit, qu'il avait
rarement éprouvé plus de plaisir qu'en apprenant lheureuse nou-
velle que je venais lui annoncer, qu'il s'estimait heureux d'avoir
pu mériter l'approbation du Roi et que désormais il espérait pou-
voir se trouver toujours à même de donner à la Suède des preuves
de son désir sincère de lui être utile.

Il me dit que le Régent étant rentré en ville, il était persuadé
que son Altesse Royale, dés qu'Elle aurait eue connaissance de la
commission dont j'étais chargé, désirerait me voir sans le moindre
délai. Je reçus effectivement deux heures après l'invitation de me
rendre à Carlton House aujourd'hui à midi.

Le Prince me reçut avec une extrême bonté et me dit, après
que j'eus remis à Son Altesse Royale la lettre du Roi et exprimé
la reconnaissance de Sa Majesté pour Ses bons offices et Son in-
tervention amicale, qu'Elle avait apprise avec une satisfaction ex-
tréme le succés dont avait été couronnée sa médiation; que Ce
Plaisir était augmenté par l'assurance que je Lui donnais du prix
qu'y attachait le Roi et qu'Elle me chargeait de porter à Sa con-
naissance son voeu sincère de lui donner en toute occasion des
marques de son amitié invariable pour le Gouvernement Suédois.

Je n'ai pas négligé d'exprimer, tant au Prince Régent, quà
son Ministère la satisfaction du Roi de la conduite dans cette
négociation du Lord Strangford, l'un et l'autre m'ont paru duement
Pénétrés de son mérite et de ses talens.

Courier que je comptais réexpédier ce soir, est malheu-
Fenn tombé malade de manière à rendre son départ impos-
sible,

Trykt 27 Februar 1890.

De gamle loves mynding

af
Ebbe Hertzberg

(Christiania videnskabs-selskabs forhandlinger 1889, No. 3)

— o

Christiania
I commission hos Jacob Dybwad
A. W. Brøggers bogtrykkeri
1889

De gamle loves mynding.
Af
Ebbe Hertzberg.

(Foredraget i den historisk-filosofiske klasses møde den 19de oktbr. 1888).

=

D. tør for tiden fra alle sider ansees erkjendt, at den
ældste, førkristelige form for stiftelsen af et regelmæssigt
egteskabi det skandinaviske norden var fæstemandens vidnes-
faste og høitidelige afgivelse af den saakaldte mundr, et
beløb i penge eller penges værd, hvis størrelse ikke maatte
gaa ned under et vist minimum.! For Danmarks vedkom-
mende er brugen af denne benævnelse vistnok ikke ligefrem
paavist i kilderne; men med hensyn paa selve tingen kan
der ikke herske tvivl om dens oprindelige tilstedeværelse og
formelle betydning ogsaa dersteds.? At ordet ikke er op-
bevaret i de til os komne olddanske love, har desuden sin
nærliggende og fuldt gyldige forklaring. Ægteskabsstiftelsen
Var selvforstaaelig et af de punkter, der tidligst og ivrigst
Ne

»Ver scolom bat vita, hvessog ver scolom konor kaupa med mundi",

oder det i Gulloven kap. 51. Se herom nu især Olivecrona, Makars

Biftorått i bo (bte oplag, Upsala 1882) p. 145 f£; — K. Maurer, Kri-

tische Vierteljahrschrift, X p. 392; — K. Lehmann, Verlobung und

Hochzeit nach den nordgermanischen Rechten des früheren Mittel-

å en (München 1882) p. 58.
især Stemann, Den danske retshistorie, (Kjøbenhavn 1871) p. 321
note 2, jævnført med Lehmann I. c. p. 66.
; pe

4 EBBE HERTZBERG.

[No. 3.

blev gjenstand for den kristne kirkes ønsker og skridtvise
omdannelse i kanonisk retning. Men samtidig udgjorde den
af ligesaa let iøinefaldende grunde netop et af de stridsemner,
hvor modstanden mod de kristelige idéers indtrængen var
.seigest. Derfor bære lovene næsten overalt i deres ældste,
opbevarede skikkelse i ægteskabsmaterien stærke spor af
brydning mellem gamle og nye anskuelser, og i overensstem-
melse hermed er den terminologi, de her benytte sig afi
en forvirrende grad mangfoldig og delvis tautologisk. Hvad
kirkens angreb først og fremst maatte vende sig mod, var
imidlertid just afgivelsen af mundr, hedningernes egentlige,
ægteskabsstiftende moment. Vistnok formaaede man ikke
ganske at fjerne dette ældgamle retsinstitut; men i lighed
med kirkens paa engang forsigtige og konsekvente politik
paa alle beslægtede omraader, søgte den saavidt muligt at
afsvekke dets betydning og efterhaanden at lade det synke
ned til en almindelig iagttagen, men i sig selv dog uvæsentlig
formsag. Under denne bestræbelse maatte det blandt andet
ogsaa være af vægt at bringe selve ordet mundr til successivt
at forsvinde. I denne terminus fandt den ældre, hedenske
opfatning sit korte, korrekte udtryk, og med navnets fordri-
velse rokkedes derfor samtidig tingen selv. Endelig at bud
rydde ordet lykkedes dog forst i lobet af det 13de aarh. Af
de svenske love benytter Vestgótalagen sig endnu leiligheds-
vis deraf; i de øvrige er det forsvundet. I Norge 98 m
Island er det Magnus lagaboters lovgivningsperiode, der "e
tager den samme udrensning. Medens mundr i den islandske
Graagaas er det staaende udtryk, findes det aldeles ikke I
Jonsbogen, og det er ligeledes strøget i de samtidige norske
love, lands- og byloven samt erkebiskop Jons kristenret.! For i
Norges vedkommende kan imidlertid benævnelsens fremad" | |
skridende fordrivelse ogsaa nærmere forfølges. Allerede i de SC

1889.] DE GAMLE LOVES MYNDING. 5

texter af Frostloven, som vi kjende, findes mundr kun
nævnt paa to steder (III 13 og XI 14) og der, navnlig paa
det første, kristenretslige, sted, ganske i forbigaaende. Det
samme gjælder de to paragrafer af Bjarkøretten, hvori
det forekommer (kap. 8 og 132). Eidsivathingslovens
kristenret har det aldeles ikke, og Borgarthingslovens
kun paa et enkelt sted (II 10). Derimod er det i den ældste,
fuldstændige, norske retsbog, Gulloven, at saavel beteg-
nelsen som selve institutet endnu optræder fuldt livskraftigt
(se kap. 25, 27, 51, 58, 64, 103, 104, 194). Men netop af
denne grund er det ogsaa just i denne lov, at ny og gammel
terminologi brydes skarpest mod hinanden. Ved siden af
mundr optræder nemlig ordet giöf som identisk benævnelse.
Denne identitet erkjendes vistnok ikke af Olivecrona, ! ligesom
heller ikke gjennemgaaende af Fr. Brandt? eller Fritzner, hvilken
sidste i den nye udgave af sin ordbog, rigtignok under tvivl,
sætter gif = tilgiöf. Men den er ikke desto mindre for-
længst godtgjort af K. Maurer? og ligeledes anerkjendt af
Lehmann,* hvorfor jeg for egen del finder at kunne indskrænke
mig til at henvise til Gul. kap. 124, hvis udtryksmaade? jeg
anser for ubestrideligt bevisende, ligesom fortolkningen af
kap. 51 jævnført med kap. 124 samt af kap. 54 og 115 under
den modsatte forudsætning vilde falde saare kunstig. Der-
mod har Olivecrona’ utvivlsomt ret, naar han, med tilslutning
af Lehmann, hævder, at brugen af ordet giöf i dette emne er
Jngre end mundr, Herom kan der ifolge det indbyrdes for-
hold i benyttelsen af begge termini ikke vel være mere end
“n mening. Men da paa den anden side ordet gidf allerede
nr ER

Forelæsninger over den norske retshistorie, (Kristiania 1880-83)
en. S

H »Ver varom Par er moder hans var mundi keypt. ok nemua hvar
* var, ok Par varo bæde brudmenn ok brudkonor ok giof su er
41" henne var fest, eigi minni en 12 aurar oreigi mundr.“

€. p. 158—9, Uva

* x

6 EBBE HERTZBERG. [No. 3.

findes i fuld anvendelse i den ældre recension af Gul.loven,
hvis terminologi, paa enkelte bestemte undtagelser nær, maa
antages at have staaet omtrent urørt siden kong Olaf den
helliges dage, er der al grund til at formode, at indbringelsen
af dette ord ved siden af eller, som hensigten uden tvivl har
været, istedetfor mundr allerede skyldes den første kristelige
lovgivning i landet, saadan som den gjennemførtes af nævnte
konge og hans hirdbiskop Grimkell. Paa lignende maade
forholder det sig øiensynlig med Vestgötalagens ,vingiæf",
hvis identitet med mundr K. v. Amira! endelig har fastslaaet,
samt med Gotlandslagens ,hogsel*, der heller ikke er andet
end et nyt navn paa den gamle ting.? Heller ikke turde det
være mindre sikkert, at ogsaa Østgötalagens ,vingiæf* samt
de forskjellige svenske landskabsloves morgengave høre her-
hen; thi vistnok er deres juridiske konstruktion noget af-
vigende fra den oprindelige mundr;* men denne omstændig-
hed forklares saa ligefrem ved kirkens ønske om gjennem
omdannelser at komme bort fra det hedenske ritual, at mal
neppe begaar nogen feil ved med Lehmann* at antage „den
oprindelige enhed" med mundr saavel af disse ydelser som
af adskillige andre, bekkiargiöf, linfé, festargiöf, festarfé, der
efterhaanden ere fremkomne ved opløsningen af det oprinde-
ligt eneherskende, strengt formalistiske begreb mundr.

Af denne oversigt turde det da ogsaa fremgaa, at ad
vilde have været en anakronisme, hvorover man vilde have
havt ret til at undre sig, om den fra hedenskabet stammende
form for ægteskabsstiftelsen endnu havde fundet sin beteg-
nelse i det 18de aarh.s danske love; thi vistnok ere der
adskillige decennier ældre end Magnus lagaboters norske 08
islandske lovgivning; men i henseende til kirkelig udvikling
staa de fuldkommen paa samme trin som den norsk-is
lovreform i aarhundredets sidste halvdel, og ingen vil

finde

1 Altschwedisches Obligationenrecht (Leipzig 1882) p. 52%
? Se især Olivecrona y. 208.

3 Se v. Amira 1. c, p. 518—20 og 524,

4 1. c. p. 65,

1889.] DE GAMLE LOVES MYNDING. 7

det besynderligt, at det var lykkedes Absalons og Andreas
Sunesons tid i Danmark at udviske visse spor af forkristelig
opfatning, hvilke længere mod nord først fjernedes fra lov-
givningen over et halvt aarhundrede senere. Den omstændig-
hed, at ordet mundr ikke er os opbevaret i det gamle danske
lovsprog, men ogsaa der gjengives med afsvækkede udtryk,
som fæstensguld, fæstensgave, ,festnædefe* o. lign., lader sig
derfor ikke med virkning anføre mod den overveiende sand-
synlighed af, at det i ældre perioder har været ligesaa gjængs
der som i det øvrige Skandinavien.

Med hensyn til den filologiske forklaring af udtrykket
befinder man sig derimod fremdeles paa det uklare. Da alle-
rede Tacitus) ved at berette, at hos Germanerne ,dotem non
"xor marito, sed uxori maritus offert*, er det gjennem denne
karakteristiske bemærkning hævet over tvivl, at den her
omhandlede form for indgaaelsen af ægteskab har været fælles
for alle germaniske stammer saa langt tilbage i tiden, deres
retstilstand overhovedet lader sig forfølge. Det sandsynligste
bliver derfor, at ogsaa betegnelsen for denne formelle udredsel
er af saare gammel dato. Derimod kan man vanskelig undlade
at stille sig mistænkelig ligeoverfor sprogforskernes forsøg paa
at underlægge ,mundr* en almindeligere betydning end den
teknisk-retslige. Det sidste saadanne turde være Dr. Axel Kock's, *
hvilket gaar ud paa, at ordet egentlig betyder gave i almin-
delighed, og hvortil ogsaa v. Amira? sees at slutte sig.
Herimod maa da bemærkes, at der intetsomhelst gyldigt
*xempel forefindes paa ordets brug udenfor ægteskabsmaterien, *

D nn
à Germania kap, 18,
31 ee gamla, svenska ord (Lund 1881) p. 27 ff.
* Naar man i denne forbindelse har anført det i Sturlunga (Vigfussons
Udgave, Oxford 1878) I p. 214 forekommende ord „hefudmundr“ som
Hende om en almindeligere betydning af mundr, kan ri ned
WS ikke indrømmes. Der foreligger i hint udtryk øiensynlig blot et
780g paa en vittighed, idet der er tale om nogle voldsmænd, der
Presse Penge af en bonde ved at true ham paa livet, og som sam"
Menligne den sum, han maa erlægge for at beholde sit hoved, med

8 EBBE HERTZBERG. [No. 3.

og at det altsaa synes at være saa strengt som muligt bundet
til denne. Om det har noget med fem. mund, en haand, at
gjøre, er ligeledes fuldkommen ubevist og formodentlig ube-
visligt. Ligesaa megen paaagtelse synes mig da at tilkomme
den gamle Thorlacius’s antagelse, at mundr oprindelig er samme
ord som det latinske ,mundus“, der jo specielt anvendes om
kvindelige smykker; * thi ligesom i den kristne middelalder
den nordiske mundr samtidig med at selve navnet for-
svandt, mere og mere gik over til en sædvansmæssig
foræring af guld og smykker,? kunde en lignende og endnu
videre gaaende udvikling tænkes gjennemført i et langt tid-
ligere tidsrum hos de italiske folkestammer, men under bibe-
holdelse af det gamle ord.? Hermed være det imidlertid som
det vil, fast staar det i ethvert fald, at man ved drøftelsen af
de nordiske dialekters brug af ordet ,mundr* maa gaa ud fr
dets teknisk-retslige betydning af ægteskabsstiftende og sym-
boliserende fæstepenge, afgivne fra mandens side, som den
eneste i kilderne dokumenterede. Den misforstaaelse, som
Schlyter for Vestgötalagens vedk. var falden i ved at identificere
ordet med ,hemfylgd* er allerede paatalt af Olivecrona * og
efter ham af andre og behøver ikke her nærmere at eftervises.
Derimod maa der dvæles noget ved den tidligere, islandske
sprogbrug. At ogsaa denne fra først af var den samme som
i Gulloven, har Maurer 5 og V. Finsen ® SEN E

det beløb, en brudgom maatte ud med for at faa sin brud. Afsagaf
ordelag fremgaar ogsaa, at dens nedskriver var sig udtrykkets si um
gularitet vel bevidst: »Peir høfdu bar kugat mikit fé af eim
bónda ok kølludu pat héfudmund hans.“ "mer
! Det gamle nordiske tiene iSamling af - — Vi
selsk. Skrifter, 4de del p. 189.
? Se især Stemann Lep "am. rmodning af
3 Man behøver selvfølgelig ikke ved at citere denne f

Thorlacius tillige at anse ham medskyldig i en saadan mire ;

som enkelte gamle lexicographer ifølge Ducange (voce M me
falde i, naar de forsikkre: „mundus muliebris pes
ornatum mulieris... unde et ministros talium m
* Le p. 1062.
Eas
- © i hans glossar til den islandske Grágás,

mE a Pr (CREARE CINES Ee ET Ie I Tee NE RU Y

1889.] DE GAMLE LOVES MYNDING. 9

gjort. Selv om man indrømmer Lehmann ! ret i, at deri deis-
landske retsbøger viser sig nogen udvidelse af ordets betydning,
forsaavidt som det ogsaa omfatter andre formuespræstationer
fra mandens side, end den egentlige mundr i engere forstand,
er dette dog kun en svag og let forklarlig afvigelse fra det oprin-
delige begreb. Men i det 13de aarh.s ikke-juridiske litteratur
gik man det skjodeslose skridt videre, at henregne ogsaa
hustruens medgift til hendes mundr, hvorved dette udtryk
altsaa kom til at betegne hustruens hele særformue, ? og idet.
ide aarh.’s eventyrsagaer slog man, da der ikke længer i de.
nye love havdes nogen støtte for forstaaelsen af det gamle ord,
over i den ligefremme feiltagelse, at mundr var = heiman-
fylgia d. e. hustruens medgift.? Herfra var da blot et hane-
fjed at tilbagelægge for at naa frem til det moderne islandske
ord ,heimanmundr*, der ifølge Vigfusson * nu skal bruges iste-
detfor heimanfylgia. Det er imidlertid en selvfølge, at denne
skjæve og sildige betydningsudvikling, som desuden indskræn-
ker sig til Island alene, ikke kan paaberaabes ligeoverfor de
ældste kilders sikkre og tekniske benyttelse af ordet.

»Mundr* optræder overalt i de gamle skrifter som han-
kjønsord. Kun den svenske Östgötalag anvender paa et par
Steder et femininum ,vibermund* som benævnelse for et tilskud
af 2 mark, der af ægtemanden udredes til hustruen, naar
dennes medgift er af en vis størrelse. Udtrykket er dannet
` Overensstemmelse med ,viperlag^, ,vibergiæld“ o. lign. og
nærmer sig i betydning stærkt det i den islandske Gragas
benyttede nVidgiold“, hvorved ,mundr^ specielt betegnedes
som vederlag for hustruens medgift. Axel Kock anfører derfor”
„Vibermund« som vidnesbyrd om, at bemærkelsen „gave“ laa.
til grund ogsaa for ordet ,mundr“, og oversætter ,vibermund*
rer AAA

Lane
Za især Lehmann 1. c. p. 62.

i Oxforderordbogen voce mundr. Jfr. ogsaa Thorlacius l, c. p.
anførsel, at heimanmundr er et gammelt ord, ikke er

e e l. c. p. 383 og Olivecrona 1. c. p. 146 note 6.

191, hvis
g ig i se

10 EBBE HERTZBERG. [No. 3.

med ,modgave^. Hertil saavelsom til ordets kjon kommerjeg
i anden forbindelse nedenfor tilbage og indskrænker mig indtil
videre til at henvise til den omstændighed, at vi fremdeles
befinder os paa ægteskabsmateriens omraade, hvorfor der heller
ikke fra brugen af ordet ,vipermund* lader sig drage nogen
slutning om en almindeligere betydning af den heromhandlede
ordstamme.

De ovenfor fremsatte bemærkninger vedrørende ordet og
retsinstitutet ,mundr* var det nødvendigt at forudskikke som
en orienterende indledning til den undersøgelse, der danner
det egentlige øiemed for denne afhandling, og som gaar ud
paa at klarstille, hvad de gamle forstod ved de med „mundr“
sandsynligvis nær beslægtede udtryk „mynda* og ,mynding".
Til en redegjørelse for min opfatning af dette isig selv yderst
tvivlsomme spørgsmaal gaar jeg da nu over. 2
... Gullovens kap. 54 har til overskrift: ,um mynding*. Dets
første del lyder derpaa saaledes: ,Nu skal giof kono heimil
vera er til hennar var gefen, hverr sem skilnadr þeirra verðr,
Olafr. Mynda skal meyar fe allt ok koma eyrir eyri igegn,
en ekkiu fe half. Mynding skal vid ollum lutum heimil verð,
nema vid tveim einum, ef hon deyr barnlaus, eda gengr fra
honum foryftalaust.* Hertil slutter sig umiddelbart en anden
bestemmelse, derindledes ved det enkeltstaaende ord Bag"
og endelig følger som tredie afsnit i kapitlet et par sætninger
om adgang til ægteskabets opløsning; dette afsnit begynder
med det enkeltstaaende ord ,Olafr* og bestemmer blandt
andet, at i et vist tilfælde har hustruen ret til at forlade =
mand med alt, hvad hun af ham har oppebaaret — „at gang
fra honom med giof ok gagngjalde “, — Det er M ;
paa det rene, at det her paa tvende steder indskudte 07
»Olafr', ligesom andetsteds .i Gulloven, betegner, * pd
efterfølgende bestemmelse tilhørte den ældre, ved Jovrevisionet
under Magnus Erlingssøn ophævederet, hvorimod det med, På iu
indledede afsnit ved dette ord betegnedes som ^" / —
gjældende. Ordene mynda og mynding maa altsaa henregn®
til det eldste, os opbevarede norske lovsprog. Den senting

1889.] DE GAMLE LOVES MYNDING. 11

hvori de forekomme, oversætter Paus saaledes: „Jomfru skal
have saa stor tilgift, som alt det gods, hun bringer ind til
manden, beløber sig til og skal der komme øre mod øre;
men enke skal have saa megen tilgift som halft det gods, hun
indbringer. Tilgift skal i alle tilfælder være god hjemmel,
undtagen i disse tvende, om hun dør børnløs eller gaar fra
manden uden given aarsag.* Paus har følgelig opfattet myn-
ding som betydende den ,tilgift* eller, som han i overskriften
ogsaa udtrykker det, den „livgeding“, som af manden
udbetaltes hustruen, og det fremgaar overhovedet af, hvad han
forøvrigt anfører, at han har anseet de gamle ord „mundr“,
»Mynding* og ,tilgiöf* for at betegne et og det samme.”
Verbet „mynda“ har han i overensstemmelse hermed forstaaet
Som ,at opveie, dække ved hjælp af tilgiften*, ligesom det er
øjensynligt, at han har afledet det af substantivet ,inundr*.
Samme afledning og i hovedsagen ogsaa samme oversættelse
hylde Schlegel, ? Vigfusson,? K. Maurer? og Olivecrona.® Fr.
Brandt® derimod finder Paus's oversættelse „meget tvungen“
98 opfatter i modsætning til ham ,mynda* som betydende at
»Overlevere, give ihænde,* i hvilken henseende han støtter
sig til Fritzner, der i sin første udgave af ordbogen netop
anfører disse betydninger. De sidstnævnte autoriteter maa
saaledes have afledet „mynda“ af fem. „mund“, en haand.
Denne derivation foretrækker ligeledes Schlyter, som havde
anledning til at udtale sig om ordet, fordi det foruden i et
Pår andre danske love, tillige gjenfindes i Skaanelagen. Ogsaa
Axel Kock? turde stille sig paa samme side; thi vistnok læser
man hos ham, at ,mynda bildats af mundr*, men da han til-
føier „som t. ex. henda af hönd“ og desuden henviser til
e

Se hans ,Samling af gamle norske love" I. p, 70—71.
3 Kofoed-Anchers Jur, Skrifter IL p. 371.
, 1 Oxforderordbogen, ger

Le. p. 389,
Lenia ;

tl hvem ogsaa Lehmann l e. p. 60 jfr. på 64 nærmest synes at
1 pe sig. i

‘+ |

à ; 7 ;
12 EBBE HERTZBERG. [No 3 `

Fritzner, maa ,mundr^ her være trykfeil for „mund“, Lund
minder i sin gamle danske ordbog om det oldnorske , munda",
sigte paa, stævne hen mod, hvilket dog ikke kan erkjendes
at være veiledende. |
Uagtet Brandt altsaa er uenig med Paus i dennes lige-
fremme oversættelse, forstaar han dog lovstedet i dets helhed
væsentlig paa samme maade som hin, og navnlig bør det
mærkes, at han trods sin opfattelse af „mynda“ som at „over-
levere" ikke destomindre ligesom Paus giver ,mynding"
betydningen af det fra ægtemanden til hustruen udredede
gods.! Om »Mynda* tillægger han, at det „maa, som mod-
sætningen viser, henføres til det vederlag, manden skulde
give konen mod hendes hjemmegift“, hvorhos han udtrykkelig
bemærker, at resultatet ifølge Paus’s oversættelse „bliver det |
samme".? Det er mig imidlertid umuligt at indse, hvorledes —
disse yttringer af Brandt lade sig forlige enten indbyrdes
eller med textens ordlyd. Enten betyder — for at holde må
til de Brandt foreliggende alternativer — „mynda“ i sætninger?
nmynda scal meyiar fe allt — en ekkiu fe halft“ at „overlevere,
og i saa fald kan der ifølge ordlyden kun sigtes til en over —
leverelse af møs og enkes gods til den nye ægtemand, hvilket |
atter med nødvendighed medfører, at i den følgende sætning E
ordet ,mynding“ ligeledes maa betegne en overdragelse til :
ikke fra ægtemanden; — eller „mynda“ betyder som ver
vil, at dække, opveie ved hjælp af mundr, i hvilket poe
,mynding* vistnok bliver at opfatte som en betegnelse MW
mandens udredsel til hustruen, men vel at mærke en x :
der ikke behovede at være og i regelen netop ikke kee? S
materiel overleverelse, idet ægtemanden, som det af andre S
steder i Gul.loven noksom fremgaar, vedblev at være ihende- S
haver og bestyrer baade af hustruens medbragte 08 ™ pu
hende af ham selv tilsikkrede gods. Derimod lader det 2.
ikke med Brandt gjøre, paa engang at bibeholde oversættelsen m 2
„mynda, at overlevere“, og dog at „henføre“ denne ove (e SS

€. p. 99 nederst.

11.
* l e. p. 97 i noten.

1889.] DE GAMLE LOVES MYNDING. 13

til det af manden givne vederlag; thi der staar i saa fald med
udtrykkelige ord, at det er møens og enkens gods, som
skal være gjenstand for overleverelsen. :

Paus, der undgaar dette skjær, støder imidlertid selv paa
et andet. Ordet ,mynda^ forekommer nemlig paa endnu et
sted i en norsk lovtext, Frost. XI 4, og her passer hans
oversættelse fra Gulloven ,at give saameget i tilgift, som
hustruens gods beløber sig til* aldeles ikke. Der er paa det
citerede sted udtrykkeligt tale om visse bestanddele af hustruens
medgift — ikke hendes af manden udredede „livgeding“ eller `
„mundr“, men om hendes hjemmefra medbragte gods, og herom
siges det, at de ,ero metnir ok myndir i hendr peim er konu
fær*, altsaa overdragne til ægtemanden. Paus — og de, der
med ham ere enige — nødes derfor her til at vende betydningen
af „mynda“ helt om, og han oversætter: „vurderede og givne
den! i hænder, som konen faar, til hjemgift med konen.*
„Mynda“ skulde saaledes her ikke betyde at opveie ved hjælp
af mundr, men omvendt ,give som medgift*, ikke, som i
Gulloven overdrage til hustruen, men overdrage til ægte-
manden. Paus kommer altsaa i denne forbindelse enten til
en lignende selvmodsigelse af den, Brandt ved tolkningen af
Gul. kap. 54 falder i, eller han maa tænke sig „mynda“ i Frost.
XI 4 brugt abusivt om overdragelse af hjemmegiften, uagtet
ordet egentlig betegnede den i modsat retning gaaende over-
dragelse af mundr. Derimod kan det ikke nægtes, at Fritzners
og Brandts oversættelse af ,mynda* med at „overlevere“, give
ihende" vilde passe fortræffeligt paa dette sted i Frost.loven,
og det turde vel ogsaa netop være hensynet hertil, som har
bestemt deres opfattelse af ordet. Herom er dog blot at sige,
at om Paus’s forstaaelse deraf vanskelig lader sig forene međ
Frost.loven, lader de to sidstnævntes sig endnu mindre forene
med Gul.loven, og der opstaar derfor grundet tvivl om, hvorvidt
nogen af dem kan have fuld ret. |
mente at saavel Gulloven som Frode

Der staar egentlig „dem“, hvilket imidlertid blot kan bero pas en

trykfeil, | |

14 EBBE HERTZBERG. Nok >

bruger ,mynda* og dets derivativ ,mynding^ kun i bestem-
melser angaaende mands og hustrus indbyrdes formuesforhold,
turde erkjendes i væsentlig grad at støtte den formodning,
at de nævnte ord ere afledede af det i de samme forhold saa
stærkt indgribende „mundr“.! Denne antagelse bekræftes.
paa en, som det synes, overbevisende maade ved benyttelsen
af de tilsvarende udtryk ,myndæ" og ,myndeng, mynning“ i
de gamle danske love. Saavel Skaanske Lov som Valdemars
og Eriks Sjællandske Love anvende ,myndæ" alene i ægte-
skabsmaterien og om ægtefællernes indbyrdes formuesforhold.
Intetsteds er der noget spor af en videre og almindeligere
betydning, som at ,overlevere“, ,give“ e.lign. Paa den anden
side er de danske loves benyttelse af disse ord og især
»Myndæ* baade hyppigere og langt mere teknisk-utvivlsom,
end tilfældet er paa de to steder, hvor de i norske love pu
træffes. ,Myndæ“ kaldte man nemlig baade i Skaane 08 p^
Sjælland, at ægtemanden erhvervede en arveandel i afdød
hustrus efterladte særformue. Den uomgjængelige betingelse
for adgangen hertil var, at de havde børn sammen; fandtes
efter hustruen ikke overlevende, fælles børn, besad manden.
ingen ret til at myndæ.? Naar Lund i sin gammel-dansk®
ordbog med hensyn til et par steder i Skaanske Lov? yttrer |
sig, som om disse undtagelsesvis skulde bruge ordet om eb —
indbyrdes arveret for ægtefæller og ikke blot om mandens,
lader denne undtagelse sig ikke godtgjøre hverken ved ort ;
lydelsen eller sammenhængen. Nogen tilsvarende arveret e |
hustruen til en del af mandens særformue kjendtes nemlig. |
overhovedet ikke i ældre dansk ret. ^ Naar Kolderup- Ser? a
taler om ægtefællers indbyrdes arveret, sigter han derm?

Maurer L —
* Samme opfatning hævdes ogsaa med stor bestemthed af i p
à c. p. 994, saavelsom allerede af Thorlacius, 1. ©. P. 207. - SIL Lov fl
Se Skaanske Lov I. 7, 8, 29; II. 1; II. 1; Valdemars Sjell. et
$ 11, § 19—21; I. 3; Eriks Sjæll. Lov I. 12; IL 9. ur
3 Nemlig LE og iL E
t „Hun myndær æi manszens ig LL ES en
! : egn", Vald. Sj. L. : penha?
5 Grundrids af den danske retshistorie, 2den udgave, (Kje 8 |
1832) Iste del p. 256, D e

1889.] DE GAMLE LOVES MYNDING. 15

alene til fællesboets udskiftning ved den ene ægtefælles død,
og benævnelsen arv er derfor her misvisende. * ,Myndæ“ og
,Myndeng" betegnede følgelig i olddansk en ensidig erhverv-
elsesmaade til fordel for ægtemanden af gods, der tidligere
tilhørte hustruen. Men fastholdes dette, kan der neppe herske
tvivl om, at ,myndæ" egentlig betyder: erhverve, blive
berettiget til noget ved hjælp af, i kraft af den fra hans side
erlagte mundr.? Det var i det øvrige Norden erlæggelsen af
mundr, der formelt stiftede ægteskabet og gav fæstemanden
rettigheder som ægtemand, og om ordet end ikke er opbevaret
i de danske love, har jeg ovenfor paavist, at deraf intet lader
sig slutte mod sandsynligheden af, at det i et ældre tidsrum
har været i fuld brug ogsaa i Danmark. Forekomsten af
verbet ,myndæ" i den nys paapegede, snævre anvendelse
turde tvertimod være et gyldigt vidnesbyrd, ved hvis vægt
den anførte sandsynlighed stærkt nærmer sig til vished. At
ægtemandens adgang til at mynde paa den anden side var
bunden til det videre vilkaar, at der i ægteskabet fødtes ham
børn, var i streng overensstemmelse med de gamles hele op-
fattelse af ægteskabs-, arve- og formuesforholdene og har som
en retslig selvfølgelighed neppe oprindelig øvet særskilt ind-
flydelse paa terminologien. Eftersom de oprindelige retsan-
Skuelser tabte sin umiddelbarhed, maatte det imidlertid ligge
ner ogsaa at medtage dette punkt i selve retsudtrykkene, og
Saaledes kom man i Danmark dels til talemaaden ,myndæ
meth barn* $ dels til sammensætningen ,barnmyndæ“ d. e. at
Mynde ved hjælp af, i kraft af barn(s fødsel); det sidste ord
bruges i Skaanske Lov? i forbindelsen ,varbæ barnmynd* d.
& blive erhvervet ved mundr og barns fødsel og i Eriks Sjæll.
Ee
å us Stemann 1. c. p. 420—21.
àa samme Maade som „kaupa“ egentlig betyder, erhverve, opnaa
noget ved erlæggelsen af „kaup“ d. e. betaling, idet den oprindelige
betydning af „kaup“ ikke er det abstrakte ,kjøb, kjøbeaftale*, men
den konkrete gjenstand, hvormed der kjøbtes, — „vederlag“, som
Fritzner i sin anden udgave, vistnok med fuld ret, stiller i spidsen

8 ^ ordets bemærkelser.
a 1M. Sjæll. Lov I. 1, § 19—21.
LT og IL 1.

16 EBBE HERTZBERG. [N

lov! i forbindelsen ,havæ barnmynt* d. e. have erhvervet paa.
denne maade. Man gik endog et skridt længer og dannede
adjektivet , barnmyndær*, hvilket udsagdes om den ægtemand,
der saaledes havde erhvervet andel i arven efter hustru:
„Bonde ma æi sælie mæp laghum kunu sina iorp for æn han
ær barnmynder viper hana“, heder det i Skaanske Lov.'
Med Schlyter at oversætte ordet med ,den, der har barn under
sin haand eller magt", kan derfor blot være vildledende. ——
Vende vi nu foreløbig fra det olddanske retssprog tilbage
til de to norske lovsteder, hvori ordet „mynda“ forekommer,
fremstaar af sig selv det spørgsmaal, om der foreligger nogen
nødvendighed for her at opfatte „mynda“ og »mynding* ien
væsentlig anden betydning end den i den nærbeslægtede
danske dialekt gjængse. Allerede Thorlacius? var i saa hen-
seende opmærksom paa udtrykkenes sandsynlige identitet;
men hans forsøg paa - at forklare de mnorske bestemmelser
strandede derpaa, at han oversatte det danske ,mynde" og
derfor ogsaa det norske ,mynda“ umiddelbart med at jane |
Intet er nemlig sikrere, end at der i de tvende hidrorende, |
norske lovsteder aldeles ikke er tale om nogen arv efter
afdød hustru. Vil man med udbytte jævnstille de danske 08
de norske bestemmelser om mynding, maa man derfor gå
noget forsigtigere tilværks og søge at udskille, hvad :
virkelig var fælles for den fælles terminus. Det viser sig d i
strax, at idet ene norske lovsted, Frost. XI 4, er der ligesom, .
i de danske love netop tale om en erhvervelse fra ME
dens side af gods, tilhørende hustruen. „Metnir ok my? e
i hendr Beim, er kono fær* bør følgelig oversættes: „vurderede 2
og erhvervede i dens haand, som faar hende til Insts |
idet sammenstillingen af de to verber tilfulde motiveres gene" |
det vanlige ønske om at danne älliteration. Oversettelse
»Vurderede og overleverede etc.* maa derimod blive at forkaste
fordi manden i de danske love ved at mynde ikke "^77

1 I 12.
218.
* 1, c. p. 206,

1889.] DE GAMLE LOVES MYNDING. 17

men tvertimod erholder noget, og man ikke har ret til at
formode en stik modsat betydning af samme terminus i samme
retsmaterie i tvende hinanden saa nærliggende mundarter.
Åt meningen i Frost. XI 4 bliver omtrent ens, enten man
vælger den ene eller den anden oversættelsesmaade, er der-
imod en tilfældighed, som naturligvis ikke kan dispensere fra
en saavidt muligt nøiagtig granskning af det behandlede ud-
tryks egentlige bemærkelse.

Anvende vi nu den samme oversættelse paa den gjen-
staaende hovedbestemmelse i Gul. kap. 54, komme de tilhø-
rende sætninger til at lyde saaledes: ,Om (ægtemandens)
erhvervelse ved mundr (af hustruens gods). — — — (Ægte-
manden) skal ved sin mundr erhverve alt en mø tilhørende
gods, og der skal komme øre mod øre, men af en enkes gods
erhverver han ved sin mundr blot halvdelen. Erhvervelsen
ved mundr skal i alle tilfælder være (ham, ægtemanden) hjem-
let, med undtagelse af de tvende, at hun dør barnløs eller
gaar fra ham (fordi han lader hende) uforsørget (,foryftalaust*,
hvorom nedenfor)*.

Rigtigheden af denne forstaaelse hviler i mine øine først
og fremst paa den nys hævdede nødvendighed af at under-
lægge ordene „mynding“ og „mynda“ en nogenlunde identisk
og i ethvert fald oprindelig sammenfaldende betydning i old-
dansk og oldnorsk. Men den turde erkjendes yderligere i
ikke ringe grad at styrkes derved, at retten til at mynde i.
Gulloven som i de gamle danske love gjøres afhængig af, at
der i vedk. ægteskab fødes born. ,Mynding" skal være hjem-
let, siger Gul.loven, medmindre hustruen dør børnløs. Med
andre ord, om godsets overdragelse (til ægtemanden) end ifølge
Gulloven (og Frostloven) finder sted umiddelbart ved bryl-
luppet, sker det dog under den udtrykkeligt udtalte forudsæt-
ning, at fælles børn ville blive fødte. Først barnets fødsel
er det i de norske som i de danske love, der gjør myndingen
til en virkelig ret for ægtemanden, og ligheden i dette væ-
sentlige punkt kan ligesaa lidt som benyttelsen af det samme
tekniske ord antages at bero paa et tilfældigt sammentræf

Vid.-Selsk. Forh. 1889. No. 3.

||. - EBBE HERTZBERG. (No. 3.

Heller ikke indsees det, at der mod den her forsvarede
forstaaelse af stedet lader sig hente nogen indvending fra de
indskudte ord: ,ok (skal) koma eyrir eyri igegn". Man har
vistnok hidtil villet opfatte dette forklarende tilleg, som om
det bestemte en art umiddelbar udvexling af tvende lige
store belob; men dette behøver ingenlunde at ligge i ordene.
Uden at feste mig ved forskjellen i udtryksmaaden mellem
„koma igegn* i det her omhandlede kap. 54 og „leggia igegu"
i kap. 53, hvor der er tale om en virkelig gjensidig opveielse
af tvende forskjellige beløb, — saameget mindre som
kap. 129 netop bruger „koma igegn“ om et tilfælde af lignende,
faktisk kompensation! — maa jeg dog hævde, at i sætningen
„mynda skal meyiår fe allt ok koma eyrir eyri igegn* kom-
mer den udtrykte ækvation til sin fulde ret, naar den for-
staaes som gjældende møens formue paa de to tidspunkter,
da den endnu befinder sig i hendes værges haand, og da den
fra denne gaar over til hendes ægtefælle. Hendes formue

_ Skal, med omtrent samme ord, til ægtemanden udbetales „ae `

for øre". Derfor knyttes bemærkningen ogsaa kun til over
dragelsen af møes gods, medens den tjener til at fremhæve
modsætningen i, hvad der omvendt gjælder for enkes gifter-
maal, nemlig at af hendes gods kun halvdelen erhverves af
den nye ægtefælle.

| Saameget vægtigere kunde derimod synes den modargu-
mentation, der kan tænkes støttet til et andet ord i det x
foreliggende lovsted, nemlig „foryftalaust“. Havde Fafe?
og Fritzner? ret i, at dette udtryk er en korruption af „forur-
talaust“ eller ,foråttalaust* d. e. uden paaskud, uden gyldig

grund, vilde dermed mit forsøg paa at forstaa kapitlet vr 3
strandet. Jeg maatte i saa fald for min del anse det for m E

iordu igegn, en eyri eyri igegn“. — Kap. 129: ,engi (giof)

: nema iafnmikit komi igegn, sem gefit var". efter
I Fritzners 2den udgave staar ordet trykt "foryflalaust; Munus
hvad der anferes saavel under dette ord, som under "fortia e
kan dette ikke repræsentere nogen ny konjektur, men maa weie"?
en trykfeil. =

' Kap. 59: ,— leggia felag beirra saman at fearmagne, ag E =

1889.) DE GAMLE LOVES MYNDING. : 19

temmelig nær haabløst atinterpretere. Men den anførte gjæt-
ning hviler alene paa en, rigtignok, som det skal medgives,
i sig selv ikke fjerntliggende analogi fra det islandske lov-
sprog, hvori ,foråttalaust, forurtalaust* oftere bruges netop i
ægteskabsmaterien om skilsmisse uden gyldig aarsag. De
norske love kjende imidlertid — bortseet fra det heromhand-
lede sted — hverken ,foråtta* eller ,foråttalaust*, men have
istedetfor det sidste som staaende udtryk ,naudsynialaust* og
I senere texter ,forfallalaust*. Havde det været hensigten at
udhæve en saadan modalitet, vilde Gulloven derfor efter al
rimelighed have grebet til sit sædvanlige ,naudsynialaust*. !
Men i sammenhængen, saadan som den fremkommer ved at
opfatte ordene „mynda“ og ,mynding^ i nærmest mulige til-
slutning til deres danske betydning, passer den i ,naudsynia-
laust* eller „forättalaust“ liggende indskrænkning aldeles ikke
ind. Tværtimod kræves der, for at meningen ad denne for-
tolkningsvei skal blive klar, et udtryk, der netop angiver en
gyldig foranledning for hustruen til at forlade ægtemanden,
en grund, der kan bevirke, at hendes af manden myndede
gods atter gaar tilbage til hende selv, og som altsaa forsaavidt
har samme virkning, som hendes baade i de danske love og
1 Gulloven opstillede børnløshed. Og et saadant udtryk
behøver man da heller ikke at søge langveis efter; det ligger
skrivfeilen »foryftalaust* adskilligt nærmere end ,foráttalaust,
forurtalaust*, Man har egentlig blot at tænke sig, at en lang
” 1 et tidligere haandskrift feilagtig har faaet en streg over
midten og derved er bleven forvandlet til en „f“, for at have
til omvendt atter at rette »foryftalaust* til „forystu-
desi - €. beskyttelseslos, forsergelseslos, hvorved det søgte
omy fremstiller sig ved hjelp af en saa beskeden kon-
a Mos mulig. Det saaledes fundne udtryk er vistnok
er betydning egentlig ikke ganske falde sammen, idet for-
betyder: uden gyldig grund, — naudsynialaust: uden tvin-
Van Brund, turde neppe have noget at sige ligeoverfor den kjends-
bg, et førstanførte ord ellers intetsteds findes pates i iako
vilde sh vilke benytte nhaubsynialaust" ogsaa, vier y
sagt „forättalaust“, j D

laust“ q

… — EBBE HERTZBERG. (No. 8.

intet hyppigt forekommende. Men til gjengjæld bruges ogsaa
det just om ægteskabs- og familieforholdene. Af de 4 steder,
som Vigfusson i sin ordbog anfører for ordets forekomst, siger
paa det ene! en hustru i mandens fravær om sig selv og sine
husfeller: ,nü mun þat sannast, at vér erum forystulaus, þegar
bondi er ekki heima.^ Denne yttring er saa meget mere
oplysende, som den tydelig viser, at ordet her bruges med en
vis overdrivelse, og at dets egentlige benyttelse er engere,
altsaa indskrænket til det tilfælde, at husbonden ikke alene
ved et kortere fravær, men ved død eller anden varigere
hindring er ude af stand til at tage sig af sine. Det samme
fremgaar af et andet sagacitat,? hvor sønnerne af en dræbt
mand, da de bebreides endnu intet at have foretaget for at
hævne faderen, svare „at þeir hafa verit ungir til hefndar at
leita ok forystulausir; kvådust hvårki kunna råd gera fyrir
ser né øðrum.“ I Bærings saga, der hører til den kreds af
ridderromaner, som antages oversatte i Norge selv, siger en
enke til helten i fortællingen: ,pü inn veni maðr, $

vera minn; fyrir þvi at ek em nå forystulaus.* Endelig heder
det i Vatnsdola saga:* „eigi eru þeir forystulausir, er pu er
fyrirmadr, sakir årædis ok karlmennsku, ok betr er bé sid
fyrir kosti systur minnar at bu fåir hennar, en vikingar fåi
hana at herfangi“, Ogsaa her tænkes der saaledes ved bruge?
af ordet nærmest paa den forsørgelse, ægteskabet medfører.
»Forystulauss* er dannet af „forysta“, der efter sin afledning,
eg. pfor—vista", af „vesa (= vera) fyrir“, staa i spidsen en
lede, egentlig betyder „headship, leadership“ (V igfusson) og
dernæst ,styrelse af, omsorg for noget*, som er Fritners
anførsel; anvendt paa ægtemandens husbondskab lige? :

! Droplaugarsona saga, (Kjøbenhavn 1847) p. 82.

: Laxdola saga (Hafniæ 1826) p. 260.

í ve Sudrlanda p. 115. Tu.

lgiusson og Möbius, Fornsegur, p. 8. enligning ES

5 Sikkrest fremgaar betydningen af forysta ved en samm jr e
den svenske form ,forvist* i Östgötalagens Drapab. A Lee i
»forvist" ok ,vibærvist* betegner tre nuancer af Lem
en forbrydelse. e:

1889.] DE GAMLE LOVES MYNDING. 21

hustruen gjengives ordet bedst med ,forsørgelse" „beskyt-
telse“, 1 I henhold til disse oplysninger bliver meningen med
ordets brug i Gul. kap. 54 at udtale, at ægtemandens mynding
af hustruens gods gik om igjen ogsaa i det tilfælde, at han
lod hende uden forsørgelse, en lovregel, der, som man vil
erkjende, ikke udmærker sig ved urimelighed. Jeg tror at
burde tilfoie, at den omstændighed, at man ad den her be-
fulgte vei opnaar at finde et udtryk, der baade i sig selv
passer saa fortræffeligt ind i den af mig hævdede opfatning
af stedet, og som desuden ligger formen for ordets skrive-
maade i codex nærmere end noget andet, er et nyt og neppe
heller tilfældigt sammentræf, der*tjener til i hei grad at be-
styrke rigtigheden af denne min opfatning overhovedet. ?

Af en hel anden art end de her gjennemgaaede sproglige
betænkeligheder, hvilke jeg haaber nogenlunde at have besei-
ret, er derimod den hovédindvending mod enhver sammenstil-
ling af de norske og de danske loves mynding, som man ikke
vil undlade at hente fra den paatagelige uoverensstemmelse,

` Man jævnfore den tilsvarende tanke, der ligger til grund for ud-
trykket ,urokt kona“, kvinde, som slægtningerne ikke ,tage sig
7

dog ikke faldt mig ind at raadsperge hans unægtelig stærkt foræl-
dede afhandling, inden mit udkast i alle væsentlige detaljer allerede

nforyftalaust*. Gjengivelsen hos Thorlacius maa altsaa dog bero
Paa en emendation, da han jo ikke kan forudsættes at have havt
adgang til noget andet haandskrift af Gulloven end "— pod,
romans. Det brudstykke af Gullovens hidrørende grin
e es trykt i 2det bind af „Norges gamle love" p. 494 8

intet bidrag til ordets læsning, da den del af linien, hvori det har
Staaet, er bortskaaren. a

>» EBBE HERTZBERG. | [No. 3.

der hersker med hensyn paa det tidspunkt, da manden ogsaa
ifølge min forstaaelse af vedk. lovsteder i de to lande kunde
gjøre sin ret til at mynde gjældende. De danske os forelig-
gende lovtexter lade dette først ske ved hustruens død, og
myndingen blev derved i Danmark et slags arveret til fordel
for ægtemanden. I Norge effektueredes retten derimod ved
selve brylluppet, hvilket fremgaar af Frost. XI 4 og, som
allerede ovenfor antydet, ogsaa tydeligt nok forudsættes i
Gul. kap. 54. Men det tør vel med grund formodes, at det
13de aarh.s danske love i dette punkt ikke længer gjengive
den oprindelige ordning. Tør man nemlig gaa ud fra som over-
veiende sandsynligt, at ordene ,mynde* og ,myndæng“, hvor-
ved.betegnedes hin ensidige erhvervelsesret til fordel for ægte-
manden, maa være dannede af ,mundr“, hvis erlæggelse just maa
have stiftet denne formuesretslige og eventuelle, som 08938
andre rettigheder for ham, saa bliver det vanskeligt at til-
bagevise den formodning, at myndingen, ,erhvervelsen ved
mundr*, ligesom i Norge, saa og i Danmark fra først af har
været knyttet til ægteskabets indgaaelse, omend — ligeledes
som i Norge — under vilkaar af børns fødsel og overlevelse
som endeligt fastslaaende conditio sine qua non. Det vilde
jo have været alt andet end rimeligt, om en rettighed, der
fra første færd af havde været knyttet til hustruens død,
skulde have faaet navn efter den form, der benyttedes å
uomgjængelig ved ægteskabets stiftelse, og endnu mere
umuligt er det i selve ordet sMyndæ*, hvorledes man nu end

luppet til hustruens død. Og til at antage indtrædelsen # =

1889.] DE GAMLE LOVES MYNDING. 23

en saadan svækkelse i ægtemandens ældre stilling tør der,
som snart skal vises, ogsaa være andre opfordringer tilstede.
Disse opfordringer staa i nær forbindelse med spørgs-
maalet om indholdet af den ved ordet ,mynding* betegnede
retsadkomst. Hvad var det overhovedet for berettigelse,
manden ved at mynde hustruens gods erholdt i henseende til
dette? Ifølge de danske love er det selvsagt, at han blev
eier af det myndede. De norske lovsteder sige herom intet
bestemt; men ogsaa deres udtryksmaade synes dog nøiere
beseet at yde adskillig veiledning. Gul. kap. 54 begynder
med at fastsætte, at den „gave“, hustruen modtager (af manden,
selve hendes ,mundr* nemlig), skal være hende ,heimil*,
hvorledes end deres skilsmisse bliver. Nu kan vistnok ud-
trykket ,heimill^ d. e. hjemlet, bruges til at betegne den
fulde, retslige tilsikkrelse af forskjellige rettigheder. Gul.
kap. 72 f. ex. anvender det om leilændingens ret til at sidde
sin leietid paa gaarden, og Bjark. kap. 169 lader befragteren
af fartøj ,eiga far sitt heimilt*. Borg.lovens kristenret I kap.
12 bruger talemaaden „leyfa til heimils* i betydningen give
en gyldig tilladelse, og i Landsl. VII 57 siges den fattige
Vagabond til en vis tid om aftenen at skulle have „hus heimil“
d. e. ret til husly.! Men fortrinsvis er det dog eiendoms-
hjemmel, om hvilket ordet bruges. Saaledes: selia til heimils,
Gul. kap 976; kaupast heimilu vid, Byl VII 6; eiga iord
heimila, Frost, XII 4; svå heimil sem odal hans, Frost. XII
2; hafi at heimulu, Landsl. VII 55. Paa samme maade beteg-
her substantivet „heimild“ dels hjemmel til at bruge en gaard
som leilænding (Gul. kap. 77; Frost. XII 8; XIII 26; XIV 3)
eller til at benytte en leiet træll (Gul. kap. 69), dels og for-
nemmelig hjemmel for eiendomsret (Gul. kap. 254; Frost V
D XII 6, 8; (jfr. X 25); Bjark. kap. 110—11). Jeg citerer
er fortrinsvis de: ældre love, idet der er enkelte tegn til, at
en vis slappelse i brugen af disse ord efterhaanden er ind-
mt henseende til formuesforholdene mellem See |
: pan kap. 100. | ib anh t
ex. en retterbod i Norges g. love 1ste bind p. 446 (kap. 9.

24 EBBE HERTZBERG. [No. 8,

siger Frost. XI 16, at ,allt skal vera heimilt i heimanfylgiu",
hvilket ifølge Frostlovens hele ægteskabsøkonomi maa for-
staaes derhen, at medgiften fra dennes udreders side skal
hjemles hustruen til uanfægtet eiendom. Paa lignende maade
maa det følgelig ogsaa opfattes, naar de nys anførte begyn-
delsesord i Gul. kap. 54 bestemme, at den ,giof* (d. e. mundr),
som gaves til hende (ved brylluppet), skal være „kono heimil“;
ogsaa den skal altsaa forblive hendes ssreie.! Men tør vi
saaledes gaa ud fra, at i ægteskabsmaterien ordet ,heimill
nærmest leder tanken hen paa eiendomshjemmel, medens der
i tilfælde maatte foreligge særskilte grunde for at forstaa det
anderledes, kan jeg ikke komme til andet resultat, end af
naar det samme Gul. kap. 54 et par linier nedenfor det nys
omtalte ,heimil* atter bruger dette udtryk, men dennegang
om den saakaldte ,mynding", maa dermed menes, at 084
denne forudsatte hjemmel til eiendom, — en forstaaelse,
som man da ogsaa hidtil altid har underlagt disse ord: jy?
ding scal vid ollum lutum heimil vera". Forskjellen er blot
den, at jeg i henhold til den danske sprogbrug opfatter det
myndede gods som hjemlet manden, ikke hustruen. i
heden af denne fortolkning finder jeg bestyrket ved Frost.
XI 4. Dette kapitel siger først om ægtemandens ret til be?
svigagtigt medbragte bestanddele af (en møs) hjemmegitt:
nba å hann på iafnheimila sem faðir ok modir (d. e. moe
forældre) létih eiman fylgia". Her heder det altsaa udtryk-
keligt, at hustruens medbragte gods skulde være mander
„heimilt“. Længere nede i samme kapitel gjentages pu
endnu mere karakteristisk i anledning af enkes gifte :
nba å hann Pat iafnheimilt sem Pat er eckian átti“, 5
oversat: „da eier han det med samme hjemmel som (ban eier) S
det gods, enken (virkelig) eiede*. Ikke alene have vi gero S
sætning atter ordet „heimilt“ brugt om ægtemandens =
hustruens gods, men verbet „eiga“ benyttes i samme
dræt om mandens nuværende og hustruens tidligere

2.

ES
1 Ogsaa den islandske Grágás, Stabarhölsb. kap: 167, har i am
tydning „pa er kono heimill mundr sinn" S

1889.] DE GAMLE LOVES MYNDING. 25

godset. Vistnok lader det sig ikke nægte, at ,eiga* foruden
eiendom ogsaa kan betegne ihændehavelsen af andre, svagere
rettigheder, hvorfor man maaske vil være tilbøielig til at over-
sætte det samme ord paa de to steder i sætningen forskjelligt;
men endog bortseet [fra det i sig selv betænkelige heri, er
adgangen til denne udvei faktisk afskaaren derved, at lov-
stedet bruger ,eiga^ i præsens om ægtemanden, men om
hustruen i præteritum. Havde meningen været at udtrykke
en forskjel mellem ægtemandens raadighed over godset og
hustruens vedvarende eiendom til samme, burde der have
staaet: På å hann bat iafnheimilt sem pat er eckian „á“, al
den stund hun jo under nævnte forudsætning vedblev at være
eier, Naar der derimod udtrykkeligt staar „átti“, er hermed
nærmest udtalt, at hendes eiendom ophørte i samme øieblik,
mandens ret tog fat, med andre ord, at selve eiendomsretten
Overførtes paa ham.

Men til trods for hvad der saaledes i mine gine maa
erkjendes at ligge udtrykt i de omhandlede tvende lovsteders
ordlyd, er dog paa den anden side intet sikkrere, end at
hverken Gul. kap. 54 eller Frost. XI 4, hvis de skulle fortol-
Wr Overensstemmelse med de to retsbøgers hele øvrige
system for formuesforholdene mellem ægtefolk, kunne for-
Stanes, som om de hjemle ægtemanden eiendomsret til hustruens
medbragte gods. En saadan ret for ham existerer ikke ifølge
se hvori de nævnte love foreligge os, og de oven,

oftede sætninger i Frost. XI 4 faa derfor finde sig 1 at
vid : c med Frost.lovens øvrige bestemmelser, Bror-
ordene „eiga iafnheimilt“ altsaa ikke /kommer til at be-
ims. mandens eiendomsret, men blot hans faktiske raadighed

Sodset.! Tilbage bliver dog i ethvert fald staaende en
e formodning om, at de fremhævede sætninger oprindelig
is fra en tid, da lovens system tillod at forstaa dem

. 9Bstaveligt, end senere blev tilfældet. Selv om! man
Te blot holder sig til den centrale forskrift i de os fore-

1
I endnu } = m pe. E
ledes ere A. ` Brad gjælder dette Landsl. V 2, hvori hine ord lige-
| optagne, - | SC

26 EBBE HERTZBERG. No.8. `

liggende lovværker, at manden skal „konu eyri ráða“ (Frost.
XI 5), „ráða fé þeirra öllu til parva þeim“ (Gul. kap. 52),
lader ordet ,heimilt^ sig kun med tvang henføre til en saadan
ret for ham til at bestyre, være den beslutningsmyndige i
konens formuesanliggender. ,Heimill* betegner overalt ellers,
at vedk. rettighed tilkommer nogen i kraft af en selvstændig
retserhvervelse; men ifølge de gjældende regler i Gulloven
og Frost.loven erhverver ægtemanden netop ikke under nogen
titel (medmindre der blev indgaaet fællig) sin hustrues gods.
Hun vedbliver selv at være dets fulde eier, og det er, som
paavist, blot ,raadigheden* derover — hvilken ikke kunde
opfattes som nogen selvstændig erhvervet ret, men alene som
udøvet paa hendes vegne — det er blot dette slags værgemaal
der gaar over paa manden. Paa dette forhold passer imidlerü
ordet „heimilt“ kun lidet. Man kunde vistnok til nød have
sagt, at raadigheden over godset var ham hjemlet, men ikke
at selve godset var ham hjemlet. Naar Frost. XI 4 ikke desto
mindre gjentagende bruger just dette udtryk, kan jeg deri
blot se en levning fra en ældre retstilstand, der upaaagtet 7
gleden ind i en nyere lovredaktion, og jeg lægger da tillige
i den samme forbindelse særlig vægt paa, at det ogsaa now?
er dette lovsted, som har bevaret det ellers i Frost.loven 0m
hyggeligt bortfjernede ord „mynda“. |

Et aldeles uforkasteligt vidnesbyrd om, at en ældre rei
tilstand paa dette omraade er bleven afløst af en mem ;
besidde vi dog egentlig kun i Gul. kap. 54. Her betegne |
nemlig, som allerede indledningsvis paapeget; hele sal :
melsen om mynding paa den i vulgattexten sædvanlig? p 2:
som tilhørende den ældre (Olafs) recension af love? bd m S
ophævet under kong Magnus Erlingssøn. Hvorfor SE x
skreden til denne ophævelse? Dette sporgsmaal, h 4 i
besvarelse dog tydeligvis maa være af den yderste VE?
for lovstedets rette forstaaelse, har ingen af dets We i
fortolkere, saavidt jeg har seet, standset ved. Med â
lige oversættelse af »mynding" som betegnende det ; x
fra mandens side overdragne gods, speider ma» a Å

1889.] DE GAMLE LOVES MYNDING. 27

gjæves efter nogensomhelst grund til at ophæve bestemmel-
sen." Den maa tværtimod, lest paa denne, som jeg anser,
i sig selv utilstedelige maade, nærmest siges at befinde sig
i overensstemmelse med lovenes almindelige system, og heri
bør da ogsaa søges motivet til, at man har troet at maatte
beslutte sig til en for ordlydelsen saa tvungen udlægning.
Men helt anderledes stiller sagen sig, naar man først er op-
mærksom paa nødvendigheden af at se sig om efter en bestemt
grund til afskaffelsen i 1164 af den her omhandlede pas-
sus; thi denne grund kan fornuftigvis blot have været en
paatagelig uoverensstemmelse med det i den yngre lov-
redaktion fuldt gjennemførte formuesforhold mellem ægtefæller.
Lige nedenfor i det selvsamme kap. 54 ere vi jo vidne til,
hvorledes slutningsbestemmelserne om skilsmisse ved samme
leilighed blev strøgne, øiensynlig fordi skilsmisse var noget,
som den 1164 overmægtige, geistlige indflydelse ansaa for
uoreneligt med kirkens principer. En beslægtet betragtning
ligger det da nær at søge holdepunkter for ogsaa med hensyn
Paa ophævelsen af den strax forud omtalte mynding.

De nyere undersøgelser af Maurer, Olivecrona, Brandt,
Finsen og Lehmann have fastslaaet, at de gamle Nordboers
benyttelse af „mundr“ som ægteskabsstiftende form ikke maa
misforstaaes derhen, at de skulde have anseet ægteskabsaftalen
(kaup) som et virkeligt kjøb og salg af bruden. Selv v.

Miras interessante opfattelse af ægtemandens erhvervelse
af hende som en gave til ham,? bør visselig modtages med
bestemt forbehold. Men om man end ikke engang i
den hedenske tid gik saa vidt som til at betragte den frie

^ som gjenstand for eiendomsoverdragelse, kan der
tvivl herske om, at hendes retsevne endnu var
Rat, uudviklet. Giftermaalsaftalen afsluttedes ikke med
NR. med hendes giftermaalsmand, oe hvil-

stanes E standpunkt maatte der, om bestemmelsen skulde for-

Brund til at ibis is ee ee SU TRE

til, at hustruen ikk ; vendt CON JE AND Leid ME A

lentes 2.1 et eiobliks ondt Jang Fort > —.

28 EBBE HERTZBERG. (No. 3.

ken hun ikke, for i kristen tid, kan antages at have havt
lovlig indsigelsesret. Hertil svarede paa en række andre
punkter, som det dog vilde fore for langt til siden her ner-
mere at omhandle, en lignende mangel paa adgang til som
retssubjekt at gjøre sig eller engang at blive gjort gjældende.
I streng modsætning til denne opfatning af kvindens person-
lige stilling traadte den kristne kirkes paastand, at mutuus
consensus mellem de vordende ægtefæller selv var nødvendig,
men ogsaa det — ved siden af fuldbyrdelsen — ene nødven-
dige til ægteskabs stiftelse. Striden mellem disse to ansku-
elser ledede, som ovenfor fremhævet, først og fremst til ihær-
dige forsøg fra kirkens side paa at svække den gamle,
hedenske form for ægteskabets indgaaelse. Men ved siden
heraf fremtræder i lovene fra den kristne tid tillige en p
tagelig tendents til med hensyn paa ægteskabets materielle
indhold at skabe en vis gjensidighed i de økonomiske vil
kaar, svarende til den forlangte gjensidighed i samtykket
Der møder os i denne retning tvende retsinstituter, særeiet
og ægteskabsfælliget, hvilke begge hvile paa anerkjendelsen
af kvindens selvstændige, med mandens ligeberettigede deng |
evne.! Og, hvad der navnlig er at mærke, gjennem de hid-
rørende lovbud gaar en umiskjendelig bestræbelse de
specielt at sikkre hustruens økonomiske stilling, ?
ken henseende der udvises en omhu, som bærer det utvety"
dige præg af reaktion mod en ældre retstilstand med over |
drevne krav fra modsat side.

Hvad saaledes angaar de norske retsbøger,
undersøgelse af deres regler for ægtefællernes form S
forhold, at man ikke nøiede sig med at lade hustruens hp -
fra medbragte „heimanfylgia“, endog med tillæg af M
danne hendes særeie, men man krævede en ikke WI —
supplerende ydelse fra mandens side, den saakaldte " ker
„gagngiald“ eller „Pridiungsauki“, hvilken i verd *
komme op mod det halve af medgiften. Nogen UT

Lope

lærer os €? 2

! Jfr. om tiden for ægteskabsfælligets opkomst Oliveerona

1889.) DE GAMLÉ LOVES MYNDING. - 29

økonomisk udredsel til fordel for ægtemanden — bortseet fra
hans adgang til at begjære fællig — indgik derimod aldeles
ikke i ordningen. Der gjaldt for hans vedk. paa det formues-
retslige omraade intet do ut des. Hustruen, som omvendt
var den modtagende saavel fra sin giftermaalsmands som fra
sin ægtemands side, viser sig netop herigjennem at være den,
til hvis bedste særeiet med hensigt var bleven oprettet. Men
samtidig vidner rigtignok ogsaa den omstændighed, at hun
blot havde en passiv rettighed til at modtage, ikke en
aktiv til selv at yde, om at den hende udviste omsorg bar
den snævre karakter af en koncession til nye anskuelser, hvis
falde konsekventser endnu ikke paa langt nær kunde oversees,
end sige trænge helt igjennem. Hvad der paa den anden
side i datidens øine turde have tjent til i ikke ringe grad at
overdække den ensidighed, hvormed loven i henseende paa
selve eiendomsretten haandhævede hustruens uafhængighed,
var egtemandens adgang til, som ovenfor nævnt, at ,råda eyri
kono“, Praktisk gjorde denne ret, hvilken han dog ifølge
Frost, XI 5 ogsaa kunde fraskrive sig, hans stilling nogenlunde
gunstig og sikkrede ham den personlige overvægt, som han
vanskeligt kunde undvære. Ikke desto mindre giver Gul.-
loven os selv et vink, der ikke kan misforstaaes, om, at
hustruens særeie i mange tilfælder kunde falde manden be-
werligt. Gul. kap. 53 former nemlig sin bestemmelse om
*gteskabsfællig, som om dette var et til gunst for ægte-
manden indført institut, hvis hensigt det altsaa skulde være
at afhjælpe de med særeiet forbundne ulemper. „Eigi a
at synia boanda sinum felax*, heder det, og kapitlets
følgende anordninger forudsætte ligeledes, at det er ham, der
"em fælliget iværksat. Det ægteskabelige formuesfællesskab,
x . manden eiede to og hustruen en trediedel, har derfor i
"ge umiskjendelig udviklet sig som et korrektiv mod ud-
b. n af det i menigmands daglige praxis kun lidet be-
emme særeieinstitut, — | |
une vi nu imidlertid nærmere hele dette ægteska-
hen formuessystem, turde dets oprindelse ikke være til at

30 EBBE HERTZBERG. (No. à.

tage feil af. Paa den ene side en stærk hævdelse af hus-
truens økonomiske stilling inden ægteskabet, paa den anden
side den sætning, at manden skal være den „raadende“ ikke `
alene for sit eget og det fælles, men ogsaa for hendes særeie,
— denne kombination af hensyn er helt igjennem den samme,
som kristendommen til alle tider har gjort gjældende: sikkrelse
af kvinden som mandens ideelle jævnlige og dog berettigelsen
for manden til at optræde som hendes hoved. Derimod er
den til grund for de gjengivne bestemmelser liggende tanke-
gang meget fjern fra den oprindelige, hedenske opfatning,
der overhovedet vægrede sig ved at anerkjende kvinden som
retssubjekt og derfor netop med hensyn til ægteskabet ikke
engang indrømmede hende retslig beføielse til at protestere
mod sin egen bortgiftelse. Navnlig maa det i denne forbin-
delse tillige fremhæves, at det først var ved det 13de aarh.s
lovreform, at datter blev arveberettiget til halv lod sammen
med søn. Ifølge de ældre love stod hun ganske tilbage saavel
for sin broder som for sin farfader, og forøvrigt var hun udeluk-
ket fra enhver arv overalt, hvor der fandtes mandlige arvinge!
i samme arveklasse som hun selv. Det var med andre ord
endnu i de to første aarhundreder af den kristne
undtagelse, ikke regel, at kvinde tog arv. Seet i dette lys |
falder det saa meget mere i øinene, hvor jeevnforelsesvi* .
særdeles godt de samme love stille hende som gift hustru, 08 :
man maa uvilkaarlig sporge, hvoraf det kom, at det vc :
tidsrum, der endnu blot indrommede hende en yderst betinget x
og sjelden indtrædende arveret, i ægteskabet aabnede hende
— bortseet fra ægtemandens tutel — en fuldt gjenn eec
tildels endog fortrinlig sikret,! økonomisk sel g
Svaret kan kun blive, at kirken-ifølge sagens natur ©
en langt mere umiddelbar opfordring og adgang til wë
p ing 08

indflydelse paa ægteskabs- end paa arvelovningen, 05 7 |
derfor inden den første finder færre levninger af de ot
lige retsanskuelser end i den sidste, Uden just for ent à

yi

1 Se især Gul. kap. 115, der for hendes særeie gjør hende » Es
i mandens bo. EC

1889.] DE GAMLE LOVES MYNDING. 31

betragtning kommende fortid at gaa saa vidt som Fr. Brandt,
der anser det sandsynligt, at kvinder overhovedet fra først af
„have været udelukkede fra arvetallet“ 1 tor det erkjendes af
de ældste love at fremgaa, at der efter kristendommens ind-
forelse har fundet sted en fremadskridende forbedring af deres
arveret som af deres øvrige retsstilling, * og at den tid ikke
kan ligge ret langt tilbage, da de blot i mangel af berettigede
mænd overhovedet have kunnet arve.. Hvor vid denne kreds af
mænd oprindelig har været, skal jeg her ikke indlade mig paa.
Derimod mener jeg at have ret til at hævde, at den samme tanke-
gang, der førte til i arveretten at underkjende kvindens indivi-
duelle retsevne og til fordel for mand at udelukke hende fra arv,
Ogsaa maa have ledet til det tilsvarende resultat i ægteskabs-
Së og at ægtemanden saaledes paa et tidligere udviklings-
trin end det, som Gulloven og Frostloven indtage, maa for-
ee med samme underkjendelse af hendes retsevne direkte
?8 I eget navn at være indtraadt i de gjennem hustruen over-
førte formuesrettigheder, hvad enten nu ‘disse i det enkelte
tilfælde beroede paa frivillig eller kontraktmæssig afgiven
medgift eller under visse sjeldne forudsætninger paa arve-
sang. Det er denne erhvervelsesmaade til fordel for manden
som ægtemand og i henhold til den af ham i denne egenskab
D „mundr“, der, som jeg haaber at have godtgjort sand-
“aligheden af, skjuler sig under de ældgamle ord ,mynda*
ee Og det var denne fra hedendommen stammende
age esmaades kollision med den nyere, paa kristelige
in gs og kvindens jævnlighed byggede ægteskabs-
nel Presso at man 1164 besluttede sig til at fjerne
leds Spor af myndingen fra de gjældende love. Lykke-
i vedbley de ophævede dele af Gul. kap. 54 at medtages
| Mou og et lignende minde om ,myndingen* er bleven
| Piers 1 en række talevendinger i det blot overfladisk _
e Frost, XI 4. i:

12121
! Jg. p. 44,
= Sverges vedk. Olivecrona 1. c. p. 205 ff.

82 EBBE HERTZBERG. (No 8,

Inden vi vende tilbage til en nærmere undersøgelse af
den beslægtede, danske retsudvikling, turde det være rigtigt
at kaste et blik paa de tilsvarende svenske forhold for om
muligt her at finde en videre veiledning. Vi støde da strax
paa det eiendommelige og hidtil neppe med held forklarede
udtryk ,omynd* eller ,ormynd*, hvormed Östgötalagen i en
række lovsteder synes at benævne hustruens medgift. Nord-
ström! afleder ordet af „mund“, fem., en haand, hvilket i
denne forbindelse skulde betegne slægtens giftermaalsret og
øvrige formynderskab over ugift kvinde, svarende til det mid-
delaldersk-latinske ,mundium". ,Ormund* skulde nemlig være
navnet paa de ,gaver, slægten gav kvinden, naar hun gik ud
af (,0r*) dens mund“. Men som af Olivecrona ? fremhævet, be-
nytte de nordiske kilder aldrig ordet „mund“ paa denne maade,
og derivationen savner derfor ethvert holdepunkt. Nylig har

ægtefællers formuesanliggender befølger, nærmest er @ ;
svenske landskabslove sædvanlige fællig med trediede ir
for hustruen. At denne ordning dog paa den tid, da Joven»
nedskreves, endnu ikke var saa ret gammel, har Oen
med gode grunde paavist sandsynligheden af. Dels kjender |
den et ældre udviklingsstadium tilhørende Gotlandslag dé =
intet fællig; dels indskrænker Uplandslagen, den ældre kor

Lco p pomhillsförfattningens historia, II p. 29 i notem

EL c.

* L c. p. 204 f

iine: dud
Big goes
es

1889.] DE GAMLE LOVES MYNDING. 33

mannalagens og Helsingelagens giftermaalsformel fællesskabet
til at gjælde løsøret, uagtet lovtexterne selv lade det omfatte
ogsaa fast gods; dels endelig er systemet i den os her særlig
vedkommende Östgötalag, hvilken i dette emne har de udfør-
ligste bestemmelser af fastlandets retsbøger, endnu saa ufuld-
kommen gjennemført, at det egentlig kun virker for det til-
fælde, at hustruen overlever manden; i modsat fald beholder
- denne det hele fælles bo som sit. Kommer nu dertil, at han,
salenge begge leve, er den, der i eget navn er den eneste
dispositionsberettigede med hensyn til fællesformuen, over hvil-
ken han uindskrænket kunde raade, som han vilde, bliver det
klart, at vi her have for os et institut, som endnu befinder
sig paa et tidligt trin af sin anvendelse. I paafaldende uaf-
hengighed af dette ufuldbaarne fælligsprincip staar derimod
den jævnsides udskillelse af medgiften som et hustruen tilhø-
rende særeie, der holdes ganske udenfor det i samme ægte-
skab stedfindende fællig. Ifølge Östgötalagen har manden
vistnok ogsaa i henseende til ,omynden" i fælles interesse en
brugs- og nyttesret; men denne er i dette tilfælde underka-
stet betydelige indskrænkninger. Navnlig kunde han i rege-
ni ikke sælge de til „omynden“ hørende gjenstande, og paa
skiftet efter ham skulde den i sin helhed udtages forlods,
Inden hustruen af det øvrige bo erholdt sin trediedel", Døde
en barnløs, gik „omynden“ tilbage til hendes egen slægt

Tage vi denne temmelig komplicerede ordning under nær-
ER Overveielse, turde det uden synderlig meningsforskjel
*kjendes, at opkomsten af et saadant, paa tvende ulige grund-
Sr anker, fælliget og særeiet, hvilende blandingssystem ikke kan
Sep Skeet i et enkelt skridt, men maa skyldes en udvikling,
= RW forskjellige tider er bleven bestemt ved forskjellige S
Ulflydelser, og den indre nødvendighed tvinger os da til sv i |
age, at reglerne for særeiet betegne det ældre trin, hvortil e

2 > Yngre institut, fælliget, har sluttet sig uden at formaa helt `
> det. Men at heller ikke det ubl n dede særeie i
` Giptob, kap, 15,

T Vid-Selsk. Forh. 1889, No. 3.

34 EBBE HERTZBERG. [No. 3

Sverge mere end i Norge bør formodes at have været det op-
rindelige, at dets indførelse tværtimod ogsaa her maa tilskri-
ves den kristne kirkes tidligste bestræbelser for at hævde
ligestilletheden inden ægteskabet mellem de to kjøn, og at
det altsaa har afløst en ældre tilstand, der sikrede ægteman-
den et ægteskabeligt ,alteie", derom afgiver i mine eine netop:
det ovenfor nævnte udtryk i Östgötalagen et direkte vidnes-
byrd. Til overgangstiden mellem hin ældste art af formues-
ordning inden ægteskabet og det paafølgende særeie for hu-
struen mener jeg nemlig, at dannelsen af den tekniske ter-
minus ,omynd" eller „ormynd“ maa henlægges. Den er, som
jeg antager, opstaaet i en periode, da man endnu havde at
regne med ægtemandens ret til for sin egen del at „mynde“
hustruens medbragte eller senere tilfaldende gods, og ,omynd"
— hvad der ikke er myndet, hvad der unddrages fra ,myn-
dingen“, det ,u-myndede“ — opfatter jeg felgelig som et med.
negativ partikkel forsynet participium præteriti femininum:
af verbet ,mynda", af hvis tilværelse ogsaa i oldsvensk, ved.
siden af dets forekomst i skaanske, sjællandske og norske
dialekter, dette udtryk altsaa vilde være den eneste gjenste?-
ende levning. Det jævnsides forekommende „ormynd“ forkla-
rer jeg ved hjælp af den anden negative partikkel i oldsvensk
„or“, „ur“, der gjenfindes i ord som „orbota*, ordela*, Å
saka“, ,orskuld*, „orbiuva® o. fl, hvor „or“ eg. „bort ff^:
nud fra“ ved at virke fjernende samtidig virker benægtende".
Hunkjønsformen kan vistnok uden vanskelighed motiveres ved z
den formodning, at ordet fra først af er bleven brugt adjek- E
tivisk, tilsat et substantiv af hunkjøn, f. ex. ,hemfylgd*, em
e. lign.; man jævnføre Östgötalagens udtryk ,omyndu eghn `
Er denne betragtningsmaade rigtig, skulde altsaa bai
særeie i oldsvensk ret have udviklet sig ad den vei, at MAR —
1 Jfr. den samtidige anvendelse af begge disse nægtende partikler ved å

: det oldnorske sekr: osekr og orsekr. uat
"4 oldnorsk forekommer ,omynd* paa et eneste sted, nee à =
Fornm. Sógur VI s. 140 (Fagrsk. Kap. 156) anfert vers med: i
Arnorsson om den senere konge Harald Haardraades kamp neu
»Afrikas fyrste". Det heder her: Wm

1889.] DE GAMLE LOVES MYNDING. 35

ved giftermaalsaftalen begyndte at fastsætte, at visse dele af
hendes medbragte eller senere arvede gods skulde være und-
dragne mandens mynding og følgelig i tilfælde af hendes død
gaa over til hendes egne arvinger. Og om en saadan skjelnen
mellem tvende ulige bestanddele af hustrus medbragte gods
indeholder Östgötalagens Giptobalk fuldt bindende vidnesbyrd.
I kap. 7 bestemmer den nemlig, at hvis hustruen ,dør barnløs,
ba å han alla løsøra utan omynd af gozs hænna; ok
hon a Pridiung af hans gozs æn han dør før; nu æn hon dør
før en Pøn koma i siang saman, ba a han engte af hanna

Dölglauss hefir dasi varat Affrika jöfri
darrlatr stadit fjarri Ånars mey fyrir hånum
endr bar er elju Rindar hagfaldinni at halda
ómynda tók skyndir; hlydisamt né lydum.

Som man vil se, jævnfører skalden her paa vanlig maade den
erobrede jord med en mø, som det ikke var fyrsten ,gjerligt
at holde" mod Harald, og i medfør heraf siges det i Sdie og 4de

lé, at ,den skyndsomme (d. e. Harald) tog Rinds medhustru*
(4. e. jorden, der ligesom Rind ansaaes som en af Odins hustruer)
„Omynda“, hvilket sidste ord ifølge sammenhængen, der synes mig
tydelig nok, blot kan betyde: ,umyndet“ d. e. ikke erhvervet paa
lovlig og fredelig maade ved afgivelse af mundr, men gjennem ,hzer-
fang“, i krigsbytte. Billedet er, saaledes forstaaet, i fuld og klar over-
ensstemmelse med datidens tankegang. Vigfussons sammenstil-
ling af ordet (voce ,ümyndr") med det tyske ,unmiindig* og hans
Oversættelse deraf med „not of age, a minor" er derfor (ligesom af `
andre, let ieinefaldende grunde!) aldeles vildledende, hvorhos det

| 9 kan bemærkes, at hans opførelse af et lignende ord ,ümund
e "myndr) beror paa en fuldkommen uholdbar og meningsfor-
styrrende læsning af et sted i Frost.loven (XI 2). Af ordets ovenfor
begrundede og i sig selv neppe tvivlsomme forstaaelsefremgaar der-
Mod, at „omynd“ ogsaa i den norrøne dialekt bør antages at være dan-
net af „mundr“, hvorfor dets dermed identiske dannelse og grundbe-

nye side synes det ligesaa rigtigt at slutte, at forat ordet af skal-
en Thjodolf skulde kunne bruges om en hærtagen kvinde, samtidig ds

en kan derimod ikke have været: „ikke forsynet, ikke udstyret `

med mundr“; thi isaafald skulde ordet ikke tillige kunne være ud-
“st om hustruens materielle særeie (saameget mindre som hun jo

atop dermed var forsynet). po Hei c.
QUUD o

Dundbetydning være: „ikke (retmæssig) erhvervet ved mundr“.

36 | EBBE HERTZBERG. [No. 3.

gozs taka, æn bo at pon vighp sen“. Dette i flere hense-
ender mærkelige sted skiller altsaa blandt andet mellem det
hustruen tilhørende løsøre, som er „omynd“, og det, som ikke
er „omynd“. Hvis man heri skulde ville lægge den indskren-
kende fortolkning, at der ved det løsøre, som ikke regnedes
til ,omynden*, blot skulde være tænkt paa, hvad hun efter
vielsen kunde have erhvervet sig, en forstaaelse af kapitlets
ordlyd, som dog neppe kan erkjendes at falde ret naturligt,
afskjæres denne udvei i ethvert fald ved en jævnførelse med
samme bolks kap. 16. Her udtales nemlig udtrykkeligt føl-

gende: „Nu giptir (d. e. bortgifter) man kom ok skil sua |

firi at hus bon sum a iorp hænna standa skulu omynd fylg-
hia, ba æ been omyndina æruir han æruir husin; nu æn han
(nemlig: giftermaalsmanden) glømir ok skil egh undan, På

ti

skal pæn husin taka sum løsøra tækær; nu skil bem a, p `

skal pæn omundina ut lukær vita mæp tuem af nipinne ok
tolf æftir huat hænne varb til omynd giort.* Af denne be:
stemmelse fremgaar uomtvisteligt, at det ved giftermaalsafta-

len blev gjenstand for speciel forhandling og fastsættelse hvad

der af det hustruen medfølgende gods skulde være ,omynd" 08

hvad ikke. Endog om det var bestemt eller ansaaes som selv: — |

følgeligt, at hendes arvejord skulde være ,omynd^, fulgte

deraf ikke, at de paa jorden staaende huse ligeledes skulde gå fo
ind derunder; ogsaa dette maatte i saa fald særskilt forud af- ` |
tales („skil sua firi at —“); thi i modsat tilfælde ,skal a

tage husene, som tager løsøret*, d. e. ægtemanden erholder `
gifter `

begge dele. Hersker der uenighed mellem denne 0g

maalsmanden om, hvad aftalen lod paa, er det sidstnævntes `
sag — vel at mærke ikke ægtemandens — at føre bevis for us
sin paastand om, hvad der -blev gjort til omynd for hende" e
Med andre ord, det oprindelige hovedprincip, hvorfra se 5

ud, var, at ægtemanden var den til hustruens gods beretti- |
gede; skulde der herfra gjøres nogen afvigelse, maatte E
udtrykkelig ,skilia undan“. At det saaledes undtagne

1 Ifølge Östgötal. Giptob. kap. 1 og 16 (jfr. Uplandsl. we? kap
t

var det foruden arvejord især sengklæder, trælle sam

ak dre hee

par Deu e. lu

1889. DE GAMLE LOVES MYNDING. 37

efterhaanden blev mere, end hvad der blev tilbage under selve
hovedregelen, kan ikke svække den slutning med hensyn til
det oprindelige forhold, som baade den tekniske sprogbrug og
dispositionernes eget indhold saa umiskjendeligt bære vidne
om. Heller ikke lader det sig, naar vi fra kap. 16 vende til-
bage til kap. 7, i det sidste gjøre at give udtrykket ,alla løs-
ora“ nogen mere indskrænket betydning end i kap. 16; af
begge lovsteder sammenholdte maa tværtimod erkjendes med
fuld sikkerhed at fremgaa, at det af hustruen medbragte løs-
øre, naar det ikke udtrykkelig gjordes til ,omynd*, erhver-
vedes af manden'. |
Tidspunktet for denne erhvervelse er imidlertid ifølge de
omhandlede steder i Östgötalagen ligesom efter de danske
love hustruens død før manden. Denne overensstemmelse
turde gjøre det end mindre tvivlsomt, at den ovenfor frem-
satte opfatning af ordet ,omynd* i rent sproglig henseende
er den rigtige. Forskjellen i udtry ksmaaden mellem Skaa-
nelagen og Östgötalagen er væsentlig kun den, at den sidste
bruger den negative betegnelse ,omynd* om det, som ikke
årves af manden, medens den første omvendt i: positiv form
lader manden „myndæ“ det, han arver. Men se vi nøiere
der gjordes til „omynd“, gjenstande altsaa, der med undtagelse af
sengklæderne blot af meget velstaaende fædre kunde overlades døt-
trene som medgift. Endog sengklæderne turde i hin tid have væ-
ret forholdsvis kostbare foræringer; Östgötalag. Giptob. kap. 18 hen-
Tegner „bolster“ til klenodierne i huset (,gersimi*).
En nøiagtig gjennemgaaelse af Östgötalagens Giptobalk saavel som
af de faa steder i andre bolker, hvori ,omynden" og „hemfylgden“
omtales, turde ogsaa godtgjøre, at disse to ord intetsteds bruges saa-

n at de nødvendigvis behøve at opfattes som dækkende hinan-
en. Saavidt jeg kan se, tillader sammenhængen overalt at forstaa

xis ^ dur 5, men nogen særegen rigelighed for de
tilf ela * er der aldeles ingen grund til at antage.

38 EBBE HERTZBERG. [No. 3.

til, turde det findes, at den svenske retsbog tillige ved sine
udtalelser i væsentlig grad bidrager til at styrke den formod-
ning, som for de danske kilders eget vedk. ovenfor blot kunde
støttes til anvendelsen af selve ordet ,myndæ", nemlig at myn-
dingen oprindelig er foregaaet ved ægteskabets stiftelse, ikke ved
dets opløsning formedelst hustruens død. Uagtet Östgötalagens
Giptobalk i kap. 7 saavelsom i kap. 16 særlig fremhæver ,omyn-
den* som unddragen den overlevende ægtemands erhvervelse
paa skiftet og forsaavidt stiller den i begrebsmæssig modsæt-
ning til, hvad han ifølge de danske love i samme anled-
ning ,myndede“, bestemmer den dog ved siden heraf, navnlig `
i kap. 1 og 16, at det var ved selve giftermaalsaftalens af- —
sluttelse paa den saakaldte , fæstningastæmna*, at man skulde ` `
komme overens om, hvad der af hustruens medbragte gods
skulde være ,omynd*, og hvad der som ikke omynd, altsa
som myndet, (paa skiftet efter hende) skulde tilfalde manden.
Følgelig forelaa efter Östgötalagen under hele ægteskabets
bestaaen fra brylluppet af „omynden“ som saadan og dermed
ogsaa dens samtidige og i begrebet nødvendige modsætning;
de dele af hustruens medbragte gods, som ikke var ,omynd".
Men herved knyttes, som man vil se, udtrykket „omynd“ lige- |
saa umiddelbart til de norske loves „mynda* som ifølge det —
nys paapegede til de danskes nynde*. ` Tidspunktet, da
,0mynden" i denne sin negative egenskab endelig gaar ud i |
mandens raadighedssfære, medens hustruens øvrige tilhorig- — a
heder ligesaa endelig blive hans, falder sammen med es å
danske ægtemands ,myndæng“; tidspunktet, da „omynden
bestemmes og udredes af kvindens giftermaalsmand, falar,
sammen med tiden for den norske ægtemands „myndng —
Ostgötalagens hidhørende lovbud turde derfor erkjendes i den
ovenfor fremstillede bevisrække at danne det bindeled, yt S
hvis hjælp den savnede overgang fra de norske til de in T
bestemmelser om myndingen bliver mulig at formidle. b E |
End mere indlysende synes dette, naar vi stille 08 for en? t
hvorledes Östgötalagens regler praktisk maatte virke. | mnm

ME

manden modtog ved brylluppet sin hustrus gods i to SES

1889.] DE GAMLE LOVES MYNDING. SN.

ger, ,omynd* og ikke „omynd“. Over begge slags erholdt
han strax den personlige raadighed; men medens hans raa-
dighed over ,omynden* var begrændset saavel i henseende
til indhold som til tid, forelaa ingen saadan indskrænkning
for det andet slags. Tværtimod var det forudsætningen, at
han i tilfælde af hustruens dødelige afgang selv blev eier af
«denne del, og da han saaledes ikke havde nogen restitutions-
eller regnskabspligt for sammes vedk., men selv blev den ska-
" delidende, om han skjøttede godset ilde eller afhændede det,
formaar jeg ikke at se anden forskjel mellem denne art raa-
dighed og virkelig eiendomsret allerede under selve ægteska-
bet, end den rent ideelle, at ogsaa denne del af medgiften,
som lovens udtryk nærmest synes at antyde, paa dennes affat-
telsestid betragtedes som hustruens tilhorighed, saalænge
hun endnu selv var i live. Men denne særeiebetragtning har
. liden eller snarere ingen reel virkning og viser sig derved
Paatageligt som noget for det oprindelige forhold fremmedt
9g udenpaahængt, der alene kan skyldes en tidsalder, da hu-
Struens særeie overhovedet var blevet et kurant begreb, som
i stigende udstrækning forlangte at blive gjort gjældende.
Eliminere vi derfor denne rent platoniske anvendelse af sær-
<ieprincippet, beholde vi for den del af hustruens medgift,
der ikke som „omynd“ var underkastet behandling som virke-
ligt særeie, ogsaa ifølge Östgötalagen tilbage en rettighed for
manden, hvilken passende vilde have kunnet udtrykkes med
den norske Gulathingsretskildes læresætning: „mynding skal
(honum) vid ollom lutum heimil vera*. Med andre ord, den
Östgötiske og den vestnorske ægtemands ret til selvstændig at
erhverve („mynde“) hustruens gods synes oprindelig, d. e. inden
Særeiet, „omynden“, indførtes, at have været en og den samme.
Men Östgötalagen lærer os videre ogsaa, hvorledes det
gik til, at indtrædelsen af særeieprincippet havde saa let for
uvilkaarlig at virke forskydende og udsættende med hensyn
P^a denne mandens erhvervelse. Eftersom det nemlig blev
; Skik at gjøre en særskilt del af hustruens medbragte gods til
S pad", hvilken i tilfælde af hustruens dod før ı 2 nden skulde

40 . EBBE HERTZBERG. [No. 8.

gaa over paa hendes arvinger, enten disse nu vare felles born
eller andre, var det selvfelgelig paa skiftet efter hende, at
denne skjelnen mellem ,omynd* og ikke ,omynd* fandt sin
praktiske anvendelse. Det var ved denne leilighed, at manden
skulde aflægge regnskab for ,omyndens“ vedligeholdelse, at
han skulde overlevere den til hendes arvinger, og at han i
dette øiemed skulde udskille den fra hendes øvrige gods, som
han selv beholdt. Spørgsmaalet om, hvad der endelig skulde
blive hans, fremtraadte altsaa efter giftermaalsaftalens iværk- |
sættelse egentlig først atter paa skiftet efter hustruen med
fuldt, praktisk krav paa i alle detaljer at besvares, og derved
lededes man under særeietankens voxende indflydelse til at `
opfatte sagen saaledes, at det ogsaa var paa det samme skifte,
at manden med fuld retslig virkning erhvervede sin del af
hustruens gods. Paa denne maade blev følgelig ,myndingen"
uvilkaarlig henskudt til det samme tidspunkt, da ,omynden* Sg
særeiet — endelig skiltes ud derfra. Denne udviklingens sam- i
menhæng baade i Sverge og i analogi hermed ogsaa i Dan- |
mark bør ikke miskjendes, fordi der i de danske love blot —
er blevet bevaret de positive udtryk »myndæ" og „myndæng“ S
ogå den svenske retsbog omvendt blot deres negative korre- zm
lat ,omynd". Begge udtryksmaader vidne tvertimod tilsam-
men om, at man i intet af de to lande har behøvet en direkte —
lovbeslutning for at overflytte myndingen fra brylluppet til =
hustruens død. Udsættelsen har efterhaanden gjort sig selv ` i
som en umiddelbar konsekvents af særeiets indførelse i Nor- —
dens gamle ægteskabelige ordning. :
Tilbage staar da for Sverges vedk. alene et par suppl n
rende bemærkninger. Som det var at vente, gjør ogsaa Öst-
götalagen ligesom de danske love og Gulathingsloven hustruens
barnløshed til et vigtigt moment i det hidhørende emme-
Ligesom manden ifølge dansk og norsk ret intet my?
naar hustruen dør barnløs, saaledes gaar ifølge Üstgütalagt
»det ikke myndede*, „omynden“, under samme betinge else til-
bage til hustruens ætt. Der er imidlertid den forskjel.
Ostgåtal. Giptob. kap. 7 lader manden erhverve den |

E

1889.] DE GAMLE LOVES MYNDING. 41

„omynden“ staaende del af hustruens gods ogsaa i det til-
fælde, at hun dør barnløs. Men i dette punkt turde det være

- Östgötalagen, der fjerner sig fra det oprindeligt gjældende.

Her kommer nemlig den norske og de danske loves bestem-

melser for godt overens saavel indbyrdes som med de gamles

ættetanke overhovedet. Heller ikke er det synderlig vanske-
ligt at øine den vei, ad hvilken Ostgütalagen er naaet hin
nydannelse. Idet det blev skik ved giftermaalsaftalen at
stifte en saakaldet ,0mynd* som hustruens særeie, hvilken ved
hendes død skulde gaa over paa hendes livs- eller andre arv-
inger, har man ved at stille „omynden“ op i skarp modsæt-
ning til den del af hustruens gods, som manden for sin reg-
ning erhvervede, efterhaanden overseet, at sidstnævnte portion
dog i et enkelt punkt var underkastet samme regel som
„omynden“ selv, nemlig for det, i ethvert fald dog sjeldnere
tilfælde, at hustruen døde barnløs. Den opmærksomhed og
forsigtighed, hvormed ved, giftermaalsforhandlingerne ,omyn-
den* omgjerdedes, bragte, mener jeg, mere og mere den
Øvrige del af medgiften til at staa i skyggen, og saaledes
knyttede ogsaa det ældre vilkaar om barnløsheden sig uvil-
kaatlig til „omynden“ alene, saameget mere, som det senere
Indtredende felligsprincip ligeledes maatte begunstige den

ubetingede erhvervelse af det øvrige gods til fordel for man-

dens bo, der jo netop under den ufuldbaarne uddannelse af
fælliget faldt sammen med dette. Naar derimod Nordström !

: | Synes at forstaa det anførte kap. 7 i Giptobalken derhen, at.

*&temandens erhvervelsesret blot gjorde sig gjældende i det
ælde, at hustruen døde før ham uden at efterlade fælles
m, men derimod ikke, hvis saadanne vare til, saa strider

tette, som allerede af Olivecrona? paavist, navnlig mod samme

balks kap. 16 og vilde ogsaa forøvrigt utvivlsomt ikke lade
hd forene med lovens hele arve- og ægteskabsordning. Or-
she i kap, 7: „en hon dør barnløs” maa øiensynlig blive at

i Le. I p. 52

På:

+. ERN 9-5 i nous, |

42 EBBE. HERTZBERG. [No. 8.

forstaa: selv om hun dør børnløs (og derfor saameget mere,
om der er fælles børn).

I nærmeste sammenhæng med ,omynden* staar endelig
ogsaa Östgötalagens ,vipermund*, hvilket hunkjønsord alle-
rede ovenfor indledningsvis er bleven berørt. Den var, som
nævnt, et tillæg, ,veder*—lag, fra ægtemandens side, der
tjente til at forøge hustruens ,omynd*, naar denne allerede i
sig selv var af en vis anseeligere størrelse. Heraf følger strax,
at den ikke kan være nogen forholdsvis gammel retsdannelse.
Ligesom de tilsvarende norske ydelser ,tilgiøf* og ,pridiungs
auki* maa „vibermund“ tilhøre den periode, da hustruens
særeie befandt sig i fuld fremvæxt. Men denne periode var
just den samme, hvori geistligheden bestræbte sig for at
bringe befolkningen til at glemme den hedenske form for
ægteskabsstiftelsen og derfor omdøbte den gamle ,mundr "dl
»giøff, ,vingiæf*, ,morgongiæf*, ,hogsel* o. desl. Intet under
da, om et ord, der var i begreb med at gaa ud af brug, ikke
længer af den slappede sprogfølelse hindredes fra at skifte
kjøn, især naar det i denne retning paavirkedes af et ner
staaende udtryk. Man fastholdt vistnok, at en formuesydelse
fra mandens side inden ægteskabet burde hede ,mundr*, me»
idet man som specielt modstykke til hustruens ,omynd" be: oe
gyndte at paalægge manden en ny og særskilt ydelse, erholdt ^
benævnelsen herfor i forbindelsen ,omynd ok vipermun oe :
lign. uvilkaarlig sin sammenhørende modsætnings kjøn- Sør a
ledes tror jeg, at forekomsten af femininet „vibermund* let- P
test forklares; det turde være en bastarddannelse af meget
underordnet værd.

Hvad der i de danske provindsialloves ægteskabsordnng
strax falder i øinene, naar den sammenlignes med Ostgöt Z
gens og endnu mere med de norske retsbøgers, er den stren-
gere gjennemførelse af formuesfællesskabet med de af pet
flydende konsekventser. Forskningen har imidlertid forlænge :
været opmærksom paa, at ogsaa i Danmark særeiet Pe;
ældre udviklingstrin maa have havt et adskilligt
derum, end tilfældet var, da de opbevarede love bragtes I *

1889.) DE GAMLE LOVES MYNDING. 43

foreliggende redaktion! At særeiet derimod ligeledes var en
sekundær og ingen oprindelig retsdannelse, lader sig ved en
betragtning af de indenlandske love alene ikke med bindende
grunde sandsynliggjore. Vistnok støde vi endnu saa sent som
i Jydske Lov paa den udtrykkeligt udtalte forudsætning, at
hustru ligesaa lidt som børn og munke eier noget eget?; men
om vi end kunne ane, at denne synsmaade, der passer lige
lidet paa det rene særeie som paa det med særeie forbundne
fællig, maaske er en gjenganger fra en tid, da yttringen var
at forstaa bogstaveligt, er den baade for vagt udtrykt og for
enestaaende til, at herpaa noget kan bygges. En veiledning
turde derimod, som allerede antydet, opnaaes ved at jævnføre
de danske bestemmelser om hustruens særeie med de tilsva-
rende i Östgötalagen. Navnlig er det for emnet af særlig
Vigtighed at fremhæve, at den deling af hustruens medgift,
som Östgötalagens udtryk og dispositioner ifølge det ovenfor
paaviste forudsatte, ligeledes er fuldt paatagelig i de danske
love. Medgiften — ,hemfærth* — faldt i to bestemt adskilte
Portioner, arvejorden, der blev hustruens særeie, og det øvrige
gods, der indgik i fælliget. Denne analogi tjener unægtelig
H at kaste et sikkrere lys over begge landes ordning af de
hidhørende forhold. Ligesom hos Östgöterne — og med dem
vel hos alle beboere af det svenske fastland i en ældre peri-
ode — arvejorden dannede det væsentligste led i ,omynden",
Var den i Skaane og de øvrige danske landskaber det væ-
Sentligste led i særeiet. Hvor nær beslægtede reglerne i begge
lande vare, fremgaar desuden af den fælles detalj, at de paa
Arvejorden staaende huse i Danmark som i Sverge principielt
løsøret og kjøbejorden. Men ikke nok hermed. Skaa-
Nelagen gaar det meget betegnende skridt videre, at den lige-
Som Ostgötalagen med arvejord ogsaa sammenstiller det ar-

1 s

ag er herom især Stemann 1. c. p. 328 ff. pee

i Joko Lov II 65: „æn mør ok børn ok nokær mansz husfre a ct
SC utæn abbat mughæ æi borghæ were for penning ok set
nd Annæt, forthy at engi ther æi havær eghæt ma nokæt athændæ"-

44 EBBE HERTZBERG. [No. 3.

vede guld), Med andre ord, saavel medgiftens deling som
bestanddelene af det gjennem delingen dannede særeie for
hustruen var i Skaane og i Östgötaland væsentlig overens-
stemmende; thi at sengkleder og trælle ere forsvundne fra
Skaanelagens særeie kan i betragtning af trældommens afta-
gende rolle i samfundslivet og fælligets samtidige, strengere
gjennemførelse ikke lægges særlig vægt paa. Spørgsmaalet.
bliver da ogsaa for Danmarks vedk., naar og ved hvilken
foranledning denne spaltning af medgiften har fundet sted.
Er den fremkommen i den hensigt at lægge noget af det tid-
ligere særeie til fælliget eller omvendt i den hensigt til for-
del for hustruen at stifte et særeie af gods, som ellers udelt.
vilde være blevet ægtemandens? Jeg mener, at den uomtvi-
stelige parallelisme mellem de danske loves, særlig Skaanela-
gens, og Ostgótalagens ordning maa lede til den antagelse,
at ogsaa udviklingen henimod denne i det store taget fælles
ordning har været den samme. Saameget mere tror jeg at
burde fastholde denne opfatning, som de ovenfor fremførte
bemærkninger om særeiets uforenelighed med hedenskabets: *
hele syn paa kvindens retslige stiling selvfolgelig have den `
samme oprindelige gyldighed for Danmarks som for de nord-
ligere nabolandes vedk. Til de her anførte, middelbare slut |
ninger knytter sig derimod som direkte spor alene den om-
talte benyttelse af ordene ,myndæ" og ,myndæng". Disse
gamle udtryk have intet med fælliget at gjøre. Som ovenfor
paapeget, betegne de en overførelse af en del af hustruens
særeie i mandens særeie. Men i kraft af hvilket retsprincip.
skulde en saadan overforelse fra først af være indført? En
arveret til fordel for manden eller overhovedet ægtefællerne
imellem er ellers i den ældste nordiske retsforfatning * ag
kommen ukjendt. Det var først ad fælligets vei, at en T.
byrdes rettighed opstod, der vistnok i de gamle love selv.
dels benævnes arv?, men som i virkeligheden havde h e
til den proportionsvise udskiftning af fælliget og. xm

1 Skaanel. II 2. j
2 Se f. ex. Östgötal. Giptob. SH 7 og 16.

1889.] DE GAMLE LOVES MYNDING. 45

nogen arveret i egentlig forstand. Hvorfra denne erhvervelse til
fordel for ægtemanden, og hvorfra disse giensynlig meget
gamle, tekniske, men dog heller ikke paa nogen oprindelig
arveret tydende udtryk for erhvervelsen? Det turde neppe
kunne afvises, at den gjennem nærværende undersøgelse for-
søgte besvarelse af disse spørgsmaal giver en forholdsvis
enkel og i sig selv ikke usandsynlig løsning af de nævnte og
ådskillige andre vanskeligheder, som studiet af den gamle æg-
teskabsudvikling ikke har ret til at gaa af veien for. Antage
vi nemlig, at myndingen af hustrus gods i Danmark som i
Norge og Sverge oprindelig er foregaaet ved ægteskabets
stiftelse, — at hustrus særeie derpaa, ligesom i Sverge, er
opstaaet ved medgiftens delvise unddragelse fra denne myn-
ding, især forsaavidt angik jordeiendom og guld, — at ægte-
mandens tutelmæssige raadighed over hustruens særeie, atter
ligesom i Sverge, har bevirket, at det egentlig først paa skif-
tet efter afdøde hustru praktisk kom for dagen, hvad der
havde været hende særskilt forbeholdt, og hvad ikke, hvorved
en forskydelse af myndingen til dette senere tidspunkt af sig
selv indtraadte, — at denne forskydelse i Danmark videre
ført med sig, at man begyndte at anse myndingen som
& slags arv, der blev at underkaste de almindelige arve- .
regler om mandslod o. desl. 1 indtil man i Jydske Lov tog
skridtet faldt ud og indsatte ordet ,ærvæ“ istedetfor det ældre
sMyndæ* *, — samt at denne betragtningsmaade af nævnte
erhvervelse som en ary efter hustruen endelig ogsaa, trods
den modsatte, ved særeiets oprindelige indførelse virksomme
gang, konsekvent har fundet anvendelse ogsaa paa hu-
Struens efterladte arvejord, hvilken ved fælligets strengere
nelse var det eneste, som efterhaanden blev tilbage af
hendes tidligere særeie, — saa have vi, mener jeg, for os en
d “iklingsrække, hvori ethvert led forsvarer sin plads, ikke —
. Ee som det synes mig, per buc :
F Skaane], I 22: „þy at han ær e man ok myndær mans lot“; jfr. ald.
å elev 1 8; Eriks gel, Jee EI — i 14 09 De.
Jüske lov I 6. ; = = ee

46 EBBE HERTZBERG. [No. 8.

lende indbyrdes sammenhæng, men tillige ved de konstruk-
tive tilknytningspunkter i Östgöta- og Gulathinzslovene.

Sammenfattes resultatet af den saaledes tilendebragte

bevisførelse, hvis møisommelighed og hypothethiske karakter

ingen skal være villigere til at indrømme end jeg selv, og fra

hvilken jeg desuden, for ikke at lade afhandlingen svulme op
til en monografi over hele den gamle nordiske ægteskabsret,

har maattet udelade alt, hvad der ikke stod i umiddelbar for-
bindelse med hovedtanken, saa bliver det følgende: I alle `

tre nordiske riger — Island har jeg af mangel paa direkte

hidhørende, sprogligt materiale stillet saagodtsom udenfor

undersøgelsen — har ægteskabsretten gjennemgaaet tre sta-
dier, hvoraf det sidste og endelige repræsenteres ved fælliget,
det mellemste, forbigaaende og mere eller mindre skarpt udpræ-
gede, ved særeiet, det ældste og oprindelige ved myndin-

gen. Under denne benævnelse forstodes ægtemandens erhverv-
else i eget navn af det gods, hustruen ved brylluppet med-

bragte som medgift eller arv, eller som hun senere arvede,
og hvilket følgelig umiddelbart indgik i mandens alteie.

Dog er herved at mærke, at der til den gjennem de følgende to

stadier betegnede bedring af hustruens stilling inden ægte-
skabet svarer en samtidig forsiggaaende bedring af kvindens
stilling inden ætten med den deraf flydende udvidelse af herr
des adgang til at arve. Oprindelig maa myndingen derfor 1
regelen kun have fundet anvendelse paa den ifølge fæstemaals-
aftalen udredede medgift, med hvilken det var hævdet skik!
fra giftermaalsmandens side at ledsage bruden, og som Ve
siden af kvindeklæder og smykker vel efter udrederens lek

lighed har bestaaet af sengklæder, guld og sølv, vadmel 08 E
skind, trælle og kvæg samt andet nyttigt løsøre af vexlende 3
slags, der egnede sig som tilskud til og stotte for den ægte- * 2
skabelige økonomi. At sikkre hustruen en personlig 08 bod E
E hustruen `

1 Uagtet T. acitus som ovenfor nævnt i Germania kap. 18 lader
modtage, ikke medbringe ,dos“, oplyser han dog i gaer
= 0! | e

at ogsaa bruden ,invicem ipsa armorum aliquid viro
turde vel allerede være at finde spiren ogsaa til den
medgift.

EFT EVER y xA es see settee

1889.] DE GAMLE LOVES MYNDING. 47

gribelig, egen formue var derimod en forudseenhed, som ikke
lettelig kunde falde en tidsalder ind, i hvilken den ugifte
kvinde endnu helt og holdent beroede af sine ættmænds god-
villige underholdning. I sammenligning med denne, retsligt.
paa engang fuldkommen usikkrede og afhængige tilværelse !,
var det alt i sig selv en betydelig forfremmelse at træde over
i den gifte kones stilling, og at besværliggjøre hendes udsigt.
hertil ved at stille nærgaaende betingelser maatte derfor ligge
langt udenfor de gamles tanke. Et særeie vilde paa dette
udviklingstrin have været en retslig abnormitet og en for-
dringsfuldhed. Kun for det tilfælde, at ægteskabet opløstes.
ved hustruens børnløse død eller derved, at manden undlod
at opfylde sin forsørgelsespligt, indtraadte ogsaa i formue--
retslig henseende status quo ante; men dette var en umiddel-
bar følge af ægteskabsforholdets og ægteskabskontraktens
faktiske bortfalden og bør ikke opfattes som nogen sikker-
hedsforanstaltning, der med hensigt var truffenefor at skaffe
hende et livsophold. En saadan beregning maatte allerede.
medgiftens, som oftest vistnok temmelig beskedne, størrelse
regelmæssig udelukke. I overenstemmelse hermed var da.
saa ægtemandens raadighed over det myndede gods nær-
mest at betragte som en i eget navn udøvet eiendomsret
(heimil vid ollum lutum“). Kun var denne forsaavidt af en
særegen art, som den existerede under de nævnte forbehold
af, at hustruen døde før manden uden at efterlade denne fæl-
leg børn, eller at ægteskabet opløstes paa grund af paatagelig
Pligtforsømmelse fra mandens side. En saadan betinget eien-
domsret kunde imidlertid ikke frembyde noget selvmodsi- —
Sende paa en tid, da kjøb og salg med forbehold af løsnings-
Tettigheder var en af de mest kurante aftaler. For det til-
fælde, at hustruen ved sin død før manden efterlod fælles.
= folger det umiddelbart af Gul. kap. 54, at han i kraft

Myndingen vedblev at være, og at altsaa ikke børnene i
elen

E
"eet Å ex. Frost. XT 17, der forudsætter muligheden af, at fræn-
ag gi i ile sin egen se

„urokt ic ganske lod (ugift) kvinde seile ege

48 EBBE HERTZBERG. [No. 4.

kraft af arv gik over til at blive, eiendomsberettiget til det
myndede gods, et fuldgodt vidnesbyrd om, at det heller ikke
for børnenes moder havde udgjort noget legalt særeie. Om-
vendt flyder det ligeledes som konsekvents af den samme
bestemmelse, at det ved mandens død før hende ikke var
hustruen, der kom i besiddelse af myndingen, men at denne
indgik som led i børnenes øvrige fadersarv.
Fra det saaledes skitserede udgangspunkt, der tør sluttes
i de store trek at have været fælles for alle tre lande, fjer-
nede disse sig i samme retning, omend ad noget ulige veie.
Det var paa den ene side indførelsen af hustruens særeie, pad -
den anden side den udvidede, skjønt fremdeles kun undtage- —
sesvis indtrædende adgang for kvinden til at arve, hvorved —
ændringerne blev fremtvungne, idet hver enkelt af disse
maader at tilerkjende kvinderne retsevne paa nødvendigvis
maatte øve gjensidig indflydelse paa hinandens videre udvik-
ling. Omvendt behøvedes der for mandens vedk. ikke ind-
forelsen af noget nyt princip; thi hans ,alteie“ var jo allerede i
tidligere hans ,særeie“ og vedblev at være dette i den u
strækning, som hustruens gods ikke unddroges derfra. Dets
oprindelige, dominerende karakter gjorde sig 0gsaa fremdeles E
gjældende i flere anvendelser, hvilke i modsætning dertil specielt |
lod hustruens særeie fremtræde som det paa engang udpræget ` 3
privilegerede, sekundære og accessoriske, og da derfor felliget —
kom til som den tredie form for den ægteskabelige formuesord- 2 |
ning, fandt det i de faktisk herskende anskuelser paa dette — f
raade en saameget gunstigere jordbund for sin omdannelse # å
mandens alteie til fælleseie, som det for befolkningens stor? —
flertal hoist ubekvemme særeie ikke havde erholdt tilstrækkelig
tid til praktisk at afføde sine samtlige iboende følgesætninger d
| Det af landene, hvori særeiet skarpest uddannedes, —
at have været Norge. Her blev derfor paa den oM E
fælliget modtaget som en indrommelse til ægtemanden, | ide
ved hans stilling inden ægteskabet, der ved særeiet wi
vanskeliggjort, atter paa en vis maade rehabiliteredes.
‚den anden side fastholdt man ogsaa i det længste MY

EET Re

ANRT NL

1889.] DE GAMLE LOVES MYNDING. 49

i dens gamle, af særeiet upaavirkede skikkelse, og alle tre
systemer foreligge saaledes endnu side om side i Gul.lovens
ældre textredaktion. Dog er det vel i praxis lykkedes de
yngre ordninger og vistnok især fælliget efterhaanden at for-
trænge den fra hedendommen arvede retsform, og da rigsmø-
det i Bergen 1164 endelig afskaffede myndingen, har den
neppe været synderlig mere end en retslig antikvitet.

I Sverge, hvor hustruens særeie fra først af kun udgjorde
en del (den saakaldte „omynd“) af hendes medgift (, hemfylgd*),
og hvor der ogsaa kun undtagelsesvis, nemlig forsaavidt sær-
eiet bestod i jordeiendom af en vis størrelse, afkrævedes
ægtemanden et tilskud dertil („vibermund“), maa særeieinsti-
tutionen i deres øine, der hævdede hustruens ideelle ligestillet-
hed med manden, ikke være bleven anseet tilstrækkelig, og
fælliget benyttedes derfor her som det mest virksomme red-
skab til forbedring af hustruens kaar. Upplandslagens
Ærfdab. kap. 3 ved at berette, at det var kong Erik den
hellige (1150—60), der istandbragte den ægteskabslovgivning,
hvori hustrus trediedelsandel i mandens bo (,iallu han a i løs-
Ørum ok han aflæ fa, utan gull ok hem: hion“) indgik som
det vigtigste led. Denne efterretning, der forøvrigt synes
eg at fortjene en mere bogstavelig fortolkning end den, i
Olivecrona" lader den blive tildel, udtrykker loven i ethvert
fald saaledes, at fælliget skjønnes at være bleven betragtet
Som værende til gunst for hustruen, og hermed falder Ost-
Sotalagens opfatning giensynlig ogsaa sammen. Aller paata-
Seligst fremtræder dog denne synsmaade i den omstendighed,
at fælligets oprettelse, ikke som i Norge, blev et middel til
at ophæve hustruens særeie. Dette blev tværtimod i den ud-
strækning, hvori det hidtil forelaa, fremdeles holdt udenfor, og
> skridt, man tog, da det saakaldte fællesbo stiftedes, var ene
og alene at aabne hustruen, ifald hun overlevede manden, ad-
Sang til en trediedelsandel deri. Men heraf fremgaar da ogsaa
Meles umiskjendeligt, at hvad hun saaledes nu fik en andel i,

Dada Forh. 1889. No. 3. : ie 2 | uM.

50 . EBBE HERTZBERG. [No. 3.

det havde hidtil været ægtemandens alene, med andre ord, at
det var hans tidligere alteie minus paa den ene side ,omyn-
den" paa den anden side hans arvejord,' som nu gik over til
at blive fællig.

Heller ikke i Danmark omfattede hustruens særeie den
hele medgift, hvorhos der ikke findes noget spor til, at man
til fordel for hende har begjæret en ydelse af ægtemanden,
svarende til den norske ,tilgiof" eller „Pridungsauki“, den
svenske „vibermund“. Ogsaa her maa derfor fælliget være
bleven anseet som medførende en ny forbedring af hustru-
ens økonomiske stilling, og i overensstemmelse hermed lod
man heller ikke det særeie, som nu engang havdes, gaa op i
fælliget, omend dettes videre udvikling efterhaanden gjorde
særeiets raaderum mere og mere trangt. Forholdet kompli-
ceredes imidlertid i Danmark end yderligere derved, at man
fandt ikke konsekvent at kunne indrømme hustruen andel i
fælliget uden tillige at give børnene samme eller for sønner- |
nes vedk. en endnu bedre ret. Hustruens retslige stilling
havde jo hidtil, bortseet fra det forholdsvis nyindførte særelé,

i intet væsentligt adskilt sig fra dottrenes ? men forsaavidi
været sønnernes betydeligt underlegen, som hun ikke var arv?
berettiget. Seet fra denne side var det derfor i virkelighe
den et mindre revolutionært skridt, naar fællig skulde ind-
føres, at lade dette ogsaa omfatte børnene. Hustruen blev
derved trods selve fællesskabstanken fremdeles ligestillet med ;
dettrene, medens sonnerne, der ved den endelige udskiftning
tog sin „mandslod“, som var det dobbelte af datterlodden —
vedblev at være bedre berettigede end hende. Hvad fadere —
selv angik indskrænkedes vistnok hans ideelle anpart i føl
lesboet herved end mere, end tilfældet vilde have været, 0D —

! Den sidste undtagelse fremgaar utvivlsomt af Östgötalagens Ge
kap. 7, men udtales egentlig intetsteds udtrykkeligt. Ad as
Ærfdab. kap. 3 vidner imidlertid om, at man ved fælli | ha
foruden arvejorden ogsaa har henlagt hans trælle og gai Ss
særeie, hvilket saaledes ganske er bleven svarende a

weg

TREE

„omynd D MR. >

2 e JE "
Hun jævnstilles endnu i Jydske Lov II 65 med ,mer ok

1889]. DE GAMLE LOVES MYNDING. 51

hustruen havde været hans eneste fælle. Men da han alene
var den frit disponerende over fællesformuen og hele fælligs-
institutet egentlig først viste sine virkninger efter hans død
— udskiftning af de voxne børn i faderens live anvendtes
praktisk kun undtagelsesvis! — saa vedkom fælliget ham
personlig i grunden saare lidet. Det var efter sit hele tilsnit
en indstiftelse til fordel for hustru og børn, hvorved hans
egen stilling kun rokkedes i princippet, ikke derimod i hen-
seende til de praktiske forhold. At have et princip imod sig,
er imidlertid altid ubekvemt; dets konsekventser ville ikke
undlade lidt efter lidt ogsaa praktisk at gjøre sig gjældende.
Det kan derfor ikke være tvivlsomt, at børnenes, af fælliget
flydende, ret til i faderens levende live at begjære udskiftning
efterhaanden er bleven stærkere udnyttet, end ønskeligt an-
Saaes at være, og at heri aarsagen er at søge til, at fælliget
for børnenes vedk. i J ydske Lov blev afskaffet: „bonde sun
- haf ekki lot mæthæn hans father ok mother lifthæ“ ?.
Videre j enkelthederne at behandle og forfolge den hidhø-
rende, i sig selv af stor interesse værende, danske udvikling,
hvis paavirkelse af nyere ideer overhovedet turde have be-
gyndt adskilligt tidligere end den tilsvarende i de nordligere
nabolande, ligger udenfor dette arbeides øiemed.*
Fa
og ben
PLI x 6. p. 811.
Efterskrift til n e 2, s. 34: ,Omynda i det anførte vers har over-
ew skaftet av hovedbrud. Egilsson, der oversætter
ynda* in manus tradere" („a mund manus"), forstaar „ómyndr“
som „in manus non traditus“ og gjengiver: „olim bellator terram
> non traditam (deditam) in potestatem suam redegit.“ Dog til-
ran han: ,si derivatus ab 6 neg. et mynd forma, vertendum est in-
ormis, monstrosus“ og henviser til, at denne forstaaelse er gjort
Rjældende i »Antiquités Russes“ IT 21, 1. Paa sidstnævnte sted var
à - Munch, der havde meddelt ovarsirttelsen, og han fasthol-
eg den eo deles (altsaa med forkastelse af eller ubekjendtskab til
> og ^ ons principale) i Det norske Folks Hist. IL, s. 76 i noten (,un-
mc jfr. i Langes Tidsskr. II, s. 198. Den turde imi imidlertid
kjend des at være lidet træffende eller endog vilkaarlig, hvorimod
: uagtet ogsaa forkastet af Vigfusson, kommer det rigtige

nær, som det med bibeholdelsen af derivationen „mynda af
Mund" var muligt. i

Trykt 13 mu 1889. —

Beiträge

zur

etymologischen Erlåuterung

der

| armenischen Sprache

Dr. Sophus Bugge

Professor an der norwegischen Universität.

(Vorgelegt in der Sitzung der historisch - philosophischen Klasse
den 5. April 1889.)

(Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1889. No. 4.)

Christiania.

In Commission bei Jacob Dybwad.
Druck von Breitkopf & Hårtel in Leipzig.

1889.

Dem zu Christiania

vom 8, bis IL. September 1889 ` :

aaf ib
: Uu LA så

GE BETA 5
Tfce fe ex
CARS e

Vorwort.

Das grosse armenische Wörterbuch, das zu Venedig 1836—
1537 gedruckt ist, habe ich nicht benutzen kónnen. Meine Haupt-
quelle für den armenischen Wortvorrath ist ,Dizionario armeno-
italiano composto dal P. Emmanuele Ciakeiak. Venezia 1837“
gewesen.

Ich bediene mich der Hübschmann'schen Transseription. Durch
»Hübsehm. Grundz.* bezeichne ich: Armenisehe Studien von H.
Hübschmann. I. Grundzüge der armenischen Etymologie. Erster
Theil. Leipzig 1883.

Durch ,Lagarde Studien* bezeichne ich: Armenische Studien
von Paul de Lagarde. Abhandlungen der königlichen Gesellschaft
der Wissenschaften zu Göttingen 1877.

Christiania, den 3. Juni 1889.

|
|
|
|
|
|

1. Man hat arm. Zu hörbar, Jur das Hören, lsem Aor. luay
höre mit aind. gru- hören, gr. xÀow, lat. cluo, got. hliuma Gehör,
ksl. sluti nominari, air. clunim höre zusammengestellt. Allein
Hübschmann Grundz. Nr. 127 setzt dabei ein Fragezeichen und
bemerkt: „Man sollte im Armenischen slu für lu erwarten; eim
weiterer Beleg für anl. /=41 fehlt“. Ich will das Lautgesetz, dass
anlautendes idg. Al (palatales Æ und 7) im Armen. durch. 7 vertreten
ist, durch andere Belege stützen. MEUS.

linim. werde; pep. ‘perf. lieal, später leal; fut. lieim. Das
Wort gehört mit den folgenden Verben zusammen: gr. ah
lehne; lat. clinare; ahd. hlinen intrans. lehnen; lit. sz/zjà an-
ehne; aind. gri-, grdyati lehnen, grdyate sich lehnen an, sich
irgendwohin. begeben; avest. gri-, impf. 3. ps. sg. med. grayata
gehen.. Arm, ligim aus * legim steht der aind. Futurbildung
frayisyate am. nächsten. Pris. Anim zeigt im Gegensatz zum Ari-
schen ein n- Suffix wie verwandte gr, lat. und germ. Wörter. In
Betreff der Bedeutung steht das armen. Wort dem aind. am nächsten.

der Vedensprache bezeichnet gri- med. „sich befinden in oder
an etwas* (mit Loc, und Accus. wie åhnlich in der llias byyptv:
Vakdssys zen lies „sind am Meeresstrand befindlich“, So kann
auch das arm. Verbum ,sich an einer Stelle befinden* bedeuten.
hn der klassischen ind. Sprache bezeichnet cri- med. act. ,in einem
Zustand —, in eine Lage —, in ein Verhältniss sich begeben“,
SR gieriye mit gurutàm „wurde Lehrer“. Diese Anwendung. liegt
der des arm. Linim får „werde“ sehr nahe. Die ursprüngliche
Sunliche Bedeutung „sich lehnen“ scheint im Armen, beim Ver-
bum verloren. Mit Unrecht stellt Justi arm. sranam ‚Siehe, fliege,
slanam fliege zum avest. cri-; vgl. Lagarde Stud..§ 2072. .
2. learn Genetiv lerin. Berg. Die vielfach versuchte Zusam-

+

UT
$ ....,. Soravs BUGGE ©

menstellung mit aind. giri- ist ganz lautwidrig. Ich vergleiche
lat. clivus Hügel, altlat. auch cliva n. plur.; elivus ist gewiss aus

* eleivo-s entstanden. Die germanischen Wortformen setzen oi in
der ersten Silbe voraus: urnord. Alaiwa neutr. got. hlaiw, ags.
hlaw m., ahd. Aleo; daneben setzt ahd. /zgir, EU lewer einen
alten s-Stamm voraus. Der Wechsel von ei und oi deutet darauf hin,
dass die Betonung in der Flexion wechselte. Im arm. learn ist
zwischen e (aus 7) und a ein v ausgedrüngt wie in keam ich lebe vgl.
aind. 77våmi, neard Sehne — avest. snävare, jean Gen. von jim
Schnee, gr. yeu. In learn wie in jean ist e aus i entstanden
und dieses 7 wieder aus ei, wie eee in ecc. die E.
Schlusssilben sind.

` In Betreff des Suffixes verhält sich Rang wie es m au
lat. clivus, cliva wie arm. amain (Gen. amaran) Sommer a am
Jahr, avest. hama Sommer, aind. sama Halbjahr, Jahr; mem
Winter zu avest. zima-. Arm. learn ist zunächst ‚wie es scheint,
von einem Stamme * Kleiwar- dureh =n” erweitert. Der Stamm
* kleiwar-. verhält ‘sich zu dem im Hochdeutschen ” vr
s-Stamme wie gr. riap zum aind: pivas-.

Arm. leafn: sBerg* (im Poln.-Arm. Bergwiese) ES me
lich wahrscheinlich sBergabhang* bedeutet wie die von derselben.
Wurzel Bisi „lehnen“ gebildeten Wörter altnord. hlið, ahd. Ita,
nhd. Zeite: lit. szlattas Bergabhang; gr. »kırös Hügel; wohl auch it.
sliab Berg (aus *schab, *skleibhos); vgl. Johansson in Paul-Brauné i
Beitr. XIV,/300 f. Ti Lat. wird elivus: Gate: und m i
Capitolinus: von derselben Localität gesagt. x
Arm. eara Berg ist mit linim werde aus derselbe Vus uc
entstanden. Die ursprüngliche sinnliche Bedeutung dieser ¥ à >

slehnen* låsst sich am deutlichsten in learn erkennen. ^ | wë

3. Einen weniger sicheren Beleg für arm. anlautendes pe 2.
idg. kl giebt Jam, aor. laci weine, klage (besonders um Ven pe e
Subst. Jal und Jac. Man hat lat. 7a-mentari oder lat. plo S
oder kel, Jajati bellen verglichen. Wahrscheinlicher kommt e
vor, dass arm. Jam mit gr. xAaiw weine, klage (besonders ae
storbene) zusammengehört. xdatw ist aus *Alauyo wx
Wenn die genannte Combination richtig ist, muss in. hes
im Inlaute gesehwunden sein, wie o a in keam lebe, e" SS
Sehne. /a sollte hiernach aus * laam und dies wieder aus * i

1889] BEITR. Z. ETYMOLOGISCHEN ERLÄUTERUNG D. ARM. SPRACHE. 9

entstanden sein. Freilich vermag ich nicht ein anderes Wort,
in welchem å aus av(a) éntstanden ist, sicher nachzuweisen. |

AL Man hat bereits ein Paar Wortstämme nachgewiesen, in
denen ein idg. anlautendes p vor einem Vokale im Armenischen
geschwunden ist. Ich -gebe hier einen dritten Beleg für diese
Lautänderung. ali subst. plur. (z: B. 3 Reg. 2, 6) greises, weiss-
liches Haar; grauer, weisslicher Bart; dazu alevor greis, alt. Allein
alik bezeichnet auch Welle, Woge, Flut des Meeres; z. B; Exod.
15,8. Dies Wort entspricht dem gr. xoXwóc grau, greis, weisslich,
besonders vom Haupthaare und von altersgrauen Personen; davon
ai moli graues, weissliches Haar. Besonders oft wird roues
auch, wie das entsprechende Wort im Armenischen, vom weiss-
grau schäumenden Meere angewendet, so schon bei Homer åho:
Tokoto. Gasen?

Der arm. Stamm æli- enthält das Suffix -/, welches regel-
techt dem gr. Suffixe -to entspricht; vgl. Fr. Müller Orient u.
Oecident III, 439. 9

In alik ist o wie oft sonst im Arm. aus 6 entstanden und
entspricht dem gr. 0. Vgl. a¢% Augen neben gr. 6995, lat. oculus;
ae hasse neben lat. odium; yarnem >erhebe mich neben gr.
Spvanar.

Anlautendes p ist in alif geschwunden wie in otn Fuss plur.
otk gegen gr. zóós; und in ort" Gen. orfu Kalb gegen gr. roprız
Junges Rind,. wozu aind. prthuka-s Junge eines Thieres kaum
gehört 1). ` DN EI

Öfter' ist: anlautendes idg. p vor einem Vokale im Arm.
dureh A vertreten. ` Worauf diese Verschiedenheit beruht, ist
nicht nachgewiesen. Die Vergleichung von arm. het Fussspur
faind. pada-m) mit otn Fuss (aind. påd; Gen. padas) giebt uns
"ach meiner Ansicht die richtige Erklärung. Wo e im Ablauts-
verhältniss zu o steht, hatte ja die haupttönige Silbe ursprüng-
lich e, die nebentönige o. het setzt idg. *pédo-m, Gen. sg. otin
idg.. *podés voraus. Hieraus folgere ich dies Lautgesetz: An-
lautendes idg. p vor einem Vokale, der den Hauptton trug, ist
im Arm. durch Å vertreten; wo dagegen ein anlautendes idg. p

Å ` Wenn aind. prthuka-s breitgedräcktes Korn dasselbe Wort ist, muss es
M B6 tins wohl gekenn. 100 200 d ToD DAR 1000

$ wohl getrenn:

10 Sornus BUGGE. [No. 4.

vor einem Vokale im Arm. gånzlich geschwunden ist, trug dieser
Vokal -ursprünglich nicht den Hauptton. Zu diesem Gesetz
passen die folgenden Wortformen: het Fussspur vgl. gr. reöov
mit abweichender Bedeutung. Aing fünf gr. mévrs. heru ver-
gangenes Jahr gr. mépvor. hur Feuer gr. rüp. Ferner, wie der
Vokal e zeigt, u. a.: heri fern vgl. gr. xépav. heriun Pfrieme
vgl. gr. zeípo. hair Vater setzt eine Form, die wie der Vokativ
rarep «auf der ersten Silbe betont war, voraus. Mit hauru Stief-
vater vgl. gr. zátpws Oheim. hun Übergang geht auf eine Urform
zurück, die wie zázoc auf der ersten Silbe betont war, obgleich
die armenische wie die griechische Form den Vokal der ersten
Silbe aus Formen, die den Hauptton auf der ersten Silbe nicht
trugen, übernommen hat. Auch in anderen Wortformen sind
ähnliche Wirkungen der Analogie vorhanden. In harsn Braut
und Aare quaestio setzt das A Urformen mit anlautendem p vor
aus, welehe den Hauptton auf der ersten Silbe trugen, allein der
Vokal a in harsn, hare war in Wortformen, die den Hauptton
auf der ersten Silbe nicht trugen, ursprünglich zu Hause.

Wie otin des Fusses mit geschwundenem p eine Urform *podés
voraussetzt, worin die erste Silbe den Hauptton nicht trug, 9)
alik einen Urstamm polio- (políjo-. Ebenso weist in orf Kalb
nicht nur der Schwund des p sondern auch der Vokal ? auf
eine Urform zuriick, die den Hauptton auf der zweiten. Silbe
trug. Dass orf nach r ein £ hat, während idg. ¢ nach r 2
mard, ard, ardar, erdumn, leard u. m. d geworden ist, erklärt
sich wohl daraus, dass orf im Indogerm. th, nicht f, hatte. »

ort Kalb ein #-Stamm ist, lag in diesem Worte der idgem —

Hauptton in verschiedenen Kasusformen auf verschiedenen Silben —

Ob die von Hübschmann angeführte vulgärarm. Form hort Le
arm. fert Hanusz Wiener Zeitschr. II, 130) eine Form mit 0e

Hauptton auf der ersten Silbe voraussetzt, weiss ich Wise a

Auch das Verhåltniss zwischen yisun Tsvthxovte, my

hing rés mit Å beruht darauf, dass der Hauptton in diesen A" SS

Wörtern, wie in den entsprechenden griechischen, WË.
auf verschiedenen Silben lag. Ebenso das Verhåltmss gms

yauray Süefvater und dem synonymen hauru. e E
Zu het Fussspur gehört yet, hinter, nach, aus A en Stellung =

form *peda. Hier ist das y für A aus der proklitise

ee SE SÅ
TA ER LT SVEDER PET ee P DA

Sd

1889] BErrR. z. ETYMOLOGISCHEN ERLAUTERUNG D. ARM. SPRACHE. 11

und der damit folgenden schwachen Betonung zu erklären. Neben
het end het åugenblicklich, auf der Stelle, auch: ununterbrochen,
in stäter Folge, eigentlich „Spur in Spur“, findet sich e£ end et;
diese Nebenform ist wohl aus der schwachen Betonung des ersten
et zu erklåren. Die lautgesetzliche Form sollte also vielleicht
et end het sein.

9. asr (z. B. Deut. 22, 11), Gen. asroy oder yasroy, auch Gen.
asru, asu Wolle; asui wollen, z. B. Judic. 6, 37; asueay wollen;
asuez wollig. Die Ableitungen deuten darauf hin, dass der ültere
Substantivstamm asu- war. Vgl. meir Gen. melu u.s. w: Viel-
leicht entstand asu- aus einer Urform * pokéu-, von derselben
Wurzel, wie gr. moxos ein Bündel ausgerupfter Wolle, Schaaf-
vliess. Dass gr. x hier ein idgerm. palatales Æ vertritt, wird durch
lit. peszw pflücke — gr. mex-, Präs. ep. zs(x», bei den Gramma-
tikern Tex, rupfe (dem Schaaf die Wolle aus), pflücke, kåmme,
bewiesen. Auch das idg. peku, 'aind. pacu Schaaf, Kleinvieh
(dem die Wolle ausgerupft wird) ist von dieser Wurzel abgeleitet.
In der Flexion dieses Wortes wechselte die Betonung und mit
dieser der Wurzelvokal. Der arm. Stamm. asu- aus *pokéu-
scheint mir darum mit peku formell identisch. In Betreff des
Wurzelvokals sind mit arm. asu- gr. yovo (im Gegensatz zum
lat. genu), öop analog. |
_ 6. Unsicher ist der Abfall eines anlautenden p bei aA, ali}
Junges Müdchen, Magd, wovon Demin. aljık z. B. 3 Reg. 1, 2.
Man künnte das arm. Wort mit gr. raAAaxíc, rakhaxn Kebsweib
“sammenstellen, wenn dies nicht aus dem Semitischen entlehnt
st. Vgl hierüber A. Müller in Bezzenb. Beitr. I, 279, 295. |

7 Es ist durch mehrere Beispiele erwiesen, dass idg. p im
atm. Anlaute vor 7 geschwunden ist. bs > i
: lu Gen. /uoy Floh erklärt Hübschmann aus einer Grundform
Plusa. In Betreff des Anlauts liegt dem arm. Worte am nåchsten
^. Plisi-s „ein bestimmtes schädliches Insect“, nach einigen
8. Y, a. vakratunda- d. h. Stechfliege, Mücke, nach anderen Termite.
lo gy Einen Beleg für den Schwund des p vor / giebt ferner
Soe Schwimmen; auch Zu) und Zi ; davon luiem schwimme;
: Acta apost. 27, 43. Aus *levok, idgerm. *plewo-, zu aind.
Plácato, Plu- schwimmen. i Ge AE å
9. Wie anlautendes idg. pr im Arm. bei einheimischen

1? . SorHus BUGGE. II 2 SDN

Wörtern vertreten ist, findet man bei Hiibschmann nicht be-
stummt. Dass das p vor r wie vor / im Arm. abgefallen ist,
wird durch die folgenden Wörter erwiesen: Í pep
erēç Gen. eriçu der Erstgeborene, der Älteste, auch Priester;
plur. die älteren. Dies scheint mir mit gr. zgísguc und mit lat.
priseus verwandt. Nach Brugmann Grundriss II, S. 406 enthält
kret. mpeisyos (woraus rpeiyus durch Assimilation) sowie thessal.
rpeiosßus ein Adverbium compar. *xpetc d.h. prius, dem das pris
von priscus ‘wahrscheinlich entspricht. rpsisyus ist durch ein
Suffix -gu.mit velarem g, priscus durch ein Suffix -co abgeleitet.
. Das e von eré¢ scheint mir prothetisch wie das e von erek
drei aind. träyas, erek Abend aind. rájas-, elbatr Bruder aind.
bhratar- u. m. Das 2 von erög entspricht regelrecht einem idg.
ei. In mehreren Wörtern entspricht arm. g dem sh verwandter
Sprachen: hare Frage vgl. ahd. forscon; aig Untersuchung vgl.
ahd. eisca Forderung. RER
Man könnte zweifeln, ob arm. ere aus einer Urform
*preisgu-s entstanden ist und dem kret. rpsisyue entspricht, n
aber ob die Urform des arm. wie des lat. Wortes *preisgos 8%
wesen ist. Das erstere kommt mir wahrscheinlicher VOI. ©
Der Genetiv ericu spricht dafür, dass das Wort ein alter
u-Stamm ist. In Betreff der Bedeutung steht arm. ere¢ dem B
rpésfos näher als dem lat. priscus. Der armenische Wortvorrath Å
zeigt überhaupt mit dem griechischen mehrere Übereinstimm'
gen, als mit dem lateinischen. Da arm. e dem så „europäische
Sprachen entspricht, scheint mir die Annahme, dass idg. 9 met i
geworden ist, wenig bedenklich. Freilich ist das verbalt 5 1
erég aus idg. *preisgu-s auch darin von dem bei harg = A 5
Jorscôn, aig — ahd. eisca bestehenden insoweit- verschieden, :
im *preisgu-s das g dem Suffixe angehört. å ec i
10. erastank Gen. -naç Steiss, der Hintere-
gehört zu gr. zpoxtóc Steiss, der Hintere, womit Fick ( pi
Beitr. VHI, 331) aind. prsfhå-m Rücken vergleicht. ` = ao
erastanf ist das idg. p vor r abgefallen und e
in erég. Arm. s ‘entspricht hier, wie regelrecht,
aind. e, idg. E Da gr. xpox:óc neben aind. prsthá-m

das pw von zpex:ó; wie das von rpw& "Tropfen, mr
condi RON

einem #

u. s. w. aufgefasst werden. Brugmann G

1889]. BEITR. z. ETYMOLOGISCHEN ERLÄUTERUNG D. ARM. SPRACHE. 13

nimmt mit de Saussure an, dass pw hier aus dem langen sonanti-
schen r entstanden ist. Das ra des arm. erastank entspricht da-
gegen dem kurzen sonantischen r des aind. prsthd-m.

11. Anlautendes idg. / ist vor 7 im arm. ere£ drei vgl. gr.
zpels abgefallen, wobei ein e vorgeschoben ist. "Ebenso ist an-
lautendes idg. fr in anderen arm. Wörtern geündert.

erer Gen. yereri das Schwanken, das Zittern, Schüttelung,
Hin- und Herbewegung; ererem zittere, bin unståt; z. B. erereal
Gen.4,12 unstät. Vielleicht könnte jemand daran denken, got.
reiron zittern, retro das Zittern, zu vergleichen; àllein damit ver-
trägt sich nieht das dem zweiten r vorausgehende e, denn dies
kann dem got. ei nicht entsprechen. Ich führe arm. erer, wie
aind. trasura-s furchtsam von tråsati zittert, avest. feresaiti, fürchtet
Sich, zittert, und gr. xpfjpov flüchtig, tpypdc’ 2Aagpas, Setkd¢ Hesych.
Yon ém zittere, fliehe, auf die idg. Wurzel tres- zurück. erer
scheint aus einem Urstamme *fresri- entstanden. Für den Aus-
fall des s vor r vgl. garun Frühling, das zu avest. vanri-, ht.
wasarà Sommer u. 5. w., gehört.

12. erast Gen, -i, -oy, -u Trockenheit, Dürre; dazu z. B. eAegn li
erastufeamb Nahum 1, 10. Diesem Worte würde ein aind. *frsfi- od.
M- entsprechen. Es gehört zu aind. trsyati durstet, avest. tarshna-

"IS, gr. tast Darre (zum Trocknen), ags. fyrst, nhd. durst,
ar. tart Durst, lat. torreo. Für arm. ra vgl. arm. erastank Steiss
neben aind. prstha- Rücken. Für das $ vgl. faríamim welke
neben gr. tépsopat. Die Nebenform faramim scheint die lautge-
setzliche, das r$ von tarsamim scheint aus einer verwandten Form,
Worm auf das $ ein Konsonant folgte, übertragen.

In erat (von einem idg. Stamme” fysti-) und in tarsamim
scheint das $ aus s durch den Einfluss des vorausgehenden 7
entstanden. | E f

13. Für den Übergang eines inlautenden idg. # im Arm. zu
9 gebe ich einen beachtenswerthen Beleg.

“anim Aor. agay kleide mich, ziehe mich an, binde Schuhe
gå die Füsse, Lagarde Stud. $ 8 belegt die Bedeutungen zept
Hikkeadar, meprtldesdar, droddssdar und bemerkt, dass der Stamm
nr lexionsform agay nicht in der zweiten ‚Salbe gesucht

. ^ darf. Hierzu noch aragast xáoppa, suyxhetsuos U. mv
We imast gebildet, Lagarde Stud. § 178; aguçanem bekleide,

14 SorHus BUGGE.

beschuhe. ag- ist aus av- entstanden. Die genannten Wôrter ge-
hören zu avest. aothra- Schuh, lit. aunù aŭti Fussbekleidung an-
ziehen, iterat. awinéti; kslav. ob-uja, ob-uti Schuhe anziehen; lat.
ind-uo. AH
aganim bedeutet zugleich nehme Quartier, übernachte. La-
garde belegt das Wort als Übersetzung von auAtLesdar, xowuAclu,
xaraÀósw, uåverv; aguçanem beherberge, gebe Quartier. Hiermit
vergleiche man avest. avaiti geht ein, wendet sich (zu jem.). |
Für aganil findet sich auch haganil mit dem öfter vorkom-
menden prothetischen 7, poln.-arm. AaAnevelà sich ankleiden.
14. In einer Reihe armenischer Wörter scheint mir inlau-
tendes Æ nach r aus idg. w entstanden zu sein.
erkin Gen. erkni Himmel verbinde ich mit gr. oùpavós, dor.
wpavds, äol. weaves. Die urgriechische Form ist schwer zu be-
stimmen. Wenn odpavds aus *ópfavoc entstanden sein kann, er-
klåre ich arm. erkin aus *erwin mit idg. rw. Dr. Torp ver
muthet jedoch der attischen Form wegen, dass die gr. Urform
*oFoaves ist. Bei dieser Auffassung låsst sich arm. erkin au
*erwin durch Metathesis auf *ewrin zurückführen. Im Armen. ist
nach meiner Vermuthung w nach r zuerst zu g geworden, und zwar
zu einer Zeit, als idg. g im Arm. noch nicht zu # (wie in kogi But-
ter = aind. gavya-, ekn er kam = aind. agan) verschoben war
Später würde das aus entstandene g wie das ursprüngliche g 7!
k verschoben. Ebenso ist germanisches inlautendes A in mehreren
Wortformen aus idgerm. w entstanden, z. B. ags. tācor- arm. tang,
aind. dévér-; siehe meine Bemerkungen in Paul-Braune Beitr. xM,
S. 514 f. In Betreff der Endung verhält sich arm. erkin zum gt.
oùpavós wie arm. kahin Kichel zum gr. Båhavos. E
15. erkir Gen. erkri Erde, Land scheint eine Urform Ku
vorauszusetzen. Hiermit vergleiche ich gr. apoupa Ackerland, ES
Feld, Erdreich, Land, kypr. aroura mit diphthongischem 0% Be
arvom, altlat. arvae fem. pl. RU e
16. erkaf Gen. erkafoy Eisen. Dies Wort, welches dieselbe x
Endung wie arcat‘ Silber zeigt, ist etymologisch bisher unerklärt n
Nach der von mir gefundenen Lautverschiebung kann #7

einem älteren *ervat entstanden sein. Hiernach finden wir des : :
Wort im deutschen erz, mhd. erze, arze, ahd. erizzi, aruzzl ' a
wieder. Der Bedeutung nach verhält sich das armenische Wort”

1889]. BEITR. Z. ETYMOLOGISCHEN ERLAUTERUNG D. ARM. SPRACHE. 15

deutschen wie aind. «yas „Eisen“ zum got. aiz „Erz“. Die En-
dung des arm. erkat braucht nach der von arcaf nicht umge-
åndert zu sein, denn man vergleiche, für das Verhåltniss des
arm. ¢ zum hd. z aus vorgerm. d, arm. poit neben dem syno-
nymen gr. srouör, arm. maAtem bete, bitte neben dem lit. maldyti.
Das u des ahd. aruz ist die Tiefstufe des va von *ervaf. Arm.
erkat aus *ervat , ahd. aruz scheint mit aind. aruna-s und
wruga-s röthlich verwandt. So bezeichnet aind. /oha- Kupfer,
später Eisen und Metall überhaupt, eigentlich „das röthliche*.

17, erkan Gen. erkani Mühle, Mühlstein (z. B. Isai. 47, 2).
erkan aus *ervan- und dies wieder aus *gervan- mit velarem g.
Ich werde im folgenden nachweisen, dass anlautendes idgerm.
velares g (das ich durch g bezeichnen werde) vor einem Vokale,
der den Hauptton nicht trug, im Armenischen geschwunden ist.
Ich vergleiche mit arm. erkan, aind. grava Stamm grävan- Stein
zum Pressen des Soma; air. bro Gen. bron Mühlstein, Handmiihle;
lit, girna Mühlstein, plur. Mühle; kslav. 2riimy Mühle; altnord.
kvern f. Miihlstein, pl. Mühle, got. gairnus, ags. eweorn, ahd.
quirn, mhd. kurn, kürne.

Got. gairnus und kslav. zrüny sind nach meiner Vermuthung
T" einer Dualform Gen. *gr(wo)néus, *grnéus entstanden. Die
ind; und die irisehe Stammform gehórte in der Ursprache dem
Lokative an: *growéni. Die Urform war, wo der Hauptton auf
der ersten. Silbe lag, vielleicht *gérowon-.

18. erk Gen. erkoy. plur. erk& Mühe, Arbeit, Beschwerde,
Werk. | Aind. gravan- Stein zum Pressen gehórt zu aind. guri-s
schwer, lat. gravis. Wie nun arm. erkan Mühlstein aus *ervan,
rvan- entstanden ist und zu aind. gråvan- gehört, so scheint
Tür wk Beschwerde aus *erv-, *gerv- entstanden und zu aind.
Jurú-s schwer, gr. Bapóz, lat. gravis, got. *kaurs (wovon kaurjos)
oe Arm. erkan „(der schwere) Mühlstein* ist also mit

„»Beschwerde“ nahe verwandt. Indem ich erk auf *gerv-
"see wage ich den Vokal, der nach v € nicht "

sg Zum arm. er% gehört gewiss auch erkn pl. erkunk Geburts-
en, z. B. Jerem. 6, 24, erknem kreisse, habe Geburtssehmer-
en a mit Mühe hervor, mache mit Mühe. Da erkn auch
übersetzt wird, gehört hierher auch erkngim ich- fürchte

16 Sopnus BUGGE. [No. 4.

mich, erkiud Furcht a B. Gen. 9, 2); vgl lat. gravari Be-
denken tragen. Windischmann hat dagegen erkwå, indem er
„Zweifel“ als die Grundbedeutung desselben annahm, mit erk
„zwei“ verbunden. Arm. erkiuå Furcht hat die Nebenform
erbei, Vgl. uhei, ulil, udiud, Gehirn, Mark; iuh Öl, Lehnwort
aus gr., 2Aavov:

In den oben genannten armenischen Wortformen, in welchen
k nach aus idgerm. w entstanden ist, stand das w in der Ursprache
nach meiner Vermuthung vor dem Hauptton. erkin hatte in der
Ursprache wahrscheinlich wie odpavés den Hauptton auf der dritten
Silbe, erkir Erde (vgl. äpouoa) war wohl in der Ursprache ein
femininer i-Stamm, der wie aind. prthivi-, Erde, wenigstens in
einigen Kasusformen den Hauptton auf der dritten: Silbe
hatte. Arm. erkan habe ich mit aind. gravan-, ahd. guirn, mhd
kurn verbunden. Die mhd. Form Aurn erklärt sieh wohl aus
Kasusformen der Ursprache, die den Hauptton auf der dritten
Silbe hatten. Dasselbe lässt sich hiernach vom arm. erkan an
nehmen. Ich vermuthe überhaupt, dass die arm. Wörter, in denen
rk aus rw entstanden ist, auf Urformen, welche. den Hauptton
auf der dritten Silbe hatten, zurückweisen. Wenn dies richtig
ist, kann arm. er in diesen Wörtern kaum dem idg. er eat-
sprechen, denn dies gehört der betonten Silbe an. Statt des arm
aktiur (vgl. gr. ápóo) kommt auch eifiur vor, arag hat die Nem |
form erag. Daher vermuthe ich, dass das er- von erkin, erkir, €t
erkan, erkn, erkiu), aus ar- entstanden ist. Arm. erkir stimmt dan» |
in Betreff des Vokales der ersten Silbe mit gr. dpoopa, lat. vm `

arm. erkat mit ahd. aruz. In erkin, erkan, erf, erkn, er: SA) :
das aus ar- entstandene er- ein idg. y voraussetzen.
20. Für die etymologische Bedeutung des arm. & er =

tenswerth arm. Zen, Deut. 14,15 für Aapog, „gavia, lard; vg
cornacchio; sorta di cigogna“; éayeak „sorta di com rnacchia*.
kslav. ues monedula, böhm. éeyka Kiebitz Miklosich
30. Ferner liegen serb. éavka, tava Dohle Mikl. 31, ?
kavka Dohle. Mit dem letzteren vergleicht Fick Wib.
lit. Aéwas Dohle, gr. xavat «rog ein gefrüssiger Meerv SS
Tomaschek Pamir-Dialekte S. 771 unter ,Dohle* — _ |
21. Cayik Mühre. Vgl. apreuss. kaywe Stute, lett. ie
22. carcatem krache, zerberste. Vgl. gr. »p& a;

Bn. Ww

up

3] 53
WK?

18891. BEITR. Z. ETYMOLOGISCHEN ERLAUTERUNG D. ARM. SPRACHE. 17

Geräusch hervor, und was dazu gehört. Vgl. Fick Worterb. ? I,
524; II, 533. |

` éamuk „ornamenti, fiori, fregi, ricamo*. Vgl. yidghah camah
Schmuck, Juwelen“ (Tomaschek Bezzenb. Beitr. VII, 203). Den
Ursprung des Worts kenne ich nicht.

23. Arm. 7 entspricht nach 7 dem aind. ås in arj Bär = aind,
rksa-s. Dasselbe Verhältniss erscheint bei arm. orjil oder ojil
Laus, das dasselbe Suffix -i7 wie matil kleine Laus (vgl. thusch,
mag Laus) enthålt und von einem dem aind. liksa Ei einer Laus
entsprechenden Worte abgeleitet ist. Mit dem ind. Worte ver-
binden Nóldeke und Hübschmann (Osset. Spr. 46) neupers. risk
. Nisse, osset. Zs4. Im arm. orjil ist das, o vorgeschlagen wie im
orcam &psbyopar; I ist zwischen 7 und dem folgenden Konsonanten
tegelmässig in einer Nicht-Schlusssilbe ausgedrängt. Wie in oji
80 ist in fesanem „sehe“ und auch sonst ein 7 geschwunden. Mit
aind. /iksa vergleicht Fick (Bezzenb. Beitr. III, 87) lat. ricinus
Viehlaus, lit. erkė Holzbock oder Schaflaus, lett. ehrze Kuhmilbe,
Buschlaus. Hierzu stelle ich auch alban. ergis Laus (G. Meyer
Alban. Stud. I, 292).

24. Fortunatov nimmt an (Bezzenb. Beitr. VII, 58), dass arm.
ein einigen Wortformen ein idgerm. sj vertritt. So in arm. Aag
Brod, Getreide — avest. hahya- Getreide, aind. sasyd-.

Der von Fortunatov gefundene Lautübergang erklärt viel-
leicht das Suffix -çi (aci, -eçi) Durch dasselbe werden Adjectiva,
Welche von Nominibus abgeleitet sind, gebildet: Anagi auf das
Weib bezüglich (von kin, Nom. pl. kanaik), blragi auf dem Hügel
Wohnend (von blur); ebrayeçi hebräisch. Fr. Müller hat das gr.
Suffix. -oto verglichen, allein dies vertrügt sich nicht mit den
Lautregeln. Gr. -swo ist aus -tw entstanden; drpoaws ist von
"ÜhMotne durch das Suffix -10, åunphaws von axypatos durch das
Suffix -to abgeleitet. Arm. -çi kann dagegen aus -tio nicht ent-
standen sein, Ich vergleiche eher das Suffix des arm. kanagi
auf das Weib bezüglich mit dem osk. und umbr. Suffixe -@so,

-årio (aquarius u. s. w.). Dies Suffix scheint dadurch ent-
Standen. zu sein, dass das Suffix Jo an Genetive -ās trat. Die
Entstehung des arm. ç aus idg. s/ weicht von eranischen Laut-
Verhåltnissen günzlieh ab. SE

Aus -sjo-s = lat. -rius entstand im Arm. regelrecht -¢. So-

2

B Er
Ngge, Beiträge zur armenischen Sprache.

18. SOPHUS BUGGE. [No. 4.

dann wurde dies -¢ vielleicht durch das gewöhnliche Suffix +
(aus -108, 170-5) zu -çi erweitert.

25. Arm. ¢ entspricht in mehreren Wörtern dem hs europiil-
scher Sprachen, wie in hare Frage, aie Untersuchung. Ebenso ge-
hört arm. gelem zerspalte, çelum werde zerspaltet mit lit. skeliü
skelti spalten zusammen.

26. çamak trocken, dürre (z. B. von der Erde, von Brod), das
irockene (so oft in der Bibelübersetzung), die Erde, hat man mit
aind. ksam- die Erde verglichen. Näher liegt wohl aind. ksama-s
versengt, ausgedorrt, vertrocknet. Freilich ist das å des aind.
Worts wahrscheinlich (vgl. gr. £&póc) aus idg. e entstanden;
allein das a des arm. gamak kann dazu im Ablautsverhåltniss
stehen. Das Suffix -Æ hat Lagarde (siehe Stud. $ 2259) auf -fra
zurückgeführt. Dies ist mir sehr zweifelhaft, da inlautendes und
auslautendes arm. Æ einem idg. velarem Å entsprechen kann
(elik = gr. Eire) und da ein\idg. Adjectivsuffix -tva sehr selten ist

27. Arm. jaik Gen. -i, Instr. -av oder -ov Rute, Gerte, Stange;
gerade, aufgerichtet, vergleiche ich mit lit. £a/ga f. Stange, got
galga m. Galgen. Das gotische Wort setzt eine Urform *ghalgh-
voraus. Durch Dissimilation entstand daraus *ghalg-, vo sich
die arm. Form erklärt. Verschieden ist sowohl wakhi: s As |
(= aind. gakha) als mongol. salagha, türk. salghyn Ast, Zweig
{siehe Tomaschek Pamir-Dialekte S. 790). dë

28. Die etymologische Bedeutung des arm. z aliata Hübsch- :
mann nur durch die Zusammenstellung des arm. szalem gehe
mit aind. skhalami strauchle. Bartholomae (Bezz. Beitr. X. 290)
fügt car Zweig — aind. gakha hinzu. Ebenso sicher stellt |
arm. mux Gen. mzoy Rauch zu altir. múch Rauch (Cormaes. ge i
sarium), wozu michaim ersticke (to smother); op mug Ra :
mittelbret. moguet'). Hierzu gehört ferner gr. apoyo „durch ein
Schmochfeuer- ohne Flamme allmåhlich verbrennen*. Hjernach
setze ich einen idgerm. Stamm smükho- voraus. Die germani- d
schen Wörter, welche Lagarde (Stud. § 1524) mit Bedenken 7? E
arm. mux stellt, ags. sméocan rauchen, mbd. smouch Da sg
Schmauch weisen auf einen Nebenstamm vorgerm. — ? pad

en
Knochen.

1) Das Armenische berührt sich hier mit dem Celtischen,
vskr Gen. osker Knochen, einem alten r-Stamme, eymr..

1889]. BEITR. Z. ETYMOLOGISCHEN ERLÄUTERUNG D, ARM. SPRACHE. 19

hin. Das udische mug Russ, wovon mugenbesun råuchern (Schiefner),
ist wohl aus dem Arm. entlehnt. Thusch. mozxk Staub ist wohl
verschieden.
29. Arm. oz Gen. ozi und ozoy Groll, Unwillen, Zorn; ozam
grolle.. Vgl. gr. óy8552c zornig, unwillig, verdriesslich. Die Ur-
form hat E gehabt. Vielleicht gehört hierher auch norweg. Dial.
agg n. Unruhe des Sinnes, Groll. Daneben findet sich norweg.
Dial agge m. kleiner Spitz. Vielleicht gehóren daher zu der-
selben Sippe mit einer mehr sinnlichen und ursprünglicheren
Bedeutung ahd. egida Egge, ecken eggen, altcorn. ocet, eymr. oged :
Egge, lat. occa Egge, lit. akéti eketi eggen, akéczos Egge. Man
darf vielleicht ursprachliches o£A-, okheth- vermuthen; das 0 des
gr. oyhjsns scheint aus idg. tå entständen.
30. zaxank ausgelassenes Lachen ist bereits in dem grossen
arm, Wörterbuche mit gr. zayyalw zusammengestellt (Lagarde
Stud. $ 955); auch xayalw. Dazu ferner lat. cachinnus, aind. in
den Wurzelverzeichnissen Adkhati lacht. Hier ist also ein idg. AA
anzunehmen. Im Arm. scheint das anlautende./ dem inlauten-
den kh assimilirt. op
31. za). Gen. zalu. Scherz, das Spielen; zaAam scherze, hüpfe,
tanze, zappele (z. B. Tob. 21,11). ` Vgl. gr. oxaípe springe, tanze,
zappele, oxiptam:; mhd. scharz Sprung, scherzen fröhlich springen.
. Auch ahd. skern Spötterei, skirno Possenreisser gehört wohl hier-
her. Arm. zaAam bedeutet auch: spotte; zaAank ist Spott. Für
arm, 4 neben gr. p gebe ich im folgenden. Belege.
_ 32. Für die etymologische Bedeutung des arm. f bespreche
Ich einige Wörter, die mit Wörtern anderer indogerm. Sprachen
Verwandtschaft zeigen, pail Gen. -liç Glanz, Schimmer. . Hierzu
pailakn Blitz, pailem glänze, schimmere, parlatak Blitz, pailatakunk
Plur. (2. R. Exod. 19,16). Man vergleiche aind. phalgi-s röthlich,
rothlich schimmernd , phálguna-s röthlich. Hierzu stellt Fick
Dezenb. Beitr. ITT, 87) lett. spulgoht glänzen, funkeln, spwlgis
der funkelnde (vom Morgenstern), spu lgans schillernd, glånzend.
Das ail von pail ist zunächst aus aly entstanden, vgl ail = got.
Pe pail, *paly- ist wieder aus *palg- entstanden. Vgl. gad
f, das ich vom idgerm. *w/ko-s nicht trennen möchte, IR
nd Tomaschek (Deutsche Litteraturz. 1883 S. 1254) gail des
Storg. mgeli wegen für nicht. indogermanisch halt. ga: aus *galy-
=

20 : SorHus BUGGE. [No. 4. i

scheint zunächst eine ältere Form *wa/g- vorauszusetzen. Das g
von *walg- statt des.% von *w/ko-s ist vielleicht in vortóniger
Stellung entstanden, wie dies bei indogerm. *wlki-s Wölfin, aind,
vrkis gen. vrkias (-kyàs) möglich war. dien

Das p des arm. pail, welches dem pA des ind. phalgu-s ent-
spricht, scheint ein idgerm. på vorauszusetzen.

Da idgerm. på im Lat. ófter durch f vertreten ist (z. B. fun-
gus = gr. swoyyos, sröyyog), stelle ich lat. fulgeo blitze, schimmere,
glänze, fulgur Blitz, Schimmer lieber zu aind. phalgu-s, arm. pail,
lett. spu /goht als zu flagro, odéyu.

33. Arm. pin Dreck; dazu wohl Ant unflätig. Mit pin vet-
gleiche man gr. rivos Schmutz, wozu rivéw bin schmutzig, swap
schmutzig; bóhm. $pina Spülicht, Schmutz. Der indogerm. An-
laut war spå, das mit på wechselte. Da idg. ph im Lat. mehr-
fach durch f vertreten ist (vgl. unter pail), verbinde ich mit den

i
|

|

"o o P

angeführten Wörtern lat. fimus Mist. Für lat. m nach einem `

labialen Konsonanten anstatt des der verwandten Sprachen vel-
gleiche man lat. spuma neben aind. phena-s. Ebenso ist ahd.
pflumo, ags. plim- aus lat.-rom. prunum, ahd. pfedamo aus ee
entstanden (Kluge Stammbildung S. X). Ob ein Verhiltus
zwischen dem arm. pin und dem udischen pein Mist (Schiefner
besteht, wage ich nicht zu entscheiden.

^ 84. Arm. parat zerstreut, davon paratem zerstreue, Vgl. gt
azopás Gen. sropûos zerstreut, von om=ipw zerstreue. Mit er
Suffixe des gr. sropaè- ist das des arm. parat verwandt, obgleich
hier nach ? ein Vokal ausgefallen ist. Dem gr. à ener
regelrecht. arm. £. : gu
© 35. Arm. pampust, panpust Harnblase gehört zu gt Tog
Blase, wovon 7opoohoi Wasserblase, Harnblase; vgl. ning Hauch

Blase. Das arm. Wort zeigt, dass gr. ¢ hier aus idgerm. ph, uc E
aus bh entstanden ist. Auch im Anlaute hat das arm. Wen T
Gegensatz zum Griech. eine Aspirata; analog ist das Verhiiltm 2

des arm. razan zum gr. xayyatw. Die Endung von
Gen. Pampsti stimmt mit der des synonymen bust Gen. båt
em; pampust braucht darum wohl nicht aus pamp-bust
gesetzt zu sein.

36. Arm. pak das Schliessen, Schloss, pakem verschlie
sperre, vernagele. Z. B. pakeag zdurs Judie. 3,23. Ver

1889]. BEITR. Z. ETYMOLOGISCHEN ERLÄUTERUNG D. ARM. SPRACHE. 21

mir gr. coyxow (aus urgr. ogax-) zusammenschnüre, verkeile; dupt-
deg 20 åa0qmuévar wohl verschlossene Laden. Die Vergleichung
des armen. Worts mit dem griech. zeigt, dass der idgerm. Anlaut
sph war.

37. Arm. papuk zart, mürbe, weich (z. B. Isai. 47,1 für
tpvgept), könnte mit gr. dagapos, locker, mürbe, morsch ver-
wandt scheinen. Wenn diese Vergleichung richtig ist, muss an-
genommen werden, dass in Vapapos o aus idg. ph, nicht aus bå,
entstanden ist. Im arm. papuk entspricht dann p einem gr. y
wie in epem koche, gr. Sdt, papuk setzt in diesem Falle einen:
alten u-Stamm voraus; vgl. anjuk enge. Gegen diese Deutung
erweckt jedoch der Umstand Bedenken, dass aus dem Ossetischen
zümpüs weich, locker angeführt wird, welches nach Miller aus
zampuk weich in der tatarischen Sprache der Balkaren entlehnt
sein soll; siehe Hibschmann Osset. Spr. 136. Kann balkar.
zampuk aus dem arm. papuk entlehnt sein?

38. Arm. pet das Herausreissen der Haare, petem reisse n
Haare) heraus, z. B. ev peteçi zhers ev zmoruss im 1 Esdr. 9. 3.

Das Wort gehört wohl mit gr. wedvés spärlich, dünn (von
Haaren) zusammen. Für das arm. f neben dem gr. d vgl. unter
papuk.

39. petak Bienenkorb ist vielleicht mit lit spéczim spesti
schwärmen, von den Bienen, lett. speets Bienenschwarm verwandt.
Wenn dies richtig ist, steht das litauische Wort mit langem e im:
Ablautsverhältniss zu dem armenischen mit kurzem e. |

40. cep Gen. cepoy „intonacamento, l'incrostare, intonicato,
Vetrina, inverniciatura“, cepem „intonacare, stuceare“ gehört wohl
mit gr. yÜpos Kreide, Gyps, yo4ów, bestreiche mit yoros, zusam-
men, Das arm. e ist jedoch. schwer mit dem gr. v zu vermitteln.
Weist arm. cep auf eine Urform *gwepso- hin, die sich zu der
wgriech, Form *gupso- ablautend verhält? In cep ist dann v
nach c geschwunden.wie nach $ in san Gen. von Sun und nach
fin fan Gen. von tun. Durch den Einfluss von 79900 kann fis
TiVo; aus */FéYos entstanden sein.

41. alap (oder alapel) arnel oder tal plündern. Diet gehört
wohl mit gr. Aagopov Beute zusammen. radio

42. Arm. aiaval, wüst, verwüstet, gering, schwach, ahavahem
Yetwiiste, verdunkele, schwäche. vergleiche ich dagegen mit gr.

22 SOPHUS BUGGE. . [No. 4,

dharäïw erschöpfe, überwältige, erobere, plündere, dAazabv
schwach. Mit diesen griechischen Wörtern vergleicht Fick
Wtb. 3 I, 24 lit. a/pstà alpti verschmachten, alpnas schwach, aind.
(in der spüteren Sprache) d/pa-s klein, gering.
Für die Endung vgl. aval o weh!, Wehklage, avalem

jammere. |

43. sunk (Gen. snkoy) oder sung Schwamm, Kork ist wohl
sicher dasselbe Wort wie gr. syöyyos, ozójyoc, lat. fungus. Die
idg. Form muss *sphongo-s gewesen sein. Während idg. på durch
arm. j vertreten wird, scheint hiernach idg. spå im Arm. vor o
Zuerst sv, dann s geworden zu sein. ES

44. Dem lat. septem, gr. énta entspricht arm. evin, —
eoin „sieben“; aus dem Eranischen avest. dra fsha- ist arm. dros
„Fahne“, statt *dravs, *drafs, entlehnt; arm. fof Hitze ist aus
*tapt- entstanden (Lagarde). Diese Lautünderungen erklären uns
das arm. nöft nüchtern. Dies ist zunächst aus *naufi entstanden
_ und eníspringt derselben Wurzel wie gr. vierge nüchtern, me"
xós nüchtern, vidi Nüchternheit, vue bin nüchtern. nofi setzt
einen Urstamm *naphtio- voraus.

45. Inlautendes mb kann im Armenischen zwischen Vokalen
in m übergehen.
— Arm. amol, ein Gespann, ein Paar (z. B. von Rindern); Ge-
fihrte, Kollegé, scheint mir ein Lehnwort aus dem Persischen
zu sein: np. hambar, hambar socius — baludt ambal mistress, lover,
companion, . osset. ümbal Geführte, Genosse,. Kollege (Hübschm-
Osset. Spr. 37 f.)

46. Dies wirft Licht auf ein ursprünglich armenisches Wort

kamurj Gen. sg. kamrji, Gen. pl. kamrjag Brücke. = |
sterj unfruchtbar entspricht dem gr. oreipa (aus *sterja) d —
start-, arm. anurj Traum dem gr. öysıpoz (vgl. alban. geg- ándspe
tosk. éndepe); hiernach kann kamurj auf eine vorarmenische Form
*gambhurza, *gmbhrjá zurückgeführt werden.
: Verwandt hiermit scheint mir gr. yépopa Damm,
Brücke. Nebenformen: ötoodpa* yévupa, Adnmves Hesych. em
“igoupa); Boogópac* 4epbpas Hesych., wo *Bågupa darai IS
etymologische Anknüpfung an Bov- und gopa geändert = =
BAégupav* viv yépupav Strattis, ebenfalls, wie es scheint, dur |
Volksetymologie geändert, Vgl. Beermann in Curtius Studien

a

Erdwall,

1889]. BEITR. Z. ETYMOLOGISCHEN ERLAUTERUNG D. ARM. SPRACHE. 23

IX, 58. yégdpa scheint aus *gebhürja entstanden. Dies stimmt
mit *gmbhürjä, wovon arm. kamurj, in Betreff des Suffixes über-
ein, auch wesentlich in Betreff der Wurzel, die jedoch in dem
arm. Worte in einer nasalirten, in dem griech. in einer nicht
nasalirten Form hervortritt; vgl. z. B. lit. stebiis erstaunen im
Verhältniss zum aind. stambha-s Erstarrung. Zu derselben Wort-
sippe wie arm. kamurj gehören wohl aind. gambhan- n., gambha-
rá-m Tiefe, Grund, gabhird-s und gambhird-s tief. Arm. kamurj
aus *gmbhr-jå bezeichnet etymologisch wohl „die zur Tiefe ge-
hörige, die über die Tiefe gelegte (Brücke)“.

Das obige war schon niedergeschrieben, als ich sah, dass
Fr. Müller in d. Sitzungsber. d. Wiener Akad. 1877 S. 14 bereits
kamurj mit 4£copa zusammengestellt hat. Ich lasse meine Aus-
einandersetzung ungeändert stehen, weil ich die Grundform und
Grundbedeutung von kamurj anders als Fr. Müller bestimme.

47. Dass inlautendes idg. rs zwischen Vokalen im Arm. 7
d.h. rr wird, ist bereits durch /aramim welke neben gr. tépoopat
belegt; vgl. meine Bemerkung oben unter erat.

Ich gebe hier einen zweiten Beleg.

Arm. moranam vergesse (z. B. Gen. 27, 45) entspricht in
Betreff der Wurzel dem ind. mrsyate, -ti, Perf. mamársa, mamrse
Vergessen, litau. mirsztu murszti vergessen.

i 48. Arm. or Gen. ori, Pl. ot% Gen. orig Steiss, Hinterbacken
5t deutlich dasselbe Wort wie gr. oppo: Steissbein, Bürzel, ahd.
ars anus. Man könnte daran denken, o; als ein Lehnwort aus
dem Griechischen zu betrachten, um so mehr als das Wort nach
Ciakeiak „di una provincia particolare“ stammt. Cirbied S. 740
führt 07% als vulgärarm. Wort auf. Allein dafür, dass of ein echt
irmenisches Wort ist, spricht theils der Umstand, dass es nament-
lich im Pluralis für „Hinterbacken“ angewendet. wird, theils dass
es zugleich „il fondo, la parte inferiore* bezeichnet. Das Wort
scheint weit verbreitet zu sein. ` Poln.-arm. ver das Hintere, Gen..
Dat. oran (Hanusz Wiener Zeitschr. I, 297). Aus der Thusch-
Sprache führt Schiefner an: "ur, plur. uris, Hintern. Dies ist
Wohl ein Lehnwort aus dem Armenischen. :
^ 49. Arm. i ver hinauf, oben, über, + veray über, oben, ? veroy
oben, oberhalb, i verust von oben. Da idg. rs zwischen Vokalen
Im Arm. lautgesetzlich ?, nicht r, wird, so kann ? ver mit den

24 Soprnus BUGGE. EUN

dazu gehörenden Wörtern nicht mit Fick und Hibschmann zu
aind. vårsiyas- höher, lit. wirszus das Obere u. s. w. gestellt
werden. Jedoch scheint Hübschmann Zeitschr. d. d. morg. Ges,
XXXVI, 121 Lagarde gegenüber Recht zu haben, wenn er in å ver
ein echt arm, Wort und kein Lehnwort sieht. Man hat mit 4 ver
längst aind. upari verglichen. Ich führe das arm, Wort auf den
Grundstamm. wpero- zurück; vgl. avest. wpara- der obere, gr.
ürspos Mörserkeule, lat. s-uperus u. s. w. Inlautendes p ging im
Arm. zwischen Vokalen in v über; vgl. adués (statt *aAuves) —
gr. dhunyé, ev und = gr. Zei, So entstand *uver; daraus "uer
wie alues aus *aÀuves. Vor e änderte sich endlich a in den ent-
sprechenden Halbvokal, "zuer wurde zu ver wie *ierkins zu yerkins
in den Himmeln.

Ähnliche Lautänderungen haben in anderen Sprachen bei
Wörtern, die mit avest. upara-, gr. óxíp zusammengehören, Statt
gefunden, so im osset. våli auf, über (Hübsehm. Osset. Spr. 60,
114); ebenso im gall. ver-, corn. war, cymr. guor, ir. for.

50. Dass idg, sr zwischen Vokalen im Armen. zu r wurde,
ist von Hibschmann durch garun Frihling erwiesen. Ein anderes
Beispiel dieser Lautånderung habe ich in erer das Zittern aus
* tresri- nachgewiesen.

So erklärt sich auch ariun (z. B. Exod. 7, 19) Gen. aream
Blut. Das Wort enthålt dasselbe Suffix wie heriun Pfrieme,
ankiun Winkel u. m. a. ariun scheint mir aus *asriun entstanden
wie garun Frühling aus vasr-; es gehört zu aind. ds1j- » „Blut“,

in der späteren Sprache asra-m (das einen Stamm asar-, a

voraussetzt); gr. čap Blut; altlat. asser.

51. Nach Vokalen und vor m ist ein idg. s im Arm. auge
drängt. So gin Kaufpreis, aind vasna-; z-genum ziehe mich ab
Wurzel wes-, gr. Zyvonaı. Dasselbe ist der Fall in unkn oui
Hier kann år Suffix sein wie in mukn Maus, armukn Ellen
Jukn Fisch. Das un- von unkn vergleiche ich mit dem europi-

schen Worte für „Ohr“. Das Armenische setzt wie das Gem.

un-
nische (got. ausö Baia ausön-) einen »-Stamm voraus. pat
von «nån ist nach meiner Vermuthung aus *usn- ent
Allein während die europäischen Formen in der ersten Si

E

Diphthong zeigen: got. ausö, lat. auris u.s. W., setzt em ; en

nische wohl w voraus.

1889]. BEITR. Z. ETYMOLOGISCHEN ERLÄUTERUNG D. ARM. SPRACHE. 25

Zufällig ist gewiss der Anklang des arm. wnkn an das awa-
rische "en (e = gequetschtes e mit einem Vorschlag von e), Plur.
'undul, Ohr.

52. Arm. mad Gen. mali Sieb, wozu maim siebe gehört,
scheint aus einer Urform *simali- entstanden zu sein; vgl. gr.
ipai’ to åmipetpov tov ahedpwv. Erıydvvnua åderplåos. xal ano
tay aydpwy yvods. xal meprovsta Hesych., lat. simila feinstes Wei-
zenmehl. Das Wort ist von einer Wurzelform s? (vgl. ht. stomm
siebe) durch das Suffix -mal-i- (-mal-i-) abgeleitet; vgl. Fick
Wtb. 3 II, 256. Sowohl das anlautende s als das 7 ist nach arm.
Lautregeln gesetzmüssig geschwunden. |

53. Es ist durch eine Reihe von Wortformen bewiesen, dass
anlautendes idg. velares g (nach Brugmanns Bezeichnung) im
Arm. dureh # vertreten ist. Es lässt sich aber auf der anderen
Seite nach meiner Ansicht nachweisen, dass idg. velares g (das
ich durch g bezeichne) im Anlaute vieler arm, Wórter abgefallen
it. Dass g in einigen Wörtern zu Å verschoben wurde, in an-
deren dagegen abfiel, muss auf verschiedenen lautlichen Bedin-
gungen beruhen. Ich werde zuerst diejenigen Wörter zusammen-
stellen, in welchen anlautendes g nach meiner Ansicht abgefallen
ist, Sodann eine Vermuthung darüber aussprechen, warum das g
m diesen Wörtern nicht zu Æ% verschoben ist.

orkor Gen. -oy Kehle, übermässige Fresslust lässt sich von
den folgenden Wörtern nicht trennen: aind. gárgara-s Strudel;
St. våprepos* Bpoyyos Hesych., yapyapewy Zapfen im Munde; lat.
Jurgulio (woraus nhd. gurgel entlehnt ist); ahd. querchala, quercha
Gurgel, altn. Averi: Gurgel. Formell liegt gr. yopyopn Kloake
em arm. Worte am nächsten. In orkor ist das zweite o viel-
leicht durch Assimilation aus a entstanden; eine solche Assimi-
lation glaube ich sonst nachweisen zu kónnen.

54. orogait Gen. -iç Schlinge, Strick, z. B. Josv. 23, 13. Das
Wort kann zu asüchs. wurgil Strick, ahd. wurgen würgen, altn.
"wgull Strick kaum gehören; denn dem german. g dieser Wörter
sollte, wie lit. weréà werszti zusammenschnüren, kslav. vruza
«binde* Zeigen, eher ein arm. J (wie in orj- Hode) als g entsprechen.
Ich vergleiche orogait Schlinge, Strick vielmehr mit gr. 399795
linge, Strick und setze eine Urform gorogh-, grogh- mit ve-

em g voraus, |

26 Soruus BUGGE. (No. 4.

Dies. Wort für ,Strick, Schlinge* scheint mir von einem
Worte, das ,Kehle* bedeutet, abgeleitet, so dass der Strick hier
als „der die Kehle umgebende“ bezeichnet ist! Arm. orogait
scheint mir von *goroghath- „Kehle“ abgeleitet; dies ist in lat.
gurges gurgitis erhalten; vgl. air. brdge Gen. brágat. (Stamm
brågent-) Hals, mhd. krage Hals, nhd. kragen. Ebenso ist gr.
Bocyos Strick, Schlinge mit Bpóyðos Kehle, Bpoyyos Kehle, Schlund
verwandt. Das å des arm. orogait scheint mir mit dem à des
gr. Bpöydos, dem ¢ des lat. gurgitis aus indogerm. th entstanden.
Vielleicht. setzt orogait eine Urform *gorogat, j- mit einem Jg:
Suffixe voraus, vgl. ail aus *aljo-s.

Deutsch. Æragen bezeichnet nicht nur „Hals“, sundaes anil
„Bekleidung des Halses*, und „hänfener Kragen“ wird mit Hohn-
scherz vom Strick am Galgen gesagt (Deutsch. Wtb. V, 1961);
hier begegnet sich also die Bedeutung von kragen mit der des
gr. Bpoyoc, des arm. orogaii.

- . 55. orovain Gen. -i Bauch, Wanst, Gebärmutter, Mutterleib;
z. B. Ezech. 7, 19; Num. 5, 21. Ich vergleiche aind. gårbha-s
Gebärmutter; avest. garewa- Mutterleib; gr. üsÀgUc Gebärmutter,
óoÀcóc n prtpa Hes.

Das zweite o von orovain ist Svarabhakti-Vokal. In 07004
ist v zwischen Vokalen aus 54 entstanden wie z. B. im Suffixe
-a-vor aus *-a-bhor. Ähnlich ist das w des avest. garewa- aus
bh entstanden. In Betreff des Vokales der ersten Silbe kam
orovain mit àoÀcóc zusammengestellt werden.

orovain enthült dasselbe Suffx wie z. B. unain leer neben
aind. una-. :

Man wird vielleicht einwenden, dass das arm. r gegen meine A
Kombination streite und dass man in einem mit aind. garbha- St
verwandten arm. Worte / (A) wie in dokwde, Zeite nicht 7, € à
warten müsse. Diese Einwendung ist jedoch nicht massgebe

Wir finden ja r auf europåisehem Gebiet in gr. Bpépos Lee
frucht, kslav. 2rébe pullus, die ebenfalls mit ind. garbha- ve
wandt sind. Nach meiner Vermuthung, die ich hier
begründe, hatten in der indogermanischen Ursprache viele
deeg in denen die Lage der Betonung bei der Flexion

Wort- e
oder

1) Anders Fick Bezz. Beitr. VT, 213.

1889]. BEITR. Z. ETYMOLOGISCHEN ERLÄUTERUNG D. ARM. SPRACHE. 27

bei der Ableitung wechselte, sowohl r als 7, so dass 7 ursprünglich
wohl unmittelbar vor oder nach dem betonten Vokale stand,
| dagegen in einer unbetonten oder schwach betonten Silbe.
Spåter wurde dies Verhåltniss nicht mehr beobachtet, und. Ana-
logiebildungen verdunkelten das ursprüngliche Gesetz.

Auch sonst hat das Armenische zuweilen-r, wo verwandte
europäische Formen / zeigen. Mit arm. arag, erag schnell ver-
gleicht man aind. raghu-s rasch; diesem entspricht gr. 3Aoyóz sowie
lit. lengwùs leicht und andere europ. Wörter mit 7. Arm. yargem
ehre, schütze gehórt zu aind. argha- Werth, Preis; allem in ht.
alga Lohn, gr. akvaverv Tcov werth sein, einen Preis eintragen
findet man mit Recht dieselbe Wortsippe (Bezzenb. Beitr. III, 12 £.).
In arm. zercanim befreie mich hat man eine Zusammensetzung
2-ercanim vermuthet und damit aind. srjåti sarj- entlassen, avest.
harez- verglichen; allein mit aind. srjati gehören andererseits gr.
kiyo, altnord.- slakr schlaff zusammen. Arm. bar Kissen hat r
Wie aind. barhis-, avest. barezish-, die verwandten europ. Wörter
apreuss. balgnan Sattel, lit. balna-s, apreuss. balsinis Kissen da-
gegen 11). |

56. Hier sind auch arm. sajn Gen. sarin Eis, sarñum, saigim,
Aor. sareay erfriere, zu beachten. Siehe über diese Lagarde Stud.
§ 1948, 1949; Hübschm. Grundz. Nr. 245. Hübschmann bemerkt,
dass das arm. 7 auffülig ist gegenüber dem lit. 7 in szåltas kalt,
szalnå Reif, dem kslav. 7 in slana Reif. Obgleich diese Wörter
mit arm. sain verwandt sind, liegen in Betreff des r die folgenden
Wörter näher: altnorw. hjarn n. (aus *herna) Schnee der wegen
des Thauwetters und des nächfolgenden Erfrierens eine feste Masse
bildet, litau. szarna gefrorener Thau, Reif, lett. sehrsna Reiffrost,
heusloven. srén Reif, gefrorener Schnee, poln. sron Reif, gefro-
Tener Thau, aus *sernü. — ;

57. Arm. ogem spreche, rede, singe; ogeAabarbar klingend,
ler eine starke Stimme hat (barbar Stimme) Nach. den arm.

tregeln kann ogem aus einer Grundform gowe- entstanden sein;
daher vergleiche ich gr. Bor, Ruf, Geschrei, Boaw rufe, schreie;
— Jügure lasse ertönen, spreche laut aus. en >
a SE Schwan hat man mit lit. gulbé Schwan A me
age minn rome 1583 S. 1254) hält karap får ein vg in

nd vergleicht georg. Aharkhabi Schwan.

28 SorHus BUGGE. (No. 4,

58. ort Gen. oríoy ‘Weinstock, Rebe scheint mir anderen
Ursprungs als orí Gen. oríu Kalb zu sein; denn das letztere ge-
hört mit gr. zópzc, weiterhin auch mit gr. röpts und ahd. far,
mhd. verse zusammen, und diese letzteren werden nur von jungen
Thieren angewendet. Arm. orí Rebe ist vielleicht aus einer
Grundform *gothr- entstanden. Bei dieser Voraussetzung kann
arm. orf Rebe mit gr. Bótpvs Traube, auch die Ranken und die
Traubenstengel, zusammengehören. Für die Umstellung vgl.
kirtn Schweiss neben gr. ‘dows, surb rein neben aind. cubhrå-s.
Bedenken erweckt es mir freilich, dass man bei dieser Deutung
arm. orf Rebe vom alban. aråt, råt, dri Weinstock (G. Meyer
Alban. Stud. I, 325; Il, 293) günzlich trennen muss. Vom arm.
ort Rebe verschieden ist wohl auch alb. wrûe, hurée, hurd Gen.
huröi Epheu.

59. ordi Sohn. Die bisherigen etymologischen Deutungen
genügen nicht. Ich vermuthe eine Urform *gotrié-. Das Stamm-
wort *gotero- finde ich in lat. uterus (aus *voteros, *gvoteros)
Mutterleib, got. gipra- Bauch in lausgiprs leermagig wieder. Die
etymologische Bedeutung von ordi auf *gotrio- ist hiernach „der
aus dem Mutterschoosse gekommene*, daher „(männliches) Kind",
endlich „Sohn“. Vgl. z. B. engl. child neben got. kilpei uterus.
Für die Umstellung in ordi vgl. z. B. Avrin.

60. Arm. o wer (fragend, relativ und indefinit) or welcher.
Es ist bisher nicht erklärt worden, wie diese Pronominalformen
in Betreff des Anlauts mit den begrifflich entsprechenden. Formen
der übrigen indogermanischen Sprachen vermittelt werden konne®
Ebenso unerklärt ist das anlautende » der lat. Formen uter, ubt
unde, ut u. m. Dass u- hier aus quo- (uter aus quoter, yg. dt
osk. Stamm poforo-) entstanden sein sollte, worauf die
und syntaktische Anwendung hinzuweisen scheint, steht 1

Bedeutung i

å mte `
gensatz zu den bekannten Lautgesetzen. Andererseits schemt € —

mir der Bedeutung nach völlig unwahrscheinlich, wenn weg
Forscher uter, ubi u. s. w. von einer demonstrativen Prone
wurzel w- ableiten. Die lateinischen Wörter uter u. S: W `
nie demonstrative Bedeutung, und die in anderen Sprachen V^
kommende Wurzel u- wird weder interrogativ noch 1m
noch eigentlich relativ angewendet.

Auch darum kann ich uter, ubi u.s. w. nicht VOD 9

\

18891. BEITR. Z. ETYMOLOGISCHEN ERLÄUTERUNG D. ARM. SPRACHE. 29

Wurzel u- ableiten, weil man die lateinischen Wörter dann so-
wohl von den der Bedeutung nach entsprechenden oskischen und
umbrischen als von den armenischen Formen gänzlich trennen
muss, |

Nach lateinischen Lautregeln kann wter aus *voter, *gvoteros
entstanden sein; vgl. uterus aus *gvoteros. Ebenso kann nach
arm. Lautregeln o- aus go- mit velarem g entstanden sein. Daher
identifieire ich das arm. o- von or mit dem lat. u- von uter und
führe das eine wie das andere auf go- zurück.

Nach meiner Vermuthung bestand in der indogermanischen
Ursprache neben dem betonten interrogativen Pronominalstamme
gé-, qò- ein synonymer Stamm go-, der namentlich in prokliti-
scher Stellung angewendet wurde, bei der folgenden Betonung
go— —.

Das Latein hat, wie ich meine, etwas ursprüngliches darin
erhalten, dass es den interrogativen Stamm w- neben guo- an-
Wendet. In der Bedeutung von ut hat das Osk. puz, das Umbr.
puze; allein bei diesem tonlosen Worte scheint mir die Stamm-
form u- (aus *gvo-) uralt. Die oskisch-umbrischen Spracharten
haben durch Uniformirung den Stamm, der p (aus quj im Anlaute
hatte, überall statt *gvo- eingeführt.

Wie in der idgerm. Ursprache neben gé-, gò- nach meiner
Vermuthung ein synonymes go- bestand, so fand sich neben dem
demonstrativen Stamme té-, tó- ein synonymer unbetonter Stamm,
Welcher d im Anlaute hatte. Auch kamen in der idgerm. Ursprache
neben 4-(4-)Suffixen synonyme g-Suffixe vor; hier beruhte das
Verhültniss von g zu k (q) wahrscheinlich ebenfalls auf Betonungs-
Yerhültnissen.

b Nach dem vorhergehenden ist arm. i „was“ auf eine Urform
‚gi zurückzuführen, und dies arm. 7 aus *git verhält sich zum
TE qit wie arm. o aus *go- zu go-.

. 81. Auch vor e ist anlautendes idgerm. velares g im Arme-
"schen abgefallen. |

: Arm. erkan Mühlstein habe ich aus *gerwan- gedeutet und
ut aind. gråvan-, lit. girna u. s. W. zusammengestellt.

Arm. er% Beschwerde habe ich aus *gerw- gedeutet und mit
and. gurü-s schwer, gr. Bapds u. s. w. zusammengestellt; mit erk

K Me
NC
ech

30 SoPHUS BUGGE. — (Ne.4.

habe ich zugleich arm. erkn Geburtsschmerzen und erkiud Furcht
verbunden,

eleamn Gen. ekeman Reif, Reiffrost, z. B. Exod. 16,14, In
diesem Worte scheint -mn ein speziell armenisches Suffix zu sein.
eleamn klingt gewiss nur zufällig an konn, elivun kalt werden.
Vielmehr ist es wohl aus *elevamn, *gel- (oder gl-?) entstanden und
gehört mit lat, gelu Eiskälte, Frost, altnord. kala frieren, kaldr kalt,
kslav. 2/édica Schneeregen (aus *Ze/d-) zusammen. Arm. ekeamn
scheint einen Verbalstamm *geleva- mit der intrans. Bedeutung
des lat. gelare vorauszusetzen.

62, Arm. eAan Gabel, Heugabel vergleiche ich mit gr. Behovy
Pfeilspitze, Nadel, indem ich eine Urform gelnnä (oder g/-) annehme.

63, Wenn ich Recht habe, arm. e4a» mit gr. Behovr, zusam-
menzustellen, darf man vermuthen, dass arm. eAanmm, Perf. Pep.
eleal, werde, entstehe, werde geboren, mit gr. Ball, Behovn, Bekspvn,
arkad. (do — Balke zusammengehört und auf eine idgerm.
Wurzelform gel- oder gl- zurückgeht. Für die Bedeutung des
arm. edanim beachte man gr. ix84AAo bringe zur Welt, brüte aus.

Wenn man beachtet, dass im Norwegischen kasta „werfen“
auch vom Wasser „gefrieren, mit einer dünnen Eisdecke über-
zogen werden“ bezeichnet, wird man es möglich finden, dass die
bereits genannten Wörter arm. eAeamn Reiffrost, lat. gelu u, S ™
zu derselben Wurzel gehören. | .

64. Arm. edeÿn Gen. eAeran oder eAeran Unglück, grosser gk i
lust, grosse Gefahr; eAerakan traurig, unglückselig; eheramar
Klageweib. Verwandt ist wohl auch eAuA elend, unglückselig. ve
leicht aus einer idgerm, Wurzelform gel- (oder gl), vgl. ahd. gult
heftige Schmerzen haben, ags. cwelan sterben, ahd. quellan q
martern, töten, lit. giltiné die Todesgöttin, apreuss. gallan
gålan) Tod, lit. gélti heftig schmerzen; kslav. Zeleti trauern,
Schmerz (aus gé/i) žalovati trauern. Andere vermuthen 1
genannten slavischen Wörtern ein ursprüngliches velares gå-
ekern ist durch das Suffix -no von einem Stamme *geler- en
leitet; neben dem r-Stamme steht (im gr. BéAOS) wie e oft a
s-Stamm. sg

hi
den

Am.

65. erast. Versammlung, Versammlungsplatz, TE à
kann -st Suffix sein, wie in imast Einsicht neben imanam ` l
ein, urast das Leugnen neben uranam leugne u. m. Jo

1889]. BEITr. Z. ETYMOLOGISCHEN ERLAUTERUNG D. ARM. SPRACHE. 31

dass erast aus *gerast- oder vielleicht eher aus * grast- (wobei das
e als prothetisch zu fassen ist) entstand und zu gr. Aysipw versam-
mele, ayopt Versammlung, Marktplatz, ayopzopa:, aind, gräma-s
Dorf, Schaar gehört,

66. Auch in einem andern Wortstamme scheint anlautendes
idgerm, velares g vor r im Armen. abgefallen.

Arm. aröt Weide, Futter; arac Aussatzmal, Wundmal, An-
steckung, ursprünglich gewiss ein um sich fressendes Geschwür;
aracem abfresse, zerfresse. Siehe über die Bedeutung Lagarde
Stud. $ 226. aröt aus *ara-ut. In der Wurzelform ara- scheint
mir das erste a prothetisch wie in arag. Die Wurzelform ara-
ist aus jras- entstanden und gehórt zu aind. gråsati verschlingt,
8t. ypdw (aus *grasö) nage, wozu yáyypawa ein um sich fressen-
des Geschwür.

67. Warum ist nun anlautendes idgerm. g in einigen arm.
Wortformen zu 4 geworden, in anderen abgefallen? Warum ist
es nicht überall gleichartig vertreten?

Arm. keam lebe setzt wohl eine Urform voraus, die wie aind.
J'vami, gr. los auf der ersten Silbe betont war. Dasselbe ist für
kogi Butter nach aind. gdvya-s, gr. Bostos trotz dem o zu ver-
muthen. Das Wort für „Kuh“ wurde in der Ursprache mit wech-
Selnder Betonung flectirt, allein das Å der armenischen Form Zon
kann durch Kasusformen bestimmt sein, in welchen nach dem
anlautenden Konsonanten wie in ßoös ein betonter Vokal folgte.

rm. kalin kann trotz dem aA wie gr. Bahavos den Hauptton auf
der ersten Silbe gehabt haben. In ker Nahrung, Frass, keri ich

755 zeigt das e, dass g, woraus 4 verschoben ist, in der Ursprache
“or einem betonten Vokale stand. Dass hur Frass, kokord Kehle
anlautendes A haben, kann aus dem Einfluss verwandter Formen
erklärt werden. Hierbei denke ich nicht nur an fer, keri, son-
dern auch an -kur „gefressen“, das als zweites Glied von Com-
positis angewendet wird. Denn inlautendes g unmittelbar nach
einem stark betonten Vokale kann zu Å geworden sein. So kann
m ekul verschlang und in -4w/ ,verschlingend* als zweites Glied
en Gesetzlich erklärt werden, während das d von klanem

Dër, wie es scheint, aus verwandten Formen übertragen 1st.

: kin Frau aus *geng stand das g, wie e zeigt, ursprünglich vor
“mem betonten Vokale; Nom. pl. kanaik scheint der Singular-

32 SorHus BUGGE. (No. 4.

form kin sein Å zu verdanken. Überhaupt stelle ich die folgende
Regel auf: Wo anlautendes velares g in der idgerm. Ursprache
vor einem stark betonten Vokale stand, ist dasselbe im Arm. laut-
gesetzlich durch E vertreten. Wo dagegen anlautendes velares g
in der idgerm. Ursprache einer nebentönigen oder schwach be-
tonten Silbe angehórte, ist dasselbe im Arm. lautgesetzlich ge-
sch wunden. des

Für orkor, orogait‘, orovain, ogem (vgl. gr. Bor, Boduw), ort ,
ordi, o macht bereits der Vokal o es wahrscheinlich, dass das an-
lautende g, welches im Arm. abgefallen ist, in der Ursprache
einer Silbe, die den Hauptton nicht trug, angehörte. Für erkan
(aus *gerwan-), erk (aus *gerw-) habe ich im vorhergehenden nach
dem # vermuthet, dass die erste Silbe in der Ursprache den Haupt-
ton nicht trug. Bei edeamn, eAan (vgl. gr. Behov), ekanim, een,
erast, aröt macht das Suffix dasselbe wahrscheinlich.

68. Wenn idg. g im armenischen Anlaute vor einem schwach
betonten Vokale geschwunden ist, wird man es wahrscheinlich
finden, dass auch inlautendes idg. g im Armenischen bei dersel-
ben Lage der Betonung geschwunden ist.

Einen Beleg hierfür giebt arm. mari Henne, auch Weibchen
der Geflügel überhaupt. Ascoli und Justi haben mit Recht avest
meregha- Vogel, aind. mrgá- m. Wild, Gazelle, Vogel verglichen.
Dies scheint evident, weil buchar. und balut. murg » HAT
bedeutet (Justi).

Allein mit Unrecht seizt Ascoli das à des arm. mari dem gh
des avest. meregha- gleich. Vielmehr setzt arm. mari einen is
mininstamm mrgi- voraus; vgl. aind. mrgi- Hirschkuh. Der idg-
Genetiv lautete wahrscheinlich mrgijas, und bei dieser Lage der
Betonung fiel das g im Urarm. aus. Arm. mari setzt eine Walt:
Nominativform *margiå Log voraus; vgl. gr. Nominative wie
Lakrpıa, Tóta u. S. w. E

69. Hübschmann Grundz. S. 52 f., 67 f. bezeichnet es ab E.
unsicher, ob anlautendes arm. ¢ vor einem Vokale in eisham .
schen Wörtern ein idg. ¿ vertreten kann, und Brugmann " 4
riss I, S. 278 erkennt dies nicht an. Neben dem von Hir E
mann angeführten, namentlich Zar fremdes Land, tara- ue inm 3
avest. faro u. s. w., lässt sich aus Lagarde Stud. 2196

1889]. BEITR. Z. ETYMOLOGISCHEN ERLAUTERUNG D. ARM. SPRACHE. 33

fatrak Turteltaube; vgl. gr. zizpa£ Gen. tårpuos, eine Art Huhn,
und was dazu gehört (Curtius. Grundz. 5 225). i

70. Ich nenne hier noch: tarm Gen. tarmi Staar könnte man
mit lat. sturnus, ags. stearn und stær, ahd. stara zusammenstellen
wollen. Das arm. Wort scheint eine Grundform tr-mi, lat. stur-
ms und ags. stearn dagegen stor-no-. (sturnus jedoch vielleicht
str-no-) vorauszusetzen.

Allein die Verwandtschaft des arm. tarm mit den europäi-
schen Vogelnamen wird dadurch zweifelhaft, dass tarm und
farmahav als eine Art von Vögeln, die in grossen Schaaren zu-
sammen fliegen, erklärt werden und dass farm zugleich eine
Schaar von Vögeln (stormo, turma) bezeichnet. Dies farm ist
vielleicht mit lat. zurma und ags. Drym verwandt.

71. tartam langsam, saumselig. Vgl. das synonyme lat. tardus.

22: talitay junges Mädchen. Vgl. gr. tal takıöos mannbares
Mädchen, Braut. Für das Verhältniss des arm. å zum gr. à vgl.
arm. poit, gr. onovéy,, arm. maliem bete, bitte — lit. maldyti,
arm. erkat — ahd. aruz.

Warum anlautendes idg. ¢ vor einem Vokale in einigen arm.
Wörtern durch i, in anderen durch ¢ vertreten ist, habe ich nicht
gefunden. Ebenso ist es unerklärt geblieben, warum idg. g im
Arm. bald durch k, bald (ef == &ıre) durch # vertreten ist.

13. Anlautendes p ist in einheimischen arm. Wörtern etymo-
logisch noch nicht erklärt worden, wie dies von Hibschmann
Grundz, S. 13 hervorgehoben worden ist. Ich versuche es hier,
einige mit P anlautende, nicht entlehnte arm. Wörter mit ver-
wandten aus anderen Sprachen zusammenzustellen.

‚Pet Pl. peti Nothdurft; pet @, auch pitoy € (z. B. Matth. 26,65)
% ist nöthig, man ist einer Sache bedürftig; pet ainel für etwas
rgen.. Vgl. lett. speede Noth, Mangel, $peedu drücke.
så: 74. paicar glänzend, klar. Vgl. lett. spihguloht schimmern.
Für das Verhåltniss des arm. ¢ zum lett. g vgl. arm. orcam rülpse
neben lett. raugtees, arm. lue Joch neben lett. juAgs. Im arm.
Pacat erscheint eine andere Ablautstufe und ein anderes Suffix
als im lett, ipihguloht. i
75. pike unflütig, schmutzig, unrein. Vgl. gr. onthos Fleck,
Schmutz,

76. pazumn Zerbrechung, Spaltung; auch: grosse Furcht;
3

Bu ^
Ege, Beiträge zur armenischen Sprache.

34 Sornus BUGGE. [No. 4,

parim verliere den Muth. Verwandt sind vielleicht mhd. spachen
bersten machen, spalten, nd. spaken. Die deutschen Wörter setzen
ein vorgerm. spag- oder spog- voraus, allein im gr. deg: oder
Yang, ein kleiner abgeriebener oder abgebrochener Theil, er-
scheint eine verwandte Wurzelform mit inlautender Tenuis.

77. pararakem spotte, verachte, herabsetze, tadele, scheint
mit dem gr. %éyw herabsetze, tadele, Ļóyoç Tadel, voyepos tadel-
süchtig verwandt. Das hier hervortretende Verhåltniss des arm.
z zum gr. y ist dasselbe wie das Verhåltniss des arm. % von
parumn zum germ. k von spaken, Wahrscheinlich geht pazumn
mit pazarakem auf dieselbe Wurzel zurück. Für diese ist die
Bedeutung des Abbrechens, des Abreibens zu vermuthen.

78. pind fest, unbeweglich; pindov aganil vestirsi di veste
stretta.. Entspricht vielleicht dem gr. soryxrés geschnürt, festge-
bunden. ;

79. Warum das Armenische in den hier besprochenen Wor-
tern 73—78 anlautendes p, nicht p, hat, ist mir dunkel geblieben.
Neben por Schwan (Deut. 14,16) wird eine Form por angeführt.
Neben paraz „ovile, stalla di pecore“ findet sich parak „ovile,
pecorile, stalla da pecore“, wohl Lehnwort — mlat. parcus, P
ricus, ital. parco. palpalim „risplendere vivamente“, pal, :
»Splendere* lässt sich von padpaiak „pietra transparente“, papo
„qualche cosa di lucido“ nicht gänzlich trennen. Diese redupli-
cirten Formationen gehören zu aind. sphuråti blinkt, funkelt,
wozu sphulinga- Funke und nach de Saussure Yáħvyas’ 7006 aade-
vets omwdzpas Hesych.

50. Die im Armenischen bei å (/ und r häufige Metathes®
will ich durch neue Beispiele erläutern.

elungn (später elunkn) Gen. eàngan Nagel (eines Menschen)
Klaue, Eisenhaken. Man hat eine formelle Verbindung mit e?
der Bedeutung nach entsprechenden Wörtern der verwandte?
Sprachen gesucht, allein bisher nicht gefunden. Das häufig?
Suffix -n (vgl. otn u. s. w.) ist in elungn wohl speziell armen"
eÀung- scheint aus * ung- durch die gewöhnliche Prothese (vgl
elbair, ere u. m.) entstanden. Besonders bei / und r ist gt |
these in verschiedenen Sprachen håufig. So ist elung- grå i
ne ve aus *ungi- entstanden; vgl. € = A

tr, *brair; ital. pioppo, alban. plep aus lat. populus.: —

1889]. BEITR, Z. ETYMOLOGISCHEN ERLÄUTERUNG D. ARM. SPRACHE. 35

Die Grundform *ungi- gehört mit lat. ungula zusammen; vgl.
fermer deutsch. nagel, aind. nakhåra- wie eine Kralle gestaltet,
Kralle, Nagel. Ich vermuthe, dass das £A des aind. nakhå- der
ursprüngliche Konsonant dieses Wortstammes ist, dass aber #4 im
Indogerm. in gå überging, wo in dreisilbigen Wortformen der
Hauptton auf der dritten Silbe lag. Wenn die hier gegebene
etymologische Deutung von edungn richtig ist, beweist dieselbe,
dass arm. magil Kralle mit deutsch. nagel nichts zu thun hat.
Nach Tomaschek (Deutsche Literaturzeitung 1883 S. 1254) ist
magil nicht ein ursprünglich indogermanisches Wort.

51. Wenn im arm. 4? Brod, Kuchen Ai durch Umstellung
entstanden ist, gehört dies Wort zu gr. AAgırov „Gerstengraupen
und ein daraus bereitetes kuchenartiges Brod*, alban. e/p Gen.
eli Gerste (G. Meyer Bezz. Beitr. VIII, 190). Für das Å von
blit vgl. arcaé Silber neben lat. argentum.

82. Arm. aib Gen, alboy Dreck, Koth, Dünger, Schmutz
(2. B. 4 Reg. 9,37) entspricht formell dem gr. 42962 Schaum. Für
die Umstellung vergleiche man arm. surb rein = aind. ¢gubhra-s
klar; für arm. 4 neben dem gr. p z. B. arm. aat neben gr. apdz.
Auch die Bedeutungen erlauben diese Zusammenstellung. Im
Mhochdeutsch. bezeichnet schüm „Schaum“ auch ,,Metallschlacke*,
Was im Griech. durch sxwpla von sxwp „Dreck“ bezeichnet wird,
Mit deutsch. dreck vergleicht Kluge gr. roi: „Hefe“. ;

83. Arm. birt Gen, årti hart, unbeugsam, grob, hartnäckig ist
aus einer Grundform *bhïd-ri-s von der Wurzel bhid- spalten ent-
standen und wie gr. Zo: gebildet. Nahe verwandt ist altnord.
bitr bissig, scharf, schmerzlich, mhd. bitter aus *bhidro-s; ferner
und. bhidrå-m Donnerkeil, 6/idurå-s zerspaltend. Für die Um-
stellung vgl. arm. Airtn Schweiss neben gr. òpus.

84. Einige Wörter, in denen arm. À dem r der verwandten
europ. Sprachen entspricht, sind früher nachgewiesen; so astd gr.
13750, ned asiichs. naru. Ich füge mehrere hinzu ausser dem im
vorhergehenden behandelten a45. ait Gen. -oy Unflat, Unreinig-
keit, Koth. Vgl. gr. asa Schmutz, Unreinigkeit. Ss
85. alteur, altiur und eltiur Gen. eter Sumpf, Pfütze, feuch-
Ort, feuchte Wiese. Zu gr. äpèw benetze und mit ait, gr.
jn Verwandt. Für die Endung vgl. u. a. a4beur Quelle, gr.

ter
üp
Soda,

3 *

36 . SOPHUS BUGGE. (No. 4,

86. alaçem bitte, bete, flehe, rufe an. Lagarde Stud. § 52 be-
legt alagel als Übersetzung von rapaxahsiy und von xpanyatewy
(Matth. 15,22); ał0t% Bitte, Gebet; aAers Bitte. Das ¢ ist, wie
Fr. Müller bemerkt hat, ein Element, das dem ox der griech.
Verbalbildung entspricht. Die genannte armen. Wortsippe gehört
zu gr. dpa, ion. apr, Gebet, Flehn, Bitte, dpdopa bete, flehe.
Fr. Müller hat bereits lat. orare verglichen. Dass dies nicht von
os, oris abgeleitet ist, sondern vielmehr wesentlich dem gr. apaopaı
entspricht, beweist osk. urust d. h. oraverit.

87. alöt Gen. -i schwach, gering, aus adaut, scheint durch
das oft vorkommende Suffix -ut (erkeAut, furchtsam u. s. w.) ab-
geleitet zu sein. Im Gr. dpatóç dünn, schwach scheint eine Ab-
leitung von demselben Stamme durch das Suffix -to vorzuliegen.

88. Arm. aix Gen, alri Schloss, Riegel Ring einer Kette,
Schnalle, azem schliesse mit Schlüssel, mit Schloss (z. B. Judie.
3,23) gehört zu gr. äpxéw wehre, halte vor, apxos Schutz, lat. iet
drz, area, altir. arc-, du-imm-aircthe artabatur, itimm-airenib m
carceribus. Der Bedeutung nach den armen. Wörtern besonders
nahe liegt lit. rakinù schliesse mit Schlüssel, ratas Schlüssel.
Das Armenische scheint auf eine Grundform arkli- hingawenel:
Hübschmann Grundz. Nr. 38 vergleicht arm. argel Hinderniss me
gr. dpxśw. Dies lässt sich mit der von mir vorgeschlagenen mud
bination wohl vereinigen. Die Wurzelform *arkh- kann in argeli-
(arm. argel) zu arg- der verschiedenen Lage der Betonung wegen
geündert sein.

Arm. za) Scherz habe ich im vorhergehenden mit gr. aimo
zusammengestellt.

x 89. Das folgende Wort kann ich in europäischen Sprachen
nicht nachweisen. ;

Am. alein Gen. alelan Bogen z. B. Gen. 27,3; auch =
Regenbogen Gen. 9,13. Das Wort scheint nahe verwandt |
dem freilich nur in der späteren Sprache vorkommenden
4rüla-s gebogen, gebogener Arm. Für das Suffix -n nach
akeln vergleiche man asekn Nadel. Nach Böhtl. und Rot
aind. arala-s von ard-s Radspeiche abgeleitet, nach LU
.Grundz. d. gr. Et. 5 374) mit ereént-5: Elle nbogen ve |

90. Hier bespreche ich endlich ein arm. Wort, dessen Å NY
europ. / entspricht. A

jm
h ist

1889). BEITR. Z. ETYMOLOGISCHEN ERLÄUTERUNG D. ARM. SPRACHE. 37

eAevin ëkarn Genesis 21,15 (Lagarde Stud. § 690), auch: Ceder.
Verwandt sind wohl kslav. jela abies, bóhm. jedla, preuss. addle,
lit. èglé (aus edle), lett. egle, corn. aidlen gloss. abies, bret. «edlen
oder edlen sapin. Man möchte gr. éhaty, das Lagarde verglichen
hat, ebenfalls gern mit diesem Wortstamme verbinden. In £a
= lat. sella ist dl zu à) assimilirt, wo der Hauptton auf der un-
mittelbar folgenden Silbe lag. Allein man darf vermuthen,. dass
å vor À schwand, wo es von der haupttönigen Silbe noch weiter
getrennt war. Ich vermuthe also, dass låt; auf eine Urform
*edintá zurückweist und dass im arm. edevin ebenfalls ein d vor
Å gesehwunden ist, weil das Suffix betont war. In dem Suffixe
«vin des arm. eievin vermuthe ich ein idg. -meno, das hier an
einen Nominalstamm getreten ist wie das Suffix -mo in gr. ópopóv,
aind. drumá-s. Ist edevin durch Vokalassimilation aus *eAavin
entstanden? | i 3
` . 91. Das aus dem Eranischen entlehnte yast, ya$d Opfer hat
die Nebenformen ast, asd. Einen sicheren Beleg für den Abfall
des anlautenden idg. y in einem einheimischen Worte giebt uns
ner Gen. neri sowouwos (Lagarde Stud. § 1609); so benennen sich
gegenseitig zwei Frauen, die zwei Brüder geheirathet haben. Auch
ner Gen. niri. Das Wort stimmt in Betreff der Bedeutung zu
aind. yåtar- die Frau des Bruders des Gatten; gr. eivatepec; lat.
Janitrices; kslav. Jetry sbvyougos, uxor fratris; lit. inte des Bruders
Frau, genté, gentere des Mannes Brudersfrau, lett. jentere des
Mannes Brudersfrau. -

Die ältere arm. Form muss nær sein, welche Ruth 1, 15 vor-
kommt. Dies ist aus *neyr, und dies wieder aus *neter entstan-
sei; vgl bere trägt — aind. bharati, hair rap u. S. wi Gr.
elvarepe;, lat. yanitrices scheint. einen Stamm *janater- vorauszu-
Setzen. Hieraus entstand im Urarmenischen *yineter-. Das an-
lautende y Bel ab. Auch i sehwand regelmässig in einer Silbe,
die nicht die letzte war. dë i
Ich hebe hervor, dass das armen. Wort auf eine andere Ur-
form des Stammes als das aind. Wort zurickweist… m
: Wenn anlautendes idg. / im Armen. schwinden kann, wird
die Vermuthung Kuhns, wonach 754p, 5pípa -mit aind. yaman-
“usammengehört, durch das armen. aur Tag nicht widerlegt.

32. Arm, oronem suche auf, spüre nach, spåhe aus stimmt dem

38. N Soranus BuGGE ` (No. 4.

Sinne nach mit dem gr. épevvaw von &ps0va das Nachspüren über-
ein. Das armenische Wort lisst sich mit dem griechischen for-
mell verbinden, wenn man annimmt, dass oronem durch Vokal-
assimilation aus *orunem entstanden ist. So hat torun „robbia*
die Nebenform toron. Ich habe bereits im Vorhergehenden ver-
muthet, dass arm. orkor aus *orkur entstanden ist, vgl. gr. yop-
yópņ. In einer Nicht-Schlusssilbe entspricht arm. u dem gr. &:
In Betreff des anlautenden Vokals verhält sich oronem zu épeuvaw
wie arm. orcam zu gr. åpsbyouat.

93. ohorm Gen. -oy Mitleid, Erbarmen; auch: beklagens-
werth; klåglich, traurig; z. B. Sapient. 18,10. Dazu u.a. das ge-
wöhnliche odormutiun Barmherzigkeit, z. B. Gen. 19,19. Kann
wegen der böotischen Form 3Asspei bei Hesych. nicht mit gr.
éksaipw zusammengehóren. Mir scheint oAorm durch Assimilation
aus *okurm wie oronem aus *orunem entstanden; odorm = gi-
oöuppös Wehklagen von edvpopar wehklage, beklage, bejammere.
Nach o ist in oAorm das À aus d entstanden wie in god Dieb
(z. B. Exod. 22,2) — avest. gadha- Räuber, afghan. yal Räuber,
Dieb (Kuhns Zeitschr. XXIV, 393).

Im Folgenden werde ich die Vermuthung begründen, dass
bolor aus *bolur entstanden ist. ER

94. orot Donner, Ton ist nach meiner Vermuthung aus "Wu!
entstanden und gehört zu aind. rud-, roditi jammern, heulen,
weinen, avest. rud- weinen, lat. rudere schreien, brüllen, vom
Esel und anderen Thieren, auch von leblosen Gegenständen, u. $ Y*
Siehe Fick Wtb.? I, 196. Für das anlautende o vergleiche ma”
ore. Diese Erklärung ist mir wahrscheinlicher als dass orot auf
eine idg. Form *gord- zurückgehen sollte.

95. Die Verbindung des arm. oro? mit dem aind. rud- wird
vielleicht durch ornam heule, brille bestätigt. Dies scheint at

orunam, wie orcam åpsvyopar aus *orucam, entstanden ZU M
und zu aind. ru- rauti, ruváti brüllen, heulen, gr. «poo brülle,
heule u. s. w. (Fick Wib, 3 I, 196) zu gehören. Dies ist mir ve

SUN | " E å
scheinlicher, als dass ornam aus *gorsn- entstanden sem und or

lat. garrio schwatze, lit. gårsas Stimme gehören sollte.
96. Arm. # vor r kann dem gr. a entsprechen:

von aur Tag, gr. Tuap. Einen anderen Beleg giebt ur aner

uragay leugne, verweigere (z. B. Matth. 10,33). Dazu urast

avur Ge-

Meo
de

Y

1889]. BEITR. Z. ETYMOLOGISCHEN ERLAUTERUNG D. ARM. SPRACHE. 39

Leugnen. Dass das anlautende w nach arm. Lautregeln nicht
nothwendig für ålteres o? stehen muss, hat Bartholomae (Bezzenb.
Beitr. X, 294) gegen Hübschmann (Grundz. S. 57 $ 1 B 2) gezeigt.
Arm. uranam ist mit gr. äpvéouat leugne, verweigere verwandt.

97. Arm. uøkan Gen. pl. -aç Netz, Strick (z. B. Matth. 4,18)
ist mit gr. àpxoc, apxvov verwandt. Der Form nach näher liegt
4pxdvn' To papua, © tov octy pova èyxatanhéxovow ai dalopevar. Ob
diese Wörter mit lat. sarcio flicke zusammengehóren, wage ich
nicht zu entscheiden. Gr. apxavr, arm. uøkan stimmen mit lat.
sarcina Bündel gut überein.

98. Arm. aragaz oder eragaz eine Art von Netzen, durch
welche man das Wild fängt, stimmt der Bedeutung nach mit gr.
apxus überein, liegt aber formell in Betreff der Wurzelform arag-
dem gr. àp&yvr, Spinne näher; lat. aranea ist wahrscheinlich Lehn-
Wort aus dem Griechischen (J. Schmidt: Die Pluralb. d. idg.
Neutra 205).

.. 99. Arm. uiel Gen. udhoy;. auch uAil Gen. 45, 18; Iob. 21,
24 und u4iu4 Gehirn, Mark. Das Wort scheint mir durch Assi-
milation aus *yrei entstanden zu sein. Ich vergleiche aind. sara-
M, n. die inneren festen Bestandtheile eines Körpers, Kerngehäuse,
Saurer Rahm, Harz.

100.. Arm. uti Gen. uÀAoy gerade, aufrichtig, eben, richtig,
ehrlich, schlicht — aind. (nicht in der åltesten Litteratur) sura/d-s
gerade (nicht krumm), gerade s. v. a. ausgestreckt, richtig, ehr-
lich, schlicht.

101. Anlautendes arm. d ist regelrecht aus idg. dA entstanden.
Jedoch entspricht arm. du „du“ offenbar dem dor. tv, lat. /g u.s. w.
Dabei bemerkt Hibschmann Grundz. Nr. 85): „Auffällig ist die
Vertretung von idg. ¢ durch d im Armenischen*, Da arm. d nach
n und r aus inlautendem idg. 4 entstanden ist, kann es nicht
zweifelhaft sein, dass das d von du daraus zu erklären ist, dass
die Pronominalform schwach betont war. Und zwar entstand, wie
ich vermuthe, arm. du aus proklitischem idg. tu, das im Satze so
gestellt war, dass der Hauptton nicht auf der unmittelbar folgen-
den Silbe lag, sondern vielmehr so: tu— +.

102. Ebenso ist das d der demonstrativen Pronominalformen
da „dieser“, do—in „derselbe“ zu erklären.

Wenn idg e- lautgesetzlich im Arm. d- wird, muss

40 SOPHUS BUGGE. (No. 4.

man erwarten, dass anlautendes idg. Æ von Wortformen, die den
Hauptton auf der dritten Silbe trugen, im Arm. durch g vertreten
ist und anlautendes idg. p unter denselben Bedingungen durch A
Dass dies wirklieh der Fall ist, finde ich durch die folgenden
Wörter bestätigt. i

103. agrav Rabe (xópał), Kråhe (xopwøvr) hat man, wie natür-
lich war, längst mit aind. Æårava- Kråhe, lat. corvus Rabe zu-
sammengestellt; allein diese Zusammenstellung hat man lautlich
nieht rechtfertigen können. Lagarde Stud. $ 13 bemerkt: „da
aü mit kurzem a im jetzt gültigen armenischen 6 geworden ist,
kann agraü in der zweiten sylbe kein kurzes a haben: auch dass
dies a im genetive bleibt, erweist seine länge“. Hiernach ver-
muthe ich, dass arm. agrav aus einer idg. Urform *A?rowó-s ent-
standen ist, und dass diese zu aind. karava-, lat. corvus im Ab-
lautsverhültniss stand. Weil die Urform auf der dritten Silbe
den Hauptton trug, ging das stimmlose Æ in das stimmhafte g
über. Das anlautende « des arm. agrav kann vorgeschlagen sein
wie das a von amis, asth u.a. In Betreff des av vergleiche man
arm. lav besser neben gr. Awun. Da idg. 0 im Arm. regelrecht
durch w vertreten ist, lässt sich arm. av aus idg. ow mit dem lat.
Übergang von ov in av (Thurneysen in Kuhns Zeitschr. XXVIII,
154—162) zusammenstellen. Auch vergleiche man lyk. tlava =
gr. Th@®: (Deecke in Bezzenb. Beitr. MAL, 2437): i
- Daraus dass das vortönige % der Urform *4%röwo-s im am.
agrav g geworden ist, lässt sich wohl auch arm. gail Wolf et:

klåren. Die aind. Form für .Wülfin* lautete im Gen. ophias; —

prkyds. Bei dieser Lage der Betonung wurde das idg. Å im AP
zu g: *walg-, daraus *galy-, gail. Die Lautform, welche sich
bei der Bezeichnung für „Wölfin“ gesetzlich entwickelte, wurde
durch Analogie auf die Bezeichnung für „Wolf“ übertragen —

104. Arm. blur Gen. blroy (so z. B. Exod. 17, 9) oder birt v
Hügel, kleiner Berg ist etymologisch bisher nicht erklärt worden.
blur scheint nach arm. Lautregeln zunächst aus *bulvar enie i
den zu sein. Verwandt scheint mir aind. pårvata-s Gebirg, Hö a
Hügel, Fels, avest. paurvata-. Berg. Hierher gehören ferner aind. Å
pervon-- Bassin am Rohr und an Pflanzen, Gelenk, Glied), `

1; Sollte avest. pawran- Gipfel = aind. parvan- sein? Vgl. Tomaschek
Bezz. Beitr. VII, 197. ne

1889). BEITR. Z. ETYMOLOGISCHEN ERLAUTERUNG D. ARM. SPRACHE. 41

párus- n. Knoten, Gelenk, Glied, gr. rsipap Ende, statt nep Fap.
Got. fairguni Berg scheint mir aus *ferwuni entstanden. Arm.
blur aus *bulvar setzt einen indogerm. r-Stamm (vgl. gr. reipap)
prwar- mit dem Hauptton auf der dritten Silbe voraus. In Be-
treff des a der vorausgesetzten Form *bulvar vergleiche man ekul
er verschlang. Das anlautende A ist aus p entstanden, weil der
Hauptton ursprünglich auf der dritten Silbe lag; bei derselben
ursprünglichen Lage der Betonung ist anlautendes idg. p nach
meiner Ansicht sowohl im Germanischen als im Celtischen durch
b vertreten. Das Z von blur ist durch Dissimilation entstanden;
die Bedingung für diesen Lautübergang war wohl ebenfalls die
ursprüngliche vortónige Stellung.

105. Arm. dolor Gen. bolori bedeutet Kreis, Zirkel, Kranz
(für zóXoz, xadvé Sapient. 2, 8 Lagarde Stud. $ 401); das Ganze;
ganz. Ich habe arm. blur Hügel mit aind. parvata- Hügel und
formell nüher mit dem der Bedeutung nach fernliegenden gr.
7:540 zusammengestellt, Nun bedeutet gr. répas nicht nur Ende,
Grenze, sondern auch das Letzte, Höchste, die Vollendung und
vollkommene unbeschrünkte Macht etwas zu thun, was den An-
Wendungen des arm. bolor nicht fern liegt. Daher vermuthe ich,
dass bolor durch Assimilation aus *bolur entstanden ist und in
einem Ablautsverhältniss zu den verwandten Wörtern arm. blur,
and. parvan-, gr. reipap steht.

106. gangur kraus; gangurk krause Haare. Vgl. tech. kucera
Haarlocke, kleinruss. uéer (Miklosich Etym. Wtb. 127a). tech.
Und kleinruss. v ist regelrecht aus « entstanden. Arm. gangur
scheint daher aus einer Urform *kankorö- hervorgegangen.

107. danda), langsam, saumselig, matt hat Bötticher mit aind.
fandrali- matt, schläfrig verglichen. Das indische Wort ist von
tandra Mattigkeit abgeleitet, und dies gehört zu fandate nach-
lassen, ermatten. Arm. danda. konnte aus einer vorarm. Form
"intalá- entstanden sein, kaum dagegen aus tandala-.

108. dandirn „tenebre (orrore, putredine) sepolcrale*. Vgl.
west. fåthra- (aus *tamtra) finster, Finsternis? Die arm. Suffix-
form ist mit der avest. nicht indentisch.

109. Das Zahlwort erku oder erk „zwei“ ist bisher nicht
Seniigend erklärt worden, Nach meiner Vermuthung ist das er-
durch den Einfluss von eref „drei“ in erku „zwei“ vorn angefügt

(Reie Sie

42 SOPHUS BUGGE. SE [No. 4.

worden. „Zwei“ wird ja besonders häufig neben „drei“, sei es im
Gegensatz dazu oder nicht, genannt. Man hat auch sonst viel-
fach Analogiebildungen bei benachbarten Zahlwürtern nachge-
wiesen. Diese Formenassociation kann auch den Anlaut um-
bilden. So trugen die Herakleer den Spiritus von sieben fr `
auf acht öxt® über. Analoges in asiatischen Sprachen; siehe
Tomaschek Pamir-Dial. 821. Durch den Einfluss von zehn erhielt
das litauische und slavische Wort für neun ein d statt eines #
im Anlaute: lit. dewyni neun nach. deszimtis zehn; kslay. deveti
neun nach deseti zehn. Vgl. Joh. Baunack Formenassociation bei
den indogerm. Numeralien in Kuhns Zeitschr. XXV, 225 ff.; Ost-
hoff. Formassociation bei Zahlwörtern in Morph. Unters. I, 92 ff
Für „zwei“ setzt also arm: erku eine ältere Form *hu voraus,
welche eben ihres geringen Lautstoffes wegen wenig bequem war.
Dies *Zu wird durch hud Doppelung, das Doppelte, bestátigt.
Ebenfalls durch Zræin doppelt, das nach einem arm. Lautgesetze
regelrecht aus *kurkin entstanden ist und dasselbe Suffix -kin
wie mekin einfach, erekkin, gorekkin u. s. w. (Lagarde Stud. $ 1156,
1467) enthält. |
Das somit gefundene urarm. *#kw scheint mir zunächst aus
“hou entstanden zu sein. Ebenso verhält sich arm. Zo deiner zum
avest. thwat. Vgl. auch nhd. quirl aus mhd. twirl, altnord. kvisl sa
*teisl, Urarm. *%u aus *twu führt auf die Urform *dwö oder "d
zurück, aind. dva, dvau, gr. *öfw in åwdsxa u. S. W. Am. #
vertritt regelrecht das idg. ö (Bartholomae Bezz. Beitr. X, 291).
Arm. kui scheint durch *kuvi, *tvuvi aus *dwoplo- entstanden
zu sein; vgl. Zw» Schlaf statt *Kuon aus *svopno-. Arm. kul aus
*dwoplo- enthält dasselbe Suffix wie lat. duplus, lyk. tbeplö (Deecke
in Bezzenb. Beitr. XIV, 224). Vgl. got. tweifl (Ace.); Binha,
Grmhods, Örmhadio:; avest bifra- zwiefach, zweifelhaft (in abifre-
gewiss). Neben ahd. zwifal Zweifel findet sich zwife, |
Daher vermuthe ich, dass das p der Form *dwoplo- (lat. do
u. s. w.) aus g durch den Einfluss des w entstanden ist. År ;
Das von krkin vorausgesetzté *%ur scheint von "ku „we = —_
idg. dwö durch das Dualsuffix -ro gebildet. it
Die Form erku zeigt, dass die Vokale der indogerm. Schu
Silben mehrsilbiget Wörter bereits geschwunden waren, dt
er- von erku angefügt wurde. | o

1889]. BEITr. Z. ETYMOLOGISCHEN ERLAUTERUNG D. ARM. SPRACHE. 43

110, Arm. vi acht wird von Hübschmann mit Unrecht als
lautgesetzlich dem gr. oxtw, aind. asfau u. s. w. entsprechend be-
zeichnet. Indogermanischem At entspricht nicht arm. /, sondern
vielmehr st: arm. erastank vgl. gr. npwxtos. Die richtige Erklärung
ist von Fr. Müller und Lagarde (Stud. $ 1757) gegeben. Das ur-
sprüngliche "ob ging durch den Einfluss des på von *septm
»Sieben in *opto über. Eine analoge Änderung findet sich im
elischen ontw, im etruskischen Lehnworte uftavi neben ultave,
wave d. h. Octavius; ferner im rumün. ópt acht. Arm. ai scheint
zunächst aus "ar? und dies wieder aus *oví entstanden zu sein;
vgl. ğun Schlaf aus *Zuvn, *Kovn. In uf sehe ich die Aspiration
nicht mit Lagarde für den Ersatz des auslautenden Vokals an,
sondern betrachte das / als durch den Einfluss des dem / früher
vorausgehenden Konsonanten entstanden, wie in evin sieben. So
kann auch anlautendes arm. å griechischem at entsprechen.

111. Die arm. Pluralendung -Æ ist noch nicht genügend er-
klärt. Hübschmann Grundz. S. 87 sagt mit Recht: „Im Plural
kann das £ des Nominativs nicht aus idg. es entstanden sein, da
auslautendes s im Armenischen abfällt“. Was Emil J. v. Dillon

ött. g. Anz. 1883, 2, S. 1297 f. hiergegen einwendet, beweist
gar nichts. Andererseits scheint ein Zusammenhang zwischen arm.
-k und idg. -es evident zu bestehen, wie dies oft hervorgehoben
worden ist. Asm. ¢or% vier steht neben dem idg. *Aetwöres, aind.
‘atväras, gr. tésoapzç; arm. hark Väter neben aind. pitaras, gr.
Rarépes; arm. dsterk Töchter neben aind. duhitäras, gr. Duyatépes;
arm. sunk Hunde neben aind. gränas, gr. xóvec u. s. w. Die arm.
Endung -v des Instrum. sing. erklärt man mit Recht aus idg.
bh = gr. 1, und neben der idg. Endung des Instr. pl Ars
erscheint die arm. Endung des Instr. pl. -v#. Ebenso besteht in
der Verbalfexion ein unzweideutiger Parallelismus zwischen dem
arm. -Æ und dem idg. -es: vgl arm. emk mit aind. smas, gr.
*tuÁ u.s. w. Da ein offenbarer Zusammenhang somit zwischen
dem arm. -Æ und dem idg. -es (-s) besteht, da aber arm. -Ä nieht
em idg. s, wohl aber regelrecht, wenigstens im Anlaute, ein idg-
š vertritt, so lässt sich dies nur so erklären, dass die arm. Plural-
füdung -% aus vorarm. *-esp (-sv) entstanden ist, und dass dies
Yorarm. *-esp (ae) aus dem idg. -es (-s) mit einem enklitischen
=? entstanden ist, Dies -v scheint mir mit dem aind. enklitischen

44 SorHus BUGGE. - [No. 4.

-u identisch. Dies - war in der idg. Ursprache wie im Aind.
eine hervorhebende Partikel. Auch sonst ist das enklit. -u in
idg. Sprachen ein festes Element der Flexion geworden, und zwar
sowohl bei der Nominal- als bei der Verbalflexion. So u. a.
nach einigen in ind. und eran. Imperativformen, z. B. aind.
bhåvant-u; in got. Verbalformen z. B. atsteigadau (-ada-u) xara-
Bao; im gr. máv-o u. m., siehe Osthoff Morph. Unt. IV, 252—
258; Thurneysen Kuhns Z. XXVII, 175—177. Hiernach erklüre
ich also z. B. arm. emi aus *esmesv, d. h. esmes+v. In der
Ursprache wurden 7 und x im Satzzusammenhange vor Vokalen
konsonantisch gesprochen, vgl. Brugmann Grundriss I, S. 491.
Wenn nicht als selbststindiges Wort aufgefasst wurde, musste
auch dies vor Vokalen in -w übergehen. Spåter wurde -Æ (aus
—(e)sv), das ursprünglich nur vor Vokalen angewendet wurde, ver
allgemeinert, wie gr. xp: (aus *protj), hom. siv (aus *eny) und
"ozs(p (aus *upery).

112. Als Personalendung kommt r in armen. Verbalformen
mehrfach vor, namentlich bei der 2ten Person sing., jedoch auch
bei der 3ten Person sing. Erstens zum Theil in der ?ten Pes
sing. des positiven Imperatives,.z. B. er von em ich bin (in. erik
Imperat. 2. Ps. plur. ist das 7 aus der Singularform verschleppt}.
ehir Aor. Imperat. 2. Ps. sing. (eAeruZ 2. Ps. pl); ekijir Fut. Pe.
perat. 2. Ps. sg. Ferner in der 2. Ps. sg. des prohibitiven Im
peratives, z. B. mi linir von linim werde. In 2. Ps. sg. ”
Indic., z. B. zir eras, goyir von gom, lineir von linim, akayır von
alam, toluir von tohum. In 2. Ps. sg. Indie. Aor. I und II, Act
und Pass.; z. B. eier von eAanim; haner, Pass. hanar von hanem Hi
(in hanaruk Aor. IL 2. Ps. plur. Pass. ist das 7 aus der Sir E
form verschleppt) Endlich in der 3. Ps. sg. Impf. Indie.; zb
er erat, liner von linim, ahair von aham, tokoir von tohum, 2087
oder zösiur von zösim rede; Zesaner, allein bei Faust. Byz. P
tesanoir (Petermann Gramm. ? 72) von tesanem sehe.

Bopp und Lagarde (Stud. $ 643) nehmen an, dass dies = A
-s entstanden ist. Lagarde identifizirt arm. Impf. 3-% 4 > —
ved. as, dor. [und arkad.] ze: arm. eir mit aind. @sis. Allein die
Lautgesetze verbieten dies. Auslautendes idg. s geht E
sonst nicht in r über, sondern fällt aus. Arm. eir kann 77
darum nicht = aind. äsis sein, weil die Vokale der e

1889]. BEITR. Z. ETYMOLOGISCHEN ERLÂUTERUNG D. ARM. SPRACHE. 45

Schlusssilben im Arm. geschwunden sind; endlieh macht das a
des.lat. eras diese Zusammenstellung bedenklich.
Jedoch beruht die Erklärung Lagardes auf einer richtigen
Beobachtung, nämlich der, dass die Ursprache in mehreren For-
men, wo im Armenischen -r erscheint, die Endung -s hatte. Hier-
aus folgere ich, dass die armenische Endung -r in diesen Füllen
aus idg. s mit einem enklitischen einsilbigen Worte, das ein r
im Anlaute hatte, entstanden ist. Dies enklitische Wort, das in
der arm. Personendung -r steckt, identifizire ich mit gr. på. Brug-
mann (Berichte d. süchs. Gesellsch. d. Wiss. 1883) hat nachge-
wiesen, dass gr. 4p und das enklitische på dem lit. ir entsprechen
und ein idg. r voraussetzen; vgl. Persson Stud. etymol. Upsala
1886. Nun habe ich nachgewiesen, dass idg. y in arm. erastank
und erast durch ra vertreten ist. Folglich kann ein urarm. * yg
nach Konsonanten dem gr. pa entsprochen haben. Nach der An-
Wendung des gr. ba und des lit. à darf man unbedenklich an-
nehmen, dass die besondere Bedeutung des entsprechenden urarm.
*-ra so wenig ausgeprügt war, dass es leicht zu einem rein for-
malen Elemente, zu einem festen Bestandtheile der Personalendung
übergehen konnte. Derselbe Übergang ist in den idg. Sprachen
bei mehreren einsilbigen enklitischen Partikeln nachgewiesen.
Die hier gegebene Erklürung setzt voraus, dass die enklitische

Partikel -ra im Urarmen., als sie noch nicht ein festes Element
der Personalendung geworden war, háufig nach Verbalformen an-
gewendet wurde. Im Griech. kommt på auch nach Verbalformen,
besonders den des Aoristus, vor; so: och þa pak &rypuodets Tl.
13,147; 8; p Tuev, u. ähn. Da -r im Armen. als Endung im-
perativischer Verbalformen erscheint, hebe ich es hervor, dass lit.
7 nach Imperativen vorkommt:

Nusipynusi wainika

dék ir ant galweles.

Ant galweles ussidéjus

eik ir i mésteli.

-Wenn du den Kranz dir geflochten hast, setz ihn alsbald
auf das Képfchen. Wenn du ihn auf das Köpfchen gesetzt hast,
geh alsbald ins Städtchen“ (Brugmann S. 56).

Ich erkläre hiernach das -er der 2. Ps. sing. Aor. II Act.

46 SOPHUS BUGGE. (No, 4

(z. B. ararer von aïnem mache) aus idg. *-es-r, urarm. *-es-ra
= gr. -sç (z. B. fpaps<) + pa. Nach einem arm. Lautgesetze ist
s zwischen einem Vokale und 7 ausgefallen; vgl. garun Frühling
— avest. vañri aus vasr-, ariun Blut, vgl. aind. asra-, erer das
Zittern aus *fresr-, fer der Schwester aus *svesros. In 2. Ps.
sg. des prohibitiven Imperatives mi sirer, mi ahar, mí lohur, mi
linir sehe ich die 2. Ps. eines alten Injunktives mit dem enkli-
tischen -ra. In m4 sirer ist also das -er wie im Aor. II Indie.
aus idg. -es + y, urarm. *-ra entstanden. Vgl. Brugmann „Der
sogenannte unechte Conjunctivus* in Morph. Unters. III. Ebenso
sehe ich in dem Imperative @ einen alten Injunktiv aus *2s-ra,
dessen *2s, wie lat. Imperat. es nach Brugmann, aus *es-s ent-
standen war. Impf. 2. Ps. sg. zir kann nicht = aind. åsis + 4
sein. Dies scheint sowohl der (sten Ps. &, wo ? im Auslaute
steht, als wegen des lat. eras unstatthaft zu sein.
Wenn die arm. Endung -r dem Ursprung nach eine enkli-
tische Partikel ist, lässt es sich leicht erklären, dass wir diese
Endung auch in der 3ten Ps. sg. Impf. Indie. finden. Dass -/4
im Impf. 3. Ps. festwuchs, ist darin begründet, dass £s, woraus
*?s-ra, arm. ér, auf s, wie sonst die 2. Ps. endete. Die op
logische Erklärung des armen. Imperfects ist jedoch so schwierig,
dass ich diese hier nicht behandeln werde. :
Ich glaube im Armenischen auch eine andere Spur der enkli-
tischen Partikel -r, welche dem gr. på entspricht, gefunden ZU
haben. Präsens und Imperfectum werden in der westarme ischen
Vulgärsprache so gebildet, dass die schriftarmenischen Forme"
ein Präfix gi- gu-, ge-, 9- bekommen. In der ostarmenisehen
Vulgårsprache haben dagegen die Verbalformen mit hi Bn =
ke-, k- die Geltung des Futurum (Hanusz in der Wiener Z. f. e S
K. d. Morg. I, 182 f.). Cirbied giebt auch Aö-. In anderen Mund- —
arten wendet man nach Cirbied S. 759 im Pråsens und Impe ;
fectum die Partikel kor, kør an, welche den Verbalformen mër |
gestellt wird. Die Partikel Jor lässt sich von Åö-, DE: udi aa
nicht gänzlich trennen. Ich vermuthe daher in Aor dieselbe
enklitische Partikel -r, welche ich in Verbalformen gefunden
habe. Vgl gr. 129 = Y dp. um
; 113. Fortunatoy nimmt, wie es scheint mit Recht, an (Beren.
Beitr. VII, 88), dass ¢ in einigen arm. Wortformen ein jdgerm. 9

1889]. BEITR. Z, ETYMOLOGISCHEN ERLAUTERUNG D. ARM. SPRACHE. 47

vertritt, So z. B. im arm. hag Brod, Getreide = avest. hahya- Ge-
treide, aind. sasyá-, wozu noch cymr. haidd Getreide kommt.
Präs. Conj. icem setzt Fortunatov = aind. syam, gr. styv, erklärt
aber die Form nicht genauer. Wenn die Gleichung igem = aind.
syam richtig ist, muss Zeen ursprünglich einsilbig gewesen sein,
denn sonst hütte sich -em nicht erhalten kónnen; das anlautende
i muss also in icem vor ç (d. h. ths) prothetisch sein wie vor Ar
in isze/ herrschen, avest. ÆAshi-.

114. Der Gen.-Dat. plur. endet im Arm. auf -g: mardog,
tekeag, srtic, ağaç, zardug, dstere oder dsterag, akanç u. s. w. Nach
Fortunatov (Bezzenb. Beitr. VII, 88), der diese Endung -¢ zuletzt
erklärt hat, soll mardog aus *mardogk entstanden sein. In *mar-
dock sieht er einen Gen. sg. *mardog = aind. -sya mit der Plural-
endung -#. Diese Erklärung scheint mir unstatthaft. Erstens ist
es nicht bewiesen, dass anlautendes -cÆ zu -¢ werden kann; aus-
lautendes -c ist sonst im Arm. erhalten, z. B. hack Plur. von hag.
Zweitens ist eine der aind. -sya entsprechende Genetivendung
des Sing. auf -ç im Armen. nicht nachgewiesen, und darum ist
es völlig unglaublich, dass eine solche Genetivendung, wie die
Erklärung Fortunatovs dies voraussetzt, sogar in allen Stämmen
angewendet sein sollte. Die faktischen Genetivformen des Sing.
Stimmen ja bei den i-Stümmen, w-Stämmen und den konsonan-
üschen Stimmen mit Genetivformen der verwandten Sprachen,
auf -os überein. So ist z. B. Gen. sg. dster aus *dhuk teros ent-
standen. Drittens hat eine solche Bildung wie die von Fortuna-
tov hier angenommene, wonach die Endung des Gen. pl eine
dem aind, sya entsprechende Endung mit der Pluralendung # ent-
halten sollte, im Altind., Avest., Griech. keine Analogie. Fortu-
Datov beruft sich darauf, dass der arm. Instr. pl: mardově aus dem
Instr. Sg. mardov mit dem Pluralzeichen # gebildet ist; allein
bereits die idgerm. Ursprache hatte die Pluralendung -b/is neben
der Singularendung -bhi, dagegen keine plurale Genetivendung
7y"$ neben der singularen -sya. Wenn endlich Fortunatov sagt,
dass der Nom. pl mard% nichts anderes ist als der Nomin. sg.
mard mit dem Pluralzeichen A, so ist dies nach meiner Ansicht
(Ur anscheinend, nicht historisch, der Fall; historisch ist der
Nom. pl. mard% vielmehr aus *mytos-v entstanden.

Jedoch giebt die Meinung Fortunatovs, dass arm. ¢ einem idg.

48 Sornus BUGGE. E (No. 4.

sy entsprechen kann, nach meiner Vermuthung den Schlüssel zur
Erklärung der arm. Endung des Gen.-Dat. pl. e Der Gen.-Dat. pl.
hat ja auch die Bedeutung des Locativs. Hiernach nehme ich
an, dass -¢ die Endung -si = gr. ct mit der Postposition en ent-
hält. Z. B. den Gen.-Dat. pl srtie erkläre ich aus *Aerdisj-en
d. h. Kerdisi+ en, vgl. gr. zéi, Vgl. ferner zardug aus -usj-en
mit ¢gpucat, hare mit xatpdor u. s. w. Nur die Formen mardog,
teheag, ağaç machen hierbei Schwierigkeiten, da diese in den ver-
wandten Sprachen keine Analogie finden. Ich vermuthe, dass der
Vokal in diesen vor der Endung -¢ durch den Einfluss des In-
strum. pl. (mardovk, tekeavk, atavk) geändert ist.

Nachtrag zu Nr. 24. Jetzt vermuthe ich, dass Adjektive auf
-çi zuerst von pluralen Genetiven auf -ç durch das Suffix -i ge-
bildet wurden; z. B. magi verständig von mtag, Gen. von mith
Sinn. Auch sonst ist das Suffix -i an eine bestimmte Kasusform
gehängt; so kanambi verheiratheter Mann von kanamb, Instr. sg.
von Ain Frau. gd

Armenischer Index.
aganim 13— 14
agueanem 13— 14
agrav 40

alap 21

alik 9

alatem 36
ahaval, 21—22
aÀb 35

aheln 36

ahie, aaj 11
aix 36

ait 35
akteur, eltiur 35
aAot E

aldt 36

amol 22

afagast 13—14
asr, asui 11

arag 27

aragaz, eragaz 39
arac 31

argel 36

ariun 24
arot 31

Indices.

gail 19—20. 40
gangur 41

gok 38

da 39

dandal 41
dandirn 41

du 39

elan 30

eAanim 30
eheamn 30

erast 30—31
erastank 12
erer 13

erknéim 15
erku 41—42
et end et 11
zercanim 27 —
er 44—46

Bugge, Beitråge zur armenischen Sprache,

learn 7—8
linim 7
hu, loh 11
iu it

zák 19. 36
rarank 19

krkin 42

50 INDICES.
yet 10 talitay 33 red SR
ner 37 tatrak 32 liksa 17
noti 22 tar 32 eri 7
0, or 28—29 tarm 33 sarala 39
ogem 27 tartam 33 sara 39
oz 18 camak 18 sphur 34
ohorm 38 celem 18
ojil, orjil 17 jak 20—21 Eranischer Index.
or 23 palpalim 34 Avestisch unbezeichnet, .
ornam 38 pampust 20 avaity 14
oskr 18 pail 19 ` aothra 14 `
ut 43 paraz 34 gadha 38 `
uhel 39 parat 20 tåthra A1
ukih 39 papuk 21 pawran 40
unkn 24 petak 21 bifra 42
urkan 39 | pet 21 meregha 32 .
uranam 38—39 jin 20 neupers. hambår 2?
otn 9—10 por 34 osset. ümbal 22 —
ordi 28 — ur 37 osset. rümpus 21
ort Weinstock 28 ES, Index
ori Kalb 19. 28 Altindiseher Index. | ARCHOS
orkor 2541: arüla 36 arto Å
orogait 25—26 aspy 24 ergis 17 pU
ign MO : upari 23 Griechiseher Index. x
rovain x RE TAa
Ke en SS ee
paicar 33 SET > ort SER à
pazarakem 34 ee Bian 35. — |
; guru 15 åod 36
Domm, paxumn 33— | gravan 15 docs 36
: tand 41 Gout 29
eer Eh) Seck
3 - | tras 13 : God 35
PE nakhara 34 dos 39
pike 33 parvan 40 "i i
pind 34 å is
por 34 se ME agnos 39
sain 27 di Hd S nn H
slanam 7 ^ het yee x 35
sunk 22 JPG er
phalgu 19 Båkhu 30
rn... mrgi 32 Baoög 15
? ver 23—24 mrs 23 i Behóvn 30

INDICES. 51

Bon 27 o7t00dg 20 Germanischer Index.
Boreus 28 opyxow 21 norw. agg 19
Boóy9og 26 owptyxtog 34 ahd. aruz, nhd. erz
Bodyoo 25—26 opoyyog 22 14.
yépvoa 22 rähıs 33 altn. bitr 35
yogyven 25 rérgaS 32 got. fairguni 41

dw 31 Tpngwv 13 got. galga 18
yivog 21 wålvyeg 34 altn. Ayarn 27
eivéreoeg 37 papagóg 21 got. hlaiw 8
élérn 37 wéyw 34 got. gairnus 15
&gevva 38 wedvog 21 ohd. quelan 30
juag 37 Wendg 34 ags. sméocan 18

imahia 25
zayydlo 19
xaa 16
zhaiw 8
xhivw 7

oveavog 14
dree 19
wehhexig 11
7teigag 41
zivog 20
7040 11
ATTEN
"Tode 20
7tgíoBug 12
70WxT0g 12
àù 45—46
xaiow 19
subye 18
Stihog 33

wovw 34

Lateinischer Index.
aranea 39
clivus 8
duplus 42
Jimus 20
Julgeo 19
gelu 30
oro 36
priscus 12
sturnus 33

ubi, unde, ut, uter

ungula 34
osk. urust 36
uterus 28

Celtischer Index.
corn. aidlen 37
ir. much 18
cymr. asgwrn 18

mhd. spachen 34

Baltischer Index.
apreuss. kaywe 16
lit. maldyti 15
lit. rakinti 36
lit. spécziù 21
lett. spulgoht 19
ht. szarnà 27
lett. speede 33
lett. spihguloht 33
lit. Zalga 18

Slavischer Index.
ksl. čajka 16
ksl. jela 37
tech. kučera 41
ksl. zrüny 15

Bidrag til Kundskaben om

Norges Hemipter- og Örthopter-Fauna

W. M. Schøyen

(Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1889. No. 5)

Christiania
I Commission hos Jacob Dybwad
Å. W. Brøggers Bogtrykkeri
1889

Bidrag til Kundskaben om Norges Hemipter- og Orthopter-Fauna
af
W. M. Schøyen.

(Fremlagt i Selskabets Møde 7 December 1888.)

Ti de af Siebke i 1ste Bind af hans „Enumeratio Insec-
torum Norvegicorum* (1874) leverede Fortegnelser over de her i
Norge observerede Arter af Ordnerne Hemiptera og Orthoptera
har jeg herved endel Tillæg at gjøre, hovedsagelig paa Grundlag
af Universitetsmusæets Materiale, hvoriblandt jeg har forefundet
adskillige Arter, der ikke er indtagne i Siebke's Fortegnelser.
Derhos er ogsaa medtaget enkelte af fremmede Forfattere fra
den seneste Tid som norske publicerede Arter, hvorved — som
det vil sees — Antallet af ny tilkomne Arter for vor Fauna ved
denne Leilighed bliver af Hemiptera 40 (deraf Heteroptera 32
og Homoptera 8) og af Orthoptera 2. |

Ogsaa angaaende enkelte allerede tidligere som norske kjendte
og i Siebke's Fortegnelse indtagne Arter har jeg ved samme
Leilighed tilføiet nogle Bemærkninger.

1*

4 W. M. SCHØYEN.

I. Hemiptera.

Å. Heteroptera.

1. Sehirus luctuosus Muls. & Rey. — Reuter, Ent.
Tidskr. I. 118. 2. — Cydnus morio var. B, Fall. Hem.
Suec. 18. 1. — Sehirus morio Fieber, Eur.. Hem. 367. 2;
Siebke, Enum. Ins. Norv. I. 1, 2.

Hvorvidt dette virkelig er en fra S. morio forskjellig Ari,
eller den rettest bør betragtes kun som en Varietet deraf, turde
maaske være temmelig tvivlsomt. Men i hvert Fald mas de
hos os fundne Exemplarer blive at henføre til denne Form 0g
ikke til den ægte morio L. Foruden ved Tønsberg og Kristiania
er den fundet ved Fredrikshald (Siebke) samt ved Kongsberg ` `
(Minster).

2. Tritomegas bicolor L. — Reuter, Ent. Tidskr. I H% |
3; Fall Hem. Sv. 19. 2; Fieb. Eur. Hem. 368. 7. —
Fundet af Prof. Esmark i et enkelt Exemplar ved E
stiania. — Zetterstedt's Opgave om, at denne Art 2
forekomme helt op i Lapland, turde vel neppe forholde * p
rigtig, da den ellers kun vides iagttaget i de sydlige Dele 4 2
Skandinavien. m

x d RM c a Mr

3. Seioeorus microphthalmus Flor. — Reut. Ent. risk

I. 125. 2. — Se. umbrinus Fieb. Eur. Hem. 358. 10. `
Enkelte Exemplarer fundne ved Kristiania (Esmark) og
Asker (Siebke).

1889.] OM NORGES HEMIPTER- OG ORTHOPTER-FAUNA. 5

4. Pentatoma pinicola Muls. & Rey. — Reut. Ent.
Tidskr. I. 129. 2; Fieb. Eur. Hem. 336. 2.
Ikke optaget som norsk i Siebke's Enumeratio, skjent al-
lerede af Boheman fundet paa de norske Fjelde. Arten er
senere ikke gjenfundet her.

5. Eusareoris binotatus Hahn, Wanz. Ins. II. 130. Fig.
212. — Fieb. Eur. Hem. 333. 6.

Denne saavidt mig bekjendt hidtil ikke hverken i Skandi-
navien eller Finland observerede Art toges Sommeren 1886 i et
enkelt Exemplar ved Nærstad paa Ringerike af Forstkandidat
Seip. Exemplaret er af ham skjænket til Universitetsmusæet,
hvor det nu befinder sig.

6. Clinoeoris ferrugatus F b. — Reut. Ent. Tidskr. I. 184. 1.
— Sastragula ferrugator Fieb. Eur. Hem. 327. 1. —
Cimex bispinus Fall. Hem. Sv. 22. 2. .

Et enkelt Exemplar fundet ved Kristiania af Bergkandidat
Münster,
nm. I ,Nye Samling af det kgl. danske Vid.-Selsks. Skrifter, B. 2
(1783) 69. 74 beskriver H, Strøm som ny en Art under Navnet Ci 1
hvilken imidlertid ikke er nogen anden end Clinocoris griseus L. Om dens
Puppe eller Nymphe, som han afbilder fig. 31, anfører han, at den ,sees her i
Mængde ei alene paa Elletræ, men især paa Birkens Blade og Kogler i stor
Mængde, og tæt sammensiddende, Den kunde derfor helst kaldes Cimex betula,
men da Linné har en anden under dette Navn, har jeg til Forskjel kaldt den
C. alni^ Da Arten imidlertid tidligere (1769) var beskrevet af Linné under
Navnet griseus, faar Strøm's Navn kun Betydning som Synonym.

7. Arenoeoris spinipes Fall — Reut. Ent. Tidskr. I.
189. 1; Fieb. Eur. Hem. 216. 1.

Enkelte Exemplarer fundne ved Kristiania af Esmark,
Schneider og Münster, af sidstnævnte ogsaa ved Kongsberg.
Anm. Naar jeg i mit ,Supplement til H. Siebke's Enum. Ins. Norv.
I—II“ (Kr.ania Vid-Selsk, Forh, 1879 No, 3) p. 6 har opført Lyyaus equestris
L. moa fundet i Søndmøre af H. Strøm, saa grunder dette sig paa en feilagtig
Tydning af den under dette Navn af Strøm omhandlede Art. Den korte Be-
skrivelse, som han i „Nye Saml. af det kgl. danske Vid. Selsk. Skrifter“ B. 2
(1788) P. 68 giver af sin Cimex equestris, passer vistnok paa denne Art,
navnlig følgende Passus: ,,Overlivet i Midten rødt, som en Tverstreg, men for
og bagtil sort“, Den af ham (fig. 14) leverede Afbildning viser derimod, at den
Årt, han har havt for sig, ikke kan have været equestris L., men derimod hyos-

6 W. M. SCHØYEN.

qo 5.

cy yami L. Dette EE baade af Størrelsen og derved, at me tydeligt
en for sidstnævnte Art karakteristiske Afbrydning i Midten af det sorte
Randbaand bagtil paa Prothorax, hvorom Beskrivelsen tier. Lygeus equestris

kan følgelig efter dette ikke blive at indtage i vor Fauna; da den imidlertid i

Sverige er fundet op til Stockholm, er det al Rimelighed for, at den ogsaa vil
være at finde her i Landet.
8. Nysius helveticus H. Sch. — Reut. Ent. Tidskr. IL
65. 3. — N. obsoletus Fieb. Eur. Hem. 170. 9.
Fundet i et enkelt Exemplar i Aas (Siebke) og ligeledes
ved Kristiania (Münster).

9. Cymus glandicolor Hahn. — Reut. Ent. Tidskr. IL
66. 1; Thoms. Opusc. ent. 183. 7; Fieb. Eur. Hem. 208.

— C. claviculus Siebke, Enum. I. 6. 1. pro parte.
EA af Siebke (l. c.) under C. claviculus Fall. opgivne Lo-
kaliteter refererer sig, med Undtagelse af et enkelt Exemplar
fra Teien af den virkelige claviculus Fall, Hahn., Fieb., alle

til glandicolor Hahn, som endvidere er fundet ved Arendal,

Moss og Kongsberg (Esm ark, Miinster).

10. Berytus minor H. Sch. — Reut. Ent. Tidskr. IL 69.
4; Fieb. Eur. Hem. 211. 7. — B. clavipes Siebke,
Enum. I. 4. 1.

Det af Siebke (l. c) under Navnet B. clavipes F b. opførte
Exemplar fra Hasle ved Kristiania tilhører i Virkeligheden P
minor H. Sch., der ligeledes af Esmark er fundet her ved

Kristiania, samt af Forstkandidat Seip paa Ringerike 08 af d E

Münster ved Kongsberg.

11. Rhyparochromus antennatus Schill. — Reut. Ent

Tidskr. IL 85. 2; Thoms. Opuse. ent. 190. 24; Yia |

Eur. Hem. 181. 1.

Et Exemplar fundet i Vestre Aker ved Kristiania 12 Mai

1874 af Konservator Schneider.

12. Plinthisus pusillus Scholz. — Reut. Ent. Tidskr. I
89.1; Thoms. Opusc. ent. 186. 12; Fieb. Eur. Hem. x
Fundet i flere Exemplarer ved Kristiania og Ko is
Bergkandidat Münster.

OM NORGES HEMIPTER- OG ORTHOPTER-FAUNA. 7

Det af Sie ds Enum, I, p. 51, omhandlede Exemplar a af Pachy-
merus E omus) phoeniceus Rossi frå Tøien har ikke været at finde i
hans efterladte Samling, ligesaa lidt som de peri anførte Ploearia pilosa
Sign, så I luteolus Fieb,

k's norske Samling befandt sig derimod uden nogen
nærmere Total et Exemplar af deni saes og Sydeuropa hjem-
mehørende og aldrig noget Sted i Skandinavien observerede Microtoma atrata
Goeze CH Seat echu Pz, Fb.). waders Tale rsøgelser faar af-
gjøre, om denne Art Sud: med flere andre See lige og uventede Fund,
virkelig tilhører vor Fauna, eller om det maatte være et udenlandsk Exemplar,
der ved Feiltagelse er sews sid blandt de norske, Efter Udseendet (Maaden,
hvorpaa det er præpareret og opstukket m. v.) gjør Exemplaret bestemt Indtryk
af at være taget af Prof, Esmark selv. — Arten skal somoftest leve paa Echium
og opholder sig ifølge Fieber paa stenede, solrige Høie, under Løv, paa Græs-
tuer og under Stene, hvor den i Mellem- og Sydeuropa ikke er sjelden.

13. Aradus dilatatus Leon Duf. — Reut. Ent. Tidskr.
HI. 77. 5; Fieb. Eur. Hem. 11812. -
Af denne inden Skandinaviens Grændser ellers kun fra
Skaane kjendte Art fandtes i Professor Esmark's Samling et
enkelt Exemplar, antagelig fra Kristiania.

14. Piesma capitata Wolff. — Reut. Ent. Tidskr. III. 110.
3. — Zosmenus capitatus Siebke, Enum. I. 22. 1. —
Z. Stephensi Fieb. Eur, Hem. 117. 7.

Den under dette Navn af Siebke (l. c.) opførte Art er i
Virkeligheden P. maculata Wolff (capitata F 411), der ogsaa af
ham er taget i Odalen, af Seip paa Ringerike, samt af Münster
Ved Moss. Den virkelige B. capitata Wolff er derimod hidtil
km taget ved Kongsberg, af Münster.

15. Orthostira macrophthalma Fieb. — Reut. Ent. Tidskr.
III. 116. 4. — O. cylindricornis Thoms. Opusc. ent. 401. 4.
Fundet i Aamot, Osterdalen, af Münster.

16. Orth. parvula Fall — Reut. Ent. Tidskr. III. 116. 6;
Thoms. Opusc. ent. 401. 5; Fall Hem. Sv. 145. 6.
Fundet af Münster ved Kongsberg og i Aardal.

17. Galeatus spinifrons Fall — Reut. Ent. Tidskr. III.
118. 1; Fall. Hem. Sv. 148. 11; Fieb. Eur. Hem. 224. 9.

8 W. M. SCHØYEN. [No, 5.

Taget ved Kristiania (Esmark) og i Aamot, Østerdalen
(Minster).
18. Stephanitis Oberti Kol — Reut. Ent. Tidskr. II.
118. 1. — Tingis pyri Fall, Hem. Sv. 149. 13.
Kun fundet ved Kristiania af Prof. Esmark.

19. Catoplatus Fabricii Stål. — Reut. Ent. Tidskr. Ill.
119. 1. — Tingis costata Fall. Hem. Sv. 143. 1; Fieb.
Eur. Hem. 123. 14.
Taget baade ved Kristiania (Minster), paa Ringerike
(Seip) og i Hof, Solør (Siebke).

20. Monantia Wolffi Fieb. — Reut. Ent. Tidskr. II. 120.
1; Fieb. Eur. Hem. 125. 26.
Fundet af Münster ved Hougsund, Eker, i 3 Exemplarer.

21. Hebrus rufieeps Thoms. Opusc. ent. 395; Reut. Ent
Tidskr. III. 164. 2.
- Taget i flere Exemplarer ved Kongsberg af Miinster.

22. Velia currens Fb. — Reut. Ent. Tidskr. III 167. 1;
Fall. Hem. Sv. 160.2, ^
Et enkelt Exemplar taget ved Bergen 1869 (Schneider).

23. Gerris paludum Fb. — Reut. Ent. Tidskr. II. 169. 2, |
Fundet ved Moss af Münster.
24. G. najas De Geer. — Reut. Ent. Tidskr. III. 170. *

Kristiania (Esma rk).

—

25.

o

Alloeotomus gothicus Fall Hem. Sv. 110. 65
Reut. Acta Soc. p. Fauna et Flora Fenn. I. 92. I; Fieb.
Eur. Hem. 247. 1. — Capsus pilipes 'T homs. Opusc. an
429. 14.

Fundet ved Kristiania af Münster. |

26. Dieyphus globulifer Fall. Hem. Sv. 124. 8. — Ret!

Act. Soc. p. Fauna et Flora Fenn. I. 127. 1. — FRE
Eur. Hem. 325. 4; Thoms. Opusc. ent. 435. 57.

al A
ruis

1889.] om NORGES HEMIPTER- OG ORTHOPTER-FAUNA. 9

4 Exemplarer forefandtes i Esmark's Samling, mærkede
.?Lysaker !?/,*. Ogsaa fundet ved Kristiania af Münster.

27. Cyllocoris histrionieus L. — Reut. Act. Soc. p. Fauna
et Flora Fenn. I. 131. 1; Fieb. Eur. Hem. 982. 1;
Thoms. Opusc. ent. 436. 60.

Fandtes i Esmark's Samling i et enkelt Exemplar, anta-
gelig fra Kristiania Omegn.

28. Corisa distincta Fieb. Eur. Hem. 97. 29; Thoms.
Opusc. ent. 34. 12; J. Sahlbg. Syn. Amphibicor. et
Hydrocor. Fenn. 285. 9.

Fundet i Enebak (Siebke), ved Kristiania (Münster,
Moe & ipse), samt i Asker og ved Kongsberg (Münster).

?9. Corisa Wallengreni J. Sahlbg. 1. c. 288. 12.
4 Exemplarer fundne i Asker af Münster.

30. Corisa fossarum Leach. — Thoms. Opusc. ent. 37. 18;
J. Sahlbg. Le 289. 13; Fall. Hem. Sv. 182. 3.
Fundet ved Teien (ipse) i Asker (Münster) og Grue
(Siebke).

31. Cymatia Bonsdorffii Sahlbg. — Thoms. Opusc. ent.

40. 23; J. Sahlbg. l. c. 296. 1; Fall. Hem. Sv. 184. 6.

Flere Exemplarer fundne ved Lillestremmen (Münster) og
Ved Bergen (Schn eider).

32. Sigara minutissima L. — J. Sahlbg. 1. c. 299. 1;
Fieb. Eur. Hem. 89. 2; Fall Hem. Sv. 179. 1.
Taget i mange Exemplarer af Münster i Hiterdal; fandtes
ogsaa i Esmark’s Samling uden nærmere Lokalitetsangivelse.

B. Homoptera.

33. Athysanus argentatus Fb. — Kirschb. Cicad. Geg. v.
Wiesb. 105. 41.

10 W. M. SCHØYEN.

[No. 5.
34. Deltocephalus pascuellus Fall. Hem. Sv. II. 32. 11;
Flor, Rh. Livl. II. 251. 10; Kirschb. 1. c. 138. 108.

35. Strongylocephalus agrestis Fall. Hem. Sv. II. 36. 18;
Flor, Rh. Livl. II. 210. 6; Kirschb. 1. c. 74. 1.
Alle tre Arter fundne af Münster ved Kristiania, et enkelt
Exemplar af hver.

Endelig medtages for Fuldstændigheds Skyld folgende 4
Psylloder og 1 Bladlusart, der siden Udgivelsen af Siebkes
Fortegnelse af fremmede Forfattere er bleven publicerede som
norske i udenlandske Tidsskrifter: :

36. Psylla ledi Flor, Rhynch. Livl. II. 473. 11. — Reuter,
Entom. Tidskr. 1881. 158. 19. — Chermes lutea Thoms.
Opusc. ent. 833. 11. | |

Fundet af Prof. O. M. Reuter paa Ringerike (efr. Ent.
Tidskr. 1. c.).

37. Psylla buxi Lin. — Thoms. Opuse. ent. 831. 6 (Cher
mes). — Reuter, Entom. Tidskr. 1881, 161. 19. :
Fundet af Frauenfeld ved Kristiania ifølge F. bi —
(cfr. Reuter, Entom. Tidskr. 1882, p. 194). Ellers inden Skan- S
dinaviens Grændser kun kjendt fra Skaane. :

38. Trioza dispar F. Low. å
Ligeledes fundet ved Kristiania af Frauenfeld ifølge OF a
gave af F. Löw (efr. Reuter, Ent. Tidskr. 1882, P. 19 E
Vides ellers ikke observeret noget andet Sted i Skandinavien:

89. Trioza eerastii H. Löw, Stett. ent. Zeit. 1847, 37 —
F. Löw, Mitth. ü. Psyll 589. — Reuter, Ent. Tidskr:
1881, 166. 15.

De karakteristiske Galdannelser paa Cerastium triviale, fret
bragte af denne Art, fundne af Dr. Lütkemüller Sommer?
1886 flere Steder i det, vestenfjeldske og nordenfjeldske Newt
Ulvik i Hardanger, Faleide i Nordfjord, Meraak i Gir?"
Molde, Trondhjem, Svartisen og Bode (cfr. F. LOW er

1889.] OM NORGES HEMIPTER- OG ORTHOPTER-FAUNA. 11

zool. bot. Ges. Wien, 1888, 543. 20). Ogsaa Prof. J. W. H.
Trail fandt. i August 1887 de samme Galdannelser paa Cera-
shum triviale ved Vik, Eide og andre Steder i Hardanger (cfr.
Trans. and Proced. Bot. Soc. Edinb. 1888, p. 201).

40. Aphis oxyacanthæ Koch.
Ifølge F. Low (l. c.) fandt Dr. Lütkemüller paa Ora-
tegus oxyacantha Galdannelser, frembragte af denne Art, i Troms-
dalen ved Tromse.

Il. Orthoptera. |

1. Leptophyes punetatissima Bosc. — Borck, Skand.
rütv, Ins. Nat. p. 66, pl. III, fig. 1 b (Barbitistis puncta-
lissima) & p. 65, pl. IIL fig. 1—1 b: larva (B. glabri-
cauda) — Fischer, Orth. Eur. p. 232, pl. XII, fig. 15
(Odontura punctatissima). — Brunner v. Wattenwyl,
Prodr. der europ. Orth., p. 285.

Denne interessante Berigelse af vor Orthopterfauna skyldes
Hr. Stud, theol. H. Kiær, der ihost i September Maaned tog
flere Exemplarer ved Bækkelaget nærved Kristiania og deraf
har afgivet et Par (59) til Universitetsmusæet. Foruden i Dan-
Dark, hvor den er fundet baade paa Fastlandet og Øerne, er
denne Art, saavidt mig bekjendt, inden Skandinaviens Grændser
tidligere kun observeret i det sydligste Sverige og synes idet-

letaget at forekomme ganske spredt og lokalt, bundet til visse

bestemte Lokaliteter, medens den aldeles mangler over store
Strækninger derimellem.

2 Pezotettix frigidus Boh. — Borck, 1. c. p. 90, pl. I,
fig. 2 (Podisma frigida). — Fischer, 1.c. p. 366, pl. XV,
fig. 21. — Br. v. Wattenwyl, 1. c. p. 223. ;

[No. 5.

Denne paa vore Heifjelde almindeligt udbredte Art er ikke
indtaget i Siebke's ,Enum. Ins. Norv.^ Allerede Borck
nævner den imidlertid som fundet paa Dovrefjeld, og den befandt
sig ogsaa i Siebke's Samling saavel fra Dovrefjeld som fra
Filefjeld men var af ham forvexlet med P. pedestris L. Derfra
skriver sig ogsaa Opgaven om denne sidstnævnte i ,Enumeratio*
I. p. 58: ,in alpe Filefjeld ad Nystuen, in alpe Dovre, ubi supra
regionem Salicum adscendit, frequens“, der i Virkeligheden
gjælder P. frigidus. Foruden paa Fjeldene i Gudbrandsdalen,
Sendmere og Guldalen samt Jotunfjeldene har jeg ogsaa taget
den i Sydvaranger, Finmarken.

12 W. M. SCHØYEN.

Sluttelig skal jeg tilføie nogle Bemærkninger angaaende
enkelte allerede i Siebke’s Arbeide indtagne Arter af Græs-
hopper.

Pachytylus migratorius L. — Siebke, Enum. 1. 59.3.
(Oedipoda).

I Esmark’s Samling befandt sig et Exemplar, taget vel
Kristiania i Juni 1845. Siebke fandt ligeledes, som af bem
anført, et her i Juli 1852. I September 1882 toges spredte
Individer paa forskjellige Steder her, nemlig paa Atneosmoen !
Storelvdalen den 7de, ved Kristiania den 14de, paa Krageroe |
ved Fredriksstad den 17de og i Vinje, Thelemarken, den 20de `
September. ; |

Hos os ligesom i Sverige og Finland er det den ægte -— ?
torius L., der viser sig, medens det i Danmark ifølge Meinert `
(Catalogus Orth. Danicorum, 1887, p. 17—18) udelukkende 9
den nær beslægtede P. danicus L. (cinerascens Fb); der g
observeret. | |

Sphingonotus eyanopterus Charp. — Siebke, eat:

I. 59. 1. (Oedipoda coerulescens Zett, nec Ling? | )
Foruden ved Sarpsborg (Grimsgaard) og ved Risor (P^

er denne, som det Synes, kun sparsomt og lokalt, fornemmelig '
Kystdistrikterne forekommende Art taget i mange EN P

p
3

ae ER
eum

1889.] OM NORGES HEMIPTER- OG ORTHOPTER-FAUNA. 13

paa Rensfjeld pr. Dybvaag Præstegaard lidt sendenfor sidstnævnte
By af Sognepræst Feragen sidst i Juli og i August 1868.

Stenobothrus viridulus L. — Siebke, Enum. I. 57. 3.
(Gomphocerus).

I ,Nye Samling af det kgl. danske Vid. Selsk. Skrifter*, II.
1783, p. 66 beskriver H. Strøm under No. 58 som ny en Gryl-
lus rufescens, om hvem han selv anfører, at den ligner G. viri-
dulus, og ifølge Beskrivelsen kan det heller ikke være nogen
anden end denne hos os almindeligt udbredte Art. Ved den af
. Strøm sammesteds leverede Afbildning (fig. 11), der fremstiller
en Hun, er forevrigt at bemærke, at Vingedækkerne er for korte,
idet de ikke naar til Enden af Bagkroppen; men det synes, som
om Figuren er taget efter et ikke fuldt udvoxet Individ, og
herved forklares let Vingedækkernes Korthed. Forresten passer
baade Figuren og Beskrivelsen aldeles paa viridulus, og Strem’s
Navn rufescens bliver saaledes kun at henføre som Synonym
under denne Art. à

Tettix subulata L. og T. bipunetata L. — Siebke,
Enum. I. 59—60, No. 1—13. (Tetrix).

Efter Zetterstedt's Exempel har Siebke (l c.) opfert
de forskjellige Farvevarieteter, hvorunder disse to Arter op-
træder, som selvstændige Arter. Det er dog forlængst almindelig
erkjendt, at alle disse Farveforskjelligheder ikke kan tillægges
Specifisk Værd. Begge de her omhandlede Arter er i Virkelig-
heden saa yderst forskjellige i Farvetegningen, at f. Ex. Fieber
af T. subulata beskriver 14 og af T. bipunctata 21 Varieteter,
hvortil kommer af sidstnævntes Larveform (opstillet som 7.
Schrankii), yderligere 19 — og Antallet kan formeres omtrent i
det uendelige, alt eftersom alle mulige Farvetegninger kombi-
neres, Af de af Siebke optagne Zetterstedtske Arter hører
No. 2—4 under T. subulata, No. 6—13 under T. bipunctata.

Trykt 23 Aug. 1889.

Om et myntfund

fra

Imsland i Ryfylke
af

Dr. L. B. Stenersen

(Med en planche)

(Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1889. No. 6)

Ww

$9
a

i Christiania
I commission hos Jacob Dybwad
Å. W. Brøggers bogtrykkeri
1889 .

Om et myntfund fra Imsland i Ryfylke.
Af
Dr. L. B. Stenersen.

(Fremlagt i selskabets møde den 7de December 1888).

I Juni maaned 1886 bragte en avisnotits efterretning om,
at der paa gaarden Imsland, Imsland sogn, Vikedal præstegjæld
i Ryfylke, var fundet en del gamle mynter. Ved velvillig mel-
lemkomst af lensmanden i Vikedal hr. B. Bjørnsen lykkedes
det at faa mynterne indsendte til Christiania universitets mynt-
kabinet, ligesom ogsaa Bergens museum ved imedekommenhed af
hr. konservator A. Lorange overlod universitetet nogle stykker
af fundet, som finderen havde sendt did.

Efter de nærmere meddelelser, som hr. lensmand Bjørnsen
har havt den godhed at give mig, var findestedet en haug, hvori
der skulde sættes poteter, og som ikke synes at være opkastet
af menneskehaand; mynterne fandtes i en hob lige under over-
fladen paa almindelig spadedybde. Ud paa høsten, da poteterne
optoges, kom der for dagen nogle flere stykker, som ogsaa ind-
sendtes til universitetets myntkabinet. Dette indkjøbte da samt-
lige indsendte mynter, i alt 151 fuldstændige exemplarer og
fragmenter, der ere saavidt bevarede, at de kunne bestemmes.
Jeg har imidlertid nogen grund til at tro, at trods al anvendt
umage har myntkabinettet dog ikke faaet i sin besiddelse alle
de paa stedet fundne mynter. — Et ved samme leilighed fundet
gammelt vægtlod en af universitetets

4 DR. L. B. STENERSEN. _ [No. 6.

Alle disse mynter ere norske, af samme art og fra samme tid
som Græslidfundets (om hvilket fund se min af universitetet 1881
udgivne beskrivelse My ntfundet fra Græslid i Thydalen);
dog ere Imslandsmynterne i det hele mindre godt konserverede.
Uagtet nu Imslandsfundet ikke paa nogen maade er af samme
betydning som Græslidfundet og heller ikke egentlig kan siges
at have bragt noget nyt for dagen, har det dog sin interesse
som et supplement til Græslidfundet. Jeg giver derfor her en
kortfattet beskrivelse over Imslandsmynterne, idet jeg ordner
dem ganske paa samme maade som Græslidmynterne og stadig
henviser til beskrivelsen af disse. En vedfoiet planche gjen-
giver de mynter, som maa antages at have mest interesse.

Greslidfund klasse €.

1) er meget nær beslægtet med Græslidfundets var. 1 og ?
uden at være identisk med nogen af dem;

2) er endnu en, tidligere ukjendt varietet af de nævnte mynter;

3) er lig Græslidfundets var. 14;

4) - » — » 15;
5) Dog sah EEN, 5 40;
6) 97, — “dt:
Ay — » 22 (3 ex);
8) 97, — : 0.)
Më = ar
10) GO, pem » 55;
H) s — 7

Greslidfund klasse F.
12) er lig Græslidfundets var. 3;
13) smlen. — SER i
Imslandsmyntens adv. er nær beslægtet med Gra e
myntens; reverserne ere identiske.

` Kun hvor dette udtrykkelig bemærkes, forekommer i Imslandsfundet :
mynt i flere exemplarer. ;

1889.] OM ET MYNTFUND FRA IMSLAND I RYFYLKE. 5

14) er lig Græslidfundets var. 10;
15) Tod Se » 1;
mE. — » 12;
Imslandsmyntens adv. er imidlertid feilpræget og utydelig.
17) er lig Græslidfundets var. 13;
18) smlgn. — s I5
Imslandsmyntens adv. afviger fra de tidligere kjendte;
dens rev. er identisk med Græslidmyntens. Den er gjen-
given som nr. 1 paa vedføiede planche.
19) er lig Græslidfundets var. 15;
20) -

” AR n 16;
M) wu aa NE
22) p» eim » 20;
25 o. — » 34 (4 ex.)
24) smlgn. — 36.

”

Adverserne ere identiske; hvad reverserne angaar, ere
legenderne saagodtsom ligelydende, men kuglen er paa Ims-
landsmynten anbragt i en anden af korsets vinkler end paa
Græslidmynten.

25) Se planchen nr. 2. Baade adv. og rev. afviger fra de tid-
ligere kjendte. Mynten er raat udfort.

26) Se planchen nr. 3. Er for adversens vedkommende iden-
tisk med den ene af de 3 fra Jæderen stammende mynter,
der ere beskrevne af B. Morgenstierne i Chr. Vid.selsk. For-
handlinger 1876, nr. 5., s. 8 f. (o: den som nr. 2 der om-
talte); smlgn. Græslidfundets beskrivelse s. 15 om mynten
20/ee. Reversen er eiendommelig derved, at i hver af korsets
4 vinkler er anbragt en halvmaane. (2 ex.).

Greslidfund klasse I.

27, 28, 29) smlgn. Græslidfundets var. 1, 2, 3.
Disse 3 Imslandsmynter ere indbyrdes meget nær beslæg-
tede og slutte sig for adversernes vedkommende nøie til
Græslidfundets var. 1, 2 og 3. To af dem (27 og 28) have

6 DR. L. B. STENERSEN. [No. 6.

samme revers, der er identisk med rev. g (var. 7) i Græs-
lidfundet. Reversen til 29 er feilpræget og utydelig.

30) er lig Græslidfundets var. 7 (2 ex);

31) - = 26;

Imslandsmynten viser foran scepteret et ©, som er for-
svundet paa Græslidfundets exemplar.

32) er lig Græslidfundets var. 20;
33) smlgn. — » 21—24.

Imslandsmynten er for adversens vedkommende identisk
med Græslidmynterne; dens rev. er meget nær beslægtet med
Græslidmynternes, navnlig med y.

34) smlgn. Græslidfundets var. 29.

Imslandsmynten er gjengiven pl. nr. 4.

?

Greslidfund klasse J.

35) er lig Græslidfundets var. 2;
96) - , hee » $;
37) en skrebelig og utydelig mynt; er nær beslegtet, eller
maaske identisk med Græslidfundets var. 5.
38) smlgn. Græslidfundets var. 6.
Imslandsmynten (gjengiven pl. nr. 5) afviger baade i adv.

og rev. noget fra de tidligere kjendte.

Greslidfund klasse K.

39) er lig Græslidfundets var. 3;
40) -

* — UK

Greslidfund klasse L.
41) er lig Græslidfundets var. 2 (3 ex.);
42) - — à 3; x
43) ufuldstændig; er maaske ogsaa lig Græslidfundets Vår s
44) er lig Græslidfundets var. 4;
45 - ve » 5;

”

1889.] OM ET MYNTFUND FRA IMSLAND I RYFYLKE. 7

46)
E
48)

49)

50)
51)

er lig Græslidfundets var. 6;

SER pg » 9 (2 ex.);

er en tidligere ukjendt kombination; adversen er nemlig lig
adv. 3 og reversen lig rev. g hos Græslidmynterne.
tilhører denne klasses gruppe I; adversen er utydelig, men
synes at afvige noget fra de tidligere kjendte; reversen er
lig Græslidmynternes rev. a.

er lig Græslidfundets var. 13.

tilhører klassens gruppe Il; adversen er meget utydelig;
reversen er nær beslægtet med Græslidmynternes reverser
i denne gruppe, navnlig med Å, I og m.

gjengiven pl. nr. 6. Tilhører efter sin advers ogsaa klas-
sens gruppe II, men er i det hele en eiendommelig mynt.
Reversen adskiller sig fra samtlige tidligere kjendte reverser
i den hele klasse, idet legenden er sammensat af bogstav-
tegn; muligvis er det navnet (jVCIN, som her er tilsigtet
eller ligger til grund; smlgn. beskrivelsen af Græslidfundet
8. 26.

Greslidfund klasse M.
er lig Græslidfundets var. 2;

EN. one: » 6;
gjengiven pl. nr. 7. Smlgn. den i beskrivelsen af Græslid-
fundet s. 31 omtalte mynt, gjengiven i Ramus's og Devegge's
ufuldendte verk om danske middelaldersmynter, Tillægs-
T. V. 183a og i „Beskrivelse over danske Mynter og Medailler
iden kongel. Samling* (Kbhvn. 1791) Classe I 37. Imslands-
myntens advers afviger i enkelte punkter fra hin mynt,
saaledes som tegningerne i de nævnte verker gjengive den.
for reversens vedkommende er derimod ingensomhelst af-
vigelse at bemærke. |

Veier gr. 0,64. Ledigheden synes efter strygepreven at
være mellem 11 og 12 1.

1 Mynten er brudt og saa skrøbelig, at dens lødighed ikke bar kunnet under-

8 DR. L. B. STENERSEN. [No. 6.

Greslidfund klasse O.

56) er brudt og ufuldstændig; adversen er dog utvivlsomt iden-
| tisk med Greslidmynternes adv. i8 (var. 6—12); reversen
lader sig ikke bestemme.
57) er lig Græslidfundets var. 10;

wW Sch 2.19

Greslidfund klasse P.

60) er lig Grzslidfundets var. 2;

i DET Tute » 3;

62) fragment; adversen synes lig Græslidmynternes adv. 3 (var:
3 og 4); reversener ikke identisk medjnogen af de tid-
ligere kjendte; af dens legende læses kun AF R.å

63) fragment; adversen synes lig Græslidmynternes adv. 4 (Var. 5);
reversen er ikke identisk med nogen af de tidligere kjendte;
af dens legende læses 4..... nr R.I.

64) fragment; adversen synes lig Græslidmynternes adv. 6 (var. 9);
reversen ‘er ikke identisk med pico af de tidligere kjendte;
af dens legende læses APK N. |

65) er lig Schive III 9; smlgn. Græslidfundets var. 11.

66) er lig Græslidfundets var; 19;

67) - ” CX 13;

68) gjengiven pl. nr. 8; ho baade i advers 08 revers noget
fra de tidligere kjendte.

69) afviger baade i adv. og rev. noget fra de tidligere kjendte;
adversen har adskilligt tilfælles med Schive III 7: revere:
legenden er {MF RK NENF RI.

å

Greslidfund klasse Q.

70) er lig Græslidfundets var. 5 (3 ex.)
71) smlgn. Græslidfundets var. 5, med hvis adv. Imslandsmyntens E

1889.] OM ET MYNTFUND FRA IMSLAND I BYFYLKE. 9

adv. er identisk; dens revers er nær beslægtet med Græs-
lidmynternes rev. a og b.

72) er lig Græslidfundets var. 6;

BW) By Tm » G

14 og 15) smlgn. — 6—8.

Begge ad ie te have samme advers, der er lig
adv. i de nævnte varieteter af Græslidmynterne; reverserne
afvige noget saavel indbyrdes som fra de tidligere kjendte,
men ere nær beslægtede med Græslidmynternes rev. c, d og e.

76) fragment; synes lig Græslidfundets var. 9.

Greslidfund klasse R.

77) er lig Græslidfundets var. 1;

78) E os » 9

79) adversen er lig Græslidmynternes adv. 1 (var. 1—3); rever-
sen er lig Schive III 3 (2 ex.).

80) er lig Schive III 4; smlgn. Greeslidfundets; var. 5.

81) tilhører denne klasses gruppe I, med hvis advers Imslands-
myntens adv. er nær beslægtet uden dog at være identisk
med nogen af de tidligere kjendte; dens revers er lig Græs-
lidmynternes rev. e.

Greslidfund klasse S.
82) er lig Græslidfundets var. 37 (2 ex);

83) Dow 9 : eme D 39 (2 » I;
90 >: a — n 45(2 n);
955 + = s IE
w o mm » 48;
a 5 — 2:01;
88) Wr P TUNE , 60 (2 n );
89) - ee 5 61;
90) milga, Ges 82.

Imslandsmyntens uon synes at være et andet stempel
af Græslidmynternes adv. XX; dens revers er lig Græslid-
mynternes rev. y. Den er gjengiven pl. nr. 9.

10

DR. L. B. STENERSEN.

91)

103)
104)

105)

Greslidfund klasse T.

smlgn. Græslidfundets var. 1. Imslandsmynten afviger for
legende-tegnenes vedkommende ubetydelig fra Græslidmyn-
ternes adv. 1; dens revers er lig Græslidmynternes rev. a.
er lig Græslidfundets var. 3; e
TER e n 1
smlon, — » 12—14.

Med disse varieteters advers er Imslandsmyntens adv.
identisk; dens revers er lig Græslidmynternes rev. 9.

er på Græslidfundets var. 21;

= — n 90 (2 ex);
ær ER n 32;
smlgn. — » 27—88.

Med disse varieteters advers er Imslandsmyntens adv.
identisk; dens revers er for utydelig til nærmere at kunne
bestemmes.
er lig Græslidfundets var. 37;

» NI » 39;
E ` — » 4 @ ex);
smlgn. ES » 00 & 51.

Med disse varieteters advers er Imslandsmyntens adv.
identisk. Dens revers er af samme art som reverserne i
klassens gruppe II af Græslidmynterne uden dog at være
identisk med nogen af de tidligere kjendte (dette gjælder
ogsaa om reverserne af Imslandsmynterne nrr. 104—109).
er lig Græslidfundets var. 53;
smlgn. — — » 53—55.

Af disse varieteters advers er Imslandsmyntens adv. et
andet, lidet afvigende stempel; om dens revers se bemærk-
ningen til nr. 102 ovenfor.
smlgn. Græslidfundets var. 53—59 a; med disse varieteters

advers er Imslandsmyntens adv. nær beslægtet; om dens |

0.
revers se å d nr. 102 ovenfor. Den er gjengiven pl. nr. ”

1889.] OM ET MYNTFUND FRA IMSLAND I RYFYLKE. 11

106) smlgn. Græslidfundets var. 60—63; med disse varieteters
adverser er Imslandsmyntens adv. nær beslægtet; om dens
revers se ad nr. 102 ovenfor.

107) smlgn. Græslidfundets var. 64—68; med disse varieteters
advers er Imslandsmyntens adv. identisk; om dens revers
se ad nr. 102 ovenfor.

108) smlgn. Græslidfunoets var. 64—68; med disse varieteters
advers er Imslandsmyntens adv. identisk; om dens revers
se ad nr. 102 ovenfor.

109) smlgn. Græslidfundets var. 64—68; med disse varieteters
advers er Imslandsmyntens adv. identisk; om dens revers,
der er et andet stempel af Græslidmynternes rev. 6, se ad
nr. 102 ovenfor.

110) er lig Græslidfundets var. 72;

5 ” 3

112) - — 80.

113) halv mynt; tilhører aen gruppe II, men lader sig ikke
nærmere bestemme.

Greslidfund klasse U.

114) smlgn. Græslidfundets var. 34—35; med disse varieteters
adverser er Imslandsmyntens adv. nær beslægtet; dens revers
er feilpræget og lader sig ikke nærmere bestemme.

Greslidfund klasse V.

115) smlgn. Græslidfundets var. 1—2; med disse varieteters ad-
verser synes Imslandsmynten, der er utydelig og ilde med-
tagen, nær beslægtet; dens revers lader sig ikke nærmere
bestemme.

116) lig Græslidfundets var. 29.

117) - iiie

118) er med hensyn bade til advers og revers en stempelvarietet
af foregaaende nr.

119) en edge mynt; er beslægtet med Græslidfundets var.
29 &

12 DR. L. B. STENERSEN.

Græslidfund klasse X.

110) er lig Græslidfundets var. 27 (2 ex);
121) - , eg s 28 (6:,);
12.8 — 5 oS s)

Jeg skal dernest benytte leiligheden til at give felgende
tillægsbemærkning til beskrivelsen af Græslidfundet. i

En mynt, der stammer fra Græslidfundet og hører til det-
tes klasse Æ, er kommen til Östersund og indlemmet i det
derværende ,hógra allmünna lüroverks mynt- och medaljsam-
ling". I hr. lektor P. Olssons »förtekning* over den nævnte `
samlings afdeling III ,medeltidsmynt* (Östersund 1886) er
mynten beskreven s. 26 som nr. 391, idet der angaaende
dens herkomst oplyses, at den ,ür från Græslidfyndet 1878 och
skänkt af kapten E. C. Burman 29/0 1878; år altså ett af de
båda disponerade mynt, som Stenersen ej fått se“ (smlgn. be-
skrivelsen af Græslidfundet S. 1, hvor der er bemærket, at eieren
af gaarden Græslid strax efter fundet havde disponeret over 2
mynter, som man ikke senere havde kunnet faa rede paa, 08
som derfor ikke ere medtagne i hin beskrivelse). S

Mynten er for reversens vedkommende identisk med den i
Græslidfundet beskrevne. Hr. lektor Olsson har havt den god-
hed at sende mig en, efter et papiraftryk udfert tegning af ad-
versen. Mynten er fremstillet paa vedfeiede planche som nr. 11,
idet adversen er gjengiven efter den nævnte tegning, reverse? -
efter et af de universitetets myntkabinet tilhørende exemplarer-

Som man vil se, er mynten ved sin advers en — for 9 pe
ret interessant — varietet til Græslidfundet kl. E, (se beskrivelsen :

1889.] OM ET MYNTFUND FRA IMSLAND I RYFYLKE.

af Græslidfundet pl. I. 16). Typen er den samme, men billedet
viser venstre side, og i overensstemmelse dermed er legenden
retrograd skreven, medens bogstavtegnene ere de samme. Figu-
ren er lidt anderledes tegnet, men hjelm, rustning og scepter er

af samme art som paa den fer publicerede mynt.

Af de paa planchen gjengivne mynter er:
beskrivelsen ovenfor;

nr. 1) Imslandsfundets nr. 18

e 2) — s 89
a D me » 26
» 4) — » 94
» 9) — + 98
» 0) Ss , DU
» 1) — » 00
» 8) — 32 98
» 9 e: » 90
a 10) — „105

„ 11) tilherer Græslidfundet; se s.

e

i

—

Trykt 12 Decbr. 1889.

12 f. ovenfor.

Kom

{ c er i
ABLE
teg Éd $7
o Kl mag?
Nr

i
|

1889.

| Henr Mathiesen aut ogr.

Ein Fundamentalsatz in der Theorie

der unendlichen Gruppen
Von
RE Lie

(Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1889. No. 7)

Christiania
In Commission bei Jacob Dybwad
A. W. Bröggers rhinite
1889

Ein Fundamentalsatz in der Theorie der unendlichen Gruppen.
Von
Sophus Lie.
(Vorgelegt 25. Jan. 1889).

Eine Schaar Transformationen

Des Ft, ...2). k=12...n)
bilden nach meiner gewöhnlichen Definition eine Gruppe, wenn
die ry als Funktionen der x durch ein System Differentialgleich-
ungen

er idis

(x... ths. +t 7...) =0
bestimmt sind, welches so beschaffen ist, dass gleichzeitig mit
tr = Fi (x) und r', = 9, (x) auch

ta = % (F(a)... Ei

ein Lösungssystem darstellen.

Setzen wir iiberdies voraus, dass die Transformationen un-
Serer Schaar sich paarweise als inverse zusammenordnen lassen,
So erkennen wir, dass unsere Gruppe die identische Transforma-
tion und gewisse infinitesimale Transformationen
of
Xf d SE Sn) y
umfasst. Sagen wir nun, dass die durch successive Ausführung

mehrerer Transformationen entstehende Transformation von ihnen
P

4 SOPHUS LIE.

erzeugt ist, so übersehen wir leicht, dass jede endliche Trans-
formation unserer Gruppe von infinitesimalen Trans-
formationen derselben erzeugt ist.

Das System der Differentialgleichungen Qx = 0 bleibt in-
variant gegeniiber jeder endlichen Transformation

Tr = F(t, ... In)

wie auch gegeniiber jeder infinitesimalen Transformation
of
Xf= 32 Ge Bye
f ek (E, t E

unserer (unendlichen) Gruppe. Hieraus folgt, dass jede endliche
Transformation einer beliebigen eingliedrigen Gruppe Xf unserer
(unendlichen) Gruppe angehört!, andererseits, dass die durch
Combination zweier infinitesimalen Transformationen derselben
Xi, Xə entstehende Transformation (Xi Xs) ebenfalls der Gruppe
angehórt.

Unsere (unendliche) Gruppe besitzt Differentialinvarianten

d
ng ui vov

und man erkennt leicht, dass das Gleichungssystem Qr = 0 die
Form :
k.. E. . )= Bh (a... &s)
x
erhalten kann.

Aus diesen Entwickelungen, die im Wesentlichen in meinen
früheren Arbeiten über unendliche Gruppen enthalten sind, folgt
nun leicht ein exacter Beweis des folgenden Fundamentaltheorems.

Ist eine Schaar von infinitesimalen Transforma-
tionen Xf durch ein lineares homogenes System von.
Differentialgleichungen definirt,

3 ay (x) &- Eb eat. + E p 0,

' Zur Begründung meiner allgemeinen Theorie der unendlichen Gruppen ist
es keineswegs nothwendig zuerst zu beweisen, dass jede unendliche continu-

irliche Gruppe aus eingliedrigen Gruppen besteht. Wir lassen eng? E

diese interessante funktionentheoretisehe Frage bis weiter ganz offen.

1889.] EIN FUNDAMENTALSATZ IN D. THEOR. D. UNENDL. GRUPPEN. 5

welches so beschaffen ist, dass gleichzeitig mit

E UC XM ON
auch

RE e bn Te (k=1,...n)

ein Lösungssystem darstellen, so sind die Xf die in-
finitesimalen Transformationen einer Gruppe, deren
Transformationen sich paarweise als inverse zusam-
menordnen.

Man übersieht nämlich zunächst (Math. Ann. Bd. XXIV),
dass es eine unendliche Reihe Funktionen

%
U (x, p Eer na, . .: )
giebt, welche gegenüber allen eingliedrigen Gruppen Xf invariant

bleiben. Setzen wir nun

DO... A = P(e.. 5

er
ELI
so erfüllen alle endlichen Transformationen der eingliedrigen
Gruppen Xf sümmtliche Relationen
Dt... Je Br (2, ... Za)

Wir behaupten, dass die grösste continuirliche unendliche Gruppe,
welche durch die Gleichungen U«— Bx bestimmt wird, keine
andere infinitesimalen Transformationen als die Xf enthält.

Sei

Yf- Snp. - - SE

die allgemeinste infinitesimale Transformation, welche das Gleich-
ungssystem Uk = By invariant lässt, und seien

3 ons (D + E bas O + oes 0

6 LIE. FUNDAMENTALS. IN D. THEOR. D. UNENDL. GRUP. [No. 7. 1889].

die zugehörigen Definitionsgleichungep, welche selbstverstündlich
von allen Xf erfüllt werden. Erfüllten nun alle Xf zugleich
andere Gleichungen, die von den soeben geschriebenen unab-

hüngig waren, so folgte daraus, dass unter den Invarianten Ur

gegenüber alle Xf sich einige fanden, welche nicht alle Yf ge-
statteten. Es ist daher die Schaar der Y/ identisch mit der
Schaar der Xf.!

Leipzig 25. December 1888.

! Wenn die Transformationen einer (endlichen oder) unendlichen continuir-
+ lichen Gruppe sich nicht als inverse zusammenordnen lassen, so geht die

Gruppe dureh analytisehe Fortsetzung in eine Gruppe über, deren
Transformationen paarweise invers sind,

Trykt iste Febr. 1889.

On some

Freshwater Ostracoda and Copepoda,

raised from Dried Australian Mud.

G. 0. Sars.
With 8 Autographic Plates, partly coloured from Living Specimens.

(Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1889, No. 8)

Christiania.
Sold“ by Jacob Dybwad.
A. W. Brøgger, Printer.

1889.

On some Freshwater Ostracoda and Copepoda, raised
from Dried Australian Mud.
By
G. 0. Sars.

(Read at the Meeting held 8th March 1889, — Section for Mathematics —
and Natural Science).

Introductory.

Ta present memoir forms a supplement to a series of
papers published by the author in this Journal and giving the
results obtained in artifieially hatching and domesticating Au-
Stralian freshwater Entomotraca. In the former papers only
of the order Branchiopoda (Phyllopoda and Cladocera) was trea-
ted; in the present I propose to describe the several forms of
Ostracoda and Copepoda, appearing in my aquaries together
with the Branchiopoda. Of Copepoda only 2 species of the
genus Diaptomus were observed, whereas of Ostracoda no less
than 7 different forms, belonging to several distinct genera,
have been successfully hatched and in most cases- observed
during numerous succeeding generations. The domesticating of
freshwater Ostracoda would seem on the whole to be attended
with far less difficulties than is the case with Branchiopoda and
Copepoda, probably owing to the more hardy nature of the
former animals. In fact, the experiments in hatching exotic
freshwater Entomostraca formerly instituted by the late Dr.
Baird have almost exclusively yielded species of this order.

Some of the Australian species described below I have

succeeded in domesticating in my aquaries during no less than
1*

4 i G. 0. SARS. [No. 8.

4 succeeding years, and by this proceeding I have been enabled
to state a very peculiar and remarkable fact, viz., that there
are certain genera of Cyprididæ, in which the propagation may
be said to be exclusively parthenogenetical, no male intervention
being needed either for the development of the summer- or
winter-eggs. A similar mode of propagating would also seem to
distinguish the European Phyllopode Limnadia lenticularis (Lin);
but in all other known Branchiopoda and Copepoda the interven-
tion of males is found to be absolutely necessary, at least for
the development of the winter-eggs. ;

The Ostrocoda have been made the object of special study
by several naturalists of the day, especially by Prof. G. S.
Brady, who has described, besides the indigenous forms, also
numerous exotic species, both freshwater and marine. But in
most cases only the shell of the latter has been more closely
examined, probably owing to the less perfect state of preserva-
tion of the specimens. As regards the forms described in the
present paper, I have carefully examined, besides the shell,
also the enclosed animal with its several limbs and soft parts,
and by this examination have succeeded in pointing out certain
anatomical characters which will be of great value in the un-
avoidable subdivision of the very extensive old genus Cypris:

Of the 7 species of Ostracoda described below, I have been
enabled to identify 5 with species formerly recorded, partly
from India by the late Dr. Baird, partly from Ceylon and Au
stralia by Prof. Brady. The 2 remaining species I regard as —
new. As to the two species of Diaptomus described at the ` :
close of this paper, the one is, I believe, identical with a form
recently recorded from Ceylon by Prof. Brady: the other I cannot
identify with any species as yet described.

The plates have been executed with the greatest care il
autography, the habitus figures being copied from coloured pencil
drawings made from living specimens. The anatomical analyses `
were in most cases made by dissection of specimens carefully
preserved in alcohol. :

1889. ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 5

Descriptions of the Species, with Biological
Observations.
Order Ostracoda.
Tribe Podocopa.
Family Cypridide.
Gen 1. Cyprinotus, Brady, 1885.

Generic Characters. — Shell rather thin, compressed, oval
or subtriangular, height considerably exceeding the half length,
dorsal margin greatly vaulted, ventral almost straight. Valves
rather unequal, the right being overlapped by the left both an-
teriorly and posteriorly, but sometimes dorsally produced far
beyond the level of the latter. Free edges of the left valve smooth,
and having at either extremity a rather broad hyaline border, those
of the right armed with a regular series of small tuberculiform
teeth. Inner duplicatures of both valves rather narrow. Natatory
setæ of lower antennæ very elongate, reaching far beyond the
terminal claws. Palpus of 1st pair of maxillæ rather narrow,
last joint linear; masticatory lobes of middle length. Caudal
rami narrow, claws smooth, seta of dorsal edge close to the claws.
Propagation sexual. Prehensile palps of 2nd pair of maxillæ in
male rather powerful, unequal. Copulative organs comparatively
small with outer plate obtuse, linguiform. Ejaculatory tubes
nàrrow, with numerous wreaths of spines, crown simple, not
produced.

Remarks. — This genus has been established by Mr. Brady
üpon a Ceylon species, having the dorsal part of the right
Valve produced in an unusual manner to a strongly projecting

6 G. O. SARS. [No. 8.

gibbous protuberance. In fact, Mr. Brady would seem to have
based his genus more especially on this anomalous character of
the shell, having not examined minutely the animal itself. I
have succeeded in raising a single specimen of the same species
from Australian mud, and on closer examination of this speci-
men, I find that in the anatomical details as well as in some
of the shell characters this species agrees very closely with
another Australian species, in which the above mentioned gibbous
-protuberance does not at all occur, and hence this character
cannot be regarded of generic value. We find however some
other characters, common to both species, partly in the struc-
ture of the shell partly in that of the soft parts, which
make it most advisable to retain the genus as a natural sub-
division of the old genus Cypris, the more so as there are
also 2 northern species, viz., Cypris salina Brady and Cypris
fretensis Brady, which evidently belong to the same division,
and agree in all essential points with the two Australian species.
As to the shell the high, compressed form is characteristic of
all 4 species, as also the peculiar crenulation of the right valve.
Although the soft parts agree on the whole pretty closely
with those of the typical genus Cypris, there are still to be
found some minor differences distinguishing the present genus
from the other genera. Moreover there is a feature that
would seem to separate this genus very markedly from the
genus Cypris (sens. strict.) and to bring it in closer relationship
to the genus Cyprois of Zencker. As with the latter genus the
propagation is sexual and not, as in the true genus Cypris, eX-
clusively parthenogenetical the males being almost as frequent
as the females.

L Cyprinotus dentato-marginatus, (Baird).
(PL I, figs 1—4, PL III, figs 1—11, PI. IV).
Cypris dentato-marginata, Baird, Description of some new ré
cent Entomostraca from Nagpur collected by the Rev. S. Hislop
Proceed. Zool. Soc. London 1859, p. 233, Pl. LXIII, fig. 5, we

1889. ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 1

Specific Characters. — Shell seen laterally, irregular oval,
greatest height about in the middle and nearly equalling */;
of the length, anterior extremity obliquely rounded, posterior
obtuse, dorsal margin greatly arcuate, almost angular in the
middle, ventral nearly straight: seen from above narrow oblong,
anterior extremity more pointed than posterior, greatest width
in the middle and about equalling ?/; of the length. Surface
of shell smooth, shining, only sparingly beset with hairs; right
valve not surpassing the left dorsally. Colour yellowish, with
two dark brown oblique patches on either side and a narrow band
of the same colour close to the anterior edge; coecal appendages
of intestine bright green. Claws of inferior antennz and those
of 1st pair of legs rather elongate and finely denticulate. Caudal
rami slightly tapering, almost straight, exterior claw exceeding
the half length of the ramus, apical seta much shorter than the
dorsal. Length of female 1,30 mm; of male 1,15 mm.

Remarks. — There cannot, I think, be any doubt as to the
identity of this form with that described by Baird under the
above name from India. It is very nearly related to the Eu-
ropean species C. salinus (Brady), though differing by a some-
what less elevated shell and by the colour of the latter.

Description, — The shell of adult female specimens attains
a length of 1.30 mm; that of the male is somewhat smaller,
scarcely exceeding a length of 1,15 mm.

In a lateral aspect the shell of the female (Pl. L fig. 1)
exhibits à somewhat irregular oval form, with the anterior
extremity a litle lower than the posterior. The greatest height
is situated about in the middle and considerably exceeds the
half length, or, more precisely, equals %/s of the total length.
The dorsal margin is greatly vaulted and almost angular in the
middle, sloping rather abruptly to either extremity, though
somewhat more steeply to the anterior. The ventral margin,
on the other hand, is nearly quite straight, or very indistinctly
sinuated in front of the middle. The anterior extremity is ob-
liquely rounded, whereas the posterior appears more obtusely
truncate, with the lower part a little projecting. Seen from

8 G. o SARS. [No. 8.

above (fig. 2) the shell exhibits a very narrow oblong, or nearly
fusiform shape, tapering somewhat more rapidly anteriorly
than posteriorly. The greatest width, situated a little behind
the middle, is considerably less than the height and scarcely
exceeds ?/; of the length. The anterior extremity is much
narrower and more pointed than the posterior, and along the
median line there is behind the middle a rather deep groove.
The shell of the adult male (fig. 3) differs very little from that
of the female, being perhaps a little shorter in proportion to its
height and somewhat more expanded in its posterior part.

The valves are in both sexes rather thin and pellucid, with
a smooth, shining surface and sparingly beset with very fine
hairs, more distinct at either extremity. The inner duplicatures
of the shell, extending inside the free edges of the valves (see
Pl IV, figs 1 and 2), are very narrow, though a little broader
on either extremity than ventrally. In the ventral part, an-
terior to the middle, the edges are, as usual, to a short extent
inflexed, dorsally they are connected by an elastic band, buf
without any distinct hinge-teeth. The two valves are rather
unequal, the left being much the larger and distinctly overlap-
ping the right at both extremities as also along the ventral
margin. Moreover the right valve (fig. 2) is prominently distin-
guished by its free edge being in the greater part of its extent
armed with a regular series of small, knobshaped teeth, giving
it à peculiar crenulated appearance (see fig. 3). On the left
valve (fig. 1) there is no trace of such teeth, whereas it exhibits
at both extremities a rather broad and extremely thin and
hyaline border, also observed on the right one, but here con-
siderably narrower. The muscular impressions of the great adduc-
tor of the shell are distinctly seen in the middle part of either
valve, both outside and inside, as an assemblage of lucid spots
two of which are situated at some distance in front of the others
and forming together an oblique line (see PI. IV, fig.£2).

In quite young specimens (PI. I, fig. 4) the shell, as usual,
exhibits a form rather differing from that in adults, the anterior
part being much higher than the posterior, which is almost

1889. on SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. H

wedge-shaped. There is moreover no trace of the crenulate arma-
ture to be found on the right valve, which is exactely like the left. `

The colour of the shell is yellowish, when the animal is in a
living state, with two irregular, somewhat oblique, dark brownish
patches on either side, limiting an irregular oblong area of a
lighter colour, which extends obliquely upwards from the central
region of the shell. The anterior patch is continued down the
sides to the region within which the oral parts of the animal
are situated, whereas the posterior terminates about in the
middle of the valve, and from this point a narrow diagonal
Stripe runs posteriorly immediately above the coecal appendage-
of the intestine. Moreover, a narrow bandlike patch of the
same dark colour is seen extending along the anterior extremity
at a short distance from the edge. Through the shell also some-
of the inner parts of the animal are more or less distinctly
seen. Thus in the anterior part, above, the eye is readily ob-
served, and in the posterior part the coecal appendages of the
intestine appear very distinctly as a narrow diagonal band
extending from the central part of either valve to its posterior
extremity and generally exhibiting a very conspicuous bright
greenish colour. Just above this band a faint orange shade is
more frequently observed in adult females, indicating the place,
Where the ova lie accumulated within the body. In the males,
moreover, the testicular coeca, or spermatic tubes, lying between
the lamellæ of the valves, are at once distinguished, forming in
the posterior part of the shell, on either side, 4 concentric arcs.
(see Pl. 1, fig. 3).

In order to examine the animal with its several stk
in their natural situs, it is proper to kill the specimens in
hot water, when the valves open widely so as easily to be
separated. On removing only one of the valves and leaving
the animal within the other, it is found (see Pl. IV, fig. 1) that
the body does not by far fill up the cavity of the shell, a con-
siderable space being left anteriorly for the reception of the
antennz, when not in action, and also inferiorly and posteriorly
there is some room between the inner face of the valves and

the body. Those limbs, which admit of being partly extended

from the shell are only the two pairs of antennæ and the Ist

pair of legs, occasionally also the caudal rami. Besides, in the
male the prehensile palpi of the 2nd pair of maxille and the
copulative organs may at times — during copulation — be found
exserted beyond the edges of the shell. All these parts are, on
the other hand, readily withdrawn within the shell, in which
case the valves close hermetically over the animal.

The eye (see Pl. IV, fig. 1), located at the frontal part of

the animal, just above the base of the upper antennæ, exhibits the.

structure characteristic of the greater part of Cyprididæ, consisting
of a single mass of dark pigment, from either side of which a

clear refracting body of very delicate consistency is seen to `

project. It would seem to be to some extent movable by the
aid of several muscular bundles originating from the inner face
of the valves and converging to the organ.

The upper antennz (Pl. III, fig. 1, Pl. IV, fig. 1) are com-
posed of a thickish, muscular basal part, and a narrow cylindric,
flexible terminal flagellum. The basal part consists of 2 less
distinctly defined segments, the first of which is very massive,
of an irregular oval form and supported by several chitinous
stripes partly anastomosing with each other; anteriorly it bears
a single unciliated seta and posteriorly two similar but consider-
ably longer sete originating close together and diverging pos
teriorly. The outer segment of the basal part is rather small
and at the end anteriorly provided with a short bristle. The
terminal portion of the antennæ, which is very movably articur
lated to the basal part, nearly equals the latter in length and
is composed of 5 articulations, the first of which is much the
largest, the others successively diminishing both in length and
breadth. They bear both anteriorly and posteriorly slender nata-
tory setæ, disposed in pairs, and considerably increasing in length

towards the extremity. These set» form together a dens À
fascicle, which during the swimming motion of the animal admis ` E

of being spread to a certain extent..

The lower antennæ (PI. III, fig. 2, PL IV, fig. 1), originating - 3

a in SE (No. 8. .

1889.] ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 11

at a considerable distance from the upper, to either side of the
labrum, are pediform and much more powerful than the latter,
exhibiting a double geniculate bend. At the base there is a
rather complicate system of chitinous stripes, partly anastomos-
ing with each other and marking off å short basal joint, to which
the free part of the antennæ is very movably articulated, form-
ing with the same a more or less distinct elbowlike flexure;
inferiorly this joint bears 2 short bristles. The free part of the
antenna is composed of 4 well defined articulations, the first of
which is rather large and muscular, pointing generally forwards;
it is provided at the end with 2 very long and slender setæ,
one of which originates form the inner side of the joint and
projects in front, whereas the other is attached to the lower
edge and points inferiorly. The succeeding joint, forming with
the latter an almost right angle, is nearly of the same length,
but much narrower, and exhibits posteriorly, somewhat above
the middle, a well marked ledge, to which a peculiar short, ba-
culiform, biarticulate appendage is attached, evidently represent-
ing a sort of sensory apparatus, nearest corresponding in struc-
ture with the so-called olfactory setæ in other Crustacea. From
the infero-posterior corner of this joint, moreover, a rather
strong posteriorly curved seta originates, and inside the terminal
edge a transverse series of 6 extremely long and slender nata-
tory setz oceurs, forming a dense, inferiorly pointing fascicle,
generally projecting in front of the succeeding joints. Of these
Sete the foremost is the shortest, whereas the 4 others are
Subequal and more than twice as long, considerably surpassing
the terminal claws of the antenna. The 3rd joint, forming with
the 2nd a similar, though less strong geniculate bend, is both
Shorter and narrower than the latter, and exhibits about in the
middle of either edge 2 short bristles placed close together.
The extremity of the joint is somewhat obliquely truncated,
forming anteriorly an obtuse projection, to which are attached
3 strong claws of unequal length. The last joint, finally, is
very small and immovably connected with the 3rd, of narrow
€ylindrie form and at the tip armed with 3 similar claws, pro-

12 G. O. SARS. [No. 8. l

jecting immediately behind the ones originating from the pre- |

ceding joint; all the claws are finely denticulate at the posterior
edge and slightly exceed the length of the two outer joints ta-
ken together.

The anterior lip, or labrum (see Pl. III, fig. 3 and PI. IV.
fig. 1), forms a rather thick, fleshy prominence of a rounded oval
form projecting between the bases of the lower antennæ and

anteriorly covering over the oral orifice. It is finely ciliated |

along the inferior and posterior edges and supported by several
chitinous stripes, the largest of which runs on either side at à
short distance from and parallel to the posterior edge.

The posterior lip (ibid. and fig. 4) forms a thin, transversely
striated membrane supported by a pair of very strong chitinons
rods, each expanding at the end to a transverse plate armed at
the outer edge with a series of 7 strong horncoloured teeth
diminishing successively in size interiorly. Posteriorly the lip
joins a sternum-like vaulted plate, carinated along the middle
and placed between the bases of the 1st pair of mixillz.

The mandibles (Pl. III, fig. 5, Pl. IV, fig. 1) are each com-
posed of a highly chitinised elongate corpus and a well deve-
loped pediform palp. The corpus is located on either side of
the body, immediately behind the base of the lower antennæ, its
upper acuminate extremity being articulated to the inner sur-

face of the corresponding valve in front of the muscular `

impressions of the great adductor, whereas the lower ineurved
extremity is wedged in between the anterior and posterior lip.
The greater part of the corpus is hollowed to receive the poWer-
ful adductor muscles, and only the most inferior part, lying 19
either side of the oral orifice, exhibits a more compact consistency.
The cutting edge is divided into several (about 6) strong, bi-
furcate teeth, diminishing in size interiorly, and between them
stiff bristles are seen to project. Besides, a short seta B
found attached to the outer side at some distance from the cut
ting edge. The palp, originating from the outer side of the

corpus and extending anteriorly, forms a thick, fleshy, somewhat 4
pediform stem, curving downwards to either side of the labrum —

af
i
d
4
å
A
x

1889.] ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 13

and reaching to the lower edges of the valves. It is about half
as.long as the corpus and composed of 4 joints, the two first
of which, however, are less distinctly defined. Of the joints the
basal one is much the largest and bears on the outer side
à narrow plate, the so-called branchial appendage, pointing
obliquely upwards and provided at the tip with about 5 very
Strong and densely plumous setz; along the posterior edge this
joint has 3 thick sete provided with unusually long cilia at
the edges. The 2nd joint is quite short and bears at either
edge a bunch of long slender bristles, 3 anteriorly and 4 poste-
riorly. The 3rd joint is almost twice as long, but considerably
narrower and somewhat tapering to the extremity; it is likewise
provided at the end on either side with a fascicle of sete, but
rather smaller than those on the preceding joint. The last joint,
finally, is very small and terminates with several, partly ungui-
form bristles.

The 1st pair of maxille (Pl. III, fig. 6, Pl. 4, fig. 1) exhibit
à thick muscular basal part, from the extremity of which 4
digitiform processes are seen to originate, pointing obliquely
forwards to the oral orifice. The foremost of these processes is
movably articulated to the basal part and consists of two well
defined articulations, the first narrow cylindrical and at the end
anteriorly provided with about 4 curved bristles, the last rather
small, almost quadrangular and terminating with several strong
curved bristles, shorter than those on the preceding joint. This
process must evidently be regarded as a palp, whereas the 3
posterior processes, forming the immediate continuation of the
basal part, are the true masticatory lobes. The latter are much
shorter than the palp and successively diminish in size posteri-
orly; they are at the tip provided with a dense bunch of strong,
partly spiniform bristles, and the foremost lobe has besides a
few ciliated setæ affixed to the anterior edge. To the outer
side of the basal part a large, semilunar lamella is attached,
generally termed the branchial plate. This plate, which in the
living animal is seen moving in a rhythmical manner in order
to renew the water within the shell-cavity for the purpose of

14 G. 0. SARS. [No. 8.

respiration, is directed obliquely upwards and exhibits along `

the posterior edge a dense and regular series of very strong,
finely plumose setze, about 18 in number, the upmost being
however very Short; besides from the inferior corner of the
plate, at some distance from the others, 3 or 4 much more slen-
der sete, pointing straight downwards, originate.

The 2nd pair of maxille (PL II, fig. 7, Pl. IV, fig.
1) consist of the same principal parts as the 1st, though
rather different in appearance. The basal part is considerably
smaller and not divided at the end, terminating with a single,
somewhat compressed masticatory lobe, that points obliquely
forwards. To the obliquely truncated tip of this lobe a consider-
able number of delicate curved bristles, successively diminishing
in length interiorly, are attached, and besides a single slender
ciliated seta is found at some distance from the tip, originating

from a distinct ledge of the inner edge. The branchial lamella,

attached to the posterior edge of the basal part, is very small,
semicireular, and provided with 6 finely plumose and diverging
setæ. The palp, finally, originating immediately below the bran-
chial lamella, is represented by a simple conical lappet, point-
ing obliquely backwards and terminating with 3 sete, the
middle one much longer than the other two. In the male these
maxille are modified in a peculiar manner to serve for grasping
the female during copulation (see Pl. IV, fig. 1), the palp being
converted into a powerful prehensile organ, which admits of be-
ing extended from the shell inferiorly. On closer examination
the form of the palp somewhat differs on the right and left
maxilla (fig. 4 and 5). In both it is composed of a strong
muscular basal part, armed at the antero-inferior corner with
a pair of small projections, more pointed of the right maxilla
(fig. 4), and a highly chitinised, clawshaped terminal part, mov-
ably articulated to the former, and admitting of being impinged
against the above mentioned projections. This terminal part iS
on the right maxilla (fig. 4) lamelliform dilated in the middle
and nearly curved at a right angle, whereas on the left (fig: 5)
it is quite narrow and more evenly eurved at the base; on bo

1889.] ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 15

maxillæ this part terminates with a delicate pellucid, and some-
what deflexed point.

The 1st pair of legs (Pl. III, fig. 8, Pl. IV. fig 2), origi-
nating immediately behind the 2nd pair of maxillæ, are rather
powerful and admit of being extended from the shell inferiorly.
They are composed of a short and thickish basal part and a
slender terminal portion, forming together a geniculate bend.
The basal part exhibits 2 indistinctly defined joints, the outer
of which is quite short and rounded. The terminal part forms
å 4-articulated stem, tapering successively to the end and hav-
ing at the tip an elongated, anteriorly curving claw. Of the
joints the 1st is by far the largest, equalling in length the 2
succeeding ones taken together, and bears at the end anteriorly a
small seta. The 2 succeeding joints are nearly of uniform size
and both provided with a similar short seta. The last joint is
very small, quadrangular in form, and exhibits, on either side
of the base of the terminal claw, a very small bristle. The
claw is very slender, a little longer than the 3 outer joints
taken together and regularly curved in the outer part, which is
finely dentieulate along the anterior edge.

The 2nd pair of legs (Pl. III, fig. 9, Pl. IV, flg. 1), origi-
nating immediately behind and somewhat outside the 1st, are
never exserted from the shell, being constantly kept inflexed,
with the outer part generally curving upwards along the sides
of the body. They are composed of 4 joints, the 1st and 2nd
forming together an abrupt geniculate bend, the others almost
straight. The basal joint bears at the end both anteriorly
and posteriorly a very slender seta, and a similar but some-
what shorter one is also found attached to the anterior edge.
The 2nd joint is rather narrow, slightly inspissated at the extre-
mity and provided with a single slender seta originating from the
end posteriorly. The 3rd joint is a little shorter than the 2nd,
somewhat instricted at the base and provided with a delicate seta
about in the middle of the posterior edge; the extremity of this joint
juts out posteriorly as a short thumb-like projection. The last
joint finally, is very small and not very distinetly defined from the

16 G. o SARS. - [No. 8.

preceding; it terminates with a small incurved. point and bears
at the extremity a short curved claw and a slender recurved —
seta.

The caudal rami (Pl. IIT, fig. 10u, Pl. IV, fig. 1), very mov-
ably articulated to the posterior extremity of the body and
generally, when not in action, closely applied against the ven-
tral face of the body, form two narrow chitinous plates lying
in elose juxtaposition. They are almost linear in form, though
somewhat tapering from the base to the extremity, and bear 2
slender claws and 2 delicate setæ. Of the claws the longer one
originates from the tip and slightly exceeds the half length of
the corresponding ramus; the other attached to the posterior,
or dorsal, edge at a short distance from the apex, is considerably
smaller, but of a similar form and as the apical one quite —
smooth and but very slightly curved. Of the sete the smaller — —
one originates from the apex immediately in front of the termi- . 1
nal claw, whereas the longer one is attached to the dorsal edge —
at a short distance from the upper claw, the half length of
which it slightly exceeds.

Between the caudal rami and the insertion of the 2nd =
of legs there is in the female on either side a broad rounded
lobe (Pl. II, fig. 10c), projecting inferiorly — the genital lobes.
In the interior of these lobes a narrow, very tortuous canal
oceurs, originating at the posterior, somewhat projecting corner,
and more anteriorly forming a rather large,. almost globular
convolut; it is highly probable, that the spermatozoa are intro-
duced in the body through this canal during copulation. In the
male these lobes are converted into a pair of very complicated
copulative organs (see Pl. IV, fig. 1), which admit of being
fully extended beyond the shell and during copulation become
introduced within the shell-cavity of the female and applied
against the genital lobes of the same. They are connected with
the body by a narrow neck (see figs 6, 7) and, when not in action,
are turned posteriorly in a horizontal direction, their extremities
projecting to either side of the insertion of the caudal ram!
(see fig. 1. The organs are quite symetrical and consist

1889.] ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 17

of 2 superposed plates, the inner exhibiting a rounded triangular
form, whereas the outer projects beyond the latter as a narrow,
slightly incurved, linguiform lobe, obtuse at the extremity. Along
the anterior half of the ventral edge the inner plates are firmly
connected with each other, but for the rest slightly diverge up-
wards and backwards. They exhibit a very complicated system
of highly ehitinised stripes curved in different manners and ana-
Stomosing with each other, some of them forming very compact
and dark horn-coloured projections of the upper face and apparently
Serving for a closer affixion of the organs to the genital parts

of the female. Through the neck-shaped part connecting the .

organs with the body two narrow canals are seen penetrating
the organs, forming within the same several circumvolutions;
these canals represent the outer part of the ,vasa deferentia*
or spermatic ducts

Inner organs. — 'The alimentary canal consists of 3 prin-
cipal parts: a narrow, muscular oesophagus ascending almost
perpendicularly from the mouth, the intestine proper, and a very
Short rectum opening just in front of the caudal rami. The
intestine proper exhibits two considerable dilatations, the anterior,
lying in the foremost part of the body, almost globular
in form, the posterior. somewhat larger and more oval, both
defined by a well-marked median instriction, just above the great
adductor of the shell. From the anterior division of the intestine
2 slender coecal appendages are given off, each being received
between the lamellæ of the corresponding valve (see Pl. III, fig.
11) and running diagonally backwards to the infero-poste-
al corner. They generally exhibit a bright green colour, and
their walls are invested by large cellular bodies, probably secret-
ing a fluid for dissolving the aliments.

Of a heart there is no trace to be detected, neither of any
distinct blood-vessels.

The nervous system I have not been able to examine
in details, on account of the concealed situation of its cen”
tral parts.

The inner genital organs considerably differ in E in

Vid.-Selsk, Forh. 1889. No 8.

f

18 G. 0. SARS. (No 8,

the two sexes. The ovaries of the female (see Pl. III, fig. 11)
are found between the two lamellæ of either valve as an elon-
gate sac-like body, running from the central part of the shell
diagonally to the posterior extremity, immediately above the
coecal appendage of the intestine. On reaching the extremity
of the valve the ovarian sac curves upwards and forwards for-
ming a nearly semicircular bend. In this outmost part of the

ovary the true germinal layer is found, constituting an assemb-
lage of numerous very small and pellucid cellules, each pro-

vided with a very distinet and highly refracting nucleus. These
cellules become sucesssively larger and more distinctly defined
inwards, and soon form only a single layer containing at first
4, then 3, and at last only 2 juxtaposed cells of a polygonal
form, each with a very distinct nucleus, or germinal vesicle, in
the interior of which an equally distinct central body — the
germinal spot — is observed. In the inner part of the ovary,
finally, lying at the middle of the valve, there is only found å
single series of very large ovicells, the germinal vesicle of which
successively becomes quite hidden by an opaque, granular
matter — the vitelline mass —, accumulating in the interior.
The innermost of these ovicells is constantly the largest and is
ready to be poured off from the ovary. It soon becomes introdu-
ced within the body-cavity, and successively other ovicells
follow. They are however not yet ready to be deposited,
but still remain some time within the body of the parent, gene-
rally accumulating in its posterior part to either side of the di-
lated part of the intestine (see fig. 10). After having attained

their full development and having been fertilized, they are SUC —

cessively deposited by the animal on foreign objects, and by the

aid of some secreting fluid glued together in rows or greater

masses. The openings, through which the ova are poured of, | 3

would seem to lie on the inner side of the genital lobes, but their `

exact place I have not been enabled to ascertain. As belon-

ging to the genital apparatus of the female may, moreover, be D

mentioned a pair of rather large, elongate pyriform sacs (fig. 107)
extending anteriorly beneath the intestine and generally po S

1889.) . ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 19

by an opaque filamentous mass, which on closer examination is found
to consist entirely of innumerable intertwined spermatozoa. These
sacs — representing of course the seminal receptacles — form
posteriorly, above the insertion of the caudal rami, a sharp bend,
and their narrow, neck-shaped outer part would seem to join
the above mentioned canal curled up within each of the ge-
nital lobes.

The inner genital organs of the male exhibit a very com-
plicated aud remarkable structure (see Pl. IV, figs 1 & 2). The
testes, as the ovaries, are wholly received between the lamellæ
of the valves, but instead of forming a single pair of saccular
organs, they consist on either side of no less than 5 elongate
and narrow band-like appendages, 4 of which form a dense
bundle curled up in the posterior part of the valve, with their
narrow tapered extremities reflexed along the dorsal margin,
whereas the fifth pair, somewhat differing in structure from the
others, take a forward direction, running along the anterior and
inferior edge. All the 5 appendages converge at the base on
either side to a point just above the great adductor of the shell
and the 4 posterior appendages are here found to coalesce to a
Single stem penetrating the walls of the body. The appendages
are generally found filled up with numerous extremely fine thread-
like bodies, more frequently curled up pretly regularly in loose
Spiral bends or skrew-like turns. Besides there are present a
more or less considerable number of large nuclear cells, more
especially accumulated in their terminal part, and in younger
specimens even wholly occupying its lumen (see fig. 10). These
cells (fig. 11) are the germinal cells, or spermatocysts, from which
the spermatozoa develop. The latter, highly distinguishedg by
their comparatively enormous size and highly complicated struc-
ture, are successively poured off into the body-cavity, i which at
last becomes filled up with great masses of these filiform bodies,
apparently disposed without any perceptible ordre and curled up
in different manners (see fig. 1). The Finnish naturalist, Mr :
Nordqvist, which recently has published a most elaborate memoir

Q*

20 G. O. SARS. [No. 1.

on the male sexual organs of the Cyprididæ !), believes that the
spermatozoa, poured off from the testicular appendages and thus
received in the interior of the body itself, are contained on either
side within a distinct very elongate duct (,upper part of the
vas deferens*), forming numerous convoluts and finally debouching
in the upper extremity of the ejaculatory apparatus to be des-
cribed below. On carefully dissecting several specimens, I have
failed to detect any trace of such a duct and cannot but doubt
its real existence. In my opinion the fully developed sperma-
tozoa are simply received within the cavity of the body, as is
also the case with the ova, and remain here until copulation is
effected. The true efferent apparatus consists on either side of
two very sharply defined parts, a very peculiar cylindrical body
extending along the side of the posterior part of the body oblique-
ly from above backwards (fig. 6 x) and a marrow duct (Y)
originating from the inferior extremity of this body and repre-
senting the true vas deferens. This duct immediately makes a
sharp curve forwards and penetrates the neck-shaped part joining
the copulative organs to the body, its mode of termination having
not yet been exactly ascertained. As to the remarkakle tube-
shaped part representing the upper division ofthe efferent appa-

ratus, it exhibits a very peculiar and highly complicated struc- -

ture. At first sight (fig. 6 x) it has the appearance of being
composed of two tubes, the one lying within the other and form-
ing å more compact axis, from which at regular intervals lateral
projections are given of erossing the lumen of the outer, more
pellucid tube or sheath. On closer inspection with a strong
magnifier (fig. 9) the inner tube is found to be supported by &

complicate chitinous skeleton, divided into short regular segments, |

about 34 in number, each bearing a whorl of radiating spines
reaching the outer cuticle of the enveloping sheath. The latter |
would seem to be for the most part built up by numerous radiat- P
ing muscles acting upon the inner cylindre. At each extremity 3

I Beitrag zur Kenntniss der inneren münnlichen Geschlechtsorgane der Cypri-
den. Acta Societatis Scientiarum Fennicæ, Tom. XV.

1889. ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 21

there is à cireular chitinous plate, the proximal being continued
in the vas deferens, the distal (fig. 8) exhibiting a somewhat
depressed area, in the centre of which a fine opening occurs, ,
limited by a network of delicate chitinous stripes, which form
together a regular rosette. This rosette — termed the coronula
— is again surrounded by a thickened chitinous ring, giving
off radiating stripes to the periphery. — Regarding the nature
of this peculiar organ, it has long been misunderstood by the

naturalists, the erroneous view maintained by Zencker as to
its being a glandular auxiliary organ — „mucous gland“ —
having generally been accepted. Prof. Weissman has however
suggested a very different explanation of the organ in question,
and his view has also been fully adopted by Mr. Nordqvist. Ac-
cording to these distinguished naturalists, the organ has the
signification of an ejaculatory apparatus, by the action of which
the spermatozoa are forced through the vas deferens during
copulation, and this view I have also myself found wholly confir-
med by direct observations on living specimens. If my opi-
nion is correct, that the spermatozoa after having left the testicular
tubes are not contained within any distinct canals, but simply
accumulated in the body-cavity, the organs, besides, would seem
to act upon the body-cavity as a sort of pumping-work, whereby
the spermatozoa lying nearest to the upper end of the apparatus,
are, as it were, one by one sucked up into the organ through
the so-called coronula, and by the same action expelled through
the other end within the vas deferens. This peculiar movement
of the organs I have in fact once directly observed on examin-
ing under the microscope a very pellucid male specimen of
Candona fabæformis Fischer.

The spermatozoa of the Cyprididæ are highly remarkable by
their comparatively colossal size, as also by their apparently very
complicate structure. They have been minutely examined by Zen-
cker, both in their perfect state and in their several developing faces.
I have myself studied closer the spermatozoa of the present species
and give below some few notes on their structure. Each fully develo-
ped spermatozoon has the form of a very elongated and fine thread-

Bes
E.
M

22 G. o SARS. [No. 8.

like body of a rather firm, but elastic consistency. On inspection by
the aid of a high magnifying power, the thread has the appear-
ance of being built up by 2 threads twined together and exhibiting
,en miniature" a quite similar aspect as a common cable (see figs
12, 13), the twining being now at the right, now at the left; some-
times even the appearance of a double plaiting may be conveyed
to us, and in faet Zencker has givena figure indicating such an
arrangement. By the application of the strongest and most im-
proved immersion-lenses, in connection with a sufficiently com-
plete iluminating apparatus, we may, however, find that this
apparent plaited structure of the spermatozoon merely depends
on an optical illusion. It will, on the other hand, not be very
difficult to detect a central axis running through the whole
spermatozoon, and upon this axis but a single band-like body
is twined in more or less close circumvolutions. At the one
extremity (see fig. 12) these circumvolutions become rapidly looser
and more distant, and at the same time the spermatozoon CON-
siderably diminishes in thickness, forming at last a very narrow
rod, along which a thin lamella is seen to wind in loose spiral
turns; the edges of this plate, alternately projecting on either
side, may under less powerful magnifying powers easily convey
upon us the impression of as many fine recurved spines, and
have also been represented in this manner by some naturalists.
The cable-like appearance of the.chief part of the spermatozoon
is thus evidently effected by the circumvolutions of the above …
mentioned spiral plate lying in close contact with each other 24
(see fig. 14. The opposite extremity of the spermatozoon, which
may be named the upper or anterior, since the spermatozoon
would seem constantly to be expelled with this extremity for-
, Wards, terminates (fig. 13) quite abruptly in a pelucid, somewhat
flexuous point, sharply marked off from the body of the sper- 1
matozoon, which until its base exhibits the densely coiled appear
ance described above. |
Biological Observations, — Two specimens of this species,
both adult females, were observed as early as 1884 in one 0%
my aquaries, prepared with mud sent by Mr. Lumholtz from the

(1889. ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 23

Gracemere Lagoon. They were both immediately caught by the
aid of a dipping tube and submitted to a closer examination
under the microscope. . No other specimens appeared either this
or the following year. But in 1886 having received through the
kindness of Mr. Archer a new material of dried mud, I succeeded
in raising in several of my aquaries a considerable number of
specimens, both males and females. They seemed to thrive very
well and soon after having arrived at maturity, the females
began to deposit their ova at the bottom of the aquaries, partly
to pieces of mud partly to the walls of the vessels. Male and
female specimens were at that time often seen in copulation, but
I did not sueceed in observing the act closer under the micro-
Scope. At the close of the summer I allowed the water of the
aquaries to evaporate and kept the residue in a dried state till
the following summer, when fresh water was again poured on
the mud. Towards the end of May in the same year there appe-
ared in most of these aquaries numerous young, evidently hatched
from the ova deposited in the mud the preceding summer. They
rapidly increased in size, and in the course of the succeeding month
most of them were full-grown, the number of male and female speci-
mens being nearly equal. Soon copulation was seen to go on, and
the depositing of the eggs continued during the rest of the
summer, some of them developing immediately to young, some
— probably those deposited in the latter part of the summer —
being left undeveloped in the mud. The same mode of proceed-
ing as in the last year was now repeated, the mud being dried
Up and preserved in this state until the following summer, 1888,
when the hatching operations were taken up again. The result was
very successful, and in some of the aquaries the number of
Specimens even very considerably increased. I still purpose
to continue the experiments, in order to know, how far the
domesticating of the species may be extended. Until now I
have in fact succeeded in domesticating this form during no less
than 3 succeeding years. |

In habits this form is very active, swimming about in the
water with great rapidity by the aid of the 2 pairs of antennæ,

24 G. 0. SARS. [No. ,

the upper ones being struck upwards and backwards with their —
swimming setz exposed, the lower moving at the same time in
the opposite direction downwards and backwards. By these
movements of the two pairs of antennæ the animal is propelled
through the water at a quite even speed and constantly turns the
back upwards, an inverse attitude, as in the genus Notodromas,
being never assumed. Now and then the animal clings to the
walls of the aquary or any aquatic plants; at other times
it dwells at the bottom, creeping about, especially by the aid
of the lower antennæ and the Ist pair of legs. From: time to
time the caudal rami are seen to be stretched out beyond the shell
inferiorly and to be forcibly thrown backwards, the purpose for -
this movement being either to remove some foreign particles
introduced between the valves, or to push the shell away
from some obstacle. Very often the males are seen in ardent.
pursuit of the females, and as they are rather more active, -
they soon get up with the latter. The shell of the female gets |
then firmly grasped by the male posteriorly by the aid of
his prehensil palps of the 2nd pair of maxillæ, whereon both
individuals immediately sink to the bottom effecting here the |
copulation. :

Occurrence. — The present species was raised from mud |
derived from 3 different localities in the neighbourhood of Rock-
hampton, Queensland; viz., from the Gracemere Lagoon, 7 miles `
west of that town, from another Lagoon near Racecower — 4
miles from Rockhampton, and from the Crescent Lagoon — Sr
miles from the same town.

Distribution. — Besides from Australia the species is also
recorded from Nagpur, India, where it was collected by the-
Rev. S. Hislop and submitted to the late Dr. Baird for closer `
examination and description.

+

1889. ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 25

2. Oyprinotus cingalensis, Brady.
(PL I, figs 5, 6; PL III, fig. 12).

Cyprinotus cingalensis, Brady, Notes on Entomostraca col-
lected by Mr. A. Haly in Ceylon. Linn. Soc. Journ. Zool. Vol.
XIX, p. 302, Pl. XXXVII, fig. 28—30.

Specific Characters. -— Shell seen laterally subtriangular,
greatest height about in the middle and equalling nearly %s of
the length, anterior extremity obliquely rounded, posterior obtuse,
dorsal margin greatly elevated, forming in the middle å rounded
gibbous projection, ventral almost straight: seen from above ob-
long ovate, anterior extremity more pointed than posterior,
greatest width behind the middle and not quite equalling half
the length. Surface of shell smooth, beset with scattered fine
hairs. Valves very unequal, left overlapping the right at both
extremities, but dorsally at a considerable extent surpassed by
the gibbous projection of the right. Colour rather similar to
that in the preceding species. Length of adult female 1,20 mm.

Remarks. — This species, though very nearly related to
the preceding, is readily distinguished by the peculiar gibbous
dorsal projection of the right valve, a character upon which
Mr. Brady would seem to have especially based his genus
. Cyprinotus. As to the identity of this form with that described
by the latter author under the above name, there cannot, I
think, be any doubt.

Description. — The shell of the adult female measures 1,20
mm. in length, being thus a little smaller than that of the
preceding species.

Seen laterally (Pl. I, fig. 5) the shell exhibits a somewhat
triangular form, the height being relatively considerably greater
than n C. dentato-marginatus and nearly attaining ?/, of the
length. As in the latter species the anterior extremity is obliquely
rounded and somewhat lower than the posterior, which is
more obtusely truncated. The dorsal margin is greatly elevated
and exhibits a little behind the middle a peculiar rounded gib-
bous projection, rather sharply defined from the other part of

26 G. 0. SARS. [No are

the margin, which gradually slopes down to either extremity.
The ventral margin, as in the preceding species, is almost
straight, or with a rather indistinct sinus in front of the middle.
Seen from above (fig. 6) the shell exhibits an oblong oval form,
though comparatively a little broader than in C. dentato-margi-
natus. The anterior extremity is considerably narrower and
more pointed than the posterior, which is obtusely rounded.
The greatest width lies somewhat behind the middle and nearly
attains half the length.

The valves are very unequal, the left being rather longer
than the right and overlapping it both anteriorly and posteri-
orly, as also along the ventral margin. On the other hand,
this valve does not by far attain the height of the right one,
which dorsally projects at a considerable distance beyond it,
forming the above mentioned gibbous prominence. The free edges
of the left valve are quite smooth and exhibit anteriorly and
posteriorly a rather broad pellucid border surpassed by fine
hairs. The right valve, on the other hand (see Pl. III, fig. 12)
is distinguished by a quite similar regular crenulation of the
free edges as in the preceding species. The surface of the
Shell is smooth and shining, without any perceptible sculpture,
and beset with fine hairs, more crowded at both extremities.
The impressions of the adductor muscle exhibit a quite similar `
form and disposition as in the other species. |

The colour of the shell, in living specimens, rather agrees
with that in C. dentato-marginatus, being light yellowish, clouded
with dark brownish shades. The latter form also in this species
2 irregular, partly confluent transverse patehes, limiting &
lighter oval area just above the impressions of the adductor
muscle, the anterior of the patches being continued obliquely
downwards to the oral region. Moreover, as in the preceding
species, a narrow band of the same colour is found running at
a short distance from the anterior edges of the valves. Through
the shell the eye is more or less distinctly seen, as also the
coecal appendages of the intestine running diagonally from the `

1889.] ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 21

centre of the shell to the posterior extremity and distinguished
by their bright green colour.

The structure of the several limbs and the soft parts, as
observed in their natural situation, when one of the valves has
been removed (see Pl. III, fig. 12), would seem in all essential
points perfectly to agree with those in the preceding species,
only very slight differences being perceptible in the relative
length of the several joints.

Biological Observations, — I have only been enabled to
examine a single specimen of this species, an adult female,
which was found on the 13th July 1886 in one of my aquaries,
prepared on the 7th June same year. The specimen was imme-
diately fished up with the dipping tube and submitted to a
closer examination under the microscope, a coloured drawing
being made after life. No other specimens appeared either in
this or in any of the other aquaries prepared with mud from
the same locality.

In its movements it was somewhat less active than the pre-
ceding species, otherwise however agreeing in habits with that
form.

Occurrence. — The mud that yielded this form was collected
the preceding year from a Water Hole at Cattle Station —
salt at high tides — 20 miles from Rockhampton. From the
same mud several other interesting Entomostraca were raised,
partly described in my previous papers.

Distribution. — The range of the species would seem nearly
to agree with that of the preceding, ineluding both Australia
and the Indian province, Ceylon, where it was first detected by
the Rev. A. Haly.

Gen. 2. Stenocypris, n.
Generic Characters. — Shell very narrow and elongate,
height by far not attaining half the length, ventral margin
distinctly sinuated in front of the middle. Valves subequal, free

28 G. 0. SARS. [No 8& `

edges smooth, inner duplicatures very large, especially at the-
anterior part. Natatory setæ of lower antennæ not reach-
ing beyond the terminal claws. Palpus of ist pair of
maxille very narrow, cylindrical, last joint small, masticatory
lobes long and narrow. Caudal rami rather large, more or less
lamelliform, dorsal edges sometimes pectinate, claws very unequal
both coarsely denticulate, seta of dorsal edge absent or very `
small, the apical one rather elongate. Propagation exclusively

parthenogenetical. | |

Remarks. — I have felt justified in establishing this new

genus for reception of a few species of the old genus Cypris,

which differ in some points rather markedly from the more typical

forms, both as to the shell and the animal. The very narrow

and elongate shape of the shell may be named as an easily

perceptible outer character, which has also given rise to the

generic appellation. Besides, the unusually large inner duplica-
tures of the valves at their anterior extremity are rather charac-

teristic. As distinctive anatomical characters may be mentioned

the comparatively feebler development of the natatory setæ on

the antenne, the narrow elongate form of the palpus and

masticatory lobes of the Ist pair of maxillæ, finally the form

and armature of the caudal rami. In addition to the species

described below, the northern form, Cypris fasciata Müller,

undoubtedly belongs to the same generic type, and à rather

nearly related species I have succeded in raising from dried

Chinese mud. It may also be, that some others of the exotic

forms, described by Baird and Brady, may belong to the same

genus.

3. Stenocypris malcolmsonii, (Brady).
sa I, figs 7, 8; Pl. V, figs 1—4).
Cypris had Baird, 1. e. Proceedings Zool. Soc. London
1859, p. 233. Pl. 63, figs 3 4 (not Sowerby).

1889. ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND. COPEPODA. 29

Cypris malcolmsomi, Brady, l. c. Linn. Soc. Journ. Zool. Vol.
XIX, p. 297, Pl. XXXVIII, figs 5—7.

Specific Characters. — Shell seen laterally elongated reni-
form, height about equalling ?/; of the length, both extremities
rounded, dorsal margin flattened, nearly straight in the middle,
ventral deeply sinuated: seen from above very narrow oblong,
greatest width not attaining 1/3 of the length, sides flattened,
both extremities subacuminate. Surface of shell smooth beset
with scattered hairs. Valves nearly equal, the left only very
slightly overlapping the left, free edges strongly chitinised, with-
out any pellucid border, but transversally ridged, the ridges
being of greatest length at the upper part of the anterior
extremity. Colour light greenish with indistinct yellowish shades,
coecal appendages of intestine yellowish green, ova contained
in the body bright reddish. Eye very large and conspicuous.
Caudal rami very unequal, the right rather broad, slightly
curved, scarcely tapering, outer part of dorsal edge elegantly
pectinated, left considerably narrower, without distinct teeth of
the dorsal edge; terminal claw about twice as long as the other,
both coarsely denticulate; apical seta almost as long as the claw,
Seta of dorsal edge absent. Length of adult female 1,70 mm.

Remarks. — This beautiful species is undoubtedly identical
With the form described by Baird from Nagpur, India, under
the name of Cypris cylindrica Sowb., and more especially agrees
With the figures given of his variety ,major*. Mr. Brady, who
had for examination specimens of the same species from Ceylon,
does not however agree with Baird in identifying this species
With the fossil form described by Sowerby, and hence has
Proposed a new specific denomination, that of malcolmsonii. Whether
the two varieties named by Baird belong to the same species,
I am unable to say. Baird has found both to be exactly similar,
except in size, the variety „major“ being ascertained to be
about twice as large as the other variety, in spite of the latter
being full-grown.

Description. — 'The shell of adult specimens attains a length
of about 1,70 mm, which would seem nearly to correspond with

30 G. O. SARS. [No. 8.

the size of the larger variety, described by Baird, according to
the small line subjoined to the figure. Brady, on the other
hand, gives the length of his Ceylon specimens as !/12 of an
inch, or about 2,10 mm.

The shell is very elongated and narrow, approaching the
cylindric form, though rather compressed. Seen laterally (Pl. I,
fig. 7) it exhibits a somewhat reniform shape, the height being
nearly the same throughout the greater part and considerably

less than half the length, or more precisely equalling about ?/;

of the same. Both extremities are rounded and almost of the
Same appearance, or the posterior a little lower. The dorsal
margin is much flattened and nearly quite straight in the
middle, sloping in front and behind rather abruptly to the
corresponding extremity. The ventral margin is distinctly sinu-
ated a little in front of the middle and joins the anterior and

posterior edges by a quite even curve. Seen from above or

below (fig. 8) the shell exhibits a very narrow oblong form, the
greatest width not even attaining !/; of the length. The
lateral contours are very little if at all curved in the middle,
nearly parallel, and both extremities subacuminate, the anterior,
however, somewhat narrower than the posterior. The surface
of the shell is smooth and polished, beset with scattered fine
hairs, as usually, more distinct at both extremities.

The valves are of rather firm consistency, though very
pellucid, and are nearly equal, or the left very little longer
than the right. The free marginal part (see Pl. V, fig. 1) 8

highly chitinised and without any such pellucid border, as in the —
preceding genus. On the other hand, it exhibits throughout å `

very marked transverse striation, the stripes having the appear
ance of somewhat irregular grooves, terminating at å short
distance from the edge and generally each giving origine to?
marginal hair. These Stripes become on the upper part of the

anterior extremity very elongate and somewhat converging >
mwards. In not yet fully developed, though still rather large i
specimens the edges of the valves are much less chitinised and E

without any trace of the above described peculiar transverse

1889.] ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 31

striation, which of course is an infallible criterion of the adult
State. A little in front of the middle the ventral edge of
either valve forms a small rounded lobe! projecting inwards,
that of the left side overlapping the other, when the valves
are closed (see Pl. I, fig. 8). On the inner side each valve
exhibits (see Pl. V, fig. 1) a well-marked duplicature, the an-
terior part of which is very broad and shelf-like, being bounded
by a curved line crossing the extremity at a considerable distance
from the edge. The duplicature is continued along the ventral
edge, being however here rather narrow, but at the posterior
extremity it becomes again somewhat broader, though by far not
reaching the large size as anteriorly.

The colour of the shell in the living state of the animal is
light greenish, variegated with indistinct yellowish shades, this co-
lour being chiefly due to the enclosed body. The coecal appendages
of the intestine appear very distinctly as a narrow diagonal band of
a bright yellowish green colour, running from the centre of each
valve to the posterior extremity. Moreover the eye is seen
With great -distinctness through the shell, as also the bright
reddish coloured eggs contained in the posterior part of the
body. Those limbs, which admit of being extended beyond
the shell exhibit a light brownish hue.

The eye (see Pl V, fig. 1) is very large, and its outer
faces exhibit a most brillant irridescent lustre; each of them
Would seem to be divided into 3 facets, but their limitation is
by no means Sharply defined.

Ås to the several limbs, their structure agrees in all
essential points with that minutely described above in Cyprinotus
dentato-marginatus, and hence I do not regard it necessary to
give separate descriptions of each pair — though elosely exami-
ned by dissection —, but only to point out the more marked
differences occurring in some of them and indicating the generic
distinetion between these two forms. On PI. V, fig. 1 I have :
however given an accurate drawing of the animal — lateral view —
exhibiting all its limbs in their natural situation, as it appears

32 G. 0. SARS. [No. 8. >

when the right valve has been removed, and in figs 2—4 some
few detail-figures are reproduced on a somewhat larger scale.

The two pairs of antennæ (see fig. 1), as compared with the
same organs in Cyprinotus, appear a little more robust, and the
swimming setæ are appreciably shorter. This is more especially
the case with those of the lower antennæ, which do not at all
exceed the tip of the terminal claws, whereas in Cyprinotus
they reach at a considerable distance beyond the latter. The
claws themselves are, moreover, comparatively shorter and thicker
and not so coarsely denticulate as in that form.

The 1st pair of maxille, though being constructed upon
the very same type as in Cyprinotus, slightly differ by the
form of the palp and the masticatory lobes (fig. 2). All these
parts are on the whole rather more slender, and especially are
the masticatory lobes distinguished by their unusually narrow —
and elongate form. |

Also the two pairs of legs (see fig. 1) would seem to be
more slender in form, and the terminal claw of the lst pair
does not show any distinct denticulation. |

The caudal rami (see fig. 1) are rather large and powerful `
as also distinguished by their peculiar armature. On closer
examination the two rami are found to be very unequal in form,
the right (fig. 3) being constantly much broader than the left `
(fig. 4) and nearly of uniform width throughout. This ramus —
moreower, exhibits along the outer part of the dorsal edge * S
dense row of denticles arranged in a pretty regular pectinate :
mannér and successively diminishing somewhat in size upwards. S
The left ramus (fig. 4) is much narrower, slightly tapering; and `
has only a few very small denticles of usual appearance close —
to the upper claws. In both rami the claws are rather unequal —
in size, the apical being about twice as long as the other —
though not attaining half the length of the ramus; both claws —
are coarsely denticulate along the concave edge, the denticles ` |
being sharply defined from the edge, which is not the case with `
the teeth of the dorsal edge of the right ramus. In f ont of
the apical claws a very slender seta, nearly attaining the length |

No. pl ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 33

of the claw, is affixed. On the other hand, there is no trace of
the seta generally found originating from the dorsal edge above
the claws. | |

Biological Observations. — I first observed this elegant and
distinet speeies on the 6th July 1886 in one of my aquaries,
prepared on the 1st June same year. A single adult specimen
was caught by mere chance with the dipping tube, and on
closer examination several young ones were also found in
the aquary. In the course of the summer the number of
Specimens considerably increased, and numerous individuals
were at different times fished up for examination and preserva-
tion, all of which were females. Also in another aquary pre-
pared with mud from a different locality, some few specimens of
this form appeared late in the summer. At the approach of the
winter I allowed the water in one of the two aquaries to eva-
porate, whereas the other was from time to time supplied with
fresh water so as to keep the mud constantly submerged during the
winter. Only in the first of these aquaries this form reappeared
the following summer 1887 together with numerous specimens
of two other Cyprididæ to be described below, and also this year
but the one sex was represented. The species was not observed
subsequently,

As mentioned above, all the specimens examined were fe-
males, not a single male specimen appeared in any of the
two aquaries, though several succeeding generations were ob-
Served. Having also examined numerous specimens of the nor-
thern species, S. fasciata (Müller) at different seasons, without
ever having met with any male, I am led to the conclusion,
that the species of this genus are exclusively parthenogenetical.
ÅS will be shown further below, I have been enabled to ascer-
tain in a still more evident manner the absolute absence of males
In the case of two other Australian Cyprididæ, belonging to the
genus Herpetocypris, |

Ås to the habits of the present species, it is far less active
than the species of the genus Cyprinolus, a fact that is easily
“counted for by the less development of the natatory setæ of the

Vid.-Selsk. Forh. 1889, No. 8. 3

34 G. O. SARS. ` [No. 8.

antennæ. The animal is therefore generally found dwelling at — ;
the bottom of the aquary, or slowly creeping up the sides —
of thesame. It is however not quite devoid of swimming power,
and at times we see it making a short trip through the water,
bat this swimming motion is far from being rapid and does nof
admit of any comparison with the quick and continuous move-
ments of the species belonging to the preceding genus.

Occurrence. — The mud from which this form was raised
came from two different localities, viz., from the Gracemere
Lagoon and from the Crescent Lagoon, both being also stated
to contain the species Cyprinotus dento-marginatus, described
above.

Distribution. — The species was first detected at Nagpur,
India, and has subsequently also been met with in Ceylon. It
would thus seem to exhibit a rather similar range as the 2 pre-
ceding forms. ;

PE eee E DET NE EE EP ER

Gen. 3. Herpetoeypris, Norman & Brady, 1889.

Generic Characters, — Shell more or less elongate, height
generally not attaining the half length, ventral edge sinuated in —
. front of the middle. Valves rather unequal, sometimes the right,
sometimes the left being the larger, free edges smooth, inner
duplicatures generally very broad in front. Sete of lower al-
tennæ very small and rudimentary, not adapted for swimming.
Palpus of 1st pair of maxillæ rather large, 1st joint dilated at
the extremity, terminal joint broader than it is long, obliquely
truncate at the tip; masticatory lobes very short and thick.
Caudal rami narrow, sublinear, claws smooth, or very minutely
denticulate. Propagation exclusively parthenogenetical. a

Remarks. — This genus has been proposed by Messrs Nor
man & Brady in a work on the European Ostracoda recently
published, for the reception of the well-known northern species
Cypris reptans Baird, and some few other forms. As indi

1889.] ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 35

by the generie appellation, the chief character, upon which the
genus has been based, is the absolute want in the animal of
swimming power, in which respect the species agree with those
of the genus Candona, to which latter group the type was in
fact referred by Baird. Besides, there are a few other charac-
ters, mentioned in the above diagnosis, partly derived from the
shell, partly from the limbs, which may be regarded as of ge-
neric value. Two of the species, which I have succeeded in
raising from dried Australian mud, undoubtedly belong to this
genus, and also several of the exotic species, described by Baird
and Brady, may probably be found on closer examination of the
Soft parts to be congeneric.

4. Herpetocypris stanleyana, (King).
: (Pl II, figs 1—2; Pl. V, figs 5—7).

Condona stanleyana, King, Papers & Proceedings of the
Royal Society of Van Diemens Land, Vol. III, P. I, p. 66, PI.
X. H (according to Brady).

Cypris stanleyana, Brady, Notes on Freshwater Entomo-
straca from South Australia. Proceed. Zool. Soc. London 1886,
D. 89, Pl. VIII, figs 3, 4.

Specific Characters. — Shell seen laterally subreniform, ta-
pered anteriorly, greatest height rather behind the middle and not
quite attaining the half length, anterior extremity obliquely roun-
ded, posterior obtuse, dorsal margin evenly curved, ventral dis-
tinctly sinuated in front of the middle, its posterior part being
Convex: seen from above oblong, greatest width about equalling
"5 of the length, sides conyex, anterior extremity more pointed
than posterior. Surface of shell smooth, but finely dotted all
over and beset at each extremity with fine hairs. Valves in
adult specimens very unequal, the right being by far the larger
and considerably overlapping the left both posteriorly and an-
teriorly, exhibiting moreover a double setiferous lip, the inner
lying at a considerable distance inside the outer. Colour yellow-

3*

36 G. O. SARS. [No. aim

ish, clouded with green and exhibiting 2 light diagonal bands,
running on either side from the centre of the shell to the pos-
terior extremity; ova contained in the body bright orange-
coloured, — Sete of lower antennæ very small. not reaching to
the end of the penultimate joint. Caudal rami narrow and elon-
gate, almost straight, elaws slender, very finely denticulate, seta
of dorsal edge small, scarcely longer than the apical. Length
of adult female 1,50 mm.

Remarks. — I am by no means sure that my identification
of this species is correct. "The memoir of King I have un-
fortunately not been able to consult, and the specimen de-
scribed and figured by Brady under the above name, is evidently
not yet full-grown. Besides, this author says that the sete of
the lower antennæ reach to the extremity of the terminal claws,
which is not the case in our species. In the remarkable une-
quality of the valves it shows some resemblance to Cypris luxata.
deseribed by the same author from Ceylon, but the form of the
shell in this species would seem, to judge from the figure given,
to be rather different. à

Description. — The shell of the adult female attains a length `
of 1,50 mm. The measure given by Brady is much less, viz.,
"/20 of an inch; but, as noted above, the specimens examined by
him were undoubtedly far from being full-grown. :

Seen laterally (Pl. II, fig. 1) the shell exhibits a rather elon- —
gate, somewhat reniform Shape, being however rather narrower
anteriorly than posteriorly. The greatest height lies consider-
ably behind the middle and does not fully attain the half length.
The anterior extremity is obliquely rounded, whereas the posterior
is more evenly obtuse The dorsal margin forms a rather uni-
form curve declining somewhat more abruptly to the posterior
than to the anterior extremity. The ventral margin is distinctly
sinuated in front of the middle, but becomes convex in its poste-
rior part. Seen from above (fig. 2) the shell appears somewhat
inflated in its posterior half, though exhibiting a rather elongate
oblong form. The greatest width lies somewhat behind the middle
and equals about ?/; of the length. The lateral contours of the

r ii sere EO EE ES

1889.] ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 37

shell appear rather convex, and the anterior extremity is much
narrower and more pointed than the posterior. The surface of
the shell is smooth, though everywhere finely dotted with small
dark spots of an irregular form, and is only sparingly beset
with hairs, more distinct at both extremities. :

The valves are in full-grown specimens remarkably unequal,
the right being by far the larger and to a considerable extent
overlapping the left at both extremities, especially at the an-
terior. Moreover, this valve exhibits a double lip, the inner
fitting to the edge of the left valve, when the shell is closed,
whereas the outer projects freely beyond it at a distance more
or less great. Both lips (see Pl. V, fig. 5) are highly chiti-
nised and without any distinet pellucid border, whereas they
exhibit numerous transverse grooves, generally dividing at the
edge into 2 or more branches, each of which gives origine to a
fine marginal hair. The distance between the two lips is espe-
cially in the anterior part very considerable, and the valve here
looks as if it were composed of two superposed valves. In
younger, not yet sexually mature, specimens, the inner lip is,
howerer, quite wanting and the valves nearly of equalsize. The
inner duplicatures of the valves are rather large, especially the
part lying in front, which, as in Stenocypris, forms a broad, se-
milunar, shelf-like plate, bounded interiorly by a strongly curved
sharp edge.

The colour of the shell in a living state of the animal is
light yellowish, more or less clouded with grass-green, especially
in the dorsal and posterior part. From the centre of the shell
on either side two diagonal lighter bands run to the posterior
extremity, the lower representing the place, where the coecal
appendages of the intestine lie imbedded between the lamellæ
of the valves, the upper indicating the ovaries.

The eye (see PI. V, fig. 5) is rather large and conspicuous `
and of a similar structure as in Stenocypris malcolmsonii. .

The antennæ (ibid.) also rather agree in shape with those
organs in the latter form. The setz of the upper antennæ are,
however, somewhat shorter, and those of the lower antennæ are

38 | G. O. SARS. No. & 3

quite rudimentary, not reaching even to the extremity of the
penultimate joint.

The 1st pair of maxillæ exhibit in their terminal part (fig.
6) well-marked differences from those organs in the genus Steno-
eypris. The palp is much coarser, its first joint being consi-
derably dilated towards the extremity, which anteriorly juts out
as å rounded prominence beset with a fascicle of rather strong
ciliated setze. The terminal joint of the palp is very short,
broader than it is long and somewhat obliquely truncate at the
tip, which is armed with about 6 partly spiniform setæ. The
masticatory lobes are unusually short and thick, and the outmost
has, besides the apical tuft of bristles, a very thick and densely `
ciliated seta affixed to the anterior edge.

The 2 pairs of legs do not seem to differ materially from
those in Stenocypris, except that the latter are somewhat less ` 4
elongate. ` ;

The caudal rami (fig. 5 and 7) are quite symmetrical and
very narrow, almost linear, though a little broader at the base.
The claws are rather slender and at first sight appear quite 3
smooth. On closer examination, however, by the aid of a Very —
strong magnifier, their eoncave edge is found to be beset with
. extremely small denticles, which also occur along the dorsal edge us
of the ramus. Of the claws the apical is a little (about al E
longer thau the other, but does not attain the half length of P.
the ramus. The seta of the dorsal edge, placed at a short dis- ` |
tance from the upper claw, is rather small, scarcely longer thal — |

|

the apical, which does not quite reach the half length of the d
terminal claw.
Biological Observations. — Of this form I have been enabled : |
to examine great quantities of specimens and during à rahe a
long period. The species at first-appeared at the beginning d SZ
September 1886 in two of my aquaries, the same in which Ste- .
nocypris malcolmsonii was found. The specimens were at that time a
not very numerous, and in one of the aquaries they were og 3
observed that year. In the other, however, the water of which
I had allowed to evaporate at the close of the autumn, the SP

1889.] ON SOME PRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 39

cies reappeared the following summer 1887 in considerable num-
‘ber aad continued to live and propagate during the whole re-
maining part of the year. In order to see, how far into the
winter they would endure, I did not allow the water te evaporate
in this aquary, but poured on it from time to time fresh water.
In fact the specimens continued to live also in the new year
1888, though their activity was considerably diminished in the
same proportion as the temperature became lower. Still in the
beginning of Mareh there were numerous specimens present in
the aquary, both adult and young, but in the course of that month
a great mortality began to affect the species, numerous specimens
being found at the bottom dead or in a very morbid state, with
the valves wide open. ` This was, I believe, for a great part
caused by the water having assumed too much condensity by
evaporation. In fact after having supplied to the aquary a new
quantity of fresh spring water, I found that tlie remaining spe-
cimens became rather more active, as also that the hatching
of the young was going on, in spite of the comparatively low
temperature. In May the water of the aquary had assumed à
rather impure appearance, being very turbid and af a greenish
colour, owing to great quantities of microscopical algæ having de-
Veloped. As this condition of the water seemed highly to affect
the speeimens, a great number of which were found dead at the
bottom, I thought it right to empty the aquary at once and
pour fresh spring water on the bottom residue. This done,
the aquary was placed so as to be as much as possible
exposed to the direct rays of the sun. The result was very
satisfactory. During the following month, besides numerous young
recently hatehed, also several full-grown specimens, which had
evidently survived the operation, were observed and proved
to be in very good health, depositing their ova on the bottom
and to the walls of the aquary. The number of specimens
increased in the course of the summer in a manner quite
astonishing, and at last the aquary literally swarmed with
enormous multitudes of this form. The species has continued
to live in the aquary until the moment, I write these lines

40 G. 0. SARS.

(February 1889), and I do not doubt, that most of them will -
survive the winter and next summer again produce å new series is
of generations !.

As seen from the above given dates, I have been enabled
to watch this form in the same aquary during no less than 4 `
successive years, each year exhibiting several successive ge-
nerations; but I have not yet met with a single male individual,
though great quantities of specimens were at different times ex-
tracted from the aquary and submitted one by one to a close
examination. I thus believe to be fully justified in concluding,
that male specimens do not exist at all, and that this form of `
course propagates in an exclusively parthenogenetical manner —
To the same conclusion I am led as regards the following spe d
cies, and also for a considerable number of the indigenous ĈJ- à
prididæ, of which never any male specimen has been met with, 3
this peculiar fact may be substantiated. 4

B habits this species is a true bottom form, being, å
stated above, quite devoid of swimming power. Of course it
will generally be found at the bottom of the aquary, partly i
creeping along the surface of the mud, partly burrowing
more or less deeply into the loose bottom deposit. Very often,
however, the animal is seen, especially in warm weatheh
slowly creeping up the walls of the aquary, or along We
stems of water-plants growing in the same; but when losing.
its hold, it invariably sinks back to the bottom without
being able to support its body freely in the water. 49
IS also the case with several other Cyprididæ, the shell,
when touching the surface of the water, continues to float
with the one valve quite out of the water, and it is the i
Bg Krane to get it again submerged. In B
; y à small quantity of mud by the aid of å €.
Më tube and placing it in a shallow vessel, as a watehglass M
specimens contained in the mud will soon come to sight Å

press (beginning of June), ler
adult and young, the latter ^ 7
ceding month. 3

! Whilst this sheet ig going through the
swarms with numerous specimens, both
been developed in the course of the pre

D. >
KL

1889.] ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 41

the surface on stirring up the contents with a small brush or
feather.

Occurrence. — 'l'he species being raised from the very same
mud as Slenocypris malcolmsonii, the same localities for both
species may be recorded, viz, the Gracemere Lagoon and the
Crescent Lagoon. Its occurrence in the first of these Lagoons
I have, moreover, been enabled to ascertain in a still more di-
rect manner, having extracted 2 rather complete specimens from
the stomachal contents of a little freshwater fish caught in
this Lagoon and brought home by Mr. Lumholtz.

Distribution. — The species has not yet been recorded out
of Australia. Mr. King observed it in the neighbourhood of Syd-
ney, and the specimens examined by Brady came from the same
region,

5. Herpetocypris viridula, (Brady).
(Pl. LI, figs 3, 4: PL V. figs 8—11\

Cypris viridula, Brady, 1. e. Proceed. Zool. Soc. London 1886,
p. 88, PL VIII, figs 1, 2

Specific Characters. — Shell seen laterally subreniform, great-
est height rather behind the middle and nearly attaining the
half length, anterior extremity obliquely rounded, posterior ob-
tusely truncate, dorsal margin nearly straight in the middle, ven-
tral distinctly sinuated: seen from above narrow oblong, greatest
width somewhat exceeding !/; of the length, sides evenly curved,
anterior extremity more pointed than posterior. Surface of shell
smooth, finely hairy at both extremities. Valves of rather firm
consistency, somewhat unequal, left valve the larger, inner dup-
licatures of anterior extremity very broad, shelf-like. Colour
bright greenish with lighter shades. Upper antennæ provided
at the inferior edge of 2nd joint with a peculiar sensory appen-
dage. Setæ of lower antennæ reaching to the end of the penul-
timate joint. Caudal rami broader than in the preceding spe-
cies, scarcely tapering, claws rather strong, smooth, seta of dorsal
edge claw-shaped. Length of adult female 1,20 mm.

42 G. o SARS.

Remarks. — This species, though easily distinguishable from :
the preceding, both as to the shell and the soft parts, undoubt-
edly belongs to the same genus. I think my identification of
the species will be found correct, though the figures and descrip-
tion given by Brady show a few apparent differences.

Description. — The length of the shell in full-grown speci-
mens does not exceed 1,20 mm., and hence this species is consi-
derably smaller than the preceding.

Seen laterally (Pl. II, fig. 3) the shell exhibits a somewhat
reniform shape, though the contours appear a little more angu-
lated than in the preceding species. ‘The greatest height lies
rather behind the middle, in the posterior part of the shell, and
does not quite attain the half length. 'The anterior extremity |
is considerably lower than the posterior and obliquely rounded, `
Whereas the latter is broadly and obtusely truncate. The dorsal 1
margin is in the greater part of its length nearly straight. and `
somewhat ascending posteriorly, sloping with a rather abrupt, i
nearly angulated, bend to either extremity. 'The ventral margin i
is distinctly sinuated in the middle and joins the anterior and
posterior edges by an even curve. Seen from above (fig. 4) the
shell appears much compressed, exhibiting a very narrow oblong `
form. The greatest width lies a little behind the middle and `
does not much exceed !/ of the length. The lateral contours S
are evenly convex, and the anterior extremity much narrower.
and more pointed than the posterior. The surface of the shell :
in adult specimens is quite smooth, whereas in younger indie
duals a slight reticulation may be observed; it is sparingly
With fine hairs, as usual more distinct at either extremity. i

The valves are of rather firm consistency and somewhat `
unequal, the left being in this form the larger and slightly Wer: S
lapping the right at the extremities as also along the vent nå
margin. "Phe marginal part is highly chitinised and, as D = i
preceding species, in adult specimens distinctly grooved War
versally (see PI. V, fig. 8). The inner duplicatures are - S
large, especially their anterior part, which forms a broad, she e
like plate, bounded inwards by an obliquely curved line cross)

1889.] ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 43

this extremity at a considerable distance from the edge. Also
the posterior part of the duplicature is of considerable breadth
though by far not so broad as the former.

The colour of the shell in a living state of the animal is
dark greenish, especially on the upper and hind part, as also on
the outer half of the anterior extremity exhibiting inside the shelf-
like duplicature. Some areas of the shell are, however, more
pellucid, allowing some of the inner parts to be faintly traced.
As in most other Cyprididæ, there are 2 diagonal bands of a
lighter hue, running on either side from the centre of the shell
towards the posterior extremity and indicating the place where
the eoecal appendages of the intestine and the ovaries lie imbed-
ded between the lamellæ of the valves.

The eye (see Pl. V, fig. 8), as in the two preceding species
is very large and conspicuous by the brillant iridescent lustre
of its outer faces. Its structure agrees exactly with that in the

preceding species.

The upper antennæ (ibid. do not differ much from those
organs in H. stanleyana. The setæ are, however, comparatively
shorter, almost spiniform, and at the inferior edge of the 2nd
joint of the basal part a peculiar little apppendage occurs, not
found in the latter species. This appendage (fig. 9), which un-
doubtedly represents a sort of sensory organ, consists of a very
delicate cylindrical stem, movably articulated to the antenna
and exhibiting two indistinctly defined segments, the outer a
little narrower and terminating in an exceedingly delicate and
pomted flap.

The setæ of the lower antennæ (see fig. 8) are, as in the
preceding species, very small, though a little .longer than in that
form, reaching about to the end of the penultimate joint.

The terminal part of the 1st pair of maxille (flg. 10) ex-
actly agrees in structure with that part in H. stanleyana. This
is also the case with the mandibles, the 2nd pair of maxillæ and
the two pairs of legs.

The caudal rami (fig. 11), on the other hand, exhibit well-
marked differences, They are on the whole rather coarser in

44 G. O. SARS.

structure, the outer part being not tapered but about of equal Øg
breadth, or even slightly dilated towards the end. The claws |
are moreover 3 in number, instead of 2, owing to the seta of |
the dorsal edge having assumed quite an unguiform character; |
this 3rd claw is however considerably smaller than the other `
two, which exhibit a similar mutual relation as in the preceding `
species. All the claws are smooth, whereas the dorsal edge of `
the rami, on closer examination by the aid of a strong magnifier —
is found to be very finely denticulate. Immediately in front of :
the terminal elaw the usual apical seta occurs, which however |
is very small, not attaining !/; of the length of that claw. | 3

Biological Observations. — Also of this very distinct species -
I have been enabled to examine numerous specimens domesti- å
cated in my aquaries. It was first observed as early as 1884 inc
an aquary, prepared with mud from the Gracemere Lagoon sent
by Mr. Lumholtz, but only two adult female specimens were CR
that time secured. In 1886, having received a new supply d
dried Australian mud, I raised the same species in 3 of my aqua- `
ries, and in 2 of them the number af specimens considerably à
increased in the course of that summer. In one of the latter `
aquaries, the water of which I did not allow to evaporate, this
form continued to live during the whole winter, but at the end
of May 1887 successively disappeared without subsequently giv-
ing rise to another series of generations. In the other aguary, `
however, the bottom residue of which was kept ina dried state | 1
during the winter, the species reappeared in June 1887, and e
the close of that summer the aquary swarmed with great multitudes —
of. this form, in company with Cyprinolus dentato-margint ` |
tus and Herpetocypris stanleyana, described above. The specimens —
continued to live during the succeeding winter, diminishing how ` |
ever considerably in number and at last, in the commencement |
of the summer 1888, wholly disapppeared. i

Ås seen from the above given notes, also this species has
been observed during numerous succeeding generations, but no |
male specimens could ever be detected, and hence it would e |

1839] on SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 45

that I am justified in believing for this species a similar exclusively
parthenogenetieal propagation as stated for the preceding.

In habits the present species agrees with H. stanleyana,
being a true bottom-form and quite devoid of swimming power.
In its movements it is even still less active than that species,
probably owing to the more compact consisteney of its shell.
Generally it is found more or less deeply immerged in the
loose bottom deposit, more rarely ereeping up the walls of the
aquary.

Occurrence. — The mud from which this species was raised,
came from the same two localities that yielded the preceding
species, viz. the Gracemere Lagoon and the Crescent Lagoon.

Distribution. — The specimens examined by Brady were
collected by Mr. Thomas Steel at Candong, on the river Tweed
near Sydney, New South Wales. Hence the range of the spe-
cles as yet known does not extend beyond the limits of Au-
stralia. ;

Gen. 2. Ilyocypris, Brady & Norman, 1889.

Generic Characters. — Shell compressed, subreniform, upper
part distinctly impressed on either side in front of the middle,
anterior extremity higher than posterior, dorsal margin nearly
straight, ventral deeply sinuated. Valves subequal, of rather firm
consistency, surface everywhere closely set with deep rounded
pits, and sometimes bulging out to large lateral protuberances,
edges finely hairy and more or less distinctly spinulose, inner
duplicatures not very large. Natatory setæ of both pairs of an-
tennæ sometimes greatly elongated, sometimes very short. , 1st
pair of maxillæ about as in Herpetocypris; 2nd pair rather de-
Viating, masticatory lobe very broad and compressed, branchial
lamella well developed, palp very small, eylindric and composed
of two well-defined joints, the outer terminating with 3 sete.
kis pair of legs only 5-articulate, the penultimate and antepen-
ultimate joints being fused together, terminal claw very slen-
der. 2nd pair of legs comparatively short, last joint without

46 G. 0. SARS.

any hook, but terminating with 3 long and slender setæ. Caudal `
rami small, sublinear, claws slender, subequal, seta of dorsal edge `
attached nearly in the middle. Propagation sexual. Prehensil |
palps of 2nd pair of maxilla in male rather slender and exactly
alike on both maxille. Copulative organs not very large, outer
lobe securiform, terminating in a sharp incurved corner. Eja-
culatory tubes with numerous whorls of spines, coronula pro `
duced, eupuliform. :
Remarks. — This is another new genus recently established by `
Messrs. Brady & Norman to receive the rather anomalous Euro |
pean form, Cypris gibba, Ramdohr, with which the Australian spe `
cies described below is undoubtedly congeneric. Another nor `
thern species, which I have identifled with C. biplicata, Koch, `
also belongs to this genus. Moreover, I have succeeded last `
year in raising from dried Chinese mud 2 other species of the. S
same genus, both distinguished by the peculiar spiny armature of
their shells, somewhat reminding us of certain species of the `
marine genus Cy/hereis. As seen from the above given diagnosis, `
the generic characters are very well marked, both as to the shell |
and the soft parts, and even before knowing the work of Messrs. `
Brady & Norman I had set up the genus, naming it, curiously |
enough, in the very same manner.

6. Ilyocypris australiensis, n. sp.
(Pl. Il, figs 5—8; PI. VI).

Speoife Characters. — Shell of female, seen laterally, oblong
quadrangular or subreniform, the greatest height considerably H in
front of the middle and rather exceeding the half length, ;
terior extremity broadly rounded, posterior subtruncate,
margin nearly straight, ventral deeply sinuated: seen from abot "
oblong, greatest width behind the middle and about equalling
of the length, anterior extremity tapered and acuminate, PO
obtuse. Shell of male somewhat narrower with the auterior

ad NUT

1889.] ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 47

tremity shorter and more abruptly rounded, marginal part swol-
len in front. Surface of shell without any visible lateral pro-
tuberances but exhibiting on either side, near the dorsal face,
two well-marked transverse impressions; anterior and posterior
edges finely hairy and, in female, armed with a dense series of
extremely small and delicate spinules. Colour of shell in female
pale greyish with a greenish shade dorsally, in male more or
less dotted with purplish brown. Natatory setz of the upper
antennz very long and slender, those of the lower antennæ con-
siderably exceeding the terminal claws. Caudal rami slightly
curved, claws very slender, almost setiform, seta of dorsal edge
attached somewhat below the middle. Length of adult female
0,90 mm., of male 0,84 mm.

Remarks. — This species is very nearly related to the nor-
thern form. I. gibba (Ramdohr), though easily distinguished by
the absolute want of the peculiar lateral protuberances, charac-
terising that species. In some specimens of the northern form
these protuberances are certainly very small, but I have never
found them completely wanting as in the Australian species.
The 2nd northern species, which I believe to be identical with
Cypris biplicata Koch, is very distinct from both these species
having the natatory setæ of both pairs of antennæ quite short,
Whence the animal, unlike what is the case with the other spe-
cies, is wholly devoid of swimming power.
| Description. — The length of the shell in adult female spe-
(IMENS does not exceed 0,90 mm; that of the male is still smal-
ler, the length being only 0,84 mm. _ |

Seen laterally (PI. IL fig. 5) the shell of the adult female
exhibits à Somewhat oblong quadrangular, or rather angular sub-
reniform shape. The greatest height, unlike what is generally
the case in Cyprididz, lies in the anterior part, about where the
= has its place, and considerably exceeds the halflength. The
FG en is broadly rounded, whereas the posteriue is
eso : eri The dorsal margin is nearly straight . and
ie å declining posteriorly, joining the anterior edges by a

Prominent, almost angular bend just above the eye; also

T
Ces
TEN
D

48 G. O. SARS. .[No. 8

posteriorly there is a distinct nearly right-angled. corner, mar-
king off the dorsal from the posterior edge. "The ventral margin
is deeply sinuated in the middle and joins the anterior and pos-
terior edges by an even curve. Seen from above (fig. 6) the
shell exhibits a rather narrow oblong form, the greatest width
lying behind the middle and about equalling % of the length.
The lateral contours are but very slightly curved in the middle,
nearly parallel, but from the region of the eye they rapidly
converge anteriorly to a sharp point, whereas posteriorly they
are more evenly curved and meet in an obtuse point.

The shell of the adult male (fig. 7) exhibits a somewhat |
more narrow shape, the height exceeding but little the half length. `
The anterior extremity too is shorter and more abruptly rounded `
than in the female, and the ventral margin less deeply sinuated.
Seen from above (fig. 8) it appears somewhat more compressed S
and the anterior extremity exhibits a peculiar swelling of its =
marginal part giving it the appearance of being narrowly trun- —
cate at the tip. ER

The shell is, especially in the female, of a very firm consis- —
tency and its surface of a rather dull appearance, being every
where closely set with numerous deep, rounded pits. Dorsally |
it exhibits on either side, a little in front of the middle, two `
irregular transverse impressions; but of any lateral protuberam |
ces there is no trace to be found either in the female or male. `

The valves are nearly equal, fitting exactly together at
either extremity; but dorsally, just above the eye, the right valve —
overlaps to a short extent the left, forming the above mentioned :
angular projection. The anterior edges of the valves, and mM
the female also the posterior, exhibit, besides a dense fringe of S
very fine hairs, a closely set series of extremely small spinules —
only visible by the aid of a high magnifying power. Moreover, `
in the female, some few coarser spines or spiniform process —
are found along the posterior edges (see PI. VI, fig. 1). In €
male (see fig. 11) this peculiarity occurs, that the anterior send —
of spinules are inflexed and surpassed by a very thin and ^ |
lueid border not occurring in the female. The inner duplicatures |

1889. ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 49

of the valves (see fig. 1, 11) are not very large, that of the an-
terior extremity being somewhat broader, especially in the fe-
male. The shell-structure, as appearing by transmitted light (fig.
2), shows numerous irregular, angulated facets of an opaque ap-
pearance, lying close together.

As to colour, the shell of adult females is rather opaque, of
& dull white or greyish hue, with a slight greenish shade in
the dorsal part. That of the adult male is far more pellucid
and more or less mottled with small purplish brown dots.

. The eye (see Pl. VI, fips 1 & 11) is not very large and has
its place at a considerable distance below the upper margin of
the shell Its structure would also seem to be somewhat more
simple than in the forms described above.

The upper antennæ (fig. 3) are rather powerful, with the
basal part very thick and muscular. The joints of the terminal
part successively diminish in thickness but less so in length
than in most other Cyprididæ. The last joint is rather narrow,
sublinear and bears at the tip 3 not very long, spiniform bristles,
Somewhat pointing upwards. The preceding joints are each
provided with 2 natatory setæ on either side, those of the an-
terior edge being excessively long and slender and forming
together a dense fascicle, almost equalling the whole antenna
in length.

The lower antennæ (fig. 4) are likewise rather powerful,
and of the usual structure. The apical claws are not very
elongate and quite smooth. The natatory setæ, on the other
hand, are very long and slender, reaching considerably beyond
the tips of the claws.

The mandibles (fip. 5) have a rather strong and somewhat
curved corpus, the lower part of which is highly chitinised
and exhibits the usual armature of masticatory teeth. "The palp
is very thick, especially the basal joint, which bears a well
developed branchial appendage.

The 1st pair of maxille (fig. 6) somewhat resemble those
Organs in the genus Herpetocypris, the palp being rather large,
With the 1st joint considerably dilated towards the end and an-

Vid-Selsk, Forh, 1889. No. 8. 4

50 G. 0. SARS. [No. 8.

teriorly armed with a bundle of ciliated setze, whereas the last joint
is very short, broader than it is long, and at the tip provided
with several strong, partly unguiform bristles. The masticatory
lobes are short and thick, rounded at the tip and densely bristle-
beset. The branchial plate is very large, semilunar and provided
with a dense row of about 25 finely plumose setz, the 6 lower
of which are, however, much more slender than the rest and
pointing straight inferiorly.

The 2nd pair of maxillæ (fig. 7) rather differ in shape from
those organs in the typical Cyprididz. The basal part is rather
strongly curved and terminates with a very broad and com-
pressed masticatory lobe, obliquely truncate at the tip and pro-
vided with numerous delicate curved sete, one of which is -
attached to a separate ledge on the inner edge. The branchial `
lamella is well developed, of a rounded form, and provided with —
6 thickish plumose sete. The palp is very unlike that in mos -—
other Cyprididæ, being very small, cylindric, and composed of 2 4
Sharply defined joints, the last bearing at the tip 3 sete, the
middle one the longest. In the male the palp of these maxille S
(see figs 11, 12) has been converted into a highly chitinisel `
prehensile organ, consisting of two segments, the last claw-like `
and movable so as to be impinged against the 1st. Both palps `
are exactly alike and rather slender, the 1st joint exhibiting —
quite a linear form and bearing but a single seta at the end ar —
teriorly, the last very narrow, only slightly curved and te —
minating with a very delicate and pellucid pointed flap. |

The 1st pair of legs (fig. 8), though exhibiting at first sight |
quite å normal appearance, differ on closer examination mater d
ally by the complete fusion of the penultimate and antepenulti- 41
mate joints, and this is also the case in all the other spede q
of the genus. The apical claw is very elongate and slender, - |
slightly eurved and without any trace of lateral denticles. —

The 2nd pair of legs (fig. 9) are likewise well disti Wë
from those organs in the typical Cyprididæ and somewhat resemble
the corresponding legs in the genus Candona. They are rather v
Short and generally less strongly upturned than usual (see figs

1889. ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 51

1 & 11). The 8rd joint is somewhat shorter than the 2nd and
considerably dilated towards the end, which is obliquely trun-
cated, with the outer corner produced and finely denticulate.
At the inner edge this joint bears 2 slender setze, one of which
is attached about the middle, the other at a short distance
from the end. The last joint is very small, of conical shape
and forms with the preceding a distinct angle; there is no
trace of the usual hook, but it bears on the tip 3 very elongate
and slender setz, the middle of which is the longest.

The caudal rami (fig. 10) are very small, sublinear or only
slightly eurved. The claws are rather slender, nearly of uniform
length and quite smooth, terminating in a fine, setiform point.
Å very small bristle is attached just in front of the apical claw,
and another more elongate seta originates from a distinct ledge
of the dorsal edge, a little below the middle.

The copulative organs of the male (fig. 13) are compara-
tively small and on the whole constructed upon the same type
as in the male of Cyprinotus. In their details, however, they exhi-
bit well marked differences. Thus the inner plates are compara-
tively shorter and more rounded, having moreover their distal
parts sharply defined from the rest as two juxtaposed narrow
linguiform processes. The outer plates are likewise somewhat
different in shape, being almost securiform, with the inner cor-
ner much produced and acuminate.

The ejaculatory tubes (fig. 14) are rather large and, as in
Cyprinotus, exhibit numerous (about 20) whorls of radiating
Spines. Their distal extremity, or coronula, is however not as
in that genus truncate, but brought to a rather large cupuli-
form projection.

Biological Observations. -— Of the present species numerous
Specimens were found, at the close of the summer 1884, in a
small aquary prepared the same year with mud from the Grace-
mere Lagoon, sent by Mr. Lumholtz. The specimens continued
to live during the whole winter, but disappeared before the
beginning of the next summer. All the specimens then observed
Were females; but in 1886 I succeeded in securing 2 male

4*

52 G. 0. SARS. [No 8.

specimens of the same species raised from another lot of
mud from the same locality. One of the specimens was still
quite young, whereas the other, from which the figures here
given were made, had attained its full development. I may add,
that of the 2 Chinese species, raised last summer, male speci-
mens seemed to be nearly as numerous as females, whence the
propagation in this genus must on the whole be named a sexual
one, though at times also a partenogenesis might take place.

As to the habits of this species, it is a true bottom form
and, as is also the case with the other species of the genus,
may generally be found more or less deeply immerged in
the loose bottom deposit, so as to be rather difficult to detect.
Very often, moreover, the shell is covered with a thick erust of
dirt that causes it easily to be overlooked. It is however by
no means devoid of swimming power, as may be a priori ir
ferred from the greatly developed natatory setze on the antennæ.
In fact the animal is at times seen to leave the bottom, swim-
ming rapidly through the water; but this movement, being -
apparently rather laborious, never continues for any length `
of time and is soon stopped, when the shell, by its relative |
great weight, rapidly sinks back to the bottom.

Occurrence. — The only locality as yet ascertained for `
this species is the Gracemere Lagoon, all the specimens being
raised from mud collected at that place.

Gen. 5. Cypridopsis, Brady. A

Generic Characters. -— Shell very tumid, more or less glo- :
bular in form, dorsal margin boldly arched, ventral nearly i
straight. Valves subequal, rather thin, hairy, inner duplicature® e
narrow. Eye unusually broad, transverse. Upper antenne
comparatively short but having very long natatory setæ; wae
antennæ rather powerful, with greatly elongated apical dee
and the natatory sets reaching beyond their tips. Lee

1889.] ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 53

very large and vaulted. 1st pair of maxillæ with palps and
masticatory lobes narrow and elongate; 2nd pair without any
branchial lamella. Legs about as in Cypris. Caudal rami
extremely small and narrow, but of quite normal structure, claws
slender and setiform, 3 on either ramus, besides a very small
apical bristle, Propagation exclusively partenogenetical.

Remarks. — This genus has been established by Mr. Brady
to comprise the 3 northern species Cypris vidua Müller, C.
aculeata Lilljeborg, and C. villosa Jurine. The 2 latter species
I have, however, found to differ materially from the first one, in
certain well-marked characteristics, and more especielly in the
structure of the caudal rami, and, as another genus, Potamo-
cypris, has been proposed for a form very nearly related to the
last named species (C. villosa), it will, I believe, be appropriate
to restrict the genus Cypridopsis to those forms, which more
closely agree with the northern species Cypris vidua Müller.
The genus would seem to embrace numerous species, both northern
and foreign. In the following pages a well-marked Australian
Species will be described, and another very distinct species I
have succeeded last year in raising from dried Chinese mud. Mr.
Brady has, moreover, described, though rather insufficiently, 4
other exotic forms, 2 from Australia and 2 from Ceylon. Finally
Several northern species have recently been established, though
not yet published, by Prof. Lilljeborg, two of which I have my-
self been enabled to examine in the neighbourhood of Christiania.

The species are easily recognised by the very tumid, al-
most globular shell, the colour of which is generally, but not
always, whitish banded with dark green.

7. Cypridopsis globulus, n. sp.

(PL II, figs 9, 10; Pl, VII, flgs 1—11).
Specific Characters, — Shell seen laterally rounded triangu-
5 greatest height in the middle exceeding ?/; of the length,
anterior extremity obliquely rounded, posterior somewhat lower

54 G. O. SARS. [No. 8. `

and obtuse, dorsal margin greatly arcuate, almost angular in the
middle, ventral nearly straight: seen from above very tumid, almost
globular, greatest width behind the middle and about equalling
1/5 of the length, anterior extremity narrowed, posterior broadly
rounded. Surface of shell rather hairy and everywhere
closely set with small depressed pits, marginal part of anterior
extremity with distant transverse grooves, posterior edge of left
valve armed with a series of very small tuberculiform denticles.
Colour light yellowish green, with 3 irregular flexuous dark
green transverse bands, the two anterior confluent above;
marginal part of anterior extremity very dark, almost black,
with a light-coloured border. Length of adult female 0,70 mm.
Remarks. — The present species is easily distinguished from
the northern form, C. vidua Müller, with which it rather agrees
in colour, by the much higher and more globular shell, as also by
its distinetly granular surface. The Australian species, C. minna
(King), has, according to the description and figure given by
Brady a still higher shell and moreover differs in colour from —
the present form. The 9nd Australian species described by :
Brady, C. funebris, has been based only upon quite young speci-
mens which had not yet assumed any definitive form, and hence it
is impossible to recognise the species. The two Ceylon species, `
described by the same author, are both, I believe, different —
from the one here described. E REAR
Description. — The length of the shell in adult specimens
does not exceed 0,70 mm, and hence this species is somewhat
smaller than the northern form, C. vidua. .
Seen laterally (Pl. II, fig. 9) the shell exhibits a very short |
and high, rounded triangular form, with the greatest height
exactly in the middle and somewhat exceeding ?/s of the length. à
The anterior extremity is rather broad and obliquely rounded, E
the posterior somewhat lower and obtuse. The dorsal margit _
is exceedingly arched, almost angular in the middle, and slopes d
rather steeply both anteriorly and posteriorly. The ventral >
margin is very short, nearly straight and well defined from te
anterior edges. Seen from above (fig. 10) the shell appears

1889.] ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 55

exceedingly tumid and well-nigh of globular form. The greatest
width lies rather behind the middle and is considerably greater
than the height, or about equalling */; of the length. The an-
terior extremity is obtusely pointed, whereas the posterioris evenly
rounded, its contours forming with the lateral ones quite an
uninterrupted curve. The dorsal part of the shell is in the
posterior half distinctly depressed along the median line, forming
here a rather deep groove. The surface of the shell exhibits a
dull granular aspect, on account of numerous small depressed
pits. and is rather densely beset with hair, more especially at
both extremities.

. The valves are subequal and rather thin, except tne margi-
nal part of the anterior extremity, which is highly chitinised
and provided with very conspicuous distant transverse grooves
(see Pl VII, fig. 1). This marginal part is surmounted by a
very thin and pellucid border, and a similar, though less devel-
oped border also occurs at the posterior extremity. The edges
of the right valve are quite smooth, whereas those of the left
exhibit posteriorly a series of very small, tuberculiform denticles
(see fig. 1).

The colour of the shell is light yellowish green, with 3
rather conspicuous, irregularly flexuous transverse bands of a
very dark greenish hue. Of these bands the posterior is rather
narrow and well defined from the other two, which on the
other hand, coalesce above the impressions of the adductor
muscle to a larger, irregular patch. The foremost of the two
gives anteriorly origine to a short lateral branch, which how-
ever does not reach to the anterior edge. The marginal part
9f the anterior extremity is very dark-coloured, almost black,
but is surmounted by a narrow, light-coloured border. The shell
on the whole is not very pellueid, and the only inner organ,
Which is distinetly traced through the same, is the eye.

The latter organ (see Pl. VII, figs 1 and 2) is located
rather close to the dorsal margin and, when viewed from above
(see also Pl. IL fig. 10) appears very broad, the ocular pigment
having the form of a short cylinder placed transversally to the

56 G. O. SARS

axis of the body. The lenticular bodies occupying the extremity
of the cylinder are highly refracting, but do not seem to be,
as in the preceding forms, divided into facets.

The upper antennæ (Pl. VII, fig. 3) are comparatively short,
but powerful, with the basal part very thick and muscular.
The terminal part does not attain the length of the basal and
rapidly tapers towards the end, Of its joints the lst is by far
the largest, equalling in length the two succeeding joints taken
together, whereas the two outer joints are very small The
natatory setze are very slender and elongate, exceeding the
antennæ in length.

The lower antennæ (fig. 4) are considerably longer than
the upper and of the usual pediform aspect. The penultimate
joint is, however, unusually short, scarcely exceeding half the
length of the preceding joint. The apical claws of this and the
last joint are greatly elongated and slender, very slightly curved
in their outer part and finely denticulate. The natatory set*
are very slender and reach somewhat beyond the tips of the `
apical claws.

The labrum (see fig. 1) is large and prominent, rounded ib
front and supported by several strong chitinous stripes. 5

The mandibles (fig. 5) exhibit the usual structure. Their
body is very elongate, about twice the length of the palp, which
is provided with a well-developed branchial appendage.

The 1st pair of maxille (fig 6) somewhat resemble those
organs in the genus Stenocypris. Thus the palp is very narrow `
and cylindrical in form, with the 1st joint not at all dilated at E
the end, and the last joint nearly twice as long as it is broad. `
The masticatory lobes are likewise rather elongate and slender. `
The branchial plate (see fig. 1) is very large and of the
structure. =
The 2nd pair of maxillæ (fig. 7) do not exhibit the slightest :
trace of any branchial lamella. The masticatory lobe forms `
with the basal part a well pronounced angle and is T —
harrow, with numerous very delicate and curved apical bristles d

. 1889.] ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 57

The palp has the form of a quite simple conical lappet, termi-
nating with 3 setæ.

The 1st pair of legs (fig. 8) are distinetly 6-articulate and
have the 3rd joint comparatively short, not attaining the length
of the 2 succeeding joints taken together. The setæ attached
to the 4 joints anteriorly are unusually long and slender, reaching
far beyond the last joint. The apical claw is likewise very
slender and in its outer part finely denticulate.

The 2nd pair of legs (fig. 9) do not materially differ from
those organs in the more typical Cyprididæ. As in the latter,
the terminal joint is indistinetly defined from the preceding
and provided with a small hook and a slender recurved seta.

The caudal rami (figs 10, 11) are exceedingly small and
mostly quite hidden between the large genital lobes (see fig. 1).
On closer examination by dissection, they are, however, found to
be of quite normal structure, and are thus very unlike the
Same organs in the genus Potamocypris. As to form they
are (figs 10, 11) very narrow, linear, and almost quite straight,
terminating with 3 slender, almost setiform claws, somewhat
diverging and attached rather close together. Of these claws
the outmost or apical.is the largest and nearly as long as the
Corresponding ramus, the other two about equal in length;
immediately in front of the apical claw a very small bristle is
attached. Both rami lie in close juxtaposition throughout their
Whole length (fig. 11).

Biological Observations. — Of this beautiful little form, a
Single specimen was observed on the 2nd July 1886 in one of
my aquaries prepared on the 23rd May same year. No more
Specimens appeared that summer but the following year, 1887,
in another aquary the same form was raised at first only in
å few specimens, which, however, soon began to multiply in
Such à manner that before the close of the summer the number
of specimens was considerably increased. Also last summer,
1888, this species reappeared rather plentiful in the same
‘quary and continued to live and propagate even through the
first part of the winter. Thus I have been enabled to observe

58 G. O. SARS. [No. a

also this form during numerous succeeding generations and at
different seasons, but only female specimens have as yet appeared.
The same is also the case with the Chinese species, of which
numerous specimens were domesticated last summer, and like-
wise of the very common northern species C. vidua no male
has ever been observed. Hence I think, it must be assumed,
that also the species of the present genus propagate in an
exclusively partenogenetical manner.

In habits this form nearly agrees with the northern species
C. vidua (Müller). The animal is rather active in its movements,
being able to swim with rather considerable speed through
the water, as may a priori be concluded from the great deve-
lopment of the natatory setz on both pairs of antennæ. Very
often, however, it is seen quite slowly creeping up the walls of
the aquary, at times resting nearly immobile for a long while
in the same place.

Occurrence. — The mud from which this species was raised,
came from two different localities, viz., from a Lagoon near
Racecower — 4 miles from Rockhampton, and from a Water
Hole at Cattle Station — 20 miles from that town.

1889.] ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 59

Order Copepoda.

Tribe Calanoidea.
Family Diaptomidæ.
Gen. Diaptomus, Westwood.
1. Diaptomus orientalis, (Brady).
(Pl VII, Ges 12—16; Pl. VIII, figs 1—4)

Diaptomus orientalis, Brady l c. Linn. Soc. Journal. Zool.
Vol XIX, p. 296, PI. XXXVII, figs. 21—26.

Specific Characters. — Form of body rather robust, anterior
division in female oblong, tapered anteriorly, greatest width ex-
ceeding 7/3 of the length, terminal lobes broad, with outer
corner acute, inner obtuse. First caudal segment in female
about as long as the remaining part of the tail, nearly cylindric,
or but very little expanded at the base and without distinct
lateral Spines; the 3 succeeding segments coalesced. Furcal
lobes rather broad in female, narrower in male. Anterior
antennæ in female, when reflexed, reaching slightly beyond the
lst caudal segment; right antenna of male very much swollen
in the middle, antepenultimate joint produced anteriorly to a
Strong, slightly upturned spiniform process. Last pair of legs in
female with the inner ramus narrow cylindric, nearly as long
as Ist joint of outer ramus and terminating with 2 slender
Spines; termina] joint of latter ramus rather small and provided
With 2 unequal spines. Right leg of last pair in male robust,
Inner ramus very small, 2nd joint of outer ramus broadly ovate,
Spine of outer edge remote from the tip, apical claw sigmoid;
left leg with outer ramus rather complicate in structure, having
2 digitiform processes and a rounded ciliate lamella. Colour of
female more or less distinctly bluish green, anterior antennæ

60 G. O. SARS. [No. 8. |

with a conspicuous blue transverse band beyond the middle;
that of male lighter, right anterior antenna and furcal lobes
partly tinged with red. Length of adult female 1,80 mm,
of male 1,55 mm.

Remarks. — This form, I believe, is identical with the
Ceylon species described, though very insufficiently, by Brady
under the above name. It is rather well defined from all the
northern species with which I am acquainted. Whether any of
the forms mentioned by King from Australia should be regarded
as synonymous or not, I am unable to say, having unfortunately
not had an opportunity to confer with that Volume of the
Papers and Proceedings of the Roy. Soc. of Van Diemens
Land.

Description of the female. — The length of the body in
adult ovigerous specimens scarcely exceeds 1,80 mm, and hence
this species is somewhat smaller than the wellknown European
form, D. castor (Jurine), or about of the size of D. denticornis,
Wierzejski (D. hamatus Lilljeb).

The general habitus (see Pl. VII, figs 12, 13) on the whole
rather reminds of that of the last named species, The anterior
division of the body (cephalothorax) is comparatively broad, the
greatest width rather exceeding the third part of the length, and,
as usual is composed of 7 segments, the anterior and posterior —
of which, however, are less distinctly defined. Seen from above `
(fig. 12) this division exhibits a narrow oblong form and taper -
rather more anteriorly than posteriorly, the front being narrowly —
rounded, whereas the posterior extremity is broadly subtruncal& —
with a deep median emargination. To either side of the latter, :
the posterior segment forms a broad, lamellar lobe, somewhat `
projecting laterally and exhibiting two corners, the outer wë i
which juts out as a pointed process, whereas the inner is obs —
Seen laterally (fig. 13) the dorsal part of this division appe? —
rather vaulted, whereas the ventral is more flattened. B
greatest height, being about in the middle, exactly equals U^.
width as seen from above, and the anterior extremity apes `
narrower than the posterior. 'The front somewhat curves -

1889.) ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 61

wards between the insertion of the anterior antennæ and bears
at the tip 2 exceedingly small tentacular appendages.

The posterior division of the body, or tail (see figs. 12, 13
and 16) does not attain the third part of the length of the
anterior and is also much narrower. It apparently consists only
of 2 segments, besides the furcal lobes. The anterior of these
Segmentsis by far the larger and about equals the whole remain-
ing part of the tail. It is nearly cylindrieal in form, or but
very little dilated in its basal part and does not exhibit any
irace of the usual lateral projections; in their place only an
extremely small and delicate bristle may be detected springing
off from a shallow pit. Ventrally this segment exhibits near
the base the usual obtuse protuberance containing the genital
orifice (see fig. 13). The posterior segment comprises properly
Speaking no less than 3 originally distinct segments, which
however in the adult female become completely fused together and
are only indicated by a very slight folding of the lateral edges
(see fig. 16). In the posterior part this terminal segment is à
litle dilated and somewhat flattened, with a slight median
incision. Somewhat in front of the latter on the dorsal side
å semilunar transverse fold occurs, covering over the anal
orifice, and from either extremity of this fold a slightly curved
line extends posteriorly, limiting the anal area. The furcal
lobes are rather broad, subquadrangular, or slightly dilated
towards the tip; their inner edge is finely ciliated, whereas the
outer edge has a well-marked ledge in the middle. The caudal
Sete are 6 in number on each furcal lobe. The innermost of
these Setæ is however rather small and extremely thin, origi-
hating somewhat dorsally. The 5 other setz, on the other hand,
are Very large and densely plumose, diverging to each side and
forming together with those on the other furcal lobe a broad
fan, which constitutes a most powerful propelling organ. Of
the setæ the 4 originate close together from the truncated
extremity of the lobe, whereas the 5th is attached at some

tance from the others to the ledge of the outer edge. All

62 G. 0. SARS. [No & -

these true natatory setze are about of uniform length and exhibit
a very short and indistinetly defined basal joint. på

As to the structure of the several limbs, it agrees on the
Whole so closely with that found in other species of the genus,
that I do not find it necessary to give any complete description,
but only to speak of those parts, in which the specific differences
generally are more obvious, viz., the anterior antennæ and the
last pair of legs.

. The anterior antennæ (see figs 12 and 13), as usual, form
each a very elongate and slender stem, tapering to the extremity
and consisting of 25 distinctly defined joints bearing short set? `
especially along the anterior edge. During the movements
of the animal, these antennæ are borne expanded to either side,
nearly at right angles with the axis of the body. In the present
Species they exhibit however near the base a rather sharp curve, |
whence their outer straight part points somewhat obliquely -
posteriorly (see fig. 12). When reflexed along the sides of the `
body (see fig. 13), their tips reach a little beyond the 1st caudal
segment. Thus their length somewhat exceeds that of the same
organs in the European form, D. castor (Jurine), whereas they
are shorter than in the other species mentioned above, D. der
ticormis Wierzejski, in which they reach the length of the whole
body. :
The last pair of legs (fig. 14) exhibit, as in the other `
Species of the genus, an aspect very different from that of eg ;
4 preceding pairs, which constitute the chief natatory organs 5
of the animal. Notwithstanding this dissimilarity, it is - 5
difficult to see, that they are composed of the same principal S
parts, though very much modified in structure. The basal P!
consists of 2 very distinctly defined and movably connected SÉ |
ments, generally forming with each other a more or less P?" —
nounced angle. The 1st of these segments is the larger
nearly globular in form; the 2nd is somewhat compressed :
slightly dilated at the end, bearing at the outer corner à $
bristle. To the extremity of the latter segment the ? ram e
attached, the outer of which is by far the larger and, =

1889 | ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 63

first sight, appears as the immediate continuation of the basal
part. This ramus is composed of 3 joints, the 1st rather large
and of oblong oval form, without any setæ or spines, the 2nd
rather smaller and inside prolonged to a strong, slightly curved
and compressed, unguiform process, finely denticulate along the
inner edge. The last joint (see fig. 15) is so very small as
easily to escape attention, and is not distinctly defined from the
preceding, on the outer side of which it appears to be located. :
It is nearly quadrangular in shape and provided at the tip with
2 unequal spines, the inner of which is rather elongate; at the
base of this joint, moreover, a very small denticle occurs on the
outer side. The inner ramus has the form of a very narrow,
cylindric appendage issuing from the inner somewhat produced
corner of the last segment of the basal part. It is uniarticulate
and reaches nearly to the end of the 1st joint of the outer
ramus: at the tip it is provided with 2 unequal spines, and along
the inner edge, to some distance from the apex, à few cilia
occur.

The body is in a living state of the animal rather pellucid,
with a more or less distinct bluish green tinge, the anterior
division being more deeply coloured than the posterior. On each
of the anterior antennæ, moreover, a very conspicuous bright
bluish transverse band is constantly found somewhat beyond the
middle, or comprising the 16th to the 19th joint. The outer
6 joints contain in their interior an opaque whitish pigment.

Inner organs. — The body being rather transparent, several
of the inner organs may be more or less distinctly traced
through its walls. Thus the eye is easily distinguished lying:
within the frontal part of the body nearer the ventral face.
It is rather small and of comparatively simple structure, exhi-
biting a dark red pigment, from either side of which a clair
refracting body protrudes. Immediately behind the eye the
cephalic ganglion is faintly traced. — The intestine may best
he examined in a lateral position of the animal (fig. 13). Espe-
cially the anterior dilated division is very distinct by its gene-
tally bright yellowish green colour, whereas the posterior

64 G. 0. SARS. [No 8.

narrowed part only becomes visible at times, when filled with
faeces. — The heart is easily observable in the living animal,
on account of its very rapid pulsations. It has the form of å
rather small hyaline vesicle, located immediately beneath the
dorsal skin at the junction between the 3rd and 4th segment.
— The ovaries are at times very conspicuous, extending as they
do through most part of the anterior division of the body.
They constitute two rather large tubes, filled up by a dark
green content, and being somewhat irregular flexuose, the ante-
rior part lying in a higher level than the rest and close to-
gether, whereas the remaining part extends on either side
nearer the ventral face, forming in each segment a slight
lateral dilatation. The content of these tubes is on closer exa- `
mination found to consist of rather large ova filled by an opaque
granular yolk and generally arranged in a single series, whereas `
developing egg-cells do not occur. The true germinative layer `
is much more difficult to examine, on account of its great pel-
lucidity. This part forms a single median body lying near the
dorsal face, immediately in front of the heart, and best observed |
in a lateral aspect of the animal (fig. 13). It is found to be
built up of numerous clair cellules of different size, all providel i
with a very conspicuous nucleus, in the inner of which a WÉI `
opaque body, the nucleolus, is generally traced. The ova, after
having attained maturity, are successively forced through e
oviducts, which open on the ventral side of the first cau `
segment at the tip of the rounded protuberance occurring there `
By some secret the ova poured out from the body are WW |
together and enclosed within a pellucid envelop, forming * `
large flattened sac adhering to the base of the tail (see figs å
13). They are arranged here with rather great regularity å : Sr
generally pass their development in a very short time, the go
escaping as small nauplii of the well-known imperfect ?P `
pearance. a
Description of the male. — The adult male (Pl. VIL ig. |
exhibits an aspect very unlike that of the female. It is also
somewhat, smaller size, very little exceeding 11/2 mm. inf

1889.| ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 65

and has the body on the whole rather more slender. The an-
terior division of the body is nearly fusiform, considerably
tapering both posteriorly and anteriorly. The lateral lobes of
the last segment are much smaller than in the female, forming
simple acute lappets not sharply defined at the base (see fig. 4).
The tail (ibid. is very slender, about half as long as the ante-
rior division, narrow cylindric in form and almost of uniform
breadth throughout. It is moreover composed of no less than
5 distinetly defined segments, besides the furcal lobes. Of these
segments the 1st is very short, but a little broader than the
others. The 4 succeeding segments gradually diminish in length
in such manner, that the last is only half as long as the 2nd.
The furcal lobes are relatively narrower than in the female
and their setz less divergent.

The anterior antennæ (see fig. 1) are relatively shorter
than in the female and are also borne in a somewhat different
manner, pointing a little obliquely forwards. Moreover they
åre very assymetrical the right being modified in a peculiar
manner to a prehensile organ, by the aid of which the female
is grasped during copulation. This antenna (fig. 9) exhibits 3
well-defined sections. The proximal section successively tapers
to the end and consists of about 13 or 14 joints, the outer of
Which are densely crowded together and connected by very
oblique articulations so as to be very difficult to count exactly;
Some of the outer joints are armed anteriorly with spines instead
of the usual sete. The middle section is about of same length
as the proximal but greatly dilated and of somewhat fusiform
Shape. It consists of 6 well defined joints, the 1st of which is
the smallest and produced anteriorly to a strong spiniform
Process. A similar, thongh somewhat smaller spine is also found
on the 3rd joint, and on each of the 2 outer joints an appressed
acuminate process occurs, that of the last joint being connected
With a highly chitinised and somewhat flexuous stripe. The
inner cavity of this section is traversed by an exceedingly
Powerful muscle joining the terminal part. The latter, which is
Very movably articulated to the former section € admits by

Vid.-Selsk, Forh. 1889, No. 8.

66 G. 0. SARS. [No.& `

the aid of the above mentioned muscle of being doubled upon
the anterior face of this part, is somewhat shorter and much
narrower, consisting of only 4 joints. The 2 first of these joints
are by far the largest and about of equal length, whereas the
2 outer joints are rather small and of the same structure as in the
female. The 2nd, or antepenultimate joint is produced at the
end anteriorly to a strong, somewhat upturned spiniform process,
and bears posteriorly 2 slender setæ.

The last pair of legs (fig. 3) considerably differ from those —
organs in the female and are also highly assymetrical, the right `
leg being much the larger. On both legs, however, the same
principal parts as in the female may be easily distinguished,
though rather much modified in structure. The 2nd segment of
the basal part is in both legs considerably larger than the Ist, |
of oblong form and provided at the outer edge with a very S
delicate bristle. Of the two rami the inner is in both legs `
very small, forming a simple conical process without any armature
The outer ramus is very different in the two legs, that of the `
right being very large and powerful and consisting of 3 well- a
marked joints, the last of which has the form of a very slender `
claw. The Ist joint of this ramus is rather short, broader that
it is long, and projects at the end exteriorly in a spiniform —
corner. The 2nd joint is rather compressed, of a broad oval å |
form and armed with a strong spine attached to å well-marke
ledge of the outer edge at some distance from the apex. TR
apical claw is very movably articulated to the extremity of bi
preceding joint and nearly as long as the whole leg. It is qi |
smooth, terminating in a sharp point, and exhibits à peculiar.
almost sigmoid curvature. The outer ramus of the left EA
very small, scarcely as long as the outer segment of the basal
part and does not exhibit any distinct segmentation. It is MË
ever rather complicate in structure, jutting out at the end ” i
2 digitiform and finely eiliated processes, besides, om the D.
side, a thin rounded lamella, likewise finely ciliated at ©
edge. In connexion with the inner ramus, the terminal part
this leg constitutes a sort of complex chela, by the MU

1889.) on SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 61

which the animal gets hold of the spermatophore to be attached
to the genital opening of the female. The right leg, on the
other hand, would seem to act as a prehensile organ assisting
the right antennæ in seizing the female during copulation.

The body of the male is considerably paler than that of
the female, with only a very faint bluish tinge and generally
a light yellowish shade over the anterior division of the body,
a little in front of the middle. The characteristic blue trans-
verse bands on the anterior antennæ, observed in the female,
are also in the male easily perceptible. Besides the right pre-
hensile antenna is tinged with reddish or orange, especially at
the edge of the dilated middle section, and a similar colour is
often found also to occur on the furcal lobes. The caudal setze,
Which in the female are quite pellucid, exhibit in the male more
generally à bright bluish hue in their basal half.

Biological Observations. — I first observed this form on the
l3th June 1886 in one of my aquaries prepared on the 23rd
May same year. Only two specimens were at that time present,
and, when becoming full-grown, they proved to be of different
Sexes. The male was seen in ardent pursuit of the female, and
Copulation soon took place, whereby a spermatophore had been
attached to the genital orifice of the latter. After some days
the female was found, besides, provided with a large egg-bag
filled with numerous greenish eggs. The latter developed imme-
diately to young, and before the close of the summer the aquary
‘warmed with numerous specimens, both males and females.
Also in another aquary, prepared with mud from the same
locality, this form was raised that summer, but here it did not
multiply, disappearing after a short time completely. In none
of these aquaries the present species reappeared the following
summer,

In habits this form agrees with the other species of the
genus, It is a very active animal, moving about in the water
-— an extraordinary speed, so that it is only with ES
Me y caught by the dipping tube. At times however, 1

"nd to keep its body suspended in the water for a long

5*

68 G. 0. SARS. [No. 8.

while in nearly the same place, probably by the action of the
2nd pair of antennæ; but at the slightest disturbation it
suddenly starts away so rapidly as hardly to be got sight of.
The latter movement is effected by a powerful stroke of the 4
natatory legs, combined with a sudden bend of the tail, whereby
the broad caudal fan acts with great force upon the water.
Often is the said abrupt movement repeated at short intervals,
and thereby the body thrown about through the water in long `
and rapid jerks. The attitude of the body during the movements
is more generally an erect, the front extremity turning upwards,
and the anterior antenns extended to either side, the latter
organs acting apparently as a sort of balancing poles. Ås |
usual the males are more active than the females, especially
when the latter are encumbered by their large egg-bags.

Occurrence. — The mud that yielded this species was collected |
on the 14th March 1885 from a Lagoon near Racecower — å `
miles from Rockhampton.

Distribution. — If my identification is correct, the range d
the species is rather wide, extending to Ceylon, and in all pro-
bability also to the Indian continent. |

2. Diaptomus Lumholtzi, n. sp. -
(Pl. VIII, figs 5—12)

Specific Characters. — Form of body much more slender
than in the last species, anterior division in female paret
fusiform, greatest width not exceeding !/; of the length, terminal =
lobes not very projecting, rounded, with two acute projections, |
both pointing outwards. First caudal segment in female VY —
large, longer than the remaining part of the tail, and nue
dilated at the base, with a distinct lateral spine on either side;
2nd segment well-defined from the 2 succeeding which
coalesced; furcal lobes short and broad. Anterior antennæ of fem i
very slender and elongate, reaching far beyond the caudal ^.

1889.] ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 69

right antenna of male less dilated in the middle, antepenultimate
joint produced to a spiniform process, as in the preceding species.
Last pair of legs in female with inner ramus very short, not
reaching beyond the middle of the 1st joint of outer ramus, apex
acuminate without spines; claw-like expansion of 2nd joint of
outer ramus short and broad, not attaining the length of
the preceding joint, terminal joint extremely small and rudi-
mentary, knob-shaped with but a single apical spine. Right
leg of last pair in male rather slender, inner ramus broad,
lamelliform, reaching beyond 1st joint of outer ramus, and having
the inner edge serrulate, 2nd joint of outer ramus narrow oblong,
Spine of outer edge close to the apex, terminal claw evenly
curved. Left leg with inner ramus simple conic, outer ramus
without any terminal lamella. Body very pellucid and almost
colourless. Length of adult female 1,50 mm.

Remarks. — This species, wbich I regard as new, would
Seem to be nearest related to the northern form, D. gracilis, G.
O. Sars. It is however well distinguished by the form of the
terminal lobes of the last pedigerous segment in the female, as
also by the structure in both sexes of the last pair of legs,
finally by the structure of the right anterior antennæ of the
male.

Description of the female. — The length of the adult oviger-
ous female is 1 mm, and hence the present species is rather
Smaller than the preceding.

The form of the body (see PL VIII, figs 5, 6,) is much
more slender and rather resembles that of the northern species,
D gracilis G. O. Sars. Seen from above (fig. 6) the anterior
division of the body exhibits a rather narrow oblong, or almost
fusiform Shape, the greatest width not exceeding the third
Part of the length. As with the preceding species the foremost
d hs this division is much more tapered than the posterior
eut Liege with a narrowly rounded front. The lateral
"is er = segment (see fig. 10) are relatively smaller and
hibiting u than in that species and of a rounded form, ex-

9 acute projections, both pointing outwards. Seen

70 G. 0. SARS. [No. 8. `

laterally (fig. 5) the dorsal face of this division appears far
less vaulted than in D. orientalis and more evenly tapering an-
teriorly. The tail (fig. 10) is rather short, scarcely exceeding
l/ of the length of the anterior division. Its 1st segment is
comparatively very large, considerably exceeding the remaining
part in length, and has the distal part nearly cylindric, whereas
the proximal part is rather expanded and provided on either
side with a small but distinct spine pointing straight outwards.
The 2nd segment, though very short, is rather well defined from
the two succeeding, which are fused together and only indicated
by a slight indentation of the lateral edges. The furcal lobes
are still somewhat shorter than in the preceding species and
very little longer than they are broad, for the rest nearly
agreeing in structure with those in D. orientalis. |

The anterior antennæ (see figs 5, 6) are exceedingly slender —
and elongate, even considerably longer than the whole body,
and taper successively to the end. They are composed of the
same number of joints as in the preceding species, but towards
the end the joints become relatively much more slender (see fg.
7) and also the sete attached to them are considerably longer
than in that species. During the movements of the animal
these organs are borne in a similar manner as in D. orientalis,
being rather abruptly curved at the base, whereby the remail-
ing part points somewhat obliquely posteriorly. When reflexed
along the sides of the body (see fig. 5) they considerably extend
even beyond the tips of the caudal sete.

The last pair of legs (ig. 8), though of a similar structure —
as in the preceding species, are comparatively smaller, and both —
rami exhibit moreover well-marked differences. Thus the inner
ramus is very short, not reaching beyond the middle of the ist
joint of the outer ramus, and exhibits a simple conical form, |
without any distinct apical spines. The unguiform expansion GE
the 2nd joint of the outer ramus is relatively shorter and
broader than in D. orientalis, and does not attain the lene” —
of the preceding joint. Finally the terminal joint (see fig- 9E

1889.] on SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. TI

extremely small and rudimentary, knob-shaped, and only provided
with a single apical spine. :

The body is in a living state of the animal highly pellucid
and almost colourless, with only a very faint bluish or greenish
tinge. The ova contained in the rather large egg-bag are also
of a much paler greenish hue than in the preceding species.
Within the anterior division of the body several rather large and
highly refracting oil-globules are seen rather regularly arranged.
Similar oil-glubules disposed in the same manner are also found
in the preceding species, but by far not so large and conspicu-
ous. Their destination would seem to be that of diminishing
the specific weight of the body and thus of facilitating the
Swimming motions of the animal.

Description of the male. — In its outer habitus the male
would seem to exhibit quite analogous differences from the female,
as described in the preceding species.

The right anterior antenna (fig. 11.) exhibits the sam
3 divisions, but the middle one is far less swollen, and both
this and the terminal section are much more elongate than in
the male of D. orientalis. As in this species the antepenulti-
mate joint is produced at the end anteriorly to å spiniform,
slightly upturned process.

The last pair of legs (fig. 12), though of a type quite
Similar to those in the male of the preceding species, yet
exhibit well-marked differences in their details. Thus the
right leg is much more slender and has both rami rather
deviating in shape from those in the said species. The
inner ramus of this leg is relatively much larger, reaching con-
siderably beyond the 1st joint of the other ramus, and has the
form of an oblong lamella, somewhat expanded towards the end
and finely serrulate at the inner edge. The 1st joint of the
outer ramus is rather narrow, nearly twice as long as it is
broad and wants the spiniform outer corner found in the
Preceding species. The 2nd joint likewise is much more
Slender, narrow oblong in form and nearly of uniform breadth
throughout. It is moreover somewhat incurved and has the

72 G. 0. SARS. [No. 8. ig

spine of the outer edge located close to the apex. The ter- |
minal claw, finally, is quite regularly curved, not as in the pre-

ceding species sigmoid. The left leg, as usual, is much shorter

than the right and has the inner ramus rather small and of

simple conical form. The outer ramus is less complicate in

structure than that of the male of D. orientalis, exhibiting at

the end two slightly projecting angles, between which a small

seta is attached; but of the peculiar ciliated lamella found in

. the preceding species, no trace can be detected.

Biological Observations. — Of this elegant species 2 speci-
mens, male and female, were observed in the first days of July
1884 in one of my aquaries, a rather small glass-vessel, prepared
with mud from the Gracemere Lagoon sent by Mr. Lumboltz.
On the 9th July the female specimen was fished up by the aid
of a dipping tube and submitted to a closer examination, å
coloured drawing being made from life. It was then provided
with a large egg-bag containing numerous pale greenish ova
and on removing the bag two spermatophores were besides found `
adhering to the genital orifice (see fig. 5). The male specimen
I then failed to catch on account of its exceedingly rapit
movements, and some days later it was no more to be found. |
As no other specimens of this form appeared subsequently, E
seemed that my anatomical investigations of this species, restricted |
as they were only to the female sex, should remain incon- `
plete. On examining, however, some time later, the stomachal
contents of some small fresh water fishes caught in the same `
Lagoon and sent to our Museum, I fortunately detected numer
ous remains of this form, comprising both females and males
A few of the male Specimens were even in a comparatively |
well preserved condition, so as to allow a rather complete dis
section and examination of the several limbs, whereby the
specific differences could be ascertained also as regards the PE
sex. The figures 11 and 12 here given haye been made from |
such dissections.

In habits the species perfectly agrees with the preceding: |
though the animal is perhaps still more active in its moveme?™”

1889.] ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 73:

Occurrence. — The only locality as yet ascertained for the
present species is the Gracemere Lagoon, where, to judge from
the numerous remains found in the stomach of fishes from that.
locality, it would seem at times to occur in great profusion.

74

G. 0. SARS.

Fig.

P go

Explanation of the Plates.

Plate I.
Figs, 1—4, Cyprinotus dentato-marginatus, (Baird).
Adult female, from right side, magnified 46 diameters.
Same, from above.
Adult male, from left side.
A very young specimen, from left side, magnified
100 diameters.

Figs 5—6, Cyprinotus eingalensis, Brady.

. Adult female, from right side, magnified 46 Kee:

Same, from above.

Figs 7—8, Stenocypris malcolmsonii, (Brady). |
Adult female, from right side, magnified 46 diameters. À
Same, from below. Å

Plate II.
Figs 1—2, Herpetocypris stanleyana, (King). ;
Adult female, from left side, magnified 46 diameter ` .
Same, from above. |

Figs 3—4, Herpetoeypris viridula, (Brady).
Adult female, from right side, magnified 46 diameter |
Same, from above. 3

1889.] ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 75

Fig.

3

E

E

3

Figs 5—8, Ilyocypris australiensis, n. sp.
Adult female, from left side, magnified 61 diameters.
Same, from above.
Adult male, from left side.
Same, from above.

poc me

Figs 9—10, Cypridopsis globulus, n. sp.
9. Adult female, from left ne magnified 61 diameters.
10. Same, from above.

Plate IIT.

Figs 1—11, Cyprinotus dentato-marginatus, (Baird); female.

l. Antenna of 1st pair, magnified 105 diameters.

2. Antenna of 2nd pair.

3. Anterior and posterior lips together with the adjoin-
ing part of the sternal shield, from left side.

4. Posterior lip, from the anterior face.

5. Mandible with palp.

6. Maxilla of 1st pair.

7. Maxilla of 2nd pair.

8. Leg of Ist pair.

9. Leg of 2nd pair.

10. Posterior part of body, from left side, magnified 89
diameters; w caudal rami, r seminal receptacles.

ll. Posterior half of right valve, from inner side, magni-
fied 63 diameters, and exhibiting the coecal appendage
of the intestine and the ovary.

Fig. 12 Cyprinotus cingalensis, Brady.
Right valve of adult female with enclosed animal, viewed

from the inner face; magnified 63 diameters.

Fig.

Plate IV.
Cyprinotus dentato-marginatus, (Baird).
l. Left valve of adult male, with enclosed animal, viewed
from inner face; magnified 89 diameters.

G. 0. SARS. No: g?

~ e pt w y

œ

SS

men
ar

de
P

bd å
Re

M

pe

Right valve of same specimen, viewed from the inner

face, exhibiting the testicular tubes in situ.
Marginal part from anterior extremity of same valve,
magnified 120 diameters.

Right maxilla of 2nd pair, magnified 120 diameters.
Left maxilla of 2nd pair.

Right copulative organ (c) together with the corre-
responding vas deferens (v) and ejaculatory tube (x),
viewed laterally.

Both copulative organs, expanded and viewed from
the upper face, magnified 160 diameters.

Upper extremity of an ejaculatory tube, showing the `

coronula, end view; magnified 390 diameters.

Portion of the ejaculatory tube, containing 5 segments, ;

lateral view; same enlargement.

Extremity of a testicular tube from a specimen quite E
young, showing the regularly disposed spermato- |

cysts; magnified 160 diameters.

Spermatocysts from the testicular tubes of an adult —

male; same enlargement.

Posterior extremity of a fully developed spermatozoo `
magnified 740 diameters.

Anterior extremity of same spermatozoon.

Portion from the middle part of a sper ven `
magnified 2000 diameters.

Plate V.
Figs 1—4, Stenocypris n malcolmsonii, (Brady).
Left valve of adult female with enclosed. wiel
viewed from inner face; magnified 61 diameters. `

Masticatory part of a maxilla of 1st pair, m
110 diameters,

Right caudal ramus, lateral view; same enlargemen! S 3

Left caudal ramus Bag same individual.

Been
a ET a AE

1889.] ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 77

Figs 5—7, Herpetocypris stanleyana, (King).
Fig. 5. Right valve of adult female with enclosed animal,
viewed from inner face; magnified 61 diameters.
Masticatory part of a maxilla of 1st pair, ee
110 diameters.
» 7. Caudal ramus; same enlargement.

m

Figs 8—11, Herpetocypris viridula, (Brady).
Fig. 8. Left valve of adult female with enclosed animal,
viewed from inner face; magnified 63 diameters.

» 9. Sensory appendage from an upper antenna; magnified
300 diameters.

» 10. Masticatory part of a maxilla of 1st pair; magnified
110 diameters,

» 11. Caudal ramus; same enlargement.

Plate VI.
Ilyocypris australiensis, n. sp.
Fig. 1. Right valve of adult female with enclosed animal,

viewed from inner face; magnifled 89 diameters.

» 2. Portion of the valve, viewed from inner face, show-
ing the shell-structure.

» 3. Outer part of an antenna of 1st pair, magnified 120
diameters.

» 4. Antenna of 2nd pair.

» 5. Mandible with palp.

» 6. Maxilla of 1st pair.

» 7. Maxilla of 2nd pair.

» 8 Leg af 1st pair.

» 9. Leg of 2nd pair.

» 10. Caudal ramus.

^ 11. Left valve of adult male with enclosed animal, viewed

from inner face; magnified 89 diameters.

G. O. SARS.

—
Oo

m
>

bi ji
mM Sa

„> pp am

Maxilla of 2nd pair from same specimen; magnified
120 diameters.

Copulative organs expanded and viewed from upper
face; same enlargement.

Ejaculatory tube with part of vas deferens, lateral
view.

Plate VII.

Figs 1—11, Cypridopsis globulas, n. sp.
Left valve of adult female with enclosed animal,
viewed from inner face; magnified 110 diameters.
Eye from above, magnified 160 diameters.
Antenna of 1st pair.
Antenna of 2nd pair.
Mandible with palp.
Masticatory part of a maxilla of 1st pair.
Maxilla of 2nd pair.
Leg of 1st pair.
Leg of 2nd pair.
Right caudal ramus, lateral view.
Both caudal rami, from below.

Figs 12—16, Diaptomus orientalis, Brady; female. |
Adult ovigerous female, from above; magnified 4
diameters.

Same from left side, with the anterior antennnæ Te
flexed.

Leg of last pair; magnified 120 diameters. :
Extremity of outer ramus of same leg; magnified
300 diameters, me
Tail together with adjoining part of anterior divisio?

| of body, from above, magnified 89 diameters.

1889.] ON SOME FRESHWATER OSTRACODA AND COPEPODA. 19

Plate VIII.

Figs 1—4, Diaptomus orientalis, Brady; male.
Fig. 1. Adult male, from above; magnified 46 diameters.
Right prehensile anterior antenna; magnified 89 dia-
meters.
» 3, Last pair of legs, from the posterior face; magnified
120 diameters.
Tail with adjoining part of anterior division of body,
from above; magnified 89 diameters.

3
bo

u
m

Figs 5—12, Diaptomus Lumholtzi, n. sp.

Fig. 5. Adult female, from right side, with the anterior an-
tennæ reflexed and 2 spermatophores adhering to the
genital orifice; magnified 46 diameters.

» 6. Same, from above, with egg-bag and the anterior
antennæ expanded.

Terminal part of an antenna of Ist pair, magnified

80 diameters.

» 8. Leg of last pair, magnified 160 diameters.

» 9. Extremity of same leg, magnified 300 diameters.

» 10. Tail with adjoining part of anterior division of body,

from above; magnified 110 diameters.

» 11. Right prehensile anterior antenna of male (the basal

part is omitted); magnified 120 diameters.

» 12. Last pair of legs of same, from posterior face; magni-

fied 160 diameters.

3
m

ENGE EG

Christ. Vidensk. Selsk.Forhan di 4668. Ne 8.

PATTI TT

Christ. Vidensk. Selsk.Forhandl 1869. N? 8

PLIT.

log pi i Mingi ltthAnst Ohristtanta
fps 1-2, e, nn
eter véridåla, , (B raoty).
` "T SEH australiensis, n.Ja.

>
X
Š
`~
R
E
S

T Tb Apr
M. Lynas lithAn:

rinolus denlals-marginalis (Baird) Ê.

L

^

Lys /- n, Gp
Lig. 2,

s, Brady 2.

Qao

7

n ARTS
Ei, ES

des
ORS

A

M.Lyngi ltthAnst Christiane.

Gyrenolis dentale-marginatlis, Baird) f.

z
=

€

RONA 1889.

densh.Selsk.E

nristiantía

MIymgi Jh Ars

ad, |. ch racy).
pr ABI så

leolrasa
Slareley
ridé ler

E

ri S 7784
Oey es

fev.

Wee.

Forhandl 1809.

» Sels E

SIT. ID
Gris ag
III LT TE TT LIP"

M.Iyng: Jo Anst. Christiania.

COS rs dad? ee

m.

SLS, 72

Lyeyp ris aasTralien

EN OUS

Christ. Vidensk Selsk.Forhandl 1862. V8.

— visti

EE tege

Ke
4igs 1-17, Cypridopsis geb ds , sf.
gs /2-/6, Diaplomits orientalis, Brady.

M Lyng: lithAnst Chrtstiarda

& Me 3 SE SR zg å A x

lithAnst Christiania.

M Lyng:

arm

p,
=
HER oe

»*
D
ae

dyd.
Coa fe?

I
N

S
N
N
MN

enlalis, Bra.

S or:

mé.

2.
34-2, Diaplomiss Lumho e

Egs 1-4, Diaple

F

sk Selsk.Forhandl 1662 Y» 8.

" 41% a T

€Q. S ars aålgr

On a small Collection

Freshwater Entomostraca

. from Sydney
By
G. 0. Sars

(Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1889, No. 9)

Christiania
Sold by Jac. Dybwad
A. W. Brøgger, Printer
1889

On a small Collection of Freshwater Entomostraca
from Sydney.
; By
G. 0. Sars.

(Read at the Meeting held 8th March 1889. — Section for Mathematics and
Natural Science.)

Os the 94th September last year (1888) I received from
Prof. Ramsey, Curator of the Australian Museum, à small tube
containing a collection of Freshwater Entomostraca, collected on
the 13th August same year by Mr. J. Whitelegge from the
Waterloo swamps in the neighbourhood of Sydney, and preserved
in spirit. Having been much engaged during the last few years
with experiments in artificially hatching and domesticating Ento-
mostraca from dried Australian mud, I had of course very much
interest in examining specimens from their native haunts, and I
am much indebted to Prof. Ramsey for his kind assistance
in giving me an opportunity of making such an examination.
The collection was of so much higher interest to me from the
faet that it was derived from the very same region, where Mr.
King had made his investigations relative to the freshwater
fauna of Australia.

The main bulk of the contents of the tube was represented
by a species of Moina, in which I immediately recognized the
very same form as that which I had previously raised from
dried mud collected in the neighbourhood of Rockhampton,
Queensland, and described under the name of Moina pr opinqva.

: på

4 G. 0. SARS. [No. 9. `

On eloser examination I also succeeded in detecting among
the numerous specimens of that form several other Cladocera,
all of them apparently species described by King, and moreover
a few Ostracada and Copepoda were found. In the following
pages I propose to give some preliminary notes on the species
contained in the collection, hoping subsequently to be enabled
to examine the forms in a living state by hatching operations
of dried mud from the same locality.

Cladocera.
l. Daphnia carinata, King. |

Daphnia carinata, King, On some of the species of Daphnidæ |
found in New South Wales. Papers and Proceedings of the
Royal Society of Van Diemens Land. Vol. II, Part II, p. 246,

I A—a.

This is a very distinct species, which, as had also been poin-
ted out by Mr. King, undoubtedly has its nearest ally in the —
European species, D. psittacea, Baird, not as believed by Schoedeler, `
in D. magna, Straus. Thus the structure of the terminal part -
of the body (the tail) agrees much more with that of the former P
than the latter species From D. psittacea it is however very —
markedly distinguished by the rudimentary condition of the `
antennulæ in the female, as also by the relatively much higher
and more evenly rounded crista of the head. It would also seem :
to attain a somewhat larger size, the length, exclusive of the `
Spine being 31/, mm. =

Several pretty well preserved specimens of this beautiful S
species, well agreeing with the fig. A given by Mr. King, were i
found in the collection, all females, mostly loaded with numerous —
Summer-eggs or embryos in their matrix. 1

1889.] on A SMALL COLLECTION OF FRESHW. ENTOMOSTRACA. 5

2. Moina propinqva, G. O. Sars.

Moina propingva, G. O. Sars, On some Australian Cladocera,
raised from Dried Mud. Christiania Vid. Selskabs Forhandl. 1885,
D 20; PL 5, figs 4 5; PL 6. :

It is rather strange that Mr. King had not observed this spe-
cies, which, to judge from the great number of specimens contained
in the collection, must abound in some places in the neighbourhood
of Sydney. Mr. King describes 2 species of Moina, viz., M. lemne
and M. Macleayü. Of these the first, as I have observed at an
earlier date!), does' not at all belong to that genus but appa-
rently to the genus Lathonwra of Lilljeborg, and the 2nd is very
nearly related to the Ceylon species M. submucronata Brady,
both differing so markedly from the typical species, that I have
felt inclined to propose for them a new genus Paramoina. The
species represented in the collection, on the other hand, is a true
Moina and agrees in every respect fully with the species described
hy me under the above name.

Of this form, as has been mentioned above, a very great
quantity of specimens were contained in the collection, forming
as they did the main bulk of the contents of the tube. Most of
the specimens had their matrix greatly distended by ova and
embryos, and not a trace of ephippial formation was to be found,
neither any male Specimens.

` 8. Pleuroxus augustus (King).
Chydorus augustus, King, On Australian Entomostracans —
In continuation. 1. e. p. 258, Pl. VII. B. .

I have been somewhat in doubt whether my identification of this
Species ig correct, as the figure given by Mr. King does not fully
agree with the specimens examined by me. In bis short description
find, however, nothing that seems to prevent an identification,
SE

1) Additional Notes on Australian Cladocera, raised from Dried Mud, Christ.
Vid. Selsk. Forhandl, 1888, p. 68.

PE

6 G. O. SARS.

and the less correct figures may thus in all probability be
accounted for by the small size of the species in connexion with =
a less perfect condition of the microscope of the observer.

A closer examination of this form evidently shows it not to
be a Chydorus, but a true Pleuroxus. In fact it is very nearly
related to the European species, P. aduncus of Jurine, having å
quite similar striation of the anterior part of the carapace. On
the other hand, it would seem to differ by a somewhat broader
and more rounded form of the carapace, by slightly shorter
antennule, and by the infero-posterior corners of the carapace `
being unarmed, whereas in the European species there are at
this place two small denticles. The form and armature of the `
tail is very similar to that of P. aduncus, though the sinus of |
the dorsal edge perhaps is a little slighter. 'T'he spirit specimens
had still conserved the dark corneous or chestnut colour mentioned
by Mr. King as distinguishing this form. The length of the speci- —
mens does not exceed 0,56 mm. E

- Several specimens of this form were found when closely examin- |
ing the bottom residue of the tube by the aid of a strong hant `
magnifier. ` In most of the specimens the body was far extruded -
from the carapace, apparently owing to the spirit having become `
too diluted; but a few specimens were ina sufficiently good state
of preservation to allow the making of an exact drawing d ;
the animal. : |

Se Ge
DU ELE LE NR ue AE LES T ee

Chydorus Leonardi, King.

Chydorus Leonardi, King, 1. c. p. 258, Pl. VIL C.

This diminutive species, which only attains a length of OF
mm., is very closely related to, if not identical with, a small
form of Chydorus occurring not rarely in the neighbourhood
Christiania, as also in Sweden. Prof. Lilljeborg has Tete"
Separated this form from C. sphericus (Müller) as à "-
species under the name of C. minor. l cannot at present :
any essential difference between the European and Ausü

1889.] ON A SMALL COLLECTION OF FRESHW. ENTOMOSTRACA. 7

forms, though a more exact examination of living specimens might
perhaps reveal some few distinctive marks.

Also of this form, which evidently is that described by King,
I suceeeded in picking up several specimens from the bottom
residue of the tube, some of which were in a comparatively good
state of preservation.

Alona pulchella, King.

Alona pulchella, King, 1. c. p. 260, Pl. VIIL B.

This Alona, which I believe is identical with the species
deseribed by King under the above name, though his figure does
not quite agree, is very nearly allied to the two species described
by me in a former paper as A. Archeri and À. levissima. It is
however readily distinguished from both these species by the
carapace being striated longitudinally, as in most other species
of the genus. In the figure given by King the striæ are drawn
somewhat obliquely, and the inferior edges of the valves appear
concaved instead of being nearly straight. These apparent dif-
ferences, however, I believe to be due to a less exact examination
by the said author. In all other respects, also in the form and
armature of the tail, the species examined by me would seem to
agree fairly well with that described by King. It attains a length
of 0,57 mm.

Some few specimens of this form were picked up together
With the two above mentioned Lynceidæ f from the bottom residue
of the tube,

Ostracoda.
1. Cypris sp?
Only a single specimen of this form, which somewhat resembles
the common European species, C. incongruens Ramdohr, was found
in the collection. It measures 1,39 mm. in length.

8 G. O. SARS. [No. 9

2. Oypridopsis sp.?.

Also of this form only a single specimen, apparently quite

young, was found. It may perhaps prove to be identical with
the species described by Brady as C. funebris. The length of
the specimen is only 0,57 mm. |

Copepoda.

The species found in the collection belong exclusively to
the genus Cyclops. According to a paper published by Mr. Brady,
only a single Australian species of this genus has been recorded
by King. Whether any of the following forms belong to that

species or not, I am at present unable to decide, as I have not yet

had an opportunity of consulting Mr. King's paper relating to
this order. Of the 4 species represented in the collection, one has

the anterior antenne composed of the usual number of joints `
— 11 —, whereas the other 3 have a less number, viz., 12 and 10. —

1. Oyclops sp. 1.

This form very closely resembles the Norwegian species |

described by the author long ago under the name of C. Leuckartt,
Claus", I cannot indeed detect any essential difference between
the two; but.a closer examination of living specimens P

needed in order to decide the identity or non-identity of thes
forms.

1,40 mm.

2. Cyclops sp. 2.

This is a rather distinct species differing markedly from e? S
of the European forms with which I am acquainted. The anterior |

Only a few specimens found in the collection. Length :

antennæ are comparatively short and only composed of 1? joints,

: ; hat
The caudal rami, or furca, are narrow linear and SON.

1 CS
In all probability, however, this species is not that so named by -

1889.] on A SMALL COLLEKTION OF FRESHW. ENTOMOSTRACA. 9

elongated, exceeding in length the 2 preceding segments of the
tail combined. The bristle of the outer edge is located at the
last fourth part of the furca. Of the apical setz the innermost
is but very slightly longer than the outmost; the 3rd seta is
about twice the length of the furca, but not very much longer
than the 2nd. Length 2,80 mm.

Of this species only a single adult female and a few younger
specimens occurred in the collection.

3. Cyclops sp. 3.

Very nearly related to the European species C. agilis Koch
(= C. serrulatus Fischer) The anterior antennæ, as in that
species, are 12—articulated and rather narrow, but relatively `
somewhat shorter than in our species. The furca with its setze
has much the same appearance, a series of very minute denticles
occurring along the outer edges in front of the small bristle.
Length 1,25 mm.

Only a single adult female specimen with both egg-bags
still adhering to the 1st caudal segment was found in the
collection.

4. Oyclops sp. 4.

Also this form strongly reminds, at least in the form and
armature of the tail, of a characteristic European species, viz.,
C. affinis G. O. Sars, and it has not been possible for me to
detect any essential distinctive feature to separate it specifically.
However it may be possible, that it in reality represents à distinct,
though very nearly allied species. Length of adult male 1,80 mm.

Only a few male specimens of this form occurred in the
collection,

Trykt 31te August 1889.

Professor Christen Smiths

Dagbog

paa Reisen til de Canariske Øer i 1815

ved

F. C. Kiær

(Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1889. No. 10)

Christiania
I Commission hos Jacob Dybwad
A. W. Brøggers Bogtrykkeri

1889

Professor Christen Smiths Dagbog paa Reisen til
| de Canariske Ser i 1815. |
Ved
F. C. Kiær.
(Fremlagt i math.-naturv. Klasses Møde den 12te April 1889.)

Gus Aften d. 29de Martz med Coachen fra London
til Portsmouth d. felgende Morgen i Quebec inn.

D. 30te tilbragte Dagen med at opsperge Capt.[einen] med
nogle smaae Forberedelser til Reysen og om Aftenen med en
Tour langs Stranden, der bestoed af nøgen gravel! — opkastede

* Stumper af de 3de almind. fuci vare de eneste Pl.[anter] paa
den flade lange Strækning Havet overskyller — Ulex [Euro-
Daeus], i begyn.[dende] Flor — ogsaa Bellis, Lam.fium] purp.
füreum], alb.[um], Taraz. [acum], Ficaria, Cheiranth. Cheiri paa
Muurene, |
D. 31te med v. B. (Leopold von Buch) til Kridtbakkerne
paa høire Side portsea.® B. viiste Flintens animalske Oprin-
delse med Levninger af Alcyonia,? afgivende animalske Subst.
Ved chemisk Behandl., hvilke give F. sin Farve og Gjennem-
Skinnende. — Den saakaldede Kalk, der beklæder den, kuns for-
Vittred Kiesel — Draba verna — Arum m.[aculatum] beklædede
Digerne. (en Hesperis?) En dyb Kilde med stort Udløb angav
* Grov Sand.

2 å bo
3 ps um D, hvorpaa den største Del af Portsmouth ligger.

Aleyonium — en Korkkoral. Å
1?

bp
per:

A F. C. KLÆR. [No. i

49°F, Skrevtil E. Smith,! Dr. Taylor?Funnemark. Faaer
ey see Dokkerne og Varven.? I Havnen Masse Casteller [?].

lste April. Afseylede fra P. giennem Canalen af Isle of
Wight forbi Kowes etc. — maatte igien ankre uden for Yar-
mouth.* Aftenen i Land giennem Byen. Store Myrter ved
Entreerne.

aden. Tour fra Y. over Bakkerne langs den n. v. Kyst.
F.[ucus] pinastroides i stor Mængde i Frugt. Alum Bay under
Kridt Precipicerne, hvor B. bemærkede Lond. clay over Kr.
fyldt med Seemusl og everst et Lag af Ferkvandsformat. med
Planorbis, Cerithium ete. Fyrtaarnet paa the needles — Skibs-
vrag — Kanoner.

3die. Exeurs. tværs over Landet til Freshwater bay.
Stranden afgav intet uden Conf.[erver] — Stene paa Bakkerne
med Lichenes.

4de. Ombord. Skrev til Hornemann. |

Ste. Seylede til Limington® paa Fastlandet; langt Ind- |
lob. Rhamnus alaternus i Blomst. i Have. — Sisymbr.? paa
Muure.

6te. Excurs. længere mod Syden af Oen til Brook. I
disse Dage fremkom bestandig flere Foraars BL — Primula
acaul. af usædvanlig Størrelse i Mængde paa lidet fugtige St,
Pr. veris, Veron. chamed., agrestis, Cardamine pratensis hirle
var. paa Muur, — Viburnum Lantana i Hekkerne ner ved at `
blomstre, Imperat. ostruth. [ium] Do. — Prunus spinos. i BL B.
fandt en Ruscus aculeat. blomstr. i en Hække. Arum og I
foetidissima? uden Bl. paa Digerne. — Prunus domest. PE
(Freshwater Kirkegaard hedera med næsten fuldkommen F "^
dog lidt beskadiget af Kulde) Blade af Valeriana rubra, Ma S
B. fandt en god Kilde 490 F, (Vi fandt akkurat den samme >

Di

Elias Smith, Fætter af er dengang Kjøbmand i Drammen, p
Eier af Hotel du Nord i Christia

En ee Botaniker i Dublin

= Værft

South fol. paa Øen Wight,

Lymington, lige overfor Yarmouth,

a - c bo

1889]. PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 5

Temperatur i denne Kilde ved vores Tilbagekomst til Portsm.
først i December).

D. 7de endede Brev til Hornemann og Flor. — Om
Eftermiddagen, efterat Capteinen havde giort en Tour til Ports-
mouth og faaet igien sine Folk, der 2den Gang var pressede,
afseylede vi med taalelig Vind forbi Needles Fyr og høye
Kalkklipper i Mørkningen — det sidste Object — og hilsede
England og Europa for sidste Gang paa Reysen.

D. 8de, 9de, 10de. Liden eller ingen Vind — omtrent lige
for Lizard. Thermometer Observationer i Seevandets Over-
flade afgave 49° efterhaanden til 5101. — Seen lysede med
enkelte stærke Funker om Aftenen.

D. (te Strøm N. V. med lidet V.[ind] med smukt Ver,
mange Seyl isigte.

D. 12te, 13de, 14de, 15de. Med afvexlende Vind dog altid
Medber indtil 44 lat. Undertiden ifølge med Skibe, oftest alene.
Paa Skibet et Par af den lille grønne Fringilla,: de eneste
levende Væsener vi saae tilligemed nogle Maager. Havets Tem-
peratur efterhaanden steeget til 540 F.

D. 16de begyndte en rask N. V. der nu den 18de har alle-
rede ført os forbi Lisbons lat.

Temperatura maris lod til at have steget (mon ved Stormen)
580 nedimod Strædet.

D. 19de. Forbi Strædet. Vinden vedvarer. — Over Strædet
er Vandets Temperatur ikke i Tiltagende, men vel igien efter
det er passeret 600. B. forklarer Aarsagen ved Stromningen.
Marsvin tumledes om Skibet.

D. 20de. I Dagbrækningen Porto santo isigte, ved Mid-
dag under Lovart heye Basaltklipper negne, ikke et Buskads at
see paa heele Oen. Villa? passerende Strædet mellem P. santo
08 Desertas opkom en stærk Skodde[?]. Madeiras høye og
lange Ryg — petra pertusa — ukiendte See Fugle — koldt
Regn, tykke Skyer indhylle Biergene. Vi maatte krydse den
BI en
* Den eneste grønne Fringilla er F. butyracea L, Kanariefuglen; derimod
à er der flere grønne ylvier.

Skibet hed ifølge L, v, B. Physik. Bescht, S. 1: William and Mary.

6 F. C, KIÆR. [No. 0

heele Nat for at gaae op punta og ankrede om Morgenen m
Funchals Reed.

;. D. 21de. Byen ligger omkring Bayen i en halv Manis d og
opad det steyle Bierg, et fortryllende Amphiteater; den taber
sig i adspredte Landstæder og Viingaarde — Nostra Segnora
del monte, ovenover hvilken de høye Biergtoppe troner. De `
vare om Natten blevne bedækkede med Snee for første Gang i
dette Aar. Efter en langvarig Tørke, der havde foraarsaget
endog religiøse Processioner til dens Afvendelse, er fulgt fleere
Dages stærk Regn, der kan være gunstig nok for Viinhaverne,
men vil giere vore Exkursioner adskilligt Afbræk, om den ved-
varer,

D. 22de. Vi steeg iland nær Fortet St. Lou (S. V. Ende af
B.[yen]), der er bygget paa en isoleret cylindrisk Klippe nær Stran-
den. Opad Trapper i Muuren. Allerede paa en Afstand medte 08
Sydens imposante Vegetation. Vi faldt med Graadighed over
de første Planter, der traf at være en Chenopodium,! Senebiera
[Coronopus] didyma, Hordeum murinum? og deslige i Trapperne
og Steentagene, men loed dem falde af Haanden ved at faae -
Øye paa Hække af Cactus Opuntia,3 gammel Phoenix, som neppe —
nogen botanisk Have kunde viise Mage til, de yppige Vin |
plantager udspredte paa horisontelle. Espallierer og omgivne mel
Donax. Store Figentræer, Morus. Op og ned giennem à :
snævre Gader forbi Kathedralen kom vi til Paradepladsen, et |
lidet Torv, der prangede med de brillanteste Træer og Baske `
paa Siderne (Melia Azedarach, Datura arborea, Justicia?” Clm —
nocturnum mellem høye Popler, alle bedækkede med Blomster): :
Stolte Bananer og ukiendte Blomster, Træer over Havemuurene `
forhøyede end mere vort Begreb om et Land, der allerede havde
langt overgaaet min Forventning. Vi fik snart derpsss viide tt
Leopold v. Buch: „Physikalische Beschreibung der Canarischen Inse "c

(Berlin 1825), S. 192, Alle følgende Citater, hvor blot Siden anføres, er? 2
fra samme Kilde. p
1

1889]. PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 7

vor største Satisfaction, at Skibet maae blive her i en 10-12
Dage. Den danske Consul Selby, til hvem jeg havde Brev,
viiste os megen Forekommenhed, efterat have skaffet os Logis
ete. indbed os til Middag. Vi passerede Eftermiddagen der i
en meget behagelig Familie og giorde os bekiendt med Landets
Localiteter. — Vi loe kun af dennes Fortælling om Besværlig-
heden ved at bestige Pico Ruivo — agte os derop, saasnart
Veyret sætter sig. — Jeg saae under aaben Himmel næsten
modendrevet Frugt af Cycas — Ananas kommer paa samme
Maade vel til Fuldkommenhed. — Vi spiiste fortreffelige vilde
Jordbær) den eneste Frugt med Bananer paa denne Aarstid
(tilligemed de europæiske Kjekkenurter).

I Morgen gielder Touren til Østkanten maaskee til Serra [?]
de St. Antonio.?

22de. Steeg opad Veyen paa den estre Side af Ribera
Juan Gomes. Ved hvert Skridt blev vi opholdt ved nye Planter,
hvoraf mange sydeuropæiske maaskee indbragte med Kornet.
Ved omtrent 1600 Fod ophørte Viinplantagerne. Spartium séo-
parium,? Lavandula stoechas,* Myrtus,3 Rubus fruticosus,* Andro-
Pogon hirtus, Fraxinus® ned paa Skraaningerne.

I Skyggen af en Lund af Pinus pinea? og Kastanier’ ved
Siden af en af de mange Smaabække, der leeder til Viinhaverne,
omgivne af duftende Merter og Lavendler og jublende Kanarie-
fugle hvilede vi nogle Oyeblikke,? fortsatte Vandringen til en
af de runde med Spartium bedækkede Høye, der dominerede Ud-
Sigten omkring, ned til Riveraen? af Juan Gomes. Paa de
bratte Heldinger af Dalen saae jeg første Gang nogle Træer af
Laurus indica.1° Vi klavrede ned mellem Klippevæggene —

2 St. Antonio da Serra.
° 8. 197.

D

: rivera, Strand,
8. 191,

8 F. C. KLÆR. [No. 10.

Baranco Gonsales — til en smuk Kaskade og herlige Planter,
hvoraf mange endnu ey i Flor, men det kommende Mørke bed
os at forlade disse indbydende Scener og de høyere [Egne].
Det meeste af Natten tilbragtes med at bestemme Planter, hvoraf —
vi havde samlet meere end 100 Species.

23de. Langs med den østre Kyst over Rib.[era]! Gon-
sales ned i Klipperne ved Seen. Beundrende Cactus groteske
Former og Cassia? Kom til et henrykkende Stæd, hvor en
Kilde dannede en naturlig Grotte midt i Stædet, beskygget med
Bananer og Arundo donax. Kildens Temperatur omtrent 150
Fod over Seen var 650. Gik noget opad langs Ribera, men
vendte trætte om.

24de. Den vestre Vey af Bar.[anco] Gomes op til og
forbi Cavelereds Landstæd over Serras? og adskillige smaae
Raviner til en dyb Dal beskygget af Lauri,’ vandet af styr
tende Caskader.* Camacha formeentlige Crater. Udsigt til
St. Cruce. Nedstigning dybe Raviner[?], besværlig Vey. — Ube-
hagelig Sammensted, Hiem Seeveyen over Brazenhead.’

25de. Op til Nostra Signora paa Veyen i en interes
sant Have. Palankin. En Do. under Kirken. Kilde ved Kir
ken 57? 6 op Ribera, siden til St. Lucia.

26de. Tour til Sneetinderne — forbi Signora? først nord: |
efter, dreyende derpaa til Vest. Kilde 519. Laurbærkral `
Lauri i Flor. Erica, Juncus, Vaccinium Arctostaphylos)” ;
Mosser, Alger. Kilde? under Toppen af oplest Snee [?] Fond.
Top formodentlig [Cima de] Toringas 5500 +°. Fod (vix) VM `
skelig Nedstigning i Merke — KI. 10. |
28de. Conios Have. Erythrina, Crotalaria, eal # i
ribera, Strandbred.
Serra, en Bjergegn,
S. 191.
S. 86.

Pin. strax østenfor Funchal.
8.

Eis Senhora de Monte,

e Oo - ep o dg M ra

S. 5 e
5,484 pariser Fod. 8, 6.

c
e

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 9

30 Fod, Hibiscus? Mimosa Farnesiana, Metrosideros citrina, !
Eugenia, Jambos, 2de Calycanthi.

29de. Cavelereds Have (tilsagt at afgaae, men ikke fer
2den). Alleer af Myrica Faya,? Clethra arborea? med Alet-

[ris?] ete.
30te. Hiemme.
Late May. St. Cruce. — Hvilken Opofrelse saasnart at

maatte forlade dette Land. Afseylede om Middagen 12. Det
stille Veyr loed os længe nyde en Oversigt over Oen. De høyeste
Bierg Toppe vare idag synlige over Skyerne og viiste os, at vi
virkelig havde besegt en af de heyeste den 26de. Vort sterste
Ønske var at see igien dette herlige Land, som vi lærte for
lidet at kiende, men alene at beundre.

Tilbragte det ækle Seeliv med større Sygelighed end tilforn
til d. 5te, da vi ankrede paa Orotavas Reed. De stolte
Gienstande, der omgave os, de Nydelser vi havde ivente, kunde
vores slevede Sandser ikke fatte. Vi havde om Morgenen et
pregtig Syn af Pikens everste Top over Skyeregionen, der be-
dækkede alle de midterste Biergkiæder. Sugar loafen* var frie
for Snee, men under den laae endnu meget i Striber længer
nedad. Retama Regionens [?] graae Sandflade saae vi til venstre.
Efter at have viist sig en Times Tid indhylledes Bierget igien.

D. 6te om Morgenen steeg vi i Land og snart var alle Lev-
ninger af Seesygen forsvundne. Landingen er meget vanskelig.
Søen bryder endog i stille Veyr fraadende over de taggede Lava
Stykker, mellem hvilke man slynger sig ind med Fare. Paa
Stranden modtoges vi af Mr. John Barrow; presenterende
Vore Breve til ham indviteredes vi til at logere i hans Huus.
Fra Skibet hayde vi havt Tid nok at overskue Landskabet, der
laae for os, Orotava ligger paa en jevn Skraaning, der paa
begge Sider i 1 Mils Distance er indsluttet af 2 høye Bierge.

—À

bl ms

S. 19
8. 198,
Sugar loaf, Sukkertop — Pitonen af Pico de Teyde.

= Callistemon laneeolatum,
4,

I

10 F. C. KIÆR: [No

Midt paa Skraaningen i lige Linie fra ene Side til den anden
staar 3de Høye, engang Sædet for Vulcaner. Fra hver af dem
er Strækninger af Lava Strømme kiendelig ved dens graae Farve
og liden Vegetation. De indtage brede Strækninger lige ned til
Seen, som har afbrudt dem i Klipper. Port Orotava ligger
paa den østre af disse Lava Stremme. Byen Orotava ligger
2'/, engl. Mile høyere op paa Skraaningen. og 800 F. ophoyet.
Bagenfor indtager Kastanie Skoven en bred Stribe af de nt
mere steylt hævende Bierge. Fra Port Orotava viiser Pico
sig langtfra ikke saa fordelagtigt som ud paa Havet. Dens
Basis allerede skiules af den foranliggende Biergkiæde. Vi saae
den igien den 7de og 8de. Den smukkeste Udsigt over dette
heele Landskab har man fra montagnella de los Frejlos
den midterste og største af de nævnte Høye. Fra denne ses
store Lavastromme. Strækningen udmærker sig ved sin Steri-
litet — næsten kuns Figentræer ere plantede i Indhengningerne, `
da derimod paa den evrige Deel af Sletten ligge de skionnesté - :
Viinplant. [ninger] med mellemstreede Mandel-, Morber-, Citron `
og andre Træer. I de laveste Concaviteter mellem Lavastræk | |
ningerne har Vandet havt den mindste Møye at udføre den les `
Pimpsand og dannet en Baranco mellem hver af dem med lod
rette Klipper til Siderne, braagede med Tapeter af de skjønneste -
Buske egne for Oen som Fursetia suffrul.[icosa 2], Artemisia fasti ` :
culata, Rumex Lunaria,' Mesembryanthemum, Asparagus ae S
Jolius,! Hypericum canariense, Conyza canariensis,? E :
mauritanica? Cacalia Kleinia® etc. etc. Den største af ie
Barancos, d.1. Arenjos (efter den estre Høy af dette Navi).
B. d. Martino. Nedimellem Lavaen og Pimpsteen We |
en Mængde Udhulinger, der i Baranc. tiene til Boeliger, $01
ældre Tider for Guancherne. Er fremkommen, i det de
værende Lavalag endnu flydende randt bort, medens det oe
liggende allerede var stivnet. Paa estre Side af Byen P. wo

1 S, 162,
2 S. 165.
8 S. 165.

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA: REISEN T. DE CANARISKE ØER. 11

tava under Klipperne en 30—40 Fod over H [avets] 0. [verflade]
er en stor Kilde, der angav 640 den 6te May.' Til Vestsiden
men omtrent 2de engl. Miil fra Byen er en anden Kilde nær
Stranden 649!/,? omgivet med skyggefulde Bananer, hvorfra
Vandet leedes til Byens Torv i en Fontaine. Byens Omegn har
givet os saa meget Beskiæftigelse, at vi har maattet indskrænke
vor Excursion i den indtil den 11te. D. 6te Eftermiddag til
den estre Kilde og Klipperne derom. D. 7de til den botaniske .
Have Durasno, der ligger paa den flade Pimpsteens Skraaning
paa Veyen fra Port O. til Byen Orotava. — Som alle spanske
offentlige Stiftelser var Anlægget prægtig nok, men desmindre
vedligeholdt. Marquis de Nava indrettede den paa egen Be-
kostning i Hensigt at naturalisere Tropikernes Planter, at. de
herfra kunde sendes til Europa og udbrede de nyttige i Landet
selv. Han haabede Regieringen paa een eller anden Maade
vilde erstatte ham Udleg. Da dette ikke er skeet, er der ikke
siden tænkt paa at udfere Anlæggene og holdes kun en Arbeyder
som Gartner til at rydde dem. Den er omgivet af alternerende
Dracones og Cypresser og Navne [?] med afvexlende Gitter-
værk giver et prægtig udvortes Anseende, men i Haven indtager
mager Kaal og lignende Planter den største Deel. En Allee af
Catalper, heie Cypresser, Plataner, mellem hvilke man seer hist
og her en Levning af det første Anlæg, 4—5 species af Mimosa,
Alpinia nutans i Blomst og Forschl. cord. Fra Haven til
montafiella d. 1. Arenjos. Mr. Litles Have med smukke
Landhuus over Byen — blev fordum supleret med sieldne Plan-
ter fra botanisk Have, hvoraf endnu Levninger f. Ex. Mimosa sca-
brida* i Mængde. Ellers sætter man her som sædvanlig i alle
europæiske Etablissementer i andre Verdens Deele større Priis
paa de europæiske, endog almindelige Ziirplanter og Frugter
end ce langt skionnere Planter og smagfuldere Frugter Landet
—

! 8. 80.

* Fuente del Rey, S,

Forskohlea vada eandida? jfr. Prof. Smiths Journal i Capt. Tu keys
arrative, S, 251

Maaske Mimosa nds eller M. asperata Linn.

ER

12 F. C. KJÆR. [No. 10. —

selv frembringer. Mr. Litles Broder, en meget ivrig Mandfor
Landets Opkomst loed med megen Bekostning komme fleere Bred- 3
frugttræer, hvoraf eet blev plantet i botanisk Have, et andet i —
Laguna, det 3die i den omtalte Have, hvilket holdt sig længst
i adskillige Aar; men nu ere alle cede. Af Papayen findes her —
adskillige frugtbærende Træer — af Daddelen vel ogsaa, hvoraf `
dog siges, at fleere ere sterile.

D: 8de langs Søen; tørre Egne og steyle Klipper besatte
med Euphorbia Thymal.,» Pyrethrum frutescens, Artemisia fast
culata, am Je! L.[unaria],? Cacalia Kleinia? etc. til den om-
talte vestre Kilde. Middag [hos] Mr. Bruce.

D. 9de forbi botanisk Have til Baranco d. l. Arenjo& |
Middag [hos] Mr. Litle og i hans Have, hvoraf et stort Stykke |
er anlagt. |

D. 10de. Klipperne østenfor Byen. Basalten og Pimpsteenen |
afvexler nær den estre Kilde tydelig i 2de Lag. Den flade :
Skraaning, Pimpsteenen danner paa dens Side, benyttes meest til i
Korn.

D. lite over Baranco d. l. Arenjos op til Val id |
monte . . . fulgte høyt en Barancos dybe Udhuuling mel- `
lem blomstrende Hække af Hypericum canariense til Kastanie |
. Skovene (over et fruticet. af Globularia,* Hyperica, Daphne Ge: |

dium)* — uhyre Kastanie Stammer. Fra Dybden af Dalen d
[Vi] op saalangt mulig ad den bratte Fieldside — segte |
fruticetum af Vib.furnum] r.[ugosum],9 Pittosporum, Cistus EN
natus, Bystropogon, Convolvulus canariensis, Ruscus — luxu `
erende Flor ofte næsten ugiennemtrængeligt — høyere om
arborea,® Myrica Faya? indtager Pladsen. Under Nedsti

1

så Poi re Tithymaloides eller ogsaa Thymelaea, Synonym Tid
og Passer |

© mn CR en dB ep »
PAE PE Bae
=
oo
t

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 13

arbeydede at faae fat paa de fristende Planter paa de bratte
Klipper som Digitalis canariensis! — giennem Kastanie Skovene,
hvis lysegrønne Farve, Sangfugle mindede os om Europa, medens
Glimt af Pico og Udsigt til Orotavas Skraaning erindrede
os om Forskiellene.

12te. Tour til Villa Orotava at see det store Dracena?
i Franquis Have, der efter de mange Beskrivelser dog langt
overgik vor Forventning — næsten 7 Gange mine Favne be-
hevedes at omcirkle det. Toppene vare fulde af de uanseelige
Blomster. Ved Siden et rankt Daddelpalme og omkring Lo-
mandr.[a] belæssede med Frugt. Ligesaa tert Puerto Oro-
tava er, saa vel vandet Villa Orotava, som snart viiser sig
i dens frugtbare Haver, især med Oranger og Bananer. Guir-
lander af Græs paa Vandrenderne.

13de giennem Realejo opad Bierget til Icod el Alto
indtil omhyllet af Skyerne maatte nedstige ad en særdeles pit-
torisk Fieldskraaning bedækket til det øverste med det favreste
fruticetum. Flade Skraaninger ved Icod, store Strækninger af
Potatos? og Korn vel dyrkede. Kilde . . . Do.nedei Dalen. `
Giennem Realejo Abaxo ned til Guardachuelos imposante
Fieldheyder. En Kilde* som en stor Bæk springer midt ud af
Klippen og i Forening med et Par mindre lignende drive i lod-
ret Fald en Molle. Basaltstetterne her udmærkede. Den oven
[ovre] Kruste dannede Hvælvninger ligesom paa Lavaen.

l4de hiemme. Middag Cologan. Aften Dandseassemble
i Huuset,

lide. St. Cruce Veyen opad Fieldet indtil omtrent 4500
(Fod] og de forste pini. Efter besværlig Gang giennem de tykke
fruticeter Syn af Picen og den heele Landryg af omtrent 6000
[Fod] blottet for Buske. Nedgang i Zigzag Stier over Viin-
ue
1 8. 180,
* 8.162. v, Humboldt und A. Bonpland, Reise in d. Aequinoctial-Gegenden

L S. 169. — Dette Træ blev ifølge Petermanns Mittheilungen 1868, S. 149,
. pem ved Orkanen Hgsten 1867.

S. w.

14 F. C. KLÆR. [No. 1

plantager. Omvey over Villa Orotava. Marked i Puerto.

Orotava.

16de og 17de hiemme. Plante Bestemmelse. Forberedelse
til Pico Tour. Skrev til G.!

D. 18de. Efter noget Ophold begyndte Vandringen Kl. 4
[Morgen] i Selskab med Mr. Shellow. 2de Muuler læssede, som
vi syntes med Provision for 14 Dage, blandt hvilke et Anker
Viin, med en Guide, 2de Muuldrivere over Villa Orotava,
hvor vi indtoeg Vand Pr.[ovision], dreyede derpaa af til høyre
og steeg til Kastanie Skoven omtrent 2000 [Fod] høyt. Efter
et Blik over den yndige Skraaning med Villa Orotava, dens
Haver, det store Dragun-Træe. De lysgrenne Viinplantager —
vandede med Villas Orotavas skiønne Vandledninger, der rinde
giennem flere Gader med Vandspring. Vi kom til det tykke
fruticetum, Erica arborea? danner. Kl. 10 havde vi naaet den
første Station Pino del Dornajito. Veyen? ligger over een

Broe, under hvilken er en Kilde i en evig gren Baranco 08 -

beskygget af den gamle Pinus. Kilden angav 1002, Vandet

21de May 150, men havde for lidt Vand og vist ikke saa dk
ker til noget Resultat som H.[umboldt]angiver. Vi vedbleve `
fremdeles at vandre paa Skraaningen af Fieldet uden at stige :
synderlig mellem Ericeter, der vexlede med Myrica Faya, Hypericum S
Canariense og gav efterhaanden meere Plads for de 2 Alen høye Pie |
rides. Kl. 12 holdt vi Middag i en lille Baranco, der havde Vand `
ved omtrent 3000 Fods Høyde. Erica var næsten forsvunden, € S
Spartium viiste sig (Genista cal. [yce] glan[dulosa]) — beskrive S
Vegetationen blev i det heele tyndere, enkelte Tuer, uge
Planter mellem Buskene. Ingen tydelig Region for Fil 2

(except Pieris) endnu mindre for gramina H. Efterh

1 Maaske Capitain Gabriel Smith, hans Broder.
T8 NE

"ES

4
Humboldt und A, Bonpland I. (1815) S. 172— 73.
v. Humboldt, 1. c. S. 202, 211,

ao ©

Humboldt, at der ikke er nogen egen Græs-Zone paa Pico.

* D e e - : Vm k d
I „Reise in die Aequinoetial-Gegenden des neuen Continents“ von ål. d

Bor —
v. Humboldt, 1. e, S, 272, 279. I 2det Bind (1818) S. 493 indrømme `

i
|
ves
b

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 15

høyere paa Siden af Landryggen, af hvilken Caravela og
monte Trigo,! mellem smaae Barancoer og Basaltlavaens knud-
rede Stykker op (til Gayta? og Portillo H.) — En Busk
hvidnende af Blomster havde paa Siden af Fieldet allerede til-

trukket vor Opmærksomhed. Vi erkiendte snart den besynder-

lige Retama? paa en Afstand lignende Syrenbusk med stive
Greene uden Blade allerede bedækket hist og her med duftende
Blomster, dem en Apis? sværmede omkring og udsuger en Hon-
ning,* der skattes meget høyt i Byerne. Vi naaede snart Re-
tama Sletten [Llano de las Retamas], en ujevn Flade over
Portillo af Pumex Sand med spredte Buske af Retama, den
eneste Plante vi opdagede. Von Buch bemærkede 2de Vulka-
ner paa dem [den] og nævnede dem efter vore elskværdige Værter.

Vor Compagnon befandt sig allerede saa udmattet, at vi maatte
efterlade ham for siden at afhente ham med en af Muulerne,

naar de vare aflæssede. Paa Midten af monte Trigo (H.[um-
boldt]??), den runde Pimpsteen Hoy, der viiser sig over Retama

Sletten5 fra Haven saae jeg de første Violae cheirantifoliae,? der
med Retama var egen for Pimpsteenen, som exkluderer alle andre
Planter (Scrophularia glabrata, H.[umboldt] anfører,” saae vi ikke).

Paa Heyden af monte Trigo var der kun en lille Slette at

Påssere, da vi standsede under en svag Styrtning af Lavaen og

erfarede, at vi vare komne til vort Natteqvarter estancia de

los Ingleses abaxo. Von Buch gik videre til Toppen af
monte Trigo, Jeg steeg op et Stykke af Picos her begyn-
dende steyle Side. Paa en Tinde af en Lava Strøm var det

meest imponerende Syn. Til Østen laae udbredt et Skyehav `
qe Skraaningen af Oven til 4000 F.[ods] H.[eyde] som et hvidt

Jevnt [?] Tæppe liig en Glacier. Liigefor hævede Havhorizonten

rn n

1 8.:397,

: Y. Humboldt, 1. c, S. 176.

à ese alene paa Pico fra 5,900 til 9,700 Fod (S. 185).
, al

: i
: Her staar et overstrøget „endog“. i i
mg høiest af alle Phanerogamer her paa Fjeldet, lige til 10.
. 185). |

*. Humboldt, 1, e. S. 279, jfr. L. v. B. S. 26 og 185.

400° Fotb

1

SR

16 F. C. KJÆR. [No. w

sig til en for et uvant Oye utrolig Høyde over Oen Grand |

Canaria i Midten. Den viiste sig allerede ovenover Oens Toppe,

som altsaa ikke ere saa heye som estancia abaxo neppe |

8000 F.[od], skient angivet til meer end 9000. I Nedgangen
medte jeg B. ganske enthusiastisk over de fraperende Gienstande
— heele styrtede Skraaninger af forglasset Lava liig Bouthele
Glas! — andre impregnerede med en overordentlig Mengde Felt-
spat! — en Cirkus med afvexlende Lag under monte Trigo
som Grændsen for den gamle Formation. I vor Leyr opdagede
jeg en sterre Vrimmel, end vort Selskab udgiorde, troede først
det var Vildgiædjægere, men saae snart Damer imellem og erfa-

rede, at de engelske Damer, til hvis Selskab Mr. Shellow virke- |

lig havde havt det Mod at følge efter os, da jeg troede dennes
Beslutning at vandre til Picon var kuns Simul.[ation] [?]- Efter
forfriskende Aftensmaaltid, hvori vore Guider ey glemte at tage

alvorlig Deel, lavede vi os til det kolde Natteherberge. Retama
Greene bleve antændte paa flere Stæder. Under Klipperne valt -
Halveirkler af Steengiærder opfert til lidt mere Lye. I en af |
disse leyrede det heele Compagni af 4 Mænd og 2 Damer sig :
Natten var ey af de behageligste, skient jeg vel havde sovet, `
om ey bestandig afbrudt af Selskabets Beklagelser og Guideme `
Huien. — Kl. 3 var B. og jeg paa Beenene igien og steeg ®
Estancia arriba, hvor vi maatte standse een Times Tid V `

Dagens Komme kunde lyse os over de steyle Malpays Steen- E
styrtninger. Fra Estancia abaxo begynder den egentlig? `

steyle Conus af Pico først. Vi fandt Opstigningen over Malpa
fra Alta vista? som den heele Vandring mindre besværlig
alles Beskrivelser havde forudsagt os. Den terre tynde p

foraarsagede kuns B. Stakaandethed. J eg felede vel noget dertil, |
men ogsaa tillige den behagelige Virkning i de øvrige Lente 2.

— Nær Relabletta? var Crateret med den uhyre Glass!

der havde fulgt os til venstre og udgik dertra. I Skrað 1.

1 B, $19.
2 S. 998

3 Rambleta, Humboldt, 1. e. S. 186.

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 17

af noiues! del Pico saae vi et paa en lille Afstand. Jeg vilde
sprunget did. B. afholdt mig, da vi vilde komme der paa Ned-
veyen, som ey blev Tilfeldet. Dampen opsteg et Par Alen
kuns [?] af et lille Huul. — Solen var allerede et Stykke over
Horisonten, da vi begyndte at bestige Pitonen. B. bemærkede,
at Pumexen havde tiltaget? i Størrelse, uden Feltspat* fra Re-
tama Sletten. Gruus atter i store Klumper — paa Pitonen,
som bestaaer deraf, er den igien fiinere.* Pitonen var langt fra
ey saa steyl, jeg havde forestillet mig, og af den lodrette Væg
H.[umboldt]5 omtaler omkring Toppen af Caldera, saae jeg
intet. Det første Syn ned i Svovlgruben og dens rygende Skor-
steener var giennemgribende, men gandske anderleedes af Skab-
ning end H.[umboldts] Beskrivelse i en jevn Concavitet, der
lettelig tilloed at lebe om i den. Kl. 7 stoed jeg paa den øverste
Tinding. Den heele Oe laae under mig som en ubetydelig Plet.
Gomera, Palma, Canaria og i Horisonten Foertaventura
reyste sig som Klipper af Havet. Orotavas skienne Landskab
var med indtil enkelte Gienstande, som Huuse og Skibene i
Havnen, yderst kiendelige og eftergav H.[umboldts] Beskri-
velse® intet i Storhed og Sandhed. Landryggen hævede sig for
den længste Deel af Øen som en Steenkam deelt i mindre Tvær
Arme (og paa dens N. O. Affald saae man Bayen af St. Cruce).
Heele Kysten fra Punta Hidalgo forbi Orotava, Guara-
Chico med dens mange smaae Vulcaner paa en steylere Skraa-
ning til mod Punta. Ved at omgaae Kanten af Caldera til
den V [estlige] Side saaes Cahorras opkastede Bierg og gabende

ter under i en kort Afstand. Man kunde uden Besvær gaae
ned i Hvælvingen af Caldera og havde kun at vogte sig for
at brænde Fødderne nær de rygende Svovlhuller. Jeg skulde

ét SS å

sjelden, 8. 228,

S. 228,

i e. I, S. 194, jfr, dog IL (1818) S. 494, hvor v, Humboldt tilbagekalder
ette

* Le, 8. 201 fg.
Vid,-Selsk, Forh, 1889, No, 10, ,

18 F. C. KLÆR.

ey havt Lyst at overnatte i selve Crateren, hvor løse Steene dan-
nede et Skiul og man havde en rygende Kamin foran sig. Blokke
af Porphyr Lava med Hornblænde meget mærkelig efter B. Den
- heele Top af Lava, der danner Calderaen var hvid brændt!
med Svovl og flere Salte. Jeg vilde neppe troe mine Øyne, da
jeg saae vort øvrige Felge anstigende med en af Damerne mel-
lem dem — 2de Guider med Tørklæder om hendes Liv hævede
hende op ad Pitonens Kegle. Vi havde den ZEre at hilse Mrs.
Hammond? paa Pikens Tinde som den første Dame, der nogen-
sinde havde betraadt den. Den anden M. Hill havde ikke vovet
sig synderlig over Estancia. Mrs. Hammond havde, uagtet
aldeles udmattet med ituslidte Støvler og Fødder, endnu Mod
nok at springe om og see enhver Mærkelighed omkring Toppen
og i Calderaen. Efter at have tilbragt 4 Timer i 12000 Fods
Høyde maaskee for forste og sidste Gang maatte vi igien til at
lebe ned. I nogle Minuter var vi paa Relabletta. Fra
Midten af Malpays giorde vi en Sidetour til venstre at ste
Cueva del Hielo, hvorfra der hentes Iis om Sommeren at af `
kiele de riiges Ganer og som ikke var af nogen usædvanlig In i
teresse for os, men syntes at betragtes med Forundring af de
Indfodte, der ey fer saae den. Paa Picos Tinde var Thermo :
metret under Frysepunktet. Fra alta vista var Varmen heel x
folelig og i Estancia maatte vi holde vort Maaltid under Pare i
pluier. Efter Middag bred den heele Karavane op 0g standsede `
ey for ved Pino del Dornajito, alle krandsede med daf `
Qviste — Soebrisen og Skyernes Region, vi igien havde naaeh,
afkielede Luften. Vore Ledsagere besang Dagens Hændelser !
alternerende Stropher, hvori Mrs. Hammonds Dristighed, wer
og B.s Udholdenhed i at gaae den heele Vey, de herlige DÉI
sioner, de havde nydt af etc. ey bleve glemte med Akkompse-
nement af Stokke og en Steen i et Viinglas.? |
I Villa Orotava var en Mængde Mennesker forsamlede
i Gaderne især at see de forvovne Heltinder fra Pico, SÉ E

1 S. 232, y
2 En Skotlænderinde, S. 10,
$810

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 19

med vort heele Selskab gienkiendte at komme fra P. paa Reta-
maen i Hatterne „que linda moñana.1 Jeg kunde ey sammen-
ligne min Træthed med saamange besværligere Toure i Norge,
men ønskede dog at have havt bedre Tid og Brug af fulde Sand-
ser til at opfatte de mange imposante Phænomener. Vi have
vel ogsaa da at passere basis af Pico igien, hvor Veyen til
Chasna ligger over Retama Sletten omkring Piken mellem den
store Circus og Pikens Pyramide som og til Cahorra, men
at bestige den selv igien følte vi ikke meegen Tilbøyelighed i
de nøgne Steenmasser, der kun kan interessere Geognosten —
efter at have nydt det exalterende Syn paa dens Isse.

[Paa sidste Side i Dagbogen er optegnet folgende Observa-
tioner:]

Den 18 May: Hygrometer. Thermometer.

Puerto Orotava Kl.7 More 8.20 — 19,2
Villa Orot „8 — 834 — 172
Pino d. Dornajito ,10 — 8.33 — 13,taaget — Kilde101/:°
Estane.d.l.ingl.ab., 5 Eft. 7.40 — 10,
Do. = .H à n — 81
Do. — , 2 Mop 7, = $
Alta vista » 4/9 — 7, — 1
a are » 1 — 690 —+04
10 -— 680 — 7
ns ariba „2 — — —-12!fs
Do. abaxo 1 — 16

Atter 2de Dage, den 20de og 21de henleb med at ordne de
Samlede Gienstande og hvile de trætte Been efter Touren. Jeg
leb en behagelig liden Tour op i Baranco del Martino og
saae her for første Gang Convolvulus Canariensis* i sin Pragt
samt i den lille Seebugt ved Østenden adskillige Fuci.

Man klager over at vente en almindelig Misvæxt paa Vii-
nen i Aar, da Regnen kom for seent, Prisen vil sandsyn-
Ä—— venne ER

1 = hvilken n skjøn Hovedpynt? mofia, Paryk; mofio Nakkehaar, c chignon.: i :
mañana betyder Morgen; men man skal ikke paa Spansk sige „que
mañana, *

* 8. 180,
Qt

-

ET

20 F. C. KLÆR. [No. 10. i

lig stige ti: det dobbelte mod i dette Aar, da den var kun 50
Doblon pr. pipa.

Den 22de vandrede vi ad Realejo, steeg hurtig op over det
allerede bekiendte Biergheyde paa hiin Side af den til Icods
Biergsletter. Under en lodret af Flora riigelig udstyret Klippe
fremsprang en herlig besk.[ygget?] Kilde, et smilende Stæd. —
Hvedeagre og Potatmarker, som ey nogen engelsk farmer skulde
skamme sig ved, uagtet alt drives her ved Halving [?]* (media-
nos)? Anvendt Meye savnes kun paa faae Stæder og de høyere
Klassers Klage over Nationens Ladhed er vel her ligesaa ubillig
som sædvanlig. — Befriet for Feudal S.[ystemets] Aag, under
en anden Regiering, der segte at gavne Landet paa en anden
Maade end ved at brodere Kioler til Jomfru Maria og med
Kundskab om rigtig Landbrug kunde vel disse saa begunstigede
Egne hæves til en utrolig Værd, hvor der hostes 2de Gange 0g
saaes i en Jord, der aldrig faaer Giødning. Potat og Hveden
stoed i Blomst, — ved Nostra Segnora de buen visage
stoed endnu et Dracena Tree i B.[lomst]. Efter at have pas
seret Fuente de 1. Guanches,? der ligger lige op for la Ram-
bla, forandredes igien Landets "Udseende. De fladere Pimp-
steens Skraaninger opherte og ujevne Lava Rygge med en meeré 2
afrikansk Vegetation (som danner meget af Madeiras), af Euphor —
bia, Træer af Cistus Ledum,* Justicia hyssopifolia® etc. med A
Dyrkningen kuns indskrænket til Figen og Morbærtræer ved- i
varede nu, indtil det yndige Landskab af Icod de los Vinos
aabnede sig for os. Midtveys kom vi forbi en Pino santa |
en hæderlig Gubbe, hvis Greene lignede runde Græstuer på
en Afstand — Naalene vare en Fod lange. — Icod er 8 —
net Bye, — Egnen omkring den uforlignelig skien — Viinhavé S
Et steylt Bierg begrændser den mod Vest liig Realejo. n :
nanhaver, enkelte Palmer, en ældgammel Dracena, opliven® —

1 Maaske er Meningen her, at den halve Del af Marken tilsaaes, meders 2 3
anden halve Del ligger brak, p

2 = mediados? halv,

® F. de los Guanches S. 224,

4 jfr. 8, 177,

o 188,

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER, 21

Vandledninger forskienne selve Byen. I Baggrunden hæver
Pico sig i en større synlig Høyde end nogensteds hidtil seet i
. de beboede Egne. Aasene ere begroede med Pini. Da vi kom
op paa Bierget nærmedes Aftenen. Vi besluttede at overnatte
der og medens vi uvisse om Stædet klavrede om paa Bierg-
Skraaningen, stedte vi lige paa en Huule i Bierget. — Vi redte
der vor Seng af de krydrede Væxter, som groede omkring, og
ned en taalelig Hvile med en herlig Udsigt over Havet ligefor.
Udenfor viiste Maanen os undertiden Pikens Pyramide mellem
Skyerne. — I Daggryningen vandrede vi videre over Bierget
til vi kom til vor egentlige Bestemmelsesstæd, G uarachicos
Lava Strem.! De sorte negne Marker viiste paa en Afstand
deres ujevne Dannelse. En Lava Ryg maaskee 100 Fod har
indtaget en liden Concavitet fra Vulcanen 1!/2 League borte og
Styrtet i fleere Arme ned over et steylt Bierg, hvorunder G. laae
omkring en lille Seebugt, der beskyttet med en isoleret Klippe
ligefor dannede den bedste Havn paa Oen. En Arm af Strom-
men opfyldte og tilintetgiorde Havnen, en anden ødelagde Byen,
medens det opsvulmede Hav skyllede Huusene bort paa den an-
den Side og efterloed kun nogle faae paa Østsiden. Paa de
sorte Lavastromme var streede Buske af Ulex® og Lichen affine
Paschali paa Overfladen som en vegetabilsk Snee, endnu [?] de
eneste Planter, der efter 100 Aar havde indtaget disse triste
Erindringer om Naturens gyseligste Revolutioner. Lava Strem-
mens Arme dannede en imponerende Contrast af Sterilitet og
Felhed mod den ovrige Deel af Biergsiden beklædt med lys-
grenne Viinhaver vandet af styrtende Caskader, Naturens Extre-
mer af Godhed og Haardhed, Had og Rædsomhed paa samme
Plet. Hos S. Melchior d. Punta, der indbød os til en heel
Velkommen Frokost, saae forste Gang et deylig Papay Tree
Omgivet af Frugter, der uagtet ey modne smagte herlig. Vi
fulgte nu Stranden den heele Vey til Realejo — meere pitto-
riske Scener havde vi endnu ey seet. Fra Guar.[achico] til
Juan d. ]. Rambla bestandig Viinplantager opad de her mindre
|
1 S, 223,
Kg. Europaeus, S. 178,

29 F. C. KLÆR. (No. 10

bratte Biergsider. Disse Stæder ere især berømte for Malva- `
sieren. Icods Viinhaver, gamle Vey over Pino santo.

En dyb Baranco trak os her ned ved sin yppige Vege-
tation. Mellem lodrette Klipper og eviggrenne Buskager, ad-
spredte dyrkede Pletter og Kilder (Cytisus proliferus) Canarina
Campanula,* hvis Frugt [vi] fandt smagfuld). Orenklang af
Soelsortens, Capirotens? Canarifuglens Toner, klavrede om i et
Par Timer.

Nær Rambla bleve Klipperne meere steyle passerede den
heele Strækning* af Banana Plantager. Veysiden beplantet
med gigantiske Agaver med Stokke nær at blomstre, mån
vel kunde kalde Blomster Træer. Underlige Basalt Klipper
næsten isolerede med smale Søyler, fortryllende Udsigt til
bage over alle de biergige Landtunger. — Dracæner. Realejo.

24de, 25de hiemme. Botanisk Have. Kilde de Martino
kuns 63%. Baranco d. Martino. (Stranden efter Fuci).
(Lavaen, der indeholder Olivin, ligger under Pimpsteenen —
ingen Olivin seet af v. Buch i de nyere L.[ag]? Pimpsteenen
paa Pitonen forskiellig fra Ethnas[?]? hiin ingen Feltspat
almindelig i denne. Basis af Piken vulkanisk).

Den 27de* satte vi ud for en lang Tour til Sydsiden af Øen
med en Guide, der ferte Provision for et Par Dage og Capsel `
med Klæder og Plante Papir. Den gamle Vey over Villa Ore
tava, Pino Dornajito Monte verde. Veyret var fugtig 08
viiste derved, hvor bestemt Moss og Græs Vegetationen folger
Skov og Krat Floraen. Nedenfor findes kun 2de Barbule,
chostomum socio Orthotricho, Funaria. Siden begynde Hypna meere.
— Ved Pino maxim. — I Nærheden af Retama Regionen ku
en Grimmia fol[iis] capillac. [eis] pellucid.[is] tilbage. — Ved
Portillo dreyer Veyen af til Chasna., Retamaen begyndte -
S. 182. |

S. 115.
v. a e. S. 213.

LIN om ra
Un:

Mængde
v, Kd (1. e. S. 331) omtaler, at Etnas Lavaer indeholde en utrolig
: Feltspath, derimod findes her (8. 332) ingen Pimpsten.

E ave

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 28

meere at blomstre. Bierne sværmede om den. Giedehyrderne
placere Bie Kuber! herop om Sommeren og samle derved be-
tydelig af denne Honning, der har en behagelig Smag efter Re-
tamaen. — Langs under Circus Klipper i Pumex Sanden, med
herlig Syn af Pico — dens store Glaslavastrem mod Syden.
En Kilde, Locho poniente? angav43?. Længere hen Fuente
de Angustura, hvor Klipperne mede med Lavastremme fra
den anden Side, 449?!/, 7 Kilder? fandtes i en dyb Huule i
Fieldvæggen et Par 100 Fod over Sletten, der her er 6315 p.
F.[od] og tillige Pinus Grændse. — Veyen forlader endelig Cir-
cus Sletten og hæver sig op paa Bierget, hvoraf den høyeste
Passage, Guaxara, er omtrent 800 [Fod] heyere. Det forste
Blik til den anden Side var imposant, men indgav ingenlunde
nogen behagelig Idee om de Egne, vi havde at bevandre. En
spalteformig Dal, Begyndelsen til Baranco de Rio, leb ned
mellem lodrette Klipper. Kanarie Fyrre? var spredt omkring
paa de nøgne Høye i enkelte kolosalske Træer. Den heele Bierg-
side ned til Søekanten var forresten nøgne Klipper. Efter at
have steeget nedad en Tid stødte vi paa store Strækninger af
bruune Rapilli Høye, der tilloed en hurtig Passage til Trøst for
deres rædsomme Negenhed. Vi var snart mellem de stolte Fyrre-
stammer. Mørket overfaldt os. Fakler bleve andtændte. Kl. 9
Chasna. Brev til Don Marco Sola [eller Solea] vilde Tie-
nerne ey modtage saa sildig. Byens Alcalde forbarmede sig
over os for Betaling. Chasna ligger i en Concavitæt omgivet
af Bierge 4000 Fod; her en Mængde Frugttræer, Figen, gamle
Mandeler — endog lidt Viin — og Korn. Vi vandrede om Mor-
genen ost efter I League for at besee en méget omtalt Suurbrend, ®
der fandtes at være en almindelig kuulsuur Kilde, hvis Vand
Smagte os vel nok, men neppe fortiener Priisen for de mange
underfulde Kuure, den tilskrives. Heyene omkring vare besatte
——À e
* EK 11,
: "emen. vestlig,

“sg, 10, 88,

24 F. 0. KLÆR. [No. 10. —

med spredte stolte Fyrre, der er meere grenet end noget andet
Naaletræe og bærer paa en Afstand Lighed med gamle Eege.
Buske af Codesen [Spartium microphyllum] * var den eneste Fede,
jeg saae Gederne herom kunde have. — Længere nede begyndte
Cisti, især Led.[um],? at indtage Høyene, atter længer ned vare
Markerne indhegnede og dyrkede, men Kornet paa alle Stæder
indhestet. Euphorbia, endog Canariensis, Inula viscosa? ete. ind-
fandt sig og oplivede kuns mat det triste Landskab. Om Efter-
middagen kom vi til Qvinjama [Chiñama], en lille Landsbye
uden rindende Vand og bleve venlig modtagne af Guvernøren
over denne i Granadilla, Don Antonio Gonzalez* Om
Aftenen kom hans Familie og Granadillas heele Noblesse op
at see de vandrende Riddere.

Den 29de viiste Don Antonio os i en dyb Baranco — de
Pino — fleere Guanche Huuler midt i Fieldvæggene, fordum deres
Gravstæder. I Barancoen fandt jeg mellem udkastede Been et
godt Cranium. De fulgte os efter et substantielt Maaltid til
Granadilla, den anden Oase i denne Ørk. Den er forsynet
med herligt Vand og derfor viiser sin Frugtbarhed i smilende
Viin- og Frugthaver. Vegetationen var fuldkommen afrikansk,
Euphorbia i Dalerne, Plocama,® siden Cneorum pulverulentum;" [
Cisti paa Heyene, derpaa Prenanthes spinosa,® bedækkede kun `
Pletter af den ellers negne Ruin. |

Nær Rico [Rio] aabnede sig den dybe Baranco, der ud-
giorde Maalet for vor Exkoursion til Østen. Vi botaniserede
Merket i den med Held og Forneyelse og gik til en
af Don Antonio, til hvem vi havde Brev og. Bud, hos hvem
modtagne venlig, trakterede paa spansk med Sopilla® af en ne E
med brav Lopper i Sengene og Chocolade om Morgenen.
. 184,

- jfr. C. monspeliensis S. 171.
65,

. 164,
minutiv af Sopa, Suppe.

oon I > em bb -

8
8
8
8
5. TE
8
8
8
Di

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 25

80te. Vi vendte os atter opad Barancoen, hvor vi Afte-
nen før havde standset. Høyere op i den rinder herlig Vand.
Klipperne ere meget steyle og sammentrængte. Von: Buch
vendte om. Jeg klemte mig endnu en lang Tid frem og var
saa heldig blant andre smukke Planter at træffe et nyt Genus
af Contorte, der voxede i Mængde som stive Stammer af en
tynd . . .! af Euphorbia, men var tildeels afblomstret. Høyere
op steeg vi atter ned i Dalen paa et med Figentræer og Korn
beplanted Steed. Nær en skien Kaskade under Skyggen af høye
Pære Træer fandt vi en elskværdig Plet for vort Middagsmaaltid
og vendte os efter samme ned ad igien mod Qvinjama og
Gzanadilla, hvor vi kom mod Aftenen.

Den 31te. Fra G. til Montana Xama,? hvis spidse Top
var contrasterende med Vulcanernes afstumpede Kegler [og]
lenge havde tiltrukket sig v. Buchs Opmærksomhed. Ved at
bestige den traf pludselig Graniten, hvoraf det og muelig fleere
Bierge omkring bestaae og befæste v. Bis Theorie om Vul-
kanernes Sæde i disse primitive Bierge. Jeg forsegte forgieves
at naae den øverste steyle Spidse. Omkring Foden ved en lille
Landsbye over Pumex Flader, der af og til syntes at have baaret
god Hveede, ned over en Skraaning nærmede vi os til Puerto
de los Christianos.? Vegetationen, Heeden og alt mindede
08 aldrig meere om, at vi vare i det sande Africa. En og anden
hye Plante kunde neppe fængsle vore Tanker paa disse Ørkener.
Den stive Euphorbia canariensis+ var ualmindelig hey og ud-
bredt, Toppene besatte med Frugter Die Parykker. E. mauri-
lanica og især balsamifera, Plocama® contrasterede med Conyza
sericea,® canariensis og Prenanthes.” Paa Stranden en Mængde
Mennesker og Muuler for at hente Korn fra et Skib i Havnen.
Cdi a

i i
Et af Smith udeladt Ord,
8. 217,

26 F. C. KLÆR. ` [No. 10.

En nye Zygophyllum. Vi dvælede ey længere end nodvendig
for et frugalt Maaltid og fortsatte Vandringen ad Adexe, mai
en stor Cireus igien, der kaldes la Caldera, travede igien over
de afrikansk begroede Høye og terre Barancoer indtil mod Afte- `
nen Øie paa det smilende A de ze under taarnede Klipper. Aldrig `
føelte jeg Hiemveen med empfintligere Smerte end i disse Ørke
ner, aldrig mindtes med mere Livlighed enhver Ven og glad
Scene i det kiære Hiem. Saa gik det mig, saa von Buch!
— I Gaden af Adexe modte vi en Herre med spansk Gang 0g |
erfarede, det var Don Balthasar,? Inspekteur for Grevens*
Godser og det store Herberge, vi vare addresserede til. Skiont `
dets Indretning byder at modtage alle Reysende for 3 Dage 6 `
vi havde Brev til Don B., har vor Vert nok viist — en til
syneladende forekommende — Modtagelse, at Verten var €
Smule intressert. — Bygningen er uhyre stor — Godset hat
alene 80 Kameler — Sukkerplantager, der ey svarede Regning,
ere forandrede til Maysagre.5 ;
Den 1ste Juny gik Touren op i Baranco del Infierno’
ved hvis Munding Adexe ligger og til hvis Vand det skylder
sin Frugtbarhed. Efter at have fulgt langs Vandledningen e
Stykke op og truffet en Mængde interessante Planter blev Dia
snævrere, Klipperne meere lodrette, udtakkede i besynderlig?
spidse Taarne. Enhver Plet, der tilloed Dyrkning, Vår benyttet
Langs Vandledningen endog plantet Arum. I Dalens Ford
ninger Figen-, Pære-, Blommetræer med moden Frugt. Vue
træer trivtes ey ret. Vandet fled endelig frit og dannede Å `
de plantede Træer yndige Scener tilsluttede af de i
Klipper. Dalen bliver meget snæver som en Fieldkleft, endelig
standses man ved dens Ende, hvor Bækken falder i 2de ART
ned i styrtende Kaskade. Der inderst var en liden breit?

1 Z. album 8 161,

*W i$

: Don Baltasar Bal Cazar ifølge L. v. B. 1, c. 8. 12. prts

Å Cente de Gomera, Don Antonio de Herrera S. 12. pf
Et i Rigstidenden 1816, No. 2, sidste Side offentliggjort TI
standser ved Adexe, aa

sët,

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 27

Krog, utilgiængelig uden hvor Vandet udløb, malerisk over Be-
skrivelse. — Den heele Dal forekom mig trods Navnet et reent
Paradiis, det være nu deels i Modsætning med de giennemvandrede
Ørkener eller det fremkaldte Minde om lignende nordiske Scener
foregede Indtrykket, men neppe gives Magen paa Teneriffa.
2den.. Saalangt Vandet rækker at fordeeles, saalangt grenne
Viin og Mayshaver. — Siden terrere, bruunere. — Kun Korn i
Regntiden, der nu var indhestet. — Saa megen Livelighed og
Ynde Kilder overalt give, saa er det især under den brændende
Sol man veed at prise dem. — Man kan ey blive kied af at
betragte det dandsende Vand, kiele sig ved en styrtende Kaskade,
leske sig med dens forfriiskende Vædske. Det alene giver Liv
% Frugtbarhed. Er der en Kilde, er der en Landsbye, en Bæk,
en Stad — hvor ingen er, kan endog det fladere bedre Land kun
benyttes i Regntiden til Korn og Figen Træer, der ey fordre
bestandig Vædske. — Paa Nordsiden mærkes det mindre, hvor
Skyernes fugtige Sphære i de midlere Regioner fremavler Skove
% de luxurierende Krat, Græs og Moss og give disse Egne et
heelt europæisk Udseende. Fra dette Belte udfiltres Vandet gien-
nem de lese Pimpsteen Lag og fremkommer først som Kilder
het Seen. — Saaledes Puertos begge Kilder og det overordent-
lige Væld ved Guardaxuela! — Agua mansa til Villa
Ürotava samles derimod fra de heyere Biergegne — saaledes
Guaranhuos og Ramblas. — Saasnart vi havde forladt
Adexes grenne Slette havde vi igien de gamle Scener, terre
Marker og Høye, dybe hyppige Barancos, hvor overalt Euphorbiæ,
ke » Cneorum, etc. udgiorde Vegetationen. Dog give Giederne
en bedre Melk end maaskee nogensteds. Det var vel en Luxus
oor da vi ved at træffe en Giedehiord formaaede dem at
è 0g sælge os den varme Melk. Den er soedere, meere vel-
Wan end Koens? og syntes mig ligne Rensdyrenes. gebe
E: en gamle Isora,® traf vi først igien Vand. — Siden
IStianos havde vi ingen Lavastrem havt at passere;

* 8. 13,

?
" Humboldt, L c. I. s, 266.

28 F. C. KJÆR. [No. 10. |

udenfor Guya! begyndte der ogsaa en meget bred, ingen Ba |
ranco, men desto ujevnere Vey. Vi segte længe for saa megen
Skygge, at vi kunde hvile og dinere, den de mægtige Buske af
Euphorbia canariensis og Plocama ey kunde afgive. Chahor `
ras frygtelige Vulcan var os nu ligefor, en besværlig Vey over `
løse smaa Steene. ` Over Chio til Aguajo? — paa hiin Side
lodrette Basaltklipper; med dem Grændsen for den afrikanske `
Natur. Over dem aabner sig en Dal. Skyer saaes for forste
Gang igien paa Fieldene og i St. Jago? feelte vi det igien |
koldt, omgivet af høye Klipper paa en temmelig stor Slette med
belgende Agre indhyllet i Frugthaver fremkaldte Kontrasten,
vi havde forladt, Erindringen om europæiske Ruugagre. — Ver
tende paa at blive indladt hos en spansk Forpagter under eh `
høy Popel talede vi kun om Sweitz og om Dyrhaver ved Berlin
og Kjøbenhåvn — man loed os sidde; vi vendte os med med? `
Held til Vikaren, der modtoeg og huusede os venskabelig. Ut
sigt til Piken. |

3die. Efter et Besøg op i Klipperne til Stedets Kilde! steg `
over de omgivende Bierge i Taage i en langt fruticet Er
ericae, til dette blev pludselig afbrudt ved Guarachien |
Lava — som der var den øde og rædsom. Lichen paschalis be `
dækkede den endog her som en vegetabilsk Snee og Var TP -
en og anden Busk af Erica de eneste Planter, der havde boesat `
sig paa dem efter 100 Aar. Ved den anden Kant vår us
guul spraglet af vor nye Sempervivum [barbatum].* Eric 1
fulgte os igien til Nærheden af Icod [los] Vinos’ vel die "
Heyder. Fra Blierget] ned vi igien Synet af dette uforlign® E
lige Landskab, observerede dets Kilde? (62°) og kom igi
Byen paa vor gamle Vey ad Pino santo,? under hvilken wë

. 18.
rguajo.
13.

|

18.

154, 182.

13 og 14.
84 (1197 R.).
14,

oo I > wwe
t QU ro gh ma n e mn

; 1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 29

holdt vor Middag og travede hiem. — Nær Puerto maatte
tende Fakkel. — B. blev tilbage. — Urolig for at finde ham
— kom strax efter. — I Huuset var stort Selskab. En Ost-
indiefarer var kommen med et heelt Parti engelske Damer om-
bord, der da blev amuseret hos vor Vertinde. Jeg tog endnu
en Dands med —.

4de. Middag hos Bruce, Georgs Fødselsdag. — 5te buden
ombord paa Ostindiefareren, afhented med Malayer, der sang
alternerende Viser paa samme Maade som vore spanske Guider
temmelig pent, beværtede paa eleganteste Maade — Retter
lavede i London, præserverede etc. forekom det heele ret asiatisk.
— Skibet prægtig indrettet. En heel Have ombord, Heste, Faar,
Jagthunde foruden en uhyre Mængde Dyr til Victualier. — Alle
Damerne kreb efterhaanden bort af Søsyge og vare glade til-
ligemed fleere af Mandf.[olkene] at komme iland igien efter Maal-
tidet. En Dands vilde ey engang hielpe.

6te, 7de, 8de nok at bestille hiemme med Sydtourens Pro-
dukter, V.[on] B.[uch] bragte Stat.[ice] fr.[uticosa]. !

9de. En Vandring til Barancoen af Agua mansa. —
Nydelse igien af Orotavas skionne Landskab, der end mere
oplivedes af Vandringen ad holdede Veie, Kastanieskove, Vand-
ledning — vild Caskade. Indbyggerne i Orotava veed ey at
Sette Priis paa disse Goder. I de tangerende Skovegne er ikke
*t eneste Landstæd at see, — Et enkelt Partie, der stundom
Seer derhen, er gierne engelske.

10de. Hver Dag den dominerende Udsigt til Vittorias
Skraaning [?] — Pikos Tinde fra Observatoriet paa Huuset, hvor

r. Juan B. bespeyder Søen og melder de kommende Skibe.

Piken efter fleere Dage indhyllet igien frie. — En anden Ost-
Indiefarer isigte, der bringer franske Damer ned til Isle de
France, — 8de skrev hiem.?
esu E AR

1 Se H D
8t Limonium fruticosum Mill, Statice cylindrieum Forsk. eller maaske —
Å x arborea, S, 163,
n findes desværre ikke noget af Smiths Breve fra de Canariske Øer i
amiliens Besiddelse,

30 ` F. C. KLÆR. [No. 10. 1

ilde. Middag hos Cologan,! spadserede med Huusets Lem-
mer ad Byens vandte Tour, hvor den heele Noblesse især om —
Sendagen forsamles, saae ved den dalende Soel dette smilende
Syn mod Pikens Tinde, deeltog for sidste Gang paa en lang `
Tour i denne elskvzrdige Familiekreds, der havde giort vort
Ophold saa behageligt. — |

Den 12te forloed vi tidlig Puerto med vor gamle Guide `
Antonio paa Veyen ad Laguna? — over Biergskraaningen af `
Ursula, Matansa, Vittoria, der med deres Viin- og Frugt- |
haver, med en Mængde Dadelpalmer,? med Kastanieskovene i |
Baggrunden og Puerto med Skibene og de biergige Landtunger —
til buena vista overgik i Skienhed min Forventning. Dog `
mangler vel i de europæiske Landskabers Fuldkommenhed Træer :
endnu for meget. Naar man har naaet Biergheyderne ligger `
Tacarontes skienne Dal til venstre. Vittorias vulkanske `
Høye ladt tilbage paa høyre. Det heele er nu forandret til en `
nordeuropæisk Egn,? der tiltager, som man nærmer sig Lagunas |
Slette. Store Agre af Korn og Potatos — Grensvær endog på |
Biergskraaningerne — ingen afrikanske Planter? — kolder |
Luft og en bledende Regn sadte os ganske ud af vor afrikanske
Tilværelse til Mine vel kiendte Egne. Vi toeg ind i vor Barty
ske Families Huus i Laguna og har taget det i Besiddelse |
Værelser store som i et gammelt Ridderslot.* Antonio år
Huusholderske — Levemaade paa J agtmaneer og Friehed kunde |
her giere Opholdet meget fornøyeligt sed nil est ab o. [mni] plat]
beatum. Vi gik endnu om Aftenen til Le Gros,? der forestaaer
et her oprettet Kunstakademie, fransk, levende, med ort!
Modtagelse. ER

Den 13de. Efter Frokost hos Le Gros over Sletten "v i
den lange Træestillads for Vandledningen opad Bierget til det 4
øverste, hvor heele Landryggen er en smal Kam® og hvor "€

1 v. Humboldt, Leg 215.
14,

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 81

nyder en dominerende Udsigt over heele Øen med Havnen af Sti.
Cruce under sig til venstre og Canaria ovenfor den modsatte
Kyst til høyre, dybe Barancos og taarnede Bierge. Øen udviider
sig ligefor over Lagunas Slette, hæver sig efterhaanden til den
midlere Biergryg, paa hvilken Picoen throner i Majestæt. Kysten
synlig til begge Sider. — Denne Deel af Øen, neppe meer end
3000 F., kan[?], adskildt fra det øvrige ved Lagunas Slette i
Udseende og Produkter gandske [minde] om Madeiras Oe, som
om den var hævet op og siden Grunden igien nedsunket, den
samme Maade maaskee ogsaa Skraaningen af Orotava er frem-
kommet. — Det fugtigere Klima med Moss og Græs Vegeta-
tion, den rede Lava, Barancoernes Dannelse, Erice mindende
om Madeira. — Ingen Spoer af Vulkaner.

Ned giennem Baranco de las Mercedes! kom vi til
den pregtigste Skov, vi endnu havde seet. Den skienne Pru-
mus Hizo? stolte Vinaticos,? Til,* og Barbujana,? endog store
Træer af [lex] Perado. Bunden forskiennet med den yppigste
Filiz flor, med Cineraria populifolia,® Digitalis canariensis,”
mærkelige Mosser giorde Stædet ligesaa smukt som interessant.
Da Dalen efterhaanden aabnede sig, Laguna oplyst af Aften-
Soelen med Agre og Hiorder af Faar, Muler, Cameler, de heyere
Biergrygge med Piken, dannede en saa jevn Overgang fra Blid-
hed til Majestæt, at man vanskelig kunde tænke det heele paa
Saa indskrænket et Rum. 3

Den l4de gik meget af Dagen bort med en Visit til Mar-
nisen af Nava.’ — Efterat have udgivet 20000 Piaster til den

. botaniske Have — som Regieringen vel skulde, men ey har betalt ham

abandonerede det heele Anlæg, — som noget for ubetydeligt for
Saadan Mand. Hans egen Have bar Præg af den samme Fremgangs-
a

Së 16, 181,

: S. 182,

4 = urus Indica, S, 140, 180.
“= Laurus foetens, S 140, 180

5
; I Barbusano, S, 140, 180.
- 16, 181,

- le

32 F. C. KIÆR. [No. 10.

maade. Anlægget ogsaa af Le Gros. En Tour op paa Biergene om-
kring Byen og v. B.[uch] til Fuente de los Negros, der angav
639.1 Hos Dr. Savignon? fandt vi vel gode 3 Aars Observationer
med Barometer og "Thermometer — der angav Høyden af La-
guna 264 Toiser 9: 1584 F. —, men hverken der eller hos Mar-
quisen det vi havde ventet: en Fortegnelse paa Landets Planter
af Broussonet.? Et Catalog paa hvad Orotavas Have inde
holdt iBeg.[yndelsen] af Le Dru* var ubetydeligt. — Hos Cara-
vella? Aften. Nelsons Angreb etc, Den heele Agerdyrkning
bestaaer her i et 2-aarig Skifte med Korn i det ene og Lupinus
i det andet Aar, der pleyes ned istædetfor Giedning (chocos).* `
Der bruges vel stundom 3aarig Skifte med Korn, Mays, Potatos ;
med Giedning. |
Den 15de alene giennem Skoven til Bierg Toppene — Ar- i
disia [excelsa]. — Folk, der grov Pieris? i store Bunker til `
Brød. /Visnea] Mocanera® Frugten spises. — Ned giennem `
Baranco de Goleta, Høye med alle Slags Frugt i Yppighed |
ved Vandet af Barancoen. Seekysten, den flade Strand fra `
Punta Hidalgo til Skraaningen opad Tacaronte taalelig
dyrkede, Korn, Mays, Log, Batatos. Texina, indbuden ved Colo `
gans Agent til en artig Mand, derfra Aften sildig til Laguna. |
V[on] B.[uch] imidlertid i Cruce over St. Jago d. m.f [onte] forat `
see Escolars! Samling af Øernes Mineralier.
16de. Efter færdig at examinere og nedlægge forrige ei

Hest, efter Middag en Omgang over Tegueste og Ta caronté
til Agua Garcia. Egnen er skien og vel dyrket. En M
forskiellige Frugttræer fulde af Frugter. Tacarontes GC?

|

;

1 1403 R. if, S. 83.
2 Savinione, S, 16.
51, 52
4 y, Humboldt, Le, L 8. 163.
5 Carvalho. 8, Eé

SC spanske Navn paa en Lupine (L, albus LA

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 33

de mange hvide Landhuuse, lyse Kornagre og Viin, Pteris
vexlende med mørke Træer et smilende -Landskab. Alene til
Kilderne af Agua Garcia, der vare indhyllede i et Mørke
af høye Lauri, [Ilex] Perado etc. udspringende under Klipper
bedækkede med Woodwardia, Hymenophyllum. Ovenfor den im-
posanteste Erica Skov.

Mørket tvang mig at vende altfor hastig. I Maaneskin og
Dremmerier om den sede Fortid sildig til Laguna, hvor mod-
taget af et suurt Ansigt.

Den 17de en drøy, men uforglemmelig Tour til Taganana,
giennem Baranco de la Laguna op Biergryggen og langs
denne. Ved disse Kamme med greenede Raviner er det en saa
ofte paafaldende Tanke om, at det heele er hævet nedenfra og
igien indstyrtet — uden hvor Gangene af en fastere Materie ere
blevne tilbage. — Saasnart man bøyer om til Nordsiden af Klip-
perne viiser den taagede Luft, den grønnere Vegetation, Klip-
Perne begroede med Moss og Grensvær mellem Buskene — hvor-
Meget fugtigere Klimatet er her. — Pasaten driver bestandigt
Skyer hidhen. — Giennem Ericeter og evig grønne Krat- be-
gyndte at nedstige til Barancoen af Taganana. — Snart om-
givet af denne tykke eviggrønne Skov, hvor den luxurierende
Vegetation og Vandet i Bunden af Barancoen lokkede mig ned
MA Skraaningen og kostede mig Besværlighed nok at komme
tilbage. Ved Bækken af Barancoen, under Klipper og tæt Skygge
» Lauri tog vi vor sædvanlige Middag. Medens v. B.[uch]
endnu tyggede, dyssede Bækken og Kieligheden mig i Dromme
?m Hiemmets Scener, — Under Nedstigningen forandredes Objek-
lerne med alle Øens forskjellige Egenheder og neppe findes der
et Stæd paa den, hvor man saameget kan sige at have seet
Teneriffe. — Skoven fulgte videre[?] kuns Bækken af Baran-
dns Bund — Agre indtog Skraaningen. Snart derpaa Viin
0E Frugttreer — Tagenanas trange Dal, spredte Huuse og
c Kirker (med de kiædelige Popler) Dracena, Euphorbia og

Varme Regions Planter med dens Tørhed ved dens Udgang
ren FR

! 8, 179. |

Vid.-Selsk. Forh, 1889, No. 10. 3

34 | F. 0. KLÆR. [No. 10. |

mod Havet, til venstre spidse taarnede Klipper og Søekystens
klippede Kouliser, i Baggrunden den concave Dal, hvor Vegeta-
tionen er stærk nok til at skiule næsten gandske de steyle Klip-
per, der tilslut hæver sig til Landryggen, ligeover sig de be-
synderligste belgede basaltlige Porphyrtaarn og Tagananas'
Landhuuse — et uforligneligt og charakteristisk Objekt for et
canariensisk Maleri. — Jeg haabede den næste Morgen at tage
en Skizze. — Vi omgik Porphyrklipperne nedad mod Stranden
og traf paa denne Tour mange baade for os og for Systemet
nye Planter. — KI. 5 fandt vi det efter nogen Ventileren bedre
at vende [tilbage] til Laguna end sege om et Loppeleye i Taga-
nana. Vi steeg hurtig opad til vort gamle Hvilestæd, tog der
nogen Hvile, saae endnu engang mange af de Planter, som vi
tildeels forgieves havde søgt før i de lavere Egne og havde
naaet Bierg Høyden ved Nattens Begyndelse. I Maaneskin i
kielig Luft og altsaa uden Træthed løb vi den gamle Vey hiemad
og kom til Laguna ved Midnat.

Den 18de kunde Gaarsdagens samlede Herligheder ey bringe `
os af Huuset.

Den 19de. La Esperansa, Montana Carboner0 og
en anden Hey, rapilli vuleansk. Ved Esperansas Kilde? smuk
Erica Skov. Giennem fruticetum til en Biergtop 3600. På `
hiin Side begyndte allerede det egne for Sydsiden i Landets `
Udseende. Ericeterne tyndere, tilslut kun Pini, der gik op PÅ ` |
Bierg Kiæden. Udsigt til Candelaria og mod Guimar, hvor :
vi kunde kommet, men desværre udsat. — Aften hos Care ` :
valla og saae M. Savignon jun. Insekt Samling, mest Papi ` |
hones sendt de fleeste til Paris. — Som alle Øer synes kx -
disse fattige paa Insekter. =

Den 20de. Til St. Cruce langs Stranden forbi Barane) ;
Passo alto, Buffalero? Høy, Baranco St. Andre ^ —
Klipper og nogen Torhed. I Dalen af St. Andrew Vand `
Fr Je Maysmarker, kom Aftenen sildig i Maaneskin mg `

1 S. 16.
2 S. 84

;
Bufadero, formodentlig afledet af bufar, blæse, pibe, se ndfr.

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 35

de nu afmeyede terre Skraaninger mellem [sic] St. Cruce til
Laguna. (En Mr.... [sic] tegnede bestandig Planter for Brous-
sonet og har givet endeel Copier til Mr. Litles Broder i Lon-
don, hvorfra han formodede, de skulde være komne til Banks,
quod dubito). Byens Udseende overgik min Forventning. Skraa-
ningen mellem Laguna og Cruce var under den, men deres
Sterilitet desto mindre. — Mellem Buffalero og Passo alto
besynderlige Klipper liig en giennemskaaret Kiedel — udhuulede
Lavaklipper ved Strandene, giennem hvilke Søen bred op paa
forsk.[iellige] Maader. Et Steed endte disse [?] Hvælvninger i en
smal Aabning, hvorigiennem hver Belge bred med Luftpust-
ninger med en tordnende Suusen som ud af en Ovnpuster.! —
Conchylier i en underliggende Lavatuffe.

Den 21de hiemme.

Den 22de alene giennem Baranco de la Laguna? til
Kilderne af St. Cruces Vandledning ned giennem Baranco
del Passo alto — St. Cruce sild.[ig] til Laguna. Skov og
Klippeside. Drusa,? høye skraae Caskader. — Semperviva — Dalen
udyrket — tildækket Vandledning. Dalen aabner sig med Krat af
Euphorbia, i den Kastellerne af St. Cruce. Escolars store geolo-
giske Samling fra alle Øerne. Gode Planter. — Mr. Armstrong.

Den 23de Formiddag hiemme. Eftermiddag til Kilden ved
Signora de Gracia, St. Hans Aften. NB. (Bland Korn af
Sommerhveede og Havre — Avena strigosa dyrket. Mays nyelig
plantet og topskydende. Kornet indhestes overalt — 1 Maaned
for paa "Sydsiden. — Hvor Vand som i Villa Orotava kan

3 Gange, 2 Potatos hver 3 Maaned og 1 Mays 5 Maaned
res Giedning. — Her derimod kuns 1 Gang om Aaret. Froet
af Lupin til Kreaturerne, derefter nedpleyes).

?4de til St. Cruce* langt og kiedeligt Ophold til den 29de.
Heeden og Egnenes fæle Sterilitet har giort mig næsten doven.

ed Halvveyen og halve Høyde fra Laguna faar man at see
Jen: d

! 8. 254

2

a Over dette Ord har Forf, tilskrevet et NB.
8. 152, 176.
B ii

36 F. €. KLÆR. [No. 10.

Skraaningen, ved hvis Fod St. Cruce ligger. Jeg havde fore-
stillet mig Egnen anderledes steylere — men ikke styggere —
sort og ede. Visne Stængler af Tidsler og Steenindhegninger
er det eneste, der minder om Dyrkning og liveligere Udseende
paa andre Puncter. y

Til həyre stiger Oens Bierge til den principale Landryg
med jevnere Skraaning. Pini sees paa Høyden til venstre over
Byen. Den anden Deel af Kysten med steyle Barancoer 0g
takkede sorte Klipper i Udseende heel forskiellig og ulig Norges
og Skotlands primitive Bierge og Styrtninger. Skient mindre
end smukke give de dog med de høye fremspringende Land-
tunger til Punta de Nun St. Cruces Beliggenhed impone-
rende Afvexling, der uden dem og Havnen Lus fra den Side
— — [sic]. Den 27de alene til Baranco Jondo! S. V. af Byen;
vel ofte botaniseret med mindre Bytte, men neppe paa Stæd
mere blottet for Vegetation. Med vor gamle Bekiendt Anstin[?]
besluttede at giere Selskab til Canaria og gaae til primera `
tierra istedetfor rundtom til Palmas. Jeg fatter en excem
trisk Reyseidee, som vel er udførlig, hvis ey gieres Hindringer. -

Den 28de langs Stranden»henimod St. Andreas for ved
høyt Vande at see det omtalte Hul i Stranden, der skal uk :
kaste V.[and] fleere Favne. Vi erfarede, at det sande sten? |
er mellem Andreas og Igueste og vendte om. V{on] Buell `
siger, at Klipperne give fuld Idee om Øens Oprindelse. I lame
tuffen, paa hvilken Basalt hviler, saaes Conchylier: T

Den 28de* om Eftermiddagen afgik vi med en Barke frå |
St. Cruce og haabede at være ved primera tierra, me E
Stille og Dovenhed af Roerfolkene, hvoraf der var til en led `
Skibsbesætning, landede i en lille Bay? omgivet af et 100 FÅ `
Klippe. Strandstenene nedentil vare bedækkede med Fucus gå
ratus, et aldeles nyt Syn for mig. Sanden under Klipperne Vår
saa heed, at man bestandig maatte skifte Plads for Fodder
undersøgte længe de der voxende Planter. Over lave Sami

————— gr
1 Hondo.
9

2 26de Juni. ER
8 de la Sardina ifølge S. 117,

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 37

grusede Høye, hvor Euphorbia balsamifera, Prenanthes spinosa!
etc. dannede en trist Vegetation liig med Egnene nær Port
Christian. — Galdas, den første grønne Plet Mays og Hveede,
ogsaa streede Palme[r] gav et forfriskende Syn. Jeg biede lenge
paa mit Felge, der var blevet tilbage ved Stranden, medens der
hentedes Heste fra Byen og kom ey efter førend seent om Afte-
nen. Jeg converserede længe med en Deel Folk, forsamlede paa
en Tærske Plads for at kiobe Kornet — og fandt Menneskene
her meere forekommende, mindre inquisitoriske end Teneriffas.
— Vi henvendte os til en af Stædets Nobilier, en gammel Enke-
mand,? der modtoeg og logerede os venlig. Jeg hørte, at 2de
Hoste af Mays, 3de, 2 Potat. og 1 Mays, ere her almindelige.
Vi satte ud Kl. 3. Maanen lyste os over terre Høye, der op-
livedes stundom med Synet af en Maysmark og Palmer og Fige-
ner. Landskabet tiltoeg i Behagelighed og Frugtbarhed med
den straalende Morgenrede. — De første Soelstraaler viiste os
de frugtbare Kyster, saa steyle Klipper. — Vi vandrede en
Tid lang langs Seen mellem smukke Landgaarde og Maysmarker _
overflødig vandede og steeg derpaa ugierne ind i Landet, hvor
hvidgraae lave Høye afvexlede den heele Vey med grønne Plet-
ter af Mays Marker især i Dalene, omkring hvilke bestandig
Stoede streede Palmer. Det heele øjenkaldte med træffende Lig-
hed de mauriske Landskaber, jeg har seet, end mere var dette
Tilfældet, da vi fra Kridbakkerne og Castillo [del Rey] fik
see Palmas. De hvide fladtagede Huuse, de lysgrenne Mays-
agre og især Palmetræerne give et saa gandske afrikansk Syn?
— eontrastere med de nøgne graae Bakker — Tenerif fa?
har ey at fremviise noget lignende. Vi gik til den engelske
Consul, som vi formaaede at beholde os.

Den 30te giorde Bekiendtskab med Doct. Bandini,* der
som Biskoppens Doctor har med ham bereyst alle Øer og er ey
ukyndig i Naturhistoriens forskiellige Greene. Han har forfattet
TN E

! 8.164.

2
: Don Joaquim i Galdar (Galdas) ifelge S. 17.
S. 17 og 18.

4
Don Juan Bandini Gatti ifølge S. 19.

ON

38 F. C. KLÆR. [No. 10.

Cataloger over alle Øens Produkter, der skient mindre neyagtige
indeholdt adskillige interessante Notitser. — Visit til den gamle
Biskop, * der lovede os Breve rundt om i Landet.

Den 1ste July. Mr. Monly var med os op i Landet til
Vandama. Veyen, som alle paa Oen bedre end Teneriffas,
ligger langs Ryggen af en hvidgraae Bakke, ved hvis Ende en
Deel [af] Byen ligger med 2de Arme? op i dens Sidedale. Den
nordre af disse er næsten heele Veyen bebygget og gaaer over
omtrent 2 Leag.[uas] fra Byen i Vega. — Paa den anden Side
begyndte at viise sig Rapill Hoye, hvoraf meget forhen var be-
voxet med Pistacia Terebinthus, nyelig beplantede med Viin.
En konisk hey Top hæver sig over de øvrige og danner NO. `
Siden af Caldera de la Vandama, den vi fik at see fra dens
Top som en huul Skaal med Viin og Frugtplantninger og Huuse
til Bunden. Vi steeg derpaa ned i denne og herte med For |
undring, at den aarlig afgiver 40—50 Piber Viin. — Vi lædskede `
os med herlige Druer og Morber? og need en Tid Synet af `
dens underlige Huulning, der ey som Calderaenei Almindelighed `
er udstyrtet paa den ene Side, men aldeles tilsluttet paa alle |
— Vi fulgte fremad en anden longitudinel Dal, der ferte 0S `
Snart ned til Kysten og langs den paa Telde Veyen til Byen
der her vrimlede af sorte Ordensbredre. — 2den hiemme. i

Den 3die om Eftermiddagen den N. O. Sandstrand lang
til Begyndelsen af Isletta, som viiser Lava af en yngre Op
rindelse. — Ved Halsen af den smale Sandtunge er maaske?
den bedste Ankerplads paa Øen, men kun for smaa Skibe. —

Den 4de. Den sydligere Dal af Byens [sic] opad til VeE*
Ved Begyndelsen af den kom vi giennem en Muurport til et ME
stæd — Have af Orangetræer bugnende af Frugter — wot |
Enemærker var beplantede med høye Palmer, Tamarit africana
Treer af Hoyde, der viiste noksom, hvor skienne disse Egne
kunde blive. — Ned over pittoriske Klipper paa den anden Side

: Don Nicolas de Berdugo ifølge S. 19,
? B. me :

T B. M

HS 1.

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 39

Dalen — op paa en høy Top, hvorfra Udsigt til St. Matheo,
hvor Dalen udviider sig i en jævn frugtbar Concavitæt. Den
heele Dal er vandet af en stor Bæk, en Sieldenhed i disse Egne.
Et Stæd er Klipperne trængt sammen i en snæver Port. Dens
Sider med deres mange Huuler tiener til Bolig for en Mængde
Mennesker, som her til Lands er meget almindelig. I Atalaya
som vi eynede fra Toppen af Vandama, boe 2000 Mennesker
i et Bierg paa denne Viis.!

Den 6te.? Søndre Strandvey til Telde. Klipper under
Profilen? af S. Cath. paa et Stæd 1. Pimpsteen, 2. Basalt med
Augit, 3. Porphyr, Hornblænde og Feltspat, 4. Pimpsteen, Tuf,
Rapil. Midtveys en Crater med Lavastrømme begroet med
Euphorbia canariensis. Telde. Dreyer ind i Landet over nøgne
Pimpsteen Flader og bruune Rapill Høye, til Valsequillo's
skraanende Slette aabner sig i en Halveirkel af Bierge, hvoraf
Bagsiden stiger brat til la Cumbre. V[alsequillo] ligger ikke
2000 [Fod]. — Alene 2de Heste Mays; hvor der er Vand
Mængde Frugttræer.

Den 7de. Steeg hurtig i en qvalm Morgenheede til Roque
de Orsilláo.* Feylslagen Forventning at finde Skov til [Pico
dell posso de Nieve, hvor jeg naaede hen faldefærdig af
- Heede, vidste forst siden, at jeg havde Snee ved Siden —
høyeste Spidse 5200.5 El Canaria lidet under Madeiras
Heyde. Sideritis candicans,® buskviis? Rhus og lange Stæng-
ler af Cañaheja? de eneste Planter paa Bierg Plateauet. Disig
Luft* forhindrede Udsigt til Pico og den anden Side Lan-

enn LT

8. 126,
: Ste Juli. S. 19.
Y Synes ikke ganske at stemme med L. v. B., S. 260; jfr. dog ogsaa 8. 257.

Roeque del Sau cillo, i hvis Kløfter Smith opdagede en ny og meget smuk
Sempervivum (S. cæspitosum), som nu pryder alle botaniske Haver i Europa
og ogsaa allerede mange private Haver. S. 20.

5842 Fod, 8. 20
5. 180.

si Qu C"

Det spanske Navn paa Ferula communis L. Det bruges dog -—
emm villosa L, Conium maculatum L. og nogle andre ee
x ze menes Ferula aurea 8. 20, 152 og 184.

=
4

40 — | F. €. KIÆR. [No. 10. i

det. Skov findes næsten alene henad Moya og Tiraxana.
— Oplivet ved et Glas Melk. — Hurtig Nedstigning til St. Ma-
theo og Vega. Dalen er bred, yndig, veldyrket — aldrig saae
jeg større Figen og Abrikostræerne saa betyngede af Frugt.
Overflodig Vanding. Vandledningerne, som ere undertiden paa
begge Sider Veyen, giver Landskabet et sieldent Liv i disse
Egne. Fleere Stæder høstedes Maysen, andre Stæder tærskedes
Hveede — atter andre pløyedes med Instrumenter og Methode,
ey forandret eller forbedret fra Romernes Tid. — Ploven lig et
Svinetryne roder Jorden, Oxene trække over Panden. — Giod-
ning er man vel omhyggelig for, men forslaaer ey langt, hvor `
saa faae Dyr holdes. — Store Valnodtræer.! En Bonde led `
skede vor forterrede Strube med herlig Frugt? og en veder-
qvægende Briis, der vuggede Palmernes stive Stammer afkie -
lede os, medens vi hastede den evrige velkiendte Vey fremad |
og tilbagelagde en Dags Tour, der for Menneskene i Valse `
quillo troedes umulig. å
— ‘de, 8de. Byen. Hospitalet for de Spedalske i St. Lo- ;
renso til en Snees [?] Personer. Liig Beskrivelsen af lepra orm `
talis fuldk.[ommen]. Pluribus verrucos.[itatibus] pustulat.[is] St :
perfunalib.[us], facie tumida extremitatibusque, voce rauca, pul- |
monib[us] in cadav.[eri] inspect[is| semper affect.[is], palato `
nasoque sæpe destruct.[is], insensibilitate priapismo excepto, cat. :
Skylden gives ogsaa her den megen salte Fisk og usle Let `
maade. I Gaarden store Papay Treer.? Dr. Bandini Ee
ogsaa Træer af Biza Orellana,? Jatropha curcas, der modd
aarlig Frugt, samt Mammea, men ikke Frugt. Jambosi Mængde. `
Den 9de til Isletta. Den ferste halve Deel nye vulkansk,
5—6 Vulkaner i en Række, hvilket er almindeligt, da Udbrudelé
skeer formodentlig giennem store Revner. Under den høye Kyst
mod Nordenden saaes de skiønneste Basaltpiller i 2—3 Ke —
[Von] B.[uch] tror, de er af en nye, ukiendt Beskaffenhed. Me :
dens han undersegte dem, afkielede jeg mig ved et nyt Sla :

=

LG: 20.
s Reine-Clauder, S, 20.
5:8. 15,

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 41

Styrtebad ved at gaae ud paa Basaltklipperne, over hvilke Søen
bred med skyllende Fontainer.

Den 12te og 13de en 2de Dages Vandring — Galdas Vey
til Tamarasayte! tager af over Marker og Skraaninger nøgen
og bruun, da den dyrkede Deel af dem var berovet sin kunstige
Prydelse. NB. Tenor? ligger som Valsequillo og Vega i
en flad Dal, men lavere end disse, omgivet i Baggrunden med
en Halveirkel af Bierge. Prægtige Kastanietræer stoede paa
Markerne. Nostra Signora del Pino. Over en Baranco og
en Biergtop Pico de Virga?til en pittorisk lille Dal. Buskager
af Cylisus og Genista. Bestiger monte Doramas longitudinelle
Ryg bevoxet med Krat af samme frutices som Teneriffas ©.
Efter at have vandret om der en Tid ned til Moya, der ligger
paa en flad Skraaning, i hvilken Biergryggen tildeels taber sig |
efter en snæver Sammenslutning mellem 2de Barancoer, hvoraf
den nordlige er styrtende dyb lige under Moya. Paa Siden af
dem leedes især Vandet til Landsbyen. Doramas Madres.
bestemte vi at besøge den følgende Morgen, toege ind til Præsten
med en af Biskopens mange Anbefalinger, noed venskabelig Mod-
tagelse og den bedste Nattehvile hidtil paa Canaria.

NB. Strax førend Tenor et stort Væld* af kulsuurt Vand,

42 F. C. KLÆR. [No. 10. ?

for aftaget. Efter at have krydset Bunden af den dybe Baranco
saae vi den 3die springe frem ved Veyen under en stor Steen
og fandt der et vederqvægende Stæd for vor Middag. Over
nøgne Flader og Høye giennem Arucas, hvis Sletter veldyr
kede, til Tamarasayte.

Den 14de med Anstin til Caldera d. I. Vandama, hvis
imposante Hvælving [vi] aldrig blev kied af at beundre. Der
fra opad til Atalayas! Huuler, hvor frapant. En Bye uden
Huuse, 2000 Mennesker i et Bierg. Huulerne ovenfor hinanden `
i flere Terasser udhugne i Pimpsteen Tuffen, undertiden i en
Række som en Gade. Paa den anden Side Terasserne dyrkede
med Potat etc. er vel det eneste i sit Slags i Verden. Ind i
byggerne leve især af Pottemageri, Bech og Giordemag.[eri] d
Agave. Lasede Drenge i Sneeseviis forfulgte os med Skrigen `
om quartilo.* Det var vor Bestemmelse ogsaa at naae til den :
bekiendte Huule, hvor Guancherne kastede de spanske Præster, :
men for sildig. |

Den 16de* tiltraadte vi en General Tour rundt om Oen, der ‘
varede i 6 Dage og afgav mere Besværlighed end Udbytte — —
Over Telde til Guimes® hvor de negne bruune Marker neppe `
havde Spoer af Vegetation. Fra Guimes steeg i Høyden ds
Bierget. Efterat have passeret et Par Barancos medte vi odd a
i den 3die Vand, Cactus, Oliven etc. og snart derefter Temis `
indhyllet i Oliven,” omgivet af Bierge, hvoraf vi naaede E
həyeste ved Solnedgang og steeg brat ned et Field til Tirat
anas? Dal I Skumringen til Præsten i St. Lucie, den end 3
af de 3de Sogne i Dalen. Heeden var Natten over utaalelig, e
de omgivende Bierge opfangede all Vind.* B

vixerit o dur

1.8. 126.

2 8. 136. 7
Cuartillo, en liden Kobbermynt — 10 maravedis. d å

Tirsdag den 17de ifølge L. v. Buch, S. 22; 17de Juli var imi" gs

Mandag. H E

Aguimes,

Temisas Tamisas.

S. 22, 122, 174.

Over dette Ord har Forf, tilskrevet: mod s.

S. 22.

e e Jo m

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 43

Den 17de over Bierget besat med spredte Fyrre, som. over-
alt herefter paa denne Side Oen til Passo de la Plata over
de smaae Dale af Acayte.! Varmen var her utaaleligere end
nogensinde i de lave Egne, hvor der altid er Søebriis, og som
viiste sig, at der den heele Tid saaes Palmer hist og her.? Vi
besteeg derpaa den anden Høy. Ved Rocha del nuego? en
syleformig Klippe over Texedas Dal, der er vendt mod V. —
til Prlæsten] i Texeda.

Vi gik den 18de et Stykke ned den trange, dybe Dal,
steeg over Bierget. Der[paa] ned i Sidedalen G uarada og naaede
efter moysommelig Klattren endelig op til Atenada,* den anden
Huulebye paa Øen og den høyeste paa Øerne. Den skal have
350 Huuler indhugne hist og her i Rader af en halv Snees,
ofte i fleere Etager perpendikulair over hinanden i Pimpsteen
Tuffen, ofte -i ordentlige Værelser. Kirken det eneste Huus.
Langs en Biergkam over Pineter [?]? slyngede Veyen sig møy-
sommelig og uendelig. — Endelig dyrkede Marker — i Galop ned
ad Biergene for at naae Aldea inden Mørket. Solen skiulte
sig bag Picos Pyramide, der med heele Teneriffa fremtraadte
lor os i dens sidste Straaler efter et lang Savn med Majestet og
Ynde som en Skye paa Himmelen. — Maanen oplyste det merk-
nende Maleri fra Klefterne af Cumbre, til vi naaede Dalen.
Præsten havde for indskrænket Locale at modtage os, men an-
befalede os til Forvalteren af Marquis de Nava, der eyer
største Deelen af Dalen, der er flad og frugtbar ud mod Seen,
men viiste allerede, at vi vare paa den SV. Side ved Mangel
paa Vand.

Den 19de giennem en Sidedal beplantet med Viin og Frugt-
træer over en lille Bierg Ryg, en lille Dal Tasarte til Dalen
af Moga n,” der vender sig mere mod Syd, lang, lidet bebygget.
TT —— ee
! Ayacata.

= rmodentlig er Meningen den, at den stærke Varme ogsaa gav sig til-
Jende ved, at der hist og her saaes Palmer.

Roque de Nublo; 8. 23.

LIS vg ep

44 F. C. KLÆR.

Veyens Vanskeligheder fra Mogan nedte os at standse der `
tidlig paa Dagen for at faae en Veyviser den følgende tidlig 3
og vare vel hos en Bonde Natten over. Jeg saa adskillig Bom- —
uld dyrket her. %
Den 20de. Vi foretrak at gaae langs Stranden i Klipperne
fremfor over Biergene, Situationer vi vare fuldkommen mætte af, `
uagtet man giorde os frygtelige Beskrivelser om deres Vanske- |
lighed.! Efterat have passeret til Dalens Munding begyndte at 3
klattre i Midten af de steyle Strandklipper, men i Skygge og 1
frisk Briis med fuldt Syn af Teneriffa, snart nede ved Seen -
i Spring for at undgaae Belgerne, snart igien paa alle 4 i Hoy- 1
den, over Udløbet af fleere smaae Dale, blandt hvilke Puerto del `
roche . . . . [sic], hvorfra man især udskiber Fyrretemmer
til Guanyguyas? Sletten mod Syd. Her skal være fleere rudera
af Steenhytter af de gamle Indbyggere. Veyen blev nu mindre
besværlig over smaae Høye og Dale, men Landskabet ikke smuk-
kere. Afbladet Euphorbia balsamifera beklædende dem som en
Krat Skov, opvekker kun Tomhed og Tristhed. Uden Afver
ling til Maspalomas? Flader, hvor Biergkiæderne paa denne
Kant gandske forsvinder; giennem Biergklofter saae vi opad
Tiraxana samt Roche de Nueve,* med den Cumbre i
Den 21de en lang Vandring fra vort Natteqvarteer hos €
af Condens® Bønder til Salinerne ved Juan? Grande, der 2
give meget, i Forstningen hvidt, siden morknende Salt. IJuå
Grande et langt Ophold for lidt Vederqvægelse i Grevens
tæt ved Kirken omgivet af Frugttræer — over de mest
bruune Sletter til en Landsbye nedenfor Guimes 08 den SE
Vey henimod udmattede uden Saaler og fodsaare [?] og uem
kiæde af Afrikas Orkener istædetfor Hesperidernes Haver?

8: 24
SU EARIEDS N Arguaneguin, 8. 24.
s. ;

ae

Conde Castillo, S. 24.
uan.

Ifølge L. v. B, S. 24 kom de først til La Palmas den 29de ui

nen; formodentlig en Trykfeil for den 22de.

TO c ww» = DI -

l
|
i
å
å
å

Se ET ape EG E eie ducere T EA

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 45

Den 22de, 23de, 24de. Hver Dag træffes et og andet smukt
Tree i Haverne, som den ufortredne Bandini opsporer. Ta-

. marinder! i Flor, efterat det samme Træe ved vor Ankomst ikke

engang havde Blade fremme. Desuden Mammea med umoden
Frugt endnu, skient den modner taalelig hvert Aar, Jatropha
Curcas ligeledes. Eugenia Jambos nu moden tilligemed Carica
Papaya i Mængde. Et Tree af Eleodendron Argan? var des-
værre nedhugget. Hos en Broder af Havnekaptein Hill[?]
der har bereyst Kysten af Afrika fra Tanger til Senegal og
hiembragte adskillige Freesorter — et lidet Tree af Adansonia
skiont Ste Aar kun 1/2 Alen. — En Cassia, hvoraf Froet taget

- paa Cape verde Øerne og efter hans Sigende almindelig paa

den afrikanske Kyst, hvor Indbyggerne bruge Bladene frisk paa-
lagte mod Hovedpine, synes efter Beskrivelsen at være rusci-
folia, der tilskrives Madeira, skient den ey er paa disse Oer.
Jatropha Manihot trives ligeledes vel. Bixa Orellana hvert Aar
moden Frugt. Dadelen ligeledes, men er altid meget mindre
end den barbariske og maaskee forskiellig? — Alicanexo en
Lichen? mellem Orchilla, der ey er saa stærk, men bruges til
rødt Blæk. — I de gamle Canar.[iske] Huuler altid skaarne
Stykker af Convolvulus scoparius og Frekapslerne af Cneorum
bulverulentum til Substrat for Mumierne.?

Den 26de den uventede Overraskelse af en heel Pakke Breve
fra Norge med Paqvetten. — Hvor mange Forandringer i saa
kort Tid, gamle Venner bortrykkede — nye Skuespillere paa
Scenen — Forlovelser og Giftermaal. Jeg den eneste Eensling
tilbage af heele Familien.

Vi forblev endnu i Palmas 14 Dage og giorde kun smaae
Toure til Ve ga, Isletta etc. og rundt om Byen. Jeg en See-
tour med Fiskere. Vi nu længesiden kiæd af vort Opholdsstæd
og ventede adskillige Dage paa Leylighed til Teneriffa.

Den 12te4 endelig afløste; gik fra Puerto de la luce paa

un

: Elaeodendron Arg X :

pou on Argan Retz. = Sideroxylon spinosum.
120

4 ee: :
lite ifølge S, 24.

46 F. C. KIÆR. [No 10 —

en Skude pakfuld af Studenter, Præster og Munke returnerende
fra en Examen i Palmas, Qvinder og Bender meest krydsende
Seen at komme til Festen i Candelaria.!
Den 13de om Morgenen igien i vort gamle Logis hos Ber-
nado Cook [?] i St. Cruce. — 13de Tour omkring Byen.
l4de til Laguna, hilste vore gamle Venner Le Gros og
Guyon, der indbed os at tage Logis der, naar vi flyttede til
Laguna. Vort gamle Huus nu indtaget af Eyeren, der med
første gaar til Isle [de] France. Op til Jago og tilbage til
Cruce. Et Skib hiemmehørende i Sierra Leone skal ligge
i Palma — hvilke fristende Udsigter i Strid med Pligt og -
Hiemvee. :
Den 17de og 18de en drøy Vandring langs Kysten til St.
Andr.[eas] og Igueste,? uventet tryllende Syn i denne Dal af
store Bananplantager? liig Skove, kun afbrudt med andre af `
Årum, Mays, Batatos — et andet Jamaica eller Ostindien." `
Dalen har meere Vand end nogen paa Sydsiden. Forfriskende —
Kilde under Klipperne, strax fer Dalen, en anden i Bananerne
Skygge. — Brat Opstigning til Atalayas Signal over Punta :
Naga. Vandring langs Fieldryggen og vanskelig Nedstigning E
igien til Dalen. Vegetationen er livlig til det everste beholder S
Charakteren af den lavere Region formedelst fordeelagtige H —
tioner. Dalen producerer ogsaa endeel Viin. — Aftenen i Maane
skin med Møye naaede St. Andreas, hvor vel modtaget Kë
herbergeret. Morgenen tidlig tilbage til St. Cruce — "
Veyen Seefontainen og Vindhullet.5 Heeden var trykkende —
ved Solens Opgang, 90? mod Middag, skient da altid taaleligert —
formedelst Brisen. S
(Den 15de sluttede og afsendte Brev til min F amilie e
Fortrinlig og simpel Maade af Landmaaling ved vejede S
Papirqvadrater sammenlignede med Vægten af det udklippede `

*

1 8,95.

2 g. 95.

3 8, 125.

4 B. 25.

5 Dagbogen ovfr, S, 35, 36.

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 47

Omrids af Landet. — Tienden her i 2 Deele, 1 for Kongen, den
anden i 3, hvoraf 1 Bispen, 2 igien i 3 for Præsten, Cathe-
dralet i Palmas (og for heele Præsteskabet?), den 3die for
Domkapitlet? Vi blev endnu et Par Dage i St. Cruce. Den
terre Egn og Heeden afholdt os at giere nogen Tour . . [sic]
alene til Baranco hondo, Arbeyde at faae Asparagus der.

Den 20de Laguna,! oppebiede der vor Antonios An-
komst for at kunde udfere en besværlig, forehavende Vandring
langs Cumbre til Pico.

21de Vandring omkring i Skovene til Tagananas Heyder.
Nedstigning i Baranco passo alto for at gienfinde Drusa,
forgieves. å

Den 29de til Hest ad Puerto for at hente Antonio, mødte
ham og dreyede om med Ursula. Degnen spansk Conversation
— Aftenen hos Caravalla.

Den 23de2 om Morgenen tiltraadte den lange Vandring
med Antonio udrustet med Levemaade for flere Dage til
Esperansa.? Kilden nu 60°; opad Fladen og Biergskraa-
ningen en jævn Vey giennem Ericeta og Pteridea, som naar man
remplacerede Thymus vulgaris for terebinthinaceus,* Rosa camina
for Hypericum canariense, Origanum vulgare for sp.[ecies] n.[ova]
Og Juniperus for Erica havde et gandske nordiskt Udseende.
Vort første Holt ved Fuente fria 60%. Snart blev med de
stegende terre Rapil Høye Ericeterne tyndere med tilsvarende
lanter, Sideritis candicans viiste sig hist og her og paa det
Smale Jugum endnu kun Buske og enkelte Grupper af Erica,
Ypericum, Thymus, som snart ophøre gandske og sees kun i til-
tagende Mængde ned af Affaldet, især det nordre. Pinus sees
forst længere nede og paa Sydsiden den eneste Vegetation.
Mis viscosa begynder ved Perescil Ryggen negen. Steen-

T for Giederne, Vi komme derpaa over Cuchillo, hvor
Ryggen danner en skarp Kam til venstre en stor Circus mod den
i : Ve sig did den 18de Aug. ifølge 8. 26.

1
8. 84, D
b.
å Jtr. 8. ii ogen ovir, 8. 34.

48 uut F. 0. KLÆR.

nederste Rand af hvilken Guimars sorte Vulkan med den —
2de lange smale Lavastremme, til høyre bratte Styrtningerimol .
Kilderne af Agua mansa og Begyndelsen af Orotavadalens

grønne Skraaninger. Den heele halvcirkelformige Dal erbe `
dækket med et Lagen af Skyer. Guimars Egn danner paà :
Modsiden en lignende, men sort og nøgen. Retamaen hilser 8 —
igien og Codeso forsvinder. Natten nærmer sig. Vi gaa 08 |
naae til den nærmeste Kilde og maae søge os ud et Nattegrar- 3
teer under en Klippe. Retamaens terre Greene tiener 08 til 1
Varme og at koge vor Chocolade, dens Piske til Seng. — Ved e
Daggrye var vi igien paa Beenene og efter 1 Times Gang na `
Fuente de montaña blanca! ner Cumbre ligeover Villa —
holdt Frokost, fyldte vore Vandflasker, medens Giederne fok- —
kede sig rundt? om fra alle Biergene at tage sit Theevand. Vi
stege igien noget opad mellem strøede Buske af Retama og
naaede Høyden.* Krydser en evig lang, flad Skraaning af Pimp —
stene. Fortsættelsen af Llano for Relamæ. Opdager Me —
andre Vulkaner, stiger ned ad Klipperne i Circus og folger.
Chasna Vey til Angustura Kilde.+ — Middag. — Antonit
maae hente Vand fra den 3die Kilde. [Von] B.[uch] begivet
sig paa Veyen tværs Lavaen til Estancia [de arriba} Jeg
imidlertid en Excursion i Klipperne af Circus, der var À d
belennende, men farlig, ogsaa Tiden for kort — med Antoni?
folger efter [von] B.[uch] den besværlige Vandring, men netop
steget over Lava Ryggerne, indfalder Natten. — Jeg gienk
mig ikke meere paa Pimpsteens Hoyderne og maae OP
Maanneskin [sic]. Ved dens første Lys fortsættes Opstignn
Antonio var næsten opgivet, under bestandig tilraabende
at folge svarede v.[on] B.[uch] fra Estancia, hvilket bragte
igien Antonio til Live og Stemme. Som sædvanlig CPE

beskiæftiget at trække Brænde sammen for Natten. I vort for
rige Ophold stak Folkene Ild til de grønne Retamaer, ser

1 8.26 og 85.

? S. 26.

8 Monte Yzaña ifølge S. 26,
4 8. 85,

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 49

skaffede os tørt Brænde. Natten var ey saa kold som den for-
rige Gang.

Den 25de om Morgenen 6 anden Gang besteeg Pico. An-
tonio blev imidlertid detacheret ned til Villa for at hente
nye Provisioner. Med langsomme Skridt naaede vi Alta vista
og Cueva del Hielo uden et kort Aandedrag. Her giordes
Anstalter at hidse Vand op. Kl. 11 paa Kanten af Calde-
raen. — Luften var disig og betoeg os Udsigten. Barometret!
blev ophængt, vi omgik Calderaen til dens anden [Side?] for
især at tage Peiling for den følgende Dag til Chahorra.
Lavaen, der omgiver Picos Pyramide, forekom os paa den Side
kun et smalt Belte og let at overstige. En vespa var heri stor
Mængde og syntes at sege noget udsintret Salt paa Klipperne
— en stor Aramea ligeledes til det øverste. Den sydvestre Deel
af Øen ret Vulkaners Sæde, strøede Pimi indtager heelt oven
de sorte Strækninger. Vi blev paa Toppen til KL 4. Vinden
blæste koldt fra Udsiden, medens [?] Saline og Svovlhullerne
Steegede paa Indsiiden Calderaen. Fugtige Svovldampe ud-
Stedtes hist og her og efterloed glimrende Svovlkrystaller i
Pletter. Paa Nedveyen fyldte igien vor Calebas i Tishuulen og
kom til Estancia med det begyndende Mørke, kogte vor Cho-
kolade, holdt Aften. Antonio? kom senest med en belastet
Moule. En Kurv Færskener var blandt det medbragte en vel-
Siorende Vederqvægelse. |

Den 26de gialt det igien P. og? Chahorra. Jeg maatte
- fere endeel af Bagagen. Efterat have indtaget Vand ved Cueva
[den] Hielo besteeg lettelig retabletta, omgik Pittonens

IS. Snart vare vi imellem de styrtende Lava Stykker —, den

neysommeligste Vey nogensinde kommet, uden Ende, uden
Hielp, Jeg faldt fleere Gange og forsloeg mig. Under en stor
Steen dybt nede rislede Iis Vand, der forfriskede mig for nogle
; y eblikke — naaede endelig med glad Hue Pimpsteen Høyene
igien, holdt Middag der i den brændende Soel — besteeg gamle
man er å 1

Vid.-Selsk. Forh, 1889, No. 10.

50 F. C. KLÆR. [No. 10.

Chahorra s. monte vieja uhyre Crater med perpendikulaire
Klipper, om hvilke enkelte Retamaer. En Porphyrgang gien-
nemskiær dem. — Vi omgik dens østre og sendre Side, paa
hvilken ved basis vi øynede Vulkanens 3die Udbrud af 98 med
dens sorte Lava Strem, som Circus Bierge havde standset og
forhindret Ødelæggelsen af Chasna. Uvis om Veyen — be-
sluttede at fortsætte den længer mod Vest ad Skraaningen.
Paa Pimpsteen Skraaningen, lidt under monte Chahorras
Høyde en Centaurea sp. n. [Teydes!], den 3die Plante egen for
Pico. Besværlig over Høyden af Ryggen, der skyder ned
til Icod de los Vinos. — Det sidste Par Skoe af en heel
Ladning. Nedstiger møysommelig ad Pimpsteen Skraaningen —
naaer endelig Retama Regionen, der her er meget lavere, saaé
det umuelig at række Pinalerne og søger beqvemt Natteqvar-
teer. I en liden Baranco mellem 2de Klipper fandt det beqvem-
mere end nogensinde. Oven til Kiekken og Ild Stæd, Seng-
kamret blev forneden tilbygget med Steenmuur og Retama Greene.
Natten taalelig. å

27de. Ved Daggrye efter Chokolade igien nedad. Pim
vare allerede ovenfor vort estancia d. Ll botanicos.’
Ericelum indfinder sig, Codeso og Retama forsvinder. Dens smale
Belte remplaceres derpaa ved Pinalerne, der efterhaanden blive
tykkere og frodigere end seet tilforn — aldeles som i en norsk
Fyrreskov. — Møder Lava Strømme, der gaae mellem begge Icod. på
— Efter uendelig lang Vandring endelig saae de første Erice 08 É
Faya, altid sammen — Azehinho,? Hypericum canariense pipes E
Sig med dem til de charakteristiske Kratskove. — Veyen Vi -
fulgt fra den overste Pinus Hugst dreyer til La Guanch#s
øverste Hytter. Udmattede og uden meere Provisioner tye
den første, hvor de fattige Folk viser os all Forekomme
Een henter Æg, en anden Frugt, alle tænker det Pligt at vr
"ege de eventyrlige Reysende. Vi fortsætter Veyen giennem
18. 96 H7, 185
x Af von Buch kaldet Retama Estancia, S, 101.

acebino — Tex Perado, S, 157; acevino ifølge Christ, Vegetation

: ben Inseln i Engler's Botan, Jahrb. VI. S, 483.

a, Flore

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 51

La Guancha. Ft Bæger Melk forfriskede os paa samme Stæd,
som da vi kom fra den lange Sydtour. — I Icod del Alto
helligholdt man en Fest med Dands og Sang i Kirken — over
Baraneo hondo [del Rambla] til Realejo. — Det ferste Syn
af den giennem Skraaningen, Viinbiergene og. Frugthaverne var
en velgiorende Oiennydelse efter lang Fravær som et Mode af
en længe savnet Ven. — Overalt medte os et: mira los caval-
leros sin sapatos.1. Ved Fakkellys igien til Puerto? Vi toeg
ind i det nye auberge hos Mr. Jackson uvisse om at træffe
Wr Barryske Familie, der tildeels alle laae paa Landet. —
Lidt Uvished om at modtage vandrende Riddere af saa bedrovlig
Skikkelse. — Vort heel berømte Navn aabner os endelig Adgang.
Den 28de. Indesluttet i auberget af Mangel paa Klæder
08 Skoe. Don Diego [Barry] paastaaer vi ved Tilbagekomsten
"ty maae igien gaae deres Huus forbi. d e
Den 29de til Laguna.? Opholdt os nogen Tid ved Agua
Garcias beskyggede Kilder.
_ Den 3lte giorde jeg igien en Tour op i Skoven til Kil-
den, medensB.[uch] til St. Cru ce, og omkring Biergene til Passo
ålto — finder med Fare Blomst af en længe søgt Asparagus* m.
. My men ey heller denne Gang Drusa. Aften Marquesens Have.
… Den 2den Septbr. forlader Guyon, Le Gros med samt
. Adeleide om Morgenen tidlig for Middag i Barrys Huus og
= gamle Folder.^ Mange Ventilationer — Haab [om, at] Teri-
eM 08 Sily stred om Touren til Sierra Leone. Endelig faaer at
- Me, at intet Skib gaar herfra. — Et Par Dage gandske i det
| smilende Biscayna.? En Dag medgaaer at samle Free
isk Have. |
Den 10de langs Stranden ad Guardachuelas Kilder?
ene

: Zapato, Sko,
% Orotay
18 97. |

A
t puel fus Sm, umbellatus Lk., S. 162.
tg ovfr. S, 35 og 47.
oe |
= 1 (iteayna,
... *Fdaxuela, S, go 208,

a

52 F. €. KLÆR. [No. 10.

til Castios Stæd la Rambla — dets skienne Beliggenhed —
store Kilder udleber som en liden Flod under Foden af en
Klippe — Bateriet[?] — Lysthuus beskygget af Bananer, indeirklet
af Roser, — omgivet af Oranger, Granater, Færskener, — Udsigt
over Viinhaverne et Stykke paa Veyen ad St. Juan — hiem.
Seetour at fiske Fuci. — Et Skib ankommer og returnerede -
til Gom[era] — nye Galskaber. (Pico havde i disse Dage under»
tiden sin Hætte paa, den var det visse Forvarsel til Regn. —
Medens vi den 25de havde kiolig Vind fra Syden for os og den -
26de endog et lidet Sneedrev ved Cueva del Hielo, der for `
bausede Antonio, forte den samme Vind en overordentlig Heede :
i de lavere Egne,! hvilket den altid ogsaa pleyede i de øvre `
. Regioner). ;
Den 12te over Villa-Fuente de Agua Mansa? 56%
Cumbre? til Circus af Guimars Vulcan. — Natten i en Hule —
Den 13de forbi Vuleanen, en uhyre sort Rapil Kuppel — —
Dens Lava 2de Arme, hvoraf den ene styrter. som en Kaskade i
i en Klipperift og standser, den anden lang og smal rækker ned Å
mod Havet. (— Jeg var syg. Natten i mørke Bekymringe —
Guimars Egn lav og nogen — spredte Landhuuse til opså
Biergsiden — en Mængde Figen overalt — ualmindelig store
Ranker. — Mr. Stevens en engelsk Munk! ! — Veyen fil Å
Candelar[ia] som paa den heele Sydside trist. — Cande ;
lar.[ia] i en lille Bay med Kirken af vidtleftig Omfang. Ber —
middag op Bierget ad Esperansa Veyen til Baranco hondo |
Vi naae ey over de sidste Vaaninger, før Mørket overfalder ag
og maae tigge Natteqvarteer i et Bondehuus. — Natten a
Smerte og Sygdom.
[Den] 14de opad Bierget under Rapil Høyen,
havde besteeget fra Laguna — til Fuente de 108
(58 °), over de flade Ericeter, Fuente Vixa 572" på

som d R
Verro

1 Scirocco 8. 94—95,
? 8. 27 og 85.

` ved Perexil. 8. 97,
: Staar snart skrevet med ,9^, snart med „k“.
ZE de Verra (Vero) S. 27 og 84 (10,60 R.)

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 53

over Matansa, over hvilken 5 Rapilhøye i en Linie adskiller
en liden Dal. — Vittoria. — Middag Durasno.

Den 16de maae endnu bie nogle Dage paa Baad til Palma.

Den 17de Biscayna — Kiedelig Praktiseren — samme
aabner mig Døren i Dominikaner Nonneklosteret. |

Den 20de Eftermiddag ombord i en Palma! Smakke —
krydsede heele Natten udenfor Puerto; den heele 21de i Dvale
stuvet mellem en Mængde Mennesker — om Aftenen til Pal-
ma's Havn, men liggende der heele Natten. Landet synes en
eneste steyl Klippe, Cumbre i truende Nærhed. Byen St.
Cruce bygget under og opad det bratte Fieldside — de høyeste
Klipper begroede med Fyr. Vi steeg af vort Fængsel, afleverede
et Brev fra en Massiu? hvis Huus vi fik til Beboelse, et
andet fra Cologan til Fierro's forekommende Familie skaf-
fede Bord og Selskab. Til Monte verde bleve vi strax bragte
at tage Frokost; alle ere for spanske Huuse usædvanlig fore-

. kommende, giæstfrie og aabne. — Middag hos Fierro. — Byen

er Større, regelrettere Gader end vanligt. Klimatet, der foruden
beherig Heede har tillige meere Fugtighed synes fortrinlig til
Frugttræer. Store Træer af Anona reticulata aarlig modne (men
siges ikke i Orotava). Af Bordet mærkede man ogsaa at
Være i et Sukkerplantage Land. Confiturer,? der ere heel be-
romte herfra, udgiere heele Retter. — Skient man ey hidtil har

| Å dyrket meget Viin, frembringes der dog meget god. — Efter-
. Middagen Tour omkring i Haverne og op i Baranco de los

Dolores-Es trites — Vandledningen til Byen driver en Mølle

med perpendikulairt Vand heel pittoresk. Meere end tilforn

"plaget af at praktisere.

E om Morgenen sat[te| ud for den anden Side af Oen.
“aar man er kommet op ad den terre steyle Biergside over
Byen, aåbner sig en smilende flad Skraaning. — Indbydende

| med riige Frugthaver, Grupper af Kastanie Træer
% enkelte Palmer omkring paa Markerne, i Baggrunden de

‚sa. |
a pu 8. 30

54 F. C. KJÆR. [No. 10.

stigende skovgroede Rygge op mod Cumbre gier Bona vista!
til et af de fortrinligste Landskaber paa Øerne. Massiu's
Familie kom ud for at føre os ind. Vi lovede at hilse dem
paa Tilbageveyen. Forbi fleere Landhuuse, kostbare Havemuure,
Aller af Kastanier — Blommetræer, naaer Bierg Foden og
Skovene over nogle smaa Barancos, stiger steylt giennem Ka-
Stanier, derpaa Faya og Vinatigo. Veyen slynger i en steyl
Zigzag giennem skyggefulde Lauri over græsgroede Klipper med
meere nordisk Udseende end sædv.[anligtj. — Giennem Skov af
kolos.[sale] Erica, Perado? i Taage — glædet og behagelig erin-
dret ved den yppige Mosvegetation til Cumbre, hvor en anden
Udsigt contrasterende og gienkaldende Mindet om Øernes terre
vulkanske Natur. En stor Circus ligger under vore Fodder, til
venstre Vulcanen af ? . . . . [sic] med dens lange Lavastrem, der
naaede Seen og bedækkede Fuente san ta,* til høyre en Aab-
ning og den taaleligste Passage ned mod den beromte Cal
dera d. 1. Taburiente, Maalet for denne Vandring. Det
utilgiænglige med mangfoldige Undere priiste Sted, hvor Guan-
cherne toeg deres sikre Tilfugt og hvorfra Alonzo di Lugo*
kuns fik dem ud ved forræderiske Løfter — alt synes sort 08
tert, Fyrren er det eneste Træe paa Biergene og Erica mod `
Cumbre. Nede i Circus ere store Sandflader. Indhegningern®
længere nede beplantede med en Mængde Mandel og Figen ad
el Passo [Tacaude] og los Llanos. — Mod Søen øyner man
lys gronne Marker, de første Sukkerplantager for vore op
dyrkede uden Slaver. Nedad bratte Zigzag Gange — er
nem strøede skionne Fyr paa den fladere Skraaning til en ZUR ;
santo, den største jeg endnu havde seet. I dens Skygge id
lede vi — Dremmerier sode og veemodige. — Mellem bestandis®
Mandel Indhegninger af el Passo til los Llanos, en lille Bye

i

Faneg.[as]) aarlig, men svarer mindre Regning end Viin plantet

1889,] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 55

steeg derpaa forbi en stor Vandledning, Sukker Møller — Ar-
gual, hvor adskillige af de 10 adelige Familier, der eyer Plan-
tag[er], har deres Landhuuse byggede lige [?] omkring en Plads. —
Uden Anbefal.[ing] modtoeg Don Francisco Diaz! paa det ven-
skabligste. Vi toeg endnu en Spadseretour op paa den nærmeste
Rapil Vulcan, under os laae Plantag.[erne] af Argual og Tasa-
torte, en Landsbye. ` De indtage 700? Fanegadas Land, drives
med 150 Mennesker, producerer omtrent 1000 Qvintaler (5

paa samme Strækning eller endog dyrket til Korn med 2de
Hoste, som her med tilstrækkelige Hænder vilde være let ved
den Mængde Vand. — Paa enkelte Stæder 3de Hoste — Byg,
der trives fortrinlig i de 3—4 første Maaneder, Mays i de fol-
gende 5 og derpaa Potatos. Sukkeret udfordrer megen Gied-

ling men endeel deraf frembringes af Affaldet fra Mellen,
_ Stræde under Qvæget etc. — Ved Charco i de sandige Egne

— kal Batatos trives overordentlig — end[og] af den enorme Vægt
04 — Diaz havde eet Aar 11 Piper Viin paa en Fanegada

8 i en Baranco og med denne Frugtbarhed lever 5000 Ind-
byggere af 8[000]? næsten alene af Heleche!* der ikke er stort

end vort Barkebrod og endskient nærende ofte frembringer

. Å samme Tilfælde. Indolence kan ikke være Aarsagen. — De
S nes arbeydsomme nok — et trykkende System — Mangel paa

Exempel og Anviisning meere Skylden. — Men en stor Mangel
S Yl det altid være for Llanos, at det [sic] den store Masse Vand,
- m fordeeles over Argual og Tasacortes Marker, neppe nogen-

*

E kan bringes saa høyt — og Baranco de I. Angust.[ias]

"EBer for layt og uhyre Klipper ere en uovervindelig Muur.

. Sendag den 24de gik vi ned i Baranco [de las] An-
Tata til Søen, hvor Rudera af et Kastel de Flamske [7]
; en ved deres Sukkeranlæg, besaae Plantag.[erne], der nu
E da de skiæres i July og Februar? — a.
28,
> 2 å
KELD, 1, o, 8, 28. | er
4 Sa havde i 1805 ifølge Folketælling 8254 Indbyggere, 8. 96. `
en En Spansk Navn paa Bregner. HR

56 F. C. KLÆR. [No. 10.

Aar omplantes og giedes 1 Gang. 2de Slags Rer, det Otahei-
tiske større, men mere lignost.! Møllerne af en rud Construk-
tion. Riflede Valser, der knuse og tillige overskiære Røret, an-
førtes som noget fortrinligt her. Perserne liig dem, der bruges
til Viin, med uhyre Fyrre Bielker; hvor varigt Veed udfordres,
bruges Palo blanco? som det haardeste.

Den 25de ad Taburiente, saae Filierro[?] heel ned og
i Dalen af Angustias? 1. Vineas kaldet fik vi vor Guide. Vi
havde 2de Veye at vælge, at balancere paa Vandledningen eller
nede i Dalen, som vi valgte — skient den i det heele fandtes
mindre farlig end ventet dog ofte slem, snart paa Fod breede
Stier paa Præcipicer hvert Øyeblik krydsende Bækken i Baran-
coens Dybde — glidende ned ad Klipperne paa Landsen, der
fandtes uundværlig, paa begge Sider indsluttet mellem himmel-
høye Klipper — nogen algiersk Lupinus [?] (kun Syngenesist[er]),
til Stædet, hvor den store Vandmasse Agua buena* skiller
sig fra den mindre Agua mala? (formodentlig fordi denne wë
sætter jernholdige Jorde) til en Fuente agria* over fleere Rygge
endelig nær Caldera paa en liden Flade; før den stode adskil-
lige gamle Figen, Mandel? endog Aloe stroede. — Calderaen -
fandtes kun at være Centret for en Mængde mindre Dale,
der som Furer mellem Klipperyggene med Frut.[ices] bæn-
gen[de] paa Klippevæggene concentreres hid. Bunden er sandig `
og steenig Skraaeflade; i denne udspringer en Kilde 61% S
hvor vi opholdt os nogen Tid, steege til Nordsiden, hvor den S
almindeligste Ver fører, krydsede nogle Rygge og begy ndende `
Klippedale med deres Kildevæld beskyggede af Vinatigos" © `
leyrede os efter nogen Ventilation i en af disse. En lu
Klippe og Naale af Pinus til Seng? ved en blussende Ild af
Pous for. ferste Gang af et stort Tree paa vore Vandringel» —

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 57

syntes nu indbydende nok, — men Taage og Regn forjoeg mig.
Jeg traf en fortræffelig Huule lidt lavere nede, 2 Etager høy,
indtoeg den — netop for 1 Person — øvere medens Folkene ley-
rede sig i den nedre og giorde en saa stor Ild, at jeg nær
var qvalt af Reg.

26[de] ved Daggrye efter holdet Chokolade Frokost fortsatte
Touren nedad de steyle Præcipicer for det meeste glidende paa
. Landsen. — For forste Gang saae et stort Juniperus Cedro.!
Vi kom ned i Barancoen netop paa samme Stæd, hvor vi Dagen
tilforn havde holdt Middag noget ovenfor Vandledningens Be-
gyndelse og gientoeg den her igien. — Vi valgte nu at gaae
fremad paa Vandledn.[ingen], der hvor smal og afskrækkende for
en svimmel afgav dog en magelig Vey. — Over los Vineos kryd-
sede Fieldet og Mandel Hegningerne til Passo. — En Bonde
indbed os at spiise Frugt — saae Sirup af (Figen) Druer og
Tune,2 toeg Veyen igien forbi den store Pinus giennem Skraa-
linger af Indbyg.[gernes] fornemste Agre (Pieris) og leyrede os
- er adskillig Sogen om et beqvemt Sted under Cumbre midt
I Stigen under en Klippe og stor Fyr. Taage og Kulde havde
. Biort Natten utaalelig, hvis en steegende Ild ey havde for-
b mildet dem. Mod Daggrye uroligedes vi af en Mængde Folk,
- Vr passerede tværs vor Leyr (med Figen Kurve og læssede
- Eder til Byen).
pi Den 27de. Paa Cumbre ligger en Kanon, der i Tilfælde
P a Fiendtligheder melder Indbyggerne, til hvilken Side deres
Orsvar ska] gielde. — Den samme Vey nedad. I Bona vista, :
Stii vort bedrevlige Udseende gierne vilde sneget os forbi»
| hentede Man os ind; efter en substantiel Frokost spadserede ud
| Ms Klippekanten, som nu sees at være en halv Caldera om-
ing den Sendre Side af Byen forbi en Kirke — saae ved den
dre Kyst nylig anlagte Saliner. — Middag hos Fierro.
| m "mu i Baranco de la Nieve (Navnet i et Kapel for
| Ru > der loed Snee slukke en Ildsvaade).

58 F. C. KJÆR. | [No. 10.

28de hiemme og hos Fierro.

29de. Langs Seekanten af S.V. Kysten under den perpen-
dikulaire Klippe ved Byen — til Plaja. I Gouverneurens Have
en Allee af Cocospalmer, hvoraf de største 8 Aar gamle havde
en Stamme af 8 Fod — de største vi havde seet — anoner,
gujaver, en Mammee, en agvacatee?!

30te. Planteexam. [ination]. Eftermiddag ... Ved Festen af `
San Miguel, Oens Patron, blev opført en Komedie paa Torvet -
af Haandværkerfolk la eposa fidele.? Mellem de spillende,
der ogsaa vare Aktricer, adskillige fødte Akteurer. — Theatret
af Faya og Lauri.

lste October. Den sidste Tour paa Øen til Cumbre. Med
ondt Veyr, mistvivl [er] om at naae Toppen og tilbage paa en
Dag efter de afskrækkende Relationer, med lidet Proviant en P
vi ud. Steeg hastig opad forbi Monte Verdes Stæd Mille
flore. Snart vare vi over Bonavistas Høyde. Veyret 0P-
klaredes og da vi havde naaet en af de udspringende Rygge `
hævede Piken sig med useet Stolthed frem af Skyehavet. Kl. Le
stoede vi allerede paa Roche de los Mushachos,? Øens Deeg
Tinde. Paa den anden Side laae de styrtende Afgrunde ned til -
Caldera under vore Fodder.* Den viiste sig nu i sin sande 1
Skikkelse som en Crater Dal for Barancoerne og Vandene. e S
- Dalens Udgang eynede vi nogle af Arguals lysgronne me |
marker. — Høyden var omtrent 7000. Omkring paa Ryggen?

… Saaes adskillige døde og halv døde Ozycedri.? je :
var ey Spoer til. Codesoen® voxte noget over Pinalerne, pé
herte omtrent 500 Fod under Cumbre. Vi oprettede en e =

signal med et Kors af Ceder og tiltraadte hurtig igien N å
Stign.[ingen] til vor Middags Station ved en Kilde ved "d — a
Fayanas? Grændsehøyde, 4500 Fod. — Da Klokkerne ringede ne

: Persea gratissima, af Laurberfamilien.
: Italiensk ; fiel paa Spansk.
= muchachos, S, 103; muchaeho, lidet Barn, Dreng.
48. 80. '
58. 185.
7 til over 3900 Fod, 8. 183,

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 59

Bønner stode vi allerede igien ved Byen. Vedkommende vilde
neppe troe, vi havde været deroppe i denne Tid.

Den 2den October. Efter et Par Dages Udsætning var
Skuden i Dag færdig. Vi sagde Farvel til Fierro's! Familie
med den erkiendtligste Følelse for saamegen hiertelig Forekom-

. menhed under vort korte Ophold, dinerede hos Odalys og led-
sagedes til Bryggen af alle vore Venner der. Natten og den
folgende Dag? den 3die i Lethargie ombord. Vind og Strøm
sadte os hurtig ned i Kanalen forbi Gomera,* som vi havde
fud Udsigt over. Om Eftermiddagen vare vi omtrent ligefor
Guya og formaaede Skipperen at landsætte os i en playa,*
kun til vort Held, da Skuden kom 4 Dage seenere til Orotava.
Vi toeg Strandveyen mellem negne Flader og Lava Kamme,
bede i en playa en Tid paa, at Ebben skulde træde tilbage
fra en Kilde i Sandet, til Puerto de St. Jago, hvorfra Veyen
opad giennem Dalen, hvor de varme Plant.[er] gik usædvanlig
| høyt, Plocama, til Alcaldens Huus, hvor vi overnattede.? (Obser-
. Verede og Cardonen $ meget høyere).
Den 4de Octbr.7 fortsatte Veyen opad St. Jago, hilste
Bien paa vor gamle Vert Præsten* og toeg Touren opad Fiel-
det til Baraneo Maca. Paa begge Sider af Ryggen den
E Smukke Euphorbia atropurpurea.® Paa Klipperne øverst i Ba-
- feen alle de lavere Pl[anter] Alfife! [?], Globularia etc. vel
2000, forbi adskillig grønne Klipper og Bække, en romantisk
a ra [?], over en anden Ryg, over Juan Lopes og. .- -™
WI Palm år, en flad og viid halvcirkelformig Dal, til-
P aire RE j

! 8. 30,
2 i
3 pes Y. B., S. 30, afreiste de den 3die Octbr, Kl. 5. Eftm.

s Paa Teneriffa, : iced
Vi bleve glædelig overraskede, skriver L. v. B. 8. 31, da Manden forsikrede
om, at der vederfores hans Hus en særdeles Ære ved Besøget af -
4 amos Doctor, que busca [søger] todas las plantas de la Isla.
1 v gulBlorbia. canariensis, S. 157. ;
E uy SCH ifølge S, 101.
"Um Ce *Panske Navn paa Prenanthes pinnata, 8. 146, 164.
nM Trizal 8. 31. H i: Lë Lie

60 ` F. C. KJÆR. [No. 10.

sluttet forneden ved en stor Rapilhey [?] med Kornmarker og
Græsindhegninger. Fra Toppen af*Ryggen viiste sig allereede
en mærkelig Grændse mellem Vegetationen, paa hiin Side den
sydlige, her Ericeter Pterideae etc. Snart vare vi paa en stor
Vey med Udsigt over Bonavista”s nette Landsbye, beyede -
derpaa til venstre og kom ned under de steyle Fieldsider til de j
frugtbare Viinplantager under dem. Noget paa denne Side mon- —
taña de Bonavista ophørte Euphorbia balsamifera, hidtil hyp- Å
pig paa den heele Kyst. — Giennem Landsbyen .... [sic] og
fleere smukke Landstæder om Aftenen seent til Guarachicoog —
vor giæstfrie Melchior da Punta,! der nylig havde mistet en
voxen Sen. Marques de villa Santes Datter laae af en `
intermitterende Feber, Begyndelsen til hans [sic] Ded — hvor- |
for jeg blev kaldet.
I en Have nær Guarachico skal vere Plant.[ning] af —
Theobroma. | 5
Den 5te havde vi den Forneyelse endnu engang at giennem- is
vandre de smilende Kyster til Icod? — over Pino santo — —
til Juan [de la] Rambla, og i Bananernes andet Hiem holdt E
vi vor Middag alene paa den herlige Frugt, over Realejo ker
Puerto. Det blev den sidste Gang vi noed Teneriffas erf —
gronne Herlighed. — I Huuset var alt forandret. Mr. Edvards |
var flyttet til St. Cruce og Familien ned i Byen. Vi skulde
ikke meere komme til det kielige, smilende Biscayna. Assem-
bleerne begyndte igien denne Aften. For sidste Gang dandsede
jeg paa Tener. [iffa]. Pico havde den følgende Morgen faaet
den hvide Nathue paa — Viinhosten var forbi — Regntiden
mede sig. — Et Skib sagdes seylfærdig for England om
Dage. Vi besluttede at gaae med.? De følgende Dage tilbragte
meest i Selskaber og i vor elskværdige Familie. En Ben
middag paa la pace.* 2de Middage hos den hæderlige Litle

1 8. 81.

å La Paz. Unde Y. Humboldts Besøg paa Øen eiedes dette Landsted
) en

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 61

Intendanten var kommet at kræve Skat for sig og Mama ikke
alglemme. . . . . [sic].
| Den 11te! om Morgenen forloed vi med Veemod og inderlig
_ Taknemmelighed det Huus, vi skyldte vor Lykke og Glæde paa
Øen — modtoeg et Brev fra Donna Brown heel komisk med
3 Vers og Lykønskninger — ledsagedes til Stranden af Diego,
- Galloway og Boto [?] og sagde Farvel til T.[eneriffa] Den
S lede Dag og meeste af Natten stille af Mangel paa Vind.
3 Den 12te seylede langsomt fordi de kiendte Egne og gien-
E kaldte endnu engang vore Vandringer omkring Texina, Punta
Hidalgo? Taganana.
. Ide hilste Pico for sidste Gang; den havde blottet sit
ved.

l4de Eftermiddag Fortavent.[ura] og Lancerote isigte.
__ ide Sondag Morgen passerede Sundet mellem begge Ver,
| Fort, [Aventura], som bestaaende af Vulcaner i Midten af en
| Sandork, et indbydende Opholdstæd, nær Lancerote, saa
E Kikkerten den Pl[ante] vi kan giere meest Regning paa,

Tabayba,3 En Fleyfisk viiste sig og mange Bonitos.* Lobos

| llle Øe en Vulkan. Porto [Punta] de los Papagayos.
, Den 16de krydsede op forbi Punta, men Lavvandet hin-
S rede 08 at komme i Havnen, der dannes af 3de flade lange
"T og siges den sikkreste paa Øerne.
Den 17de> om Morgenen i Havnen omkring en flad Bay til
Bey der tildeels synes nyebygget og har adskillige smukke og
event indrettede Huuse, til Dr. Bartholomio Arrayo med
| Anbe linger fra hans Broder og Diego Barry hvor vi mod-
Ee, indqvarteredes paa det venskabligste. Å
| k Eftermiddagen Tour op i Landet. Terribel Negenhed paa
heele Vey, ikke en Busk, kun enkelte visne Stilke af Aizoon'[?]

dulce = Euphorbia balsamifera, 8. 32.
Pelamys Cuv., et Slags Thunfisk,
> in 30aarige Fødselsdag, `

ras di Naos, S. 32,
e Sembryanthemum nærstaaende Slægt.

62 F. C. KJÆR. [No. 10.

det eneste Tegn til Vegetat.[ion]. I Baggrunden og Midten af
Øen en Række vulkanske spidse Coni, den eneste Forandring i
det sorte Landskab. Fladerne bestaae meest af sort vulkansk
Sand bestrøede med Lavastykker — paa enkelte Stæder især
ved Kysterne af Havsand, og dog ere disse Egne Frugtbarhedens
Hiem i Vintertiden. De ere alle dyrkede, Halvdeelen brak og
Halvdeelen hvert Aar, og af disse gierne med Barilla, det andet med
Hveede, Potatos etc. skiftetesviis [sic]. — Det var et paafaldende |
Syn at see Kameller pløye — snart en i en Skakle, snart hiulpet af
et Esel,! en Oxekalv eller Hest, snart 2de. — Ploven er som over-
alt paa Oerne kun en Slags Ahl med 3kantet Jern. Paa en
Fanegada saaes gemeenlig 1—1!/; Fanega Hvede. I gode Aar
er 20—30 Fold ikke usædvanlig. — Af Barillaen? fik ikke hverken
nyde det udentvivl skionne Syn af Markerne bedækkede dermed
eller dens Behandlingsmaade. — Den saaes nu, høstes, brændes
i August. Ikke alene Havkanten men sogar det flade Land over
heelé Oen siges lige skikket dertil. — Prisen for nærværende
høy, er 2—3 duros? i Landet pr. qvintal. — — I disse i
Egne, hvor Naturen giver Indbyggerne saa liden Nydelse, har
man større Tilflugt til selskab.[elige] Fornøyelser. Puerto e `
bekiendt for at ynde meget Musik og Dands. — I alle Huuse |
var Fortepianos. Hos vor Vert, der selv som heele hans Familie |
paa Tenerif[fa] er musikalsk, har vi Musik til alle Tider. |
Den 18de begyndte vore Vandr.[inger]. 7/2 League fra Puerto —
krydsede en smal Lavastrem, den længste Arm den aye
Eruption af 1730 udsendte, til Villat [Capital] 21. Loft `
meest af spredte gamle Huuse, beskyttet som Puerto med 2de 2
Kasteller St. Gabriel og... .[sic], med et Fort paa en Hoy, især S
formodentlig mod Korsarerne i ældre Tider — opad høye Kalk- —
bakker til Eglesia de l. nieves, hvorfra strax til Kanten 7
- Styrtbratte Klipper mod bocca del rio. Uagtet der ur
vuste sig en yppigere Veget.[ation| da Klipperne ere | `

1 8, 88,
2 Mesembryanthemum erystallimum, 8, 33.
8 duro, Pjaster

— 20 Realer, fr, 5.30,
S. 35,

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 63-

mod de destruerende NO. Vinde,! var Nedgangen her for farlig

og kun tilgiænglig for Orchilla? Samlerne, der ofte ende deres

Dage der. Ved at følge langs Klippekanterne med Udsigt til Sun-

det mellem Gråciosa med de andre Øer Clara og Alegransa

aabnedes til den anden [Side Udsigt til] en viid Dal med Palmer
- 0g den pene Landsbye Hario,? hvorhen ned vi styrede og endnu
samme Aften til Vulcan Høyen la Corona, en af de høyeste

paa Oen, dog ikke over 1600 Fod. Tilbage til Hario, hvor vi
. gtede at insinuere et Anbefalning[sbrev] fra Arrayo til Bene-
… fdaren Navara. Han var uheldigviis reyst samme Dag til
Puerto. — Vi modtoges i en Præstemånds Huus. Man nævnte
ler som et stort Fortrin for Puerto at have Brende, men Van-
det og alt endog Viinen, der formodentlig var blandet dermed,
- havde en brak Smag. Figen og Cactus Træer trivedes her

ret vel,

Den 19de om Morgenen forbi la Corona Klippeveyen nedad.
Mod Salinerne;5 i Klipperne en Kilde, men ogsaa her Vandet
= brak. Vegetat.[ionen] lover ey meget, er tynd. Den trykkende
Heede bestemmer os at vende om. Middag i Hario. Vi komme
ad særskildte Veye, jeg over las valles omgivet med Tune,
H taalelig Landsbye, den kortere Vey B.[uch] over Villa
WI Puerto, meere udmattede end paa de fleeste foregaaende
å Toure; paa V.[eyen] talte jeg med Don Francisco Cabrero
- Benetunado i Villa, Bandinis specielle Ven og Biskoppens
` frrige Sekretair paa Visitatserne. Han havde ledsaget Esco-
S hr til Vuleanerne og kunde give os fornøden local Oplysning
- % Veyen ete. B[uch] havde modt Navara. |
| Den 20de i Puerto. Indtil jfor nogle Uger havde den
: Kædvanlige Tørke frembragt en almindelig Vandmangel; der
| bley givet 3de Pesas for en Pibe. 2 Tommes Skylregn fyldte
Bau |
: (aide, Roccella tinctoria, der leverergOrseille, Lakmus-Farven.
4 |

Par ae ae ee

: - 85,
mn
PR ns. 144,

1

64 F. 0. KJÆR. - [No. 10.

alle Algivas! for det heele Aar — Vandet samles i dem ved Ren-
der fra de smaae Barancoer. Da de første Bosættere havde
optaget de bedste Stæder for Cisterner rundt ude om Byen,
dominere de derfor Vandet og sælge det dyrt.? I den sildigere
Tid bygget 2 meget store Beholdninger for det Offentlige. —
Fisk findes her i største Overfledighed. Baadsladninger med
Picudos,? Lamas [?], Cabritos, Abujedos* etc. bringes daglig
til den store, ret smukke Broe, der er bygget ud til Fortet St.
Gabriel, beliggende paa en af de smaae Holme for Indlobet.
Som overalt paa Øerne er Fisken fra Sydsiden og de østre
Øer ofte usund. Langosta> — tortossa® finder man nu ikke.
Den 21de? til Vulkanerne. — Giorde Holdt i Villa hos Ca-
brero for Oplysning om Veyen. Middag der. De flade Tage belagte
med Muskelskaller for Regnvandets bedre Afløb, — Forklar[ing] —
om Navnet nieves — fra Rom. — Over store Sandflader som en
arabisk Ørken? med Udsigt til Klipperne ved Rio, ind mellem `
vulkanske Høye af den gamle Format.[ion] til Tiagua og med i
ilende Skridt til Tinguaton.? En Anbefaling fra Cabrero aab- =
nede os Porten hos Don Lorenzo..... [sic], hvis Modtagelse 1 `
Førstningen faldt os heel besynderlig, men forklaredes snart af hans F |
røde Fjæs. Vi sætter om Morgenen den 22de tidlig ud med en
Ledsager og naaer snart til Malpays, over hvilke førte e E
taalelig Stie til store Rapil Bierge. I Krateren af det andet `
af disse, der endnu bar Navnet af Tingaf[a]? en af de odelagde
Landsbyer, var en Brønd med aarlig og fortræffelig Vand.” — lig-
nende ere opdagede paa fleere Stæder. — Hist og her var plantet
Figen, Kalebasser og Morbær. Langs fleere Rapilhoye kom ki
snart til det egentlige monte del Fuego, der med 2de andre

cele pee lores NERE EN ES E

men i Tørken 3 Pesos Piben. (Fo

bo
A
E
oO
p
m
=}
p
ba?
SÉ
ES
o

høne }
S

E
4

eo

"n

m
Ei

[7]

FT
pr
Sí

! Aljibe eller Algibe = Cisterne, S. 164. rfs Anm)
— Sphyraena vulgaris. ^

Kabeljaa,

Palinurus locusta Oliv., et Slags Rage.

= tortuga, der er det almindelige spanske Navn paa en Skildpadde. `
. 36, T

Cnn ep E b w
Un

ga uu
H D
= ©
ceo
eo

10 8, ei

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 65

eruptive Bierge viise lig Teyde Spoer af den endnu ulmende
lld. Paa fleere Stæder især i transverselle Sprækker foeltes
en stærk Heede. Krystallisert Svovl, lidet Vitriol — smukke
Kiselsinter. Omkring: en stor Krater besteeg vi den øverste Top,
der var heel oven ligesom incrusteret og tilloed neppe nogen-
steds at berøre den for Heede. Her havde vi en næsten fuld-
kommen Cirkelvue over den heele Eruption, der strak sig i en
Linie fra Vest til Ost fra Golfo til St. Bartholomé. [Von]
B[ueh] talte 12 Erupt.[ions] Coni. — Enkelte laae noget udenfor
Linien strøede. 4 Høye staae nu, hvor St. Catalina, den
største af de 11! ødelagte Landsbyer, fordum laae. Rundt om
Ses den uhyre smeltede Steenflom, der her bedækker en 3die*
Deel af Øen, men kun 2de smale Arme udskydes til SO Siden,
là Øens høyeste Ryg paa denne Side med de submarinske Erup-
tions Bierge ligge nærmere did i en lang Strekning. Langs
Vans sondre Kant ere adskillige af de frugtbareste Lands-
byer paa Øen byggede. Den sorte Rapilsand, der i Begyndelsen
“Ses for en udyrkbar Ørken, giver dem rigeste Jordbund.
pu. [sic] plante meget Viin paa denne Grund. Man gra
H tragtformige store Huller i Rapillen — Rankerne leedes opad
: dennes Sider og undgaae paa denne Maade den alt destruerende
| Nordost Vind. Paa samme Maade Morbær, Figen, endog Oliven.
S Enten fordi Viinen er mindre god eller de ikke forstaae
/ Stovel-Tillavningen, benyttes den meest til Brændeviin.* —
| mod SV sees Signal Høyen Atalaya, der angives for
E høyeste paa Oen, men vist ikke meget over la Corona
| fm en af de gamle Erupt.[ions] Heye ved Zen um
| iU Satisficeret af at beskue denne skrækkelige Ørken, er
| rækning og Vulkanernes Mængde neppe har sin eme
. til "s Maaskee undtagen), betraadte vi den samme Vey tilbage
; "guaton. Med os havde fulgt en heel lærd Bonde, der
| put af Rapil Hoyene og plantede der. Han Vidste Soel og
1 : ifølge Introduction to Captain Tuckeys narrative, 8. LXX.
Ton g, ir.
8, 59,

Via... |
\ id.-Selsk. Forh, 1889, No. 10. :

66 F. C. KIÆR. [No. 10.

Maanes Løb og glemte ikke at kundgiere sin Viisdom — mange af
Øernes forneemste Mænd kunde vel gaaet i Skole hos ham, — Vor
Vert plagede os meget med Spørgsmaale af hvad Fordeel der kunde
vindes af Vulkanens Edukter — Formaalet, som han troede, for
vor Vandring, og var uvillig ved at høre, at hans Barilla vilde give
ham sikkrere Profit end alskens deslige Spekulationer. Han havde
allerede nu maattet yde fleere 100 Dir. ved at lade samle Vitriol.

22de [sic]. Vi toeg den nærmere Vey fremad tværs Vul-
kanerne Malpays, strax forbi Tingv.[aton] vare vi ved Rapil
Høye, hvis Fod og Fladen mell[em] dem vare beplantede med
Viin — stundom Opunt.fia] og Figen — endog til et Forsøg Kasta-
nier i Hullerne. Lavastremmen Jahy! lettere at passere end
formodet. Den indtoeg en saa flad Strækning, at Strømmen ey
var skruet i Stykker og Takker som sædvanligt, men for det
meeste heel og jævn. [Von] B.[uch] troede, at den maatte derfor
være meget udhuulet under. Der saaes ikke meere de store Klum-
per af Olivin, som saameget udmærker Lavaen om de centrale Vul-
kaner og saa almind.[elig] ned i Basalten, ingensteds før seet saa-
I [edes] i Lavaen af B.? Paa hiin Side Strømmen igien til store
Strækninger bedækkede med Rapilli og beplantede med Vin
giennem Florida* til St. Bartholomé og Puerto.

23de Puerto. I dette fatale Aar var begge de østre Oers
Produktion af Barilla ubetydelig, men Beholdningerne fra fore-
gaaende Aar — Øens riigeste Mand de Castio siiges at have
fleere 1000 Quint.[aler] Haver paa Fortaventura. En Oberst,
der eyer den halve Oe og meget af Lancerote, afgav Be
holdn.[inger] af B.[arilla] og orchilla. I 1812 ansloges Udferse-
len af Barilla fra Lancerote (af begge Oer?) 150,000 Qvint’
Lancerote er i det heele taget vel dyrket — kun ube-
tydelige Strækn.[inger], dem Sand og Bierge indtage, ikke, den
er ogsaa stærkt befolket, men de Uaar, der gierne indtræffe

1 maaske — Faihe
2 8, 806.

8 8, 308,

4 S. 36.

5 jfr. 8. 84 og 60.

paa Kartet, Tayhe, 8. 301.

Oan. SVS og lv OP:

Vg NG EN

3

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 67

hvert 3die el.[ler] 4de Aar formedelst Tørke gier, at Indbyggerne
ofte maae søge Tilflugt paa de andre Øer, især Teneriffa,
hvor vi saae en Mængde af dem arbeydende overalt paa Mar-
kerne, Ved Regntidens Komme ophører disse Emigrationer,?
der.ved offentlige Magasiner burde kunde forekommes i et Land,
som i taalelige Aar afgiver betydelig Korn til de andre Øer.
Man indvender derimod, at deres naturlige Hang til Ladhed
vilde aldeles fraholde dem at dyrke Jorden, naar de giorde Reg-
ning paa de offentlige Beholdninger. Man siger, at i frugt-
bare Aaringer gide de ey engang selv indheste deres Korn. —

-Orchillaen fra Canarierne er bekiendt nok altid anseet den

bedste. Skient det vistnok er det samme Species], der voxer
bade paa Madeira, afrikanske Kyst og Capo verde Øerne
H ingen af disses i saa hey en Priis.

Her paa Øerne varierer den ogsaa meget. Det er den fuld-
kommen modne, med meest Frugt, der skatteres høyest, men i
Uaar nodes fleere Mennesker at søge deres Levebrod ved at
Samle den og tage den derfor i mindre fuldkommen Tilstand,
da man siger, at den behøver 4—5 Aar for at udvoxe. — Ba-
rillaen skattes omtrent liige høyt med den fra Sicilien, men mindre
end den Alicant[eske] som jeg neppe troer man har forsegt her.

Sen Salvages er rentet af den portugisiske Eyer til en
Mand her j Puerto, der udbringer indtil 2000 pesos derfra
farlig? deels ved at saae barilla, deels ved at fange 08 salte en
Mængde Maager. 3

24de Puerto. Under vort sidste Ophold paa Canarierne
bestandig endnu uendelig åt takke vor gode Lykke med de

ennesker, vi træffe paa. Vor Signora her, Dna on pe
Åryias af Familien Bethencourt,* med Døtre 08 Svigersen
”Verordentlig forekommende. Vi beklage kun den luxuriose Leve-
E som Stædets Leyligheder maae giere a
miliens Omstændigheder vel ikke viiser, at vi maae ge
à E vg og 114.
å ruo Sømaager, 8. "

68 50 KLÆR. [No. 10.

25de. Fra Dag til Dag udsætter Capt.[einen] at afgaae. Vi
kunde i disse Dage saa let have giort en Tour igien til Fumora!
under Klipperne ved Rio, den interessanteste Deel af Øen, —
en anden til Biergtoppene ved Conil, der vilde givet os en
smuk vue over Vulkanen — men nedes at ligge stille. —
Aftenen Musik og Dands.

26de (Barillaen siiges at udmavre Jorden meget meere end
Hveede. Hvor Giedning haves, andvendes den til B./arilla] med
Fordeel, men bruges sielden uden til Potatos som paa Te-
ner.[iffa]. — Levemaade som i Gaar. Endelig bestemt at afseyle
i Morgen tidlig ifelge med et andet Skib.

27de. Efterat Skibet havde passeret Barren, gik vi ombord?
fulgt af Arrayo, krydsede nogle Dage NO efter, siden med
denne Vind sagteligen [?] NV efter. Først den 7de November
ude af Africas Brede. Albion? følger os bestandig. En Lilerle,
en liden Høg og en Stær hiemsegte os. |

Havets Temperat[ur| der mellem Canarierne havde staaet
fra 70° til 74° den heele Sommer, aftoeg igien til 72° og sank
ligesom forrige Gang pludselig ved at krydse Sundets Brede
til Middelhavet til 67? som B.[uch] forklarer af det tilbage
strømmende og nu Overfladen segende Vand.

Den 10de St. Michaels’ Brede 16!/ Longit. Vandets
Temperat.[ur] ved 46° var 56, ved 519—523. Indlobet i Kanalen
ved 50 "—54, — 14 rædselsfulde Dage med Storm? af NV, men
især NO og SO fordrevne til henimod Islands [Irlands?] Kyst
Med Begynd.[elsen] af Dec.[ember] formeldedes af Vest [?] 181
Omslag [?] og i vort næsten fortvivlende Haab. |

Sondag den 3die ved Indseylingjen] til Kanalen for Vinden
mange Seyl isigte.7

I maaske — Tamara paa Kartet over Lancerote.
3 8, 36. %
Ra ag
* Ifølge v. B. 8. 32 skulde de reise med „Albion“ til England.
5 paa Azorerne
6 8. 81
: a fra
' 8de Decbr. Kl. 3 Eftm. ankrede de ved Stockesbay, en engelsk e
Gosport i Nærheden af Portsmouth, S. 37.

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 69

Efterskrift.

Prof. Smith's Dagbog, som ovenfor er gjengivet i sin Hel-
led, blev i sin Tid af Prof. M. N. Blytt skjænket nuværende
Sanitetsmajor Chr. Smith, den Afdedes Brodersen. Denne over-,
drog i Begyndelsen af dette Aar (1889) Udgiveren at offentlig-
gjøre Dagbogen. Den var anseet for at være næsten ulæselig,
og deri kan man ene og alene sege Grunden til, at det varede
74 Aar, for den blev trykt.

Dagbogen er indført i en Lommebog paa lidt over 37 tæt
beskrevne Sider, Skriften ofte utydelig og tvivlsom. Flere Dages
Oplevelser synes at være nedskrevne paa engang. Man ser af
Rettelser og Tilfoielser, at Prof. Smith har gjennemgaaet Dag-

en paany; en Anmærkning (S. 4—5) er gjort af ham efter
Tilbagekomsten til England.

Dagbogen var naturligvis ikke i sin nuværende Form be-
stemt til Offentliggjerelse, men man har dog ikke anseet sig
berettiget til at forandre Udtryk eller Skrivemaade. De tal-
"86 forkortede Ord er dog for det meste satte helt ud. An-

"kning 2 paa Side 64 er, som der betegnet, af Smith; de
"ige Noter, de i Klammer [ |] satte Ord o. 8. Y. ligesom
eege over de latinske, spanske og norske Plantenavne

“eiede af Udgiveren.

Det er ikke sandsynligt, at Leopold von Buch har be-
To denne Dagbog ved Udgivelsen af sin ,Physikalische Be:
Lu der Canarischen Inseln* (Berlin 1825). Uagtet ies

" Smith’ s Reisefælle og daglige Omgangsven paa hele €—
tor No han neppe have kunnet forstaa et Manuskript, selv
"ske Oine frembyder saa mange Vanskeligheder. Hertil kom-

? "8 det maa ansees for afgjorende, at v. Buch ikke noget-
het, Sin Beskrivelse omtaler, at han har benyttet Dagbogen.

"i ok anfører han i Indledningen, S..45, om Smith: „Seine
tn, seine Journale sind ‚gerettet und benutzt“, men

70 F. C. KJÆR. (No. 10.

ifølge Sammenhængen synes dette alene at gjælde hans Journal
paa Congoreisen. Enkelte Gange optager v. Buch Smith's
Bemærkninger om nye -Arter (f. Ex. S. 153—54), og flere saa-
danne Citater findes i v. Buch's ,Allgemeine Uebersicht der
Flora auf die Canarischen Inseln“.! Disse Notitser findes imid-
lertid ikke i Dagbogen, men er formodentlig vedlagte de af
Smith samlede Planter. Som et Appendix til Dagbogen er alene
foiet et Udkast til Beskrivelsen af 2de canariske Levermosser.

Dagbogen danner et vigtigt Supplement til v. Buch's Be-
skrivelse. Mange Steder er deres Oplevelser og Vandringer paa
Øerne meget udferligere skildrede af Smith, og, som man kunde
vente, er Oernes Vegetationsforhold behandlede med Forkjærlig
hed. Meget af hvad v. Buch anfører, omtales ogsaa i Dagbogen,
og denne tjener saaledes til Bekræftelse paa hans Beretning.
Dette vil bl. A. fremgaa af de mange ovenfor meddelte Henvis-
ninger til hans Bog, og Parallelstedernes Antal kunde med Let-
hed være blevet betydelig foreget.

Von Buch’s Beskrivelse tilligemed det samme ledsagende
Atlas har været til stor Hjælp ved Dagbogens Læsning. DE.
Archivfuldmægtige H. J. Huitfeldt-Kaas og O. Gr. Lundh samt

Professor G. Storm har velvilligen ydet sin værdifulde Bistand ved

Tydningen af vanskelige Steder. Navnlig skylder Udgiveren
Sidstnævnte Tak for den Interesse, han har vist Sagen ved
til andet at sammenligne Originalen med Afskriften.

Det vedfeiede Facsimile gjengiver 2 Sider af Origina
naturlig Størrelse (jfr. Side 28—32 ovenfor). Saavel Facsimile
som Dagbogen er trykt paa det Smith’ske Legats Bekostiné:

ars , aus d
1 I Abhandl d. physik, Klasse d. Kgl, Preuss, Akad. d. Wissensch

Jahr. 1816 —1817. Berlin 1819. S. 369— 70.

leni |

E
TE REPRES REENEN DAR

RESA
Te

1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 71

Register over Plantenavne.

fl, — paa flere Steder.

Abrik
drive Si Bide 40. Batatos edulis 32, 46, 55.
m ‚Acevino (Ilex Perado)31,33,50. | Bellis 3.
Agave 22, Bixa Orellana 40, 45.
I ke i Blommetræ 4, 26. 40, 54
alee (Persea gratissima) 58. Bomuld 44.
m 2A Battie 12.
Alfife 5 g 5
pes E SE
ålitaner 4 Caealia exis 10, 12, 27.
Aloe 56. D Cactus 8, 42, 63.
und 6, 66.
pe, = Madeline Cailistomon ps 9.
Calycanthus 9
cop; Ben disaki a 39. '
u reti Canarina Campanula 22.
— Årdisia e. mta $3. Cardamine pratensis var. hirtae
— Artemis 3. Cardon E can.riensis) od 25,
| Sa fasciculata 10, 28,
Årum PASA neve; Carica Geet 12, 21, 40, 45
T Cassia 8, 45.
ms — ruscifoli
dk ages Castanea lees se À Kidman.
= ( Catalpa 1
aentifolius 10. Misi sp. n. (Teydis) 50.
Area strigo ge (umbellatus) 51. Cestrum noeturnum 6
SE D" ere se 3.
> 3, 30. Chenopodiu
: 7, 8, 11, 13, 20, 22, 46 fl, | Cineraria le 31.
KI Cistus 24 fl.
: Barbula 29 (Laurus Barbusano) 31. — Ledum 20, 24
Loris (at M | — monspeliensis 24.
tam) e esembryanthemum crystal- — vaginatus 12,
2 fl, 66 fl, 67 fl, 68, | Citrontræ 10.

12 F.

C. KLÆR.

Citrus — se Or paccm
— . Limonum, Citrontre 10.
Cleometra du
Clethra arbore
p pulyeralentam 24, 27, 45.
biais: à
eso oo. microphyllum) 24, 48,
, 58.
Conferver 4.
Conium maculatum 39,
Contortæ 25
Convolvulus canariensis 12, 19.
— scoparius 45

Conyza canariensis 10, 25.
— sericea 25.

Coronopus didyma 6.

Crotalaria 8.

er (Cypres) 11 fl.

Cycas

u fl,
Cytisus 4

— Se 22.
Daddelpalme 6, 12, 13, 30, 45.
Daphne 12

— — Gnidium 12,
Datura arborea 6.
Digitalis canariensis 13, 31.
Donax 6, 41.
Draba verna 3.
Dracæna Draco 11, 13, 14, 20 fl, 22, 33.
1

Eleodendron
ien 8, 14, 28 fl, 31, 33 fl, 34 Å,
7 fl, 50 fl, 52, 54 fl, 58, 60.
— arborea 12, 14
Erythrina 8
Eucalyptus 8
enia 9

= S mbos 40, 45,
TERE ” 24 f, 25, Ay 33, 35.

ropur
— en e A tue yba dulce)

25, as 4,

m canariensis es 24, 25,
28, = ee

amm —

on Goen 12.
Feria suffruticos
Faya, se Myrica
Ferula Punk. aurea 39,

Ferula communis 39.

Fiear

Yigesirié ipm x 10, 20, 23, 25, 26,
27, , 54, 56, 57 fl, 63,

64, 65, 66.

Filix 14, 31.
Forskålea (Forskohlea) eandida 11.
eordata 11

Fann vesca 7.

Fraxinus Ornus 7.

Fueus 3, 19, 22, 52.
pin BUONA 4.

— serratus 36.

Genista 14, 41.
viscosa 47.

Globularia 12, 59:

Petit se Bomuld.

Gramina (Gres) 13, 14, 22, 27, 31,

p 60.
nien cie d 52.
Grimmia

Gras, se rice na.

Hahn s se Pteris.
Hesper
Hibiscus +
edic se By “is
murin

Hoede 20 fi, gr y 37, 40,
Hymenophyllum 3 33.

2,.A1.
Mr : anariense 10, 12, 14, 47, 50.

62 fl., 68:

oes

Ilex in 31, 33, 50, 54. i

Imperatoria ostruthium 4.

Inula viscosa 24

Iris foetidissima 4.

Jambos 9, 40. 45.

Jatropha curcas 40, 45.
e manihot 45.

ordbær 1.

DO se Valnødtræ.
Juncus 8.

amd AT.

Oxycedrus (Cedro) 57, 58 Ê

Justicia

. 1889.] PROF. CHR. SMITHS DAGB. PAA REISEN T. DE CANARISKE ØER. 73

Justieia Ber. 20.
Kaal 1

mesk (Lagenaria vulgaris) 64.
Kastamietræ 7, 10, 12, 13, 14, 29, 30,
41, 53, 54 fl, 66.
Sow $ 12, 13, "93, 24, 25 fl., 27 fl,
30, 32 fl, 33, 35. 31, 55, 60, 67.
Lagenaria iam se Kalebastræ.
Lamium album
nn 3.
TN : 33 fl, 54, 58.
— Barbusano |. #1,
— Se (Tiltræ
— cud å Viten, p MØN go) 7,

31,
larandula C (mende) 7
Lev

"ie så
E — paschalis 21, 28,

cede HE 29.
Lomandra 13
Tapinus 32, 35, 56.

— albus 32

Mammea 4
Mave 19, dm PA fl, 56, 57.

og us 34, 35 fL, 37 fl,
5.

10,
her. ‘Gari 62 fl.,
f,

Metr 66, 6
vsideros citrina z
Mimosa 11

M scandens 11,
bo (Visnea Sch 32,

@ (Morus) 6, 10, À > Le 65.

SCH ve ^ii 31 fl,
Min 1
NG Kn o, 13, 14, 50, 54, 58° fl.
e fXcelsa 5
imi O e europaea) 42 fl, 65
Orch % 88, 52,
EK o. 66, 67

Origanum sp

eec 6, 12, 13, 20, 30, 37 fl., 38, 40,
, 45, 53, 58, 63.

ES Zo 56.

Papaya ae —) 12, 21, 40, 45.

Passerin

Perado u —) 31, 33, 50, 54,
ersea gratissima 58.

Persica vulgaris, se Fersken.

Phoenix (Daddelpalme) 6, y 2 30, 45,

anto 20, 22, 28, 54,

ino 8
Pinus (Pinal 13, 14, 21, wë 34, 36,
2 fl, 44, 47, 49, 50 fl, 53, 54 fl,
6 fl, 57 fl., 58

— canariensis 23 fl., 24.

pinea 7.
Pistacia Terebinthus 38.
Pittosporum 12
an 11.
Plocama 24, 28, 59.
Mes er "isi 25.
Pop, oppel
Potat ot) di 20 fl, 30, 32, 35,
31, 42, 55, 62, 68.
d pinnata $9.
Pa spinosa 24, 25, 37.
Primula mere 4.

— is
Prunus Pë se Abrikos
domestica (Blommetra) 4, 26,
40 5A,

— Hiro BI

— spinosa 4. Å
Pteris 14, 32, 33, 47, 55, 57, 60

Peretre (Pyrus unis) 25
Retama (Spartium ien Ze: 9, 15,
16, 18, 19, D 23, 48 fl, 50 fl., 58.
Rhamnus alatern
M tinctoria ( Orchilla) 45, 63,
3

Rosa pe à 47.
Roser 5

Rubus PE

Rumex een Ge 12.
Ruscus 12.

74 KLÆR. SMITHS DAGB. P. REISEN T.

DE CANARISKE GER. [No.10.1889] `

Ruseus aeuleatus
Scrophularia ma 15.
Sempervivum 35.
sp. n. (barbatum) 28.
cæspitosum 39

ERR didyma 6.
Sideritis candicans 39, 47.
Sideroxylon spinosum 45.
Sisymbrium 4,
SE 7, 14.

microphyllum (Codeso) 24, 48,

50, 58.
nubigenum, se Retama.
scoparium 7.
Statice arborea 3 29.

rica E

Sege
Sukberplantger La -rør, Saccha-
eel , 55 fL, 56, 58.

Thymelaea 12.
hymus 47.

terebinthinaceus 47.

ee 47

A idse 13

Tiltre dee foetens) 31, 41.

Trichostomum

=" re
P

Tuna, se Cactus Are
Ulex europ
Vaecinium — 8.
aleriana rubra
inet di Gaga 26, 40,
Veronica
ae 4.
Viburnum Lantana 4.
rugosum 12.
”imatieo (Laurus indica) 7, 31, 54, 56. `
Viin (Viinplantager, Vitis vinifera) 6.
19

Syng 1. 15 15 18 9, 20, 21 fl, 2 —

Taban ba PET de balsamifera) 23, 24, 27, 30, 33 fl, 38 fl, 45, i
; 46, 51, 52 fl, 53, 55, 56,57, 602, —

Eee å 63, 65, 66 fl. i

amarix aa. 38. Viola eve 15. å
Taraxacum 3 Visnea Mocanera 32. b
Theobroma 60. Woodwardia å E

laspia villosa 39. . Zygophyllum sp. n. (album) 26.
Trykfeil. l :

S. 11, Anm. 3: Tu.keys, læs Tuckeys.

» 24, — 9: udgaar

» 28, Linie 7 (16) fra neden: en og idis Busk, pes en og anden enkelt Busk.

» 29, Anm. 1: Statice cylindricum, les S. cylindrica.

» 32, Linie 9 fra oven: Caravella, læs Caravalla.

» 33, — 5 fra neden: Tagenana, læs Taganana.

Trykt 4 Decbr. 1889.

pls JP rer le Ges — of enl n GY ane ha en
PM

Ge,

L'ALTS - 7n i av ef PLEN
LI Å 2 ido"
. 4 He 00 o af + Ae fanen
í nA Kd SER Cara Aem. 07 orde

^d
dx j nal o ET CUM ME
a2 M. bs wé serken ur et

GRE sd ae
viven Wage
SR

At ` sek pic Ls 31 M a 3
Bl CE

Së

-

Addenda et Corrigenda

ad

aumeralionen Bryinearum Doveensium

auctore N. C. Kindberg

(Chr. Vidensk.-Selsk. Forh. 1888 No. 6)
auctore

Chr. Kaurin

- (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1889. No. 11)

Christiania
I Commission hos Jacob Dybwad
Å, W. Brøggers Bogtrykkeri
1889

CHR. KAURIN. [No. 11.

Å. Species, quae in enumeratione Kindbergii desunt.

i.

mom

Antitrichia curtipendula ster. ad saxa inter Kongsvold et
Jerkin. Lille-Elvedal: Fladsæter; Veslekletten.
Fontinalis dalecarlica ster. Opdal ad saxa prope fl. Driva.
C. fr. Lille-Elvedal: Fladsæter.

Fontinalis gracilis c. fr. Lille-Elvedal: Ryhaugen; detexit
N. Bryhn.

Anomodon attenuatus Opdal ad saxa prope Driva.
Isothecium myurum c. fr. Opdal: Lønset prope Detlid.
Eurynchium piliferum ster. Opdal ad rad. m. Olmberget.
Knudshe. |
Physcomitrella patens c. fr. Opdal in fossa secus viam
publ. inter praedia Haakker et aedes sacerdotales.
Weissia viridula c. fr. Opdal prope praedium Stene.
Oreoweissia Bruntoni c. fr. Rondane prope Døraalsæter.
Dicranodontium longirostre ster. Opdal ad rad. m. Olm-
berget; detexit Ax. Blytt.

Leptotrichum zonatum ster. Vaarstien. Mjuvaskletten par.
Lille-Elvedal.

Barbula fallax c. fr. Opdal: Vangslien; ster. Knudshe.
Barbula unguiculata c. fr. Opdal: Driva prope Lo.
Racomitrium aciculare ster. Opdal multis locis. :
Orthotrichum obtusifolium c. fr. Opdal pr. praed. Hd ©
cortice popul. tremulae.

O. urnigerum €. fr. Opdal prope Detlid ad saxa.

O. pallens c. fr. Opdal: Vangsfjeld in Junipero comm
usque ad altid. 1000 mtr. supra mare. Venturi Bu
formam pro O. microcarpo de Not. habet.

uni

1889.] | ADDENDA ET CORRIGENDA AD ENUM, BRYIN. DOVR. 5

18.
19.
20.
21.
22.

23.

24.

O. speciosum c. fr. semel in valle Vinstradalen infra Meli-
sætrene in Salice capraea.

0. arcticum e fr. Lille-Elvedal: Kirkekletten ad saxa
altid. 1200 mtr.

Encalypta vulgaris c. fr. semel in Vaarstien.

Bryum roseum ster. Opdal: Skjerstadlien.

B. bimum forma c. fr. Opdal: Olmberget; capsula brevis
crassa; caespites humiles.

B. Axel-Blyttii nov. sp. c. fr. Krokhaugen in arena sec.
riv. Mellungsbækken (Bot. Not. 1889 2 Hefte).

B. Lindbergii c. fr. Opdal: Vangsfjeld; Olmberget; Lille-
Elvedal: Fladsæter. (Bot. Not. 1886 p. 129.) Erronee
hane speciem autoicam vocavi; est re vera synoica.
Brachythecium rutabulum forma sterilis: In summo m.
Knudshe, S. O. Lindberg determinavit. Sisihe par. Opdal.
Hypnum incurvatum haud rarum par. Opdal e. gr. infra
praed. Haakker c. fr., ad saxa irrorata prope Drivstuen c. fr.

- Homalia trichomanoides semel par. Opdal infra aedes pastor.

ad saxa in pineto. 500 mtr. supra mare.

B. Species a Kindbergo mea opinione false determinatae

sive dubiosae. Numeros eosdem ae in Kind-
bergi enumeratione adhibui.

L

24. Platygyrium repens. Reg. silv. Opdal; Kaurin. Haec

planta. cujus fructus etiam a me reperti sunt, sine ullo
dubio est Hypnum reptile var. perichaetiale. Ad saxa
lecta est.

28. Orthothecium lapponicum. Planta a Kindbergo in monte

Knudshe lecta et mihi missa nullam similitudinem cum
originali ex herb. Lindberg praebet. Kindbergii planta est
O. ehryseum typicum.

39, Brachythecinm glareosum. Planta à Kindbergo missa in-

CHR. KAURIN. [No. 11.

or
bo

61.

62.

66.

bo

e

florescentiam monoicam habuit; qua de causa pro forma
B. turgidi eam habeo. Nunquam equidem Br. glareosum
in montibus Dovre vidi.

. Brachythecium cirrhosum. reg. silv. prope aedem par. Opdal.

Haee ædes sine dubio ædes sacerdotalis est. Kindbergus
apud me olim hospitans dixit, se plantam in valle Skjer-
stadlien reperisse. Sed mea opinione planta nihil aliud
erat quam Plagiothecium denticulatum forma. Nunquam
equidem in alpibus Dovrensibus Br. cirrhosum infra 900
mtr. supra mare vidi, videlicet supra hospitium Kongsvold.
Plagiothecium silvaticum. Snehætten: Kaurin et Dr. P.
Olsson. Haec planta reperta est ad radices m. Snehætten
altitudine 1500 mtr. in rivulo nivoso in ipsa aqua frigida.
Perfecte sterilis erat; sed foliorum forma et praecipue rete
cellularum eam certissime ad Plagioth. denticulatum ducit,
et quidem ad varietatem hujus: Pl. obtusatum Wg. Huc
etiam illustris Lindberg plantam duxit.

Plagiothecium elegans. Valde desideravi hanc plantam e
Dovre videre. Sed Kindbergus eam mihi mittere noluit.
Amblystegium subtile Opdal: Kaurin. Equidem non memini
hanc plantam in Opdal me reperisse. Kindbergus mihi
mittere noluit. |

69. 70. Amblystegium radicale. A. Juratzkae, Valde dubiosa pro

18.

CC

or

flora dovrensi mihi videntur. Nunquam ego ea in parochia
Opdal vidi; Kindbergus mihi mittere noluit.

Hypnum Khneiffü. Surculos nonnullos Kindbergus mili
misit, perfecte steriles. Foliorum basis haud cordata
erat, sed angusta, qua de causa surculos Kindbergii ad
Hypnum exannulatum ducere velim.

- Hypnum pseudostramineum. In caespite a Kindbergo mihi

misso nihil aliud reperi quam Hypni stellati formam vi
lissimam.

- Hypnum Haldanei forma simplex, Hane plantam Kind-

bergus mihi mittere noluit. Sed parum verisimile videtur,
eam in uliginosis m. Knudsho vivere, quamquam sub f ict
simplici. In Norv. meridionali ex. gr. hic in parochia

Se Cars E dr se en erre CE eU eer TE rime à Lol Tu D Y N ed fs 3

. 1889.] ADDENDA ET CORRIGENDA AD ENUM. BRYIN. DOVR. 1

Sande plantam reperi in truncis putridis arborum fron-
dosarum, sed nunquam in uliginosis. Kindbergus ipse in
litt. ad me dubitare videtur. An Hypnum pratense? quod
in monte Knudshe saepius vidi.

99. 181. Hypnum Sauteri. Hypnum fastigiatum. Has duas plantas

m

nunquam in montibus Dovre vidi. Neqve Kindberg mihi
misit.

II.

Andreæa rupestris Snehætten fructif. Kaurin. In caespite
mihi a Kindbergo misso nihil aliud reperi quam A. ni-
valem. A. rupestrem nunquam in montibus Dovre vidi.
Facile ab A. nivali distinguitur papillarum absentia.

Ephemerella recurvifolia. Reg. silv. prope Olmen par.
Opdal: Kaurin! Haec planta nihil aliud est quam forma
juvenilis protonemate adhaerente Ceratodontis purpurei!
Planta m. Martio lecta est in ligno putrido. Cellulae

` foliorum quadratae 0.01 mm. longae. In Ephemerella

&

Es

B8

* | Kindberg mittere noluit. Equidem nunq

recurvifolia cellulae sunt rhombicae 0.04 mm. longae.
Dichodontium flavescens. Fructibus carentibus haud patet,
an Sit haec species, sive Dichodontium pellucidum. Fructus
a Kindb. commemoratos mihi mittere noluit.

Dicranum flagellare valde dubiosum. Forsan forma Leptotr.
flexicaulis, flagellas saepe gerentis. Kindberg haud misit.

- Dieranum angustum Lindb. Knudshe, Hegsnyta, Nystu-

dalen. Manu propria mihi Kindbergus hanc speciem suam
dedit. Sed nihil aliud est quam D. cirrbatum! Verum
Dier. angustum Lindb. ab auctore par. Lille-Elvedal in
uliginosis prope viam publ. collectum est. Maximam affi-
nitatem cum Dier. palustri præbet. Habet folia =
Perangusta, cellulis longis augustis, setam tenuissimam
longissimam. Contra Kindbergii species habet folia falcato-
Secunda cellulis brevibus, setam brevem.

+ Fissideus pusillus var. irriguus Limpr. Mihi hane speciem

uam in montibus

Dovre vidi.

8 CHR. KAURIN. [No. 11.

11. Leptotrichum homomallum Kongsvold. In caespite mihi
misso haec species non videbatur.
. Barbula pulvinata reg. silv. Opdal. Synonymum hujus
speciei est Barbula danica M. Lange. ` Valde dubito,
Kindbergum hanc speciem in Opdal reperisse. Equidem
nunquam vidi. Mihi mittere Kindbergus noluit.
Grimmia Mühlenbeckii reg. silv. inter Aalbu et Detlid
par. Lenset. Kindbergii exemplaria haud vidi. Sed
certum est, me ipsum hane speciem nonnisi unico loco in
par. Opdal vidisse, scilicet infra aedes pastorales ad saxa
in prato Luengen. Ibi fructificat. Inter Aalbu et Detlid
contra nunquam vidi. Grimmia alpestris contra his locis
viget. Forsan Kindbergus hane speciem pro Gr. Mühlen-
beckii habuit. Quæstio insolubilis est, nisi Kindbergus
exemplaria sua mittat. |
126. Racomitrium heterostichum veg. silv. vulg. etiam in Knudshe.
Ego mea parte confiteri debeo, me nunquam hanc speciem
in montibus Dovre vidisse. Rac. sudeticum et microcar-
pum sat vulgaria sunt. An Kindbergus erravit?
127. R. affine. Neqve hanc speciem vidi.
141. Orthotrichum cupulatum. Reg. silv. Opdal: Kaurin. Non
vidi hanc speciem in Opdal. An Kindbergus hane speciem
cum O. rupestri commutavit? Mihi exemplaria sua mit-
tere noluit.
Encalypta Macoumii Aust. (E. borealis Kindb.) Reg. bet.
Knudshe. Domina Elizabeth Britton mihi benevole plan-
tam originalem communicavit e Columbia College herbario:
Stewarts Lake Mountains, Canada, lg. Macoun. Haec
perfecte cum descriptione (Lesqu. and James Mosses of
North America p. 182) quadrat. Folia sunt anguste lin-
gulata et mutica Kindbergii planta plane nullam simi-
militudinem cum illa praebet. Mihi sureulum unum vilis
simum sine calyptra et sine peristomio misit. Quantum
& hoc judicare possum, est Encalyptae ciliatae forma.
178. 179. Webera sphagnicola. W. Schimperi. Kindbergus opi-
natur, se has duas species in Dovre reperisse. Mihi mit-

©
oo

HL

und

147.

I

1889] ADDENDA ET CORRIGENDA AD ENUM. BRYIN. DOVR. 9

tere noluit. Equidem pro certo nunquam has species reperi.
Tamen narrare debeo, me in parochia Lille-Elvedal prope
tugurium Fladsæter in monte Veslekletten et in monte
Styghe alpium Rondene prope Deraalsæter speciem repe-
risse, quam primo intuitu pro W. Schimperi habui. Folia
erant rubra, et plantae masculae numerosae videbantur.
Sed per scrutationem certus factus sum, inflorescentiam
in plantis femineis paroicam esse. Erat nimirum Webera

nutans inflorescentia polyoica.

305.

Webera annotina certissime haud vulgaris est in montibus
Dovre, ut Kindbergus dicit. Equidem in Opdal duobis locis
plantam vidi, sed forma variata. Prope Kongsvold nun-
quam vidi. Forsan Kindberg eam cum W. gracili sat
simili commutavit. Mihi exemplaria sua mittere noluit.
Bryum Mildei; reg. silv. prope Aalbu in Opdal, rarius
fructif, — Loco a Kindbergo indicato certe non reperi-
tur. — In saxis saepe inundatis flum. Driva haec planta
Viget, semper sterile. Kindbergus mihi exemplaria sua
mittere noluit. An plantae Kindbergii ad Bryum caespi-
ticium ducendae ?

Bryum subrotundum. Reg. betul.Govaalid et prope Kongsvold.
Planta hic commemorata dioica est et certissime Bryum
eaespiticium. Kindbergus copiosa exemplaria mihi dedit.
Bryum turbinatum var. praelongum. Kindbergus mihi
Saepius Bryi speciem dedit sub nomine „Bryum Schlei-
cheri“; sed semper haec erant formae Br. pseudotriquetri.
Equidem opinor, esse hoc quoque idem. K. mihi non
mittere voluit. |

Bryum Schleicheri var. latifolium. Hanc speciem Kindbergus
ipse mihi dedit, sed tune sub nomine ,Bryum obtusifolium
Lindb.* Sed postquam ei verum Bryum obtusifolium e
Knudshe ostendere potui, nomen mutavit et nunc pro Br.
Sehleicheri habet, quod primo pro Br. obtusifolio habuit.
Est re vera haec species Bryum ovatum Jur., species E
å Br. neodamense distinguenda. Fructus omnino Bryi
pseudotriquetri.

CHR. KAURIN. [No. 11.

. 245.

256.

[er]

257.

291.

30

306.

e

I

23.

31.

d

307.

Bryum versicolor. Reg. silv. Opdal: detex. Kaurin. Re
vera equidem hauc plantam ad Bryum versicolor olim
duxi (Bot. Not. 1885 5 Hefte p. 161). Sed illustr. Lind-
berg (Bot. Not. 1886 3 Hefte p. 99) nobis differentiam
ostendit et pro nova specie habet 9: Bryum excurrens Lindb.
Mnium inclinatum. Reg. bet. Knudshe et prope Kongs-
vold. Mea opinione haee forma est depauperata Mn.
orthorrhynchi. Kindbergus non misit.

M. riparium. Synonymum hujus plantae Mittenii est Mn.
ambiguum H. Müll. Kindbergus mihi dedit sub hoc no-
mine plantas steriles, quae mea opinione formae umbrosae
sunt Mnii orthorrynchi. Habeo plantam veram fructi-
feram e Bürwalde Germaniae leg. Ruthe.

Pogonatum aloides. Kongsvold sterile. Certe valde du
biosum! Mihi Kindbergus non misit.

Dicranum Sendtnerı Limpr. Hegsnyta. Valde dubito
equidem! i ;
Bartramia breviseta Lindb. Hegsnyta. Haec planta SS
nime cum Lindbergii descriptione congruit. Est mea opr
nione B. ithyphylla var. strigosa, minime rara in alpibus
editioribus montium Dovre.

Webera proligera Lindb. Illustris auctor plantam suam
mihi misit. Sed mea opinione est varietas robusta W-
annotinae,

C. Species novae a Kindbergo institutae.

1:

Lescuraea rigidula Kindb. (Anomodon rigidulus Kindb.
Laubm. Schwed und Norweg.) Reg. bet. prope Kongs
vold. Secundum exemplaria ab auctore mihi missa haec
species nihil aliud est quam forma procerior Leskea®
nervosae. :
Orthothecium complanatum Kindb. 1. c. est mea opinione
forma depauperata Orthothecii rufescentis.

1889.) ADDENDA ET CORRIGENDA AD ENUM. BRYIN. DOVR. 11

COMME

em
ec

Hypnum stellulatum Kindb. 1. c. Auctor dicit hane spe-
dem å me repertam esse in Opdal, sed confiteri coactus
sum, me plane inconscium esse hujus speciei Kindbergus
eam mihi mittere negavit.

Hypnum dovrense Kindb. act. soc. Cherbourg. Auctor
mihi dedit exemplar vilissimum et minimum sine floribus
et sine fructu. Quantum ex hoc videre possum, est Hyp-
num hamulosum forma depauperata.

II.

Grimmia tortifolia Kindb. (G. streptophylla Kindb. L c.).
Est re vera Grimmia torquata forma minor.

. Grimmia calvescens Kindb. (G. imberbis Kindb. 1. c.). Est

revera forma Grimmiae funalis. Jam Zetterstedt varie-
tatem hujus speciei B. epilifera constituit.

: Grimmia papillosa Kindb. 1. c. est forma sterilis Gr. ela-

toris in alpibus valde vulgaris. In Opdal vulgatissima
hæc forma est sed semper sterilis.

Bryum planifolium Kindb.1.c. Kindbergus mihi exemplaria
mittere negavit. Sed amicus Philibert exemplar origi-
nale bonum a Kindbergo ipso sibi datum mihi benevole

misit. Ex hoc exemplare satis superque patet, hanc spe-

ciem nihil aliud esse quam forma Bryi inclinati, in alpibus

Dovre vulgatissimi. Foliorum margo minime planus est; `
contra ubique bene revolutus!!

` Bryum flavescens Kindb. n. sp. Hanc speciem videre mihi

non contigit, quamquam eam multoties a Kindbergo petivi.
Seeundum descriptionem ab auctore datam mirabilis forma
esse debet!! Vide Revue Bryologique No. 4 1889, ubi
amic. Philibert hybridum illud habet.

` Polytrichum boreale Kindb. Le Hane quoque speciem ab
d.
4 iue
2 133, Brachythecium n. sp. (a detectore Kaurin nominanda et

auctore multoties petitam nunquam vidi!
Grimmia alpina Kindb. n. sp. Haud vidi.

describenda etc.). Est revera varietas robusta Brachythecii

12

CHR. KAURIN. [No. 11.

collini a me (Nyt Tidsskrift for Naturvidenskaberne 1888)
sub nomine Brachythecium collinum var. Bryhnii descripta.
Nullam affinitatem cum Br. glaciali praebet.

D. Species, quas Kindbergus in montibus Dovre haud vidit,

40.

©

6

115.

12

m

21.

e

Së

sed ab aliis bryologis ut cives hujus
florulae indicatae.

I:

Brachythecium albicans a me repertum est infra praedium
Haakker par. Opdal inter gramina.
Plagiothecium. Miihlenbeckii prope praedium Hol par. Lonset
copiose legi.
Hypnum norvegieum ` copiosissime in Lille-Elvedal prope
Fladsæter loco Grenne Grotte dicto in rupibus schisto-
micaceis rivuli Kirkekletbækken. Etiam in summo Cacl-
mine m. Knudshe vidi.
Hypnum cuspidatum parce in par. Opdal legi in prato
Luengen infra aedes pastorales et in alpe Vangsfjeld in
ollis frigidis.

I.
Andrecam Thedenii copiose prope Snehætten, in m. Ny-
stuhe, et praeprimis in alpibus Digerronden et Kirkekletten
par. Lille-Elvedal legi.
Cynodontium schisti semel legi in par. Lønset infra praed.
Gravaune prope flum. Driva. å
Dieranella Schreberi. Semel hane sp. statu perfecte sterili
par. Opdal prope praedium Aune in uliginosis legi. Exem-
plaria ab illustri S. O. Lindberg determinata sunt.

- Grimmia Hartmanni vulgaris in par. Opdal.
. Hedwigia ciliata vulgatissima in par. Opdal.

Weberam elongatam rarius legi ad radices m. Olmberget,
in valle Drivdalen prope Olafsberget et pulcherrime prope
Kongsvold. Multo rarior est quam W. longicolla.

1889] ADDENDA ET CORRIGENDA AD ENUM, BRYIN. DOVR. 18

289,

Mnium cuspidatum in Opdal vulgatissimum.
Atrichum undulatum aeque vulgare in omnibus locis idoneis
par. Opdal.

E. Loea natalia complura praeter ea, quae Kindbergus

Fa

ro

ee

se

E

pa
a

o"

nominavit, muscorum dovrensium nonnullorum.
Numeros Kindbergii asservavi.

L

Dichelyma falcatum. Opdal ad rad. m. Olmberget. Driva
prope praed. Olmen. Lille-Elvedal: Fladsæter c. fr.
Fontinalis antipyretica. Opdal infra aedes pastorales in
prato Luengen in rivulis copiose altid. 500 mir. ster.
Neckera oligocarpa in Opdal vulgatissima idoneis locis.
Sisiho 1600 mtr. Knudsho 1500 mtr. Lønset prope
Detlid c. fr.

Leskea nervosa. Opdal ad saxa saepe fructifera. Nunquam
in arboribus fructus vidi. In valle Skjørstadlien c. fr.
Pseudoleskea tectorum. Opdal prope praed. Olmen; ad
Saxa infra praed. Haakker. Fructus hujus speciei
antea ignotus a fabricae directore E. Ryan aug.
1888 in parochia Sell vallis Gulbrandsdalen
Drope praed. Loftsgaard ad saxa in semite bo-
Vina repertus est. Fructus illo Pseudol. catenulatae
similis, sed major.

- Heterocladium dimorphum c. fr. semel: Vangslien supra

aedes pastorales par. Opdal.

Thuidium recognitum ster. vulgatissimum in Opdal.
Thuidium abietinum vulgatum in Opdal. Semel c. fr. legi.
Plerigynandrum filiforme in Opdal vulgatissimum. Bis cum
fr. legi prope praed. Mjøen et infra praed. Haakker
ad saxa, :
Lescuraea, striata in Opdal vulgatissima in alpibus edi-
tioribus, Praeprimis in valle Stolaadalen in omnibus saxis

CHR. KAURIN. [No. 11.

bo
dà

D D
e I

ov

ee
bo

>
um

46.

41.

52.

to

53.
57.

-1 ©

=]

"An

Pylaisia polyantha in Opdal vulgatissima ad saxa, raris-
sima in arboribus.

. Climacium dendroides in Opdal vulgatissimum, semper sterile.

Orthothecium chryseum in Opdal vulgatissimum in alpibus
editioribus. Semel fruetificans prope Kongsvold reperi.
Orthothecium rufescens etiam in Opdal prope Driva altid.
500 mtr.

O.. intricatum fructificat in valle Vinstradalen infra Meli-
sætrene. In norv. meridionali pulchre fructificans reperi
in valle Mjendalen par. Eker in rap. calcareis. Hic
doctor N. Bryhn primus indicavit.

. Brachythecium collinum etiam in monte Finshe vidi. Forma:

robusta (var. Bryhnii mihi) in summis m. Knudshe in
cavernis frigidis nivosis viget magnis caespitibus et qui-
dem saepe fructificans.

B. Starkü. Opdal prope aedes pastorales in valle Skjer-
stadlien c. fr. Rondene: Digerronden lg. N. Bryhn. Mju-
vaskletten, Storkletten par. Lille-Elvedal.

Br. glaciale fructificat par. Opdal supra aedes pastorales
in alpe Vangsfjeld secus rivulum Skarbækken.

Br. latifolium Lindb. etiam in Opdal: Vangsfjeld secus
rivul. Skarbækken.

. Br. rivulare fructificat par. Opdal infra aedes pastorales

secus rivulum per pratum Luengen defluentem. Etiam €.
fr. in rivulo Sprenbækken pr. Kongsvold vidi. Ster. Lille
Elvedal: Fladsæter multis locis. Rondene prope Doraal-
sæter in omnibus rivulis.

B. cirrhosum: Opdal: Vangsfjeld reg. alp. prope Faldene
ca. 1200 mtr.

Eurhynchium strigosum etiam c. fr. vulgatum in par. Opdal.
Plagiothecium piliferum semel vidi in par. Lenset prope
Detlid ster.

Amblystegium confervoides in valle Skjerstadlien n
aedes pastor. par. Opdal copiosissime in omnibus ege .
fr. copiosis viget. — Etiam in valle Vinstradalen infra
Rise et prope Nestadvollan vidi.

ro de RE EE Ze

| 1889.] ADDENDA ET CORRIGENDA AD ENUM. BRYIN. DOVR. 15

68,
. Hypnum commutatum c. fr. vulgare in Opdal.

. H. falcatum €. fr. in alpe Vangsfjeld secus riv. Sjerdela.
. H. cupressiforme haud frequens in Opdal, saepius ad saxa

E

B

Å. serpens in Opdal frequens.

quam in arboribus.

. H. hamulosum c. fr. in valle Mjøabækdalen supra praed.

Mjeen par. Opdal. Sterile haud rarum.
H. Vaucheri. Opdal: haud frequens, semper sterile.

: H. Lindbergü valde frequens in Opdal secus fl. Driva.

Semper sterile.

H. pratense ster. in uliginosis prati Luengen infra aedes
pastorales par. Opdal. In valle Vinstradalen prope Ryp-
hussætrene. Semper sterile.

- H. Heufleri in Opdal passim. Descendit usque ad 500

mtr. supra mare.

: H. molluscum nunquam vidi in Opdal.

H. crista castrensis passim in Opdal. Semper sterile.

. H. alpestre c. fr. in fl. Driva vulgaris.
- H. molle verum in rivulo frigido ad pedem m. Snehætten |

ab amico N. Bryhn anno 1885 detectum est. Nusquam
alias, quantum scio, in terra nostra detectum. Perfecte
Sterile erat. Erronee Kindbergus me et Olsson detectores
nominat.

H. dilatatum vulgare in Opdal etiam c. fr. in omnibus
rivulis alpinis.

Tu. x alpinum verum copiosissime in fl. Driva prope praed.

Olmen altid. 500 mtr c. fr. copiosissimis. Ster. prope
Snehætten et in summo m. Knudshe. Exemplaria a Kind-
bergo sub hoc nomine mihi missa et prope Kongsvold
lecta ad H. dilatatum pertinent. Nunquam hanc speciem
Prope Kongsvold vidi. Foliis suis mollissimis densis,
Squarrosis, haud secundis, et, quum fertile, perichaetus
Suis longis albidis valde ab H. dilatato distinctum !!

` H. arcticum etiam in valle Grytdalen par. Opdal c. fr.

€ species minime arctica nominari debet, quia hic in
Pårochia Sande Norv. meridionalis etiam pulchre fructifi-

CHR. KAURIN. [No. 11.

16
cantem reperit Harald Lindberg in rivulo sub monte Gla-
neren altid. ca. 100 mtr.

119. H. ochraceum c. fr. in riv. Sjerdela sub ponte prope aed.
pastorales par. Opdal. Forma fructificans gracillima erat.
Ster. in omnibus rivulis alpinis par. Opdal.

120. H. Breidleri Vinstradalen prope Ryphussætrene.

121. H. giganteum in Opdal vulgare.

192. H. sarmentosum vulgare in alp. editioribus par. Opdal et
in Lille-Elvedal praecipue prope Selenkletten, ubi uber-
rime fructificans vidi.

Var. fontinaloides Berggr. pulcherrime legi prope Sne-
hætten.
Var. viridis haud rara est in summis m. Knudshe.
— 127. H. trifarium etiam ad rad. m. Olmberget par. Opdal et
in uliginosis infra Jerkin. Semper sterile.

198. H. lurgescens reg. lich. prope nives aeternas m. Knudshe. .

129. H. badium e. fr. Graahe par. Opdal.

180. H. scorpioides vulgare in Opdal. |

132. H. curvicaule anno 1885 reperi in monte Knudshe!

135. Hylocomium Oakesii vulgare in Opdal.

137. H. squarrosum vulgare in Opdal in pratis humidis.

IL.

3. Andreea sparsifolia. Specimina e montibus Dovre parum
distincta videntur. E monte Galdhe specimina valde di
stincta doctor J. Hagen mihi misit.

5. Andreea Hartmanni. In mont. Rondane, Kirkekletten,
Selenkletten pulcherrime viget.

8. A. Blyttii in omnibus alpibus editioribus e 1400 mir. &
supra, etiam in Knudshe, vulgatissima species. di

9. A. nivalis c. fr. prope Snehætten. Ster. in alp. Hornet —
par. Opdal, Rondene, Kirkekletten, Selenkletten. :

Ak

Gymnostomum rupestre c. fr. secus fl. Driva prope
Olmen par. Opdal.

Deeg
SE "ou

1889] ADDENDA ET CORRIGENDA AD ENUM. BRYIN. DOVR. 17

=

eo» c»
DD Em

co» co
N i

eo
e

Cynodontiwm gracilescens etiam in Lille-Elvedal: Flad-
sæter: Veslekletten.

- Dichodontium pellucidum c. fr. Opdal in fl Driva, prope

praed. Aune in rivulis. Ster. vulgatissima species in Opdal.
Ångstroemia longipes. Opdal infra praedium Lo in flum.
Driva. Landlebet prope praed. Mjøen. Foldal secus fl.
Folla multis locis copiosissime ex. gr. prope Gunnarsæ-
teren, Ryhaugen, Krokhaugen ete.

- Dicranella crispa vulgaris in Opdal.
- D. varia etiam prope Kongsvold juxta Sprengbækken altid.

1000 mtr.

D. cerviculata vulgaris in Opdal idoneis locis, praecipue
in sphagnetis profundis, in fossis turfaceis etc.

D. Grevillei vulgaris in Opdal.

+ D. subulata in Opdal vulgaris in alpibus editioribus ex.

gr. Vangsfjeld, Hornet etc. Lille-Elvedal: Fladsæter raro.

- D. squarrosa uberrime fructificat in Opdal supra aedes

pastorales secus rivum Sjordela in terra argillacea. Primo
vere et sero autumno (m. Octobri) fructus sunt maxime

| conspicui. Aestate terra argillacea obteguntur.

g

&

T 5

*t Hornet par. Opdal.

Dicranum hyperboreum c. fr. Lille-Elvedal: Fladsæter:
Veslekletten meridiem versus in rupibus siccis.

D. fulvellum. Lille-Elvedal: Mjuvaskletten altid. 1200
mtr. e. fr. in cavernis rupium.

D. Starkei in omnibus alpibus editioribus vulgare in terra;
e. gr. Hornet, Vangsfjeld, Kirkekletten, Selenkletten.

D. Blyitii in eisdem locis ac species praecedens, sed saxa
Praeoptat. Nusquam copiosius vidi quam secus flum.
Stropla prope Keyserbua ad pedem m. Snehætten, ubi
SAXA obtegit. — Varietatem singularem e Norv. merid.
prope Laurvik vidi. Habet folia bene secunda et habitum
robustiorem. Nyman legit.

D. falcatum c. em peer par. Opdal. Ster. Vangsfjeld.
D. areticum c. fr. in alpe Digerronden; secus rivul. Kirke-
kletbækken par. Lille-Elvedal. See, in alpe —
Selsk, Forh. 1888, No. 11. 2

CHR. KAURIN. [No. 11.

45.

e

49.

81.
84.

e Fi

co
Qt

e
—

95.

e

9

102,

106.

s

D. montanum in Opdal vulgare in truncis arborum, sem-
per sterile.

. D. Sauteri ster. ad saxa prope Blæsebækken, Kongsvold.

Specimina mea a S. O. Lindberg determinata sunt.

D. albicans. Vangsfjeld, Hornet, Vinstradalen, Vesleklet-
ten, Rondene etc.

Pottia latifolia par. Opdal prope Lo altid. 600 mtr.
Desmatodon latifolius var. eucalyptratus Lindb. par. Opdal
in valle Skjerstadlien supra aedes pastorales copiose.
Calyptra maxima, totam capsulam obtegens; postea de-
scendit et setae partem superiorem amplectitur.

. D. systylius. Opdal prope praed. Lo copiose et pulcherrime;

prope Drivstuen ad marg. viae publicae.

. Barbulam icmadophilam fructiferam legi par. Opdal ad

saxa secus fl. Driva prope praed. Olmen, ubi omnibus saxis
haec species viget. Praeprimis fructiferam vidi ad parie-
tem graniticam perpendicularem in praeruptis inter Olmen
et Mellemsbroen. Sed hic locus inaccessibilis est, nisi
hieme in glacie. Species laudata valde vulgaris est in
toto tractu usque ad praedium Engan idoneis locis.

Barbula mucronifolia. Opdal in valle Skjerstadlien pulcher-

.rime altid. 600 mtr. B. subulata in toto tractu deesse videtur.

B. aciphylla. Opdal: Vangslien ad terram. |

Grimmia platyphylla Mitt. Verisimiliter haec species (Gr. apo-
carpa var.?) in rivo Stropla prope Keyserbua omnia saxa
obtegit. Mittenii descriptionem haud vidi, ideoque tota

Species mihi valde obscura. Si illustris Lindberg recte

determinavit, robustissima inter omnes varietates poly-
morphae Gr. apocarpae est. Rete etiam peculiare habet
propter cellularum parietes saepe undulatas. — Sterilem
formam robustissimam (det. Lindberg) in summo montis
Knudshe legi. Primo visu pro forma Bryi pseudotrique-
iri habui.

Gr. contorta €. fr. prope Snehætten; in summo cacumine
m. Nystuhe; Digerronden. Sterile: Selenkletten, Brat-
skarven, Blaaeret.

1889.] ADDENDA ET CORRIGENDA AD ENUM. BRYIN. DOVR. 19

109.

118.

119.

js

120.

Gr. funalis c. fr. in valle Vinstradalen et multis locis
vallis Opdal. Sterile frequenter.

Gr. alpestris c. fr. Opdal: Vangsfjeld, Hornet, Bratskarven.
Usque ad reg. silvaticam descendit in parochia Lenset,
ubi prope praedium Nyhus copiosissime ad saxa provenit,
sed raro fructificans. Etiam prope aedes pastor. par.
Opdal sterile provenit altid. 600 mtr.

Gr. Ungeri copiosissime provenit in vicinitate hospitii
Kongsvold ad saxa juxta cataractam Kalvellafossen. In-
florescentia sua paroica e Gr. alpestri differt.

Gr. mollis c. fr. infra Snehætten prope nives aeternas
magnas septentr. versus. Selenkletten par. Lille-Elvedal

` in rivulo. Sterile: Knudshø, Nystuhe, Kirkekletten. Kind-

(ED
F M

125,

| Ma
Sm
p
Ge
i
|

SCH

121.

159,

bergus erronee scripsit, me eam fructiferam in m. Ny-
stuhe reperisse. Semper saxa in rivulis frigidis tenet.
Gr. elongata c. fr. Lille-Elvedal: Veslekletten. Rondene
prope Deraalsæter. In utroque loco copiosissime. Sterile:
- Kirkekletten.

Gr. atrata c. fr. å domina Sophie Møller in monte File-
fjeld prope Maristuen reperta est.]

Gr. Doni. Opdal ad saxa in fl. Driva; Rondene prope
Døraalsæter in rivulo m. Styghe.

Racomitrium sudeticum c. fr. Opdal: Hornet, Vangsfjeld,
Graahe. Lille-Elvedal: Kirkekletten, Solenkletten. Sterile
multis locis. In Selenkletten formam peculiarem reperi
foliis muticis omnino epilosis.

Orthotrichum anomalum prope Jerkin altid. 1000 mtr. In
Opdal haud rarum.

Tetrodontium Browmii. L. Elvedal: Fladsæter: Grønne
Grotte,

Dissodon splachnoides in Opdal frequens.
Storkletten. |
Tayloria tenuis L. Elvedal: Mjuvaskletten. Perrara In

L. Elvedal:

regione. på
Tayloria sphlachnoides copiose in declivibus septentrion.
m. Olmberget par. Opdal.

CHR. KAURIN. No. 11.

161.

175.

180.

181.

Tetraplodon angustatus: in pineto prope Olmen par. Opdal.

. Sphlachnum Wormskjoldti: Opdal in sphagneto profundo

prope praedium Myrpladsen inter stationes Aune et Stuen;
in sphagneto prope Jerkin; in uliginosis prope Stesæteren
par. Kvikne.

S. luteum semel vidi in EE supra Kongsvold socio
Cinelidio arctico.

Webera acuminata. Opdal ad radices m. BE Lille-
Elvedal: Fladsæter: Veslekletten.

W. polymorpha. Opdal: Vangsfjeld copiose. Ibi saepe
dioica!! Pulcherrimam formam robustam inter Fokstuen
et, Jerkind legi. i

W. crassidens. Haec species rara in declivibus praeruptis
partis septentr. m. Olmberget par. Opdal dextra parte
viae:,, Vaattaaura* dictae crescit altid. ca. 1000 mtr. Ter-
ram nudam tenet. — Etiam in par. Lille-Elvedal: Flad-
sæter in m, Veslekletten legi. Nonnisi his duobus locis
adhuc haec species lecta est in terra nostra.

W. cucullata in locis nivosis alpium editiorum valde vul-
garis. Sero maturat.

W. Ludwigii, (W. Breidleri). Hane speciem, in Europa
boreali novam, primus. detexi in alpe Vangsfjeld supra
aedes pastorales par. Opdal anno 1881 altid. 1200 mtr.
c. fr: Postea in alpe Hornet 1883 e. fr. (vide Bot. Not.
1883 3 Hefte p 204). Nunc e multis locis cognita est
ex. gr.: Rondene prope Deraalsæter (Bryhn et ipse)
Tromse (Fritze), Nordlandia (Krause), Sætersdalen (Fridtz)
Valders (Kaalaas), Trondhjem (Hagen), Bjeberg (Sophie
Meller): Sed fructus non vidi, nisi e Opdal. Fructus
saepe abortivi.

W. commutata c: fr. pulcherrime in alpibus Rondene prope
Doraalsæter. Sterilis valde vulgaris in alpibus-editioribus.
W. gracilis. Jerkinhe: copiosissime. Fokstuen 80C.
purpurascente. Secus rivulos multis locis in par. Opdal.
W. annotina f, alpina. procerior c. fr. ad rad. m. Olm-
berget; Landlebet prope Mjøen par. Opdal: Ad hane

1889.) ADDENDA ET CORRIGENDA AD ENUM. BRYIN. DOVR. 21

Ok

speciem etiam W. proligeram Lindb. transferre coactus
sum. Kindbergus hane speciem vulgarem dicit. Mea opi-
nione perrara est. Formas steriles W. gracilis Kindbergus
forsan eum hac specie commutavit.

. W. albicans c. fr. Knudshe prope Sprengbækken. Opdal:

Landlebet prope Mjøen. Vangsfjeld im ollis frigidis. Var.
glacialis c. fr. pulcherrime ad rad. m. Kirkekletten par.
L. Elvedal.

. Bryum neodamense ster. in summo cacum. m. Knudshe.

L. Elvedal: Fladsæter: Veslekletten.

- Br. Mildei. In Opdal ad saxa prope praed. Olmen co-

piose, sed semper sterile. Minime rara est haec species
in terra nostra. Etiam in par. Sande Norv. merid.
eam multoties vidi. Prope Stroppelsje ad rad. m. Sne-
hætten similem formam in rupibus siccis vidi.

Br. pallescens valde vulgaris in Opdal, ubi in rupibus
magnos caespites efficit simili modo ac Bryum bimum in
regionibus nostris meridionalibus. Folia sunt saepe rubi-
cunda et nitentia. Formae minores prope Kongsvold ere-
Scunt, quae prope ad Bryum subrotundum accedunt.

+ Br. microstegium nunquam vidi.

Br. cirrhatum. Fokstuen cum Bryo purpurascente. Vangs-
lien prope aedes sacerdotales. Undalen secus rivulos et

multis aliis locis. Spori semper magni (0.025 mm) et opaci.

Br. cuspidatum difficile est a Br. cirrhato: discernere; sed
Spori semper parvi et pellucidi (0.015 mm). Opdal in
pratis. prope praedium Retvei. In prato Luengen infra
aed. sacerdotales: Rarius provenit et nunquam alpes

adscendit.

* Br. intermedium haud: rarum in Opdal: ex. gr. Landlebet
Prope praed. Mjeen, ubi magnis caespitibus. viget, secus

rivum: Sjerdola supra: aedes pastorales; in arena fl. Driva
infra; Lo etc,

` Br: pycnodermum: nunc e quatuor lbeis Norvegiae cogni-

tum est. Primus ripa arenosa fl. Driva infra incl
Grinden par: Opdal, ubi Septembri 1883 detexi. Secundus

CHR. KAURIN. [No. 11.

207.

«I

208.

209.

211.

via derelicta infra hospitium Jerkin. Tertius ripa arenosa
rivuli Mellungsbækken prope stationem Krokhaugen vallis
Foldalen. Quartus vallis Visdalen par. Lom, ubi doctor
J. Hagen detexit. Prope Kongsvold haud vidi (Kindb.
enum. p. 24).

Br. inclinatum vulgatissimum in parochia Opdal. Formae
minores alpinae ad Br. Holmgrenii Lindb. accedunt. Ad
Br. inclinatum etiam Br. Lorentzii et Br. paludicola Schpr.
referenda sunt. Tamen Br. paludicola valde differt foliis
suis flavidis breviter cuspidatis.

Br. longisetum. Postquam amici Philiberti annotationes
Rev. Bryol No. 4 1889 legi, certus factus sum, omnia
specimina in montibus Dovre lecta hujus speciei ad Bryum
labradorense Philibert referenda esse, ideoque Br. longi-
setum e florula Dovrensi delendum. Loca natalia Dov-
rensia sunt: Vallis Grytdalen par. Opdal, Stesæteren par.
Kvikne, Olmberget par. Opdal, Kongsvold prope trud
Semper turfosa tenet.

Br. archangelicum primus adnotavi pro flora norvegica
secundum exemplaria reperta prope praedium Aalbu par.
Opdal in terra humosa et in rupium fissuris. Plantam
originalem lg. Ångstroem, e Museo holmiensi mihi benigne
à conservatore Wille missam, comparavi. Synonyma sunt:
Bryum tauriscorum Limpr. et Br. inclinatum planopercu-
latum Breidler. Etiam ad fl. Driva prope Olmen et prope
praed. Lo par. Opdal vidi. Maturat jam medio Junii
et omnium Bryorum dovrensium praecocissimum est,
excepto fere Br. lacustri. Postea multis locis in terra
nostra repertum est. Prope Kongsvold, Fleifjeld prope
Tromse, in valle Alten Finmarkiae, in valle Valders etc.
ete. Kindbergus supra relata haud seire videtur, quam-
quam jam multis abhine annis rem exposui in.Botanis à
Notiser (1884 1 Hefte p. 1) et exemplaria pulcherrima
ei dedi, prope Aalbu collecta, Tune speciem non Cognos-
cere videbatur.

Br. purpurascens in ripis arenosis fl. Folla, Driva usque `

ke kat PEN TR UR CN RUM. 2, E, BE -oF

EON e a EMT s ced E EE CE wl å ec

- 1889] ADDENDA ET CORRIGENDA AD ENUM. BRYIN. DOVR. 23
NEE

ad praed. Rise, Olma, Unna, in Lille-Elvedal prope Flad-

Swter, in alpibus Jotunfjeldene; etiam prope Tromse et

Vadse Finmarkiae collectum est. Br. Lindgrenii nihil
aliud est quam forma autumnalis hujus plantae, quod mihi
certum factum est, quum speciem laudatam mense No-
vembri par. Opdal prope Rise reperi. Capsulae color et
forma valde transmutatur autumno, et spori majores fiunt,
ità ut Bryum Lindgrenii ante oculos habeas.

212. 213. Br. opdalense et autumnale in valle Skaret par. Opdal

bo
p
e

or

detecta sunt, haud prope Driva, ut Kindberg erronee scribit
(enum. p. 24).

Br. campylocarpum Limpr. unico loco a me repertum cum
Br. uliginoso affinitatem proximam habet, non cum Br.
oeneo sive arctico, ut Kindberg opinari videtur (1. c. p. 24).
Br. arcticum valde diffusum est in alpibus dovrensibus et
diversissimas formas induit. Capsula nunc longa, nunc
brevis; nunc angusta, nune crassa; operculum obliquum
Sive rectum, acutum vel obtusum; folia viridia vel ruben-
tia; tempus maturitatis nunc aestate, nune hieme. Diffi-
cile vel potius impossibile erit omnes formas hujus plantae
variabilis describere; habitu solum discernere potes, vix
deseribendo. Species ab amicis Limpricht et Philibert
institut» 5: Br. viride, inflatum, arcuatum, callistomum,
Micans, purpureum vix aliud sunt quam formae hujus
Speciei polymorphae. In lite manet, an Br. purpureum
Philib. ad Br. arcticum vel ad Br. oeneum referendum
Sit. Loca natalia sunt: Hovden, Olmberget, Vinstradalen,
Nestadsvolden, Kongsvold, Jerkin, Lille-Elvedal: Flad-
Sæter, Foldal, Tromsø, in alpibus Jotunfjeldene, vallis
Gulbrandsdal, Valders ete. etc.

28. Br. Brownii in ripa arenosa fl. Folla certe copiose diffu-

Sum est, quia reperi prope stationem Dalen, Krokhaugen,
Ryhaugen, Gunnarsæteren. :

Br. stenocarpum vix aliud est quam forma minor hujus
Speciei.. Etiam prope Gunnarsæteren vallis Foldalen pul-
cherrime viget. Nihil commune habet cum Bryo fallace

94

CHR. KAURIN. [No. 11.

236.

238.

241.

24

eo

et uliginoso, inter quae Kindberg hane speciem posuit.
(enum. p. 25).

. Br. uliginosum perrarum est in alpibus dovrensibus. For-

mas hujus speciei reperi in prato Luengen et prope Driva
infra aed. past. par. Opdal. Varietas rivale Limpr. in
ripa fl. Driva prope praed. Grinden crescit.

Br. capillare haud rarum in par. Opdal ad saxa in reg.
silv., sed fere semper sterile.

Br. Limprichtii mihi est certissime Cladodium polyoicum
et nihil commune habet cum Br. elegante et obtusifolio,
inter quae Kindberg posuit (enum. p. 26). Sterile provenit
multis locis in altissima parte m. Nordre Knudshe. Fer-
tile unico loco repertum est. Affinitatem praebet cum
Bryis argenteis. Vide Bot. Not. 1886. 3 Hefte p. 87. 88.
Br. argenteum frequens in par. Opdal.

Br. virescens Kindb. (Br. claviger mihi) nunc multis locis
in terra nostra repertum est ex. gr. prope Trondhjem
infra cataractam Lerfossen (Hagen), in Nordlandia (Krause),
in alpibus Jotunfjeldene (Hagen), in fluvio Modumselven
(Sophie Meller), Ringerike (N. Bryhn), Etiam ex alpibus
styriacis habeo (J. Breidler). In valle Opdal copiose pro-

venit prope praedia Engan, Skorem, Olmen ad saxa saepe -

irrorata fl. Driva. Ibi anno 1881 detexi.

- Br, Blindii copiosissime provenit in ripa arenosa fl. Driva

infra praed. Grinden par. Opdal. Etiam in ripa fl. Vin-
Stra observavi. Prope Kongsvold unieo loco in rupibus
schisto-micaceis parcissime legi. Prope Gunnarszteren
locis similibus secus viam publicam crescit. Hic quoque
in ripa arenosa fl. Folla observavi.

Br. oblongum. Certum est, verum Br. oblongum Lindb.
non repertum esse intra fines florae Dovrensis. Contra
Br. laetum. Lindb. in litt. ad me detectum est anno 1881
primo prope rivum Sjerdela supra aedes pastorales por :
Opdal; deinde copiose supra praedium Mjøen in loco argil-
laceo ,Landlebet* dieto. Capsulae colore et forma haec
Species a vero Bryo oblongo distincta est.

;
1

1889.) ADDENDA ET CORRIGENDA AD ENUM. BRYIN. DOVR. 25

. 244. Br. calophyllum multis locis secus flum. Folla vallis Fol-
dalen repertum est. Nuper etiam a me prope stationem
Krokhaugen.

Br. acutum Lud Haec species arctica, etiam civis
florulae Dovr ensis, a me et amico N. Bryhn prope Gun-
narsæteren vallis Foldalen reperta est. Plantae multo
minores erant quam illae e Lapponia et Sibiria, sed cae-
terum similes. |

247. Br. concinnatum etiam in Lille-Elvedal: Veslekletten in

. rup. fissuris.

249. Zieria demissa etiam Vangsfjeld prope Skarbækken.

252. Mnium medium. Opdal prope Driva c. fr.

258. Mn. cuspidatum in Opdal vulgatissimum.

254. Mm. serratum parce in Opdal.

255. Mn. orthorrhynchum multis locis in Opdal.

299. Mn. stellare prope praed. Aune par. Opdal.

261. Mn. cinclidioides semel prope Aune reperi.

264. Mn. hymenophylloides parce in Opdal. |

267. Cinclidium subrotundum perrarum in Opdal. Semêl in
monte Grythatten c. fr.

269, Amblyodon dealbatus. Opdal prope Driva infra praed.
Barstad copiose.

270. Catoscopium nigritum Opdal frequenter.

211. Meesia uliginosa frequens in Opdal.

214—982 vulgaria in Opdal.

285.286. 287 ibidem.

289. Atrichum undulatum in omnit tissimum in Opdal.

290. Oligotrichum hercynicum multis ioi in in Opdal.

—294 vulgaria in Opdal.

297, Polytrichum sexangulare vulgatissimum in alpe Vangsfjeld,
Hornet etc.

300. 302 vulgaria in Opdal.

Em. Diphyseium foliosum multis loeis vidi in par. Opdal ex. gr.

| Olmberget in rupium fissuris. Etiam prope Kongsvold viget.

Buxbaumia aphylla. Opdal: Vangsfjeld, Olmberget.

s 333

Trykt 30 Sept. 1889.

Supplement

til

A Siebkes Enumeratio [nsectrum Norvegicorum,
Fasc. IV. (Diptera)

af
W. M. Schøyen

(Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1889. No. 12)

%
de
p) S

Christiania
I Commission hos Jacob Dybwad
A. W. Brøggers Bogtrykkeri

1889

Supplement til H. Siebke's Enumeratio Insectorum Norvegicorum,
| Fasc. IV. (Diptera)
af
W. M. Schøyen.

(Fremlagt i mathemat.-naturv. Klasses Møde 2den Febr. 1889.)

E Gjennemgaaelsen og Ordningen af Universitets-
Musæets indenlandske Diptermateriale har jeg paatruffet diverse
Arter, der ikke indeholdes i Siebke's ,Enumeratio Ins. Norv.,
Fasc. IV." og som derfor herved bliver at indfere som nye for
Vor Fauna. Ved samme Anledning medtager jeg for Fuldstæn-
digheds Skyld ogsaa forskjellige Fund af Galledannelser, frem-
bragte af Cecidomyia-Arter og andre galledannende Diptera, der
I den seneste Tid har været publicerede her fra vort Land af
Dr. Fr. Löw i Wien og Prof. J. W. H. Trail i Aberdeen,
forsaavidt vedkommende Arter ikke tidligere har været obser-
Yerede hos os. Endelig har jeg ogsaa benyttet Leiligheden til
åt korrigere enkelte gjennem Feiltagelser indkomne urigtige
| Angivelser i Siebke's Fortegnelse, hvilke jeg er bleven op-

Merksom paa under Gjennemgaaelsen af det til Grund for samme
| liggende Materiale. Antallet af Arter, hvormed Siebke's For-
E tegnelse suppleres, beløber sig, som det vil sees, til 72.

4 W. M. SCHØYEN. [No. 12.

Tabanus autumnalis L. (p. 1), anfert som fundet af mig i Odalen, er ind-
kommet ved en Feiltagelse. Arten er i Virkeligheden endnu ikke observeret
hos os, o

, rusticus L, „var. nova ($)* (p. 3) er ifølge Type-Exemplaret ikke
andet end Tab, fulvus Meig. 9.

l. Nemotelus notatus Zett. Dipt. Scand. I. 148. 3. —
Schiner, Faun. austr. I. 5.
2 & og 9 9 fundne 13de Juli 1845 ved Kristiania af Prof.
Esmark.
2. Asilus rufibarbis Meig. Syst. Beschr. II. 311. 6. —
Schin. Faun. austr. I. 148. — A. melampodius Zett.
Dipt. Scand. I. 173. 8.
Et enkelt Exemplar (9) fundet ved Kristiania af Prof.
Esmark.

A. albibarbus Zell. (p. 10) synes at være indkommet ved Feiltagelse, idet
-Siebke’s 2 Exemplarer tilhørte A. forcipula Zell; Grimsgaard's fra Sarps-
borg har jeg ikke seet, :

8. Cyrtopogon luteicornis Zett. Dipt. Scand. I. 181. 6.
(Dasypogon).
Fundet af mig i et enkelt Exemplar (3) i Saltdalen 1881.

4. Argyromoeba sinuata Fall. Dipt. suec. Anthr. 6. 1
(Anthrax). — Schin. Faun. austr. I. 53. — Zett. Dipt.
Scand. I. 199. 6 (Anthraz).

Feilagtig opført i Siebke's Fortegnelse under Navnet An-
thrax æthiops Fall, der saaledes maa udgaa som endnu ikke
fundet her hos os; alle saaledes bestemte Exemplarer tilherte
sinuta Fall.

Thereva albipennis Meig. (p. 13) udgaar, idet det saaledes bestemte Exem-
plar var 7. annulata Fb. næ T
Chrysopila nubecula Fall (p. 15: Chrysophila nubeculosa Zett. yr
sammenblandet med (C, luteola Fall, hvorunder Lokalitetsangivelserne em e
Tyldalen, alpe Dovre, Valdalen in Søndmøre nec von ad Throndhjem* — |

EE ER CAR Ef Ga AT EE

enn essa dn

1889.] SUPPLEMENT TIL H. SIEBKE'S ENUMERATIO INSECTORUM. 5

5. Hybos culiciformis Fb. Syst. Ent. 24. — Schin. Faun.
austr. I. 78. — H. vitripennis Meig., Zett. Dipt. Scand.
L 234. 3.
Fundet af Siebke almindelig i Gudbrandsdalen fra Faa-
berg til Fron.

6. Pachymeria nitida Meig. Syst. Beschr. III. 39. 43 &
VIL 89. 1. — Zett. Dipt. Scand. VIII. 3027. 1.
Fundet af Siebke ved Linderud, Kristiania, den 13de Juni
1846. |
7. Hydrophorus inæqualipes Macq. Suit. à Buff. I. 453. 5.
— Sehin. Faun. austr. I. 230. — Zett. Dipt. Scand.
II. 444. 4. :
Fundet af Siebke ved Kristiania og af Zetterstedt ved
Thynæs og Levanger. |
8. Thinophilus ruficornis Hal. Ann. af Nat. Hist. II. 184.
— Schin. Faun. austr. I. 228. — Rhaphium maculi-
corne Zett. Dipt. Scand. II. 474. 15.
Fundet af Siebke ved Kværner, Kristiania.
Under Crysotoxum arcuatum L. (p. 50) er bleven sammen-
blandet 3 forskjellige Arter, nemlig foruden den egentlige C. arcu-
tum L. (fasciolatum Fall, hortense Meig.), der er observeret. al-

i mindelig i det søndenfjeldske Norge op til Dovrefjeld, tillige
` folgende 2 Arter:

9. Chrysotoxum fasciolatum Deg. Ins. VI. 55. 14. —
Schin. Faun. austr. I. 253. — C. marginatum Meig.
Syst. Beschr. III. 171. 5; Zett. Dipt. Scand. IT. 633. 1.

Almindelig udbredt i det sendenfjeldske Norge: fundet ved

; Kristiania, Krydsherred, Faaberg, Aurdal, Odalen, Elverum og
| Aamot (Siebke & ipse).

10. Chrysotoxum festivum Lin. Faun. suec. 1812. — Schin.
Faun. austr. I. 255. — C. arcuatum. Deg, Meig.; Zett.
Dipt. Scand. II. 636. 4.

-.,.. Ligeledes almindelig udbredt i det søndenfjeldske: Kristiania,
. Jehammer, Helgoen, Øier, Odalen, Elverum og Aamot (Siebke,

Esmark & ipse). |

6 W. M. SCHØYEN. (No. 12.

11. Aretophila bombiformis Fall. — Schin. Faun. austr.
I. 331. — Meig. Syst. Beschr. III. 343. 1; Zett. Dipt.
Scand. II. 644. 1. (Sericomyia).
Fundet paa Helgeen i Mjøsen af Prof. Esmark og i Bærum
af mig.
Volucella plumata, hæmorrhoidalis og bombylans (p. 51) kan ikke betrag-

tes som særskilte Arter, men kun som Farvevarieteter af en og samme Art:
V. bombylans L.

12. Eristalis æneus Scop. Ent. carn. 365. 967. — Schin.
Faun. austr. I. 333. — Zett. Dipt. Scand. II. 668. 11 (Syr-
phus).

= Exemplarer (22) ved Fjeldstuen, Kristiania, 14de Mai
1858 (Esmark).

13. Eristalis fratereulus Zett. Ins. Lapp. 592. 2; Dipt
Scand, IL. 664. 9 (Syrphus).

Et Par ($9) fundet af mig i Juni 1878 ved Bossekop io

Alten.

14. Didea fasciata Macq. Suit. à Buff. I. 508. — Sehin.
Faun. austr. I. 314. — Enica Foersteri Meig. Syst.
Beschr. VII. 140. 1.
Fundet af Siebke i et enkelt Exemplar paa Ryenbjerg
ved Kristiania 26de Juni 1849, samt ligeledes af Esmark paa
Helgoen i Mjosen. Vides ellers ikke observeret i Skandinavien.

15. Spilomyia bombylans Fb. Antl. 189. 8. — Schin
Faun. austr. I. 366. — Meig. Syst. Beschr. III. 233. 6;
Zett. Dipt. Scand. II. 859. 5. (Milesia).

Et enkelt Hun-Exemplar fundet af mig i Odalen.

16. Ascia nitidula Meig. Syst. Beschr. III. 191. 8. — Zett.

Dipt. Scand. II. 889. 6. — Schin. Faun. austr. I. 322.
Et enkelt Exemplar fundet af Siebke ved Hovind, Kri-
Stiania, 27de Juni 1850.

17. Thryptocera erassicornis Meig. Syst. Beschr. IV- 351.
195; Zett. Dipt. Scand. lI. 1046. 38. (Tachina). —
Schin. Faun. austr. I. 518.

1889.] | SUPPLEMENT TIL H. T. SIEBKE 8 ENUMERATIO INSECTORUM. d

Fundet e Ljan i i Nærheden af Kristiania 18de Juli 1871

(Siebke).

~

18. Degeeria muscaria Fall. Musc. 14. 26. — Meig. Syst.
Beschr. IV. 402. 284 & VII. 249. 2; Zett. Dipt. Scand.
III. 1052. 15 (Tachina).

Fundet af Siebke i Aamot.

19. Phorocera obliquata Meig. Syst. Beschr. IV. 263. 40;
Zett. Dipt. Scand. III. 1097. 94 (Tachina).
Udklækket af Siebke af Pupper fra Teien i Marts 1852.

20. Exorista fimbriata Meig. Syst. Beschr. IV. 337. 168;
Zett. Dipt. Scand. III. 1119. 116 (Tachina). — Behin.
Faun. austr. I. 460.

Fundet i Teienhaven 13de August 1846 (Siebke).

21. Sarcophaga sinuata Meig. Syst. Beschr. V. 29. 9, —
Zett. Dipt. Scand. IV. 1989. 7.
Fundet af Zetterstedt ved Næs i Værdalen.

22, Onesia cognata Meig. Syst. Beschr. VI. 374. — Schin.

Faun. austr. I. 577. — iem eni coerulea M eig., Zett.
Dipt. Scand. IV. 1310. 30.
Fundet af Siebke i Tøienhaven 26de Mai 1847.

23. Polenia vespillo Fabr. Ent. Syst. IV. 318. 26. —

Schin. Faun. austr. I. 586. — Musca nitens Zett.
Scand. IV. 1340. 12.
‚Fundet ved Kristiania af Siebke.

24. Cyrtoneura pabulorum Fall. Muse. 51. 31. — Zett.

Dipt. Scand. IV. 1352. 7. — Schin. Faun. austr. I. 597.
Fundet i Teienhaven 10de Juli 1846 af Siebke.

25. Anthomyia brevicornis Zett. Ins. Lapp. 683. 99 &
Dipt. Scand. IV. 1534. 147 (Aricia. — Schin. Faun.
austr. I. 646.

Fundet af Siebke i Teienhaven Mai 1846.

8 W. M. SCHØYEN. [No. 12,

26. Anthomyia alulata Zett. Dipt. Scand. XII. 4732. 164
—165 (Aricia).

Ifølge Zetterstedt fundet af Siebke i et enkelt Exem-

plar 19de Juli 1848 i Norge, uden nærmere Lokalitetsangivelse.

27. Anthomyia albinervis Zett. Dipt. Scand. IV.4 1557. 172
(Aricia).

SU. Fundet af Siebke ‘ved Gaarden Skeien, Kristiania, 7de
Juli 1846.89 ee

28. Anthomyia foveolata Zett. Dipt. Scand. IV. 1587. 201 .
(Aricia).
Fundet is Geet a9de Juli 1846faf Siebkej `

29. Anthomyia Stegeri Zett. Dipt. Scand. IV. 1592. 207
. (Aricia). — Schin. Faun. austr. I. 640. «4

Flere Exemplarer i Tøienhaven 17—27de Juni 1846 (Siebke).

30. Anthomyia albula Fall. Musc. 74. 83. — Zett. Dipt-

Dipt. Scand. IV. 1610. 226 (Aricia).
Fundet i Tøienhaven 28de Mai 1848 åf Siebke.

31. Anthomyia curvicauda Zett. Dirt Scand. IV. 1618. L

284 (Aricia).
Fundet af Siebke ved Teien og Brovold, Kristiania. de
32. Anthomyia albidella Zett. Dipt. Scand. IV. 1620. 236 ———
(Aricia). ;
Fundet i Polewiven af Siebke.

33. Anthomyia pubiseta Zett. Dipt. Scand. IV. 1711. 88.
Fundet af Siebke ved Kristiania.

34. Homalomyia mutica Zett. Dipt. Scand. IV. 1580. 194
(Aricia). — Schin. Fann. austr. I. 656. &

Fundet af Siebke forskjellige Steder ved Kristiania: Tøien, ` T
Etterstad etc. ve

35. Hylemyia subtesselata Zett. Dipt. Scand. IV. 1648. 14
(Anthomyza).
Bækkelaget ved Kristiania 27de August 1846. (Siebke). 2

i
- 1889.] SUPPLEMENT TIL H. SIEBKE'S ENUMERATIO INSECTORUM. 9

36. Spilogaster fuscata Fall. Musc. 85. 109. — Zett.
Dipt. Scand. IV. 1665. 30 (Anthomyza). — Schin. Faun.
austr. I. 609.

Bækkelaget ved Kristiania 26de Juni 1850. (Siebke).

97. Coenosia metallipennis Zett. Ins. Lapp. 695. 155 &
Dipt. Scand. IV. 1737. 119 (Anthomyza).
Nystuen paa Filefjeld 28de Juli 1869. (Siebke).

38, Hydromyza Kunzei Zett. Iter. Lapp. I. 263, Ins. Lapp.
728. 13, Dipt. Scand. V. 2015. 17.

—… Flere Exemplarer ved Nystuen paa Filefjeld 1ste August

| 1869. (Siebke). |

39. Sapromyza melanogaster Zett. Ins. Lapp. 752. 10 &
Dipt. Seand. VI. 2323. 13.

Fundet af Siebke paa Ormeen ved Kristiania.

— 40. Lipara lucens Meig. Syst. Bescht. VI. 1. 1. — Schin.
i Faun. austr. II. 2. — Gymnopoda tomentosa Ma cq. Suit.
"NS à Buff. IL 503. 1.

. De af Larverne frembragte cigarformige Galledannelser paa
| Stenglerne af Phragmiles communis, iagttagne forskjellige Steder
. 1 Kristiania Omegn.

4. Leucopis puneticornis Meig. Syst. Beschr. VI. 134. 2.
— Zett. Dipt. Scand. VIL 2712. 3. — Schin. Faun.

. austr. II. 294,

Fundet i Toienhaven af Siebke.

a Agromyza cingulata Zett. Dipt. Scand. VII. 2754. 18.
Teien 9de September 1849. (Siebke).

8. Agromyza flava Meig. Syst. Bescht, VI. 177. 31. —
Zett. Dipt. Scand. VII. 2756. 20.
_ Teien 10de August 1848. (Siebke).
Å Phytomyza nigripennis Fall. Phytomyz. 2. 1. — Zett.
Dipt. Scand. VII. 2814. 1. — Schin. Faun. austr. II. 314.
Fundet af Siebke ved Bækkelaget og Etterstad, Kristiania..

10 W. M. SCHØYEN. [No. 12.

45. Phytomyza flåvoseutellata Fall. Phytomyz 4 7. — :
Zett. Dipt. Seand. VII. 9820. 7. — Schin. Faun. austr.
IL SID. p
Fundet i Tøienhaven af Siebke. ig

46. Stenopteryx hirundinis Lin. — Zett. Dipt. Scand.
VIL 2908. 1, — Meig. Syst. Beschr. VI. 234 1. —
Schin. Faun. austr. II. 648. |

Fundet paa Svaler baade ved Kristiania og flere andre

Steder (Siebke, Collett).

47. Scatopse genieulata Zett. Dipt. Scand. IX. 8401. 5.
Fundet ved Kristiania af Siebke.

48. Corethra Nyblæi Zett. Ins. Lapp. 830. 7. (Erioptera)
& Dipt. Scand. XI. 4345. 5.
Fundet paa Dovrefjeld (Zetterstedt).

49. Cecidomyia rosaria H. Löw, Dipt. Beitr. IV. 28 & 35. 1

— Winnertz, Linn. Entom. VII. 213. — Schil. >

Faun. austr. II. 370. Bp

De af Larven af denne Art frembragte eiendommelige Blad: |

rosetter i Grenspidserne af forskjellige Salix-Arter er iagt `

tagne baade her i Kristiania Omegn og andre Steder i det se
denfjeldske Norge. |

50. Cecidomyia salicis Schranck, Fauna boica IH. 6%
2310. — Löw, Dipt. Beitr. IV. 30 & 37. — Wit —
nertz, Linn. Ent. VIII. 215. — Schin. Faun. aust.
II. 370. | =

Udklekket af Larver i de bekjendte galleagtige Fortyk `

kelser paa Grenene af Salix caprea (og flere andre Salix-Arter)
ber i Kristiania Omegn. Ifølge F. Löw, (Verh. der k. k. zool.
bot.: Ges., Wien 1888, p. 545. 98) er de samme Galledannelset —
ogsaa rine af Dr. Lütkemüller paa Salir hastata i Troms- ` |
dalen ved Tromsø, hvor de forekom almindeligt. Arten har sa ` 4
ledes tydeligvis en stor Udbredelse hos os. e

1889.] SUPPLEMENT TIL H. SIEBKE’S ENUMERATIO INSECTORUM. 11

I Tøienhaven angribes e ee sanguinea af en Cecidomyia-Art,
hvis Larver dræber Topskuddene paa Grenene ved at ødelægge Barken og frem-

Zei med B^ i poe "n Salix- og Populus-Arterne. Da Barken herved
eim he ees og Saftomløbet følgelig standser, dør
ga E. pan altid ud. Det er imidlertid ikke endnu 1
kedes mig at faa Larverne udklæ saa at Arten for Tiden ikke kan nær-
mere bestemmes. Ganske mærkeligt er det, at omendskjønt baade Crataegus
3 0ryacantha og mange andre Crateg deum dyrkes i Nærheden, har ingen af
| disse vist sig angreben, men ene og alene (rat. sanguinea. Ellers beskriver
| F.Rudow (Die Pflanzengallen ee in und ihre Erzeuger, 1875, p.
. 90) noget lignende Cecidomyia-Galler paa Grenene, sjeldnere paa Bladstilkene,
af Crategus oxyacantha, ligesom ogsaa C. A.F iteh (Proceed. of the Entom.
d Society London, 1881, p. XXII) omtaler en gis er paa Crata-
u$ oxyacantha, nende den af Cecid. salicis Schrk. paa Salix-Arter, og
som han anser for ny. Hvorvidt nogen af disse, der as skriver sig fra
S endnu ukjendte Cecidomy, yia-Larver, er identiske med de her omhandlede Galle-
à "dannelser paa Cratægus sanguinea, lader sig for Tiden ikke afgjøre

å

SES COR V E uer TEN

5l. Cecidomyia galii H. Löw, Dipt. Beitr. IV. 29 & 87.
— Winnertz, Linn. Ent. VIII. 235. — Schin. Faun.
austr. II. 376.

` Galledannelser paa Stenglerne og Blomsterstilkene af Galium

"reale fundne af Dr. Lütkemüller paa Gjetfjeldet ved Trond-

| lim (F. Löw, Verh. d. k. k. zool. bot. Ges. Wien, 1888, p. 543).

52. Cecidomyia galiieola F. Löw, Verh. zool bot. Ges.
Wien, 1880, 34.

_ Ogsaa af denne Art fandt Dr. Lütkemüller Galledan-

eher paa Galium boreale ved Bode (F. Löw, L c., p. 544).

58. Cecidomyia rosarum Hardy, Ann. Mag. Nat. Hist,
1850, 186.
Bladsammenfoldninger paa Rosa ee frembragte af denne
i ‚Arts Larver, fundne af Dr. Lütkemüller ved Ulvik i Hard-
| Anger og Gjetfjeld ved Trondhjem (F. Löw, l. e, p. 545).

S e ce IQ io SD a RE si se Å +

| E Cecidomyia ulmariæ Bremi, Neue Denkschr. d. schweiz.
Ges. VIII. 52. 9. — Winnertz, Linn. Ent. VIII. 240.
~ — Schin. Faun. austr. II. 378.

- Bladgaller paa Spirea ulmaria noksaa hyppige forskjellige
"Mer baade senden- og nordenfjelds; af Dr. Litkemiller

#

12 W. M. SCHØYEN. [No. 12.

foruden ved Trondhjem ogsaa fundne oppe ved Lyngseidet i
Tromsø Amt (F. Löw, l c, p. 545), samt af Prof. Trail
(Trans. and Proceed. Bot. Soc. Edinb. 1888, p. 205) ved Eide à
Hardanger. S

55. Cecidomyia bursaria Bremi, Neue Denkschr. d. schweiz.
Ges. VIII. 52. 10. — Winnertz, Linn. Ent. VII.
241. 28. — Schin. Faun. austr. IL. 377.
Bladgaller af denne Art paa Glechoma hederacea fundne ved
Trondhjem 1878 af Prof. Trail (Trans. and Proceed. Botan.
Soc. Edinb. 1888, p. 210).

56. Cecidomyia hieraeii F. Löw, Verh. zool. bot. Ges. E
Wien, 1874, 145 & 321. — C. sanguinea Bremi, Neue
Denksehr. d. schweiz. Ges. VIII. 19.

Paa Hieracium murorum fandt Prof. Trail i August 1887 -

ved Buarbræen i Hardanger Bladgaller, frembragte af denne: -
Arts Larver (1. c. p. 209).

57. Cecidomyia(?) onobrychidis Bremi, Neue Denksehr. d

d. schweiz. Ges. VIII. 53. — F. Low, Verh. zool. bot. *

Ges. Wien, 1876, 16. à
Mellem Oifjord og Veringfossen fandt Prof. Trail i August —
1887 paa Astragalus alpinus Deformationer og Sammenrulninget —
af Bladene, antagelig frembragte af denne Art, der tidligere & | i
observeret at frembringe lignende Dannelser paa Astr agalus Å
onobrychis og asper, Medicag go falcata, sativa og lupulina, samt ` |
Onobrychis sativa. a

58. ere Frauenfeldi Kaltenb. Pflanzenfeinde, 79-
95. — Frauenfeld, Verh. zool. bot. Ges. Wien, 1865, de 5
Blæregaller paa Bladene af Tilia parvifolia fundne ved Eide ` Å

i Hardanger August 1887 af Prof. Trail (l. c. p. 202)
denne Art er forevrigt selve Imago ikke kjendt, idet hidtil kun
Larverne er beskrevne, uden at det endnu er des at bringt |
dem til Udvikling. Le S

1889.] SUPPLEMENT TIL H. SIEBKES ENUMERATIO INSECTORUM. 13

59. Cecidomyia(?) tilie Schrank, Fauna Boica III. 87.

Som antagelig hidrerende fra denne Art nævner Prof. Trail
(l. €, p. 203) opad sammenrullede og fortykkede Bladkanter paa
Tilia parvifolia, som han i August 1887 fandt ved Eide i Hard-
Anger.

60. Cecidomyia urticæ Perris, Ann. Soc. Ent. Fr. 1840,
IX. 401. — Winnertz, Linn. Ent. VII. 239. —Schin.
Faun. austr, II. 377.
Bladgaller af denne Art paa Urtica dioica har jeg obser-
Veret flere Steder i Kristiania Omegn, og rimeligvis har de og-
$a en større Udbredelse paa andre Kanter.

61. Cecidomyia (?) viciæ Kieffer.

Bladsammenfoldninger paa Vicia cracca, heist sandsynligt
hidrørende fra denne Art (der frembringer aldeles lignende Galle-
dannelser paa Vicia sepium) fundne her i Landet baade af Prof.
. Trail (l. c., p. 205) og af Dr. Lütkemüller, af den sidste
Ki Dnünseidet (F. Löw, 1. c., p. 546).

$2. Diplosis loti Degeer, Ins. VI. 157. 29. — Winnertz,
Linn. Ent. VIII. 258. 48. — Zett. Dipt. Scand. IX.
. 9698. — Schin. Faun. austr. II. 385.
De karakteristiske opsvulmede Blomsterknopper af Lotus
"ürniculatus, frembragte af denne Art, fundne af Prof, Trail ved
pk Hardanger August 1887 (l. c, p. 204).

: 53. Diplosis tremulæ Winnertz, Linnæa Ent. VIII. 273.
65. — Schin. Faun. austr. II. 389.

.. Galledannelser af denne Art er ikke sjeldne paa Bladene

E Bladstilkene af Populus tremula her i Kristiania Omegn og

"Mte Steder sendenfjelds; af Dr. Lütkemüller er de ogsaa

© paa Gjetfjeld ved Trondhjem og af Frauenfeld ved |

E (cfr. Verh. zool. bot. Ges. Wien, 1863, p. 1169, og 1888,

| E Hormomyia capreæ Winnertz, Linnæa Ent. VILL
291, 80. — Schin. Faun. austr. IL 399.

14 W. M. SCHØYEN. [No. 12.

Ogsaa af denne Art forekommer ikke sjelden Galledannelser
paa Bladene af Salix caprea her omkring. Prof. Trail har fun-
det dem baade her ved Kristiania og ved Odde i Hardanger
(L c, p. 211). Af Dr. Lütkemüller er de fundne helt oppe
i Tromsdalen ved Tromsø (F. Löw, 1. c, p. 545).

65. Hormomyia reaumuriana F. Löw, Verh. zool. bot.
Ges. Wien, XXVIII. 387.

De karakteristiske Bladgaller af denne Art er ifelge Prof.
Trail (1. c., p. 202) fundne paa Tilia parvifolia af Prof. Bower
ved Eide i Hardanger 13de August 1887. Galledannelserne viser
sig i Form af kegleformige Fremstaaenheder paa begge Sider
af Bladfladen og aabner sig tilsidst ligesom med et Laag paa-
Oversiden.

66. Hormomyia ptarmicæ Vall Mém. Acad. Dijon 1849,
98. — Å. floricola Winnertz, Linn. Ent. VIII. 289. 78.
— Schin. Faun. austr. II. 400.
Deformerede, opsvulmede Blomsterstande af Achillea plar
mica, frembragte af Larverne af denne Art, fundne i 1878 baade
ved Bergen og Kristiania af Prof. Trail (1. c., p. 209).

67. Sciara tilicola H. Löw, Dipt. Beitr. IV. 18. — Win
nertz, Monogr. d. Sciar. 1867. 164.

Grengaller af denne Art paa Tilia parvifolia, runde og kjodede, |
men haarde Opsvulminger, omtr. 6—8 mm. i Gjennemsnit, DET
Spidsen af Grenene, fundne 13de August 1887 ved Eide i GE
anger af Prof. Trail (l. c. p. 203).

68. Epiphragma pieta Fabr. Ent. Syst. Suppl 550.80. ——
Meig. Syst. Beschr. I. 123. 7; Zett., Dipt. Scand. X.
3818. 8 (Limnobia). — Schin. Faun. austr. IL 551.
Det er denne Art og ikke, som i ,Enumeratio* (P. 200) T
anført, Limnobia punctata Meig., der af Boheman er fundet `
paa Dovre og af Zetterstedt ved Alstahaug og Levanger.
Limnobia (Poecilostola) punctata Meig. derimod er kun DÉI
det ved Kristiania (Siebke, Moe og Dahlbom).

1889.] SUPPLEMENT TIL H. SIEBKE'S ENUMERATIO INSECTORUM. 15

69. Limnobia xanthoptera Meig. Syst. Beschr. I. 141. 46.
— Zett. Dipt. Scand. X. 3845. 32. — Schin. Faun.
austr. IL. 568.

Fundet af Prof. Esmark i Vestre Aker ved Kristiania i

lere Exemplarer Juni—August 1845.

70. Ula pilosa Schum. Beitr. z. Entom. L 149. 84. —
Schin. Faun. austr. IL 532. — Zett. Dipt. Scand. X.
3886. 62 (Limnobia).

Fundet af Siebke ved oe i Sel, Gudbrandsdalen.

. TL Maerocera stigma Curt. Brit. Entom. 637. 6. — Schin..
Faun. austr. IL. 433.

"Fundet af Siebke ved Kongshavn, Kristiania, og ved Ny-
stuen paa Filefjeld.

. 72, Mycetophila luctuosa Meig. Syst. Beschr. VI. 299. 35.
— Zett. Dipt. Scand. XI. 4188. 11. — Schin. Faun.
austr. II. 489.
` Fundet i Vaage og paa Dovrefjeld af Siebke.

Trykt 12 Deebr. 1889.

Oversigt

over

Videnskabs-Selskabets Møder

1889

Med Fortegnelse over Selskabets Medlemmer og Gaver til dets
Bibliothek i 1889

Christiania
I Commission hos Jacob Dybwad
A. W. Brøggers Bogtrykkeri
1890

Indhold.

‘Oversigt over Selskabets Møder i 1889.

. (De med + betegnede ere Ikke-Medlemmer.) Side
A Bugge, om de med -bjofr sammensatte Navne. . . . sess FG
Caspari, en Homilie om Antikristen og Verdens Ende. . . . . .- a 3

Blytt, om den geologiske Tidsregning . ....».....° Å sk
form, en Biskopskrønike fra Hamar . . . . . . . + + +. + + + * 6
lein, om Orientalistkongressen . NNN 6

må Medlemmer , ... ‘| . eh : 6, 39, 42, 43, 44

È Bugg 6 om svenske Roneindskuifter ee .. ooo oto crt tn. T

Undset, om Fibulaen og om Dipylon-Stilen . . . . -re nr oee 7
Teo BEIC. un oo oot tt ttt t s, 7

Guldberg, om Ke > 7

: Imuyden, om Lodlinjens Afvigelse. . ....- EE 8

FG Til Minde om 0. J Bod nenne 12

dset, om Tvedelingen af Stenalderen, om Ansigtsurner og symbolske Vogne 36
Øyen, om to for Norges Fauna nye Tineider ... +--+ pr . 37
st, om en generel antalsgeometrisk Methode. . . . - e SR e
Hennum, om Halemennesker . , : . oen s NG "
chmann, om epidemiske Sygdomme . . . . - Meu uen i t ar sj
"wa Ver Khir aa ee on

ein, koptiske Indskrifter . . . . . . : dli No UE Lu m åg

age, Undersøgelser om sulfofosforsyrlige og oxysulfofosforsyrlige Salte. . me

“atnley, Bestemmelse af den magnetiske Deklination. . . . . KR et

Bang, om Thorbjørn Moers SOMME a ri N uo o on AR . . 42
S. Bugge, to Stene med Runeindskrift . . . . . . . . . . "ERA ERU IUS 42
Daae, om Amund kvern Wo a E raa M ye 42
Bjerknes, om hans experimentale Me 20 5 er ve d MO 43
SO. M agelssen, om medieinsk Metéorologi. . . . . . . . . . . +. ee 43

Holst, bibliografisk Notits over Studiet af Mathomstikels Historie i To 43
Caspari, om Olje som Belgedemper. . . . . . . 44

YS qr um! AMI Dale er VE. CR JD

*Seippel, en arabisk sceglie eg pee Aarhundrede SE ie wa AA
G. Storm, om Simon v, PER s Kart fra 1 KP SE 44
Valg paa Be ee rg CRECEN FEN E ep ptu. 44
Videnskabsselskabets de NN NNN rus 45
Gaver til Selskabets Bibliothek i 1889 (meddelt af A. C. — . 49

Videnskabsselskabets Moder i 1890. ..........,....... 63

Oversigt

over

- Videnskabs-Selskabets Møder i 1889.

25de Januar. Historisk-filosofisk Klasse.

l E. Holst fremlagde til Trykning i Selskabets For-
. handlinger en Afhandling af Prof. Dr. S. Lie: „Ein Fun-
. damentalsatz in der Theorie der unendlichen Gruppen. (Trykt
- Som No. 7. )
- 2 S. Bugge omhandlede først de med pjofr sammensatte
: Navne, hvilke han med Schiern og Vigfusson identificerede
med Angelsaxisk peow, en Træl. Han hævdede med Bestemthed,
cat disse Navne maa være laante fra et vestgermansk Folk,
lærmest Angelsaxerne.! Derpaa gik han over til at behandle
Navnet Ketill, der ikke forekommer i den forhistoriske Tid,
Men senere bliver et af de hyppigst optrædende.
i 3. Caspari omtalte en Efræm Syrus og Isidor af Sevilla
— tillagt Homili om Antikristen og Verdens Ende, som ban havde
. fidet i 2 Haandskrifter fra 8de Aarhundrede. Efterat have
E: givet en Udsigt over Homiliens Indhold segte han at bestemme
i Alder og Forfatter.

JA ULL VAN

_ Aste Februar. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse.

l Mohn mindede om det Tab, Klassen havde lidt ved
: Prof. Worm-Müllers Ded, og opfordrede Klassen til at hædre
hans Minde ved at reise sig. -

. 2. Collett omhandlede endel Ar Dybvandsfiske,

` Dette Foredrag er trykt i Arkiv for nordisk Filologi, Ny Bække, 2det Bind,

4

tilhørende Slægterne Hoplostethus, Halosaurus og Buthypteris,
optagne fra 1500 Meters Dybde i Atlanterhavet omkring Azorerne.

Efter Foredraget fulgte en kort Diskussion mellem DHrr.
F. Kiær, Schiøtz og Mohn.

3. Blytt fremlagde til Trykning en af Sognepræst Kaurin
forfattet Afhandling: ,Addenda et Corrigenda ad Enumerationem
Bryinearum Dovrensium auctore M. C. Kindberg.* (Trykt som
No. 11.)

4. Schøyen fremlagde til Trykning: Supplement til H.

Siebke, Enumeratio Insectorum Norvegicorum fasc. IV (Diptera).
(Trykt som No. 12.)

5. Fearnley omtalte et i Drøbaksund optrædende abnormt
Forhold, bestaaende deri at Springfloden indtræder hele 10 Dage
efter Ny- og Fuldmaane, en Anomali, som endnu stærkere gjen-
findes ved Kjøbenhavn, hvor Dr. Krone finder, at Springflod ind-
træder 13!/; Dag for sent. Han saa i Forholdet ikke egentlig
en Forsinkelse, men en Virkning af at Tidevandsstremmen
skifter ikke blot i Styrke, men — og netop derfor — ogsaa i
Retning med de Kræfter, hvoraf Flod og Ebbe afhænger, idet

nemlig en kraftigere Strøm mere uforstyrret fortsætter sit Lob. `

låde Februar. Fællesmøde.

… 1. Præses mindede i nogle Ord om det Tab, som Viden-
skaben og Fædrelandet havde lidt ved Prof. O. J. Brochs Død,
hvorefter de Tilstedeværende reiste sig. Præses anmeldte tillige
et Foredrag af Bjerknes over Prof. Broch til et senere Mode.

2. Blytt holdt et Foredrag om den geologiske Tidsregning

i Tilslutning til tidligere Foredrag om samme Emne. Efter `
hans Anskuelse bevirker den periodiske ZEndring af J ordbanens ]
Form og Præcessionen geografiske og klimatiske Forandringeh ——

es
DUR Ea

som spores i Lagrækkerne. Kurven for Excentriciteten gjen- —

tager sig selv efter et Forløb af 11/2 Million Aar. I hver af ——
disse Cykler stiger og synker Middelværdien under 16 Oscillar ~
tioner, hver med 4—5 Præcessionsperioder. Tertiærtiden viser . å
to geologiske Cykler. I hver af disse stiger og synker den NT

VE ge ER T ET cui ad

Meta as cs

CREUSE EIC Te E er Een

5

midlere Havstand under 16 Oscillationer. Og hver af de saa-
ledes dannede 16 Etager har 4—5 Vexlinger af Lag. Overens-
stemmelsen mellem Kurven og Lagrækken er saa mærkelig, at
den neppe kan være tilfældig, og Sammenligningen giver derfor
efter al Sandsynlighed en Tidsbestemmelse for Lagenes Dannelse.
Om den sandsynlige Aarsag til denne Afhængighed havde han
allerede fer holdt flere Foredrag i Selskabet. Han segte nu at
Vise, at Fxcentricitetens Ændringer var tilstrækkelige til at
forklare de stedfundne Forandringer. De større geografiske
Ændringer i Fordelingen af Land og Hav, som betinger, at vi

kan skille mellem geologiske Cykler, antages at være Felgen

af en gjennem meget lange Tidsrum opdynget indre Spænding,
Som frembringes ved Centrifugalkraftens Aftagen paa Grund af
Flodbelgens Friktion og Jordens Bestræbelse efter at afpasse
sin Form til den ændrede Axedreining, og som endelig udleses.
Under de Tider, da Havet havde stor Udbredelse under høiere
Bredder, antoges Jorden at have afveget mere fra den til Stjerne-

E: dagens Længde passende Form end ellers. De Forandringer,
som betinger Inddelingen i geologiske Etager, vare kun

ubetydelige og maaske lokale. Han betragtede de stedfundne

Stigninger og Sænkninger af den faste Jord som den samlede

Sum af talrige smaa Dislokationer (Jordskjælv). Man har Grund
til at tro, at J ordskjælv tiltager i Hyppighed og Styrke, naar

Jorden er i Solnære, ved Springflodtider, ja endog ved lav

Barometerstand. I og for sig er visselig disse Kræfter for
Smaa til at frembringe Jordskjælv, de virke alene udlesende for
de Spændinger, som Centrifugalkraftens Aftagen frembringer i
det faste J ordlegeme. Under stor Excentricitet er der saaledes

Grund til at tro, at Dislokationerne maa være baade hyppigere

Og større, og at saaledes, da Havet stadig retter sig efter den

ændrede Omdreiningstid, Strandlinierne, paa svagere Punkter

af Jordens Overflade, kan komme til at oscillere med Excentri-
iteten. — Med Hensyn til de stedfundne klimatiske Ændringer,
det milde Klima i Polaregnene under Tertiærtiden og den derpaa
følgende Istid segte han at vise, hvorledes forholdsvis smaa

6

Forandringer over store Dele af Jordens Overflade. Polar-
egnenes Klima maa være i hei Grad afhængigt af den mere
eller mindre aabne Forbindelse mellem Polarhavet og de store
Oceaner. Isothermerne beier tungeformig mod Nord over Atlan-
havets nordlige Del, fordi den varme Havstrem har fri Adgang
til Ishavet, men ved Beringsstrædet, som er smalt og grundt, og
hvor ingen varm Strem slipper igjennem, leber de parallelt med
Breddegraderne. Baade Aleuternes Kjede og den underseiske
Banke fra Skotland over Færøerne og Island er vulkanske
Linier, hvor man kan formode større geografiske Ændringer
end ellers. Plantegeografiske Grunde tale for, at Nordatlanter-
havet engang var afstængt mod Syd ved en nu forsvunden
Landbro ad den nævnte Linie. Under disse Forhold maatte
Nordatlanterhavet og de tilstedende Lande blive kolde (Istiden).
De heitliggende marine Trin i det arktiske Nordamerika fra
den eftertertiære Tid og de marine Tertiærlag i Egnene omkring
Beringshavet samt de oligocæne Dannelser viser, at under visse
Dele af Tertiærtiden stod det nordlige Polarhav i mere aaben
Forbindelse med de store Oceaner. Han saa i slige Forhold en
Forklaring af de mærkelige Ændringer, som de nordlige Egnes —
Klima undergik i Tertiær- og Kvartærtiden, og erklærede til-
sidst, at han antog den af ham fremsatte Hypothese at vere
tilstrækkelig til at forklare de geologiske Kjendsgjerninger.

3. G. Storm omtalte den korte Biskopskrenike fra Hamar,
som er skrevet af Oslobiskopen Jens Nilssen i 1598, og paaviste `
dens Kilder, som dels er nyere historiske Skrifter, dels stammer
fra Indskrifter og Dokumenter. (Foredraget er trykt i Historisk
Tidsskrift, 3die Række, 1ste Bind). |

4 Lieblein fremlagde i Organisationskomitéens Navn `
Program for den 8de internationale Orientalistkongres, som skulde |
afholdes i Stockholm og Kristiania fra 2den til 13de September, `
og meddelte nærmere Oplysninger om samme.
m u en Må Selskabet valgtes efter Indstilling fra den. |

natur kabelige Klasse Dr. Frithjof Nansen. :
6. = viceformand efter afdøde Prof. Worm-Müller valgte
den k-naturvidenskabelige Klasse Prof. ss E

7

Iste Marts. Historisk-filosofisk Klasse.

1. S. Bugge omhandlede først Runernes Brug i Sverige,
hvorpaa han — efter kortelig at have eftervist ældre Rune-
indskrifters Betydning i kulturhistorisk Henseende — gik over til
nærmere at udtale sig om Rökstenen, hvis Indhold vistnok
er fantastisk og sagnhistorisk, men som dog er interessant i
historisk Henseende, forsaavidt som Theoderik den Store
deri besynges paa en med angelsaxiske Kilder analog Maade.
Fra det 10de og navnlig fra det 11te Aarhundrede fore-
kommer en stor Mængde Runeindskrifter i Sverige, flere end i
noget andet Land. Foredrageren gav en Udsigt over Indholdet
_ af disse, der væsentlig omhandler Vikingetog til Vesten og
Østen, og navnlig dvælede ved de af Ingvar og Fregeir
foretagne Tog. Til Slutning omhandlede han en Runeindskrift -
fra Uppland, paa hvilken forekommer Navnet paa den svenske
Konge Haakon (den rede).c. 1070. |

. 2, Undset meddelte noget af Indholdet af et enkelt

- Kapitel af et Arbeide, som han for nærværende trykker i Berlin,

"nemlig om Fibulaens Oprindelse i nordlige Dele af Balkan-
halvøen, og om de græske Fibulaformer. Videre Bemærkninger
til Broncefundene i Olympia og om, hvor langt ned i Tiden den
saakaldte Dipylon-Stil der var i Brug.

Sde Marts. Mathemati k-naturvide kabelig Klasse.

l Mohn meddelte Resultaterne af sine Undersøgelser
Over Forholdet mellem den maalte Vindhastighed og den efter
Skjen bestemte Vindstyrke paa en Række norske Stationer, navnlig
Fyrstationer. I Gjennemsnit stemmer Skjønnet af Vindstyrken

08 meget vel med Skjønnet paa engelske og tydske Fyr-
Stationer, Den benyttede Skala for Vindstyrken, hvis Grader
bestemmes efter et fuldrigget Skibs Fart og Seilføring, illustreredes
ved haandtegnede Billeder, og den paa Stationerne brugte Meng
hastighedsmaaler samt Prof. Mohns Haandvindmaaler forevistes.

2. G. Guldberg holdt et Foredrag om Nordkaperen eller
Biskayerhvalen, der i vort Aarhundrede var anseet som næsten

8

udryddet. Den var før meget almindelig udbredt i det nordlige
Atlanterhav og fangedes ved de europæiske Kyster fra det
1lte Aarhundrede indtil langt ind i det 16de og 17de. Ogsaa
ved Norges nordlige Kyster blev den efterstræbt, hvor man
endnu finder Ben efter dens Fangst (Sereen og Varde). Ved
Nordamerikas Kyst fangedes den indtil for ca. 100 Aar siden.
I de sidste Aar er den atter optraadt hyppigere, og enkelte
amerikanske Hvalfangere har begyndt at jage efter den. Det
er Spergsmaal, om den ikke nu ogsaa forekommer hyppigere ved
Island og i Havet mellem denne O og Norge.

Til dette Foredrag knyttede G. Storm nogle Bemærkninger
om Hvalfangst i Middelalderen.

3. Geelmuyden meddelte følgende om et nylig konstateret
Tilfælde af Lodliniens Afvigelse her i Landet.

Efterat den geografiske Opmaaling i 1882 havde ladet maale
en Kontrol-Basis paa Jæderen, fik jeg i Opdrag at bestemme
dens Azimut, hvilket skete i 1884 ved Observationer af Polar-
stjernen. Da man senere ogsaa fandt det ønskeligt at faa en
direkte Bestemmelse af Polheiden, udferte jeg denne i 1888 ved
Observationer i forste Vertikal, hvortil foruden 11 Stjerner af
det astronomiske Selskabs Fundamental-Katalog benyttedes 7
andre, hvis Positioner findes i de af Professor Krüger i Kiel
udgivne Zone-Observationer, for de sidstes Vedkommende tillige
med samtidig Benyttelse af ældre Kataloger. Resultatet var, at
det østlige Endepunkt af Basis paa Jæderen har Polheiden
58° 52' 10".8 + 07.07.

Den Triangelrække af forste Orden, som fra Hovedpunktet i
Christiania fører langs Kysten til Omegnen af Bergen, er i de
senere Aar (paa et kort Stykke nær) bleven ommaalt af Kaptein
i Generalstaben Ebbesen, som tillige har udført en astronomisk
Bestemmelse (ved Polarstjernen) af Triangelsiders Azimut pà |
4 Punkter i denne Række, tildels med Benyttelse af et nyt
større Universalinstrument af C. H. G. Olsen. Efter Fuldferelsen
af Beregningen af disse geodætiske og astronomiske Observa-
tioner har han velvillig meddelt mig de Resultater, som findes -
sammenstillet nedenfor. SER

9

Betegner o det direkte bestemte Azimut, regnet fra Nord

gjennem Vest, a/ den geodætiske (paa Grundlag af Bessels

- Ellipsoide) overførte Værdi af samme, o og er de tilsvarende
- Værdier af Polheiden, saa er ifelge Hr. Ebbesens Opgivende:

| a-a 9-9’

: For Dyvikfjeld ved Kragerø . . . . . + 098

| » Hestfjeldhei ved Christianssand : . . 1.91

7 Vardefjeld ved Flekkefjord . . . . 28.25

E Basis H paa Jæderen . . . . . . 29.89 + 3".15
E uufeld ved Bergen . . . . . . 31.15

d Hr. Ebbesen tilføier, at de geodætisk overførte Værdier
i ikke kan ansees som endelige, da den korte Del af Triangel-
| rekken, som ligger mellem Kragere og Kongsberg, hvor den
1 steder til Gradmaalingsrækken, endnu tiltrænger en Revision,
men at den Rettelse, som dette vil kunne medføre, formentlig
t meget liden.
. Det kan ogsaa sees af ovenstaaende Tal, at der i ethvert
ld vil vise sig en betydelig relativ Afvigelse af Vertikallinien
tellem Østkysten og Vestkysten; om nemlig en Revision af
` Triangelrækken mellem Kongsberg og Kragere skulde medføre
“l forandret Retning af den Side, hvormed den steder til den
oi Del af Nettet, saa vilde dette forrykke hele denne Del,
men ikke i nogen mærkbar Grad forandre Differentserne mellem
Wenstaaende Tal.
Fo En fuldstændig Bestemmelse af Lodliniens relative Afvigelse
| kan kun udføres for J æderens Vedkommende, hvor der foreligger
Bes mmelse af baade Polheide og Azimut. Betegner z den
| 'elative Afvigelse, altsaa Vinkelen mellem den virkelige og den
"Btodætisk overførte Vertikallinie, og a det overførte Zenits
Azimut, regnet fra Syd gjennem Ost, saa er, naar det indstillede `
p Punkt ligger tilstrækkelig nær Horizonten til, at
ens af Heiden bliver umærkelig som Faktor til de smaa
H rrelser, det her gjælder:
ee: x COS a = 9—9'
x sin a = (a—a') cotg 9,

Re a A

*

10
hvortil kan foies
x sin a = (I—l') cos 9
naar I og I’ er den virkelige og den overførte vestlige Længde.

Heraf findes for Jæderen

= 18", a = 78°,
altsaa en ret betydelig Afvigelse i en Retning, som tyder paa,
at Lodlinien saavel i Christiania som paa Jæderen er beiet indad
mod den mellemliggende Landmasse. Hermed stemmer det ogsaa,
at Afvigelsen i Azimut er heist ubetydelig ved Kragerø, men
begynder at give sig tilkjende ved Christianssand.

Der foreligger ogsaa et tidligere Tilfælde, som peger i
samme Retning. Paa Grundlag af en Triangelrække, som ;
nuværende Generalleitnant Næser i Femtiaarene førte tvers ` "
igjennem Landet fra Christiania til Bergen, dog med et mindre `
fuldkomment Instrument end de, der senere har været brugt ved
Opmaalingen, har Hr. Åstrand i Videnskabsselskabets For
handlinger for 1874 givet en geodætisk Bestemmelse af Bergens 1
Observatoriums Beliggenhed og derved fundet

o’ = 60" 23’ 51".48
"= 5 94 4401 Vest Christiania.

Hr. Astrand gik herunder ud fra de af den geografiske
Opmaaling opgivne retvinklede Koordinater (Perpendikulæren `
paa Kongsvingers Meridian og Fodpunktets Afstand fra Kongs-
vinger) af et af de Punkter, han benyttede ved sin Indskjæring -
nemlig Bergens Domkirke. Efter Meddelelse fra Kaptein Ebbesen :
har imidlertid en senere foretaget Udjevning af Næsers e
medført en liden Forandring i disse Koordinater, saaledes at
Abscissen paa Kongsvingers Meridian er 106 og Ordinaten gd *
Fod kortere end de tidligere opgivne og af Hr. Åstrand benyt ` |
tede Værdier. Overført paa de sfæriske Koordinater af
Observatorium giver dette Polheiden 1^.1 og Lengden ` v.
mindre end ovenfor anfert, altsaa

er = 60° 23' 50^ 4 å
ime D 94 49.1 a

Endvidere har Hr. Åstrand i „Nyt Magazin for Natur-

Videnskaberne” B. 12 meddelt Resultatet af nogle at hem i m

NC
E å

11

| med et lidet Universalinstrument (af Repsold) udførte Observa-
E toner paa Vestlandet, deriblandt 56 paa Bergens Observatorium
malte Heider dels af Polarstjernen, dels af Vega, hvoraf frem-
gar Polheiden 60° 23’ 50".94 + 0.33. Tillige har Hr. Åstrand
_Nelvillig meddelt mig Resultatet af en i 1870 taget Observation
H y Cassiopejæ i første Vertikal, som giver 60° 23° 50”.60.
"Herefter kommer man vel Sandheden temmelig nær ved at sætte
i 9 = 60° 23’ 50".8.
: I 1880 blev der paa Foranledning af Professor Fearnley
E" Formand i Gradmaalingskommissionen udfert en Bestem-
else af Længdeforskjellen mellem Christiania og Bergen,
Wm gay re
E T = BY 25° 1179.
Heraf findes altsaa for Bergens Observatorium
E q—9' = + 0^4
dm rat folger LN = + 28.8,

x = 14" og a = 88° ;
å fremdeles en relativ Afboining indad mod Landet.
7 For at se, om denne Afbeining skyldes hele den mellem-
Å gende Landmasse, eller om den maa betragtes som værende
if mere lokal Natur, har jeg, idet den absolute Lodafvigelse paa
Kysten tænkes givet som en Følge af Tiltrækningen fra den
"e Havets Niveau liggende sydlige Del af Landet, anstillet
` leselig Beregning af den gjennemsnitlige Høide af denne
Strækning under den simplificerende Forudsætning, at Land-
“*kningens Masse kan tænkes koncentreret i dens Tyngde-
dmt og at ligeledes Jordens evrige Masse er samlet i dens
Centrum, Tyngdepunktet har jeg antaget omtrent midt imellem
d ` Erempelvis kan anføres, at Tiltrekningeo af en firkantet Landstrækning,

Å dobbelt saa lang som bred og med jevn Høide, paa et Punkt ret ud for
M cen af en af de lange Sider stiller sig saaledes: A være det Punkt,

12

Christiania og Vestkysten, eller i en Afstand fra denne af 20 |
geografiske Mil = 1/43 Jordradius. Arealet af det sydlige Norge
med Udelukkelse af de tre østlige Amter, Smaalenene, Akershus
og Hedemarken, samt søndre Trondhjems Amt .udgjer 2400 —
Kvadratmile, og hele Jordens Kubikindhold er 2660 M Kubik-
mile, naar M betegner 1 Million. Lodafvigelsen paa Kysten har
jeg sat til Halvdelen af den paa Jæderen fundne relative Af-
vigelse, altsaa 9”, noget som naturligvis ogsaa kun kan være
tilnærmet; det vilde maaske kunne forsvares at sætte den endnu
lidt større, da Afbeiningen mod Øst paa Kysten rimeligvis er
større end Afbeiningen mod Vest i Christiania, hvor der jo er -
Landmasser ogsaa paa Østsiden, skjønt af langt ringere Heide.
Da endelig Jordskorpens Tæthed er meget nær Halvdelen af |
hele Jordens gjennemsnitlige Tæthed, saa faar man til Bestem-
melse af Heiden A følgende Ligning:

1 2400 h 1
3 3600 M 4?" — = 53900
naar 9" for at udtrykkes i Dele af Radius divideres med 206000. `
Heraf findes

SS
SE

Ge

h = 1/19 Mil = 1260 Fod gr
eller henimod 400 Meter. Dette stemmer antagelig tommel
nær med de virkelige Forhold for den omhandlede Del af å
Landet, og er vel i ethvert Fald ikke formeget. DE

4. 0. Sars fremlagde til Trykning en Afhandling: a T
freshwater Ostracoda and Copepoda, raised from dried Å P
mud og meddelte det vigtigste af Afhandlingens Indhold. (Trykt S
som No. 8.) a

5. Den samme fremlagde: On a small collection of fresh- S
water Entomostraca from Sydney. (Trykt som No. 9.) |

22de Marts. Fællesmøde. Lu

1. Bjerknes holdt følgende Foredrag til Minde om ^'^
fessor O. J. Broch:

— je I i.

og naar B.s Afstand er omtrent 1/ "m b, er Å i Tyngdepunktet. 2)

sig endnu. mere, vedbliver 4 at rykke i samme Retning, d å É

anden Side af Tyngdepunktet, og kommer længst fra samme, BER 4

naar Å er omtrent !/, b fra Randen. Derefter vender Å tilbage bé ae

_ Sig mere og mere til Tyngdepunktet, jo længere B rykker udover. —

FRS ES a ET ae ar a RR

Ærede Kolleger, ærede Forsamling!

Vi har atter lidt et Tab af en af vore bedste Mænd,
en der har gjort vort Universitet og vor Videnskabelighed
mangen vigtig Tjeneste, en der under et langt og virksomt
Liv vel har ydet Fædrelandet endnu større. Vi savner en
gammel, heitagtet Kollega, i de senere Tider næsten kun

| en Gjæst i Norge, men en, hvis ærefulde Navn er kjendt
| som faa i de fremmede Lande.

Kaster vi ef Blik ud over hans Livsvirke gjennem de

Syvti Aar, hyori Ole Jacob Broch færdedes blandt os, saa

Doder der os et overraskende mangfoldigt Billede, vanskeligt
åt sammenfatte til en Enhed. Og det er dog dette, jeg vil
Prøve, idet vi nu alle gjenkalder ham i Erindringen. Men

"Jeg sammenholder og ordner blot en Række af Detailler,

for sterste Delen vel bekjendt, delvis kun kjendt af færre;

i Saly feier jeg dertil kun ganske lidet, et og andet, der

kaste et Lys over Sammenhængen. En nærmere

Udredning af, hvad han var for Land og Videnskab, maa
det være Fremtidens Sag at give.

Det er et daadrigt Liv, der nu ligger afsluttet for os;

thi hvor han kom, der greb han ind med stærke Hænder,

- 98 han blev en af de Kræfter, der har sat det dybeste Mærke,
"hten det gjaldt Videnskaben og vort Aandslivs Fremme,
: eller det gjaldt det praktiske Liv, vore Samfundsforhold,
| Vore internationale Forhold.

14

LY

Ole Jacob Broch er fedt i Fredriksstad den 14de
Januar 1818; hans Fader var Kompagnichef, senere
Krigskommissær Johan Jørgen Broch. Faderen forflyttedes
det samme Aar til Christianssand; og her modtog altsaa
Sønnen, i selve Fædrenehjemmet, sin første Undervisning.

Og ikke ringe Forhaabninger maa være bleven knyttet
til de Fremskridt, han gjorde. Thi endnu kun 11 Aar
gammel blev han sendt ind til Christiania til Farbroderen
Theodor Broch, dengang Stabskaptein, senere Generalmajor
og Chef for Ingenierbrigaden; og denne veiledede da videre
hans mathematiske Anlægs Udvikling og gjennemgik, blandt
andet, Differential- og Integralregning med ham*. Theodor
Broch var ikke blot en heit begavet Veileder, om end de
mathematiske Kundskaber ikke kunde række saa betydelig
op, eller mestredes som af en Fagmand, men det daglige
Ophold hos denne aandrige og kundskabsrige Slægtning, der
siden, som Lærer ved den militære Høiskole, foruden
de krigsvidenskabelige Ingenierfag endnu foredrog Land- |
og Vandbygningskunsten, en Tid endogsaa Astronomi 0g
mathematisk Geografi, — dette nære Samkvem fik en
mærkbar Indflydelse paa Ole Jacob Brochs hele Studie- -
retning, allerede fra en meget tidlig Tid.

Og hvilket forunderligt Sammentræf, at just om Vaaren
det samme Aar, 1829, var det, at Abel under sit Besøg ved | Sr
Frolands Værk afgik ved Deden, afsluttende en kortvarig, |
men glimrende Banè. Broch, vor alderstegne Kollega, den `
ældste af Universitetets Mathematikere, han, der nu ogsåå
er borte, har da ikke engang kjendt eller kunnet kjende
nærmere sin store Forgjænger, — der dog endnu kunde A
have været blandt de levende, kunde have staaet som den | `
forste i vor Midte. — Men Tanken paa Abel maa have været |
en levende Spore for dem, der veiledede ham i de første
Ungdomsaar; den greb bestemmende ind i hans eer. ;

mange

epu ee m eg
Mr E es
EL A UU US dee ML SH lir cm

15

Broch vendte i 1830 tilbage til Christianssand, hvor
han indsattes paa Kathedralskolen; men i 1883, to Aar
før han underkastede sig Examen Artium, kom han igjen
til Christiania, idet han overflyttedes til Møllers Institut.
Og under denne sin Skolegang fortsatte han ivrigt sine
Studier i den høiere Mathematik, tildels — som Abel før
ham — under Veiledning af Lektor Holmboe.

Broch kom nu frem til Universitetet, 1835, og som en
flink Student; det var ikke udelukkende Mathematikeren,
der boede i ham. Men ogsaa noget andet kom snart til-
syne end disse Interesser for et Yndlingsfag, og det var
hans Virksomhedstrang, Trangen til at styre og ordné;
màn sporede den vordende Handlingens Mand.

Men man ser tillige, under Tidens Brydninger, til
hvilken Kant han drages. Heftige Rivninger fandt Sted
inden Studenterverdenen, Striden mellem det Wergelandske
| og det Welhavenske Parti, mellem Samfundet og Forbundet.
"Og som Monrad og Sexe stilte han sig paa det førstes Side.
Stærkest droges han dog mod de mathematiske Studier;
| for dem var hans Evner bleven udviklet fra den tidligste
Tid, og han havde erhvervet sig et stort, begyndende Fond
af Kundskab. Alt tydede altsaa paa, at det var Viden-
Skaben, han vilde vie sine Hovedinteresser og sin aldrig
"| Svigtende Energi, særlig Mathematikens Studium med dens
_ | tilgrændsende Fag, Fysiken og Mekaniken.
| Han tog sin anden Examen med Udmærkelse, men
Valgte sig intet Brodstudium. Det eneste af denne Art,
der dengang aabnede Adgang ved Universitetet til videre-
| Saaende Indsigter i de mathematiske og fysiske Discipliner,
E "hd man kunde medbringe fra Skolen og fra Examen
| Philosophicum, det var Bergstudiet. Og tarveligt nok var
| det, hvad der herved vandtes. Den Vei var det ogsaa,
Som mange af os gik, med disse Interesser. Jeg nævner
Særlig Ungdomsvennen Sexe, denne evnerige Tænker, for

16

hvem Veiene var saa længe stængte, at Fremtidsmaalene
aldrig kunde naaes.

Dreven af sin Trang og stolende paa sin Lykke, ogsaa
gunstigere stillet end de fleste ved et saadant dristigt
Skridt, gik Broch fremad. Han ilte, som Abel havde gjort,
hurtigt videre for med udelt Kraft at drive sine Yndlings-
studier. Og han skulde ikke lide Abels Skjæbne, denne
Rydningsmand inden Verdensvidenskaben, som havde gjort
vort Land saa stor Ære, og som med sin store, stille
Gjerning har hjulpet saa mange af os frem, Broch og
andre, — men som vort Land havde saa haardt forsømt,
— Abel, der kort forud var ded under trykkende Livs-
vilkaar.

II.

Kun 22 Aar gammel drog Broch til Paris, hvor han
med offentligt Stipendium opholdt sig fra Høsten 1840 til
Vaaren 1841. Og ikke uden Interesse er det at mærke
sig det Tidspunkt, da dette Studieophold fandt Sted; der
syntes at ligge en Tilskikkelse i dette Træf med Tiden, en
særlig Gunst.

Efter Opfordring af fremmede og paa Statens Be-
kostning — man forstod nu, hvad der var gjort og tabt,
— var de Abelske Skrifter, saavidt de dengang kunde over
kommes, netop bleven samlet gjennem Holmboe til et
Hovedværk, og det var begyndt at spredes i Udlandet.
Og nu endelig forberedtes ogsaa af det franske Akademi,
der havde været udsat for et heftigt Angreb, Offentlig-
gjerelsen af denne forglemte, beremte Afhandling, mémoire

sur une proprieté générale d'une classe trés étendue * |
fonctions transcendantes, der i 15 Aar, alt siden Hesten |

REG T A aS

17

| 1826 havde henlagt i Akademiets Gjemmer, en Afhandling,
| hvori Fundamenterne for Læren om de Abelske Trans-
| cendenter var nedlagt.
i Ingen Under da, om fremragende franske Akademikere,
i og med Mathematikeren Cauchy i Spidsen, Abels forsømmelige
| Dommer, Mænd, der maatte føle Trykket af en begaaet
Uret, modtog med des større Velvillie en udmærket Lands-
mand af Abel, en, der tegnede til at træde i hans Fodspor.
Og Broch fortsatte sine Studier under en dobbelt
Impuls, ikke alene paavirket af Abelske, men ogsaa af
Cauchyske Ideer. Thi Cauchy havde forlængst gjort en
Række af banebrydende Arbeider over Lysets Theori;
særlig at mærke hans grundlæggende Afhandling over
Lysets Dispersion, offentliggjort i Prag i 1836, under hans
| Landflygtighedstid. Og Fysikeren Babinet, der ogsaa var
i | en Veileder for Broch, beskjæftigede sig særlig med Optiken.
| Saaledes fortes Broch ind paa sine optiske Arbeider.
` 1 De ferste sterre Frugter af sine Studier nedlagde han
id ien Række af ren mathematiske Afhandlinger: „om visse
| transcendente Funktioner“, „om visse Egenskaber ved en
| Vis Klasse af transcendente Funktioner“; og sluttelig ,om
| Funktionen af Formen etc. ete.“, en Afhandling, som han
| Ved Enden af Aaret 1841 gon for Akademiet i
| Paris, og som med megen Ros blev indført i Journal des
1 ps étrangers.
à Det var et Arbeide, i hvis Analyse vi ikke kan ind-
| gaa, og hvis Titel vi endog, paa Grund af den mathematiske
| Form, ikke refererer fuldstændig. Men hele hans Energi
| &Abenbarede sig deri, og det bererte just nogle af de nye

: 9€ Vanskelige Under sogelsesgjenstande, ere EB zg
roc

kunde han endnu ikke kjende.

18

Ogsaa det følgende Aar, under sit Ophold i Berlin og
i Kenigsberg, dyrkede han fortrinsvis Optiken; ved Siden
heraf den descriptive Geometri. Og særlig paa det sidst-
nævnte Sted fortsatte han under Richelot, men fremfor alt
under Jacobi, Abels jævnaldrende Medbeiler, sine Studier
over de elliptiske Funktioner og gjorde sig bekjendt med
dennes karakteristiske Methode ved fra de saakaldte 8
Funktioner at komme over til de elliptiske. Ogsaa Neumann,
en heist fremragende Mathematiker og Fysiker saavelsom
akademisk Lærer, fik en bestemmende Indflydelse paa
Brochs videre Udviklingsgang og paa Retningen af hans
Studier mod den mathematiske Fysik.

Mere og mere fertes Broch da over i mathematisk-
optiske Arbeider, hvilke han fortsatte efter Hjemkomsten,
hvor han erholdt et Adjunktstipendium ved Universitetet.
Og sine Forskninger over disse Gjenstande nedlagde han i
en Række af Afhandlinger i Magazin for Naturvidenskaberne
og i Doves Repertorium der gesammten Physik, et Tids- `
skrift, hvori han efter Opfordring havde overtaget Redaktio-
nen for den ovennævnte specielle Disciplins Vedkommende.

Han gjorde Studier betræffende de Frauenhoferske
Linier i Solspektret, han behandlede de almindelige Love
for Belgebevegelsen, ligesaa visse speciale Love for den
samme, og han fuldstændiggjorde endelig sine Arbeider
over disse Gjenstande med en sterre Afhandling om Lovene `
for Lysets Forplantelse i isofane og enaxige Krystaller.

Det var særlig lykkedes ham paa en meget simpel
Maade at vise, hvorledes man experimentelt kan bestemme
Polarisationsplanets Dreining, naar polariseret Lys slippe |
gjennem en Plade af Bergkrystal. Og den herved anviste |

Vei er bleven optagen af Fysikerne. Vi skal i Korthed | `

gjøre Rede for, hvad det herved gjaldt. |
Polarisationsplanet dreies under en saadan Gjennem
gang paa forskjellig Maade for hver af de Straalearter

19

are MN RED ON STE DA 2 dte ENN, Jade SN TI SLET TR sas nU:
Sech ES HM

| Lysfarver, hvoraf det hvide Lys er sammensat. Men
| umiddelbart kan dette endnu ikke erkjendes, da det gjen-

nempasserede Lys fremdeles viser sig som hvidt.
Man lade nu dette gjennempasserede Lys passere videre
gjennem en Turmalinplade, hvorved det underkastes en

| fornyet Polarisation. Efter dens Stilling indtræder et

forskjelligt Forhold. For en given Stilling er det en vis
Straaleart, eller Lysfarve, som ikke slipper igjennem,
andre tilgrændsende Straalearter, der slipper ufuldstændigt
igjennem; for en forandret Stilling er der andre Lysstraaler,
med hvilket det samme er Tilfældet. Efter denne dobbelte
Polarisation faar man da et Farvebillede, hidrørende fra

de manglende Straaler i det hvide Lys. Og Farverne for-

åndres, eftersom man dreier Polariscopet, Turmalinpladen.
Man dekomponere nu, efter Broch, dette farvede Lys
Ved Hjælp af et Prisma. Der viser sig dunkle Striber,

| svarende til de manglende Farvestraaler. Men desforuden
| kommer de Frauenhoferske Linier frem, saafremt man har
benyttet Sollyset. Og gjennem Sammenligningen faar man
Sa en Bestemmelse af, hvorledes Polarisationsplanet er
| dreiet just for den Straalearts Vedkommende, hvis Gjennem-
gang ophævedes efter den valgte Stilling for Polariskopet.

Denne smukke og almindelig optagne experimentelle

eh lTemgangsmaade findes særlig udviklet i den ovennævnte

Hovedafhandling af Broch, en Afhandling, der ellers stet-

_ tede Sig paa Cauchyske Ideer, hvilke han segte at udvide

0% berigtige. Og som det af Hensyn til et reist Prioritets-
Spørgsmaal har havt sin Interesse at bemærke, indsendtes
den til Kollegiet henimod Enden af Aaret 1845 til Er-
lvervelse af den filosofiske Doktorgrad. Denne underkastede
han Sig derimod først i 1847.

Disputationsakten foregik i Latinskolens forrige Lokale
°g for første Gang i det norske Sprog. Langberg og

teen var de beskikkede Opponenter. Og Langberg

ge

20

optog som saadan det af Fremmede reiste Prioritetsspergs-
maal, hvilket gav Anledning til en Kontrovers, der ikke
var uden Heftighed. Hansteen gav ikke utvetydig tilkjende
sit Misnøie med det hele Doktorvæsen.

Vanskeligt ter det ellers have været, om nogen af
dem, forladende sine egne Arbeider, kunde havt Mod og
Udhold nok for fuldt at gjennemtrænge et Arbeide af
denne Art, hvor alle komplicerende Forhold medtoges.

Det vidnede om en fremragende mathematisk Begavelse,
og det bar hele Præget af den Energiens Aand, der gik
gjennem alt, hvad Broch foretog sig. Men hvad man turde
savne her som i de tidligere Afhandlinger, det var Stoffes
og Fremstillingens Gjennemarbeidelse til den størst mulige
Simpelhed i det mathematiske Udtryk.

Et Fremskridt var segt tilveiebragt for en Fuldstændig-
gjørelse af Lysets Theori, saadan som den forelaa fra de
. Frenelske og de Cauchyske Grundarbeider. Og hvad dette
selv angaar, da maatte det vel nærmest defineres såa.

Broch havde paavist de mathematiske Konsekventser
af visse supplerende Forudsætninger, han havde opstilt,
tildels i Overensstemmelse med Cauchy, tildels i Modsætning
til denne. Og et af de mange og tunge forberedende
Skridt, der kræves for en dybere Forstaaelse af Fænomenerné,
navnlig hvor de fremtræder mere sammensat, var herigjennem
gjort. Ventes ber det dog endnu ikke, paa mange Aar,
at et definitivt Resultat her vil kunne udskille sig, med
Hensyn paa vore Opfatninger af de virkelige Forhold.

Broch mente, exempelvis, at Svingningerne i en polari-

seret Straale skulde finde Sted i dens Polarisationsplam E

og han antog, at man nødvendig vilde komme til denne

Slutning. Men om dette Resultat, der altsaa udgik frå |
hans Betragtningsmaader eller Forsegsforestillinger, 95 |

som ogsaa antoges af Cauchy i dennes tidligere Værker,

om det i Virkeligheden er det rette, eller om det er, som +

ENS

DO ra

21

Frenel forestilte sig det, og som Cauchy senere sluttede
sig til, at Svingeplanet staar lodret paa Polarisationsplanet,
det er Ting, som endnu ikke er afgjorte mellem Fysikerne,
og vel fremdeles vil vente længe paa en Afgjerelse.
Brochs Studier og Arbeider inden dette Tidsafsnit
havde været baade moderne og heitliggende. Og man er-
kjender i dem en begyndende Forkjærlighed for de applika-
tive Studier. Men de manglede heller ikke det spekulative
Element. Særlig viser han sig dog som den hurtige og
Sikre Mester over det analytiske Instrument, som den
tekniske, den regnende Mathematiker, der ikke gaar af
Veien for Forviklingerne, men snarere tager dem med.
Man synes at mærke, at efter Valget i hans Studie-
gjenstand, efter hele hans Aandsretning overhovedet, maatte
det blive de extensive Arbeider med deres Mangfoldighed
af Detailler, der skulde spille Hovedrollen i hans Forskning,

| hellere end de mere intensive; at en Befatning med Tallene
0g de konkrete Forhold vilde ligge hans Interesser nærmere
"| end ren abstrakte Studier og en Udgrandskning af Principer.

Det laa ikke for hans Temperament at dvæle længe ved

| ét og det samme foreliggende Fænomen med det Formaal
‘ åt udfinde, hvordan det muligens maatte forenkle sig, men
tillige med den Resiko at blive heftet op i sin Søgen; han

ventede ikke, indtil ogsaa den mathematiske Form for
Tankeudviklingen havde naaet sin største Simpelhed. Saa
skulde vel heller Sexe have gjort, om han var kommen i
Brochs Sted, var kommen tidlig bort fra Autodidaktens
trange Veie. Broch gik rask og energisk fremad. Han
ordnede og sammenføiede Enkelthederne, nærmest som han
forefandt dem, og han lagde ogsaa sine egne Ideer ind i

det Arbeide, han uforfærdet paatog sig. Men alt i alt
var “han dog som Videnskabsmand mere den byggende
H Mand, den stedse handlefærdige Mand, end han var den
"Videnskabelige Kunstner og Tanker, >>

22

Brochs Studier og Arbeider kom imidlertid snart ind
i andre Retninger. De knyttedes mere og mere til de
Stillinger, hvori han kom, og de blev mangfoldige som disse.
Og han ydede vort Samfund store og uvurderligt vigtige
Tjenester, idet han stilte sine mathematiske Kundskaber
og Interesser, derhos sin uovertræffelige Færdighed som
Kalkulator, til dets Raadighed, og just som det trængtes
som bedst.

III.

Han havde ikke lagt an paa nogen Embedsexamen,
havde heller ikke ved Hjemkomsten nogen Sikkerhed for
snart at naa en Stilling ved Universitetet. Og en Stipen-
diatpost kunde blot være noget midlertidigt. Naturligt at
han da saa sig om efter et Livserhverv, saameget mere
som han nu ikke havde alene sig selv at sørge for. Og
det sker jo under slige Forhold gjerne gjennem en For-
ening af flere Stillinger, der hver for sig er usikre 0g
utilstrækkelige. Paa saa mange Maader var Broch derhos
nu den rette Mand at ty til.

Hjemkommen i 1842 fra Udlandet erholdt han altsaa
et Adjunktstipendium. Men i Forbindelse med Hartvig
Nissen oprettede han snart efter en Skole, der begyndte
sin Virksomhed i 1843, og som i lang Tid ned en stor
Anseelse. Samme Aar ansattes han tillige som Lærer i
Mathematik ved Krigsskolen, og Stipendiet bortfaldt for
Aaret 1844.

I 1847 fratraadte han imidlertid sin Bestyrerpost ved |

Nissens Latin- og Realskole, og efterat have underkastet
sig Doktorgraden knyttedes han atter som Stipendiat til
Universitetet. Det folgende Aar, 1848, oprettet der

28

endelig en Lektorpost for ham i den rene Mathematik, en
Post, der blev at inddrage ved indtrædende Ledighed af
det ordinære Professorat.

Hans Helbred var imidlertid svækket; og det var nu
kun lettere Arbeider, hvormed han syslede, Udgivelsen af
Elementerne af den deskriptive Geometri og lignende
Arbeider, der hang sammen med hans Lærerstilling. Det
syntes endogsaa en Tid, at det raskt skulde gaa nedad
og hans Livsgjerning snart afbrydes.

Men efter et toaarigt Ophold i Syden, i Frankrig, i
Spanier og paa Madeira, vendte han, til Held for vort
Fædreland, der fik mange og store Opgaver at stille ham,
restitueret tilbage. Der berettes, at under hans Ophold
paa dette sidstnævnte Sted, hvor vel Mathematiken havde
maattet hvile, syslede han flittig med Botanik, og han var
jo ogsaa en Tid en ivrig Havedyrker.

d. Han vendte altsaa tilbage i 1850, samme Aar da

Holmboe dede, i hvis Plads han skulde indtræde. Og det
syntes nu, at alle Betingelser maatte være tilstede for med
| Kraft at fortsætte de strængere Studier, de, hvormed han
havde begyndt sin Lebebane.

Men fra fer var han, under Nedvendighedens Krav,
bleven optagen af andre Arbeider; og de fordrede ikke
blot sin Tid, men de kom i hei Grad til at optage hans
Interesser. Og man begyndte mere og mere at udnytte
| hans Kundskaber og hans Evner og hans praktiske Sands
i det offentliges Tjeneste. Vanskeligt er det vel ogsaa at
sige, hvad der fra forst af har virket stærkest til denne
Vending i hans Arbeidsvirksomhed, Omstændighedernes
egen Magt og den Trang, man havde til at føre sig disse
hans Kundskaber og rige Evner tilgode, eller Forkjærlig-
heden hos ham selv for de praktiske Studier og for en
almennyttig Anvendelse af sin Viden. >

Mange var de Gjøremaal, han fik at regte, samtidig

med at han havde Pligter at varetage i de to Lærerstillinger,
han beklædte. Og de ren videnskabelige, de mere heit-
gaaende Fagstudier maatte da selvfølgelig træde tilside
for Behandlingen af de talrige praktisk videnskabelige
eller rent praktiske Opgaver, han fik at lese, med eller
uden Forbindelse med sin Lærergjerning.

Endnu i 1846, et par Aar fer han udnævntes til
Lektor, var han bleven Medlem af en Kommission til
Revision af Enkekassens Tarifer. Og samme Aar, som
han ansattes ved Universitetet, overdrog man ham Hvervet
som Medlem af Tilsynskommiteen for private Forsergelses-
anstalter, ligesom han blev Medlem af Direktionen for
Statslaanet af 1848, siden ogsaa for Statslaanet af 1851.

Da han saa ved Hjemkomsten skulde overtage
Holmboes Funktioner som Universitetslærer, blev han efter
denne Medlem af Administrationen for Enkekassen, og to
Aar efter storthingsvalgt Medlem af Direktionen for Hypo-
thekbanken.

Alt dette var imidlertid endnu af forholdsvis under-
ordnet Betydning og skulde vel, for sig alene, ikke have
trukket ham bort fra hans Fortids Interesser og Arbeider.

Men just det Tidspunkt, da Broch med gjenvunden
Helbred er vendt tilbage og har vundet en uafhængig
Stilling, er der noget særligt at fæste Opmærksomheden
ved. Store nationale Foretagender stod for Deren, og
man trængte blandt sine egne netop en Mand som ham.

Det var jo ved det Tidsafsnit i vort Lands Udviklings-
historie, da Bygningen af de første Jernbaner og Anlægget
af de første Telegrafer kom paa Dagsordenen. Og man
har ogsaa fra de nærmest følgende Aar, 1852, en Afhandling
af Broch om den elektriske Telegraf. Han forberedte
endvidere, og med Synet paa de daværende Tidsforhold,
sin store paa tydsk affattede Lærebog i Mekanik, udgivet
i Berlin 1854,

25

Der ligger ogsaa et Tidens Tegn, og et Vink om
Brochs Stilling til den, i det eiendommelige Forhold, hvori
dette hans Arbeide stod til Hansteens Mekanik. Hansteen
foredrog dette Fag ved Universitetet og havde tidligere
været Lærer deri ved den militære Heiskole. I sin Lærebog,
der udkom i Aarene 1836 og 1838, havde han da ogsaa
lempet sig efter de vordende Artilleriofficerers Tarv;
ellers sluttede den sig mere til de sædvanlige Fremstillinger
ved Universiteterne. Broch derimod, der efterat have
fratraadt ved Krigsskolen, i Tidsrummet fra 1852 til 1858
"| overtog Undervisningen ved Heiskolen saavel i Mathematik
2 som Mekanik, havde sin Opmærksomhed rettet mod den
| Tid, som forestod, med mange offentlige Arbeider. Og
| han lagde sit Værk anderledes an. Og om han end
-| begyndte det ikke saa lidet for abstrakt, i Forhold til det
. Maal, han syntes at have sat sig; om man end vilde kunne
| sige, at denne Vei til Resultaterne, der saa ofte gaar
| gjennem en omfattende Kalkyl, ikke just er den, der
bringer den største Klarhed, saa er dog en vis Hoved-
tanke i det hele gjennemfert: den at legge Mekanikens
Lærdomme tilrette for Ingenieren, for Bygmesteren, for
Teknikeren, kort at lade Hovedvægten falde paa, hvad der
| dengang mest savnedes og trængtes. Brochs Mekanik
| slutter sig, om man vil, til det Værk, som kort forud
| Onkelen, Theodor Broch, hans Veileder fra de yngre Aar,
havde udgivet over Bygningskunsten, ligeledes som Lede-
traad for Undervisningen paa den militære Hoiskole.

3 Broch kom ellers gjennem sin Lærervirksomhed paa
E Heiskolen ogsaa i nærmere Forhold til de vordende In-
| genierer, der udgik fra Officerstanden; nogen civil Ingenier-
etat existerte endnu ikke. Og af praktisk eller theoretisk
å Kyndighed med Hensyn til de Arbeider, der nu forestod i
| Landet, og som lededes af fremmede, var der neppe stort
regne paa. -

Së

26

Selvskreven maatte derfor en Mand med hans Kund-
skaber og Anlæg være som en af de ledende fra vor
Side under de nationalvigtige Foretagender, der blev at
sætte igang. Og Broch, skjønt jo heller ikke han var
specialkyndig paa et saadant Felt, var vistnok her den
rette og den forste, den, til hvem man naturlig havde at
ty, den virkelystne Mand derhos, der gjerne traadte til
for Gjennemførelsen af disse forestaaende landsgavnlige
Arbeider.

Vi har sagt, at under de stærke Fordringer, der
stiltes til ham som den, der paa saa mange Maader baade
havde at udvide og at anvende sine Kundskaber i offentlige
Formaals Tjeneste, træder han som den mathematiske
Forsker endel tilbage, om han end aldrig bryder med sin
Videnskab. Han viser sig fortrinsvis som den fremragende
Lærer, der bringer Undervisningen og Undervisningsmidlerne
op til et heiere Niveau; ligesaa som den praktisk og ad-
ministrativt dygtige Mand, der ved. mange Universitets-
spergsmaals Behandling faar en overveiende Indflydelse
mellem sine Kolleger.

Særlig gjaldt det for ham at hæve Mathematikens 0g `
Naturvidenskabens Studium ved Universitet og Skole. Han
optraadte som den strenge Examinator ved Examen artium,
og han gav Stødet til Oprettelsen af Reallærerexamen, i
1851. Og i Sammenhæng med dette udgav han en Flerhed
af Lærebøger, dels sigtende til de forberedende Studier
for Optagelsen ved Universitetet, dels for de folgende
Studier for Reallærerexamen. Og til de sidste hører hans
dels trykte dels kontratrykte Forelæsninger og særlig hans
ovennævnte større Værk, hans Lærebog i Mekanik. Han
udgav ved Siden heraf ogsaa en paa fransk affattet
Lærebog over de elliptiske Funktioner, alene beregnet for
det videre Studium, og den kom ogsaa først ud i Aaret 1867. `

Antallet af de kongelige Kommissioner og af de L

27

Direkterstillinger, hvori han indtraadte, blev imidlertid
stedse større og større. Han var efterhaanden Jernbane-
direkter, Formand i Ingenierkommissionen for de civil-
offentlige Arbeider, administrerende Direktør for den norske
Kreditbank, Medlem af den kongelige Kommission, der
havde at forberede de forste Telegrafanlæg, Medlem af

| den kongelige Skattekommission, af de kongelige Kommis-

sioner angaaende Fodfolkets Organisation, angaaende Maal
og Vægt, angaaende Forandringer i Penge-, Mynt- og
Banklovgivningen, angaaende Indførelsen af metrisk Maal
og Vægt, angaaende Ordningen af det tekniske Undervis-
ningsvæsen, med mere.

Saa naturligt da, at han indvalgtes som Medlem af
Kommunebestyrelsen, 1857, som Repræsentant eller som
Formand, og at han senere valgtes til Storthingsmand fra
Christiania, 1862 til 1869. |

I nær Forbindelse med alle disse Befatninger med de
mest forskjelligartede Forvaltningsgrene staar da ogsaa
en anden Side af det overordentlige Arbeidsliv, som Broch
fører; thi Broch har Tid til alting. Det er nu Statisti-
keren og Statsøkonomen, der træder os imøde; og i et
stort, betydningsfuldt Værk, statistisk Aarbog for Kongeriget
Norge, ogsaa udkommen paa fransk, 1867—71, nedlægger
han Frugterne af sine mangeaarige Studier over vore

Forhold. — Og umiddelbart før var det, at han udgav sin

traité des fonctions elliptiques.

Men det ter dog være, at Læsset blev tilsidst for
tungt, selv for denne vældige Kraft, at Kravene blev for
mange og for mangeartede, at Broch gjennem Tingenes
Magt førtes ud over sin rette Begrændsning, — men for
atter at vende tilbage til sig selv.

28

IV.

Under sin Storthingsvirksomhed var Broch dels Medlem
af Militærkommitteen, dels af Toldkommitteen, og han tog
navnlig en indgribende Del i Sporgsmaalene om Jernbane-
bygningen og om Myntsagen, Spergsmaal, for hvis ind-
trængende Behandling faa havde Betingelser som han. -
Og som det i de sidste Dage har været saa tidt gjentaget,
indtog han i 1869 en fremskudt Stilling under Forhand-
lingerne angaaende Marinen. Hans Popularitet var dengang
ogsaa stor, den stod paa sit Høidepunkt, og skjent en civil
Mand kaldtes han, i Strid med Traditionerne, til Chef for
Marinedepartementet. |

En helt ny Retning forelaa da for hans Arbeider, —
hvormeget han end havde havt at gjøre med Spørgsmaal
vedrørende vort Forsvar, baade under sin Storthings-
virksomhed og tidligere.

Og som altid greb Broch Tingen an med hele den
Energi, der var i ham, udfoldede en stor Virksomhed i
reformatorisk Aand. Fremtiden faar afgjere, i hvilken
Udstrekning det var rigtigt eller ei, udferbart eller ikke,
det han havde villet gjennemføre. Han tænkte dog altfor
klart til, at ikke det, han vilde, skulde fortjene at ettertænkes
i et og andet.

Indgribende Forandringer lader sig imidlertid ikke
indføre uden Strid, uden Forstyrrelse, uden at mange In-
teresser saares, og eftertragtelsesværdige store Ting kan
ikke altid fremmes strax mod de tusind smaa. Den, som
da, lig Broch, stævner mod et større Maal, men heller
ikke faar Tiden til sin Raadighed, den nedvendigste af
alle Hjælpere under slige Forhold, han bringer Uro i det
gamle og faar ikke Orden i det nye.

Men Broch, der efter sit hele Tænkesæt var et
fremmed Element i det Ministerium, hvori han var ind- | -

-
ER

29

traadt, kom ogsaa i Modsætningsforhold til sine Kolleger
betræffende et stort Principspergsmaal i vort offentlige Liv.
Hans Popularitet, før saa stor, var nu dalet, og han
forstod vel ogsaa, at han ikke magtede at gjennemfore,
hvad han som Administrationschef havde villet. Og da
saa i 1872 Statsraadssagen nægtedes Sanktion, tog han
Afsked og udnævntes til extraordinær Professor i Mathematik.

Han vendte altsaa tilbage til Universitetet; nu dog
mindre bunden til dets daglige Gjerning.

Med rastles Iver fortsætter Broch sine praktisk-viden-
skabelige og statistiske Undersøgelser, ligesom han i de
første Aar holdt en Række af videregaaende Foredrag for
de mathematiske Studerende. Og snart ser man ham atter
i Spidsen for en Flerhed af Virksomhedsgrene, som han
bliver sat til at lede.

Han blev Medlem af Justervæsenets Bestyrelse, For-
mand i Ingeniorkommissionen, Medlem af Direktionen for
Hovedjernbanen, Medlem af Kommissionen til Kontrol af
de ved Statens Myntverksted benyttede Myntlodder og
Vegtbalancer, Formand i Bestyrelsen for den Letterstedske
Forenings norske Afdeling, administrerende Direkter for
norsk Livrente- og Kapitalforsikringsanstalt, stiftet efter
hans Forslag og Planer i 1874. Og endvidere, han blev
Valgt til Bankadministrator i Christiania, ligesom han
atter i 1877 indtraadte som Medlem af Repræsentantskabet.

Men særlig er nu Brochs Virksomhed forlagt til frem-
med Grund. Og hvor han optræder, ude eller me
der staar han i første Række.

Han havde deltaget i Myntkongressen i Paris i 1867,
ligesom han repræsenterede vort Land paa Kjøbenhavner-
mødet. Han deltog endvidere i Kongressen for Sundheds-

30

og Redningsvæsenet i Bryssel, var Norges Répræsentant
ved Kongressen i Paris angaaende Unifikation af Vægt,
Maal og Mynt, og han deltog ogsaa, nær sagt, ved alle
Møder og Kongresser, der var QS til Verdensudstil-
lingen i 1878.

Et Vidnesbyrd om den høie Anseelse, han under disse
Fremmeder havde erhvervet sig gjennem sin Sagkyndighed
paa mange Omraader og sin sikre Fremtræden, var det nu
særlig, at han fra Aaret 1879, efter Govi, blev Bestyrer
af det internationale Bureau for Maal og Vægt i Sévres.

V,

Stadig opholder Broch sig fra nu i Paris eller rettere
nær samme i Sèvres, Pavillon de Bréteuil, i den smukke
Park ved St. Cloud. Og omgivet af Venner — og her havde
han mange Venner — dér var ingen gammel Mislyd, alle
satte Pris paa Broch — saa i ham kun, hvad han var paa
sine gamle Dage — her stærkt søgt og med i det franske
Selskabsliv, altid velkommen, den, til hvem man fra alle
Kanter strakte Hænderne ud, naar han om Mandagene
indfandt sig i Institutet, segt og skattet, ikke mindst af
Landsmænd, der trængte hans Hjælp, hans Raad, et ind-
flydelsesrigt Ord, — her er det, at han nu skal forberede,
under det vanligt strenge Dagsarbeide, sin sidste, store
Livsgjerning, og her skal han slutte sine Dage. |

Jævnlig fremtræder han som Norges tildels endog som
Sveriges Repræsentant ved en Mangfoldighed af Leilig-
heder, og en bedre, smukkere Repræsentation kunde man
aldrig begjært. Ja selv fra franske Mænd og Associationer
modtog han ærefulde Kaldelser til at staa dem bi med Raad E
og Daad. Efter en saadan Opfordring deltog han særlig I |

31

Undersegelsen af de forskjellige Forslag angaaende Ud-
førelsen af Panamakanalen, og i den internationale Kommitte,
der under Lesseps’ Forsæde sammentraadte til Drøftelse
af disse Ting, blev han valgt til President i Sektionen
for Skibsfarten.

Han medte som Norges og Sveriges Delegerede ved
den internationale diplomatiske Konference i Paris 1880,
og 1883 angaaende den industrielle Eiendomsret; han deltog
i Myntkonferencen i Paris i 1881, var Norges Delegerede
ved den elektriske Udstilling i Paris i 1881 og ved den
dermed forbundne internationale Kongres. Han medte i
1882 som Norges, i 1884 tillige som Sveriges Delegerede
ved den internationale Konference om de elektriske En-
| heder og var Præsident i den tredie Sektion. Han deltog
| i 1881—82 som Norges Befuldmægtigede i Underhandlingen
| om og Afslutningen af den nye Handels- og Skibsfarts-
| traktat med Frankrig. Og han udnævntes som General-
| kommissær for Norge ved den forestaaende Pariserudstilling.
Trods Deltagelsen i alle disse Kongresser havde dog
| nu Broch en rummelig Tid til sin Raadighed for den Mang-
| foldighed af fine Undersegelser og omfattende Beregninger,
| hvortil hans betydningsfulde Hverv som Direkter for det
| internationale Bareau skulde give Anledning. Og han
Skulde slutte sin Livsbane stadig syslende med disse Ar-
| beider, som en tro Videnskabens Tjener, slutte den som
| den var begyndt, om ogsaa under andre Former.
| Betydningsfuld var den Opgave, han paa sine gamle
| Dage fik at lese, at grundlægge et fælleds videnskabeligt
| Maal- og Vægtsystem for alle Lande. Og faa har vel
| dannet sig et rigtigt Begreb om, hvad heri laa, og hvad
| det kunde tjene til, da jo det borgerlige Livs Fordringer
| ikke paa dette Punkt kunde være saa store. Men Fysikeren,
| Kemikeren, Astronomen, kort den observerende Naturforsker
Overhovedet trænger ganske anderledes sikre Maal for

32

Bestemmelsen af de talrige Naturkonstanter. Og naar de
saa skal kunne fremgaa af spredte Iagttagelser fra alle
Verdens Egne og fra en Forskjellighed af Tider, saa er
det nodvendigt, at ikke blot Maalene i sig selv har den
heieste Grad af Paalidelighed, men alle disse Resultater
maa kunne sammenlignes og tilbageferes til visse for den
hele videnskabelige Verden fælleds og tilgjængelige Grund-
enheder.

Heller ikke er det vel paa Forhaand saa let at
forstaa, hvorfor en Opgave som denne skulde være saa
omfattende, at tilveiebringe disse saa nær som mulig absolut
neiagtige Verdensprototyper. Men som mange af de Op-
gaver, der lyder simple for den flygtige Betragtning, men
som rager vidt ud, har ogsaa denne krævet en hel
Uendelighed af Forarbeider, krævet dem, forinden man
kan nærme sig dens Løsning. Og en streng Noiagtighed
maatte fordres, skulde der fremkomme et staaende Ud-
bytte af alt det nedlagte Arbeide.

Et første Spergsmaal var saaledes det om Materialet,
hvoraf disse Prototyper blev at forfærdige. Og her

krævedes Kemikerens Kundskaber og Færdigheder. Sammen `

med Saint Claire Deville og Belgieren Stas udfertes en
Række af vigtige Undersøgelser herover paa Laboratoriet
ved école normale.

Men et næste Spergsmaal angik saa selve Kunsten at
maale og veie med den muligst største Neiagtighed. Og
for Lesningen af denne Opgave anstilledes der fra Aar til
Aar en Mangfoldighed af Forundersogelser og af numeriske
Beregninger. Saa var der Undersegelser eller Beregninger
betræffende Luftens Tæthed ved forskjellig Temperatur og

Tryk ved 45° Bredde, eller betræffende Vandets Kogepunkt `
ved forskjellig Barometerstand, eller betræffende Vand- |
dampenes Maximum af Spændkraft, eller betreffende |

Tyngdens Akceleration ved forskjellige Broder oe E

eller betræffende Kvikselvets Udvidelse. Eller for at tage
endnu andre Exempler, man havde at undersege, hvilken
| Indflydelse en Udgledning havde paa Elasticitetskoefficienten
for en Platinairridium-stang af bestemt Form. Eller man
dreftede i sine Detailler Bestemmelsen af Delingsfeilene i
en Maalestang og en Mikrometerskrues Inddelinger eller
Kalibreringen af Thermometerne og meget, meget andet.

I henved ti Aar arbeidede Broch paa disse Ting og
med sin vante Energi, altid tidlig ved sit Arbeidsbord;
| og en Flerhed af Medarbeidere stod ham bi. Desuagtet
| kom han kun nær det foresatte Maal, meget nær, men uden
| fuldt at kunne afslutte sin Gjerning; saa omfattende var.
| det Hverv, som det var bleven ham overdraget at udfere.
1 Men nær stod han dog Maalet. Endnu nogle Maaneders
| korte Frist, og han skulde til Høsten være vendt hid
tilbage, for atter at bo i Norge.

Vandt han imidlertid end ikke selv at se Enden, saa
vil dog, trods det endnu ufærdige, de opnaaede Resultater
| Staa som et varigt Minde om ham. Og de vil vidne om
| en altomfattende Kyndighed, en heit dreven Neiagtighed
| 9g den fortrinligste Ledelse; de vil vidne om et stort
Taalmodighedsarbeide nedlagt i en stor Sags Tjeneste
under disse mangeaarige Undersøgelser i hans sidste Leveaar.
Det var ellers midt under disse Arbeider, der nu i
| saa hei Grad optog hans Interesser, det var, mens han i
| Paris levede sine bedste og roligste Dage, anseet og afholdt
| af de mange, han der kom i Berøring med, at han i 1884,
| under de store politiske Brydninger, som da fandt Sted,
modtog en Kaldelse fra Hs. Majestæt til at danne et.
Ministerium. Mulig skulde ved et tidligere Tidspunkt et
saadant Kald kunne have været efter Ønske, — vi ved
intet derom. Men nu, efterat han paa sine gamle Dage
atter udelt kunde sysle med Videnskaben, og da en stor
og ærefuld international Opgave var stillet til hans Lesning,

3

34

skulde han vist kun modstræbende, kun dreven af en
patriotisk Pligtfølelse kunne ladet sig bevæge til igjen at
kaste sig ind i Livets Uro, i det utrygge Haab om at
kunne føre os ud af farefulde Farvand.

Men Broch tænkte ikke som de, der havde indehavt
Magten, eller som de, der kom til Magten. Og det Forseg,
han skulde gjøre, maatte strande. Han vendte tilbage til
sine videnskabelige Sysler i Paris, om Somren gjæstende
en Tid Norge. Og han skulde nu leve for Resten af sin
Tid dernede, æret af de fremmede og givende i det store
Samfund, hvis Adoptivsen han næsten var, sit fjerne
Fædreland Ære. Og han udførte et Arbeide, der vil staa
som et Minde om ham langt frem gjennem Tiderne.

Det er vel selvsagt, at en Mand, der overalt greb saa
virksomt ind, var Medlem af et stort Antal af lærde
Selskaber, og at han paa mange Maader er bleven udmærket
i sin Tid. Særlig kan vi da mærke, at han var korre-
sponderende Medlem af Akademierne i Paris og Berlin,
at han var Storkors af St. Olafsordenen og Storofficer
af Æreslegionen. Men vigtigere end disse ydre Tegn paa
Anerkjendelsen vil det vistnok være, naar Efterverdenen,
som vi tilfulde tror, hvilke Misgreb som ogsaa han begik,
demmer om ham, som Digteren nylig ved hans Baare i
Pavillon de Breteuil:

»Han var ikke blot en klar Aand og en betydelig
Videnskabsmand; han var en ordnende, bred Kjæmpehaand
i et nyt, ufærdigt Folk, der netop trængte til Organisa-
tionens Evner. Og som saadan er det, hans Minde vil leve
i Historien ved Siden af Initiativets Mænd.*

Og saa et par Ord tilslut, mens vi drager os ham til
Minde, som han var, og som han blev.
Han var, først og fremst, en Fremskridtsmand, 08

35

ingen Formens Mand; saa viser han sig nsrmest i de
| yngre Aar. Og han for ikke altid med Lempe, naar han
saa ret mod Maalet. Der stod en Skræk af Ole Jacob
Broch, særlig stor blandt Examinanderne til Examen artium.
Men mangenen gav han en kraftig Haandsrækning, og
han var en faderlig Ven for sine Elever, dem han ofte
samlede om sig i sit Hjem, sammen med Kollegerne.

Vi ser ham, som han blev ældre, roligere, hensynsfuldere
stærkt beiet ved Sønnens Ded, den talentfulde unge
Kunstner, Johan Jørgen Broch; og det er, som om med
dette Øde i hans Hus en stor Forandring foregaar, som
om det sætter et nyt og uudsletteligt Præg i hans Karakter.

Hans Popularitet var stor; og den sank. Og snart er
han kun en Gjæst i Fædrelandet. Men ikke miudes vi
ham mindst fra dette nye Liv paa fremmed Grund eller
fra de korte Sommerbeseg i Hjemmet. Fast og bestemt
som fer, tænkende sine egne Tanker, men saa mild og
rolig — rigtig en vakker gammel Mand!

Staar han ikke for os, saaledes som han gaar der,
paa Veien hjemover, sagte og alene, eftertænksomt og med
Hænderne paa Ryggen, venlig nikkende til forbigaaende
bekjendte, som ser efter den statelige Manden med det
hvide Hoved, men ikke vil forstyrre ham i det stille
Arbeide? Og mens han gaar saaledes sin egen Gang,
saa tænker han Tanker, der voxer frem til Norges Ære.

En Tak da til Broch for, hvad han var og blev. Lad
være, at ogsaa han, der tænkte saa klart, greb feil imellem,
at selv disse Misgreb, uundgaaelige i ethvert Menneskeliv,
kom stærkt og mærkbart frem, hvor en saa energisk
Handlingens Mand stod bag dem. Sikkert er det dog, at
det store og gode, han har gjort i Livet, er en vakker
Gave til hans Fædreland; og det vil længe bevare ham i
taknemmelig Erindring som en af dets mest fortjente Senner.

=

36

2. Til Medlem af Selskabet valgtes efter Indstilling fra:
den historisk-filosofiske Klasse Overlærer V. Vogt (T-Juli 1889).

Ste April. Historisk-filosofisk Klasse.

1. Undset imodegik et af Etatsraad Steenstrup offentlig-
gjort Angreb paa den af Worsaae opstilede Tvedeling af
den nordiske Stenalder. Spergsmaalet var afgjort derved, at
medens kun Hunden kan paavises som Husdyr i den ældre
Stenalder, Kjekkenmeddingernes Tid, er Tilstedeværelsen af de
almindelige Husdyr konstateret af flere Zoologer for den yngre
Stenalders Vedkommende.

2. Undset omtalte derpaa et Par italiske Monument-
grupper, af hvilke han fremviste Billeder. Særlig dvælede han
ved Ansigtsurnerne, samt symbolske Vogne, der bærer
Kar og minder om dem, Kong Hiram lod forfærdige for det
Solomonske Tempel. Han saa i disse Grupper Vidnesbyrd om
orientalsk Indflydelse paa sydeuropæisk Kultur c. 1000—600
før Kristus.

3. S.Bugge fremlagde til Trykning et for den forestaaende
Orientalist-Kongres bestemt Arbeide: , Beitråge zur etymologischen
Erlåuterung der ærmenischen Sprache*. Hertil knyttede han
nogle Bemærkninger om det ærmeniske Sprogs Stilling i den
indoeuropæiske Sproggruppe, hvorpaa han meddelte nogle Prøver
paa Slægtskab mellem ærmenisk og europæiske Sprog: Græsk,
Latin og Slavisk. (Foredraget er trykt som No. 4).

12te April. Math, 43.1 natur * 4 WC lig Klasse.

1. Geelmuyden supplerede sin Meddelelse i forrige Møde.
2. Kiær fremlagde til Trykning Professor i Botanik Chr.
Smiths Dagbog paa Reisen til de kanariske Øer i 1815.
(Trykt som No, 10). *
8. Schøyen foreviste Exemplarer af to for Norges Faus 7 2

i 37

[
i
3
E
3
E
å
å
d

nye Tineider, Oecophora minutella Lin. og Lithocolletis tremula
Zeller, begge fundne i Bærum i afvigte Sommer, samt meddelte
"Oplysninger om deres Forekomst og Udviklingshistorie.
4. Holst redegjorde for Indholdet af en af Stud. real. K.
' Birkeland i Selskabets sidste almindelige Mode deponeret
Afhandling, betræffende en generel antalsgeometrisk Methode,
og en Del derved vundne Sætninger.

3die Mai. Fællesmøde (Stiftelsesdag).

Præses oplæste følgende Aarsberetning:
I Aarets Løb har der været afholdt de sædvanlige 18 Meder:
6 Fællesmoder og 6 Møder i hver Klasse. I disse Meder er
foredraget eller refereret 47 Afhandlinger, nemlig 16 i Fælles-
meder, 18 i den math.-naturv. Klasse, 13 i den hist.-filos. Klasse.
Antallet af Medlemmer, som har leveret disse Bidrag, har været
35, hvoraf 15 henherer til den math.-naturv., 10 til den hist.-
filos. Klasse. Tages Hensyn til Afhandlingernes Indhold, har
24 været af math.-naturv., 23 af hist.-filos. Indhold. Af Ikke-
Medlemmer er antaget til Trykning 2 Afhandlinger af 2 Forfattere;
begge Afh. var af math.-naturv. Indhold. Desuden har der været -
holdt et Foredrag — af naturv. Indhold — af 1 Ikke-Medlem.
Fællesmoderne har været besegte af gjennemsnitlig 31
Medlemmer: de math.-naturv. Klassemeder af 12, de hist.-filos.
af 13. | S T
Trykt er i. Aarets Løb paa Selskabets Forlag: Forhand-
linger for 1888, 13 Afhandlinger paa 6811 Ark med 25
lithograferede Planchér og 10 Karter, samt- desuden 2 Ark
»Oversigt over Selskabets Møder m. v.* — Ved Beslutning af
"5 Oktbr. f. A. saa Bestyrelsen sig nedt til paa Grund af den
finantsielle Status at beslutte, at ingen nye Afhandlinger maatte
trykkes i Lebet af Aaret. De under Tryk værende Afhandlinger
. blev færdige i Løbet af Januar, og Oversigten blev fremlagt
s færdigtrykt i Februarmedet; men vpogratsu iken har siden
hindret Trykning af Titelblad og Indholdsfortegnelse, saa at

38

„Forhandlingerne“ først om nogle Dage kan blive uddelt.
Forhandlingerne vil blive fordelt — foruden til Medlemmerne —
til 178 udenlandske og 47 indenlandske Instituter og Bibliotheker.
Selskabets Bibliothek har i Kalenderaaret modtaget i Gave 199
Værker eller Dele af Værker, hvoraf ikke ubetydeligt vil blive
afgivet til Universitetsbibliotheket.

Medlemsantallet er for Tiden 128, vara 105 indenlandske,
23 udenlandske; af de indenlandske hører 56 til den math.-
naturv. Klasse, 49 til den hist -filos. Klasse.

I Aarets Lob er indvoteret 3 nye Medlemmer, alle inden-
landske: 2 i den math-naturv., 1 i den hist.-filos. Klasse.
Selskabet har havt at beklage Tabet af 9 Medlemmer: Prof.
O. J. Broch, Th. Kjerulf og E. Münster (Medlemmer siden Sel-
skabets Stiftelse 1857), Prof. Worm-Müller (Medlem siden 1871),
Universitetsstipendiat Otto (Medlem siden 1885), Prof. Pontus
Wikner (Medlem siden 1885), Kompagnichirurg Wulfsberg (Medlem
siden 1886) samt de to udenlandske Medlemmer Grev Paul Riant
(Medlem siden 1877) og Dr. Gudbrandr Vigfusson (Medl. siden 1887).

2. Hennum holdt et Foredrag om Halemennesker. Han
viste, at Mennesket har 4 eller 5 Halehvirvler skjult inde i
Kjedet, og at hos Fostret i sidste Halvdel af 1ste Fetal-maaned
og i 2den optræder en Hale, der senere forsvinder. Der er
til 1884 observeret 116 Tilfælde af Halemennesker, men intet
sikkert Tilfælde af Dyrehaler, der kan forklares åd atavistisk
Vei. De øvrige kan dels forklares som Hæmmingsdannelser af
fotale Haleformationer og andre ved foreget Væxt af fotale
Haleformer.

3. Lochmann omtalte de nyeste Fremskridt med Hensyn
til de epidemiske Sygdommes Aarsag. Man antager nu, at de
skyldes et udenfra indkommet fiendtligt Stof. Sygdoms-
Symptomerne er Organismens Reaktion imod den indbragte
Sygdomsgift. De psykiske Epidemier tilhører væsentlig Middel-
alderen, men synes dog fremdeles, om end i formildede Former,
at kunne paavises i visse aandelige Bevægelser i vor Tid. Den
mærkeligste af Middelalderens Epidemier er St. Johannes-Dansen,
der først optraadte i Rhinegnene i 1374 og udbredte sig

39

derfra til Belgien og Holland; den vedvarede til 1378, og
| Dansen havde en udpræget religios Karakter. St. Veits-Dansen
4 begyndte i Strassburg 1418 og vedvarede indtil Begyndelsen af
det 17de Aarhundrede. Disse Epidemier udbredtes ved psykisk
Sympathi eller psykisk Smitte. Endnu mærkeligere er Taran-
Hamen, der fra det 14de Aarhundrede har holdt sig gjennem
400 Aar i Syd-Italien. De historiske Beretninger lader neppe
nogen Tvivl tilbage om, at Tarantelens Gift har været Sygdoms-
aarsag, om end Modtagelighed hos Befolkningen i hei Grad har
| disponeret til nervese Tilfælde. Taleren paaviste, hvorledes
E man i nogle af de Retninger, der er eiendommelige for den
. religiose Bevægelse i vor Tid, kan finde Analogier med Taran-
. tismen og i det hele med Middelalderens Psykoser. `

4. Til nye Medlemmer af Videnskabsselskabet valgtes
Toldkasserer K. Petersen (Tromse) og Professor Moltke Moe.

9. Regnskaberne for 1888 fremlagdes, og efter Revisorernes
Indstilling meddeltes Kassereren Decharge.

| 24de Mai. Historisk-filosofisk Klasse.

L G. Storm paaviste at Værne Kloster maa være
Stiftet for 1198, hvorefter han gik over til ud fra Hirdskraaen
at dokumentere, at de her opdukkende Bestemmelser vedkommende
For delingen af Tienden med 1/3 til Værne Kloster skriver sig
fra Kong Sverre, der saaledes organiserer et Slags Pensions-
Væsen for Hirden, en Blanding af Statsunderstettelse og
Selvpensionering. Videre gav han en Udsigt over Værne
- Klosters senere Udvikling og Skjæbne.
2. Lieblein fortolkede et Par koptiske Indskrifter fra den
kristelige Tid, indristede paa Ostraka, ligesom han ogsaa efter-
Viste, hvorledes Koptisken kunde transskriberes til Ægyptisk.

31te Mai. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse.

l. Waage BT nogle Undersegelser om poltator-
‘orsyrlige og oxysulfofosforsyrlige Salte, udførte 1 Forening med

40

stud. real. Coucheron. Han fremviste dernæst Fotografier af
en meget stor Orthoklas fra Smaalenene.

2. Lieblein refererede et Brev, som han havde modtaget
fra Dr. Schweinfurth, og hvori denne bekjendte Reisende
meddelte, at han agtede at skjænke Universitetet i Kristiania
en Samling Planter fra Fjeldegnene i Yemen (sydlige Arabien).

3. Fearnley meddelte nogle Resultater af de ved Obser-
vatoriet siden 1842 udferte Bestemmelser af den magnetiske
Deklination (Misvisningen), navnlig dens daglige Variation og
dennes Forhold til Solens Flekketilstand, hvis 11aarige Periode
paa det Noiagtigsta afspeiler sig gjennem alle 4 Perioder i den
magnetiske Variations Størrelse, hvorhos det af dennes særdeles
charakteristiske Aarskurve paa det tydeligste fremgaar, at
Amplitudens aarlige Vandring med sine to, i visse Aar endog
tre Maxima paa ingen Maade afhænger af Maanedens Middel-
temperatur, men at den har adskillig Lighed med Aarskurven
for Temperaturens daglige Variation.

20de September. Historisk-filosofisk Klasse.

1. Caspari omhandlede et Brudstykke af en Felix aft
Rom (269—74) tillagt Opsats i et af British Museums syriske
Haandskrifter, idet han, efter at have meddelt den syriske Text
og givet en græsk Tilbageoversættelse af den, knyttede en
Række Bemærkninger til begge Dele. =

2. S. Bugge gav en forelebig Meddelelse om en Optegnelse `
af de særlig nordiske Runer i en latinsk Codex i Leyden o£ ` `
dvælede navnlig ved de i samme optrædende Spor efter ældre ; 5
nordiske (danske) Sprogformer. Han betegnede Originalen | som s"
den ældste Optegnelse af de særlig nordiske Runer, sandsynugy> `
fra det 9de Aarhundrede.

27de September. "4.41. 4e ı fi y DEI) ngk SM e Klasse. p

1. Collett omhandlede Syrrhaptes paradozus og dens Ind
vandring i Europa i 1888, samt parois, hvorledes 5!

un

i

41

ifølge sin Skeletbygning, Fordeielsesorganer, Pterylose og Ud- `
vikling udgjer et naturligt Bindeled mellem de to store naturlige
Grupper, Peristeromorphæ og Alecteromorphe.

. F. Kiær fremlagde en Afhandling fra Selskabets
udenlandske Medlem Mr. Pearson i Eccles over Levermosser
(I. Frullaniæ), samlede af de norske Missionærer Borgen, Borch-
. grevink og Dahle, fornemmelig af den førstnævnte. Blandt de
— 9 opførte Arter er 3 nye for Videnskaben.

3. Schøyen foreviste 3 for Norges Fauna nye Libellulider,
fundne af ham i afvigte Sommer, nemlig Gomphus forcipatus
fra Tistedalen, samt Agrion najas og armatum fra Kirkøen,
Hvaleerne.

4. Horn gav i Henhold til et svensk Skrift, ,Moralens
Mathematik*, en Belysning af nogle Punkter desangaaende,
navnlig Betydningen af Forskjellen mellem Maximumspunkt og
Vendepunkt. Derefter fulgte en Diskussion mellem Foredrageren,
Lochmann, Kiær og Hennum.

t

4de Oktober. Fællesmøde.

1. Dietrichson paaviste Sandsynligheden af, at Peder
. Claussens Portræt i Undals Kirke er udført af den paa sin Tid
. bekjendte Kobberstikker og Portrætmaler Jan Diricksen, der er
identisk med den „lille Didrik Contrafeyer*, som nævnes i
Christian d. 4des Dagbøger, og maa være udført i Aaret 1608.
2. Hr. Cand. theol. Knudtzon holdt et Foredrag om
Perfektum og Imperfektum i Hebraisk. Hans Resultater var,
at for den hebraiske Verbalform, som kaldes perfektum, vilde
„faktum“ være et mere passende Navn, og for det saakaldte
Imperfektum maatte Præsens kunne bruges.
3. G. Storm refererede Resultatet af sin Undersøgelse
. af Rune-Indskriften i den gamle Loms Kirke. Naar man læste
_ fra heire til venstre — fer havde man lest fra venstre til
E. pu og derfor ingen Mening faaet — stod der ganske lydeligt:
ek hæfi værit bar 2 manna groe (Jeg har været der to

42

Mænds Sidemand), og nedenunder stod de to Mænds Navne
Sigurdr og Bærpor. Indskriften kunde antages at være fra
omkr. 1200 og maatte være skrevet under Bygningen af Kirken,
medens endnu Stilladserne stod inde i Skibet.

4. Undset fremlagde gjennem Sekretæren til Trykning
en Afhandling om den yngre Jærnalder. (Vil blive trykt som
No. 3 for 1890).

5. Til Medlem af Selskabet valgtes Rektor A. E. Eriksen
(Tromsø).

18de Oktober. Historisk-filosofisk Klasse.

l. Bang gav en Udsigt over den første evangeliske
Throndhjemsbiskop, Torbjørn Olafssen Bratt's Levnetsleb efter
de nyeste Kilder; navnlig dvælede han ved, at det nu maa
ansees for afgjort, at Mag. Torbjørn var født paa Andenæs 0g
af den Grund bar Tilnavnet Andenus.

Iste November. Fællesmøde.

1. S. Bugge fremviste to Stene med Runeindskrift, fundne
i Norge, fortolkede Indskrifterne og diskuterede Spergsmaalet ` |
om disses Ægthed. ko

2. Daae optog et af ham tidligere behandlet Emne,
Amund Sigurdssens Opstand (1436—37), og hævdede Paalidelig-
heden af den endnu ikke udgivne lybekske Chronist v. Gheren*
Beretning om, at Amund var brændt som Prætendent til Kronen. T
Samtidig fremsatte han en Konjektur til Forklaring af pg d
paastaaede Nedstammelse fra Kongefamilien og antydede Mulig-
heden” af, at et Sted i Visen om Axel og Valborg kunde sigte
til ham. E E

Foredraget foranledigede en kort Diskussion mellem D
og G. Storm.

aa

43

3. Bjerknes gav en kort Oversigt over sine experimentale
` Studier og gjentog endel af de i Paris foreviste Experimenter.

4. Til Medlemmer af Selskabet valgtes efter Indstilling
fra den historisk-filosofiske Klasse Missionær Skrefsrud, Indien,
og Pastor Dahle, Stavanger.

15de November. Matl tisk-naturvidenskabelig Klasse.

1. Læge O. Magelssen holdt et Foredrag over medicinsk
Meteorologi. Han bemærkede, at Tilstedeværelsen af Temperatur-
perioder paa ca. 12 Dage nu begyndte at indremmes fra flere
Hold. Deres Varighed bestemtes af G. Lamprecht til 1279
Dag, af Prof. Bezold var der paavist Uveirsperioder paa
25.8 Dage med tydelig Tvedeling. Forskjellige Theorier vare
blevne opstillede. Det syntes, som om man ogsaa fra disse
1 Hold ansaa det for en Mulighed ved Hjælp af "Temperatur:
| bølgerne at danne sig en Formening om det kommende Veirlig
| for længere Tidsrum. — Med Hensyn til Studiet af Sygdommenes
| | Forbindelse med Veirliget havde Temperaturbelgerne Betydning,
i dels som et hidtil savnet vigtigt Inddelingsprincip dels som
| paaviseligt Sygdomsmoment. — Der gaves ogsaa Temperatur-
belger, som strakte sig over Rækker af Aar, hvilket paavistes
ved grafiske Fremstillinger. Taleren forklarede sin Methode
og hvad han forstod ved Aarsbelgernes Corresponden!s og
. Periodicitet. Han viste der næst, hvorledes denne Periodicitet i
` det væsentlige fulgte sammen med Dedelighedens Periodicitet i
- forskjellige Lande, og hvorfor de kunde og maatte falde sammen.
. Han saa derfor i Aarsbelgernes Periodicitet den væsentlige
| . Aarsag til den vexlende Constitutio epidemica.
= 2 OG 0. Sars fremlagde til Trykning: Oversigt over

` Norges Crustaceer II (Branchiopoda, Ostracoda, Cirripedia). (Af-

. handlingen vil blive trykt som No. 1 for 1890). `

| 3. Holst redegjorde for Indholdet af en „bibliografisk

. Notis over Studiet af Mathematikens Historie i Norge*, som
for Tiden er under Trykning i Bibliotheca mathematica.

44
6te December. Fællesmøde.

1. Caspari omtalte to Steder hos to kirkelige Forfattere

(Constantius i Ste Aarhundrede og Beda fra c. 700), hvori `

Præster benytter indviet Olje til at dæmpe Belgegangen paa
Sereiser ved Englands Kyster, samt diskuterede Spergsmaalet,
om dette stammede fra den græske Oldtid eller var opstaaet af
kirkelig Brug.

2. Seippel gjennemgik Indholdet af en anonym arabisk
Geografi fra 12te Aarhundrede, der omtalte Normannerne i
Nedre-Italien samt deres Stamland Ormania.

3. G. Storm fremviste et stort Pergamentskart fra 1601
af Simon v. Sallingen, en Hollænder i dansk-norsk Tjeneste,

som deltog i flere Underhandlinger med Russerne om Lapland.

Kartet, der navnlig skildrede Lapland og det hvide Hav i stor
Detalj, var fundet af DHrr. Nordenskield og Dahlgren i Sko-
klosters Bibliothek og af Skoklosters Ejer Grev Brahe velvilligt
udlaant til Benyttelse i Christiania. Han paapegte Kartets
Betydning til at oplyse Grænseforholdene til Rusland samt
Lappernes ældre Udbredelse.

4. Til Medlemmer af Selskabet valgtes Pastor Kaurin `

(Sande) og Dr. Cæsar Boeck (Christiania).
5. Derefter foretoges Valg af Bestyrelse for folgende Aar.
I Selskabet, hvor Prof. C. M. Guldberg rykker op til
Præses, valgtes Prof. Blix til Vicepræses, Prof. Gustav Storm
til Geen

I den mat! isk-naturvidenskabelige Klasse, hvor Prof. —

e

Hiortdahl rykker op til Formand, valgtes Prof. Mohn til

Viceformand, Prof. Blytt til Sekretær.

I den historisk-filosofiske Klasse, hvor Prof. Joh. Storm `

rykker op til Formand, valgtes Prof. Lieblein til Viceformandı `

Prof. A. C. Bang til Sekretær.

45

Videnskabs-Selskabets Medlemmer
1889.

Selskabets Beskytter: HANS MAJESTÆT KONGEN.

Selskabets Embedsmænd i Aaret 1889:

Præses: Professor Dr. E. Blix.

Vicepræses: Professor Dr. C. M. Guldberg.
Generalsekretær: Professor Dr. Gustav Storm.

Revisorer: Dr. A. S. Guldberg og Prof. Dr. F. Hagerup.

I den mathematisk-naturviden- I den historisk-filosofiske
å - E Klasse: Klasse:
. Formand: Prof. Dr. H. Mohn. ‘ ^
I Formand: Prof. J. Lieblein.
À Viceformand: Prof Dr. J. Worm Viceformand: Prof. Dr. J. Storm.

Miller, efter 15de Patron :
Prof, Th. Hiortdahl. Sekretær: Prof. Dr. A. Chr. Bang.

| Sekretær: Prof. Axel Blytt.
| Kasserer: Qvæstor H. Aars (1858). :
Bibliothekar: Universitetsbibliothekar A. C. Drolsum (1885).

Selskabets Medlemmer ved Udgangen af 1889.
A. Indenlandsk e.
(De med * betegnede er udenbysboende.)
I den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse:

*Arbo, C. 0. E, Brigadelæge, Christianssand. 1885.
Gene A. RO. Juster-Direktør. 1859

46

Bull, Dr. Edv. Læge. 1885.

Bull, Dr. Ole B., Læge. 1886,

Collett, R., Professor. 1871.

Dahl, Dr. L. V., Medicinal-Direktør. 1865.
*Dahll Dr. T., Bergmester, Kragerø. 1859.
Dati. De D. C., Overlæge, Bergen. 1858.
Faye, Dr. F. O., fhv. Prof. 1857.

Faye, Dr. Ludv., Korpslæge. 1886.

Fearnley, C. F., Professor 1857.

*Friele, Han, Grosserer, Bergen. 1887.
Geelmuyden, H., Observator. 1878.

Guldberg, Dr. À. S. Lærer ved Krigsskolen. 1870.
Guldberg, Dr. C. M., Professor. 1867.
Guldberg, Dr. G. A., Professor. 1885.

*Hansen, G. Arma geg, Overlæge, Bergen. 1885.
Heiberg, Hj., Professor. 1875.

Hennum, Dr. J., Prosector. 1886.

Hiortdahl, Th., "Profuitór. 1861.

Hjort, J., Pour 1878

Holst, Dr. E. B., M 1881.
Hvoslef. De H. H. ; Apotheke

Hørbye, J. C., Forstmeater. 1850.

Johannesen, Aral, Læge. 1886.

*Kaurin, Chr., Sognepræst, Sande. 1889,

Kiær, F., Leve. kgl. Fuldmægtig. 1883.
Laache, Dr. S., Overlæge. 1886.

Lochmann, Dr. E. F., Professor. 1886.
Lumholtz, C., Cand. Ser 9.

Mejdell, C. H. N., Bergmester. 1869.

Mohn, Dr. H, Pelle. ;

Nansen, Dr. Fridtjof, Conservator. 1889.
Nicolaysen, Dr. J., Professor. 1875.

*Norman, J. M. fiy. "Forstmester. 1857.
*Petersen, Karl, Toldkasserer, Tromsø. 1889 (+ Febr. 1890).
Pihl, C. A., Jernbanedirektør. 1876.

Pihl, O. À. Direktør for Gasværket. 1869.
*Printa, H. C., Distriktslæge, Valders. 1875.
Reusch, Dr. H, Universitetsstipendiat. 1885.
Rink, Dr. H., Justitsraad. 1885.

Schøyen, W. M., Conservator. 1881.
*Sparre-Schneider, J., Conservator, Tromsø. 1881. 188.
Steen, Aksel Severin, Late Se ved d. inetsorolsginke Institut.
“Storm, Wilh., Conservator, Trondhjem. 1886. å
*Sylow, P. L. A. Overlærer, Fredrikshald. 1868.
*Thoresen, N. W, Distriktslæge, Eidsvold. 1886.
Vogt, J. H. L, Professor. 1886.

47

Voss, Dr. J. A., fhv. Professor. 1857.
Waage, P., Profesor. 1863.

*Wille, Dr. A., Docent, Aas. 1886.
Winge, Dr. E. F. H., Professor. 1868.

I den historisk-filosofiske Klasse.

Aars, Jonathan, Skolebestyrer. 1886.
Aschehoug, Dr. T. H., Professor. 1857.
Aubert, Dr. L. M. B., Professor. 1865.
Bachke, Dr. O. A, EC 1867 (+ 3. Jan. 1890).
Bang, Dr. A. Chr., Professor. 1878.
Bergh, J., Heiesteretsadvokat. 1879.
Birkeland, M., Rigsarkivar. 1867.
Blix, Dr. E., Professor. 1877.
Brandt, Dr. F. P., Professor. 1864.
Bugge, F. W., Professor. 1872.
Bugge, Dr. Sophus, Professor. 1858.
Daae, Dr. L., Professor. 1864.
*Dahle, L. N., Pastor, Stavanger. 1889.
Dietrichson, Dr. L. H. S, Professor. 1877.
"Eriksen, A. E, Rektor, Tromsø. 1889

= Friis, J. A., Professor. 1859.

Fritzner, Dr. Joh., fhv. Provst. 1864.

Getz, Dr. B., Professor. 1879.

| *Gjessing, G. A., Rektor, Arendal. 1877.

. 1886.
*Hertzberg, E. C. H., fhv. Professor. 1819.
. Horn, Dr. E. F. B., Garnisonsprest. 1879.
| UM sagre H. J., Arkivfuldmægtig. 1874
Ingstad, Dr. M. P., Professor.
. Johnson, Dr. Gisle, Professor. 1857.
Kent, Dr. George, ne Kapellan. 1888.
Kiær, A. N., Direkter. 1870.
Lieblein, ds D. D Botte 1864.
Moe, Moltke, Professor. 1889.
Monrad, Dr. M. J., Professor. 1857.
Morgenstierne, Dr. Bredo v. Munthe af, Professor, 1888.
| Nielsen, Dr. Yngvar, Universitetsstipendiat. 1875.
"Nygaard, N. Rektor, Fredrikshald. 1830.
: Petersen, Pr. Professor. 1884.
- Platou, Dr. F. C. S, Justitiarius. 1859.
ou, Dr. O. L. S, Assessor. 1879.
, Just Knud Seminariebestyrer, Tromsø.
| *Rygh, H. D., Overlzrer, rre pem. 1818.
| Rygh, O., Professor. 1859.
| Sars, Dr. J. E., Professor. 1867.
Schjøtt, P. O., Professor. 1867.
, "Schreiner, E. T., Rektor, Drammen. 1887.
Vlan, Dr. O., erer 1878.

48

*Sommerfeldt, Chr., Provst, Map 1875.
Stenersen, Dr. S? Professor.
Storm, Dr. REG Professor. E

Tonning, Dr. K. K. Krogh, Søgneprest. 1888.
Torp, Dr. A., Universitetsstipendiat. 1886.
Undset, Dr. Tangvald. 885.

Unger, Dr. C. R., Professor. 1857.

B. Ud 1 dab

I den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse.

Bock, C. A., Vicekonsul i Shanghai. 1884.

Bregger, W. O., Professor, Stockholm. 1885.

Key, Dr. Axel, Professor, Stockholm. 1888.

Lie, Dr. Sophus, Professor, Leipzig. 1872.

Ludwig, Dr. C., Professor, Leipzig. 1886.
Mittag-Lefler, Dr. Göstad, Professor, Vea 1886.
Pearson, W. H., Eccles ved Mancheste Sa
Retzius, Dr. Gustaf, Professor, Stockholm: 1888.
Steineger, Leonard, Conservator, Washington. 1887.

I den historisk-filosofiske Klasse.

Cavallin, Dr. Ch», Professor, Lund. 1887.
Dareste, Dr. Rudolphe, Conseiller å la cour de cassation, Paris, 1885.
Hildebrand, Dr. H. H., Rigsantikvar, Stockholm. 1887. MT.
Maspero, G., Professor, Paris. £
Maurer, Dr. Konrad, Professor, Minchen. 1876.
Montelius, Dr. O., Professor, Stockholm. 1887.
Möbius, Dr. Theodor, Professor, Kiel. 1882.
Rydi, Dr. H. L., Professor, Upsala. 1876.
Sievers, Dr. Edv., Professor, Halle. 1876.
Skrefsrud, LU. Mo Indien. 1889.
Thomsen, Dr. Wilh. ‚Professor Kjøbenhavn. 1887.
Ussing, Dr. J. L: Bette, Kjøbenhavn. 1887.
immer, Dr. adv. Professor, Kjebenhavn. 1887.
Porkelsson, Dr. jen Rektor, Reykjavik. 1887.

4

Gaver til Selskabets Bibliothek i 1889.

(Meddelt af A. C. Drolsum.)

A. Offentlige Institutioner.

1. Norske.
Christiania.
Den Kgl. Norske Regjerings Finants- og Told-Departement.
Å eda seks 1836—1854. B. 2. H. 2. Chra.

Forklaringer i —— Norges Statsregnskab, Budgetaaret
1887—1888, Kra.
Den Kgl. Norske rek Indre-Departemen

Norges land og ie statistisk og oisi beskrevet. XI.
Stavanger Amt. Kra. 1889. 8.
Den Kgl. Norske Gr Kirke- og Undervisnings- Departement.

Arkiv för nordisk filologi. B. 5. N. F. B. 1. Lund 1889. 8.
Statssekretariatet.

Norsk Lovtidende. e Afd. 1888. No. 39. 40. 1889. Kra. 8.

n Afd. 1889. H. 1—3. Kra. 8

Gr mete dee pm Stater, udgivne i hawlskik-
kede Aftryk af Norsk Lovtidendes 2den Afdeling. 1888. No.2. 1889,
Kra, 8.

; Molde,
! Molde Middelskole og Latingymnasi
Nberéning for 1686-1880, Kra. 1889. 8.

dhjem. ;
Det Kgl. Norske Videnskabers Selskab.
Skrifter. 1886 og 1887. Thjem. 1888. 8.
- Tromso.
— Tromsø Mi
Aarsberetning for 1888. Tromsø 1889. 8.
Aarshefter. XII. Tromsø 1889. 8.

50

2. Udenlandske.
Arnhem.
Geldersch-Overijselsche Maatschappij van Landbouw.
Mededeelingen en Berichten over 1889. IL. III. Arnhem. 8.

then.
APXAIOAOTIKH ETAIPIA.
Opaxtmd tig du Ahva Apyarohoyurig Etapiag tod Eroug
1887. "Ev Aida: 1888. 8.

Baltimore.
Johns Hopkins University.
Johns Hopkins University See Vol. VIL. No. e: 67. Vol.
VIII. 70. 71. 74. Vol. IX. No. 76. Baltimore 1888—89
Studies from the Biological Laboratory. Vol. IV. er 4. Balti-
more 1888. 8.

Berlin.
Gesellschaft fir Erdkunde.
Verhandlungen. Bd.XV. Bd. XVI. No. 1—9. Berlin. 1888—89. 8.
Zeitschrift. Bd. 23. Bd. 24. H. 1—4. Berlin 1888—89. 8.
Gesellschaft naturforschender Freunde zu Berlin.
Sitzungsberichte. Jahrg. 1888. Berlin. 8.

skate
XIV. Jahresbericht. Bistritz 1888, 8.

Bologna.

La R. Accademia delle scienze del? Istituto di Bologna.
Se Serie IV. T. VIII. Bologna 1887. 4
Note. Sur les derniers progrés de la question de r

calendrier dans ses rapports avec l'heure universelle.
logne 1888. 8.

unification du
Bo-

Bonn.
Naturhistorischer Verein der preussischen Rheinlande, Westfalens u.
Reg.-Bezirks Osnabrück. 1
Verhandlungen. Jahrg. 45. Hälfte 2. Jahrg, 46. Hälfte u

Bonn 1888—89. 8.

des

Bordeaux,
Société des Sciences physiques et naturelles : JE
Mémoires. 3, Série. T. II. Cah. 2. T. IIL Cab. 1. Paris, Bor
deaux 1886. 8.

Boston, Mass.
The of Arte and Seiences.
Åp i cn N. S. Vol. XV. P. 1. Boston 1888. 8.

51

Braunschweig.
Verein für Naturwissenschaft.
5. Jahresbericht für die Vereinsjahre : 1886-1897. Brschw.
1887, 8.

Bremen.
Naturwissenschaftlicher Verein.
Abhandlungen Bd. X. H. 3. Bremen 1889. 8,

Bruxelles.
Académie Royale de médecine de Belgique.
Bulletin. IV. Série. T. II. No. 10. 1888. Bruxelles 1888. 8.

Budapest.
Ungarische Akademie der Wissenschaften.
Almanach. 1889. Budapest 1889. 8.
Mathematische u. naturwissenschaftliche Berichte aus Ungarn.
Bd. 6. (1887—88). Budapest. 8
Értekezések a toméssetndományok Gasen
x kö

XVIII. ed ie, Gg 1688. Budapest 1887
—88. 8.

; Ertesitö, u
| yam. VIII. kötet. 3.—5. szám
IX. kötet. 1. 2. szám. Budapest 1888—89, 8.
-= Mathematikai es természettudományi
VI. kötet. ag füzet
E udapest 1888. 8.
Kózlemények, Maihadistikid * FERRE qunm
. kótet. 1.—3. szam. Budapest 1888. 8.
"er Nyelvtudományi XXI. kótet. 1. 2. füzet. Buda-
pest 1887—88. 8.
Ethnologische ne E aus Ungarn. Jahrg. I. 1887-89
H, Budapest 1889.
Nyelvemléktár. e X. Budapest 1889. 8.
La Revue de l'Orient. 1889. No. 2. Budapest. Fol.
Ungarische Revue. Jahrg. 8. 1888. H. 7-10.
9. 1889. H. 1—3. Budapest 1888—89. 8.
Fröhlich wisi Az electrodynamometer åltalånos elmélete.
Budapest 1888
. Moez bry. Monograph Chrysididarum orbis terrarum universi.
Budapest 1889, 4
Buenos Aires,
edad científica Argentina.
Anales. Tomo XXVI. Entr. 1—6. "Poir egi Entr. 1—6.
Tom mo XXVIII. Entr. 1. 2. Buenos Aires 1888—89.
. Cambridge, Mass.
The Museum of Comparative Zoölogy, at Harvard College.
Bulletin. Vol. XVI. No. 2—5.
4*

52

Bulletin. Vol XVII. No. 3—5
XVIII. Cambridge 1888— 89, 8.
Annual Beste of the Curator for 1887—88. Cambridge 1888. 8.

Champaign, Illinois.
Illinois State Laboratory of deest History.
Bulletin. Vol. II. Art. 5—8.
HL Art. ior Peoria 1887—88. 8.

Librar
Proceedings of ‘tbe Trustees for the year ending January 5,
1889. Chicago 1889. 8.

TA Greg o ipee
l ciencias.
rn Tomo XI. Entr. 2. 3. Buenos Aires 1888. 8.

Dorpat.
Naturforscher- Gesellschaft bei der Universitåt Dorpat.

Archiv für die Narurkunde Liv-, Ehst- u. Kurlands. I. Serie.
Bd. IX. Lfg. 5. Dorpat 1889. 8.

"peces Bd. 8. H. 3. 1888, Dorpat 1889. 8.

Giessen.
Oberhessische Gesellschaft für Natur- u. Erdkunde.
26. Bericht. Giessen 1889, 8.

Göttingen.
Königliehe Gesellschaft der Wissenschaften.
Güttingische gelehrte Anzeigen. 1888 Bd. 1. 2. Göttingen
1888. 8.
Nachrichten von der Kgl. Gesellschaft der Wissenschaften
und der Georg-Augusts-Universitåt zu Göttingen. Aus dem Jahre
1888. Göttingen 1888. 8.

Güstrow.
Verein der Freunde der Naturgeschichte in Mecklenburg.
Archiv. Jahr 42. Gistrow 1889. 8.

Haarlem.
La Société Hollandaise des Sciences å Harlem.
Archives Néerlandaises des sciences exactes et. naturelles. T. |
Livr. 2—5. Harlem 1889. 8
Halle a. S.

Verein für Erdkunde.
Mitteilungen. 1888. Halle a. S. 1888. 8.

Hamburg.
Mathematische Gesellschaft.
Festschrift, 1890. T. 1. Lpz. 1890. 8.
Naturhistorisches Museum.
Mitteilungen. Jahrg. VI. 1888. Hamb. 1889. 8.
Verein für Hamburgische Geschichte.
Mittheilungen. Jahrg. 11. 1888. Hamb. 1889. 8
Zeitschrift. N. F. Bd. 5. H. 3. Hamb. 1889. 8.

Hanau.
Wetterauische Gesellschaft für die gesammte Naturkunde.
Bericht über den Zeitraum vom 1. April 1887 bis 31. Mårz 1889.
Hanau 1889. 8. .

Heidelberg.
Naturhistorisch-medicinischer Verein.
Verhandlungen. N. F. Bd. 4. H. 2. 3. Heidelberg 1889. 8.

Helsingfors.
Société Finno- Ougrienne.
Journal V—VII. Helsingissä 1889. 8.
Finlands Geologiska Undersókning.
Kartblad No. 12, 13, 14 & 15.
2 Beskrifning til Kartbladet No. 12, 13, 14 & 15. Helsingfors
1888. 8.
e
Hermannstadt.
Verein für siebenbürgische Landeskunde.
Archiv. N. F. Bd. 22. H. 2. Hermannstadt 1889. 8.

Kiel.
Gesellschaft für Schleswig- Holstein-Lauenburgische Geschichte.
Schleswig-Holstein-Lauenburgische Regesten und Urkunden.
Bearb. u. hg. von P. Hasse. Bd. 2. Lfg. 6. Hamb. u. Lpz. 1888. 4.
Zeitschrift etc, Bd. 18. Kiel 1888. 8.

Kiew. N
Société des naturalistes. Å
Mémoires. Tome X. Livr. 1. Kiew 1889. 8. (Russ.). `

Kjebenhavn.
Naturhistorisk Forening. -
Videnskabelige Meddelelser for Aaret 1888. Kbh. 1888. 8.
Det kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
E Museo Lundii. Bd. 1. Udg. af Chr. F. Lütken. Kbh. 1888. 4.
Oversigt over det kgl. Danske Videnskabernes Selskabs For-
handlinger i Aaret 1888. No. 2. 3; i Aaret 1889. No. 1. 2. Kbh.
1888—89. 8. e

Vidensk. Selsk. Skr. 6. Række, historisk og philosophisk Afd.

54

Bd. 2 II-VI Bad. 8. I; naturvidenskabelig og mathematisk Afd.
Bd. 4. VIII. Bd. 5. I. II. Kbh, 1888—89, 4.

Königsberg in Pr. |
Physikalisch-ökonomische Gesellschaft.
Schriften. Jahrg. 29. 1888. Königsb. 1889. 4.

Krakau.
Académie des 8 i
Bulletin rue 1889. No. 1. 4—6. 8. 9. Cracovie 1889. 8.

Leiden.
Nederlandsche Dierkundige Vereeniging.
Tijdschrift. 2de Serie. D. II. Afl. 4, Leiden 1889. 8.

Lissabon.
Academia Real das sciencias. :
J. Ramos-Coelho. Historia do infante D. Duarte. Tomo L
Lisboa 1889, 8. i
en,
Biological Society.
Proceedings. Vol I—II. Liverpool 1887—89. 8.

Lund.
avertit í
Acta Universitatis Lundensis. — Lunds Vue Ars-Skrift.
T. XXIV. 1887—88. Lund 1887—88, 4.

Madrid.

La Real Academia de Ciencias Exactas, Visicas y Naturales.
Almanaque nautico para 1890. Madrid 1889. 8.
Revista de los progresos de las ciencias exactas, fisicas y natu-

rales. T. 22. No. 5—7. Madrid 1888—89. 8.
Memorias. T. XIII. P. 2. 3. Madrid 1888—89. 4.

La Real Academia de la Historia
Boletin. T. XIV. Gros VI. Madrid 1889. 8

Melbourne.
Royal Society of Victoria.
Proceedings. Vol. L (New Séries). EE 1889. 8.
Transactions. Vol. I. P. 1. Melbourne 1888. 4.

Meriden, Conn. ~
Scientific Association.
Transactions. Vol. III. 1887—88. Meriden 1889. 8.
Metz.
Société d'histoire naturelle.
Bulletin. 17. cahier (2. série). Metz 1887. 8.

55

Méxie
Observatorio Meteorológico-Magnético Central de México.
el Ministerio de fomento. Tomo VIII. México 1887. 8.

Bolethi mensual. Tomo I. Nüm. 11. 12. Supl al nüm. 12. &
Resumen del año de 1888. Tomo II. Nim. 1. México 1888—89.
4 maj.

Informes y documentos relativos å comercio interior y exterior,
agricultura, minería é industrias. Núm. 2—9. 11—40. 42—47. 49.
50.. México 1885—89. 8.

Memoria presentada al Congreso de la Union par el secretario
de estado etc. de la Repüblica Mexicana. Tomo I—III. México
1885. 4

M. Bårcena y M. Pérez. Estudios de meteorologia comparada.
Tomo I. México 1885. 8

A. de la Rosa. Extudi de la filosofia y riqueza de la lengua
Mexicana. Guadalajara 1889.

3 Karter, 1 Tabel.

Milano.
R. Accademia di belle arti m Milano.
Atti. Anno 1888, Milano 1889. 8

Moscou.
Société Impériale des naturalistes.
Bulletin. 1888. No. 4 1889. No. 1. Moscou 1889. 8.
Meteorologische Beobachtungen. 1888. Hålfte 2. Moscou
1889. 4 obl.
` Nouveaux Mémoires. Tome XV. Livr. 6. Moscou 1889. 4.

. Neuchâtel.
Société des sciences naturelles.
Bulletin. T. XVI. 1886—1888. Neuchâtel 1888. 8.

of Sciences. «

Annals. Vol. IV. No. 5—8. 10. 11. New York 1888-89. 8. `

Transactions. Vol. VIL. 1887—88. No. 3—8. Vol. VIII. 1888
—89. No. 1—4. New York. 8.

E. N. Dickerson. Joseph Henry and the magnetic telegraph.
New York 1888. 8. :

American Museum of Natural History.

Bulletin. Vol IL No. 2. New York 1889. 8.

Annual Report of the Trustees and List of Members for the
year 1888—89. New York 1889. 8.

Oxford.
The Radcliffe Observatory.
a. of Nero Observations. ` Vol XLIIL Oxford

56

Palermo.
Società di scienze naturali ed economiche.
Giornale. Vol. XVIIL XIX. Palermo 1887—88. 4.

Philadelphia. -
The Academy of Natural Sciences.
Proceedings. Part III. e aM 1888. Part I. Jan.—Apr.

1889. Philadelphia 1888— 89.
Pisa.
R. Scuola Normale Superiore.
Annali. Vol. X. XI. Pisa 1888—89. 8.

Prag.
Kgl. bóhmische ra der Wissenschaften.
Abhandlu
Math. ai akse: VII. Folge. Bd. 1. 2. Prag 1886-88, 4.
Classe für here Geschichte und Philologie. VII. Folge. Bd.
1.2. Prag 1886—
ae ne à ver am 16. Jan. 1886, am 15. Jan. 1887,
1888, fir das Jahr 1888. Prag 1886—89. 8.
Sitzungsberichte.
Math.-naturwiss. Classe. 1885—88. 1889. I. Prag 1886—89. 8.
Philos.-histor.- geom Classe. 1885—88. Prag 1886—89. 8.
Spisuv poctenych jubilejm cenou král. c. spolecnosti nauk v.
Praze. Cislo I. IL V Praze 1888—89. 8.

Providence,
Rhode Island Historical Society.
J. P. Baxter. Early voyages to America. Providence 1889. 8.

Rio de Janeiro.

Revista. Anno IV. 1889. No. 2--5. 7. 9—11. Rio de Janeiro
1888, 8.

R. Accademia dei Lincei.
Atti. Serie IV. Rendiconti. Vol. N (20 Semestre). Fasc. 6-12.
(10 ARR
— M (2 — ). Faso: 1—7.
La Reale Accademia medica.
Bulletino. Anno XIV. Fasc. VIN. Anno XV. Fasc. I-VI.
9. 8

Roma 1888—8

Rostock.
Die Grossherzogliche Landes-Universitåt.

Index Lectionum Sen ge (Rostock). 4.

57

Verzeichniss der Behörden, Lehrer etc. Winter-Semester 1888
—1889. Sommer-Semester 1889. Rostock 1888—89. 8

40 Doctordissertationer.

Festschrift zum 50jähr. Doctorjubilàum von B. Windscheid
hg. v. d. Rostocker Juristenfakultåt. Rostock 1888. 8.

Rotterdam.
Société Batave de philosophie expérimentale.
Programme. 1888. 8. L 8.

Salem, Mass.
The Essex Institute.
Bulletin. Vol. 19. 20. Vol. 21. No. 1—6. 1887—89. Salem, Mass.
1887—89. 8,
Catalogue of the Chinese Imper. Maritime Customs Collection
of the U. S. Internat. Exhib., Philadelphia, 1876. Shanghai. 1886. 4.
Charter and by-laws. Salem 1889. 8
Visitors’ Guide to Salem. Salem 1888. 8.

San Fernando.
Instituto y observatorio de ma
Anales, Seccion 2. lee meteorológicas. Año 1887.
1888. San Fernando 1888—89. 4

Califorma Academy of Sciences
Memoirs. Vol. II. No. 2. San Francisco 1888. 4.
Proceedings. Vol. I. P. 1. 2. San Francisco 1888—89. 8.

St. Petersburg.
Jardin :

Acta Horti Petropolitani. T. X. Fasc. II. St. Petersb. 1889. 8.
E. Regel. Descriptiones et emendationes plantarum in Horto
Imperiali botanico Petropolitano cultarum. Petropoli 1889. 8.

nd de Chile.
Der deutsche wissenschaftliche Verein.
Verhandlungen. B. 2. H. 1. Valdivia & Bernburg 1889. 8.

Schwerin.
Verein für meklenburgische Geschichte u. Alterthumskunde.
orkanen Jahrg. 54. Schwerin 1889. 8.
Siena.
R.

Atti. Serie IV. Vol. I. Fasc. 1—9. Siena 1889. 8
Bolletino della sezione dei cultori delle scienze sdb. Anno
6. 1888. Fasc. 8—10. Siena 1889. 8

58

Stettin
Gesellschaft für Pommersche Geschichte und Se

Die Baudenkmäler der Provinz Pommern. H. 2. 3. Stettin
1885—88. 8. í

Monatsblätter. Jahrg. 2. 1888. Stettin 1888. 8.

Baltische Studien. Jahrg. 38. Stettin 1888. 8.

E. Walter. Praehistorische Funde in Pommern. Stettin 1889. 4.

Stockholm.
Kongl. Vitterhets, Historie och Antiqvitets Akademien
Antiqvarisk Tidskrift för Sverige. D. 10. H. 5. Sth. 1889. 8.
Månadsblad. Årg. 16. 1887. Sth. 1889. 8.
Udgiveren.
Acta mathematica. XII. 2—4. Sth. 1889. 4.

Stuttgart.
Kgl. öffentl. Bibliothek.
Verhandlungen der 4. PRESSES. der evang. Kirche Würt-
tembergs, 1888. Protokoll-Band. Beilagen-Band. Stuttgart 1888. 8.

Sydney.
The Royal Society of New South Wales.
Journal and Proceedings. Vol. XXIL 1888. Sydney 1889. 8.

Tokio.
Deutsche Gesellschaft jd ees u. Völkerkunde Ostasiens.
ua theilungen. H. 49. & Suppl zu Bd. Y. Yokohama
Toronto.

T he Chain Institute.
Proceedings. 3. Series. Vol. VI. Toronto 1889. 8.
Annual Report. Session 1887—88. Toronto 1889. 8.

Trenton, N J.
The Trenton Natural History Society.
Journal. Vol. IL No. 1 Jan. 1889. Trenton, N. J. 1869. 8.

. Upsala.
Univer. SC
(pons ft. 1888. Ups. N
Sveriges offentliga Ste Bock sol Upsala. Lund. — Acces — —
sions-katalog. 3. 1888. Sth.

Bulletin mensuel de sn météorol de l'université
d'Upsal. Vol. XX. Année 1888. Ups 1888-89 4

Washington.

The Bureau of Education, Department of the In : ;
Report of the Commissioner of Education for ute yéar 1886- m.

Wash. 1 å

59

Contributions to emque POMA History. Ed. by H
B. Adams. No. 4—7. Wash.

Department of the Interior. — zs United States Geological Survey.
I. W. Powell Director. .

Bulletin. No. 40—47 Wash. 1887—88. 8.

Mineral Resources of the U. S. Calendar year 1887. Wash.
1888, 8.
The Smithsonian Institution.

Annual Report. 1886. P. I. Wash. 1889. 8.
The Anthropological Society.

The American Anthropologist. Vol. IL 1889, No. 2—4. Wash.
1889. 8.

Wien.
K. K. Zoologisch-botanische Gesellschaft.
Verhandlungen. Jahrg. 1888. Bd. 38. Quartal IIL IV. Jahrg.
1889. Bd. 39. Quartal I. II. Wien 1888—89. 8,
K. K. Gradmessungs- Bureau.
Astronomische Arbeid Bd. I Wie
R. Schram. Zur Frage der Fisenbahnzeit grea 1888. 8.
Das K. K. Naturhistorische Hofmus
Annalen. Red. von Fr. ee von Hauer. Bd. IV. Nr. 1-3.
Wien 1889. 8.

Wiirzburg.
Physikalisch-medicmische Gesellschaft.
Sitzungsberichte. Jahrg. 1888, Wirzb. 1888, 8.

B. Private Givere.

H. H. Fyrst Albert af Monaeo.
Albert, prince de Monaco. Le dynamomètre à ressorts emboités
e l'Hirondelle. Paris 1889. 8. ;
Pigeons lune (Orthagoriscus mola) capturés pendant deux cam-
pagnes de l'Hirondelle. Paris 1889.
— Sur alimentation des naufragés en Ms mer. Paris
Sur un-appareil nouveau pour la recherche des organismes
pélagiques à des profondeurs déterminées. Paris 1889. 8.
— Sur un Cachalot des Açores Paris. 4.
"Sur la troisième campagne scientifique de l'Hirondelle. Paris. 4.
Sur la quatrióme campagne scientifique de l'Hirondelle. Paris. 4.
— Sur les courants superficiels de l'Atlantique Nord. Paris. 4.
Sur des courbes barométriques enregistrées pendent la troisième
campagne scientifique de l'Hironde lle. A

60

Albert, prince de Monaco. Sur l'emploi ER nasses pour des recher-
ches zoologiques en eau profonde. is. 4.
Sur une expérience entreprise E déterminer la direction
des courants de deccm Nord. Deuxième campagne de
l'Hirondelle. Pari
— Sur le Gulf Stream. Paris 1886. 8.
ioni les recherches zoologiques poursuivies durant la seconde
ampagne scientifique de l'Hirondelle, 1886. Paris. 4.
— dte les résultats partiels des deux premiéres et pour
déterminer la direction des courants de l'Atlantique Nord.
Paris. 4.

E

TEN C. Arbo, Chr.sand.
bo. La carte de l'indice céphalique en Norwège. Paris
ve *
Topinard. Documents sur la couleur des yeux et des cheveux
en Norvége recueillis par Arbo et Faye. Paris 1889. 8.

Ingenier Harold P. Brown, New York.
H. P. Brown. The: rn danger to life of the alternating
and continuous electrical currents. New York. 8.
— Here Mur of heat, light and power. New York

Professor Gaston Darboux, Paris
G. Darboux. Leçons sur la théorie générale des surfaces. P.
1.2. Paris 1887—89. 8.

pert Dr. d C. Faye, Chra.
F. C. Faye. En Erindring fra gamle Dage. [Chra. 1889]. 8.

MI R. Kleen, Stockholm.
leen. Neutralitetens lagar. D. 1. Sth. 1889. 8.

Lege A. Magelssen, Chra. S
A. Magelssen. Om Sygdommenes Afhzngighed af Veirliget.
Chra. 1889. 8.

Konservator J. Sparre Sehneider, Tromso.
J. Sparre Schneider. Dyrlivet på vore MV Tromsø
1888. 8.

Overssigt over de i Norges arktiske region hidtil fundne
Coleoptera. Tromsø 1889. 8.
Konservator W. M. Behoyen, Chra. : U
W. M. Schøyen. Bombyx populi L. fra den arktiske Region. U-
8B oA ©
— Notes on Dr. Jordan's —— ramble at Bergen, Nor-
way, August 28th, 1887. U. S. 1889. 8
— Om Kastanie-Oldenborren (Melolontha “hippocastani, Fb.) som
Skadeinsekt. U.S. o

61

W. M. Schøyen. Om Scolia unifasciata Cyril. som skandinaviskt
Insekt. U. S. 0. A. 8.

— Analytisk Gral over de oe Slegter af Phyto-
phage hymenoptera. U.S. o. A.

Professor Dr. Japetus Steenstrup, Kjøbenhavn.
Nogle Bemærkninger om Ottar's Beretning
til Kong Alfred om Hvalros- og Hvalfangst i Nordhavet paa hans
Tid. Kbh. 1889. 8.

Dr. Fr. Tesar, Prag.
Fr. Tesar. Analysis gravitatis terrestris. V Praze 1888. 4.
Dr. med. B. C. Vedeler, Chra.

Vedeler. . Nerver i Fåre-Ovariet. Kra. 8.
— Nerver i Torskeovariet. Kra. 1889, 8.

63

Videnskabsselskabets Møder i 1890.

94 Januar..... Mode i historisk-filosofisk Klasse.

7 Februar.... — - matl tisk-naturvidenskabelig —

21 Februar.... Fællesmøde.

Marta ...... Mode i historisk-filosofisk —

54 Mails... ,.. — - matl tisk-naturvidenskabelig —

28 Marts...... Fællesmøde.

17 Api ....., Møde i historisk-filosofisk —

D Ap... — - matl tisk-naturvidenskabelig —

Lørdag 3 Mai.. Fællesmøde (Stiftelsesdag).-

20 Mai NER Møde i historisk-filosofisk —

D Mai 2...» — - matl tisk-naturvidenskabelig —
- 19 September . Møde i historisk-filosofisk —

26 September. — - matl tisk-naturvidenskabelig —

10 Oktober.... Fællesmøde.

24 Oktober.... Møde 1 historisk-filosofisk —

7 November.. Fællesmøde.

21 November.. Møde i mathematisk-naturvidenskabelig —

12 December .. Fællesmøde.

Moderne holdes i Timerne fra 6—8 Eftem. I Modet den
12te December vælges Selskabets Embedsmænd for 1891.

Foredrag anmeldes hos Generalsekretæren (Prof.
Gustav Storm, Uranienborgveien 23). Anmeldelse kan ogsaa
nedlegges i Kassen hos Selskabets Bud, Universitetsped el
Johannesen. Anmeldelsen bør gjøres senest Thorsdag Kl. 12
Middag, naar Mødet holdes Fredag.

Maximum for Afhandlinger, der kan trykkes uden at
behøve Bestyrelsens Approbation, er indtil videre 5 Ark.