Videnskabelige Meddelelser

den naturhistoriske. Forening i Kjøbenhavn

Aarene 1884—86.
Udgivne af Selskabets Bestyrelse.

Med 16 Tavler.

|

Ve
r yt g
Fjerde Aartis 6te, 7de og 8de Aargang. 467" go 4

Kjebenhavn.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).

1884—87.

: Adjunkt, Docent H. Jungersen og Adjunkt & m

Do

Indhold.

Sid
Oversigt over de videnskabelige Moder i den naturhistoriske Forening
i Aarene 1884—86 JV.

«€ eed pps Kes » dr O4 ORTAM Wis RIA T IURI E CN 6 WW PS ee

Ascidie shapes fra det stille Ocean. Af Adjunkt M. P. A. Traustedt.
I

HM TGLI-iV. v cese ocu CI L
Herpetologiske Bidrag. I. Om Crocodilus intermedius og om en af
Underslegterne af Alligator-Slegten. Af Dr. Chr. Lütken.
BUM TELV Loss Er a a LE 61.
` Nye Arter af Mi yzostomider i Universitetets zoologiske Museum i Kjo-
benhavn. Af Prof, Dr. L. v. Graff. (Ved Dr. Boas).....-.- 81.

Symbolæ sd Floram Brasiliæ centralis cognoscendam. E
arming. Particula XXX. Orchidee a secundus).
Cum tabulis 6 (VI—XI) Auct. Eug. Warming.......... g
Myriapoda Musæi Hauniensis. II. Chilopoda.. T Dr. Fr. Meinert 100.
Nye Bidrag til den danske Hav-Fiskefauna. Af Cand. mag.
C. G. Joh. Petersen L3 vov o ANON A TE QU ON C 151.
Bidrag til Triuri . Naturhistorie Af Cand. mag. V. A. Poulsen.
Hertil Tavl. XII, XIII OP AIV deu, Eri cet bes e 161.
Tungens Udskydelighed hos Steninerne, en Slægt af a wed
Familie, Af Dr. Fr. Meinert. Hertil Tavl. XV og XVI .. 180.

Forklaring af Tavlerne.

Tab. I. Fig. 1—8: Chel yosoma macleayanum, Brod. & Sow.; Fig. 4—5:
Molgula c nah ystallina (H. P. C. Moller); Fig. 6—7: Molgula Martens,
Trstd g.8-9: Paramolgula Schultzii, Trstdt.; Hig, 10-18: Bor
srcronches manhattensis (Dekay). (Jvfr. S. 57.)

Tab. II, Fig. 18 : Chelyosoma macleay yanum, Brod. & Sow. Fig. 14: P -—

Molgula Martensii, Trstat.; Fig. 17: Paramolgula Schultzi, rst.
Ye 18: Cynthia biwpdtiis, Heller; Fig. 19: Styela clava, He
Jvfr. S. 57—58.)

Tab, i Fig. 20—22: Cynthia Roretzii, Drasche; Fig. 23—25: Micra-
Cosmus gleba, Trstdt.; Fig. 26—29: Styela clava, Herdman. (Jvir. 8.58)

Tab. IV, Fig. 30-33: Cynthia Hilgendoi fii, Trstdt.; Fig. 34—35: Cynthia
sacciformis, Drasche; Fig. 36—87: Oi niia preputialis, Heller:
Fig. 38: Cy tiia Faponicn, Trstdt.; Fig. 39: Paramolgula Schulzii,
Trstdt. (Jvfr. S. 58.)

Tab Y. Fig.la,b,e og Fig.2a. b, c: Kranier af ældre Individer af Croco-
dilus intermedius, Gr., Fig.3ab: af et ungt Individ af samme. (Jvfr.

2

Tab. VI. Fig.1—4: Cyrtopodium; Fig. 5: Mor $a Så 6: Galeandra.

Tab. VII. Fig.1—5: Cyrtopodium; Fig. 6— 9: Aeran

Tab. VII, Fig. 1—10: Habenaria

Tab. IX. Fig. 1: Pogonopsis; Fig. 2—3 og Fig.7: Pogonia; Fig.4: Phy-
surus; Fig. 5—6 og ens Habenaria; Fig. 8: Pelexia; Fig. ll:
Dichea; Fig. 19: Bleti

Tab. X. Fig.log8: Piso diu: Fig. 2—3, 5—7 og 9—18: Spiranthes;
Fig. 4: Pelexia. i

Tab. XI. Fig. 1—7: Spiranthes. (Jvfr. for Tab. VI—XI S. 98—99 .)

Tab. XII. Fig. 1—5: Sciaphila caudata, Anatomi (Stengel, Rod, Blomster-

lade

Tab. XIII, Fig. 1—6: samme; Anatomi af Stengelen
Tab. XIV. Fig.1—12: samme; Anatomi af Blomsten. (fr. for Tab. XII—XIV
8. 178—179.)
Tab. e Fig.1 og 3—8: Stenus speculator; Fig, 2: Stenus Juno. (Jvfr.
S. 204—20

.)
Tab. XVI. Fig. 1-4: Figo coerulescens; Fig. 5—6: Euesthetus rufi-
capillus; Fig. 7—8: Megalops punctatus; Fig. 9: Edaphus nitidus;
Fig. 10—12: Stilicus rufipes; Fig. 13—14: Pederus littoralis. (Jvfr.
S. 206—207.)

Rettelse,

Side 86 Noten, Lin, 2: Fasciuli, las: Fasciculi.

een ee ee oe, A DE a a ee
NETTE Mar c D US UNE ? E
3 Be ENE

Oversigt
de videnskabelige Moder
den naturhistoriske Forening

i Aarene 1884 til 1886.

1884.
Supplementmodet den 23de Januar (Se «Vidensk. Medd.» for 1883,
S. 68—

Den 2den Februar holdt Museums-Assistent Steenstrup et Foredrag
grønlandske Mineralier. (Offentliggjort i «Med-
delelser om Grønland». VII. Hefte.)
Den 29de Februar holdt Dr. Boas et Foredrag om Negle, Hove,
Kloer og Klove. (Optaget i «Morphologisches Jahrbuch",
9. Bd. S. 889.) j
Den 14de Marts og 2den April gav Adjunkt Gronlund et Referat af
Professor Warmings Afhandling: Om Skudbygning, Over:
vintring og Fornyelse. (Optaget i Nat. Forenings » Fest-
skrift., S. 1—105).
Den 2den April læste endvidere Professor Jap. Steenstrup over Hekto-
otyleringens Betydning i systematisk Henseende,
med særligt Hensyn til Docent, Dr. J. Brocks i "Zeitschrift "
wissenschf. Zoologie» fremsatte Paastande om, at Hektokoty meer.
var uden Betydning for Cephalopodernes naturlige Gruppering.
Den 16de Maj læste Dr. Meinert over Hjærtets i
rethra-Larven og fremhævede følgende fire
dets Bevægelse i og gjennem Hjærtet skyldes navnlig det ase
agtige Baand, som ligger bag Hjærtets a: ;
næsten horizontal Stilling, men som ved hvert Hjerteslag stilles
lodret, og nu ved Slaget fremefter driver Blodet foran sig.

II

Pteropoders Naturhistorie. (Se Videnskabernes Selskabs
Skrifter, 6te Række, naturv. og mathem. Afdeling, IV, 1.)
Den 5te December forelagde Dr. Boas en Meddelelse om Universi-
tetets zoologiske Museums nye Myzostomata, beskrevne
af Professor L. v. Graff (Vidensk. Medd. 1884. 86, S. 81—85),
og knyttede hertil en Udsigt over denne Dyregruppes Bygning
og Bemerkninger om dens systematiske Stilling; hvorefter
Professor Jap. Steenstrup meddelte historiske Oplysninger
om det Exemplar af Gejrfuglen i Vinterdragt, som findes i
Universitetsmuseet, og som efter disse Meddelelser maa sikkert
antages at være nedsendt fra Grønland. i
Den 19de December fremlagde Dr. Lütken Adjunkt Traustedts Af-
handling om Ascidier fra østlige og sydlige Have.
(Vidensk. Medd. for 1884—86, S. 1—60.)
Professor Steenstrup fremsatte nogle Bemærkninger om den
ved Vardø i 1848 iagttagne formentlige Gejrfugl.

1885.

Den 6te Februar holdt Cand. mag. V. A. Poulsen et Foredrag om elek-
trisk Belysning, anvendt paa Mikroskopet, og foreviste
et nyt Apparat. (Opt. i «Hospitalstidenden» for 1885, Nr. v

Den 20de Februar foredrog Dr. Boas Bemærkninger i Anledning af
Prof. Claus's Afhandling om Isopod-Slegten Apseudes.
(*Morpholog. Jahrbuch», 11. Bd., S. 112—116.) :

Den 6te Marts gav Dr. Boas en Udsigt over sine Undersogelser over de
nøgne Ptéropoder. (Vidensk. Selskabs Skrifter, 6te Række,
naturv. og mathem. Afdeling. IV. 1.)

Den 13de November meddelte Dr. Meinert Iagttagelser over $ny I:
tende Fluelarver. (Denne Meddelelse er trykt i «Entomo-
logisk Tidsskrift», Aarg. 7, 1886, S. 191.) et

Inspektør Levinsen foreviste et mikroskopisk Preparat, 4
kunstfærdigt Taalmodighedsarbejde, sendt til Tak for en mo
taget Myriotrochus fra Hr. Rinnboéek i Wien.

III

Den 27de November foreviste og oplyste Prof, Dr. Lütken Kara-
avets Fiske. (Optaget i -Dijmphna- da ase botan.
Udbytte a <)

. Den Ilte December foreviste og oplyste Dr. H. J. Hansen Dijmphna-
Expeditionens Krebsdyr. (Optaget i «Dijmphna-Togtets zool.-
botaniske Udbytte.)

1886.

Den 22de 2 an "m ar holdt Prof Steenstrup et Foredrag om Oken's, Sa-
Leaeh's Forhold til Læren om Homologier og
Bon motypier mellem Munddele og Lemmer hos Leddyrene.

(Ventes senere publiceret i Meddelelserne.)
Den 5te Februar meddelte Inspektor Levinsen sine Undersogelser om
nogle Hovedpunkter af de chetopode Anneliders

Morphologi.

Den 19de Februar Aorevisté og oplyste Dr. H. J. Hansen de nordiske
Pyenogonider. (Optaget i «Dijmphna- Togtets zool.- botan.

Udbytt

Den 5te Marts gav Professor Steenstrup en Fremstilling af Resultaterne
af Undersogelserne}om Danmarks prehistoriske Fauna
og Flora, saaledes som disse nu kunne formuleres efter de

være eed i -Kjokken-Moddinger, eine gedrüngte Dar-
stellung dieser Monumente sehr alter Kulturstadien. Kopenh.
Y. Tafeln.» 1886.)
Den 2den T meddelte Dr. H. J. Hansen 1) Et Bidrag til de
nske Farvandes Krebsdyrfauna (Slægten Pasiphae) og
2) He versigt over Grønlands højere Krebsdyrfauna.
(Den sidste Meddelelse er bestemt til Optagelse i Vidensk. Medd.)
Den 7de Maj gav Professor Johnstrup en Meddelelse om de i Danmark
forekommende tertiære Perioder: Paleoewn, Oligocen og
Miocæn. (Bliver meddelt i Oversigt over det kgl. D. Vid. Selsk.

Forh. fi ;

Den 15de Oktober forelagde Dr. Meiner en Beskrivelse af nye My-
riapoder i vort zoologiske Museum (Vidensk. Medd. for
1884—86, S. 100—150), idet han ledsagede Forevisningen af de,
merkeligste Former med orienterende Bemerkninger om sine
tidligere Bidrag til Myriapodernes Naturhistorie, deres Syste-
matik ele 0.8. Y

Professor Lütken refererede over Joubins Undersøg else

m Brachiopodernes systematiske Stilling (Archives de
Eales 1886), der frembød den særlige historiske Interesse for
danske Zoologer, at dens Resultat er at give disse Dyr en Stil-
ling mellem Annelider (Rororme) og Bryozoer, et Resultat, der
ligger ner ved det, hvortil Japetus Steenstrup alt for c. 40 Aar
siden er kommen, og som for mange den Gang stod som et
Paradox

Den 29de Oktober foreviste Cand. mag. Joh. Petersen de for Dan- E
marks Fauna nye Fiske, som han enten havde faaet
paa de Undersøgelsesture, som han med Regeringens Under-
stottelse havde kunnet foretage i en Række af Aar ombord i —
Fiskeriinspektionsfartøjet, Kanonbaaden «Hauch», eller som i de
senere Aar vare indkomne til Museet. (Optaget i Vidensk, Medd
for 1884—86, S. 151—160.) — Prof. Lütken fremsatte i Anledning
af Foredraget nogle Bemærkninger om Modsætningen mellem de |
af hine Fiske, der maatte betragtes som virkelig hjemmehørende
i Kattegattet, og de Hojso- og Dybhavsfiske, der kun optræde
der som tilfældige Gjæster.
Inspektør Levinsen foreviste og oplyste de mærkeligste af
Kara-Havets Echinodermer (optaget ‘i «Dijmphna-Togtets
z00l-botan. Udbytte») og dvalede særlig ved Kjonsredskabernes
Forhold hos Astrophyton eucnemis, ved det stilkede Udviklingstrin
N Antedon eschrichtii og ved Vivipariteten hos Cucumaria
nuta.

Den 12te Mende meddelte Cand. mag. V. A. Poulsen: Bidrag til
Triuridaceernes Anatomi (Vidensk. Medd. for 1884—86,
8. 160 —79), hvorefter Docent Jungersen foreviste og oplyste de
paa Dijmphna-Expeditionen indsamlede Aleyonider.
(Optaget i -Dijmpna-Togtets zool.-botan. Udbytte:.)

Den 26de November meddelte Dr. Meinert on Afhandling om iinet
ternes Underlwbe og særlig om Tungens Fremskyde-
lighed hos Slagten Stenus. (Optaget i Vidensk. Medd. for —
1884—86. S. 180—207.)

Den 10de December læste Dr. Bergh over det mellemste Kimblads
Theori og Centralnervesystemets Udvikling hosAnne- —
liderne, nærmest et orienterende Referat af Klei År-
bejde Die Entstehung des Annelids aus der Larve von P
rhynehus: i «Zeitschrift für wissensch. Zoologie». 44. Bd. 8 1 2
(Jfr. «Kosmos». 1886, -II. Bd. S. 401—418.) ;

Cand. phil. Th. Holm forelagde nogle gronlandske Plan-
ter, der dels ere sjældne i Grønland, dels nye for den gron- —
adala Flora, og som han havde havt Lejlighed til at indsamle

A under Orlogskrydseren -Fylla»s Togter til Grønland.

rhistorisk Forening i K

for Aaret 1

Wears Nee e

x pai

Ascidie simplices fra det stille Ocean.
Af
M. P. A. Traustedt.
(Meddelt i Modet den 19de December 1884).

[edens jeg for 3 Aar siden arbeidede paa Universitetets Zoologiske -
useum i Kjobenhavn, indtraf dertil en overordentlig interessant i
Samling af Sødyr fra Østasien; den var indsamlet af Kaptein ` on

ni I denne Samling forefandtes adskillige enlige Sopunge, dels

ny mærkelige Former, dels allerede andetstedsfra kjendte; alle af- — |

edi de efter min Mening et smukt og kjerkomment Bidrag til vor

Ku idskab om denne Dyregruppes Fysiognomi og Udbredelsesforhold. a

"Efter indhentet Tilladelse fra D'Hrr. Professor Steenstrup og

Liitken, for hvilken Tilladelse jeg herved bringer min Tak, -—

tog Jeg strax fat paa disse enlige Sopunge og benyttede samtidig - t

3 Leiligheden til at eftergaa, hvad Museet allerede besad af Former |

. fra Kysterne af det Stille Hav.
" Da jeg siden paa en Udenlandsreise i Sommeren 1882 Soe til

Berlin, fik jeg ved nu afd. Professor Peters’ og D'Hrr. Professor.

- Martens’ og Dr. Hilgendorfs Imodekommenhed og Velvillie Til-

ladelse til at undersøge det derværende Zoologiske Museums Bes

Punge fra de nævnte Farvande og særlig en smuk Samling, jew
hjembragt af Dr. Hilgendorf fra Hakodadi i "-— ia

Vidensk, Meddel, fra dén naturh. Foren. 1884.

Endelig skylder jeg ogsaa Hr. Professor Møbius i Kiel Tak for

hans Forekommenhed, idet han ligeledes har givet mig Leilighed til 3
M
at undersøge interessante Former fra Kysterne af det Stille Hav. y

I det foreliggende Arbeide er der beskrevet 7 ny Arter, hen-
herende til 5 Slegter, deraf en ny: "a
Phallusia Suensonii.
— Koreana.
Molgula Martensii.
Paramolgula Schulzii.
Cynthia japonica. i
— Hilgendorfii.
Microcosmus gleba.

Desuden har jeg benyttet Leiligheden til at give en nærmere
Omtale af den af mig paa Dekay's Ascidia manhattensis 1882 op-
stillede ny Slægt Bostrichobranchus fra Nord Amerikas Østkyst.

Der er anvendt mindre Typer for de her medtagne Formers
Vedkommende, som ikke ere fra det stille Hav. 3 3

Naar der under Rubrikken ,Findested“ hist og her er tilfoiet :
,U.Z. M." eller „U. Z. M. i Kbhn.^, er Meningen den, at der af |
den foreliggende Art findes Individer fra den anførte Lokalitet paa —
Universitetets Zoologiske Museum i Kjøbenhavn.

Fortegnelse over de citerede Skrifter.
Binney, Gould, Invertebr. of Massachusetts, 2^! Ed., Boston 1870.
Broderip and oro Zoologieal Journal, Nr. 17, London

1829, p. 46. ;
Dall, Descriptions of sixty new forms of Mollusks from the West
coast of North America and the North Pacific Ocean, with
notes on others already described (Amer. Journ. of Conchology
VII, 1872). i
Dekay, Report on the Natural History of New Son: woh m
1843. E.

" Drasche, Dr. Rich., Freiherr von, Uber einige neue und weniger
gekannte aussereuropüisehe einfache Ascidien (Denckschr. d.
Mathem.-naturwiss. Classe d. kais. Akademie d. Wissensch., Wien
1884, p. 369—380, Taf. I— VIII).

a . Esehricht, Anatomisk Beskrivelse af Chelyosoma macleayanum (Det

l Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs naturvidenskabelige

og mathematiske Afhandlinger, IX Del, Kjøbenhavn 1842).

e Gould, Mollusca, U.S. Explor. Exp. under C. Wilkes. Boston 1852.

E Heller, 1. Untersuchungen über die Tunicaten des Adriat. und Mit-

telmeers, 3 Abth. (Denkschr. d. kais. Akademie d. Wissensch.
Math.-naturw. Cl, Bd. 37, 1 Abth., p.241, Wien 1877).
we cd. Beiträge zur näheren Kentniss der Tunicaten (Sitzungs-
berichte der Math.-naturw. Cl. d. kais. Akad. d. Wissensch.,
Bd. 77, 1 Abth., Jahrgang 1878, p. 83, Wien 1878).
Herdman, 1. Preliminary Report on the Tunicata of „Challenger“

Expedition I (Proceedings of the R. Society of Edinburgh, Ses-
* sion 1879—80, p. 458). |
E. — 2. Preliminary Report etc. II (ibid., p. 714).

= — 8. Preliminary Report ete. III (ibid., Session 1880— 81, p. 52).

— 4. Preliminary Report etc. IV (ibid., p. 233).

— 5. Report on the Tunicata collected during the Voyage of
H. M. S. Challenger during the years 1873—76 (Report on the
scientific results of the voyage of H. M. S. Challenger etc. Zoo-

| logy, vol. VI. Edinburgh 1882).

E: Macdonald, On a new Genus of Tunicata occuring on one of the
Bellona Reefs (Journal of the Proceed. of the Linn. Society,
Zoology, vol. VI, 1862, p. 78—81, med Fig.)

Moseley, On two new forms of deep-sea Ascidians, obtained during
the voyage of H. M.S. „Challenger“ (Transact. of Linn. Society,
2 Ser, vol. I, p. 287—294, Pl. 44).

Møller, H. P. C., Index Molluscorum Gronlandiw (Kroyer,
historisk Tidsskrift, IV Bd., Kjøbenhavn 1842—43, p. 95).
Sars, M., i Christiania Vidensk. Selskab for 1858, Christiania 1859.

1*

Natur-

i

Stimpson, 1. Several new Ascidians from the coast of the United
States (Proceedings of Boston Society of Natural Eee vol.
IV, 1854).

— 2. Descriptions of some of the new Marine invertebeit from
the Chinese and Japanese Seas (Proceedings of the Academy
of Natural Sciences of Philadelphia, vol. VI, Philadelphia 1856).

— 8. Descriptions of new Species of Marine Invertebrata from
Puget Sound (ibid. 1864).

Traustedt, 1. Oversigt over de fra Danmark og dets nordlige
Bilande kjendte Ascidie simplices (Videnskabelige Meddelelser
fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn, Kbhvn. 1880).

— 2. Vestindiske Ascidi» simplices, Første Afdeling; Phallusiade

ete. (ibid. 1882).

— 9. Vestindiske Ascidim simplices, Anden Afdeling, Molgulide
og Cynthiade (ibid. 1883).

— 4. Die einfachen Ascidien (Ascidie simplices) des Golfes von
Neapel (Mittheilungen a. d. Zoolog. Station zu Neapel, 1883,
Heft IV).

Verrill, 1. On Ascidians from New England (American Journal of
Science and Arts, 3 Ser., vol. I, 1871).

— 2. Recent additions to the Molluscan Fauna of New England
(ibid. 3 Ser., vol. III, 1872).

— 3. Expl. of Casco Bay (Proceed. of the American Association :
for the Adv. of Science, 1873). : |

Wagner, i Protoc. d. 5 Versamml. Russ. Naturforscher (Zeitschrift
f. wissenseh. Zoologie, Bd. 28, 1877, p. 385).

Oversigt over Slægterne af Familien Phallusiade.

Phallusiad:z. Mundaabning og Kloakaabning med 6 eller flere

Lapper (sjældent uden Lapper som hos Moseleys Hypobythius
og Herdmans Corynascidia), Tentaklerne ugrenede. Gjelle-
sekken uden Folder.

A. Gjællesækken uden Lengderibber Hypobythius, Moseley.

B. Gjellesiekken med Langderibber:

1. Gjellespalterne

Spiraler:

a. Den fri (venstre) Side :
.... Chelyosoma, Brod. & Sow.
b. Den fri Side ikke afdelt

afdelt i Plader .

i Plader:
*) Tarmkanalen ryg-
ae Ny
**) Tarmkanalen side-

süllet ..

2. Gjellespalterne indbyrdes pa-

rallele :

a. Tarmkanalen

ligger paa

heire Side:

*) En Duplikatur af
Kappen kan trækkes
laagformigt ned over

. de to Siphoner . . ..

**) Ingen saadan laagfor-
mig Duplikatur af
Kappa...

b. Tarmkanalen ligger paa

venstre Side:

*) Kroppens Muskulatur
ligeligt udviklet paa
begge Sider. . .. ..

** Kroppens Muskulatur

skjevt udviklet, fore-

findes i Reglen kun
paa den fri (høire)

Side UR a

stillede =i-

Corynascidia, Herdman.

.. + Corella, Ald. & Hanc.

r4

Rhodosoma, Ehrenberg.

Abyssascidia, Herdman.

Ciona (Savigny).

Phallusia (Savigny).

i

Hypobythius, Moseley,
maa henregnes til de heirevendte Slægter af Familien Phallusiadg.
Den bæger- eller pereformige Krop er fastheftet ved en lang
Stk. Kappen er bled og tynd. Kroppens Muskulatur synes at
vere ligeligt udviklet paa begge Sider. Aabningerne ere runde,
uden Lapper. Gjællesækken mangler Længderibber; Gjællespalterne
ere næsten runde, uregelmæssigt grupperede. Ryglisten er liste- —

formig. Tarmkanalen er skudt op paa Rygsiden. (Se Herdman,
Ni. . Nr. 5, p. 227). |

nm. Herdman opfører (l. e.) 2 Arter af denne eiendommelige Dyb-
havsslegt. H. calycodes, Moseley, fra det Stille Hav og H. moseleyi,
Herdm., fra det sydlige Atlanterhav (Buenos Ayres, 600 Fv.'s Dyb).

Hypobythius calycodes, Moseley.
Moseley, p. 287. — Herdman, Nr. 5, p. 228, Pl. 37, Fig. 1-5.

Findested.
Stille Hav, NV. for Sandwich Øerne, 37? 41' N. B., 177° 4' V.L,
2900 Fv. (ifl. Herdman).

Chelyosoma, Brod. & Sow., . |
; hører til de normalt venstrevendte Slegter af Phallusiadernes |
: Familie. Den stærkt sammentrykte, sskeformige Krop er fastvoxet :
med som oftest hele den høire Side. Kroppens Muskulatur skjevt :
udviklet. Aabningerne ere hver omgivne af 6 Lapper og ligge
påa den venstre, opadvendende Flade, hvis hornagtige Kappepartt ;

er afdelt i kantede Plader. Gjellesekken har Leengderibber,
Gjellespalterne ere krumme og ordnede i Spiraler. Ryglisten er
opløst i en Række seglformigt krummede Processer. Tarmkanalen
er sidestillet.

A. Kappen er paa venstre Side afdelt i 8 Plader: a
Chelyosoma macleayanum, Brod. & Sow.

B. Kappen er paa venstre Side afdelt i 14 Plader:
Chelyosoma productum, Stmps.

Chelyosoma macleayanum, Brod. & Sow.
Tab. I, Fig. 1—3 og Tab. II, Fig. 13.
Broderip and Sowerby, p.46, Tab. III, Fig.4—6. — H. P. C. Moller,
p.21. — Eschricht, p. 1—16, Tab. L — M. Sara, p. 66. — ? Wagner, p. 385.
— Traustedt, Nr. 1, p. 429.

? Ascidia geómetri ica, iih, Nr. 1, p. 229.

? Chelyosoma geometricum, Verrill, Nr. 3, p. 263, PLI, Fig. 6. —

Anm. Til min ovenfor citerede Beskrivelse af dette Dyr kan jeg foie,
at der findes ca. 50 Tentakler, og at Anus er forsynet med hel, svagt
omboiet Rand.

Naar jeg dengang (p.430) skrev, at der findes Papiller paa Gjelle-
sekkens Lengderibber, saa beror det paa en Misforstaaelse fra min Side,
der flndes ingen saadanne Papiller.

Det storste af mig undersogte Individ fra Ostasien er ca. 7 Mm. langt
og 5 Mm. bredt, Afstand fra Mund- til Kloakaabning: ca. 9 Mm., medens
de grønlandske Exemplarer ofte naa en Længde af ea. 30 Mm. og en
Bredde af ca. 18 Mm

Findested.
Stille Hav: de Castries- Bugten i Nerheden af Amurflodens
Udlob (Andréa, Universitetets Zoolog. Mus. i Kjobenhavn).
Nordlige Ishav: det hvide Hav (ifl. Wagner, som dog muligvis
kan have havt en anden Art for sig, da nermere Oplysninger
mangle). — Norges Kyst: Ramfjorden ved Tromso, paa lose Sten
50 Fy. (ifl. Sars). — Grønland: Igaliko (Olrik, U. Z. M.), Godt-

haab (Holbøll, U. Z. M.), Sukkertoppen, 50—60 Fv. (Holbøll, U.

Z. M.), Egedesminde (ifl. Moller, og ifl. mundtlig Meddel. fra

_ Levinsen).

Atlanterhav, Nordamerikas Østkyst: Fundy Bugt (ifl. Stinipéol)
og Casco Bugt (ifl. Verrill), hvis CA. geometricum, hvad jeg næsten

ikke tvivler om, er identisk med Ch. macleayanum.

Chelyosoma productum, Stmps.
Stimpson, Nr. 3, p.161. — Drasche, p.381, Taf. VII, Fig. 5—9.
Findested.
Stille Hav, Nordamerikas Vestkyst: Nær NV.-Spidsen af
Lummi Island, paa Sertularier, 8—12 Fv. (ifl. Stimpson). — Port
Townsend, Puget Sound (ifl. Drasche).

Anm. I sin Indledning til Ch. productum anforer Stimpson, at han

har en Art til af Slægten Chelyosoma fra Berings Strædet, men der findes |

intetsteds nogen Beskrivelse af denne Form.

Corynascidia, Herdman,
horer til de venstrevendte Slegter af Phallusiadernes Familie. Den
langstrakte, pereformige Krop er fastheftet ved en lang Stilk.
Kappen er bled og tynd. Aabningerne ere runde, uden Lapper.
Gjellesekken har Lengderibber uden Papiller; Gjellespalterne ere

store, ikke krumme, men stundom af en noget uregelmessig Form.

Ryglisten er opløst i en Række tungedannede Processer. Tarm- .

kanalen er skudt op paa Rygsiden. (Se: Herdman, Nr. 5, p. 186).

Corynascidia Suhmi, Herdman.
Herdman, Nr, 5, p. 186, Pl. 25.

Findested.

Stille Hay. Mellem Juan Fernandez og Valparaiso. 2160 Fv.
Atlanterhav. Mellem det gode Haabs Forbjerg og Kerguelen
0, 1375 Fy. (ifl. Herdman).

Corella, Alder & Hancock, :
hører til de normalt venstrevendte Slægter af Familien Phallusiade.

Den noget sammentrykte, aflange Krop er fastvoxet med et større -

eller mindre Parti af heire Side, stundom kun med den nederste Del
af Bugen. Kappen er blød og oftest tynd. Kroppens Muskulatur
i Reglen skjevt udviklet. Aabningerne ere udstyrede med Lapper.
Gjellesekken har Lengderibber uden Papiller; Gjellespalterne ere
krumme og ordnede i Spiraler. Ryglisten er oplost i en Række
tungedannede Processer. Tarmkanalen er sidestillet.

A. Gjællespalterne ordnede i regelmæssige, i Rækker stillede
Spalon «a. SAN cos Fat C. japonica, Herdman.

B. Gjellespalterne ordnede i Spiraler, som ere af meget forskjellig
Størrelse og ikke regelmæssigt ordnede: C.eumyota, Traust.

9

Corella japonica, Herdman.
Herdman, Nr. 1, p. 472 og Nr.5, p. 190, Pl. 26.

Findested.
Stille Hav. Japans Kyst: Kobé og Yokahama (ifl. Herdman),
Kinas Kyst: Hongkong (ifl. Herdman).

Corella eumyota, Traustedt.
Traustedt Nr. 2, p. 278, Tab. IV, Fig. 2—3 og Tab. V, Fig. 13—14.
Findested.
Stille Hav. Valparaiso (Kroyer; U. Z. M.).
Atlanterhav. Bahia (Kroyer; U. Z. M.).

Rhodosoma, Ehrenberg,

hører til de normalt venstrevendte Slægter af Phallusiadernes Fa-
milie. Den er let kjendelig paa Grund af sin eiendommelige Dupli-
katur af Kappen, der laagformigt kan trekkes ned over den blode,
hindeagtige Del af samme, som omgiver de to med Lapper udstyrede
Aabninger. Kroppens Muskulatur er skjevt udviklet, næsten redu-
ceret til kun at danne Hengselbaand, som skulle bevæge Laaget.
Gjellesekken har Lengderibber med Papiller; Gjellespalterne ere
lige og indbyrdes parallele. Ryglisten er opløst i en Række tunge-
dannede Processer. Tarmkanalen er sidestillet. V

Ån Stimpson omtaler (Nr. 2, p.377) to til denne Slægt hørende
Arter, som han kalder Schizascus pellucidus og Schizascus papillosus,
begge fra Kinas Kyst.

Macdonald beskriver (p. 78) en Art under Navnet Pera Huzleyi in
Farvandet mellem N y Caledonien og Australlandet, Bellona Reefs, 21
5I $. B., IM

Beskrivelserne af de her nævnte tre Arter ere imidlertid saa ufuld-
stendige, at det i @ieblikket ikke kan afgjores, om det er ny Arter, eller
l hvilket Forhold de staa til de paa en mere tidssvarende Maade beskrevne
Arter.

Abyssascidia, Herdman,
horer til de venstrevendte Slegter af Phallusiadernes Familie. Den aflange,
noget sammentrykte Krop er fasthæftet ved en Del af Bugen. Kappen er
tyk og blød. Kroppens Muskulatur er skjevt udviklet. _Mundaabningen

Y
i
tit
iS.

10

har ca. 12 og Kloakaabningen ca, 8 Lapper. Gjwlleszkken er forsynet
med Lengderibber uden Papiller; Gjsllespalterne ere lige og indbyrdes
parallele. Ryglisten er opløst i en Række tungedannede Processer, Tarm-

kanalen ligger lavt nede paa højre Side. (Se: Herdman, Nr.5, p.198. —

Abyssascidia wyvillii, Herdman.
Herdman, Nr.1, p. 470 og Nr.5, p. 194, PI. 27.
Findested.
Indiske Ocean. S. f. Australien, 42° 42" S. B., 134? 10‘ Ø. L., 2600 Fv.
(il. Herdman).

Ciona (Savigny) i
hører til de høirevendte Slægter af Phallusiadernes Familie. Den
langstrakte Krop er fasthæftet med den nederste Del af Bugen.
Kappen er tyk og geléagtig. Kroppens Muskulatur ligeligt udviklet
påa begge Sider. Aabningerne lappede. Gjællesækken har Længde-
ribber med Papiller, og Gjællespalterne ere lige og indbyrdes paral-
lele. Ryglisten er opløst i en Række tynde, seglformigt krummede
Processer. Tarmkanalen ligger lavt nede paa venstre Side. Genital- — : WE
organerne dannes af en i Tarmløkken liggende Kirtel (omspinder ikke
netformigt Dele af Tarmkanalen, som hos Corella, Phallusia 0. à.).

Ciona intestinalis (L).

(Med Hensyn til Synonymer henvises til mit Arbeide Nr.4, p. 454, |
Taf. 38, Fig.3—5, Tàf.94, Fig.2 og Taf 35, Fig. 1—2). 2
Findested.

Stille Hav: Magelhaens Strædet (Móbius, Mus. i Kiel). Sidney
Gfl. Heller, Nr. 2, p. 83).

Atlanterhav: Middelhav. — Englands Kyster. — Færøerne. —
Norges, Danmarks og Nordtysklands Kyster.

Nordlige Ishav: Grønland, —- Kairske Hav.

Ciona savignyi, Herdman.
Herdman, Nr. 5, p. 236, PL 85, Fig. 1—2.
Anm. Det forekommer mig, at denne Art staar Ciona intestinalis saa
nær, at det kan vere vanskeligt at skjelne mellem dem.

ea eae COR ane Tee Inc

;

11

Findested.

Stille Hav: Kobé i Japan, (ifl. Herdman).

Phallusia (Savigny)

hører til de normalt hoirevendte Slægter af Phallusiadernes Familie.
Den oftest noget sammentrykte og langstrakte Krop er fastvoxet
med et storre eller mindre Parti af venstre Side. Kappen er af
meget forskjellig Tykkelse, stundom tynd og bled, hindeagtig,
stundom tyk og bruskagtig. Kroppens Muskulatur er altid skjævt
udviklet. Aabningerne ere udstyrede med Lapper. Gjællesækken
har Længderibber med eller sjældnere uden Papiller; Gjællespalterne
ere lige og indbyrdes parallele. Ryglisten er listeformig; dens Rand
kan være hel eller fliget. Tarmkanalen er sidestillet.

Å. Gjællesækken med Papiller paa Længderibberne:
l. Saavel Papiller paa Krydsningspunkterne mellem Længde-
og Tværribber som intermediære Papiller:
a. Kroppens Muskulatur kun udviklet paa hoire Side:
*) Ryglisten svagt og regelmæssigt tandet, en Tand
for hver Ribbe og en mindre intermedier :
Ph. tenera, (Herdman).
**) Ryglisten grovere og mere uregelmessigt tandet;
flere Tænder for Mellemrummene mellem to og to
RIDE cS ee es Ph. Suensonii, nov. sp.
b. Kroppens Muskulatur strækker sig desuden om paa
venstre Side helt ned til Tarmen:
*) Ryglisten med 1 stor, hel Flig for hver Ribbe,
ingen intermediwre Flige:
| Ph. meridionalis, (Herdman.)
."*) Ryglisten med en stor savtakket Flig for hver
Ribbe one de Me Ph. koreana, nov. Sp.
2. Ingen intermediere Papiller:
a. Kroppens Muskulatur regelmæssigt fordelt over hele

den høire Side:

/

19

*) Fimreorganet i hei Grad uregelmæssigt.
Ph. pyriformis (Herdman).
**) Fimreorganet regelmæssigt hesteskoformigt:
a) Ryglisten helrandet.

Eh cylindracea (Herdman).

A) Ryglisten tandet:
T1 Ryglisten med korte Tender:
Ph. obesa (Herdman).
fr Ryglisten langfliget:
Ph. oblonga, (Herdman).
b. Muskelfibrene ere grupperede langs Randene af hoire
Side og lade sammes Midte fuldstendig fri:
j Ph. longitubis, Traustedt.
B. Gjellesekkens Lengderibber mangle Papiller:
(Af denne Gruppe er mig ikke nogen Form fra det Stille - E.
Hav bekjendt).

m. l. Da det forekommer mig vanskeligt at udsondre de særligt |
Hle Arter fra de andre, har jeg foretrukket at lade Herdmans.
Slægt Pachychlena, hvortil 2 af de ovennævnte Former: P. ee og P.
oblonga hore, gaa ind under selve Phallusia-Slegten. s

Anm. 2. Tarmkanalens Udseende og Leiringsforhold afgive efter min
Erfaring særdeles gode Kjendemerker mellem de forskjellige Arter ved |
Siden af de ovrige Bygningsforhold, og det var efter min Mening i hoi
Grad onskeligt, om man altid til Figurerne af de én hee i
saa sig i Stand til at vedfoie et Omrids af Tarmkanale E

Anm 8. Stimpson opfører (Nr.2, p. 377) en Art, pe tubifera ie
fra Kina og en, Ascidia calcata fra Japan.

Phallusia tenera, (Herdman).
"oes tenera, Herdman, Nr.1, p.467 og Nr. 5, p. 219, Pl. 32,
Fig. 7—
Findested.
Stille Hav. Vest). Ende af Magelhaens Strædet, 245 Fv. (ife
Herdman).
Atlanterhav. Buenos Ayres, 600 Fw. (ifl. Herdman).

Phallusia Suensonii, nov. sp.
Textfigur I og II, Tab. II, Fig. 14.

Kroppen er meget høiere end lang, sammentrykt, fastheftet
med en lille Part af den nederste Del af venstre Side, 37 Mm.
hoi, 24 Mm. lang; Afstand fra Mund- til Kloakaabning ca. 12 Mm.

Kappen er forholdsvis tyk, blød og ikke synderlig gjennemsig-

tig; dens Overflade er ru,
stundom forsynet med korte
Torne omtrent som hos
Phallusia aspersa.

Kroppens Muskulatur
er som sædvanligt kun ud-
viklet paa hoire Side.

Mundaabningen sidder
paa Kroppens høieste Punkt,
Kloakaabningen noget læn-
gere nede, og denne er ryk-
ket lidt om paa venstre
: Side. ;

Tentaklernes Antal er
det paa Grund af Exem-
plarernes mindre gode Kon-
servationstilstand umuligt
at angive. Prebranchial-
zonen glat.

Fimreorganet er lille,
hesteskoformigt; ^ Aabnin-
gen") mellem de to let indad
krummede Horn vender fortil.

I. Phallusia Suensonit, nov. Sp. uden
Kappe, set fra venstre Side. a Mund-

o Spiseror. —
IL Et Parti af sammes Rygliste.

') Ved «Aabning» forstaas i denne Forbindelse: Aste een de
som delvis er omgivet af Fimrerenden, altsaa ikke selve den spalte

formige Aabning i denne.

A

14

Gjellesekken rager forneden ikke ud over Tarmkanalen. Der
findes baade Papiller paa Krydsningspunkterne mellem de stærke
Længderibber og de tynde Tværribber og intermediære Papiller;
begge Slags Papiller ere næsten ens store, kraftigt udviklede, noget
sammentrykte. Felterne i Gjællesækken ere store og omtrent kvadra-
tiske. Gjellespalterne ere lange og smalle, og der findes ca. 8 i
hvert Felt.

Ryglistens Rand er grovt og uregelmassigt tandet.

Tarmkanalen er særdeles rummelig; Anus ligger betydeligt
lavere end Tarmens øverste Krumning. i

Findested.
Stille Hav. Korea's Kyst, 87° N. B. 129? 35: Ø. L., 45 Fr.
(Suenson, U. Z. M. i Kbhvn.).

Phallusia meridionalis (Herdman).
Ascidia meridionalis, Herdman, Nr. 1, p.465 og Nr. 5, p.207, PL31, -
Fig. 4—8
Findested.
Stille Hav. Magelhaens Stredet, 55 Fv. (ifl. Herdman).
Atlanterhav. Buenos Ayres, 600 Fv. (ifl. Herdman).

Phallusia koreana, nov. sp.
Textfig. III og IV, Tab. II, Fig. 15.
Kroppen er omvendt kegleformig, nedadtil noget tilspidset 08
temmelig brat afskaaret foroven, fastheftet med en Del af venstre
Side. Ca.30 Mm. hei; 22 Mm. lang; Afstand fra Mund- til Kloak-
aabning: 9 Mm.
Kappen er temmelig tyk og bruskagtig; Overfladen er især i
omkring Aabningerne besat med korte, spidse Torne. |
Kroppens Muskulatur er ikke blot udviklet paa heire Side
men fortsætter sig ogsaa langt om paa venstre Side. ;
Mund- og Kloakaabning sidde temmelig nær ved hinanden

15

sidstnevnte kun lidet lavere end
Mundaabningen; begge ere rykkede
noget tilhgire.

Tentaklerne ere omtrent 35 i
Tallet, af flere forskjellige Storrelser.
Prebranchialzonen er glat.

Fimreorganet er temmelig stort
og hesteskoformigt, omtrent lige saa
langt som bredt, Aabningen mellem
de to svagt krummede Horn er lille
og vender fortil.

Gjellesekken rager forneden
ikke ud over Maven. Der findes
baade Papiller paa Krydsningspunk-
terne mellem de kraftige Længde-
ribber og de temmelig smalle Tvær-
ribber og intermediære Papiller. Pa-
pillerne ere tilspidsede, og de inter-
mediære - ere lidt mindre end de
andre. Felterne ere rektangulære,
næsten dobbelt saa brede som lange.
Omtrent 10 Gjællespalter i hvert Felt.

Ryglisten med en stor, savtakket Flig for hver Ribbe. ae

Tarmkanalen danner en tet Slynge og er rummelig; Anus :
ligger højere end Tarmens øverste Krumning. i

Fig. IV. Parti af sammes Ryg-
liste.

Findested.

Stille Hav. Koreas Kyst, 60—100 Fv. (Suenson, U. Z. M. i
Kbhvn.).

Phallusia pyriformis (Herdman).

Fi Ascidia pyriformis, Herdman, Nr.1, p.468 og Nr. 5, P- 219, Pl. 34,
ig. 1— 6.

Findested. Shy
Stille Hav. Port Jackson paa Australiens Kyst, 6 Fv. (if. —

Herdman).

Phallusia cylindracea (Herdman).
Ascidia cylindracea, Herdman, Nr.2, p. 714 og Nr.5, p. 216, PL i
Fig. 7—9. nih
Findested.

Stille Hav. Twofold Bay paa Australiens Kyst, 120 Fv. (if.
- Herdman).

Phallusia obesa (Herdman).
Pachychlæna obesa, Herdman, Nr.1. p.462 og Nr.5, p.223, P128, -
é 5 i

Findested.
Stille Hav. Bass Strædet, 38— 40 Fv. (ifl. Herdman).

Phallusia oblonga (Herdman).
oe Pachychlæna oblonga, Herdman, Nr. 1, p.461 og Nr.5, p.221, pl. 29, B
oo Big. e H
n Phallusia oblonga, Traustedt, N .4, p. 462, Tab. 33, Fig. 18 ete, i
‘either Nan; jeg foreslaar forandret til Phallusia Salvatoris.
Findested.
Stille Hav. Bass Strædet, 38—40 Fv. (ifl. Herdman).

Phallusia longitubis, Traustedt. :
Traustedt, Nr. 2, p. 288, Tab. IV, Fig. 11—12 og Tab. V, Fig.

Findested.
Stille Hay. Japans Kyst, Hakodadi (Hilgendorf, aei
Museum).
Atlanterhav. Vestindien, St. Thomas (Riise og Eggers, U. 2. m

17

Oversigt over Slegterne af Familien Molgulide.

Molgulidz. Mundaabningen 6-lappet, Kloakaabningen 4-lappet;
Tentaklerne grenede; Gjellesekken med eller uden Folder.
A. Gjellesekken med Folder; to Genitalorganer, et paa hver Side,
det tilvenstre ovenfor Tarmløkken ..... Molgula, Forbes.
B. Gjellesekken uden Folder:
1. To Genitalorganer, et paa hver Side, det tilvenstre ovenfor
Tarmiokkon.. son s rey ve Paramolgula, n. g.
2. Et Genitalorgan paa venstre Side i Tarmlokken.
*) Gjmlleposerne store, kegleformige, stillede i Længde-
rækker, en i hvert Felt . . Eugyra, Alder & Hancock.
**) Gjelleposerne forholdsvis smaa, proptrekkerformige,
mange i hvert Felt. Bostrichobranchus, Traustedt.
Anm. Herdman udskiller af Molgula-Slegten et Par Former, hos
hvilke Gjellespalterne ikke ere stillede i Spiraler, og som mangle egent-
lige Gjelleposer (Infundibula), og har for disses Vedkommende dannet
Slægten Ascopera (Herdman, Nr. 4, p. 288 og Nr. 5, p. 61).

Molgula.

Kroppen er stundom fri, stundom fastvoxet til andre Gjen-
stande. Gjællesækken er forsynet med Folder, hvori Gjælleposer af
forskjelligt Udseende ere sænkede ind fra Gjællesækkens Yderflade.
Tarmkanalen ligger paa venstre Side. Et Genitalorgan paa hver
Side, det tilvenstre ligger ovenover Tarmlokken.

A. Gjellesekken med 5 Folder paa hver Side

M. chrystallina (Moller).

B. Gjellesekken med 7 Folder paa hver Side:
1. Fimreorganet hesteskoformigt, længere end bredt; dybt ind-

rullede Horn; Aabningen paa høire Side:
E Kapped moeh. ^. ole M. gregaria (Lesson).
b. Kappen dækket med Sand ete. . M. horrida, Herdman.

2. Fimreorganet S-formigt:

a. Indtil 4 Lengderibber paa Gjellesekkens Folder:
M. Forbesi, Herdman.

2

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1884.

18 2

b. Indtil 6 Lengderibber paa Gjellesekkens Folder:
! M. Martensii, nov. sp.

Molgula chrystallina (H. P. C. Moller).
Tavle I, Fig. 4—5.

Clavellina ehrystallina, Moller p. 95.

Pera pellucida, Stimpson, Nr. 1, p. 232.

Pera ehrystallina, Verrill, Nr. 2, p. 290, PI. VIII, Fig. 9.

Molgula chrystallina, Tzuustodi, Nr. 1, p. 421.

Kroppen pereformig, høiere end lang, svagt sammentrykt.
Nedad og noget fortil lober den ud i en kort, spids Forlengelse,
hvormed Dyret er fastheftet. 28 Mm. lang; Afstand fra Mund-
til Kloakaabningen ca. 14 Mm.

Kappen er temmelig tyk, stundom aldeles vandklar; Overfladen
er undertiden glat, undertiden forsynet med korte, kegleformige,
forholdsvis store Udvexter.

Kropmuskulaturen er overordentlig svagt udviklet, og det samme
gjelder ogsaa Siphonernes Muskulatur.

Mundaabningen og Kloakaabningen sidde paa -korte, fuldsten-
digt tilbagetrakkelige Siphoner, Kloakaabningen er stillet diametralt
modsat Stilken.

Tentaklerne ere buskede, ca.12 i Tallet, deraf 8 store.

Fimreorganet hesteskoformigt; Aabningen mellem de to indad-
bøjede Horn vender tilhgire.

Gjellesekken har 5 svagt krummede, lave Folder paa hver
Side; der findes 3 temmelig nær ved hinanden stillede Længde-
ribber paa hver Fold. Gjællespalterne ere særdeles lange og krumme
og gruppere sig omkring og ud paa Infundiblerne, af hvilke der
findes 1—2 i hvert Felt.

Ryglisten er helrandet, ganske lav fortil; bliver efterhaanden
høiere bagtil, løber ned paa Svælgets venstre Side og standser, idet
den optager den bageste Ende af den næstøverste Gjællefold.

Tarmkanalen danner en langstrakt, snever, lavt liggende Løkke
paa venstre Side; Spiserøret er tragtformigt og stærkt krummet;

19

Maven er særdeles lille, omgivet af en Krans af Kirtelorganer og
gaar nesten umerkeligt over i Tarmen, der i Begyndelsen er ret
rummelig, men efterhaanden iser i sit bageste Parti bliver temme-
lig snever; Anus fastvoxet og forsynet med glat, tolabet Rand.
Genitalorganerne ere langstrakte; der findes et paa hver Side,
det tilvenstre ligger ovenfor Tarmlokken. ;

Findested.

Nordlige Ishav. Groenland: Sagdlet (Julianehaab), Sukkertoppen.
Atlanterhav. Island: Patricksfjord, 5 Fv. (H. Koch). Nord-
amerikas Østkyst: Murray Bay.

Molgula gregaria (Lesson).

Herdman, Nr. 4, p. 234 og Nr. 5, p. 73, Pl. 4, Fig. 5—8.

| Findested.

po orm Falklandsøerne, 5 — 12 Fv., Magelhaens Strædet (ifl.
Molgula horrida, Herdman.

Herdman, Nr. 4, p. 235, og Nr. 5, p. 76, PL 5, Fig. 4— 7.

Findested.
Atlanterhav. Falklandseerne, 5—12 Fv., (ifl. Herdman).

Molgula Forbesi, Herdman.
Herdman, Nr. 4, p.236 og Nr. 5, p. 78, PL 5, Fig.8— 11.

Findested.
Stille Hav. Port Jackson paa Australiens Kyst, 2—10 Fv.
(ifl. Herdman).

Molgula Martensii, nov. sp.
Tavle I, Fig. 6—7 og Tavle II, Fig. 16.

Kroppen længere end hoi, fastheftet. De Individer, jeg har havt Lei-
lighed til at 8e, vare sammenvoxne i en stor, ringformig Masse, Ca.42 Mm.
lang, = — hej og 25 Mm. tyk; Afstand fra Mund- til Kloakaabning
ca. 15
9*

20

Kappen tynd, noget tykkere omkring — lys boria fuld-
stendig skjult under en Kruste af smaa Sandskor

Kroppens Muskulatur svag, dannes af fine og. korte Fibre; Siphon-
musklerne ere derimod ret kraftigt udviklede.

Mundaabningen sidder langt fortil, Kloakaabningen omtrent midt paa
Ryggen, begge Aabninger .- divergerende og — saavidt jeg kunde
skjonne — middellange Siphon

Tentaklerne e ca. 20 i "Tallet, af forskjellig Længde.

Fimreorganet stort, bredere end langt, S- scr det tilhoire liggende
Horn udad- det aria liggende iiledithum

Gjellesekken med 7 stærkt Pp Son Folder paa hver
Side; den øverste Fold er ganske kort, og der findes ingen Lengderibber
mellem denne og Ryglisten. De 3 øverste Gjexllefolder paa hver Side have
6 Lengderibber paa den fri Flade, de 3 nedenfor liggende have hver 5
og den nederste kun 3 Ledpderibbef RH RSA ere ofte næsten lige,
kun af og til gjøres Tilløb til Dannelsen af Spiraler

Ryglisten er temmelig tyk, kort, helrandet og fortsætter sig langt
udover Svælget paa dettes venstre Side: sei 7 Gjellefolder lobe hen
paa denne Fortsættelse af Rygfolden og ende der

T analen danner en langt fortil pasate, i Spidsen brat opad og
bagover rens Lokke paa venstre Side. Svelget ligger hoit under Ryggen
i et saavel for- som bagtil tilspidset Felt. Anus fri med 3 store Lapper La
Randen.

Genitalorganerne ere rundagtige; der findes et udviklet paa hver
Side, det tilvenstre ligger som sædvanlig ovenover Tarmlokken

Findested. !
Indiske Ocean. -Meermaid Street i N. V. Australien, Expedition S.M.
Sch. Gazelle, 26668.- (Museet i Berlin).

Paramolgula, nov. gen.,
danner Overgangen mellem Molgula- og Eugyra-Gruppen. Medens
den som Eugyra ikke har egentlige Folder i Gjællesækken, slutter
den sig til Molgula med Hensyn paa 1) Tarmkanalens Stilling,
2) den Omstændighed, at der findes et Genitalorgan paa hver Side

og 3) at det tilvenstre liggende Genitalorgan er anbragt ovenover
Tarmløkken.

Paramolgula Schulzii, nov. sp.
Tavle I, Fig.8—9, Tavle II, Fig. 17 og Tavle IV, Fig. 39.
Kroppen er hoiere end lang, svagt sammentrykt, fastheeftet
med den nederste Del af venstre Side, Ca. 50 Mm. lang, ca. 65 Mm.
hei; Afstand fra Mund- til Kloakaabningen ca. 25 Mm.

21

Kappen er tynd, seig, læderagtig, aldeles uigjennemsigtig
Overfladen glat, uden Rynker, undtagen omkring de sammentrukne
Aabninger, lys graalig af Farve og inkrusteret med smaa Sands-
korn, især for det nederste Partis Vedkommende.

Kroppens Muskulatur bestaar af "temmelig svage, uregelmæs-
sigt hinanden krydsende, ligeligt over det hele Dyr fordelte Fibre,
der næsten skjules i den tykke, geléagtige Indrekappe. Siphonernes
Muskulatur er noget kraftigere udviklet.

Mundaabningen sidder øverst fortil, Kloakaabningen lidt lavere
bagtil, paa det hoist liggende Parti af Kroppen. Begge Aabninger
ere stillede paa — som det synes — middellange, rummelige Si-
phoner. Lapperne i Randen af Aabningerne ere fligede som hos
visse Molgula-Arter (Ctenicella, de Lacaze-Duthiers); for Mundaab-
ningens Vedkommende talte jeg 5—6 Flige paa hver af Lapperne,
hvorimod jeg ikke kunde tælle Fligene paa Kloakaabningens Lapper.
Tentaklerne ca. 10 i Tallet, middellange, af forskjellig Længde,
dobbelt fjerdelte.

Fimreorganet temmelig lille, hesteskoformigt, omtrent dobbelt
saa bredt som langt, med dybt indrullede Horn; Aminen mellem
de to Horn vender fortil, lidt tilhøire.

Gjællesækken frembød hos det af mig undersøgte Exemplar
høist eiendommelige Bygningsforhold, der lettest vil kunne forstaas
af Figuren (Tavle IV, Fig. 39). Hvormeget man deraf kan lade
gaa ind under Artsdiagnosen, formaaer jeg ikke at afgjore endnu;
kun saameget tror jeg sikkert at kunne sige i al Almindelighed,
at der ikke findes egentlige Folder i Gjellesekken, men kun et
mindre Antal — ca.7 — krumme, stærkt fremspringende Længde-
lister, imellem hvilke de smaa Gjællespalter ligge hoist uregel-
mæssigt grupperede.

Ryglisten er helrandet og fortsætter sig ned paa venstre Side
af Svælget, hvor den optager alle Lengdelister fra 1 eine qe
venstre Side.

Tarmkanalen er rummelig og lober langt frem paa venstre
Side af Kroppen; Svalget ligger i et smalt, langstrakt, glat Felt,

22

der tilvenstre er begrænset af Ryglisten, tilheire af en lignende
Liste, i hvis nederste Ende Bugfuren taber sig; Tarmens forreste
Krumning er drejet opad og noget bagover; Anus er fri og hel-
randet; det egentlige Kloakrum er adskilt fra Siphonrummet ved
en sterkt fremspringende, ringformig Fold (Diaphragma).
Genitalorganerne ere lejrede som hos Molgula, der findes
nemlig et rundagtigt Genitalorgan paa hver Side, og det tilvenstre

ligger ovenover Tarmlokken.

Findested.
Magelhaens Strædet, Stabslege Dr. Schulz (Möbius, Museet i
Kiel).

Bostrichobranehus, Traustedt +)

slutter sig paa Grund af 1) Gjslleszkkens Mangel paa egentlige Folder,
2) Genitalorganernes Tilstedeværelse paa kun den ene Side og 3) de
nævnte Organers Leie inden i Tarmlokken — ner til Slægten Hugyra,
Alder & Hancock. Den hoist eiendommelige krolle- eller gie
Form af de talrige Infundibula i Gjællesækkens Felter — tror jeg

forklare Berettigelsen af en Udskilning fra Hugyra.

Bostrichobranchus manhattensis (Dekay).
Tavle I, Fig. 10, 11 og 12.

Ascidia manhattensis, Dekay, p. 259. — Binney, p. 25.
Molgula manhattensis, Verrill, Nr. 1, p. 54. Fig. 1.
Bostrichobranchus manhattensis, Traustedt, Nr. 3, p. 109.

Kroppen er mere eller ot aa noget sammentrykt. 18 Mm.
lang. 19 Mm. hoi, 8—9 Mm

Kappen er temmelig Bi d elg Overfladen rynket, oftest bediekket
med Sand, Zostera-Stumper, smaa Konkylieskaller-og desl. Farven er paa
Spiritusexemplar lys olivengronlig.

_ Kropm usku laturen har en særdeles karakteristisk Fordeling: pe om

vel fortil som bagtil paa Dyret paa hver Side af Midtlinien, hvor Musk-

lerne ree i en Række paa tværs stillede Muskelfibre; disse 2 Rækker
m Bugen, saaledes at et stort rundagtigt Felt paa hver af

Dyrets cil saavel som — allerede sagt — Mellemrummet mellem de

*) Nr.3, p. 109.

23

Rekker Muskelfibre baade fortil og bagtil og forneden, bliver aldeles blottet
for Muskulatur.

Mundaabningen og "puso pie sidde paa middellange, tæt ved
hinanden stillede Siphon

Ten taklerne 10— 12 i i "Tallet, hvoraf de 6 ere meget lange
eorganet temmelig stort, hesteskoformigt; Aabningen aildi de to
indadboiode Horn vender tilvenstre, noget fortil. Nerveknuden er lang-
agtig og ligger noget bagved Fior organet.
sækken har paa hver Side 7 meget kraftige Lengdelister. Fel-
terne ere latai, fa Her sg og forsynede med en Mængde tenfor-
mige Forlængelser, der rage ind i Gjællehulen; disse Forlængelser ere ved
deres Basis omgivne af uregelmæssigt formede, spiralstillede Gjællespalter,
der idet de fortsætte sig ud paa Forlængelserne meddele disse et eiendom-
meligt.proptrækkeragtigt Udseende
Ryglisten er meget tyk og forsynet med glat Rand.
Tarmkanalen danner en lang Løkke paa venstre Side af Dyret; Spise- .
røret er langt og snevert, Maven lille og langstrakt, Tarmen rummelig og
Anus fasthæftet, med skarp, glat Rand.
Genitalorganerne ere som hos Eugyra kun udviklede paa venstre Side
og ligger i Tarmløkken

Findested.
Atlanterhav. Nord Amerikas Østkyst: Cap Cod, (U. Z. M. i Kbhvn.).

Oversigt over Slægterne af Familien Cynthiadæ.

Cynthiadæ. Mundaabning og Kloakaabning med 4 eller færre Lap-
per. Tentaklerne grenede eller ugrenede. Gjællesækken med
eller uden Folder.
A. Tentaklerne grenede:
I Kroppen langstilket :
à. Aabningerne 4-lappede; Gjællesækken udstyret med nor-
male Gjellepalter . . ....... Boltenia, Savigny.
b. Aabningerne med færre end 4 Lapper; Gjellesekken
mangler egentlige Gjsllespalter, sammensat af et af kun
Lengde- og Tverribber dannet, aabent Netverk:
*) Ryglisten opløst i en Række Processer:
Culeolus, Herdman.
**) Ryglisten listeformig. . . . . Fungulus, Herdman.
2) Kroppen uden Stilk eller kortstilket: :

24

a. Ryglisten opløst i en.Rekke Processer:
: Cynthia, Savigny.
b. Ryglisten listeformig ...... Microcosmus, Heller.
B. Tentaklerne ugrenede:
1. Gjellesekken med Folder:
a. Gjellesekken udstyret med normale Gjellespalter:
A Genitalorganerne dannes af grenede eller ugrenede
Ror:
a) Genitalorganerne udviklede paa begge Sider:
Styela (Sav.).
2) Genitalorganerne kun udviklede paa høire Side:
Styelopsis, Traustedt.
**) Talrige smaa Genitalorganer . . Polycarpa, Heller.
. Gjællesækken mangler egentlige Gjællespalter, sammensat
af et af kun Længde- og Tværribber dannet, aabent
Nek A EN N Bathyoncus, Herdman.
2. Gjællesækken uden Folder . Pelonaia, Forbes & Goodsir.

e

Boltenia, Savigny.

Kroppen er fastheftet med en lang, tynd Stilk. Tentaklerne
ere grenede. Gjellesekken har Folder og er udstyret med nor-
male Gjellespalter. Ryglisten er opløst i en Række tungeformige
Processer. Tarmkanalen danner en vid, langt fortil rækkende a
paa venstre Side. Et Genitalorgan paa hver Side, det tilyenstre 1
Tarmlokken.

A. Fimreorganet uregelmæssigt . B. pachydermatina, Herdman.
B. Fimreorganet regelmæssigt hesteskoformigt
B. legumen, Lesson.

Anm. Iøvrigt anføres to andre Arter af denne Slægt fra det Stille
Hav: Boltenia Beringi, Dall, p. 157 fra St. Pauls Ø af Pribylof
Ogruppen i Beringshavet og Boltenia gibbosa, Heller, p. 109, Taf. 6

L € j d
Fig. 32, fra Bass Stredet, men ingen af dem har endnu veret Gjenstan
for mere indgaaende Undersøgelser.

25

Boltenia pachydermatina, Herdman.

Herdman, Nr.3, p.81 og Nr.5, eM P1.7, Fig. 6—8. — Drasche,
p.970, Tat I; Fig.1 og Taf II, Fig. 1

Findested.
Stille Hav. Van Diemen’s Land, (ifl. Herdman); Ny Syd Wales
(Corneliussen, U.Z.M.); Kiama, S. for Sidney (ifl. Drasche). Ny
Zeeland (ifl. Herdman) !). 3

Boltenia legumen, Lesson.
Herdman, Nr.3, p.81 og Nr.5, p.88, (her opføres Boltenia coarcta,
Gould, som Synonym).
| Findested.
Stille Hav. Magelhaens Strædet, 10—15 Fv. (ifl. Herdman).
Atlanterhav. Falklands Øerne 4—10 Fv. (ifl. Herdman).

Culeolus, Herdman.

Den mere eller mindre ægformige Krop fasthæftet med en
lang, tynd Stilk. Mundaabningen er 3-lappet, Kloakaabningen
2-lappet. Tentaklerne grenede. Gjællesækken har Folder (i Reglen
6 paa hver Side); normale Gjællespalter mangle; Længde- og Fvær-
ribber danne et stormasket Net. Ryglisten er opløst i en Række

ere udviklede paa begge Sider af Kroppen.

Å. Aabningen mellem Fimreorganets Horn vender tilvenstre

C. Murrayi, Herdman.
B. Aabningen mellem Fimreorganets Horn vender tilhøire:

1. Begge Horn indadrullede C. Wyville-Thomsoni, Herdman.
2. Begge Horn udadkrummede . . . . C. Moseleyi, Herdman.

') Herdman anfører (Nr. 5, p. 89), at han i British Museum har under-
sogt Exemplarer fra Godthaab i Gronlan d; jeg kan ikke tro andet,
end at her maa i dette Tilfælde foreligge en Etiketteforbytning.

Processer. Tarmkanalen ligger paa venstre Side. Genitalorganerne -

26

Culeolus Murrayi, Herdman.
Herdman, Nr.3, p.83 og Nr.5, p.91, Pl. 8 og 9.

Findested.
Stille Hav. Ø. for Japan, 2300 Fv. (ifl. Herdman).

Culeolus Wyville-Thomsoni, Herdman.
Herdman, Nr.3, p.84 og Nr.5, p.103, Pl. 10, Fig. 1—6 og PI. 13;
Fig. 5—6.
Findested.
Stille Hav. N. for Kermadec Øerne, 29° 45' SB., 178° 11' VL.,
630 Fv. (ifl. Herdman).

Culeolus Moseleyi, Herdman.
Herdman, Nr.3, p.87 og Nr.5, p.117, PL 10, Fig. 7— 12 og PI. 13,
Fig. 3—4.
Findested. ;
Stille Hav. 0? 33' SB. 151° 34' VL., 2425 Fv. (ifl. Herdman).

Cynthia, Sav. p. p.

Kroppen mangler i Reglen Stilk, sjælden kortstilket, som oftest
fasthæftet til andre Gjenstande. Aabningerne ere 4-lappede; Ten-
taklerne grenede. Gjællesækken er udstyret med Folder. Ryglisten
er enten listeformig med fliget Rand eller opløst i en Række Pro-
cesser. Tarmkanalen ligger paa venstre Side. I Reglen er der
kun udviklet et Genitalorgan paa hver Side, og det tilvenstre ligger
i Tarmløkken,

A. Gjællesækken med 6 Folder paa hver Side:
1. Kappens Overflade bedækket med kølleformige Udvæxter:
C. clavigera, Traustedt.
2. Kappens Overflade mere eller mindre rynket: |
a. Aabningen mellem Fimreorganets to Horn vender til-
IHE IE Vu dou er C. cerebriformis, Herdman. .

27

b. Aabningen mellem Fimreorganets to Horn vender fortil:
*) Det ene Horn er krummet indenfor det andet:
í : C. haustor, Stimpson.
**) Det ene Horn indad-, det andet udadrullet:
| C. fissa, Herdman.
***y Begge Horn krummede indad: -
a) Kroppen fri...... C. arenosa, Herdman.
f) Kroppen fastvoxet:
1) Kroppen sidder fast med en kort, tynd

N Stilk; foroven omkring Aabningerne findes

en tæt Beklædning af lange, fine Haar:
C. formosa, Herdman.
1T) Kroppen siddende; dersom Stilk findes, da
er denne tyk og gaar umerkelig over i

Kroppen; ingen Haarkledning:
a’) Ingen Spicule . C. japonica, nov. sp.
a") Spicule i Tunica tertia og Tentaklerne:
C. sacciformis, Drasche.
B. Gjellesekken med 7 Folder paa hver Side:

1, Aabningerne endestillede, 9:. Mund- og Kloakaabning sidder
| hver i sin Ende af Dyret ... . C. mirabilis, Drasche.
E 2. Aabningerne rygstillede:

a. Ingen voldformig Fortykkelse af Kappen rundt omkring

begge Aabningerne:

+) Gjwllespalterne ere store, ovale, deres største Dia-

meter ligger paatvers af Gjellesekkens Lengde-

Mii. obsessis, C. castaneiformis, Drasche.

**) Gjwllespalterne lange, smalle, deres største Diameter
parallel med Gjsllesekkens Lengdeaxe:

a) Fimreorganets to Horn svagt sammenkrummede

i Spidsen; leddede, ugrenede, stavformige Spicule:

C. papietensis, Herdman.

28

f) Fimreorganets to Horn dybt indrullede; uleddede,
stjærneformigt grenede Spicule: i
C. sacciformis, Drasche.
b. De to temmelig ner ved hinanden stillede Aabninger
sidde paa et fladt Felt, der rundt om begrænses. af
en stærkt fremspringende , voldformig Fortykkelse af
ue bool PME SK Gi RE DERS C. præputialis, Heller.
C. Gjællesækken med 8 Folder paa hver Side:
1. Kappens Overflade dækkes af talrige, meget smaa, gruppevis
sammenstillede Torne; 3-grenede Spiculæ forefindes stundom
i Kappe og Gjællesæk...... C. pyriformis (Rathke).
2. Kappens Overflade fint rynket, uden Papiller; tenformige
Spicule i Kappe og Gjællesæk .... C. pallida, Heller.
D. Gjællesækken med 9 Folder paa hver Side:
1. Kappens Overflade korthaaret . . . C. hispida, Herdman.
2. Kappens. Overflade dækkes af lange grenede Haar:
C. Hilgendorfii, nov. sp.
E. Gjellesekken med 11 Folder paa hver Side:
C. complanata, Herdman.
F. Gjellesekken med 12—13 Folder paa hver Side: Be.
C. grandis, Heller.
G. Gjellesekken med 14—15 Folder paa hver Side:
.C. Roretzii, Drasche.

Arter, nemlig Cynthia satsumensis, delicatula, ocellifera, gemmata 08
araneosa fra Japans og Kinas Kyster — og (Nr.3) 3 Arter, nemlig Cyn-
thia Gibbsii, coriacea og villosa fra Puget Sound indenfor Vancouvers-
Øen. Endelig anfører Dall (p. 157) én .Form som + Cynthia (?) none
reyensis» fra Monterey-Bugten paa Kaliforniens Kyst, noget S. for San
Francisco. Alle de her i denne Anmærkning nævnte Arter have endnu
ikke været Gjenstand for mere indgaaende Undersøgelser.

29

Cynthia clavigera, Traustedt.

Cynthia clavigera, Traustedt, Nr. 3, p. 117, Tab. VI, Fig. 20.
Cynthia nodulosa, Drasche, p. 375, Taf. IV, Fig. 8—11 og Taf V, Fig. 1,
Da jeg har gjenfundet de af Drasche omtalte og (Taf. IV,
Fig. 9 og 9 a) afbildede Smaapigge siddende i Kappen ved Ind-
gangen til Siphonerne og ligeledes gjenfundet den af ham paaviste
kraftige Ringmuskel lige foran Tentakelkransen, tager jeg, tilmed
da alle andre Bygningsforhold stemme godt overens, ikke i Be-
tenkning at anse Drasches Cynthia nodulosa og min Cynthia cla-
vigera for identiske.

Findested.
Stille Hav. Chile (ifl. Drasche. — Mus. i Bergen), Peru
(Mus. i Berlin).

Cynthia cerebriformis, Herdman.
Herdman, Nr.3. p. 57 og Nr. 5, p. 186, PI. 15, Fig. 5— 7.
Findested.

Stille Hav. Port Jackson paa Australiens Kyst, 30—35 Fv.
(ifl. Herdman).

Cynthia haustor, Stimpson.

Stimpson, Nr. 3, p.159. — Drasche, p. 972, Taf. III, Fig. 3—8.
Findested.

Stille Hav. Nordamerikas Vestkyst: Port Townsend, Puget

Sound, inden for Vancouvers Øen (ifl. Stimpson og Drasche).

Cynthia fissa, Herdman.
Herdman, Nr.8, p. 58 og Nr. 5, p. 137, PL 15, Fig. 8—11.
Findested.

Stille Hav. Bass-Strædet, ved East Moncoeur-Ven, 38-40 Fv.
(ifl. Herdman).

30

Cynthia arenosa, Herdman.
Herdman, Nr. 3, p. 59 og Nr. 5, p. 140, Pl. 16, Fig. 6—9.

f

Findested.
Stille Hav. Torres Strædet, 10°30’ SB., 142° 18' VL., 1—8 Fv.
(ifl. Herdman).

Cynthia formosa, Herdman.
Herdman, Nr.3, p. 58 og Nr. 5, p. 139, Pl. 16, Fig. 1—5.

Findested.
Stille Hav. Torres Strædet, 3—11 Fv. (ifl. Herdman).

Cynthia japonica, nov. sp.
Tavle IV, Fig. 38.

Kroppen er høi, pæreformig, stilket, fasthæftet med den ene
Side af den meget massive Stilk. Udvendig maalt var det Individ,
jeg havde til Disposition, 72 Mm. heit og 30 Mm. langt. Afstanden
fra Mund- til Kloakaabningen var 21 Mm.

Kappen er temmelig tyk og seig; Overfladen er fint knudret,
. henimod Basis inkrusteret med fine Sandskorn; enhver Haarklæd-
ning fattes. Nedadtil er Kappen vældig fortykket og trukket ud i
en massiv Stilk, hvori Indrelegemet ikke forlænger sig ud. Farven
er påa Spiritusexemplar lys brunlig.

Kroppens Muskulatur er særdeles kraftig, især foroven, paa 08
omkring Siphonerne. ;

Aabningerne sidde hver i sin Ende af det høist liggende Parti
af Dyret paa middellange, divergerende Siphoner.

Tentaklerne ere særdeles stærkt buskede; jeg fandt 9 store
foruden en Del ganske korte.

Fimreorganet er stort, næsten dobbelt saa bredt som langt,
med dybt indrullede Horn.

Gjællesækken har 6 stærkt krummede Folder paa hver Side,
der findes 8—12 Længderibber paa den fri Flade af hver Fold.
Gjællesækkens Felter have indtil 6 Spalter.

31

Ryglisten er særdeles kort og som sædvanlig fliget.
Tarmkanalen danner en lang Løkke paa venstre Side og er
særdeles rummelig; Maven er lille og forsynet med to stærkt lap-
pede Kirtelorganer paa den mod Perithoracalrummet vendende Side.
Endetarmen bliver meget smal henimod Spidsen. Anus er paa-
faldende lille, fri, skraat afskaaret, fint lappet i Randen.
Genitalorganerne dannes som sædvanlig af en lappet, langstrakt
Kirtel paa hver Side.

Cynthia japonica adskilles fra Drasches Cynthia sacciformis

en andet ved Mangelen af Spicule i Tentaklerne etc. og ved det for-
skjellige Antal Leverlapper.

Findested.
Stille Hav. Japan (Salmin, U. Z. M. i Kbhvn.).

Cynthia sacciformis, Drasche.

. (se nedenfor!)

Cynthia mirabilis, Drasche.
Drasche, p. 377, Taf. VI, Fig. 2—7.

Findested.
Stille Hav. Japan (ifl. Drasche).

Cynthia castaneiformis, Drasche.
Drasche, p. 373, Taf. III, Fig. 9—11.

Findested.
Stille Hav. Kalifornien (ifl. Drasche).

Cynthia papietensis, Herdman.
Herdman, Nr. 5, p. 148, Pl. 17, Fig. 10—16.
Findested.

Stille Hav. Selskabsøerne: Tahiti, Papiete Havn, 10—20 Fv..
(ifl. Herdman).

M ais

32

Cynthia sacciformis, Drasche.
Tab. IV, Fig. 34—35.

Drasche, p. 376, Taf. V, Fig. 2—3.

Kroppen er. høj og sammentrykt, fasthæftet med Basis til fast
sammenkittede Smaasten og Skalstumper. Udvendig maalt var In-
dividet ca. 50 Mm. langt, ca 80 Mm. heit og ca. 30 Mm. tykt;
Indrelegemet var 48 Mm. langt og 43 Mm. heit; Afstanden fra
Mund- til Kloakaabningen ca. 20 Mm.

Kappen er temmelig tyk og seig; især er den stærkt fortykket
nedadtil; Overfladen er paa Spiritusexemplar brunlig, fint rynket
uden Udvixter.

Kroppens Muskulatur er ret kraftig og ligelig udbredt over
begge Sider, stærkest foroven omkring og paa Siphonerne.

Mund- og Kloakaabningen ligge omtrent i Midtlinien, ikke
langt fra hinanden paa korte Siphoner.

Tentaklerne stærkt buskede, ca. 14 i Tallet af forskjellig Længde
foruden et lignende Antal ganske korte.

Fimreorganet er stort, hesteskoformigt, knapformigt fremsprin-
gende med dybt indrullede Horn; Aabningen vender fremad 0g lidt
tilheire. .

Gjællesækken har 6 eller 7 ikke sønderlig stærkt krummede,
temmelig lave Folder paa hver Side. Folderne, der have 14—18
tætstillede Længderibber paa den fri Flade, konvergere alle mod
Svælgfeltet. i

Ryglisten er temmelig lang og opløst i en Række Processer.

Tarmkanalen er særdeles rummelig og danner en vid, -langt fortil -
gaaende Løkke paa venstre Side; Svælgets Rande ere meget stærkt
fortykkede; Maven er paa sin imod Perithoracalrummet vendende Side
udstyret med 7 grenede Leverlapper, ganske som paa Draches Exem-
plar. Anus særdeles rummelig, fri, med hel, tolæbet Rand.

Genitalia dannes som sædvanligt af et langstrakt, lappet Organ |
paa hver Side; det tilvenstre ligger i Tarmlokken.

: An m. Trods den Omstændighed at det Exemplar, der stod til " x
Disposition, havde 7 Folder paa hver Side af Gjællesækken, medens Drase p

33

kun havde 6, nærer jeg dog ingen Tvivl om, at han har havt at gjøre
med samme Art som jeg. Hele det ydre Udseende, de talrige og mægtige
Leverlapper og fremfor Alt den samme Udstyrelse med stjwrnedannede
eller korsformede Spicule (sml. Drasche, Taf. V, Fig. 3) for Tentaklernes
og Gjxllesekkens Vedkommende forekommer mig — især da baade Drasche
og jeg kun har havt hver et enkelt Exemplar — at afgive særdeles gode
Beviser derfor.

Findested.
Stille- Hav. Japan, (ifl. Drasche), Yokahama (v. Martens, Mu-
seet i Berlin).

Cynthia prsputialis, Heller.
Tavle II, Fig. 18 og Tavle IV, Fig. 36—87.
laa preputialis, Heller, Nr. 2, Dan 94, Taf. III, Fig. 16 og Taf. IV,
Fig. 22. — Drasche, p. 374, Taf. IV, Fig.
Kroppen er altid hoiere end lang, omvendt kegleformig. Storste
Heide 122 Mm., største Tvardiameter 58 Mm.
Kappen er paa de forskjellige Regioner af Dyret af meget for-
skjellig Tykkelse. En karakteristisk, stærkt fremspringende, vold-
formig, fortykket Rand løber rundt om det aflange, mere tynd-
hudede Siphonfelt. Kappens basale Parti er ofte overordentlig
stærkt fortykket og bruskagtigt. Selve Overfladen, der er saa fuld-.
stendig inkrusteret med Sand, Ormerer, Bryozoer og Balaner, at
den kun vanskeligt skimtes, synes at vere fint "m og Farven
er paa Spiritusexemplar lys brunlig.
Kroppens Muskulatur er meget karakteristisk. De serdeles
kraftige Siphonmuskler lobe fra Siphonerne ud paa det flade Felt
omkring disse og synes at tabe sig, inden de naa Siphonfeltets
Rand. Paa hver af Kroppens Sider strækker en Række af tætstil-
lede Muskelfibre sig fra den voldformige Rand nedad mod Basis,
hvor de vige ud fra hverandre og fortyndes; tilsidst henimod Midt-
linien forsvinde de fuldstændigt for det ubevæbnede Øie.
Aabningerne sidde paa divergerende Siphoner af forskjellig
Længde. Kloaksiphonen er den længste. Hele Siphonfeltet er
drejet noget over mod høire Side, hvilket Forhold i Forbindelse med
en stærkere Runding af den venstre Side af Dyret giver denne Art

3

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Forening. 1884.

34

et mere skjevt — højrevendt — Udseende, end man plejer at
træffe indenfor Cynthia-Slægten. !

Tentaklerne ere særdeles store og bruskagtige; jeg fandt hos
de af mig undersøgte Exemplarer 12 af det nys nævnte Udseende
og omtrent et lignende Antal ganske korte.

Fimreorganet er lille og ligger langt fortil, næsten skjult af
de veldige Tentaklers Rod. Begge Hornene ere dybt indrullede.

Gjellesekken har 7 store, fremspringende, stærkt krummede
Folder paa hver Side; den øverste Fold er ganske kort; den nederste
taber sig, inden den naar hen til Svelgfeltet; paa Gjællesæksfol-
derne findes 8—9 brede Lengderibber. Fortil nedenfor Mundaab-
ningen er Gjellesekken noget pukkelformigt udvidet.

Ryglisten frembyder det eiendommelige Forhold, at den — i
fuldstændig Overensstemmelse med Drasche’s Beretning — næsten
mangler; man ser kun en svagt fremstaaende Kjøl uden Spor af
Papiller.

Tarmkanalen danner en langt fortil gaaende Løkke påa venstre
Side; Svælget ligger høit; den langstrakte Mave er paa den indad
mod Gjællesækken vendende Side udstyret med stærkt lappede Kirtel-
masser (Lever). Anus er fri med hel, skarp Rand.

Genitalorganerne vare paa det mig foreliggende Individ ligesom
paa Drasche's Exemplarer kun meget svagt antydede.

Findested.

Stille Hav. Australien (ifl. Drasche). — Sidney (Mobius, Mus.

i Kiel).
Cynthia pyriformis (Rathke).

(cfr. Traustedt, Nr. 4, p. 472, Taf. 36, Fig. 1 og Taf. 37, Fig. 1).

Efter gjentagne Undersøgelser er jeg tilbeielig til at anse den
nordiske Form, med hvilken de koreanske Individer stemme got
overens, for artsforskjellig fra C. papillosa (L.); og jeg p
da for dens Vedkommende Navnet C. pyriformis.

Kappens Overflade er baade hos C.papillosa og C. pyrifornis
afdelt i meget smaa, knudeformige Plader; medens disse hver for

35

sig hos den førstnævnte i Reglen kun synes at have en kort, oftest
svagt tornet, spids Proces, er hos C. pyriformis hver lille Plade
udstyret med en Kreds af korte, glatte Pigge, der ofte gruppere
sig om en midtstillet Torn. De Børster, der sidde i Randen af
-Aabningerne, ere hos begge svagt tornede og forholdsvis længere
hos den middelhavske end den nordiske Form.
Gjællesækken har hos den nordiske C. pyriformis 8, hos den
middelhavske C. papillosa oftest 9 Folder paa hver Side.
Genitalorganerne paa venstre Side ere hos dem begge som hos
C. Hilgendorfii og C. Roretzii fastvoxede — i et Antal af 2—3 —
til Tarmens indad mod Perithoracalrummet vendende Del.
Hos de koreanske Individer forefandt jeg smaa tregrenede,
T-formige Spiculæ, hvilke det ikke har været mig muligt at opdagé
hos nogen af de andre Exemplarer fra Grønland, Island eller Spitz-
bergen, som jeg undersøgte; heller ikke har jeg fundet Spiculæ hos
den middelhavske Art.

Findested. |
Stille Hav. Koreas Kyst, 60—100 Fv. (Suenson, U.2.M. i
Kbhvn.). — Plover Bay i Ost Sibirien og Petropavlosk paa Kam-
Schatka (ifl. Dall).
Atlanterhav. Nordamerikas Østkyst. Island. — Norge: Tromsø,
Lofoten indtil Bergen.
Nordlige Ishav. Grønland; Spitsbergen. —

Cynthia pallida, Heller:

. Heller, p.96, Taf. III, Fig.17—18. — Herdman, Nr. 3, p. 60, p.p. 08
Nr. 5, p. 143, Pl. 17, Fig. 17—21. — Traustedt, Nr. 3. p. 119, Tab. V, Fig. 12.

Findested.
Stille Hav. Tahiti (ifl. Heller); Fidji-@erne (ifl. Herdman).
Atlanterhav. 33? NBr., 55? VL. (U. Z. M. i Kbhvn., Hovgaard).
Vestindien: St. Croix, og St. Thomas (U. Z. M. i Kbhyn.), Jamaica
(fl. Heller) — Afrikas Kyst: Simons Bay (ifl. Herdman).
Indiske Hav. Isle au Fauquet ved Mauritius (Museet i Kiel).
; 3

36

Cynthia hispida, Herdman.
Herdman, Nr. 3, p. 61 og Nr. 5, p. 146, Pi. 15, Fig. 1—4.

Findested.
Stille Hav. Bass Strædet ved Øst Moncoeur-Üen, 38—40 Fy.
(ifl. Herdman).

Cynthia Hilgendorfli, nov. sp.
Tavle IV, Fig. 30, 31, 32 og 33.

. Kroppen er hoi, noget sammentrykt, med Basis fastvoxet til.
Sand og Skaller, Nulliporer, Terebratler o.s.v. ca. 40 Mm. lang,
ca. 55 Mm. hoi (regnet fra Basis til Toppen af den længste Siphon).
' Kappen er ikke sonderlig tyk, læderagtig. Hele Overfladen
er bedekket med kortere og længere, grenede, tornformige Udvexter,
som især opnaa en ret betydelig Længde omkring Aabningerne.
Den basale Del af Kappen er ikke særlig fortykket, men forsynet
med lange, grenede Udløbere, der gribe omkring og sammenspinde
de Gjenstande, hvortil Dyret er fasthæftet. Farven er paa Spiri-
tusexemplar gulagtig graa.

Kroppens Muskulatur ér særdeles kraftig udviklet og ligelig
fordelt over: begge Sider.

Mund- og Kloakaabningen sidde paa lange, divergerende Si- '
phoner; Kloaksiphonen er et Par Gange længere end Mundsiphonen.

Tentaklerne ca. 12 i Tallet, ere temmelig lange og tynde.

Fimreorganet er middelstort, hesteskoformigt; Aabningen fnellem
de dybt indrullede Horn vender fortil.

Gjellesekken har 9 krumme, stærkt fremspringende F older
paa hver Side; hver Fold er forsynet med 8—10 Lengderibber. —
Der findes indtil 10 Spalter i Felterne.

Ryglisten er ligesom hos Cynthia hispida, Herdman,
en dobbelt Rekke Papiller.

Tarmkanalen danner en langt fortil gaaende Lokke paa venstre
Side; Svælget er lille og spalteformigt; Maven er paa sin opad 08
mod Perithoracalrummet vendende Yderflade besat med et Da |

"opløst i

37

svære, fint bladede Kirtelorganer (Lever); Tarmen er rummelig.
Anus er fri, med skarp, noget bølget, udadbgiet Rand.

Genitalorganerne som sædvanlig udviklede paa begge Sider.
Paa høire Side laa hos det af mig i saa Henseende undersøgte
Exemplar 5—6 lappede Organer; påa venstre Side fandtes ca. 10
lignende, kun langt mindre Organer fastvoxede tværs over Tarmen
til dennes indad mod Gjællesækken vendende Del A ganske som
Drasche har afbildet det for sin Cynthia Roretzii’s Vedkommende
(Taf. VI, Fig. 1).

Forgjeves har jeg baade i Kappen, Tentaklerne og Gjellesek-
ken sogt efter Spicule. Der findes talrige og store Endokarper i
Perithoracalrummet.

Findested.
Stille Hav. Japan: Hakodadi (Hilgendorf, Mus. i Berlin).

Cynthia complanata, Herdman.
Herdman, Nr.3, p. 62 og Nr.5, p. 145, PL 17, Fig. 1—9.
Findested.
Stille Hav. Port Jackson paa Australiens Kyst, 6 Fv. (ifl.
Herdman).
Cynthia grandis, Heller. -
Heller, p. 97, Taf. V, Fig. 26.
Findested,
Stille Hav. Sidney (ifl. Heller).

Cynthia Roretzii, Drasche.
Távle III, Fig. 20 —22.
Drasche, p. 876, Taf. V, Fig. 4—8, Taf. VI, Fig. 1.
Kroppen er kugleformig eller kolleformig; hos de berlinske
Individer, jeg havde til Undersøgelse, var Basis noget indkneben og
forlenget, men ingen af de Individer, jeg har set, var udstyret
med en saadan Stilk som Drasches (l.c. Taf. V, Fig. 4) Exemplar.

38

Heller ikke ser jeg hos det sidstnævnte Dyr de grenede Udvexter,
hvori Basis hos mine Exemplarer var trukket ud, og hvormed de
sad fastheftede til andre Gjenstande. Medens Drasche har havt et
Individ paa 16 Cm. Heide og 8 Cm. Længde, naaede det største af
mine 30 Mm. i Heiden og 36 Mm. i Lengden, og hos samme
Exemplar var Afstanden fra Mund- til Kloakaabningen 29 Mm.

Kappen er tynd, seig og lederagtig; den er trukket ud i for-
holdsvis faa, men store, kegleformige, ikke massive, men med en
geléagtig Forlengelse af Indrelegemet udfyldte Processer, hvilket
giver Dyret et særdeles karakteristisk Udseende. De nævnte kegle-
formige Processer, som iøvrigt fortsætte sig ud paa Siphonerne,
ende hver for sig i en kort, spids Torn. Drasche anforer, at
Overfladen af hele Kroppen med Undtagelse af Stilken er afdelt i
store, polygonale Felter, som hver midt paa bærer. en kegleformig
Spids; hos mine Exemplarer viste hele Kappens Overflade sig under
Lupen at vere dækket af smaa, kantede Plader, der midt paa havde
en noget mørkere Plet; hist og her forlængede Pladerne sig ud i
smaa Torne, der lignede Tornene paa Kappens kegleformige Ud-
væxter, Farven var paa Spiritusexemplar strax efter Ankomsten til
Museet i Kjøbenhavn rødlig gul; senere er den blevet meget blegere.

Kroppens Muskulatur er særdeles kraftig og danner et aldeles
uigjennemsigtigt Netværk. Indrelegemet lader sig vanskeligt skille
fra Kappen. Fibrene i det yderste Muskellag løber ganske som
Drasche angiver parallelt med Dyrets: Basis.

Aabningerne sidde temmeligt langt fra hinanden paa middel-
lange Siphoner. Stundom er som hos Cynthia papillosa kun Mund-
aabningen tydelig 4-lappet, hvorimod Kloakaabningen ses som en
paatværs liggende Spalte, idet de i Midtplanen liggende Indske-
ringer kun ere svagt udviklede.

Tentaklerne ere af forskjellig Længde, forholdsvis korte, spinkle
og svagt fjerdelte, omtrent 20 i Tallet. Medens Tentaklerne i deres
proximale Trediedel hos mine Exemplarer stemme overens med
” Draches Figur (Taf. V, Fig. 5), idet der her findes korte, enkelt
fjerdelte Side-Udvæxter, vare de yderste to Trediedele hos mine

39

lige til Spidsen udstyrede med — ganske vist korte — men meget
tydelige, ugrenede Papiller, et Forhold Drasche ifl. Text og Afbild-
ning ikke fandt hos sit Dyr, hvor Tentaklerne i de yderste to Tre-
diedele vare aldeles glatte og uden Sidegrene. .
Fimreorganet var hos mine Exemplarer som hos Drache's stort,
knapformigt fremspringende, med dybt indrullede Horn.
Gjexllesekken var hos mine Exemplarer paa hver Side udstyret
med 14 svagt krummede, tet stillede, stærkt fremspringende Folder.
Drasche har for sit Individs Vedkommende 15 paa hver Side.
Medens alle 28 Folder med Lethed lod sig tælle omkring det store
Svelgfelt, saas der kun 8—9 Folder paa hver Side fortil omkring
Prebranchialfeltet, et Forhold som ikke findes hos nogen anden
mig bekjendt Cynthia, idet Gjellefolderne i Almindelighed ere
stærkest udviklede fortil. Paa de midterste Folders fri Flade findes
20—22 tæt stillede Længderibber. Felterne ere smaa, og der er
omtrent 6 lange, smalle Spalter i hvert Felt.

Ryglisten er temmelig kort og spinkel; iøvrigt som sædvanlig
opløst i en Række korte Processer.

Tarmkanalen danner en langt fortil løbende Løkke paa venstre
Side. Svælget ligger temmelig høit i et stort, bredt, nedad noget
tilspidset Felt; Spiserøret er langt, Maven lille og udstyret med en
anselig Kirtelmasse (Lever) paa den opad vendende Side. Tarmen
er særdeles rummelig. Anus vender opad og har en fri, skarp,
bølgeformig Rand.

Genitalia dannes — ganske som Drasche angiver — af en
Række af 8—9 langstrakte Organer paa hver Side; Genitalorganerne
paa venstre Side ligge tværs over Tarmen, fastgjorte til sammes
Indreside. — I Peribranchialrummet findes talrige og store Endo-
karper; særligt fremtrædende ere de, der findes i Tarmløkken.
Anm. 1. Trods de Uoverensstemmelser, som findes mellem Drasche
og mig, tager jeg ikke i Betænkning at henføre mine Individer til Drasches
Cynthia Roretzii. Den største Uoverensstemmelser ligge i

1) Tentaklernes Bygning og

2) Gjældefoldernes Antal ,
alt øvrigt stemme mine Iagttagelser i det væsentlige med Drasehe's.

40

Anm. 2. Drasche kalder i sin Overskrift denne Art: «(Styela?) Cyn-
thia Roretzii, n. sp.* og siger senere: «Cynt sc a. Roretzii bildet eine Über-
gangsform zwischen den Cynthien im engeren Sinne und Styela. Die
Anordnung, pot und Gestalt der italok ki erinnert an letztere Gat-
tung. Die nurim hinteren Theile und auch da schwach gezåhnte Dor-
salfalte e dis nur an der Basis gefiederten Tentakeln zeigen, dass auch
hier, wie überall, Arten auftreten, welche die Brücke zwischen sonst
strenge Hinge Gattungen bilden:. Det ligger mig meget fjernt at
betragte denne Cynthia Roretzii paa samme Maade, og jeg skal kun sær-
ligt fremhæve, at det ikke er mig bekjendt, at Genitalorganerne paa venstre
Side hos Styela-Formerne ligge paa Indresiden af Tarmkanalen, tvært i
mod mindes jeg ikke nogensinde at have set dem andetsteds end uden for
Tarmkanalen, mellem denne og Muskellaget, fasthæftet til Muskellagets
indre Side.
Findested.
Stille Hav. Japan (ifl. Drasche). Tsugar Strædet mellem Nip-
pon og Yesso (Suenson, U.Z. M. i Kbhvn.); Hakodadi paa Yesso
(Dr. Hilgendorf, Mus. i Berlin).

Microcosmus, Heller.

Kroppen uden Stilk, fastheftet til andre Gjenstande. Aabnin-
gerne 4-lappede, Tentaklerne grenede. Gjellesskken er udstyret
med Folder. Ryglisten er listeformig med hel Rand. Tarmkanalen
ligger paa venstre Side. Et Genitalorgan paa hver Side, det til-
venstre ligger — i al Fald tildels — ovenover Tarmløkken.

A. Gjællesækken med 6 Folder paa hver Side.
1. Kroppen fastvoxet til andre Gjenstande; Kappen nøgen, ikke |

dikkokaned. Sando. ves lode M. Helleri, Herdman.
2. Kroppen fri; Kappen dækket af et tykt Lag Sand 08 smaa
Koukylieskumpeot:... c 1072 oes SL. gleba, nov. SP.

B. Gjellesekken med 7 Folder paa hver Side +).
1. Omtrent 12 Gjellespalter i Felterne:
M. propinquus Herdman.
2. 16—20 Gjællespalter i Felterne: M. polymorphus, Heller.

m
!) Linné's Ascidia echinata hører til Cynthia- Slægten og ikke 50

skrevet i mit Arbeide Nr. 3, p. 120, til Microcosmus-Slægten.

_ 41

C. Gjellesekken med 8—10 Folder paa hver Side:

M. variegatus, Heller.
D. Gjellesekken med 14 Folder paa hver Side:

M.Julinii, Drasche.

Microcosmus Helleri, Herdman.
Herdman, Nr. 3, p. 54 og Nr.5, p. 131, PI 14, Fig. 1—4.

Findested. .
Stille Hav. Torres Strædet, 9? 59/SB., 139? 42' OL. 28 Fv.
(ifl. Herdman).

Microcosmus gleba, nov. sp.
Tavle III, Fig. 23—25.

Kroppen lengere end hgi, ellipsoideformig, fri. 23 Mm. lang,
ca. 9 Mm. høi; Afstand fra Mund- til Kloakaabning 8 Mm.
Kappen,er tynd, seig, uigjennemsigtig, fuldstendig skjult af
et meget tykt Sand- og Dyndlag.
Kroppens Muskulatur danner et ret kraftigt, temmelig aabent,
paa begge Sider ligeligt udviklet Netværk.
Mundaabningen sidder langt fortil, Kloakaabningen langt bagtil
paa Ryggen, begge paa korte, lige lange Siphoner.
Tentaklerne ca. 10 i Tallet, temmelig store. og stærkt buskede.
Fimreorganet er hesteskoformigt,. af Middelstørrelse og omtrent
saa langt som bredt; det høire Horn er krummet lidt indenfor det
venstre; Aahningen mellem de to indadboiede, ikke indrullede
Horn vender fortil.
Gjællesækken har 6 næsten aldeles lige — ikke krumme —
Folder paa hver Side; der findes 3— 4 Længderibber paa den
nederste Fold, de øvrige Folder ere forsynede hver med 5—6
Længderibber, der ligge tæt sammen paa Foldernes Top; de store
Felter imellem Folderne have ca. 12 Gjællespalter.
Ryglisten er lang og som sædvanlig glatrandet.
Tarmkanalen danner en langt fortil gaaende Løkke paa venstre

42

Side; den forreste Krumning er kun svagt opaddreiet. Svelget
ligger langt bagtil, i et langstrakt Felt, og kun de øverste Gjelle-
seksfolder lobe henimod Svelget; de nederste naa paa langt ner
ikke op i Heide med samme. Maven er lille, Tarmen rummelig,
Anus fri med halvmaaneformig, let kruset Rand.

Genitalorganerne som sedvanlig tilstede paa begge Sider; det

tilvenstre ligger dels i, dels oven over Tarmlokken.

Findested.
Stille Hav. Ved de 7 Øer N. f. Banka, 1° 30'SB., 12 Fv.
(Andréa, U. Z. M. i Kbhvn).

Microcosmus propinquus, Herdman.
Herdman, Nr.3, p. 55 og Nr.5, p. 182, Pl. 14. Fig. 5—6.

Findested.
Stille Hav. Bass Strædet, Ost Moncoeur-Üen, 38—40 Fv.
(ifl. Herdman).

Microcosmus polymorphus, Heller.

Heller, Nr. 1, p. 246, Taf. I, Fig. 9—11 og Taf II, Fig. 1—4. — Herd-
man, Nr.3, p. 55 og Nr.5, p. 193, P1.14, Fig. 7-8. — Traustedt, Nr.4.
p. 476, Taf. 36, Fig. 8—10 og Taf. 37, Fig. 5—6.

Findested.

Stille Hav. Bass Strædet, Ost Moncoeur-Gen, 88—40 Fv.
(ifl. Herdman).

Atlanterhav. Middelhavet: Adriatiske Hav (ifi. Heller); Neapels
Golf (Forf.). T

Microcosmus variegatus, Heller.
Heller, Nr.2, p. 99, Taf. V, Fig.27. — Traustedt, Nr.3, p. 47, Tab. V.
Fig. 10—11 og Tab. VI, Fig. 17.
Findested.
Stille Hav. 15 Mil ud for Amoj, 8—25 Fv. (Suenson, U.
Z. M. i Kbhvn.).

. 43

Atlanterhav. Vestindien: St. Thomas (Krebs, Riise, U. Z. M.
i Kbhvn.). Havanna (Hygom, U. Z.M. i Kbhvn.).

Et Par smaa Sopunge fra Amoj har jeg troet at kunne hen-
fore til Microcosmus variegatus; jeg forefandt hos disse Exemplarer kun
8 Folder paa hver Side af Gjwllesekken, et Antal jeg sjældent har set hos
Individer fra Vestindien, men den Omstendighed, at de nederste Folder
kun vare tydelige fortil og forsvandt, inden de naaede Svelgfeltet, gjorte i
Forening med adskillige andre Bygningsforhold Udslaget for denne Art.

Microcosmus Julinii, Drasche.

Drasche, p. 371, Taf. II, Fig. 8—9 og Taf. III, Fig..1--2.

Findested.
Stille Hav. Sidney (ifl. Drasche).

Styela (Savigny).
Kroppen er fastheftet til andre Gjenstande, i Reglen uden
Stilk. Tentaklerne ugrenede. Aabningerne 4-lappede. Gjelleswkken
har 4 Folder paa hver Side. - Ryglisten er i Reglen listeformig.
Tarmkanalen ligger paa venstre Side. Langstrakte, rorformige
Genitalorganer ere udviklede paa begge Sider.
A. Ryglisten listeformig, med hel, utandet Rand:
L Kroppen uden Stilk.
a. Kappen uden rodformige Udveexter:
*) Kappen Overflade glat . . .. S. exigua, Herdman.
**) Kappens Overflade skjellet:
S. squamosa, Herdman.
***) Kappens Overflade puklet. . . S. plicata (Lesueur).
b. Kappen med rodformige Udvæxter:
S. radicosa, Herdman.
^ Kroppen: db ...... 2 243 S. clava, Herdman.
B. Ryglisten er opløst i en Række Processer . S. b ythia, Herdman.

Anm. seram anfores af Heller (Nr. 2, p. 108, Taf. I, Fig. 7) S. ħu-
milis fra Ny Zeeland.

44 .

Styela exigua, Herdman.
Herdman, Nr. 3, p. 68 og Nr. 5, p. 157, Pl. 19, Fig. 5—6.

Findested.
Stille Hav. Port Jackson paa Australiens Kyst, 2—10 Fy.
(ifl. Herdman)

Styela squamosa, Herdman.
Herdman, Nr.3, p. 66 og. Nr. 5, p. 152, PI. 18, Fig. 1—5.

Findested.
Indiske Hav. 42° 42' SB., 134° 10 ØL., 2600 Fv. (ifl. Herdman).

Styela plicata, (Lesueur).

Traustedt, Nr. 3, p. 123, Tab. V, Fig.6 og Tab. VI, Fig. 16. (= Styela
gyrosa, Heller, Nr.1, p.225, Herdman, Nr.3, p.67 og Nr.5, p. 155 og
maaske = Drasche, p.379, Taf. VI, Fig. 8).

Findested.

Stille Hav. Guahine, Palau, Raiatea, Sidney (ifl, Heller). Port
Jackson (ifl. Herdman).

Atlanterhav. Japan (ifl. Drasche), Montevideo, (From, U. Z. M.
i Kbhvn.); Brasilien (Kroyer, Lund, U. Z. M. i Kbhvn.) — Vest-
indien: Havanna, St. Thomas (Riise, U. Z. M. i Kbhvn.), St. Croix
(Ørsted, U. Z. M. i Kbhvn.) — Middelhavet: Triest (ifl. Heller);
Neapels Golf (Forf.).

Indiske Hav. Isle au Fauquet ved Mauritius (Mobius, Museet
i Kiel. — :

Styela radicosa, Herdman.
Herdman, Nr. 5, p. 168, Pl. 24, Fig. 6—7,
Findested.

Stille Hav. Ost Moncoeur-Üen i Bass Strædet, 38—40 Fy.
(ifl. Herdman). ;

45

Styela clava, Herdman.
Tavle II, Fig. 19, Tavle III, Fig. 26—29.

Herdman, Nr. 3, p. es og Nr.5, p. 158, Pl. 19 Fig, 9—10. — Drasche.
p.979, Taf. VI, Fig. 9—

Kroppen er særdeles hoi, pereformig, fastheftet med den
nederste, . stærkt indsnevrede, stilkformige Ende. 43 Mm. hoi, 19
Mm. lang; Afstanden fra Mund- til Kloakaabningen ca. 9 Mm.
Kappen er pergamentagtig, tynd, seig, rynket, omkring Aab-
ningerne bedzkket med store Knuder.

Kroppens Muskulatur er svag og stundom saa ‘tynd, at man
skimter Indvoldene derigjennem. :
Mund- og Kloakaabningen sidder hver i sin Ende af den
øverste Del af Dyret paa korte Siphoner.

Tentaklerne ere korte og tilstede i stort Antal.

Fimreorganet er lille, noget længere end bredt, hesteskoformigt;
Aabningen mellem de to indrullede Horn vender fortil.
Gjællesækken er vid foroven og løber spidst til nedad; den
naar ikke saa langt ned som Tarmkanalen; der findes 4 svagt
krummede Folder paa hver Side; Længderibberne ere tilstede i et
Antal af ca. 20 paa den fri Flade af hver Fold; Felterne have
indtil 18 Gjællespalter.

Ryglisten er lang og helrandet.

Tarmkanalen har et meget karakteristisk Udseende. Svælget
ligger høit; Spiserøret er middellangt; Maven aflang, lodret stillet
og udstyret med fine Længdefolder; den rummelige Tarm danner
en brat Krumning fremad nedenunder Maven; dernæst løber den
Opad, idet den lægger sig tæt op til Mavens og Spiserørets Forside.
Anus er fri og forsynet med en stærkt fliget, noget omboiet Rand.
vina udviklede i en Antal af 3—4 paa hver Side.
« nm. Som ogsaa Drasche web synes denne Art at variere en hel
Del i (eden til den ydre Form. Medens de af Hilgendorf tagne In-
divider vare særdeles langstilkede d havde en temmelig anselig Krop-
muskulatur, vare de af Kaptain Suenson hjembragte Exemplarer kortstil-

kede og havde en spinklere Muskulatur. De forstnevnte afvige poen
Hovedty pen. medens de sidstnævnte lenge forekom mig at burde opstilles

46

som en egen Art; da de vigtigste Differenser imidlertid kun synes at ligge
i Stilkens Forkortelse og et storre Antal af Genitalorganer, tror jeg mig
berettiget til at anse dem alle for en og samme Art.
Findested.
Stille Hav. 31? NB., 125? ØL., 25 Fv. (Suenson, U. Z.M. i
Kbhvn.) — Japan (ifl. Drasche); Kobé, 8—50 Fv. (ifl. Herdman);
Hakodadi (Hilgendorf, Mus. i Berlin).

Styela bythia, Herdman.
Herdman, Nr. 3, p. 63 og Nr. 5, p. 151, PI. 18, Fig. 1 og 6—8.
Findested.

Indiske Hav. Syd f. Australien, 429 49^ SB., 1349 10^ ØL., 2600 Fv.
(ifl. Herdman).

Polycarpa. (Savigny).

Kroppen er fasth:zftet til andre Gjenstande, i Reglen uden
.Stilk. Tentaklerne ugrenede. Aabningerne 4-lappede. Gjellescekken
har 4 eller færre Folder paa hver Side. Ryglisten er listeformig.
Tarmkanalen ligger paa venstre Side. Talrige smaa Genitalorganer
paa hver Side.

A. Kappen tyk og fri:

1. Kappen bedwkket med Sand .... P. tinctor, Herdman.
2. Kappen nøgen:
a. Kroppen med Stilk........ P. pedata, Herdman.

b. Kroppen uden Stilk:
*) Tentaklerne lige lange . P. irregularis, Herdman.
**) Tentaklerne af 2 Storrelser . P. sulcata, Herdman.
B. Kappen tynd og tmt forenet med Indrelegemet:
l. Kroppen med Stilk:
à. Indrelegemet gront........ P. viridis, Herdman.
b. Indrelegemet ikke grønt...
2. Kroppen uden Stilk:
a. Kappen haaret....... P. molguloides Herdman:
b. Kappen uden Haar:

. P. radicata, Herdman.

-

47

*) Kappen mer eller mindre indkrusteret med Sand:
a) Fimreorganet aflangt. . . . P. rigida, Herdman.
f) Fimreorganet cirkelformigt:
P. longisiphoniea, Herdman.
**) Kappen négen . . . . . .. P. quadrata, Herdman.

um.1. Hele denne Oversigt over Polycarpa-Arterne fra det Stille
Hav er en Oversættelse af ae (Nr. 3, ;
Anm. 2. Heller (Nr. 2, p. 104—107) opferer 5 Arter fra det Stille
Hav: P. obscura fra Samoa, Bowen og Bass Strædet, P. Stimpsoni fra
Sidney, P. pedunculata fra Bass Stredet og P. sebilosa og P. elata fra
Bowen. i

Polycarpa viridis, Herdman.
Herdman, Nr.3, p. 74 og Nr.5, p. 168, PL 21, Fig. 7— 14.
Findested.

Stille Hav. Port Jackson paa Australiens Kyst, 6—15 Fv.
(ifl. Herdman).
Polycarpa radicata, Herdman.
Herdman, Nr. 8, p.75 og Nr.5, p. 181, Pl. 24, Fig. 3—5.
Findested.

Stille Hav. Port Jackson paa Australiens Kyst, 6 Fv. (ifl.
Herdman).

Polycarpa molguloides, Herdman.
Herdman, Nr.3, p. 76 og Nr.5, p. 172, Pl. 22, Fig. 5-7.

Findested.
Stille Hav. Bass Strædet, 38—40 Fv. (ifl. Herdman).

Polycarpa rigida, Herdman.
Herdman, Nr.3, p.76 og Nr.5, p. 175, Pl. 23, Fig. 1—2.
Findested. ;
Stille Hav. Bass Strædet, 38—40 Fv. (ifl. Herdman).

Polycarpa longisiphonica, Herdman.
Herdman, Nr.3, p.77 og Nr. 5, p. 177, PL 23, Fig. 3—6.

Qu 48

Findested.
Stille Hav. Port Jackson paa Australiens Kyst, 6—15 Fy.
(ifl. Herdman).

Polycarpa quadrata, Herdman.
Herdman, Nr.3, p. 78 og Nr.5, p.178, PI. 22, Fig. 8—10. .-
Findested.
Stille Hav. Ki-@en i det Malaiske Archipelag, 129 Fr. E
Herdman).

Polyearpa tinctor, (Quoy & Gaimard).
Herdman, Nr.3. p. 74 og Nr. 5, p. 170, Pl. 21, Fig. 1—6.
. Findested.
Stille Hav. Port Jackson paa Australiens Kyst, 2—15 Fr.
(ifl. Herdman).

Polycarpa pedata, Herdman.
Herdman, Nr. 3, p. 71 og Nr.5, p. 180, Pl. 24, Fig. 1—2.
Findested.
Stille Hav. Philippinerne, 10—20 Fy. (if. Boia

Polycarpa irregularis, Herdman.
Herdman, Nr. 3, p.72 og Nr.5, p. 178, PL 23, Fig. 7—8.
Findested.
Stille Hav. Philippinerne, 18 Fy. (ifl. Herdman).

Polycarpa salani. Herdman.
Herdman, Nr. 3, p. 73 og Nr: 5; p.179, Pl. 28, Fig. 9— —18. — D
p.979, Taf. VI, Fig. 12, Taf. VII, Fig. 1, 2 og 2a.
Findested.
Stille Hav. Banda, 17 Fv. (ifl. Herdman). Amboina bl. Mo-
lukkerne (ifl. Drasche). |

49

Nova genera et species Latine descripta.

Phallusia Suensonii, nov. sp.

Corpus multo altius quam longius est, compressum, parva
parte infimi lateris sinistri affixum. 37?" alt, 24™™ long., inter-
vallum aperturarum ea. 12mm,

Tunica subcrassa, mollis, neque ita perlucida. Superficies ejus
aspera, interdum spinis brevibus ornata, fere ut apud Phallusiam
. aspersam.

Museulatura corporis, ut fit, modo dextera parte est.

Apertura oris in summo corpore est, apertura cloacalis ali-
quanto inferior paullum in sinistrum latus translata est.
Tentaeulorum numerus propter statum minus bene conservatum
animalium dici non potest. Zona prebranchialis levis.

Organum vibratile parvum, forma ferri equini; apertura!) inter
duo eornua introrsus subcurvata in adverso est.

. Saccus branchialis extra ventriculum non prominet. Papille
et in loeis, ubi cost; longitudinales robuste et tenues transversales
inter se secant, et in locis intermediis inveniuntur. Papille utri-
usque generis eadem fere magnitudine sunt, satis mature, sub-
compresse. Ca. 8 fenestra longs et anguste in quoque quadro
magno et fere quadrato sacci branchialis.

Lamine dorsalis margo dentibus magnis atque imparibus or-
natus,

Canalis cibarius multum spatiosus; anus aliquanto inferior quam

curvatura anterior intestine est.

Phallusia koreana, nov. sp.
Corpus ut conus inversus formatuth est. infra subacuminatum
et supra precisum. Ca. 30™™ alt.; 22mm long.; intervallum aper-

turarum : 9mm.

—

') Apertura hoc = significat aperturam ejus lacunæ, que partim canali
vibratili cincta e st, non ipsam aperturam ejus nme
4

Vidensk. Meddel.' fra den naturh. Foren. 1884.

50 : ;

Tunica suberassa, cartilaginea; superficies maxime circa aper-
turas spinis brevibus et acutis ornata.
Musculatura corporis non modo in dextro latere robusta est,
sed aliquantum in latus sinistrum extenditur.
Aperture oris et cloacalis non multum distant, idi modo
paullo inferius quam illa sita est; utraque paullum ad dextrum
translata est. ;
Tentacula fere 35 numero sunt, longitudine dispari. Zona
prebranchialis levis.
Organum vibratile satis magnum, forma ferri equini, fere sque
longum atque latum; apertura inter duo cornua leniter curvata
parva est et in adversum vertit. |
Saccus branchialis extra ventriculum non prominet. Papillæ
et in locis, ubi costæ longitudinales robustæ et subtenues trans-
versales inter se secant, et in locis intermediis inveniuntur. Papille
acuminata sunt, et intermedia paullo minores quam ceteræ sunt.
Quadra rectangularia, fere altero tanto latiora quam longiora sunt.
Ca. 10 fenestra in quoque quadro sacci branchialis.
In lamina dorsali singulis costis singulw lacinie serrate sunt.
Canalis eibarii spatiosi partes altere prope ad alteras sinu- -
antur; anus altius jacet quam curvatura anterior intestine.

Molgula Martensii, nov. sp.

Corpus longius quam altius, affixum. Individua, que videndi
mihi copia data est, in quandam formam anuli conereta erant.
Ca. 42mm long., 32mm a]t 25mm cras, Intervallum aperturarum
ca, 15mm. j

Tunica tenuis, paullo crassior circa aperturas, colore subflav! T

cornus, plane occulta sub erusta granorum arene.
Musculatura corporis exilis, fibris tenuibus brevibus forma

tur; musculi siphonum contra satis robusti.

Apertura oris longe in adverso sita est; apertura cloacalis in x

51

medio dorso; utraque apertura in siphonibus divergentibus — quan-
tum judicare poteram — mediocribus.

Tentacula longa, c. 20 numero, longitudine dispari.

Organum vibratile magnum, latius qvam longius, S-formatum ;
cornu dextrum extrorsum, sinistrum introrsum curvatum.

Saccus branchialis: 7 plicis valde prominentibus, curvis in
utroque latere ornatus; plica summa brevissima, neque costi longi-
tudinales inter illam et laminam dorsalem sunt. Tres plice supe-
riores utriusque lateris 6 costas longitudinales in superficie libera
habent; tres inferiores quinas,. infima modo tres. Fenestre sepe
fere æquæ, interdum autem quasi spirales formantur.

Lamina dorsalis suberassa, brevis, margine integro est atque
longum extra pharyngem in latus sinistrum ejus extenditur. Sep-
tem plicæ omnes sacci branchialis in sinistro latere in hanc partem
prolongatam extenduntur, ubi exeunt.

Canalis cibarii eurvatura anterior, sursum versa et reclinata,
longum in adversum lateris sinistri extenditur. Pharynx prope sub
dorso est, in summa parte lacune prolongate et angusti. Anus
liber, tribus magnis laciniis marginis.

Organa genitalia rotundata, in utroque latere unum; "—
ut fit, supra partem reeurrentem canalis cibarii jacens.

Paramolgula nov. gen.,

media inter genera Molgule atque Eugyre est. Quum sieut Eugyra
nullas plieas saeci branchialis habeat, ad Molgulam accedit 1) propter
Statum canalis eibarii, 2) et quod in utroque latere organum geni-
tale est 3) et quod organum genitale sinistrum supra partem

recurrentem canalis eibari est.

Paramolgula Schulzii, nov. sp.
Corpus altius quam longius, leniter compressum; part
lateris sinistri affxum.. Ca. 50»" long. ca. 65™ alt.; intervallum

aperturarum ea, 95mm,

e infima

4*

52

Tunica tenuis, tenax, coriacea, nihil pellucida; superficies levis
sine rugis, loco circa aperturas contractas excepto; colore canescens,
et — maxime in infima parte — parvis granis arene inerustata.

Musculatura corporis ex fibris subgracilibus, incondite insertis,
seque in toto animali distributis formatur, que in testa crassa
gelatinosa fere latent. Musculatura siphonum paullo robustior est.

Apertura oris in summo loeo adverso, apertura cloacalis paullo
inferior in posteriore paite, utraque summo corpore in siphonibus
— ut videtur — mediocribus et spatiosis. Lobi marginis apertura-
rum laciniati, ut apud quasdam species Molgularum (Ctenicella, de
Lacaze-Duthiers); in lobis singulis aperture oris 5—6 lacinias
numerabam, contra lacinias loborum aperture eloacalis numerare
non .poteram.

Tentaeula ca. 10 numero, mediocria, nn longitudine, dupli-
citer pinnata.

Organum vibratile subparvum, forma ferri equini, circa altero
latius quam altius; cornibus introvolutis; apertura cornuum in ad-
versum paullum ad dextram spectat.

Saccus branchialis speciminis a me perspecti maxime singu-
larem rationem habebat, que facillime figura intelligitur (Tab. IV,
Fig. 39). Quantum ejus ad diagnosem speciei pertineat, nondum
dijudicare possum. Tantum pro certo universe dixerim, proprias
plicas saeci branchialis non esse, sed modo minorem numerum —
ca. 7 — costarum longitudinalium, eurvarum, valde prominentium,
inter quas fenestra parv: maxime incondite posite sint.

Lamina dorsalis margine integro, in partem sinistram pharyngis
pertinet, ubi omnes costas longitudinales sacci branchialis sinistri -
lateris exeipit. :

Canalis cibarius -spatiosus longum in latus sinistrum corpons
pertinet; pharynx in lacuna angusta, prolongata, levi, quee sinistrå
parte lamina dorsali, dextra lamina simili eireumseribitur, in bos
infima parte endostylus desinit. . Curvatura anterior intestine SU.
sum recurvata, Anus liber, margine integro. Spatium proprium
cloacale a spatio siphonis cloacalis diaphragmate discretum es.

53

Organa genitalia ut apud Molgulam; unum organum rotunda-
_ tum in utroque latere, sinistrum supra partem recurrentem canalis
cibarii jacens. i

Bostrichobranchus, Traustedt,

affinis generi Eugyre est, 1) quum sicut Eugyra nullas plicas
sacci branchialis habeat, 2) et quod organa genitalia modo in latere
sinistro adsunt, 3) et quod illa organa sub parte recurrente canalis
cibarii jacent. Quod infundibula crebra quadrorum sacci branchialis
modo maxime singulari sieut cincinni -formata sunt, continet meo

judicio justam causam hoc genus ab Eugyra secernendi.

Bostrichobranchus manhattensis (Dekay).

Corpus subrotundatum et subcompressum est. 18%" long.,
l9"" alt., 8—-9™™ crass.

Tunica subcrassa, tenax; superficies rugosa, plerumque arena,
particulis zostere, conchis parvis contecta. Color speciminis in
aleoh. conservati olivaceus.

Musculatura corporis maxime singularem rationem habet, quie
facillime figura intelligitur (Tab. I, Fig. 10—11).

Apertura oris et cloacalis in siphonibus mediocribus, approxi-
matis site. 4
Tentacula 10—12 numero, quorum 6 longissima sunt.
Organum vibratile satis magnum, forma ferri equini; apertura
inter duo cornua introcurvata ad sinistram, paullum in adversum
Vertit. Ganglion prolongatum est et paullum pone organum vibra-
tile jacet.

Saccus branchialis costis robustis 7 in utroque latere ornatus.
Quadra prolongata, rectangularia, multitudine infundibulorum fusi-
formium ornata; fenestræ in infundibulis et circa fundamenta eorun-.
dem spiraliter sitæ (Tab. I, Fig. 12).

Laming dorsalis ‘crassa, margine integro. .

Canalis cibarius longum in adversum lateris sinistri extenditur;

54

oesophagus longus et angustus; ventriculus parvus et des
s intestina spatiosa; anus affixus, margine integro, acri. SA
n Organa genitalia ut apud Eugyram modo in latere sinistro és

sunt et sub parte recurrente canalis cibarii jacent.

Cynthia japonica, nov. sp.
Corpus altum, pyriforme, pedunculatum, latere peduneuli solidi
„affixum. Specimen unicum a me perspectum 72™™ alt., 30?^ long.;
intervallum aperturarum 217»,
Tunica suberassa, tenax; superficies nullis villis, subtiliter
nodosa, in infima parte granis arene minutis contecta. Corpus
internum non in peduneulum extenditur. Color speciminis in aleoh.
conservati subrubescens.
Museulatura eorporis robustissima, maxime circa siphones.
Aperture in siphonibus mediocribus, divergentibus, m multum —
distantibus site. ad :
Tentaeula magnopere silvescunt; 9 magna prster nonnulla —
brevissima inveni. no
Organum vibratile magnum,” fere altero latius quam longius, -
cornibus introvolutis. s 5
Saccus branchialis 6 plicis valde curvatis in utroque latere
ornatus. 8—12 coste longitudinales in superficie libera singularum. "n
pliearum. Quadra sacci branchialis non plus quam 6 fenestras | i
habent. d
Lamina dorsalis brevissima et — ut fit — laciniata est.
Canalis cibarius spatiosus longum in adversum lateris sinistri
extenditur; ventriculus parvus et glandulis duabus valde lobatis in
i latere ad spatium perithoracale vertente ornatus. Rectum ad apicem
2 B angustatur; anus mirum in modum parvus, liber, oblique abscisus.
n margine subtiliter lobato. i
Organa genitalia in utroque latere adsunt, sinistr® intra Cu i
vaturam anteriorem canalis cibarii jacentia.

55

Cynthia Hilgendorfii, nov. sp.

Corpus altum, subcompressum, basi affixum; ca. 407" long.,
ca, 55™™ alt. (a basi ad summam partem siphonis longissimi).
Tunica non satis crassa, coriacea. Tota superfieies prolonga-
tionibus brevioribus vel longioribus, ramosis, spiniformibus contecta

est, que maxime circa aperturas longiores fiunt. Pars infima tunice

res, quibus animal affigitur, complectuntur atque connectunt. Color
speciminis in alcoh. conservati flavo-griseus.
Museulatura corporis robustissima, in utroque latere similis.

tibus site. Sipho cloacalis fere altero tanto major quam sipho oris.
Tentacula ca. 12 numero, satis longa atque gracilia.
Organum vibratile medioere, forma ferri equini; apertura cor-
nuum introvolutorum in adversum speetat.

Saccus branchialis 9 plieis eurvatis, valde prominentibus in
utroque latere ornatus; singule plicæ 8—10 costis longitudinalibus:
in quadris singulis ad 10 fenestre sunt. :

Lamina dorsalis ut apud Cynthiam hispidam, Herdman, in
ordinem duplicem papillarum dissoluta est.

Canalis eibarius longum in adversum lateris sinistri extenditur:
pharynx parva et fissiformis; ventriculus duabus glandulis robustis,
subtiliter foliatis in latere, quod sursum et ad spatium perithora-
eale spectat, ornatus; intestina spatiosa; anus liber, margine acri,
undulato, resupino.

Organa genitalia — ut fit — in utroque latere adsunt. In
dextro latere 5—6 organa lobata; in sinistro ca. 10 similia, modo
multo minora organa ad partem interiorem canalis cibarii affixa, ut
Cynthia Roretzii (Drasche, Tab. VI, Fig. 1).

Spiculas et in tunica et in tentaculis et in sacco branchiali
frustra quæsivi. Endocarpi numerosi magnique in spatio perithora-

cali sunt. -

non praecipue crassa est, sed sarmentis longis, ramosis ornata, qus.

Apertura oris et cloacalis in siphonibus longis atque divergen- |

*

56

Microcosmus gleba, nov. sp.

Corpus longius quam altius, ellipsoidale, liberum. 23™™ long.,
ea. 9™™ a]t.: intervallum apenurácuD gn.

Tunica tenuis, tenax, obscura, granis arene vel limo E
occulta.

Musculatura corporis in reticulum satis robustum, maculis
. grandibus distinetum formatus et in utroque latere æqualiter distri-
buta est. sae

Aperture in siphonibus brevibus, distantibus site.

Tentacula ea. 10 numero satis magna et valde ramosa.

Organum vibratile formam ferri equini prebens, mediocre, fere
sque longum atque latum; cornu dextrum paullum sub sinistrum
eurvatum; apertura eornuum duorum introcurvatorum in adversum
vertit. p. ihe

Saccus branchialis 6 fere rectis — non curvatis — plicis in
utroque latere ornatus; 3—4 costæ longitudinales in plica infima;
plicæ jcetere 5—6 costis longitudinalibus, in summis plicis approxi-
matis. Quadra magna inter plicas ca. 12 fenestras habent.

Lamina dorsalis longa, margine integro.

Canalis cibarius longum in adversum lateris sinistri extenditur;
curvatura anterior leniter sursum versa; pharynx in posteriore parte
sacci branchialis, in lacuna prolongata sita, et modo summe plice
pharyngi appropinquant; plice infimae multo ante desinunt. Ven-
triculus parvus; intestina spatiosa; anus liber, semilunaris, margine
subundulato. |

Organa genitalia — ut fit — in utroque latere adsunt; sini-
stra partim sub parte recurrente canalis cibarii, partim sup -
eam sita.

57

Tavleforklaring.
a. Mundaabning. k. Tarmens øverste (el. forreste)
b. Kloakaabning. Krumning
c. Endetarm m. Mave
e. Bugfure. n. Nyre.
g. Genitalorganer. 9. Spiseror.
Tavlel

Vp. ttn Vr aw et Brod. & Sow., set fra venstre Side;
nat. St. Exe t er fra de Castries Bugten ved Amur-

x Udløb og germ Kaptein Andréa. (Universitetets Zoolo-
or Museum i Kjobenhavn).

me Art fra samme Si tas Kappen er borttaget for at vise den
snfomnlg Muskulatur. %/, nat. Storr. Expl. er fra Grønland.
(U.Z
E. Tutit id, fra hoire Side. .
Molgula Menikahi (H. P. C. Moller) fra venstre Side; Kappen
er borttaget. ?/, nat. Storr. Expl. er fra Grønland og skyldes
H. P. C. Moller. (U.Z.M. Kbhvn.).
Samme Individ, et Stykke af Gjællesækken.
Molgula Mean; nov. sp., fra hoire Side; Kappen er borttaget.
!| nat. Storr. Expl. er fra Meermaid Street, N. V. Australien
(Museet i Berlin).
Samme Individ, set fra venstre Side.
Paramolgula Schulzii, nov. gen. & sp., fra heire Side; Kappen
er borttaget. Expl. er fra Marinini: (Museet i Kiel).
Samme Individ fra venstre Side.
Bostrichobranchus AEO (Dekay) fra høire Side; Kappen
er borttaget. Expl. er fra Cap Cod paa de forenede nordameri-
kanske Staters pontus (U. Z. M. Kbhvn.).
Samme Individ fra venstre Side.
Samme Individ, et Stykke Gjællesæk.

Tavle II.

Chelyosoma macleayanum, Brod. & Sow., et Stykke Gjællesæk
af et PCE. Exemplar. i

Phallusia Suensonii, nov. sp., et Stykke Gjællesæk. Koreas
Kyst, Suenson (U. Z. M. Kbhvn.). Xs.
Phallusia Koreana, nov. sp., et Stykke Gjællesæk; Koreas AY
Suenson (U. Z. M. Kbhvn.). M dd
Molgula Martensii, nov. sp., et Stykke po ding
Street, N.V. Anatis (Berl. Mus.). :

Fig. 17. Paramolgula Schulzii, nov. sp., et Stykke Gjoillosmk af det 1
Tavle L Fig.8 og 9 afbildede Individ.
"— 18. Cynthia preputialis, agre et Stykke Gjællesæk.
— 19. Styela clava, Herdman, uden Kappe, set fra ens Side; af
Stykke af isa Muckalatns er bortiaget for at vise Tarm
analen. Ca. 2/3 nat. Storr. Hakodadi (Hilgendorf. Berl Maj:

Tavle III.

Fig.20. Cynthia oe Drasche, set forfra. Individet er hjembragt af
Kapt. Suenson fra Tsugar Strædet mellem de to a Øer
Yesso og Ni ippon. Nat. Storr.
21. Samme Individ, set ovenfra.
— 22. Samme Individ, et Stykke Gjællesæk. ;
28. Microcosmus gleba, nov. sp., uden Kappe, set fra høire Side, .
Dyret er fra de 7 Øer N. for Banka og hin af Kap. —

A ó nat. idee
.— 24. "Samme Individ, set fra venstre Side.
— 25. Samme Individ. et St ike Gjællesæk.
— 96. Styela clava, Herdman, set fra venstre Side. Individet er ys
31° NB. 198 VL. og hjembragt af Kapt. Suenson. Nat. Storr.
— 27. Samme Individ, uden Kappe, set fra venstre Side.
— — 988. Samme Individ, et Stykke Gjelleswk.
— 29. Samme Individ, Anus

Tavle IV.

Fig. 30. Cynthia Hilgendorfü, nov. sp., set fra høire Side. unc
(Dr. Hilgendort, Mus. i Berlin). a6
— 31. Et andet Individ af samme Art, uden Kappe, set fra høire Side.

t. Stø
— 35. dei Tudivid, et Stykke alaa
— 36, Cynthia preputialis, Heller, set ^s sensira Side. Sidney. (Prot:
i Kiel

M el),
— 97. Et andet Individ af samme Art, uden Kappe, set fra venstre side
— 38. Cynthia japonica, nov. sp., et is Gjellesek. Japan (Salmin,
U. Z.M: i Kbhvn: P
ae — 39. Paramolgula Se hul lzii, nov. sp., opskaaret og udbredt for at Vl
jellelisternes eiendomme elige Løb. 1—7, de 7 Gjellelister E
bn Side; t, Tentaklern

— meridionalis, Hdm. . 14.

— pyriformis, Hdm. . . 15.

tenera, Hàm. siss 12
tubifera, Stmps.. 12
Beever, THOM. . s... 4s 17
Bathyoncus, Hdm....... 24

Bostrichobranchus manhatten-

= macleayanum, Bro-

Ascidia calcata, Stimpson. . 12.
— cylindracea, Hdm.. . 16.
— . echinata, Linné . . . 40.
— geometrica, Stmps. . 7.
— manhattensis, Dekay 22.

Boltenia Beringi, Dall. . . . 24.
— .., coarcta, Gould. . ....25.
— gibbosa, Heller. . . 24.
— legumen, Lesson... 25.
— . pachydermatina,Hdm. 25.

Ht (Dekan... E 22.
Chelyosoma geometrieum,Stmps. 7.

derip & Sowerby 7.
— productum, Stmps. 7.
Ciona intestinalis, (L.) . . . 10.
- Saima Adie ci fs, 3 10.4
Clavellina chrystallina, Moller 18.
Corella eumyota, Traustedt . 9.

we) Jeponieas Ham). cce: 9
Corynascidia Suhmi, Hdm.. . 8.
Culeolus Moseleyi, Hdm.. . . 26.
vto Mumayh Hüm.....:236.

59

|

Navneliste.

Side |
Abyssaseidia Wyvillii, Herdman 9. Culeolus Wyville - Thomsoni, -
|
Hdm. ;
Cynthia araneosa, Stmps. . .
. .28.

arenosa, Hdm. .. .

arcuata, Heller. .

castaneiformis,

Drasche

cerebriformis, Hdm. .

clavigera, Trst. . . .

complanata, Hdm.

coriacea, Stmps. : .
delicatula, Stmps.. .
echinata (L.) . . .

formosa, Hdm. .. .
gemmata, Stmps. . .
Gibbsii, Stmps. . . .
grandis, Heller. .

haustor, Stmps.. . .
Hilgendorfii, Trst. .

hispida, Hdm.

japonica, Trst. . . -
mirabilis, Drasche .
montereyensis, Dall.
nodulosa, Drasche. .
ocellifera, Stmps. . .

pallida, Heller .

papillosa, (Ried S.
papietensis, Hdm.. .
preputialis, Heller .

CNW. uim eee

Side

26.
28.

33.

pyriformis, (Rathke). 34.

Cynthia

Fungulus,

Roretzii, Drasche .

satsumensis, Stmps. .

villosa, Stmps. . .

"s

Hypobythius calycodes, Moseley. 6. Polyearpa elata, Heller . .

Moseleyi, Hdm. 6. |
Microcosmus gleba, Trst. . . 41.
Helleri, Hdm. . 41.

Molgula

POTERIS obesa, Hdm. . . 16.

Paramolgula. Schulzii, Trst. .
Pelonaia, Forbes & Goodsir .
Pera chrystallina, Verrill . .
— Huxleyi, Macdonald . . 9.
pellucida, Stmps.

Phallusia cylindracea, (Hdm.)
..1M.|
bio

Julinii, Drasche 45.

polymorphus,

Held 2.1.3 42.

propinquus, Hdm. 42.

variegatus,

(Heller) 42.
chrystallina, (Moller) 18.
Forbes, Hdm. . . . 19.
gregaria, (Lesson) . 19.
horrida, Hdm. 19.
Martensii, Trst. 19.

oblonga, Hdm. .

koreana, Trst.. .
longitubis, Trst..

60

——

Rhodosoma, Ehrenberg ..
. Schizascus papillosus, Stmps.

| Styela

meridionalis, (Hdm.) 14.

obesa, (Hdm.). . . 16.

| Styelopsis, TOME.

Side Sid
. 97. | Phallusia oblonga, (Hdm.). . 16
sacciformis, Drasche 32.
28.

pyriformis, (Hdm.) 15.
Salvatoris, Trst.. . 16.
Suensonii, Trst. . . 13.
tenera, (Hdm.) . . 12.

. 47,

irregularis, Hdm. .

molguloides, Hdm. 47.

nebulosa, Heller . 47.
obscura, Heller. . 47.
pedata, Hdm.. . . 48.
peduneulata, Heller 47.
quadrata, Hdm. . . 48.
radicata, Hdm. . . 47.
rigida, Hdm. . . . 47.

Stimpsoni, Hdm. .
suleata, Hdm.. . . 48.
tinctor, Hdm.. . .

viridis, Hdm.. . -

pellueidus, Stmps.
bythia, Hdm.. ...:
clafa, Hdm.
exigua, Hdm.

gyrosa, Heller . . =-
humilis, Heller. . -
plicata, (Lesueur) . -
radicosa, Hdm. . . +>:
squamosa, Hdm. . +:

48.
longisiphoniea,Hdm. 47. -

Herpetologiske Bidrag.

I. Om Crocodilus intermedius og om en af Under-
slegterne af Alligator-Slegten.
Af Dr. Chr. Lütken.
(Hertil Tab. V.)

Over adskillige Spørgsmaal, der vedrøre Krokodil-Arternes Karak-
teristik og Udbredningsforhold, hviler der endnu en vis Uklarhed,
der kun vil spredes, alt som Museernes Materiale langsomt voxer.
Den har dels sin Grund i Arternes store fysionomiske Lighed, der
vanskeliggjør Karakterernes Opfattelse, dels i visse Karakterers til-
syneladende Mangel paa Fasthed, som kræver Tilstedeværelsen af
større Suiter af Exemplarer i alle Aldere, førend Arten ret kan
opfattes i hele sit Formomraade; dels endelig i, at visse mindre
hyppig forekommende Arters Hjem og Udbredning ere ufuldstæn-
dig kjendte. Smaa Bidrag til Opklaring af disse Spørgsmaal bør
derfor formentlig ikke holdes tilbage, fordi de i og for sig synes
ubetydelige; de kunne maaske give Stødet til mere vidt rækkende
Afsløringer.

Fra de større Antiller har man længe kjendt to ægte Krokodil-
Årter: Crocodilus rhombifer Cuv. fra Kuba og nogle nærliggende
Smaaøer (Pinos- og Cayman-Øerne) og Cr. acutus Geoffr. fra Kuba,
Jamaica og Haiti, efter hvad der angives ogsaa fra Trinidad, Mar-
guerite og Martinique. Begge Arter skulle dog ogsaa være kjendte
fra Fastlandet. Crocod. rhombifer identificeres saaledes med Her-
nandez’s ,,Aquez palin“, og det sydlige Mexiko angives derfor i For-

62

bindelse med Yucatan og Guatemala som dens Fædreland !); og i
J. E. Grays „Synopsis of the species of recent Crocodilians“ (Trans.
Zool. Soc. VI) samt i samme Forfatters ,,Hand-List“ og „Catalogue
of Shield- Reptiles in the collection of the British Museum" pt. II
(1872) føjes det vestlige Ecuador, Nicaragua, Guatemala, Mexiko og
Rio Magdalena til de Lokaliteter, hvorfra Cr. acutus (americanus)
skulde vere kjendt?). Tages Hensyn til, at Boccourt, som wi |
‘siden skulle se, paa Pariser-Museets Materiale af Krokodiler fra
disse samme mellemamerikanske Egne har opstillet ikke mindre
end 4 Arter, alle forskjellige fra Cr. acutus, som han ikke synes
at kjende fra Fastlandet, saa lidt som Cr. rhombifer, kunde der
maaske vire Grund til at formode, at der ikke tidligere har været
skjelnet skarpt nok mellem det i London eller andet Steds depo-
nerede Materiale. Paa den anden Side kan jeg dog delvis bekræfte
det Resultat, hvortil Gray og Strauch ere komne, ved at anfore,
at vort Museum besidder en ægte Cr. acutus fra Caraceas, som deti.
1862 har faaet af Dr. Caron de Villars. Jeg kan endvidere, som
det senere nærmere vil blive oplyst, bekræfte Huxleys og Grays
Paastand, at Cr. intermedius Graves (C. Journei Bory de St. Vine.)
er fra de samme Egne, da Museet for c. 20 Aar siden har faaet 4
stort Exemplar af denne Art tilsendt fra Hr. Apotheker Schibbye i
Valencia. Jeg kommer senere til at omtale andre formentlige Exem
plarer af denne lidet kjendte Art fra de samme og andre Egne. For
saa vidt Boccourts samtlige Arter ere paalidelige og gode Arter,
hvad jeg egentlig ikke betvivler, vilde der altsaa vere kjendt ikke
mindre end 7 ægte Krokodiler fra disse centralamerikanske Egne
vest og syd for den mexikansk -karaibiske Havbugt, og denne Del :
af Amerika vilde derved blive den paa ægte Krokodil- -Arter i
rigeste zoologiske Provins, som kjendes — fra hele det
indiske Rige kjendes kun 3 eller 4 —, medens det paa den anden?
synes usikkert, om Alligator-Gruppen, der er repræsenteret nord 08

ER UN i

') Jfr. Straüch, Synopsis der gegenwärtig lebenden Croeodiliden. p»
Ay ro di Strauch L e . p.57, hvor adskillige andre mellemame
Lokaliteter nævnes,

63

syd derfor, her paa noget Punkt er trængt dybere ind paa de ægte
Krokodilers Omraade. Ved Floridas Kyster!) mødes jo vistnok Cro-
codilus acutus og Alligator lucius (missisipiensis), og rimeligvis
er det samme Tilfældet med en og anden sydamerikansk Alligator-
Art og en eller flere af de centralamerikanske ægte Krokodiler paa
mere end.et Sted i det nordlige Sydamerika, vere sig nu Guyana
eller Ny Granada?), selv om ingen af de to sydamerikanske Alli- -
gator-Grupper skulde overskride Panama-Tangen.

Allerede i 1841 modtog det daværende ,,kongl. naturhistoriske
Museum“ fra Apotheker Wadskjwr 2 smaa Krokodil-Unger fra Ca-
raecas i Venezuela, hvilke Prof. Kreyer i 1847 opstillede i Museet
under de to Etiket-Navne Cr. subacutus og C. leviusculus, derved
antydende, at han ikke kunde henfore dem til nogen af de den Gang
kjendte to centralamerikanske Arter. Deri havde han vistnok og-
saa Ret, men næppe i at lade dem repræsentere to forskjellige
Arter; er der end individuelle Forskjelligheder imellem dem, til-
hore de dog utvivlsomt en og samme Art, hvilken denne nu end
er, og det swregne Fysionomi, der segtes betegnet ved Navnet
,leviusculus“, beror væsentlig kun paa Exemplarets Konservationstil-
stand (Overhudsmangel). Senere har Museet faaet 3 andre Exemplarer
omtrent af samme Størrelse; det ene er ligeledes fra Venezuela og
sendt i 1865 af Apotheker Schibbye i Valencia samtidig med
den allerede omtalte store Cr. intermedius; de to andre, der ere
erholdte ved forskjellige Lejligheder, bere som Lokalitet „Mexiko“,
hvilket maaske er rigtigt, men dog ikke tør paastaas med fuld
Sikkerhed. Kan det end have sin Vanskelighed ubetinget at hævde
saa unge Exemplarers Arts-Identitet, saa er der dog paa den anden
Side i dette Tilfælde intet, saavidt skjønnes, der taler for, at de
skulde tilhøre forskjellige Arter, at f. Ex. de formentlig mexikanske

') Jfr, Bullet. Unit. St. National Museum Nr. 24, 1883, p. 27.
*) Copes Perisuchus fuscus er fra Ny Granada. Berliner Museet har
‘en Allig. trigonatus (Schn.) fra Angostura (Orinoko); Huxley (J. L. 8.
1859 p. 4) omtaler en AU. palpeprosus fra Mexico. Derimod forener
Boccourt „Allig. Lacordairei“ Proudh. d. B. (Bullet. Acad. Belg. t. 28,
1869), fra Brit. Honduras, med Crocod. Moreletii Dum.!

64

Exemplarer skulde vere artsforskjellige fra de venezuelanske, eller
desl. Længden falder mellem 10 og 13 Tommer; Snudens Længde
er dog individuelt noget forskjellig sely hos Exemplarer af samme
Størrelse, men i det hele forholdsvis større hos de noget større
Exemplarer — den er her mere end Hovedets halve Længde, maalt
i dets Midtlinie, hos de mindste kortere end Hovedets halve Længde
— og man faar af disse, naar Hensyn tages til deres Ungdom, meget
langsnudede og tillige meget smalsnudede Exemplarer, det Indtryk,
at det maa vere Unger af en forholdsvis smalsnudet og langsnudet
Krokodil-Art. Der er paa denne Snude to lidt ophøjede Buelinier,
der udspringe fra de forreste Ojekroge og tabe sig henimod den op-
højede Snudedel, paa hvilken Newseborene findes; der er endvidere
Spor til en lignende Linie midt imellem hine, lige i Snudens Midt-
linie, og der er to korte Tværvalke paa hver Side udenfor den
af hine Buelinier begrænsede, centrale eller axiale Del af Snuden,
det ene Par over Indsnittet for fjerde Underkjævetand, det andet
midtvejs mellem det første og Øjnene. De have fra 4 til 6 vel
udprægede Nakkeskjolde i en Tværlinie og 6 Halsskjolde, dannende
en toradet Gruppe paa sædvanlig Maade. Der er mellem dette
Halsskjold og en Tværlinie, som vilde forbinde Laarenes Bagrande,
16 Tværrækker af kjølede, noget langagtige Rygskjolde, i Regelen
6 i hver Tværrække, bortset fra 1 eller 2 ufuldstændige, ved
Smaaskæl fra de egentlige Rygskjolde adskilte, Længderækker læn-
gere nede paa Kroppens Sider; færre end 6 ere de kun i den
allerforreste Række (2—4), i de allersidste, mellem Bagbenene eller
umiddelbart foran disse (4—5), og undtagelsesvis i en eller anden
Tværrække. Af ligeligt udviklede, regelmæssige Længdekjøle vil
der derfor kunne tælles indtil 10 ned ad Ryggen og Siderne paa
Kroppens foreste Del. Paa Lemmernes Yderside ere Skellent
kjelede, paa Laarets, Skinnebenets og Underarmens Forside de —
imod uden Kjøl. I øvrigt er det normale Krokodiler med vel wb -
viklet Svommehud paa Bagfedderne og vel udviklet Skelkam langs |
Underlaarets og Fodens Bagrand.

Sammenlignes disse Krokodil- -Unger med Unger af Cr. rhon-

65

bifer og Cr. acutus, maa det, som sagt, ganske billiges, at de ikke
ere blevne henforte til nogen af dem. Det mindste Exemplar af
Cr. acutus, fra St. Domingo, som jeg har til Sammenligning, er -
kun 131/2 Tomme langt; en umiddelbar Sammenligning er derfor
mulig; det er betydelig mere bredsnudet, der ses intet til de
ovenfor beskrevne ophøjede Lengelinier paa Snuden, skjønt Tvær-
valkene ere tydelige nok, Issefladens Siderande ere mere udprægede
0.s.v.; men den mest karakteristiske Forskjel ligger dog i Ryg-
skjoldene, idet den Ejendommelighed hos Cr. acutus, aldrig at have
mere end 4, ofte kun 3 eller endog kun 2 Rygskjolde i en Tvær-
række (forsaavidt ikke paa et enkelt Punkt et af de faa kjølede
Skjolde, der komme frem paa Kroppens Sider, er rykket en af hine
Tværrækker saa nær, at det uden Tvang lader sig henregne til. den),
som det kunde ventes, ikke er mindre udpræget hos Ungerne end hos
de voxne, Disse Rygskjolde ere derhos særdeles brede hos den unge
Cr. acutus, og de to indre Kjole ere, især i Ryggens føreste Del,
lavere og mindre udprægede end de to ydre. — Det yngste Exemplar
af Cr. rhombifer (15 Tommer), med sikker Lokalitet fra Kuba, som
foreligger, staar. jo ogsaa endnu hine venezuelanske (0g mexikanske ?)
Smaakrokodiler saa ner i Størrelse, at en umiddelbar Sammen-
ligning maa kunne give sikre Resultater, og det viser sig da, at
skjønt Overensstemmelsen i mange Henseender er stor, er Cr.
rhombifer dog ligeledes en langt mere bredsnudet Form. Vel har
vor spæde ,Rude-Krokodil^ endnu ikke den ejendommelige Rude-
figur paa Panden eller den stærke Hvelving af denne, som jeg
allerede finder hos en kun 52 Tommer lang Krokodil af denne Art,
men den har dog allerede de for denne ejendommelige , fremsprin-
gende Siderande af Baghovedet (Issefladen), til hvilke der ikke er
Spor hos de venezuelanske Smaakrokodiler; de hos disse omtalte
Buelinier paa Snuden, som muligvis senere forsvinde, mangle ogsaa
(men ville maaske findes hos endnu yngre Exemplarer af C. rhom-
bifer?); Nakkeskjoldene ere meget lidt fremtrædende mellem de
omgivende større og mindre Skel o. s. v. Der foreligger endelig
intet om, at Cr. rhombifer skulde bebo saa sydlige Egne.
5

Vidensk, Meddel, fra den naturh. Foren. 1884.

66

Det ligger da ner at søge at henføre vore Krokodil-Unger til
en af de mellemamerikanske Arter, som ere skildrede i det her-
petologiske Afsnit af Beretningen om det videnskabelige Udbytte")
af det andet Kejserdommes i andre Henseender saa ulykkelige Ex-
pedition til Mexico, Af disse udelukkes C. lewyanus B. (fra Magdalena-
Floden) straks, fordi den ligesom C. acutus kun har højst 4 Rækker
af Rygskjolde, og C. mexicanus B. ved at have 8— 10 Halsskjolde i
3—4 Rækker. Derimod turde det paa Grund af deres Ungdom være
vanskeligt at bevise, at de omhandlede Krokodil-Unger hverken kunne
henføres til C. pacificus B. (Guatemalas Vestside) eller til C. Moreletii
(Belize og Guatemalas Østside). Dette Spørgsmaal vil imidlertid til
en vis Grad kunne betragtes som bortfaldet, hvis det kan gjøres sand-
synligt, at de tilhøre en syvende centralamerikansk Art, Cr. inter-
medius Gr., paa hvilken Tanken saa meget lettere maa henledes, som
Museet samtidig med den ene af hine venezuelanske Unger (1865)
og fra samme Kilde (Hr. Schibbye i Valencia) har modtaget et godt
elleve Fod (3,470 M.) langt Exemplar (Skind med Hoveskal) af denne
i Museerne sjældne Art. Det er selvfølgelig misligt nok at henføre
saa spæde Unger til en Krokodil-Art, der kun kjendes i fuldvoxen
Skikkelse, naar alle Mellemformer mangle; men jeg har dog ikke
kunnet udfinde noget Træk, der vilde være til Hinder for at iden-
tificere hine spæde Unger som Art med dette næsten kæmpemæs-
sige Exemplar af hin smal- og langsnudede Krokodil-Art. At denne
er rigtig bestemt som Cr. intermedius Gr., staar det endnu tilbage
at godtgjøre; men dette kan ikke ske uden en noget udførligere
Redegjørelse.

I andet Bind af „Annales générales des sciences physiques"
beskrev Graves to Krokodil-Arter, om hvilke der siden den Tid
er bleven meget lidt bekjendt; de skyldtes begge, synes det, en
Slægtning af ham, en Skibslege Journu, hvis Skib havde del-
taget i Slavehandelen paa Kongo-Kysten, og de formodedes derfor

1) Expédition scientifique au Mexique et dans l'Amérique Centrale. Re-
cherches Zoologiques. 3ème partie. Etudes sur les Reptiles (et re

Batraciens), pp. 28— 38, pl. 8 og 9.

i
1
i
1
i
"di

67

Y

at vere fra denne Del af Afrika eller muligvis fra de Dele af
Amerika, hvortil Slaveskibene søgte; Grev Journu-Aubert de Tustal
forerede dem med sine andre Samlinger til Museet i Bordeaux,
hvor de formentlig endnu opbevares. Den ene af disse Arter be-
nevnedes af Graves Cr. planirostris, men blev af Bory de St.
Vincent i 5te Bind af „Dictionnaire classique d'histoire naturelle“,
hvor den er afbildet!), omdøbt til Cr. Gravesü. J. E. Gray har
inddraget den som formentlig beroende paa et gammelt Exemplar
af Cr. rhombifer, hvilken Mening Strauch (l. ¢.) har gjendrevet:
som det synes med overbevisende Grunde; imidlertid fastholder
Gray den i sine senere Arbejder over Krokodilerne, idet han be-
merker, at da Kuba blev forsynet med Negerslaver fra Kongo-
Kysten, knnde det meget vel være, at denne Krokodil var fra Kuba
og ikke fra Kongo. Exemplaret havde, efter hvad der meddeles i
»Erpétologie générale“, aldeles Udseendet af at vere et gammelt
Dyr, og da det kun var c. 4 Fod langt, antoges det at være en
lille Art, der ikke naar den Størrelse som de andre ægte Krokodiler;
men i øvrigt var det i en saa daarlig Tilstand, at Forfatterne til
det nævnte herpetologiske Hovedverk maatte indskrenke sig til
at gjengive Graves's Beskrivelse; de bemærke dog, at den synes
at vere ner beslægtet med Cr. rhombifer. Denne Form er altsaa
endnu lige usikker i Henseende til Artsberettigelse og til Fædreland,
men vedkommer os i øvrigt ikke her videre. — Den anden Art
benævnedes af Graves C. intermedius — rimeligvis en Hentydning
- til, at den ligesom nærmede sig til Gavialerne —, men blev af
Bory de St. Vincent omdøbt til C. Journei og ligeledes afbildet 1
det allerede nævnte ,Dictionn. classique. Ogsaa dette Exemplar
2,83 M. langt) opbevares i Museet i Bordeaux, men af det have Du-
méril og Bibron i det nævnte Værk kunnet levere en ny Beskri-
velse, og den yngre Duméril har senere i „Archives du Muséum
hist. natur." t. X, pl. X1V. fig. 3, leveret en skitseret Afbildning
af sive - Hoved, tii Sammenligning med Cr. cataphractus (og
eller ,,Diction-

!j pe maa ides; at hverken de nævnte „Annales“
naire“ have været mig tilgængelige.

5*

68

C. leptorhynchus). „Det kan ikke ses, siger Gray (Synopsis p. 151),
om denne Figur er efter et Exemplar eller blot en forstørret og for-
skjonnet Kopi af Bory de St. Vincents“. Dette lader sig imidlertid
afgjore af Maalene. Det af Duméril afbildede Hoved er fremstillet i
en fjerde Del af den naturlige Størrelse og har altsaa i lige Linie tii
Nakken havt en Lengde af c. 0,328 M., fra Snudespidsen til Enden
af Kjeveleddet c. 0,360 M., hvorimod Hovedet af det Graves'ske
Original- Exemplar efter ,,Erpétol. génér.^ havde en Længde af
0,450 M. Det fremgaar tillige af en Notis, der er meddelt af
Boccourt i „Expédition scientifique au Mexique“, at Dumérils
Figur er udført efter et udvoxet Exemplar!), som Pariser-Museet
havde faaet fra Museet i Marseille i 1846, og som Bibron selv
havde etiketteret som „Croc. Journei*; at ogsaa dets Hjemstavn er
ubekjendt, ses af „Cat. méth. des Reptiles“ p. 29. J.E. Gray, som
tidligere havde ment at kunne identificere Cr. intermedius med
Gavialis Schlegelii, kom senere (ligesom Huxley) til den Erkjen-
"delse, at det var en selvstændig Art, som havde hjemme i Ori-
noko. Han havde for sig et ungt Exemplar i Spiritus, som var
sendt British Museum fra Naturaliehandler Brandt i Hamborg som
en ,Cr. acutus“, en 20 Tommer lang Hovedskal, erhvervet fra
Parzudaki i Paris under Benævnelsen „Crocodile de l'Orénoque* 08
af Huxley erkjendt for at være Cr. Journei; og endelig en meget
stor Hovedskal, kjøbt i London. Der meddeles Afbildninger af begge
disse Hovedskaller, den ene S. 152 i Træsnit, den anden i et meget
smukt Stentryk af Ford, „Synopsis“ l. c. pl. 32, fig. 4—6 *),

1) Boeeourt synes (1. c. p. 33, Noten) at mene, at dette Exemplar ikke

er en ægte „Cr. intermedius‘, men ,

slegt. er imidlertid bedre begrundet end blot paa Snudens Tyndhed, !
og jeg ser ingen Grund til her at frygte for nogen Fejltag
Bibrons Side.

*) Cope har i „Proc. Acad. Nat. Se. Philadelphia“ for 1860 hope
en Hovedskal af en Krokodil, ubekjendt hvorfra, under Navn
»Mecistops bathyrhynchus*. Gray henforte den med Tvivl til Cr.
intermed i else

actus.

69

Ved Salget af ,,den naturhistoriske Forenings” Samling i 1846
kom Universitetets zoologiske Museum i Besiddelse af en 0,475 M.
lang Hovedskal!), desværre uden Localitetsangivelse, af en Kroko-
dil, i hvilken Prof. Steenstrup, støttende sig paa Beskrivelsen i
»Erpétologie générale“, erkjendte en Cr. intermedius, en Bestem-
melse, hvis Rigtighed anerkjendtes af Prof. Reinhardt, da dette
Kranium ved Museernes Forening gik over til det nuværende Uni-
versitetsmuseums Reptilsamling, og ligeledes forekommer mig utvivl-
som. Det vil bemærkes, at denne -Hovedskal (Tab. V, fig. 2)
er noget større end Original-Exemplarets (0,450 M.); den stemmer
godt med den af Gray i et noget raat Tresnit afbildede mindre
Hovedskal af et udvoxet Dyr (Storrelsen ikke angivet); dog synes
det af Gray afbildede Hoved at have været forholdsvis noget
bredere bagtil, mellem Ledbenene, end det foreliggende, og de
fremspringende Dele af Overkjæbebenene over 9de Tand omtrent
— svarende til de bagre Tværvalke hos de unge Krokodiler —
at have været mere udprægede. Anstilles en Sammenligning med
Fords smukke Figurer af den større Hovedskal paa den ovenfor
citerede Stentrykstavle, hvilken Hovedskal maa have havt en Længde
af e. 0,660 M., viser det sig, at ogsaa denne sidste har en noget
sværere eller kraftigere, mindre smækker Form end vort Museums
Exemplar, som derfor i fysionomisk Henseende minder noget om
den samme Steds fig. 1—3 afbildede Hovedskal af Cr. cataphractus.
Imidlertid fremgaar det af den nærmere Sammenligning, som jeg
heldigvis har kunnet støtte til en foreliggende Hovedskal af en
middelstor Cr. cataphractus, der er overgaaet til Samlingen fra det
tidligere zootomisk-fysiologiske Museum, at denne Lighed kun ligger
i vort Stykkes relative Spinkelhed, der uden Tvivl har sin Grund i,
at det er af et yngre Dyr end Londoner-Museets. Pandens Brede -

Cr. intermedius. TBédcolirt (l e. p. 29) synes dog at betvivle, at
Grays Orinoko- vie er samme Art som Graves's Cr. intermedius
Jeg ser ingen Grund dertil.

') Egentlig et daarligt SAGE Skind med Hovedska
kun enkelte Prover blevne opbevarede.

1; af Skindet ere

beviste mig fremdeles om, at det var en Cr. intermedius Gr.

70

er saaledes. betydelig større end hos Cr. cataphractus, og der er i
Omridset af Ganebenene, hvor de midt paa Ganefladen stode til
Overkjevebenene og Vingebenene, og af de sidst nævnte, hvor de
støde til Tverbenene, karakteristike Træk, der falde i Øjnene, naar
man sammenligner de Ford'ske Figurer af begge Arter (Fig. 3

‘og 6), og som ligeledes gjentage sig paa vore foreliggende Exem-

plarer af C. cataphractus og C. intermedius.

Dette Kranium, som rimeligvis er sendt ,,den naturhistoriske
Forening" af en i Venezuela bosat Landsmand, har — i Forbindelse
med hvad der i Literaturen foreligger om Arten — sat mig i Stand
til ved den umiddelbare Sammenligning, der i slige Spørgsmaal har
saa stor Betydning, at bestemme som Cr. intermedius den c. 11 Fod
lange Krokodil fra Venezuela — et raat udstoppet Skind med ind-
siddende Hovedskal -- som Hr. Schibbye i Valencia (Caraccas) i
1865 sendte Museet. Den var af afd. Prof. Reinhardt indført i Til-
gangsjournalen som Cr. acutus og foreløbig anbragt i Opstillings-
lokalet mellem de andre Krokodiler, men med den Bemærkning i
Journalen, at den var. saa daarlig, at det var tvivlsomt, om der lod
sig redde andet af den end Kraniet. En Sammenligning med vore
to andre store eller halvstore Exemplarer af den. ægte Cr. acutus
— det ene fra ældre Tid (Kunstkammeret?), uden Lokalitet, det
andet sendt i 1862 fra Dr. Caron de Villars og altsaa ligeledes
fra Venezuela — viste imidlertid snart, at det ikke var en Cr.
acutus, og Jievnferelsen med det ovenfor omtalte Kranium over-
Jeg
skal indskrenke mig til at anfore, at denne ssrdeles langsnudede |
og smalsnudede Krokodil ikke har Spor til den Pukkel paa den
bageste Del af Snuden, umiddelbart foran Øjnene, som udmerker
C. acutus i alle Aldere og allerede er tydelig hos unge Exemplarer
af denne Art, f. Ex. paa en 0,145 M. lang Hovedskal; at Under-
kjwvens Symfyse ligesom paa hint Kraifium er saa lang
at den svarer til de sex forreste Tænder, medens den hos

Cr. acutus og andre typiske Krokodiler svarer til 4 eller liojst 5, hos we a

Cr. cataphractus derimod til 8.— en Gradation, som saaledes €T et

71

ganske godt Udtryk for, at Cr. intermedius fra de andre mest lang-
snudede, typiske Krokodiler peger over mod .,Gavial-Krokodilen* (Cr.
v. Mecistops cataphractus), ligesom denne igjen mod ,,Krokodil-Gavia-
len“ (Gavialis v. Tomistoma Schlegelii) og den ægte Gavial. En
Symfyse af netop denne Længde") kjendes ikke hos nogen anden
Krokodil-Art, og jeg opfatter derfor dette Træk som et særdeles
verdifuldt Artsmerke for Cr. intermedius, der bedre vil tjene til
at karakterisere den end Hovedets og Snudens Form, der vil vise
sig at vere underkastet betydelige, af Alderen afhengige Modifika-
tioner. Imidlertid er der dog ogsaa i Snudens trinde Form, uden
Nesepukkel og paa den anden Side uden det flade, nedtrykte, som
karakteriser C. acutus i alle Aldere, noget som giver Cr. inter-
medius et umiskjendeligt karakteristisk Preg. Den har endvidere
en udpreget Tverrekke af 6 Nakkeskjolde, et fra dem og de
egentlige Rygskjolde ved et storre Mellemrum adskilt Halsskjold af
6 Plader og — til en Linie mellem Laarenes Bagrand — 16
Rækker af Rygskjolde, som Regel 6 i hver, foruden de to ufuldstzn-
dige Siderekker, alle med ligelig og vel udviklede Kjole; Lemme-
skellenes Kjole ere tydelige, men ikke særdeles fremtrædende. Ho-
vedet af dette Exemplar er 0,530 M., altsaa en Del større end
Hovedskallen af samme Art fra „den naturhistoriske 'Forenings"
Samling, en Omstendighed, der tilstrækkelig forklarer dets lidt
massivere Former.

At disse massivere Former i øvrigt efter Alder — og maaske
tillige efter Kjøn — udvikle sig endnu mere, og mere endogsaa
"end Grays Afbildning af Londoner-Museets større Hoved lod for-
mode, saa at meget åf det smækre, gavial-agtige, som skulde ud-
mærke Cr. intermedius, endog med Alderen gaar helt tabt, frem-
gaar af en Hovedskal (med tilhørende Skind af Krop og Lemmer),
ligeledes fra Venezuela, som Hr. Konsul van Dockum har foræret
Sorø Akademis Samling, og som jeg med dennes Bestyrers godheds-

') Huxley har allerede — J. L. S. (1. e.) p. 12 — fremhævet denne Længde
af Symfysen som karakteristisk for Cr. intermedius (Journei).

fulde Tilladelse har havt Lejlighed til at se og studere under dens
Ophold her i Kjøbenhavn. Den er c. 0,670 M. lang, altsaa om-
trent af samme Storrelse som Londoner-Museets store Hovedskal
eller lidt større, men i alle sine Proportioner sværere og bredere.
Disse Forandringer ville oplyses af de nedenfor anforte Maal af alle
3 Hoveder (II, III, 1V), der have foreligget mig, hvortil jeg under
(V) har føjet de samme Maal af vort største Kranium af Cr. acutus,
for at vise, hvilke massive Former ogsaa denne Art antager med
Alderen. Jeg føjer hertil endvidere (under I) Maalene af en betyde-
lig mindre og yngre Hovedskal, af hvilken Museet tilfældig er
kommen i Besiddelse samtidig med denne Undersøgelse, og som jeg
ligeledes henfører til C. intermedius, uagtet den ikke i alle Punkter
har de for denne karakteristiske Trek uddannede i deres hele Fuld-

kommenhed.
Crocodilus intermedius. a
——— ee Sa Crot.
ko sl III. IV. | acutus
| Hovedskal
Ue | fra den | Nye | es] n
Exp. | naturh. | Exemplar. (v Dockum); b
Forening i
| |
Hovedskallen : vts | Moe alt p D 4
Totallengde til Nakkeranden ...... 270 | 4175 | 530 e | 9
Største Brede mellem Ledbenene .... | 118 | 280 270 380 | 95
Længden af Snuden fra Øjehulen til | |
SABEN C. solere 192 340 388 480 |
Breden af samme lige foran Ojehulerne 72 | 180 154 250 p |
Pandens mindste Brede mellem Øjnene 28 | 45 | 55
Snudens mindste Brede mellem Ud- | | | nm.
snittene for fjerde Underkjzvetand . 296 | 47 60 | 100 4

Beholde vi foreløbig Hovedskallen af den van Doekumske
Kempekrokodil (Tab. V, fig. 1) særlig for Øje, bemærke Vi, at
heller ikke denne viser nogen Pandepukkel eller nogen Fladtryk-
ning af Snuden, og at ogsaa her svarer Underkjæve-Symfysen til "
sex forreste Par Tender. (Derimod svigter- dette Mærke 05 hos
den nys omtalte meget unge (10/3 Tomme lange) Hovedskal (D.

73

(Fig. 3, b), formentlig af denne Art; Symfysen naar her nok forbi
femte, men ikke endnu til sjette Par Tender. Jeg antager, at
dette kun er Følgen af Exemplarets Ungdom, men maa indrømme
Muligheden af, at det kan tilhøre en af de andre, mig ikke
nærmere bekjendte, tyndsnudede centralamerikanske Arter. Det
tør altsaa i al Fald ikke paastaas, at denne ovenfor med en vis
Styrke fremhævede Karakter ogsaa har Gyldighed for yngre Udvik-
lingstrin.) Tændernes Antal er det samme som hos nærstaaende
Arter, 18—19 i Overmunden, 15 i Undermunden. De ere hos
den v. Dockumske Krokodil ganske overordentlig plumpe og mas-
sive, næsten uden Spor til den Rifling, som ellers udmærker
Tænderne af denne Art saavelsom af Cr. acutus; især har 9de
Overkjævetand været overordentlig stor og stærk efter Alveolens
Omfang at dømme. — Som ret betegnende for Cr. intermedius
vilde jeg fremdeles fremhæve de store Ganehullers ( foramina pala-
tina) relative Længde og Smalhed, og at deres Forender paa det
nærmeste naa til sjette Par Overkjævetænder bagfra (hos Ungen
(D i al Fald forhi femte), hos Cr. acutus kun til femte, hos
Cr. cataphraclus endog kun til tredje. (Man sammenligne Fords
hermed samstemmende Figurer af C. intermedius 08 C. cataphractus,
l e, fig. 3 og 6). Men Ganehullerne undergaa i øvrigt betydelige
Forandringer med Alderen: paa det ganske unge Hoved (I) ere de saa
lange og smalle, at deres Længde er større end den længste Tvær-
linie, som kan drages mellem begges ydre Begrensningslinier, tværs
over det mellemliggende Ganeparti; det samme er Tilfældet med
Exemplaret fra ,den naturhistoriske Forening" og med Fords Fig. 6,
men ikke —- paa Grund af Kraniets store Brede bagtil — med
v. Dockums Krokodil (IV) (Fig. 1, b); her er den omtalte Tverlinie lidt
lengere end Ganehullernes Udstrekning forfra bagtil!). End mere

') Hos en meget ung Cr. acutus have Ganehullerne ogsaa en langstrakt
| torre end den antydede Tvær-

- Form, men deres Længde er dog ikke s e
linies; hos en middelstor Cr. acutus er Ganehullernes Længde lidt
mindre end denne Tværlinie, og hos den kæmpestore Cr. acutus (V),
hvis Hovedskal overhovedet udmærker sig ved sin Længde, derimod

betegnende for Cr. intermedius og for dens periferiske Stilling i

Slægten — paa samme Maade som Symfysens Længde — er dog

Nesebenenes Forhold. Hos alle andre mig bekjendte Kroko- ——

diler — Alligatorerne synes i denne Henseende at vere mindre
konstante, og jeg ser derfor her bort fra dem — naa Nesebenene
paa Snudens Overflade helt ud til de ydre Neseaabninger paa
Hovedskallen, hvorimod hos Gavialerne — saavel Ganges- som
Borneo-Gavialen — Mellemkjevebenene slutte sig sammen i en
længere Strekning bagved Neseaabningen (hos den ægte Gavial
er dette jo ogsaa Tilfældet med Overkjevebenene), saaledes at
Neseben og Næsebor adskilles ved et mere eller mindre langt Mel-
lemrum; kun undtagelsesvis finder jeg hos en middelstor (men ikke
hos den meget gamle) Cr. acutus N:esebenene dækkede af Mellem-
kjevebenene paa en ganske kort Strækning 1). Nu findes jo hos
Crocodilus (Mecistops) cataphractus, som man ogsaa vil se det af
Fords Figur (2), den samme gavialagtige Sammenslutning af Mel-
lemkjevebenene bagved Neseaabningen i en ikke saa kort Strek-
ning, og de foreliggende to større Kranier (II og IV) af Cr. inter-
medius (Fig. 1 og 2) vise, i Overensstemmelse med Fords Figur (5),
ligeledes en tydelig, om end noget kortere, Som af Mellemkjevebenene
bagved den ydre Newseaabning paa Hovedskallen; rigtignok mangler
denne endnu paa den ganske unge Hovedskal (I), som jeg 0893 -
henforer til denne Art, men der synes ikke at vere noget urimeligt
i at antage, at Niesebenene, der paa det Sted, hvorom det gjælder,
ere overordentlig smalle, kunne overvoxes af Mellemkjevebenene
under den fremskridende Væxt. -— Medens den ydre Næseaabning
synes at beholde sin aflange Pæreform hos Cr. acutus temmelig
uforandret i alle Aldere, med den Modifikation, at dens Omrids I
mere regelmæssigt hos Ungerne end senere, synes den at forandre
sin Form hos Cr. intermedius; her har den først en mere lang

diat TR SEN Udviklingen gaar altsaa tilsyneladende snarest

i modsat Retn 4 |
1) Det samme er wes Boccourts Beskrivelse og Afbildning Tilfældet m'

Cr. pacificus.

75

strakt, oval, i begge Ender lidt tilspidset Form; senere bliver
den mere hjærtedannet og stedse bredere, saa at den til sidst er
ligesaa bred som lang.

Med Hensyn til de andre Formforandringer, som Hovedskallen
undergaar hos denne Art, maa det under Henvisning til de ovenfor
omtalte Maal være nok at oplyse, at den største Brede, over
Nakken, mellem Ledbenene, hos Ungen (I) er betydelig mindre
end den halve Totallængde, senere (II, III) kun noget mindre, til
sidst (IV) ikke saa lidt større end denne: Forholdet mellem Brede og
Længde — 1:1,8. Snudens Længde forbliver temmelig uforandret
den samme i Forhold til Totallængden, hvorimod den voxer for-
holdsvis. betydelig i Brede, saavel foran Øjnene som j Udsnittet for
fjerde Undertand; Snudens Brede forholder sig paa først nævnte
Sted (foran Øjnene) paa den mindre Hovedskal (II) til Totallængden
som 1:3,7, paa den større (IV) som 1: 2,7; paa sidst nævnte Sted
(i Udsnittet for fjerde Undertand) henholdsvis som 1: 1014/2 og 1: 6,7.
Ogsaa Pandeskallens Brede mellem Øjnene voxer forholdsvis; den er
paa den mindste (I) smallere, paa den mindre (II) ubetydelig større à
end selve Ojehulernes Brede, paa den større (IV) meget bredere 0. s. V.

At disse Kempe-Exemplarer af Krokodiler fra Venezuela tilhøre
samme Art som de ovenfor skildrede smaa Unger samme Steds fra,
af hvilke den ene jo ovenikjobet er indsendt af samme Mand og paa
samme Tid, som vort udstoppede Stykke, er der ingen Grund til
at betvivle. Derimod staar der tilbage at. undersøge, om denne
vor Art muligvis kunde falde sammen med Boccourts C. pacificus :
thi om Cr. Moreletii kan der efter de givne Fremstillinger af Dyret
og dets Hovedskal!) ikke vere Tale. Der er saa meget mere Anled-
ning til at overveje dette Sporgsmaal med Hensyn til Cr. pacificus,
som Boeeourt selv erklærer, at denne Arts Hovedskal har nogen
Lighed med den af Gray 1. c. pl. 32, fig. 4—6 afbildede Hovedskal
af C. intermedius, men at denne Art dog har en forholdsvis mere

') dahi du Muséum VI, p. 225, pl. XX. Expédition au Mexique ete.
- p. 87, pl. 9 fig. 2.

76

langstrakt Snude og en mindre fremspringende ,,chanfrein“. Efter
Boecourts Afbildning l.c. pl. 9, fig. 5 maa den der afbildede Ho-
vedskal af C. pacificus være 0,372 M. lang, altsaa ikke lidet mindre
end vor mindre (II), men desuagtet er den gjennemgaaende mindre
smækker i sine Former, og fig. 5 b viser meget tydelig en lignénde
Pandepukkel foran Øjnene som hos Cr. acutus. Jeg anser det
derfor umuligt at identificere dem, skjønt Cr. pacificus B. maaske —
nok er den af de centralamerikanske Arter, der kommer Cr. inter-
medius nærmest.

Jeg anser det derfor for afgjort, at der i Venezuelas Floder,
rimeligvis baade i dem, der falde i det karaibiske Hav, og i dem,
der forene sig med Orinoko, saa vel som i selve denne Flod, lever
en anselig Krokodil-Art (Cr. intermedius Gr.), der naar en Længde
af over 13 Fod"). Hvor udbredt den er i Central-Amerika, kan
ikke oplyses endnu, muligvis er den udbredt lige til Mexiko. Det
er meget muligt, at den oftere er bleven forvexlet med Cr: acutus

(americanus), som ogsaa forekommer paa det nordlige Syd-Amerikas | i
Fastland, og at adskillige af dennes Lokalitets- Angivelser gjælde —
Cr. intermedius eller andre af de forholdsvis talrige, fra den for 5

skjellige, i den nyere Tid erkjendte mellemamerikanske Arter.

Min anden Meddelelse gjælder et af de Kjendemarker, som
anføres for Slægten eller Underslagten Jacare Gray — alt eftersom
man vil lade den gjælde for det ene eller det andet, og opfatie —
Alligatorerne som en Slægt eller en Familie. Det siges nemlig
om Alligatorerne af denne Gruppe, at Issehullerne (foramina supra- i
temporalia) ere aabne, ligesom hos Alligator (lucius v. missisipien É
sis) og alle andre Krokodilformer i Nutiden, i Modsætning *
Slegten eller Underslzegten Caiman (palpebrosus, trigonatus, : :
ceps), hvor de ere lukkede — forsvundne eller oblitererede. E a

') Længden af Skindet og Hovedet tilsammen af van Dockums Krokodil
er e. 13!/5 Fod

77

supratemporal fosse are obliterated, the circumjacent bones united
over them“, siger Huxley i sin alt nævnte berømte Afhandling „on
the dermal armour of Jacare and Caiman, with notes on the specific
and generic characters of recent Crocodilia“ (Journ. of the proceed,
of the Linnean Society of London, 1859) om „Caiman“, medens: det
om ,Jacare* hedder: ,the temporal [skulde være: supratemporal]
fosse, though not large, are open“. I Forbindelse med den karak-
teristiske Benbue eller Benvold, der løber tværs over Neseryggen
0g, dannende den bekjendte Brillefigur, fortsætter sig derfra ned
mod niende Overkjævetand paa hver Side (samt med, at Plovbenene
ikke komme til Syne paa Ganefladen, hvorom mere siden), skulde
disse Issehuller altsaa afgive Kjendemerker for Jacare-Arterne i
Modsetuing til Caiman-Arterne, der baade mangle hin Benbro og
Issehullerne.

Denne sidste Karakter er imidlertid ikke ganske til at stole
paa; Issehullerne kunne vere aldeles lukkede hos i det mindste
én Jacare-Form. Jeg har nogen Grund til at tro, at de altid
ere aabne hos A. (J.) latirostris Daud. (fissipes Natt.) samt hos
4. (J.) punctulatus, da jeg finder Forholdet saaledes hos alle af
mig undersøgte Hovedskaller af disse Arter, men de kunne vere fuld-
stendig lukkede hos A. (J.) sclerops, synes det. Jeg har undersogt
Sex Kranier af A. latirostris fra Minas-Geraes, Rio de Janeiro og
S. Catharina, unge og gamle, fra 125 Mm. til 225 Mm. lange i
Midtlinien. Issehullerne ere hos dem alle store og tydelige, om de
end hos enkelte af de større bere Spor af en stedfunden Indsnev-
ring. dels ved at være forholdsvis meget mindre end sædvanlig, dels
ved tillige at have antaget en mindre sædvanlig Form; undertiden
er dette Forhold mere iøjnefaldende ved det ene Issehul end ved det
andet. Hos to store Kranier af A. punctulatus fra Parana finder jeg
ligeledes Issehullerne store og tydelige, i enhver Henseende normale.
Paa et Hoved, som jeg har Grund til at henfore til All. sclerops *),

') Det hører til P. W. banda Samling og rimeligvis til et i
lost Skind, hvilket jeg maa henføre til All. sclerops, forudsa

78

190 Mm. langt, ere de omtalte Huller endnu 10 Mm. lange og 5Mm. —
brede. Paa et andet Hoved af , All. sclerops" —- saaledes er det
i al Fald bestemt —- 215 Mm. langt, ere Issehullerne derimod
reducerede til ubetydelige Spalter af c. 2 Mm. Brede og 4—5 Mn.
Lengde, som om de vare i Ferd med at forsvinde; men selv om
de her ikke ere stort mere udviklede end paa det af d'Alton og
Burmeister (,,Der fossile Gavial von Bonn“, tab. I fig. 1) afbildede , -
Hoved af Caiman palpebrosus (hvor de jo skulde mangle helt), saa
ere de dog synlige endnu. Dette er de imidlertid ikke paa et kun
200 Mm. langt Hoved, som Kapt. Hygom i sin Tid har hjemfort
fra Provinsen Sergipe!) ; paa den ene Side er der ikke Spor til
dem; paa den anden Side kunde man maaske søge et allersidste
Spor til et Issehul i den lidt udvidede eller ligesom en lille Smule p
gabende Sutur mellem de sammenstedende Knogler. Hvorvidt dé —
er Regel eller Undtagelse, at foramina supratemporalia med

at denne er andet end en nordlig Form af All. latirostris. Jeg har E
ikke noget andet positivt Vidnesbyrd om, at A. sclerops forekommer 2 |
Minas-Geraes (hvorfra det Lundske Exemplar maa antages at ver) —
men St. Hilaire skal have bragt den derfra. (Strauch 1 c. p. 29)

Dette Hoved har givet Anledning til, at A. fissipes (latirostris) 1 ber!
Tid af Reinhardt og mig er opført som hjemført fra Maruim ee
tinguiba) ved Kapt. Hygom i vor Afhandling om Brasi iens Padder -

og Ogler (,,Videnskabelige Meddelelser fra den natur istoriske For-
ening“ 1861 S. 146). Kaptejn Hygom havde kun medbragt Hovedet —
og lidt af den vedhængende Halshud, men ikke nok til at afgjøre, om
det var A. sclerops eller A. latirostris; da det imidlertid forekom 0$
i fysionomisk Henseende at stemme aldeles med de talrige Exemplaret
af forskjellig Alder af den sidst nævnte Art, som forelaa 08, troede " :
ikke at kunne tage fejl i at henføre det til denne; af A. sclerops ford 9
os intet passende Exemplar til Sammenligning. Det var

da det, efter at hint Hoved var skeletteret, viste sig, at d
gelen af fosse supratemporales afveg fra alle vore Exemplarer af
tirostris, at der opstod Tvivl om Bestemmelsens Rigtighed,
Erkjendelse banede sig Vej, at det snarere maatte vere at mere
A. selerops. Den begaaede Fejl, hvis det er en Fejl, har wr 3

~
—

Egn af Brasilien, om hvis Krybdyrfauna det drejede sig. (Jfr. S
Synopsis der gegenwärtig lebenden Crocrodiliden, le.

79

Alderen forsvinde (obliterere) helt eller næsten hos All. sclerops, kan
jeg ikke oplyse, men det er dog vel snarere Regel end Undtagelse,
da begge de foreliggende Hovedskaller .ere i dette Tilfælde. Under
alle Omstændigheder forsvinde de dog vistnok ikke lige tidlig, hos
nogle Individer tidligere end hos andre.

Huxley siger dernæst om Slægten Jacare: ,,The Vomers, se-
parated by a longitudinal suture, appear in the palate between the
premaxillaries and the palatine plates of the maxillaries“. Det be-
skrives dernest specielt, hvorledes det forholder sig med Plovbenene
paa et 19 Tommer(!) langt Hoved af „Jacare (fissipes?)" i „British
Museum“: det Stykke af dem, som kom tilsyne paa Ganefladen mel- -
lem Over- og Mellemkjzvebenene, beskrives som 11/2 Tomme langt
og 1 Tomme bredt. Jeg véd ikke, om Prof. Huxley havde havt
Lejlighed til at undersøge andre Jacare-Hoveder end dette ene; det
skulde man dog tro. Men ikke paa et eneste Hoved af denne Gruppe,
vere sig af AU. latirostris, sclerops, punctulatus eller niger, har
jeg været i Stand til at finde en i Overfladen fremtrædende Plov-
bensplade. Om der er andre Arter indenfor Gruppen, hos hvilke
Vomeres stedse komme til Syne paa Ganefladen, eller om det be-
skrevne Forhold er en individuel Abnormitet, skal jeg naturligvis
ikke kunne sige; men det tor under alle Omstændigheder ikke be-
nyttes som Karakter for en Slægt eller Underslegt af Alligatorer.

At jeg efter disse Erfaringer er meget utilbojelig til at an-
erkjende „Jacare“ og ,,Caiman“ som legitime genera i dette Ords -
almindelige Betydning, vil man vel finde rimeligt. At de repræsen-
tere naturlige Grupper indenfor Alligator-Slegten, skal gjærne ind-

rømmes, men er jo noget helt andet.

Tavleforklaring.
Tab. V.

Fig.la. Hovedskal af Crocodilus intermedius Gr., et meget gammelt
Dyr, c. 13!/, Fod langt, fra Venezuela, daki til Soro Akademi
af Konsul van Dockum.

Fig.lb. Samme, set nedenfra. Det bemærkes, at mange af Tænderne -
vare lose og medfulgte som saadanne, men nu ere indsatte efter
e ora s jon. Efter al Rimelighed svarer Ae

ne Henseende ganske til Naturen.

Fig. 1 c. Caen eis Del for at vise Foreningens (Symfysens)
Udstr:

Fig. 2, a, b og e ec paa samme Maade ——— Fysionomi paa
det Stykke af samme Art, som i sin Tid t ,den natur-

and, hvilke Dele mangle paa Originalen, ere restavr
efter de to andre Hovedskaller

Fig. 3a, b. pa og Spidsen af ea af et ganske ud à
Individ, rimeligvis af samme

. DM Forhold til den nåturlige Størrelse angives omtren "
ved de vedfojede B. — Maalene ere meddelte

Nye Arter af Myzostomider i Universitetets
Zoologiske Museum i Kjøbenhavn.
Mes
Prof. Dr. Le v. Graff.
(Meddelt i Mødet den 5 December 1884.)

Tu Brug ved Bearbejdelsen af „Myzostomida“ til mein Rd
tionens Reports fik Prof Graff fra vort Museum overladt hele det her-
verende Materiale af denne Dyregruppe. I det efterfolgende har Eorf.
efter "Bestyrelsens Ønske meddelt Diagnoser) af de nye Arter, som fandtes
i vor Samling, der iøvrigt alle er beskrevne i den paagjældende Report”),
som indeholder Beskrivelser og aa ikke blot af de af „Challenger“
hjembragte Former, men af alle dem, som Forf. har faaet overladt til Be-
arbejdelse siden Publikationen af as Bog „Das Genus Myzostoma“
(Leipzig 1877). Forf. erholdt her fra Museet 6 nye Arter, af hvilke 3 (i
riis, ord mærkede med en *) ikke er répriesenterede i noget andet
useu
`, J, Stp.

1. Myzostoma echinus n. sp.
Rep. Myzost. Chall. p. 30.
Legemet danner en Halvkugle, hvis flade Side, som svarer til
Bugen, har en Diameter af 5 Mm. Paa Bugsiden sidder i en
Kreds midt imellem Centrum og Randen de 10 svage P arapodier,
hver bestaaende af en tyk Basalsvulst og et betydelig svagere

MÀ

NEN

') Disse er oversatte efter Forfs tyske Manuskript. -—
*) Report on the manne coll. during the Voyage of H. ig
Challenger i: + Report on the Scient. Results of the Voy. of H. M.

Challenger. Zoology. Yol. 10.
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1884.

6

82

Endeafsnit. De 8 Sugevorter springer frem ‘som smaa Tadiert
foldede Halvkugler fra Bugranden og staar udenfor Parapodiekredsen. i
Omtrent i samme Højde, ligger fortil-Mundaabningen og bagtil den E
store Kloakpapil Huden er paa Rygsiden graafarvet og meandrisk |
foldet. Folderne er smalle, men saa skarpt udprægede, at man
allerede med Lupen bliver dem var.. Desuden bærer Ryggen meri-
dionale Rekker af i det hele cylindriske Vorter, som er brunfarvede
og meget haarde. De enkelte Vorter er igjen forsynede med
sekundære Smaavorter, der hist og her er saa lange, at der tilveje- .
_bringes en geviragtig Forgrening. Vorternes Anordning modsvarer
nøje Legemets Architektonik: vi har for det første en Række, som -
løber fra For- til Bagende, dernæst paa hver Side 5 længere
Rækker, hver sammensat af 7—10 Vorter, og svarende til Bug-
sidens Parapodier, og mellem disse atter paa hver Side 4 til Ryg-
gens Randparti indskrenkede kortere Rekker paa 3—5 smaa e
svarende til Sugevorterne. |

Typ-Exemplaret, som ligger til Grund for ovenstaaende" Be-
skrivelse, blev af ,Challenger"-Expeditionen tagen paa Stat. 174 0g
stammede fra Antedon incisa P.H.C. eller A. ineeqvalis PLOY |

. Universitets-Museets Exemplar er mindre (kun 3 Mm. bredt); |
det besidder alle det oven beskrevnes Charakterer, men mindre ud-
præget. Det stammer fra en Actinometra mutabilis Lütken im sch.,
tagen af Kapt. Andréa paa 17 Favnes Dybde, 23? 20' N. Br.
118° 30' Ø. L. (Grwch.). |

*2. Mysostoma plicatum n. sp.

Rep. Myzost, Chall. p. 32. | :

Denne Arts Legemsform er ikke mindre paafaldende end den —
'ovenfor beskrevne, saaledes at en Forvexling med andre Arter ikke
er iud Den kredsrunde Kropskive har en Diameter s 4 x.

: 1) Navnene paa Pe stom db er meddelt Forf. af Hr. P. E
Carpenter (Windsor) og refererer sig i Almindelighed til dennes -
ikke offentliggjorte Manuskript.

83

og i Tykkelse- staar den midt imellem M. cirriferum og glabrum
F. S. L. Farven er oventil sepiabrun, paa Undersiden graabrun.

ADM ENS e NAP NIU ipn pud KS

'"Bugsiden er flad og -bærer ner ved Randen, omtrent ordnede i
samme Højde, de svage Parapodier, de runde, flade Sugevorter, saa
vel som Mund- og Kloakaabning. Derimod viser Ryggen en højst
ejendommelig Skulptur. For det forste lober der i sammes Midt-
linie en bred og dyb Lengderende, hvis Sider dannes af ophøjede,
skarpe Kanter. Mellem disse og Randen findes dernest talrige |
skarpe Kamme, som løber radiært konvergerende henimod Ryggens
Centrum og ved Periferien danner stumpe Rand- Takker, medens
Cirrer mar.
Det eneste Exemplar fandtes paa TT tenax Lütken in
seh. fra Nyholland (Bowen).
» 3. Myzostoma gigas Lütk. in sch.
| Rep. Myzost. Chall. p. 34.
Under dette Navn opforer Liitken i „Lists of the Fishes, Tu-
nicata, Polyzoa, Crustacea etc. known from Groenland, compiled for
the use of the British North Polar Expedition’ p. 178 en Myzo-
stoma fra Antedon "Eschrichtii M.-Tr., der — som det ses af de
foreliggende Originalexemplarer — er langt større end nogen af
de hidtil beskrevne Former. Den kredsrunde Kropskive maaler-
: 7 Mm. og Tykkelsen af Legemet, der oventil er linseformig hvælvet,
| "dgjer i Midten noget over 1,5 Mm. Tykkelsen aftager henimod
Periferien og det kjødede, gulbrune. Legeme gaar her ganske jævnt
over i en gjennemskinnende Bræmme. Allerede med det blotte Øje
. erkjender man, at Ryggen er besaaet med lysere Vorter, der hen-
imod Randen bliver mindre og efterhaanden taber sig. De 20, fra
0,16—0,2 Mm. lange Randcirrer er anbragt med regelmæssige Af-
stande. — Bugsiden er flad og glat; midt imellem. Randen og
Centrum sidder de overordentlig robuste, med talrige stærke Ring-
folder forsynede Parapodier i en Kreds, og midt imellem disse og
Randen de store halvkugleformige Sugevorter. I Hojde med Suge-
Vorterne findes ogsaa Mundaabning og Kloakpapil.

84

Universitets- Museets Original- Fxemplarer stammer fra en af
. afdøde Inspektør Olrik i Nordgrønland (Proven) paa 50 Favne
fisket Antedon Eschrichtii. Snylteren er meget hyppig paa den
mevnte Antedon og Forf. har haft talrige Exemplarer af den for
sig. dels fra Challenger-Expeditionen, dels fra Museerne i Bergen
og Leiden. — Endvidere fandtes den éngang paa Ant. carinata
P. H. €: (Challenger-Exp.).

*4. Myzostoma Liitkeni') n. sp.
Rep. Myzost. Chall. p. 96.
Dyret er lidt over 3,5 Mm. langt og næsten $ Mm. bredt;
‘ved en svag Indbugtning paa Forranden bliver dets Omrids omtrent ,
hjærteformigt. Tykkelsen er meget betydelig, en hyalin Rand-

Bremnie mangler, hvorimod der er 20 Cirrer af 0,06 Mm. Længde ;

tilstede. Den smudsig-graabrune Ryghud falder ved lavere og
dybere Furer i talrige uregelmæssige Smaaafsnit. Af Interesse
er Bugsidens Udseende. For det ‘første træder den hos meget
muskuløse Arter tilstedeværende Plastik meget tydelig frem: "den
centrale Muskelpude, de 10 Parapodiers og de 8 Sugevorters smaa
Muskelpuder, saa vel som de af Pharynx og Rektum dannede For-
hojninger. Men dernæst træder alle disse Forhejninger som en
sammenhengende Masse frem fra Bugveggen 0g udhæves
saavel plastisk som ved en lysere gulbrun Farve fra.den sortebrune
periferiske Del af Bugyeggen. Ved den forreste Rand af denne
Forhejning findes Munden, af hvilken den papilbærende Pharynx €f
udstrakt, ved den bageste Rand Kloakpapillen.

Af denne Art foreligger kun ét Exemplar taget p Aiit:
metra intricata (Lütk.) fra Tonga.

Myzostoma triate Grafi.
Rep. Myzost. Chall. p. 39.
Et Exemplar af denne Art, som Forf. alt tidligere (Gent
a p.19, Taf. 2, Fig. 5—5 a). har beskrevet fandt prof. —

" Opkaldt ti til 1 Rid doe Hr. Prof. Dr. Chr. Liitken.

85

Lütken blandt Crinoideer (Actinometra, Antedon) fra den centrale
Del af Sydhavet (Samoa, Tahiti ete.).

*5. Myzostoma brevicirrum n. sp.
Rep. Myzost. Chall. p. 43.

Det største af de 6 foreliggende Exemplarer danner en kreds-
rund, gjennemsigtig Skive af 0,5 Mm. Diameter.’ Da det er fuld-
kommen kjonsmodent, maa det betragtes som udvoxet. En hyalin
Randbremme af 0,015 Mm. Bredde bærer i ligestore Afstande de
korte, delvis vorteformige Cirrer, som naar en Længde (in maximo)
af 0,01 Mm. De runde Sugeskaale ligger i den yderste Trediedel,
de veludviklede Parapodier midt imellem Bugsidens Rand og Cen-
trum; sammesteds Mund- og Kloakaabning paa Grensen af Midt-
partiet og Randsommen.

Funden paa Actinometra mutabilis Lutk. in sch. fra 29? 20'
N. Br. 118? 90: O.L., 17 F., samt fra Tonga.

` 6. Myzostoma irregulare n. sp.
. Rep. Myzost. Chall. p. 50.

. Under dette Navn forener Forf. et, Antal Myzostomer med en
tynd med gjennemsigtig Randbræmme forsynet Kropskive af lidet
over 1 Mm. Tværmaal. De har den fælles Karakter, at deres Cirrer
kan deles i 20 større Hovedeirrer og i mindre (til Dels vortefor- :
mige) Bicirrer, hvilke sidste er indplantede enkeltvis eller 2 sam-
men mellem Hovedcirrerne. Der er dog Forskjel i Cirrernes rela-
` tive Længde og uparrede Mediancirrer kan være tilstede eller kan
"Mangle ved For- eller Bagenden eller ved begge paa ‘engang.

Universitets-Museets Exemplarer stammer fra Actinometra meri-
dionalis (A. Ag.) (U. S. Coast Survey, 100 fthms.).

Symbolæ ad Floram Brasiliæ centralis
cognoscendan.
. Edit. Eug. Warming.
Particula XXX.

Orchidez (manipulus secundus). à)
Cum tabulis 6 (VI—XI). Eus
Auct. Eug. Warming.*) .

Trib. Vandeg. (Continuatio).

7l. Polystachya Paulensis Rchb. f..— Lagoa santa in
silvis epiphytice radicibus aereis longis affixa. Flores virescenti-
flavi, lucidi, labello magis * albido; fl. Jan.— Mart. Innovationes
ad basin pseudobulborum m. Septembri apparent.
er AC. Polystachya Estrellensis Rchb. f. — Lagoa Santa,
præcedens; labello magis quam in P. Paulensi flavo.
78. Govenia Gardneri Hook. Ad Lagoa Santa in Sb.
silvarum sat frequens. Sepala alba; tepala alba purpureo-punetata: í
labellum primum album, dein flavum apice maculis tribus. fusco-
aurantiacis notatum; fl. Dec.—Jan. — - E provincia Rio de Ja
neiro (Lund).
74. Koelis if tricolor Rchb. f. eee Ldl) —
Lagoa Santa: in silvis, et in „valles“ in solo humidiore, herba
terrestris, pseudobulbis parvis subhypogwis; fl. Dec. Jan. floribus

_ *) Deseriptiones specierum novarum vide H. G. Reichenbach fil. *
botanica Hamburgensia.. Fasciuli 2 pars 1. Hamburgi 1884;

87

odoratissimis albis v. flavescenti-albis; labellum lineis purpureis
transversis ornatum.

75. Zygopetalum . Mackayi Hook. — In regione alpestri
montis Serra da Piedade, inter saxa et ‘rupes, altitudine c.
4—5000 ped.; fl. Maio (in horto Havn. floruit Oct. Nov.).

76. Eulophia maculata Rchb. f. — Lagoa Santa, in solo
silvarum pingui fertilissimo. Folia carnoso-coriacea, viridissima,
maculis transversis nigricantibus; flor. Jan., Febr. Sepala et
tepala lateralia pallida fuscescentia; labelli lacinie basi purpura-
scentes, et purpureo- -nervosm.

77. Cyrtopera longifolia Rehb. f. — Lagoa Santa, in
silvis et in virgultis prope campos, herba terrestris, ad 1 met. alta
et ultra; flor. Jan.—Mart. Sepala fuscescenti-viridia; tepala lateralia
atro-purpurea; labellum intus atropurpureum, lacinia "mediana dorso
pallidiore virescente; perigonium interdum magis flavicanti-viride,

foliis internis sordide purpureis.

78. Galeandra Beyrichii Rchb. f. — Lagoa Santa, herba

2— 3-pedalis terrestris. Perigonium pallide viride, labello pallide
albieanti-viridi margine purpurascente, v. lineolis purpureis lon-
gitudinalibus ornato; flor. Jan.— Mart.

79. Galeandra Lagoensis nova sp, Rchb. f. Otia botanica

Hamburgensia fase. 2, p. 88; Tab. nostra X, fig. 6. — Lagoa
Santa, herba terrestris bipedalis, in solo silvestri; flor. Jan. Febr.
Perigonii sepala et tepala ex annotat. meis sordide purpurascentia,
labellum medio atro-purpurascens, lobis lateralibus pallide flavis.

80. Cyrtopodium palmifrons Nova sp., Rehb. 1. €. 88..—
Tab. VI, fig. 3. — Lagoa Santa in arboribus silvarum ; flor. Sept.
Oct. Flores variant colore; flos in fig. 3 delineatus habebat sepala
purpurascentia interstitiis pallidioribus flavicantibus, tepala flava
maculis purpurascentibus, labellum flavum margine inprimis pur-
purascens; alii flores magis flavi, minus purpurascentes erant.

81. Cyrtopodium vernum nova Sp. Rehb. 1. e. 89. — Tab.
vii fig. 5. — Lagoa Santa, in campis, inprimis sterilioribus,

Julio—Nov. flor.; post incendia camporum cito florescit. Perigonii ,

e

. foliorum densissime notata, labellum luteum lobo medio rubescenti-

- tepalisque longis angustis acutis et labello angusto distincta. Sepala

_ VH, fig. 1. — Lagoa Santa in campis, inter alias species dlo-
_ ribus minoribus pallidioribus labello unicolore pallide roseo insignis.

Tab. VII, fig. 4. — Lagoa Santa, in campis, Sept.—Nov- flor

88

lutei folia punctulis fusco-rubescentibus inprimis. versum apicem

marginato, lateralibus totis rubescentibus.
Hee et species seqventes generis Cyrtopodii in campis cres-
centes Lagoensibus nomme „Sumaré de campo“ note sunt.
82. Cyrtopodium poecilum nova sp., Rchb. k e. 89. — Tab.
VI, fig. 4. — Lagoa Santa, in campis; fl. Oct. Nov. — Lobi 4
laterales labelli unicolores magis minusve intense brunnei vel fere

atropurpurei; lobus medianus flavus v. albicanti-flavus margine so-
lum brunneus. Perigonium ceterum variabiliter pictum. Pseudobulbi

pro genere parvi. Bracteæ patentes v. reflex, flavieantes zonis D
transversalibus brumneis. 4

83. Cyrtopodium Blanchettii Rchb. f. — Tab. VIL fig. 9. —
Lagoa Santa in campis inter gramina; flor. Oct. Nov, sepalis :

KEN Gees SEE at P foe Se Oat EE PE i" ERE, i
CU ILPUN NA LT EET. TC sn telse Je] I TS SELER SES Dol BAD aed GE es Seat BES er es AE St des aa aN

fere ex toto sordide brunnea; labellum flavum laciniis lateralibus :
brunneis erectis.
84. Cyrtopodium pallidum nova sp., Rehb. L e. 89. — Tab. E

S ER. ipeum

Flor. Oct.— Dec. — Pseudobulbi parvi (e. 5 Cm. lgi).
85. Cyrtopodium virescens nova sp., Rchb. l €. 89. —

86. Cyr: topodium Eugenii n. sp., Rehh. £, 1. c. 89. — Tab,
YLoÜÉg Que Lagoa Santa, in campis inprimis glareosis -
sterilioribus, | fl. Julio Aug. *— Pseudobulbi é 12 Cm. longi,
3—4 Cm. crassi. Inflorescentia in specimine depicto € As
Decim. alta.

87. Cyrtopodium triste n. L Rehb. l.c. 90. — qu. r
fig. 1. — Ad Lagoa Santa, in campis, ad bipedalis. Pseudo: ;
bulbi e. 4— 6. Cm. longi. Flor. Nov. Rachis inflorescentiæ purpureo:
atra. Bractem reflexe; tepala ochracea, apice vulgo intense atro: c
purpurea; labellum luteum atro-purpureo-pictum.

88. Cyrtopodium purpureum n. sp., Rehb. l € 90. wee

89

Tab. VII, fig. 2. — Lagoa Santa, in campis, herba fere bipe-
dalis; flor. Nov.—Jan. Inter alias species Lagoenses floribus mag-
nis roseis et purpureis nec luteo- v. flavo-pietis insignis.

89. Catasetum atratum Lindl. — Lagoa Santa, epiphytice in
silvis. Flor. Nov.—Febr.

90. Catasetum cernuum Rchb. f. — Lagoa Santa in silvis
epiphytice. Flor. Oct.— Dec. ; flores 9 et ó interdum in eadem
inflorescentia inventi sunt, eodemque tempore inflorescentia
feminea in eodem specimine evoluta.

91. Catasetum barbatum. Lindl..— Lagoa Santa in silvis -
epiphytice. Flor. Oct. Nov. et Febr. un specimen bis florens)
Flores 9 et @ inventi sunt.

92. Mormodes sinuatum nova sp., Rehb. 1. e. 90. — Tab.
"MI. ; fig. 5. — Lagoa Santa in silvis, in arborum truncis.

93. Stanhopea oculata Lindl., var. guttulata, Rchb. fii. — In
silvis ad Lagoa Santa epiphyta, rarissima. Floret Aprili.

94. Dichea bryophila Rehb. £, nova sp, le 90. — Tab.
IX., fig. 11. — Serra da Piedade (W.).

` 9 Aeranthus intermedius nova sp, Rchb. l.'e. 91. — Tab.
VIL fig. 7. — Lagoa Santa, in arboribus silvarum repens;
flor. Febr. Mart. Sepala et calcar pallide miniata, tepala ac la-
bellum alba. Folia aut bidentata aut acutiuscula.

96. Aeranthus neglectus n. sp., Rehb. 1. e. 91. — Tab. vii,
fig. 6. — Lagoa Santa, in arboribus silvestribus repens; floret
Sept. Oct, — Inflorescentia c. 12-flora; flores albi calcari carneo.

97. Aeranthus aciculatus n. sp., Rchb. l. c. 91:;— Tas. VIL
fig. 9. — Lagoa Santa, ut precedentes. ;

08, ikeranths. Lantbergü Robb, f. +r Tabi Vitis Se
Lagoa Santa, ut precedentes; flor. Sept. Oct.

Tribus Ophrydee.
99. Habenaria epiphylla nova Sp., Rehb. f..1.e. 79. — Tab.
" MUL, fig. 7. — Lagoa Santa, in silvis umbrosis solo pingui

inprimis prope rupes caleareas frequens; fl. Jan. Febr. — Folia

90
perigonii alba vel exteriora M apos labellum interdum. ad
flavescens.

100. 3abemiria obtusa Lindl. — Tab. IX, fig. 6. — Ad z
Lagoa Santa in campis fertilioribus frequens: Flor. Febr. Mart.

E

Perigonii folia exteriora albescen ti-viridia, interiora lateralia alba, la-
bellum viride v. flavescenti-viride. Flores interdum axi paullo adnati. .-

101. Habenaria quadrata Lal. — Tab. IX., fig. 9. — La-

goa Santa, in campis fertilibus frequens. Flor. Jan. Febr.

Flores virides, labellum flavicanti-viride. Caulis et rachis inflores-

5

centiæ 5-carinate, fere alate, marginibus æque ac carinis dor- ^3
salibus braetearum decurrentibus. E
| 102. Habenaria petalodes Lindl. — Tab, IX, fig. 5. — “ |
Lagoa Santa, in marginibus silvarum et in campis fertilioribus :
prope silvas; flor. Febr. Mart. — Caulis interdum 2/s met. altus et —
altior. Bractew dorso carinatm. Perigonii folia inprimis interiora is

flavieanti-viridia. - i

103. Habenaria pseudostylites nova sp., Rchb. 1. e. 79. — a
In paludosis ad Mugy, Hytu et Sorocaba, Dec.—Mart. f
(Lund). Ad Lagoa Santa in palude ad lacum; Febr. HW). :

104. Habenaria hecaptera Lal. — Tab. IX., fig. 10. — -
Lagoa Santa, in campis fertilioribus inprimis juxta silvarum. :
margines. Flor. Jan.—Mart. Herba !/s— fere 1 met. alfa. Caulis |
teres. Rachis inflorescenti$ alata, alis denticulatis; item ovarium. i:
Perigonium viride.

105. Habenaria Vaupellii nova sp. Rchb. l. €. p. ED "ed
Tab. VIIL, fig. 5. — Lagoa Santa, in paludibus et pratis jum
ripas lacuvm; flor. Jan. Febr. — Caulis basi: subteres, deM
nervo dorsali carinato et marginibus: foliorum decurrentibus angu
latus, fere alatus. Perigonii folia exteriora viridia (haud ut i m
fastor alba), interiora et labellum albida. Calcar longissimum. e :
12 Cm. longum, ovarium duplo triplove superans, apicem yenm
sensim inerassatum.

106. Habenaria fastor Lal. — Tab. VIIK fig 4. — 1880
Santa, in lacubus et paludibus, sepe in ipsa aqua, for a

91

Jan.; 3— 4-pedalis. Perigonii folia exteriora albescenti-viridia, in-
teriora lateralia et labellum flavicanti-alba. Calcar longissimum,
goipresstim; tortum. ;
107. Habenaria culicina nova sp. Reichb. f, 1 e. p. 79.
Tab. VIIL, fig. 2. — Lagoa Santa, in campis fertilioribus. Flor.
Nov.—Jan. Flores virides, perigonii foliis interioribus flavescenti-

viridibus.

108. Habenaria parviflora LA. — Lagoa Santa; flor.

_ Oct. Nov.

"109. Habenaria Leprieurüi Rchb. f., 1. c. pag. 80. — Tab.
VIIL, fig. 1. — Lagoa Santa, in campis „cerrados“. — Flor.
Dec.—Febr. . Perigonii folia exteriora viridia, éd flavicanti-
viridia.

110. Habenaria crucifera nova sp., Rchb. f., l. €. p. S: =
Tab. VIIL, fig. 6. — Lagoa Santa, in campis fertilioribus,

| Det.—Febr. flor. Perigonii folia interiora flaveseenti-viridia, exteriora
^ pallide viridia. |
AL Habenaria Warmingii nova sp, Rehb. f. — Tab. VIIL,
: fig. 9. — Lagoa Santa, in paludibus; flor. Jan.—Febr. —
Caulis teres. Folia longe vaginantia, anguste et elongato-lanceo-
lata, acuminata, erecto-patula, supra lucida, sub-Snervia. —Peri-
gonium viride.
112. Habenaria nasuta nova sp., Rchb. 1. €. 80. — Tab.
VIL, fig. 10. — Flor. Jan—Mart. — Lagoa Santa in pratis et
campis humidiuseulis, Folia perigonii maxime interiora flavicanti- '
viridia. - dips

113. Habenaria setacea Lal. — Serra da Piédade, in
alpestribus saxosis, Maio flor. (W.).

114. Habenaria Spiranthes nova SP., Rchb. f. 1. c. 81.
Lagoa Santa, in campis. — Flor. Jan. — April.

115. Habenaria anaplectron nova sp, Rehb. 1. €. 81i. =
Tab. VIL, fig. 8. — Lagoa Santa, in pascuis et campis, 7/2
met. alta; flor. Jan. Febr. - Caulis superne et rachis inflorescentix
angulato-alata, Calear plus minus adscendens, compressum, Clava-

92 a

tum. Labelli et suis lacini? sæpe digitatim. ponding magis.
quam in icone deorsum spectantes. a
.' 116. Habenaria uliginosa Rchb. f. — Serra ay Piedade, 3

: in alpestribus apricis, Jan. Febr. fl. 3
117. Habenaria armata Rchb. fil. — Tab. VII, fig. 9,588 D
Lagoa Santa, in campis; flor; Jan. Febr. E.
118. Habenaria secunda Lal. — Glaziou, 2713.

Trib. Neottiez. CERNI

119. Spiranthes bicolor Lindl. — .Tab. X., fig. 9. — La-
goa Santa, in fissuris rupium calcariarum, m. Jul.—Sept. flor; m
a

fere pedalis; perigonium viride, labello apice albo.

Var. chloroglossa.. Ibidem. Labellum viride. E

120. Spiranthes Warwingü nova sp., Reichb. fil, e, 84.
— Lagoa Santa, in solo' silvestri; flor: Aug. Sept. ht
121. Spiranthes Eugenii nova sp. Rchb. l. e. 84. — Tab.
XL, fig. 2. — Lagoa Santa, in solo silvestri umbroso prope
rupes calcarias, in truncis arborum putridis, eum precedente. —
Flor. .Aug. Sept. — Folia frondosa 4—-6 rosulata tenuia subtus
albo-punctata , nervis saturatius viridibus. . Caulis gracilis, pallide
rufescens; flores subsecundi; bractes pallide rufescentes glabr®
ovarium parce AN nim Periputium pallide rufescens,
labello albo. E

122. Spiranthes lineata Ldl. — Tab. X., fig. 2. — f agoa E
Santa, in truncis arborum putridis et in solo silvestri. Radices —
tuberiformes 2. iemcentn biflora. - qq km vi-
rescenti-album.

123. Spiranthes balanaphorostachys n. sp., Rehb. l. € m
— Tab XL, fig 6, — Lagoa Santa, in campis inprimis
fertilioribus; fi. dusio uio: Flores eum bracteis pallide et ]utes--
centi-virides. : l |
124. Spiranthes rufescens Fisch. — Tab. X, fige 3 7
Lagoa Santa, in campis fertilioribus; floret-Aug. Sept. — "

93

erectus, fere pedalis, sspe totus pallide sordideque rufescens.
Spica elongata multiflora. Perigonium sordide et pallide rufescens,
labello apice tamen magis virescente.

125. Spiranthes homologastra nova sp.. Rchb. l ¢. 84, —
Tab. X., fig. 6. — Lagoa Santa, in campis fertilioribus. Caulis
"ad 13 Cm. longus. Folia inferiora glabra, superiora pilis longius-
eulis sparsis mollibus obsita. Flores lutescenti-virides, valde deor-
sum curvati, labello inprimis lutescente. ; |

126. Spiranthes acutata nova Sp., Rehb. 1. e. 84. — In
silvis. provineig Rio de Janeiro (Lund).

127. Spiranthes neuroptera nova sp, Rchb. l. c. 85. —
" Tab. XL, fig. 8. — Lagoa Santa in campis, Aug. Sept. flor.
Perigonii folia basi viridia, eeterum candida, nervis viridibus. La-
bellum canalieulatum lateribus minute papillosis, viride, apice in
laminam rhombeam albam constrictum.

128. Spiranthes: sagittata nova sp., Rchb. l. e. 85. — Tab.
XL, fig. 5. — Lagoa Santa in campis; Octbr. florens. — Se-
pala et tepala basi viridia, fere a medio usque ad apicem alba.

129. Spiranthes sancta nova sp., Rchb. |o. — "Tab. X,
. fig. 5. — Lagoa Santa. Caulis teres, fuscescens, sursum pilis
_albis subglandulosis tectus. Vagine fuscescentes. Bracteæ fusce,
maculis albidis pellueidis. Labellum album, perigonium ceterum
fuscescens.

130. Spiranthes cuculligera nova sp., Rehb. 1. e. 85. — Tab.
XI., fig. 4. — In campis ad Lagoa Santa; Nov. Dec. flor. —
Inflorescentia c. 12-flora. Sepala viridia, tepala virescenti-alba
nervo mediano viridi; labellum album nervis viridibus.

131. Spiranthes Weirii Rchb. f. — Tab. X. fig. T
Lagoa Santa, herba silvestris, radicibus crasse carnosis, lanugino-
‘sis. Folia supra sordide viridissima maculis numerosis luteo-viridi-
bus notata. - Perigonii folia sordide rubescentia, labello excepto
flavo et albieante.

132. Spiranthes orthosepala ù. sp. Re
Xj. 19> Lagoa Santa, in campis , cerrados".

hb. 1l. e. 85. — Tab.
Febr.— Apr.

Li

bus; flor. Oct.— Febr. — Floret aphylla, foliis verosimiliter anno

94

‘flor. — Flores inprimis in partibus viridibus molliter pubescens, -
Sepalum medianum viride, lateralia alba basi viridia; tepala in
parte interiore viridia, ceterum alba. Labellum album, basi et 3
nervis. viridibus. P

133. Spiranthes. Arrabide Rchb.f. — In campis prope
Rancho do Aguiar, prov. Minas gerads: m. e Maio flor.
(Warming). |

134, -Jpiranthes bonariensis Ldl. — Tab. X., fig. 10. va
Lagoa Santa, in campis; flor. Jan.— Mart. Sepalum medianum et

tepala viridia, margine albida; tepala lateralia virescenti-alba; la-
belli apex albus, nervis viridibus.
Var. bombylifera. Ibidem.
195. Spiranthes pterygantha nova sp., Rehb. 1. e. 86. are X
fig. 13. — Lagoa Santa, in paludibus et pascuis humidis, ad Es
met. alta. Caulis glaberrimus, apicem versus longe glanduloso-pilo- :
sus, radicibus haud tomento tectis. Flores .odorati; horizontaliter 2
patentes. Sepala lateralia alba, nervis tribus viridibus; yc à
medianum viride. Labellum album, nervis viridibus. . : i
136. Spiranthes oestrifera n. sp. Rchb. 1. e. 86. — Tab. p
XL fi, 1. — Lagoa Santa, in campis; Nov. Dee. flor. Fer —
pedalis; flores horizontaliter patentes. Sepala et tepala viridia; le —
bellum superne flavum, apice deflexo flavescenti-albo, lineis longis dd

tudinalibus viridibus. septem ornatum. -

187. Spiranthes Esmeraldæ Lindl. Rehb. f. — Tab X., fi.
1. — Lagoa Santa, in silvis; folia radicalia lucida obscure
viridissima, albo-maeulata; flor. Mart.—Apr. — Sepalum medianum
viride, reliqua folia perigonialia albida, labello subflavescente. —

138. Spiranthes macrantha Rehb. f. — Tab. XL, fig. Le
Lagoa Santa in ripis lacuum, in paludibus et in campis fertili-

ante anthesim evolutis. Flores maximi, (dorsi mi vireseenticalli
labello flavo.

139. - Pelerin roseo-alba Rchb. f. — Tab. IV. fig. SiT
silvis provineiae Rio de Janeiro (Lund). — Ad Lagoa santa

in solo silvestri pingui, prope rupes et cavernas calearias, m.
Aprili florens. Flores candidi, labello roseo-striato.

140. Pelexia acanthiformis nova sp., Rchb. l. c. 83. €
Tab. X., fig. 4. — Lagoa Santa in campis tam graminosis fer-
tilioribus prope silvas, quam glareosis sterilibus. Floret Julio—
Aug. — Herba sub anthesi aphylla; caulis basi pallidus, superne
æque ae bracteæ sordide pallideque rubicundus. Perigonii folia
exteriora alba v. pallide rosea, interiora et labellum alba.

141. Stenorrhynchus australis Lindl:.— Tab X, fig. 8. — .
Lagoa Santa, in silvulis et in campis fertilibus prope: silvas
frequens; Jul.—Sept. flor. — Caulis basi viridis glaber, superne
molliter glanduloso-pilosus rubieundus. Flores cum bracteis plus
' minus sordide et pallide einabarini, dense albido-glandulosi.

142. Stenorrhynchus australis Ldl. luteo-albus nova var., Rchb.
l. e. 88. — Tab. X., fig. 1. — Cum precedente.

143. Stenorrhynchus ‘aphyllus Lindl. — Lagoa Santa in
campis, tam fertilioribus quam glareosis sterilioribus ; floret Jul.—
Aug. Flores subsecundi. : Perigonium rubicundum vel rubescenti-
fuscum, dense glanduloso-pilosum.

144. Prescottia lancifolia Lindl. — Glaziou (2714).

145. Prescottia plantaginea Lal. — Lagoa Santa, cum
præcedente, m. Maio fl. ! :

146. Preseottia micrantha Ldl. — Lagoa Santa, in fruti-
cetis et in campis fertilioribus prope silvas et in silvis. - Flores
albi, rarius pallide rosei; flor. Julio—Sept.

.147. Prescottia montana Barb. Rod. — Serra da Pie-
dade, in alpestribus saxosis montis, m. Maio florens.

148. Physurus roseus Lindl. — Rhizoma repens. Labellum
album vel flavicanti-album ; cetera folia perigonii flavicantia, apice
purpurascentia striis purpureis; tria exteriora basi nigricantia. —
Lagoa Santa, in paludibus, m. Febr. Mart. et Julio flor. lectus.

149. Physurus debilis Lindl., var. major. — Lagoa Santa,
in paludibus, m. Sept. fl. Labelli pars inferior viridis, pars superior

albescens,

7304 150. Physurus arietinus nova sp, Rehb. 1. e. 82. —
HV rm IX. fig. 4. — Lagoa Santa, in silvis semel lectus, m.
deb Rhizoma horizontale, radicans, | ‘radicibus fusco-tomentosis.. i

151. Physurus pictus Lindl. — In silvis provincia Rio de
Janeiro, Octobri flor.; flores albi, maculis violaceo-fuscis iue
folia supra ‘aureo-lineata (Lund).

152. Widtschitgeln as c Rehb. j — ec Sant

Trib. Arethusez. (a
153.- Vanilla (grandifora: Ldl.?).. — Lagoa Santé

moss, 8—20-flore ; axis basi bracteis sterilibus 4—6 obsita. I
mutantes; perigonii folia 5 oblonga, lutea, apice reflexo | i
Labellum eum columna connatum, basi intense luteum, apice en
mato crispulum vet plicatum, fere album; linea mediana su
duet aurantiacum, fauce fortiter barbatum, et basi subpilosum.
=~ ~ 154. Epistephium sclerophyllum Lal. — Lagoa San
. campis tam fertilioribus quam lapidosis aridis frequens; we
da Nossa Senhora“ incolarum. Flos superbus, ' purpureus,
bello in linea mediana barbata lutescente ; fl. Aug, Jan., Febr.
In campis ad Sao Carlos, Jan. fl. (Lund)... J
! 155. Pogonia (Cleistes) Mantiqueire n. sp.; Rehb. 1.
. — Sera da Mantiqueira; in decliviis juxta viam per '
= ducentem, m. Maio flor. Perigonii folia. alba; tepala apice
~ > rea; labellum medio fulvum, lobo medio apice pes tacts ?
album. Caules et folia glauco-pruinosa. 3
in 156. Pogonia (Cleistes) bella, nova sp., Rehb. l €
. Tab. IX. fig. 7. — Lagoa Santa, in campis; caulis

Videnskabelige Meddelelser

Naturhistorisk Forening i Kjøbenhavn

for Aaret 1884. fh
Je

carnosa glauco-pruinosa. Floret Jan. Febr. — Flores odoratissimi.

Perigonii folia exteriora extus viridia glaucescentia, intus pallide
Ad purpuraseentia, interiora lateralia rosea versus apicem et apice ipso
purpurea; labellum roseum venis saturatioribus, apice autem
"intense purpureum, et callo mediano a basi usqve ad apicem luteo.
157. Pogonia (Cleistes) caloptera nova sp., Rchb. l. e. 82.
— Tab. IX., fig. 3. — Lagoa Santa, in marginibus silvarum,
_ locis humidiuseulis , et in campis fertilibus; glauco-pruinosa ; fl.
Aprili. Folia perigonii exteriora rosea basi virescentia, intus magis
| purpurascentia ; interiora lateralia purpurea, labellum basi roseum,
. apice intense purpureum, callo mediano flavieante.
= 158. Pogonia pusilla nova sp., Rehb. 1. c. 82. — Tab. IX, —
| fig. 2. — Lagoa Santa, in campis rarissima, 1—1'/» poll. alta 3
lota purpurascens (an planta parasitica vel saprophyta?); Nov.
i florens, ji
159. Pogonopsis nidus avis, novum genus et spec., Reichenb. ae
le — Tab. IX., fig. 1. — Lagoa Santa, in silvis umbrosis -
solo pingui humidiusculo more eottie et Monotrope crescit,
Verosimiliter saprophytice vivens; Mart. floret. Herba flavicanti-
pallida; caulis erectus foliis appressis squamosis, apice sordide fus-
cestentibus v. nigricantibus, sepe margine denticulatis. - Flores. :
pallidi v. fere flavescentes; labellum in linea mediana flavicans et D
pilosum. :
Supplementum manipuli primi: Bletia (Lælia) Lundi nova sp.
Particula 29, Manipulus I., no. 41; icon: Tab. IX, fig. 12.

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren.

Explicatio tabularum.

Tab. VI
Fig. l. Cyrtopodium triste nova sp.
— 29. — Eugenii

a ns
poeeilum
— 5. a sinuatum
— 6. Galeandra Lagoensis
; Tab. VIL.
Fig. È MB Sa iactis nova Es
— 8.

purpureu
Blanchottii Rchb. fil
virescens nova sp.
— di nia neglectus
iq — us
Linie et Rehh, ES.
aciculatus nova sp.

E Uu o 4 vam
Fig. 1. Kb egent Rehb. f
Mec = cina nova sud

AREE

r Lindl
Vaupellii nova sp.
cifera —

ong

NE ;

epip
anaplectron
armata

FIT
©

=

Tab. IX.
Pridie nidus avis, novum genus et spec.
Pogonia pusilla nova sp.
ee —

=
PSS ON Soe

er

Napp

Som

— A
=

Physurus arietinus nova sp..
Habenaria petalodes Lindl.

obtusa Lindl.
Pogonia cleistes nova sp.
Pelexia roseo-alba ee f.
Habenaria perce indl.
xaptera Lindl.
Dian. yh Rehb. f.
Bletia Lundii nova sp.

Tab. X.
Stenorrhynehus australis var. luteo-albus. .
Spiranthes lineata Lindl.
— rufescens.
Pelexia acianthiformis nova sp.
iranthes ceste —

— malogastra —
Weirii Rehb. f.
a australis Lindl.
Spiranthes bicolor Lindl

erroan

Tab. XI.

Spiranthes apes an nova sp.
E ae

|

PN SED
cuculligera

+ sagittata ja pains
balanaphorostachys —
macrantha Rehb. f.

100

ame -Myriapoda Musæi Hauniensis.

III. Chilopoda. +)
ER T Af
eee Fr. Meinert.

m I Fortalen til den nys udkomne Bearbeidelse 2) af den —
: 4 | Samling Chilopoder, som eies af ,the Museum of Comparative Zoi 3
qe logy“ i Cambridge, Mass., og som af Museets Directeur, Prof. Al a
Agassiz, var mig betroet, har jeg allerede omtalt, at det oprinde-
ligt var Hensigten, at jeg samtidigt med Cambridger-Muscets Ma-
teriale skulde bearbeide det Kjøbenhavnske Museums Myriapod
og at den samlede Bearbeidelse ogsaa skulde trykkes under E
Men dernæst maatte jeg ogsaa meddele, at denne saa natu
Plan var bleven opgivet, og jeg henviste da til ,,Naturhist
Tidsskrift" som det Sted, hvor Bearbeidelsen af det Kjøbenhav
Museums Arbeide vilde blive optaget. Dog da i Mellemtiden, "
rettere efter den Tid, da hine Ord bleve nedskrevne, Nati.
Tidsskr.^ er gaaet ind, er det blevet , Videnskabel. Medd. fra
turh. For.“ som jeg maa takke for at have ydet min lille huu
Afhandling Huusly. :
Ulemperne ved at skille Afhandlingen i to Dele viste
snart, navnlig for den sidste Deels Vedkommende, idet det jo

1) Pars I og II findes i 7de og 8de Bd. af „Naturhistorisk Ti
9die Række, udg. af J. C. Schiodte.
*) Myriapoda Musei Cantabrigensis, agree Part. I. Chilopoda. |
of the «ts Philos. Soe. 1885, p. 161—

1 / . ^, DM

101

kunde forudsættes, at Læseren og Brugeren af denne Deel altid
havde det andet Tidsskrift med forste Deel af Afhandlingen for sig.

Men paa den anden Side kunde heller ikke godt Beskrivelserne af -

de Arter optrykkes, som vare behandlede i forste Deel, uden at jeg
udsattes for Beskyldning for unødvendig Gjentagelse. Jeg har
derfor sogt at gaae en Middelvei, idet jeg har gjengivet eller op-
trykt alle Familie- og Slegts-Diagnoser med tilhørende Gruppe-
Characterer, saa at det vil vere muligt for Brugeren af den sidste
Afhandling at bestemme sine Arter efter denne alene, saafremt de

findes beskrevne her som nye.

I. Tribus Anamorpha.

Segmenta corporis pedifera 15, inter se inequalia.

Pedes longi vel longissimi; coxis magnis, manifestis, tarsis bi-
vel multiartieulatis.

Antenne articulis multis vel plurimis.

Oenli ocellis paucis vel plurimis, aggregatis vel compositis.

Pedes prensorii articulo secundo et tertio manifestis, integris.

Spiraeulorum paria nulla vel maxime 7.

Genitalia feminea foreipe externo armata.

Pullus ex ovo nuper exclusus pedum paribus 7 modo instructus.

Med Hensyn til Benenes Bygning er det bekjendt, at hos Fa-
. milien Scutigerini o: Slægten Scutigera ere Tarserne, om de end
falde i 2 Hovedafdelinger eller Hovedled, dog deelte i et som oftest
særdeles betydeligt Antal Smaaled; her kan jeg nu tilføie, at hos
den store og prægtige nye Art, Sc. superba, er ogsaa Tibien deelt
i mange Smaaled; jfr. det Følgende.

Haase har, Schneider Zoolog. Beiträge I, p. 77, oplyst, at et
forreste Par Spirakler findes hos Slægten Lamyctes (Henicops),
at der altsaa her findes 7 Par. Som Folge heraf er ogsaa Maxi-
mum for Spiraklernes Antal rettet til 7 Par.

RS i, dx EQ LES Es E ein b ard el s ai quM c M Me
: KEE RESEN AA A NODUM a a

102

1. Fam. Scutigerini.

Lamine dorsales alterne manifeste, in medio incism, alterne |
evanidz. m
Pedes longissimi, tarsis. multiarticulatis; ungues singuli, pro-
cessibus binis setiformibus instructi.
Antenne setaceæ, articulis plurimis composite.
Oculi ocellis plurimis compositi.
Spiracula nulla. Stomata septem.
Palpi maxillares quadriarticulati, ungue nullo.
Lamine dorsales segmenti septimi atque octavi coalitie.
Sternum metameri quarti bipartitum ; setis octo longis armatum. -
Coxe pedum posteriorum simplices (poris excretoriis nullis).

1. Scutigera serratipes Gery.

Myr. Mus. Cantabr. p. 170.

Missionær Lovendal har taget sex Stykker af denne AB ved
Vellore, ner Madras.

2. Scutigera Sinensis n. sp.
Latiuseula, ante et post paulum angustata, minus convexa,
livida, baltea fusca, in medio eretaeea, ad marginem posticum lami-
narum notata, antennis tarsisque flavis; minus rugulosa, spinulis
dorso extra lineam mediam glabram sparsis, subseriatis Ee
perminutis scabriuscula.
Lamina cephaliea post profunde subtriangulariter impress
ante canaliculata in transversum obsolete carinata, minus alte mar
ginata, margine læviusculo inermi, paulo longior quam latior (fere
16: 15). *
Antenne tenues, quadripartite (truncate). : E :
Laminæ dorsales minus alte marginate, margine minus dense
spinuloso, margine postico late arcuato, in medio latissime sinuato ;
lamina ultima latiuscula, rotundate angustata, post manifesto emar
ginata. VAR
Stomata in æquum porrecta, longa, stomate primo quam
media laminæ dorsalis fere duplo breviore.

103

Carine pedum sat alte expressw, sparse spinulose.

Pedes paris ultimi caduci.

Forceps femine latiusculus, longiusculus, sinu lato, ramis parte
basali paulo longioribus, articulo altero multo brevioribus, in angulo

interno penicillatis.

Long. 26 mm.

Et Stykke er taget ved Hong-Kong og skjenket Museet af
Dr. Meyer.

9. Scutigera forceps Rafi.

Myr. Mus. Cantabr. p. 171.

- To Stykker ere tagne i Byen New-York af Hr. L. Lund; et
tredie Stykke er taget i et Huus paa Norrebroes Dossering ved
Kjøbenhavn af Hr. Galschiøtt. |

4. UN SUE maculata Newp.

Cermatia maculata Newport, Trans. Linn. Soc. Lond. XIX, p. 359.

? Cermatia Australiana Newport, ibid. p.

Latiuscula vel lata, ante et post paulum angustata, minus con-
veša, flava vel livida, fasciis tribus longitudinalibus, lateralibus
pallide maculatis notate, stomatibus macula nivea magna cinctis,
femoribus baltea angustiore, supra interrupta, patellis tibiisque
artieulo primo tarsorum
m mediam

balteis binis latissimis integris tinctis,
griseo; manifesto rugulosa, spinulis in dorso extra linea
angustam glabram arctius confectis scabriuscula.

Lamina cephalica late profunde impressa, Cruce manifesta no-
tata, alte marginata, margine leviusculo, sparse fimbriato, tain
longior quam latior (fere 8 : 7).

Antenne caduce.

Lamine dorsales alte marginate,
in medio alte sinuato; lamina

margine dense brevissime

spinuloso, margine postico arcuato,
ultima latiuscula, rotundate valde angustata, post integra.

Stomata declivia vel paulum rotundate declivia, longa, stomate
primo quam linea media laminz dorsalis fere duplo breviore.
Carine pedum sat alte expresse, dense spinulose, spinulis

longioribus intermixtis.

104

Pedes paris ultimi caduci.
Long. maris 24 mm.

„Skandinavisk Forening“ i Brisbane, Queensland i Ny-Hollan,
har skjenket Museet et Stykke af denne Art.
5. Scutigera superba n. sp. dan
Latiuscula, ante et post paulum angustata, minus convexa,
fulva vel flava, laminis dorsalibus rufo-brunneis, vitta media lata —
cretacea notatis, lateribus dilutioribus; rugulosa, spinis acutis, sub-
seriatis in dorso medio atque granulis perminutis scabriuscula. -
Lamina cephalica in foveam altam triangulam impressa, canali- -
culata, alte marginata, margine leviusculo, multo longior quam
latior (fere 5: 4).
Antenme pertenues, eorpore duplo longiores. i
Laminæ dorsales minus alte marginatæ, margine obscure cree
nulato, manifesto fimbriato, margine postico in angulum obtusum
producto, obscure flexuoso, in medio latius sinuato; lamina ultima
latinscula, valde subrecte angustata, post breviter rotundata,
integra.
Stomata in æquum porrecta, longiuscula; stomate pring q
linea media laminæ dorsalis bis vel ter breviore. |
Carine pedum minus alte expressæ, sparsus spinulose.
Pedes paris ultimi tenuissimi, corpore vix quater longiores
(fere 15:4), tibia a tarso wgre discreta, vix clavata, in artieulos
multos partita, aculeis duobus, medio minuto, interiore plus duplo
breviore, tenuibus, longitudine valde divergentibus armata. re
Forceps (feminæ) productus, angustiusculus, sinu alto, ami
parte basali manifeste longioribus, articulo altero paulo longioribus.
Long. feminæ 30 mm.
Denne udmærkede Art er fra de vestindiske Øer og sine
Museet af Hr. Sahlertz.
Hos denne Art er ogsaa Benenes tredie sidste Led, Tio,
deelt, idet dette Leds yderste tre Fjerdedele ere deelte i 12. |
ved 12 Krandse af Smaatorne, paa samme Maade som Tarsen med
dens to Led. |

105

6. Scutigera Hispanica n. sp.

Latiuseula, ante et post perpaulum angustata, convexa, flava
vel fulva, vitta media latiore vittisque duabus lateralibus interruptis
fuscis notata, pedum posteriorum femoribus patellis tibiisque cingulo
per paria pedum manifestiore cerulescente signatis; obscure rugu-
losa, spinulis densis, subseriatis granulisque perminutis fere evanidis
scabriuscula. i >

Lamina cephalica post late impressa, ante canaliculata, minus
alte marginata, margine læviusculo, sparsissime brevissime fimbriato,
paulo longior quam latior (fere 13: 12).

Antennæ tenues, corpore paulo longiores (fere 9 : 8), tripartitæ.
Laminæ dorsales minus alte marginatæ, margine sparse spinu-
loso, margine postico sat breviter arcuato, post rotundato; lamina
ultima angustiuseula, paulum flexuose angustata, post latissime
rotundata, fere integra.

Stomata parum declivia, parva, stomate primo quam linea
media lamine dorsalis ter vel quater breviore (fere 7:2).

Carine pedum minus alte expressæ, densius spinulose, spinulis
majoribus intermixtis. ;

Pedes paris ultimi tenues, corpore plus sesqui longiores (fere
5:3); tibia a tarso bene discreta, manifesto clavata, aculeis duobus
longiuseulis manifesto inzqualibus armata, integra.

Forceps (femine) lata, breviuscula, sinu lato, ramis parte
basali paulo brevioribus, articulo altero manifesto brevioribus, in
angulo interno penicillatis.

Long. 24 mm.

Jeg har taget to Stykker ved Sevilla og et tredie ved Menjibar,
midt i Spanien.

d. Scutigera occidentalis n. sp.

Angustiuseula, ante et post paulum angustata, convexa, -_
vel virescente-livida, vittis subviridis duabus latis lateralibus me-
diaque angusta notata, pedibus cingulis binis in femoribus signatis;

106

subrugulosa, spinulis minutis densioribus, subseriatis Ee
perminutis scabriuscula. g
Lamina cephalica post in crucem profunde impressa, ante sul-
cata, minus alte marginata, margine sparse fimbriato, paulo longior
quam latior (fere 10: 9),
Antenne pertenues, corpore sesqui longiores, tripartite.
Laming dorsales minus alte marginate, margine sparse fim-
briato, margine postico late rotundato, in medio altius sinuato; —
lamina ultima lata, leviter angustata, post latissime rotundata.
Stomata declivia, parva, stomate primo quam linea media
laming dorsalis ter vel quater breviore (fere 2: 7).
Carine pedum minus alte expresse, sparsius spinulosm.
Pedes paris ultimi pertenues, corpore plus sesqui longio
(5:3); tibia a tarso bene discreta, paulum clavata, aculeis ke
breviuseulis, subequalibus armata, integra.
Forceps (feminz) angustiuseula, producta, sinu angusto, ramis
parte basali fere sesqui longioribus, in angulo interno penicillatis
quam articulo altero fere duplo longioribus.
Long. feminæ 18 mm.; maris 13,5 mm.
Prof: A. S. Ørsted i hjembragt to Stykker fra Granada
Nicaragua. ee:

8. Scutigera sanguinea n. sp. a

Angustiuscula, ante et post paulum angustata, convexa, Hara,
laminis dorsalibus sanguineis dilute marmoreis, vitta media lata
obscura dilute marginata, a lamina cephalica ducta notatis, pedum
posteriorum femoribus sanguineis cingulo medio, patellis tibiisque
cingulis binis coerulescentibus ornatis; læviuscula, spinulis. acutis
in dorso extra lineam mediam glabram granulisque perminutis
scabriuseula.

Lamina cephalica in foveam altam subovatam vel triangula
impressa, canalieulata, alte marginata, margine leviusculo, fimbriat,
multo longior quam latior (5 : 4),

Antenne pertenues, corpore plus sesqui longiores (8:5), D

107

Lamins dorsales minus alte marginate, margine leviusculo,
sparse fimbriato, margine postico valde arcuato, in medio profunde
sinuato; lamina ultima lata rotundate angustata, post sat profunde
sinuata.

Stomata paulum declivia, parva, stomate primo quam linea
media: laminæ dorsalis vix triplo breviore.

Carine pedum sat alte expressm, sparsius spinulose.

Pedes paris ultimi tenuissimi, corpore duplo longiores; tibia
a tarso bene discreta, vix clavata, aculeis duobus longiusculis,
equalibus armata, integra.

Forceps (femins) lata, breviuscula, sinu sat alto, ramis parte
basali vix longioribus, articulo altero fere duplo brevioribus.

Long. femine 25—27 mm.

Dr. Will Sorensen har bragt to Stykker fra Buenos Ayres.

9. Scutigera coleoptrata (Linn.).

Scutigera coleoptrata Latzel, Die Myriop. I, p. 94, tab. I, fig. 1—7.
Cerinatia sadly Newport, Trans. Linn. Soc. Lond., XIX, p. 352.
Cermatia variegata C. L. Koch, Syst. d. Myr. p

— — C.L: Koch, Die Myriap. II, p. 110, tab. CXVIII, fig. 293.

? Cermatia livida Leach, Zool. mise. III, p. 88, tab. 136.

Angustiuseula, ante et post paulum angustata, convexiuseula,
flava, vittis tribus vires:entibus angustis notata, pedibus infra vittis
vel eingulis plus vel minus interruptis quinis (in femore singulo, in
patellis atque tibiis binis) virescentibus per paria sensim mani-
festioribus minusque interruptis ornatis; spinulis majoribus atque
minoribus in dorso extra lineam dorsalem glabram subseriatis, den-
Sioribus aspera.

Lamina cephalica post late, minus profunde impressa, ante plus
vel minus profunde suleata, minus alte marginata, margine sparse
breviter fimbriato, multo longior quam latior (fere 5 : 4).

Antenne tenues vel pertenues, corpore multo vel etiam sesqui
longiores (fere 4:3 vel 8: 2) plus vel minus manifesto tripartite.
Laminw dorsales minus alte marginata, margine sparse bre-

viter fimbriato; margine postieo arcuato, in medio sinuato; lamina

108

ultima lata vel latiuscula, flexuose sat angustata, post late otun- —

data, subintegra.

Stomata paulum declivia, parva, stomate primo quam linea —

media laminz dorsalis fere ter breviore.

Carine pedum parum alte expressas, sparse spinulosa.

Pedes paris ultimi pertenues, corpore plus duplo longius -
(fere 7:38); tibia a tarso bene discreta, vix clavata, aculeis duobus -
longiusculis, inequalibus armata, integra,

Forceps (feminw) lata vel latiuscula, sat brevis, sinu lato,

ramis parte basali paulo vel vix brevioribus, in angulo interno

penicillatis, artieulo altero fere duplo brevioribus.
Long. femine fere 22 mm.

Jeg har seet mange Stykker af denne Art, som enten manglede t

al Farvetegning eller kun havde Spor til saadan; dog da de iøvrigt

A
4

forekommende Afvigelser fra Hovedformen forekom mig at vere af T

saare ringe Værd, har jeg ikke vovet at sondre saadanne lyse, —

ufarvede Stykker som en egen Art.

Arten er hyppig i Middelhavslandene, og den haves saaledes E:
her paa Museet fra Roma (Forf), Monte Casino (Bergsee), Genna- i
zano (Bergsøe), Ischia (Bergsøe, Heiberg), Trieste (J. Collin), Ramleh —
(Aegypten, Knud Holten), Bona (Forf.), Caratraca (Hispania, L. Lund), :

Madeira (Galatheas bas ac

2. Fam. Lithobiini.

1

i

Sevilla (Forf.), Cordova (Forf.), El Araish (Marocco, Will. Sørensen), r

i

Lamine dorsales omnes manifest» (alterna minores), integrP. —

Pedes longi, tarsis biartieulatis (in pedibus prioribus sep?

indistincte); ungues bini (rarissime terni — in pedibus posticis "

spe singuli) ungue majore proeessu simpliee, parvo armato.
Antenne articulis multis vel permultis.
Oculi ocellis paucis vel multis, aggregatis.

l.' Gen. Lithobius.

Labrum liberum, in medio profunde incisum, dentatum, lateribus

109

fimbria lata et densa, e laciniis setiformibus, racemosis facta
instructis.

Labium setis racemosis et simplicibus instructum, processibus
labii sat magnis.

Palpi maxillares ungue tri- vel quinque-partito armati.
Mandibule serie abbreviata setarum minorum racemosarum
pone setas majores crenulatas armata.

Oculi oeellis paucis vel multis.

Spiraeula sena.

Pedes omnes vel plurimi calcaribus armati, maxime unguibus
binis armati. ;
Genitalium femineorum unguis intus excavatus, integer aut
bi- vel trilobus.

Lamina dorsalis 11, 19 angulis produetis.

Pedes anales ungue singulo armati.

Pori coxales pauciores in seriem singulam digesti.

Pedes penultimi unguibus binis armati.

Pedum analium coxæ calcaribus binis armate.

l. Lithobius longipes.

Lithobius longipes v. Porath, Ofvers. Vet. Akad. forh. 1870, p. 817. à
Nee! Lithobius longipes Meinert, Myriap. Mus. Haun. Lithob. Naturh.
Tidsskr. 8. R., 8. B :

Brunneus vel piceus, laminis ventralibus
robustus, ante sublevis, post obsolete rugosus, sparse hirsutus;
capite subcordato, vix latiore quam longiore. sepe sat longs,
32—35-articulate.

Oeuli ocellis 22—23 in series 5 subrectas digesta.

Dentes prosternales quaterni, longi.

Pon coxales 5, 7, 7, 5, transversales vel subovales.

bus 2, 9, 2; pedes anales

pallidioribus; minus

Pedes eorporis primi paris caleari
calearibus 1, 3, 2, 1 armati.

Pedes postiei sat longi, paulum inflati.
Genitalium femineorum unguis (juniori) obsolete trilobus.

Long. 18 mm.

110

Allerede i min Afhandling, Myriap. Mus. Haun. Lithob., ud-
talte jeg Tvivl, om en paa Øen Madeira funden Lithobius burde
henføres til Lithob. longipes v. Por. Ved nu at have havt Lei-
lighed til at undersøge den ægte Lithob. long. er jeg kommen til
Overbeviisning om, at det omtalte Stykke fra Madeira rettere maa
betragtes som en ny, omend meget nærstaaende Art, som jeg her .
ved foreslaaer Navnet Lithobius Galathee for. E

Dr. Will. Sorensen har taget to Stykker ved El Araish paa
Atlanterhavskysten af Maroeco.

Lamins dorsales omnes angulis rectis.

Pedes anales unguibus binis armati.

Pori coxales pauci, in seriem singulam digesti.
Pedes penultimi paris unguibus binis armati.
Pedum analium coxe calcare singulo, parvo armate.

2. Lithobius exiguus, n. sp.

Brunneus, eorpore subtus pedibusque pallidioribus, capite fulvo;
sat gracilis, sublevis, capite suborbiculari, fere sque longo ac lato.
Antenne breviuscule, 31-articulate (articulis brevissimis).

Oeuli ocellis 7, in series 2 digestis.

Dentes prosternales bini.

Pori coxales 2, 3, 3, 2—-8, 4, 4, 3, rotundati.

Pedes corporis primi paris calearibus 0, 0, 1; pedes anales
calcaribus 1, 2, 1, 0—1, 3, 2, 1 armati.

Pedes postici breviusculi, crassiusculi.

Genitalium femineorum unguis sat manifesto trilobus, Ne
tenuibus, interioribus quam exterioribus paulo tenuioribus.

Long. 6,5 mm. (fem.) — 8 mm. (mas.).

I Skovene ner New-York har Hr. L. Lund taget to Sup
Lamine dorsales omnes angulis rectis.
Pedes anales unguibus binis armati.
Pori eoxales pauci, in seriem singulam digesti.
Pedes penultimi unguibus binis armati.
Pedum analium coxæ inermes.

111

9. Lithobius Lundi n. sp.

Brunneus, capite cum antennis obscuriore, subtus pallidior,
pedibus flavis; sat gracilis, sublevis, capite suborbiculari, fere sque
longo ae lato. Antenne breviuscule, 19-articulate, articulis longi-

usculis.

Oculi ocellis 6—7, in series 3 digestis.

Dentes prosternales bini.

Pori coxales 2, 3, 3, 2, rotundi, parvi vel perparvi.

Pedes corporis primi paris calcaribus 0, 0, 1; pedes anales
calcaribus 1, 1, 1, 0 armati.

Pedum penultimorum tibie in angulo interno appendice parvo
nodiformi instructe.

Pedes postici breviusculi, crassiusculi.

Long. (maris) 6,5 mm.

Denne Art kjendes let fra alle nsrstaaende ved Vedhenget
paa næstsidste Par Beens Tibier.

Hr. L. Lund har taget et Stykke i Skovene ner New-York.

II. Tribus Epimorpha.

Segmenta corporis pedifera pauciora vel numerosa, inter se

subequalia vel qualia.

Pedes sat longi vel breves, coxis parvis vel evanidis,
integris vel articulatis.

Antenne artieulis paucioribus.

Oculi nulli vel ocellis paucis. ;
Pedes prensorii articulo secundo atque tertio parvis vel mini-
1 interruptis.
subequalia, vel

tarsis

mis, in latere exteriore swpissime evanidis ve
Spiraculorum paria segmentis pediferis numero
saltem 9—10.

Genitalia feminea externa nulla.

; ci nor-
Pullus ex ovo nuper exclusus pedibus secundum speciem

matis instructus.

112

1. Fam. Scolopendrini.
Segmenta pedifera 21—23, inter se subaqualia.
Pedes sat longi, tarsis, saltem ultimis binis, articulatis.
Antenne 17—30-articulate.
Oculi nulli vel ocellis paucis.
(Pedes prensorii artieulo secundo atque tertio sepissime in

latere exteriore evanidis vel interruptis).
Lamina basalis sepissime evanida.
Spiraculorum paria plerumque 9 vel 10.

I. Segmenta pedifera 23.
(Tarsi preter binos ultimos integri.)
(Spiraeulorum paria 10.)

1. Gen. Seolopocryptops.

Lamina cephalica laminam primam dorsalem partim obtegens.
Oculi nulli.
Antenne tenuiuscule, subfiliformes, 17-articulate.
Labri fimbria longa, intus e setis ad apicem fissis facta.
Labri processus subteretes, barba e setis partim fissis facta
instructi; palporum fimbria e setis paulum uncinatis vel clayatis
facta.
Palporum maxillarium unguis in latere interiore den
18—15 manifestis armatus; fimbria digitalis unguem procul ex
plens, setis parum uncinatis.
Mandibulæ ante pectinibus 8 juxta et pone lamellam sng
latam, dentatam coarctatis instructe.
Metameri quarti sternum integrum, robustum; prosternum på
prominens, subtruncatum vel in angulos breviores productum; hae
prensorii articulo et tertio minimis, interruptis. |

Segmentum septimum absque spiraculis.
Spiracula profunda, magna, subrotunda vel Dada
perpendicularia. :

113

Pleure postice infra porosw, in spinam longam post products.
Pedes anales elongati, quinquearticulati, articulo primo (femore)
spinigero, ungue minus curvato, subgracili, ad basin unguiculis

duabus minimis armato.

1. Scolopocryptops sexspinosus Say.
Myriap. Mus. Cantabr. p. 179.
I Skovene ner New-York har Hr. L. Lund taget flere Stykker.

2. Scolopocryptops Miersii Newp.
Myriap. Mus. Cantabr. p. 181.

Denne Art haves paa Museet fra Syd-Amerka, nemlig fra
Lagoa Santa, Minas geraés — Prof. Reinhardt, Buenos-Ayres,
Galatheas Jordomseiling, Riacho del Oro — Dr. Will. Sorensen.

3. Scolopoeryptops Luzonicus.
Scolopocryptops Luzonicus Kohlrausch, Arch. f. Naturg. Jahrg. 47, p. 58.

Ochraceus, capite rufescente, pedibus antennisque flavis; minus
robustus, sublevis, capite immarginato, subovali. Antenne breves,
ad apicem hirsute, 17-articulate, articulis, preter ultimum, brevibus.

Metameri quarti prosterni margo anterior tenuis, sinuatus,
integer.

Pedes anales caduci.

Laminæ dorsales preter sex priores atque duas posteriores in
lateribus marginate.

Pleurg postice vix scabrose, poris majoribus numerosis perío-
rate, in spinam longiorem, acutiorem product.

Lamina ultima ventralis minus lata, manifesto angustata, post
parum sinuata.

Long. 33 mm.

Et Stykke er taget paa Nicobar-Üerne (Lille Nicobar — Gala-
theas Jordomseiling).

Vidersk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1884.

8

II. Segmenta pedifera 21.
A. Tarsi omnes biarticulati.
a, Segmentum septimum spiraculis instructum (Spiraculorum
paria 10).
: 2. Gen. Heterostoma,
Heterostoma Newport, Trans. Linn. Soc. Lond., XIX, p. 413.

Lamina cephalica a lamina prima dorsali partim obtecta.

Oculi ocellis 4.

Antenne plerumque longiuscule, crassiuscule, manifesto atte-
nuate, 20-articulate.

Labri fimbria brevis, setis simplicibus, externis interdum fissis.

Labri processus subconici, barba e setis brevibus, densis,
uncinatis facta; palporum fimbria e setis brevibus, densis, uncinatis.
faeta. :

Palporum maxillarium unguis in latere interiore dentibus duobus
longis, acutis armatus; fimbria digitalis e setis uncinatis facta,
unguem non explens, «5

Mandibule ante pectinibus 12—13 juxta et pone lamellam
dentatam coarctatis instructi.

Metameri quarti sternum integrum, robustum; prosternum longe
prominens, ante in dentes validos incisum; pedes prensorii articulo
secundo et tertio minimis, interruptis.

Segmentum septimum spiraeulis instructum.

Spiracula aperta, permagna, subovalia vel subrotunda, antica
abrupte majora.

Pleuree postice porose, in spinam validam longe productæ.

Pedes anales longiusculi, crassiusculi, quinquearticulati , arti-
culo primo (femore) spinigero, ungue minus curvato, sat valido, ad
basin unguiculis duabus parvis, rectis armato.

1. Heterostoma triste n. sp.

Obscure olivaceum, corpore subtus, antennarum articulis exteri-
oribus pedibusque plus vel minus pallidioribus, capite subtus plet- —
risque posticis brunnescentibus; sat robustum, capite subovali, AD-

115

tenne longiuscule, preter articulos quaternos priores hirsutissime,
20-articulate, articulis mediis compressis vel compressiusculis, cari-
natis, bifoveolatis vel bicanaliculatis.

Dentes prosternales terni, binis interioribus validis, dente ex-
terno breviore multo minore; dens coxalis evanidus.

Pedes anales breviusculi, crassiusculi, in latere femoris spinis
magnis, acutis 5 in series binas, in latere inferiore spinis per-
magnis, acutissimis 3 in triangulum digestis armati.

Laminze dorsales preter sex vel septem priores manifesto
marginate.

Pleure postice porose, in angulum validum in medio tumidum, -
in latere superiore preter spinam apicalem spinis binis, in latere
exteriore spino singulo armatum desinentes; anguli latere interiore
fere concurrentes.

Lamina ultima ventralis lata, manifesto angustata, post late
sinuata.

Long. 90 mm.

Museet eier 2 Individer af denne Art, af hvilke det ene er
taget ved Vellore, nær Byen Madras, af Missionær Løvendal, det
andet er fra Yercaund, Salem District, ved Madras og taget af
Hr. Daly paa Shevaroy hills (Missionær Kofoed).

2. Heterostoma fasciatum.
? Heterostoma fasciata Newport, Trans. Linn. Soc. Lond., XIX, p. 415.

Brunneum, supra plus vel minus olivaceum; sat robustum,

capite subovali. Antennæ longæ, præter articulos quaternos asse
hirsutissine, 20-articulate, articulis omnibus subteretibus sn aS
Dentes prosternales terni, binis interioribus validis, serratis,
dente externo breviore multo minore; dens coxalis perparvus.
usculi, in latere interiore femo-
n series binas, in latere
in series binas dige-

Pedes anales longiusculi, crassi
ris spinis majoribus vel minoribus 5—7 1
inferiore spinis majoribus vel minoribus 4—6

stis armati.
Qe

116

Lamine dorsales preter quattuor vel quinque priores manifesto
marginata. '

Pleure postice porose, in angulum validum, in medio ji
tumidum, in latere superiore preter spinas binas apicales spinis |
ternis parvis, in latere exteriore spinis binis manifesto majoribus |
armatum desinentes; anguli latere interiore plus vel minus concur-
rentes.

Lamina ultima ventralis latiuseula, manifesto angustata, post
plus vel minus profunde sinuata.

Long. 120 mm.

Fra Brisbane, Queensland i Australien, har Museet modtaget
af den derværende „Skandinaviske Forening“ 7 Stykker af denne -
Art i forskjellig Størrelse.

3. Gen. Branchiostoma Newp. :

Lamina cephaliea a lamina prima dorsali panim obtecta.
Oculi ocellis 4.
Antenne longiuscule, tenuiscule, manifesto attenuate, 18—21- a
articulatæ.
Labri fimbria brevis, setis simplicibus.
Labii processus subconici, barba e setis brevibus densis, unci- -
natis facta.
Palporum maxillarum unguis in latere interiore dentibus binis |
longis, acutis armatus; fimbria digitalis setis parum uncinatis,
unguem nullo modo expiens.
Mandibulæ ante pectinibus 10 — 12 juxta et pone mex
dentatam coarctatis instructe.
Metameri quarti sternum integrum, sat robustum; prosternum
longe prominens, ante in dentes majores incisum; pedes prensorii
articulo secundo et tertio minimis, interruptis. |
Segmentum septimum Spiraculis instructum.
Spiracula sat profunda, magna, subovalia vel post eine
fere perpendicularia; antica abrupte majora minusque profunda. .

Pleure posticæ porose, in spinam longam product®.

117 i

Pedes anales elongati, quinquearticulati, articulo primo (femore)
spinigero vel inermi, ungue minus curvato, subgracili, ad basin

unguieulis binis longioribus, rectis armato.

1. Branchiostoma affine Kohlr.
Meinert, Myriap. Mus. Cantabr., p. 182.

Af denne kosmopolitiske Art eier Museet et Stykke fra Vest-
indien (St. Croix — Ravn) og tre Stykker fra Ostindien (Nuddeah
ved Hugli og Calcutta — Galatheas Jordomseiling) og Sunda-Üerne
(Tjelaptjap paa Java — Bang).

3. Branchiostoma celer Humb. & Sauss.
Meinert, Myriap. Mus. Cantabr., p. 183.

Era Riacho del Oro, vestlige Bred af Floden Paraguay, har
Dr. Will. Sørensen hjembragt en halv Snees Exemplarer.

9. Branchiostoma subinerme n. Sp.

Flavo-olivaceum, subtus flavo-brunneum, pedibus preter poste-
riores antennisque prseter articulos ternos priores flavis; minus ro-
bustum, lave, capite orbiculari, immarginato, margine postico obiecto.
Antenne longiuscule, 21(19)-articulate, subleves, articulis plurimis
longis, teretibus. Td

Dentes prosternales quaterni vel quini, obtusi, per paría paulum

approximati, exteriores minores; dens coxalis trilascin
graciles, in latere interiore
i 1 1 LI L nd x * in
spinis parvis vel perparvis quaternis (in femore altero tribus)
femore altero nulla) armati.
fere immar-

iatus.

Pedes anales perlongi vel longissimi,

latere inferiore spina perparva singula (in
Lamins dorsales septem priores omnino octavaque
ginatm, cetere manifesto marginat$. .

Pleure postice manifesto scabros®, porosæ,
acutiusculum, in latere exteriore spina parva sin

in angulum brevem
gula preter spinas
binas apicales armatum desinentes.
Lamina ultima ventralis angustiuscula, manifesto angustata,
lateribus subrectis, post truncata.
Long. 70 mm.

`

medium spinis ternis breviusculis vel mediocribus in triangulum

= 118

Et enkelt Stykke fra Brisbane i Queensland, Australien,
skjenket Museet af den derværende „Skandinaviske Forening“.

4. Branchiostoma immarginatum.
Branchiostoma immarginatum Porat, Sv. Vet. Akad. Handl., Bih. B. 4, p. 24.
Branchiostoma Indicum Kohlrausch, Arch. f. Naturg., Jahrg. 47, p. 67.

Olivaceum, subtus lividum, pedibus antennisque preter articu-
los ternos priores pallidis; gracile, subleve, capite subovali, immar-
ginato, margine postico obtecto. Antenns breviuscule, 20-articulate,
preter articulos ternos priores dense, brevissime hirsute, artieulis
mediis longiusculis. |

Dentes prosternales quaterni vel quini, obtusiuseuli, per paria
approximati, interiores magis prominentes; dens coxalis sublevis. :
Pedes anales longi, graciles, in latere interiore femoris medio
spina singula breviuscula, in latere inferiore prope basin vel ante -

dispositis armati.

Lamine dorsales omnes preter ultimam immarginate.

Pleure posticæ scabriuscule, poris parvis atque perparvis per
forate, in angulum brevem spinis ternis apicalibus armatum desi-
nentes.

Lamina ultima ventralis angustiuscula, manifesto rotundate
angustata, post manifesto sinuata.

Long. 50 mm.

Det zoologiske Museums Studiesamling besidder 5 Stykker it
denne Art fra Java, Capt. Hedemann; 6 andre fandtes uden sikker
Hocalitetsbestommelse, “4

b. Segmentum septimum absque spiraculis me
' paria 9).

4. Gen. Otostigma Por.
Lamina cephalica a lamina prima dorsali partim obtecta.
Oculi ocellis 4.

Antenne longiuscule, crassiusculm, manifesto attenuate;
23-articulate,

T

119

Labri fimbria brevis, setis paucioribus, simplicibus.

Labri processus subteretes, barba e setis brevibus, densis,
uncinatis facta; palporum fimbria e setis brevibus, densis, unci-
natis facta.

Palporum maxillarium unguis in latere interiore dente singulo
longo, acuto armatus; fimbria digitalis setis parum uncinatis, unguem
superans.

Mandibule ante 10—12 pectinibus juxta et pone lamellam
dentatam coarctatis instructe.

Metameri quarti sternum integrum, robustum; prosternum longe
areuatim prominens, ante in dentes magnos incisum; pedes prensorii
articulo secundo et tertio minimis, interruptis.

Segmentum septimum absque spiraculis.

Spiracula plus vel minus aperta, magna, subovalia vel post
subrotunda, obliqua, per paria sensim magis perpendicularia; antica
abrupte majora minusque profunda.

Pleuræ postice porose, in spinam longam post products, vel
truncate.

Pedes anales elongati vel valde elongati, quinquearticulati,
articulo primo (femore) spinigero vel inermi, ungue minus curvato,
subgracili, ad basin unguiculis binis parvis, subrectis armato.

1. Otostigma carinatum Por.
Meinert, Myriap. Mus. Cantabr., p. 185.

Et Stykke af denne Art haves fra Kar Nicobar blandt Nicobar-
Øerne, hjembragt af Galathea, og to ere fangne ombord i Skib med
Tre fra Hokodadi, Capt. Andréa.

2. Otostigma Brasiliense n. sp.

ifesto
Ochraceum, ‘concolor; sat robustum, ante et post mani

angustatum, ante subleve post manifesto scabriusculum , eee
laminis ventralibus foveolatis, capite suborbiculari, —
Antenne breviuscule, 17-articulate, preter articulos ati iu
dense brevissime hirsute, articulis plurimis longiusculis eee

120

Dentes prosternales quaterni vel quini, minores, per paria -
approximati; dens coxalis in latere nodulis duobus minimis in-
structus. :

Pedes anales breviusculi vix incrassati, inermes.

Laminæ dorsales præter duas priores marginatæ.

Pleure posticæ sat ample, læviusculæ, poris majoribus atque
minoribus perforate, in angulum obtusum parum producte, inermes.

Lamina ultima ventralis angustiuscula, manifesto rotundatim
angustata, post obtusata.

Long. 85 mm.

Fra Kong Christian VIILs Samling haves et Stykke fra Bahia;
3 unge Individer, 35 Mm. lange, ere hjembragte af Prof. Reinhardt

fra Lagoa Santa i Minas geraés.

3. Otostigma limbatum n. sp.

Oehraceum vel lividum, limbo angusto virescente, antennis |
pedibusque ochraceis, pedibus posticis obscure virescente balteatis; .
subgracile, subleve, laminis ventralibus sulcis ternis, sulco medio A
obsoletiore, exavatis, eapite subovali, immarginato. Antenne brevi- -
uscule, ad basin paulum incrassate, 17-articulate, prater articulos
ternos vel quaternos priores dense brevissime hirsute, articulis
breviusculis, oblongis.

Dentes prosternales quaterni, minores, per paria parum aye
proximati; dens coxalis in latere nodo singulo, minimo instructus -

Pedes anales longiusculi, subgraciles, inermes. :

Lamine dorsales preter ultimam immarginate.

Pleure postice minus ample, scabriuscule, poris majoribus i
series senas vel septenas obliquas in parte interiore pleurarum
digestis perforate, in angulum obtusum paulum producte, inermes:

Lamina ultima ventralis latiuscula, breviuscula, manifesto al"
gustata, post sinuata.

Long. 48 mm.

To Stykker ere af Prof. Kroyer fundne paa Homes ee vl
Buenos Ayres; et tredie Stykke er fra Brasilien.

a sa E

121

4. Otostigma sulcatum n. sp.
Ochraceum, antennis pedibus lineaque media angusta dorsali

pallidioribus; gracile, laminis dorsalibus preter priores sulcis binis
mediis integris manifestioribus sulcisque obsoletioribus interruptis
in lateribus exavatis, laminis ventralibus mediis obscure vel obscu-
rissime trisuleatis; capite subcordiformi post truncato. Antenne
breviuscule, ad basin paulum incrassate, 17-articulate, preter
articulos binos priores tertiumque dimidium manifesto hirsute, arti-
culis brevibus vel breviusculis.

Dentes prosternales quaterni majores, per paria approximati;
dens coxalis acutus, in latere nodulv minimo instructus.

Pedes anales longi, paulum incrassati, articulis binis prioribus
manifesto clavatis, inermes.

Lamine dorsales proter novem priores marginate.

Pleura postice sat ample, scabriuscule, in area majore poris
magnis subseriatis perforate, in angulum obtusum vix producte,
inermes.

Lamina ultima ventralis angusta, manifesto angustata, post
subtruncata.

Long. 35 mm.

Af Galathea-Fxpeditionen er hjembragt et Stykke fra Monte-
video; et andet er taget ved Santa Fé, ner Villa Hernandaria,
Corrientes, af Dr. Will. Sorensen.

5. Otostigma deserti n. sp.

Flavum, concolor; gracile, subleve, laminis dorsalibus prioribus
obsolete vel obsoletissime bisulcatis , capite subovali , immarginato.
Antenne breves, 17-articulate, preter articulos ternos priores
dense brevissime hirsute, articulis plurimis brevibus.

Dentes posternales quaterni, majores, fere sque distantes;
dens coxalis in latere nodulo minimo instructus. :
gine sup. interiore
ma alteraque
in

Pedes anales longiusculi, subgraciles, in mar
femoris spinis binis, quarum altera ante medium maxi
sub apicem parva, in latere interiore spinulis ternis seriatis,

latere inferiore spinis binis majoribus armati.

122

Lamine dorsales preter ultimam immarginate. :
Pleure postice sat ample, scabriuscule, in area majore poris
sat magnis subseriatis perforatæ, in angulum majorem aeutissimun
spinulis 2 armatum producte, latere posteriore spinula singula
armato.
Lamina ultima ventralis lata, manifesto rotundatim angustata,
post manifesto sinuata. E
Long. 52 mm.
Jeg har fundet to Stykker af denne Art nær Biskra, $.
Atlasbjergene.

5. Gen. Cupipes Kohlr.

Lamina cephalica a lamina prima dorsali partim obtecta; senta
dorsalia metameri tertii manifesta. |

Oculi ocellis 4.

Antenne breviuscule, crassiuscule, manifesto e n
articulate.

Labri fimbria longa, setis paucioribus, simplicibus.

Labi processus subteretes, barba e setis brevibus, '
uncinatis facta; palporum fimbria e setis brevibus, densis, uneina
facta. :
Palporum maxillaium unguis in latere interiore dentibus 2
longis, acutis armatus; fimbria digitalis setis uneinatis, ad
dentatis, unguem longe superans.

Mandibulæ ante 13 pectinibus juxta et pone lamellam dentata].
eoaretatis instructi. m

Metameri quinti sternum integrum, minus robustum; jM
num longe arcuatim prominens ante in dentes majores atque minors
incisum; pedes prensorii articulo secundo et tertio parvis, i
ruptis.

Segmentum septimum absque spiraculis.

Spiraeula profunda vel sat profunda, parva vel minima, '
triangula, priora longitudinalia, posteriora per paria sensim
triangula vel rotundata, minus profunda, magnitudine dec

i

123

Pleuræ posticæ porosæ, truncatæ.

Pedes anales breves vel perbreves, deplanati, quinquearticulati,
articulo primo (femore) spinigero, ungue crasso, parum arcuato,
absque unguiculis, infra carina longa densissime crenulata instructo.

1. Cupipes ungulatus Mein.
Meinert, Myriap. Mus. Cantabr. p. 187.

Paa det herværende Museum haves denne Art deels fra de
større vestindiske Øer, Asquin paa Haiti — H. Koch, deels fra
Paraguay, Riacho del Oro — Dr. Will. Sorensen.

2. Cupipes Grecus.

Cupipes Graecus Kohlrausch, Arch. f. Naturg. Jahrg. 47, p. 81.

Flavus vel griseo-olivaceus, corpore ante et post pedibus an-
tennisque flavescentibus; gracilis, laminis dorsalibus mediis profunde,
anterioribus atque posterioribus obsolete bisulcatis, laminis ventrali-
bus manifesto bisuleatis, capite subovali, immarginato, post in
transversum arcuatim suleato. Antenne breviusculm, tenuiuscule,
paulum attenuate, 17-articulate, preter articulos senos priores
dense brevissime hirsute.

Dentes prosternales quaterni, ternis interioribus parvis approxi-
matis, quarto magno distante; dens coxalis tri- vel quadrilaci-
niatus,

Pedes anales breves, crasse vel deplanate , fere contigui, in
latere sup. interiore femoris spinulis perparvis 1—3 subseriatis, in
latere interiore 4—9 in series binas digestis, in latere inferiore
6—7 in series binas digestis armati.

Lamins dorsales novem posteriores marginate, marginibus post
sensim magis expressis.

Pleure postice anguste, scabrose, in area majore poris mi-
horibus subseriatis perforate, in angulum obtusum spinulis binis
Seminis apicalibus tertiaque in latere exteriore armatum desinentes.

Lamina ultima ventralis angusta, manifesto angustata, post
obtusata.

124

tere i Long. 40 mm.
EN DEER Jeg har taget denne Art i større Antal ved Bona i me
enkeltviis ved Constantine og i Syd-Spanien ved Granada.

6. Gen. Scolopendra Newp.
Lamina cephalica laminam primam dorsalem partim sepissime.
obtegens. e
. Oculi ocellis 4.
Antenne plerumque longiuscule, tenuiuscule, ad basin mani-
festo incrassate, attenuate, 17—30-articulate, articulis plerisque
longiusculis vel longis. : j
Labri fimbria longa, setis plus vel minus densis, simplicibus.
Labii processus subconici, barba e setis brevibus, densis, und-
natis faeta; palporum fimbria e setis brevibus, densis, manifesto
uncinatis faeta. |
Palporum maxillarium unguis in latere interiore dentibus 2
validis, acutiusculis armatus; fimbria digitalis brevior, setis long
densis, parum uncinatis, unguis basin plus vel nrinus superans
Mandibule ante 10—13 pectinibus juxta et pone lamellun.
dentatam coarctatis instructe.
Metameri quarti* sternum integrum, robustum; P!
longe prominens, in dentes majores vel minores incisum;
prensorii articulo secundo et tertio parvis, interruptis.
Segmentum septimum absque spiraculis. Be
Spiracula profunda, magna, angusta, post paulum dilatata,
longitudinalia, per paria magnitudine decrescentia. |
Pleure postice sat ample, infra porose, post in angulum.
vel minus productum desinentes.
Pedes anales plerumque longiusculi vel longi, rare ine
quinquearticulati, articulo primo (femore) sepissime spiniger%
sat magno, minus curvato, ad basin unguiculis 2 armato.

125

I. Femora pedum penultimorum (saltem) ad apicem exte-
riorem spinulis armata.
A. Lamina prima dorsalis pone marginem anticum in trans-
versum profunde suleata.
1. Scolopendra gigas Leach.
Meinert, Myriap. Mus. Cantabr. p. 191.
Arten er udbredt over den tropiske Deel af America, navnlig
paa Fastlandet, saaledes i Brasilien (Santarem og Maroim), Vene-
zuela (Caracas, Valencia — Schibbye, Staal, Courlünder), Central-

Amerika (Honduras), men ogsaa paa Verne (Trinidad — Riise).

B. Lamina prima dorsalis integra.

2. Scolopendra alternans Leach.
Meinert, Myriap. Mus. Cantabr. p. 193.

Arten horer fortrinsviis hjemme paa de vestindiske er, saavel
paa Jomfru-Gerne, hvorfra Museet har. adskillige Exemplarer (St.
Thomas — Bie, Riise, Nielsen; St. Croix — Hornbeck), som paa
de større Øer (St. Domingo — Riise). Fra St. Thomas (Riise)

haves ogsaa 2 Hunner med disses Yngel.

II. Femora pedum penultimorum ad apicem inermia.
A. Lamina prima dorsalis pone marginem antieum in trans-
versum profunde sulcata.

a. Pedum ultimorum artieulus primus tarsalis calcare armatus.

9. Scolopendra viridis Say.
Meinert, Myriap. Mus. Cantabr. p. 196.

Af denne Art er taget en 7 Stykker af Prof. Kroyer ved Byen
Beloxi, ved den mexicanske Havbugt, Osten for New-Orleans.

b. Pedum ultimorum articulus primus tarsalis inermis.

4. Scolopendra Woodi Mein.
Meinert, Myriap. Mus. Cantabr. p. 198.

Prof. Kroyer har i sin Tid hjembragt et
af denne Art fra Beloxi.

Par Stykker ogsaa

126

B. Lamina prima dorsalis integra. IEL
a. Pedum plerorumque vel omnium articulus primus tarsalis -
caleare armatus.

5. Scolopendra morsitans Kohlr. 3
Meinert, Myriap. Mus. Cantabr. p. 200. 3
Ogsaa vort Museum besidder denne heist varierende Art fra

de forskjelligste tropiske Egne paa Jorden. Det er utvivlsomt .
Skibsfarten, som har spredt den saa vide over Jorden, og som for- r
klarer Forekomsten af den paa saa afsides liggende Punkter som |
St. Helena (Lieutn. Hansen) og Madeira (Galathea-Expeditionen), Å
hvis de angivne Findesteder overhovedet skulle betegne andet, ed
at Dyrene ere fundne ombord ved de angivne Steder. I Afrika -
naaer den heelt op til Middelhavskysten, hvor jeg har taget ung? —
Individer af den udenfor Byen Bona, og et enkelt i den algierske
Deel af Sahara, nær Oasen Biskra.

6. Scolopendra subspinipes Kohlr.
Meinert, Myriap. Mus. Cantabr. p. 202.

Ogsaa denne Art varierer meget, om ikke i slet saa hoi Gre
som den foregaaende, og er ligesom denne udbredt over Troperne
saavel i den gamle som i den nye Verden; vort Museum besidder
den ogsaa fra forskjellige Steder i Central-Amerika, Vestindien,
Guiana, Bagindien, Sunda-Øerne og Syd-China.

7. Scolopendra De Haanii Br.
Meinert, Myriap. Mus. Cantabr. p. 208.

Denne store og kraftige Scolopender, som i Storrelse mack
Sc. subspinipes ner, haves paa Museet fra Ostindien (Vellore "E
Madras — Missionær Lovendal, den smukke baandede Fom
Varietet Se. histrionica), Nicobar-Øerne (Galathea-Exped.), Bagi
(Serampore — Elberling) og Sunda-Øerne (Deli paa sunat
Damborg; Java — Købke). I Cambridge-Museet havdes den og
fra Amerika, men dog er rimeligviis Sydost-Asien og Sunda-Øern?
dens egentlige Hjem.

127

8. Scolopendra latro n. sp.

Ochracea, margine postico laminarum priorum dorsalium in
medio latius fuscescente; gracilis vel subgracilis, sublevis, laminis
ventralibus manifesto bisuleatis, capite subrotundato, post truncato.
Antenne longiuscule, ad basin sat incrassate, 19—21-articulate,
preter articulos quinos priores obscure hirsute, articulis breviusculis
vel brevibus.

Dentes prosternales quini, parvi, ternis interioribus approxi-
matis; dens coxalis in latere nodulo instructus.

Pedum omnium articulus primus tarsalis caleare armatus.

Pedes anales longiuseuli, subgraciles, paulum deplanati, sim-
plices, in margine sup. interiore femoris spinulis septenis biseriatis
minoribus, angulo apicali angustato, producto, spinulis 6 instructo,
in latere inferiore spinulis minoribus undenis vel duodenis in series
ternas vel quaternas subdigestis armati.

Laminz dorsales quinque vel sex posteriores marginata.

Pleure postiez angustiuscule, scabriuscule, in area inferiore
| poris parvis subseriatis perforate, in angulum longiorem spinis
ternis vel quaternis apicalibus armatum desinentes, margine postico
spinula singula minima instructo.

Lamina ultima ventralis latiuseula, lateribus subrectis, mani-
festo angustata, post late rotundata.

Long. 50 mm.

Fra Serampore haves et enkelt Stykke, Elberling.

9. Scolopendra cingulata.
aa cingulata pere Regn. anim. éd. nouv. IV, p. 339.
— — Brandt, Recueil, p.
— — uc Walekenaer Ta Apt., IV, p. 255.
ee TE Die Myriop. oesterr. ung. Mon., I, p. 189.
Ben oe ohlrausch; Arch. f. Naturg. Jahrg. 4i, p. 102.
Scolopendra cingulata, cingulatoides, Savignit,
Trans. Linn. Soc. Lond. XIX, p.387—
Scolopendra nigrifons, zonata, italica, Bannatica C.L.K
Il, figs. 170, 171, 208, 204.
Brunneo-ochracea, capite cum lamina prima do- sali rafescente,

plus vel minus olivacea, margine postico laminarum sæpe vel sæpis-

Hispanica Newport

och, Die Myriap.

*

128

sime in medio nigro-virescente, antennis pedibusque sepissime -
flavesceentibus ; sat robusta, sparse leviter punctata, laminis ventra-
libus manifesto bisuleatis, capite suborbieulari, immarginata. An-
tenne breviuseule vel longiuscule, ad basin valde inerassate, ;
attenuate, 17—21-articulate, preter articulos senos priores den- —
sissime, brevissime hirsute, articulis ultimis brevibus, subovalibus. in

Dentes prosternales quini (quaterni) vel septeni magni, binis
vel ternis interioribus swpe fere coalitis; dens coxalis magnus,
acutiusculus, subinteger. :

Pedum, preter binos ultimos, articulus primus tarsalis calcare

armatus. pe
Pedes anales breviuseuli, erassi, femore deplanato, in margine
sup. interiore femoris spinulis minoribus ternis vel quaternis (semel —
denis) in series’ binas subdigestis, angulo apicali angustiuseul, -
producto, spinulis 4 vel 3 instructo, in latere inferiore spinulis
binis (semel senis) subseriatis armati. —
Laminæ dorsales septem: vel novem posteriores marginate. :
Pleure postice minus ampla, subrugoss, poris majoribus atque —
minoribus dense irregulariter perforate, in angulum minorem, ob- i
tusum, spinulis binis vel ternis (quinis) apicalibus parvis instructum i:
producte, margine postico levissime sinuato, inermi. Y
Lamina ultima ventralis latiuseula, lateribus rotundatis, valde 2
angustata, post subtruncata. r
Long. 100—115 mm. m
Denne Art er swrdeles udbredt i Middelhavslandene 08 haves
her paa Museet saavel fra Afrikas Nordkyst, saaledes Algier € —
Vadi Ali i Ægypten (Fru Ida Leschly), som fra; Øerne, saaledes
Sicilien (Schiødte) og Ischia (Heiberg og Bergsøe), og fra det sy
lige Europa, saaledes Granada (Forf.), Caratraca (L. Lund), Neapel —
(J. Koch), Rom (Collin og Bergsøe) og Triest (Collin). É

10. Scolopendra dalmatica.
Scolopendra dalmatica C.L. Koch, Syst. d. Myriap. p. 168.
: Die Myriap. II, tig. 45.
— — Latzel, Die Myriop. oesterr. ung. Mon. I, p. 143.

129

Flava vel ochracea, supra plus vel minus olivacea vel tota
virescens, laminarum dorsalium lateribus sepe anguste nigro-vire-
scentibus, margine postico medio sspe late nigro-virescente, an-
tennis pedibusque posterioribus sspe virescentibus; minus robusta
vel subgracilis, subglabra, laminis ventralibus manifesto bisuleatis,
capite subovato, post truneato, immarginato, partem sat magnam
lamine prime dorsalis obtegente. Antenne longiuscule, ad basin
incrassate, attenuate, 19 (17)—20-articulate, preter articulos senos
vel septenos priores densissime, brevissime hirsute, articulis ante-
rioribus breviusculis, suboblongis. :

Dentes prosternales terni vel quaterni majores, binis vel qua-
ternis interioribus sspe coalitis, truncatis; dens coxalis acutiusculus,
subinteger.

Pedum, pr wier binos ultimos, articulus primus tia calcare
armatus.

Pedes anales longiusculi, paulum incrassati, femore deplanato,
in margine sup. interiore femoris spinulis minoribus senis vel
quinis in series binas subdigestis, angulo apicali angusto, producto,
spinulis 3 instructo, in latere interiore spinulis quaternis vel quinis
aternis subseriatis,

in latere inferiore spinulis septenis vel denis in series binas sub-

digestis armati.
Laminz dorsales septem posteriores marginate.
Pleure postice latiuscule vel angustiuscule , sublæves, poris

minoribus subseriatis perforate, in angulum longum vel perlongum
atere instructum

dio atque

subseriatis, in margine inf. interiore spinulis qu

angustum spinulis 6—11 ad apicem atque in |
producte, margine postico in obliquum sinuato in me
Spe ad angulum exteriorem spinula minore armato.

Lamina ultima ventralis latiuseula vel lata,
datis, valde angustata, post sinuata.

lateribus rotun-

Long. 60 mm.

Denne Art findes ligesom den foregaaende
landene, men den synes at vere sjeldnere 0g navnlig à
Museet haves den fra Syd-Spanien,
y

Art i Middelhavs-
t forekomme

Sparsommere i Syd-Europa. Paa

' Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1884.

-Bergsøe og Collin), og fra Nord-Afrika, saaledes El Araish paa D

har taget det ved Vadi Ali i Ægypten.

130

saaledes Sevilla og Granada (Forf.), Malaga (Collin), samt Caratraca Å
(L. Lund), fra Italien, saaledes Rom (Heiberg) og Ischia (Heiberg,

Vestkysten af Marokko (Will. Sørensen), Tanger (Collin), Bona og
Biskra (Forf.).

ll. Scolopendra affinis.
Scolopendra affinis Newport, Trans. Linn. Soc. Lond. XIX, p. 386.
Ochracea, plus vel minus olivacea, capite, articulis priori
antennarum 'artieulisque posterioribus pedum virescentibus; gracilis,
sublævis, laminis ventralibus profunde bisulcatis, capite subovata

post truncato. Antenne longiusculæ vel longs, ad basin sat incras-
sate, 21-articulate, preter articulos senos vel septenos priores -
brevissime vel post obscure hirsutz, articulis prioribus atque ante- -
rioribus breviusculis vel brevibus. i
Dentes prosternales quaterni minores, obtusiusculi, ternis uet
rioribus fere coalitis; dens eoxalis aeutus, integer.
Pedum omnium articulus primus tarsalis calcare armatus.
Pedes anales breviuseuli vel breves, sat incrassati atque depla-
nati, in margine sup. interiore femoris spinulis minoribus senis vel
octonis biseriatis, angulo apicali minus producto spinulis 5 majori-
bus, paulum uneinatis instructo, in margine inf. interiore atque
latere inferiore spinulis parvis 23—31 in series senas vel “a
(medias post evanescentes) subdigestis armati.
Lamin: dorsales tres posteriores marginate.
Pleuræ postice anguste, subrugosm, poris minimis paucioribus,
dispersis perforate, in angulum longum, angustum, ad apicem spi-
nulis minoribus 7—8 in latere spinulis 2 instructum producti
margine postico in obliquum subtruncato spinulis 2 parvis armato.
Lamina ultima ventralis angustiuscula, lateribus subrotundis
manifesto angustata, post subtruncata.
Long. 45 mm
Et enkelt Stykke er skjenket Museet af Fru Ida Leschly,

131

b. Pedum omnium articulus primus tarsalis inermis.
12. Scolopendra baini Mein.
Meinert, Myriap. Mus. Cantabr. p. 199.
Med Galathea-Expeditionen er hjembragt 4 Stykker af denne
Art fra Montevideo og et femte fra Buenos-Ayres.

7. Gen. Cormocepħalus Newp.

- Lamina cephalica a lamina prima dorsali obtecta vel libera
(scuta dorsalia metameri tertii manifesta).

Oculi ocellis 4.

Antenne breviuscule, ad basin plus vel minus inerassate,
ante plus vel minus attenuate, 17—19-articulate, articulis plerisque
breviusculis.

Labri fimbria longa, setis longis, densis, simplicibus.

Labii processus subconici, barba e setis brevibus densis, unci-
natis facta, palporum fimbria e setis brevibus, densis, manifesto
uneinatis facta.

Palporum maxillarium unguis in latere interiore de
validis, acutiusculis armatus; fimbria digitalis longior, setis longio-
ribus, densis, parum uncinatis, unguem medium paulum superans.

Mandibule ante 12—13 pectinibus juxta et pone lameliam

ntibus 2

dentatam coarctatis instructe.

. Metameri quarti sternum. integrum, robustum; pasci
longe prominens, in dentes majores incisum; pedes prensorii arti-
eulo secundo et tertio parvis, interruptis. |

Segmentum septimum absque spiraculis. |
Spiracula sat profunda, magna, angusta, manifesto triangula,
longitudinalia, per paria magnitudine decrescentia.
Pleure postice infra porosm, in angulum majorem vel minorem
producte. i A
Pedes anales breviusculi vel longiuseuli, panim Lii dn
quinqueartieulati, artieulo primo (femore) gubcarinato, —
ato vel simplice.

9

ungue sat parvo, parum arcuato, unguiculis 2 arm

152

I. Pedum analium unguis unguiculis 2 armatus.
1. Cormocephalus aurantüpes Newp.
Meinert, Myriap. Mus. Cantabr. p. 206. :
Kjobenhavns Museum besidder 8 Stykker af denne Art fra
Ny-Holland, samlede deels af Melchior, deels af Jorg. Jorgensen
(skjenkede af Jon. Collin). |

2. Cormocephalus Ter it n. Sp. :
Viridi-olivaceus, eapite lamina dorsali prima atque ultima cum
pedibus analibus rufescentibus, pedibus ceteris pallidioribus; gracilis,
sublavis, laminis ventralibus profunde bisulcatis, capite subovali.
Antenne breviuseule, ad basin paulum incrassatw, 17-articulate, ad
apicem obscure hirsute, articulis brevibus. | i
Dentes - prosternales quaterni minores, ternis interioribus ap-
proximatis vel contiguis; dens coxalis simplex.
Pedum omnium articulus primus tarsalis inermis.
Pedes anales breviusculi, sat graciles, subteretes, in margine
sup. interiore femoris spinulis majoribus binis, angulo apicali vix
prominulo spina singula instructo, in margine inf. interiore ternis
majoribus uniseriatis, in margine inf. exteriore ternis majoribus uni-
seriatis armati. "
Lamine dorsales sex posteriores marginate. |
Pleure postice latiuscule, scabriuscule, poris majoribus e
minoribus sine certo ordine digestis perforate, in angulum longiorem
aeutiuseulum spinis duabus apicalibus instructum products, margine
postico in obliquum leviter emarginatum, spinula minima singulà ME
instructo. ;
Lamina ultima ventralis angustiuscula, lateribus subrectis, ma-
nifesto angustata, post obscure emarginata. :
Long. 33 mm. ( i
Et Stykke fra Brisbane, Queensland i Ny-Holland, skjænket —
Museet af den derværende ,Skandinaviske Forening". |

133
II. Pedum analium unguis inermis.

3. Cormocephalus ambiguus Newp.
Meinert, Myriap. Mus. Cantabr. p. 207.

Museet eier et Stykke fra Caplandet (Dr. Holub).

4. Cormocephalus rugulosus.
Cormocephalus rugulosus Porath, Ofvers, Sv. Vet. Akad. Forh. 1879 p. 1155.

Flavo-olivaceus, linea media dorsali pallida, capite cum lamina
prima dorsali rufescente, antennis pedibusque flavo-brunneis post
saturatius brunneis vel olivaceis; sat robustus, obscure rugulosus,
ante sparse leviter punctatus, laminis ventralibus obscure bisuleatis,
capite subovali, immarginato, lamina basali magnam partem libera.
Antenne longiuscule, paulum crassiuscule, attenuate, 17-articulatz,
preter artieulos octonos priores brevissime hirsute, articulis plurimis
longiusculis, subteretibus.

Dentes prosternales quaterni breves, ternis interioribus coalitis ;
dens coxalis magnus, bifidus.

Pedum omnium articulus primus tarsalis inermis.

Pedes anales breviuseuli vel breves, crassi, in margine Sup.
interiore femoris spinulis binis vel ternis (apicali majore, bifida), in
latere interiore binis obliquis, in margine inf. interiore binis re
ternis, in latere inferiore carina alta spinulis 3—4 instructa armati.

Lamins dorsales preter quinque priores marginat:. |

Pleuræ posticæ latiusculæ, seabriuseule, poris majoribus * -
noribus sine ordine certo dispositis perforate, in angulum —
acutum, bifidum products, margine in obliquum emarginato, inermi-

Lamina ultima ventralis: angustiuscula, lateribus paulum emar-
ginatis, manifesto angustata, post subtruncata.

Long. 80 mm.

Et enkelt Stykke er skjænket Museet
skal være taget i Port Natal (0. Lund).

af Hr. Jon. Collin; det

134

B. Tarsi preter binos ultimos integri.

. .
ane sniraen ls

(Segmentum septimum absque sp pi E

8. Gen. Opisthemega Wood.

Lamina cephalica laminam primam dorsalem partim obtegens..
Oculi nulli vel evanidi.
Antenng breves vel breviuscule, ad basin incrassate, ante
subfiliformes, 17-articulate, articulis brevibus vel partim longiusculis.
Labri fimbria in medio interrupta, setis paucioribus, margine
manifesto dentato.
Labii proeessus producti, attenuati, barba brevi e setis pau-
cioribus , simplicibus facta; palporum fimbria e setis longis, densis,
uncinatis facta. E
Palporum maxillarium unguis duplex (pr ofunde fissus); fimbria
digitalis longa, setis longis, densis, uncinatis, unguem manifesto
superans.
Mandibule ante 12 pectinibus juxta et pone lamellam denda
coarctatis instructe.
Metameri quarti sternum integrum, robustum, medium longe
produetum; prosternum brevius vel longius prominens, ante in dentes :
majores vel minores incisum ; pedes prensorii artieulo primo maximo,
secundo et tertio parvis, interruptis, quarto solito multo minore. |
Lamina basalis partim detecta. ‘

Segmentum septimum absque spiraculis.

Spiracula sat profunda, magna, producte ovalia, fere mo
cularia, ante et post magis obliqua.

Pedes anales perbreves, percrassi, contigui (adapti) velo fem:
contigui, quinqueatticulati, artieulo primo (femore) inermi, ungue
permagno, valido, parum arcuato, inermi.

l. Opisthemega crassipes Mein.
Meinert, Myriap. Mus. Cantabr. p. 209.

Prof. Kroyer har hjembragt 2 Stykker af denn
ved den mexicanske Havbugt.

e Art fra Belosi

135

2. Opisthemega erythrocephalum.

pu — C. L. Koch, Syst. d. Myriap. p. 173.
— C. L. Koch, Die Myriap. II. fig.
See en Mon elut Latzel, Die Myriop. oesterr. ung. Mon. L
p. 147.

Flavum vel ochraceum, ante et post rufescens, in dorso medio
virescens; minus robustum, subleve, laminis dorsalibus prioribus
ante in transversum suleatis, laminis ventralibus sulco tenui atque
integro exaratis, capite subovali, immarginato. Antenne breviuscule,
crassiuscule, vix attenuate, 17-articulate, ad basin sparsius ante
densius breviter hirsute, articulis preter ultimum brevibus, plerisque
transversis.

Dentes prosternales terni parvi, acuti; dens eoxalis perparvus,
acutus. |

Pedum tibia artieulusque primus tarsalis, pedibus binis ultimis
exeptis, calcare armata; pedum unguis, pedibus analibus exceptis,
unguiculis 2 instructus.

Pedes anales breves, crassati, ad basin paulum distantes,
femore inermi.

Lamins dorsales omnes immarginate.

Pleure postice anguste, scabriuscule, poris majoribus subse-
riatis perforate, post subtruncatz, inermes.

Lamina ultima ventralis latiuseula, lateribus subrectis, valde
angustata, post subtruncata.

Long. 24 mm.

Museet eier et Stykke fra Sorrento (Jon. Collin).

9. Gen. Cryptops Leach.
Lamina cephaliea laminam primam dorsalem sæpissime partim
obtegens.
Oculi nulli vel evanidi.
Antennæ breviusculæ vel longiuscule,
17-articulatæ, articulis plurimis longis vel longiusculis.
Labri fimbria perbrevis, margine in lacinias setiformes,

vel denticulatas inciso.

subfiliformes, sgepissime

ramosas

156

Labii processus parvi, subeoniei, barba brevissima, e setis i :
paucis simplieibus facta; palporum fimbria brevis, e setis simplicibus a
vel parum uncinatis facta.

Palporum maxillarium unguis integer, inermis, gracilis; fimbtis E 3
digitalis brevior, setis longis, densis, valde uncinatis, unguem os
vel paulum superans.

Mandibule ante 7—10 pectinibus juxta et pone indus
dentatam coarctatis instructe.

Metameri quarti sternum integrum, subrobustum; prosternum
haud prominens (obtectum), inerme; pedes prensorii articulo secundo —
et tertio parvis, secundo parum interrupto, tertio integro.

Lamina basalis sepe omnino evanida.

Segmentum septimum absque spiraculis.

Spiracula profunda, parva, producte ovalia, parum obliqua a A
fere prona, interdum subrotunda, per paria sensim latitudine parum,
longitudine vix decrescentia.

Pleure postice ample, liberze, porose, subtruncate.

Pedes anales elongati, erassiusculi, quinquearticulati, aculeati, ar-
ticulo tertio et quarto infra serratis, eum quinto carinato animali mortu
spastice inflexis, ungue longo, tenuiusculo, paulum arcuato, inermi. |

I. Spiraeula posteriora parva, subrotundata.
l. Cryptops hortensis.

Cryptops hortensis Leach, Edinb. Encycl. VII p. 408.

— — Leach, Zool, Miscell. III p. 42.

— — Gervais, Walckenaer Ins. Apt. IV. p. 291.

— — Latzel, Die Myriop. oesterr. ung. Mon. I. p. 153.

pig Sagay Leach, Zool Miscell. III. p. 42.

ais, Walckenaer Ins. Apt. IV. p. 292.
Ori mt didi, 8) gemit T Savignyi C. L. Koch, Die gran
L figs. 19, 68, 69; II. fig.

Cryptops agilis Meinert, arara Tidsskr. 3. R. 5. B. p. 244.

— — Stuxberg, Øfvers. Sv. Vet. Akad, Fórh. 1871 p.504. s

Cryptops hortensis, Savignyi, agilis Plateau, Bull. d. 1, Acad. Belg. 1
p.6—7, :

Fulvus vel flavus, pedibus. flavis vel pallidioribus; subgraci is
sublevis, laminis dorsalibus preter duas priores duasque poani

137

quadrisuleati vel plus vel minus manifesto sexsuleatis, laminis ven-
tralibus preter primam duasque posteriores in crucem impressis,
capite subovali, post truncato, sepissime laminam dorsalem primam
partim obtegente, lamina prima dorsali vel integra vel in ypsilon
obscure impressa. Antenne breviuscule vel breves, ad basin manifesto
incrassate, 17-articulatw, articulis ternis prioribus setis longiusculis
sparse vel sparsissime: vestitis, ceteris breviter densissime hirsutis.

Dentes prosternales desunt; margo sterni antieus obseure cre-
nulatus, aculeis decem longiusculis, tenuibus instructus; dens
coxalis deest. | i

Pedes aculeis longiusculis, tenuibus sparse vestiti.

Pedes anales longiusculi, paulum incrassati, triquetri, aculeis
brevibus in lateribus atque infra (fossula media longitudinali glabra
relieta) dense vestiti, articulo tibiali dentibus 6—12 obtusiusculis,
sepe brevibus, longitudine post crescentibus, procumbentibus, articulo
primo dentibus 3—7 acutis, sspe longis, in carinam sepe insertis
armatis.

Lamins dorsales preter ultimam immarginate.

Pleure postice latiuscule, sparsissime aculeis breviusculis.
vestit», poris majoribus subseriatis perforate, margine postico leviter
sinuato, aculeis tenuibus paucis instructo.

Lamina ultima ventralis lata, brevis, lateribus soo aiiin valde
angustata, post sinuata. ‘

Long. 25—30 mm.

Arten er udbredt i hele Mellem- og Sydeuropa og paa Afrikas
Nordkyst. Paa Museet haves den, foruden fra Danmarks sydligere
" Egne og fra Haver i Kjobenhavn, fra Tübingen (Forf.), Berehtes-
gaden (Forf), Razzes i Tyrol (Forf.), Campagna di Roma og Gen-
hazano (Bergsøe), Granada (Forf) og El Araish, paa Kysten af
Marocco (Will. Sørensen).

2. Cryptops Biscarensis n. Sp.
Flavus, capite fulvo, -pedibus pallidioribus; gracilis, laminis
Porsalibus preter duas priores duasque posteriores quadrisuleatis,

138

laminis ventralibus preter duas priores duasque posteriores in cru-
cem impressis, capite subovali, immarginato, lamina prima dorsali |
in transversum arcuatim manifesto suleata. Antenne longiuseule, —
ad basin paulum incrassate, 17-articulate, articulis ternis priori-
bus setis longis sparse vestitis, ceteris longe dense hirsutis, arti-
culis longiusculis.
Dentes prosternales desunt; margo sterni anticus arcuatus, aci- -
leis 12—13 longis instructus; dens coxalis deest.
Pedes aculeis longiuseulis sparse. vestiti.
Pedes anales longi, graciles, teretes, aculeis breviusculis atque
longiusculis sparse vestiti, femore in margine apicali spina brevi
curvata, patella in margine apicali spinis 2 brevibus curvatis, e
ticulo tibiali in margine apicali spinis 2 brevibus curvatis in latere
interiore serie dentium tredecim brevium obtusorum, articulo primo
tarsali dentibus septem grossis, acutis, in carinam insertis armatis.
Lamine dorsales preter ultimam immarginate.
Pleure postice latiuscule, leves, poris minoribus sine cet
ordine perforate, margine postico leviter sinuato, aculeis ane
sculis, paucis instructo.
Lamina ultima ventralis latiuscula, lateribus rotundatis, valde
angustata, post rotundata.
Long. 20 mm.
Jeg har taget et enkelt Stykke af denne Art nær Biskra.

Il. Spiracula posteriora porrecte ovalia.

3.. Cryptops Numidicus.
Cryptops numidicus Lucas, Explor. scient. d. l'Algér. I, p.945, P m

Fulvus vel flavus, pedibus flavis, subgracilis, subglaber, mani
festo punctatus ante densius atque grossius, lamina prima dorsali
in foveam triangulam impressa, laminis dorsalibus preter dus
priores duasque posteriores suleis binis profundis areuatis exaratis,
laminis ventralibus preter duas priores dyasque posteriores in c
cem profunde impressis, capite subquadrato, angulis rotundatis, me
ribus non marginatis, sæpissime laminam primam dorsalem ai

MA cA RT, E A S DET T. E ee

139 "

obtegente. Antenne longitudine varie, ad basin paullisper ineras-
sate, 15(11)—-17-articulate, articulis ternis prioribus setis longiu-
sculis sparsissime vestitis, ceteris brevissime densissime hirsutis,
longiusculis vel brevibus.

Dentes prosternales desunt; margo sterni anticus levissime
arcuatus, aculeis 12 longiusculis instructus; dens coxalis deest.

Pedes aculeis brevibus ante sparsius post densius vestiti.

Pedes anales longi, paulum incrassati, teretiusculi, aeuleis bre-
vibus in lateribus et infra (area media longitudinali glabra relicta)
vestiti, articulo tibiali dentibus brevibus, acutiusculis 7 — 12, arti-
culo primo tarsali dentibus 4—5 longis, acutis, in carinam insertis
armatis.

Lamine dorsales tr ultimam immarginatæ.

Pleuræ posticæ latiusculæ, aculeis brevibus sparse instructæ,

poris majoribus sine certo ordine perforatæ, margine postico rotun-

date truncato, aculeis parvis aliquot armato.

Lamina ultima ventralis angustiuscula, lateribus rotundatis,
manifesto attenuata, post manifesto —

Long. 27—33 mm.

Foruden i Omegnen af Bona, we den var temmelig alminde-
lig, har jeg taget den nær Granada i Syd-Spanien; desuden —
den fra Caratraca, ogsaa i Sydspanien (L. Lund), og fra —
di Roma og Gennazano i Mellemitalien (Bergsøe).

Ill. Spiracula posteriora formam fissure prebentia.

4. Cryptops fur n. sp.

Fulvus, pedibus flavis; subgracilis, subglaber vel ante sparsis-
sime tenuiter punctatus, lamina prima dorsali in transversum "ee
latim sulcata, laminis dorsalibus preter duas vel tres priores
duasque posteriores plus vel minus manifesto sexsuleatis, laminis
ventralibus preter duas posteriores in crucem manifesto impressis, `
eapite subcordiformi, lateribus non marginatis, laminam primam
dorsalem partim obtegente. Antenne longiusculæ, ad basin paul-

. lisper incrassate, 16—17-articulate, articulis senis prioribus setis

140

longiusculis sparse vel sparsissime vestitis, articulis ne
brevissime hirsutis. :
Dentes prosternales desunt; margo sterni anticus ee d
arcuatus, aculeis longiusculis 14 instructus; dens coxalis deest. .— .
Pedes aculeis longiusculis dense vel densius vestiti. :
Pedes anales caduci.
Laminæ dorsales. preter ultimam marginate.
Pleurz postice latiuscule, aculeis brevibus sparse vestite,
poris majoribus atque minoribus sine certo ordine perforate, mar-
gine postico rotundate truneato, aculeis brevibus paucis instructo. — —
Lamina ultima ventralis latiuscula, lateribus rotundatis, manis —

yp

festo attenuata, post rotundata.

Long. 32 mm. |
Fra Riacho del Oro har Dr. Will. Sørensen hjembragt e
Stykker. |

E

5. Cryptops Galathea n. sp.

Ochraceus vel lividus, ante et post brunnescens; minus. s gn
cilis, sublævis, lamina prima dorsali integra, laminis dorsalibus
preter quinque priores atque tres posteriores plus vel minus | mani-
festo quadrisuleatis, laminis ventralibus. manifestius suleatis . vel
obsolete in crucem impressis, eapite subquadrato, angulis prioribus
rotundatis, lateribus non marginatis, a lamina prima dorsali |
obtecta. Antenne breves, ad basin manifesto incrassate, 150) :
articulate, articulis quaternis vel quinis prioribus setis longiuseulis
sparsissime vestitis, articulis posterioribus obscure hirsutis, brevibus -

Dentes prosternales desunt; margo sterni antieus valde ur :
tus, aculeis brevibus 12 instructus; dens coxalis deest. |

Pedes aculeis breviuseulis ante sparsissime post sparsius vel

Pedes anales longiusculi , paulum inerassati, teretes; aculeis
brevibus in lateribus et infra (area media, longitudinali, da
relicta) sparse vestiti, articulo tibiali dentibus acutis 7;
primo tarsali dentibus 3 eurvatis, acutis armatis.

Lamivæ dorsales preter ultimam immarginate.

141

Pleure postice latiuscule, semiobtect@, subleves, poris majo-
ribus paucis perforate, margine postico subtruncato, aculeis tenui-
bus paüeis instructo.

Lamina ultima ventralis lata, lateribus rotundatis, manifesto

attenuata, post truncata.

Long. 20 mm.
Et Stykke af denne Art er fra Montevideo (Galathea-Expedi-
tionen).

2. Fam. Geophilini.

Segmenta pedifera numerosa (31—173 paria), inter se qualia.
Pedes breves, tarsis integris.
Antenne 14-articulate.
(Pedes prensorii articulo secundo et tertio semper in latere
exteriore evanidis vel interruptis).
Lamina basalis semper manifesta.
Spiraeulorum paria numerosa, segmentis numero paulo deteriora.

1. Gen. Mecistocephalus Newp.

Corpus subdepressum, post plus vel minus angustatum.
Lamina cephalica trophos pro parte minore obtegens, elongata ;
lamina frontalis disereta; lamina basalis angustata, lateribus ante
paulum convergentibus; lamina prebasalis obtecta.

Antenne sat longs vel longs, filiformes.

Labrum liberum, tripartitum, parte media angustata, margine
antieo glabro.

Labii sternum bipartitum; pada — pal
producti, integri.

. Palporum maxillarium unguis major vel minor.
Mandibule ante lamellis pluribus dentatis instructi.
Metameri quarti sternum subquadratum, ante dentibus duobus

parvis armatum; prosternum haud prominens, obtectum; pedes a
sorii articulo ultimo (ungue) ad basin dente armato.
Laminæ dorsales manifesto bisuleatw.

pi simplices,

142

Pori ventrales inconspicui.

Pori pleurales numerosi, in ventre et dorso siti.
Pedes anales sexarticulati, inermes, femine tenues vel tennis-
simi, maris modice incrassati, articulo primo parvo.
Lamina ultima ventralis triangula, præscutis discretis. Pali
genitales maris sat breves, biarticulati.
1. Mecistocephalus Japonicus n. sp. xi
Sat robustus, post modice attenuatus, ochraceus, capite cum
trophis castaneo, antennis flavis; subglaber, pedibus setis brevibus
sparse vestitis. E
Pedes prensorii subleves, flexi articulum primum antennarum.
vix explentes; sternum multo latius quam longius (5:4), coxis lon-
gitudine subæquale, margine antico sinuato, profunde fisso, dentibus
angularibus parvis; coxa dente obtuso armata, supra hirsuta; unguis
dente evanido armatus.
Lamina cephalica vix duplo longior quam latior, obscure ru
losa, post bisulcata, marginem anticum laminw basalis ohn
lamina basalis fere sesqui latior quam longior.
Antenne longs, articulis prioribus subfusiformibus.
Laminæ dorsales subleves, obscure bisulcate, preste
rioribus brevioribus, posterioribus longioribus.
Spiracula anteriora magna (antica maxima, -subovalia;.-
dieularia); media et posteriora minuta, rotunda. SHE
Lamine ventrales anteriores preter primam sulen profundo
medio marginem antieum procul attingente exarate , medig atque
posteriores foveis pluribus obsoletis notati. |
Pedes paris primi breves; ceteri sat longi, anteriores paulo
breviores atque crassiores. ka
Pleure postice minus ample, poris majoribus atque
bus, numerosis, subseriatis infra et supra instruct, in a
riore breviter hirsute ; lamina ultima ventralis breviter tk
: lateribus subrotundatis, post breviter hirsuta. |

145

Pedes anales pedibus varis anterioris multo vel valde longio-
res, subglabri, articulis prioribus setis longioribus sparse vestitis. ”
Pedes femine pp. 63. Long. femine 70 mm. Lat. 2,4 mm.
Museet eier: denne Art i et enkelt Stykke fra Nangasaki
(Pallisen).

2. Gen. Geophilus Leach.

Corpus depressum vel subdepressum, ante vix, post modiee
angustatum.

Lamina cephalica trophos non obtegens; lamina frontalis sæ-
pissime discreta, lamina basalis minus lata vel angusta, lateribus
ante convergentibus, lamina prebasalis partim vel omnino obtecta.

Antenne plus vel minus longa, filiformes vel subfiliformes.

Labrum liberum, tripartitum, in dentes vel lacinias incisum. -

Labii sternum integrum; processus sat parvi; palpi biarticu-
lati, in latere exteriore processibus binis longis instructi.

Palporum maxillarium unguis major vel minor.

Mandibule ante lamina singula pectinata instruct.

Metameri quarti sternum integrum, lineis duabus abbreviati
rmi vel denti-

s vel

integris translucentibus!) notatum, margine antico ine
bus duobus parvis instructo; prosternum haud prominens, obtectum ;
pedes prensorii articulo ultimo (ungue) dente basali sepining:

Scutella spiraeulifera parva vel minima, prescutello pluries
minora, postseutello majore discreto; seutella atque præscutella
media et interna evanida. ;

Laminæ dorsales manifesto bisulcate; prescuta plurima magna
vel longa.

Pori ventrales plus vel minus manifesti.

') De 4 mine tidligere Afhandlinger omtalte ,,
vistnok de skraa Bagrande af fjerde Metamers io, 14
skinne igjennem Sternum, jvfr. Caput Scolopendr®, mes e iA Pro-
hvor Sternum er seet fra oven og saaledes me Ce i
sternum, e. p. st :

linee chitinex“ ere
P.

144

Pori pleurales multi vel pauciores aut nulli, in ventre solum- -

modo vel etiam in dorso: siti.

Pori anales duo aut nulli.
Pedes anales sexarticulati, ungue armati aut inermes; femine |
graciles, maris graciles vel minus incrassati, articulo primo parvo.
Lamina ultima ventralis angusta aut lata, prescutis a lamina
discretis, inter se coalitis aut non coalitis. Palpi genitales maris
biarticulati. l ;

A. Lamina frontalis discreta.
a. Pori. anales. nulli.
4d. Geophilus cephalicus Wood.
Meinert, Myriap. Mus. Cantabr. p. 216.
En Hun med 9 Unger er taget af Hr. L. Lund i "Skovene om
New-York.

b. Pori anales duo, magni.

2. Geophilus Austriacus n. sp. .

Gracilis, post paulum angustatus; flavus, capite brunneo, el
bus cum parte posteriore corporis pallidis; subglaber, pilis longit-
ribus sparse vestitus.

Pedes prensorii pilis longioribus sparse vestiti, flexi margen
frontalem vix attingentes; sternum subcordatum, post #runcatum,
fere sesqui latius quam longins, coxa sesqui longius, margine 4
profunde sinuato, nodulis duobus perparvis instructo; coxa inermis;
unguis parum curvatus, inermis. |

Lamina cephalica multo longior quam latior (fere 5: 4), E :
glabra, post paulum angustata, partem anticam lamini basalt om
tegens; lamina basalis fere duplo latior quam longior, lamina PPP
basali obtecta. tos

Antenne breves, longe sparse pilosm, articulis preter " satis
transversis.

Lamins dorsales subglabre, prescutis anterioribus p |
bus, mediis atque posterioribus longis vel longiusculis.

alt
one,
Pi

145

Spiracula in transversum ovalia, anteriora majora, cetera parva
vel minima. :

Lamine ventrales preter quattuor priores atque tres poste-
riores unisuleatas manifesto trisulcate.

Pedes priores ceteris paulo breviores, non crassiores.

Pleure postice vix inflate, sparsissime pilose, poro singulo
permagno medio instructe; lamina ultima ventralis angustiuscula,
lateribus valde convergentibus, post rotundata.

Pedes anales pedibus paris anterioris multo longiores, mani-
festo crassiores, pilis longis densius vestiti, inermes.

Pedes femine 43 pp. Long. femine 16,5 mm.

Jeg har taget et enkelt Stykke af denne Art i sin Tid ved
Razzes.

D. Lamina frontalis coalita.
à. Pori anales nulli.
a. Pori ventrales manifesti.
9. Geophilus elegantulus n. sp.
Gracilis, ante et post paulum attenuatus; flavus, capite eum
trophis antennisque dilute brunneis, pedibus testaceis; pilis brevibus
sparse vestitus. ;
Pedes prensorii pilis sparse vestiti, flexi marginem frontalem
proeul attingentes vel manifesto superantes; sternum oblingulatum,
sesqui latius quam longius, coxa sesqui longius, margine antico late
Sinuato, inermi; coxa inermis; unguis parum curvatus, inermis.
Lamina cephaliea manifesto longior quam latior (7: 6), sub-
lævis, post paulum angustata, strigis duabus interruptis obscure
notata, angulos priores laminæ basalis obtegens; lamina basalis bis
vel ter latior quam longior (fere 5:2), lamina præbasali magnam
partem libera.
Antenne breviuscule, articulis prioribus preter primum longis.
Lamine dorsales subleves, manifesto bisulcate , preseutis an-
terioribus longis, mediis atque posterioribus longis vel perlongis.
f 10

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1884.

146

Spiracula rotunda, anteriora minuta, media atque reni
perminuta. D
Laminæ ventrales anteriores et posteriores area porosa magna,
rotunda pone foveam vel sulcum abbreviatum notate, medie sul-
cate, area porosa duplice seu-bipartita pone medium notati.
Pedes paris primi ceteris paulo breviores, anteriores posterioris
bus vix breviores, paulo crassiores. ;
Pleuræ posticæ parum inflate, sparsissime pilose , poris binik.
magnis vel permagnis, maximam partem obtectis instructe; lamina |
ultima ventralis perlata, lateribus paulum convergentibus, post late —
emarginata.
Pedes anales pedibus paris anterioris manifesto longiores, VIS -
crassiores, pilis longis densius vestiti, ungue parvo armati.
Pedes femine 45 pp. Long. femine 25 mm. Lat. 0,7 mm.
Dr. Will. Sorensen har taget to Stykker af denne Art ved Riacho
del Oro. Det mindste Stykke var kun 19 mm. langt og havde kun -
en enkelt Pleuralpore. : ;

B. Pori ventrales nulli.

4. Geophilus tenebrosus n. sp. T
Sat gracilis, ante paulum angustatus; flavus, capite cum tro:
phis castaneo, antennis interdumque laminis dorsalibus anterioribus
fulvis; subglaber, pedibus pilis sparsis vestitis.

Pedes prensorii pilis sparsis vestiti, flexi articulum
antennarum superantes; sternum vix longius quam latius,
sesqui longius, margine antico late sinuato, dentibus acutis iN-

structo; coxa nodulis 2, altero in latere medio altero in angulo
acuto ar-

Pe
cosa

exteriore, armata; unguis parum curvatus, dente magno
` matus., | :
(10:7); ae
m lamine

Lamina cephaliea vix sesqui longior quam latior
lævis, lateribus subparallelis, marginem anticum summu
basalis obtegens; lamina basalis vix ter latior quam longior (fere
11:4). i

Antenne longiuscule vel longs, articulis mediis longis-

147

Lamine dorsales bisulcate, area media obscure impressa, præ-
seutis longiusculis, anterioribus quam ceteris paulo brevioribus.

Spiracula anteriora majora vel majuscula, subovalia, obliqua
vel perpendicularia, post magnitudine decrescentia, media atque
posteriora minuta, rotunda.

Lamins ventrales manifesto sulcate.

Pedes pari primi ceteris valde breviores, pedes anteriores
posterioribus vix breviores, manifesto crassiores.

Pleure postice parum inflate, sparse pilos, poris paucis
magnis atque minutis, semiobtectis instructae; lamina ultima ven-
tralis lata, lateribus paulum divergentibus, post manifesto emar-
ginata.

Pedes anales pedibus paris anterioris manifesto longiores atque
erassiores, sparse pilosi, ungue longiore armati.

Pedes femine 57—59 pp; maris 55. Long. femine 40 mm.
Lat. 1 mm.

Dr. Will. Sorensen har taget sex Stykker af denne Art ved
Riacho del Oro. Det ene Stykke, en Han, var kun 18 mm. langt,

og havde kun to, meget store Pleuralporer.

3. Gen. Himantarium Koch.

Corpus depressum vel subdepressum, lineare vel ante et post
levissime angustatum.

Lamina cephalica trophos obtegens; lamina frontalis discreta
aut coalita; lamina basalis latissima, transversalis, lateribus post
convergentibus vel subparallelis, lamina prebasalis evanida.

Antenne curte vel longiuscule, Crasss, attenuate.

Labrum liberum, integrum, dentatum.

Labii sternum integrum; processus parvi; palpi integri vel
biarticulati, extrorsum dente magno armati.

Palporum maxillarium unguis minor.

Mandibule ante laminis pectinatis pluribus atque lam

tata instructa

ella den-

Jm anslucenti-
Metameri quarti sternum integrum, lineis duabus translucen

148

' bus notatum; prosternum haud prominens, obtectum; pedes prensorii
artieulo ultimo (ungue) inermi seu integro.
Scutella spiraculifera parva, prescutello duplo vel pluries mi-
nora, postscutello parvo discreto; scutella atque prescutella media
atque interna manifesta.
Lamins dorsales obsolete bisuleate, subglabre vel scabrose;
prescuta breviuscula vel longiuseula.
Pori ventrales in laminis fere omnibus vel pluribus in aream
definitam coarctati.
Pori pleurales sepissime permulti, interdum pauciores, obtecti:
pleure inflate, interdum coxiformes.

: Pori anales nulli. -
fe Pedes anales inermes vel rarissime ungue armati, sexarticulati:
feminz graciles, subfiliformes, subglabri, maris paulo crassiores
breviter hirsuti.
Lamina ultima ventralis plus vel minus triangula, preeseutis
evanidis vel discretis. Palpi genitales maris manifesto biartieulati.

Lamina ultima dorsalis levis, simplex.

Lamina frontalis coalita.

2 : 1. Himantarium caldarium n. sp.
Minus robustum, ante et post paulum angustatum ; fulvum,

antennis pedibusque flavis; subglabrum, pedibus pilis brevibus sparse
vestitis. |

| Pedes prensorii subglabri, flexi marginem frontalem procul
m attingentes; sternum fere sesqui latius quam longius, lineis duabus
translucentibus notatum, coxa plus ter longius (fere 10 : 8), margin?

antico in medio latissime sinuato, inermi; coxa inermis ; ungus

valde curvatus, inermis.

Lamina cephalica sque longa ac lata, subglabra, læviuseulå,

lateribus rotundatis paulum divergentibus, margine postico vix

n Simuato, angulis marginem anticum laminæ basalis obtegente; li ud
d: i mina basalis plus ter latior quam longior (fere 10 : 3), quam ka
= cephalica ter brevior; lamina prebasalis partem parvam libera- — —

149

Antenne approximate, longiuscule, paulum attenuate, articulis
prioribus preter primum longiusculis, articulo ultimo quam articulis
duobus anterioribus conjunctis multo breviore.

Lamine dorsales leviuscule, manifesto bisuleate, prescutis
anterioribus brevibus, mediis atque posterioribus longis vel lon-
giusculis.

Spiracula rotunda, anteriora magna, per paria sensim magni-
tudine decrescentia, media atque posteriora parva vel minuta.
Lamine ventrales anteriores ante marginem posticum area
magna, rotundata, porosa instructe.

Pedes parium trium priorum per paria sensim longitudine
erescentes, pedum ceterorum anteriores posterioribus paulo breviores
atque crassiores.

Pleure postice parum inflate, pilis brevibus sparse vestite,
poris quinis mediocribus plus vel minus obteetis (d) vel quattuor-
denis magnis liberis (Q) perforate; lamina ultima ventralis trans-
versalis, lateribus valde rotundatis, post latissime sinuata.

Pedes anales pedibus paris anterioris multo longiores atque
crassiores, ungue mediocri vel parvo (d) aut magno (9) armati.
Pedes femine 73—-75 pp; maris 71 pp. Long. femine 52 mm.;
maris 45 mm. Lat. femine 1,6 mm.

Conservator Levendal har taget 4 Stykker af denne Art inde
i Kjøbenhavn, i den gamle „botaniske Have“.

Lamina frontalis obscure discreta.
2. Himantarium teniatum n. sp.
Sat robustum, ante et post paulum angustatum; fulvum vel.
flavum, antennis pedibusque flavis; glabrum, pedibus glabris.
Pedes prensorii glabri, flexi marginem frontalem procul attin-
gentes; sternum subcordiforme, fere duplo longius quam latius,
coxa plus sesqui longius (8 : 5), lineis duabus brevibus, translucenti-
bus notatum, margine antico in medio subrecto, inermi; coxa iner-
mis; unguis curvatus, inermis.

Lamina cephalica vix latior quam longior, glabra, levis, , sub-

articulis duobus anterioribus conjunctis manifesto breviore.

150

pentagona, lateribus paulum rotundatis, multum divergentibus, lami-
nam præbasalem totam obtegens; lamina basalis ter vel quater
latior quam longior (fere 11: 3), quam lamina cephaliea plus ter
brevior (fere 3 : 10).

Antenne approximate, breves, crasse, multum attenuate, arti-
culis preter ultimos brevibus, transversalibus, articulo ultimo quam

. Lamine dorsales leviuscule, prescutis anterioribus atque po-
sterioribus breviusculis, mediis longiusculis.
Spiraeula producte ovalia, perpendicularia, anteriora magna vel
permagna, per paria sensim magnitudine descrescentia, media atque
posteriora parva. js
Lamine ventrales anteriores area transversa porosa, medi? —
area transversa integra atque ante illam area rotunda porosa, po-
steriores area rotunda porosa instructe. à
Pedes paris primi ceteris paulo breviores, atque tenuiores, :
pedes anteriores posterioribus paulo erassiores atque breviores.
Pleure posticæ parum inflate, glabre, poris 12—15 minori-
bus obtectis perforate; lamina ultima ventralis minus lata, profunde i
sulcata, lateribus rectis, manifesto divergentibus, margine postico in d
angulum inciso. i
Pedes anales pedibus paris anterioris paulo breviores, valde
Crassiores, articulo ultimo quam penultimo paulo longiore, multo
tenuiore, inermi.
Pedes maris 109 pp. Long. maris 110 mm. Lat. 0,3 mm.
Et enkelt Stykke er taget ved Vadi Ali i Ægypten af Fre
Ida Leschly og skjænket Muscet.

Noah, d PA AGED ICE Is V D EU e Fe T
M NF a cU MS ah LM wc
p SAP efe As BLA.

+ T7 zy “i ey

" we
j x

151

Nye Bidrag til den danske Hav-Fiskefauna.

Af
C. G. Joh. Petersen.

I Lovet af de sidste 5 Aar, i hvilke jeg i kortere eller lengere
Tid om Sommeren har færdedes i og ved vore Farvande, er det
lykkedes mig at indsamle flere nye Bidrag til den danske Fauna,
og nu, da disse mine Undersøgelser, i det mindste for Kattegattets
Vedkommende, foreløbig ere afsluttede, mener jeg, at det rette
Tidspunkt til deres Offentliggjørelse er kommet; det er da min Agt
her at gjøre Rede for, hvad der foreligger for Fiskenes Vedkom-
mende. Jeg skal kortelig berøre, åt mine Indsamlinger væsentlig
ere gjorte med Regeringens Understøttelse ombord paa Fiskeri-
inspektionsfartøjet, Kanonbaaden „Hauch“, samt at systematiske
Undersøgelser kun ere foretagne i Kattegat, hvis Bundforhold det | |
nærmest var mig overdraget at undersøge. Af Redskaber brugtes Reg `
forskjellige Skraber, som oftest samtidig med en lille Trawl, hvilken i
Hr. Kaptajn Wandel i Flaaden har været saa god at skaffe mig
lavet; det er næsten udelukkende denne, der har taget de Fiske,
Jeg har faaet op. Disse Undersøgelser have kostet saavel ,,Hauch"s
Officerer som dens aarlig skiftende Besætninger baade Tid og Ulej-
lighed, og jeg griber derfor med Glæde denne Lejlighed til at
takke alle for deres Bistand, og navnlig Chefen, Hr. Premierlieute-
nant Drechsel, for hans Deltagelse i og Interesse for mine
Undersøgelser; uden dette var langtfra saa meget blevet udrettet;
der er iait udført c. 526 Skrabninger, næsten alle samtidig med
Trawl og Skrabe, foruden Salt- og Temperaturmaalinger. At der
ved disse Skrabninger er indkommet. betydelige Bidrag til Kund-

152

skaben om vore lavere Havdyr, og maaske forholdsvis mere end for i
Fiskenes Vedkommende, behøver jeg næppe at nævne. Netop fordi |
. jeg ikke har saa meget nyt af Fiske, blev jeg særlig glad ved, at
Hr. Professor Liitken opfordrede mig til ved samme Lejlighed
at offentliggjore, hvad der, af storre Betydning, maatte vere indsamlet
til zoologisk Museum og optegnet i dets Journaler, siden Winther
skrev sin „Prodromus ichthyologie danice marine“ i Nat. Tidsskr.
3. Række 12. Bd. 1879. Det er i Hovedsagen fra disse to Kilder,
at de følgende Bemærkninger stamme.

Gasterosteus aculeatus L.

Jeg skal om denne Fisk kun bemærke, at den foruden i lune
Bugter og Fjorde ogsaa findes, hvor der er megen Zostera-Vext i
Kattegat, d. v. s. syd for Læsø paa grundt Vand og langs den jydske
Kyst fra Djursland og op ad Læsø Rende til; jeg har her taget
Individer 11 Ctm. lange og 21 Mm. hoje. i

Gasterosteus pungitius L. har hverken Krøyer eller jeg seti
Kattegat.

Spinachia vulgaris Flem. forekommer paa de tangbevoxede
Steder i Kattegat sammen med'den store Hundestejl.

Pagellus centrodontus (De la Roche).

Til de af Winther nævnte Fund af denne Fisk kunne endnu
føjes et i 1881 ved Skagen og et i 1885 ved Klitmøller. Først-
nævnte meddeltes af Hr. Postexped. Sch rader, sidstnævnte af
Hr. Adjunkt Zoffmann i Sorø, der opgav senere at have faaet et
lignende Stykke fra samme Sted.

Sebastes viviparus Krøyer.
Et 11'/2 Tomme langt Individ af denne for vor Fauna DJ? |
Art indsendtes til Zoologisk Museum i Februar 1881 fra Skage?
af Hr. Postexpeditør Schrader. Den kan vel næppe regnes til
de egentlig i Kattegat hjemmehørende Fiske; thi den ynder ifølge
Lilljeborg Vand paa 50—60 Favne og findes i Bohuslän oftest
paa „Bergbotten“.

eae ee RR E NER ey an

eet

|
|

153

Zeus faber L.
Denne ejendommelige Fisk, der ved Englands sydlige og vest-
jige Kyster er temmelig hyppig, er to Gange taget ved Norge,
nemlig ved Bergen og i Christianiafjord, men aldrig ved Sveriges
Kyster. I 1882 indsendtes to Stykker af denne Art til Zoologisk
Museum fra Aalbeksbugten og Skagen af de Herrer Postexped.
Schrader og O. Chr. Ramløse, saa vi kunne nu ogsaa regne

den med til vor Fauna, om end som en sjælden Gest.

Orcynus thynnus (L.).
Et c. it/2 Alen langt Individ modtoges i Juli 1884 fra Hr.
Adjunkt Schack-Steenberg i Horsens. Det var fanget ved
Palsgaard Strand.

Gobius pictus Malm.

Denne vor sjeldneste Gobius var, da Winther skrev sin ,,Pro-
dromus“, kun kjendt fra fire danske Lokaliteter. Jeg har senere
fundet den paa adskillge Steder i Aalborg-Bugten og nord tor Læsø;
ved denne Ø har Hr. Dr. phil. H. J. Hansen ogsaa taget et Stykke.
Endvidere henlaa der i Museets Samlinger 3 Individer fra Hellebæk,
som jeg maa henregne til denne Art, og 3 fra Samsø, tagne af
afd. Provst F. Jacobsen. Jeg skal bemærke, at næsten alle de
danske Individer ere betydelig lysere end de, jeg har set fra Norge
og Sverige; men noget pigmenterede under Struben ere de alle, lige-
som de fem karakteristiske Dobbeitpletter langs Siden heller aldrig
mangle. Den synes at være den eneste af vore Gobier, der ikke
gaar ned i Østersøen.

Callionymus maculatus (Rafinesque).
Lilljeborg: Sv. og N, Fiskar T. I, pg. 666,
Af denne Fisk blev et Stykke taget 1830 i Sundet ved Lands-
krona af Schagerström, og et andet skal noget senere være
bleven taget sammesteds; fra Bohusläns Kyster ere 8 Stykker

154

kjendte, og Lilljeborg kalder den der en af de sjaldneste Fiske;
fra Norge kjendes kun 4 Individer, alle fra Bergen; Day kjender
kun et Individ fra engelske Kyster; i Middelhavet skal den der-
imod vere hyppig, og man har hidtil anset dette for dens eneste
rette Hjem. Jeg har imidlertid i 1885 og 86 fundet ikke mindre
end 15 Individer, dels \oxne, dels halvvoxne og saavel Hanner
som Hunner af denne Fisk i det ostlige og sydlige Kattegat paa
12 forskjellige Steder navnlig i Nærheden af Store Middelgrund og
Lysegrundene; en lille Han fandtes i den 20 Favne dybe Rende
SV. for Schultz’s Grund, altsaa i Nærheden af Sjællands Odde.
Paa Grund af denne Hyppighed maa jeg anse den for en i visse
Dele af Kattegat meget almindelig Fisk, der aabenbart opholder sig
der til Stadighed. Alle Dyrene toges i Trawl paa Dybder mellem
15 og 30 Fayne og enten paa ren eller sandblandet Lerbund.
Den største Han er 121 Mm: lang, den største Hun 95 Mm. En
Hun, hvis Bughule jeg aabnede, havde stærkt udviklede Rognswkke:
den var fanget 28 Juni. I Fordejelseskanalen fandt jeg foruden —
en lille Cardiwm fire Diastylis og en Del Gammarider. Saavel
dens Næring som Maaden, hvorpaa den blev fanget, synes altsaa :
at tyde paa, at den er et Bunddyr og ingen udholdende Svommer. :

Liparis Montagui (Don.) og L. lineata (Lep.).

Ifølge nyere Forfatteres (Lilljeborg: Sveriges 0g Norges
Fiskar, T. I, og Lütken: ,Dijmphna-Togtets zoologisk-botaniske
Udbytte". Fiskene) Undersøgelser af Liparis-Arterne forekomme”
der kun to Arter af denne Slægt ved Skandinaviens Kyster, den
indre Østersø maaske undtagen, nemlig Liparis Montagui (Don.) 08
Liparis lineata (Lep.); angaaende Synonomien henvises til Lütken, ©
loc. cit.

Liparis Montagui mangler de bageste Nesebor ; omtrent hvor disse —
skulde have været, nemlig lige over Øjet, kan der undertiden finds —
en Sideliniepore, der dog aldrig bliver saa stor og tydelig som dt 4
virkelige, næsten rørformede, paa tvers ovale Næsebor, der altid

155

findes hos L. lineata t). Der er ogsaa en anden Forskjel mellem
de to Arter, der imidlertid ofte er mindre let at 86 end den nævnte;
Hale- og Rygfinne ere nemlig hos L. lineata forenede ved en Hud,
der mangler hos L. Montagui. Maaske der endnu er flere konstante
Forskjelligheder, f. Ex. i Finnernes Straaletal (se Lütken loc. cit.
Sertryk pg. 27); men de ovennævnte Mærker ville altid vere til-
strekkelig tydelige til at skjelne mellem de to nevnte Arter, der
begge findes ved vore Kyster. I Winthers „Prodromus“ ere 4
Liparis-Arter opførte; de to, L. Ekstromii Malm og L. stellata Malm,
kjendte han hver kun i et Exemplar; ifølge Lilljeborg maa L. Ek-
stromii forenes med Z. Montagui (Don), af hvilken den kun er en
„Farvevarietet“, og L. stellata vere at betragte som en »Farve-
varietet" af L. lineata (Lep.). Af de i ,,Zoologia danica" 4. Hefte Pl. 7
afbildede 4 Liparis-Former falde Fig.1, 2 og 3 ind under L. Mon-
tagui og Fig. 4 under L. lineata. Efter at have gjennemgaaet Mu-
sæets Materiale og mine egne Indsamlinger kan jeg angive Finde-
stederne som følger.

Liparis Montagui (Don.): 5 fra Blokhusene (Carstensen), 1 fra
Skagen (Schrader) og 1 fra Aalbæksbugten (Collin). Nogle smaa
Individer, indsamlede af Krøyer. ved Hirtsholmene, tilhøre vist ogsaa
denne Art. 2 fra Trindelen (Forf.). En Mængde forskjellig far-
vede, baade lysegule og mørke, et enkelt smukt stribet, fra
Aalborgbugten og navnlig fra „Tangen“- udfor Randers Fjord
(paa 4 Favne Vand i Snurrevaaddene) (Forf.); 1 fra "Gilleleje (Le-
vinsen); flere fra Snekkersten (Willumsen); mange fra Hellebæk; 1
fra Middelfart (Schiødte); 2 store Individer fra Kallundborg (Lund).
Endvidere ifølge Winther og Feddersen (se Prodromus") Lim-
fjorden, Nissum Bredning, Samsø Belt, Hjelmen. De 2, Winther
omtaler fra Møen, tilhøre følgende Art.

') I Zoologia danica» 4. Hefte, PL VI, Fig. 18, har Hr. Dr. phil. H. J.
Hansen tegnet en Liparis Montagui, der ifølge Figurforklaringen
har 4 Næsebor, paa Fig. mærkede a; de to forreste ere imidlertid to
Porer, der hører til Sideliniesystemets Forgreninger paa Hovedet og
findes hos begge vore Liparis-Arter.

156

Liparis lineata (Lepechin) er langt mindre hyppig end fore-
gaaende Art. Paa Musæet opbevares 2 fra Hellebæk, 1 fra Ma-
riagerfjord og 1 fra Strib (Traustedt); fra Møen 2 Stykker (!/10 63
Mariboe); 1 Individ uden Lokalitet (Winther), maaske det i ,,Pro-
dromus“ fra Samsø Belt (25. Maj 1876) omtalte. |

I Md bius og Heincke ,,Die Fische der Ostsee“ omtales ingen
Liparis fra Kielerbugt. Hvorvidt de af disse Forfattere skjelnede
Arter falde sammen med dem, hvis Adskillelse her er gjennemfort,

kan ikke ses.

Lumpenus lampetreformis (Walb.).
Lillj.: Sv. og N. Fiskar T. I, pg. 507.

Af denne for vor Fauna nye Fisk kjendes 3 danske Individer;
et (omtalt i „Zool. danica“ 4. H.), der i Juni 1882 kjobtes levende
til Zoologisk Museum af en Fisker og efter sigende var fra Kalle-
bod Strand; et, jeg 1886 tog i Trawlen paa 25 Favne Vand med
Torp Fyrtaarn i NNV. i 11 Kvartmils Afstand, altsaa i Østersøen,
óg endelig et, der i Oktober 1886 indsendtes til Musmet af Hr.
stud. mag. Th. Holm, der havde faaet det fra Farvandet omkring
Vordingborg. Den findes i hele Østersøen og op langs den svenske
Vestkyst, men er her altid sjælden.

Carelophus Ascanii (Walb.).

Lill.: Sv. og N. Fiskar T. I, pg. 491.
Af denne for vor Fauna nye Art tog jeg i 1882 ombord paa
Lystkutteren „Vala“ i Skraben et Stykke mellem Vejreen og Bos
serne ved Samsø; den findes i Bohusläns Skergaard, men er ifølge

Lilljeborg: langt fra hyppig der.

Trachypterus arcticus (Brünnich). |

Winther kjendte kun et Individ fra Danmark af denne pes i
Fisk; ĉ/s 1879 fandtes en Vaagmer opskyllet paa Skagens søndre
Strand, den var 421/2 Tom. lang med Halefinnen. En. anden, o3
Tom. lang, fangedes levende den 8/2 1881 en Mil syd for Skage -
og blev indsendt af Hr. Postexpeditor Sehrader. En tredie, a

157

Tom. lang, indsendtes i Juni 1886 af Hr. Fiskehandler lisager i
Frederikshavn.

Labrus berggylta Asc.
er maaske ikke saa sjælden, som Winther troede; den faas næsten
hvert Aar ved Snekkersten (Willumsen), og den er fanget
baade ved Limfjorden, Hobro og Kallundborg, foruden de af Winther
nevnte Steder.

Gadus minutus L.

Mærkelig nok er der aldrig indsendt til Museet nogen af disse
smaa Torsk fra egentlig danske Lokaliteter. Jeg har kjobt den af
svenske Fiskere, der laa og fiskede dem c. 10 Kvartmil SV. for
Marstrand paa 54 Favnes Dybde.

Gadus luscus L.

Denne Form, der af Winther opføres som en Varietet af
G. minutus, er fra danske Vande kun kjendt af et meget tvivlsomt
Fund af Kroyer ved Skagen 1827. En indsendtes imidlertid 1884
af Hr. Adjunkt Feddersen fra Agger, en anden i 1880 af Hr.
Byfoged Frich i Skagen, der opgav, at den var fisket i Kattegat,
sandsynligvis et Par Mile fra Land. Fisken maa altsaa utvivlsomt
regnes med blandt de i danske Vande forekommende Dyr; dens
Selvstændighed som Art, der betvivles af Steindachner, skal jeg

ikke nærmere berøre her.

Onos mustela (L.).
Den !!/; 1885 kjobte Musmet en levende Havkvabbe af denne
Art fra Kallebod Strand, og i Vinteren 1885—86 fik jeg en til

sendt fra en Fiskehandler i Fredericia.

Corypheenoides rupestris Gunnerus.

Winther kjendte kun to danske Stykker af denne Fisk, begge
fra Skagen; i 1886 indsendtes atter et derfra af Hr. Postexpeditor
Schrader; det var opdrevet paa Nordstranden. Den '%/s 1886
strandede et fjerde ved Lokken og indsendtes af Hr. P. M. Asp.

ON cach ee tere REN ERE Tg a D Gage Mr
VE aon a ue ma

‘158

Arnoglossus laterna (Walb.).
Day: Fishes of great Britain a. Ireland. II. Pg. 23, pl. 99, fig. 2.

I 1886 tog jeg med Anholts Fyrskib i N. t. V. !/s V. og i 155 .
Kvartmils Afstand, paa fint Sand og lidt Slik, 14 Favnes Dybde, 4
Individer af denne for vor Fauna nye Flynder, og endnu samme
Sommer et femte Stykke med Hesseloen i SSV. og i 14 Kvartmiles
Afstand, paa Slik med lidt Sand og 16 Favnes Dybde. Paa Grund
af Forekomsten saa langt inde i vore Farvande og fordi Flyndrene
i det hele taget ikke foretage lange Vandringer, maa jeg anse
denne Art for hjemmehorende i Kattegat. Den er kjendt fra Bo-
huslin, Norge, England og Middelhavet.

Det storste Individ er 128 Mm. langt, det mindste 80 Mm.

Zeugopterus norvegicus (Günther). i
Pleuronectes cardina. Fries: Vet. Acad. Handl. 1838, pg. 184 (non
Cuvier). i
Pleuronectes cardina. Skandinav. Fiskar. Pl. 50.
Rhombus cardina. Nilsson: Fauna. Pg. 643.
^ Rhombus norvegicus. Günther: Catal. IV, pg. 412.
Rhombus norvegicus. Malm: Ryggradsdjuren. g. 518.
Lepidorhombus norvegicus. Collett: Meddel. om Norges Fiske. Nyt
Mag. Naturv. 29. Bd., pg. 100
Et 86 Mm. langt Individ af denne hidtil kun fra Bohuslän f
og Norge kjendte Flynder tog jeg i Sommeren 1886 i det sydlige —
Kattegat med Lysegrundens nordlige Vager i NV. t. N. og iM :
Kvartmiles Afstand paa 12 Favne Vand. Samme Sommer tog Hr.
Dr. phil. J. E. V. Boas et 88 Mm. langt Individ ved Hellebæk pat
c. 10 Fv. Vand, som han har skænket til Muswet. Paa ovennævnte
Sted angiver Prof. Collett, at denne Art har Vomertender; Sa
danne findes ikke hos de to af mig undersøgte Individer.

Maurolicus Pennantii (Walbaum).
Scopelus borealis Nils. — Maurolicus Müllerii Kroyer. — Day:
fishes T. IL, pg. 49.
Et Individ af denne sjældne Fisk indsendtes 1880 af Hr. Lærer
T. Wulff i Hjerring; det var fundet opskyllet paa Vendsyssels

The

‘gc VAN

159

Strand den 18. Mai 1880. Den er en Gang taget i Kattegat. ved
den svenske Kyst ved Vinga, den eneste Grund for Winther til at
optage den i sin Prodromus. Den er almindelig ved Englands
Kyster, sjælden ved Bohuslin, hvor Nilsson har taget den mellem

Sildeunger, og synes at findes ret hyppig ved Norge.

Argentina silus (Ascan.).

Winther kjendte kun et dansk Stykke af denne smukke
Fisk; i Februar 1881 indsendtes imidlertid en fra Skagen af Hr.
Sehrader, og i 1884 kom en fra Hirtshals ved Hr. Teilmann
i Lilleheden.

Scomberesox saurus (Walb ).

Et Individ af denne i vore Vande sjældne Fisk fra Store Belt
kjobtes den 23. Novbr. 1873 af en Fisker. To Individer, fangede
ved Agger, indleveredes i Slutningen af Oktober 1886 af Hr. Pro-
prieter Beyer.

Engraulis enerasicholus (L.).
1884 indsendtes 7 Ansjoser af Adjunkt Feddersen, fangede
i Flaskens Bugt ved Bogense den 15. Juni. Jeg har i Efteraaret
1885 faaet 4 fra Baaringvig, saa den er maaske ikke saa sjælden

1 vore Farvande, som man for har troet.

Syngnathus rostellatus Nilsson.

Ogsaa fra Læsø har Musæet faaet denne sjeldne Naalefisk,
idet Hr. Dr. H. J. Hansen tog den i flere Exemplarer i Skraben
1881. Nogle Exemplarer ere ogsaa i senere Aar tagne i Ore-
sundet.

Mola rotunda Cuv.

To nye Fund af denne ejendommelige Fisk kunne fojes tii de
øvrige bekjendte, nemlig en fra Kalo, erhvervet ved Bistand af Hr.
Adjunkt Hoffmeyer i Aarhus i Oktober 1879. En "anden indsendtes
fra Tuskjær Redningsstation pr. Fjaltring */1: 86 (mellem 4. og 5.
Decbr. om Natten blæste det en Storm af Vest) af Opsynsmand J.

160

Olsen og Hr. Andersen, Bestyrer af det norrejydske Rednings-
væsen. Den var 6 Fod lang og vejede 650 Pd.
Alle danske Individer have, efter hvad der er mig meddelt,
veret Hunner.
Alopias vulpes Gml.
Et næsten 4 Alen langt Individ af denne ejendommelige Haj
indsendtes den 4. Decbr. 1886 af en Fisker; Fisken var drevet i
Land ved Tidsvilde. -— ,,Revehajen“ er aldrig for set i Kattegat,
og fra den jydske Vestkyst omtaler Krøyer kun et, og tilmed et
meget tvivlsomt, Fund af en. ved Agger.
Scyllium canicula (L.).
Af denne ikke almindelige Haj indsendtes 1881 et Stykke af
Hr. Postexpeditør Schrader i Skagen.

| Somniosus microcephalus (BL).

En Havkal, 3 Alen lang, indsendtes fra Thorup Strand af
Opsynsmand Larsen i 1885; det var en Hun; den er vistnok
alt andet end almindelig i danske Farvande.

Trygon pastinaca (L.).

Et Individ af denne sjældne Rokke er indsendt af Hr. Post-
expeditor Schrader; det var fanget paa Skagens søndre Strand
den 10. Juni 1882, |

Branchiostoma lanceolatum (Pallas).

Denne Fisk kjendte Winther kun fra Sundet nord for Kræ:
borg og fra Samsø Belt: jeg har taget den 14 andre Steder !
Kattegat, nemlig ved Fornæs og udfor Limfjorden, over hele den
sydlige Del af den store, grunde Aalborgbugt over til Anholt; pe
Fladen i det østlige Kattegat og paa Grundene nord 0g øst for
Læsø, samt ved Frederikshavn. Overalt holder den sig til Sand-
bund og helst grov Sandbund; Dybderne vexle efter mine Erfaring?" *
mellem 2 og 12 Favne i disse Farvande. Dens Sydgrense indenfor p
Skagen synes saaledes at falde i det nordlige Øresund og i uM
Beltet. |

161

Bidrag til Triuridaceernes Naturhistorie.
Af
V. A. Poulsen.
(Forelagte i Modet d. 12. Novbr. 1886.)

De Studier, som i det efterfolgende ere offenliggjorte, behandle en
Plante, som hører til en endnu meget utilfredsstillende kendt
Familie, nemlig Triuridaceerne. I den herover foreliggende, ikke
overmaade store Litteratur findes kun morfologiske og systematiske
Bemærkninger; denne højlig interessante, lille Familie er endnu ikke
anatomisk undersøgt; alene af den Grund turde disse Skildringer
have nogen Interesse. Jeg maa nu med Hensyn til det Materiale,
jeg har haft til min Raadighed, anfore, at det kun har bestaaet af
en lille, faa Centimetre lang Pfante, hvoraf oven i Kobet Toppen var
afbrudt; men Roden, Stengelen og (nogle af) Blomsterne vare til-
stede i udmærket bevaret Tilstand. Jeg har ikke villet vente med
Undersøgelsen, indtil nyt Materiale kunde skaffes; ti dels er dette
i Plantens Hjemland vistnok mindre hyppigt, dels er det jo altid
Tilfeldigheden underkastet, om overhovedet noget findes; og den
Tid, der vilde hengaa inden fornyet Indsamling, kunde blive lang.
I 1841 beskrev Miers!) en lille, hyalin, tvebo Plante, som
voxede imellem fugtigt Mos i Orgelbjergene; han kaldte Planten
Triuris paa Grund af a mærkelige, hule Vedhæng, han fandt paa

—

') Cfr. Description of a new Lg of Plants from Brazil (Transactions
of Linn. Soc.; vol. XIX, pi

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren, 1884—86. 11

162

ip dus dens tre Perigonblade, ansaa den for monokotyledon og syntes at
. holde den for Repræsentant for en egen Familie, der stod imellem |
Burmanniaceer og Fluviales, men som han forelobig dog ikke gay
2 noget Navn.
To Aar senere beskrev Gardner!) en ny Slægt, Potop i
der maatte staa meget nær ved den af Miers fundne Plante, men som
bl. a. skulde udmærke sig ved ganske vist ikke store, men ejen-
dommelige, grønne, skjoldformede. stærkt nætformet ribbede Blade,
som han mente ogsaa ved nærmere Eftersyn vilde findes hos Tríuri — ;
Han anviste denne ny Slægt sin Plads nær ved Dioscorageer 08
Smilacaceer og dannede af Triuris og den en ny, monokotyledon
Familie Triuraceae, som siden den Tid har været godkjendt i alle

Haandbøger.
I Aaret 1850 behandlede Miers igen det samme Tema?) 08 —

her gor han bl. a. opmærksom paa, at det skjoldformede Blad ikke -
x ~ kunde have noget at gore med Gardners ovenanforte lille Plante, i
RT men maatte vere Bladet af en eller anden ganske ung Menispermact, — i
som tilfældig havde voxet sammen med Triuridéen; han beskriver — —
i denne Afhandling dels paa nyt, dels paa gammelt Materiale af lig-
nende Planter, der altsaa alle ligesom Triuris have smaa, skilformede -
"Blade og intet Klorofyl, i alt fem Slægter, Triuris, Hexuris, Seiaphil —
' Hyalisma og Soridium, af hvilke Sciaphila alt for længst var op
"stillet af Blume), men rigtignok henfort til Urticineerne ty
I 1855 beskrev Bentham 5) nogle sydamerikanske Triurideer
og gjorde nogle kritiske Bemærkninger om Berettigelsen af de af
Miers opstillede Slægter; Bentham betragter her disse Planter som
Slegtninge af Alismaceerne.

1) Cfr.: Transactions of Linn. Soe.; vol. XIX,
2) ig On the Family of Trinviaceas: a ee Soe. Vol. nb
43). |
3) Bijdragen, 1825, japbilas is
*) I Mus. botan. day ce i p. 321, anerkender Blume Sepe
Henforelse til Triurideern "e
5) On the South-Ameriean Trorides ete.: efr. Hookers Journal of Bo
and Kew Garden Miscellany, 1855, p. 8 ff

163

For ikke at dvæle altfor lenge ved disse systematiske Betragt-
ninger skulle vi blot til Slutningen anføre, at Hooker et Bentham +)
i 1883 stille Triurideerne, i Gruppe med Naiadeer og Alismaceer,
altsaa med Planter, som have „semina exalbuminosa"; den selv
samme Gruppe har Drude ogsaa 2), dog er han i Tvivl, om dette
er Triurideernes rette systematiske Plads; om Kimen siger han
intet, om Frøet, at det indeholder en homogen Nucleus; det synes
saaledes ikke bygget ganske som de øvrige Helobieers.

I det Hele taget har Kimens Beskaffenhed voldet nogen Diskus-
Sjon, og det er endnu ingenlunde klart, hvorledes det egentlig for-
holder sig med den. Miers 3) er vel den, som omhyggeligst har
studeret Froets Bygning; han angiver, at der ingen Kimblade findes,
men at Kimen er et énsartet, egrundt, af større, polygonale Celler
dannet Legeme, som udfylder hele Froskallen; Miers foreslaar Navnet
»Protoblast“ for en saadan Kim uden distinkte Organer, hvilket for
ovrigt kun bliver et andet Udtryk for, hvad Griffith?) har kaldt em-
bryo homogeneus. Ganske i Overensstemmelse hermed udtaler Miers
sig i tredie Udgave af Lindleys Vegetable Kingdom 5); hvortil ogsaa
denne Forfatter slutter sig, idet han blot udtaler: ,,The only obser-
vation I would make upon the foregoing views is that what Mr.
Miers terms an inembryonal embryo I should rather call an exal-
buminous embryo".

Blume ê) siger om Kimen hos Sciaphila: „Embryon (nisi per-

! peram albumen illud esse credam) formå seminis“. Hos Maoüt &

') Genera plantarum, Vol. III, p. 1001. — De fem Slægter ere her samlede
til to: Sciaphila Blume og Triuris Miers

*) Schenk's Handbuch, Bd. III, 2te Hi fte, p. . 327. Drude er her ogsaa
konform med Ben is: On the a of the Monocotyledoneous
orders into primary groups; cfr.: Jour. Linn. society; 1877, — trods
hans i andre Punkter divergerende D af Halobisernes Omfang i
systematisk Henseende.

*) Trans. Linn. Soc. XXI, p. 51

*) Trans. Linn. Soe.; vol. XX, p.9 98, 101, 102.

*) Pag. 144a (1853). Her er Familien stillet mellem Naiadeer og Zo-

stera ?
*) Mus. bot. Lugd.-Bat., 1851; Tome I, p. 322.
HE

Bifald hos Eichler”). `
I disse Planters Naturhistorie er der altsaa vigtige
som trænge til fornyet og udvidet Undersøgelse, og der er: |

T

MD uL Sclaphila caudata.
Den øverste Del af Planten. Naturlig Buana

som indtil nu ikke har — studeret. Men saa hu

EU eller MERON dem her i Evropa ere
Herbariemateriale vil. vere a til Studiet.

mialani ii
CON —

qu Trait de Bais, p. 558 (1868).
etiani L p.179.

165

Det traf sig nu saa, at Prof. Warming besad en i Spiritus gemt

lille Plante. som var tagen i Brasilien og efter hans Formodning
maatte hore til Triuridaceernes Familie; jeg fik den til Studium, og
det viste sig, at den virkelig henhorte til den formodede Familie,
men, saa vidt jeg kan sé, er det.en hidtil ubeskreven Art. I det
folgende skal Beskrivelsen og nogle anatomiske Data gives; Mang-
lerne, som ere fremkomne ved Materialets overordentlige Sparsom-
hed, ville forhaabenlig afhjælpes ved nyt Materiale fra Hjemlandet,
naar sligt ad Aare kan skaffes til Veje.

Sciaphila caudata spec. nov.

Sc. hyalina caule erecto racemoso-paucifloro, bi-tripollicari, foliis
bracteiformibus bracteisque acutis adpressis tenerrimis. Flores
feminei erecti perianthii laciniis patentibus. aequalibus. glabris apice
dentatis singulisque cauda solida tereti in praefloratione gyrata
š

instructis, staminodiis nullis. Ovaria oblonga numerosa parva
densissime in receptaculo hemisphaerico sessilia supra papillosa
stylis lateralibus glabris subulato - filiformibus instructa. Flores
mascul. sicut color a mihi non visi.
Caulis teres parte inferiori rhizomatica radicibus simplicibus
ex axillis foliorum bracteiformium glabris longis instructa.

Hab. Brasilia in prov. verisimiliter Rio Janeiro. Specimen

unicum clarissimus Glaziou legit.

Efter at det var godtgjort, at den foreliggende Plante [se Fig. 1, p- 164]
var en Triuridacé, valgte jeg at holde mig til den i Bentham &
Hookers Genera pl. givne Inddeling af Arterne i to Slægter, for ikke
atter at foretage Systemforandring, og idet jeg anser Ovariets Be-
skaffenhed for en Slegtskarakter i denne Familie af højere Rang end
Perigonets, som vi se variere paa forskellig, endog temmelig væsen-
lig Vis 1), maa jeg, da Griffelen er gynobasisk (Tab. XIV, Fig. ?], henføre

' Bentham & Hooker (Gen. pl. III, p. 1002) synes ikke at have be-
mærket eller have i hvert Fald ingen Vægt lagt paa, at allerede ae
i 1841 tydelig har afbildet og omtalt (Tr. Linn. soe. Vol. XIX, Tab. 7)

i ii T xb osa edd D.
A ead E w
n

Fig. 2. Seiaphila caudata. "
Plantens yederste Del, 4'/2 Gange forstorret.

X

ville vi vere nødte til at sætte den i Sciaphileernes Tribus.
mit Exemplar var Toppen afbrudt; det kan saaledes ikke afgø

og ligeledes Gardner (ibid., Tab. 15, Fig. 7—8) udtrykketig fremhæve
at den lange «Hale» paa Triuris's i Modan

167

det Omfang som Bentham i Gen. pl, er dette Spørgsmaal ogsaa irrele-
vant; men det er selvfølgelig en følelig Mangel, at vi intet kunne
faa at vide om Støvdragernes Forhold, da de faa tilstedeværende
Blomster vare hunlige. De tidligere opstillede Slægter Soridium
Miers og Hyalisma Champion ere hos Bentham & Hooker altsaa
inddragne under Sciaphila Bl., der nu deles i to Underslægter:
Eusciaphila (= Sciaphila Bl. + Soridium Miers) og Hyalisma; jeg tror
at maatte henføre denne her omhandlede brasilianske Væxt nærmest
til Soridium eller Hyalisma, men dog som egen Underslegt. Sori-
dium skal have et firedelt Perianth, ingen Staminodier i de hunlige

Blomster, fjerformig haaret Griffel; vor Plante har et seXdelt Perianth, .

ingen Staminodier og glat Griffel; Sciaphila (i oprindelig Forstand)
skal have sexdelt Perianth, Griffelen er i det højeste ,,papilloso-
subciliatus“, Staminodier skulle forefindes. Hyalisma staar noget
fjærnere fra vor Plante, ti den skal have ottedelt Perianth, som forneden

er urceolat, samt en meget lang, glat Griffel; men den har rigtignok

ingen Staminodier. Ikke nogen af de hidtil bekendte Arter af disse
smaa Slægter have caudate Perigonblade, saaledes som vor Plante. Da
det nu har vist sig og vistnok ved fremtidige Indsamlinger i endnu
hgjere Grad vil vise sig, at Grænserne mellem Soridium, Hyalisma
og Sciaphila ere temmelig vage, foretrækker jeg paa dette Sted
Benthams Sammentrekning af dem til én, henfører den omhandlede
Plante til denne og kalder den derfor Sciaphila caudata.

I flere Henseender afviger denne Art fra Hovedmassen af
Arterne; den er nemlig noget mere robust, end de øvrige synes at
vere, i det mindste efter Miers smukke Tegninger at domme. De
caudate Perigonblade er fremdeles en vigtig Karakter; herved minder
den meget om Hexuris; naar en Gang Stovdragerne komme os i
Hende, ville vi faa vigtige Data at vide, som bedre kunne stotte
Sliegtskabsopfattelsen ; den ringe Forgrening, som vor Art viser,
minder ikke om Arterne af Sciaphila i den Forstand, hvori Miers tog
dette Navn: her haves netop lange, slanke Klaser med mange, yderst

smaa Blomster baarne af haarfine Stilke. Vor Sciaphila synes at vere

*
i ER Lu.

en Karakter, at den maa vere afgørende ved Bestemmelsen.

e

Fig. 3. Sciaphila caudata.
Blomst, 4'/; Gange forstørret!

Med — til Voxestodet for vor Art kan herom intet í opl

viger frá dens indiske og a Søskende, at den altsaa :
fugtige, skyggefulde Steder ligesom Voyria og Burmanniae
Den forer sandsynligvis der en Levemaade som disse sidst
mærkelige Viexter, altsaa som en i Muld eller mellem henmu

') Cfr. f Ex. Billedet i Lindley: Veg. Kingd., p. 145, som er en Kopi
Tegningen i Gardners Afhandlin ng.

169

Mos 0. lg. groende Saprofyt. De. anatomiske Oplysninger, jeg kan
give, synes ogsaa at støtte denne Antagelse, og vi ville et Øjeblik
vende os til denne Side af Plantens Naturhistorie.

Stengelen.

Denne bestaar af et mere kortleddet, noget knudret Stykke, fra
hvilket Rødder udgaa [cfr. rig: 2 forneden], og som jeg vil kalde Rhizomet,
samt af en straktleddet, opret Del, hvorfra Blomsterstilkene udgaa.
Begge Afsnit bere meget smaa, skelformede Lavblade.

Den straktleddede Stængels Tversnit viser os yderst en af
temmelig smaa Celler sammensat Epidermis, hvis Yderviegge ikke ere
synderlig fortykkede, men ved stærkere Forstorrelse og Anvendelse
af Svovlsyre eller koncentreret Klorzinkjod vise sig overtrukne af
en tydelig Kutikula. Sete fra Fladen have de langstrakt sexkantet
Omrids, enkelte ogsaa et fire- eller femkantet, men hverken her eller
paa noget som helst andet Parti af Planten findes Spalteaabninger
(Tab. X11, Fig. 2]. j

Det nærmest under Epidermis liggende Barkvæv (Tab. XIN, Fig. 4, ci)
er forholdsvis smaacellet; længere indad blive Cellerne, som paa Længde-
Snit vise sig meget langstrakte og begrænsede af horizontale Ende-
vægge [Tab. Xil, Fig.1], meget store; da disse Cellers Indhold kun er et
sparsomt, men dog tydeligt, vegstillet, serdeles fintkornet Plasma
uden Stivelsekorn og uden Klorofyl, bliver Barken halvgennemsigtig ;
de i dens Geller forekommende Kerner ere som de fleste saadanne Lp
denne Plante meget store og smukt linseformede; Kromatinlegemerne
ere tydelige og talrige, noget uregelmæssige, og Kernelegemerne
ses let, især paa Jodjodkaliumpreparater eller ved Methylgront-,
Pikronigrosin- eller Safranintinktioner. Mikrosomerne i Plasmaet ses
hyppig ordnede i lange Rader, der gaa parallelt med Barkcellens
Lengdeaxe. Hist og her ses paa Tversnit polygonale Cellemellemrum,
der rimeligvis have været luftfyldte; det i saadanne Gange i den
nyere Tid af forskellige Histologer omtalte, plasmatiske Vægovertræk
kan jeg ikke sé noget til her.

Holdes Stængelen op for Lyset, ser man ganske tydelig en axil

170

Streng i den ligesom i en klar Rod: det er Centralcylinderen eller
Vævet, som indeholder Ledningselementerne (Tab. xir, Fig. 1). Inderbarken,
som atter er bleven noget mere smalcellet (Tab. XIN, Fig 4ci], men hvis
Celler forøvrigt ere lige saa tyndvæggede og klare som de udenfor
liggende Barklags, afsluttes inderst af en overordenlig tydelig En-
dodermis (Tas. xt, Fig. 3, 4, 5, 6, s]. Dennes Celler ere ganske som de E
dermed éns benævnte i en almindelig Rod; de slutte tet sammen,
ere meget lange og noget tangentialstrakte og vise i Tværsnit den
karakteristiske Caspary'ske Plet [Tab. x1 1, Fig.5,s] paa Radialvæggene,
ligesom de ogsaa modstaa Indvirkningen af koncentreret Svovlsyre; kort
sagt, vi have en typisk, ikke fortykket Endodermis. — Indenfor
denne findes Centraleylinderens yderste Lag, den i den nyere Tid —
især af franske Anatomer saa meget studerede ,,péricycle" ; dette Lag
er her meget tydeligt (Tab. XIU, Fig.3—6, pe] og bestaar af tyndvæggede,
Plasma og store Kærner indeholdende temmelig lange Celler, som Er
påa Tværsnit ere polygonale. Indenfor dette Lag, der altsaa svarer
til Rodens Perikambium, træffe vi Karstrængene ; jeg fandt i et af |
Stengelens nederste Internodier tre saadanne paa den lille Plante, der
stod til min Raadighed [Ta».xürrig.4), Disse Strenge sammenholdes af
et parenkymatisk, ikke i nogen Retning særlig ejendommeligt, klart
Grundvæv [altsaa sondret i Mary og tre (primære) Marvstraaler].

Hver Karstræng bestaar af et Hadrom- og et Leptomparti, begge
af simpel Bygning; Leptomet (Tab. xi, Fig.5 og 6, 1] indeholder nogle faa;
" yderst smalle, men dog med (paa fine Snit) tydelige Siplader adh
styrede Siror, som ledsages af næsten ligesaa snævre, med meget i
langstrakte Cellekærner forsynede Annexceller (Tab. XIII, Fig.3]; Hadromets
vesenligste Bestanddele ere (inderst) Ring- og (yderst) Skruekat,
der vise en smuk Ligninreaktion med Floroglucin- eller Kloranilin-
klorbrintesyre samt med Pikronigrosin m. m.; derimod findes M
ingen Trakeider. Som ovenfor bemærket "ids Snittene af et af
Plantens nedre Internodier denne Bygning; men i de øvre var For-
holdet noget anderledes. Her var der kun to Mestompartier; det
ene var lille, omtrent af Storrelse som et af de nys beskrevne; -
andet var derimod meget større (Tab. xi, Fig. 6), idet det paa Tværsuit :

171

indtog storste Delen af Arealet indenfor Pericyclen, og Snit fra for-
skellig Højde viste ikke ganske den samme Megtighed af Væv-
systemerne. Man kan betragte Bygningen af denne Del af Steng-
elen som afledet af hin forst beskrevne ved Sammensmeltning (og

større Udvikling af) Mestomstrengene, og det er interessant at se,

. at Rhizomet, hvis anatomiske Forhold ellers omtrent ere som den

øverste Del af Stengelens, har alt sit Mestomviev sammensmeltet til
en Ring (eller rettere Cylinder), saaledes at vi inden for dets (i øvrigt
mere tangentialt strakte) Endodermisceller og (som det synes noget
sterkere udviklede) Pericykel altsaa ikke kunne skelne mellem de
enkelte Mestomstrenge !). Paa denne Maade maa sikkert ogsaa Central-
strængen i mange Vandplanters Stængel opfattes, og adskillige For-
fattere ere ogsaa af denne Anskuelse. Fra Rhizomets Pericykel udgaa
Rødderne, hvis Dannelse jeg ikke ‘har kunnet iagttage paa mit Ma-
teriale. Af Kambium findes intet Spor, og i' det Hele taget kan
man altsaa i Korthed sige om Sciaphila-Stængelen, at den, i det
mindste paa sine Steder, er ret typisk, men noget spinkelt udviklet
i histologisk Henseende. Sammenligne vi denne Bygning med det,
vi gennem Johows interessante Arbejde °) vide om Burmannia- 0g
Apteria-Stngelens Struktur, finde vi ikke nogen stor Lighed 8),

Roden ^).
Et fint Tversnit af Sciaphilas T Tm Redder viser os

is [Tab. XII, Fig. 2, e]

yderst en tyndvegget, ofte

1) Hele Vævet, Mestom plus Parenkym (hvilket sidste det forekommer
mig, at man n passende "kunde kalde «Bindevsv* som en dansk Over-
betta. af Franskmendenes «tissu conjónctif») kaldes af Vuillemin
ae des Composées, Paris 1884, p. 31) «autocycle- i Modsetning til

rieycle»,

*) Die phoresis Humusbewohner Westindiens (Pringsh. Jahrb. XVI,

5: p.

*) Paa Grund ur det af nogle Forfattere for ye md hævdede Slægt-

skab med Burmanniaceerne har dette nogen Interes

) Saavel af dette Organ som af Stængelen har mit Mata ikke kunnet

prat ne mig med Viextspidser; om disses Bygning. kan jeg derfor intet

meddele,

172

Dennes Celler ere alle éns, langstrakte og forlænge sig ikke til

Rodhaar. Første subepidermale Cellelag, det ,epidermoidale* Lag,

har, i det mindste paa visse Steder, den især af Juel!) under-
søgte Bygning og bestaar altsaa af afvexlende lange og korte Celler
[Tab XII, Fig.2, ep], De derpaa følgende Lag, i Regelen to eller tre, bestaa
derimod af meget store, radialstrakte, ligeledes tyndveggede Celler.
efter hvilke der da følger et dobbelt eller paa nogle Steder enkelt
Lag af mindre, ikke særlig radialstrakte, polyédriske Indrebarkceller.
Ved denne Bygning vilde der nu intet særlig interessant være, der-
som ikke de omtalte, store Barkceller frembød et ejendommeligt
Indhold [Tab. xn, Fig.2, e]. De ere nemlig aldeles udfyldte- af meget
tynde Svampehyfer. Hyferne ere sammenviklede til ét Nøgle
(ét saadant i hver Celle); i alle Celler af de nævnte Lag fandtes de
påa hver eneste undersøgt Rod (hvoraf Spidsen desværre altid var
afbrudt); de optraadte strax i den allerførste Rodbarkcelle udenfor
Rhizomet, og alle i samme Cellelag liggende Hyfenøgler vare paa |
samme Udviklingstrin. Derimod vare Hyferne i ydre og indre E
Cellelag ikke éns; hine havde tykkere, dobbelt konturerede Vægge a
samt Tvervegge og forgrenede sig, og desuden fandtes der midt i
Hyfemassen en større, kugleformet, tom Celle, undertiden to eller

tre, af samme Vegtykkelse og Udseende som Hyferne. Denne synes — :

at være en Opsvulmning af en af disse parasitære Mykelietraade,
rimeligvis en Slags Formeringsorgan, hvorom jeg imidlertid intet

videre kan meddele, Hyferne i det indre Cellelag synes at vær?
"Grene fra de nys omtalte, der have boret sig igennem Rodbark-
cellernes Vægge; de ere meget stærkt lysbrydende og aldeles ud-
fyldte af en fin, graalig Protoplasma; de have meget tynde, im
usynlige Vægge, ingen Tvervegge, og ere ejendommelig skiftevis
indsnørede og opsvulmede. I disse Hyfenøgler fandtes ikke de
kugleformede Celler; de ere aabenbart paa et yngre Udviklingstrin.
Indrebarkens Celler indeholde ikke slige Svampetraade.

') Beiträge zur Kenntniss d. Hautgewebe der Wurzeln. [Meddelanden

från Stockholms Högskola, n: 18. — Bihang till Svenska bee
Akad. Handlingar, Bd, 9, 18841.

173

Dette Fenomen, hvor vi øjensynlig have at gore med en i
Rodbarken levende Svamp, der saa at sige lever symbiotisk med
Roden, er nu ikke ganske ubekendt fra andre Planter. Johow SF
fandt noget lignende hos sine vestindiske Saprofyter, nemlig hos
Voyria, men ikke hos Burmanniaceerne; og fra vore danske Coral-
lorrhiza- og Neottia-Arter kende vi fra Reinkes”) og Drudes i
Studier det samme Fanomen. Det synes altsaa særlig at vere
klorofylfri Fanerogamer, som leve i Humus, der ere Værter for disse
endnu altfor lidet kendte Svampe. Om ethvert Sciaphila-Exemplar
har denne Parasit i sig, maa Fremtiden afgøre.

Rodens Bark afsluttes indadtil som sædvanlig af Endodermis
(Tab, X11, Fig. 3, s. Dennes Celler ere paa Sidevæggene, men især paa
Ydervæggene temmelig stærkt fortykkede; Perikambiet (Tab. X1, Fig.3. p]
-er meget storcellet; Karstrengen i Roden er diark med faa, men
tydelige Skruekar og meget tyndveggede Leptomelementer. Sammen-
holde vi disse Resultater med dem, hvortil Johow for Burmannia-
ceernes Vedkommende er naaet, finde vi en meget betydelig Forskel,
idet disse have en aldeles abnormt konstrueret, swrdeles reduceret
Rodcentraleylinder, medens vor Seiaphila i Grunden er ganske nor-
malt bygget, om end, som rimeligt er hos saa sped en Plante, noget
spinkel. |

Om Bladenes Anatomi kan jeg ikke sige meget, da de tildels
vare indskrumpede og ubrugelige til Studium; kun saa meget kunde
afgøres, at de havde én svag Midtribbe af Skrue- eller Ringkar og
for øvrigt bestod af meget faa Cellelag.

Vi forlade hermed de vegetative Organers Anatomi og gaa
over til

Blomsten.
Paa min Sciaphila befandt sig tre udviklede Blomster og en
Knop. Blomstens ydre Skikkelse kan ses af Figuren og den ovenfor

') Pringh. Jahrb. XVI, p. 481.
*) Zur Kenntniss d. Rhizoms v. Corall. u. Epipogon.
*) Biologie v. Neottia u. Monotropa. 1873.

4

174

givne latinske Diagnose; her holde vi os til den indre Struktur, saa
vidt det desto verre altfor sparsomme Materiale har tilladt mig at
skaffe Oplysninger desangaaende.
: Den halvkugleformede Blomsterbund er sammensat af polyédriske,
udad mod Periferien mindre Celler med tydelige Cellekerner, væg-
… stillet Plasma og meget tynde Vægge. Fra den tynde, men i øvrigt
RAR : ligesom Stængelen byggede Blomsterstilk udstraale Mestomelemehter,
iser Trakeider, til Siderne og ende blindt i Vevet, for saa vidt de
ikke som tynde Strange strekke sig ud i Blosterbladene, i hvilke
de danne den mediane Ribbe, der blot bestaar af faa Skruekar 08
Leptomelementer.

Blosterbladene ere tilstede i et Antal af sex og danne en
regelmæssig Stjerne. De ere sammenvoxede med hinanden ved
Basis. Fligene ere ægformede, énnervede, langt braadspidsede med -
faa, uregelmæssige Takker paa hver Side ved Grunden af den trinde,
cylindriske Braad (,Halen*), der gennemløbes af Nerven lige til
Spidsen. :

Tversnittet af et Perigonblad viser os dettes temmelig simple
Bygning [Tab. xu, Fig.5]. Epidermis, hvis Celler sete fra Fladen (Tab. XI- Fig-4]
ere uregelmæssig polygonale med lige Vægge, er ikke saa skarpt
afsat, som dette Vev i Regelen plejer at være; imellem begge Blad-
fladers Hudvæv ligge to Lag meget tyndveggede, klare Celler med
store Kerner. Perigonbladenes Rand er noget tykkere end den
øvrige Del; Ribben, som gaar igennem Midten, bestaar af faa Mestom-
elementer, især Skruekar, og er omgiven af en ikke meget tydelig,
men noget mere smalcellet Skede. i

Da Blomsterne ere énkønnede, og jeg paa mit Exemplar kun
havde de hunlige, kan jeg intet berette om Støvdragerne. mM
Overfladen af den hvælvede Blomsterbund hæve talrige Støvveje SE — p
i Vejret lige saa tet som i en Ranunkelblomst. Frugtknuden p
(Tab. XIV, Fig. og 3] er ónrummet; Væggen er dannet af et Par Lag Cellet,
som paa Siderne ere langstrakte og meget smalle, men foroven blive
kortere og større, indtil de paa den afrundede øverste Flade ma
kaldes meget store; her hvælve de sig papilagtig frem, 08 det ke ;

175

tillige anføres, at denne netop paa Grund af de faa, klare og store
Celler, hvoraf den bestaar, saa ejendommelige Frugtknude ikke inde-
holder nogen Karstreng. Forneden gaar Frugtknuden jævnt over i
Blomsterbundens her paa Overfladen temmelig smaacellede Parenkym.
Da de mange Ovarier staa saa tet, antage de ved Trykket for neden
en prismatisk Form. Som ovenfor alt anfort besidder Blomsten en
vigtig Karakter i sin gynobasiske Griffel (rab. xiv, Fig.2]; jeg finder ikke,
at denne udgaar fra nogen bestemt Side af Ovariet; Griffelen bestaar
af langstrakte, stærkt plasmafyldte Celler; paa Tværsnit (Tab. XIV, Fig. 5]
viser den en yderst simpel Bygning, hvilket Figuren bedst kan
illustrete. Der findes intet særlig udpræget Ar; men jeg har to
Gange fundet Støvkorn hænge fast paa den øverste Griffelende
(Tab, XIV, Fig.4]; de vare indfaldne og øjensynlig udtømte og havde en
fint punkteret Exine; jeg antager, at det var Sciaphila-Pollen, men
bevise det kan jeg ikke.

Hele Hulheden inden i Ovariet udfyldes af ét, forholdsvis stort
" Æg [Tab. xiv, Fig. 6]. Dette er opret og anatropt. De to eneste
Blomster, som kunde anvendes til Studiet af dette Organ, vare lige
vidt fremskredne i deres Udvikling: deres Æg vare i dem begge
befrugtede og Endospermdannelsen begyndt. Om Æggets Udvikling
kan jeg af Mangel paa Materiale intet meddele; om dets Bygning
har jeg kunnet iagttage følgende.

Kernen (xiv, 6; a] bestaar paa Grund af Kimsækkens stærke Ud-
vikling i det færdige Stadium kun af ét Lag meget tyndvæggede,
Protoplasmarige og kærneførende Celler; i JEggets nedadvendte
Mikropylende strække disse Celler sig ud af Aabningen i Integumentet
IX, 6; m), Stovroret maa altsaa bane sig Vej igennem den øverste
Del af Mgkernen for at naa JEgcellen (, Kimbleeren*).

Der findes kun ét Integument [Xiv, 6, e; T, ie); det bestaar af to
Cellelag. hvoraf det yderste er sammensat af overordenlig tynd-
Veggede, langstrakte, lave Celler, medens det inderste Lag er op-
bygget af store klare Celler med store Cellekerner og kraftigere
Vægge, I Kaluz- og Mikropyleregionen ere disse Celler stærkt
forlængede vinkelret paa Æggets Længdease; her have de stærkt

176

udadhvalvede Vægge ind imod det Mikropyle udfyldende Kærnevæv, —
og jeg har Grund til at antage, at disse Celler efter Befrugtningen a
voxe betydelig til og derved klemme Kernens øverste, tapformede
Del sammen og saaledes lukke Ægget (eller Frøet) forneden. Vel have
de Stadier, jeg har haft for mig, været omtrent paa samme Alders-
trin, men nogen Differens har der dog været imellem dem; jo mere
Endosperm- og Kimudviklingen nemlig har været fremskreden i sin
første Ungdom, desto stærkere vare disse Integumentceller wero c.
strakte, desto rigere paa Stivelsekorn (et af de faa Steder, hvor jeg ;
har truffet dette Stof i Planten) og Plasma vare de, og desto mere
var Vævet i Mikropylekanalen komprimeret, ofte næsten til Ukende-
lighed.

Kimsækken er meget stor (xiv, 6; se], og dens vægstillede Plasma .
viser alt tidlig efter Befrugtningen flere store Kerner. Anti-
poderne (a) ligge nederst i en smal, halsformet Forlængelse af Kim-

- sækken ind i Kalazaegnen. |

Ægcellens første Delinger ere fremstillede i Figurerne så?
tab. XIV. Samtidig hermed grundlægges Endospermen ved Celle-
kærnedelinger, som samtidig og med typisk Regelmæssighed finder
Sted efter det fra saa mange andre Planter bekendte Skema; den -
nydannede Frøhvide indeholder kugleformede, mindre Stivelsekorn,
men om disse senere opløses, kan jeg ikke sige; Frøene angives at
vere olieholdige. Paa Grund af den store Kimsek og det klare |
Vev, hvoraf det er let at faa Snit, maa Sciaphila-Ægget særlig ud-
mærke sig til Studium af Kernedelinger og Kimudvikling, 08 8
maa kun beklage, ikke at have haft flere end to Blomster, ove? i
Købet omtrent af samme Alder, til Raadighed. :

Det vil af Ovenstaaende vere klart, at Ægget er andes
bygget end hos Burmanniaceerne!). Men et Lighedspunkt er der
dog: der findes en Endosperm, hvilket var et Stridssporgsmadl ae
tidligere Undersegere af Triuridacéfroene; det er udenfor al T at

Ss i i i i e e.

1) Cfr. Johow: Le, tab. XVII, fig. 38—42; Treub: Ann. du

i ^i |
Buitenzorg, vol. Hl, tab. XVIII Du

177

Miers har antaget Endospermen for et Embryo indivisus (hans
.protoblast"; se ovenfor). Frugter har jeg ikke haft; dog har jeg
kunnet sé saa meget paa de i Udviklingen mest fremskredne af
Ovarierne, at disses ydre Celler blive netformet fortykkede.

Spørgsmaalet om Triuridaceernes Slegtskabsforhold bliver ikke
| klarere efter disse mangelfulde Iagttagelser ; men jeg har dog ikke
| villet undlade at fremkomme med dem, da tilforn ingen til denne
Familie hørende Plante har været underkastet mikroskopisk - ana-
tomisk Undersøgelse. Det forekommer mig at vere en vesenlig
Karakter til Forskel fra de som Slegtninge opstillede Burmannia-
ceer, at disse have en undersedig Frugtknude og dobbelt Bloster,
medens Triuridaceerne have enkelt Bloster og oversedigt, oven i
Købet apokarpt Gynoeceum. Endelig vide vi ikke, hvorvidt denne
Familie virkelig er Monokotyledon eller ej, og det er dog et Hoved-
'punkt; den anatomiske Bygning af Stengelen giver os hos disse
saprofytiske eller humusbundne, noget reducerede Væxter intet
Holdepunkt.

I det jeg hermed afslutter disse korte Bemerkninger, skal jeg
endnu blot udtale Ønsket om, at vi i en ikke altfor fjern Fremtid
maa blive satte i Stand til at danne os en mere fyldig Forestilling
om den her omhandlede Plantefamilies meget interessante udviklings-
historiske og systematiske Forhold ved fornyet Indsamling i Troperne.
Endelig udtaler jeg min Tak til Professor Warming for Overladelsen
af Studiematerialet. ——

Rosenvenget, November 1886.

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1884—86. ‘ 12

178

Explicatio figurarum.

Figurae omnes camera clara Abbé delineatae sunt cum microscopio

Seibert. Numerus primus Oculare, secundus Objectivum significat.

Fig.

Do

se

nM

m" oe p» B2 ro

e

Tab. XII.

Sect. longitudinalis caulis, e: epidermis. c: cortex externus
0, III

Pars sect. transversalis radicis. e: epidermis. ep: stratum epi-
dermoidale. Qe: cortex , dite cellulae 2 mycelio repletae sunt.

s: endodermis. p: éricambinr. [0, II

Cylindr. dise radicis. s: endodermis. igi pericambium. l: lep-
toma. h: hadroma. v: vasa. [0, V].

Epidermis superficiei internae folii perianthii. (0, III].

Folii perianthii sect. transversalis per marginem ducta. [0. I].

Tab, XII
Anatomia caulis.

Sect. caulis ncn Amplificatio parva. [0,00].
Epidermis superne vi (0, II].

Sect. longit. per hade. centralem duct. ci: cortex internus.
s: endodermis. pe: pericyclus. 1: phloéma. cr: tubus eribrosus.
h: vas spiral. r: vas annulat. m: medulla.

Sectio transversalis caulis. Signaturae ut in figura praecedenti
[Amplifieatio parva. 0, III]. tea.
Pars figurae ig Amplific. major. Signaturae uc
l: pars cribrosa. [0,

Sect. transv. superiori ex parte caulis. s: endodermis. PC "m
cyclus [cujus cell. asterisco signatae sunt]. 1: leptoma. h:
droma. [0, V].

ipe EUMD V ING SEC ee oe a

HE
a
»

179

Tab. XIV,

Anatomia floris.

Ovarium cum ovulo longitudinaliter sect. [0, IT].

Ovarium eum stylo. [0, 00].

Sect. transvers. ovarii, [0, III].

Apex styli v. stigma; lir granum unum visum. (II; III].

Styli séct. tranvers. (1I, I

Ovulum longitudinal. im e: integumentum. n: nucellus.
m: regio micropylaris nucelli. a: antipodes. se: sacculus em-

bryonalis. [0, III].

Sect. ovuli tranvers. ie: integumentum. n: nucellus. e: cellulae

juveniles endospermii. [0, VI].

ee eo =

Embryones juveniles, (0, VI].

180

Tungens Udskydelighed hos Steninerne,
en Slegt af Staphylinernes Familie.

Af
Fr. Meinert.

Det var i det franske entomologiske Selskabs Mode den 5. Novbr.
1834, at Mr. le docteur Thion fra Orleans fremkom med sin lille
Afhandling: „Des Organes de la manducation chez les Sténes",
hvilken Afhandling findes trykt i samme Selskabs Annaler for
1835, Tome IV, pg.153—165, ledsaget af en Del Tegninger, Pl. I,
B. Fig. I—VIIL Afhandlingen maa for sin største Part siges at
være temmelig ubetydelig, ligesom Tegningerne gjennemgaaende ikke
ikke ere videre heldige; men paa den anden Side accentueres der
et Forhold i Bygningen af Stenernes Munddele, nemlig Tungens
Fremskydelighed, et Forhold, som der ellers ikke hos Insekterne
findes Mage til, og som dertil har høj morphologisk Betydning.
Af hans Tegninger maa navnlig Fig. II 0g
IV fremhæves, som med al deres ringe
Gjennemførelse af Enkelthederne give dette
Forhold med en imponerende Tydelighed.
Kaster man et Blik paa dem, bliver man
strax slaaet af det forunderlige langstrakte
Legeme (K. L.), som udgaar fra Forranden
af Hovedets Underside under Overleben. og
som i Spidsen bærer to Par Vedhæng (Il);
af hvilke det bageste Par er Lebepalperne og det forreste Tunge-
fligene. De to hosstaaende Træsnitsfigurer ere Kopier efter Thions
her omtalte Figurer.

AW ee ae eee ee A A

181

Det var ved at studere sine indsamlede dræbte Stener, at Thion
var bleven opmærksom paa dette „corps jaunâtre et translucide qui
sortait de la bouche de plusieurs individus morts depuis quelques
jours“ (l. c. p. 153), men han opdagede dog snart, at ikke blot Gyl-
lenhal i anden Del af Insecta Svecica descripta, 1810, men ogsaa
allerede Olivier i hans Entomologie, Coléoptéres Tom. III, Nr. 44,
pg.6, 1795, havde kjendt dette Forhold; ja Olivier havde endogsaa
benævnt en ny Art Pæderus proboscideus !) for at minde om dette
Forhold, som af ham altsaa maa vere opfattet som en snabelagtig
Forlængelse af Munden. Hvad Olivier iøvrigt har herom, er ikke
meget, idet det indskrænker sig til Slutnings-Sætningen i hans
latinske Diagnose: ,,Labium porrectum longitudine thoracis“, og
maaske en Antydning i Slegtsbeskrivelsen: „La lèvre inférieure (d.)
est plus ou moins avancée“ (l. c. Nr. 44), pg. 1. Paa Figurerne af
Arten, Pl. 1, Fig. 5, a, b, er intet at se paa den forstørrede Figur,
end sige paa den lille, i naturlig Storrelse holdte Afbildning.

Gyllenhal føjer nu hertil, 1. c. pg. 476—7 7: „proboscis exserta
pallida, capite multo longior, forte partes interiores oris, in agone
mortis protrusas, continens, quod etiam in pluribus individuis St.
fuseipedis vidi“. Men begge de to her fremsatte Formodninger, at
»Proboscis" skulde maaske indeholde eller omslutte indvendige
Munddele, og at dens Fremskydning skulde ske under Dødskampen,
ere i det højeste kun delvis rigtige, men have dog virket ind paa
ikke blot Thion men ogsaa Erichson og derved bidraget til at fast-
slaa den sidstnævnte Forfatters for dette Spørgsmaal saa skæbne-
Svangre Opfattelse.

Ogsaa Audinet Serville og Lepeletier de Saint-Fargeau,
Eneyelopéd. method. Ins. X, 2, pg. 482—83, 1825, omtale den frem-
skydelige Tunge hos Stenus, idet de bruge Udtryk om den som
„lèvre membraneuse, très allongée“.

E

') Gyllenhal havde, Ins. Svec. II, pg. 476, troet at kunne henføre en af
sine Stenus-Arter til Oliviers Pwd. probose., men Erichson benægter,
Kåf. Mark-Brandenb, II, pg. 565, Rigtigheden af denne Henforelse, og
tildeler derfor Gyllenhals Art et nyt Navn, St. palustris.

182

Munddelene hos Stenus omtales af Curtis først en passant,
idet han i det Hæfte af British Entomology, som udkom i 1826
(vedkommende Tavle, 107, er signeret 1. Marts 1826), ved at om-
tale Modsætningen mellem Slægterne Dianous og Stenus siger om
den -første Slægt: „the lip (or tongue, as it is sometimes called)
is not elongated, nor of the same form as in Stenus“ '). Men
i det folgende Aar, det vil sige paa næste" Tavle i det afsluttede
og samlede Værk, Vol. I, fol. 164 (Tavlen er signeret 1. May 1827
og vel udkommen samme Aar), afbilder Curtis. Fig. 4, Underleben
hos en Stenus Kirbyi (o: St. guttula Er.) og i Texten udtaler han
sig med nogen storre Udferlighed om dette Forhold. Figuren er
vel ikke helt forstaaelig, men man ser dog tydeligt, hvorledes
Tungen med Tungetligene og L:bepalperne kan skydes langt frem
foran Underlebens bageste Del, Hagen eller Mentum, som den
ogsaa kaldes af Curtis. Dernest hedder det i Texten: ,,Lip very
long, retractile, subcoriaceus, with a dilated membrane extending
half its length from the base (b), membranous and dilated at the
apex ...", og paa den felgende Side: , Having given at folio 107
the characters of Dianous we shall only make one observation upon
the lip, which is as remarkable as any amongst the Coleoptera:
When the lip (which does not appear to be articulated) is exserted,
the maxille are so remote that it is deprived of their combined

assistance; nature has therefore provided the lip with similar lobes

to those of the maxille, which are by analogy a second pair of
palpi.“ Dog, det er ikke rimeligt, at nogen nutildags tor folge
Curtis i denne Tydning af de kølleformede Organer i Tungens
Spidse (hvilke efter Erichson i Almindelighed, men med Urette,
tydes som særligt udviklede Bitunger) som Organer, der af Nature?

1) Det er ikke tydeligt af Curtis’ Ord, om end sandsynligt, at allerede
Leach i Samouelles «The entomologist's useful compendium», Bor LE:
her citerer, et Par Aar i Forvejen har fremhævet denne Forskjel, 98
altsaa mer eller mindre direkte omtalt Forlengelsen eller Frew
skydningen af Tungen hos Stenus. Den anførte Bog har ye
ikke set.

VORNE a NP wmm Se a EDU Pee PN SCC ee

183

ere skjenkede Stenerne til at bøde paa Savnet af de saa langt
fjernede Maxillarflige.

Endelig maa ogsaa her Mannerheim omtales, som i »Précis
d'un nouvel arrangement des Brachélytres*, 1830, skal have brugt
Underlebens Bygning som diagnostisk Karakter for de to Slægter
Dianous og Stenus, idet det om den første hedder »Ligula obsoleta*,
om den anden ,,Ligula extensa“.

Efter saaledes at have gjennemgaaet de forskjellige Forfattere
før Thion, hos hvilke jeg har fundet- Tungens særlige Bygning hos
Slægten Stenus omtalt, ville vi atter vende tilbage til sidstnævnte
- Forfatter for at se Betydningen og Udstrækningen af hans Under-
søgelse. Det kan da ikke nægtes, at Curtis, som dog Thion ikke
havde kjendt, allerede har givet det væsentlige med Hensyn til den
særegne Bygning af Underlæben hos Stenus, men dels ere Med-
delelserne meget kortfattede, dels ere de indstukne i et meget stort
og kostbart Arbejde, hvor de tilmed kun ere brugte som syste-
matiske Karakterer uden Forstand paa eller i al Fald uden Hensyn-
tagen til den anatomisk-morphologiske Betydning. Det var derfor
at vente, at en længere speciel Afhandling, ,,un Mémoire anatomique
et physiologique ex professo“, som Audouin udtrykker sig, maatte
langt mere gjøre Indtryk paa Zoologernes og specielt paa Entomo-
logernes Bevidsthed. Vi skulle her fremhæve de Punkter og Sæt-
ninger, som fortrinsvis have Interesse for Spørgsmaalet om Tungens
Fremskydelighed. |

Thion siger da. 1.c. pg. 157, at Stenerne i levende Live og
gjentagne Gange skyde Tungen eller Snabelen (la trompe) saa langt
ud som Hoved, Forbryst og Dekvinger tilsammen. Naar man
griber dem midt om Kroppen og efterhaanden trykker dem paa
Brystet, Forbrystet og Halsringen (la poitrine, le corselet et le col-
lier), skyde de to Par smaa Vedhæng (les appendices fungiformes
* Erichsons Bitunger eller vore Tungeflige, og les palpes probosci-
diens 9; Læbepalperne), som ere befæstede i Snabelens Ende, ud
indtil den nys angivne Længde. Men saa ofte man mindsker
Trykket, synes Dyret at have sin Fornøjelse af først at udslynge

184

og dernest at trekke Snabelens yderste Del (le seconde tube) til- .

bage, og naar Presset helt hører op, trade Snabelens to Dele (les
deux piéces ou tubes) helt ind i Munden, idet de fore begge Par
Vedhæng tilbage til Mundaabningen. Ja selv, naar Stenus'en kun
er grebet om Bagkroppen, uden iøvrigt at lide noget stærkere
Tryk, ser man den ikke sjeldent af sig selv at fremstode Sna-
belens forskjellige Dele for dernest at trekke dem ind i Mund,
Hals og Forbryst. Saavidt Thion.

Hvad der her maa lægges Vægt paa, navnlig lige overfor
Gyllenhal og senere Erichson, er at Dyret gjer dette i levende
Live og gjentagne Gange, uden at der behøves at udøves et egent-
ligt Tryk paa Kroppen, og uden at der altsaa sker noget Brud paa
Dyrets Organer ved den første eller nogen af de senere Frem-
skydninger.

Lige overfor disse Iagttagelser har det mindre at sige, at
Thion umiddelbart herefter godkjender Gyllenhals Formodning om
Aarsagen til Fremskydningen, idet han udtaler, at „sa sortie volon-
taire semble confirmer l'assertion du célèbre Gyllenhal sur l'influence
des convulsions de l'agonie chez les Sténes Proboscideus et Fusci-
pes". Mere Vægt har den følgende Erklæring af Thion, at han
aldrig har set nogen Stenus udskyde la trompe, uden efter at vere
grebet med Fingrene, altsaa hverken i den frie Natur eller i de
store Glaskar, hvori han holdt dem indespærrede i længere Tid for
at studere dem.

Underlebens anatomiske Bygning, selv i dens grovere Trek,
er nu langt fra forstaaet af Thion, som knap er kommet udover

den lagttagelse, at den bestaar af „to Rør“ (tubes K. og L.) so”

kikkertformigt kunne skydes ind i hinanden og ind i Hovedet, °S
det er kun en sørgelig Forklaring, at ,Snabelen* skulde vere
„traversée dans toute son étendue par un canal qui donne un libre
cours aux sucs nutritifs“. Med Hensyn til Snabelens Beviegelighed
giver Thion dernæst forskjellige Forklaringsmaader, som ere meget
lidet tilfredsstillende; men da de heller ikke tilfredsstille ham selv,
kunne vi vel forbigaa dem, idet vi kun skulle bemærke, at et såå

* e
eT Na an ee ee

185

vesentligt Moment som Tilstedeverelse af egne Muskler er und-
gaaet ham. Hans morphologiske Tydning: ,,qu’ils (o: Stenerne)
sont privés d'une languette et d'une lévre inférieure réelle, mais
quils en sont dédommagés par une trompe sur laquelle sont trans-
portés les palpes labiaux*, staar vel ikke synderligt under Curtis’
Forklaring, men viser ham dog mere at vere Dilettanten end den
i Savignys Skole oplærte videnskabelige Entomolog.

Thions Afhandling maa have vakt et vist Rere i den franske
entomologiske Forening, hvortil vel ogsaa en Undersøgelse af samme
Emne af en afdød Landsmand, Mr. Carcel, hvem Thion ') havde
omtalt, har bidraget sin Del. Det blev derfor overdraget Buquet
at sammenligne Thions Afhandling med det Manuskript, som Guérin
havde indleveret til Foreningen paa Carcels Vegne. og som var
betitlet: ,,Particularité remarquable sur la bouche des Sténes“, og
efter hans Erklæring ere da de to Arbejder i fuldkommen Harmoni,
om end Thions indeholdt ,,une foule de détails curieux dans les-
quels M. Carcel n'est pas entré“; kun betragtede Carcel det om-
talte hudede og bevegelige Parti som en Forlengelse af Tungen
(prolongement de la languette), medens Thion mente, at disse In-
sekter manglede Tungen og i Stedet for denne havde faaet et nyt
Organ, som han kaldte ,,trompe“. Det er nu tydeligt nok, at Car-
cels Tydning er langt mere naturlig end Thions, men at den dog
ikke er tilfredsstillende, vil det folgende vise.

Ogsaa V. Audouin, som vel med Rette af de franske Entomo-
loger ansaas for Latreilles Arvetager, gav et Bidrag til den i For-
eningen rejste Diskussion, idet han navnlig fremdrog Curtis’ Af-
bildning og Beskrivelse af „le prolongement curieux de la lèvre
inférieure“ hos Stenus Kirbyi (o: St. guttula Er). Iøvrigt forstaar
jeg ikke, hvorfor Audouin giver Curtis Liste paa de af ham
kjendte 13 engelske Stenus-Arter, saa meget mindre som allerede

!) Ogsaa Lep. d. S. Fargeau og Aud. Serville tale i Eneyclop. méth. Le.
pg. 483, Anm., om at -M. Carcel entomologiste zélé a fait une étude
particulière des parties de la bouche des Stènes; il se propose de
publier un Mémoire sur ce sujet».

186

Thion havde nævnt 10 Arter, hos hvilke han havde iagttaget
Tungens Fremskydning.

Det havde nu været rimeligt, at senere Forfattere havde
arbejdet videre i det af Thion anviste Spor og udfyldt de forskjel-
lige Huller, hans Undersøgelse havde; men dette blev saa langtfra
Tilfældet, at den første Forfatter, som optog Spørgsmaalet, saa
grundigt miskjendte Forholdet og i den Grad nedslog Thions År-
bejde, at dette med det samme saa at sige var tilintetgjort.
Manden, som gjorde dette, var Erichson, der jo i sin Tid var
Entomologiens Lys ikke blot i Tyskland og Skandinavien, men
ogsaa -i en stor Del af det øvrige Europa.

I 1839 var det, at Iste Binds 2den Afdeling af Erichsons
Die Kafer der Mark Brandenburg udkom, og lige efter Slegts-
diagnosen af Stenus udtaler han sig udferligere om Tungens Ud-
skydning, og da denne Udtalelse, som nys forklaret, har havt den
største Betydning for dette Spørgsmaal, skulle vi gjennemgaa
største Delen af den stykkevis. Han begynder da saaledes, l. €.
pg. 528: ,Sehr håufig findet man bekanntlieh Individuen der ver-
schiedensten Arten dieser Gattung, bei denen aus dem Munde eine
lange háutige Röhre vortritt, an deren Spitze die kleinen Taster
sitzen, und die man in neueren Zeiten oft als ein natiirliches, den
Stenen eigenthümliehes Organ betrachtet, und in dieser Ansicht
spricht sich Herr (de) Thion ... aus.“ Det følger vel af sig selv.
skjont det ikke siges udtrykkeligt, at Erichson her, naar han taler
om, at man meget ofte hos de forskjelligste Arter finder et langt
hudet „Rør“ henge ud af Munden, har tænkt paa døde torrede
Insekter, og at han aldrig hos levende Dyr har set end mindre
undersøgt en saadan Fremtoning. Havde han selv set og under-
søgt det fremskudte Legeme, kunde han aldrig have kaldt det et
Rør, da en saadan Betegnelse kun passer paa Legemets bageste
Halvdel, men ikke paa den forreste Del, som er ganske fladtrykt,
og hvis Indre, lige saa vel som enhver anden Del af Insektere
Krop, er gjennemløbet af Tracheer, Nerver og tildels af Muskler.
Hvis iøvrigt Udtrykket: „man in neueren Zeiten oft“ skal vær"

187

mere end en rhetorisk Talefigur, og altsaa mere end enstydende
med Thion, maa Erichson ogsaa have tænkt paa andre af Datidens
Forfattere og da vel navnlig paa Curtis’); men efter dennes Afbild-
ning, l. c. Tay. 164, Fig. 4 b, maa samme Organ snarest opfattes
som et fladtrykt, baandformet Legeme, hvis bageste Del er omsluttet
af en fladtrykt Skede.

Snart efter hedder det: ,,Es ist aber leicht, an frischen Exem-
plaren sich davon zu überzeugen, dass Gyllenhal Recht hatte, wenn
er diesen Rüssel für den im Tode vorgetretenen Oesophagus erklårt,
aueh findet man nie einen lebenden Stenus, bei dem dieser Theil
zum Vorschein käme.“ — Eriehsons Paastand her forekommer mig
noget at vere sat paa Skruer; havde Erichson selv undersøgt ikke
blot friske, men ogsaa levende Individer, vilde han sikkert ikke
have ignoreret Thions gjentagne Forsøg med at faa Stenerne til at
skyde Tungen frem; det er nemlig saare let at faa dem. til at
gjøre det, og det mislykkes vel knap nogensinde. Iøvrigt er Erich-
son heller ikke berettiget til her at stotte sig paa Gyllenhals Auto-
ritet, i alt Fald ikke i saa høj Grad, som han gjør det. Gyllenhal
siger nemlig slet ikke, at det fremskudte Legeme er Oesophagus.
men kun at det indeholder indre Dele af Munden eller Mundens
indre Dele (partes interiores oris), jfr. vort Citat af denne Forfatter
i det foregaaende.

1) Da Erichson ovenover paa samme Side, under Dianous coerulescens
citerer Curtis, maa han antages at have kjendt denne Forfatter ogsaa
for Stenus’ Vedkommende, om man end kunde have ventet, at han
kort herefter havde henfort samme Forfatters 8t. Kirbyi som Synonym
til St. guttula, hvad han dog forst gjor i Genera et species Staphyli-
norum. Forunderligt uheldig er ogsaa her i Slegtsdiagnosen Karak-
teren, -Mentum triangulare, apice acuminatum: , i Sammenligning

med Curtis’ gode Afbildning af dette Organ; men i Gen. spec. Staphyl.
gjentages Betegnelsen «Mentum triangulare:, og paa Tav. V, F 18. 2h
afbildes ogsaa Mentum som en lav spids Trekant; dog allerede Kraatz
har i Insekten Deutschlands IL, pg. 740, gjort den samme Udseettelse,
som jeg her har gjort. Iøvrigt skal bemerkes, at den tresidede Form.
som saavel Thion som Erichson afbilder. Hagen med, fremkommer,
naar Hovedet ses fra neden med stærkt paafaldende Lys, da saa et
midterste, langstrakt, tresidet Felt træder næsten kjølformigt quiam

188

Derpaa følger: .,Es ist dieser Umstand sehr interessant, denn
. nirgends erhellt deutlicher, dass die Zunge, die mit den Lippen-
tastern die Spitze dieses Theils bildet, eigentlich das vordere Ende
des Speisecanals ausmacht, und obgleich sie gewöhnlich so innig
mit dem Kinn zusammenhingt, eigentlich doch kein wesentlich ihm
zugehóriger Theil, sondern ihm nur angeheftet ist.” Ogsaa for mig
har Studiet af Stenernes Mund været af højeste Betydning for min
Opfattelse af Underlebens Bygning og Sammensætning hos Insek-
terne overhovedet og Billerne i Serdeleshed, en Opfattelse, som i
flere væsentlige Forhold afviger fra Erichsons og de» fleste nyere
Forfatteres med ham. Foreløbigt maa det her vere tilstrækkeligt
at fremhæve, at jeg paa det bestemteste nægter, at der ved Tun-
gens Fremskyden finder noget som helst Brud Sted, og lige saa
bestemt maa paastaa, at hele Spiseroret med dets forreste Rand
mod Underleben, 9: Forranden af Mundhulens Gulv, forbliver i
fuldkommen Ro, medens Tungen med Tungeflige og Labepalper
skydes frem.

Eriehson fortsetter derpaa: , Bei Stenus ist diese Verbindung
so locker, dass antiperistaltische Bewegungen, wie sie beim gevalt-
samen Tode der Insekten gewiss haufig stattfinden, sie zu zerreissen
im Stande sind, und den vorderen Theil der Speiseróhre auf eine weite
Strecke heraustreiben.“ I det foregaaende har jeg allerede udtalt
mig om det faktisk urigtige i Erichsons Paastand her, og jeg skal
derfor kun tilføje, at hverken finder der, saa vidt jeg véd, PM
noget Sted i Dyreriget nogen Uddriven Sted af en større eller
ringere Del af Tarmkanalen, hvorimod denne vel hos. mange
Pighude f. Ex. kan udkrenges, og at heller ikke nogen Del
af Tarmkanalen skydes frem hos de Insekter, hos hvilke man
kjender en Fremtrengen af Fortarmen. For Insekternes Vedkom-
mende skal jeg blot henvise til mit sidst udkomne Arbejde, „De
eucephale Myggelarver“, hvor jeg Tab. II, Fig. 51, har afbildet
Hovedet af en voxen Corethra pallida-Larve med udkrænget For
tarm, og Fig. 52 en sped Corethra plumicornis-Larve i samme yo
. fatning; navnlig er det paa sidste Figur tydeligt, at Fremskydninge?

189

maa vere sket ved en Udkrengning, thi her ses, hvorledes Spidsen
af Fortarmen endnu er lukket, som den er for dens Sammenvoxen
og Forbindelse med Midttarmen. Lige overfor dem, som maaske ville
legge mig til Last, at jeg bebrejder Erichson Mangel af Hensyn, som
man ikke kunde fordre af ham eller hans Tid, maa jeg bemerke her.
at jeg ikke har skrevet dette for Erichsons Skyld (han er forlængst
dod, men hans Navn lever endnu og vil vedblive at leve, om ikke
med den Glands som for hans Samtid og nermeste Eftertid), men
for deres Skyld, som legge for megen Vægt paa enkelt Mands
Autoritet; men forøvrigt burde vel ogsaa Erichson have betænkt,
at et Rør (i dette Tilfælde Spiserøret) ikke kan blive frit med sin
Forende, fordi en Del af dets Forrand løsnes fra sin Forbindelse (i
dette Tilfælde Forbindelsen med Mentum). Ja denne Forbindelse
er overhovedet en Umulighed efter Erichsons egen Forklaring om
Underlæbens Sammensætning i den kort efter udkomne Gen. spec.
Staphylinorum, pg. 10; thi umuligt maa det vel anses for at være,
at ligula, som med paraglossæ skulle udgjøre Underlæbens forreste
og fjerde Afsnit, segmentum quartum, skulde kunne hænge sammen
med mentum, som skal være Underlæbens bageste og første Afsnit,
segmentum primum; der bliver jo ingen Plads til de to mellemste
Afsnit.

I de to sidste Sætninger af dette Stykke beskriver Erichson
Tungens Bygning hos Stenerne. Foreløbig skal jeg indskrænke
mig til at bemærke, at hvad Erichson kalder Zunge kalder jeg
Tungeflig (ligula), idet jeg udvider Begrebet Tunge (lingua) til at
omfatte hele den forreste, som oftest større, mere eller mindre frit
bevægelige Del af Billernes Underlæbe (labium).

I Genera et Species Staphylinorum, 1840, gjengiver Erichson
i sammentrengt Form sin her refererede Opfattelse, idet han, l. e.
pg. 600, siger: ,,Singulariter in hoc genere ligula levissime mento
affixa est, quo fit, ut agone mortis vi antiperistaltica oesophagus
cum ligula, paraglossis, palpisque labialibus prolabatur et promn-
Scidis porrectæ speciem pre se ferat ... Ipse speciminibus recen-
tibus dissectis non possum quin Gyllenhaliane opinioni accedam."

190

Her erklerer altsaa Erichson, at han selv har dissekeret friske
Individer (om de have været levende ved Dissektionens Begyndelse,
hvilket er et Hovedpunkt, antydes dog ikke), men det er ikke
rimeligt, at Erichson i den korte Mellemtid mellem disse to store
Arbejders Udgivelse har fundet Tid eller Anledning til at gjen-
optage Undersøgelsen af Stenernes Mundbygning.

Erichson havde i sin Tid en overmegtig Indflydelse i Tysk-
land og en stor Del af Europa, saa at hans Opfattelse snart
trængte igjennem. For Tysklands Vedkommende skal jeg nøjes
med at anføre et Par Forfattere. Den første af disse er H. v.
Kiesenwetter, som i Die Staphylinenfauna von Leipzig's Umgegend,
Stett. Entom. Zeit. B. 5, 1844, udtrykker sig saaledes som Indledning
til Slægten Stenus, l.c. pg. 351: „Die bekannte Erscheinung, dass
manchmal aus dem Munde dieser Thiere eine håutige Réhre her-
vortritt, an deren Spitze die Lippentaster sitzen, habe ich nicht
selten beobachtet. So wenig auch daran zu zweifeln ist, dass
Gyllenhal's Ansicht, der Erichson beitritt, in der Hauptsache richtig
ist, so ist es doch nicht gegründet, dass dieses Heraustreten des
Oesophagus allemal im Tode geschehen müsse. Zu verschiedenen
Malen nihmlich habe ich lebende Exemplare ohne die geringste
bemerkbare Verletzung und ohne Spur irgend eines Missbehagens
mit hervorgetretener Speiseróhre herumlaufen sehen ... Es müssen
also schon geringere Ursachen als die krampfhaften Bewegungen
beim Tode des Thieres hinreichen, um die Verbindung der Zunge
mit dem Kinn zu zerreissen. Interessant wäre es zu wissen, ob
das Thier den hervorgetretenen Oesophagus ganz oder wenigstens
zum Theil wieder zurückzuziehen vermag. Beobaehtet ist dies nie
[jfr: dog Thion], ich bezweifle es auch durchaus, obgleich der Um-
stand, dass man bei versehiedenen Exemplaren derselben Species
die Speiseröhre manchmal mehr, manchmal weniger vorgetreten
findet, dafür sprechen könnte.“ Man ser af dette Stykke, hvor-
ledes de af Erichson fremsatte eller godkjendte Paastande,
de fremskudte Munddele skulde være et Rør og, nærmere bestemt,
Oesophagus med tilhæftede Læbepalper, om en Sønderriven af For —

om at

191

bindelsen mellem Hagen og Tungen (eller vor Tungeflig), og om
denne Fremskydning som en hyppig og væsentlig, om end ikke ude-
lukkende, Folge af Dodskampen, godkjendes af Kiesenwetter. Det
er tydeligt, at Kiesenwetter oversaa Betydningen af sin egen lagt-
tagelse af muntert omlebende Stener med fremskudt Tunge, og det
var dog ikke rimeligt at træffe stor Munterhed hos Dyr, som lebe
om med saa store aabne Saar, som Loesrivningen af Oesophagus
maatte forudsætte.

Det er vel ogsaa Erichsons Autoritet, som gjør sig gjældende
i Kraatz's Opfattelse, naar denne i ,,Naturgeschichte der Insekten
Deutschlands. Coleoptera“, II, 1858, pg. 741, siger: „Die Verbin-
dung der Zunge mit dem Kinn scheint bei dieser Gattung eine
besonders lose zu sein, weshalb ein starker Druck des lebenden
Küfers oder nach Erichson heftigere antiperistaltische Bewegungen
beim Tode desselben genügen mógen, um die Speiserdhre nebst
Zunge und Paraglossen in ihrer ganzen Lange hervortreten zu
lassen ... Dass das Vortreten der Speiserühre nicht wohl als ein
specifischer, oder generischer, oder Gruppencharakter aufzufassen ist,
versteht sich nach dem eben Gesagten von selbst. Med Hensyn
til Kraatz's sidste Sætning skal jeg villig indrømme, at al syste-
matisk Betydning falder bort, naar det særegne for Stenernes
Munddele kun bestaar i en usædvanlig ringe Consistens af en
Smule Bindehud, men at Forskjellen er en hel anden og langt
dybere, skal jeg strax komme til.

Af skandinaviske Forfattere er Schiodte den eneste, hos hvem
jeg finder omtalt Thions Afhandling, og det kun ganske en
passant, nemlig i Danmarks Eleutherata, pg. 61, Anm., og det synes
derhos, at han den Gang kun har kjendt „denne forunderlige Af-
handling" efter Erichsons Omtale af den i Kafer der Mark Bran-
denburg og i Genera et Species Staphylinorum (Nobiliteringen af
den franske Doctors Navn skyldes vistnok Erichsons Exempel).

Af franske Forfattere maa navnlig Lacordaire omtales, som i
sit Hovedarbejde , Histoire naturelle des Insectes, Genera des Colé-
optères“, IL, 1854, ogsaa kommer til Slægten Stenus, og her siger,

192

l. c. pg. 108: „Un des traits les plus frappants de leur organisation
est la faible adhérence de la languette au menton, et la propriété
qu'a l'oesophage, soit pendant les convulsions de lagonie, soit
lorsqu'on presse le corps d'un de ces insectes entre les doigts, de
se renverser et de faire saillie sous la forme d'une trompe à Tex-
trémité de laquelle se trouve la languette avec ses paraglosses et
ses palpes.^ I en Anmerkning fojer Lacordaire til: „Telle est
Yexplication proposée d'abord dubitativement par Gyllenhal, puis
adoptée par Erichson; j'y adhére complétement, à la suite d'obser-
vations faites sur plusieurs espèces.“

Lige overfor den megen Tale om Oesophagus og Udskyden af
Oesophagus gjør det godt at mindes Curtis og glæde sig over, at
dennes Landsmand Westwood i Introduetion to the modern classi-
fieation of Insects, I, 1839, samtidig med Erichson, men modsat
denne, hævder Curtis’ Opfattelse, idet han siger, 1. c. pg. 171: ,The
species of the genus Stenus exhibit a very remarkable structure in
the lower lip, which is exceedingly elongated, and capable of exser-
tion to the length of half the body.“ Han ‘oplyser yderligere For-
holdet ved at give en formindsket Kopi af Curtis’ Tegning, pg. 162,
Fig. 15. 13.

"Efter saaledes at have gjennemgaaet, hvad jeg i Literaturen
har fundet om Tungens Fremskydning hos Slægten Stenus, skal
jeg gaa over til at give mine egne Iagttagelser og Undersøgelser.

I Løbet af Efteraaret har jeg havt en 6—7 forskjellige Arter
af Slægten Stenus i Fangenskab, og paa dem alle er det lykkedes
let efter den af Thion givne Anvisning at faa Tungen skudt frem
indtil Kroppens halve Længde omtrent. Naar man tager en levende
Stenus mellem Fingrene og trykker paa den, idet man lader Trykket
skride bagfra henimod Hovedet, vil man se, naar man samtidigt
betragter Dyret under Loupe, hvorledes Hovedet drives frem, ud af
Forbrystet, og hvorledes Bindehuden paa Undersiden mellem For
brystet og Hovedets Hals eller halsformige Indsnéring spændes
eller strammes i en Bue. Dog før der sker noget Brud, skydes
pludseligt med et Slag Tungen ud af Munden, og Trykket paà go

|
|
|

193

vedets Bindehud horer med det samme op. Af de her fremforte
Omstendigheder fremgaar da, som det synes mig, to Ting, dels at
Fremskydningen sker eller kan ske ved et Blodtryk, dels at der
hører en vis Spending til, for at Blodtrykket skal kunne virke.

Hvad først Blodtryk som Motor angaar, da ber bemerkes, at
den spiller en betydelig Rolle ved den kikkertformige Forlengelse
af mange Insekters Bagkrop, af Eristalis-Larvernes Aanderør 0. 8. fr.,
og fra mine egne Undersøgelser kan jeg hente et Exempel herpaa
fra Antennernes Fremskyden hos Tanypus- Larverne 1), Fordres
der dernest, at Blodtrykket skal vere stærkt, for at Tungen kan
bringes ud af Hvile og skydes frem, saa forstaar man let, at
Stenerne ikke til dagligdags skyde Tungen frem, 0g at man maa
vere temmelig heldig for, ligesom v. Kiesenwetter, at faa dem at
se i den frie Natur lobende om med fremskudt Tunge. Dog spiller
vel ogsaa Tungens musculus retractor hos Stenerne en Rolle ved
Udskydningen, jfr. det folgende.

Har man paa den angivne Maade faaet Tungen med dens
Skede helt frem, vil Dyret gjerne, naar man mindsker Trykket,
trekke Tungen noget tilbage ind i Skeden; men paa den anden
Side trækkes Tungen som oftest kun et Stykke tilbage, og Dyret
spiller ofte en rum Tid med den, selv om alt Tryk paa Dyret er
ophørt. Faar det nu sin Frihed, trækkes Tungen ind, hvis den
ikke allerede er det i Forvejen, og det løber raskt 08 muntert
omkring uden tilsyneladende at fejle noget. Griber man dernæst.
Øvelser med det som første

Dyret paany, kan man gjentage samme
yrets

Gang. Havde der første Gang fundet noget Brud paa D
Yderhud Sted, navnlig som det paastaas ved Hagens Forrand,
maatte anden Gang ved det stærke Pres Blodet være drevet ud
gjennem Spalten foran Hagen, og Tungen kunde ikke være skudt
frem. Tungens Tilbagedragning sker naturligvis ved Muskler, som

——

1) Om retractile Antenner hos en Dipter-Larve, Tanypus, Entom. Tees
B. 3, pg. 83 —86
Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1884—86. 18

194

gaa fra Bagenden af Tungens Grunddel til Oversiden af Struben,
musculus retractor linguæ, Tab. XV, Fig. 7,f. Men samme Muskel
maa ogsaa, saa lenge Tungens Bagende ligger bagved dens Be-
feestelsessted paa Gulas Inderside, kunne tjene som protractor og
muligt give Tungen, naar den ligger tilbagetrukken i Hvile, saa
megen Fart fremefter, at et Blodtryk bliver mere eller mindre
overflødigt. ;

‘Jeg skal dernæst gaa over til den anatomiske Bygning af
Stenernes Munddele, navnlig deres Underlebe, men først korteligt
betegne, hvad jeg forstaar ved Insekternes Underlwbe, og af hvilke
Dele jeg betragter den som sammensat, og hvad der her skal for-
staas ved de enkelte Udtryk.

Insekternes og da navnlig Billernes Underlebe (labium) bestaar
af: 1) Hagen, mentum, som med sin Bagrand støder op til og med
en Hudsom er forbunden med Forranden af Struben, gula, og
2) Tungen, lingua, som oftest forbunden med Hagen ved en kor-
tere eller lengere Bindehud, membrana conjunctiva, hvorved en vis
Bevegelighed, Fremskyden, af Tungen bliver mulig. Tungen falder
i flere Stykker: a) Tungens Grunddel, pars sternalis linguæ, med
mere eller mindre tydeligt udskilte Palpestammer, stipites palporum.
Fortil fortsætter Tungen sig som oftest i en kortere eller længere,
hel eller delt, hudagtig Forlængelse, nemlig b) Tungefligen, ligula.
Som Lemmer bærer Tungen c) Læbe- eller Tungepalperne, palpi
labiales, som udgaa fra Enden af ‘de mere eller mindre tydelige
Palpestammer, stipites palporum; og endelig d) Bitungerne, para-
glosse, som ere hudagtige Flige, ofte i Randen med kamstillede
Børster, som udgaa fra Tungens Side i Forbindelse med Læbepalperne.
Den midterste Del af Tungen mellem Lebepalperne og disses
Stammer fremtræder ofte som en særegen stærkt chitiniseret Del
pars sternalis linguæ præcipua, og desuden findes ofte, navnlig i
Tungefligen eller ved dens Rod, større eller mindre chitinisered?
Plader, laminæ chitineæ.

Se vi nu paa Tav. XV, Fig. 1, fremstilles her Hovedet af Stenus
proditor med fremskudt Tunge (c) og Tungeskede 9: Bindehud (b)

195

samt bageste Del af Spiserøret. med Pylorus (g) og Begyndelsen af
Duodenum (h) i det naturlige Leje. Ved et Pres paa Brystet er Tungen
drevet frem, Dyret dernæst dræbt ved et Tversnit gjennem Brystet,
hvorpaa dette er præpareret bort, saa at kun Tarmkanalen er ladet
tilbage. Paa Tegningen maa da fremhæves, at Spiserøret (g) er i
Hvile, at der intet Brud findes paa Hagen (a), at Bindehuden mellem
Hage og Tunge er overordentlig forlænget og danner en Skede (b)
om Tungen, hvilken Skede udkrænges, naar Tungen skydes frem (paa
Figuren er Skeden ikke ganske udkrænget), at Tungens Grunddel (c)
er særdeles forlænget, at Læbepalperne (dd) ere smaa, at Bitun-
gerne mangle, men at Tungefligene (ee) ere udviklede til et Par
store, kølleformede Legemer.

Paa Tay. XV, Fig. 2, er Tungen fremstillet i Hvile eller tilbage-
trukken Tilstand, og Bagenden af Tungens Grunddel (c) ses, om-
given af den ligeledes tilbagetrukne Skede (b), at rage ud bag
Bagranden af Hovedets Hudskelet (1) (den naaer altsaa et Stykke
ind i Forbrystet). Tungens Grunddel viser sig tydeligt ikke at
vere noget Ror eller Sugeror, som den er bleven kaldet, ved at
vere gjennemlobet af Tungefligenes svære Sandsenerver og af Tracheer;
og de frie Ender saavel af Nerverne (gg) som af Tracheerne (ff)
ses ogsaa at fortsættes bagud, ind i Forbrystet altsaa. Fra Bag-
enden af Tungens Grunddel udgaar Tungens svære Tilbagetreknings-
Muskel, musculus retractor linguæ (h): men da den vender forud
og er befæstet til Indersiden af Hovedets Hudskelet, kan den ikke
udføre den sidste Del af Tungens Tilbagetrækning, som vistnok maa
ske ved den Fart eller Begyndelses-Hastighed, som Tungen har faaet.

Tav. XV, Fig.3—5, fremstilles Spidsen af Tungen fra forskjellige
Sider, og navnlig træde Tungefligene (3 ee, 4 ee, 5e) frem som
hos ingen anden Staphylin, som jeg har havt Lejlighed til at
undersøge. Som sædvanligt udgaa de fra Forenden af Tungen,
men i Stedet for som ellers at være som oftest korte, lidet frem-
trædende, ere de her kølleformigt opsvulmede, dog ikke saaledes
at Køllens Hoved danner et kugleformigt Legeme, men dette er

noget udtrukket i en Spids og paa den ene Side stærkt indhulet.
13*

196

Tungefligenes forreste hvælvede Del er besat med tetstillede
Sandseberster (Tav. XV, Fig. 6), til hvis Rodende de svære Nerver
(4 ff ff ses at lobe. Paa Fig. 4 betegner c Forenden af Mund-
hulens Gulv, eller Oesophagus, og et Par Kamme af Borster, Side-
kammene (hh), ses her at convergere bagtil mod hinanden. Disse
Kamme maa ikke tydes som Bitunger, hvad de i Form ligne.

Paa Tav. XV, Fig. 7, har jeg fremstillet en Del af Hovedet fra
neden; Hagen er løsrevet fra dens Forbindelse med Strubens
Rand, og med den løsrevne Hage er saa fulgt den øvrige Del af
Underleben, nemlig Tungen, af hvilken man dog kun kan se den
bageste Del af Tungens Grunddel med Skeden, medens Tungens
forreste Del for Pladsens Skyld er bortskaaren tilligemed den storste
Del af Hagen. Jeg maa dernæst fremhæve, at Fjernelsen af
Underleben ikke i nogen Maade har forstyrret andet Par Mund-
dele, men at man tydeligt ser, hvorledes den venstre Kjebe med
Bindehud (q) er forbunden med Struben, hvortil der ogsaa gaar en
Bejemuskel, musculus flexor maxille (r), fra samme Kjebe. I
øvrigt er Hagen fjernet saa langt fra Struben, at Bagenden af
Tungens Grunddel er kommen et godt Stykke foran Strubens For-
rand, men paa den anden Side heller ikke saa langt, at Tungens
tilbagetrekkende Muskel, musculus retractor linguæ (f), er løsreven
fra noget af dens to Endepunkter.

Tav. XV Fig. 8 fremstiller den Del af Underleben, som der
ikke var Plads til at fremstille paa forrige Figur, men den er her
set nesten helt fra Siden. Man ser tydeligt, hvorledes Mundhulens
Gulv (1) ender fortil lidt over Sidekammen (k) for at bøje sig
tilbage og fortsættes i den øvre Del af Tungeskeden, hvis nedre
Del ikkun er den hos Stenerne saa stærkt forlængede Bindehud
mellem Hage og Tunge.

Af den her givne Fremstilling af Stenernes Underlæbe viser
det sig, at den i fire Forhold afviger meget betydeligt fra id
sædvanlige Type paa Billernes, nemlig i den meget forlængede
Grunddel af Tungen, i Bindehudens Forlængelse til en udkrængelig
Skede, i de meget stærkt udviklede Tungeflige og i Manglen af

197

Bitunger. Det bliver derfor interessant at undersøge, hvorledes
Underleben er beskaffen hos de nerstaaende Former; men først maa
vi kortelig omtale Stenernes systematiske Stilling i Staphylinernes
Familie.

Erichson, som med Genera et Species Staphylinorum skabte et
nyt Grundlag for Staphylinernes Systematik, delte denne Familie i
elleve Tribus, af hvilke den sjette Tribus: Stenini dog kun ind-
befattede de tre Slægter Dianous, Stenus og Euesthetus. Erichsons
System har i det store og vesentlige holdt sig til vore Dage, og
Kraatz, som i Insekten Deutschlands bevarer de samme Tribus som
Erichson, har kun gjort nogle faa Omstillinger af Slægter. Den
ene Omstilling er dog den, at den amerikanske Slegt Megalops,
som af Er. henregnedes til Oxytelinernes Tribus, af Kr. henfortes
til Stenini, og da der senere opstilledes to nærmest Euæsthetus
staaende nordamerikanske Slægter, Edaphus og Stictocranius, er i
den nyeste Catalogus Coleopterorum af Gemminger og Harold Stenini
komne til at omfatte sex Slægter. Uagtet nu disse sex Slægter
alle omsluttes af de af Kraatz, l.c. pg. 804, for Gruppen Stenini
(med Megalops inkl.) opstillede Karakterer, saa er der dog saa stor
Forskjel mellem adskillige af Slegterne indbyrdes, at jeg tvivler
paa, at de kunne holdes sammen; man sammenligne blot en Eda-
phus med Megalops eller med Stenus. Fjærnest fra de ovrige
Slegter staar vel Edaphus med sine bagtil aabne Forhoftegruber,
4 Led i Foden og hele langstrakte, fladtrykte Legemsform, om end
Euesthetus nærmer sig den noget, navnlig ved samme ringe Antal
Led i Foden og ved Labrums Form. Dog hvordan nu end Slægt-
skabsforholdet er mellem de andre Slægter af denne Gruppe, $32
er det tydeligt, at Stenus og Dianous staa hinanden serdeles ner
i de fleste Bygningsforhold, saa at Erichson endogsaa som anden
„Observatio“ under Slægten Dianous (Gen. Sp. Staphyl.. pg. 688)
— „Habitus omnis Steni, at oculi minus grandes prominentesque,

) Ved serdeles Godhed af Prof. Herm. Hagen i Cambridge er

Mass. ,
jeg bleven sat i Stand til ogsaa at undersøge Slægterne 'Edaphus og
Stictocranius, som manglede paa Kjøbenhavns Museum.

198

antennæ longiores, corpus subtiliter punctatum differentiam quandam
habitualem prebent. Naar dertil føjes, at af Erichsons to Slægts-
karakterer den ene er felles for de to Slegter, og den andens For-
skjellighed er fremkommen derved, at Er. højst urigtigt har tildelt
Stenus en trekantet Hage, mentum triangulare, ser man, at For-
skjellen ikke kan være meget stor, naar man da ikke vil søge den
i Tungens Bygning, men som det vil vere tilstrækkeligt tydeligt
af det foregaaende, kjendte Er. denne kun højst utilfredsstillende
hos Stenerne; udover hvad han kunde se med en stærk Loupe paa
Undersiden af Hovedet kom Er. ikke, og at der her skulde findes
gode Slegtskarakterer, antog han ikke. Kraatz derimod, som havde
opdaget Urigtigheden af Karaktererne, hentede fra Hagens Form,
optog i sine Slegtsdiagnoser Bitungernes og Tungefligenes Form. —
. Efter Eriehsons Slegtsbeskrivelser og selv Kraatz’ Diagnoser
var der altsaa kun at vente en ringe Forskjel i Tungens Bygning
hos Dianous og Stenus, og det blev mig derfor af højeste Interesse
at se, dels hvorvidt denne Forskjel mellem to saa nerstaaende
Slægter gik, dels om Dianous maaske dannede en Overgang til de
andre Staphylin-Tribus, og i det folgende skal jeg da beskrive,
hvorledes jeg fandt Underleben bygget hos Dianous og nogle
Slegter af andre Tribus i denne Familie.

Tav. XVI, Fig.1—4, fremstiller Underlaben hos Dianous cærule-
scens. Hvad der forst falder i Ojnene er Tungens korte Form i
Modsetning til dens Længde hos Stenus, og i det hele taget dens
ringe Størrelse lige overfor den mægtige Hage (a). Hvor langt
Tungen kan skydes ud, er ikke let at afgjøre; Arten er sjælden,
og jeg har ikke havt den levende, endnu mindre har jeg under-
kastet den en lignende Behandling som adskillige Stener. At den
kan skydes noget frem og tilbage, ses ikke blot ved en Sammen-
ligning af Fig. 1 og 2, men det bliver endnu mere tydeligt derved,
at Tungen ligesom hos Stenus har særegne musculi retractores
linguæ (Fig. 3 ii). I øvrigt er Evnen til at skydes frem 0g tilbage
vistnok fælles for de fleste om ikke alle Staphyliner, ligesom ape
Erichson allerede har sagt (Gem. Spec. Staphyl. pg. 10) om Binde-

199

huden mellem Hagen og Tungen (0: hans Segmentum secundum,
innominatum): „in nonnullis, ut videtur, retractile“. De langt frem-
springende, kelleformede Tungeflige, som fandtes hos Stenus, ere
som hos de fleste Staphyliner forsvundne, men de hos Billerne
sædvanlige Bitunger findes paa deres sædvanlige Plads, paa Over-
siden af Tungen (Fig. 2 og 3, ee), og strække sig langs Tungens
Sider henimod Hjørnerne af den bredt udbuede, dybt indskaarne
Grunddel af Tungen. Af andre Ejendommeligheder ved Tungen
skal jeg kun henvise til, at der ved Roden af Læbepalperne viser
sig svage Spor af Palpestammer, og at der i Midten af Grund-
delens Indbugtning findes indplantet fire svære Torne, svarende til
de fire Torne, som hos Stenus findes her. Paa.Fig. 3 er den for-
reste Del af Mundhulens Gulv borttaget for at vise Tungen i dens
Helhed og de fra Tungens Bagende udgaaende musculi retractores
linguæ; paa Fig. 2 er Mundhulens Gulv (f) bevaret i sin Helhed,
og det ses da, hvorledes dette Gulv fortil ender brat uden at gaa
over i Tungens Overflade. Paa Fig. 4, som fremstilier Underlæben
fra Siden, ses endnu tydeligere denne Adskillelse.

Slægten Euæsthetus (Tab. XVI, Fig. 5—6) udmærker sig ved en
endnu kortere og bredere Tunge end Dianous; paa Fig. 6 ses yder-
mere, hvorledes Bitungerne (ee) have den for Staphylinerne normale
Form af et smalt Blad med Kamtænder i Inderranden; den bageste
Del af Figuren dannes af Overlæben, som er slaaet tilbage. Mellem
Overlæben og Tungen ses en Fold, som er Ganesejlet eller
Epipharynx, som hos Euæsthetus er meget stort og kan dække hele
Tungen, naar det slaas frem over den.

Tab. XVI, Fig.7, fremstiller Underlæben af Megalops punctatus,
set fra neden. Hagen (a) er meget lang og Bindehuden (b) tyde-
ligt fremtrædende. Tungen udmærker sig dels ved sine store,
stærkt fremtrædende Bitunger (ee), dels og det endnu mere ved de
stærkt udviklede Tungeflige (ff), som ere indskaarne hver især i
et større Antal Smaaflige, en 8—10 Stykker. Denne Udvikling af
Tungefligene minder noget om samme Organer hos Stenus 08 sikrer

200

Tydningen af dem hos denne Slægt. Fig. 8 afbilder Tungen alene,
set fra oven.

Fig. 9 paa samme Tavle fremstiller Underleben af Edaphus
nitidus, set fra neden, og fortil ses Forranden af Overleben at
stikke frem. Hvad der udmærker denne Slægt, navnlig lige overfor
Dianous, hvem den ogsaa i mange andre Forhold er meget for-
skjellig fra, er det særdeles korte og lidet fremtrædende første Led
af Læbepalperne. |

Af den Steninerne narstaaende Slegtsgruppe eller Tribus,
Pederini, har jeg afbildet Underleben af en Art af Slægterne
Stilicus og Pæderus. Stilicus, Fig. 10— 12, udmærker sig fremfor
nærstaaende Slægter ved Tungens temmelig langstråkte Form, som
fremkommer derved, at Tungens Grunddel (Fig. 11—12 c) fortsætter
sig ind bag Hagens Forrand med en dybtkløftet Del, fra hvis Bag-
hjørner der udgaar musculi retractores linguæ (ii). Tungens
Grunddel ender fortil med en chitiniseret Plade (e”), som navnlig
påa Tungens Overside indtager en større Del af denne, og som
fortrinsvis i Forranden er væbnet med ikke faa, stærke Torne.
Paa begge Sider af denne Chitinplade udgaar de lange, meget
tynde Tungeflige (e’e’), og paa Siderne af dem igjen de særdeles
store Bitunger (ee), hvis brede Kamtænder fortsætte sig helt tilbage
og støde sammen i Midten. I naturligt Leje ere disse Tænder
rejste omtrent lige i Vejret eller mere paaskraa med Fald indefter,
men påa Tegningen (Fig. 12) er ved Dækglassets Tryk den bageste
sammenstødende Del af Kamtænderne bøjet helt tilbage. PM
Fig. 10 er Hagen og Mundhulens Gulv fremstillet. Det ses da
her, hvorledes Hagen tilsyneladende falder i to Dele (a og b); me?
den forreste Del (b) er ikke nogen selvstændig Part af Underlæben,
men enten kun at betragte som den forreste næsten hudede Del af
Hagen eller ogsaa som Bindehuden mellem Hagen og Tungen.
Mundhulens Gulv naar i det hele taget ikke langt ud paa Hagen,
idet kun dens midterste Del tungeformigt (f) skyder sig frem. Den
anden Slægt, Pæderus (Fig. 13—14) har ogsaa samme Tvedeling
af Hagen (Fig. 13 a b) som Stilieus; Tungen er meget kort 08

201

bred, idet Bitungerne fremtræde stærkt paa Siderne af den. Tunge-
flige fattes. Den midterste Del af Tungen eller dens Sternaldel er
sterkt chitiniseret og udsender paa sin Overflade paaskraa frem-
efter et Par grove Tender eller Horn (Fig. 14 ee’). Mundhulens
Gulv dækker ogsaa her kun en ringe Del af Hagens Overside
(Fig. 14f), men er ikke udtrukket saa stærkt som hos hin Slægt.

Resultatet af disse Undersøgelser og Sammenligninger af Under-
leben hos de forskjellige Slegter viser da, at Stenus i dette
Organs Bygning staar ganske ene, og at Dianous langt fra kan
siges at danne en Overgang til Stenus, men i alt væsentligt er
forskjellig fra den, men slutter sig til de ovrige Staphyliner. Heraf
folger da atter den i systematisk Henseende vigtige Sandhed, at
to nerstaaende Slægter (in casu Stenus og Dianous) kunne vere
højst forskjellige i saa vigtige Organer som Manddelenes Bygning.
og at man maa vogte sig for at legge altfor megen eller ude-
lukkende Vægt paa dette Organ og dets Bygning ved Opstillingen
af systematiske Inddelinger.

Derefter skal det undersøges, hvorvidt en saa særegen Byg-
ning af Underleben, som hos Stenus, kan kaste noget Lys over
Sammensætningen af dette Organ hos Insekterne overhovedet.
Erichson mente, at den hertil var meget skikket, idet han i „Käfer
der Mark Brandenburg“, saaledes som vi allerede i det foregaaende
have anført det, erklærede, at den Omstendighed, at hos Stenus
Lebepalperne saa let kunde losrives fra Hagen og fulgte med et Organ,
som han antog var Spidsen af Oesophagus, tydeligt viste, at Læbe-
palperne intet havde med Hagen at gjøre, og at Tungen egentlig
udgjør den forreste Ende af Oesophagus. Her vil jeg nu atter
gjentage min Benægtelse af Erichsons Opfattelse, idet jeg nu kan
henvise til den foregaaende Undersøgelse og mine Tegninger, hvoraf
det dels fremgaar: 1) at der hverken hos Stenus eller nogen anden
Staphylin finder noget Brud Sted, naar Tungen skydes frem, men
at Tungens Bevægelse frem og tilbage er normal, med særegne
vel udviklede Muskler til Tilbagetrækningen, museuli retractores
linguæ; dels 2) at Mundhulens Gulv aldrig gaar over i Tungen 08

202

nærmere dennes Overside, men at dette ender med en skarp om-

bøjet Rand, som rager mer eller mindre frem over Tungen, og
at Tungens forreste Del eller Vedhæng, Tungefligen, aldrig kan
være forbunden med Hagen, som derimod er forbundet med Tun-
gens bageste Del. ;

Hvad der gjælder for Staphylinerne og Coleoptererne, at deres
Tunge maa betragtes som en Del af Underlæben, og ikke som en
Forlængelse af Spiserøret eller Mundhulens Gulv, det samme gjælder
for Hymenoptererne, hvad enten den, som hos Plantehvepsene, er
kort eller den, som hos Bierne, er meget lang. Medens Munddelene -
med Underlæben i det væsentlige ere byggede ens hos de to her

nævnte Ordener, ere Lepidopterernes og Dipterernes Munddele højst —

forskjellige saavel fra disse som indbyrdes. Lepidoptererne mangle
saaledes ikke blot som oftest Kindbakker, men Underlæben er 0889
altid, med Undtagelse af de store Læbepalper, stærkt reduceret, 08
om nogen egentlig fremstrakt Tunge er der ikke Tale. Diptereme

mangle vel ogsaa Kindbakker (de hos forskjellige Tabaners, Culices, —

Ceratopogoners, Simuliers ete. Hunner forekommende saakaldte
Kindbakker kan jeg fremdeles ikke anse for Exponenter til ag .
Metamer 9: virkelige typiske Munddele) og som oftest Tunge (ligula)
med Bitunger, men saa have de til Gjengjwld den saakaldte Hype
pharynx. Denne Dipterernes Hypopharynx anser jeg som « Fn
lengelse af Mundhulens Gulv, propagatio laming inferioris pharyngis ;
og ikke for at udgjere nogen Del af Underleben, og jeg maa med i:
Hensyn hertil fremhæve, at Udforselsgangen for de store Bryst :
Spyttekjertler udmunder i denne, og at man dog ikke vel kat —
antage, at disse Kjertler skulde munde ud i Exponenterne af noget
Metamer (jfr. min Afhandling Trophi Dipterorum og navnlig de a
handlingen vedføjede Theses, pg. 75—76). |
Jeg indser vel, at Afgjorelsen af, hvorvidt ligula 0g paragloss”
hore til Underlæben eller, saaledes som Erichson mener, til Q0
phagus, rettelig kan ventes af Insekternes Udviklingshistorie, ii
Embryologi, men det forekommer mig, at i dette Sporgsmaal e
alt tilbage at gjøre, og det maa vel erindres, at dE

SOL METTE PIER SRD eee Nh = er

203

nævnte fire store Insektordener alle have, fuldstændig Forvandling,
og at deres Larver alle mangle saadanne egentlige Forlengelser
som ligula og paraglosse. Insekter med ufuldstændig Forvandling,
saasom Orthopterer og Hemipterer, mangle disse Organer.

Til Slutning skal jeg kun fremfore en kort Sammenligning
mellem Underleben hos Diptererne og Coleoptererne. Hos begge
Ordner kan Underleben som oftest skydes mere eller mindre frem;
undertiden, som hos Dipter-Slegten Rhingia og Coleopter-Slzgten
Stenus, er Fremskydeligheden enorm stor. Hos Diptererne er
Underlebens Forbindelse med den foregaaende Metamer meget løs,
hos Coleoptererne er Forbindelsen langt fastere, og som Forbindelses-
led udsondres den bageste Del af Underleben, nemlig Hagen,
mentum. Hos Diptererne danner første Metamers Ventral- eller
Sternaldel et fast Legeme, scutum proboscidis, hos Coleoptererne er
denne Ventraldel ofte udskilt i flere Dele, idet, for ikke at tale om
den altid udskilte Hage, ogsaa Sidedele, Epimerer, kunne udskilles
i Form af Palpestammer, stipites palporum. Hos Diptererne ere
ogsaa Exponenterne, Leberne, labella, mere ensformet byggede end
de tilsvarende Exponenter, palpi labiales, hos Coleoptererne. Hos
Diptererne ere endelig Metamerens Vedhæng, „Tunge“, ligula, og

Bitunger, paraglosse, langt mindre udviklede end samme Vedheng,

Tungeflig, ligula, og Bitunger, paraglosse, hos Coleoptererne.

Fig.

—
.

be

go

s»

204

Tavleforklaring.

Tavle XV.

Stenus speculator.

Hovedet med Spiseroret, fra neden
a, Hagen; b, Skeden; e, Tun-

gens Grunddel; dd, Lebepal-

perne; ee, Tungefligene; f, Binde-

hud mellem Hoved og Forbryst;

enum; i,
Metamers Sternaldel; kk, Chitin-
lister i Hovedets Bindehud.

Stenus Jun

Tungen, a eller i
Hvile, tildels dækket af Hovedets
Hudskelet, fra neden — a, Ha-

d, Højre
Læbepalpe; e, Højre Tungeflig;
ff, Tracheernes frie Ender; gg,
Sandsenervernes frie Ender; h,
Tungens tilbagetrækkende Musk-
ler; i, Venstre Kjæbe med Palpe;
k, Venstre Kindbakke; 1, Brud-
stykke af Hovedets Hudskelet;
mm, Senerne til Læbepalpernes
Bøjemuskler; n, Venstre Bøje-
muskel til Læbepalperne.
Stenus speculator.

Spidsen af Tungen, fra neden —
a, Tungens Grunddel; bb, Læbe-
palperne; cc, Tungefligene; d,
Tracheer.

Stenus speculator.

Spidsen af Tungen, fra oven —

a, Tungens Grunddel; bb, Tunge- |

skedens Siderande; e, Forenden |
af Mundhulens Gulv (Spiseroret),
lige afskaaret bagtil; dd, Den

|
|

|
|
}
|
|
n;

w ^

Do

P

Explicatio tabularum.

Tabula XV.

. Stenus speculator

bete secundi ca
regule chitinex membrane con-
junctive capitis.

Stenus Juno.

Lingua, retracta,

partim obtecta, e udi fri
visa — a, mentum; bb, be
linguæ; ce, pars sternalis lingue:

d, palpus labialis dexter; €,
ligule dexter; ii, hex

treme libere; gg,
extremi liberi; h, musculi
i, maxilla si

nervi aa

tendines musculorum a
palporum labialium; n, pc
flexor sinister palporum labiali

Stenus speculator.
Apex lingue,
visus — a, pars stern
bb, palpi labiales; CC,
d, tracheæ

Stenus 8 eculat

Apex 2 ados; e ‘store superior?
pars sternalis lingt”;

magn?

alis lingu®:
lobi ligule:

e

D

=

go

205

E.
ombojede Rodende af Lebepal-

pernes forste Led; ee, Tunge-
fligene; ff'ff', Sandsenerverne;
gg, Senerne til Lzbepalpernes
Bojemuskler; hh, Spiserorets
Sidekamme.

Stenus speculator.

Grunddel (Epimerer?); bb, Læbe-
palperne; c, Hojre Tungeflig.

. Stenus speculator.

Fire af Tungefligenes Sandse-
er

vorter.
Stenus speculator.
Munddelene fra n . Hagen
e den fuer Tunge
skilt fra Struben, og af selve
flies ses kun Bagranden —
a, Hagen; bb, Siderandene af
Tungeskeden; c, Mire Grund-
del (bageste Del); , De frie
= der af Sende Tracheer ;
e frie Ender af Tungens
aa f, Tungens til-
bagetrækkende Muskler; g, Kje-
bens Hengsel; h,
S i Palpe-
stykke; k, Kjæbens indre Flig;
5 Kjebens ydre Flig; m, n, 127

r, Kjebens Bojemuskel; s, Stru-
ben; t, Venstre Kindbakkes
Leddezrübe: u, Indre Skelet
Stenus speculator

Hagen med Forenden af Tungen,
fra Siden — a, Hagen; bb, Tun-
gens Grunddel; cc, Tungeskeden ;
d,e,f, Venstre Lzbepalpes tre
Led: gg', Den ene ia ran
h, Trachee; i, Venstre Tunge-
flig; ; k, Spiserorets atin Side-
kam; 1, Spiserorets Gulv.

P

Fig.
convoluta articuli primi palporum
labialiu

bialium; hh, pectines laterales
oesophagi.

Stenus speculator.

Apex linguæ, e latere oblique
visus — aa, pars sternalis pal-
porum labialium (epimera?):
bb, palpi labiales; c, lobus dex-
ter ligule.

6. Stenus speculator

É

hier UM. sensorim lobo-
um ligule.

Sid speculator.

Trophi, e latere inferiore visi.

— a, mentum; bb, margines la-
terales vagine linguæ; ¢, pars
sternalis linguæ; dd, trachem
linguæ extremi libere; ee, nervi

tiva mail et gulæ; r, muscu-

lus flexor maxille; 8, gala; t
cavitas glenoidea mandibulæ; u,

processus chitineus interior.

ster ligulæ; k
oesophagi; 1, latus inferius 0es0-

phagi.

T "n

bo

e»

"ge

=

>

mN

Tavle XVI.

. Dianous coerulescens.

Underlæben, fra neden — a, Ha-
gen; e, ae a: Grunddel; dd,
Lebégk alpe

Dianous coerulescens.
Underleben, fra oven — a, Ha-
gen; c, Tungens Grunddel; dd,
Lebepalperne; ee, Cth arpa
f, Forenden af M ulv;
gg, Spiserørets Sidin.

Dianous coerulescens.
Underleben, fra oven. Forenden

c, Tungens Grunddel; dd, Læbe-
palperne; ee ss æren f, Spise-
rørets Gulv,

borttaget;
nerver; ii, Tungens tilbagetræk-
kende Mu skler.

Dianous coerulescens.
Underleben, fra Siden — a, Ha-

palpe; e, Venstre Bitunge: f,
Se af Oesophagus.
ruficapillus.

eas , fra neden —

agen; c, Tungens ential:
dd, Lebepalperne

Euesthetus di;
Tungen, fra oven, s magi
tilbageslaaet — ungen
Grunddel; dd, Larepelperne E
Ganesejlet, rejst i — g,
Overleben, fra neden

Megalops punctatus.
Underleben, fra neden. Den
højre Læbepalpe er borttaget —
a, Hagen; b, Tungens Bindehud;
¢, Tungens Grunddel; d, Venstre
Lebepalpe; ee, Bitungerne; ff,
Tungefligene.

bo

oe

Pe

Tabula XVI,

. Dianous coerulescens.

m iie e latere inferiore visum
entum; e, pars sternalis
€ ad, palpi labiales.

. Dianous coerulescen:
bi

Labium, e latere Mp visum

Dianous coerulescens.
Labium, e latere superiore vi-
sum. Pars antica oesophagi
omissa est — a, mentum; b,
membrana conjunctiva linguæ;
e, pars sternalis linguæ; dd,
palpi labiales; ee, paraglosss;
f, oesophagus, parte antica omissa;
hh, nervi sensorii linguæ; ii, mu-
sculi retractores linguæ.
Dianous coerulescens.
Labium, e latere visum — %
mentum; e, pars sternalis lingue;
d, artieulus primus palpi labialis
sinistri; e, paraglossa sinistra:
f, pars antiea oesophagi.
Euesthetus ruficapillus.
Labium, e latere inferiore visum
— a, mentum; e, pars stern is
linguæ; dd, palpi labiales.
Ewesthetus ruficapillus.

ales; f, epipharynx, i *
adscendens; g, labrum aversu

a, mentum; b, mem rl
junetiva linguæ; d, palpus "
alis sinister; ee, paragloss;

lobi ligule.

E

_
©

T

um

—
Re

TJ

1

»

Megalops punctatus.

Tungen, fra oven. Lebepalperne

ere borttagne — ee, Bitungerne;
ne.

gen; e, Tungens Grunddel; ad,

Læbepalperne.

Stilicus rufipes.

Syg Grai Del, fra
, Hagen; b, Tages

Bindehud; f, Spideen af Spise-

røret; gg, Spiserorets Side-

kamme.

Stilicus rufipes.

ungen, fra oven — c, Tungens
Grunddel; dd, Lzbepalperne;
ee, Bitungerne; e'e’, Tunge-

g
fligene; e", niis Plade.

ate rufipes.
Tungen, fra neden e, Tun-
gens hata dengi d Tverlinien

or An Plade.

Pederus littoralis.

Underleben, fra neden à
gen; e, adan Grunddel: dà,
Lebep

itung
i Plader; f, Spidsen at Spise-

=

m
=

M
Lo

p=
bo

pæ
oad

—

g.
8. Megalops punctatus.

Lingua, e latere superiore visa.
Palpi labiales omissi — ee, para-
gloss; ff, lobi li

Edaphus nitidus

pcd : latere inferiore visum
— a, mentum; c, pars sternalis
pom di, palpi labiales.
Stilicus rufipes.

Pars ain labii, e latere su-
periore visa — a, mentum; b,
membrana a avra linguæ;
f, apex eee: gg, pectines
laterales oesophagi

Stilicus rufipes.

Lingua, e parte superiore visa
— e, pars sternalis linguæ; dd.
palpi labiales; ee, paraglosse ;
e'e', lobi ligule; e", lamina
chiiid linguæ.

. Stilicus rufipes

Lingua, e litero inferiore visa
— e, pars sternalis linguæ (linea
transversa affictionem membrane
conjunctive lingu indicat); dd,
palpi labiales; ee, paraglossæ;
e’e’, lobi ligule; e“, lamina chi-

Pederus littoralis. i
Labium, e latere inferiore visum

Lingua, e latere superiore visa
— e, pars sternalis linguæ; dd,
palpi labiales ; ee, paraglosse ;

e“e“, laminæ chitineæ linguæ;
f, apex oesophagi.

Tab. I.

4.

NFVM 1858

NE V. M. 1884. Tab HI.

tani

NEVM 1884. Tab. IV.

Tab. V.

5%

NEF VST 1884-8

* nd
odilus intermedius Grav

Croc

~
~ wi

—
ae ee ee TEN

6;Galeandra

5:Mormodes.

/4:Cyrtopodium.

Warming annis 1863-66 in Lagoa Santa del.

" NFVM. 1884-85

p ER n E, ce ee DERIT ER EST 15 1, en Wu E RP NL x d eS ee SEE ER ‘jt ok gah = RRT, OAA

NEVM. 1884-85

————

Ka a

r-
—
—— — e

-66 in Lagoa Santa del.

1563

Warming annis

6.9 Aeranthus.

Cyrtopodium.,

16

N.EVM. 1884-85

Warming annis 1863-66 in Lagoa Santa del.

Habenaria

NFVM. 1884-85.

k.

de

863-66 in Lagoa Santa

4

S i

Warming anni

5,6,9,/0 Habenaria &.Pelexia 7% Dichea 7/2. Bletia

2.37 Pogonia 4. Physurus

7. Pogonopsis

FAR mio
i > oN oibus

N.EVM. 1884-85

SS ec
Je conis s s)

Lagoa San

-

in

M MU
0.5700)

186:

us

Warming anr

Stenorynchus 4 Pelexia 2,3, 5-7, 9/3 Spiranthes.

CB:

y

Me ada A aa i aa ONE
i NC LA MU PE d
NAR Siu

- m Pa
uA T eT n
w -——— Ww Ao t
— A o zm mou *

casae DS AGAR AST wir ©

ita del.

X^
i

63-66 in Lagoa Sa

18

4
A

Q
”

Warming annis

Spiranthes :

N.F. v-M. 1884-86

1 TTT (Te T Po»

oll — — À—

A3 lah Binh?

E rp nitri nme

aae ee

pew pan. DERE

N.F. v. M. 1884 -86.

(C del E Aamodt* lhEtab

TI Se etn De EO Nor UE REE UNT

del