Videnskabelige. Meddelelser 


den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn 


Aaret 1887. 
Udgivne af Selskabets Bestyrelse. 


Med 8 Tavler og 2 Kort. 


Fjerde Aartis niende Aargang. ye) | 9 


Kjøbenhavn. 
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). 


1888. 


Мо. Bot. Gard еп, 
1902. 


Indhold. 


Side 
Oversigt over de videnskabelige Moder i den naturhistoriske Forening 
ETG LE ы оны SEE DP I-II. 
c til nordisk Iehthyographi VI. Af Chr. Lütken. Hertil 
ее... Į; 
marina Groenlandie occidentalis. Oversigt over det 
ры» „үнтү Grønlands Fauna af а Havkrebsdyr. Ved 
Н, J. Hansen. Hertil Tavle П—УП og et Kort ......... 5. 
Hude Sening е Globiocephalus meon Af Aug. Fjelstrup. 
221. 


Tabellarisk en over deg Islands og Færøernes Flora, 1887. 
E ET У пе SY it 286. 
Епитет id. (Bryineorum et и qui in 
Баста Islandia et Færoer occurrunt, auct. ЈУ. Сом. 
TE PE af ule pape er 293. 
(eiit Fugt сео а Shiocton i Bovina Outagamie Co., Wis- 
consin. 1881—83. Ved F. L. Grundtvig. Hertil et Kort.. 305. 
Meddelt af 
397 


Hvad пе иу мы vide om Hvaldyrenes Fødsel. 
Chr. Lütken. 


POOR a сж волои E (97 ^. i Qoo а Ne EN y WR S €* * we Ww 


Forklaring af Tavlerne. 


Tab. 1. Raja-Fylle Lütk. (Jvfr 8.1 

Tab. II, Fig. 1: ет. Holbolli р Fig. 2: Hippomedon denti- 
culatus (Sp. Bate); Fig. 3: Aristias tumidus (Kr.); Fig. 4: Aristias 
neglectus H. J. Hansen; ^w 5: Апопух groenlandicus у 
Fig. 6: Tryphosa pulchra H. J. H.; Fig. 7: Prinassus Nordenskióldii 


Tab. i. Tu 1: Prinassus Nordenskióldii H. J. H.; Fig. 2: Amphilochus 
| oculatus H. JH. Fig. 8: Metopa clypeata (Kri: Fig. 4: ? Metopa 
^ borealis G. О. Bars; Fig. 5: Меюра pollexiana (Sp. Bate); Fig. 6: 
Met. glacialis (kri: Fig. 7: Met. groenlandica Н. J. Н.; Fig. 8: 
Met. longimana Boeck; Fig. 9: Met. neglecta H. J. H. 


Tab. IV. Fig. 1: Metopa Ketter nis Boeck; Fig. 2: Met. Bruzelii (Goös) ; 
Fig. 3: "Met. carinata H J. H.; Fig. 4: Oediceros curvirostris H. J. H.; 

Fig. 5: Monoculodes crassirostris Н. J. H.; Fig. 6: Monoculodes 
simplex H.J.H.; Fig. 7: Aceros phyllonyx (М. sal Fig. 8 
distinguendus H. J. H. 

Tab. У. Ер. 1: MM obtusifrons H. J. H.; Fig. 2: Ж-ны ашу 
pulchella (Кг); Fig. 3: Paramphithoé Boeckii H.J. H.; Fig. 4: 
phithopsis latipes (М. Bars) ; Fig. 5: Amphith. Olrik Н. J. Н; Fig. 6: 
Amphith. glacialis H. J. H.; ; Fig. 7: Tritropis oculata H. J. H.; Fig.8: 

H Н. 


Tab. ҮІ, Fig. 1: Melita amoena Н. J. H.; Fig. 2: Podoceropsis Lindahl 
HJH: Fig. 3: Podocerus latipes kr: Fig. 4: Podocer. nanoides 
H. J. H.; Fig. 5: Unciola irrorata Say; Fig. 6: Unc. crassipes H. J.H.; 
xta 7: Unc. latior nis H. JH: Fig: 8: Caprella онаша 

G. О. Sars; Fig. 9: (2) Leptognathia judo МИН 

Таћ, Үй. CR E E yptocope arctica Н. J. H.; 
H.J.H.; Fig.3: Eudoreliopsis integra (EE "i 4: Campylaspis 
carinata H. М H.; Fig. 5: Arctomysis Fylle J Pp jM (ду. S. 
218— 

Kort over aa med nærmeste Omgivelser. 

Tab. VIII. Fig. 1-8 og Fig.12 oplyse den ee Pd af Huden 
hos Globiocephalus melas; Fig.9: Foetalborste af samme; Fig. 10—11: 
Porefigurer fra Huden af samme.  (Jvfr. S. 235.) 

Kort over en Del af Town of Bovina. 


sh 


tee cristatus — 


Oversigt 
over LI 
de videnskabelige Møder 
den naturhistoriske Forening 


i Aaret 1887. 


Den 14de Januar foreviste Dr. phil. William Sørensen de hos adskillige 
fremmede Arter af Hjuledderkopper forekommende Dværghanner: 
drøftede dernæst Benævnelserne „Уап“ (oftest skrevet ,, Vandbi*) 
og .,Hesteigle* og disse Udtryks [rid m Betydning: det forste 
= unyttig Bi, i Analogi med , Vanskud* og ,Vanblomst*, d. e. 
gold Blomst eller Hanblomst; “dat andet = ubrugelig Igle, 
Analogi med ,;Hestereje*, , Hestekastanie*; samt oplyste anti 
en маш uforstaaet Form af „Soldater“ hos Termiter („operari 
nasuti“ Hagen). 

Den 11te Februar gav Professor, Dr. Warming en Oversigt over, hvad 
der hidtil var blevet oplyst om de saakaldte myreelskendo 


Planter. 

Den 25de Februar foreviste Dr. phil Н. J. Hansen en Del exotiske 
Diptera og ledsagede Forevisningen med oplysende Bemærkninger. 
 Dertil knyttedes et Referat af Schøyens Undersøgelser om Ko- 
bremsen som hjemsøgende Mennesket i Nordeuropa. 

Den Ilte Marts gav Professor, Dr. Liitken et Referat over Ussows 
Undersøgelser over Sterlet-Æggets Snylter samt over Köllikers, 
Davidoffs, Kellers og «rå Undersøgelser over Polystomi og 
Deling hos kraspedote Meduse 

Den 22de Ap ch foreviste Professor pe Steenstrup nogle Exempler 
paa Pattedyrs (Egernets) og Fugles (Spetters og Korsnæbs) Be- 
handling af Fyrre- og Grankogler, hvortil Docent Rostrup knyt- 
tede nogle yderligere Bemærkninger om samme Emne. 

Professor Liitken forelagde en for den grønlandske Fauna 
ny Rokkeform. (Optaget i Vidensk. Meddel. for 1887, S. 1—4.) 


II 


Den 21de Oktober. Cand. phil. Fjelstrup meddelte sine Undersøgelser 
over Hudbygningen ма Grindehvalen, hvorefter к pet 
meddelte en Notits om, hvad Grenlenderne mene at hav 
taget om Fødselen bd Hvaldyrene. (Optagne i Vidensk. pues 
for 1887, S. 227 og S. 828.) 

Den 4de November meddelte Cand. mag. Joh. Petersen en Kritik af 
Dr. Heinckes Theorier om Silderacerne samt Bidrag til Be- 
svarelsen af Sporgsmaalet om saadannes wee i de danske 
'Have. (Optaget i Vidensk. Medd. for 1888, S. 1—27.) 

Dr. phil. H. J. Hansen fremsatte SS poc A om 
Mundbygningen hos Krebsdyr og Insekte 

Den 18de November meddelte Dr. phil. V. See og Dr. phil., Mu- 
seumsinspector F. Meinert deres Iagttagelser om en paa Larven 
af St. Hans-Oldenborren (Rhizotrogus solstitialis) snyltende Grave- 
hvepselarve, hvorefter Dr. Meinert endvidere meddelte to Tilfælde 
af snyltende Flueformer. (Optaget i Entomologiske Meddel. 1888.) 

Den poor December gav Cand. mag. V. A. Poulsen en Fremstilling af 

See ig suis over Cellevæggens Bygning « og Dannelses- . 
e hos Plan 
Den 16401 Desember aa Dr. R.S. Bergh sine Undersøgelser over 


knyttede der 
Morfologi hos Kir og leddede Orme og hos pls С s 
(Optages i Arb. 2001. Inst. Würzburg.) 


Korte Bidrag til nordisk Ichthyographi. VI. 


En for Grønlandshavet ny Rokke-Art (Raja Fylle 
n. Sp. ad int.) m. m. 
Af 
Chr. Liitken. 
(Hertil Tab. I.) 


Den 7de Juli 1874 blev der ombord i Orlogskrydseren „Fylla“, 
paa 80 Favnes Dybde i Davis-Stredet, opfisket en lille Rokke — 
en Unge af Hunkjon — af en saavel ved Grønlands som ved Skan- 
dinaviens Kyster hidtil ubekjendt Art. Den eneste skandinaviske 
Art, som den nærmer sig i Snudeform og Fysionomi, er Raja cir- 
cularis, der jo i denne Henseende staar temmelig ene mellem vore 
nordeuropæiske Arter; men den nærmer sig paa den anden Side 
lige saa meget eller mere til de nordamerikanske Arter, der ere blevne 
beskrevne under Navn af R. erinacea og В. ocellata Mitch., R. 
ornata og В. plutonia Garman"). Dens Nyhed for vor arktiske Fauna 
. Synes at gjøre det ønskeligt at ofre en Afbildning og en kort Om- 
tale paa den. 

Skiven nærmer sig saa meget til det runde — og navnlig er 
dens Omrids fortil saa afrundet — at der næppe kan være Tale om 


7) Sammenlign om disse Arter Garmans Afhandlinger: «On the Skates 
(Raja) of the eastern coast of the United States» i «Proceedings of the 
Boston Society of Natural History», Vol. ХУП, 1874—75 р. 176—78, 
samt i «Bulletin of the Museum of Compar. Zoology. Vol. VIII, Nr. 11 
(1881).: «Reports on the results of dredging.» ete. XII; «Report on the 
Selachians» p. 285 — ' 

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1887. 1 


2 


еп egen Snudespids. Dens Længde, maalt til en Linie mellem 
Brystfinnernes Bagrand, er dog en Del mindre end dens største 
Brede. der omtrent er lig med Halvdelen af Rokkens hele Længde 
til Halespidsen. Snudens Længde, maalt til Munden i Midtlinien 
eller til en Tværlinie midt gjennem begge Øjnene, er knap en 
Tredjedel af den sidstnævnte Tværlinies Længde til Hovedets Side- 
rande. Rygfladen er overalt, saa at sige til Finneranden, væbnet med 
fine Pigge eller Hudtænder, der vende Spidsen bagud. Noget større 
Pigge findes dels раа Interorbital- eller Pandefladens Siderande 
langs med Øjehulernes indre Rande, dels i en Linie midt nedad 
Ryggen, begyndende lidt bagved Øjnene og fortsættende sig til hen- 
imod første Rygfinne. Til denne Haleryggens Midtrække slutte sig 


paa Halen nogle uregelmæssige Siderækker af halvstore Torne. 


Omtrent midt paa Ryggen — over Skulderbæltet vistnok — sidder 
der endvidere en enkelt større og en noget mindre Pig paa hver 
Side af Midtliniens Pigrække, i Linie (efter Længden) med Øjnene og 
Issehullerne. Rygfinnerne ere rykkede tæt sammen; der er ingen 
Torn meliem dem. Paa Bugfladen er Huden aldeles tornefri og i 
største Delen af sin Udstrækning fint vermikuleret. Mund og Næse- 
bor frembyde intet fra det sædvanlige afvigende: Mundens Brede 
indeholdes 1!/2 Gang i dens Afstand fra Snudespidsen; Afstanden 
fra Mundvigen til Næsespaltens Forende er lig med Mundens halve 
Brede. Tandrækkernes Antal er henved 30 i hver Kjæve, hvis 
man, saavidt gjørligt, tæller dem i lige Linie fra den ene Mund- 
vig til den anden, men kun omtrent 15, hvis man tæller Skraa- 
rækkerne. De enkelte Tænder ere rudedannede med en ganske lille 
Spids i Midten. Rygfladen ег graa med temmelig regelmæssige, 
store og runde, mørke Pletter, der påa Halen optræde som Tvær- 
baand; Bugfladen er hvid med Undtagelse af de mørkere Bryst- 
finnerande og de noget mørkt plettede Bugfinner. 


Maal: 
1 Skiyens Största Brode о о ФИ а с. Fole" 
2. Dens Brede efter en Linie lagt midt gjennem begge Øjne 61-- 


ГА 


3. Skivens Længde fra Snudespidsen til en Linie, der for- 

binder Brystfinnernes. Bagrande:. ил ыл du å 82mm 
4, Ms Liskone ЈАНОШ LLL ЕТ Ris Game) 198— 
8. Чена Leuggde-fra бане: с поре аса oo ver s 120— 
6.. Pandens Brede mellem (пеле 2............ 9— 
7. Snudens Længde fra Snudespidsen til den under „2“ 

юзе LEN REN UNE i aov у RENE и 21— 
E MOM MES o isum mh oi ach A 13— 
9. Dens Afstand fra 5009059860 .,,,......... 20 — 


Af butsnudede Rokker, som forekomme ved Ny Englands Ку- 
ster, -skjelne de nordamerikanske Faunister mellem R. erinacea og 
В. ocellata, af hvilke den første er en mindre Art, der naar en 
Længde af 1—2 Fod, den anden er større og bliver næsten 3 Fod. 
Da Tandrækkernes Antal hos den første er c. 50, hos den sidst 
nævnte c. 90 (80—100), og dette Forhold ikke hos Rokkerne under- 
gaar nogen synderlig Forandring med Alderen, synes en Henførelse 
til disse Arter, med hvilke den foreliggende unge Rokke vistnok- 
ellers har stor habituel Lighed, ikke at være mulig. De nord- 
amerikanske Ichthyologer, Hr. Samuel Garman og Hr. Tarleton 
Bean, der have vist mig den særdeles Velvillie at sammenligne 
Skitsen til den hermed følgende Tavle med de nordamerikanske 
Arter, ere ogsaa, efter hvad Hr. Brown Goode har havt den God- 
hed at meddele mig, enige om, at det ikke er nogen af dem. Der- 
imod peger Hr. Garman hen paa den af ham beskrevne R. plutonia 
som en Form, der har megen Lighed med den i Fysionomi og 
Tegning. Denne er beskreven (B. M. С. Z. VIII, 11, p. 236) efter 
unge Exemplarer, tagne paa с. 289—880 Favne mellem 31?57' og 
32948" N. Br. og 77920' og 78997" V. L.; det største af dem var 
kun 93/4 eng. Tommer langt, altsaa kun с. 1/4 større end Rokken 
fra Davis-Strædet. Hvis denne var identisk med R. plutonia, skulde 
man altsaa vente fuld Overensstemmelse mellem dem, da de omtrent 
befinde sig paa samme Alders- og Udviklingstrin. Men nogle For- 
skjelligheder lade sig dog udfinde af Beskrivelsen: Mundens Brede 
er saaledes hos R. plutonia lig den halve Afstand fra Snudespidsen, 


1* 


En ы Е NEC EMI. С-Б. МАРЫ X M. dör EE а, reinen e E? LE Р. ак LL e МАЛ БУ ЗА тыры Мы ас d, 
ИЕ Su CH Wc + ЕР ed ЖТЖ, тиыс у 4 асыл а, ли: T > Ф 
"p қала уч Wu ан 28, Ж Es WIES $ ой ЫЛЕ T TD VELG, Е 
k y - , + ° ç x ын A? 


+ 


Halen er længere, den har flere Skuldertorne osv. Jeg vover derfor 
ikke endnu at identificere den med Rokken fra Davis-Strædet, men 
betegner denne -— indtil Identiteten muligvis maatte blive godtgjort 
— med et Artsnavn, ved hvis Valg jeg har villet bidrage til at 
bevare Erindringen om den hjælpende Haand, der ved ,,Fyllas* 
Togter i 1884 og 1886 blev rakt Zoologien og Undersøgelsen af 
de grønlandske Have. у 

Den ledsagende Afbildning (Таб. I) af R. Fylle er i naturlig 
Størrelse. Det er selvfølgelig en Unge, og muligvis af en temme- . 
lig stor Art. Der findes i vort Museum et Par større Ægge- . 
kapsler fra Grønland, с. 65%" brede og c. 110" lange, foruden 
Forlængelserne, samt af et fra andre mig bekjendte Æggekapsler 
af Rokker (R. batis og R. radiata) forskjelligt Udseende: sortebrune 


med fløjelstu Overflade. Пе vidne om, at der i Nærheden af å 


Grønlands Kyster, rimeligvis paa dybere Vand, maa leve en os ellers 
ubekjendt stor Rokke-Art. Det ligger ikke fjærnt at formode, at 
denne netop kunde være den, hvis Unge „В. Fylle" er; men mere 
end en Gisning er dette selvfølgelig ikke. Det maa ligeledes staa 
hen, om det er disse store Rokke-Æg eller de forholdsvis hyppige 
smaa Æggekapsler af R. radiata (R. fullomica F. Gr.), der ligge til 
Grund for „Zeus gallus" hos Fabricius („Fauna Grønlandica*, ` 
Nr. 116, p. 160). Edi 


Der har hidtil ikke været kjendt andre Pighajer ved Grøn- 
land end Centroscyllium Fabricii Müll. & Henle, og Fabricius's 
»Squalus acanthias" (Е. Gr. n. 88) er derfor uden videre bleven 
henfort til den. Imidlertid forekommer ogsaa den ægte Squalus 
acanthias Linn. 9: Acanthias vulgaris Risso ved Grønland; et Ex- 
emplar blev 1,1884 nedsendt fra Sukkertoppen af Hr. Kolonibestyrer 
Lytzen. | 


Malacostraca marina Groenlandiæ occidentalis. 


Oversigt over det vestlige Grønlands Fauna af malakostrake 
Havkrebsdyr. 


Ved 
Н, J. Hansen. 


L к historisk Oversigt. 


Den første Kundskab om det vestlige Grønlands Krebsdyrfauna 
skyldes Otto Fabricius. Medens han var Missionær i Grønland, 
meddelte han О. Fr. Miiller skriftlige Oplysninger om Landets Fauna, 
og i den sidstnævnte Forfatters Zoologiæ Danicæ prodromus, 
1776, finder man derfor 22 Krebsdyrarter nævnte som forekommende i 
og ved Grønland; af disse ere 12 Malakostraker og 11 af dem atter 
Saltvandsarter. Fire Aar efter udgav saa 0. Fabricius sit bekjendte 
Hovedværk, Fauna Groenlandica, 1780. Heri nævnes ialt 38 
Arter af Krebsdyr; af disse ere 21 Saltvands-Malakostraker, 1 ег. 
en Land-Isopod, 1 en Ferskvands-Isopod, 1 en Nebalia og Resten 
Entomostraka (Balanerne indbefattede). Temmelig mange af de 
Fabrieiske Arter ere ikke vanskelige at tyde, og af de senere For- 
fattere har særlig Krøyer gjenkjendt de fleste og optaget adskillige 
Fabrieiske Artsnavne; nogle af de kjendelige Fabriciske Arter ere 
ikke senere gjenfundne ved Grønland, og enkelte af disse har da- 
Fabricius heller ikke selv set, men optaget dem efter Grønlændernes 
Meddelelser; endelig er der adskillige Beskrivelser, om hvilke det - 
gjælder, at man ikke er bleven og næppe nogensinde bliver klar over, 
hvilke af de senere fundne Arter det er, som Fabricius har udført 
disse efter. Ved Slutningen af dette Arbejde skal jeg give en kort 
Oversigt over de Fabriciske Malakostrakarter med Bemærkninger 
om Tydning og Forekomst. í : 


6 


I Aarene 1781 og 1788 publicerede Fabricius 2 mindre Ат- 
bejder over Krebsdyrformer, der allerede еге omtalte i Fauna 
Groenlandica, nemlig om den store Grønlandske Krabbe (se 
denne Afhandling, under Chionoecetes) og om Hvalaaset (se min 
Oversigt over Fabricius' Arter). 

Fauna Groenlandica udkom som sagt 1780; men saa varede 
det over et halvt Aarhundrede inden der atter fremkom noget Bi- 
drag af synderlig Betydning til Opklaring ' af Grønlands Krebsdyr- 
Fauna. I Aaret 1888 publicerede saa Н. Krøyer sin omfattende 
og yderst vigtige Afhandling: Grønlands Amfipoder!) Heri 
beskriver han baade en Række Amfipoder, af hvilke mange ere nye 
for Grønland og ikke faa nye for Videnskaben, og desuden flere 
andre nye grønlandske Krebsdyr samt omtaler baade alle de andre 
grønlandske Krebsdyr, han selv kjender, alle de Arter, som Fabricius 
nævner som grønlandske og endelig de faa Arter, som engelske 
Rejsende (Parry og Ross) have taget i nærliggende arktiske Far- 
vande. Han angiver at have undersøgt ialt 39 Arter af Malako- 
straker fra Grønland. Naar man herfra trækker de Arter, der 
gaa ind, fordi de kun ere opstillede paa Kjønsforskjelligheder (som 
Lysian. appendiculosa == Lys. Lagena 6), dernæst en Art, som 
lever i fersk Vand og endelig et Par andre Former, der af anden ` 
Grund bør forbigaas, saa bliver Antallet af de i dette Arbejde 
sikkert opstillede grønlandske marine Malakostraker 32 Arter. 

I de følgende Aar, fra 1838 til 1861, publicerede Krøyer en 
betydelig Række Arbejder, som helt eller delvis omhandle grøn- 
landske Krebsdyr. Disse Arbejder bleve særlig offentliggjorte 
i Naturhistorisk Tidsskrift, 1ste, 2den og 3die Række, nogle 
ogsaa i Videnskabernes Selskabs Skrifter og et enkelt, nemlig Be- 
arbejdelsen af Crustaceerne i Gaimards Rejseværk udgjør, desværre 


. ?) Fuldstændigere Titler paa Afhandlingerne om Grønlands Fauna med 
Angivelse af Tidsskrifterne, hvori de ere optagne m.v. findes spredte i 
dette Arbejdes Afsnit om de enkelte Dyreformer. Jeg har anset det 
for overflødigt at meddele Titlerne in extenso i denne korte "Oversigt. 


7 


uden Text, en væsentlig Del af dette store Folioværk. Ved en 
omhyggelig Sammentælling har jeg fundet, at Krøyer ialt har an- 
givet 81 Arter af Malakostraker fra det vestlige Grønland. 
Dette Tal er fremkommet paa følgende Мааде. Jeg har (som ogsaa 
flere tidligere Forfattere) inddraget adskillige Arter (særlig af Slæg- 
terne Hippolyte og Diastylis), der have vist sig at være opstillede . 
paa Varieteter eller paa det ene Kjøn, naar det andet Kjøn i For- 
vejen havde et Navn. Dernæst har jeg fradraget de Arter, som 
Krøyer vel har beskrevet som nordiske eller arktiske, og som al- 
mindelig opføres af Forfatterne som grønlandske paa hans Autoritet, 
men om hvilke han, som ved Sabinea septemcarinata, udtrykkelig 
siger, at de ikke ere fundne ved. Grønland, eller hvor han ikke 
angiver Grønland som Lokalitet, som ved Pandalus annulicornis, af 
hvilken Art der heller ikke fandtes grønlandske, af ham bestemte 
Exemplarer i Kjøbenhavns Museum. Ligeledes har jeg udeladt Thysa- 
nopoda longicaudata Kr., som Krøyer, baade i Følge hans Original- 
exemplarer og et efterladt Haandskrift, ikke har kjendt fra Grønland, 
og Dajus Mysidis, hvis Findested kun var „Polarhavet“; derimod 
har jeg medtaget Thysanopoda inermis Kr. og Ampelisca Gai- 
mardii Kr., hvilke Arter Krøyer kun har afbildet og navngivet, aldrig 
beskrevet, men hans Originalexemplarer hidrøre fra Grønland. . 

I ,Naturhistoriske Bidrag til en Beskrivelse af 
Grønland" i Tillæg til Н. Rink: „Grønland, geografisk og stati- 
stisk beskrevet“ har Hr. Prof. Reinhardt publiceret en Forteg- 
nelse over Grønlands Krebsdyr. Denne Fortegneise er imidlertid 
kun en i en særlig kort Form affattet Navneliste, og hver Art er 
sædvanlig kun forsynet med et eller højst to Citater, hvor det under- 
tiden synes, som om Forfatteren har fraveget sit Princip at citere 
det første Sted, hvor en Art er beskreven. Der var, efter hvad 
der er mig meddelt, kun givet de Zoologer, til hvilke Udgiveren 
henvendte sig for at tilvejebringe en Oversigt over den grønlandske 
Fauna, meget kort Tid til at affatte den, og Reinhardts Bidrag 
indskrænkede sig ikke til de Dyreklasser, med hvilke han efter sin 
Stilling var mest fortrolig. Man vil ved Krebsdyrfortegnelsen, der 


8 


i det Væsentlige kun er bygget paa, hvad der forelaa i Literaturen, ` 
kunne gjøre blandt andet den Indvending, at den har optaget 
Arter, der ikke kunne regnes for grønlandske, selv om man ud- 
vider dette Begreb til ogsaa at omfatte dem, der ere tagne ved 
Davis-Strædets Vestkyst eller i den nordlige Del af Atlanterhavet 
^i en vis Nærhed af Grønland. Nogle af de Arter, for hvis Op- 

førelse som grønlandske der dengang savnedes literær Hjemmel, ere 
` vel fundne der, og om enkelte af dem kan Reinhardt have faaet 
Kundskab ad anden Vej. Men der bliver i alt Fald 2 Arter til- 
bage, som endnu ikke ere fundne ved Grønlands vestlige Kyst eller 
i Nærheden af denne. 

I 1859 beskrev Hr. Prof. Chr. Litken 2 nye grønlandske 
Æga-Arter og i 1870 (1875) 3 nye Arter af grønlandske Cyami. 
I 1860 udkom et Arbejde af Dr. D. Walker om Arktisk Zoologi 
i Journ. Royal Dubl. Society, Vol. III; dette Arbejde, som 
jeg har maattet citere paa anden Haand efter Rup. Jones: Manual 
of the Nat. Hist. of Greenland, 1875, p. 508—10, synes at 
være ukjendt for saa at sige alle de senere Forfattere, der have 
givet sig af med arktiske, særlig grønlandske Krebsdyr. Foruden 
at give en, Sammenstilling af de Krebsdyrarter, der vare hjembragte 
af de engelske Expeditioner, over hvilke der desuden foreligger 
separate Beretninger, nemlig Parrys, Ross’, Pennys og Belehers 
Rejser, hvis Bidrag til selve Vestgrønlands Krebsdyrfauna ere over- 
maade ringe, saa indeholder ` Arbejdet desuden Meddelelser om 
Skrabninger, foretagne af M'Clintock dels ved Godhavn, dels og 
især nær ved Cap York og i Melville-Bugten. Her faar man første 
Gang Meddelse “ош, at Hyas coarctatus, Crangon (Sabinea) septem- 
carinatus, Amphithoë Edwardsi (Tritropis aculeata) og Arcturus 
Baffini ere tagne ved Grønlands Kyst. I 1868 (ell. 64) berigede 
Stimpson Faunaen med en enkelt ny Amfipod Pherusa tricuspis 
(Halirages fulvocinctus) tagen ved Grønland paa 78° 24'N.B. 

Et Arbejde af Goës, Crust. decap. mar. Suec, Öfv. K. Vet. 
Akad. Förh., 20nde Årg. 1863 har forsaavidt Interesse, som For- 
fatteren heri inddrager 3 ikke holdbare, af Krøyer opstillede Нір- 


9 


polyte-Arter; derimod ere hans Angivelser om de forskjellige Arters 
| Forekomst ved Grønland vistnok alle paa anden Haand og et Par 
af dem urigtige. Derimod udgav Goés saa Crust. amph. maris 
Spetsberg. О. К. Vet. Akad. Förh., 22nde Årg. 1865 (udkom 18 6 6), 
. hvori han ogsaa omtaler eller beskriver de af Amondsen og Torell 
ved Grønlands Vestkyst tagne Amfipoder. Han beriger den grøn- 
landske Fauna med ikke mindre end 16 Arter af Amfipoder, og af 
disse vare 7 nye for Videnskaben. Boeck beskrev saa i sin 
Crust: amph. bor. & aret. (1871) yderligere 2 for Vestgronland 
nye Amfipoder; Materialet saa han i Kjøbenhavns Museum. 

І 1874 gav Buchholz i Zweite Deutsche Nordpolar- 
fahrt, B. II en udmærket Fremstilling af de paa den nævnte 
Expedition indsamlede Krebsdyr, af hvilke ingen var fra Vestgron- 
land, de allerfleste fra det nordlige Ostgronland, hvis Fauna tid- 
ligere var ganske ukjendt. Da Østgrønland imidlertid af Grunde, 
der senere blive omtalte, ikké medtages i denne Fortegnelse, har 
Arbejdet kun forsaavidt Interesse i denne Sammenhæng, 'som det 
giver gode Beskrivelser og Afbildninger af en Række ogsaa ved 
Vestgrønland fundne Arter. 

I 1875 gav Prof. Lütken 1 Rup. Jones ovennævnte Manual 
of the Nat. Hist. of Greenland p. 146—159 en meget om- 
hyggelig Sammenstilling af det, der var kjendt om den grønlandske 
Krebsdyrfauna, og giver ved hver Art rigelig Synonymi og Hen- 
visning til Kilderne. Han faar ialt 128 med Nummer betegnede 
"Arter for Vest- og Østgrønland tilsammen. . Da Arbejdet er den 
sidst udkomne brugbare Sammenstilling, som almindelig citeres af 
fremmede Forfattere, og der siden den Tid kun er fremkommet 
temmelig smaa og meget spredte Bidrag, maa dets Indhold for 
Sammenligningen med den følgende Fortegnelse omtales noget nærmere. 

1) Som det fremgaar af mit Arbejdes Titel medtager jeg kun 
de ved Vestgrønland fundne Arter, og naar шап derfor vil sammen- 
ligne Prof. Litkens Liste med min, maa de Artér, der dengang 
kun kjendtes fra Østgrønland, trækkes fra. . Følgende 5 Arter: | 
Hippolyte incerta Buehh., Hipp. Panschii Buchh., Разірћаё glacialis 


10 


Buchh., Thysanopoda norvegica M. Sars og Cyphocaris anonyx 


(Ltk.) Boeck ere endnu kun kjendte fra Østgrønland; føl- 


gende 5 Arter: Thysanopoda Raschii M. Sars, Dajus Муз Kr., 
Syrrhoé crenulata (оба, Paramphithoé megalops Buchh. og „ата 
echinata Boeck vare dengang kun kjendte fra Østgrønland og ere 
anførte efter Buchholz (Krøyers Originalexemplar til Dajus Mysidis 
var fra ,, Polarhavet*). 2) Ferskvands-Isopoden Asellus groenlandicus 
Kr. og den tvivlsomme, aldrig gjenfundne Oniscus (Oniscus asellus 
О. Fabr.) forbigaas. 3) Autonoé macronyx (Lilljb.) og Themisto 
bispinosa Boeck udslettes som kun værende Synonymer til 2 andre 
i Fortegnelsen optagne Arter (Protomedeia fasciata Kr. og Themisto 
compressa Goés) Monoculodes affinis (Bruz.) maa udslettes, da 
dens Optagelse beror paa fejlagtig Synonomi hos Goés, og Mono- 
_ eulodes norvegicus Boeck maa ligeledes gaa ud, da dens Optagelse 
beror paa fejlagtig Synonymi hos Boeck; de to sidstnævnte Arter 
ere heller aldrig for eller senere fundne ved Grønland, men iøvrigt 
henvises til den speciellere Kritik under Slægten Monoculodes i 
dette Arbejde. 4) En enkelt Art, Vertumnus cristatus (Owen), bor 
gaa ud, da den, saa vidt jeg veed, aldrig er funden ved Grøn- 
land. 5) Endelig forekommer det mig, at følgende 2 vistnok ogsaa 
efter Reinhardt optagne Arter: Pandalus annulicornis Leach og Thysa- 
nopoda longicaudata Kr. ikke dengang med Grund kunde optages i 
den grønlandske Fauna; thi der forelaa intet i Literaturen derom, og 
Krøyers Originalexemplarer til sidstnævnte, dengang kun afbildede 
Art ere ikke fra Grønland. Етайгасег man nævnte 19 Arter fra 
de tidligere nævnte 128 Arter, saa faar man til Resultat, at der 1 
1875 kjendtes 109 Arter af marine Malakostraker fra 
det vestlige Grønland. | 


Siden den Tid har А. М. Norman i 8 Afhandlinger, udkomne 


henholdsvis 1877, 1879 og 1886, publiceret ialt 11 for Vestgrøn- 
land .nye Arter, nemlig 3 Amfipoder, 2 Isopoder, 2 Tanaider og 4 
Cumaceer, alle tagne paa Valorous Expedition. I 1882 spaltede б. О. 
Sars (i Overs. Norg. Crust.) Krøyers kun paa grønlandske Stykker 
opstillede Munna Fabricii i 2 Arter, hvorved man altsaa fik 1 for 
Grønland ny Isopod. Endelig har Bovallius i 6 Afhandlinger, ud- 


1 


komme 1881—87, beskrevet 9 for Vestgrøniand nye Arter, nemlig 
3 Isopoder'og 6 Hyperine Amfipoder (efter Fradrag af 4 efter min 
Mening uholdbare Arter). 

Ved Sammenlægning af disse Tal faar man altsaa, at man nu, 
henimod Slutningen af 1887, kjender ialt 130 marine Malakostraker 
fra Vestgrønland. (I min Bearbejdelse af Crustaceerne i ,, Dijmphna- 
Togtets zool.-bot. Udbytte", 1887, har jeg ved Omtale af Arternes 
geografiske Udbredelse lejlighedsvis angivet 7 for Grønlands Fauna 
nye Arter, men да dette er sket paa еп lidet iøjnespringende 
Maade, og Værket, hvori det er optaget, først er udkommet i Juli 
d. A., forbigaar jeg disse Angivelser). Disse Arter vise følgende 
Fordeling indenfor de enkelte Ordener: 18 Dekapoder, 1 Eu- 
phausia, 79 Amfipoder, 2 Tanaider, 18 Isopoder, 9 
Cumaceer og 3 Mysider. — Ved denne Liste er Antallet bragt 
op til 232 Arter, altsaa er her ialt tilføjet 102 nye Arter. 


II. Indledning. 
For at lette Oversigten over de Oplysninger og Bemærkninger, 
jeg har anset det for hensigtsmæssigt at optage, vil jeg dele dette 
Parti i Afsnit med særlige Overskrifter. 


а. Det geografiske Omraade. 

Som det fremgaar af Arbejdets Titel, og som det gjentagne 
Gange er fremsat i den historiske Oversigt, omhandles her kun det 
vestlige Grønlands Fauna. Grunden hertil er dobbelt, dels en rent 
geografisk, dels en praktisk. Vestgrønland begynder ved Cap Farvel 
paa 59°46: N.B., 43°52: V.L. f. Greenw., og dets Kyst gaar saa 
nogenlunde jævnt mod Nord og Nordvest, saaledes at det nordligste 
Punkt, hvorfra jeg selv har set Dyr og som er nogle Mile N.V. 
for Cap York, ligger ved c.76*8'N.B., 68*30' V.L.- (Jeg har vel 
medtaget nogle langt nordligere beliggende Punkter efter en engelsk 
Expedition, men herom senere). Den lige Linie mellem disse 2 
Punkter er altsaa henved 250 geogr. Mile. Paa hele denne Stræk- 
ning adskilles Kysten fra det arktiske Amerika ved et bredt Far- 


12 


vand, Davis-Strædet og Baffins-Bugten, hvis Brede paa det smal- 
leste Sted er с. 89 Mile, men paa de fleste Steder 70 til 90 Mile. 
Hele denne undersøgte grønlandske Kyststrækning med de nærmere 
Partier af Davis-Strædet og Baffins-Bugten udgjør derfor og paa Grund 
af Havstrømningerne et i zoo-geografisk Henseende smukt Hele. 
| Hvis man derimod vilde medtage Østgrønlands Fauna vilde 
det, efter mit Skjøn, i høj Grad forstyrre denne Helhed og give et 
i zoo-geografisk Henseende ganske forvirret Billede. Den sydligere 
og vestligere Del af Østgrønland fra Cap Farvel til c. 70? N.B., 
22? V.L. beskylles af Atlanterhavet, men er paa Grund af et Isbælte 
nær Kysten næsten ukjendt. Om selve Kystens Fauna er Intet publi- 
ceret, derimod har man offentliggjort Beskrivelser af enkelte Former 
.tagne i det udenfor liggende Hav, oftest mange Mile fra Land. 


Den Del af Østgrønland, man bedst kjender, er undersøgt af den ` 


anden tydske Polar-Expedition og ligger ved 74?—-75? NB; 18°— 
20° V.L: · Denne Kyststrækning er imidlertid kun с. 75 Mile fra 
Jan Mayen og. с, 115 Mile fra Spitsbergen, medens den ligger 
с. 250 Mile i lige Linie fra Cap Farvel, og dens Afstand fra den 
omtrent paa samme Bredegrad liggende Del af Grønlands Vestkyst 
er 1 lige Linie (tværs over Grønland) с. 140 Mile. Det forekommer 
mig altsaa, at der er gode geografiske Grunde til ikke at medtage 
denne Kyststrækning ved Behandlingen af Vestgrønlands Fauna. 

En praktisk Grund, hvorfor jeg slet ikke har medtaget Øst- 
grønland, er, at vort Museum ejer saa at sige Intet derfra, hvor- 
for jeg, selv om jeg havde havt Lyst til at behandle det i et Ka- 
pitel for sig, ikke havde kunnet gjøre stort Andet end udskrive 
Forfatterne, særlig Buchholz, noget jeg synes der i denne Sammen- 
hæng ikke er nogen Anledning til. 


- i . d 
Јес maa gjøre nogle yderligere Bemærkninger om enkelte af de 


Lokaliteter, man vil finde i mit Arbejde. Den Lokalitet, der kan 


rejses mest Indvending imod, er 59? N. B., 51' V.L. (for Thysanoésså- 
Arterne), den ligger с. 34 Mile Syd-Vest for det nærmeste Punkt - 


paa Grønlands Kyst, Cap Desolation (nærmest Ivigtut) ved Davis- 
Stredets Begyndelse, men det forekommer mig, at et Blik paa 
Kortet vil vise, at den ret godt kan medtages. Ligeledes med- 


| 
| 


be bird 


18 


tages Arterne fra Normans interessante Skrabning paa 59° 10'N.B, 
50925" V.L., hvilket Punkt kun ligger c. 28 Mile fra Cap Desolation. 
Det bør udtrykkelig fremhæves, at der paa den første Lokalitet er 
taget 2 Arter, og at Norman fra den sidstnævnte Skrabning an- 
fører ialt 6 Arter, hvilke 8 Arter ellers ikke ere tagne ved 
Vestgrønland, hvorfor der jo maaske kan rejses Spørgsmaal om 
Berettigelsen til at optage dem i denne Liste. — Selv har jeg kun . 
set Dyr, tagne saa langt mod Nord som ved c. 76? 8' N.B. Imidlertid 
har Englænderen Miers i 1877 offentliggjort en Liste over Krebsdyr 
tagne paa ,,Alert's* og ,Discovery's" Nordpolsexpedition 1875—76 
ved Grinnell Land mellem 79? 29: N.B. og 83? 19'N.B. og mellem 
с. 6119 og 75? V.L: Denne Liste indeholder kun Arter, der 
alle ere tagne ved selve Vestgrønland. Dyrene ere vel 
tagne ved den amerikanske, ikke ved selve Grønlands Kyst, men 
Farvandet (Kane's Hav og Kennedy's Kanal) mellem Grønland og 
det til det arktiske Amerika hørende Grinnell Land er meget smalt, 
ofte kun nogle faa Mile og paa det bredeste Sted neppe 15 Mile, 
saa at Dyrene ret vel kunne medtages i en grønlandsk Fauna. Da 
Artsantallet i min Fortegnelse ikke er bleven forøget derved, og da 
det har forekommet mig at have stor Interesse at kunne følge 
de grønlandske Arter saa langt mod Nord i et Hav, der som en 
smal Strimmel adskiller Grønlands nordligste Egne fra Amerika og 
er en næsten direkte Fortsættelse af Baffins-Bugten, saa har jeg 
overalt udskrevet Miers' Fortegnelse, Derved er blandt andet og- 


` saa bleven oplyst, at adskillige Arter, som i Davis-Strædet eller i 


_ Baffins-Bugten kun ere tagne paa dybt Vand, under den nordlige 
Brede i det iskolde Vand forekomme paa langt ringere Dybde, 
endog undertiden paa temmelig lavt Vand. — De faa af Stimpson 
i 1863 (ell. 64) optalte Krebsdyr, tagne af Hayes’ Expedition paa 
begge Sider af Smith-Sund mellem 77° 40“ og 78? 24'N.B. findes 
alle ved Grønlands Kyst og ere saa selvfølgelig ogsaa medtagne her. 


b. Materialet. 


Det af mig undersøgte Materiale er særdeles stort. Af de 
anførte 232 Arter еге nemlig 102 nye for Faunaen (af disse maa 


14 


25 betragtes вош nye for Videnskaben), og der er ialt kun 12 
"Arter, alle publicerede i den nyeste Tid af Norman og Bovallius, 
af hvilke jeg ikke har set Exemplarer fra Grønland, og som der- 
for opføres paa anden Haand. 

Jeg har baade gjennemgaaet hele det Kjøbenhavnske Museums 
Materiale (undtagen de til Hr. Bovallius udlaante Hyperiner) og des- 
uden havt Størstedelen af det Stockholmske Riksmuseums Materiale 
tillaans til Bearbejdelse. Begge Museers Materiale bør omtales 
hver for sig. 

Det Kjøbenhavnske Museums Materiale hidrører væ- 
sentligst fra 3 Kilder, nemlig 1) 3dje eller den entomologiske Af- 
delings Samling, 2) Studiesamlingens Materiale, og 8) de ved Or- 
logskorvetten ,,Fyllas* Togter i 1884 og 1886 tilvejebragte Samlinger. 
1) Entomologisk Afdelings Materiale bestod næsten udelukkende af 
det af Krøyer samlede og af ham selv dels opstillede, dels magasinerede 
Materiale. Det indeholdt Originalexemplarer eller i det mindste af 
Krøyer bestemte Stykker af næsten alle af ham opstillede grøn- 
landske Arter, og det nærmere Studium af dette i historisk Hen- 
seende vigtige Stof har sat mig i Stand til at klare adskillige 
Krøyerske Arter, der tidligere enten vare tydede forkert, eller, paa, 
Grund af manglende Beskrivelse, slet ikke tydede. Desuden inde- 
holdt hans Materiale en Række Arter, som han, hvad man kunde 
se af hans Etiketter, havde erkjendt for nye, men som han ikke 
har faaet publiceret. 2) Studiesamlingens (det tidligere Universitets- 
Museums) af Hr. Prof. J. Steenstrup tilvejebragte Materiale var meget 
anseligt; det indeholdt en Række Arter, som ikke fandtes i de øvrige 
Samlinger, og dernæst vare en stor Mængde af Etiketterne forsynede 
med Angivelse om Dybde, ofte ogsaa om Bundens Beskaffenhed. — 
Baade 3dje Afdelings og Studiesamlingens Materiale er samlet og givet 
af: op Mængde forskjellige Mænd, særlig Kolonibestyrere, Læger og 
andre i Grønland bosiddende Folk. En Liste over alle disse af den 
arktiske Zoologi fortjente Mænd findes i Slutningen af denne Ind- 
ledning, ög deres Navne findes rundt om i Fortegnelsen ved Rede- 
gjørelsen for de enkelte Krebsdyrarters Forekomst. Af den betydelige 
Række vil jeg her særlig fremhæve 2 Mænd, nemlig Kaptain- 


LÀ 


15 


Lieutenant Holbøll og Direktør Olrik. Holbøll har meddelt 
Krøyer den største Del af de af ham beskrevne Arter og desuden 
interessante biologiske Iagttagelser om en Række af disse Arter, 
Iagttagelser, som ere aftrykte rundt om i Krøyers Afhandlinger; 
desuden har han ogsaa afgivet en Mængde fortræffeligt Materiale 
til afd. Prof. Eschricht. Olrik har anstillet еп Mængde Skrab- 
ninger, særlig ved Godhavn, og meddelt det daværende 20010- 
giske Universitets-Museum et rigt og vel bevaret Materiale, inde- 
holdende adskillige Arter, som aldrig ere gjenfundne senere. 
3) Det med Orlogskorvetten „Fylla“ hjembragte Materiale hører 
egentlig ind under 3die Afdeling, til hvilket det blev afleveret, 
men jeg har af forskjellige Grunde foretrukket at omtale det 
separat. Det er samlet af Hr. Cand. phil. Th. Holm, der har 
gjort sig saa fordelagtig bekjendt som Botaniker og Zoolog paa 
,Dijmphnas* Togt. Det er et meget anseligt og godt bevaret 
Materiale, der indeholder 11 for Faunaen nye og ellers ikke tagne 
Arter, hvilket til en vis Grad har sin Grund i, at en temmelig 
betydelig Del deraf er skrabet paa en ret anselig Dybde. Desuden 
var saagodtsom Alt omhyggelig forsynet med Angivelser om Lo- 
_ kalitet, Bund og Dybde, hvorved det blev af stor Betydning til 
Opklaring af selv hyppige Arters biologiske Forhold. 
Hr. Inspektor, Dr. F. Meinert har overladt mig Sdie Afdelings 
ældre Materiale og Fyllas Samlinger til Bestemmelse og Studium; 
Hr. Prof. J. Steenstrup og senere Hr. Prof. Chr. Lütken have 
laant mig Studiesamlingens rige Materiale til frieste Afbenyttelse, 
og særlig har Hr. Prof. Litken paa enhver Maade støttet mine Be- 
stræbelser. Jeg bringer herved de 3 Herrer min bedste Tak. 
Det svenske Riksmuseums Materiale, som jeg har set, 
hidrører fra følgende 5 Kilder: Torells Expedition, Norden- 
skiölds Expedition i 1870 med Dr. Øberg som Zoolog, „Inge- 
gerds“ og ,Gladans* Expedition i 1871 med Dr. Lindahl 
som Zoolog, Nordenskiölds Expedition i 1883 med Dr. Fors- 
strand som Zoolog, endelig Hr. Skibsfører Amondsen. Af Ud- 
byttet af Torell's Expedition har jeg ikke set meget; Amfipoderne 


* 


16 


ere for over 20 Aar siden bearbejdede af Соба, og jeg har havt > 
nogle af hans Typer til Undersøgelse. Nordenskiölds 1 1870 
hjembragte Materiale er i Kvantitet langt større end nogen anden 
Expeditions, og de allerfleste Dyr ere (som forøvrigt alle de svenske 
Expeditioners) godt forsynede med Angivelser om Forekomst; her- 
ved var denne Samling af største Vigtighed til Oplysning om en 
. Mængde ikke sjeldne Arters Biologi; men desuden indeholdt den 
ogsaa en betydelig Række sjeldne Arter, og 8 af disse ere ikke 
fundne af andre. „Ingegerds“ og ,Gladans* Udbytte er i 
Kvantitet ret anseligt, men dog ikke nær saa stort som den for- 
rige Expéditions; derimod indeholdt det en stor Mængde sjeldne 
Arter, ja ikke mindre end 22 Arter, som aldrig ellers ere tagne 
° ved Grønland. I saa Henseende er Udbyttet langt større end nogen 
anden Expeditions, og dette har sin Grund i, at ingen anden Ex- 
pedition har foretaget saa mange Skrabninger paa dybt Уапа. 
Udbyttet af Expeditionen i 1883 er langt mindre, men indeholder 
| dog enkelte Ting af stor Interesse. Amondsens Samlinger ere 
ikke store, og nogle af hans Opgivelser om Dybde forekomme mig 
lidet sandsynlige. i 
De nævnte Expeditioners Udbytte af Hyperiner og nogle De- 
kapoder og Isopoder har jeg ikke set. Hr. Dr. Forsstrand har 
skriftlig meddelt mig Oplysninger om et Par Dekapoder. | 
Det er Hr. Prof. S. Lovén, som har laant mig disse pragt- | 
fulde Samlinger, hvis Størrelse og Vigtighed kan skjønnes af næsten | 
hver Side i mit Arbejde. Jeg vil herved bringe ham min varmeste Tak. 
Нг. А. M. Norman har skriftlig meddelt mig en Liste over | 
de paa Valorous-Togtet tagne Krebsdyr, og den indeholder ad- 
skillige Oplysninger, вош ikke findes i bans Publikationer. Jeg 
har indrykket disse Oplysninger under vedkommende Arter 1 min 
Afhandling, med Angivelsen: Norman, in litt. — Endelig har Hr. Dr. 
Bovallius sendt mig Korrekturark af et Arbejde over arktiske 
Hyperiner til Benyttelse. Jeg bringer herved de 2 Herrer samt 
Dr. Forsstrand min Tak for den mig viste Hjælp til Fuldstændig- 
gjørelsen af dette Arbejde. 


17 


с. Ordningen af Stoffet og Arbejdets Plan. 


Det har forekommet mig at være af Vigtighed at tilvejebringe 
Muligheden for en let Sammenligning mellem den nu saa betydelige 
vestgrønlandske Fauna og et andet nordligt Lands Fauna. Det 
Land, hvis Krebsdyrfauna ubetinget er bedst kjendt, er og har i en 
Aarrække været Norge. б. О. Sars har ogsaa i 1888 1 Overs. 
af Norges Crustaceer givet en god Fortegnelse over Landets 
Malakostrakfauna.  Skjendt jeg paa flere Steder, særlig indenfor 
Isopoderne, ikke er enig med Forfatteren i hans systematiske Op- 
stilling, har jeg dog anset det for rigtigst af den ovennævnte Grund 
ganske at følge hans Ordning af Slægterne indenfor de enkelte 
Ordener. Derimod har jeg ikke opstillet Ordenerne i samme Række- 
følge som han, men anser ogsaa dette for en Biting; heller ikke 
har jeg overalt fulgt Rækkefølgen af Arterne indenfor de enkelte 
Slægter, men denne Afvigelse kan neppe virke synderlig forstyr- 
rende, thi i de fleste Slægter er Artsantallet ringe, og desuden 
indeholder den grønlandske Fauna temmelig mange Arter, der ikke 
ere tagne ved Norge. 

Det er jo еп bekjendt Sag, at hver Art har sin Biologi: 
medens én Art kun findes paa én bestemt Bundsort, ere andre 
uafhængige af Bundens Beskaffenhed, medens nogle Arter ere lito- 
rale, leve andre kun paa meget dybt Vand, og atter andre fore- 
komme fra faa Каупе ud paa flere hundrede Каупе; visse Arter 
maa mod Syd leve paa langt større Djbder, end de behøve, naar 
de findes langt mod Nord — endelig har hver Art sin bestemte 
geografiske Udbredelse. For at komme til Klarhed over alle disse 
interessante, men endnu altfor lidt studerede, Forhold, forekommer 
det mig nødvendigt at lave saa at sige en Statistik for hver 
Art. Det er noget saadant jeg har forsøgt i dette Arbejde angaaende 
Arternes Findesteder ved Grønland. At Forsøget er faldet overmaade 
forskjelligt ud for de forskjellige Arter har selvfølgelig sin Be- 
grundelse i, at jeg for nogles Vedkommende besad mange og gode 


- Oplysninger, om andre kun sparsomme og undertiden ikke sand- 


Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1887. 2 


synlige Opgivelser; om atter andre, særlig de fra ældre Tid hid- 
rørende, senere ikke gjenfundne, Arter har jeg saa godt som Intet 
kunnet meddele. 


Man vil maaske indvende, at dette Arbejde ет blevet for 


voluminøst i Forhold til dets Indhold, og at jeg kunde have sparet 
betydelig Plads ved at indskrænke eller udelade Statistiken for 
en Del almindelige Arter. Jeg kunde vel have sparet 15 à 20 
Sider, men maatte saa have givet Afkald paa at faa en bestemt 
Form gjennemført nogenlunde konsekvent, idet jeg saa ved 20 à 25 
almindelige Arter kun skulde have givet de Resultater, der kunde 
uddrages af Speciallokaliterne, ikke disse selv. Og dernæst maa 
det fremhæves, at det selv efter denne Liste kun er meget faa 
Arter, hvis Opholdssteder nu kunne siges at være nogenlunde godt 
kjendte ved Grønland, og ser man paa de Oplysninger, man har 
om de samme Arters Udbredelsesforhold ved andre nordlige Lande, 
saa vise disse sig i, de fleste Tilfælde at være særdeles tarvelige *). 
Jeg tror ogsaa, at man indtil videre gjør bedst i at meddele 
alle de Oplysninger. man kan, selv de tilsyneladende ubetydeligste, 
om de enkelte Arters Forekomst. Foruden de Resultater, man selv 
kan uddrage deraf og udtale, bliver det Hele staaende som et 
Materiale, andre kunne benytte til Sammenligning med deres Special- 
lokaliteter for de samme Arter ved det samme eller ved andre Lande. 
Der skal tilvejebringes mange Gange flere Oplysninger, end der 
endnu haves, selv om de almindeligste Arters Forekomst ved de 


forskjellige Lande, inden шап kan udtale sig med Sikkerhed om ` 


disse Arters geografiske Udbredelse, Graden for deres Afhængighed 
af Bundens Beskaffenhed, om den Dybde, hvori de forekomme i de 
forskjellige Have, deres Afhængighed af Vandets Temperatur og de 
Betingelser, ved hvilke de opnaa deres største og kraftigste Ud- 


1) En Undtagelse herfra er dog en Række. Malakostraker, hvis Udbre- 
delsesforhold ved de fleste danske Kyster ere vel kjendte, idet Dr. 
Meinert har udarbejdet sin Fortegnelse over disse Dyr efter et lig- 
nende Prineip, som er benyttet i dette Arbejde, og meddelt in extenso 
alle Speciallokaliteter. — Noget lignende gjælder om den ved S. Smiths 
og О. Hargers Arbejder vel kjendte Malakostrak-Fauna (undt. Amfi- 


poderne) ved Nord-Amerikas Østkyst fra Cap Cod til St.Lawrence-Bugten. — | 


ji 
S 
4 


19 


vikling. — Der Кап ogsaa rejses Spørgsmaal om Tidspunkterne 
for de enkelte Arters Formering, om Hunnerne voxe efter at have 
havt Æg o.s.v., men herpaa har jeg ikke turdet indlade mig. 

For at bringe Oversigt tilveje, har jeg ved alle Arter ordnet 
Lokaliteterne fra Syd mod Nord; findes der fra en enkelt Lokalitet 
flere Opgivelser, har jeg ordnet disse efter Vandets Dybde. For 
yderligere at lette Oversigten har jeg i Slutningen af denne Ind- 
ledning optaget en Liste over alle de Lokaliteter, der have Navne 
(ikke dem, hvor kun Længde og Brede var angivet paa Etiketterne), 
ordnet dem paa samme Maade, tilføjet Angivelse om N.B. og V. І. 
f. Greenwich, og ved Stavningen af Navnene benyttet den Form, 
som bruges i „Meddelelser fra Grønland" og som skyldes Dr. Rink. 
For Sikkerheds Skyld har jeg medtaget det ofte раа en meget af- 
vigende, undertiden saagodtsom ukjendelig Maade stavede, af Sam- 
leren skrevne Navn paa Lokaliteten, og sat det 1 Parenthes ved 
Siden af det andet. Dette har jeg anset for nødvendigt, for at 
andre kunne rette mulige Fejltagelser hos mig, thi dels er jeg 
ikke vis раа, at alle Etiketter ere tydede rigtig, dels forekomme 
Navne som Ikerasak, Umanak og fl. mange Gange paa Grønlands 
Kyst, saa at man ikke sjeldent maa vide, i hvilken Del af Grøn- 
land vedkommende Indsamling er foretaget. 

Det er Hr. Professor Johnstrup og Hr. Museums-Assistent 
Steenstrup, som have rettet Navnenes Stavning og opgivet mig 
N. B. og У. L. for Lokaliterne -indtil 73? N. B., og naar jeg antager 
ikke at have begaaet ret mange Fejl med Hensyn til Tydningen 
af Navne m. m., saa skyldes dette Resultat væsentlig de to Herrers | 
fortræffelige Hjælp, for hvilken jeg herved bringer dem en varm Tak. 

Naar jeg selv har undersøgt Exemplarer af en Art fra 
en Lokalitet, saa har jeg efter denne altid tilføjet K. M. (= Kjø- 
benhavns Museum) eller $. M. (= Stockholms Museum); dernæst 
. har jeg, naar Stykkerne vare tagne af en Dansk eller af Amondsen 
eller Torell, tilføjet vedkommende Samlers Navn, men ved de paa 
de 3 sidste svenske Expeditioner tagne Dyr har jeg kun anført 
Expeditionens Aar. Naar jeg ikke har set Exemplarerne, 
: 2" 


20 


har jeg altid udeladt Navnet paa Museet, hvori де ор- 
bevaredes og oftest kun angivet Navnet paa den Mand, der enten | 3 
i Literaturen eller i Breve til mig har opgivet Arten fra ved- 
kommende Sted. | 
De paa egne Undersøgelser af de 2 Museers mægtige Ma- 
teriale grundede Oplysninger om Arternes Forekomst udgjøre selv- 
følgelig Hovedmassen af min Text, men desuden har jeg samlet, 
hvad jeg kunde finde i Literaturen af tidligere Forfatteres An- 
givelser og føjet det ind paa de respektive Steder, thi det har 
været min Hensigt her at samle Alt, hvad der hidtil 
kjendes om den vestgrønlandske Malakostrakfauna, 
saa at senere Forfattere her kunde finde det, der har nogen 
Betydning, samt Henvisning til alle brugbare Kilder. Jeg har A 
overalt citeret det Værk, hvor-en Art først er beskrevet, dernæst 
Krøyers forskjellige Атђејдег, naar disse indeholdt en Beskrivelse 
eller en Tegning af Arten, endelig saavidt muligt et Hovedværk 
over den paagjældende Dyregruppe, samt en ordentlig Afbildning, 
hvis en saadan ikke findes i de andre citerede Værker. 


: 
| 
| 
Under де af Krøyer beskrevne Arter vil det overalt i min 1 
Afhandling findes omtalt, hvorvidt Kjøbenhavns Museum ejer Stykker, - | 
som enten med absolut Sikkerhed eller med betydelig Sandsynlighed | 
kunne anses for hans Originalexemplarer, eller det kun be- | 
sidder af ham bestemte Stykker af den paagjældende Art. Ori- | 
. ginalexemplarer til de af ham i ,Grønlands Amfipoder* | 
beskrevne Arter ejes næsten aldrig, derimod еје vi Original- 3 
stykkerne til mange af de i hans senere Arbejder fremstillede | 
Arter, særlig naar han kun har havt 1, 2 eller dog kun ganske 
faa Exemplarer, og han ikke senere har faaet mere Materiale ned- | 
| sendt fra Grønland. Hvis derimod det sidste bar været Tilfældet, 3 
eller han oftere har modtaget flere eller mange Exemplarer af | ; 
Arten, saa have vi vel aldrig de Stykker, efter hvilken hans Frem- 
stilling er udfærdiget, men altid en Mængde af ham bestemte 
Individer. Dog indeholdt saadant et Glas med mange Exemplarer 
ikke sjeldent- ogsaa Stykker af andre Arter, men hvorledes disse 


* 


21 


Sammenblandinger ere opstaaede, lader sig sjeldent sikkert opklare, 
og jeg vil kun bemærke saa meget, at de sædvanlig ikke kunne 
antages at være udførte af Krøyer selv, idetmindste ikke i den 
Tid, han skrev sine Arbejder, thi han sondrede Arterne godt, saa 
at jeg kun i yderst faa Tilfælde har været i Stand til at paavise en fra 
ham hidrerende Sammenblanding af nærstaaende Arter, hvorimod 
han undertiden (som ved Hippolyte og Diastylis) har opstillet for 
mange Arter. En anden Vanskelighed ved at udfinde hans „Оп- 
ginalexemplarer* sens. strict. bør ogsaa omtales. Krøyer plejede 
kun at opstille 1 Exemplar i hvert Glas, og naar flere saadanne 
Glas vare opstillede, plejede han at gjemme den ofte meget store 
Rest af Exemplarer i et Magasinglas med en Bestemmelse, men 
senere er Glassenes Antal blevet reduceret, og Dyrene, der bar 
samme Etikette, lagte sammen. Dernæst udfærdigede han væsentlig 
sin Beskrivelse efter 1 eller 2 Stykker, som han, naar han havde 
flere Exemplarer, fuldstændig dissekerede, men de fra hinanden 
skaarne Stykker af et saadant. |Individ ere sjeldent opbevarede. 
Imidlertid har jeg dog ved en Mængde Arter kunnet afgjøre sikkert, 
at vi enten besad netop ,Originalexemplarerne* eller Stykker, som 
vare undersøgte af ham, da han opstillede Arten. Undersøgelsen 
af hans Materiale har, som det vil ses af det Følgende (f. Ex. ved 
Socarnes, Hippomedon, Paramphithoé pulchella, Тћузаповзза-Ат- 
terne), ogsaa givet nye og interessante Resultater. 

Nogle faa Arter, af hvilke jeg kun har set Stykker, der vare 
etiketterede „Grønland“, men hvor jeg af en eller anden Grund 
tvivlede om denne Angivelses Paalidelighed, ere vel omtalte paa de 
respektive Steder i denne Fortegnelse, men have ikke faaet 
noget Nummer og ere ikke medtagne ved Opgjørelsen af Faunaens 
nuværende Omfang. å 

For at min Liste ikke skulde svulme for meget uden Nytte, 
har jeg foretaget følgende Indskrænkning i Lokalitetsopgivelsen. 
Naar en Mand har taget en almindeligere Art f. Ex. ved Godthaab 
og har opgivet Bund og Dybde, en Anden samme Art ved Godthaab 
men ikke meddeler nærmere Oplysninger, saa har jeg som Regel 


22 


kun nævnt den første Giver og hans Meddelelse, da det forekom 
mig, at en Bemærkning om, at en Anden havde taget Arten ved 
` samme Koloni ikke gav nogen Oplysning om dens Forekomst. 


d. Nogle Bemærkninger om Faunaen. 


Faunaens 232 Arter ere saaledes fordelte i Ordenerne: 23 - 


Dekapoder, 4 Euphausiider, 151 Amfipoder, 5 Tanaider, 
26 Isopoder, 16 Cumaceer og 7 Mysider. Det har sin 
Interesse at sammenligne disse Tal med dem paa Side 11, der vise 
de enkelte Ordeners Omfang før denne Liste. Man bør, før Sam- 
menligning foretages, se bort fra Euphausiiderne, af hvilke man ikke, 
ligesaa lidt som af de pelagiske Hyperiner, kan vente i Fremtiden at 
faa nogetsomhelst Tillæg af Betydning. Ser man bort fra disse, 
saa viser det sig, at Tillæget af nye Arter til Faunaen er for- 
holdsvis temmelig lille ved Dekapoder og Isopoder, forholdsvis meget 
stort ved de andre 4 Ordener og især ved Tanaiderne, af hvilke 
de 2 tidligere kjendte Arter endda først ere publicerede i 1886! 
At Faunaen er meget betydelig større end denne Listes Artsantal 
viser, kan anses for sikkert, og det er netop indenfor de Ordener, 
hvor denne Fortegnelse lægger forholdsvis flest Arter til, at 
man kan vente forholdsvis størst Forøgelse 1 Fremtiden. 

Ser man hen til Norges ret vel kjendte Fauna og tager de 
forskjellige Forhold ved de 2 Lande i Betragtning, saa forekommer 
det mig, at man med en vis Sandsynligbed kan slutte, at den grøn- 
landske Fauna endnu indeholder omtr. 100 eller noget derover af 
uopdagede Arter. Man kan sige med Sikkerhed, at man kun vil 
finde ganske faa Dekapoder og nogle flere Isopoder, særlig af de 
ganske smaa til Aselloternes Afdeling hørende Former. Derimod 
kan man vente at finde ikke faa Mysider og Cumaceer, en Mængde 
gammarine Amfipoder og sikkerlig en interessant lille Række af de 
smaa Tanaider, der paa Grund af deres Lidenhed hidtil vistnok i 
høj Grad ere oversete. 

Efter mit Kjendskab til Faunaen tror jeg at kunne sige, at 
man ikke vil finde ret mange nye Arter langs Kysten (det sydligste 


25 


Grønlands maaske undtaget,) paa 0 til 20 Favne. Derimod vil 
шап kunne finde en Mængde nye og interessante Former paa 
dybere Vand, fra 50 til 800 Fv. eller mere, særlig naar man under- 
kaster den opfiskede Bundmasse en meget omhyggelig Udvaskning 
og minutiøs Undersøgelse. Det шаа anbefales fremtidige Expedi- 
tioner særlig at have Opmærksomheden henvendt herpaa. 

I det Følgende gjør jeg gjentagne Gange opmærksom paa, at 
nogle af de opgivne Dybdeangivelser forekomme mig usandsynlige, 
og jeg antager, at Fejlen er fremkommen ved, at Skraben vel er 
udkastet paa dybt Vand (t. Ех. 100 Fv.), men at Ophalingen er 
sket langs en stærkt opadskraanende Klippe eller ind over lavere 
Vand med Alger ов. og saa har man noteret den største 
Dybde for alle i Skraben fundne Dyr og derved givet et falsk 
Billede af enkelte Arters Forekomst; muligvis har Skraben ikke 
været ordentlig renset og har indeholdt Dyr fra en foregaaende 
Benyttelse paa lavere Vand. Saadanne Fejl bør undgaas, thi de 
give falske Begreber om Arternes Forekomst og ere vanskelige at 
opdage. (Adskillige Steder, hvor en Angivelse forekom mig altfor 
problematisk, har jeg sat den i Parenthes — helt at fjerne den 
forekom mig urigtigt; saa faar Fremtiden afgjøre, om min Mistanke 
har været berettiget eller ej.) 

Jeg vil haabe, at der snart og særlig fra Danmark vil 
blive foretaget saa betydelige nye Undersøgelser af dette, i karcino- 
logisk Henseende saa interessante og af et arktisk Farvand at være 
forholdsvis let tilgjængelige Hav, at denne Fortegnelse kan blive 
langt overfløjet baade med Hensyn til Arternes Antal og Oplys- 
ningerne om deres Forekomst. 


Liste over de i dette Arbejde forekommende Navne 
. paa grønlandske Lokaliteter. 2 


Cap Farvel ... PE. 59° 46: N. B., 48? .52* V. L. 
Friederichsthal ell. Narsak . ...... 60 0 — 44 39 — 
Nanortalik (Nennortalik) ........ 60 8 — 45 16 — 


Sydprøven. . .. . cos i ш · 60 26 — 45 35 — 


дү ШАН Sekr че че > 60° 48: N. B, 46” 0'44" V.L. 
Arsuk (Asti): iic Од. urs 61 10 — 48 27 V.L. 
ret susen sea sow. 61 12 — 48 11 — 
RangerdludrBuk. 222-4224 5. 61 50 — 
Kisdeükshadb о 2 ои n. 61 59 — 4944 — 
Fiskengessel sg TN по и 68 5 — 5044 — 
бой ады гы саге Бе 64 11 — 51 46 — 
Sukkertoppen ............ 65:25: — 5248 — 
oe s.s Quq uo, e, 66 40::— 
BET RENEE UI те а 66 48 — 58 24 — 
Holstensborg (Holsteinborg). . . . . 66 56 — 58 42 — 
Aulatsivikfjord (Aulaitsivikfjord). с. 68 10 — | 
Tasiusarsuak (sandsynlig = Tessiar- 
suak, Exp. 1870)... ишо 68 21 — 51 5 — 

Nivak sl SV 69 cdd s s 68 86 — 52 16 — 
Beo 2358. Шуй акала 68 38 — 5144 — 
Disco Bugten .. е. 68940" М.В. —69 30. — 
Брейевинайе se ч: 6642 — 5244 — 
аира: гос. 68 49 — L 514 — 
Kronprindsens Eyland . ....... 68 58 -- 58 12. — 
EE 69 5 — 51 0 — 
Jakobalasno psi. dme ms ps 69.19... — 851.20 « 
Бои. г. пои E 69:14 —..-58. 93 .— 
Fortunebay (paa Disco) . 5 R 69 15 — 5840 — 
Digeo, Skarvefjældet. 2-22-22... 69 AT 59. = 

—  Laxebugten. . . .... . . .. 69 18 — 5850 — 

— DBrededalen v vss 69 19 — 58 8 — 
Diseo, Nepisat-Bugten (Nipisittahamn) 69 26 — 54 0 — 
йек dlane) 7 2 p u. 69 27. — 50 29 = 
Disco, Kekertarsuak (Kikertarsoak) . 69 30 — 54 5 — 
ПРАВЕ Е... 69 44 — 5118 — 
(Маса; Strædet. . ..... fr с. 69 45 — 170 25 Х.В.) 
Disco, Mellemfjordens Munding . . . 69 46 — 54 50 V.L. 
Kekertak (Kikertak eller Tossukateks 

Шейн гу... 69 pe в 


Disco, Nordfjordens Munding. . .... 69° 58' N. В., 54? 40" У. І, 


Atanikerdluk i Waigattet. ....... 70 2 — 5212 ge 
Nusak (Noursak, Exp. 1870)... ... 70 25 — 58 56 — 
Hare dl ро С bur. с. 70 25 — е.54 45 — 
Ikordsak, sandeyolovisi 155... cs 70 80 — 51 10 — 
Nugsuak (Noursoak) .......... ШТІ” 
Umanak (Umenak ell. Omenak) ....70 42 — 51 59 — 
Niakornat (Niakornet) ......... 70 47 - 58 30 — 
Demi ру paa e. 71 — 

Prei S SERV Y vu v E 72 28 — 55 28 — 
Пе... 72 48 — 55 58 — 
Augpalartok (Aukpadlartok, Torells Exp.) e.72 55 — 6.55 20 — 
Tasiusak (Tessiursak, Exp. 1888) . с. 73 24 — 56 — 
Melle Воде NN e. 757-762 — 5829-65? — 
КЛИН КОРЕ FØR ER 78-977 DO => 
EE A Ae е и с. 76 8 — 68 30 — 


Liste over Lokaliteterne fra Hayes” Expedition i 1861. 


Сар Paraha сете... 77° 40' N. B., 77? 40' V. Г. 
Gale. Point uia UO hee dee d 78 14 — 76 

Pon Роны... 78 17 — 72 50 — 
Ditton Idi. 2222.22. 78 24 — 78 30 — 


Disse Lokaliteters Længde og Brede har jeg beregnet efter de store 
Kort, der findes i Greely: Three Years of Arctic Service. 1886. 


Liste over Lokaliteterne fra „Alerts“ og ,Discovery's* 
Polarexpedition efter E. J. Miers. 
Alle Lokaliteter ligge, saa vidt jeg véd, paa Grinnell's Land. 
V. L. er ikke opgivet af Miers, men jeg har, saa godt som muligt, 
beregnet dem efter et af Kortene i Greely's ovennævnte Arbejde. 


1) Dette Navn fandtes ikke paa Riksmuseets Etiketter, men ifølge Prof. 
Nathorsts Beretning i Nordenskiölds: Den andra Dicksonska Expedi- 
tionen till Grönland р.820 og 327, maa det være denne Lokalitet, hvor 


York" og „4 Mile N. У. f. Cap York" ere samlede. — Lokaliteten 
har jeg (ligesom den for Cap York) selv bestemt, saa godt jeg kunde, 
efter Kjellstrøms Kort. 


26 


Franklin Pierce Says esos с 
. Cap Louis Napoleon .. .:. ... 
Dobbin- Bay: о: 
Cap Fraser PN ы sS SE 
Discovery Buy ++ Gå 
К оерет Вов. 1.5... isen 


bumbibell Harbour si от... 


ved 79? 29'N. В., c. 75? V. L. 
— 79 88 — 


— 81 44 — е.65 so? 
— 82 27 — «бі 80 = 
— 82 30 — 


- Liste over де Mænd, der have givet grønlandske Krebs- 
dyr til Universitetets zoologiske Museum i Kjøbenhavn"). 


Amondsen; Skibsfører. 

Andersen; Kolonibestyrer. 

Benzon, Alfr.; Apotheker. 

Bistrup; Kolonibestyrer. 

Bolbroe; Kolonibestyrer. 

Borch; Læge. 

Brockdorff; Skibsfører. 

Eberlin, P.; Cand. phil. 

Fleischer; Kolonibestyrer. 

Funch; Kolonibestyrer. 

Hansen, S.; Cand. med. 

v. Haven; Læge. 

Holbøll, C.; Kaptain- Lieutenant, 
Inspektør. 

Holm, Th.; Cand. phil. 

Jensen, 4 A. Dö 
Flaaden. 

Jørgensen; Præst. 


Kaptain i 


Kielsen; Kolonibestyrer. 


1) Denne Liste indeholder kun де 


Levinsen, G. M. R.; Inspektor ved 
Zool. Museum. 

Moberg; Skibsforer. 

Møller, Holg.; Cand. polyt. 

Møller, Н. P. C.; Inspektør. 

Mønster, E.; Læge. 

Olrik; Etatsraad, Direktør. 

Pfaff; Distriktslæge. 

Rink, H.; Dr., Direktør. 

Rudolph; Distriktslæge, Koloni- 
bestyrer. 

Ryberg; Inspektør. 

Ryder; Premierlieutenant i Flaaden. 
Steenstrup, K. J. V.; Assistent ved 
Univers. mineral. Museum. 

Thaarup; Læge. 

Vahl, J.; Assistent og Bibliothekar 
ved Botanisk Have. 

Zimmer; Kolonibestyrer. 


Navne, der fandtes paa Krebsdyr- 


Etiketterne eller anføres i Krøyers Publikationer. 


c.72 10'V.L. 
ved 79° 40* N.B., 78920'—749 20! — 
ved 79° 44“ М. B., e.719 25' — 


d 


27 


Liste over де Mænd, hvis Navne fandtes paa Etiketterne 
fra Zoologisk Riksmuseum i Stockholm. 
Amondsen, Skibsfører, har i flere Aar indsamlet en Række 
Krebsdyr. 

Forsstrand, C., Dr. phil., var Zoolog ombord paa „Sofia“ under 
Nordenskiölds Togt i 1888. 

Lindahl, J., Dr. phil., var Zoolog paa „Ingegerds“ og . .Gladans^ 


Togt ISIE 

Torell, O., Professor, har indsamlet en Række md paa sit 
Togt i 1859. 

Øberg, P., Dr. phil. var Zoolog paa Nordenskiölds Expedition 
i 1870. 


ш. Den specielle Del. 


De indenfor alle Krebsdyrordener citerede Værker ere følgende: 
H. Krøyer, Grønlands Amfipoder, beskrevne. Kgl. D. Vidensk. Selsk. 
natur. math. Afhdl. Syvende Del, 1838, р. 229--386, Tab. I—IV 
H. Krøyer, Crustacés i Gaimard, Voyages en Scandinavie, en арн 
au Spitzberg et aux Feröe певане les Années 1888, 1889 et 1840 sur 
la Corvette la Recherche. Atlas. Fol. [1842 ff 
G. О. Sars, Oversigt af Norges Crustaceer med foreløbige Bemærkninger 
over de nye eller mindre bekjendte Arter. I. Forhandl. i Vidensk. 
Selskabet i Christiania f. 1882. Nr. 18, р. 1--124, Tab. 1—6. [1883]. 


" Liste over de Afhandlinger, hvis Opgivelser om Krebsdyrarters 
Forekomst ved Vestgrønland ere udskrevne i det følgende Arbejde: 


Sutherland, Journal of а Voyage in Baffin's Bay and Barrow Straits in 
the years 1850—1851 ... under the comm. of Mr. W. Penny. 1852. 
Vol. 2. 


D. Walker, On Arctic Zoology, Journ. Royal Dublin Society, Vol. Ш, 
1860, p. 68—69. (Citeret efter Rup. Jones, Arctic Manual, p. 508— 10.) 

W. Stimpson, Synopsis of the Marine Invertebrata collected by the late 
Arctic Expedition, under Dr. J. J. Hayes; Proceed. Acad. Natur. 
Scienc. Philadelphia 1863 [1864]. 

Rup. Jones, Manual of the Natural History, Geology, and Physies of 
Greenland and the neighbouring regions. 1875. (Efter dette Værk 
er foruden Dr. Walkers ovennævnte Afhandling ogsaa nogle Angivelser 
af G. C. Wallich (p. 512—138) citerede paa anden Haand.) 


28 


A. M. Norman, Biology of the „Valorous“ Cruise, 1875; Proceed. Roy. 
Soc. of London, Vol. 25, 1877, р. 204 

E. J. Miers, Report on the Crustacea collected by the Naturalists lg the 
Arctic Expedition in 1875—76; Ann. & Mag. Nat. Hist. Ser 
Vol. 20, 1877, р. 52—66, 96—110, Pl. III—IV. 

G. S. Nares, Narrative of a Voyage to the Polar Sea dur. 1875 —76. 

1878. Vol. II, Crustacea by E. J. Miers. j 

Е. J. Miers, On a small collection of Crustacea made by Ed. Whymper, 
ehiefly in the North-Greenland seas; Journ. Linn. бос. Lond., 7001. 

e Vol ХУ, 1881, p.59 ff. 

Greely, Three Years of Arctic Service. Second Edit. Vol 1—11, 1886. 


I. Decapoda. 


Н. Krøyer, Udsigt over de nordiske Arter af Slægten Hippolyte; Naturh. 
Tidsskr. 3. B., p.570—79 [1841]. 


H: п er, Monografisk Fremstilling af Slægten Hippolytes nordiske = 


rter; Kgl. Danske Vidensk. Selskabs math. naturv. Afhandlinger, 
Niende Del, 1842, p. 209—358, Tab. I—VI. 


1. Chionoecetes phalangium (О. Fabr.). 
Cancer Phalangium O. Fabricius, Fauna Groenl. n. 214, р. 284 [1780]. . 
Cancer Opilio O. Fabrieius, Beskr. over den store Gronlandske Krabbe; 


Nye Saml. af d. Kgl. Danske Vidensk. Selskabs Skrifter, 3dje Del, ` 


1788, p. 181, med 1 Таује. 
Chionoecetes Ото Krøyer, Conspect. Crust. Groenl.; Nat. Tidsskr. 
9 


. IL, p. 249, 
Chionoecetes Qpilio Krøyer, Voy. en Scand., Crust. PI. I. 


Forekomst.  Holstensborg Havn, 7—85 Fv. (Norman, Va- | 


lorous Exp) —  Claushaevn, 5—10 Fy. (Øberg 1870, test. Fors- 
strand) — Jakobshavn, 1 Ex. (K. M., Rudolph) — Godhavn Havn, 
5—20 Fv. (Norman, Valorous Exp) — 69° 44' N.B., 51° 38' V.L. 
350 Fv., fint, graat Ler (Forsstrand 1883, test. Forsstrand) — 
Umanak, 1 Ex. (Funch, test. Krøyer). — Desuden nogle grøn- 
landske Exemplarer uden Speciallokalitet (К. M.). 

Kjøbenhavns Museum ejer kun nogle tørrede Fxemplarer samt 
1 lille, slet bevaret, delvis dissekeret Spiritusstykke. Krøyer har 
bestemt det sidstnævnte og nogle af de andre, men om Spiritus- 


exemplaret, der hidrører fra Umanak, kan anses for Originalexemplaret 


til hans Beskrivelse, kan neppe afgjøres, men det er ikke usandsynligt. ` 
I sin sidst anførte Afhandling har Fabricius givet en god | 


5 
4 
| 


29 


Beskrivelse, en særlig for sin Tid fortræffelig Habitusfigur og nogle 
gode Analyser af denne store Krabbe. Han meddeler ogsaa en 
Række interessante biologiske Iagttagelser om den, og jeg vil 
tilade mig at udskrive disse tildels. Pag. 189 skriver han: 
„Denne Krabbe forekommer jevnlig i Grønland i de dybe Fiorde. 
Om Foraaret kommer den Strandbredden nærmere, vel meest for at 
afsætte sin Yngel, dog ogsaa for selv at finde mere Luunhed, naar 
den skal skifte Skal, thi under de klippige Strandbredde falder en 
stærkere Sole- Varme.” Og senere: „Den nærer sig baade af 
levende og døde Fiske. De første veed den behændig at lure sig 
paa, naar den sidder skiult i Tangen, hvor den gjerne holder til 
under de store Tarre-Blade. Ogsaa Кап den fortære де brusk- 
skallede Dyr. —, Vel er den seen til Fods, men naar den seer 
noget Bytte, kan den forunderlig gjøre Spring med sine lange 
Been, ja vel indhente og omsider overraske en ung Ulk. I Parre- 
tiden anstiller den et artigt Optog med sin Mage, da begge knibe 
deres Saxe sammen, og Hannen fører sin Hun ved Siden og noget 
for sig, ligesaa høitidelig, som en Cavalier sin Dame. Saaledes 
sees de spadsere i Soelskin langs Strandbredden. — Den spises 
kogt baade af Grønlænderne og de danske Colonister*. 

Om dens Størrelse meddeler han: „Ofte holder Kroppen eene 
. 41% Tomme i Længden og 43/4 Tomme i Breden, men Fødderne, 
naar de ere udstrakte, udgjøre 11 Tommer, og Armene 9 Tommer, 
hver fra Roden til Spidsen at regne.” — Det største Exemplar, 
jeg har set, er fra Jakobshavn; Rygskjoldet har en Længde af 5 
Tommer 3!/2 Linie og en Brede af 5 Tommer 5 Lin., andet Benpar 
har fra Rygskjoldets Kant til Spidsen en Længde af 13 Tommer. 


2. Hyas аганенз (L.). 
Cancer Araneus Linné, Syst. Naturæ, Ed. X, I, p. 628 KE 
-- О. Fabricius, Fauna Groenl. п. 218 
Hyas — . Krøyer, Grønl. Amfip. l.c. p. 814. 
— araneus Brandt, Krebse, Middendorffs Sibirische Reise, В. II, 1, 


, 


Hyas eoarctatus Hoek, Cie? Weess Barents“; Мей. re f. Zool. 
Supplb. І, p.3, Taf. I, Е 


Asc AG Vw rn аге ХА To NES еш. бе" 
P M Era КУЧЕ PM. ei 77% ЖҮ» t t рлеу Ту HE 
S uds t Seem Xe у 


` КОЛА ДЕЕ EUN 


30 


Forekomst!)  Godthaab: 12 Fv., Stenbund med mange 
Alger, 2 store og 1 mindre Ex. (K. M., Th. Holm); 15 Fv., Sten- 
bund med Alger, mange Ex. (K. M., Th. Holm); ER Fv., Stenbund 
med Alger, 1 Ex. (К. M., Th. Holm); 50—100 Еу. (Dr. Wallich) 
— Sukkertoppen, 20 Fv., Stenbund med Alger, flere Ex. (К. M., 
Th. Holm) — 66° 32' N.B. 44° 3# V.L., 100 Fv., Stenbund med 
Hydroider, ingen Alger, 2 mindre Ex. (K. M., Th. Holm) — 
Ikertokfjord: 5 Fv., Stene med Alger, nogle smaa Ex. (К. M., 
Th. Holm); 15 Fv. Stene med Alger, flere mindre Ex. (K. M., Th. 
Holm); 80 Fv., Stene med Alger, mange Balaner, flere smaa Ex. 
(К. M., Th. Holm) — 66? 426: N. B, 44? 10' VLL., 18 Fv., Stene 
uden Alger, mange Balaner, stor Mængde Ex. (K. M., Th. Holm) 
— 66° 56'N. B, 54° 45' V. L., 24 Ку. Stene uden Alger, mange 
Balaner, 1 Unge (К. M., Th. Holm) — 67° 4 N.B., 54 28' V. B 
32 Fv., Stene uden Alger, 3 Ex. (К. M., Th. Holm) — Godhavn 
Havn, 5—20 Fv. (Norman, Valorous Exp.) — Desuden en Del 
Exemplarer uden Speciallokalitet (K. M.). 

Denne Art er sikkert meget almindelig ved Grønland. Ifølge 
Listen forekommer den især paa temmelig lavt Vand, fra 5—32 
Fv., men er ogsaa tagen paa 100 Fv. Langt mere indgaaende 
Oplysninger kunne imidlertid ventes, naar det svenske Museums 
_ Materiale bliver bearbejdet. 

Det største Exemplar, jeg har set, ег en kjæmpemæssig Han, 
tagen ved Godthaab раа 12 Fv.; Rygskjoldets Længde er 107" 
(41/5 Tomme), dets Brede ег 867, andet Benpar (første Gangben) 
er fra Rygskjoldets Sidekant til Spidsen 1867» (71/4 Tomme). 


3. Hyas coarctatus, Leach. 


Hyas coarctatus Leach, А tab. View of the extern. Charact. of Four Class. 
of Anim.; Transaet. Linn. Soc. Lond. Vol. XI, p.329 [1815]. 


. 1) Det Svenske Riksmuseums Materiale af denne og den følgende Art er 
mig ubekjendt. — Da Kroyer i sine 2 tidligste Arbejder om Gronlands 
Krebsdyr ikke har skjelnet denne Form fra Н. coarctatus, har jeg 
ikke optaget hans Lokalitetsangivelser. | 


31 
Hyas ye Cuvier, Le Règne animal; Edit. ace. de Planches grav., 
Hyas ro Brandt, Krebse, Middendorffs Sibirisehe Reise, B. II, 1, p. 81. 


Forekomst. Julianehaab, 1 Ex. (K. M., Ryberg) — Kan- 
gerdluarsuk, 5— 15 Fv., Stene med Alger, flere Ex. (K. M., Th. 
Holm) —, Godthaab Havn: 12 Fv., Stenbund med Alger, 1 Ex. 
(К. M., Th. Holm); 15 Fv., Stenbund med Alger, flere Ex. (K. M., 
Th. Holm) — 64 52' N.B., 522 10" V.L., Stene uden Alger, 
mange Balaner, flere middelstore Ex. (K. M., Th. Holm) — Sukker- 
toppens Havn, 20 Fv., Stenbund med Alger, 1 Ex. (К. М, Th. 
Holm) — 66° 22: N. B., 35? 34' V.L., 100 Fv., Stene uden Alger 
med Hydroider, 4 middelstore Ex. (К. M., Th. Holm) —  Zkertok- 
fjord: 15 Fv. Stene med Alger, 1 Ex. (K. M., Th. Holm); 30 Fv., 
Stene med Alger og Balaner, 1 større Ex. (К. M., Th. Holm) — 
66% 46' N. B., 242 10' V.L., 18 Fv., Stene uden Alger, mange 
Balaner, mange Ex. (К. M., Th. Holm) — Holstensborg Havn 
(Norman, in litt) — 67° 4' N.B., 242 28: V.L., Stene uden Alger, 
mange Balaner, 1 større Ex. (K. M., Th. Holm) —  Godhavn: I 
Havnen, 5—20 Fv. (Norman, Valorous Exp); 20 Fv. (M'Clintock) 
— Discobugten, 65 Fv., Lerbund uden Alger, mange mindre Ex. (К. M., 
Th. Holm) —  Waigattet (Norman, in litt) — Hare Øen, 30 Fv. 
(Miers). — Desuden adskillige Stykker uden Speciallokalitet (K. M.). 

Denne Art er saaledes fuldt saa almindelig som den forrige; 
den er truffen paa forskjellige Dybder fra c. 5 Fv. og ud på 
100 Fv. og paa forskjellig Bund. 

Det største mig bekjendte Stykke er uden Speciallokalitet og 
bestemt af Krøyer. Rygskjoldets Længde er 967^, dets Brede er 
74"" og andet Benpar er fra Rygskjoldets Kant 1747, 


Lithodes таја (L.) 
Cancer Maja Linné, Systema Nature, Ed. X, І, р. 629, [1758]. 
Lithodes arctica Cuvier, Le Rögne animal, Édit. aec. de Planches grav., 


PL 87. 
Lithodes Maja Bell, A Hist. of the Brit. Stalk-eyed Crust. p. 165. 


Forekomst. Om denne Form virkelig forekommer ved Grøn- 


32 


lands Vestkyst maa endnu henstaa som mindre sikkert. 
Kjøbenhavns Museum ejer et lille Stykke (hvis Rygskjold med 
Pandetap kun er 83"” langt) etiketteret: Grønland, og ifølge 
Etiketten oprindelig opstillet af Krøyer. Ved Eftersyn af Prof. 
Schiødtes Opstillingsprotokol har jeg fundet Stykket anført som 
opstillet af Krøyer og mærket Kr. ?!/т 49, men hvorfra Krøyer 
havde det, hvem der har taget det, og om Lokaliteten Grønland 
virkelig er sikker, har jeg ikke kunnet skaffe nogen Oplysning om. 


4. Eupagurus pubescens (Kr.). 

cines pe Krøyer, Grønl. Amfip. 1. с. p. 314. [1838]. 
Krøyer, Conspeet. Crust. Groenl. ; Nat. Tidsskr. B. II, p.251. 
= E Kroyer, Voy. en Scand., Crust., Pl. II, Fig. 1, a—n. 
Forekomst. Julianehaab, 1 Ех. (K. M., Ryberg) — Arsuk- 
fjord, 75 Fv., Stenbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 1883) — Fiskenæsset 
(Krøyer) — Godthaab: ved Stranden, 1 Ex. (K. M., Ryder); 80 
Fv., Skalbund, 1 Ex. (S. M., Amondsen) — 64 52: N. B., 
53° 10' V. L., 98 Fy., Stene uden Alger, mange Balaner, 1 Ex. 
(К. M., Th. Holm) — Sukkertoppen: 2—8 Fv., Stene med Alger, 
2 Ex. (K. M., Th. Holm); 80 Fv. (Amondsen, test. Forsstrand); 
[290 Fv., Skal og Ler, 1 Ex. (S. M., Amondsen)] — Ikertokfjord: 
5 Ку., Stene med Alger, 3. Ex. (К. M., Th. Holm); 15 Fv., Stene 
med Alger, 2 Ex. (K. M., Th. Holm); 30 Fv., Stene med Balaner 
og Alger, mange Ex. (К. M., Th. Holm) — 66° 46: N. B., 542 10' V.L., 
18 Fv., Stene uden Alger, mange Balaner, 1 Ex. (К. M., Th. Holm) 
— Holstensborg Havn: 7—85 Fv. (Norman, im litt); 20 Fv., 
Stene med Balaner, uden Alger, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) — 
66° 59: М. B., 55° 27' V. L., 57 Fr. (Norman, in litt) — 
БЕ NB 55° 27 VL, 20. Ру (Norman, in litt.) — 
6 9 N. B, 56° 32' У. L., 48 Fv., Smaastene (Lindahl 1871, 
test. Forsstrand) — Egedesminde: 10—20 Fv., Stenbund, (Øberg 
1870, test. Forsstrand); 40—50 Fv., Ler og Stene (K. М.) — 
Christianshaab: 20 Fv., Stene uden Alger, flere anselige Ex. 
(К. М., Th. Holm); 15—30 Fv., Lerbund, flere Ex. (8. M., Exp. 


t 


88 


1870); e. 100 Еу,, 1 Ex. (К. М., Olrik) — Сјаизћаот: 5—10 
Ку. (Øberg 1870, test. Forsstrand); 15—20 Fv., stenet Lerbund, 
1 Ex. (8. M., Exp. 1870); 40 Fv. (Øberg 1870, test. Forsstrand) 
— Jakobshavn (К. M., Pfaff) — Godhavn: i Stranden (Amond- 
sen, test. Forsstrand); 5—15 Fv. Klippebund med Alger (Lindahl 
1871, test. Forsstrand); 10—15 Fv., Mudder, 1 Ex. (S. M., 1860); 
14 Fv., Sand og Skal (K. M., Brockdorff); 5—20 Fv. (Norman, 
Valorous Exp.); 15-—25 Fv., Stenbund (Øberg 1870, test. Fors- 
strand); 80 Fv., Stene med Balaner uden Alger, I Ex. (К. М 
Th. Holm); 50—-90 Fv. (Amondsen, test. Forsstrand); 70 Fv., 
Lerbund (Torell, test. Forsstrand); 100 Fv., Skalbund, 1 Ex. (S. M., 
Amondsen) — Ritenbenk: 15—20 Fv. (Øberg 1870, test. Fors- 
strand); 20—45 Fv., Klippebund med Skal (Forsstrand 1883, test. 
Forsstr.); 25—45 Fv., Sand med Skal, 1 Ex. (S. M., Exp. 1883) 
-- Waigat- Strædet (Norman, in litt.) — 69° 54' N. B., 55° 34 V.L 
50 Fv., Stenbund uden Alger, 2 Ex. (K. M., Th. Holm) — Keter- 
tak, 140 Fv., stenet Lerbund (Øberg 1870, test. Forsstrand) — 
72° 37' N.B., 56° 52' V. L., 67 Fv., Sandbund (Lindahl 1871, 
test. Forsstrand) — Umanak, 80—40 Ку., Stenbund, 1 Ex. (S. М., 
Torell). 

Denne Art, den eneste grønlandske Pagurus, forekommer saa- 
ledes almindelig ved hele Kysten til c. 725" N. B. paa enhver 
Sort Bund fra Stranden og ud paa 70—-100 Fv.; den angives 
ogsaa 2 Gange paa endnu dybere Vand, 140 Fv. og 290 Еу; 
men Paalideligheden heraf bør nærmere efterforskes. 


5. Seleroerangon boreas (Phipps). 
Cancer Boreas vnd Voy. towards the North Pole, p. 190, Tab. XII, 
Fig. 1. [1774 | 
Crangon Boreas Kiéyet, De hidtil bekj. nord. Krangon-Arter; Nat. Tidsskr. ` 
B. IV, p.218, Tab. IV, Fig. 1—14. 
Forekomst. Nanortalik, 1 Ex. (К. M., Eberlin — 60° 
17 N.B, 45? 28 V. L., 30 Fv., Skal med Stene, 1 Ex. (S. M; 
Exp. 1888) — Julianehaab, 50 Fv., Stenbund, 1 Ex. (S. M., Amond- 
sen) — ідш, af Torskemaver (К. M., Ноја. Som — Arsuk- 
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1887. 


34 
fjord, 75 Fv., Stenbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 1888) — 61^ 15: N. B, 
499 11' V. L., Ler med Stene, 70 Fv., 1 Ех. (S. M, Exp. 1883) 
— Kangerdluarsuk, 10 Fv., Stenbund med Alger, 1 Ex. (К. М. 
Th. Holm) —  Fiskenæsset (Krøyer) — Godthaab: 15 Fv., Stene 
med Alger, 1 Ex. (К. M., Th. Holm); 100 Fv., Skalbund, 1 Ex. 
(S. M, Amondsen) — 64° 52' N. B., 33? 10' V.L., 28 Fv., Stene 
uden Alger, mange Balaner, 2 Ех. (K. M., Th. Holm) — 64° 
3545.В., 54° 50: V. L, 80 Fv., Stene uden Alger, flere Ex. (K. M., 
Tb. Holm) — 66° 30' N. B., 54° 50' V. L, 40 Fv., Stene uden 
Alger, mange Balaner, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) — 66° 22: N. B., 
55° 34' V. L. 100 Fv., Stene uden Alger, flere Ex. (К. M., Th. 
Holm) — Zkertokfjord, 5 Fv., Stene med Alger, 2 meget smaa 
Ex. (K.M., Th. Holm) — 66° 45' N. B., (?) 59° 30' V.L., 85 Fv, 
Ler med Stene, 1 Ex. (S. M., Exp. 1883) —  Holstensborg Havn, 
7—35 Fv. (Norman, Valorous Exp. — 66° 59' N.B., 35? 27' V.L,, 
57 Ку. (Norman, Valorous Exp.) — 67° 4 №. B., 54° 28' У. L; 


32 Fv., Stene uden Alger, mange Ex. (K. M. Th. Holm) — Claus- | 


havn, 10—15 Fv., med ,slidhàf", 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — 
Jakobshavn, c. 200 Fv. (К. M., Fleischer) — Godhavn, 14 Fv., 
Sand og Skal (К. M., Brockdorff) — Ritenbenk, 20—45 Fv, 
Klippebund, 3 Ex. (S. M., Exp. 1883) — 69° 54' N. B., 55224 V.L., 
50 Еу., Stene uden Alger, 5 Ex. (K. M., Th. Holm) — Disco, 
Nordfjord, 27 Fv., haardt, mørkt Ler, 2 Ex. (S. M., Exp. 1871) 
— Hare Øen, 80 Еу. (Miers) — 70? 29' М. B., 55° 40' V. L, 
50—60 Fv., haardt Ler, 2 Ex. (S. M., Exp. 1883) — JIkerasak: 
flere Ex. (K. M., K. Steenstrup); fra en Ulkemave, et stort Ex. 
(К. M., Olrik) — Umanak (Krøyer) — Prøven, c. 50 Fv., Sten- 
bund (К. M., Olrik) — 72? 40' N. B., 57° 15' V. L., 118 Fv., Stene 
uden Alger, 2 store og 1 lille Ex. (К. M., Th. Holm) — Baffins- 
bugt nær Upernivik: 18 Fv., Stene med enkelte Alger, 1 Ex. 
(К. M., Th. Holm) —  Upernivik: 10 Fy., Stene med Alger, 5 
smaa Ех. (K. M., Th. Holm); 5—35 Fv., Sand med Alger, og 
Skal, 3 Ех. (S. M., Exp. 1883) — fvsugiksok, E—12 Fv., sand- 
blandet Ler, flere smaa Ex. (S. M., Exp. 1883) — Port Foulke 


35 


ved 76? 17' N. B. (Stimpson) — Littleton Island ved 78? 24: N.B. 
(Stimpson) — Grinnell Land: Franklin Pierce Bay ved 79° 
29: N. B., 15 Fv., 1 Ex. (Miers); Cap Louis Napoleon ved 79° 
38! N. B, 25 Еу. 1 Ex. (Miers); Discovery Bay ved $144'N.B 
25 Fv., flere Ex. (Miers). -- Nogle faa mindre nøjagtig angivne 
Lokaliteter uden Bund og Dybde ere udeladte. 

Denne Art er saaledes meget almindelig paa hele Grønlands 
Kyst, og den findes hyppig fra ganske faa Favne (с. 5) ud paa 118 
Fv. ja angives endog at være tagen paa с. 200 Fv. Det bør frem- 
hæves, at jeg ikke har set et eneste Exemplar fra de talrige svenske 
Skrabninger paa Dybder fra 100—400 Fv., hvilket synes at vise, 
at Arten, i det mindste som Regel, ikke lever paa dybere Vand end 
lidt over 100 Fv. Den findes ofte tæt ved Kysten mellem Alger, 
men træffes ogsaa paa Lerbund, Stenbund o.s.v. 

Det største Exemplar, jeg har set, er desværre uden Special- 
lokalitet, det er en ægbærende Hun, der maaler 137"" fra Spidsen 
af Pandehornet til Halens yderste Spids og 34"" i Tværmaal раа 
Rygskjoldets bredeste Sted. | 

Vort Museum besidder flere af Krøyer bestemte, grønlandske 


Exemplarer, og de ere sandsynligvis Originalexemplarer. 


6. Seleroerangon ferox (С. О. Sars). 


Desmet ferox б. О. Sars, Prodr. 4евегірі. Crust.; Arch. f. Math. og 
Крај B. II, р. 289 [1877]. (Tidsskriftet er her fejlagtig pagi- 


t, der WM 539.) 
Кайши salebrosus G. О. Sars, Den norske Nordhavs Exped. 2001. 
Crust. I, p. 15, PL II. | å 
Forekomst.  Hellefiskebanken paa с. 672 N 2 24159 V. L., 
af Maven af еп „Меѕакгепак“, flere anselige Ex. (К. M., Fleischer) 
— Udenfor Umanakfjord, 122 Fv., haardt, lysegraat Ler, 1 lille 
Ex. (S. M., Exp. 1871) — Umanakfjord, uden nærmere Opgivelse, 
l de Exn.(& М, Exp 1870) — УЕ, 97727 N. E 
260 Fv., haardt Ler med Stene, 1 mindre Ex. (S. M., Exp. 1883). 
Denne sjeldne Art lever vistnok kun paa dybt Vand. 
Angaaende Artens Synonymi henvises til min Bearbejdelse af 
Krebsdyrene 1 ,Dijmphna-Togtets zool.-bot. Udbytte“ p. 286—387 ; 
ғ 


86 


т. Pontophilus norvegicus (M. Sars). 

Crangon norvegicus М. Sars, Beretn. om еп zool. Rejse ved Kysten af 

Romsdals Amt; Nyt Mag. f. Naturv. B. 11, p. 248, [1861]. 
Pontophilus norvegicus M. Sars, Bidr. til Christianiafjordens Fauna; Nyt 

fag. f. Naturv. B. 15, p. 242, Tab. 1, Fig. 1—25 og Tab. 2, Fig. 

17—87 [1868]. 

Forekomst. 65° 85: N. B., 54 50' V. L., 80 Fv., Stene 
med Hydroider uden Alger, 2 Ех. (K. M., Th. Holm) — ,Grøn- 
tand” 1 Ex. (К. M., Funch). 


8. Sabinea septemcarinata (Sab.). 

Crangon septemcarinatus Sabine, Suppl. to the App. to Capt. Parrys Voy. 

1819—20, р. CCXXXVI, Pl. II, Fig. 11—13, [1824]. | 
Sabinea septemcarinata Krøyer, De hidtil bekj. nord. Krangon-Arter: 

Nat. Tidsskr. В. IV, р. 244, Tab. IV, Fig. 34-40 og Tab.V, Fig. 41—44. 
_ Forekomst. Ivigtut, af Torskemaver, nogle Es, (К. M., 
Holg. Møller) — Сойлоп, 1 Ех. (K. M., Holbøll) — Melville 
Bugten, 100 Fv., (M'Clintock) — „Grønland“, uden Speciallok., 
3 Ех. (К. M., Holbøll) — Grinnell Land: Cap Louis Napoleon 
ved 79° 38' N. B., 25 Fv., 3 Ex. (Miers); Dobbin Bay ved 79° 
40' N. B., 30 Fv., Stene og Mudder, 1 Ex. (Miers); Discovery Bay 
ved 81 44' N. B., 25 Fv., mange Ex. (Miers). 

Denne Art synes saaledes at være sjelden ved Grønland Syd 
f. 75° N B., hyppig Nord paa til 813”. Раа det anførte Sted 
siger Krøyer, at han har ,endnu ikke seet Individer fra det gron- 
landske Hav, skjøndt den naturligvis ikke kan savnes der."  Tid- 
ligere var den tagen af Parry paa Vestkysten af Davis-Strædet; den ` 
blev første Gang eftervist ved Grønland af M'Clintock (Walker, 
1860). — Et af de ovennæynte grønlandske Exemplarer uden 
Lokalitet fandtes opstillet i Kjøbenh. Museum, etiketteret som 
bestemt af Krøyer, men han maa have faaet det, efter at han skrev 
sin ovenfor citerede Afhandling. 


9. Sabinea Sarsii Smith. 


Sabinea Sars S. Smith, Crust, Atl. Coast North Amer.; Trans. Conn. 
Acad. Vol. У, p.59, Pl. XI, Fig. 6—8, [1878]. 


97 


Forekomst. 65° 256 N. B., 54° 50' V. L., 80 Fv., Stene 
med Hydroider uden Alger (K. M., Th. Holm) — 66° 22: N.B., 
229 34' V.L., 100 Fv., Stene med Hydroider uden Alger (K. M., 
Th. Holm). Ialt 5 Exemplarer. 


10. Nectocrangon lar (Owen). 
. Crangon lar Owen, Zoology of Capt. Beecheys Voy. p. 88, Pl. XXVIII, 
"ig. 39. 

Argis lar Bus De hidtil bekj. nord. Krangon Arter; Nat. Tidsskr. 

B. IV, p. 955, Tab. V, Fig. 45—62. 

Forekomst. Julianehaab, 1 Ех. (K. M., Ryberg) — Frede- 
'rikshaab, 15—20 Fv., Lerbund, flere Ex. (S. M., Exp. 1883) — 
Godthaab, Lerbund (Holbøll, test. Krøyer) — 66° 30: М. B., 54° 
20' V. L., 40 Fv., Stene uden Alger, mange Balaner, 5 Ех. (K. M., 
Th. Holm) — 66? 32' N. B, 55924 V. L., 100 Fv., Stene med 
Hydroider uden Alger, flere Ex. (К. M., Th. Holm) — Holstens- 
borg Havn, 7—35 Fv. (Norman, Valorous Exp.) — 6724 N.B., 
242 26^ V.L., 32 Fv., Stene uden Alger (K. M., Th. Holm) — 
Aulatsivikfjord: 3—10 Fv., fint, graat Ler med Stene og Alger, 
2 Ex. (S. M., Exp. 1888); 4—8 Fv., fint, graat Ler med Stene, 
2 Ex. (S. M., Exp. 1883) — Ikamiut, 15—-20 Fv., Lerbund, flere. 
Ex. (S. M., Exp. 1870) —  Egedesminde, 80—-100 Fv., Stenbund, 
I Ex. (S. M., Exp. 1870) — Jakobshavn, 120 Fv., Sandbund, 
1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — бойлап: paa Sandbund, 1 Ех. 
(К. M., Olrik); 5—20 Fv. (Norman, Valorous Exp.); 80—40 Fv., 
Lerbund, flere Ex. (K. M., Olrik); 100 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., 
Exp. 1870) — Fortunebay, 20 Fv., Lerbund, flere Ex. (S. M., Å 
Exp. 1870) — „Disco,“ 80 Fv., Lerbund, 2 Ex. (K. M., Th. 
Holm) — Disco, Kekertarsuak, 20 Fv., Sand, 1 Ex. (S. M., Exp. 
1871) — Ritenbenk: 15— 20 Fv., Stenbund, 1 Ex. (S. M., Exp. | 
1870); 35 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870); 20--45 Еу., 
Lerbund, 1 Ех. (S. M., Exp. 1883) — Disco, Mellemfjord, 100—20 
Fv., sandblandet Ler, 2 Ex. (S. M., Exp. 1871) — 69° 54 N.B., 
52934 V. L., 50 Fv., Stenbund uden Alger, 4 Ех. (К. M., Th. 


Holm) — Atanikerdluk, 85 Fv., gemaat Ler, flere Ex. (S. M., Exp. 
1883) — Prøven, c. 40 Еу. (К. M., Olrik): 

Denne charakteristiske Form er saaledes almindelig ved hele 
Grønlands Vestkyst, og den træffes allerede paa 4—8 Fv., һур- 
pigst paa 15—50 Fv., men forøvrigt heller ikke sjelden paa 
100—120 Fv. Paa større Dybde end 120 Fv. er den ikke paa- 
truffen. Den findes ofte paa Lerbund men er dog ikke sjelden 
‚ paa Algebund, Stenbund og Sandbund. : 

Krøyer har beskrevet Arten efter nogle Exemplarer, nedsendte 
af Holbøll fra Godthaab; i Kjøbenhavns Museum findes kun nogle 
af Krøyer bestemte Exemplarer, efter Etiketten nedsendte af Jør- 
gensen, saa de kunne ikke regnes for Originalexemplarer. 


11. Hippolyte Fabricii Kr. 

roe Fabricii Krøyer, Udsigt nord. Art. Hipp.; 1 е. p. 571 [1841]. 

Kroyer, Monogr. Fremst. Hipp.; Le. p. 277, Tab. I, 
Fig. 12—20. 

Forekomst. Julianehaab, 10—85 Fv., Stene med Alger, 1 Ex. 
(S. M., Exp. 1883) —  Kangerdluarsuk, 10 Fe, 6 Ex. (К. М., 
Th. Holm) — Godthaabs Havn: 2—5 Fv., Sand med Alger, 2 Ex. 
(K. M., Th. Holm); 4 Fv., Stenbund med Alger, mange Ex. (К. M., 
Th. Holm); 4—8 Fv., Stenbund med Alger, mange Ex. (К. М., 
Th. Holm); 12 Fv., Stenbund med Alger, flere Ex. (K. M., Th. 
Holm); 15 Fv., Stenbund med Alger, 4 Ex. (K. M., Th. Holm); 
25 Fv., Stenbund med Alger, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) — 64° 
22 N. B., 53° 10' V. L., 28 Fv., Stenbund uden Alger, mange 
Balaner, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) — í Mil Syd for Sukkertoppen, 
5—10 Ку. Stene med Alger, 2 Ex. (K. M., Th. Holm) — Sukker- 
toppen: 30 Fv., Stenbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870); [100 Fv., 
Skalbund, 1 Ех. (S. M, Exp. 1870)] — 660 30. N. B, o4? 50' V: D 
40 Fv., Stene uden Alger, mange Balaner, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) 
— Ikertokfjord: 5 Fv., Stene med Alger, 1 Ex. (K. M., Th. Holm); 
15 Еу., Stene med Alger, 1 Ex. (К. M., Th. Holm); 30 Fv, 
Stene med Alger, mange Balaner, 5 Ex. (K. M., Th. Holm) — 


89 


66? 46* N B., 542 10* V. L., 18 Re. Stene uden Alger, mange 
Balaner, flere Ex. (К. M., Th. Holm) —  Holstensborg Havn, 20 
Fv., Stene uden Alger, med Balaner, 1 Ex. (К. M., Th. Holm) — 
66? 656“ N. B., 54° 45' V. L., 24 Fv., Stene uden Alger, mange 
Balaner, flere Ех. (К. М. Th. Holm) — 67° 4 N. В, 5428 V. L, 
92 Fv., Stene uden Alger, mange Ex. (K. M., Th. Holm) — 
Egedesminde, flere Ex. (К. M.) —  Claushavn: 5—10 Fv., med 
„Slädhåf“, flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 10—15 Fy., 2 Ex. (S. M., 
Exp. 1870) —  Godhavn: 5—20 Fv. (Norman, Valorous Exp.); 
14 Fv. Sand og Skal (К. M., Brockdorff) — Fortunebay, 10—20 
Fv., 4 Ex. (S. М., Exp. 1870) — Disco Bugten, 65 Fv., Lerbund 
uden Alger, 1 Ех. (K. M., Th. Holm) — Ritenbenk: 85 Fv., Ler- 
bund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870); 20—45 Fv., Klippebund med 
Skal, 3 Ex. (S. M., Exp. 1883); 45 Fv., Klippebund med Skal, 
4 Ex. (S. M., Exp. 1883) —  Kekertak, 10 Fv., med ,sládhàf", 
8 Ex. (S. М., Exp. 1870) — Umanak, 8—12 Fv. (К. M., Olrik) 
— Prøven, 5—10 Fv., Stene med Alger, 2 Ех. (К. M., Th. Holm). 

Denne Art er saaledes meget almindelig langs Grønlands Vest- 
kyst til 72? 28' N. В., og den findes almindelig fra 2—5 Fv. og 
ud paa с. 45 Fv.; den lever især mellem Alger, men træffes 
ogsaa paa Stenbund med Balaner. Den er engang truffen paa Ler- 
bund paa 65 Fv., og den angives ogsaa fra Sukkertoppen paa 
100 Fv. Dybde, men Paalideligheden af denne Lokalitet forekommer 
mig baade hér og gjentagne Gange i det Følgende temmelig 
tvivlsom. Den maa betragtes som en væsentlig paa lavere Vand 
forekommende Art. 

Krøyer har havt Arten fra det sydlige Grønland, men jeg 
nærer nogen Tvivl om, at de efter Etiketten af Krøyer bestemte 


Individer ere hans Originalexemplarer. 


12. Hippolyte Gaimardii M. Edw. 
Hippolyte Gaimardii Milne Edwards, Hist. nat. d. Crustacés, T. Il, 
p.978 [1837]. 
Hippolyte Gaimardii Krøyer, Monogr. Fremst. Hipp.: Le p. 282, Tab. 1, 
Fig. 21 | 


40 


иши аач Krøyer, Monogr. Fremst. Hipp. l.c. р. 288, Тар. 1, Fig. 80 
П, Fig. 31—97. 

Forekomst.  Kangerdluarsuk, 10 Fv., Stene med Alger, 
^1 Ex. (К. M., Th. Holm) — Godthaab Havn: 2—5 Fv., Sand 
med Alger, 1 Ex. (K. M., Th. Holm); 4 Еу., Stenbund med Alger, 
1 Ex. (K. M., Th. Holm); 4—8 Fv., Stenbund med Alger, 1 Ex. 
(К. M., Th. Holm); 15 Fv., Stenbund med Alger, 1 Ex. (К. М., 
Th. Holm) — Sukkertoppen: 5—10 Fv., blandt Alger, 3 Ex. (8. 

, Exp. 1870); [240 Fv., Lerbund med Skal, 1 Ex. (S. M., 
geg — 66? 20! N N. B., 54° 50! V. L., 40 Еу., Stene uden 
Alger, mange Balaner, 2 Ех. (K. M., Th. Holm) — 66? 45'N. 
(2) 59° 30* V. L., 85 Fv., Skalbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 1883) — 
66° 46' N. B, 54° 10" V. L., 18 Fv., Stene uden Alger, mange 
Balaner, 1 Ех. (К. M., Th. Holm) — 66° 56' М. B., 54° 45' V. L 
24 Fv., Stene uden Alger, mange Balaner, 6 Ex. (K. M., Th. Holm) 
— 66? 59' N. By 55° 27' V. L., 57 Fv. (Norman, Valorous Exp.) 

—:67° 4 N. B., 54° 28' V. L., 32 Fe, Stene uden Alger, flere 
Ex. (К..М., Tha Holm). — 672 61 N.B. 95° 10 V. 1,4 Fr. 
Stene uden Alger, mange Balaner, 8 Ex. (К. M., Th. Holm) — 
Egedesminde, 5—10 Fy., stenet Lerbund med Alger, 2 Ex. (S. M., 
Exp. 1870) — Claushavn, 10—15 Fv., med ,slådhåf*, 3 Ex. (S. 
M., Exp. 1870) — Jakobshavn, 10—15 Fv., blandt Alger, 3 Ex. 
(S. М., Exp. 1870) — Godhavn (К. M., Olrik). — 69° 28: N.B,, 
91% 55% V.L., 100 Fv., Lerbund, 2 Ex., det ene særdeles stort, 
(S. M., Exp. 1883) — Ritenbenk, flere Ex. (К. M., Andersen) — 
Kekertak, 10 Fv., med ,slüdháf^, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870) — 
Waigattet, 175 Fv., Ler med Stene, 2 kæmpemæssige Ex. (S. M., 
Exp. 1883) — Umanak: 5—10 Еү., Stenbund (К. M., Olrik); 
[250 Fv., 1 Unge (S. M., Amondsen)] — Prøven, 5-—10 Fv., Sten- 
«bund med Alger, flere Ex. (К. M., Th. Holm) — 72? 40: Х:В., 
57? 15' V.L., 118 Fv., Stenbund uden Alger, 1 stort Ex. (K. M., 
Th. Holm) — Upernivik: 10 Fv., Stene med Alger, 3 Ex. (K. M., 
Th. Holm); 10 Fv., Sandbund med Alger, 1 Ex. (S. M., Exp. 1883) 


41 


— Port Foulke ved 78? 17' N. B. (Stimpson) — Grinnell Land, 
Franklin Pierce Bay ved 79? 29' М. B., 18—15 Fv., 1 Ex. (Miers). 

Denne Art findes saaledes almindelig paa lavere Vand fra 
с. 4 Ev. og ud til 40 Fv., men dernæst er den ogsaa gjentagne 
Gange tagen paa betydelig Dyb, mellem 100 og 175 Fv.; Op- 
givelserne fra 240 og 250 Fv. maa nærmere bekræftes. Den findes 
вот Følge deraf ogsaa paa meget forskjellig Bund.  Exemplarer fra 
69° 28' N. B. раа 100 Fv., Waigattet раа 175 Fv. og 72° 40' N. B. 
раа 118 Ку. ere særdeles store med en stærkt udviklet Ryg- 
torn paa даје Haleled ganske som paa en Mængde Exemplarer 
fra det kariske Havs iskolde Vand, og еп saadan Udvikling af 
Rygtornen har jeg ikke truffet paa Exemplarer tagne paa 
lavere Vand (4—45 Fv.) ved Grønland. Dette Forhold 
forekommer mig særdeles interessant. 

Det største Exemplar er taget раа 69° 28: N. B.; Pandehornet 
var knækket, men da dette var helt maa Dyret have havt еп 
Længde af c. 75%" fra Hornets Spids til Halespidsen. 

Krøyer angiver 1. c. at have besiddet nogle Exempl. af H. 
Gaimardii og 2 Ex. af H. gibba (med temmelig svag Rygtorn) fra 
Grønland; Kjøbenhavns Museum besidder 1 af hans grønlandske 
Originalexemplarer af H. gibba og desuden Originalexemplarer af 
Formen Н. Gaimardii fra Norge og Island og af H. gibba fra 
Spitsbergen. 


13. Hippolyte ne (Sowerby). 
Cancer spinus Sowerby, Brit. Miscellany, p.47, Tab. XXIII, [1806]. 
Hippolyte Sowerbei Krøyer, Monogr. Fremst. Hipp.; 1. с. р. 298, Tab. II, 
Fig. 45—54. 


Hippolyte securifrons Norman, Transact. Tynes. mi. Field Club, V, 
p.267, PL XII, Fig. 1—7, [1863]. 
Forekomst. Julianehaab, 10—25 Fv., Sand med Stene, 
1 Ex. (8. M., Exp. 1888) — Fiskenæsset (Krøyer) — Godthaab 
Havn, 4 Fv., Stene med Alger, 1 Ех. (K. M., Th. Holm) — Suk- 
kertoppen: 60—70 Еу., Stenbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870); 
50—80 Еу., Skalbund, 1 Ex. (S. M., Amondsen); [200 Еу., Ler- 


bund med Stene, 3 Ex. (8. M., Amondsen); 240 Ку. Lerbund med 
Skal, 1 Ex. (S. M., Amondsen)| — 65° 35' N.B, 54 50' V. L., 
80 Fv., Stene uden Alger, flere Ex. (K. M., Th. Holm) — 66^ - 
20: N. B., 542 50' V. L, 40 Fv., Stene uden Alger, mange Balaner, 
1 Ex. (К. M., Th. Holm) — 66? 32' М. B., 55° 34' V. L; 100 Fv., 
Stene uden Alger med Balaner og Hydroider, flere Ex. (K. M., Th. 
Holm) — Zkertokfjord, 30 Fv., Stene med Alger og Balaner, flere 
Ех., (К. M., Th. Holm) — 66° 45' М. B., (2) 59° 30' V. L., 85 Fv., 
Skalbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1883) — 66° 46“ М. B, 54° 10' У Лу 
18 Fv., Stene uden Alger, mange Balaner, 1 Ex. (K. M., Th. 
Holm) — Holstensborg Havn, 20 Fv., Stenbund uden Alger med 
Balaner, 2 Ex. (К. M., Th. Holm) — 669 56' М. В. 54° 50' V. L., 
24 Fv., Stene uden Alger, mange Balaner, flere Ex. (K. M., Th. 
Holm) — 66? 59' М. B., 55° 27' V. L., 57 Fv. (Norman, Valorous 
Exp) — 67° 4 N.B., 54° 28' V. L., 32 Fv., Stene uden Alger, 
mange Ex. (K. M., Th. Holm) — 67° 50' М. B., 559 27' V. L,, 
20 Fv. (Norman, Valorous Exp.) — 67? 51" N. B., 55° 15' V. L,, 
86 Fv., Stene uden Alger, mange Balaner, flere Ex. (К. M., Th. 
Holm) — Egedesminde: 80—40 Fv., Stenbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 
1870); 80—100 Fv., Stenbund, flere Ex. (S. M., Exp. 1870) — 
Godhavn, 14 Fv., Sand og Skal (K. M., Brockdorff) — Ritenbenk, 
mange Ex. (К. M., Andersen) — 69° 54' N. B., 55° 3# V. Li; 50 
Fv., Stene uden Alger, flere Ex. (К. M., Th. Holm) -- Kekertak, 
140 Fv., stenet Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Hare Øen, 
30 Fv. (Miers) — Prøven, c. 50 Fv., Stenbund (К. M., Olrik) — 
Baffins Bugt nær Upernivik, 18 Fv., Stene med enkelte Alger, 1 
Ех. (К. M., Th. Holm) —  7asiusak, 8—8 Frv., Ler med raadne ` 
Alger, 1 Ex. (8. M., Exp. 1888) — Nær Cap Fork, 10—25 Fv. 
(M'Clintoek) — Grinnell Land, Discovery Bay ved 81° 44: N. B., 
25 Еу., 5 Ex. (Miers). 

Denne Art er saaledes ogsaa almindelig langs hele Grønlands 
Kyst; den træffes ikke sjeldent paa lavt Vand fra c. 4 Fv. og | 
udefter, er hyppig og kraftig udviklet paa 20— 50 Fv., og er 
tagen ikke faa Gange: paa betydelig Dybde, fra 80 til 140 Fv., 


48 


2 hvorimod Opgivelserne fra 200 til 240 Fv. trenge til yderligere 
Bekræftelse. Tildels som Følge af denne Forekomst træffes den 
ogsaa paa meget forskjellig Bund. 

Krøyer angiver ikke nogen grønlandsk Speciallokalitet i sin 
Monografi, men 1 sit tidligere Arbejde siger han at have havt 
Stykker fra Julianehaab, Fiskenæsset etc.; af hans Originalexem- 
plarer fra Grønland er kun 66 opbevaret, derimod flere af hans 
Originalexemplarer fra Spitsbergen. 

Nogle Stykker, som jeg efter Formen af Rostrum maa anse 
for lig med H. securifrons Norman, men som ellers stemmede 
ganske overens med Hovedformen, bleve tagne sammen med denne 
paa 66° 32: N. B., 100 Еу. Ligesom Miers kan jeg kun betragte 
Н. securifrons som en Varietet af H. spinus, thi naar und- 
tages Forskjellen i Formen af det ogsaa hos selve Hovedformen 
H. spinus temmelig foranderlige Rostrum kan jeg ikke finde noget 
Skjelnemærke mellem de 2, af flere Forfattere som selvstændige 


Arter opfattede Former. 


14. Hippolyte macilenta Kr. 
AD macilenta Krøyer, Udsigt nord. Art. Hipp.; 1. e. p. 574 [1841]. 
Kroyer, Monogr. Fremst. Hipp.; 1. e. p. 905, Tab. II, 

Fig. 55—56. 

Forekomst. Krøyer har, da han skrev sin Monografi, kun 
havt 1 æggebærende Hun fra Fiskenæsset, men i Kjøbenhavns 
Museum findes 1 Glas med 6 Exemplarer, bestemte af Krøyer og 
etiketteret „Grønland.“ Flere Stykker har jeg ikke set, og Lite- 
raturen giver ingen Oplysninger. | 


15. Hippolyte Phippsii Kr. 


Höppolyte decor Kreyer, Udsigt nord. Art. Hipp.; 1. c. p. 575 [1841]. 
Krøyer, Monogr. Fremst. Hipp.; 1. с. p. 314, Tab. HE 


. 64— 
Hippolyte turgida Krøyer, Udsigt nord. Art. Hipp.; 1. c. p.5 
Krøyer, poe Sry Нірр.; 1. е. р. sat Tab. П, 
Fig. 57— 58 og Tab. III, Fig 


44 


Forekomst. Julianehaab, 10—25 Fv., Sand med Stene, 2 
Ex. (S. M., Exp. 1883) —  Kangerdluarsuk: 5—15 Fv., Stene og 
Mudder, enkelte Alger, 3 Ex. (K. M., Th. Holm); 10 Еу., 5 Ex. 
(K. M., Th. Holm); 10 —25 Fv., flere Ex. (K. M., Th. Holm) — 
Godthaab Havn: 2— 5 Fv., Sandbund med Alger, flere Ex. (K. M., 
Th. Holm); 4 Fv., Stenbund med Alger (K. M., Th. Holm); 
4—8 Fv., Stene med Alger, flere Ex. (K. M., Th. Holm); 15 Еу., 
Stene med Alger, 1 Ex. (К. M., Th. Holm); 25 Fv., Stenbund 
med Alger, 1 Ex. (К. M., Th. Holm) — 7 Mil Syd for Sukker- 
toppen: 5—10 Fv., Stenbund med Alger, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) 
— Sukkertoppen: 2—3 Fv., blandt Alger, 2 Ex. (К. M., Th. Holm); 
10—15 Fv., Stenbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870); 5—20 Fv, 
Stenbund med Alger, I Ex. (K.M., Th. Holm); 20 Fv., Stene med 
mange Alger (К. M., Th. Holm); 50—80 Frv., Skalbund, 1 Ex. (S. 
M., Amondsen); [100 Fv., Skalbund,-1 Ex. (8. M., Exp. 1870); 
200 Fv., Ler med Stene, 1 Ех. (S. M., Amondsen)] — Tkertok- 
Fjord, 5—15 Fv., Stene med Alger, 3 Ex. (К. M., Th. Holm) — 
66? 56' N B., 54° 45' V. L 24 Fv. 
Balaner, 5 Ех. (К. M., Th. Holm) — 66° 59' М. B., 55° 27: V.L. 
57. Fv. (Norman, in litt.) — 67° 50'N.B., 55° 27: V. L., 20 Fv. 
(Norman, Valorous Exp.) — Egedesminde, 1 Ex. (К. M., Zimmer) 
— Christianshaab, 3—5 Fv., stenet Lerbund med Alger, 2 Ex. (S. 
M., Exp. 1870) — Claushavn, 5—10 Fv., med ,,slådhåf*, 2 Ex. 
(S. M., Exp. 1870) — Godhavn, 5—20 Fv. (Norman, in litt.) — 
Ritenbenk, 15—20 Fv., Stenbund, 2 Ex. (8. M., Exp. 1870) — 
Umanak: 5—10 Fv. (K. M., :Olrik); 6-8 Fv. (K. M., Olrik); 
8—12 Fv. (K. M., Olrik) — Prøven: 5 — 10 Fv., Stenbund med Alger, 
flere Ex. (К. M., Th. Holm); с. 50 Fv., Stenbund (К. М., Olrik) 
— Upernivik: 10 Fv., Stenbund med did mange Ex. (K. M., Th. 
Holm); 10 Fv., Sandbund med Alger, flere Ex. (8. M., Exp. 1888) 
— Tasiusak, 8—8 Fv., Ler med raadne Alger, 2 Ex. (S. M., 
1883) — Port Foulke ved 78° 17' М.В. (Stimpson) — Grin- 
nell Land: Franklin Pierce Bay ved 792 29' N. B. 1 Ex. (Miers): 


‚ Stene uden Alger, mange 


45 


Cap Fraser ved 79? 44 N. B., 20 Fv., 2 Ex. (Miers); Discovery 
Bay ved 81244 М. B., 25 Еу, 1 Ex. (Miers), 

Ifølge Listen er denne Art saaledes almindelig langs hele 
Grønlands Kyst fra 2—4 Fv. og ud paa e. 25 Fv., og den findes 
‚ fortrinsvis paa Algebund. Den angives ogsaa 3 Gange fra følgende 
Dybder, Prøven paa с. 50 Fv., 66° 59' М. В. paa 57 Fv. og 
Sukkertoppen paa 50— 80 Fv., og man maa vel derfor indtil videre 
antage, at den ogsaa af og til, skjønt langtfra hyppig, træffes paa 
en saadan Dybde. Derimod betragter jeg de to Dybdeangivelser 
paa 100 Fv. og 200 Fv. fra Sukkertoppen som særdeles tvivl- 
somme, og jeg antager, indtil der foreligger flere Meddelelser om 
Artens Forekomst paa saadan Dybde, at de enkelte Exemplarer, 
der ved Skrabning paa de nævnte store Dybder efe fangede, ere 
komne i Redskaberne i langt højere Vandlag. 

Efter ovenstaaende Liste kan jeg kun betragte denne 
Art som et Kystdyr, levende almindelig fra с. 8 og ud til 
25 Fv. og enkelte Gange maaske forekommende paa dybere Vand, 
dog neppe paa over 60 Fv. 

Jeg kan ikke undlade igjen at henlede fremtidige Samleres 
Opmærksomhed paa den store Betydning det har at passe saa 
nøjagtig som muligt paa, at Dyr fra lavere Bund ikke komme i 
Redskaberne, naar der skrabes paa dybt Vand, eller hvis Skraben 
trækkes fra dybt Vand op paa lavere Vand, f. Ex. ved en stejl, 
undersøisk Klippe, da aldrig udelukkende at mærke hele Skrabens 
Indhold med den største Dybdeangivelse. Hvis dette ikke iagttages, 
vil man ikke komme til nogen virkelig Klarhed angaaende en 
Mængde Arters bathymetriske Udbredelse. 

Krøyer angiver 1. с. ingen Speciallokaliteter. Kjøbenhavns 
Museum besidder ikke faa af hans Originalexemplarer af begge 
Former fra Grønland ов desuden et af hans Exemplarer af И. 
Phippsii fra Spitsbergen, 

16. Hippolyte polaris (Sab.). 
Alpheus polaris Sabine, Suppl. to the App.of Capt. Parrys Voy., р. CCXXXVIII, 
PI. II, Fig. 5—8 [1824]. 


= à 


46 


Hippolyte polaris Krøyer, Monogr. Fremst. Hipp.; 1. с. p. 324, Tab. ІП, 


Fig. 18—81, Tab. IV, Fig 82. 
Hippolyte borealis Krøyer, Monogr. Fremst. Hipp., р. 330, Tab. HH, 
Fig. 74—77. 


Forekomst. Julianehaab, 10—35 Fv., Stene med Alger, 
2 Ex. (S. M., Exp. 1888) — Ivigtut, af Torskemaver (K. M., Ноја. 
Møller) — Arsukfjord, 75 Fv., Stenbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1883) 
— 61° 15: N. B., 49? 11' V. L., 70 Fv., Lerbund med Stene, 2 Ex. (S. 
M., Exp. 1883) —  Kangerdluarsuk, 5—15 Fv., Stene og Mudder, 
enkelte Alger, 2 Ex. (К. M., Th. Holm); 25 Fv. (К. M., Th. Holm) 
— Fiskenæsset (Krøyer) — Godthaab, 100—250 Еу. (Dr. Wallich) 
— 64" 52' N. B., 44° 45' V. L., 28 Ev., Stene uden Alger, mange 
Balaner (K. M., Th. Holm) — em 2—8 Fv., 2 Ех. (K. 
M., Th. Holm); 10--15 Fv., Stenbund, nogle Ex. (S. M., Exp. 
1870); 80 Fv., Stenbund, I Ex. (S. M., Exp. 1870); 60-—70 Fv, 
Stenbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870); 50—80 Fv., Skalbund, 1 Ex. ($. M., 
Amondsen) — 65° 39'N. B., 54° 50! V. L., 80 Fv., Stene uden 
Alger, flere Ex. (K. M., Th. Holm) — 66° 20: N.B., 54? 50! V. L., 
40 Fv., Stene uden Alger, mange Balaner, mange store Ex. (K. M 

Th. Holm) — 66° 32' N. B., 22234 V.L., 100 Fv., Stene med 
Hydroider, uden Alger, flere Ex. (К. M., Th. Holm) —  Zkertokfjord, 
30 Еу., Stene med Alger og Balaner, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) — 
66° 46" N. B., 54° 10' V.L., Stene uden Alger, mange Balaner, 
18 Ev., mange Ех. (К. M., Th. Holm) — 66° 56' N. B., 54° 45' V.L., 
24 Fv. Stene uden Alger, mange Balaner, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) 
— 66° 59' N. B., 55° 27 V. L., 57 Fv. (Norman, Valorous Exp.) 
-- Nwakfjord, 5.—15 Fv., Stenbund med ,slüdhàf^, 2 Ex. (S. M., 
Exp. 1870) — Egedesminde: 10—15 Еу., Stenbund med Alger, 
flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 30—40 Ev. Stenbund, 1 Ex. (S. M., 


Exp. 1870); 65--80 Fv., Klippebund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) 


— Claushavn: 10—15 Fv., med ,slüdháf", flere Ех. (S. M., Exp. 
1870); 15—20 Fv., Lerbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870) — For- 
tunebay, 20 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Ritenbenk, 
mange Ех. (К. M., Andersen) — 65° 54' N.B., 55° 34' V. L., 


47 


50 Fv., Stene uden Alger, 4 Ех. (K. M., Th. Holm) — Hare Øen, 
30 Fv. (Miers) — 70° 29: N.B., 55° V. L., 50—60 Fv., haardt 
Ler, 1 Ex. (S. M., Exp. 1883) — Umanak: 5--10 Fv., Stenbund 
(K. M., Olrik); 8—12 Fv. (K. М., Olrik); 250 Fv., Lerbund, 2 Ex. 
(S. M., 1860) — Prøven: 5—10 Еу., Stene med Alger, 2 Ex. 
(K. M., Th. Holm); 40 Fv., stor Mængde Ex. (K. M., Olrik); 50 
Еу., Stenbund (К. M., Olrik) — 72" 40' N. B., 57° 15 V. L., 
118 Fv., Stene uden Alger, mange Ex. (K. M., Th. Holm) — 
Upernivik: 10 Fv., Stenbund med Alger, 5 Ех. (K. M., Th. Holm); 
10 Fv., Sandbund med Alger, 6 Ex. (S. M., Exp. 1883); 5—35 
Fv., Sandbund med Alger, 2 Ex. (S. M., Exp. 1883) — 729 26" N.B., 
67° 27' У. L., 260 Fv., Ler med Stene, 1 stort Ex. (S. M., Exp. 
1883) — lvesugiksok: 5—12 Fv., sandblandet Ler med Alger, д 
Ех. (8. М., Exp. 1888); 5--15 Fv., sandblandet Ler med Alger, 
2 Ех. (8. M., Exp. 1888) — Port Foulke ved 78? 17' №. B. 
(Stimpson) — Littleton Island ved 78° 24 N. B. (Stimpson) — 
78° 44' N. B., 74^ V. L. (Greely) — Grinnell Land: Franklin 
Pierce Bay ved 79? 29' М. В., 13— 15 Fv., flere Ex. (Miers); Cap 
Louis Napoleon ved 79° 28% N.B., 25 Fv., flere Ex. (Miers); Dob- 
bin Bay ved 79° 40' N. B., 2 Ex. (Miers); Discovery Bay ved 87° 
44' N, В., 25 Fy., mange Ex. (Miers). k 

Denne Art er saaledes meget almindelig ved hele Grønland. 
Den findes jævnlig mellem Alger paa 5—20 Fv., den er ogsaa 
hyppig paa 40—100 Fv., og en Del af de fra disse Dybder opbragte 
Exemplarer have en meget anselig Størrelse; desuden er den ogsaa 
gjentagne Gange tagen paa 118—-260 Fv. Den hører- saaledes til 
de Arter, der træffes paa ganske lavt Vand og derfra gaar ned 
paa meget betydelige Dybder. Den er tagen mellem Alger, paa 
Lerbund, Skalbund, Stenbund med Hydroider o. s. v., og synes saa- 
ledes temmelig uafhængig af Bundens Beskaffenhed. ` 

Det størte Ex. er fra 66° 20: N.B.; det er еп æggebærende 
Hun med stærkt buet Pandehorn, og Længden fra Spidsen af dette 
til Halens Ende er 66!/;"", — I Kjøbenhavns Museum findes et 
Glas шей 3 Exemplarer af „H. borealis“ Kr. og et Glas med 4 Ex. 


48 


af „H. polaris", alle bestemte af Krøyer og sandsynligvis nogle 
af hans Originalexemplarer. 


17. Hippolyte groenlandica (J.C. Fabricius). 
Astacus Groenlandicus J. C. Fabricius, Syst. Entomol. p. 416 [1775]. 
Cancer aculeatus О. Fabricius, Fauna Groenland. n. 217, p. 289 [1780]. 
Hippolyte aculeata Krøyer, Monogr. Fremst. Hipp.; 1. e. p. 334, Tab. IV, 

Fig. 88—98 og Tab. V, Fig. 99-104. 

Forekomst. Nanortalik (Krøyer) — Sydprøven (Krøyer) — 
Kangerdluarsuk, 10 Fv., Stenbund med Alger, 1 Ex. (К. M., Th. 
Holm) — Fiskenæsset (Krøyer) -— Godthaab Havn, 15 Fv., Stene 
med Alger, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) — 64? 52'N.B., 53? 10' V. L; 
28 Fv., Stene uden Alger, mange Balaner, mange smaa Ех. (K. M., 
Th. Holm) — Sukkertoppen: 2—8 Fv., 1 Ex. (K. M., Th. Holm); 
50—80 Fv., Skalbund, 1 Ex. (S. M., Amondsen); 60—70 Fv., 
Stenbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870); 100 Fv., Skalbund, 1 Ex. 
(S. M., Exp. 1870); 200 Fv., Lerbund med Stene, 1 Ex. (S. M., 
Amondsen) — 66° 30" N. B, 24250 V.L., 40 Fv., Stene uden 
Alger, mange Balaner, 8 Ex. (K. M., Th. Holm) — 66? 46' N. B., 
24^ 10' V.L., 18 Fv., Stene uden Alger, mange Balaner, flere Ex. 
(К. M., Th. Holm) — Zkertokfjord, 15 Fv., Stene med Alger, 1 Ex. ` 
(K. M., Th. Holm) — 66? 56' №. В., 54° 46' V. L., 24 Fe Stene 
uden Alger, mange Balaner, mange Ex. (К. M., Th. Holm) — 66° 
59' М. B., 55° 27' V.L., 57 Fv. (Norman, Valorous Exp.) — 67? 
4' N.B., 54 28' V.L., 82 Fv., Stene uden Alger, stor Mængde Ex. 
(К. M., Th. Holm) — 67° 50' N. B., 55° 27' V. L., 20 Еу. (Nor- 
man, Valorous Exp.) — Egedesminde, 10—15 Ку., Stene med Alger, 
1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Claushavn, 10—15 Fv., med ,slüd- 
håf", 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Jakobshavn: 35 Fv., Lerbund, 
2 Ex. (S. M., Exp. 1870); с. 200 Fv., paa Hajsnører (K. М, Flei- 
scher) — Godhavn, flere Ex. (К. M., Andersen) — Disco, Brede- ` 
dalen, 20 Fv., sandblandet Lerbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 1871) — 
Ritenbenk, 1 Ех. (К. M., Andersen) — 69054 N. B., 55° 34' V.L, 
50 Еу., Stene uden Alger, 5 Ех. (К. M., Th. Holm) — Hare Øen, 
30 Fy. (Miers) — 70° 29: N. B., 55° 40' V.L., 50—60 Fy., haardt 


Ler, 1 Ex. (8. M., Exp. 1888) — Prøvens Havn, 5—10 Fv., Stene 
med Alger, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) —  Upernivik: 3—10 Fv., 
Sand med Alger, 3 Ex. (S.M., Exp. 1883); 10 Fv., Stenbund med 
Alger, 5 Ех., (К. M., Th. Holm); 5—85 Еу., Sand med Alger og 
Skal, flere Ex. (S. M., Exp. 1883) — Melville Bugten, 68—140 
Fv. (M'Clintock) — Tvsugigsok, 5—12 Fv., sandblandet Ler, 6 Ex. 
(S. M., Exp. 1888) — Grinnell Land: Franklin Pierce Bay ved 
799 29' N. В., 13—15 Fv., 1-Ex. (Miers); 899 30' М. В., ved 
Kysten, 1 Ex. (Miers). 

Denne Art er saaledes almindelig ved hele Grenlands Vest- 
kyst; den findes ret hyppig paa lavt Vand fra omtr. 5—10 Fv., 
er almindelig paa 80—50 Fv. og angives nogle Gange fra dybt 
Vand, saaledes ogsaa et Par Gange fra 200 Fv. Den findes paa 
meget forskjellig Bund. — Det største Exemplar, jeg har set, er 
uden Speciallokalitet og er bestemt og opstillet af Krøyer; det har 
en Længde af 118"" fra Spidsen af Rostrum til Halens Endepunkt, 
og tværs gjennem Rygskjoldet en Brede af 2477, 

Kjøbenhavns Museum besidder flere af Krøyer bestemte og 
opstillede Exemplarer, temmelig sikkert nogle af hans Original- 
exemplarer. 


18. Hippolyte microceros Kr. 
Fitgowte microceros Kroyer, Udsigt nord. Art. Hipp.; 1. e. p. 579 [1841]. 
Krøyer, Monogr. Fremst. Hipp.; 1. ©. p. 341, Tab. V, 

Fig. 105—109. 

Forekomst. Nanortalik (K. M., Jørgensen) — Ivigtut, af 
en Torskemave (К. М., Holg. Møller) — Umanak, 1 Ex. (К. M., 
Moberg) — Prøven, flere Ex. (К. M., Olrik). 

Arten synes at være temmelig sjelden. — Krøyer skriver i 
sin Monografi, at han kun har faaet faa Exemplarer mellem Krebs- 
dyr fra det sydlige Grønland, og Kjøbenhavns Museum ejer kun 4 
af ham bestemte Stykker, sikkerlig hans Originalexemplarer. 


19. Pandalus borealis Kr. | 
Pandalus borealis Krøyer, Consp. Crust. Groenl.; Nat. Tidsskr. B. П, 
р. 254 [1888]. 
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1887. 4 


o, oct. Garden, Cd jo. | de 


nn» 


50 


Pandalus borealis Krøyer, Voy. en Scand., Crust., Pl. 6, Fig. 2, a—o 
Krøyer, Кагејп. Bidr.; Nat. T'idsskr. Ny К. В.І, р. 461. 
Forekomst. Sydprøven (Krøyer) — Julianehaab (Krøyer) 
— Arsukfjord, 75 Еу., Stenbund, 4 Ex. (S. M., Exp. 1883) — 
Fiskenæsset (Krøyer) — Godthaab, af en Torskemave, 1 Ex. (К. 
М., Ryder) — Sukkertoppen, af Kabliau, 1 Ex. (К. M., Olrik) — 
66° 39 N: B., 95° 34' V. L., 100 Fe, Stene uden Alger, mange 
Balaner, flere Ex. (K. M., Th. Holm) — 65° 20' N.B., 56° 10: V.L., 
140 Fv., 2 Ex. (K. M., Th. Holm) — 66° 44' N. B., 54° 40' V. L., 
130 Fv., Lerbund, 1 Ex. (К. M., Th. Holm) — Godhavn, af Spise- 
røret af Gadus morrhua og i Maven af Gadus ogak, flere Ex. 
(К. M. Oli). — 69° 10 NB 92^ 59' V.L,, 265-Еу., Stene 
med Balaner uden Alger, flere Ex. (K. M., Th. Holm) — Ritenbenk, 
1 Ex. (К. М., Andersen) — VWaigattet, 175 Fv., Ler med Stene, 
1 Ех. (S. M., Exp. 1833) — Ikerasak, af Hajmaver, 2 Ex. (K. 
M., Olrik) — Umanak, af Hajmaver, 1 stort Ex. (К. M., Fleischer). 
Denne Art er saaledes temmelig hyppig ved Grønland til 


с. (07/32 N. В. Den synes væsentlig eller udelukkende at -findes ` 


paa dybt Vand, thi alle angivne Dybder ligge mellem 75 og 265 
Fv. Den forekommer ofte i Maver af Torsk og Hajer, men der er 
neppe Noget i Vejen for, at disse Fiske kunne have fanget Pan- 
dalus'en paa dybt Vand. — Det største Exemplar er fra Waigattet, 
og det har en Længde af 129" fra Enden af Rostrum til Hale- 
spidsen. | 

Kjøbenhavns Museum ejer flere af Krøyer bestemte grønlandske 
Stykker, sikkerlig hans Originalexemplarer. 


20. Pandalus Montagui Leach. 


Pandalus Montagui а Crustaceology, Edinburgh Encyelopedia, VII, 
p. 482 [1813 el. 14]. 


Pandalus annulicornis PE Voy. en Scand., Crust., Pl. 6, Fig. 3, a—e. 
Krøyer, Karein. Bidr. ; Жас Tidsskr. Ny R. B.L p.469. 

Forekomst. Godthaab Havn: 4 Fv., Stenbund med Alger, 
smaa Ех. (К. M., Th. Holm); 4—8 Fv., Stenbund med Alger, 
2 smaa Ex. (K. M., Th. Holm) — Sukkertoppen, 5—10 Fv., blandt 


-9 
ә 


Alger, 1 lille Ex. (S. M., Exp. 1870) — 66° 30' N. B., 24° 50' V. L; 
100 Еу., Stene med mange Balaner, ingen Alger, 5 store Ex. (K. M., 
Th. Holm) — Zkertokfjord, 30 Fv., Stene med Alger og Balaner, 1 
middelstort Ex. (К. M., Th. Holm) — Holstensborg, 1 mindre Ex. 
(S. M., Exp. 1871) — 66% 56"N.B., 54° 45' V. L., 24 Fv., Stene 
med mange Balaner, ingen Alger, 1 mindre Ех. (К. M., Th. Holm) 
— 67° 4' N.B., 54 28: V.L., 82 Fv., Stene uden Alger, flere 
anselige Ex. (К. M., Th. Holm). 

Denne Art, der tidligere ikke var eftervist fra Grønland, synes 
ikke at være sjelden ved den sydligere Del til c. 67? N. B. 
Den er tagen gjentagne Gange paa forskjellig Dybde og forskjellig 
Bund fra 4 Fv. og ud paa 40 Fv.; den synes at opnaa sin største 
Udvikling paa 32—40 Fv. og maa, i Modsætning til den forrige 
Art, indtil videre betragtes som en til lavere Vand bunden Art. 
Det største Ex. er fra 67^4' N. B., og det maaler 99"" fra Spidsen 
af Rostrum til Halens Ende. 

Krøyer har ikke, ifølge sin citerede Afhandling, havt grøn- 
landske Exemplarer af denne Art, og Kjøbenhavns Museum ejer heller 
intet af Krøyer bestemt Exemplar fra dette Land, derimod besidder 
det af Krøyer bestemte Exemplarer fra Island og Bosekop i Fin- 
marken, men ingen sikkre Originalexemplarer. — Naar Arten af 
Goös (1863) anføres fra Grønland, saa er Kilden mig ubekjendt; 
ligeledes er den optagen i Prof. Reinhardts Liste og sandsynligvis 
herefter i Prof. Lütkens Liste i Arctic Manual, uden at Anledningen 
dertil er mig bekjendt. | 


21. Pasiphaö tarda Kr. 
fars tarda кш; Voy. en Scand., Crust., РІ. 1. А. B. a—o. 
— Kroyer, Karcin. Bidr.; Nat. Tidsskr. Ny В. В.Т, p.454 [1845]. 
å norvegica "s ie Bidr. til Kundsk. om Christianiafjordens 
Fauna; Nyt Ma + Nabirv. В. 15, р. 282, Tab. 4 og Тађ.5, Fig. 
81, 87—90 [1858] as 


Forekomst. „Sydlige Grønland", 2 Ex. (Jørgensen, test. 
"Krøyer; det ene er opbevaret, К. M.) — „Grønland“, 1 Ex. (K. 
M., Jørgensen). 

4* 


52. 


Krøyer har kun havt 2 Exemplarer, af hvilke det ene er op- 
bevaret. Flere end de 3 ovennævnte Stykker ere, saavidt jeg véd, 
ikke fundne ved Grønland. 


22. Amalopenæus elegans Smith. 
Amalopenæus elegans S. Smith, Rep. on the „Blake“ Crust., I. Decapoda; 
Mus. Comp. Zool. Vol. X, Nr. 1, 1882, p. 87, Pl. XIV, Fig. | 
8—14, PI XV, Fig. 1—5 [1882]. | 


_ Forekomst. Sukkertoppen, 1 Ex. udtaget af en Fisk (K. M., 
Bistrup). Det nævnte Exemplar, der blev hjembragt af Th. Holm i 
1884, mangler nogle af Benene, men er forøvrigt ret vel bevaret. Det ` 
ет 88,5" langt, og det passer godt til Smith's Beskrivelse раа 
det nær, at Overranden af Rostrum er meget fint og regelmæssigt 
savtakket, om hvilket Forhold der Intet anføres af den nævnte, | 

- fortræffelige Forfatter. i ў 
Fundet af denne Art ved Grønlands Vestkyst (с. 65° 25” N. В.) | 
forekommer mig meget interessant; den er tidligere kun tagen 
nogle Gange mellem 31? AU og 41? 13'N N. B. (mellem 66° og 76° 
12' V. L.) paa 372—2369 Favne. 


SES S 


23. Sergestes arcticus Kr. 
Sergestes бот Krøyer, Вит. t. Pie om Krebsdyrslægt. Sergestes: 
Overs. . Selsk. Forh. i 1855, 
Sergestes ati Krøyer, Fors. t. en Fremstilling af Krebs- 
‚ Vid. Selsk. Skrift., 5 R., Nature, mathem. Afdel. В. 4, 
1859, р. 240, Tab. ІП, Fig. 7, såg ; Tab. У, Fig, 16. 
Forekomst. »Grønland*, 1 Ex. (Kielsen, test. Krøyer; 
 Exempl. er opbevaret, К. M.) Det ovennævnte Exemplar er sik- 
kerlig fra det sydligere Grønland og angives fra ,,nogle og tred- 
sindstyve Graders nordlig Brede" ; det er det eneste hidtil ved dette 
Land fundne Stykke. 


(Dymas typus Kr. (Nat. Tidsskr. 3. К. B. I, p. 63) er en eller 
anden langhalet Dekapod i Mysisstadiet; en nærmere Bestemmelse 
har jeg ikke forsøgt. De fra hverandre dissekerede Stykker af Krøyers 
eneste Originalexemplar opbevares i Kjøbenhavns Museum). 


58 


(Myto Gaimardi Kr. (Voy. en Scand., Crust. Pl. 7, Fig. 1, a—q - 
og Nat. Tidsskr. Ny R.- B.I, p. 470), der er Larven af Crangon 
boreas, hidrører efter Etiketten paa det i Kjøbenhavns Museum op- 
bevarede Stykke ikke fra Grønland men fra Spitsbergen). 


п. Euphausiidæ. | 


1. Boreophausia inermis (Kr.). 
Thi ysanopoda inermis Krøyer, Voy. en Scand., Crust., Pl. 7, Fig. 2, a—t. 
Euphausia — GU. Bar, Overs. оте. бан. Le p5l, 1401 

Fig. 15. 

Forekomst. „Grønland“, mange Ех. (K. M., Møller) — 

Egedesminde og Ritenbenk, 4 Ех. (K. M., Pfaff) —  Godhavn, i 
Fjæren ved stærk Ebbe, 1 Ex. (К. M., Olrik). 
; Som Krøyers Originalexemplarer fandtes 4 Ex. mærkede ,,Grøn- 
land, Møller ded.*, men det ene af disse tilhører den næste Art, 
B. Raschii. Krøyer har aldrig leveret nogen Beskrivelse af sim 
Th. inermis, og han har neppe tænkt paa, at der fandtes 2 yderst 
nærstaaende Arter ved Grønland af denne Slægt, hvorfor han ogsaa 
har sammenblandet Individerne. 


2. Boreophausia Raschii (М. Sars). 

Thysanopoda Raschii М. Sars, Forh. i Vid. Selsk. i Christiania f. 1863, 
stong St G. O. Sars, Overs. Norg. Crust.; 1. е. p. 51. 

Forekomst. ,Grønland*, mange Ех. (К. M., Møller) — 
64? 20 М. В., 54° V. L, 1 Ex. (S. MO Amondsen) — Nivakfjord, 
100—120 Fv., Lerbund, 5 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Egedes- 
minde eller er 2 Ex. (К. M., Levinsen) — Godhavn: fra 
Maven af Cystophora cristata, mange Ex. (K. M., Olrik); 1 Ex. 
(K. M., Olrik) — Waigattet, 2 Ex. (S. M., Exp. 1883). 

Som ovenfor nævnt tilhører 1 af Krøyers Originalexemplarer 
af D. inermis (Kr.) denne Art. 


54 


3. Thysanoéssa longicaudata (Kr.). 


aay kopirano Krøyer, Voy. en Scand., Crust., Pl. 8, Fig. 
1, a—f. 


Thysunoéesa tenera G. О. Sars, Overs. Norg. Crust.; 1. c. p. 53, Tab. 1,- 


Forekomst. 59° N. B., oc V. L, mange Ex. (К. M., Olrik). 

Kreyers i Kjøbenhavns Museum opbevarede Originalexemplarer 
af denne Art ere tagne ved 61? Х.В., 13? V.L. (1 Ex.) og ved 
60? N. B., 11? V. L. (2 Ex.) altsaa udenfor det grønlandske Hav. 
Ved Hjælp af disse Exemplarer har jeg udfundet, at den nævnte 
af б. О. Sars beskrevne og afbildede Art maa henføres til den af 
Kreyer afbildede, men desværre ikke beskrevne Form. Krøyers 
Fig. La viser ogsaa Noget af de mærkelige Ojnes Form, men der- 
imod ikke det forlængede Benpar, hvilket ogsaa er brudt af paa 
de, idetmindste nu, daarlig bevarede Originalexemplarer. Krøyers 
Analyser af Halens Endeparti og af andet Par Antenner passe 
ogsaa ret vel med Figurerne hos Sars. 


4. Thysanoéssa neglecta (Kr.). 
` Thysanopoda neglecta Kroyer, i en Scand., Crust., P17, Fig. 3, a—d. 
Thysanoëssa borealis G. О. Sars, Overs. Norg. Crust.; l. e. p. 52, Tab. 1, 

Fig. 16—18. 

Forekomst. 292 М. В., 57 V.L., 1 Ех. (К. M, Olrik). 

I Kjøbenhavns Museum findes af denne Art et ret -betydeligt 
Antal af defekte Exemplarer med Paaskriften: „Norske Kyst?, Vahl?, 
Naturhist. Selskabets Samling*, og der er ingen Tvivl om, at det 
er disse Stykker, Krøyer har undersøgt, og paa hvilke han har 
grundet sin Art. Et andet Spørgsmaal er Paalideligheden af Finde- 
stedet; det er jo meget muligt, at Exemplarerne ere tagne ved | 
Norge, men hvis de hidrøre fra Vahl, kunne de ogsaa godt være 
tagne ved Grønland. — Det er ogsaa her ved Hjælp af Original- 
exemplarerne, at jeg har henført Sars's Art som et Synonym til 
Krøyers rigtignok meget tarvelig afbildede og slet ikke beskrevne 
Form. 


55 


ш. Amphipoda. 

А. Goës, Crustacea amphipoda maris Spetsbergiam alluentis, cum speciebus 
aliis areticis; Øfvers. Kgl. Sv. Vetensk. Akad. Förhandl. f. 1865 
р. 517—586, Тай, XXXVI—XLI [1866]. 

А. Boeck, Crustacea amphipoda borealia et учен virage i Vidensk. 
Selskab i Christiania, Aar 1870, p. 83—280 

А. Boeck, а” Skandinaviske og Arktiske ма а beskrevne. 
1878 — 4%. 


Trib. I. Hyperina*). 

C. Bovallius, On some forgotten Genera among the ER Cru- 
stacea; kees 6. Kgl. Sv. Vetensk. Akad. Handlingar, В. 10, Nr. 14. 
„With one plate“ [1885]. 

C. Bovallius, Systematical List of the Amphipoda d Bihang 
t. Кал. Sv. Vetensk. Akad. Handlingar, В 11, Nr. 7 

С. Bovallius, Arctic and Antarctic Hyperids, or veten- 
skapl. fakttagelser, B. IV, p. 545—582, РІ. 40—47. [1887]. 


1. Lanceola Clausii Bovall. 
Lanceola Clausii Bovallius, Оп some forg. Gen.; 1. c. р. 8. [1885]. 
Clausi Воуа из, Art. and Antaret. Нур l e. p. 558, РІ. 41, 
7: Pies 11—14. 


Forekomst. Baffins-Bugten („Davis strait“ Bov.) ved 72? N. B. 
(Forsstrand 1883, test. Bovallius). 


2. Lanceola Lovénii Bovall. 


Laneeola Lovéni Bovallius, On some forg. Gen.; 1. c. p, 6. [1885]. 
Bovallius, Arct. and Antaret. Hype 1. е. p.553. 


Forekomst. Vestkysten af Grønland, I Ex. (test. Bovallius). 


3. Lanceola serrata Bovall. 


Lanceola serrata Bovallius, On some forg. Gen.; 1. e. p. 7. [1885]. 
Bovallius, Arct, and Antaret. Hyp.; l. е. p. 554. 


. Forekomst. Mundingen af Davis-Strædet (test. Bovallius). 


1) Med Hensyn til denne Tribus er den følgende Fremstilling for en stor 
Del en Udskrivning af Hr. Bovallius' Arbejde, dog med ikke faa Æn- 
dringer og en ikke ringe Reduktion af Arterne. Mine Meddelelser om 
de enkelte Arters Forekomst er ogsaa yderlig mager. Dette har sin 
Grund i, at jeg hverken har set Riksmuseets og heller ikke største 
Delen af det en Museums Materiale, da dette er udlaant 
til Hr. Bovallius 


56 


4. Vibilia Kroeyeri Bovall. 
Vibilia Froeyes essei Syst. List. Amph. Hyp.; 1. c. Aa 8. [1887]. 
ovallius, Året. and Antaret. Hyp.; 1. с. p. 555. 


Forekomst. Vestkysten af Grønland (test. Bovallius). 


5. Mimonectes Steenstrupii Bovall. 
Mimonectes Steenstrupii Bovallius, Mimon., а remarkable gen. of Amph. 
Hyp.; Nov. Act. Reg. n Scient. Upsal Ser. III, Vol. 16, р. 12, 
Tafl. TI, Fig 18—14. [18 
Mimomnectes Steenstrupi nd: Arct. and Antaret. Hyp.; 1. e. p. 558, 
PL 47, Fig. 111—115 
Forekomst. ,Mundingen af Davis-Strædet* eller ,,Davis- 
Strædet" (test. Bovallius). 


6. Нурегіл medusarum (0. F. Miiller). 
Cancer Medusarum 0. F. Miller, Zoolog. Dan. Prodrom. n. 2355, p. 196, 
[1776]. 


Hyperia spinipes Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 81, Pl. П, Fig. 2. 
—  medusarum Bovallius, Art. and Antarct. Hyp.; 1. е. p. 560, Pl. 42, 
Fig. 26—33. 

Forekomst. Jeg har set adskillige smukke Exemplarer 
uden Speciallokalitet fra Grønland (K. M.). Bovallius angiver den 
ogsaa fra Grønland. 

Med Hensyn til denne Arts Henførelse til Cancer Medusarum 
О. F. Müll. har jeg fulgt Bovallius, fordi Miller opstiller sin Art med 
Henvisning til Н. Strøms Beskrivelse, der bedst passer раа denne Form. 


7. Hyperia Latreillei H. Milne-Edw. 
Hyperia Latreillei H. Milne-Edwards, Extr. de Recherches pour serv. å 
l'Hist. natur. d. Crust. amph.; Ann. d. se. natur. T. XX, р. 388, 
Pl. 11, Fig. 1—7. [1830]. 
s exulans Kroyer, Grønl. Ашћр.; L c. p. 296, Tab. IV, Fig. 18. 
) 


22 Hyperia oblivia Krøyer, Grønl. Amfip.; 1. е. p. 298, Tab. IV, Fig. 19, a—f. 

medusarum Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 79, PEL Fig. 1. 
Latreillei Bovallius, Arct. and Antarct. Hyp.; 1. e. p. 561, Pl. 42, 
Fig. 34—89, РІ. 48, Fig. 40—46 


?? Parathemisto oblivia Botilni Arct. and Antarct. Hyp.; 1. e. р. 567. 


57 


Forekomst.  /vigtut (К. M., Jensen) — Godthaab (K. M., 
Ryder) — Holstensborg, af Thaumantias (K. M., Krøyers Efterl.) 
— Egedesminde (К. M., Levinsen) —. Godhavn, af Thaumantias 
(К. M., Krøyers Eiter" — Niakornat (Miers), — Desuden en 
Mængde grønlandske Exemplarer uden nærmere Opgivelser (К. Mi 

Denne Art maa regnes for meget almindelig ved Grønland. 
Da jeg foreløbig ikke har turdet indlade mig paa af afgjøre, om 
den af Bovallius opretholdte Hyp. galba Mont. virkelig er en god, 
fra denne forskjellig Form, har jeg fulgt den nævnte Forf. ved at 
kalde denne Art H. Latreillei. : å 

Derimod véd jeg ikke ret, hvad jeg skal gjøre ved den af 
Krøyer paa et enkelt Stykke opstillede Нур. oblivia Kr. Hvis den 
skal henføres til denne Art, maa man forudsætte flere betydeligere 
Unejagtigheder i Krøyers Fremstilling af de 5 bageste Benpar. 
Paa den anden Side opbevares der i Kjøbenhavns Museum 1 Exem- 
plar, ifølge Etiketten bestemt af Krøyer som Нур. oblivia, og dette 
Stykke er kun et ganske lille Exemplar af den ved Grønland al- 
mindelige Н. Latreillei, men af flere Grunde nærer jeg stærk Tvivl 
om, at det er det Kreyerske Originalstykke; det er vel пок 
Senere bestemt af Krøyer selv, men det nytter jo i et saadant Til- 
fælde ikke synderlig. — Bovallius har henført Krøyers H. oblivia 
til Slægten Parathemisto, og denne Henførelse passer ret godt 
med Krøyers Fremstilling, men naar Bovallius antager den for en 
særlig, ikke senere gjenfunden Art, saa forekommer 
dette mig særdeles usandsynligt, thi hvis man vil henføre | 
den til Slægten Parathemisto, saa kan jeg ikke se, at der er Noget 
Af Betydning i Vejen for at anse den for lig med Par. abyssorum 
Boeck, af hvilken jeg har 9 blandt Krøyers Efterladenskaber fundne 
Exemplarer fra Grønland. — Da det Hele imidlertid paa Grund af 
Krøyers noget tarvelige Fremstilling kun bliver Sandsynligheds- 
Slutninger, vil jeg anbefale Fremtiden at lade den tvivlsomme 
H. oblivia fare og ikke foretage Navneændring ved P. abyssorum 
eller oprette en særlig Art för den Krøyerske Form. 


~ 


58 


8. Hyperoche medusarum (Krøyer). 


а-- 


Metoecus Medusarum Krøyer, Стоп. Amfip.: l.c. p. 288, Tab. III, Fig. 15. 
1888]. 


Tauria medusarum ER Skand. og Akt, Amph. p. 82. 
å oche Kroeyeri er Året. "and Antaret. Нур.; 1. e. p. 564. 
Luetkeni "ning I — — р. 565, PL 

44, Fig. 68— 

Forekomst.  Sukkertoppens Havn, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) 

Egedesminde eller Jakobshavn, I Ex. (K. M., Levinsen) — 
Desuden en Mængde grønlandske Exemplarer uden Speciallokalitet 
fra Krøyers Tid (К. М.). 

Bovallius har atter her paa Grund. af ganske smaa Forhold i 
Krøyers Fremstilling antaget den af denne Forfatter opstillede Art 
for en ejendommelig, ikke senere gjenfunden Form og saa opstillet 
den i Samlingerne forefundne, fra Grønland hidrørende Art som ny 
og tildelt den Navnet H. Luetkeni. Jeg kan ikke se tilstrækkelig 
Grund til denne Fremgangsmaade, og de i Kjøbenhavns Museum 
opbevarede Exemplarer passe alle nogenlunde med Bovallius's Frem- 
stilling af А. Luetkeni — dog har jeg kun funden „Carpus“ раа 
9die og ikke tillige раа 4de Benpar forlænget nedad i еп зау- 
takket Proces. Jeg ser heller ingen Anledning til at forkaste 
Krøyers Artsnavn for den af ham opstillede Form — men det bør 
bemærkes, at Krøyers M. Medusarum sikkerlig ikke er lig med Cancer б 
Medusarum О. Fabr. I Krøyers Beskrivelse staar: „Јес har seet | 
Individer, fra omtrent 3^" til 10%, eller maaskee endnu lidt større”, 
og Bovallius omsætter saa denne Angivelse til: ,,7—25mm (Ктоуег)“. 
Her foreligger nu sikkerlig en Sammenblanding af Arter fra Krøyers 
Side. Alle de Exemplarer, jeg har set, ere kun 7, 8 og højst 
henimod 9"", og adskillige af dem synes at være voxne Hanner. 
Selv om nu Arten, hvad jeg ikke betvivler, kan blive noget større, maaske 
ogsaa 12—15”", som Bovallius angiver for H. Luetkeni, saa tror jeg 
ikke paa Muligheden af 10% eller 257" og antager derfor, at Krøyer ` 
har beskrevet denne Art, men angivet Størrelsen efter dermed 
sammenblandede Exemplarer af Нур. Latreillei, en maaske noget 
mærkelig og tilsyneladende grov Beskyldning, men det er den 


59 


eneste Forklaring jeg kan finde — og et i vort Museum staaende 
Glas med talrige Exemplarer af forskjellig Størrelse af Hyp. Latreillei 
var ogsaa etiketteret „Tauria Medusarum (Metoecus Medusarum)* 
og den sidste Bestemmelse hidrørte efter Etiketten fra Krøyer. — 
Paa Grund af disse Forhold har jeg ovenfor ikke optaget Krøyers 
Lokalitetsangivelser: Frederikshaab, Umanak og Upernivik. 


9. Parathemisto abyssorum Boeck. 
Parathemisto abyssorum Boeck, Crust. amph. bor. et arct.; 1. c. р. 87. 
1871). 
- Parathemisto Abyssorum Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 85. 
abyssorum Bovallius, Arct. and Antaret. Hyp.; 1. c. р. 566, 
PL 45, Fig. 81—89. | 
Forekomst. ,Grønland*, 9 Ех. (К. M., Møller (Krøyers 
Efterlad.)). 
Muligvis hører Hyp. oblivia Krøyer til denne Art (se ovenfor 
p.57). Mærkelig nok anfører Bovallius ikke denne Art fra Grøn- 
land. 


10. Euthemisto compressa (Goés). 


Themisto compressa Goös, Op. cit. p. 583, Тай. XLI, Fig.34. [1866]. 
Parathemisto compressa Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 86. 


Themisto bispinosa Boeck, = — p.87, PLI, Fig. 4 

Parathemisto compressa Bovallius, АЕ pe Antaret. Hyp.: 1. с. р. 56 

Msg emp bispinosa Bovallius, — = Løp 569, 
6, Fig. 97—103. I 


Forekomst. 63° Ñ BR, 242 42^ V. L, 1 Ex. (К. M., Th. 
Holm) — Grønlands Kyst ved 64° 50' N. B., 1 Ех. (S. M., Amond- 
sen) — „Grønland“, ikke faa Ex. (К. М). 

Jeg har her slaaet 2 af de senere Forfattere antagne Arter 

 sammen, thi efter mine Undersøgelser er Th. compressa Goös kun 
unge Exemplarer af Par. bispinosa Boeck, men da Th. compressa 
er opstillet nogle Aar før den anden Art, har jeg ment at burde 
«antage Goös's Navn. Hos mindre Exemplarer paa c. 7?" har jeg 
fundet de 3 bageste Benpar lige lange, kun var 5te Benpars 5te | 
Led noget længere og tykkere end samme Led i 6te og 7de Ben- 


60 


par, men saa var dets 4de Led noget kortere end samme Led i de 
2 andre Benpar. Selv paa enkelte 8—9™™ lange Exemplarer har 
jeg fundet Differentsen mellem 5te og de andre Benpar overmaade 
ringe. Dernæst har jeg paa mellemstore og større Exemplarer 
fundet alle Overgange i 5te Benpars Længde og Udvikling i For- 

hold til de følgende Benpar, saa at adskillige Exemplarer passede 
_ særdeles godt med Boeck's og Bovallius's Figurer, ја jeg har endog 
truffet 1 Exemplar, hvor Forskjellen mellem Benene forekom mig 
endnu større end paa de anførte Figurer. — Formen af 3die og 44е 
Benpars ,Carpi* eller 5te Led synes at forandre sig til en vis 
Grad proportionalt med Differentsen mellem 5te og de 2 følgende 
Benpars Længde. — Endelig bør det fremhæres, at meget for- 
skjellig udviklede Individer flere Gange ere tagne sammen, særlig 
i Danmarks-Strædet. ; 


11. Euthemisto libellula (Mandt). 


per Libellula Mandt, Observ. in hist. natur. et anat. compar. in 
e Groenland. facti, p. 32 [1822]. 

“seg vo Krøyer, Grønl. Amfip.; 1. е. р. 291, Tab. IV, Fig. 16,a—h. 
assicormis Krøyer, Grønl. Amfip.; 1. c. p.295, Tab. IV, Fig. 


—5: 
Themisto Hbeilula Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 88. 
Euthemisto libellula Bovallius, Arct. and Antaret. Hyp.; 1. e. p. 569, РІ. 46, 


Fi 
Aa ни T€ Arct. and Ашай, Нур.; 1. е. p. 570, 

Pl. 47, Fig. 104—110 

Forekomst. Godthaab, stor Mængde Ех. (K. м. Th. Holm) 
— 67°51 М№.В., 59915“ V. L., 86 Ev., 2 Ex. (К. M., Th. Holm); 
— Egedesminde: 30—40 Fv., Stenbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870); 
i Ulkemaver i stor Mængde (Levinsen) — Prøvene Havn, 5—10 
Fv., 1 Ех. (К. M., Th. Holm) — Cap Faraday ved 77?40' М. B; 
af Maven af en Sæl (Stimpson) — „Grønland“, mange store Ex. 
(K. M., Fleischer) - 

. I Naturh. Tidsskr. B. IV, p. 143 aftrykker Krøyer følgende 

Meddelelse af Kapt. Holbøll om denne Art: „Мей denne Krustace 


61 


var Godthaabsbugten formeligen opfyldt den Ilte Juli 1841, saa 
at man flere Steder ikke kunde see gjennem Vandet*. 

Da jeg har set en stor Mængde Exemplarer af denne Art, 
nogle ganske smaa, mange paa 80 å 40mm Længde, og alle af 
mig undersøgte Stykker (endogsaa af Æggeposen udtagne Unger) 
havde Børstebesætning paa de 3 sidste Benpars Kloer". saa har 
jeg inddraget den af Hr. Bovallius opstillede Art Euth. Norden- 
skiöldi, der efter hans Fremstilling væsentlig skulde adskilles fra 
den gamle Art Euth. libellula ved Besiddelsen af det nævnte Klo- 
udstyr, der skulde mangle hos sidstnævnte Art, ligesom Norden- 
skiöldi ogsaa kun skulde være 6—12™™ jang.  Bovallius meddeler 
ogsaa nogle Charakterer, hentede fra paastaaede Forskjelligheder 
i 2det, 3die og 4de Benpars Form, men disse Forhold forekomme 
mig i.hej Grad vexlende efter Dyrenes Størrelse indenfor 
samme Art, og hans opstillede Mærker maa jeg derfor betragte som 
værdiløse til at grunde Artsforskjel paa. 

Det var at ønske, at Hr. Bovallius i sin а оуег disse 
Dyr vilde meddele Studier over de enkelte Benpars Vexlen i Form 
og relativ Længde efter Dyrenes Størrelse (fra de gaa ud af Ægge- 
posen, til de ere kjønsmodne) og maaske efter Kjøn, thi efter min 
Erfaring findes i det Mindste hos Futhemisto-Arterne store For- 
skjelligheder i Benenes (særlig 3die—5te Pars) Udvikling hos Dyr 
af forskjellig Størrelse, og de kunne til en vis Grad paralleliseres 
med dem man træffer i andet Benpar hos Podocerus-Hannerne, om 
de just ikke ere saa store. 


Trib. П. Gammarina. 

R. M. Bruzelius, Bidrag till Künnedomen om Skandinaviens Amphipoda 

Ga ammaridea; Kgl. Sv. Vetensk.-Akad. Handl., Ny Foljd, В. Ш, 

1859, Nr. 

Hyale Nilssonii Rathke (Boeck, Skand. og Arkt. Ашрһ. р. 109). 
Af denne Art har jeg set nogle Exemplarer, etiketterede „Grønland“ 
(К. M.), men jeg har ikke turdet optage Arten i denne Fortegnelse, 
da jeg indtil videre formoder, at Lokalitetsopgivelsen ikke er sikker. 
I hvert Fald har det været mig umuligt at finde et eneste Exem- 


62 


plar fra en bestemt Lokalitet i de store af mig gjennemgaaede 
Samlinger, og de paagjældende Individer fandtes ikke i Glas med 
andre Arter, der med en større Sandsynlighed kunde antages at 
maatte være nedbragte fra Grønland. Arten bør henstaa som en 
for Grønland yderst tvivlsom Art, og da dens mulige Forekomst i 
disse kolde Forvande vilde være af meget stor Interesse, da den 
saa vilde være den eneste Repræstentant for Orchestidernes ellers 
kun i de tempererede og især i de varmere Have og Lande fore- 
kommende og der ret artrige Familie, anbefales den meget til 
Andres Efterforskninger. 


12. Socarnes bidentieulatus (Sp. Bate). 
први ке see Sp. Bate, On some new Gen. and Spec. of 
Cru: ph . & Mag. I Nat. Hist. Ser. 3, Vol. 1, р. 862 [1858]. 
позна заетата G. О. Sars, Den norske Nordhavs-Exped., Zool, 
t. I, p. 189, PL XII, Fig. 1. 
Forekomst. [Sukkertoppen, 249 Fv., Skal med Lerbund, 1 
Ex. (S. M., Amondsen)] — Umanak, 5—10 Fv., Stenbund, omtr. 
en halv Snes Ex. (K. M., Olik) — Prøven, 2 Ex. (K. M., Olrik) 
— Upernivik: 10 Fv., Stene med Alger, с. 10 Ex. (K. M., Th. Holm); 
35 Fv., Sand med Alger og Skal, 1 Ex. (8. M., Exp. 1888). 
Af denne ikke hyppige, pragtfuldt tegnede Art er det største 
Exemplar, fra Umanak, 28=m langt i udstrakt Tilstand fra Pande 
til Telsons Spidse. | 


13. Secarnes Vahlii (Reinhardt, М. 5. — Kr.). 
Lysianassa Vahlii Krøyer, Grønl. Amfip.; 1. e. p. 233 red 
Anon жиен Рама Еа Voy. en Scand. Pl. 14, Fig. 1, a— 
Karein. Bidr.; Nat. Tidsskr. NyR. p. I, p.599 og 


B. "T p. 44. 
Socarnes Vahiii Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 129, Pl. VI, Fig. 8. 
Forekomst. Godthaab (Krøyer) — 65° 11' N.B., 53° 38 V.L., 
50 Fv., Lerbund, 2 Ех. (S. M. Exp. 1871) — Sukkertoppen: bl. 
Alger, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870); 20 Fv., Stene med mange Alger, 
3 Ех. (К. M., Th. Holm); 60 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 


63 


1870); 100 Fv., Skalbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870); [240 Еу., 
Skal og Ler, 1 Ex. (S. M., Amondsen)] — Zkertokfjord, 30 Fv, 
Stene med Alger, mange Balaner, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) — 
66? An: NB. 559 27 V. Di 57 Fv. (Norman, in litt) — 67% 
50" N. B., 44° 27' V. L, 20 Fv. (Norman) — Egedesminde: 5—10 
Еу., stenet Lerbund med Alger, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870); 10—15 
Fv., Stenbund med Alger, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870); 30—40 Fv., 
Stenbund, 4 Ex. (8. M., Exp. 1870) — Disco, Nordfjord, 25 Fv., 
Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871). 

Denne Art findes saaledes fra temmelig lavt Vand ud paa 
betydelig Dybde, nemlig 5—10 Fv. og ud paa 60—100 Fv., (An- 
givelsen 240 Fv. maa nærmere konstateres), og skjønt den maa 
anses for ret hyppig, forekommer den i det Hele haade sjeldnere 
og i langt ringere Antal end flere af de følgende Arter af Lysi- 
anassernes Gruppe. Fra ældre Tid besidder Museet dog mange 
Exemplarer uden Speciallokalitet (rimeligvis nedsendte af den for- 
træffelige Kaptain Holbøll, der har fisket Anonyx-Arter i stor 
Mængde paa Aadsler og leveret ypperlige Bidrag til deres Biologi 
(se Krøyers Afhandlinger i Naturh. Tidsskr. 1 R. B. IV, p.143 og 
Me RRE р.58--55.)). 

Intet af de paa Museet værende ældre Stykker fra Grønland 
kan udpeges at være et af Krøyers Originalexemplarer, derimod er 
dette Tilfældet med et Exemplar fra Tromsø (omtalt i Krøyers 
sidste Afhandling р. 599). Det af Krøyer omtalte Exemplar, „der 
hoidt en Tomme i Længde" og var fra Spitsbergen, findes ogsaa, 
men er et Stykke af Socarnes bidenticulatus. — Et af de største 
Exemplarer er fra Disco, Nordfjord, og ег 13™™ langt. 


14. Hippomedon Holbølli (Kr.). 
(Tab. II, Fig. 1—1 b). 
Апопух Holbøll Krøyer, Voy. en Scand. Pl. 15, Fig.1a—s (an figuræ 
omnes ad hane speciem pertinentes?). 
Апопух Holbølli Krøyer, Karcin. Bidr.; Nat. Tidsskr. Ny В. B. HI, p.8 
og p.38 [1846]. 


Hec species a Hipp. denticulato (Sp. Bate) imprimis charac- 


64 


teribus sequentibus differt. Corpus superne et partim in lateribus 
pe longitudinem subtilissime retieulatum (fig. 1); epimera ad apicem 
versus et latera caudæ subtilissime et densissime granulata; angulus 
infero-posterior segmenti tertii caudæ (fig. 1 а) in processum brevi- 
orem, subtriangulum, aeutum, perpaulum sursum curvatum productus; 
segmentum quartum caudz superne ad basin versus profunde im- 
pressum, deinde ad apicem versus gibbero sat alto, triangulo, com- 
presso ornatum. Antenne primi paris (fig. 1) quam in H. denti- 
culato paulo breviores et crassiores; pedes primi paris articulo sexto 
paulo angustiore et ungue breviore; pedes secundi paris articulo 
sexto paulo longiore et angustiore.  Telson (fig. lb) superne reti- 
eulatum, quam in И. denticulato paulo brevius, nonnihil ultra medium 
fissum, laciniis oblongo-triangulis, ad apicem versus sensim diver- 
gentibus, apice ipso aculeo perbrevi ornato. Long. fem. ovig. 
Mg. 

Forekomst.  Kreyer siger: ,,Denne Art er hidtil ene ђе- 
mærket ved det sydlige Grønland og synes ikke der at være 
hyppig.“ „Реп er funden paa Sandbund paa en Dybde af 12 til 
15 Еаупе.“ Foruden 6 Originalexemplarer, opstillede af Krøyer, 
har jeg set knap en halv Snes Exemplarer, men kun ved 2 Stykker 
findes følgende Specialangivelser: Godthaab, 8-—10 Fv. (К. M 
Holbøll). i 
Ved Undersøgelse af et Glas med 10 Exemplarer af Slægten 
Hippomedon og bestemte af Krøyer som Anonyx Holbølli, fandt 
jeg, at det indeholdt 2 temmelig nærstaaende, men dog i flere 
Forhold skarpt adskilte Arter. Af Krøyers ovenfor citerede Be- 
skrivelse af An. Holbølli fremgaar det ogsaa, at han har havt 
Exemplarer af begge Arter for sig, thi han siger 1. с.: , Hvad der 
derimod synes ret karakteristisk for nærværende Art, er den kor- 
nede og retikulerede Struktur af Skallen eller den ydre Bedækning", 
og i en Fodnote tilføjes: „Dog har jeg just ikke altid kunnet 
gjenfinde denne", At den retikulerede Form bør betragtes som den 
egentlige H. Holbølli, fremgaar af hans ovenfor citerede Diagnose 
(p. 38), hvori der staar: , Appendix eaudalis . . . . laciniis acumi- 


65 


natis, apice distantibus“, og senere: ,Integumenta corporis struc- 
tura peculiari reticulata“ , ligesom ogsaa Fig. 18 af Telson i Voy. 
en Scand. viser, at det er denne Art, der er afbildet. 

Skjønt Krøyer saaledes væsentligst har beskrevet den reti- 
kulerede Art, saa have de senere Forfattere, som Bruzelius, Boeck, 
Lilljeborg og GO. Sars kun beskrevet den glatte Form med det stærkt, 
næsten krogagtig udtrukne, opadbøjede Baghjørne paa 3die Haleled. 
De af Meinert i hans Fortegnelse over Danmarks højere Krebsdyr 
nævnte Stykker tilhøre ogsaa den glatte Art, der er = H. denti- . 
culatus (Sp. Bate). Den virkelige И. Holbølli synes saaledes hidtil 
kun at være observeret ved Grønland. 

Til yderligere Bestyrkelse for min Opfattelse af disse Dyr som 
2 gode Arter skal jeg anføre, at jeg har set voxne Hunner med | 
JEggeplader af begge Former. 


15. Шрротедоп denticulatus (Sp. Bate) 
(Tab. II, Fig. 2—2 b). 
Апопух denticulatus Sp. Bate, On Brit. Edriophthalmata; on? 25th. Meet. 
Brit. Assoc. f. Adv. Se. 1855, p. 58. - (Uden Beskriv 
Апопух denticulatus Sp. Bate & Westwood, Brit. ая Së? Vol. I. 
101. 


OT Holbølli Bruzelius, Skandin. Amphip. Gammaridea; 1. с. р. 43. 
Hippomedon eg? Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 136, PL V, Fig.6 


ek on nd 6. О. Sars, Den norske Forks баре. Zool., 

Crust., I, p. 142. Pl. XII, Fig. 2 (var.). 

Нес species а specie præcedenti characteribus sequentibus 
differt. Corpus non reticulatum, sparse et subtiliter punctatum; 
angulus infero - posterior segmenti tertii caudæ in processum 
longiorem, valde sursum eurvatum produetum; segmentum quartum 
caudæ superne ад basin versus minus impressum, deinde ad 
apicem versus perpaulum gibbosum.  Telson (fig. 2 b) ultra duas 
tertias partes longitudinis fissum, laciniis per longitudinem fere 
totam valde approximatis; solum prope apicem divergentibus. 
Long. 11,97, 

Forekomst. Blandt Krøyers Originalexemplarer af forrige 

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1887. 5 


66 


Art fandtes 4 Stykker, om hvilke henvises til det ved denne Art 
udtalte. Foruden Krøyers Stykker har jeg set 6 Stykker fra Grøn- 
land; kun de 2 havde Speciallokalitet: Godthaab, 8—10 Fv. (К. M., 
Holbøll). 


16. Hippomedon abyssi (Goés). 
Lysianassa abyssi Goös, Op. eit. p. 519, Tab. XXXVII, 24 5. [1866]. 
Hippomedon abyssi Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 188. 1 

Forekomst. Мак: 100—120 Fv., Lerbund, stor Mængde 
Ex. (S. М., Exp. 1870); 120 Fv., Lerbund, stor Mængde Ex. (S. M., 
Exp. 1870) — 69° J1' N. В., 2621" V. L., 100 Fv. (Norman, Vaz 
lorous Exp.) — Disco, Mellemfjord, 100—320 Fv., sandblandet 
Ler, 2 Ex. (S. M., Exp. 1871) —  Kekertak: 35—40 Fv., Lerbund, 
10 Ex. (S. M., Exp. 1870); 70—140 Fv., Lerbund, 1 lille Unge 
(S. М., Exp. 1870) — Disco, Nordfjord, 160 Fv., Lerbund, 2 Ex. 
(S. M., Exp. 1871) — Atanikerdluk, 20—25 Fv., Lerbund, 2 Ex. 
(8. M., Exp. 1883) — 70% 30' N. В. 24921 V. т, 175 Fv. (Nor- 
man, Valorous Exp. —  Auwgpalartok, 250—280 Fv., Lerbund, 
„magna сора“ (Torell, test. Goös). ; 

Denne interessante Art er saaledes kun tågen Nord for 68° 96: 
N.B. Medens den altsaa er tagen flere Gange раа meget betydelig 
Dybde, nemlig 100 til 250 å 280 Fv., og nogle Gange i et stort 
Antal af Exemplarer, saa er den dog ogsaa et Par Gange tagen 
paa noget lavere Vand, ja endog paa 20—25 Fv.; dette viser, at 
den ikke er nogen litoral Art, men at den dog ikke er indskrænket 
til de meget store Dybder. Efter alle Opgivelser er den, mærkelig 
nok, kun tagen paa Lerbund. 

Et af de største Exemplarer er fra Nivak og er 1/5" langt. 


Cyphocaris anonyx [Lütken, M. S.] Boeck. 
SEN «от Boeck, Стазе. amph. bor. et aret. р. 104. [187 11 
Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 141, Pl. VI, Fig.1. 
Forekomst. Denne mimørkdåe Form kan vist indtil videre 
ikke henregnes til den grønlandske Fauna, i hvert Tilfælde ikke 
til det vestlige Grønlands. Det Stykke, Prof. Litken har benævnt 


67 


og Boeck beskrevet, er taget 30 Mile 5. 0. for Cap Farvel, 
300 Fv. (К. М., Borch). 

Det kan til nærmere Oplysning om denne Arts Forekomst 
bemærkes, at jeg har set et Exemplar, sandsynligvis taget pelagisk, 
fra 419 N. B., 16° V. L. (K. M., Kaptain Hygom). 


1 Furytenes gryllus (Mandt). 
Gammarus туйш Mandt, Observ. in histor. natur. in itin. Groenland. 
1822, p. 84. [1822]. 
Eurytenes magellanicus Lilljeborg, On the Lysian. magellan.; Nov. Aet. 
Reg. Бос. Scient. Upsal 8 Ser. Vol VI, Nr. 1, p. 11, Pl. 1- Ш, 
Fig. 1-99 
Eurytenes gryllus Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 144. 
Forekomst. JIkerasak, i Fiskemaver, 2 Ex. (К. M., Olrik) 
— (талай, af Hajmaver, omtr. 10 Ex. (K.M., Fleischer). | 
Det er ret mærkeligt, at denne kæmpemæssige, vistnok kun 
paa dybt Vand forekommende Art aldrig er tagen frit ved Grønland. 


18. Aristias tumidus (Kr. — non. aut.) 
(Tab. П, Fig. 3- 8 b.) 
ату tumidus Ктоует, MS en Scand. Pl. 16, Fig. 2a—t. 
— .. Karcin. Bidr.; Nat. Tidsskr. Ny В. B. II, p.16 


(Anonyx og 40. [18 Bani: aut. eet. (Bruzelius, Воеск, Lilljeborg, Heller) 
non ad вресїеш a Kroyer deseriptam referendus est. Speeiem ab auto- 
ribus descriptam Arist. neglectum appello.) 

Forekomst. Sukkertoppen: 15—20 Fv., Stenbund, 1 Ex. 
(S.M., (Exp. 1870); 60 Fv., Lerbund, 3 Ex. (S. M., Exp. 1870) — 
Egedesminde: Y en Molgula, 1 Ex. (K. M., Levinsen); fra Gjælle- 
og Perithoraealrummet hos en Molgula , mange Ex. (К. М., Olrik): 
i Molgula conchilega, 1 Ex. sammen med 2 Ex. af Andania pecti- 
nata (K. M., Olrik); 30—50 Fv., mellem Ascidier, mange Ex. (K. 
M., Olrik) — (Egedesminde og Prøven, 40—50 Fv., flere Ex. (К. 
M., Olrik)) — Umanakfjord, 410 Fv., Lerbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 
1871) — Prøven, 2 Ex. (K. M., Olrik). — Desuden mange Exem- 
plarer uden Speciallokalitet (К. М.). 

5* 


68 


Da Krøyer beskrev denne Art, kjendte han den kun fra Norge, 
men paa Museet findes baade hans Stykker fra Norge 02 flere 
Individer fra Grønland, bestemte af Krøyer selv. 

Den af Krøyer beskrevne Art er, som ovenfor kortelig nævnt, 
afgjort forskjellig fra den af de senere Forfattere (specielt Bruzelius, 
Lilljeborg, Heller og Boeck) som Å. tumidus beskrevne Form. Til 
nærmere Begrundelse heraf kan anføres, at Krøyer 1. с. р. 22 skriver 
om Springfødderne af 3die Par (sidste Par Halefødder), at det er ,,af 
en noget usædvanlig Form, idet dets indre [skal være den ydre] 
Springstok er bred, i Enden stumpt afskaaren eller endog lidt halv- 


maaneformigt indbøjet, væbnet med en ualmindelig lang Torn; den . 


ydre [en Skrivefejl for: den indre] er meget kortere og tyndere, 
tilspidset, uden Torn i Enden. Ingen af disse to Plader viser Spor 
til Torne eller Børster paa Siderne*. | 

Af det nævnte Par Springfødder hos et grønlandsk Exemplar 
giver min Fig. 3 b en Afbildning, der ganske stemmer med den 
citerede Krøyerske Beskrivelse (fraregnet de to rettede Skrivefejl). 
Derimod siger Boeck i Diagnosen af Slægten Aristias Op. cit. p. 147: 
„pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore paulo breviore quam 
exteriore, ramo interiore in margine externo et interno, exteriore in 
margine interno modo serrulatis". Dette passer nogenlunde godt paa 
et Exemplar (fra Karmøen), som Boeck selv har bestemt og givet vort 
Museum, samt med et Exemplar udtaget (af Cand. mag. Traustedt) 
af en af Koren given Phallusia venosa. Boecks Fig. 4 paa Tab. ПІ 
er ikke synderlig god. | í 

Den her omtalte Forskjellighed mellem sidste Par Springfødders 
Bygning anser jeg for den bedste Karakter til at adskille Ar. 
tumidus Kr. og Ar. neglectus mihi (Ar. tumidus aut.) Ved Sammen- 
ligning har jeg desuden fundet følgende Forskjelle: Øjnene ere noget 
længere og adskillig større hos А. tumidus end hos А. neglectus, 
de øvre Antenner (Fig.3) ere kortere og plumpere; hos A. tumidus 
er syvende Benpars andet Led (Fig. 3 а) af Længde med alle de 
følgende tilsammen, medens det hos А. neglectus (Fig. 4) er betydelig 
kortere end disse, og samme Benpars fjerde Led er hos А. tumidus 


69 


betydelig bredere og bagtil trukket adskillig mere ud i en trekantet 
Forlængelse end hos A. neglectus. Endelig er 3die Haleleds Bag- 
rand nedadtil yderst fint savtakket hos А. tumidus, jævn hos 
A. neglectus. 

Nu bliver Spørgsmaalet, hvorvidt А. neglectus er lig med Lys. 
Audouiniana Sp. Bate, men efter Beskrivelsen og Afbildningerue i 
Sp. Bate og Westwoods Brit. Sess. eyed Crust. T.I, p. 79—80 tror 
jeg, at den engelske Art er væsentlig forskjellig fra begge de 2 
ovenfor omtalte Arter: Hos L. Audowiniana er første Par Antenner 
altfor langt og slankt, og deres Bisvøbe skildres som bestaaende 
af kun 2 Led; Telson omtales ikke at være kløvet og kan efter 
Afbildningen godt være hel; andet Par Antenner er ogsaa, efter 
Afbildningen åt dømme, noget for kort. | 

Det forekommer mig altsaa berettiget at give den af Bruzelius, 
Heller og Boeck beskrevne Art et nyt Navn. Muligheden for, at 
den er lig med ZL. Audouiniana Bate,' er jo tilstede; thi mange 
af Sp. Bates og Westwoods Beskrivelser i det nævnte, paa Grund 
af sit Stof og sit Omfang vigtige, Værk ere temmelig tarvelige, og 
en stor Mængde af Figurerne ere temmelig unøjagtige, enkelte 
ligefrem slette. 


| 19. Anenyx lagena (Reinhardt, M. S.) (Kr.). 
Lysianassa Lagena Krøyer, Gronl Amfip.; l. е. p. 287, Tab. I, Fig. 1, 

a—n [1888. 
Lysianassa appendiculosa Krøyer, Gronl. Amfip. p. 240, Tab. aa Fig. да —f. 
Алое Ampulla Krøyer, Voy. en Scand., Pl. 18, Еіс. 2, а 

— Krøyer, Karcin. Bidr.; Nat. Tidsskr. Ny E: В. Т, р.578, 
g В.П, p. 43. 

Pound lagena Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 152. 

Forekomst.  Friederichsthal, 15 Fv., Stene med Alger, 2 
Ex. (S. M., Exp. 1883) — 40? 24 N. В, 45^ 31: V. L, 55 Fy., Skal- 
bund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1883) — Julianehaab, blandt Alger, 1 Ex. 
(S. M., Exp. 1883) — PFrederikshaab, 5—20 Fv., Sten med Alger, 
1 Ex. (К. M, Th. Holm) — 63232 N. B., 22227 V. L., 43 Fv, 
Sand og Skal, flere Ex. (S.M., Exp. 1871) — Godthaab: 2—3 Fy; 
Sandbund, 2 Ex. (K. M., Th. Holm); 12 Fv., Stene med mange Alger, 


70 


2 Ex. (K. M., Th. Holm); 5—15 Ру, 1 Ex. (K. M., Ryder) — 64° 92, 
N. B., 22210 V. L., 28 Fv., Stene uden Alger, mange Balaner, 4 
Ex. (K. M., Th. Holm) — Sukkertoppen: 5—10 Fv., Stene med 
Alger, 1 Ex. (К. M., Th. Holm); 60 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., 
Exp. 1870) — Ikertokfjord, 30 Ev., Stene med Alger, mange Balaner, 
1 Ех. (К. М. Th. Holm) — 66?46' N. B., 24210“ V. L., Stene uden 
Alger, mange Balaner, mange Ex. (K. M., Th. Holm) — 66? 56" 
N. B., 44° 45' V, L., Stene uden Alger, mange Balaner, 10 Ex. 
(K. М., Th. Holm) — Holstensborg, 1 Fv., blandt Alger, 4 Ex. 
(8. М., Exp. 1871); 20 Fv., Stene med Balaner, uden Alger, 1 Ex. 
(K. M., Th. Holm) — 66°59' М. B., 52227 V. L., 57 Fv. (Norman, 
in litt) — 67? 4 N. В. 44° 28' V. L., 89 Fv., Stene uden Alger, 
flere Ех. (К. M., Th. Holm) — 67221 М. В., 229124 V. L., 36 Fv, 
Stene uden Alger, mange Balaner, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) — 
67956 N. В., 55° 27' V.L., 20 Еу. (Norman, Valorous Exp.) — 
Nivak, 5—15 Fv., Stene med Alger, 1 Ex. (S. М., Exp. 1870) — 
Ikamiut, 15—20 Fv., Lerbund, flere Ex. (S. M., Exp. 1870) — 
Egedesminde: 5—10 Fv., stenet Lerbund med Alger, 1 Ex. (S. M. 
Exp. 1870); 10—15 Fv., Stene med Alger, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870); 
10—20 Fv., Stenbund med Alger, flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 
80—40 Fv., Stenbund,,flere Ex. (S. M., Exp. 1870) — Christians- 
haab: 15—30 Fv., Lerbund, fere Ex. (S. M., Exp. 1870) — Claus- 
havn: 5—10 Fv., med „51808“, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870); 15—20 
Fv. Lerbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870); 20 Fv., Lerbund, 1 Ex. 
(S. M., Exp. 1870); 950 Еу., Lerbund, mange smaa Ex. (5. M. 
Exp. 1870); 280 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Jakobs- 
havn: 85 Fv., Lerbund, flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 120 Fv, 
sandblandet Lerbund, flere Ex. (S. M., Exp. 1870) — Godhavn: 
10—15 Еу., Mudder, 1 Ex. (S. М., 1860); 25—35 Fv., Lerbund, 
mange Ex. (S. M., Exp. 1870) — Fortunebay: 10—20 Fv., 1 Ех 
(S. M., Exp. 1870); 20 Fv., Lerbund, flere Ex. (S. M., Exp. 1870) 
— „Disco“, 65 Еу,, Lerbund uden Alger, 1 Ех. (К. M., Th. Holm) ` 
— Nordlek, 15—20 Fv., Lerbund, flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 
20 Fv., Lerbund, flere Ex. (S. M., Exp. 1870) — Ritenbenk: 15—20 


71 


Fv., Lerbund, flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 15—20 Fv., Sten- 
bund, 1 Ex. (8. M., Exp. 1870); 80—40 Fv., Skalbund, flere 
Ex. (S. M., Exp. 1870); 60—100 Fv., flere Ex. (К. M., Olrik) 
— Disco, Mellemfjord, 100—20 Fv., sandblandet Lerbund, flere 
Ех. (S. M, Exp. 1871) — 65° 54' N. B., 22224 V.L.; 50 Fv., Stene 
uden Alger, mange Ex. (K. M., Th. Holm) —  Ketertak: 35—40. Fv., 
stenet Leérbund, 3 Ex. (S. M., Exp. 1870); 60—70 Fv., Stenbund, 
flere Ex. (S. M., Exp. 1870) — Disco, Nordfjord: 25 Fv., Lerbund, 
1 Ex. (S. M., Exp. 1871); 27 Ру, Lerbund, flere Ex. (8. M., Exp. 
1871) — Hare Øen, 80 Fv. (Miers) — Ikerasak, 80 Fv., 1 Ex. 
(К. М., Olrik) — Umanak, i Hajer, flere Ex. (K. M., Fleischer) — 
Prøven, 1 Ex. (К. M., Olrik) — Upernivik, 60. Ke, 2 Ex. (S. M., 
Exp. 1870) — Gale Point ved 78? 14' N. B. (Stimpson) — Grinnell 
Land, Discovery Bay ved 87° 44' N. B., 11 Fv., 6 Ex. (Miers); 
52° 24 М. B. (Miers); Floeberg Beach ved 82° 2Z N. B., 10 Fv, 
flere Ex. (Miers) — 83° 19: N. B., 72 Ку. (Miers). 

Ovenstaaende lange Liste viser, at denne karakteristiske Art 
er almindelig langs hele Grønland, at den er tagen paa 2—3 Fv. 
og ud paa 280 Fv., at den maaske er hyppigst paa 10—50 Fv., 
og at den forekommer paa enhver Bund. 

Exemplarer, tagne paa lavt Vand, ere sædvanlig temmelig smaa, 
men man kan ogsaa finde smaa kjønsmodne Exemplarer, optagne fra 
stort Dyb. Det største Exemplar er fra 69? 54' М. В., 50 Fv., og 
det er udstrakt 37,2?" fra Panderanden til Telsons Spidse. Miers 
angiver den største Hun, tagen ved 82?24' N. B., til 447". 

Vort Museum besidder egentlig ikke Kreyerske Originalexem- 
plarer fra Grønland, derimod have vi hans Originalexemplarer fa 
Norge og Spitsbergen. 


20. Апопух gulosus Kr. 
ызын niens Krøyer, ы en Scand. Pl. 14, Fig. 2, а 
— Кагеіп. Bidr.; Nat. Tidsskr., SCH B, L p. 611, 
og В.П 
ipt sina. Mk Skand: og Arkt. Amph. p. 157, Pl. 5, Fig. 4. 


72 


Forekomst. 63*35'N.B., 52257 V. L., 43 Fv., Sand, 2 
Ex. (S. M., Exp. 1871) — Godthaab: 8—10 Fv., flere Ex. (K. M., 
Holbøll); 100—200 Fv., Lerbund, 1 Ex. (8. М., Amondsen) — 
_ 64 52' N.B., 43*10' V.L., 28 Fv., Stene uden Alger, mange Ba- 
laner, 4 Ex. (K. M., Th. Holm) — Sukkertoppen: 15—20 Fv., 
stenet Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870); 20 Fv., Stene med 
mange Alger, 1 Ex. (K.M., Th. Holm); 50—80 Fv., 2 Ex. (8. М, 
Amondsen); 100 Fv., Skalbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — 6724 
NR 24228" V. L., 82 Fv., Stene uden Alger; 1 Ex. (К. M; Th. 
Holm) — 67° 56* N. B., 25227 V.L., 20 Fv. (Norman, Valorous 
Exp.) — Egedesminde, 80—100 Fv., Stenbund, 1 Ex. (8. М., Exp. 
1870) — 71?10'N.B., 58956" V.L., 200 Pe. Lerbund, 1 Ex. 
(S. M., Exp. 1871) — Grinnell Land, Discovery-Bay ved 81244 
N. B., 11 Fv., 3 Ex. (Miers) — „Grønland“, mange Ex. (K. М.). 

Denne Art forekommer saaledes ved hele Grønland, er tagen 
paa 8—10 Fv. og ud paa 200 Ev., men ikke nær saa hyppig som 
den foregaaende Art. 

Krøyer skriver 1. c., at denne Art skal efter Kapt. Holbølls 
Meddelelse være hyppig ved det sydlige Grønland, og jeg har ogsaa 
i vort Museum fundet en Mængde gamle Exemplarer uden Special- 
lokalitet. Kun ét af Krøyers Originalexemplarer er opbevaret. 


21. Апопух groenlandicus n. sp. 
(Tab. II, Fig. 5—5 g.) 


Onisimo Edwardsii valde similis. — Angulus lateralis capitis non- ` 


nihil productus, rotundatus. Epimerum quintum (fig. 5 4) perpaulo 
latius quam altius. Angulus infero-posterior segmenti tertii caudæ 
(fig. 5 a) in processum breviculum, altum, angulo inferiore late 
rotundato, angulo superiore recto, acuto, productus. Segmentum 


quartum caudæ dorso carinato; carina minus alta, a basi ad apicem 


versus sensim altior. Oculi inconspieui. Antenne primi paris 
(fig. 5 et fig. 5 g) pedunculo sat brevi, crasso; flagellum articulo 
basali longitudinem articulorum 6 (in mare) aut 5 (in femina) 
æquante; flagellum in femina c. 12-artieulatum, in mare c. 14-arti- 


73 


eulatum; flagellum appendieulare 4-articulatum, articulo basali quam 
artieulo primo flagelli longiore et quam articulis tribus ceteris flagelli 
appendieularis junctis tertia parte longiore et plus duplo (in femina) 
aut plus triplo (in mare) latiore, artieulo secundo quam tertio bre- 
viore et quam quarto perminuto longiore. Antennæ secundi paris 
artieulis duobus ultimis pedunculi inter-se subæque longis, flagello 
in mare quam in femina longiore et гтас оте, in utroque sexu ex 
articulis numerosis (plus quam viginti) formato. Pedes primi paris 
(fig. 5 b) robusti, articulo sexto quam quinto vix quarta parte lon- 
giore, „ungue“. prope medium dente instructo. Pedes secundi paris 
(fig. 5 e) artieulo quinto quam articulo tertio paulo longiore et quam 
articulo sexto fere duabus tertiis partibus longiore. Pedes quinti 
paris (fig. 5 d) articulo quarto longiore quam latiore, quam articulo 
quinto vix longiore. Pedes septimi paris (fig. 5e) articulo secundo 
magno, nonnihil longiore quam latiore, subrectangulo, articulis ceteris 
angustis, articulo quarto quam quinto paulo latiore et breviore. 
Pedes saltatorii ultimi paris ramis in femina (fig. 5 a) brevioribus, 
lanceolatis, paulum spinosis, in mare multo longioribus, spinosis et 
longe setosis. Telson (fig. 5 f) dimidio longius quam latius, per duas 
tertias partes longitudinis fissum, apice quoque spina brevi instructo. . 
— Ab An. Lilljeborgii Boeck inprimis structura flagelli appendicularis 
antennarum primi paris differt. — Longit. feminw adulte (2) Gan, 
long. maris adulti 7,47". 

Forekomst. Sukkertoppen, 15— 20 Еу., Stenbund, 10 Hunner 
og Unger (S. М., Exp. 1870) — Egedesminde, 10—20 Еу., med 
„Slädhåf“, 1 d (S. M., Exp. 1870). 


22. Onisimus litoralis (Kr.). 
Апопух littoralis Krøyer, Md en Scand. Pl. 13, Fig. la- u 
— htorahs -- Karcin. Bidr.; Nat. Tidsskr. Ny R. B. I, p. 621 
[1845], og B. II, р 36. 
Onisimus litoralis Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 162, PL V, Fig. 7. 
Forekomst. I Mundingen af Davis-Strædet, 1 Ex. (К. M, 
Møller) — 60° 48 N. B., 42° 92: V. L., flere Ex. (K. M., Olrik) — 
Davis-Strædet, i Overfladen, 2 Ex. (K. M., Rink) — GZ ZU N. B.. 


74 


54 V.L, 1 Ех. (S. M., Amondsen) — 64^ 46! N.B, 53 25: V.L., 
paa Tang, 1 Ex. (К. M., Moberg) — Egedesminde: 5—10 Fv, 
stenet Lerbund, 2 smaa Ex. (8. M., Exp. 1870); 10—20 Fv., Sten- 
bund, mange smaa Ех. (S. М., Exp. 1870) — Bafrins-Bugten, 100 
Fv., 5 Ex. (К. M., Borch) — (Nordgrønland, 2 Ех. (К. M., Rudolph). 

Denne interessante Art synes ofte at træffes svømmende, 
førende et pelagisk Liv. Krøyer kjendte ikke Arten fra Grønland; 
hans Originalexemplarer fra Spitsbergen opbevares paa vort 2001. 
Museum. | 


23. Qnisimus Edwardsii qu 

Anon, олу Edwardsii T Ls en Scand. Pl.16, Fig. 1 a—n 

Karcin. Bidr.; Nat. gäe Ny R. BH p. 1 
og 41 [1 [1846]. 

Onesimus Edwardsii Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 167, PL VI, Fig. 4. 
Forekomst.  Frederikshaab, 10—25 Fv., 1 Ex. (K. M., Th. 
Holm) — Godthaab: 2—8 Fv., Sand med Alger, mange Ex. (К. 
M. Th. Holm); 8—5 Fv., Sand med Alger, 1 Ex. (К. M., Th. Holm); 
4—10 Еу., Stene med Alger, mange Ex. (K. M., Th. Holm); 8—10 
Fv., mange Ex. (К. M., Holbøll); 12 Fv., Stene med Alger, flere 
‚ Ex. (K. M., Th. Holm); 10—15 Fv., Mudder uden Alger, flere Ex. 
(K. M., Th. Holm) — 64° 52: N.B, 53° 10' V. L., 28 Fv., Stene 
uden Alger, mange Balaner, 3 Ex. (K. M., Th. Holm) — Sukkertoppen: 
2—3 Fv., Algebund, 2 Ex. (K. M., Th. Holm); 5—10 Fv., blandt 
Alger, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870);. 60 Fv., Lerbund, flere Ex. (8. M., 
Exp. 1870) — Zkertokfjord, 5 Fv., Stene med Alger, 1 Ех. (K. M., 
Th. Holm) — 66° 46' N. B., 54° 10' V.L., 18 Fe, Stene uden 
Alger, mange Balaner, mange Ex. (К. M., Th. Holm) — Holstens- 
borg, 1 Fv., blandt Alger, 8 Ex. (S. M., Exp. 1871) —  Egedes- ` 
minde: 5—10 Fv., stenblandet Ler med Alger, mange Ex. (8. M. 
Exp. 1870); 10—12 Fv., med ,,slådhåf*, flere Ex. (S. M., Exp. 
1870); 10—15 Fv., Stene med Alger, flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 
10—20 Fv., Stene med Alger, mange Ex. (S. M., Exp. 1870); 
80—40 Fv., Stenbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Claushavn: 
paa Kadaver af ,,Phocæna communis", stor Mængde Ex. (S. M. 


15 


Exp. 1870); 5—10 Fv., med ,,slådhåf*, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870); 
10—15 Fv., med ,,slådhåf”, flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 20 Fv, 
stenet Lerbund, mange Ex. (S. М., Exp. 1870); [280 Fv., Lerbund, 
1 Ex. (S. M., Exp. 1870)] —  Jakobshavn: 10—15 Fw., blandt 
Alger, flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 35 Fv., Lerbund, flere Ex. (S. 
M., Exp. 1870) — Godhavn: mange Ех. (К. M., Olrik); 15—25 
Fv., Stenbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Fortunebay: Grusbund, 
1 Ех. (S. M., Exp. 1870); 10—20 Fv., mange Ex. (S. M., Exp. 1870) 
— Ritenbenk: 8—5 Fv., blandt Alger, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870); 
5—15 Fv., blandt Alger, mange Ex. (S.M., Exp.1870); 15—20 
Fv., Stenbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) —  Kekertak, 10 Fv., med 
,slidháf", 2 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Hare Øen, 30 Fv. (Miers) 
— Umanak, 8—12 Fv., flere Ex. (K. M., Olrik) — Upernivik: 8 
Fv., раа nedsænkede Hundehoveder, flere hundrede Ex. (K. M., Th. 
Holm); 10 Fv., Stene med Alger, 1 Ex. (К. M.. Th. Holm); 60 Fv., 
1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — , Grinnell Land: Discovery Bay ved 
8144 N.B., 57» Fv., 1 Ex. (Miers); Floeberg Beach ved 82° 
27' N.B., 10 Fv., mange Ех. (Miers). 

. Foruden de i denne Liste nævnte Exemplarer har jeg set 
mange Hundreder, maaske Tusinder af Exemplarer uden Special- 
lokalitet fra Grønland. Dette hidrører vistnok fra, at det særlig er 
denne Art, som, efter en svensk Expeditions og Th. Holms Sam- 
linger, fiskes i uhyre Mængde paa Kjød, nedsænket i et eller andet 
Apparat (f. Ex. en Kurv) paa faa Favne Vand. Listen viser ogsaa, 
at Arten særlig findes fra et Par Favne til 35 Fv., og kun nogle 
Exemplarer ere tagne paa 60 Fv. og 1 paa 280 Fv., og saa er 
det endda et Spørgsmaal, om disse 2 enkelte Tilfælde ere aldeles 
paalidelige, thi Dyrene kunne jo, særlig i det sidste Tilfælde, være 
komne i Skraben i højere Vandlag paa en eller anden Maade. 
Hvis denne ved Kysten saa hyppige Form oftere var angiven fra 
dybere Vand, tvivlede:jeg ikke paa Rigtigheden — шеп Spørgs- 
maalet faar jo staa hen. Da Krøyer beskrev Arten, kjendte han 
kun ganske faa Exemplarer fra det sydlige Grønland (Holbøll); ét 
af hans Originalexemplarer er opbevaret. 


76 


24. Qnisimus plautus (kri 
€— gen Krøyer, Voy. en Scand. Р]. 15, Fig. 2, a— 
— Кагеіп. Bidr.; Nat. Tidsskr. Ny R. B. I, p. 629 

[1845] og В.П, p. 39. 
Onesimus plautus Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 154, Pl. IV, Fig.2. 

Forekomst.  Friederichsthal, 20 Fv., Stene med Alger, 4 
Ех. (S. M., Exp. 1883) — Godthaab, 8—10 Fv., mange Ex. (К. M, 
Holbøll) — Sukkertoppen, 5—15 Fv., blandt Alger, 1 Ex. (S.M. 
Exp. 1870). — 67° 50' N.B., 55° 27' V.L., 20 Fv. (Norman, y 
lorous Exp.) — Claushavn: 15—20 NG stenet Lerbund, 1 Ех. 
(S. М., Exp. 1870); 20 Fv., stenet Lerbund, flere Ex. (S. М., Exp. 
1870) — Jakobshavn, 120 Fv., sandblandet Lerbund, 3 Ex. (8. М., 
Exp. 1870). 

Krøyer har havt sine, Айн paa Museet пена ак talrige 
Exemplarer fra det sydlige Grønland, , hvor den ikke er sønderlig 
sjælden“. 


26. Orchomene minutus (Kr.). 


åpne minutus Krøyer, Voy. еп Scand., PL 18, Fig. 2, a— 

— Кагош. Bidr.; Nat. Tidsskr. Ny Ë B. H, p.25 
og 42 [1846 yn 

chomene minutus Boeck, Skand. og Атк. Amph. p. 174, Pl. V, Fig. 3. 
Forekomst.  Frederikshaab, 10—25 Fv., 1 Ex. (K. M., Th. 
Holm) — Godthaab: 3 Fv., Sand med Alger, mange Ex. (К. M. 
Th. Holm); 4—8 Fv., Stene med Alger, nogle Ex. (K. M., Th, Holm); 
8—10 Fv., flere Ex. (К. M., Holbøll); 10—15 Fv., Mudderbund 
uden Alger, mange Ex. (K. M., Th. Holm) — 65° 1f' N.B., 25° 
23: V.L., 50 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871) — Sukker- 
toppen: 5—10 Fv., blandt Alger, 1 Ех. (S. М., Exp. 1870); 5—15 


Fv., blandt Alger, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870); 60 Fv., Lerbund, 2 ` 


Ex. (S. M., Exp. 1870) — Holstensborg: 1 Fv., blandt Alger, 


mange Ex. (S. M., Exp. 1871); 7—85 Fv. (Norman, Valorous Exp.) ` 


— Ikamiut, 15—20 Fv., Lerbund, 1 Ех. (S.M., Exp. 1870) — 
Egedesminde: 5—10 Fv., stenet Lerbund med Alger, mange Ex. 
(S. M., Exp. 1870); 10—12 Fv., med ,,slådhåf*, 1 Ex. (S. M., Exp. 


77 


1870); 10—20 Fv., med ,,slådhåf*, mange Ex. (S. M., Exp. 1870); 
80—40 Fy., Stenbund, 1 Ех. (S. M., Exp. 1870) — Christianshaab: 
10 Еу., 2 Ех. (K. M.. Olrik); 15—30 Fv., Lerbund, 2 Ex. (S. М., 
Exp. 1870) — Claushavn: paa Kadaver af ,Phocæna communis", 
1 Ех. (S. M., 1870); 15—20 Fv., stenet Lerbund, 1 Ex. (S. M., 
Exp. 1870); 20 Fv., stenet Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — 
Jakobshavn: 85 Fv., Lerbund, flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 120 
Fv., sandblandet бини 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Godhavn: 
25—35 Fv., Lerbund, 3 Ex. (S. M., Exp. 1870); 100 Fv., Lerbund, 
1 Ex. (S. M., ?) — Fortunebay, 10—20 Fv., 4 Ex. (S. M., 
Exp. 1870) — Disco, Skarvefjeldet, 20 Ку., 1 Ex. (S. M., Exp. 
1870) — Ritenbenk: 8—5 Ку., blandt Alger, mange Ex. (S. M., Exp. 
1870); 5—10 Fv., blandt Alger, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870) — 
Kekertak, 70—140 Fv. og 140 Еу., stenet Lerbund, 2 Ex. (S. M 

"Exp. 1870) — Disco, Nordfjord, 27 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., 
Exp. 1871) — Umanak (Goös) — Upernivik, 3 Fv., paa ned- 
sænkede Hundehoveder, mange Ex. (К. M., Th. Holm). 

Krøyer skriver l. c., at denne Art efter Holbøll skal være 
hyppig i Grønland og forekomme fra faa Favne til 60—70: Fv. 
Den er, at dømme efter Listerne og Antallet af Exemplarer, jeg 
har set, ikke fuldt saa hyppig som On. Edwardsii, men dog tagen 
meget almindelig fra 1 Fv. og ud til 60 Fv.; paa 100 Fv., 120 
Fv. og 70—140 Fv. er der ialt kun taget 4 Exemplarer, saa at 
den idetmindste maa være sjelden paa disse Dybder, selv om An- 
givelserne ere rigtige. Ligesom On. Edwardsii og i Selskab med 
denne tages den paa Kjød paa lavere Vand, men dog i langt 
mindre Antal af Exemplarer. 

Et af Krøyers faa Originalexemplarer er opbevaret. 


26. Tryphosa nanoides (Lilljeb.). 


ы» nanoides Lilljeborg, On the Lysian. magellan.; Nov. Act. бос. 
Scient, Upsal. 3. Ser. Vol. VI, Nr. 1, p.25, PL HL, Fig. 82—54 [1865]. 
Tryphosa nanoides Boeck, Skand. og Arkt. Amph., p. 186. 


Forekomst. Sukkertoppen: 2—3 Fv., Algebund, 1 Ex. (K. 


78 


M., Th. Holm); 15—20 Fv., Stenbund, 1 Ex. (8. M., Exp. 1870) 
— Прето, 10 Fv., Stene med Alger, 6 Ex. (K. M., Th. Holm). 

Foruden de nævnte har jeg i vort zoolog. Museum fundet 
temmelig mange grønlandske Exemplarer, nogle nedsendte af Vahl, 
andre kun med Etiketten: , Mus. zool. Haun.*, og en Del i Glas 
med Апопух gulosus, men alle uden Speciallokalitet. 


27. gage € n. sp. 
Tab. II, Fig. 6—6e 

Femina adulta. Corpus sat altum, valde compressum. An- 
gulus lateralis capitis paulum productus, acutus. Oculi subreni- 
formes, altissimi, sat angusti, flavescentes. Ерішега primi 
paris perparva, latiora quam altiora, epimeris secundi 
paris circiter triplo breviora, per partem majorem ab his tecta. 
Epimera secundi paris alta ad apicem versus aliquantum dilatata, 
margine anteriore procurvo. Ерішета tertii et quarti parium àn- 
gusta, alta. Epimera quinti paris latiora quam altiora. Angulus 
infero-posterior segmenti tertii caudæ rotundatus; incisura per- 
parva supra angulum in margine posteriore adest. Segmentum 
quartum caudæ dorso integro, non carinato. Antennæ graciles, 
inter se subæque longs, 'capiti et segmentis quattuor anterioribus 
junctis. longitudine circiter æquales. Antennarum primi paris (fig. 
6 а) peduneulus articulo basali mimus inerassato; flagellum multi- 
articulatum , articulo primo valde elongato quam articulo basali 
peduneuli longiore; flagellum appendieulare peduneulo toto nonnihil 
longius, ciréiter 8-artieulatum, articulo primo longissimo, quam dimidia 
parte flagelli appendicularis paulo breviore.  Antennarum secundi 
paris (fig. 6 b) pedunculus articulo ultimo quam articulo penultimo 
dimidio longiore. Pedes primi paris (fig. 6 c) graciles, manu quam 
earpo paulo breviore, acie valde obliqua, ,ungue^ sat brevi Pedes 
secundi paris (fig. 6 d) graciles, articulo secundo (basali, autor.) 
elongato, manu sat angusta quam сагро mon duplo breviore, „ungue“ 
parvo. Pedes quinti et sexti parium elongati, articulo secundo 
nonnihil longiore quam latiore, articulo quarto parum incrassato, 


79 . 


 artieulo quinto quam articulo quarto longiore. (Pedes septimi paris 
in speeim. mutilati). Uropoda ramis saltatoriis per paria postice paulo 
brevioribus, graeilioribus, acutis, ramis ultimi paris inter se æqui- 
longis.  Telson (fig. 6 e) nonnihil ultra peduneulos uropodorum 
ultimi paris attingens, 9/4 partibus longius quam latius, ad basin 
fere fissum, ramis ad apicem versus sensim divergentibus. — 
Long. 157", 

Mas a femina differt flagello antennarum primi paris magis 


elongato et flagello antennarum secundi paris perlongo. 


Forekomst.  Sukkertoppen, 100 Fv., Skalbund, 1 Han (5. 
M. Exp. 1870) — Egedesminde, 80—100 Fv., Stenbund, 1 Ex. 
(tegnet) (S. M., Exp. 1870) — Christianshaab, 15—30 Fv., Ler- 
bund, 1 halvt Ex. (S. M., Exp. 1870) — ,Grønland?*, uden Spe- 
ciallokalitet (K. M., ?). 

Denne mærkelige og ret anselige Form er let kjendelig ved 
det sammentrykte Legeme, de høje Øjne (der vistnok ere røde, 
naar Dyret er levende), det ganske lille første Par Epimerer, de 
spinkle 3 bageste Benpar m.m. Den har en stærkt fremragende, 
noget opad rettet, i Spidsen afrundet Proces paa Overlæben. — 
Jeg har med nogen Tvivl henført den til Slægten Tryphosa, inden- 
for hvilken den nærmer sig en Del til 7r. longipes (Sp. Bate). Den 
har ogsaa adskilligt fælles med Slægten Ambasia. Maaske kan 
den tjene som Typus for en ny Underslægt, men en saadan har 
jeg ikke villet oprette, thi Antallet af de nuværende Underslægter 
bør først reduceres, og Slægternes Begrundelse ændres. 


28. бріза Esehriehtii (Kr.). 

Opis Eschrichtii "op: Nye nord. Slægt. og Art. af Amfip.; Nat. Tidsskr. 

B. IV, р. 149 [1842]. 
29 typica Кар E en Scand., PI. 17, Fig. 1 а—х 

in. Bidr.; Nat. Tidsskr. Ny R. В.П, p. 46. 

eps Eschrichti ge Skand; og Arkt. Amph. p. 190. 

Forekomst. Godthaab, c. 20 Fv., Sandbund, (Holbøll, efter 
Krøyer) — Sukkertoppen, 100 Fv., Skalbund, 3 Ex. (S. M., Exp. 


80 


1870) — Egedesminde (Goés) — Claushavn, 15—20 Fv., sand- 
blandet Lerbund, 4 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Jakobshavn, 35 Fv. 
Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) —  Kekertak, 60—70 Fv, 
Stenbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Umanak (6068) — — Grøn- 
land", 5 Ex: (K. M.). 


Krøyer skriver paa ИА Sted om denne Art: „synes | 


at være sjelden i det grønlandske Hav, idetmindste ved Godthaab, 
hvorfra nogle faa Ex. ere nedsendte af Kapt. Holbøll. Den skal 
være fanget paa Sandbund paa en Dybde af omtrent en Snees 
Favne.* Paa Museet findes imidlertid et Glas med temmelig mange 
Exemplarer, bestemte af Krøyer. Foruden Krøyers Exemplarer 
ejer Museet kun 5 grønlandske Stykker, alle Ба ældre Tid uden 
Lokalitetsangivelse. 


29. Pontoporeia femorata Kr. 
Pontoporeia femorata Krøyer, Nye nord. Slægt. og Art. af Amfip.; Nat. 
Tidsskr. B. IV, p. 158 [1842]. 
doen MEOR Krøyer, Voy. en | Scand., РІ. 28, Fig. 2 а—у: 
— | Karein. Bidr.; Nat. Tidsskr. Ny R. B. I, p.590. 
Е Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 197. 
— fureigera Boeck, — — р. 200. 


Forekomst.  Frederikshaab: 5—10 Fv., Stene med Alger, 


3 Ex. (К. M., Th. Holm); 5—15 Еу., Stene og Mudder, enkelte 


Alger, 1 Ex. (К. M., Th. Holm) — Godthaab: 2—5 Fv., Sand 
med Alger, 10 Еу., omtr. 10 Ex. (K. M., Th. Holm); 4—8 Fv» 
Stene med Alger, 1 Ex. (K. M., Th. Holm); 10—15 Fv., Mudder- 
bund uden Alger, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) — Sukkertoppen, 60 
Fv., Lerbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870) —  Holstensborg, 1 FY» 
Sand og Alger, 2 Ex. (S. M., Exp. 1871) — Aulatsivikfjord: 8—10 


Fv., fint graat Ler med Stene og Alger, flere Ex. (S. M., Exp. ` 


1883); 4—8 Fv., Lerbund, flere Ex. (S. M., Exp. 1883) — Tasiu- 
sarsuak, 10—15 Fv., Lerbund, flere Ex. (S. M., Exp. 1870) — 


Nivak: 100—120 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870); 120 


Fv.; Lerbund, 3 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Ikamiut, 15—20 Еу. 


о. 


81 


Lerbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Egedesminde: 5—10 Fv., 
stenet Lerbund med Alger, mange Ex. (S.M., Exp. 1870); 10—20 
Ку. med ,slådhåf*, 1 Ех. (S. M., Exp. 1870) — Claushaen: 250 
Fv., Lerbund, 3 Ex. (S. М., Exp. 1870); 280 Fv., Lerbund, 4 Ex. 
(S. M., Exp. 1870) — Godhavn (Goés) — Fortunebay, 20 Ev., 
Lerbund, flere Ex. (S. M., Exp. 1870) — Disco, Nepisat-Bugten, 
10—20 Fv., Grus, mangé Ex. (S. M., Exp. 1871) — Iordlek: 
5—10 Fv., Lerbund, mange Ex. (S. M., Exp. 1870); 15—20 Fv., 
Lerbund, flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 20 Fv., Lerbund, mange 
Ех, (8. М; хр, 1870) 1692,02 1! NB, 0624^ Vil, 100 Ке. 
(Norman, in litt) — Ritenbenk, 3—5 Fv., blandt Alger, flere Ex. 
(S. M., Exp. 1870) — Disco, Mellemfjord, 100—320 Fv., sand- 
, blandet Lerbund, mange Ex. (S. M., Exp. 1871) —-  Kekertak: 
95—40 Fv., Lerbund, stor Mængde Ex. (S. M., Exp. 1870); 70—140 
Fv. og 140 Fv., stenet Lerbund, stor Mængde Ex. (S. M., Exp. 
1870) — Disco, Nordfjord, 27 Fv., haardt, merkt Ler, mange Ex. 
(S. M., Exp. 1871) — Hare Øen ved 70230! N. B., 5441 V. L, 
175 Fv. (Norman, Valorous Exp.) — Prøven, 2—300 Fv., mange 
Ех. (К. M., Olrik) — Upernivik, 60 Fv., 2 Ex. (S. M., Exp. 1870) 
— Augpalartok, 250 Fv., nogle Ex. (Goés). 

Ovenstaaende Liste viser, at denne Art synes at trives lige 
заа godt paa lavt Vand som paa meget betydelige Dybder, og at. 
den kan findes paa forskjelligartet Bund, men især forekommer 
paa Lerbund. — Det største Exemplar er fra Ritenbenk og har 
en Længde af 18,6", 

Krøyer angiver efterhaanden at have faaet en temmelig stor 
Mængde Exemplarer fra Godthaab (Holbøll); paa Museet findes en 
stor Mængde, af Krøyer bestemte, Exemplarer fra Grønland og Spits- 
bergen (lagte sammen i ét Glas). Krøyers Exemplarer have alle 
den lille Gaffel paa Oversiden af 4de Haleled, og å Voy. en Scand. 
har han med Fig. 2y ogsaa ladet dette Parti af Dyret afbilde, 
øjensynlig for at vise denne Dannelse. Jeg følger derfor G. 0. 
Sars i at forene P. femorata Kr. og P. furcigera Bruz. 

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1887. 6 


82 


30. Prinassus*) Nordenskiöldii n. gen., n. sp. 
(Tab. II, Fig. 7—7 e, og Tab. Ш, Fig. 1—1 е.) 

Femina adulta. Corpus nonnihil compressum, segmentis poste- 
rioribus trunci et tribus anterioribus caudæ paulum carinatis. Cornu 
frontale fere nullum. Angulus lateralis capitis (fig. 7) paulum pro- 
ductus, late rotundatus. Oculi subrotundi, mediocres, flavescentes. 
Epimera minora; epimera quattuor pàrium anteriorum per paria 
altiora et latiora, margine inferiore quam margine superiore breviore, 
subrotundato, propter insertionem setarum nonnullarum subserrato. 
Epimera quinti paris epimeris quarti paris paulo altiora, latiora 
quam altiora. Epimera sexti et septimi parium epimeris ceteris 
aliquanto humiliora, sexti paris multo latiora quam altiora, septimi ` 
paris paulo altiora quam latiora. Angulus infero-posterior segmenti . 
tertii сапа» (fig. 7a) late rotundatus. Segmentum quartum caude - 
dorso ad basin impresso, deinde sat alte carinato, carina subæqua- 
liter rotundata, ante in processum parvum, rotundatum producta. 
Segmenta quintum et sextum caudæ inter se omnino coalita, 
dorso angulum obtusum formante. Antenne primi paris (fig. 7) 
capite et segmento primo trunei junctis paulo breviores; pedunculus 
flagello fere duplo longior, articulo basali ceteris longitudine æquali 
et multo crassiore, in medio latere anteriore impresso; flagellum 
. €. 6-artieulatum; flagellum appendieulare nullum. Antenne secundi 
paris antennis primi paris aliquanto breviores; pedunculus articulo 
penultimo quam ultimo fere duplo longiore et crassiore; flagel- 
lum 3-artieulatum. Pedes primi paris (fig. 7 bj artieulo secundo 
ad basin versus valde curvato, manu minore, subeheliformi, quam 
articulo quinto non longiore. Pedes secundi paris (fig. 7 c) quam 
pedes primi paris longiores, articulo secundo ad basin versus non 
curvato, manu minore, subeheliformi. Pedes tertii quartique parium 
(7d et 7e) subæquales, articulo quinto quam articulo quarto duplo 
breviore, tamen haud angustiore, artieulo sexto quam quinto nonnihil 


longiore et aliquanto graciliore, „ungue“ mediocri articulo quinto 


1) Прегавабс, græsk Bynavn. 


88 


longiore. Pedes quinti paris (fig. La) pedibus ceteris aliquanto 
longiores (in specim. tamen mutilati), retro directi; articulus seeundus 
epimero longior et paulo angustior, margine anteriore valde excur- 
vato; articulus quartus articulo secundo fere duplo brevior, duplo et 
dimidio longior quam latior; articulus quintus articulo quarto vix 
brevior, tamen paulo gracilior. Pedes sexti paris (fig. L b) brevi- 
ores; articulus secundus paulo longior quam latior, articuli ceteri 
sat graciles, nonnihil retro directi, „unguis“ longus et gracilis, 
sursum directus. Pedes septimi paris (fig. 1 c) breviores; articulus 
secundus.  permagnus, laminam  subovatam formans; articulus 
quartus nonnihil dilatatus; articulus quintus etiam dilatatus, 
paulo longior quam latior; articuli quartus et quintus marginibus 
setis plumosis longis ornatis; articulus sextus articulo quinto paulo 
longior, gracilis; „unguis“ minor, sursum directus; articuli tres 
posteriores valde retro directi.  Uropoda brevia; uropoda ultimi 
paris (fig. 7 f) ramis lanceolatis, ramo interiore quam ramo exteriore 
paulo longiore.  Telson nonnihil longius quam latius, ad basin fere 
fissum. — Long. 3,9". 

Forekomst. Sukkertoppen, 60 Fv., Lerbund, 1 defekt Ex. 
(S. M., Exp. 1870) —  Christianshaab, 15—30 Fv., Lerbund, 1 Ex. 
(tegnet) (8. М,, Exp. 1870). 

Denne ny og interessante Form viser i Formen af Antenner og 
Ben og i Sammensmeltningen af 5te og 6te Haleled saa store Af- 
vigelser fra dens nærmeste Slægtninge, Pontoporeia og Priscilla, at 
jeg har maattet danne en ny Slægt for den. Jeg har afbildet og 
beskrevet næsten Alt undtagen Munddelene, som jeg med Villie har 
forbigaaet, dels fordi jeg kun havde 2 Exemplarer, dels fordi næsten 
alle Forfatteres Beskrivelser og Afbildninger af Gammarinernes 
Munddele og særlig af deres Kindbakker ere udførte temmelig maa- 
delig og uden Plan, og de ved Slægtsopstillingen benyttede Mærker 
ere ofte saa subtile og uden generisk Værdi, at jeg ikke fandt, der 
var vundet noget ved at fortsætte i det gamle Spor eller kile lidt 
Nyt ind mellem det Gamle, og noget godt Nyt kan ikke naas, før 
en dygtig Specieskjender og Anatom gjør helt nye, omfattende 

6* 


84 


Studier paa et stort Materiale. Jeg har heller ikke forsøgt at ud- 
skille Slægtskarakterer fra Artskarakterer, thi de til Pontoporeiinernes 
Gruppe hørende Slægter ere indbyrdes særdeles forskjellige og med 


Hensyn til en Mængde finere Forhold ikke tilstrækkelig studerede, 


saa at de maa bearbejdes forfra, og væsentlige Karakterer udskilles 
fra uvæsentlige; først da vil man kunne opnaa god Indsigt i denne 
lille Gruppe, hvis Slægter vistnok ere rigere udviklede og afvige 
mere fra hinanden indbyrdes end Slægterne indenfor nogen anden 
mindre Afdeling af Amfipoder. ; 

Da jeg kun havde ét Individ, der var godt bevaret, har jeg 
brugt dets. venstre Side til Habitusfigur og afskaaret Kropbenene 
paa højre Side til Analyser, hvorfor jeg, naar der let skulde kunne 


anstilles en direkte Sammenligning mellem Habitusfigur og Analyser 


ved, at alle vendte Forkanten til venstre, har været nødt til, 


imod Sædvane, at afbilde Benene indenfra. Det vilde - 


være meget ønskeligt, om alle Forfattere kunde enes om, at tegne 
Profil- Figurer af Amfipoder (og forøvrigt ogsaa af alle andre 


Krebsdyr) med Hovedet til venstre og med Lys fra venstre, og 


i analytiske Figurer af Kroplemmerne ligeledes at vende disses 
Forrand til venstre, thi saa vilde det være ganske anderledes let 


at foretage Sammenligninger af de enkelte Afbildninger, og Be- | 


stemmelser og Studier vilde i det Hele lettes i høj Grad. 
Jeg har opkaldt denne Form, den mærkeligste af de nye 


Amfipoder fra Grønland, efter Hr. Professor Nordenskiöld, på ` 


hvis Togt i 1870 den er tagen. Der var saa meget mere An- 
ledning dertil, som Størstedelen af Riksmuseets grønlandske Sam- 


linger hidrerér fra Нг. Professorens Togter, og om disse Samlingers 
kæmpemæssige Størrelse og gode Udstyrelse med Oplysninger afgive | 


de fleste Sider i denne Fortegnelse et veltalende Vidnesbyrd. 


81. Priscilla armata (Boeck). 


Pontoporeia armata Boeck, Forhandl. ved de skand. қара Sde Møde 
1860, р. 648 [1861]. 


Priscilla armata Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 208, Pl. IL Fig. 4. 


Forekomst.  Davis-Strædet, uden nærmere Opgivelse, 4 Ex. 
(S. M., Exp. 1870) — 65° 9' М. B., 96*32' V.L., 48 Fv., Sand, 
9 Ex. (S. M., Exp. 1871). 


92. Argissa typica Boeck. 
жұға typica Boeck, Crust. amph. bor. et arct.; 1. e. p. 125 [1871]. 
oeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 206, PL VH, Fig. 1: 
Forekomst. Af denne mærkelige Form har jeg set ialt 6 
Exemplarer fra Grønland, alle uden Speciallokalitet, skjønt де 
fandtes i 3 forskjellige Glas. De 3 Exemplarer fandtes med de 
faa af Kroyer bestemte grønlandske Exemplarer af Byblis G'aimardii. 


33. Phoxus Holbølli Kr. 
бан Holbølli кар Nye nord. Slægt. og Art. af Amfip.; Nat. Tidsskr. 
B. IV, p. 151 [18 
Phozus Holbølli MAR Karen: Bidr.; Nat. Tidsskr. Ny В. B. I, p. 551. 
ar -- Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 214, РІ. VII, Fig. 2. 
Forekomst. Godthaab: 4—10 Fv., Stene med Alger, 1 Ex. 
(K. M., Th. Holm); 5 Fv., Sand med Alger, 3 Ех. (K. M., Th. Holm); 


8—10 Еу, 2 Ex. (KM. Holbøll) — Holstensborg Havn (Norman, ` ` 


in litt.) — 6899'N.B., 56° 32' V.L., 48 Fv., Sand, 6 Ex. (S. M., 
Exp. 1871) — „Grønland“, stor Mængde Ex. (K. M.). 

Krøyer siger paa det sidstnævnte Sted: „Dette lille Dyr synes, 
efter det store Antal af nedsendte. Exemplarer at slutte, at være 
meget almindeligt. ved det sydlige Grønland. Det lever paa 
Sandbund.* | 

En stor Mængde Exemplarer, bestemte af Krøyer, findes paa 
vort Museum, som desuden ogsaa ejer et stort Artal grønlandske 
Individer uden Speciallokalitet, mærkede: Holbøll, Møller eller Mus. 
Phys. Haun. De fleste ere vistnok fra Godthaab. 

Meget interessante Oplysninger om Levemaaden af denne Art og 
af Harpinia plumosa (Kr.) ere meddelte Krøyer af Kapt. Holbøll 
og findes i Nat. Tidsskr. Му В. В.І, р. 574. 


86 


4 


34. Phoxus oculatus С. О. Sars. 
Phozus oculatus 6. 0. E Crust. её Руси. nova; Arch. f. Math. og Naturv. 
B. IV, p. 441 [1879]. 
Рћохиз ocwlatwe G. 0. Sars, Den norske Nordhavs-Exped., Zool, Crust. I, 
54, Pl. 13, Fig. 4—4 e. 
Forekomst. 72° 10 N.B., 58956' V.L., 200 Fv., Lerbund, 
5 Ех, ($. М., Exp. 1871). f 


35. Harpivia plumosa (Kr.). 
Phoxus plumosus (Holbøll) Krøyer, SCH nord. Slægt. og Art. af Amfip.: 
Nat. Tidsskr. B. IV, p. 152 [18 
Phozxus piaba Krəyer, Karein, SE Naki Tidsskr. Ny R. B. I, p. 568. 
Harpinia plumosa Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 219, Pl. VIII, Fig.1 
og Fig. 5 (an figure omnes ad hanc speciem pertinentes 7). 

Forekomst. Godthaab: 5—25 Fv., Sandbund, „temmelig 
almindelig" (Holbøll, efter Krøyer Lei: 6—10 Fv., 1 Ех. (K. М, 
Holbøll) — Sukkertoppen, 60 Fv., Lerbund, 2 Ex. (S.M., Exp. 1870) 
66932' N.B., 52222 V.L., 100 Fv., Stene med Hydroider uden Alger, 
. 1 Ex. (K. M., Th. Holm) — Holstensborg, 1 Fv., bl. Alger, 4 Ex. (S. M., 
Ехр.1871) — 66? 9: N. B., 06? 32* V. L., 48 Fv., Sand, flere Ex. (8. М. 
Exp. 1871) — 68°24' NB. 54239'V.L., 215 Fv., Mudder, 1 Ex. 
(S. M., Exp. 1871) — Ikamiut, 15—20 Fv., Lerbund, 2 Ex. (S. M., 
Exp. 1870) — Egedesminde, 5—10 Fv., stenet Lerbund, 1 Ex. (8. M., 
Exp. 1870) — Claushavn, 15—20 Еу. og 20 Fy., stenet Lerbund, 
flere Ex. (8. M., Exp. 1870) — Umanak, 200 Fv. (Torell, test. 
Goës) — 71210” N.B., 58956'V.L., 200 Fv., Lerbund, 1 Ex. (5. M., 
Exp. 1871) — „Grønland“, mange Ех. (К. M.). 

Vort Museum ejer en Mængde af Krøyer bestemte grønlandske 
Exemplarer og desuden en Mængde Exemplarer uden Speciallokalitet. 
— Ifølge ovenstaaende Liste er denne Art tagen paa 1 Fv. og paa 
de forskjelligste Dybder ud til 215 Fv. Ifølge Holbøll (Kr. 1. 6. 
p. 574) lever den kun paa Sandbund, men dette stemmer ikke med 
ovenstaaende Liste. Man kunde jo ogsaa tænke sig, at Arten var 
kollektiv og burde skilles i to. Dette sidste er muligt, men mit 
gamle Materiale af de temmelig skjøre Dyr var ikke egnet til at 
faa godt Overblik over Værdien af de ganske smaa Forskjelligheder, 


87 


jeg har truffet i nogle af dens Lemmer m. m. Denne og et Par 
andre Harpinia-Arter trænge i høj Grad til en Revision, baseret 
paa et stort Materiale fra forskjellige Kyststrækninger. — Boecks 
Figurer og Beskrivelser, sammenlignede med Krøyers, samt hans 
Bemærkning p. 221 tyde ogsaa paa en Sammenblanding af Arter. 


36. (?) Harpiuia mucronata G. О. Sars. 
RU mucronata С. О. Sars, Crust. et Pyen. nova; Arch. f. Math. og 
Naturv. B. IV, р. 446 [1879]. 
Патрика I mucronata (т. О. Sars, Den norske Nordhavs-Exped., Zool., Crust. I, 
p. 161, Pl. 18, Fig. 7—7 g. 

Forekomst. 77° 10 N.B., 28256" V.L., 200 Fv., Lerbund, 
‚ 1 Ex. (S. M., Exp. 1871). 

Det eneste forefundne Exemplar har jeg med lidt Tvivl henført 
til denne Art, da 7de Benpars andet Led har en lidt anden Form, 
idet den dolkformige Proces er lidt kortere end efter Sars's Af- 
bildning, og nedenfor den findes paa nedre Baghjørne en ret anselig 
_ Tand. Mit Exemplar synes at danne en Mellemform mellem det af 

Sars afbildede Exemplar og visse Exemplarer af Harp. plumosa. 
 Telson er kort og har brede, runde Flige som H. mucronata. Jeg 
ет, som sagt, ikke ganske sikker paa min Bestemmelse, men heller 
ikke aldeles overbevist om, at H. mucronata er en selvstændig Art; 
den er muligvis еп mærkelig Varietet af H. plumosa. 


37. Stegocephalus inflatus Kr. 
Stegocephalus inflatus Kroyer, Nye nord. Slægt. og Art. af Amfip.; Nat. 
Tidsskr. B. IV, p. 150 [1842]. 
иери inflatus Krøyer, Voy. еп Scand., Pl. 20, Fig. 2a—t. 
— Krøyer, Кагсіп. Bidr.; Nat. Tidsskr. Ny В. BL 
522, PI. VII, Fig. 3a—g. 
Seegen ampulla Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 421. 
Forekomst. Arsukfjord, 1 Ex. (S. M., Amondsen) — 65707 
N.B., 55° 27: V.L., 57 Fv. (Norman, Valorous Exp.) — 67221: 
N.B., 5515'V.L., 36 Fv., Stene uden Alger, mange Balaner, 
4 Ех. (K. M., Th. Holm) — Disco, S. f. Laxebugten, 80 Fv. 


H TRUE E L 4 » b E 
x x i "d A 
f; а ^ ~ ( % 
` 


88 


Lerbund, 1 meget stort Ex. (S. M., Exp. 1870) — Umanakfjord, 
1 stort og 1 lille Ex. (S. M., Exp. 1871) — 71251 N.B., 26222! 
V.L., 138 Fv., Mudder uden Alger, 1 Ex. (K.M., Th. Holm). 

Krøyer bar kun set nogle faa fra det sydlige Grønland ned- 
sendte Stykker, som endnu ere bevarede paa Zool. Museum. 

Angaaende Grundene til, at jeg bar henført Artsnavnet ampulla 
Phipps ikke til denne men til den følgende Art, henvises til ,, Dijmphna- 
Togtets zool.-botan. Udbytte“, Krebsdyr, р. 218, Fodnoten. 

Det største Exemplar er fra Disco, 8. f. Laxebugten, og bar 
udstrakt en Længde af 3677, 


38. Stegocephalus ampulla (Phipps). 
Cancer Ampulla Phipps, Voy. tow. the North Pole, p. 171, Tab. ХИ, Fig. 3 
[1774]. 


Stegocephalus ampulla forma b. Goös, Op. cit. p. 521, Tafl. ХХХУШ, 
Fig. 9. 


Beete Kessleri Stuxberg, Vega Exp. Vet. Iaktt. I, p. 718 (Af 
bildning uden Beskrivelse). 
Forekomst. Et enkelt kæmpemæssigt Exemplar, udstrakt 3 
56,5"" langt, er nedsendt fra Grønland uden Speciallokalitet 
(K. M., v. Haven). 


39. Andania pectinata С. О. Sars. F 
Andania pectinata G. О. Sars, Overs. Norg. Crust. p. 86, Tab. 3, Fig. 9a—b У 
[1883]. 


Forekomst. Egedesminde, i Molgula conchilega, 2 Ex. sammen 
med 1 Ex. af Aristias tumidus (К. M., Olrik) — Egedesminde, mange 
Ex. (K. M., Levinsen). 


40. Amphilochus bispinosus Boeck. 
—— bispinosa Boeck, Crust. amph. bor. et arct.; 1. с. p. 181 [1871]. 
bispinosus Ві, Skand. og Arkt. Amph., р. 495 EL. Ze 
Fig. L 
Forekomst. 66220 N.B., 54°50 V.L., 40 Fv., Stene uden 
Alger. mange Balaner, 1 Ex. (K. M., Th. Holm). 


89 


41. Amphilochus concinnus Stebbing. 
(2) Amphilochus manuderis Boeck, Skand. og Атк. Amph. р. 432, РІ. XI, 
алде concinnus Stebbing, On some new or little known Amph. 
; Ànn. & Mag. Nat. Hist. 4 ser. Vol. XVIII, p. 443, Pl. XIX, 

Vig. ris: lb [1876]. 

(Amph. manudens Boeck non ad Amph. manudens Sp. Bate referendus est.) 

Forekomst. Godthaab, ¿dybt Vand“ (е. 40—60 Fv.), раа 
Sertularier med Metopa-Arter, mange Ех. (K. M., Holbøll) — 66920! 
N.B., 34? 60: V.L., 40 Fv., Stene uden Alger, mange Balaner, 3 
Ex. (K. M., Th. Holm). 

De smaa og hverandre temmelig nærstaaende Amphilochus-Arter 
trænge, som desværre adskillige andre Slægter, i høj Grad til 
monografisk Behandling med gode Afbildninger. Det er imidlertid 
sikkert, at den af Boeck beskrevne og afbildede Form A.manudens 
ikke er lig med А. manudens Sp. Bate, og dette kan øjeblikkelig 
ses af den aldeles forskjellige Form af første Benpars Haand, saa- 
ledes som den afbildes af де 2 Forfattere. Min grønlandske Form 
stemmer ganske vel med Afbildningen af А. concinnus Stebbing, 
kun er den udstaaende Spids paa første Benpars Haand ved Kloens 
Tilledning en Smule kortere, og Griberanden baade paa første og 
andet Benpars Haand er langt finere og tættere savtakket, end 
‚ Stebbings Figur viser, men disse og lignende Smaaforhold, tror jeg, 
kan tilskrives Tegningens Ufuldkommenhed. Noget vanskeligere 
bliver det at henføre A.manudens Boeck til А. concinnus Stebbing, 
thi første Benpars Haand. er hos А. тапидеп» Boeck af en noget 
anden Form, uden Proces ved ,Kloens* Indledning og med en 
meget lang Klo. Derimod har Boecks Art det vigtige Mærke 
fælles med Stebbings, at i andet Par Antenner er Skaftets sidste 
Led betydelig kortere end næstsidste. En fremtidig Forfatter, der 
har større Materiale end jeg, maa løse disse Spørgsmaal. 


42. Amphilochus oculatus n. sp. 
(Tab. Ш, Fig. 2—2 ел 
Hiec. species nova Amph. concinno valde similis. — Oculi бекі 
(іп А. concinno flavescentes vel rubescentes). Antennæ quam in 


y 


90 


А. concinno paulo longiores; antennæ secundi paris articulo penul- 
timo pedunculi quam articulo ultimo haud longiore et paulo cras- 
siore. Pedes primi paris (fig. 2a et 2b) manu quam in А. concinno 
paulo latiore et angulo anteriore prope insertionem unguis mutico; 
pedes secundi paris (fig. 2 c) processu spiniformi anguli anterioris 
manus aliquanto breviore. Reliqua a specie præcendente paulum 
discrepant. — Long. fem. unicæ ovigeræ 4,158, long. specim. haud 
adult. 2,677, 

Forekomst. Godthaab, 25 Fv., Stenbund med Alger, 3 Ex. 
(К. M., Th. Holm) — Sukkertoppen, 5—10 Fv., blandt Alger, en 
æggebærende Hun (S. M., Exp. 1870). 

Det svenske Exemplar er betydelig større end vore sikkert 
ikke kjønsmodne Individer, og det afviger fra disse, efter et af 
hvilke mine Afbildninger ere udførte, ved at første Benpars Haand 
har adskillige flere Savtakker paa Griberanden, og at Kloen er 
noget længere, med tyndt Endeparti. 

43. Metopa clypeata (Kr. 
(Tab. ІП, Fig. 3—3 b.) 
Leucothoe Spent Krøyer, Nye nord. Slægt. og Art. af Amfip.; Nat. 

Tidsskr. B. IV, p. 157 [1842]. 
ағаһы; clypeata Krøyer, Voy. en Scand. Pl. 22, Fig. 

Krøyer, Karcin. Bidr.; Nat. Tidsskr. Ny R. B I, p. 545, 

PL VI, Fig. 2 eg 
? Metopa clypeata Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 451, Р1.ХҮШ, Fig.4(22), 

non Fig. 5, Pl. XIX, Fig. 8 (an figure omnes?). 

Forekomst. Krøyer skriver paa det sidst nævnte Sted, at 
han har faaet ikke faa Exemplarer fra Godthaab (Holbøll), men 
véd ellers Intet om deres Forekomst. Vort Museum besidder tem- 
melig mange Exemplarer, bestemte af Krøyer, men imellem dem 
fandtes ogsaa 3 Ex. af Met. groenlandica n. sp. Jeg har desuden 
set Arten fra Godthaab, 40—60 Fy., „altid paa Sertularier*, omtr. 
10 Ex. (K. M., Holbøll), og nogle faa Stykker uden Speciallokalitet. 

Faa af Amfipodernes ` talrige Slægter ere saa daarlig bear- 
bejdede som Slægten Metopa. Der findes en stor Mængde Arter i 
de nordlige Have, de ere alle temmelig smaa eller meget smaa, 


91 


kunne раа Grund af deres store Epimerer ikke bestemmes uden 
nøjagtig Undersøgelse af Antenner, af de 2 første og af det bageste 
Par Kroplemmer, og saa træffer man her en Mængde Arter med 
meget stor Kjønsforskjel, ikke blot i Længde af Antenner og 
i andet Benpars Haand, men ogsaa undertiden i Dyrets hele 
Habitus, medens andre Arter, som М, clypeata, næsten mangle ydre. 
Kjønsforskjel. — Hos den Forfatter, der har beskrevet de fleste 
Arter, nemlig Boeck, hersker der ofte, særlig i Figurerne, stor 
Forvirring. Da jeg nu har adskillige af Boecks Arter, og hans 
Bog indtil videre er et Hovedværk, skal jeg i det Følgende forsøge 
at paapege saa meget som muligt af Forvirringen hos ham. | 

Som det ses i min Synonymi-Liste, har jeg citeret Boecks Be- 
skrivelse og især mange af hans Afbildninger med Spørgsmaalstegn 
ш.ш. Boeck angiver Artens Længde til 4"", medens mit største 
Exemplar (bestemt af Krøyer) er en Hun раа 9%" Længde. Hans 
Beskrivelse passer i det hele ret godt, men Beskrivelsen af det 
vigtige 7de Par Kropben er ufuldstændig, og ser man paa hans 
Fig. An og sammenligner den med min Fig. 3 b, der ligeledes forestiller 
7de Benpar, saa ses det øjeblikkelig, at 4n ikke, selv med Hensyntagen 
til mulige Tegnefejl, kan tilhøre M. mt Kr. Hans Fig.4k er 
ikke rigtig god (se min Fig.3 a), og første yderst karakteristiske 
Benpar (min Fig. 3) har han ikke afbildet her men i Fig. 3i paa 
Pl. XIX. Boecks Fig. 5k, der skal være af М. clypeata var., til- 
hører heller ikke denne Art, men muligvis Hannen af M. glacialis. 
Om Analyserne Fig. 3 paa Pl. XIX tør jeg ikke have nogen Me- 
ning, undtagen om Fig. 3i, der giver et ganske godt Billede af 
denne Arts første Benpar. 


44. ? Metopa borealis С. О. Sars. 
(Tab. ПІ, Fig. 4 og 4а.) 
Metopa borealis G. О. Sars, Overs. Norg. Crust. p. 91, Tab.4, Fig. 4 og 4a 
[1883]. 


Forekomst. Godthaab, ,dybt Vand“ (с. 40—60 Pei, 1 Ex. 
(К. M., Holbøll). 


92 


Det er med Spørgsmaalstegn og efter lang Tøven, at jeg har 
henført mit eneste Exemplar, en æggebærende Hun, der udstrakt er 
Тат lang til Spidsen af Halevedhænget, til denne Art. Sars angiver 1.6. 
Længden af sine Exemplarer til 3"", Foruden ved den store For- 
skjel i Størrelse afviger den ved, at Antennerne ere forholdsvis lidt 
længere og første Par lidt kortere end andet Par, men med Hensyn 
til Benenes Form passer den godt med Sars's Afbildning. For at 
min Form maa kunne gjenkjendes sikkert, har jeg afbildet første 
og andet Benpar. 


45. Metopa pollexiana (Sp. Bate). 
(Tab. III, Fig. 5 og Ба.) 
Montagua pollexiana Sp. Bate, Rep. Brit. Assoc. f. the Adv. of Sc. 1855, 
p. 57. (Uden Beskrivelse.) 
Montaqua pollexiana Sp. Bate E Westwood, Brit. Sessile-eyed Crust. L 
р. 64. 


Forekomst. 67?59' М. В., 56° 33'V.L., 98 Fv., Sten 0g 
Mudder, 8 Ex. (8. M., Exp: 1871). 

Det længste Exemplar er udstrakt omtrent 4,4" langt. De 
afvige fra Sp. Bate's Fremstilling ved, at første Par Antenners Svobe 
er noget længere, end Afbildningen viser, ved at første Benpars 
Klo (Fig. 5) er kortere, næsten ikke længere end Haandens Brede, 
og ved at andet Benpars Haand (Fig. 5 а) har en lidt anden Form. 
Jeg tror imidlertid, at de nævnte Exemplarer tilhøre Bate's Art, 08 
at Forskjellene enten kunne henføres til Alders- eller Kjensforskjel. 
eller maaske ogsaa noget til Ufuldkommenheder i Bate's Afbild- 
ninger. Den grønlandske Form maa i hvert Tilfælde kunne gjen- 

kjendes efter mine Konturtegninger. 


46. Metopa latimana n. sp.. 

Specimen singulum vix adultum vidi. — Met. affini Boeck 
valde similis, structura pedum primi et secundi parium diversa. AD- 
gulus lateralis eapitis late rotundatus. Epimera humiliora; epimera | 
quarti paris altitudine trunci paulo altiora. Antennæ primi paris 
- perlongæ, eorpore toto perpaulo breviores; peduneulus flagello eircitet 


98 

duplo brevior, articulo basali articulo secundo paulo longiore et 
aliquanto crassiore. Antenne secundi paris antennis primi paris 
circiter tertia parte breviores; peduneulus articulo ultimo quam 
penultimo perpaulo longiore et flagello 6-artieulato circiter tertia 
parte breviore. Pedes primi paris fere ut in Met. pollexiana for- 
mati, tamen paulo breviores et crassiores, articulo quinto inprimis 
nonnihil breviore et crassiore, acie obliqua latitudinem totam manus | 
occupante. Pedes secundi paris breviores, validi; manus -lata а 
basi ad apicem versus dilatata, nonnihil longior quam latior, mar- 
gine posteriore margine anteriore vix breviore, acie longa, subrecta, 
integra, angulo infero-posteriore in spinam parvam produeto. Pedes 
ceteri . longi, „unguibus“ perlongis. Pedes septimi paris articulo 
secundo minore, sat dilatato, nonnihil longiore quam latiore, artieulo 
quarto breviore et aliquantum dilatato, articulo sexto longo, curvato, 
„ungue“ longo, robusto. — Long. 8™™. 

Forekomst. 68°25 N: B, 24920“ V.L., 80 Ev., Stene med 
Hydroider uden Alger, 1 Ex. (K. M., Th. Holm). 

Denne efter mit Skjøn ubeskrevne Art staar meget nær ved 
Met. affinis Boeck; den afviger særlig fra denne ved, at første Ben- 
pars 6te Led har en ret bred, skraa Griberand som hos М. pol- 
lexiana (Sp. Bate), og ved at andet Benpars Gribehaand er forholdsvis 
lidt længere og smallere med uvæbnet Griberand. Syvende Benpar 
stemmer ret godt med Boecks Fig. 2n paa Pl. XIX af М. affinis, 
kun er 6te Led mere krummet. 


47. Metopa glacialis (Kr.). 
(Tab. HI, Fig. 6 og 6a.) 
Leucothoe glacialis Krøyer, Nye nord. Slægt. og Art. af Amfip.; Nat. 
Tidsskr. B. IV, p. 159 [1842]. 
MS glacialis i Voy. en Scand. Pl. 22, Fig. 8 
— Krøyer, Karcin. Bidr.; Nat. Tidsskr. Kies Pg. I, p. 539, 


PL VI, Fig. 3a—g. ` 
Metopa glacialis "emm Skand. og Arkt. Amph. p. 454. 


Forekomst. Prøven, 16—40 Fv., Klippebund, og Aug- 
palartok, 250 Fv., Lerbund (S. M., Torell) — ialt 6 Ex. 


94 


Jeg har havt де 6 af Goös bestemte Exemplarer til Under- 
søgelse og kan, efter Sammenligning med Krøyers Originalexem- 
plarer, bekræfte hans Bestemmelse. Krøyer har kun besiddet 2 
Exemplarer, tagne ved Spitsbergen; vort Museum besidder begge 
disse Stykker, det ene helt, det andet i dissekeret Tilstand. Af 
det sidstnævntes Dele har jeg aftegnet begge de 2 første Fodpar, 


for at gjøre Arten lettere at gjenkjende. Paa en stor grønlandsk 


Hun med Æggeplader har jeg fundet andet Benpar bygget ganske 
som hos Krøyers Exemplarer, hvilke mangle Æggeplader, шеп det 
hele Exemplar synes ikke at være ganske udvoxet. Hos denne Art 
har jeg ikke fundet Kjønsforskjel i andet Benpars Haand, men jeg 
har heller ikke havt en kjønsmoden Han til Undersøgelse, det jeg 
véd. Foruden paa Haandens karakteristiske Form vil jeg henlede 
Opmærksomheden paa det samme Benpars særdeles brede andet 
Led. — Længden af en æggebærende Hun er c. 855; som saa ofte 


angiver Boeck Størrelsen forkert, og det skjønt han kun skulde 


skrive Krøyers rigtige Angivelse ud. 


48. Metopa groenlandica n. sp. 
(Tab. II, Fig. 7—7 e.) 

Met. glaciali (Kr.) affinis, tamen epimeris altioribus et structura 
pedum secundi paris inprimis diversa. -- Oculi minores, rotundi. 
Epimera corpore multo altiora; epimera quarti paris fere tertia 
parte latiore quam altiora, margine posteriore ad finem segmenti 
sexti trunci attingente. Antennæ inter se subæque longs, in mare 


capite et segmentis quinque anterioribus paulo breviores, in femina ` 


iterum nonnihil breviores. Antennarum primi paris articulus secundus 
pedunculi in mare articulo primo longior et flagello nonnihil brevior; 


in femina artieulus seeundus paulo brevior est. Antennarum secundi 


paris articulus penultimus peduneuli articulo ultimo paulo longior 
et inprimis in mare quam flagellum multo longior. Pedes primi 
paris (fig. 7 a et 7 d) articulo quinto longo, postiee valde dilatato, 
fere oblongo-ovato, manu nonnihil longiore quam latiore, quam 
articulo quinto vix duplo breviore. Pedes secundi paris in mare 


95 


(fig. 7 b) magni, robusti; articulus secundus angustus, manus lata 
duplo longior quam latior, acie valde obliqua et irregulariter $inuata, 
angulo infero-posteriore in processum sat magnum, basi quam apice 
manus propiorem, producto, angulo alio subobtuso prope mediam aciem 
sito, margine inter processibus valde ineurvato, margine inter pro- 
cessum secundum et insertionem ,unguis“ subrecto etserrato. Pedes 
secundi paris in femina (fig.7 e) multo minores et debiliores; manus 
acie minus obliqua paulum excurvata et serrata, processu ad basin 
aciei parvo. Pedes septimi paris (fig. 7 c) articulo secundo magno, 
valde dilatato, margine posteriore semicirculari, articulo quarto paulum 
dilatato. — Long. maris 8,47", long. fem. 7,5mm, 

Forekomst. Godthaab, З Ex. mellem Krøyers Exemplarer 
af M. clypeata (K. M., Holbøll) — Egedesminde, 11 Ex. (K. M., 
| Levinsen) — Disco, Nordfjord, 25 Fv., Lerbund, 1 Ex. (8. M., 
Exp. 1871) — ,,Grønland*, et Par Ех. (К. M.). 

Ved Formen af første Fodpar nærmer denne Art sig overmaade 
meget til М. glacialis, men Formen af andet Benpar er, særlig hos 
Hannen, saa karakteristisk, at den altid maa kunne bestemmes med 
Lethed. 


49. Metopa longimana Boeck. 
(Tab. III, Fig. 8—8 b.) 
Те longimana Boeck, Crust. amph. bor. et art.; L e. p. 144 [1871]. 
= Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 464, Pl. XVII, Fig. 6 

(non Fig. 5; vix Pl. ХҮШ, Fig. 3). 

Forekomst. Godthaab, „dybt Vand“ (с. 40—60 Fv.), раа 
Sertularier, - mange Ex. sammen med М. Bruzelii, M. neglecta og 
longicornis (K. M., Holbøll) — Sukkertoppen, mellem Laminarie- 
rødder, 1 Ex. (K. М:, 8. Hansen) — ,, Grønland", flere Ex. (K. M.). 

Af Boecks Figurer tilhøre Fig. 6—6n paa Pl. XVII denne Art, 
Fig.5—5n paa samme Tavle tilhøre den følgende Art, M. neglecta 
п. 8р.; hvad man skal gjøre med Analyserne, mærkede Fig. З paa 
РІ. XVIII, véd jeg ikke, de høre næppe herhen. Denne Art kjendes 
let fra de to følgende Arter og fra næsten alle andre Metopa-Arter 
ved Formen af 7de Вепраг (min Fig.8 b), og dette kan udtrykkes 


96 


saaledes: pedes septimi paris articulo secundo angusto, ubique fere 
latitudine æquali, articulo quarto quam articulo sexto breviore, nonnihil 
dilatato et angulo infero-posteriore in processum sat longum, dimi- 
diam longitudinem articuli quinti fere æquantem, producto. — Des- 
uden er Hannens andet Benpars Haand særdeles karakteristisk (Fig. 8), 
og samme Haand hos Hunnen (Fig. 8 a) kan ogsaa kjendes fra de 
følgende 2 Arter ved, at Bagranden er kun meget lidt kortere end 
Forrånden. 


50. Metopa neglecta n. sp. 
(Tab. ІШ, Fig. 9—9 b.) 


Metopa longimana Boeck, Skand. og Arkt. Amph. PL XVII, Fig. 5—5n | 
(figu | 


gura 6 et deseriptio ad Met. longimanam pertinent). 

Met. longicorni Boeck sat similis. — Antenne quam in M. longi- 
corni nonnihil breviores. Ерішега fere ut in hac specie. Pedes 
secundi paris (fig. 9 et 9 a) in utroque sexu subsimiles; manus sat 
longa, margine anteriore quam margine posteriore fere dimidio lon- 
giore, acie aliquantum obliqua, haud serrata. Pedes septimi paris 
(fig. 9 b) articulo secundo superne sat dilatato, deinde ad apicem 


versus valde angustato, ut margo posterior superne valde excurvatus, 


infra sat incurvatus præstet, articulo quarto quam articulo sexto | 


breviore, perpaulum dilatato, angulo infero-posteriore perpaulum 
producto. 

Forekomst. Godthaab, „dybt Vand“ (с. 40—60 Fv.) paa 
Sertularier, mange Ex. (К. M., Holbøll) — Egedesminde, 10—20 | 
Fv., Stenbund med Alger, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870). | 

Denne af Boeck miskjendte Form ligner i Habitus langt meré 
den spinklere M. longicornis end den kraftige M. longimana. Ал" 
tennerne ere, særlig hos Hannen, noget kortere end de hos M. lon- 
gicornis, men ligne dem forøvrigt meget. Den skjelnes let fra 
М. longimana baade ved Antennernes Bygning, ved Bygningen af 
andet Fodpars Haand hos begge Kjøn (særlig er Hannen af M. lon- 
gimana stærkt afvigende) og især ved Formen af 7de Benpar, som 
Diagnose og Afbildning vise. Den vil vist endog kunne kjendes 


fra alle andre Metopa-Arter alene ved 7de Benpars. Form, og å 


97 


hvert Tilfælde antager jeg, at min korte Beskrivelse og mine 8 
Tegninger, supplerede med nogle af Boecks, ville give tilstrækkelig 
Forestilling om Arten. 

For mulige Indvendingers Skyld skal jeg bemærke, at jeg har 
undersøgt voxne Hanner og æggebærende Hunner af denne, den forrige 
og den følgende Art. 


51. Metopa longicornis Boeck. 
(Tab. IV, Fig. 1—1 a). 
ал. longicornis Boeck, Crust. amph. bor. et arct.; 1. с. p. 143 ШЫ. 
— Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 460, Pl. XIX, Fig. 

Forekomst. Godthaab, „dybt Vand” (с. 40—60 Еу.), paa 
Sertularier, mange Ex. (К. M., Holbøll) — Davis-Strædet ved 66? 
№. B., 30—40 Еу., Skalbund, 3 Ex., mellem 6068 Originalexem- 
plarer af Met. Bruzelii (S. M., Torell) — 66^30' №. B., 9950 V. L., 
40 Fv., Stene uden Alger, mange Balaner, 1 Ех. (K. M., Th. Holm). 

Boecks Beskrivelse og Afbildninger give en god Forestilling 
om denne Art, og jeg skal blot henlede Opmærksomheden paa føl- 
gende Forhold. 

Pedes secundi paris (fig. 1) in utroque sexu  subsimiles, 
debiles; manus graeilior, margine anteriore fere duplo longiore 
quam margine posteriore, acie valde obliqua. Pedes septimi paris 
(fig. 1 а) articulo secundo valde dilatato, margine posteriore semi- 
circulari, articulo quarto paulum dilatato, elongato, quam articulo 
Sexto nonnihil longiore et multo crassiore, angulo infero-posteriore 
paulum producto. 


52. Metopa Bruzelii Goös. 
(Tab. IV, Fig. 2—2 g.) 

Меюра Bruzelii Goös, Op. eit. (p.522), Тай. XXXVIII, Fig. 10 [1866]. 

Forekomst. Godthaab, „dybt Vand“ (е. 40—60 Fri, paa 
Sertularier, stor Mængde Exemplarer (К. M., Holbøll) — Sukker- 
toppen: mellem Laminarierødder, 2 Ex. (К. М., 5. Hansen); 5—10 
Fv., blandt Alger, 6 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Davis-Strædet, 

7 


Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1887. 


98 


с. 669 N: В., 30—40 Fe, Skalbund, 25 Ex. (S. М., Torell) — 
66*30'N.B., 54750“ V. L., 40 Fv., Stene uden Alger, mange Ba- 
laner, stor Mængde Ех. (К. M., Th. Holm) — 674'N.B., 54 
28'V.L., 32 Pe, Stene uden Alger, 1 Ex. (К. M.. Th. Holm) — 
Egedesminde, 10—20 Fv., Stenbund med Alger, temmelig mange 
Ex. (S. M., Exp. 1870) — Prøvens Havn, Stene med Alger, 5—10 
Fv., mange Ex. (K. M., Th. Holm). 


Da der er stor Forskjel paa de Exemplarer, jeg har henført 
til denne Art, baade efter Kjon, Alder og Individer, til Dels ogsaa | 


efter Lokalitet m. m., bar jeg anvendt særdeles lang Tid paa at 
forsøge at skille PEN i flere Arter, men maatte opgive 


det som umuligt, da jeg ikke kunde finde en eneste fast Karakter til | | 


Artsmærke. — (063 har givet en meget brugbar Afbildning 98 
nogle gode Analyser af Hunnen, men han har ikke beskrevet den, 
og han har heller ikke kjendt Hannen; idetmindste fandtes, der 


ikke en eneste udvoxen Han mellem hans 25 Originalexemplarer. . 


Hunnen varierer især i følgende Forhold: Antennerne ere under- 
tiden omtrent lige lange, de øverste ofte lidt kortere end 
de nederste; Antennerne ere hos nogle Exemplarer lidt kortere, 


hos andre forholdsvis noget længere; andet Benpars Gribehaand i | 
har altid en meget skraa Griberand, men undertiden er dennes Ei 
Baghjørne ikke skarpt afsat (Fig. 2 d), undertiden er Hjørnet afsat | | 
ved en skarp Vinkel med en lille Torn (Fig. 2 с); syvende Benpar | 
er snart noget spinklere, snart plumpere, og Variationen er især : 


stor i dets fjerde Led, der rigtignok altid er stærkt udvidet bagtil, 


men Udvidelsesgraden er yderlig forskjellig, og den trekantede por X 
længelse, hvori det bagtil er udtrukket, er ofte noget kortere end | 
femte Led (Fig. 2 g), ofte af Længde med dette (Fig. 21) og under: ` 


Џ 


tiden endog adskilligt længere (Fig.2e) — og disse Variationer ` | 
træffes paa Dyr fra samme Lokalitet. — Hannen har, naar den ` | 
ver udvoxen, noget længere og især plumpere Antenner end Hunnen; | 
andet Benpar er udefter langt plumpere, med meget bredere 08. 
længere Gribehaand (Fig.2 og 2а), hvis Griberand aldrig er 820 
skraat liggende som hos Hunnen, og hvis nedre Baghjørne altid er | 


"Gres на 


ал 


еј ER с лес Qik el STANS 


99 


skarpt afsat ved еп Tap, men som forøvrigt er underkastet adskillig 
Vexlen baade i Haandens Størrelse og dens Udvikling af Griberan- 
dens Tænder, og denne Vexlen retter sig især efter, om Hannen 
er større eller mindre (selv som voxen), og om den er udvoxen 
‚ eller еј. Syvende Benpar (Fig. 2b) er hos en stor Han plumpere 
end hos nogen Hun, og dets fjerde Led særdeles bredt og bagtil 
trukket ud i en mægtig Forlængelse. 

Den største Нап er fra Sukkertoppen. og dens Længde er 478, 

Da jeg for Tiden mangler Originalexemplarer og overhovedet 
nordisk Materiale af flere af de af Sp. Bate, Boeck og 6. О, Sars 
beskrevne nærstaaende Arter (som M. rubrovittata G. О. Sars, M. Al- 
deri (Bate) Boeck, M. Bruzelii Boeck nec Goös), saa kan jeg ikke 
indlade mig paa denne grønlandske Forms Synonymi og har heller 
ikke villet give en latinsk Beskrivelse af den, thi da jeg kun havde 
Publikationer til Sammenligning, saa jeg mig ikke istand til at give 
gode Skjelnemærker. — Jeg haaber, at Formen vil kunne gjen- 
kjendes efter mine Afbildninger (samt Goös' Figurer) og mine Be- 
mærkninger. Ligeledes antager jeg, at min Paavisning af denne 
Arts Variation kan vise Andre, der have større Materiale, hvormeget 
man maa have sin Opmærksomhed henvendt paa Kjønsforskjellig- 
heden hos flere af denne Slægts Arter, og hvor vanskelige disse ere 
at faa en fuldstændig Forestilling om og at fremstille godt. 


53. Metopa carinata n. sp. 
(Tab. IV, Fig. 8—8 e.) 


emina adulta (fig. 8). Corpus peraltum, paulum compressum. 
Oculi minores, rotundi. Segmentum quartum trunci elongatum, segmen- 
tis tribus anterioribus simul sumptis paulo longius, parte dorsali valde 
compressa, carinam elevatam, ante et postice rotundatam, formante. 
Epimera primi paris occulta, non dilatata. Ерішета secundi et 
tertii parium valde elongata, plus duplo altiora quam latiora, 
parte inferiore secundi paris in angulum subacutum producta, parte 
inferiore tertii paris subrotundata. Epimera quarti paris permagna, 


nonnihil latiora quam altiora, subrhomboidea, angulo infero-anteriore 
қ 7” 


, 


100 


rotundato, angulo infero- posteriore perlate rotundato. Antenne 


breves, inter se subæque longæ, capite et segmentis duobus priori- | 


bus junctis paulo longiores.  Antennarum primi paris peduneulus 
flagello longiore, articulo penultimo quam articulo ultimo haud lon- 


giore et quam articulo basali aliquanto longiore. Antennarum Së: | 
eundi paris peduneulus articulo penultimo quam articulo ultimo | 


haud longiore, quam flagello nonnihil breviore. Pedes primi paris 2 


(fig. За) debiliores, manu quam сагро duplo longiore et рашо grå- 


ciliore, ad apicem. versus aliquantum angustata. Pedes secundi | 
paris robustiores (fig. 3 b); manus major, а basi ad apicem versus | 
nonnihil dilatata, acie nonnihil obliqua, excurvata, angulo infero- : 
. posteriore in processum longum et angustum producto, ut margo 1 
posterior quam margo anterior manus perpaulo brevior evadat. : 
Pedes ceteri debiles; pedes septimi paris articulo secundo angusto, | 
perpaulum dilatato, articulo quarto nonnihil dilatato, angulo infero- | 


posteriore in processum breviorem producto. Long. 97", 


Mas adultus (fig. 3 с) a femina sat diversus. Corpus sat com- 


pressum; carina segmenti quarti minus alta. Antennæ quam i | 
femina multo erassiores et longiores, capite et segmentis quattuor | 
anterioribus trunei simul sumptis longiores. Pedes secundi paris ` 
(fig. Өе) nonnihil longiores et graciliores; manus quam in femina | 
multo longior et angustior, duplo et dimidio longior quam latior, i 
ad apicem versus non dilatata, acie valde obliqua, angulo infero- - 


posteriore tubereulum perminutum formante. Cetera a femina paulum ` 


discrepant. Long. 2,1%", 


Forekomst. Frederikshaab, 10—95 Fv., flere Ex. (K. №. 
Th. Holm) — Godthaab: 2-8 Fv., Sand med Alger, 2 Ex. (K. 
M., Th. Holm); 3—5 Fv., Sand med Alger, 1 Ex. (K. M., Th. Holm); | 
4 Fv., Stenbund med Alger, 1 Ex. (К. M., Th. Holm); 4-8 FY» 
Stenbund med Alger, mange Ex. (К. М. Th. Holm); 10—15 FY» 


Mudderbund uden Alger, 1 Ех. (К. M., Th. Holm); 15 Fv., Sten- 


bund med Alger, 8 Ex. (К. M., Th. Holm); 25 Fv., Stenbund | 
med Alger, flere Ex. (K. M., Th. Holm) — Sukkertoppen: 2—9 ` 


3l 


Å 


101 


Fv., 4 Ex. (К. M., Th. Holm); 5—15 Fv., blandt Alger, 1 Ex. 
(S. M., Exp. 1870); 60 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — 
65^ 30" N. B, 54250" V.L., 40 Fv., Stene uden Alger, mange Ba- 
laner, 5 Ех. (К. M., Th. Halm) —  Egedesminde: 10—12 Fv., 
med ,slidhàf^, 1 Ех. (S. M., Exp. 1870); 10—15 Fv., Stenbund 
med Alger, 4 Ex. (8. M., Exp. 1870); 10—20 Fv., Stenbund med 
Alger, mange Ex. (S. М., Exp. 1870) —  Christianshaab, 3--5 Fv., 
stenet Lerbund med Alger, mange Ex. (S. M., Exp. 1870) — 
Claushavn: 5—10 Fv., flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 10 Fv., flere 
Ex. (S. M., Exp. 1870); 10—15 Fv., mange Ех. (S. M., Exp. 1870) 
— Jakobshavn: 5—15 Fv., Algebund med ,,slådhåf*, mange Ex. 
(S. M., Exp. 1870); 10—15 Fv., Algebund med ,slådhåf*, mange 
Ex. (S. M., Exp. 1870) — Disco, Nepisat-Bugten, 10—20 Fv., 
Grus, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871) — Ritenbenk: 3—5 Fv., blandt 
Alger, mange Ex. (S. M., Exp. 1870); 5— 10 Еу.; blandt Alger, 
mange Ex. (S. M., Exp. 1870); 5—15 Fv., blandt Alger, mange 
Ex. (S. M., Exp. 1870); 10 Fv., blandt Alger, mange Ex. (S. M., 
Exp.1870) — Kekertak: 10 Fv., med ,slüdhàf", flere Ex. (S. M., 
Exp. 1870); 30—40 Fv., stenet; Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) 
— Prøven, 10 Fv., Sand og Mudder, 2 Ex. (К. M., Olrik). 

Denne ny, interessante Art, der vistnok kun paa Grund af 
sin Lidenhed hidtil er undgaaet Forfatternes Opmærksomhed, viser 
sig at være almindelig langs hele Grønlands Vestkyst til 72? 23 
N.B. Den er tagen mellem 2 og 40 Fv., en enkelt Gang angiven 
fra 60 Favne, og paa forskjellig Slags Bund, men medens den er 
almindelig paa 5—20 Fv. mellem Alger, synes den at være sjelden 
paa 30— 60 Fv., for saa slet ikke at findes paa dybere Vand. 

De fleste af mig undersøgte Exemplarer ere Hunner, der, selv 
om de ikke vare æggebærende (hvad ofte var Tilfældet), vare 
let kjendelige раа деп mere oppustede Krop, den skarpere 
afsatte Rygkjøl og andet Benpars mærkelige Haand. Jeg fandt 
blandt den store Mængde Exemplarer slet intet, der havde 
Hunnens Udseende og dens Gribehaand, men vare Hanner, og 
jeg fandt saa, at de betydelig mindre og fra Hunnerne temmelig 


102 


forskjellige, med Rygkam udstyrede Metopa-Individer vare lutter 
Hanner (kjendelige som saadanne ved Tilstedeværelse af mandlige 


Appendiees ved Grunden af 7de Par Kropben), som altsaa maatte 
tilhøre de større Hunner; de fandtes ogsaa altid i Glas sammen 
med Hunnerne. — Det er et indenfor Amfipoderne meget sjeldent 
Tilfælde, at Hannerne ere omtrent en Tredjedel mindre end Hun- 


nerne. 


e ME nasuta Boeck, Crust. amph. bor. et aret.; 1. c. p. 144 [1871]. 
Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 465, Pl. XVIII, Fig. 6. 


Forekomst. 66?30'N.B., 64° 504 V. L., 40 Fv., Stene uden — 
Alger, mange Balaner, 1 voxen Hun og 1 lille Ex. mellem Hun- 
dreder af Мег. Bruzelii (К. M., Th. Holm). 

Jeg er gaaet ud fra den, som det forekommer mig, sandsyn- 
lige, Forudsætning, at min Form, der har de høje Epimerer, de 
mærkelige Antenner og Formen af 1ste, 2det og 7de Benpar 
overensstemmende med Boecks Beskrivelse og Afbildninger af M. 
nasuta, bør henregnes til denne Art. Forøvrigt vise mine 2 Ex- 
emplarer forskjellige Forhold, som jeg maa antage for oversete af 
Boeck. Det ene Stykke, en æggebærende Hun, har et endnu шеге 
kugledannet Udseende, end Boecks Afbildning viser, og Epimererne 
ere paa begge Exemplarer vistnok endog lidt højere end efter 
Boeck. Dernæst er fjerde Kropled som hos M. carinata for- 
længet, omtrent af Længde med de 8 første Kropled 
tilsammen, og har en skarp, svagt kjølet Ryg. Fra Ho- 
vedet findes en skarp Rygkant, paa Halens 3die og især раа 
dens 4de Led højner denne Dannelse sig til en tydelig Kjøl 
der paa hvert Segment gaar ud i en tæt til det følgende Leds : 
Rygkant trykket, bagud rettet Tap. — Den æggebærende Hun er 
omtr. 2,3", medens Boeck angiver Længden til 4%", 

Tiltrods for disse betydelige Afvigelser tror jeg dog, at jeg 
har havt Boecks Art for mig, og til yderligere Bestyrkelse heraf 
og for at paapege, at jeg ikke har en kun ved Grønland eftervist 


| 
| 
54. (2) Metopa nasuta Boeck. 


108 


Form for mig, vil jeg bemærke, at jeg har set I i dansk Farvand 
taget Stykke, der stemmede godt overens med den grønlandske Hun. 
(Det danske Individ blev velvillig laant mig af Hr. Dr. Meinert.) I 
hvert Tilfælde vil min Form kunne gjenkjendes efter ovenstaaende 
Beskrivelse, hvoraf følgende Résumé yderligere gives: Ерішета 
altissima, antennæ pedesque primi, secundi, septimi parium ut 
in M. nasuta å Dom. Boeck descripta et delineata. Specimina 
groenlandica a M. nasuta diversa: segmento quarto trunci elongato, 
segmentis tribus anterioribus simul sumptis longitudine fere тапай, 
paulum carinato; margine dorsali corporis a capite ad segmentum 
quartum caudæ acuto et in segmentis tertio et quarto caudæ in 
carinam humiliorem elevato. Long. fem. adults с. 2,3", 


55. Danaia abyssicola (G. O. Sars). 
Cressa обавио а G. О. Sars, Crust. et Русп. nova; Arch. f. Math. og 
urv. B. IV, p. 458 [187 9]. 
Пана ими б. О. Sars, Den norske Nordhavs Exp. Zool, Crust., І, 
р. 190, PLIG Fig. log 1а 
Forekomst. 71/?10'N.B., 58956" V.L. 200 Re 2 Ex. (8. 
M. Exp. 1871). | ; 


56. Syrrhoé crenulata Goés. 
е crenulata Goés, Op. eit. p. 527, Tafl. XL, Fig. 25 [1866]. 
a Boeck, Skand. og” Arkt. Amph. р. 471, Pl. IX, Fig.5 

og Pl. XII, Fig. 8 

Forekomst. 82922 N. B., 52°57' V. L., 43 Fv., Sand, 8 | 
Ex. (S. M., Exp. 1871) — Godthaab, „dybt Vand“ (с. 40—60 Ev.), 
1 Ех. (К. M., Holbel) — 66926: М.В., 54° 45' V.L., 24 Fv. 
Stene uden Alger, mange Balaner, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) — 
Egedesminde, 1 Ex. (K. M. Levinsen) — Jakobshavn: 5—15 Fy., 
med ,slådhåf*, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870); 10—15 Fv, blandt Alger, 
5 Ех. (S. M, Exp. 1870) — Kekertak, 60—70 Fv., Stenbund, 2 
Ex. (S. M., Exp. 1870) — „Grønland“, ikke faa Ex. (К. М.). 

Foruden de med særlige Opgivelser nævnte Exemplarer har 
jeg fundet 1 Ex. af denne Art med de af Kroyer bestemte Stykker af 


104 


Pardalisca cuspidata og over еп halv Snes uden Lokalitet (under 
Navnet Gammarus Holbølli Kr.) blandt Krøyers Efterladenskaber. 


57. Tiron acanthurus Lilljeb. 

Tiron acanthwrus 12050008 On the Lysian. magell.; Nov. Act. Reg. Soc. 

Seient. Upsal 3 Ser. Vol. VI, Nr. 1 p. 19 [1865 р 
Syrrhoé bicuspis Goös, Op. cit. p. 528, Тай. XL, Fig. 

Tiron acanthwrus Boeck, Skand. og Arkt. —— р. ec? PEIX, Fig. 8 

og Pl. XII, Fig. 1. 


Forekomst. Godthaab, 30—40 Fv., skalblandet Lerbund 
(Torell, test. Gods) — 62°11' N.B, 53933 V. L., 50 Fv., Lerbund, 1 
Ех. (S. M., Exp. 1871) — 65?9' N. B., 56932" V.L., 48 Fv., Sand, 
2 Ex. (S. M, Exp. 1871) —  Egedesminde: 10— 20 Fw., Stenbund, 
1 Ех. (S. M., Exp. 1870); 30—40 Fv., Stenbund, 8 Ex. (8. 
M., Exp. 1870) — Disco, Lawebugten, 80 Fv., Lerbund, 1 Ex. (8. 
M., Exp. 1870) — Kekertak, 60—70 Fv., Stenbund, 5 Ex. (8. М. 
Exp. 1870) — Disco, Nordfjord: 25 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. М. 
Exp. 1871); 27 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871) — Uper- 
nivik, 60 Ee, 1 Ex. (S. М., Exp. 1870). 

Denne Art er, efter ovenstaaende Fortegnelse at dømme, 
hverken litoral eller egentlig Dybvandsbeboer. Den er just ikke 
sjelden, men altid tagen i faa Exemplarer. — Mærkelig nok fandtes 
der ikke et Stykke af den i de anselige grønlanske Samlinger i 
Kjøbenhavns Museum. 


58. Aeanthostepheia Malmgrenii (боёв). 

Amphitonotus Malmgreni 2. Op. ой. р. 526, Тай. XXXIX, Fig. 17 [1866]. 
Acanthostepheia — oeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 263. 
Forekomst. Umanakfjord, uden nærmere Angivelse, 1 Ex. 

(S. M., Exp. 1871). 
Det fundne Exemplar ér 39mm langt, naar det lidt beskadigede 
Pandehorn tænkes helt. — Fundet af denne store, mærkelige Form, 
der ellers kun kjendes fra Frants-Josephs Land, Spitsbergen, Bar 
rents-Søen, Kariske Hav og Sibiriens Ishav, forekommer mig at 
være af den største Interesse. 


105 


59. Dediceros saginatus Kr. 
Oediceros БЕЛҮ; Krøyer, e nord. Slægt. og Art. af Атћр.; Nat. 

Tidsskr. B. IV, p. 156 [184 
Oediceros rris Goés, Op. e "тад. XXXIX, Fig. 18. 

Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 257, Р]. XIII, Fig. 8. 

Forekomst.  Frederikshaab, 15 Fv., Stene med Alger, 1 Ex. 
(К. M., Th. Holm) — Godthaab, 6—10 Fv., flere Ex. (K. M., Hol- 
boll) — 1 Mil Syd f. Sukkertoppen, 5—10 Fv., Stene med Alger, 
4 Ex. (K. M., Th. Holm) — Лерізепе, flere Ex. (К. M., Møller) — 
66* 46* N. B., 04^ 10' V.L, 18 Fy., Stene uden Alger, mange Ba- 
laner, flere hundrede Ex. (K. M., Th. Holm) — Holstensborg Havn, 
20 Fv., Stene med Balaner, uden Alger, 5 Ex. (K. M., Th. Holm) — 
66956" N. B., 5445' V. L., 28 Fv., Stene uden Alger, mange Ba- 
laner, 2.Ex. (Ki M., Th. Holm) — 67° 56' М. В., 56927: y. L 
20 Fv. (Norman, Valorous Exp) — „Egedesminde og Ritenbenk*, 
flere Ex. (Pfaff) — Fortunebay, 10—20 Fv., 1 Ex. (S. M., Exp. 
1870). 

Denne store Art synes at være langt hyppigere Syd for 67^ 
N. B. end Nord berfor. Den er ikke sjelden, men synes at være 
lokal; saaledes er den kun tagen en enkelt Gang ved de 3 sidste . 
svenske Expeditioners mangfoldige Skrabninger. Ligeledes er den 
kun tagen fra 5—10 Fv. og ud paa 28 Fv. Et af de største 
Exemplarer fra den store Mængde tagne paa 66° 46' М. В. har ud- 
strakt en Længde af 30,5mm, 

I et Glas, etiketteret Oed. saginatus og betegnet som hid- ` 
rørende fra Krøyer, fandtes kun 1 Stykke af denne Art og flere 
Exemplarer af 4 af de følgende Oediceros- og Monoculodes-Arter. 
Denne Sammenblanding kan sikkerlig ikke hidrøre fra Krøyer, men 
vort Museum ejer saaledes ikke hans Originalexemplarer. 


60. Gediceros lynceus M. Sars. 
(2) уты lynceus М. Sars, Overs. over Norg. arkt. Krebsd.; Forh. i Vid. 
. i Christiania f. 1858, p. 148 [1859]. 
бейнет bien Goös, Op. eit. p. 526; Тай. XXXIX, Fig. 10. 


106 
Oediceros lynceus Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 259 (non Pl. ХШ 
ig. 4). 
Oediceros lynceus Sp. Schneider, Norg. Oedie.; Tromsø Mus. Aarsh. Vl, 
‚ 14, Tab ig. 10. 


Forekomst: ` Friederichsthal, 15—920 Fv., Stenbund med 
Alger, 8 Ex. (S. M., Exp. 1883) — Godthaab: 2—5 Еу., Sand 
med Alger, 1 Ex. (K. M., Th. Holm); 6—10 Fv., flere Ex. (K. M., 
Holbøll); 12 Fv., Stene med mange Alger, 1 Ex. (К. M., Th. Holm) 
— Sukkertoppen, 60 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — 
Holstensborg: 1 Fv., blandt Alger, 4 Ex. (5. M., Exp. 1871); 


[7—35 Fv. (Norman, Valorous Exp.) — an Вас species?] — 6751 ` 


N. B, 99715" V. L., 36 Fv., Stene med mange Balaner uden Alger, 
2 Ex. (К. M., Th. Holm) — Egedesminde: 5—10 Fv., stenet Ler- 


bund, 5 Ex. (S. M., Exp. 1870); 10—20 Ру. med ,slådhåf*, I Ex. ` 


(S. M., Exp. 1870) —  Christianshaab: 15—290 Fv., stenblandet 
Lerbund, mange Ex. (S. M., Exp. 1870); 15—30 Fv., Lerbund, 3 
Ех. (S. M., Exp. 1870) — Claushavn, 20 Fv., stenblandet Lerbund, 
3 Ex. (S. М., Exp. 1870) — Jakobshavn, 85 Fv., Lerbund, 2 Ex. 
(S. M., Exp. 1870) — Godhavn: 5--90 Fv., Ler og Grus, 1 Ex. 
(К. M., Olrik); 15—25 Fv., Stenbund, 5 Ex. (8. M., Exp. 1870); 
25—85 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) —  Fortunebay: 
10—20 Fv., 1 Ex. (S. M., Exp. 1870); Lerbund, 6 Ex. (S. M. 
Exp. 1870) — Ritenbenk, 15—20 Fv., Lerbund, 1 Ех. (S. М., Exp. 
1870) — 69954 N.B., 55° 24' V. L., 50 Fv., Stene uden Alger. 
1 Ех. (К. M., Th. Holm) — Kekertak, 35—40 Fv., Lerbund, 2 Ex. 
_ (S. M., Exp. 1870) — [Hare-Øen, 30 Ку. (Miers) — an Вас species?] 
_— Nagsuak, 6 Fv., Mudder, Ler og Sand, 3 Ex. (К. M., Brock- 
dorff) — Upernivik, 10 Fv., Stenbund med Alger, 2 Ex. (K. M. 
Th. Holm) — Zvesugigsok: 5—12 Fv., sandblandet Ler, 1 Ex. (5. М. 
Exp. 1883); 5—15 Fv., sandblandet Ler, 1 Ex. (S. M., Exp. 1883). / 


Efter Listen er denne Art almindelig ved hele méme Kyst | 
op til 76° М. B. og findes fra ganske lavt Vand ud paa 60 Favne | 


paa meget forskjellig Bund. — Jeg har til denne Art kun regnet 
Formen med det lige, i Spidsen stærkt hvælvede Pandehorn ( O. pro- 


pinquus Goös, O.lynceus Sp. Schneider) og udskilt en anden, nær- 1 


107 


staaende Form som værende еп ny Art (omtalt nedenfor), af 
hvilken Grund jeg har anset det for rigtigst at henføre Normans 
og Miers' Lokaliteter med et Spørgsmaalstegn til denne Art, som 
rigtignok er den hyppigste og største Form, men Henførelsens Sikker- 
hed er jo derfor ikke konstateret. Jeg antager, at de af M. Sars be- 
skrevne Exemplarer have tilhørt denne Art, men Henførelsen er alene 
baseret paa hans Angivelse af Dyrenes Størrelse, thi af hans Be- 
skrivelse kan man ikke udlede noget sikkert. Boecks Beskrivelse 
passer kun paa denne Art, hans Afbildning tilhører derimod 
næste Art. 


61. Oediceros curvirostris n. sp. 
(Tab. IV, Fig. 4.) 
Oediceros lynceus Boeck, Skand. og Arkt. Amph. РІ. XIII, Fig. 4 (Deseriptio 
ad Oed. lynceum pertinet). 

Нес species Oed. lynceo valde affinis, forma rostri a speciebus 
ceteris hujus generis distincta. — Rostrum aliquantum deorsum 
curvatum, paulum ultra apicem articuli basali antennarum primi 
paris exsertum, margine superiore fere a basi usque ad apicem ali- 
quantum curvato, margine laterali fere semicireulariter areuato et ad 
medium rostrum aliquantum supra marginem inferiorem sito; oculus 
magnus nonnihil ab apice rostri remotus; pars rostri infra oculum 
deorsum vergens. Angulus lateralis capitis nonnihil productus, 
apice rotundato. Antenne quam іп О. lynceo paulo graciliores. 
Pedes primi paris шапа non elongata, omnino ut in Oed. упсео 
formata, Pedes reliqui fere ut іп Oed.lynceo; pedes tertii paris 
»ungue* articulo sexto multo longiore, pedes quarti paris „ungue“ 
articulo sexto nonnihil breviore; pedes quinti et sexti parium „ungue“ 
articulo sexto paulo vel perpaulo longiore; pedes septimi paris arti- 
culo secundo ut in Oed. lynceo formato. — — femine ovigeræ 
maxime 12,5mm, 

Color quam in Oed. lynceo certe aliquanto dilutior, specimina 
tamen mea per annos eomplures vel multos in spiritu vini asser- 
vata sunt. 


108 


Ова. microps G. О. Sars (et Sp. Schneider) ab hac specie rostro 


breviore et haud curvato, manu in pedibus paris primi magis elon- 


m 
| 
| 
ul 


gata, ,unguibus^ pedum tertii — sexti parium longioribus, articulo 

secundo pedum septimi paris angustiore, diversus. 
Forekomst. 63?35' N. B., 52957' V.L., 48 Fv., Sand, 1 Ех. 

(3. М., Exp. 1871) — Godthaab, 6—10 Fv., flere Ex. (K. M., Hol- | 

bell). — Desuden temmelig mange grønlandske Exemplarer, dels 

mellem Krøyers Efterladenskaber, dels fra , Mus. zoot. Haun.“ 0g 

, Mus. phys. Univ. Haun.*, men alle uden Speciallokalitet (K. M.) 


62. Qediceros borealis Boeck. 
Oediceros borealis bre Crust. amph. bor. et aret.; 1. e. p. 162 [1871]. 
— век, Skand. og Arkt. Amph. р. 261, PI. XIV, Fig. 1. | 
Forekomst. Godthaab, 6—10 Fv., flere Ex. (K. M., Holbøll) | 
— Holstensborg Havn, 7—85 Fv. (Norman, Valorous Exp.) — | 
65°9' N. В. 56°32' V. L., 48 Fv., Sand, 5 Ex. (S. М., Exp. 1871) 
68924' N. B, 54°39' V. L., 215 Fv., Mudder, 1 Ex. (8. M., Exp. 
1871). — Desuden en betydelig Mængde grønlandske Exemplarer 
fra „Mus. phys. Haun.“ uden Speciallokalitet (K. М). 


63. Monoculodes erassirostris п. sp. i 

(Tab. IV, Fig. 5—5 f.) | 4 

Femina ovigera. Мопос. affini Boeck (non Bruzelius) valde ` 
similis, tamen forma rostri et articuli secundi pedum trium parium | | 
ultimorum inprimis diversa. — Rostrum sat breve (fig. 5) non ab : 
apicem articuli basalis antennarum primi paris attingens, crassum. | 
margine inferiore subrecto, apice aeuto, oculis magnis circiter dimi- | 
diam longitudinem oculi М apice rostri remotis. Antenne primi l 
paris breves, articulo primo duplo longiore quam latiore, articulo 
secundo quam primo paulo breviore et multo graciliore, flagello 
brevi circiter 8-articulato. (Antennæ secundi paris in speciminibus ] 
mutilatæ.) Pedes primi paris (fig. 5a) robusti; articulus secundus : 
| dilatatus; artieulus quintus (earpus) in calcem sat сгаѕѕат et longam, | 
quam articulum ipsum fere longiorem, produetus; manus non duplo | 


109 


longior quam latior, acie setis simplicibus instructa. Pedes seeundi 
paris (fig. 5 b) longiores et graciliores; articulus quintus brevis in 
calcem perlongam, gracilem, paulum areuatam, paulum ultra angulum 
posteriorem manus attingens, produetus; manus quintuplo longior 
quam ad mediam latior. Pedes tertii (fig. 5 с) et quarti parium 
breviores, valde setosi, articulis secundo et quarto et quinto nonnihil 

dilatatis, articulo sexto quinto fere breviore, „ungue“ brevi, gra- 
_ со. Pedes quinti paris (fig. 5 d) breves, articulis secundo et 
quarto valde dilatatis, utroque dimidio longiore quam latiore, articulo 
quinto quam quarto plus duplo breviore, „ungue“ lato articulo sexto 
duplo breviore. (Pedes sexti paris mutilati.) Pedes septimi paris 
(fig. 5e) articulo secundo postice valde dilatato, æque lato ас longo. 
Telson (fig. 5 f) vix tertia parte longius quam latius, subrectangulum, 
angulis rotundatis, margine posteriore paulum emarginato. Color 
albidus; segmentum quodque fascia rubro-fusca dorsali ornatum. — 
Long. 8mm, 

Forekomst.  Davis-Strædet, uden Specialopgivelser (sammen 
med Priscilla та. m.), 2 Ex. (8. M., Exp. 1870). { 

Min nye Art staar nær ved М. affinis Boeck (non Bruzelius), 
men skjelnes let ved de ovenfor omtalte Forhold. Den afviger fra 
M. Stimpsoni Sp. Bate ved Mangelen af den af Bate omtalte og af- 
bildede Bevæbning paa Griberanden af første Benpars Haand, ved 
Snabelens Form m.m.  . 


Monoculodes affinis (Bruz.) er af Goös Ор. cit. p. 527 angivet 
at være tagen ved Grønland (Torell), og denne Angivelse er optaget 
af Prof. Lütken i hans Liste i Arctic Manual р. 155. Nu er ifølge 
бобу Figurer hans Oed. (Monoc.) affinis en kollektiv Art, men 
ingen af de 2 til Mon. affinis Goös hørende Arter er, som alle- 
rede paavist af Andre, lig med Mon. affinis (Bruz). Моп. affinis 
(Bruz.) er, som udtalt af Sp. Schneider, sandsynligvis lig med Mon. 
carinatus Stimpson, Sp. Bate, og da denne ved sit overmaade stærkt 
hvælvede Rostrum karakteristiske Art ikke er funden ved Grønland 


110 


bliver saaledes Mon. affinis (Bruz) indtil videre at udslette af 
den grønlandske Fauna. 
Mon. affinis Boeck er en fra Mon. affinis dere ) forskjell 


Form, og, som udtalt af Sp. Schneider, maaske lig med Mon. Stimp- | 


зот Sp. Bate. 
Mon. affinis (Goös) indbefatter, som sagt, at dømme efter Fi- 


gurerne, 2 meget distinkte Arter, men ingen af dem er lig med å 


nogen af de andre Forfatteres Mon. affinis. Goös Fig. 21' hører 
sikkert til Mon. borealis Boeck. Vanskeligere er det at sige, til 
hvilken Art man skal henføre hans Fig. 21; Sp. Schneider har først 


(i Хота. Oedie. p. 21) med Tvivl henført den til sin egen tvivl- | 


somme M. norvegicus, senere (i Tromsø Museums Aarshefter, VIL 


р. 81) til den samme, men nu til Mon. tesselatus Sp. Sch. omdøbte [ 
Art. Efter Formen og Længden af Rostrum, Øjnenes Beliggenhed | 


og Størrelse, den kortere Hæl paa første Benpars Carpus og Formen 
af andet Benpars Carpus og Haand tror jeg, at den bør henføres 
til Mon. tubereulatus Boeck, thi det er meget sandsynligt, at Goës 


ikke er bleven opmærksom paa den for M. tuberculatus ejendomme- | 
lige Proces paa Forenden af første Par Antenners andet Led, 08 


har udeladt den i sin Tegning. 


Baade M. borealis Boeck og M. tuberculatus Boeck findes (se Ei 
жесі ved Grønland, men (оба Angivelse kan alligevel ikke be- x 
nyttes, da man ikke véd, om han har ћауђ begge eller kun en af б 


Arterne fra Grønland. 


Der er maaske ikke en Slægt af Amfipoder, hvor der bar | 
hersket og til Dels endnu hersker en saa stor Forvirring som i Slægten | 
Monoculodes (og tillige, skjønt i mindre Grad, i de nærstaaende | 
Slægter Oediceros og Halimedon). Grunden er dobbelt, dels at 
Arterne ere temmelig nærstaaende og de fleste saa skjøre, 2 ` 
mange Exemplarer ere defekte, dels at Forfatterne have givet dem ` 
en i høj Grad stedmoderlig Behandling. Bruzelius og især Өр. Bate | 
have givet altfor utilstrækkelige Beskrivelser og Afbildninger, 698 ` 
og Boeck have opstillet en Mængde mere eller mindre ufuldstændig ` 
karakteriserede Arter, men samtidig sammenblandet distinkte Arter 08 | 


D 


dioc 
EES 
i | 
Ж 
1 f 
D 
М 


S 


111 

mistydet deres Forgjængere. Den samvittighedsfulde Sparre Schneider 
har givet gode Beskrivelser af en Del Arter, men har ikke havt 
Materiale nok til at kunne fjerne alle Forgjængernes Synder. Jeg 
skal, som allerede forsøgt ved Oediceros lynceus og M. affinis (Goés), 
forsøge at give yderligere Bidrag til at udrede Forvirringen, men 
mit Materiale er langtfra stort nok til at kunne komme ind paa 
alle Spørgsmaal — ог adskillige Arter, som ikke findes ved Grøn- 
land, har jeg aldrig set. 


Monoculodes norvegicus Boeck er af Boeck (se Skand. og Arkt. 


.Amph. p. 268) angivet at vare tagen ved Grønland, og denne An- 


givelse er ligeledes gaaet over i Prof. Lütkens Liste i Arct. Manual 
p.155. Dette er imidlertid urigtigt; Boecks Fejl hidrører fra, at 
han har henført бобу Figur af Oed. affinis, Fig. 21, til sin Mon. 
norvegicus som Synonym, men бобу Fig. 21 hører ikke til Mon. 


norvegicus Boeck, men snarere til Mon. tuberculatus Boeck (se 


” 


ovenfor). At min Paastand om Boecks fejlagtige Syvonymi e 
rigtig, ses let ved at sammenligne Fig. 21 hos Goös med Fig. 5, 
5і og 5k paa Pl. XIV hos Boeck, og det bør bemærkes, at Boecks 
Beskrivelse passer godt ned hans her citerede Figurer. Man ser 
ved denne Sammenligning, at Antennerne ere forskjellige, at første 
Benpars carpale Forlængelse er langt større og anderledes formet 
efter Boeck end efter Goös, og at andet Benpars carpale Forlængelse 
og Gribehaand er meget betydelig længere og smallere paa Boecks 
Figur end paa Goés's. — Da den virkelige Mon. norvegicus Boeck 
ikke senere er funden ved Grønland, maa altsaa ogsaa den indtil 
videre udslettes af den grønlandske Fauna. 

Mon. norvegicus Boeck kjender jeg efter et enkelt Stykke uden 
Lokalitet (sandsynligvis fra Norge og vistnok givet af Boeck). Det 
er en lille Art, der let vil kjendes efter Boecks just ikke tilfreds- 
stillende, men dog brugelige Afbildninger. Mon. tesselatus Sp. 
Schneider er meget forskjellig fra Mon. nórvegicus og er en god, 
Selvstændig Art. 


112 


64. Monoculodes longicornis Boeck. A 

Monoculodes longicornis Boeck, Crust. amph. bor. et art.; 1. e. p. 165 [1871]. 
— Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 273, Pl. XVI, | 
Fig 55 
Мопдсшоде longicornis Sparre Schneider, Norg. Oedic.; Tromsø Mus. 
Aarsh. VI, p. 24, Tab. I, Fig. 7, og Tab. ІП, Fig. 18—23. 
Forekomst. Godthaab Havn, 2—3 Ev., Sand med Alger, | 
1 Ex. (К.М., Th. Holm) — 66? 9' N. B., 56° 32' V.L., 48 Fr, 
Sand, 1 Ех. (GM. Exp. 1871). — Desuden et Par Exemplar | 
uden Speciallokalitet (K. M.). 


65. Monoculodes Kreyeri Boeck. 

Monoculodes Kreyati та» Crust. amph. bor. et aret.; 1. e. p. 166 [1871]. 
Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 272, PI. XV, Fig. 6: 
m fig. 6 prope SSC DEER dextrum tabulæ sita, nec fig. 5). 
Forekomst. Godthaab, 6—10 Fv., mange Ex. (K. M. i 
Holbøll) — Atanikerdluk, 25 Fv., Sand med Stene, 1 Ex. (8. М, 
Exp. 1883) — Nagsuak, 6 Fv., Mudder, Ler og Sand, 1 Ех. (K. М, 
Brockdorff) — Upernivik, 3 Ex. (K. M., Møller). 

Jeg ser mig ikke istand til at give positiv Oplysning om 
Boecks Fig. 5 og hans Fig. 6 nederst til højre paa Pl. XV; de høre | 
til to fra hinanden meget forskjellige Arter, og ingen af dem til 
Mon. Krøyeri Boeck, at dømme efter Beskrivelsen. | 


66. Monoeulodes latimanus (Goös). 


Oediceros latimanus Goös, Op. cit. p. 527, Тай. XXXIX, Fig. 23 [1866]. 
Monoculodes latimanus Boeck, Skand. og Атк, dm р. 279, РІ. xW, | 
Fig. 2. У 


Forekomst.  Kangerdluarsuk, 10 Fv., Stene med Alger, 23 
Ех. (K. M., Th. Holm) — Godthaab, 2—3 Fv., Sand med Alger, 1 Ex. 
(К. M., Th. Holm); 12 Fv., Stene med mange Alger, 1 Ex. (K. M., 
Th. Holm) — Holstensborg, 1 Fv., blandt Alger, 4 Ex. (S. M., Eat: 
1871) — Nivak, 5—15 Fv., stenet Algebund, 1 Ex. (3. M., ESP - 
1870) — Egedesminde: 5—10 Fv., Lerbund med Alger, LP: 
(S. M., Exp. 1870); 10—12 Fv., med ,slidháf^, 1 Ex. (8. M^ 
Exp. 1870); 10-—20 Fv., Stenbund med Alger, 1 Ex. (S. M., EXP: 


118 


1870); 30—40 Fv., Stenbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Chri- 
stianshaab, 15—80 Fv., Lerbund, 8 Ex. (8. M., Exp. 1870) — 
Claushavn: 15—20 Fv., sandblandet Lerbund, 5 Ex. (S. M., Exp. 
1870); 20 Fv., stenet Lerbund, 3 Ex. (8. M., Exp. 1870) — 
Jakobshavn, uden nærmere Opgivelser, 2 Ex. (S.M., Exp. 1870) — 
Godhavn, 15—25 Fv., Stenbund, 1 Ex. (8. M., Exp. 1870) — 
Fortunebay, 20 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Riten- . 
benk: 3—5 Fv., blandt Alger, 2 Ех. (S. M., Exp. 1870), 15—20 
Fv., Lerbund, 8 Ex. (S. M., Exp. 1870); 35 Fv., Lerbund, 1 Ex. 
(S. M., Exp. 1870); 30—40 Fv., Skalbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 
1870) — Kekertak: 85—40 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 
1870); ` 60—70 Fy., Stenbund, flere Ех. (8. M., Exp. 1870) — 
Disco, Nordfjord, 25 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871) — 
Umanak, 5—10 Fv., Stenbund, 1 Ex. (K. M., Olrik). 

Denne Liste viser, at nærværende Art er temmelig hyppig 
langs næsten hele Grønlands Kyst fra ganske lavt Vand (1—3 Fv.) 
og ud paa 35—40 Fv., samt en enkelt Gang tagen paa 60—70 
Fv., men ikke funden paa større Dybde“ Den forekommer særlig 
paa Algebund ог Lerbund. 


67. неча tubereulatus Boeck. 
ШК; affinis Goës, Op. cit. Тай. XXXIX, Fig. 21 (verosimiliter) — non 


мойе tubereulatus Boeck, Crust. amph. bor. et aret.; 1. с. p. 167 [1871]. 
Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p.277, Pl. XV, Fig.2. 
Sparre Schneider, Norg. Oedie.; Tromsø Mus. 

pe YD p. р. 89, Tab. I, Fig.8. 


Forekomst.  Kekertak, 60—70 Fv., Stenbund, 3 Ex. (S. M., 
Exp. 1870). — Desuden 1 Ex. uden Lokalitet, sandsynligvis fra 
Grønland (K. M.). 


68. Monoculodes borealis Boeck. 
Oediceros affinis боёв, Ор. cit. Тай. XXXIX, Fig. 21' (non Fig. 2 
Mon помаде borealis Boeck, Cryst. amph. bor. et arct.: 1. e. p. de 1871), 
— Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 278, Pl. XV, Fig. 4. 
Sparre Schneider, Norg. Oedic.; Tromsø Mus. egen 
NI, p. 22, Tab. I, Fig. 8. 
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1887. 8 


114 


Forekomst. Godthaab, 6—10 Fv., mange Ех. (К. M., Holbøll) — 
— Ikertokfjord, 15 Fv., Stenbund med Alger, 1 Ex. (X. M., Th. Holm) 1 
— QChristianshaab: 3—5 Fv., stenet Lerbund med Alger, 1 Ex. (8. М. 
Exp. 1870); uden Specialopgivelse, 3 Ex. (K. M., Olrik) — Tlordlek, 
5—10 Fv., Lerbund, 4 Ex. (8. M., Exp. 1870) — Ritenbenk: 10 
Fv., blandt Alger, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870); 60—100 Fv., 1 Ех. 
(K. M., Olrik) — Atanikerdluk, 25 Fv., Sand med Stene og Alger, 
1 Ex. (S. M., Exp. 1883). — Desuden mange grønlandske Exem- 
plarer uden Speciallokalitet (K. M.). 

Pandehornet varierer lidt i Form; saaledes er paa det svenske 
Exemplar fra Ritenbenk dets yderste Del noget kortere og staaende 
endnu mere retvinklet paa Roddelen end sædvanlig; paa det unge | 
Individ fra Atanikerdluk staa Øjnene lidt mere ud end sædvanlig. 


69. Monoculodes simplex n. sp. 
(Tab. IV, Fig. 6—6 h.) | 

Rostrum mediocre, subæqualiter curvatum, circiter ad apicem 
artieuli basali antennarum primi paris attingens, acutum, oculis 
mediocribus ad basin sitis et ab apice rostri circiter longitudinem 
oculi remotis. Antennæ longiores, graciliores; antenn: primi paris | 
articulo basali quam articulo secundo paulo longiore, duplo longiore 
quam latiore, flagello articulis elongatis; antennæ secundi paris articulo i 
penultimo peduneuli quam ultimo aliquanto longiore. Pedes primi ` 
paris (fig. ба et 6b) graciliores; artieulus secundus non dilatatus, 
articulus quintus in calcem, quam articulum ipsum nonnihil brevi- | 
orem, ad apicem versus angustatam, productus; manus plus duplo 
longior quam latior, oblonge ovata, acie setis parvis et hamulis 
minutis et numerosis prope marginem aciei sitis instructa, margin? 
ipso aciei prseterea perminute et densissime pectinato. Pedes 
secundi paris (fig. 6c) pedibus primi paris nonnihil longiores; arti- | 
culus quintus in calcem graeiliorem, sat longam, non ad angulum. 
posteriorem aciei attingentem, produetus; acies valde obliqua ut in 
. pedibus primi paris armata. Pedes tertii (fig. 6d) et quarti parium. 
subsimiles, sat graciles, articulo nullo aliquantum dilatato, „ungue“ 


} 


115 


angusto quam articulo sexto paulo breviore. Pedes quinti (fig. бе) et 
sexti (fig. 6 f) parium artieulo secundo valde dilatato, circiter tertia 
parte longiore quam latiore, articulis ceteris non dilatatis et ad 
apicem versus gradatim gracilioribus, „ungue“ longo, subrecto; 
pedes sexti paris quam quinti paris tamen multo longiores. Pedes 
septimi paris (fig. 6 g) longi, articulo secundo paulo longiore quam 
latiore, articulis quarto, quinto, sexto sensim longitudine crescen- 
tibus, „ungue“ articulo quarto longiore, gracilimo. Telson (fig. 6 h) 
paulo longius quam latius, ad apicem versus sensim paulum angu- 
statum, margine posteriore profunde emarginato, angulis subacutis. 
Color fuscescente-pallidus. — Long. 7,5?" (spec. vix adultum). — 

Mon. tesselato Sp. Schneider affinis, structura tamen pedum 
quinti et sexti parium primo visu distinctus. Mon. boreali Boeck 
etiam valde affinis, forma tamen rostri, articulo qvarto pedum 
quinti et sexti parium haud dilatato diversus. 

Forekomst.  Prederikshaab, 10—25 Fv., 1 Ex. (К. M., Th. 
Holm) — Godthaabs Havn, 19 Fy., Stene med mange Alger, 1 Ex. 
(К. M., Th. Holm) — Claushavn, 20 Еу., stenet Lerbund, 1 Ex. 
(S. M., Exp. 1870). 


70. Halimedon Milleri Boeck. 
Жоон Mølleri Boeck, Crust. amph. bor. et аге; 1. e. p. 169 [1871], 
Miilleri Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 281, Pi. ХШ, Fig. 5. 
Sp. Schneider, Norg. Oedie.; Promise Mus. Aarsh. VI, 
р:88; Tab. ПІ, Fig. 1 17. 


Forekomst. 68° 24 М. B; 54? 39' V. L., 215 Fv., Mudder, 
1 Ex. (8. М., Exp. 1871) — Godhavn, 25—85 Fv., Lerbund, 1 Ex. 
(8. M., Exp. 1870). 


71. Halimedon ђгеујсајсаг (Goés). 
Oediceros brevicalcar боё, Op. ей. р. 527, Тай. XXXIX, Fig. 22 (verosi- 
militer) [1866 
Monoculodes. brevicalcar Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 286, Pl. XV, 
Fig, 3. 
Мод brevicalcar Sp. JE Norg. Oed.; Tromsø Mus. Aarsh. 
VI, р. 87, Tab. IL, Fig. 


t, 


ST 


116 


Forekomst. Holstensborg, 1 Fv., blandt Alger, З Ex. (S.M,, 
‚ Екр.1871) — Jkamiut, 15—20 Pe, Lerbund, 1 Ex. (S. М, Exp. 
1870) —  Christianshaab, 15—80 Fv., Lerbund, 2 Ex. (S. №, 
Exp. 1870). 


72. Malimeden megalops С. О. Sars. | 

Halimedon megalops G. 19. Sars, Overs. Norg. Crust.; l e. p. 96, Tab. 4, 

Fig. 9 og 9a [18 | 
den d megalops spå Semi, Norg. Oedic.; Tromsø Mus. Aarsh. VI, 

38, Tab. II, Fig 

Forekomst.  Godthaabs Håvn, 4—10 Fv., Stenbund med | 
Alger, 1 Ex. (К. M., Th. Holm) — Sukkertoppen, 60 Fv., Lerbund, | 
1 Ex. (8. M., Exp. 1870) — Holstensborg, 1 Fv., blandt Alger, + — 
Ex. (S. M., Exp. 1871) — Ikamiut, 15—20 Fv., Lerbund, 1 EX ` 
(S. M., Exp. 1870) — Egedesminde, 10—12 Fv., med ,slüdháf", 
3 Ex. (den ene en Han, hvis andet Par Antenner ere saa lange som dens | 
Legeme) (S. М., Exp. 1870) — Christianshaab, 15—80 Fv., Lerbund, 
mange Ex. (S. M., Exp. 1870) — Claushavn, 15—20 Fv., stenet | 
Lerbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Fortunebay, 10—20 Ву, | 
3 Ех. (S. М. Exp. 1870) — Kekertak, 35—40 Fv., Lerbund, & | 
Par Ex. (S. M., Exp. 1870) — — Varietas: Frons (oculus) superne | 
minus alte convexus: Мрак, 85 Fv., Stenbund, 1 Ex. (S. M, Exp. 1 
1870) — Kekertak: 35—40 Fv., Lerbund, et Par Ех. (SM, | 
Exp. 1870); 60—70 Fy., Stenbund, 3 Ex. (S. M., Exp. 1870). || 

Denne vakre Art er saaledes ret almindelig og findes fra | 
ganske lavt Vand ud раа 60— 70 Fv., hvilken sidste Dybde synes | 
. at være Grændsen for de fleste til Oediceridernes Gruppe hørende | 
Arter. ' | 


78. Halimedon obtusifrons n. sp. | 

| (Tab. V, Fig. 1-1) 4 

Hæc species nova forma capitis et structura pedum secundi | 
paris а speciebus ceteris cognitis diversa. — Rostrum perbrev& | 
obtusum; angulus lateralis capitis late rotundatus. Oculi haud | 
conspicui. Antennz primi paris articulo basali quam articulo secundo 1 


117 


aliquanto longiore et crassiore, articulo secundo vix duplo longiore 
quam latiore. Antennæ secundi paris robustæ. Pedes primi paris 
(fig. Та) parvi, graciles; articulus quintus manu paulo longior, infra in 
processum triangulum, sat longum, subobtusum productus; manus 
ovalis, acie valde obliqua, „unguis“ longus. Pedes secundi paris 
(fig. 1 b) quam pedes primi paris multo longiores; articülus quintus 
nonnihil elongatus manu perpaulo brevior, infra in processum latum, 
brevem, oblique truncatum, productus; manus duplo et tertia parte 
longior quam latior; ,unguis* longissimus plus quam ?/4 longitudinis 
manus attingens. Pedes tertii (fig. 1 с) et quarti parium breviores, 
sat robusti; articuli quartus, quintus, sextus inter se longitudine 
equales; articulus quartus ante. nonnihil dilatatus; articulus quintus 
duplo longior quam latior; ,ungnuis^ sat latus articulo sexto circiter 
tertia parte brevior. Pedes quinti (fig. 1 d) et sexti parium inter 
se subæquales, robustiores; articulus secundus aliquantum dilatatus; 
articulus quartus nonnihil dilatatus, articulis quinto et sexto simul 
sumptis perpaulo brevior; articuli quintus et sextus et „unguis“ 
inter se longitudine equales, breves. Pedes septimi paris (fig. Lei 
perlongi; articulus secundus longior quam latior, margine posteriore 
paulum areuato; artieulus quartus articulo quinto paulo longior et 
nonnihil latior; articulus sextus gracilis articulo quarto longior; 
„unguis“ gracillimus, valde elongatus, articulo sexto paulo brevior. 
Telson longius quam latius, ad apicem versus valde angustatum, 
apice subtruneato, angulis rotundatis. Integumenta submembranacea, 
fragilia. Color albidus. — Long. specim. maximi GA", 

Forekomst. 689.9: М; B., 26222 V. L., 48 Fy Sand, 1 
Ex. (S..M., Exp. 1871) — 656924 N: Be, 54939 УЛ; 215.Fv., 
Mudder, 2 Ex. (8. M., Exp. 1871). 


74. Aceros phyllonyx (M. Sars). 
| (Tab. IV. Fig. 7.) ! 
Leucothoe phyllonyx М. Sars; Overs. over Norg. аг. Krebsd.; Forh. i 
- Vid. Selsk. i Christiania f. 1858, p. 148 [1859] 
Oediceros obtusus Bruzelius, Skand. Amphip. Gammar.; 1. e. р. 92, Fig. 17. 
Aceros phyllonyz Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 292, Pl. XIV, Fig. 7. 


118 


Forekomst. 69° 37 N. B., 56° 1' VoL., 100 Fv. (Norman, 
Valorous Exp.) — Umanakfjord, uden nærmere Opgivelse, 1 Ex. 
(8. M., Exp. 1871) — Prøven, 2—800 Fv., 4 Ех. (К. М., Olrik). 

Denne interessante Art synes som den følgende af samme 
Slægt at være sjelden, og den er kun tagen paa betydeligt Dyb. 


75. Aceros distinguendus n. sp. 
(Tab. IV, Fig. 8.) 
Oediceros obtusus, ,alia forma", Goés, Op. cit. p. 527, Тай. XL, Fig. 24: 
Mas et femina: Speciei præcedenti affinis, structura antennarum 
et pedum tertii et quarti parium facile distinctus. ` Antennarum 


primi paris peduneulus brevis, eapite et segmentó primo corporis | 


junctis haud longior; articulus basalis pedunculi non duplo longior 
quam erassior; articulus secundus artieulo primo brevior et multo 
_ gracilior; articulus tertius haud longior quam latior; flagellum ѕеаро 
plus duplo longius, ex articulis brevioribus, sat numerosis formatum. 
Antennarum secundi paris pedunculus pedunculo antennarum primi 
paris circiter dimidio longior, articulis tribus ultimis sensim longi- 


m 
eh 


oribus et gracilioribus; flagellum in mare quam flagellum anten- | 


narum primi paris longius et gracilius, ex articulis numerosissimi$ ` 
perbrevibus compositum; flagellum in femina brevius, articulis с. 10 i 


longioribus. Pedes tertii (fig. 8) et quarti parium quam in specie 


: 


precedente (fig. 7) multo latiores; artieulus quartus a basi ad | 
apicem versus ante valde dilatatus, articulo sexto perpaulo longior, | 
in latere exteriore setis multis longis in series tres obliquas dispo" | 


sitis ornatus; articulus quintus articulo sexto multo brevior, parte | 
posteriore valde dilatata, angulo infero-posteriore in processum sat 


magnum, latum, breviorem, deorsum vergentem produeto ; „unguis“ 


permagnus. Omnia reliqua fere ut in Ас. phyllonyce. — Long. maris 


adulti 8,6, long. feminæ laminis ovigeris instructæ 5,5™™. 
Forekomst. Sukkertoppen, 60 Fv., Lerbund, 1 Ex. (d) (8. ч, 
Exp. 1870) — Jakobshavn, 350 Fv., sandblandet Lerbund, 1 Ex. 
(den største 2) (S. M., Exp. 1870) — manqa uden nærmer ` 
Opsivels, 1 Ex. (9) (S. M., Exp. 1871). S 


119 


Jeg har ikke taget i Betænkning at opføre denne Form som 
en ny Art, da jeg havde vel udviklede Exemplarer af begge Kjøn. 
Sparre Schneiders Antagelse, at den af Goés som en Varietet op- 
fattede Form er Hannen til Ас. phyllonyæ, holder saaledes ikke Stik. 


76. Pleustes panoplus (Kr.). 
Amphithoe panopla Krøyer, Grønl. Amfip.; l.c. 270, Tab. II, Fig. 9a—i 
Warken аш Krøyer, Voy. еп Scand. РІ. 11, Fig. 2 a—x. 
Pleustes panoplus Buchholz, Zweite Deutsche Nordpolarf. B. II, Crust., 
. 884, Taf. VI. 
Pleustes panoplus Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 302, Pl. XXI, Fig. 2. 

Forekomst. Juliånehaab: fra Fjæren, 2 Ex. (S. M., Amond- 
sen); 10—35 Fv., Stenbund med Alger, 1 Ex. (S. M., Exp. 1883) 
— Godthaab Havn, 4—8 Fv., Stene med Alger, 2 Ex. (К. M., 
Th. Holm) — Sukkertoppen: 5—10 Еу., blandt Alger, mange Ex. 
(8. M., Exp. 1870); 5—15 Еу., blandt Alger, mange Ex. (S. M., 
Exp. 1870) — Egedesminde: 10—20 Fv., Stenbund med Alger, 
mange Ex. (S. M., Exp. 1870); 80—40 Ку., Stenbund, 1 Unge 
(S. M., Exp. 1870) — Ivsugigsok: 5—12 Fv., sandblandet Ler- 
bund, 5 Ex. (S. M., Exp. 1883); 5—15 Еу., sandblandet Lerbund, 
3 Ex. (S. M., Exp. 1888). — Desuden mange grønlandske Exem- 
plarer uden nærmere Opgivelser (Б. M.L. 

Det største Exemplar ег taget ved Ivsugigsok, N. У. f. Сар 
York, paa 5—12 Fv., og det maaler udstrakt 24"", Krøyer har 
oprindelig beskrevet denne Art efter et Par Exemplarer fra det 
sydlige Grønland, men han maa senere have faaet den i Antal, da 
der i vort Museum findes et Glas med mange Exemplarer, bestemte 
af Krøyer selv. 


77. Paramphithoé pulchella (Kr.) 
(Tab. V, Fig. 2—2 b.) 
Pria pulchella Krøyer, Voy. en Scand., Pl. 10, Fig. 2а—т. 
Pleustes pulchellus Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 306 (partim; non 


fe 1 in ta ). 
? ма euacantha G.O. Sars, Den norske Nordhavs-Exped., Zool., 
Crust. І, p. 168, Pl. 14, Fig. 8. 


120 


Carina dorsalis interdum in segmentis secundi et tertii et fere 
semper in segmento quarto trunci in processus minores producta 
(in specimine unico segmentum quartum muticum), in segmentis 
tribus posterioribus trunei et duobus anterioribus caudæ in processus 
magnos, acutos, retroversos producta; segmentum tertium caud& 
dorso nonnihil gibboso et processu triangulo perpendiculari vel fere 
procurvo instructum. Anguli infero-posteriores segmentorum trium | 
anteriorum caudæ in processus, postice per paria majores, produeti; 
processus segmenti tertii sat longi, nonnihil sursum curvati. Epi- 
шега parium trium anteriorum fig. 2а et 2 b margine infero-poste- 
riore dentibus compluribus instructa. Long. fem. ovig. 15,5"". 

Forekomst. Godthaab, ,dybt Vand“, (с. 40—60 Еу), 1 | 
Ex. (К. M., Holbøll) — Egedesminde, 10—20 Fv., Stenbund med | 
Alger, 2 Ex, af hvilke det ene ег det i Diagnosen omtalte, lidt af- | 
vigende Stykke (S. M., Exp. 1870) — Godhavn, 2 Ex. (K. M., „Mus. 
phys. Haun.*) — Prøven, 1 Ex., i Selskab med Alecto Eschrichtü 
(К. M., Olrik) — Desuden ,,Davis-Strædet* og , Proven" (6088) 08 
henved en halv Snes Exemplarer uden Speciallokalitet (К. М.). 

Krøyer har afbildet men ikke beskrevet denne smukke Art, 
og paa Museet findes 1 Individ opstillet som hans Originalexemplar, 
i hvert Tilfælde bestemt og opstillet af ham. | 

Boecks Afbildning tilhører ikke denne men den følgende; 
nye Art. Derimod maa vistnok Boecks Beskrivelse (i det mindste | 
til Dels) henføres til denne Art, men jeg nærer dog nogle Betænke- x 
ligheder. Den typiske Par. pulchella Kr. har nemlig ikke blot — 
Rygprocessen paa de 3 bageste Kropringe, men ogsaa en ret vel | 
udviklet Proces paa fjerde Kropring, ja undertiden endog knude- 
formige Fortykninger paa Ryggen af anden og tredie, ja endog 
lidt paa første Kropring, men Prof. Sars meddelte mig mundtlig Å | 
Sommeren 1886, at den i Dybsøkorallernes Bælte ret hyppige P 
pulchella“ mangler enhver Antydning af Torne paa 1ste til 4de 
Kropring, og kun har saadanne paa de 3 sidste Kropringe (fr 
regnet de sædvanlige paa Halen) Boecks Fremstilling er ber sel: | 
modsigende: i Diagnosen nævnes kun Tome paa de 3 bageste 


121 


E 


Kropringe, i den danske Beskrivelse paa „fjerde og følgende Le- 
gemsled", altsaa 4 Kropled. Efter min Opfattelse er det hele nu 
rimeligvis kun 1 Art, der, som omtalt i Diagnosen, kan variere 
med Hensyn til Knudernes Forekomst paa de 4 første Kropled — 
og jeg antager endog, at den af Sars beskrevne P. euacantha kun 
er en med særlig kraftig Udvikling af Rygtornene udstyret Form; 
jeg har da hverken i Antenner, Epimerer eller Benpar (særlig de 
forreste Par) kunnet finde noget Mærke af Betydning. — Mit Ma- 
teriale sætter mig imidlertid ikke i Stand til at give et endeligt 
Svar paa, om der findes 1, 2 eller 8 Arter under de her sammen- 
stillede Former, men Vanskeligheder og Differentser har jeg da 
paapeget. 


(8. Paramphithoé Boéckii n. sp. 
(Tab. У, Fig. 3—3 b.) 
Pleustes pulchellus Boeck, Skand. og Arkt. Amph., Pl. XXIII, Fig. 1, 
(Descriptio ad Par. pulchellam referenda est.) ! 

Par. pulchella multo minore et armatura dorsi ab ea inprimis 
distincta. — Segmenta 6 anteriora trunci dorso non carinato, eden- 
tulo; segmentum septimum trunci et segmenta duo anteriora caudæ 
(fig. 3) carinata; hæc carina post in dentes magnos, retro vergentes, | 
Sat decumbentes producta. Segmentum tertium cauda dorso gib- 
boso, edentulo. Anguli infero-posteriores segmentorum secundi et 
tertii caudæ in dentes breves, minutos, non sursum curvatos, pro- 
ducti. Ерїшега trium parium anteriorum margine infero-posteriore 
edentulo. Cetera а P. pulchella paulum discrepant. Long. femine. 
maxime ovigeræ 8,5". 

Forekomst. Godthaab, „dybt: Vand“ (c. 40—60 Fw.) paa 
Sertularier, mange Ex. (K. M., Holbøll) — Sukkertoppen, 5—10 
Fy., blandt Alger, 8 Ex, (8. M., Exp. 1870) == 66° 30!N.B, 
24 20' У. L., 40 Fv, Stene uden Alger; mange Balaner, flere Ех. 
(КОМ., Th. Holm) — Egedesminde, 10—20 Fv., med „slädhåf“, 
14 Ex. (8. M., Exp. 1870). 

I ovenstaaende korte latinske Beskrivelse har jeg kun optaget 


i 122 


de mest udprægede Mærker, der skiller denne karakteristiske Art 
fra den foregaaende; smaa Forskjelligheder i første og andet Ben- 
par mellem de 2 Arter kunne let udfindes af mine Afbildninger. 
— Boeck har givet en ret god Habitusfigur af denne Art, men | 
om alle Analyserne høre herhen, tør jeg ikke afgjore. : 

Efter Angivelser, hidrørende fra Kaptain Holbøll og noterede | 
paa Etiketterne, er denne Art i levende Tilstand blegrød, medens 
P. pulchella er gul. 


79. Paramphithoé bicuspis (Reinhardt, M. S.), (Kr.). 
Amphithoe bicuspis Krøyer, Grønl. Amfip.; l. е. p. 273, Tab. II, Fig. № _ 
a—e [1838]. | 
Pleustes bicuspis Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 808. U 
Forekomst. Julianehaab: (Krøyer); 80 Fv., 1 Ex. ($. M. | 
Amondsen) — Kangerdluarsuk: 10 Fv., Stene med Alger, flere 
Ex. (К M., Th. Holm); 25 Fv., Stene med Alger, 2 Ex. (К. M. 
Th. Holm) — Godthaab Havn: 2—5 Ру. Sand med Alger, 1 EX | 
(К. M., Th. Holm); 3 Fv., Sand med Alger, 1 Ех. (K. M., Th - 
Holm); 4—10 Fv., Stene med Alger, flere Ех. (К. M., Th. Holm); | 
15 Fv., Stenbund med Alger, 1 Ex. (К. M., Th. Holm) — 1 Mil 
Š. f. Sukkertoppen, 5—10 Fv., Stenbund med Alger, 1 Ex. (К. M., ; 
Th. Holm) — Sukkertoppen: 1 Fv., blandt Alger, 1 Ex. (8. Ms 
Exp. 1870); 5—10 Fv., blandt Alger, mange Ex. (S. M., Exp. 
1870); 5—15 Fv., blandt Alger, flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 
5—20 Fv., Stene med Alger, flere Ex. (K. M., Th. Holm); 15—20 
Fv., Stenbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870); 30 Fv., Stenbund, 1 Ex. 
(S. M., Exp. 1870); 60 Fv., Lerbund, flere smaa Ex. (S. M., Exp. 
1870); [100 Fv., Skalbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870)] — 66°30 
N. B., 5£50' V. L., 40 Fv., Stene uden Alger, mange Balanen 
2 Ex. (К. M., Th. Holm) — Ikertokfjord, 5—20 Fv., Stene med | 
Alger, mange Ex. (K. M., Th. Holm) — Holstensborg, 1 Fv., blandt 
Alger, 1 Ex. (8. M., Exp. 1871) — Nivakfjord, 5—15 Fv., Stem 
bund med Alger, 1 Ex. (S. M. Exp. 1870) — Egedeésminde: 10—12. 
Fv., med ,,slådhåf*, flere Ех. (S. M., Exp. 1870); 10—15 FY» 


Le 


128 


Stenbund med Alger, flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 10—20 Fv., 
Stenbund med ,,slådhåf*, mange Ex. (S. M., Exp. 1870) — Chri- 
stianshaab, 8—5 Fv., stenet Lerbund med Alger, mange Ex. (8. 
M., Exp. 1870) — Claushavn: i „ytan“, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870); 
5—10 Fv., flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 10 Fv., mange Ex ($. 
M., Exp. 1870); 10—15 Fv., blandt Alger, mange Ex. (S. M., 
Exp. 1870); 20 Fv., Lerbund, flere Ex. (S. M., Exp. 1870) — 
Jakobshavn: 5—15 Fv., med ,,slådhåf*, stor Mængde Ex. (S. M., 
Exp. 1870); 10—15 Fv., Stenbund med Alger, stor Mængde Ex. 
(S. M. Exp. 1870); 85 Fv., Lerbund, flere Ex. (S. M., 1870) — 
Godhavn, 5—10 Fv., Sand; 1 Ex. (К. M., Holbøll) — Ritenbenk: 
3—5 Еу., blandt Alger, flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 5—10 Ғу., 
blandt Alger, flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 10 Fv., blandt Alger, 
flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 5—15 Fv., blandt Alger, flere Ex. 
(S. M., Exp. 1870) —  Kekertak, 10 Fv., med ,,slådhåf*, mange 
Ex. (S. M., Exp. 1870) — Umanak, 6—8 Fv 1 Ex. (K. M., Olrik) 
— Prøven: 5—10 Fv., Stene med Alger, flere Unger (К. M., Th. 
Holm); 40 Fv., 4 Ex. (K. M., Olrik) — Upernivik: 3—10 Fv., 
Sand med Alger, 4 Ex. (8. М., Ехр. 1888); 10 Fv., Stene med 
Alger, 1 Ex. (K. M., Th. Holm). 

Denne Art er saaledes en af de айбыны grønlandske 
Amfipoder; den findes omtrent fra Strandbredden ud paa 25—80 
Fv. og er et Par Gange tagen paa dybere Vand, henholdsvis 40 
og 60 Fv.; Angivelsen fra 100 Fv. forekommer mig tvivlsom. 
Den findes især blandt Alger paa 3—15 Fv. 

Krøyer har oprindelig beskrevet Arten efter Stykker fra Ju- 
lianehaab og Godthaab; paa vort Museum findes en Mængde Ex- 
emplarer bestemte af ham; men hans Originalexemplarer ere ikke 
opbevarede. 


80. Paramphitheé glabra (Boeck). 
Amplithopsis glaber Boeck, Forh. ved de Skand. Naturforsk. Sde Møde, 
1860, р. 662 [1861]. 
Paramphithoe exigua боёв, Op. eit. p. 598, Тай. XXXVIII, Fig. 12. 
Pleustes glaber Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p.300, Pl XXI, Fig. 1. 


124 


Forekomst. Godthaab: 8—10 Fv., Sand, 2 Ех. (К. M, 
Holbøll); „dybt: Vand“ (c. 40—60 Fv.), mange Ех. (K. M., Holbøll) 
— Sukkertoppen: blandt Alger, 5 Ex. (S. M., Exp. 1870); 5--15 
Fv., med ,stådhåf*, 3 Ex. (S. M., Exp. 1870); 66°30 М.В 
54950! V.L., 40 Fv., Stene uden Alger, mange Balaner, 2 Ex. 
(К. M, Th. Holm) — 66?46' М.В., 54210 V. L., 18 Fv., Stene 
uden Alger, mange Balaner, 2 Ex. (K. M., Th. Holm) — 66756 
N. B., 5442 V.L., 24 Fv., Stene uden Alger, mange Balanet, 
1 Ex. (К. M., Th. Holm) — Egedesminde: 10—12 Fv., med 
,slådhåf*, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870); 10—20 Fv., Stenbund med 
Alger, 1 Ex. (S. М., Exp. 1870) — Jakobshavn: 5—15 Ёз» med 


,Südháf^, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870); 10--15 Fv., blandt Alger, | 


2 Ex. (8.М., Exp. 1870) — Godhavn, 5—10 Еу., Mudder, 2 Ex. 
(S. M., Exp. 1870). 


81. Paramphíthoé assimilis G. O. Sars. 
Paramphithoe assimilis G. О. Sars, Overs. Norg. Crust.; 1. c. p. 99, Tab. 5, 
Fig, 1 og Та [1888]. 


Forekomst. Godthaab, ,dybt Vand“ (с. 40—60 Fv.), paà 


Sertularier, mange Ex. (К. М. Holbøll) — Egedesminde, 10—20 Fw | 
Stenbund med Alger, 3 Ех. (S. M., Exp. 1870) — Desuden c. 83 


grønlandske Exemplarer uden Speciallokalitet (К. M.). 


82. Paramphithoé gracilis (Buchh.). 
p oq gracilis Buchholz, Zweite Deutsche Nordpolarf. B. П, Crust., 
7, Taf. УП, Fig.1 [1874]. 
(2) Pacivphithn brésioorná G. O. Sars, от Моге. Crust.; 1. e. р. 98, 
Tab. 4, Fig. 11 og Па. 
Forekomst. 


Upernivik, 3—10 Fy., Sand med Alger, 1 EX 
(S. M., Exp. 1883). 


Det eneste Exemplar afviger fra begge de citerede Beskrivelser 
og Afbildninger ved, at første Рат Antenner er forholdsvis noget — 
længere, nemlig en Trediedel længere end andet Par, men dette | 
tror jeg ikke kan tillægges synderlig Betydning. Dernæst stemmer | 
mit Exemplar med Buchholz Figur i det Forhold, at i første Par 3 


125 


Antenners Skaft er andet Led kun meget lidt kortere end første 
Led, medens det efter Sars’ Afbildning er betydelig kortere end 
første Led — og denne Forskjel er større, forudsat, at der i saa 
Henseende ikke findes Variation hos de norske Individer, og at 
Sars's Afbildning er fuldt rigtig. Jeg har paa Grund heraf citeret 
Sars's Art med et lille Spørgsmaalstegn. Forøvrigt har jeg ikke 
mellem hans og Buchholz Figurer kunnet finde Forskjelle , der 
syntes at være af Betydning. 


83. Paramphithoé megalops Buchh. 
Paramphithoe megalops Buchholz, Zweite Deutsche Nordpolarf. B. II, Crust., 

p.369, Taf. XII [1874]. 

Forekomst. Godthaab- Havn: 2—3 Fv., Sand med Alger, 
flere Ex. (K. M., Th. Holm); 5 Fv., Sand med Alger, 1 Ex. (K. M., 
Th. Holm); 4—8 Fv., Stenbund med Alger, 3 Ex. (К. M., Th. 
Holm); 15 Еу., Stenbund med Alger, 2 Ex. (K. M., Th. Holm): 
25 Fv., Stenbund med Alger, 2 Ex. (K. M., Th. Holm) — Sukker- 
toppen: 2—3 Fv., 1 Ех. (К. M., Th. Holm); 5—10 Еу., blandt 
Alger, mange Ex. (S. M., Exp. 1870); 5--15 Fv., blandt Alger, 
mange Ех. (S. M., Exp. 1870); [60 Fv., Lerbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 
1870)] — Nivakfjord, 5—15 Fv., Stenbund med Alger, 1 Ex. 
(S. М., Exp. 1870) —- Egedesminde: 5—10 Fv., stenet Lerbund 
med Alger, 8 Ex. (S. M., Exp. 1870); 10—12 Ру. med ,slüdháf", 
mange Ex. (S. M., Exp. 1870); 10—15 Еу., Stenbund med Alger, 
1 Ех. (S. M., Exp. 1870); 10—20 Fv., Stenbund med Alger, 
mange Ех. (S. M., Exp. 1870) — Christianshaab, 8—5 Fv., stenet 
Lerbund med Alger, mange Ex. (S. M., Exp. 1870) — Kron- 
prindsens Eyland, 1 Ex. (К. M., Olrik) — Claushavn: 5—10 Fv., 
flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 10 Fv., mange Ех. ($. M., Exp. 1870); 
10—15 Fv., flere Ex. (8. M., Exp. 1870) — Jakobshavn: 5—15 
Ру. med ,slådhåf*, mange Ex. (S. M., Exp. 1870); 10—15 Fv., 
Stenbund med Alger, stor Mængde Ex. (8. M. Exp. 1870); 35 Fv., 
Lerbund, 6 Ex. (S.M., Exp. 1870) — Ritenbenk: 0—2 Fv., blandt 
Alger, 4 Ex, (S. M., Exp. 1870); 8—5 Fv., blandt Alger, flere 


126 


Ex. (8. M., Exp. 1870); 5—10 Fv., blandt Alger, mange Ех. (8. 
М., Exp. 1870); 10 Еу., blandt Alger, mange Ex. (S, М., Exp. 
1870); 5—15 Fv., blandt Alger, mange Ex. (8. M., Exp. 1870); 
15—20 Fv., Stenbund, mange Ех. (S. М., Exp. 1870) — Kekertak: 
10 Fv., med ,slådhåf*, stor Mængde Ex. (S. M., Exp. 1870); 
35—40 Fv., Lerbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Prøvens Hav», 
5—10 Fv., Stene med Alger, 1 Ех. (К. M., Th. Holm) — Оре" 
nivik, 3—10 Fv., Sand med Alger, 2 Ex. (S. M., Exp. 1883). 
Denne interessante Art, der, mærkelig nok, slet ikke opgives 
fra Vestgrønland af en eneste tidligere Forfatter, hører ifølge 
ovenstaaende Fortegnelse til de almindelige Amfipoder mellem 
Alger paa lavt Vand, omtrent fra 2 til 20 Fv. Der opgives at 


være taget 2 Ex. paa 85—40 Еу. og 2 Ex. paa 60 Еу., men || 
disse Angivelser, og snarest den sidste, kunne maaske hidrøre fra, E 
at Dyrene ere komne i Skraben ved dens Ophaling over lavere 5 


Bund eller havde været i Skrabeposen fra en tidligere Skrabning 
paa grundere Vand; i hvert Tilfælde bør Arten oftere tages рад 


saadan dybere Bund, før man slutter, at den virkelig forekomme! | 


udenfor Algebæltet paa noget dybere Vand. 


84. Epimeria loricata С. О, Sars. 


Epimeria loricata G. О. Sars, Crust. et Pyen. nova; Arch. Ё Math. og | 


Naturv. B. IV, p. 450 [1879]. 


Epimeria loricata G. О. Sars, Den norske Nordhavs Exped. Zool., Crust, | 


I, p. 166, РІ. XIV, Fig. 2. 


Forekomst. 65°35' N. B., 44^50' V. L, 80 Fv., Stene med — 


Hydroider, uden Alger, 4 Ex. (K. M., Th. Holm). 


Acanthonotosoma cristatum (Owen), der endnu ikke er funden : 
ved Grenland og heller ikke i Davis-Strædet eller Baffins-Bugten 4 
men ved Felix Harbour i Arktisk Amerika, er optagen i Prof. | | 
Lütkens Liste i „Атене Manual“ p. 158 [1875], men bør indtil | 


videre udslettes af den grønlandske Fauna. 


се Au SE Se 


127 


85. Aeanthonotosoma serratum (O. Fabr.). 


Oniscus serratus О. Fabricius, Fauna Groenlandiea, р. 262, n° 237 [1780]. 
Amphithoe Serra Krøyer, Grønl. Amph.; 1. с. p. 266, Tab. II, Fig. 8 a—l, 


Acanthonotosoma serratum Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p.240, Pl. XX, 
Fig. 5. 


Forekomst. Godthaab (Vahl, test. Krøyer) — Sukkertoppen: 
5—10 Fv., blandt Alger, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870); 5—15 Fv., 
blandt Alger, 1 Ex. (8. M., Exp. 1870); 50—80 Fv., Skalbund, 
2 Ех. (S. M., Amondsen) — 66*36'N.B., 24250 V.L., 40 Fv, 
Stene uden Alger, mange Balaner, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) — 
6659 N.B. 55927' V.L., 57 Fv. (Norman, in litt) — 67°50 
N. B, 55°27 V.L., 20 Fv. (Norman, Valorous Exp.) — Egedes- 
minde, 10—20 Fv., Stenbund, med ,slüdháf", 2 Ex. (S. M., Exp. 
1870) — Ritenbenk, 60—100 Fv., 1 Ех. (K. М., Olrik) — Uma- 
nak, 5—10 Fv, Stenbund, 1 Ex. (К. M., Olrik) — Prøven, c. 50 
Еу., Stenbund, 2 Ex. (K. М., Olrik). 

Denne smukke Art er saaledes temmelig hyppig, og den synes 
at findes baade paa temmelig lavt Vand og ud paa еп ret anselig 
Dybde. — Krøyers Originalexemplarer ere ikke bevarede, men vort 
Museum besidder en Mængde grønlandske Exemplarer, bestemte 
af ham. 


86. Acanthonotosoma inflatum (Kr.). 

Acanthonotus inflatus Krøyer, Nye nord. Slægt. og Art. af Amfip.; Nat. 

Tidsskr. B. IV, p. 161 [1842]. 
Vertumnus inflatus Goös, Op. eit. р.528, Тай. XXXVII, Fig. 11. 
(?) Acanthonotosoma inflatum Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 242. 

Forekomst.. „Groenlandia australis“, 2 Ex. (Ubekj. Finder, 
Krøyer) — 66?59' N. B., 55927'V.L., 57 Fv. (Norman, Valorous 
Exp.) — [тапак (боёв). | 

Krøyer anfører 1. c kun at have havt 2 Ех. Paa Museet 
findes kun 1 Ex. bestemt af Krøyer, og maaske er det et af hans 
Originalexmplarer. Jeg har foruden dette kun set 1 Exemplar, 
etiketteret: Grønland? (К. M.). 

Om Figuren hos Goös og Boecks Text henvises til en Be- 
mærkning i ,Dijmphna-Togtets zool.-bot. Udbytte“, p. 222. 


= 


128 


87. Odius carinatus (Sp. Bate). 


Otus carinatus Sp. Bate, Cat. Amph. Brit. Mus. p. 126, Pl. XXIII, Fig.2 : 
[1862 


1. 
Odius carinatus Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 248, Pl. XIX, Fig. 5. 
Forekomst. Godthaab, „dybt Vand“ (с. 40—60 Fv), med 


Metopa-Arter paa Sertularier, flere Ex. (K. M., Holbøll) — 66930 - 
М. B, 94950: V.L., 40 Fv., Stene uden Alger, mange Balaner, ` 
1 Ех. (K. M., Th. Holm) — Egedesminde, 1 Ех. (K.M.,, Levinsen). | 


— Fra Davis-Strædet angives den af Goés. 


88. Aeanthozone cuspidata (Lepechin). 


Oniscus cuspidatus Lepechin, Tres Onise. spec. descript.; Act. Acad. | | 


Scient. Imp. Petropol. 1778, P.1, p.247, Tab. ҮШ, Fig. 3. 


Amphithoe Hystrix Krøyer, Стоп. Amfip.; 1. с. p. 259, Tab. II, Fig. 7 a—k. | 
Acanthozone hystriæ Buchholz, Zweite Deutsche Nordpolarf. В. II, Crust, | 


3 


Acanthozone cuspidata Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 229. 


Forekomst. Julianehaab (Krøyer) — Fiskenæsset (Krøyer) | 
— Godthaab (Krøyer) — 66932: N.B., 55934 V.L., 100 Ет» | 
Stene med Balaner, uden Alger, flere Ex. (K. M., Th. Holm) — 1 
67°59' N. B., 56°33' V.L., 98 Fv., Stenbund, 1 Ex. (8. Ма. 
Exp. 1871) — 68*14'N. B., 5497 V. L., 180 Fv., 1 Ex. (8. М 
Exp. 1871) — Egedesminde, 3 Ex. (К. M., Levinsen) — Godhavn ` | 
20 Fv., 3 Ex. (K. M., Olrik) — Ritenbenk: paa Solaster, З EX. ; 
(К. М, Andersen); paa en Søstjerne, mange Unger (К. M., Andersen) U 
— 70? N. B., 28928“ V.L., 200 Fv., Ler og Stene, 1 Ex. (S.M, | 
Exp. 1871) — Umanak (Goös) — Nær Cap York, 15 Fv. (M'Clin- | 
tock) — Grinnell Land: Franklin Pierce Bay ved 79929 М.В | 
13—15 Fv., 5 Ex. (Miers); Discovery Bay ved 87944 N. Bo | 
52—25 Fv., 1 Ex. (Miers) — » Grønland*, temmelig mangt 


Ex (K. M.) 

Uden just at kaldes sjelden maa denne Art dog anses 101 
mindre hyppig ved Grønland; den er der tagen paa 20 Fv. og paa 
200 Ку., saa at den synes at være temmelig uafhængig af Dybden, 
dog uden, saavidt vides, nogensinde at findes paa ganske lavt Vand. 


тн 


129 


Paa vort Museum findes en Mængde af Krøyer bestemte 
Exemplarer fra Grønland og Spitsbergen, desværre blandede i 
samme Glas. 


(Dexamine spinosa (Mont.) (Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 
312, РІ. XI, Fig. 5) fandt jeg i 2 Exemplarer i et Glas, inde- 
holdende en Mængde Exemplarer af Amathilla arenaria (0. Fabr.) fra 
Grønland, og etiketteret saaledes, at det Hele skulde være bestemt ` 
af Krøyer. Jeg antager imidlertid, at der paa en eller anden 
Maade er sket en Sammenblanding mellem Dyr fra vidt forskjellige 
Lokaliteter; thi hverken har jeg ellers set et eneste grønlandsk 
Exemplar, og heller ikke giver nogen Forfatter Meddelelse om, at 
denne karakteristiske Art skulde være tagen ved Grønlands Kyst. 
Jeg tør derfor ikke optage den i den grønlandske Fauna efter 
dette ene Fund, da det tilmed er omtrent utænkeligt, at en saa 
nøjagtig og dygtig Karcinolog som Krøyer har begaaet denne 
Sammenblanding af 2 meget forskjellige Arter. Paa den anden 
Side, fandt jeg det urigtigt ganske at forbigaa mit Fund og vil 
anbefale Andre at anstille nøjagtige Undersøgelser efter den ved- 
det sydlige Grønland). 


(Atylus Swammerdamii (M. Edw.) (Boeck, Skand. og Arkt. 
Amph. p.328, РІ. XXI, Fig. 5 og Pl. XXII, Fig. 1) har jeg fundet 
i I Exemplar mellem en Del grønlandske, efter Etiketten af Kroyer 
bestemte Exemplarer af Calliopius læviuseulus (Кт). Jeg tør 
heller ikke optage denne let kjendelige Art i den grønlandske 
Fauna paa Basis af dette ene, muligvis slet ikke ved Grønland 
tagne Exemplar. Forøvrigt gjælder her det samme, som jeg oven- 


for har udtalt om Дехатте spinosa). 


89. Atylus Smittii (6065). 
Paramphithoé тіні SM Ор. eit. p. 524, Тай. XXXVIII, Fig. 14 [1866]. 
Atylus k, Skand. og Arkt. Amph. p.326. 
Forekomst. E BGK МИ ВЗ Ey Stene og 
Ler, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871) — (,, Norsorak* esa — Prøven, 


Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1887. 


d 


130 


e. 50 Ку., Stenbund, 5 Ex. (К. M., Olrik); uden Angivelse af Dybde 4 | 
og Bund, 4 Ех. (К. M., Olrik) — 72?32' N. B., обоа V. L., 1162 
Fv., Stene, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871) — 72*40'N. B., 27710" VÆR 
118 Fv., Stene uden Alger, 1 Ex. (К. M., Th. Holm) — Upernivik, 
80—90 Еу., Skalgrus, 4 Ex. (К. М, Olrik). E 
Denne Art er saaledes hidtil kun kjendt fra det nordlige S 
Grønland og synes kun at forekomme paa betydeligt Dyb. — Det 
største Ex. er fra 72° 32' N. B., og har еп Længde af 30"". 


90. Atylus carinatus (J.C. Fabricius). 
Gammarus carinatus J. C. Fabricius, Entom. System. T. II, p. 515 [1798]. 
Terne carinata Krøyer, Gronl. Amfip.; 1. c. p. 256, = П, Sé 6 a—k. | 
— røyer, Voy. en Seand., Pl. 11, Fig 5 
pem carinatus Вања: Zweite Deutsche Nordpolart B. n Crust, | 
Y 


p.957, Taf. X. 
Atylus carinatus Boeck, Skand. og Arkt. жаре р. 324. 


Forekomst.  Friederichsthal: 15—20 Fv., Stene med Alger, 
mange Ех. (S. M., Exp. 1888); 20 Fv., Stene med Alger, mange | 
Ex. (S. M., Exp. 1888) — 67920 N. B., 55927 V. L.., 20° Ру. 
(Norman, under Navnet »Amphithoe carinata“, Valorous Exp.) = 
Mellem Holstensborg og Godhavn, ћете Ex. (Vabl, test. Krøyer). — ` 
Atanikerdluk, 25 Fv., Sand, 1 Ех. (S. M., Exp. 1883) — г. 
_ gigsok, 5—12 Fv., sandblandet Ler, mange Ex. (S. M., Exp. 1883) ` 

— [Grinnell Land: Discovery Bay ved 81744 М. B., 51/2—25 Еу. i 
flere Ex. (Miers)]. | 

Denne store Art synes at være sjelden ved Grønland. Jeg ` 
har foruden de nævnte Stykker fundet i Kjøbenhavns Museum 2 d 1 
grønlandske Exempl. uden Speciallokalitet og et Glas med en 
Mængde af Krøyer bestemte Stykker, desværre baade fra Grønland 
og fra Spitsbergen (og i dette Glas fandtes ogsaa 2 Ex. af Atyhs 
Smittii (Goés). — Jeg har sat Miers's Opgivelser i Parenthes, da 
jeg ikke var sikker paa, om denne Forfatter kunde have forvexlet x 
denne Art med den foregaaende. Miers opgiver desuden Arten ба 
»Noursak", men dette Steds Beliggenhed er jeg ikke sikker рад, 
muligvis er det == Nusak, 70° 25, N. B., 58° 56 V.L. —— | 


ж” 


181 


Det største Exemplar er fra Ivsugigsok og har en Længde af 
31,7” til Spidsen af Telson. 


91. Pontogeneia inermis (Reinhardt, M. S.), (kri 
Amphithoe inermis Krøyer, Grønl. Amfip.; 1. е. p. 275, Tab. ІП, Fig. И 


Amphithoe стена Krøyer, Grønl. Amfip.; 1. с. p.278, Tab. III, Fig. 
Pontogeneia Sien Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p.335, Pl. XXI, Fig. 4. 
Forekomst. Julianehaab: blandt Alger, mange Ex. (S. M., 
Exp. 1883); 10—25 Fv., Sand med Alger, mange Ex. (S. M., Exp. 
1883); 10—25 Fv., haardt Sand med Stene, mange Ex. (S. М. 
Exp. 1883) — Kangerdluarsuk, 10—25 Fv., Stene med Alger, 
mange Ex. (К. M., Th. Holm) — Godthaab Havn: 2—8 Fv., Sand 
med Alger, flere Ex. (K. M., Th. Holm); 2—5 Fv., Sand med 
Alger, 3 Ex. (K. M., Th. Holm); 3—5 Fv., Sand med Alger, 3 Ex. 
(К. M., Th. Holm); 4 Fv., mellem Alger, flere Ех. (К. M., Th. ° 
Holm); 4—10 Fv., Stene med Alger, mange Ex. (K. M., Th. Holm); 
12 Fv., Stene med mange Alger, 2 Ex. (K. M., Th. Holm); 15 Fv., 
Stene med Alger, flere Ex. (K. M., Th. Holm); 25 Fv., Stenbund 
med Alger, flere Ex. (К. M., Th. Holm) — 1 Mil S. f. Sukker- 
toppen, 5—10 Fv., Stene med Alger, mange Ex. (K. M., Th. Holm) 
— Sukkertoppen: i Fjæren, flere Ех. (S. M., Exp. 1870); 1 Fy, | 
blandt Alger, flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 2—8 Еу., mange Ex. 
(К. M., Th. Holm); 5—10 Fv., blandt Alger, stor Mængde Ex. 
(S. M., Exp. 1870); 5—15 Fv., blandt Alger, stor Mængde Ex. 
(S. M., Exp. 1870); 5—20 Fv., Stene med Alger, Неге Ex., (К. M., - 
Th. Holm); 60 Fv., Lerbund, mange Ex. (8. M., Exp. 1870); 
[100 Fv., Skalbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870)] — Ikertokfjord, 
5—20 Fv. Stene med mange Alger, mange Ex. (К. M., Th. Holm) 
— 66*46' N. B., 54^ 10' V. L., 18 Fv., Stene uden Alger, mange 
Balaner, flere Ex. (K. M., Th. Holm) — Holstensborg: 1 Fv., blandt 
Alger, 1 Ех. (S. M., Exp. 1871); 7—35 Fv. (Norman, Valorous 
Exp. — Nivakfjord, 5—15 Fv., blandt Alger, 1 Ex. (S. M., Exp. 
1870) —  Egedesminde: 5—10 Fv., stenet Lerbund med Alger, 
9* 


flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 10—12 Fv., med ,sladhåf*, 2 Ex № 
(S. M., Exp. 1870); 10—15 Fv., Stenbund med Alger, mange Ex | 
(S. M., Exp. 1870); 10—20 Гу. Stenbund, med »slådhåf*, mange 
Ex. (S. M., Exp. 1870) — Christianshaab, 3—5 Fv., stenet Ler- 
bund, mange Ex. (S. M., Exp. 1870) — Kronprindsens Eyland, | 
2 Ех. (K. M., Olrik) — Claushavn: 5—10 Еу. og 10 Fv., flere | 
Ex. (S. M., Exp. 1870); 10—15 Fv., med ,slidhåf*, mange Ex | 
(S. M., Exp. 1870); 15—20 Fv., stenet Lerbund. 2 Ex. (8. M, | 
Exp. 1870) — Jakobshavn: 5—15 Fv., mange Ex. ($. M.. Exp | 
1870); 35 Fv., Lerbund, mange Ex. (S. M., Exp. 1870) — God- 
havn, stor Mængde Ех. (K. M., Olrik) — Fortunebay, 10— 20 Fv., 
1 Ех. (S. M., Exp. 1870) — Disco, Skarvefjældet, 20 Fv., mange | 
Ex. (S. M., Exp. 1871) — Disco, Nepisat-Bugten, 10—20 Ку, | 
Grus, flere Ex. (8. M., Exp. 1871) — Ritenbenk: 2 Fv.. blandt | 
Alger, mange Ex. (S. M., Exp. 1870); 3—5 Fv., blandt Algen | 
«flere Ех (8. М., Exp. 1870); 5—10 Fv., blandt Alger, med № 
uslidhåf*, mange Ex. (S. M., Exp. 1870); 10 Ғу., blandt Alger x | 
med ,slüdháf^, mange Ex. (S. M., Exp. 1870); 5—15 Fv., blandt | 
Alger, mange Ех. (S. M., Exp. 1870); 15—20 Fv., Stenbund, flere 4 | 
Ех. (S. M., Exp. 1870) —  Kekertak, 10 Fv., med ,slüdhàf", mang? | | 
Ex. (8. M., Exp. 1870) — Umanak: 5—10 Fv., Stenbund, mange ` 
Ex. (К. М., Olrik); 30 Fv. (Goös); [70 Fv., 1 Ex. (S. М., Exp. 
1870)] — Prøven: 5—10 Ку. Stenbund, mange Ех. (K. M., Olrik); 
-5—10 Fv, Stene med Alger, flere Ех. (K. M., Th. Holm) — Оре“. 
nivik: 3—10 Fv., Sand med Alger, flere Ex. (S. M., Exp. 1889): 
‚ 10 Evy., Stene med Alger, mange Ex. (К. M., Th. Holm). 

Denne Art er ifølge Listen en af de almindeligste grønlandske 
Amfipoder fra 0 til 25 Fv. Dybde blandt Alger. Den er ogsaa 2 
Gange tagen i Antal paa 85 og.60 Еу. Dybde, men om de enkelte 
Stykker, der angives fra Umanak paa 70 Fv. og Sukkertoppen 
_ 100 Fv., virkelig ere komne i Skraben paa denne Dybde, anser 
jeg foreløbig som meget problematisk, ja maaske er Angivelsen fra 
_ Sukkertoppen, 60 Fv., heller ikke ganske paalidelig, thi netop denne 

Lokalitet er ogsaa flere Gange paa de forrige Sider omtalt 800 


уйыны Ee ETT 


dece 


188 


dubiøs. — Det er ret mærkeligt, at denne Art, der, saavidt jeg 
véd, kun er tagen ved Labrador og Grønland (de af Sp. Bate opgivne 
Lokaliteter tør jeg ikke stole paa), er saa paafaldende hyppig ved 
Grønland. 

Krøyer har oprindelig beskrevet Arten (9 og å under hver sit 
Navn) efter Stykker fra Julianehaab, Godthaab og Holstensborg; 
hans Orignalexemplarer ere ikke bevarede, men Kjøbenhavns Museum 
besidder en stor Mængde af ham bestemte Exemplarer. 

Farven skildres af Holbøll at være rødgul, Øjet rødt. 


92. Halirages fulvocinetus (M. Sars). 
Атум ое fulvocineta M. Sars, Overs. over Norg. Arkt. Krebsd.; Forh. i 
Vid. Selsk. i Christiania f. 1858, p. 141 [1859]. р 
Paramphithoé fulvocineta Goös, Op. eit. р.525, Тай. ХХХУШ, Fig. 15. 
Halirages fulvocinctus Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 342, Pl. XXIII, 
ig. 11. 


Forekomst. Julianehaab, fra Fjæren, 1 Ex. (S. M., Amond- 
sen) — Godthaab Havn, 8 Ку. Sand med Alger, 1 Ex. (K. M., Th. 
Holm) — Egedesminde: 10—12 Fv., med ,sladbáf*, 1 Ex. (S. М 
Exp.1870); 10—20 Fv., Stenbund med Alger, 1 Ex. (S. M., Exp. 
1870) — Jakobshavn: 5—15 Fv., Stenbund med Alger, mange Ex. 
(S. M., Exp. 1870); 10—15 Fv., blandt Alger, mange Ex. (S. M., 
Exp. 1870); [350 Fv., sandblandet Ler, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870)] 
— Godhavn: 10—20 Fv., Stenbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870); 
70 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Prøven: c. 40 Fv., 
1 Ex. (К.М., Olrik); 4 Ex. (К.М., Bolbroe) — Upernivik, 10 Fv., 
Stene med Alger, 10 Ex. (K. M., Th. Holm) — Littleton Island 
ved 78° 24' М. В. (Stimpson) — Grinnell Land: Discovery Bay ved 

81944 N. В. 95 Fr.) I Ex. (Miers); Floeberg Beach ved 32727 
N. B., 1 Ex. (Miers). SEN 

Exemplaret fra Jakobshavn er temmelig mutileret og dioit Ty E 
Копзегустећ og har en afvigende, graalig Farve. Skjønt jeg ikke 
fandt, at det i Bygning afveg fra H. fulvocinctus, har jeg dog for 
en Sikkerheds Skyld sat Lokaliteten i Klammer som mindre ` 
sikker, 


a 


_ @щ eller anden Meddelelse fra denne Forfatter. Prof. Lütken an 
^ o  férer i Arctic Man. p. 155, at han ikke véi af, at Kroyer har 


. Atylus Swammerdamii, og dette formindsker i høj Grad Sandsynlig- E 


anfører et Dyr med netop denne Betegnelse og Tilføjelse af Navnet 


134 


š 98. Calliopius læviuseulus (Kr.). | KR ` 
Amphithoe leviuscula Krøyer, Gronl Amfip.; l c. p.281, Tab. Ш, Fig. | 
13 a—h [1838]. 


Calliopius leviusculus Boeck, Skand. og Атк. Amph. р. 345. 
Forekomst. Ivigtut, flere Ex. (К. M., Mønster) — Arsuk- + 


; ш 1 
fjord, 1 Ех. (K. M., Holg. Møller) — Fiskenæsset, flere Ex. (Kielsen, | 
test. Krøyer) — Godthaab, 1 Ex. (K. M., Ryder) — Sukkertoppen: | 
5—10 Fv., blandt Alger, flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 5—20 Fr, ` Ü | 
Stene med Alger, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) — Zkertokfjord, 5—20 | 
Fv., Stene med Alger, flere Ex. (K. M., Th. Holm) — Holstensborg, d 
1 Fv., blandt Alger, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871) — Claushavn, i 1 I 
„ytan“, flere Ex. (S. M., Exp. 1870) —  Godhavn, mange Ex | 
UK. M., Olrik). — Disco, Skarvefjældet, 20 Fv., flere Ex. (S. M. Ж 
Exp: 1871) — ,, Discobugten", 3—10 Ру. Stene med Alger, 2 Ex. | 
(K.M., Th. Holm) — Ritenbenk: 0—2 Fv., blandt Alger, flere Ex. | 
(S. M., Exp. 1870); 5 Ex. (K. М, Andersen) — Upernivik, 8-10 | 
Fv., Sand med Alger, 1 Ех. (S.M. Exp. 1883). | 

Denne Art er væsentlig litoral og findes lige fra Havstokken å | 
ud раа faa Favne; den største Dybde, paa hvilken den er tagen, е 
er 20 Fv. + 
Krøyers Originalexemplarer ere ikke bevarede; paa vort Museum 4 
findes et Glas med flere Exemplarer, efter Etiketten bestemte af 
Krøyer, men blandt dem fandtes, som ovenfor nævnt, et Stykke af 3 


heden for еп Krøyersk Bestemmelse. 

(Det Кап vel her bemærkes, at et lille Stykke af Calliopius 
leviusculus fra Throndhjemsfjorden var med Krøyers Hasnd etiket- 
teret „Атрћићов Jurinii?*. Naar nu Bell i Belcher Voy. p. 406 


Krøyer, saa er der en vis Sandsynlighed for, at han maa have faaet 


beskrevet en Art under dette Navn, og det har Krøyer heller ikke 
men ved mit Fund synes der at være tilvejebragt nogen Sandsyn- 


x 


185 


” 


lighed for, at den tvivlsomme ,,Amphithoe Jurinii? Кт.“ hos Bell 
kun er Call. leviusculus (Кт). Man kan altsaa regne den enten 
for en opklaret Art eller for en Form, som det ikke er muligt at 
tyde nærmere, og hvis man foretrækker det sidste, bor den udgaa 
af Fortegnelserne.) 


94. Amphithopsis latipes (M. Sars). 
(Tab. V, Fig. 4.) 
Amphithoe latipes M. Sars, Overs. Norg. Arkt. Krebsd.; Forh. i Vid. Selsk. 
i Christiania f. 1858, p. 189 [1859]. 
Amphithopsis latipes Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 855, Pl. XXII, 
Fig. 4. 


Forekomst. 66° 32'N.B., 52234 V. L., 100 Fv., Stene 
med Hydroider og Balaner uden Alger, 16 Ex. (K. M., Th. Holm) 
— Disco, Nordfjord, 160 Fy., graat Ler, 2 Ех. (S. M., Exp. 1871) 
.— Hare Øen, ved 70° 20' N.B., 54° 41' V.L., 175 Fv. (Norman, 
Valorous Fxp.). 

Det ene af de 2 Stykker fra Disco, Nordfjord, er c. 167" langt 
og udmærker sig ved, at 5te—-7de Kropled og de 3 første Haleled 
have paa Ryggen en midtstillet Kjøl, og denne Kjøl gaar paa hvert 
Led op i en fortil lav, bagtil jævnt højere, sammentrykt Proces. 
Denne Forlængelse er lavest paa Ste Kropled, højest paa Әйіе 
Haleled, og paa de 2 sidste Kropled og de 2 første Haleled gaar 
deres øverste Baghjørne ud i en mindre, stump, bagudrettet Tand, К 
medens den paa 3die Haleled er uregelmæssig afrundet. — En | | 
lignende, men forholdsvis betydelig lavere Kjøl har jeg fundet paa  — — 
mellemstore Exemplarer af denne smukke Art, medens smaa Exem- > 
plarer neppe vise Spor til Kjølen. — Det nævnte store Exemplars x 
Gribehaand paa 2det Benpar (Tab. V, Fig. 4) har ogsaa en noget 
anderledes formet Griberand end hos mindre Exemplarer; Gribe- - 
randen har nemlig paa det store Stykke en ret anselig, rund Ind- ` 
skjæring lidt fra Kloens Tilledning, hvilken Indskjæring er langt i 
Svagere paa middelstore og utydelig paa mindre Exemplarer (Boecks 
Fig.4k paa Tab. XXII). 


186 


— 


95. Amphithopsis pulchella G. О. Sars. 
Amphithopsis idem G. О. Sars, Prodr. deseript. Crust.; Arch. f. Math. 
og Na 


. B. II, p. 259 SH (Tidsskriftet er her fejlagtig » | 


пегеђ, дег staar 859 for 259. 
Amphithopsis pulchella G. О. sa am norske Nordhavs-Exp. Zool., Crust., 
I, p. 175, PL XIV, Fig. 6— 
Forekomst. 71?1Ó' N. B., 55° 56' V. L., 200 Fv., Len 
2 Ex. (S. M., Exp. 1871). 


96. Amphithopsis Olrikii n. sp. 
(Tab. V, Fig. 5—5 b.) 


Corpus sat convexum, dorso edentulo. Angulus lateralis capitis 
subrotundatus. Oculi magni, breviter reniformes, paulo altiores | 


quam latiores. Epimera parium quattuor anteriorum minus айа; 


 epimera primi paris sat humilia, cetera per paria nonnihil altiora | 


et latiora. Angulus infero-posterior segmenti tertii caudæ valde 


obtusus, vix rotundatus. Antennæ primi paris dimidia parte cor- 1 


poris paulo longiores, articulo basali sat crasso, duplo longiore quam 
latiore, quam articulis duobus sequentibus junctis longiore. Antenn& 
secundi paris quam antennæ primi paris fere duplo breviores. Pedes 


primi paris (fig. 5 а) sat robusti; manus сатро nonnihil longior et paulo 


angustior, non duplo longior quam latior, acie valde obliqua, prop? 
mediam partem profunde ét irregulariter incisa ibique spinis duabus 


armata. Pedes secundi paris (fig. 5 b) pedibus primi paris paulo ; 
longiores et nonnihil robustiores; manus manu primi paris. aliquanto U 
major, сагро duplo longior et non angustior, duplo longior quam ` 
latior, асје obliqua late et profunde et semicireulariter ineisa, in i 


parte posteriore spinis nonnullis armata. Pedes 5 parium reliquorum | 


mediocres, inter se subæque longi. Pedes trium parium posterie | 
orum inter se subæquales; articulus secundus fere rectangulus, non ` 
duplo longior quam latior, angulis rotundatis; articulus quartus arti- | 


eulo secundo longitudine subæqualis et duplo angustior, quam arti- 
culus quintus nonnihil longior nec duplo latior. Uropoda ultimi 


. paris ramo interiore quam ramo exteriore dimidio longiore. — Long. ` 


specim. vix adulti 7,177, 


наивни на MEER није 
н wm j | 


E 


— " 


187 


Forekomst. Prøven, e. 50 Fv., 2 Ex. (К. М., ОК). 

Denne nye Art maa let kunne gjenkjendes paa Formen af 1ste 
og 2det Benpars Gribehænder og paa de 8 bageste Benpars Byg- 
ning. Jeg har opkaldt den efter Direktør, Etatsraad Olrik, der ved 
sine ihærdige og gjennem flere Aar fortsatte Skrabninger paa dybere 
Vand hår forsynet Kjøbenhavns Museum med saa mange interessante 
«Krebsdyr fra det nordlige Grønland. Jeg bør bemærke, at det ene 
af de to Stykker bortkom ved Splintring af et Rørglas og ikke 
blev gjenfundet. 


97. Amphithopsis longimana Boeck. 
Amphithopsis longimana Boeck, Crust. amph. bor. et aret. ; 1. e. p. 200 [1871]. 
=. — Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 353, Pl. XXII, 
Fig. 2. 
Forekomst. ,,Grønland", 11 Ех. (Boecks Originalexemplarer) 
(К. М.). 


98. Amphithopsis glacialis n. sp. 
(Tab. V, Fig. 6—6 с.) 

Нес species nova Атрћ. longicaudatæ Boeck similis, antennis, 
oculis, pedibus primi et secundi parium inprimis diversa. — Corpus 
sat elongatum, dorso aliquantum convexo, edentulo. Angulus late- 
ralis capitis late rotundatus. Oculi sat magni, subrotundi, atri, 
annulo angusto exteriore lentium subcelaro. Epimera parium 4 an- 
teriorum humiliora, postice per paria perpaulo altitudine crescentia, 
omnia paulo altiora quam latiora; epimera primi paris angulo infero- 
anteriore sat producto, apice rotundato; epimera quarti paris epi- 
meris ceteris nonnihil latiora. Angulus infero-posterior segmenti 
secundi eaudz rectus, acutus, angulus segmenti tertii obtusus, vix 
rotundatus. Antenne primi paris corpore plus duplo breviores; 
pedunculus flagello fere duplo brevior, articulo primo inerassato 
quam articulo secundo nonnihil longiore et multo crassiore. Antennæ 
Secundi paris antennis primi paris nonnihil longiores; pedunculus 
pedunculo anteriore paulo longior, articulis duobus ultimis inter se 


188 


fore æquilongis. Pedes primi paris (fig. ба) graciliores; articulus 
quintus valde elongatus, fere quadruplo longior quam latior, paulum 
eurvatus, margine posteriore setis longis ornato; manus articulo quinte | 
angustior et plus quam dimidio brevior, ubique latitudine fere | 
жалай, acie subrecta; „unguis“ latitudine manus brevior. Pedes 
secundi paris (fig. 6 b) pedibus primi paris subsimiles, tamen arti- | 
culo quinto et manu paulo angustioribus et brevioribus. Pedes | 
parium trium posteriorum breviores, longitudine per paria valde | 
_ crescentes, articulo secundo oblongo-ovato, articulo quarto quam arti- 
eulo quinto vix longiore, perpaulum dilatato. Uropoda ultimi paris 
(fig. 6 с) ramo interiore quam ramo exteriore vix duplo longiore.  Telson 4 
реграшо longius quam latius, ратуша, apice integro. a 
omnia fragilissima. — Long. speciminis vix adulti 7,6"; Jong Spec. 
alii vix adulti (e Godhavn) 10mm, 
Forekomst. Godhavn, 1 Ех. (K. M., Olrik) — 69940 N. B., 
28943 V. L., blandt Drivis, 40—50 Ex. (8. M., Exp. 1871). 
Denne ny Art afviger fra de andre Dyr af samme Slægt ved, 
at andet Par Antenner er længere end første Par, hvorfor den mulig- 
vis bør henføres til den af Boeck opstillede, mig ubekjendte Slægt | 
 Laotho?s, men hvorvidt denne Slægt bør opretholdes, er en anden Sag. | 
Min Art nærmer sig ogsaa meget til Amph. longicaudata Boeck. U 
Slægten Amphithopsis indeholder allerede fra Boeck temmelig for- i 
skjellige Arter, og den bør vistnok deles, og Arterne henføres til | 
andre Slægter, men dette kan kun foretages med Held af еп året 
Monograf, der har et stort Materiale. | 
Exemplarerne ere alle saa skjøre, at neppe et eneste Stykke af 
det betydelige Materiale er helt, og det har været mig usædvanlig | | 
vanskeligt at skaffe en nogenlunde anstændig Konturfigur tilveje, thi | 
Ben og Antenner gik i Stykker, naar jeg vilde rette paa deres Stil | : 
ling. Dette skyldes ikke daarlig Konservation, men synes sikkert | 
at være en Ejendommelighed for Arten. Jeg tror ikke, at noget ` 
Stykke fra 69740“ N. B. er ganske voxent, og det defekte Exemplar | 
fra Godhavn er betydelig større, nemlig 1098, — Jeg har forøvrigt - 
meddelt Artsuavnet uden Beskrivelse i » Dijmphna-Togtets zool-botal: | 


189 


Udbytte" р. 508, Fodnoten, da jeg fandt et mutileret Stykke af 
Arten i Maveindholdet af en Liparis fra det kariske Hav. 


99. Cleippides tricuspis (Kr.) 
Acanthonotus ом Krøyer, Voy. en Scand, Pl. 18, Fig. 1 a—v. 
Krøyer, Karcin. Bidr.; Nat. Tidsskr. Ny R. B. II, 
p. 115 [1846]. 
Cleippides tricuspis Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 858. 

Forekomst. Sydlige Grønland (sandsynligvis Godthaab), 
5—6 Ex. (K. M., Holbøll, test. Krøyer) — Sukkertoppen, 60—70 
Fy., Stenbund, 1 Ex. (8. M., Exp. 1870). 

Denne let kjendelige Art synes at være meget sjelden. — 
Krøyers ovennævnte Originalexemplarer opbevares i vort Museum, 
men foruden disse og det svenske Exemplar har jeg kun set ét 
grønlandsk Stykke, desværre uden Speciallokalitet (K. M.). — Exem- 
plaret fra Sukkertoppen har en Længde af 20,әтт, 


100. Leucothoë spiniearpa (Abildgaard). 
Gammarus spinicarpus Abildgaard, Zoologia Danica, Vol. III, р. 66, Tab. 
XIX, Fig. 1—4 [1789]. 
Leucothoe spinicarpa Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 507, Pl. XVI, Fig. 5. 
Forekomst. 68°8' N.B., 58947 V.L., 170 Fv., stenet Ler- 
bund, 1 Ex. (8. М., Exp. 1871). | ue 
Det fundne Exemplar er 16mm linge Denne f. Ex. i Middel- 
havet ikke sjeldne Arts Forekomst saa langt mod Nord i det ark- 
tiske Farvand mellem Grønland og Øerne Nord for Amerika fore- 
kommer mig at have stor Interesse. 


101. Tritropis aculeata (Lepechin). 
Oniscus Sen: Lepechin, Tres Onise. spec. deseript.; Act. Acad. Scient. 
Imp. Petrop. 1778, Р. 1, p. 247, Tab. ҮШ, Fig. 1. 
egen cards Krøyer, Voy. en Scand., Р]. 10, Fig. 1 a—y. 
Krøyer, Karcin. Bidr.; Nat. Tidsskr. Ny R. B. It 


р. 76. 
Amphithonotus aculeatus Buchholz, Zweite Deutsche Nope B. IH, 
rust, р. 816, Taf. IV 
Tritropis baten Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 511. 


140 


Forekomst. Julianehaab (Amondsen, test. Goös) — 00222 
N.B., 5934 V.L., 100 Fv., Stene med Hydroider og Balaner uden d 
Alger, 5 Ех. (K. M., Th. Holm) — 68220 N.B., 56°10 V.L, 140 | 


Еу., 1 Ex. (К.М., Th. Holm) — Nær Cap York, 15 Fv. (M'Clintock) 
— Grinnell Land: Franklin Pierce Bay ved 79°29' М. B., 18—15 
Fv., 25 Ex. (Miers); Cap Louis Napoleon ved 79938“ М. B., 25 Ет, 
10 Ex. (Miers); Dobbin Bay ved 79° 40' N.B., 30 Fv., Stene 0g 
Mudder, 1 Ex. (Miers); Cap Fraser ved 79944'N. B., 20 Fv., Sten- 


bund, 3 Ex. (Miers); Discovery Bay ved 81744 N. B., 25 Fy., 5 Ех 


(Miers); Floeberg Beach ved 82927: М. B., 10 Fv., 7 Ex. (Miers). 
— Desuden 2 grønlandske Stykker uden Speciallokalitet (K. M.J. 
Denne store, tornede Art synes ved Grønland at være sjelden 


og, at dømme efter de to Angivelser, at forekomme paa betydelig Å 
Dybde. Derimod synes den at være meget hyppig ved 79° Bäi: | 


Х. В. og at forekomme paa ringe Dyb i dette iskolde Vand. 
Krøyer har ikke kjendt denne Art fra Grønland; hans Original- 
exemplarer fra Spitsbergen ere bevarede i Kjøbenhavns Museum. 


102. Tritrepis inflata б. О. Sars. 
Tritropis inflata G. О. Sars, Overs. Norg. Crust; 1. е. p. 104, Тар. 5 
Fig. 7a—c [1883]. 


Forekomst. Nivakfjord, 5 —15 Fv., Stene med Alger, 1E - 


(S. M., Exp. 1870). 


108. Tritropis oculata n. sp. 
(Tab. V, Fig. 7—7 e.) 


Corpus erassum et latum. Caput rostro minore, angulis late- | 


ralibus paulum productis, rotundatis. Oculi nigri, permagni, trian- 


gulares, partem majorem superficiei capitis oceupantes, superne VIS | 
in fronte valde approximati, vix tamen inter se contigui. Segment? 1 
sex anteriora trunei dorso levi, segmentum septimum in medio | 
dorso postice dente minuto armatum. Epimera humilia, 4 parium | 


anteriorum per paria paulo altiora; epimera primi paris duplo fere 


latiora quam altiora. Segmenta 3 anteriora eaudæ carinis tribus | 


LE 3 å с; M LT Sy Se UA MAC LEVE E Я = k S IMS xc SE 
Е mwyuna....v........Q Q 
wawap 


141 


ornata; carina quseque in segmento quoque postice in dentem 
acutum producta; dens medius segmenti tertii tamen parvus, vix 
acutus.  Segmentum secundum caudæ angulo infero - posteriore 
subrecto, acuto, margine posteriore integro, segmentum tertium 
angulo infero-posteriore nullo, margine posteriore æqualiter curvato, 
serrato. Segmenta tria posteriora сапде levia.  Antenns inter se 
subæque longz, fere ad apicem segmenti sexti trunci attingentes. 
Antenne primi paris (fig. 7 а) pedunculo quam flagello aliquanto bre- 
viore; artieulus basalis pedunéuli artieulo secundo aliquanto longior, 
perlatus, vix dimidio longior quam latior; articulus tertius pedunculi 
perbrevis, haud longior quam latior. Antennes secundi paris pedun- 
. culo quam flagello paulo longiore. Pedes primi et secundi parium ut in 
Tritropi Helleri manum magnam (fig. 7 b) gerentes. Pedes 5 parium 
posteriorum elongati, graciles, per paria sensim longitudine sat 
crescentes, fere ut in Tritropi Helleri et Tritr. inflato formati, 
articulo secundo pedum trium parium posteriorum tamen breviore 
et latiore, in pedibus septimi paris perpaulo longiore quam latiore. 
Telson (fig. 7 c) elongato-triangulum, plus duplo longius quam latius, 
haud ad medium fissum. — Long. maris 11,5?", long. femine 
ovigeræ 9,5mm, 

Нес species nova а speciebus ceteris affinibus hujus generis 
inprimis differt oculis permagnis superne valde inter se approximatis, | 
antennarum primi paris articulo basali perlato quam articulo secundo 
longiore, articulo tertio perbrevi, pedum septimi paris articulo - 
secundo perpaulo longiore quam latiore. 

Forekomst. 6.°35' М. В., 92^27' V.L, 43 Fv., Sand, 1 
defekt Ex. (S. M., Exp. 1871) — 07? 4' N.B, 54° 26' V.L., 82 Ку, 
Stene uden Alger, 4 Ex. (K. M., Th. Holm) — Jakobshavn: 10—15 
Ку, med ,slådhåf", blandt Alger, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870); 35 Ғғ, | 
Lerbund, 2 Ех. (8. M., Exp. 1870). | 

Det kan maaske bemærkes, at Beskrivelse og Afbildninger ere 
udførte efter det kjøbenhavnske Museums Exemplarer, thi jeg besad en 
disse længe før jeg laante det svenske Riksmuseums Samlinger. 


142 


104. Tritropis fragilis (Goés). 
Paramphithoé fragilis Goés, Op. cit, p. 524, Тай. peris Fig. 16 [1866]. 
Tritropis fragilis Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 5 | 
Forekomst. Egedesminde, 30 Fv., Klippebund, 1 Ex. (6048 
eneste grønlandske ogsaa af mig undersegte Ex.) (S. M., Torell) — 
Jakobshavn, 10—15 Fv., blandt Alger, 1 mindre godt Ex. (S. М, | 
Exp. 1870). 


105. Eusirus euspidatus Kr. 
Eusirus серија, Krøyer, Voy. en Scand., Pl. 19, Fi 
- røyer, Karcin. Bidr.; Nat. Tidsskr. N R. И I, р. 501, 
E: ab. vin, Fig. 1a—d [1845]. | 
Eusirus проце Buchholz, Zweite Deutsche Nordpolarf В.П, Ort, 
p. 313, Taf. III, Fig. 2. | 
Eusirus Se Bocek, Skand. og Arkt. Amph. p. 502. 

Forekomst. „Sydlige Grønland", faa Ex. (Holbøll, test. Ç 
Krøyer) — 639 32 N.B, 59957 V.L., 48 Fv., Sand, 1 Ex 
(S. M., Exp. 1871) — 64°52' 3. В., 53° 10' V. L., 28 Еу., Stene 
uden Alger, mange Balaner, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) — Sukker- | 
toppen, 15—20 Pv., 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — 66° 59 N. B, 
55° 27' V.L., 57 Fv. (Norman, Valorous Exp.) — 1070 GEN № 
54 28' V.L., 32 Fv., Stene uden Alger, 1 Ex. (К. M., Th. Holm) 
— Egedesminde, 80—100 Fv., Stenbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) | 
— Godhavn, ,,dybt Vand" (c. 40—60 Fv.), flere Ex. (K. M., Holbel) . 
Hare Øen, 30 Fv. (Miers) — Grinnell Land, Franklin Pierce Day | 
ved 79° 29: N. B., 13—15 Fv., 1 Ex. (Miers) — Endelig nogle | 
grønlandske Exemplarer uden Speciallokalitet (К. MA 

Denne smukke Form er saaledes ikke synderlig byppig vel 
 Grenland, og den er der ikke tagen paa lavere Vand end 15—20 | 
Fv. og ikke paa større Dybde end 80—100 Fv. | 

Krøyers ovennævnte Originalexemplarer redis i қоға | 
havns Museum. 


106. Lilljeborgia fissicornis (M. Sars). : 
бома fissicornis M. Sars, Overs. Norg. Arkt. Krebsd.; vore i vid. | 
Selsk. i Christiania бог 1858, р. 147 [1859]. с 


148 


Gammarus pallidus Goös, Op. eit. p. 529, Тай. XL, Fig. 27. 
Lilljeborgia fissicornis Boeck, Skand. og Akt, Amph. р. 499, Pl. XVIII, 
Fig. 10. 


Forekomst. 67? 09' М. В,, 262 33' V.L; 98 Fv., Stene og 
Mudder, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871). 

Det fundne Exemplar har en Længde af 20,5*» til Spidsen 
af Telson. 


107. Pardalisea cuspidata Kr. 


deben cuspidata Krøyer, RÅ nord. Slægt. og Art. af Amfip.; Nat. 
kr. B. IV, p. 158 [18 

Sonde cuspidata Buchholz, = Deutsche Nordpolarf. В. II, Crust., 
306, Taf. I, Fig. 3, Taf. II, Fig. 1. 

пива cuspidata Bo Skand. og Arkt. Amph. p. 482, PI. XII, 
LU 


Forekomst.  Godthaab, flere Ex. (Holboll, test. Krøyer) E 
Egedesminde, 80--40 Fv., Stenbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870). — 
Desuden 3 sandsynlig og 4 sikkert fra Grønland hidrørende Exem- 
plarer uden Speciallokalitet (K. М.). 

Nogle af de Krøyerske Originalexemplarer opbevares i vort 
Museum. 


108. Nieippe tumida Bruz. 
Nicippe tumida Bruzelius, Skand. Amphip. Gammar.; lc. p. 99, PI. IV, 
Fig. 19 [1859]. 
Nicippe tumida Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 492. | 
Forekomst. Af denne Form fandtes 2 Ex. i et med ,,Grøu- 
land?* mærket Glas, der desuden indeholdt en Mængde andre og 
alle fra Grønland kjendte Amfipoder, saaledes store Exemplarer af 
Melita dentata, desuden Pardalisca cuspidata (8 Ex.), Monoculodes 
latimanus og Mon. tuberculatus, Syrrhoé crenulata, den kun fra 
Grønland kjendte Tryphosa pulchra п. sp. og flere. Særlig Fore- 
komsten af den sidstnævnte Art har gjort det i højeste Grad sand- 


synligt, at hele Glassets Indhold hidrører fra Grønland, af hvilken | 


Grund jeg antager at turde uden Tøyen indlemme denne Art i den 
grønlandske Fauna. 


144 


109. Gammarus locusta (L.). 
Cancer Locusta. Linné, Fauna Sueciea, Ed. altera, p. 495, n. 2042 [1761]. 
Oniscus pulex O. Fabricius, Fauna Groenlandica, p. 254, n. 231 [1780]. 
Gammarus locusta Boeck, Skand. og Атк. Amph. p. 866. 
Forekomst. Julianehaab: i Fjæren, 1 Ex. (S. M., Amondsen); 
under Fucus i Stranden, mange Ex. (S. M., Exp. 1883) — Kan- 
gerdluarsuk, under Stene, flere Ex. (K.M., Th. Holm) — Godthaab 
Havn: 9-5 Fv., Sand med Alger, flere Ex. (K. M., Th. Holm); 
4 Fv., Stenbund med Alger, 1 Ex. (К. M., Th. Holm); 5 Fv, 
Sand med Alger, 1 Ex. (K. M., Th. Holm); 4—8 Fv., Stene шей 
Alger, flere Ex., (K. M., Th. Holm); 15 Fv., Stenbund med Alger, 
1 Ex. (K.M., Th. Holm) — 64? 20^ N. B., 54? V.L., 1 Ex. (6. № 


Amondsen) — 1 Mil S. f. Sukkertoppen, 5—10 Fý., Stenbund | 
med Alger, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) — Sukkertoppen: 1 Fv., blandt 


Alger, mange Ex. (S. M., Exp. 1870); 5—10 Fv., blandt Alger, 2 
Ex. (S. M., Exp. 1870); [60 Fv., Lerbund, 1 Ex. (8. M., Exp. 1870); 
100 Fv., Skalbund, 1 Ех. (S. M., Exp. 1870)] — Ikertokfjord: under 
Stene, flere Ex. (К. M., Th. Holm); 30 Fv., Stene med Alger 08 


mange Balaner, flere Ex. (K. M., Th. Holm) — 66*46'N. B, 5410 


V. L., 18 Fv., Stene uden Alger, mange Balaner, 2 Ex. o У, 


Th. Holm) — Holstensborg, 3 Ех. (S. M., Exp. 1871) — Aulatsivit- | 
_ fjord, 3—10 Fv., Ler med Stene og Alger, 1 Ex. (S. M., Exp. 1883); | 
— Tasiusarsuak, i Stranden, 3 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Claus- Ñ 


havn: i „ytan“, flere Ех. (S. M., Exp. 1870); i Fjæren (Vandet 


noget brakt), mange Ех. (S. M., Exp. 1870); 10—15 Fv., 1 Ex. ` 
(S. M., Exp. 1870) — Jakobshavn: i Fjæren, mange Ex. (S. M ` 


Exp. 1870); 5—15 Fv., Algebund med ,,slådhåf*, 1 Ex. (S. M» 


Exp. 1870); 10—15 Fv., Algebund med ,slidhåf", 1 Ex. (S. M. | 
Exp. 1870); Te 200 Fv., 1 Ex. (K. M., Fleischer] — бойда, | 
7 Fv., flere Ex. (К. M., Th. Holm) — ,, Discobugten*: 8-10 Fv, Stene ` 
med Alger, mange Ех. (K. M., Th. Holm); 3—25 Fv., Stene med | 
Alger, 1 Ex. (Е. M., Th. Holm) — Disco, Nepisat-Bugten, 10—20 | 

Fv., Grus, 1 Ех. (S. M., Exp. 1871) — Ritenbenk: i Fjæren, mangt | 
Ех. (S. M., Exp. 1870); 0—2 Fv., blandt Alger, flere Ex. (S. Ma 


~ 


145 


Exp. 1870); 85 Fv., Lerbund, 1 Ex. (8. M., Exp. 1870) — Hare 
Øen, 30 Fv. (Miers) — Upernivik, 12 Fv., 1 Ex. (S. M) — Port 
Foulke ved 78217 N. B. (Stimpson) — Grinnell Land: 82°24: N. B., 
5 Ex. (Miers); Floeberg Beach ved 82997 N. B., 10 Fv., 25 Ex. 
(Miers). — Desuden tagen et Par Gange i Davis-Strædet i Over- 
fladen (К. M., Rink og Møller). 

De største Individer ere næsten altid fra ganske lavt Vand, 
endog fra Strandkanten. Arten br vistnok yderst almindelig ved 
hele Grønlands Kyst paa omtr. 0—5 Fv. Vand, men jeg har dog 
ikke antaget ovenstaaende Liste for overflødig, thi den viser, at 
Arten af og til tages paa noget dybere Vand og under Forhold, | 
hvor man neppe kan antage Fejl i lagttagelsen (saaledes ved 
66° 46' N.B. paa 18 Fv.). Den angives faa Gange fra større Dybde, 
saaledes 60 Fv. (den tidligere som dubiøs omtalte Lokalitet fra 
Sukkertoppen), 100 Fv. og 200 Fv., og det er jo muligt, at den 
virkelig findes enkeltvis paa saadanne betydelige Dybder, men den 
er, mærkelig nok, kun opbragt i ét Exemplar ad Gangen fra 35 Fv. 
og større Dybde, og dette tyder ikke paa, at den sædvanlig findes 
der. Det forekommer mig, at man i Fremtiden maa lægge langt 
mere Vægt end hidtil paa Opklaringen baade af denne Arts og af flere 
andre væsentlig litorale Arters Forekomst og Udvikling paa dybere. 
Vand, samt paa Grændsen for den Dybde, i hvilken de kunne leve. - 


110. Мега Lovenii (Bruz.). 
Gammarus Loveni Bruzelius, Skand. Amph. Gammar.; l.c. p. 59, Тай. II, 
Fig. 9 [1859]. 
Мета Lovéni Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p.378. 
Forekomst. Disco, Nordfjord, 160 Fv., Lerbund, 1 Ex. 
(S. М., Exp. 1871). 
Det fundne Exemplar er 26mm langt til Spidsen af Telson. 


111. Melita dentata (Kr.). 
Gammarus dentatus Kroyer, Nye nord. Slægt. og Art. af Amfip.; Nat. 
Tidsskr. B. IV, p. 159 [1849]. 
Gammarus dentatus Goös, Op. cit. p. 530, Тай. XL, Fig. 29 [non fig. 291. 
Melita dentata Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 389, Pl. XXIII, Fig. 10. 
10 


Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1887. 


146 


Forekomst. Godthaab, „dybt Vand“ (c. 40—60 Fv.), mange | 
Ех. (К. M., Holbøll) — Sukkertoppen, 100 Fv., Skalbund, 1 Ex. 
(S. M., Exp. 1870) — 66° 82: N. В. 55*34' V. L., 100 Fv., Stene 
uden Alger, 1 Ех. (K. M., Th. Holm) — Zkertokfjord, 30 Fv., Stene 
med Alger og mange Balaner, 2 Ex. (K. M., Th. Holm) — Holstens- 
borg Havn, 20 Fv., Stene med Balaner uden Alger, 1 Ex. (K. M, 
Th. Holm) — 66° 59: N. B., 55° 27' V. L., 57 Fv. (Norman, Va- 
lorous Exp. — 67° 4' N. B., 54: 28' V. L., 82 Fv., Stene uden 
Alger, mange Ex. (K. M., Th. Holm) — 55^ 14 N; В. 5427 47 
181 Fv., stenblandet Sand, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871) — Nivakfjord, 
35 Fv., Stenbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Egedesminde, 
30—40 Fv., Stenbund, flere Ex. (S. M., Exp. 1870) — Claushavn, 
20 Fy., stenet Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Ritenbenk: 
'25—45 Ev. Sand med Skal og Stene, 1 Ex. (S. M., Exp. 1889; | 
‚60—100 Fv., Stenbund (К. M., Olik) — Disco, Mellemfjord, 
100—20 Fv., sandblandet Ler, 1 Ex. (S.M., Exp. 1871) — Disco, 
Nordfjord: 25 Fv., Lerbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 1871); 27 Еу, : 
Lerbund, 8 Ex. (S. M., Exp. 1871). | 

Denne Art er saaledes temmelig almindelig fra 20 og særlig ` 
fra 30 til 100 Fv. og er tagen paa indtil 131 Fv. Dybde. | 


112. Melita Goésii Н. J. Hansen. 
(Tab. V, Fig. 8.) 
Gammarus dentatus, forma altera Goös, Op. cit. р. 530, Tab. XL, Fig. % 
866 


[1866]. 
Melita Ros H. J. Hansen, Dijmphna-Togtets zool.-bot. Udb., Krebsdyt; | 
228, Tab. XXI, Fig. 18 [1886]. Ç 


Forekomst. Nivakfjord, 85 Fv., Stenbund, 1 Ex. (S. М. | 
Exp. 1870). | | 

Det eneste Exemplar, en voxen Han med Appendices masculini, | 
er 17,5"" langt, altsaa noget mindre end det af mig beskrevnt 4 
Stykke fra Jugor Schar, og det afviger desuden fra det sidstnævnte | 
Individ i adskillige Smaaforhold. Saaledes er paa det grønlandske | 
Exemplar første Par Antenner noget længere, Hovedets nedre Side- 


147 


torn lidt kortere, første Benpars Gribehaand forholdsvis lidt kortere, , 
andet Benpars Gribehaand (Fig. 8) noget mindre og desuden noget 
kortere i Forhold til sin Brede, og dens Bagrand er 1 Forhold til 
dens Forrand kortere end paa ,Dijmphna*-Exemplaret; endelig er 
Vinkelen paa tredje Haleleds nedre Baghjørne noget mere udtrukken. 
Medens det længere første Par Antenner, Hovedets lidt svagere 
Sidetorn, første Benpars Haand og tredje Haleleds Bygning vise 
noget henimod de Forhold, der rigtignok i ganske anderledes ud- 
præget Ejendommelighed findes hos Mel. dentata, saa viser Formen 
af andet Benpars Haand bort fra den sidstnævnte Art, og Gribe- 
randens Udstyr ligner væsentlig det hos М. Goösii; endelig stemmer 
det grønlandske Exemplar i de andre Forhold, som de lave Epi- 
merer, den mærkelige, rektangulære Form af 5te—7de Benpars 
andet Led, Haleleddenes Tornvæbning paa Ryggen m. m. overens 
med Mel. Goésii fra Jugor Schar. Selv de nævnte Forskjelle ere 
forholdsvis smaa og vilde næppe forurolige, naar man ikke netop 
havde at gjøre med et Dyr af Slægten Melita. Naar jeg siger 
dette, saa hidrører det fra, at Melita-Arterne synes ofte at være 
saa variable efter Alder og Kjøn og tillige, efter mine i det sidste 
Aar gjorte Erfaringer, efter lokale Forhold, at det næppe er muligt 
uden et stort Materiale fra fjernt fra hinanden liggende Lokaliteter 
at fastslaa Arterne og Grændserne for Variationen. — Der er 
maaske ogsaa den Mulighed, at den karakteristiske og i mange 
Forhold saa afvigende М. Goësii kun er en særlig udviklet Han af 
M. dentata, men det maa Fremtiden afgjøre. 


113. Melita amoena n. sp. 
(Tab. VI, Fig. 1—1а.) 

Mas adultus: Corpus aliquantum compressum. Margo inferior U 
Capitis spina nulla instructus, Ерішета parium 4 anteriorum me- : E 
Qioera, altiora quam latiora, angulo infero-anteriore late rotundato; v 
epimera primi paris epimeris ceteris nonnihil minora. Segmentum 
Primum caudæ spina perparva 1 dorsali instructum; segmentum 
Secundum spinis 5, spina media parva, spinis 4 ceteris perminutis; 


148 


segmentum tertium dorso inermi, segmentum quartum spinis 2 


minoribus, segmentum quintum spinis 2 minutis armatum. Seg- 


mentum secundum caudæ margine posteriore subrecto, angulo ` 


infero-posteriore in processum longiorem et angustiorem, retro 
vergentem, apice obtusato, produeto. Antennæ primi paris capite 
et segmentis 6 anterioribus trunci junetis longitudine circiter æquales; 
peduneulus flagello nonnihil longior, articulo basali quam artieulo se- 
cundo fere duplo crassiore et nonnihil breviore; flagellum appendieulare 
4-artieulatum, articulo ultimo minutissimo, haud perspicuo. Antenne 
secundi paris artieulo penultimo peduneuli quam artieulo ultimo vix 
longiore. Pedes primi paris debiles; manus сагро brevior, multo lon- 
gior quam latior, acie valde obliqua. Pedes secundi paris (fig. La 


sat aberrantes; carpus brevissimus; manus permagna, circiter duplo 


longior quam latior, margine anteriore quam margine posteriore | 


plus dimidio longiore, acie valde obliqua quam margine posteriore 
longiore, nonnihil areuata, irregulariter dentata; „unguis“ per longi- 
tudinem majorem latitudine fere æquali, parte apicali parva a latere 
exteriore visa ab angulo infero-posteriore manus tecta, apice acuto. 
Pedes trium parium ultimorum articulo secundo valde dilatato et 
in pedibus sexti et septimi parium поп tertia parte longiore quàm 
latiore. 


Long. 8,5mm, 


Femina ignota. 


Forekomst. Ikertokfjord, 80 Fv., Stene med Alger 02 


mange Balaner, 1 Ex. (K. M., Th. Holm). 


Skjønt denne smukke Form afviger i flere Henseender (saa- _ 


ledes i Formen af andet Benpars mægtige Haand, de stærkt udvidede 


Led paa de to sidste Benpar, andet Halesegments stærkt udtrukne | 


nedre Baghjørne m. m.) frå de andre mig bekjendte Former, saa 


har jeg først efter lang Tøven besluttet mig til at opstille dem | 


som en ny Art, da Melita-Arterne ere saa variable og saa daarlig 
kjendte i deres forskjellige Former efter Kjøn, Alder og Lokalitet. 


Uropoda ultimi paris ramo interiore perminuto, ramo 6Х- | 
teriore elongato, pedunculo vix duplo longiore. Color albidus. — ` 


149 


114. Gammaracanthus loricatus (Sab.). , 

Gammarus loricatus Sabine, Suppl to the App. of Capt. Parry's Voy. 

p. COXXXI, PLI, Fig. 7 [1824]. 
Gammarus loricatus Krøyer, Gren), Amfip.; 1. е. р. 250, Tab. I, Fig.4a- d. 
Gammaracanthus loricatus Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 400. 

Forekomst. „Sydlige Grønland“, 1 Ex. (Holbøll, test. Krøyer) 
— Godthaab, af en Ulkemave, 1 Ex. (К. M., Ryder) — Grinnell 
Land, Floeberg Beach ved $2927' N. B., 10 Fv., 4 Ex. (Miers) 
.Desuden 2 gronlandske Exemplarer uden Speciallokaliteter (K. M., 
Jørgensen). 

Arten synes at være sjelden ved Grønland; jeg har kun set 
de ovennævnte 3 Exemplarer, af hvilke de 2 uden Speciallokalitet 
ere bestemte af Krøyer, hvorimod hans Originalexemplar er gaaet tabt. 


115. Amathilla arenaria (0. Fabr.). 

Oniscus arenarius O. Fabricius, Faun. Groenland. n. 234, p.259 [1780]. 
Gammarus Sabini Leach, J. Ross, A Voyage of Discovery, App. Nr. 2, 

р. LXIII [1819]. 
Gammarus Sabini Kroyer, Gronl. Amfip.: 1. e. p. 244, Tab. I, Fig.3a—m. 
Amathilla — Buchholz, Zweite Deutsche Nordpolarf B. II, Crust, 

. 946, Taf. VIII, Fig. 1, 2 og Taf. IX, Fig. 1. 

Amathilla Sabin Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 406. 

Forekomst.  Sydprøven (Krøyer) —  Julianehaab (Krøyer) 
— Fiskenæsset (Krøyer) — Godthaab (Krøyer) — 1 Mil S. f. 
Sukkertoppen, 5—10 Fv., Stene med Alger. 1 Ex. (K. M., Th. 
Holm) — Sukkertoppen: blandt Alger, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870); 
5—20 Fv., Stene med Alger, flere Ех. (K. M., Th. Holm); 20 Fv., 
Stene med mange Alger, 1 Ех. (K. M., Th. Holm) — Ikertok- 
Лота, 5—20 Fv., Stene med Alger, 2 Ex. (K. M., Th. Holm) — 
66246" N.B., 54^ 10' V. L., 18 Еу., Stene uden Alger, mange Ва- 
laner, flere Ex. (К. M., Th. Holm) — Godhavn, af Gadus ogak, 
4 Ex. (K. M., Th. Holm) — ,,Disco- Bugten, 3—10: Fv., Stene 
med Alger, mange Ex. (K. M., Th. Holm) — Umanak (Krøyer) — 
Proven, 1 Ex. (K. M., Bolbroe). 

Krøyer siger 1. c.: „temmelig almindelig pit раа de grøn- 


landske Kyster“, og jeg antager dette for rigtigt, skjønt der i —— i 


150 


ovennævnte Liste ikke findes ret mange specielle Angivelser. Dette, 
antager jeg, hidrører fra, at der paa de svenske og de senere 
danske Expeditioner er skrabet forholdsvis lidt paa ganske lavt 
Vand раа 0—8 Еу. Den synes at være indskrænket til lavere 
Vand og er, efter Opgivelserne, ikke tagen paa større Dyb end 
20 Fv. О. Fabrieius siger ogsaa р. 260: „Habitat in littoribus 
arenosis, presertim, ubi ulva umbilicalis crescit, in qua mihi sæpe 
obvius“. | 

Krøyers Originalexemplarer haves ikke, men paa vort Museum 
findes et Glas med en Mængde Exemplarer, efter Angivelsen be- 
stemte af Krøyer, hvilket dog er noget tvivlsomt, da der iblandt 
"Exemplarerne fandtes 2 Exempl. af Atylus Swammerdamåi (se 
Side 129), 


| 116. Amathilla pingvis (Kr.). 

Gammarus pingvis Kroyer, Gronl. Amfip.; 1. c. p. 252, Tab. I, Fig. 5a—f. 

Amathilla ` — Buchholz, Zweite Deutsche Nordpolarf. В.П, Crust., 
p. 858, Taf IX, Fig. 2. 

Amathilla pingris Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 411. 

Forekomst.  Friederichsthal: 15 Fv., Stene med Alger, 
mange Ex. (8. M., Exp. 1888); 15—20 Pe. Stené med Alger, 2 
Ex. (S. M., Exp. 1883) — Julianehaab, nogle faa Ex. (Vahl, test. 
Krøyer) — Arsukfjord, 2 Ex. (K. M., Ноја. Møller) — Kangerdlu- 
arsuk, 10—20 Fv., Stene med Alger, 2 Ex. (K. M., Th. Holm) — 
Godthaab, 4—10 Fv., Stene med Alger, 3 Ex. (K. M., Th. Holm) 
— Egedesminde, 5—10 Fv., stenet Lerbund, 2 Ex. (5. М., Exp. 
1870) — Jakobshavn, 5—15 Pe. med uslådhåf*, 1 Ex. (S. М. 
Exp. 1870) — Disco, Nepisat-Bugten, 10—20. Fv., Grus, 3 Ex. 
(S. М., Exp. 1871) — Ritenbenk: 815 Fv., blandt Alger, mange 
Ex. (S. M., Exp. 1870); 15-20 Еу., Stenbund, 1 Ех. (8. М., Exp. 
1870) — Upernivik, 80—90 Fv., Skalgrus, 1 Ex. (К. M., Olrik) 
— dosugigsok: 5—12 Fv.,.sandblandet Ler, 1 Ex. (S. M., Exp 
1888); 5—15 Fv., sandblandet Ler, 2 Ex. (8. M., Exp. 1883) — 
82°24 М. B., „Crack between floes“ (Miers) — Desuden en Mængde 
. grønlandske Exemplarer uden Speciallokalitet (К. М.). 


151 


117. Ampelisea Eschrichtii Kr. 


Ampelisca Eschrichtii Krøyer, Nye nord. Slægt. og Art. af Amfip.; Nat. 
Tidsskr. B. IV, p. 155 [1842]. 

Ampelisca Eschrichtii Boeck, Skand. og Атк. Amph. p. 528, РІ. XXXI, 
Fig. 4. 


Forekomst. Godthaab: en Del Ex. (Holbøll, test. Krøyer); 
8—10 Fv. 2 Ex. (К. M., Holbøl) — 62911 NR 53933' V. KE, 
50 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871) — Sukkertoppen: 20 
Еу., Stene med Alger, 2 Ex. (K. M., Th. Holm); 60 Fv., Lerbund, 
flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 100 Fy., Skalbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 
1870) — Ikertokfjord, 5—15 Fv., Stene med Alger, 1 Ex. (K. M., 
Th. Holm) — Holstensborg Havn, 7—35 Fv. (Norman, in litt.) — 
66929: N. B., 55*27' V. L., 57 Fv. (Norman, in litt) — 68°9' Х.В, 
56982: V.L, 48 Fv., Sand, 3 Ех. (S. M., Exp. 1871) — Ikamiut, 
15—20 Fv., Lerbund, 2 Ex. (S. M, Exp. 1870) — Egedesminde, 
80—40 Fv., Stenbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Christianshaab, 
15—30 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Claushavn: 
15—20 Fv., stenet Lerbund, flere Ex. (S. M., Exp. 1870); 20 Fv., 
stenet Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Godhavn: 5—20 
Fv., (Norman, Valorous Exp); 15—20 Fv., Ler og Sand, flere Ex. 
(K. M, Olrik); 15—25 Fv., Stenbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870); 
25—85 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Fortunebay: 
10—20 Pe. flere Ех. (S. M., Exp. 1870); 10—25 Fv., Grusbund, 
2 Ex. (8. M., Exp. 1870); 20 Fv., Lerbund, stor Mængde Ex. (S. 
M, Exp. 1870) — Ritenbenk, 1 Ex. (K. M., Andersen) — Kekertak;, 
85—40 Еу., Lerbund, 1 Ex. (8. M., Exp, 1870) — Disco, Nord- 
fjord, 27 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871) — Hare деп, 
30 Fv. (Miers) — 77?10' N. Bi, 58756" V. L., 200 Fv., Lerbund, 
flere mindre Ex. (S. M., Exp. 1871) — 7294 №. Bi, 29220“ V. L., 
225 Fy, Lerbund, 1 mindre Ex. (S. M., Exp. 1871). U 

Denne Art er saaledes temmelig hyppig fra c. 10—15 Fv. og 
ud til 50 Fv., men den er ogsaa nogle Gange tagen paa dybt 
Vand, endog paa 225 Fv. Den findes oftest paa Lerbund, men 
kan ogsaa træffes paa Stenbund, Sandbund og Grusbund. — Det 


152 


største Exemplar er fra Sukkertoppen, 100 Fv., og det har еп 
Længde af 317", 

Krøyer angiver at have faaet temmelig mange Exemplarer fra 
Godthaab (Holbøll), og paa Museet findes et Glas med еп Del Ex- 
emplarer, efter Etiketten bestemte af Krøyer (Originalexemplarer?), 
men det indeholdt ogsaa 2 Stykker af Amp. macrocephåla. 


118. Ampelisca maerocephala Lilljeb. 
Ampelisca macrocephala Lilljeborg, Hafs-Crustaceer vid Kullaberg; ОК. 
af Kgl. Sv. Vet. Akad. Förhandl. Nionde Årg., 1852, p.6 [18532]. 
Ampelisca, macrocephala Boeck, Skand. og Arkt. Bech р. 581, PL ХХХ, 
Fig. 8. 


Forekomst. Godthaab, 2 Ex. (К. M., Holbel) — 1 Mi 
8. f. Sukkertoppen, 5—10 Fv., Stene med Alger, (К. M., Holbøll) 
— Ikamiut, 15--90 Fv., Lerbund, 1 Ех. (S. M., Exp. 1870) — 
Godhavn, 15—25 Fv., Stenbund, 1 Ex. (8. M., Exp. 1870) — 
Fortunebay, 10—25 Fv., Grusbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — 
Disco, Nordfjord, 27 Fv., Lerbund, 1 Ex. (8. M., Exp. 1871) — 
Atanikerdluk, 25 Fv., Sand med Stene og Alger, 1 Ex. (8. М 
Exp. 1883). — Desuden de ovennævnte 2 Exemplarer blandt 
Krøyers Ampelisea Eschrichtii (K. M.). 

Arten er saaledes ikke hyppig, findes paa lavere Vand, især 
fra 10 til 25 Fv., og er hidtil kun tagen i enkelte Exemplarer. 


119. Haploops tubicola Lilljeborg. 
Haploops Beim 2. От Hafs-Crustaceer vid Kullaberg i Skåne, 
Vet. Akad. Förhandl. f. 1855, р. 185 [1856]. 

Haploops ерден gege Skand. og Arkt. Amph. р.587, Pl. ХХХ, Fig. 5. 
Forekomst. 65917 N.B. 53933'V.L., 50 Fv., Lerbund, 

1 Ex. (S. M., Exp. 1871) — Sukkertoppen, 240 Fv., Skal og Ler 
1 Ех. (S. M., Amondsen) — Claushavn, 250 Fv., Lerbund, 1 Ex. 
(S. M., Exp. 1870) — Jakobshavn, 350 Fv., sandblandet Lerbund, 
flere Ex. (S. M., Exp. 1870) — Godhavn Havn, 5—20 Fv. (Nor- 
man, Valorous Exp.) — 69931 N. B., 56*1' V. L., 100 Fv., (Nor | 
man, in litt) — Disco, Mellemfjord, 100—20 Fv., sandblandet 


158 


Lerbund, mange Ex. (S. М., Exp. 1871) —  Kekertak, 70—140 Fv., 
stenet Lerbund, 1 Unge (S. M., Exp. 1870) — Disco, Nordfjord: 
25 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871); 27 Еу., Lerbund, 
3 Ex. (8. M., Exp. 1871); 160 Fv., Lerbund, 1 Ex. (8. М., Exp. 
1871) — 70°30' М. B., 5441' V. L., 175 Fv., (Norman, in litt.) 
— Umanakfjord, 275 Ұу., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871) — 
/1^10' N.B. 28956" V. L., 200 Fv., flere Ex. (S. M., Exp. 1871) 
— 42^4'N.B., 59950' V, L., 225 Ke, Lerbund, 1 Ех. (8. M. 
Exp. 1871) — Aukpalartok, „ех abysso“ (vistnok 250 Fv.), stor 
Mængde Ex. (Torell, test. Goés).: 

Denne Art forekommer saaledes, men mindre hyppig, paa 
lavere Vand omtr. ved 20 Ку. Dybde, og synes at være almindelig 
paa dybt Vand, ja den er endog tagen paa 350 Fv. Dybde. Den 
synes udelukkende at træffes paa Lerbund. Mærkelig nok har 
hverken Holbøll, Olrik, Th. Holm eller nogen anden Dansk nedsendt 
et eneste Exemplar. 

Mange af de større Exemplarer have en rødgul Rygstribe som 
den af Hoek opstillede og af mig i ,,Dijmphna-Togtet* adopterede 
Hapi. (егіз. Jeg er nu efter Studiet af det grønlandske Materiale 
tilbøjelig til at antage den sidstnævnte Form for en særlig kraftig 
udviklet Varietet af Нара. tubicola. — Det største Exemplar er fra 
Disco, Nordfjord, 27 Fv., og det har en Længde af 167", 


120. Haploops setosa Boeck. 
ешн setosa = Crust. amph. bor. et aret.; 1. с. p.228 [1871]. 
eck, Skand. og Arkt. Amph. p.541, РІ. XXX, Fig. 7. 
Forekomst. 62917 N.B., 522339 V. L.: 48 Ку. grønt Ler, 
3 Ex. (S. М., Fxp. 1871); 50 Еу., Lerbund, 4 Ex. (S. М., Exp. 
1871) — 69916: N. B., 2898 V.L., 188 Fv., Stene og Ler, 1 Ex. 
(S. M., Exp. 1871). ң 
Det største Exemplar er fra den førstnævnte Lokalitet paa 
48 Fv. Dybde, og det har en Længde af 2378. 


154 


121. Byblis Gaimardii (Kr.). 
Ampelisca Gaimardii Krøyer, Voy. en Scand., Pl. 23, Fig. 1 a—y. 
Byblis Gaimardi Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 548. 

Forekomst. Sukkertoppen, 60 Fv., Lerbund, 1 Unge (S.M 
Exp. 1870) — Holstensborg Havn, 7—35 Fv. (Norman, Valorous 
Exp.) — Claushavn, 280 Fv., Lerbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870) 
— бойЛатп, 25—85 Fv., Lerbund, 2 Ех. (S. M., Exp. 1870) — 
Fortunebay, 20 Fv., Lerbund, mange Ex. (8. M., Exp. 1870) — 
69°31 Х. B, 2691 V. L., 100 Ех. (Norman, in litt.) — 70° N. B, 
28928 V. L., 200 Fv., Ler og Stene, 1 Ex. (S. M. Exp. 1871) — 
71? 10' N. B., 58226" V. L., 200 Fv., Lerbund, flere smaa Ex. (8. 
M., , Exp. 1871) — Desuden nogle grønlandske, af Krøyer bestemte 
Exemplarer uden Speciallokalitet (K. M.). E 

Arten er saaledes ikke synderlig hyppig ved Grønland. Den 
er tagen fra с. 20 Fv. og ud paa det betydelige Dyb af 280 Ет. 
Den er udelukkende tagen paa Lerbund. 

Krøyer har aldrig leveret Text til denne i Voy. en Scand. 
afbildede Form. Kjøbenhavns Museum besidder et Glas, etiketteret 
Groenland og indeholdende adskillige Exemplarer, efter Etiketten be: 
stemte af Krøyer og altsaa sandsynligvis hans Originalexemplarer, 
men mellem de typiske B. Gaimardii fandtes ogsaa 9 Exemplarer 
af den lille Argissa typica; hvorvidt disse 2 Former ere sammen- 
blandede allerede af Krøyer eller senere af en Anden, lader sig 
ikke afgjøre. | 


122. Photis Reinhardi Kr. 
Photis ec Ктоуег, så nord. Slægt. og Art. af Amfip.; Nat: 
. B.1V, p. 155 [1849]. 
Photis Reinhardi Boeck, ss og Arkt. Amph. p.554, Pl. XXVI, Fig. 1. 
Forekomst. Godthaab, 6—10 Еу., Sand, mange Ex. (К. M., | 
Holbøll) — Holstensborg Havn, 7--35 Fv., (Norman, Valorous Exp.) ` 
— Le Norsorak*, (Goös)) — Desuden en stor Mængde (vel ove! 
hundrede) Exemplarer fra Grønland (K. M. ), men uden spi i 
lokalitet, sandsynligvis alle fra Godthaab. 


* 


155 


Lokaliteten , Norsorak* (Torell, test. (оба) har jeg ikke 
kunnet tyde. 
Paa Museet findes en Mængde af Krøyer bestemte Exemplarer, 


men som Originalexemplarer kunne de næppe anses. 


123. Photis tenuicornis С. О. Sars. 
Photis tenuicornis G. О. Sars, Overs. Norg. Crust.; 1. e. р. 110, Tab. 6, Fig. 4 
b [1888]. 


Forekomst. „Grønland“, sandsynligvis Godthaab, flere Ex. 
(К. M., Holbøll) — Sukkertoppen, 60 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., 
Exp. 1870) — Fortunebay, 10—20 Fv., 1 Ex. (8. M., Exp. 1870). 
— Desuden 1 grønlandsk Exemplar blandt Krøyers Efterladen- 
skaber (К. M.). 


124. Goésia depressa (G0ös). 
Autonoé depressa Goös, Op. cit. p. 532, Тай. XLI, Fig. 32 [1866]. 
Goésia depressa Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 550. 


Forekomst. Jakobshavn, 120 Fv., sandblandet Lerbund, 2 
Ех. (S. M, Exp. 1870) — Udenfor Umanakfjord, 122 Fv., haardt 
lysegraat Ler, 2 Ex. (S. M., Exp. 1871). 


125. Protomedeia fasciata Kr. 


Protomedeia fasciata Krøyer, Nye nord. Slægt. og Art. af Ашйр.; Nat. 
Tidsskr. B. IV, p. 154 [1842]. 
Autonoé macronyæ Bruzelius, Skand. Amph. Gammar.; 1. c. p. 29, Tab. I, 


Protomedeia {агл Boeck, Skand. og Arkt. Amph., р. 576, РІ. XXV, 
Fig. 1. 


Forekomst. 60*11'N.B., 45° 28'V.L., 30 Fv., Skal med 
Stene, 1 Ех. (S. M., Exp. 1883) — Godthaab: 2—3 Fv., Sand 
med Alger, flere Ex. (К. M., Th. Holm); 5 Fv., Sand med Alger, 
flere Ex. (K. M., Th. Holm); 8—10 Fy., Sand, 1 Ех. (K. M., Holbøll); 
10—15 Fv. Mudderbund uden Alger, flere Ex. (K. M., Th. Holm); | 
15 Fv., Stenbund med Alger, 1 Ex. (К. M., Th. Holm); mange Ех. 
"den nærmere Opgivelse (K. M., Holbøll) — Sukkertoppen, 60 Fv., 


156 


Lerbund, 4 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Holstensborg: 1 Fv., Sand og 
Alger, flere Ex. (S. M., Exp. 1871); 7—35 Fv. (Norman, Valorous 
Exp.) — 66°59' NB. 52927 V. L., 57 Fv. (Norman, in litt.) 
— 6890 N. B., 26922 V. L., 48 Fv., Sand, flere Ex. (S. M., Exp. 
1871) — 68*24'N. B., 24239 V.L., 215 Fv., Mudder, 1 Ex 
(S. M., Exp. 1871) — Nivakfjord, 85 Fv., Stenbund, 2 Ex. (8. М. 
Exp. 1870) — Ikamiut, 15—20 Fv., Lerbund, 2 Ex. (S. M., Exp. | 
1870) — Egedesminde: 5—10 Fv., stenet Lerbund med Alger, 2 
Ex. (8. М., Exp. 1870); 10—15 Fv., Stenbund med Alger, 1 Ex. 
(S. M., Exp. 1870); 10—20 Fv., Stenbund med Alger, 1 Ex 
(S. M., Exp. 1870) —  Christianshaab: 3—5 Fv., stenet Lerbund 
med Alger, 1 Ex. (8. M., Exp.1870); 15—30 Fv., Lerbund, flere 
Ех. (S. M., Exp. 1870) — Claushavn, 15—20 Fv., stenet Lerbund, 
1 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Godhavn: 25—35 Fv., Lerbund, | 
mange Ex. (S. M., Exp. 1870); 70 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M. | 
Exp. 1870) —  Fortunebay: 10—20 Fv., Grusbund, mange Ёз. 
(S. M., Exp. 1870); 20 Fv., Lerbund, mange Ex. (S. M., Exp. 
1870) — Ilordlek, 5—10 Fv., Lerbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870) 
— Ritenbenk: 15—20 Fv., Lerbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870); | 
35 Fv., Lerbund, 1 Ех. (S. M., Exp. 1870) — Disco, Mellemfjord 
100—20 Fv., sandblandet Lerbund, flere Ex. (S. M., Exp. 1871) | 
— Kekertak: 35—40 Fv., Lerbund, mange Ex. (S. M., Exp. 1870); | 
60—70 Fv., Stenbund, mange Ex. (S. M., Exp. 1870); 70-140 | 
Fv., Stene og Ler, flere Ex. (S. M., Exp. 1870) — Disco, Nord: | 
fjord: 10 Fv., Glacialler, flere Ех. (S. M., Exp. 1871); 160 Fr | 
Lerbund, flere Ex. (5. M., Exp. 1871). i 

Denne Art er saaledes meget almindelig fra 60? til 70? N. В, : 
men er, hvad der maaske er tilfældigt, ikke tagen Nord for sidst- | 
nævnte Bredegrad. Den er tagen paa 2—8 Fv. og paa en stor | 
Mængde forskjellige Dybder helt ud paa 215 Еу.; den synes isar x 
at forekomme раа Lerbund, men er ogsaa tagen i Mængde рай E 
Sand (især af Holbøll ved Godthaab), og kan efter Angivelserne | 
ogsaa forekomme paa Stenbund, Grusbund og Mudderbund. | 

Kjøbenhavns Museum ejer en Mængde af Krøyer bestemte ` 


157 


grønlandske Exemplarer, men om де kunne gjælde for Original- 


exemplarer, forekommer mig tvivlsomt. 


Obs. I Prof. Lütkens Liste over Grenl. Krebsdyr i Arctic 
Manual ere p. 157 Autonoé macronyx Lilljeb. og Protomedeia 
fasciata Kr. opførte som to særskilte Arter, men det førstnævnte 
Navn er kun et Synonym til det sidstnævnte, hvorfor Autonoé ma- 
стопух Lilljeb. maa udslettes af Faunaen. 


126. Gammaropsis melanops С. О. Sars. 
Gammaropsis erythrophthalmus Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 581, 
1. XXV, Fig. 6 (поп 6. erythrophthalmus Lilljeb., test. G. 0. Sars). 
Gammaropsis melanops G. O. Sars, Overs. Norg. Crust; 1. e. p. 111, 
Tab. 6, Fig.5a—b [1888]. 
Forekomst. 63"35'N.B., 52? 57' V.L., 48 Fv., Sand, 1 
Ex (5. М. Exp 1871) — Godthaab: 8—10 Fv., Sand, 3 Ex. 
(К. M., Holbøll); „dybt Vand“ (с. 40-60 Fv.), paa Sertularier 
med Metopa-Arter, flere Ex. (K. M., Holbøll) — Sukkertoppen, 
15—20 Fv., Stenbund, 2 Ех. (S. M., Exp. 1870) — 66° 30' N.B., 
2490 V. L., 40 Fv., Stene uden Alger, mange Balaner, flere Ex. 
(K. M., Th. Holm) — [66959 N. B., 55° 27: V.L., 57 Fv. (Norman, 
Valorous Fxp. — verosimiliter hec species: G. erythrophthalmus 
Norm)] — 68° 9' М.В, 56°32 V.L., 48 Fv., Sand, 2 Ex. (S. M., 
Exp. 1871) — Egedesminde, uden nærmere Opgivelse, 3 Ex. (S. M., 
Exp. 1870). — Desuden ikke faa grønlandske Exemplarer, dels fra 
Godthaab, dels uden Lokalitetsopgivelse (K. M.). 


Arten er næppe sjelden paa mindre Dybde, men er dog ikke 
litoral, 


127. Podoceropsis Lindahlii n. sp. 
(Tab. VI, Fig. 2 og 2a.) 
Неве species nova Gammaropsi melanopi sat similis, structura 
antennarum primi paris et pedum tertii quartique parium inprimis 
diversa, — Lotus lateralis capitis aliquantum productus, apice 


rotundato. Oculi sat magni, ovati, nigri. Angulus infero-posterior 


158 
segmenti tertii caudæ late rotundatus. Segmenta quartum et 
quintum caudæ setas binas dorsales prope marginem posteriorem 
gerentia.  Antennze primi paris ad medium segmentum quintum 
trunei attingentes, quam antennæ secundi paris haud breviores, iu 
margine inferiore setis multis et longis instructæ; pedunculus articulo 
secundo quam articulo basali dimidio longiore, articulo tertio quam arti- 
culo basali longiore et articulo secundo breviore; flagellum с. 8-articu- | 
latum; flagellum appendiculare nullum. Antenne secundi | 
| paris flagello с. S-articulato. Pedes primi paris debiliores; manus 
carpo paulo brevior nee latior; „unguis“ acie nonnihil obliqua 
multo longior. Pedes secundi paris sat robusti; articulus quintus 
æque latus ac longus, manus dimidio longior quam latior, acie 
nonnihil obliqua æqualiter rotundata. Pedes parium tertii et quarti | 
elongati, quam рейез septimi paris fere longiores; articulus quintus 
duplo longior quam latior; articulus sextus nudus, valde elon- 
gatus, articulis duobus anterioribus junctis perpaulo brevior; 
„unguis“ articulo quinto paulo brevior. Pedes sexti et septimi 
parium articulo secundo sat angusto, ad apicem versus sensim àn- 
gustato, articulis quarto et sexto inter se subæque longis, articulo 
quinto articulo quarto circiter tertia parte breviore. Uropoda ultimi 
paris (fig. 2 а) ramis longitudine fere æqualibus, quam pedunculo paulo 
brevioribus, in margine interiore spinosis. Telson setis binis ornatum. 
` Sexus? Specimina omnia verosimiliter immatura. — Long. 5"". 
Forekomst. 68? 9 N.B., 56° 32' V. L., 48 Fv., Sand, 
6 Ex. (S. M., Exp. 1871). | 
Arten er opkaldt efter Dr. Lindahl, der som Zoolog paa ,Inge- 
gerd*s og ,Gladan*s Expedition i 1871 har skrabet saa mange for 
den grønlandske Fauna nye Malakostraker. 


128. Sunamphithoé longicornis Boeck. 
sn longicornis Boeck, Crust. amph. bor. et aret.; 1. c. P- 245 
71]. 


PR longicornis Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 596, Pl. XXVII, 
Fig. 2. 


159 


Forekomst. Sukkertoppen, mellem Laminarierødder, 1 Ex. 
(К. М., S. Hansen). 


129. Podocerus anguipes (Kr.). 
Ischyrocerus angwipes е, Gronl. Kg l.c, p. 288, + Tab. ME 
Fi a—m [188 
Ischyr осетив anguipes Жер Nye nord. Slægt. og Art. af Amfip.; Nat. 
sskr. B. IV, p. 162. 
n anguipes Buchholz, Zweite Deutsche Nordpolarf. B. П Crust. 
7 XIV. 


, 


Podocerus anguipes Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 608, РІ. XXVII, 

Forekomst.  Friederichsthal, 15—20 Fv., Stene med Alger, 
flere Ex. (S. M., Exp. 1883) — Jvigtut, 2 Ex. (К. M., Mønster) - 
— Julianehaab (Krøyer) — Kangerdluarsuk, 10 Fv., mange Ex. 
(К. M., Th. Holm); 10—25 Еу., flere Ex. (K. M., Th. Holm) — 
Fiskenæsset (Krøyer) — Godthaab Havn: i Stranden, mange Unger 
(К. M., Ryder); 2—3 Fv., Sand med Alger, flere Ex. (К. M., Th. 
Holm); 4 Fv., Stenbund med Alger, 4 Ex. (K. M., Th. Holm); 5 
Еу., Sand med Alger, 4 Ex. (К. M., Th. Holm); 4—10 Еу., Sten- 
bund med Alger, flere Ex. (K. M., Th. Holm); 8—10 Fv., Sand, 
flere Ex. (K. M., Holbøll); 10—15 Fv., Mudderbund uden Alger, 
2 Ех. (K. M., Th. Holm); 15 Fv., Stene med Alger, flere Ex. 
(К.М. Th. Holm); 25 Fv., Stenbund med Alger, 5 Ex. (K. M., Th. 
Holm) — 65° 11'N. B. 22932 V.L., 50 Fv., Lerbund, 1 Ex. 
(S. М., Exp. 1871) — 1 Mil S. f. Sukkertoppen, 5—10 Fv., Stene 
med Alger, mange Ex. (K. M., Th. Holm) — Sukkertoppen: i Fjæren, 
1 Ex. (S. M., Exp.1870); 1 Fv., blandt Alger, stor Mængde Ex. 
(S. M., Exp. 1870); 2—3 Fv., flere Ех. (К. M., Th. Holm); 5—10 
Fv., blandt Alger med ,slådhåf*, stor Mængde Ex. (S. M., Exp. 
1870); 5-15 Fv., blandt Alger med ,slidháf*, stor Mængde Ex. 
(8. M., Exp. 1870); 5—20 Fv., Stenbund med Alger, flere Ex. 
(К. M., Th. Holm); 30 Fv., Stenbund, 8 Ex. (S. M., Exp. 1870); 
60 Fv., Lerbund, 3' Ex. (S. М. Exp. 1870); [100 Fv., Skalbund, 
1 Ex. (S. M., Exp. 1870)] — 66?30* N. B., 54°50' V.L, 40 Ev, 
Stene uden Alger, mange Balaner, stor Mængde Ex. af en lille 


160 


~ 


Varietet (К. M., Th. Holm) —  Zkertokfjord: 5 Fv., 1 Ex. (K. М, 
Th. Holm); 15 Fv., 1 Ex. (K. M., Th. Holm); 5—20 Fv., Stene 
med Alger, mange Ex. (K. M., Th. Holm); 30 Fv., Stene med 
Alger og mange Balaner, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) — 66946'N.B, 
54 10'V.L., 18 Fv., Stene uden Alger, mange Balaner, stor 
Mængde Ex. (К. M., Th. Holm) — 66° 56* N. B., 54 45' УЛ, 
28 Fv., Stene uden Alger, mange Вајапег, flere Ex. (К. M., Th. 
Holm) — Holstensborg, 1 Fv., blandt Alger, 2-Ex. (S. M., Exp. 
1871) — 66° 59' N. Ba, 559 27^ V. L., 57 Fv. (Norman, in litt.) — 
67° 50' N. B., 55° 27' V. Li, 20 Fv. (Norman, Valorous Exp.) = 
Egedesminde: 5--10 Fv., stenet Lerbund med Alger, 8 Ex..(S.M. | 
Exp. 1870); 10--12 Fv., med ,,slådhåf*, mange Ex. (S. M., Exp. 
1870); 10—15 Fv., blandt Alger, mange Ex. (S. M., Exp. 1870); | 
10—20 Fv., med ,slådhåf*, mange Ex. (S. M., Exp. 1870) — | 
Christianshunb; 3—5 Fv., stenet Lerbund med Alger, 2 Ex. (8. Mj 
Exp. 1870) — Kronprindsens Eyland, ћете Ex. (K. M., Olrik) — 
Claushavn: 5—10 Fv., 6 Ех. (8. M., Exp.1870); 10 Fv.; flere 
Ех. (S. M., Exp. 1870); 10—15 Fv., med ,,slådhåf*, mange Ex. 
(S. M., Exp. 1870); 20 Fv., stenet Lerbund, flere Ex. (S. M., EXP 
1870) — Jakobshavn: 5—15 Fv., stor Mængde Ex. (8. М., Ёхр. 
1870); 10—15 Fy., blandt Alger, stor Mængde Ex. ($. M., EXP | 
1870); 35 Fv., Lerbund, mange Ех. (S. M., Exp. 1870) — Go | 
havn, 5—10 Fv., Mudder, 6 Ех. (S. M., Exp. 1870) — Fortunebay 
10—20 Fr., Grusbund, flere Ex. (S. M., Exp. 1870) — Disco, 
Skarvefjældet, 20 Fv., lere Ex. (8. M., Exp. 1871) — ,, Disco-Bugten^ 
8—10 Fv., Stene med Alger, mange Ex. (K. M., Th. Holm) — Fiten- 
benk: 3—5 Fv., blandt Alger, 4 Ех. (S. M., Exp. 1870); 5—15 Ғ% | 
blandt Alger, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Ketertak, 10 Fv., med | 
,slidhàf*, 5 Ex. (S. М. Exp. 1870) — Umanak, 70 Fv., 1 Ex | 
(S.M., Exp. 1870) — Baffins-Bugten nær Upernivik, 18 Fv., Stene | 
med enkelte Alger, 1 Ex. (К. M., Th. Holm). E 

Denne Art er saaledes særdeles hyppig langs hele Grønlands S 
Kyst i Algebæltet fra Land ud paa omtr. 25 Ку. Den findes 005424 — 
раа anden Bund, hvor der ikke er Alger, og paa dybere Vand; | 


161 


saaledes er den tagen paa forskjellige Dybder fra 28 Ку. til 70 Fv.; 
Angivelsen 100 Fv. maa nærmere bekræftes. Det store Antal Ex- 
emplarer fra 66?30' N. B., 40 Fv., tilhører en Varietet, der i voxen 
Tilstand kun er omtrent halv saa lang som adskillige af de paa 
ganske lavt Vand tagne Individer, og medens disse sidste ere 
spættede med graa og matbrune Farver, har den førstnævnte 
mindre Varietet været tegnet med Rødt. 

I Kjøbenhavns Museum findes i et Glas en Mængde anselige 
Exemplarer bestemte af Krøyer, men næppe hans Original- 


exemplarer. 


130. Podocerus latipes (Kr.). 
(Tab. VI, Fig. 3—8 b.) 
Ischyrocerus latipes Kroyer, Nye nord. Slegt. og Art. af Amfip.; Nat. 

Tidsskr. B. IV, p. 162 [1842]. : 
Podocerus latipes Boeek, Skand. og Arkt. Amph. p. 600, Pl. XXIX, Fig. 1. 

Forekomst. Godthaab: 8—10 Fv.. Sand, flere Ex. (K. M., 
Holbøll) ; »dybt Vand" (e. 40—60 Fv.) mange Ex. (К. M., Holbøll) 
— 66*32'N.B., 55°34 V.L., 100 Fv., Stenbund med Hydroider, 
uden Alger, 1 Ex. (K M., Th. Holm) — 66*59'N. В. 55*27'V. L, 
57 Fv. (Norman, in litt) — 69916 М. B., 58%8'V.L., 183 Fv., 
Stene og Ler, 2 Ex. (S. M, Exp. 1871) — Kekertak, 35—40 Fv., 
stenet Lerbund, 1 Ex. (8. M., Exp. 1870). — Desuden mange 
grønlandske Exemplarer uden Speciallokalitet (K. M.). 

Denne Art synes ikke at være synderlig hyppig, og den fore- 
kommer særlig paa dybere Vand. 

Krøyer har beskrevet Arten efter ikke faa Exemplarer, „е Groen- 
landia australi (Holbøll)*, sandsynligvis fra Godthaab, og en Del af 
Krøyer bestemte Stykker, sandsynligvis hans Originalexemplarer, 
opbevares i vort Museum. 

For at lette Bestemmelsen af denne Art har jeg afbildet andet 
Benpar af en anselig Han (Fig. 3), af en stor Hun (Fig. 3a) og 
af en lille, men voxen Hun (Fig. 3b), alle ved samme Forstør- 
relse, saaledes at Afbildningerne samtidig give en Forestilling om 
dette Benpars forskjellige Størrelse hos Han og Hun af omtrent 

1 


Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1887. 


162 


samme Størrelse og tillige ved Afbildningen af den lille Huns Ben | 
viser, hvor meget kjønsmodne Exemplarer vele i Størrelse, sand- | 
synligvis efter lokale Forhold. Hannens afbildede Gribehaand viser, 
at den er meget plump, med omtrent jævnt buet, i hinanden løbende 
'"Griberand og Bagrand, og at den langs med denne Rand er stærkt 
haarklædt paa Ydersiden; Hunnens Gribehaand har en meget af- 
vigende Form, er forholdsvis meget kort og bred, med en skraa, lang, 
med et Udspit udstyret Griberand, og 'en næsten lodret paa Gribe- 
randen staaende, kort Bagrand, men Baghjørnet er dog afrundet. 


131. Редосетиз nanoides n. sp. 
(Tab. VI, Fig. 4—4 b). 

Нес species nova ramis uropodum ultimi paris elongatis ë : 
stineta. — Femina ovigera: Corpus elongatum, angustum, epimeris ` 
minoribus. Angulus lateralis eapitis perpaulum productus, acutus. 
Oculi minores, rufescentes. Angulus infero-posterior segmenti tertii 
cauda late rotundatus. Antennæ elongatæ, sat graciles, setis longis 
vestit. Antennæ primi paris ad caudam fere attingentes; pedun- 
culus articulo secundo quam articulo tertio perpaulo longiore; flagellum . 
articulo tertio pedunculi dimidio longius, 7-vel 8-articulatum; fla- 
gellum appendiculare exartieulatum, articulo primo flagelli longius. 
Antenne secundi paris antennis primi paris nonnihil longiores ét 
erassiores; flagellum е. 6-artieulatum. Pedes primi et secundi 


(fig. 4 b) parium inter se forma subsimiles; manus sat parva, oblongå 


acie valde, obliqua, æqualiter arcuata, rotundata, ad apicem poste- 
riorem spinis duabus minoribus armata. Pedes parium trium ulti- 
morum per paria longitudine valde crescentes, sat graciles. Uropoda ` 
ultimi paris (fig. 4a) pedunculo sat elongato, quam pedunculo um - 
podum seeundi paris longiore, crasso, ramis elongatis quam шы: 

non duplo brevioribus. — Long. Jaen — Mas ignotus. 


Forekomst. 77° 10' М. B., 58° 56" ҰН, 200 Fv., төгінді, | 
2 voxne Hunner (S. M., Exp. 1871). 


168 


132. Erichthenius megalops (С. О. Sars). 

` Gerapus megalops G. О. Sars, Crust. et Deen. nova; Arch. f. Math. og Naturv. 
В. IV, p. 461 [1879]. 
Erichthonius megalops G. О. Sars, Den norske Nordhavs-Exped., Zool., 

Crust. 1, p. 210, Pl. XVII, Fig. 4 a—b. 

Forekomst. 6577 NB., 53739' V. L, 50 Fv., Lerbund, 
1 Ex. (8. M., Exp. 1871) — 67? 59' N. B., 26222" V. L., 98 Fv., 
Stene og Mudder, omtr. 15 Ex. (S. M., Exp. 1871) — 65^9' N. B 
26922 V. L., 48 Fv., Sand, 1 Ex. (S. M; Exp. 1871) — 69216: 
N.B., 55° 5' V. L., 183 Fv., Stene og Ler, 1 Ex. (S. M., Exp. 
1871). 

Denne interessante Art er saaledes tagen 4 Gange paa meget 
forskjellig Bund og paa forskjellig om end altid ret betydelig Dybde, 
nemlig mellem 48 og 183 Fv. 


133. Siphonoecetes typieus Kr. 
н; th яе m ien en Scand. P1.20, Fig. 
Каксіп. Bidr.; Nat. ав Mets E BI 
p. 481 [1845 1 
на ы typicus Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 632. 

Forekomst. „Grønland“, sandsynligvis Godthaab, 16—18 
Ey., Sandbund, mange Ex. (Holbøll, test. Krøyer; Exemplarerne 
opbevarede, К. M.) — 68° 9: N. B., 56° 32' V. L., 48 Fv., Sand, 
I Ex. (S. M., Exp. 1871). — Desuden nogle faa Exemplarer uden 
Speciallokalitet, sandsynligvis ogsaa fra Godthaab (K. M.). 

Paa Kjøbenhavns Muscum opbevares to Glas, det ene med 
talrige Exemplarer, det andet med Dyrenes Rør; begges Indhold er 
bestemt af Krøyer, og alle Stykker ere sikkerlig Krøyerske Original- 
exemplarer. 

Arten er næppe saa sjelden, som man kunde slutte efter oven- 
staaende lille Liste, men den bliver sandsynligvis oftest overset og 
bortkastet, da den lever i tykke Rør, forfærdigede af smaa Stene, 
Konkyliebrokker o. s. v. 

11° 


164 


134. Unciola irrorata Say. 
(Tab. VI, Fig.5 og 5а.) 
Uneiola irrorata Say, Јошт. Acad. Nat. Sc. Philadelphia I, p. 389 nen]. 
Glauconome ен Krøyer, Voy. en Scand. PL 19, Fig. I a—u. 
Krøyer, Karcin, Bidr.; Nat. Tidsskr. Ny В. В.І, p. 491, 
ЕЛ ҮП, Fig. 2 a—e. 
Glauconome leucopis Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 636. 
Forekomst. , Sydligere Grønland", sandsynligvis Godthaab, 
n faa Ex. (Holbell, test. Ктдует, Exemplarerne ere opbevarede, 
К. M) = 65? 11^ N. В. 53° 39" V. BO Be, Lerbund, I Ex. 
(S. M., Exp. 1871) — 65° 9: NB. 56° 32^ V. L., 48 Fv., Sand, 
1 Ex. (S. M. Exp. 1871) — 69°31' М. B, 5651 V. L., 100 № 


(Norman, Valorous Exp.) — Disco, Nordfjord, 160 Fv. Lerbund, | 
1 Ех. (S. M., Exp. 1871). — Desuden 3 grønlandske ees 1 


uden Speciallokalitet (K. M.). 


Fire af Krøyer bestemte Exemplarer ere opbevarede, og de | 
kunne vistnok med stor Sandsynlighed antages for hans Original | 


exemplarer. 


Da jeg i det Følgende beskriver 2 nye Unciola-Arter, d 


hvilke den ene er temmelig nærstaaende til U. irrorata, har jeg 


anset det for rigtigst ved et Par Afbildninger og nedenstaaende S 
kortere Beskrivelser at præcisere де vigtigste Artskarakterer. Dette ` 
kan være saa meget mere nødvendigt, som der foruden de tidligere | 
kjendte Arter: U. irrorata Say, U. planipes Norm. og U. petalocert ` 


Sars, her beskrives 2 nye Arter paa enkelte Exemplarer, 08 vort 


а 
~ 


Museum desuden besidder en ved sine tydelige, sorte Øjne og fler? i 
andre Forhold meget karakteristisk og sandsynligvis ubeskreven Art | 


fra Labrador. 


U. irrorata Say, mas et femina: Cornu frontale sat longum. 3 


Angulus lateralis capitis sat productus, rotundatus. Oculi manifesti. 
albescentes. 


processum longum, aeutum producto; processus interdum ut in specie З 


sequente in margine inferiore situs. 


Segmentum tertium caudæ margine posteriore proPt ` 
angulum inferiorem profunde incurvato, angulo inferiore ipso H - 


Antenne primi paris deer | 


165 


tertio peduneuli quam artieulo secundo vix duplo breviore. Antenne 
secundi paris articulis penultimo et antepenultimo pedunculi in mare 
aliquantum inerassatis et nonnihil compressis, in femina paulum 
inerassatis et vix compressis. Pedes primi paris (fig. 5) sat breves, 
robusti; articulus secundus fere duplo longior quam latior; manus 
in utroque sexu articulo secundo paulo longior, parte dimidia basali 
lata, calce prope basin marginis posterioris lata, duplo latiore quam 
altiore, spinis nonnullis armata, acie inter basin „unguis“ et calcem 
bis incurvata et parte media prominente, humili, late rotundata. 
Pedes secundi paris manu quam сагро perpaulo breviore, dimidio longiore 
quam latiore. acie subperpendiculari. Uropoda primi paris (fig. 5 a) 
pedunculo quam ramis circiter duplo longiore, ramo quoque spina 
singula apieali, longa, et interdum spina alia parva armato. Uropoda 
ultimi paris peduneulo sat angusto, crasso, ad apicem versus fere 
tereti, ultra apicem telsonis attingente, nudo, ramo interiore nullo, 
ramo exteriore parvo, nodiformi, longe ab apice peduneuli fixo, non 
ad finem pedunculi attingente. Telson fere circulum formans. — 
Long. specim. groenl. 14,492, 


135. Unciola erassipes n. sp. 
(Tab. VI, Fig.6 og ба.) 

Mas adultus. Cornu frontale sat longum. Angulus lateralis 
capitis nonnihil productus, truncatus. Oculi non manifesti (absentes 7). 
Segmentum tertium caudæ angulo infero-posteriore rotundato. margine 
inferiore prope apicem dente minore, acuto instructo. Antennæ primi 
paris artieulo tertio pedunculi quam articulo secundo triplo breviore. 
Antenne secundi paris articulis penultimo et antepenultimo pedun- 
culi quam in specie precedenti fere angustioribus, aliquantum com- 
pressis. Pedes primi paris (fig. 6) breves, crassi: articulus secundus 
non duplo longior quam latior; manus articulo secundo perpaulo vel 
"ix longior, parte dimidia basali lata, calce basali angusta, sat 
longa, æque lata ac longa, inermi, parte media aciei prominente 
angulum mediocrem поп acutum formante. Pedes secundi paris 


Tf quam сагро perpaulo breviore, duplo longióre quam latiore, acie ` 


~ 


166 


subperpendieulari. Uropoda primi paris (fig. 6 а) pedunculo quam ramis 
circiter ?/3 longiore, ramo quoque spinis apicalibus paucis, robustis, 
inæquilongis instructo. Uropoda ultimi paris pedunculo laminam 
latam, obliquam formante; ramo interiore non а pedunculo mem- 
brana artieulari separato, parvo, spinis duabus perparvis armato; 


ramo exteriore quam ramo interiore latiore et multo longiore, ultra 


apicem rami interioris attingente, setis nonnullis et spina регратта | 


ornato. Telson breviter ovatum. Cetera fere ut in specie Drëpp: 


denti. — Long. 8,57", — Femina ignota. 


Forekomst. 71?10'N. B., 28226 V. L., 200 Fy., Lerbund, 


1 Ex. (S. М., Exp. 1871). 


186. Uneiola laticornis n. sp. 
(Tab. VI, Fig. 7—7 b.) 

Mas adultus. Cornu frontale brevius. Angulus lateralis Ca- 
pitis nonnihil productus, truncatus. Oculi manifesti, diluti. Seg- 
mentum tertium сапде margine posteriore prope angulum inferiorem 
incurvato, angulo ipso in spinam mediocrem, acutum producto. 


(Antenne primi paris in specimine mutilatæ). Antenne secundi 


culus penultimus pedunculi pervalde dilatatus, vix duplo longior 


quam latior, parte tertia anteriore (prope marginem anteriorem) 


crassa, partibus duabus tertiis posterioribus pervalde compressis: | 
artieulus antepenultimus valde dilatatus, nonnihil longior quam la- | 


tior, parte infero-posteriore quam in U. petalocera multo minus 
producta, late rotundata. Pedes primi paris (fig. 7 a) aberrantes; 
articulus secundus brevis, non duplo longior quam latior; manus 
articulo secundo dimidio longior, vix duplo longior quam latior, 


parte basali dimidia minus lata, calce basali minore æque lata ac X 
longa, subacuta, inermi, parte media prominente асјеј angulum i 
parvum formante. Pedes secundi paris manu quam carpo vix breviore . 
subreetangulo, поп duplo longiore quam latiore, acie sat longa | 


. paris (fig. 7) fere ut іп U. petalocera б. О. Sars constructæ; arti- | 


subperpendieulari. Pedes ceteri elongati, graciles. Тторойа pfimi | 


- 167 


paris (fig. 7 b) pedunculo quam ramo exteriore circiter dimidio longiore, 
ramo exteriore quam ramo interiore nonnihil longiore, utroque spinis 
paucis robustis, inæqualibus, apicalibus armato. Uropoda ultimi paris 
peduneulo laminam sat latam, obliquam formante, angulo posteriore 
peduneuli ultra apicem telsonis attingente et spina magna et setis 
nonnullis ornato; ramo interiore nullo, ramo exteriore in medio 
latere exteriore pedunculi fixo, sat magno, spina minuta et setis 
nonnullis longis instructo.  Telson sque latum ac longum, margine 
anteriore quam margine posteriore multo minus curvato. — Long. 
5,77". — Femina ignota. 

Forekomst. 69216” NB. 56°5' V. L., 180 Fy., Stene og 
Ler, 1 Ex. (S. М., Exp. 1871). 

Naar jeg i Beskrivelserne af sidste Par Halefødder har sagt, 
at der ingen Indergren findes hos U. irrorata og U. laticornis, men 
at en saadan er tilstede hos U. crassipes, saa er dette gjort af rent 
deskriptive Hensyn og forsaavidt mindre rigtigt, thi hos U. crassipes 
ser man Indergrenen tydelig, men blot ikke ved Ledføjning afsat 
fra Peduneulus, medens den hos de 2 andre Arter maa antages at 
være saaledes smeltet sammen med Skaftet, at den ikke kan efter- 
vises. En udmærket Parallel til dette af Forfatterne paa en 
mærkelig Maade omstridte Forhold har man hos Sphæromerne, 
hvor man altid træffer Indergrenen paa sidste Par Halefødder fast 
forbunden med Skaftet uden Led, og saa kan dette ofte tydelige 
Forhold hos nogle Sphæromer udvidskes ved, at Indergrenen om- 


dannes og reduceres eller endog forsvinder. 


137. Uneiola planipes Norman. 
Unciola planipes Norman, Rep. of Deep-Sea Dredg., Crust.; Nat. Hist. 
Transact. of Northumberland and Durham, Vol. 1, 1865, р. 14, РІ. 
ҮП, Fig.9—13 [? 1867). 
Glauconome Krøyeri Boeck, Skand. og Arkt. Amph., p. 689, PL XXX, 
Fig. 1. e 
Forekomst. 66?9'N.B., 56*32'V.L., 48 Fv., Sand, 1 
Ex. (8. M., Exp. 1871). jo 


168: 


Det fundne Exemplar er еп Hun med molesterede Antenner, 
og den stemmer med Hensyn til de vigtige Karakterer: Formen af 
første og andet Benpar, af Springfødder og Halevedhæng, særdeles 
godt med Boecks Beskrivelse af U. Krøyeri. Ligeledes stemmer 
den i saa Henseende godt med de af Dr. Meinert til U. Steenstrupii 
Boeck henførte danske Stykker (se hans Fortegnelse over de danske 
Malakostraker i Nat. Tidsskr. III R. B. XI), men mindre godt med 
Boecks Fremstilling af denne tvivlsomme, ikke senere ved Norgé 
- gjenfundne Form. | 


158. Neohela monstrosa (Boeck). 


Hela monstrosa Boeck, Forh. ved de skand. Naturforsk. 8de Møde 1860, 


р. 669 [1861 
Hela monstrosa Hoodks Skand. og Arkt. Amph. р. 643, Pl. XXXII, Fig. 1. 


Forekomst. Udenfor Umanakfjord, 122 Fv., haardt, lyse- | 
graat Ler, 1 Ex. (2) (S. М. Exp. 1871) — 72*4'N.B., 59900 - 


V. L., 225 Fv., Lerbund, 1 Ex. (9) (S. M., Exp. 1871). 

I Proceed. Unit. St. Nat. Mus. Vol. III p. 448 [1881] bar 
Sidney S. Smith beskrevet en ny Art af denne Slægt og samtidig 
forandret Slægtsnavnet til Neohela, fordi „Неа“ var præokkuperei. 


I sin Overs. Norg. Crust. p. 31 anfører G. O. Sars Slægtsnavnet | 


Helella Smith, men jeg har ikke truffet paa, hvor Smith atter har 
forandret Slægtsnavnet, og bruger derfor Navnet JVeohela. 
Denne mærkelige Form er beskreven og afbildet af Boeck 1.0 


efter et enkelt Stykke uden Antenner. Af flere Grunde giver jeg қ 


ikke nye Afbildninger, шеп skal dog komplettere Boecks Beskri- 
velse paa et Par Punkter. 

«Det ene grønlandske Stykke er som nævnt en Han, kjendelig 
som saadan ved at besidde Genitalvedbæng paa 7de Kropring. Den 


har en Længde af 30,5", de øvre Føleres Skaft er 14,597", Svó- | 
ben omtrent 16%", andet Par Antenners Skaft ег 19==, Svøben | 
с. 17,5", Раа første Par Antenner er Skaftets andet Led omtrent | 
dobbelt saa langt som første Led, tredje Led lidt længere end | 
første; Bisvøben, der er godt 1/9 Gang kortere end Skaftets даје | | 


T 


169 


Led, bestaar af 5 indbyrdes ikke synderlig forskjellige Led og et 
ganske lille 6te Led. Paa andet Par Antenner er Skaftets sidste 
Led lidt længere end næstsidste. Første Par Springfødders ydre 
Gren viser den af Boeck omtalte og i Fig. 1 yderst tilhejre af- 
bildede Udvidelse. З 

Hunnen har Æggeplader og maaler 25,8" і Længde; første 
Par Antenners Skaft er 14,77”, Svøben 2078, andet Par Antenners 
Skaft er 19%, Paa første Par Antenner er andet Led omtrent 
21/2 Gang længere end første Led, Bisvoben er kun lidt kortere 
end Skaftets 3dje Led og har 1 Led mere end hos Hannen. Første 
Par Springfødder er forholdsvis længere og tyndere end hos Han- 
nen, og begge Grene ere simple, ensdannede, regelmæssig 
tornvæbnede. 

Som det ses af ovennævnte Maal, er Hunnen noget mindre end 
Hannen, men dens Følehorn forholdsvis betydelig længere, og 
Hannen er i det Hele taget ikke saa lidt plumpere end Hunnen. 

Paa ganske faa voxne, men langt mindre, danske Exemplarer, 
velvillig stillede til min Disposition af Hr. Inspektor, Dr. Meinert, 
har jeg ogsaa iagttaget, at Hannen var plumpere end Hunnen, om 
end i mindre Grad end hos de grønlandske Exemplarer; — men 
her var den voxne Han mindre end den med Æggeblade udstyrede 
Hun. Hvad der i saa Henseende er sædvanligst, kan kun afgjøres 
efter langt større Materiale. — Det bør ogsaa anføres, at den 
Ovennævnte Forskjel i lste Par Springfødders Bygning hos de to 
Kjøn, særlig Ydergrenens Udvidelse hos Hannen, ogsaa stadfæstedes 
раа de danske Exemplarer, men Ydergrenens Udvidelse hos Hannen 
var dog forholdsvis adskillig svagere end paa det grønlandske 
Stykke og paa den af Boeck afbildede store Han. 


139. Bulichia spinosissima Kr. 
Eug spinosissima Lm Voy. en Scand., Pl. 22, Fig. B 
yer, Karcin. Bidr.; Nat. Tia. % y É. B; L 
2, Pr. VL Fig. Talk [1845]. 
Dulichia | mies Boeck, Skand. ad Arkt. Amph., р. ». 651. 


170 


Forekomst. 60911 М. В., 45226 V. L., 30 Fv., Stenbund, 
6 Ex. (S. M., Exp. 1883) — Fiskenæsset (Holbøll, test Krøyer) — 
„Sydlige Grønland“, mange Brudstykker (Holbøll, test. Krøyer) — 
Egedesminde, 10—20 Еу., Stenbund med Alger, 1 Ex. (5. M., Exp. 
1870) — Disco, Nordfjord, 160 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S.M., Exp. 
1871) — Prøven, c.40 Fv., 1 Ex. (K. M., Olrik). 

I Kjøbenhavns Museum fandtes 1 Glas med en ret betydelig 
Mængde til Dels defekte Exemplarer, bestemte af Krøyer og sikkerlig 
hans Originalexemplarer. 

Det største Exemplar er fra Disco, Nordfjord og har en 
Længde af 25mm, 


140. Bulichia porrecta (Sp. Bate). 
Dyopedos porrectus Sp. Bate, Synops. Brit. ob Crust.; Ànn. & Mag. 
Nat. Hist. 2 Ser. Vol. XIX, p. 151 [185 
Dutichia рес Sp. Bate, Cat. Amph. Brit. ML p. 948, Pl. LIV, Fig. 9. 
Boeck, Skand. og Akt. Amph. np. 658, Pl. XXX, Fig. 2, 3. 


Forekomst. Godthaab, ,dybt Vand" (c.40—60 Fv.), раа 


Sertularier, 3 Ex. (K. M., Holbøll) — Egedesminde: 10—20 Fv., 
Stenbund, med „slädhåf“, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870); uden Opgivelse 
af Dybde og Bund, 4 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Claùshavn, 


10—15 Fv., med „заћи“, 1 Ех. (S. M., Exp. 1870) — [God- 
havn, ,,dybt Vand" (с. 40—60 Fv.), 1 særdeles defekt, vanskelig 
bestemmeligt Ex. (K. M., Holbøll)] — Fortunebay, 10—20 Fv., 
1 Ex. (S. M., Exp. 1870). 


141. Dulichia tuberculata Boeck. 

Dulichia tuberculata Boeck, Crust. amph. bor. et aret.; 1. e. p. 263 [1871]. 
- Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р ‚ 655, PI. XXX, Fig. 4. 
G. 0. Sars, Den norske N anlar; sped: Zool., Crust., 

JE p. 215, Pl. XVII, Fig. 6 og 6x 
Forekomst. Sukkertoppen, 5—15 Fv., blandt Alger, 1 Ex. 
(S. M., Exp. 1870) — Claushavn, 5—10 Fv., 1 Ex. (S. M., Exp. 
1870) — Jakobshavn, 10—15 Fv., blandt Alger, med ,slüdhàf", 

mange Ex. (S. M., Exp. 1870). 


171 


Den citerede Beskrivelse af G О. Sars passer i det Hele godt 
paa de grønlandske Stykker, med Undtagelse af, at Sars angiver, 
at Arten kun har 2 Par Gjæller, medens jeg har fundet 4 Par 
som hos Slægtens øvrige Arter; jeg antager som det Sandsynligste, 
at Sars har overset de smaa Gjæller paa anden og femte Kropring. 


' 
Trib. HI. Caprellina v. Læmodipoda 5. 


| 142. Cercops Holbølli Kr. 
Cercops Holbolli Kroyer, er af nogle nye Art. og Slægt. af СартеШпа; 
Nat. Tidsskr. В. IV, p. 504, РІ. VI, Fig. 1—18 [1843]. 
doc Holbølli Krøyer, Voy. en Scand., Pl. 24, Fig. 2, a—l. 
Boeck, Skand. og Arkt. Amph. p. 675. 

ме sb „Sydlige Grønland", 45—60 Fv., paa Sertu- 
larier, et Par Ex. (Holbøll, test. Krøyer). 

Kjøbenhavns Museum besidder de 2 ovennævnte Krøyerske 
Originalexemplarer. ` i 


143. JEgina longicornis Kr. 
Ægina longicornis Krøyer, Beskr. nye Art. og Slægt. af Caprell.; Nat. 

Tidsskr. B. IV, р. 509, РІ. VH, Fig. 1—12 [1843]. 

“ре Кена Krøyer, Voy. en Scand., РІ. 24, Fig.3a—1. 
Boeck, Skand. og Arkt. Amph. р. 677. 

Forekomst. 6 Mile Syd for Frederikshaab, 12—16 Fr, 
Lerbund, mellem Anneliderør, stor Mængde Ex. (Holbøll, test. 
Krøyer) — Godthaab, 45—60 Fv., paa Sertularier og i Marts og 
Арт] gaaende ind paa 25 Fv. med tangbevoxet Sandbund (Holbøll, 
test. Krøyer). 

Kjøbenhavns Museum gue en Mængde af Krøyer bestemte Ex- 
emplarer, sikkerlig hans Originalexemplarer, og desuden en Mængde 
Exemplarer uden Speciallokalitet. 

КУЗ Ti 
') Skjønt denne Tribus forekommer mig at være temmelig svagt og vil- 


kaarlig afgrændset fra de gammarine аео har jeg dog for 
den lettere Oversigts Skyld beholdt den. 


172 | 
144. Ægina spinosissima Stimpson. 
раке spinosissima Stimpson, Мат. Inv. Grand Manan; Smiths. Contr. 
о Knowl. Vol. VI, p. 44 [1858 el. 54]. 
А spinifera G. 0. Bar: Den norske Norhavs-Exped., Zool, Crust., 1, 
8, PL XVIII, Fig. 5a—e, x 

Forekomst. 60°11 N.B., 45°28' V.L., 80 Fv., Skal med 
Stene, 1 anselig £ og 1 9 (S. M., Exp. 1883) — 62222 N. В. 
54950! V.L., 80 Fv., Stene med Hydroider uden Alger, 10 Ex. (К. M, 
Th. Holm) — 66?32' М. B., 22224 V.L., 100 Fv., Stene uden Ak 
ger, 2 Ex. (K. M., Th. Holm) — 67°59' М. B., 26° 22 V. L., 98 ғ, 
Stenbund, 2 Ех. (S. M., Exp. 1871) — Bafjfins-Bugt nær Upernivik, 
18 Fv., Stene med enkelte Alger, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) — Jeer 
gigsok: 5—12 Fv.,. sandblandet Ler, 1 Ex. den ene en kjempe- 
mæssig 2 (S. M., Exp. 1883); 5—15 Fv., sandblandet Lerbund, 
5 Ех., af hvilke 2 ere kjæmpemæssige Hanner, en mindre Han 05 
to Hunner (8. M., Exp. 1883) — Grinnell Land: Cap Napoleon 
ved 79°38 М.В, 25 Fv.. 1 Ех. (Miers); Dobbin Bay ved 79740 
N. B., 80 Fv., Stene og Mudder, 1 Ex. (Miers). 

Denne interessante Art opnaar ved Cap York en kjæmpemæssig 
Størrelse. Hos den største Han, tagen раа 5—15 Fv. Dybde, er 


Legemets Totallængde 53,3", første Par Antenners Skaft 34"" 08 ` 


deres Svøbe 151.  Legemets Tornvæbning er hos de store Hanner 


forholdsvis svag. Den største Hun har en Længde af 30,77", første : 


Par Antenners Skaft er 16,6" og Svøben 12»". Miers angiver 
for Exemplaret fra Dobbin Bay Legemets Længde til 5477, altsaa | 


endnu 0777 mere, end jeg ovenfor har angivet for mit største | 


Stykke. — Jeg tror, at de ovennævnte Maal ere betydelig stør? 
end de, der ellers efter Literaturen kjendes for nogen Caprellin. 


145. Æginella spinosa Boeck. 


Æginella spinosa Boeck, Forh. ved de Skand. Naturforsk. Sie Mode, ` 


1860, p. 678 [1861]. 


Æginella spinosa Boeck, Skand. og Arkt Amph. р. 684, PI. XXXII, Fig. + ` 
Forekomst. 65935 М. B. 5450" V. L., 80 Fv., Stene mel | 


Hydroider, uden Alger, 2 Ex. (K. M., Th. Holm) — 68°& У. Bad 


Š - 
KEEPS ""__"____ __.___. te 
" аса EV алана 


178 


28247 V. L., 169 Fv., Stene med Ler, 1 mindre Ex. (S. M., Exp. 
1871). > 


146. Caprella septentrionalis Kr. 

Caprella septentrionalis Krøyer, Grønl. Amfip.; 1,2. p. 318 (uden Beskrivelse) 
Asno hype Krøyer, Beskr. nye Art. og Slægt. af Caprell.: 

Nat. Tidsskr. B. IV p. 590, PL УШ, Fig, 10—19 [1845]. 
gegen septentrionalis Kroy er, Voy. en Scand., Р]. 25, Fig. 2а— 

+ opoides White, Zoology i Southerlands Journ. of а окы 

їп pe Bay and Barrow Straits, Vol. П, App. p. CCVII, Fig. 1 

paa p. CCIII [185 
Caprella septentrionalis Бой; Skand. og Arkt. Amph. p. 696. (Flere af 

Boecks Caprella-Arter ere vist kun Varieteter af denne Art.) 

Forekomst. Julianehaab: uden nærmere Opgivelser, 1 mæg- 
tig å (K. М., Ryberg); blandt Alger, 2 Ex. (S. M., Exp. 1883); 
10—85 Еу., Stenbund med Alger, flere Ex. (S. M., Exp. 1883) 
— Kangerdluarsuk: 10 Fv., Stene med Alger, 3 Ex. (К. M. Th. 
Holm); 10—25 Fv., mange Ex. (К. M., Th. Holm) — 62247! 
N.B., 52926" V. L, 85 Pe, Skalbund, 1 Ex. (S. М., Exp. 1871) 
— Godthaab: i Stranden, mange Ех. (К. M., Ryder); 2—8 Ev., 
Sand med Alger, 2 Ex. (K. M., Th. Holm); 2—5 Fv., Sand med 
Alger, 3 Ex. (К. M., Th. Holm); 3—5 Еу., Sand med Alger, flere 
Ex. (K. M., Th. Holm); 4—8 Fv., Stene med Alger, mange Ex. 
(K. M., Th. Holm); 4—10 Еу., Stene med Alger, flere Ex. (K. M., 
Th. Holm); 15 Fv., Stene med Alger flere Ex. (K. M., Th. Holm); 
20 Fv.. Mudder, 1 Ex. (S. M., Amondsen); 25 Fv., Stenbund med 
Laminarier, Desmarestia, mange Ex. (K. M., Th. Holm); „dybt Vand“ 
(e. 40—60 Еу), 1 Ex. (К. M., Holbøll) —- 1 Mil Syd f. Sukker- 
toppen, 5—10 Fv., Stene med Alger, flere Ex. (K. M., Th. Holm) — 
Sukkertoppen: 2—3 Еү., mange Ex. (K. M., Th. Holm); 5—20 
Fv., Stene med Alger, mange Ех. (К. M., Th. Holm); 10 Fv, 
Stenbund, mange Ex. (S. M., Exp. 1870); [100 Fv., Skalbund, 1 
Ex (S. M., Exp. 1870)] —  Zkertokfjord, 5—20 Fv., Stene med 
. Alger, mange Ex. (K. M., Th. Holm) — 66°46 N. B., 54? 10 Y. L, 
18 Fv., Stene uden Alger, mange Balaner, flere Ex. (K. M., Th. 
Holm) — 66959 N. B. 55927'V. L; 57 Fv. (Norman, in litt.) — 


174 


Holstensborg Havn, ћете Ex. (S. М., Exp. 1871) — 67°59' N.B 
55927' V. L., 20 Fv. (Norman, Valorous Exp.) — Egedesminde, 


10—20 Fv., Stenbund, mange Ex. (S. M., Exp. 1870) — Claus- | 


havn: 10—15 Fv., med ,slüdháf", mange Ех. (S. M., Exp. 1870); 
20 Еу., stenet Lerbund, mange Ex. (S. M., Exp. 1870) — Jakobs- 
havn: 5—15 Fv., med ,slådhåf*, mange Ex. (S. M., Exp. 1870); 
10—15 Fv., blandt Alger og med ,slidhåf*, mange Ex. (S. М. 
Exp. 1870) — Godhavn: paa Sand, mange Ex. (К. M., Holbøll; 
5—10 Fv., Mudder, 2 Ex. (S.M., Exp. 1871) — ,, Disco- Bugten“: 
3—10 Fv., Stene med Alger, 2 Ех. (K. M., Th. Holm); 8—25 
Fv., Stene med Alger, mange Ex. (K. M., Th. Holm); 5 Fv., 2 — 
(S. M., Exp. 1871) — Ritenbenk, flere Ех. (K. M., Раб) — | 
Atanikerdluk, 25 Fv., Sand, 1 Ex. (S. M., Exp. 1883) — Ikerasak | 
eller Umanak, 1 meget stor å (К. M., Olrik) — Umanak, 8—12 ` 
Fv. (К. M, Olrik) — Upernivik: 3—4 Fv., flere Ex. (S. M., Pat" 
1871); 10 Fv., Stene med Alger, mange Ex. (K. M., Th. Holm) 
— 73°16' N. B., 57216 V. L., 4—20 Ғе, Klippebund (White) — ` 
lIvsugigsok, 5—12 Fv., sandblandet Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 
1883). x 

Denne Art er saaledes en af de almindeligste grønlandske | 
Amfipoder, og den findes omtrent fra Strandkanten eller fra et x 
Par Favne ud раа 25 Fv. Dybde. Den angives ogsaa еп enkelt | 
Gang fra 35 Fv. ja endog fra 100 Fv. (1 Ех), men denne sidste | 
Angivelse forekommer mig usandsynlig, og det er netop den tid- | | 
ligere som tvivlsom omtalte Lokalitet: Sukkertoppen, 100 Fv., der 3 
atter her er Tale om. Arten findes særlig mellem Alger, me? 5 
forekommer dog ogsaa paa anden Bundart, saaledes f. Ех. Lokali- | 
teten paa 66^46^'N. B. 

Kjøbenhavns Museum besidder Hundreder af Krøyer bestemte, 
grønlandske Exemplarer, men de kunne næppe alle anses for Ori- 
ginalexemplarer. s 

Et af de største Exemplarer er en pregtig Han fra gege 
haab, og den har en Længde af 29 s mm; 


175 


147. Caprella microtubereulata G. О. Sars, var. spinigera. 
(Tab. VI, Fig. 8—8 4.) 

Нес varietas Æginæ spinosissimæ primo visu subsimilis. 
Сарт. microtuberculatæ G. О. Sars structura valde affinis, tamen 
differt longitudine multo majore, corpore spinoso, spinis ut nodis in 
C. mierotuberculata sitis, pedibus secundi paris paulum discre- 
pantibus. 

Spinz dorsales: Caput pare unico parvo, segmentum primum 
trunci pare unico, minuto, segmentum secundum, tertium, quartum, 
quintum quidque paribus tribus, segmentum sextum et septimum 
quidque paribus duobus; praeterea segmentum tertium, quartum, 
quintum quodque spina laterali instructum. Spinæ in mare quam 
in femina minores, inprimis in segmentis anterioribus. Segmenta 
primum et seeundum in mare quam in femina multo longiora. 
Antenne primi paris elongate, scapo in mare crassiore. Pedes 
secundi paris (fig. 8b et 8 d) magni, articuli secundus et tertius 
angulo infero-anteriore in spinam producto ; manus artieulo secundo 
longior, margine posteriore ad basin versus processu unico, ad apicem 
versus processibus duobus approximatis, in mare quam in femina 
longioribus et valde diversis, instructo; „unguis“ in mare valde cur- 
Yatus, in femina minus curvatus. — Long. fem. ovig. 18,5"", long. 
maris 29,5mm, 

Forekomst. 65935' М. B., 24220“ V. L., 80 Fv., Stene med 
Hydroider, uden Alger, 9 Ex. (K. M., Th. Holm) — 669324 N. B., 
25°34 у. L., 100 Fv., Stene med Hydroider og Balaner uden 
Alger, 2 Ex. (K. M., Th. Holm) — 67°59' NR. 26222 V. L., 
98 Fy., Stenbund, 1 Ex. (S. М., Exp. 1871). 

Efter mit Kjendskab til flere Caprella-Arters overordentlige 
Variabilitet, særlig med Hensyn til deres Tornvæbnings Udvikling, 
antager jeg som det sandsynligste, at den her beskrevne og af- 
bildede Form kun er en særdeles kraftig udviklet Varietet af 
С. mierotubereulata 9. О. Sars. Sars angiver Længden af Hunnen 
til 12% og af Hannen til 17%", hvilke Maal ere betydelig mindre 
end de ovenfor angivne paa mine største Exemplarer.  Fraregner 


176 


man denne Størrelsesforskjel og den langt stærkere Udvikling af 3 


Torne paa mine Exemplarer, faar man kun ved Sammenligning 
mellem Sarss og min Fremstilling og de respektive Afbildninger 


nogle mindre Forskjelle i andet Benpar og dets Haand, men disse | 


Forskjelle, der særlig træffes i tredje Led og i Haandens Griberand, 
kunne dels henføres til, at Sars's Afbildning maaske ikke er fuldt 
‘nøjagtig , dels til kraftigere Udvikling af mine Exemplarer. Indtil 
videre har jeg derfor anset det for rigtigst ikke at give min Form 
et nyt Artsnavn. 


Hovedkilden til Kundskaben om den følgende lille Afdeling af 


Amfipoder, nemlig Hvallusene, er Chr. Е. Lütken: Bidrag til с 
Kundskab om Arterne af Slægten Cyamus Latr. eller Hval: | 


lusene; Videnskab. Selskabs Skrifter, 5te Række, Naturv. og mathemat. 
Afdel. B. 10, III, 1873 [Bindet udkom 1875]. — Foreløbig Be- 
skrivelse af flere (blandt andre ogsaa de grønlandske) Arter hår 


Forfatteren publiceret i Slutningen af Boecks ofte citerede Arbejde: | 
Crust. amph. bor. et arct., Forh, i Vid. Selskab i Christiania Ё. 


1870, p. 279—80 [1871]. 


148. Øyamus mysticeti Lütk. 
Cyamus Ceti Krøyer, Om Cyamus Сей, Nat. Tidsskr. B. IV, p.476, Tab. 
, Fig 68—70. 
Üyamug. Mysticeti Lütken, Forh. Vid. Selsk. Christ. 1870, p. 279 [1871]. 
— mysticeti Lütken, Slægt. Cyamus; 1. е. p. 251, Tab. I, Fig. 1. 


Forekomst. Arten lever paa Balæna mysticetus L. paa de 4 
tyndere Steder af Huden, f. Ex. i Akselhulen og ved Kjønsdelené 5 
Den er tagen ved Grønland. — Om denne og de følgende Arters 4 


speciellere Forekomst henvises forøvrigt til Lütkens Monografi. 


149. Cyamus monodontis Liitk. 
Cyamus Monodontis Litken, Forh. Vid. Selsk. Christ. 1870, p. 279 uer | 
—  monodontis Lütken, Slægt. Cyamus; 1. с. p.256, Тађ.1, Fig: 


177 


Forekomst. Paa Monodon monoceros, „deis og især paa 
Kroppen og Halen, dels omkring Roden af Stødtanden hos Hannen, 
sammen med С. nodosus“. Den er nedsendt mange Gange fra 
Grønland. 


150. си. nodosus Liitk. 
Oniscus ceti Abildgaard, Zoologia Danica, Vol. HI, p. 69, Tab. CXIX, Fig 
18—17 (med Udeladelse af Citaterne) [1789]. 
Cyamus nodosus Liitken, Forh. Vid. Selsk. Christ. 1870, p. 280 [1871]. 
Lütken, Slægt. Cyamus; l. c. p. 274, Tab. IV, Fig.8. 
Forekomst. Paa Monodon monoceros, „især paa Huden 
omkring Stødtanden, men ogsaa paa andre Steder af Legemet“. 


Den er nedsendt mange Gange fra Grønland. 


151. Cyamus boopis ІЛІК. 
Cyamus Boopis Lütken, Forh. Vid. Selsk. wées KI р.280 OR 
boopis Lütken, Slægt. Cyamus; 1. e. p. 262, Tab. III, Fig. 
Forekomst. Kun funden раа Megaptera boops. Arten er 
nedsendt fra Grønland. 


I den oftere citerede , Arctic Manual“ р. 158, Fodnoten, gjør 
Prof. Litken opmærksom paa, at de 2 Hvalarter, Hyperoodon то- 
stratus og Globiocephalus melas lejlighedsvis ere sete i Baffins- 
Bugten, og at altsaa disse Arters Hvallus, nemlig Platyeyamus 
Thompsoni (Gosse) [Lütken, Slægt. Cyamus 1. e. p. 279, Tab. IV, 
Fig. 11] og Cyamus globicipitis Lütk. [Slægt. Cyamus 1. с. p. 276, 
Tab. IV, Fig. 9] maaske kunde medtages i Fortegnelsen over Grøn- 
lands Krebsdyr. Prof. Låtken optager dem imidlertid ikke, fordi 
disse Snyltere ikke indtil Aaret 1875 vare nedsendte fra Grønland, 
og jeg udelader dem ligeledes, da de, ifølge min mundtlige Fore- 
Spørgsel hos Prof. Lütken, heller ikke ere nedsendte siden den Tid. 


IV. Tanaidæ. 
G: 0. Sars, Revision af Gruppen: Isopoda chelifera; Arch. f. Math. og 
Naturvid. B 7, p. 1—54 [1881]. 


* 
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1887. 2 


178 


А. М. Norman & Т. В. В. Stebbing, On the Crustacea Isopoda of the 
Т ning", „Porcupine“ and „Valorous“ Expeditions; Transact. of 
ће Zool. Society, Vol. XII, part. IV, p. 77—141 [1886]. 


1. Apseudes gracilis Norm. & Stebb. 
prese gracilis Norman & Stebbing, On the Crust. 99 1. е. р. %, 
Pl ХХ [1886 
Forekomst. 292104 N.B., 50°25' V. L. 1750 Fv. (Norman, 
Valorous Ехр.). 


Tanais tomentosus Kr. 
Tanais tomentosus Krøyer, Nye Art. af Slægt. Tanais; Nat. Tidsskr. B. 
V, p. 183 [1842]. 
Crossurus vittatus Н. Rathke, Beitr. z Fauna Norwegens; Nov. Act. Leop. 

Nat. Cur. Vol. XX, p.39, Tab.I, Fig. 1—7 [1843]. 

Tanais tomentosus Krøyer, Voy. en Scand., Crust., Pl. 27, Fig. 2a—4- 
Krøyer, Karcin. Bidr. ; Nat Tidsskr. Ny К. В.П, р. 412. 
— + vittatus. G. О. Sars, Твор. сћеј.; 1. с. p. 22. 

Forekomst. 1 Exemplar i Tube sammen med „Лета albi- 
frons; etiketteret „Grønland. Krøyers Efterladenskaber“. 
Det er jo ikke saa usandsynligt, at Lokaliteten `ег rigtig, шеп jeg 
har alligevel ikke turdet optage Arten i den grønlandske Fauna 
efter denne enkelte, ikke fuldt sikre Angivelse. Jeg har derfor 
omtalt den, men ikke tildelt den noget Nummer. | 


2. Alaotanais hastiger Norm. & Stebb. 


Alaotanais hastiger Norman & Stebb., On the Crust. Isop.; 1. ©. p. № E 
]. 


Pl. XXIII, Fig. 2 [1886 


Forekomst. 59%10'N.B., 50925' V.L., 1750 Fv. (Norma | 


Valorous Exp.). 


, 
` 


3. Heterotanais limicola (Harger). 


Јовања limicola бере, Deseript. of new Gen. and Spec. of Isop- : 


Amer. Journ. of Бе. and Arts, ІП, Vol. XV, p. 378 [1878]. 
Paratanais limicola Harger, Mar. Твор. New Engl; Rep. U. S. Comm, 
Fish and Fisheries, P. VI. p. 424, PI. XIII, Fig.87- 88. 


— 


179 


Forekomst. Godthaab, deht Vand" (с. 40—60 Fv.) paa 
Sertularier mellem Metopa-Arter, ikke faa Ex. (K.M., Holbøll). — 
Desuden mange Exemplarer fra ,, Grønland" (K.. M., Holbøll. 

Mine talrige, men ikke synderlig godt konserverede Exemplarer 
passe særdeles godt med Hargers Fremstilling paa det nær, at 
Øjnene forekomme mig tydelige, sorte, omtrent halv saa brede som 
første Antennepars Rodled, medens de efter Harger skulle være noget 
mindre og „inconspicuous“. Jeg antager ikke, at denne Forskjel 


` 


er tilstrækkelig til at begrunde Opstillingen af en ny Ам. 


4. (2) Leptognathia longiremis (Lilljeborg). , 
(Tab. VI, Fig. 9 og 9b.) 
Tanais Angie Lilljeborg, Bidrag t. kännedom. ош de in. Sver. och 
Crust. af Isop. er og Tan. fam.; Ups. Univ. 

Årsskr., Math. og Naturv. I, p. 23 [186 
(2) Leptognathia лы G. О. Sars, Isop. is E: ‚41. 

m GO. Sars, Den eege А, Crust., 
I, p. 79. PI. VII, Fig. 07-98, 
Forekomst.  Kekertak, 85—40 Fv., Lerbund, 1 Ex. (8. М., 

Exp. 1870). 

Mit eneste Exemplar er 3,17" langt; det mangler Æggeblade, 
men stemmer ellers godt med Sars's Fremstilling af Hunnen af 
denne Art, paa det nær, at jeg ikke har kunnet finde Spor til 
Savtakning раа Yderranden af Gribebenets Haand eller paa dennes 
bevægelige Finger; men ifølge Lilljeborg skal den bevægelige Finger 
hos hans Tanais longiremis have en glat Yderkant, saa der er meget 
stor Sandsynlighed for, at jeg har bavt Lilljeborgs Art for mig, 
шеп om Sars's og Lilljeborgs Arter ere identiske, bliver altsaa et 
andet Spørgsmaal, som jeg imidlertid ikke har Materiale til at af- 
gjøre. Jeg antager mit Exemplar for en ikke voxen Hun, hvad 
dens Størrelse ogsaa tyder hen paa. Jeg har dog, for at gjøre 
min Art let og sikkert gjenkjendelig, afbildet lste Par Antenner 
(Fig. 9), Iste Benpars Gribehaand (Fig. 9 а) og 6te Par Halefødder 
(Fig. 9b). Ved disse sidste er at mærke, at jeg har fundet en 
ganske svag Ledføjning afsat tæt foran Indergrenens Spidse, og 


180 


at denne ikke er omtalt eller afbildet af Sars eller af Lilljeborg. 


Fremtiden maa saa afgjøre, om min Bestemmelse er rigtig eller еј. — 


5. Øryptocope arctica Н. J. Hansen. 

(Tab, VII, Fig. 1—1 e) | 

Cryptocope arctica H. J. Hansen, Krebsdyr, Dijmphna-Togt. zool.-bot. Udb. 
p.209, Tab. XXI, Fig. 4 [1886]. 

Forekomst. 72° 20'N.B., 59° 39'V.L., 170 ЕЎ., зе 

blandet Ler, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871). 

" Det eneste Exemplar er omtrent 1,45", altsaa lidt mindre 

end det Exemplar, en med Æggeblade forsynet Hun, раа hvilket 


jeg har opstillet denne Art. Det stemmer godt overens med | 


Hunnen med Hensyn til Legemets og Kroplemmernes Bygning; AN- 
tenner og Uropoder stemme ogsaa ganske godt, kun ere begge lidt 
plumpere hos det grønlandske Exemplar, hvilket ses af Afbildnin- | 
gerne, thi jeg har afbildet baade Antenner og Uropoder af begge 
Stykkerne. Den væsentligste Afvigelse bestaar i, at Pleopoderne 
ere langt mere udviklede paa det grønlandske Stykke end på 
Exemplaret fra det Kariske Hav. Om det sidste har jeg skrevet: 
,Pleopoda brevissima, setis nonnullis brevioribus instructa“; om det | 
grønlandske Stykke kan det hedde: ,Pleopoda breviora, setis com- | 
pluribus quam pleopodis paulo longioribus instructa“. Jeg шаа antag6 | 
at enten er mih Form en yngre Hun, og at Pleopoderne saa redu- 
ceres ved det sidste Hudskifte, eller det er en Han, der saa afviger 
fra Hannen af Cryptocope Vøringii G. О. Sars ved, at hverken Ав“ | 
tenner eller Uropoder afvige videre fra Hunnen. Angaaende Ат | 
tennerne maa jeg dog tilfoje, at paa det gronlandske Stykke vise! 
fjerde Led i første Antennepar en Antydning til Deling i 2 Led | 
samt at der i begge Antennepar findes paa begge Stykker et 
diminutivt Led afsat ved Antennespidsen, og at dette Led, der kun | 
ses ved stærk Forstørrelse, ikke er omtalt i mit citerede Arbejde. | 
Jeg kan ikke antage andet, end at mine 2 Stykker tilhøre Ñ 
samme Art, men Differentsen i Pleopodernes Bygning Кап jeg ikke 
klare, muligvis fordi Literaturen ikke indeholder Oplysninger om | 


181 


hvorvidt Ungerne i saa Henseende ere eller kunne være forskjellige 
fra voxne Hunner eller fra voxne Hanner. 


V. Isopoda. 


1. Anthelura abyssorum Norm. & Stebb. 
Anthelura abyssorum Norman & Stebbing, Isopoda of the „Lightning“, 
„Porcupine“ and „Valorous“ Exped.; Transact: Zool. бос. Lond. Vol. 
XII, part. IV, p. 127, Pl. XXVII, Fig. 11 [1886]. 
Forekomst. 59"10"N.B., 90*25' V. L., 1750 Fv. (Norman, 
Valorous Exp.). 


2. Calathura brachiata (Stimpson). 
жнт. ена Stimpson, Mar. Invertebr. Grand Manan; Smithson. 
ribut. to Knowl, Vol. VI, p. 43 [1853 ell. 54]. 
жайы brachiata Hamer, Mar. Твор. of New Engl; Rep. U. S. Comm. 
Fish and Fisheries, P. VI, p. 402, Pl. XI, Fig. 70. 
Calathura brachiata Ком & Stebb., Isop. of the „Lightning“ 
Transaet. Zool. Soc. Lond. Vol. XII, part. IV, p. 181, РІ. XXVI, 
Fig. 1. t 


Forekomst. 70?0'N.B., 287 36^ V. L., 199 Fe, Ler og 
Stene, 1 Ex. (8. M., Exp. 187) — Umanak: 200 Fv., Lerbund, 
I Ex. (8. M., Amondsen); с. 200 Fv., Ler med Smaastene, 1 Ex. 
(К. M., Olrik (Torell)); 235 Еу., lysegraat Ler, 1 Ex. (S. M., Exp. 
1871); 250 Fv., Lerbund, 2 Ex. (S. M., Amondsen); 250 Fv., 8 
Ex. (S. М., Torell) — Udenfor Umanakfjord, 122 Fv., haardt, lyst 
Ler, 1 Ех. (8. М., Exp. 1871) — 71210. N. В, 5856" V. L., 199 
Fv., blaabrunt Ler, 8 Ех. (S. M., Exp. 1871) — 72:20 М.В 
09*39' V. Li; 172 Fv; stenblandet Ler, 1 Ex. (S. M., Exp. 
1871). ; 

Denne store, interessante Art synes saaledes at vare temmelig 
almindelig ved det nordlige Grønland paa 122 Fv. til 250 Fv. og 
den er kun kjendt fra Lerbund. — Det største Exemplar er taget 
udenfor Umanakfjord paa 122 Fv., og det har en Længde af 
40, 5mm, 


d 


182 


` 
о 


3. Anceus elongatus Kr. 
Anceus Hout Krøyer, Voy. en Scand., Crust. Pl. 30, Fig. 5 a—g. 
Krøyer, Karein. Bidr.; Nat. Tidsskr. Ny R. B. IL p. 988 

mei | 

Forekomst. Jeg har kun set Krøyers eget temmelig defekte 
Originalesemplar (К. M.), og om dette siger Krøyer selv, at han 
fandt det i et Glas mellem grønlandske Amfipoder. 

Om Praniza Reinhardi» Krøyer (Grønlands Amfipoder l. с. 
р. 301, Tab. IV, Fig. 20 [1838]) hører til denne eller til en anden 
Anceus-Art, tør jeg ikke afgjøre. Krøyers 2 Originalexemplarer 
kunne ikke siges at være opbevarede, thi Kjøbenh. Museum ejer et 
Glas med 4 af Krøyer bestemte Exemplarer, og om 1, 2 eller ingen 
af disse ere Originalexemplarer, kan ikke afgjøres. 


4. Anceus eristatus n. sp. 
(Tab. УП, Fig. 2—2a.) 

Specimen singulum masculinum sat mutilatum vidi. — Anc. 
hirsuto G. О. Sars sat affinis, structura mandibularum а speciebus 
omnibus mihi cognitis diversus. Corpus brevius; truncus paulo an- 
gustior quam iu linea media longior. Segmentum quartum liberum 
trunci segmento quinto vix longius; segmentum quintum areis late- 
ralibus magnis, post valde elongatis, angulis posteriobus subrotun- 
datis. (Cauda in specimine fere tota deest.) Caput et segmenta 
duo anteriora libera trunci scabra, processulis acutis et tubereulis 
permultis ornata; segmentum tertium liberum ante tuberculis mino- 
ribus instructum, postice glabrum; segmentum quartum area laterali 
magna, inflata, tubereulis nonnullis deeorata, parte media glabra; 
segmentum quintum glabrum. Oculi sat magni, dilutiores. Mandi- 
bule magnæ, parte dimidia basali marginis superioris (fig. 2a) crista 
valde elevata et irregulariter inciso-dentata ornata; dentes crist& | 
apice rotundato. Pedes longi, sat robusti, processulis multis, 65 —Ç 


| parte magnis, muniti. Corpus pedesque setis nonnullis ips 


— Long. capitis et trunci juncti 3,1%", U 
Forekomst. 72°32: N. B, 68951: V. Lu 116 Fv., Stenbund, — 
i Ex. (8. M., Exp. 1871). x 


” 


188 


5. Жаа crenulata Lütken. 
да crenulata Lütken, Nogle Bemærkn. om de nord. ZEga-Arter; Vid. 

Medd. Naturh. Foren. i Kjobenhavn f. 1858, p. 70, Tab. I A, Fig. 

4 og 5. 

Aga crenulata Schiodte & Meinert, Symb. ad Monogr. Cymoth.; Nat. 

Tidsskr. 3. В. B. XII, p.343, Tab. УП, Fig. 6—9. 

Forekomst. Ifølge den citerede Monografi lever denne Art 
kun paa Scymnus microcephalus, og den er nedbragt fra Ritenbenk 
(Andersen) og fra Umanak (Fleischer). Miers opgiver den ogsaa 
(1881) fra Umanak. 


6. Æga psora (L.). 
Oniscus Psora Linné, Syst. Nat. Ed. X, I, p. 636 [1758]. 


Еда psora Lütken, Nogle Bem. ...; Vid. Medd. Naturh. Foren. i Kjoben- 
havn f. 1858, р. 65, Tab. I A, Fig. 9—11. ; 
„Жда Psora Sebiødte-& Meinert, Symb....; Nat. Tidsskr. 3. B. B. XII, 


p. 857, Tab. VIII, Fig. 5—6. 

Forekomst. Nanortalik, paa Gadus ogak, 1 Ex. (К. M., 
Eberlin) — одби: „їп litore“. (Thaarup, test. S. & M.) — Ju- 
lianehaab, 50 Fv., Stenbund, 1 Ex. (S. M., 1864) — Ағзи оға 
(Mus. Alfr. Benzon, test. S. & M.) — Godthaab, paa Cottus scorpius, 
1 Ех. (К. M., Ryder) —  Holstensborg, paa Hippoglossus, 1 Ex. 
(K. M., Th. Holm) — Hundeøerne ved Egedesminde, paa Scymnus 
microcephalus (Levinsen, test. 8. & M.) — Godhavn, i Antal (test. 
Lütken) — Ikerasak, 1 Unge paa Scymnus microcephalus (Olrik, 
test. S. & М.) — Umanak (Miers). — Desuden en Mængde Exem- 
plarer fra Grønland uden Speciallokalitet, saa at den sikkert maa 
anses for meget hyppig. Den angives ogsaa at være tagen раа 
Gadus morrhua (test. S. & M), men om den ogsaa ved Grønland 
er tagen paa denne Fiskeart, véd jeg ikke, men anser det for 
meget sandsynligt. 


7. Aga arctica Litken. 
да arctica Litken, Nogle Dem... Vid. Medd. Naturh. Foren. i Kjø- 
benhavn f. 1858, p.71, Tab. ГА, "y == 1—8. 
да arctica Sehiødte & Meinert, Symb... — Nat. Tidsskr. 3. R. B. XII, 
p. 974. 


184 


Forekomst. Hundeøerne ved Egedesminde, paa Scymnus 
microcephalus (Levinsen, test. S. & M.) — Umanak (Fleischer og 
Amondsen, test. 8. & M.). — Desuden en Mængde grønlandske 
Exemplarer uden Speciallokalitet. 


8. Aga Nordenskiöldii (Bovallius). 

Aegiochus Nordenskiöldii Bovallius, А new Isopod; Bihang t. Kgl. Sv. 
Vet. Akad. Handl. B. 10, Nr.9, p.5, Pl. I—II [1885]. (Нес species 
mihi incognita forsitan ad дато ventrosam М. Sars refe- | 
renda est.) e 

Forekomst. 49° 38'N.B., 439 22: V.L., 120 Fv., Stenbund, 
1 Ex. (Forsstrand 1883, test. Bovallius). 

Dr. Bovallius har opstillet sin nye Slægt og Art paa et eneste 
10%" langt Exemplar. Den væsentligste Karakter for Slægten 
Aegiochus, at Бе Kropring er meget bred og at Sie, бїе og 7de 
Kropring gaa meget længere ned paa Siden (se Fig. 22 hos Bo- 
vallius) end de 4 første Kropled, er uden al Betydning i saa Hen- 
seende, thi det viser kun, at det paagjældende Exemplar nylig har 
gjennemgaaet partielt Hudskifte 1). Jeg har fanget et Exemplar af 
en dansk Onistus-Art og har set Exemplarer af Slægterne Сто 
lana og Corallana, som paa Grund af Hudskifte viste akkurat de 
ovennævnte af Bovallius som Slægtskarakterer opfattede Forhold. 
Der er ingen Tvivl om, at Slægten Aegiochus bør stryges, thi 
de andre opstillede Slægtskarakterer ere rene Ubetydeligheder 08 
have ingensomhelst Værd. 

Ovenfor har jeg sagt, at nærværende Æga-Art maaske kun 
ег Æga ventrosa M. Sars. Flere af de talrige Figurer, der led» | 
sage Bovallius's Afhandling, afvige vel lidt fra Text og Afbildning 
i Schiødte & Meinerts Monografi og fra de 4 i Kjøbenhavns Museum 
` opbevarede Exemplarer af Æ.ventrosa, men Afvigelserne ere ikke г 


1) Om enkelte Forhold i Hudskiftet hos adskillige Isopoder kan blandt 
andet henvises til: Schiedte A Meinert, Symb. ad Monogr. Cymotb.; 
Nat. Tidsskr. 8. В. B. XII, p.328, og H.J. Hansen, Krebsdyr å ,,Dijmphna 
Togtets zool-bot. Udbytte“, р. 195. 


185 


større, end at de kunne tilskrives dels lidt Variation efter Alder og 
Individer, dels Ufuldkommenheder i Tegningerne i Bovallius's Af- 
handling. Jeg kommer herved i flagrant Uoverensstemmelse med 
en Mængde Udtalelser i en senere Afhandling af Hr. Bovallius: 
New or imperfectly known Iposoda; Bihang t: Kgl. Sv. Vet. Akad. 
Handling. B. 11, N. 17. For det første opretholdes her Slægten 
Aegiochus med den ovenfor nærmere omtalte Begrundelse. Dernæst 
bemærkes der, at paa Grund af flere nærmere omtalte Forhold kan 
«Ega ventrosa М. Sars ikke være Не „да ventrosa Schiødte & 
Meinert, og den bliver derfor, da М. Sars har fremhævet det samme 
kun Hudskiftet vedrørende Forhold, opstillet under Navnet Aegiochus 
ventrosus M. Sars. ВоуаШив в Beviser forekommer mig imidlertid 
langtfra fyldestgjørende. Han fremhæver p.7 særlig 3 Forhold, som 
kortelig skulle undersøges hver for sig. Forhold Nr. 2 omhandler 
kun den Dannelse, der ovenfor er eftervist som kun hidrørende fra 
Hudskifte. 1 Forhold Nr. 8 kan jeg ikke opdage nogen væsentlig ` 
Forskjel mellem den af M. Sars og den af Sch. & Mein. skrevne 
Text. I Forhold Nr. 1 er der derimod en Forskjel. Sars har 
sagt: „Oculis permagnis fere contingentibus, attamen sejunctis*, og 
Sch. & Mein. skrive: „Осин minuti, producte ovati, sexta parte 
latitudinis capitis distantes", Ved første Øjekast kunde her jo 
Synes at være stor Forskjellighed, men ved nærmere Omtanke, ved 
Sammenligning med Afbildningerne hos Sch. & Mein. og med 4 af 
de sidstnævnte Forfattere bestemte Exemplarer reduceres Forskjellen 
overmaade meget. Fig.7 og Fig.9 раа Tab. ІХ hos Sch. & Mein. 
vise nemlig Øjnene som smalle men særdeles langstrakte, hvilket 
passer godt med Forfatt. Udtryk: „producte oyati, sexta parte lati- 
tudinis capitis distantes“; derimod er Udtrykket: „Oculi minuti" 
absolut uheldigt, men til en vis Grad forstaaeligt, naar шап sam- 
menligner Afbildningen af denne Art med Afbildningerne af flere 
andre Æga-Arter, hvor Øjnene have en ganske anderledes Størrelse 
(f. Ex. samme Tavle Fig. 1, eller endnu mere Tab. УП, Fig. 6 og 
Fig. 10 og 13). Naar М. Sars siger: „Oculis permagnis fere con- 
tingentibus, attamen sejunctis*, saa kan hertil knyttes to Bemærk- 


186 


ninger. Sars har sandsynligvis ved sin Beskrivelse kun tænkt paa 
andre Isopoder, ikke paa de særlig storøjede Ægider (af hvilke han 


ikke kjendte de fleste), og under den Forudsætning er han beret- | 


tiget til at kalde Øjnene for ,permagni*. Denne Antagelse vinder 
stærkt i Sandsynlighed, naar man erindrer, at M. Sars har beskrevet 
sin nye Art blandt en Mængde andre nye Former af Malakostraker 
af flere Ordener, ikke i nogen separat Afhandling eller Monografi 
over Ægider. Dernæst er der nogen kjønslig eller maaske individuel 
Forskjel tilstede i Øjnenes Størrelse hos Æ. ventrosa, thi hos en 
Han, som findes i Kjøbenhavns Museum, паа Øjnene saa nær sammen, 
at Afstanden mellem dem vel kun er omtr. Lan af Hovedets Brede, 


og hos de andre Exemplarer (blandt hvilke ogsaa en Hun mel 


Æggeplader) er Afstanden mellem Øjnene ikke en Sjettedel af Ho- 
vedets Brede, men kun 1/7 til "12. Пе af mig undersøgte Dy 


ere bestemte af Sch. & Mein., af hvilken Grund Udtrykket „sexta parte | 


latitudine capitis distantes* maa betegnes som mindre korrekt, selv 
om det maaske kan finde Sted. Sch. & Mein. anføre at have havt 
M. Sars's Originalexemplar til Undersøgelse, og efter det Oven- 
staaende finder jeg ingen Grund til at antage en Fejlbestemmelst 
fra deres Side eller til med Bovallius at antage, at en eller ander 


,Unvoluntary change“ har fundet Sted, og at Sch. & Mein. aldrig ` 


have set Sars's Originalexemplar. 
I sit sidstnævnte Arbejde har Hr. Bovallius beskrevet 0g af- 
bildet en ny Art, Æga Lovéni Bov., opstillet paa en enkelt Ham 


men en nøjere Sammenligning mellem hans Fremstilling og mine | 
Stykker af Æ. ventrosa , særlig den ovennævnte Han, har ført mig | 


til det Resultat, at det er samme Art. 


Resultatet af denne lange Udvikling bliver altsaa, at Æg 
ventrosa М. Sars ег = Æ.ventrosa Sch. & Мет. = ag Lovén E 
Bovallius == Aegiochus ventrosus Bovallius — ? Aegioch. енг е 


skiöldii Bovallius. 


Om Aegioch. Nordenskiöldii virkelig kun er et ungt - 
i Hudskifte af Æga ventrosa, kan kun udfindes ved Sammenligning S 
mellem Exemplarerne, eller, hvis Bovallius's Figurer еге fuldt — 


"eres oa mem t 


187 


korrekte (hvad jeg betvivler), kun naar et større Materiale af den 
førstnævnte Form skaffes tilveje. 


. ? 9. Rociuela maculata Sch. & Mein. 
Rocinela maculata Schiodte & Meinert, Symb. ...; Nat. Tidsskrift 3. В. 
B.XII, p. 393, Tab. XII, Fig. 10—12 [1879]. 


Rocinela x i Bovallius, New or imperf. known Isop.; Bihang t. Kgl. 
Sv. Vet. Akad. Handling. B. 10, М. 11, p. 10, PI. II, Fig. 18—23. 
Forekomst. Bovallius opgiver, at de 2 af ham til denne 

Art henforte Stykker (en Han og en Hun) ere tagne ved ,Gron- 

land". De ere kjobte hos Naturaliehandler Wessel i Hamburg. 

Det af Sch. & Mein. beskrevne eneste Exemplar er fra Wladi- 
wostock, men der er i og for sig ikke noget i Vejen for, at Arten 
ogsaa kan forekomme ved Grønland, da jeg har fundet, at nogle af 
de ved Grønlands Vestkyst forekommende Amfipoder ogsaà træffes 
i Farvandene ved Wladiwostock. 

Naar jeg medtager denne Art i denne Fortegnelse, saa har 
dette sin Grund i, at hvis Exemplarerne virkelig hidrøre fra Gron- 
land, er der meget stor Sandsynlighed for, at de ere tagne ved 
det vestlige og ikke ved det hidtil kun yderst lidt besøgte østlige 
Grønland. 


10. Glyptonotus Sabini (Kr.). 
— Sabini Kroyer, Voy. en Scand., Crust., Pl. 27, Fig. 1 a—o. 
— ` Krøyer, Катеш. Bidr.; "Nat. Tidsskr. Ny В. B. II, p.394 


Glyptonotus Sabini Miers, Revis. of the Idoteidæ; Journ. Linn. Sec., Zool., 
Vol. XVI, р. 15, PI. I, Fig. 3— 
Forekomst. Julianehaab, 1 Ех. (К. M., Kielsen) — fvsu- 

Jigsok, 5—12 Fv., sandblandet Ler med Alger, 1 Ex. (8. M., Exp. 

1883). — Desuden 2 grønlandske Exemplarer uden Speciallokalitet 

(К. M.), det ene nedsendt af Dorph og bestemt af Krøyer. 
Krøyers eneste Originalexemplar er det ovennævnte i Kjøben- 

havns Museum opbevarede Stykke fra Julianehaab. 


188 


11. Idothea metallica Bosc. 


Idothea metallica Bose, Hist. nat. d. Crust. T. II, p. 179, РІ.15, Fig.6 
[1802] : 


Idothea robusta Kroyer, Voy. en Scand., Crust. РЈ. 26, Fig.9, a—r. 
Krøyer, Karcin. Bidr.: Nat, Tidsskr. Ny R. B. II, p. 108. 
ae Wee Miers, Revis. of the Idot.: Journ. Linn. Soc., Zool., Vol 

XVI, р. 95. > 

Forekomst. 64° 46'N.B., 53° 35' V. L., nogle faa EX 
(К. M., Moberg). 

Krøyers Originalexemplarer, der opbevares i Kjøbenhavns Mu- 
seum, ere ikke tagne ved Grønland, men i Havet mellem Island 
og Grønland ved с. 60° N. В. Disse Exemplarer ere ikke opbevarede; 
derimod besidder Kjøbenhavns Museum ikke faa af Krøyer selv be- 
stemte Stykker tagne ved 47° N. B., 37° V.L. 


12. Edotia nodulosa (Kr.). 
Idothea nodulosa Krøyer, Voy. en Scand., Crust. P1.26, Fe 2а v. 
— . Krøyer, Karein. Bidr.; Nat. Tidsskr. Ny R. В.П, p.100 


С [1846]. 
Edotia nodulosa Miers, Revis. of the Idot.; Journ. Linn. Soc., Zool., Vol. 


Forekomst. „Sydlige Grønland“, 12—15 Fv., Sandbund, 


{аа Ex. (Holbøll, test. Krøyer) — 66°46" N.B., 54*10' V. L., 18 ` 
Fv., Stene uden Alger, mange Balaner, 1 Ех. (K. M., Th. Holm) | 


— Godhavn: 8—10 Ev., mange Ex. (K. M., Holbøll); paa Sand, 
mange Ex. (К. M., Holboll). 


Kjebenhavns Museum besidder nogle af Kroyer bestemte stykke, 


sandsynligvis hans Originalexemplarer. 


13. Arcturus Baffini (Sab.). 


Idotea = Sabine, Suppl. to the App. to Capt. Parrys Voyage, | 


XXVII, Pl. I, Fig. 4—6 [1824]. 


уле ы Baffini Milne Edwards, Hist. nat. d. Crust. T. III, p. 123, T. Bl, 3 
Fig. | 


ағамды: baffini G. О. Sars, Den norske Nordhavs-Exped., Zool., Ставер 
SL x 


p 97, PLIX, Fig. 1— 


Forekomst. 65° 35 М.В., 44° 50' V. L., 80 Fv., Stene шей U 
Hydroider, ingen Alger, 3 mindre Ex. (K. M., Th. Holm) — 


—— — 


189 


66°32 N.B., 5534 V. L., 100 Fv., Stene med Hydroider ög Ba- 
laner, ingen Alger, 9 Ex., nogle store (K.M., Th. Holm) — 67° 59' 
NB. 56° 33' V.L., 98 Ev., Stene og Mudder, 1 Ex. (S. M., Exp. 
1871) — 68" No RH. 06? 22' V. L., 48 Еу; Sand, Ех. (S. М. 
Exp. 1871) — 70929“ NR. 55° 405 V. L., 50—60 Fv., haardt 
Ler, 1 Ex. (S. Mo Exp. 1888) — 7/10 N. B., 582564 V. L., 200 
Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871) — Nær Cap York, 15 
Fv. (M'Clintock) — 75° 22 N. B., 74? V. L. (Greely) — Grinnell 
Land 1): Franklin Pierce Bay ved 79? 29' М. B., 13—15 Fv., flere 
Ex. (Miers); Cap Napoleon ved 79?38' М. B., 25 Fv., 2 Ex. (Miers); 
Dobbin Bay ved 79* 40* N. B., 30 Fv., 2 Ex. (Miers); Floeberg 
Beach ved 82? 27' N. B., 1 Ex. (Miers). 

Denne interessante store Isopod synes saaledes ikke at være 
særlig sjelden langs Grønland paa dybere eller dybt Vand; den er 
tagen paa 48—200 Fv. ; 

Det største Exemplar er fra 70° 29: N. B.; Legemets Længde 
er 55mm; andet Par Antenners Skaft er 68,5%" og dets Svobe 8"". 
Miers opgiver det største Stykke, en Hun, tagen ved Franklin 
Pierce Bay, til 66mm Længde. 


14. Astacilla granulata (G. О. Sars). 
Leachia granulata 6. О. Sars, Prodr. deser. Crust.; Arch. f. Math. og 

Naturv. В.П, p. 251 (351) [1877]. 

Astacilla granulata Harger, Rep. Mar. Твор. New Engl.; Rep. U. Б. Comm. 

Fish and Fisheries, P. VI, 1878, p. 364, Pl. VIII and IX, Fig. 48—52. 
Astacilla granulata G. О. Sars, Den norske Nordhavs-Exp., Zool., Crust. I, 

p. 107, PI. IX, Fig. 27—35. 

Forekomst. 69°16' N., 2828 V.L., 188 Fv., Stene med 
Ler, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871) — 70°0' М.В. 58? 98“ V. L., 199 
Fv., Ler med Stene, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871) — 77 10 Х.В, 
E Ser а ықы Ne . 

') Arct. tuberosus G. О. Sars (A. Baffini, var. Feildeni Miers), жЕ 
tagen ved Grinnell Land ved 92° 97* N.B., er ikke usandsynlig kun 


en Varietet af A. Baffini. Jeg kjender den ikke og vil kun paa Grund 
af Findestedet gjøre opmærksom paa den. 


190 


58*56' V. L., 199 Ev., blaabrunt Ler, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871) 
— 72941 М. В.; 59950" ХЛ, 227 Fv., haardt Ler, 1 Ex. (SÅ 
Exp. 1871). 

Denne Art er saaledes tagen nogle Gange ved det лог 
Grønland paa dybt Vand, 188—227 Fv. og раа leret Bund. 

Det største Exemplar, en Hun med Æg, har en Længde af 
14,5"" og er taget ved 71?10' N. В. 


(Asellus gronlandicus? Krøyer (Grønl. Amfip. 1. c. p. 318) er 
sikkert lig med Oniscus aquaticus O. Fabr. (Faun. Groenl. n. 227). 
Den er baade efter Krøyers og mine Undersøgelser neppe forskjellig 
fra den europæiske Asellus aquaticus (L.). Som Ferskvandskrebsdyr 
vedkommer den egentlig ikke denne Fortegnelse, men jeg hår dg | 
fundet det rigtigst kortelig at nævne den). 


15. Janira maeulosa Leach. 
TES yim Leach, Crustaceology; Edinburgh Епеусіор. Vol. VIL 
4 [1813 el 14], Bindet udkom 1818. (Leach citerer her € 

d af sig selv i Mem. Wern. бос. Vol. IT, men i dette Bind a 

Tidsskriftet har han Intet publiceret om Krebsdyr. 
mU" muticus Krøyer, Voy. en Scand., Crust., PL 30, Fig. 1a—»- 

Kroyer, Karcin. Bidr.; po Tidaskr. Ny В. В. I, 

р. 366. 

Forekomst. 66°32 N. B., 5534 V.L., 100 Fv., Stene 
med Hydroider og Balaner uden Alger, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) 
— 7232 N.B., 5851 V.L., 116 Fv., Stenbund, 1 Ex. (8. M, | 
Exp. 1871). | 

Krøyer kjendte ikke denne Art fra Grønland. I Kjøbenhavns 


Museum findes adskillige af hans On ирге, tagne ved | 
Hammerfest. e 


16. Janira tricornis (Kr.). 
esopumuh tricornis ebe Voy. en, Scand., Crust., Pl. 30, Fig. 22—94 


Krøyer, Karein. Bidr.; Nat. Tidsskr. Ny R. В. 
р. 872 [1847]. 


191 


Forekomst.  Kangerdluarsuk: 5—15 Fv., Stene og Mudder, 
enkelte Alger; 1 Ех. (K. M., Th. Holm); 10—25 Fv., 1 Ех. (K. М., 
Th. Holm) — 65?11' N. B, 62° 23: V. L., 50 Fv., Lerbund, 1 Ex. 
(S. M., Exp. 1871) — Sukkertoppen, 30 Fv., Stenbund, 1 Ex. (S. 
M. Exp. 1870) — Egedesminde, 80—40 Fv., Stenbund, 8 Ex. 
(S. M., Exp. 1870). — Desuden ikke faa Exemplarer fra Gronland 
uden Speciallokalitet (K. M.). 

Krøyer skriver l» c.: „tilhører det grønlandske Hav, hvor den 
dog, saavidt man tør slutte af det ringe Antal nedsendte Individer, 
næppe er hyppig"; i Kjobenh. Museum findes en Del Exemplarer 
i et Rørglas med Paaskriften „Grønland“ af Krøyers Haand, et af 
ham opstillet Stykke bærer Paaskriften „sydlige Grønland", og i 
det mindste dette sidste Stykke maa betragtes som hans Original- 
exemplar. 


17. Janira spinosa Harger. 

Janira m Harger, Notes on New Engl. Isop.; Proc. U. S. Nat. Mus. Vol. 
198 [1859]. 

sus Ud. Harger, Mar. Isop. New Engl.; Rep. U. S. Comm. Fish 

and Fisheries, P. VI, p. 328, РІ. П, Fig. 10. 
Zoe speciosa Bovallius, Ianthe, a new gen. of Isop.; ВШ. t. Kgl. Sv. 
Vet. Akad. Handl., B. VI, Хо. 4, р. 4, Тай. 1—11 [1881]. 

lanthe iren Bovallius, Notes on the fam. Asellidæ; Bih. t. Kgl. Sv. 
Akad. Handl. B. XI. No. 15, p. 35 [1886]. 

lanthe ече Воуа из, ibid. p. 34. 

Forekomst. 6.5°35' NB. 44°40‹ V.L., 80 Fv., Stene med 
Hydroider uden Alger, 8 Ех. (К. M., Th. Holm) — 66?32'N 
9234 V. L., 100 Fv., Stene med Hydroider og Вајапег, en 
Alger, 2 Ex. (К. M., Th. Holm) — 67959'N. B., 46°84' V. Li, 
98 Fv., Stenbund, 1 Ex. (Dr. Lindahl, test. Bovallius). | 

Der er ingen Tvivl om, at den af Hr. Bovallius opstillede 
lanthe spinosa er identisk med den af Harger tidligere opstillede 
og afbildede Art. Da Bovallius opstillede sin nye Slægt og Art 
kjendte han sikkert ikke О. Hargers 2 Afhandlinger, og han op- 
stiller Slægten væsentlig paa den Karakter, at Галіле skulde have 
3-leddet Mandibelpalpe, medens depne Palpe hos Janira skulde 


192 


være „obsolete“, hvilket er ganske fejlagtigt. I sit senere Arbejde 
over Asellerne vetter, han vel uden Omtale denne Fejl, men opret- 


holder alligevel Slægten Janthe væsentlig paa den Karakter, at | 


den har Segmenternes Siderande , produced, laciniate“, medens de 
hos Janira ere „scarcely produced, not laciniate", et Forhold, der 
efter min Opfattelse ikke har den ringeste generiske Verdi, og det 
saameget mere, som der findes Arter, der danne Overgange. (Ош 
jeg husker ret, er ogsaa Navnet Тал/Ле tidligere benyttet af Stål 
for en Ahynchot) Нап henfører nu ogsaa Hargers Art til sin 


Slægt Janthe, men opretholder sin Art I. speciosa som forskjellig 


fra den amerikanske og begrunder det væsentlig ved 2 Diffe- 
rentser mellem hans og Hargers Fremstilling. Den ene af diss 


Differentser er, at I. speciosa har en tornagtig Knude paa Halen | 
Rygside, og at denne Knude ifølge Hargers Fremstilling mangle | 


hos I. spinosa; men naar man ser hen til, at Bovallius har hart 


1 meget stort Exemplar paa 21,5"^, Harger 2 paa kun 8"", ab 


denne Knude paa mine 5 Exemplarer (af hvilke det største € 
13,5"") altid er noget, ofte betydelig lavere end de foran på 
Kropringene staaende parrede Knuder, og endelig at en saadan 
Knude, efter min Erfaring angaaende Pigge hos adskillige arktiske 
Krebsdyr, godt kan have været saa lille paa Hargers smaa Exemplarer, 
at den er bleven overset, saa tror jeg, at man ikke kan tillægs? 
den artsbegrundende Værdi. Den anden Differents synes ved første 
Øjekast langt væsentligere, thi Bovallius angiver Ledantallet i 
Flagella paa begge Antenneparrene flere Gange større end Hargeh 


men Bovallius har havt en stor Han, Harger to smaa Hunner, & — 
en Undersøgelse af mine Exemplarer har vist mig, at Ledantallet | 
i begge Antenners Flagella varierer meget betydelig efter Alder ` 


og Kjøn. 


18. фета albifrons Leach. 
Oniscus marinus О. Fabrieius, Faun. Groenland. n. 229, р 


. 25 
Jera een udi Leach, Crustaceology; Edinburgh Reder Vol. ҮП, p- om 
18 el. 14]. 


— 


198 


Јета nivalis Krøyer, Gronl. Amfip.; 1. c. p. 303, Tab. IV, Fig. 21. 
—  albifrons Sp. Bate & Westwood, Brit. Sessile-eyed Crust., Vol. II, 
p. 917. 


Forekomst. Fiskenæsset, mange Ех. (К. M.) — Godthaab: 
fra Fjeren, flere Ex. (K. M., Ryder; 15 Fv., Stene med Alger, 
1 Ех. (K. M., Th. Holm) — Claushavn, i Fjæren, flere Ex. (S. M., 
Exp. 1870) — Godhavn (K. M., Olrik). 

Denne Art er neppe sjelden ved Grenland paa ganske lavt 
Vand. 0. Fabricius skriver om den p. 258: , Habitat sine numero 
ad littora inter fucos lapidesque* — og dette gjaldt altsaa om Frede- ` 
rikshaab. Krøyer skriver 1. е., at Hr. Vahl har nedsendt denne 
Isopod fra Godthaab, og i Kjøbenhavns Museum findes et Glas med 
Paaskrift „Grønland“, der indeholder vist over 100 af Krøyer be- 
stemte Exemplarer. Om Originalexemplarer i strengere Forstand 
kan der her ikke være Tale. 


19. Munna Fabricii Kr. 
Munna Fabricii Krøyer, Voy. en Scand., Crust., Pl. 31, Fig. 1 a—q (partim). 
— Krøyer, Karein. Bidr.; Nat. даме. Ny В. В.П, р.880 
me 41]. 
Munna Fabricii б. О. Sars, Overs. Norg. Crust.; l c. p. 65. 


Forekomst. Godthaab: 4—10 Fv. under Alger, 2 Ex. (К. 
M., Th. Holm); 25 Fv., Stenbund med Alger, 4 Ex. (К. M., Th. 
Holm); „dybt Vand“ (e. 40—60 Fv.), paa Sertularier mellem Me- 
tepa-Arter, flere Ех. (К. М., Holbøll); 50 Fv., „еп halv Snes | 
Ex.“ (Holbøll, test. Krøyer; se herom nedenfor) — 66920 М. B., 
9450“ V. L., 40 Ку., Stene uden Alger, mange Balaner, 3 Ex. 
(K. M., Th. Holm) —  Egedesminde, 4 Ex. (K. M., Levinsen) — 
Upernivik Havn, 10 Fv., Stenbund med Alger, 1 Ех. (K. M., Th. 
Holm). { 

Раа den citerede Side siger den fortræffelige Kareinolog G. О. 
Sars: „Krøyer selv har blandet flere Arter sammen under sin 
Munna Fabricii", men sammesteds udtaler ban: „Arterne af Slægten 
Munna ligne hverandre særdeles meget, og det er først ved en 
meget omhyggelig, sammenlignende anatomisk Undersøgelse, at det 

Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren, 1887. 18 


194 


er bleven muligt for mig at fastslaae dinstinctive Charakterer for 
vore 5 indenlandske Arter*. Da Sars i sit Arbejde kun har givet 
kort og temmelig ufuldstændig Vejledning til denne vanskelige 
Artsadskillelse og heller ikke før eller senere har givet udførlige 
Beskrivelser og Afbildninger af de paagjældende Arter, og (а 
endelig mit Materiale dels er temmelig lille og dels tarveligt 1 
Kvalitet, idet mange af Exemplarerne mangle Ben og især An- 
tenner, saa har jeg ikke turdet indlade mig paa en definitiv Be- 
stemmelse af alle Munna-Exemplarer fra Grønland og maa altsaa 
her lade en ret anselig Lakune staa 1 mit Arbejde. 

Sars har fuldstændig Ret i sin Paastand om Krøyers Sammen- 
blanding af Arter. Som Krøyers Originalexemplarer henstaa i Å 
Glas omtrent 16 Stykker, men kun nogle faa af disse kunne efter 
de af Sars anførte Mærker henføres til denne Art, de fleste maa 
henføres til den næste Art. 


20. Muma Krøyeri Goodsir. 
Munna Krøyeri Goodsir, Deseript. some New I Edinb. New Phil. 
Journ. Vol. XXXIII, p. 365, Pl. VI, Fig. 2 
Munna Kroyeri Sp. Bate & Westwood, Brit. Нева о-вува Crust. Vol. 1, 
p. 326. 
Munna Whiteana Sp.Bate & Westwood, Brit. Sessile-eyed Crust. Vol. Il, 
р. 329. 


Munna Krøyeri G.0. Sars, Overs. Norg. Crust.; 1. с. р. 66. 


Forekomst. Godthaab, „dybt Vand". (c. 40-—60 Еу), på — 


Sertularier, flere Ex. (К. M., Holbøll) — Upernivik Havn, 10 Fv» 


Stenbund med Alger, 1 Ex. (К. M., Th. Holm). — Desuden Å 
fleste af Krøyers FOG af M. Fabricii (se under : 


denne Art). 
Sars siger 1. с.: „ре fleste af de i smod: Rejseværk under 


Benævnelsen M. Fabricii meddelte Figurer referere sig utvivlsomt | 
til denne Art". Jeg har af de under forrige Art nævnte Grunde | 
ikke indladt mig paa speciellere Tydning af Krøyers Text 08 | 
Figurer, thi en saadan kritisk Udredning kan kun foretages efter | 
et meget indgaaende Studium af flere Arter. Man maa derfor Ñ 


Е Å [E TE 3 : = e 
——————— ERE EE 


195 


ћаађе, at Prof. Sars selv, som den, der bedst kan gjøre det, vil 
udføre dette Arbejde i hans bebudede Værk over Norges Krebsdyr. 


21. Munnopsis typica M. Sars. 
Munnopsis typica M. Sars, Beskr. af en ny Slægt "s Art af Isop.: Forh. 
i Vid. Selsk. i Christiania f. 1860, p. 84 [186 

Шық typica М. Sars, Bidr. til Cie Fauna; Nyt Mag. 

f Natur B. 15, 1868, р. 310, Tab. 6 o 

Forekomst. 69?31'N.B., 2697 V: L, 100 Fv. (Norman, 
Valorous Exp.) — Umanakfjord, 122 Fv., haardt, lysegraat Ler, 
1 Ex. (S. M., Exp. 1871) — 71?10' N. В., 98?56' V. L., 199 Re 
Ler, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871) — Grinnell Land: Cap Napoleon 
ved 79°38' N. B., 25 Evy 2 Ех. og 50 Fv., 1 Ex. (Miers); Cap ` 

è 

Fraser ved 79°44 N. В., 20 Ку. 1 Ex. (Miers). 


22. pug hirticeps G. O. Sars. 
Ilyarachna hirticeps G. О. Sars, Nye Dybvandserust. Ё Lofoten; Forh. i 

Vid. Selsk. i Christiania 1 1869, p. 167 [1870]. 

Forekomst. 66922“ М. В., 22224 V.L., 100 Ey., Stene 
med Hydroider og Balaner, ingen Alger, 1 Ex. [bestemt af G. O. 
Sars] (K. M., Th. Holm) — 71210 NB. 28926" V. L., 199 Fv., 
blaabrunt Ler, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871) — 72°41' N.B. 59950! 
V.L., 227 Fv., haardt Ler, 1 Ех. (S. M., Exp. 1871). 

Det største Exemplar er taget ved 72?41'N.B. og bar en 
Længde af 8,6mm. 


23. Eurycope robusta Harger. 
Eurycope robusta Harger, Deseript. of new Gen. and Spec. of Isop.; Amer. 

Journ. of Se. and Arts, Ш, Vol. XV, p.375 [1878] ` 
Eurycope robusta Haxger, Mar. Др: New Engl.: Rep. U. 8. Comm. of 

Fish and Fisheries, P. VI, p. 832, Pl. HI, Fig. 15. 

Forekomst. Umanakfjord, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871) — 
77910! N. B., 58926“ V. L., 199 Fv., blaabrunt Ler, 1 Ex. (8. M., 
Exp. 1871). 

Det største af Exemplarerne er fra Umanakfjord, det er en 

18* 


196 


voxen Hun, hvis Længde er 6,15% og største Kropbrede 2,7. 
Den er altsaa forholdsvis noget smallere og adskillig større end | 
Hargers Exemplar (hvilket var 4,5%" langt og 2,2" bredt), men 
da den forøvrigt passer i alle Mærker, har jeg ikke taget i Be- 
tænkning at henføre den og det andet mindre, men forøvrigt 1 
andre Henseender ens byggede Stykke til Hargers Art. 


24. Phryxus abdominalis (Kr.). 
en abdominalis Krøyer, са abd.; Nat. Tidsskr. B. Ш, p. 102—112 
289—99, Tab. I—II [184 

avis abdominalis Kroyer, Yi еп Scand., Crust., Pl. 29, Fig. 1 атш 
Phryxus Hippolytes Rathke, Beit. z. Fauna Norwegens; Nov. Act. Ac. 

Leop. Nat. Cur. Vol. XX, P. I, p. 40, Tab. II, Fig. 1—10. 

Forekomst. 66?30'N. B., -04^50* V. L., 40 Fv., 2 Ex. på - 
Pandalus Montagui Leach (K. M., Th. Holm) — 66932 NB. - 
5534 V.L., 100 Fv., flere Ex. paa Hippolyte spinus (Sowerby) | 
(К. M., Th. Holm) -- 66°45 М. В., 929230 V. L., 35 Fv. 1 Ex. 
раа Hipp. spinus (8. M., Exp. 1883) — Ikertokfjord, 30 Fv., 2 EX 
paa Hipp. spinus, det mindste Ex. ved Siden af en Sylon (K. M., 
Th. Holm) — 66956" N.B., 54245' V.L., 24 Fv., 1 Ex. № 
Hipp. spinus (К. M., Th. Holm) — 67921 N. B., 55915 УЛ : 
36 FV., 1 Ex. paa Hipp. spinus (К. M., Th. Holm) — 09994 
№. B., 50924 N. B., 50 Fv., 2 Ex. paa His: spinus (К. М., Th. 
Holm) — Upernivik: 10 Fv., 1 Ex. paa Hipp. Gaimardii М. Ей". 
(S. M., Exp. 1888); 10 Pe, 1 Ex. paa Hipp. Phippsii Kr. (К. № 
Th. Holm) — Grinnell Land: Franklin Pierce Bay ved 79°29' NE 
18—15 Fv., 5 Ex. (Miers); Cap Napoleon ved 79°28 N. в, 25 
Fv. 1 Ex. paa Hipp. polaris (Sab.) (Miers); Discovery Вау ved 
644 N .В., 51/5—25 Fv., 1 Ex. paa Hipp. polaris (Sab.) (Mie) _ 
— Desuden følgende af Krøyer bestemte grønlandske Exemplaret: x 
2 Ex. paa Hipp. spinus, flere Ex. paa Hipp. РМррвй og flere be 
paa Hipp. Gaimardii, — 

Denne Snylter er saaledes almindelig ved Grønland, men ifølge ` 
Listen forekommer den særlig paa Rejer tagne paa 24—100 Fr: | 
sjeldent paa Individer fra grundere Vand. Naar jeg ovenfor bar _ 


197 


nævnt Exemplarernes Antal tænkes derved altid kun paa Hun- 
nerne, om der sad Hanner paa Hunnerne eller ej, er der ikke 
taget Hensyn til. Antallet af Exemplarer svarer ogsaa altid til 
Antallet af Rejer; jeg har ikke truffet 2 Hunner раа samme Dyr. 


25. Gyge Hippolytes (Kr.). 
Bopyrus Hippolytes Krøyer, Сто]. Amfip.; 1. с. p. 306, Tab. IV, Fig. 22 
1 
Papyrus Hippolyte Krøyer, Voy. en Scand., Crust., Pl. 28, Fig. 2а—р. 
Sp. Bate & Westwood, Brit. Sessile-eyed Crust. Vol. 

IL p. 280. 

Forekomst.  Julianehaab, 1 Ex. paa «Hipp. Fabricii. Kr. 
(К. M., bestemt af Kr.) — Sukkertoppen, 60—70 Fv., 1 Ex. paa 
Hipp. spinus (S. M., Exp. 1870) — 66932'N.B., 22924 V. L 
100 Ру. flere Ex. paa Hipp. spinus (К. M., Th. Holm) — Ikertok- 
Jjord, 30 Fv., 1 Ex. paa Hipp. polaris (K. M., Th. Holm) — 
Claushavn, 10—15 Fv., flere Ex. paa Hipp. polaris (S. M., Exp. 
1870) — Jakobshavn, 10—15 Еу., blandt Alger, 1 fri Hun (8. 
M., Exp. 1870) — Upernivik: 10 Fv., 2 Ex. paa Hipp. polaris 
(К. M., Th. Holm); 5—35 Еу., 1 Ex. paa Hipp. polaris (S. M., 
Exp. 1888) — Port Foulke ved 78° 17' М. B. (Stimpson) — Grin- 
nell Land, Discovery Bay ved 81242 N. B., 51/9—25 Tv. 1 Ex. 
paa Hipp. polaris (Miers). ` 

Denne Snylter synes saaledes at være adskillig sjeldnere end 
den forrige Art. Jeg har her heller ikke funden 2 Hunner paa 
samme Reje, og min Betegnelsesmaade er som ved forrige Att. 
Krøyer har oprindelig beskrevet Arten efter et grønlandsk Stykke 
med Han, taget paa И. polaris. Kjøbenhavns Museum besidder 
flere af Krøyer bestemte Exemplarer. | | 


26. Bajus mysidis Kr. 
Dajus Mysidis Krøyer, Voy. en Scand. PL 28, Fig. 1, 
Leptophryzus mysidis Buchholz, Zweite Deutsche EE B. I, 
Crust., р. 288, Taf. II, Fig.2. 
Forekomst. Claushavn: 5—10 pç: med ,,slådhåf*, 2 Hun- 
пет med paasiddende Hanner paa 2 Ех. af кыли oculata (0. Fabr.) 


* 


198 


(S. M., Exp. 1870); 10—15 Fv., med ,slidháf^, 1 Hun med Han 
paa Mysis oculata (S. M., Exp. 1870). 

De ovennævnte Stykker ere de første, der sikkert vides at 
være tagne ved det vestlige Grønland.  Kroyer har aldrig publiceret 
nogen Beskrivelse af denne Art, men i en efterladt, ikke ganske 
fuldført, haandskreven Monografi over Bopyrerne, et Arbejde, der 
desværre ikke blev publiceret i rette Tid, og som jeg for et Aar 
siden fik til Gjennemsyn af Hr. Legationssekretær, Cand. mag. Gosch, 
skriver han: „Кип en eneste Gang har jeg truffet dette Dyr — 
det vil sige et Par eller Han og Hun paa sædvanlig Maade for- 
enede — under Bugen af en Mysis fra Polar-Havet. Og dette 
mit eneste Exemplar gik tabt ved Tegningen, inden det var be- 


skrevet*. Da Krøyer har havt Mysis oculata baade fra Grønland | 


og Spitsbergen, kan man intet slutte heraf om Snylterens Fore- 
komst ved Grønland. 


VI. Cumacea. 


Н. Krøyer, Fire nye Arter af Slægten Cuma Edw.; ишин. Tidsskrift 1: 
R., В.Ш, р. 505—354, Tab. V—VI [1841]. 

6. О. Sars, Om den aberrante Krebsdyrgruppe een Farh. i Vid 
Selsk. i Christiania for 1864, p. 128—208 [186 

А: М. Norman, Crustacea Cumacea of the rd es „Porcupine“ and 
KZ Expeditions; Ann. and. Марал, of Natur. History, 5. Ser. 
Vol. Ш, p. 54 ff. [1879]. 


1. Lamprops fuscata б. О. Sars. 

Lamprops fuscata б. О. Sars, Op. cit. p. 192 [1865]. 
Forekomst. Nivak, 5—15 Fv., Stene med Alger, 1 Ex. | 
(S. M., Exp. 1870) — Godhavn, 8—10 Ee. Sand, 2 maadeligé D 
af б. 0. Sars bestemte Exemplarer (К. M., Holbøll) — Disco, — 
Brededalen, 5 Yv., Sand, 1 Ex. (8. М., Exp. 1871). x 
Det største Exemplar er fra Disco, Brededalen og er т : 
langt. 


199 


2. Leucon nasicus (Kr.) 

Сита nasica Krøyer, Fire nye Art. Cuma; 1. e. p. 524 og 582, Tab. VI, 

Fig. 31—83 [1841]. 
Leucon Nasica Krøyer, Voy. en Scand., P1.3, Fig. 2а--о. 

røyer, spe Mages "Nat. Tidsskr. Ny R., В.П, р. 189 
g 209, Tab. П, Fig. 5 5 

D nasicus G. O. Sars, Op. P р. 178. | 

Forekomst. Мрак, 120 Fv., Lerbund, 5 Ех. (S. M., Exp. 
1870) — Prøven, 2—800 Fv., 1 Ех. (К. М., Olrik). 

Ктоуег opstiller i sin førstnævnte Afhandling denne Art раа 
I Ex. fra det sydlige Kattegat; i sin sidstnævnte Afhandling skriver 
han, at han ogsaa har faaet 1 Ex. fra Grønland. Paa Museet 
findes fra Krøyer et Glas шей Paaskriften: „Grønland, Holbøll“, 
indeholdende 1 helt Ex. og fra hverandre skaarne Dele af et andet 
Individ, sikkerlig det, Krøyer har benyttet til sin Dissek- 
tion, og som han har beskrevet og ladet afbilde. 


3. Leucon nasieoides Lilljeb. 
Leucon nasicoides Lilljeborg, Om Hafs-Crustaceer ved Kullaberg i Skåne; 

Øfv. af Kgl. Sv. Vet. Akad. Förhandl., Tolfte Arg., 1855, p. 122 [1856]. 
Leucon nasicoides G. O. Sars, Сойьганййнв?: оует Уа а Dyb- 

vandsfauna; Nyt Magazin for Naturv., 16de B. p. 345 [186 

Forekomst. Godhavn, 1 Ех. (К. M., Olrik) — Kekertak, 
40 Fv., stenet Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870). 

Stykket fra Godhavn er det største og er 4,5" langt. Begge 
Exemplarer stemme baade med Hensyn til Skjoldets og Halens 
Form og Tornvæbning meget godt med Sars's Beskrivelse og med 
undersøgte Exemplarer fra Danmark, naar undtages, at Skjoldets 
Torne ere forholdsvis noget længere paa de danske Exemplarer. 


| 4, Leucon serratus Norm. 
Leucon serratus Norman, Op. cit. p. 70 [1879, Navnet givet uden Beskr. 
1875]. | 


Forekomst. ође til Davis-Strædet ved 59*10'N.B., 
90^25' У. L., 1750 Fv. 1 Ex. (Norman, Valorous Exp.) 


200 


5. Leucon longirostris С. О. Sars. 
Leucon longirostris G. O. Sars, Beskr. af de paa Fregatten Josephines 
Exped. fundne Cumaceer; Kgl. Sv. Vet. Akad. Handl., Ny Вођа, 
9, Nr. 13, p. 42, Tab. XV, Fig. 75 [1871]. | 
Leucon longirostris Norman, Op. cit. p. 69. 
Forekomst. Indløbet til Davis-Strædet ved 59° 10: N.B. 
50*25' V.L., 1750 Fv., 1 Ex. (Norman, Valorous Exp.). 


6. Eudorella emarginata (kri 
Leucon описане: ср Voy. еп Scand, PI. 5 А, Fig. 2 
Krøyer, Karcin. Bidr.; Nat. Tidsskr. Ny E B. Il, 

p.181 og 209, Tab. т Fig. 3 a—h. 

Eudora emarginata G. O. Bars, Op. cit. p. 185. 

Eudorella ‚ О. Sars, Beskr. Josephines Cumac.; Kgl. Sv. Vet 
Akad. Handl. Ny Följa, B. 9, Nr. 18, Tab. XVIII, Fig. 98 [1871]. 
Forekomst. Julianehaab, 30 Fv., 1 Ex. (S. М., Ko Ae 

— Nivak, 120 Fv., Lerbund, 1 Ех. (S. M., Exp. 1870) — Claus- 

havn, 280 Fv., Lerbund, 4 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Umanak- 

fjord, 410 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871). 

Det største Exemplar, en Hun, maaler 12** і Længde og @ 
fra Julianehaab; den største Han er fra Umanakfjord, og den er 
10% lang. 

Krøyer har opstillet Arten efter faa danske Exemplarer frå 
Øresund; et af disse Stykker er opbevaret som hans Originalexem- 
plar i vort zool. Museum. 


7. Eudorellopsis deformis (Kr.). 
Leucon ser Krøyer, x en Scand., Pl. 5 A, Fig. 3 a—h. 
біп. Bidi Nat, Tidsskr., Ny R. В.П, p. 1% 
og 209, Tab. П, Fig. på [1846]. 

Eudorella deformis G. О. Sars, Beskriv. Josephines Cumac.; Kgl. Sv. Vet 
Akad. Handl. Ny вођа, B.9; Nr. 18, р. 42, Tab. XIX—XX, Fig: 
101—118. 

Forekomst. Godthaab, 12 Fv., temmelig mange Ex. (К. M. d 

Holbøll) — Godhavn, 8—10 Fv., Sand, 1 Ex. (К. M., Hobøl. | 
Krøyer har kun ejet „et eneste Exemplar, en Han, nedsendt | 


201 


af Kaptain Holbell fra det sydlige Grønland". Dette til Dissektion 
og Beskrivelse anvendte Exemplar er forsvundet. 


8. (2) Eudorellopsis integra (S. Smith). 
(Tab. УП, Fig. 8-84) 
Eudorella integra. S. Smith, Crust. Atl. Coast North Amer.; Transact. 
Conn. Acad. Vol V, p.116 [1878]. 

Нес species rostro erecto scuti dorsalis facillime distincta. — 
Femina subadulta (laminis ovigeris in evolutione): Corpus sat breve 
(fig.3). Truncus aliquantum compressus, a latere visus duplo et 
dimidio longior quam altior. Scutum dorsale segmentis quinque 
liberis junctis perpaulo brevius, altitudine maxima paulum ante me- 
dium. síta, ante in processum triangulum, recte adscendens, sat 
altum, subacutum productum; margo dorsalis scuti nonnihil curvatus; 
margo anterior (fig. 8 a) edentulus, sinuatus, infra cornu dorsale | 
nonnihil procurvus, deinde per partem dimidiam inferiorem leviter 
incurvus; margo inferior scuti valde deorsum curvatus, parte tertia 
anteriore aliquantum adscendente, ad apicem versus serrata, dentibus 
circiter 9, dente anteriore angulum scuti formante. Cauda trunco 
paulo brevior, segmento quoque præter segmentum quintum bre- 
viore quam altiore, segmento sexto non tertia parte longiore quam 
latiore. Antennæ primi paris (fig. 3 а) sat longs, geniculatæ; arti- 
culus basalis pedunculi magna ex parte a seuto dorsali tectus; 
articulus seeundus crassus paulo longior quam altior; artieulus 
tertius secundo dimidio longior et duplo tenuior; flagellum exterius 
articulo tertio pedunculi brevius, 3-articulatum, articulo basali ceteris 
junctis longitudine жапай, articulo tertio perminuto; flagellum 
interius exarticulatum, articulo basali flagelli exterioris longitudine 
æquale. Pedes primi paris fere ut in Eud. deformi, nonnihil tamen 
longiores, artieulo ultimo gracili, longo, quam artieulo penultimo 
berpaulo breviore. Pedes secundi paris articulo secundo (= articulo 
primo, Sars) quam in Eud. deformi nonnihil longiore et graciliore, 
artieulo tertio quam quarto fere longiore, artieulo quinto paulo lon- 
giore quam latiore, articulo sexto quam septimo duplo longiore. 


202 


Uropoda (fig. 3 b) minus robusta, segmentis duobus ultimis caude 
nonnihil longiora; pedunculus quam segmentum ultimum саш 
paulo brevior, in latere interiore nonnihil dilatatus, superne setis 4 
ornatus; ramus exterior ramo interiore tertia parte longior, ad 
apicem versus graeilior, in latere interiore et in apice setis circiter 
9 valde inæqualibus instructus, setis duabus primis parvis, setis ad 
apicem versus sitis longis; ramus interior fere ut in Ема. deformi, 
in latere interiore spinis 9, apice spina longa et robnsta et seta 
perlonga ornato. Long. 4,6"m, 

Mas adultus (fig. 8 с) quam femina multo nine Truncus 
triplo longior quan altior. Scutum dorsale in cornu erectum, quam 
in femina brevius et prope basin multo latius, productum; margo 


anterior scuti infra cornu perpaulum incurvus; margo inferior out: | 
liter et minus quam in femina arcuatus, edentulus; angulus inter ` 


marginem inferiorem et marginem anteriorem rotundatus. Cauda 
segmento sexto vix dimidio longiore quam latiore. Antennæ primi 
paris quam in femina multo longiores, articulo tertio pedunculi ad 
apicem versus dilatato, flagello exteriore 4-articulato, interiore 


2-articulato. Antennæ secundi paris flagello corpore et uropodis ` 


junctis longitudine æquali. Pedes quam in femina graciliores 
omnes prster par ultimum exopodiis robustis muniti. Uropodà 


(fig. 8 d) longiora et graciliora; ramus exterior sat arcuatus, 8008 ` 
plumosis valde elongatis ornatus; ramus interior in margine inte- 


riore spinis plumosis: permultis instructus. Long. 4777, 


Forekomst. 66?9'N.B., 46°32' V. L., 50 Fv., Sand, 38% 


(S. M., Exp. 1871) — Claushavn: 15—20 Fv., stenet Lerbund, 2 


Ex. (S. M., Exp. 1870); 280 Fv, Lerbund, 2 Ex. (S. M., Exp. 1870 ` 


— Kekertak: 35—40 Fv., Lerbund, flere hundrede Ex. (8. М» 
Exp.1870); 40 Fv., Lerbund, flere Ex. (S. M., Exp. 1870). 


Skjønt jeg havde et saa stort Materiale, har jeg, dels d: 
Hensyn til Plads, dels fordi Jeg ikke tilstræbte en Monografis Uk Ñ 
førlighed, ikke leveret detaillerede Figurer af Antenner samt x 


og Kroplemmer hos de to Kjøn. 
Nogen Tid efter at have udfort Afbildninger og Beskrivelse D 


203 


* denne interessante Art opdagede jeg, at den sandsynligvis er lig 
med den af S. Smith beskrevne Е. integra. Da Smiths Fremstilling 
er uden Afbildning, og jeg, særlig paa Grund af nogle mindre 
Forskjelle i hans og min Fremstilling af Uropoderne hos Hunnen, 
ikke er aldeles vis paa, at vi have undersøgt samme Art, har jeg 
ladet min Beskrivelse blive staaende, thi da kunne Andre afgjøre, 
om min Bestemmelse er rigtig eller еј. Jeg tror nu, den er vigtig, 
da min og Smiths Fremstilling af Rygskjoldet, der her er meget 
afvigende fra beslægtede Formers, stemmer godt overens. 


9. Diastylis Rathkii (Kr.). 
Cuma mat Kroyer, a nye. Arter Cuma; 1. е. р. 518 og 581, Tab. 
— VI, Fig. 17—80. [1841]. 
Cuma mes Kroyer, xc diio Bidr.; Nat. Tidsskr. Ny R. B. II, p. 144 
og 207, Tab. 1, Fig.4 et 6. 
Cuma Rathkii Kräver, Voy. en Scand., Crust.. Pl. V, Fig. 1 a—u. 
—  angulata Krøyer, Karein. Bidr.; l c. p. 156 og 206, Tab.I, Fig. 2, 
og Tab. II, Fig. 1a—i (2). 
а angulata Krøyer, Voy. еп Scand., Crust., Pl. 5, Fig. 2 a—x. 
Diastylis SE С. 0. Sars, Op. cit. p. 160. 
kei б. О. Sars, Om Cumac. fra de store Dybder i Nord- 
Ve: бау Sv. Vet. Akad. Напа]. B. 11, Nr. 6, p. 7, Tab. Ш, 
Fig. ,8— 
Forekomst. Priederithsthal, 15—20 Fv., Stene med Alger, 
1 Ex. (S. M., Exp. 1883) — Godthaab, 50 Fw., Lerbund, 8 Ex. 
(S. M., Ап ondsen) — 66°59 М. B., 52297“ E. L., 57 Fv. (Norman, 
Valorous Exp.) — 68°9' М. B., ó6?32* V. L., 50 Fv., Sand, 4 Ex. 
(S. M., Exp. 1871) — Tasiusarsuak, 10—15 Fv., Lerbund, 2 Ex. 
(S. M., Exp. 1870) — 65°24 М.В, 2492 V. L., 260 Fv., Sten- 
bund, 1 Ex. (S. M., Exp.1871) — 68° 24' NB. 54° 39 V. L., 
215 Fv., Mudder, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871) — Christianshaab, 
15—80 Fv., Lerbund, 5 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Claushavn: 
20 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870); 280 Fv., Lerbund, 1 
Ех. (S.M., Exp. 1870) — Jakobshavn, 850 Fv., Lerbund, 2 Ex. 
(8. M., Exp. 1870) — Godhavn: 8—10 Fv., Sand, 1 Ех. (К. M., 
Holbøll); 15—20 Fv., Stenbund, Неге Ex. (S. M., Exp. 1870); 30 
Ру. flere Ex. (8. M., Amondsen); 80—50 Fv., flere Ex. (8. М. 


^ 


204 


Amondsen) — Fortunebay: 10—15 Fv., Grusbund, 2 Ex. (8. M. " 


Exp. 1870); 10—20 Fv., 2 Ех. (5. М., Exp. 1870); 20 Fv, Ler- 


bund, 3 Ex. (S. M., Exp. 1870) — Ritenbenk, 15—20 Fv., Lem | | 


bund, mange Ex. (S. M., Exp. 1870) — Kekertak: 35—40 Fr, 
Lerbund, mange Ex. (S. M., Exp. 1870); 40 Fv, Lerbund, 2 Bx. 
(8. M., Exp. 1870); 60—70 Fv., Stenbund, mange Ex. (S. M., Exp. 
71870) — Hare Øen, 80 Fv. (Miers) — Umanakfjord, 410 Fr, 
Lerbund, 3 store Ex. (S. M., Exp. 1871) = 72941 N. В, 5950 
У. L., 225 Еу., Lerbund, 2 store Ex. (S. M., Exp. 1871). 
Ovenstaaende Liste viser, at nærværende Art ikke er e 
litoral Form, men dog forekommer allerede paa с. 10 Fv. og der- 
næst paa enhver Dybde indtil 410 Ку., det største Dyb, paa hvilket 
der er skrabet (fraregnet Normans ovenfor citerede Skrabning på 
1750 Ку). Den findes oftest paa Lerbund, men synes ogsaa at kunne 
forekomme paa de forskjelligste andre Bundarter. Det største Ex- 
emplar (en Hun) er fra Umanakfjorden og har en Længde af ҮР" 


Krøyer har i Karein. Bidr. allerede opgivet, at Hunnen @ ` 
hyppig ved Grønland, men af den langt sjeldnere voxne Han 


(D. angulata) har han kun havt „ganske faa Individer“ fra det 
„Sydlige Grønland“. : 

Som efter min Formening gode Krøyerske Originalexemplarer 
besidder vort Museum 2 9, 1 ung å (etiketteret D. Rathkii, д) ® 
1 voxen d (etiketteret D. angulata, 2). 

Norman, Ор. eit. p. 54 mener, at G. 0: Sars har taget Fejl ved 
at antage Krøyers Сита angulata for Hannen til C. Rathkii, men 
jeg tror bestemt, at Sars har Ret, og at Normans Tydning er for- 


kert. Naar Norman siger: „Both sexes of D. Rathkii are alike in 


the spiny armament of the carapace, consisting of two longitudinal 
lines of spines . . . 


de bagre Kropben og i Tilstedeværelsen af de ret anselige, MA ` | 


.^, saa viser dette, at Norman har antaget ` 
ikke voxne Hanner for voxne, thi netop indtil sidste Hut: ` 
skifte ligne de unge Hanner paafaldende Hunnerne i Rygskjoldets — 
Form og Bevæbning (de afvige som bekjendt i Exopoditerne på S 


—— 


dog ikke helt udviklede 2 Par Fødder paa Halens forreste Ring? ` 


205 


m. V.), men efter sidste Hudskifte har Rygskjoldet et ganske 
andet Udseende end hos de unge Hanner baade hos denne Art og 
hos D. Edwardsti, D. Goodsiri о. s. v. 


10. Diastylis armata Norm. 
Diastylis armata Norman, Op. cit. p. 64 [1879, Navnet givet uden Beskr. 
1875]. 


Forekomst.  Zndlebet til Davis-Strædet ved 59° 10' N. B 
50° 25' У. L., 1750 Еу., 1 Ex. (Norman, Valorous Exp.). 


ir Diastylis spinulosa Heller. 
Diastylis spinulosus Heller, Crust., Pyen. u. Tunic. d. Oest. Ungar. Nordpol- 

Exped.; Denkschr. Math. Nat. Classe d. Akad. d. Wiss. in Wien, 

B. XXXV, p.98, Taf. I, Fig. 5 [1875]. 

Forekomst. 62917 NB. 53233" V. L., 48 Fy., Lerbund, 
1.9, (6, M. Exp..1871).— 65905 КВ. 549 50^ Van, SO Fv., 
Stene med Hydroider, uden Alger, 1 Ex. (K. M., Th. Holm) — 
71710“ N. B., 58956" V.L., 200 Fv., Lerbund, 1 ikke kjonsmoden 
$ (8. M., Exp. 1871). 

Den ikke kjønsmodne Han afviger ved, at Rygskjoldets og 
Kroppens Knuder, der vel ere tilstede i et noget lignende Antal og 
en noget lignende Stilling som paa en voxen Hun, alle ere afrun- 
dede, medens de hos Hunnen ere spidse. Ligeledes afviger den 
ved, at Tornene paa Halens Overside ere ganske smaa og for en 
Del stumpe, medens de hos Hunnen ofte ere betydelig, altid noget 
storre og altid spidse. Det forekommer mig ret sandsynligt, at den 
af G. 0. Sars i Den Norske Nordhavsexped. Crust. p. 61, Pl. УП, 
Fig. 1—4 beskrevne og afbildede nye Art, Diastylis nodosa, der er 
opstillet paa en enkelt, umoden Han, kun er en Varietet af D. spi- 
nulosa, hvor Knuderne paa Skjold og Krop, foruden at være 
stumpe, tillige ere reducerede i Antal. Den ovenfor nævnte grøn- 
landske unge Han forekommer mig at danne en smuk Overgang 
mellem den med mange og skarpe Torne udstyrede Hunform og 
den med færre og stumpe Knuder udstyrede Hanform, der er be- 
skreven af Sars. 


206 


12. Diastylis Edwardsii (Kr. ). | 
Сита Edwardsii Krøyer, Fire nye Art, Саша; 1. с. p. 504 og 581, Tab. V, 
Fig. 1—16 [1841]. | 
Сита Edwardsii Krøyer, Voy. en Scand., Crust., Pl. 4, Fig 
said Krøyer, Karcin. Bidr.; Nat. Tidsskr. Ny B. B. t p. 128 
7, Tab. I, Fig.1, 1,8, 5 et 9—14. 
Cuma AG Krøyer, Жу. en Scand., Crust., Р]. 5 A, Fig. 1 a—t. 
- Krøyer, Karcin. Bidr.; 1. е. p. 174 og 208, Tab. I, 
Fig. 6 (3). 

Forekomst. 63° 35 N.B., 52957 V. L. , 48 Ev., Sand, 1 
Ех. (S. M., Exp. 1871) — 65? 11 N.B., 53° 33' V.L., 48 W. 
Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871) — 66° 59' N. B., 55° 27 УЛ, 
57 Fv. (Norman, Valorous Exp.) — 68°9' N. B., 46°32' Vil 50 
Fv., Sand, 4 Ех. (S. M, Exp. 1871) — С/аивһатп, 20 Fv., stenet 
Lerbund, 1 Ех. (S. M., Exp.1870) — Godhavn: 8—10 Fv., Sand, 
1 Ех. (К. M., Holbøll); 70 Fv., Lerbund, 1 Ех. (S. M., Amondsen) | 
— Kekertak: 35—40 Fv., Lerbund, mange Ex. (S. M., Exp. 1870); 
40 Fv., stenet Lerbund, 3 Ех. (S. M., Exp. 1870); 60—70 Fra 
Stenbund, mange Ex. (S. M., Exp. 1870) — Disco, Nordfjord, 
160 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., Exp. 1871) — Udenfor Umanak- 
fjord, 122 Fv., haardt, lysegraat Ler, 1 Ex. (8. M., Exp. 1871) — 
71? 10' N.B., 58° 56: V. L., 200 Fv., Lerbund, 1 Ex. (S. M., EX» | 
1871). 

Vort Museum ejer desuden en Del Exemplarer uden Lokalitet. 
Krøyer angiver Hunnen som hyppig ved det sydlige Grønland. Som 
det af Udbredelseslisten vil ses, gjælder det samme, som ovenfor er, 
fremsat om D. Rathkii, om denne Art, kun synes den noget mindre | 
hyppig. — Som Individer, der maa anses for Krøyerske Original- 
exemplarer, besidder Museet 29 og 1 voxen 3 (etiketteret С. brevi- | 
rostris). 


13. Diastylis Goodsiri (Bell). S 
Alauna Goodsiri Bell, Belcher's Last of the Arct. Voy. Vol. II, p. 408; — 
1. XXXIV, Fig. 2 [1855]. 
Diastylis Goodsiri Н. J. Hansen, Dijmphna-Togtets zool. en ыл | 
Krebsdyr, p. 241, Tab. XXII, Fig.5-5n, og Tab. XXIII, Fig: 1—1% | 


207 


Forekomst. 62222 М. B., 24220“ V. L., 80 Fv., Stene med 
Hydroider uden Alger, I temmelig lille Ех. (К. М., Th. Holm). 


14. Diastylis resima (Kr.). 
Сита resima Krøyer, Voy. en Scand., Crust., Pl.3, Fig. 1a— р. 
Сита resima Krøyer, Karein. Bidr.; Nat Tidsskr. Ny R zs II, p. 165 og 

206, Tab. II, Fig. 2a—2 b [1846]. 

Forekomst. Ош denne mærkelige Art skriver Krøyer: „Кил 
et Par Exemplarer, nedbragte af Kaptain Holbøll fra det sydlige 
Grønland“. Krøyers Originalexemplarer findes ikke paa Museet, 
men blandt hans Efterladenskaber fandtes et Stykke, etiketteret 
„Grønland“, uden Artsbestemmelse, og 1 Ex. til blev fundet mellem 
nogle andre Diastylis-Arter fra Grønland uden Speciallokalitet. 


15. Campylaspis rubicunda (Lilljeb.). 
Cuma ronde Lilljeborg, Om Hafs-Crustaceer vid Kullaberg i Skåne; 
af Kgl, Sv. Vet. Akad. Förhand. Tolfte Årg,, 1855, p. 121 [1856]. 
Campylaspis rubicunda G. О. ms Op. eit. p. 202. 
s, Om Cumae. fra de store Dybder i 

Nordiphafrot- Ко]. Sv. Vet. rr Handl, B. 11, Nr. 6, p. 10, PL IV, 

Fig. 14 —16 [1873]. 

Forekomst. 66?59' М. B., 55° 27' V.L., 57 Fv., 1 Ex. 
(Norman, Valorous Exp.) — Kekertak, 60—70 Fv., Stenbund, 1 Ex. 
(S. M., Exp. 1870). 

Om en lagttagelse angaaende Øjnene hos denne Art henvises 
til Bemærkningerne ved følgende Art. 


16. Campylaspis carinata n. sp. 
(Tab. VII, Fig. 4—4 a.) 

Femina subadulta (laminis ovigeris sat magnis). Нас species 
nova Camp. horridæ G. О. Sars et Camp. verrucosa G. О. Sars affinis, . 
scuto dorsali earinata, margine inferiore ante serrato, forma rostri 
diversa. — Truncus minus altus, aliquantum compressus. Seutum 
dorsale per totam longitudinem usque ad rostrum in medio cari- 
natum; hæe carina sat humilis, processulis per partem majorem 


208 


acutis, anterioribus majoribus, procurvis, ornata. Rostrum magnum, 
altius quam longius, supra visum per longitudinem totam sulco ` 
medio ornatum, parte basali majore a latere visa superne nonnihil | 
inflata, parte apicali parva, antrorsum et nonnihil sursum directa, 
apice subacuto. Oculi vel eornez quattuor, duo posteriores, sat prò- ` 
minentes, in parte basali rostri prope marginem superiorem siti, 
ad latera et paulum retro vergentes, duo anteriores prope medium 
rostrum in margine superiore siti, sursum et nonnihil antrorsum Vel 
gentes. Margo anterior scuti infra rostrum aliquantum et equaliter 
ineurvatus. Margo inferior seuti ante fortiter serratus, dentibus 
circ. 6 magnis, procurvis, acutis, dente primo fere in margine ante- 
riore scuti sito, dentibus duobus minutis post ceteris sitis. Scutum | 
superne et in parte majore laterum tuberculis numerosis, majoribus, | 
subrotundatis, irregulariter dispositis, ornatum. Segmenta iria а | 
 teriora libera trunci dorso et parte superiore laterum tuberculis | 
magna ex parte aeutis, superioribus majoribus, instructa; segmenta | 
duo posteriora superne in medio inermia, tamen angulo quoqué 
laterali-superiore tuberculis nonnullis spissis, majoribus, acutis & ` 
nato. Cauda trunco nonnihil brevior; segmenta quinque anterior ` 
angulo quoque laterali-superiore in tubereulum magnum, scabrum | 
producto, ut segmentum quodque caudæ, pronum visum, per longi- — 
tudinem nonnihil excavatum præstet. Integumenta corporis duris- E 
sima, fere ubique processulis minutis densissime ornata, ut 50400 | 
præstent. Uropoda segmentis duobus ultimis caudæ simul sumptis ` 
paulo breviora ; peduneulus segmento quinto caudæ longitudine æqualis 
latere interiore per partem basalem majorem serrato; ramus interior 
pedunculo dimidio brevior, in latere interiore spinis 5 et preterea | 
spina apicali longa (in specimine fracta) instructus; ramus exterior 
ramo interiore рашо brevior, spina apicali singula longa (in spå | 
fracta) munitus. Long. 4,5mm, | ы 

Forekomst. Disco, ры ий ы 25 Fv., Lerbund, 1 Be 
(8. М. Exp. 1871). ge 

Denne nye Art staar temmelig nær ved Campyl. verrucosa G. 0. * 
Sars og C. horrida б. О. Sars, hvilke to Arter jeg dog kun kjender ` 


209 


efter Sars's foreløbige Beskrivelser. Imidlertid synes min Art at 
afvige stærkt fra begge de nævnte Arter ved Kroppens mindre 
Størrelse, dens Form, Skjoldets Rygkam og Bevæbning, og især ved 
Formen af Rostrum og ved den stærke Savtakning paa den forreste 
Ende af Skjoldets Underrand; fra С. horrida afviger den desuden 
stærkt ved Uropodernes Længdeforhold m. m. (Naar jeg hverken i 
Afbildning eller Beskrivelse har medtaget Munddelene eller Benene, 
saa har dette sin Grund i, dels at jeg kun ejede 1 Stykke, som 
helst skulde skaanes, og en god Beskrivelse kan ikke udføres uden 
efter uddissekerede Lemmer, dels at jeg fandt, at ovenstaaende 
Beskrivelse og de to Afbildninger ere зана) nok til at gjøre 
Arten sikkert kjendelig). 

Tilstedeværelsen af 4 Øjne eller fra hinanden ret bredt ad- 
skilte Corneæ er interessant og ikke eftervist hos nogen anden 
Art af Slægten. Hos Camp. rubicunda (Lilljeb.) har jeg truffet 2 
Øjne svarende til de 2 bageste hos С. carinata, og dette Forhold 
ег ogsaa nyt, thi hverken i sit gamle Cumacé-Arbejde eller i den 
udførligere Beskrivelse med Afbildninger i Vet. Akad. Handl. om- 
tales eller afbildes Øjne hos denne (eller nogen anden Campylaspis- 
Art) I Beskrivelserne af 3 nye Arter i „Хуе Dybvandserust. fra 
Lofoten“ 1869, omtaler han for disse „Oculus“, uden at jeg deraf 
sikkert kan skjønne, om han mener L eller 2, han mener vel 2, 
regnende Øjet for uparret med 2 Corneæ, men det forekommer 
mig sandsynligere, om de 2 i Nærheden af min С. carinata staa- 
ende Arter havde 4 Øjne. Derimod har han i ,Middelhavets Cu- 
maceer*, Arch. f. Math. og Naturv., В. III, р. 77—89, Tab. 44—49, 
omtalt og afbildet et Øje med 3 Corneæ hos С. glabra og C. ma- 
crophthalma; den ene Cornea sidder saa uparret fortil i —— 
medens de 2 andre ere sidestillede. 


Mysid:e. 
G. 0. Sars, Careinologiske Bidrag til Norges Fauna. I. Monographi over 
de ved No orges Kyster forekommende Mysider. H. I—III, 1870—79. 4to. 
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1887. 14 


210 


1. Arctomysis Fylle n. gen. et sp. 
(Tab. VII, Fig. 5—51.) 

Specimen unicum femininum, adultum, mutilatum vidi. — Corpus 
mysidiforme. Scutum dorsale submembranaceum, ante rotun- ` 
datum, segmenta omnia trunci preter segmenta duo ultima tegens. 
Oculi in specimine absentes (nulli aut avulti?) Antenne primi 
paris pedunculo (fig. 5) brevi, quam pedunculo antennarum se- 
eundi paris fere tertia parte breviore, articulis tribus inter se 
24101215. Antenne secundi paris (fig. 5) pedunculo longi- 
tudine medioeri; squama quam peduneulus paulo longior, angusta, 
ad apicem versus paulum angustata, apice ipso rotundato, шаг | 
ginibus ambobus per totam fere longitudinem longe setosis (setis | i 
in specim. fractis), margine exteriore spinis 5, ultima ар apice 
longe remota, instructo. Mandibulæ (fig. Ба et 5 b) å mandibulis 
in Mysidis ceteris cognitis differunt: pars scissoria valde promi- ` 
nens; processus molaris elongatus, quam in genere Diastylis nonnihil 
brevior et crassior; mandibula sinistra lacinia mobili crassa et seta ` 
unica, mandibula dextra lacinia mobili nulla et seta unica instructa. 
Palpus mandibularis latus, longus, ultra apicem pedunculi antennarum 
primi paris attingens, articulo seeundo perlongo, articulo tertio in 
specim. mutilàto. Maxillæ parium primi (fig. 5c) et 59 
cundi (fig. 5 d) a maxillis in Mysidis ceteris cognitis paulum 
discrepant. Pedes maxillares (fig. 5 e) breviores, lati; articuli | 
secundus, quartus, quintus, sextus inter se subæquilongi, articuli ` 
tertius et septimus perbreves; articuli omnes sine lacinia il 
teriore; artieuli (art. basales excepti) margine interiore. spinis multis, S 
in articulis duobus ultimis ex parte perlongis, ornati; exopodiuD ` 
nullum; epipodium ut in Mysidis sens. strict. Pedes primi 
paris (fig. 5f) porrecti, a pedibus ceteris valde diversi; articulus 
basalis laminam ovigeram sat parvam „gerit; articulus secundus 
brevior, quam articulus tertius duplo longior; articulus quartus 
brevis, lacinia tamen permagna, articulos quattuor basales pedis 
longitudine æquante, oblonga, in margine inferiore setosa, porrectis 


211 


instructus; articulus quintus articulis quattuor basalibus simul sumptis 
paulo longior; articuli duo ultimi juncti articulos quattuor basales simul 
sumptos longitudine æquantes, articulus septimus quam sextus duplo 
brevior; exopodium bene evolutum, endopodio paulo brevius. Pedes 
parium trium sequentium equaliter formati, graeillimi, longi 
et per paria longitudine aliquantum crescentes; articuli quintus et 
sextus longi, artieulus ,sextus (fig. 5 g) cum арісе setoso ibique 
spinis duabus (semper?), articulum septimum longitudine æquante, 
instructo; articulus septimus perbrevis, unguiformis, paulum cur- 
vatus, valde pilosus; unguis ab artieulo precedente discernere non 
potui Pedes trium parium ultimorum (fig. 5 i) pedibus 
ceteris duplo erassiores, longi, per paria postice paulo breviores; 
articulus septimus et unguis (fig. 5 В) juncti „unguem“ formant, 
hic ,unguis* artieulo sexto non duplo brevior, gracilis, paulum 
curvatus. Cauda pedibus instructa; fuit, in specimine meo mutilato 
tamen solum in segmento tertio pes singulus, 3,2?" longus, biar- 
ticulatus (fig. 5 k) restat. Uropoda (fig. 5 1) ramis angustis, longis; 
ramus interior ramo exteriore paulo longior et aliquanto angustior, 
anguste lanceolatus; ramus exterior paulum ante apicem articulatus, 
margine exteriore spinis 6 ornato; rami ambo marginibus longe 
setosis (setis in specim. fractis). Segmentum septimum caudæ 
(fig.5 1) fere ubique latitudine æquali, (prope apicem mutilatum). 
Ота nonnulla permagna in marsupio e laminis 14 formato inventa 
sunt. — Long. 17?" long. ped. sexti paris trunci 107”. * 

I den latinske Beskrivelse har jeg medtaget Alt, hvad jeg 
mente kunde være af Interesse hos dette mærkelige Dyr. Lige- 
ledes har jeg, dels paa Grund af Dyreformens mange fra de normale 
Mysiders afvigende Bygningstrek, dels paa Grund af mit tarvelige 
Materiale, anset det for rigtigst at gjøre Beskrivelsen saa udførlig 
Som mulig, uden at gjøre Førsøg paa at udskille Slægts- og Arts- 
mærker fra hverandre. Dernæst tror jeg, at min nye Slægt bør- 
stilles i Nærheden af Slægten Petalophthalmus Will. Suhm, og at 
disse 2 Slægter bør tilsammen danne en egen Familie indenfor 
Mysidernes Orden. 

14* 


212 


Slægten Petalophthalmus blev opstillet af Willemoés-Suhm 
i Transact. Linn. Soc. Lond. Ser. 2. Vol I, p. 40, Pl. VIII, og 
han beskriver baade Han og Hun, der skulle afvige grumme meget 
fra hinanden, saaledes at Hunnen skal ligne en Boreomysis. Den 
paagjældende Hun er senere bortkommen, saa at б. О. Sars kun 
har havt en enkelt Han som Objekt for sin udforlige Fremstilling 
i sin Report over „Challengers“ Schizopoder (Zoology, Vol. XIII, 
p.173—77, Pl XXXII, Fig. 1—9). Јеш tror imidlertid, at det 
Dyr, som Willemoés-Suhm henfører som Hun til Petalophthalmus, 


ikke tilhører denne Slægt, thi den af mig undersøgte Hun af ` 
Arctomysis har flere yderst vigtige Karakterer, der ikke findes hos — 
andre Mysider eller hos den som en Hun af Petalophthalmus frem» | 
stillede Form. men derimod findes hos Hannen af den virkelige 3 
Petalophthalmus, og det er meget usandsynligt, at der hos den 2 


sidstnævnte Slægt skulde findes saadanne store, indenfor Mysidernes 


Orden ganske usædvanlige, Kjønsforskjelle, naar en Hun af e? p 


Naboslægt netop besidder de fleste af de Karakterer, der udmærke 


Hannen af Petalophthalmus i Modsætning til de andre Mysider. | 


Jeg antager endog Petal. armiger 9 for at være en Hun 


af Boreomysis scyphops Sars, og er kommen til denne Antagelse ved i 
at sammenligne Willemoös-Suhms rigtignok meget slette Figurer 1 
шей С. О. Sars's fortrinlige Afbildninger af den sidstnævnte Art i — 
„Реп norske Nordhavs-Exped., Zool, Crust., I, Pl. 6“. Baadel | 
Kindbakker, Kjæber og Kjæbefødder, samt især i iste Benpar | 
Halefødderne og 7de Haleled findes store Overensstemmelser. Af | 
Willemoös-Suhms Figurer her ere næsten under Kritik og aldeles — 
upaalidelige i alle mere detailterede Forhold, viser sig ogsaa tl | 
strækkelig i hans Afbildninger og Analyser af Petaloph. armigt ` 
d og Еисора australis Dana, sammenlignet med G. 0. Sars’s 
Fremstillinger i Bearbejdelsen af „Challengers“ Schizopoder e | 


Vol. ХШ). 


Højst mærkeligt forekommer mig Fundet af eb. 9,977 Se: 
Ben paa Здје Haleled, da Tilstedeværelsen af et saa anseligt | 


218 


Haleben hos еп Hun er ganske afvigende fra det, man træffer hos 
andre Mysiders Hunner. 

Arctomysis а Mysidis omnibus, Petalophthalmo pro parte excepto, 
differt: scuto dorsali breviore; pedibus maxillaribus exopodio nullo 
et lacinia nulla in artieulo secundo instructis; pedibus primi paris 
lacinia maxima ex articulo quarto exeunte; pedibus secundi, tertii, 
quarti parium tenuissimis, parte apicali structura peculiari; pedibus 
quinti, sexti, septimi parium „ungue“ perlongo, acuto, nudo; (pede 
sat longo in segmento tertio caudæ invento). e 

vårctomysis (femina) а Petalophthalmo (mare) inprimis differt: 
pedunculo antennarum primi paris non elongato; palpo mandibularum 
minus elongato; pedibus maxillaribus artieulo quarto lacinia nulla 
instrueto et artieulo septimo perbrevi, lato, non unguiformi; pedibus 
primi paris articulo septimo oblongo, rotundato, ungue nullo, exo- 
podio bene evoluto. 

Forekomst. 68°35 N. B., 24220“ V.L., 80 Fv., Stene med 
Hydroider, uden Alger, I æggebærende Hun (K.M., Th. Holm). 

Arten er opkaldt efter Orlogskorvetten „Fylla“, paa hvis 
Togter i 1884 og 1886 Hr. ТА. Holm som zoologisk Samler fik 
Lejlighed til at forskaffe vort Museum saa mange for den grøn- 
landske Fauna nye og interessante Havdyr. 


+ 


2. Boreomysis arctica (Kr.). 


Мун arctica Krøyer, Et Bidr. til Kundsk. om Krebsdyrf. Mysidæ; Nat, 
idsskr. 8. R. В.Т, р. 34, Tab. I, Fig. 5 a—f (1861). 
Boreom, ysis arctica G. О. Sars, Mon. Norg. Mys. Ней. 3, p. 10, Tab. 
IL 


Forekomst. Krøyer har beskrevet Arten efter en eneste 
Voxen Hun, funden i et Glas sammen med en Mængde Exemplarer 
af Mysis mixta (latitans Kr.) fra Grønland uden. nærmere Lokali- 
tetsangivelse.  Exemplaret, der endnu opbevares i Kjøbenhavns 
Museum, er det eneste, der er kjendt fra Grønland. 


214 


3. Boreomysis nobilis С. О. Sars. 
eme өң nobilis G. 0. Sars, et Pyen. nova: Arch. f. Math. og 

Naturv. В.1У, p. 428 [18 
pe nobilis С. О. Sars, им norske зш; or Crust., p. 94, 

PLS Fig. 22 – 28. 

Forekomst. 69%15'N.B., 32 55'V.L., 265 Fv., Steng 
med Balaner uden Alger, 5 Ex. (K. M., Th. Holm) — 72226 Х.В, 
6727 V.L., 260 Fv., haardt Ler med Stene, 2 Ех. (S. M., Exp 
1870). 

Alle de fundne 7 Exemplarer ere Hanner; den største, e er 
fra 75?26' М. B., har en Længde af 43mm. 


4, Amblyops abbreviata (M. Sars). 


Pseudomma abbreviatum М. Sars, Forts. Bemærkn. over det dyriske Li — 
Udbredning i Havets Drbdar Christiania Vid. Selsk. Forh. f. 1808, — 


p.262 [1869, uden Beskrivelse]. 
Amblyops abbreviata G. O. Sars, Mon. Norg. Mys. Heft. 3, р. 5, Tab. vi. 


Forekomst. 62735 N. В., 242204 V. L., 80 Bei Stene med 
Hydroider, uden Alger, 1 Ex. (K.M., Th. Holm). 


5. Mysideis grandis (Goés). 


Mysis grandis Goés, Crust. deeap. podophth. mar. Suec.; Qfv. Kgl. Sv. 
Vet 


Akad. Førhandl. Årg. 20, "1863, р. 176 [1864]. 
Mysideis grandis G. О. Sars, Mon. Norg. Муз. Heft.8, p. 106, Tab. XLI— 


Forekomst. 6794 N. B., 44*28' V. L., 32 Fv., Stene uden 
Alger, 2 ikke ganske voxne Hanner (K. M., Th. Holm). 


6. Mysis oculata (O. Fabr.). 


m Hvalaaset; Kal. Danske Vid. 5 
' Skrifter, I Ny баш]. в L 1781. p. 565, Fig. 2 Ао 


(2) Cancer oculatus О. e Fauna G landica, n. 222, р. 245 (1790; U 
(2) elsk. ` 


g B. б 
o oculata Kroyer, Voy. en Seand., Gë ah Fig. 2 a—r og Fi ke 3 
54 : 


8а 


У Мн oculata Gas Et Bidr. til Kundsk. om Krebsdyrf. Mysidæ: Nat. 
т 


Tidsskr. 3. R. B. I, p. 
Муза oculata G. O. Sars, Mon. Norg. Mys. Heft. 3, p. 69, Tab. ХХХІ 


215 


Forekomst.  Julianehaab, 10—25 Ку., Sand med Stene 
(5. M., Exp. 1888) — Frederikshaab (Krøyer) — Godthaab, 4—8 
Fv., Stene med Alger (К. M., Th. Holm) — Sukkertoppen: 2—8 
Fv. (K. M., Th. Holm); 5—10 Fv., blandt Alger (S. M., Exp. 1870); 
5—15 Fv., blandt Alger (S. M., Exp. 1870); 80 Fv., Stenbund 
(5. M., Exp. 1870) —  Tasiusarsuak, 10—15 Fy., Lerbund (S. M., 
Exp. 1870) — Мрак, 5—15 Fv., Stenbund (S. M., Exp. 1870) 
— Egedesminde, 10—20 Fv., med ,slüdhàf* (S. M., Exp. 1870) 
— Christianshaab: 3—5 Fv., stenet Lerbund med Alger (S. M, 
Exp. 1870); 5 Fv., Stenbund med Alger (8. M., Exp. 1870) — 
Claushavn: 5—10 Еу., 10 Еу. og 10—15 Fv., paa alle 3 Dybder 
med ,slüdhàf* (S. M., Exp. 1870; — 8 af Exemplarerne vare be- 
satte hver med et vel udviklet Exemplar af Dajus mysidis Kr.) 
— Jakobshavn: 5—15 Fv., Stenbund med Alger (8. M., Exp. 1870); 
10—15 Fv., blandt Alger (S. M., Exp. 1870) — Godhavn, dels 
tagen frit, dels i Maveindhold af Gadus ogak (К. М., Olrik) — 
Ritenbenk, 10 Fv., blandt Alger (S. M., Exp. 1870) —  Kekertak, 
5—10 Fv. (8. М. Exp. 1870) — Umanak (К. М. —) — Prøven: 
i Havnen, pelagisk (K. M., Th. Holm); langs den stejle Fjær (K. M., 
Olrik) — Port Foulke ved 78°17' N. B. (Stimpson) — Grinnell 
Land, Cap Napoleon ved 79°28' N.B. 25 Fv. 1 Ex. (Miers). 

I det citerede Arbejde af Krøyer findes følgende Meddelelser 
fra Kapt. Holbøll: ,,Ved Grønland ,udgjor den til en Tid af Aaret 
Rynkehvalernes fornemste Næring, og til en anden (i Februar og 
Marts) er den den eneste Næring man træffer. i Spiserøret af Uria- 
Arterne, hvilke paa denne Aarstid saa at sige bedække Havet paa 
flere Steder i Grønland**, — Efter denne Meddelelse kunde man 
anse min ovenfor givne Liste for overflødig, men jeg har dog 
skrevet Listen, da jeg fandt, at den oplyste Artens jævne Udbre- 
delse ved Grønland, samtidig med, at den viste, at Arten ikke er 
tagen paa større Dybde end 30 Еу., og saa er det endog et 
Spørgsmaal, om denne ene Angivelse er ganske sikker, om Dyrene 
ikke, svømmende i højere Vandlag, ere komne i Skraben ved Op- 
halingen. Jeg kan endnu tilføje, at jeg fra nogle af де nævnte 


216 


Lokaliteter, nemlig Ritenbenk, Umanak og Prøven, har set Tusinder 
af Exemplarer. | | | 
Vort Museum besidder adsillige af Krøyer bestemte Exem- 
plarer, sikkerlig hans Originalexemplarer, baade fra Grønland og ` 
Spitsbergen. 
Det største Exemplar er fra Claushavn og har en Længde 
af 24,5"m, 


7. Mysis mixta Lilljeb. 
Муз mizta Lilljeborg, Hafs-Crustaceer vid Kullaberg; Øfv. af Kgl. Sv. 
Vet. Akad. Fórhandl, Nionde Ата. 1852, р.6 [18582]. 
Mysis förstas Kroyer, Et Bidr. til Kundsk. om Krebsdyrf. Mysidæ; Nat 
Tidsskr. 3. К. В.І, p. 30, Tab. I, Fig. 4a— b. 
Mysis mixta б. O. Sars, Mon. Norg. Муз. Géi 3, p. 76, Tab. XXXIII. 
Forekomst.  Christianshaab, 5 Fv., Stenbund med Algen | 
flere smaa Ex. (S. M., Exp. 1870) — Jakobshavn: 5—15 Fa | 
Stenbund med Alger, 1 Ex. (S. M., Exp. 1870); 10—15 № 
blandt Alger, mange Ех. (S. M., Exp. 1870) — Qodhavn, af Maven 
af Gadus одак, flere store Ex., og af Maven af „Salmo carpio“, 
nogle Unger (K. М., Olrik). e: 
Krøyer har beskrevet Arten efter temmelig mange mellem ` ` 
М. oculata fundne, endnu opbevarede Exemplarer fra „Grønland“, 
men nærmere Lokalitet angives ikke. Vort Museum besidder 6 
10 af hans Originalexemplarer. 
Det største Exemplar er en Hun med JEggepose fra Godhav ` 
og denne er 24,77" lang. 


Efterskrift. 2 

Under de sidste Korrekturer paa dette Arbejde udkom: SE 
Holm, Beretning om де раа Fylla's Togt i 1884 fore: | 
tagne zoologiske Undersøgelser i Grønland; Meddelelser 
fra Grønland B. ҮШ, p. 153—171. Denne Afhandling indeholde! ` 


217 


Listen over Krebsdyrene fra de enkelte Skrabninger og en samlet 
Liste over de fleste Arter; Bestemmelserne ere, som Forf. ogsaa 
anfører, udførte af mig og givne ham for omtr. 2 Aar siden. Jeg 
maa gribe Lejligheden til her at rette 2 Navne, nemlig Monocu- 
lodes norvegicus (р. 167 og 155), hvilket er en forkert Bestemmelse 
for Monoculodes simplex n.sp. (denne Afh. р. 114), da den virke- 
lige M. norvegicus Boeck slet ikke ér tagen ved Grønland; dernæst 
Caprella dubia H.J.H. (p. 168, 157 og 158), som jeg i denne 
Afhandling (p.175) omtaler som Сар». mierotuberculata ©. O. Sars, 
var. spinigera. 


Jeg kan vel ogsaa her foretage en lille Rettelse til dette Ar- 
bejde. For Danaia abyssicola (Ө. О. Sars) og Amphithopsis pul- 
chella G. O. Sars har jeg henholdsvis р. 108 og р. 136 angivet 2 
Exemplarer af hver Art, hvilket er urigtigt, thi jeg har kun set 
I Stykke af hver Art. 


218 


Explicatio figurarum. 
Tab. IL 
Hippomedon Holbelli (Kr.); caput eum segmentis duobus anterioribus 
trunei (12), 
Pars mr caudæ, reticulatione omissa (1). 
Тејво 


‚ pronum (4). 
pen zt (5р. Betel; pars exterior pedis primi paris 
exteriore visa (15). 


Я Se exterior "eis sinistri secundi paris, a latere exteriore | 


exhibita (4 
on, pronum (1%) 


. Telso 
.  Aristias tumidus (Kr); antenna sinistra primi paris in femina, à 


latere exteriore exhibita (4 
Pes septimi paris in риу a latere exteriore visus (^). d T 
Telson et pes caudalis sinister ultimi paris in femina, prona (NL 


Aristias neglectus п. sp.: pes septimi paris a latere exteriore [| 


visus i 
Anonyx ке АҢ .Sp.; eaput feminæ (15). 


. Ратв exterior ep in femina (3). 
. Pes primi paris in fe wiem A genus (= articulo primo) omisso, å 


latere pessum exhibitu 


. Pes secundi paris in nl, а latere exteriore visus, articulo ЈЕ 


primo omisso (22), 


\ 


. Pes quinti paris in femina, а latere exteriore visus (2). 
. Pes septimi paris in femina, a latere exteriore visus (** > 


Telson, pronum (25). 
Caput maris (4). e 
Tryphosa pulehra n. sp.; specimen Junius paulum mutilatum (4» | 


. Antenna primi paris, a latere exteriore visa ($). [^ 
. Antenna secundi paris, a latere exteriore visa, flagello paulum | 


mutilato 


(2). Y. 
. Pes primi paris, a latere exteriore visus, parte basali omissa (9), VE 
. Pes mees ce? а latere exteriore visus, parte basali omissa (^? 
. Telson 


T) 
ран Nordensktöldti п. gen., n. sp.; eaput feminæ (^5). 
2 


. Pars posterior caudæ in femina (2: i 
. Pes dexter primi paris in femina, a latere interiore visus (37): 
) 


. Pes quarti paris in femina, а latere interiore visus (5j 
. Pes caudalis sinister ultimi paris, pronus (20). 


| 
©» 
£5 


| 
9 


| 
Ф 


= Жл 
— 8h 


219 


Tab. III. 
Mages Nordenskiöldii n. gen., n. sp.; femina adulta (15). 
exter quindi paris in femina, a latere interiore visus, sat 
mutilat E 


‚ Pes dexter setti vd? in femina, а latere interiore visus du 1). 
visus (37 


Pes septimi paris in femina, a latere interiore 
Amphilochus hr п.вр.; сара ut speciminis junioris E. 
Pes primi paris in specimine juniore, а latere exteriore visus (52 


Pars terminalis pedis primi 8 (139. 


р 
b. Рев secundi paris, а latere Mie n exhibitus (52). 


etopa та (Kr.); pes primi paris speciminis minoris, a latere 
s (т 


Pes кеші paris Mean EM minoris, a latere exteriore visus (4 ^ 


. Pes aris specimine ejusdem, а latere exteriore visus (47 


SP 
2 eios borealis G G. О. Sars; pes primi paris feminæ ovigeræ, х 
Јаќеге ios e visus (32). ; 
Pes secundi paris inæ ovigeræ, а latere exteriore visus ( 
Metopa etd (Sp. Bate); pes primi paris, a latere exteriore 
visus (24), 


. Pes secundi paris, a latere exteriore visus (44). 


Metopa glacialis (Kr.); pes primi paris speciminis typiei Krøyeri, 

a latere interiore visus (22). 

Pes secundi paris speciminis typici Krøyeri, a latere interiore 
ris а (3). 


Yos tege? n.sp.; mas adultus (vix 


Metopa radar Boeck; pes secundi paris in mare, а latere ex- 
teriore visus Kail 
Des secundi paris in femina, a latere exteriore visus (37). 

isus (27). 


Metopa eene п. вр.; pes secundi paris in mare, а latere exte- 


Pes secundi paris in femina, а latere exteriore visus (37 
Pes septimi paris in mare, a latere exteriore exhibitus (37 


Тар. ТУ. 


Metopa longicornis Boeck; pes secundi paris in mare, а latere ex- 
cec: ag (7 _. 

п mare, а latere exteriore visus Qr 
€ ge E pes secundi paris in mare magno, a latere 
exteriore visus ( 


Fig. 


2a. Pars жш manus cum „ungue“ pedis in figura precedente 
‚ exhibiti (5). 

2b. Рез septimi paris in mare magno, a latere exteriore visus (%). 

2c. Pes secundi paris in femina a cel. Goés determinata, a latere 
exteriore visus (23). 

2d. Manus pedis secundi paris in femina alia a се]. Goés deter- 
minata (23). 

2e. Pes septimi paris in femina a cel. боёв determinata (22); på 
secundi paris ejusdem speciminis in figura 2 е exhibitus est. 

2f. Pes septimi paris speciminis alii, a latere exteriore visus ( (2). 

2g. Pes septimi paris speciminis alii (4 

8.  Metopa carinata n. sp.; femina ovigera (3) š 

Ba. Pes primi paris in femina, a latere exteriore visns (“). 

8b. Pes seeundi үе in femina, а latere exteriore visus (37). 

Зе. Mas adultus (7). 

84. Pes ан еи in mare adulto, а latere exteriore visus (37 ). 

8e. Pes s i paris in mare adulto, a latere exteriore visus (57). 

4. Zeie лењи n. = € cum parte basali antennarum in ` 
femina (';), pilis om 2 

5. Monoculodes ры n. CS caput feminæ ovigeræ (5). S 

Ба. Pes primi paris in femina ovigera, а latere exteriore visus (7) 

5b. Pes secundi paris in femina ovigera (18). E 

5c. Pes tertii paris (7) 

5d. Pes quinti å), à 

5e. Pars basalis dn septimi paris in femina, a latere exteriore 
visa (di | 

5f Telson feminæ, pronum (1 

6. Monoculodes simplex п. ѕр.; eaput cum antennis (%). 

ба. Pes primi paris, a latere exteriore visus (^2) . - 

6Ъ. Pars aeiei in manu pedis primi paris, a ый exteriore eshi- 
bita (*1*). Г 

6c. Pes Se? paris, a latere exteriore visus (23). 

6d. Pes tertii paris (?? 

6e. Pes quinti paris (^?) 

6f Pes sexti paris (32). 

6g. Pars basalis pedis septimi paris (7). 5 

6h. Telson, pronum (22). BE 

7. Aceros phyllenyx (M. Sars); pes tertii paris а latere exteriore = | 
hibitus (22). Jt 

8. Aceros mee n.sp.; pes tertii paris in mare, å latere ex | 

riore exhibitus (2). E 
Tab. V. 

1  Halimeden obtusifrons n.sp.; caput cum antennis (7 

la. Pes primi gens а latere exteriore visus (d) 

lb. Pes secundi paris (1/7). 


| 220 | 


. Cauda maris (®). 


221 


Pes tertii paris (17). 


. Pes quinti paris (^) 
. Pes septimi paris ) 
-Paramphithoé pulchella (Kr.); pes primi paris in mare, a latere ex- 


teriore visus (|). 
Pes weree paris in mare, а latere exteriore visus (11). 
1 
а Boeckii n. sp.; рез primi paris in femina, а latere 
exteriore visus (* 


t) 
š vem ecundi pe in femina (13). 


. Cauda 


feminz (£). 
Amphithopsis пе (М, Sars); pes secundi paris in specimine рег- 
magno, a latere exteriore visus (77). 
«arne Olrikii n. sp.; specimen vix adultum (7). 

S primi paris, a latere exteriore visus (29). 
pis secundi paris (2%). 
Amphithopsis glacialis n. sp.; specimen vix adultum (2). 

Р). 


. Рез primi paris, а latere exteriore visus (% 
. Pes secundi paris (75). 
. Pars exterior caudæ, prona (5), е caudali sinistro ultimi paris 


et pede caudali dextro ыйсы paris omissis. 
Tritropis oculata n.sp.; mas (17) 
Antenna sinistra primi paris, prona (9). 


. Pes seeundi paris, а latere exteriore visus (32). 


Telson, pronum 


RÅ 
. T ` 
Melita Goésii H. J. H.; pes secundi paris in mare, a latere exteriore 


visus (22). 


Tab. VI. 


Melita amoena mra mas (32). 


. Pes secundi paris, a latere exteriore exhibitus (1). 


Podoceropsis eeh n. вр; specimen vix adultum (1). 


. Pars exterior caudæ (72 


Podocerus s latipes Kr.; pes | рой paris in mare magno, a latere 
exteriore visus (9), 
Pes seeundi paris in femina magna, a latere exteriore visus a 


. Pes secundi paris in femina minuta ovigera (d 


Podocerus nanoides n.sp.; femina ovigera (i). 


. Pars exterior caudæ in femina (72). ; 
. Pes secundi paris in femina, а latere exteriore visus (°P). 


Џпејоја irrorata Say; pes secundi paris in mare, a latere exteriore 
visus (X9). 


. Pars exterior caudz in mare, prona (12). 


Unciola erassipes n.sp.; pars anterior corporis in mare adulto (%). 


. Pars exterior caudæ in mare, prona (Lé 


л 
о 


e 
c 


5 d. 


222 


Uuciola laticornis n. ap. ` antenna sinistra secundi paris in mare, à 
latere exteriore visa (?). 


. Pes secundi paris in mare, a latere exteriore visus (15). 
. Pars exterior caudæ in mare, prona (27). 


re mierotubereulata С. О. Sars — varietas; femina adulta (e. $). 
s primi paris in femina ovigera, a latere exteriore visus ( je 


7 Рез secundi paris in femina ovigera, a latere exteriore visus (7 
у ан anterior — in mare adulto (e. I 


). 
undi par dulto, a latere exteriore visus (i). 
» арни тен Lilljeborg); antenna primi paris, a latere 
exteriore visa (7 


= 


. Chela, a latere деоби visa (57). 
. Pes caudalis ultimi paris, pronum (47). 


Tab. УП. | 

Oryptocope arctica H. J. H.; pars anterior corporis maris in mare aH 

groenlandieo capti (55) | 
Pes caudalis ultimi parie in mare (126), 

Åntennæ feminæ ovigeræ in mare carico captæ (33). 


. Pes caudalis ultimi paris in feminæ ovigeræ (!$' 


(4). 
Ånceus cristatus п. dën mas nonnihil mutilatus (* 2); parte clypeali 
vix recte delinea 


. Mandibula Се а latere interiore exhibita (26) 


Eudoreliopsis integra (Smith); femina, laminis ovigeri in evolu- 
tione (š). 


. Pars anterior corporis in femina (33). 

. Pars exterior caudæ in femina, prona (22). 
. Mas adultus (2), pedibus ex RE omissis. 
. Pars exterior caudæ in mare, 


prona (7). 
Campylaspis carinata n.sp.; femina eich (ғ 
Pars exterior caudæ in femina, prona (22). a 
Arctomysis Fylle п. gen., n.sp.; pars ba dali antennarum primi & | 
secundi parium in femina ovigera, prona (19), setis fere omnibus 
fractis. 


o- 
. Pars terminalis mandibulæ sinistre, aversa (26); 1. lacinia Ш 


bilis, s. seta singula 


. Pars terminalis mengste sinistræ, obliqua et дрвне | a later? 


interiore visa, parte molari (m) nonnihil versus partem ante- ` 
riorem scissoriam mandibule proclinata (23°); 1. lacinia mobilis | 
8. seta singula. 


Ç — sinistra primi paris, supina (1°); parte basali non ro 


delinea 
аа. шш secundi paris, supina (72). 


. Pes maxillaris ena: supinus (22); 1. artieulus basalis, ep. opi 


podium. 


228 


Fig. 5f, Pes primi paris sinister, supinus (NI: ex. exopodium, o. lamina 


ovigera. 


— 56. Pars terminalis pedis secundi paris ($2); a. aculei permagni. 
h : 


$ terminalis pedis quinti paris (1); 7. articulus septimus, 
u. unguis 


guis. 
— 51. Pes sexti paris ($); o. lamina Bade 
— 5k. Pes in segmento tertio caudæ situs (°). 
— öl Pars terminalis сапа ($); поли septimo caudæ (lamina in- 


termedia) apice mutilato, setis fere omnibus fractis. 


IV. Kort Oversigt over de af O. Fabricius i ,Fauna 


Groenlandica, 1780“ omtalte højere Krebsdyr. 


Nr. 213, p. 238. Cancer araneus !) L. Den er lig Hyas araneus (L.), sand- 


synligvis sammenblandet med И. coarctatus, der er lige saa hyppig ved 
Grønland som førstnævnte Art og ikke ellers nævnt af Fabricius. Af 
hans Beskrivelse kan man i saa (Po ingen Slutninger drage, tkj 
den kan godt passe paa begge 


Art 
Nr, 214, р. 284. Cancer phalangium О. не à = Chionoecetes phalangium (O. Fabr.). 


Fabricius har senere beskrevet den mere å dg og meddelt Af- 


9. 
Nr.215, p. 286. Cancer Gammarus L. — Homarus "dist M. Edw. Fabri- 


cius har optaget denne Slægt efter Slutninger, dragne af Grønlændernes 
Navngivninger af langhalede Dekapoder, men han har ikke selv set 
noget Dyr, og den er aldrig senere tagen ved Grønland. 


ENE EE RER ыд, 


') Det maa udtrykkelig fremhæves, at det kun har været min Hensigt 
at tyde de Fabriciske Arter, hvorimod jeg ikke har indladt mig paa 
at afgjøre, hvorvidt Fabricius selv rigtig har henført de af ham be- 
skrevne Arter til Linnés eller Andres Navne og Beskrivelser. F. Ex 


naar Fabricius citerer Linné som den, der først har navngivet Arten, 
saa har jeg ikke undersøgt, hvorvidt Linnés Art er identisk med den 
Fabriciske Form. Kun hvor Fabricius ikke giver nogen nærmere Be- 
skrivelse, men henviser til tidligere Forfattere, har jeg undersøgt 
disses Fremstilling. 

Jeg har ogsaa, særlig for at faa de endnu tvivlsomme Fabriciske 
Arter opklarede, gjennemset Forfs efterladte zoologiske Haandskrifter 
med Tegninger, hvilke opbevares i det kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn 
og udgjøre 8 Bind. Denne Undersøgelse har imidlertid ikke кыр 
ret meget Udbytte. 


224 


Nr. 216. р. 237. Cancer Squilla L. er sikkerlig = Hippolyte Gaimardii M. Edw, 
hvilket н" mig at fremgaa af Beskrivelsen af Pandehomet, | 
— Derimod er: „В. varietatem“, р. 239, lig med Hippolyte polaris (Sab) | 
eller iri snarere med Hipp. Phippsii Kr. | 

Nr. 217, р. 289. Cancer aculeatus О. Fabr. = Hippolyte groenlandica (J. C. 
Кађг.), beskreven 1775. 

Nr. 218, p. 241. Cancer homaroides О. Fabr. = Sclerocrangon boreas (Phipps), 
beskreven 1774. 

Nr. 219, p. 242. . Cancer norvegicus L. = Nephrops norvegicus (L.). Fabricii 
skriver: „Напе semel in mari vidi, versus superficiem aqu 
men da denne store og let Sec? Form aldrig er tagen ved Gran 
` land, kan man vel bedst — indtil videre — betragte Fabricius's An- 
givelse som en Fejltagelse. 

Nr. 220, p. 248. Cancer Aretus L. maa ifølge nes -— en Seyllarus. 
Fabricius skriver: „Habitare dieitur in alto mari . . . .". men hans 
Opgivelse af denne Form fra Gronland er selvfølgelig e 

Nr. 221, р. 248. Cancer pedatus О. Fabr., hvilken Form den samme Fos 
fatter ogsaa har beskrevet og afbildet i sin Afhandling om Hvalaast Å 
i Nye Samling af det Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, Ferte E 
Del, 1781, p. 561—65, Fig. 1А og B. Ifølge Beskrivelsen og АРИ Å 
ningen af de sorte E perum paa Ryggen af Krop og Hale er dt 7 
utvivlsomt en Mysis, altsaa enten M. oculata (O. Fabr.) Kr. eller М, mis 
Lilljeb., men Fabricius’ Gees eg tillader ikke nogen nærmere A£ 


Nr. 222, p.245. Cancer oculatus О. Fabr. er ogsaa afbildet i Faun. Groenl. 
og desuden igjen beskreven og afbildet i Afhandlingen om Hvalaaset, 
р.565--66, Fig.2 А og B. Krøyer har anset denne Form for at vare — 
lig med den af ham beskrevne Mysis oculata, men tager man Hensyn 
а у Beskrivelse af Halens Endeblade og Dyrets Farvetegning, 

maa denne Tydning betragtes som meget tvivlsom. Da jeg imid- 
lortid ikke kan skjonne, hvilken Form Fabricius har beskrevet under | 
ovenanførte Navn, og jeg heller ikke kan afgjøre sikkert, om €. | 
er M. oculata Кт. (hvilket er det sandsynligste) eller М, mixta, saa fore- 
kommer der mig ikke at være Grund til at skifte Navnet раа den | 
under Navnet M. oculata appa ч te Art. | 

[Nr. 225, p.246. Cancer bipes О. Fabr. = Nebalia bipes (O. Fabr.).] Е 
[Nr 224, p.247. Cancer stagnalis L. == Branchinecta paludosa (О. Е. Mate! e | 
Nr. 295, p.248. Squilla lobata Mill. = Caprella septentrionalis Kr. Da denne | 
Caprella-Art er yderst almindelig paa lavt Vand, medens de andre : 
grønlandske Caprelliner ere temmelig sjeldne og væsentlig forekom | 
mende paa dybt Vand, Кап denne Henførelse betragtes som sikker. | 
En karakteristisk Tegning findes ogsaa i Fabricius” efterladte | 
skrifter B. II, p. 119. e 
Nr. 226, p.249. Oniscus Psorå L. == Een psora (L.). Fabricius Beskrivelse | 
af Halen passer kun paa denne Art, naar man har at vælge m mellem 
de 8 ved Grønland hyppigere forekommende Æga-Arter. 
Nr. 227, p.251. Oniscus aquaticus L. = Asellus aquaticus (L.). 


225 


Nr. 228, p. 251. Oniscus asellus L. er af Budde-Lund (Crust. isop. terr. 


p. 129) henført til Porcellio scaber Latr. Fabricius siger: “e sasi 
rarus sub lignis putridis, semel tantüm a me visus. Der er aldrig 
siden fundet nogen Land-Isopod i Gronland, og di fore- 
kommer mig derfor ни. at det eller de Dyr, Fabricius: har 
set, have været indførte 


Nr. 229, p. 252. Oniscus "ру L. = Jaera albifrons Ves Ifølge ang 


Nr. 


cius Beskrivelse af Halen og Uropoderne kan der kun være Tale 
Dyr af Slægten Jaera, og J. ten % den eneste hidtil ved Grønland 
abricius siger rigtignok: , Maximus 4 lin. longus; at 


J. albifrons virkelig skulde kunne blive saa stor, betvivler jeg i i høj 
Grad, men jeg tror ж at man skal lægge еп overdreven Vægt paa 
denne Angivelse 

280, p. 258. ај Ceti L. er ifølge Lütken = €yamus boopis Ltk. 


Nr.231, р. 254 Oniscus pulex L. = Gammarus locusta (L.). 


Nr. 


ж 
= 


ж 
ч 


282, p. 257. Oniscus Medusarum (Müll) er sikkert == Myperia Latreillei 

Edw. Denne Slutning er dels baseret paa Fabricius’ Angivelse om 
dens Størrelse og om dens Forekomst (,,sub filamentis medusæ capil- 
late“), dels раа en Tegning af Fabricius i hans efterladte Haandskr. 
В.П, p. 107, og dels paa, at denne er, maaske efter Euthemisto libellula, 
den ved Grønland almindeligste Hyperin. Om Fabricius muligvis kan 
have sammenblandet Нур. Latreillei med Hyperoche medusarum (Kr.) kan 
jeg ikke afgjøre, thi jeg ved Intet om sidstnævnte Arts Levevis, 
og af Fabricius’ Beskrivelse kan man næppe slutte noget. i saa 
Henseende. 


. 288, p. 258. mes Cicada О. Fabr. er maaske, som Krøyer antager, 


== Апопух gulosus Kr., snarere dog den graadige og ved Grønland saa 
hyppige Onisimus Edwardsii (Kr.). сте slutter jeg af Fabricius' Ап- 
givelse: „Hic præ ceteris sanguine aurire amat: phocae enim. 
oeeisae sanguine in littora per statim plures se congregant 
hauriendi causa, sicut scarabaei in fimum equinum* (samlgn. dette 
Arbejde p. 75). — Varietete vias 259), der er større og har sorte Øjne, 
er sikkerlig Anonyx la 


ena 
· 284, p. 259. Oniscus са О. Fabr. er sikkert == Атаћиа Sabini. 


(Leach). Fabricius’ Beskrivelse passer i mange Henseender godt; han 
omtaler baade det lille Pandehorn, de „таапедаппеде“, sorte Øjne og 
Rygkjølen, der gaar ud i Tænder, og som ifølge ham er vel udviklet 
paa 5 Led: endelig passer hans Henvisning til Strøms Figurer og 
hans Bemærkninger om Artens Forekomst. Til yderligere Bestyrkelse 
af denne Tydning kan det fremhæves, at Amathilla Sabini er, saavidt 
jeg véd, den eneste ved Grønland paa lavt Vand forekommende 
Amfipod, paa hvilken de ovennævnte, af Fabricius angivne, Mærker 


litorea (Mont). Da der imidlertid ikke, as jeg véd, siden er 
fonden nogen Orchestide i Grønland, i hvert Tilfælde ingen Orchestia 


Vidensk. Meddel. fra йеп naturh. Foren. 1887. 15 


226 Å 


eller Talitrus, saa maa man indtil videre antage, at der ligger en 


Fejltagelse til Grund for Fabricius” Angiv 


else 
Nr. 286, p. 261. Oniscus abyssinus О. Fabr. Возни af Legemets Forn 


N 


L. 


og Antennernes Længde og Udstyr passer godt paa den yderst almin- 
delige Pontogeneia inermis (Kr.); Beskrivelsen af de 2 forreste Benpars 
Hænder og af Telson passer godt paa den ligeledes almindelige talli- 
opius leviuseulus (Kr.); Beskrivelsen af Øjnene passer maaske bedst раа 
sidstnævnte Art. Da hans Beskrivelse imidlertid ikke passer pa 
nogen anden fra Grønland re Art, og heller ikke fuldt paa nogen 
af de to ovennævnte Arter, man vistnok ganske opgive at 
udfinde den Fabriciske Art, thi учта Antagelse, at han har sammen- 
blandet de ovennævnte to Arter, hjælper jo ikke synderlig 252% 
maaske ikke engang rigtig. 

237, p. 262. Oniscus serratus О. Fabr. = Acanthenotosoma serratum (0. 


Fabr.). Denne Tydning, der РМ er rigtig, er allerede pu : 


af Krøyer i 1838. 


iri 


Hudens Bygning hos Globiocephalus melas. 
Af 
Aug. Fjelstrup. 
Forelagt i Mødet den 21de Oktober 1887. 


(Hertil Tab. VIII.) 


Under et Ophold paa Færøerne i Sommer overværede jeg den 11{е 
August i Midvaag Drabet af en „Grind“ paa omtrent 370 Globio- 
cephaler og fik ved den Lejlighed samlet et godt Materiale til 
histologiske Undersøgelser angaaende denne Delphinform. Jeg skal 
her i Korthed meddele Resultaterne af nogle Undersøgelser ved- 
rørende Grindehvalens Hudbygning. 

Hvalhudens Bygning har vel længe været kjendt i sine 
Hovedtræk gjennem korte Beskrivelser og Notitser i forskjellige 
ældre Arbejder, navnlig af Mayer („Über die Struktur der Haut- 
bedeckungen der Cetaceen*. Nova acta acad. Leop.-Carol., Vol. XXV, 
P. 1, 1855) og Leydig (,Über die äusseren Bedeckungen der 
Siugethiere*, Archiv für Anatomie, ete. 1859), men den er først 
i den nyere Tid bleven nøjere histologisk undersøgt, især af Delage 
(„Histoire du balaenoptera musculus, etc." Archives de .zoologie 
expérimentale & générale II, 3 bis, 1885, Рав. 21—29), og Max 
Weber („Studien über Söugethiere*. Jena. 1886, Pag. 27—43). 

Huden hos Globiocephalus specielt omtales kun ganske kort 
I Murie's Monographi over denne Hvalform („Оп the organization 
of the eaaing whale, ete*. Transactions of the zoological society 
of London, ҮШІ, 1874). | 

15" 


228 


Huden bestaar hos Cetaceerne som hos andre Pattedyr af | 


den karlóse Overhud (Epidermis) og den karholdige Læderhud 
(Corium) Epidermis kan igjen deles i det overfladiske Stratum 
corneum og det dybere liggende Stratum mucosum, og man kan 
ligeledes for Coriums Vedkommende skjelne imellem et overfladisk 
Lag, Stratum papillare og et dybére liggende Stratum reticulare. 

Stratum corneum (,Hornlaget*) er forholdsvis meget tyndt 
(Fig. 1), hos den voxne Grindehval gjennemsnitlig kun 0,3—04 
Millim., med haard, glat og spejlblank Overflade. Som bekjendt, er 
Farven hos Globiocephalus glindsende sort blot med Undtagelse af 
en hvidlig, smal Stribe, der strækker sig langs henad Bugen, fra 
Tarmaabningen til Strubepartiet, hvor den udbreder sig T-formig. 
Hornlaget løsnes meget let fra det derunder liggende, blødere 
Stratum mucosum (det ,Malpighiske Slimlag*). Dette Най 
som hos Hvalerne er ualmindelig tykt, hos voxne Grindehvaler om- 
trent 2,5—3,5 Millim., viser paa lodrette Snit en fin Vertikalstrib- 
ning, hidrørende fra de lange, tynde Lædérhudspapiller, som let 
låde sig trække ud af deres Skeder i Stratum mucosum. | 

Coriums stærke, sølvglindsende Bindevævstrabekler, som lige 
under Bases af Papillerne, i Stratum papillare, ere temmelig 
tæt sammenvsvede, sprede sig efterhaanden i det dybere liggende 
Stratum retieulare og omslutte derved Maskerum af forskjellig 
Størrelse og Form, fyldte med Fedtstoffer i fastere og mere flydende 


Tilstand. Læderhudens samlede Tykkelse er overordentlig variabel | 


paa forskjellige Steder af Legemet og hos forskjellige Individer 
Paa største Parten af Kroppen kan man vel anslaa den til gjennem- 
snitlig 3—6 Centim., paa Halefinnen og Lufferne er den langt 


mindre, under Underkjæben og paa det forreste Parti af we 
betydelig større. 


Vertikale og horizontale Snit af Hudstykböt, som ere e i 
i Alkohol og farvede med Boraxkarmin, vise ved mikroskopisk | 
Undersøgelse, at Stratum corneum, som sedvanlig, bestaar af 9 
lagvis ordnede, stærkt keratiniserede Celler, der saagodtsom dé | 


ikke modtage Farvestoffet. Navnlig langs med Hudoverfladen ш: 


\ 


E 3ÀI:i:i ES EH м o 


229 


disse Celler (Fig. 2) meget stærkt fladtrykte med utydelig Ве- 
grændsning. Selv i de øverste Lag vise de tydelige, skiveformige 
Kjærner (eller vel snarere tomme Kjærnerum), og en rigelig, kornet 
Pigmentering. Melaninkornene samle sig hovedsagelig tæt udenom 
Kjærnen, og da navnlig ovenfor den, ud mod Hudoverfladen. Ері- 
dermis's Hornlag viser stor Tilbøjelighed til at spalte sig horizon- 
talt i tynde, afskallende Plader og er paa vertikale, navnlig farvede 
Hudsnit temmelig skarpt afgrændset mod det underliggende, langt 
mægtigere Stratum mucosum. | 

Den ovenfor omtalte fine, lodrette Stribning i dette Hudlag 
viser sig at skyldes ikke blot Coriumpapillerne, men ne CNN 
tets ejendommelige Anordning. 

Læderhudspapillerne, der, som allerede berørt, hos 
Hvalerne ere overordentlig stærkt udviklede, stige nemlig fra Co- 
‚ riums Overflade lodret tilvejrs gjennem Stratum mucosum (Fig. 1), 
næsten lige op til Underfladen af Stratum corneum, og indeholde, 
som sædvanlig hos Pattedyrene, Kapillarerne til Overhudens Emæ- 
ring. Horizontale Hudsnit vise, at disse Papiller ved Basis have 
Form af sammentrykte, hovedsagelig indbyrdes parallele Plader med 
fint bugtet Overflade (Fig. 4), og at hver af Papilpladerne indeholder 
2—3 lodret opstigende Blodkar, bestaaende af et kjærneholdigt 
Endothel og en Tunica externa, med vandret og skraat forløbende 
Forbindelseskapillarer. Umiddelbart ovenover Læderhudens Overflade 
staa de indbyrdes parallele Papilkamme i Forbindelse med hverandre 
ved talrige, højere og lavere Tværlister, og opadtil løber hver af 
dem ud i en enkelt eller hyppigst flere traadfine Forlængelser med 
cirkelrundt Tværsnit (Fig. 3). 

Stratum mucosum selv, som udfylder Mellemrummene mellem 
Papillerne, er opbygget af kjærneholdige, stærkere eller svagere 
Pigmenterede Celler. Formen af disse Celler varierer temmelig be- 
tydelig efter deres Beliggenhed og er aabenbart betinget af Tryk- 
forholdene (Fig.-5). Langs med Papillernes Overflade have Cellerne 
nogenlunde Cylinderform, midt i Papilmellemrummene ere de uregel- 


280 


mæssig udtrukne i perpendikulær Retning, op mod Stratum corneum " 
til ere де derimod mere fladtrykte. 

Pigmenteringen -træder stærkest frem om Bases af 
Papillerne, hvor Strukturen næsten helt maskeres af Melaninkorn, 
men Vertikalsnittene vise, hvorledes der desuden midt i Mellem- 
rummet mellem to Nabopapiller strækker sig en tykkere eller tyndere 
Stribe af stærkt pigmenterede Celler lodret op lige til Hudens Over- 
Наде (Conf. Mayers ,Hornröhren"), og disse mørke Cellestriber 
træffer man igjen paa Horizontalsnittene som ovale Figurer, der 
nogenlunde gjengive Formen af Papilkammenes Tværsnit, navnlig 
skarpt fremtrædende i de øvre Lag af Stratum mucosum, i Højde 
med Spidserne åf de traadformige Papilforlængelser (Fig. 3). Baade 
Nydannelsen af Cellerne og Afsætningen af Pigmentet foregaat 
utvivlsomt kun langs Papillernes Overflade, hvor Betingelserne for 
Tilførsel af Ernæringsmateriale fra Papilkapillarerne synes forholdsvis 
gunstige, men begge disse Processer foregaa sikkert nok endda med 
størst Intensitet i Bunden af Furerne mellem Papilkammene. De 
nylig omtalte Pigmenteellestriber dokumentere endvidere, at de tæt 
paa Coriumoverfladen dannede, melaninholdige Celler successivt 
skydes lodret tilvejrs mod Hudoverfladen, hvorved de tillige efter А | 
haanden modificeres i Form, idet det stærke laterale Tryk 1 Papil- 
mellemrummene gjør dem langstrakte i perpendikulær Retning, 
medens де tværtimod i de øverste Lag af Stratum mucosum, over 
over Papilspidserne, udbrede sig stadig mere i horizontal Retning, 
da de stærkt keratiniserede, ældre Celler i Stratum corneum hindre 
deres Væxt mod Hudoverfladen. —Melaninmængden synes aldeles 
ikke at forøges under Pigmentcellernes vertikale Forskydning. Saa" 
vel mellem Bases af Papillerne, tæt paa Coriumoverfladen, som på _ 
selve Papilforlængelserne sés Masser af uregelmæssig grenede Pig ~ 
mentceller (,,Chromatophorer*, conf. Ribbert: „Beiträge zur Anatomie | 
der Hautdecke bei Såugethieren*, Wiegmanns Archiv für Naturge ` —Ç 
schichte, I, 1878). Noget Bevis for, at pigmenterede Видете“ 
celler fra Corium trænge ind mellem de dybeste Epidermisceller, bar 
jeg ikke kunnet finde, saalidt som jeg har sét noget, der kunde Ç 


281 


tyde paa, at Chromatophorernes ,,Udløbere* skulde voxe ind i Epi- 
dermisceller (Conf. Kölliker: „Woher stammt das Epidermispig- 
ment?“  Anatomischer Anzeiger, П, No. 15, 1887, og „Über die 
Entstehung des Pigmentes in den Oberhautgebilden*, Zeitschrift für 
wissensehaftliche Zoologie, XLV, 1887, Pag. 713—720). Uden at 
gaa nærmere ind paa Spergsmaalet om Pigmentets Oprindelse, hvor- 
til jeg forhaabentlig vil komme tilbage i et senere Arbejde, vil jeg 
her blot bemærke, at det efter mit Skjøn ofte kan være mere end 
vanskeligt at afgjore, om det, man har for sig, virkelig kan be- 
tragtes som „Udløber“ fra en Chromatophor, eller snarere maa ор- 
fattes. som en intercellulær Melaninansamling. 

Hvad dernæst selve Corium angaar, saa forløbe Bindevævs- 
trabeklerne saavel i de øvre som i de dybere Lag saaledes, at 
de danne et temmelig regelmæssigt Nætværk, i hvis Maskerum 
kolossale Fedteeller ere indlejrede. Det stærkt bølgeformig bugtede 
fibrøse Bindevær (Fig. 6) viser meget store, langstrakte og noget 
fladtrykte Kjærner, og er, som sædvanlig i Corium, blandet med 
elastiske Fibrer. 

De større Arteriegrene have en vel udviklet Tunica media 
med tværstillede, kjærneholdige, glatte Muskler, et meget kjærnerigt 
Endothel og en Tunica externa uden skarp Begrændsning mod det 
omgivende Bindevæv. Venerne og Capillarerne bestaa kun af Tunica 
externa og Endothel. 

Hverken Muskler eller Nerver synes at forekomme i Hvalernes 
Hud, Kirtler ligesaa lidt. ` Huden er ikke, som det hedder i en 3 
Aar gammel Dissertation (Paul: ,Über Hautanpassung der Såu- 
gethiere*, Jena 1884): ,sammetartig und durch einen Überzug von 
Fett, das aus Poren nach aussen dringt (!), glatt und glänzend.“ 

Dernæst har jeg undersegt Huden af et Globiocephal- 
foster paa omtrent 48: Centim. ved Snitserier af Hudstykker, ind- 
smeltede i Parafin efter Farvning med Boraxkarmin. 

Den samlede, tynde Overhud løsner sig, som bekjendt, hos 
Hvalfostret meget let fra den underliggende Læderhud og bestaar, 
ligesom hos den voxne, af pigmenterede, kjærneholdige Celler i flere 


282 


өш 


Lag. Da Coriumpapillerne paa dette Udviklingsstadium endnu er — 
ganske ubetydelige, bestaar Stratum mucosum, hvis Tykkelse svarer 
til Papillernes Længde, kun af meget faa Cellelag; den afløste 


Overhud er aldeles hovedsagelig Stratum corneum. 

Vertikale og horizontale Læderhudsnit vise, at Bygningen 
af dette Hudlag hos Fostret i det væsentlige er overensstemmende 
med den voxnes. Kjærneholdige Bindevævsstrenge, blandede med 


elastiske Fibrer, danne et Nætværk, hvis Maskerum i de overfladiske 
Lag, paa Grund af Fibrernes tætte Sammenvævning, ere temmelig 


smaa, men tiltage i Størrelse i de dybere Partier, hvor Bindeværs- 
trabeklerne ere sparsommere. Den foetale Corium er rigelig ut 


. styret med Blodkar, og dens Maskerum omslutte talrige, store, 


kjærneholdige Fedteeller (Fig. 8). Раа Verticalsnittene ser man, 
at der fra Læderhudens Overflade hæver sig en Mængde fine, tak- 
formige Papiller (Fig. 7); paa sine Steder ere de endnu omgivi? 
af korte, cylindriske Celler, tilhørende det dybeste Lag af den af- 
trukne Epidermis. 

Hos saa godt som alle Hvalformer forekommer дег, som al- 
mindelig bekjendt, Foetalbørster, i Reglen kun i ringe Antal 


og navnlig paa Overlæben, hos forskjellige Bardehvalers Fostre 095. | 


ogsaa i Underkjæberegionen og ved Næsebørene. Esch richt 


(,Untersuchungen über die nordischen Wallthiere*. Leipzig 1849) 


mener, „dass die Zahl dieser Haare bei jeder Art eben so cons 
ist als die Stellung und die Ordnung, die sie einnehmen“, saa e 


man „ап ihnen ein sehr gutes Hülfsmittel hat, um die Art der | 
Delphinfoetus zu bestimmen", og angiver for Grindehvalfostr ` 


Vedkommende Børsternes Antal til 3 paa hver Side af Overkjæbt 
partiet. 


Hos 3 Globiocephalfostre paa omtrent 48, 44 og 38 Сеп. | 
fandt jeg lidt ovenfor Overlæberanden paa hver Side henholdsvis > 


4 og 4 krumme, stive Foetalbørster i en enkelt Række. An 


af disse Børster synes altsaa, ialfald hos denne Delphinform; SS 
at være saa konstant, som Eschricht har antaget, og det vin 


288 


vel ikke være usandsynligt, at Antallet kunde variere efter Alder 
og Kjøn. 

Foetalhaarene, hvis Længde hos de 3 omtalte пина er fra 
3—6 Millim., vise ingen væsentlige Ejendommeligheder med Hen- 
syn til deres Bygning. Der strækker sig en temmelig stærkt pig- 
menteret Marvstribe midt op igjennem Haaret til i Nærheden af 
den frie Ende (Fig. 9), og denne er, som Weber ogsaa har be- 
mærket, noget fortykket. Ved Basis er Foetalbørsten eiendommelig 
udbredt, og Haarkimen var i de Haarsække, jeg har undersøgt, 
allerede næsten forsvunden. | 

Hos уохпе Mystacoceter ere enkelte eller talrigere Børster, 
navnlig i Under- og Overkjæberegionen, temmelig hyppig fore- 
kommende; ligeledes træffer man hos denne Hvalgruppe ofte paa 
de samme Steder Porer efter udfaldne Haar. Hvad Odontoceterne 
angaar, ere derimod enkelte Haar efter Fødslen kun iagttagne for 
et Par Formers Vedkommende (Conf. f. Ex. Flower: „Оп Risso's 
dolphin“. Transactions of the zoological society of London. 1874). 

Hos saa godt som alle de i Midvaag dræbte Grindehvaler be-. 
mærkede jeg paa Huden, navnlig i Under- og Overkjæberegionen, 
en Mængde cirkelformige Porefigurer, hvis Størrelse, Antal 
08 Anordning dog vare meget forskjellige hos forskjellige Individer. 
Det overvejende Antal af disse Cirkler havde en Diameter af 0,5—1 
Centim. (Fig. 10), mange vare dog betydelig større, enkelte endog 
indtil 1,5 Centim. i Tværsnit. Porernes Antal i hver Cirkel varierer 
i Overénsstemmelse med Størrelsen fra omtrent 20—50, og Porernes 
Diameter er i Gjennemsnit 0,16 Millim. De fleste af Cirklerne ere 
uafbrudte, men der findes dog ogsaa ufuldstændige Cirkler, ligeledes 
Cirkler, der skjære hverandre eller ere næsten concentriske, og des- 
uden enkelte Porer hist og her. Har man aftrukket Stratum cor- 
neum, hvilket meget let lader sig gjøre, sér man paa dets Under- 
Наде kredsstillede, kegleformige Forhøjninger (Fig. 11), der svare 
til Porerne paa Hudoverfladen og have været indsænkede i det 
blødere Stratum mucosum, paa hvis Overside man finder de For- 
dybninger, af hvilke de ere trukne ud. | 


284 


En Undersøgelse af de samme Partier af Fostrenes Hovedhud 
viser intet Spor af noget, der kunde svare til disse Porefigurer. 

Ved at gjennemgaa Literaturen med Hensyn til dette Spørgs- 
maal har jeg i Murie's ovenfor nævnte Monographi af Globioce- | 
phalus melas ikke fundet noget anført om saadanne kredsstillede 
Fordybninger i Huden. Derimod bemærker, ifølge et Citat hos 
Eschricht, Bennett om Sydhavets ,blackfish^, at „on the head 
and chiefly around the lips the skin is marked with many scattered 
cirkles, each the size of a sixpence and composed of a single row 
of small, depressed dots, which would appear to mark a disposition 
to the formation of vibrissae". Endvidere bar Weber hos en voxen 
Balaenoptera Sibbaldii iagttaget „die Haut am Mundwinkel wie von 
zahlreichen feinen Löchern durchbohrt ... in zwei Reihen“, samt 
at „jedes der Löcher sich fortsetzt in Gestalt eines Kegels“, og at 
,üiese Kegel bleiben stets an der Hornlage hängen und lassen sich 
mit dieser leicht ivon der darunterliegenden Epidermis abheben ete.“ 

Der kan nu ikke være nogen Tvivl om, at saavel de af 
Bennett omtalte, kredsstillede Porer som de af Weber beskrevne, 
rækkevis ordnede Huller ere det samme som de cirkelformige Pore- 
figurer, jeg har iagttaget hos Globiocephalus melas. 

Tynde Vertikalsnit gjennem Porerne vise under Mikroskopet 
(Fig. 12), at Fordybningerne kun sænke sig omtrent 0,3 Millim. ind 
i Stratum corneum, og at de hule Kegler, som bemærkes på 
Underfladen af det aftrukne Hornlag, dannes af dette Stratums 
pigmentholdige, flade og lagvis ordnede Celler. Hornlagets dybest 
liggende Celler ere altsaa noget indsænkede i Overfladen af Stratum ` 
mucosum, men under disse Indsænkninger kan man ikke opdagt 
nogen som helst Forstyrrelse i dette Hudlags Struktur. I Bunden 
af hver af de kegleformige Fordybninger finder man kun en Sam 
ling uregelmæssig sammenstillede og ikke fladtrykte Epidermis- 
celler. ; | 

Dette stemmer ligeledes nøjagtig overéns med Webers Be: 


skrivelse af Hullernes Bygning hos Balaenoptera Sibbaldii (1. с. pag: 
38 og tab. I, fig. 5). 


285 


Hvorvidt disse Porer, som allerede antydet af Bennett og 
nærmere præciseret af Weber, virkelig ere at opfatte som et Slags 
Haarrudimenter eller tomme Haarfollikler, er jeg ialfald for Øje- 
blikket ikke istand til at kunne afgjøre. 


Den 8de December 1887. 


Forklaring af Figurerne. 


Fig. 1. Vertikalt Epidermissnit. 8:1. 
— 9. Coller ze Stratum corneum i vertikalt (а) ог horizontalt (b) Snit. 
240: 


118, "Қалта? af Stratum mucosums øvre Lag. 82:1. 
; — ybere — 8211. | 
0, Clot fra søl mucosum i vertikalt (а) og horizontalt (6) Snit. 


40:1. 
Maec Coriumsnit. 32:1. 
etalpapiller i Vertikalsnit. 400: 1. 
3 Fetale Geib el fra Corium. 400:1. 
.. Foetalbør 82 
si frå гаки 


| 
— 
Spone 


— 11. Stykke at en Porefigur fra танбы at Stratum corneum. 4: 1. 
— 12. Vertikalsnit gjennem en Pore. HE 


Tabellarisk Oversigt 
over 
Grønlands, Islands og Færøernes Flora 
1887. 
Ved Eug. Warming. 


(Forelagt i Supplementmødet den 27de Januar 1888.) 


I Anledning af mine Studier til Afhandlingen .,Grønlands Vegeta 
tion“, trykt i Hæfte XII af „Meddelelser om Grønland” udgivne af 
Kommissionen for Grønlands geologiske og geografiske Undersøgelse, 
fandt jeg det nødvendigt at udarbejde Tabeller over de і Over 
skriften nævnte tre Landes — Grønlands, Islands og Færøernes — 
Karplanter og disses Udbredning i andre nordligere Lande, specielt, 
som de efterfølgende Tabeller vise, over Nord-Amerikas tempererede, 
alpine, nordvestlige og arktiske Dele, over Jan-Mayen, de britiske 
Øer, Nord-Europas Lavlånde og alpine Egne, Skandinavien, Finland, 
Nordlige Rusland, Novaja-Zemlia med Waigatsch, Spitzbergen % 
Sibirien (Vestsibirien, Taimyr og Østsibirien). Da disse Tabelle 
ikke ret godt kunde finde Plads i det nævnte Værk, og da № 
paa den anden Side fandt det vigtigt baade at faa meddelt nogle ` 
flere Resultater om de {те Landes floristiske Forhold, end sk? 
kunde i Grønlands-Meddelelserne, og at faa det Materiale, раа hvilket | 
jeg støtter mig, fremlagt til offentlig Granskning, saa at mulige ` 
Кей kunne blive opklarede, bestemte jeg at offentliggjøre dem B 
Naturhistorisk Forenings ` „Videnskabelige Meddelelser for 1887“. 


287 


Hvilke Værker jeg nærmest hår benyttet, og hvorledes den geo- 
grafiske Begrænsning er, som НВГ | til Grund for hver Kolonne, 
findes anført efter Tabellerne. 

Jeg vil strax bringe min hjærteligste Tak til de Mænd, der 
have ydet mig en væsentlig Hjælp med Oplysninger; de ere: 

Prof. Joh. Lange, Doc. E. Rostrup og Adj. Chr. Grön- 
lund i Kjøbenhavn, 

Prof. Maximowiez i St. Petersborg, 

Mag. Axel Arrhenius i Helsingfors, 

Lector Dr. N. 7. Seheutz i Vexiö, 

Forstmester Norman i Laurvig, 

Dr. Arthur Bennett i London, 

Prof. John Macoun-i Ottawa, 

og endelig har Lector N. С. Kindberg i Linköping udar- 
bejdet lignende Lister som mine med Hensyn til Mosfloraen, hvilke 
han velvillig har stillet til min Disposition; de publiceres i Til- 
и јама til dette. | 


Under Gronland betegner t, at vedkommende Art forekommer i det 
paagjældende Bælte; ?, at den er tvivlsom; ><, at den forekommer og 
formodentlig i det іне Bælte 

5 betegner: formodentlig дн ved Mennesker. 

m de øvrige Tegn kan blot behøves bemærket, at et W under 
Novaja Zemblia betegner, at Arten vel er funden paa РЕТІН теп 1ККе 
раа hin 0; ligesaa betegner OK under Østsibirien Kamschatka. 


288 E 
Nord-Amerika. Vest-Grønland. 
Flora grönlandica, islandica, 5 | ты іг | | 
мету EI ае le le 
åröensis. LLT |E gå ы ТЕ 
Н | | "Ез LT Š $ |= в n 
E dis umen | ШЕШ 
Lebe ъч | = 
Papilionaceæ. Pl] | [- | 
Anthyllis GE ee FG ZH | 
е maritimus (L.) Емев...] Т |... МАТ... | 
pratensis L. ........ di E ОР ee | eade 
bu соса: Б... гу 5 | SE EN WE 
Meolilötue albà Рав... e | = Lp | | | 
Medieago lupulina L. ........ S 24-5 ES se Lang Lo me E 
Trifoliui repens Те с. vera ENG | А ; | i Е | Lech 
ES Da SEE TES T 521 тете „ен 
pratense. Бо. $ | | и. рне tops] „|| 
ўа Сына. FEN T ја tus 22 
ark NNN 8 кое: SEM 
asma BUR an Ула 8 | 2 | CH epu | er 
Rosacea. | | ned 
Alchemilla alpina L. ......... jue Cu ФАИ T kajq |o uat 
— ШЕШӘ D Ua T ` e А de ER ES 
— = bepa var. | : | | 
Comarum dibus. ит EP ТЕ ; | W. AST Too ЙІ + 
Dryas (аума Бу, ур. I | W А Få E Ve Џ 
— integrifolia Vahl ....... T м W АТТ | I Џ 
Geum хумор. 2, ы ps A | à] іа 2 E 
usagers о T МКА Ге (а фи CS 
а (Pb): „р dem а 77 
CES ж andern Lo e T |M о“ Арт i ТЕ 8 
= emarginata Pursh ММА no 211% Р 
d Frieseana Lee ...... | FS hån ү „к | 
— maeulata Pourr. et varr М Ре # |“. [1 
ва L. ot varr.. .... мм A ЕУ te 
= pulchella R. Br. ..... Kaka 50225 ї |1 
— Басен Lee. аре | гы TF | 
ге: Sommerfeltii Темп | ра ЭК | 
ЕММИ ОИ C; РЕМ БА Е Br 
— Vahliana Lehm. ..... COMES АЕ но telt В 
Tormentilla Sibth. . .. . ‚р.у, са O | ДЦ 
Ross рК È ы Е. up 
Sanguisorba officinalis L. ...... Kv ЕЕ PIX Е 
Rubus saxatilis Б... deck J. ји | p 
Chamæmorus L. ....... T w РА. T4 | E 
i i | i 


289 


„| зо © “= ooo оо осо ooo 
я ra dH 
B Апиа, i не DE 
Ф ære s n 
73504. re ы = > >> `P P PPP > > >>> 
"подлод 214 q = в FRA 
"ато телом SN = 5 
рези TPION EE са ва ба ба oe `e са са са ` са ба са 
рие SE == HA sl ri vi vd = = ~ ннн 
"UOTARUTPULNHG о 02 93 0D 92 2 UO 2 NAN CO UD 93 т ә те lU ADA то т on PARA 
EX x "s aa em == 
So SUR a za Ea za Fa Fa Ea Rp 3 ER we ш шщ DE mmm ышышд 
poema ta са га га 06 га cà Å MÅ а we a & ба га ва fà mm Е а аа 
'өчлөөл& f = = ms му ча = = = = = = ` Go = Ea с. = 
рт ыы bai ік 600 606 Lat ©. 605 КА ыы ЕЯ гі = мі ры кі Fei Fei =ч =ч ыы 
мәкер чер 
e 
S TUM ЕЕ 4 Қы 
Ae 4— -- 
Å БАБАНЫН НА 
hee — 


240 : 
| Nord-Amerika. Vest-Gronland. 
г "А € 1 1 i | FE 3 M E. ei сок E ағыт Ұры i Ж 
Flora коиш islandiea, E | | HE SS | Б | HC 
fåröensis. вы (PG SR jo] 8 
. BE рж RE EM | cimis 
8 | EK 2 © | S|S|IFIR É 
= | | x | | EH 
mt asa NS 1 
Sibbaldia Ro t VEGER | MOW A [T | + | +: ejt t 
Бриња Ulnisrid Li ............ Aq AE V ЈЕ, qp 
Eon | Е! 
Pomaceæ. | | | | | Е 
Sorbus Aucuparia L. ........ T EE FAE Е H e esl … bå 
Americana Willd. ...... Мм, МЕРЕ | г 
koka] E | 
Halorrhages. | | | | 3 
ое alterniflorum D.C. - . | T |..| PANG | fl R 
spicatum L. 2.2... T|M|..|A 522. + 
Hé puris vulgaris L. et var. .... | ТММ А T | f TOt “1 
Callitrichaceæ. | | | 
Callitriehe vorte Kits; у +00 T|M | ЕЖЕН |? 4 | 
på hamulata Ке. ..... я + | + | + | Џ 
— autumnalis L ...... T Za Ee 5% ЕР " 
— stagnalis Scop. ..... ET EE ME ole | ^ 
— polymorpha Lønur. ... эдк fo |>: ck A Å 
Oenotheraceæ. | | td! | | 
Epilobium angustifolium L. et var. | Т | ми А fact let ГЕТ | "M E | 
— Ма L. уз а L ж M W | Al gf yt се EC IE 
- oorun Hauk. >, Frege LATO TET $ «DET 
-— айни L... 2... тм А ТЕ ЋЕ till BE 
= (= = ТЬ. Ет. B Ll ELI | d 
SOE MN de кй j 
— palustre Dä > KININ] To Tti : 
— + товейш Schreb. ..... . [s e LT 4 
-- ålaidefeliam Vill. et var. | p |M|W | T | T У Фа. оре Se 
— montanum L. ...... ml. EN аа а | be E 
Oxalidaces. | | rud | 
Ope асе L ......... JE | |. 2 
| | E 
Geraniaceæ. Å | 41 E 
ge E b ud poe e IET fed 1 
т СОКЕ В 
— ЫСЫ а: тү уту... МІ Бае Т 
Linaceæ. | TEE. i 
Linum ecathartieum 1......... ET. ki зч. 5 4 | um 


OK | 


E 7380)” ° s o o o обо oo © 
° T т 
= | acum] HE = 
-} 9. SG RE > a = = æE b > > Kimi T 
-— 
"uesieqzydgs x 
“етой VÆÆAON “ы EN м = 
риа TPION på på £3 på ра а Må m £A 04 2. på må o. på 24 = а a м, 
“рлер HA RAA — I — чын ан H = ki kl — 
"UOTAUUTpUXS 0 0 2 on т 02 cQ RAA on Un Ф ЖАСА) 2 RAA o 
"dry dom = : = : А 
wdomg MooR еш ыы Ea йш = ыш = = ыыы m 
лә әхзїйїл{ Жа раға ва ва саға e. ад баласа д ea mum m . 
д А | Б 
"оплоде T ры E= = m Ea Ea Ea Ea Ea Ea Ea Ea = Bu э» = å 
RES š 
*puv[sq р ford pi алаты ја de ҥч fed. ре а ин = `= = kes: 260 609 pem $ 
z Å 
"uofepp чер : 5 
: £ 
"2 . 
а | Ka de d 
Ë | = + 4— A A + = 
z å 
ER ndis тары š таи Ts 


Nord-Amerika. 


Vest- Стомана 


Flora grönlandica, islandica, | E! | Ё S | А le 2 
faeröensis. 3 | = |ы 53 ТЕТТЕ ИЯ 
ЕЕ sre z sis j 
EB _ е Led 
ER | 
Malvacee. | | 
Malva borealis Мат. ........ 5 | xdi uh ç | 2% 
Empetraceæ. | | | 
Empetrum nigrum І,........ T|MIW! Cl | ТОРЕ 
Polygalaceæ. | 
Fogaa vulgaris L. dec ара 
— . depressa Wend. ...... 
— этага. .. x. 
Hypericaceæ. 
Hypericum perforatum L. . ..... $ 
‚< ршећ иес. … 
—  quadrangulum L... 
Caryophyllaceæ. 
Alsine зат (Sw.) Wahlenb. . PS IW DS. T 
a (Stev.) Fzl. et var. ГЕК ВЕ ОСОО те н. 
— "ses (L.) Wahlenb. атм МАЊЕ ЕН РОНЕ 
— — grønlandica (Retz) Ра, тм AO TE tt “ГІ 
TE ER *LM . Ат в 
— verna Bartl. et varr.. i... T: M. W. A] А 7 
Agrostemma Githago L. ...... 8 ELI] ve "ње. 
Arenaria ame L. et forme ... ER FEET јез 
> ветру оба LY. 5. т 8 а БРЕ: så e E 
Cerastinm кірім Бени қа EMW АЧ ҮЧҮ | ++ тЇ 
атоббат Lgo. ..:..: ‚® РЕ. d B llle 
— mel: TIMAR: FV, 
— жалына 3,2-2... AES A е .. 
- semideeandrum L.....]| 8 |... ЕЛІ >- I) 
-- trigynum УШ....... [M SAT TT | tf РЕ o 
— . Чыл ашп L. et * alpestre 
JE s с. E W t 
= Мано ст к. H... 5 | IL. 
'andrum Curtis . vg m НА e 41% 
ERA jär ja (L.) Fr.: T W АН РЕТ ГЕРІ 
yehnis flos cali L. ........ $ LPS. ен 
Кл involucratum ó. affine 
(4. Vabi) ДОМ. 22.22.8221 А о 


243 


ood оф о © 29 90 00.9 


ji 7150 > 

B Iz a dius 

SS ЕЕ - 

= | We], ғ ын = = x 

Ed E I — 02 г Г 
| 89A > м > > Бе “шл ES сш ж ` | E.. 
E °° 
"uosaoqzyrdg = GJE EEE = ғ 

“шоу ъѓелоқт | me. ~ ы IN aen = 

puerengr [prox e på а "eg på: 4 På på. på på på på på Мо о på på me 3 på 
"разре = - = |; а = = ~ |ы vdrdrd dr ва ым ме ы 

"UOTARUTPULYG on т ARA 0 on 15 BRUN OAK 2 m питта e 
“Тү ‘doang = == B.mma.mm M Gi 

doing moon = = = = BÆR ыш `= AIR ааа 

19 одатле op e mmm mmm ea fme m memo må везе 

гоплодлог T ы Бы Бы Ба Es Es Es WE ш RO ыыы 


244 


| Nord-Amerika. Vest-Gronland. | id 
Flora grónlandica, islandica, | = “(шы a 
de. Bg a sls а вазе за 
faeröensis. е ар NER I1] 3 L| ЈЕВ 
= "| = EG 
E > аю | | 3 
| m 1 
Melandrium mee L. (Fa) . T|M|W | А dT i 
urnum (Sibth.) Fr.. Š E PEE ER 
— eben (R. vid Vahl «| 522 | А ТТ ЕТЕ 1 
Баста cæspitosa (Т. Vahl) . ee frr ЕТТЕ 
Li Е JER 
—  mivalis (Lindbl) Fr...... c] МРАК d BE ` 
= meues GER а ЕЕ ТА T А T1153 Ei на 
procumipns L. . 2. 2. Tio 1. ОР T .. 
— subulata ie Tom + Gr p M ЕЕ PE о, 8 е 
Silene аска Ыз; e T | M | W | AT TIT күт BE 
, manne er. ijs SE it UE d DE KEE 
Regie Sens EE sS Ў | HE 1 шы d 
Stellaria E Bigelow...... и A JT 4 11 E 
ssifolia Ећтћ........ | T МЕ | AS. u. e . 
— ge) GE "EE са 231 + Es ; .. i 
— RE T IMT NE AR 
А amina Rottb 2202 РМ | Adtitjit ift TI B 
-— longipes Goldie ...... J M WI АГУ HIT Ji | 
= | media KL) With. 25... "| W BE | 5 
uliginosa Murr. ...... и. | uM ако к= ` 
Viscaria alpina (L. Don. ...... Үй М A кргн | ЖЕ 
Chenopodiaceæ. | | | | 
Atriplex Babingtonii Woods. .... те | е) 
— тен De с Ран Т . 
жық Lus ç GERE, "р "vl. | 
Chenbpodsadi Å те | eee al T A 
| Portulacaceæ. 
Montia fontana (L.) (rivularis Gmel.) | T МАЧА УГ n 
Parnassiaces. | | 
Parnassia ve ug Cham. & Schl. | . . | М УА i ge 
palustris L. et var. T| M | W A P... ү 
| | 
Droseraceæ. | 
Drosera rotundifolia L. .:..... t MI Wi: 
Violaceæ. | 
| 
Viola canina L. et var. montana. . | T |... | W. | А EIL. 
—  Mühlenbergiana Hook. тм А ++ 


— 5 


245 


2 “180 © odo б cosgosSs$oosS oo o оо 20 
Б Aug) = Ез Se QM 
2 m IS КТ а 12525 78 pu ug. Чч . . RR D 
“әд > m ppm B n NUR. ` > ` pal > 
'чәйләйлї$ а B is 5 ТЖ 
"eZ «белом х = P N Жж ыы Ë 
‘puey "pxoN | ег #2 азаа м pA PA BÀ DÀ D$ DÀ pA pd RA B. 25 05 ра = Im 22 
'puve[ur jg dd мама алымына dd ыы = ‚з d. 
"UG TAPUTpUEXS an oU) tA о 0 90 UD UD OO OD 2 02 AD 92 om 2 те in in 0 .un n 
“(тү ‘domy А ^od : RK Se = 
"одоли Woo A HAS MaA шым aa = EA =a = E DE ga 
шофу aart 't алаша nA "oe аад дав а ва "e га 
'оплод лов T = = = ры Ba | DRE = = ARE ow» = 
шері "кі кі кі = bei Fei a ғ еі ҥч = Fal Fi =ч = ux — ‚ч ~ 
"mamm upp а 
Е ж + = { s аат 
5 | = förs je = + ` 1 — A 
5 | 
Di . " D 


246 


Nord-Amerika. - Vest-Gronland, 4 
Flora grónlandica, islandica, 2 | Е am 3 | А | 21% 3 
faeróensis. S SEIZE TIL! E ENER 
а = а жга = s le 
Еч |. | ү 
Viola palustris шш: Sensu. dë ГМ М.ГА ТТІ! 
ша ШЕ ш AT eds ? СВЕ | 
= ШОР на И г, sa. 5 
Cruciferæ Ee 
Араб pind D. ga . 22. 5... 4. T W|X TX А E ГЕТЕА 
—  petrea (L.) Тат..:..... på AJ АЕ | Ris 
—  Breutelii Rchb. ....... | $4535 ART | 
E Holböllei Ноте о a v. тім лат... SE Aieg 
о е. SL. d с: і SET | Trio bt 
Traja glabella Елећатдв....... 2. WIA 22 i 
Brassica campestris L. ........ ER 24: i SE? 13 
ннн E НЯ. и. $ SIS? E 
Cakile ҒЫ БК НО ж Ee | 
kesan" ma biete у Walle) Му GI De p na | Ee 
Capsella bursa pastoris Г....... 8 || + | 5 | Å 5 
Cardamine amarg І.......... DE а SEO e? E 
— bellidifolia L. ...... М | НА Как e Dg 
hirsuta et varr. sil- | | | | 
vatica et ава *1:.. 4 | 
= impatiens L. : . 4. . 4i. Z: 3 | W | в. | | 
DR b... les T ЈУ |А + Taj q 
Cochlestis ee зыт JE 5 TENNE DE 
PEE s. (| МА SH 
— sime а A A T а Аз lud = M. 
-- р: А L. et var. £ ека | A ES + SAN + 
E Вав мег T .[W|A ты Gë E 
fenestrata В. Br. ..... _ | үү | А + | Ft 11 
Draba virum L. » var. КТ | | 
DEE мм д Бірге 
— ene Van bu cin ud us SI SIS рг l| ЕТА! 
— "aurea MVA >>>. тім! ЗА ЖЕБЕ > 
ørns В. py... : gd | | А tud t ЛЕ: 
—  altaiea (Led) Bunge..... › 35 Е. 
E e= miem TER М |: ++ s 
ER S 
= ~ Gei: Haim 4... ) нс 
— баня B 1... TEM АЛА А ттт ш ` 
—: Rn Tälje М... T А Eti titt tt itl 
— Wahlenbergii Hartm. FEL су | W АНТ 
Ал Ее. 5 e] Е 
å | | | 


sø 3% So og Ф oikos So 


Шш. : T је а а i Hel | . 


Sibirien. 


KE > > > > : p > њи ir 


Le? 


Жыз d их E =‘ S ` D о M "т 


ug LN ође ым N . | 4h 221 № . OIS 


Ka 2 TRON арам 2а 2 аш а MAS ‚ш у мад. 


Кыш... vd ki vi FP. CEU Dici eod ы ЗА e а на ы 


ШТ ARR n DO Un 00 Un UD Un 2 UD 0 Un 0D 0 92 92 2 02 


= 


liy dong се Wies Ри и 


vg под mum Fus ;mmmumgmm: ыны sbb m 


чей ond аага m å MAA MM ` адаа рд р д 


‘00190190 ры ры Ea == nma SP ` ры Ба ФБ o, Fa Fa 


ри] ыы „Жы n ыыы ra (rm HH ~ ~ 


ай ёр. "E 25.4 EE re 1 


)st-Gronland. 


248 


Nord-Amerika. Vest-Gronland. — 
Flora grónlandica, islandica, | = Tal B IT | = 
faeröensis. в > 1? | TIE IEN 
в | “|9 23| з [2 3E = |Е 
° 
Е dm | й 
| | | 
_ Døåba.murelid ].......u. 3 å і г. | ZI 55 
Td mum hieraeiifolium ndr E ds m | ZEE T 
ma Edwardi К. Br. ......, T W| АТ... Е. ZEE 585 
e Kë og alpina (L.) R. Br. ; о „ |.“ |. - Е 
Hesperis Pallasii (Pursh) Torr. et Gr. У ЛАНА. | te 
Lepidium grónlandieum Horn. (2) . | . . ? | | 
. Nasturtium we та крга 2. 5 ER SE E 
alustre (L.) DC.. T Ad + i | ө 
EE oe mei Ыз snn 8 Ul А okt s Hipo : 
Sisymbrium humifusum J. Vahl ..[..|.. А. 
— ћише С. А. Meyer .. | Т МҰ |А |... 53. 
Zeen гп: H EE ut... E. E ES 
МИ А Нам $ is 6 
i Я aquatica e wë E- + EIL 00 
Vesicaria arctica Rich . . ...... T -М Sé АЛ... tir tL ED 
Teesdalia nudicaulis T R. Br. TT JE 
Ж || 
Papaveraceæ. pr HCH 
Papaver nudicaule L. ........ мм А] ттт 
Chelidonium-majus [,........ $ | gii. | A Ki 
Ranunculaceæ. | ld 
Anemone Richardsoni Ноок..... М |.А к? 1 
Caltha palustris hs: ..,. 1... ЖҮК W нь. | : 1 
Coptis trifolia Salisb. I. a EMI W АТ T KT uj. 
Ficaria ranunculoides Roth.. . . . . a c За LE E Mi { 
Ranunculus acer L. et var. :...| 8 | M T.J | Al f + | "e 1 
— Ни ш у. TOM И ЕБ t $5 
— altalens Laxm. .. ... СИГА dtitti 
— е se L. et var. Р | M e my 
-- heterophyllus (Fr.) I 
— Drouetii F. Schultz . T T NE | 
— confervoides (Fr.) ... ER E E T "ab i 
.— Cymbalaria Pursh . . т.м Аг. + 3 
- Flammula Г....... T ii "e nele И 
— gistislis 1......., т Оо SU ЕНИ 
— hyperboreus Rottb МУ ГА Tr + riti a 
— lapponieus Г........ тым A TH ЕНИ 
i RE S 5 M W| Al... | tbt tug 
- pygmæus Wahlenb. .. MI WI Altet Ut ttt | 
— Philonotis Ehrh... . . . Наа ieo 


249 


ut 


а! 7150 Ос o oo ooo 0900 QOO Oeo 
Eet с. GE 
2 ТАИТ, бі = `= нын ERES E E 
2 
| 99A pw > -- P > P e P > P P P> >Р» 
"поло 4145 DU) g. а S SSES S 
"ето [влом S N ` NNN ~ ~ ~ ~ 
povie TPION | ра å га ST га SE CHECK 
тројицу Add Aa ыы ч ~ = Ачы иын är rä rä ы 
”U9TABUTPUBYS 92 92 RA ж RAR .. 0 DA mm emm 00 00 0 m. , UY UO. UE 92 оош 
"dry "dong om T 
domq women] mam: FAR Ыыыы `= Dm ш ја AM Si 
“тәр одар tà ва гага mama NS Sf mp ammam 
'оплодла д e lw % чу Fa P mo Ча ac EE e DC ds 
трију qu. ^ч Qe "ча чу; uy. =ч ©. — м Lem Le ч ыы — ђе] 
"пей пер о 
"d -1 t š 
а Ss To -J= oo 
3| А. > 
Е | + Е + be ° 


Flora grönlandica, islandica, 


Nord-Amerika. 


Vest-Grønland, ` 


> i: ` E 
i El. ја = ls |= в) 
faeröensis. 2157 Е 1 ГІН MG ТҮЙЕ 
| EI AS FS = SERI i 
= 1 | | 
Вапипешив repens [......... М odii MES T 
TE A PS T|M Е Pyra. 208 
ЕСЕКТІ EE EOKA EN RUE DEO ы ? 
"Thalieteum. apmub РАНА svd МИ EE ОАЗА ГЕН 
Saxifragaceæ. 
Баа Aizoon Jaeq. '....... TEM ‚КА TT et Tj Tl BE 
— арво ъан ем ЕМ А ti terti t FE 
= бега 1o. E d vg M ГАО H 
— Colon Lo. Чан О ТИСИ МЕРИ е нв 
— deeipiens Ehrh.. ..... M W Аж E Lt РЕН 
— flagellaris Willd. . M o AAT RT Um 
-- hieraciifolia Waldst. & Kit. WJA © m 
— NE TE RR Ұ А lg 
— PUn Беж В. м [> о. б 
- Қаны... қ.ж | РТ т {Т 
— oppositifolia J a. L NM W IA ++ T| T TD BE 
— > ML»... M W A Ty ТЕН 
— Mole L. et f. comosa . МОРЕ yt Tn bM 
— esL. зулу ad SUI Ge MN 
поза бије Retz tren TIMIMIA 3 | ҮТІК 
Crassulaceæ. | 
Rhodiola rosea He кіл ин ИЕ J M W ГАЈЕ FAT | tioti 
бейт sero Led § Pula еке 
nnuum L FER 2% Fj E T 
ET 55,222... қалары f 
Bulliarda vi PRE 12 E deeg 
_ Cornaceæ. 
coma saec КА у. у... T мл GE T ЫТ 
Umbellatæ. 4 
Archangeliea officinalis DUO t at WIA T SET: E. 
д ahus -- o. YT E VEU ES Я 
Carm Сат Ы тото o 5 y 
нуе otyle vulgaris L. ....... STN, ur ja | 
Haloseias seoticum å 4 m CUPIT ЖКА] + lt % 
Imperatoria Ostruthium L. ..... ME a. id 
| кш 
Hedera НН Ш 8 


251 


Шы авд >=: x © брод дю ор E- > 5 о% 
= er m FAG 
2 | ur н ныны вене = 
un WT EX сла слу å i^ MEM RENT задиви 255. cocer ung SUME der SCREENED 
-4380A BRL > b >з же P > > > > > 
Шеш Qe dop БН SS ër 
"по телом D on NN INN мм N NINSN N go 
"рахат ӨШСЕ | SM а ма pa mama аиа ш ада ом 
. 
ЕЈ и BE г. n 
рер ымш A ыс ы AH мене SAR ые ы 
‘потлешроеу є | coco ж 9 9 9 292: 9202 929 0 UC 92 аз N N o 23 93 93 Ф 0 on 
"dry dom WE. zmuu—--u::Ómsum.a wm ж 
"domm шәә | шош = Bm ысым мынышы ы 
b. ; ^ e з o 88 : : P 
190 ost са ш ад E вода дада; аса а z ga 29 25 23 own e 
"оплодло T aa = iem mr Ea Ea Es ‘о. = ` `= = ` ma 
*puusr = н — E кеі = нч Fei EA кч кч == rel Feat Tei Fi мых — 
"ma uer Еш S SS 
ж оо. 4— 


De 11 ++: 


"= 
я 
ci 

"2 
© 
— 

з 

I! 


252 


Nord-Amerika. 


_ Vest- чинои 


Sp H H % 1 mer ————Ä—— — P mh = р 
Flora grönlandica, islandica, EL Е 5 LES EE lle NM М d 
faeröensis. ЕА EI NG К 
2|^|^)$3|e|8 |3 је = |e 
5 | 4 « | © Ф | " | 
= | | siia BE. me 
| | | Ë | 
Plantaginaceæ. | | | | | 
Littorella laeustris L. 5 LT BLESS .. | D. | : 3 
Te POE LOO СОСУТ Zl. Іш: T E | .. | 
МЕРКЕ L .. Каре ызыл Веи а а TER t ІШ 
сесине Фо... га x · „|. ||: 
— TE ош» Ei. E ЕЕЕ 
— МАТЫ. ege weg о | w pg | ete 
Co nap Lu. 222124 `Z Dag |: | М; 
| | 
Plumbaginaceæ. | | 
Armeria sibirica Turez. (et maritima) | T Я | AV AS FT | T 
Primulaceæ. | | 
Anagallis bss EE Ij EEE E Я 
— КИ 2.2. 8 | E 
Glaux ri he 1 SER T | METT DST 
Primula Egaliksensis Wormskj. TG [WATT | 
grandiflora Гат. . ..... ы øde EY 12:24 
em strida Hore 7... рм pel тү т 
Trientalis europea L. et var. arctica | T, M (W AJ.. = dos 
 Lentibulariacee. | 
Pinguicula vulgaris Г......... T M WI Аз +] ЕТ 
паа mad г... Avo TI ALI: a 
uq: sisaq 
Bartsia alpina L.. шо ОВЕ РГ Y ов 
Castilleia pallida Kth. MA T UAE ми... 
Е darin gegen eg L. et varr. GE RA | ТАРЕ ғ! 7 
Limosella aquatiea І,........ АМ пе АР... 
Pediculáris ve о Е |: WI А 5122224 
euphrasioides Steph. . . | Т | M W Al. EN 
> amme Б... 2.2... ? |М As. T det. tat 
— vs mpm Retz. тм!» ЗА. Pd? T 
— BL. a ілдім! АЙ... + 
siå de (Willd.) Cham р? у | Aut. if 
— Lapponia E (ар. TNT 
түте На. а T Ww! Ail... |, 214 - 
Digitalis var Cap. rid м 25 10106052 
Rhinanthus minor st етине TIM W | КОРЕ FLOTT 
Veronica: alpina L. , 222.22 d | МАЕ. + | 4 


„ |- 0, 95% о > 99 og: Én e Бобо о 
Е | айша ге 358. _. Еды 1o V 
i: KH мез | E шь > bb > > > > > жж >=» 
"по лод 24148 E Få 
enwog телок кю. 8. NN Fa о NN 
"роет TPION | ра ра 2а | på på әм... fà fà ОД РА oi oi Lo. “ада даа 
"mmm ми й å om 3 d GE dada oA мамы 
eg "пәтлештриеує& 2 9 ою 0) о on ou RAR on on av oro) = vo 6.60 on 6 01 
D "dry dom QN. а, i TERI PAR а. RE 2.42 ER 
Чолу шәрә ысышышш Е maa Ss m =a уа о FAR 
d peines it eo een ea ос аа meum саа ~ | ‘ааа. 
'оплосле I Ба ` Ба се Ба Ба fu EEE -- EE RT er 
'рче]в] j 9 ііі en кк wi PN re PAR bi ез ba en ЈН E EE 
"поет uer 


254 


Nord-Amerika. Vest-Gronland. · 
Flora grönlandiea, islandica, | = | | — |Ен z | SSC? 4 ДЕГ 
faeróensis. Е АЕ АТТ УТУ 
MES ^ == с | ёз + el- 
S Е e е = 
E | Kalle | 
| | | | 
M = aoe Per ER TIM у i SE E 
Beccabunga 1. ...... A m dH | Å (s 
— quus ЈЕ... 2... | iltes ЕЙ Ex Í 
dm ан; A Alak AE RF E j | + Ы Та B. 
— неа Ц... в |. м | P „. |. |-- | | 
— — serpyllifolia 1,....... тіміз... ЛЕТ 
hederifolia І,....... s|: T2 T c Ah, 
| | | { 
Polemoniaceæ. | jj | | - | | | | 
Polemonium humile Willd. ..... | M S Ato | ; Е е | t. 
| | i E un 
Convolvulaceæ. | | | | | B о 
Convolvulus sepium L. ....... T pa M. TT. |. 
| ЕЗ BEES m= 
Boragineæ. | ~ | l | 
Anehusa arvensis І. ....-.... и ES КИ 
Mertensia maritima Don. (1) ....| T |. . | W | A 74 | НЕР | Џ G 
реке Е №] | file Te 
мы Don. X 2L... | | SE йы 
— вігісіз Реч МАС е а P а | cedi BM ш 
versicdlor Pers: ...... s | CERT ra МАНЕ 
| | | | 
Labiatæ. ES | | | | 
Thymus Serpyllum L. ........ $ 221 420224 + ve HR |. R — 
Ajuga pyramidalis L ........ 1 cour ME ( M 
edel EE 5 EL DEL Mm 
Er. дыш ш, д. IX... epe BE 
er e жі), el Lou d b LE. PEL 
—  amplexicaul І. ...... 8 | | ПА Rep БЕЈ 
intermedium Fr. ...... EL. До... bug 
Praneliá vulgaris 1,......... т. | үү | АЕ ЛЕ e 
Mentha åqnatiea D. ......... 8 | EE epe 
| | 
Gentianaceæ 5 | | | | 
Gentiana Amarella L. ........ TIMIw|A а A cdd 
— aurea L. (involucrata) | W) ti. [L.S er 
SE CN dee ек EN 
ы nisl 1... аа Lr Wi түтү р Ет 
— tenella Коф........ ALMIWI.. tft EI def 
serr Page Ege т.ј А + |. stella 
Рій rotata (L.) Griseb. Ров E | W | А t| tif | + ІШІ 
| | | | 


+ k 2 K 
S 450 Ss 287 © © © 92-9 S оФ ©Фо 
Lien кезін ER EE E an с ER Eq 5 7 z 3 
RIT ы . 
ch Капе], = = 
R | Е DE Se 73 
| 99A > > > > > > ke SV FET > > mc > > > 
"uo1oqzjtdg E KC? ы +" БРИ ЧЕ. X : OR. ы Е: 
euog VÅBAON СИ ~ [к 8 | : 
"разви TPION ра рага сар ра қ 24 га ра 24 га а — RA BÀ PA BÀ ы ва ва Aa 
purpur == еке е ма - э ER со на на elle Mi на 4 на а а 
bei "UOTARUTPURNS oo о UD tQ UD AA n oo оо DA oa 00 AR un PR Un (D tn ш ca 92 (D 2 2 93 
45 е, вае 1 
атча | 5 и | LE ET а "ass 
йолу шәцә| Бем [AAR 4 ы RAR ве Ea Ea E3 Ба E2 E2 Ба 25 ES ыс 
лә "engt шара ë m m m : а адал Im вадададацд в ‘д 
omg ры Ба En Sa ` En së un un Ба Ба | Ра ba sep | о ры Ба SES 
*puv[s] never i : "rar DH ae dy uunc кч ` m 
"use чер о қ Y obe R 
= 
s 
ST 
° | 
5 | 
š e 


256 


Nord-Amerika. Vest-Gronland. Å 
Flora grönlandica, islandica, š | E Sls Fy | ЯҒ | и š Р 
faeröensis. ыы 15871171711 | "i 
| Е озна 
"а ты 
Menyanthes trifoliata L .....РТ|М | W I À Не ера 
Diapensiaceæ. | 
Diapensia lapponiea L. ....... SIN | МУ. Ая Ом: 
Pyrolaceæ. 
E rola grandiflora Raddi ...... ДА РАСЕЛ А tt AE 
Кер AE а Re Es 
Ре и алт ТЕШ а A TITI + 
==  весипда Let var. . р... РОНЕ АИ S E E TT 
==  retundiblia D... o. TIMIW|A T ет 
En п. .... T IM А 
Ericaceæ. 
— geb Spreng. ВО ЕТ M W [A FLE 
uva ursi Spreng. (L) | T |M УМ А о 
жанады polifolia o PIM W| A 415.18 1 
ceu hypnoides (L) Don ...].- M | W | A | t| t ít | ТГ 
Feteéschos L. (Dons. ..-1.. M (W А... tip titi 
Callapa vulgaris Salisb. . .' sak Ро iu d .. 
Erica ges um E EE EE n 
ER r.a sq Ae. FE EN NE бш е T 
be ин Ew uw ..... ти Kilki tlf i 
=- grónlandieum Oed. ..... мя А titititi 
Loiseleuria procumbens Don. (L). | T | M Ag] |. ler] +. 1:13 
Phyllodoce coerulea (L.) Bab. ...|..| М tl Aal lt str Et 
Rhododendron lapponicum (L;)Wahlb. | мм | Aal ttt zt tt 
Vacciniaceæ. | 
Vaccinium Myrtillus І,....... L M | Wi: 25b le. Sr SE E 
— uliginosum L, etvar. .| T |.. W | Ал[ тїт t| t LTE 
- М јават. sp. 4| T W|A Flirt 
Oxycoccus palustris І......... I MI | ЕЕ. 
Rubiaceæ. 
Galium AparindL с. тр, 
— D S. s su ТТИ A 
— pe о. ak FOR Et 
m. Bilvoskrd РАЙ... 1..1 EN 
ML L M W. А 
==. бони Michx. ..1..1 T IM IW TI ИТ 


257 


Ме тд ài o "RSS 25559 S oe 0008 99.75 
Ф т 
= Amt = = „ЁК ALe № = ен ; 
0 е 
7389 A > > ~ `P r P P> pcm > > =. LGE > ВР ЊЕ x. 
— 
пәйләд1йб ; 5 SER å 
"етой VAN UN NN SEH ; 
”Puepeng 'IDIo N = på på ра få på på på pa PA PA ба 24 Pa £A се га а 25 5 га рд шиа мя 
ерте = = “чыны на на ка ка на на BA C маны на на ка на а на на x 
"UOTAUUTPUSNS an т un PAA Ф 92 о 22092002020 ARM! on UD UD UD 2n UD UD UD (D 2 
"dry "doing 3447 2 == = E 
Чол шәрә za а Fa za a =a ашы шы сш = =a =a = Ea Fa Fa Fa 
лә oxsntiq са ра ра га га Ра mmm MAMA åa ва га 05 a га га га са š 
UTC EG - = `= FRR “= Es ры Ea == 5 
ANER XA SI Es ; 8 
рч] — — = = = - — — = — oe — Fon ri ч DM or ra $ 
E 
| "пе пер 5 
š 
= | ж EA + 4— = ne = C 
| с . = 
= De. 
P = -— 4— 4— 4 +– 4— EM Е = 
2 nr - — Ë 
„ж dias — — x SS 


; Nord- ok n Vest-Gronland. 
Flora grönlandiea, islandica, | 5 | | о | иако 
i i E | Š бј аж | = |= | 9 Е Ф 
faeróensis. SEE be 
= puede ES c | са | = | L= | = | с 
= | ESS e | 9 |5 Rt 
E ba, а Lo —— 
| | @ | | ES 
CHR NUM T ал EET жоош E E ZER 
$ | | 
во... те... | 
-- аза 1 ата... а | e | 
| | | | 
Campanulaceæ. | id 
Campanula rotundifolia et v. aretiea | T | M М | A Trg | Т | t Tu 
= IN Lo l.i EM ү À рор | И! 
— gronlandiea Berl. . ... Ex | Ds 
Composite. D. | 
Achillea nde: E g. мм А+ t |+ 
ah сз ле К сасе 250664 
PETRA mer va, ТИИ Á p T BT РА 
я CR М АНЕ | -. |. +. 
Ашан. alpina (L) Gärtn. CIM W АЕ 
— Gøy ... 2... 3 F M WAR 17 | SE 
Arnica alpina Murray ........ T|MIW!A РТУТИ 
Bellis porennis .......... 5 | ; d е ү E 
Cnrduus oriøpus Lu 52...41. ыз, Se 
Cirsium arvense Gë Boop. ..... в... | .| Сан | 
Нн... al. ы a] 
аы; аа. ЖА ЊЕ Adria d. dH 
en NE VR a ыы» EC QUON UN +++ Å 
т ейтротия D. Ql... : MT E A Hilt + AL 
- ы кы к Salc&ba.e[p A РТТ 
voco wore ho vo. ved МГГА BEE 
ere RE И Е: о Ф 
Gnapha norvegieum Gunn. . .. | ТМ У А ++ БІТІПТІ 
— sylvaticum L. ..... f 0559 4.4... 08 | LL. в E 
— supmum Бек ~. old TI MI | A + | TITY | 1 | 
— uliginosum tao T ЕЯ а, | | 
Hieracium ortam Bh а 4 СВ piti T T? S 
== tum Fr. (nigrescens) | +|. SE 
-- Ел... “ЛЕМ Рава l `i 
— | Dovrense Fr. ....... FEN. 
— floribundum Wimm. ... NN 
— им... Е. EE PE | i 
— vulgatam йт... ...... E | А. ||. [. 
- Flo A... cs. £ EE dede 
- prenanthoides Vill. Ce ye x m T1. | wb f ars 
| | 


| š : Ea 
| SCD >>> ре! Gerpe FE БЫР Op FN Ре = 


259: . 


sp 


1024942145 Е LE, е а р 


me vie ә NN | SM м в. : ~ 


"риат TPION “ы. eA 25 Adelaer = EM E ммм. 


usu Aa: 33 ad aaa [md dd | vd dr на в a ы 


"өтер ` AAR AR AAR 10 UD UD UD 2 Un UD оо 7o mb Uh m VA TA Gh A CD CQ S т 


diy dog 577% Eds B oc ads 1 кожни. | уш 


"doms woog) шашы m. мысы a og ` PR ја лы ыы aana. 


лофу oxsnnig så få på а: асса -- om адада ő ‘плод 


"опдодлее T њој e n а NT ee DN GU LN NUN 


"pue[s] на. -н HM DC RO RM ` w өре eo а. кҥҥ am 


pm urf 


' -Grønland. 


260 


Nord-Amerika. Vest-Grønland. 
Flora grónlandica, islandica, | $8 | || | | 
5. | CERS KREE Б | = 
faeröensis. S di pa Eg TET EN 
= < | ASAT о < | + | = 
Gigi | | dës? e | со Ka о 
— —Y 
Hieracium Schmidtii Tausch ....|.. .. ve | | 
stri ER. т | | | 
tri EE ENE EE m: Е 7 
ыт ШІП BE ы. 5 жор; | Um 
Matricaria Chamom ср tss SÆDE кү» 
nodora L. u var. phæo- | | 
cephala Rum. ...... I КЕГІМ STN 
Senecio тағат т... ae in 8 | Š EIE TRE 
— . paucifloms Pursh. ..... T A 1391. | 
Tussilago Far n cdd 8 | | | кт MC | 
Tanacetum vulgare І......... $ | | 8 | р. Е 
Тагахасаш ne Web. X4. КМ WI ES HI H ЕСТІ 
palustre D.C... EI m Xd... У 
- bbymatocarpum JuVshl |... | Ei | SR n um d 
— obliquum Fr. var. Ed | | | s еа 
Caprifoliacee. | | 
Lihhea borealis t... 4... ми. SEI 
| | 
Valerianaceæ. | "T 
Xalériang sambneifolia Мис Se Sr. S 13 | : | f | 
| | 
Dipsaceæ. | | 
Succisa pratensis (L.) Moench ... | | 24» 
| | | | 
Polygonaceæ. E "do T 2 
Көпігіз blandras L. ....... мА 11 14 tt 
Oxyria digyna (L.) unde: | М, | У | ОЕ 
DEN ae Е о L M Wi да + | + | и | t HT | 1 
aviedlare L... q К у м As tät H hii 
Så amphibium Г....... T q E БӨ | | 
-— Convolvulus 1..4. P) | hl Есе | 
— ` -lapathifolium L T. | Me 
Кона L. с. $ | | це 
Hydropiper І,...... f l... а d. | pL 2. 
Rumer Аба № .......... GE NE АГ | ES E 
Acetogellå Б... ч... Ју | 4 tut ЕРЕ 
m Чошевйейз Hartm, (и... TP | M | Wa. Ad tu. Lebens 
— oboe L. -< н у] 5 EE 8. xe р 
«аре. 8 | ‚мү. | br td 
| | | | | 


SAR | 


261 


NEUE o веб со o ~ ooocooco coto 

E "Sure, ~ ES T = EE * i nis i: =. : DB © E 

ë - TA qu x T p NE E: TX på En ” = = = а Р et 2 Fe — Ee 
„под одао : > F SS oe $ 5 о 

ЧЕ ает: сас ое оаа ан 

TEN 3 = зла dcc vu ~ på på på гё på ш DÀ ра DÀ га оё D M 
"разл 8% SESCH АА m SS аа — vi ki rr kä ki Fal kl kl ki ki Sd 

E айк a: оо EnD 0 Ka "nu uito co KR CO A N A тт 
diy dong ` m Dmm S8 5 

боля mole ands mm duum сы å OR AAR Ea Ба Ра AA AR а 
чәр exsnugq | адаа да mmmm а абасоадавадаа_ 
"оплосле I ы Ба эы ЖОК 34m ымы BR NR RA 

E = M ENS E EO E а = =—— rn ` момо === KH 
Жай ge. | E. ERE | 
г ux c Fer 

De et EE 2007 С” 

T RA бала: adi ее У : 


262 


: _ Nord-Amerika. Vest-Grønland. Øst-Gr 
Flora grönlåndica, “Islandica, | = |" | Ten do E. |- т NE 
dus ЕКЕ ЕЕЕ see. 
faeröensis. ыы | - 84147 GT т м 
ЕЕЕ ë = 5 | | 
= | | сл? | | oo тк 
| | | | pr | | | 
Urticaceæ. | | | 
Dia NE SEN Ул, у р т N eub 
мез cx EL. rrr EE ED | ЕСЕК SE 
Ceratophylleæ. 
Coratopbyllum: demereum L. ....] T |..1«|--1-.1--1.-]- лр У ККЕ 
| E | | | 
Salicaceæ. | E | | 
Salix ob "РЕ en МАН OA Pol... ‚лг, E EB 50 
gius duci vl 7 A tm Алт | + TI THEE 
— слома (Айй Бацање L 2. | == | W | NT ЖЕ ИН | 
Ü атма фа SIEM SIH е РЕР TEE 
— Метанды d ot yapu ILE ЕМ 17 | TT T | tr о ` 
11. төне Т.Р... TM W A TV, ІЗ 
— arenaria L. (repens var.) . SET | Lat 
— mas. WFA FÖRSE | 
ce st OVANA, Ба л у н tes ла Ts | | | 
++ c рбуненона 1: 0L i ИЕ ЖІ е: | | 
-- gBarmentacea Ег......... 3255-21 TET | | 
¿ho Qa bi O ырш. | 
ж НИ... уг. GE | | 
SEG E | Ў i | d? 
st се с EPI. RII. | | 
Betulaceæ. | | | 
Alnus ovata var. repens. ...... L I Alt iii + | 
Betula alpestris Fr. ....... У Ие | ) 
—  glandulosa Michx... ..... и А TI.t1 | ! 
- ERE тее р л њи т о ЖЕ + 
х сава ВЛЕ та EET I AE: ЖЕТІЛ tl i 
-- Ewe" ВА СТАЛОГО н.о у 
Lemnaceæ. | 
Lampa pl Lon. BI dai. 
Typhaceæ. | 
Вк affine Schnitzl.. . .... они НЕ 4.5.5 
.hyperboreum тања, о АНЕ 4 111.1 
== minimum Ет....... T и |; ЛР Pe D 
— natans (L.) Ёт. . å T | Wi. у |. Б ) 
` l | I 


263 | 


: CS © © о 2% У боо © Ze 
Е ви. HH = = - LEM i 
eg e | | ва P >. pri РЕР Pb 7 51-50 
шый ыйы S “ 
Blies: Hon NN жым м IM 
| рават TPION ЖЕРГІ c. dde ын в ва ва | ‚а | а "GP D =. 0472 744 18 а. KARMA 
20 нее 1l. 23 E mes ERE 94 за = ANM ad E asd E" 
KN WEE xm x di coco un on (b ETE эг? zu = 92 om т oo Un un N 
i re Чолу E яя = = = С m саа: | = ` = = T 
je 4 uio aa Ca асы DE ES ы AR 
Sod edid e m m дадад а gan ~ Åm га а с. DE 
å ШІ = = E ^ = EE мы pi = a. “ыы 
wm | ан. ~ а ыо 5-228 200 105 бозо 
Tu de 2: 
ОКО ЕРАНИ е е ОВЕ е ЊЕ 
5 | = | - + M = 
GEN РН = = EG MA 
S ыды ос 


Е 


1 
264 1 
Nord-Amerika. Vest-Gronland. || 
Flora grinjnndieg islandica, 5 | EH РЕ Шаты |. т || E P M 
faeróensis. 5 58. |= Lëëk EL TETT ЕТ ||| 
| а а шаа ета ыа Еа 
Bi | be же | | | | | | ; 
T TT ` 
Fluviales. H- | | IDEM 
Potamogeton heterophyllus Schreb.. |Т... . t | | (de | z 
— Ко, «unire T ЕА 
- menusL....... T T Кет ТЕР | en] 
— EBEN Бале EE + | ЕЕС 
m Mens Web, ç. + +: š | gt, ЕБ СРЕ 
— pectinatus L. ..... Ti | А | ? Set 
— judolatus L. .,..; T. | LA ES. Då 
— Lei oe Pourr. 2-] Е д | к p d 
а ы л: тыр. | А КАН Wl 
— т жау, Schrad. . GERE ЖЕ Фор : 4 
- prælongus Walpi . Te ero 2% | | 
Ruppia maritima L: ......... Кеј. а 
Zannichellia > Sg ИЩ. FRUI. ТЕ us + оваа РК 
ОВОГА ma E... l.l sn Т | Ww SEA + ү: E | 
Orchideæ. | | ER 
Corallorhiza innata В. Вг....... ТЕМ Ж Б MB | 
C lossum viride Hartm.. .... >! Кта dd bp l0 
Habenaria albida R. Вг. ....... ре cd: bti TT 
Listera cordata (L.) В.В. ..... TuMI.- 29 НЕ. 
Әгейін macula L... . un т. | i | ; 2 ; | i3 
— тарна Кер... т. bee |. б. CES 
— rege 1 EE EOM |. TG er 
"t 5 | | | | SH 5 $ 
— porn "E EE E . . ш 
uibs у... т и: í 87 Ho 
Platenthérs hyperborea 141. `... (ewwer | T| + + + | | > 
rotundifolia Ldl. .... Бри |. | Së Ез | 
Juncagineæ. | а | | 
Triglochin palustre 1......... тім ГА ] + | + | fix Lr E 
mariimum 1....... fl]. LA |... IE 
| | | | | | 
 Liliaceg. | IB | | 
Scilla verna (Lj) Huds. .:...... er | па qu кү | 
| Ko 
Colehicaceæ. | | Se 
Tofieldia borealis Wahlb. ...... "ји у. реет 
Narthecium  ossifragum (L. Huds) . T ; | GE SS | p CE ЗА | b 
| | | | + 


ПФ] 
N 


£ RH © Ее © e S © og © 
E Iu S DS PME 24; - а к: i. BE На 52. 
A ШІ қ : =. 3 
= |: 3 МЕ. er тше ЫШ. = FR AE ыыт A eu 
| -480A > > > > = => > > > > >> > 
ызды: ы T 
онд Чох Е e 
reng Wong ed ed n4 24 ed 63 28 шыша шы ра Ва ра 02 (à 2 са 24 = 
"puerum шылзыманымымыы = ма а а а == m 
"потери S Фо cQ On cQ ж on 2 OD OD 2 UD 92 CD PA NNNNA ют RA on RR 
дү "Голи Å m. E я. қ = = : = =. 
"dorus шәп = рш RA рд рд рд 52 рд рд рд Ea Ea ны = "aa шош Dm 
до) ода га га ea го гд рд гд ta ра га [A m m д manammam Im ва (д га AM 
'оплодле T G D 54 BER SN ` EE EC? Ба = Ба <> 
ие | å LM LN UO M ft =ч pi ч 4 Fi ded bM F Fa. с. | = be =ч 
‘uoe wef 
GE i-a — L NESE — Хы а Sg 
| Е — -- + 
| amal зал 22.7. М 5. 
| = | 46 4— + +— E 


266 


Nord-Amerika. Vest-Grønland. 
Flora grönlandica, islandicà, |= | |_ - | 1| | | 
5 К ои. | ВУД x oTt ri со 
faeröensis. 5 | E ІРГЕ ТЕТІГІ 
аа |е Е | re | — 
Я | | ба| | 5 | © |г- | 
~ | == | (i 
| | | 
Convallariaceæ. | | 
LE а E Ee E SE |. | + EEN E Ge 
Streptopus amplexifolius D.C. PIX! A | f + | £3 
| | 
‚ Iridaceæ. Ба | 
iris Ғвепбасоцив Јесу. kens: | қ | 
Juncaceæ. | b 
Juncus alpinus Villars 2....... GREEN EE КЕНИ | 
zi пена Willd. r a. SCH | кл ТК i Ti | 
—  baltieus УШа......... TiM: Ww EU Ya (dL socer 
> Mølen T M w|Ana]t tH а SS 
ka Уз, з, sv. EL. ору. рн la 1... e 
— - eastaneus Sm. ...4..5. БР MW al. ү + |] ЕС 
— сошргевзав Jaeq. 22.... T d Реса RU | 
— conglomeratus L. ...... ? | ПКК | 
= A e EE ТЕ ЕЕ | | ыйл. 
бы... T |М | зе! | 
— lampocarpus Ehrh: ..... аж | (A ud en Zr 
— чт uin P eg ee њи | FG с] у 
bs NEL Пена а. M | ИЗ t | 
— карта L ped . M. КЕ + ТО 
ft o. “о. cuc Ge SE 
Luzula өтейік BE. adus a а-н + ТЕ 
спава Wahlenb. ..... Lac | ES | 
Å t var * confusa Lindeb ) | eg | ы | МАРТ Bic 8, у 
e A, GL С T Ре БА | SP : 
— maxima (Ehrh.) Desv Sed RE 
— multiflora Lej. et varr bI. T titi E 
-- а зун Desv. тм. | Е | HITASS 
мое... M W ТА T£ 1| 4 | 
| МІН Wed 
Cyperaceæ | 
Сахех а TR TrM ит TIT aere 
—. ашршасеа боод........ T DT Su 
—, anguillata Drejer ....... f. ti |. «| 
— aquatilis Wahlbg. et var. Epi- ' | 
ET ~... ME. T | SE 
— “+ кыш PRI КОМ КАНТ. ||] АИ 
er PE. тар. JE 
- eios ЛЕНЕ CU | T A m. t tii 542 ; 


r 


GN 


-50 


oo 


200000., O 


gd! : Ou X TO Ф o DS 
aE T? ER : 
= | E | Z- Bà Eu: Ба = = 
ne с =; Er : 
|l. 586A > > `P P P > > GES > > ы» P ет = > > => 
Udigedg \ > "e Si Vë У 
рег MON ae N N ГЕ — ысы 
ШЕШ! Bet но På På på må på på Må ni pA På På Må DA Må på Bj м м мем Få e på ва ра 
poeu - — педававазе lana l = A asd ва ed “ол e. 
"WoTASüIpURAS.. N N on UD UD UD UD d UD UD OQ QQ CO UD м om UD UD AR PARA - 
"diy "doing := == SX шш ыш ажа: = `= = = `= 
LT wap [PN = E] = р Fa a Fa sa Fa za 3 a = ыыы DE DEB 
"Tog омета m ea ва Åm Ga mme йе а даа ‘д GE mmm 
'өпләөблг T E B = E == == ES En FS = Ыыы = се = 
"pues =ч E Fi Fi q Ea анны — = кі гі =ч ыы ыы 
AEE пег Н Y 
Е | > ` = + r^ + - 
CE 5 i uL л л 00 д va 
e | = ч- RH Ae 4— 
JE DE E ое — 
= | 5 4— — + BER 4 g -- 


268 


Nord-Amerika. Vest-Grønland. 
Flora grönlandica, islandica, | | | Igel | уу ү) 
5 B | | SSN с To 
faeröensis. 5 = ь Mr ТЕ ES 
8 |212 2—12 жъъ г 
= | | айы | | | 
et | 
Öster Реде... | | ка [аге m. | £3 
GUNEMEL.....4..1. | M | I Et 
TT e... гм ПИРА КЊ 
SC WEM Lb... ....- Tyv A | 
ы БИКЕ... RE GERE НЕ ји ЕТ DEG E bo 
— ehordorhiza Еһтһ........ т Моя. [ин м  _ 
—  eryptoearpa Mey. (filipendula) | T |.. У А |... en |. 15 PM ed 
scr doa Do o ev eno z | L.X ПНЕ D Kar ue 
- Drejeriana Lee ..... | E 2E ETT 1 å 
— duriuseula Меу......... | Es KENT | 
— festiva Петеу........:. Т | МА | | tut | E 
y я Eu. SUE | В 
> fb ......4.. fa | | SCH df gs 
T^ Fylw/Th Hom ...4.. 4. ов КЕ RET X B. | | t 
— glareosa Wahlbg ds ОМ Glir kit ria | 
—  prenlandia Lge... 5... 4. тя ет | 
-- .. Wormskiold чы DN |» Г.Е REGER | 
RT z. EE | =й рај [4 
ка pre SG кигу. „рз: Я. ЕТ фо ак. | 
=“ НИИ мн... вм агаи И | 
+ beo Blytt: ....9.. p. Lp. |: Dora t | | 
—  holostoma Птеј......... x pra Je | ü 
— hyperborea en ғ SM] |. m Tit СКОК |" 
'— Hornsehuchiana Hoppe |] 5,2 21 i 
— шар. ....... TI M W | A | + Ут. Å 
— ПИ... T Ete — | CR 
—  lagopina L. Wahlenb.. .. .. Ja W ml] ғүн!) В 
= ПОРОКА Е... TM De A NE See ) |: 
“ИИ о. TIM] ЗЕ. то | P 
— lævirostris Bl МЕ Ре. р, ЖІ а Sb D 
"ome о... ML + Fri || 
— microglochin Wadi 222 КМ SE + «xb tp t be Í 
= Боо... [М МАЕ. ПЕК | 
рттан Col. кз. и ЖЕ fli LITT | 
— мены Desjer а. | | Hal så i P NIE e | 
— norvegica Уаћђр....... т | УУ | М, ERE | 
— Dil Вик el sns T .& i | ius 184 2 
+ PE 0... 4. xg er а i |. SE 
х= рапісеа L. et var. tumidula. | T |... | ..|.>.|+|.. EXE 
— pedate Маћђе......... al Ja ali bt | " 
— рае L. .......... T d TAJ | + | x] | | 


269: 


| A 

car овд eo обо © eio s ore e ° Фо 
EG — + d 

2 | "fure, E г 8. 
= EG cer п ш = = ue š 

-)89A => PENG > БББ и БЫА > > 
"1091947195 EX ғ : =. ES 
шәр (влом { ‚К ~ ы ыч 25% N 
rå på 24 24 ea ea ea ea pa DÀ мам ааа а а 2а 


"риеео TPION 


рае 


‘аәтлешриеҳ є 


` vd Gs єт 


се да а на на 3 rd rd 


ооо. uuu ann ә “¿A b g G UUUUUUUUUUUUU UU tU UU 
“Ару "dout т Seen SC Ka = == L2 Ge 
wdomg wape . Ба m.m aa e mA aa ‚Ышы Å 
ой exsntg са са 05 св ma e^ m m оз ва са а а o 
"оплоде Д mm = ‚з = = E= o. Ба Ба = ыы om 
"Dutt kl bai Fi ri ri rä = — — — = кк ы ҥч — "ord - 
төле пер 
SE e E e 
id cures Жс eripe банкы шд TU s — ric vev — ace 22. 
5 = i - -= + + u-— 
ce EE г x 


| 
270 | 
Nord-Amerika. Vest-Grønland. 
Flora grónlandica, islandica, | = | | jga [в ТЕ S ка 
Lo: El | Fslsls ls ze је ја 
faerüensis. УЈЕДА T | TE ТАНЫ 
Ståles ss = RN 
Es | жыды ые | 
тч pe" 
Carex pratensis Drej. ........ Ta аР | 71 my Im 
— TT x. Мз БЕД 2” 
=й ШОРИН Шо. са а зе > ca] Мы а OE 
== e JAM. ......... 8 | sie es Mme ШЕ 
co TAMEO BER... Xe Tal. ШЕЙ | А trt ЕЕ И 
—  redueta Drejer ........ |. M|. 3 ПЕГЕ M 
С Че А sel ММ А о 
— . rotundata Wahlbg. ...... Т | А үн. | | 
SE ее 1...) Еј cd 
- rupestris №... а M I W А EE T SH 
— seirpoidea Michx.. .. .... J МАЛ +11 
— жапа Марне... FA ER Бе 
а ~... e није | d AH ET. ) 33 3 | U] | 
—  stelulata боой. ........ DIN |. [и а 
— subspathacea Wormskj еј | ЖА tilb E J tipa 
— варів Wahlg.. .. ..... ere | Мр р.у 
2e ИЕК ue ris EL. ЖЗА Ee] alios E Нин EE 
OE GREER ЧОЕ со LR Tuer 
—  vaginata Tausch. ....... BOM | Ше + ы l SE 
— Warmingii Th. Holm TENNE ЊЕ ve Hede 
—  "vesicaria D. ot var: .. 2. : ШЕЛ EJ EL tbe 
ccc NIME ШКЕ 5-22: v5 T|M W. tptet1- o 
TE з, М... НЕМ sn k ly уу; Басы 
Nip ХИНИ AM) сеи ГМ М! А Phu. tit iti 
Kobresia caricina Willd. . s se Mo [WI А ECH и | d 
Eleocharis palüstris В. Вт. | уу ТМ [es tj ате 
— aeieularis В. Br.. <... Tcu. ОА 
uniglumis Link... ... и 2 ‚з. n |: oe 
Eriophorum alpinum De КІНА нере еы. е 
gustifolium Roth. . Ei КАТ t tL T IL i 
"d Bildadiseri Hoppe . ` EI SW IA ЕТ Ші. 
vaginatum L. ..... JE р |. 2 al 
Scirpus caspitons 1 ene T M МА tit 2r ee i» 
Rok. s Na сын Tol PM IGNI b PE =f] | 
> ello. as NN 
— телене NR D EM м! e ` Es | p.d 
APER parvulu Bn EB. о. Eds ak: | с. | 
Gramineæ. | | | | ІК { 
мит е ы к. сү ||. rel оол ај 
jolaceum Horn. .... тн]. гл hts ht rp 


211 


.[z "p o joo mu To oo 928 бо ооо © 
Sow] сз; +: mur сены 

erc BEER pes c =. р ПРЕ pep > p P bi iks 5 We 
"uoS10q7y1dg e — 7 PT а Боз Loco 
mgu] села эф о 5 «на 
раш рио. rå op mm e ‚д RÀ BA ра ра оа ра ра ра ра ра ра оа ра рз as 
å p" co ERN IS å Se иы aa EE ы ed 
пон — ж-е 000000 uu "м m NANNAN NA (D 0 UO UD (D NANNA N NA nn 
тта o смо си d зщ ай саси и 
BOUM се ысыссы m ја дааш машығы ta 
perm ETEF ААА P а ааа | 23 63 63 63 mA аавдаа са ва 
а L xa. f An = “те RARE 2221 re 
ы <. 24 аа = = = Fi ҥч ды мы ra ге ор. = ` Re 
EUN 

ж 4— 4— | 4— 4— 4— 4— ^ 


Øst- Grønland. 


Nord-Amerika. Vest-Grønland. | 
Flora grónlandica, islandica, | = | Iss] lö LS БН | Е 
ea || шы) ы Т N 
faeröensis. SC EEN tb ж X En LT Se in 17 OH 
ы “Т EICH | ж|ь О 
© | | et SFO | <o | 5 |р | KER | 
px | dis. utad | 
| | 9 
— нози (D. С): 2... МУ а s | | | а ак | | 
junceum (L.) Beauv.. ? Қ Толы d GN 4p. d uM EN | H 
WECKER) T ТЕГЕ WH ЧТ! SUI e 
DIOE LL e ad T MI. AN pP... o ҮҮ EI 
=  .rubral. p На.). Ti РАВНУ TE | 
— viget Wilh. Ee Т. Арл | dE 
spica venti L SE b Ep. 0|. Ë MI | P | EXC 
Mir atis Ty K EIN 55 | О СРЕ ЕШ T D 
оа p. Bri у ера у : 8 | ГИ AL. | ЕРЕ — 
= о О Те ПАДА КАН. 1.1... 313 1 : 
å Lilet var. montana м. А || | tiela 
ва eeh iae Fra CR |...) |ы. TA EL 
Fess Bohreb. оаа | KONST WEI 
Меен alpinus Sm... . 12. . J IM | Wi| Ad + i. | | + H o 
= uvas Бы ЗЕ fL. Е => EN dëi 
ER genieulatus L. ..... 5 + | s | + EL 
pratensis L. et var $|M РЕ КО 
карал odoratum 1, S | СНА БК | It. [i prs 
Aret ege eim Lge... o 1... 1 | W 24 Фф | bës 
Briz BELT iia. S de | m a spes 
ber cedes forr&Gr. .2..1 T Ka 
TD L... E 5 E | 
— racemosus E: Lg ud 5 | ca I de | 
Suerge че пе Lge. Сй + UTER 
lapponica Wahlbg тм + | LT PE 
n phragmitoides Hartm |. ii tirit 
— purpurascens R. B M жата a) b 
— stri artm. et var | | | | | 
borealis -— TM SR E + | | ре” 
Catabrosa ECH Sø) Fr- 9. de WI А | + |4 | + Џ 
aqua а Rot 20122714 t MI. A Dg. МЕНТІ 
Соқюфаш latifolium В. Вг... ..: I (мА 
Dactylis glomérdta L... j.. Š | А qd... 1.1... T ME 
Digraphis re viu (L) Trin. ‚© LER | 1. | рем, | . 
Dupontia psilosantha Вирг......|.. .. * gd wi fli Е г 
Elymus arenarius L. ei villosus L. | 2 | У | А + | E E |+ He | | 
- coeruleum Gaud. ..... ор IN. ERI м 
"estuca а... + | | ГЕ: L EE 
— ае — US лм. АЯН КЕЕ a 
- JE не ЕМ WI Á tiri re у И 


‚ ад ooo ooo oooooo oo oo o ооо o 
å i Å 
о T š 
Б | ufum, a UBI Mill, DIS = IH P ~ o 
2 | 
вод >> > = РРР P > > P> P P > > > > > Peh abh 5» ua 
ғ š å 
"мо хо024: 45 Fe! ве: лк. “ме Бе; gp 
qug vefeaoN | NC aS мем ` N ысы қызы ы ЕУ. оғы 
puersuy TPION CA pa ea pA em senn 104 м 04 |0404 ва сд ба 64 ба Ба pA A e 
ІШТІ GAARAA тым ы: чыын..." м.н. Ан на Рама dë nd 
eo "потавитрив 6 anannaann uuu mmm т офсет mm орт mmm ш 
2 : 
^d 7 » H 3 » т с š e . . . é = E . . . . . . . . . D . . . . 
"dry "боли JE å уе о E ыз, лала ВИ 
бот шеи pp [AA | (AREAS ымын я MAR MIN ысы SS ышы å 
"лед одела асап ‘ааа аааадааад o mmm аса mo mom e š 
"дплодле T Баа Ба Es ` Ба Es ықы ear Био р ms. на қалат UM, ч Ри e CET 
DN Fa A or Š 
"риттвј "rat a tat De D PAST ым bat проф жие оу ер EE IM 5 
По ДРВО ` аша P sss ен ч Fee SE å 
тәЛе чер 1 E н 3 
- Е 
"С 
Е i 
5 m 
c5 d 
N š 


- Nord-Amerika. Vest-Grønland. f | 
Flora grönlandica, islandica, | = | FE | FRE т 
шне |= 521803 Ces Fe DE 
faeröensis. o вр | DEJ] | 18 Che | d 
$^ Eee z suc је 
å ЕЕ Sa Ш 
| ' 
Festuca pratensis Huds......-- Su | Su | = e. EN | 2% 
EG T. s E. EWEA TETTA 1... 
-€— bp gm BOBO 50. we UM pA GJ STER ТЕТ 
КЕС e . | W | "MEE Hm E 
са Gan егї Bab. и ds Zi ETT | 
— distans (L.) Wahlb s | Eu 2% 
— Нала 2) R.Br. .. ..- М... | А | 
—  Langeana Berl ....... | SS + | 
— maritima Wahlbg. ..... T | T 9 RI zu 
—  Kjellmani Lge. ....... d #1. 
— Vablisnå (Liebm.) Th. Fr oe tivi к. 
е таа Пре... e 55742 ÄIS SR E 
vilfoidea (Ands.) Th. Fr. . Tt | ОР 
ач eristata ық ТӨСІ, 2 Т | M | or FILMS ORE 
" Hierochloa alpina В. & S. ..... Қ ШЕ + | + | + ltr 5 1 
— - borealis Е. &S.. .... Er WI. ПЕ 
Holens виа! D. ..:....... 8 | | KG 
ETTE TE EE : SE 
Ee Er bi... EE T Ia Lor b. s | 
Me ВО... Ки Еј T Театры SEN 
Phleum alpinut L. .......,. о Dil 4 d 
ØL E e TEE ЖӘНЕ x 
hragmites communis L. ...... TE IIS T... dq T 1:406 EX | 
Pleuropogon Sabinei R. Br. ..... лр ү | А së | t 
Pos abbreviata ВТ .;-..... Mr в? + x 
> гал О о =, ТЕМ РАТЕ КЕ ЕРЕ til 
ER TE PE o 1007. E T ПУТАТ CR E 
— Balíourel в... г је E 
— flexuosa På in (P. arctica К. : | 
Br, ше])............. MI | А brett tt ||]! 
=a BAVOS а ДО 4. тиж „+ 
— giu M. "Vahl. (P. cæsia Sm. | ! 
Lue о мА]! 
— laxa KiC EE M A |. l Å | 
— vaar а (нун) и... : CSS tdt 1 
— mnemorålis D. уат......... И ПЕГЕ КУ у | 
— pratensis L. и Var o LD + Ü ША PURE li f | 
— НМИ e У у... Xs WÉI МЕ Е я 
Psamma arenaria L. (В. & Sch.) . SE р гу. 1 
Triodia deeumbens (L) .......|.. VEE TU P | 
Trisetum subspicatum (L.) Beauv . | T М | м | А [| + ЕЈ 


275 


WÉI : 


: oo oo ха oO oo o dal QOO © 
š Ае, = HA = = V EF 
sg SE RR B > > [> P P > > >>> => > > > > = > > > 
"под лод 23145 ~ 60 КЕКСЕ ж У ge RE DE g 
peus алом DN мхм IN ØRS N à SN 
nent PION 25 ed аа с. HÅ ка RÀ ea 64 ‚це = gd са på på а ра 
meim? HA M rad WR ele SE = а) ман ны: 
"UOTARUIPUBYS NN e UU oa .U0 0200 UQ UD UO тотто SNNN N mom dU UD UD 
"dry "doms DB 3 |n нс. E CR шаг: 2с 
| wdoms maan! шы Si Ea .mlgmmmmHBH сым PG HAREN 
og КЫШ mm mamma Sm lm mma mo: дад ~ 838 mmama 
| эша" ра Ea Ea Ea oe ` чон Ea Eu em ` Ea BA Ба Ба 
"puv[sq UM И a е HU | ~ HE и» ке == “ные — 
uoce E ; LE. m og ena & : 
E PA p. t ^" е e 4 
E = = + 4— . + A Ee 
& 1 Ka Pe - а - 


276 


Nord-Amerika. Vest-Grønland. (тїї 
Flora grönlandica, islandica, E | H et | KE | “ГӘ d ] 
faeróensis. ттт м 
SI" |= ІНЕ 
= cb | | 
| 
Vahlodea atropurpurea Fr. ..... | М | W T | E dA ele 
Sesleria coerulea (L.) Ard. ..... | à | 4. É d Avo и | på | SS 
Coniferæ. E | | | 
Juniperus communis L. et var. nana. | Т М | W | art 73 ЖОЙЫ, M | + 
Lycopodiaceæ. ЕЕ“ | å 
Selaginella spinosa (Р. В.) Spring. FAP | TM, Жо. 
Lycopodium nen а. M [3.4 dd t1 | 1-4 DE 
= nnotinum L. ..... T А АЊА КА ЕЕ 
- Сансрын АВР T... Ерика 26 
- elavatam*L. 2...... т.м... РЕ Ж... 
- E ... EE VANT NTN И! + 
Isoetaceæ. 
Isoëtes echinospora ERR T + t 
ER EEE T ‹@ e 
Filices. 
Asplenium Filix femina Bernh. . T 
septentrionale L. ....| T. So 
-- Trichomanes І,..... Ер så је. | 
Sg дней Бо Нове L. T T Kë | 
аит... Di. ultione | MIDI 
lin о тта IEF SY RR d ae SE 75: J TENT d BM 
Blechnum spicant Roth. ....... T ? YI: o hh gu SL 
— lanceolatum Angst. TOM. HII ET PR „||. 
Lunaria Sw. .....! T|M EIL TS E vr d МГ 
а fragilis (L.) Bernh. . TIMIW| Alt + f NTN || 
Cryptogramme crispa І,....... T|M|W calx olg uid лы MI 
Hymenophyllum Wilsoni Hook. ..|..).. “а på 
Lastræa Filix mas (L.) data RU. м. + ord 
—  fragrans (L) Pres ....| T w E фен 
— spinulosa Presl. ^ var di- 

TREE T|MÍW +|+|+ ! 
Ophioglossum vulgatum L. ..... T "J. EAS x |- 
МЭРЕ 2 Hoppe (— rhæ- 1 

NCBI. d L. (| M DW JE di 4! 
— ivi в. T M тт 1 Í 
— Phegopteris L. ..... T £ t Et gl Е Í 
Se vigere Lo T 5 KR ІЗ . т 
о 
% 


277 


: зо |o o So B o: o ac о охооо oo & oot 
g | 
= "АИТ, у E: го 
n E QUE s FR Пи we т c 
„вод : > > >= > РР Coe > pP = PP >P P > > > > 
"поллод 74145 ; ык е, B, оре EN 
"euog vfeAoN i н о s KS ee s з s 
раза TPION e = ра ва ва ра ра ра ра са аашаа а. шаа а-да дайда 
Те TIT на шаны Hd дамы RR га ва на ^ D Mis мышы 
"UOTABUTPUTYG on Ф n to оо Un ош NN c uuu nananana I оо 2000 
«dry "dom ТН = = =аа `= ш ам... ом 
dom шәә а = а “ымын GR REAR ыты Im ген ашшы 
"eg 95816 а = ammer mm ma еб 63 ка 23 Ра 23 63 с~ 23 ба 03 6363 ; MM адада 
гоплодле T E Е AHA! AR Ба Ра Sa P ` из аб ы. ARR 
'ри®]5Т ` e — ыыы кч; Ham он нон ~ = ` = n M kel ke ҥч 
тер пег 
Е д + 
Ë E + 4— + E p 
«fo 
£ = 
4 
© S [72] 4 for + 


— о 


278 


Nord-Amerika. Vest-Grønland. || 
Flora grónlandica, islandica, ` E | E G И | Le | | 
faeröensis. 35 2 52 TETT EN | 
gt dere а Е ШШ 
= (är | | | 
| | | | 
| BE | 
Woodsia glabella В. Вг/....... ре А | + š | 1:71 
hyperborea В. Вт...... | M ЈА tl | РА 
—  ilvensis В. Br. ....... T ЈА Ba: Bou 
| | | | 
Equisetaceæ. | | | | Ре 
фи SUE. а ак ти | AK HI GEN SE SE | > 
о, ИМ pes .. usd 
— Hoem № .—-.-.. I «Ele Je 
ss puse L.... Е AS poen oa c uie Ee, jn | " 
— seirpeides Miehx. ....| T | M ЕДИТ ТА 22200 
сува Lh ...... TIMIYX| t р YH ra 
— mbrosum Willd. . . . . TIM Poe bns ы | E 
= variegatum Schleich. . . | T A Fit. | +14 | e 
| | | 


Notiser om nogle Arter. 


Om Cochlearia-Slægtens Arter hersker der stor Konfusion, og det er 
næppe muligt at angive den geografiske Udbredning rigtig. | А 

Polemonium humile Willd. findes i Finland, hvis den kan indføres under 
P. pulchellum. 

Pyrola grandiflora. Naar jeg opfører den som skandinavisk, sker det 
efter Exemplarer, der ere samlede i Norge (Dovre) af N. C. Kindberg, 
og som synes at maatte føres herhen 

Carex hes Sieger skal i Finland ikke være helt typisk; men å jeg Í 

i denne Oversigt umulig har kunnet tage Hensyn til Variationer, | 
ыл. den som forekommende dér. 

Carex Lyngbyei Hornem. fra Færøerne er formentlig lig C. cryptocarpa 

eyer. 

Carex holostoma er anført i Skandinavien efter Forstmester Normans 
Angivelse; han har fundet den paa 3 vidt fra hinanden skilte Steder 
i det arktiske Norge ; 

Dupontia psilosantha Rupr. er maaske ikke viet? » D. Fisheri 
Е. Вг., men jeg har dog ikke vovet at slaa dem сол ж 


Calamagrostis hyberborea Lge. findes efter Scheutz i dcn og der- 
ved udgaar en s Grønlands som endemiske ansete 


Den geografiske Begrænsning af de anforte Omraader. 


Nordamerika. Alp. hegne de højere Bjærge, omtrent fra 5000' Højde, 
i Kolonnen betegnede M (mountains). N.V., det nordvestlige, omfat- 
tende Alaska og Vestkysten ned mod Britisk Kolumbien. Arktisk 
med Labrador: De nordlige Dele af Fastlandet, Øerne nord derfor, 
Egnene om Hudsonsbugten og Labrador. Anticosti, New Foundland 
etc. regnes derimod til det tempererede. 

Grenland. Nærmere Forklaring findes i «Meddelelser om Grønland» Hæfte 

. Her skal blot bemærkes, at Østkystens Begyndelse sættes ved 
Prins Kristians Sund. 5 betegner dens sydlige Del op til с. 64°; М 
det mellemste, 64—66°; N det nordlige, 70—76°, saa højt som det 
er 08 bekjendt. 

De britiske Øer betegnes ved В; ved Ba udtrykkes, at Arten blot findes 
paa de højeste Bjærge. 

Mellemeuropa. Ved Е betegnes de mellem- og nordeuropæiske Lavlande. 
Er Arten funden i Danmark, men ej sydligere, betegnes den ved D. 

Europ. Alp. М betegner de høje Bjærge i re og Mellempurops, Apana 
Pyrenæerne osv., oven for Trægrænse 

Skandinavien. ` Hertil blot Norge og Sverige i denne Sammenhæng.* Grænsen 

. mod Øst sat ved en Linie fra Torneå til Varanger. 


FA ; . 
Øst-Grønland.| | . mu Ë | a| Ë š = | E Sibirien. 
TOUS RON, Wi: e B. E å Ф 

= = E а Qo UMS Ms PES чир» l. ah 
S. M.I N. | 5 = CENE Së: SJELF ЕБ 2 СЕР. 

e po EE at 

| 
1 2% a J T sp “| о 
% t I Ba MIS ТРЕ „чү 0 
Tuo I d sss M|S!|L]|R/|? У 0 

| | 

H + GU dés шо. g LTR [рүү 0 
Es gnus мо pemg die Mi пету ү 0 
| 1 Е P в S|L|R vois о 
… I Е В {Е 8 1ТЕ ға N 0 
T Р 50 Бир STIR гиру 0 
vg gs gig E дела, deudas. | 
ESCH 1 ge РЕН ОР LAUR у. 49 
PI E by | B M ЕТЕ pu y^ 0 


280 


Finland har jeg begrænset med en Linie fra den bottniske Bugt op til 
| т og fra Østenden af den finske Bugt til det hvide Hav. 
Kola bliver saaledes regnet med til Finland. I plantegeografisk Hen- 
seende er der vist meget at indvende herimod, men det forekom mig 
rigtigst at lægge Vægten paa Udbredningen efter Længdegraden, og 
at se bort fra de speciellere plantegeografiske Forhold. Jeg har be- 
tegnet Finland med L, dels for at undgaa et nyt F, der allerede 
fandtes som Mærke for Færøerne, dels ni den laplandske Flora 
spiller en saa stor Rolle i denne Sammenh 
€" A Strekningen fra Finland hen til a bise i det hele 
t Gouvernementet Archangelsk 
vas gun betegnes Z; er en Eo ikke funden paa selve Dobbeltoen, 
n раа det sydligere Waigatseh betegnes den med 
ша: Grænsen mellem Vest- og Østsibirien er sat omtrent med Је- 
nissej. Jeg har ikke blot taget Hensyn til det nordlige Sibirien, men 
ogsaa til Bjærglandene i det sydlige, hvor mange arktiske og alpine 
Planter optræde. О betegner saaledes ikke blot det nordlige, men 
ogsaa Amurlandet, Daurien, Baikal о. fl. Ved OK betegnes, at Planten 
findes paa Kamschatka. At medtage Taimyrlandet særskilt fandt jeg 
passende, fordi det er Asiens nordlig ste Del og vi bave en særlig Flora 
_ over det efter Middendorffs Samlinger; siden ham er der, saa vidt 
mig bekjendt, ikke gjort større Samlinger i dette Land. 


Den benyttede Literatur 
er hovedsagelig følgende: 


Grenland. Conspectus flore grønlandicæ, Phanerogamæ et Cryptogamæ 
vasculares ved Joh. Lange, i «Meddelelser om Grønland», Н.З, 1880 


og 7. 

Jan Mayen. Reichardt, Flora der Insel Jan Mayen; 1886. 

Island. Grønlunds Islands Flora; ДР 1881. — E. Rostrup, 
Bidrag til Islands Flora, Bot. Tidss , 16. Bd., 1887. — Desuden have 
begge Herrer givet mig skriftlige niinus 

Færøerne. E. Rostrup, Færøernes Flora; Botan, Tidsskr., 4. Bd., 1870. 

Britiske er. Hooker, The Students Flora. — Babingtons Manual. — 
Desuden har Arthur Bennett givet mig skriftlige Meddelelser og 
meddelt mig nogle specielle Afhandlinger om Forekomsten af britiske 


Planter. 

Mellem-Buropa. Aschersons Flora von Brandenburg, og fl. Værker. 

Danmark, Langes Haandbog. 

Europas Bjerge. Heer, Die nivale Flora der Sehweiz; 1884. — Martins. 
La végétation du Spitzberg. | 

Skandinavien. Hartmans og Blytts Værker, desuden har Forstmester 
Norman givet vigtige Oplysninger om visse Arter i det nordligste 
Norge. 


aevi ei E а 


281 


Finland. Her støtter jeg mig næsten alene lae: — Axel Arrhe- 
nius's Oplysninger. 
Rusland. аы гы Beketofs Archangelsk-Flora. — Desuden Meddelelser 
Arrhenius. 
TH m Th. Holms Oversigt i -Dijmphna-Togtets zoologisk-bota- 
ke Udbytte. 

MAR Nathorst, Spetsbergens Kürlvüxter, 1883. 

Sibirien. Kjellmans Arbejder i Vega-Expeditionens «Vetenskapliga iagt- 
tagelser». - Middendorffs og Trautvetters Arbejder over Tai- 


myrfloraen. — Fr. Sehmidt, Reisen im Amurlande; E. Regel, Flora 
des Ussuri-Gebites; Radde, Reisen in dem Süden von Ost-Sibirien; 
ved Herder; Maximo wiez, Primitiæ flore Amurensis. — Desuden 


skriftlige Meddelelser af Dr. N.J. Scheutz over Jenissej-Floraen og 
af Prof. C.J. Maximowiez over Øst-Sibirien. 

Nord-Amerika. Asa Gray's Manual og Genera of the plants of the United 
States. — Coulter, Rocky mountains botany. — John Macoun, 
Catalogue of Canadian Plants, samt skriftlige Meddelelser af denne 
sidste. 


Oversigt over den geografiske Udbredning. 


Ved de nedenfor anførte Optællinger har jeg ikke gjort For- 
skjel paa de med + og med $ betegnede Planter, thi om de aller- 
fleste af de sidste, som „indførte ved Mennesker“ betegnede, Planter 
maa det gjælde, at de kun ,formodentlig*, men ikke bevislig 
ere indvandrede. Мап risquerer derfor at fejle ved at udelukke 
dem helt, og da de jo i mange Tilfælde have bredt sig i betydelig 
Grad og nu have en Udbredning og Hyppighed, der er større end 
mangen en utvivlsom oprindelig Art, er det bedre at sætte dem lig 
med disse. Navnlig Nord-Amerikas Flora angives at indeholde 
mange Indvandrere; men Forfatterne eré- ikke helt enige om at ђе- 
tegne de samme Arter som saadanne, og jeg har ogsaa fundet Arter 
anførte som vilde i én Egn, indvandrede i en anden Egn af Nord- 
Amerika. Om mange af Islands og Færøernes Planter maa utvivl- 
somt det samme være Tilfældet, at de ere indvandrede med Menne- 
sker fra andre Dele af Europa, men her er det endnu vanskeligere 
end i Nord-Amerika at angive med Sikkerhed, hvilke de ere. Da 
det nu vilde give et fejlagtigt Resultat, om den samme Art, skjønt 
indvandret i begge Lande, betegnedes som saadan i Nord-Amerika, 


282 


og af den Grund udelodes af Betragtning, men derimod regnedes 
til de oprindelige, indenlandske i Island eller Færøerne, gjør шап 
aabenbart bedst i at stryge еп Streg over den ,formodentlige“ Ind- 
vandring. Меп jeg har dog ikke villet undlade at give de. formo- 
dentlig indvandrede Arter deres egen Betegnelse. 

Ved en Undersøgelse som den, jeg har anstillet i ,,Meddelelser 
om Grønland” angaaende Vegetationens Historie, specielt dens mulige 
Indvandring fra Europa, er der en Mængde — og som det viser 
sig, de allerfleste — Arter, der have en saa vidtstrakt Udbredning, 
at det bliver meget vanskeligt at angive deres Hjemstavn, og selv 
om det tilnærmelsesvis vil lade sig gjøre, foreligger der saa faa 
Forarbejder i disse Undersøgelser, at jeg umulig kan gjøre andet 
her, end simpelt hen lade dem ude af Betragtning. Disse Planter 
fordele sig paa Grupperne 1—4. Det samme maa gjøres med 
Grupperne 5 og 6 og de endemiske Arter (Grupperne 19 og 20). 


Gruppe 1. Cirkumpolære Arter. 

Hertil henregner jeg alle de, der forekomme nogenlunde ligelig 
. hele Polen rundt, altsaa baade i Europa, Asien og Amerika, 08 
som gaa op til meget høje Breddegradder, navnlig i arktisk 
Amerika, Nordgrønland og Spitzbergen. Som europæisk betegner 
jeg ogsaa her en Plante, naar den findes paa Novaja Zemlia, men 
forøvrigt ikke er funden i Europa. Denne Gruppe tæller i Grøn- 
land 96, i Island 64, paa Færøerne 36. Disse Landes 
Forskjellighed i Henseende til arktisk Natur faar sit Udtryk alle- 
rede herigjennem. | 


Gruppe 2. Zonal-boreale Arter. 

"Som saadanne betegner jeg Че Arter, der еге nogenlunde 
ligelig spredte i et Bælte rundt over den hele nordlige Halvkugle, 
men som næppe gaa saa langt nord paa som de til Gruppe 1 hen- 
regnede. Nogle af dem gaa derimod ned i det mal og mellemeu- 
ropæiske Lavland. De ville vel nærmest modsvare, hvad der ogsaa 
kaldes subarktiske og subalpine Arter. Af dem findes i Grønland 
87, i Island 70, paa Færøerne 33. Мап ser, at Island her 


288 


kommer nærmere til Grønland ; medens Færøerne holde sig lige 
fjærn og have en meget lidet højnordisk Natur. 


Gruppe 3. Zonal-tempererede Arter. 

Hertil de Arter, som især forekomme i Amerikas, Europas og 
Sibiriens tempererede Egne og Lavlande, men ikke gaa højt mod 
Nord eller højt op i Bjærgene. Hertil vil jeg regne i Grønland 
82, i Island 151, раа Færøerne 134. Her er Grønland i 
Minoritet over for de to andre. At Island har flere end Færøerne, 
faar sin Forklaring ved dets langt betydeligere Størrelse. 


Gruppe 4. Europæisk-amerikanske Arter”). 

Af saadanne, baade i Europa og Amerika forekommende, Arter 
har Grønland 16, Island 48, Færøerne 47. Men en 
Mængde af disse, ialt 31, ere maaske indvandrede i Amerika og 
шаа altsaa i saa Fald regnes til de europæiske Typer. Grønland 
har dog ingen af disse Arter. 


Gruppe 5. Fælles med Amerika, Europa og Spitzbergen 
har Grønland 5 Arter, Island 3, Færøerne 2. De grøn- 
landske ere: Cochlearia gronlandica, Ranunculus glacialis, Saxifraga 
aizoides, Carex nardina, Festuca brevifolia (i Europa blot paa No- 
уаја Zemlia). De to islandske og færøiske ere Состеата grønlandica 


og Ranunculus glacialis; desuden har Island Saxifraga aizoides. 


Gruppe 6. Fælles med Sibirien alene 
har Grønland 2 Arter (Carex duriuscula, Caldmagrostis hyperborea); 
deres Hjemstavn er usikker, og man gjør bedst i at lade dem ude 
af Betragtning. 

Af Betydning for Spørgsmaalet ere derimod følgende Grupper: 


Gruppe 7. Fælles med Amerika (alene). 
Af saadanne Arter har Gronland 21, Island 2, Færø- 
erne ingen. De to islandske ere: Carex capillipes og Glyceria 


— 


d I denne og еее Grupper nævnes de Arter, som alene еге fundne 
i de ved hver Gruppe nævnte Lande 


284 


arctica; de 21 grønlandske ere: Potentilla tridentata, P. Vahliana, 
Sorbus Americana, Alsine grønlandica, Melandrium triflorum, - 
Arabis Holbøllei, A. Hookeri, Draba aurea, Sisymbrium humifusum, 
Saxifraga tricuspidata, Primula Egaliksensis, Pedicularis grønlan- 
dica, Ledum grønlandieum, Erigeron compositus, Е. eriocephalus, 
Salix grønlandica, Platanthera rotundifolia, Carex pratensis, C. 


stans, Calamagrostis purpurascens, Glyceria arctica. 


Gruppe 8. Amerikanske og Østasiatiske Arter. 


Grønland har 7, Island 1 /Platanthera hyperborea) og 
Færøerne ingen. De grønlandske ere: Dryas integrifolia, Par- 
nassia Kotzebuei, Viola Miihlenbergiana, Hesperis Pallasii , Vesi- 
caria arctica, Anemone Richardsomi, Platanthera hyperborea. Vilde 
man fraregne den sidste Art, fordi den tillige findes i Island, altsaa 
i „Europa“, fik man kun 6 i Grønland; men dens vestlige Her- 


komst kan næppe være tvivlsom (se Listerne ovenfor). 


Gruppe 9. Fælles med Amerika og hele Sibirien. 

Grønland har 8, de andre Lande ingen. De otte ere: 
Sisymbrium humile, Coptis, Ranunculus Cymbalaria, Pedicularis 
capitata , P. euphrasioides, Betula glandulosa, Aira brevifolia, La- 
stræa fragrans. 

Gruppe 10. Fælles med Europa 

har Grønland 19, Island 42, Færøerne 54. De 19 grøn- 
landske ere: Alchemilla alpina, Callitriche hamulata, C. polymorpha, 
Sagina cespitosa, Sedum annuum, S. villosum, Plantago borealis 2" 
Veronica saxatilis, Hieracium alpinum, H. atratum, Н. Dovrense, 
Н. prenanthoides, Н. strictum, Habenaria albida, Carex helvola, C. 
holostoma, C. rufina, Scirpus parvulus, Glyceria Borreri. — Mær- 
keligt er det store Tal af Hieracier (5 eller 1/4) og Carices (3 Arter). 


Gruppe 11. Fælles med Europa og Vest-Sibirien 
har Grønland 5, Island 16, Færøerne 11. De grønlandske 


ere: Geranium silvaticum, Betula alpestris, B. odorata, Carex 


1) Vil sikkerlig ogsaa findes f. Ex. i Amerika. 


285 


hæmatolepis, Nardus stricta. Disse kunne sikkert alle betragtes 
som europæiske Former, der ere indvandrede til Grønland fra Øst; 
de findes blot i Sydgrønland (d. е. op til 62° N. B.), og ere alle 
fundne paa Island undtagen Carex hæmatolepis. 


Gruppe 12. Fælles med Europa!) og Øst-Sibirien: 
Grønland 3, Island 3, Færøerne 1. De grønlandske 


ere: Ranunculus confervoides, Glyceria vaginata, Betula intermedia. 


Gruppe 13. Fælles med Europa og hele Sibirien 
har Grønland 7, Island 13, Færøerne 10. De grønlandske 
ere: Rubus saxatilis, Stellaria glauca, Galium palustre, Juncus 
squarrosus, Carex pedata, Alopecurus fulvus, Calamagrostis phrag- 
mitoides. 
` Пе endnu resterende Arter findes ogsaa paa Spitzbergen og 
fordele sig paa følgende Maade: 


Gruppe 14. Fælles med Amerika og Spitzbergen 
har Grønland 2 Arter (Potentilla pulchella, Poa abbreviata. 


Gruppe 15. Fælles med Amerika, Østasien og Spitzbergen 
har Grønland 2 Arter (те Rossii, Glyceria angustata). 
Disse to Grupper (14 og 15) ville ikke ret vel kunne tænkes 
komne til Grønland fra Europa, maaske fra Spitzbergen, men lige 
saa godt fra Vest, eller de kunne være udgaaede fra selve Grøn- 
land. Ere de komne fra Øst, er det næppe over den meget om- 
talte Landforbindelse Island-Færøerne osv. 


Gruppe 16. Fælles med Europa og Spitzbergen 
har Grønland 3, Island 3, Færøernel. De tre Arter, hvorom 


Talen er, ere: Arenaria ciliata, Cerastium arcticum, Ата alpina. 


Gruppe 17. Fælles med Novaja Zemlia og Spitzbergen 
har Grenlannd 2 Arter (Glyceria Kjellmani og Vahliana). 
Det er muligt, at de fra Øst ere indvandrede til Grønland, men i 
HE ass 


') Derunder Novaja Zemlia. 


286 


saa Fald ad en nordlig Vej, næppe over Island-Færø-Broen. Det 
vil vel snarest vise sig, at de ere vidt udbredte arktiske Arter. 


Gruppe 18. Fælles med Spitzbergen, Europa og Sibirien 
har Grønland 3 Arter (Draba arctica, Dr. altaica, Taraxacum 
phymatocarpum). Ogsaa disse maa, hvis de overhovedet ere ind- 
vandrede i Grønland, være indvandrede ad en nordlig Vej fra 
Øst, ikke fra Vest-Europa, hvor de ikke ere fundne, over Island- 
Færø-Broen. Fremtiden vil vise, om de ikke ogsaa findes i Ame- 


merika og lige saa godt kunne være indvandrede fra Vest. 


Gruppe 19. Endemiske i Grønland 
ere 15 Arter: Potentilla Frieseana, P. Rammeulus, P. Sommer- 
feltii, Epilobium ambiguum, Arabis Breutelii, Campanula grønlan- 
dica, Carex Drejeriana, C. Fylle, C. gronlandica , C. nigritella, C. 
reducta, C. Warmingii, Glyceria Langeana, Poa filipes, P. laxiuscula. 
Gruppe 20. Fælles for Grønland og Island alene: 


1 Art: Carex anguillata. 


Tabellarisk Oversigt over forangaaende Grupper. 


A. Vafgjerende for Spørgsmaalet om Planteindvandring. 


129 Y- DIL жолд 
Grønland. | Island. | Færøer. 
| 
Gruppe 1. Cirkumpolære Атіет...... 96 | 64 86 
— 9. Zonakbersle ыс. 87 10 33 
— 3. Zonal-tempererede Arter... Ба | IM 134 
— 4. Fælles med Eur. og Amerika 16 7649 4 
— 5. — — Eur., Amer. og Spitzb. Бе 3 А 
— 8. Sibiriske Arter ... b... e? 
— 19, Endemiske — ........ 15 | > ТҮ 
— 40 Рајни... | "I TT a 
304 | 887 252 


b» 
oo 
-1 


Vestlig Udbredning. 


B. 
Fælles med Gronland. | Island. | Færøer. 
| | 
| | 
а Sa Nmorika 2554. silonsuhaser 21 | 2 - 
8. Amerika og Østasien.. +. 7 1 _ 
— 9. Amerika og hele Sibirien. . > Жо 
36 3 EHE 
С. 05015 Udbredning. 
Fælles med Grønland. | Island. | Færøer. 
| 
Ое ТО ора 2022-22. 19 42 54 
— П. Europa og Vest-Sibirien . 5 16 11 
SS o — - Øst-Sibirien . . 3 | 3 1 
AG ње Po о Сатин БЕЧ. n. 1 [24518 10 
84" | та 16 
| 
D. Nordøstlig og vestlig Udbreduing. 
Fælles med Grønland: | Island. | Færøer. 
Gruppe 14. Amerika og Spitzbergen . 2 жо da 
— 15. Amer., Spitzb. og Ø.-Sibirien 2 sparte 
4 | 
E. Nordøstlig og østlig Udbredning. 
Fælles med Grønland. | Island. | Færøer. 
Yawa i 
Gruppe 16. Spitzbergen, Europa. суын 3 3 1 
— И. Novaja Zemlia, Spitzbergen 2 — 
— 18. Spitzb., Europa, Sibirien . . 3 — - 
B | S 1 


288 


Lades altsaa Grupperne under A ude af Betragtning, fordi 
Arternes Hjemstavn ikke er klart udtalt, eller fordi de ere ende- 
miske, bliver det de øvrige, der maa afgjøre Spørgsmaalet om, 
hvorfra de tre omhandlede Lande fik deres Plantevæxt, idet vi 
foreløbig ville antage, at de hovedsagelig have faaet den ved Ind- 
vandring fra andre, hvilket ingenlunde kan antages for givet, navn- 
lig for Grønlands Vedkommende. Grupperne under B og C tør vel 
antages alle at pege i bestemte Retninger, henholdsvis vestlig og 
østlig; derefter fik Grønland lidt flere vestlige Former end 
østlige (36 : 34), Island omtrent 25 Gange saa mange østlige 
som vestlige (74 mod 3), og Færøerne 76 østlige mod 0 vestlige. 
Dertil maa lægges, at et ikke ringe Antal af de i Gruppe 4 opførte 
Arter (,,Fælles for Amerika og Europa") anses for europæiske, der 
ved Menneskene, altsaa i de sidste 400 Aar ere indvandrede til 
Amerika; er dette saa, vil det europæiske Element rimeligvis blive 
endnu noget mere overvejende paa Færøerne og Island; det er 
vanskeligt at sige, hvor meget, fordi en Del af de samme Planter 
ogsaa maa antages indførte til disse Øer. Resultatet er i alt Fald, 
at Island og Færøerne have en udpræget europæisk 
Flora, medens Grønland er meget forskjellig- fra dem og har om- 
trent lige mange østlige og vestlige Typer. 

Tages de spitzbergenske Arter, der ikke ere cirkumpolære, 
med i Beregning, vi! det vise sig, at Afdeling D slet ingen Be- 
tydning har for Island og Færøerne, og Afdeling E kun en ringe- 
Nogen mere Betydning have de for Grønland, som man i Følge 
dettes mere arktiske Natur maatte vente. Arterne i Afdelingen D ` 
kunne ikke vel antages indvandrede i Grønland fra Europa over ` 
den hypothetiske Landforbindelse med Grønland; snarest шаа de 
regnes til grønlandske eller vestlige Arter. Jeg. foretrækker her 
at udelade dem af Beregningen. Lidt mere Grund kan der vært 
til at tildele Arterne i Afdelingen E en østlig Oprindelse og an- 
tage dem indvandrede i Grønland, dog i saa Fald ad en nordligere 
Vej end over den hypothetiske Landforbindelse. Lægge vi dem 


4 


289 


derfor til Afdelingen С, bliver Tallet af alle østlige Former: 
42 — 77 — 77, for henholdsvis Grønland, Island og Færøerne. 
Herved maa imidlertid erindres, at der til „europæiske“ Arter er 
regnet et ikke ringe Antal Arter, der i Europa kun findes i det 
nordlige Rusland, Novaja Zemlia medregnet, og Finland. Saa vidt 


jeg kan skjønne af Kjellmans og de finske Botanikeres Udtalelser, | 


strækker den asiatiske Flora sig her langt frem mod Vest, og 
mange asiatiske Arter gaa vel endog ind i Øst-Finmarken og andre 
Dele af det nordligste Norge. Da der ikke, saa vidt mig bekjendt, 
endnu ` foreligger en nøjere og let tilgængelig Oversigt over de 
særdeles interessante plantegeografiske Forhold i Nord-Europa, har 
Jeg ikke paa egen Haand: villet foretage en Adskillelse af det der 
forekommende østlige og det sydfra indvandrede eller mulig ende- 
miske Element. Men forhaahentlig ville de finske Botanikere, der 
med saa megen Iver og med saa smukke Resultater drive plante- 
geografiske Studier, snart give os en saadan Oversigt. Tager man 
nu Hensyn til, at alle disse sandsynligvis asiatiske Former i mine 
Optællinger ere betragtede som europæiske, vil man se, at der er 
vist det, i Relation til de 3 Lande, østlige Element en stor Fa- 
ør, der navnlig kommer til at spille en Rolle over for Grønland. 
Ved min Optælling faar Grønland altsaa 36 vestlige at stille op 
mod 42 østlige Arter; drages hine sikkert med Urette til det øst- 
lige Element henregnede Arter fra dette sidste Tal og lægges de 
endog helt eller delvis til det første, vil det vestlige Element i 
Grønlands Flora aabenbart komme i Majoritet. I alle Fald staar 
Saa meget fast, at Grønland ikke har nogen udpræget europæisk 
Flora, som der i de senere Aar er blevet sagt saa ofte. 

Danmarksstrædet gjør en bestemt Skillelinie mel- 
lem en udpræget europæisk Flora paa dets Østside 
(Island) og en arktisk-amerikansk раа dets Vestside 
(Grønland). Om det allersydligste Grønlands Stilling til det øv- 
rige og om øvrige Forhold i Grønlands Plantegeografi henviser jeg 
for Resten til min Afhandling om dt pee: re 


Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1887. ` 


290 


Arterne fordele sig altsaa i følgende 3 Grupper: 


Grønl. Isl. Færøer. 
I. Vidtudbredte ell. øst-vestlige ell. endemiske 308 887 252 
II. Vestlig Udbredning (Afdeling В)..... 36 558 "78 
Ш. Østlig Udbredning i gunstigste Fald (Af- 
OT GE A Ep EE 42 > TR 
386 417 8329 


Tilsammen have de tre Lande 659 Arter af Karplanter. 
Tages de hver for sig, har Grønland størst Ejendommelighed, idet 
næsten 22 pCt. af disse blot findes i dette Land; Island har alene 
12,7 pCt., Færøerne 13,2 pCt., som ikke ere fundne anden Steds; 
men stilles disse Øer samlede overfor Grønland, have de 44 pCt. 
af disse Arter, som ikke findes i Grønland. Næsten Halvdelen af 
deres Arter ere altsaa ikke fundne i dette Land. 

Grønland har 222 Arter fælles med Island, men blot 187 med 
Færøerne; Island og Færøerne have derimod 237 fælles. | 


Af det meget andet, der umiddelbart kan ses af Listerne eller 
ved Optælling kan faas ud af dem, vil jeg her endnu blot frem- 
drage en Ting, nemlig Familiernes Artsantal, absolut og relativt. 
Den er givet i hosstaaende Liste. 


Oversigt over Familiernes Artsantal. 


EE 
t Absolut Antal. Relativt. — 
а AE 
B STEVEN ENE 

i 5 — Fa 5 — E 
12 | РарШопасев........ 2 19 | 5]| Os» | 255 | Lë 
SL Rosacem oo cs AC 18 | 16 | 12 | 4,66 | За | Së 
EE PER EE 1 1 | — | Oz | 024 pg 
3 | Наостћарев........ 8 | 182 p зол 6и 
5 | Сайшеһасее....... 3| 41 3) Олз | 0,5 | 09 
9 | Oenotheraceæ ....... 11 тб юр, 
1 МЕК a — |-- fl — — | 08 
3 | Geraniacee 222222... 1:1 98:158] 0997] иа 
llli... р у, n 1 1 så 0,24 | 0,9 


291 


қ Absolut Antal. Relativt. 

5 = E" ко = ы dai 
Ф 5 = = e = & 
: SEE 

5 5 
| 

SE TT ME AE = 1 | — — 0,24 + 
Ту Empetràeem :2...... 1 1 1 | 0,26 0,24 0,33 
3 | Polygalaceæ ........ — КРОВ — 0,24 | 0,91 
9 | Hypericaceæ ........ — | — 8 — a5 | 0,91 
39 | СагуфрћуПасев ...... 28 | 24 | 18 | 725 | ӛлі | 5,48 
4 | Chenopodiaceæ ...... —|8|4[|[— | 07 | Le 
1 | Portulacaceæ ....... 1 1 | 1 | 0,26 |.0,24 | 0,33 
2 | Parnassiaceæ ....... 1 1 | — | 026 | 0,24 = 
1:1 Droseraeem .. jsm des å 1 1 — 0,24 | 0,33 
5 Жен А 8 4 3 | 08 | 0,95 | 0,91 
ST Она. vid: 28 | 99 | 90 | 725 | Ba 6,9 
1 | Papaveraceae ........ 1 1 ІР OM | 0,33 
21 | Ranunculaceæ . ...... иги 91 840 | 249 Ял 
15 | бахШасасев........ IIT 6 | 3,11 | 28 1, 
5 | Crassulaceæ ........ 8 5 2 | 078 | Lig | 0,60 
1: ы, шты ЖЕ 1 1 1 | 0% | 02 | 0,33 
å ST 1 2-2 2 6 3 | 05 | las | 091 
ТАЛЛ DUE... = 1 | — ae 0,24 | E 
Т | Plantaginaceæ . ...... 2| 6r 5108 | 14 | Lø 
I | Plumbaginaceæ ...... 1 1 1 | 026 | 0:4 | 0,83 
7 | Primulaceæ ........ 2| 4 | 2 | 052. | 0% | 0,60 
2 | Lentibulariaceæ ...... 2 2 1 | 0,52 | 0,47 | 0,33 
22 | Serophulariaceæ. . . . .. 14 | 13 | 11 13,6 Se | 8,35 
1 | Polemoniaceæ ....... 1|— | = | 056 > 
1 | Convolvulaeee . .. . . .. dise 1] — — 1 0,5 
eege ETA 1 4 5 | 0,26 | 0,95 | Le 
ИН НОИ 1 5 6 | 026 | las | Le 
8 | Gentianaceæ . ....... 6 8 9 | 1,55 | 190 | 0,0 
1 | Diapensiaceæ ....... 1 1 | — | 0,26 0,24 7 
6|P DD E 4 5 2 1,04 1,18 0,60 
DEE RR EE 10 Gi 4 | 251 | 1,48 | Le 
4 | Vaeciniaeem ........ 3| 4, 8 | Ола | 0 | 09 
SER 2 5 4 | Ода | 118 | 12 
3 | Сатрапшасев....... 8 2 1 | 008 | Oaz | 0,33 
40 | Composite ......... 39 | 25 | 19 | 5,70 | 5,5 | 579 
1 | Caprifoliaeeæ ....... тү — | — en Vë 
1 | Valerianaceæ........ RE pec 45M Lc 
MIDI... — 1 fI 0,4 | 055 
14 | Роуропасев........ q | 11 | 12 | L8 | 262 | 5 
E PM 292 2 = | ер — убит | 0s 


292 


к Absolut Antal. Relativt. 
š ге С 
= ваги га E 
2 Set 
1 | Ceratophyllaceæ. ..... =з | 1 1 -- | — 0,33 
15 | Бађовсве... + 4... sr 6| 8 4| 1,55 | 1,90 | Le 
br bone 2-22... 6 | 4| — | 15 | 0,5 — 
ІІ Бис ......... Abdel dT | 0,33 
ТТ AER Fe 1 | 3 | 1| 0,26 | Ол | 0s 
14 | Fluviales .......... 5 | H | 10] 1,80 | 9 | Ae 
12 | Orchidem . . . . 2... .. 5| 7| 9| Le] је | 
2 | Juncagineæ ........ 1 | 2| 2| 0926 | Олт | 09 
1 бИ и у — | — If - | = 0,33 
21 Colehienceæ ++ 4, slets 1 1 T| 0,6 | 0,4. 0% 
2 | Convallariaceæ. . . . . +. 1 1 | — | 0,26 ("Dat | = 
КЕЛИШСЕ. 2. кз т; — | = 1] —- | — 0,33 
ӨРЕН ы VG 14 | 17| 15| Зе | 4o | 45 
85. | Сурегасев .:....... 56 | 44 | 31 | 14,81 | 10,47 | 945 
80 | Gramineæ ......... 50 | 40| 38 | 12,95 | 9,52 | 11,58 
å KE EIU 41 if] 1] 0s» OM ` 
6 | Lycopodiaceæ ....... 6 + 4| 1,55 | 0,95 Le 
SET IT RR <: 1 1 21 0,26 | 0,34 | 060 
ee ho 15 | 17| 13] Зав | 405 | 3 
_ 8 | Equisetaeee .....:.. 4 Za: 41 o | 1,66 Le 
659 386 | 417 | 329 | 
= : © å š e 
Dialypetalæ .... | 130 | 143 | 108 | 
Gamopetalæ ....| 76| 98 | 68 17225 | 261 | 195 Dicotyledones 
А WET 391 954: 19 || 
кои 134 196 110 | 134 | 126 | 110 | Monocotyl. 
Gymnospermæ HOME L| 1] 1| Gy 
днее ро Ыса 26 |. 29 | 23 | 96| 29 | 23 | Cryptog. vase 
386 | 417 | 329 | 


Den talrigste Familie er i Grønland og Island Cyperaces, den 

næsttalrigste Gramineæ; paa Færøerne er det omvendt. Forskjellige 
andre interessante Forhold lade sig let læse ud af Listerne selv. 
Monocotyledonerne forholde sig til Dicotyledonerne i Grønland, 15 
land og Færøerne henholdsvis som 1:1,6 — 2 — 1,7. 


298 


Enumeratio muscorum 
(Bryineorum et Sphagnaceorum), qui in Groenlandia, Islandia 
et Færoer occurrunt, 
auct. 


N. Conr. Kindberg. 


I. 
А. | ОЕ. | 5. | N 
|. 

1. Bryineæ pleurocarpæ. !) | 
Pterygophyllum lucens........ + SE p т 
Neckera бошай ат. 8 у ло T To | ` + d 
Thamnium alopecurum. ....... кыже WE е + tr. 
Antitrichia curtipendula ....... ЖЕЛЕ BUT | = |. |. о. 
Myrinia pulvinata. .......... EK Бору esp et TUE ү: 
Myurella julacea ........... IG їв. 
Pseudoleskea atrovirens ....... HIP Tits 

Я. о. ЖӘЕ FATTES 
Heterocladium “s адын Dew P. E ORAS MER STP | 64. 
— кенен улу уз, PP SPA SPT GR 
Thuidium Blandovii Vs v od TUE | порт s. d. 
3 сона оиы РЕР tic акый РЕА 
diu... 2. E ++ {+ leg о; 
eege denge E dg AE tas | + +, t. о. 
Pylaisia polyantha .........: Flis pg | t d. 


') Abbreviationes: a. regio arctica, 8. regio subarctiea et alpina, t. regio 
mperata; 0. omnivaga, d. divulgata, r. rara; А. America borealis, 


D 


1 


294 


zt ЕЗ 

ат concinnum АЕ ae TNS оо РЕ НИ 
Climacium dendro iul SE РОТЕ 
Isotheeium myurum ......... SE ER GN ГУ ЕТА P 
Orthothecium EE EN f Pr E 

SE Ee EL + | ране 
PT тт. T FRR 
ва ОЕ Tol ok reder О LEUR 

Homalothecium sericeum ...... РЕ t РЕКА 
Kr lutescens SM : КЕБЕ АНИ fa Br 
GU pu aq eu 71% tihi tT tib p EE 

Уну et Риб. ы; s. | Eé РАВНЕ 
Brachythecium виа ху Fy Ту be 
жерй C Hn ER KJE EE О 
RS „ху. ama EI А КА ВЕ 
ONE о лылы, FVT а 
DONN 22222,2. GEN FSR 
ve e a E CIT DET LCS rit 
— ii да a dh EE e ТТТ Gs, 
АРА НИОР GENE шш o eee 
en Е J a EE + | t. d. 
om TLIE) .. 077400 ти PE aM 
ез BROA соу. я Flesket aliia s 
rupis мяу. у; +++. +1116 
=a müsbulati 224222221 те 
и эта «УА у EI-t ПРАВА ИРА tdt 
LE Tl.:el e kok h ЫҚ 
— ыш NPE кор ТӨРІН Елени DN d. 
pg Do SR EP $1.4 b t. d. 
ch арраи uv sv ле, du we CUI a со d 
Rhynehostegium rusciforme . . . . . E 22; 
Plagiotheeium silesiacum ...... FI Рина SES 
— Miblenbeckii .......... ү [уу | ыа T aa gz: 
EE 121414 | соке 
— pulehellum. | с. iv + |+ | tlf b E d. 
— ulatu, c. ode svik paa ония 4. 
— e ее titit ен 
ТЕЕ Gi = VE фра РЕКЕ 
Anblystegium Құтыны; 2222. + БР РУСЕ i t d. 
es gie AO MON SCIAS UNE, ЖЕЛЕ К А 
Dat оу y ARE GO теа 
Нури ç СУТ Yam 2; JONER рер К 4. 
mr TU. TIT ve 


I segn с то ак TE ET E en и. оваке ге > Ут ты л у ут л те де Үт ү летос ас = = та EG pr id bier > SEA у v 


295 
&.|r|x | 8. | x. | 
"n maven Odd iio. егізі Foe спаса: 
polrpamum. 2 te А TW o pq по ин а 
ER л. SK 3-1 T. а то но ак 0 
exannülatum f + est dk TT шеф: e 
ee mn d be e vc ЛОЖУ T odit 
TOG UA VR ovS VG Ii. T отров. 
varnicosum hb «а å vår Va a фе иий. 
GE ET + T. aka p ttd. 
cht E EE EE fa Ғ14; pratico ед 
EUR d uc ey к + ot ЕССІЗ 
карыны клы COR URP М о 12.42.1 дио. А 
commutatum . .......... Tope ава FG 
ПОМИ оао м NM 
KNEE 1. ои Loop AR LEE 
КӨМБЕ; QI II NS SS ye г T ужа 
uirgo аа d Web cep. feider оф и 
алады El + zo dl ux 
Bëbee МЫ На ы Tes ket | Tor 
brevifolium Ldb. ........ кр. | ырла. 5 
DUNS. 2121. ++ Fold 
ma EEK EET ttt fe s| E 
о A 2, ТГІЛІ 2777722 
hamnum + e eus LR T изә пы ны, 
nnm. c.i а Til 2-12 Ж мен іл d. 
мн. x Ven tk f|td 
crista castrensis......... M REL n d. 
Kwan ы, sk FI ФЕРЕ тет o. 
nl. ок т.т. pepe 
Ферит И у i shed v Top ЊИВЕ edle A 
dilatatum. + се. vu eeu +: | фром ће коршай, 
w z ле e DE ТІ; шанс екен: 
OT +12 још ак Fekk 
сос. SEE + |+ |+ pepop ај о, 
Бес Ak CE LGE PE 
киев... usi t -- раев. T. 
JERN ae lil. a e a 
me File EE e E, 
mn EE ek id) PG SE 
о. Е. їв. т. 
SNR NR NE Ti. DHL E E a 
қамы; ue Ee AE + T tb FÖRRE © 
ouspidatom. о. Е.Е TEN SG 
| 


? | G. |. I | Е. | 8. | N.| 
: | 
Hypnum eordifoium ......... TT top диве 
DET PE E .Е + | AR e 
— вагшепјовша........... 74 | 34.1 + | +T fe 
Dee splendens... .. ... | +. | 3: | + Же 
dis. с EEE ар lori amigonta 
E ig; sv ret os + Е +. loe 
i-osquarrosum ........... | +. | + | +. opt 9. 
Е о Жіті» мое № 
Fontinalis ап@ругейса........ + | +] +. зору бок 
queen. с л, ob uet selt 14. | + (Боан 
de daleesilica iosi A 6. ot. x sk loc | ре REE TE 
Dichelyma ge EE Ee vh ael i | topo ж 
| 
H. Bryineæ асгосагре, | 
Pleuridium subulatum ........ is + зна A 
Voitia hyperborea. . . .'. 1.7...7. Ti r. отр: 
Soen Sen ан MÆ ~ | але 
4-Лерттіговйө............ SES | dh] pilote 
Pride an ыы ER TN EN [Lupus d. 
Майа viridula s. о... А. | оао d. 
Dieranoweisia erispula ........ +. 1 +. |+ [рус ове 
Cynodontium Schisti ......... о аа НЕ © 
-- gracilescens ...... ov aA i | + јој 8.4. 
и spei NM be p E | å ¿aa аша Ж. 
— рој пе к» ТОК +. | 5.2 T t. d. 
+ „чыргаа (Ehrh) i * К Fru. soknet 
rd SEE + + mnc 
— Wahlenbergii (Brid.) ...... tj. | о | оет 
Diehodontium pellucidum ...... + | + | ора å 
Trematodon brevicollis. š SE «Tune 
Angstroemia longipes ........ л. TT Ae 
Dicrånella crispa ++. . 7. —+ ot titl.. | форе 
— gONETÓSR ск ЕЖЕ | паша 4. 
ж. бетіні... Ке +. |+ |... ооо E 
Ае А s + | + | + | + ped 
+  beteomalls, ... .-.. 2...4. ор pube 
Dieranum fulvellum ......... titie- оте 
hyperboreum.. d kk arks шин ОЕ 
BRE. но. + | + | + ict obe 
= Ще о. ж.а а 
УМЕ сз кх, у + + + + | 4. 


297 


à | в | 2 |. |в x: | 
Dierauum агсісащ...... 4 2. fI {ез oto pb 
а Liu e ed vibe HT НЕНІ. 
v ДОНИО Пиј. J SO LAS Ее Ж; 4. 
КЕ АШ e cott + ОСА ИТ ОЯ 
EE Е. triks å 
— отоврјапфеит.......... аа å okula 
OED а s s RE ЕФ t pex 
de ЖОВОДОСЕЋА съ уи, EET Tit d 
a" SN ccce АЦА ки KJØTT НЫ ДЫ d. 
— Мађепђески .......... l.L T-Losb-bdoaeee RS 
je mooparium г... ее ВАТ 5,7222 
OV. MUN ЗЕН е df 772. 
= || | ic. tq tb Тод d. 
И О КЕ Бре е о а. 
Бы апд аба 4-4. .4.9 e ELTE ET d 
Campylopus flexuosus ........ S ЕЕ? |. t. d. 
< dooms 954... ..4 7.5 ОВ: | te 
а ors e e e d ARI. t. r. 
Pony $3 UI 
ЖИН CN ek EA e A EE t E E 
EE E ecl f SC T |s.I. 
Pissidens hode: о Rl +. |. qhapa t d. 
КОСТИ аа аа E кікр А | dolebat a. 
ПЕША а EE а АЕ oe 
7". мәйтйсіген,.......... Еее 
+ sdiantoides. ... . ... .. i toltet Ae 
Bus В ea „++ té Til q | pp | Tabak ñ 
Ceratodon purpureus......... + l ркт. № Жо 
Leptotrichum homomallum ..... ТІЛІТІ ғ жама 
ОТОО PT TH |. Ты 
SONE i.e e eb Ls күтү titt 
Distichium capillaceum ....... 1. уг: Fit | te 
к, ЕЕ topit gtd. 
Eustichia norvegica ......... Jol lo e, аи hak z: 
Pottia lanceolata ........... у, К+ NNN 
НЕВИНИ „озу, o on fil fl | + еј Ç 
= И. Flis dl føniks å 
оС oo ie o LIT ti deed 
mu GO PNE ВМ T... | реј] рое d 
Didymodon rubellus ......... tlt Е рор о, 
OBEN A oe T рт ІК 2 7775: 
PNG. ck a sd vek ESTIS ұң? 


298 


Gs LIEN S: TN 
Didymədon rofüb E E TL орою 
Desmatodon latifolius ........ ++ t фора 
по. а + td „| H sde 
E E E + ies | ге. фарі а a 
қ» Нам EE шут T ee PG 
n ER pa tb | ¿bip qon: № 
Barbula brevirostris ......... + ува. | T Чирен w 
SE RER EE t1 +. spelt å 
4 demadephilà с 2. cb ¿U Ev AE лего ры t pst 
5 МИ E n зк даг € kt | ое qua ud 
о. АХ. + q l Ü три 
ER р s | | фор а 
 Jigtefonifolia . Е tl. JRR 
— PENGE о о | АНИ 6 
Gg, 2-55, s Fl Pye PE 
о ER ER >. TF Jeep 
Grimmia apocarpa .......... dot] PER 
PSA oi а + | | PER 
SER rere EET 
Een Ali RE best E 
А а ИИ Enpe 
E SE s FF ИНДИ d. 
TE EN dE psum 
ETT ERE ER + ору рез + | t. d. 
= Denona о. т Lt SPE 
OE EE. tog + | LØPERE d. 
++ лро LG УБ Oh + Бо kes ор pee 
nn SEE T PIL RR 
2. оваа TN + ñ. e dot qe: ` 
ОМА о Å T pora T 
dedo E Le E + |. рое 8 
Racomitrium patens ......... ер Pope + td 
EE NE MEE | joe 
= вије, В... sek | vorne 
== HDIOLODBUBE о. ebGObIebes ЕРТЕ t. d. 
+ gadeticam . 2.5 lk bb Top prp 
+ eterostichum . 2: d e оа. ж 
ініме 222.22.225... +++ ++ 66 
Red EE EE + l.p RES 
me HR SEEL ара но 
uo JR NN EE 
Hedwigia ciliata ........... + | | + ај јр 


399 
A. БАРА ЗРЕЛЕ ЕМ. 
Amphoridium lapponicum . . . . .. Ето 
oupeotit у... tl. PPT a pm 
Zygoton Nowolli „ее. Жо ER р. Dinos an 
Шо eurvifolia .....:.. i... tdt vk quota. p; 
e о EE f RE Е. 
= 'phylantha ..... еге 1921. ЕШ еее p ARNE GH ғ; 
Orthotrichum апошайт....... PII. t qot. e. 
ОК ое Че РЕ фр. ара ge ж 
а He a on о е te је јутра яу 
ENGE Rv k as =. Ура: Dueb escapa, ж 
^ Ой pe so. cli $c ue dtLes үш. d. 
"ome 522% told. фр | рај 
— кин us E Е ae 
KE BER Toi йн. 96. 
Eucalypta тћађдосагра. ....... ЋЕ Ер к ы је 
ПИК: оо Nd EET T а l | U LP 
Po er JO аа ај о фу реми РА: d. 
e ge n. SM EE DRE. рат 
Tetraphis hts Du ded Rut pw sequat. d. 
Dissodon Froelichii. ... 5... .. Fro hev Tom ue 
"oleo s... i. tu. FL TT T | 8. T: 
Tayloria Genie ............ гер жер > клен, ж 
Tetraplodon mnioides ........ Fl to be tg PEPE ak 
Splachnum pe E k Flies + | у par 
ИИИ а p Ы z рор тач: 
»- vitiis ОСА исти t. p FT pe [60 a. 
ba AE < Fur Ка quee 
Oedipodium Griffithii ........ dI Pts. Tut 
Funaria fascicularis ......... ере A ОДАН ot, as 
ое, 2.5222. EET TL | ФОР арх 
Leptobryum piriforme ........ F| q ај: о ДЕ o. 
Webera acuminata .......... SE po be ји Рат 
Ре 2-52... кет od de Раст 
Beie, wu ФОТ PTE 
PG EE top Tobe de EN 
GE А EE AE KEE 
DOM TE ET EMIT FP рә. 
DEE A E а srt cic Ligure 
КЕ ЖЫШ EE и... dl gn. topo. Ж. 
"КОБО (Bebl) 26... L Tr to Рале Ко ~ 
= шаш. AE Ерте TER 
Fre opere Fart TT PER 


G Se Wé See А 
опоры dérhe s 0.8 SR EC Ж HEET а ои ET | 
eegen EN AEE +. г ЕТ. | РКЕ 

"EE 21222102 | anki al 

— de E EE, Y ui tif 1. АЕ МОй 
Be AEN fa ok ха са e ba | ти t m 
_ — Måhlenbeckii .......... + ба јање а 
— ОЕ <> ......... dL dub | ёо. 
A MEN EEE аса сь ЕТҒІҒ | maloqa h # 
— nitidulum Ldb. ......... КІ... Іт СЕ 
— microstegium .......... i Gi 
— subrotundum .......... Flaks а и 
ЧЕ ОСТИНИ" +1+1+ 1 тен ë 
EE EE ЕТ... |. XS 
ie turbinatum- "ek ss ze ЕТ sup quali 
a= Behleigheri .4 yoi .:5 fob. Ыс PG 
О а с T| + ER 
+ jarchangelicum . . .+ ..:..% КЕ у ер 
NE TL t T ot. x. 
ИО Е Па T T ү Tag 821. 
ND EE ve + |е} фт ar 
а о ~: пе сен = ко јутра т. 
== mimillatum с... Cb Ru фро | ИВ 
+ »pendulum: -se om sik + Za toot. 
МОЖИ аыр ае d *11 о ee 
Ry UU IO Mp 2% tit + ој. 
TTT 22.52.5... сыр нити 
c ОВИМЕ есь се КТ [119 
— Sydephylum ......4... T нр | Go m 
— E ia mg ERE v + „ЕС Бар рећи 
EE t. 0. 
= slept pe Ed ch d d t : и 8. Т. 
Se о 5522-2222. Sale sun 
о о ас LOk СТГ... 
ты: Е „~ [<<] тр Е 4. 
Ziona алақ» Rå кін! іе ж 
а Оа а IU ‚а кё. de 
Mnium Qa eR PR ов LG ST 
FER уак аы + + + Ë јр 9 

иза аре GE AEE рук +. Je NR 
— Qo EN сота ЕЕ 
SE last узады 1350 QE a 3 TFI +]. aka d. 
== JMN lt Fase 


801 


A.G Гы ENS 

Manni stelläre Los vus FI AAF Ыы 
= jeinolidioides ........... IIT TL Top 
ж sDüdetatuM 2.2 ia 22. ў + t 1 Гау, 0 
år subglobosum........ 2... FLERT eno a 
— НушепорһуПат......... y e E T. ique. 
— ћушепорћућојдев........ hg ЕРЕ. фока 
år wndelatum ос. s lus. t n G |: t. d. 
Cinclidium stygium ......... KU: + јајна d 
— subrotundum. .......... Е Ez da, ғ. 
Amblyodon dealbatus. ........ #12 те d. 
Catoscopium nigritum ...... 1 | td ize] Rut | 4. 
Meesea uliginosa ..... d. cdm T | + 18 трн | КЕ | 5222 
TG Е Е t ве а EE ЕР РА ВИНО 
"cU mE Ае wb eier k T yw Us | Рија Eos, m. 
Paludella squamosa. ......... Flott PP. 
Aulacomnium palustre . ...:. ... + pe + | + | ертекте 
Lead HAL llc Fl koko at ро на, d. 
Bartramia Ићурћућа......... Alot bt ++ | tgp. 
А. Jpomiformis , ++. i гу 4 +" | + x. | te EROR A о, 
И EEN Herre РОВАР TG 
Conostomum boreale ......... + | + | + 4 pp во, 
Philonotis (отапа. .......... DEM | Корж o, 
Broutolia ысын о per bet er ROTET 
Timmia megapolitana ........ ву Фе bee ее ЕР ж 

EE np 1 | 4 јр а. 
ооа. ~... Lu СЕ d EM JPP, ке > 
Atriehum undulatum. ........ lere. [ssi t | t. d. 
Oligotriehum hercynieum ...... Ее 
Psilopilum arcticum ......... TETTE 
Pogonatum aloides ..........1.. ТРИГГЕР 
= шаш, уу, 3 TI $ «++ | tid. 
ПАДАЕ а ы Få АЕ ПИ ПР ект 
Кот... КЕТЕ АЛСАК уш 
T шей. у. у, к. NE РТ 
Polytrichum sexangulare...... . .. ФЕТ А м 
zm Mii. artt р. 
юш. у, у; Фер Ее Е 
et ооа БАРЕ АРА ТАК Я 
— hyperboreum В. Вг. ...... + {+ STE ТОЖ К 
и... о. Ji EN 
Т на ЗАТ РЕ. ТЕ ме 
Тү ВЕ... ОЕ 


G. F. | S. LN, | 
| | 

Diphyscium ЮПозиш......... s poop ped 
Andreæa petrophila. ......... + t ВАДИ 9 
papillosa Ldb i io rh aist + EE AR UA 

dk oL; MOM EN PEER + . L... REG 
do ДИИН ооа 25; м А а 
se PONG т + à | SPE 
d м... 25% | JE 
> epapnbIYb. n EE TE + 54.38 | 22Ң Opp. 
о RE S. k + ЕЕ 

Ш. Sphagnaceæ 

Sphagnum papillosum ........ ED fro 
= тудыр ИЯ ао + + 1% d. 
== muluüsbuid 5... Aser d Es 1 са 
se МЫН 222... { dd + ltd 
— зарвеспадио........... + + tt d. 
СИЫНЫП Sr SL уы шу, + {үе iat d. 
BREURDOBUM- a. S. on edes Q + + | вое 
RR са а + | ЊЕ | Bot 
s ПИШ. e ai + | саней иле d. 
MR + | WES 
"ao [oo МИН а не ili аи у а је 
t oddadbarg (7.1.2. + Stolt ДЕ 
pe 2%ы у ка E У | + | +1 0 
NE шш; + 5 | dde 


II. 
G L F 
I. Regio arctica. 
ET Lu oor ыу, 
B Divile ее 1 1 
ETE ее a таре» ^ 45 8 
46 
П. Regio виђате са et alpina. 
А, Qmnivagæ ......;,, ӘМИН 6 6 4 
AT 235,222. x n сей 54 97 11 
CO. Sporadic .& аи пак ы 45 16 
88 49 21 
HI. Regio temperata. 
A Отис u aya, adu 58 62 51 
По... oed s 58 76 68 
STE е Y ubi ыс. 22 16 | 14 
188 | 154 | 128 
262 | 212 | 149 
III. 
Omnivagæ. 


à. Oecidentales (in America, haud in Spetsb.) 
b. Orientales (in Spetsb., haud in Amer. bor.) 
€. Australes (neque in Bpotib; neque in Am. bor.) 
d. Communes (et in America et in Spetsbergen) 


pma 


NRW $ o. 4$ 7*3 Wa ае P "M RB, €» е9 


VON wo. a Wa ew A, xw o "oem 


Sporadies, 
3. Oceidentales 
b. Orientales 
€. Australes 
d. communes 


V. ы o ЫШ а сата UU ЭМ ӨК. ава Ж 


косса таси, м а. mo 


SIG U MES ө ооо орет 


KEN DE За RM SE УР 


| 

| 
15 177.1. 20 

| | 

1 pe | 
48 50 | 85 
64 68 | 55 

| | 
30 | 50 | 45 
6 | 8 и 
52 | 46 18 
88 | 104 74 

—  — ——-——-Aooon— 

85 |- 15 | 6 
95 | 5 1 
or: 6709 | 9 
10 40 20 


304 


ТУ. 
G È F 
А. Species occidentales, 
ЛАНИ аа RT 12) | 
В, Species orientales. | 
TET EPP 5?) | 
In Scandin. et in Alpib. (et Ругеп.).... 43) 47) 
ETT RR ROEN SR ы 19 16 20 
€. Species orientales et Nen 
In Europa et Spetsbergen .......... 25 53 = 
D. Communes, 
In Europa et America. ...... :..... 57 · 68 58 
In Europa, America et Spetsbergen .... | 129 108 . | 57 
In Eur, Amer., Spetsb. et N. Zembla ... 28 18 18 
262 | 212 149 


Restat denique opera bryologica, quibus in hac enumeratione 
elaboranda usus sum, enumerare: Berggren, musci Spetsber- 
genses; Dusén, Sphagnaceernas utbredning; Gronlund, Islands 
mosser; J.Lange et C. Jensen, Grenlands mosser; Lesquereux 
and James, mosses of N. America; Lindberg, musci scand. et 
musci spetsberg.; Rostrup, Færøernes mosser; Scheutz, florula 
bryol. alp. dovr.; Zetterstedt, musci et hep. Finmarkis. Ad 
cognitionem bryologiæ boreali-americanæ celeb. Professor J. Macoun, 
qui mihi collectionem ditissimam benigne communicavit, valde con- 
tribuit; alpes Norvegiæ per novem æstates ipse investigavi. Spe- 
сішіпа multa, in Groenlandia, Spetsbergen- et Beeren-Island à 
Malmgren et Berggren collecta, mihi Professor A. б. Nathorst e 
collectione Acad. Reg. Ѕсіепііаг. Suec. liberaliter dedit; etiam amic. 
Dr. med. R. Gyllencreutz collectionem e Spetsbergen mihi attulit. 


1) Eustichia norvegica. 
2) Hypnum norvegicum, Brachythecium curtum, Dicranum hyperboreum, 


Orthotrichum Bl ryum microstegium 
3) Cynodontium alpestre, Trematodon brevicollis, Didymodon rufus, Grim- 
mia mollis 


*) Barbula iemadophila. 

5) Ptychodium plieatum, Fontinalis squamosa, Dicranum aréticum, Bryum 
oeneum, Timmia norvegica. 

*) Fontinalis squamosa. 


805 


Meddelelser om Fuglene ved Shiocton 
i Bovina, Outagamie Co., Wisconsin. 
1881—83. 


Ved F. L. Grundtvig. 


Fuglenes systematiske Navne ere anforte efter: «The Code of Nomen- 
clature and Check List of North American Birds (adopted by the American 
Ornithologists Union)», New York, 18861). Desværre har den ny Udgave 
af E. Coues’ «Key to N. A. Birds» ikke kunnet benyttes. Maalene ere 
angivne i Milimetre, hvor intet andet bemærkes. Mil = 1609 Meter. Af 
Forkortelser og Tegn maa nævnes: L. Længde, B. Bredde, U. Udstrækning, 
V. Vinge, H. Hale, N. Næb, M. Maal, X Standfugl, X X Fugl, der vele 
paa Egnen, men er Trækfugl, X X X Strogfugl, < mindre end, > større 
end; C. L. ovenomtalte «Check List», Davie, О. Davie: «Nest and Eggs of 
N. А; Birds». 1886. i 


I. Forord. 


I to Даг — fra Oktober 1881 til Oktober 1883 — havde jeg 
min Bopæl i „det stribede Hus“ ved Shioc-Eloden, halvanden Mil 
nord for den lille Ву Shiocton.  Beliggenheden findes angivet paa 
det medfølgende Kort. Jeg brugte en stor Del af min Tid til at 
undersøge Fuglelivet i den nærmeste Omegn. Det var yderst sjældent, 
at jeg ikke i den Anledning foretog en eller flere Udflugter om 
Dagen. Jeg gjennemstrejfede næsten daglig den Del af Egnen, 
Som er betegnet med Sektions-Numrene 16 og 21, og afsøgte 
jævnlig hele det Stykke Land, der er afsat paa Kortet nord for 


) De almindelig brugte Navne ere for at lette Benyttelsen ved For- 
ånstaltning af Redaktionen tilføjede i Parenthes.- (В. А.) 
Vidensk. Meddel, fra deñ naturh. Foren, 1887. 20 


306 


Jærnbanen. I det følgende vil jeg for Nemheds Skyld benævne 
dette Omraade den daglige Jagtmark. Syd for Jærnbanen kom 
jeg sjældnere. Dog omtaler jeg mine Iagttagelser der; men mest 
for at minde om, hvor varsom man maa være med fra Forholdene 
paa et enkelt Sted at ville slutte sig til Forholdene indenfor videre 
Grændser. Jeg vilde nødig, at mine. Iagttagelser skulde misbruges 
saaledes, som om jeg paa de følgende Blade skildrede Forhold og 
Tilstande i hele Outagamie Co. Det af mig gjennemsøgte Stykke 
Land indtager kun et Fladerum af 12 Kvadratmil, og Forholdene 
der ere ikke saa forskjelligartede, at jeg paa nogen Maade tør an- 
tage, at man der kan finde alle de Fugle, som forekomme i Outa- 
gamie Co. Mine Iagttagelser сте heller ikke lige tilfredsstillende 
for alle Fugles Vedkommende. I det Hele taget tør jeg slet ikke 
benægte, at en og anden Fugl kan have undgaaet min Opmærksom- 
hed, og jeg véd at have set adskillige, som jeg ikke fik Lejlighed 
til at bestemme. Dette gjælder særlig om flere Rovfugle 05 
Svømmefugle (Gæs, Ænder og Maager). Еог Rovfuglenes Vedkom- 
mende ere mine Iagttagelser mest brudstykkeagtige. De fleste vise 
sig kun i Træktiden, ere vanskelige at skyde, og vanskelige med 
Sikkerhed at bestemme i Flugten.  Adskilig flere end jeg tør 
angive, have sikkert Reder i Omegnen; men jeg var for optagen af 
andre Undersøgelser til i rette Tid at efterspore Rovfuglenes Bo- 
pæle. Jeg havde tænkt mig i et tredje Aar saa vidt muligt åt 
fuldstændiggjøre mine Iagttagelser; men Forholdene tillod det ikke. 
Meget stor Umage gjorde jeg mig for at skaffe nøjagtige Oplys- 
ninger om en Del af de mindre Fugles, særlig Sangeres (Sylvicolidæ) 
Foraarstræk. Dog maa det bemærkes, at Iagttagelserne і høj 
Grad vanskeliggjordes, efter at Skoven var udsprungen. Skulde 
nogen Art af disse Fugle være undgaaet min Opmærksomhed, шаа 
det vistnok være en eller anden af dem, der trække sidst. Van- 
skeligheden ved at iagttage Fuglene i de høje løvklædte Træer er 
særlig Aarsag til, at jeg ikke kan give videre Underretning om 
Efteraarstrækket. Jeg gjensaa vel om Efteraaret adskillige af 


807 


Sangerne; men jeg omtaler det sjældent, да nogle enkelte spredte 
Iagttagelser i mine Tanker ingen Betydning have. 

Selv de nøjagtigste Iagttagelser, af Strøgfuglene paa et en- 
kelt Sted have maaske i det Hele taget kun ringe Betydning, i 
hvert Fald, naar dette Sted ikke af en eller anden Grund er særlig 
udvalgt til Stoppested under Trækket. Jeg mente paa Halvøen 
mellem Floderne at have fundet et særligt Stoppested for Sangerne, 
og de Fugle, som følge dem, Vireoer og enkelte Fluesnappere 
(Tyrannidæ). At de have saadanne Stoppesteder, betvivler jeg ikke. 
Jeg har lagt Mærke til, hvorledes mange andre Fugle (saaledes 
Turdus aonalaschkæ pallasii, Zonotrichia albicollis, Passerella 
iliaca, Vadefugle og Ænder) ufravigelig under Trækket kunne træffes 
paa visse bestemte Steder. Jeg er imidlertid kommen til den Er- 
kjendelse, at Sangerne vistnok maa have deres Stoppested paa Høj- 
derne syd for Jærnbanen. Dette slutter jeg, dels af mit Kjendskab 
til den senere omtalte Storskov, dels og fornemmelig af den Er- 
faring, at de største Flokke meget ofte paa den ovennævnte Halvø 
viste sig henimod Aften, eller dog ud paa Eftermiddagen. 

At Sangernes egenlige Træk foregaar om Natten, er vistnok 
utvivlsomt. - Naar de nu viste sig раа Halvøen henimod Aften, 
ligger den Tanke nær, at de om Morgenen ere komne til et Stoppe- 
sted lidt Syd for Shiocton, og at de saa i Dagens Løb langsomt ` 
have arbejdet sig frem, idet de have sørget for deres Fouragering. 
Imidlertid naaede Flokkene maaske kun under visse Omstændigheder 
заа langt som til Halvøen. Mange varme, stille Dage saas Sangerne 
kun spredt og enkeltvis. Naar de store Flokke viste sig om Efter- 
middagen, var det som oftest daarligt Vejr, Regn eller Blæst. Saa- 
danne Dage vare Sangerne særlig rastløse. Flokkene ilede afsted 
fra Træ til Træ. Bley Blæsten til Storm, vare de dog ikke i Stand 
til at fortsætte Trækket. De sad da som oftest forpjudskede og 
forknytte i Buske og Kvas, ja selv paa Jorden. Blev Stormen 
ved i flere Dage, saas Masser af Fugle fra Morgen til Aften. 
Dette var vistnok et Vidnesbyrd om, at Trækket var standset. ` 
Jeg mener altsaa, at man ingenlunde tør slutte, at det største 

20* 


308 


Træk just foregaar i den Tid, da шап om Dagene ser de fleste | 
Fugle. For Størstedelen unddrager Trækket sig vistnok enhver 
lagttagelse. De fleste Flokke gaa vel lagttageren over Hovedet, 
medens han sover. Det er derfor i høj Grad tilfældigt, hvilke 
Fugle han ser. Dog vil jeg antage, at der næsten altid efter større 
Træk ses enkelte spredte Individer, som af en eller anden Grund 
ere komne bort fra Flokkene. Saaledes maa jeg forklare Tilsyne- 
ladelsen af de enkelte Individer af Sylvania pusilla. Hvis dette 
viser sig at holde Stik, beholde Tagttagelserne dog nogen Betyd- 
ning. Paa en Liste har jeg søgt at give en — om end meget 
ufuldstændig — Forestilling om, i hvor stort et Antal jeg saa de 
enkelte Sangere. Den har kostet mig meget Arbejde; men jeg 
tillægger den ikke videre Betydning, eftersom jeg nu er kommen 
til at se paa de Betingelser, under hvilke Iagttagelsen sker. Flere 
af de graagrønne Sangere (saaledes Dendroica palmarum, D. vigorsii 
og Helminthophila celata) saas sikkert oftere end angivet; men de 
ere ikke gode at bestemme paa Afstand, og jeg nænte ikke at skyde 
ret mange. 

Yderst lidt tør jeg slutte af mine Iagttagelser. Den Paastand, 
at Hannerne altid komme først, holder dog ikke Stik; men ganske 
vist synes de fleste Sangere at have ligesom to Træktider med 
nogle Dages Mellemrum. Under den første ses i Regelen flest 
Hanner, under den sidste flest Hunner og unge Fugle. 

Større Værd end Iagttagelser af Strøgfuglenes Træk have i 
mine Tanker Iagttagelser af de paa det givne Sted ynglende Fugle. 
Jeg mener at turde antage, at de første, man ser af disse Fugle, 
i Regelen ere de, der bygge paa Stedet. Dette er naturligvis i 
de fleste Tilfælde vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at bevise. 
Jeg støtter mig ellers ikke til den nu vel almindelige Antagelse: 
at de nordligst byggende Fugle om Vinteren gaa længst mod Syd? 


1) Om Efteraaret naaede de nordligere Fugles Træk vistnok Shiocton 
ole af samme Art vare 
borte. Dette gjaldt i alt Fald om flere, saaledes Merula migra atorut, 
Sturnella magna, Chordeiles virginianus, Anas boschas 08 Anas 
discors. 


309 


jeg støtter mig kun til mine egne Erfaringer. Og for Husfuglenes 
Vedkommende ere disse vistnok tilstrækkelige. 

De første, jeg 1883 saa af Troglodytes aédon, var et Par, som 
7de Maj fra den tidlige Morgen sang ved Huset, og straks var i 
Lag med Fuglekasserne. Sayornis phoebe saa jeg begge Aar først 
ved Huset. Flokke bemærkedes ikke, før Egnens Fugle 
laa paa Æg. Af Chetura pelagica saa jeg 1888 det første Par 
ved Ниѕе om Morgenen 7de Maj. І Løbet af Dagen aflagde det 
Besøg ved den gamle Rede paa Skorstenen. Om Merula migratoria 
kan jeg sige saa meget, at Flokke saas, da Rederne paa Stedet 
næsten vare færdige. At den første, der saas 26de Febr. 1882 
og 22de Marts 1883 netop var en af dem, der byggede paa Stedet, 
kan jeg naturligvis ikke paastaa. Dog forekommer det mig mærke- 
ligt, at den begge Gange saas i de samme Popler, hvor en af disse 
Fugle senere havde Rede. Dendroica pensylvanica saas i 1882 
første Gang paa et Sted, hvor den begge Aar havde Rede. Dette 
var dog maaske ganske tilfældigt. De første af Vireo gilvus saas 
1883 ikke i Sangerflokkene, men enkeltvis paa Rugestederne. 
Habia ludoviciana, Passerina cyanea og flere saas kun paa Ruge- 
stederne !). | 

I Regelen saas de første af de mindre paa Stedet ynglende 
Fugle om Morgenen, medens Strøgfuglene ofte вааз henimod Aften. 
Ogsaa dette mener jeg peger i den af mig angivne Retning. Jeg 
indser dog godt, at mine Iagttagelser paa dette Omraade ere for 
faa til, at man med Bestemthed kan drage mogen almindelig 
Slutning. Jeg maa altsaa nøjes med en Antagelse. 

Naar man gaar ud fra den Forudsætning, at de først sete af 
de mindre Fugle ere de, der bygge paa Stedet?), saa er det 
næppe ørkesløst at betragte de Vejrforhold, under hvilke disse 


NE 


') Syd for Jærnbanen saas en Flok af Habia —— 22de Maj 
1883. 164е Maj var den enkeltvis set paa Rugested: 

2) De første Vandreduer 1882 var ikke dem, der rn paa Stedet. 
Næppe heller de første af andre uregelmæssig trækkende Fugle, som 
Ampelis cedrorum, Spinus tristis, Ænder og flere. 


810 


Fugle viste sig. Særlig i Amerika anses det ofte for en afgjort 
Kjendsgjærning, at Trækfuglene i Regelen komme med Sønden- 
vind eller Søndenstorm. Dette beror dog vist i det væsentlige paa 
en Mistydning af Iagttagelser. At Trækfuglene- skulde komme med 
Søndenstorm, er der nu slet ingen Mening i. Jeg anser det for 
afgjort, at Storm, enten den kommer fra Syd eller Nord, standser 
Trækket: Dette har jeg ovenfor omtalt. Men heller ikke tror jeg, 
Trækfuglene særlig foretrække sydlig Vind. Det maa indrømmes, 
at Nordenvinden tidlig om Foraaret synes at holde Trækfuglene 
tilbage; men det er maaske alene paa Grund af Kulden, der 
følger den. Senere komme Trækfuglene med alle Vinde; men де 
synes at foretrække stille Vejr. De fleste paa Stedet ynglende 
Fugle ankom — maaske dog tilfældig — naar der blæste en svag 
Nordenvind. 

Stærk Regn standser sikkert Trækket lige saa vel som Storm; 
men mange Fugle synes helst at trække i mørkt, fugtigt Vejr. 
Dog kun, naar det er mildt. Om Maanen har nogen Indflydelse 
paa Trækket, skal jeg lade være usagt. 

Antallet af de paa Stedet ynglende Fugle var meget forskjel- 
ligt 1882 og 1883. For enkelte Fugles Vedkommende gjorde sær- 
lige Forhold sig vistnok gjældende (som antaget med Hensyn til 
Vandreduen og Coceyzus erythrophthalmus); men i det væsenlige 
maa Forandringerne sikkert tilskrives den foregaaende Vinters 
Karakter. Mange Fugle ere utvivlsomt omkomne i den haarde 
Vinter 1882—88; men dette giver ingen fuld Forklaring af For- 
holdet, da enkelte Fugle vare talrigere 1883. Min Tanke er, at 
sydligere Fugle efter en mild Vinter ere tilbøjelige til at udvide 
deres Grændser mod Nord, medens de efter en haard Vinter igjen 
opgive deres -Erobringer. Nordligere Fugle ville efter en haard 
Vinter enkeltvis bygge længeré sydpaa, end de pleje.  Saadanne 
Fugle, som hvert Aar bygge paa det givne Sted, ville éfter en haard 
Vinter være talrigere end sedvanlig, for saa vidt deres Nord- 
grændse ikke er for fjærn, men heller ikke saa nær, at flere af 
dem, der pleje at bygge paa Stedet, have slaaet sig til Ro længer? 


811 


mod Syd. Desværre har man vistnok endnu kun et meget mangel- 
fuldt Kjendskab til Fuglenes Ynglegrændser vest for de store Søer. 
Faunainddelingen, som den — særlig af Ј. А. Allen — er fast- 
іздей — væsenlig efter Iagttagelser østpaa, i Nærheden af Havet —, 
passer ingenlunde her. Dog tør det vistnok siges, at Faunaen ved 
Shioeton nærmest er alleghansk; men der er næppe langt til 
Sydgrændsen for den kanadiske. А 

1888 saas ingen Protonotari acitrea, Melanerpes carolinus, 
Соссугив americanus og Turdus mustelinus!). —Protonotaria citrea 
anses for at være en meget sydlig Fugl. Dog naar den i alt 
Fald ved Missisippi et godt Stykke op i den alleghanske Fauna. 
Melanerpes: carolinus skal være en af de for den alleghanske 
Fauna særlig betegnende Fugle. Dette gjælder ogsaa om Turdus 
mustelinus. АҒ de for den alleghanske Fauna særlig betegnende 
Fugle, var der 1883 færre af følgende: Harporhynchus rufus, 
Dendroica pensylvanica, Piranga rubra og Vireo flavifrons. 

Flere var der af Helminthophila chrysoptera, som særlig skal 
tilhøre den karolinske Fauna; men Nordgrendsen for denne Fugl 
vil i Wisconsin vistnok vise sig at være inde i den kanadiske. 
Jeg slutter dette af det ikke ubetydelige Antal, der i Træktiden 
saas ved Shiocton. 

Flere var der af Turdus fuscescens, Carpodacus purpureus, 
Mniotilta varia, Compsothlypis americana, og enkelte andre, som 
enten særlig skulle tilhøre den alleghanske Fauna eller forekomme 
lige hyppig i denne .og den kanadiske. 

Færre var der af nogle, som шап efter min almindelige 
Antagelse snarest skulde have ventet at træffe i større Antal, da 
de angives vel at forekomme i den kanadiske, men særlig at til- 
høre den alleghanske Fauna. Af disse skille nævnes Passerina x 
cyanea, Pipilo erythrophthalmus og Ieterus galbula. 

Flere Fugle, der angives at forekomme i hele Nordamerika, 


') I Brown Co., næppe nogen Icterus spurius. 


312 


vare 1883 dels talrigere (Ampelis cedrorum, Trochilus colubris), 
dels færre (Seiurus noveboracensis, Dendroica æstiva, Habia ludo- 
viciana, Quiscalus quiscula æneus) end Aaret i Forvejen. i 

Af nordligere Fugle byggede 1888 еп enkelt Troglodytes 
hiemalis, som henføres til den kånadiske Fauna. Desuden adskil- 
lige af Zonotrichia albicollis, som dog vel hvert Aar bygger enkelt- 
‘ув ved Shiocton. Denne Fugl skal særlig tilhøre den kanadiske 
Fauna, men træffes dog ogsaa i den alleghanske. 

Som man vil se, anfører jeg de af mig tagne Maal af adskil- 
lige Fugle. De fleste have vel liden eller ingen Betydning, men 
gjøre da heller ingen Skade. For at have videre Betydning, véd 
jeg godt, at Maalene maatte være tagne af mange flere Eksemplarer; ` 
men jeg havde ikke Lyst til at skyde en Fugl for Maalenes Skyld. 
Desuden burde de være tagne af saadanne, som bygge ved Shioc- 
ton; men dette betænkte jeg ikke i Tide.  Maalene ere tagne af 
gamle Fugle, i Regelen om Foraaret !). | 

Foruden de Arter, jeg selv har set og skudt, anfører jeg de 
fleste andre, som skulle forekomme i Wisconsin. Jeg henholder mig 
da nærmest til F.H. King, Economic relations of Wisconsin birds 
(Geology of Wisconsin, 1883), 8. W. Willard, Migration and 
distribution of birds in Brown Co. (Transactions of the Wisconsin 
academy of sciences, arts and letters, 1883) og W. W. Cooke, 
Bird migration in Jefferson Co. (The Ridgway ornithologieal club 
of Chicago, Bull Nr. 1, 1883) Man vil forhaabenlig altid kunne 
se, naar der pløjes med andres Kalv. Hvor ingen Afviser findes, 
stamme alle Bemærkninger alene fra egen Iagttagelse. 


1) Længde og Udstrækning behøve ingen Forklaring. Vingen er maalt 
fra Carpus til Enden af den længste Svingfjer. Halen fra Сосеух til 
Enden af den længste Fjer. Næbbet fra det Punkt, hvor Fjerene 
standse, til Se af Overnæbbet. Maalene angive den lige Lini? 
mellem disse Punkter 

\ 


818 


II. Егпеп og Fordelingen af Fuglene. 


Floderne fortjene ubetinget den største Opmærksomhed. 
Wolf-Floden kommer oppe fra det store Vandskjel i Langlade 
Co. og har løbet over hundrede Mil, inden den naar til Shiocton. 
Den er en temmelig betydelig Flod, som fører store Vandmasser 
med sig. Sit Udløb har den i Winnebago-Søen, der igjen gjennem 
Fox-Floden har Udløb i den paa Fugle saa rige Arm af Michigan- 
Søen, Green Bay, omkring tredive Mil fra Shiocton. Den anden 
Flod maa nærmest betegnes som en Aa. Нее dens Længde er і , 
lige Linie næppe over 25 Mil. Dog kaldes den Shioc-Floden. 
Om Efteraaret sætte Floderne Vandet op over en stor Del af 
Egnen. Det synker i Regelen i Løbet af Vinteren, men vokser 
saa igjen, naar Tøbruddet kommer. Naar Vandstanden er højest, 
kan den være omkring en 20 Fod over laveste Vande. 1888, da 
Jeg nøjagtig maalte Vandstanden, steg den straks ved Tøbruddet 
lidt over en Fod; men inden Udgangen af April var den 3 Fod 
lavere end ved Tøbruddet. Her holdt den sig omtrent til den 17de 
Maj, og i denne Tid var en meget stor Del af Egnen oversvømmet. 
Saa begyndte den yderligere at falde. 19de Juni var den 5 Fod, 
2den Juli næsten 9 Fod lavere end ved Tøbruddet. 19de Juni 
var der ingen Oversvømmelse af Betydning. 

Paa begge Sider af Wolf-Floden er der et Mylr af gamle 
Flodlejer. Опр Foraaret, da alt er oversvømmet, Кап шап næppe 
Se, hvor Hovedfloden gaar; men om Sommeren er Vandet i de fleste 
af disse Flodlejer stillestaaende, da Hovedstrømmen langs sit Løb 
har dannet Volde, der tildels ere bevoksede med ældgamle Træer. 
Disse Volde gjennemskæres i Regelen af en Grøft, som er en Lev- 
ning af Udløbet, men ud paa Eftersommeren er denne Grøft i de 
fleste Tilfælde ikke dyb nok til at vedligeholde Forbindelsen med 
Floden. I Løbet af nogle faa Aar vil den saakaldte „gamle Wolf- 
Flod" (i Sec. 17) være et aflægs Flodleje. Allerede nu lukker en 
Sandvold paa Eftersommeren næsten for Indløbet, og det, skjønt 


814 


det kun er еп halv Snes Aar siden, at Floden brød sig sin nu- 
værende Vej. 

De gamle Flodlejer have stor Betydning for Fuglelivet. Her 
er en frodig Plantevækst. Mange Steder er der fuldt af vild Ris, 
som er en Lækkerbidsken for Ænderne. Det Stykke Land, som er 
gjennemskaaret af Floden og de gamle Flodlejer, er ikke Sump. 
Om Foraaret staar det meste under Vand; men ud paa Sommeren 
bliver det ganske tørt. Det er bedækket med frodig gammel Løv- 
skov, som mest bestaar af Løn (soft maple), men som er iblandet med 
mange Slags Træer, Elm, Ask, Pil og flere. 

Mange Fugle foretrække særlig at bygge i Lønnerne nær ved 
Vandet. Af disse skulle nævnes: Setophaga ruticilla, Icterus galbula, 
Vireo gilvus, Compsothlypis americana og Ectopistes. migratorius. 
Yndlingsopholdsstedet - for Sangerne i Træktiden er Skoven ved 
Floderne. Jeg kunde iagttage dem fra min Baad og uden Besvær 
følge dem fra Træ til Træ. Naar jeg sad i Baaden, vare de slet 
ikke bange. Jeg kunde ofte komme dem paa faa Alen nær. I 
Træktiden tog jeg næsten daglig med Baaden ned ad Shioc-Floden 
og op ad Wolf-Floden omtrent saa langt som til den gamle Flod: 
De fleste Sangerflokke fandt jeg saa godt som altid paa Spidsen af 
Halvøen, hvor Floderne løbe sammen. Нет er en tæt Skov af 
gamle Lønner, og langs med Vandet staar en Række Piletræer. 
Af” visse Arter var der dog i Reglen flere i en stor Mængde 
Buske i et af Wolf-Flodens gamle Lejer, lige vest for Halvøen 08 
Hovedstrømmen. | | 

Flere af де Fugle, der opholde sig i eller ved Vandet, synes 
ikke at gjøre nogen Forskjel paa Floderne. Seiurus noveboracensis 
ses alle Vegne, hvor der er Vand og Skov. ` Actitis macularia 
bryder sig ikke engang om Skoven, lige saa lidt som Podilymbus 
podiceps. Andre Fugle ere mere kræsne. Aix sponsa foretrækker 
afgjort Wolf-Floden. Det samme ег Tilfældet med Lophodytes- 
cucullatus og Urinator imber. I de ensomme Skove ved dens Bred- 
der føler Totanus solitarius sig rigtig hjemme. 

Derimod findes Раја acuta, Anas strepera, Anas americana, 


815 


Anas carolinensis, Anas discors, Aythya. collaris, Glaucionetta 
clangula americana, Charitonetta albeola og Colymbus auritus mest 
paa de oversvømmede Shioc-Enge. Saaledes kalder jeg et stort 
Stykke Land paa begge Sider af Shioc-Floden, nord for det 
»Stribede Hus". Det er ikke Sump; men over Størstedelen staar 
Vandet et godt Stykke ind paa Forsommeren.. I ældre Tid har 
der været Skov, og derom minde enkelte høje døde Stammer, som 
ere Udkigstaarne for den Hær af Rovfugle, der især om Efteraaret 
sværmer omkring derude. Stubbe ser man ellers ikke mange af. 
Hele Strækningen er bedækket med frodigt Græs. Paa de højere 
liggende Steder bliver Græsset slaaet. Нег holde Totanus melano- 
leucus og Т. flavipes til i Træktiden. 

Naar Vandet synker, benyttes Shioc-Enge som Rugeplads af 
en stor Mængde Fugle. Her er da mange Kolonier af den lille 
Cistothorus palustris. Her har Agelaius phoeniceus sin Yndlings- 
plads. Her bygger en og anden Amas discors og Amas boschas, 
og paa de længst vaade Steder Kolonier af Porzana. carolina og 
Rallus virginianus. Af andre Fugle skulle nævnes Circus hudsonius 
og Botaurus lentiginosus. Syd og Øst for Shioc-Enge er der en 
Strimmel af frodig Skov, som med Hensyn til Fuglelivet saa tem- 
melig stemmer overens med en Skov, som jeg senere skal omtale 
under Navn af Naaleskoven. 

Indenfor denne Rand breder sig milevidt Øster-Sumpen. 
En lignende Sump er der ogsaa Vest for .Wolf-Floden; men den 
har jeg ikke meget Kjendskab til. Ja, det er ikke let at faa 
Kjendskab til disse Sumpe. Vindfælder, Ungskov, Buske, Ranker 
ов Hængedynd gjøre dem næsten helt ufremkommelige. I Kanten 
af Sumpen vimser Cistothorus stellaris omkring, glad ved det Vild- 
nis, hvori den færdes. Her er det ogsaa især, at Gallinago delicata 
har sine Legepladser. Her bygger et stort Antal af den for øvrigt ` 
alle Steds nærværende Melospiza fasciata. Her er ogsaa en og, 
anden Troglodytes azdon og Ammodromus sandwichensis savanna. 

tlypis trichas og Melospiza georgiana bygge som oftest læn- 
Бете ude. Tidligere har der paa mange Steder været Skov; men 


316 


Ilden har raset saa ofte, at det meste kun er forkullede Rester. 
Til alle Sider ser man de høje, men aldrig svære, døde Stammer 
til Minde om, hvad der engang har været. Buske er der nok af. 
Ofte kommer man ind i et næsten uigjennemtrængeligt Krat, og 
hist og her rage nogle enkelte grønne Træer, særlig Tamarac og 
Lærk op over Buskene. Saa er der ogsaa Kjær, og store Flader 
med Hængedynd, til Dels gamle Søer og Flodlejer. Her ser man 
ofte Gallinago delicata og Porzana carolina. Den almindeligste 
Fluesnapper i Sumpen er Empidonax minimus, den almindeligste 
Vireo er Vireo olivaceus. Mange af Spinus tristis bygger vistnok 
derinde. I de høje, døde Stammer er der fuldt af Spettereder. 
Her bygger ogsaa en Del af Tachycineta bicolor og adskillige af 
Parus atricapillus. 

Jeg færdedes meget i Øster-Sumpen; men en enkelt Mil var 
altid nok til at udtomme mine Kræfter, Ardea herodias maa bygge 
i stort Antal; men jeg saa aldrig dens Reder. Flere andre større 
Fugle bygge vistnok ogsaa derinde. Temmelig sikkert Cathartes 
aura; muligvis Grus canadensis. 

Sumpene ligge betydelig over den sædvanlige Vandstand i 
Floderne; men de have næsten intet Afløb, da Landet, mellem dem 
og Floderne i Tidens Løb har hejnet sig for meget. For nogle 
Aar siden blev der gravet en Grøft gjennem en Del af Øster- 
Sumpen. Den er nu forfalden, og har ikke kunnet faa nogen 
større Betydning; men. den fører dog, især om Foraaret, en stor 
Mængde Vand til Wolf-Floden. 

Hvor denne Grøft har sit Udløb, er der paa begge Sider en 
lille frodig Skov, som mest bestaar af forskjellige Naaletræer. Det 
rindende Vand har gjort den til et yndet Opholdssted for en Mængde 
Fugle. Jeg kalder den Naaleskoven. Den bestaar især af 
Lærk og Fyr; men der findes ogsaa andre Naaletræer, og en hel 
Del Løytræer, særlig Ask: Træerne ere høje, men ikke gamle. Her 
har Empidonax minimus et af sine Yndlingsteder. Нег bygg? 
Turdus fuscescens, Compsothlypis americana, Dendroica blackburniæ, 


317 
Zonotrichia albicollis og mange andre Fugle. I Træktiden er der 
fuldt af Sangere. 

Rigtig gammel Naaleskov findes пи saa godt som ikke nord 
for Jærnbanen. Flere Steder, især vest for Wolf-Floden, omkring 
ved de tyske Gaarde, og nord for Shioc-Floden, har der staaet 
vældig Fyrreskov; men den er nedhugget for længe siden. Skov- 
bunden har dog endnu ikke helt forandret sig, og Bonasa umbellus 
har især sit Tilhold der. 

Syd for Jærnbanen findes der en Skov med kæmpestore Fyrre- 
træer. Jeg kom der ikke ret ofte, slet ikke i Foraaret 1882; men 
dog maa jeg nævne den af og til. Jeg kalder den Storskoven. 
Paa den daglige Jagtmark er der ikke en Bakke at finde; men 
syd for Jærnbanen hæver Landet sig stærkt, og Storskoven ligger 
раа en Skraaning ned imod Sumpen. Det synes, som om Fuglene 
om Efteraaret opholdt sig der ikke saa kort Tid efter, at de havde 
taget Afsked med den daglige Jagtmark. Der var altid fuldt af 
Spetter. I Efteraaret 1882 var der mange af Sitta canadensis. 
Om Vinteren blev de høje Fyrretræer gæstede af Korsnæb og 
Krognæb (Pinicola enucleator). Om Foraaret vise adskillige Fugle 
sig vistnok tidligere her, og her вааз Flokke af Fugle, som ikke » 
Saas i Flok paa den daglige Jagtmark, saaledes Seiurus auroca- 
pillus og Habia ludoviciana. 

Nord for Jærnbanen har der paa den største Del af Højlandet 
aldrig været Naaleskov. Derimod er der tildels ældgammel Løv- 
skov, bestaaende af mange forskjellige Slags Træer. Særlig maa 
nævnes: Sukkerløn, Elm, Eg, Ask, Lind, Bøg, Hickory og Butternut. 
Rundt omkring i Skovene bygge Vireo olivaceus, Соториз virens, 
Pipilo erythrophthalmus og Seiurus aurocapillus. Desuden Rovfugle 
og Krager. 

Hvor Skoven er aaben, findes en Mængde Buske. Mange 
Steder" ere Enebærbuskene almindelige, men i dem har jeg aldrig 
fundet Fuglereder. Andre Steder er der særlig Underskov af 
Hassel. Græsset, som voxer her, er i høj Grad yndet af Krea- 
turerne, som stadig holde det nede. Her vil man særlig finde 


318 | 


Passerina cyanea, Dendroica pensylvanica og Helminthophila chry- 
soptera. Alle Vegne i aaben Skov ses Spizella socialis. 

Paa de lavere Steder findes hist og her en lille Samling af 
Birk og El. I Birkene er der adskillige Fluesnapperreder. I 
Elletræerne bygger særlig Habia ludoviciana. I Pilekrat have 
Dendroica æstiva og Galeoscoptes carolinensis ofte Rede. Enkelt- 
staaende Piletræer yndes af Tyrannus tyrannus. | 

Det ligger i Sagens Natur, at der ikke paa den daglige Jagt- 
mark kan være ret mange eller store Marker. Som man vil se 
paa Kortet, er der vel adskillige Gaarde; men det opdyrkede Areal 
er meget ubetydeligt, ialt vel ikke over 1/9 af det hele. Flere af 
Markerne blive aldrig oversvømmede; men de fleste ere om For- 
aaret næsten altid i Fare. Dette er muligvis Grunden til, at ad- 
skillige Markfugle mangle, saaledes Spizella pusilla og Chondestes 
grammacus. Af egentlige Markfugle er Poocaetes gramineus vistnok 
den mest almindelige. Paa Græsmarkerne ses mange af Sturnella 
magna og en Masse af Dolichonyx oryzivorus. 

Haverne ved Husene ere i Regelen smaa; men mange Fugle 
have allerede vænnet sig til at leve i Nærheden af Mennesker. I 
de fleste Haver bygge Merula migratoria, Melospiza fasciata, 
Spizella socialis, Icterus galbula, Dendroica æstiva, Tyrannus 
tyrannus og Ampelis cedrorum. I vore Fuglekasser byggede Sialia 
sialis, Troglodytes aëdon og Tachycineta bicolor. | 

I Laderne og Staldene bygger en og anden Chelidon ery- 
throgaster, under Tagskægget Masser af Petrochelidon lunifrons. 
Paa Verandaen eller paa Loftet bygger Sayornis phoebe, i Skor- 
stenen Chætura pelagica. I Byen Shiocton er der fuldt af 
Progne subis. 

Der er endnu et Sted, som jeg maa omtale. Det er Byens 
lille Slagterhus, der ligger i Skoven nær ved Wolf-Floden. Om 
Vinteren træffer man her næsten altid Parus atricapillus, Sitta. 
canadensis og Dryobates villosus, som flyve ind og ud gjennem 
Huller og Sprækker. Bagved Slagterhuset findes Levninger af 
Dyrene og Indholdet af deres Tarme. Her ses ofte Corvus атегі- 


819 . 


canus og Cathartes aura. Her kan opsankes mangt et Korn og 
Fro, og i Trektiden er her fuldt af Spurve, særlig Carpodacus 
purpureus, Junco hyemalis, Zonotrichia albicollis og Z. leucophrys. 

Der kunde være meget mere at sige om Egnen og Fordelingen 
af Fuglene; men det vigtigste er dog forhaabentlig sagt i disse 


Linier. 


III. Foraarsvejret og Trækfuglenes Ankomst 


1882, 

Vinteren 1881—82 var meget mild. Jeg saa kun faa Fugle. 
Der var maaske ikke ret mange Gjæster fra Nord, men en Del af 
dem, der yngle paa Egnen, maa vist have været tilstede, i alt Fald 
saadanne, som jeg af og til saa i den strenge Vinter 1882—83. 
Naar jeg ikke lagde Mærke til dem, var det vel dels, fordi jeg 
endnu var ubekjendt med de Steder, som Fuglene foretrak, dels 
fordi jeg nærede den Fordom, at der ingen var. Mine Udflugter 
strakte sig sjælden langt. Dog gik jeg ofte til Shiocton og var et 
Par Gange inde i Sumpene. 

Januar var den dødeste Maaned. Til dagligt Brug var de 
mest oplivende Elementer ved Huset et lille Selskab af Skovskader 
(Cyanocitta cristata), og en Flok Mejser (Parus atricapillus), som 
til bestemte Tider aflagde et kort Besøg i Følge med en eller 
anden Spetmejse (Sitta carolinensis) eller Træpikker (Dryobates 
villosus). Af og til saas en Flok Snespurve (Plectrophenax nivalis), 
ов еп enkelt Rovfugl kredsede over Markerne eller Skovene. Om 
Natten lød Hornuglens (Bubo virginianus) fæle Skrig. I Sumpene 
Saas ikke et Liv, i Skovene hist og her en enkelt Hjerpe (Bonasa 
` umbellus). 

Noget bedre blev det 3 Februar. Jeg var ganske glad ved 
at зе og høre de første Krager (Corvus americanus) og henrykt 
over den lille Lærke (Otocoris alpestris), som sang og jublede paa 
flagrende Vinger og mindede om sin Søster i Danmark. 

Den 24de var det mildt, og Solen skinnede. Der viste sig et 


820 
Par Træspurve (Spizella monticola), og еп Tornskade (Lanius bore- 
alis), som sang, saa det var en Lyst. 

26de вааз en enkelt Drossel (Merula migratoria). | 

27de styrtede Regnen ned, og Dagen efter fik vi Tøbrud. 
Shioc-Floden begyndte at røre sig. 

Marts begyndte saa meget skikkelig. 

Sdie viste sig et Par Blaafugle (Stalia sialis). 

5te, de første Ænder, og et Par forfrosne År а (Car- 
podacus purpureus). 

6te begyndte det at blive koldt igjen, og en Brokfugl (Ægia- 
litis vocifera) klagede forgjæves. 

7de begyndte Shioc-Floden at fryse til. 

13de var den lukket. Wolf-Floden havde slet ikke rørt sig. 

Ingen ny Fugle saas, men де haardføre Træspurve begyndte 
at indfinde sig i større Flokke. Det var -hundekoldt, og Norden- 
vinden blæste; men den 18de blev det Tøvejr, og Stormen gjorde 

. det af med Isen paa Shioc-Floden, som var aaben den 19de. 
Wolf-Floden kom med den 25de. Det havde været klart Frostvejr 
de foregaaende Dage, men den 25de ud paa Aftenen blev det 
overtrukket. 

26de regnede det. Det var Nordenvind, men blæste ikke 
stærkt. Træænderne (Aix sponsa) viste sig i større Selskaber, 
nogle Blaafugle fløj over Huset, og en enkelt Træløber aep fa- 
miliaris americana) saas i Skoven. 

Natten til den 28de var det mildt og stille; men om Mor- 
genen tog det til at storme fra Senden. Eu Masse JEnder var 
ankommen, og de første saas af Sturnella magna og Agelaius phoe- 
niceus. Om Aftenen hørtes Antrostomus vociferus. Stormen havde 
udraset, og Skyerne trak sig sammen. 

29de var Naturen helt forvandlet. Den fordum saa tause 
Skov var klingende. Alle Vegne opstemte Sangspurven (Melospiza 
fasciata) sin smukke Vise, og Blaafuglen spillede paa sin smæltende 
Fløjte. Robin (Merula migratoria) vimsede om i Haven, og e! 
enkelt Svale (Tachycineta bicolor) fløj over Wolf-Floden. Quiscalus 


Sangernes Foraarstræk ved Shiocton. 


April 29. 30. Maji. 2. 8. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. H. 12. 13. М. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 2% 28. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 81 
Dendroica \ J 32 00200 ө ө с Ф|. GEES RSR: | о 1 @ G рова ере 
— E 18|3101 јој 1/е ө ее/з el... olelele о |4 
Dendroica l fs) 82 ids cuui ое. ШО <] Q 
vesmi-J з. l 88 eet НЕ Lus «1h | 
Helminthophilay _ (| 82 |... 9 |... og ово | 
{а f јаве пари 1 | E 
Dendroica l....... f | 82 die оо з ® • |•|е|.:.|...|... 1 
palmarum \ 83 eras ee edd ой ру |: 8 |... UD SR EM CN з Leer e 
Mniotiltal, ....... f| 82 „|2да|0о|0|0|0|0]...|2 | аео e о!|0о|6|0|0|9|0|0|0|9| ооо 0 /101...1...10 10 
varia - A] 88 Uu. 6б|е|0о|0]...|1|о|... | е| о| ге | (| ој оо Шо... 11610100 
Compsothlypis V... f | 82 |. о? 90101... 01913819 ө ®©|ө|®|®|®|...| 9... ә | die 1 
americana p 88 52. :7. |. 179 | 0]8...1...|111|e.«|01|0|!9»|!.-|9|9|!e| Ф% 21598 5. о о 
Dendroical....... II 82 У ей e EL] OD осо о зө г|је|ојојв|о|јо|ад|ој|0|0]10...| ој ооо 
æstiva | \ 83 с. жорт | о 1 |... | 83|8| о! 0111] ө |ә | е | ој дај 6| # | е l elololo o о 
Dendroica EE ВИ Sö Кер е лы 41091110100 ...10% 91 о |с |9! е 
blackburniæ f Vi e ео To REN 11...|...1 3913! 4! • S 
Setophagal....... f | 82 Ф1.-289 ..|821 72 e ө о о е о о е е е е еее e eieiei ëlo 
ruticilla / 3 V 88 ju s En 927|10|0|1|21010|% е ө ө о Q о о яе ооо ооо оо 
Dendroica 14.2.) 82 о 19191910 ө| 9 Өө | о!.-. e el el өзі е|ә!... |... екет Ө 
pennsylvanica f Ч 83 |. А у bows aat 20] И... |...| 119 | 2 ө ө 9 eo ө Qi... ә @ @ ороого 
іса\ .:.... f| 82' а С № 118 2%. „о өө ө е 012910 
maculosa f \ 88 SE | E EBD d 919]... |1 |...|. ENGØ 
Helminthophila| |.) 89 o &lel ol... 3 өе o 9191010111... 1 j| ol @ 
ruficapilla \ 83 EI лаб Бай E 010109 e|1| MG 
Оепагоса\....... f | 82 og| 2 | 1 Ж @ 1111 (sete 1 Q 
virens V 83 2%; NE ` `. SAL 51% mile ИТӘ 
Dendroieal, ` J| 82 .|0| 9219 о 9/2|ө/0|5 810101219 |919 
igrina \| 88 е “2” a o du EEE co ФФ 
Dendroica. Y..... f| 82 10018919 109|..11 | ӨО ve 21 013) ER d 
coerulescens f LI 88 и... d ° nol... 1128 
Sylvania ) AP j| 82 1193 с 9216 өөс 449 ...!...!... о 2 
cauadensis Vi. 83 Ee e ЖЕП С 5.101 ө 4-90... D | 8 
reg д f| 82 Dl Odi... ү: ооо e ele өө @ O 
lata 1188 B... о 1% 80! о1|4...| е| о о! 2 |89] å 
Зума. u ј | 89 128 ]..:| а е я б 4686 |4 б 
pusilla LI 83 : veu m 9|4|% | 
Helminthophilal , f| 82 28 |. б 18310160 | 3| $ | € |. & 
chrysoptera f \ 83 ib |с LO |29 | ој: 
Dendroica to targ f| 82 .. 59| ®/....® 9 e| ӨӨ? 
castanea UI 83 ВТО Be usd. 99 9 
а 89 р di...leg| еге ее @ 8 
peregrina 89:1... ы лы „ја. Ма М y leve (198519 e? @ e 
Tilnærmelsesvis. О Over 10. & Over 50. e Over 100. Forste Hun, naar Tegnet 9 bruges; men ogsaa Hanner tillige. 


521 


quiscula æneus og Scolecophagus carolinus skrattede hver paa sin 
Maner. En lille Flok .Snefugle (Junco hyemalis) saas i Skoven. 
En Mængde Rovfugle svævede over Shioc Enge, og Tusinder af 
Vandreduer ( Éctopistes migratorius) strøg mod Nord. 

De nærmest følgende Dage vare ikke saa fornøjelige. Selv 
Sangspurvene saa betuttede ud og tav stille. Vi fik atter Frost 
og Sne. 

3lte om Aftenen kom de» Omslag i Vejret, og Sneen smæl- 
tede. Det blev klart og stille. Den første Gærdesmutte ( Troglo- 
dytes hiemalis) saas. 

April begyndte saa meget godt. En mild Vind blæste, og 
Solen skinnede. Sommerfuglene begyndte at flagre. Ænderne vare 
overordentlig talrige, flere Brokfugle (Ægialitis vocifera) viste sig, 
Maager og Isfugle (Ceryle aleyon) fløj over Wolf-Floden, Traner 
(Grus canadensis) raabte i Sumpene, og ved Huset var der en 
Flok af de værre, smaa Snefugle (Junco hyemalis) Desuden saas 
en Regnspove og en enkelt Colaptes auratus. 

2den om Morgenen havde vi vore Fluesnappere (Sayornis phoebe) 
ved Huset. 

9die saas de første Fuglekonger. 

Fra 4de til 14de April blæste som oftest kolde nordlige Vinde, 
og af ny Fugle ankom der kun faa. En enkelt Dendroica coro- 
nata. Desuden Turdus aonalaschke pallasii og Passerella iliaca. 

Fra 15de til 18de April havde Søndenvinden Overtaget. 

17de var det dejligt Sommervejr, og de første Kofugle (Molo- 
thrus ater) saas. Ud paa Aftenen blev det stille og skyet. Horse- 

| gjøgen (Gallinago delicata) brægede. | 
i 18de var det varmt og Graavejr. Man saa nu Masser af 
Scolecophagus carolinus, mange Svaler (Tachycineta bicolor), mange 
af Colaptes auratus og adskillige af Sphyrapicus varius. 

Lüde var det Nordenstorm. De følgende Dage, til den 25de, | 
var det klart, og Nordenvinden blæste, men i Regelen ikke ret 
stærkt. 

24de var det meget varmt. En stor Mængde Fugle saas. 


Vidensk. Meddel. fra den naturh, Foren. 1887. 21 


822 


Af ny bemærkedes Stelgidopteryx serripennis og Totanus melano- 
leucus. ' | 

25de de første af Petrochelidon lunifrons og Zonotrichia albi- 
collis. Ændernes Antal aftog stærkt paa Shioc Enge. 

26de gik Vinden en Smule til Ost. Seiurus noveboracencis, 
Pipilo erythrophthalmus og Actitis macularia. 5 

27de. Vinden Sydost. Stadig klart. DEE trak. Den 
første Flok af Spizella socialis. «+ 

28de og 29de, atter Nordenvind. Den sidste Dag saas Chelidon 
erythrogaster. 

30te. De förste af Tyrannus tyrannus. En enkelt Helmin- 
thophila celata. 

Мај begyndte med stærk Vestenvind. Om Eftermiddagen 
enkelte af Mniotilta varia og Dendroica palmarum. Desuden To- 
tanus solitarius. Vinden lagde sig henimod Aften. 

_ 9den. Sendenvind. Store Sangerflokke. Adskillige af Helmin- 
thophila celata og Mniotilta varia. 

Sdie, om Morgenen, skød jeg en Hun af Dendroica vigorsii. Det 
begyndte at regne, og en mild Regn faldt næsten hele Dagen. En 
enkelt Dendroica æstiva og Dendroica тасшоза вааз efter Middag. 
Henimod Aften ankom Sangere i tusindvis; men paa Grund af Tus- 
mørket kunde jeg kun daarligt skælne dem. Dog fandt jeg af ny 
Co mpsothlypis americana, Dendroica реп) vimm EN blackburnia og 
Setophaga ruticilla. 

4de, om Morgenen, flere af feterus galbula og de Dagen forud 
sete Sangere. Om Eftermiddagen Helminthophila ruficapilla, Den- 
droica virens og en enkelt Protonotaria citrea. 

5te syntes Trækket hemmet af en voldsom Nordenvind; men 
der var mange Fugle. Vinden vedblev at blæse de følgende Dage, 
men lagde sig den 7de. Ud paa Natten regnede det. | 

8de, om Morgenen, var det ganske skyet og stille. Træer 08 
Buske vare fulde af Sangere. Saa talrige vare de, at det saa ud 
som tilhørte de en eneste umaadelig Flok. Af ny Arter вааз dog 
kun Dendroica tigrina og D. cærulescens, Vireo gilvus og V. Лат roni 


528 


9de havde Nordenvinden igjen faaet fat; men Luften var mild. 
Ingen ny Sangere. Derimod Chætura pelagica, Galeoscoptes caroli- 
nensis, Seiurus aurocapillus, Habia ludoviciana og Trochilus colu- 
bris. Mange af Tyrannus tyrannus. Adskillige af Icterus galbula. 

10de pladskede Regnen ned hele Formiddagen. Efter Middag 
kom jeg ud og fandt en Mængde Sangere. Пе ny vare Geothlypis 
trichas, Sylvania canadensis og Dendroica striata. Desuden Turdus 
ustulatus swainsonii, Turdus fuscescens og Piranga rubra. 

lite og 12te. Kold Nordenvind og Regn. Faa Sangere. Vireo 
olivaceus og Melanerpes erythrocephalus. 

l4de. Vandet var steget to Fod i de sidste Dage. Fuglene 
saas kun oppe i Træerne. Solskin og svag nordlig Vind. Myiar- 
chus crinitus. 

l5de. Klart. Stille. Vedblivende kun faa Sangere. Om Efter- 
middagen Helminthophila chrysoptera. 

16де og 174е. Sydvestlig Vind, men næsten stille. Klart. 
Ingen Sangerflokke. 

1846. Sydlig Vind. Nogle faa Flokke. De fem første af 
Dendroica castanea. Enkelte af Coccyzus erythrophthalmus, Empi- 
donax flaviventris og Passerina cyanea. 

l9de. Stille. Regnvejr den største Del af Dagen. Mange 
Fugle. Om Eftermiddagen den første Helminthophila peregrina. 

20de. Graavejr. Mange Fugle. Contopus virens. Om Eiter: 
middagen Skylregn. Flok af Anthus pensilvanicus. 

214е. Kold Søndenstorm. Tusinder af Sangere, mest paa 
Jorden, i Busk og Kvas: Dog ingen ny. Ud paa Natten frøs det. 

22de. Stærk Søndenvind. Endnu flere Sangere end Dagen i 
Forvejen. Meget talrig var Helminthophila peregrina. Àf andre 
Sangere saas særlig mange Hunner. 

23de vare Vejret og Forholdene omtrent de samme. 

24de og 25de. Stille og meget varmt. Langt færre Sangere. 

26de, om Morgenen, kun faa spredte Strøgfugle hist og her. 

3lte, de sidste Rester. 
21* 


1883. 

Vinteren var meget stræng. Januar havde kun to Tøvejrs- 
dage. (Middelvarme — 14 Gr. Højeste + 5. Laveste -+ 32 1) 
Februar havde fire. (Middelvarme — 12. Højeste + 10. Laveste 
— 30.) Af nordlige Gjæster saas Pinicola enucleator, Acanthis 
linaria og af og til nogle Korsnæb. Desuden de Fugle, jeg saa i 
Januar 1882, og nogle, jeg ikke saa, men som sandsynligvis allige- 
vel vare tilstede, nemlig Dryobates pubescens og Certhia familiaris 
americana. Først 21de Februar viste sig Otocoris alpestris. | 

Marts var endnu en rigtig Vintermaaned. Den havde kun 
fem Tøvejrsdage. (Middelvarme — 6. Højeste + 5. Laveste 
— 1792.) 

Аде var det meget tykt i Vejret, og op ad Dagen blev det 
Sne. — 61/5, Nordvest. 

Ste, overtrukket og ganske stille. -<--10. Adskillige Krager 
(Corvus americanus) viste sig. 

14de kom enkelte Pletter frem af Sneen. 

214е. Klart. Svag Nordenvind. — 1272. 

22de. Sne. Svag Sendenvind. — 3!/s. Den første Robin 
(Merula migratoria). E 

April havde fem Frostdage. (Middelvarme - 41/5. Højeste 
“IPR318126 Laveste -+ 719.) 

Late Klart. Svag Nordost. - 5. 

2den. Klart. Stille. Koldeste Dag i April. Hørte en Sialia 
sialis og et Par af Sturnella magna. Saa den anden Robin. 

3die. Sendenvind, men næsten stille. Ud paa Aftenen be- 
gyndte Tøbruddet, og Thermometret hævede sig til +32. Halvklart. 

Аде. Halvklart. Blikstille. + 71/5. Sneen smælter, og Isen 
er mange Steder dækket med Vand. Mange af Sturnella magna 
og Sialia sialis. De første af Agelaius phoeniceus og Ardea hero- 
dias. Adskillige Ænder. 


1) Thermometret (Celsius) eftersaas Kl. 3 om Morgenen. 


825 


54%. + 4. Frøerne begynde at kvække. Fra 5te til 7de, 
nordlige Vinde. біе, de første Sangspurve (Melospiza fasciata). 

7de, om Aftenen, halvklart og stille. 

8de. Klart. Vinden sydlig; men det er næsten stille. + 572. 
Om Aftenen Kl. 10 suse store Flokke af Ænder over Shioc-Floden. 

Оде. Klart. Næsten stille. -- 111)». Dele af Shioe-Floden 
ere aabne. Om Morgenen den første Svale ( Tachycineta bicolor). 
Om Formiddagen en Flok Fuglekonger, en Gerdesmutte* ( Troglo- 
dytes hiemalis), nogle af Passerella аса, en Isfugl (Ceryle alcyon) 
og enkelte af Sphyrapicus varius. Kl. 2 om Eftermiddagen var 
Thermometret steget til + 24, og Vinden gik om til Nord. Hjærpen 
hørtes tromme (Bonasa umbellus). Om Aftenen viste sig mange af 
Agelaius phoeniceus, og Horsegjøgen (Gallinago delicata) brægede. 

10de. Kold Storm fra Nordost. Shioc-Floden aaben. 

lite. Storm fra Nordvest. Sne og Torden. - Уг. Stille 
henimod Aften. Overtrukket. . 

12te. Halvklart. Svag Sydost. + 71. Ved Huset om 
Morgenen Spizella socialis. Mange af Scolecophagus earolinus, nogle 
af Colaptes auratus og en enkelt Dendroica. coronata. 

13de og 14de. Sydost. 14de, varmeste Dag i April. ‘Progne 
subis. 

15de. Storm fra Sydvest. 

1546 til 28de. Mest nordlige og østlige Vinde. Koldt. 

21de. Regn. Vestlig Vind, men næsten stille. + 5!/2. Lønner 
og Pile staa i Blomst. Om Aftenen gik Vinden om til Nordost. 
Overtrukket. 

22de. Stærk Nordost. Overtrukket. + 51/2. Mange Fugle. 
Turdus aonalaschkæ pallasii. Zonotrichia albicollis. Hunner af Den- 
droica coronata. 
| 28de. Nordost. -: 1. Sne. Ош Aftenen gik Vinden over 
til Sydost, — | ; | 

29de. + 115. Vinden fra Sydvest til Nordost. 

30te. -+ 21/2. Vinden fra Nordost til Øst. 


826 


Maj havde ingen Frostdage. (Middelvarme + 1012. Højeste 
+ 19!/. Laveste + 31/2.) 

liste. Overtrukket. Sydøstlig Vind. Næsten stille. - 121. 
Om Aftenen begynde Moskitoerne at sværme, og Flagermusene jage. 
En enkelt Nathøg (Chordeiles virginianus). | 

2den. Regn. Stærk Nordost. + 4!/e. Petrochelidon lunifrons. 

9die. Storm og Torden. 

Аде. Overtrukket. Næsten stille. -- 672. dno 

5te. Klart. Vinden fra Nordvest til Sydvest, men næsten 
stille. - 51/2.  Overtrukket henimod Aften. 

6te. Overtrukket. Af og til Regn og Torden. Stille. - 9. 
Om Eftermiddagen store Sangerflokke. De første af Mniotilta varia. 
Mange Træløbere (Certhia familiaris americana). | 
. "de. Overtrukket. Still. + 15!/». От Morgenen Troglo- 
dytes aédon, Chelidon erythrogaster, Chætura pelagica, Icterus gal- 
bula og adskillige Sangere, Compsothlypis americana, Dendroica 
æstiva. Mange af Æyialitis vocifera. От Eftermiddagen meget 
store Sangerflokke ved Floderne. Mange af Mniotilta varia og Den 
droica blackburniæ. Ogsaa Dendroica palmarum og Setophaga ruti- 
cilla, Enkelte af Vireo solitarius. Om Aftenen mange Sangere i 
Naaleskoven. De første af Helminthophila ruficapilla, Dendroica 
tigrina, og D. virens. Ogsaa Empidonax minimus, Tyrannus tyrannus. 
og Myiarchus crinitus. 

8de. Ovértrukket. Nordenvind, men næsten stille. + 10. 
Smaa Pile begynde at springe ud, og nogle faa Lønner have 
grønne Knopper. Kun ganske faa Sangere. Ingen Flokke. Et Par. 
af Dendroica. pensylvanica. Nogle af Galeoscoptes carolinensis 08 
den første Melanerpes erythrocephalus. 

` 9de. Stærk Regn og Blæst. Østenvind. + 41/ә. Faa Sangere 

Første Vireo gilvus. Mange af Seiurus aurocapillus. қ 

10de til 124%. Stærk Blæst fra Sydvest og Nordvest. 12? 
klart. Stille henimod Aften. -L 41/9, Zonotrichia leucophrys- 

13de. Klart. Sydost, men næsten: stille. + 9. Stor Sanger 


927 · 


Нок. Adskillige af Tyrannus tyrannus. Henad Aften blev det 
overtrukket ud paa Natten regnede det. 

l4de. Overtrukket. Stærk Østenvind. + 5. Om Efter- 
middagen gik Vinden om til Nordost, og det pladskregnede. Masser 
af Sangere, mest paa Tømmer og Vindfælder. Første Dendroica 
cærulescens og D. maculosa, Ogsaa Contopus virens. 

15de og 16de. "Klart. Nordlige Vinde, men næsten stille. 
Ikke mange Sangere. Vireo flavifrons alle Vegne. 

l5de. - + 612. De første af Dolichonyx oryeivorus. ` ` 

1646. — 9. Пе første af Habia ludoviciana og Ampelis 
cedrorum. Mange af Dolichonyx oryzivorus og Actitis macularia. 
Om Aftenen fangede Tusinder af Tachycineta bicolor Moskitoer og 
Fluer over Shioc-Floden. To af Chordeiles virginianus tog Del i 
Jagten. 

1746. Halvklart. Søndenvind, men næsten stille. — 151/2. 
Store Sangerflokke. Flest af Dendroica тасшоза. Regn ud paa 
Natten. : 

l8de. Overtrukket. Stærk Blæst fra Sydost. +17. Om 
Morgenen og Formiddagen Sylvania pusilla og Vireo olivaceus. Om 
Eftermiddagen under Torden og Skylregn viste sig store Sangerflokke, 
Af ny Dendroica striata og Sylvania canadensis. 

l9de. Stærk Blæst fra Sydvest. Mange Sangere, men ikke i 
Кокке, Helminthophila chrysoptera. Vireo philadelphicus. + 21/2. 

20de. Graavejr og Regn. Blæst fra Nordost. Adskillige Sanger- 
flokke. Antallet af Sangere meget stort. Mange af Helminthophila 
ruficapilla. De første af Dendroica castanea. + 10. 

21de. Nordost. Stærk Blæst. + 41/:. Graavejr. 

22de. Klart. Svag Nordost. + 9 Skoven næsten helt 
grøn. Piranga rubra. Passerina cyanea. Trochilus colubris. Em- 
pidonax flaviventris. Helminthophila peregrina. : 

23de. Stille. +10. Ingen Sangerflokke. Om Eftermiddagen 
begyndte en svag Sydostvind at blæse. 

24de. Overtrukket. Sydostvind, men næsten stille. Es 19. 
Om Morgenen ikke mange Fugle. Ud paa Eftermiddagen, da der 


528 


faldt en voldsom Regn, viste sig Millioner af Sangere. Næsten alle 
Arter saas, men særlig mange Hunner. Ikke faa af Vireo phila- 
delphicus. 

25de. Overtrukket. Nordenvind, men næsten stille. - 151. 
Mange Sangere; men ikke saa mange som 24de. Første Coceyzus | 
erythrophthalmus. 

26de. Klart. Svag Nordenvind. -- 19. Masser af Helmin-. 
thophila peregrina. Mange af Coccyzus erythrophthalmus og Chor- 
deiles virginianus. 

274е. Klart. Vestlig Vind. Adskillige Sangerflokke. Ud раа 
Aftenen næsten stille. + 191. | 

28де. Skyet. Næsten stille. Ingen Flokke. 


Bemærkninger om de enkelte Fugle. 

a. Colymbus auritus Linn. (Podicipes cornutus). M. af 11, 

alle skudte om Foraaret. L.317— 355. V. 142—158. Н. 25—92. 
N. 22—27. Mange ses om Foraaret. Enkelte maa sandsynligvis 
yngle; men ingen bemærkedes i Juni. 1882 ikke skudt før 16de 
April, da to saas. Talrigst ved 25de April. Sidste skudt 1lte 
Мај. 1888 den første 16de April. To 22de. Dagen efter i Flokke. 
Talrigst ved 4de Maj. 

Ingen anden Colymbus blev af mig skudt eller set. Ellers 
skal C. nigricollis californicus (Heerm.) yngle i flere af Wisconsins 
Smaasøer (Hoy.) og C. holboellii € er om Vinteren bemærket i 
Michigan-Søen (Nelson). 

2. Podilymbus podiceps (Lim) XX М: af 5. (Y) L 
311—359. V. 126—133. Н. 25—32. Overordentlig talrig 0m 
Efteraaret og ses, til Floderne fryse.  Sjwldnere bemærket om 
Foraaret. Maa for øvrigt bygge i stort Antal rundt omkring; men 
mest i de gamle Flodlejer. Saa mange nys udklækkede Unger. 

3. Urinator imber (Gunn.) (Colymbus glacialis). M. af $ 
sk. i Shioc-Floden 3die Maj 1883. 1, 694. V.343. Н. 50. №. 82. 


829 


Adskillige saas i April og Мај, mest 1 Wolf-Floden. Упојег i 
Wisconsin, og maaske ogsaa ved Shiocton. 

Skød ingen anden Urinator. Om Vinteren træffes U. агенси 
(Linn.) og U. итте (Gunn.) (C. septentrionalis) i Michigan-Søen. 

Synthliborhamphus antiquus (Gmel. Vestlig Fugl. Er truffen 
i Wisconsin (C. L.). 

(4. Larus glaucus Brünn. Ses om Vinteren i Michigan- 
Seen. Muligvis bemærket ved еп 404 Fisk paa Bredden af Shioc- 
Floden 26de April 1883. Kunde dog vel ogsaa have været Z. leu- 
copterus, Faber, som skal være mere almindelig (Nelson). 

5. Larus philadelphia (Ord). Set adskillige Gange. Ka» 
for øvrigt ikke nærmere udrede hvilke Arter der vise sig ved Shiocton. 
Saa ellers andre end denne, som dog vel er den hyppigste. Mener 
at have bemærket L. delawarensis, Ord, som er en Vintergjæst i 
Wisconsin, og L. argentatus smithsonianus, Coues, som yngler ved 
Green Bay i Michigan-Søen. Saa vidt jeg kan se af Dagbogen, 
bleve Maager kun bemærkede i April Maaned. 1882 i hvert Fald 
lste og 6te. 1883 en enkelt den Yde. Flere Flokke den 12te. 
` En paa 46. 5 den 21de. En enkelt, større end de andre, den 
22de. I Michigan-Seen forekomme om Vinteren: Stercorarius pa- 
rasiticus (Linn.), Rissa tridactyla (Linn.) og Xema sabinii (Sab.). 
Sterna tchegrava, Lepech. (St. caspia), yngler ved Green Вау og 
flere Steder. S. forsteri, Nutt yngler rundt omkring i Wisconsin. 
S. hirundo, Linn., ses om Vinteren i Fox-Floden. Den sydlige 
5. maxima, Bodd., er truffen i Michigan-Søen (Nelson). Ingen af 
disse Former saas ved Shiocton. 

6. Hydrochelidon nigra surinamensis (Gmel). M. af å 
sk. 3die Juni 1883. 1,285. V. 214. H.79. N. 29. Saa et Par 
paa Shioe Enge den nævnte Dag. Yngler rundt omkring i Wis- 
consin i Søer og Moser. H. leucoptera (Meisn. & Schinz) er en enkelt 
Gang sk. i Wisconsin (C. L. 

Phalacrocorax dilophus (Sw. & Rich.). Ses regelmæssig i Træk- 
tiden (King). 2 

7; Pelecanus erythrorhynchos Gmel. Ses af og til ved 


330 


Shiocton. Saas i Wolf-Floden i Efteraaret 1880. Еп enkelt sk. i 
Wolf-Floden 18 Mil nord for Shiocton i Shawano Со. 1881. Op- 
bevares i Appleton. 

(8) Merganser americanus  (Cass.) (Mergus merganser 
amer.). Saas vistnok flere Gange i Wolf-Floden, saaledes 21de 
April 1883. Ses regelmæssig ved De Pere og er i det Hele taget 


en almindelig Trækfugl i Wisconsin. Det samme gjælder om М. ser- | 


rator (Linn.), som dog næppe saas ved Shiocton. 

9: Lophodytes cucullatus (Linn.) ХХ М. д (2.) L. 446— 
455. У. 194—201. Н. 88—108. М. 40. % (3. L. 484—455. 
У. 190—194. Н. 76—108. N.38. King kalder denne Fugl „ап 
— abundant migrant*. Ved Shiocton, særlig i Wolf-Floden, yngler den 
i ikke ringe Antal. 29de Мај 1882 вааз en 9 med nys udklæk- 


kede Unger. 7de Juni 1888 en 9 med nogle Dage gamle Unger. ` 


Den viser sig om Foraaret, saa snart Floderne ere aabne. 1882 
ikke sk. før 27de Marts. Talrigst fra 2den til 12te April 1889 
ikke sk. før 9de April, da der saas adskillige. Flest fra denne 
Dag til 13de April. 

10. Апаз boschas Linn. X X Om Vinteren kunne ingen 
Svømmefugle nære sig ved Shiocton. Denne And saas begge Aar 
et Par Dage før Tøbruddet. Den yngler paa Egnen i stort Antal. 
Ved 11te Oktober 1882 vare de ved Shioeton ynglende Græsænder 
_ allerede forsvundne; men mellem Ode og 19de Novbr. kom over- 
ordentlig store Flokke fra Nord og opholdt sig paa Shioc Enge, til 
Vandet frøs. 

11. Anas obscura Gmel. 2 sk. i еп Flok 24de September 
1882. М. L. 529. V.270. Н. 69. Siges at skulle yngle i 
Wisconsin. . u 

12. Anas strepera Linn. Saas paa Shioc Enge sidst i April. 
1882 var den talrigst fra den 25de til den 30te. 

18. Anas americana Gmel. Er temmelig talrig, men an 
kommer sent og ses kun i nogle Dage. 9 sk. 26de April 1883. 
М. 1.448. V.243. H.75. N. 38. 

Anas penelope, Linn., er sk. i Dane Co. (Nelson). 


881 


14. Anas carolinensis Gmel. M. af 9 sk. 11te April 1888. 
L. 348. V.176. H.68. N.37. Saas ikke ved Shiocton i Sommer- 
tiden. Skal ellers ofte yngle i Wisconsin. Var 1883 talrigst lite 
April og nærmest følgende Dage. 

15. Anas discors Lin. ХХ M. (Y) å (4) L: 380 — 403. 
V.176—194. Н. 57—75. N.88. ©. (8) L. 378—887. V. 186— 
189. H. 51—73. N. 38—39. Adskillige yngle ved Shiocton. 
Fandt 1ste Juni 1883 en Rede paa Shioc Enge, som da vare tørre. 
Indeholdt 12 en Smule rugede Жо. М. L. 47—50. В. 32—35. 
Om Efteraaret 1882 var den talrigst fra 14de Septbr. til 18de 
Oktbr. Saa kun еп enkelt til Lüde Novbr., da den atter saas i 
Flok. 1883 ikke set før 28de April. Talrigst omkring 3die Maj. 

16. Spatula clypeata (Linn.). 9 sk. i en Flok 30te Oktbr. 
1881. Skal yngle i Wisconsin. 

17. Dafila acuta (Linn.). M. af å sk. 4de wei 1888. Г. 648. 
V. 270. Н. 160. Х.54. 1882 kun bemærket om Efteraaret om- 
kring 24de Septbr.; men sikkert altid meget talrig i Træktiden. 
1883 set enkeltvis i hvert Fald fra 1146 April. Meget store Flokke 
ddie og Аде Мај. Nogle faa maa sikkert yngle ved Shiocton. 1883 
saas et Par paa Shioc Enge længe efter, at Træktiden var endt. 
Efter 26de Maj saas Hannen alene. 

18. Aix sponsa (Linn) ХХ Uden Sammenligning den 


ved Shiocton talrigste And. Yngler i massevis som oftest i de gamle 


Lønner nærved Floderne. Har dog set dens Rede flere hundrede 
Fod fra Vandet. I Almindelighed er Reden i et Træhul over 
Vandet i en Højde af fra 30 til 40 Fod. 9946 April 1882 kom 
Hunnen ud, naar man bankede paa Træet; den syntes altsaa at ruge. 
28de Maj saas en Hun med nys udklækkede Ællinger. Naar det er 
blevet gjort gjældende, at Hannen ikke følger Hunnen til og fra Reden, 
efter at den har begyndt at ruge, er dette urigtigt. Jeg saa saa- 
ledes Han og Hun følges ad 17de Мај 1882. M. (Y.) å L. 462. У. 230. 
H. 114. © (2) L. 411—443. V.201—211. Н.82—88. Ses ofte 
1 meget store Flokke, og har da altid Skildvagter ude. Deres An- 
Skrig minder om Maagernes. 1882 viste denne And sig samtidig 


332 


med Tøbruddet. Sk. 24de Marts. Talrig fra 31te. Sidste set 4de 
Novbr. 1888, fem 6te April, da der ikke var aabent Vande. Flest 
omkring den 30te. Færre end 1882. 

Aythya americana (Wils.) og A. vallisneria (Wils.) forekomme 
-i Fox-Floden, men næppe ved Shiocton. А. marila nearctica (Stejn.) 
og A.affinis (Eyt.) ere skudte ved De Pere. Den sidste skal yngle 
i Wisconsin (King). Mener at have set dem begge paa Shioc Enge, 
endogsaa i store Flokke. 1883, særlig fra 114е til 23de April. 

19. Athyya collaris (Donov.). ХХ M.d (4.) L. 417—450. 
V.192—194. Н. 50—59. Х.48—50. 9 (2.) L. 408—417. V. 189. 
H. 54—63. N.43. Nmbbets Farve angives ofte forkert. Hannens er 
blaagraat med smalle blaahvide Rande. Tværs over Næbbet et. 
bredt hvidt Baand med blaaligt Skjær. Hunnens er ikke „plain dusky“. 
Ogsaa paa dette ses det omtalte Baand. Denne And er om For-- 
aaret overordentlig talrig, især paa Shioc Enge. 1882 saas den 
inden 8de April. Talrigst denne og nærmest følgende Dage. Sidste 
. Flokke ved 25de April. 1888 set fra 12te April Talrigst fra 
144е til 26de. Siden enkelte Par paa flere Steder, mest i Wolf- 
Floden. 8de Juni et Par ved de tyske Gaarde. Maa sikkert yngle 
ved Shiocton, skjønt den i C. L. kun angives at skulle yngle „far 
north“, det vil sige: nord for de forenede Stater. 

20. Glaucionetta clangula americana (Вопар.) (Clangula 
glaucion. amer). X X М. af ĝ sk. Zden April 1889. L. 498. У. 299. 
Н. 88. Saas sjælden i Flok, mest enkeltvis eller parvis, dog ofte ` 
tre i Følge, og da altid en Han og to Hunner. 1882 ikke set før 2den 
April. Talrigst ved den 12te. 1883 ikke set før 9de April 
Talrigst fra 12te til 23de. Siden parvis paa flere Steder, 0882 i 
Wolf-Floden. 2 paa Shioc Enge 23de Мај. $, 20de Juni. Maa 
altsaa sikkert yngle ved Shiocton. | 3 

G. islandica (Gmel. er sk. ved Racine (Hoy). 

21. Charitonetta albeola (Linn (Clangula а). M. д 0? 
L. 355—369. V.169—176. Н. 68 N.27—32. 9 (8) 1.817— 
355. V.158—167. H.63—76. №27. Er overordentlig talrig I 
Træktiden. Ses mest parvis, men ofte i store Flokke. 1882 5445 


888 | 
en Han og to Hunner 7de April. 1888, talrigst ved 23de April. Endnu 
adskillige 5te Ма). 8de Maj skød jeg en enlig Hun paa Shioc Enge. 
Den sad paa en Stamme, der ragede op over Vandet. Skal yngle 
i den nordlige Del af de forenede Stater (C. L). I 
. Clangula hyemalis (Linn. (Harelda glacialis) er sk. i Fox- 
Floden (Willard) og er om Vinteren almindelig i Michigan-Søen. 
Histrionicus histrionicus (Linn.), Somateria mollissima (Linn.) og 
S. spectabilis (Linn.) forekomme om Vinteren i Michigan-Søen. | 

Oidemia americana, Sw. & Rich., og О. fusca (Linn.) ere sk. i 
Fox-Floden (den sidste ved De Pere 23de Oktbr. 1882). О. per- 
spicillata (Linn.) er sk. ved Green Bay i Oktbr. 1883 (Willard). 

22. Erismaiura rubida (Wils.). М. af å sk. paa Shioc 
Enge 5te Maj 1883. L.368. V.139. H.69. N.42. Saa ingen 
flere. . Enkelte skulle yngle i det nordøstlige Illinois (Nelson). 

Nomonyx dominicus (Linn.) (Erismatura dom.) Sydlig Fugl. 
Sk. i Wisconsin (C. L.). 

Chen hyperborea (Pall.) og C. hyperborea nivalis (Forst.) ere sk. 
ved De Pere. 

Anser albifrons gambeli (Hartl.) er almindelig i Træktiden og 
forekommer vel ogsaa ved Shiocton. 

(23.) Branta canadensis (Linn), som yngler i den nordlige 
Del af de forenede Stater, og В. canadensis hutchinsii (Sw. & Rich.) 
som kun forekommer i Træktiden, ere sikkert de ved Shiocton hyp- 
pigst sete Vildgms. Have paa de oversvømmede Shioc Enge deres 
bestemte Hvilesteder. 1882 saas de fleste Flokke fra 25de til 27de 
April, og fra 29de Oktbr. til 9de Novbr. 1883, flest 29de og 30te 
April Branta bernicla (Linn. er en enkelt Gang sk. i Michigan- 
Søen (Hoy). 

Olor columbianus (Ord) (Cygnus americanus) og O. buccinator 
(Rich.) ses i al Fald i Træktiden. Den sidste skal yngle i den 
nordvestlige Del af Wisconsin. 

Tantalus loculator, Linn., er sk. ved Michigan-Søen (Hoy). 

24. Botaurus lentiginosus (Montag) ХХ M. (Y) é 
L.711. V.290. H.114. N.77. Meget talrig, især i Trektiden, 


354 


men ses sjælden. 1883 hørtes den første Gang tromme 28de April. 
Yngler i stort Antal i Sumpene og paa Shioc Enge. 

Botaurus exilis (Gmel). Saas ikke; men maa efter al Sand- 
synlighed forekomme.  Yngler rundt omkring i Wisconsin. Sk. ved 
De Pere 20de Мај 1883 (Willard). j 

25. Ardea herodias Linn. X X Meget talrig, særlig dog 
i Træktiden om Efteraaret. 1882 saas den første i de sidste Dage 
af Marts. Ош Efteraaret talrigst omkring lste August. Mange 
endnu den 24de. Adskillige 1646 Septbr. Sidste 29de Oktbr. 
1883, den første 3die April. Siden næsten daglig. Маа i stort 
Antal bygge i Sumpene. 

Ardea egretta, Gmel., skal ikke sjælden yngle i Wisconsin 
(King). | 

26. Агдеа virescens Linn. Set 18de Мај 1882 ved et af 
Wolf-Flodens gamle Lejer. Skal yngle paa mange Steder i Wis- 
consin (King). 

Nycticorax nycticorax nævius (Bodd.). Ihvorvel jeg flere Gange 
mener at have hørt og set denne Fugl om Aftenen, er det dog 
muligt, at jeg har taget fejl. Den yngler i Fond du Lac Co. 
(Davie). У 

27. Grus canadensis (Linn.). 1882 hørtes den i Sumpene 
lste April. De sidste fem saas 9de Oktbr. 1883 saa jeg ingen 
Flokke. 214е April bemærkedes et Par ved Shiocton. Dagen efter 
fløj tre over Shioc Enge. Her saas et Par de følgende Dage, i 
hvert Fald til 8de Maj. Naar de fløj, tog de altid samme Kurs 
ind over Østersumpen. 12te Maj saa jeg et Par i Sumpen vest for 
de tyske Gaarde. Det forekommer mig at være sandsynligt, at 
enkelte yngle i Sumpene. Grus americana (Linn.) saas tidligere 
ofte i den vestlige Del af Wisconsin (King). 

28. Rallus virginianus Linn. XX М. (Y) å L. 256. 
У. 110. Н. 41. N.41. © L.235. V.105. Н. 48. N.96. Bygge | 
i stort Antal paa Shioc Enge. Ses sjælden, men høres saa meget 
desto oftere. Эйе Juni 1883 fandt jeg en Rede i en Græstue- 
Den indeholdt 11 en Smule rugede Æg. М. L.30—34. В. 22—24. 


335 


Rallus elegans, Aud., blev ikke set ved Shiocton; men kan derfor 
gjerne forekomme. Den skal være bemærket i Jefferson Co. (King). 

29. Porzana carolina (Linn.). X X М. af 8. (Y.) L. 208— 
230. V.106—114. H.43—-54. N.22—24. Er om Efteraaret den 
talrigste Vadefugl. Yngler mange Steder, men især paa Shioe Enge 
paa saadanne Steder, hvor Vandet længst bliver staaende, og hvor 
der er Tuer med Stargræs. Under disse Tuer fandt jeg mange 
Reder; men dog kun tre med Æg. 26de Мај 1888 en med otte 
ganske lidt rugede Eg. Iste Juni en med ni til Dels stærkt ru- 
gede. 3die Juni en med ni lidt rugede. М. І. 30—33. В. 22— 
24». Ош Foraaret 1882 sk. jeg en 9 25de April. 1888 hørte 
jeg den først i Maj. Om Efteraaret 1882 var den talrigst ved 
4de Septbr. Efter 17de kun nogle faa. Den sidste 9de Oktbr. 
Den saas ofte svømme. 44е Septbr. bemærkede jeg en, der tryk- 
kede i aabent Vande. Jeg kunde gjerne have slaaet den med Aaren. 
En anden fløj op og satte sig i en Pil paa en lille Kvist 12 Fod 
fra Jorden. 

Porzana noveboracensis (Gmel) blev ikke af mig bemærket; 
men yngler ellers i Wisconsin (Hoy). 

30. Gallinula galeata (Licht. Hørte ofte denne Fugl, som 
vistnok ogsaa yngler ved Shiocton. Saa og skød kun en á 5% Мај 
1883. М. І, 355. V.174. H.69. Х.47. 

lonornis martiniea (Linm. skal være skudt ved Racine (Hoy). 

31. Fulica americana Gmel. М. af 3. І. 352—355. V.185— 
194. H 44—57. Temmelig talrig om Efteraaret. 1882 saa jeg 
den ikke om Foraaret; men jeg kjendte endnu ikke de Steder, hvor 
den særlig havde sit Tilhold. Ош Efteraaret talrigst fra 17de til 
22de Oktbr. Den sidste 18de Novbr: 1883 saas 8 paa Shioc 
Enge den 12te April. Siden næsten daglig. Faa sete i Maj. Skød 
en 174е Maj. Enkelte maa vel yngle i Sumpene. 

Crymophilus fuliearius (Linn.) (Phalaropus Хийе.) og Phala- 
"opus lobatus (Linn) skulle være sjældne Gjæster i Wisconsin. 
Willard nævner dog den sidste som regelmæssig forekommende i 
Brown Co. Phalaropus tricolor (Vieill.) (Ph. wilsonii) skal yngle, i 


886 


Wisconsin.  Fandtes i Juli 1876 i stort Antal ved Fox-Floden 1 
Green Lake Co. (King). Recurvirostra americana, Gmel. og Himan- 
topus mexicanus (Müll. forekomme af og til. 

32. Philohela minor (Gmel). X X M. å L.277. У. 183. 
Н. 67. №. 63. Yngler i stort Antal rundt omkring i de fugtige : 
Skove. Ses især, om Efteraaret. 10de Juni 1883 saa jeg en Sneppe 
flyve op under en Pilebusk. Den havde en Unge i sine Klør. 
Ved nøje at undersøge Stedet, fandt jeg en anden Unge, som tryk- 
kede. Den rørte ikke et Lem, før jeg tog den i Haanden. Da 
sparkede den og peb, som for at tilkalde sin Moder. 1882 saas 
en -enkelt 18de Maj. Ikke mange før i Juni. 1888 hørtes en 
om Aftenen 26de April. Den første saas lste Maj. Ikke” mange 
for 4de Juni. Om Efteraaret 1882 talrigst ved 5te Oktbr. De 
sidste den 15de. i | 

33. Gallinago delicata (Ord) (G.wilsonii. ХХ М. af 8. 
(Y. L; 259—284. U.413—417, V; 130—140. Н. 54—68. N.61— 
68. Yngler i meget stort Antal rundt omkring i Sumpene. Var 
særlig talrig paa et Sted i Kanten af Østersumpen, hvor den havde 
en af sine Legepladser. 1881 saas den sidste 13de Novbr. 1882 
hørte jeg den ikke bræge før 17de April. Siden hørtes den fra 
Huset næsten daglig, baade Morgen og Aften til 6te Maj. Efter 
denne Dag kun af og til, saaledes 18de og Lüde Мај og 16de 
Juni. I Flok omkring 22de Juli. Hørtes atter bræge om Efter- 
aaret, saaledes 17de og 18de Oktbr. og 10de Novbr. 1883 5445 
de første om Middagen 9de April. Om Aftenen var der en enkelt, 
som brægede. Siden hørtes den først igjen 14de April, da der vår 
mange Deltagere. Derefter næsten daglig. Færre end i 1882. 

17de Мај 1883 skød jeg en &, siddende paa Toppen af en 
Stub af et ungt Træ, 12 Fod fra Jorden. 

Macrorhamphus griseus (Gmel) og Micropalama himantopus 
(Bonap.) skulle i Træktiden ses i Wisconsin (King). | 

34. Tringa minutilla Vieill. М. af 2 sk. ved Wolf- Floden 
Iste August 1882 i Selskab med Actitis тасшата. 1. 142—160. 


V.88—93. Н.88—48. Mellemtaa og Klo 201/»—22. баав ikke 
oftere, men skal ellers yngle i Wisconsin. 

Flere smaa Vadefugle, sagtens af samme Slægt, fik jeg ikke 
Lejlighed til at skyde. Ved Fox-Floden i Brown Co. forekomme 
regelmæssig Tringa maculata, Vieill., Т. bairdii (Coues) og T. al- 
pina pacifica (Coues). Desuden skulle 7. canutus, Linn., T. maritima, 
° Brünn. og 7. fuscicollis, Vieill., trække gjennem Wisconsin (King). 
Ereunetes pusillus (Linn.) er en regelmæssig Gjæst ved De Pere 
(Willard). I Wisconsin ses ogsaa Calidris arenaria (Linn.), Limosa 
Једоа (Liun.), som er sk. ved Green Bay, og L. hemastica (Linn.) 
(L. hudsonica). 

95. Totanus melanoleucus (Gmel). М. af 11. L. 882— 
364.. V. 180—201. H. 72—84. N. 56— 59. Meget talrig i Træk- 
tiden. Maa utvivlsomt yngle i Wisconsin og muligvis ogsaa ved 
- Shioeton. Enkelte skulle yngle i Illinois (King). 1882 saas den 
først 24de April. 2946, om Aftenen, slog en Flok paa 35 ned 
ved Huset. 4de Maj, store Flokke.  Ligesaa de følgende Dage. 
Den sidste bemærket 16де Maj. 1883, den første 24de April. 
Nogle faa de følgende Dage. I Flokke — til Dels meget store — 
fra 28de April til 12te Мај. En enkelt Flok talte flere hundrede. 
De fleste saas Sde Maj. Talrigere end 1882; men Vandet var 
lavere, saa den havde ogsaa bedre Lejlighed. 

36. Totanus flavipes (Gmel). M. af 5. L. 259—270. 
У. 155—167. Н. 59— 66. N. 38. Ses næsten“ udelukkende paa 
Shioe Enge og er ikke saa talrig som foregaaende. 1882 var jeg 
i Træktiden kun sjælden paa de Steder, hvor den forekommer. Skød 
kun to, 28de Maj og 23de Juli. 1883 saas to 29de April. I Flok 
fra Sde til 17de Maj. Ingen Dagen efter. Nogle synes at maatte 
Jngle i Wisconsin (King. 

37. Totanus solitarius (si ХХ M. af 6. 1. 201— 
223. U.380—439. ү. 180—139. Н. 51—68. №. 81. Benene 
ere grønne, ikke, som det hedder, „blackish“. Saas paa mange 
Steder, men aldrig i Flok. Маа sikkert yngle rundt omkring i 
Skovene nærved Floder og Bække.  Rigtignok er s “= vis раа 


Vidensk. Meddel. fra den naturh, Foren. 1887. 


at have set den i Juni 1882, og skjønt jeg i 1883 holdt Udkig — 
efter den, saa jeg i Juni kun en, som jeg skød paa Shioc Enge 
den 30te. Imidlertid lagde jeg i 1882 Mærke til, at man gjennem 
hele Мај altid kunde træffe forskjellige Par af denne Fugl paa 
visse bestemte Steder i Nærheden af Wolf-Floden, og desuden for- 
holde Vadefuglene sig jo ofte saa stille i Rugetiden, at der таг 
flere, selv talrig repræsenterede Arter, som sikkert helt skulde 
have undgaaet min Opmærksomhed, havde det ikke været for deres 
Lyd. Denne Art giver i Regelen ingen Lyd. 1882 saas den 
første lste Maj. Dagen efter adskillige, et enkelt Sted 3 i Følge. 
Siden næsten daglig, maaske ikke i Juni, men igjen fra de første 
Dage i Juli til den 16de Septbr.  Talrigst vel ved ste August. 
De sidste lste og 846 Oktbr. 1883 saas den første 8de Maj i 
Følge med de to fornevnte Arter af Slægten. Siden næsten daglig; 
men ikke paa langt nær i saa stort et Antal som 1882. Totanus | 
semipalmatus (Gmel.) blev ikke bemærket ved Shiocton, men skal 
yngle i Wisconsin (Hoy) og være en eitis Gjæst ved De 
Pere (Willard). 

Bartramia longicauda (Bechst.) ( Actiturus bartramius ) skal 
være almindelig i Wisconsin og er sk. ved De Pere 1ste Maj 1882; 
men forekommer maaske næppe ved Shiocton, da den væsenlig er 
en Preriefugl. Tryngites subruficollis (Vieill.) (T. rufescens) skal i 
Brown Co. forekomme som regelmæssig Gjæst i Træktiden (Willard). 

38. Actitis macularia (Linh. X X M.af 5. (Y) L. 176— 
194. Т. 384—349. У. 105—111. Н. 50—57. Meget talrig om 
Sommeren, men dog især i Træktiden. Yngler paa mange Steder 
nær ved Floderne. Nys udklækkede Unger saas 27de Juni 1883. 
1882 viste den forste sig 26de April, en enkelt 30te April og 2den 
Мај. То 4de Maj Mange Dagen efter. Om Høsten talrigst ved 
iste Aug. Nogle faa 10de Oktbr. Den sidste Dagen efter. 188% 
den første 13de April. Siden ingen før 29de. Ikke mange før 
5te Maj. 

39. Numenius лылы Lath. 18е April 1882 saa jeg 
en Spove slaa ned paa en Mark ved Wolf-Floden. Jeg var der 


399 


ganske nær. Dens Skrig lod i mine Øren som: korle, korle, коме! 
Da den fløj, saa jeg Solen skinne paa de lyse Vingepletter. Maa 
formentlig have været denne Art, skjønt King kalder den „а very 
rare migrant". N. longirostris, Wils., der yngler i de forenede 
Stater, og den mere nordlige JV. borealis (Forst.) vides ikke at være 
sete ved Shiocton, men forekomme ellers i Wisconsin. 

40. Charadrius squatarola (Linn.). 3 paa Græsmarken lige 
øst for vort Hus den 27de Maj 1882. Skal være en regelmæssig 
Gjæst i Brown Со. (Willard.); men er af King ikke truffen i 
Wisconsin. 

(4L) Charadrius dominicus Müll. (Ch. virginicus). Jæ- 
gerne paastaa, at de ofte skyde denne Art ved Shiocton. I Brown 
Co. er den en regelmæssig Gjæst (Willard). 

42. Ægialitis vocifera (Linn). X X M.af8.(Y.) L. 285— 
258. V. 148—173. Н. 82—101. N. 18. Yngler ved-Shiocton i 
ikke ringe Antal. 12te Maj 1888 fandtes en Rede ved en Stub 
paa tor Mark. 4 lidt rugede Æg. M. L. 40. B. 27. 1882 saas 
den første 6te Marts. Enkelte senere i denne Maaned! Flere i 
April.  Flest ved 3die Мај, da der вааз mindre Selskaber. Om 
Høsten talrigst ved 22de Juli. Nogle faa i August. 1883 ikke 
set for 9de April, da der viste sig et Par paa Græsmarken øst for 
Huset. Næsten daglig set efter 30te ees Flest ved 7de Maj. 
Flere end 1882. 

43. Ægialitis pni Bénaps)00X Mi 5M. saf 4; 
L.176—184. V. 119—138. H; 52—59. М.18—14. 1882 var 
Jeg kun sjælden paa Shioe Enge i Vadefuglenes Træktid. Skød en 
enkelt 28de Maj. 1883 holdt jeg skarpt Udkig efter den. 18de 
Мај зааз 4 paa en Græsmark lige vest for Huset og Shioc-Floden. 
Skød de tre, Deine Art er hverken truffen af King eller Willard. 
-Egialitis meloda (Ord) skal yngle i de forenede Stater (С. L.) og 
i alt Каја i Trektiden ses i Wisconsin. Ved Shioeton blev den 
ikke bemærket. 


Arenaria interpres (Linn.) (Strepsilas іш). Skal ikke være 
22* 


840 


ualmindelig ved Michigan-Søen. Willard traf 3die Juni 1882 fem 
ved De Pere. ; 

(44) Colinus virginianus (Linn.) (Ortyæ virg.) Folk paa 
Egnen ere enige om, at denne Fugl findes ved Shioeton, og jeg ter 
ikke betvivle det, ihvorvel jeg ikke selv har set den. Talrig er 
” den næppe. Den er skudt ved Green Bay (Willard). 

Dendragapus canadensis (Linn.). Kan gjerne forekomme ved 
Shioeton. Er almindelig i det nordlige Wisconsin (King). 

45. Bonasa umbellus (Linn). X М. af 9. (Y) L. 404-2 
462. У. 168—189. Н. 114—155. N. 14. Om Sommeren over- 
maade talrig i Skovene. Ses om Vinteren kun enkeltvis og i meget 
ringe Antal. Opholder sig mest paa Steder, hvor der tidligere har 
været stor Fyrreskov, og hvor Skovbunden- tildels bar beholdt sin 
oprindelige Karakter. Søger nu vistnok om Vinteren mod Nord 
til de endnu ikke ødelagte Naaleskove. I Januar traf jeg den i 
meget betydeligt Antal i Shawano Co. Dens besynderlige Lyd 
hørtes om Foraaret fra vort Hus næsten hele Dagen igjennem. 
28de April 1883 saa sent som Kl. 91/5 om Aftenen. Ogsaa om 
Efteraaret hørtes den af og til, 1882 saa sent som 4de Novbr. 
7de Maj 1882 fandt min Hustru en Rede under Stammen af en 
Vindfælde. Den indeholdt 15 nylagte Æg. Vi satte en Høne рай 
de 8, og de bleve udrugede i 24 Dage; men Hønen dræbte Kyl- 
lingerne. Efter at vi havde taget de 8 Æg, lagde Fuglen 9 08 
gav sig saa til at ruge. Man kunde Вахе taget den paa Reden. 
Naar man stod раа Vindfælden, berørte Stammen Fuglens Hoved, 
men den dukkede sig og blev liggende. Heller ikke fløj den, пай! 
тап purrede ved den med еп Pind. М. af Æg. L.39. В. 29. 

Lagopus lagopus (Linn.) (L. albus) er en nordlig Fugl, som 
dog har vist sig ved Racine (Hoy). 

46. Tympanuchus americanus (Reich.) (Cupidonia cupido). 
X X М.аҒ% sk. Ste April 1882. 1,417. V.214. Н. 101. Havde 
kun 14 Halefjer. Er talrig syd for Jærnbanen. Enkelte bygge 
ved de tyske Gaarde. Viser sig i de sidste Dage af Marts. 


Pediocætes phasianellus campestris Ridgw. Maa sandsynligvis 


941 


forekomme ved Shiocton, skjønt jeg ikke véd at have set den. Er 
almindelig i det nordlige Wisconsin (King). 

47. Ectopistes migratorius (Lim.). X X M. (Y.) å L. 411. 
`У.208. Н. 151. 9 L.389. V.201. Н.176.. Egnens Jægere: for- 
telle, hvorledes denne Due tidligere vrimlede langs med Floderne. 
Nu aftager den bestandig i Antal. Naar Ungerne vare næsten 
flyvefærdige, samledes man og anrettede et større Blodbad. 1883 
ynglede ikke nær saa mange som Aaret i Forvejen; men en af 
Grundene var maaske, at en Mængde af de gamle Redetræer havde 
maattet lade Livet i Vinterens Løb. Langs med Wolf-Floden fandtes 
dog endnu en hel Del smaa Kolonier. 1882 bestod den største af 
omkring 50 Reder, som alle vare byggede i Lønner I en Højde af 
fra 20 til 30 Fod o. V. Denne Koloni fandtes lige vest for vort 
Hus; men 1883 bestod den kun af en halv Snes Reder. llte Juni 
1882 skød jeg еп Hun, som indeholdt et læggefærdigt Æg. 2146 
Juni tog jeg et Æg fra еп Rede i en Løn 26 Fod over Wolf-Floden. 
Det indeholdt en næsten klækkefærdig Unge. М. L.39. В. 271/4. 
1882 saas Tusinder flyve mod Nordvest tidlig om Morgenen den 
29de Marts. Efter denne Dag saas smaa Selskaber paa 10 eller 
flere strejfe omkring i Skovene. Endnu den 24de Maj havde ingen 
slaaet sig til Ro. Først den 2den Juni saas denne Due ved Rede- 
stederne. 1883 bemærkedes ingen før 2den Juni, da 3 bleve sete 
раа et Sted, hvor der Aaret i Forvejen var en halv Snes Reder. 
7de Juni saas mange. Dagen efter store Masser. Senere færre. 

48. Zenaidura macroura (Linn) (Z. carolinensis): ХХ 
М. (Y) d L. 811. V. 155. H.142. Q L. 289. V.148. Н. 114. | 
Er ikke meget talrig, men findes jævnt fordelt over hele Egnen. 
Næsten ved hver Gaard ses et Par. Ved vort Hus saas en enkelt 
9de Maj 1882. Nogle Dage efter et Par, som saa næsten daglig 
indfandt sig og tog sit Foder med Hønsene. Havde Rede et Sted 
i Østersumpen, sydost for Huset. Efter 2den Juni saas i Reglen 
kun en enkelt Due. Den anden maa da vel have ligget paa Æg. 
Paa den daglige Jagtmark saas 1882 den sidste 9de August. Syd 
for Jærnbanen saas dog 15 den 4de Novbr. Det var den eneste 


842 


Gang jeg saa flere end to sammen. 1883 saas et Par 23de April. 
Ved vort Hus først fra 2den Juni. 

49. Cathartes aura (Liun.). ХХ. A af d sk. nord for 
Huset 6te Maj 1883. L.711. У.498. H.265. N.25. Saas som 
oftest enkeltvis. Hyppigst i April og Maj, i August og September. 
En enkelt Gang (28de August 1883) tre i Følge. Maa utvivlsomt 
bygge i Østersumpen og ег næppe saa sjælden i Wisconsin som 
almindelig antaget. King har kun truffet den i Pierce Co. 

Elanoides forficatus (Linn.) skal bygge ved Мини шеп 
ses næppe ved Shiocton. ` Jetinia mississippiensis (Wils.) er truffen 
i Wisconsin (С. L.). 

50. Circus hudsonius (Linn). X X M. (Y) å (2) L. 468. 
У. 358—337. Н. 219—226. N. 27. 9 (8.) L. 513—544. У, 873— 
398. Н. 289—252, N.30—32. Ikke faa yngle ved Shiocton. I 
Træktiden om Efteraaret er den meget talrig. 1882 вааз den første 
Han 5te Marts, Efter 27de, næsten daglig. Gjør sine bestemte 
Runder og saas næsten altid stryge forbi Huset paa samme Tid. 
Om Efteraaret bemærkedes den sidste 9de Novbr. 1883, den første 
Han 27de Marts. Efter llte April næsten. daglig. 234е Мај fandt 
jeg en Rede paa Shioe Enge. Den var bygget i det grove, tørre 
Græs fra forrige Aar paa et Sted, hvor der endnu stod Vand. 
Indeholdt 4 Æg, det ene lidt ruget. M. L.46—47. В. 88. 26de 
August 1883 sked jeg to Ænder (Aix sponsa), som bleve liggende 
i Vandet. Jeg gik for at tage дет, ор, og var ganske nær ved 
dem, da en Mosehøg kom og slog ned paa де døde Fugle. Heger 
blev siddende paa den ene And, og slog flere Gange med Vingerne, 
som for at løfte den. Jeg fik rigelig Tid til at hente min Bosse 
og skyde den. Det var en stor Hun (L. 531). 1 Regelen var 
denne Fugl meget sky; men i dette Tilfælde sad den ganske stille 
og betragtede mig. : 

.5l. Accipiter veloz (Wils) (А: fuscus) М. af d sk. 2den 
Maj 1882. 1.277. U.519. V.169. H. 135. Vistnok ofte set 08 
bygger sandsynligvis ved Shioeton som andre Steder i Wisconsin 
(King). 


52. Aeccipiler coopri (Bonap.). X X Ses næppe om Vin- 
Ieren, ` AL. (Y) d. (4). Li. 373—404:; | Vi 298275. H. 151--163. 
Q (2) Г. 473—487. V. 265--817. Н. 207—214:+ Раа en Han, 
skudt lite Мај 1882, var 3die Svingfjer længst; 2den og 5te lige 
lange. Denne Høg er ved Shiocton den talrigste af alle Dag- 
rovfugle. Om Foraaret gjenlyde Skovene af dens klagende Fløjte- 
tone, og den har Rede paa mange Steder. 1882 byggede to Par 
ved Vejen mellem Huset og Shiocton. Den ene Rede sad i en Elm 
over Shioc-Floden, den anden i еп Lærk i Naaleskoven. 1883 var 
den mindre talrig, og de omtalte Reder bléve ikke benyttede. 

58. Accipiter atricapillus (Wils.). M. af ung Fugl, skudt 
Lüde Septbr. 1882. L. 587. У. 848. „Н. 252. Vistnok set mange 
Gange. Enkelte skulle yngle i den nordligste Del af de forenede 
- Stater (OL). ` | | | 

54. Buteo borealis (Gmel). М. af 9 sk. 22de Oktbr. 1888. 
І. 557. V.880. Н. 194. Х.84. Meget talrig, i alt Каја i Træk- 
tiden. B. lineatus (Gmel) skal i stort Antal yngle i Wisconsin 
(King) men blev ikke af mig skudt ved Shiocton. B. swainsoni, 
Bonap., skal ogsaa yngle i Staten (King). В. latissimus (Wils.): er 
almindelig i de store Skove. At jeg saa flere Arter af denne Slægt, 
er utvivlsomt; men hvilke kan jeg ikke udrede. 

55. Archibuteo lagopus sancti-johannis (Gmel) X X X 
M. af 3. L.529— 564. У. 898—417. Н. 226—244. 1 Træktiden 
maaske den talrigste af alle Rovfugle. Havde især sit Tilhold paa 
Shioc Enge. | | 

Aquila chrysaëtos (Linn.) er en Vintergjæst i Wisconsin (King). 

56. Haliaétus leucocephalus (Linn.). Jævnlig set hele Som- 
meren igjennem. En Rede fandtes i en gammel Fyr ved Shioc- 
Floden omkring 70 Код fra Jorden. Den havde været benyttet i 
mange Aar; men 13de Juni 1888 omhuggede Ejeren Træet og 
satte de to ikke fuldt flyvefærdige Unger i Bur. 1882 вааз den 
første 24de April; 1883 saas to den 28de. t 

(57) Falco peregrinus апашт (Bonap).  Mener at have 
Set denne Ari adskillige Gange, ogsaa om Sommeren. 


* 


344 


58. Falco columbarius Linn. М. ағ å sk. Ode Oktbr. 1882. 
1.288. V.189. H.119. N.16. Talrig, i alt Fald i Træktiden. 

59. Falco sparverius Linn. X X М. af $. L.261. V. 183. 
H.119. -Adskillige bygge paa den daglige Jagtmark ћоје oppe i 
dede Fyrrestammer. 1882 saas den første Han 6te April, den 
sidste 6te Oktbr. 1888 den første Han 12te April. 

60. Pandion haliaétus carolinensis (Gmel). Saas af og 
til, altid over Shioe Enge. Bygger maaske i Ostersumpen. Flest 
saas 1883 i Maj Maaned. Еп enkelt 12te Juni. 

Strix pratincola, Bonap., er en sydlig Fugl; men skal være 
skudt ved Racine (Hoy). 

61. Asio wilsonianus (1,688). М. af 1 sk. 27de Oktbr. 
1883. L.362. V.252. H.144. М. 27. Yngler i Wisconsin (King). 

62. Asio accipitrinus (Pall). М. af 1 sk. i Græsset paa 
Shioc Enge 17de Oktbr. 1882. 1.362. V.305. Н. 157. 

63. Syrnium nebulosum (Forst). X М. af 8. Т. 507— 
525. V. 817—330. Н. 226. N. 32.  Talrigst om Efteraaret 08 
Vinteren. Vistnok den mest almindelige Ugle ved Shiocton. 1 første 
' Haivdel af Januar 1883 saas smaa Selskaber, fra 3—5. Ulula 
cinerea (Gmel.) er en Vintergjæst i Wisconsin (King). 

64. Nyctala acadica (Gmel). M. af 1 sk. nord for Huset 
14de Decbr. 1882. L.194. U.468. V.189. H.68. N.14. Paa 
dette Exemplar var 4de Svingfjer lidt længere end 3die. Kum tre 
Svingfjer vare emarginerede (den tredie helt ubetydelig). Er vistnok 
ikke sjælden, skjønt King kun har truffet en enkelt (i Walworth 
Co. 1877). 2den April 1888 saa jeg en om Dagen i et Tre ved 
Sliioc-Floden. № yctala tengmalmi richardsoni ( — er en Vinter- 
gjest i Wiseonsin (King). 

65. Megascops asio (Linn). Yngler vistnok ved Shiocton 
Efter Folks Sigende skal den være temmelig almindelig. M. af I 
sk. 16de Januar 1883. L. 233. V.176: H. 82. N.18. Nogle 
støjende Skovskader henledte tidlig om Morgenen min Opmærksom- 
hed paa denne Ugle, som sad i et Træ ved Stalden. Den var 
blodig over hele Kroppen, men Blodet var tort. Da jeg aabnede 


345 


Stalddøren, saa jeg, at en af vore tamme Ænder! var dræbt. Den 
var af Størrelse som Anas boschas. Tilsyneladende var den kun 
mishandlet paa Halsen, men der var saa bogstavelig talt heller ikke 
andet end Вепепе tilbage. Den lille Ugle var Morderen. Der havde 
staget en haard Kamp. Mange Uglefjer laa paa Gulvet. Andens 
ene Код var løftet, som havde den skullet drive Uglen bort fra 
Halsen. Uglen var kommen ind i Stalden gjennem et Hul, der 
ikke var meget større end Fuglen. Det stemmer altsaa ikke, hvad 
King skriver: „Its small size renders it harmless to poultry, except 
when young."  20de Jan. blev en Ugle af denne Art fanget i en 
Lade syd for Jærnbanen. 

66. Bubo virginianus (Gmel.). X M. af 2. (у) L.557— 
575. У. 898. Н. 219. Er talrigst om Vinteren, da Luften hele 
Natten igjennem gjenlyder af dens fæle Skrig. Har Rede flere 
Steder paa den daglige Jagtmark. B. virginianus subarcticus (Hoy) 
er en vestlig Fugl, som af og til ses i Wisconsin (С, L.). 

67. Мустеа nivea (Linn). X X X I Oktober 1881 saas 
adskillige. Vandet var da meget højt og Ænderne overmaade tal- 
rige. Uglen synes at følge disse. 23de Oktober saas to i Følge 
nær ved Huset. Dagen efter blev en skudt ved Shioc-Floden. 
L. 612. I Oktober 1883 blev en skudt ved Wolf-Floden, 12 Mil 
nord for Huset. Surnia ulula caparoch (Müll) er en Vintergjæst 
i Wisconsin. 

68. Coccyzus americanus (Linn). X X М. (Y) å (2) 
L. 2177—3041. V. 183—144. Н. 144—157. . 1882 skød jeg en 
29de Maj. Var ikke set tidligere. Saas siden jævnlig. Mindst to 
Par byggede i Omegnen af vort Hus, det ene paa Halvøen mellem 
Floderne, det andet ved et af Wolf-Flodens gamle Lejer lige øst 
for de tyske Gaarde. En enkelt blev skudt paa Shioc Enge saa 
sent som 17de Oktbr. 1883 blev den ikke bemærket. King har 
i Wisconsin kun set deine Art en eneste Gang. Cooke mener at 
have set begge Gjøgearter uden at kunne -adskille dem. Пе ere 

lette at adskille, endog paa lang Afstand. 
| 69. Coccyzus erythrophthalmus (Wils.). X X М. af 6. 


846 


(Y) L.279—311. V.129—144. Н. 144—169. N. 24. Ynglede 
1882 i meget stort Antal ved Shiocton. 1883 var det langtfra 
saaledes. Kun nogle faa Reder bemærkedes. Hovedgrunden var 
maaske, at sikkert over Halvdelen af Rederne 1882 bleve ødelagte 
af Snoge og Egern. Egern ere de værste Ødelæggere af Fugle- 
reder, og 1882 var ret et Egernaar. Ved Shioeton findes i det 
mindste 6 Arter, og i saa stort et Antal, at skjønt Skovene ere 
fulde af Hasselbuske, er der for Mennesker ikke Tale om at faa 
en Nød, som ikke er ormstukken. Værst for Fuglene er vistnok 
det almindelige rode Egern (Sciurus hudsonicus, Pall.). 1882 saas 
to Gjøge den 18de Maj. Mange den 19de, dog mest kun to eller 
tre i Folge. Endnu flere Dagen efter. Siden færre. 1888 saas 
ingen før 25de Мај, da to bemærkedes, hver paa sit Sted. 264е, 
mange. Siden meget færre. АҒ 9 Reder sad en paa en Pilegren 
1 Fod over Vandet: 3 vare i unge Træer, 3 i Buske, 2 i Kvas. 
I Træer og Buske sad Reden som oftest i en Kløft fra 5—8 Fod 
over Jorden. I Kvas 1!/2 Fod fra Jorden. Den ene af de i Kvas 
anbragte Reder støttede sig op til Stammen af en ganske ung Løn. 
Den anden var i en Hasselbusk. Antallet af Æg er 3 eller 4, 
mest 4. 1882 fandtes den første Rede 2den Juni. Den indeholdt 
З lidt -rugede Æg. 19de Juni fandt jeg en med to nylagte Æg. 
Da jeg saa til den 29de Juni, var der 2 Æg og 2 lige udklæk- 
kede Unger. 30te Juni var der 3 Unger og ingen Æg: Ruge- 
. tiden skulde altsaa, hvis mine Optegnelser ikke ете forkerte; være 
højst 11 Dage. 1883 blev første Æg lagt i en enkelt Rede 
9de Juni. M. af Æg fra 5 Reder. L. 97-311)». «Bi 21—24 d 
70. Ceryle alcyon (Linn). x X Byggede 1882 ved Wolf- 
Floden i hver en Brink, som var høj nok til, at Reden kunde være 
i Fred for Vandet. Saadanne Brinker fandtes раа adskillige Steder 
ved Flodens Drejninger; men tit var Indgangshullet kun en Fod 
over Vandet, naar det var højt. Tre Par havde Rede. mellem 
Huset og Shiocton. 1883 var den mindre talrig. Kun et Par 
havde Rede mellem Huset og Byen. 1882 saas en enkelt og et 
Par den 1ste April. 74е, еп. Siden daglig. Ikke efter 17de Ok- 


847 


tober. 1885, den første 9de April. Neste, 12te. Siden daglig. 
Den sidste 18de Oktbr. 

(1. Dryobates villosus (Linn). X ¿MO af 5. (Y.) L. 226. 
0.355. У. 123. Н. 84.  Yngler i stort Antal, men er om Som- 
meren næppe saa almindelig som |). pubescens. Ег talrigst om 
Vinteren. Bygger, som alle Egnens Spetter, mest paa Steder, der 
ere helt utilgængelige for Mennesker, højt oppe i gamle, halv- 
raadne, tildels døde, forkullede Træer, hvoraf der er tilstrækkelig 
Forsyning. Sjælden lavere end 30 Fod. Hvornaar det første Æg 
bliver lagt, skal jeg ikke kunne sige. 29de Maj 1882 var der 
Unger i en enkelt Rede. 214е Novbr. saa jeg en Han ivrig be- 
skæftiget med at lave til Rede і-еп gammel dod Lærk, omkring 50 
Fod fra Jorden. Hullet var allerede saa dybt, at Fuglen skjultes 
derinde, Hver Gang den kom ud, bragte den tre til fire smaa 
Spaaner med sig i Næbbet. Der var en gammel Rede 1 Fod 
oven over den ny. At Spetten om Efteraaret laver i Stand til 
næste Sommer, har jeg ikke tidligere set. I December fangede jeg 
en Han. Den blev meget tam og lob op ad mine Ben. Jeg 
fodrede den med Talg, Kjød og Træbukkelarver. 

72. Dryobates pubescens (Linn. X М. af д. Li 160. 
U..-295..V.:93.-H. 58.  Yngler i stort Antal; men bygger højt 
oppe i de gamle eller døde Træer. 21де Juni 1882 var der i en 
Rede, 30 Код over Wolf-Floden, Unger saa store, at de kunde naa 
op til Hullet. I Vinteren 1881—82 undgik denne Fugl — hvis 
den var tilstede — min Opmærksomhed i den koldeste Tid. 1882 
skød jeg den første 27de Marts. Та!гіс efter 2den April. I Үш- 
{егеп 1882—83 saas- en enkelt af og til paa den daglige Jagtmark 
(22de Decbr., 8de Jan., 7de Febr). I Storskoven syd for Jærn- 
banen var den altid at træffe, skjønt kun i ringe Antal. 

Picoides arcticus (Swains.) skal om Efteraaret og Vinteren 
Være almindelig i den nordlige Del af Wisconsin, hvor den muligvis 
ogsaa bygger. King har i Juli truffet den i Price Co. Kommer 
Sagtens af og til til Shiocton. Er skudt ved Black Creek, en halv 
Sues Mil derfra. -Picoides americanus, Brehm, er en nordligere 


548 


Fugl, men skal adskillige Gange være skudt i det sydlige Wisconsin 
(Brewer). | ` Е 

73. Sphyrapicus varius (Linn). X X : M. (Y) 4. L. 207. 
U. 387. V. 128. Н. 82. 9 (3. L. 192—205. 0. 859—361. 
V. 119—123. H. 68— 84. Er den ved Shiocton i størst Antal 
byggende Spet. Наг for en Del sine Reder lavere end de andre. 
l7de Maj 1882 var der lige begyndt paa en Rede i en Len, 12 
Fod over Shioc-Floden. 194е Juni 1888 var der Unger i en Rede, 
40 Fod fra Jorden. 1882 saas fire i Felge 18de April. Siden 
· daglig. Flest ved den 20de. Раа den daglige Jagtmark ikke 
senere епа 13de Oktbr. Størstedelen var borte 28de Septbr. En 
enkelt вааз Sde, 10de, 11{е og 13de Oktbr. I Storskoven syd for 
Jærnbanen var der endnu adskillige 3dié og 4de Novbr., men ingen 
den 7de. 1888 saas tre 9de April. Daglig fra 12te April. Flest 
den 164. Det er ikke for ingen Ting, at denne Spet kaldes 
„Sapsucker“. Tidlig: om Foraaret lever den for en stor Del af 
Sukkerlønnens Saft. I den Anledning — og ikke, som man hår 
ment, for at faa fat i den bløde Bast (Cambium) — laver den sig 
smaa Huller i Træerne. Sædvanlig findes et Baand af saadanne 
Huller, det ene lige ved Siden af det andet.  Baandene ere i Al- 
mindelighed regelmæssige; men naar de findes i gamle Træer med 
tyk Bark, ere de somme Tider lidt forstyrrede, da Fuglen er nødt 
til at udsøge Steder, hvor Barken er tyndest. Baandene række i 
Regelen kun halvvejs omkring Stammen og findes да gjerne på 
Sydsiden, hvor Saften løber stærkest; men mange Gange gaa de. 
dog helt omkring Træet. De fleste Huller findes i Træer, som 
maale fra 1 til 3 Fod i Omkreds, tre Fod fra Jorden. I denne 
Højde ere alle Træerne maalte. TI et Træ, 2 Fod i Omkreds, var. 
en Ring med 60 Huller. Ogsaa meget smaa Træer bruges. I et 
Træ, "3 Код i Omkreds, fandt jeg engang et Baand шей 5 Huller. 
I Treer, som maale over 5 Fod i Omkreds, findes Huller meget 
sjælden. Barken er for tyk. Hvert Foraar maa Spetten lave sig 
nye Huller. Derfor kan man i ældre Træer ofte se Mærkerne efter 
en stor Mængde Baand. Sedvanlig begynder Spetten at tappe de 


849 


unge Træer højt oppe og laver det ene Baand af Huller under 
det andet. Som naturligt er, vil den gjærne have Saften for sig 
selv; men mange andre Fugle holde nok af den søde Drik. Jeg, 
véd ikke, om nogen anden Spet laver Huller for at tappe Sukker- 
lønnen. Dog tror jeg det. I hvert Fald kom Dryobates pubescens 
ofte til Hullerne og drak og havde i den Anledning en Fægtning 
med den rette Ejermand. Det samme var Tilfældet med Sitta caro- 
linensis. Flere Gange saa jeg Regulus calendula drikke. Den stod 
da flagrende foran Hullet, ligesom Kolibrien, naar den suger Blom- 
stersaft. 16de Maj 1883, da Vejret var koldt, saa jeg en Icterus 
-galbula drikke og drive Spetten bort fra sine Huller. Men det 
mest interessante var at se, hvorledes Dendroica coronata, i den 
første Tid efter sin Ankomst 1883, for en stor Del levede af Saften. 
Adskillige opholdt sig stadig i Buskene nær ved Hullerne, og naar 
Spetten var ved det ene Baand, fornøjede Sangerne sig ved de 
andre, Spetten jagede efter dem men kunde umulig passe paa 
alle sine Huller. (1882 saas Dendroica coronata, inden Saften 
begyndte at rinde, i Selskab med Dryobates villosus, løbe op og ned 
ad Træstammerne og søge efter Insekter.) Hen i Maj, da Sukkerløn- 
nens Saft holdt op med at løbe, lavede Spetten sig nogle faa Huller 
i Eg og andre Træer; men Saften af disse syntes ikke rigtig at 
Smage den. 

74. Ceophloeus pileatus (Linn.). M. af & sk. llte Oktbr. 
1882. L.462. у.289. H.167. Bemærkedes ellers ikke paa den 
daglige Jagtmark, men saas ofte i de store Naaleskove 15. Mil nord 
for Shiocton. 

75. Melanerpes erythrocephalus (Linn.). X X Er den ved 
Shioeton mindst talrige af de der ynglende Spetter. 1882 byggede 
tre, 1888 kun to ved Vejen mellem Huset og Shiocton. 1882 
Saas et Par den 12te Maj, og siden nogle faa næsten daglig. 
Aldrig set i Flok. 1646 Maj, dét fulde Sommertal. Ikke set efter 
Iste Oktbr. 1883 om Morgenen Sde Maj 3 i Følge. Siden daglig, 
men meget faa. 


76. Melanerpes carolinus (Linn.). Set nogle faa Gange i 


350 


Storskoven syd for Jærnbanen i November og December 1882. 
Sidste Gang 7de Decbr. Det шаа synes mærkeligt, at denne Spætte, 
som skal tilhøre den carolinske Favna, kan forekomme saa langt 
mod Nord om Vinteren. Willard har ved De Pere skudt den 24de 
April 1877 og lste Febr. 1882. Cooke har ikke med Sikkerhed 
gjenkjendt den i Jefferson Co. King har truffet en enkelt i Sep- 
tember 1876. 

77. Colaptes auratus (Linn). X X M.af å (2. L.299— 
821. 0. 467 —512.. V. 157. Н. 126—129. Yngler i stort Antal. 
Staar i saa Henseende imellem Sphyrapicus varius og Dryobates pube- 
scens. 1882 saas den første lste April. En enkelt “де, 10de og 
17de. 18de, mange om Morgenen, endnu flere om Eftermiddagen. 
Siden daglig. Høsttrækket begyndte omkring 14de Septbr. Store 
Flokke fra 18de til 25de. Adskillige -til 6te Oktbr. 17de, den 
sidste paa den daglige Jagtmark; men i Storskoven syd for Jærn- 
banen 10 i Følge 3die Novbr. Enkelte 4de. Ingen 7de. 1888, 
den første 9de April. Adskillige 12te. Flere siden. | 

78. Antrostomus vociferus (Wils.). X X Saas meget sjælden, 
men var ikke ualmindelig. 1882 hørtes den første Gang 28de April. 
Igjen 3die og 6te Maj. Fra 15de Мај i lang Tid hver Aften. 
Som oftest hørte vi fra Huset paa en Gang 2 eller 3. Efter 26de 
Juli kun hørt 4de og 18de Septbr. 1883 hørtes to 26de April 
En, Iste Maj. Adskillige Ste, 9de og 12te. Efter 21de Мај daglig: 
Ikke senere end 26de Juli. Færre end i 1882. 24de Мај 1889 
fandtes to, en Smule rugede Æg. М. L.30. В. 21. 

79. Chordeiles virginianus (Gmel.). XX 1882, ikke be- 
mærket for 19de Maj, da en enkelt Ној om Aftenen. Siden daglig: 
23de, fire over Marken vest for Huset og Shioe-Floden. 30te, otte- 
3lte, midt om Dagen, en Flok paa over 70 trækkende mod Nord: 
6te Juni, еп Flok paa 21. I Sommerens Løb saas hver Aften en 
Snes eller flere over den omtalte Mark ved Huset. Den l6de Aug: 
troede jeg at have set de sidste; men saa var der saa fuldt som 
aldrig før den 24de. Dog hørtes ikke den sædvanlige Lyd- Fug- 
lene fløj lydløst og syntes at være paa Trek. Adskillige saas e 


351 


næste to Aftener. En enkelt 4de og 6te Oktbr. 1883 saas. en 
den Iste Maj. Enkeltvis ved Huset 5te og 6te, men saa ikke for 
lóde, da der viste sig to. Siden hver Aften, snart i større Antal 
dog ikke saa mange som 1882. 26de om Formiddagen en Flok, 
som trak mod Nord.  Adskillige saas endnu om Aftenen i Slut- 
ningen af August. 29de Aug. om Eftermiddagen fra Kl. 4 til 5 
kom mange Tusinde fra- Nordost. Flokken var spredt, men den 
spændte over en halv Mil eller mere. 26de Мај 1883 saa jeg om ` 
Dagen en Nathog, def sad paa en Gren i Toppen af en Lon. Den 
skreg som den plejer at gjøre, naar den flyver. 
80. Chætura pelagica (Linn). X X 1882 saas mange 9de 
Maj. Siden daglig. De fleste vare borte 26de Aug. En enkelt 
endnu 174е Novbr. 1883 saas et Par, der byggede hos os, 7de 
Maj. Flere de følgende Dage. Fløj stadig i Mængde over Skovene 
og Sumpene, hvor en stor Del sikkert maa have Rede. Lige syd 
for Huset er der en Del gamle, højt oppe afbrækkede, døde Træer. 
Man kan se, at de ere aabne foroven, og de ere sandsynligvis hule 
helt igjennem. Ofte saa jeg enkelte flyve ned i disse Stammer, og 
man kunde altid finde et Selskab kredsende over dette Sted. Des- 
værre havde jeg ikke Lejlighed til at undersøge Stammerne ind- 
vendig. Meget hyppig har den Rede i.de ubrugte Skorstene; men 
det Par, der byggede hos os, havde Rede inde раа Loftet paa den 
udvendige Side af Skorstenen. 1882 syntes det længe ikke at 
skulle blive til noget med Redebygningen. Tre fløj stadig sammen 
ud og ind; men tilsidst blev Reden bygget, og det første Æg blev 
lagt iste Juli. 1883 lagdes det første Æg 16de Juni. Begge 
Gange blev der 5 Æg i Reden; men da Ungerne bleve større, var 
der ikke Plads til mer end to, de andre maatte med Kløerne 
klamre sig fast til Skorstenen oven over Reden. Dette gav An- 
ledning til stadig Strid og Spektakel. M. af Æg fra 2 Reder. 
L. 21—22. B. 13—14. 
81. Trochilus colubris Linn. X X M. af д (у) 191. 
0.101. V.41.-H. 28. Yngler i ikke ringe Antal, ogsaa dybt inde 
i Sumpene, hvor den saas oftere end i Skovene. 1882 var der et 


852 


Par, som havde Rede ovenpaa en Kvist 1 еп Løn, 26 Код over 
et af Wolf-Flodens gamle Lejer. Fuglen syntes endnu at bygge 
21de Juni. 18de Juli 1888 og senere saa jeg en Hun tage smaa 
Insekter -— maaske til Ungerne — i et Spindelvæv ved Huset. 
1882 saas to 9de Maj. Siden ingen før den 16de. Derefter jævnlig 
indtil 20de August. 1883 var den til Stede i langt større Antal. 
Den første вааз 17de Maj. Siden daglig. Som oftest enkeltvis. 
llte Juni saa jeg dog 5; der syntes at være i Følge. De flagrede 
omkring vore blomstrende Blommetræer. 

82. Tyrannus tyrannus (Linn.) (Т. carolinensis) X X 
1882 saas to flyvende 30te April En enkelt 8de Maj.  Dagen 
efter mange. Ingen lite, 13de og 14de, men ellers daglig. 
Næppe set efter 23de Aug. 1883, den første 7de Maj. 13de 
mange. Bygger mest over Vandet, ikke i den dybe Skov, men paa 
mere aabne Steder, paa Enge og nær ved Gaardene, i et enligt 
staaende Træ eller en større Busk. 1882 var der i det mindste 
et Par ved hver Gaard. 1888 var dette ikke Tilfældet. Af 17 
Reder vare de 14 over Vandet. 9 vare nær ved Mennesker, 8 i 
Skov og Eng. 6 vare i Pil, 4 i Elm, 2 i Løn, 4 i andre Træer 
(det ene dødt). I Træerne over Vandet sad Reden i to Tilfælde 
saa lavt som У; og 1 Fod.. Fem Reder vare i en Højde af 3—4, 
fire 6—10, to 12—14 og en 40 Fod. I to Treer over Jorden 
sad Reden i det ene Tilfælde 5, i det andet 12 Fod højt. I Træer 
og Buske var Reden dels anbragt i en Kloft, dels ude paa en Gren. 
I et enkelt Tilfælde var den bygget i en Fordybning paa Stubben 
af et ungt Træ, 4 Fod over Vandet. 1 Rede fandtes i et Staver- 
gjærde, 4 Fod fra Jorden. Antallet af Æggene var 2, eller lige 
saa ofte 3. 1882 lagdes det første Æg fra 29de Maj til 13de 
Juni, i de fleste Reder 12te Juni. 1888 blev den første Rede, 
jeg fandt, forladt, for der kom Æg: Den syntes at være færdig 
llte Juni. 13de Juni fandt jeg en Rede, hvori der sikkert var et 
enkélt Æg, da Fuglen sad stille раа еп Kvist i Nærheden. Rede" 
var mig for højt til Vejrs (40 Код). M. af Æg fra 5 Reder. 
L. 24—27. B.17—191/2 ; 


: 858 

88. Myiarchus crinitus (Linn). X X M. af å (Y.) L. 219. 
Џ.348. У. 107. Н. 97. Nogle faa bygge i Skovene nær ved Flo- 
derne. 8 eller 4 Par havde Rede mellem Huset og Shiocton. 
1882 saas den første 144е Maj. En enkelt Dagen efter. Siden 
nogle Stykker daglig. 1883, to den 7de Maj, en enkelt Lite og 
144е. Siden flere daglig. King har ikke set denne Fugl i Wis- 
consin; men den siges at skulle bygge ved Racine (Hoy) og i Jef- 
ferson Co. (Cooke). | 

84. Sayornis phoebe (Lath.) (S.fuscus) ХХ М. af 5 
Г. 160—183. U. 242—252. У. 81—89. Н. 68—75. №. 14. 
Næsten hvert Hus har sit Par af denne Fugl. Den bygger paa 
Verandaer, i Skure og paa Lofter. 1 et forladt Hus havde den 
sin Rede paa Ydersiden af Skorstenen, i et andet paa en Hylde i 
Spisekammeret. De fleste bygge dog under Broer og feste Reden 
paa Siden af Brobjælkerne, omtrent som en Svale kunde gjøre det. 
1883 var den talrigst. Der var en Rede næsten under hver en 
Bro. Vi havde et Par, som byggede ovenpaa en Planke i vor 
Veranda. Folk sagde, det havde bygget раа samme Sted i mange 
Aar. Reden blev brugt til flere Kuld. Den voxede kun for hver 
Gang lidt i Højden. Æggenes Antal er 4 og 5, oftest 5. De 
fleste ere ganske hvide; men i næsten alle Kuld fandtes et enkelt, 
som var rødprikket. 1882 lagdes det første Æg 28de April (under 
en Bro). 1888, første Æg 25de April hos vor Fugl. Under 
Broerne. bleve Fuglene forsinkede ош maatte paa Grund af Høj- 
vande tildels bygge ny Reder. Første Æg under Broerne fra 9де 
til 12te Maj. - Første Æg af andet Kuld, 22de Juni Om vor 
Fugls Æglægning skal jeg meddele følgende. 1882 lagdes første 
Æg 29de April (5 Æg). Fuglen begyndte igjen at bygge Оде 
Juni. Første Æg 13de Juni (4 Æg). 1888 begyndte Redebygningen 
låte April. Første Æg 25de (4 Æg). Anden Gang 29de Maj (5 
Же). Tredie Gang 9de Juli (4 Æg). М. fra 8 Reder. 1. 18—21. 
В. 14—16. 1882 saas adskillige 2den April. Siden daglig. Flest 
ved 144е Maj. Ingen efter 9de Oktbr. 1888 vort Par ved Huset 
Die April. Dagen efter saas enkelte andre Steder. Sde, rundt 

23 


Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1887. 


354 


omkring. 144е Maj store Flokke ved Wolf-Floden. Sayornis saya 
(Bonap.) er en vestlig Fugl, som dog er truffet ved Racine (Hoy). 

Contopus borealis (Swains.) skal have været temmelig hyppig 
ved Racine (Hoy). King mener at have set den i Pierce Co. 2den 
Juni 1882. 

85. Contopus virens (Linn). X X М. af 5. (Y) L. 157— 
160. U.264—270. У. 81—89. H.62—68. М. 121/5. 44е Juni 
1882 skød jeg en Han med et gulhvidt Baand tværs over Panden. 
(Findes som de fleste af mig skudte sjældne Fugle i Willards Sam- | 
ling.) 1882 saas den første 20de Maj. Siden daglig. Mange fra 
den 23de. Flest ved den 30te. 1883, adskillige 26de Maj. Flest 
ved den 31te. Ikke nær saa mange som Aaret i Forvejen, men 
alligevel tilstede i stort Antal. Bygger rundt omkring i Skovene i 
de høje Træer, mest ved Floderne. Rederne, jeg saa, sad ude раа 
en Gren fra 30 til 40 Fod over Jord eller Vand. De fleste vare 
i Løn og Elm. En enkelt i et dødt Træ. Jeg saa paa mange, 
men ikke en eneste. 1882 antager jeg dog næppe, det første 
Æg blev lagt før efter 15de Juni. 29de saas flere ruge. 1846 
Juli, nys udflgjne Unger. 

86. Етрідопат flaviventris. Baird. M.af6. L. 189—142. 
U. 207—213. У. 67—72. Н. 50—53. N.9—11. Vingesnippen 
19. Tarsus 16. Mellemtaa og Klo 141/5. 1882, den første 18de 
Maj. Nogle faa 21de og 22de. Flest, 23de. Ingen, 24de. Sidste, 
25de. 1888. Adskillige 22de Maj og følgende Dage. Sidste, den 
29de. King har kun én Gang set denne Fugl, men paa en Tid, 
som synes at godtgjøre, at den maatte bygge paa Stedet, i Price 
Co. Cooke har iagttaget den under Trækket i Jefferson Co. 

87. Empidonar minimus Baird. X X Meget forskjellig i 
Størrelse, Form og Farve. Jeg tvivler dog ikke om, at de af mig 
undersøgte Exemplarer nærmest maa henføres til denne Art. Da 
imidlertid et og andet ikke ganske stemmer med den TER 
Beskrivelse, skal jeg gjøre et Par Bemærkninger. М. af ! 

L 128—141 (24133, 5 = 188, 17» 139). Т. 105204. 
У. 60—68 (3 < 68, 4 = 63, 2 66). Vingetippen rækker i Re- 


gelen 16"" ud over Secondaries. ste Svingfjer er söm oftest i 
Længde mellem 6te og 7de, nærmest 6te. I to Tilfælde (Hunner, 
sk. 12te og 14de Juni 1883) var lste Svingfjer — 7de. Н.51—60 
(5 = 51, 6 = 54). N. 9!/s—11. Раа alle de undersøgte Exem- 
рате", var Undernæbbet lyst.. Tarsus 14—16.  Mellemtaa og 
Klo 12!/o—14. Bryst og Bug somme Tider gullige. 24de Мај 
1882 skød jeg et i flere Retninger meget ejendommeligt Individ. 
Ovenpaa olivengrøn. Meget hvidt paa Vingerne. De indre Secon- 
daries halvt hvide. Struben hvidliggraa. Bryst og Bug gullige. 
Stærkest gul раа Crissum og Siderne under Vingerne. L. 133. 
0.185. Ү. 60. Н. 51. Tarsus 16. Mellemtaa og Klo 121. Ег 
ved Shioeton den uden Sammenligning talrigste Fluesnapper. Bygger 
rundt omkring i Skovene, mest dog maaske i Sumpene; Er til- 
bøjelig til at bygge i døde Træer, men bygger ogsaa i grønne, 
særlig i Lærk, Birk og Ask, fra 12 til 50 Fod fra Jord eller 
. Vand. Den almindeligste Højde syntes at være omkring 85 Fod. 
Af fem Reder sad de to i en Kløft ved Stammen, den ene i en 
Grenkløft, de to ovenpaa døde Grene. De fleste Reder vare for mig 
utilgængelige. Om første Æg kan jeg ikke sige noget nærmere. 
1882 saas en ruge lite Juni. 1888 var en Rede færdig, men 
uden Æg 4de Juni. I en anden lagdes første Æg 9de Juni. Den 
14де fandtes еп Rede med to en Del rugede Æg. JEggenes Antal 
Synes at være fra 2 til 4. De af mig sete vare ensfarvede, gul- 
lig hvide. M. fra 1 Rede (4 Æg). L.15—17. В. 13—14. 1882 
Saas smaa Selskaber 5te Maj. Siden ingen før Sde, men derefter 
i stigende Antal, dog ikke i Flokke. Flest ved 1146 og 124е Maj. 
Den sidste vistnok set l6de Septbr. 1883 adskillige 7de Мај. 
Dagen efter alle Vegne. Flest vel fra 14de til 16de. Е. acadicus 
(Gmel.) angives at skulle forekomme i Wisconsin; men om det er 
Tilfældet, faar endnu staa hen (King). E: pusillus traillü (Aud.) 
forekommer utvivlsomt, og yngler sikkert i Wisconsin (C. L.). King 
traf en enkelt ved Waupaca i Begyndelsen af Juli Maaned. Findes 
sandsynligvis ved Shiocton, skjønt jeg ikke tør henføre nogle af de 
af mig skudte Fluesnappere til denne Art. 
28% 


856 


88. Otocoris alpestris (Linn.). X X X 1882 saas de første 
lite Febr. Siden næsten daglig til 29de Marts. Næppe set efter 
3die April, og ikke bemærket om Efteraaret. 1888 saas en enkelt 
21de og 23de Febr. Nogle faa den 28de. Siden ingen før 7de 
Marts. Adskillige fra l4de Marts til 8de April. 

(89) Otocoris alpestris praticola. Hensh. Det skal være 
denne Form, der bygger i Wisconsin (C. L.), ikke, som af King 
antaget, О. alpestris leucolema (Coues). Rede blev 1882 fundet 
ved De Pere (Willard). Yngler vistnok ogsaa ved Shioeton. Mente 
at here denne Fugl adskillige Gange paa Markerne øst for Huset, 
saaledes 18de og 23de Мај 1882. 

Pica реса hudsonica (Sab.) skal være en Vintergjæst i Wis- 
consin (Ноу), men blev ikke set ved Shiocton. 

90. Cyanocitta cristata (Linn. X  Talrigst om Vinteren, 
da den som oftest ses i smaa Selskaber, dog ikke mere end 5 05 
6 sammen. Үп ет rundt omkring i Skovene. 9de Juni 1882 saa 
jeg nys udfløjne Unger. Perisoreus canadensis (Linn. er i alt Fald 
om Vinteren almindelig i Wisconsins store Fyrreskove. Kommer 
. vel ogsaa af og til til Shioeton. 

91. Corvus соғат sinuatus (Wagl). Jægerne sige, at 
denne Fugl tidiigere om Vinteren var meget almindelig ved Shiocton. , 
Er nu sikkert sjælden. En enkelt blev skudt ved Wolf-Floden 1 
Oktober 1882. 

92. Corvus americanus Aud. ХХ Кап faa have Rede 
раа den daglige Jagtmark, næppe mere end еп halv Snes Рат. De 
fleste ses i Træktiden. Efter King skulde man tro, at Shiocton var 
lige ved denne Fugls Nordgrænse. Han skriver, at han ikke i den 
østlige Del af Wisconsin har set den nord for Stevens Point (Por- 
tage Co.). Dog maa han saa have overset den. Der fløj om We 
aaret et meget stort Antal mod Nord, og i Shawano Co. var denne 
Fugl mere talrig end ved Shiocton. 1882 saas de første to 7de 
Februar. Siden næsten daglig. Som oftest 8 og 4 sammen. Sjælden 
i større Selskaber. Om Efteraaret saas den sidste i alt Fald før 
3die Novbr. 1883 saas to den 28de Februar (de fire foregaaende 


357 


Dage var jeg bortrejst). Siden næsten daglig. 74е April en Flok 
paa 18. 19de Oktbr. en Flok paa 20, som var de fleste, jeg 
nogensinde saa sammen. 

98. Dolichonyæ oryzivorus (Linn). X X M: (Y) 2 1.178. 
0.288. V.97. H.68. 9 L.169. U.274. V.87. Н. 68. Bygger 
i stort Antal paa Gresmarker og Enge, hvor Græsset har været 
slaaet Aaret i Forvejen. Paa Græsmarken mellem Huset og Øster- 
sumpen (40 Acres) byggede omkring en Snes Par. lite Juni 1883 
fandt jeg en Rede paa Shioc Enge. Den indeholdt 5 nylagte Æg 
(de fire stærkt marmorerede med mørkebrunt, det ene grønlig hvidt 
med smaa brunsorte Punkter og Haarstriber om den butte Ende, 
og forøvrigt nogle næsten usynlige violette Taagepletter). Hunnen 
blev skudt. М. L. 22—221/3. В. 161/5 —163/4. 1882 ikke bemærket 
før 17de Maj, da et Selskab paa 2 Hanner og 1 Нап viste sig ved 
Huset. Dagen efter alle Vegne paa Markerne. 1883 saas 8 Hanner 
og 1 Hun i Selskab 15de Maj. Mange Dagen efter. 

94. Molothrus ater (Bodd.) X X Synes: ellers at være 
‚ раа Trek hele Sommeren. M. 4 (2) Г. 182—201. 0. 842—545. 
У. 118. H.75—81. 9 (2) L. 169—178. 0.805—808. V.101— 
118. H.66-—75. N.14. 1882 ikke bemærket før 17de April, da 
en Han og to Hunner saas ved Huset. Ingen Flokke set 7de Maj, 
men ellers daglig fra 30te April til 11te Maj. Siden l4de, 19de, 
20de, 23de og 30te Maj, 15de, 21de og 24de Juni. 29de Juni 
fandtes et Æg i en Rede af Vireo olivaceus, med to Æg tilhørende 
denne (Dagen efter var der tre). Reden var i en Løn, 6 Код over 
Shioe-Floden. 21de Juli saas en meget stor Flok, alle vistnok 
unge Fugle. 1883 ikke bemærket før 27de April, da 3 Hanner 
08 2 Hunner вааз i Følge. Flokke 3die og 8de Maj. Øde saas 
en Hun luske omkring i Kanten af Naaleskoven. Flokke igjen 26de 
Maj. 284е, om Morgenen, fire i Felge nærved Huset. Om Efter- 
middagen saas en Hun, som søgte hen til en af vore Fuglekasser, 
hvor en Tachycineta | bicolor havde Rede. Den indeholdt to Æg. 
En af Svalerne satte sig paa Pinden ved Indgangshullet; men da 
den ikke kunde forholde sig rolig, da den af og til opgav sin faste 


358 


Stilling, for under vrede Udbrud at anfalde Kofuglen, saa benyttede 
denne sig af et gunstigt Øjeblik og satte sig først paa Taget af 
Kassen, dernæst paa Pinden. Flere Gange stak den nu sit Hoved 
ind gjennem Hullet, men det var og blev for lille: Den opholdt 
sig nær ved Fuglekassen en Time eller mere; men tilsidst forsvandt 
den uden at have faaet Lejlighed til at give Svalen den sikkert : 
tilsigtede Foræring. 29de Maj fandtes et Æg i en aaben Rede af 
Melospiza fasciata, med fire Æg tilhørende denne. Alle Æggene 
vare næsten klækkefærdige. Reden i en Bregnetue. Flokke saas 
daglig fra 29de Maj til Lete Juni. Siden 8de, Lüde, 12te og 1346 
Juni. 18de Juni fandtes et Æg i en Rede af Vireo olivaceus med 
8 af dennes. Alle Æggene lidt rugede. Reden i en Busk 3 Fod 
fra Jorden, M. af 3 Æg. L.18—23. В. 14—17. Lüde Juli 
saas ved Huset Tusinder af Svaleunger (Tachycineta bicolor) 08 
imellem dem 5 Kofugleunger. 

95. Xanthocephalus xanthocephalus (Bonap.). М. af å 
sk. раа Shioc Enge 28de Maj 1882. L. 252. U. 411. V. 138. 
Н. 97. Saa ikke flere. Yngler i Green Lake Co. (Cooke). on 

96. Agelaius phoeniceus (Linn). ХХ M.d (2) L. 219— 
219. U.378—387. V.119—123. H.93—97. 9 L.194. U. 330. 
V.105. H.78. 284е Marts 1882 saas 6 og 8 paa to forskjellige 
Steder.. Dagen efter meget talrig. Ош Efteraaret uhyre Flokke 
ved den 22de беріл. Ikke ubetydelige endnu 1446 Oktbr. Næppe 
set senere. Nogle faa 4de April 1883. I stor Mængde den 9de. 
Bygger paa mange fugtige Steder; men de fleste — adskillige hun- 
drede Par — have Rede paa Shioc Enge. 1882, da Vandet gjen- 
nem hele Maj Maaned var højt, byggede de fleste i Buske fra Ui 
til 4 Fod over Vandet. 1883, da Vandet midt i Мај trak sig til- 
bage fra Shioe Enge, byggede de fleste i det tørre, grove Græs fra 
forrige Aar, som oftest et Par Tommer fra den fugtige Grund. Da 
Rederne bleve byggede, berørte Vandet næsten deres Bund. Dog 
fandt jeg 27de Juni en Rede i en Pilebusk saa meget som 12 Fod 
over Shioc-Floden. I Regelen har Fuglen to Kuld: JEggenes Antal 
er 4 og 5, mest 4. 1882 lagdes det første Æg fra 26de Maj til 


859 


Ste Juni. 1883 fra 26de til 31te Maj. M. fra 5 Reder. L. 22—27. 
B. 17—19. | . 

97. Sturnella magna (Linn). X X M. af 4. L. 238— 
255. U. 890—408. У. 117—123. H.75—81. Ег i Sommertiden 
meget talrig. Bygger rundt omkring paa Græsmarker og nogen- 
lunde tørre Enge. Fandt en enkelt Rede 2den Juni 1883. 5 en 
Smule rugede Æg. М. L. 28—281/2. B. 22. 28de Marts 1882 
saas paa et Sted 10, paa et andet 3. 29de nogle faa. 2den April, 
mange. Om Høsten kun enkelte i Slutningen af September; men 
29de hørtes dens Sang alle Vegne. Store Flokke 17de og 18de 
Oktbr. De sidste paa den daglige Jagtmark 31te Oktbr. (1) og 
2den Novbr. (2). Syd for Jærnbanen en enkelt 3die og 4de Novbr. 
1883 saas to den 2den April. Mange 3die. Om Høsten store 
Flokke fra 15de til 19de Oktbr. Sturnella magna neglecta. (Aud.) 
er en vestlig Form; men den er set ved Racine (Hoy), og den 
yngler i St. Croix Co. (King). Om nogle af de af mig skudte 
Individer skulde være at henføre til denne Form, kan jeg ikke nu 
afgjøre. : 

98. Icterus galbula (Linn.) (I. baltimore). X X M. (Y) 
$ 12184. U. 289. va Н.75. at, 182. 0.277. V. 87. 
Н. 72. 1882 byggede denne Fugl i meget stort Antal. Mindst 
11 Par havde Reder langs' med Floderne mellem Huset og Shioc- 
ion. 1883 var den ikke saa talrig. De fleste Reder fandtes i 
store, enlige Træer, som hældte sig ud over Vandet. Mange saas 
dog ogsaa oppe i Landet, men da som oftest i Nærheden af Gaar- 
dene. Fuglen synes at have sine bestemte Steder, hvor den bygger 
Aar efter Aar, tildels i de samme Træer I en gammel Elm, der 
stod ved vort Hus og hældte sig ud over Shioc-Floden, skal der 
have været Rede mange Aar i Træk. Af 15 Reder hang de 11 
over Vandet. 8 vare i Løn (soft maple), З i Elm, 3 i Poppel, 1 i 
et dødt Tre. 8 hang i en Højde af fra 12 til 20 Fod; 4 fra 
24 til 30; 2 fra 36 til 40; 1 omkring 60 Код. Da de fleste 
Reder hang mig for højt, kan jeg ikke med Bestemthed sige, 
Mar det første Æg blev lagt, dog var det næppe for — snarere 


360 


efter — 6te Juni. M. fra 3 Reder. L.22— 24. B.16—17. Ofte 
fandtes Traade og Garn i denne Fugls fint vævede Rede. 17de 
Maj 1882 og følgende Dage bearbejdedes en udhængt Sek for at 
skaffe Stof til Reden. 1882 saas adskillige Hanner 4de Мај. Nogle 
faa fra 7de til Lüde, Ingen Lite og 12te. Siden daglig. 16de 
første Hun. 17de mange, tildels i smaa Selskaber paa 5 til 6. 
Flere af disse vare vistnok paa Træk. Om Høsten saas ingen efter 
29de Aug. 1883 adskillige Hanner 7de Maj. Siden næsten daglig, 
dog ingen fra 10de til 12te og 144е. De første Hunner den 
154е. ` 
Teterus spurius. (Linn). Skal stadig yngle ved Racine (Hoy) 
og er af Willard to Gange set ved: De Pere. Saas ikke ved 
Shiocton. и: SE 
299. Scolecophagus carolinus (Müll) (8. ferrugineus). 
ХХХ M, (5) L.223—232. U. 342—371.) V. 112—119. 
Н. 84—93. © 1.213. U.323. V.113. Н.75. Еп af de talrigste 
Trækfugle ved Shiocton. Aldrig saas dog saa mange som i Efter- 
aaret 1881, da Vandet var meget højt. Alle Vegne, hvor der vår 
Vand, var der fuldt af disse Fugle, som i hundredevis kunde sidde 
i et enkelt Træ. Flest ved 20de Oktbr. Ikke set efter 4de Novbr. 
1882 saas de første Flokke 29de Märts. Siden daglig. Talrigst 
fra 18de til 2446 April. Sidste Flokke Ste Maj. Ош Høsten 
næppe set før 18de Septbr., da smaa Selskaber, paa 5—8, viste 
sig. 1946 store Flokke. 28de i tusindvis. 1546 Oktbr. endnu 
Here. 1646 næsten ingen. Talrig fra 24de—26de. Mange 6te 
Novbr. Enkelte endnu den 15de. 11te April 1883 saas om Mor- 
genen 4, om Eftermiddagen mange, mest paa Tømmer og Kvas i 
Floderne. 194е--1446 Masser. Flest den 14de. “Endnu flere 290 
April. Set til 4de Мај. Om Efteraaret utallige Flokke 18de Окт. | 
Mærkeligt nok, at King om Efteraaret ikke har truffet denne Att 1 
Wisconsin før i Oktbr. Endnu mærkeligere, at! Cooke aldeles ikke 
har bemærket den i Jefferson Со. : ' 
(100.) Scolecophagus cyanocephalus (Wagl.). 25de Sept 
1882 saas mange Sortfugle. En, som gik for sig selv раа en Sand- 


961 


revle ved Wolf-Floden, syntes mig еп Del større end de andre. 
Jeg skød den. Det var en ung Han med brunlige Fjerkanter paa 
Hoved og Hals. Om den henhørte til denne Art, skal jeg dog ikke 
kunne sige med Sikkerhed. Der var ikke nogen afgjort Forskjel 
mellem Glandsen paa Hovedet og den øvrige Del af Kroppen. Dette 
gjaldt ogsaa om en anden ung Han, som jeg skød 4de Oktbr. Den 
var i en Flok, i hvilken Fuglene tilsyneladende alle vare af samme 
Størrelse. Foruden paa Hoved og Hals havde den ogsaa brunlige 
Fjerkanter paa Ryggen. М. af 2. L: 244—245. У. 119—123. 
H. 91—23. N. 22—26. Efter Coues synes disse Maal for store til 
foregaaende Art, men tildels vel smaa til denne. Er en vestlig 
Fugl. Træffes dog i Wisconsin af og til. Skudt i Green Lake Co. 
(King. ^ egit 

101. Quiscalus quiscula æneus (Ridgw.) (Q. purpureus). 
XX Må (4) L.281—817. Т. 417—455. V. 128—144. 
H.126—133. 9 L. 277. U.404. У. 131. Н. 1138. Mangé have 
Reder enkeltvis eller i smaa Kolonier. Den største Koloni fandtes 
i en Række heje Popler, som stod omkring vor Gjenbos Have. Her 
byggede vel henved en 50 Par. Højden fra Jorden er meget for- 
skjellig. I Poplerne var ingen Rede lavere end 12 Fod, de fleste 
omkring 30. Ved Wolf-Floden traf jeg en enkelt Rede 10 Fod 
over Vandet. Tit sidde Rederne saa højt som 40 Код. Det er 
ikke godt for andre Fugle at bygge i dens Nærhed. Еп enkelt 
Han, hvis Rede var i en Elm lidt vest for Huset og Shioc-Floden, 
32 Fod fra Jorden, fordrev i Maj 1882 først en Merula migratoria 
og dernæst en Sialia sialis og en Tyrannus tyrannus fra deres 
Reder. Кашреп med Droslen, som byggede i en lille Poppel ved 
Huset, indlededes 29de Арт. Droslen havde smykket sin Rede 
med et rødt Silkebaand. Det stak Sortfuglen i Øjnene, og den 
bortførte det, da Droslen var borte. Den kom dog til i det samme, 
og da den med vrede Skrig forfulgte Røveren, tabte denne Baandet 
i Shioc-Floden. 1882 saas Flokke 29de Marts. Siden ikke mange 
før 2den April 1888 saas første Han 6te April. Adskillige Dagen 
efter: Siden daglig. ; ; 


962 


Coccothraustes vespertina (Coop.). Vestlig Fugl. Viser sig 
om Vinteren af og til i Wisconsin. Set i Jefferson Co. lste Marts 
1883 (Cooke). à 

102. Pinicola enucleator (Lim). XXX M. å L.239. 
 V.119. H.91. N.11. 9 (2.) L.217— 226. V. 110—114. Н.88-- 
93. N. 11. Blev ikke bemærket i Vinteren 1881—82 men var 
meget talrig 1882— 83. Saas i hundredevis i Storskoven syd for 
Jærnbanen, hvor jeg fandt den første 17de Novbr. og en Flok paa 
15 af begge Kjøn 18de Decbr. Fra 8de Jan. til 18de Febr. saas 
den ofte paa den daglige Jagtmark, tit i store Flokke. Talrigst 
var den fra 8de Jan. til 3die Febr. Saas mest i Ask; hvis Frö 
den spiste. ; 

103. Carpodacus purpureus (Gmel). ХХ М. д (5) 
L. 144—158. U. 256—268. У. 82—92. Н.57—68. 9 (8) 
L. 144—158. U.226—259. У.75—99. Н.54--59. Meget talrig 
i Træktiden. Ikke faa yngle paa Egnen i Skov og Have. Flest 
var der 1883, da mindst 3 Par havde Rede i Skoven mellem 
Huset og Shiocton. 29de Maj saa jeg adskillige parre sig. 5 
Juni og følgende Dage fløj de med Fjer. Der var en Rede i vor 
Gjenbos Gaard, 12 Fod fra Jorden; men jeg havde ikke Lejlighed 
til at undersøge den. Cooke har om Sommeren ikke bemærket 
denne Fugl i Jefferson Co. 5te Marts 1882 skød jeg to Hunner, 
174е Marts en Han. 25de de første Flokke. Siden af og til, 
somme Tider i Flokke paa flere hundrede. Efter 13de April næsten | 
daglig. Talrigst vel 18de April til 2den Maj. Sidstnævnte Dag 
saas Flokke, vistnok udelukkende bestaaende af Hunner (eller unge 
Fugle). Om Efteraaret talrigst 24de Aug. til 1ste Septbr- Раа 
den daglige Jagtmark ingen Flok efter 17de Oktbr. En enkelt 
9die Novbr. Dagen efter en stor Flok i Storskoven syd for Jærn- 
banen. 1883 saas den første Han 9de April, en den 12е, k 
den 13de. Siden flere. Talrigst vel 22de til 30te. Dog i Flokke 
til 13de Maj. Om Efteraaret maaske de sidste 19de Oktbr. 

104. Loxia curvirostra minor (Brehm) М. 4 L. 151: 
У. 89. Н:50. N.17. Q 1,151. V.88. Н. 59, N.17. Ikke be 


868 


mærket i Vinteren 1881—82, men meget talrig 1882—83. Hvor 
ofte jeg saa denne Art, er jeg ikke i Stand til at sige, da jeg 
maatte se den paa nært Hold for at gjenkjende den.  Lokketonen 
er helt forskjellig fra den europæiske Forms. De Korsnæbflokke, 
jeg fik Lejlighed til at undersøge, bestode enten af denne eller 
den følgende Art. Ingen blandede Flokke. Jeg mener, at L. leu- 
coptera kom først. 3die Novbr. var jeg i Storskoven syd for Jærn- 
banen for at se efter Korsnæb i de høje Fyrretræer. Jeg saa ad- 
skillige Flokke; men ingen syntes at indeholde nogen L. curvirostra. 
Jeg skød den først 7de Novbr., da den var meget talrig. Flest 
Korsnæb saas i November før den 18de. Enkelte Flokke dog af og 
til hele Vinteren, ogsaa paa den daglige Jagtmark. 94е Maj saa 
jeg i Storskoven en Flok paa over hundrede af L. curvirostra. Det 
regnede, og alle Fuglene færdedes paa Jorden og søgte efter Fyrre- | 
frø. Forsyningen i Trætoppene var sandsynligvis sluppen op. Naar 
en Kogle blev funden, tog Fuglen den i Kløerne og bar den op paa 
en Kvist. Her hængte den sig saa i det ene Ben og holdt Koglen 
med Kløerne paa det andet, pressende den op til Kvisten og bear- 
bejdende den med Næbbet for at faa Frøet ud. Fuglene vare slet 
ikke sky. Jeg kunde gaa dem saa nær som 4 Код. Јес havde 
derfor Lejlighed til at forvisse mig om, at hvor stor end Forskjellen 
var i Farverne, var der dog ikke en eneste L. leucoptera imellem. 
24de Maj saas endnu en Korsnæb, men af hvilken Art maa jeg 
lade være usagt. 

105. Loxia leucoptera бше. М. å (2) L. 144—169. 
У. 84—98. Н. 59—63. М. 16. Q 1.148. У. 88. Н. 59. N. 14. 
Store Flokke i Skoven syd for Jærnbanen 3die Novbr. 1882. 84е 
Maj 1888 «апа jeg et Par i Naaleskoven. Hannen havde en 
Meget mærkelig skinnende brungul Farve, som jeg ellers ikke har 
set hos Korsnæb, hverken her eller i Europa. Раа Ryggen mange 
mørke Striber. — Denne Art saas næppe saa ofte som den fore- 
gaaende, kon 

166. Acanthis linaria (Linn). X X X M. af 15. L.126— 
142. V.68—75. H. 54-59. №. 6—8: Кип set i Vinteren 


564 


1882—88; men var да til Stede i uhyre Skarer. Saas vistnok 
flyvende allerede midt i November. Blev dog ikke skudt før 21de 
Novbr., da den viste sig alle Vegne i Skovene og Sumpene, særlig 
i Tidslerne, Ellebuskene og Cedertræerne, paa hvis Bær den satte 
megen Pris. Siden set hele Vinteren og næsten daglig. Færrest 
i Februar. Faa efter 13de April Den sidste skudt 23de April. 
I Wisconsin siges at skulle forekomme А. linaria rostrata (Coues) 
og A. hornemanni exilipes (Coues). Jeg kan dog næppe tro, at 
nogle af de af mig skudte Individer vare at henføre til disse 


` Former. 


104: Spinus tristis (Linn). X X M. é (8) L. 122—129. 
Mäe bn HDA- №9. 9 (2. 1..129—182. V. 7922179; 
Н. 43—47. М. 9. Обе set і Decbr. 1881. Еп enkelt Gang i 


Jan. 1882, men ikke i Febr. 6te Marts sked jeg en ved 5806 · 


Flode». 2646 April saas en lille Flok i Overgangsdragt. 28de 
stor Flok. 144е Maj Hanner i Sommerdragt. Talrigst ved 19de 
Maj. For Resten set i Flokke næsten hele Sommeren. Sjælden 
dog mellem 1746 Juni og 16de Septbr. Næppe efter 13de Novbr. 
1883 saas en stor Flok i Tidsler ved Huset 18de Jan. Ingen i 
de følgende Maaneder. Enkelt Flok 8de Maj. Flere 10de og føl 
gende Dage. Flest 29de—31te. 29de enkelte store Flokke alene 
bestaaende af Hunner. Efter 2den Juni kun i mindre Selskaber. 


Mange maa yngle i Skovene og Sumpene. Dog fandt jeg ingen 


Rede. 2den Juli 1883 saa jeg en Hun med Redestof і Næbbet. 29de 


Aug. 1882 saa jeg de gamle made lige udflgjne Unger. Store Unger 
bleve madede 6te Oktbr. 

(108.) Spinus pinus (Wils.). Saas sikkert i Flokke 7de April 
1883 og nærmest følgende Dage. Skød ingen. Siges at skulle 
bygge i Wisconsin, saa langt mod Syd som i Jefferson Co. (Cooke) 
Flere bleve skudte ved De Pere i Marts 1883 (Willard). 

109. Plectrophenaz nivalis (Liun.) (Plectrophanes пі): X X х. 
I store Flokke om Vinteren. Viser sig mest lige før eller under | 
en Snestorm. 1882 вааз den første store Flok 9de Jan. Senere 
af og til. Næsten daglig i Marts: De sidste 3 den 1516 April. 


365 


Om Efteraaret en enkelt 9de Novbr. Første Flok den 11te. 18de 
overordentlig talrig, især paa den yderste Kant af den tynde Natis 
paa de oversvømmede Shioc-Enge. - Her havde Vandet opskyllet 
forskjellige Slags Frø. I en af Flokkene var der sikkert over 
1000. Saas jævnlig i Løbet af November. Tre Gange i December. 
Sidste Gang den 1646. 1888 saas flere Flokke 14de Januar. Tre 
Gange set i Februar. Ikke i Marts. 4de—7de April adskillige. 
De sidste fire den 14de. Om Efteraaret de første to 31te Oktbr. 
Mærkeligt nok ville flere (f. Ex. Т. Gentry i , Birds of Eastern Penn- 
sylvania*) benægte, at denne ыл har nogen Flyvelyd. Det har 
den ikke des mindre. | 

110. Calcarius lapponicus (Linn.). M. af ung d sk. paa 
Shioe Euge 29de Oktober 1883. L. 151. V. 86. Н. 57. М. 9. 
Mellemtaa 18. Bagtaa 16. Ingen flere bleve bemærkede, men derfor 
kan den gjærne være en regelmæssig Gjæst ved Shiocton. Cal- 
carius pictus (Swains.) skal om Vinteren ses i Wiseonsin (King). 

111. Poocaetes gramineus (Gmel). X X М. af 6. L.154— 
160. Т. 258—970. V.77—81. Н. 56—68. Om Sommeren en 
almindelig Markfugl. 1882 ikke bemærket for 1446 April. Flest 
ved den 20de. Om Høsten talrigst omkring 18de Septbr., men 
mange endnu 7de Oktbr. Næppe set efter den 9de. 1888 en enkelt 
skudt Øde April. Flere den 18де. Flest vel 21de. i 

112. Ammodramus sandwichensis savanna (Wils). X X 
М. af 11. L. 129—148. U. 218—229. V.64—72. Н. 47—54. 
N.9—11. 1882 ikke bemærket før 10de Мај. Har vel været til 
Stede' forinden. ^ Fandt mange denne og følgende Dage. Flest 
llte—23de. Ош Høsten talrigst ved 18de Septbr. De sidste 
maaske 74е Oktbr. 1288 sked jeg 26de April en Han, som sad 
og sang paa en Stub i en Græsmark. Siden ingen set før 9de Maj, 
da enkelte bemærkedes. ` Flest vel 18de—26de. Наг Rede i Randen 
af de store Sumpe og paa Shioe Enge, hvor Græsset ег slaaet 
Aaret i Forvejen. 1 Rugetiden holder Hannen meget af at sidde 
98 Synge paa Stavergjærderne. King synes ikke at vide, at denne 
Fugl yngler i Wisconsin. Ved Shioeton er den almindelig. А. sa- 


566 


rannarum passerinus (Wils.) skal paa sine Steder i Wisconsin ikke 
være ualmindelig (Hoy). А. caudacutus nelsoni Allen er skudt i 
Jefferson Co. (King). 

Chondestes grammacus (Say) Findes mange Steder i Wis- 
consin, ogsaa i Brown Co. (Willard), men ikke ved Shiocton. 

113. Zonotrichia leucophrys (Forst.). X XX M. af á 
L.176. U.248. У.81. H.75. To Hanner 13de Maj 1882. Meget 
talrig om Efteraaret. Flokke 28de Septbr.—18de Oktbr. 1888 tre 
ved Slagterhuset 12te Maj, i Selskab med følgende Art. Siden 
mange. 19de Maj den sidste. | 

114. Zonotrichia albicollis (Gmel.). ХХ М. å (3.) L.164— 
178. U. 226—235. V. 72—77, Hs 751 Q (2) 1: 168—169. 
U. 285—289. V.72—75. H.72—75. King mener ikke, at denne 
Fugl yngler syd for Angelica i Shawano Co., 18 Mil nord for 
Shiocton. Nogle faa bygge dog vistnok aarlig paa den daglige 
· Jagtmark. 1882 kunde jeg med Bestemthed kun sige, at den havde 
Rede i en Ungskov ved de tyske Gaarde i Kanten af Vestersumpen 
men 1888 vidste jeg flere Steder, hvor «den byggede. 25de Juni 
saa jeg i Naaleskoven begge de gamle og en lille Unge, som ikke 
kunde flyve. Den sad i en Busk. 1882 saas tre 25de April. De 
to vare Hunner. Næste Dag skød jeg en Han.  Talrigst 30te April 
til 8de Maj. Trækket endt ved 24de. Om Høsten talrigst 24de 
Septbr. til 9de Oktbr. 1883 fem ved Slagterhuset 22de April. Siden 
næsten daglig. 9de Maj ualmindelig store Flokke i Storskoven syd 
for Jærnbanen. Paa den daglige Jagtmark talrigst 12te—16de. 

115. Spizella monticola (Gmel). X X X M.af6. 1. 144— 
160. U. 219—242. У.72—77. Н. 62—72. 1 Træktiden en af 
de talrigste Spurve. 1882 saas fire 24de Febr. Siden ingen før 
7de Мала, da fem saas om Morgenen og en Flok om Айепёп. Der- 
efter næsten daglig. Forsvandt 29de, men kom igjen Зе. Tak ` 
пазе 5te—l7de April. Ikke mange efter 2546. De sidste vel 6te 
Maj. Om Efteraaret nogle faa 17de og 18de Oktbr. 19de de 
første Flokke. Flest ved 26de. Faa efter 14de Novbr. Sidste 
Flok 25de. 1883 ikke bemærket før llte April, da mange viste 


367 


sig. Flere Dagen efter. Siden stadig til 5te Maj. De sidste 8de. 
Ikke nær saa mange som 1882. 

116. Spizella socialis (Wils.). X X Bygger talrig i Skove 
og Haver, aldrig over Vandet. Af 10 Reder sad de 6 i fire Slags 
Træer (8 i Poppel, 1 i Kirsebærtræ, 1 i Beg, 1 i Gran), i en 
Højde af fra 6—10 Fod fra Jorden. De 8 sad i tre Slags Buske 


(Ribs, Hassel, Risbøg) fra 2--4 Fod fra Jorden. 1 sad i et Staver- | 


gjærde 2 Fod fra Jorden. Af disse 10 Reder vare de 7 i Nær- 
heden af Mennesker, de 3 i Skoven. Dette angiver dog ingenlunde 
det rette Forhold. De fleste bygge ubetinget i Skoven. Æggenes 
Antal 2—4. 1882 fandtes 7de Juni den første Rede med 3 næsten 
klækkefærdige Æg. 1888 lagdes det første Æg 27de Maj— 7de Juni. 
M. fra 7 Reder. L. 17--18. B. 13—14. То Kuld. 1882 ikke 
bemærket før 20de April. Siden daglig. I Flokke 27de April og 
nærmest følgende Dage. Om Høsten talrigst ved 16de September. 
Næppe senere end 7de Oktbr. 1883 hørt ved Huset om Morgenen 
l2te April. Siden daglig. Talrigst ved 24de April. 

Spizella pusilla (Wils.). Vides ikke at være set ved Shiocton. 
King kalder den ,not а very common summer resident". Fra 
Brown Co. skriver Willard: „Taken only а few times in 1882“. 
Ета Jefferson Co. skriver Cooke: „Seems to be quite uncommon 
about here“. 5. pallida (Swains.) forekommer muligvis ved Shiocton. 
King har skudt 13 Exemplarer i Waushara, Green Lake og Jeffer- 
son Со. 

117. Junco hyemalis (Linn) X X X 1882 saas første Flok 
29de Marts. Siden næsten daglig. Vistnok talrigst 13de—20de 
April. Ikke mange efter 10de Мај. Nogle faa den 15de. De 
sidste to den 19de. Om Høsten вааз den første 16de Septbr. 
Nogle faa den 24de. Flokke Dagen efter. Flest ved 1116 Oktbr. 
Faa efter 27de. Paa den daglige Jagtmark ikke senere end 7de 
Novbr.; men i Storskoven syd for Jærnbanen meget store Flokke 
17de Novbr. Ingen 21de. 1883 nogle faa ved Huset 7de April. 
Talrig Оде og nærmest følgende Dage. Mærkelig faa 19de—24de. 
Flokke igjen 26de. Sidste Flok 4de Maj. Denne.Spurv er i Træk- 


rj 


968 


tiden. overordentlig talrig. Junco hyemalis oregonus (Towns.) er en 
vestlig Fugl. Skudt af Willard i Brown Co. 6te Oktbr. 1883. Et 
Par er skudt i Illinois (Coale). 

118. Melospisa fasciata (Gmel. (M. melodia). X X М. af 
10. L.151—163. U.213—219. V.63—68. H.63—68. Er den 
ved Shiocton talrigst byggende Spurv. Јес kan næppe nævne et 
: Sted, hvor man ikke kunde vente at finde dens Rede. Af 20 Reder 
var den ene i en Fordybning i Jorden paa en Mark, hvor Græsset 
var slaaet. Ikke Spor af Skjul. 9 andre vare uden noget Slags 
Dække ovenover, tildels Jorden. Af disse vare 3 i Tuer (af Græs, 
Mos og Bregner), 1 ved Siden af en Tue, 5 under aabne Buske. 
1 var fuldkommen skjult i en Græstue. 2 vare i Jorden under et 
naturligt Tag af vissent Græs, der laa over Kviste paa en Busk. 
23de Мај 1883 fandt jeg en Rede i Enden af en raadden Bjælke. 
Hullet havde været temmelig stort men var blevet tilstoppet af 
Fuglen, saa der kun var saa meget tilbage, at den lige kunde 
komme derind. Reden var 1 Fod fra Jorden. 6 Gange fandt jeg 
Reden anbragt i Buske og Træer, mest over Vandet. I alle disse 
Tilfælde var det anden eller tredie Gang, Fuglen byggede. 224 
Juni 1882 blev første Æg lagt i en Pilebusk 1 Fod over Vandet. 
Аде Juli første Æg i en Løn, 9 Fod over Vandet. 23de Juni 
1883 fandtes i en Ribsbusk en Rede med 5 Æg, Lis Fod fra 
Jorden (29de Juni vare Ungerne udklækkede). 26de Juni lagdes 
første Æg i et Skud ved Roden af et Blommetræ !/2 Fod fra Jor- 
· den. Antallet af Sangspurvens Æg er 5, sjælden 4. De ere 
meget forskjellige i Form ,0g Farve. М. fra 10 Reder. L. 16—22. 
B.14— 16. 1882 fandtes ingen Rede før 28de Maj. Den inde- 
holdt 4 lidt rugede Æg. I en Rede med 5 Æg udklækkedes Un- 
gerne 4de Juni. 1883 lagdes første Æg 104е—134е Мај. 5 
Juni вааз under en Pilebusk en stribet Snog i Færd med at sluge 
Æggene i en Sangspurvs Rede, Begge de gamle Fugle slog gjer 
tagne Gange пей раа Snogen, som var saa ophidset, at den gik løs 
påa min Hustru og huggede efter en Stok. Den havde opædt de 
nylagte Æg saa nær som et. 1882 saas den første SangspurY Í 


369 


nogle Ris 12te Marts. Det var en meget ejendommelig Han. Den 
var større end den almindelige Form. L.169. U.225. V.68. H.75. 
Ingen Striber paa Hovedet. Panden ensfarvet brun. Раа Bag- 
hovedet gik denne Farve over i graat. Striberne paa Halsen 
smalle og blege. Striberne paa Ryggen smalle og faa. Halen 
meget bleg, de mørke Striber begrændsede til Fjerskafterne. Efter 
denne Han saas ingen før 29de Marts om Morgenen, da der var 
fuldt op alle Vegne. Om Efteraaret flest før 10de Oktbr. Meget 
faa efter 22de. Den sidste 24de Novbr. 1888 nogle faa 6te April. 
Siden talrigere Dag for Dag. 

119. Меозрёза lincolni (Aud.) М. af å sk. i Østersumpen 
20de Maj 1882. І, 137. U.192. V.59. H.53. Skød kun denne 
ene. Mener dog at have set adskillige. 

120. Меозрёза georgiana (Lath.) (M. palustris). X X M. 
af 9. Г. 139—144. 10. 194—204. V. 56—68. Н. 53—63. Er 
den i Sumpene talrigst byggende Spur, Fandt adskillige Reder 
med Unger, en enkelt med Æg. De fleste Reder fandt jeg i 
Græsset, tildels under naturligt Tag. En enkelt fandt jeg i en 
Pilebusk, 3/4 Fod fra den vaade Grund. 30te Мај 1883 fandt jeg 
en Rede, i hvilken Ungerne just vare ved at komme ud af Æggene. 
Fuglen har i det mindste to Kuld. M af Æg fra 1 Rede. L. 18. 
В. 14. Det er mig ikke muligt at angive Tiden for denne Fugls 
Ankomst. 1882 skød jeg adskillige i Østersumpen 18de April. 
Om Høsten flest 24de Septbr.—5te Oktbr. - Størsteparten forsvandt 
i Løbet af Oktober, men en Efternøler blev skudt 19de Novbr. 1885 
var den talrig i Sumpene 12te April. 

121. Passerella iliaca (Мет.). XXX M af å (2) 
L.179—185. U. 283—285. V. 85—87. Н. 75. 1882 ikke be- 
mærket før 13de April, da tre saas i nogle Buske i Kanten af en 
Græsmark. Neste Dag en halv Snes i Naaleskoven, adskillige ved 
Slagterhuset. Om Efteraaret en Øde Oktbr. i de ovenomtalte Buske. 
Nogle faa 19de og 20de. Talrigst 26—29de, da de sidste вааз 
раа den daglige J agtmark. I Storskoven syd for Jærnbanen tal- 
tigere end nogensinde 3die og 4de Novbr. Ingen 7de Novbr. 1888 


Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1887. 24 


370 


to 9de April i de ovenomtalte Buske. 164е en enkelt. 24de nogle 
faa. 26de én. Sdie Maj én. Om Efteraaret meget talrig ved 15de 
Oktbr. 

(Passer domesticus (Linn.). Denne Indvandrer ses endnu kun 
af og til ved Shiocton. 1882 вааз en Han ved vort Hus 1ste Marts. 
23de April en i Shiocton. 29de en Hun i vor Have. Ingen i 
Løbet af Sommeren. 27de Oktbr. en Hun ved Huset. ste Novbr. · 
to. 1888 ikke bemærket. Synes ellers at have fast Fod i de 
større nærliggende Byer, som Neenah, Appleton, De Pere, Green ` 
Вау og Waupaca. M. af 9 1,151. U.223. .V.75. Н. 56.) 

122. Pipilo erythrophthalmus (Linn). X X М. (Y) 6 (8) 
Г. 201—9218. 0. 270—299. У. 88. H. 93. 9 L.198. U. 261. 
у. 83. H.84. Yngler i stort Antal i Skov paa fugtig Grund med 
tætte Buske og Brombærranker. Var dog talrigst 1882. Fandt 
ingen Rede. Saa Hunnen med Mad til Unger Øde Juni 1882. 
Aldrig set i Flok. 1882 ikke bemærket før 26de April, da to 
Hanner saas. Siden næsten daglig, men langsomt voxende i Antal. 
Første Hun bemærket 104е Maj. Talrigst vel 17de. Den sidste 
om Efteraaret 6te Oktbr. 1888 hørtes en 26de April. Saas 08 
hørtes siden daglig. 

Cardinalis cardinalis (Linn.) (C. virginianus) tilhører den caro 
linske Fauna. Skal enkeltvis bygge + Vidunderegnen ved Racine 
(Hoy). 
123. Habia ludoviciana (Linn.) (Hedymeles 1). X X М. (Y) 
d 1. 201. 0. 814. V.107. Н.75. 9 D. 201. U. 911. V- Å 
Н. 66. 1882 byggede en halv Snes,Par i Omegnen af Huset. 946 
Juni fandt jeg to Reder i en Elleskov, den ene 10, den anden 8 
Fod fra Jorden. Den første var plyndret, men Æggeskallerne јаа 
i Reden. Den anden indeholdt 4 næsten klækkefærdige Æg. M. 
L.22. B.16. 1883 byggede kun nogle faa. I en Elleskov: ved i 
de tyske Gaarde havde den en af sine Redepladser. Her saas 1882 
den første Han 9de Maj. Flere Dagen efter. 15de første Hun. 
Flest ved 24de. 1888 вааз første Han nær ved de tyske Gaarde 
16de Мај. 18де flere af begge Kjøn. Var dette Aar ingensinde 


871 


talrig paa den daglige Jagtmark. I Storskoven syd for Jærnbanen 
saas 22de Мај en meget stor Flok, mest Hunner. М. af en af 
disse. І. 207. У. 101. Н, 75. N.17. | 
124. Passerina cyanea (Linn.) (Cyanospizae). XX M. 
(Y) 4 1,192. 0.210. V.67. Han 9 L.129. 0.201. У. 66. 
H.47. Ikke mange bygge ved Shiocton. Den вааз aldrig i Flok. 
I Waupaca Co. skriver King, at den er „опе of the most abundant 
species". 1882 saas den første Han ved de tyske Gaarde 18de 
Мај. 12te Juni to Hanner ved Vejen mellem Huset og Shiocton, 
hvor der er et Stykke aaben Skov med mange Hasselbuske. Havde 
Fuglen ikke været tilstede i Mellemtiden? Svaret fik jeg et Par 
Dage efter. 8de Juni fandt jeg en lille Rede i en Hassel nord for 
de tyske Gaarde. Den sad i en Kløft, 2 Fod fra Jorden, og syntes 
at være færdig. 14de Juni saa jeg til den og fandt da en Hun 
af denne -Art, som laa paa 4 stærkt rugede Æg. Ved Vejen 
mellem Huset og Shiocton maa der mindst have været tre Reder. 
194е Juni lagdes det første Æg i en Rede ved Wolf-Floden. Den 
vår anbragt i en Hasselbusk 3 Fod fra Jorden. M. af Æg fra to 
Reder. L. 18—19. В. 14—15. Om Høsten saa jeg ikke Fuglen 
efter 9de Aug. 1883 den første Han 22de Maj syd for Jærnbanen. 
Siden ikke set for 9de Juli. Efter denne Dag saas stadig for en 
Tid to Hanner ved Vejen mellem Huset og Shiocton. E. 
Spiza americana (Gmel.) (Euspiza am.). Tilhører særlig den 
carolinske Fauna men forekommer ogsaa i den alleghanske. Jeg 
har ikke set anført, at den i Wisconsin skal træffes nordligere end 
i Green Lake Co. (King). Ved Shiocton ses den i hvert Fald ikke. 
125. Piranga rubra (Lima) X X M. å (2) L.173—176 
U. 286—295. v. 93—97. Н. 68—66. 9 (8) L. 178-180. 
U.265—277. V.92—93. H.63—68. (Den største sk. 22de Maj 
1882. Nogle faa yngle i Skov med fugtig Grund. 1883 saa jeg 
en Rede ved Vejen til Shiocton. Den var anbragt i en Elm ude 
раа en vandret Gren, 12 Fod fra Jorden. I Træktiden вааз mange. 
1882 første Han 10de Мај. То den 1146. Flere den 1946. 21de 
første Hun, 22de begge Kjøn overordentlig talrige. Dagen efter 
24* 


872 


- færre. 24de kun nogle faa. 1883 første Han 22de Мај. 264е 
en Mængde af begge Kjøn. Piranga ludoviciana (Wils.) er en 
vestlig Fugl. Skal have bygget i Jefferson Co. (King). 

126. Progne subis (Linn.). ХХ Kun faa ses udenfor 
Shiocton, hvor den bygger i dertil opsatte Kasser. 1882 saas den 
10de April 4 Hanner i Byen (Sde var der ingen). Om Høsten ikke 
set efter 19de Aug. 1883 var der mange i Byen 14de April Der 
sagdes, at den var kommen Dagen i Forvejen. | 

127. Petrochelidon lunifrons (Say). X X Bygger under 
Tagskægget paa de fleste Lader og adskillige Stuehuse. Mange 
Gange talrigere end Chelidon erythrogaster, men ikke nær saa talrig 
som Tachycineta bicolor. 1882 saas de første to 25de April. 
Mange 30te. 29де Мај var en af disse Svaler i Færd med at 
bygge Rede under Tagskægget paa vort Hus. Inde i Reden sad 
Mureren; men det mærkelige var, at den havde to Haandlangere 
til at bringe sig Ler. Naar Mureren var træt, overtog en af 
Haandlangerne Bestillingen.. Om Høsten saas denne Svale næppe 
senere end 21де August. 1883 adskillige 29de April. Mange. 
4de Maj. 

128. Chelidon erythrogaster (Bodd.) (Hirundo er). X X 
Bygger enkeltvis ved mange Gaarde, men ikke nær ved dem alle. 
1882 saas de første 29de April. Næppe set efter 4de Septbr. 
1883 først bemærket 7de Maj. 

129. Tachycineta bicolor (Vieill.). X Х Er ved Shiocton 
den tidligste og den talrigste Svale. Yngler rundt omkring, men 
mest i gamle Spethuller, i døde Træer i Sumpene og paa Shioc 
Enge. Højden fra Jorden er som oftest 14— 50 Fod. 1882 saas 
den første over Wolf-Floden 29de Marts. To den lste April. Nogle 
faa de følgende Dage. 6% April paa flere Steder smaa Selskaber, 
4 0g 5. 7de talrig alle Vegne. Om Høsten saas Millioner flyve | 
over Floderne, flest ved 22de Juli. Kun faa i August. De sidste 
vistnok 6te Septbr. 1883 den første 7de April. Nogle faa Dagen 
efter. Øde mange. Om Høsten flest ved 20de Juli: Denne Svale 
vænnede sig til at bygge i vore Fuglekasser. 1882 syntes den 


378 


først at finde dem sidst i Maj. To Par byggede. Første Æg 104е 
Juni. 1883 rykkede adskillige strax efter Ankomsten ind i de be- 
kvemme Lejligheder. Første Æg 27de Maj. I Kasserne vare 4 og 
5 Æg. М. fra 2 Reder. 1. 21—22. B: 14., 

130. Clivicola riparia (Linn.) (Cotile rip). X X М. af å 
L.180. 0. 270. У. 101. H. 50. 1882 ikke skudt: før 12te Мај. 
Noget meget stort Antal saas ingensinde. Adskillige (henved en 
Snes) byggede i en sandet Brink ved en af Wolf-Flodens Drej- 
ninger (i Sec. 8). Det var klart efter de mange Levninger af 
Huller, at Kolonien tidligere havde været meget større; men Floden 
nedriver aarlig store Stykker af Brinken. 1883 saas en enkelt 
af denne Svale sent i Maj; men ingen byggede. Af Mangel paa 
Lejlighed maa den vistnok helt opgive at yngle paa den daglige 
Jagtmark. ` ( 

131. Stelgidopteryx serripenuis (Aud) ХХ М. af 2. 
(Y. L.135. U. 295.. V. 110. H. 54. М. 6. Adskillige yngle ved 
Floderne. 1888 vidste jeg syv Steder, hvor den maatte have Rede. 
Mindst to Par byggede i Nærheden af vort Hus, hvor de saas 
næsten daglig. 17de Maj og følgende Dage hentede de Dun i vor 
Hønsegaard. 1882 saas 24de April tre flyvende over Wolf-Floden. 
Den ene satte sig paa en tør Kvist og blev skudt. 1883 saas 
ingen før 4de Мај. Kun én Gang har King i Green Lake Co. 
truffet denne Svale. Cooke har ikke set den i Jefferson Co. 

132. Ampelis cedrorum (Vieill). X X Bygger i stort Antal 
rundt omkring i Skovene og Haverne, som oftest dog i unge Træer 
i eller ved Vandet. Af 19 Reder sad de 12 over Vandet Som 
oftest vare de anbragte i Klefter, en enkelt Gang ovenpaa en 
Vandret Gren. Af 19 Reder vare de 18 i Træer, den ene i еп 
Bøgebusk 41/2 Fod fra Jorden. 10 Reder vare i Løn, 5 i Eg, 3 
i andre Træer. 2 sad i en Højde af mellem 4"/2 og 5 Fod over 
Vandet. 3 mellem 6 og 10 Fod over Vandet. 7 vare i en Højde 
af mellem 12 og 14 Fod (1 over Vandet). 5 mellem 16 og 18 
Fod over Vandet. En 22 Fod over Vandet. 1882 saas 10 i Følge 
194е Maj. Adskillige 22de og følgende Dag. Ikke talrig før 2den 


374 


Juni Næppe i Flok efter 17de. Første Æg 18de—25de Juni. 
27de dog en Rede med 5 næsten klækkefærdige Æg. 5te Juli en 
Rede ved Wolf-Floden, 6 Fod fra Jorden. Den var plyndret og ` 
næsten helt splittet ad. Kun nogle enkelte Straa laa endnu paa 
Redens Plads; шеп da jeg nærmede mig, kom Fuglen ængstelig ` ` 
jamrende og lagde sig раа Straaene. Den fløj ikke, før jeg rørte 
ved den. Om Høsten saas de første Flokke 26de Septbr. De sidste 
iste Oktbr.. 1883 saas to 16de Maj. Smaaflokke 25de. Mange ` 
26de—28de.  Talrigst 29de Maj—3die Juni. 13de Juni saas endnu 
store Flokke i Haverne, hvor de slugte de grønne Ribs. Ved 
denne Tid vare Egnens Fugle næsten færdige med deres Reder. 
Første Æg 23de—28de Juni. 22de saa jeg en Fugl ligge; men 
derfor behøver den ikke at have haft Æg. Æggenes Antal. var 
3—5. М. fra 7 Reder: L.201/2—25. В. 16—18.  Ampelis gar- 
rulus (Linn tilhører den hudsonske Fauna og kommer kun til 
Wisconsin af og til om Vinteren. Ikke set ved Shiocton. 
188. Lanius borealis Vieill. ХХХ М. af 2. 1. 239— 
252. V.124—126. H.113. 1881 saas et Par — vistnok af denne 
Art — 14de Novbr. 1882 sked jeg 23de Jan. en Han i en Stor- 
skov en halv Snes Mil nordost for Shiocton. Раа den daglige 
Jagtmark ingen før 24de Febr., da en Han sad og sang i Toppen 
af en Eg (skudt). En igjen 26de Febr. (skudt). Saa en — vist- 
nok af denne Art — 1ste Marts. Om Efteraaret saas Tornskader 
22de Oktbr.—17de Novbr. Flest 26de Oktbr., vistnok alle af denne 
Art. En blev skudt 25de Oktbr. En enkelt saas 9de Decbr. 1889 
næppe set om Foraaret. Om Eftéraaret den første 23de Oktbr. 
134. Lanius ludovicianus excubitorides (Swains.). X X 
Yderst faatallig. 17de Maj 1882 fandt jeg en Rede i den eneste 
store. Frugthave paa den daglige Jagtmark а Sec. 9). Den var 
anbragt i еп Kløft ved Stammen paa еп ung Elm, 10 Fod fra 
Jorden, og den indeholdt 6 Æg, som et Par Dage efter vare ud- 
klækkede. М. af Æg. L.24—22. B.17. Әдеп Juni skød jeg er 
af de gamle, som viste sig at være Hunnen. L. 219. U. 311. 
V. 97. H.91. Maa vel henføres til denne Form, skjønt adskilligt 


375 


i den almindelige Beskrivelse kun passer daarlig. Særlig skal be- 
mærkes, at de sorte Striber ikke mødte hinanden over Panden 
(heller ikke hos de fuldvoxne Unger). Hannen opfødte Ungerne. 
9de Juni fandtes spiddet paa Tornene af et vildt Blommetræ en 
lille gulstribet Snog og to af Dendroica pensylvanica. Fuglene 
vare saaledes spiddede, at Tornene vare pressede ind gjennem Bag- 
halsen (Cervix) og kom ud paa Forhalsen (Guttur). 1883 saa og 
hørte jeg vistnok denne Tornskade 9de og Lite April. І Løbet af 
. denne og næste Maaned saa jeg en enkelt, men vilde ingen skyde 
i det forfængelige Haab, at jeg maaske kunde finde en Rede. 

135. Vireo olivaceus (Linn.). X X M.af 13. (Y) L. 144— 
157. Џ.280—268. V.75—84. Н. 50—57. N.14. Bygger rundt 
omkring i Skovene og Sumpene og er ved Shiocton den talrigste 
Vireo. Af 24 Reder vare de 10 i Træer over Vandet (6 i Løn, 
81 Ask, 1 i Eg).: Over Jorden hang Rederne dels i Træer, dels 
i Buske (3 i Eg, 2 i Elm; 4 i andre Træer (Lind, Lon, Lærk), 2 
i Hassel, 1 i Pil, 2 i andre Buske). Lavest hang. de over Jorden: 
tre 3 Fod, fem 4 Fod, fire fra 6—8, en 9 og en 14 Fod. Over 
Vandet en 5 Fod, fire 6 Код, tre 10 Код og en 12 og 15 Fod. 
Æggenes Antal 2— 4, mest 3. Meget forskjellige i Form og Farve. 
1882 første Æg 104е—174е Juni. 1883 13de—-19de Juni. М. 
fra 10 Reder. L.19—24. B.14—16. 1882 saas den første llte 
Мај. Næste 17de. Siden flere og flere. Flest ved 234е. Den 
sidste om Efteraaret 1ste Oktbr. 1888 flere 18de Maj. Mange 
l9de. Flest vel 20de. 

136. Vireo philadelphicus (Cass). XXX M. af 8 L. 
123—130. U.194—205. V.63—68. H.48—47. N.9. Man har 
skrevet: , Almost indistinguishable from V.gilvus, except by absence 
of spurious quill.* Dette er ganske urigtigt for deres Vedkommende, 
som jeg har undersøgt. 1) V. gilvus er større. 2) Hos V. phila- 
delphicus ere 2den og 3die Svingfjer de længste og lige lange. I et 
enkelt Tilfælde var 2den Svingfjer længere end 3die. Hos V. gilvus 
ere Sdie og 4de Svingfjer de længste og lige lange. 3) Farverne ere 
forskjellige. V. philadelphieus er (i Foraarsdragt) ikke „Whitening on 


376 


throat", men stærkt gul paa Hals og Bryst. Fra Næbbet gjennem 
Øjet løber en bestemt graa Stribe.  V.gileus er hvid eller snavset 
hvid paa Hals og Bryst, kun gullig paa Siderne under Vingerne. 
Den har ingen bestemt Stribe gjennem Øjet. 1882 skød jeg en 
Han 23de Maj. Sandsynligvis har der været flere. 1888 lærte 
jeg ved nøje Agtpaagivenhed at gjenkjende denne Art selv i Toppen 
af de høje Træer. Den første blev skudt 19de Maj. Temmelig 
talrig og saas ofte i Sangerflokkene 24de—28de. King har ikke 
truffet denne Art i Wisconsin. Den er heller ikke set af Cooke i 
Jefferson Co. eller Willard i Brown Co. 

137. Vireo gilvus (Vieill). X X М. af 10. 1. 189—144. 
0.218--290. У. 72—74. Н. 50—54. N. 9 —11. Det faar staà 
hen, om ikke den ved Shiocton forekommende Form er en Varietet. 
Farverne ere blege, særlig det gule, der somme Tider mangler 
endogsaa paa Siderne under Vingerne. Overnæbbet er næsten helt 
sort. 2den Svingfjer i Reglen 2mm < Gte og 3!/amm > 7de. 
Denne Vireo bygger mange Steder, men mest paa Bredden af Flo- 
derne og altid i meget høje Træer. Jeg saa en hel Del Reder 
men undersøgte kun to paa Bredden af Shioc-Floden, ikke langt 
fra Huset, skraas overfor hinanden. Den ene, 13de Juni 1883, 
indeholdt 3 nylagte Æg. Sad i en Elm, 32 Fod over Vandet. Den 
anden, 14de Juni, med 3 en Smule rugede Æg. Sad i en Løn, 30 
Fod over Vandet. M. fra disse to Reder (6 Ag). L. 19!/s— 20/s. 
В. 1415. 1882 blev den første skudt 9de Maj. Ikke talrig før 
l8de. 1883 saas adskillige 8de Maj. Siden ofte i Sangerflokkene. 
Flest ved 17de Maj. 

138. Vireo flavifrons Vieill. ХХ M. af 9. І. 188—148. 
U.223—242. V.74— 82. H.50. N. 13. I Træktiden meget tal- 
rigere end V. gilvus, men ikke paa langt nær saa hyppig i Ruge- 
tiden. Jeg saa kun nogle faa i Juni, mest ved Floderne, og jeg 
var ikke saa heldig at finde nogen Rede. 1882 blev den første 
skudt i en Sangerflok Sde Maj. Meget talrig omkring l4de Мај. 
18de endnu flere. Trækket endt 23de. 1888 den første skudt i 
en Sangerflok 5te Maj. Siden kun nogle faa før 12te Maj, da 


877 


adskillige viste sig. Talrigst 15де Мај og nærmest følgende Dage. 
Trækket endt 24de. 

139. Vireo solitarius (Wils.). ХХХ M. af å. L. 135. 
V.74. Н. 54. №. 9. Lille Svingfjer 13. Blev overset eller viste 
sig ikke 1882. I en stor Sangerflok 7de Maj 1883 saas adskillige. 
Jeg skød 2 Hanner. Efter Cooke skal denne Vireo yngle i Jeffer- 
son Co. I Træktiden 1883 saa han den fra 10de til 19de Maj. 

Vireo noveboracensis (Gmel.) skal særlig tilhøre den carolinske 
Fauna, men ogsaa forekomme i den alleghanske. Siges at være 
almindelig i Wisconsin (Brewer), men er ikke truffen af King. Fra 
Jefferson Co. skriver Cooke: ,,Certainly occurs, but not identified". 

140. Mniotilta varia (Linn). ХХ М. д (8) L.115— 
118. U.194—208. V.66—71. Н. 47. 9 L.123. U: 201. V. 66. 
H.47. 1882 to Hanner 1ste Maj. Siden daglig, men mest enkelt- 
vis i Sangerflokkene. Fra 4de Maj ogsaa i Selskab med Mejser, 
Fuglekonger og Spetter. Første Hun bemærket 10de Maj, da 
Fuglen var talrigst. Trækket endt ved den 27de. 1883 6te Maj 
6 i en Flok af Dendroica coronata. Næste Dag adskillige i alle 
Sangerflokkene. I en enkelt meget stor Flok var denne Art næsten 
lige saa talrig som D. coronata. Efter 7de Maj rundt omkring, 
men mest enkeltvis. Færrest 9de—13de. Mange sammen i et Par - 
Flokke 14de og 19de Maj. Trækket endt ved 26de. Ikke faa maa 
Yugle i Skov med fugtig Grund og i Kanten af Østersumpen. Flere 
Gange saa јег Hunner i Rugetiden, men uden dog at kunne finde 
nogen Rede. 

141. Protonotaria citrea (Вода). М. af å sk. i en Sanger- 
flok ved Shioc-Floden om Aftenen 446 Maj 1882. L.135. U.219. 
У. 72. Н. 52. N. (maalt paa Siden) 15!/e. Denne Fugl nævnes 
Slet ikke af King. Cooke mener ikke, at den forekommer i Jefferson 
Co. Det vil dog sandsynligvis vise sig, at den yngler paa flere 
Steder i Wisconsin, i alt Fald ved Mississippi. Jeg har fundet 
den ynglende i stort Antal saa langt mod Nord som Sabula 
(Jackson Co., Jowa) ved denne Flod (omkring 30 Mil fra Wiscon- 


878 


sins Степе). Jeg har endnu ikke haft Lejlighed til at efterspore 
den nordligere. 

^  Helmintherus vermivorus (Gmel). skal tilhøre den carolinske 
Fauna, men er truffen ynglende ved Racine (Hoy) Helminthophila 
pinus (Linn.) (Helminthophaga p.) er ligeledes en sydlig Fugl; men 
Cooke mener at have set den i Jefferson Co. Det skulde da vel 
aldrig have været Protonotaria citrea? 

142. Helminthophila chrysoptera (Linn.) (Helminthophaga 
chr). ХХ М. 4 (5). 1. 119—126. U. 183—201. У. 68—66. , 
H.43—47. N. (maalt paa Siden) 11—-14. 1882 saas 2 Hanner 
15de Maj. En enkelt 18de. De næste to Dage enkeltvis i flere 
Sangerflokke. 214е vare begge Kjøn overordentlig talrige. ` Blev i 
Tal kun overgaaet af Dendroica striata , Helminthophila | peregrina 
og Dendroica maculosa: Trækket syntes endt 27de.. 1883 en 
enkelt Han 18de og 20de Мај. To den 21de. Dagen efter ad- 
skillige af begge Kjøn. Ikke nær saa mange som Aaret i For- 
vejen, men dog var der vistnok flere, som ynglede. I hvert Fald 
bemærkedes denne Art i Rugetiden 1883 meget oftere end Aaret 
før. Ikke saa faa bygge i aaben Skov med fugtig Grund og Buske, 
særlig Hassel. Dog kunde jeg ikke finde nogen Rede. Underligt 
nok er denne Fugl ikke set af Cooke i Jefferson Co. Den synes 
heller ikke at være truffen af King. Ved Racine skulle to Reder 
være fundne (Hoy). 

143. Helminthophila ruficapilla (Wils.) ( Helminthophaga 
fuf.) ХХ М. af12. р. 109—117. П,175--185. Jota 
H.41—43. 24de Maj 1883 skød jeg en Hun uden Isseplet. 1882 
saas denne Art 4de Maj enkeltvis i flere Sangerflokke. 51 Selskab 
i nogle Buske ved Wolf-Floden. Kan gjerne forinden have været 1 
Sumpene. 54е Maj adskillige. 6te talrigste Sanger i Buskene vest 
for Wolf-Floden. Fra 7de—9de kun nogle faa. 10de temmelig 
talrig alle Vegne. Steg i Antal til 12te Maj, da den kun blev 
overgaaet af Setophaga ruticilla. Siden faatallig ved Floderne. 
Trækket endt ved den 23de. 1889 saas adskillige i en stor Sanger 
flok 7de Maj. To 10de Maj. Første Hun den 18de. Mange Hanner 


379 


i en Flok деп 20de. Et Par de følgende Dage. 24de en Del af 
begge Kjøn, dog yderlig faa i Forhold til Aaret i Forvejen. 1882 
maa sikkert adskillige Par have haft Rede i Østersumpen, hvor den 
jævnlig saas i Juni. 1883 traf jeg ingen, skjønt jeg undersøgte 
Stedet meget nøje. Muligvis var det en Undtagelse, at den byggede 
1882. King synes forøvrigt at mene, at den bygger ved Waupaca. 
Han har ellers kun to Gange truffet denne ved Shiocton, i hvert 
Fald i Træktiden, saa talrige Sanger. 

144. Helminthophila celata (Say) (Helminthophaga с.). X X X 
M. af 4. Г. 128—126. U. 185—194. У. 61—58. Н. 47—50. 
Х. (maalt paa Siden) 11. Man vil se. at det ikke stemmer med 
min Erfaring, at denne Art, som der er blevet skrevet, er af Stør- 
relse som den foregaaende. Det passer heller ikke, naar det hedder. 
at den er „пеуег ashy about the head". 1882 sked jeg 30te April 
en Hun i Selskab med Dendroica сотопаја. Kan gjerne have 
været til Stede forinden. Efter 1ste Maj forekom begge Kjøn tem- 
melig hyppig i Sangerflokkene,-i alt Каја 2den og 5te. Ikke 
skudt efter 6te Maj. 1883 véd jeg kun at have truffet en enkelt 
Iste Maj i en Flok af Dendroica coronata. Denne Art er ikke 
bemærket hverken af King, Cooke eller Willard. Den sidste har 
her som flere Steder paa en uheldig Maade sammenblandet sine og 
mine Iagttagelser. 

145. Helminthophila peregrina (Wils.) (Hebminthiphajfa per. 
XXX M. d (9. L 117—123. Т. 185—201. V. 68—68, 
Н. 38—45. М. 9— 11. 9 (4). Л 114119: 70. 188—189. 
У. 59—66. H. 39—41. М. 9. 1882 en enkelt Han 19de Ма). 
214е begge Kjøn i stort Antal. Каррейев med Dendroica striata. 
Senere lidt færre, dog mange til 27de Maj. Dagen efter ingen. 
1883 to Hanner i Sangerflok 22de Мај. 24de om Morgenen nogle 
ganske faa, om Eftermiddagen mange. 95йе store Flokke alene af 
denne Art. 26de talrigere end alle de andre Sangere tilsammen. 
28de sidste Flok. 

: 146. Compsothlypis americana (Linn.) (Parula am.). XX 
М. 6 (2. Г. 110—119; U. 174—177. V. 68—64. Н. 88—48. 


880 


~ 


9 (4. 1. 97—114.. 0.176. V. 57—59. Н. 38—47. М. 9. 1882 


to Hunner skudte i stor Sangerflok om Aftenen 3die Maj. Næste 
Morgen adskillige af begge Kjøn. Mange om Eftermiddagen. Senere 
ogsaa 1 egne Flokke og, ligesom Mniotilta varia, i Selskab med 
Mejser og Fuglekonger. Trækket endt ved 23de Maj. 1888 enkelte 
i Sangerflokkene 7de Maj. Ingen Y9de—llte. Mange 144е og 17de. 
Flest 18— 24de. Trækket endt ved 28de. Som Trækfugl er denne 
Art overmaade talrig, og mange yngle ved Shiocton. 1882 saa jeg 


dog kun et Par Reder, som vare byggede i Toppen af de høje 


Lønner, hvor det var ganske umuligt at naa dem. 234e Juni skød 
- jeg for Sikkerheds Skyld en Hun paa en Rede i en Løn ved Shioc- 
Floden, 42 Fod over Vandet. Skuddet knuste Reden, og Levninger 
af nylagte Æg faldt ned. 1883 saa jeg mange Reder, mest ved 
Floderne, men ogsaa i Naaleskoven. Det er næsten ufatteligt, at 
King kun én Gang har truffet denne Fugl. Cooke har set nogle 
faa i Jefferson Co. ође 

147. Dendroica tigrina (Gmel). X X X M. å (7). 1. 117— 
125. U.180—207. V.64—68. Н. 48—50. N.11—12. $ (10). 
І. 117—130. 0. 189—201. V.61—68. H.41—47. Х.9--12. 
Sde Maj 1882 skød jeg to Hanner, 7de Maj 1883 en med hvide 
Pletter paa 4 Par Halefjer. 21de Мај 1883 skød jeg en Hun med 
hvide Pletter paa kun to Par Halefjer. Samme Hun var meget 
forskjellig fra de andre. Intet gult. Ryggen omtrent som раа 
Helminthophila peregrina. King har kun set denne Art fire Gange. 
Cooke har ikke bemærket den i Jefferson Co. Ved Shiocton er den 


talrig. 1882 mange Hanner i Sangerflokkene 8de Maj. Dagen efter 


næsten lige saa talrig som Setophaga ruticilla. Første Hun. Ved- 
blev at være talrig i de følgende Dage. 12te i Tal efter Setophaga 
ruticilla, Dendroica pensylvanica og Helminthophila ruficapilla. 
13de kun nogle faa. 14de mange. Siden kun nogle Stykker, mest 
Hunner. Ingen 17de og 18de. 25de den sidste. 1883 første Han 
i en stor Sangerflok 7de Maj. En enkelt 8de. 21de og 22de et 
Par Hunner. 24de adskillige af begge Kjon. 26de og 27de mange, 
flest den første Dag. I det Hele ikke halvt saa mange som 1882. 


` 


381 


148. Dendroica æstiva (Gmel). X X М. 4 (2). L.119-- 
123. U.192—194. V. 63. Н. 43—46. 9 (4). І. 119—128. 
U. 176—185. V. 57—63. Н. 38—48. 12% Maj 1882 skød jeg 
en Han, som ikke blot var ualmindelig stærkt rødstribet paa Hals 
og Bryst, men som havde en næsten ensfarvet Kalot af denne 
Farve (brunrød). Den var større end sædvanlig. L. 126. U.198. 
V.66. Н. 43. Denne Sanger er, efter Setophaga ruticilla, den ved 
Shioeton talrigst ynglende Art. I Rugetiden er den spredt over 
. hele Egnen, men holder mest af at bygge i Buske nærved Vandet. 
En enkelt Gang fandt jeg Reden anbragt mellem en tynd Pile- 
kvist og Stammen af en ung Poppel; ellers sad den i en Grenkløft. 
Af 16 Reder var kun den ene over Vandet. 6 vare i Pil, 4 i 
Hassel, 5 i forskjellige andre Buske (1 i en ganske lille Rosen- 
busk). 8 Reder: 11/2, 6: 2—3, 6: 4-5, 1 lige 8 Fod fra Jor- 
den. Antallet af Æg var mest 4, i to Tilfælde 2, i et 5. Әйе 
Juni 1882 fandt jeg et Æg, paa hvilket Pletterne samle sig om 
den spidse Ende (et saadant har jeg senere fundet ved Clinton, 
Jowa). 10de Juni 1883 et Kuld paa 3 Æg, næsten uden Pletter. 
Раа det ene var der kun to. 1882 lagdes første Æg 31te Maj— 
44е Juni 1888: 1ste— 8де Juni. М. af Æg fra 18 Reder. 
Г. 14—19. В. 12!/o—13!/s. 1882 første Han set 3die Maj. 
Dagen efter i mange Sangerflokke. 5te Maj den talrigste Sanger 
і Buskene vest for Wolf-Floden. 14de Maj ualmindelig talrig alle 
Vegne, kun overgaaet af Setophaga ruticilla og Dendroica. pensyl- 
ташса. Trækket endt ved 26de Maj. 1888 enkelte Hanner 7de 
. Maj. Senere daglig, undtagen 9de og 114е. Talrigst vel den 18de, 
men ingensinde i større Mængde. Ikke halvt заа mange som 1882. 
Trækket endt ved 27de Maj. 

149. Dendroica cærulescens (Gmel.). ХХХ M. 6 (4). 
L. 128—144. U. 194—201. У. 64—67. H.50. N.11.. % (2). 
L.119—126. U.163—192. V.61—63. H.50. N.11. Naar det 
hedder, at denne Fugl er af Størrelse som D. virens, vil man se, 
at dette ikke passer med min Erfaring. 1882 adskillige Hanner 
"de Maj. Forøgedes i Antal til 1lte Мај, da jeg saa de første 


982 


Hunner. Ingen 12е og 16de—18de, men ellers daglig, mer eller 
mindre talrig, til 23de. Еп enkelt Han saas syngende i en Vind- 
fælde З14е Мај. 1883 en Han 12te Maj. Mange i stor Sanger- 
flok den 14de. 18de: 2 Hunner, 22de: 2 Hanner. Faa mod Aaret 
i Forvejen. 

150. Dendroica coronata (Linn.), X X X М. å (5). 1. 133— 
151..U.204— 2838. V, 72—77. И. 5763; N: 11. Q (8Ј P 
198—189. U. 214—226. V.67—72. H.54. N.11. Eri Trek- 
tiden den talrigste Sanger. 1882 første Han 5te April. En enkelt, 
10de, 12te, 14de og 18де. 214е April den første store Flok. 
Siden talrigere Dag for Dag. 30te April fandtes de første andre 
Sangere i Flokkene. Hunner saas maaske ikke før denne Dag. 
5te Maj om Eftermiddagen var denne Art ikke saa talrig som 46. 
andre Sangere tilsammen, 8de Maj var dens Tål ubetydeligt. 14de 
Maj saas en Del, ellers kun enkelte 9de—20de. Om Høsten be- 
mærket 26de Septbr.—26de Oktbr. Flest 4de—8de Oktbr. 1889 
saas en enkelt Han 12te April. Første Flok den 1446. Mange 
efter den 18de. De første Hunner vist den 22de. Faa 28de—30te. 
29de saa jeg ialt kun 3. Flokke igjen fra 1ste Maj. Meget store 
4de—6te, da ogsaa andre Sangere viste sig. 7de og 8de var den 
kun i faa Flokke talrigere end de andre tilsammen. 9de og lite 
saas ingen. Ellers var den fra 10de til 15de i de fleste Flokke 
talrigere end nogen enkelt af de andre Sangere. Siden kun faa. 
De fire sidste 18de Maj. | 

151. Dendroica maculosa (Gmel). ХХХ М. á (5). b 
110—126. U.188—192. У. 58—63. Н.47--50. N. 9. % (2). 
L.118—129. U.188—184. У.57—59. H.47. NO 1882 saas 
første Han 3die Maj. 5te enkeltvis i fire Flokke. 2 Hanner, som 
jeg skød denne Dag, adskilte sig fra dem, jeg skød 9de Мај og senere, 
deri, at de sorte Striber gjennem Øjet ikke gik over i det sorte 
paa Ryggen. De vare skarpt begrændsede af rent graat. Begge. 
Hanner vare meget stærke i Farverne. L. 121—124. U. 190. 
У. 60—68. Н. 51. N. (maalt paa Siden) 11. 6 en Han. 94 
adskillige. Ingen 13de—17de. 19de talrigere end nogen af de 


383 


andre Sangere. Vedblev at være talrig til 24de. De sidste 25de. 
1888 saas første Han i en stor Sangerflok 14de Maj. 17de tal- 
rigere end nogen anden Sanger. 18de om Morgenen adskillige, om 

Eftermiddagen ganske faa. 20de en. 24de om Morgenen en Del, 
om Eftermiddagen mange af begge Kjøn. Mange endnu den 26de. 

Dendroica cerulea (Wils.) skal tilhøre den earolinske Fauna. 
Nogle faa yngle i Wisconsin (Hoy). 

152. Dendroica pensylvanica (Linn A ХХ М. å (8). 
L.128—130. U.194— 198. У. 59—68. Н. 43—50. М. 9. Yngler 
rundt omkring i Skovene, men ikke i noget stort Antal. Reden er 
anbragt i en Kvistkløft i en lille Busk. 5 Reder vare i en Højde 
af 1/%——2 Fod fra Jorden. JEggenes Antal 4, i et Tilfælde 5. 1882 
lagdes første Æg 3die og 4de Juni. 1883 første Æg 7de Juni i 
samme Hindbærbusk, hvor der var en Rede 1882. M. af Æg fra 
4 Reder. L. 151/9—17. B. 121/—14. 1882 saas et lille Sel- 
skab 3die Maj. Siden ingen fer 8de, da der viste sig adskillige. 
låte var den talrigst efter Setophaga ruticilla. 14de ogsaa tal- 
rigere end denne, undtagen i Buskene over Vandet. Siden færre. 
Trækket vel endt 26de. 1883 to Hanner 8de og 9de Maj. 12te 
én. l3de adskillige. 14de i en overordentlig stor Sangerflok tal- 
rigst efter D. coronata. 15де ingen. 164е to. 17de mange. 18de 
i nogle Flokke talrigst efter S: ruticilla, i andre talrigere end denne. 
20de og 21de talrigere end nogen anden Sanger. Trækket endt 
ved 26de. 

153. Dendroica castanea (Wils). X X X M. å (8). L. 
126—135. U.214— 220. У. 68—75.. H. 47—49. М. 9. 9 (2). 
Г. 133—140. U.214—215. V.68—72. Н.47—50. N.9. 1882 
fem Hanner i en stor Sangerflok 18de Maj. Antallet forégedes i 
de følgende Dage. 2346 var den talrigst efter D. striata. 25de 
Var den talrigere end nogen anden Sanger. Dagen efter forsvunden. 
Første Hun den 25de. 1883 første Han i en Sangerflok 20de Maj. 
Adskillige de næste to Dage. Derefter ingen før 26de, da en stor 
Mængde viste sig. 27de adskillige af begge Kjøn. 29de en Hun. 
Denne Fugl er mærkeligt nok ikke bemærket af Cooke i Jefferson Co. 


384 


154. Dendroica striata (Кота). X X X М. å (8). L. 126— 
139. U. 220—226. У. 75—32. Н. 50—57. Х.9--11. % (9). 
L.133—135. U.214—216. V.68—72. H.57—50. N.9. 1882 
de første Hanner 104е Maj. Derefter ingen før 184е. Nogle faa 
det næste Par Dage. 214е temmelig talrig. 22de—24de talrigere 
end nogen anden Sanger. 25de ikke saa talrig som 1). castanea, 
men dog i stor Mængde denne og følgende Dage. 274е nogle faa. 
En enkelt Han saas syngende i en Fyr 5te Juni. Den første Hun 
saas 21de Maj. 1883 to Hanner i еп Sangerflok 18de Maj. Ad- 
skillige 20de og 21de. 22de en Han. 24de mange af begge Kjøn. 
26de og 27de en Del. 29de en enkelt Han. Første Hun 20de 
Maj. King mener, at denne Sanger ikke ег nær saa talrig som 
foregaaende. Ved Shiocton var D. striata mange Gange talrigere 
end D. castanea. 

155. Dendroica- blackburnie (Gmel). X X М. ĝ (3). L. 
117—119. 0.198. V.61—68. H.43—50. NO %(4). L.119— 
125. U.196—198. V.63—66. H.48—47. N.9—11. Cooke har 
i Jefferson Co. kun set denne Sanger i Træktiden, og det synes åt 
have undgaaet Kings Opmærksomhed, at den yngler i Wisconsin. 
1882 besøgte jeg ikke- dens Ynglesteder i Rugetiden. 1888 fandt 
jeg, at den maatte have Rede paa flere Steder i tætte Skove раа 
fugtig Grund. Saas mest Насте i Toppen af de høje Lærketræer. 
9de Juni bemærkede jeg Han og Hun i'Færd med at parre Sig 
i Storskoven syd for Jærnbanen. Flest saa jeg i Naaleskoven. 14de 
Juni saa jeg en, 25de Juni tre Hanner, saa tre Reder maa der vel 
i det mindste have været. 1882 saas første Han 3die Maj. Nogle 
faa de tre næste Dage. Ingen 7de Maj. Dagen efter saa mange, 
at ingen anden enkelt Sanger kunde maale sig med den. Ingen 
9de Maj. Siden daglig, undtagen 164е og 17de. 18de vistnok 
første Hun.  Trekket endt 23de. 1883 saas fire Hanner i en 
Sangerflok om Morgenen 7de Maj. Om Eftermiddagen i en stor 
Flok talrigst efter Dendroica coronata. Ingen 8де—14де. sEnkelte 
af og til 15de—21de. 20de den første Hun. 22de en Mængde af 
begge Kjøn. I en stor Sangerflok talrigere end nogen af de åndre. 


885 


23de ingen. 24de mange. Saa først 27de; da den havde Отег- 
tallet i en mindre Sangerflok. Hermed var Trækket endt. 

Dendroica dominica albilora, Baird, er en sydlig Fugl, som 
dog en enkelt Gang er truffet vod Racine (Hoy). 

156. -Dendroica virens (Gmel). X X X M. 6 (5). L.113— 
119.. U.182—194. V. 63—66. H.47—68. М. 9. 9 1,117. 
U. 183. V. 61. Н. 43. N. 9. 1882 adskillige Hanner 4de Мај. 
Siden af og til, ikke efter 22de. Ingen 7de, 9de og 13de—184de. 
Talrig kun Sde Maj. 1888 to Hanner i stor Sangerflok 7de Maj. 
Ingen Sde—23de. 24de adskillige af begge Kjøn. Ingen 254е. 
Mange 26de. Enkelte skulle bygge i Wisconsin; men ved Shiocton 
bleve ingen bemærkede i Rugetiden. 

Dendroica kirtlandi, Baird, skal forekomme i Wisconsin (С. L.),. 
men blev ikke set ved Shiocton. 

157. Dendroica vigorsii (Aud.) (D. pinus. X X X М. (3). 
L.126—183. U.208—223. У. 68—72. H.47—55. N. 11. 9 (4). 
L.125—126. U.201—205. У. 68—67. Н. 47—50. N. 11. Disse 
Maal ere mindre end de, der almindelig anføres. 44е Maj 1882 
skød jeg en Han med hvide Pletter paa tre Par Halefjer. 12te 
Мај skød jeg en mærkelig udseende Hun. Kun de øvre Hale- 
dækfjer vare olivenfarvede, Ryg og Hoved ganske graa. Ikke Spor 
af Øjestribe. Underneden snavset hvid. L. 125. V. 67. Н. 50. 
1882 skød jeg en Hun i en Flok af D.coronata Зае Maj. De 
nærmest følgende Dage i mange Sangerflokke, somme Tider alene 
i smaa Selskaber paa 4 og 5. Efter 6te Maj kun nogle faa. Sidste 
12te Maj. 1883 Saas kun en enkelt Han paa den daglige Jagt- 
mark i en Flok af D. coronata 2446 April. I Storskoven syd for 
Jærnbanen en Han 9de Maj. Det var alt. King har ikke mere 
end én Gang truffet denne Fugl. I Jefferson Co. saas en Del 1883. 

158. Dendroica palmarum (Gmel) ХХХ М. af 18. L.» 
118—133. U. 192—201. V.61—67. Н.46—55. N.9—11. Ung 
Fugl, skudt Аде Oktbr. 1882, havde hvidt paa tre Par Halefjer. 
Denne Art findes sjælden i Selskab med sine Slægtninge. Forekom 
kun en enkelt Gang i Sangerflokkene ved Floderne. .Saas mest paa 


Vidensk, Meddel. fra den naturh, Foren. 1887. 25 


386 


Højland i Græs og Buske. Blev ikke поје iagttaget. 1882 saas | 
den første Iste Maj. Talrigst vel Sde—12te. Sidste set den 16de. 
Om Efteraaret i store Masser. Set l4de Septbr.—15de Oktbr. 
1883 ikke bemærket før 7de Maj, da en Han blev skudt i en 
Sangerflok.  Talrigst vel 16de og 17de. Sidste set 26de. 
Dendroica discolor (Vieill.) skal tilhøre den alleghanske Fauna, 
men er særlig en Præriefugl. Er truffen ved Racine (Hoy), men 
forekommer ikke ved Shiocton. 
159. Seiurus aurocapillus (Linn). X X М. af 3. І. 144— 
157. 0. 230—242. V.74—75. H.50—57. Yngler i ikke ringe 
Antal. Ses hele Sommeren rundt omkring i Skovene. 1882 ikke 
bemærket før 9de Maj. Flest ved 17de. 1883 overordentlig talrig 
9de Maj i Storskoven syd for Jærnbanen. Paa den daglige Jagt- 
mark ikke bemærket før den 15de. CR | 
160. Seiurus noveboracensis (Gmel). X X М. af 4 L 
148—151. U.244— 264. V. 72—84. Н. 54—57. King har i 
Rugetiden ikke truffet denne Fugl i Wisconsin. Ved Shiocton 
yngler den i et ikke ubetydeligt Antal langs med Floderne og de 
mindre. Strømme. I Rugetiden synger Hannen ofte i Toppen af 
høje Træer. 23de Juni 1882 sad to lige udfløjne Unger paa en 
Stamme i Wolf-Floden. De faldt i Vandet, da de vilde flyve. 31te 
Maj 1883 fandt jeg en Rede ved Grøften i Naaleskoven.: Den var 
anbragt i en Fordybning i den nordre Brink. Indgangshullet var 
formindsket af Fuglen, som осваа havde forsynet Reden med Tag. 
Den indeholdt 5 nylagte Æg. L. 90--201/». В. 16!/2—17!/2. 1882 
saas et Par 26de April. 28de mange. 1883 den første 80% 
Арт. Næste Dag alle Vegne, hvor der var rindende Vand. Siden 
færre. 
161. Geothlypis trichas (Linn). X X М. af å (5). L. +19— 
' 188. 0.178—185. V. 55—59; Н.48—54. Q (2) L 123. 
U. 160—167. V.50—52. Н. 41—47. Kam ikke nu afgjøre, om 
ikke den ved Shiocton forekommende er 6. trichas occidentalis, | 
Brewst. (en Form, som da var mig ükjendt). Er den i Sumpen? 
talrigst ynglende Sanger. Fandt dóg kun to Reder. 8de Juni 1883 


887 


en med 4 Æg, Dagen efter var der 5. Reden var bygget i Græs, 
en Tomme fra den vaade Grund, under et naturligt Tag, dannet af 
en vissen Grestot, som holdtes oppe af en Kvist. 144е Juni en 
ganske aaben Rede i en Mostue i Naaleskoven. Indeholdt 5 stærkt 
rugede Æg. M. fra disse to Reder. Г. 14—17. В.11--18. 1882 
ikke bemærket før 10de Maj. Kan dog gjærne forinden have været 
i Sumpene. I Sangerflokkene ved Floderne ikke meget talrig før 
18de Maj, da de første Hunner viste sig. Om Høsten en af де • 
talrigste Sangere. Store Flokke 214е— 27de беріл. De sidste 
30te Septbr. 1888 saas en Mængde i Østersumpen 10де Ма). 
G. formosa (Wils.) (Oporornis f.), som skal tilhøre den carolinske 
Fauna, er en enkelt Gang truffen ved Racine (Ноу). С. agilis (Wils.) 
(Oporornis ag.), som skal tilhøre den canadiske Fauna, ет i Træk- 
tiden almindelig i Wisconsin. King har ikke truffet den; men Cooke 
har set den i Jefferson Co. 26de—29de Maj. Jeg tør ikke benægte, 
at den kan forekomme ved Shiocton, især da den hører til de senest 
trækkende Sangere. G. philadelphia (Wils.) siges at skulle tilhøre 
den canadiske Fauna, men Cooke opfører den som ynglende i 
Jefferson Co. Det maa da synes mærkeligt, at den ikke er set ved 
Shiotton. Dog er den heller ikke truffen af King. 

Icteria virens (Linn.) skal tilhøre den carolinske Fauna. Den 
yngler i Jefferson Co. (Cooke), men forekommer ikke ved Shioeton. 

Sylvania mitrata (Gmel) (Myiodioetes mit.) skal tilhøre den 
carolinske Fauna, men være truffen ved Racine (Hoy). 

162. Sylvania pusilla (Wils.) (Myiodioctes pusillus). X X X 
М. 6 (5). L.118—126. Т. 164—173. У. 52—63. Н. 29—49. 
Х.8--9. Denne Art saas meget sjælden og altid enkeltvis, enten 
for sig selv eller i Sangerflokkene. Ingen Hun blev bemærket. 
King har kun én Gang mødt denne Art, men Cooke saa Flokke i 
Jefferson Co. 12te—29de Мај 1883. 1882 saa jeg Hanner af 
denne Sanger 1946, 14de, 18de, 22de—25de og 28de Maj. Det 
Største Tal, set paa én Dag, var 4, som 23de Maj fandtes paa fire 
forskjellige Steder. 1888 set 18de, 19de og 20de Мај. Den sidste 
Dag saas to, ellers en. | 

25* 


888 


163. Sylvania canadensis (Linn.) (Myiodioctes сап.). X X X 
М. å (4. L.126—133. U. 189—198. У. 63—66. Н. 54—57. 
N: 11. $ L.130. 0.189. V.64. Н. 50. М. 11. 1882 saas første 
Han 10de Мај, to Lite og 18de. 19de meget talrig, kun over- 
gaaet af D. maculosa. 20de talrigere end nogen anden Sanger. 
Temmelig talrig de tre næste Dage. De sidste to set 31te Maj. 
Første Hun vistnok 21де. 1883 første Han i еп stor Sangerflok 
18de Maj. Ingen Dagen efter. 20de om Morgenen tre Hanner i 
en Sangerflok, om Aftenen adskillige. Flere 21de og 22de. Ingen 
23de. Nogle af begge Kjøn 24de og 26de. En Han 27de. 

164. Setophaga ruticilla (Linn.) X X Ег ubetinget den 
paa Egnen. talrigst byggende Sanger. Har Rede baade i Sumpene 
og Skovene, men holder sig dog ganske særlig i Nærheden af Flo- 
derne. Af 38 Reder sad de 23 over Vandet og vare da i Reglen 
lavere nede end ellers. Over Vandet sad Rederne i en Højde af 
2—82 Fod (4: 2—8, 3: 6—7, 3: 8—9, 8: 11—18, 4: 14—18, 
1 lige 32 Код). Over Jorden i en Højde af 4—15 Fod (3: 4—5, 
2: 6—7, 4: 8—10, 6: 12—15 Код). Reden anbringes som oftest 
i en Kløft paa unge Træer. 10 i Løn, 7 i Elm, 6 i Ask, 5 i Eg, 
4 i Pil, 2 i El, 4 i andre Træer. 3 Reder vare byggede i døde 
Træer. To af disse sad ovenpaa en vandret Gren. 1882 byggede 
mange anden Gang. Dette var ikke Tilfældet 1883. 686165 
Antal er næsten altid 4. Af 30 Reder indeholdt fire 3 Æg, én 2 
(rugede). 1882 blev første Æg lagt 2den—llte Juni, i de fleste 
Reder 3die—5te. 11te Juni fandt jeg en Rede i en Vindfælde, 
2t/2 Fod fra den vaade Grund. Den indeholdt 4 Æg, og Fuglen 
rugede. Reden havde imidlertid paa den ene Side mistet sit Fæste 
og hang ned, saa det næsten var umuligt for Fuglen at ligge: 
Ved Hjælp af en Naal bragte jeg Reden i sin forrige Stilling: 
Fuglen kom, жан sig først paa Kanten af Reden og undersøgte 
nøje, hvad der var sket, men lagde sig saa ganske rolig. 1885 
lagdes første Æg 4de—13de Juni. М. af Æg fra 11 Reder. № 
14--17. В.11-—18. 1882 saas en Hun 3die Maj i en stor Sanger 
flok. Šte Maj en Han og en Hun, 8de tre Hanner i forskjellig? 


989 


Flokke. 9de meget talrig, men ingen Hunner. 10de—154de tal- 
rigere end nogen anden Sanger. 10de viste sig ogsaa Hunner. 
Trækket vel endt ved 25de Maj. 1838 to Hanner 7de Ма). Ad- 
skillige de følgende Dage, men enkeltvis. 10de og lite kun tre. 
Siden talrigere Dag for Dag. 144е første Hun.  18de talrigere 
end nogen anden Sanger. Trækket endt ved 24de Maj. 

165.. Anthus pensilvanicus (Lath.) (А. ludovicianus). X X X 

M. af 3. L. 164—167. U. 252—258. У. 79—88. Н. 68—68. 
Denne Fugl synes ikke ofte at være bemærket i Wisconsin. Cooke 
nævner den aldeles ikke. King har set en enkelt Flok. 204e Мај 
1882 om Eftermiddagen Kl. 5 under Skylregn slog en stor Flok 
ned paa Marken lige øst for Huset. Flere bleve skudte.  17de 
Oktbr. saa jeg to paa et Stavergjærde nær ved en Gaard. Skød 
den ene. 17de Maj 1883 mener jeg at have set to Flokke flyve 
lavt hen over Jorden paa den ovenomtalte Mark. Dagen efter ad- 
skillige. 
Mimus polyglottos (Linn.) skal tilhøre den carolinske Fauna. 
Har bygget ved Racine, men tør næppe ventes ved Shioeton. 

166. Galeoscoptes carolinensis (Linn.). X X Yngler i stor 
Mængde. Var dog 1883 ikke paa langt nær saa talrig som Aaret 
i Forvejen. Bygger helst i Buske i eller ved Vandet. Synes paa 
Højland at foretrække Tjørne og tornede Ranker. Sidder Reden 
Over Vandet, er den i Reglen lavere nede, end naar dette ikke er 
Tilfældet. Det samme gjælder for de fleste andre Fugles Ved- 
kommende. I Almindelighed er Reden anbragt i en Grenkløft. Af 
28 Reder vare де 9 1 Визке over Vandet (8 i Pil), de 7 i en 
Højde af 2 Fod, де 2: 8 Fod. 14 sad over Jorden. Af disse 
vare 9 i Buske (3 i Pil), 4 i Tjørne og tornede Træer, 1 i Ris. 

. li et kuldfaldet Blommetræ var kun Lis Fod fra Jorden. 8 om- 
trent 3 Код. 5: 4—5 Fod. JEggenes Antal 8—5; 1882 som 
Oftest 4, 1888: 8. 5 Æg kun i ét Tilfælde. 1882 lagdes det 
første Æg 2846 Maj—2den Juni. 1883 3die og 4de Juni. Dog 
fandtes i Storskoven syd for Jærnbanen 9de Juni en Rede med 1 
Æg og 3 Unger. M. af Æg fra 13 Reder. Г. 22—25. B.17—19. 


390 


167. Harporhynchus rufus (Linn.). X X Saas, ogsaa i 
Træktiden, kun paa visse Steder. Enkelte yngle i Ungskov med 
tætte Buske. 15de Juni 1882 fandt jeg to Reder ved Wolf-Floden, 
skraas overfor hinanden. Den ene i en Hasselbusk, 2 Fod f. J. 
Indeholdt 4 stærkt rugede Æg. Den anden i en Ranke paa en 
Ask, 7 Fod f. J. Indeholdt 2 nylagte Æg. М. fra disse 2 Reder. 
L. 25—27. B.18— 21. 1882 ikke bemærket. før 7de Maj. > Indtil 
12te Maj kun enkeltvis. Sjælden i større Selskaber end 4 og 5. 
1883 ikke saa talrig som 1882. Et Par set 2den Мај. Меше 
dog at høre Hannens Sang allerede 26de April. 

Thryothorus ludovicianus (Lath.) skal tilhøre den carolinske 
Fauna. Forekommer af og til i Wisconsin (King). 

Thryothorus bewickii (Aud.) шаа sagtens forekomme ved Shioe- - 
ton men blev ikke bemærket. 

168. Troglodytes aédon, Vieill. X X М. af 2. L. 119— 
123. U. 164—169. У. 51—54. Н. 43—47. Er til Stede i stort 
Antal, men yngler næsten udelukkende i Sumpene. 1882 saas 
ingen før Ste Мај. 5te Juni bemærkedes den første ved vort Hus. 
Den undersøgte Fuglekasserne, drog Kviste ind i to og byggede i 
en tredie. Havde dog ingen Mage. Saas om Høsten ikke 
senere end 30te Septbr. 1883 var der et Par ved Huset 7de Мај. 
To Par byggede i Fuglekasserne, hvor det første Æg blev lagt 2den 
Juni. M. af Æg fra 2 Reder (den ene i en Fuglekasse ved en 
Gaard nord for vort Hus) L.17. B.14. 

169. Troglodytes hyemalis, Vieill. X X M.af5. L.97—119. 
U.148—160. V.47—50. H.29—32. Denne nordlige Fugl yngler 
ikke i Jefferson Co. (Cooke), men tør vel antages, i det mindste af 
og til, at bygge ved Shiocton. 4de Juni 1883 'og følgende Dage 
saa jeg en і Naaleskoven. Den holdt af at sidde og synge раа den 
øverste Kvist i den døde Top af et af de største Lærketræer. Reden 
fandt jeg dog ikke. 1882 saas den første 31te Marts. Siden af 08 
til, men altid enkeltvis. Flest 1ste April—6te Maj. Ош Efteraaret 
til 16de Oktbr. 1883 saas den første 9de April. Flest 16de April— 
10de Maj. 


891 


170. Cistothorus stellaris (Licht.). M. af 3. L. 104—117. 
U.139—151. У. 42—47. Н. 36—41. Yngler ikke ved Shiocton 
i nær saa stort Antal som følgende Art, men findes dog paa mange 
Steder i Skovkanten langs med Shioe Enge og inde i Sumpene. 
Det største Antal Reder, jeg fandt i Nærheden af hverandre, vår 5, 
men Rederne ere meget svære at finde. De findes som oftest inde 
i det fine, tørre Græs fra foregaaende Aar, i Reglen kun et Par 
Tommer fra Jorden. Særlig anbringes de ved Roden af en Busk, 
hvor Græsset ligesom er svøbt omkring de lavere Kviste. Ud paa 
Sommeren har jeg dog truffet 3 Reder i Græs i Buske saa meget 
som en Fod fra Jorden. І disse Tilfælde vare Rederne lette at 
finde. Ligesom følgende Art bygger denne af tørt eller grønt Græs, 
eftersom Omgivelserne kræve det. 1883 byggedes de fleste Reder 
efter 84е Juni. Еп enkelt fandt jeg under Bygning 2den Juli. 
· Dette maa dog ikke betragtes som et Vidnesbyrd om, at Fuglen 
har to Kuld Unger. Naar denne og følgende bygge sent, er 
- det vistnok kun, fordi de have forladt deres tidligere Reder. Re- 
derne forlades, selv naar der er Æg, ved den mindste Forstyrrelse. 
Naar det første Æg bliver lagt, kan jeg ikke sige med Bestemthed. 
2den Juni 1889 fandt jeg paa et Sted 3 Reder. De to vare endnu 
tomme, den tredje indeholdt 6 nylagte Æg. M. af disse. L. 151/;— 
15%. В. 13. 1882 ikke skudt før 20de Maj. 1888 bemærkedes 
den første 10de Maj. i ; 

171. Cistothorus palustris (Wils.) X X Yngler, saa vidt 
vides, kun paa Shioc Enge; men forekommer der i tusindvis. Næsten 
altid findes flere Reder i Nærheden af hverandre. Somme Steder 
ser man store Kolonier.  Rederne anbringes i Toppen af det lange 
Stove Græs fra foregaaende Aar. Senere hen paa Sommeren ogsaa 
і det пу. 1883 fandtes 9846 Maj 21 Reder. Der var kun Æg 
(3) i én. 3die Juni var der Æg i 5 af 28 Reder. De fleste bleve 
byggede efter 5te Juni. Æggenes Antal er 6, somme Tider 5. 
Første Æg blev 1883 vel lagt 26de Maj. М. af Æg fra 5 Reder. 
1.16--17. В. 1215-14. 1882 saa jeg ingen før 30te Maj. Havde 


892 


naturligvis længe været til Stede paa Shioc Enge. Om Efteraaret 
ses den rundt omkring, mest i September. ` Skød en saa sent som 
7de Novbr. 1888 talrig paa Shioc Enge 17de Maj. ! 

172. Certhia familiaris americana (Вопар.). X X M. 6. 
L. 144. U.201. V.66. H. 63. Anføres ikke som ynglende i Jeffer- 
son Co. (Cooke), men at enkelte bygge ved Shiocton, er ganske 
utvivlsomt. 7de Juni 1883 fulgte jeg en fra Træ til Træ, men 
fandt dog ikke Reden. 1882 saas den første 26de Marts. Flere 
efter 28de. Talrigst vel 244е — 26de April. Trækket forbi ved 
2den Maj. Om Efteraaret flest 7de—llte Oktbr. Sidste set 16de 
Decbr. 1883 saas en enkelt 8de Jan. Siden ingen før 20de Marts. 
Synes at maatte have været borte i den koldeste Del af Vinteren. 
Enkelte 26de Marts. Flere efter 9de April. Flest 6te Мај. Trækket 
næppe endt før den 14de. | 

173. Sitta carolinensis, Lath. X  Talrigst om Sommeren. 
Meget almindelig.” Bygger i Træhuller, 10 Fod eller mere fra 
Jorden. 164е Maj 1882 var der Unger i en Rede. 

174. Sitta canadensis, Lin. ХХХ М. af d. 1.104 
0.198. V.66. Н. 34. Kun yderst faa saas paa den daglige Jagt 
mark. 1882 en hver Dag 21de—28de Мај og en 26de Septbr. Da 
Jeg 3die Novbr. kom til Storskoven syd for Jærnbanen, såå jeg 
mange. 44е Novbr. talte jeg over 50. 17de var der endnu nogle 
faa. 21de var der ingen. 1883 blev den ikke bemærket. Denne 
Fugl skal bygge paa flere Steder i Wisconsin. 

175. Parus atricapillus, Linn. X  Talrigst om Vinteren, 
da den ses i smaa Selskaber rundt omkring. Flere yngle i Sum- 
pene og i Skove paa fugtig Grund. 20de Мај 1882 saa jeg i 
Østersumpen en, som fløj med en Tot Faareuld. 4de Juni 1883 
fandt jeg en Rede fuld af Unger. Den var anbragt i en Fordyb- 
ning paa Stubben af en ung Birk, 12 Код fra Jorden. Paris | 
hudsonicus, Forst., som tilhører den canadiske Fauna, skal vært 
Vintergjæst i Wisconsin. 


176. Regulus satrapa, Licht. X X X M. 9 B. 98. 17. 155. 


898 


V.52. H.34. Synes mest at forekomme i egne Flokke, ikke som 
følgende Art i Selskab med Mejser og Sangere. King har sikkert 
Ret, naar han siger, at denne Arts Træk falder tidligere end den 
andens. 1882 blev ingen skudt før 9de April. Mange Dage be- 
mærkedes den ikke. Talrigst 24de April —1lste Maj. Om Efter- 
aaret særlig set 5te—9de Oktbr. 1883 første Flok af denne Art 
9de April. Siden kun faa. 

177. Regulus calendula (Linn) ХХХ М. 4 ТІ. 104. 
0.176. V. 57. Н. 43. 9 (4). L.106—112. U: 173—181. V. 57— 
59. H. 41—43. 1882 saas enkelte Flokke af Fuglekonger fra 3die 
April Denne Art blev dog ikke skudt før den 1046. Ikke talrig 
før 18de. Talrigst 30te April— 12te Maj. Den sidste set 154е 
Maj. Ош Høsten saas en enkelt af denne Art 30te Septbr. I 
Flokke saas Fuglekonger 4de—22de Oktbr. 1883 saas Flokke af 
Fuglekonger — vistnok denne Art — fra llte April. Første skudt 
den 15de. Flest 25de April—6te Maj. Sidste set 17de Мај. 

Polioptila cærulea (Linn.) henregnes til den carolinske Fauna, 
шеп skal i Wisconsin ofte forekomme ynglende. Er dog hverken 
set af King, Cooke eller Willard. қ 

178. Turdus mustelinus (Gm.). Х Х X То sete i Selskab med 
andre Drosler 22de Maj 1882. Yngler næppe ved Shiocton. Er i 
et enkelt Tilfælde funden ynglende ved de Pere (Willard) og skal 
være almindelig i Jefferson Co. (Cooke). 

179. Turdus fuscescens, Steph. ХХ M.ó 1.188. U. 352. 
У. 101. H 75. 9 L.176. U.277. V.93. H.69. Cooke har ikke 
‚ fundet denne Art ynglende i Jefferson Co. Paa den daglige Jagt- 
mark yngler den adskillige Steder i de fugtige Skove. Dog synes 
den ikke at være meget talrig. Flest iagttoges i Naaleskoven, 
hvor vistnok 1888 mindst fem Par havde Rede. I Rugetiden 
Synger Hannen meget smukt. Sangen, der minder om Orgeltoner, 
kan høres vidt omkring. 1882 var den meget talrig i Træktiden. 
Enkelte saas 10de Maj. Flere Dagen efter. Talrigst 19de og 
 MPrmest følgende Dage. Trækket endt ved den 2546. Om Efter- 


394 


aaret saas kun faa. Sidste Flok 154е Oktbr. 1888 bemærkedes 
næsten intet Gjennemtræk. Flokke kun den 22de Maj. 

180. Turdus ustulatus swainsonii (Cab.). X XX MG AN 
L. 173—201. U. 277—880. V.93—110. Н. 63—75. Denne Fugl 
skal bygge i det nordlige Illinois ( Nelson) og maa da vel ogsaa 
uden Tvivl have Rede i Wisconsin. Dog véd jeg ikke at have set 
den ved Shiocton om Sommeren. I Træktiden er den meget tal- ` 
rigere end foregaaende Art, som den ellers ofte følges med. 1882 
вааз adskillige enkeltvis 104е Maj og følgende Dage. 16de Maj i 
smaa Selskaber paa 5 og 6. 18de i hundredvis, og endnu flere ` 
de følgende Dage. Stadig set i Flokke til 31te (dog ikke 28de). 
Den sidste 3die Juni. 1883 ikke meget talrig. Den første set 
12te Maj. Næste 18de. Enkeltvis de følgende Dage. I Storskoven 
syd for Jærnbanen overordentlig talrig 22de Maj. Paa den daglige 
Jagtmark talrigst 24de-—27de. Sidste 30te. Turdus aliciæ, Baird, 
er skudt i Brown Co. (Willard) og forekommer sandsynligvis ved . 
Shiocton, men er ikke af mig bemærket. 

181. Turdus aonalaschkæ pallasii (Cab.). X X X M. af 6. 
L.167—182. U.284—293. У. 79—94; Н. 68—75. King mener, 
at denne Art bygger i Wisconsin, endogsaa ved Waupaca, omkring 
30 Mil fra Shiocton. Af mig er den ikke bleven bemærket i Som- 
mertiden. Under Trækket er den meget talrig, men ses dog mest 
enkeltvis ved rindende Vand. 1882 en enkelt 10de April. Adskil- 
lige 12te. Siden næsten daglig til 14de Maj. Større Flokke lste 
Maj. Om Efteraaret 5te— 15de Oktbr. Vistnok talrigst sidstnævnte 
Dag. 1883 den første 22de April Meget talrig 24de. Siden 
nogle faa til 2den Maj. Sidste 9de. Om Efteraaret vel den sidste 
254е Oktbr. ; 

182. Merula migratoria (Linn) X X М. å (X) 1. 252 
U.416. У, 185. H. 101. 9 (Y) L.252. 0.386. У. 129. H. 101. 
Der er næppe en Have, i eller ved hvilken ikke en eller flere have 
Rede. Dog bygger Fuglen ogsaa dybt inde i Skoven, men da som 
oftest nær ved rindende Vand. Reden anbringes mest i en Træ- 


995 


kløft, enten ved Stammen eller ude paa Grenene. Af 27 Reder 
vare de 20 i Nærheden af Mennesker, de 7 i Skoven (6 over 
Vandet). 18 vare i Træer. 6 af disse i Skoven, over Vandet: fra ` 
4 til 96 Fod (3 i Pil, 3 i Løn). 12 paa Højland (7 i Poppel; 4 
i Frugttræer, 1 i Eg) fra 4 til 80 Fod (8 fra.4—6, 5 fra 8—10, 
3: 12—16, 1: 30 Код). 8 vare i Buske; 8 Код fra Jorden. 6 
under andre Forhold, anbragte saaledes, at de vare under Tag, fra 
2 til 5 Fod fra Jorden. 4 af disse vare i Stavergjærder, li en 
Brændestabel, 1 i en Plankestabel. Æggenes Antal er 4, somme 
Tider 8. Mindst to Kuld. 1882 fandt jeg første Æg i en Rede 
Iste Maj; men Fuglen maa sikkert have haft Æg tidligere i andre 
end de af mig undersøgte Reder. 1883 første Æg 26de—30te April. 
M. af Æg fra 9 Reder. І. 25—32. B.19—22. 1882 saas en 
enkelt ved Huset 26de Febr. En samme Steds 28de. Siden ingen 
før 29de Marts, da mange viste sig. 19de April vare to i Færd 
med at bygge nær ved Huset. Store Flokke saas endnu Dagen 
efter, Om Høsten første store Flok 24de Septbr. Masser 30te 
Septbr.—9de Oktbr. Flest denne og foregaaende Dag. 10de Oktbr. 
blæste en kold Nordostvind, og ingen saas. Temmelig mange 22de 
Oktbr.— 1ste Novbr. Sidste 6te Novbr. 1888 en enkelt ved Huset 
22de Marts. En igjen 2den April. To Dagen efter. Flere og flere 
de følgende Dage. 

183. Sialia sialis (Linn). X X Yngler i stort Antal, mest 
i Træhuller, særlig saadanne, som have været afbenyttede af Spet- 
ter. De Reder, jeg saa, vare 6—80 Fod over Jorden eller Vandet. 
12 Reder undersøgtes. Fuglen begynder at bygge sidst i April 
‚ eller først i Maj; men jeg kan ikke sige, naar det første Æg bliver 
lagt. To Par byggede i vore Fuglekasser ved Huset. 28de April 
1882 var en i Færd med at lave til Rede. 6te Maj 1883 var der 
en næsten færdig Rede i en af vore Fuglekasser. Den blev øde- 
lagt. 24de Maj fandtes en Rede med 4 noget rugede Æg. Æg- 
genes Antal er 3—4. То Kuld. 1882 blev det første Æg i Kas- 
serne lagt 31te Maj. 1883 første Æg samme Steds Iste Juni. 


396 


19de Juni, da der i en af Kasserne var 4 Æg, fik et Egern, ved - 
at stikke Doten ind gjennem Hullet, fat paa de to. Det tredie var ` 
"skrabet hen til en Side. Det fjerde var knust. M. af Æg fra 4 
Reder. L. 21—22. В. 16 —17. 1882 saas et Par 3die Marts. 
Siden ingen før 26de. Adskillige 29de, og flere de følgende Dage. 
Den sidste om Efteraaret 20de Oktbr. 1888 den første 29de Marts. 
Næste 2den April. Adskillige Dagen efter. Mange fra 4de. 


Hvad Grønlænderne ville vide om Hvaldyrenes 
Fødsel. 


Meddelt af Chr. Lütken. 


АПетеде for flere Aar siden har Hr. Professor Steenstrup med- 
delt mig en Optegnelse af afdøde Direktør Olrik om et Forhold 
ved Hvaldyrenes Fødsel, der — Iagttagelsens Rigtighed forudsat 
 — har en ikke ringe Interesse. Jeg har vel omtalt Sagen paa 
de Forelæsninger over Hvaldyrene, som jeg holdt for nogle Aar 
siden, men ikke hidtil fundet mig foranlediget til at give den større 
Publieitet, fordi isolerede Iagttagelser og korte Notiser let drukne 
i den videnskabelige Litteraturs stride Strøm, og der ikke forelaa 
mig nogen anden Sag, i Forbindelse med hvilken denne kunde finde 
Omtale paa naturlig Maade. Imidlertid ere Hvaldyrenes Livsforhold 
og Naturhistorie atter i den senere Tid blevne fremdragne, især 
ved Dr. Guldbergs Meddelelser !), og Læsningen af disse har 
Været mig en Tilskyndelse til ikke længere at tilbageholde denne 
Meddelelse, der synes mig i al Fald at fortjene Opmærksomhed 
Selv hos dem, der аи maatte betvivle dens Paalidelighed. 
Peter cem а er НА 


"LG A Guldberg: Bidrag til Cetaceernes Biologi. Om Forplantningen 
og Drægtigheden hos de nordatlantiske oni diit Christiania Vi- 
denskabs-Selskabs Forhandlinger 1886. Nr. 

me: Zur Biologie der ған 2 онай: Arten. Zoolo- 
gische Jahrbücher. Ir. Bd. 1886. 


898 


Afdøde Eschricht*) har, som Guldberg erindrer om, offent- 
liggjort en Meddelelse fra den højt ansete Stiftamtmand Christie 
i Bergen, som gik ud paa, at der i Begyndelsen af April 1846 ` 
strandede en Pukkelhval eller ,, Knelhval*, som den jo ogsaa benævnes, 
(Megaptera boops) paa en Ө vest for Fæø og Karmø i Stavanger 
Amt; det 45 Fod lange Dyr var i -Begreb med at føde, men Fo- | 
steret laa, „soh man vel tør antage“, forkert, idet Halen kom først | 
ud af Genitalaabningen. , Da Fosteret var født saa langt frem som 
til For-Extremiteterne, der buttede imod, kunde Fødselen ej fuld- 
byrdes^?). Forklaringen ser naturlig nok ud, men Olriks nedenfor 
gjengivne Meddelelse vil kunne stille Sagen i et noget andet Lys. 
I øvrigt tilføjer allerede Eschricht den meget interessante Be- 
mærkning: „Forklaringen er maaske i dette Tilfælde den rette; 
men i Regelen synes Hvaldyrene at føde paa denne 
Maade, hvorom navnlig fra Marsvinene haves mange 
Vidnesbyrd" ?); 

Efter at have anført Turners og van Benedens Ytringer 
om Fosterets Leje hos Hvaldyr, tilføjer Dr. Guldberg: Der er 
derfor efter disse Erfaringer al Grund til at antage, at тор 
Leje er saaledes, at Hovedet fødes først. Der har fra flere 
Hold været fremholdt, at det modsatte er Tilfældet; sandsynligvis 
have de Tilfælde, man til Støtte for denne Antagelse har. paa- 
beraabt sig, hidrørt fra abnorme Lejeforandringer, der maaske. post- 
mortalt ere blevne fremkaldte ved den i Abdominalhulen stærkt 
"udviklede Expansion af Naboorganerne, hidrørende fra Forraadnelses- 
gassen“: $). 

Olriks Dagbogsoptegnelse fra hans Ophold i Grønland er 
dateret den 31. Marts: 1864 og lyder saaledes: „АЁ Grønlænderne 
er jeg idag bleven gjort opmærksom paa en Omstændighed, der 


') Eschricht: Untersuchungen über die nordischen Wallthiere, S. 146; . 
K. d. Vid. Selsk. Skr. 5te R., 1ste Bd. (1849), 8. 105. 

2) Ordene udhævede af mig. dog" maa pen at de „Vidnesbyrd“, 
Eschricht sigter til, ikke ere mig bekjen 

3) L. с. den norske Afhandling 5. 15—16, eg ez? 5. 197. 


399 


tidligere har været mig ubekjendt, og da jeg ikke erindrer at have 
set den omtalt i noget Skrift over Cetaceerne, saa at den mulig 
ogsaa kan være ubekjendt for Naturforskerne hjemme, skal | jeg her 
optegne, hvad de have meddelt mig.* 

„Efter Grønlændernes Iagttagelser bliver hos alle Dyr, der have 
„Mattak“ о: hos alle Cetaceer, Fosterets Stjert, som i Moderens 
Liv er sammenrullet, født 4 til 6 Uger før selve Fødselen 
foregaar, og den drægtige Hun ses i denne Periode 
altid med Fosterets Stjert stikkende ud af Kjøns- 
aabningen.- I Begyndelsen er den aldeles sammenrullet, men 
efterhaanden oprulles den, og først naar den har opnaaet den 
naturlige flade Form og faaet tilstrækkelig Styrke og Fasthed til 
at Ungen kan bruge den, gaar Fødselen for sig. Den grønlandske 
Hval [Nordhvalen] har ingen her levende Grønlænder set føde, men 
derimod Hvidfisken, og de sige, at denne, naar Fødselen nærmer 
sig, søger temmelig grundt Vand og, saasnart Ungen er født, dykker 
ned under denne og støder eller, hvis jeg har forstaaet Udtrykket 
rigtigt, puster den op imod Overfladen, for at den ikke skal synke 
og saaledes kvæles, inden den har faaet Lungerne fyldte med Luft. 
Gaar Fødselen for tidligt for sig, er Ungen ikke i Stand til at 
svømme, da hele Legemet er fuldstændig blødt og Stjerten sammen- 
rullet; og dette var saaledes Tilfældet med den Hvalunge, som 
findes [skeletteret og udstoppet] paa det kongelige Museum [nu i 
Universitetets zoologiske Museums Cetaceum] i Kjøbenhavn"). Ра 
Moderen blev harpuneret, gik Fødselen for sig; Ungen kom frem med 
aldeles sammenrullet Stjert og vilde ufejlbarlig være sunken og 
kvalt, naar ikke Englænderne havde skyndt sig at harpunere den. 
Den manglede derfor efter Grønlændernes Erklæring adskillige Uger 
i at være fuldvoxen.* 

GY TET uc rd 
') Se om denne — og Reinhardts Afhandling om Nord- 
hvalen, K. d. Vid. Selsk. Skr. V. R. V. Bd. S. 492 (60) (1861), eller den 
engelske Udgave (Ray Society) S. 53. Det maa bemærkes, at Olrik 


е i Godhavn, hvor den omhandlede Begivenhed fandt Sted i 
1843, altsaa lidt over 20 sr for Olrik nedskrev sin Optegnelse. 


400 


Der er i фла. Beretning to Ting at skjelne imellem: 1) den 
Angivelse, at Hvalungen fødes med Halen først — hvilket 
Eschricht omtalte som Regelen, medens, som vi have set, andre 
udtale sig i modsat Retning; og 2) hvad der er ikke mindre mær- 
keligt og absolut nyt, at der gaar en længere Tid — flere Uger 
— mellem Begyndelsen og Slutningen af Fødselsakten, uden Tvivl 
for at Fosterhalens Krumning kan faa Tid at rette sig ud og Ungen 
ved Fødselen strax være i Stand til at bjerge sig selv ved at 
svømme. 

Afdøde Etatsraad Olrik var selv en altfor paalidelig Mand 
og kjendte Grønlænderne altfor nøje, til at man paa Forhaand kan 
afvise denne Beretning som ikke fortjenende Tiltro. Der synes 
mig ogsaa at være god Grund til, at han skjænkede den nogen 
Tiltro. Hvor gode Naturkyndige man end paa en vis Maade 
maa indrømme Grønlænderne at være, tænke de dog næppe 
saa dybt over Tingene, at de skulde opfinde en slig Saga for at 
forklare sig, hvad der. ellers vilde være gaadefuldt med Hensyn til 
lungede Dyrs Fødsel i selve Havet. Jeg mener heller ikke, at 
Grønlændernes Beretning uden videre vil kunne gjendrives ved Be- 
retninger om Fødsel paa anden Maade under fremtvungne Forhold, 
ved Harpunering, Stranding 0. s. v., hvis saadanne Beretninger 
existere eller mulig maatte fremkomme. Man kan maaske indvende, 
at det er mærkeligt, at Fænomenet ikke skulde være iagttaget 
andet Steds, f. Ex. ikke ved Island, til hvis Fjorde i al Fald tidli- 
gere Bardehvaler søgte for at føde der, eller ved Færøerne!) og ved 
Norges Kyst, hvor Hvaldyr ere Gjenstand for en regelmæssig Fangst, 
for ikke at tale om vore egne Kyster, hvor det samme er Tilfældet 


+) Jeg skal her tilføje, at jeg har henvendt det Spørgsmaal til Hr. 
Sysselmand Miller, hvem vi bl. а. skylde de i disse Meddelelser for 
1883 optagne Afhandlinger om Grindehvalerne og Grindefangsten ved 
Færøerne, om han kunde give nogen Oplysning om, hvorledes Grinde- 
hvalens Fødsel gaar for sig. Hr. Millers Svar af 16. Januar d. А. 
gaar ud paa, at han ,har iagttaget drægtige Grindehvaler under Ор- 
skæringen og fundet Fosterets Leje saaledes, at Hovedet formentlig 
kommer først frem", 


401 


med Marsvinene. Men for de sidstes Vedkommende synes jo 
Eschricht, efter hvad ovenfor er anført, at have havt Efter- 
retninger af en i det mindste lignende Natur. Men hvor ellers 
skulde der være saa gunstige Betingelser til at faa en slig Iagt- 
tagelse over Hvalernes naturlige Maade at føde paa anstillet og 
ført til Bogs som ved Grønland, hvor en opvakt Opfattelse af den 
Natur, Urboen er henvist til at leve af, findes ved Siden af viden- 
skabelig Interesse hos vel instruerede Embedsmænd? At der vil 
kræves Stadfæstelse fra anden Side, inden vi tør indskrive den her 
meddelte Angivelse blandt Videnskabens sikre Erfaringer, skal villig 
indrømmes. Først naar den maatte have faaet denne, vil det 
være paa rette Tid at drøfte den mere fysiologiske Side af Fødsels- . 
akten hos Hvaldyrene, en Side af Sagen, som jeg derfor ikke skal 
indlade mig paa og heller ikke har Forudsætningerne til at drøfte. 


Тађ. 


Хаи 
EEN 
SE 
SE 


e. 
EJ 


dca 
AREE S 
ST ET IDA 


K 


У. М.1887. 


a 


4 
— 
-- 
8 
е 
— 
> 
m 
3 
Ca 
E 
ба 


Ki 


ЖЕЕ Ж 18687. 


2 øpomedon Holbølli (45) 2. рр. denticulatus (Др Bate) 3.Aristias tumidus (№) 
"4 negleetns жәр. 4. -Алолуа” groenlandicus map. 6. Iryphosa pulchra: n. sp. 


ал г 7. Frinassus Nordenskigldii n. gen et sp. PER 


N. EV M.. 1887. Гаф. 27. 


4 Велагтте Nordenskjöldi nyenetsp. 2.Amphilochus oculatus пр 3. Metopa сбуре- 
ық 4? Met. borealis 6.0 Sars. 5. Met: pollavtana (Sp Bate). 6. Met. glacialis (4r) 
Jr ae остаться жәр. å Met: longimana Boeck. Q Met. eege Ke: 


М.Р И MH. 1887. 


4 mr longicornis Boeck. 2 Met. Bruzelii (бог) 3З. Met. carinata т sp. 
TN mvirostrie na 5. Monooulodes crassírostrür пор 6 Mon: simplex пр 
7 7 Hansen 4. s рћубопуг (И ars). 8. Лс: distinguendus nisp. | 


d 


Lövendal se. 


A ZE A 1887. 
7 Гаф. V. 


ver EEN A SINE 
` б 
` r Kai 
2722 


( | 
7% P ; | 
obtusifrons mop. 2. Faramphithoe pulchella (45). 3. Far. Boeckit n sp 


4 ; 
Amphithopsis latipes (М Sars). 5. Amphi Olrikit nap. 6 Amph. glacialis пар. 
UT Lansen qu, 7. Р тори oculata пар. 8. Melita Coösiv ЕЛЕ 


we 


ЖЕИШ 2287. 


T Melita 
4. Pod, 


T ӯ. 
Gyptocope arctica КЛЕ 2. Алсеия cristatus nsp. 
4. Campylaspis carinata rsp. 


4 
| 
i 
a 


PO i 
ка EE ыг s 


Wi a Бананы стат TIA 
Aer Vinter көтә 76% gr 505 C Britanta, 40” 30° 20° 
cob, pa 


| — C. 


Tab.VIII. 


e Deene Ke 


10.5. 


“ 


2 


10.a. 


Del af „Town of Bovina? 


X.F.V.M. 1887. . 


Range 16. 


aturhistorisk Forening i Kjøbenhavn 


aer > 


iidenskabelige Meddelelser 


den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn 


for 


Aaret 1888. 


Udgivne af Selskabets Bestyrelse. 


Med 13 Tavler. 


Kjøbenhavn ` 
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). 


ж "Mo. Bot Garder 


F er SENSUS % A 


Redaktionen af dette Tidsskrift bestaar for Tiden af 


Adjunkt, Docent Н. Jungersen og Adjunkt С. Grønlund. 


Indhold. 


š Side 
Oversigt over de videnskabelige Møder i den naturhistoriske Forening 
Steet I1. USE SN ble аа I 
Fortegnelse over de i Аагепе 1884—88 i den naturhistoriske Forening 
holdte бөлдарвтейтар.222..................... ІП, 
Kritik af Dr. Heinckes Theorier om Silderacerne, samt Bidrag til 
Besvarelse af Spørgsmaalet om saadannes Existens i de danske 
Farvande. АҒ C. G. Joh. Petersen 22.2.2.-.-2-:..-.. d 
Et nyt Organ hos Eichhornia crassipes Mart. En anatomisk Under- 
søgelse af V. А. Poulsen. Hertil Tavle 1.............. 28. 


Undersøgelser om уйге Faktorers Indflydelse paa Organdannelsen hos 
Planterne. Af L. Kolderup-Rosenvinge. Hertil Tavle ИТУ. 37. 
Om pem og 42. af Kolonien hos Pennatula карч 
a L 1 


Af Hector Е. E. Jungersen. Hertil Tale Ұ....... 54. 
== från Beete samlade och delvis bestämda af R. T. Hoff, 
de af О. Nordstedt. Hertil Таже У1а........... 182. 


nska 
шина om Udviklingen af Lucernaria. Af В. 8. Bergh. .. 2M. 
Anatomiske Studier over Eriocaulaceerne. Af У. A. Poulsen. Hori 
Tavle XII 


ИА Za. 
4 өле 42-2... 4-6 EN AT CR А МР NUN 


Résumé en francais. 
Les Desmidiées de Bornholm par М. О. Nordstedt .. +++ >>" 211. 


Forklaring af Tavlerne. 

Tab, 1. Fig. 1—10 oplyse Bygningen af et nyt Organ hos Eichhornia 
Crassi sipes s Mart 

Tab, IT, "id IV. Fig. 1—2: Ascophyllum nodosum. Fig.9: Fucus vesi- 
eulos Fig. 4—5: Pelvetia canaliculata. Fig. 6—1: Scinaia 
celata. Fig. 8—9: Callisia delicatula. Fig. 10: Columnea Schia- 
deana. Fig.11: Scutellaria albida. Fig. 12: Begonia hydr he 1516: 

ibunda. 


18: Begonia Rex. Fig. 14: Centradenia floribu 15—16 
Кадиз silvatica. sir 17—18: Begonia Franconis. Fig.19: Bei 
"ersten Fi Ervum monanthos. Fig. 21—24: pases 


tetraphylla 


Tab. V. Fig. 1—18 oplyse Bygningen og Udviklingen af Kolonien hos 
Pennatula ee L. 

Tab. VIa’). Fig. 1—3: Micrasterias apiculata. Fig. 4-5: Cosmarium 
dentiferum. Fig. 6—1: C. formosulum. Fig. 8: C. “watan. Fig. 9—11: 
C. Phaseolus. Fig. 12—14: C. bioculatwm. Fig. 15: C. We ` 
Fig. 16—18: C.helcongulare. Тіс. 19—22: ben muricatu 

Tab. ҮІІ, Fig.1—2: Actinocephalus polyanthys. Fig.3: Кыраайы 
tortilis. 

Tab. VIL. Fig.1: Eupaep.Warmingianus. Fig. 2: Eu. pi Fig. 3: 
Eu. tortilis. Fig.4: Ew. Freyreissii. Еіс. 5: Еи. Schra 

Tab. ҮШ. Fig. 1: Ew. Беди Fig. 2, 4 og 7: Ем. seen Fig.3: 
Eu. plantagineus. Fig.5—6: неа oe — Å 

Tab. IX. Fig. 1: Trickocalys sp. Fig. 2—3 og 11—13: Bu. Schenckii. 
Fig : lantagineus. Fig. 6—7: x Schraderi. Fig. 8: 
Fu. tortilis. Fig. 9: Psilocephalus nitens. Fig. 10: Carphocephalus 

ulescens. 

Tab. X. Fig. 1-53: Eriocaulon helichrysoides. Fig. 4: Trichocalyz sp. 
Fig.5: Actinocephalus polyanthus. Fig. 6: Eu. plantagineus. Fig.7 
og 10: Ем. Freyreissii. Fig.8—9: Еи. minutulus 

Tab XL Fig. 1 og 8: Actinocephalus AQUA. Fig. 2: Platycaulon ` 
e чари "ig. 4: Eu. Schenckü. Fig. 5: Trichocalyx sp. 

g.6—7: Eu. tortilis. | 

Tab, XII. Fig. 1—2: Actinocephalus Geng Fig. 3: Trichocalyx sp. 
Fig. 4: Eriocaulon helichrysoides. Fig.5: Eu. Warmingianus. Fig. 6: 
Eu. Freyreissui. Fig.7: Platycaulon consanguineum 


1) Ved en Fejltagelse have to Tavler faaet Nr. VI; denne benævnes 
derfor VI a, den følgende VI b 


Oversigt 


de videnskabelige Møder 


i 


den naturhistoriske Forening 


i Aaret 1888. 


Den 27de Januar meddelte Prof. тес at en Afhandling af Pastor 

Е. Grundtvig over Fuglelivet i Minnesota vilde blive optaget i 
«Videnskabelige ата for 1887. (Trykt i denne Aargang 
5.805—896). | 


Cand. mag. У. А. Poulsen forelagde til Optagelse i «Viden- 
skabelige Meddelelser» en Afhandling over et nyt Organ hos 
Eichhornia crassipes (trykt S. 28—86). 

Professor E. Warming læste over Kiselsyredannelse hos 
Podostemaceer og forelagde flere nye Arter af denne Plante- 

milie 


Sam e forelagde nogle ee over arktiske Planters 
ініні ыы med særligt Н til den Hookerske Op- 
f zem af Grønland som en си Paa i plantegeografisk 

ende. 

Den 1046 я holdt Docent, Adjunkt H. Jungersen sit 8. 154—181 
trykte Foredrag over Udviklingen af Pennatula phosphorea. 
(Ogsaa optaget i «Zeitschrift fir wissensch. Zoologie- 1888, 

Bd. XLVII, p. 626—649.) 

Den 24de Februar læste Dr. phil. H. J. Hansen over Spirakelpladerne 
hos Oldenborren og dens Larve og foreviste dertil hørende Præ- 
parater. I den dertil т Diskussion deltoge foruden Fore- 
eren Dr. Sørensen, Dr. F. Meinert, Inspektor Levinsen 

De Cand. V. A. Poulsen. 

524% Ma: ts gav Cand. mag. V. A. Poulsen et ке af nogle nyere 

Undersøgelser over Cellekjærnen hos Planterne; og 

Cand. mag. Kolderup- Rosenvinge See sin Š. 37—153 
е Afhandling over de уйге Faktorers Indflydelse paa Organ- 
dannelsen hos Planterne. 


п 


Реп 284е эз forelagde Prof. Warming en Afhandling af Dr. Nord- 
ver Bornholms Desmidieer efter det af Overlærer Hoff ind- 
= к (S, 188 —213). 

Sa e holdt derefter et Foredrag over Gronlands, lslands 
og CH E Flora, til nærmere Oplysning om det i Modet den 
27de Jannar kortelig meddelte. (Jvnfr. «Vid. Medd.» 1887, 

S. 236—292, og «Meddelelser om Grønland» Bd. 12. 
Den 18de E ril meddelte Cand. mag. J. Petersen еп forelobig Oversigt 
r det еее Udbytte af Kanonbaaden «Hauch»s Togt 


EA tt 

Den 5te Oktober RU. Dr. phil., Docent Boas et Foredrag over den 
forskjellige Udvikling hos den nordlige og sydlige Form af 
Palemonetes varians (trykt i «Zoologische Jahrbücher») og med- 
delte derefter nogle Bemærkninger om Raavildtets «Opsatser». 

Den 26de Oktober læste Cand. mag. V. А. Poulsen over Eriocaulaceernes 
Anatomi (trykt 8. 221—886) og Dr. phil., Inspektor F. Meinert 
over Silkeormen i Japan og dens Uji-Plage 

Den 9de November holdt Adjunkt, Docent H. Jungersen et Foredrag 

j over Forplantningsredskabernes Udvikling hos Zoarces viviparus 
(bestemt til Optagelse i «Vid. Medd.» for 1889). 

Den 30te November gav Cand. mag. Raunkjær en Udsigt over Bra- 
siliens Sapotaceer; hvorefter Cand. mag. V. A. Poulsen meddelte 
et Referat af Stahls Skrift «Pflanzen und Sehaecken». I den 
derved foranledigede re deltoge Prof. Warming, Docent 
Rostrup og Dr. О. G. Petersen ‹ 

Den 144е December Platine о Dr. Warming «Supplement til 
Jomfru-Øernes Flora» af Baron Eggers, samt et Bidrag til Bry 
siliens Flora (begge Meddelelser optages i «Vid. Medd.» for 
1889); Prof, Dr. Litken refererede dernæst et Arbejde af Gar- 
man om Bruskflakörös Sidelinie 


es optaget som Bila 


III 


Den efterfølgende Fortegnelse slutter sig som Fortsættelse til den, der 
I i «Den naturhistoriske Forenings Postskrift», 


р.27—58, omfattende ЖИ” i Tidsrummet fra 29. Decbr. 1888 


til 16. Decbr. 


Fortegnelse over de i 


Åarene 1884 til 1888 i den naturhisteriske 


Forening holdte populære Søndagsforedrag. 


Foredrag af 


| Indhold. 


1884. 


"h | Etatsraad Steenstrup .. 


h | Prof. Johnstrup 


2 | Cand. У. Poulsen 
3 — 


% 9 | Prof J ohnstrup 


. . 0. 
жа» 


Dr. med. Ditlevsen ... 


Fi drep ce 


'4 i de 50 Aar, der ere forlobue siden 
dens вава. 

on axekalkens Oprindelse, араш 
ос hidtidige Benyttels 


| Т» юш over Foreningens Historie 


| 


\ 


f Nyere Undersøgelser over Bakterierne. 


pre Kundskab til det menneskelige 
Haar og dets Betydning i retslige 
\ Tilfælde. 


Kjendskab til Jordens Indre. 


\ Skalskiftet hos Krebs og Krabber å 


4 j Nutid og Fortid. 


1885. 


DA M S = 

му | rof. Hike vinis de ы 
n | ае 
ч/ 


, | Justitsraad E. Petit . . 


| fer ec og Næbhvaler (Kaskelotter 
og ger 

| «En Skildring af en Exkursion til den 
|| korsikanske By Bonifacio. Trykt i 
Udtog i «Dagbladet»s Sondagsnumer 
118 for 1885. 


| 


E Foredrag af | Indhold. 
= 
8; | Dr. med. C.J. Salomonsen [ f Indpodning af Зураб som Hel- 
"s — | V bredelsesmiddel. 
or жарт бөленсін eco | | Ravets Forekomst. 
1 ВЧТ ТИМЕСЕ ығ < < 
| 
i. er e ge, peer hos Leddyr. 
1886. 
мл | Cand. А. Fjelstrup nn i ) Zeg i Ornithorhynchus para- 
Ta ==. "< PPR тық us). 
Th | Cand. V.Ponbén. . vc s 
Ча | Dr. philos. О. G. Petersen { ся Reform i i Opfattelsen af. OG 
21/3 | Dr. philos. H. J. Hansen | Om > Edderkopper. 
UA, | Cand. У. Рошвеп..... Sumpfeberen og dens Mikrob. 
Dë Cand. VW. Johannsen: dcm Væxt, belyst ved Experi- 
Ka kc menter. 
Я Ош Bladenes Bygning, med в ærligt 
as Docent О. G. Petersen. . | Hensyn til Stofledning og Forhold 
ғ 3% til Lyset. 
n 2% 
1887. ES 
"i КЕМІ Lütken. а lee, Sejlgopler og andre frit 
Йй Meg | ende Goplekolonier. ar 
4 | Prof. Johnstrup ..... tt Jordlagenes Beskaffenhed under 
22 undet og Bæltet. SS 
20/3 | Cand. A. 15 dr rlungernes Bygning 08 Fu 
5; KK een 
Ch Prof. Vening ES 
3/4 EE I lu | ов Grønlands Plantevæxt. 
"la ee 
Om Hussvampen og Midler til Ges 
| : kæmpe dens eo Trykt 1885 am 
"^o | Adjunkt Chr. Grønlund |) i .Smaastykker- 6, udgivne 
Udvalget for ades. Frome? 
Særtryk Nr. 138). 
i] DEO ов ү KORTE S 
20 à . 
к I Antiseptisk Saarbehandling. 


а Å Vit å ЖЫ, 


3 
E 
44 
4 
5 
E: 
4 
i5 
Å 
РА 
| 

8 

1 


ТАЕ зада ay: АЗЫ 


lg за TE СЕМЕ 


: | 
5 | Foredrag af | Indhold. 
= | 
1888. 
| = т 
14 | Cand. Е. Eberlin ..... Om Grønlands Istid. 
% | Cand. А. Fjelstrup . . . . | Om Grindehvalen. 

TN { Om det mikroskopiske Dyre- og Plante- 
åå | Dr. В.В. Bergh. ..... liv i Havets Overflade og om Morilden. 
2 | Lektor, Dr.Christian Bohr | D Iltens Betydning for Organismens 

шь | |f stofskifte. 

WI | Cand. У. и о | сан Papir. 

2 

'ho | Cand. W. Johannsen . . | \ Om Planternes Sjæl. Optages i DL 
! ) skueren» 1889. 


11 — 
1 

8/1 | Cand. Søren наа. SC 
2/13 | Be UR Ch Menneskeracerne. 


Se 
= 


Rettelser. 


Рав. 48. L.6f.o.: Kulturer 1. же i Mørke. 

Pag. 106. L.17 fo.: 18d,e 

Pag. 114. L.2£n.: 18е 1. id 

Pag. 128. 1.7 f.n.: primær 1. primære. 

Pag. 234. L.1 f.o.: IX 13 læs IX 8 

Pag. 257. Anm. 2 tilføjes: | 
I min Afhandling om Mayaca (V d Selskabs Oversigter 
1886, Tab. Ш, Fig. 1) har jeg rigtig aftegnet dette Forhold, som ogsaa 
her senere er fundet af v. Tieghem; men sene ree er urigtig. 
Jeg benytter her Lejligheden til at feits den; p bør betyde Rodskede, 
s næstinderste Barklag. жанап шаа undre i Overensstemmelse 
hermed. 

Tab. IV. Ved nederste Figur til venstre mangler Tallet 18. 

Tab. IX findes der underneden Fig. 5 en med Tallet 8 mærket Figur. Den 
skal betegnes 7 b og forestiller Tværsnit gennem Midten af Fig. 7. 


Rettelser og Tilføjelser til dn båe 1887. 


Coues ikke er udskilt fra Gr. canadens ah 
Pag. 871. Piranga rubra (Linn. = P. erythromelas (Vieill.). 


Pag. 884. Grus canadensis (Linn.) 1. Grus mexicana (Müll), (som hos 
is). 


Kritik af Dr. Heinckes Theorier om 
Silderacerne, samt Bidrag til Besvarelsen af 
Spørgsmaalet om saadannes Existens i de 

danske Have. 


Af 
С. G. Joh. Petersen. 


[ 1878 udkom. et Bind af. „Jahresbericht der Commission zur 
wissensehaftlichen Untersuchung der deutschen Meere in Kiel får 
die Jahre 1874, 75 und 76“; dette indeholdt blandt andet en 
Afhandling af Dr. Friedrich Heincke: „Die Varietäten des 
Herings“, hvori han gjør Forsøg paa at udrede ved en mere nøj- 
agtig Maade, end af andre Forfattere er brugt, Spørgsmaalet om 
Silderacer i Nordsø, Kattegat og Østersø. Denne Methode bestaar 
i åt maale Afstandene mellem visse bestemte Punkter paa Sildens 
Legeme, og alene ved Hjælp af Totallængdens Forhold til disse 
Afstande at karakterisere Racer eller Varieteter. Fordelene ved denne 
Methode fremfor de tidligere, der mere holdt sig til Sildens Habitus 
9.8. V, ere let forstaaelige; thi det hele er et simpelt Regnestykke 
98 kan eftergjøres af enhver, der ellers ikke kjender noget til Sild 
% Silderacer, og der er ikke Spor af Vilkaarlighed mulig ved 
deune Undersøgelsesmethode; derimod kan der paa Forhaand ind- 
vendes, at Methoden er baade kjedelig og langvarig; dog det er jo 
ikke Faktorer, der ‘spille nogen væsentlig Rolle i en Sag, der er 
m vigtig som denne. Da nu Heincke mente at have opnaaet 
Virkelig betydelige Resultater ad denne Vej, saa ansaa jeg det nok 
1 


Vidensk, Meddel. fra den naturh.Foren. 1888. 


> 


for Umagen værd at eftergaa hans Undersøgelser, saameget mere 
som dette ikke er sket noget andet Sted; man har saavel i Sverrig 
som i Tyskland, afskrækket af de mange Beregninger, nøjedes med 
mere eller mindre løse Udtalelser om Sagen uden Spor af Under- 
søgelser. Dog maa jeg omtale, at en svag Efterligning af Heinckes 
Methode foreligger i to smaa Arbejder af Trybom og 8. A. Buch; 
de have imidlertid kun ganske torre Tal og søge aldeles ikke at 
udlede noget af dem, saa de ere baade betydningsløse og uskadelige. 
— Men tilbage til Heinckes Methode. 

Det første, det gjaldt om, var at finde et Forhold, der ikke 
er afhængigt af Sildens Størrelse, Kjøn eller Modenhedsgrad; thi 
uden dette kan det jo ikke benyttes som Racemærke. Efter at 
have prøvet forskjellige saadanne Afstande udtaler Н. nu i den 
nævnte Afhandling p. 89, at Forholdet mellem Sildens Totallængde 
og Afstanden fra Underkjæbespidsen til Rygfinnens Forrand er vaf- 
hængigt af, hvor stor Silden er; vel varierer dette, Forhold 
meget for forskjellige Sild, men han mener; at det lige saa ofte 
er stort hos smaa som hos store Sild, og lille hos store som hos 
smaa. At dette Forhold tillige er uafhængigt af Sildens Kjøn 05 
Modenhedsgrad, gaar han uden videre ud fra, og det kan mål 
vel ogsaa nok antage. — Paa den ovenfor gjorte Forud- 
sætning, at det Forhold, der har Afstanden fra Sildens 
Underkjæbespids til Basis af Rygfinnens Forrand som 
Nevner og Sildens Totallengde som Tæller, er uaf- 
hængigt af Sildens Størrelse, hviler Heinckes hele 
Theori, og denne Sag maa derfor allerførst поје undersøges 
Han konstruerer saa еп Tabel over en Mængde Sild, han har 
maalt paa ovennævnte Maade, og ordner dem efter det omtalte For- 
holds Værdier, der variere mellem 175 og 2,45; man ser - 
ganske vist, at i den første Del af denne Tabel, altsaa de lav? 
Værdier, optrede Sild af alle mulige Størrelser, og det samme 
&jelder om den sidste og mellemste Del af Tabellen: altsaa, siger 
Heineke, kan enhver se, at enten Sildene ere store eller smaa, 
kunne de have alle mulige Værdier af det nævnte Forhold, 47-5 


3 


dette er uafhængigt af deres Størrelse; men tæller man nu efter 
f. Ex. hvor mange Sild, der ere over 250mm lange indenfor Værdier af 
Forholdet mellem f. Ex. 2,10— 2,20, altsaa omtrent i Midten af Tabellen, 
saa er der 25 Sild over og 33 under 250"; vælger man dernæst at 
telle, hvor mange Sild der ere over 250" і Slutningen af Tabellen 
f.Ex. mellem 280—245, saa er der kun 4 over men 66 under 
250mm; altsaa gjælder det for denne Tabel, at jo større Værdier 
det omtalte Forhold har, desto mindre blive Sildene gjennemsnitlig, 
206 det er netop gjennemsnitlig, at Heincke længere henne i 
Afhandlingen benytter disse Maal. Heinckes Farudsætning, 
at dette Forhold ,Index der Dorsal.*, som han kalder 
det, er uafhængigt af Totallængdens Størrelse, er altsaa 
istore Træk urigtig. Den, der maatte tro, at mit ene Exempel, 
faget ud af Heinckes Tabel til netop at undersøge denne, ikke 
var tilstrækkeligt til at omstyrte hele Forudsætningen, kan selv 
gjøre lignende Forsøg paa andre Steder i hans Tabel; jeg har selv 
gjort mange saadanne, men anfører dem ikke her, да ét synes mig 
åt være ganske tilstrækkeligt; man kunde endelig ogsaa fremstille 
Sagen grafisk; det har jeg gjort for at prøve det, og det viser sig 
da, at i Stedet for en Kurve med lige store Bugter op og ned, 
far man en bugtet Kurve, der betydelig hæver sig mod den ene 
Ende 

Vi maa imidlertid følge Heincke videre paa hans Vej, men 
dog med klar Bevidsthed om, at hans Forudsætning er urigtig. — 
Han opfører i den nævnte Tabel et andet Maal, taget fra Bug- 
finnernes Afstand fra Snudespidsen, hvilket han stoler ligesaa sikkert 
Paa Som paa det forrige; jeg har ikke dannet nogen speciel Tabel 
til at undersøge dette; men det er ogsaa unødvendigt, da han selv 
Siger p. 89, at disse to Forhold følges ad, d. у. s. at naar Ryg- 
finnen flytter sig, flytter Bugfinnen sig ogsaa; det følger altsaa 
heraf, at dette sidste er ligesaa lidet uafhængigt af Totallængden 
Som det første, — 
Værdierne for Index'erne til Rygfinnen inddeler han nu i 8 
ligestore Afsnit, 1, 2 og 3, nemlig: 
| Š 1* 


4 


1. 2,08—2,17, 2. 2,18—2,27, 3. 2,28—2,38; ligesaa for Bug- 
finnen: a. 1,97, b. 2,05—2,12, е. 2,13—2,20; og i Stedet for nu 
at skrive selve Forholdene med Talværdierne, naar han taler om 
en bestemt Sild, skriver han kun la eler 2с eller 3 a, alt- 
sammen for Nemheds Skyld. Det viser sig saa ved Undersøgelsen 
af mange Sild, at nogle af de 9 mulige Kombinationer mellem 1, 
2, 8 og а, b, с, ere hyppige og andre sjældne, samt at de Sild 
Heineke har faaet fra Nordsøen og Kattegat, for største Delen have 
Kombinationerne 1a, 10, 2а, medens de fra Østersøen have 21, 
3b, Зе; herpaa grunder han da sine to Varieteter: „„Уат.а“ in 
der Nordsee angetroffen und „var. b“ in der Ostsee angetroffen“, 
Se p. 95. | 

Modtager han nu altsaa en Sending Sild fra Kattegat, saa 
hører en Del til Var. a og en Del til Var. В, men nogle til Kombi- 
nationer, der ikke egentlig kunne henregnes til nogle af disse 
Varieteter; desuden ere Grænserne mellem disse jo temmelig vil- 
kaarlig afstukne, saa det vilde være et Fremskridt, om han kunde 
finde flere Karakterer, der kunde slutte sig til de forrige og altsaa 
bidrage til at skærpe Varieteternes Begreb yderligere. 

Han forsøger dernæst at maale Afstanden fra Anus til Snudespidsen 
og Analfinnens Længde (se herom p. 105), og det viser sig da, at 
Karakterer hentede herfra, den første kaldet I, II, III, og den 
anden А, B, C, staa i en vis Korrelation til de forrige, og at f Ex- 
Sild fra Korsør ofte have Kombinationen IT B, og de fra Königs- 
berg ПІ В. Han vilde nu aabenbart gjærne have noget, der karak- 
teriserer Nordsøsildene i betydelig Grad, og saa tager han (se 
р. 106) 6 store Sild fra Peterhead og Norge, der vise Kombina- 
tionerne IB, ПВ, IL A, IA, ПА, ПА; heraf kan man højst faa 
et Middeltal ША og ikke I A, som han skriver; vilde han for at 
retfærdiggjøre dette henvise til, at naar man bruger de nøjagtige 
Talværdier for I, IT og III tagne af den 5te forreste Søjle P. 106, 
saa faar man I, da maa man gjøre det samme for А, В, 0, 08 " 
faar man B i Gjennemsnit; vilde jeg altsaa være ligesaa vilkaarlig 
Som Heincke, kunde jeg for Nordsøsildene have II B som Gjen- 


nemsnit, altsaa det samme som for Korsør; men hvad lader der sig 
slutte af 6, tilmed udelukkende store, Sild angaaende denne Sag? 
Han faar imidlertid til Dels ved denne Vilkaarlighed en smuk Serie 
frem, nemlig som Gjennemsnitskombination for Sild: 

fra Nordsøen La IA; fra Korsør 2a II В; fra Kiel 3 b III B. 

Som Resultat af de foregaaende Undersøgelser opstiller han 
saa (se p. 115) de to Var. а og b for Sild i Nordsøen og Østersøen. 

Var. à med Rygfinne, Bugfinne og Anus langt tilbage; Gat- 
finnens Længde lille. | 

Var. b hvor netop det modsatte finder Sted. 

Var. å findes fortrinsvis i Nordsøen og Kattegat, Var. b for- 
trinsvis i Østersøen. 

Som man af det foregaaende vil se, opstiller Heincke paa Ka- 
rakterer, der efter hans Mening ere uafhzngige af Totallængden og . 
dermed af Sildens Alder, to Racer. Karaktererne ere imidlertid, 
som jeg har vist, ikke i Besiddelse af en saadan Uafhængighed, og 
det Spørgsmaal paatrænger sig da: ,Ere de to Racer kun at be- 
tragte som gamle og unge Sild?“ Hertil maa svares: „Ја, ligesaa 
fuldt ud som Sildens Størrelse er afhængig af dens Alder.* — 

Men hvorfra stammer da den mærkelige Gradation i Formlerne 
fra Nordsøen til Korsør, til Kiel? — Simpelthen fra, at Heincke 
væsentligst kun har undersøgt store Sild fra Nordsøen 
08 Korsør, men alle Størrelser fra Kiel. 

Heineke bygger imidlertid videre paa sine Resultater, og i en 
Afhandling, ligeledes i Kielerkommissionens Beretninger og trykt 1884, 
betitlet „Die Varietäten des Herings, zweiter Theil“ søger han 
blandt andet at klare, i hvilket Forhold hans Var.a og b staa til 
de vaar- og høstlegende Sild i Kielerbugt. 

Efter først at have vist, at vaar- og høstlegende Sild ere 
temmelig utilstrækkelige Betegnelser, idet der (se p.9) til enhver 
Åarstid i Kielerbugt findes Sild med Kjønsstoffer paa alle mulige 
Modenhedsstadier, mener han dog åt kunne skjælne mellem en 
Hovedmasse, der leger om Foraaret og en ringere Mængde, der 
leger om Efteraaret. Han undersøger nu, i hvilket Forhold disse 


6 


to Stammer staa til hans to Varieteter, og det viser sig da, at af 
Foraarssild fra Slien hører den største Del, c. 80%, til Var. b og 
с. 20% til Var.a, samt at af Efteraarssildene fra Kielerbugt høre 
64% til Var.a, 360 til Var. b; kort sagt blandt Foraarssildene 
er Var. b, blandt Efteraarssildene Var. а stærkest repræsenteret. Jeg 
skal her blot foreløbig minde om, at Foraarssildene ere i Gjennem- 
snit betydelig mindre end Efteraarssildene. — Tilfreds med dette 
Resultat, hvilket han betragter som et yderligere Tegn paa, at der 
i Naturen findes to ganske forskjellige Sideracer, der svare til hans 
Var. а og b og afvige indbyrdes saavel i Form som Levevis, søger 
han at beskrive disse endnu skarpere og nøjagtigere ved Indførelse af 
Karakterer hentede fra Hovedets Længde, Halens Højde samt Antallet 
af de kjølede Skjæl langs Bugen; han bekymrer sig nu ikke mere om, 
. hvorvidt disse Karakterer ere afhængige af Totallængden eller ej, 
ja han søger endog, eller tænker dog paa, at indføre selve denne som 
Racemærke (p. 12—13) og bemærker ganske naivt (p. 13 4 L. f. 0.): 
„Dagegen. ist еше Abhängigkeit der Körpergrösse von den Form- 
begriffen Var, a und Var. b nicht zu leugnen!)"; men det faar ikke 
nogen Indflydelse paa hans Ræsonnement, da han søger at bort- 
. forklare det ved at henvise til, at det kun stammer fra en Korre- 
lation mellem Anus's Afstand fra Underkjæbespidsen og Totallæng- 
den; han aner ikke, at Fejlen ligger langt dybere. 

"Efter saa at have indført de nys nævnte nye Karakterer, danner 
han to andre Varietetsbegreber, der ligesom opsluge de 10 ældre, 
nemlig Var. А og B, bestemte ved de fire ældre og de fire nye 
Karakterer, altsaa hver ialt ved otte, og ender sin Bearbejdelse af 
Sildene i Kielerbugt med det Resultat, at „af alle Sildene i Kieler- 
bugt", saadanne ere hans Udtryk, „еге 139 Var. А Efteraarssild, 
9690 Var. В Foraarssild , 309/9 lege enten i Foraar eller Efteraar, 
men høre i Form til den anden Race eller staa midt imellem; 
21% staa i Levevis mellem Efteraarssild og Foraarssild og høre 
dels til Var. A dels til Var. В eller midt imellem*. 


% Hermed falder jo hele mug for hans Theori, hvilket jeg Syse; på 
gaaende har søgt at vis 


Altsaa et højst omtrentligt Resultat, og dog næsten mere end 
man kunde vente, da hans Forudsætninger jo ere urigtige; de Maal, 
hvis Uafhængighed af Totallængden han sikkert stoler paa, som 
ovenfor nævnt, ere aldeles upaalidelige i saa Henseende, og om de 
øvrige Maals Forhold til denne ved man intet, men kan selvfølgelig 
netop derfor heller ikke forudsætte den efterspurgte Uafhængighed, 
заа hele hans Ræsonnement kan omstødes af en eneste 
Indvending, den nemlig, at Var. A (a) maaske kun er 
store, gamle Sild og Var. В (b) yngre, dog ofte kjøns- 
modne Sild. — At der er noget helt urigtigt ved hans Methode, 
viser sig bedst, hvor han søger at anvende den paa Sild udenfor 
Kielerbugt; saaledes synes f. Ex. 16 store Foraarssild fra Langeland 
(Пр. 32), hvoraf 11 høre til Var. A, altsaa til den;hostlegende Varietet, 
at volde ham store Vanskeligheder, og medens han opstiller en Sam- 
ling meget store Foraarssild fra Bergen 1876 som. en Race, der 
meget ligner A, altsaa Kiels Efteraarssild, nodes han til at antage, 
åt 100 „Matjes“, der alle ere under 2457", ligeledes fra Bergen i 


1877, hore til en ganske anden Race end de forrige; dette uagtet 


der i Fglge G. O. Sars's smukke Undersogelser jo kun er kjendt en 
Race af Sild fra Bergen, idet alle de smaa Sildeformer dér ere at 
opfatte som Unger af Storsilden., 

Der kan imidlerttd mod den gjorte Indvending, at Heinckes 
Varieteter ere grundede kun paa gamle og yngre Sild, gjøres en 
Modbemærkning, som til Dels afkræfter den, men ogsaa kun til Dels; 
Jeg skal i det følgende fremsætte denne som et af de vigtigste 
Resultater af mine egne Undersøgelser og gjendrive den. — 

Enhver, der har set islandske eller norske Sild i større Mængde, 
vil sikkert blive slaaet af den betydelige Størrelse, som de mange 
Gange kunne naa, og man vil kunne sige sig selv, at, omend man 
ikke раа smaa Sild fra Island kan se nogen Forskjel fra vore 
"Ene i Kattegat, saa maa det, at saamange af de ved Island fan- 
8% Sild kunne opnaå en saadan Størrelse, der langt overgaar 
Kattegats Individer, tyde paa, at vi her have med to forskjellige 
Sildestammer eller Racer at gjøre. — Dette Ræsonnnement er 


8 

gammelt, og allerede Valenciennes har brugt det i sit store Værk 
for at vise, åt Sildene ved Frankrigs Kyster, der gjennemsnitlig 
ere mindre end Nordsøens, høre til en anden Race end disse, og 
der lader sig heller ikke indvende det mindste imod det, kun at 
man, naar Maximumsstørrelsen af en stor Mængde Sild skal bruges 
som Racemærke, ikke sammenligner Sild fra Steder, der ere saa- 
dan beliggende, at man kan have Grund til at tro, at en Vandring 
fra det ene til det andet finder Sted, og det ene Steds Sildebestand 
saaledes kunde være at opfatte som yngre Individer, der senere 
vandre ud og rekruttere det andet Steds; thi i saa Fald havde 
шап kun med Aldersstadier at gjøre. Vilde man f. Ex. anvende 
dette Ræsonnement paa Skærgaardstorsken og de store fuldvoxne 
Torsk, ,Skreien*, ved Norges Vestkyst, saa kom man netop til det 
modsatte Resultat af det, som Professor б. О. Sars saa klart har 
fremsat og bevist, at disse to Former kun ere Aldersstadier. Endnu 
en Ting: vil man anvende Maximumsstørrelsen til at skjælne mel- · 
lem flere Racer med, saa vil det være nødvendigt at sikre sig, at 
i hver Samling af Sild idetmindste Hovedmassen er yngledygtigt 
altsaa forsaavidt ,fuldvoxne", Dyr. 


Jeg skal derefter, for blandt andet at vise, at der ogsaa 1 
vore Vande findes ulige store Sildeformer, fremstille en Række Sild, 
udtagne uden Hensyn til Størrelsen af en større Mængde fra hvert 
Sted; de kunne alle antages at have villet lege i Efteraaret 08 
Vinteren 1885. Foruden Totallængden, der angives i Milimetre, . 
ere ogsaa. Rygfinnens, Bugfinnernes, Gattets, Analfinnens samt 
Hovedets Index'er beregnede paa den af Heiucke angivne Maade 05 
i nævnte Orden anførte i Rubrikken under Betegnelsen „Formel“ 
f.Ex. 2bII A c. 


Göteborg. Kobbergrunden (fortsat). 
= м = | Formel. š 2 = Formel. 
2 2 = š 
t Uu 11385 з а Sed , 8 | з00 |1 af 1 B| 
0) 21880 | 110 | I | С ke I » 9 998 2 a ов be 
„ 181 зво 1| 0 I| C |b | 18% | 1027 | 1] а need 
»|4/|35|1|/a | I| B |е | лој 11 | 295 | oJ aieo AA e 
» | 580: 1110 йн с | Зло | 1229 2 |» | I | B | в 
‚| 6} 809/1 а | тв је | 1% | 1а| 29 | 2] 2 | 1 | Ве 
[7/90 1] а | 1 В |е 11/10/14 | 289 1] а ЛІ 
‚› | 81294 11 a | I! B | e | 2/10 | 15 | 288 БЕРЕ С је 
»"|9/291:1| a | I -B | b 129/10] 161288 | 2| & 0 V Bil 6 
"12389 |1|a | I В |е | ој 17] 28 | 2| 5 | f B | e 
КО 905: 253 a: I Boe | o 418 128719 Баш Bulle 
» 11219275 | 2] а | IC [e 125/101 19 | 286 2| a | 1] А | € 
äise | 131-975 | 2 | а | I | В | с | 18/9 | 20 | 286 | 2 а | п В |е 
Көн 272 1 b | I С de for [21/25/21 a | II B. je 
220/15 |15 | 269 ЕЦ | В | с | 5/10 | 22 | 285 | 1] а | 1 | В | в 
МИ» 16 265 ШЕ тв о 28 | 284 11 b - I | Bile 
€he|17| 262 | 11 А | 1| B o | 16/194 | 289 19 а | I VB ko 
КО |18] 260 | 1] у -I1| B.|e | » 125 | 921110101816 
^ 119127 111 a |п Ble] S/o | 96 | 282 21 b 01 Bj e 
» 1201 256 | 2] p ЕП B (е {12/10 | 27 | 282] 2| b | I | B |• 
00 053: 11 рај | А | с 111/101 98 [1281 |п | B (с 
» 1221 234119 b | п | А |b | 12/10] 29 | 280 | 1] а | I | B. € 
"1981 288 | 94 ри A be | We 1 80 | 999, 2] #11 BJ 
Pa 4 Kr 1270 ad aU I PB bë 
го) 0] 82 | 278 111 a | O | B 6 
Kobbergrunden. 129,188] 278 | 11 a | I | A [е 
y | | | EU p Зло 34 12771. 24 DVI PB š 
5” 1788 29 b. mi B |е |o 85 | 27 1) a | I | B | 
012! 319 | 2| а I B ke 1?9439] 86 | 277 19 а ig Bope 
Dë : и Би a |ојв Ге [00371276 | 11 WEN B. 16 
5191 о ет в |е | 5/10 | 39126 | 2] à | I | B [е 
Ге [2] 0 | о | в | б | ов рало | 976: 2] аше т Av 
| GE а І |в с » [4192/21] b TG NG 
| | | 


Eee 


e 


e 


=> 


~ 


H m Om mm mm omm mm (Aga m 4 mom m 4 mo mom OD 
= x I] ES „ПА вв NE NE EE REE EE —— Q 
=> 
M © , 
= = — — — e — S —— T RM M VERS — E ЖЫ а MENU. E EEE MS пе 
ч S e e a oe S а 2 3 s Г ER ГИС 
~ | 
Фф SEXUEL e ena АР b. SELLAM Ф ырымы. зада k a м A 4 i НИ dise — armak 
= са бї ANA са са ANN È | о =з ч жя — са са са са Gq са са са — са ба 
= EE EEE EE EN ме 8 -- Бш шун EE SNE А 
Ë tO 09 400 Mo сн са — о H a6 > = © с со c e o о e ос со I» h о 
°p | "о 69 65 59 со 49-59 CO CO CW AN m OQ» @ E EG E Es © cO 5 i SGK <н cO 
E ШЫ” бї Ow бї OG ба са OG бз Сс ба ма ЕНЕГЕ 
Ж = A о de P тона р КИ patent, 
= tog с ге 00 о e 55 40 со E гы t> 00 2 e < 10 
> CS E. Lo PO PS 55895885 | E EG "dua 
E S © = ааа о e 
. ENE ØRE Мл BM чувај“ 57 e - ee e AME ` De Sa есе ee 
ШЫП ” P vr b p ы = n x 
ч ~ 
o v ИЗ 49 "8 ш Qux) о 0 > © о ооо че а Шо ЯУ IE Uu б 5 
pk. D m mm шю << д O m m m m m dm д O m о m та ш а dm па m < nm шада д фо E 
= Е н ыан ын ннн ано нн нны ммм = B e an = zer q Ер м 
= 
= m | MM — 
e = = за SARA ааа gë ges ë ор e e ep SA e e oe со s. 
E SG Spa ОВНА. а, m e SE En SS s co 2... 
a = бз Oci ei D co e ri ба бї e 04 бї ei са сї сз са e са Cd 74 EN e бз Ca 4 Ca vi м G en С 
m [xc о e ER E due Capa 
E 
Бр |. N QA — >= SE Xd со о очо о о шю оо ч $ tt. tr. 2 ошоо чос c M Oc 
= E со © ес O O i 10 16 aO © = = zi OH Xh er сй sk н н = CO 
© ШЫ” Gq. OO I OUI Q SS Sm S SG ON OO GN GIG GIN di di db c ci DL A d 9 
2 Б р а И Nen 
“2 эң z о со гт © en соз са "о о гт o @ о AMN со 
>> - 9 IRS TR I BENA и 85ааааазиозаљееас B ° = о 
E eg о 0 o o Б 5 өл өзе“ со о. n ых m e o = © 7% © Tam 
wq Tw BK E 20 еу p ac cg" x qvae oie mage a n o 
= = 07 47 сз d ^ Us он Ton я = ~ о 4 67 ~ mU ou 
e Kal @ = — -. vad 


Lynæs ` Lynæs (fortsat). 
$ | 115 | F 1 5 | | = | | 
5 BB ormel, 4 TÆRNE | Formel, 
ЕТЕ a | | 
4 | 1 | | | 
| alen [2] a т 1с е | saol 85 21 | 2] vim Ale 
ho! 2 290 1 0 ов [е | 38/8 | 36 112870 2] a |-1 dr 6 Ve 
° | в| 2 | 1] а | 1 |в|јеј | 31 | 286121 b | п | C [e 
"| 41964110 IB о | 12| 38 | 23 | 2 b | H | B е 
| 95/985 1| b | Il В e | 39128121 b С е 
"16/284 11 а | IG [$ | ho] 2288 |2 b | I| Ве 
Мој TET а | Тв bed » | 44 | ЭЁ | $0 | B |b 
вота | 2] а | I ТА Го | 25] 49: 225 |2 а | I| B | 
| 191268 2 а I| B oj о 43 94 | 51 a I] B. | € 
"810 | 268 | 1| 5 | I | B е » 44 204 2| b Ш R< с 
hu [267 | 1] а IPB e| » 145 | 224 атт Се 
з | 12 907 1 art rdo |е | 28/646: 991| 2) a | 1 В | в 
Не 18 | 263 | 1 а нв ta | 155149 112161 24 a | I| C |e 
ло 14 | оба | 2] а | 1 | A | e 28/6 48 | 1971 b A b 
"115128042 а тів L ел 
Fel 16 1 ов | 1] 2 С T: B. le 
М 17 | 256 | Li atc Ld Be Lille Bælt. 
el 18 955 1 а т! В |с le т 
> 119 | 255 2 а|ПІВ с 8/11/98 2 а | Т|А | е 
Эз 20 255 9 MAD TEM | 2 1915 | 2 0/0 Г 
„|1 жд atle 1 B е 18/19, 3 | 260 | 2 a | II B |° 
dis kadi е | ИВ |: a| 4 |250 | 2 b I|B|e 
eid re ат А: е |2» P Brusi] b» | I [В [е 
“m а ша мента: 
ESSI [2| b. | HI. B је » |7240 2а РА b 
„= 200. 1 а СЪ Tos | 81 288] 21 b B | В е 
„| | мој» подом ac gere T 27/6 А | у FB Je 
и Рао: аА Је» 11012381 | 2] а ds: с 
18129 | 246-| 1 anjicid n'a 14/9 | 11 | 997 L4 8 D 
ECH 21 bi IL k Ве dd ви 2 AAGE 
gl Të {а Ве | "Ve | 18 | 222 |1| а ed 
40% 1289.) в а | тив te | » 14 | 222 | 2 али 
ви 2 2 аччу Ае зло 15 | 27] 11» nm Bb 
519 1299 84 arter |. B je | 14 вю |1 а тв 
l | 1 ‚ 


Lille Bælt (fortsat). Kjerteminde (fortsat). 

@ | š | Formel, $ Л Е | Formel. 

| | | | | | | | 
111910124 ъп | ве 29/5 | әв | 249 2 а I | В. 
18 21011 b | I | B | b | 5» | 29 icit I| Bfe 
19 200 1 b | H B |b | 1% 30 | 240| 2| b | II | B е 
20 |11951 21 {В |b| » 181 мо а H B е 
» 1189 [1240 2| а | 1] € | 
8/9 |381 240111 0:40 | B 6 
Kjerteminde. » 13412401 24 а VI | Ае 
ATTESTERT GP). 29/0 1:85 | 988: S bE ЖИ 
1| 25 11 b, I| В | е | 291, | 36 | 286. 2 | b-| H | B (е 
2 | 20 2 ак I. B с | 29/137 | 285: 2] а псе 
3 1210 1 akkot JEB Lo » 1:38 | 284-| 2 | a 11008 
4127 2 а L] C ce] » bag | 284 21 a пВ|е 
5 | 266 2 a |I В се 8/9 40 | 933 | 3 a ваја 
6/26 1 а | I dB [е | 29/9) 41 | 288 | 2 a I ta 
1260 1|-а 1 | В | с | 31/81 дә | 282 21 a | I1] B |с 
8 | 259 1 a П C |е | 25/5 43 | 282 | 2 а 1 ве 
° | ae КІП Ве » |44 | 281.111 а ир Aye 
|10 | 258 2 | b | I | B е | 1 45 | 981 2 p.14 BJ 
{11 } 91, 24 ка I i B pe | 29 | 46 daard tday EG |е 
| 12 |9579 b- I А е | 29/5147 | 2980 | 2] boden BA 
131257 ° o o В е | 15 48 | 280: 21 5 "n 
14 956 24 bd 1 B [e | 20/61 49 | 229] 2] 2 | 1 | В 
15 | 2551 1| ап Се 23/9 | 50 229 2 avd: I GBE B 
16 | 268, 14 Љу Td Ве | вљ | ба | 229] 2] saji 040 | 
ЛИР ЕГЕР ІІ 
18 |252. 14 a. 0| B P 31/8|58|991.|9| a | I o pt 
19,291 24 асиет B. [e | 199054 (996/21 ап EBA. ШШ 
20 (| 200, | 13 Oppg Bb 8 | 55 [225.2 ok PR J 
21 99 2| тв ie | „| ве јеж э] vier fB] 3 
22 | 249./1 ап ве 29/8 | 57 geht args det H 
28 |241, 24 al IB [e | 299158 | 224] 2] 0118] 
24 | 247 |9 ај |;B с | 8/ 159 seg arte 1 458 ; 
irri | ји [а а ушук file j 
9 248 | 9 abet 9 | 61 | 221 mr 
PP Ре o per ар ` 


- 


Korsər. Kastrup. 
Formel, š E = | Formel. 
T d = | 

ИЕ I (В åre s. | 1|%631 biisit B te 
n (I PB did: [16/0 p 21261121 5 | 1| B | e 
[а | а ТВ [е | 79/9. | 3 1 260 tE а | 1 iB 19 
idi I|Bj|ec]| 59 | 41256111 a^|-0 B |е 
аъ ив |е [з 5|24|2| 0'| 1] в је 
а [ат | B (е | 1/16 f 246/2 | a | H1| B (е 
215 тве 21/8 7|240|2 ТВ | с 
Тата сфе | 3% 1-8 26 2 a lH Ве 
ть тт B qie | Efe {179 19905 1] 3471 УВ Те 
14 atir t c е | » [10|290|1] а I | B (е 
2* b'IxrL 1 B qe | іп 12904 21 an VÅ ѓо 
21 bl | B [е | 1/9 11921280 | 21 BSI Eg [е 
TF bits B [е | № 0139990 21] a VO C | b 
ORG: | с Ib | о |14| 252] а | AG Ae 
B| ater Hp Fb f 2s [15 [12991 2 | a 1 B с 
{ати | B {е | 8/0 | 161 9317 8] c | 1 | С | e 
91 а ив {е | 5% fir 217 1] а | H A |» 
1{ 21 {в | в | > рав |а | 1] ти ЕВ је 
аточ ИВ vel > 19 tanau тет “ЕТЕ 
дга| тв [е | S/s | 20 | 210 d str PB |с 
3| pobo qip |ђ | Лојд |20]12| b | 1 VB е 
о! у|п]в |е | | 921 2071 2] b | шс 
2% а (1 {в |е f Nto Kag | 908 11 аи [съ 

liat Ге = | | 

[ът VER (е Nysted. 
92* KU 150 Ve | [ue ТЕ 
11 ау шве уь kataw 2] а'| | е 
st чије [е [+ ин с 
| ага св $ | » | 819651 112 | с 
ори в | Уш 4/96 11 |п А | 
210' n кв ib | АТ Б | 264 | НЫ | e 
Теги (в е | Pop 6/2541] 2| H |В [в 
2| ofn {ев | | Мо! 7/22]1!0| 1| C]e 
189 | 81259110 |о|в|е 


Formel, 


Nysted (fortsat). 


k... 
=“ ° нн МО НО мом p S о не EE 
ва сд LEE 
tio | E et ке Er возови ы бон нон нов виа Би 
= 2 а эе ея а= аа жаса Жо ою Боз ж жа а аа ИЕ 
2 Ф i в 2 
с са = з вз ч бз сз бз @ сз — — © сч сз сз ба оз сї тз — сз сз сз о — — ан на 
— — = ——— ————————— — wasayqa — —— —— Pa T 
= < v C = О c = © te р aO a =н со са > € 0 dw 5 to мо мо =н со со 
>. 5 ааах m x 5 Š Š Š Š Š 5 Š S S S Š 8 Š Š 8 ба са N 
я = C Gi Gi сч сч o сч SÑ GO сч сч G1 сї Сї ON NAN NAN NNNNNN а 
ч са го iS X535 >. 05 мо ню ср P o» N - ао > 
Sr - = Ei € £74 4 * ааеададананк. RS 
© © e o WE © 
ты D Xd С СС СИ ВУ а 6 а ое Rc 
Wr өт Orr - о - n о - а > ~ = ef 0 t e ч 


14 


Formel. 


ee өр m ы гә s ы о ж к SN TE 


щщ со < со D D m m m щщ m сщ д о га = m шош = m о ш mm ш m д DD m mm m O д о m 
m 


Nysted (fortsat). 


ннн анашннннинцинннннн- ннннннн-ненн 
от. 
а оз са QN em om DU c т сет ә өс ба оба ен НО но n AE 
ГГ 
ECKER ГЕКЕ ГІТГЕГТТІГГЕГГЕЕ 
4-— MM 1 da-. e BIO ME њено. с 25848 cob S dc Rie. з? 
a IAE f o T С upon о Cher лі c Es жыры = = = 


mue иу о ст а 25 таю оооло аә ож b ш s s s о э а шша 
D m < m P P D D D < D < q < m m m O O m O oo п с m D m CD Oe m E < о 
. ~ = BET MERCI ЗРНА. ME OE, „т мају —  —s — U Uu. U U UU. uU ul 
N е HEET.. ле PE ØRE Gs IX bag "EE 
SE? = — Fi == кі jp ғ м к ЕЗ 
SI HHuHunHHHHuHuHHHunuHHHH EHEHHHHHeHuHHHHH 
= = ———  . a s f. — —-- — —— — 
= „о ва аз ао Go ве а а о meu веса så ‚шо a soc. 
ön — sVQVC T ——— — nF n -—"n 
Ei €» оз со сз са 69 оз сз оз со сз оо 04 04 GQ оо оз 04 04 оз 04 cO CY со со са 04 сз oa бі басш © 
E us] манка s. 
из 
: 2 са са c» © OO L- iO со ба D із ao) са са ++ OD OO ш P 
20 ЕТ)!  ERHRRHRHRHREHZSIRERERSRHASZESESS323259060959959655t 
= Сї Gq GQ GN Gu Са са Gq саса са GN Са GN Сї Ga сї су ва + 
& мет Ge MEER PERS MERE. EE АГ В BE E Ум 
ЫП со =н © г- -4 сч со - ac с ~ OB © = ба со iQ cO ~ OI OQ» о ~ ба - ас t- 
Бе = = ZE s 8 7 GRO) GN SS SS SS SS SS SS аня 
= ix. 2 pL een E ІМ: 1 E м л uu M uis LLL M 
"0100 PAS eU »- 4a оъ = & m aU ds. % в а: греше ита қай айа ба еее 
= 
Шерон dh 3 UR Aon ж ~ ааа 555525525 
—— Ф — — — — ——— — ————— 
да 
а D m m OD < m D m O DP mm =а = 5 m а e 73793 Ж-Е, cm ie 
a м алай er зе S == EE а E, 222 „д. B ы ылы 22 аш 
. ° …— 
ES Ed 4 — 
= = анн-Н==нянн=нҢң==н-н= Ф HHHHHHHHH EE 
La Бы У МЕРЕ SÉ INC, 2 NÆRT ШӨЖЕ... ЖЕН Er ER ` EE ¿uw bi а. ` 2 ke GE E E E 
ps 
= ә г' г воо о © а за аа sS а dd d å а d. о сва та Зе as IW ea 
— Lou dar we de ср es ER NEC c 2 3 xo 7 4 0 We s ЕГІ AUS Um Een 
= чч G а Gi са ~ со ed G а = Gi сч CO ra Gi сч а а, Gi са 0 бї ep бї CN с со So 
Ф PES RUNE ER ka E NESE ЕЛ" ВИМЕ Р са АСТ ERE, ORO SE ER 
SEA 
E : ті ОО C о р iO 10 аб =н HOR c — са CO ~ ao - т" © с iO GQ Q0 GQ — en MO ee 
Gi Gi б = = = тз = = ~ ~ = ~ > ë ap со м м 
=S ШЫЛ ga SS SS SSES SS SG LES е ааалааайааымндмы 
© i b 5 ХА mo x 
сой eo =н ao wt `? ті G4 c 
= SS SS ZS SS SS s sS Ze SG ss = | Š ESP EE 
p c 4 ас ae de Me x m m " = = O0 4 а 5 | = ib we me. e TA GAS 
ЕТІЛ | = Es = = = 57 = 2 = = = = CM = = m = = = = | = = = = = = = = = = = = 


16 


Man vil se, at Tabellerne ere ordnede geografisk og fremstille 
en Række Lokaliteter fra det nordlige Kattegat (Gøteborg og 
Kobbergrunden), det mellemste (Varberg) og det sydlige (Lynæs), 
Lille Bælt, Store Bælt (Kjerteminde og Korsør), Øresund (Kastrup). 
den vestlige Østersø (Nysted), samt Bornholm og endelig Kønigs- 
berg; denne sidste Tabel stammer fra Heinckes Undersøgelser, 


Ved endog blot løselig at gjennemløbe disse Tabeller vil det 
strax være paafaldende, at Sildenes største Totallængde, d.v.s. 
Maximumsstørrelsen, aftager i betydelig Grad, naar man gaar fra 
Nord til Syd; saaledes er den ved Gøteborg 3857", ved Kobber- 
grunden (lidt sydligere beliggende, SO for Læsø) 313", ved Gud- 
hjem paa Bornholm 252^" og ved Kønigsberg endog kun 2817", 
De øvrige Lokaliteter frembyde forskjellige Mellemstørrelser, hvilket 
man jo ogsaa turde formode efter Beliggenheden. 

Man vil ogsaa kunne se, at ingen Steder er Stadium 1 af 
Rygfinnens 3 Stadier 1, 2 og 3, saa hyppigt som ved Gøteborg 
eller saa sjældent som ved Kønigsberg; at Stadium a af Bugfinnens 
° 8 Stillinger, а, b og e, er langt hyppigere ved Gøteborg end ved 
Kønigsberg; at Index I blandt Anus's Indices er langt hyppigere 
ved Gøteborg end længere Syd раа, og ved Kønigsberg ere II og 
III næsten eneraadende. For Indices A, B og C, der referere sig 
til Analfinnens Længde, og rimeligvis er den af alle Karaktererne, 
der er mindst, om i det hele noget, afhængig af de voxne Silds 
Totallængde, lader der sig neppe nogen tydelig udtalt Aftagen paa- 
vise efter de forskjellige Steders Beliggenhed; derimod ses det 
klart, at de Indices а, b.og с (de sidste i Tabellerne), der referere 
sig til Hovedets Længde, og, som Heincke selv har vist, ere i 
høj Grad afhængige af Totallængden, Nord раа ere repræsenterede 
af Værdierne c og sjælden af b og derimod Syd paa af b, ijo 
højere Grad jo længere man kommer ind i Østersøen, saa at deme 
næsten er eneraadende ved Kønigsberg. 

Man vil endelig kunne se paa Tabellerne, i hvilke de største 
Sild ere stillede først, de mindste sidst, at Indices 1a, IA: = 


: 
| 


17 


ere де mest karakteristiske for Heinckes Var. а, раа samme Sted 
ere hyppigere blandt de store Sild епа blandt de smaa, hvilke der- 
imod nærme sig Karaktererne 2 b, H В, med andre Ord Var. b. 

Nu først kan jeg komme tilbage til den ovenfor omtalte Mod- 
bemærkning. Der kunde nemlig overfor den Paastand, at Var. а 
og b referere sig til Sildens Alder, gjøres gjældende, at det da var 
mærkeligt, at de ikke alle Steder forekom lige hyppig, men Var. а 
almindeligst i Kattegat, Var. b almindeligst i Østersøen. Denne 
Indvending kan dog ikke fastholdes, thi Sildene i Kattegat ere | 
gjennemsnitlig større end de i Østersøen, og derfor bliver Var. å 
hist hyppigere end her. I Stedet for som Heincke at antage, at 
der findes to Racer Var. а og b baade i Østersø og Kattegat, om- 
end ikke lige almindelige, saa mener jeg, at man kommer Sand- 
heden nærmere ved at antage, at alle Kattegatsild ere nærmere 
beslægtede med hverandre enten de ere af Var. а eller b, end med 
Østersøsildene , selv om de stemme overens i Henseende til „Var. a 
eller b*. Da Heincke troede paa sine Var.a og b som konstante 
Størrelser hele Livet igjennem, kunde han ikke komme til en saadan 
Slutning; men da jeg har paavist, at de tvært imod forandre sig - 
med Alderen, bliver en saadan Antagelse ikke blot mulig men 
Særdeles sandsynlig; thi man kan jo ikke uden meget vægtige 
Grunde antage, at der i Østersøen kun findes unge Sild, der, efter- 
haanden som de voxe, vandre længere og længere op i Kattegat, 
08 saadanne Grnnde ere aldrig fremsatte. — En saadan gradvis 
Aftagen i Maximums- og Gjennemsnitsstørrelse fra Kattegat og ned 
i Østersøen er ingenlunde noget enestaaende Fænomen; der haves 
tvært imod mange analoge Tilfælde fra andre Dyrearter f. Ex. båade 
| fra Muslinger og Snegle, om hvilke шап véd, at de ikke kunne 

foretage saadanne lange Vandringer, som her er Tale om. 

Jeg mener her at have naaet et fra Heinckes vidt for- 
Skjelligt Syn paa Sagen; thi i sin første Afhandling hævder han, 
at der saavel i Østersøen som i Nordse og Kattegat findes 2 for- 
Skjellige Racer af Sild svarende til Var. а og b, men i Østersøen 
er b den fremherskende, dog findes а ogsaa der, omvendt der- 


Vidensk. Meddel, i den naturh. Foren. 1888. 2 


18 


imod i Nordsø og Kattegat, hvor а er den hyppigste. I sin anden 
Afhandling opstiller han to nye Varieteter А og В, der til Dels 
falde sammen med Vaar- og Høstsild, Var. B levende i den vestlige 
Østersø, Var. Å i denne men tillige i Kattegattet og Nordsøen; til 
Slutning betegner han endog den sydlige Østersøs Sild som en tredje 
Race C, der i Indices fjerner sig mere fra Var. А, end Var. В gjør. 
Det er forsaavidt et Fremskridt af ham at betragte den sydlige og 
østlige Østersøs Sild som en Race i Modsætning til den vestliges; 
men strax derpaa viser det sig, at han stedse tror paa sin Me- 
thodes Fuldkommenhed, og da ban aldeles konsekvent søger at 
gjennemføre den, giver den, hvor han anvender den paa unge Sild, 
aldeles absurde Resultater. Han modtager saaledes en Samling unge 
„Matjes“ fra Bergen, alle under 2467» lange og med ganske uud- 
viklede Kjønsstoffer; han maaler dem og betænker sig intet Øjeblik 


paa, da disse umodne Sild i Indices meget ligne smaa Sild i den: 


østlige Østersø, at henføre dem til samme Race som disse nemlig 
Var.C. Ja det gaar for saa vidt yderligere endnu; thi da han 
har maalt nogle Sildeunger fra Island, alle under 687", og disse 
ogsaa stemme med Østersøsildene, saa henføres de ogsaa til Var. C. 
Til Trods for saa mærkelige Resultater lader han sig dog aldedes ikke 
afskrække, men har strax en Theori paa rede Haand og antager, 
at man her har et Sidestykke til Idothea entomons Forekomst i 
Hvidehavet og Østersøen og „Ikke Forekomst“ paa Norges Vestkyst 
(se II, p. 44). 

Jeg har stadig her forudsat, at Sildene fra Bornholm 08 
Østersøen ikke aarlig vandre ud i Kattegat og atter tilbage til 
Østersøen for at lege, og har i saa Henseende en Forfatter som 
Nilsson med mig; han opfatter jo Silden, i alt Fald i det sydlige 
Kattegat og i Østersøen, som en temmelig stabil Fisk og opstiller 
en Række lokale Racer af den, ligefra Bohuslän og til ind i Øster 
søen; jeg er her enig med ham i Hovedsagen, den nemlig, at ethvert 
hydrografisk og geografisk Vandareal har sin Sildestamme, 4%! 
naturligvis frembyder alle Overgange til de tilstodende Vandes. 
Saadanne Kjendsgjerninger som den, at man i Kielerbugt kan fap 


ЧУ. Me E Мы а AE 


19 


Sild, der frembyde alle Modenhedsstadier til enhver Aarstid, beviser 
jo ogsaa tilstrækkelig tydelig, at i det mindste ikke alle Sildene for- 
lade dette Vand til visse Aarstider, og naar jeg hyppig blandt Sild, 
fangede hos os paa forskjellige Steder af vore Kattegatskyster og i 
Sundet og Bælterne, har truffet store Sild, hvilke ved deres Kjøns- 
stoffers ringe Udviklingsgrad tydelig vise sig at være efteraars- 
legende, uagtet de ere fangede om Foraaret, saa peger dette i samme 
Retning, idet det tyder paa, at Efteraarssildene aldrig helt forlade 
vore Kyster, omend de kun til visse Aarstider synes at optræde 
i særlige Mængder. Dette kunde maaske synes at staa i Мод та 
med Professor G. О. Sars's Theorier om Sildenes uhyre lange 
Vandringer i Atlanterhavet ved Norges Vestkyst; men her mener 
jeg rigtignok, at ligesom Sildene i mere lukkede Vande kun ere 
henviste til forholdsvis korte Vandringer, ligesaa rimeligt er det, at 
de i store Have som f. Ex. Atlanterhavet foretage længere Vandringer, 
idet de derved ikke overskride hverken geografiske eller hydrogra- 
fiske Grænser, der eré de eneste, der synes at indskrænke eller 
begunstige Sildenes Træk fra et Sted til et andet, enten dette nu 
skyldes Sildenes egne Vaner eller beror paa saadanne hos de for 
Silden vigtige Næringsdyr, eller maaske saavel paa den ene som 
den anden af де nævnte to Faktorer. 

Allerede i Følge det her fremsatte mener jeg at være be- 
tettiget til at antage, at Vandringer mellem to i hydrografisk og 
Seografisk Henseende saa forskjellige Vande som Kattegat og den 
Sydlige Østersø omkring Bornholm maa betragtes som rene Und- 
tagelser; men der er endnu en lagttagelse, der yderligere har be- 
Styrket mig i denne Tro, en Iagttagelse, jeg ikke har fundet omtalt 
hos nogen Forfatter. Som bekjendt lever der i Sildens Bughule 
flere Rundormearter, der, som jeg undertiden har set, kunne volde 
den megen Besvær ved at bore sig ud gjennem dens Kropsider. 
En tommelang, oftest spiralrullet, Filaria-lignende Art viste sig nu 
at være særdeles hyppig i Kattegat; det er sagtens den, Trybom 
I Nordisk Tidsskrift for Fiskeri 7. Aarg., 1882, р. 314 henfører til 
Ascaris clupearum Fabr. Jeg kan kun bekræfte hans lagttagelse, 

2* 


20 


at disse Orme hyppigst findes hos de større Sild, og mærkelig nok har 
han og jeg uafhængig af hinanden og til forskjellige Tider fundet, 
at с. 25 % af de voxne Sild ved Gøteborg ere angrebne af den; dette 
Forhold synes altsaa at være nogenlunde konstant; nu viser det sig 
imidlertid, at de aftage i Mængde ned gjennem Kattegat og Bæl- 
terne, men at М af de voxne Sild fra Nysted dog endnu har 
denne Snylter. Det ejendommelige ved denne Orms Udbredelse er, 
at den, saavidt vides, aldeles mangler ved Bornholm; jeg har for at 
oplyse denne Sag gjennemsøgt 3 Halvankere fulde af Sild, fangede 
ved Gudhjem til forskjellige Tider, men i dem ikke fundet en eneste 
Orm, der kunde henføres til denne Art; derimod fandtes i én eller 
to Sild nogle smaa Rundorme, der, saavidt det kunde afgjøres ved 
Mikroskopets Hjælp, maatte henføres til en anden Slægt og altsaa 
ikke vedrøre denne Sag; dette, mener jeg, godtgjør tilstrækkelig, at 
Sildene ved Nysted ikke som Regel eller i større Mængde vandre зай 
langt ind i Østersøen som til Bornholm, da man i saa Fald maatte 
vente at træffe nogle med Orme inficerede i tre Halvankere, fyldte paa 
forskjellige Aarstider. Derimod udelukker det ikke Muligheden af en 
Vandring den modsatte Уе], og noget saadant er det, synes mig, 
Winther har fremsat i Nordisk Tidsskrift for Fiskeri 1876, hvor han 
mener, at Sildene Syd for Drogden i visse Aar vandre op i Øresund 
og endog kunne føres ud i Kattegat, hvor de da skulle уохе sig 
større; det drejer sig her om langt ringere Afstande end fra Nysted 
til Bornholm, og dog synes man ikke tilbøjelig til at gaa ind på 
det (se f. Ex. Ljungmann i Nordisk Tidsskrift for Fiskeri 1882, 
р. 80), og i hvert Fald trænger Sagen da ogsaa til Bekræftelse ved 
nye Undersøgelser; thi foreløbig henstaar den som en ganske ube- 
` vist Hypothese. Vilde man søge en Forklaring paa de ovennævnte 
Snylteres Udbredningsforhold, da er en saadan nær for Haanden: 
thi de fleste af de i Kattegat levende Dyrearter have en lignende 
Udbredning indad mod Østersøen; nogle standse vel allerede 1 det 
sydvestlige Kattegat og i Øresund, men en stor Del gaar noget 
ned i Bælterne og den vestlige Østersø. saaledes som netop de 
omtalte Orme gjøre det ; kun ganske faa Arter gaa Syd for 


HS G pe ur t 


© 
E лус hi sz i 
тюрк oer rM TE 


21 


Drogden og Øst for Falster. Det er aabenbart væsentligst rent 


hydrografiske Forhold, der her spille Hovedrollen, og disse paa- 
virke jo ogsaa de nævnte Dyr, da де i еп vis Periode af deres 
Liv leve frit i Vandet udenfor Sildens Legeme. Jeg skal her blot 
bemærke, at ved Lollands Sydkyst er Saltholdigheden i Regelen mellem 
log 2 9/0 og ofte derover, medens den i Almindelighed er langt 
under 1 °/o ved Bornholms Kyster. 

Det kunde nu synes at være et meget berettiget Spørgsmaal, 
hvormange Silderacer, man da bør antage, der findes i de danske 
Have indenfor Skagen; men jeg har her kun atter at henvise til 
Tabellerne og atter gjøre opmærksom paa den gradvise Aftagen af 
Totallængden fra Gøteborg og Syd paa, saaledes ved Gøteborg 335"", 
Kobbergrunden 3131, Varberg 291"", Lynæs 29188, Lille Bælt 
- 281%, Kjerteminde 275mm, Korsør 26888, Kastrup 263^", Nysted 
275mm, Gudhjem 25288, Kønigsberg 231"m.1) At afgjøre, hvad 
der i denne Række stammer fra Tilfældigheder, er ikke let, men 
de undersøgte Sild gruppere sig saaledes, at Gøteborgs danne én 
Gruppe, ligesaa Kobbergrundens, det sydlige Kattegats (Lynæs og 
Varberg), Gudhjems og Kønigsbergs; alle de øvrige tages samlede, 
dog kan bemærkes, at Kastrups og Korsørs ere de mindste. Her- 
med være nu ikke sagt, at f. Ex. Sildene i Sundet ere nærmere 
beslægtede med dem i Bælterne end med det sydøstlige Kattegats; 
det mener jeg slet ikke, men i Størrelse ligne de mest dem fra 
Bælterne, der vel ogsaa kunne antages at leve under nogenlunde 
lignende Forhold; heller ikke er det min Mening, at Sildene f. Ex. 
Tee ee A 

) Jeg skal dog omtale, at længere inde i Østersøen, oppe ved Stockholm, 
findes Sild af еп ganske betydelig Størrelse, en enkelt riding af 

Lundberg i +Bihang til Kgl. svenska Vetenskaps-Akademiens Hand- 

lingar, band 8, Nr.4, 1875, p. 18, endog til 345mm, altsaa betydelig 

Større end min største fra Gøteborg; S. Nilsson omtaler i «Skandi- 

navisk Fauna», Bd. 4, 1855, p. 512 lignende Sild fra бейе раа 11—15 

Tommers Længde; hvorledes det end forholder sig med disse store 

Sild, saa synes de ikke at være til Hinder for min ovenfor fremstillede 

Skala; thi Nilsson tror selv paa en saadan i Kattegat og den syd- 

lige Østersø; de omtalte store Sild synes kun at være fundne ved 

Stokholm og Gefle og i ringe Antal. 


= 


22 


i Bælterne aldrig skulde kunne vandre ud 1 det sydvestlige Katte- 
gat eller den vestlige Østersø, men længere tror jeg rigtignok 
ikke, at de gaa, ellers vil jeg ikke kunne forstaa den hele 
Gradation ned mod Syd i Henseende til Størrelsen. Sammenligner 
man dette Resultat med 8. Nilssons (Skandinavisk Fauna, 4 
Del, 1855, p. 493), da stemmer det meget nær overens med hans, 
forsaavidt han har undersøgt de her omhandlede Steder; han op- 
stiller saaledes Gøteborgsilden som еп egen Race, og hans ,,Kullasill* 
findes netop i det sydlige Kattegat og ved Varberg, men mine 
Kobbergrundssild staa, synes mig, midt imellem begge; endvidere 
kunde man vel henføre en Del af Kastrupsildene og dem fra Born- 
holm til hans ,,Kivik-* eller ,Abekássill^ og Kønigsbergsildene til 
hans ,Stromming*, — Nilssons øvrige Racer, nemlig den norske 
Sommersild og den norske Vintersild, vare væsentlig opstillede som 
forskjellige Racer, fordi de havde uens Legetid i Følge Nilssons 
Mening. Nu har imidlertid Professor G. O. Sars vist, at dette var 
urigtigt, og Sommersilden maa nærmest opfattes som Unger af 
Vintersilden, endvidere har han vist, at der ikke er Grund til at 
tro, at Sildene paa Norges Vestkyst lege mere end en Gang, nemlig 
i Vinter- og Foraarsmaanederne, og han paastaar endelig, at der 
intet Steds kan leve høst- og vaarlégende Sild sammen (se G. 0. 
Sars ,Indberetninger til Departementet for det Indre om de af 
ham i Aarene 1864— 78 anstillede Undersøgelser angaaende Salt- 
vandsfiskerierne^,? 1879, p. 109). Vel er der for Tiden ingen Grund 
til at tvivle om hans Paastand!), at der ved Norges Vestkyst ш 
findes legende Sild i Vinter- og Foraarsmaanederne; men derimod 
har han sikkert Uret i sin sidstnævnte Paastand; det drejer sig 
her om en Ting, som mange have sét for lang Tid siden, 08 f. Ex. 
Nilsson og Heincke betragte det som еп ganske afgjort Sag; 
denne sidste har jo endog vist, at der saa godt som hele Aaret 
rundt findes legefærdige Sild i Kielerbugt. | 

Vi ere her komne ind paa et andet vigtigt Spørgsmaal af Sil- 


^ Se dog Anmærkningen раа denne Afhandlings Side 25. 


; 
| 
: 
ў 
: 
y 
E 
: 


28 


dens Naturhistorie, og jeg skal søge at give en kort Fremstilling 
af det, der er bekjendt om denne Sag for de nordiske Vandes 
Vedkommende. 

I Følge Nilsson leger ,,Strommingen* ved Umeå midt i Juli, 
andre Steder i Østersøen i August og September, men tillige i 
Maj og Juni; ved Abekås i September og Oktober og tillige i 
Maj og Juni; fra Sundet og op til Nidingen leve hans ,Kullasill*, 
der lege i September og Oktober; endelig ved Gøteborg lege Sil- 
dene midt om Vinteren. Endvidere omtales vaarlegende Sild af 
Ljungmann, Winther og Heincke fra Sundet. Laholmsbugten, 
Bælterne og den vestlige Østersø, de angives alle at være smaa, 
d. v. s. mindre end samme Steds høstlegende Sild, og de fanges 
oftest nær Kysterne eller i indelukkede Vande f. Ex. Limfjorden og 
de øvrige jyske Fjorde; Tiden for deres Leg kan sættes overalt 
til Maanederne April—Juni, men Undtagelser mangler der ikke paa. 
(se Heineke). 

Ser man nu paa de ovennævnte Legetider for Høstsildenes 
Vedkommende, da ses de at falde senere og senere paa Aaret, naar 
шап fra Umeå gaar ned gjennem Østersøen til Gøteborg, idet de 
ved Umeå falde i Juli, ved Gøteborg Midvinters, ja endog kunne 
strække sig ind i det næste Aar i Januar og Februar ligesom for 
Sildene ved Norges Vestkyst. Det er nu ikke alene Silden, hos 
| hvem der findes en saaden Række af Overgange, men man har 
L Ex. hos Torsken noget lignende (se Lilljeborg: , Sveriges och 
Norges fiskar"), saa jeg kan ikke afholde mig fra at tro, at dette 
Fænomen skyldes Vandenes rent hydrografiske Forhold; det er jo 
en lenge kjendt Ting, at ved Norges Vestkyst er Vandet om 
Vinteren, hvor Golfstrømmen støder til Kysten, langt mindre 
koldt end indenfor Skagen, og ligesaa vist er det, at Østersøens 
Vand først langt senere end Kattegattets faar saa megen Varme- 
tilførsel, at Isen om Foraaret kan smælte og langt hurtigere lægger 
bi ош Efteraaret igjen, saa man forstaar, hvorfor Legetiderne inde 
1 Østersøen nødvendigvis maa holde sig til Sommermaanederne. 
м mærkelige ved Sildens Legetider er nu i Modsætning til alle 


24 


andre mig bekjendte Fiskes, at раа de samme Steder er der nogle, 
der lege om Foraaret, og nogle i andre af Aarets Maaneder; dog 
gjælder dette ikke Norges Vestkyst, thi her leger Silden efter 
G. 0. Sars kun i December, Januar og Februar. Forskjellige 
Naturforskere have da ogsaa søgt at forklare dette Fænomen paa 
forskjellige Maader; saaledes synes det at være Professor Sars's 
Mening, at hvis der virkelig fandtes to Legetider paa samme Kyst, 
saa vilde han opfatte disse Sild som to meget forskjellige Racer 
eller snarere Arter, og man forstaar let, at han, som kun har 
undersøgt Norge i saa Henseende, kan mene saadan. Heincke, 
der væsentligst har undersøgt Østersøens Sildeformer og saa be- 
stemt hævder, at Sildene dér ikke blot lege til to forskjellige Tider 
paa Aaret, men hele Aaret rundt, skjælner dog mellem en Tid om 
Foraaret og en anden om Efteraaret, hvor Hovedmassen leger; han 
synes dog ogsaa at være tilbøjelig til at anse de vaarlegende som 
en og de høstlegende som en anden Race, og han har paavist, at 
de første gjennemgaaende ere mindre Sild end de sidste, og hen- 
fører dem til sine Var. b og a, hvilket dog kun til Dels kan gjen- 
nemføres. Ljungmann (Nordisk Tidsskrift for Fiskeri, 7. Aargang, 
1882), synes ogsaa tilbøjelig til at antage de vaarlegende Sildeformer 
som egne Racer. Jeg skal til disse Forfatteres Antagelser bemærke, 
at ingen undtagen Неіпеке har givet Karakterer til at skjælne 
vaarlegende fra høstlegende Sild, og hans Karakterer kunne ikke 
bruges, naar der er Tale om at sammenligne yngre Sild med ældre 
fra samme Sted uden maaske netop til at vise det modsatte af, 
hvad han vil, nemlig at Vaarsildene, Var. b, ikke ere en egen Васе. 
Det er jo еп bekjendt Sag, at yngre og ældre Individer af mange, 
ја vel egentlig af alle Fiskearter, ikke selv paa samme Sted leg? 
til samme Tid, og jeg tror, at Forskjellen i Sildens Legetider шаа 
opfattes раа en lignende Maade; jeg anser kun ,,Vaarsildene" for 
yngre Individer, der, naar de blive gamle, forandre Legetid 08 ei 
Dels Form og blive til Efteraarssild, Var. a. Alle ere enige om 
at Vaarsildene ere mindre end Efteraarssildene paa de samme 
Steder; de findes i Regelen nærmere Kysterne og i mere lukkede 


25 


Vande end Efteraarssildene; ingen kan angive Karakterer til at 
kjende dem fra hverandre, og endelig findes der alle mulige Over- 
gange I Legetid fra vaar- til høstlegende Sild; dette er Grundene 
til min Opfattelse. Det synes, som om Nilsson var af en lignende 
Mening; thi p. 511 i Skandinaviens Fauna, 4. Del, 1855, siger 
han: ,Det förtjenar att anmårkas, at hår (ved Abekås) finnes äfven 
sill, som lekar om sommaren, sist i Maj och i Juni. Denna år 
något mindre ån den som lekar om hösten, eljest fullkomligt lik 
den*, — Trods dette taler han ikke om to Racer her, men hen- 
fører begge Former til sin Abekåssild. En lignende Anskuelse 
synes Münter at hylde (se: Ueber den Hering der pommerschen 
Küsten u. s. w., Archiv für Naturgeschichte, 57. Jahrg., 1863). 
Hvis nogen nu mod min Theori, thi foreløbig kan den vel ikke 
kaldes andet, vilde indvende, at det dog var mærkeligt, at en 
Sildeart ved Vestnorge, den samme, der lever hos os, dér skulde 
have én Legetid, men hos os to eller flere, saa skal jeg dertil be- 
mærke, at Atlanterhavets store Arealer frembyde langt mere ens- 
artede Betingelser for de deri levende Fiske end vore smaa Vande 
med deres Blanding af salt og fersk Vand, saa det var ikke saa 
mærkeligt, om det hos os viste sig, at disse havde forstyrrende 
Indvirkuinger paa Fiskenes Legetider!) det mærkelige er, at saa- 
danne hidtil kun ere iagttagne for Sildens Vedkommende; dog ere 
Vore øvrige Fiskearter saa lidet studerede, at man meget godt kan 
vente at finde tilsvarende Forhold hos dem i Fremtiden. I den 
tyske Kommissions Arbejder er det for Sildens Vedkommende saa 
Smukt vist, hvor stor en-Inflydelse de hydrografiske Forhold have 
paa Sildeæggenes videre Udvikling, baade paa Udviklingens Varig- 
hed og paa Størrelsen af de af Ægget nylig udslupne Unger. 


') I den allersidste Tid er der imidlertid atter rejst Tvivl om Sildens 
Legetider i Norge, se · Bulletin of the United States Fish Commision» 
Vol. V, 1885, pg. 300, hvor S. A. Buch tror at kunne hævde, at der 
ogsaa ved Norges Kyster findes Sild, der lege om Sommeren og 
сеен er dette Tilfældet, falder den omtalte Indvending gauske 

ort. 


Jeg skal til Slutning vedføje nogle Maal af Foraarssild fra 
flere Steder i vore Farvande for at give Lejlighed til at sammen- 
ligne disse med Efteraarssildene. Man vil blandt disse forgjæves 
søge en lignende Aftagen i Størrelse ved at gaa fra Nord mod Syd; 
dog noget saadant kunde man vel neppe heller have Grund -til at 
vente, dels paa Grund af Stedernes Beliggenhed, dels fordi alle 
disse Sild ere fangede paa lavt Vand vær Kysterne og i mere eller 
mindre lukkede Farvande; derimod vil det kunne sés, at ethvert 
Steds Foraarssild ere mindre end det samme Steds Efteraarssild, 


og at de i Henseende til Indices nærme sig de mindre af disse. 


Hals ved Limfjorden. Kjerteminde. 
i НЕ = Formel. i | M Е | Formel. 
28/5 | 17996 | 2 |» LdB kad Agd a 245 2 в. Које 
4 2 | 28612. e l| B (e wok d 241 | 2 b ij AG 
26/5 | 8 227 | 2 |» NIB |, 15122 b] P 
bja 4 | 25 | 2 | љ mice» lu | о |] b ата 
» 5 995 2» шво {29,1 5 os 3| b HØR 
29/6 [6.1 201 РР [Д4 a las 2| Ü b B s 
» | 7 |24/21% "пп | вје | 5 | 222 | 2 а 68 
"is в дата I ве пој sme A 
| Ere | | | 
Snekkersten. 

ТЕ ЙК TOS en Rervig i Issefjorden. 
|. 1 20 9 b H К-т 
"ra іы тв о | Sula |і 
2/4 | 8 1967 оъ | 1 | p |е | 7љ | 2 12387 | 2 p 1| в 
"is 4 1256 1 sil А јој «| зы 
Еле п|вјеј E 18 b ц 
«16190 аъ male 15 ЗЫ HIT 
"5 мав Lëps Au wo 
· 8 зо ш с e T | | | |: 
Mac а АВ b ЕТЕК. | 

| | | I | TE LE 


Одепзе Ејогд. Nysted (fortsat). 
š м = Formel = м S Formel. 
E EJ а | TE 
E JG EN | | pm 
о. | 1 | | 2] а тво "s s m јаја r Bie 
BM ru да Ys | а 250 |2 | а I | Ble 
18192012 а | п | Bic || 59246 2 b Ш Ble 
"his 2 b mlele i doe alol Ш В с 
олы АЫ ТЕЛЕ у | 7,94 2| b ПА [е 
"A: 6218 2 b Ш. В (е 15/4 | 8/240 2| b | | Be 
т ао 1220/8 | a | HE | Ble 
k. 1101.215 2 b | II | Bue 
Nysted. » 411228] b | BH |. ЛЕ 
: ME GREG SS: GR SE 
у | 1f 281 | elv [m [s | » із 905 2 b H Ble 
БЕНЕН nm 10 3 b шв с 
| | | | 
Kjøbenhavn, den 19 Oktober 1887. 
, 


Et nyt Organ hos Eichhornia crassipes Mart. 


En anatomisk Undersøgelse 
af 
V. A, Poulsen. 


Hertil Tavle I. 


[Meddelt paa Mødet d. 27de Januar 1888]. 


Under Studiet af forskellige Vandplanters Anatomi er min Op- 
mærksomhed bleven henvendt paa Pontederiaceerne, SOM i mange 
Henseender ere ret ejendommelige. Under Forbehold af ved en 
senere Lejlighed at vende tilbage til disse interessante Vænter, 
hvis komparative Anatomi frembyder mange Punkter, der lade sig 
anvende i Systematikken, skal jeg i efterfølgende, korte Afhandling 
gøre rede for et formentlig ikke forhen iagttaget Organ, som jeg 
har fundet hos Eichhornia crassipes!) Mart. 

Dehne Art, som er almindelig i alle botaniske Havers Akvarier 
eller Viktoriahuse, har som bekendt sit Navn af sine Bladstilke, 
hvis Luftkammersystem er saa stærkt udviklet, at de holde Planten 
flydende paa Vandets Overflade; da Kamrene ere størst 08 talrigst 
i Stilkens mellemste Parti, bliver den spoleformet. 

Hvert Luftkammer begrænses af Vægge paa ét Cellelags 
Tykkelse, nemlig dels Sidevægge, parallele med Stilkens Længdeaxe, 


even omtalt, 


') Skønt Planten i alle anatomiske Arbejder, hvori den er bl d 
m ove OT. 


kaldes Pontederia crassipes, benævner jeg den dog 80 24 
fordi Solms-Laubach [De Candolles Monogr. Phaner. "Vol. IV] å 
det for det Rette. 


29 


dels Tværvægge, Diafragmer, som staa vinkelret paa de andre Vægge. 
Imellem disse Luftkamre strække Karstrængene sig; tættest samlede 
ud imod Overhuden, hvor Luftkamrene ere mindre; vi skulle her 
ikke indlade os nærmere paa Ledningsvævets Bygning, der for 
øvrigt lige saa lidt som Epidermis frembyder nogen Mærkværdighed; 
Diafragmerne bestaa af to Slags Celler, idet de midterste, klorofyl- 
førende, forholdsvis smaa og lave, mellem hvilke de: bekendte, tre- 
kantede, smaa Intercellularrum findes, omgives af nogle Rækker af 
meget større Celler, med Klorofyl og Stivelse, men uden Intercellu- 
larer!). I disse Diafragmer findes foruden Rafideceller [Fig. 4, og 
højst karakteristiske, krystalførende Idioblaster?) [Fie.1,k] tillige 
Garvesyrebehoidere, homologe med de af mig hos Heteran- 
lhera?) fundne, kun ikke ganske af samme Form; de ere i Regelen 
indskrænkede til Diafragmaranden. 

Midt i Bladstilken, undertiden endog temmelig langt hen imod 
dens Spids og Basis, ere Luftkamrenes Sidevægge, i hvilke alle 
Celler paa de krystalførende nær ere éns og uden Interstitier, ud- 
styrede med nogle meget ejendommelige Organer, der udmærke sig 
ved deres betydelige Størrelser. Paa Tværsnit af Bladstilken ses 
de allerede ved ganske svag Loupeforstørrelse som korte, tykke, 
hvidlige Haandvægte, der ligesom de smalle, yderst fine og spidse 
Krystalceller synes stukne paatværs gennem Kammervæggen. Paa 
disse »Haandvægtes* Ender ses en større eller mindre, svagt rødlig 
Draabe. Vi faa herved en Formodning om, at vi have med еп 
Art Kirtler at gøre, og i det følgende skulle de betegnes som 
»Parietalglandeler*, Vægkirtler (Fig. 1, g). 

Hver saadan bestaar (paa hver Side af Luftkammervæggen) af 
en ЗЕ og et Hoved [Fig.9; g = Hovedet, у = Stilken). — Stilkens axile 


1) Denne Bort af større Celler findes ikke kos qs azurea, hvor de 
e nævnte Intercellularrum ogsaa have en anden 

тА Meyen, Phytot., 1830 (Pont. rd i "Вагу, Je AMA 
) Cfr, Bst. Tidsskr. Bd. XVI, 1887, 3die Hæfte. 
, ) De Вагу, Vergl. Anat., 1877, pag. 225. 


30 


samt alle Hovedets Celler, der udmærke sig ved ingenlunde ringe 
Dimensioner, ere fyldte med еп tæt, graalig, meget grynet, men ikke 
stivelseholdig Plasmamasse, hvori ses en tydelig Cellekærne med 
én, lysbrydende Nucleolus. Efter længere Tids Henliggen i Jern- 
sulfat eller i Kaliumbikromatopløsning reagere disse Celler svagt 
paa Garvesyre, medens de i Diafragmerne fordelte Tanninceller for- 
lengst have vist en meget energisk Reaktion; Cohnheims (Chmie- 
lewski's) Reagens [Guldklorid-Myresyre] anvendt paa Materiale, som 
var hærdet i Alkohol, frembringer vel en stærkt rod Farve i 
Cellerne, medens Tanninbeholderne antage en uigennemsigtig Tone, 
men dette tyder for hines Vedkommende aabenbart kun paa den 
store Proteinmængde. | 

Den -af Hovedet udskilte, klæbrige Draabe viser ret ejen- 
dommelige mikrokemiske Reaktioner. Den bliver i Kaliumbikromat 
meget stærkt brun, hvorhos den hærdes betydelig; i Jernopløsningen 
antager den kun langsomt en meget svag blaalig Farvetone, men 
i Alkannatinktur (vandholdig) farves den hurtig intensivt rod; Han- 
steins Anilinviolet giver ikke nogen afgørende Reaktion, snarest en 
blaalig Farve"), og i større Vævstykker, som i længere Tid havde 
henligget i Kobberacetatopløsning, vare де udskilte Draaber (lige- 
som Garvesyrecellerne i Diafragmerne) blevne rødbrune; ved Til- 
sætning af vandig J ernsubacetatopl.-beholdt de imidlertid denne 
Farve, medens Tannincellerne blive blaa eller groune?); vandig 
Overosmiumsyre farvede? dem strax og meget intensivt sorte; 
naar hertil føjes, at Draaberne opløses i Alkohol, men ikke i Vaud, 
vil man ikke kunne antage dem for at bestaa af andet, end en svagt 
garvesyreholdig, oljeagtig Masse. 

Vende vi os nu til deres histologiske Bygning, finde vi Stil- 
ken bestaaende af en Del store, klare, periferiske Celler ,Yder- 
cellerne“ [y i alle Figurerne], med tydelig Kærne, faa Stivelsekorn, 


2) Cfr. Moll: Eene nieuwe mierochemische Looizuurreaetie. [Maan 


1) Cfr. Hanstein: Botan. Zeite 1868. dblad ` 
voor Naturwetenschappen, 1884]. : 


31 


men kun ringe Plasmaindhold; Kærnen er i Regelen lejret ved Cel- 
”lernes indvendige, hvælvede Væg [Fig.2, y. Disse Yderceller, hvis ud- 
advendende Vægge i Regelen ere vinkelrette paa Luftkammervæggens 
Yderflade [Figz. 8 og 9], gaa oftest helt igennem Væggen og danne Kirtel- 
stilkens udvendige Beklædning ogsaa paa den modsatte Side, [man 
erindre, at Kirtlerne ere Dobbeltorganer]; men det kan forekomme, 
at de ere delte ved en midtstillet Tværvæg [Fig.4], eller at (paa 
Længdesnit af hele Kirtelen) kun Cellen paa den ene Side er tve- ' 
delt [Figg.8 og 5]. ` 

Ахеп af Stilken (eller, for аб blive 1 Lignelsen om Наапд- 
vægten, af Kirtelhovedernes Forbindelsesstykke) indtages i Regelen 
af fire, i Midten meget smalle, i Enderne noget udvidede, stærkt 
plasmafyldte Celler [Fig.7 og 8]; paa Længdesnit af Kirtelen ses i 
Regelen kun to, da den ene Delingsvæg jo ligger i Synsfeltets 
Plan, men betragter man (paa Længdesnit gennem Bladstilken) 
Kirtelstilkens optiske Tværsnit, ses det, at der som oftest findes 
fire; dog har jeg fundet baade to og én axil Celle, saa at Varia- 
toner her altsaa kunne forekomme.  Paa Længdesnit af Kirtelen 
iagttages ogsaa, at disse indre, smalle СеПег enten den ene eller 
begge kunne være delte ved en Tværvæg [Figz.7 og 8], der da even- 
tuelt kan korrespondere med en Tværvæg i de oven omtalte Yder- 
celler i Stilken mie, 5). 

Kirtelhovedet [Fig.9, к] er paa det udvoxne Organ set udenfra 
brombærformet, men- et Længdesnit [Fig.s] viser os, at det er hult 
og egenlig har Form som en kugleformet (eller halvkugleformet) 
Skaal, hvis Hulhed dog kun er ringe, og hvis Vægge ere' ét Cellelag 
tykke. Cellerne heri, der ikke have nogen regelmæssig Ordning, 
‘те Meget turgescente; deres Ydervægge hvælve sig urglasformet 
"dad; Bunden af Skaalen dannes af de yderste Ender af Stilkens 
åxile Celler (Fig. в, с]. Celleindholdet, hvori jeg ikke har kunnet paa- 
Vise Stivelse eller Olje, er omtalt ovenfor. 

Hvad Udviklingen af dette ejendommelige Organ, hvis Længde 
1 udvoxen Tilstand omtrent er 140 à 1604, og hvis Brede er 

cirka en Tredjedel heraf, angaar, foregaar den paa følgende Maade, 


32 


hvorved det maa bemærkes, at Celledelingsfølgen ikke altid er den 
samme. | 

I den unge Bladstilk [omtr. af 4" Diameter paa Midten], 
i hvilken Luftkamrene forlængst ere anlagte, og hvori saa vel 
Rafidecellerne som Kalkoxalatnaals- og Tannincellerne begynde at 
udpræges, forlænge [Figg.2 og з] enkelte, men ikke regelmæssig an- 
bragte Celler i de paa langs løbende Luftkammervægge sig vin- 
kelret paa Væggens Flade til begge Sider; de udhvælvede Ende- 
vægge voxe stærkt ved Fladevæxt, den hele, allerede nu stærkt 
plasmafyldte Celle er altsaa snævrest paa Midten. Пе nærmest 
omgivende Celler i Kammervæggen, ,Ydercellerne*, hvis Vægge 
hvælver sig ind i Parietalglandelens Modercelle, уохе kort efter 
temmelig stærkt i samme Retning og komme derved senere til at 
danne Kirtelens Midterstykkes (,Stilkens*) ydre Beklædning, men 
ere strax fra Begyndelsen af ikke saa stærkt plasmafyldte. Deres 
Cellekærner have i det langt overvejende Antal Tilfælde en be- 
stemt Plads, nemlig midt paa den hvælvede Væg [Fie.2]. 

I Midtcellen optræder der omtrent samtidig med dens Үғхі 
ny Vægge, men det er ikke let at afgøre, hvorledes den aller- 
første er stillet. - Jeg har Grund til at antage, at den primære 
Væg er en halverende Længdevæg [Fig.2, а—а], som imidlertid ikke 
ет bestemt orienteret i Forhold til Bladstilkens Længdeaxe, og 
altsaa paa mange Snit ikke kan ses, eftersom den m i samme 
Plan, som Snittet. 

Hver af de to saaledes dannede Celler kan nu halveres ved 
en midtstillet Tværvæg vinkelret paa forrige [Fig.2 b—b; 3 b—b]; dog 
kan denne ogsaa udeblive. Forudsættes den tilstede, opstaar den 
næste Væg i hver af de (nu) fire Celler parallelt med den ear") 
denne Væg staar omtrent i samme Højde som Ydercellernes Ender, 
og der afskæres derved en ydre, større, meget hvælvet Celle, samt 
en indre, sexsidet, meget mindre, der igen senere kan deles раа 
langs (vinkelret paa hele Kirtelmodercellens første Længdevæg) 

Ses den unge Parietalglandel i dette Stadium fra Enden, 
nemlig naar man (paa Længdesnit af Bladstilken) betragter ме 


33 


kammervæggens Flade, er den altsaa delt ved én Væg i to Celler; 
snart deles hver af disse ved en Længdevæg "ez q-a] i to 
»Kvadranteeller*, og hermed er Kirtelhovedet anlagt. 

Ved videre Delinger af disse fire Celler, dels ved Længde-, 
dels ved Tværvægge, hvis Rækkefølge dels er mindre regulær, dels 
højst uvæsenlig at følge, fremkommer omsider det færdige, temmelig 
storcellede Kirtelhoved, hvis Hulhed opstaar derved, at Cellerne 
særlig voxe stærkt i deres Ydervægge, hvorved Hovedets ydre Dele 
heves op omkring de centrale; muligt, at ogsaa Væggene i dets 
Midte spaltes [Tværsnit af dette ses i Fig. 10]. 

Samtidig med Hovedets Uddannelse har Stilken strakt sig, 
men der har ikke fundet ise Sted udover dem, som vi 
have omtalt ovenfor. 

Kun Stilkens Yderceller fortjene endnu et Par Ord. De vare 
jo oprindelig almindelige Kammervægeeller, som voxede ud, da 
Kirtelen begyndte at dannes. I Regelen deles de ikke; undertiden 
halveres de ved en Tværvæg "pe 4), altsaa vinkelret paa Parietal- 
glandelens Længdeaxe, men dette behøver ikke at være Tilfældet 
med alle de til samme Kirtel hørende Yderceller (ет. Ғіг 5 og 8]. 

Betragtes selve Luftkammervæggen fra Fladen (paa Længde- 
Snit af Bladstilken), ses Cellerne som bekendt strakte i samme 
Retning som Bladstilkens Axe; de ere enten rektangulære eller 
langstrakt sexkantede. Men de Celler, som grænse op til Parietal- 
glandelens Yderceller, ere anderledes stillede, idet de  nemlig 
Шеге eller mindre regelmæssig ere radialt ordnede om Kirtelens 
Periferi. Om denne Ordning peger hen paa en ,,Stofledning* ad 


korteste Vej fra Væggens Parenkym ind i Kirtelen, eller mekaniske : 


Grunde have været afgørende, skal jeg afholde mig fra at diskutere; 
urimeligt var det vel ikke, skønt nogen stærk Trang til hurtig 
Stofledning næppe er tilstede, eftersom Parietalglandlerne aldeles 
ikke Staa i noget som helst Forhold til Karstrængene. 

De Kirtler, som hidtil ere beskrevne, kunne kaldes de nor- 
male; men der gives ogsaa andre, mindre hyppige Former. 

For det første findes der undertiden Tvillingdannelse Sted, 


Vidensk. Meddel, fra den nath. Foren. 1888. 3 


+ 


34 


idet to Naboceller i Luftkammervæggen samtidig kunne voxe ud 
til Parietalglandler; de deraf følgende Modifikationer i det Skema, 


hvorefter Celledelingerne da finde Sted, kunne være forskellige, at ` 


dømme efter Cellernes Arrangement ii den færdige Tvilling; Ud- 
viklingen har jeg ikke nærmere fulgt. 

For det andet udvikles undertiden kun en halv Parietalglandel, 
idet Modercellen i Stedet for at forlænge sig til. begge Sider af 
Kammervæggen kun voxer ud til den ene [Fig.1, ei: ogsaa i dette 
Tilfælde kan Tvillingdannelse forekomme. 

Endelig forekommer der, skønt langt sjældnere, en ganske 
egen Slags Kirtler, en Art Reduktionsdannelser, som opstaa paa 
Rauden af ufuldstændige Luftkammervægge. Det kan nemlig hænde, 
at man hist og her 1 et større Luftkammer finder en Skillevæg, 
som ikke naar tværs over til den modstaaende; Randcellerne i en 
saadan kunne ved mere eller mindre regelmæssige, men fra det 
tidligere beskrevne Skema ganske afvigende Denger danne en 
secernerende Cellehøb; jeg har endelig ogsaa iagttaget det Tilfælde, 
at en saadan Randeelle har frembragt en normalt bygget (Dobbelt) 
Kirtel, hvis Længdeaxe altsaa har gaaet parallelt med den Luft- 
kammervæg, hvorfra den ufuldstændige Skillevæg udgik. — 

Det er tilvisse mærkeligt, at et saa i Øjne faldende Organ 
ikke hidtil er bleven set; Eichhornia crassipes's Bladstilk er dog 
sikkert tidt undersøgt, bl.a. ved anatomiske Øvelser med studerende, 
paa Grund af sine mange histologiske Ejendommeligheder. Jeg 
tror dog at kunne forklare mig Aarsagen hertil derved, at jeg har 
lagt Mærke til, at ikke alle Bladstilke og ikke alle Individer 
· (samtlige fra botanisk Haves Akvarium) ere lige -rigt udstyrede 
med де nævnte Organer, mange ere endog næsten uden saadanne. 
Aarsagen hertil er mig endnu ganske ubekendt. 

Analoga til Luftkammerkirtlerne haves i de harpixsecernerendt 
„Haar“, som Mettenius har opdaget: hos visse Bregnt ! 
større Intercellularrum !); шеп „Наагдаппејзет“ i indre Luftrum 


ly Fil. horti Lipsiensis, pag. 92. 


ere jo iøvrigt, skønt sjældne, dog paaviste nogle Steder, hvorom 
kan henvises til de Baryt). Kieser har iagttaget og afbildet ' 
(skønt paa en saare ufuldkommen Maade) „Drüsen“ paa Luft- 
kamrenes Vægge hos Calla (Richardia) aethiopica*), hvilke 
Meyen?) dog ikke har kunnet genfinde, og hvis Existens han derfor 
drager i Tvivl; ogsaa Sprengel har bemærket noget lignende hos 
Sparganium ramosum*). I senere Tiders Arbejder citeres disse Til- 
fælde imidlertid ikke (de Bary, Schenck) og fortjene at undersøges 
igjen. Harpixdannende Organer ere hidtil paa saadanne Steder 
kun paavist hos Bregner, som ovennævnt?); olieførende Kirtler 
ere saavidt mig bekendt endnu ikke iagttagne; derfor turde oven- 
staaende Undersøgelser muligvis have nogen Interesse. 


Universitetets planteanatomiske Laboratorium i Januar 1888. 


d Vergl. Anat., pag. 230. : 

2) Mém. sur (кеде ен Чез кер Harlem 1812; pl. У; fig. 22. 
Elemente vd ыар I. Theil: Phytotomie, 1815; pag. 54, Tab. II, 
Figg. 22 o 

°) Phytot., 1880, pag. 203, samt Tab. V, Fig 

') Von dem / bin u. Nat. d. Gew. Halle E Tab. УШ, Fig. 41. 

°) J. D. Hooker omtaler rigtignok [Annals of Botany, 1887, Vol. I, 
pag.93] hos den af ham ql, ny Slægt Hydrothrix (en Ponte- 
deriacé) ,resin-canals* i Værene, men paastaar, is lignende ogsaa 
findes hos Eichhornia azur ea; ganske bortset fra, at de Afhandlingen 
ledsagende Figurer, der skulle illustrere dette Fare hos Hydrothriz, 


56 


Figurforklaring. 


Alle Figurer ere tegnede med Abbé's Tegneapparat og Seiberts 
Mikroskop. 
I alle Figurer betyder: 
1: Celle i канда: y: Ydercelle: 
g: sekretdannende Celler; e: axile, secernerende Celler. 
Fig. 1. Parti af et Tværsnit af et Luftkammer; г: Rafidecelle; К: naale- 
formet, solitær Krystal af oxalsurt Kalk; ©’; en „halv“ Par ietal- 
glandel. Celleindholdet er ikke tegnet; de med Tone anlagte 
Celler ere de sekre tdannende ligesom paa de øvrige Figurer. 
[Oeul. 0, Obj. ш]. 
Optisk Længdesnit af en ganske ung Glandel. [Ocul. 0, Obj. Y 
Omtrent samme Stadium: Længdevæggen ligger i Billedets Plan. 


| 
мы 


(0, v]. 

Noget ældre Stadium: efr. Texten pag.32. (0, У]. 

Atter noget ældre Stadium: efr. Texten. [0, y]. 

Lidt yngre Stadium. [0, у]. 

Noget ældre end Fig. 5; Kirtelhovedet er anlagt, men har endnu 

ikke udviklet sig til Skaalform. Ved теледі af Cellerne i Midt- 

stykket begynder Stilken at dannes. 

— 8. Ах Længdesnit af en i Hovedsagen færdig dannet ier her 
ses Hovedets Skaalform og den secernerede Draabe, 0 0, 17), 

— 9. Tværsnit af еп Luftkammervæg; lige under Snittets Plan Se i 
Kirtel, altsaa fra Ydersiden, «log er чен dens ene Halvdel tegne 
[Formindsket efter Tegning med Okul. 0 og Obj. IV]. 

— 10. Tværsnit af en Parietalglandels Hoved. [0, V]. 


| 
nosse 


Alle Figurer, med Undtagelse af Fig. 10, ere «рой efter Tværsnit 
af Bladstilken 


со 
= 


Undersøgelser over уйге Faktorers Indflydelse 
paa Organdannelsen hos Planterne. 


Af 
L. Kolderup Rosenvinge. 
Hertil. Tab. II, III og IV. 


Indledning. | 

For en morfologisk-systematisk Betragtning af Planterne staa ofte 
de morfologiske Forhold som noget givet, som еп Række af Fæno- 
Mener, der fremtræde i Følge en vis indre Nødvendighed. Spørgs- 
maalet om ydre Faktorers Indflydelse foreligger i Almindelighed 
slet ikke, bl. a. af den Grund, at der til Undersøgelse altid vælges 
normale Exemplarer, der have voxet under „normale“ Forhold. At 
denne Opfattelse ikke ér ubetinget rigtig, fremgaar imidlertid af 
de ikke faa Tilfælde, i hvilke man har kunnet paavise en Aarsags- 
forbindelse mellem ydre Faktorer og visse morfologiske Forhold. 

Det er saaledes velbekjendt, at adskillige Vandplanter antage 
Sanske forskjellig Form og Bygning, eftersom de befinde sig under 
eller over Vandets Overflade, eller eftersom de voxe i stillestaaende 
eller rindende Vand. 

Ligeledes frembyde saavel Stængler som Rødder i Følge Co- 
Stantins') Undersøgelser betydelige Forskjelligheder, især i den 


anatomiske Bygning, eftersom de befinde sig under Jorden eller i 
Luften. 


dé Costantin, Étude eomparée des tiges aériennes et souterraines des 
Dicotylédones. ` Annales des sc. nat. бе sét. t. XVI 1888 og Re- 
cherehes sur l'influence qu'exeree le milieu sur la structure des 
racines.. Ibid. 7e sér. t. I. 1885. 


Man har endvidere længe vidst, at en forskjellig Belysnings- 
grad kan have Indflydelse paa Planternes Form, og man har kjendt 
de ejendommelige afvigende Former, som Planterne antage, naar 
de voxe i Mørke. I nyere Tid er især Lysets Indflydelse paa Bla- 
denes Form og Bygning bleven nærmere studeret af Stahl!) og 
Dufour?), som have sammenlignet Planter eller Blade, der have 
levet i direkte Sollys, med saadanne, som have levet I Skygge, 05 
fundet, at denne Forskjel i Belysningen fremkalder tilsvarende, til- 
dels betydelige Forskjelligheder i en Mængde ydre og indre morfo- 
logiske Forhold. | | 

Det er endvidere dels eftervist, dels sandsynligt, at en for- 
skjellig Fugtighedsmængde i Luften eller i Jordbunden, og en for- 
skjellig Ilt- eller Næringsmængde have lignende Forandringer til 
Følge i Planternes indre og ydre morfologiske Forhold. 

I de hidtil omtalte Tilfælde var det udelukkende en kvalitativ 
eller kvantitativ Forskjel i det omgivende Mediums Sammensætning; 
eller en kvantitativ Forskjel i de ydre Faktorers Virksomhed, som 
fremkaldte de anførte Forskjelligheder. Vi skulle imidlertid ikke 
her beskjæftige os med disse Tilfælde, men kun med saadanne, i 
hvilke det er Retningen, hvori de ydre Faktorer virke, eller Stedet, 
ћуог de træffe de paagjældende Plantedele, der er det afgjørende, 
idet de enten bestemme Stedet for visse Organers Anlæg eller 
Orienteringen af bestemte Organisationsforhold (Polaritet og Dorsi- 
ventralitet). 

Man har allerede tidligere til forskjellige Tider troet at kunne 
paavise en saadan direkte Indflydelse især af Lyset og Tyngde- 
kraften раа Organdannelsen, men da man ikke ved at anstille 
exakte Forsog har bragt de nødvendige Beviser, er man ikke пазе! 
"d over mere eller mindre løse Hypotheser. Dette gjelder 0884 


') E. Stahl, Ueber den Einfluss des sonnigen oder schattigen Standortes | 
auf die Ausbildung der Laubblütter. Jena 1888. 
7) L. Dufour, Influence de la lumidre sur la forme et la structure des 
. feuilles.. Annales des sciences nat. VIIe Sér. t. V. 1887, p. 311. 


39 


Hofmeister!), som i 1868 mente i adskillige Tilfælde at have 
paavist en direkte Indflydelse af Tyngdekraften paa Organdannelsen; 
da han nemlig kun støttede sig paa Iagttagelser over Planter, som 
voxede under naturlige Forhold, og ikke paa Forsøg, kan der ikke 
tillægges hans Resultater nogen Betydning, og i de fleste Tilfælde 
have de ogsaa vist sig at være urigtige. 

Først i nyere Tid er der af forskjellige Forskere anstillet en 
Del Forsøg, især over Lysets og Tyngdekraftens Indflydelse paa 
Organdannelsen. For klart at fremhæve Betydningen af saadanne 
Undersøgelser véd jeg intet bedre end at anføre følgende Udtalelse 
af Sachs i den nys udkomne 2den Udgave af hans „Vorlesungen“ i 
Wenn man bedenkt, dass die Pflanzenwelt von ihrem ersten Enstehen 
ап und während das Pflanzenreich aus seinen niedersten Formen nach 
und nach die hochorganisirten erzeugte, dass wührend dieser Zeit alle 
Wachsthumsprocesse immerfort von der Gravitation affieirt und we- 
nigstens periodisch und partiell vom Lichte beeinflusst wurden, so darf 
man verinuthen, dass nach und nach fast alle Organisationsverhåltnisse 
von der Sehwere und dem Licht in ganz massgebender Weise mit- 
Veråndert werden mussten oder mit anderem Worten: dass die 
Pflanzen die Formen und die Lebensweise darbieten, die der Bota- 
ker studirt, das muss zum grossen Theil durch die bestándige 
Einwirkung von Sehwere und Licht hervorgerufen sein. Manche 
dieser Wirkungen können wir jetzt noeh künstlieh hervorrufen oder 
verhindern, andere aber sind vollstindig erblich und constant ge- 
worden. Offenbar liegt eines der fruehtbarsten Gebiete botanischer 
Forschung gerade hier vor uns". 

Som bekjendt findes i de fleste Planteorganers дерегінің еп 
polær Modsætning mellem Spids og Basis. Denne Modsætning, som 
af зәрді er kaldt ,Vertieibasalitet^, men som sikkert uden 


) W. Hofmeister, Allgemeine Morphologie der Gewüchse. Handbuch 

der physiologischen Botanik. I. Band, 2te Abth. Leipzig 1868. 

| J. Sachs, Vorlesungen über Pflanzen - Physiologie. 2te Aufl. Leipzig 
4, 8. 544. 


18. Pfeffer, РИ П. 1881 8. 121. 


40 


Fare for Misforstaaelse kan betegnes med det kortere Navn „Ро- 
laritet^, er bleven indgaaende studeret af Vóehting!), der har 
anstillet en stor Mængde Forsøg med afskaarne Stykker af Stængler, 
Redder og Blade og iagttaget de paa disse fremvoxende Кпоррег 
og Rødder. Det viste sig, at paa Stænglerne fremkom altid 
Knopperne kun eller fortrinsvis ved den apikale Ende, Rødderne 
ved den basale; paa Rødderne fremkom Knopperne ved den basale 
Ende, Rødderne ved den apikale; paa Bladene endelig fremkom 
baade Knopper og Rødder ved den basale Ende. Disse Forhold 
vare i Almindelighed i det væsentlige uforandrede, hvadenten de 
paagjældende Plantedele vare anbragte i opret eller omvendt Stilling, 
og hvadenten de befandt sig i Lys eller Mørke; de kunde altsaa 
ikke skyldes en direkte Indvirkning af Lys eller Tyngdekraft, men 
maatte bero paa en indre polær Organisation. 

I mange Tilfælde paavistes imidlertid en tydelig Indvirkning 
af Tyngdekraften og Lyset. Den førstes Indflydelse viste sig især 


ved skraat eller vandret stillede Grenstykker, og gav sig til Kjende · 


ved, at Knopperne fortrinsvis udvoxede fra den opadvendte Side, 
medens Rødderne fortrinsvis udvoxede eller anlagdes paa den ned- 
advendte Side. En Indvirkning af Lyset paa Knoppernes Dannelse 
eller Udvoxen kunde Vóehting ikke med Sikkerhed paavise. Der- 
imod lykkedes det i flere Tilfælde at paavise en Indvirkning af 
Lyset paa Roddannelsen, idet Rødderne kun eller fortrinsvis udgik 
fra den beskyggede Side. 

Lys og Tyngdekraft kunne altsaa fremkalde lignende Virkninger 
som Polariteten. Virke de i modsat Retning af denne, kunne de 
modarbejde den, men det lykkedes dog aldrig Vöchting at frem 
kalde en Omvendelse af Polariteten. Virke de i samme Retning, 
kunne де forsterke dens Virkning. 

Lignende Virkninger af Lys og Tyngdekraft ere ogsaa blev”? 


) H. b Ueber Organbildung im Pflanzenreich. 1—1. Bonn An 
g 4. | 


. 


- 


41 


paaviste af andre Forskere; saaledes har navnlig Sachs!) hos nogle 
Planter fundet en meget stærk Indflydelse af Tyngdekraften. 

Da nu de nævnte ydre Faktorer sædvanlig virke i samme 
Retning som Polariteten, opstiller Vöchting den Hypothese, at 
Polariteten vel ikke er direkte fremkaldt af de ydre Faktorer, men 
at den dog er at opfatte som , das Product der durch zahllose 
Generationen fortgesetzten Wirkung von Schwerkraft und Licht“ ?). 
Denne Antagelse kan naturligvis ikke bevises, men den vil kunne 
gjøres mere eller mindre sandsynlig, og dette maa navnlig kunne 
ske ved Undersøgelser over lavere Planter, hvor man, hvis An- 
tagelsen er rigtig, særlig maa kunne vente at faa Polariteten frem- 
kaldt (og muligvis omvendt) ved ydre Faktorers Indvirkning. I 
Virkeligheden er der i nyere Tid fremkommet forskjellige Under- 
Søgelser, som vise i denne Retning. 

Jeg skal først minde om, at Bevægelsesretningen af Myxo- 
myceternes Plasmodium bestemmes af forskjellige ydre Faktorer, 
nemlig af Vandets Strømning, af en forskjellig Fugtighedsmængde, 
af opløste kemiske Stoffer, af Lyset, af en forskjellig Temperatur 
og Iltmængde*). Skjønt der her ikke kan være Tale om Organer 
eller Polaritet, have dog disse Forhold den største Betydning for 
det Spørgsmaal, som beskjæftiger os. De omtalte Bevægelser 
sammenstilles sædvanlig med de hos de højere Planter forekommende 
rheotropiske, hydrotropiske, heliotropiske etc. Retningsbevægelser, og 
vistnok med Rette; men de kunne sikkert med lige saa stor Ret 


— 


') Sachs, Stoff und Form der Pflanzenorgane. I—II. Arbeiten d. bot. 
Instituts in Würzburg, П. Band. 1880 og 1882. Јес skal ikke her 
komme ind paa Striden mellem Sachs og Vöcbting, da den mindre 
drejer sig om Kjendsgjerningerne end om den theoretiske Tydning af 
disse, Jeg skal kun som min personlige Anskuelse anføre, at jeg ikke 
i n se det berettigede i Sache Indvendinger mod Vöehtings Resul- 

ter, 

ЭЛ6 180185. Нета man det naturligvis erindres, at naar der 
tales om, at Polariteten kan fremkaldes af ydre Faktorer, maa P 
forstaas saaledes, at den fremkommer som et Resultat af Plantens 

å Reaktion paa disses Indvirkning. 

ЈЕ. Stahl ‚ Zur Biologie der Myxomyceten. Botan. Zeit. 1884, Sp. 145. 


42 


sammenstilles med Organdannelse og Forgrening hos højere udviklede 
Organismer. Naar f. Ex. en Næringsopløsning ved at komme i 
Berøring med den ene Side af et Plasmodium fremkalder Dannelsen 
af et Pseudopodium paa dette Sted, maa dette jo i Virkelighed op- 
fattes som en Forgrening, som Dannelsen af et Skud, selv om 
dette kort efter igjen optages i Plasmodiet eller smelter sammen 
med andre Grene. Vi maa altsaa sige, at Forgreningen, Skud- 
dannelsen, hos Myxomyeeterne kan fremkaldes af en Mængde for- 
skjellige ydre Faktorer, og vi kunne føje til: den synes kun åt 
fremkaldes af ydre Faktorer. 

En stærk Indflydelse af ydre Faktorer paa am er 
i aller nyeste Tid bleven paavist hos den til Siphoneerne hørende 
Alge, Bryopsis, af Noll!) Paa omvendt stillede Exemplarer 
lykkedes det at faa Hovedskuddet og de øverste Sidegrene til at 
voxe videre som Rodgrene (Wurzelschlåuche). Her synes altsaa en 
virkelig Omvendelse af Polariteten at være opnaaet, men hidtil 
foreligger dog kun en ganske kort foreløbig Meddelelse herom. Samme 
Forfatter meddeler, at afskaarne Blade og Bladstykker af Caulerpa 
prolifera frembragte nye Skud, men kun paa den Side, som vendte 
mod Lyset. 

En særlig Interesse frembyde saadanne. Tilfælde, hvor Polari- 
teten optreder paa et vist Tidspunkt ved Plantedele, som tidligere 
ikke viste nogen poler Organisation, som f. Ех. ved mange Sperer* 
Spiring. Her maa man særligt kunne vente en Indflydelse af уйе 
Faktorer paa Polaritetens Orientering; men kun meget faa Tilfælde 
ere hidtil bleyne undersøgte. 

Stahl*) har for et Par Aar siden undersøgt Equisetumsporerne 
i denne Henseende. Ved Spiringen dele de kugleformede Spore 
sig ved en urglasformet Væg i to Celler, af hvilke den mindre 


1) Е. Noll, Ueber Membranwachstum und einige physiologische pate 
nungen bei Siphoneen. Botan. Zeitung 1887 Хо. : 

”) E. Stahl, Einfluss der Beleuchtungsriehtung auf die Theilung der 
Equisotumsporen. Berichte d. deutsch. botan. Gesellsch. e 


45 


voxer ud til et Rodhaar, medens den sterre, klorofylrige, Celle 
voxer ud til Prothalliet. Foregaar Spiringen i ensidigt Lys, virker 
dette orienterende paa den første Væg, idet denne stiller sig vin- 
kelret paa Lysretningen og saaledes, at den mindste Celle vender 
bort fra Lyset. Derimod havde Tyngdekraften ingen Indflydelse 
paa Spiringsretningen; ved Kulturer paa lodrette Glasplader vendte 
nemlig den mindre ,Rodcelle* i alle mulige vilkaarlige Retninger. 
Lyset er altsaa i Stand til at inducere Polariteten ved Equisetum- 
sporernes Spiring, men denne kan ogsaa optræde uden ydre Fak- 
torers Medvirken. 

Kuy!) har undersøgt, om ikke ydre Faktorer skulde have 
Indflydelse paa Stedet for Pollenrørets Dannelse. De Forsøg, som 
anstilledes med Hensyn til Indflydelsen af Lys, Tyngdekraft og 
Berøring med faste Legemer gav alle negativt Resultat. Detimod 
meddeler han følgende: , Wenn Pollenkörner zu mehreren dieht bei- 
sammen liegen, treten die Schläuche der Regel nach auf der freien, 
den Nachbarzellen abgekehrten Seite hervor. Doch scheint es na- 
turgemüsser, hier in erster Linie an die Nothwendigkeit des freien 
Sauerstoffes und der Nührstoffe zu denken, die ihnen nach aussen 
hin in grósserem Masse zur Verfügung stehen, als da, wo die Nach- 
barzellen sieh dieselben streitig machen^?). Нег synes altsaa en 
forskjellig Ilt- eller Næringsmængde paa forskjellige Sider i det 
omgivende Medium at kunne paavirke Spiringsretningen. 

Endelig har Leitgeb?) og kort efter Sadebeck?) vist, at 
Tyngdekraften kan have-Indflydelse paa Kimdannelsen hos Marsilia. 
Den første Væg indeholder altid Arkegoniets Længdeaxe, og deler 
det befrugtede Æg i to Halvdele, af hvilke den ene danner Stænglen, 
den anden den første Rod. Er Arkegoniets Stilling vandret, bliver 


y) Sion d. bot. Vereins d. Prov. Brandenburg. 99. Jahrg. 1881. 
Berlin 1882, р VIL. ; 

2) Le 

УН. eg Re Embryologie der Farne. Sitzungsber. d. Wiener Akad. 
LXXVII B 1878. 

') bes a € über die Entw. d. höheren Kryptogamen, 5. 184, 
og i Sehenks, Handbuch der Botanik I S. 214. 


++ 


den første Væg altid vandret, og Stænglen fremgaar da af den 
øverste Celle; Er Arkegoniet derimod lodret, har Tyngdekraften 
ingen Indflydelse paa Organdannelsen. ; 

Allerede den Omstændighed, at еп Induktion af Polariteten ved 
ydre Faktorer har kunnet eftervises paa saa forskjellige Steder 
indenfor Planteriget, gjør det sandsynligt, at en lignende Indvirk- 
ning vil kunne paavises paa mange andre Steder. Dette udtaler 
ogsaa Pfeffer, idet han særligt henleder Opmærksomheden раа 
Fucusæggene"). Jeg benyttede derfor nogle Ophold ved de franske 
og norske Kyster i 1884 og 1885 til at foretage Spiringsforsøg 
med nogle Fucaceer og med enkelte andre Alger, hvilke skulle 
omtales i første Afsnit af nærværende Arbejde. 

De dorsiventrale Organer frembyde Forhold, som i mange 
Henseender minde om den ,verticibasale* Polaritet. De udmærke 
sig som bekjendt ved en mere eller mindre udpræget morfologisk 
Modsætning mellem to Sider, hvormed sædvanlig følger en fysiologisk: 
Modsætning, idet Organerne stille sig under en mere eller mindre 
bestemt Vinkel med Lodlinien, og altid saaledes, at en bestemt 
Side vender opad, hvilket staar i Forbindelse med, at de to Sider 
vise en forskjellig Reaktionsevne overfor Lys og Tyngdekraft Ё). 

Dorsiventraliteten synes i det hele at staa i et mere umiddel- 
bart Forhold til de ydre Faktorer end Polariteten. I adskillige 
Tilfælde er det nemlig lykkedes at paavise, at den kan fremkaldes - 
af ydre Faktorer. Dette gjælder især lokalt dorsiventrale Organer, 
ved hvilke Dorsiventraliteten kan omvendes, saa at den modsatte 


1) Pflanzenphysiologie II p. 165. i 

*) Angaaende de dorsiventrale Organer i Almindelighed henvises H ` 
Sachs, Ueber orthotrope und plagiotrope Pflanzentheile, Arb. s Ме 
Instit. in Würzburg II 1879, 5.226; Goebel, Ueber die Verzweigung 
dorsiventraler Sprosse, samme Sted II, 1880, S. 858; Pfeffer, кас 
phys. II, S. 163; Goebel, Vergleichende Entwicklungsgeseh. d. paru 
organe i Schenk, Handb. d. Botan. HI S. 141. — De dorsiventral: 
Skud af sympodial Natur, som Goebel har behandlet sammen d 
de monopodiale, skulle vi slet ikke befatte os med her; de bør ud 
holdes skarpt ud fra de andre. 


45 


Orientering fremkommer, naar де уйге Faktorer virke i modsat 
Retning af den oprindelige. : 

Saaledes har Frank") paavist, at Dorsiventraliteten hos de 
vandrette Skud hos Taxus, Abies о. а. induceres af Tyngdekraften, 
og at den lader sig omvende, naar Skuddene i tilstrækkelig ung 
Alder fastgjøres i omvendt Stilling. 

Hos Thuja induceres Dorsiventraliteten i Følge samme Tor- 
fatter”) af Lyset, og lader sig ligeledes med Lethed omvende. 

Det er ligeledes i Følge Leitgeb?) Lyset, som inducerer 
Dorsiventraliteten i Bregnernes Forkim, idet Rhizoider og Kjøns- 
organer fremkomme paa den beskyggede Side. Ogsaa her er det 
muligt ved omvendt Belysning at omvende Dorsiventraliteten. 

I Følge Noll?) induceres Dorsiventraliteten i Caulerpas Rhizom 
især af Lyset, og den lader sig let omvende, naar Rhizomet be- 
festes i omvendt Stilling. | 

Hos Hedera, hvor Dorsiventraliteten kun er lidet udpræget, 
induceres denne ogsaa af Lyset, og lader sig let omvende). 

Janezewski9) har paavist, at Luftrødderne hos visse Orchi- 
deer have en dorsiventral Bygning. Hos nogle skyldes denne en 
direkte Indvirkning af Lyset og lader sig omvende (Fpidendron 
nocturnum, Sarcanthus rostratus og Phalænopsis amabilis), hvilket 
sidste derimod ikke gjælder for Rødderne af Aëranthus fasciola. 

Herhen høre ogsaa de zygomorfe Blomster, hos hvilke Zygo- 
morfien skyldes direkte Indvirkning af Tyngdekraften *). 


') Frank, Die natiirliche wagereehte Richtung von Pflanzentheilen. Leipzig 
1870, 8. 22. 
" Frank, Ueber den Einfluss des Lichtes auf den bilateralen Bau der 
symmetr. Zweige v. Thuja oceid. Pringsheims Jahrb. 9 Bd., 8. 147. 
) Leitgeb, Studien über Entwieklung der Катпе. — d. Wiener 
1879. 


) Sachs, Arbeit d. Würzburg. Instit. П, p 

) E. de Ташен, — eue dans les racines des 

1 Orchidées Annales des scienc. nat. 7e sér., t. 2, 1 

) Убе hting, Ueber њи und deren Seen Pringsheims 
Jahrb. XVII 1886 p. 297.. 


46 


For en Mængde andre Organer er det godtgjort, at Dorsiven- 
traliteten er inhærent o: ikke lader sig omvende.  Saadanne Organer 
ere f. Ex. de almindelige Løvblade, de vegetative Grene hos Tilia, 
Carpinus, Ulmus 1), hos Goldfussia anisophylla?), hos Selaginella”), 
hos Marchantia о. m. à.*). For alle de anførte Exempler er det 
godtgjort, at Sideskuddenes (og Løvbladenes) Dorsiventralitet ikke 
bestemmes af ydre Faktorer, men udelukkende ved Skuddenes Stil- 
ling i Forhold til Moderaxen. Derimod er det i Almindelighed ikke 
bekjendt, hvorledes Plantens første Axe forholder sig. Kun ved. 
Marchantia og enkelte andre Halvmosser foreligge nærmere Under- 
segelser. Allerede Mirbel paaviste i sin bekjendte Afhandling om 
Marchantia polymorpha 5), at Dorsiventraliteten, ved Spiringen af 
denne Plantes Knopkorn, induceres af ydre Faktorer, og senere 
godtgjorde Pfeffer), hvad Mirbel formodede, at det er Lyset, 
som er den virksomme Faktor. I Følge Leitgeb’) forholde andre 
Halvmosser sig paa lignende Maade ved Sporernes Spiring. 

Efter det anførte maa det ventes, at ydre Faktorer ogsaa ville 
kunne virke inducerende ved mange andre Planter med inhærent 
dorsiventrale Skud. Det er især for at prøve dette, at jeg har 
anstillet en Del Forsøg med dorsiventrale Skud, hvilke skulle med- 
deles i det 2det Afsnit. 


1) Frank, Wager. Richt. 

1] Wiesner, Einfluss der Faen auf Grössen- und Formyerhältn. d. 
Blätter. Sitzber. d. Wiener Akad. 58. Bd. 1. Abth. 8.982. 

3) Pfeffer, Studien über Symmetrie und specifische Wachsthumsursachen. 
Arbeit. Würzburg Inst. I, 1871, S. e 

') Pfeffer, Pflanzenphys. II S ;. 168 og 

5) Mirbel, Recherches anatomiques et hy siologiques sur Је er, 
polym жор Annales du Muséum Ze série t. Ier, 1885, р 

*) Pfeffer, Studien über Symmetrie ete. p. 77. 

') Leitgeb, Die Keimung der Lebermoossporen in ihrer Beziehung zum 
Lichte. Sitzungsber. d. Wiener Akad. 74. Bd. 1877, p. 482. 


- Første Afsnit. 
· Induktion af Polaritet ved ydre Faktorer. 


Spiringsforseg med Fucace-Æg. 

Forsøgene ere anstillede med følgende 5 Arter: Ascophyllum 
nodosum, Fucus vesiculosus, F. serratus, F. spiralis og Pelvetia 
canaliculata; med de 3 første i Cherbourg i November og December 
1884, med de to sidste i Haugesund i Norge i Juli og August 1885. 

Det frisk indsamlede Materiale anbragtes efter Thurets An- 
visning i fugtig Luft, f. Ex. i et tildækket Кад, hvorefter Oogo- 
nierne og Antheridierne traadte ud af Receptaklerne. Befr ugtningen 
foregik i Almindelighed i Urglas. De befrugtede Æg anbragtes 
enten i en Draabe Havvand paa et Objektglas eller 1 et Urglas 
med Havvand. Kulturerne beskyttedes mod Fordampning, dels ved 
i at overdækkes med Urglas, dels ved at anbringes i en flad Skaal 
med Vand paa Bunden og tildækket med en Glasplade. I andre 
Tilfælde anstilledes Forsøgene paa andre Maader, som skulle beskrives 
nedenfor. 

Fucaceernes Æg ere som bekjendt umiddelbart før og efter 
Befrugtningen nøjagtigt kugleformede; de indeholde en central Celle- 
kjærne og have en fuldkommen koncentrisk Bygning. Angaaende 
Betrugtningens og Spiringens Enkeltheder henvises til Thurets 
klassiske Arbejder og uforlignelige Figurer); jeg skal blot minde 
Om, åt der ved Spiringen først dannes en Væg, som deler Ægget 
i to Celler, og at der derefter, undertiden dog først efter Dan- 
Nelsen af flere Vægge, anlægges et Rhizoid (hos Pelvetia et Knippe 


8 6. Bun... Recherches sur la fécondation des Fucacées ete. Annales 
°З scienc. nat. 4e Sér. T, 2 1855 og Etudes phycologiques. ` Paris 
1878, pl. XI- XXIII. 


48 


af Rhizoider), der sædvanlig, men ikke altid, udgaar i en Retning, 
som er vinkelret paa den første Væg"). 


Ascophyllum nodosum. 

А. Kulturer paa Objektglas eller 1 Urglas i en- 
sidigt Lys. 

Forsøg 1. 16. Nov. Befrugtningen foregik om Morgenen. 
Befrugtede Æg anbragtes paa 3 Objektglas, som stilledes i temme- 
lig svagt Lys. I nogle Tilfælde var Befrugtningen foregaaet, inden 
Æggene vare traadte ud af Oogonierne ?). 

2 Dage efter havde en Del af Æggene delt sig; i andre Æg 
havde blot Kjærnen delt sig. Den første Væg var i de fleste 
Tilfælde omtrent vinkelret paa Lysretningen. Rhizoi- 
_ derne fremkom раа det ene Glas omtrent 3 Dage efter Befrugt- 
ningen, paa det andet vare de først rigeligt til Stede 8 Dage, раа 
det 3dje først 14 Dage efter Befrugtningen. Rhizoiderne ud- 
gik i alle Tilfælde fra den fra Lyset vendende Side, 08 
næsten altid fra det mindst belyste Punkt. De Æg, som 
vare befrugtede uden at have forladt Oogoniemembranen, forholdt 
sig som de andre; kun udviklede de sig hurtigere. Раа dem alle, 
med kun én Undtagelse, udgik Rhizoidet fra den Side, som vendte 
fra Lyset. 

Fors. 2. 26. Nov. Befrugtn. Kl. 10 Fm. De befrugtede Æg 
anbragtes paa 8 Objektglas, af hvilke de to (a og b) stilledes i 
svagere Lys (paa et Bord ved Vinduet), det tredje (e) i stærkere 
Lys (i Vindueskarmen). 

I å og b havde de fleste Æg spiret efter 2 Dages Forløb. 
Rhizoiderne udgik i forsk jellige Retninger, dog udgik flere а 
den beskyggede Halvdel end fra den belyste. I gik Spr 
ringen gjennemgaaende noget langsommere for sig; Rhizoiderne ud- 
gik i forskjellige Retninger. 


У Rhizoidet kan dog ogsaa anlægges før den første P er dannet. 
) Hvert Oogonium indeholder 4 Æg. 


49 


Fors. 8. 26. Nov. Befrugtn. Kl. 2 Em. 2 Objektglaskul- 
turer stilledes i stærkt Lys. 

Efter 2 Dages Forløb havde næsten alle Æg spiret.  Rhizoi- 
derne udgik til alle Sider (ogsaa opefter) 1). 

Fors. 4. 9. Dec. Befrugtn. Kl. 101/ Ға. Objektglaskultur. 

Svagt Lys. 
2 Dage efter havde næsten alle Æggene spiret. Rhizoiderne 
udgik til forskjellige Sider, men den overvejende Mængde, 
mindst 4/5, udgik fra den beskyggede Side, og ikke faa 
fra det mindst belyste Punkt. 

Fors. 5. , 9. Dec.  Befrugtn. Kl. 3%4. Objektglaskultur. 
Svagt Lys. Mellem de sædvanlige Æg fandtes en Del meget 
Større end de andre, hidrørende fra Оосошег, hvis Indhold var 
blevet ufuldstændig delt, eller maaske ganske udelt. Disse Æg be- 
frugtedes ligesaavel som de andre. 

2 Dage efter vare forholdsvis faa Rhizoider fremkomne, som 
udgik i forskjellige Retninger. 

2 Dage senere havde en større Mængde Æg spiret. Disse 
syntes alle at have været paavirkede af Lyset; thi paa det langt 
overvejende Antal af Planterne udgik nu Rhizoiderne fra den 
mindst belyste Side, og omtrent fra det mindst belyste Punkt. 

En Del af de store Æg spirede ligeledes og udsendte som 
oftest Rhizoidet fra det svagest belyste Punkt. En Mængde gik 
dog til Grunde uden at spire. 

Fors. 6. 9. Dee.  Befrugtn. Kl. 414 Em.  Urglaskultur. 
Svagt Lys. 

De Æg, som havde spiret efter to Dages Forløb, udsendte 
Rhizoiderne i fo rskjellige Retninger. 

Efter 4 Dages Forløb havde næsten alle Æggene spiret. Naar 
disse ikke Јаа ganske tæt ved Siden af hverandre, udgik Rhizoiderne 
i de allerfleste Tilfælde fra den svagest belyste Side, 


') De Rhizoider, som udgik fra den mod Lyset vendende Side viste sig 
her som i andre Forsøg negativt heliotropiske, idet de bøjede sig 
bort fra Lyset. j 


Vidensk. Meddel. fra den naturh, Foren. 1888. 4 


MA Bas Гілаегісе 


50 


og som oftest omtrent fra det svagest belyste Punkt. Hvor Æggene 
laa ganske tæt, udgik Rhizoiderne derimod i forskjellige Retninger. 

I denne Kultur fandtes ogsaa en Del store Æg, af hvilke en 
Del ikke spirede, medens de øvrige forholdt sig som de sædvanlige 
Æg. Dog var der flere, der havde dannet 2 omtrent diametralt 
modsatte Rhizoider (Fig. 1—2). 

Fors. 7. 11. Dee. Befrugtn. Kl. 814.  Objektglaskultur. 
Svagt Lys. " | 

2 Dage efter havde kun faa Æg spiret. Rhizoiderne udgik 
med nogle faa Undtagelser paa alle Æggene fra den beskyggede 
Side, og i Regelen fra det mindst belyste Punkt. - 

6 Dage efter havde Størstedelen spiret. Rhizoiderne udgik 
næsten altid omtrent fra det svagest belyste Punkt. Kun ` 
nogle enkelte Undtagelser fandtes, som uden Tvivl maa hidrøre fra 
de Æg, som havde spiret først. Enkelte Dobbeltkim forekom. 

Fors. 8. 12. Dee. Befrugtn. К 10 Fm. Objektglaskultur. 
Svagt Lys. 

2 Dage efter havde de fleste Æg spiret. Paa omtrent Halv- 
delen udgik Rhizoidet omtrent fra det svagest belyste Punkt (der- 
iblandt nogle ganske unge Rhizoider). Paa de øvrige udgik Rhi- 
zoiderne til forskjellige Sider. : 


Udfaldene af disse 8 Forsøg ere, som det vil sés, temmelig 
forskjellige. Kun i to Forsøg (Nr.1 og 7, 4 Kulturer) har Lysets 
Retning været bestemmende for saa godt som alle Rhizoidernes Dan- 
nelse. I Forsøg 1 bemærkedes tillige, at Æggets første Delings- 
væg næsten altid var vinkelret paa Lysets Retning!) I Forsøgene 
2c og З sporedes derimod ingen Indvirkning af Lyset. Mærkeligt 


1) Senere har jeg ikke fæstet synderlig Opmærksomhed ved den første 


Vægs Retning, da det viste sig, at der ikke behøver at være поре 


51 


nok have disse to Kulturer staaet i stærkere Lys end de andre, og 
det ser næsten ud, som om denne Omstændighed har været Aarsag 
til det negative Resultat med Hensyn til Lysets Indflydelse. I 
Fors. 2 og 4 har Lyset været bestemmende ved Rhizoidernes Dan- 
nelse for den største Del af Æggene, medens en mindre Del 
ikke har ladet sig paavirke af Lyset. I Fors. 5 og 6 har det 
endelig kunnet konstateres, at de først spirende Æg have dannet 
Rhizoider uafhængigt af Lysets Retning, medens de senere frem- 
komne Rhizoider alle eller saa godt som alle ere dannede paa den 
fra Lyset vendende Side. 

Det viser sig altsaa, at Lyset er i Stand til at bestemme 
Rhizoidernes Anlægssted, og altsaa ogsaa Stedet for Thallusskuddets 
Væxtpunkt, eller med andre Ord, at Lyset er i Stand til at 
indueere Kimplanternes Polaritet. At Lyset kun har 
virket inducerende paa en Del af Kimplanterne, kan ikke forundre, 
da Forsøgene ere anstillede paa en Aarstid, da Dagene ere betydelig 
kortere end Nætterne. Polariteten kan altsaa ogsaa bestemmes af 
andre Kræfter. For at afgjøre, om disse blot ere ,indre", eller om 
Ogsaa andre ydre Faktorer kunne virke inducerende, anstilledes de 
følgende Forsøg. 

B. Urglaskultur i Mørke. 

Fors. 9. 24. Nov. Et overdækket Urglas med befrugtede Æg 
stilledes i Mørke. . 

Efter 2 Dages Forløb havde Æggene spiret fuldstændig nor- 
malt. Rhizoiderne udgik i alle mulige Retninger. 

Lyset er altsaa ikke nødvendigt for Æggenes Spiring. 

C. Urglaskulturer belyste fra neden. 

Urglassene anbragtes over et skraatstillet Spejl, som kastede Lyset 
fra Himlen tilbage, saaledes at det traf Kulturen fra neden. Over 
denne anbragtes et andet Urglas, overklistret med sort Papir, i Fors. 11 
tillige en sort Skjærm, som udelukkede det ovenfra kommende Lys. 

Fors. 10. 9. Dee, 2 Dage efter havde Æggene spiret. Rhi- 
tiderne udgik i forskjellige Retninger; der udgik snarere flere 


nedefter end opefter. 
4* Ў 


Fors. 11. 12. Рес. Befrugtn. Kl. 103/4. 2 Dage efter havde 
Æggene spiret. Næsten alle de fremkomne Rhizoider udgik fra 
den nedadvendende Halvdel. 

Efter Udfaldet af Fors. 1—8 kunde man have ventet, at Rhi- 
zoiderne fortrinsvis skulde være fremkomne paa den opadvendte Side 
af Æggene, men netop det modsatte har været Tilfældet. Lyset 
har altsaa ikke alene ikke kunnet gjøre sin Indflydelse gjældende, 
men der maa have været en anden ydre Faktor, hvis Indvirkning 
har været stærkere end Lysets, og som har virket i modsat Retning 
af dette. Denne Indvirkning kan enten hidrøre fra Tyngdekraften, 
eller fra Berøringen med Underlaget, eller fra en Forskjel i Hav- 
vandets Sammensætning, idet dette maa antages at være mindre 
luftholdigt ved Bunden end nærmere ved Overfladen, 

For at afgjøre, hvilken af de 3 nævnte Faktorer der har været 
den virksomme, anstilledes nogle Forsøg med 

D. Kulturer i hængende Draaber. 

Kulturerne anstilledes i de velbekjendte fugtige Kamre, be- 
staaende af en раа et Objektglas hvilende fugtig Papramme, over 
hvilken var lagt et Dækglas, paa hvis Underside Æggene vare an- 
bragte i en hængende Draabe Havvand. 

a. Ensidigt Lys. 

Fors. 12. 30.Nov. Befrugtn. Kl äus, 2 Kulturer stilledes 
i svagt Lys. Ovenover dem anbragtes i ringe Afstand en Papplade, 
saa at Lyset kom omtrent vandret ind. Æggene befandt sig alle 
paa Bunden af Draaben. 

Rhizoiderne udgik næsten. alle fra den svagest belyste 
Side, og i de fleste Tilfælde omtrent fra det svagest; belyste Punkt. 
Hvor Kimplanterne laa tæt, forekom enkelte Undtagelser- 

Fors, 13. 9. Dec. ; Befrugtn. Kl, 10!/s. Svagt Lys: Nogle 
Æg heftede ved Dekglasset, Resten fandtes paa Bunden af Draaben. 

2 Dage efter havde de fleste Æg spiret. Rhizoiderne udgik 
til forskjellige Sider; Та. де paa Bunden af Draaben hvilende ЖЕ 
udgik de dog saa godt som alle fra den opadvendende Halvdel: 

Fors. 14. 11.Dee. Befrugtn. Kl. 33/4 Svagt Lys 


+ 


БЕ; 


Paa næsten alle fritliggende Æg udgik Rhizoidet omtrent fra 
det mindst belyste Punkt. Hvor Æggene laa tæt sammen, 
udgik Rhizoiderne oftest til forskjellige Sider. Æggene spirede for- 
holdsvis langsomt. 

I Fors. 12 og 14 har Lyset været bestemmende for Rhizoidets 
Anlægssted ved næsten alle fritliggende Æg, men i Fors. 13, hvor 
Spiringen gik hurtigt for sig, kunde der ikke spores nogen Ind- 
flydelse af Lyset. Dette Forsøg viser derimod tydeligt en Indflydelse, 
udgaaende fra Draabens Overflade, idet saa godt som alle Rhizoiderne 
udgik fra den Side, som . vendte opad, altsaa bort fra Overfladen. 

b. Merke. 

Fors. 15. 9.Dec. Nogle Æg klæbede ved Dækglasset, -andre 
sank til Bunds i Draaben. i 

Fra de Æg, som fandtes paa Bunden af Draaben, udgik næsten 
alle Rhizoiderne fra den opadvendende Halvdel, Retningen i 
øvrigt forskjellig. Fra de ved Dækglasset klæbende Æg udgik Rhi- 
zoiderne i forskjellige Retninger, omtrent Halvdelen fra den opad- 
vendende Side. j 

Fors. 16. 11. ес. Кап et mindre Antal Æg spirede; alle 
Rhizoiderne udgik fra den opadvendende Side, kun ét udgik i 
horizontal Retning, 

Disse to Forsøg vise paa det bestemteste en Indflydelse, kom- 
mende fra Draabens Overflade, virkende paa Spiringsretningen. For 
de Ægs Vedkommende, som fandtes paa Bunden af Draaben, har 
Berøring med Dækglasset været udelukket. Heller ikke Tyngde- 
kraften kan have haft nogen Indflydelse, da næsten alle Rhizoider 
fra disse Æg udgik fra den opadvendende Side. Dette Resultat kan 
saaledes kun være fremkaldt ved, at den nedadvendende Side af 
Æggene har været i umiddelbar Nærhed af Draabens Overflade, og 
Saaledes haft rigeligere Tilførsel af Luft end den opadvendende Side. 
Det samme gjælder Fors. 13. De Æg, som i Fors. 15 klæbede ved 
Dækglasset, vidnede ikke om nogen Indflydelse af ydre Faktorer, 
heller ikke' af Berøringen med Glasset. 


c. Lys fra neden: 

Fors. 17. 12. Dec. Befrugtn. Kl. 10%. Kulturen over- 
dækkedes med et sort Urglas og stilledes over et Spejl. Næsten 
alle Æggene laa paa Bunden af Draaben. 

Alle Rhizoiderne udgik, paa en enkelt Undtagelse nær, fra den 
opadvendeude Side. Dette Forsøg anstilledes med ganske det 
samme Materiale som Fors. 11 (Urglaskultur belyst fra neden), og ` 
samtidigt med dette. Naar Rhizoiderne i disse to Forsøg viste 
modsat Orientering overfor Lyset, kan dette kun skyldes den nys 
omtalte Indvirkning udgaaende fra Draabens Overflade. I Fors. 17 
har denne virket i samme Retning som Lyset, og derfor i Forening 
med dette bevirket, at saa godt som alle Rhizoider ere fremkomne 
раа den opadvendende Side. I Fors. 11 har Vandets Overflade der- 
imod virket i modsat Retning af Lyset, og dens Indflydelse har 
været stærkere end dettes. 


Som Resultat af alle de anstillede Forsøg med Ascophyllum 
nodosum fremgaar, at JEggenes Spiringsretning (Polaritet) kan be- 
stemmes af forskjellige Faktorer. Den kan for det første induceres 
af Lyset. Det viste Sig endvidere, at naar Æggene befandt sig 
nær ved Vandets Overflade, udgik Rhizoiderne næsten altid (naar 
ikke Kulturerne befandt sig i ensidigt Lys) fra den Side, der vendte 
bort fra Overfladen (Fors. 10, 11, 18, 15—17). Da nu denne Side 
faar mindre Tilførsel af Luft (Ilt) end den, som vender ud mod 
Overfladen, maa det antages, at det netop er denne Omstændighed, 
- der har fremkaldt det nævnte Resultat. Naar Vandet altsaa pat 
den ene Side af et befrugtet Æg er mere luftholdigt end раа den 
anden, vil Væxtpunktet fremkomme paa den, Rhizoidet paa den 
modsatte Side, naar alt andet er lige. I mange Tilfælde viste denne 
Indflydelse sig stærkere end Lysets. 

Berøringen med et fast Legeme syntes ikke at have nogen 
Indflydelse paa Spiringsretningen, og dette synes heller ikke at vær? 
Tilfældet med Tyngdekraften. Hvis: denne kan have hogen Ind- 


55 


flydelse, maa dens Virkning i alt Fald være svagere end de to først 
nævnte Faktorers. ЈУ ; 

Fremdeles vise de i de fleste Forsøg forekommende Undtagelser 
og den Omstændighed, at Rhizoiderne paa Æg, der spirede i Mørke, 
udgik til forskjellige Sider, naar de ikke vare ganske nær ved 
Overfladen, at Polariteten kan optræde uafhængigt af ydre Faktorer. 
Dette har især været Tilfældet i Fors. 2с og 8, hvor Rhizoiderne 
udgik til alle Sider, uafhængigt af Lysets Retning. å 

Endelig viste det sig, at Spiringsretningen i Regelen var for- 
skjellig og uafhængig af Lyset, naar Æggene laa tæt sammen. 
Dette kan ikke hidrøre fra, at Æggene have skygget for hverandre; 
thi de laa altid ved Siden af hverandre paa en vandret Flade, og 
Lyset kom altid noget skraat fra oven, naar det da ikke kom lige 
fra neden. Јес maa antage, at dette skyldes en gjensidig om end 
middelbar Indvirkning af Æggene paa hverandre, som skal blive 
omtalt senere. | 


Fucus vesiculosus. 

A. Objektglaskulturer i ensidigt Lys. 

Fors: 1. 4. Dee, Befrugtn. Kl. 10. Svagt Lys. ; 

2 Dage efter havde Æggene spiret, delt sig i mindst 2-5 
Celler og dannet Rhizoider. Disse udgik næsten alle fra den 
mindst belyste Side, nogle faa udgik lige til Siden, vinkelret 
Paa Lysretningen, og et enkelt udgik fra den belyste Side. 

Fors. 2. „Бош foreg. Forsøg, kun foregik Befrugtningen et 
Par Timer senere. 

2 Dage efter havde Æggene spiret. Planterne vare gjennem- 
Saaende kraftigere ond i foreg. Forsøg. Rhizoiderne udgik i alle 
Retninger. 

Fors. 8. 13. Dec. Befrugtn. КІ. 2. Svagt Lys. | 

2 Dage efter havde de fleste Æg spiret. Paa mange Stede 
laa Æggene tæt i smaa Grupper. Hvor dette var Tilfældet, udgik 
Rhizoiderne til forskjellige Sider, uafhængigt af Lysets Retning, 
Шеп de viste en afgjort Tilbøjelighed til at udgaa fra den Side, 


som vendte ind mod Gruppens Midte. Hvor Æggene laa spredt, 
udgik Rhizoiderne ogsaa til forskjellige Sider, men de fleste, om- 
trent 4/5, udgik dog omtrent fra det mindst belyste Punkt. 

Fors. 4. 13. Dec. Befrugtn. КІ. 4/4. Svagt Lys. 

Hvor Æggéne laa spredt, udgik Rhizoiderne fra den svagest 
belyste Side, og oftest nær ved det svagest belyste Punkt. Dog 
forekom nogle Undtagelser. I nogle Tilfælde vare de 8 Æg blevne 
liggende inden i den forslimede Oogoniemembran, men desuagtet, 
befrugtede.  Rhizoiderne udgik da næsten altid fra den Side, som 
vendte indad mod de andre Æg (Fig. 3). 

Fors. 5. 16. Dec. De ubefrugtede Æg havde staaet i et 
Urglas fra den foregaaende Dag. Svagt Lys. 

2 Dage efter, Spiring. Rhizoiderne udgik som Regel fra den 
beskyggede Halvdel, men indenfor denne i forskjellige Ret- 
ninger; enkelte udgik fra den mod Lyset vendende Side, især hvor 
Æggene laa tæt. | 


Disse Forsøg have givet væsentlig samme Resultat, som de 
tilsvarende Forsøg med Ascophyllum nodosum. 1 alle Forsøgene 
med Undtagelse af Nr. 2 er Polariteten blevet induceret af Lyset 
for en større eller mindre Del af de fritliggende Ægs Vedkommende. 
En mindre Del af Æggene i disse Forsøg og alle Æggene i Fors. 2 
have derimod spiret uafhængigt af Lysets Retning. Mærkeligt nok 
er dette sidste Forsøg anstillet med ganske det samme Materiale 
som Fors. 1, som netop i høj Grad viste Lysets Indflydelse; kun 
var Befrugtningen foregaaet et Par Timer senere.  Kimplanterne 
vare i dette Forsóg gjennemgaaende kraftigere end i Fors. 1. Hvor 
Æggene laa tæt sammen i Grupper, havde Lyset ikke haft nogen 
Indflydelse, men Rhizoiderne udgik som Regel fra den Side, der 
vendte indad mod Gruppens Midte, ligemeget om Grupperne "e 
mede.fra Oogonier, hvis 8 JEg ikke vare frigjorte, eller fra til- 
fældigt sammenhobede Æg. 

В. Urglaskultur belyst fra neden. 

Fors. 6. 15. Dec. Befrugtn. Kl. 11/5. — — udgik 


57 : 


i forskjellige Retninger. Et mindre Antal udgik fra den opad- 
vendende Side.- De fleste udgik fra den nedadvendende Side, dog 
i Regelen ikke langt fra den horizontale Storeirkel, og mange udgik | 
endelig lige i denne Linie. | 

Ош де faa Æg, som have dannet Rhizoider paa den орад- 
vendende Side, have været paavirkede af Lyset, eller om ude- 
lukkende indre Aarsager have været bestemmende for Polariteten, 
kan ikke afgjøres. Derimod er det tydeligt, at en Del af Æggene 
have været paavirkede af en ydre Faktor, virkende i modsat Ret- 
ning af Lyset. Ogsaa dette Forsøg stemmer altsaa med det til- 
svarende med Ascoph. nodosum. For at afgjøre, hvilken Faktor der 
har været den virksomme, anstilledes nogle 

C. Kulturer i Mørke paa lodrette Glasplader. 

Forsøgene anstilledes paa følgende Maade. Befrugtningen fore- 
gik i Havvand paa Objektglas, som blev henlagte i Mørke, indtil 
Æggenes Bevægelse var endt (2 —4 Timer).  Derpaa anbragtes de 
med Forsigtighed i et Glas med Havvand, saa at i alt Fald en Del 
af Æggene blev hængende ved dem, og saaledes at Æggene befandt 
Sig mellem 1 og 5 ctm. under Overfladen. Det hele stilledes der- 
paa i Mørke. ! 

6 saadanne Objektglaskulturer gav overensstemmende Resultat. 
I dem alle udgik omtrent lige mange Rhizoider fra den opad- 
vendende og fra den nedadvendende Side. Der kunde altsaa ikke. 
spores nogen Indflydelse af Tyngdekraften. Derimod syntes Glas- 
pladen direkte eller indirekte at have paavirket Spiringsretningen. 
Rhizoiderne udgik omtrent parallelt med Glaspladen, men dog som 
oftest fra den Halvdel af Æggene, som vendte indad mod Glaspladen. 
Denne Indvirkning af Glaspladen kan enten hidrøre direkte fra Be- 
tøringen, eller den kan være af mere indirekte Art. Idet Ægget 
nemlig ved sit Aandedræt bruger 16, vil Vandet paa den Side, der 
vender bort fra Glaspladen, være mere iltholdigt end paa den indad- 
Vendende Side, da det lettere faar sin Ilt fornyet. Hvis nu Spirings- 
retningen kan paavirkes af en forskjellig Iltmængde i det omgivende 
Vand, kan Glaspladens Indvirkning ogsaa forklares paa denne Maade, 


58 


og denne sidste Forklaring forekommer mig at være den sandsynligste. 
Hvis Berøringen havde virket umiddelbart som Incitament, maatte 
man nemlig vente, at Rhizoidet vilde være fremkommet paa eller 
umiddelbart ved selve Berøringsstedet, men dette var ikke Tilfældet. 
Den Antagelse, at det er den relative Iltmængde paa de forskjellige 
Sider af Æggene, som har virket inducerende, støttes desuden ikke 
alene ved Overensstemmelsen med Ascophyllum nodosum, men ogsaa 
af den Omstændighed, at Rhizoiderne, hvor Æggene laa tæt sammen 


i smaa Grupper, altid udgik fra den Side, som vendte indad mod ` 
Gruppens Midte (ogsaa i de sidst omtalte Forsøg). Раа Grund af 


JEggenes Aandedræt vil denne Side nemlig altid befinde i mindre 
iltholdigt Vand end den udadvendende. Dette Forhold skal i øvrigt 
nærmere omtales nedenfor. 

Forresten maa det indrømmes, at de sidste Forsøg ikke ere 
fuldt paalidelige, da Glaspladerne med Æggene havde henligget 
nogle Timer i vandret Stilling, inden de stilledes lodret. Det er 
altsaa muligt, at der i denne Tid har fundet Induktion Sted. Dog 
kan dette Forhold ikke afkræfte den ovenfor gjorte Slutning med 


Hensyn til den direkte Indvirkning af Berøringen. 


Fucus serratus. 

Med denne Art har jeg anstillet en Del Forsøg paa lignende 
Maade som med de foregaaende Arter, men de kunne omtales i 
større Korthed. Det viste sig nemlig, at Lyset ikke havde nogen 
Indfiydelse paa Spiringsretningen. I alle Kulturer, som stilledes i 
ensidigt Lys, udgik Rhizoiderne nemlig ligesaa godt fra den Side, 
som vendte mod Lyset, som fra den modsatte. Det eneste Tilfælde, 
i hvilket Lyset synes at have været bestemmende for Spirings- 
retningen, var mærkeligt nok en- Kultur i et Urglas, som vår stillet 
over et Spejl og overdækket saaledes, at Lyset kun kom fra neden. 
Her udgik Rhizoiderne nemlig med kun faa Undtagelser fra den 
opadvendende Halvdel. Men i et andet Forsøg, som var anstillet 
paa ganske den samme Maade, udgik rigtignok saa godt som e? 
Rhizoiderne fra den nedadvendende Halvdel. 


Øre аа 


59 


` Ved en Kultur i et Urglas i Mørke viste det sig endvidere, 
at Lyset ikke er nødvendigt for Spiringen, idet denne gik fuld- 
stændigt normalt for sig. Ved den samme Kultur viste det sig, 
at alle Rhizoiderne udgik fra den nedadvendende Halvdel. Efter 
Forsøgene med de foregaaende Arter at dømme skyldes dette sand- 
synligvis en større Iltmængde i Vandet paa den opadvendende Side 
af Æggene. I alle Kulturer bemærkedes med den største Tyde- 
lighed, at hvor Æggene laa tæt sammen, udgik Rhizoiderne fra 
de Æg, som laa i Periferien, saa godt som altid fra den indad- 
vendte Side. 
I nogle Kulturer forekom Dobbeltkim med- diametralt modsatte 
Rhizoider 1). 


Fucus spiralis L.*) 

Denne Art, som er almindelig ved de norske Kyster, er herma- 
frodit, idet Antheridier og Oogonier forekomme i de samme Re- 
ceptakler. Naar Indholdet af et saadant anbringes i en Draabe 
Saltvand, blive Spermatozoerne frie før Æggene, og Befrugtningen 
finder derfor ofte Sted, inden Æggene have forladt deres opsvulmede 
Üogoniemembran, idet denne let gjennemtrænges af Spermatozoerne, 

og de 8 Æg spire da uden at adskilles. Spiringen gaar hurtigt - 
-for sig; allerede efter 24 Timers Forløb iagttages den første De- 
lingsvæg og Anlæg til Rhizoidet. 

A. Urglaskulturer i ensidigt Lys. 

Fors. 1. 31. Juli. Befrugtn. omtrent Kl. 6 Em. 

Hvor Æggene laa spredt, udgik Rizoiderne som oftest, men 
dog ikke altid, fra den mindst belyste Side. 


Tim be 
') Det fortjener at bemærkes, at Lyset synes at virke hæmmende раа. 
Rhizoidernes Vaxt. I et Tilfælde anvendtes nemlig Æg af en og 
sàmme Portion til to Objektglaskulturer, af hvilke den ene stilledes i 
stærkere Lys end den anden, og Rhizoiderne blev da i den sidste Kultur 
længere (efter 12 Dages Forløb '/; Gang længere) end i den første; men 
Planterne vare kraftigere i den stærkest belyste Kultur end i den anden. 
°) Denne Art er om ikke identisk, saa dog nær beslægtet med F. platy- 
carpus Thur. (Étud. phye. p.40). Angaaende dens systematiske Op- 
fattelse henvises til Kjellman, Norra íshafvets algflora Р. 252. 


60 


Fors. 2. 2. Aug.  Befrugtn. Kl. 9 Morgen. Æggene fri- 
gjordes hurtigt, og Befrugtningen foregik frit i Vandet. 

Hvor Æggene laa spredt, udgik Rhizoiderne næsten uden Und- 
tagelse fra den fra Lyset vendende Side. Hvor Æggene laa tæt 
sammen, udgik Rhizoiderne derimod til forskjellige Sider. Paa de 
Æg, som laa yderst i en Gruppe, udgik de fra den Side, som vendte 
indad mod de andre Æg, selv om Æggene laa раа Skyggesiden. 

Fors. 3. 3. Aug. Befrugtn. henad КІ. 6 Em. 

De fleste Æg bleve befrugtede indenfor det fælles Æghylster, 
og blev liggende indenfor dette. Ved Spiringen af disse Æg udgik 
Rhizoiderne altid fra den Side, som vendte indad mod Gruppens 
Midte, og det samme var Tilfældet med andre Grupper, dannede af 
frigjorte Æg. Paa de enligt liggende Æg, som kun vare sparsomt 
til Stede, udgik Rhizoiderne altid fra den fra Lyset vendende 
Halvdel. Indenfor denne var Retningen noget varierende; dog ud- 
gik Rhizoiderne næsten aldrig fra den opadvendende Side. 

I alle disse tre Forsøg kunde Lysets inducerende Indflydelse 
spores overalt, hvor Æggene laa spredt. Dog forekom i det første 
Forsøg en Del Undtagelser, men det maa ogsaa erindres, at dette 
Forsøg først begyndtes Kl. 6 Em., altsaa kun 2 à З Timer, før det 
blev mørkt. | ; 

Hvor Æggene laa tæt sammen, bestemtes Spiringsretningen 
derimod ved en gjensidig Paavirkning af Æggene, idet Rhizoiderne 
fra de periferisk beliggende Æg altid udgik fra den Side, som 
vendte indefter, bort fra Periferien, ligemeget om Æggrupperne 
hidrørte fra Oogonier eller fra tilfældigt sammenhobede Æg- 

B. Urglas- og Objektglaskulturer i Morke. 

Fors. 4. 2 Urglaskulturer og 1 Objektglaskultur gav overens- 
stemmende Resultat, idet Rhizoiderne i alle Tilfælde udgik i for 
skjellige Retninger fra den nedadvendende Halvdel. Kun enkelte 
Undtagelser forekom i den ene Kultur. Hvor Æggene laa tæt, 
forholdt de sig ved Spiringen som i de foregaaende Forsøg- 

C. Urglaskulturer belyste fra neden. 

Fors. 5. 4. Aug. Befrugtn. Kl. 3 Em. 


61 


Fra de enligt liggende Æg udgik Rhizoiderne i forskjellige 
Retninger, ogsaa nedefter. Fra over Halvdelen udgik de dog fra 
den opadvendende Side. 

Fors. 6. 6. Aug. Befrugtn. КЕ 1. 

Alle Rhizoider udgik fra den nedadvendende Side, og meget 
hyppigt fra det nederste Punkt. 

I det første Forsøg synes Lyset at have været bestemmende 
for en Del af 'Æggenes Spiringsretning, men i det andet har det 
slet ikke haft nogen Indflydelse. Spiringsretningen er her bleven 
bestemt ved en ydre Faktor, som har virket i modsat Retning af 
Lyset, ganske som ved de tilsvarende For søg med de foregaaende Arter. 

D. Kulturer i hængende Draabe i Mørke. 

I de to Kulturer, som anstilledes, samlede de fleste af Æggene 
sig paa Bunden af Draaben, hvor de dannede et tæt, de fleste 
Steder enkelt Lag.  Rhizoiderne udgik her horizontalt, altsaa nær 
ved de tilgrænsende Æg. Paa de periferisk beliggende udgik Rhi- 
zoiderne altid fra den Side, der vendte indad mod de andre Æg. 
I den ene Kultur vare nogle Æg blevne hængende ved Dækglasset; 
Rhizoiderne "udgik fra dem alle med kun én Undtagelse skraat 
opefter. 

For де paa Bunden af Draaben hvilende Æg synes af ydre 
Faktorer kun Æggenes gjensidige Paavirkning at have været be- 
stemmende for Spiringsretningen. Derimod viste de Æg, som hængte 
ved Dækglasset, en direkte eller indirekte Indflydelse af Berøringen 
med dette. 

E. Kulturer paa lodrette Glasplader i Mørke. 

Æggene anbragtes umiddelbart efter Befrugtningen i lidt Hav- 
vand paa to vandrette Glasplader (Objektglas); derpaa sugedes Vandet 
langsomt bort, saa at Æggene blev tilbage, klæbende ved Glaspladerne, 
95 disse anbragtes umiddelbart derefter med Forsigtighed i lodret 
Stilling i et Glas med Havvand, saa at Æggene blev hængende 
ved dem. Det hele stilledes derefter i Mørke. Ved denne Forsøgs- 
indretning er Muligheden af en Induktion før Forsøget udelukket, i 
Modsætning til det tilsvarende Forsøg med Fucus vesiculosus. 


62 


Ved Spiringen var der ingen som helst Indflydelse af Tyngde- 
kraften at bemærke; Rhizoiderne udgik lige saa vel opefter som 
nedefter, og de viste desuden ingen geotropiske Krumninger. Med 
Hensyn til Glaspladen var Orienteringen ogsaa forskjellig; ganske 
vist udgik paa den ene af Glaspladerne flere Rhizoider fra den mod 
denne vendende Side af Æggene end fra den anden, men Forskjellen 
var ikke større, end at den kunde ligge indenfor Tilfældighedens 
Grændser. 

Af alle de anstillede Forsøg med Fucus spiralis fremgaar, åt 
Spiringsretningen kan bestemmes af Lysets Retning, men ikke 
af Tyngdekraften. Det viser sig endvidere, at Rhizoiderne, naar 
Æggene ere i Berøring med en Glasplade og nær ved Vandets 
Overflade, ere tilbøjelige til at udgaa fra den Side, der vender ind 
mod Glaspladen, lige meget om Æggene ligge paa eller hænge fast 
ved Undersiden af en vandret Glasplade. Da Forsøgene med Fucus 
spiralis i denne Henseende stemme med de tilsvarende Forsøg med 
de andre Arter, særlig F. vesiculosus, kunne vi af de samme Grunde, 
som ere anførte ved denne Art, slutte, at det fremkomne Re- 
sultat ikke skyldes en direkte Indvirkning af Berøringen, men 
maa bero paa, at den Side af Æggene, som har vendt ind mod 
Glaspladen, har haft mindre rigelig Tilgang af Ilt end den anden 
Side. Dette bekræftes ogsaa af Udfaldet af Kulturerne paa de lod- 
rette Glasplader, i hvilke ingen eller kun ringe Indflydelse af disse 
kunde spores. Med Hensyn til Berøringen kan dette Forsøg ikke 
have været væsentligt forskjelligt fra det, i hvilket Æggene hængte 
fast paa Undersiden af en vandret Glasplade. Derimod adskiller 
det sig fra de andre Forsøg derved, at Æggene befandt sig і er 
forholdsvis betydelig Afstand fra Vandets Overflade (nogle Centi- 
metre), medens de i de andre Forsøg kun fandtes nogle faa Milli- 
metre fra samme, og denne Omstændighed maa nødvendigvis wn 
bevirket, at Forskjellen i Iltmængde i Vandet paa de to Sider af 
Æggene ikke har været nær saa stor som i de andre Forsøg, da 
Ilten ikke saa hurtigt har kunnet fornyes. Det er da meget for- 
Klarligt, at Æggenes Spiringsretning i dette Forsøg ikke ke 


63 


noget bestemt Forhold til Glaspladen. Det maa endelig erindres, 
at Æggene, hvor de laa tæt, 1 alle Kulturerne paavirkede hinanden 
ved Spiringen saaledes, at Rhizoiderne paa de periferisk beliggende 
Æg altid dannedes paa den Side, som vendte imod de andre Æg, 
og dette var Tilfældet, hvadenten Æggene berørte hin- 
anden eller ej. Denne JEggenes gjensidige Paavirkning skyldes 
altsaa ikke gjensidig Berøring, men maa sandsynligvis være af 
kemisk Art, og det synes mig at ligge nærmest at antage, at den 
bestaar deri, at Vandet paa Grund af Æggenes Aandedræt er 
mindre iltholdigt imellem Æggene end uden for dem. Denne For- 
klaring er i alt Fald fyldestgjørende for Kulturerne i Mørke. For 
Lyskulturerne kan derimod indvendes, at Æggene, da de indeholde 
Kromatoforer, maa være i Stand til at assimilere i Lyset og altsaa 
tværtimod udskille Ilt, hvorved den modsatte Virkning vilde frem- 
komme, og dette maa ganske vist indrømmes, i alt Fald som en 
Mulighed. Men paa den anden Side er det ikke sikkert, at Kro- 
matoforerne lige strax efter Befrugtningen ere i Stand til at fungere 
som Assimilationsorganer; umiddelbart før Befrugtningen ere de 
vistnok ikke fungerende. Dernæst er det ikke usandsynligt, at 
Åandedrættet under de første Spiringsstadier overvejer Assimila- 
tionen, hvis denne finder Sted. Det er jo bekjendt fra andre 
Planter, at Aandedrættet under Spiringen er særligt stærkt. Det 
bør desuden erindres, at der kun ligger kort Tid imellem Be- 
frugtningen og det Øjeblik, da Spiringsretningen er bestemt. Vi 
maa saaledes slutte, at Polariteten kan induceres foruden af Lyset 
tillige af en Forskjel i Iltmengde paa to Sider af Ægget, idet 
Rhizoidet fremkommer paa den Side, hvor Vandet er mindst ilt- 
holdigt. * 


Sammenligne vi Resultaterne af alle de anstillede Forsøg, se 
Vi, at de undersøgte Arter i det bele forholde sig ens. Den eneste 
Væsentlige Afvigelse dannes af Fucus serratus, hvis Æg ikke lod 
Sig paavirke af Lyset ved Spiringen. I øvrigt ere Resultaterne 
Sa overensstemmende, at de kunne tjene til at supplere hverandre. 


+ 


64 


Det fremgaar da, at med den nævnte Undtagelse lod Æggenes 
Polaritet sig inducere af Lyset, idet Rhizoidet fremkom paa den 
fra Lyset, Væxtpunktet раа den mod Lyset vendende Side. Dog 
forekom, især hos Ascoph; yllum nodosum og Fucus vesiculosus, en 
Del Undtagelser, idet et større eller mindre Antal Æg spirede па 
hængigt af Lysretningen. 

I enkelte Tilfælde (Ascophyllum nodosum) konstateredes ogsaa 
en Indflydelse af Lyset paa den første Vægs Retning, idet denne 
var vinkelret paa Lysets. I saadanne Tilfælde, som vistnok ere 
meget hyppige, maa Lyset allerede have paavirket Kjærnens De- 
lingsretning, og Fucacé-Æggene forholde sig da paa lignende Maade 
overfor Lyset som Equisetum- Sporerne i Felge Stahls Under- 
søgelser !), blot med den Forskjel, at de to første Celler hos Fucacé- 
Æggene fra først af ere ens, medens de hos Ba ere 
forskjellige baade i Størrelse og Indhold >). 

For alle 4 Arter konstateredes det endvidere, at Lyset ikke 
er nødvendigt for Spiringen. 

I Modsætning til Lyset formaar Tyngdekraften ikke at pa 
virke JEggenes Spiringsretning. Dette fremgaar især klart af 
Forsøgene med Fucus spiralis paa lodrette Glaspiader. 

Endvidere iagttoges det ved alle eller ved nogle af Arterne, 
at Rhizoiderne, 1) naar Æggene laa tæt, altid fra de periferisk 
beliggende Æg udgik fra den indadvendende Side, — 2) naar 
Æggene befandt sig umiddelbart ved Overfladen af Vandet (f. Ex. 
paa Bunden af en hængende Draabe) altid udgik fra den Side, der 
vendte bort fra Overfladen (naar Æggene ikke laa altfor tæt); — 
3) naar Æggene vare i Berøring med en Glasplade og i ringe АЁ 
stand fra Overfladen (i en liggende Draabe eller klebénde ved 
Dækglasset i en hængende), viste Tilbøjelighed til at udgaa frå 
den Side, der vendte ind mod Glaspladen. Af de Grunde, som jeg 
ovenfor har anført, slutter jeg, at den umiddelbart virkende "Aarsag 

"n Pk d. deutsch. bot. Gesellsch. III 1885 8.8 


2) De to første Celler, hvori Fucacé-Æggene deles, ёте i Følge Thurets 
Figurer ikke altid ge store. 


65 


i alle disse tre Tilfælde har været den samme, nemlig еп Forskjel 
i Iltmængden i Vandet -paa de forskjellige Sider af Ægget, og 
at denne har virket saaledes, at Rhizoidet er fremkommet paa den 
Side, hvor Vandet var mindst iltholdigt, medens den modsatte Pol 
er bleven til Væxtpunkt for Thallusskuddet. 

En saadan Indflydelse paa Organdannelsen af en kvantitativt 
forskjellig Sammensætning af det omgivende Medium paa forskjel- 
lige Sider er ikke uden Sidestykker. I Indledningen er allerede 
omtalt Stahls Undersøgelser over Myxomyceterne og Knys over 
Polenkornene. Endvidere har Magnus!) gjort opmærksom раа, 
at Rødder ikke alene voxe henimod de Steder i Jordbunden, hvor 
der findes mest Næring, men at de ogsaa der forgrene sig stærkest, 
og Pfeffer?) har paavist, at Rodhaardannelsen paa Knopkornene 
hos Marchantia liæmmes af tør Luft, men begunstiges af fugtig. 

Endelig have de fleste Forsøg frembudt et større eller mindre 
Antal Æg, hvis Spiringsretning var uafhængig af de ydre Faktorer, 
hvoraf fremgaar, at Polariteten kan bestemmes udelukkende af indre 
Faktorer, ja endog til Trods for ydre Faktorers Paavirkning. Der 
rejser sig nu det Spørgsmaal, om Polariteten i disse Tilfælde har 
været afhængig af Æggenes Stilling i Оосошећ, eller om den er 
bleven bestemt af andre, saa at sige tilfældige Forhold. For-' 
søgene vise intet bestemt til Afgjørelse af dette Spørgsmaal. І de 
Tilfælde, hvor Æggene havde spiret uden at have forladt det ` 
fælles Æghylster, viste Æggenes Spiringsretning ganske- vist en 
` bestemt Orientering, idet Rhizoiderne altid udgik fra den indad- 
Vendte Side, medens Væxtpunktet dannedes раа den udadvendte, men 
ganske det samme var Tilfældet, naar Æggene laa i tilfældigt 
Sammenhobede Grupper, og det kan saaledes ikke med Sikkerhed 
Agjøres, om Spiringsretningen i det første Tilfælde er bleven be- 
stemt ved Æggenes gjensidige Paavirkning under Spiringen, 
eller om den har været bestemt før Spiringen, ved Æggenes Stilling 
PONE vore 1; 

') Sitzungsber. d. botan. Vereins d. Prov. Brandenburg 1876 8.7 
9 Pfeffer, zur Kenntniss der Kontaktreize. Untersueh. d. botan. Inst. 
Tibingen. Bd. I, 8. 483. 


Vidensk, Meddel, fra den naturh, Foren. 1888. | 5 


> 
с 


i Oogoniet, eller med andre Ord, om den har været arvet fra 
Moderplanten. Naar Æggene frigjøres, er-det umuligt at se, hvor- 
ledes de have været orienterede i Oogoniet, da de have en fuld- 
stændig koncentrisk Bygning, og da de under Befrugtningen tumles 
om i allé mulige Retninger. 

For om muligt at faa en Afgjørelse paa dette Spørgsmaal an- 
stilledes i Juli— August 1885 i Haugesund i Norge nogle Forsøg med 


Pelvetia canaliculata: 

Denne Art har i hvert Oogonium kun 2 Æg, som ikke fri- 
gjøres, men blive liggende indenfor Oogoniemembranen, indbyrdes 
adskilte ved en Veg!) Naar Oogonierne, angaaende hvis Bygning 
henvises til de pragtfulde Tegninger hos Thuret og Bornet?), 
. anbringes 1 Havvand, trekke de to Cellers Protoplasma sig sammen 
og antage Kugleform. Ved denne Sammentrækning (Foryngelse) 
bemærkedes ingen Drejning af Ægget lige saa lidt som ved den 
paafelgende Befrugtuing, og de enkelte Dele af Ægget maa altsaa 
have den samme Orientering med Hensyn tii Oogoniet efter som 
før Befrugtningen. Hvis nu .Eggenes Spiringsretning kan be- 
stemmes ved en fra Moderplanten arvet Polaritet, maa dette give 
'sig til Kjende, naar de spire uafhængigt af ensidigt virkende ydre 
_ Faktorer, og det saa meget mere, som Æggene ikke kunne antages 
at indvirke paa hinanden under Spiringen, da de ligge i 108% 
om end ringe, Afstand fra hinanden, og da de ere adskilte ved 


en Membran. I ethvert Tilfælde ere Forholdene her betydeligt 


simplere, end hvor 8 langt mindre Æg ligge tæt sammen indenfor 


en fælles Membran. 


t denne Art 


') Dette Forhold finder sin biologiske Forklaring deri, å 
dn ær ved øverste 


kun forekommer, hvor der er Tidevande, og da alti 

Vandmærke, ovenfor de andre Fucaceer, saa at dd vistnok 

finder sig længere Tid over end under Vandet. Oogoniememb. 

som er meget vandrig, tjener da aabenbart til at forhindre en 

torring af Æggene under Ebbetiden. : 
2) Etudes phyeologiques pl. XXII — XXIII. 


Ud- 


zl 
M 


67 


А. Urglas- og Objektglas-Kulturer i ensidigt Lys. 

Kulturerne stod 1—2 Alen fra et Vindue, som vendte mod 
Øst, og saaledes, at de en kort Tid kunde belyses af Morgensolen. - 

Fors. 1. 22. Juli. Befrugtn. Kl.4 Em. Et Urglas og et 
Objektglas. 

Den første Delingsvæg var synlig 3 Dage efter Befrugtningen 
og viste i Urglasset ingen bestemt Orientering; derimod var den 
i Objektglaskulturen i de fleste Tilfælde omtrent vinkelret-paa 
det indfaldende Lys. Rhizoiderne fremkom til meget forskjel- 
lige Tidspunkter, paa Objektglasset fremkom slet ingen, i Urglasset 
viste de første sig 6 Dage efter Befrugtningen, og i Løbet af de 
følgende 14 Dage iagttoges stadig Æg, som nylig havde begyndt 
at danne Rhizoider. Disse udgik i alle Tilfælde med næsten fuld- 
kommen Nøjagtighed fra det Punkt, som vendte lige bort fra Lyset. 
Kun fra en eneste Kimplante udgik Rhizoiderne i en Retning, som 
var omtrent vinkelret paa Lysretningen. Ingen Dobbeltkim forekom. 

Fors. 2. 25. Juli. En Objektglaskultur. 

Den første Væg viste sig 3 Dage efter Befrugtningen og var 
næsten altid omtrent . vinkelret paa Lysretningen, uafhængig af 
Oogoniernes Orientering i Forhold til denne (Fig. 4) De første 
Rhizoider viste sig 6 Dage efter Befrugtningen og udgik, ligesom 
de senere fremkommende, fra det mindst belyste Punkt. Kun en 
eneste Undtagelse forekom. Ingen Dobbeltkim. 

Disse Forsøg vise paa det smukkeste Lysets Indflydelse. раа 
x Spiringsretningen. I de to Objektglaskulturer kunde tillige Lysets 
Indfiydelse paa den første Celledeling erkjendes, idet den første 
Delingsvæg var omtrent vinkelret paa Lysretningen, medens en 
«saadan Indvirkning ikke kunde bemærkes i Urglaskulturen. Da 
Polariteten i denne Kultur, lige saa vel som i de andre, blev in- 
duceret af Lyset, viser det sig altsaa, at der ikke er noget nød- 
vendigt Forhold mellem den første Vægs Retning og Kimplantens 
Polaritet, 

Naar Resultatet af disse Forsøg er renere end af de tilsvarende 
Forsøg med de. andre Fucaeé - Arter, saa kan dette ganske vist 

5? 


68 


skyldes еп særlig Modtagelighed for Lysets Paavirkning hos denne 
Art, men det kan ogsaa bero раа, at Qogoniemembranen forhindrer 
eller vanskeliggjør Indvirkningen åf andre ydre Faktorer. Muligvis 


staar det ogsaa i Forbindelse med, at Spiringen gaar langsomt for . 


sig. Som ovenfor anført har jeg hos Ascoph. nodosum og Fucus 
vesiculosus flere Gange iagttaget, at Lysets Indflydelse var størst, 
naar Spiringen gik langsomt for sig, medens de indre Aarsager 
syntes at spille en større Rolle, naar Spiringen foregik hurtigt. 
Endelig maa det erindres, at Forsøgene anstilledes paa den lyse 
Aarstid. 

B. Urglas- og Objektglas-Kulturer i Mørke. 

Kulturer anstilledes i 3 Urglas og paa 2 Objektglas. Paa de 
: to sidste dannedes ingen Rhizoider. Den første Delingsvæg, som 
viste sig 2 Dage efter Befrugtningen, var forskjelligt orienteret; 
dog iagttoges i den ene Kultur, at den ofte gik mere eller mindre 
nøjagtigt i Oogoniets Længderetning.  Rhizoiderne, af hvilke de 
første fremkom 5—6 Dage efter Befrugtningen, udgik i de for- 
skjelligste Retninger og viste med Hensyn til deres Anlægssted 
intet Forhold, hverken til Oogoniet eller til Horizonten. Dog be- 
mærkedes i alle 3 Urglaskulturer, at Rhizoiderne noget oftere udgik 
fra den Side af Æggene, som vendte fra det andet Æg i samme 
Oogonium, end fra den anden Side, altsaa fra den basale Halvdel af 
det nederste Æg, fra den apikale Halvdel af det øverste. Da dette 
Forhold konstateredes i alle 3 Kulturer, kan jeg ikke betragte det 
som en Tilfældighed, men. paa- den anden Side var det kun hos en” 
vis, ikke særlig stor Majoritet af Æggene, at Rhizoiderne udgik frå 
dé mod Oogoniets Poler vendende Најудеје, medens de fra en ђе 
tydelig Minoritet udgik fra den Halvdel, som vendte mod det andet 
Æg. Обе udgik Rhizoiderne ogsaa i en Retning vinkelret Рай 
Oogoniets Længdeaxe. I alle 8 Urglas forekom en Del Dobbeltkim 
(i det ene taltes 10, i det andet 9 9) 2: Æg, som havde dannet ? 
Rhizoidknipper, der vare omtrent diametralt modsatte (Fig. 5); те 
en enkelt Plante vare de dog kun fjærnede 90° fra hinanden. 
Undertiden forekom 2 Dobbeltkim indenfor samme Oogoniemembran 


69 


Planterne trivedes tilsyneladende vel i Mørke og dannede lange 
Rhizoider (længere end i en tilsvarende Kultur i Lys). I en Kultur 
holdtes de levende i Mørke i 8 Uger, indtil Kulturen maatte af- 
brydes paa Grund af min Afrejse. 

Af disse Forsøg fremgaar for det første, at Polariteten op- 
træder uafhængigt af Tyngdekraftens Retning. Den paavirkedes i - 
Forsøgene heller ikke af den forskjellige Iltmængde, som maa have 
været til Stede i Vandet paa de forskjellige Sider af Oogonierne, 
men dette skyldes vistnok Oogoniemembranerne, og fremtidige 
Forsøg ville sandsynligvis vise, at Æggene ved hel eller delvis 
Fjærnelse af dette Hylster lade sig paavirke af denne Faktor ved 
Spiringen lige saa vel som hos de andre Fucacé-Arter, med hvilke 
jeg har experimenteret. : 

Det fremgaar endvidere af de samme Forsøg, at de i Mørke 
spirende Ægs Polaritet ikke kan være den samme som den, Æggenes 
Modereeller havde i de unge Oogonier, og heller ikke paa anden 
Maade staar i noget bestemt Orienteringsforhold til Oogoniet; thi 
Rhizoiderne udgik i alle mulige Retninger"). Vi maa altsaa slutte, 
at Ægget, i det Øjeblik det virkelig bliver til Æg ved, at Cellens 
Protoplasma trækker sig sammen, Cellen altsaa forynger sig, at det 
da opgiver den Polaritet, som det havde, da det var i Protoplasma- 
kontinuitet med Moderplanten. Det stemmer ogsaa med, at de 
befrugtningsdygtige Æg ere nøjagtigt kugleformede og have en 
fuldstændig koncentrisk Bygning. Ved Spiringen gaar denne over 
til at blive polær, men den ved Spiringen erhvervede Po- 
laritet staar ikke i noget Forhold til den, som Ægget 
havde før Celleforyngelsen. Efter al Sandsynlighed gjælder 
dette ogsaa de andre Fueacé-Arter 5), 

КЕСЕ сугу: sa , 
" Ganske vist udgik Rhizoiderne noget hyppigere fra de udadvendte 
end fra de indadvendte Sider af Æggene, men Forskjellen var ikke 
Særdeles stor. Hvorpaa dette beror, kan jeg forøvrigt ikke angive. 

| Dodel-Port (Biologische Fragmente I. Cystosira barbata. Cassel 
1885 S. 28) har troet af Thurets Figurer af Spiringen hos Pelvetia 


canaliculata (Etudes phyeologiques Pl. XXII) at kunne slutte, at 
Kimplanternes Længdeaxe som Regel var vinkelret paa Oogoniets 


2 


70 


Naar Æggene, som i de sidste Forsøg, spire uafhængigt af 
ydre Forhold, maa det altsaa antages, at Polariteten bestemmes ved 
tilfældige indre Omstændigheder. Umiddelbart før Spiringen kan 
Ægget sammenlignes med et Legeme, som befinder sig i ustadig 
Ligevægt, og som ved Spiringen kommer ud af denne. Naar nu 
ydre Forholds Indvirkning er udelukket, maa tilfældige smaa Uregel- 
mæssigheder i den koncentriske Bygning være tilstrækkelige til at 
forstyrre Ligevægten, og de kunne derved komme til at blive be- 
stemmende for Spiringsretningen, idet Ægget gaar over fra den 
koncentriske til den polære Organisation. Denne Betragtnings- 
maade stemmer godt med den Omstændighed, at der ingen Dobbelt- 
kim forekom i Lyskulturerne, medens Morkekulturerne. indeholdt et 
forholdsvis betydeligt Antal. I de første har Lyset været ђе- 
stemmende for alle Æggenes Spiringsretning, men i de sidste har 
denne kun været afhængig af tilfældige smaa Uregelmæssigheder i 
den koncentriske Bygning. Jeg tænker mig nu Dobbeltkimene 
fremkaldte derved, at der samtidigt er opstaaet Forstyrrelser i 
Ligevægten paa to omtrent diametralt modsatte Punkter af Ægget, 
som have paavirket hver sin Del af dette, men i modsat Retning, 
saa at Æggets to Halvdele have faaet modsat Polaritet !). 

Naar hos de andre Fucacé-Arter Dobbeltkim forekom ligesaa 
godt i Lys- som i Mørkekulturerne, maa dette bero paa, at de 
indre Faktorer kunne være stærkere end de ydre, hvilket одзаа 

Længdeaxe hos denne Plante. Af mine Forsøg fremgaar det, at denne 
Formodning ikke er rigtig. : : 

) Dobbeltkim af Pelvetia canaliculata synes dog ogsaa at kunne frem- 
komme i Lys. Thuret skriver nemlig: :souvent plusieurs de се 
faisceaux (de radicelles) se développent sur divers points du 
la sporule:. (Recherches sur les zoospores des Algues. 


ogsaa forekomme i Lys, maa det dog i Følge mine Forsøg pert 
a 


at Mørket begunstiger deres Fremkomst. Jeg kan ikke tro; in 
faldet.af mine Forsog med Hensyn til Dobbeltkimene skulde sky јаје 
tilfældige Omstændigheder, da flere Kulturer med forskjelligt Mater! 
gav overensstemmende Resultater. 


71 
stemmer med, at der i de fleste Lyskulturer forekom Æg, hvis 
Spiringsretning ikke bestemtes af Lyset. 


Resultaterne af de anstillede Forsøg med Fucacé- Жосепев 
Spiring kunne i Korthed sammenfattes saaledes: 

1. De spirende Ægs Polaritet kan hos alle de Arter, med 
hvilke jeg har experimenteret, bestemmes af forskjellige ydre, en- 
sidigt virkende Faktorer, men den specifiske Modtagelighed overfor 
Indvirkning af hver enkelt af disse kan være forskjellig hos de 
enkelte Arter. 

2. Lyset er i Stand til at inducere Polariteten ved alle 
Æggene hos Pelvetia canaliculata, ved en større eller mindre Del 
af Æggene hos de andre Arter, undtagen Fucus serratus. 

3. Lyset kan virke bestemmende paa den første Delingsvægs 
Retning, idet denné stiller sig vinkelret paa Lysretningen (Asco- 
phyllum nodosum, Pelo. canaliculata), men dette finder ikke altid 
Sted, og der er ikke noget nødvendigt Orienteringsforhold mellem 
den første Væg og Kimplantens Polaritet. 

4. Tyngdekraften har ingen Indflydelse paa Spiringsretningen. 

5. Berøring med et fast Legeme influerer ikke direkte paa 
Spiringsretningen. 

6. En forskjellig Iltmængde i Vandet paa de forskjellige 
Sider af Æggene. paavirkede hos alle Arterne i høj Grad Spirings- 
retningen, saaledes at Rhizoiderne dannedes ved den Side, hvor 
den mindste Iltmængde fandtes, medens den apikale Pol dannedes 
раа den modsatte Side. Kun hos Pelvetia var denne Faktors Ind- 
virkning udelukket derved, at Æggene vare omgivne af Oogonie- 
Membranen, м 

7. Hos alle Arterne kunde Polariteten ogsaa bestemmes ude- 
lukkende af indre Faktorer. Hos Pelvetia formaaede disse ikke at 
modvirke Lysets Indflydelse, hvad der derimod oftere var Tilfældet 
hos de andre Arter, især hos Fucus serratus. Hos Ascophyllum 
nodosum og Fucus vesiculosus var de indre Faktorers Indflydelse 


især stærk, naar Spiringen gik hurtigt for sig. Hos ingen af 
Arterne var Lyset nødvendigt for Spiringen. 

8. Hos alle Arter forekom af og til Dobbeltkim med omtrent 
diametralt modsatte Rhizoider eller Rhizoidknipper, hos Pelveta 
dog kun, naar Lyset var udelukket. 


Den biologiske Betydning af de ydre Faktorers inducerende 
Indflydelse paa de spirende Fucacé-Æg er ikke vanskelig at indse. 
Alle de omtalte Arter voxe ved Stranden, fæstede til Klipper eller 
Sten, og hvor der er Tidevande, udelukkende i den Region, som blottes 
ved Ebben. Naar nu de nys befrugtede Æg befinde sig paa en 
mere eller mindre skraa.Klippeflade, vil det fordelagtigste naturligvis 
være, at Rhizoiderne dannes paa den Side, der vender ind mod 
Klippefladen, og dette kan dels bevirkes af Lyset, der jo altid 
kommer udefra, eller af en større Litmængde paa den Side af 
Æggene, som vender fra Klippen, end paa den, der vender mod 
samme. Denne sidste Faktor vil sikkert ofte have stor Betydning; 
især hvis Polariteten optræder under Ebbetiden, medens Æggene 
befinde sig paa den fugtige Klippeoverflade; Luftilforselen vil da 
være langt rigeligere paa den udadvendte end paa den indadvendte 
Side. Men ogsaa naar Spiringen foregaar under Vandet maa denne 
Faktor kunnne virke inducerende. Æggene blive nemlig som oftest 
hængende i smaa Spalter eller Fordybninger i Klippen, 08 Ош- 
givelserne ville da bevirke, at den udadvendte Side bliver rige 
ligere forsynet med Ilt end den anden, og dette vil især Vært 
Tilfældet, naar flere Æg ligge tæt samlede, hvad der vistnok er 
det almindeligste. 


Bemærkninger om Polaritetens Optræden hos andre Planter. 

Vende vi os fra Fucaceernes Æg til de andre Algers por 
meringseeller, som vi kjende under Navn af Æg, Oosporer, 77 к, 
Zoosporer, Aplanosporer, Akineter, Karposporer, Tetrasporer 9. 8. Y» 
da finde vi, at en stor Mængde af disse fra først af have €? polær 


75 


Organisation, som staar i et bestemt Forhold til den Celles Pola- 
ritet, hvorfra de stamme. TI nogle Tilfælde falder Formerings- 
cellens Polaritet sammen med Modercellens. Dette gjælder saaledes 
de ejendommelige Sporer, som hos Monospora pedicellata opstaa 
ved Omdannelse af Grenenes yderste Celle, idet den Ende, som 
var fæstet til Stilken, ved Spiringen bliver Plantens Basalende 1), og 
det samme er vist Tilfældet med mange andre Formeringsceller, 
som opstaa af en hel Celle. 

I andre Tilfælde falder Formeringscellens Axe ikke sammen 
med Modercellens, men staar dog i et bestemt Forhold til denne. 
Saaledes danner Sværmecellens Axe hos Oedogonium en ret Vinkel 
med Modercellens, idet dens Forende, som ved Spiringen bliver til 
Plantens Basalende, ligger ved Cellens ene Side. Dannes i en 
enkelt Celle mange Sværmeceller, ere disse alle rettede med For- 
enden ud mod Modercellens Overflade, saa at deres Axe danne 
meget forskjellige Vinkler med Modercellens, og der kan da ikke 
være Tale om en direkte Overførelse af Modercellens Polaritet paa 
Døttrecellerne *). 

Alle Sværmeceller (ogsaa Vaucherias) have poler Bygning, og 
for mange af dem er det godtgjort, at denne Polaritet bibeholdes, 
idet Forenden ved Spiringen bliver til Plantens Basalende (Oedo- 
gonium, Chætomorpha, Cladophora, Ulothrix, Stigeoclonium, Chæto- 
phora , Draparnaldia о. а). Men i andre Tilfælde, baade hos 
Chlorophyeeer og Phæosporeer, afrunde Sværmecellerne sig, inden 
de spire, og det kan da som oftest ikke ses af Forfatternes Fi- 
gurer, om ogsaa hos disse den Side, der var Forende, bliver 
Plantens Basalende. Der er her en Mulighed for, at Sværmecellen 
` Opgiver sin Polaritet, idet den afrunder sig, og at en ny kan in- 
Мүлт. 

қ Bornet et Thuret, Notes algologiques, fase. I, 1876 р. 23 pl. УП. 
) Hos den interessante Ferskvandsalge Seiadium arbuscula, som danner 
en enkelt Række Sværmeceller i hver Modercelle, synes dog efter 


1 Brauns Figurer at dømme (Algarum unicellularum gen. nova -— 
Lipsiae 1855 tab. IV.) Sværmecellerne direkte at arve Modercellens 
Polaritet. | 


74 


duceres af ydre Faktorer. Det maa overlades til fremtidige Under- 
søgelser at afgjøre dette. ; 

Det fortjener ligeledes at undersøges, hvilke Faktorer der be- 
stemme Spiringsretningen ved mange kuglerunde Sporer, der vise 
fuldkommen konċentrisk Struktur, som f. Ex. visse Vaucheria-Arters 
Oosporer. Muligvis er Spiringsretningen her afhængig af det til- 
fældige Sted, hvor Sporemembranen sprænges, og bestemmes først, 
naar dette finder Sted. 

Særlig Grund er der til at vente en Indvirkning af ydre Fak- 

torer paa Spiringsretningen hos de Alger, hvis Formeringseeller 
umiddelbart efter Frigjørelsen ligesom hos Fucaceerne ere nøgne 
kuglerunde Celler med koncentrisk Bygning, som hos Dictyota- 
ceerne og Florideerne. Јес har anstillet nogle enkelte Forsøg 
med Planter af begge Afdelinger. 
AT Dictyota dichotoma bragtes Tetrasporer til at spire i 9 Ur- 
glas, som stilledes i ensidigt Lys. I ingen af dem sporedes 
nogen som helst Indvirkning af Lyset paa Spirings- 
retningen. I den ene Kultur fandtes 4 Dobbeltkim med dia 
metralt modsatte Rhizoidanlæg; under deres videre Udvikling frem- 
kom et Væxtpunkt paa den ene Side af Kimen, midt imellem de to 
Basalender. Det viste sig endvidere, at Lyset ikke er nødvendigt 
for Spiringen, idet denne gik fuldstændig normalt for sig i en Kultur 
1 Mørke. Om Tyngdekraften eller andre уйге Faktorer i ee? 
Kultur har haft nogen Indflydelse paa Spiringsretningen, kunde 
konstateres. Efter 5 Dages Forløb havde Sporerne forlænget 55 
og delt sig i 2 eller flere Celler, og Kimplanternes Længdeaxe YA 
da ganske vist i alle Tilfælde vandret, den første Væg lodret; mt 
dette beroer vistnok kun paa, at Kimplanterne, efterhaanden som 
de ere blevne langstrakte, ere faldne om paa Siden. De harde 
` nemlig ikke, saaledes som Fucacé-Kimplanterne, fæstet sig til 
Underlaget. Det er altsaa ikke afgjort, om indre Faktorer alene, 
eller om tillige ydre Faktorer bestemme de spirende Tetrasporers 
Polaritet. | 


75 


Hos Florideerne kan Spiringen gaa for sig paa forskjellig 
Maade. Hos nogle foregaar den væsentlig paa samme Maade som 
hos Fucaceerne, idet der et Sted paa Sporens Overflade dannes et 
Rhizoid, og samtidig eller noget senere paa den modsatte Side et 
Væxtpunkt for Plantens første Skud. Dette finder f. Ex. Sted hos 
Ceramium 1), Callithamnion, Spermothamnion, Chondria о. a.?). 
Hos andre dannes først en flercellet Skive, fra hvilken senere et 
eller flere Skud kunne fremskyde?) Hos Helminthocladiaceerne 
synes endelig Spiringen at foregaa paa en Maade, der minder om 
mange Svampesporers Spiring, idet Sporen efter at have udsendt 
en Spiretraad udtømmes, bibeholder sin Kugleform, og ikke synes 
at deltage i Kimdannelsen. Jeg slutter dette af de Spiringsstadier, 
som jeg selv har iagttaget hos Scinaia furcellata (Fig. 6—7), og af 
Thurets Afbildninger af Spiringen hos Helminthora divaricata *), 
men i begge Tilfælde ere rigtignok kun de første Spiringsstadier 
lagttagne. 

Hvis ydre Faktorer have Indflydelse paa Spiringsretningen hos 
Florideerne, maa. man altsaa vente, at denne vil være forskjellig 
efter den forskjellige Maade, hvorpaa Spiringen foregaar. Skjønt. 
de faa Forsøg, jeg har anstillet med Planter af alle de 3 nævnte 
Typer, alle have givet negativt Resultat, skal jeg dog meddele deres 
Udfald. De anstilledes alle i Biarritz i April 1885. 

Callithamnion gracillimum. Tetrasporer. 6 Kulturer stilledes 
i ensidigt Lys, de to paa Objektglas, de to i Urglas, og endelig to 
i Urglas, der stod paa Bunden af en Krystalliserskaal, fyldt med 
Saltvand. Spiringen foregik efter den første Type.  Rhizoiderne 
udgik i forskjellige Retninger, uafhængigt af Lyset. 

I lignende Kultarer, som vare anstillede i Mørke, gik Spiringen 
normalt for sig; Rhizoiderne udgik i alle mulige Retninger. 
BE 

) J. Agardh, Om Hafs-Algers germination. Stockholm 1834, p. 7. 
*) Bornet et Thuret, Notes algologiques og Etudes phycologiques. 
" Berthold, Die Cryptonemiaceen des Golfes von Neapel. 1 


р 
*) Thuret, Etudes phyeol, tab. XXXII, fig. 13. Muligvis dannes hos 
disse Planter en Forkim. 


76 


Scinaia furcellata. Karposporer. 

Nogle Urglas- og Objektglaskulturer stilledes dels i ensidigt ` 
Lys, dels i Mørke. Efter 3 Dages Forløb havde talrige Sporer 1 
alle Kulturerne spiret. I Mørket var Spiringen gjennemgaaende 
foregaaet mere ensartet end i Lyset; næsten alle Sporerne havde 
spiret, idet de havde dannet en Kimudvæxt, som for det meste var 
tocellet (Fig. 7). I Lyskulturerne vare en hel Del Kimplanter 
naaede lidt videre end i Mørkekulturerne, men en Mængde vare 
ogsaa længere tilbage, viste kun en ganske svag Kimudvæxt, og en 
Del af Sporerne havde endnu ikke spiret (Fig. 6). I ingen af Kul- 
turerne viste der sig nogen bestemt eller fremherskende Retning 
for Kimudvæxterne. 

Schizymenia Гифу.  Karposporer.  Spiringen foregaar efter 
den anden Type. 

I 3 Urglas, som vare stillede i ensidigt Lys, spirede et be- 
tydeligt Antal Sporer. De delte sig i et større eller mindre Antal 
Celler og antog derved ofte en noget uregelmæssig Form, men som: 
oftest vare de dog omtrent halvkugleformede ug hvilede da шей. 
deres Наде Side paa Bunden af Urglasset. Fra de randstillede ` 
Celler udgik ofte Rhizoider. Med Hensyn til Celledelingerne 08 
Rhizoidernes Dannelse kunde ingen Indflydelse af Lyset sports; ф 
sidste udgik til forskjellige Sider. 

I Urglaskulturer, som vare stillede i Mørke, spirede kun nogle 
faa Æg, og de havde kun delt sig i 2 eller faa Celler uden е 
forandre Form, да Kulturerne maatte afbrydes раа Grund af min 
Afrejse. Det ugunstige Resultat tør dog ikke uden videre tilskrives 
den Omstændighed, at Lyset manglede, thi i et Par Kulturer, som 
stod i ensidigt Lys, spirede slet ingen Sporer. 

Af de anstillede Spiringsforsøg med Florideerne kan altsaa kun 
sluttes, at Spiringen kan foregaa i Mørke, og at Lyset ikke ver 
bestemmende paa Spiringsretningen. Men denne sidste Slutnng 
kan ikke uden videre udstrækkes til alle Florideer. Vi have jo o? 
at Lysets Evne til at inducere Spiringsretningen kan vær? højst 
forskjellig indenfor en og samme Slægt (Fucus). | 


77 


Det fortjener at undersøges, om ikke Lyset hos andre Arter 
kan influere раа Spiringsretningen, om ikke andre уйге Faktorer 
kunne have en lignende Virkning, og endelig om Spiringsretningen, 
naar ydre Faktorer ingen Indflydelse. have, staar i noget Forhold 
til Sporens Orientering i Moderplanten. 

Ved Characeernes Spiring afskæres af Oosporen ved en Væg, 
som er vinkelret paa dennes Axe, en mindre Celle, som igjen deler 
sig ved en Væg, der indeholder Oosporens, Axe, i to Celler, af hvilke 
den ene bliver til den første Forkim, den anden til den første Rod. 
Ifølge de foreliggende Undersøgelser!) er det muligt, men ikke be- 
vist, at Tyngdekraften har Indflydelse paa den sidstnævnte Delings- 
vægs Retning, og maaske ogsaa раа, hvilken af de to Celler der 
bliver til Rodcelle, hvilken til Forkim. De Forsøg, jeg har gjort 
paa at afgjøre dette, ere alle mislykkede. 

Hos Svampene$ Formeringsceller træffe vi en lige saa stor 
Formrigdom som hos Algerne, og Spiringen foregaar ogsaa paa 
meget forskjellig Maade. Hos mange dannes en eller flere Spire- 
traade fra et eller flere Punkter (,Spirehuller^), som і Forvejen 
kunne kjendes ved, at Sporevæggen her er tyndere. Hos andre er 
derimod 'Sporemembranen ensartet og Kimudvæxten synes at udgaa 
fra et vilkaarligt Sted paa Sporens Overflade. Det bliver 1 ваа- 
danne Tilfælde nedyendigt at afgjóre, om dette Sted bestemmes af 
indre Faktorer, og eventuelt om det da staar i noget Forhold til 
Sporens Orientering til Moderplanten, — eller om ydre Faktorer 
kunne have nogen Indflydelse. I Litteraturen finder jeg herom kun 
en kort Angivelse af Кпуз), som fandt, at naar Sporer af Skimmel- 
Svampe ligge sammen i Grupper, „Фе Keimschlåuche vorwiegend nach 
aussen strahlen*. . Forsaavidt som hermed menes, at Spiretraadene 
fortrinsvis udgik fra de udadvendte Sider af Sporerne, synes altsaa 


JON ordstedt, Några ы öfver Characeernes groning. Lunds 
Lt Årsskrift П, р.7. — А. de Вагу, Zur Keimungsgeschichte 
т Charen. Botan. Zeit. 1875, p.414 
$ miir des botan. Vereins d. Prov. Brandenburg 1881 р. VII. 


78 


Stedet for disses Fremkomst delvis at have været afhængigt af 
ydre Forhold, som synes at have bestaaet i en forskjellig Ilt- eller 
Næringsmængde paa de forskjellige Sider af Sporerne. 

En bestemt Indflydelse af ydre Faktorer paa Spiretraadenes 
Anlæg er blevet paavist af de Bary!) for visse Arter af Lav- 
slægten Pertusaria, som har meget store Sporer, hvis Membran er 
udstyret med talrige Spireporer. Hos P. De Baryana, fallax 08 
communis dannedes kun Spiretraade paa den mod Substratet vendte 
Side, og det samme var Tilfældet med P. lejoplaca, som har et 
tyndt Episporium. Det er dog ikke blevet paavist, hvilke уйе ` 
Faktorer der have været virksomme. 

Hos disse og mange andre Svampe er der dog ikke Tale om 
en Induktion af: Polariteten i samme Forstand som ved Fucus- 
Æggene; thi selve Sporen gaar ikke som hos disse op i Dannelsen 
af den nye Plante, og den synes slet ikke selv at blive polær. 

Hos de højere Kryptogamer er en Indflydelse af ydre Faktorer 
раа Organdannelsen bleven paavist baade ved Sporens Spiring 02 
ved Kimens Dannelse i Arkegoniet. Som allerede omtalt har Stahl 
vist, at Equisetum-Sporernes Polaritet, naar Spiringen foregaar i 
Lyset, bestemmes af dettes Retning. Lignende Forhold ville sand- 
synligvis findes ved mange andre Sporers Spiring, men ikke ved 
alles, thi i adskillige Tilfælde (f. Ex. ved mange Bregners Sporer) 
sprænges Sporehinden paa et bestemt Sted, og den unge Plantes 
(Forkims) Væxtpunkt fremkommer da netop paa dette Sted. Noget 
lignende synes at kunne være Tilfældet med Fanerogamernes, 1881 
Gymnospermernes Mikrosporer, Pollenkornene, men i andre Tilfælde 
kan Stedet for Pollenrørets Anlæggelse i Følge Knys i Indledningen 
omtalte Undersøgelser bestemmes af ydre Faktorer (Forskjel 1 og 
og Næringsmængde paa forskjellige Sider af Pollenkornene). 

Den Indflydelse, som Tyngdekraften kan have ved Kimdannelsen 
hos Marsilia, er omtalt i Indledningen. 


) А. de Вагу, Ueber die Keimung einiger grosssporiger pike 


Pringsheims Jahrbücher V. S. 206. 


79 


Hos Fanerogamerne synes Kimens Polaritet altid at være uaf- 
hængig af ydre Faktorer, idet Kimen altid har en bestemt Orien- 
tering i Ægget, hvordan dettes Stilling end er i Forhold til Hori- 


zonten. Et andet Spørgsmaal er, om уйге Faktorer skulde kunne ` 


have nogen Indflydelse paa Kimbladenes Anlæggelse, men dette 
synes heller ikke at være Tilfældet. Kimen synes ogsaa i «denne 
Henseende at have en ganske bestemt Orientering i Forhold til 
JEgget 1). 


') Jeg skal paa dette Sted anføre, at jeg lejlighedsvis har anstillet nogle 
Forsøg med flere Arter af Sløgtet Begonia for at erfare, om ydre 
Faktorer kunne have nogen Indflydelse paa Fremkomsten af det første 
Blad efter Kimbladene. Hos disse Planter viser det første Blad sig 
først nogen Tid efter, at Kimbladene ere udfoldede. En Del Kul- 
turer anstilledes med spirende Planter, dels i opretstaaende Potter i 
ensidigt Lys, dels i vandret liggende Potter med Lyset kommende fra 
oven eller fra neden, og i alle noterodes, paa hvor mange Planter det 

` > første Blad vendte mod Lyset og paa hvor mange fra Lyset (henholds- 


vis op og ned), men i intet Tilfælde viste der sig nogen Forskjel,.og 


det kan altsaa sluttes, at hverken Lyset eller Tyngdekraften har haft 
nogen Indflydelse paa Anlæggelsen af det første Blad efter Kimbladene. 


Andet Afsnit. 
Induktion af Dorsiventralitet ved ydre Faktorer. 


Betragtes et større Antal forskjellige Planter med dorsiventrale 
Skud, er det ikke vanskeligt at finde de jævneste Overgange fra 
isolaterale gjennem lokalt til inhærent dorsiventrale Organer, hvad 
de morfologiske Forhold angaar. Den morfologiske Modsætning er 


som Regel mere udpræget hos de inhærent end hos de lokalt dor- : 


siventrale Organer, men det er dog ogsaa let at finde Exempler 
paa det modsatte. Den morfologiske Modsætning er som bekjendt 
ledsaget af en fysiologisk, der giver. sig til Kjende ved, at Organerne 
indtage en bestemt Stilling i Forhold til Lysets og Tyngdekraftens 
Retning. Hos de inhærent dorsiventrale Organer er denne ,,Aniso- 
tropi“ 1) sædvanlig meget udpræget og giver sig Udslag i energiske 
Krumninger og Drejninger, naar de paagjældende Organer bringes 
ud af deres normale Stilling. Hos de lokalt dorsiventrale Organer 
er Anisotropien gjennemgaaende mindre fremtrædende, ja 1 nogle 
Tilfælde lader den sig maaske vanskelig paavise. Men раа den 
anden Side træffes selv inhærent dorsiventrale Organer, som indtag? 
lodret Stilling, og kun vise 'sig yderst lidt anisotrope. Ere sai- 
` ledes end de lokalt og de inhærent dorsiventrale Organer knyttede 
nøje sammen saavel i morfologisk som i fysiologisk Henseende, 
synes de dog for saa vidt at være skarpt adskilte, som det ikke 
hidtil er lykkedes at finde Organer, hvis Dorsiventralitet først efter 
længere Tids Paavirkning lod sig omvende; enten sker Omvendelsen 
hurtigt og let eller ogsaa slet ikke. Derimod er Grændsen mellem 
de dorsiventrale og de isolaterale Organer mindre skarp- eg 
isolaterale Plantedele voxe under ensidig Paavirkning af ydre Fak- 


al Se Pfeffer, Pflanzenpbysiologie II. S. 120. 


81 


torer, fremkalde disse ofte en ringe Forskjel mellem to Sider, uden 
at der derfor er Grund til at tale om Dorsiventralitet. Man vil 
saaledes næppe anvende denne Betegnelse paa et Æble, som er rødt 
paa Solsiden, men ikke paa Skyggesiden. 

I det hele taget frembyde de dorsiventrale Organer еп stor 
Mangfoldighed baade i morfologisk og i fysiologisk Henseende, men 
kun et forholdsvis ringe Antal er hidtil blevet nærmere undersøgt, 
særlig i deres Forhold til ydre Faktorer. I det efterfølgende med- 
deles en Række Undersøgelser over forskjellige fanerogame Planter 
med dorsiventrale Skud. Jeg har særlig anstillet en Del Forsøg 
for at erfare, om ikke den inhærente Dorsiventralitet lader sig 
inducere af ydre Faktorer hos disse Planter, lige saa vel som hos 
Marchantia og andre Halvmosser. Som nævnt i Indledningen er 
det godtgjort for nogle herhen hørende Planter, at Sideaxernes Dor- 
siventralitet ikke bestemmes af ydre, men udelukkende af indre 
Forhold; derimod vides intet om, hvorledes Primskuddet forholder 
Sig 1 denne Henseende. Da man netop ved dette maa kunne vente 
en Indflydelse af ydre Faktorer, har jeg fortrinsvis stillet det 
nævnte Spørgsmaal med Hensyn til Primskuddet, idet jeg har 
arbejdet med Kimplanter. | 

Inden jeg gaar over til at beskrive de enkelte Forsøg, шаа 
jeg gjøre et Par Bemærkninger angaaende Terminologien, da denne 
hos forskjellige Forfattere er forskjellig og modstridende. Det fore- 
kommer mig at være det naturligste at kalde den Side af et dor- 
siventralt Sideorgan, som vender ind mod Moderaxen, for Ventral- | 
siden (Вигз еп), og den modsatte altsaa for Dorsalsiden (Rygsiden). 
Denne Betegnelsesmaade synes i alt Fald at være nogenlunde - 
gjængs for de almindelige dorsiventrale Blade og er for disse ube- 
tinget den naturligste (man tænke blot paa Blade i Knoptilstand, 
Frustblade). Ganske vist kommer man derved i Modstrid med 
den Betegnelsesmaade, som Noll!) har anvendt for de zygomorfe 
esa sa SEA сс 
') Е. Noll, Über die normale Stellung zyg romorpher Blüthen. Arbeiten 

4. botan. Inst. in Würzburg. 3. Band, Heft 11, 1885, p. = 


Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1888. 


82 


Blomster, og det шаа indrømmes, at det vilde være unaturligt at 
kalde Undersiden af en Læbeblomst for Rygsiden, Oversiden for 
Bugsiden, men dels danne de zygomorfe Blomster en ganske sær- 
egen Gruppe af dorsiventrale Organer, og dels turde der maaske 
være Anledning til at indføre andre Betegnelser for disse end Ryg- 
og Bugside. ` 

Naar de dorsiventrale Organer indtage en udpræget plagiotrop 
Stilling, kaldes den Side, som vender opad, simpelthen Overside, den 
modsatte Underside. Er Retningen mere eller mindre nøjagtigt lod- 
ret, benyttes sædvanlig andre Forhold til at betegne de to Sider 
med. Saaledes anvendes hos Papilionaceerne Betegnelsen Blomster- 
side for den Side, til hvilken Blomsterstandene ere rettede. Der- 
imod overfører jeg ikke Betegnelserne Ryg- og Bugside paa Prim- 
skuddet, jeg forbeholder dem for Sideskuddene og anvender dem 
раа den angivne Maade, saa at altsaa Bugsiden eventuelt vil kunne 
blive saavel Over- som Underside. 

Ved toradede Blade kaldes f. Ex. de Stipler eller de 8шаа- 
blade, som staa ved Skuddets Rygside, for notoskope, de, der staa 
ved Bugsiden, for gastroskope !). 


Convallaria multiflora og latifolia. 
| Disse Planters overjordiske Skud ere som bekjendt udpræget 
plagiotrope; deres naturlige Stilling er vandret eller ikke langt der- 
fra. Bladene ere drejede saaledes, at de ere vandrette og vende 
Oversiderne opad, Blomsterstandene, som udgaa fra Bladhjørnerné, 
ere hængende og altsaa rettede mod Skuddets Underside. Skuddene 
. ere altid stillede saaledes, at Bladstillingsplanet er transversalt 
2: vinkelret paa Skuddets Krumningsplan (det Plan, som kan ër" 
igjennem den krummede Stængel). 

Ved Betragtning af et saadant Skud kan man ikke uden videre 
Se, om det er dorsiventralt eller ej. I Bygningen eller i Stillingen 


) CR War ming , Familien Podostemaceae I.  Vidensk. Selsk. Skr. 
6. Række П, 1. 1881 р. м. - 


88 


af de enkelte Dele er der ganske vist ikke nogen Forskjel at op- 
dage mellem de to Sider, men det kan ikke а priori vides, om den 
Side, der vender opad, har været bestemt dertil fra først af, eller 
om den modsatte Side lige saa godt kan vende opad. 

Ved Undersøgelse af en Del opgravede Exemplarer viste det 
sig for det første, at der ikke existerer noget Forhold mellem 
Oversiden paa det overjordiske Skud og den Side, der vender opad 
раа den .underjordiske Del af samme Skud. Paa 20 undersøgte 
Planter svarede nemlig Oversiden paa den overjordiske Del i 12 Tilfælde 
til Oversiden paa den underjordiske, i 8 Tilfælde til Undersiden. 

Naar Skuddet gjennembryder Jorden, og umiddelbart derefter, 
er det omtrent nøjagtig lodret og orthotropt. Først naar det har 
naaet en vis Længde, omtrent samtidig med, at de nederste Blade 
begynde at udfolde sig, begynder Spidsen at hælde, og denne 
Hældning, som efterhaanden bliver stærkere, synes fra først af væ- 
sentlig at betinges at, at den øvre Del af Skuddet ikke er i Stand 
til at holde sig selv oprejst. Den Side, som derved kommer til at 
vende opad, bliver da fremdeles ved med at være. Overside, idet 
Skuddet udfolder sig. 

Stilles et Skud, som netop er brudt frem af Jorden, i ensidigt 
Lys, viser det altid en stærkere eller svagere heliotropisk Krum- 
ning, hvorved Spidsen af Skuddet kommer til at hælde fremefter 
mod Lyset, og den Side, som oprindelig vendte bort fra Lyset, 
bliver altsaa til Overside. Jeg har gjentaget dette simple Forsøg 
mange Gange Med samme Resultat. Det fremgaar heraf, et ingen 
af de to Sider er forud bestemt til at blive til Overside. 

For at prove, om de overjordiske Skud, efter at de ere be- 
gyndte at stille sig vandret, muligvis skulde vere i Besiddelse af 
en Dorsiventralitet , saaledes at de skulde stræbe stadig at vende 
еп og samme Side орай, anbragtes Skud i forskjellige Udviklings- 
Srader i forskjellige Stillinger, afvigende fra den normale. 

Stilledes Skud, hvis Blade netop alle vare blevne udfoldede, 
lodret eller i vandret omvendt Stilling, eller vandret med lodret 
Bladstillingsplan, bibeholdtes Skuddets Retning uforandret, men 

б” 


84 


Bladene drejede sig, saa at de bleve vandrette og kom til at vende 
Oversiden opad. Var derimod kun et mindre Antal af de nederste 
Blade udfoldede ved Forsøgenes Begyndelse, blev Retningen kun 
uforandret for den Del af Skuddet, hvorpaa disse Blade sad. Den 
øvre Del, som ved Forsøgets Begyndelse hang temmelig slapt ned, 
indtog, efterhaanden som Bladene udfoldedes, den normale omtrent 
vandrette Stilling, og altid saaledes, at Bladstillingsplanet blev 
transversalt (saa nær ved vandret som muligt). Var Skuddet stillet 
i vandret omvendt Stilling, fremkom ingen Drejning af dette; den 
Side, som ved Forsøgets Begyndelse var vendt орай, men som ор- 
rindelig havde vendt nedad, vendte fremdeles opad i hele Skuddets 
Længde. Skuddet gjorde altsaa intet Forsøg paa at vende den ор- 
rindelige Overside opad. Var Bladstillingsplanet lodret, drejede 
Skuddet sig dog altid saaledes, at den oprindelige Overside kom til 
at vende орай. | 

Vi kunne saaledes ikke henregne de overjordiske Skud hos de fo 
Convallaria-(Polygonatum-) Arter til de dorsiventrale Organer, da de to 
Sider ere ens og indbyrdes „isotrope“. De ere imidlertid ikke blot 
plagiotrope, idet de stille sig under en bestemt Vinkel med Hori- 
zonten, men de stille sig tillige saaledes, at en af to Sider altid 
vender opad, og de vise sig altsaa saavel i fysiologisk som i mor- 
fologisk Henseende at være isobilaterale 1). En svag Antydning 
til Dorsiventralitet er dog maaske udtalt deri, at Skud, som stilledes 
vandret med lodret Bladstillingsplan, altid drejede sig saaledes, at 
den oprindelige Overside kom til at vende opad. 


') Frank har paavist, at de omtalte Skud, naar de voxe i Mørke, М! 


lodrette, og han sluttede heraf, at de ere negativt ин T 
transversalt heliotropiske (Die natiirl. wagerechte Richtu te. S. 2 
Efter at Stahl (Einfluss des Lichtes auf den oe ciwan | 
Pflanzenorgane. Berichte d. deutsch. bot. Gesellsch. II, 1884, Mr 
imidlertid har paavist, at Geotropien hos forskjellige Weieren 
forandrer sig, eftersom de befinde sig i Lys eller i Mørke, bør I 
undersøges, om ikke noget lignende er Tilfældet hos Convallaria 
saa Fald skulde Lyset bevirke, at Skuddene bleve tran sversalt 8°07 
tropiske, medens de i Mørke ere negativt geotropiske. 


85 


Centradenia floribunda. 

Wiesner) har paavist, at Bladene paa skraat eller вайн 
stillede Grene af forskjellige Planter frembyde еп mere eller mindre 
betydelig Størrelsesforskjel, saaledes at de, som sidde paa Under- 
siden af Grenene, ere større end de, som sidde paa Oversiden. I 
mange Tilfælde er denne Forskjel kun lidet iøjnefaldende, i andre 
antager den Karakter af typisk Anisophylli, som hos Centradenia 
rosea, Goldfussia anisophylla, Selaginella. Disse Planter have alle 
modsatte Blade, og Anisophyllien bestaar i, at Bladene i de to 
Rækker ere betydelig større end i de to andre. Skuddene ere 
altsaa udpræget dorsiventrale, hvilket ogsaa giver sig til Kjende 
ved deres plagiotrope Stilling, og hos nogle derved, at Bladene ikke 
krydse hinanden under rette Vinkler, og Dorsiventraliteten er 
inhærent ?). 

Jeg har ikke selv anstillet Forsøg med disse Planter, men 
med en anden, som frembød en lignende Anisophylli, om end ikke 
fuldt saa udpræget, nemlig. med Centradenia floribunda. Denne 
Plantes Blade ere modsatte og staa altsaa i 4 Længderækker. 
Grenene stille sig altid mere eller mindre skraat, og Bladene ere 
altid betydelig større paa den Side, der vender nedad, end paa den 
opadvendende Side. Størst er Forskjellen, naar det ene Blad i et 
Bladpar staar lige paa Undersiden, det andet lige paa Oversiden, 
og Forskjellen bliver desuden desto større, jo mere Grenens Stilling 
nærmer sig til den vandrette. 

Nogle Grene, paa hvilke det sidst udfoldede Bladpar viste ud- 
Præget Størrelsesforskjel, fastbandtes i stærkt hældende Stilling, 
saaledes at det største Blad vendte lige opad. Var Skuddet kun 
fastbundet ved et enkelt Baand, saaledes at Spidsen var fri, bøjede 
denne sig meget snart tilbage, saa at den oprindelige Over- 
e == сене ur 

') Wiesner, Beobaeht. üb. d. Einf. d. Erdschwere auf Grössen- und 
Formverhåltnisse · der Blitter. Sitzungsber. d. Wiener Akad. ТУШ. 
Bd. I. Abth. 1 . 869. 

°) Wiesnerl e, 882; Pfeffer, Arbeit. d. Inst. Würzburg I, 8. 94; 
Goebel, Botan. пена 1880, 8. 889. 


86 


side igjen kom til at vende орай, og Skuddet viste sig saaledes 
tydeligt dorsiventralt ogsaa i Henseende til Reaktionsevne paa ydre 
Faktorer. Hindredes det imidlertid i at bøje sig tilbage, opgav 
det efter nogen Tids Forløb enhver Bestræbelse i denne Retning, 
og behøvede nu ikke at fastbindes yderligere for at beholde den 
Stilling, der var det givet. Det havde tydelig nok opgivet den 
Dorsiventralitet, som det fra først af var i Besiddelse af, og dette 
viste sig ogsaa, da det Bladpar udfoldedes, som sad lige over det 
ved Forsøgets Begyndelse sidst udfoldede (Nr. 2 efter dette). I 
Fig. 14 er der afbildet to umiddelbart over hinanden siddende Bladpar, 
af hvilke det eue (а) var udfoldet lige før Forsøgets Begyndelse, 
det andet (b) under Forsøget, og som vise, at Størrelsesforholdet er 
blevet omvendt blot med et Mellemrum af 2 Internodier. Det føl- 
gende i samme Plan siddende Bladpar (с) var, dengang Forsøget 
afsluttedes, endnu ikke fuldt udvoxet, men Størrelsesforskjellen synes 
at ville være bleven endnu betydeligere end i det foregaaende Par. 

Til Sammenligning med Afbildningerne hidsættes fra to andre 
Forsøg (A og B) Maal af Bladene i to lige over hinanden siddende 
Bladpar, som vare udfoldede det nederste umiddelbart før, det une 
under Forsøget. 


I nederste Par er 


А B 
det opadvendte (oprindelig | 50mm langt, 53mm langt, 
nedadvendte) Blad 10 - bredt, 11,5- bredt, 


det nedadvendte (oprinde- 30 - langt, 29 - langt, 
lig opadvendte) Blad J 7- bredt, 7 - bredt. 
I øverste Par er 


| langt, 
det opadvendte Blad | 29" langt, 32mm 
2. | 7- bredt, 8- bredt, 


det nedadvend f 49 - langt, 49 - langt, 
б een | 11- bredt, 10 - bredt, 


Det fremgaar tydeligt af disse Forsøg, 1) at Storrelsesforskjellen 
mellem Bladene skyldes en direkte Indvirkning af удте Faktorer > 
(sandsynligvis Tyngdekraften) og 2) at denne Indvirkning ikke gjør 
sig gjældende under Bladenes Anlæggelse, men under deres videre 
Udvikling. De Blade, som ere udvoxede under Forsøget, have nemlig 


E o 


været anlagte før dettes Begyndelse, og Størrelsesforskjellen viser 
sig desuden først, naar Bladeue efter at have naaet flere Mili- 
metres Længde begynde at vige ud fra hinanden. Det fortjener at 
anføres, at Endeknoppen, kort før dette finder Sted, sædvanlig stiller 
sig vandret eller i alt Fald mere skraat end den øvrige Del af Skuddet. 
Vi træffe altsaa i de plagiotrope Skud hos Сеттадета flori- 
bunda en tydelig Dorsiventralitet, som med Lethed lader sig om- 
vende, medens den hos andre Arter af samme Slægt er inhærent. 


Columnea Schiedeana. 

Denne til Gesneraceerne hørende Plante har ligesom  fore- 
gaaende modsatte Blade og har tillige dorsiventrale Skud, men 
Dorsiventraliteten er mere udpræget og fremtræder i morfologisk 
Henseende paa en anden Maade. 

Bladene ere væsentlig af samme Størrelse 1), men alle usym- 
metriske, idet den ene Side af Bladpladen begynder et Stykke læn- 
gere nede end den anden. De største Bladsider vende alle til 
samme Side, saa at det ene af de to Planer, som halvere Vink- 
lerne mellem de to Bladstillingsplaner, deler Skuddet i to symme- 
triske Halvdele (naar bortses fra Bladenes forskjellige Insertions- 
højde) (Fig. 10). Under normale Forhold ere Skuddene rettede 
skraat nedad og altid stillede saaledes, at Symmetriplanet er lodret, 
og de største Bladsider vende орай. Bringes et Skud i en 
anden Stilling, søger det ved energiske Krumninger eller Drejninger 
atter at indtage Normalstillingen. Om en Omvendelse af Dorsiven- ` 
traliteten er der ikke "Tale, denne er inhærent. 

Da jeg ikke har været saa heldig at iagttage Kimplanternes 
Udvikling, kan jeg ikke meddele noget om, hvorvidt Primaxen bliver - 
dorsiventra] , og eventuelt om, hvorvidt dens Dorsiventralitet kan 
induceres af ydre Faktorer. Derimod har jeg gjort nogle lagt- 
tagelser over Sideskuddenes Orientering i Forhold til Moderskuddet. 
Раа de normale skraat nedadrettede Skud have Sideskuddene nøjagtig 
EE 


') De paa Undersiden af Grenene siddende Blade ere dog noget større 
end de paa Oversiden siddende. 


88 


den samme Orientering som Moderskuddet (Fig. 10 а); deres Symmetri- 
planer ere parallele med dettes, og Oversiderne vende орай.  Udgaar 
Sideskuddet fra et af de Blade, som sidde paa Oversiden, hvad der 
hyppigst er Tilfældet, kommer altsaa Sideskuddets Underside til at 
vende skraat ind efter mod Moderaxen. Fastbindes derimod et Skud 
i lodret eller i skraa Stilling, saaledes at Undersiden vender opad, 
fremkommer ofte en anden Orientering af Sideskuddene. I to saadanne 
Tilfælde var Sideskuddets Symmetriplan vinkelret paa Moderskuddets, 
idet de transversale Blades største Sider vendte til den modsatte 
Side af den, til hvilken de største Sider paa de tilsvarende Blade 
paa Moderskuddet vendte (Fig. 10 b), medens de mediane Bladpar 
havde samme Orientering som de tilsvarende Bladpar paa Moder- 
skuddet. Sideskuddets Overside vendte i det ene Tilfælde opad, i det 
andet, hvor Moderskuddet var lodret, mod det stærkeste Lys. I et tredje 
Tilfælde, hvor Moderskuddets Overside vendte skraat opad, syntes de 
mediane Bladpar paa Sideskuddet at have samme Orientering som de 
tilsvarende Blade paa Moderskuddet, medens de transversale viste den 
modsatte Orientering; men Skuddets Væxt standsedes af Vinteren, 
saa at Resultatet ikke tydelig kunde konstateres. Skulde det be- 
kræfte sig, vil man sandsynligvis ogsaa kunne fremkalde Sideskud, 
раа hvilke alle Bladene vise modsat Orientering af Moderskuddels. 
Disse faa Forsøg vise i alt Fald, at Sideskuddenes Dorsiven- 
tralitet i det mindste til Dels kan bestemmes af уйге Faktorer. 


Scutellaria albida. 

I de hos mange Seutellaria-Arter optrædende ensidige Blomster- 
stande træffe vi en ny Variation af dorsiventrale Skud med mod- 
satte Blade. De ere netop for et Par Aar siden omtrent samtidigt | 
omtalte af Noll!) og af Urban 2), af hvilke den første har leyeret 
Vigtige Bidrag til Kundskaben om deres fysiologiske Forhold. 


9 F. Noll, Ueber die normale Stellung zygomorpher Blüthen etc. gå 

_ beiten + botan. Inst. in Würzburg. 3.Bd. He 

2) Urban, Zur Biologie der einseitswendigen Blüthenstinde. 
deutsch. bot. Gesellsch. HE 1885, 8.411. 


- per 


89 


De lange Blomsterstande have modsatte Blade og i alle Blad- 
hjørner Blomster. eller Partialinflorescenser. Idet disse bøje sig ud 
til Siden, og idet der i Blomsterstandsaxen indtræder Torsioner 
skiftevis i modsat Retning, komme Blomsterne (saa vel som Bla- 
dene) til at staa tilnærmelsesvis i to Rækker og blive alle rettede 
ud til samme Side,- bort fra Moderaxen, medens Bladene ere vendte 
den modsatte Уеј. Som Noll har paavist, indtræde disse Foran- 
dringer først, naar Blomsterstandene have naaet en vis Størrelse; 
som unge ere de plagiotrope, bøje sig ved Epinasti bort fra Moder- 
skuddet og stille sig omtrent vandret. Medens Skuddet har denne 
Stilling, foregaa de omtalte Torsioner, Blomsterne rette sig nedefter 
i Følge positiv Geotropi, og Bladene rette sig opefter mod Lyset. 
Først naar disse Forandringer ere foregaaede, retter Blomsterstanden 
sig op og indtager en Stilling, der nærmer sig mere eller mindre 
til den lodrette; men den har nu et udpræget dorsiventralt Ydre. 

Hvad der interesserer os særligt her, er at faa at vide, dels 
om Dorsiventraliteten kan omvendes eller om den er inhærent, dels 
om den kan induceres af уйге Faktorer eller om den bestemmes 
udelukkende af Moderaxen. Paa де sidestillede Blomsterstande 
af en normalt voxende Plante finder man altid Blomsterne rettede 
bort fra Moderaxen. Tænker man sig alle Torsionerne ophævede, 
kommer Symmetriplanet dog ikke til at falde lige i Medianen, men 
til at danne en Vinkel paa 45? med denne. Blomstersidens Midt- 
linie falder altsaa, naar den forlænges til Grunden, sammen med 
en af de udadvendende Kanter af den firkantede Stengel. Dette 
er anskueliggjort i den skematiske Fig. 11, som viser Blomsternes 
Orientering, naar Torsionerne tænkes ophævede. For at faa Svar 
раа de stillede Spørgsmaal anstilledes følgende Forsøg med Scutel- 
laria albida ‚ alle med ét Aar gamle Potteexemplarer, tiltrukne 
af Frø. 4: ; 

Nogle Skud, som udgik nær ved Jorden, og som forneden vare 
Vegetative, men som foroven viste Anlæg til en terminal Blomster- 
stand, fastbandtes i lodret Stilling, saa at den øvre Ende var fri, 
_ 08 en lodret sort Skjærm anbragtes umiddelbart ved den Side, som 


90 


forneden vendte udad mod Støttebladet (Dorsalsiden). — I to Til- 
fælde bøjede den unge Blomsterstand sig fremefter mod Lyset, 
Blomsterne rettede sig under den videre Udvikling samme Vej, og 
Midtlinien af Blomstersiden faldt ved Forlængelse nedefter i en af 
de Kanter, som vendte indefter mod Moderaxen. I et tredje Til- 
fælde, hvor Blomsterstandens Udvikling vistnok har været noget 
videre fremskreden ved Forsøgets Begyndelse, bøjede denne sig der- 
imod ind mod Skjærmen, og Blomstersidens Midtlinie faldt ved For- 
længelse nedefter i en af de Kanter, som vendte udad mod 
Støttebladet. | 
— Paa det ene af de to førstnævnte Skud, som blev staaende i 
længere Tid under de samme Forhold, fremkom sidestillede Blomster- 
stande nedenfor den terminale. De forboldt sig alle som under 
normale Forhold, idet Midtlinien af Blomstersiden forneden faldt i 
en af de udadvendte Kanter, og dette gjaldt ogsaa den Blomster- 
stand, som udgik fra den mod Skjærmen vendte Side; kun var den 
! ikke rettet lige ind mod Skjærmen men omtrent parallel dermed. 
Medens saaledes Dorsiventraliteten i de terminale Blomster- 
stande forholdsvis let fremkaldes af ydre Faktorer, synes den i de 
Blomsterstande, som udgaa fra den øvre Del af Planten, allerede 1 
Følge det sidst omtalte Forsøg, i langt højere Grad at være af- 
hængig af Moderaxen. Dette viste sig ogsaa at være Tilfældet i 
flere Forsøg, hvor Skud med unge sidestillede Blomsterstande, som 
endnu ikke i det ydre viste sig dorsiventrale, fastbandtes i skraa 
Stilling, saa at de unge Blomsterstandes Dorsalside vendte opad. 
Blomsterstandene drejede sig bestandig saaledes, at Ventralsiden 
blev til Overside, Dorsalsiden til Blomsterside. I ét Tilfælde 
lykkedes det dog at faa Ventralsiden til at blive til Blomsterside. 
Paa et kraftigt, grenet Skud fjærnedes den terminale 08 de ud- 
voxede sidestillede Blomsterstande, og Skuddet bøjedes derefter saa- 
ledes, at dets øvre Ende vendte lodret nedefter, og fastbandies ; 
denne Stilling. Fra de dekapiterede Skud udgik unge Blomster- 
stande i forskjellige Udviklingsstadier, men alle ved Forsøgets а 
gyndelse med regelmæssigt dekusserede Blade. De ældste af disse 


91 


Blomsterstande bøjede sig noget opefter, men udførte tillige еп 
Torsion paa omtrent 1807, saa at Ventralsiden kom til at vende 
орай, og Midtlinien af Blomstersiden kom som Følge deraf til som 
sædvanligt ved Forlængelse nedefter at falde i en af de dorsale 
Kanter, naar Torsionerne tænktes ophævede. Nogle Blomsterstànde, 
som ved Forsøgets Begyndelse vare yngre, rettede sig ligeledes 
skraat opefter, men udførte ingen saadan Torsion, og Dorsalsiden 
blev derved til Overside, Ventralsiden til Underside og under den 
videre Udvikling til Blomsterside. De transversale Blades Blomster 
rettede sig altsaa imod Ventralsiden, og Midtlinien af Blomstersiden 
faldt i en af de ventrale Kanter. 

De ensidige Blomsterstande hos Scutellaria ere altsaa inhærent (2) 
dorsiventrale, skjønt oprindelig af radiær Bygning 1). Symmetri- 
planets Orientering har ved Forsøgene vist sig udelukkende at være 
afhængig af den Stilling, den unge Blomsterstand inden et vist Ud- 
Viklingsstadium har i Forhold til Horizonten. Naar Symmetriplanet 
раа normalt voxende Planter altid har en konstant Orientering i 
Forhold til Moderaxen, skyldes det altsaa kun den Omstændighed, 
åt de unge Blomsterstande i Følge deres Stilling og paa Grund af 
еп epinastisk Krumning altid komme til at vende samme Side 
(Ventralsiden) opefter. 


Hos adskillige Planter med modsatte Blade, som f. Ex. Phila- 
delphis, Lonicera, Deutzia, træffe vi dorsiventrale Skud, som slutte 
sig nøje til de nys omtalte Blomsterstande hos Scutellaria, idet 
Dorsiventraliteten kun giver sig til Kjende ved Torsioner, som i de 
paa hinanden følgende Internodier foregaa i modsat Retning, og 
hvorved alle Bladene komme til at sidde tilnærmelsesvis i to 
Rækker. At vi virkelig her have med endog inhærent dorsiventrale 
EA Ee 

') Hvorvidt Dorsiventraliteten er inhærent, er ikke fuldt afgjort ved 
mine Forsøg. Muligheden af en Omvendelse er endog ikke aldeles 
usandsynlig п naar man erindrer, at Dorsiventraliteten i Følge Noll 


(Le. p. 239) udebliver, naar Blomsterstande i ung Alder anbringes раа 
en Klinostat eller tvinges til at voxe i lodret Stilling. 


92 


Organer at gjøre, fremgaar af Forsøg af Frank), som viste, at 
saadanne endnu i Udvikling værende Skud, naar de fixeredes i 
lodret opad- eller nedadrettet eller i vandret omvendt Stilling, altid 
udførte saadanne Bevægelser, at Internodiernes oprindelige eller 
forudbestemte Overside kom til at vende opad.  Dorsiventraliteten 
synes ved disse Skud at fremkaldes ved en direkte Indvirkning af 
ydre Faktorer, thi den indtræder kun ved skraat eller vandret stil- 
lede Skud. Hvorvidt Tyngdekraften er i Stand til at fremkalde 
den, vides ikke med Sikkerhed. Frank har paavist, at Ахе- 
drejningerne vedblive i Mørke, men deraf følger ikke, at de frem- 
kaldes af Tyngdekraften. Derimod er det sikkert, at Dorsiventrali- 
teten kan fremkaldes af Lyset, thi de samme Axedrejninger kunne 
optræde paa lodrette Skud, som befinde sig i ensidigt Lys °). 
Fra disse Skud føres vi naturligt til at betragte saadanne, 


hvis Blade oprindeligt ere spiralstillede (med en Divergens mindre | 


end 7/2), men ved Torsioner af Internodierne komme til at sidde i 
to Rækker. Af saadanne Skud har Frank?) undersøgt de vand- 
rette Skud hos Spiræa hypericifolia, og jeg har selv iagttaget lig- 
nende Skud hos Diospyrus Lotus, der syntes at forholde sig ganske 
som den først nævnte Plante. Ogsaa her have vi med dorsiven- 
trale Organer at gjøre. Fixeres nemlig en endnu voxende Gren i 
vandret omvendt Stilling, -indtræder i den nederste endnu voxende 
Del en Drejning paa 180^, saa at den oprindelige Overside igjen 
kommer til at vende opad. Men Skuddene ere oprindeligt radiært 
anlagte og blive først under deres Udvoxen dorsiventrale. Dette 
stemmer ogsaa med, at Skud, som have en mere eller mindre nøj- 
agtig lodret Stilling, bibeholde Bladenes oprindelige Spiralstilling: 
og man kan i alt Fald hos Diospyrus Lotus træffe alle Overgang? 
mellem fuldkomment radiære og udpræget dorsiventrale Skud. Da 
_ fremdeles den regelmæssige toradede Stilling og dermed Dorsiven- 
traliteten hos Diospyrus først begynder med det 4de: eller 5te Blad 


') Frank, Die natiirl. wager. Richt. p. 38. 
2) Goebel, Botan. Zeit. 1880, p. 843. 
3) Frank, L e. p. 37. 


E. 


- 


98 


(де to Forblade fraregnede), og da det dorsiventrale Skuds Sym- 
metriplan ikke viser noget bestemt Forhold til Moderaxen, men 
derimod til Horizonten, kan det med Sikkerhed sluttes, at Dorsiven- | 
traliteten fremkaldes af ydre Faktorer (Lys eller Tyngdekraft). 
. Dette fremgaar ogsaa af et Forsøg, i hvilket nogle Grene af Dios- 
pyrus før Knoppernes Udspringning fastbandtes i omvendt vandret 
Stilling. Пе udvoxende Skud forholdt sig ganske, som om den 
under Forsøget opad vendende Side bestandig havde vendt opad, og 
der var ingen usædvanlige Torsioner at bemærke. Da Grenene 
senere frigjordes, saa at den oprindelige Overside igjen kom til at 
vende opad, gav de unge Skuds nys inducerede Dorsiventralitet sig 
til Kjende ved de sædvanlige Torsioner paa 1802 1). 


Hos de hidtil omtalte Planter var Sideaxernes Dorsiventralitet 

afhængig af ydre Faktorer. Hos de Planter, som skulle omtales i 
ЕС følgende, bestemmes Sideaxernes Dorsiventralitet udelukkende 
ved disses Stilling i Forhold til Moderaxen, altsaa uafhængigt af 
ydre Faktorer. Foruden at paavise dette i de enkelte Tilfælde, vil 
det derfor særligt være vor Opgave at undersøge, hvorledes Plan- 
tens første Axe, Primskuddet, forholder sig, om den bliver dor- 
siventral eller ej, og i bekræftende Fald, om Dorsiventraliteten er 
afhængig af ydre Faktorer. Vi skulle først betragte nogle Planter, 
hos hvilke Primskuddet ikke bliver dorsiventralt. 


Callisia delicatula. 

Hos denne til Comfnelinaceerne hørende Plante ere alle Side- 
skud dorsiventrale. Bladene staa afvexlende i to Rækker og ere 
Skjæve, idet den opadvendende Side af Bladpladen er noget større, 
ons SSD У 


1) Det fortjener endnu at undersøges, om Dorsiventraliteten virkelig er 
inhærent hos alle de omtalte Skud, hvor den kun giver sig til Kjende 
ved Internodiernes Drejninger, eller om den ikke kan omvendes ved 
Fastbinding af den endnu voxende Del i omvendt Stilling. Dette 
sidste er ikke usandsynligt, thi Axedrejningerne udeblive ikke alene 
ved lodrette Skud, men ogsaa, naar enkelte Blade fjærnes, i de til- 
svarende Internodier (H. de Vries, Ueber einige Ursachen der Rich- 
tung bilateralsymmetriseher Pflanzentheile. Arbeit. d. Inst. Wiirzburg. 
I, 1872. 8.273). U 


94 


især længere, end den nedadvendende. De to Bladrækker ere раа 
det udvoxede Skud omtrent diametralt modsatte, men oprindelig 
staa Bladene ikke midt paa Skuddets Flanker men lidt nedenfor 
samme, saa at Divergensvinklen paa Skuddets Underside kun er 
lidt større end en ret Vinkel, са. 1159. Dette fremgaar allerede 
ved Betragtning af de sidst udfoldede Blade, men det ses tydeligst 
раа et Tværsnit af еп Knop (Fig. 9, som ogsaa viser ў at der ikke 
er nogen konstant Regel for Bladrandenes Dækning i Knoppen) 
Skuddene vende altid den Side opad, paa hvilken de største Blad- 
sider findes; fixeres et Skud i en anden Stilling, udfører den frie 
Del i kort Tid saadanne Bevægelser, at Normalstillingen atter 
naaes. Oversiden af Skuddet er altid Ventralsiden, altsaa den, 
som i Knoppen har vendt indad mod Moderaxen. At denne Orien- 
tering er betinget udelukkende af indre Faktorer, ses tydeligt deraf, 
at unge Sideskud under deres første Udvikling kunne have en 
meget forskjellig Stilling i Forhold til Lysets og Tyngdekraftens 
Retninger, uden at det nævnte Forhold forandres. 

Har man Kimplanter for sig, vil det strax falde i Øjnene, at 
Primskuddet er meget forskjelligt fra Sideskuddene. Dets Blade 
ere nemlig symmetriske og stillede i en Spiral med Divergensen 25. 
Et Tværsnit af dets Endeknop frembyder derfor ogsaa et ganske 
andet Billede end et tilsvarende af et Sideskud (Fig. 8; heller ikke 
her er der nogen konstant Regel for Bladrandenes Dækning i 
` Knoppen, hvad der dog ikke kan ses af Figuren). Primskuddet ет 
endvidere orthotropt og voxer opad, medens de dorsiventrale Sideskud 
altid lægge sig ned. Denne Modsætning mellem Primskud og Side 
skud synes at holde sig uforandret hele Livet igjennem. Раа 9 
Maaneder gamle Planter af denne enaarige Art havde Primskuddet 
vedblivende spiralstillede Blade, medens alle andre Skud уате dor- 
siventrale. | 

En anden til samme Familie hørende Plante, Cyanotis cristata, 
forholder sig paa lignende Maade. Primskuddet har spiralstillede 
Blade (Divergens 2/5), medens alle andre Skud ere dorsiventrale 


95 " . 


som hos Callisia. Primskuddets Væxt afsluttes imidlertid snart af 
Blomsterdannelse. 

En lignende Modsætning mellem Primskud og Sideskud findes 
som bekjendt hos Abies о. а. Coniferer; men Dorsiventraliteten er 
her ikke inhærent, og Modsætningen er for saa vidt mindre skarp, 
som Sideskud kunne bringes til at overtage Primskuddets Rolle ved 
Dekapitering af dette, hvilket ikke lykkes hos Сава. Hos Eu- 
phorbiacé-Slegterne Phyllanthus og Putranjiva træffe vi ligesom 
hos Callisia et orthotropt Hovedskud med spiralstillede Blade og 
dorsiventrale Sideskud med toradede Blade ,. men alle Sideskuddene 


ere ikke dorsiventrale, nogle forholde sig som Hovedskuddet. 


De dorsiventrale Skud hos forskjellige Rakletræer og andre 
Træer med toradede Blade som Carpinus, Celtis, Ulmus, Tilia о. а. 
have tidligere været gjorte til Gjenstand for Undersøgelse, og det 
er for flere af dem blevet godtgjort, at Sidegrenenes Dorsiventralitet 
udelukkende bestemmes af indre Aarsager!)  Angaaende Spiringen 
foreligger der vel adskillige Iagttagelser i Litteraturen, men disse 
give dog ikke tilstrækkelige Oplysninger om Primaxens Forhold 
med Hensyn til де Spørgsmaal, som her beskjæftige os. Jeg har 
derfor undersøgt Kimplanter af nogle herhen hørende Planter og 
især foretaget nogle Forsøg med Kimplanter af Bøgen. 


Ostrya vulgaris. | 

Dorsiventraliteten hos denne Plantes Skud er ikke meget ud- 
Præget i de morfologiske Forhold. Bladene ere nemlig som oftest 
kun lidet eller slet ikke skjæve, og med Hensyn til Nervefordelingen 
I de to Bladsider er der intet konstant Forhold, om end som oftest 
" gastroskope Nerver i Nerveparrene staa lavest. Derimod giver 
Dorsiventraliteten sig altid tydeligt til Kjende derved, at Knopperne 
sidde ved den opadvendende (gastroskope) Side af Bladaxlen, medens 
Bladene sidde lidt nedenfor Flankens Midtlinie. 
Ия 


) Sachs, Lehrbuch der Botanik 4te Aufl. S. 211. 


96 


Af en Del Potter med ganske unge Kimplanter stilledes nogle ` 
i ensidigt, andre i alsidigt Lys. I begge Tilfælde forholdt Planterne 
sig ens. Primskuddets Blade vare spiralstillede, Divergensen var 
paa den kraftigste Plante ?/s. . Primskuddets Endeknop vedblev med 
at voxe lige indtil Vinteren standsede dens Udvikling, dog uden at 
der dannedes nogen egentlig Vinterknop. Jeg kan saaledes ikke 
angive noget om Primskuddets videre Skjæbne og navnlig ikke 
om, hvorvidt det bliver dorsiventralt.  Primskuddets Blade vare 
symmetriske, og med Hensyn til Nervefordelingen i de to Bladsider 
var der ingen bestemt Regel. Раа en af Planterne udgik et 
Sideskud fra den 8de Bladåxel; det havde toradede Blade og var 
typisk dorsiventralt. 


Corylus Avellana 
synes at forholde sig ganske som foregaaende. Dorsiventraliteten 
fremtræder paa lignende Maade i de morfologiske Forhold. Bladene 
sidde lidt nedenfor Midtlinien af Skuddets Flanke, Knopperne sidde 
omtrent i denne Linie og ere altsaa forskudte noget mod den 0p- 
advendende Side af Bladaxlen. Bladene ere ikke meget skjære 
som oftest naaer dog den opadvendende, gastroskope Side af Blad- 
pladen lidt længere ned end den anden. De to nederste Sidenerver 
staa altid i samme Højde, men i de følgende Nervepar staar altid 
den gastroskope Nerve lavest. 

Jeg har kun haft Lejlighed til at iagttage én Kimplante af 
Hassel. Раа den vare Primskuddets Blade spiralstillede og Symme- 
triske. Heller ikke her er jeg i Stand til at angive, om Prim- 
skuddet vedbliver at være radiært, eller om det senere bliver dor- 
siventralt Da Vinteren nærmede sig, standsede Skuddets Udvik- 
ling, uden at der dog blev dannet nogen lukket Vinterknop 7)» 


') En lignende Overvintring af Primskuddets Endeknop i den — 
Vinter uden Dannelse af Knopskjæl har jeg ву hos ger" 
og Hasselen tillige iagttaget hos Avnbøgen (Ca Suen 
Skulde dette muligvis stan i Forbindelse med den velbekjendte ші 
stændighed, at de senere Skuds Endeknop hos disse Træer е 
aborterer efter Dannelsen af et Aarsskud? 


97 


Spiralstillede Blade kunne ogsaa i Felge Wichura!) undtagelsesvis 
forekomme раа særdeles kraftige opret voxende Sideskud. 


. Кадиз silvatica. 

Hos Bøgens velbekjendte dorsiventrale Skud giver Modsæt- 
ningen mellem Over- og Undersiden sig til Kjende ved følgende 
morfologiske Forhold. Bladene staa i to Rækker lidt nedenfor 
Flankernes Midtlinie; Knopperne staa omtrent midt paa Flankerne, 
altsaa ved den opadvendende Side af Bladaxlerne; den opadvendende, 
gastroskope Stipel staar lavere end den nedadvendende. Blad- 
pladerne ere noget usymmetriske, idet den gastroskope Side ved 
Grunden er noget større end den anden og strækker sig lidt længere 
ned påa Stilken. Den nederste af Sidenerverne, som ere regelmæssigt 
alternerende, udgaar altid til den gastroskope Side (Fig. 16). Det 
kan endnu anføres, at Bladene ere noget skjævt insererede, idet 
deres Insertions Medianplan ikke falder i Skuddets Axe, men hælder 
lidt imod Oversiden, og at Knoppernes Symmetriplan ikke falder 
sammen hverken med Bladets Symmetriplan eller med Grenens 
Axe; Knoppernes morfologiske Overside vender skraat fremad mod 
Grenens Overside, men tillige skraat indad mod Grenen. Alle disse 
Forhold ere uforandret de samme, hvadenten Grenene ere rettede 
skraat opad eller skraat nedad. De ere endvidere til Stede allerede 
à Knoppen og skyldes altsaa ikke en Indvirkning af Tyngdekraften 
under Skuddenes Udvoxen, som Hofmeister?) antog for Inser- 
tionens Vedkommende. En inducerende Indflydelse af Tyngde- 
kraften paa Knoppen er ogsaa udelukket, naar dennes Symmetri- 
Plan er lodret, hvad der ofte hænder, især paa skraat nedadrettede 
Skud. Sideskuddenes Dorsiventralitet maa saaledes antages at Ђе- 
Stemmes udelukkende af indre Aarsager. 

Bøgens Spiring er velbekjendt og har ofte været beskrevet. 
Efter Kimbladene følger et Par modsatte Løvblade, som afvexle : 


7) Wichura, Die Polaritåt der Knospen und Blätter. Flora 1844. S. 167. 
") Hofmeister, Allgemeine Morphol. d. Gewüchse, 1868 p. 587. 


Vidensk. Meddel. fra den naturli. Foren, 1888. 7 


98 


med disse og som have været til Stede allerede i Frøet. Som 
oftest standser herefter Udviklingen for det første Aar, idet Ende- 
knoppen bliver til Vinterknop, men ikke sjældent kommer endnu i 
` samme Aar et Lovblad til Udvikling, som sidder lige over et af 
Mellemrummene mellem de to første Løvblade, og som ogsaa synes 
at have været anlagt i Frøet. Det første Aarsskuds Løvblade ere 
væsentlig symmetriske og frembyde ingen regelmæssig Alternering 
af Sidenerverne saaledes som de senere Lovblade (Fig. 15—16). 
I alle Bladhjørnerne fremkomme Knopper, som sidde lige midt i 
Axlen.  Primskuddets første Aarsskud er altsaa таб, og det 
er tillige orthotropt, men senere indtræder som oftest i den øvre 
Del en Krumning, hvorved Endeknoppen, som udvikler sig i 
Sommerens Løb, faar en mere eller mindre skraa Stilling. Denne 
Krumning foregaar i et Plan, der omtrent falder sammen med det 
første Løvbladpars Insertionsplan. Undersøges nu en saadan Knop 
om Efteraaret, da alle de Blade, som skulle udfoldes i det følgende 
Aar, allerede have naaet en betydelig Størrelse, finder man den 
samme typiske dorsiventrale Bygning som i alle 8ійекпоррег!). 
Den organiske Overside er altid den, som vender opad, hvilket 
tydeligst viser sig ved Bladenes Knopleje, idet de alle vende 
Oversiderne opad. Раа en Kimplante i det 2det Aar ses det 04540, 
at det 2det Aarsskud er typisk dorsiventralt. 

Det er altsaa tydeligt, at Primskuddet oprindelig er radiært, 
men at dets øvre Ende i Løbet af det første Aar bliver dorsiven- 
tralt, og det ligger da nær at vente, at ydre Faktorer, specielt 
Lys og Tyngdekraft, ville kunne have Indflydelse paa denne For- 
andring i Organisationen. For at afgjøre dette 05 eventuelt, 
hvilken af de to Faktorer der er den virksomme, anstilledes følgende 
Forsøg, alle med Pottekulturer i et ikke opvarmet Væxthus. 

8 Kimplanter stilledes i den første Halvdel af Mai, medens ` 
_ det første Løvbladpar var i Begreb med at udfoldes, eller umid- 
delbart derefter, i ensidigt Lys, de 5 ved en Sydvæg, de 3 under 


” Knoppenis to Bladrækker alternere med de to første Løvblade. 


99 


nogle Skiferplader, der vare anbragte saaledes, at Lyset kun kom 
fra Syd. Planterne stilledes saaledes, at det første Lovbladpar var 
omtrent parallelt med Lysets Retning. Paa 5 af Kimplanterne ђе- 
gyndte Endeknoppen midt i Juni at voxe ud i Stedet for at danne 
Vinterknop. Knopperne vare ved Udfoldningens Begyndelse næsten 
nøjagtig lodrette, paa flere af Planterne dog lidt fremadrettede mod 
Lyset, paa én lidt tilbagerettet. I alle.5 Tilfælde var den 
mod Lyset vendende Side bleven til organisk Overside. 
Раа en af Planterne noteredes følgende Forhold: lste Blad (efter ` 
Løybladparret) har ingen Lamina, Stiplerne staa i omtrent samme 
Højde. 2det Blad har normal Lamina ligesom de følgende; fra dette 
Blad af er den sædvanlige Dorsiventralitet til Stede, idet den mod Lyset 
.Vendende Stipel er lavere insereret end den anden, Bladpladen -ved 
Grunden er større paa Lyssiden, den nederste Sidenerve udgaar til 
Lyssiden, og idet Axelknopperne sidde ved den mod Lyset vendende 
Side af Axlerne. 4 Løvblade ere udviklede. — Paa. de 3 andre 
Planter blev Endeknoppen ligesom under almindelige Forhold til 
Vinterknopper. Da de undersøgtes i September Maaned, viste det 
Sig, at paa de to af Planterne var den fremad mod Lyset vendende 
Side bleven organisk Overside. Disse to Knopper vare næsten nøj- 
agtig lodrette. Den Sdie Plante havde staaet noget i Skygge af en 
højere Plante i samme Роне og kan saaledes ikke komme med i 
Betragtning. Endeknoppen var forøvrigt skraat fremadrettet mod 
Lyset eller rettere fra Væggen, og den bagtil og opadvendende 
Side var bleven til organisk Overside. 

Af disse Forsøg fremgaar allerede tydeligt, at Dorsiventrali- 
teten ikke er medfødt, latent til Stede i Kimplanterne, men at den 
induceres af ydre Faktorer, in casu Lyset. Da den stærkest be- 
lyste Side i alle Tilfælde er bleven til organisk Overside, selv om 
den har hældet noget nedefter, kan det tillige sluttes, at Tyngde- 
kraftens Evne til at inducere Dorsiventraliteten, hvis den existerer, 
Í alt Fald maa have været svagere end Lysets. Dette viste sig 
оваа i de følgende Forsøg. 

En Potte med 4 Kimplanter, hvis to første Løvblade vare і. 

: "a 


100 


Færd med at udfoldes, lagdes ned nær ved en Sydvæg, saa at 
Planterne vare vandrette og rettede mod Syd, og Løvbladparret stod 
lodret. Alle Planterne bøjede sig imidlertid opad i det hypokotyle 
Stængelstykke, saa at den øvre Del blev omtrent lodret men dog 
lidt fremadrettet mod Lyset; Forholdet blev altsaa som i de fore- 
gaaende Forsøg, og Resultatet blev ogsaa det samme, idet den Side 
af Endeknoppen (der i alle Tilfælde voxede ud), som vendte mod 
det stærkeste Lys og samtidig noget skraat nedad, blev til organisk 
` Overside. Kun paa den nederste Plante, som stod noget i Skygge 
af de andre, og som var rettet mere skraat fremefter, var den 
Skraat opadvendende Side bleven til Overside. Det kunde. раа 
denne Plante ikke sikkert afgjóres, hvilken Side der havde været 
stærkest belyst. 

To andre Planter anbragtes i et lidt senere Stadium, efter at 
de to første Løvblade vare udfoldede, i vandret Stilling, saa at 
Spidsen viste mod Nord og Løvbladparret stod lodret. Der ind- 
traadte da ingen eller kun en ringe Opadbejning, og Skuddene bi- ` 
beholdt altsaa omtrent den vandrette Stilling og blev belyste fra 
oven. Paa den ene Plante voxede Endeknoppen ud, paa den anden 
blev den til Vinterknop. I begge Tilfælde blev den opadvendende 
Side til organisk Overside. . Vinterknoppen var stærkt konvex раа 
Чеп opadvendende, lidt konkav paa den nedadvendende Side. 

Endelig anbragtes en Kimplante med nyligt udfoldet Løvblad 
par i vandret Stilling over et Spejl og overdækkedes saaledes, at 
den kun blev belyst fra neden. . Endeknoppen blev til en Vinter- 
knop, der. var svagt krummet opefter. Ved dens Undersøgelse viste 
det sig, at dens nedad, mod Lyset vendende Side var bleven 
til organisk Overside. 

"I alle de anstillede Forsøg har Lyset været. bestemmende ! for 
Dorsiventralitetens Orientering, ligemeget hvordan Skuddets Stilling 
har været i Forhold til Tyngdekraftens Retning, og der er ingen 
Tvivl om, at dette ogsaa vil være Tilfældet for de Kimplanter, 
Som voxe under naturlige Forhold i Skoven. Det er dog ки 

sikkert, at dette altid vil finde Sted; er Belysningen ens ра? de 


101 


to Sider af Skuddet, vil Dorsiventraliteten maaske indtræde uaf- 
hængigt af ydre Faktorer; muligvis vil ogsaa under saadanne 
Omstændigheder Tyngdekraften kunne spille en Rolle, skjønt dens 
Virkning ikke har kunnet spores ved Forsøgene. Dette maa af- 
gjøres ved yderligere Forsøg. | 

Resultatet af de anstillede Forsøg maa altsaa formuleres saa- 
ledes: Naar Primskuddet, førend Dorsiventraliteten 
indtræder, befinder sig i ensidigt Lys, fremkommer 
altid den organiske Overside paa den stærkest be- 
lyste Side. 


Begonia. 

Medens dorsiventrale vegetative Skud som oftest optræde 
temmelig sporadisk indenfor de enkelte Familier, er det hos Be- 
goniaceerne ligefrem en Familiekarakter, at Skuddene ere dorsiven- 
trale. Dette giver sig som sedvanligt til Kjende mindre ved 
Stængelens Form og Bygning end ved Bladenes Form og Stilling, 
Axelskuddenes Stilling o.s.v. Bladene ere altid mere eller mindre 
skjæve, de staa i to Rækker og vende alle den største Side samme 
Vej paa samme Skud. De to Bladrækker kunne være næsten 
nøjagtigt diametralt modsatte, теп: som oftest ere de rykkede mere 
eller mindre sammen henimod den Side, til hvilken de smale Blad- 
Sider vende; især er dette Tilfældet med de nedliggende Arter. 

Med denne dorsiventrale Organisation følger en mere eller 
Mindre udpræget plagiotrop Stilling, men her møde vi den mærke- 
lige Omstændighed, at Orienteringen i Forhold til Horizonten, og 
dermed altsaa til Lysets og Tyngdekraftens Retning, hos de enkelte 
Arter kan være meget forskjellig, ligesom ogsaa Sideskuddene 
kunne være noget forskjelligt orienterede i Forhold til Moderskuddet, 
hvilket vil fremgaa af de følgende Exempler. For Kortheds Skyld 
kaldes i det følgende den som oftest bredere Side, til hvilken de 
Større (bredere) Bladsider vende, for Bredsiden, den anden for 
Smalsiden, 


Hos В. fuchsioides ere Grenene udpræget plagiotrope, især i 
i 


192 


deres øvre Ende, og stillede saaledes, at Bredsiden vender opad. 
Bladenes Divergens er paa Smalsiden ikke meget mindre end 180°. 
Paa Bredsidens Stipler er 1 Knoppen den bageste Rand dækkende, 
den forreste dækket"). Sideskuddene staa ikke lige midt i Blad- 
axlerne, men ere noget forskudte henimod Bredsiden. Det første 
Blad, som er et Lavblad, staar ved Bredsiden, det andet, som er et 
Levblad, staar ved Smalsiden. Grenenes Bredside vender ind mod 
Moderaxen; deres Symmetriplan er dog ikke nøjagtig parallelt med 
Axlens Medianplan men drejet lidt henimod Moderskuddets Bredside. 

B. Schmidtii forholder sig væsentlig som foregaaende Art, kun 
staa Sideskuddene ved den modsatte Side af Bladaxlen, altsaa ved 
Moderskuddets Smalside. 

Hos B. Franconis Liebm. giver Skuddenes Dorsiventralitet sig 
ikke eller kun i ringe Grad Udslag ved en plagiotrop Stilling; 
Skuddene ere ofte nøjagtigt lodrette. Dette gjælder især Prim- 
skuddet, medens Sideskuddene gjerne ere mere eller mindre skraa, 
i alt Fald i deres nedre Del, og da altid vende Bredsiden opad. 
Bladrækkerne ere rykkede betydeligt henimod Smalsiden. Bredsidens 
Stipel er betydeligt større end Smalsidens.  Sideskuddene sidde 
næsten nøjagtig midt i Bladaxlerne, men ere rettede skraat ud 
imod Moderskuddets Smalside. Det første Blad (Lavblad) staar ved 
Bredsiden, det andet (Løvblad) ved Smalsiden. Sideskuddets Bred- 
side vender ind mod Moderaxen. 

Hos andre Arter stille Skuddene sig ogsaa mere eller mindre 
nøjagtig lodret, men da altid saaledes, at de, vaar de afvige pt 
den lodrette Stilling, vende Smalsiden орай. Еп saadan Stilling 
træffe vi f. Ex. hos В. Verschaffelti og В. peltata. Fra disse føres 
vi gjennem Former som B. manicata о. а. ganske jævnt over til de 
krybende Arter, som vende Smalsiden opad paa de vandrette Skud. 
Saadanne Arter ere B. hydrocotylifolia, nelumbifolia, heraeleifolia, 


') Denne Art følger altsaa ikke den af Eichler (Über аи 
der Begonien. Sitzungsber. d. Gesellsch. naturforsch. Fren g l 
Berlin 17. Febr. 1880 8. 35) opstillede Regel, at Brodsidens TT 
altid er dækket paa begge Sider af Smalsidens. 


108 


_ rieinifolia og Rex. Mos disse Arter møde vi altsaa den omvendte 
Orientering af den, som vi traf hos de først omtalte Arter. De to 
Bladrækker ere rykkede nær sammen paa den opadvendende Smal- 
side, hos nogle Arter i den Grad, at Bladenes Insertionsflader 
(senere Bladarrene) paa begge Sider naa Smalsidens Midtlinie. 
Smalsidens Stipler dække hos alle de nævnte Arter Bredsidens med 
begge Rande. Med Hensyn til Sideskuddenes Stilling og Orien- 
tering forholde de enkelte Arter sig noget forskjelligt. 

Hos B. hydrocotylifolia (Fig. 12) staa Axelskuddene lige midt 
1 Bladaxlerne, lidt ovenfor Bladet. Det første, skjælformede Blad 
staar lige indenfor Støttebladet eller forskudt et ubetydeligt Stykke 
henimod Bredsiden. Det 2det Blad divergerer omtrent en ret 
Vinkel fra det første og staar altid ved den Side af Bladaxlen, 
Som vender ud mod Moderskuddets Smalside. Dets største Side 
vender ind mod Moderaxen. Det 3dje Blad staar omtrent lige over 
det Iste men lidt forskudt henimod Moderskuddets Bredside; det 
ide staar over det 2det o.s.v. Sideskuddets Bredside vender altsaa 
skraat indefter mod Moderaxen. | | 

В. nelumbifolia forholder sig væsentlig paa samme Maade, kun 
staar det 2det Blad, som tidligt falder af, ikke lige ud til Siden 
af Axlen, men er rykket henimod Moderaxen; det staar dog ikke 
lige i Medianen, men altid lidt til den Side, som vender ud mod 
Moderskuddets Smalside. Dette Blads største Side vender som sæd- 
Vanligt ind mod Moderaxen. Ogsaa her maa altsaa Sideskuddet 
Siges fra først af at vende Bredsiden skraat indefter mod Moder- 
axen, om end dets Symmetriplan ikke er langt fra at danne en ret 
Vinkel med Axlens Median. 

В. Rex (Fig. 13), af hvilken jeg har undersøgt baade Hoved- 
formen !) og en Varietet, slutter sig temmelig nær til den foregaaende 
Årt. Den væsenligste Afvigelse bestaar i, at Sideskuddene ikke sidde 
lige i Axlen af Bladene, men i Hjørnet af Bredsidens Stipler. Det 
Speer E 


! Lejligheden til at undersoge Hovedformen af denne Art skylder jeg 
afdode Slotsgartner Rothes Velvilje. 


104 


første, skjælformede Blad (b!) staar lige indenfor Stiplen. Det 2det 
Blad (b*) har to veludviklede Stipler (87) men en rudimentær Lamina, 
som kun naar en ubetydelig Størrelse, og som let overses. Denne 
Lamina staar ved den mod Moderaxen vendende Side af Axlen, men 
dog altid lidt til den Side, som vender mod Moderskuddets Smal- 
side; dens største Side vender skraat indefter mod Moderaxen. Det 
Заје Blad (bš) staar omtrent over det første men er dog rykket 
lidt henimod Moderskuddets Smalside. Det 44е Blad staar over det 
2det men dog lidt nærmere Moderskuddets Smalside; dets største 
Side vender skraat indefter mod Moderaxen  Sideskuddets Bred- 
side vender altsaa udad mod Moderskuddets Bredside, men tillige 
lidt indefter mod Moderaxen ligesom hos de foregaaende Arter"). 
Endnu skal omtales en opret voxende Art, В. Evansiana Andr. 
(B. discolor Klotzsch), hos hvilken Stillingsforholdene paa Side- 
skuddene ere forskjellige fra alle de hidtil omtalte. Skuddene 
sidde her lige midt i Bladaxlen. De to første Blade ere skjæl 
formede. sidde transversalt ligesom Forbladene hos de fleste diko- 


') Den her givne Fremstilling af Sideskuddenes Bladstilling og Orien- 
tering hos B. Hex stemmer ikke med den af Eichler givne 
(1. с.р.87 fig. 2), i Følge hvilken Sideskuddene skulle begynde med 
3 Lavblade og vende Smalsiden mod Moderaxen.  Uoverensstem- 
melserne skyldes to Omstændigheder. Dels har nemlig Eichler 


hørende Knop (g?) ligesom ved alle senere Blade staar i Hjørnet 
af den ene Stipel (Bredsidens), medens den anden Stipel aldrig 
støtter nogen Knop. Desuden er disse to Stiplers Knopleje ganske 
det samme som alle senere Stiplers, og endelig kan henvises ti n 
ensstemmelsen med B. hydrocotylifolia og nelumbifolia. Naar Kiekis 
ernæst har angivet, at Sideskuddene vende Smalsiden ind " 
Moderaxen, da synes dette at bero paa, at han har undersogt nog? 
ældre Grene. Samtidig med, at Grenene voxe ud og tiltage i bee 
foregaar nemlig som oftest en Drejning, saa at Grenenes Smal | 
kommer til at vende skraat indefter mod Moderaxen, medens ез 
Side, som ovenfor vist, oprindelig vender skraat udefter рн в 
Begoniernes Symmetriforhold findes forøvrigt omtalte hos Ren 
Lehrbuch der Botanik 4. Aufl, 1874 p. 218. 


105 


tyledone Planter, og støtte hver en Knop. Det tredje Blad, som er et 
Levblad, staar mediant lige fortil ud mod Støttebladet (sjældnere 
Вас), og er symmetrisk, hvilket aabenbart staar i Forbindelse 
med dets mediane Stilling. Det næste Blad staar bagtil, dog ikke 
lige i Medianen, men ganske lidt forskudt henimod Moderskuddets 
Smalside; det er typisk skjævt og vender den smale Side samme 
Vej som Moderaxens Blade, den brede Side altsaa skraat indefter 
mod Moderaxen. Det 3dje Levblad, som staar lige over det lste, 
vender den smale Side samme Vej som det 2det o.s.fr. Grenens 
Symmetriplan staar altsaa omtrent vinkelret paa Axlens Medianplan, 
og dens Bredside vender altsaa ud til Siden men tillige lidt ind- 
efter mod Moderaxen. Nedenfor det primære Axelskud fremkommer 
et accessorisk Skud, hvis Orientering enten er den samme som det 
primære Skuds eller den modsatte. 

Som Hovedresultat af det ovenfor anførte fremgaar følgende: 
Sideskuddets Symmetriplan falder hos nogle Arter sammen med 
Axlens Medianplan, og dets Bredside vender да indefter mod 
Moderaxen. Som oftest er imidlertid Symmetriplanet drejet mere 
eller mindre henimod Moderaxens Bredside, men denne Drejning 
naaer aldrig fuldt 90°, saa at altsaa Sideskuddenes Bredside 
i alle Tilfælde vender mere eller mindre skraat ind- 
efter mod Moderaxen*). 

Med Hensyn til Spørgsmaalet, hvorvidt Sideskuddenes Orien- 
tering i Forhold til Moderaxen er bestemt ved ydre eller indre 
Faktorer, har jeg ganske vist ikke anstillet Experimenter, men den 
Omstændighed, at Stillingsforholdene paa de unge Sideskud ere 
fuldstændig konstante, skjønt disse kunne have en meget forskjellig 
Orientering i Forhold til Lysets og Tyngdekraftens Retninger, og 
skjønt deres Bladstillingsplan ofte er lodret, viser, at Sideskuddenes 
Dorsiventralitet udelukkende er bestemt af indre Faktorer. 


7) Selv om Sideskuddets Symmetriplan staar nøjagtigt lodret paa Axlens 
Medianplan, vil dog Bredsiden paa Grund af sin større Bredde komme 
til at vende ind mod Moderaxen. 


106 


Fra Sideskuddene skulle vi nu vende os til Primskuddet for 
at undersøge, naar Dorsiventraliteten optræder, og om dette sker 
under Indflydelse af ydre Faktorer. For at faa Svar paa disse 
Spørgsmaal har jeg foretaget en Del Forsøg med Kimplanter især 
af Begonia Schmidtii og В. Franconis. 

Begoniernes Frø ere som bekjendt overordentlig smaa, og det 
samme er Tilfældet med de nys fremkomne Kimplanter, hvis to 
runde, vandret udbredte Kimblade mødes ovenover Kimknoppen, 
som paa dette Tidspunkt ikke er makroskopisk synlig (Fig. 18 а). 
Nogle Dage efter, at Kimbladene ere blevne udbredte, begynde de 
at vige fra hinanden ved den ene Side, idet de begge ligesom 
skydes over mod den modsatte Side, og kort efter viser sig Аат- 
sagen til denne Forandring, nemlig det første Blad (Fig. 18 0). 
Denne tilsyneladende Forskydning er ret betydelig, 02 den er tillige 
blivende, saa at man paa en ældre Kimplante finder Kimbladene 
rykkede sammen paa den ene Side af Stænglen under en Divergens- 
vinkel af omtrent 909 (Fig. 17 og 18 d, е). Om en egentlig For- 
skydning af Kimbladene kan der dog naturligvis ikke være Tale: 
deres forandrede Divergens maa bero paa, at Stænglen under det 
første Blads Dannelse tiltager stærkere i Omfang paa den Side, 
hvor Bladet fremkommer, end paa den modsatte Side. 

Det første Blad efter Kimbladene er fra ні. af 
symmetrisk, men bliver som oftest senere noget skjævt, uden at 
det dog nogensinde naaer den typiske Skjævhed som hos de senere 
Blade. Hos В. Franconis begynder det først at blive skjævt efter 
at det har naaet en Størrelse af Ae Ctm. (Fig. 18 © d). De 
typiske Skjævhed indtræder hos nogle Arter allerede ved det 2det 
Blad (В. Franconis), hos andre først ved det 3dje (B. Schmidt). 
hos nogle muligvis endnu senere, og fra det Øjeblik af bar Prim- 
skuddet ganske samme Bygning- som Sideskuddene. De förste 
Blades største Side vender altid samme Уеј som de senere Blades: 
kun for det 1ste Blads Vedkommende kan Orienteringen und 
tagelsesvis være den omvendte. 


107 


Det ег altsaa afgjort, at Dorsiventraliteten først indtræder 
efter Spiringen, efter det første Blads Anlæggelse. 

Vi vende os nu til det andet Spørgsmaal — om Dorsiven- 
traliteten kan induceres af ydre Faktorer — og skulle da betragte 
hver Art for sig. 

Udsæden foretoges i smaa Urtepotter, som vare helt fyldte 
med Jord. Efter at Spiringen var begyndt, fjærnedes saa mange 
Kimplanter, at de tiloversblevne stod spredt og vendte Kimbladenes 
Insertionsplan i samme Retning. Under Forsøgene kunde da Potterne 
anbringes saaledes, at denne Retning faldt sammen med Lysets eller 
Tyngdekraftens Retning, hvorved altsaa de følgende Blades Inser- 
tionsplan kom til at staa omtrent vinkelret paa samme. 


Begonia Schmidtii. 

L Kimplanterne omtrent vandrette, belyste fra 
oven. | 

Potterne lagdes ned paa Siden, saa at Jordoverfladen blev 
omtrent lodret. Planterne bøjede sig derved noget opefter, men 
kun lidt, hvilket tildels er begrundet paa, at Stænglen holder sig 
kort, saa at Kimbladene og det første Løvblad ved en ringe Ор- 
adbøjning stemmes ind mod Jordoverfladen og derved forhindre en 
stærkere Opadbøjning. Selvfølgelig sørgedes der for, at bestandig 
samme Side af Potten vendte opad. For Kortheds Skyld betegnes 
i det følgende det 1ste, 2det og 3dje Blad henholdsvis В!, В, B*. 

Forsøg 1. 24. Febr.. Udsæd. 

17. Marts.  Spiringen var begyndt, kun Kimbladene vare 
synlige. Paa de største Kimplanter var Afstanden mellem Kim- 
bladenderne lidt over 1 Mm.  Potten lagdes ned, saa at Jordover- 
fladen vendte mod Syd-Øst. 

25. Marts. В! viste sig. 

9. Арт. Paa de største Kimplanter viste sig B^. В! var 
endnu fuldstændig symmetrisk. 


108 


2. Mai. Kulturen sluttedes. Paa alle Planterne var Bš syn- 
ligt, og viste sig, naar det var tilstrækkelig stort, at have den 
typiske skjæve Bladform. Af 18 Kimplanter var paa de 14 den 
opadvendende Side bleven til Bredside. Paa B? var Spidsen ned- 
adrettet, den opadvendende Side størst. Dette sidste var ogsaa 
Tilfældet med B*, som paa 9 af Planterne var stærkt skjævt, paa 
2 lidt, men tydeligt skjævt, paa 3 næsten symmetrisk. В! var paa 
8 af Planterne næsten symmetrisk, paa 4 lidt, men tydeligt skirt, 
раа 2 stærkt skjævt. Den største Side vendte ogsaa her bestandig 
opad; kun paa én Plante var den nedadvendende Side ubetydeligt 
større end den anden. Paa samme Plante var В? næsten sym- 
metrisk, medens B?, som ellers, var typisk og vendte den største 
Side орай. — Paa de 4 øvrige Planter var den nedadvendende 
Side bleven Bredside. De 3 af disse Planter sad imidlertid saa 
nær ved Pottens øvre Rand, at de havde været beskyggede af 
denne og muligvis stærkest belyst paa den nedadvendende Side. 
Paa dem alle vare baade B! og В? ganske eller næsten symmetriske, 
kun paa én af dem var В? udpræget skjævt (den opadvendende 
Side størst). Den fjerde Kimplante, som var den kraftigste af 
. dem alle, befandt sig derimod midt i Potten og havde utvivlsomt 
været stærkest belyst paa den opadvendte Side. Paa denne Plante 
var imidlertid den opadvendte Side lidt større end den nedadvendte 
baade раа В! og B?, medens В? var typisk og vendte den største 
Side nedad. 

Forsøg 2. 7. Mai. En Роме med nyligt fremkomne Kim- 
planter, paa hvilke kun Kimbladene vare synlige, lagdes paa Siden, 
saa at Jordoverfladen var lodret og vendte mod Nord. 

30. Juni. B5 var fremkommet og Kulturen afbrodes. Раз 
alle (24) Planter var den opadvendte Side bleven til Bredside. 
løvrigt ses Udfaldet af følgende Tabel, i hvilken Tallene betegne 
Antallet af Planter, 


109 


Nedadvendte Opadvendte Side størst 
Side lidt Usikre 1) 
SENE айй KE т атын ; 
næsten sym- | lidt men tyde- dere 
den opadv. metrisk, | ligt skjært. stærkt dier, 
В! 2 6 9 | 5 2 
с лез 2 | 1 | 15 3 
EE xL... | i Øre 18 6 
i | (typisk) (ikke fremkommet) 


Forsøg 3. 19. April. En Potte med Kimplanter lagdes 
ned paa Siden, med Jordoverfladen vendt mod Øst (temmelig svagt 
Lys) Paa saa godt som alle Planter var B! synligt, paa de største 
var det næsten saa stort som Kimbladene. | 

11. Juni. B? var fremkommet, Kulturen afbrodes. 18 Kim- 
planter. 

Paa 14 Kimplanter var den opadvendte Side bleven til Bred- 
side; paa alle Bladene vendte den storste Side opefter. 


Næsten | p езі Stærkt 9 
у isk. | мы skjævt 
symmetrisk. skjært. У 
В! 7 3 1 | 3 
B? 8 3 | 2 1 
EU у бен а АН r SA s, | 14 | 
| (ти) | 


Paa 4 Planter var den nedadvendte Side bleven til Bredside; 
de to første Blade vare næsten symmetriske, med den Undtagelse, 
at В? paa to af Planterne var stærkt skjævt, med den nedadyendte 
Side størst. 

I alle 3 Forsøg blev altsaa den opadvendte, stærkest belyste 


"Aur buf 


') Affaldne, beskadigede el. lign. 


110 


Side til Bredside. Blandt 60 Kimplanter forekom kun 8 Und- 
tagelser, 4 i Fors. 1, 4 i Fors. 8. De 8 af Undtagelserne i 
Fors. I maa imidlertid lades ude af Betragtning, da disse Planter 
muligvis have været stærkest belyste paa den nedadvendte Side. 
De 4 Undtagelser i Fors. 3 maa vistnok ligeledes regnes fra, da 
В! ved Forsøgets Begyndelse paa flere af Kimplanterne var næsten 
lige saa stort som Kimbladene, og en Induktion altsaa meget godt 
kan have fundet Sted før Forsogets Begyndelse. Der bliver saa- 
ledes i alle Forsøgene kun 1 sikker Undtagelse tilbage. 

At Induktionen allerede foregaar, medens det lste Blad er 
meget lille, omtrent af Kimbladenes Størrelse, fremgaar af følgende . 
Forsøg. | 

Forsøg 4. 4 Kimplanter, hvis В! var omtrent af samme 
Størrelse som Kimbladene, plantedes ud i en Potte, saa at Kim- 
bladene viste i samme Retning, og Potten lagdes derefter ned, saa 
at Kimbladenes Insertionsplan stod lodret. В! var paa to af Kim- 
planterne drejet ganske lidt opefter. Da Forsøget afbrødes, Vår 
den nedadvendte Side bleven til Bredside paa disse to Planter 08 
раа endnu en tredje, medens paa den fjerde den opadvendte Side 
var bleven til Bredside. 

Hvilken af de to Faktorer, Lyset og Tyngdekraften, der hår 
været den virksomme i de 3 første Forsøg, kan ikke ses af disse, 
skjont de i Fors. 1 forekommende Undtagelser synes at vise, at det 
er Lyset. For at afgjøre dette Spørgsmaal anstilledes følgende 
Forsøg. ; 

П. Kimplanterne voxende opret i ensidigt LYS 

Forsøg 5. 29. Marts. Fn Potte med Kimplanter, af hvilke 
de fleste begyndte at vise B!, stilledes under en Hætte af sort 
Karton kun aaben paa Sydsiden. 

5. Juni. Forsøget afbrødes. Planterne vare gjennemgaaende 
ikke synderlig kraftige og stod temmelig tæt; dog toges kun Her 
syn til de Planter, som stod nogenlunde frit. Af 9 Kimplanter 
var paa 5 den stærkest belyste Side bleven til Bredside, раа 4 S 


111 


Smalside. De enkelte Blades Størrelses- og Orienteringsforhold ses 
af følgende Tabeller. 
а. Den mod Lyset vendende Side blev Bredside. 


UR ВН 


Den mod Lyset vendende Side størst 
E e 
apes ^u lidt men gie | | Vin 
WT MN Y: ligt. dier, | stærkt skjært. 
| | | 
В |....... | 2 | 2 1 
Bt: 1 2 2 
ag Каа ый аачы | 5 
| | 


b. Реп fra Lyset vendende Side blev Bredside. 


Den mod Den fra Lyset vendende Side størst | 
Lyset vend. | p E uu Шейше 
Side størst. | næsten sym- ЕТ men tyde- | > i |: | 
ани. ligt skjært. stærkt skjært. | 
| 
på 1 ЙЫН aod d POE pad det DAT 1 
p 2 Oh. зае pog 
в |... | | 
о. eere wd 4 


Skjønt dette Forsøg led af visse Mangler (Planterne stod 
lovlig tæt, vare temmelig svagt belyste og gjennemgaaende temmelig 
Svage), har jeg dog ikke villet undlade at omtale det. Hvis der 
Overhovedet kan uddrages nogen Slutning deraf, maa den forskjel- 
lige Orientering af Kimplanterne enten bero paa, at Lyset paa 
Grund af de ugunstige Forhold ikke har formaaet at inducere Dor- 
Siventraliteten, eller den kan skyldes modsat Indvirkning af Lys og 
Tyngdekraft, foranlediget ved, at. Planterne paa Grund af deres 
Fremadretning- mod Lyset vendte den stærkest belyste Side nedad. 
En vis Indvirkning af Lyset: synes dog at kunne spores. Af de 
to første Blade paa de Kimplanter, hvis fra Lyset vendende Side 
Vår bleven Bredside, var nemlig i 3 Tilfælde den mod Lyset 


112 
vendende Side størst 


, og de andre vare med kun én Undtagelse 
næsten symmetriske. 


Dette synes at skyldes Lyset, som har mod- 
arbejdet den af andre Faktorer bestemte Dorsiventralitet uden dog 
at have været i Stand til at omvende den. 

Tydeligere Resultat fremkom ved 

Forsøg 6. 12. April. 


En Potte med unge Kimplanter 
stilledes under en sort Hætte 


kun aaben paa den ene Side. De, 
fleste Planter havde faaet B!, men dette var endnu lille, mindre end 
Kimbladene. 

27. Mai fjærnedes og undersøgtes 10 Kimplanter, d. 20. Juni 
endnu 5, som udviklede sig noget langsommere. Раа alle 15 
Planter var den mod Lyset vendende Side bleven til Bredside. 
(Hensyn toges ikke til en Plante, som stod i Skygge af Pottens 
Rand, og til en anden, hvis Stængel var stærkt kroget). 


Den fra Den mod Lyset vendende Side størst 


| --| Usikre. 
| Side størst. wee нін syn E lidt men — kj 
| kjært. stærkt skjært. 

UE а 11 | ә 1 

| Å EE 3 | 5 6 1 

Fl 14 Mee 
n | (typisk) | (ikke synligt) 


I dette Forsøg er altsaa alle Kimplanternes Dorsiventralitet 
bleven induceret af Lyset, ikke af Tyngdekraften. Hvis denne 


havde virket inducerende, maatte Resultatet være blevet. at den 
bagtil, fra Lyset vendende Side var bleven Bredside, da Planterne 
vare skraat fremadrettede mod Lyset. 
II. Kimplanterne omtrent vandrette, belyste г. 
neden. 

Forsøg 7. 19. Marts. En Potte med ganske ungé Kim- 
planter omgaves med еп sort Hætte, kun aaben paa den ene Side, 


og lagdes derefter paa Siden, saa at Jordoverfladen vår Jodret 08 


118 


Aabningen vendte nedad mod et omtrent vandret Spejl, som kastede 
Lyset fra Himlen, ogsaa direkte Sollys, nedenfra op paa Planterne. 
Disse rettede sig noget nedefter og vendte Bladpladerne lige mod 
Lyset. 

Forsøgsbetingelserne vare omtrent de samme som i det fore- 
gaaende Forsøg, for saa vidt som Planterne i begge blev stærkest 
belyste paa den nedadvendte Side, og Resultatet blev ogsaa det 
samme. 

Af 18 Kimplanter blev paa de 16 den nedadvendte Side til 
Bredside; paa 2 blev den derimod til Smalside, men disse 2 
Planter vare meget stærkt nedadrettede, de hang næsten ned langs 
Jordoverfladen, og vare, i alt Fald da Forsøget afsluttedes, ikke 
stærkest belyste paa den nedadvendte Side. De 16 Planters Blade, 
hvis største Side altid vendte nedad, havde følgende Skjævheds- 
grader: 


| 
| | 
Næsten ge mas | Stærkt 
symmetrisk. | k: å | skjær 
| | 
B: 6 | Б | 5 
В? 1 | 2 | 18 
HEJ Есе ое вя | 16 
| | (typisk) 


; De to første Blades Skjævhed var altsaa forholdsvis betydelig, 
især Dis 
Naar bortses fra de to tvivlsomme Undtagelser, har Lyset 
altsaa ogsaa i dette Forsøg været bestemmende for alle Kim- 
Planternes Dorsiventralitet. 


De anstillede Forsøg vise overensstemmende, at naar de 
Unge Kimplanter befinde sig i ensidigt Lys, bliver Dor- 
Siventraliteten induceret af dette, idet den belyste Side 
| blev til Bredside, hvadenten Lyset traf Planterne fra oven eller fra 

8 


Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1888. 


114 


neden. Heraf følger tillige, at Tyngdekraften ikke har virket in- 
ducerende, men derfor er den Mulighed ikke udelukket, at Tyngde- 
kraften kunde have en lignende inducerende Indflydelse som Lyset, 
naar dettes Virkning er udelukket. Dette Spørgsmaal maa kunne 
afgjøres paa forskjellig Maade, f. Ex. ved Klinostatforsøg eller ved 


at anbringe Planterne mellem to Spejle. Jeg har forsøgt en tredje 


Methode: En Potte med ganske unge Kimplanter omgaves med en 
for oven aaben Cylinder af hvidt Karton og stilledes derefter skraat, 
saa at Jordoverfladen var vendt mod Syd. Planterne modtog derved 
kun direkte indfaldende Lys fra Cylinderens øvre Ende, altsaa 
vinkelret paa Jordoverfladen, men befandt sig forøvrigt i alsidigt 
diffust Lys. Desværre kom kun 3 Kimplanter med omtrent lodret 
Symmetriplan til Udvikling. Paa de to var den opadvendte Side 
bleven til Bredside, paa den tredje den nedadvendte. Paa Grund 
af Forsøgsplanternes ringe Antal kan der naturligvis ikke sluttes 
noget med Hensyn til Tyngdekraftens Indvirkning, og Spørgsmaalet 
maa altsaa henstaa uafgjort for denne Arts Vedkommende. Раа 
alle 3 Planter vare de to første Blade næsten eller ganske sym- 
metriske, og det samme var Tilfældet med de andre Planter, hvis 
Symmetriplan var transversalt. Dette synes at være fremkaldt ved 
den alsidige Belysning. 


Begonia Franconis. 

Hos denne Art foregaar Spiringen noget hurtigere end hos 
den foregaaende, og Kimplanterne opnaa tidligere en Vis Længde, 
idet de første Stængelstykker voxe ud i Stedet for at holde sig 
korte som hos B. Schmidti (Fig. 17). Da tilmed allerede det 2det 
Blad har omtrent den samme skjæve Form som de senere Blade, 
faar man hurtigere Svar paa de stillede Spørgsmaal. Saa snart 
det 2det Blad overhovedet bliver synligt, kan Resultatet ses, idet 
Spidsen af dette Blad meget tidligt retter sig ud imod Plantens 
fremtidige Smalside (Fig. 18 e). Jeg har anstillet en Del Forsøg 
раа samme Maade som med foregaaende Art. 


115 


I. Planterne omtrent vandrette, belyste fra oven. 

Forsøg 1. 8. April. En Potte med nys fremkomne Kim- 
planter lagdes paa Siden, saa at Jordoverfladen var næsten lodret 
og vendt omtrent mod Syd. 

Planterne rettede sig under Forsøget noget opefter. 

22. Арт. В! var fuldstændig symmetrisk, B? ikke synligt. 

27. April Paa de fleste Kimplanter var B? fremkommet og 
B' blevet noget skjævt. 

9. Mai. Forsøget afbrødes. 20 Kimplanter, af hvilke de fleste 
viste B?. Paa alle Planterne var den opadvendte, stærkest be- 
lyste Side bleven til Bredside. Paa alle Blade var den opadvendte 
Side størst, ogsaa paa В!, som altid var mere eller mindre skjævt. 
De ganske unge Blades Spids var rettet nedad. 

Forsøg 2. 15. Apri. Еп Potte med Kimplanter lagdes 
paa Siden, overdækket med en sort Hette, kun aaben paa den op- 
advendte Side. Paa nogle af Planterne begyndte B! at vise sig. 

11. Mai. Af 26 Planter, som havde frembragt В?, var раа 
de 24 den opadvendte, stærkest belyste Side bleven til Bredside, 
В! var altid mere eller mindre skjævt og vendte den største Side 
орай ligesom В?. Paa 2 Planter var den nedadvendte Side bleven 
til Bredside; paa begge afveg dog Symmetriplanet mindre end 45° 
fra Horizonten. | 

Alle Planterne optoges med Undtagelse af 10, paa hvilke 
kun В! var synligt; paa alle Planterne var det større end Kim- 
bladene, paa de mindste dog næsten af samme Størrelse, paa alle 
fuldstændig symmetrisk. Potten lagdes ned som før, men drejedes 
indenfor Hætten 180° ош sin Axe, saa at den Side, som før 
vendte nedad, nu vendte opad mod Lyset. 

3 Uger efter var B! blevet skjævt og B? fremkommet. Раа 
alle Planterne vendte Bladenes største Side nedefter. Dorsiventra- 
liteten maa altsaa være bleven induceret under det første Afsnit 
af F orsøget, og maa have været latent til Stede ved det andet Af- 
Snits Begyndelse, skjønt den den Gang ikke kunde erkjendes, og 
skjønt. den hos flere af Planterne først gav. sig til Kjende 14 Dage 

8* 


116 


senere. Induktionen maa antages at finde Sted omtrent paa det 
Tidspunkt, da В! er af samme Størrelse som Kimbladene. 

Forsøg 3. 28. Juni. En Potte med ganske unge Kim- 
planter lagdes ned, vendt mod Nord. 

21. Juli. 5 Planter viste tydeligt B?. Раа dem alle vendte 
alle Blades største Side opefter. 

Udfaldene af disse 3 Forsøg stemme ganske overens, idet de 
vise, at alle (59 af 61) Planternes Dorsiventralitet er bleven indu- 
ceret af ydre Faktorer. Derimod kan det ikke ses, om det er 
Lyset eller Tyngdekraften eller muligvis begge i Forening, der have 
været virksomme, da de have virket i samme Retning. 

II. Planterne omtrent vandrette, belyste fra neden. 

Forsøg 4. 7. April. En Potte med Kimplanter, paa hvilke 
kun Kimbladene vare synlige, lagdes paa Siden over et Spejl, 
overdækket med en Hætte, som kun var aaben paa den nedad- 
vendte Side. 

Planterne holdt sig under Forsøget omtrent vandrette, dog lidt 
nedadrettede. 

16. Mai. Paa 28 af 27 Planter var den nedadvendte Side 
bleven til Bredside, idet den største Side af B? vendte nedefter. 
В! var paa alle Planterne stærkt skjævt og vendte ligeledes den 
største Side nedefter. Paa 4 Planter var derimod den opadvendte 
Side bleven til Bredside, idet B?s største Side vendte opad. P' 
var paa den ene af disse Planter symmetrisk, paa to næsten sym- 
metrisk, den nedadvendte Side dog lidt større end den anden, 
påa den fjerde endelig stærkt skjævt, den opadvendte Side størst. 

I dette Forsøg er altsaa næsten alle Kimplanternes Dorsiven- 
tralitet bleven induceret af Lyset, ikke af Tyngdekraften. Om 
Dorsiventraliteten hos de 4 Kimplanter, hvis Bredside vendte opad, 
er bleven induceret af Tyngdekraften eller bestemt udelukkende af 
indre Faktorer, kan ikke afgjøres ved dette Forsøg alene. ж 
af disse Planter syntes dog at vidne om en Indvirkning af Lyset, 
idet det første Blads nedadvendte Side enten var lidt större end 
eller af samme Størrelse som den opadvendte. 


4 


ый 


Forsøg 5. 20. Juni. Anstilledes ganske som foregaaende. 

D. 20. Juli optoges og undersøgtes 10 Kimplanter, d. 25. Juli 
endnu 9. Раа alle 19 Planter var den nedadvendte Side bleven 
til Bredside. B! var stærkt skjevt og vendte den største Side 
nedad. Alle Planternes Dorsiventralitet er altsaå bleven induceret 
af Lyset. 

Af de to sidste Forsøg i Forbindelse med de to foregaaende 
kunne vi saaledes slutte, at naar de unge Kimplanter befinde sig i 
ensidigt Lys, som træffer dem fra Siden, omtrent vinkelret paa 
Bladstillingsplanet, bliver Dorsiventraliteten induceret af Lyset, ikke 
(eller dog kun undtagelsesvis) af Tyngdekraften. Om denne er i 
Stand til at inducere Dorsiventraliteten, vil fremgaa af de følgende 
Forsøg. 

HI. Planterne voxende opret i ensidigt Lys. 

Forsøg 6. 2. Mai. En Potte med nyligt fremkomne Kim- 
planter stilledes under en Hætte af sort Karton, kun aaben paa 
Sydsiden. : 

9. Juni. Alle (15) Kimplanter havde rettet sig skraat fremad 
mod Lyset, men havde dog været stærkest belyste paa den frem- 
advendte Side. Paa kun 5 af Planterne var den fremadvendte, 
stærkest belyste Side bleven til Bredside, paa 10 var den svagest 
belyste og skraat opadvendte Side bleven til Bredside. Antage vi 
foreløbig, at Dorsiventraliteten i alle Tilfælde er bleven induceret 
af en ydre Faktor, enten Lyset eller Tyngdekraften, da er den kun 
hos en Tredjedel af Planterne bleven induceret af Lyset, hos de to ` 
Tredjedele af Tyngdekraften. Forklaringen af dette ved første Be- 
tragtning noget overraskende Resultat, der synes at staae i Modstrid 
med Udfaldene af Fors. 4 og 5, maa sikkert søges deri, at Lyset 
har truffet Planterne under en meget spids Vinkel. Disse vare 
nemlig skraat fremadrettede mod Lyset, og dette kom tillige noget 
skraat fra oven. Vi vide nu, at de heliotropiske og geotropiske 
Virkninger aftage, naar den Vinkel aftager, under hvilken hen- 
holdsvis Lyset og Tyngdekraften træffer det paagjældende Plante- 
Organ, og intet er naturligere end at antage, at det samme gjælder 


118 


disse Faktorers Evne til at inducere Dorsiventraliteten. Da ш 
Tyngdekraften i Forsøget har truffet Planterne under en større 
Vinkel end Lyset, er det forstaaeligt, at dens inducerende Indflydelse 
har kunnet være stærkere end dettes. Muligt er det jo, at nogle, 
maaske endog de Heste af Planternes Dorsiventralitet er bleven be- 
stemt udelukkende ved indre Faktorer, men da Antallet af Planter 
med skraat opadvendende Bredside var dobbelt saa stort som af de 
andre, til Trods for, at alle Planterne vare stærkest belyste paa den 
nedadvendte Side, kan der næppe være Tvivl om, at en Del af 
Planternes Dorsiventralitet er bleven induceret af Tyngdekraften. 

Desværre gik Planterne til Grunde i flere andre Kulturer, saa ` 
at jeg kun har dette ene Forsøg af denne Art at støtte mig til. 
Heldigere var jeg med det sidste Forsøg. 

IV. Planterne stillede skraat i alsidigt Lys. 

Forsøg 7. 17. Juni. En Potte med ganske unge Kim- 
planter omgaves med en Cylinder af hvidt Karton, som naaede 17 
Centimetre over Pottens Rand, og stilledes derefter skraat, saa at 
Jordoverfladen vendte mod Syd. Planterne voxede skraat opeftér 
i Retning af det direkte indfaldende Lys. Belysningen var for saa 
vidt alsidig, som Planterne vare forholdsvis stærkt belyste fra oven, 
svagere men ligeligt belyste fra Siderne. 

Af 12 Kimplanter, som undersøgtes d. 3. og d. 23. August, 
vendte paa 11 Bredsiden opefter, paa 1 nedefter. En af de 11 
Planter stod endog ganske nær ved Pottens øvre Rand og var 
derfor noget stærkere belyst paa den nedadvendte end paa den 0р- 
advendte Side. B! var paa alle Planterne med én Undtagelse kun 
lidt skjævt. 

I dette Forsøg, hvor Lysets Indvirkning var udelukket, er 
Dorsiventraliteten altsaa hos næsten alle Planterne bleven induceret 
af Tyngdekraften, og herved bekræftes saaledes den af det fore 

gaaende Forsøg uddragne Slutning. = 
Hos Begonia Franconis kan altsaa Dorsiventralitete" 
induceres baade af Lyset og af Tyngdekraften. Befinde 
de unge Kimplanter sig i ensidigt Lys, som træffer dem omtrent 


119 


under en ret Vinkel med Bladstillingsplanet, vil Lyset virke indu- 
cerende, hvordan saa end Planternes Stilling er i Forhold til 
Tyngdekraftens Retning. Er Belysningen derimod alsidig, eller 
træffer Lyset Planterne under en meget spids Vinkel, kan Dorsi- 
ventraliteten induceres af Tyngdekraften. Endelig tyde de i flere 
Forsøg forekommende Undtagelser раа, at Dorsiventraliteten ogsaa 
kan bestemmes udelukkende af indre Faktorer. Dette vil sikkert 
finde Sted, naar ydre Faktorers Indvirkning er udelukket. 


Det havde været min Hensigt ogsaa at anstille Forsøg med 
de nedliggende Arter, hos hvilke Skuddenes Bredside vender nedad, 
men næsten alle Kulturerne med saadanne Arter mislykkedes, idet 
enten Frøene ikke vilde spire, eller Kimplanterne gik til Grunde 
i'en ung Alder. Det lykkedes mig dog at faa nogle faa Kim- 
planter af Begonia heracleifolia til Udvikling. 

I en opret staaende Kultur i ensidigt Lys, kommende fra Øst, 
udviklede sig 2 Kimplanter. Раа begge blev den mod Lyset 
vendende Side til Bredside. В? var udpræget skjævt og vendte 
den største Side mod Lyset, B1 var næsten symmetrisk. 

I en Potte, som laa paa Siden og kun belystes fra neden ved 
Hjælp af et Spejl, udviklede sig ligeledes kun 2 Kimplanter. Paa 
begge blev den nedadvendte Side til Bredside, idet den største 
Side af В? vendte nedefter mod Lyset (Fig. 19). 

Desværre mislykkedes alle Kulturer i liggende Potter, belyste 
fra oven, og det kan saaledes ikke med Sikkerhed afgjøres, om det 
er Lyset eller Tyngdekraften, der har virket inducerende i de to 
Forsøg. I det første Forsøg vare Kimplanterne nemlig noget 
fremadrettede mod Lyset, saa at den belyste Side vendte skraat 
пейай, omtrent som i det andet Forsøg, og det fremkomne Resultat 
kan altsaa lige saa godt bero paa, at Tyngdekraften har fremkaldt 
en Bredside paa den nedadvendte Side, som paa, at Lyset har 
fremkaldt en Bredside paa den belyste Side. Det kan nemlig ikke 
forudses, om den opad- eller nedadvendte, resp. stærkest eller 
Svagest belyste Side vil blive til Bredside, da de ældre Skud hos 


120 


denne Art i Modsætning til de foregaaende vende Bredsiden nedad. 
I en Kultur i liggende Potte med Lys fra oven vil ventelig 
alle Kimplanternes Bredside vende enten opad eller nedad. Hvis 
det første indtræffer, maa det være Lyset, som i dette og i de to 
andre Forsøg har induceret Dorsiventraliteten, og vi faa da det 
interessante Tilfælde, at den -Side af Plantens Primskud, som i 
ung Tilstand vender mod Lyset, netop derved bliver til den Side 
(Bredsiden), som senere vender nedad, altsaa bort fra Lyset. Hvis 
i det tænkte Forsøg de mnedadvendte Sider blive til Bredsider, 
maa det være Tyngdekraften, som inducerer Dorsiventraliteten, idet 
den fremkalder en Bredside paa den nedadvendte Side, medens den 
hos B. Franconis tværtimod fremkaldte en Bredside paa den opad- 
vendte Side. Hvilken af de to Antagelser der er den rigtige, kan 
kun afgjøres ved yderligere Forsøg; jeg anser dog den første for 
den. sandsynligste. | 


Papilionaceer. | 

Hos де Papilionaceer, som have toradede Blade, træffe vi 
overordentlig hyppigt dorsiventrale Skud. Det synes overhovedet, 
at Skud med toradede Blade ere særligt tilbøjelige til at blive dor- 
siventrale, og det er ikke vanskeligt at forstaa. Hos Papilio- 
naceerne kan endog et dorsiventralt Skud fremgaa af et isolateralt, 
uden at de enkelte Dele undergaa nogen Formforandring. 1 hver ` 
Bladaxel sidder nemlig sædvanligvis mere end én Knop, af hvilke 
den først fremkomne er forskudt lidt til den ene Side af Bladaxlen, 
den 2den til den anden Side!). Staa nu de primære Skud snart 
ved den ene, snart ved den anden Side af Skuddet, er der, naar 
alt andet er lige, ingen væsentlig Forskjel mellem Skuddets to 
Sider; staa de derimod alle ved en og samme Side af Skuddet, er 
_ allerede heri en Dorsiventralitet udtalt, og vi træffe virkelig dorsi- 
ventrale Skud hos Papilionaceerne, hos hvilke Modsætningen mellem 


') Knoppernes lste Blad staar er ved den Side, der vender bort fra 
den følgende Knop i samme Axe 


121 


de to Sider ikke give sig til Kjende ved andre morfologiske For- 
hold, saaledes de florale Skud hos Medicago og Pisum, hos hvilke 
alle Blomsterstandene, som ere de primære Skud, staa ved og ere 
rettede ud. imod en og samme Side af Skuddet. Sædvanligvis 
giver Dorsiventraliteten sig dog ogsaa til Kjende i Bladene, idet 
den ene Side er mere eller mindre forskjellig fra den anden. 
Formforholdene ere naturligvis forskjellige hos de enkelte Slægter 
og Arter, men i det væsentlige gjenfinde vi dog det samme, blot 
udviklet i forskjellig Grad. Disse Symmetriforhold ere især blevne 
udførligt behandlede af Wydler!), og kunne i Almindelighed 
karakteriseres paa følgende Maade. Paa den Side af de dorsiven- 
trale Skud, til hvilken de primære Sideskud (Blomsterstandene) ere 
forskudte, ere Axelbladene ofte større, mere takkede eller fligede 
og ikke sjældent tillige lavere insererede end paa den modsatte 
Side. Ere Bladene finnede, blive Smaabladene ofte alternerende, og 
det nederste sidder da altid ved denne samme Side (Blomstersiden). 
Paa Sideskuddene vender denne Side altid ind mod Moderaxen. — 
Dorsiventraliteten begynder hos nogle Arter forst i den florale 
Region eller umiddelbart ved dennes Begyndelse, hos andre er den 
til Stede allerede i den vegetative Region. 

Vi skulle nu nærmere betragte nogle enkelte Exempler og 
‘særlig undersøge de dorsiventrale Skuds Forhold til de уйге Fak- 
torer, Lyset og Tyngdekraften. 

Alle de undersøgte Planter have toradede Blade. Primskuddets 
Bladstillingsplan staar vinkelret paa Kimbladenes, og Sideskuddenes 


mere eller mindre nøjagtig vinkelret paa Moderskuddets. 


Medicago lupulina. 

Fra Primskuddets nedre Bladaxler udgaa kraftige Skud, hvis 
Blade med Undtagelse af de nederste alle støtte Blomsterstande. 
Disse staa alle ved og ere rettede ud imod Skuddets Ventralside. 


') Wydler, Kleinere Beiträge zur Kenntniss einheimischer Gewüchse, 
Papilionaceae. Flora 1860 р. 17. 


122 


Skuddene ere nedliggende og stille sig altid saaledes, at denne 
Side, Blomstersiden, vender opad. 

Nogle unge Sideskud, hvis Blade endnu ikke vare udfoldede, 
fastbandtes i omvendt Stilling til skraa Pinde og fastholdtes under 
deres Væxt bestandig saaledes, at Ventralsiden vendte nedad. 
Blomsterstandene fremkom dog uden Undtagelse ved den nedadvendte 
Side af Bladaxlerne. Sideskuddenes Dorsiventralitet lader sig altsaa 
ikke omvende. 

Paa Primskuddet fremkommer den første Blomsterstand fra 
omtrent det 7de eller Sde Blad efter Kimbladene. De første 
Blomsterstande vise ikke nogen bestemt Orientering med Hensyn til 
Skuddets to Sider; senere stille de sig dog alle ved en og samme 
Side, og denne vender da орай. Jeg har ikke undersøgt, om denne 
Side bestemmes ved ydre Faktorer. Derimod har jeg fastbundet i 
skraa omvendt Stilling et Primskud med 6 udviklede Blomster- 
stande, af hvilke de tre første vendte nedad, de tre næste орай. 
Blomsterstandenes Orientering var ved Forsøgets Sluting følgende : 


{ i 
| 
| 


Blomsterstand. . | 1 | 2 Зоја 4 | 1 | 
SAR ZA 


6 
NIN 


St 
Si 
Бичи vod... |. | 


БІНЕ: 


^ ойн 
hvor О betegner den under Forsøget — N den nedadvendte 
Side. Skuddet synes ved Forsøgets Begyndelse at have været i 
Besiddelse af en Dorsiventralitet, som ikke har ladet sig omvende, 
ihvorvel enkelte Blomsterstande ere fremkomne ved den opadvendte 
Side. | 
Primskuddets Dorsiventralitet trænger endnu til nærmere Under- 
søgelse; kun saa meget er sikkert, at den først indtræder et Stykke 
ovenfor den florale Dels Begyndelse. 


Ervum Lens. 

Dorsiventraliteten giver sig hos denne Plante til Kjende ikke 
alene ved de primære Skuds, Blomsterstandenes Stilling, men em 
i Bladenes Forgrening, idet det nederste Smaablad i den ме) 
Region staar ved Skuddets Blomsterside. 


128 

Fra Primskuddets nedre Bladaxler, hyppigst fra det andet 
Lavblad og fra det første Løvblad, udgaa kraftige Berigningsskud, 
som ofte tage Luven fra Primskuddet. Fra det 5te eller 6te Blad 
af paa disse Sideskud ere de primære Skud Blomsterstande, som 
alle staa ved Moderskuddets Ventralside. De primære Skud fra de 
nedre Bladaxler ere vegetative, staa ligeledes ved Ventralsiden og 
vende det første Blad ud til samme Side. Undtagelsesvis kan dog 
det primære Skud fra en enkelt af de nedre Axler staa ved Dor- 
salsiden. 

For at prøve, om Sideskuddenes Dorsiventralitet udelukkende 
bestemmes ved deres Stilling i Forhold til Moderaxen, fastbandtes 
et ungt 1 Mm. langt Sideskud fra det iste Løvblad paa en Plante, 
som dekapiteredes over dette Blad, i skraa Stilling, saa at Dorsal- 
siden vendte орай, og fastholdtes fremdeles under Skuddets Үзехі 
i denne Stilling. Skuddet frembragte 10 Løvblade og fra de 5 
øverste Bladaxler Blomsterstande, som alle stod ved den nedad- 
vendte Ventralside. Jeg har foretaget flere lignende Forsøg med 
Sideskud af Ervilia sativa, som med Hensyn til de morfologiske 
Forhold stemmer overens med Егрит Lens, men fik beståndig 
samme Resultat, og det samme gjælder lignende Forsøg med noget 
ældre Sideskud af Ervum Lens, Det fremgaar heraf, at Side- 
Skuddenes Dorsiventralitet er inhærent, og at den ikke induceres af 
ydre Faktorer, men udelukkende bestemmes ved Skuddenes Stilling 
i Forhold til Moderaxen. U 

Paa Primskuddet følger efter Kimbladene først 2 Lavblade, og 
dernæst Løvblade, af hvilke det første kun har 2, de følgende efter- 
haanden flere Smaablade. Med Hensyn til det nederste Smaablads og 
det primær Axelskuds Orientering hersker der i den vegetative Region 
ingen konstant Regel; der er ingen Dorsiventralitet til Stede. Denne 
indtræder først samtidig med den florale Region, som begynder 
omtrent ved det 10de eller Lite Blad. Blomsterstandene ere altid 
rettede ud til еп og samme Side og det nederste Smaablad i 
Bladene staar ved Blomstersiden. Enkelte af de nederste Blomster- 
Stande kunne dog undertiden have en afvigende Orientering. 


124 


Er Primskuddets Dorsiventralitet først indtraadt, lader den sig 
ikke omvende. Dette godtgjordes ligesom for Sideskuddene ved at 
lade Skud voxe i skraa Stilling med Blomstersiden vendt nedad. 
Blomsterstandene og Bladenes laveste Smaablade vedblev at staa 
ved den nedadvendte Side.  Dorsiventraliteten giver sig allerede til 
Kjende i Endeknoppen, idet de unge Blade ere krummede lidt hen- 
imod Blomstersiden. 

For at afgjøre, om Primskuddets Dorsiventralitet kan induceres 
af ydre Faktorer, anstilledes følgende Forsøg. 

2 Kimplanters Primskud fastbandtes under hele deres Udvik- 
ling i næsten vandret Stilling, saa at samme Side vendte opad hele 
Vejen, paa den ene dog kun fra Lë (ie Løvblad) og opefter. 
Paa begge Planterne blev den opadvendte Side til Blomsterside. 
Paa den ene stod dog den næstnederste Blomsterstand ved den 
nedadvendte Side af Bladaxlen, men alle de følgende stod ved den 
opadvendte Side. I den vegetative Region stod de primære Skud 
snart ved den opadvendte, snart ved den nedadvendte Side. 

2 andre Kimplanters Primskud fastbandtes under hele deres 
Udvikling i lodret Stilling og ved deres ene Side anbragtes parallelt 
med Bladstillingsplanet en sort Skjærm, saa at de kun belystes 
раа den modsatte Side. Skuddenes øverste Ende var i Almindelig- 
hed til Trods for Fastbindingen noget fremadrettet mod Lyset. Paa 
den ene Plante blev den niod Lyset vendte Side til Blomsterside; 
alle Blomsterstandene stod ved denne Side, Paa den anden Plante 
blev efter nogen Vaklen den mod Skjærmen vendte Side til Blomster- 
side. Det maa imidlertid bemærkes, at Skuddets øverste Ende 
under den lange Tid, hvori Forsøget varede (21/2 Maaned), ikke 
altid har været tilstrækkelig fastbundet, men at den af og til har 
været saa stærkt fremadrettet mod Lyset, at den bagtil vendende 
Side er bleven stærkest belyst. Skuddet syntes at vidne om en 
Kamp imellem to i modsat Retning gaaende- inducerénde Indvirk- 
ninger, af hvilke dog tilsidst den ene har. sejret. Blomster 
standenes og de nederste Smaablades Orientering var følgende: 


125 


Løyblad Nr. ... |10|11|12 € 15 | eder 22 | 23 


Nederste Smaa | | | | | 

“x blad staar vad |" ‚© dà (Ly LE | 5 |L г | LIS [05] 5 
Blomsterstanden | | | | | | | 
staar vi $.. L|L|S|L|S L|S|S|S|S|S|S 


hvor 5 betegner den Side, der vendte mod Skjærmen. L den, der 
vendte bort fra samme. 1 de Blade, som ere betegnede (L), sad 
de nederste to Smaablade i samme Højde, men i de andre Smaa- 
bladpar sad det nederste ved L. 

Af disse 4 Forsøg kan der naturligvis paa Grund af deres 
rnge Antal ikke uddrages fuldt paalidelige Slutninger, men de 
gjøre det dog sandsynligt, at Lyset er i Stand til at inducere 
Primskuddets Dorsiventralitet. Tyngdekraften kan vel have virket 
inducerende ved de to først omtalte Planter, men ikke ved den 
tredje, da Skuddet var lodret og dets øvre Ende endog lidt frem- 
adrettet mod Lyset. Derimod er det muligt, at det er Tyngde- 
kraften, der ved den sidst omtalte Plante har modarbejdet og tilsidst 
besejret Lysets inducerende Indvirkning. 

Den Antagelse, at det er Lyset, som har virket inducerende i 
disse Forsøg, bestyrkedes ved nogle faa Forsøg, som anstilledes 
med en anden Art af samme Slægt, nemlig 


Ervum monanthos. 

* Dorsiventraliteten giver sig hos denne Art til Kjende foruden 
ved de samme Forhold som hos foregaaende Art tillige derved, at 
Blomstersidens Axelblade ere brede og dybt fligede, medens den 
anden Sides ere smale og udelte (Fig. 20). Paa Sideskuddene er 
Som sædvanligt Ventralsiden Blomsterside, og allerede i det første 
Blad er det mod Moderaxen vendte (gastroskope) Axelblad fliget. 

Primskuddets nedre Del er ikke dorsiventral; Axelbladene ere 
her ens, аПе udelte, og hverken Sideskuddene eller Bladenes nederste 
Smaablade vise nogen bestemt Orientering med Hensyn til Skuddets 
to Sider. Men efter omtrent de 10—14 første Levblade begynde 
Axelbladene paa den ene Side af Skuddet at blive fligede, og om- 


126 


trent (ikke nøjagtigt) samtidigt optræde de andre Karakterer, som 
udmærke de dorsiventrale Skud. Den første Blomsterstand frem- 
kommer først fra omtrent det 20de—24de Løvblad, og Primskuddet 
er altsaa udpræget dorsiventralt et Stykke nedenfor den florale 
Regions Begyndelse. 

2 unge Primskud fastbandtes lige indtil deres Blomstring i 
skraa Stilling, saa at bestandig samme Side vendte opad. Paa 
begge blev den opadvendte og altsaa stærkest belyste Side til 
Blomsterside. 

Et lignende Skud fastbandtes i lodret Stilling indtil Blomst- 
ringen, og umiddelbart bag dets ene Side anbragtes en sort lodret 
Skjærm. Den mod Lyset vendte Side blev til Blomsterside. 

Som allerede nævnt synes Dorsiventraliteten i disse Forsøg at 
være bleven induceret af Lyset. Tyngdekraften kan i alt Fald 

ikke have haft nogen Indflydelse i det sidste Forsøg. 


Anthyllis tetraphylla. 

Hos denne, Plantes Skud træffe vi en dorsiventral Modsætning. 
der er mere udpræget end hos nogen af de andre omtalte Papilio- 
naceer. Alle Skud ere nedliggende. De toradede Blade ere skjævt 
insererede, de ere ligesom drejede imod Oversiden, idet deres op- 
advendte Rand er betydelig lavere insereret end den nedadvendte. 
Paa den brede, bladagtige og skjæve Rhachis sidde 4 Smaablade, 
nemlig et stort Endesmaablad, 2 noget mindre paa den opadvendte 
Side, af hvilke det lavest siddende er mindst, og endelig et ganske 
lille раа den nedadvendte Side (Fig. 21).  Sideskuddenes første 
Blad staar altid ved den opadvendte Side af Bladaxlen, заа vel раа 
de vegetative Skud som раа Blomsterstandene (Fig. 21, №) % 
Skuddene selv ere "rykkede lidt til samme Side og rettede samm? 
‚ Vej. Раа Sideskuddene, «om altid fra først af ere typisk 4057 
ventrale, bliver altid Ventralsiden til Overside. | | 

Primskuddets Dorsiventralitet indtræder meget tidligt, - 
док efter Spiringen. Det første Blad efter Kimbladene, som 
sidder midt imellem disses mindste, ved Grunden konkave Side 


127 


(Fig. 22), er nøjagtigt symmetrisk og har et enkelt endestillet 
Smaablad, nedenfor hvis Grund der paa hver Side bemærkes en 
lille Spids (vistnok rudimentære Smaablade) (Fig. 24). Det 2det 
Blad (B?) er allerede udpræget skjævt. Foruden det ende- 
stillede Smaablad har det paa hver Side et mindre, af hvilke det 
ene er veludviklet, det andet rudimentært (Fig. 24 B?) Skuddet 
er nu dorsiveritralt, og dette giver sig allerede til Kjende, inden 
B* er udfoldet, derved at de sammenlagte Rande af dettes Ende- 
smaablad ikke vender ud mod pi men mod den Side af Skuddet, 
til hvilken samme Blads næststørste Smaablad vender о: mod 
Skuddets Overside (Fig. 23). © Skuddets Dorsiventralitet giver sig 
end videre til Kjende derved, at det udfører en Drejning for at 
indtage Normalstillingen, saa at Oversiden vender opad. Paa Kim- 
planter, der voxe i det Frie, udsatte for stærkt Lys, lægger Prim- 
skuddet sig strax vandret lige ud til den Side, hvor B! staar. 
Dette Blad kommer altsaa til at sidde lige paa den nedadvendte 
Side af Stænglen og Bladstillingsplanet er altsaa oprindelig lodret. 
Men kort førend det 2det Blad udfolder sig, udfører Stænglen en 
Drejning, saa at Bladstillingsplanet bliver vandret og Skuddets 
Overside kommer til at vende lige орай. Det Заје Blad er typisk 
ligesom de følgende (Fig. 24 b). Paa Kimplanter, som jeg dyrkede 
i svagere Lys i et ikke» opvarmet Væxthus, lagde Skuddene sig 
ikke vandret, men rettede sig skraat opefter, et Vidnesbyrd om, at 
den vandrette Stilling skyldes Lysets Indvirkning. Fig. 23 og 24 
ere Afbildninger af saadanne Kimplanter. 

Da Primskuddets Dorsiventralitet først indtræder efter Spi- 
ringen, var der en vis Sandsynlighed for, at den vilde kunne in- 
duceres af ydre Faktorer. For at afgjøre dette anstilledes følgende 
Forsøg. 

5 Kimplanter, hvis Kimblade enten lige vare udfoldede eller 
netop skulde udfoldes, stilledes i ensidigt Lys. Den ene stilledes 
Í et Værelse i et Vindue, de andre i Væxthuset; de to af disse 
stilledes ved en Sydvæg og umiddelbart bag ved Planterne an- 
bragtes en lodret Skiferplade, og to omgaves endelig paa den ene 


` 


128 


Side (Nordsiden) med en krummet sort Skjærm, saa at Lyset blev 
noget svagere, men strængt ensidigt. Planterne rettede sig alle 
mere eller mindre fremad mod Lyset. Den mod Lyset vendende 
Side blev i alle Tilfælde til organisk Overside. Епа 
Forsøgsplanterne ет afbildet i Fig. 23, hvor Pilen betegner Lysets 
Retning. У 

Samme Resultat gav Биа; med 2 Kimplanter, som fast- 
holdtes i omtrent vandret Stilling saaledes, at de belystes stærkest 
раа den opadvendte Side. Paa begge Planter blev denne Side til 
organisk Overside. 

Paa alle 7 Planter er altsaa Primskuddets Dorsiventralitet 
bleven induceret af Lyset. At Tyngdekraften ingen Indflydelse 
har haft, fr emgaar af de 5 første Forsøg, i hvilke den skraat ned- 
advendte Side blev til organisk Overside. 


Pisum sativum. 

Hos Ærteplanten optræder Dorsiventraliteten først i den flo- 
rale Region og giver sig kun til Kjende ved, at Blomsterstandene 
ere ensidigt stillede og ere rettede ud imod den samme Side af 
Skuddet, til hvilken de ere forskudte;). Kommer kun én Blomst 
til Udvikling, staar den tilsyneladende terminalt раа ‚ Blomster- 
standsaxen, men i Virkeligheden paa den tdadvendte ( mod Blomster- 
siden vendte) Side af denne, medens den hæmmede Axespids. som 
let antages for et rudimentært Højblad, sidder ved den indad mod 
Axlen vendte Side. Kommer 2 Blomster til Udvikling, vender den 
2den ind mod Axlen. Den første Blomsterstand paa Primskuddet 
‚ kommer sedvanlig i Hjørnet af det 10de eller 11te Løvblad, 05 
samtidig indtræder Dorsiventraliteten; de vegetative primære Knopper 
fra de nærmest foregaaende Axler vise dog ofte den samme en 
sidige Orientering som Blomsterstandene. 


') En enkelt Gang har jeg раа et Sideskud iagttaget, at de кои 
Smaablade sad lavere end de andre. Hos andre Papilionaceer Weg 
det at være de gastroskope Smaablade, som rykke nedenfor de 40 
i de dorsiventrale Skuds Blade. 


129 


I Almindelighed frembyde Ærteplanterne ingen vegetativ For- 
grening, men dekapiteres Primskuddet, voxer en eller flere af де 
øverste Knopper ud til Skud, som ligne Primskuddet. Efter et vist 
Antal Blade (størst paa de fra de nederste Axler fremgaaende 
Skud) med uudviklede vegetative Knopper følge Blomsterstandene, 
som alle staa ved Skuddets Ventralside, og ere rettede ud mod 
denne Side. De unge Sideskud vende Ventralsiderné skraat opad, 
men naar de begynde at blomstre, indtage de en anden Stil- 
ling, i alt Fald i den florale Del; de stille sig da omtrent lodret, 
men dog noget hældende, saa at Ventralsiden, Blomstersiden, 
kommer til at vende skraat nedad. Det samme er Tilfældet med 
den florale Del af Primskuddet. Tvinges et blomstrende Skud til 
at voxe i skraa Retning med Blomstersiden vendt opad, søger det 
bestandig at vende den modsatte Side opad, men det lader sig ikke 
omvende. Dette prøvedes baade med Primskud og med Sideskud. 
At Sideskuddenes Dorsiventralitet udelukkende bestemmes af indre 
Faktorer, synes allerede at fremgaa deraf, at de maa foretage еп 
Drejning for at bringe den -oprindelig skraat opadvendte Ventral- 
side i den for Blomstersiden normale, skraat nedadvendte Stilling; 
og det viste sig da ogsaa, naar Sideskud fra ganske smaa blev 
tvungne til at voxe i skraa Stilling, at Ventralsiden altid blev til 
Blomsterside, hvadenten den vendte opad eller nedad. Dette var 
ogsaa Tilfældet med Sideskud, som fremkom paa skraat stillede 
Skud. og hvis Bladstillingsplan derfor fra først af var lodret. De 
Smaa vegetative Knopper, som staa i Axlerne af de nedre blomster- 
løse Blade paa Sideskuddene, vise samme Orientering som Blomster- 
standene; de ere som oftest rykkede lidt henimod Ventralsiden, og 
! alt Fald staar deres første Blad ved denne Side; dog træffes af 
og til en Undtagelse herfra. | 

For at afgjøre, om Primskuddets Dorsiventralitet kan indu- 
Ceres af ydre Faktorer, austilledes følgende. Forsøg. 

3 Planter fastbandtes under hele deres Udvikling i lodret 
Stilling, og ved deres ene Side anbragtes parallelt med Bladstil- 
lingsplanet en sort Skjærm, saa at de kun belystes paa den mod 


Vidensk, Meddel. fra den naturh, Foren. 1888. 9 


180 


Syd уепдепде Side. Раа de 2 Planter blev den belyste Side til 
Blomsterside, paa den 3dje den beskyggede. | 

. 2 andre Planter behandledes paa lignende Maade, blot med 
den Forskjel, at de ikke vare nøjagtigt lodrette, men hældede noget 
fremad mod Lyset. Paa begge Planter blev den belyste, skraat 
nedadvendte Side til Blomsterside. 

De 3 først omtalte Planter have været under væsentlig de 
samme Betingelser som de to sidstnævnte. Den øverste Ende af 
Skuddene har nemlig som oftest til Trods for Fastbindingen været 
mere eller mindre fremadrettet mod Lyset, hvorved altsaa den be- 
lyste Side er kommen til at vende skraat nedefter. Da nu Induk- . 
tionen uden Tvivl finder Sted ved direkte Indvirkning af de уйе 
Faktorer paa de unge uudviklede Dele, bliver det ligegyldigt. 
om de ældre Dele af Stænglen have været lodrette eller hældende, og 
alle 5 Forsøg kunne altsaa betragtes under ét. Af de 5 Planter, 
hvis øvre Ende har været stærkest belyst paa den skraat 'nedad- 
vendte Side, er altsaa paa de 4 denne Side bleven til Blomsterside. 
Om paa den 5te Plante den beskyggede Side er bleven til Blomster- 
side til Trods for de ydre Faktorers modsatte Paavirkning, eller 
_ ош det er sket, fordi de уйге Faktorers Indvirkning har været 
udelukket i det afgjørende Øjeblik, idet den øvre Ende af Skuddet 
har været lodret og maaske samtidig har һай Bladstillingsplanet 
parallelt med Lysets Retning, hvilket til Trods for Fastbindingen 
af og til indtraf"), det er et Spørgsmaal, som ikke kan afgjøres; 
det sidste er i alt Fald muligt. Da de andre 4 Planter forholdt 
sig ens, maa vi slutte, at Dorsiventraliteten ved dem er bleven 
induceret af ydre Faktorer. Om det er Lyset eller Tyngdekraften 
der har virket inducerende, kan imidlertid ikke ses af disse For- 
sög alene, men det maa kunne afgjøres ved Forsøg med Planter, 
som tvinges til at voxe i skraa Retning og belyses (есте 
Hvis det er Lyset, som har virket inducerende, maa det i et 524" 


er meget 


Y Skuddets øvre Ende, især det sidst udvoxede Internodium, 
- tilbøjeligt til at udføre Drejninger. 


131 


dant Forsøg være den opadvendte Side, som bliver til Blomster- 
side; hvis det er Tyngdekraften, maa det blive den mnedad- 
vendte Side. 

Saadanne Forsøg anstilledes med 4 Planter. Paa de 8 blev 
den nedadvendte Side til Blomsterside, paa den 4de efter nogen 
Vaklen den opadvendte. I Anledning af dette sidste Forsøg skal 
det imidlertid bemærkes, at det har sine store Vanskeligheder at 
sørge for, at den øvre Ende af Skuddet stadig under Forsøget (som 
altid varede over en Maaned) vender samme Side opefter. Det 
hændte ogsaa af og til, at den Side, som skulde vende opad, kom 
til at vende nedad, og det er altsaa muligt, at Induktionen i det 
ide Forsøg netop har fundet:Sted, medens dette har været Til- 
fældet. Denne Plante vidnede imidlertid ganske bestemt om en 
Indvirkning, som er gaaet i modsat Retning af den, der tilsidst 
har sejret, og den syntes ikke at have været langt fra at faa 
Blomstersiden paa den nedadvendte Side. Dette ses af følgende 


Oversigt over Axelprodukternes Orientering: 


інілі Lei Lie po [Li Us p pes pi Linie 
Den vegetative Knops E | | Bal | | 
іне Blad staar ved!) |n |n |o |n |n | | | | | | 
Blomsterstanden staar | фер | | 
ved | | оп п ооо о. о 
| | | | | ! 


hvor n betegner den nedadvendte, о den opadvendte Side, 1, Løv- 
bladene. Til Sammenligning hidsættes en lignende Oversigt for en 
af de andre Planter: 

| 


LL» Lt [pio Lupe Li 
Den vegetative Knops Па | 
lste Blad staar ved |n о In In | | 
Blomsterstanden staar | | 
тейм. азуы | e be ај 4 
| { 


Pan ыы 


') Den primære vegetative Knop staar ofte omtrent midt i Axlen, men 
dens første Blad staar altid ved den modsatte Side af den, ved hvilken 
den sekundære Knop staar. 

9% 


182 


Idet vi betragte det 4de Forsøg som en Undtagelse, der mu- 
ligvis skyldes Fejl ved Forsøget, kunne vi af de 3 andre uddrage 
den Slutning, at naar Primskuddet tvinges til at voxe i skraa Stil- 
ling, saa at det belyses fra oven, bliver den skraat nedadvendte 
Side til Blomsterside. Af disse Forsøg i Forbindelse med de fore- 
gaaende fremgaar det altsaa, at Tyngdekraften er i Stand til 
at inducere Primskuddets Dorsiventralitet hos Ærten, 
idet den fremkalder en Blomsterside paa den nedad- 
vendte Side. 


Vicia Faba. 

Hos Hestebønnen træffe vi i den florale Region af Skuddene 
en udpræget dorsiventral Organisation. Blomsterstandene, som selv 
ere dorsiventrale og kun bære Blomster paa Rygsiden, staa alle ved 
samme Side af Moderskuddet og vende deres blomsterbærende Side 
skraat ud imod denne samme Side. Dorsiventraliteten giver sig til- 
lige til Kjende i Bladene, idet det ved Blomstersiden staaende 
Smaablad i alle Smaabladpar undtagen i det øverste staar betydelig 
lavere end det andet. Undertiden er ogsaa det ved Blomstersiden 
staaende Axelblad noget større end det andet. De nedenfor den 
florale Region paa Primskuddet siddende Løvblade have sædvanlig 
kun -to i samme Højde siddende Smaablade; de еге altsaa Sy" 
metriske og tyde ikke paa nogen dorsiventral Organisation hos 
denne Del af Skuddet. Disse Blades Axelknopper ere sædvanlig 
rykkede lidt henimod den Side, som for oven er Blomsterside, ы 
deres første Blad vender samme Уеј. I de øverste -Bladhjorner 1 
den vegetative Region kommer der ofte slet ingen Knopper til 
Udvikling. | 

Sideskuddene, som ofte under normale Forhold udvoxe fra de 
nederste Bladaxler, have samme dorsiventrale Organisation - 
Primskuddet. Som sedvanligt er det Ventralsiden, som bliver til 


Blomsterside. 
gi Skud- 


Dorsiventraliteten giver sig mærkelig nok ikke Udsla i 
rho 


denes Væxtretning; disse ere nemlig under almindelige Fo 


188 


lodrette. Heller ikke overfor Lyset vise de to Sider nogen væsentlig 
Forskjel i Reaktionsevne. Anbragtes nemlig blomstrende Skud i 
lodret Stilling i ensidigt Lys, bøjede de sig lidt fremad mod Lyset, 
men de udførte ingen Drejning, hvad enten Blomstersiden, den 
modsatte Side eller en af Flankerne vendte mod Lyset, og selv om 
Forsøgene varede i flere Dage. Derimod fremkaldtes en Drejning 
ved to unge Sideskud, paa hvilke kun to Blade vare udfoldede. 
De stilledes saaledes, at Dorsalsiderne vendte mod Syd, og umiddel- 
bart bag deres Ventralside (Blomsterside) anbragtes en mørk Skjærm. 
For at fremme deres Væxt dekapiteredes Primskuddet. Efter hen- 
holdsvis 1 og 3 Uger havde Skuddene under deres Vaxt drejet sig 
saaledes, at Blomstersiden vendte fremad mod Lyset. 

For at afgjøre, om Primskuddets Dorsiventralitet kan induceres 
af ydre Faktorer, anstilledes Forsøg med 22 Planter, hvis Udfald 
er fremstillet i nedenstaaende Tabel. Forsøgene begyndtes altid 
umiddelbart efter, at den nuterende Kimknop havde gjennembrudt 
Jorden, og som oftest sørgedes for, at dette foregik i Mørke. 
Primskuddets Nutationsplan falder altid sammen med Bladstillings- 
planet. Forsøgene fortsattes, indtil Blomstringen begyndte, eller i 
alt Fald indtil det kunde konstateres, hvorledes Blomsterstandene 
vare orienterede, Dernæst dekapiteredes Primskuddet ved Ве- 
gyndelsen af den florale Region for at faa de nedre Blades Skud 
til at voxe ud og derved vise det første Blads Orientering. Fra 
de umiddelbart efter Kimbladene følgende to Lavblades Axler ud- 
уохеде ofte under Forsøget kraftige Skud. Da disse Skud synes 
at kunne have en vis Betydning for Orienteringen af Primskuddets 
Dorsiventralitet, anføres i en særskilt Rubrik ved hvert enkelt For- 
Søg, hvorvidt de vare udvoxede, og hvorledes deres første Blad var 
orienteret. Ved alle Forsøgene betegner 1 den belyste, s den be- 
skyggede, о den opadvendte, n den nedadvendte Side, N! og № de 
to Lavblade, Lt, L?, L3 .... det iste, 2det, 3die .... Løvblad. 


I. Planterne belyste paa den skraat nedad- 
vendte Side. 
A. Planterne stilledes ved en Sydvæg, eller ved deres ene 


Side anbragtes en lodret sort Skjærm. 


| 
| 
| 
| 
| 
| 
| 


| vr сатри 
| 1 = = = 
| = > 2088 en 
SZ 2 Ее: ӛз 
2å E ТЕР | å 5 De øvrige Sideskuds 
$t "Soine 8 Orientering"). 
E vo 125 2.2 
| Der = 
| : а: 
be Nu. |f Skud fra Li staar ved 1, de øvrige 
2 ide | : , 
2. | 29. Juni. | ingen | 5 
| : | : | 8 
Så | 19. Juli. | № | £o | 
4. | 8. Aug. Хорхе 8 8 
| | | 
5. | 8.Sept. | № | s | | ЫЯ ei N. з Mm. fm. langt, wéi: far 5. 
| | | VW Іл 
| put | Skud fra Li — ved s. 
Sa i Мен! dë ты оле тј 
6. | 4. Sept. ЕС : Å С ДА 2222 
| | {= [зешш 
| | - к Яо, 11 
T: | 4. Sept. | N 8 g Alle Skud staa ved s kø: det 
| ms 8 A fra 


D. Planten fastbandtes til en Pind, der hældede noget fremad 
mod. Lyset. 


8 | 22. jd ingen | ез 
H | | 1 


1) Hvor intet er regere stod alle de øvrige Sideskud ved n 


siden. Undertiden s den primære Knop omtrent n midt 1 äl 
Betegnelsen gjælder м den Side, ved hvilken den stod i Forhold ed 
den sekundære Knop, eller hvad der er det samme, den Side, 5 
hvilken dens 1ste Blad stod. 


185 


C. Over Planterne anbragtes en indvendig sort Kasse, kun 


aaben paa Sydsiden. 


ZS ЕЕ 

Ф т 5.1658 
© = кла ш 

g E 88 ив 
3243 5 о” ва De øvrige Sideskuds 
E а за | a28 Orientering. 
0. Б = із ао 
A D or Я 
> s IA Sa 
um = 25 

un | “В 


т 


9. 26. Juli. | ingen | 
10 | в. Sept | ма | | |SSkud fra L' staar ved 1, de øvrige 
ваа TET | | | ved в 


| 
| 


D. Planten stilledes skraat og belystes kun fra neden ved 


Hjælp af et Spejl. 


pue fra № og № staa ved 1, de 


1. | 26. Juli. у 
øvrige ved в. 


ingen 


II. Planterne fastbundne i skraa Stilling, be- 


lyste fra oven. 


19.1 28. Juni.) Ма | b | i 
18.1 29.Juni| № | | | 
| | | | Skud fra № og Іл staa ved n, Skud 
14. 19. Juli. хи. | n | n | fra L? ved o; ingen Skud fra L? 
| | og І“. 
15.1 27. Јан.) N: 6 бе {та L? staar ved o, de øvrige 
| j^ ved n. 
N! n | 
16.1 8. A 
ug. | N2 s | D 
Skud fra å staar ved n. 
| NI | Dp 
17. 2. Sept. n Валера 0. 
Р Nt pki l... mue 
knop Å fra х 25 N? staar ved о. 
18. | 8. Sept. | ingen в ret stor) — — ms 
: о Pd fra L* og L*. 
19. | 8. Бер. | Ni | о š 


к 
62 
o 


8 | = Е ЕС с“ | 
B | n =° | ao | 
Get: Le ача De Es, enes 
$E | = |=5|%=Е| Orlentarhig 
Bu | Зе HE 
o | = а n © а | 
Pa Бл | mo 
be ОО | | | 
| | | 
20. | 5. Sept | № | n 4 Ж Ее. за. L? staar ved n, de øvrige 
| | | 
| | | De øvrige Skud fra de vegetative 
| | Axler stod alle ved п. I den 
= да | || florale Region per nogle 
| e || mærkelige Afvigelse 
о || L*. Ned. Smaabl. volu; ВЫ vedo 
21.| 5. Sept. | Mal) ө K L”. Smaabl. i te? Højde; Blstd. 
N? n | | omtr. media 
| | L*. Ned. mmer "e Blstd. mie 
| | L?. 
à | | Lop, Ned. geg sere: maa 
| || ved о>). 
22. | 7. Sept. | N? * | à |f Skud {та N' og L? staa ved o, de 
| A øvrige ved n. 


I de første 11 Forsøg (I.) have Planterne staaet under viesentlig 
samme Betingelser; de have kun været belyste paa den ene Side, 
og denne har altid vendt mere eller mindre skraat nedad. I de 
første 7 Forsøg have Planterne nemlig ikke været fastbundne 08 
derfor altid rettet sig noget fremefter mod Lyset. Paa 9 af diss 
11 Planter er den bagtil, altsaa skraat орай og fra Lyset vendende 
Side bleven til Blomsterside, paa 2 den modsatte Side. Disse Tal 
vise, at Dorsiventraliteten hos de fleste, eller i alt Fald hos еп Del 
af Planterne er bleven induceret af en ydre Faktor. Er det Lyset, 
som har virket indueerende, har det fremkaldt en Blomsterside på 
den fra Lyset vendende Side, er det Tyngdekraften, har den frem- 
kaldt Blomstersiden paa den skraat opadvendende Side. 

Den sidste Forsøgsrække (IL), som skulde tjene til 
hvilken af de to Faktorer der har været den virksomme, 89" 


') Blomsterstandene Жа 15—15 vare aborterede, de øvrige normale. 


187 


til Resultat, at paa 7 Planter blev den opadvendte, belyste Side til 
Blomsterside, paa 4 den nedadvendte, beskyggede. Forskjellen 
mellem disse Tal er ikke større, end at man, hvis man kun havde 
disse Forsøg at støtte sig til, ikke vilde kunne slutte noget med 
Hensyn til Dorsiventralitetens Induktion ved ydre Faktorer. Imid- 
lertid var Antallet af de Kimplanter, paa hvilke den opadvendte 
Side blev til Blomsterside, næsten dobbelt saa stort som af de 
andre. Hvis der derfor har fundet en Induktion Sted, maa det 
være ved nogle af disse 7 Planter. Antage vi dette, kunne vi af 
disse Forsøg i Forbindelse med den første Forsøgsrække (I.) ud- 
"drage den Slutning, at det er Tyngdekraften, som har induceret 
Dorsiventraliteten hos en Del af Planterne, idet den har fremkaldt 
en Blomstersidé paa den skraat opadvendte Side, ligemeget om 
denne har vendt mod eller fra Lyset. At en Induktion virkelig 
har fundet Sted for en Del af Planterne i den 2den Forsøgsrække, 
forekommer mig sandsynligt, da en Induktion faktisk fandt Sted i 
den iste, og fordi nogle af Planterne i den 2den Række syntes 
bestemt at vidne om en Indvirkning af ydre Faktorer, hvilket strax 
nærmere skal paavises. 

Hos en Del af Planterne i begge Forsøgsrækker er imidlertid 
Dorsiventraliteten kommen i Stand uden ydre Faktorers Medvirken. 
Dette er i det mindste Tilfældet med alle de Forsøg, i hvilke den 
skraat nedadvendte Side blev til Blomsterside (Nr. 3, 5, 14, 15, 
18; 22). Betragtes nu disse 6 Forsøg. ville vi finde, at der i alle 
Tilfælde fra en af de nedre Bladaxler under F orsøget udvoxede et 
kraftigt Skud, som stod ved den nedadvendte Side, altsaa ved den 
Side, som i den øvre Del af Skuddet var Blomsterside. Et saadant 
Skud udgik fra N! i Fors. 14 og 15, fra № i Fors. 3 og 22, fra 
L'i Fors. 5 og 18. I de to sidste Forsøg vare Skuddene dog ikke 
udvoxede, men viste sig som kraftige Knopper. Der synes i Al- 
mindelighed at bestaa en vis Korrelation imellem de efter hinanden 
følgende Axelskud, idet de følgende Skud ere tilbøjelige til at 
staa ved samme Side som det fra en af de nedre Axler udvoxende 
Skud. Nu ere de første Blades Axelknopper anlagte allerede i | 


188 


Frøet. Hvis den nævnte Korrelation gjør sig gjældende, vil Prim- 
skuddets Dorsiventralitet saaledes kunne bestemmes udelukkende af 
Forhold, der vare til Stede før Spiringen, og altsaa uafhængigt af 
ydre Faktorer. Det er dette, som synes at have fundet Sted i de 
6 sidst omtalte Forsøg. I nogle Tilfælde var der ganske vist ud- 
voxet to Skud med modsat Orientering, men det synes altid at være 
det øverste, som har den afgjørende Indflydelse. 

Denne Korrelation kan dog ogsaa besejres af ydre Faktorers 
(Tyngdekraftens) Indvirkning, hvilket fremgaar af Fors. 10, 13, 20 
og 21. Særlig det sidste Forsøg vidner om, at der virkelig har 
fundet en Kamp Sted, idet ikke alene de vegetative Løvblades 
Knopper alle stod ved den nedadvendte Side, men ogsaa enkelte af 
Blomsterstandene og de tilhørende Blade viste en Orientering, der 
var modsat de øvriges. Det er disse sidste Forsøg, som forekomme 
mig at tale for, at der virkelig har fundet en Induktion Sted i den 
sidste Forsøgsrække. 

Endelig er hos en Del af Planterne ingen Knopper udvoxede 
ved Grunden (Fors. 2, 8, 9, 11). Hos disse mærkedes intet til 
den nævnte Korrelation, selv om de nederste Knopper stod ved den 
skraat nedadvendte Side (Fors. 11). I dette sidste Forsøg have 
de første Knopper sandsynligvis været saa svage, at де ikke 
have kunnet udøve nogen Indflydelse paa de folgende Knoppers 
Orientering. 


At «den antagne Korrelation virkelig existerer, synes mig i det 
hele at fremgaa af de meddelte Forsøg. Sikrere vil den naturligvis 
kunne paavises ved at lade Planter voxe lodret i alsidigt Lys 

De anstillede Forsøg have altsaa ledet os til følgende Resultat: 
Primskuddets Dorsiventralitet hos Hestebønnen be- 
stemmes i mange Tilfælde udelukkende af indre For 
hold, der synes at være til Stede allerede før Spiringel 
I andre Tilfælde lader den sig derimod inducere af 
Tyngdekraften, som fremkalder en Blomsterside På? 
den opadvendende Side. 


159 


Cicer arietinum. 

Denne Plantes Skud indtage altid en skraa Stilling, som i 
Skuddenes øvre Ende nærmer sig til den vandrette, og de frem- 
byde en i Øjne faldende dorsiventral Organisation, som er karak- 
teriseret ved de hos Papilionaceerne sædvanlige Forhold. De pri- 
mære Axelskud staa ved den opadvendte Side, og deres første Blad 
ligesaa. -Dette gjælder ogsaa Blomsterstandene, som ere rettede ud 
mod Oversiden, mén som strax ovenfor deres Grund bøje sig nedad 
og tilbage mod Undersiden, saa at Blomsterne komme til at stan 
under det tilhørende Støtteblad. De paa Oversiden staaende Axel- 
blade ere større, mere takkede og lavere insererede end de andre. 
Bladenes nederste Smaablad sidder altid paa den mod Skuddets 
Overside vendende Side, og ofte er der paa denne Side et Smaa- 
blad mere end paa den anden. Sideskuddene ere altid fra først af 
typisk dorsiventrale, og vende altid Oversiden (Blomstersiden) ind 
mod Moderaxen 1). | 

Skuddenes Dorsiventralitet giver sig, som allerede nævnt, til 
Kjende ved deres naturlige Stilling; giver man et Skud en anden 
Stilling, udfører dets øverste Del saadanne Bevægelser, at Over- 
siden igjen kommer til at vende opad. Over for Lyset viser Mod- 
sætningen mellem de to Sider sig, naar et Skud anbringes i lodret 
Stilling i ensidigt Lys. Vender Oversiden mod Lyset, bevares den 
lodrette Stilling; vender Undersiden mod Lyset, bøjer Skuddet sig 
frem imod dette. ` 

At Sideskuddenes Dorsiventralitet udelukkende bestemmes af 
indre Aarsager, fremgik især af et Forsøg, i hvilket et dekapiteret 
Skud blev fastbundet i lodret omvendt Stilling. Paa alle de under 
Forsøget udvoxende Skud blev Ventralsiden som sædvanlig til 
_ Overside. 

Primskuddets Dorsiventralitet optræder tidligt. Efter Kim- 
blådene, følge 2 Lavblade (der som oftest paa deres Spids bære et 


') En fortræffelig Afbildning af denne Plante findes i Baillons Histoire | 
des plantes Т.П р. 208. 


140 


mere eller mindre rudimentært Smaablad). Det 3dje Blad er lige- 
som de følgende et uligefinnet Løvblad. Fra det 2det Løvblad (4de 
Blad) af er den typiske Dorsiventralitet til Stede, karakteriseret ved 
alle de ovenfor nævnte Forhold. Dog ere dette Blads Axelblade 
ofte omtrent ens og lige højt insererede. I det lste Løvblad sidde 
de to nederste Smaablade sædvanlig ikke i samme Højde, og det 
nederste sidder da altid ved den samme Side som det- nederste 
Smaablad i de følgende Blade (Skuddets Overside), men dette Blads 
Axelblade ere næsten altid ens og insererede i samme Højde. Axel- 
skuddene fra de 8 første Blade vise ingen konstant Orientering, 
men staa dog som oftest ved den samme Side som de følgende. 

Ved Spiringen blive Kimbladene liggende under Jorden. Naar 
det nuterende Primskud viser sig over Jorden, ere flere Blade an- 
lagte, mindst 3. Primskuddets Nutationsplan staar ikke i noget 
bestemt Forhold til Bladstillingsplanet; det kan falde sammen der- 
med, staa vinkelret derpaa, eller danne en anden Vinkel dermed. 

Udfaldene af de Forsøg, som jeg har anstillet for at afgjøre, 
om Primskuddets Dorsiventralitet kan induceres af уйге Faktorer, 
har jeg sammenstillet i nedenstaaende Tabel. Forsøgene blev alle 
anstillede med Planter, som netop vare brudte frem over Jorden. 
Undertiden var det dog nødvendigt først at lade det nuterende Skud 
rette sig noget ud, -hvilket da altid foregik i Mørke. Forsøgene 
fortsattes i det mindste, indtil det 3dje eller 4de Løvblad var ud- 
foldet. Planten dekapiteredes da for at faa Axelknopperne til at 
voxe ud. 

I den første Forsøgsrække (1.) stilledes Planterne ofte simpelthen 
ved en Sydvæg, eller der anbragtes ved deres ene Side en lodret 
Skiferplade. Skulde imidlertid den konkave Side af Planterne be- 
lyses, var det nødvendigt at omgive dem med en sort Hætte eller 
Kasse som kun var aaben paa den ene Side. I nogle Tilfælde 
blev Planten: tillige fastbundet til еп lodret Pind for at forhindre 
den i at bøje sig fremefter mod Lyset, hvilket ellers indtraf. I 
Forsøgsrække II blev Planten fastbundet til en Pind, 08 Potten 
derefter lagt ned, saa at Planten blev omtrent vandret, men dog 


141 


noget skraat opadrettet. I Forsøgsrække ПТ blev endelig Potten 
шей den unge Kimplante lagt paa Siden over et Spejl og over- 
dækket med en sort Hætte, som kun var aaben paa den nedad- 
vendte Side. I alle Forsøgene blev Planterne stillede saaledes, at 
Bladstillingsplanet vendte lige imod Lyset. 


I. Planterne voxende opret i ensidigt Lys. 


B s — DH | чә 
5 ERE | 5: ER 
з= | $33 | 28 Qs? 
25 | SEE | Ba 1833 
н зоя = | = Q 
Ku айр 582 ен 
| ЫЗ | AR је» | 
| | 
1. | 10. Apr. | | EGET ES ~ stod ved U. 
Я. » | | | О GR DAN å - 
9 n | | 0 | 
4. | 12. Мај. | Een jopeeche B c 27. 
Eid 1 konkav | O | , 
ЗАТТА e | OC? 
Т. | 31. Aug. | Копуех HA 
8. " = U å GT r у= 
i lodret 
9. | 10. Sept. AR banker 0 ru fastbundet i lodre 
Stilling. 
| trent |for største 
e niu SECH Delen | О 
konkav?) 
м 0 
12, ; Es konkav U 
for største 
trent 
18 | 80) elen 0 
| ud | konkav 
с: чата aa 


) x betyder, at Bladstillingsplanet faldt sammen med Nutationsplanet, 
L, at det var vinkelret der 

*) Kaldes de to Sider, hvori Bladstillingsplanet deler Skuddet, for dettes 
Flader, kommer den ene af Fladerne, naar Nutationsplanet kun er 
omtrent parallelt med Bladstillingsplanet, til for en storre Del at 
befinde sig paa den konkave end paa den konvexe Side. 


n 
ся 
М 


D 


| 


| | KEG у жы ge | 
er ZE 2% 2 | 
Pu TET | да [лед 
| ла EE e зо 
ШЕГІН сай ша. PS ms 
|. р | T Ез |883 
| 3 325 | eg ==“ | 
| = = о о | 
| SE | ARR 
|| | | 
14. | 15. Sept. | 18 konvex SES) 
| | | | | ( Skud fra B stod ved U. 
15. | > ch: | konkav U |? В+ kunde tydelig ses ved 
| | | | \ Forsøgets Begyndelse. 
16. | 19. Sept. | | konvex p : 
17. | 94.8ерЬ| = Е 
II. Planterne omtrent vandrette, belyste fra oven. 
oor | | | | 
18. | 1. бер. — | TU 
| | | for største | 
| | omtrent | 
19. | 16. Вере. | “| Delen | U 
| = | | 


| konkav | 


III. Planterne omtrent vandrette, belyste fra neden. 


20. |12. ма. | -. 
L|LSep.| -L 
22. | 8.Sep | - 
| omtrent 
25. | 13. Sept. | 
| = 
| 
24. | 16. Бер. | L 


| 
| 
| 


| 
| 


konvex 0 
| 
konvex | 0 
konkav U 
for største 
Delen U 
konkav | 
U 


konkav | 


| 
| 
| 
| 


Fra В? ingen Skud. Plan- 
ten ikke ganske normal. 
Primskuddet aborterede 
over L5. 


| Skud fra B! staar ved U: 


SØM. n 
O betegner Oversiden (Blomstersiden), U Undersiden. I de 


sidste Rubrik er anført de Sideskud, som stod ved den mod 
siden vendende Side af Bladaxlen. Er intet bemærket, 


Skud ved Oversiden. 


Under- 
stod alle 


143 


Betragtes først i Almindelighed Udfaldene af alle disse 24 
Forsøg med Hensyn til Spørgsmaalet, om Lyset er i Stand til at 
inducere Dorsiventraliteten, viser det sig, at i 14 Tilfælde blev den 
mod Lyset vendende Side til Overside, i 10 til Underside. Disse 
to Tal ligge hinanden saa nær, at de ikke tyde paa nogen in- 
ducerende Indflydelse af Lyset. Holde vi os til den første Forsøgs- 
række, bliver Forskjellen noget større — Tallene henholdsvis 11 
og 6 — men dog ikke saa stor, at man med Sikkerhed kan slutte 
noget med Hensyn til Lysets Indflydelse. Ser man imidlertid noget 
nærmere paa Listen over Forsøgene i den første Række, som ere 
anførte i den Orden, hvori de ere anstillede, vil det være раа- 
faldende, at de 6 første Forsøg, som anstilledes i den lyse Aarstid, 
alle have givet det Resultat, at den mod Lyset vendende Side blev 
til Overside, og herhen maa ogsaa regnes Fors. 20. Jeg kan ikke 
tro, at dette er tilfældigt, men maa antage, at det netop skyldes 
den Omstændighed, at Forsøgene ere anstillede paa en Aarstid, 
hvor Dagslyset varer længere og er mere intensivt end paa den 
Tid, da de andre Forsøg anstilledes, og at Lyset derfor har været 
i Stand til at inducere Planternes Dorsiventralitet. Uheldigvis slap 
mit Forraad af Frø hurtig op, og det lykkedes mig først ved Som- 
merens Slutning at faa nye spiredygtige Frø. De fleste (17) af 
Forsøgene ere derfor først anstillede i September Maaned, altsaa 
paa еп Aarstid, да Dag og Nat ere omtrent lige lange, ја nogle 
endog efter Jævndøgn. Betragtes udelukkende disse 17 Forsøg, er 
der intet, som tyder paa Induktion ved ydre Faktorer; Planternes 
Dorsiventralitet synes udelukkende at være bleven bestemt af indre 
Aarsager. Det forskjellige Udfald af Forsøgene kan ikke forklares 
ved modsat Indvirkning af Lys og Tyngdekraft, thi i Forsøg 19 
blev den opad og mod Lyset vendende Side til Underside, og i 
flere Forsøg i den første Række blev den belyste Side til Under- 
Side til Trods for, at Planten var fastbundet i lodret Stilling, og 
Tyngdekraftens Indvirkning altsaa var udelukket. 

Der bliver saaledes ingen anden Mulighed tilbage end at ап- 
tage, at disse Planters Dorsiventralitet, i alt Fald for de flestes 


144 


Vedkommende, har været til Stede før Forsøgets Begyndelse, og 
dette kan i Grunden ikke være overraskende, naar man erindrer, 
at Kimknoppen, naar den viser sig over Jorden, allerede indeholder 
flere Blade. Er det 2det Løvblad (B*) begyndt at forgrene sig, 
vil Primskuddets Dorsiventralitet være bestemt. Det maa saaledes 
snarere vække Forundring, at Lyset har kunnet inducere Dorsiven- 
traliteten hos de 7 først omtalte Planter. Muligvis skyldes dette 
ikke alene de gunstigere Belysningsforhold, mén ogsaa den Om- 
stændighed, at Kimknoppen har indeholdt færre Blade ved For- 
søgets Begyndelse. Som det synes, foregaar Spiringen hurtigere i 
den lyse, end i den mørkere Aarstid, idet Kimknoppen hurtigere 
viser sig over Jordens Overflade; men derfor er det ikke sikkert, 
at Organdannelsen foregaar med den samme forøgede Hastighed. 
Hvis dette ikke er Tilfældet, vil Følgen blive, at Kimknoppen 
umiddelbart efter dens Tilsynekomst indeholder færre Blade, end 
naar Spiringen foregaar senere paa Aaret. Hvorvidt den ber 
fremsatte Formodning er vigtig, maa fremtidige Undersøgelser af- 
gjøre. 

Hos de Planter, som ere dorsiventrale strax efter deres Frem- 
komst over Jorden, bliver det nærmere at undersøge, om Dorsiven- 
traliteten er til Stede (eller bestemmes ved Forhold, der ere til 
Stede) før Spiringen, eller om den optræder under de første Spi- 
ringsstadier. At der ikke er nogen Forbindelse mellem Kimknoppens 
Nuteringsretning og Dorsiventralitetens Orientering i Primskuddet, 
fremgaar af Fors. 5, 7, 9, 12, 14—16, 20—22, 24, i hvilke snart 
den konvexe, snart den konkave Side blev til Overside, selv ОШ 
Belysningen var den samme. 

Efter Udfaldet af de foregaaende Forsøg kan det ikke forundre, 
at Dorsiventraliteten optraadte ganske som ellers paa Kimplanter, 
som umiddelbart efter at have gjennembrudt Jorden anbragtes eg 
den vandrette Axe af en Klinostat. Af saadanne Forsøg har 1% 
anstillet 4, det ene i Slutningen af Juli, de andre i September 
Maaned. Klinostaten stod ved et Vindue, der vendte mod Sydvest 
Omdrejningsaxen var parallel med Vinduet, og Potten anbragt 528" 


145 


ledes, at den drejedes om sin Axe. Med Hensyn til Dorsiventrali- 
tetens Optræden afveg ingen af Planterne fra det normale. Paa 8 
af Planterne var Bladstillingsplanet vinkelret paa Nutationsplanet- 
paa de to af disse blev den konvexe Side til Overside, paa den 
tredje den konkave. | 

Dorsiventraliteten optraadte ligeledes ganske som ellers ved en 
Kimplante, som efter at være fremkommen i Mørke omgaves med 
en lodret- Cylinder af hvidt Karton og stilledes i Lyset. Plantens 
Bladstillingsplan faldt sammen med Nutationsplanet og var altsaa 
lodret, og Planten stilledes saaledes, at dette Plan faldt i Meri- 
dianen. Saavel Lysets som Tyngdekraftens inducerende Indflydelse | 
var altsaa udelukket, og dog viste Skuddet den sædvanlige Dor- 
siventralitet fra det 2det Løvblad af. Paa alle Sideskud stod det 
Iste Blad ved Primskuddets Overside. 

’ Primskuddets Dorsiventralitet hos Cicer arietinum 
er altsaa i mange Tilfælde til Stede før Spiringen, 
eller i alt Fald førend Planten viser sig over Jordens 
Overflade, men under visse Omstændigheder lader den 
sig dog inducere af Lyset, som fremkalder en Overside 
раа den belyste Side. 


Vi have nu betragtet et Antal fanerogame Planter med dorsi- 
ventrale Skud, som frembød en Række Forskjelligheder saavel i 
morfologisk som i fysiologisk Henseende, og skulle til Slutning i 
Korthed omtale nogle af de vigtigste Resultater. 

Med Hensyn til de morfologiske Forhold er det bekjendt nok, 
åt de dorsiventrale Organer frembyde en stor Mangfoldighed, og vi 
have da ogsaa hos de undersøgte Planter set Dorsiventraliteten 
ytre sig paa meget forskjellig Maade i Skuddenes Form. Hos 
nogle gav den sig slet ikke til Kjende ved Delenes oprindelige 
Stilling og Form, men kun ved Drejninger af Internodierne, foruden 
Ved en bestemt plagiotrop Stilling og de dermed følgende Be- 
Vægelser af Bladene og eventuelt Blomsterne. Mærkelig er derved 


Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1888. 10 


146 


den Omstændighed, at den Side af де enkelte Internodier, som i 
det fuldt udviklede Skud er Overside, oprindelig har vendt til for- 
skjellige Sider, hos Skud med modsatte Blade skiftevis til to for- 
skjellige Sider (Scutellaria, Deutzia о. a.), hos Skud med spredte 
Blade til mange forskjellige Sider (Diospyrus). Hos Centradenia 
floribunda ytrede Modsætningen mellem Skuddenes Overside og 
Underside sig derved, at Bladene vare større paa den sidste end 
paa den første. Hos de fleste af de undersøgte Planter gav Dor- 
siventraliteten sig tydeligst til Kjende ved Bladenes Form, idet disse 
vare skjæve og vendte deres største Sider samme Vej, og dette 
synes over Hovedet at være det almindeligste hos Fanerogamerne. 
Det indtræffer sjældnere ved Skud med modsatte Blade (Columnea ` 
Schiedeana), men særdeles hyppigt hos Skud med toradede Blade. 
Sædvanlig træde da flere andre Forhold til, som Axelbladenes ulige 
Størrelse og Form samt forskjellige Insertionshøjde, Axelskuddenes 
Stilling ved den ene Side af Axlen, Bladrækkernes højere eller 
ringere Grad af Sammenrykning paa den ene Side af Skuddet. 
Disse Forhold gjenfindes, om end i Enkelthederne noget forskjellige, 
dog i det væsentlige ens hos ganske forskjellige Planter som f. ЕХ. 
‚ Fagus, Begonia, mange Papilionaceer. 

De anatomiske Forhold syntes hos de mir Planter kun 
i meget ringe Grad berørte af den dorsiventrale Organisation; & 
Tversnit af et Internodium viste væsentlig det samme Billede som 
et Tværsnit af en radiær Stængel. Dog maa Karstrængsystemet 
nødvendigvis frembyde dorsiventral Organisation i alle de Tilfælde, 
hvor de to Bladrækker ere rykkede sammen paa den ene Side af 
Stænglen. 

Med Hensyn til de dorsiventrale Skuds normale Stilling рр 
hold til Lysets og Tyngdekraftens Retning have vi hos de under- 
søgte Planter fundet betydelige Forskjelligheder. Hos Columnes 
Schiedeana vare Skuddene skraat nedadrettede og stillede saaledes, 
at Bladenes største Sider vendte орай. Hos de fleste Planter 
nærmede Skuddene sig mere eller mindre til den vandrette Retning, 
e endelig 


men vare dog sædvanlig noget opadrettede. Hos nogl 


147 а 


indtog Skuddene, til Trods for еп udpræget dorsiventral Organisa- 
tion, en mere eller mindre nøjagtig lodret Stilling (Vicia Faba, 
Begonia - Arter). Mærkeligt nok kunde hos nærbeslægtede Planter 
de i morfologisk Henseende til hinanden svarende Sider forholde 
sig forskjelligt i fysiologisk Henseende. Saaledes vendte Skuddenes 
Bredside nedad hos de nedliggende Begonier (В. Rex о. a.), medens 
den hos В. Schmidtii og andre opret voxende Arter vendte skraat 
opad. Ligeledes vendte Blomstersiden skraat nedad hos Pisum, 
medens den hos de fleste andre Papilionaceer vendte skraat opad. 

Med Hensyn til det Spørgsmaal, som særligt har været Gjen- 
stand for Undersøgelse, nemlig hvorvidt Dorsiventraliteten kan in- 
duceres af ydre Faktorer, have de forskjellige undersøgte Planter 
ligeledes givet forskjelligt Resultat. I Centradenia floribunda have 
vi fundet et nyt Exempel paa Planter med lokalt dorsiventrale Skud, 
som med Lethed lade sig omvende. Hos alle de andre Planter 
var Dorsiventraliteten inhærent; var den først til Stede, lod den 
sig ikke omvende. Derimod iagttoges i enkelte Tilfælde раа Skud, 
som раа det Tidspunkt, da Dorsiventraliteten optraadte, havde været 
udsatte for modsatte Paavirkninger, Uregelmæssigheder i den dor- 
siventrale Organisation, som tydede paa en Kamp mellem disse 
Indvirkninger, af hvilke dog tilsidst den ene definitivt sejrede 
(Ervum Lens, Pisum забрит, Vicia Faba). 

Sideskuddenes Dorsiventralitet viste sig i de fleste Tilfælde 
udelukkende at være bestemt ved Skuddenes Stilling i Forhold til 
Moderaxen. Hos Columnea Schiedeana, Scutellaria albida og Dios- 
Pyrus Lotus lod den sig dog inducere af ydre Faktorer. 

Primskuddet har vist sig at kunne forholde sig paa meget 
forskjellig Maade. Hos Callisia delicatula og Cyanotis cristata er 
det radiært og orthotropt, medens alle Sideskuddene ere født dorsi- 
Ventrale. Her kan der altsaa slet ikke være Tale om nogen In- 
” duktion af Dorsiventraliteten ved ydre Faktorer. En saadan er 
Ogsaa udelukket hos flere Papilionaceer, hos hvilke Kimknoppen 
mangler, saa at Primskuddet kun kommer til at bestaa af det 

\ 10* 


148 


hypokotyle Stængelstykke, medens Sideskuddene fra først af ете 
dorsiventrale (Tetragonolobus purpureus, Securigera Coronilla)). 

Det almindeligste synes dog at være, at selve Primskuddet 
bliver dorsiventralt, tidligere eller senere. Hvorvidt dette finder 
Sted hos Ostrya og Corylus, lykkedes det- ikke at afgjøre; det sker 
i alt Fald ikke i det første Aar, men muligvis senere. Hos nogle 
Papilionaceer bliver Primskuddet først dorsiventralt ved Begyndelsen 
af den florale Region (Ervum Lens, Pisum sativum), hos enkelte 
endog lidt ovenfor samme (Medicago lupulina og undtagelsesvis 
nogle af de andre), hos andre lidt nedenfor samme (Ervum monan- 
thos). Hos de fleste af de undersøgte Planter optraadte Dorsiven- 
traliteten dog kort efter Spiringen. Hos Cicer arietinum og Vicia 
Faba var den endelig hos et vist Antal af Forsøgsindividerne til 
Stede før Spiringen eller afhængig af indre Forhold, der vare til 
Stede før Spiringen (eller i alt Fald før Planten viste sig over 
Jordens Overflade). 

Hos alle de undersøgte Planter med dorsiventralt 
Primskud er det lykkedes at faa dettes Dorsiventra- 
litet induceret af ydre Faktorer, hos de to sidst nævnte 
Planter dog kun hos en Del af Forsøgsindividerne. Den indu- 
cerende ydre Faktor var snart Lyset, snart Tyngdekraften. 
Hos nogle var det blot Lyset (Fagus, Begonia Schmidtii, Ervum, 
Anthyllis tetraphylla), hos andre blot Tyngdekraften (Pisum sati- 
vum, Vicia Faba), og hos Begonia Franconis kunde Dorsiventrali- 
teten efter Omstændighederne induceres enten af Lyset eller af 
Tyngdekraften, idet Lyset dog altid var bestemmende, maar det 
ikke traf Planterne under en altfor spids Vinkel. 

Naar Lyset virker inducerende, vil det som Regel på den 
Side af Kimplanten, som træffes af det, fremkalde en Overside 
9: en saadan, som under Plantens naturlige Stilling vender opad, 
mod Lyset, ligesom Tyngdekraften, naar den virker inducerende, 


') Smlgn. Wydler, Flora 1856 S. 33, 1860 S. 60. 


149 


som Regel vil fremkalde en Overside paa den opadvendte Side. 
Men dette slaar dog ikke altid til. Saaledes stiller Primskuddet 
hos Begonia Franconis og andre Arter sig nøjagtigt lodret, og det 
samme er Tilfældet med Vicia Faba. Det vil i saa Henseende 
vere interessant at faa afgjort, hvorledes de nedliggende Begonier 
forholde sig. Af mine Forsøg med Begonia Aeracleifolia kunde det 
ikke med Sikkerhed ses, om det er Lyset eller Tyngdekraften, der 
har virket inducerende. Hvis det er Lyset (hvad jeg formoder), 
har det fremkaldt en Underside paa den belyste Side, hvis det 
er Tyngdekraften, har den fremkaldt en Bredside paa den nedad- 
vendte Side, medens den hos В. Franconis fremkaldte en Smalside 
раа den nedadvendte Side. At i øvrigt den samme уйге Faktor 
hos nær beslægtede Former kan have en modsat inducerende Ind- 
flydelse, fremgaar af Forsøgene med Pisum sativum og Vicia Faba. 
Hos den første fremkalder Tyngdekraften en Blomsterside paa den 
nedadvendte Side, hos den sidste paa den opadvendte. 

Vi have saaledes set, at de ydre Faktorers Evne til at indu- 
cere Dorsiventraliteten «kan være meget forskjellig hos beslægtede 
Former, og man kan saaledes ikke uden videre slutte fra den ene 
til den anden. Det Forhold, hvori Dorsiventraliteten ved sin Op- 
træden hos de enkelte Arter staar til de ydre Faktorer, har 
sikkert еп vis biologisk Betydning; thi der kan ikke være nogen 
Tvivl om, at Dorsiventraliteten ikke alene kan blive, men ogsaa 
under naturlige: Forhold virkelig bliver induceret af ydre Faktorer. 
Paa den anden Side er det ingenlunde sikkert, at Dorsiventrali- 
teten altid induceres af ydre Faktorer, naar den ikke er til Stede 
før Spiringen. Tværtimod tyde de hos de fleste af de studerede 
Arter af og til forekommende Undtagelser!) paa, at Dorsiventra- 
liteten kan optræde uafhængigt ydre Faktorer, ja endog til Trods 
for disses Indvirkning i modsat Retning. Vi maa saaledes antage, 
EE манты 2 

') Enkelte af disse kunne vel skyldes Mangler i Forsøgsindretningen, 
men ikke alle 


150 


at en ensidig Indvirkning af Lyset eller Tyngdekraften 
ikke er en nødvendig Betingelse for den inhærente 
Dorsiventralitets Optræden!). . Ved de lokalt dorsiventrale 
Organer synes Dorsiventraliteten derimod altid at fremkaldes af 
ydre Faktorer. 


Som berørt i Indledningen frembyde Dorsiventraliteten og den 
,verticibasale* Polaritet adskillige Analogier i deres Forhold til 
ydre Faktorer. Dorsiventraliteten kan i mange Tilfælde, Polari- 
teten kun sjældent omvendes.  Sideaxernes Polaritet bestemmes 
altid ved indre Aarsager, uafhængigt af ydre Faktorer, Sideaxernes 
Dorsiventralitet bestemmes, naar denne er inhærent, som oftest 
udelukkende ved indre Aarsager.  Polariteten er hos de fleste 
Planter til Stede før Spiringen og optræder altsaa uafhængigt af 
ydre Faktorer. Hos mange Planter optræder den dog først under 
Spiringen og kan da i mange Tilfælde induceres af ydre Faktorer, 
enten af Lyset (Equisetum-Sporerne, Fucacé-Æggene) eller af 
Tyngdekraften (Marsilia- Kimen) eller af en Forskjel i Mængden 
af Ilt eller Næringsstoffer paa forskjellige Sider i det omgivende 
Medium (Fucaeé-Æggene, Pollenkorn). Naar Planternes første Skud 
bliver inhærent dorsiventralt, optræder Dorsiventraliteten som oftest 
først efter Spiringen, og i adskillige Tilfælde har den da vist sig 
at kunne induceres af Lyset eller af Tyngdekraften. Sjældnere er 
Dorsiventraliteten allerede til Stede før Spiringen og altsåa uaf- 
hængig af ydre Faktorer. Hverken for Polariteten eller for Dor- 
siventraliteten, naar de ere inhærente, er det i noget Tilfælde 
godtgjort, at de nødvendigvis maa induceres af ydre Faktorer; det 
er tværtimod i adskillige Tilfælde, hvor en Induktion kan finde 
Sted, eftervist, og gjælder vist for alle, at de kunne optræde uden 


1) Hvorvidt dette ogsaa gjælder for Marchantia, maa betragtes som eg 
gjort. Lyset er her en nødvendig Betingelse for Knopkornenes E 
ring, men deraf følger ikke Nødvendigheden af en Induktion af Lyse 
Smign. Pfeffer, Arbeit. Würzburg, I. p. 80. 


151 


ydre Faktorers Medvirken. баауе! Polariteten som den inherente 
Dorsiventralitet optræder altid paa et bestemt Udviklingsstadium, 
øjensynligt i Følge en vis indre Nødvendighed. Hvis der paa 
dette Tidspunkt er ydre, ensidigt virkende Faktorer til Stede, vil 
en af disse i mange Tilfælde kunne virke bestemmende paa det 
paågjældende Organisationsforholds Orientering; hvis ikke, vil denne 
udelukkende bestemmes af indre Faktorer. 


162 


Forklaring af Figurerne. 


"En Pil mærket L betegner сеси 


E 
юг 


| 
t> 


| 
Så 


|. | 
ne 


| 
к 
N 


Ascophyllum nodos ДГ 
Dobbeltkim med ні se modsatte Rhizoider. "7/71. 
Lignende. 115/ 

Fucus vesiculosus i ~ 
7 Æg, sammenholdte af den forslimede Oogoniemembran 08 
spirende indenfor denne. 1151. 

Pelvetia canaliculata. i Els 
4 Oogonier med spirende Æg. Den første poene or 


"Tilfælde omtrent vinkelret paa Lysretningen. 71% 


D 
Oogonium med (i Mørke) spirende Æg. Det ene | har dannet 2 
diametralt modsatte EE ыз, 

Scinaia fureell uS 
Karposporer rede | i SE Lys, 4 Dage efter Udsæ =“ 
Karposporer spirende i Mørke, 4 Dage efter Udsæden. * "" 

Callisia delicatula. 

Tværsnit af Endeknoppen af et Primskud. УЛ. 
Tværsnit af FR af et Sideskud. 4. 


350%, 


Columnea Schiedea Ain Sideskuds 
Diagram af et аи Skud. а de almindelige 914? 
Orientering, b den ved Forsøg fremkaldte. 

Scutellaria albida. 

Skematisk Figur, som viser Blomsternes Orientering FS 
sidestillet Blomsterstand, naar Torsionerne tænkes ОР 
b betegner Blomsterne, Pilen Symmetriplanets Orientering. 

Begonia hydrocotylifolia. skud i 
Diagram af et almindeligt vegetativt Skud, med et врта 
Hjørnet af B*. Betegnelserne ere de samme som i en 
Figur. 


Fig, 


19, 


© 


— 
m 


15. 
16. 


17. 
18. 


= 
P 


158 


Begonia Rex. 
Diagram af et vegetativt Skud med et Sideskud i Hjørnet af B?. 
Hovedskuddets Blade ere mærkede B', В? ., de tilhørende 
Stipler 5", 5? ..., Axelknopperne 67, G? . . . Paa Sideskuddet 
er anvendt de tilsvarende Betegnelser, men med smaa Bogstaver. 


Centradenia floribunda. 
3 umiddelbart over hverandre i samme Plan siddende Bladpar. 
Det i Figuren nedadvendte Blad vendte i alle Par under For- 
søget nedad. Det første Par, а, var udfoldet før Forsøget og 
vendte da det største Blad nedad. 


Fagus silvatica. 
En Kimplante set skraat fra oven. 1). 
Et Stykke af et pude Skud. 2. 


Begonia Francon 
En Kimplante med € faldt udviklede Løvblade. 
Yngre Kimplanter. Paa a ere kun Kimbladene synlige, paa b 
ses B1, men det er endnu d aii; paa c er B! blevet skjævt, 
paa d ses В?. 


Begonia heracleifolia. 
Kimplante, som havde voxet i vandret Stilling og været belyst 
fra neden. ?/. 


Ervum monanthos 
а, øvre Ende af et biotite Skud. b, Grunden af et Blad 
sek fra oven. 

Anthyllis tetraphylla. 
Stykke af et wen sion Skud. Blomsterstandene fra de to nedre 
Axler ere fjærnede; i den næstnederste Axel er efterladt det 
første Blad paa нада y 6t 
Kimplante. Første Blad, B!, сені ке udfoldet 
Noget ældre Kimplante, som havde voxet i et Vaxthus. В? 
vender sine endnu sammenfoldede SA mod Lyset. 
Endnu ældre Kimplante, som havde voxet under de samme Be- 
tingelser som foregaaende. Primskuddet er nu udpræget dorsi- 
ventralt. I b er afbildet В? af denne Plante. 


Om Bygningen og Udviklingen af Kolonien hos 
Pennatula phosphorea L. 


Af 
Hector F. E. Jungersen. 
(Hertil Tab. V.) 
(Meddelt i Mødet den 10. Februar 1888.) 


Ved Hjælp af en Række unge Stadier af Pennatula phosphorea, 
som velvillig ere blevne mig overladte til Undersøgelse, er Jeg sat 
i Stand til at oplyse nogle Udviklingsforhold, som ere af Interesse 
for Forstaaelsen af den hele Koloni, og som i væsentlig Grad, 
forekommer det mig, bidrage til at udfylde vor mangelfulde Kund- 
skab om Søfjerenes Udviklingshistorie. Disse unge Exemplarer еге 
indsamlede i Kattegattet af Museumsassistent, Cand. mag. Joh. Pe- 
tersen, som i flere Aar har været beskjæftiget med Undersøgelser 
over det nævnte Farvands Fauna og zoogeografiske Forhold; nogle 
af dem vare indlemmede i Universitetets zoologiske Studiesamling, 
men overlodes mig til fri Benyttelse af Prof., Dr. Lütken; det 
øvrige Undersøgelsesmateriale har jeg dels selv indsamlet ved 
Frederikshavn dels faaet overladt fra det zoologiske Museum ved 
Inspector Levinsens Velvillie; alle tre nævnte Herrer beder jeg derfor 
modtage min Tak. 

Pennatula phosphorea forekommer paa mange Steder i Katte- 
gattet i stort Antal, i sande smaa „Skove“; det er derfor natur- 


ligt, at еп saadan gjennem flere Aar fortsat, planmæssig Under- 


155 


søgelse af dette Farvand som den, Hr. Petersen har udført, har 
bragt for Dagen unge Stadier fra mange Lokaliteter; men blandt 
disse udmærker en sig ved sit store Kontingent, omtrent en Snes 
Stykker, hvoriblandt netop det alleryngste og næsten alle de meget 
unge, nemlig: Nidingens Fyr i O. N. O. 4 Kvartmil, 22 Favne, Grus 
og Slik. 

Inden jeg gaar over til en nærmere Fremstilling af disse unge 
Stadier og til den ved dem oplyste Udviklingsgang for Kolonien, 
vil jeg give et kort Overblik over Bygningen af den færdige Dyre- 
form og derved berøre forskjellige Forhold, som hidtil enten ikke 
have været kjendte eller ikke have været paaagtede. 

Kolonien hos Pennatula phosphorea bestaar som hos den hele!) 
Afdeling af Oktaktinier, der kaldes Søfjer, af en Axe, hvis øvre : 
Del, Skaftet, Rachis, bærer alle Polyperne, medens den nedre Del, 
Stilken, Pedunculus, ет uden saadanne og er fæstet i Havbunden. 
Slægten Pennatula hører endvidere til dem blandt Søfjerene, hvor 
en ogsaa i det ydre tydelig udtalt bilateral Symmetri gjør sig 
sjældende (i Modsætning til saadanne Former som Veretillum). 
Axens Skaft bærer nemlig kun paa to modstaaende Sider Grupper 
af Polyper, som ere indbyrdes sammenvoxede til, hvad jeg i det 
følgende vil kalde Vinger (Pinnæ, Folia, ,Fiederblåtter*, Kölli- 
ker (8)), hvilke altsaa tilsammen med Rhachis danne som Fanen 
af en Fjer; Vingerne раа den ene Side af Axen alternere med 
dem раа den anden, de midterste ere de største, de øverste og 
nederste smaa, de sidstnævnte uudviklede eller i Begreb med at 
udvikles, 

De to af Axens Flader, hvorfra Vinger ikke udgaa, betegnes 
Som Koloniens Ryg- og Bugflade. Paa den ene af dem findes en 
stor Mængde Skjæl, som vende den frie Rand mod Koloniens Top 
(Fig. 67, Е 12.42), tæt som Tagsten og af lidt forskjellig Størrelse: 
de bedække imidlertid kun i Nærheden af Toppen den hele Flade, 
ellers mangle de paa en Stribe langs ad Midten, hvilken Stribe 
SS PREG Eee AD 


) Undt. Slægten Gøndul. 


156 


bliver bredere nedad mod den polypfrie Stilk (Fig. 4 s). Disse Skjæl, 
som indeholde en stor Mængde Spikler, ere ufuldkomne Polyper, 
saakaldte Zooider (Kölliker о, fl.) eller Siphonozooider 
(Moseley, Hickson o. fl., i Modsætning til Autozooider, de fuld- 
komne Polyper), og den med dem bedækkede Flade af Ахеп be- 
tegner Kölliker og alle senere Forfattere som Bugfladen. Paa 
den modsatte Flade af Axen, der altsaa betegnes som Rygfladen, 
findes ligeledes en for Dyr blottet Stribe, men den gaar lige op til 
Toppen; paa begge Sider af den findes ogsaa Zooider, ordnede i 
temmelig regelmæssige Grupper mellem Vingerne; de betegnes 
laterale Zooider. 

En nærmere Betragtning af en af Vingerne viser strax, at 
den er en enkelt Række sammenvoxede Polyp-Individer, som dog 
med deres øvre Parti ere frie af hinanden; den øverste Del med 
Armene og Munden af hver Polyp kan trækkes ind i den bagre 
Del af Kroppen, som er gjort stiv og usammentrækkelig ved talrige 
Spikler og derved kommer til at danne, hvad der betegnes som 
Polypens „Celle“ eller ,Bæger", paa hvis Rand Spiklerne danne 
en Krone af 8 Spidser, som naturligvis særlig falder i Øjnene, naar 
Individet er indtrukket. Paa Vingens Flader kan man tydelig 
skjelne Konturerne af de enkelte Individer og følge dem lige ind 
til Axen; det ses da let, at Vingens „ventrale“ *) Rand helt og 
holdent dannes af én Polyp, som altsaa bliver meget lang; fra 
denne aftager da Størrelsen jævnt mod ,Dorsalsiden*, og den 
bageste (inderste) Polyp bliver meget kort, saa at Vingens Omrids 
bliver nogenlunde tresidet. (S. Fig. 8b: í, 2, s, 4, 5.) 

Et Tværsnit gjennem en af Vingerne viser, at alle Poly- 
perne i den ere orienterede ens: de vende alle Ryggen 
mod Ахеп og Siderne mod hinanden (eller, hvad der er det samme, 
Ryggen mod den oven over siddende Vinge, Bugen mod den, der 


') Ånførselstegnet om dette Ord her og ellers, hvor dorsal og ventral 
bruges, skal betegne, at Benævnelsen bruges urigtig og burde byttes 
om; jvnfr. p. 164. 


157 


sidder nedenunder). Som bekjendt ere nemlig Polyperne hos alle 
ottearmede Koraldyr bilateralt- symmetriske: Munden og Svælg- 
sækken ere aflange, og de 8 Skillevægge, som dele Mavehulen 
udenom denne i 8 Rum, ere ordnede symmetrisk om den lange Axe 
i den Oval, som Mund og Svælg danne, og som altsaa angiver 
Dyrets Midtplan; men særlig let kjendelig er Symmetrien udtalt i 
de Muskler, som trække Forparten af Dyret ind, idet de ere 
anbragte paa den ene Flade af Skillevæggene saaledes, at i et 
Kammer vende to for disse Muskler blottede Flader mod hinanden, 
medens i det ligeoverfor liggende to med saadanne Muskler for- 
synede vende mod hinanden; det første har man vedtaget at be- 
nævne det dorsale Kammer. I Vingen vende nu alle Individerne 
dette Kammer mod Axen (s. Fig. 9), og denne Lov gjælder for alle 
Vingerne paa begge Sider. 

Om Polyp-Individernes øvrige Bygning skal jeg kun anføre, 
at under Svælgsækken fortsætte de 8 Septa sig ned gjennem Mave- 
hulen ind i Axen; de to dorsale (Fig. 9 df) ere lavere (d. v. s. 
Springe mindre stærkt ћеш i Mavens Hule), deres Mesenterial- 
filamenter ere lidet bugtede og stamme fra Ektodermen, idet 
de ere Forlengelser fra Svælgsækkens Inderbeklædning, hvad 
Wilson (16) har paavist, og som det er let at se dels af 
Celleformen, dels af den Farve. de antage ved Karmintinktion i 
Sammenligning med de 6 andre Mesenterialfilamenter, der ere 
dannede af Entodermen; disse 6 ere meget tykkere, stærkt 
bugtede og korte, idet de høre op i nogen Afstand under Svælg- 
Sækken, hvorpaa deres Septa blive ganske lave og tynde Lister, 
medens de to dorsale derimod bibeholde deres Filamenter helt ind 
i Axen Раа de to dorsale Septa dannes aldrig Kjønsorganer, 
deres Filamenter deltage heller ikke i Fordøjelsesvirksomheden, der 
udelukkende besørges af de 6 entodermale Filamenter, men derimod 
tre de af Betydning for Vandets Cirkulation, idet deres kraftige 
Fimrebevægelse frembringer en opadgaaende Strøm. Som bekjendt 
ere alle Individer af samme Kjøn: Kolonierne ere diøciske, hvilket 
sjælder om alle Søfjer. 


158 


Zooiderne ere kjønsløse og mangle Arme (Tentakler); der- 
imod have de de sædvanlige 8 Septa, men disse mangle 
de udviklede Polypers Muskler til at trække For- 
parten ind. 

De „ventrale“ Zooider sidde helt skjulte i Bægere (de om- 
talte Skjæl), som paa Randen danne én fremspringende Spids. De 
vende ligeledes alle Ryggen mod Axen og vende Munden 
opad i Retning af Axens Top. Stillingen af Munden og Svælgets 
Oval angiver Retningen af det dorso-ventrale Midtplan, men da 
Skillevæggene jo mangle Muskler, maa man afgjøre ad anden Vej, 
hvilket Kammer der netop er det dorsale. Dette kan dels gjøres 
ved Hjælp af de karakteristiske Dorsalfilamenter, dels ved Hjælp 
af den af Hickson (6) hos mange Alcyonarier paaviste ,Siphono- 
glyphe", d.v.s. en med særlig lange Fimrehaar udstyret Længde- 
fure eller longitudinal Strækning paa Ventralsiden af Svælgsækken 
(homolog med den ene af de to bekjendte Folder hos Aktinierne). 
En saadan mangle de egentlige Polyper hos Pennatula (og hos 
de andre i den Henseende undersøgte Sofjer: Renilla (Hickson) 08 
Veretillum (Korotneff, (11) ), men den findes derimod stærkt udviklet 
hos alle Zooiderne. Paa Snit, som lægges gjennem en større Stræk- 
ning af Zooider omtrent parallelt med Koloniens Axe, ses nu med 
største Tydelighed alle ,,Siphonoglypherne* vendte nedad mod Stilken 
og Dyrene altsaa med Rygsiden mod Axen og орай mod dens Тор. 

Af Septa forlænge 4 sig under Svælget ned i Mavehulen, nemlig 
de to dorsale og de to ventrale; men de sidste høre meget snart 
op, og kun de to dorsale bære Mesenterialfilamenter og fortsætte 
sig ind i Axen. 

De laterale Zooider ere noget mindre, deres Bæger mindre 
udpræget skjælformigt; deres øvrige Bygning og deres Stilling til 
Ахеп den samme som de andre Zooiders. 

Alle disse Zooider, saavel „ventrale“ som laterale, have 
somt den samme Funktion som Zooiderne hos Renilla, hvor Wilson 
(15) har iagttaget Forholdet paa de levende Dyr, nemlig at lade 
Vand strømme ind i Kolonien ved Hjælp af ,Siphonogly phens" 


utvivl- 


159 


mægtige Fimrehaar og derved fremkalde den ejendommelige vand- 
fyldte Tilstand, som er saa karakteristisk for de levende Pennatuler. 
Hvorledes jeg tænker mig Vandet atter udtømt, skal senere angives. 

Med Hensyn til Axens Bygning skal jeg her kun berøre det 
velbekjendte Forhold, at der igjennem det meste af dennes Længde 
gaar 4 vide Kanaler, en dorsal, en ventral og to laterale, og at 
‚ der indesluttet i en af Skillevæggene mellem disse Længdekanaler 
dannet Skede ligger en ejendommelig Kalkaxe. Denne er ved 
sine Ender tynd og i Gjennemsnit trind, men bliver paa Midten 
tykkere og noget firkantet i Gjennemsnit; den strækker sig dog 
ikke gjennem hele Axens Længde men ender nedentil ombøjet noget 
ovenfor. Stilkens Ende og отели, ligeledes ombøjet, i noget for- 
skjellig Afstand fra Skaftets Ende, ofte allerede omtrent ved Midten 
af Skaftet. Skillevæggene mellem Længdekanalerne bestaa af Me- 
soderm, hvori mikroskopiske saakaldte , Næringskanaler* (Kóll); de 
frie, mod Kanalerne vendte Flader ere beklædte med Entoderm; 
umiddelbart om Kalkaxen findes et ejendommeligt ,,Axe-Epithel*, 
som af v. Koch (10) formodes at stamme fra Ektodermen. 

Af de fire Længdekanaler gaa kun den dorsale og den ven- 
trale gjennem hele Axens Længde, og disse to have efter 
min Opfattelse, hvis Begrundelse senere vil gives, en anden 
morfologisk Værdi end de to laterale. 

I Stilkens nedre Ende findes nemlig kun to Hulrum, de 
nederste Ender af de mediane Kanaler, skilte ved en transversal 
Væg (smlgn. Fig. 14—18). I det „уештаје“ Rum rager ned som 
en Sek den ombøjede Ende af Kalkaxen, omsluttet af sin Skede 1), 


Е: 


') Hos Virgularia findes denne Зак med Axe-Enden i det „dorsale“ 
um, og her naar den simple Tværvæg (Septum transversale, Köll.) 
meget langt op i Stilken, helt op til Rhachis; hos Pteroeides, hvor 
Forholdet plejer at være som hos Pennatula, kan Axe-Enden ogsaa 
forekomme i det „dorsale“ Rum (maaske kan det samme indtræffe hos 
Pennatula?): fremdeles have flere Arter af denne Slægt i hele Rhachis 
kun de to mediane Kanaler. Disse Forhold bidrage, synes mig, til at 
Støtte min nedenfor fremsatte Opfattelse af Lateralkanalerne og Kalk- 
Åxen som tilhørende Tværvæggen mellem de to mediane Kanaler. 


160 


Oppe ved den allerøverste Ende af Skaftet findes derimod kun 
ét Rum; men ganske tæt under Toppen er der to, ligesom i 
Stilken adskilte ved en transversal Væg, over hvis øverste frie Rand 
de to mediane Kanaler altsaa staa 1 Forbindelse med hinanden. 
Et Tværsnit gjennem denne Væg tæt under den øvre frie Rand 
viser Begyndelsen af de to laterale Kanaler (smlgn. Fig. 9), som 
her oventil altsaa ende blindt i Skillevæggen mellem de to mediane. 
Længere nede i Skaftet ligger nu i Væggen mellem Lateralkanalerne 
Kalkaxen (smlgn. Fig. 10), hvis øvre ombøjede Ende med sin Skede 
rager poseformig ind i den ene Lateralkanal paa lignende Мааде, 
som dens nedre Ende gjør i ,Ventral-Kanalen*. Iøvrigt henviser 
jeg til de ledsagende Tværsnitsfigurer paa Tab. V 1), som for- 
haabentlig bedre end en detailleret Beskrivelse ville gjøre disse 
Forhold forstaaelige og ville støtte følgende Opfattelse: Igjennem 
Pennatulas Axe gaa to mediane Hovedkanaler, en dorsal og en 
ventral, adskilte ved en Tværvæg, i hvilken er udviklet to laterale 
Længdekanaler, som ende blindt foroven og forneden, og 1 Væggen 
mellem disse er Kalkaxen indesluttet; ved sin Væxt har denne ved 
sine Ender poset det omgivende Væv (Axeskeden) sækformig ud 
som et Brok; foroven ligger denne бек i en af Lateralkanalerne, 
men forneden ere disses nedre lukkede Ender dragne med ud i 
Sækken, som her ligger i den ene Mediankanal. 

Med de store Længdekanaler kommunicere Koloniens Dyr saa- 
ledes: Polypernes Mavehuler strække sig fra Vingerne ind i 
Axen, hvor de staa i Forbindelse med hinanden ved Aabninger 08 
danne Hulrum, som atter aabne sig ind i den „dorsale“ Længde- 
kanal; med denne kommunicere ogsaa Lateralzooiderne 
sVentralzooidernes* Mavehuler staa i deres bageste Del lige- 
ledes i Forbindelse med hinanden, og de derved dannede Rum 
aabne sig atter ind i ,Ventralkanalen* i den Vinkel, 80 
dennes ydre Væg danner med Lateralkanalernes Skillevægge- 


5) Figurerne fremstille ganske vist en meget ung Koloni, men i alt vær 


sentligt ere Forholdene som hos den voxne. 


ж” 


161 


Lateralkanalerne synes ikke at have direkte Forbindelse 
med Dyrene, men derimod have de smaa Forbindelsesaabninger 
gjennem Væggene med de to mediane Kanaler. Ved Hjælp af Dy- 
rene (særlig Zooiderne) kan der altsaa fyldes Vand ind i Axens 
hele Kanalsystem, og gjennem Dyrene vil Vandet atter kunne 
strømme ud. Men findes der paa Ахеп selv ingen Kommunikations- 
aabninger mellem de store Længdekanaler og Havvandet? 

Allerede delle Chiaje har ment at finde saadanne; nemlig 
en ved hver Ende af Axen (foruden dem раа Axens „Pigge“ d.v.s. 
Zooidernes Mundaabninger); senere har Max Schultze ment at 
kunne eftervise nogle saavel større som mindre Aabninger paa Axen 
af Pennatula rubra, men de større erklærer Kölliker (8, p.39) 
med god Grund for at være tilfældige Beskadigelser, og de mindre 
ere kun forsøgt paaviste ved at presse Vædske i tynde Straaler ud 
af Spiritusexemplarer og ellers ikke undersøgte. 

I Virkeligheden findes der paa Ахеп ingen selvstændige 
Aabninger (ә: bortset naturligvis fra Dyrenes Munde), end ikke 
i den nedre Ende af Stilken, hvor der oftest angives at være en 
Pore; men det har ikke været mig muligt, selv ved Hjælp af 
Snitserier, at finde en saadan. Ved Axens Top er der kun Udgang 
mulig gjennem de der anbragte Dyr, hvorom nærmere senere. 

Idet jeg ligeledes henviser Spørgsmaalet om Axekanalernes 
morfologiske Forhold til den senere Fremstilling, vender jeg mig 
til Pennatula phosphorea's Udviklingshistorie. АҒ denne 
Mangle vi hidtil saagodtsom alt, idet, saavidt mig bekjendt, vor 
Kundskab indskrænker sig til, hvad Dalyell (2, р. 133) angiver. 
Ifølge denne Forfatter findes der modne Æg (, yellow corpse) 
i Vingerne fra Marts til September"). I Juli fik han af flere halvt 
Opløste Exemplarer de ovale Legemer ud, som ere afbildede раа 
Tab. XLIV, Fig. 10 og 11, og som vistnok maa være Larver paa 
et meget tidligt Udviklingstrin, eftersom de angives at skifte Form; 
men D. saa dem ikke svømme. 
қасыды Ae не“ КЕ ш 

1) Selv har jeg set modne Forplantningsstoffer i Juli. 


Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1888. 


162 


Ikke stort bedre stiller det sig med vor Kundskab om andre 
Pennatuliders Udviklingshistorie; der haves, med en eneste Und- 
tagelse, kun spredte Iagttagelser; saaledes de ældre af Grant 
(8), som saa fimrende Larver af Virgularia mirabilis (i April); af 
Dalyell, der, ligeledes af У. mirab., fik udklækket Larver (i Maj 
og Juni), som satte sig fast, fik Tentakler (8, Tab. XLIII, Fig. 10— 
14) og levede over en Maaned uden at omdannes videre; af Fritz 
Müller for Henilla's Vedkommende, som angives (12, p. 357) som 
ung at være en enkelt Polyp 'uden Spikler og med et Septum i. 
Stilken (ligesom den voxne); endelig den nye Iagttagelse ved 
Lacaze Duthiers (7) af saavel Æggets Kløvning (som dog ikke 
nærmere beskrives) som af dets Udvikling til Larve hos Pteroeides 
(Pennatula) griseum (i Oktober); Larverne fik i Løbet af 14 Dage 
Arme med Sideflige og uddannedes til ,,Qozooites+ af c. 1 Ctm. 
Længde med Arme paa 2 Mm.; de svømmede eller satte sig fast 
med den aborale Ende blæreformig opsvulmet og dannende en 
Sugekop; hvorlænge disse Larver levede, angives ikke, men at de 
bleve transporterede levende fra Banyuls-sur-mer til Paris, hvor de 
gik til Grunde, uden at en Kolonidannelse blev iagttaget. 

Naar hertil lægges, at vi kjende et enkelt eller et Par ung- 
dommelige Stadier af nogle faa Søfjer (Kophobelemnon, Pteroeides, 
Umbellula), som jeg senere skal berøre, tror jeg at kunne sige, at 
vi vide meget lidt om Søfjerenes Udviklingshistorie i det Hele, 
alene, med Undtagelse af Renilla; af hvis Udvikling Wilson (15) 
har givet en fuldstændig Fremstilling fra Æggets Kløvning, 08 til 
den færdige Skikkelse er naaet. Med denne ene Undtagelse gjælder 
ellers for Pennatuliderne endnu denne Forfatters Ord, at „Only 
the most meagre accounts exist concerning the mode 
of budding and formation of the colony“, og jeg tror 
derfor, at de i det efterfølgende givne Meddelelser, ufuldstændig? 
som de paa visse Punkter ere, have Krav paa Interesse. 

Det yngste og mindst udviklede Stadium af Pennatula phos- 
phorea, som jeg har kunnet undersøge, er desværre kun repræsen- 
teret af et eneste Stykke, som jeg derfor ikke har villet ofre til 


168 


anatomisk Undersøgelse. Det er afbildet Tab. V, Fig. 1а og 1b; 
. det maaler i Længde 7 Mm., i Bredde (over Bægeret) с. ”/3 Mm., 
og bestaar af ét udviklet Individ, Stampolypen eller det af Larven 
dannede første Individ, som jeg vil kalde Axeindividet eller, 
af Hensyn til de senere Stadier, Terminalpolypen, samt af 5 
mindre udviklede, der tage sig ud som Knopper paa hint. 

Selve Axeindividet danner foroven et ,Bæger", som раа 
sin Rand bærer en Krone af 8 Spidser, dannede af lange frem- 
ragende Spikler, altsaa som sædvanlig ved de udviklede Polyper af 
Penn. phosphorea, og dette ,Bæger* indeslutter et indtrukket Dyr 
med Fangarme; under , Bægeret* forlænger Kroppen sig stilkformig 
og gaar under den nederste Knop over i en lidt udvidet Stilkdel. 
der er farveløs og aabenbart har været fæstet i Havbunden. En 
indre Kalkaxe er allerede dannet, men hvor lang den er, 
kan ikke tydelig ses; en mørk Axe-Stribe kan dog tydelig forfølges 
oven over den øverste Lateralknop til under den allerøverste paa 
Bægergrunden siddende Knop, hvilket viser, at i al Fald en Skille- 
vægsdannelse strækker sig saa langt. 

Af de 5 Knopper ere de 4 laterale (Fig. 1 p,—Pp,) og én 
anbragt i Axeindividets Midtplan; dette Individ er det 
øverste og sidder раа Axeindividets Bægergrund (Fig. 1а 7). Dette 
Individ har et lille Bæger, som paa Randen bærer to, lateralt 
stillede, Spidser, dannede af Spikler; det deri skjulte Individ mangler 
Fangarme, og som Undersøgelsen af de senere Stadier viser, naar 
det ikke videre i Udvikling men vedbliver at være et Zooid, som 
jeg vil kalde Axe- eller Terminalzooidet. 

Ved Tværsnit gjennem Terminalpolypen af lidt ældre Stadier 
(s. Fig. 7) har jeg overbevist mig om, at dette Zooid sidder ud 
for det af Terminalpolypens'Gastralkamre, hvor Skillevæggene 
Vende to for Retractor-Muskler blottede Flader mod hinanden, 
altsaa ud for dens dorsale Kammer, og at dette Terminal- 
zoid vender sin egen Ryg imod Stampolypens, samt at det i sin 
Øvrige Bygning stemmer med de senere optrædende Zooider; kun 
er det vedblivende noget større end disse, og dets Bæger har som 

Lt 


164 


alt anført to laterale Tænder. Dette Terminalzooid gjenfindes meget 
let paa alle noget ældre Stadier, og det fremgaar da af disse, at 
den Flade af Søfjerens Axe, hvorpaa det sidder, er 
den, som ellers bliver betegnet som Ventralfladen. 
Vil man nu altsaa fastholde den vedtagne Bestemmelse af Ryg og 
Bug for Enkeltpolypernes Vedkommende, maa man for hele Kolonien 
ombytte Betegnelserne dorsal og ventral, hvilket jeg da i det 
følgende har gjort, og som jeg mener ogsaa vil vise sig berettiget 
М. а. ved den nedenfor givne Sammenligning med Renilla. I det 
foregaaende har jeg derfor (smlgn. Noten S. 156) sat „dorsal“ og 
„ventral“ i Anførselstegn, hvilket jeg herefter opgiver, idet jeg 
altsaa i det følgende bytter disse Betegnelser om, hvor der er Tale 
om Kolonien. 

De laterale Knopper sidde i afvexlende Højde, 2 paa hver 
Side af Axedyret, saaledes at den øverste (p,) sidder paa dettes højre 
Side og er den i Udvikling mest fremskredne; Bægeret har hos denne 
allerede 8 tydelige Spidser, og det indtrukne Dyr har sandsynligvis 
anlagt Arme; den næstøverste og næste i Udvikling sidder altsaa 
paa venstre Side (pa); det staar endnu paa Zooidstandpunktet 02 
har kun 2 Bægerspidser; endnu mere uudviklet er det nederste 
paa højre Side (p,), og det nederste paa venstre Side (p,) danner 
kun en ubetydelig Fremragning, er aabenbart en Knop i strængeste 
Forstand. 

Et noget ældre Stadium er afbildet i Fig. 2a og 2b. Dette 
Exemplar er 12 Mm. langt og har begyndt at antage Søfjer- 
skikkelsen, idet de i forrige Stadium anlagte Polyper ere vidert 
udviklede, og nye ere komne til. De to øverste Lateralpolyper 
have nemlig naaet samme Udvikling og Størrelse som Terminal- 
polypens Bæger, der altsaa nu ikke mere dominerer det hele som 
I forrige Stadium; dettes to yngste Knopper (Fig. 1 рз 98 р 
skredne videre frem (Fig. 2 p. 4 0g Ge 4), og under dem findes anlagt 
nogle faa nye (ps, Ре 9:8. Y.) 

Desuden er der begyndt Dannelsen af Vinger, idet der ved 
Grunden af hver af de mere udviklede Lateralpolyper er anlagt et 


165 


nyt Individ (p,*, p,* o.s.v.) paa den Side af Axen, som rettelig 
betegnes som Bugsiden. Et Blik paa Figuren viser, at Vingernes 
Udvikling skrider frem fra oven nedad, idet den øverstsiddende er 
mest udviklet o. s. У. 

Af Zooider findes Terminalzooidet (7) ganske som paa det 
yngste Stadium, men dernæst er der her fremkommen paa Axens 
Rygside to Rækker af Zooider (z, 0.s.v.), en paa hver Side, ad- 
skilte ved et temmelig bredt Mellemrum, der som en rød Stribe fører 
op til Terminalzooidet. Efter Størrelsen at dømme er Aldersfølgen 
af disse Zooider den, der angives ved Tallene paa Fig. 2а. !) 

Lateralzooider mangle endnu. Af det beskrevne 
Stadium haves endnu et Exemplar (ogsaa c. 12 Mm. langt) foruden 
det afbildede. 

Koloniens videre Udvikling, som jeg har kunnet følge 
Trin for Trin paa adskillige Exemplarer, foregaar nu saaledes, at 
Vingerne stadig uddannes videre ved, at nye Individer opstaa paa 
Axens Bugside ved Siden af det nærmest ældre, med hvilket det 
er delvis sammenvoxet, og alle til samme Vinge hørende Individer 
ere orienterede med Ryggen mod Axen og med Siderne mod hin- 
anden (Fig. 9); Vingerne udvikles i nedstigende Rækkefølge, saa at 
de øverste Vinger f. Ex. have 2 fuldt udviklede Individer og et 
anlagt, medens de lavere have et udviklet, et anlagt og en Knop 
0.8.v.; men i den senere Udviklings Løb stopper Knopdannelsen 
for de øverste Vingers Vedkommende, medens den for dem længere 
nede ` fortsættes, særlig stærkt for de midterste Vinger, hvorved 
Koloniens fjerformede Omrids kommer frem. Den øverste Vinge 
Sidder konstant tilhøjre for Terminalpolypen; den 
nøjes ofte med at danne to udviklede Individer. 

Zooidrækkerne paa Axens Rygside forøges dels ved, at 
flere Zooider anlægges i nedstigende Følge, dels ved, at nye opstaa 
і Mellemrummene af de ældre (s. Fig. да z, 7"). 
ev L 


') De vr Å y krise burde maaske botegnes som tilhørende en anden, 
indre R 


166 


Naar der er fire eller fem ret vel udviklede Vinger раа 
hver Side af Axen, og naar de mest udviklede af disse bestaa af 
fire—fem Individer, findes anlagt de første Lateralzooider; 
saaledes paa еп Koloni af 241/2 Mm. Længde (Fig. 3b, 21), hvor der 
findes ét saadant under hver af Koloniens midterste Vinger, 
men ikke under de øverste og nederste. Mellem Terminalpolypen 
og de øverste Vinger synes aldrig at opstaa Lateralzooider. 

Paa den modsatte Side af Axen еге Zooiderne nu ikke mere 
ordnede i én Række paa hver Side, men i to alternerende, idet de 
nye, som ere opstaaede i Mellemrummene mellem de ældre, staa 
nærmere ved Midtlinien (Fig. 3 a, z*). Dog ere Rækkerne i Nær- 
heden af Terminalzooidet og mod den nedre Grændse for Skaftet 
enkelte. 

Paa senere Stadier (c. 7 Vinger paa hver Side) findes af 
Lateralzooider tre—sex under hver Vinge, i al Fald рай 
Midten. Раа Axens Rygside findes, paa Midten af Rhachis, nu рай 
hver Side en tredobbelt Række Zooider (som mod begge Skaftets 
Ender bliver dobbelt og tilsidst enkelt), idet fremdeles nye danne 
sig i Mellemrummene af de nærmest ældre og nærmere ind mod 
Midtlinien. 

Paa endnu noget ældre Stadier anlægges stadig flere Rækker 
af dorsale Zooider indenfor og skiftende med de ældre, men tillige 
komme nogle til udenfor de ældre, med hvilke de ligeledes staa 
i Skifterad. ; 

Lateralzooidernes Grupper ere samtidig forøgede, men nogen 
regelmæssig Orden har jeg ikke kunnet erkjende. Hos tt Par 
Exemplarer paa dette Stadium (hvoraf et findes afbildet i naturlig 
Størrelse Fig. 4, Toppen af et andet i Fig. 5 (forst. 8 Gange)) 
har Kolonien en Længde af 321/5 Mm.; Axen har paa hver Side 
tolv—tretten Vinger, tydelig Terminalpolyp og tydeligt Terminal- 
z00id; hos det afbildede Exemplar bestaar den øverste (højre) Vinge 
af 2 Individer og en Knop, den næstøverste paa samme Side af 
5 Individer, medens f. Ex. den 6te Vinge fra oven har 6 Individer 


167 


og еп Кпор; et andet har i øverste Vinge ét Individ og en lille 
Knop, 6te Vinge 5 Individer og en Knop. 

Nogle Exemplarer af dette Udviklingstrin samt et Par meget 
unge (f. Ex. et med kun tre Vinger paa hver Side) har jeg under- 
kastet en nærmere Undersøgelse ved Hjælp af mikrotomerede Snit- 
serier; nogle af de derved vundne Resultater har jeg alt anført, 
men dertil skal jeg endnu føje: Axen, eller, hvad der jo er det 
samme, Terminalpolypens Bagkrop er allerede paa det yngste under- 
søgte Udviklingstrin bygget i det væsentlige som hos den færdige 
Koloni, og Individernes Forhold til dens Kanaler er det samme. 
Terminalpolypens to dorsale Mesenterialfilamenter ere temmelig 
korte, medens de 6 andre forlænge sig ned til Højden af den øverste 
Vinge i den mediane Axekanal, som Forfatterne kalde den 
„dorsale“, men som jeg nu altsaa opfatter som den ventrale 
(Fig. 8 etf.), og det kunde derved se ud, som om Terminalpolypens 
Mavehule kun fortsatte sig i denne Kanal. Terminalzooidet 
er anbragt lige over den øverste Ende af Dorsalkanalen 
(altsaa Forfatternes ,,Ventralkanal*), og den øverste Ende af den 
transversale Skillevæg mellem de to mediane Kanaler naar helt 
op mellem Terminalzooidet og Terminalpolypen, шеп de kom- 
municere dog over dens Rand med deres Mavehuler (Fig.7). Hos 
ingen af disse yngre Stadier har jeg kunnet opdage Kjøns- 
organer i nogen af Vingerne. 

Saadanne Exemplarer, som de største hidtil omtalte, ere lette 
at skaffe til Veje; selv har jeg saaledes fundet et ved Frederiks- 
havn, i et Magasinglas i Zool. Museum fandt jeg et andet, og 
de findes utvivlsomt ved enhver Indsamling af et større Antal af 
dette Dyr, der som anført gjerne forekommer selskabelig; saa 
meget mere undrer det mig, at Ingen hidtil har set hverken 
Terminalpolyp eller Terminalzooid hos Pennatula, skjønt et Axe- 
individ maa forudsættes i alt Fald at have været til Stede hos 
enhver Pennatulide. 

At man derimod ikke paa større og store Exemplarer 
af denne Dyreform har iagttaget nogen Axepolyp, er ganske natur- 


168 


ligt, thi hos saadanne vil den i Reglen ikke mere være kjendelig. 
Kun раа ganske enkelte større Kolonier, saaledes et Exemplar af 
65 Mm.'s Længde og med 24 Vinger paa hver Side og et af 55 
Mm.'s Længde med 20 Vinger, har jeg endnu truffet Terminal- 
polyp og Terminalzooid; ellers foregaar der aabenbart allerede tid- 
ligere en Omdannelse ved Enden af Rhachis, hvorved begge disse 
Individer forsvinde eller blive ukjendelige som saadanne. 

Man finder nemlig hos større Exemplarer Toppen af Axen 
blottet for egentlig udviklede Polyper, men derimod forsynet med 
et forskjelligt Antal af Zooider, stundom kun to, oftest flere 
(Fig. 6). Disse Zooider ligne ikke ganske de andre almindelige 
dorsale (saakaldte ,ventrale*), idet de ere betydelig større og 
sidde indesluttede i et fuldstændigt Bæger, hvis Rand 
bærer (2, 4 eller 8 svage) Spikeltænder, hvorved de noget 
ligne de yngre Stadiers Terminalzooid. Dertil kommer, at disse 
Zooider synes at have Rudimenter af Muskler раа 
nogle af deres Skillevægge. Forøvrigt ere de stillede som 
alle Koloniens andre Individer med Rygsiden mod Axen; ofte ere 
de ved en for Individer blottet Strækning adskilte fra de dorsale 
(„ventrale“) Zooider. 

Iblandt disse store Topzooider (Fig. 6 tz) formoder jeg nu, 
at vi have for os ikke blot Terminalzooidet, men ogsaa Terminal- 
polypen og nogle af de nærmest den siddende Polyper, som 0P- 
rindelig have dannet de øverste Vinger, og som da have under- 
gaaet en retrograd Omdannelse, ved hvilken de ere blevne 
reducerede til Zooider. Denne Formodning støtter jeg dels paa 
Topzooidernes Størrelse og udviklede Bæger, dels paa Muskel- 
rudimenterne, som kunde tyde paa en tidligere Besiddelse af Fang- 
arme, dels endelig paa, at man ved Axe-Enden undertiden træffer 
smaa Polyper, som se ganske atrofiske ud (som Fig. 6P» p 
med svage eller uregelmæssig udviklede Bægertændei, men med 
Fangarme. i ; 

Er denne min Formodning rigtig, vil man i Topzooiderne som 
tilbageskredne Polyper have et Slags Sidestykke eller Modstykke 


ké 


169 


til, hvad man undertiden træffer længere nede paa Axen, hvor 
Zooider kunne blive til Polyper. Paa flere store Exemplarer har 
jeg nemlig mellem de dorsale („ventrale“) Zooider fundet enkelte 
fuldt udviklede Polyper, aabenbart udviklede af Zooiderne; det 
samme er iøvrigt allerede tidligere iagttaget og afbildet af Panceri 
(15, p. 25). 

Imidlertid tor den Mulighed ikke ganske udelukkes, at Ter- 
minalpolyp og Terminalzooid i nogle Tilfælde helt atrofiere; i saa 
Tilfelde ville Topzooiderne enten være nydannede Individer 
eller til særlig Funktion videre udviklede almindelige (dorsale) 
Zooider, hvad nogle af mine Exemplarer synes at vise. 

I alle Tilfælde kan man sige som Regel, at der paa den 


fuldfærdige Koloni af Pennatula phosphorea ikke findes 


nogen udviklet Terminalpolyp, medens de unge 
Stadier ufravigelig besidde en saadan. Terminalpolypen 
naar her saaledes aldrig at udvikle Kjønsredskaber, men er et rent 
Vegetativt Individ, hvis egentlig individualiserede Parti enten gaar 
til Grunde eller omdannes til Zooid, medens dens øvrige Legeme 
vedbliver at være Axe i Kolonien, hvis andre Medlemmer allerede 
tidlig have overtaget Ernæringen og den øvrige Forplejning af 
denne Fællesejendom; med andre Ord: Forholdene ere som hos et 
Træ, hvis Stamme vedbliver at leve og ernæres, skjønt Topskuddet 
ет gaaet ud. 

Som tidligere berørt formoder jeg, at alle de almindelige 
Zooider have til væsentlig Opgave at lade Vand strømme ind i 
Koloniens Kanaler; dette Vand tænker jeg mig for de unge Ko- 
loniers Vedkommende atter besørget ud alene af Terminal- 


200idet, hos de ældre af Topzooiderne. Iagttagelser раа 


levende Dyr, som kunde afgjøre denne Sag, mangler jeg ganske 
Vist, men jeg slutter fra Forholdene hos Renilla. Der kan nemlig 
ikke være Tvivl om, at mit Terminalzooid hos Pennatula svarer til 
Wilsons ,Exhalent Zooid* hos Renilla, der, som Navnet 
viser, har den omtalte Rolle at lade udstrømme det Vand, som de 
øvrige Zooider (og ny anlagte Polyper) bringe ind i Kolonien; hvilken 


170 


Rolle maa antages at være af stor Betydning, eftersom dette 70014 
optræder saa tidlig; hos Renilla strax efter, at Larven har ophørt 
med at svømme. Hos Pennatula kunde nu de voxne Koloniers 
Størrelse tænkes at kræve en rigeligere Udspyen af Vand, end ét 
,Exhalent-Zooid^ (Terminalzooidet) kan præstere, og derfor frem- 
kommer der flere saadanne store Zooider, sandsynligvis ved en Om- 
dannelse af de øverste Polyper, som ere blevne hæmmede i Væxten 
og overflejede af andre Medlemmer i Kolonien med Hensyn til de 


dem oprindelig paahvilende Hverv. 


Vi vende nu tilbage til de unge Stadier af Pennatula for at 
anstille en Sammenligning mellem dem og de tidligere bekjendte 
yngre Trin af andre Pennatulider. Asbjørnsen (1) har afbildet 
to meget unge Exemplarer af Kophobelemnon stelliferum (Mill) 
(Mülleri Asb., det ene %4 Tomme langt med en eneste Polyp, 
det andet med to Polyper; men hverken i Text eller Figurer har 
man tilstrækkelig sikre Holdepunkter for en nærmere Sammenligning: 
Jeg antager som sandsynligt, at paa det yngste Stadium er den 
eneste tilstedeværende Polyp Terminalpolypen, som har indtaget en 
lateral Stilling ved dens Axedels ejendommelige Væxt. Hvad den 
ejendommelige Spids, hvormed Axen oventil ender, betyder (Terminal- 
20014?), lader sig uden Undersøgelse af selve Exemplaret ikke af- 
gjøre. Asbjørnsen selv kjendte intet til Zooiderne som uudviklede 
Polyper 1), om han end har set dem som „Vorter“, dannede af eller 
gjennemvævede med Spikler og forsynede med en Aabning, hvor 
igjennem Søvandet antoges at gaa ind. Paa det noget ældre 
Trin af Kophobelemnon med to Polyper, er den øverste af 
disse muligvis Terminalpolypen, under hvilken den næste da 
er opstaaet, og de efterfølgende vilde opstaa. Maaske har denne 


') Idet først Kølliker 1867 (Wirzburger Verhdlg.) fremkom med dis 
lagttagelse, om end Verrill allerede 1865 (Proc. Essex Instit.) - 
nogle Søfjer betegnede Zooider som rudimentære Polyper. 


` 


171 


Slægt еп vedblivende Terminalpolyp, men vanskelig paaviselig 
som Følge af, at den ved Forskydning er bleven lateral. 

Den antydede Opfattelse af den yngste norske Kophobelemnons 
eneste Polyp som den axiale, men fra sin oprindelig terminale 
Stilling forskudte, bestyrkes, forekommer det mig, ved Betragtning 
af den ligesaa unge Kophobelemnon fra Havet ved Ny-Zeeland, som 
Challenger-Expeditionen har bragt for Dagen, og som findes afbildet 
paa Pl. XI Fig. 44 i Köllikers „Report“ (9) og i Texten angives 
som mulig tilhørende netop Arten stelliferum; der afbildes her paa 
den ene Flade af Axen to Rækker Zooider, der fortsætte sig op i 
den samme éjendommelige Spids, som paa Asbjørnsens Figur danner 
Arens Afslutning og ligesom trænger Polypen til Side. Skulde der 
ikke her som Afslutning af de to Zooiderækker findes et uparret 
Terminalzooid? Og skulde ikke den med disse Zooider udstyrede 
Flade være Dorsalfladen? Kölliker siger kun: ,Zooids not nu- 
merous, in two rows on the ventral side of the rachis“, men Be- 
stemmelsen af ,ventral^ og ,,dorsal* er jo her hos denne Slægt 
lige saalidt som hos de andre Pennatulider baseret paa Hensyn til 
Åxeindividet og egentlig ganske vilkaarlig. 

Af den ved sin Kjæmpestørrelse fremragende Søfjerslægt Um- 
bellula har Willemoös-Suhm kortelig beskrevet og ved skizzerede 
Figurer illustreret nogle Ungdomsformer, tagne i Sydhavet (Antarctic 
Sea) nær ved den nordlige Isbarriere; det er efter den nøjagtige 
Lokalitetsangivelse de samme, som Kölliker (der slet ikke nævner 
Willemoös-Suhms Opsats) har beskrevet som U. carpenteri og af- 
bildet (9) Tab. X fig. 88--40.!) 

k. ER 
"IW Si Fig. 3 og 2 ere vistnok efter de samme Individer som Köll.'s 
Fig. 89а og 39b: et Stadium som W. S/s Fig. I omtales af Kölliker 
i Texten som afbildet under Fig. 89 В, men denne Figur svarer til 
Textens Fig. 39 C, medens en 390 slet ikke findes paa Tavlen! En 
Fejl i Lokalitetsangivelsen maa være til Stede hos en af de to Богі, 
idet der ved en, som det vil ses, ellers fuldkommen Overensstemmelse 
i de andre Talstørrelser hos W. S. staar (p. 818 no. 4): lat. 53 ' 55 S., 


long. 108° 33^ E., 1950 fth., hos K.: lat. 53? 55° S., long. 108° 59 E., 
1950 fthm i 


172 


Af disse unge Umbellula-Stadier frembyde saadanne som W. 525 
Fig. I og 3 unægtelig nogen Lighed med mine yngste Pennatuler, 
idet der er en terminal og to laterale Polyper samt en Stribe af 
„ventrale“ Zooider, der ender oppe раа Terminalpolypen; paa Köl- 
likers tilsvarende Figur 89 а afsluttes denne Stribe tilsyneladende 
endog med et enkelt stort og lidt for sig selv siddende Zooid, som 
strax bringer Tanken paa Pennatulas Terminalzooid; men i Texten 
berøres et saadant større Zooid imidiertid slet ikke. Iøvrigt er det 
mig ikke muligt at faa nogen sikker Forestilling om Ordenen, hvori 
de senere tilkommende Polyper optræde, eller om Terminalpolypens 
Plads i de ældre Kolonier; heller ikke ved Hjælp af Koren og 
Danielssens omfattende Arbejde over Umbellula encrinus (3). Men 
saa meget synes dog temmelig sikkert, at Terminalpolypen hos 
denne Søfjerslægt vedbliver at existere, om den end ikke altid 
beholder sin terminale Stilling. | 

I en Tilføjelse til sin Monografi (8 р. 356) har endvidere 
Kölliker omhyggelig beskrevet en ung Pteroeides Lacazii, altsaa 
af en Slægt, der staar Pennatula nærmere end de tidligere nævnte, 
Kophobelemnon og Umbellula. Det er et Exemplar af 25 Mm.'s 
Længde, med 7 Par udviklede Vinger; Axen ender oventil med et 
Terminal- Individ af særegen Bygning, idet dets Bæger minder ош 
Gorgoniden Muricea's; det mangler Arme og maa altsaa be- 
tegnes som et Zooid. Af de øvrige særegne Forhold skal jeg kun 
fremhæve det, at dette Individs Mavehule synes fuldstændig at fort- 
sætte sig i den „dorsale“ Længdekanal, som alene er tilstede ved 
Axens øvre Ende (den „ventrale“ naar dog ogsaa højt op mod 
Axe-Enden, medens de laterale først begynde i den nedre Del af 
Rhachis). Dette Terminal-Individ anser nu Kölliker for at være 
den primære Axepolyp, og deri tror jeg, at han har Ret; derfor 
taler utvivlsomt dens Forhold til ,Dorsal-Kanalen*, som jo er det 
samme, som jeg ovenfor (p. 167) har beskrevet for den unge 
Pennatulas Axepolyp; men jeg mener tillige, at det er den pri" 
шаге Polyp, ved tilbageskridende Omdannelse reduceret 
til Zooid, ог jeg tager denne unge Pteroeides til Indtægt 50" 


178 


Støtte for min tidligere angivne Formodning om Axepolypens 
Omdannelse til 20011 hos Pennatula. Thi at dette Pteroeides-Individ 
hår havt Arme, fremgaar af, at alle de bekjendte Larver af 
Søfjer udvikle Arme, og blandt disse Larver er jo netop en Pteroeides, 
nemlig Lacaze Duthiers Pennatula grisea. At man ikke kan 
tænke paa, at her skulde foreligge et til Pennatulas Terminal- 
10014 svarende Dyr, fremgaar foruden af Forholdet til ,,Dorsal- 
| Kanalen" ogsaa af, at den hele Gruppe af Zooider, for hvilken 
Terminalzooidet danner en øvre Afslutning, aldeles ikke existerer 
hos Pteroeides. Hvorvidt der hos den voxne Pteroeides kan раа- 
vises noget tilsvarende til mine ,,Topzooider* hos Pennatula, blandt 
hvilke Axeindividet kunde indtræde, har jeg ikke havt Lejlighed 
til at undersøge. i 
Hvad endelig Renilla reniformis (Pall.) angaar, der som anført 
er den eneste Søfjer, af hvilken der haves en fuldstændig Ud- 
viklingshistorie, da frembyde visse Trin af dens Udvikling saa store 
Overensstemmelser med mine yngste Pennatula - Exemplarer, at det 
paa den ene Side vil være fuldt berettiget af andre Forhold hos 
den sig udviklende Renilla at drage Slutninger med Hensyn til de 
tidligste, ikke iagttagne Stadier af Pennatula, og at paa den anden 
Side den af Wilson udtalte Anskuelse yderligere stadfæstes, at 
Renilla ikke indtager en saadan isoleret Stilling indenfor Søfjerene, 
som Kölliker i sin Monografi (p. 456) vil tillægge den. 
Larven hos Renilla er en fimrende Planula, som, naar den er 
с. 40 Timer gammel, danner sin Svælgsæk ved en Indkrængning af 
Ektodermen, og omtrent samtidig dannes fra Entodermen alle dens 
Septa, som ere vel udviklede i Løbet af nogle faa Timer; de op- 
staa i Forenden og voxe bagud. Paa samme Tid omtrent, men 
undertiden lidt tidligere, opstaar en anden Væg, Stilkens Septum, 
der anlægges af Entodermen i den bageste Ende af Larven og voxer 
hurtig fremefter, endende med en fri forreste Kant. Ved dette 
Septum deles den bageste Del af Larven fuldstændig i et ventralt 
98 et dorsalt Rum. —Randene af dette Septum voxe stærkere end 
Midten og fortsætte sig over i det dorsale Par af egentlige Septa, 


174 


som ved Sammenstødet dermed tillige ere forbundne med det dorso- 
laterale Par. I Midten indeslutter Stilkens Septum en Stribe af 
ejendommelige Axeceller, som Wilson erklærer for aldeles sikkert 
stammende fra Entodermen. I Løbet af den senere Udvikling flad- 
trykkes de og forsvinde. 

Da Stilk-Septums fortil forlængede Rande have ganske samme 
Bygning som de egentlige Radial-Septa, og da disse Rande fort- 
sætte sig i det dorsale Par af disse, anser Wilson Stilk -Septum 
for dannet ved en Forening af dette dorsale Par, som begynder i 
Bagenden og derfra strækker sig fremefter. De andre Radial-Septa 
optræde kun i Larvens forreste Del og forlænge sig ikke ned til 
Bagenden, hvilket alle Radial-Septa ellers gjøre hos Larven af 
andre Oktaktinier (s. f. Ex. den af Wilson samtidig undersøgte 
Leptogorgia). | 

Renilla-Larven opgiver snart sit frit svømmende Liv og fæster 
sig med den bageste, stærkt bevægelige Ende; Legemet forlænges 
stærkt, Fangarmene skyde (alle samtidig) frem som Knopper på 
Radialkamrene, udvikles videre, faa Sideflige o. s. v., og Dyret 
ligner nu en langstrakt, tilsyneladende énlig, Polyp. I Virkelig- 
heden er der imidlertid allerede tidligere begyndt en Knop- 
dannelse, idet der, naar Larven kun er 72 Timer gammel, 08 
medens den endnu svømmer om, er optraadt paa Dorsalsiden et 
Par Knopper, de første Kjønspolyper. Naar Larven har fæstet sig 
og faaet Arme (efter 51/» Dags Forløb), har den endnu kun disse 
to, som ligne den voxnes Zooider i, at de tage Vand ind, hvilket 
de senere i Udviklingen opgive; noget senere kommer et nyt Individ 
til i Dorsalfladens Midtlinie, et Zooid: ,Exhalent-Zooidet', der 
altid optræder, inden det næste Par af Kjønspolyper anlægges; det 
vedbliver at bestan hos den voxne, ligesom ogsaa Axepolypen. 

Paa noget senere Stadier kommer et nyt Par Kjønspolyper til 
tæt nedenunder (bagved) de to første, oprindelig skilte fra disse, 
men senere voxe de til Dels sammen. 

Det 3die Par Kjønspolyper bliver dannet ovenfor, men noget 
ventralt for det første Par, det fjerde Par atter ovenfor det adie. 


175 


Den videre Udvikling, som jeg ikke her nærmere vil følge, 
gaar nu i en saadan Retning, at der fremkommer den ejendomme- 
lige Skive, som bærer Polyper og Zooider; denne Skives Stilk, som 
fæster Kolonien i Havbunden, er Larvens eller Axedyrets Bagende. 
Den voxne Renilla har denne Stilk og dens Forlængelse op i Skiven 
delt i to Længdekanaler ved en transversal Skillevæg, den samme, 
hvis Udvikling hos Larven før blev beskrevet. De to Kanaler staa 
ved Porer i Forbindelse med Polyperne, men ende fortil blindt; den 
øvre (dorsale) kommunicerer med Omverdenen gjennem et stort 
Zooid, det før omtalte ,Exhalent-Zooid*, den nedre (ventrale) staar 
i Forbindelse med Axepolypen. I Skillevæggen findes ingen Kalkaxe. 

En Sammenligning af mine Figurer la og 1b med Wilsons 
Fig. 181— 83 viser nu den øjensynligste Overensstemmelse: hos 
begge Slægter en med Arme udstyret Axepolyp, hvis bageste 
(nederste) Ende bliver den senere Kolonis Stilk; hos begge et stort 
uparret Zooid paa Axepolypens Dorsalside (Exhalentzooid, Wils. == 
Terminalzooid, mihi); første Par anlagte Kjønspolyper hos Renilla 
Svarer til de to ældste, øverste hos Pennatula (p, og p,), som dog 
ikke udgjøre egentlig et Par, da de sidde i forskjellig Højde og 
vel neppe heller ere opstaaede aldeles samtidig; ogsaa det næste 
Par Polyper hos Renilla (Wils. fig. 182 og 183p,) svarer til de 
to p, og p, paa Fig. 1. 

Fremdeles svarer til den dobbelte Række af Zooider paa Axe- 
Polypens Rygside hos Pennatula (Fig. 2a) den ligeledes dobbelte 
Række af Zooider („marginal Zooids*), hvis første Par hos Renilla 
findes anlagt paa Stadiet Fig. 185 (z,) og hvis gradvise Fremkomst 
er given paa Fig. 186—188; hos den voxne gjenfindes de paa begge 
Sider af en for Individer blottet Stribe, der fortsætter Stilken 
Op i Skiven og ender med Exhalent-Zooidet; denne Stribe svarer 
til den hos de unge Pennatuler (Fig.2a og Fig.4s) og altsaa til den 
Meget smalle, der p. 155 blev nævnt som tilstedeværende hos den 
Voxne Pennatula, og som er en Rest af den bredere hos de yngre 
Trin. Ifølge Wilson (l. с. p. 792) ere disse Zooiders Dorso-ventral- 
Aker uregelmæssig stillede, men som Regel vender Ventralsiden 


176 


mod Koloniens bageste Ende, altsaa som hos de tilsvarende Zooider 
af Pennatula. Jeg antager, at Uregelmæssigheden indfinder sig 
efterhaanden, og at den hidrører fra den Breddevæxt, der frem- 
bringer Skiven. 

Med det her anførte ophører den umiddelbare Overensstemmelse 
i det ydre mellem de to Former, idet de øvrige Kjønspolyper 08 
Zooider anlægges i forskjellig Orden og paa forskjellige Steder af 
Axedyret; dog skal jeg endnu gjøre opmærksom paa, at de nye 
Polyper hos Renilla opstaa ventralt!) for de nærmest siddende ældre, 
ligesom hos Pennatula de nye Medlemmer i en Vinge opstaa ven- 
tralt for de ældre i samme; men at paavise, hvilke Polyper hos 
Renilla der kunde udgjøre Vinger, svarende til Pennatulas, er 
næppe muligt. De to Former divergere i den øvrige Udvikling; 
hos Renilla standser Axedyret sin Længdevæxt tidlig, hvorved Po- 
lyperne trænges sammen og brede sig frem foran den terminale 
Polyp; hos Pennatula fortsættes derimod Axedyrets Længdevænt, 
selv efter at Terminalpolypen er forsvunden som saadan; begge 
faa dernæst sine særegne Individgrupper, Renilla sine Zooider 02 
Zooidgrupper paa Polypernes Dorsalside („primary and secundary 
dorsal 700148“) og Pennatula sine Lateralzooider. 

1 den indre Bygning forekommer følgende Forhold mig åt 
frembyde en særlig vigtig Overensstemmelse. 

Paa de unge Renilla-Kolonier udvikler det før omtalte Stilk- 
Septum sig videre, idet dets forreste Rand voxer fremefter (1. 6. 
р.795; Fig. 204—207) forbi Exhalent-Zooidet og forbi de nedre 
Ender af Axepolypens dorsale Septa, som altsaa komme til gradvis 
at strække sig ned paa den ventrale Side af hin Væg, bvilket 
ender med, at Exhalent-Zooidet fuldstændig afspærres fra - 
polypens Gastralhule, idet Stilk-Septums Rand tilsidst forener 518 
med den уйге Kropvæg ovenfor dette Zooid. Der er altsaa et 
Stadium (som Fig. 187), hvor Forholdene aldeles stemme med dem 
hos en ung Pennatula med 3 Vinger paa hver Side (smlgn. oven 


') ventralt d.v.s. m. H. t. Axedyret. 


177 


p. 167); ogsaa her findes i den øverste Del af Axedyret en enkelt, 
simpel Tværvæg mellem Terminalzooidet og Terminalpolypen saa- 
ledes, at alle den sidstes Septa ligge i den forreste Del af den 
ventrale Kanal (Tab. V, Fig. 8), medens Terminalzooidet sidder over 
Enden af den dorsale. Først noget længere nede i Axedyret bliver 
Forholdet mere kompliceret, idet der i Tværvæggen optræder La- 
teralkanaler og atter længere nede Kalkaxen (smign. Fig. 9, 10). 
Tænker man sig nu den unge Pennatulas Lateralkanaler svinde 
ind til ubetydelige ,,Nærings-" eller ,,Saft-Kanaler* af samme Slags 
som de mange, der ellers gjennemkrydse Mesodermvæggene, og 
tænkes Kalkaxen at svinde bort, haves altsaa ogsaa i den øvrige Del 
af Axedyret ganske de samme Forhold som hos Renilla. Naar 
hertil kommer, at hos en anden Art af Slægten Renilla, R. amethy- 
stina Verr., findes i den forreste Del af Stilken 4 Rum, nemlig 
foruden de sædvanlige to mediane endnu to laterale, som synes op- 
Staaede i den horizontale Stilk-Skillevægs Substans, idet de dem be- 
grændsende Vægge bagtil gaa over i denne, saa synes der at være 
tilstrækkelig” Hjemmel for, hvad jeg ovenfor p. 160 angav om 
Pennatulas Længdekanaler. Efter min Opfattelse svarer altsaa 
ikke blot den tykkere Tværvæg i Pennatulas nedre Stilk-Ende 
(Fig. 12 og følgende s) (Septum transversale, Köll.) til Renillas 
Skillevæg, saaledes som Kölliker og Wilson mene, men desuden ogsaa 
de af dens Fortsættelse opstaaede Vægge om Lateralkanalerne og 
Kalkaxen. Dette forekommer mig at maatte være udenfor al Tvivl; 
thi en saa fuldkommen Overensstemmelse mellem de to Former 
baade ved Axens øvre og ved dens nedre Ende kunde ellers næppe 
finde Sted. 

En Kalkaxe mangler som bekjendt hos Renilla, men de hos 
Ungerne i Stilk-Septum iagttagne Axeceller maa antages at 
Svare til „Ахе-Ерићејеј“ om Kalkaxen og kunde mulig tyde paa 
en mistet Kalkaxe. Da disse Celler efter Wilson afgjort stamme 
fra Entodermen, turde v. Koch's (10) Formodning om, at Axe- 
Epithelet hos Pennatuliderne ere Ektodermeeller, og Kalkaxen 
homolog med Gorgonidernes Axe, blive noget tvivlsom. 

12 


У епзк, Meddel. fra den naturh. Когеп. 1888. 


178 


Af de i det foregaaende anførte Overensstemmelser mellem de 
unge Stadier af de to Slægter Renilla og Pennatula vil det да 
næppe være for dristigt at slutte, at der hos den ubekjendte Larve 
af Pennatula anlægges paa samme Maade som hos Renilla en 
transversal Skillevæg, Stilk-Septum, i hvilken senere paa en Stræk- 
ning uddannes to Længdehulrum og en Kalkstiver. De fire Længde- 
kanalers morfologiske Forhold hos Pennatula bliver altsaa dette: 
den dorsale og den ventrale Kanal ere Dele af Axe- 
polypens oprindelige Mayehule, Lateralkanalerne der: 
imod Hulrum i den disse adskillende Væg, rimeligvis 
udvidede ,Nærings-Kanaler*. 


Som Slutning paa dette lille Arbejde skal jeg tilføje, at da 
Pennatula maa betragtes som en typisk Søfjer, tør man med største 
Sandsynlighed give den fremhævede Sætning videre Omfang 0g lade 
den gjælde ogsaa for alle andre Søfjer 1), idet Grundtrækkene af 
Axens Bygning i det væsentlige ere de samme, og at шап end- 
videre paa de fleste andre Søfjerslægter bør overføre den Bestem- 
 melse af Koloniens Dorsal- og Ventralflade, som hos Pennatula 
baseredes paa Bygningen af Axedyret, altsaa for Fremtiden ombytte 
de sædvanlige Betegnelser. 


1) Selv for en saadan Form som den af Koren og Danielssen (4 
p. 19, Tab. X) beskrevne Gøndul mirabilis. De nævnte Forff. anse 
den for en meget lavtstaaende, primitiv Pennatulide og etablere for 
den en egen Hovedgruppe (Section IV, som Tillæg til Köllikers 8 
Sectioner (9 р.88)); men efter min Overbevisning er den on særlig 
omformet Søfjer af Köllikers Section I og Subsection I (Ретијоттез), 
en Form, som har fæstet sig til faste Gjenstande og derved omdannet 
Stilken og mistet Kalkaxen, og med Tabet af den sidste har faaet de 
paa en lang Strækning frie indre Skillevægsrande. 


N 


oo 


со 


сл 


- 
c 


179 


Fortegnelse over den citerede Literatur. 


. Asbjornsen, P.: Beskrivelse over Kophobelemnon Mülleri, en ny 
Søfjærslægt. Fauna littor. norvegiæ IT, p. 81, Tab. X, 1856. 
2. Dalyell: Rare and remarkable animals of Scotland. Vol: II. 1848. 
anielssen og Koren: Pennatulida. Den norske Nordhavs-Expe- 
dition 1876—78. XII. Zoologi. 1884. 
anielssen og Koren: Nye Aleyonider, я og Pennatulider 
tilhørende Norges Fauna. Bergens Museu se 
· Grant: Frorieps Notizen Bd. XXIV, р. 247. 
. Hickson: On the eiliated groove M in the stomodæum 
of Aleyonarians. Phil. Transact. R. 8. 1888, 
Laeaze-Duthiers: Sur le développement des Pennatulas (Pennatula 
grisea) et les conditions que présente le laboratoire Arago Bes les 
études zoologiques. Compt. rend. Acad. Se. Paris T. 104. Nr. 8, p. 
1887. 


. Kölliker: Anatomisch-systematische Beschreibung der Alcyonarien. 
l Abth. Die Pennatuliden. Abh. Senekenb. Nat. Ges. VII & VIII Bd. 
1872. 
. Kölliker: Report on the Pennatulida dredged by Н. М. 8. Challenger 
during the years 1873—76. Rep. Sc. Res. Voy. Chall. Zoology Vol. I 
880. 


· Koch, G.v.: Das Skelet der Aleyonarien. Morph. Jahrb. IV Bd. 1878, 
447. 


р. 

· Korotneff, A.: Zur Anatomie sund Histologie des Veretillum. Zool. 

Anz. 1887, р. 387. 

. Müller, Te. Ein Wort über die бай Нео J. E. Gray. 
Arch. f. Nature. 30 Jhrg. Bd: I, р. 352. QI 

- Paneeri: Intorno ad una forma non "rer anco notata negli Zooidi 
delle Pennatule. Rendiconto della R. Acad, delle sc. fis. e matem. di 

Napoli. 1870. 

- Willemoés-Suhm: Notes on some young stages of Umbellularia, 
ånd on its nad distribution. Ann. Mag. Nat. Hist. (4) Vol. XV. 

1875. p.312. Tab. XVIII. 

· Wilson, Edm. B.: The development of Renilla. Phil. Transact. К. S. 

1883, p. 723, Р1 52—67. 

s idus on, Edm. B.: The очар filaments of the Aleyonaria. Mitth. 
Zool. St. Neapel. V Bd. 1884, p. 1 


E 


180 


Forklaring af Tavle V. 


Terminal- cvs Axepolyp 


p. Pi, P2 0.8. У. øvrige етен hvis Index angiver Ordenen, i 


~ 


7, Zis Z; 
2% 


7] 
ак 


EL 


Fig. Та. 


hvilken >. ere fremkom 

Terminal- eller inen Бен 70014). 

о. з. Y. Побег, hvis Indices angive Aldersfølgen 

Zooider, som ere opstaaede i Mellemrummene. af foregaaende. 
Lateral-Zooider. 

Dorsal-Kanal. 

Ventral-Kanal. 

Kalkaxen 

Maalene ved Fig. la og За angive den naturlige Størrelse. 
Yngste Stadium af Pennatula phosphorea, set fra højre Side og 
noget fra Ryggen, 7 Mm. langt; forst. с. 8 Gange. Lokalitet: 
Nidingens Fyr i O. N.O. 4 Kvartmil. 22 Favne, Grus og Slik: 
28. Juli. 


. Samme Expl, fra den modsatte Side. 
. Et noget ældre Stadium, fra Dorsalsiden; 12 Mm. X с. 8. Lo- 


kalitet: Mellem Fladen og Groves Flak. 32 Fvn., Slik; 12. Aug. 


. Samme, pare samme Forst. p,*, р.* nydannede Kjøns- 


polyper, som danne Vinger sammen med pı, p; 0 


. Et Stykke af Rhachis, set fra Dorsalsiden, af et Pe af 


241/2 Mm. Længde, она 5 udviklede Vinger paa hver Side. X 8. 
Lokalitet som Fig. 1; uli. 

Samme, set fra Vontéxbitdéni: Tallene 1—5 angive Aldersfolgen 
af de til én Vinge hørende Polyper. 

Et Exemplar af 32'/, Mm. Længde, fra Dorsalsiden; naturlig Stør- 
relse; 8 den for Zooider blottede Stribe. Lokalitet: Mellem 


Fladen og Groves Flak (Vest for Varberg). 32 Favne, Slik; 4 ved 


Toppen af et fuldvoxent Exemplar af 117 Mm. Længde. ta Тор. 
zooider; р og p* Polyper, som ere i Begreb med at reduceres til 
Zooider. Lok.: Hirtsholms Fyr М. У. 6. V. 1⁄4 V. 8 Күш. SIE 
Skematiseret Tværsnit gjennem ee og Terminalzo t 
: et ungt Exemplar med 3 Vinger paa hver Side. (Lokalite 
m Fig.1.) Vériek: Oc.I. Obl 

E Svælgsæk (Stomodæum); У ventrale Kammer; 

VL ventro-laterale — 

L laterale = 

DL dorso-laterale -- 

D dorsale шр 
m Retraetor-Muskler (,,Muskelwulst*, v. Koch). 
ү Zooidets ventrale, d dets dorsale Kammer, som gaar 
Polypens. st Zooidets Svælg. 


i ét med 


181 


Fig. 8—10. Noget мун Tværsnit gjennem Axedyret af samme 


| 
99 


| 
со 


xpl.; samme Forstør 
Tæt under de dorsale Tula ak: ый de 6 entodermale Fila- 
menter ses (etf); V ventrale Kam 
Noget længere nede; man ser cnm af de to ældste Polyper i 
den øverste Vinge (p, og p,*) у disses ventrale Kammer; 
df Dorsalfilamenter (ektodermale); man ser en Kommunikations- 
aabning mellem p, og Ventralkanalen i Axen. 
Endnu længere nede; ph Hulrum, som er en Fortsættelse af de 
Individers Gastralhuler, som udgjøre den øverste Vinge; Kalk- 
axen og den ~ ker frembragte Udposning paa Væggen mellem 
Lateralkanaler 


— 11—18. Tværsnit denn Stilken (Pedunculus) af samme Expl.; samme 


ax, dennes o mbøjede e nedre Ende. 
„Septum transversale“, Köll. 

x et nedentil lukket Rum, som opstaar ved, at Kalkaxen har 
tvunget sin ombøjede nedre Ende ud i og ned i Dorsal- 
kanalen | 

Snittenes Rækkefølge er den, at Fig. 11 er højest oppe gjennem 

Stilken, Fig. 17 viser et Snit netop gjennem Kalkaxens nedre 

Krumning, Fig. 18 helt under denne. 


182 


Desmidieer från Bornholm, 
samlade och delvis beståmda af Б.Т. Hoff, 
granskade 

af | 
О. Nordstedt. 
Med Tavle VI. 
(Forelagt i Mødet den 23de Marts 1888.) 


Sedan aflidne Overlærer: R. T. Hoffs efterlemnade samlingar af 
Desmidieer från Bornholm jemte hans anteckningar blifvit anskaffade 
till Kiöbenhavns botaniska museum, anmodade prof. E. Warming 
mig att granska bestimningarne. Samlingen bestod af omkring 
500 mikroskopiska preparat, af hvilka flertalet innehöll endast I 
eller ett par ex. af samma art i hvarje preparat. Håröfver fans 
en förteckning med bestämningar gjorda af Hoff, ofta átfoljda af 
anmärkningar och uppgift på mått. En del för honom nya former 
hade H. afritat och beskrifvit. De flesta af dessa former har jag 
antingen identifierat med i senare tider beskrifna arter eller nödgats 
låta vara obestämda; endast en af Hoffs nya arter har jag här 
upptagit. Äfven en del Desmidiématerial i flaskor och profrör har 
jag sjelf undersökt. Jag har icke upptagit någon form i följande 
förteckning utan att jag sjelf sett ex. af den (såvidt det ej uttryck- 
ligen säges i texten). Emedan jag funnit Hoffs mätningar till- 
förlitliga, har jag på några ställen medtagit hans mått, utan att 
kontrollera dem. : | 

I följande förteckning upptagas 142 arter eller ungefär lika 
många som i „Aperçu systématique et critique sur les Desmidiacées 


188 


du Danemark par M. J.P. Jacobsen“ (Journ. de botaniq. d. Copen- 
hague. 1874), hvars uppställning jag för låttare jemförelses skull 
till största delen följt. Dock har jag ofta uppfört som art, hvad 
Jacobsen kallat varietet, men då anfört som synonym namnet i 
Jacobsens arbete. Efter min artbegrånsning skulle antalet hos 
Jacobsen blifva förhöjdt med ett par tiotal. De arter och 
varieteter, som finnas på Bornholm, men ej upptagas i Jacobsens 
arbete, äro: Closterium Jenneri, prælongum, rostratum, Kützingii; 
Pleurotænium nodulosum; Gonatozygon monotænium; Micrasterias 
americana, apiculata * fimbriata 3 brachyptera; Euastrum ansatum 
Fock. f. supraposita; Cosmarium Sportella, Kjellmani * grande, 
ochthodes, dentiferum, quadrum, conspersum 2 rotundatum, punc- 
tulatum 2 elongatum, Portianum 2 nephroideum, Turpinii, formo- 
sulum Hoff, biretum, Ungerianum, Boeckii, Blyttii, suberenatum, 
coelatum 2 spectabile, Regnesi, tetragonum 3 Lundellii (Meneghinii 
f. norvegica), Hammeri, eduetum, norimbergense, helcangulare Nordst., 
anceps, perforatum, Thwaitesii, Phaseolus (2 elevatum et) subsp. 
notatum, (Bieardia?)!), fontigenum, rectangulare; Arthrodesmus 
bifidus; Staurastrum Bieneanum, mucronatum, connatum et 2 rect- 
angulum, pygmæum, saxonieum, pilosum, hexacerum, (Arachne f.), 
papillosum, (montieulosum 3 bifarium f.), spongiosum; Xanthidium 
Brebissonii ; Sphærozosma granulatum (2). Hårigenom ökas Danmarks 
kända Desmidiéflora med 48 arter; (enligt Jacobsens artbegråns- 
ning skulle detta artantal reduceras till omkring 30). — Otvifvel- 
åktigt kommer artantalet att betydligt ökas vid en ännu noggrannare 
undersökning af ön. Hoff kände nog flere; han hade ej gjort 
preparat af alla de vanligaste. 

Jag har ej ansett nödigt att anföra lokalerna vid hvarje art. 
De af Hoff oftast antecknade lokalerna äro: Kohullet på Almin- 
dingen, Sortekjær, Kanegaard, Klippegaard, Fævogten vid Rönne. 


— 


') ? utmärker att arten sannolikt år uppförd hos Jacobsen under annat 
namn. 


` 184 


I. Penium Bréb.; De Bar. 


1. P. Digitus (Ehrenb.) Bréb. 

2. P.interruptum Bréb. (Closterium interruptum hos Jacobsen). 

3. Р. Libellula (Focke) (Closterium -Libellula Focke- Phys. 
Stud. p.58, t. 3, fig. 29; Clost. Lens var. major Jacobs. p. 167). 
Long. 260 и, crass. 45 и. Forma minor: long. 122 p, lat. 25 p. 

Då jag icke vill förena P. Navicula med P. closterioides, kan 
jag icke följa Jacobsen i att gifva dessa båda och Clost. Libellula 
Focke ett nytt namn: Lens. Jacobsen uppför СЇ. Libellula som en 
var. major och Pen. closterioides som en var. intermedia af CL 
Lens. Då emellertid Fockes fig. år 43 и bred och 400 zg làng 
och Ralfs uppgifver Pen. closterioides vara 41 и bred och 6—10 
gånger längre (enligt fig. 4, t. 34: bredd 47 и, längd 256—296 g), 
tyckas mig båda vara så lika stora man kan begåra. Då Fockes 
namn år åldst, föredrager jag det. Membranen synes visserligen 
strierad på Fockes figur, men det skall väl endast föreställa ett 
slags skuggning liksom på Нос. 17 och 20, tab. 8. 

4. Р. Cylindrus (Ehrenb.) Bréb. (Clost. Cylindrus hos Ja- 
cobsen). 


П. Closterium Nitzsch; Ehrenb. 


l. CL Lunula Menegh. 

2. CL acerosum (Schrank) Ehrenb. 

9. CL moniliferum (Bory) Ehrenb. 

4. Cl. Diane Ehrenb. Flere former äro sedda. Jag ҮШ 


hår fatta arten i samma betydelse som Jacobsen. Long. 190 p. 
lat. 16 p. Long. 240 и, lat. 20 и. Long. 860 и, lat. 26 p 
5. Cl Jenneri Ralfs Brit. Desm. р. 167, t. 28, f. 6. 
j. CL. costatum Corda. 
7. Cl. lineatum Ehrenb. 
8. Cl. attenuatum Ralfs. 
9. Cl. prelongum Bréb. List. Desm. Normand. р. 152, t? 


185 


10. Cl. rostratum Ehrenb. Entw. d. Infus. p. 67; Ralfs Brit. 
Desm. t. 30, f. 3 

ll. CL Kützingii Bréb. List. Desm. Norm. p. 156, 1. 2, f. 40. 

12. Cl. setaceum Ehrenb. 

13. Cl. Bailljanum Bréb. List. Desm. Norm. p ID XE 
didymotoeum Ralfs Br. Desm. p. 169, t. 28, f. 7 (inclus. В Bail- 
lyanum Bréb.), non Corda; СЇ. antiacerosum De Not. Desm. Ital. 
р. 61, t. 6, f. 63. | 

Man har varit af olika mening angående uppfattningen af CI. 
didymotoeum Corda in Alman. de Carlsbad 1835, рр. 185, 190, 
191, 209, t. 5, f. 64 et 65. Meneghini (Linnea 1840 p. 233) 
räknade den till CZ. acerosum, Ralfs förenade den med Cl. Bail- 
lyanum Bréb.; Klebs (Desm. Ostpr. p. 20) förer dessa former till 
Cl. turgidum. Cordàs fig. 64 afviker så mycket från Ralfs figurer, 
att jag ej kan förena dem till en art. Deremot synes mig СІ. 
Hirudo Delponte Desm. subalp. p. 205, t. 18, f. 6—8 böra förenas 
med Cordas art, dock ss. var., Å Hirudo. Både СІ. didymotocum 
а och В Bailljanum hos Ralfs (samt СЇ. antiacerosum De Not.) 
Synas mig böra förenas till en art under namnet CJ. Baillyanum 
Bréb.; „transverse sutures“ anser jag ej utgóra ens varietetskarak- 
tirer. Enligt Bréb. List. skulle СІ. didymotocum ha strierad men 
CI. Baillyanum glatt membran. 

14. Cl. striolatum Ehrenb.; Кај. 

15. CL intermedium Ralfs (CL striolatum var. intermedia 
Jacobs.). 

16. Cl. juncidum Ralfs f. brevior et robustior Rab. Flor. Eur. 
Alg. ІП, p. 127. 


HI. Pleurotænium Någel.; Lund. 
1. P. nodulosum (Bréb.) De Bar. Conj. p. 75; Docidium nodu- 
losum Bréb. in Ralfs Br. Desm. р: 155) (26, E 1. 
2. P. truncatum Bréch, 
З. Р. Ehrenbergii (Ralfs) De Bary евр" р. 75 (Docidium 
Ehrenbergii Ralfs hos Jacobsen). 


186 


Ett större ex. (long. 460 p, lat. max. 32 м) bör möjligen 
räknas till Pl. indicum (Grun. Lund. 


IV. Docidium Bréb.; Lundell. 
1. Р. Baculum Bréb.; Lund. 


у. Tetmemorus Ralfs. 


1. 7. granulatus (Bréb.) Ralfs. 
2. Т. lævis (Kitz.) Ralfs. Brit. Desm. р. 146, t.24, Ё Зс 
(Т. gran. var. minor Jacobs.). 


{ VI. Gonatozygon De Bar. 
1. С. monotenium De Bary, Zu Gonat. mon. in Hedwig. 1, 
по. 16; Gon. Ralfsii De Bar. Conjug. р. 76, t. 4, f. 28—25. 
2. G. asperum (Bréb.) Cleve Sverg. Desm. in Vet. Акай. 
Förh. 1863 p. 496. Docidium asperum Bréb. List. Desm. Norm. 
р. 147, t. 1, f. 33. 


УП. Spirotænia Bréb. 


1. 5. condensata Bréb. 


ҮШ. Mierasterias Ag. 

Jacobsen 1. с. pag. 181 och följ. söker visa att den beskrifning, 
som Agardh lemnat öfver slügtet Micrasterias och arten furcata 
(Flora 1827 p. 642—643) år sådan att den passar temligen bra 
på en Pediastrum, men icke på en Micrasterias.  Oaktadt han 
citerar Braun Alg. unie. p.64, har han förbisett att Braun p. 65 
hånvisar till Addenda р. 107—8, hvarest ett bref från Ј. 6. Agardh 
finnes aftryckt. Deri meddelar Agardh att han undersökt original- 
exemplaret af Micrasterias furcata ©. Ag. och att det tillhör M. 
rotata Ralfs. Efter att sjelf nyligen hafva undersökt detta ехеш- 
- plar kan jag bekräfta att де 2 cellhalfror, hvaraf det består, till- 
höra М. rotata Ralfs et auct. recent. (long. cell. 250 м, lat. 200 p 

1. М. pinnatifida (Kütz.) Ralfs. (М. oscitans var. pinnatifida 
hos Jacobsen). 


187 


Micrasterias oscitans (Ralfs) synes mig еј böra förenas med 
M. pinnatifida (Kütz) Ralfs, deremot med М. mucronata (Dix.) 
Rab. Om de 2 fórstnámnda skola fórenas till en art, vet jag ej 
med säkerhet, - hvilket af de båda artnamnen, som ss. äldst bör 
tillkomma hufvudarten, emedan båda arterna äro beskrifna år 1845. 
Förmodligen har Kiitzings Phycologia germanica blifvit publicerad 
tidigast, då företalet är dateradt den 1 maj 1845, under det att 
företalet i Hassalls Britt. Fr. Algæ år dateradt i Juli. I Jenners 
Flor. of Tunbr. Wells (1845), som citeras af Hassall, finnes icke 
beskrifning af någon Desmidié, endast manuseriptnamn. 

2. M. truncata (Corda) Bréb. 

3. М. americana (Ehrenb.) Ralfs Brit. Desm. p. 74, t. 10, 
{ 1; Euastrum americanum Ehrenb. Verbreit. (1843) t. 4, f. 15. 

4. М. angulosa Hantzsch. 

5. М. rotata (Grev.) Ralfs. 

6. М. denticulata Ralfs. 

Jag ansluter mig till Jacobsens åsigt att M. denticulata och 
M. Thomasiana öfvergå i hvarandra genom flere förmedlande former. 
Formerna 2, 3, 4 hos Jacobsen p. 187 har jag sett från Bornholm. 
Öfre delen af mellanloben har varit ån sådan som på fig. 1a et b 
i Ralfs Brit. Desm. t. 7, án som hos Jac. t. 7, #11, eller som på 
Мег. Thomasiana Arch. on. Мег. t. 12, f. 1—2. Еп form, som 
har en mellanlob sådan som i de båda sistnämnda fallen, men i 
öfrigt lik J. s form 2 eller 3, har jag i Algol. Småsaker 4 (Bot. 
Notis. 1887 p.155) kallat 2 notata. På en cell af denna varietet, 
sedd rakt framifrån, framtråder icke mer ån en tand på hvar sin 
sida om medianinskårningen på åndloben, men då cellen ses upp- 
ifrån, märker man att liknande tänder finnas på baksidan, så att 
det i sjelfva verket år 4 tänder som sitta vid inskårmingen. På 
M. Thomasiana genuina skulle dessa tinder att döma af Archers 
fig. 4 Le, äfven på en tvårprofil visa sig vara endast 2. 

- M. apiculata (Ehrenb.) Menegh. Synop. Desm. in Linnæa 
1840 р, 216; indus. M. fimbriata Ralfs, M. ие Lund. et 
М. Halis Rae. 


188 


Att låta паг- eller frånvaron af taggar på membranen (förutom 
i slutflikarnes åndar) utgöra skillnaden mellan M. fimbriata och 
M. apiculata går ej för sig, alldenstund det finnes i öfrigt lika 
former af M. fimbriata genuina (och af M. brachyptera) både utan 
och med en del taggar vid inskürningarne. Låter man åter når- 
varon af taggar på den öfriga delen af membranen utgöra skill- 
падеп, så skiljer man två i andra afseenden så lika former som 
M. fimbriata var. ornata Bulnh. (Неду. II р. 21) och М. aculeata 
Rostock in Rab. Alg. Eur. n:o 1856 (efr. Неду. 5 р.59). Jag 
tvingas derför att förena dessa arter under en gemensam hufvudart, 
som jag låter få det äldsta namnet, M. apiculata (Ehrenb.), och 
M. fimbriata uppståller jag som underart deraf. 

Hos Euastrum apiculatum Ehrenb. Infus. t. 12, f.2, år ånd- 
loben jemnbred, endast helt obetydligt utvidgad öfverst. Hos Roy 
& Bisset, Not. Japan. Desm. in Journ. Bot. 1886, t.268, Ё. 13, 
hos Jacobsen Desm. Dan. t.7, f. 12, på Turners fig. i Cookes Brit. 
Desm. t.48, f. la et b år åndloben något bredare i toppen och 
inskårningen mellan den och mellanloberna större; Hoffs ex. från 
Bornholm öfverensståmma nästan fullständigt med sistnämnda figur. 
Joshuas „forma“ i Burm. Deem. Journ. Linn. Soc. Bot. v. 21 
(1886) t. 22, f.13 kommer i närheten. Hos Delponte Spec. Desm. 
subalp. hafva fig. 1, 3, 4, tab. 5, еп åndlob, som genast från basen 
börjar vidga sig. Detta år i ännu större grad förhållandet hos 
М. Halis Racib. Desmid. Polon. tab. 14, LL ҮШ man bibehålla 
sistnämnda artnamn som varietetnamn, så kan man låta det imne- 
fatta äfven Delpontes form. М. aculeata Rostock 1. е. afviker från 
M. fimbriata var. ornata Bulmh. (se nedan) genom „die ganze Ober- 
tläche mit sehr vielen Dornen besetzt“. 

Redan på Ehrenbergs fig. af Eu. rota ex p., i Infus. t. 12, 
fig. d, ser man att ündloberna hos М. fimbriata kunna vara nüstan 
jemnbreda eller upptill temligen mycket utvidgade. Hvad slut- 
flikarnes form beträffar synes „b. obtusilobum* Racib. L e. t 14, 
f. 2 öfverensstämma rätt bra med Ehrenbergs nyss citerade figur 

Till subspec. fimbriata hänför jag ff. nuda, elephanta , - 


189. 


plex (dock med ?) och apiculata Wolle (Desm. U. S.), hvilken sist- 
nämnda utmårkes genom „series of minute spines bordering the 
simuses^ (dock icke vid de inskürningar, som skilja slutflikarne). 
Den sistnämnda bildar således en öfvergång från M. fimbriata till 
M. apiculata genuina. М. subfimbriata Wolle 1. с. t. 86, #7 
(hvilken fig. i texten p. 109 räknas till М. fimbriata) har „е 
form of lobulets, but not the specific number*; har dock samma 
antal som på fig. 2а, tab. 8 i Ralfs Brit. Desm. 

M. fimbriata var. ornata Bulnh. har taggar endast vid inskår- 
ningarne mellan loberna, ej längre in på membranen. Hit får kanske 
räknas M. brachyptera Wolle 1. с. t. 32, f. 6—7, som dock bildar 
en öfvergång till M. brachyptera Lundell (i vissa fall till f. bispi- 
nata Turner). 

M. furcata Wood Fresh-Wat. Alg. N. Amer. t. 13, f. 5 synes 
mig skola kunna råknas som en form af M. fimbriata, något når- 
mande sig brachyptera i vissa afseenden, i andra till f. simplex 
Wolle. 

Hos de flesta Micrasterias-arter synas basalloberna hafva 
benågenhet att ej dela sig så mycket som mellanloberna. Man 
skulle kunna säga att de ej hinna att dela sig, innan cellens till- 
växt i storlek upphör. Derigenom uppstå „variétés par divisions“ 
Jacobs. 1. е. рак. 152. Man vore benägen misstänka att 27. bra- 
chyptera vore en dylik varietet; om så från början varit händelsen, 
har dock variation af annan orsak tillkommit. I ett af Hoffs mikr. 
Preparat (по. 40) från Kohullet i Almindingen låg ett ex. af M. 
brachyptera f. glabriuscula (Tab. Vl, fig. 3), som saknade taggar 
pà membranen, dylika funnos ej heller vid inskürningen i toppen 
af ündloben. Dessa senare taggar funnos ej heller på ett ex. af 
М. fimbriata i samma preparat (Tab. VI, fig. 1). Deremot låg i 
ett annat pr. från samma lokal (och dato) ett ex. af den senare 
med taggar vid sidorna af ündloben (Tab. VI, fig. 2) och vid cell- 
halfvans bas, liksom fallet år hos Lundells brachyptera fig. 4. — 
Lundell säger р. 12 i Obs. Desm. Suec. om slutflikarne på sido- 
loberna af М. brachyptera „laciniis truncatis, binis (vel singulis) 


190 


aculeis subtilibus incurvis armatis“, derigenom antydande att det 
normala antalet år 2 taggar, fastän på hans fig.4 halfra antalet 
flikar har endast 1 tagg. Turner har uppstållt en ny f. bispinata 
(On some new а. rare Desm. in Trans. R. Micr. Soc. ser. 2, 7. 5 
(Dec. 1885) p.937, t. 16, f. 15), som har ,two, in lieu of three, 
spines at the apices of the lobules^, men ss. йт visadt, йт detta 
det normala antalet. Deremot afviker Turners fig. i ett annat 
afseende; taggar saknas nemligen på membranen så väl vid ånd- 
lobens sidor som cellhalfrans bas. Skillnaden mellan denna Turners 
form och М. fimbriata Ralfs Br. Desm. t. 8, Ё 2 a är obetydlig, 
åndloben mer utdragen och mellanloberna skilda från ündloben 
genom ett något stórre rum. 
De vigtigaste formerna kunde derför anordnas sålunda: 
М. apiculata (Ehrenb.) Menegh. с. f. aculeata (Rostock). 
2 Halis Racib. 
* fimbriata (Ralfs). 
— f. nuda (Wolle). 
— f. elephanta (Wolle). 
— Ё? simplex (Wolle). 
— f. apieulata (Wolle). 
8 ornata (Bulnh.). 
y brachyptera (Lund.). 
f. glabriuseula. 


8. M. Crux Melitensis Ehrenb. 


IX. Euastrum Ehrenb.; Ralfs. 


1, E. verrucosum Ehrenb.; Ralfs. 

2. Е. pectinatum Bréb. 

3. Е. oblongum (Grev Ralfs. | oblongiforme (Стать) Rab. 
Fl. Eur. Alg. Ш, р. 181 (Zu. oblongiforme Cram. in Hedw. Il, 
p. 64, t. 12, f. 3). — F. scrobiculata Nordst. Syd. Norg. Desm. Р. 7. 

Då upphöjningen ofvan isthmus väl oftast år störst, år ei 
denna form identisk med var. trigibberum Schaar. Magyar. Desmid. 


191 


р. 262, att döma af beskrifningen; S.s fig. 2 år något afvikande, 
i det att loberna hafva icke en utan 2 skilda eller sammansmil- 
tande upphöjningar på framsidan i stållet för 1, hvarom dock ieke 
nåmnes något i texten. 

4. Е. ansatum Focke Physiol. Stud. I, p. 64, t. 1, f. 8. 

Е. supraposita Nordst. Algol. Smås. 4 in Bot. Not. 1887, 
p. 156. 

Såsom Rabenhorst (Flor. Eur. Alg. Aq. d. III, p. 185) an- 
märker, tillhör Eu. ansatum Ehrenb. Infus. t. 12, f. 6 sligtet Cos- 
marium (och sannolikt flere arter), hvadan han också upptager en 
Cosmarium ansatum och gifver ett nytt namn, .Hajfsü, åt Ralfs 
E. ansatum, hvilket jag anser obehöfligt, då det förut finnes еп 
Euastrum-art med detta namn bra afbildad och beskrifven af såväl 
Focke som Ralfs. 

5. Е. elegans Bréb. (var. bidentata ie )). 

6. E. rostratum Ralfs (Eu. elegans var. rostrata Jacobs.) 
f. segmentis polaribus minus latis, dente breviore. 

7. E. binale Ralfs. 

8. E. denticulatum (Kirehn.) Gay Conj. d. midi d. 1. France 
p.355; (E. binale В denticulatum Kirchn. Schles. Alg. Fl. p. 159; 
£. binale 2 Ralfs Brit. Desm. p.90, t. 14, fig. 8f, & Jacobs.). 


X. Cosmarium Corda. 

1. С. tetraophthalmum (Kütz. Bréb.  Lundelli Wittr. бой, 
och ÖL Sótv. Alg. p. 56 (C. tetr. forma Lund. Desm. Suec. p. 27). 

Jacobsen förenar denna art och C. protractum med C. Botrytis, 
i hvilken åsigt jag ej kan inståmma. 

2. С. Botrytis (Bory) Menegh. а et В gemmiferum (Bréb.). 

En del ex. likna fig. 63 et 64, t. 3 i Klebs Ostpr. Desm., 
andra 3 subtumidum Wittr., som öfvergår i gemmiferum, 55. jag ` 
visat i Wittr. et Nordst. Alg. exsice. по 826. Den senare formen 
stor, Ig. 80 и, bredd 66 ps Hecht, 44 p. 

3. C. Sportella Bréb. in Kütz. Spec. Alg.; Witr. & Nordst. 
Alg. Exs. n° 78, 


192 


4. C. Kjellmanni Wille * grande Wille Ferskv. Alg. Novaja 
Semlja in Öfvers. Vet. Ak. Förh. 1879, n*5, р. 48, t. 12, f. 33; 
Wittr. et Nordst. Alg. exs. по 828. 

5. О, ochthodes Nordst. Desm. aret. in Vet. Öfvers. 1875, 
n*6, р. 17, t 6, f. 8. 

6. С. dentiferum Corda Observ. microscop., in Almanach de 
Carlsbad 1840, p. 215, tab. VI, fig. 41. 

Granula numerosa solida in series transversales plus minus 
evidenter ordinata. Cellulæ e vertice vise rectangulari-oblongæ. 
Long. 104 p; lat. 100 и. — Tab. VI, fig. 4-5. | 

I Hoffs preparat по 507, från Sortekjær, låg ett ex. af en 
Cosmarium, som jag anser vara identisk med C. dentiferum Corda. 
Hoff hade med tvekan fört det än till C. margaritiferum, än till 
C. latum. Tyvärr hindrade mig det temligen ogenomskinliga cell- 
innehållet från att på alla ställen tydligt se granula och deras 
anordning. I allmänhet tycktes de vara ordnade i transversala 
rader, som delvis voro något böjda. Mindre tydlig var anordningen 
i (omkring 23) verticala rader. Om Brébissons fig. på C. latum 
är riktig, kan denna form icke höra till den arten. Den rekom- 
menderas till närmare undersökning. 

. 7. С. Quadrum Lund. Obs. Desm. Suec. p. 25, t. 2, f. 11. 

Hoff har kallat en Cosmarium-form C. latum В margaritatum 
Lund. (Desm. Suec. р. 26); jag vet ej dess råtta plats, då jag ej 
sett originalexemplar af denna varietet och den ej heller år afbildad. 
Den liknar rått mycket C. Quadrum Lund. till utseende och knö- 
larnes antal och anordning, men cellerna äro mindre breda och 
біте hörnen ej så mycket afrundade. Knölarne äro urholkade 
inifrån såsom på C. sublatum. Från sistnämnda art skiljes den 
genom mindre storlek och mindre antal knölar. Jag har endast 
sett ex. framifrån. Längd 63—73 p, bredd 46—52 p, isthm. 
19 Hi 

8. C. reniforme (Ralfs) Arch. in Journ. Bot. 1874, 
(C. margaritiferum (Turp.) Menegh. В reniforme Ralfs Brit. Desm. 
р. 100, t. 16, fig. 2 a). 


р. 98; 


198 


9. С. conspersum Ralfs f rotundatum Wittr. Ant. Skand. 
Desm. р. 13, t. 1, fig. 4. 

10. С. punctulatum Bréb.; Klebs Ostpr. Desm. t. 8, f. 50° 
—51. — В elongatum Klebs 1. с. p. 87, t. 8, f. 53 (granulis minus 
regulariter ordinatis). 

11. С. Portianwm Arch. В nephroideum Wittr. бой. o. Öl. 
Sótv. Alg. p. 57. 

Granula in series c. 12 verticales paullo conniventes ordínata. 
Long. 38 p, lat. 28 p. — Tab. VI, fig. 15. 

Det år med någon tvekan jag för den sedda formen till Wit- 
trocks varietet, i synnerhet som W. ej specielt nåmner något om 
anordningen af granula. 

12. C. Wittrockii Lund. Desm. Suec. р. 31, 1.8, f. 14 (Stau- 
rastrum dilatatum var. Wittrockii Jacobs. l. e. p. 206). 

13. C. ornatum Ralfs. 

14. C. amoenum Bréb. 

På ett ex. sågs tydligt 2 amylonkårnor; andra på midten 
mindre hopknipna ex. i ett par preparat liknade i yttre utseende 
ej obetydligt C. pseudamoenum Wille, hvilken art derför bör 
nogare eftersökas. 

l5. C. annulatum (Näg.) De Bar. 

16. C. Turpinii Bréb. List. Desm. Norm. р. 127, t. 1, f. 11. 

Secundum specimina originalia Brebissoniana „В Lundelli" 
бш. cum а Brebissonii Rae. identica est. 

Brébisson beskrifver denna art helt kort och nåmner ingenting 
om centralupphöjningen. Hans figurer åro vål ej alltid så nog- 
granna; det skulle ej behöfras mer än en helt obetydlig förändring 
af Вз figur — nämligen att småknölarne ryckte litet mer i sår i 
medellinien — för att den skulle blifva temligen naturtrogen. De 
2 centrala upphöjningarne hos denna art äro nemligen (ss. det 
åfven framgår af Lundells fig.9b på t. 3, fastin den framstiller 
en sidovy) belägna mycket nära hvarandra, så att man kunde såga 
аЙ det finnes en enda upphöjning, på hvilken småknölarne äro 
fördelade i 2 grupper. 


Vidensk, Meddel. fra den math. Foren. 1888. 13 


194 


Exemplar, samlade af А. de Brébisson och utdelade i , Les 
Algues des eaux douces de France par A. Mougeot, Dupray et C. 
Roumeguére* n:o 770, tillhöra Lundells form, hvarför а Brebissonii 
Racib. Desmid. Polon. р. 74 blifver identisk med В Lundellii Өлім. 
Materyjaly do flory wodorostów p. 7 (G.s form år dock något mindre, 
L.s något större än Brébissons) Föröfrigt existerar a Brebissonii 
kanske alldeles icke i naturen; åtminstone har ingen förf. uttryck- 
ligen sagt sig sett en sådan, sedan Lundell beskref sin form. 

17. С. Quasillus Lund. 

18. С. formosulum Hoff mscr. — Tab. VI, fig. 6—7. 

„Cosm. submedioere circiter quinta parte longius quam latius, 
subhexagonum, profunde constrictum sinu lineari angustissimo (ех- 
tremo ampliato); semicellulæ obtuse triangulares apice subproducto 
et leviter quadricrenato late truncatæ, lateribus convexis 6—7-cre- 
nat», crenis З superioribus bigranulatis, inferioribus integris, an- 
gulis inferioribus obtuse rotundatæ, supra isthmum tumore granu- 
lato præditæ granulis in 5(— 6) series verticales apicibus subcon- 
vergentes dispositis, ad marginem versus subtiliter granulatæ 
granulis concentrice dispositis in seriebus interioribus et ad basin 
semicellulæ singulis, in ceteris binis; a vertice vise anguste ellip- 
ticæ, apicibus anguste rotundatis subtilissime erenulatæ, medio 
utrinque granulis quinque prominentibus; a latere vis? er 
Nuclei amylacei bini. Latitudo isthmi latitudinem apicis (plerumque) 
æquans vel paullo minor. Crassitudo dimidium longitudinis cellule 
æquans vel paullo major. Latitudo apicis cireiter tertia (vel quarta) 
pars longitudinis cellule. Long. 40—50 и, lat. 34—40 p, (Таз. 
22—25 p, lat. isthmi 10— 15,5 p; lat. apicis 12—17 på 

„Forma nostra, que granulatione cum Cosm. subspecioso Nordst 
репе congruit, differt omnino non modo forma semicellularun, 
isthmo et apicibus angustioribus, sed maxime nucleis amylaceis 
binis, quare non dubitavi eam novam speciem exhibere, eique ei 
forme elegantiam nomen specificum formusulum indere" Hoff mser 
— Bornholm, Klippegaard. ко 

Ut mihi videtur, apices levissime 6-crenati sunt erenis ultimis 


195 


lateralibus bigranulatis, intermediis 4 (vel interdum tantum 8) 
integris, granula infra apicem singula. О. N—dt. 

Olikheten mellan Hoffs och min åsigt om cellündernas struktur 
år ej så synnerligen stor. Hoff säger at det finnes 4 степе, hvar 
med 2 smà granula, summa 8 granula; jag deremot finner i syn- 
nerhet pà tomma celler (sedda uppifràn), att de 4 mellersta granula 
еј stå parvis 2 och 2 tillhopa, utan bóra betraktas som 4 åtskilda. 
Olikheten mellan denna art och С. subspeciosum, som den onekligen 
står mycket nära, blir derigenom något större. Innanför hvar 
och en af de З öfversta степе på sidorna finnes på det afbildade 
exemplaret endast 1 par af småkorn, men det ћапдег dock att det 
åtminstone kan uppträda 2 par. — Түй pyrenoider (stårkelsekårnor) 
har jag endast sett i en cell med 7 laterala crenæ på cellhalfvan. 
Likheten med C. Quasillus Lund. år ej obetydlig, olikheten fram- 
tråder mest i toppen af cellhalfvan och upphöjningen i midten 
ofvan isthmus. 

Jag misstänker högeligen att C. quasillus Lund. В quadrifera 
forma polyerenata Jacobs. Obs. Desm. Danem. pag. 196, tab. 7, 
fig. 17 a skall föreställa denna art, men hvarken beskrifningen eller 
figuren år så noggrann, att den frågan kan lösas. Hvad Jacobsens 
figg. 17 b et e skola förestålla, vet jag ej, men som varieteter af 
C. Quasillus Lund. vill jag ej räkna dem. 

19. С. biretum Bréb. in Ralfs Brit. Deem, р. 102, t. 16, f. 5. 

„Forma nostra, ut Suecica, Anglicå tertia parte minor est, et, 
ut forma in Ölandia inventa, semicellulas fere rectangulares habet 
(Wittr. Got. ÖL Sötv. Alg. р. 55). Unum tantum individuum et 
id quidem а fronte vidi. Long. 49 p lat. 67 јр“ Ной, — (Non 
"idi. 0. Ndt.). u 

20. C. Ungerianum (Någ.) Arch. in Priteh. Infus. p. 772 
Euastrum (Cosmarium) Ungerianum Nägeli бай. einz. Alg. р. 120, 
. 57, A, £10). Long. 68 ја, lat. 58 y; crass. 40 p, lat. isthm. 
Ми. 

21. С. undulatum Corda. Redan i sydlig. Norg. Deen, p.16 
yttrade jag: „Ser man cellerna uppifrån, märker man, att de äro 


196 


på midten något пррзу (а, samt att vågorna äro besatta med små, 
mer eller mindre tydliga knölar." Hvad jag sedan sett från andra 
håll, ss. från Sverige, England och Danmark, har ytterligare styrkt 
mig i min förmodan att de på nämnda ställe anförda karaktärerna 
tillkomma hufvudarten och att derför hvarken ,,var. tumida* Jacobs. 
1. с. pag. 197, t. 8, f. 18 eller C. subundulatum Wille (Norg. Ferskv. 
Alg. p.27, t. 1, f. 9) fórtjenar eget пашп. Den зепате artens 
artrått drog namngifvaren sjelf vid dess beskrifning i tvifrel. — 
Long. 56—59 м, lat. 38—40 p, lat. isthm. 14—15 ри, crass. 
30 p. 

22. С. Boeckii Wille Norg: Ferskv. Alg. р. 28, t. 1, f. 10. 

Crenæ (vel granula) apicis semicellularum, ut mihi videtur, 6 
(non 5); infra has granula 4, unde „series exterior“ granulorum 
non e 15, ut in fig. Le, sed 14 granulis consistit; „series inte- 
rior“ mihi vix visibilis. Long. 28—85 p, lat. 25—81 p. 

Ра Willes figur har litografen ástadkommit, att det ser ut 
som om det funnos 5 och ej З степе på hvar sida af cellhalfvan. 
Vid jemfórelse med beskrifningen inser man litt, huru det skall 
vara (den mellersta skall vara hel, de 2 andra delade genom 2 
granula i toppen) och att litet skuggning mellan crenæ skulle 
kunnat helt lätt håfva allt missförstånd. M" Cooke har enligt min 
åsigt i sina Brit. Desmid. t.42, f.4, ss. originalfigur en copia af 
Willes figur med felen förstorade., Skulle verkligen C.s figur vara 
original, tillhör den en annan art; beskrifningen öfverensstimmer 
dock med Willes. 

23. C. џин Wille Norg. Ferskv. Alg. p. 25, 61, f. 7. (Cfr. 
Nordst. Deen. fr. Grönland in Vet. Ak. Förh. 1885, n° 3, p. 8 t. ^ 
f. 4). 

24. C.subcrenatum Hantzsch in Rab. Alg. Eur. n:0 1218 cum 
deseript.; Nordst. Desm. arct. Tab. 6, fig. 10—11. 

»Specimina nostra, a vertice visa, in medio utrinque tumor 
minus lato instructa sunt, quam is in беша Nordstedtii supra 
снаја delineatus est; semicellulæ, e latere vise, sunt 6% quidem 


197 


ovate, sed figure circuli adeo appropinquantes, ut ad formam clar. 
Willei (Norg. Ferskv. Alg. p. 28) prope accedunt“, Ноћ mscr. 

Hoff hade uppstållt flere former af denna art; men af exem- 
plaren i de mikroskopiska preparaten kunde jag ej få en klar före- 
ställning om beråttigandet af dessa formers uppstüllande. Förmod- 
ligen hör en af dem till Å divaricatum Wille, andra kanske till 
C. calcareum Wittr. 

25. С. crenatum Ralfs f. crenis lateralibus 2 (Nordst. Desm. 
Spetsb. p. 30). i e 

26. С. coelatum Ralfs 2 spectabile (De Not.) Nordst. Desm. 
Ital. in Vet. ОЁуегз. 1876, n° 6, p.40 (Cosmarium spectabile De 
Not. Elem. Desm. Ital. p. 45, t. 4, £. 31. 

197256. Regnesi Р. Reinsch Spec. gen. nonn. nov. Alg. et 
Fung. р. 116, t. 22, f. А. Ш. 

In centro semicellularum granulum, quoque in cellulis e vertice 
vel e fronte visis visibile. 

28. C.tetragonum (Någ.) Arch. В Lundellii Cooke Brit. Desm. 
р. 98; C. tetragonum forma Lundell Desm. Suec. p. 42, t. 2, Ё 21. 

29. C. Мепедћти Bréb. 

,Forms, que in Bornholmia mihi occurrerunt: 

а, forma crenulata (Cosm. undulatum В crenulatum Міг. An- 
teckn. Skand. Desm., p. 11; Euastrum crenulatum Næg. Einz. Alg. 
LSA, Ё 7c et 4; Cosm. Menegh. forma 2 Nordst. Sydl. Norg. Desm. 
p. 20). 

Long. 15,5 p, lat. 12 p. Lat.:long. = 1: 1,3.“ 

„Hvad Nordstedt 1. с. bemærker om Cosm. angulosum Bréb., 
iagttages ogsaa paa dette Exemplar, set ovenfra, nl. en ubetydelig 
Ophøjning i Midten ovenfor Halvcellulens Basis.“ 

b, f. latiuscula Jacobs. „(C. Men. De Bar. Conjug. t. 6, fig- 
33—34; C. Men. forma 3b Nordst. 1. е.).“ 

„Long. 20 p, lat. 18,8—15 и. Lat. : long. = 1: 1,5 —1,33. 
Lidt afvigende, idet de øverste Hjørnesider ere længere end de 
Bary's cit. Fig. Længden mindre i Forhold til Bredden.“ 


198 


„Long. 28 м, lat. 16,5 и. Lat. : long. = 1:19. Svarer 
godt til де Barys Fig." 

„ропе. 25 м, lat. 18 м. Lat. : long. = 1: 1,89. Semicellulæ 
inter se dissimiles; altera semicircularis, altera fere obtuse trian- 
gularis." 

„Long. 28 р, lat. 18 p.  Lat.:long. == 1:1,51. Semicellulæ 
dissimiles, altera fere semicireularis, altera semielliptica.* 

»6 f. norvegica Nordst. 1. е. Long. 21,5 p, lat. 15 p. Lat.: 
long. == 1:1,42. Længden lidt mindre i Forhold til Bredden. — 
Long. 22,5 p lat. 15 p. Lat.:lg. == 1:15 pe" 

„d, f. angulosa (Bréb.) Rab. Jacobs. 1. с. p. 198. Long. 25— 
27 p, lat. 16—17,5 p. Lat.:lg. == 1:1,54--56.“ Ной mscr. 

30. С. abruptum Lund. Long. 14— 16,5 p, lat. 13,5—15 p. 
— Forma minor Wille Norg. Ferskv. alg. p. 30. Lg. 12 p, lat 
10 p. 

31. С. pygmeum Arch. 

82. С. granatum Bréb. Long. 30—32 p, lat. 22— 22,5 p. 
— Forma ad В elongatum accedens: long. 42 p, lat. 28 p- 

88. С. pyramidatum Bréb. а. 

34. C. Наттет Reinsch ex parte Spec. gener. пош. nov. 
р. 115 A, non D, tab. 22 B, f. I 1—2; cfr. Reinsch Fresh-Wat. Alg. 
f. Cap. Good. H. in Journ. Lin. Soc. vol. 16, p. 240 (Cosm. homa- 
lodermum Nordst. Desmid. arct. p. 18, t. 6, f.4). „Forma lateribus 
et apice semicellularum sepe поп evitenter retusis sed leviter 
rotundatis (semicellulis a latere visis late ovato-ellipticis* in Wittr 
et Nordst. Alg. exs. n? 831. — Long. 50—55 p lat. 38 p. 

95. С. quadratum Ralfs (forma Lundellii Hoff mscr. 
Lund. Desm. Suec. p. 47; С. Cucumis В form. quadrata Jacobs. 
р. 199). Long. 57—73 p, lat. 33—43 p, lat. isthm. 18—20 #- 

86. С. eductum Roy & Bisset mser. — Tab. VL 88.8. | 

Namngifrarne till denna art hafva godhetsfullt meddelat mig 
följande beskrifning derå: 

„С. submediocre, subhexagonum, circiter tertia parte longius 
quam latius, profunde eonstrictum, sinu angusto, extremo ampliato, 


Cfr. 


199 


semicellulæ subtrapezicæ, basi subreniformi, lateribus inferne valde 
rotundatis indistincte 9—4-undulatis, superne subrectis, dorso pro- 
dueto, eireiter quinta parte longitudinis semicellulæ, levissime trun- 
catæ vix convexa; inferioribus angulis valde rotundatis, superioribus 
modice rotundatis; superficie parce et perleviter prope invisibiliter 
undulato-granulata; a vertice vise ovate; a latere vise fere circu- 
lares. Membrana crassa, glabra. Nuclei amylacei....? Corporis 
crassitudo due partes, latitudo isthmi fere tertia pars, latitudo 
marginis terminalis fere dimidium diametri transversalis cellule. 
Long. 40—43 p; long. partis producti 5—6 м; lat. max. 28— 
ЗІ м; lat. sub apie. 21,6 p; lat. apic. 17,6 и; lat. isthm. 12— 
13 n; crass. 20 и.“ — Tab. VI, fig. 8b et c. 

„Нар. in Scotia in comitatibus Abredonense et Kincardinense.* 

De exemplar, som jag sett från Bornholm, synas mig öfver- 
ensstümma rått bra med ofvanstående beskrifning och med de 
meddelade figurerna. Jag afbildar dock ett ex. från Bornholm å 
tab. VI, fig.8a. Long. 44 p lat. 80—82 p, lat. isthm. 185 p. 

97. С. norimbergense Reinsch Spec. gen. nonn. nov. alg. 
р. 117, t. HI A, f. IV. 

38. С. helcangulare*) nov. spec. — Tab. VI, fig. 16—18. 

C. minimum fere quadrangulare, tam longum quam latum, 
medio sinu lineari subangusto profunde constrictum; semicellulæ 
transverse rectangulari-trapezoideæ, sursum paullum dilatatæ lateri- 
bus rectis, vel paullum convexis aut concavis, apice medio truncatæ, 
angulis superioribus productis obtusis, inferioribus fere rectis; 
6 vertice vise ellipticæ, e latere fere circulares. Membrana glabra. 
Long. 12,5 и, lat. 12 и; crass. 6 p. 

Cosmario Norimbergensi Reinsch proximum, ut mihi videtur, 
differt cellulis latioribus, apicibus non emarginatis sed truncatis, 
angulis superioribus productis. 

Oaktadt jag ej sett cellens innehåll, förmodar jag dock att 
denna växt år en desmidié. 
dae урлар кессе Ed 


') Ex xo = traho. 


200 


39. С. anceps Lund. Desm. suec. p.48, t. 8, f. 4. 

40. C. pachydermum Lund. 

41. С. perforatum Lund. l.c. р. 40, t. 2, Ё 16. 

42. С. Thwaitesii Ralfs Br. Desm. p. 109, t. 17, f. 8. 

43. С. Јасобзепа Roy in Bisset Desm. Lake Windermere in 
Journ. В. Microscop. Soc. ser. 2, vol. 4, p. 194 (C. moniliforme f. 
Jacobs. l.c. p. 200, t. 8, f. 24). 

Hiec. species fortasse, melius varietas C. contracti Kirch. (non 
Бас.) semicellulis magis quadrangulari-ellipticis æstimanda езі. 
Long. 28—32 pm; lat. 18—24 p; lat. isthm. 4,5—6 у; crass. 15 
—Е и 

Kirchner angifver еј tjockleken på cellen af sin C. contractum; 
ej heller finnes någon noggrannare uppgift om beskaffenheten af 
kromatoforerna hos denna art eller hos C. Jacobsen. Derför vet 
man ej hvad vigt man bór tilligga de öfriga olikheter, som finnas 
mellan dessa 2 arter och С. ellipsoideum Elfv. samt С. minutum 
Delp., hvilka 2 senare synas hafva olika kromatoforer. Hos C. mo- 
niliforme äro de enligt Archer (Dublin Mier. Club 19 Aug. 1865 
in Q. J. mier. se. 1866, р. 121) ordnade i „fillets (radiately in 
endview)*. 

Bland Hoffs preparater har jag sett ex., som möjligen skulle 
kunna räknas till C. ellipsoideum ЕНу., fastän de äfven något när- 
made sig C. sexangulare Lund. 

C. moniliforme f. elliptica mihi Sydl. Norg. Desm. р. 22 år, 
åtminstone i det närmaste, identisk med Jacobsens form. Deremot 
var det ett misstag af mig att l. е. citera „Disphinct. monilif. А 
a Reinsch Algfl. Frank. p. 118“; jag hade ej tillräckligt fast mig 
vid Res beskrifning på „А.“, шап hufvudsakligen vid „а“. 

Från Bornholm har jag åfven sett ex. af den form, som 
Reinsch afbildat i Contribut. ad Alg. & Fung. tab. XII, f.4b (non а) 
och p. 88 upptagit under namn af C. moniliforme. Den breda 
isthmus skiljer den betydligt från Ralfs figurer och bör den derför 
еј räknas till nämnda art. 


201 


44. С. Phaseolus Bréb. forma. 

Någon fullt typisk form af denna art har jag ej sett från 
Bornholm. Еп del ex. hafva öfverensstimt med C. Phaseolus а. 0. 
ØB! [ohne РарШе] Klebs Ostpreuss. Desm. р. 35, tab. 3, f. 41, 
шеп sedd från basen hade cellhalfvan på midten endast еп svag 
antydan till ansvållning. Med denna figur synas mig exemplar af 
Cosmarium bioculatum, tagna af Brébisson sjelf och publicerade i 
А. Mougeot, Dupray et Roumeguére, Algues d'eaux douces de la 
France по 767 (long. 17—22 y, lat. 22 p lat. isthm. 7 pu, crass. 
ll м) fullt öfverensstimma. Äfven på Brébissons ех. (jfr. min 
figur tab. УТ, f. 12—14) voro cellhalfvorna från basen sedda starkt 
hoptryekta med nåstan parallela sidor och afrundade åndar och 
på midten försedda med en ytterst liten upphöjning. Denna form 
år således ej identisk med С. Phas. y achondrum Boldt Sibir. 
Chloroph. p.103, tab.5, Ё 7. Sannolikt innefattar C. bioculatum 
hos Brébisson flere arter; så synes mig äfven förhållandet vara 
hos Ralfs. 

— В elevatum Nordst. Sydl. Norg. Desm. р. 17, f. 5. 

De ex, jag sett, hafva haft åndarne ännu tydligare tvårhuggna 
än på min figur och upphöjningen på midten af cellhalfvan ännu 
mindre. — Long. 34— 38 p, lat. 30—34 p, lat. isthm. 6,5 м, 
става. 15 p. 

C. Phaseolus * notatum nov. subspec. — Tab. VI, fig. 9—11. 

Semicellulæ sub dorso medio truncato elevatione nulla sed 
depressione notatæ. Long. 27—28 p, lat. 25—28 p, lat. isthm. 
бр; стаза. 12—14 g. 

15. C. Bicardia Reinsch Contribut. ad Alg. & Fung. p. 83, 
t16, 1.15. Ofr. Wittr. & Nordst. Alg. exs. sub n? 820. 

Long. — lat. — 21 p. 

Ра Reinschs fig. 15 a år cellen afbildad i snedt läge, så att 
den centrala upphöjningens spets synes utanför toppen af cell- 
halfvan. Toppen (apex) år i sjelfva verket mera afrundad. Be- 
stämningen af ex. i Alg. exsice. 820 år godkänd af Reinsch. Hit 
hör sannolikt C. Clepsydra Jacobs. р. 200 och förmodligen äfven 


202 


Lundell Desm. suec. р.37. Af шїп С. Clepsydra från Brasilien 
har jag endast sett ytterst litet; den står onekligen myeket nåra 
C. Bicardia, men jag vill dock еј förena dem under ett artnamn. 

46. С. fontigenum Nordst. in Wittr. et Nordst. Alg. erster, 
по 471 с. icon. 

47. C. rectangulare Grun. in Rab. Fl. Eur. Alg. 3, p.166 
(C. gotlandicum Wittr. бой. 01, Sótv. alg. p. 60, t. 4, f. 14). 

Jag har sett ex. från Bornholm fullt ófverensstümmande med 
Wittroeks figur 1. c.; i Hoffs preparater ligga äfven andra ex., som 
i vissa afseenden nårma sig C. crassipelle Boldt Sibir. Chlorophyll. 
p. 101, t.5, f.5, men ej fullt öfrerensstimma dermed. 

48. C. tinctum Ralfs. 

49. С. connatum Bréb. 

50. C. turgidum Bréb. 

51. C. Debaryi Arch. (Pleurotænium cosmarioides de Bary 
Conjug. p. 75, t. 5, f. 32—33). 
„Nostra forma, sicut suecica, apices habet paullo magis rotun- 
datos quam figura a clar. De Bary Le data. Long. 100—110 på 
lat. 47,5—50 и.“ Hoff mser. 

C. Cucumis Ralfs Brit. Desm. 

5а vàl Hoff som jag tvekar att fóra ett af honom sedt ex. till 
denna art, alldenstund det var ovanligt litet och då cellinnehållets 
struktur ej var kånd.. | 

Jag kan ej, såsom Jacobsen gjort, anföra Corda som namn- 
gifvare för C. Cucumis, emedan Cordas fig. i Almanach de Carls- 
bad 1835, t.2, f. 27 icke synes mig kunna passa in på hvad 
senare förf. ss. Ralfs, Lundell m. fl. mena med denna art. Corda 
har ingenstådes lemnat en beskrifning på den; Meneghini (Linnea 
1840, p.230) m. fl. citera Alm. de Carlsb. 1835, p. 121, men den 
sidan hör till en annan uppsats af annan person [möjligen afser 
citatet ett separattryck?]. I figurfórklaringen p. 206 finnas der 
emot namnet upptaget samt långden (0,00221 paris. tum) angifven. 
Fig. 27 kan likaväl föreställa С. connatum (fastän då ej bra) eller 


208 


något annat; innehållet i den ser ut som en Scenedesmus quadri- 


санда utan taggar. 


XI. Arthrodesmus Ehrenb.; Arch. 


1. A. convergens Ehrenb. (Staurastrum convergens а Jacobs.). 

2. А. bifidus Bréb. List. Desm. Norm. p. 185, t. 1, f. 19. 

9. А. Incus (Bréb.) Hass. (Staurastrum Incus (Bréb.) Meneg. 
hos Jacobs. Ralfs Brit. Desm. t. 20, fig. 4 f. 


XII. Staurastrum Meyen. 


l. 8. orbiculare (Ehrenb.) Ralfs. 

2. 8. muticum Bréb. (а hos Jacobs.) 

З. S. Bieneanum Rabenh. in Rab: Alg. Europ. 1410. 

4. 8. cuspidatum Bréb. (а Jacobs., exclus. Å). 

5. 8. mucronatum Ralfs; Bréb. (St. muer, а et y Ralfs in 
Am. Nat. Hist. v. 15, p. 152, t. 12, #5; St. dejectum В et y Brit. 
Desm. p. 121, t. 20, f. 5 b et c). 

6. S. dejectum Bréb. (Ralfs Brit. Deem. t. 20, f. 5 a). 

7. 8. connatum (Lund.) Roy et Biss. Not. Japan. Deem. in 
Journ. of Bot. 1886, p. 237 (Staur. dejectum y connatum Lund. 
Desm. suec. p. 60, t. 3, f. 28); а et 

B rectangulum Roy et Biss. 1. с. tab. 268, f. 12. 

Long. sin. acul. 20 м, с. аеш. 32 м; lat. sin. acul. 20 p 
€. acul. 28 4; lat. isthm. 6 p. 

8. 5. Dickiei Ralfs (S. dejectum В Dickiei hos Jacobs) 

9. 8. punctulatum Bréb. 

10. S. pygmeum Bréb. in Ralfs Brit“ Реза. р. 213, t. 35, 
1.26; Wittr. бой. ÖL Sötv. Alg. p. 58, t. 10, f. 4. 

ll. S. muricatum Bréb.; Ralfs. — Tab. VI, fig. 19— 20. 

Cellule typice trapezoideo-semicirculares, dorso truneate angulis 
inferioribus subobtusis, vel subellipticæ dorso alto convexo rotun- 
dato (vel truneato) angulis inferioribus rotundatis, granulis conieis 
in series e basi subradiantes, subarcuatas, quoque plus minus 
evidenter horizontaliter areuatas, ordinatis; e vertice vise lateribus 


204 


paullum convexis vel rectis vel leniter sinuato-retusis, granulis plus 
minus evidenter concentrice ordinatis, in centro sæpe nullis. 

Den första temligen goda beskrifningen och figuren öfver denna 
art anser jag finnas i Ralfs Brit. Desm. Taggarnes anordning på 
hans fig. 21, t.22 år kanske ej till alla delar utförd efter naturen. 
Fig.2a visar sannolikt en cell med cellhalfvornas ena hörn mot 
åskådaren; man ser att taggarne äro ordnade mer eller mindre 
regelbundet koncentriskt. Min fig. 19 visar motsatta sidan af en 
cell. — I Rab. Alg. Eur. n? 1592 har А. de Brébisson publicerat 
ex, af denna art, som ofta likna den Bornholmska formen, men 
stundom hafva cellhalfvor med mera afrundad rygg och nedre hörn. 
Se tab. VI, fig. 21—22. Taggarne än funnos, än saknades öfverst i 
ryggen. Längd 38—50 p, bredd 33—40 и. — I Sydl. Norg. Desm. 
har jag anmärkt att cellernas sidor uppifrån sedda voro än raka, än 
konkava; till formen kunna de norska ex. likna ex. från Bornholm. 
— I Kirkstone Pass i „the Lake District“ i England tog jag en 
form, som hade ånnu bredare tvårhuggen rygg, ån på min fig. 12; 
medianinskårningen var smal och jemnbred, liksom på St. hirsutum, 
cellhalfvornas nedre hörn trubbade. Arten kan således variera d 
obetydligt, men de mera rundade cellhalfvorna hos vissa former 
likna mycket ej fullvuxna cellhalfror hos former, som sedan få dem 
mera trekantiga. 

I Rab. Alg. Europ. n:o 1826 [jan. 1866] och i Sitzungsber. 
d. Schlesisch. Ges. f. vat. Cult. 1866, р. 123 beskref Hilse en ny 
art, St. silesiacum. Såvidt jag kan se af ex. i Rab. Alg., tillhöra 
de St. muricatum och beskrifningen lc. strider ej deremot. Tag- 
garne synas mig visserligen korta, men de bruka variera inom 
vissa gränser; och H. kallar den ,starkwarzig". Storleken angifves 
af Н. till „безеп 1/10 langt [32,5 И] bis Мо“ breit“ [25 №]. 
Jag fann ex. vara 47—52 и långa och 40—44 и breda. Således 
måste jag anse båda arterna för identiska och S. silesiacum icke 
ens böra betraktas som en varietet af S. muricatum. — 1 Kryp- 
tog.-H. v. Schles. (II 1 Algen p.165) anför O. Kirchner 5. silesia- 
cum endast från samma lokal som Hilse, men шап kan 56 alt 


205 


hans beskrifning år uppgjord efter sedda ex. (förmodligen i Rab. 
Alg.), efter som den berör förhållanden еј omnämnda af Hilse: 
»Aelhaut bis auf eine glatte Zone am Scheitel mit reihenweis 
gestellten , oft zweispitzigen Stacheln besetzt". Sådane taggar har 
jag ej sett hos ifrágavarande form, men visserligen att två taggar 
någon gång hos S. muricatum komma att stå så nåra hvarandra 
att det ser ut som en till basen klufven tagg. Såvida derför 
Kirchner ej sett någon annan form än jag i Rab. Alg. по 1826, 
kan jag endast förklara hans citerade uttryck såsom tillkommet 
genom en felaktig slutledning. Då nåmligen Rabenhorst i sin 
Flor. eur. alg. ТП, p. 209 uppför S. silesiacum som en varietet af 
S. asperum, som visserligen enligt R. har „granula“, men enligt 
Ralfs Brit. Deem. р. 140 „spines in generally slightly forked“, så 
kunde K. formoda att Rab. sett att S. silesiacum verkligen öfver- 
ensståmde med S. asperum i detta afseende. 

12. 5. saxonicum Bulnh. in Rab. Krypt. Flor. v. Sachs. 
p. 190; Rab. Alg. Europ. n° 1940 с. icone. 

13. 8. teliferum Ralfs. 

14. S. hirsutum (Ehrenb.) Bréb. 

15. 5. pilosum (Næg.) Arch. in Pritch. Infus. p. 739; Wittr. 
Skand. Desm. р. 17, t. 1, f. 8. PAycastrum pilosum Næg. Einz. Alg. 
р. 126, t.8 A, f. 4. 

Semicellulæ hujus speciei dorso sspe paullo truncatæ sunt. 
Long. sin. acul. 40—42 på €. acul. 44 p lat. sin. acul. 58—40 p, 

€ acul. 44 y. 

16. 5. dilatatum Ehrenb. 8 alternans (Bréb.) Rab. 

17. S. polymorphum Bréb. В subgracile Міт, бой. 01. Sötv. 

Alg. p. 51 f. pentagona. 

En del ex. hade Hoff bestümt till f. intermedia. Wille (Ferskv. 
alg. Novaja Sem. p.53, t. 13, f. 64), men de öfverensståmma еј 
fullt med denna form, fastän de närma sig den. 

18. S. hexacerum (Ehrenb.) Wittr. бой, 01. Sötv. Alg. р. 51; 
Desmidium? heæaceros Ehrenb. Beitr. 2. Erk. gr. Organ. (1834) 
р. 149 (in Abhandl d. k. Akad. d. Wiss. Berlin 1835, p. 293); 


206 


° 
Infus. p. 141, t. 10, # 10; Staurastrum tricorne Bréb. in Ralfs Br. 
Deem. р. 134, t. 22, f. 11, +. 34, f. 8. 

19. 8. eyrtocerum Bréb. Long. 24 p, lat. 32 p. 

20. 8. proboscideum (Bréb.) Arch. in Pritch. Infus. p. 467. 

21. 8. vestitum Ralfs. 

22. 8. gracile Ralfs. 

Forma cum varietate in Reinsch Contrib. ad Alg. et Fung. 
p.91, t. 15, fig. 7 identica. Long. 48 p lat. 64—70 p. 

28. 8. paradoxum Meyen. 

24. 5. Arachne Ralfs. Е. aculeolis 8—4 parvis apicem 
radiorum coronantibus. Long. 24 p lat. 50—54 pu. 

Det uppgifves, att strålarne skola vara utan småtaggar i ån- 
darne, „entire“, ,stachellos*. Men både på de ex. jag nu sett 
från Bornholm och Norge (Reiersdal) har der funnits ett par små 
taggar. | 

25. S.tetracerum (Kiitz.) Ralfs (8. Arachne у. tetracera Jacobs.). 

F. triradiata apice 3-furcata. i 

26. 8. papillosum Kirchn. Krypt. Fl. Sehles. II 1, p.170. 
Long. 28—85 м; lat. sin. acul. 28—85 р; lat. isthm. 11 yg. 

27. S. cristatum Хас, 

Ett par ех., som temligen bra öfverensstimde med Nügelis fig., 
har jag sett; men som de ej voro tomma, kunde alla taggarne ej 
noggrant ses. Andra ex. ófverensstümde med Jacobsens fig. t. 2, 
f. 25; hvilken figur väl närmar sig St. oligacanthum Bréb., äfven 
om den ej år fullt identisk. 

28. S. leve Ralfs forma ad  Clevei Wittr. (Ant. Skand. 
Desm. p.18, fig. 9) accedens. Diam. cell. cum process. 40 p. 

29. 5. тописшозит Bréb. В bifarium Nordst. Sydl. Norg. 
Desm. p. 31, t. 1, fig. 14. Forma granulis acutis numerosis et in 
series plures ordinatis, quam in fig. eitata. 

30. S. pungens Bréb. (Lundell). 

31. 8. furcatum Dech, В senarium (Ehrenb.) Pointfort. öfver 
Skand. växter 4 (Lund 1880) p.27 (cfr. Rab. Alg. Eur. n° 2325). 

St. senarium f. tatrica Racib. Nonn. Deen, polon. p. 88, t. 1% 


207 


f.7 råknar jag еј hit, utan anser den med större skål kunna föras 
till St. monticulosum В bifarium Nordst. 

32. S. furcigerum Bréb. 

Liksom Jacobsen (|. с. pag. 209) räknar jag St. armigerum 
Bréb. och St. pseudofurcigerum Reinsch hit. Rabenhorst (Fl. Eur. 
Alg. III, p. 218) för dem båda till St. furcatum, hvilken art han 
karakteriserar som „subtiliter granulosum*. Jag deremot vill till 
sistnämnda art numera endast räkna glatta former. (I Sydl. Norg. 
Desm. p. 32 omnåmner jag granulerade former, men nu skulle jag 
förmodligen ej räkna dem till S. furcatum). Derfor för jag St. 
armigerum till St. furcigerum, emedan Bréb. upptager som karak- 
tårer ,subgranulosum" och „spinis simplicibus aut bifidis“. 8. 
pseudofurcigerum Reinsch beskrifves visserligen som hafvande „шеш- 
тала glabra“, men detta uttryck vill jag еј begagna för Reinschs 
fig. 11, tab. 28 C i Spec. gener. nonn. nov. Alg. et fung.; ojemn- 
heterna i kanterna pà denna fig. äro väl förorsakade af något slags 
knölar eller små taggar. Lundell (Desm. suec. p.71) uppförde 
Desmidium eustephanum som synonym till St. pseudofurcigerum 
fast med tvekan. Formen med korta pariga utskott kunde man 
derför kalla f. eustephana och de med långa f. armigera. Exem- 
plaren från Bornholm likna än Reinsch fig., än Cookes i Brit. Desm. 
tab. 62, f.2a et с; dock hafva endast utskotten (å sidorna och på 
ryggen) små knölar eller taggar, membranen år för öfrigt glatt 
och еј öfverallt granulerad som på fig. 2b å Cookes tab. 62. 

33. S. spongiosum Bréb. В Griffthianum (Nee) Lagerh. in 
Wittr. et Nordst. Alg. exs. по 821; Phycastrum (Pachyactinum) 
Griffithianum Мас. einz. Alg. p. 128, t. 8C, f. 2. 


XIII. Xanthidium Ehrenb. 
1. X. Brebissonii Ralfs Brit. Desm. р. 118 (exclus. synon. 
nonnull.) t. 19, f. 2 a, b et c. 
2. ` X. antilopæum (Bréb.) Kütz. (X. fasciculatum В var. anti- 
lopæa hos Jacobsen). 


9. X. octocorne. Ehrenb. 


208 


XIV. Onychonema Wallich. 


1. 0. Nordstedtianum Turner On some new а. rare Desmid. 
in Journ. R. шісгове. Soc. ser. П, v. V, part 6 (Dec. 1885) p. 954, 
t. 15, f. За (Sphærozosma filiforme Jacobs. 1. с. p. 212). 

Jacobsen var den förste som uppmärksammade att ,isthmi" 
(ryggutskotten) hos denna vüxt voro anordnade som hos Onycho- 
nema. Hvad namn den egentligen bör hafva, kan vara något 
osükert. Mángen algolog, som sett ex. af denna art, men icke 
nàgot, som kunde helt och hállet passa in pà Ehrenbergs figur af 
Tessarthra filiformis i Infus. t. 10, f. 21 (Odontella filiformis Meteor- 
pap. t. 1, #20), har identifierat dem i den förmodan att Ehrenbergs 
figurer voro mindre noggranna. Så tyckes Roy & Bisset (Note on 
Japan Desm. in Journ. Bot. 1886, p. 242) och Jacobsen hafva 
resonnerat; liksom jag sjelf gjort. Hvilken form, Archer afsett, 
framgår ej fullt af hans Кола beskrifning i Quart. Journ. Micr. 
Scien. 1869, p. 198. Emellertid år det möjligt att det verkligen 
finnes en art mera lik Ehrenbergs fig. än OnycAonema Norstedtia- 
mum, om man får sätta lit till Cookes figur i Brit. Desm., tab. 2, 
fig. 6. För öfrigt kunde det vara tvifvel underkastadt, om det år 
riktigare att fora О. Nordst. till slågtet Onychonema än till 


Sphærozosma; det beror på, huru man begränsar dessa slágten. 


XV. Sphærozosma Согда. 
1. Sph. vertebratum Bréb. 
2. Sph. granulatum Roy & Biss. Japan. Desm. p. 242, 
t. 268, f. 17. 
Hos Jacobsen innefattas denna art säkerligen i SpA. excavatum 
Ralfs, hvilken art den står mycket nåra. 


XVI. Hyalotheca Ehrenb. 
1. Н. dissiliens (Smith) Bréb. f. bidentula. Long. 15—16 и: 
lat. 22—26 p. | 
2. Н. mucosa (Mert.) Ehrenb. 


209 


ХҮП. Gymnozyga Ehrenb. 


1. G. moniliformis Ehrenb. Monatsb. d. Berl. Akad. 1840, 
p. 212 (G. bambusina (Bréb.) hos Jacobs.). 

Brébissons artnamn, Desmidium bambusinum, kan ej bibehållas, 
emedan det ej åtföljdes af en beskrifning, då det publicerades i 
Catalogue des Espéces connues, des Desmidiées, et des Diatomées 
ou Bacillariées, i Chevalier Des microscopes et de leur usage (1889) 
p. 271. 


XVIII. Desmidium Ag. 
1. D. Swartz Ag. 


Explicatio iconum tab. VI. 


Fig. 1—9, (29).  Mierasterias apiculata (Ehrenb.) Menegh. subsp. 
fimbriata (Ralfs). Fig. 1. Forma lobo polari fere rectangulari, 
aculeis nullis. Fig. 2. Lobus polaris ejusdem forma, sed aculeis 
ad marginem lateralem. (Aeulei quoque ad basin semicellu- 
larum). 


— 9. (21°). M. apiculata * fimbriata у brachyptera (Lund. f. gla- 
briuscula, aculeis membranæ nullis, lobis lateralibus typice 
evolutis 

— 4—5. EE чит dentiferum Corda. Fig. 4 (572). Granula in 
centro semicellularum, mihi ægre conspicua, non delineata sunt. 
Fig. 5 (59). Cellula e vertice visa, а R. T. Hoff delineata. 

т. ee Cosmarium formosulum Ной. Fig. 6 a fronte, fig. 7 


а 
TÅ Gi Ce eductum nov. spec. Roy et Bisset. Fig. 8a, 
itm e Bornholmia; figg.8 b et с (e latere) ab auctoribus deli- 


Е in. po Cosmarium Phaseolus Bréb. * notatum Nordst. Fig.9 
а fronte, 10 a latere, ll a vertice visa. 
at е-и (=°). Cosmarium bioculatum Bréb. sec. specim. original. 
in «Algues d'eaux douces de la France» по 767. Fig. 12 a fronte, 
18 e basi, 14 e latere. 
— 15, (39). Cosmarium Portianum (Arch.) Å nephroideum Wittr. L 
14 


Vidensk, Meddel, fra den naturh Foren, 1887. 


210 


Fig. 16—18. (4). Cosmarium helcangulare Nordst. Fig. 16—17 e 
fronte, 18 а vertice. 

— 19—22. (21°). Staurastrum muricatum Bréb. Fig. 19 (semicellula 
e fronte) et 20 (e vertice), specim. e Bornholm. Fig, 21—22, 
specimina e по 1592 in Rab. Alg. europ., ab А. de Brébisson, 
collecta. In fig. 21—22 aculei, ut in fig. 19 et 20 dispositi, non 
sunt delineati. 


Les Desmidiées de Bornholm 
par 
M. 0. Nordstedt. 


En examinant les déterminations de la collection d'environ 500 
préparations microscopiques de Desmidiées de l'ile de Bornholm, 
laissée par feu М. R. T. Hoff, j'ai consulté en méme temps ses 
notations. Puis јат analysé moi-même une partie de la matière 
mise en bouteilles. Le nombre des езрёсез de Bornholm monte à 
42, ce qui augmente la flore des Démidiées connues jusqu'iei en 
Danemark, de 48 espèces (ou d'environ 30 espèces d'après la limi- 
tation des espèces dans Apercu syst. et crit. s. l. des Desmidiacées 
du Danemark par Jacobsen). Le nombre des espéces nouvelles ne 
monte qu'à 2, Cosmarium formosulum Hoff et C. helcangulare 
Nordst. (et une espèce approchante de Cosm. holmiense distinguée 
Par Roy et Bisset: С. eductum); puis une ѕойз-еѕрёсе Cosmarium 
Phaseolus Bréb. * notatum Nordst.: auxquelles viennent se joindre 
des formes nouvelles. 

La grandeur de Penium closterioides Ralfs et de Closterium 
Libellula Коске étant la méme, cette dernière ne doit pas être regardée 
comme une var. major Jacobs., mais le nom de Focke étant anté- 
Пеш, å lantre, је la désignerai sous celui de Penium Libellula. 

Le Closterium Hirudo Delp. est une variété du СЇ, didymoto- 
cum Corda. П faudra donner å cette dernière nommée chez Ralfs, 
yl nom de CI. Baillyanum Bréb., puisqu'elle ne me parait pas 
S dentifier à celle de Corda. 

Je puis constater ce que J. б. Agardh a énoncé dans А. 
Braun Alg. unicell. p. 107—8 que l'exemplaire original du Micra- 


sterias furcata C. Ag. est le Micrasterias rotata Ralfs et auct. rec. 
14* 


212 


et quil n'appartient pas au genre Pediastrum, comme le supposait. 
Jacobsen. | 

Comme il у а des formes transitoires entre le Micrasterias 
apiculata, et le M. fimbriata, je les réunis en une espéce, jugeant 
que les espèces et formes suivantes doivent être comprises sous 
M. apiculata et ainsi groupées: 

M. apiculata (Ehrenb.) Menegh. c. form. aculeata (Rostock). 

В Найз Racibor. 

Subspec. fimbriata (Ralfs) inclus. М. subfimbriata Wolle et 
M. furcata Wood. 

F. nuda (Wolle); f. elephanta (Wolle); f.? simplex (Wolle); 
f. apiculata (Wolle). 

В ornata (Bulnh.) (M. brachyptera Wolle?). 

y brachyptera (Lund.) с. forma glabriuscula Nordst. 

Euastrum oblongum (Grev.) Ralfs 8 oblongiforme (Cram.) 
Rab. f. scrobiculata Nordst. semble pour la plus grande partie 
identique å trigibberum Schaar. 

Focke doit être cité comme l'auteur де Г Euastrum ansatum, 
puisque l'espéce d'Ehrenberg de ce nom est de celle des Cosmarium. 

L'espàce de Corda, Cosmarium dentiferum, a été confondue 
avec le C. margaritiferum, mais semble devoir former une еѕрёсе 
particulière, puisqu'on a séparé de cette derniere plusieurs formes 
regardées comme espèces. 

Des exemplaires originaux du Cosmarium Turpinii Bréb. com- 
muniqués dans „Les Algues d'Eau douce de France“ par Mougeot, 
Dupray et Roumeguére по 770 appartiennent å 9 Lundelli Gutw. 
dont une forme ,,Brebissonii* Racib. ne doit pas être adoptée. 

Peut-étre que le Cos. quasillus Lund. В quadrifera DUM 
polycrenata Jacobs. est identique au C. formosulum nov. spec. Ноћ; 
mais ni la description ni la figure de Jacobsen sont assez exactes 
pour qu'on puisse trancher la question. | 

Done, je trouve que la var. tumida Jacobs. du Cosmarium undu- 
latum peut së confondre avec l'espèce principale, et que le C. sub- 
undulatum doit être rapporté à l'espèce en question, comme une 
forme peu remarquable, toutes les formes du Cosmarium undulatum 
ayant des granulations. ; 

Оп ne connait pas d'une maniere exacte la forme des chroma- 
tophores chez le Cosm. Jacobsenii Roy et C. contractum Kirch., Ka 
toutes les deux ne font peut-étre qu'une езрёсе. Chez les especes 
affines le C. ellipsoideum Elf., le C. minutum Delp. et le id 


218 


niliforme Ralfs, ils sont connus et chez toutes ces trois espèces 
ils sont différents. 

Le Cosmarium bioculatum Bréb. parait comprendre plusieurs 
espèces. Des exemplaires originaux ressemblent au Cosm. Phaseolus 
228" Klebs Ostpreuss. Desm. р. 35, t. 3, fig. 41; les demi-cellules 
avaient au milieu un faible gonflement. 

La figure de Reinsch du Cosm. Bicardia montre des cellules 
pas tout en face, mais un peu inelinéóes; le sommet doit être un 
peu plus arrondi. Ісі appartient probablement le C. Clepsydra 
Jacobs. 

On ne saurait dire ce que représente la figure de Cosmarium 
Cucumis Corda dans Alm. de Carlsbad 1835; elle ne parait pas 
du tout s'adapter à l'espéce à laquelle Ralfs et d'autres aprés lui 
ont donné ee nom. Chez Corda 1. е. on ne trouve aucune descrip- 
tion de l'espèce. 

Les demi-cellules du Staurastrum muricatum, méme sur l'exem- 
plaire original dans Rab. Alg. Europ. n? 1592 peuvent étre ou 
encore plus largement elliptiques ou presque trapezoidales (à peu 
prés comme chez le C. Botrytis). ^ Les épines sont disposées par 
rangs, 

Le Staurastrum silesiacum Hilse Rab. Alg. Europ. n? 1826 
n'est qu'une forme peu remarquable du St. muricatum, et qui ne 
peut pas méme étre comprise comme une variété. 

Il est vrai que M. Jacobsen a expliqué (l.c. p.212) que les 
„isthmi“ du SpAerozosma filiforme étaient disposés comme chez 
le genre Onychonema, mais il n'a pas donné une description dé- 
faillée de cette plante. Comme beaucoup d'autres, il pensait pro- 
bablement à ee que Turner appelle O. Nordstedtianum, lequel nom 
il faudra garder jusqu'à nouvel ordre, puisqu'on est peu sår de ce 
Que c'est que Tessarthra filiformis Ehrenb. et qu'une forme encore 
blus ressemblante à la figure d'Ehrenberg qu'à celle de Turner 
paraît avoir été trouvée (voir Cooke Brit. Deem. t.2, f. 6). 

Brébisson n'a jamais publié aucune deseription de son espéce 
Desmidium bambusinum. 


214 


Bemærkninger om Udviklingen af Lucernara. 
Af R. S. Bergh. 


Medens Lucernaria ofte har været Gjenstand for Undersegelse af 
forskjellige Forskere i Henseende til sin grovere og finere Bygning, 
saa have Meddelelserne om dette Dyrs Udviklingsbistorie hidtil 
været meget sparsomme; ja, faktisk var der indtil Aaret 1884 slet 
intet bekjendt med Hensyn til de tidligere Udviklingsstadier af den 
nævnte Form. Rigtignok havde allerede tidligere to Koper 
givet Meddelelser over Lucernaria's Embryologi; imidlertid foreligger 
her aabenbart Forvexlinger og Fejltagelser, idet de vedkommende 
Forfattere næppe nogensinde have iagttaget virkelige Embryoner 
eller Larver af Lucernaria. Det er Fol!) og Korotneff ?, 
hvem disse ældre fejlagtige Meddelelser skyldes. Мей Hensyn til 
den sidstnævnte Forfatters Afbildninger 2) kan jeg ialtfald med Be- 
stemthed angive, at ingen af dem fremstiller et Embryo eller en 
Larve af Lucernaria, idet jeg nemlig har iagttaget Æggene 05 


| е i : Zeit- 
1) Н. Fol, Die erste Entwicklung des Geryonideneies. Jenaische 
sehrift. Bd. V. 19. р. 487. As 'oelen- 
*) А. Korotneff, Versuch einer vergleichenden Anatomie kac 
teraten. I. Nachrichten d, kais. Gesellsch. d. Freunde d. Na uz ni 


2 ап - 
kunnet benytte hans Billeder saavelsom H oyer's Referat gini 

Sehwalbe's Jahresberichte) 
?) L c. Tab. IV, Fig. 10—11. 


215 


Larverne af ganske den samme Art, som blev undersøgt af Korot- 
neff (Lucernaria octoradiata). Hos Fol findes ingen Angivelse 
om, hvilken Art han har undersøgt, imidlertid var det sandsynligvis 
Craterolophus Tethys ( Lucernaria Leuckarti, Taschenberg). Fol 
har forøvrigt ingen Afbildninger givet, men siger kun i Henseende 
til Udviklingen af Lucernaria: „Die Larve bedeckte sich mit Wim- 
pern, nahm eine ovale Gestalt ап под schwamm lebhaft umher“, 
og han tilføjer i en Anmærkning: , Die Larven schwammen ein 
раат Tage umher und setzten sich dann an Grisern fest. Weiter 
habe ich sie nicht verfolgt“. 

Den første Forsker, hvem det virkelig lykkedes at finde de 
tidligere Udviklingsstadier af Lucernaria, er den samme Mand, 
hvem de hvirvelløse Dyrs Embryologi skylder mere end nogen anden 
nulevende: AlexanderKowalevsky. Kowalevsky har hidtil 
om dette Emne kun offentliggjort en kort foreløbig Meddelelse ") 
(1884). Da nu denne i sine Resultater afviger fuldstændigt fra de 
ældre Meddelelser af Fol og Korotneff, hvilke dog lyde meget 
positivt, turde en Bekræftelse af hin maaske ikke være ganske 
overflødig, og dermed være denne korte Notits motiveret. Tillige 
vilde jeg bringe et Par Billeder af Lucernaria-Larver, da saadanne 
endnu ikke foreligge. 

I Slutningen af Мај og Begyndelsen af Juni 1886 havde jeg 
i Strib et Antal Lucernarier levende i Glas, og disse lagde paa 
Bunden af Glassene en stor Mængde Æg, som udviklede sig til 
Larver 3), 

Af Kløvningsstadier har jeg iagttaget nogle enkelte; det første 
Kløvningsstadium er saaledes afbildet i Fig. 1: begge Kuglerne ere 
af samme Størrelse; ét Retningslegeme var tydeligt; det andet 
Retningslegeme har jeg ikke set, men betvivler dog slet ikke dets 
Esistents, da Kowalevsky i saa Henseende har positive An- 
Deene u. UU 


') А. Kowalevsky: Zur Entwicklungsgeschichte der Lucernaria. 7001. 
Anzeiger. 1884. p. 712—717. 

9 Ko walevsky iagttog Udviklingen i August Maaned. Hvilken Art 
han undersogte, omtaler han ikke. 


216 


givelser. Ogsaa i sit videre Forløb er Klovningen 
aequal: der optræder ingen Størrelsesforskjellig- 
heder mellem Cellerne, og der uddanner sig (som 
ogsaa Kowalevsky angiver) ingen Kløvnings- 


hule i det indre, idet Kløvningscellerne ere til- 


spidsede indad og berøre hinanden i Centrum *). 
СеПегпеѕ Anordning i et saadant senere 
Klovningsstadium ses i Fig. 2, en enkelt 


Celle med sin Kjærne er fremstillet 1 


Fig. 2a. Ægget ligger endnu stadig inden- 
for sin Membran. — Paa Grund af Æggets 
Lidenhed ?) og Uigjennemsigtighed er det 
meget vanskeligt at komme til fuld Klarhed over Kimblad- 
dannelsens Modus, og det er ligesaa lidt lykkedes Kowalevsky 
som mig at afgjøre det Spørgsmaal, om der vandrer Celler ind 
fra Peripherien, eller om de indre Ender af nogle Klovningskugler 
— i hvert Fald ikke af dem alle — blive skaarne af og konstituere 
det indre Kimblad. Nogen Antydning af, at det skulde være den 
ene Halvdel af Blastodermen, som léverer det indre Kimblad, saa- 


25 


ledes som det er Kowalevsky's Mening, har jeg ikke set, der- 
imod maa jeg fuldstændig slutte mig til ham, naar han siger, at 
Entodermen danner sig uden nogen Indkrængnings- 
proces. I Fig. 3 er fremstillet et Stadium kort 
efter Entodermens Sondring; den solide Entoderm- 
masse bestaar, som det let ses, af et meget 
ringere Antal Celler end den étlagede Ektoderm- 
kappe. I Begyndelsen ere Ektodermens 08 Ento- 
dermeus Celler differentierede mod hinanden paa den Maade, at 
Entodermcellerne ere mørkere, Ektodermcellerne lysere; men dette 


Fig. 3. 


') Udtrykket ,,prismatisk*, som Kowalevsky bruger om Kløvnings- 
cellerne, er ikke ganske korrekt. Snarere maa de betegnes som kegle- 
formede eller pyramidale (Spidsen vender indad, Basis udad). 

°) De modne Lucernaria-Æg ere kuglerunde, og deres Gjennemsn 
са. (04mm, 


it er 


217 


forandrer sig snart saaledes, at Forholdet bliver lige det omvendte. 
I Stadiet Fig. 3 er Ægget endnu kuglerundt, men snart begynder 
Embryonet at strække sig, at voxe stærkest i en bestemt Retning 
(Fig. 4; her er Embryonet pæreformet), og sam- 
tidigt med denne Formforandring foregaar Ento- 
dermeellernes Vakuolisering, ved hvilken Proces 
de komme til at ligne Axecellerne i Hydroide- 
tentaklerne i ћој Grad, saaledes som Kowalev- 
sky meget rigtigt bemærker; tillige ordne de sig 
efterhaanden i en Række, den ene bagved den 
anden, saaledes at Resultatet sluttelig bliver en 
Larve af ejendommeligt Udseende som den i Fig. 5 
fremstillede. 

Den Skildring, som Kowalevsky giver af 
disse Lucernaria-Larver, kan jeg fuldstændigt 
bekræfte. Larverne mangle ganske Fimrehaar og 


bevæge sig aldeles ikke svømmende — modsat 


Fol's og Korotneff's Angivelser — men 
Snarere krybende. Særegne Muskeltraade har jeg ligesaa lidt som 
Kowalevsky været i Stand til at paavise, og Nedvendigheden af 
Saadannes Existents indser jeg heller ikke, idet vistnok Ektoderm- 
cellernes Protoplasma er tilstrækkelig kontraktilt til at kunne udføre 
Saadanne Bevægelser !). Larverne kunne bøje og 
vride sig ormformet (saaledes har den i Fig. 6 
afbildede Larve krummet sig stærkt), og derved 
forandres naturligvis de relative Dimensioner be- 
tydeligt. Saaledes havde en Larve i kontraheret 
Tilstand en Længde af 0,0627", i udstrakt Til- 
Stand var den 0,081?" lang (dens Tykkelse var i 
kontraheret Tilstand 0,084”"), Under de omtalte 
Bevægelser vise Larverne sig snart simpelt stav- 
formede, snart biseuitformede, snart tilspidsede i 


') Skjønt Kowalevsky ikke kunde paavise Muskeltraade, formoder han 
dog, at saadanne findes i Ektodermen. 


218 


den ene Ende, fortykkede og afrundede ved den anden (Fig. 6). 
De kunne, hvad ogsaa Kowalevsky angiver, suge sig fast til 
forskjellige Gjenstande og atter løsne sig.  Entodermeellernes Antal 
vexler betydeligt, og de individuelle Forskjelligheder i denne Hen- 
seende lade sig ikke simpelthen føre tilbage til Aldersforskjellig- 
heder; saaledes fandtes der hos den meget unge pæreformede Larve 
(Fig. 4) allerede 17 Entodermceller, hos den meget ældre (Fig. 6) 
kun 16; Larven (Fig. 5), som er paa omtrent samme Stadium som 
Fig. 6, havde ikke mindre end 24 Entodermeeller. 

Efterat Larverne saaledes en Tidlang have krøbet omkring, 
sætte de sig med deres ene Ende fast paa Alger о. desl. (ligeledes 
satte de sig i Masser fast paa Objektglas, som jeg havde lagt ned 
i Vivarierne). Endnu efterat de have sat sig fast, beholde de en 
Tidlang deres Bevægelighed i Modsætning til de Larver, som Ко- 
walevsky har undersøgt. Saaledes som jeg nemlig forstaar 
Kowalevsky, miste hans Larver Bevægelsesevnen strax efter at 
have sat sig fast, idet de trække sig sammen. Denne Forskjel 
turde muligvis bero paa en Artsforskjel (men Kowalevsky hår 
som sagt ikke angivet, hvilken Art han undersøgte i Sebastopol). 
Som sagt, mine Larver beholde endnu en Tidlang efter at have sat 
sig fast deres Bevægelighed: de krumme og bøje sig, idet de 
strække den frie Ende ud og trække den tilbage igjen. Derved kan 
Bøjeligheden af Entodermeellernes Vægge meget smukt iagttages: 
strækkes den frie Ende ud, saa blive Entodermcellernes Vægge 
bøjede konvext henimod den; trækkes den tilbage, blive de konvexe 
henimod den fastsiddende Ende. Saavel de fastsiddende som de 
frit omkring krybende Lucernaria-Larvers Bevægelser foregaa alle 
yderst langsomt. i 

Videre end til dette Stadium lykkedes det mig ikke at 0р- 
drætte Larverne: de begyndte at dø i Glassene. Forskjellige For- 
søg paa at fra dem videre udviklede mislykkedes: engang hængte 
jeg en Kurv ‚ tilbundet med Lærred og fuld af Lucernaria - Larver 
раа Alger og Objektglas, ud i Stranden; en anden Gang fyldte Jeg 
nogle voxne, kjonsmodne Lucernarier i Kurven, men alt forgjie ves. 


219 


Ligeledes gjennemsøgte jeg en Mængde Ulvae og andre Alger fra 
den Lokalitet, hvor Lucernarierne forekomme hyppigt, under Mikro- 
skopet; men kun en eneste Gang fandtes et Ungdomsstadium, som 
I sin Bygning, navnlig i Henseende til Tentaklernes Anordning var 
meget forskjellig fra de voxne Dyr: Tentaklerne stode ikke forenede 
i Grupper, men vare fordelte langs hele Klokkens Rand; Armene 
vare endnu slet ikke uddannede. Paa 8 Tentakler af bestemt 
Stilling (i bestemte Radier) var der ved Basis en stærk Fortykkelse 
tilstede, hvorved de tilkjendegave sig som Anlæg til Randpapillerne. 
Lignende Iagttagelser har forøvrigt ogsaa Korotneff meddelt. 

Ved denne Lejlighed vil jeg ikke undlade at beskrive et 
abnormt uddannet Exemplar af Lucernaria octoradiata i al Korthed. 
Mellem de meget talrige Individer af den nævnte Art, som jeg 
indfangede, var ét meget paafaldende ved sit Udseende, og man 
kunde ved den første Betragtning være tilbøjelig til at anse det 
_ for et knbpskydende Individ. Det er en Lucernaria (Fig. 7), hvis 
øverste Del er ganske normalt ud- 
dannet: omkring Mundstilken staa 8 
Årme med Tentakler og mellem dem 
8 Randpapiller; men paa Siden af 
Klokken, omtrent der, hvor den gaar 
Over i Stilken, findes en knoplignende 
Dannelse: der ses en accessorisk 
Mundaabning, omkring hvilken staa 
tre ret vel uddannede Arme med tal- 
rige Tentakler saavelsom et Rudiment 
af en fjerde. At denne accessoriske 
Mundaabning virkelig er en saadan, fremgaar deraf, at en Sonde 
med Lethed lader sig føre igjennem den ind i det coelenteriske 
Hulrum og videre ud igjennem den normale Mundaabning. Medens 
»Knoppens* tre Arme ere uddannede ganske som normale Атте, 
ér den fjerde — som staar lige overfor den største af hine — 
Som sagt endnu kun rudimentær, bestaar kun af 4 Tentakler, som 
udspringe fra en fælles Stilk. 


220 


At denne Knopskydning ikke er еп normal Proces, men et 
pathologisk, abnormt Fænomen, derfor synes mig navnlig to Mo- 
menter at tale. For det første Sjældenheden af Fænomenet: det 
omtalte Exemplar var det eneste, som kom mig for Øje, og heller 
ikke i Litteraturen findes saavidt mig bekjendt noget saadant be- 
skrevet 1). Og for det andet taler ogsaa imod Tydningen af det 
omtalte Fænomen som normalt den Omstændighed, at der slet 
ingen Randpapiller findes paa Knoppen. Ved den normale Ud- 
vikling vise Randpapillerne sig som ovenfor omtalt oprindeligt som 
Tentakler længe før Armene og sandsynligvis før de blivende ægte 
Tentakler, som sidde paa Armene. 

Sandsynligvis forholder Sagen sig saaledes, at Dyret har lidt 
en Beskadigelse paa det omtalte Sted; Beskadigelsen har virket som 
et Ineitament paa Vævene, som have reageret ved en lokal Hyper- 
trophi, idet de forsøgte at frembringe et nyt Individ, hvilket rigtig- 
nok foregik under abnorme Væxtfænomener.  Lucernarierhe besidde 
en meget betydelig Regenerationsevne, saaledes som det allerede for 
længere Tid siden gjentagne Gange er godtgjort ved Forsøg >). 


') Ifølge Taschenberg (Anatomie, Histiologie und Systematik der Cy- 
licozoa. Diss. Halle 1877, p. 67) skal Korotneff (L e.) have meddelt 
lagttagelser af Ulianin over .Knopskydning* hos Lucernarierne- 

2) Se saaledes M. Sars, Fauna littoralis Norvegiae. I. 1846. p. 24. Lech 
videre Ad. Meyer, über die Reproduktionsfihigkeit der Lucernarlen. 
Атай. Berichte über die 40ste Versammlung deutscher Naturforseher 
und Aerzte zu Hannover 1865. p.217. 


Anatomiske Studier over Eriocaulaceerne. 
Af 


V. А. Poulsen. 


Indledende Bemærkninger. 


Trods de særdeles talrige Arbejder over planteanatomiske Æmner, 

som i Tidens Løb og især i den nyeste Tid have set Dagens Lys 

i næsten alle videnskabelig produktive Landes Litteratur, kan det 

dog paa Grund af det uhyre Materiale, hvormed denne Gren af 

Botanikken beskæftiger sig, ikke være andet, end at der endnu er 

mere tilbage at udrette end det, der allerede er udført. Hver Tid ' 
har desuden sine Synspunkter, som lede Arbejdet; meget af det, 

Som allerede ofte har været Genstand for Studium, vil fremdeles 

kunne tages under Behandling igen, naar nye Synsmaader dukke 

op, eller endog blot naar Undersøgelsesmethoderne skærpes. 

Den i de senere Aar stedse tiltagende Forbindelse med over- 
siske Lande har skaffet Evropas Naturforskere forøget Materiale, 
Som har kunnet tjene til Studium i Hjemmet under bedre Forhold 
end dem, en Rejse medfører. Adskillige tropiske Planter, som ikke 
dyrkes i vore Væxthuse, have saaledes kunnet blive Genstand for 
 ?hyggeligere Undersøgelse end den, Herbariemateriale tillader, og 
den Tid er vistnok ikke бетп, da man i endnu langt höjere Grad 
vil lægge særlig Vægt paa fra fjærne Lande at skaffe Materiale, 
der opbevaret i Spiritus eller paa anden passende Maade vil egne 
Sig til Studium. 


222 


Prof. Warming har stillet et saadant, udmærket bevaret 
Materiale til min Raadighed, nemlig en Samling af brasilianske 
Eriocaulaceer indsamlede af Direktören for Rio de Janeiros offen- 
lige Haver, Dr. Glaziou. 

Den nævnte Plantefamilie er udbredt over alle Jordens varmere 
Egne, én Art findes mærkværdig nok i Evropa; men det er dog 
især i Brasilien, at Familien här sit Centrum, og den er der ud- 
formet i en stor Mængde Arter. Det er en meget ejendommelig, 
højt udviklet, monokotyledon Type, som formedelst sine af talrige, 
næsten mikroskopiske Blomster sammensatte Blomsterstande passende 
kan kaldes de Enkimbladedes Compositeer. 

I systematisk og deskriptiv Henseende er Familien allerede 
oftere behandlet og for saa vidt ganske godt kendt. Den omfatter 
ifølge Bentham & Hooker!) sex Slægter (hvoraf de to ikke fore- 
komme i Brasilien) med henved halvfjerde Hundrede Arter; deraf 
ere mindst 220 brasilianske. Ligesom hos Umbelliferer, Compo- . 
siteer, Gramineer о. а. er Familietypen særdeles udpræget og gennem- 
ført; mange i smaa Forhold vel adskilte Arter have en paafaldende 
habituel Lighed, hvilket ofte vanskeliggör Bestemmelsen; kun faa 
-Former have afvigende Ydre. Baade paa Grund af de flestes store 
indbyrdes Lighed og de faas derfra forskellige Ydre, men ikke mindst 
paa Grund af hele Familiens Ejendommelighed indbød den til Under- 
søgelse i udviklingshistorisk og anatomisk Henseende. Dertil kom, 
at det, som allerede forelaa i Litteraturen om  Eriocaulaceernes 
anatomiske Forhold, saa at sige var forsvindende; Udviklingshistorien, 
særlig af Blomster og Blomsterstande og af Kimen, er hidtil aldeles 
ukendt. Da der nu til mit Spiritusmateriale yderligere kom et 
Herbariemateriale af adskillige nyindsamlede, brasilianske Former, 
udviklede min oprindelige Opgave sig af sig selv til at omfatte 
anatomisk-histologiske, morfologiske, ontogenetiske (derunder embryo- 
logiske) og systematisk-deskriptive Undersøgelser. Særlig til Fremme 


1) Genera plantarum; vol. Ш, pag. 1019. — Dette Værk følger væsenlig 
Körnickes store Monografi i Flora brasiliensis, vol. Ш, pars L 


228 


af де sidstnævnte have Stockholms, Berlins og Københavns Musæer 
væsenlig bidraget ved at laane mig deres hele og righoldige Erio- 
caulacésamlinger, hvori mange, værdifulde Originalexemplarer findes. 
Medens mine Studier stode paa, samlede Dr. H. Schenck i 
Brasilien et lille, men særdeles godt Materiale, som ligeledes helt 
og holdent er overladt mig, og under et Ophold i St. Petersburg 
har jeg gennemgaaet de der værende, store Eriocaulacésamlinger. 

Hensigten med den foreliggende Afhandling, som Grundlag 
for hvilken det oven nævnte Spiritusmateriale har tjent, er den 
at give en Oversigt over den anatomiske Bygning af de brasilianske 
Eriocaulaceers Vegetationsorganer. To følgende Arbejder ville dels 
give Oplysning om morfologiske og udviklingshistoriske, særlig florale 
Forhold, dels indeholde Beskrivelsen af nogle ny Arter. 

Jeg er mig bevidst, hvor mangelfulde mine her foreliggende 
Studier ere; men jeg anser det alligevel ikke for ubetimeligt at 
offenliggöre dem nu. Јес har til Undersøgelserne kun benyttet 
Alkoholmaterialet, ti det God det fuldstændigste Studium; hyppige 
Sammenligninger med. Herbarieexemplarerne havde vist mig, at deres 
törrede Tilstand i al for höj en Grad havde ødelagt Vævene. Kun 
раа ét Punkt, som ogsaa forekom mig særlig vigtigt, maatte jeg 
af Mangel paa andet alene holde mig til den opblødte Plante; 
men Resultatet blev ogsaa temmelig magert. De af mig nöjere 
undersøgte Arter beløbe sig til i alt 15; de ere fordelte paa tre 
Slægter, nemlig 

Eriocaulon helichrysoides Bong. 

Paepalanthus [Actinocephalus] polyanthus Kth. 

E [Platycaulon] consanguineus Keke. 

reg [Eupaepalanthus] plantagineus Kcke. 

-- E Warmingianus Keke (in sched.). 
= — Schenckii, nov. sp. (mihi). 

— TuS Freyreissii Keke. t 
— гені Schraderi Keke. 

бк = tortilis Коке. 

= — minutulus Mart. 


224 


Paepalanthus [Psilocephalus] nitens КЕ. 
— [Trichocalyx] sp. nov. 
— [Lophophyllum] Itatiaiae Кеке (in sched.). 
— [Carphocephalus] caulescens КЪ. 

Tonina fluviatilis Aubl. 


Vel er dette ikke mange Arter af en Familie med saa mange 
Medlemmer; men for det første repræsentere de dog altid Halvdelen 
af Slægterne, og for det andet høre de af Hovedslægten Paepalan- 
thus undersøgte Former dels til ret forskellige Underslægter, dels 
have de et forholdsvis forskelligt Ydre, saa at jeg tror, at saa 
mange vigtige Hovedtræk af Familiens Anatomi ere komne for 
gennem Studiet af de nævnte Arter, at man derigennem vil kunne 
danne sig et nogenlunde fuldkomment Billede af Eriocaulaceernes 
Bygning i det hele taget. Jeg har allerede gjort opmærksom paa, 
at der ikke hidtil har foreligget nogen samlet Bearbejdelse af 
dette Æmne; det meste af, hvad jeg her kan forelægge, ег saa- ` 
ledes nyt, og saa godt som alt er først iagttaget af mig. I denne 
Henseende skal jeg tillade mig den Bemærkning, at et Par af de 
her omhandlede Forhold, som forlængst have været mig bekendte, 
under Udarbejdelsen af dette Arbejde ere blevne sete og bekendt- 
gjorte af en anden Botaniker; hertil kommer jeg tilbage nedenfor. 

Af de Mangler, som klæbe ved denne Afhandling, skal jeg 
anføre et Par. 

Stængelspidsens Bygning har jeg kun beskrevet for en enkelt 
Arts Vedkommende; hos de faa, hvor jeg har søgt at udrede den, 
har den vist sig éns, og mange Exemplarer har jeg af Sparsomme- 
lighedshensyn ikke villet ofre, da de senere skulle tjene til Under- 
Søgelsen af Kurvenes Udvikling, hvortil de netop egne sig. 

Rodspidsens Bygning beklager jeg mest ikke at kunne be- 
skrive; mit Materiale, som vel i mangfoldige Henseender шаа siges 
at være udmærket, især naar man husker, hvor fjærnt fra det er 
hentet, har enten slet ikke frembudt dertil brugelige Rødder, 


225 


eller disse have været saa sparsomt tilstede, at Præparationen ikke 
er lykkedes mig. 

Endelig ligger det i Materialets Natur, at meget ikke har 
kunnet efterspores; Spiritusexemplarer ere ikke i alle Henseender 
éns med de levende Væxter, og de Spiringsforsøg, jeg hidtil har 
anstillet med Frø af törret Materiale, have ikke bragt Resultat. 


Almindelig Del. 


De Angivelser, som foreligge i Litteraturen om det her om- 
handlede Æmne, og som ére mig bekendte, ere følgende. 

I 1863 offenliggjortes Körnickes allerede nævnte она 
i Martius's Flora brasiliensis. I Indledningen til denne fortrinlige 
Bearbejdelse af Familiens systematiske, deskriptive og floristiske 
Forhold (hvad dens brasilianske Medlemmer angaar) omtales kun 
заате faa anatomiske Data. Körnicke gör opmærksom paa Bygningen 
af flere Arters svampede Rodbark; han har set Lakunerne heri, 
de sammenfaldne Celler, Diafragmerne о. а. og sammenligner dette 
Luftvæv med det tilsvarende i Stængelen af Elatine; om Rodtrevl- 
ernes øvrige Bygning siges blot: ,,fibrae сотропитит strato corti- 
cali et fasciculo vasorum, quae vel spiralia vel scalariformia inclu- 
duntur. tubo quodam lignoso e cellulis constructo cylindricis, quarum 
membranae valde incrassatae sunt". Han gör særlig opmærksom 
раа, at Forskellen mellem svampede og ikke svampede Rødder hos 
denne Familie har systematisk Værdi. Ogsaa om Bladene udtaler 
ban sig: „Таб enim ratione folia Eriocaulacearum crescunt quod 
Omnium epidermis superior et inferior septis longitudinalibus con- 
Jungitur, quae verticaliter in Шат positae cellulis parenchymaticis 
construuntur et fasciculum vasorum includunt. Bini autem tales 
parietes disjunguntur intervallo, quod in loculos dividunt transver- 
saria septa plus minus remota solis cellulis stellatis contexta“. 
Forfatteren har, som det ses, foretaget anatomiske p 

Vidensk. Меда, fra den naturh. Foren, 1888. 


226 


men ifølge hele hans Arbejdes Karakter have disse været af höjst 
underordnet Betydning for ham, og der er herigennem heller ikke 
fremkommet noget særlig interessant; den af ham givne, ovenanførte 
Beskrivelse af Bladene er endda ikke ganske rigtig. —Stængel- 
anatomien er aldeles ikke berørt; de vegetative Organers Haardannelser 
skænkes der ogsaa kun en ringe Omtale; de hos saa mange fore- 
kommende Malpighia-Haar, som jeg har beskrevet nedenfor, kender 
Körnicke aldeles ikke. 

Schwendener!) er den næste, mig bekendte Forfatter, som 
omtaler anatomiske Forhold hos Eriocaulaceer. Han omtaler Lej- 
ringen af det mekaniske Үгү i Stængelen hos Tonina fluviatilis, 
dog kun i en sammenlignende Henvisning til den analoge Sammen- 
sætning af Juncus bufonius's Stengel; dernæst omtales og afbildes 
Kurvskaftets Tværsnit hos Eriocaulon decangulare og flavidulum; 
han nævner „Фе beinahe collenchymatischen Elemente der Rippen", 
men kommer i øvrigt ikke ind paa andre Omraader af Eriocaulace- 
Anatomien. Han har set de to Slags Karstrænge i Skafterne og 
deres Forhold til de mekaniske Strænge samt den mekaniske Ring 
(ell. Cylinder), som forbinder dem. Tonina henfører Schwendener 
til sin nittende Type; Eriocaulon derimod nærmest til tredje. 

I 1875 offenliggjorde Russow?) i et Universitetsfestskrift 
en paa et meget stort Materiale bygget Afhandling om Karstræng- 
enes og Grundvævets sammenlignende Anatomi, ogsaa betragtet fra 
et fylogenetisk Synspunkt?). Imellem de talrige Familier, som hån 
har undersøgt, befinde Eriocaulaceernes sig ogsaa; han angiver, at 
Rhizomerne hos Paepalanthus indeholde koncentriske Kar- 
strenge, og at Eriocaulons Karstrænge ere kollaterale og have 


') Das mechanische Princip im anatomischen Bau d. Monocot. Leipzig, 
1874. — Cfr. pg. 46 og Tab. VII, fig. 5. 

2) Betrachtungen über Leitbündel- und Grundgewebe ete. ; Dorpat, im 

*) Det er at beklage, at denne saa indholdsrige Afhandling SUAE = 
bleven videre udført som Haandbog; den er en fuldstændig, sam d 
lignende Anatomi in nuce, og den betragter Spórgsmaalet væsenligs 
fra morfologisk Synspunkt, saa at den vilde danne et godt Sidostykke 
til Haberlandts physiologiske Anatomie. 


227 


„zwei sehr grosse Gefüsse zu beiden Seiten des Xylems und zum 
Theil auch des Phloéms*, hvorfor han henfører dem til sin Graminé- 
Type. Da Forf i Forvejen har angivet, at man paa et og samme 
Tværsnit af visse, nærmere betegnede Planters Rodstokke, hvor- 
iblandt ogsaa Eriocaulaceernes, ofte ser baade kollaterale og koncen- 
triske Strænge samt intermediære Former, ved jeg ikke, om han paa 
dette Sted ved Eriocaulon særlig tænker paa Rodstokken eller paa 
Kurvskaftet; jeg formoder, at han hos denne Slægt mener det sidst 
nævnte; herpaa passer hans Angivelse nemlig godt. Omendskönt 
Russow gaar ind paa Rodbygningen hos en Mængde Slægter uden- 
for Eriocaulaceernes Familie, synes han ikke at have undersøgt den 
hos denne; i al Fald nævner han ikke dens Ejendommeligheder i 
denne Henseende. 

Ogsaa de Вагу!) finder Anledning til kort at omtale et 
anatomisk Forhold hos Eriocaulaceerne vedrørende saa vel deres 
over- som underjordiske Stængler. Det gælder her den i de fleste 
Eriocaulacéstængler saa særdeles tydelige, sklerenkymatiske Endo- 
dermis, der opføres som ,,die Aussengrenze des Cylinders* og altsaa 
opfattes som det yderste Lag af Stængelens Plerom; desuden nævnes 
der adskillige andre Familier [f. Ex. Restionaceer, Commelynaceer 
Liliaceer, Alismaceer, Typhaceer m. m.], som forholde sig paa samme 
Maade. 
I 1885 fremkom G. Ebel paa det tyske Læge- og Natur- 
forskermøde i Strassburg?) med en lille, ret interessant Meddelelse 
Vedrørende et Punkt i Overhudens Anatomi hos denne Familie. 
Han vil nemlig hos forskellige Æriocaulon-Arter have fundet, at 
Üverhudscellerne hver især fra deres Inderside udsende én eller 
to lange Udposninger, der ligesom Børstehaar rage ind i Plante- 
legemet; det antages, at denne mærkelige Bygning ,hóchst wahr- 
Scheinlich eine mechanische Bedeutung hat“. Jeg maa hertil be- 
mærke, at omendskönt jeg ingenlunde betvivler Rigtigheden af disse 
о В СНЫ 


`) Vergleichende Anatomie, 1877, р. 495. | 
) Referat i Botanisches Centralblatt, 1885, Ва. 24, рав. 287. Senere 
Beretninger herom, der vare stillede i Udsigt, ere mig ikke bekendte. 
15* 


228 


Iagttagelser, foreligge де dog i altfor ufuldkommen en Skikkelse; 
om det er Overhuden overalt paa Planten, hvorom Talen er, eller 
kun Bladets eller Stængelens, og om ikke ogsaa Slægten Paepalan- 
thus er indbefattet i det anførte Navn, kan man ikke slutte sig til; 
hos ingen af mig undersøgt Art har noget lignende været at se. 

I 1887 har van Tieghem skrevet en lille Afhandling”) 
om Rødderne hos  Centrolepidaceer, Eriocaulaceer, Juncaceer, 
Мауасасеег og Xyrideer og deri offenliggjort Fakta, som allerede 
et Par Aar forinden vare mig selv bekendte og tegnede, men som 
først nu blive offenliggjorte i denne Afhandling; han er saaledes 
kommen mig i Forkøbet med sin Publikation; det glæder mig imid- 
lertid at kunne bekræfte hans Iagttagelser. Disse gaa ud paa, at 
ligesom Perikambiet [v. Tieghem betegner det her som saa mange 
andre franske Anatomer i den seneste Tid ,,Pericyklen*] hos mange 
Gramineer og visse Сурегасеег afbrydes af Centralcylinderens 
Hadromstraaler, hvorved Karrene og Endodermen altsaa direkte 
berøre hinanden [et for övrigt oprindelig af Hejberg (se nedenfor) 
opdaget Forhold], saaledes finder det ogsaa Sted hos de nævnte 
Familier. Særlig for Eriocaulaceernes Vedkommende kan anføres, 
at hos nogle (f. Ex. Lachnocaulon Michauxiü; Philodice Hoffmanns- 
eggii, Erioc. septangulare, Sellowianum, paraguayense, decangulare; 
Paepalanthus ramosus, elongatus; Tonina fluviatilis) er det alle 
Karstraalerne, hos andre (f. Ex. Er. atratum, Kunthii; Paep. speciosus, 
brachypus, polyanthus) kun nogle eller endog meget faa, der direkte 
støde op til Endodermen. 

Ligesom disse Forhold ikke vare mig noget nyt, var en anden, 
ligeledes for nylig offenliggjort Iagttagelse?) af samme Forfatter 
mig selvfølgelig heller ikke noget ubekendt, nemlig hans Opdagelse 
af Tvillingrodhaar hos Paepalanthus-Arter; [tillige fandt han denne 
Dannelse hos visse Juncus-Arter (f. Ex. J. bufonius)]. Det fremgaar 
ikke ganske klart af den korte Meddelelse om dette Forhold, til 


1) Journal de Botanique. I. Année, no.20, Decembre, pag. 905 ff. 
2) Sur les poils radicaux géminés. — Ann. d. se. nat. VII sér., tome 
1887, pag. 128. 


VI, 


229 


hvilket vi for øvrigt раа en Maade have et Sidestykke hos Azolla 1), 
om Forf. holder det for en Ejendommelighed, der tilhører alle 
Paepalanthus-Arterne; i'den Henseende kan jeg oplyse, hvad der 
ogsaa vil fremgaa af efterfølgende specielle Del, at den kun findes hos 
nogle (P. elongatus, ramosus og polyanthus anføres af v. Tieghem selv). 

Hermed er Listen over de mig bekendte Arbejder, hvori Erio- 
caulaceer ere omtalte i anatomisk Henseende, til Ende. Man vil 
ikke finde den lang, og man vil bemærke, at det kun er faa Punkter, 
om hvilke man faar Oplysning. Det kunde derfor være interessant 
at faa en mere sammenhængende Fremstilling. En saadan er altsaa 
for Vegetationsorganernes Vedkommende forsøgt i det følgende. 

Jeg skal dog forudskikke nogle Bemærkninger om de alminde- 
ligere Resultater, hvortil mine Undersøgelser have ført. 

Angaaende Præparationsmethoderne har jeg intet særligt at 
anføre. Jeg har anvendt de sædvanlig brugte Reagenser; særlig 
hyppig ere Cellehinderne prøvede paa Cellulose, Korkstof og Vanillin, 
ved hvilke Lejligheder Klorzinkjod, koncentreret Svovlsyre, kogende 
Kalihydrat og Floroglucin ere komne til Anvendelse. Hansteins og 
Nolls Vævklaringsmaader ere benyttede, og Forholdet overfor Anilin- 
farver, særlig Jodgrönt og Safranin, har ofte været Genstand for 
Undersøgelse. Jeg har imidlertid ikke fundet Anledning til overalt 
at opføre Reaktionerne, da dette har forekommet mig overflødigt; 
Jeg nöjes derfor med her at anføre, at den mikrokemiske Under- 
Søgelse, hvis Resultater kun i afvigende el. særlig interessante Til- 
fælde ere meddelte, selvfølgelig gennemgaaende er bragt i Anvend- 
9... 


I. Hudvævet. 

Samtlige undersøgte Eriocaulaceer have udmærket sig ved en 
tydelig. udpræget, aldrig tangentialdelt Overhud, som imidlertid раа 
forskellige Grundorganer er forskellig bygget. Paa Rhizomerne er 
SL с е с 

') Cfr. v, Tieghem: Traité de Вов, 1884, pag. 225 (fig. 62). 


280 


den, som rimeligt er, meget simpel og tyndvægget; ofte er den paa 
Grund af Bladenes særdeles tætte Stilling reduceret til et Minimum. 
Dens korte Celler have Cellulosevægge med en tynd Kutikula, og det 
er paa Rhizomerne almindeligt, at næsten hver eneste Celle voxer ud 
til et meget langt, glat, flereellet Haar bestaaende af langstrakt cylin- 
driske Celler og to meget korte, i Regelen meget tykvæggede Basal- 
celler. Det er disse saa talrige Haar, Familien skylder sit Navn, og 
vi finde dem f. Ex. hos Psilocephalus mitens, Platycaulon, Eupaepa- 
lanthus Warmingianus, Lophophyllum Itatiaiae o. m. а. Paa overjord- 
iske Skud eller Stængler er Haardannelsen tilsyneladende mere tilbage- 
trængt, men det kommer væsenlig deraf, at Haarene ved Stængel- 
leddenes Strækning oftest falde af, saa at kun deres nederste Grund- 
celler blive tilbage. Med Organets större Udvikling følger her da 
en Tiltagen i Længde af Overhudscellerne, som paa Tværsnit ikke 
udmærke sig ved nogen særlig Störrelse. Dette ses f. Ex. hos 
Eupaep. Schraderi, Tonina fluviatilis, Actinocephalus polyanthus. 
Paa Kurvskafterne pleje de endog at være temmelig smaa, men 
meget tykvæggede, og her spille de utvivlsomt en mekanisk Rolle 
i det mindste i Forbindelse med andre Værsystemer; Trichocalyx, 
Eupaep. tortilis, Eupaep. Freyreissii o. m. a., særlig med tynde, 
faa-ribbede Kurvskafter udstyrede Arter kunne exempelvis nævnes. 

En ganske særlig Udvikling, hvad Störrelsen angaar, have 
Bladenes Overhudsceller, der findes her dog næsten altid 
den Forskel, at Oversidens ere de störste; meget ofte udgöres Blad- 
pladens halve Volumen eller mere alene af Overhud, især paa 
mere tyndbladede Former, f. Ex. Eupaep. Schraderi; denne stærke 
Overhudsudvikling paa Bladene er en Ejendommelighed for F amilien 
(jeg har altid fundet en slig Störrelse ogsaa paa de mange Herbarie- 
exemplarer, jeg har undersøgt i denne Retning). Sete fra Fladen 
ere Cellerne éns, enten sexkantede eller rektangulære, ofte af be- 
tydelig Længde. Længdevæggene ere ikke bølgede (kun Eupaep. 
minutulus danner en Undtagelse) og Endevæggene hælde i Regelen 
noget fremefter, undertiden (f. Ex. hos Actinocephalus) endog meget 
stærkt, saa at Cellerne paa Tværsnit hist og her synes tangential- 


281 


delte [АП, 2]. Indervæggene af Overhudens Celler ere hos flere Arter 
(f. Ex. Psilocephalus nitens paa Bladoversiden, Trichocalyx paa Un- 
dersiden) mere eller mindre regelmæssig tværbølgede, og de til- 
stødende Bladkødceller træffe da Udbugtningerne (Bølgetoppene); 
hos andre (Dimeranthus speciosus, Actinocephalus polyanthus) ere 
Indervæggene af Bladundersidens Overhudsceller hójst mærkelig ud- 
posede eller, om man hellere vil, de nævnte Vægge bugte sig [i én 
el. to store Bugter] op i Cellerne, saa at der bliver hele Luftkamre 
under Hudvievet, saa at sige i dette [ХИ, 1; ue]. Udbugtninger af den 
Art, som Ebel (sé ovenfor) har beskrevet, ere ikke komne mig for 
Üje. I det hele taget ere slige indvendig bugtede Overhudsceller 
ikke noget almindelig kendt Fænomen; det forekommer vistnok heller 
ikke hyppig, i det mindste har jeg kun truffet det hos Cyperaceer, 
hvor jeg har set det (men ikke opdaget det) i de axbærende Skafter 
af Eriophorum; Nilsson"), som dog kunde have haft Lejlighed 
til at se noget lignende, har ikke fundet det. 

Med Hensyn til Bladoverhudscellernes Fortykkelser paa Yder- 
Væggene gælder det for де af mig undersøgte Planter, at de i 
Regelen ikke ere særlig paafaldende, om de end ere tilstede. Kuti- 
kulaen er snart glat [f. Ex. Еираер. minutulus, Actinoceph. polyan- 
thus], snart besat med svagere [Eriocaulon helichrysoides| eller 
stærkere [Eupaep. Зећепски (ҮШ, 2; ue)] Længdelister. Den sidst- 
nævnte Art, som har usædvanlig stive Blade, har ualmindelig stærkt 
fortykkede Ydervægge og kollenkymatiske Fortykkelser langs Over- 
hudscellernes Inderkanter. 

Af Haardannelser kunne vi skælne mellem tre Slags: Kirtel- 
haar, Børstehaar og Malpighia-Haar. Kirtelhaarene, der ikke 
ofte forekomme, men f. Ex. findes hos visse Trichocalyz-Arter, ere 
yderst simple, ugrenede, flercellede Haar med lignende to Basalceller 
Som de, vi ovenfor have nævnt ved Stængelens Børstehaar; Ende- 
cellen er noget större, meget tyndvægget og afrundet - cylindrisk. 
NUT ELEME Lee) 


') Studier öfver stammen såsom assimilerande organ [Göteborgs Kgl. 
ærer och Vitterhets Samhilles Hdlgr Ny tidsföljd, вай XXII, 
8871. 


282 


Hvad de udskille, og hvorledes de fungere, Кап jeg ikke angive. 
Børstehaarene ere væsenlig som de ovenfor omtalte; ofte er den 
nederste Basalcelle mere el. mindre halvkugleformet fremspringende 
[Trichocalyx], ofte særdeles lille og (paa Længdesnit af Bladet) 
trekantet [ Eriocaul. helichrys., Lophophyllum Itatiaiae]. Hos mange 
Arter [dels paa Bladene, dels paa Skafterne, hvilke Organer i Be- 
Skrivelserne da hedde ,,calvescentes*] falder Haarenes øverste Del 
af i Tidens Løb, og kun Basalcellerne, der da have en særdeles tyk 
og forkorket Væg, blive staaende [Blade af Erioc. helichrysoides (X, 3)|. 
Malpighia-Haarene [УШ, 6; IX, 9, 10], der hvile paa to aldeles lign- 
ende Basalceller som de andre, træffes dels i deres typiske Skikkelse 
[Psiloceph. nitens], dels skævt udviklede, idet den øvre Arm er den 
störste | Eupaep. Warmingianus, hvor dette Forhold er extremt], dels 
‚ mere eller mindre skaftede [og forsynede med stærke Kutikularknuder: 
Carphoceph. caulescens|; de kunne paa den anden Side ogsaa være 
ganske flade, meget tykvæggede og af uregelmæssig Omkreds, samt 
særdeles tæt tiltrykte til Hudfladen, f. Ex. hos Eupaep. Schenckii ПХ, 
11, 12,13]. — Alle de nævnte Haarformer have samme Udviklings- 
historie [X, 2]: deres Modercelle afskæres ува en i Forhold til Organets 
Længdeaxe skevt stillet Veg i еп Overhudscelles akroskope Ende. 
Paa Længdesnit af det helt udviklede Blad ses der derfor smaa 
trekantede Celler, som hist og her kile sig mere eller mindre dybt 
ind imellem Overhudseellernes Endevægge og staa mere eller mindre 
lige over disse [X,4]. 

Endnu medens vi ere ved Overhuden, maa vi omtale Spalte- 
aabningerne, som ligge i Overhudens Niveau eller endog springe 
lidt frem over dette og hos denne Familie ere ejendommelige. 

Ligesom hos Gramineer og Сурегасеет bestaar Spalteaabnings- 
apparatet her af to smalle; langstrakte, halvmaaneformede Lukke- 
celler og ved hver Side af disse en rektangulær, lidt krummet Bicelle 
af omtrentlig samme Længde som Lukkecellerne [IX, 2]; раа Tværsnit 
ses disses Højde at være betydelig mindre end de tilstødende Over" 
hudscellers [IX, 5, 8), men dog noget större end de hos denne Familie 
særdeles lave Lukkeceller; betragtede fra Bladfladen indtage Lukke- 


288 


celler og Biceller et forholdsvis stort Areal, og Spalten: synes, især 
ved svagere Forstörrelser, at være overmaade stor og vidt aaben. 
Stærkere Forstörrelser og farvede Præparater belære os imidlertid 
om, at Spalten i Virkeligheden er overmaade snæver, og at den 
strækker sig som en Revne midt igennem den kun tilsyneladende 
saa vide, elliptiske Aabning mellem Lukkecellerne [IX,4]. Paa Tværsnit 
gennem Midten af Lukkecellerne ses Fænomenets Forklaring: Lukke- 
cellernes indre Hulhed er her grumme ringe, Væggene derimod 
meget tykke, men de have ikke den fra saa mange andre Planter 
bekendte, normale Form, som vi f. Ex. kende hos Helleborus, Vinca, 
Hyacinthus o. m. a., og som Schwendener har anvendt til Opstil- 
lingen af sin bekendte Teori om Aabnings- og Lukningsmekanismen. 
Hos alle af mig undersøgte Eriocaulaceer ere Lukkecellernes øverste, 
ind imod Spalten vendende Kant særlig stærkt fortykket, kileformet til- 
skærpet og meget fremspringende; paa Tværsnit faa Lukkecel- 
lerne derved Form af to mod hinanden vendte, smaa Fuglenæb [IX 5,5,8]. 
Jeg ser ikke rettere, end at vi her have at göre med en ny Spalte- 
aabningstype. Hvorledes Aabning og Lukning foregaar, er vanskeligt 
åt afgöre; jeg kan næsten ikke tænke mig nogen anden Mulighed end 
den, at Lukkecellerne maa krumme sig paa en ganske anden Maade 
end sedvanlig, f. Ex. saaledes, at de hvælve sig op over Bladfladen; 
lagttagelser paa levende Materiale ville her være nødvendige. — Som 
bekendt danner Spalten mellem Lukkecellerne sig kun i det midterste 
Stykke af Skillevæggen mellem dem; de for Enderne af den staaende, 
korte Grænsevægge mellem Lukkecellerne ere i denne Familie i 
Regelen ufortykkede; hos nogle Arter [jeg kender det hos Eupaep. 
Schraderi (IX, 7) og minutulus] have de nævnte Vægstykker ejendom- 
melige, kollenkymagtige Fortykkelser. —  Tvillingspalteaabninger 
forekomme; Spalternes Længdeaxer ligge da i hinandens Forlængelse 
[særlig hyppig hos Eupaep. Schraderi (IX, 6); desuden Eupaep. tortilis]. 

Inden jeg forlader Hudvævet, maa den Del af det, som staar 
i Absorptionens Tjeneste, omtales, nemlig Rodens Overhud. Denne 
bestaar af tyndvæggede Celler: paa yngre og tyndere Rodgrene kan 
Шап 56 to Slags: dels langstrakte, dels korte regelmæssig vexlende; 


284 


де sidstnævntes Ydervægge pose sig ud til Rodhaar [1X,13], der da komme 
til at staa enkeltvis [Eupaep. Schenckii, Warmingianus, plantagineus; 
Trichocalyx sp.]; men hos nogle Arter [f. Ex. Platycaulon consan- 
guineum, Psilocephalus nitens, Carphoceph. caulescens] radialdeles 
den nævnte Haarmodercelle først, og hos disse komme Rodhaarene 
da til at staa to og to; det er bl.a. med Publikationen af dette 
Forhold, at у. Tieghem !) er kommet mig i Forkøbet. 


II. Det mekaniske Væv. 


De Celler, som i Eriocaulaceernes forskellige vegetative Organer 
skulle sörge for den nødvendige Afstivning og Fasthed, ere to Slags, 
nemlig kollenkymatiske og sklerenkymatiske. De findes 
begge saa vel i Stængel som i Blad, medens Roden kun har den 
sidstnævnte. De ikke forvedede, mekaniske Elementer af først- 
nævnte Slags, som hos Monokotyledoner ingenlunde ere alminde- 
lige >), ere lange, lige afskaarne, ofte meget vide, paa andre Steder 
temmelig smalle Celler, i hvis Vægge der findes korte, spalteformede 
Porer, og imellem hvilke der ikke findes Cellemellemrum. De ere 
altsaa parenkymatiske Kollenkym-Celler, om end ikke udviklede i 
deres mest typiske Skikkelse; dog kan et saadant ægte Kollenkym 
ogsaa forekomme hos nogle Arter, oven i Købet nüjagtig раа de 
samme Steder, som det mindre typiske hos de andre Arter. 

Kollenkymatiske Strænge eller Bjælker til Forøgelse af 
Böjningsfastheden findes for det første i mangfoldige Arters Blade, 
hvor de slutte sig til Karstrængene [uden at dog det omvendte 
behøver at finde Sted]. De danne da i Regelen sammen med disse 
mekaniske Lister, der forbinde Over- og Undersidens Overhud [MLS] 
og derved dele Rummet i lange, smalle (af det assimilerende Үзу op- 
fyldte) Kamre, som naa lige fra Bladfæstet til Spidsen. En saadan 
Bygning findes f. Ex. hos Eriocaulon helichrysoides og €T ganske 


1) Cfr. hans oven citerede Meddelelse i Ann. d. ве. nat. 1887. 
?) Cfr. Schwendener: Mech. Princip, pag. 106. 


285 


rigtig opfattet allerede af Körnicke. Еп Variation i dette For- 
hold haves f. Ex. hos Lophophyllum Пабалав og Eupaep. tortilis, 
hvor slige gennemgaaende ,Dragere* kun findes ved hveranden 
Bladnerve, medens de mellemliggende blot paa deres Overside led- 
sages af mekanisk Угу. Еираер. Schraderi er Exempel paa еп 
Art, som aldeles mangler denne Form af mekanisk Væv i sine 
Blade. Hos Еираер. Schenckii, der har ganske usædvanlig stive 
Blade, findes mekaniske Strænge sammensatte af aldeles typiske 
Kollenkymeeller [ҮШ, 2], og en Overgangsform mellem disse og hine 
mere alsidig fortykkede haves f. Ex. hos Lophophyllum Itatiaiae. 

Sklerenkymatiske Celleformer optræde hos Eriocaulaceerne 
især paa tre Steder, nemlig dels i Roden, dels i Stængelen, dels i 
Bladene, overalt i Form af Skeder, som enten (i Rod, Blad, Rhi- 
zomets Bark) hver omslutter sin Karstræng eller (i Stængelen) op- 
træder som , Pleromskede*. De sklerotiserede Celler ere langstrakte, 
mere eller mindre forvedede og brune; i Regelen ere Væggene stærkt 
fortykkede og tydelig lagdelte med grenede eller ugrenede Porer. 
Jeg har aldrig, hverken i Stængelen eller i Roden, trods særlig 
herpaa fæstet Opmærksomhed, fundet ,,Gennemgangsceller* i disse 
Skeder. Fortykningsmaaden er en saadan, at man enten kan be- 
tegne Skederne med de Russow'ske Benævnelser O-Skeder [Roden 
af Eupaep. tortilis (XL 6), Schraderi; Trichocalyx sp.] eller C-Skeder 
[Roden af Platycaulon consanguineum, Eupaep. Warmingianus, Schen- 
ска (XI, 4). I yngre Rødder have disse Skeder været tyndvæggede 
08 have udgjort den sædvanlige Endodermis, hvis Radialvægge vise 
en fin Tværbølgning i hele deres Udstrækning, saa at Caspary'ske 
»Pletter* ikke komme tilsyne. I ældre Rødder deltager Inderbarken 
i Sklerenkymdannelsen, i det mindst et Cellelag antager samme 
Beskaffenhed (og i Regelen tydeligere og ogsaa tidligere viser 
Vanillinreaktion) som Endodermen. Sklerose af Perikambiet fore- 
kommer ikke. 

I Bladene findes Sklerenkymskederne umiddelbart udenom Kar- 
Sirængene (indenfor disses storcellede Ledningsskede), enten helt 
rundt (f. Ex. Actinocephalus polyanthus, Eupaep. Зећепска [ҮШ, 2; $°], 


286 


Warmingianus, Freyreissii, Schraderi, Trichocalyx sp.] eller kun раа 
Leptomsiden [Eupaep. plantagineus samt i Regelen paa alle Arters 
svagere Bladnerver]. Disse Skeder ere (i Modsætning til Lede- 
skederne udenom dem) alle tydelig forvedede. 

Stænglernes (inel. Rodstokkenes) Skeder ere af samme Art som 
Reddernes og have ligeledes, da Leddene, hvori de ere, vare yngre, 
haft tværbølgede (og forkorkede) Radialvægge [VIL 5, e]. I Regelen falde 
disse Skeder paa Tværsnit af Stængelen let i Öjnene ved deres mørke- 
brune Farve, og de ere meget skarpt afsatte fra det øvrige Үү. 
Hos flere Arter ere de for saa vidt noget uregelmæssige, som de 
snart hist snart her bestaa af mere end ét Cellelag; men kun i 
den store og kraftige Hovedstamme af Actinocephalus har jeg slet 
ingen saadan fremtredende Skede kunnet paavise. 

Her findes derimod meget af Grundvævet, særlig det i 
_ Karstrængenes nærmeste Omgivelser, forvedet og mekanisk virksomt, 
og lignende mekanisk Betydning tilkommer en smal, paa Tværsnit 
ringformet og bugtet Zone i alle undersøgte Arters Kurvskafter, 
hvor de tykkeste Karstrænge regelmæssig befinde sig indenfor den, 
medens de tyndeste ligge paa dens Yderside i dens Indbugtninger, 
meget hyppig dog beskyttede udadtil af Halvskeder af samme Art, 
som paa Siderne slutte sig til den bugtede Hovedskede. 

En meget vigtig Del af Eriocaulaceernes mekaniske Vævsystem 
er naturligvis Ribberne i Kurvskafterne, som vi ovenfor have set, 
at allerede Sehwendener har skænket Opmærksomhed. Angaaende 
Benævnelsen af den Celleform, som sammensætter dem, er jeg noget 
i Forlegenhed; Schwendener kalder den „næsten kollenkymatisk“. 
Cellevæggene reagere i Regelen paa Cellulose og ere оће gulagtige; 
Fortykkelserne ere i Regelen stærkest i Kanterne, men undertiden 
(og da forbunden med en svag og meget langsom indtrædende Ved- 
reaktion) strække de sig over hele Væggen.  Cellerne ere paren- 
kymatiske, men have i Regelen skævt stillede, spalteformede Porer. 
Jeg kender egenlig ingen Værbetegnelse, der ret passer til dette 
Vær, ti med Ordet Stereom er der kun sagt saare lidt. Rigtigst 
vilde det vel være at betragte de nævnte Stereomstrænge som nær- 


287 


mest afledede af Kollenkym, undertiden med Tendens til Skleroti- 
sering. 

Disse Stereombjælker kunne have forskellig Tværsnits-Figur, og 
heri viser der sig egenlig ret vigtige Forskelligheder mellem flere 
af de undersøgte Arter, vigtigere vistnok end Tallet af Ribberne, 
som har vist sig at kunne variere hos samme Art. I de fleste 
Tilfælde sé vi Kurvskafterne udvendig furede af mere eller mindre 
dybe Furer. De mellemliggende fremspringende Ribber ere nu i 
nogle Tilfælde dannede af Stereomet [Eriocaulon helichrysoides, Psi- 
locephalus nitens samt (ifølge Schwendener) Erio. decangulare], i andre 
derimod væsenligst optagne af det assimilerende Үзу, idet Furerne 
netop ere inddybede i Stereomstrængene [Еираер. Warmingianus, 
plantagineus og Platycaulon consanguineum]; endelig gives der Arter 
LL Ex. Actinoceph. polyanthus, Eupaep. Schraderi], paa hvis Skafter 
der ingen Furer ses, men som dog have Stereomstrænge i Barken. Der- 
Som Strængene ligge i de fremspringende Ribber, have de paa Tvær- 
snit Form af I- eller T-Bjælker; i det andet Tilfælde faa de [den 
mig ikke fra andre Blomsterskafter bekendte] Form af mere eller 
mindre stumpvinklede V-Bjælker [XI 7], og i de ikke furede Skafter 
have de Form som et tresidet Prisme (en Kant indad). I Regelen ere 
deres Elementer snævrest og mest tykvæggede udadtil, hvor de slutte 
Sig ganske til Overhuden, som i mekanisk Henseende her udgår ét med 
dem. Indadtil støtte de sig i Regelen til den allerede nævnte, bølge- 
Væggede Stereomcylinder [ХИ, 6, s]. Den mekaniske Bygning af Kurv- 
Skafterne er saaledes særdeles höjt udviklet; jeg kunde anføre 
Eupaep. minutulus som Exempel paa en kun saare lidt forskellig 
Konstruktion; her ere Stereomstrængene indskrænkede til hypodermale 
Værpartier, som altsaa ikke staa i Forbindelse med det indre me- 
kaniske Vær; men denne spæde Plante har ogsaa haarfine og kun 
faa Centimetre lange Skafter. 

Egenlig Seibast, prosenkymatisk Stereom, har jeg ikke fundet 
hos Eriocaulaeeerne. — 

Selve Overhuden spiller utvivlsomt i mange Tilfælde en ikke 
"æsenlig mekanisk Rolle; jeg bortser ganske fra de Tilfælde, hvor 


288 


vi finde dens Celler sklerenkymatiske og af meget ringe Tværmaal, 
saasom udenpaa Kurvskafternes Ribber, og jeg tænker netop særlig 
paa den paa Bladene forekommende, storcellede Overhud. Dens Yder- 
vægge ere vel kun i faa Tilfælde meget tykke [Еираер. Schencku 
ҮШ), 2, ue)], men de ere dog næsten altid noget tykkere end Side- 
væggene; disse Cellers Saftspænding maa kunne give dem mekanisk 
Betydning, om denne end maaske kun er en Birolle for dem. Deres 
virkelig usædvanlige Störrelse bringer let Tanken hen paa, hvorfor de 
nu netop skulle være saaledes; Westermaier !) hævder, som bekendt, 
at Overhuden bl. а. har en væsenlig Rolle at udføre som Vandreservoir, 
og Haberlandt?) gör opmærksom paa, at det paa Organernes 
(særlig Bladenes) Yderside udviklede Vandvæv især opnaar sin be- 
tydeligste Störrelse paa Overfladen. Nu findes der ikke i Erio- 
caulacé-Bladet noget Vandvæv af samme Art som f. Ex. hos Begonia 
eller Ficus, ikke at tale om Vandvævet hos mange Gramineer?); 
derimod er Overhuden til Gengæld saa meget voluminøsere og i 
Regelen særlig paa (den spalteaabningsløse) Overside, hvor Cellernes 
Höjde (og Rumfang) ikke sjældent er omtrent dobbelt saa stor som рай 
Undersiden [УШ, 5; oe, ие] [Eupaep. Schenckii, Freyreissii ; Actinoceph. 
polyanthus]. Haberlandt fremhæver ogsaa, at Assimilationsvævet 
„mit möglichst grosser Fläche dem Wassergewebe anliegt“; overført 
paa de her omhandlede Planter passer dette meget ofte særdeles 
godt; saaledes ere Overhudscellernes Indervægge f. Fx. hos Eupaep. 
Schenckii, Freyreissii og Schraderi ҮШ, 1, ое] stærkt indadhvælvede 
(paa Tværsnit), hvorved der tillige bringes „eine Art Verzahnung des 
Assimilationssystems mit dem Wassergewebe* til Veje. De ovenfor 
nævnte, tværbølgede Indervægge kunne derimod næppe spille nogen 
Rolle i denne Henseende, fordi Bladkødets Celler netop ikke optages 
i ,Bølgedalene*. Endnu paa ét Punkt skal jeg henlede Opmærk- 
somheden. Man kunde endnu tænke sig én Funktion, Overhuden 
muligvis kunde have; Forholdet overfor Varmestraalerne spiller 


') Pringsheims Jahrbiicher, Bd. 14. 

*) Physiolog. Pflanzenanatomie, p. 270. iagi 

?) Cfr. Güntz: Anatomische Struetur d. Gramineenblätter. Diss. Leipzig. 
1886, pag. 34 ff. 


289 


maaské ogsaa en vis Rolle i dette Vævs stærke Udvikling, særlig 
som Varmeskærm. Dette vilde finde Sted, dersom man kunde paa- 
vise nogen kendelig Adiathermanitet hos dem; men videre end til 
åt paapege en slig Mulighed kan jeg ikke gaa her, da Undersøgelser 
over Vævene i denne Retning, saa vidt mig bekendt, ikke foreligge, 
og mine egne Studier ikke have ført mig ind paa det experimental- 
fysiologiske Omraade. Jeg skal blot henpege paa et Par Antyd- 
ninger, jeg har fundet. Pfeffer!) henviser til М. 7. C. Müllers 
Resultat, „dass ein verhåltnissmåssig hoher Procentsatz der zuge- 
strahlten Wärme von den Pflanzenblittern absorbirt wird“, og 
ү. Tieghem?) siger om „effet thermique de la radiation": „L'eau 
les |ә: Varmestraalerne] absorbe énergiquement, comme on sait, et 
les acides végétaux en dissolution dans l'eau (acide citrique, etc.) 
augmentent encore ce pouvoir absorbant.^ Saaledes skulde Celle- 
saft, som indeholder slige Stoffer i Opløsning, virke varmeabsor- 
berende, og Cellehinde og Plasmaet ligeledes. Jeg kan hertil be- 
mærke, at en Del af Straalevarmen jo vil medgaa til Vandets Over- 
førelse i Dampform, og at saaledes ogsaa paa denne Maade Virk- 
ningen af en mulig for höj Varme betydelig" vil nedsættes, hvorpaa 
М. а. ogsaa Detmer henleder Opmærksomheden ë). Меп Spörgs- 
maalet om Værvenes, særlig Overhudens varmeabsorberende Evne 


fortjener, synes mig, en Undersøgelse. 


III. Assimilationsvævet. 


Det bladgróntholdige. Cellevæv, som i Regelen sondrer sig i et 
eller to Lag Palissader og et lakunøst Svampevær, og hvis 
Hovedfunktion er Kulstofassimilationen, optræder ikke med mange 
Variationer hos Eriocaulaceerne. Dets Celler ere i Regelen tynd- 
Væggede og temmelig smaa; Fordringen om Overfladens Forstörrelse 
honoreres i Regelen i det lakunøse Svampevæv ved Dannelsen af 
И e hk 


') Pflanzenphysiologie, II, pag. 416. 
°) Traité de Bot., 1884, pag. 115. 
*) System а. Pflanzenphysiologie: Sehencks Handbuch, П. Bd., 1882, p. 70. 


240 


mere eller mindre regelmæssigt Armparenkym [X, 5], hvis Arme næsten 
altid ere udviklede i Bladets Tværretning og saaledes ikke ses paa 
Længdesnit [f. Ex. Actinoceph. polyanthus]; kun hos Psilocephalus 
nitens har jeg fundet „spanske Vægge“ i Svampeparenkymet. As- 
similationsvævets yderste (i Bladene særlig det øverste) Cellelag 
danne de saakaldte Palissader, og disse ses paa Længdesnit af Bladet 
ofte forbundne ved en midtstillet, meget snæver og kort Arm [XIL 1; as]; 
Luftspalterne imellem Palissaderne strække sig altsaa særlig paa tværs 
gennem Bladet [f. Ex. Actinoceph. polyanthus, Carphoceph. caulescens]; 
jeg har ofte fundet Palissaderne hældende fremefter [Zupaep. 
Warmingianus, Psilocephalus nitens]*). Haberlandt?) har i sit 
nedenfor citerede, smukke Arbejde, som bekendt, søgt at bestemme 
Aarsagen til Assimilationsvævets Cellearrangement ved Teorien om 
»Stofbortledningen ad den kortest mulige Vej“; dette ledende Prin- 
cip?) skulde da hos forskellige Planter være mere eller mindre fuld- 
komment udført; Höjdepunktet пааз i hans 104е Type [Ficus], men 
hvad selve Cellesammenslutningen angaar, naas dette allerede i 9de 
Type, hvortil overmaade mange énkimbladede Planter henhøre; det 
er især Bladnervaturen, som betinger Forskellen mellem de to nævnte 
Typer; Eriocaulaceerne maa da, hvad Bladene angaar, komme til 
at høre til den niende Haberlandtske Type, da de ere parallelnervede. 
Hos visse Arter, f. Ex. Eupaep. plantagineus [VM, 2], Schenckii [ҮШ, 4], 
Warmingianus, Psilocephalus nitens [overalt i Bladene] ses det med 
al ønskelig Tydelighed, at Palissaderne [paa Længdesnit] gruppevis 
samle sig paa de underneden liggende, omvendt-kegleformede eller 
tragtdannede, af store, luftfyldte Mellemrum adskilte Celler, der da 


1) Alb. Nilsson, L c., afbilder lign. fra Stængelen af Eleocharis palu- 
stris [Tab. II, fig. 21]. 

2) Vergl. Auatomié des assimil. Gewebesystems d. РА. [ Pringsh. ни 
Ва. 18, 1882]. 

3) For Kortheds Skyld foreslaar jeg Betegnelsen ,,brachyodisk" vl en 
slig Celleordning; man kan da tale om ,amfibr achyodisk" 08 
„dibrachyodisk“, eftersom Ledningen ее et saaledes ordnet 
Vær skal foregaa forholdsvis rundt omkring fra [Е Ex. i mangen TT 
hvide indtil Kimen] eller kun fra to Sider [flere Blades Assimilations- 
parenkym i Forhold til Nerverne]. 


241 


paa lignende Мааде atter stille sig paa de næste derunder. I Blad- 
enes underste Halvdel, som [imellem Stereomstrængene] helt optages 
af Svampevevet, ere dettes Celler (paa Længdesnit) ordnede i næt- 
formet sammenstødende Rækker ГҮШ, 6,7], som ofte med еп Slags korte 
Palissader sætte sig fast paa Undersidens Overhudsceller. De saa- 
ledes paa tværs af Bladet strakte Luftrum imellem Bladkødets 
grenede Tværlameller kunne være större eller mindre; hos Eriocaulon 
ere de især i Bladgrunden meget store; Bladene faa derved deres 
,fenestrate* Udseende, et Forhold, som Körnicke i sin Monografi 
har opfattet ganske rigtig. 

Ogsaa paa Tværsnit af Bladene ses hos flere Arter en tydelig 
brachyodisk Ordning, idet de nærmest ved Karstrængenes Skeder 
værende Celler ere kendelig langstrakte og straale radieformet ud 
fra dem [Eupaep. plantagineus (ҮШ, 3), Schraderi (ҮШ, 1)]; hos andre 
[Eupaep. Schenckii, Erio. helichrysoides] er dette mindre let paaviseligt. 

Jeg kan ikke nægte, at omendskönt den brachyodiske Ordning 
af Assimilationsvævet utvivlsomt i meget höj Grad vil lette og i 
mange Tilfælde egenlig muliggör en hurtig Vandring af de dannede, 
plastiske Stoffer, synes Haberlandt mig dog at være noget én- 
sidig paa dette Punkt!) Ti paa hvor mange og hvor gode Iagt- 
tagelser hviler hans Teori? Er den saa vel begrundet som Schwen- 
deners mekaniske? Jeg tror, at man i denne Henseende vil finde 
visse Mangler ved den, saa aandrig den end maatte være. Den 
hviler nemlig for meget paa Hypothesernes Grund og har ikke 
noget Forsøg at støtte sig til, hvad der dog i et „fysiologisk“ 
Arbejde vilde være ønskeligt. H. tager kun Hensyn til Vandringen 
af de i Organperiferien dannede Assimilater; at Stoffer ogsaa maa 
vandre ud i de assimilerende Celler, høre vi intet ош?); men dette 
амы Loebels ganske i samme Fodspor gaaende Ат- 

er Anat. d. Laubblätter, vorzüglich d. Blattgrün führende Gewebe. 

Önigsberg. 1888. 

? us Studier synes bestemtere at antyde en Æg gehvidedannelse i 
Åssimilationsvævet, hvorfor Nitrater maa ledes herud [Schimper: Bil- 
dung у. Kalkoxalat in den Laubblåttern; Bot. Ztg. 1888, р. 122—23 Ё]. 
Allerede Sachs [Pflanzenphysiolog. Vorlesungen, 1882, р. 392] har 
henpeget herpaa. 

Vidensk. Meddel. fra йеп naturh. Forening. 1888. 16 


242 


kommer ganske vist heller ikke til at paavirke Bygningsforholdene. 
Imidlertid forekommer det mig noget misligt i den Grad som H. 
at drage Slutninger fra Organernes Bygning til deres Funktion, og 
jeg ser, at jeg ikke staar ene med denne Mening; Schimper!) 
siger nemlig: , Verkehrt scheint mir aber die Methode, deren sich 
die biologischen Anatomen bedienen; aus histologischen Eigenthüm- 
liehkeiten physiologische Schlüsse direct ziehen zu wollen, wird nie 
zu irgendwie exacten Resultaten führen, und ist, da wo thatsåchlich 
experimentelle Prüfung móglich ist, — wie z. B. bei der Ableitung 
der Kohlehydrate, — durchaus unzulåssig.* 

I Kurvskafterne hos Eriocaulon helichrysoides er det mellem 
Stereombjælkerne anbragte Assimilationsvæv meget elegant ordnet; 
paa Længdesnit ses Palissaderne under Overhuden tilsyneladende i 
brachyodisk Tilslutning til de underneden værende Celler, disse paa 
samme Maade til dem derunder о. в. у. indtil Midten af Vævet; 
men herfra sprede Cellene sig igen paa samme Maade, indtil de 
naa Skeden udenom Centraleylinderen [ХИ, 4]. Der er ikke Tvivl 
om, at dette , Assimilationsvæv* er stofproducerende; lige saa vel som 
i Bladene kunde det brachyodiske Princip være paa sin Plads her, 
men Forholdet er aabenbart et ganske andet. Јес kan kun fra et 
mekanisk Synspunkt forklare mig Vævbygningen, idet denne er 
»büjningsfast^; Hensynet til Stofledningen kan ikke have spillet 
nogen Rolle. Paa samme Maade tror jeg, at man maa tage dette 
Moment med til Forklaring af det ,,brachyodiske* Princip i Bladenes 
Assimilationsvevs Sammenföjning, i det mindste paa mange Steder. 

Inden jeg forlader det bladgröntholdige Үзу, skal jeg angaaende 
Celleindholdet blot anføre, at dette bestaar af vægstillet, fint- 
kornet Protoplasma med Klorofylkorn. Hvert af disse danner i Regelen 
ét kugleformet Stivelsekorn; kun hos Eupaep. tortilis har jeg 
fundet flere saadanne aflange i hvert. I Regelen finder man i 
hver eneste Celle én eller to overmaade smaa, stavformede eller 


1) L e. pag. 158, Anm. 


245 


kort-prismatiske Kalciumoxalat-Krystaller!) [X, 5, К; 6, k]. Druser 
af samme Stof ere sjældne; i Bladene og Kurvskafterne har jeg 
aldrig sét dem; derimod forekomme de i Rodstokkens Parenkym hos 
Lophophyllum Itatiaiae og Trichocalyx sp., men om dette Væv har 
indeholdt Bladgrönt, skal jeg lade være usagt. Rafider har jeg 
ikke fundet hos nogen Eriocaulacé. 

Om OCelleindholdet kan jeg i øvrigt intet særligt meddele; det 
vilde muligvis ogsaa have mindre Betydning, idet man maa huske, 
at jeg har arbejdet med Alkoholmateriale. Af faste Stoffer er ikke 
flere komne mig for Öje end de allerede nævnte. 

Albert Nilsson har forsøgt*)- at udrede de assimilerende 
Stænglers Bygning og at ordne dem i Grupper dels efter morfo- 
logiske, dels efter anatomiske Typer. Dersom vi anvende hans 
Resultater?) paa Kurvskafterne hos Eriocaulaceerne, der jo alle i 
Hovedsagen ere éns byggede, maa vi med hans Betegnelser skrive 
Formelen for (i al Fald de fleste af) dem II", altsaa en temmelig 
höj Udvikling, idet vi have baade Assimilations-, Tillednings- og . 


Bortledningsceller. 


IV. Luftvævet*. 

Da Spalteaabningerne udvikles i Overhuden, ere de allerede 
ovenfor omtalte derunder. 

Da Bladenes (og Kurvskafternes) svampede Vær, for hvilket 
Transpiration og Aanding ere vigtige Opgaver, i mange Henseender 
høre nöje sammen шей det særlig assimilatoriske Palissadevæv, 
er det ligeledes allerede omtalt ovenfor. r 

I Stænglerne forekomme större Luftkamre, som man særdeles 
ofte finder hos Sump- og Vandplanter, og som f. Ex. kunde ventes 

) Gem f. Ex. hos Strelitzia [Cfr. Briosi: Bot. Ztg. 1873; Taf. Ш, 
3 Ste, stammen såsom assimilerande organ. Diss. 1887. [Göte- 
borgs kgl. Vetenskaps och Vitterhets Samhilles Handlr., Ny tidsfoljd, 

Håft XXII]. 


?) der dog ganske særlig angaa vegetative Skud. 
') Jeg benytter dette Ord i samme Forstand som ,,Durchliiftungs-System", 
Gennemluftningssystemet. | | 
16% 


244 


hos Tonina, imidlertid som Regel ikke; Carphocephalus сашезсепз 
danner en Undtagelse i saa Henseende, men dens Barklakuner ere 
meget uregelmæssige. Det er derimod ikke sjældent, at Rodstok- 
kenes Bark er sammensat af Armparenkym, hvori der altsaa er 
meget store Cellemellemrum [Lophophyllum Itatiaiae, Eriocaulon 
helichrysoides, Psilocephalus nitens, Trichocalyx sp., m. fl]. Det 
er imidlertid særlig i mange Eriocaulaceers Rødder, at vi skulle 
søge Luftvev, nemlig hos alle, som have svampede, tykke, hvide 
Rodtrævler. Her er Barkens, særlig Mellembarkens Cellevæv meget 
stort; Luftrummene ere adskilte indbyrdes ved radieformet stillede, 
yderst tynde, klare Skillerum dannede af sammenfaldne, langstrakte 
Celler, som have mistet deres Indhold. Den afstivende Funktion i 
disse bløde Cellemasser er overtagen af radialstrakte, rørformede, 
tykvæggede og plasmaholdige Celler, der ved horizontale Arme staa 
i indbyrdes Forbindelse og forhindre Overhud og Yderbark i at 
falde sammen om Rodens Midtparti; [Eriocaulon-Arterne, Tricho- 
`- calyx sp., Psilocephalus nitens m. f].  Eriocaulaceerne ere altsaa 
i forskellig Grad forsynede med Luftvæv; bedst udstyrede ere Erio- 
caulon-Arterne, hvor baade Rod, Rodstok og (især) Bladene ere 
fulde af Luftkamre; andre, f. Ex. de store Actinocephalus-Former, 
have ingen saadanne i Rødder og Stengler, og Bladkodet er for- 
holdsvis tæt; det samme er Tilfældet baade med Tonina og Platy- 
caulon, trods Voxestedets Forskellighed. 


V. Ledningsvævet. 


Der findes hos Eriocanlaceerne væsenlig to forskellige Arter 


af Karstrænge, nemlig kollaterale og koncentriske, foruden 
Røddernes radiære. I alle disse Former kan man, hvad Celle- 
formerne angaar, skælne mellem Kar og Sirør (med Annexcellerne); 
Libriform og Sejbast ere aldrig knyttede til Karstrængene, hvorpaa 
vi ogsaa ovenfor have henledt Opmærksomheden; enhver Lednings- 
streng i Stamme og Blad bestaar altsaa af Hadrom og Leptom 
som ogsaa hos de øvrige énkimbladede Planter. At Strængene 


245 


desuden ofte ere omgivne af Skeder, er bemærket ovenfor; her 
kan endnu fremhæves, at Bladenes Karstrænge have to Skeder 
(hvis Radialvægge ikke staa i hinandens Forlængelse), nemlig en 
indre [УШ, 1,2,3; s2], ofte mindre fuldstændig, mekanisk, og en ydre, 
i Regelen meget storcellet og i Öjne faldende Ledningsskede [s!], 
hvortil Assimilationsvævet slutter sig. 

Leptomets Elementer ere hos alle af mig undersøgte Eriocau- 
laceer temmelig smaa og paa Tværsnit meget énsartede; den fra 
заа mange andre Enkimbladede bekendte Vexel af vide Sirørs- og 
snævre Annexcelle-Masker findes ikke her, ligesom ogsaa Sipladerne 
ere vanskelige at sé og höjst utydelig gennemhullede [X, 10; s]. 

Hadromelementerne ere dels Ring- og Skruekar, dels (de videste 
og yderste) Nætkar med aflange, tværstillede og i regelmæssige 
Længderader ordnede Masker, hvorved denne Karform nærmer sig 
Stigekarrene 1) |Ж, 10; EL For øvrigt skal jeg bemærke, at disse 
(de videste) „Kar“ næsten altid ere meget kortleddede med tydelige, 
skraat stillede Tværbunde, der ogsaa have næt-stigeformet Skulptur, i 
hvis Masker den yderst tynde Væg i mange Tilfælde synes opløst, 
medens den i andre endnu turde være tilstede. I saa Tilfælde vilde 
vi da have Trakeider for os, hvilket jo ogsaa er et overordenlig 
almindeligt Fænomen*). 

I mange kollaterale Karstrænge opløses Protohadromet, og der 
opstaar den bekendte Lakune i dets Sted; saaledes er dette regel- 
mæssig Tilfældet і de med de svagere Karstrenge afvexlende 
Stærkere i Kurvskafterne hos alle Arter |І, 5; №]; desuden findes 
det f. Ex. i Stængelen af Carphocephalus caulescens. 

De koncentriske Karstrænge, hvis Tilstedeværelse hos Erio- 
taulaceer, som vi allerede i den korte Litteraturoversigt have set, er 
Paavist forhen, ere perixylematiske?) o: Hadromet ligger yderst. 
Studiet af disse Planter har (hos Actinocephalus polyanthus, hvis 
Praes rese а шл 

7) Jeg foretrækker dette Ord for „Ттарре“-Каг. 

2) de Bary: Vergl. Anatomie, pag. 172. 

°) Cfr. Laux: Ein Beitra ag zur Kenntniss d. Leitbündel im Rhizom monocot. 
Pflanzen. Dissertation. Berlin. 1887. 


246 


„Stammer“ ere forholdsvis meget store,) ledet mig til Opdagelsen 
af en ny Karstrængtype, som nærmest slutter sig til de 
perixylematiske, og som jeg har kaldt den bikencentriske; udenom 
en axil Hadromstræng ligger et Lag Leptom, som atter omsluttes 
af en (meget stormasket) Hadrombeklædning [YI 1,2; р, s]; angaaende 
dette Punkt henviser jeg til den mnöjere Redegörelse under den 
nævnte Arts anatomiske Beskrivelse. | 

ТИ denne Type slutter sig nærmest en Form af Lednings- 
vævet, som jeg har fundet i Stænglerne af Eupaep. tortilis [VI, 3], 
til hvis Beskrivelse jeg ligeledes henviser; vi finde ber ligeledes en 
sekundær Nydannelse af saavel Leptom- som Hadromelementer !) 
(de sidste endog meget rigelig); men den foregaar kun paa de 
førstdannede Karstrænges Yderside (indenfor Perieyklen). Det er 
muligt, at flere andre Eriocaulaceer (ogsaa i Rhizomerne) indebolde 
lignende Mestomstrænge [f. Ex. Eupaep. Freyreissii]; hos Tonina 
fluviatilis synes Strængene alm. perixylematiske, men de udadvend- 
ende Kar ere större end de indadvendende; om dette blot er en 
Simplifikation af Forholdet hos Eupaep. tortilis, eller vi her virkelig 
have ægte perixylematiske Karstrænge, vil Udviklingshistorien (som 
mit Herbariemateriale aldeles ikke tillod at undersøge) forhaabenlig vise. 

Karstrængforløbet er hos alle af mig undersøgte Eriocaulaceer 
overmaade simpelt; de fra Bladene kommende Strænge lægge sig 
under mere eller mindre spidse Vinkler op til Centralcylinderen 
og smelte (efter at have gennembrudt Endodermis) sammen med 
dens Strængsystem; hos Eupaep. Schraderi er den antydede Vinkel 
meget spids, hos Тотта fluviatilis næsten ret. Det er et muligvis 


dels ikke har fundet stivelseførende Celler, som i Følge deres gd 
hed kunde betegnes som Amylom, dels heller ikke har kunnet paavis 
Garvesyre i de af mig undersøgte Planter. 


247 


ret almindeligt Fænomen, at Bladsporstrængene umiddelbart før deres 
Indtræden i Bladfoden gaffeldele sig. 

I Bladene løbe Nerverne parallelt fra Foden til umiddelbart 
under Spidsen, hvor de böje sammen; herude træde deres Leptom- 
masser da i Mægtighed tilbage for Trakeiderne, og disse indtage 
her ofte en betydelig Plads især i saadanne Blade, som have en 
næsten trind Spids [f. Ex. Platycaulon]. Vi vide fra Grönlunds 
Undersøgelser *), at Anastomoser mellem Længdenerverne i de En- 
kimbladedes Blade er en almindelig Regel, fra hvilken der hos den 
nævnte Forf. endog ikke anføres nogensomhelst Undtagelse. Det 
har derfor sin Interesse at se, at vi netop her hos Eriocaulaceerne 
have en saadan: Nerverne staa ikke i Forbindelse indbyrdes. I 
Regelen er ingen af dem udpræget som Midtribbe; hos Eriocaula- 
свет med smalle Blade kan en saadan dog træde frem [Psiloce- 
phalus nitens, Eupaep. Freyreissii]. 

Angaaende Røddernes Ledningsvæv kan bemærkes, at der ikke 
heri viser sig nogen væsenlig Afvigelse fra den Bygning, der er 
ваа typisk for de fleste Planters Rødder, undtagen paa et enkelt 
Punkt. Der er nemlig den (ogsaa af v. Tieghem opdagede) Ejen- 
dommelighed, at Karrené enten overalt [Толта; Carphocephalus 
caulescens, Eupaep. tortilis (ХІ, 6)] eller kun paa nogle af Central- 
eylinderens , Straaler* ГЕгіосаш. helichrysoides, Eupaep. Schraderi] 
gennembryde Perikambiet og støde direkte op til Endodermis; dog 
findes ogsaa de Tilfælde [Еираер. Schenekii (ХІ, 4)], hvor de alle 
holde sig indenfor Perikambiet. 


VI. Væxtpunktet. 


Stammens Væxtpunkt er undersøgt hos nogle faa Arter 
9% har overalt vist sig éns bygget. Det ег lavt, næsten fladt og af 
ringe Udstrækning [YIL 1]. Indenfor et tydeligt Dermatogen findes 
et Par Periblemkapper, mén Pleromet er uregelmæssigt. Anti- og 


А EE 


') Botanisk Tidsskrift, I. Bd. 1866, pag. 167. 


248 


Perikliner af betydeligere Længder træde saaledes ikke frem; om 
„ТорсеПе“ er her ikke Tale. For øvrigt skal jeg henvise til den 
specielle Del, hvori Beskrivelsen findes. De unge Blade voxe hurtig; 
i deres Axler dannes meget snart en stor Masse Haar: de oven- 
omtalte ,,Eriocaulacéhaar*, som enten (Zupaep. tortilis, Carphoce- 
phalus caulescens) senere i al Fald for störste Delen falde af, eller 
(Lophophyllum Itatiaiae, Eupaep. Warmingianus, Eriocaulon helichry- 
soides o. m. а. med Rhizom) vedblive at sidde mellem de tæt sammen- 
trængte Blade. i 

Rodens Væxtpunkt er ikke undersøgt i histologisk Hen- 
seende; der dannes en Rodhætte, men den er meget ubetydelig, og 
dens Cellers Vægge boldne i Vand ud til en rigelig Slim |М, 7; c, 8). 

Skönt Mangel paa passende Materiale har hindret mig i at 
undersøge Røddernes Dannelse. har jeg dog ved tilfældige lagt- 
tagelser hist og her kunnet sé, at Rhizomernes Rødder opstaa lige 
indenfor Endodermis, hvilket selvfølgelig ogsaa er Tilfældet med 
Røddernes Sidegrene. | 

Alle Arters Kurvskafter besidde et interkalært Væxtpunkt 
ved deres Grund; her holder Vævet sig længe ungdommeligt, be- 
skyttet af det skedeformede Forblad; vi have her et f. Ex. til 
»Kurv*skafterne hos Armeria svarende Forhold, kun at Үзхі- 
_ punktet hos sidstnævnte er anbragt i Skaftets øverste Ende. 


Efter saaledes at have givet en Oversigt over de vigtigste 
anatomiske Træk af denne Plantefamilies Bygning, saa vidt de af 
mig undersøgte Arter, der række over et ikke ubetydeligt Stykke 
af Familien, have tilladt, skulle vi anstille nogle Sammenligninger 
med andre Familier, for saa vidt saadant er muligt. 

Eriocaulaceernes Slægtskab søges i nogle af de nyeste syste- 
matiske Bearbejdelser [Körnicke, Hieronymus 05 Eichler; 
hvortil ogsaa Warming slutter sig] blandt Restionaceer [imellem 
hvilke Robert Brown havde anbragt Eriocaulon, der endnu tid- 
ligere af A. L. de Jussieu var henført til Cyperoideerne], Cen- 
trolepidaceer [hvormed Eriocaulon og Tonina samt Restionaceerne 


249 


ogsaa have været forenede af Palisot de Beauvois], Xyrideer 
og (skönt noget fjærnere) Commelynaceer; vi befinde os altsaa i 
Gruppen Enantioblastae. Andre Forfattere [Bentham & Hooker, 
Caruel, Drude] erkende vel Slægtskabet med Centrolepidaceer 
og Restionaceer, men udskille disse samt Eriocaulaceerne fra Enantio- 
blasterne og slutte dem sammen med Сурегасеег og Græsser til en 
‚ særlig Gruppe: dog er at bemærke, at Drude hertil ogsaa hen- 
fører Juncaceer [— allerede Jussieu havde Eriocaulon iblandt 
disse —] og Flagellariaceer, hvilke derimod hos Bentham staa 
langt derfra i en ganske anden Gruppe. 

Da jeg her ikke har til Hensigt at behandle systematiske 
Forhold, maa de givne Antydninger være tilstrækkelige til at vise, 
at Eriocaulaceernes systematiske Plads endnu ikke ganske er sikret, 
uden for saa vidt som de nærmeste Slægtninge synes fundne. 
For øvrigt hænger den hele Usikkerhed i de store, systematiske 
Træk sammen med den Omvæltningsproces eller i al Fald delvise 
Omformning, som Monokotyledonernes Systematik for Tiden synes 
at gennemgaa. 

For en Vurdering af Forholdene fra et anatomisk Synspunkt 
har der hidtil bl.a. manglet Kendskab til selve Eriocaulaceernes 
Bygningsforhold. Desuden er de ovrige Familiers Anatomi, om 
Sammenligning med hvilke der her kan blive Tale, heller ikke 
samlet fremstillet og, hvad der er uheldigere, for fleres Vedkom- 
mende ikke engang kendt i Hovedtrækkene. Dette gælder særlig 
Restionaceer 1) og Xyrideer; anatomiske Data angaaende Centro- 
lepidaceerne ere leverede af Hiero nymus?) og om Cyperaceerne 
foreligger der vel intet samlet, sammenlignende Arbejde, men der 
findes dog i Litteraturen dels Arbejder om enkelte Væv og Organer, 


— 


') Dog haves en Artikel af Masters: On the Morphology and Anatomy 
of the genus Restio; [Journal of the Linnean soc. Vol. УШ, 1865, 
p.211]. — Сї. ogsaa: Pfitzer: Hautgewebe einiger Restionaceen; 

, [Pringsh. Jahrb, УП, 1869—70]. 

) nn zur Kenntniss d. Centrolepidaceen. [Abh. d. natf. Ges. zu Halle. 

; 1873]. 


250 


f. Ex. af Hejberg?)), Klinge”), Zingeler?), dels еп Mængde 
spredte Bemærkninger i en særdeles stor Litteratur, der ofte som 
Hovedgenstand behandler ganske andre Æmner og kan være vanskelig 
nok fuldstændig at opspore; at dette skulde være lykkedes mig, er ` 
jeg langt fra at antage; men jeg haaber, at Hovedpunkterne ere 
mig bekendte. Ogsaa Gramineernes Anatomi, om hvilken den 
samme Bemærkning gælder, kan tages med i Sammenligningen, 
ikke mindst paa Grund af det græslignende Ydre, som saa mange 
Eriocaulacéblade have. 

Hvad Xyrideernes Anatomi angaar, skal jeg paa dette Sted 
ikke gaa nærmere ind derpaa; jeg har allerede bemærket, at vi 
ikke i Litteraturen finde tilstrækkelige Oplysninger til en gennem- 
ført Sammenligning; hvad jeg selv har overbevist mig om [раа 
Materiale, som jeg skylder Prof. Warming] i denne Retning, skal 
senere forelægges Offenligheden; jeg skal her kun meddele, at Lig- 
heden mellem denne Familie og den, som er Genstand for dette 
Arbejde, i anatomisk-histologisk Henseende ikke er stor; dog har 
у. Tieghem*) vist, at Hadromstraalernes Gennembrydning af 
Rodperikambiet er felles for de to Familier, hvad der ganske vist 
ikke har nogen stor Betydning, naar man betænker, at to Arter 
indenfor Eriocaulaceerne godt kunne være forskellige i den Hen- 
seende. Schwendener?), der ogsaa har undersøgt KXyris-Stængelen, 
henregner den endogsaa til en ganske anden „Typus“ i mekanisk- 
anatomisk Henseende end Eriocaulon (Kurvskaft), men det er et 
Spörgsmaal, om der heraf kan udledes noget for Systematiken brug- 
bart, da det forekommer mig, at en slig Sammenligning vilde 
angaa Organer, der ikke ere homologe. I øvrigt skulle vi ikke 
— deem os ved Xyrideerne. 


1) Morphol. aere Beskrivelse af Eleocharis palustris; [Bot. 
П, 1868; p. 157]. өзі. 
2 База да 4. Gramineen- п. eum: [Mém. де ја 

d. ве. де St. Petersbourg. XXVI, 1879]. 
?) Die Spaltóffnungen d. Carices; eng Jahrb. IX, 1878—14]. 
*) Journal de Botanique, L 1887; 
5) Mechan. Prineip, pag. 75. 


Tidsskr. 


251 


Hvad Restionaceerne angaar, gælder delvis det samme som 
om Xyrideerne, nemlig, at Undersøgelserne ere for faa og navnlig 
ikke sammenhængende; den mest udvidede er aabenbart Masters's 
ovenanfórte, og den har endda adskillige Mangler, især saadanne, 
der som Følge af Tiden (1865), hvori den fremkom, nødvendigvis 
maa klæbe ved den. Senere Undersøgelser, dels mere spredte, 
f Ex. af Schwendener!) og Russow?), dels mere sammen- 
hængende, navnlig af Pfitzer?), have skaffet os Klarhed over 
nogle Punkter af denne interessante Families anatomiske Forhold. 

Vi kende mest til Stængelens Anatomi; det er mig ikke ђе- 
kendt, at andre end Schwendener*) og v. Tieghem*) have 
skrevet noget om Rodens. Hvad denne sidste angaar (Restio 
glaucus og sulcatus ere undersøgte), da er den i flere Henseender 
forskellig fra Eriocaulacéroden; jeg kender ingen af sidstnævnte 
Form, der har mekanisk fortykket og forholdsvis mægtig udviklet 
Perikambium og ,,Bindevæv" saaledes som Resto; men det er 
heller ikke almindeligt, at Eriocaulacéroden afkaster sin Overhud 
og Bark, saaledes som denne. De ganske ny Undersøgelser af 
у. Tieghem (1. c) angaa kun Rodbarken (Sur Гехойегше de la 
racine des Restiacées), hvori han har paavist Tilstedeværelsen af 
еп saakaldet | Exoderm" 6) (9: det allerede tidligere af Oude- 
mans som ,Endoderm* betegnede Lag, der findes hos saa mange 
andre Planters Rødder og af Chatin er bleven kaldt ,Epidermoi- 
dallaget“ 7). Med Hensyn til dette Punkt have vi altsaa her en 

') Mech. Princip, pag. 74 f. 
№ ка über Leitbündel- u. Grundgew., p. 5 
°) Pringsh. Jahrb., VIL 1869—70; især pag. 561 ff. [Usdazsegeln delvis 


paa levende Materials П Til disse lagttagelser støtter ogsaa Alb. 
Nilsson sig Del og de citeres ogsaa af de Вагу [Vergl. Anatomie, 


р. 
*) Die Shuteaheidan п. ihre Verstürkungen. [Abh. d. kgl. Akad. der 
iss. Berlin, 1882; pag. 27. Tab. I, fig. 2.] 
°) Bull. de la вос. bot. de France. Тоше 34. 1887, pag. 448. 
') Vuillemin: Bull. de la soc. bot. de France; 1886 
') Cfr. ogsaa Juel: Beitr. zur Kenntniss d. Hautgewebe d. Wurzeln. 
Hang till Svenska Vet.-Akad. Handlingar, Bd. 9, no.9; Meddelanden 
från Stockholms Högskola, no. 18; 1884.) 


252 


Afvigelse fra Eriocaulacéroden; i denne har jeg ikke kunnet paa- 
vise et sligt Lag. 

Allerede paa Grund af Restionacé-Bladenes ydre morfologiske 
Forhold vil man ikke kunne vente nogen Lighed mellem dem og 
de saa höjt udviklede Eriocaulacéblade. Det er mig ikke bekendt, 
at andre end Masters!) have undersøgt dem, og de synes mig 
herefter at være byggede ganske anderledes end hos Eriocaulaceerne 
og ikke engang at have nogen Lighed med disses skedeformede 
Forblade*). 

Pfitzers oven anførte Afhandling belærer os i visse Hen- 
seender om Restionacé-Stængelens Bygning, og naar vi hermed 
sammenholde Russows og Schwendeners Angivelser, komme 
vi let til det Resultat, at Ligheden mellem Eriocaulacé-(Kurvskaft- 
erne) og Restionacé-Stængelen heller ikke er særdeles stor; herved 
er der dog at bemærke, at en vis Overénsstemmelse, betinget af 
Formligheden, kan ventes, om end kun i grove Træk. Den for 
Eriocaulacéskafterne saa gennemgaaende Karakter. de lange Stere- 
omstrenge, afvexlende med svampet Assimilationsvær, findes ikke 
hos Hovedmassen af Restionaceerne; ligesaa lidt have disse hines 
regelmæssige Karstrængantal; de Celler, som sammensætte de me- 
kaniske Vævmasser i Stængelen af Restio diffusus, ere desuden af 
en særegen og mærkelig Form, idet de ere radialstrakte og staa 
vinkelret paa Stængelens Længdeudstrækning. Kun hos én eneste 
Eriocaulacé, nemlig i Bladet af Eupaepalanthus tortilis, Synes noget 
lignende at forekomme [VH, 3]. 

Det ег bekendt, at Restionaceernes Stængler udmærke sig ved 
en karakteristisk uddannet Overhud, hvis Bygning hos Restio diffusus 
" endog er ganske enestaaende; ogsaa Aandehulernes Beklædning 
med ,Schutzzellen* er ejendommelig for flere Arter. Om man Ме 


9 Le, pag. 

1j Spiritusmateriale, hvormed Hr. Prof. Regel med stor Velvilje har A 
вупе mig i St. Petersburg, efter at disse Eriocaulacéstudier vare endte, 
vil sætte mig i Stand til senere at undersøge пре те 
forbeholder mig at komme tilbage hertil. 


258 


end maa tilskrive Eriocaulacé-Bladene en ejendommelig Overhud, 
saa har dog denne, og endnu mindre den herfra ganske forskellige 
Overhud paa Stængelen (saa vel paa Kurvskafter som paa den vege- 
tative Stængel) ikke nogen Lighed med Restionaceernes, ikke at tale 
om Forskellen i Aandehulernes Udseende hos де to Familier. 
Hvad Spalteaabningerne angaa, er der for saa vidt en Lig- 
hed mellem Familierne, som de begge have Biceller ved Siden af 
Lukkecellerne; men i øvrigt er Forskellen betydelig. Jeg behøver 
blot at minde om, at Eriocaulaceerne have vist sig i Besiddelse af 
en særegen Type af de nævnte Organer, og i øvrigt henvise til 
Pfitzers Arbejde, for at Forskellen skal træde frem. 

Naar jeg i det ovenstaaende bar sammenlignet Stænglerne 
hos de to Familier, har jeg for Eriocaulaceernes Vedkommende 
særlig haft Kurvskafterne for Öje. Deres vegetative, løvbladbærende 
Stængler frembyde selv der, hvor de ere udviklede som overjordiske 
Stammer eller i al Fald som straktleddede Stængler, ingen synderlig 
Lighed med Restionaceernes, i hvert Tilfælde ikke mere end med 
adskillige andre, i systematisk Henseende fjærnt staaende, énkim- 
bladede Familiers!). — Det maa saaledes blive Resultatet af Sammen- 
‚ ligningen mellem de to Familier i anatomisk og bistologisk Hen- 
seende, at der hersker en temmelig stor Uoverénsstemmelse imellem 
dem. Denne maa føres tilbage til dybere liggende Grunde end 
Forskel i Voxesteder eller omgivende Medier, da flere af de ana- 
tomiske Differenser intet have med ydre Faktorer at göre. 

Centrolepidaceerne, der i vegetativ Tilstand have Lighed med 
spæde Former af visse Paepalanthus-Arter [af Underslægten 
Eulepis 2) ], ere, som omtalt ovenfor, undersøgte af Hieronymus. 
Hvad Anatomien af deres Rødder angaar, bar denne Forfatter 
allerede iagttaget Hadromstraalernes direkte Berøring med Skeden; 
һап omtaler ganske vist ikke dette Forhold, som v. Tieghem 
ое Жан 


') Cfr. de Вагу: Vergl. Anat., pag. 495. 
*) Tildels ny og upublicerede Arter samlede af Glaziou. 


254 


senere atter har fundet, i sin Text!), шеп han afbilder det*); det 
fremgaar ogsaa af hans Undersøgelser, at Centrolepidaceernes Rhi- 
zoider ere udviklede og byggede ganske som Eriocaulaceernes, dog 
staa de altid enkeltvis. I Sammenligningen med sidst nævnte 
Familie kan ogsaa det anføres, at der i Centrolepidé-Roden kun 
findes Skruekar, ikke Stigekar, som jo hos E. ere saa hyppige. 
Rodspidsens Værsystemer ere godt undersøgte hos Centrolepideerne; 
her maa Fremtiden afgöre, hvor stor Ligheden med Eriocaulaceerne 
er, naar bedre Materiale af disse tillader Studier over dette Punkt. 
Jeg skal dog allerede her fremhæve, at Rodhætten hos Eupaepa- 
lanthus tortilis viser stor Lighed med den hos Centrolepis tenuior?); 
| begge ere smaa og slimdannende. | 

De fra Eriocaulaceerne saa godt kendte, perixylematiske Kar- 
strænge findes ikke i Stængelen hos Centrolepidaceerne; her ere de 
vel alle ligesom hist samlede i en mere eller mindre tydelig af- 
grænset Centralcylinder men kollaterale, og Hieronymus angiver om 
dem, at de ikke indeholde andre Kar end Skruekar. Herved vilde 
de væsenlig adskille sig fra Eriocaulacéstrængene; men раа den an- 
den Side have de det samme simple Forløb som disse. For Resten 
ere Centrolepidaceernes Karstrænge af meget ringe Diameter, 05 
de synes ikke at være udrustede med nogen Protohadromlakune. 
Blomsterstandenes Skafter ere hos Centrol ikke byggede som hos 
Eriocaulaceerne; vi mangle hos hine Stereomstrængene og de der- 
med afvexlende Strænge af Assimilationsvæv, ligesom ogsaa den 
ofte saa elegante Ordning, dettes Celler kunne have hos Eriocaula- 
ceerne, ikke findes hos Centrolepideerne *). 

Det turde være en Selvfølge, at sidstnævnte Families smalle 
og forholdsvis simple Blade have en Bygning, som i sine Detailler 
næppe lod sig sammenligne med de langt stårre, græsagtige Blade 


') 1. e, pag. 59. 

2) L c., Tab. IV, fig. 30. 

>) Cf. Hieróhynüs, 1. е., tab. Ш, fig. 12. 
*) Cfr. Hieronymus, 1. c., tab. IV, fig. 31. 


255 


hos de i Regelen langt kraftigere Eriocaulaceer. Men selv med 
Bladene hos disses fineste Former, f. Ex. Eupaepalanthus minutulus 
og de svageste Hupaep. tortilis-Individer, er Ligheden med Centro- 
lepidébladet ikke stor.  Overhud, Spalteaabninger, Ordningen af 
Åssimilationsvæv о. a. er forskelligt. бош hos Егіосашасеегпе 
findes her en Skede om Karstrængene, men ogsaa kun én, og den 
har mekanisk Betydning"). Karakteristiske Krystaldannelser, der 
findes i mange Eriocaulaceers Bladkødsceller, angives slet ikke 
hos Centrolepideer. Det synes derimod, som om disse, naar de i 
det hele taget have flere end én Nerve i Bladene, ligesom Епо- 
caulaceerne mangle Anastomoser imellem de faa, de da have. 
Sammenligningen mellem de to Familiers Bygning lader saa- 
ledes for de vegetative Organers Vedkommende kun faa Ligheds- 
punkter fremtræde; men paa den anden Side finde vi heller ikke 
Saa store Uligheder, at vi i systematisk Henseende kunne blive 
betænkelige. Da Kimudviklingen er saa godt kendt for Centrole- 
pideernes Vedkommende paa Grund af Hegelmaiers Under- 
Søgelser, vil det blive interessant at sé, hvad fremtidige Under- 
Søgelser i denne Henseende ville lære os angaaende Eriocaulaceerne. 
Hvor megen eller hvor liden Vægt man nu end vil lægge paa 
ånatomiske Forhold som systematisk værdifulde, kan der af flere 
Grunde, især hentede fra Blomsternes morfologiske Forhold, ikke 
Være megen Tvivl om, at Restionaceer og Centrolepideer ere 
Slægtninge af vor her behandlede Familie. De fleste, især ældre 
Forfattere (og af nyere saa vel Eichler som Warming) henføre 
alle tre Familier til Gruppen Ænantioblastae; herved komme de 
altsaa i umiddelbar Nærhed af Commelynaceae. Selv en løs Sammen- 
ligning med denne sidste Families anatomiske Forhold vil vise os 
én stor Forskel mellem Eriocaulaceerne og den; Spalteaabninger, 
Overhudens Bygning, Karstrængforløb og -bygning, Krystalindholdet 
i Cellerne, Assimilationsvævets Ordning i Bladene er altsammen 
gn on ла DS 
") Af Hieronymus's Figur, 1. c., tab. IV, fig. 33, kan det dog maaské 
sluttes, at her ogsaa findes en уйге Ledningsskede. 


256 


ganske anderledes hos Tradescantia og dens Slægtninge, der ogsaa 
have et ganske andet Ydre. Er der altsaa virkelig noget Slægtskab 
mellem Commelynaceerne og Eriocaulaceerne, da er det temmelig 
ringe eller ogsaa kun udtrykt i faa Karakterer; i de anatomiske 
gör det sig næppe gældende. 

Det kan derimod ikke nægtes, at der er noget græs- eller 
halvgresagtigt i en stor Mængde Eriocaulaceers Ydre. Som ovenfor 
anført, bringer Drude 1) saavel som Bentham & Hooker?) og 
tidligere endnu ogsaa Maout & Decaisne?) dem ogsaa i Nær- 
heden af Cyperaceae og Graminaceae [disse sidste dog lidt fjærnere], 
og et Par Bemærkninger om anatomiske Forhold hos disse Familier, 
ved hvilke Opmærksomheden her kunde fæste sig, turde derfor være 
paa sin Plads 4), 

Saavel hos den ene som hos den anden af de to anførte Familier 
træffe vi ved mange af Arterne en Egenhed ved Rodens anatomiske 
Struktur, der vel ogsaa kan paapeges hos andre Planter, men som 
dog særlig ofte forekommer hos Eriocaulaceerne, nemlig Hadrom- 
straalernes direkte Forbindelse med Rodskeden; dette Forhold op- 
dagedes først for Gramineernes Vedkommende af van Tieghem?), 
der heri saa noget for denne Familie ejendommeligt; Duval-Jouve*) 
fandt det dernæst ogsaa hos visse Cyperus-Arter, og Russow’) og 
Klinge?) bekræftede og udvidede disse Iagttagelser senere, indtil 


1) Systematische п. geographische Anordnung d. Phanerogamen [Scheneks 
Handbuch, III Bd., 2te Hälfte; p. 337; 1887). 

2) Genera plantarum; vol. HI, pag. XI. 

*) Traité de Botanique, 1868; pag.598 og 600. 

') Om Gramineer og Cyperaceer virkelig ere saa nær beslægtede, 
andet Spörgsmaal; men herpaa kan jeg ikke gaa nærmere oa 
denne Lejlighed. 

5 yet sur la symmétrie de structure des pl. vaseul. [Ann. gn 

sér, Tome X ag. 

5) ep histotaxique des СШ de France [Mém. де Г'Асай, de Mont- 
pellier. 1874; pag. 852]. så 

7) Betraehtungen über das Leitb. п. Grundgewebe. Dorpat 1875 La Géi 

*) Vergl. Unters. d. Gramineen- п. Cyperaceenwurzeln [Mém. себе 

imp. de Pétersbourg. VII Sér. Tome XXVI. 1879. pag. 36 ff). 


er et 
d ved 


257 


igen v. Tieghem") yderligere konstaterede samme Bygningsforhold 
hos flere andre monokotyledone Familier?) En anden Lighed mel- 
lem Eriocaulacéroden og Roden hos Halvgræsserne kan søges 1 den 
i Regelen saa stærkt fortykkede Skede, hvorhos jeg dog maa frem- 
hæve, at Eriocaulaceernes Fortykninger sædvanlig langt overgaa de 


andre Familiers. Ved denne Lejlighed kunne vi ogsaa mindes, at 


de Plantefamilier blandt Monokotyledonerne, hvis (ældre) Rodskeder 


ved Schwendeners?) Undersøgelser have vist sig sammensatte 


af énsartede, men porøse Celler, nemlig Gramineer, Cyperaceer, 


Juncaceer, til dels Palmer og endnu enkelte andre, kunne forøges 
med Eriocaulaceer, hos hvilke jeg heller ikke har kunnet finde 


,Gennemgangseeller*. Dette gælder saavel for Rødder som Rhi- 
zomer. 


Stængelbygningen frembyder hos Gramineer, Сурегасеег og 
Eriocaulaceer [og vi kunne i visse Henseender ogsaa anføre Junca- 
свет] flere Lighedspunkter; men her maa bemærkes, at adskillige 
af disse ogsaa kunne forekomme hos flere andre énkimbladede Plante- 
familier med Rhizomer. Den tydelige Endodermis, Centraleylinderens 
derved saa skarpe Adskillelse fra Barken*), de hos Сурегасеег og 
Juneaceer forekommende koncentriske Karstrænge 5), der oven i Köbet 


") Journal de Botanique. I Bd., 1887; [pag. 305]. 

2) Jeg kan ikke undlade at bemærke; at saa vidt mig bekendt har 
egenlig Hejberg først af alle gjort opmærksom paa denne Lejring af 
Hadrom-(Kar- )Straalerne, nemlig hos en Cyperacé, Eleocharis 
palustris [cfr. Botan. Tidsskr. 2det Bd. 1867—68; pag. 218, o 
Tab. III, fig. 84]. I hans hele Afhandling om denne Plante findes 
ikke den mindste Henvisning til Litteraturen og ingen anatomisk 
Sammenligning med andre Planter. At han har set noget ejendom- 
meligt i det nævnte Bygningsforhold, fremgaar ikke af hans Beskrivelse; 

men bemærket det har 
°) Die Sehutzscheide п. ihre Verstårkungen [Abh. d. kgl. Akad. d. Wiss. 
Berlin 1882, 
*) Hvilket dog: i ee Luftstængler - (D ikke forefindes. 
°) Om В Bygningen af Gramineernes . Glumaeeers) Rhizom 86: 

Falkenberg: Vergl. псуй"; ak den Bau der Vegetations- 
organe der Monokot. Stuttgart. 1876; pag. 119 sø Rothert: 
Differenzen im peluitin Bau der Stengel п. Rhizome etc. — Disser- 

tation, Dorpat 1885; pag. 42 ff. Det forekommer wm ikke, at der 

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1888. 17 


258 


næsten alle Steder ere perixylematiske, ere allesammen Forhold, 
som kunne tyde paa et fjærnere eller nærmere Slægtskab mellem de 
nævnte Familier t). Vi se ogsaa, at Eriocaulaceerne med Hensyn 
til Størrelsen af deres Kars Tværsnit komme i samme Gruppe (hos 
Russow)?) som de andre, nævnte Familier [hvilket ogsaa er Til- 
fældet med Restionaceerne], naar Talen er om deres kollaterale 
Karstrænge, hvori egenlig en ret karakteristisk Ejendommelighed 
gör sig gældende lige overfor andre monokotyledone Grupper. 
Russow kalder den Graminé-Typen?), og den udmærker sig for 
det første derved, at Karrene have ulige Tværmaal, og dernæst 
ved at de to videste ligge paa begge Sider af Hadromet. Denne 
Ejendommelighed, der utvivlsomt ikke kan være betinget af ydre 
Forhold, kan efter min Opfattelse godt tyde paa et virkeligt Slægt- 
skab, og det er i denne Forbindelse ikke wuinteressant at lægge 
Mærke til, at Tradescantia ifølge Russow paa dette Punkt ikke 
er saaledes bygget, men staar i Gruppe med Lilium, Butomus, 
visse Orchideer og Amaryllideer. At paa den anden Side Епо- 
caulaceerne ikke i alle Maader slutte sig til de i Russows Graminé- 
Type opregnede Planter, have mine Iagttagelser bl.a. over Actino- 
cephalus's bikoneentriske Strænge og de ejendommelige Mestom- 
masser hos Fupaepalanthus tortilis (muligvis ogsaa hos Tonina) 
lært mig, men dette forringer ikke Værdien af de andre Sammen- 
ligningsmomenter. | 

Hos Juncaceer, Cyperaceer og Gramineer er det ganske almin- 


egenlig er nogen paatrængende Nødvendighed for Indførelsen af en 
saa indviklet histologisk Nomenklatur som den, Forfatteren foreslaar. 
Duval-Jouve: Étude anat. de qq. Graminées [Mém. de l'Aead. de 
Montpellier. 1870; Vol. ҮШ; pag. 881, Tab. 17 og 18]. 
Pérard: Étude anat. de l'Agropyrum caesium [Bull. soc. bot. de 
France; Tome XVIII, 1871; pag. 485]. 
1) Cfr. Duval-Jouve: Les Cyperus de France, 1 


TÅ a 
Möbius: Berichte d. Deutschen bot. Ges. 1887. Bd. V, р. 2. 


g. өө. stris 
з) Allerede Hejberg har afbildet dette Forhold hos Eleocharis pal 
[Botan. Tidsskr. 2det Bd. 1866—68. Tab. II, fig. 19]. 


259 


deligt at finde Stereomstrænge i Barken, oftest tæt ude under Over- 
huden; men hos Eriocaulaceerne findes saadanne ikke, hverken i 
Rhizomerne eller den overjordiske Stængel [naturligvis bortsét fra 
Kurvskafterne]. 

Sammenligne vi Eriocaulaceernes Kurvskafter med де til- 
svarende Blomsterstandskafter hos Cyperaceerne, for saa vidt de faa 
foreliggende Undersøgelser angaaende disse sidste tillade os det, 
finde vi snarere Forskelligheder end egenlig væsenlige Ligheder 
imellem dem. Јес skal her især holde mig til de Resultater, der 
kunne udledes af Hejbergs!), Duval-Jouves?), Schwende- 
ners?), Alb. Nilssons?) og Haberlandts?) Arbejder. Det 
mekaniske Vær, som hos alle de af mig undersøgte Eriocaulaceer 
optræder paa samme Maade (i al Fald med yderst faa Undtagelser), 
er hos Cyperaceerne ordnet paa saa forskellig Vis, at der hos 
Schwendener deraf udledes endog flere forskellige Typer; og 
til ingen af dem slutte Erioeaulaceernes Kurvskafter sig med fuld 
Nöjagtighed. Selve de mekaniske Elementer ere hos Cyperaceerne 
af en anden Art end hos Eriocaulaceerne; vi finde hos disse sidste 
aldrig ægte Sejbast, men et aabenbart af Kollenkym afledet Stereom, 
og de hos hine saa ofte forekommende, smaa Baststrænge, der ud- 
vikles i Оуетћидеп 6), synes efter al Sandsynlighed ikke at findes 
hos disse. Ogsaa Assimilationsvævet er anderledes bygget hos Erio- 
caulaceerne, idet det brachyodiske Princip, som vel ogsaa gör sig 
gældende paa karakteristisk Maade hos flere Cyperaceer [86 f. Ex. 
Duval-Jouves smukke Figurer], hos vor Familie derimod er 


)) Botan. Tidsskr., 1. е. [Tab. П; Еее. 19, 20 og 21]. 
*) Les Cyperus de France; l.c. [Tab. XXI, figg. 1—9]. 
3) Mechanisches Princip; paa mange Steder. 
*) Studier öfver Stammen såsom assim. Organ. [l c., paa flere Steder; 
. Tab. I, figg. 7, 8; Tab. IL 12, 13, 14, 20, 21]. 
°) Entwiekelungsgeschiehte des mech. Gewebesystems. 1879. 
°) Ogsaa dette Forhold er, skönt maaské ubevidst, allerede set af Hej- 
berg D. с. рав. 211, og Tab. II, fig. 19]. Om Eleocharis skriver han: 
»Bastbundterne have et charakteristisk, femkantet-kileformet Tværsnit 
og danne en tætsluttet Kreds, der ved første Öjekast synes at høre 
med til Overhuden*. 
| H* 


260 


ganske anderledes udført, hvorom jeg nöjere har udtalt mig ovenfor 
og 1 den specielle Del. 

Med Hensyn til Overhuden paa de her omhandlede Stængler 
kan anføres en histologisk Ejendommelighed hos flere Cyperaceer, 
der heller ikke forekommer hos nogen Eriocaulacé, nemlig de kegle- 
formede Fortykkelser paa visse Overhudscellers [p Keglecellernes"] 
Indervægge, som Duval-Jouve har beskrevet 1). 

Saa vel hos Eriocaulaceer som hos Cyperaceer, Juncaceer og 
(i al Fald mange) Gramineer findes tydelige Skeder udenom Kar- 
strængene; dels Afledningsskeder, til hvilke Assimilationsvævet støtter 
sig, dels mekaniske Skeder derindenfor. Dette Forhold kan imid- 
lertid næppe have nogen stor systematisk Værdi, eftersom det ogsaa 
forekommer hos saa mange andre Planter. 

De i mange Cyperaceers Blomsterstandsskafter forekommende 
Luftrum have ikke noget tilsvarende hos Eriocaulaceerne; disses 
rigtignok ogsaa i Regelen meget tynde Skafter 'ere solide. 

Cyperaceernes og Gramineernes Blade vise ofte en stor Lig- 
hed i det Ydre med Eriocaulacébladene, idet man hos alle tre Fa- 
milier finder græsagtige Blade. Lighedspunkterne mellem den her 
behandlede Families Blade og de andres ere dog nærmere beset 
ikke saa særdeles mange. For Gramineernes Vedkommende foreligge 
flere Undersøgelser over Bladenes Anatomi; naar Talen er om еп 
Sammenligning, bör man holde sig for Öje, at Græsbladene efter 
Struktur og Plantens Voxested bekvemt kunne sondres i to Kate- 
gorier: Enggræs med Наде Blade og frit liggende Spalteaabninger 
og Steppegræs med Bladplader, som kunne rulle sig eller lægge sig 
sammen, og som have beskyttede Spalteaabninger. Ingen mig ђе 
kendt Eriocaulacé [jeg tænker her ogsaa paa det af mig undersøgte, 


1) Cfr. Les Cyperus de France, Le, p. 854 og Tab. XXI, fig. 9 [heri Hen- 
visning til hans tidligere Artikler herom]. — For øvrigt maa 0 
ved denne Lejlighed Hej berg fremhæves som endnu tidligere Iagttager 
[l е. pag. 214; Tab. II, fig. 20]. Dog har rimeligvis allerede Н. v. Mohl 
opdaget dem [Kieselskelett leb. Pflanzenzellen; Bot. Лена. 18611. Cfr 
ogsaa Westermaier: Pringsheims Jahrb. 1884, Bd. XIV [pag. 65 08 
Tab. VII, figg. 3 og 4]. 


261 


meget store Herbariemateriale] har Blade af sidst nævnte Art. 
Sammenligner man nu Eriocaulacébladenes anatomiske Forhold med 
dem, som for Gramineers og Cyperaceers [og Juncaceers] Vedkom- 
mende ere fundne; af Duval-Jouvel), Pfitzer?), Pérard?), 
Zingeler*), Schwendener?), Areschoug*), Tschireh?), 
611428), Buchenau?), Volkens!?) og Warming") m.fl, 
kommer man snart til den Overbevisning, at medens saadanne For- 
hold som OQverhudscellernes större Höjde paa Bladets Overside, 
Spalteaabningsbicellernes Stilling og Form, de store og tydelige 
Karstrængskeder, den regelmæssige Afvexling (paa tværs af Bladet) 
mellem assimilerende og ikke assimilerende Væv samt andre For- 


1) Cfr, Sur more tissus de Juncus et де Graminées [Bull. soe. bot. 
France, 1869: Tome 16, pag 

Études 2. de quelques Graines "3 en part. des Agropyrum 
[Mém. de l'Acad. de Montpellier. 1870; Tome VII]. 

Sur quelques tissus de Joncées, de Cypéraeées et de Graminées 
[Bull. вос. bot. de Fr., 1871; Tome 18; 31]. 

Les Cypérus de France [Mém. så I Acad. ai Montpellier; 1874; 
Vol. VIII; planche XXI og XXII]. 

L'Histotaxie du genre Schönefeldia [Bull. soc. bot. de Fr., 1875; 
Tome 22, pag. 262 

Histotaxie des feuilles des Graminées [Ann. des se. nat., 1875, 
Sér. VI, Tome I, pag. 294]. 

*) Beitråge zur Көрдісің d. Hautgewebe d. РЯ. [Pringsh. Jahrb. VII, 
1869—70; p. 5 

3) Étude anat. de tipi? caesium [Bull. soc. bot. Fr., 1871; Tome 18, 

p. 493]. 


ғ) іі der Carices [Pringsh. Jahrb. ІХ, 1878—74; p. 127]. 

°) Mech. Princip; 1874; рад. 77. 

°) Jemförande Undersökningar öfver Bladets Anat. [Lunds Univ. Ars- 
skrift. 1878; pag. 198 af Særtryk]. 

7) Anat. u. ek re = ein. Grasblåtter [Pringsheims Jahrb., 
Vol. 18, 1882; p. 544]. 

°) Anat. Structur å Gramineenblitter etc.; Diss. Leipzig 1886. 

*) Randhaare (Wimpern) von Luzula Tee d. naturw. Verein. Bremen, 
1886; Bd. IX, p. å 

^^) Flora d. aegyptisch-arabischen Wüste; Berlin 1887 [pag. 146, Tabb. 16, 
17 og 18]. 

'!) Om Grönlands Vegetation [Medd. om Grönland, 1888; XII; p. 122 fr] 

I == af de her citerede Skrifter findes yderligere Literaturhen- 

Visninge 


262 


hold i Bladbygningen i dens store Trek ere felles for де nævnte 
Planter eller for mange af dem, er der dog i mange mindre Punkter 
en stor Uoverénsstemmelse. Jeg skal for ikke at tabe mig i altfor 
mange af disse histologiske Detailler blot kort henpege paa nogle. 
Eriocaulacébladenes Overhudsceller, der selv i Forhold til dem hos 
Luzula ere ualmindelig store, ere næsten aldrig amfimorf-divarikate 
og have overhovedet ikke Gramineers og Cyperaceers bølgede Radial- 
vægge; de ofte saa stærkt hældende Endevægge kendes ikke hos 
de to nævnte Familier, og de ejendommelige Grundeeller, som Haarene 
hos Eriocaulaceerne have, ere heller ikke fælles for de andre Fa- 
milier; disse have aldrig de hos saa mange Eriocaulaceer forekom- 
mende Malpighiahaar, og den hos saa mange Glumaceer fundne, 
regelmæssige Skiften af lange og korte Overhudsceller har jeg heller 
ikke truffet hos Eriocaulaceerne. Duval-Jouve har, som bekendt, 
kaldt visse meget store Celler i Gramineernes Overhud „cellules 
bulliformes*, hvilket Tschirch gengiver ved ,Gelenkzellen" og 
Warming ved ,Ledeeller*; saadanne har jeg ikke truffet hos 
nogen Eriocaulacé, men der er heller ikke nogen af disse, der have 
furede eller riflede Bladplader saaledes som mangen Graminé. 

Hos talrige Gramineer og Сурегасеег er den kransformede 
Ordning af Assimilationsvævet omkring de vide, bladgröntførende 
Karstrængskeder ganske overordenlig i Öjne faldende paa Tværsnit 
(se Duval-Jouves og Volkens's Figurer); noget lignende er 
mig ikke bekendt fra nogen Eriocaulacé, om end det brachyodiske 
Princip hos flere ogsaa kan göre sig gældende ved Radialstilling af 
de grönne Celler. Omvendt er den paa Længdesnit synlige» ofte 
saa udmærket smukke Ordning af Bladkødets Celler hos Eriocaula- 
ceerne ikke tilstede hos de andre Familier, og de store Luftkamre, 
som findes i Bladene af saa mange Juncaceer og Cyperaceer, fore- 
komme ikke hos vor Familie, i hvis Blade Assimilationsvævet 1 
Regelen er ligeligt fordelt. 

I Græssernes Blade forekommer i det mindste meget ofte 
Vandvær [sé f. Ex. Volkens, 1. с, Tab. XVI, fig. 2 og 3; War 
ming, Le, pag. 122, fig. 15, А,Ь; Güntz, l.c, Tab. I, fig: Љ/] 


268 


Sligt findes ikke hos Eriocaulaceer, og den Art mekanisk Уфу, som 
afstiver Bladene hos saa særdeles mange Сурегасеег og Gramineer, 
nemlig ægte Sejbast, er lige saa lidt tilstede hos vor Familie, hvor 
oven i Købet Ordningen af Stereomet kun sjældnere har sit Side- 
stykke i Græs- og Cyperacébladene (man sammenligne f. Ex. Schwen- 
deners Figurer Tab. VIII, fig. 1; IX, fig. 1; VIII, 2; IX, 1 og X, 1]. 
Kun i de allerfærreste Tilfælde finde vi hos Eriocaulaceerne en 
fremtrædende Midtribbe, hvilken derimod optræder hos alle Græsser 
og vel hos de fleste Cyperaceer, og hos begge disse Familier findes 
til Forskel fra Eriocaulaceerne et rigt udviklet Anastomosenæt i 
Bladpladerne. De tværbølgede Indervægge, som jeg har kunnet 
iagttage paa Overhudscellerne hos flere Eriocaulaceer, kender jeg 
ikke fra nogen Graminé; det kunde derimod nok være, at noget 
tilsvarende fandtes hos visse Cyperaceer. 

Det forekommer mig, at Resultatet af disse Sammenligninger 
maa blive det, at om der end findes visse anatomiske og histolog- 
iske Ligheder mellem de i morfologisk Henseende ofte saa éns 
Blade (Bladplader) hos Eriocaulaceer paa den ene Side, Gramineer 
og Оурегасевт paa den anden, optræder der dog ved Siden deraf 
Saa mange Forskelligheder, at et nært Slægtskab ikke kan siges at 
have fundet sit Udtryk i den indre og finere Bygning af de nævnte 
Organer. Alligevel er den anatomiske Lighed dog betydelig större 
imellem de nævnte Familier (og Juncaceerne kunne medtages), end 
mellem Eriocaulaceerne og Commelynaceer (Tradescantia, Tinnantia, 
Cyanotis о. lg.) og dersom vi samle det angaaende Plantens andre 
Organer ovenfor anførte under ét, kunne vi ikke nægte, at adskillige 
Væsenlige Punkter baade af den grovere og den finere Anatomi 
utvivlsomt tyde paa, at Eriocaulaceerne have Tilknytninger saa vel 
til den ene som til den anden af де nævnte Familier. Fra den 
Side kan der derfor næppe være noget til Hinder for med Bentham 
& Hooker at anbringe hine mellem Glumaceerne. Det viser sig 
her som paa andre Steder, at [selvfølgelig] den ,anatomiske Ме- 
thode“ ikke er tilstrækkelig til Spörgsmaalets Afgörelse. 


264 


Efter disse almindelige Bemærkninger skulle vi i næste Afsnit 
gaa over til den mere detaillerede Fremstilling af de undersøgte 
Arters!) anatomiske Forhold. у 


Speciel Del. 
Eriocaulon helichrysoides Bong. 


Det Exemplar, som har staaet til min Raadighed, er samlet af 
Glaziou og opbevaret i stærk Spiritus. Denne Art hører til de 
större Eriocaulon-Arter; dens brede, omfattende, bløde Blade sidde 
tæt samlede ved Grunden og udgaa fra en kort, knoldformet, opret 
Rodstok, hvis Ledstykker ere aldeles uudviklede. Herfra udgaa ogsaa 
de svampede, i törret Tilstand karakteristisk tværstribede, ugrenede 
Rødder. Imellem Bladene rage Blomsterstandenes lange, af еп trind, 
lige afskaaren Skede, Systematikernes Va gina, forneden omgivne 
Skafter frem. Af disse forskellige Dele ville vi begynde med 

Rhizomet. 

Man kan paa Længde- eller Tværsnit af dette skælne imellem 
Overhud, Bark og Centraleylinder. 

Overhudseellerne ere korte, lige saa höje som brede; Spalte- 
aabninger forekomme selvfølgelig ikke, men saa godt som hver 
eneste Celle bærer et meget langt, tyndt, klart, ugrenet Haar, 
bestaaende af to å tre lave Grundeeller, som bære en Række lang- 
strakt cylindriske, luftfyldte, tyndvæggede Celler; denne Haarform 
forekommer meget hyppig hos Eriocaulaceer; ogsaa hos en af vore 
indenlandske Væxter findes en saadan eller i al Fald en temmelig 
lignende Haardannelse, nemlig hos Scheuchzeria palustris, i stor 
Masse i Bladaxlerne. Hos Eriocaulon helichrysoides anlægges disse 


1) Det være her én Gang for alle bemærket, at Navnene Actinocephalus, 
Platycaulon, Eupaepalanthus, Lophophyllum, Trichocalyz, Tues 
phalus og Carphocephalus ikke skulle opfattes anderledes end som 
Betegnelser for Underslægter af Paepalanthus. 


265 


Haar imellem de alleryngste Blade, шеп optræde ikke ovenfor 
disse paa Væxtspidsen; i de unge Haarceller ses vægstillet Plasma 
og en tydelig Kærne. 

De to første subepidermale Lag ere (sete paa Tværsnit) dan- 
nede af kvadratiske Celler uden Cellemellemrum; efter disse følger 
Resten af Barkparenkymet, der danner et svampet Luftvæv af 
temmelig smaa, isodiametriske, kortarmede Celler, hvis Arme støde 
sammen, men ikke ere regelmæssig ordnede. Dette aabenbart i 
Aandingens Tjeneste staaende Væv har en temmelig betydelig 
Mægtighed; mit Materiale har ikke tydelig kunnet vise mig Klorofyl- 
korn deri; det er heller ikke rimeligt, at saadanne findes, men der- 
imod træffer man faa og forholdsvis store Stivelsekorn i Cellerne; 
Stivelsedannere har jeg forgæves søgt; Opbevaringsmaaden maa 
have ødelagt dem, ti ikke engang de stærkeste Forstörrelser og de 
fra andre Planters Rhizomer (f. Ex. Iris) som mest hensigtsmæssige 
anerkendte Undersøgelsesmaader have kunnet vise Leukoplaster. 

Indadtil afsluttes Barken af en uden særlig Præparation ikke 
meget i Öjne faldende Endodermis, hvis Celler ere temmelig uregel- 
mæssige; deres Radialvægge ere svagt bølgede i hele deres Ud- 
strækning, saa at den Caspary'ske Plet ikke er fremtrædende eller 
maa siges at have udvidet sig over hele Væggen. Ved Klorzinkjod 
blive Endodermeellerne gule, og de opløses som sædvanlig ikke af 
koncentreret Svovlsyre; dette sidste Stof er fortrinlig skikket til 
Paavisning af Endodermis, og det kan her tilföjes, at ogsaa hos 
mange andre Planter, saavel Mono- som Dikotyledoner, formaar man 
egenlig først ved Anvendelsen af denne Syre at opdage Endodermen. 
Naar jeg i det foregaaende har ladet dette Væv være Barkens ind- 
erste Lag, altsaa ikke regnet det med til Centraleylinderen, sker det 
Væsenligst for at være i Overensstemmelse med de fleste af Nu- 
tidens Planteanatomer, der have udtalt sig om Endodermens histo- 
Senetiske Forhold hos andre Planter; det vil hos Eriocaulon som 
andensteds fortrinsvis komme an paa for det første, hvor Grænsen 
mellem Bark og Centraleylinder skal sættes, og for det andet, til 
hvilket af disse Vevsystemer Endodermis i det givne Tilfælde bliver 


266 


at regne. Еп naturlig Grænse for Centraleylinderen, hvad enten 
en saadan er tydelig udpræget eller ikke, vilde, forekommer det mig, 
det yderste Pleromlag kunne afgive; men hertil er rigtignok at 
bemærke, at dette i mangfoldige Tilfælde praktisk sét er meget 
vanskeligt at paavise, da de i Væxtspidsen sondrede Histogeners 
Grenselinier længere nedenfor oftest blive temmelig udviskede. 
Dernæst kommer Spörgsmaalet, om Endodermen ikke kan forholde 
sig forskellig i forskellige Tilfælde og snart afledes af Periblemet, 
snart af Pleromet. For Eriocaulons Vedkommende, hvoraf kun én 
eneste Rhizomvæxtspids har staaet til min Raadighed, er Opgaven 
ingenlunde let; et Resultat har jeg ikke naaet. Væxtspidsen er 
her ikke kegle- eller kuppelformet, men meget flad; Dermatogenet 
er tydelig afsat, derunder følge sikkert 2 Periblemlag, men jeg tör 
ikke afgöre, om det tredje Lag er Periblem eller Plerom; ud til 
Siderne ere Grænserne mellem Histogenerne udviskede, og Besvar- 
elsen af Spörgsmaalet om Endodermens Oprindelse har derfor ikke 
været mig mulig. 

Et særlig udpræget Cellelag indenfor Endodermen, de nyere 
franske Anatomers ,,péricyele*, findes ikke hos Eriocaulon heliehrys- 
oides; dette til Rodens Perikambium svarende Lag, som i mange 
Stængler er saa tydeligt, findes i det Hele taget ikke som noget 
ved sine Cellers Form eller Indhold i Öjne faldende Lag bos 
adskillige mig bekendte monokotyledone Rhizomer, f. Ex. Acorus Са- 
lamus; det skal ifølge de franske Forskere, saasom van Tieghem, 
Morot, Lemaire, Douliot o. fl. ogsaa væsenligst være karak- 
teriseret ved sin Funktion, den nemlig at danne Rødderne; „couche 
rhizogène“ er derfor et betegnende Fællesnavn for Perikambium 05 
Pericykel; mit Materiale af Eriocaulon-Rhizom har ikke kunnet 
vise mig Rodanlægene; men saa meget er dog sikkert, at de ud- 
springe umiddelbart indenfor Endodermen; man kan da sige, at 
Pericyklen ikke er særlig udpræget hos Eriocaulon og lign. Planket; 

Centraleylinderen bestaar foruden af nys omtalte Pericykel af 
Grundvævet og де deri liggende, spredte Karstrænge. 

Grundvevet er sammensat af langstrakte, paa Tværsnit kantede, 


267 


temmelig tyndvæggede Parenkymceller med yderst faa og særdeles 
` smaa Cellemellemrum samt forholdsvis store, kugleformede, usammen- 
satte Stivelsekorn, större end de i Barkcellerne. 

Karstrængene forløbe meget uregelmæssig og bugtet; et Tvær- 
snit af Rhizomet træffer derfor i Regelen kun faa vinkelret paa 
deres Længdeaxe; Grene fra dem udgaa under (paa Længdesnit) 
spidse Vinkler gennem Endodermen og Barken (hvori en Endoderm- 
beklædning ledsager dem) til Bladene. Om deres histologiske Sam- 
mensætning er der intet særlig mærkeligt at anføre undtagen, hvad 
der dog ogsaa træffes i andre monokotyledone Rhizomer, at de ere 
koncentriske; de vise nærmere angivet den særegne Type heraf, 
som af Laux") er bleven kaldt den perixylematiske; Hadrom- 
elementerne omgive nemlig, som det hyppigst er Tilfældet i kon- 
centriske Karstrænge, Leptomstrængen; denne dannes af langstrakte, 
yderst smalle Sirør med skraat stillede, men vanskelig iagttagelige 
Siplader; i deres Indhold forekomme yderst smaa Stivelsekorn; de 
derimellem udfyldende ,, Kambiform*-Celler, Annex-Celler og Amylom- 
elementer [Troschel?)]| som paa Tværsnittet ogsaa vise en meget 
ringe Diameter, have rigt Plasmaindhold og langstrakte Cellekærner. 
Sirerene falde ikke som hos saa mange andre monokotyledone 
Planter i Öjnene ved Form eller Störrelse, en Sætning, som for- 
övrigt gælder ganske almindelig for Eriocaulaceerne. Hadromets 
Kar ere Skruekar med ringere og Nætkar med större Diameter; 
Særlig store blive disse i Karstrænganastomoserne. 

De Karstrænge, som strække sig igjennem Barken ud i Bladene, 
ere kollaterale, men i histologisk Henseende sammensatte som Cen- 
traleylinderens. Jeg har enkelte Gange bemærket, at Hadrom- 
· elementerne i Centraleylinderens Strænge ikke strakte sig helt rundt 
om Leptomet; i andre Tilfælde har jeg kun fundet yderst faa Kar 
Раа Strængens Yderside;.Kollateralitet kan altsaa forekomme, og 
Te dE 


') Ein Beitrag zur arne der Leitbündel im Rhizom monoe. РА. Diss. 
Berlin 1887, p 

9 «huge i das Mestom im Holze der dikot. Laubbåume. 
[Verh. d. bot. Ver. Prov. Brandenb. Berlin 1880.] 


268 


jeg formoder, at den samme Stræng paa forskellige Steder af sit 
Forløb kan forholde sig forskellig; sligt er kendt fra andre Mono- 
kotyledoner. 

Kurvskaftet. 

Fra Axlerne af flere af de tætsiddende Løvblade udgaa lange, 
furede, kun med et rørformet Forblad udstyrede, i øvrigt aldeles 
bladløse Sideskud, som bære de kurvformede  Blomsterstande. 
Et saadant Skaft bestaar altsaa kun af ét eneste Led. Dets 
anatomiske Bygning, hvis grove Træk allerede for en anden Arts 
Vedkommende ere givne af Sehwendener!), skal nærmere be- 
tragtes i det følgende, hvor der foreløbig kun vil blive Tale om 
den Del deraf, som befinder sig udenfor det omskedende Forblad, 
vagina. 

Paa Tværsnittet af de af mig hidtil undersøgte Blomsterskafter, 
der udvendig vare 7- å 10-ribbede, fandtes i Regelen tyve kollat- 
erale Karstrænge ordnede i en cirkelformet Kreds. Man kan altsaa 
skælne mellem en Centraleylinder, en Bark og Overhuden. 

Sidstnævnte bestaar af temmelig store, langstrakt rektangulære 
Celler, som paa Tværsnit ere kvadratiske; Kutikula er besat med 
meget fine, lige, ophöjede Længdestriber, og i Cellernes Indre findes 
et tyndt, vægstillet Plasma med forholdsvis store Kærner, men uden 
Klorofyl. Overhudscellerne ere mindst paa Ryggen af Skaftets Ribber, 
omtrent dobbelt saa höje over Mellemrummene mellem disse. Her 
findes ogsaa Spalteaabningerne, og det i temmelig stort Antal; de 
ere, som saa mange Steder hos Eriocaulaceerne, begrænsede af 
lange, smalle Læbeceller, omgivne af to endnu smallere Biceller; 
hist og her forekomme meget korte Haar af samme Bygning som 
de, vi senere skulle omtale, naar vi komme til Bladene. 

Barken frembyder ulige större Interesse; man kan i den skælne 
mellem to med hinanden afvexlende Vævsystemer, nemlig det me 
kaniske og det klorofylførende. 


1) Das ort Prineip im anatom. Bau d. Monokot. Leipzig 1874 
[Tab. 7, Fig. 5]. 


269 


Det mekaniske Væv dannes af [syv å] ti Ribber, som paa 
Tværsnit staa som radieformig udstraalende Dragere imellem Over- 
hud og Centraleylinder; hver saadan Liste bestaar af to til fem 
‚ Rækker forvedet, klorofylløst, udadtil noget kollenkymatisk fortyk- 
kede Celler, hvis Antal er noget större lige under Epidermis, hvor 
Cellerne ogsaa ere mindre i Diameter; imellem disse mekaniske 
Celler findes ingen Mellemrum. Paa Længdesnit ere de meget lang- 
strakt rektangulære, eller ogsaa staa Tværvæggene noget skævt; de 
ikke synderlig fortykkede Vægge have spalteformede Porer. 

Det klorofylførende Væv, som altsaa staar i Transpirationens, 
Respirationens og Assimilationens Tjeneste, befinder sig imellem de 
mekanisk virkende Lister og er overdækket af den spalteaabnings- 
førende Overhud. Dets rigelig med Bladgrönt forsynede, tynd- 
væggede og ikke synderlig store Celler ere sondrede i Lameller eller 
Diafragmer, adskilte ved store, temmelig lave Luftrum; disse La- 
meller vise sig paa Længdesnit gennem Skaftet som Celletraade, 
der ved gentagne Dikotomier sætte sig fast paa Overhuden og de 
för omtalte, mekanisk virkende Lister. Paa Tværsnit vise Cellerne 
sig tættest stillede lige under Overhuden, hvor vi have et Palissade- 
parenkym af temmelig korte Elementer for os, der er mere blad- 
gröntholdigt end det øvrige, af 5—6-armede, horizontalt stillede 
Celler sammensatte Væv af Diafragmet. Palissadelagets Celler støtte 
Sig i smaa Grupper, i Regelen paa to eller tre, til de periferiske 
Parenkymeellers udadvendte Arme, saaledes som vi kende det fra 
adskillige andre, især af Haberlandt oplyste Tilfælde af assimila- 
torisk Væv (navnlig i Blade); et lignende Arrangement vise imid- 
lertid Cellerne i Diafragmets Inderkant, skönt ikke saa udpræget 
Som udadtil, og her støder Diafragmet op til Centralcylinderens 
yderste Lag [XH,4]. Dette kunde give Anledning til Overvejelser 
angaaende den mulige Aarsag til Assimilationsvævets nys anførte 
Ordning, angaaende hvilket Punkt jeg henviser til dette Arbejdes 
almindelige Del. 

Saavel de assimilatoriske som mekaniske Elementer støde indad 
til op til et sammenhængende Lag af Celler, der ere af samme Art 


270 


som de mekaniske Listers; om dette Кап opfattes som homologt med 
en Endodermis, maa jeg lade staa hen; Reaktionerne tyde ikke der- 
paa, thi dels er det ikke resistent overfor koncentreret Svovlsyre, 
dels har det hverken særlig fortykkede eller med „Сазрату“ ske 
Pletter udstyrede Vægge. 

Vil man ikke opfatte det nys omtalte Cellelag som det inderste 
i Barken, maa man anse det som det yderste i Centralcylinderen; 
kun en ontogenetisk Undersøgelse, som mit desværre fuldt udviklede 
Materiale ikke har kunnet tillade mig at foretage, vil kunne afgöre 
Spörgsmaalet; hvorledes man end vil stille sig overfor dette, bliver 
alt det følgende Væv Centraleylinder. Man skelner heri først en 
regelmæssig Kreds af normalt orienterede Karstrænge: smaa og store 
afyexlende med hinanden, alle kollaterale. I hines Hadrom danne 
Karrene paa Tværsnit en V-formet Figur, hvis Midte indtages af 
særdeles snævre Ringkar, medens Flankerne bestaa af forholdsvis 
vide Nætkar; undertiden danner denne Karrække en Bue. Leptom- 
partiet er kredsrundt; dets Elementer ere som hos alle Eriocaulaceer, 
mange Cyperaceer о. а. temmelig smaa, og den i Ојпе faldende 
Forskel i Störrelse mellem Sirørene og deres Annexceller, som kan 
findes hos mange Monokotyledoner, er her saa godt som ikke udtalt; 
Længdesnit vise os, at Sipladerne ere næsten horizontale. Disse 
smaa (ә: tyndere) Karstrænge ligge lige for det assimilatoriske Vær; 
de tykkere, som findes indenfor de mekaniske Strænge, ere byggede 
omtrent paa samme Maade. Deres Leptom afviger ikke fra hines, 
men Karrene i Hadromet ere noget anderledes lejrede, idet de store 
Kar paa Tværsnittet ikke danne nogen sammenhængende, V-formet 
eller buet Række, men to tilnærmelsesvis parallele Siderækker, som 
ere forenede af flere meget smalle Kar"). I disse Strænges indre 


1) Det kan her anføres, at ét af de meget faa Tilfælde, i hvilket Ge 
Litteraturen foreligger noget om Eriocaulaceernes Anatomi, netop 6 
her. Russow [Betrachtungen über das Leitbiindel- und Grundgewe : 
Dorpat 1875, Pag. 35] nævner nemlig Eriocaulon, ganske viet en 
nærmere Opgivelser, under sin Graminé-Type, og jeg formoder VE 
ikke fejlt, naar jeg antager, at han netop har undersøgt et Blomster 

aft. Men om nærmere histologiske Details ytrer han sig ikke. 


271 


Del danner der sig еп Lakune, hvori der findes Rester af et 
formodentlig ved det lange Internodiums Strækning sønderrevet 
Ringkar. 

Kurvskaftets nedre Del er som bekendt skjult i det rørformede, 
lige afskaarne Forblad, der betegnes vagina. Denne Del af det har 
en langt blødere, tilsyneladende yngre Beskaffenhed end den ovenfor 
omtalte; vi have her et Forhold, der öjensynlig ganske svarer til 
det, der kendes saa godt fra Gramineer, Cyperaceer og Armeria, 
hvor skedeformede Bladdannelser ogsaa indeslutte blødere Stængel- 
dele, som spille interkalære Væxtpunkters Rolle, og derfor trænge 
til en ydre Støtte. Her hos Eriocaulon ere Cellerne i denne Region 
af Skaftet overalt .bløde, tyndvæggede, rige paa Plasmaindhold. 
Spalteaabningerne anlægges endnu, Lakunerne i de större Karstrænges 
Hadrom ere endnu ikke fremkomne, men en Gruppe Kar indtager 
deres Plads. Karrene selv ere ikke engang færdige, de videste ere 
endnu plasmafyldte og ikke eller kun utydelig fortykkede; i Assi- 
milationsvævet ere Luftrummene endnu kun smaa, og det senere saa 
karakteristiske, ovenfor omtalte Arrangement af Cellerne kan endnu 
ikke paavises. Alle disse Forhold synes mig at antyde, at Kurv- 
Skaftets Grund længe holder sig i ungdommelig Tilstand som et 
interkalært Væxtpunkt, ved hvis Virksomhed Kurvene kort för 


Blomstringen skulle hæves i Vejret. 


Bladet. 

Eriocaulon  helichrysoides har ligesom Е. macrobolar og 
vaginatum brede, bløde, i levende Tilstand rimeligvis dybt grönne, 
temmelig tykke Blade, som ere fuldstændig stængelomfattende og 
sidde meget tæt paa det ovenfor beskrevne Rhizom. De ere for- 
neden noget rendeformet-hule og mangenervede; ingen Nerve er 
Særlig fremtrædende som Midtnerve, men holdes Bladet mod Lyset, 
Ses Rummene mellem Nerverne tæt tværstribede, hvilket især er 
tydeligt i Bladets nedre, noget blegere Del. 

Overhuden er et af temmelig store, klorofylløse Celler sammen- 
sat Vær. Betragtes Bladets Tværsnit, falder dette Cellevæv strax 


272 


i Ојпепе, selv uden Anvendelse af Forstörrelse, og det baade paa 
Over- og Undersiden. Ingen af Epidermiscellernes Vægge ere særlig 
tykke; Cellerne selv ere paa Tværsnit omtrent isodiametriske. Over- 
sidens Ydervægge ere hvælvede udad. Sete fra Fladen ere Cellerne 
meget langstrakt sexkantede med retlinede Vægge, og der er altsaa 
i deres Form intet fra den almindelige Monokotyledon-Type særlig 
afvigende. 

Paa denne Overhud, i Overensstemmelse med hvilken ogsaa 
Bladundersidens er bygget, findes saavel Haardannelser som Spalte- 
aabninger. Disse sidste, som ikke forekomme ovenover Nerverne, 
ere раа Bladets midterste og øverste Dele fordelte baade paa Over- 
og Undersiden, dog talrigst paa Underfladen; de dannes af lange, 
smalle Lukkeceller, omgivne paa Siderne af Biceller af lignende 
Form. Saa vel i Spalteaabningsapparatets som dog særlig i Over- 
hudens øvrige Celler ere Cellekærnerne temmelig store; nogen ejen- 
dommelig Lejring af dem har jeg ikke kunnet iagttage. Paa Tvær- 
snit af Overhuden vil man se, at Spalteaabniugerne ligge i Niveau 
med Hudens Yderflade, samt at saa vel Lukke- som Bicellerne ere 
ganske overordentlig lave i Forhold til de omgivende Celler; Lukke- 
cellerne ere derhos meget skarpt kantede eller tilskærpede midt 
раа Bugsiden [Ordet taget i Schwendeners Betydning]. 

Hvad Haardannelserne angaar, da ere disse ikke meget store 
(uden mikroskopisk Undersøgelse skulde man ansé Bladet for aldeles 
glat), men ret ejendommelige. Hvert Haar [Х; 2,5] bestaar af en 
kort, tyndvægget, afrundet Endecelle af Form omtrent som Enden 
af en Handskefinger; den ligger tiltrykt til Epidermisyderfladen 08 
peger henimod Bladets Spids. Den bæres af to Celler, én flad, 
skiveformet og meget lille og under den, indsænket i Overhuden, en 
tværliggende, tresidet-prismatisk Basalcelle af samme Bredde som 
Overhudseellerne, men meget lavere. Paa Længdesnit gennem den 
udviklede Overhud ses denne Grundcelle som en ved Epidermiscellens 
akroskope Væg foroven afskaaren Trekant. Allerede paa de ganske 
unge Blades Overhud dannes disse smaa Haar, hvis Funktion jeg 
ikke med Sikkerhed formaar at angive, derved, at der i Overhuds- 


278 


cellens forreste Del opstaar en skraat stillet Veg, der gaar fra 
Ydervæggen til den akroskope Epidermisvægs øverste Tredjedel og 
saaledes afskærer et lille, tværliggende Prisme; dettes Ydervæg 
hvælver sig udad og fremad, og еп horizontal Tværvæg i Epidermis- 
yderfladens Niveau afskærer den omtalte Haarcelle. Grundcellen 
deles derpaa yderligere ved en Horizontalvæg, hvorved den lille 
skiveformede Celle indskydes mellem Basal- og Endecellen. Det 
fortjener at bemærkes, at disse Haars Funktion (en Art Kolleterers?) 
maa falde i Bladets Ungdomsperiode, ti paa det udvoxne, end sige 
gamle Blad er Endecellen kun ganske undtagelsesvis tilstede; kun 
forneden paa Bladoversiden formaar den at holde sig længe. 

I denne skedeformet hule, nedre Del er der nogle andre Af- 
vigelser i Bygningsforhold, som kunne anføres. Overfladens Over- 
hud er her langt lavere end Undersidens, og kun den er udrustet 
med Spalteaabninger.  Undersidens Celler ere stærkt radialstrakte, 
men særdeles tyndvæggede. 

Indesluttet af Overhuden befinde det mekaniske Уфу samt 
Ledningsstrængene og det klorofylførende Væv sig. De to først 
nævnte Vævsystemer ere knyttede til hinanden og skulle behandles 
først; dog kunne vi angaaende Karstrængene fatte os i stor Kort- 
hed, idet de ere byggede ganske som de, vi ovenfor have beskrevet 
i Kurvskaftet. Det fortjener at anmærkes, аё der imellem 
Bladets lange, lige Nerver, som böje sammen i dets Spids, ikke 
findes Tværribber. Ved Grönlunds Undersøgelser") er det blevet 
vist, eller i al Каја yderligere og som almengyldigt konstateret, at 
Trærnerver ofte i stort Antal forbinde Længdenerverne i Mono- 
kotyledonernes Blade; Eriocaulon og, som vi senere skulle sé, de 
Øvrige af mig undersøgte Eriocaulaceer, danne en ejendommelig 
Undtagelse fra denne Regel. Det ,,fenestrate* Udseende, som den 
foreliggende Plantes Blade, særlig i deres nedre Del, frembyde, 
Og som kunde forlede til Antagelsen af netop særdeles talrige Tvær- 


') Botanisk Tidsskrift, I. 1866. 
Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1888. 18 


274 


nerver"), skyldes et ganske andet Forhold, som nedenfor skal 
beskrives. 

Karstrængene ere omgivne af tyndvæggede, klorofylløse, af 
langstrakte Celler sammensatte Skeder og indlejrede i det mekaniske 
Vær. Dette danner smalle Lister eller Ribber, som (i Almindelig- 
hed) strække sig fra Karstrængene til Overhuden. Disse Listers 
Celler ere temmelig store, paa Længdesnit rektangulære; deres 
Vægge ere kun svagt forvedede og fortykkede samt forsynede med 
korte, rette Porer.  Ovenover Karstrængene, altsaa paa disses 
Hadromside, er det mekaniske Væv 2 å 3 Cellelag bredt, under- 
neden henholdsvis 1 eller 2, alt efter Karstrængenes Mægtighed. 
Forfølge vi en saadan Stereomstræng fra Bladets nedre til dets 
øvre Dele, f. Ex. ved en Række af konsekutive Tværsnit, vil man 
. Sé, at Listen ikke under sit hele Forløb uafbrudt berører Over- 
huden, men at den hist og her trækker sig lidt tilbage derfra og 
lader Pladsen indtages af et Lag klorofylførende, langt mindre 
Celler (nemlig Palissaderne). — Hvorvidt disse til Karstrængene 
knyttede Længdelister alene have en mekanisk Funktion, er nærmere 
omtalt andensteds; her skal der endnu blot göres opmærksom рай, 
at der i Bladet ikke findes andre Vævsystemer, specielt ingen 8еј- 
bast, der kunde spille nogen Rolle som afstivende Væv. 

 Assimilationsvevet, det grënne Mesofyl, er meget smukt og 
ejendommelig udviklet. 

Med Hensyn til dette Væv er Bladet kun svagt bilateralt, 
næsten isolateralt udviklet; Maaden, hvorpaa Cellerne slutte sig til 
hverandre, er altsaa temmelig éns for Under- og Oversidens Ved- 
kommende. Som Følge af den Maade, hvorpaa det mekaniske Væv 
med dets Karstrænge er fordelt i Bladet, er hele Bladkødet delt i 
lange, strængformede, lakunøse Masser, adskilte af hint, men ind- 
byrdes naturligvis éns byggede. Umiddelbart under Overhuden 
findes et enkelt Lag af korte Palissadeceller, som tiltage i Længde 


1) Hos Bentham et Hooker, Gen. plank, И» ch 1019, læses: Folia. - b 
haud raro laxe fenestratovenosa“ . mus [i Engler Jue 
nat. Pflanzenfam., П, 4 Abth. Pik 21] ar" opfattet Forholdet korre 


275 


ned imod Bladets Basis; (om deres Form nederst nede vil siden 
blive Tale). Пе berøre i Regelen hinanden med deres Sideflader, 
medens de mod Bladets Spids og Grund vendende Vægge ere ad- 
skilte ved smalle, luftfyldte Intercellularer. Tangentialdelinger findes 
ikke i dem, end ikke der, hvor de ere længst. Et Længdesnit af 
Assimilationsvævet viser os altsaa et fortløbende Palissadelag saa 
vel under Bladover- som Undersidens Hudlag; dog ег dette 
noget løsere paa Undersiden. Forbindelsen mellem begge tilveje- 
bringes ved Lameller af bladgröntførende Celler, der som Dia- 
fragmer adskille en stor Mængde Luftkamre, som især i Bladets 
Basis have en Störrelse, der tillade dem at skælnes uden For- 
störrelse; det er disse Diafragmer, som hos enkelte Forfattere have 
givet Anledning til Antagelsen af Tværnerver i Bladet. Som 
Længdesnittet, der viser os Diafragmet i dets Midte som en enkelt, 
noget fremad hældende Cellerække, yderligere lærer os, støder denne 
ikke umiddelbart op til Palissaderne, men grener sig baade forneden 
og foroven i vifteformet udløbende Cellerader, hvis yderste Celler 
staa i Forbindelse med smaa Grupper af Palissadeceller. Dette 
minder i höj Grad om det Arrangement, som Haberlandt!) 
lader bero paa Principet om Stofbortledningen ad kortest mulige 
Vej, og som jeg kalder det ,brachyodiske^ Princip, — i det 
mindste ved en flygtig Betragtning; paa dette Sted skal jeg ikke 
nærmere indlade mig paa Spörgsmaalet, men blot henvise til dette 
Arbejdes almindelige Del. Ses Diafragmerne fra Fladen, altsaa 
paa Tværsnit af Bladet, vise de sig sammensatte af et énsartet 
Armparenkym, altsaa forsynede med en Mængde, temmelig store 
Cellemellemrum; det Haberlandt'ske Princip om Overfladens For- 
Störrelse er her bragt til smuk og karakteristisk Udførelse. 

Hvad Indholdet af alle disse assimilatoriske Celler angaar, da 
har jeg lige saa lidt hos denne som hos nogen af de andre under- 
søgte Eriocaulaceer fundet særlig ejendommelige Stoffer; stivelse- 
FETE ee 


') Vergl. Anat. des assim. Gewebesystems der Pflanzen. [Pringsh. Jahrb. 
08]. 


18* 


276 


dannende, veludviklede Klorofylkorn, som i Palissaderne særlig 
findes op ad de vertikale Vægge, ere indlejrede i et увозе 
Plasma med ikke synderlig stor Kærne; det fortjener at anføres, at 
jeg har fundet karakteristiske, meget smaa Krystaller, én eneste i 
hver Celle, 1 dette Угу; deres Forhold overfor Kiorbrintesyre og 
Edikesyre viser, at de bestaa af Kalciumoxalat. De have en ejen- 
dommelig Form, nemlig som et meget kort Prisme. 

Inden vi forlade Bladet, kan der endnu være Anledning til at 
fremkomme med et Par Bemærkninger om et Forhold i dets nederste, 
klarere, med större Luftrum forsynede Del. Denne er udstyret med 
hindeagtige Kanter dannede af to Lag Celler, idet Over- og Under- 
sidens Hudlag her hvile umiddelbart paa hinanden. Palissade- 
vær findes ikke i den midterste Del, idet de med det nævnte Vær 
homologe Celler ikke have den eylindriske Form og vertikale Stil- 
ling; de subepidermale Celler ere “derimod strakte i Retning af 
Bladets Længdeaxe, og paa Tangentialsnit ses de som lange, tynd- 
armede Celler med meget store Intercellularer; de ligge temmelig 
nöjagtig under Overhudcellernes Radialvægge, saa at störste Delen 
af disse Cellers Indervægge ere blottede; især korrespondere Over- 
hudens Længdevægge og det subepidermale Lags Længdearme meget 
regelmæssig med hinanden, medens Tværarmene og Tværvæggene 
ovenover ikke just altid dække hinanden. Under Spalteaabningerne 
ligge Assimilationscellerne [paa Tværsnit] saaledes som hos Elymus 
canadensis, som Haberlandts!) omhyggelige og smukke Undersøgelser 
have lært os. 

I Tilslutning til Bladet kan Blomsterskaftets skedeformede 
Forblad, den saakaldte Vagina, endnu blot nævnes; dens Bygning 
afviger i ingen Henseende fra de Наде Lovblades, kun er den 
ikke saa tyk som disse; vi skulle derfor ikke særlig opholde 08 
ved denne Bladform. 


1) Cfr. Haberlandt, 1. c., tab. V, fig. 18, og Physiol Anat., раб: 311, 
fig. 106 A. 


Roden. 

Slægten Eriocaulon udmærker sig ved sine svampede, i törret 
Tilstand fint tværstribede Rødder; E. helichrysoides danner i denne 
Henseende ingen Undtagelse, men har fra Rhizomets nedre Del 
et Knippe af tykke, aldeles typiske Rødder. Paa mit Materiale 
[ét Exemplar], som ikke var udgravet med fornøden Forsigtighed, 
men snarere revet op af Jorden, manglede desto værre alle Rod- 
spidser; om disses Bygning i histologisk Henseende, som jo vilde 
være interessant at faa klaret, kan jeg derfor intet anføre. Hvad 
de cylindriske, ugrenede Rødders øvrige anatomiske Forhold angaar, 
skal følgende anføres. 

Tværsnittet viser os en polyark Centraleylinder, i hvis af lang- 
strakte, tyndvæggede, temmelig smaa Parenkymceller dannede Grund- 
vær man i Midten ser tre å fire meget vide, næsten sammenstødende 
Nætkar. Langt snævrere Skruekar danne Hadrompladerne, som i 
Regelen naa til Skeden, altsaa gennembryde Perikambiet og 
afvexle med de ikke i nogen Henseende fra det normale afvigende, 
раа Tværsnit rundagtige Leptomgrupper. —Endodermis sammen- 
sættes af tyndvæggede, men forkorkede Celler, paa hvis Radial- 
vægge de Caspary'ske Pletter ikke tydelig kunne iagttages; [om de 
have været fremtrædende paa yngre Stadier, maa jeg lade staa hen]. 
Som sedvanlig især paa monokotyledone Planters Rødder staa 
Endodermens Radialvægge i Forlængelsen af de øvrige Radialvægge 
i Barkparenkymet, hvis Celler i det hele taget vise en meget regel- 
mæssig og elegant Ordning baade i radiale og concentriske Rækker. 
Imellem Inderbarkens inderste, brunlige Cellevægge, som blive smudsig 
gule med Klorzinkjod, findes ingen Mellemrum, men i Retning ud- 
efter optræder der snart saadanne, først meget smaa, derpaa stadig 
större; de yderste af Inderbarkens eylindriske Celler støde op til 
hverandre med korte, radialt stillede Arme, medens de laterale 
Vægge direkte berøre hinanden; paa denne Maade dannes her större 
Luftgange, indtil vi ude i Mellembarken træffe store og anselige 
Luftkamre. Disse ere utvivlsomt opstaaede skizogent, men udvides 
i al Fald paa et senere Stadium ganske betydelig ved de radiale 


278 


Kammervægges Sammenskrumpen, der atter ег en Følge af, at 
Cellerne, som uden Mellemrum slutte til hverandre, tömmes og falde 
sammen. De horizontalt eller (i Regelen) noget skraat stillede Dia- 
fragmer [X, 1] falde derimod ikke sammen; de ere sammensatte af 
horizontalt stillede, flade, stjærneformede, bladgröntholdige, temmelig 
tykvæggede Celler, hvis Vægge bestaa af ren Cellulose, og paa de fri 
Flader beklædes med et yderst tyndt, kutikulariseret Yderlag; disse 
Diafragmer, som med korte, op- og nedad divergerende Arme sætte 
sig fast paa Inderbarkens yderste Celler og udadtil støde op til 
det forkorkede, subepidermale Cellelag, ere Aarsagen til den törrede 
Rods tværstribede Ydre. Т det nys nævnte Epidermoidallag ere 
alle Celler omtrent lige lange; paa Tværsnittet ses dets radiale 
Cellevægge at alternere med Overhudens. Dennes tyndvæggede, 
temmelig store Celler ere sete fra Fladen langstrakt rektangulære 
eller sexkantede; Rodhaar har jeg ikke fundet paa mit Materiale. 


Actinocephalus polyanthus Kth. 


Én anden Væxtform indenfor Eriocaulaceernes Familie er Acti- 
nocephalus, ligesom Platycaulon m. fl. en Underslægt af Paepalanthus, 
og, som det synes, en meget naturlig Afdeling. - Flere Arter af 
denne for Camposegnene saa karakteristiske!) Eriocaulacé ere henad 
Mandshöjde, have forholdsvis rig og ejendommelig Forgrening 08 en 
halv træagtig, meget solid Stamme; denne skal i Følge Martius's 
Iagttagelser”) paa selve Voxestedet endog voxe i Tykkelse ligesom 
Palmernes [et Punkt, som mit Materiale desto værre ikke hår til- 
ladt mig at undersøge nærmere], og den Rigdom af Blomster, som 
frembringes, overgaar alle andre Eriocaulaceers og er i og for sig 
overordenlig. 

Medens mange Eriocaulaceer voxe ved Vand eller раа fugtig 
Jord, staa Actinocephalus-Arterne paa tör Grund, udsatte for Solens 


1) Griesebach: Vegetation d. Erde, 2te Aufl, II, pag. 385. 
*) Martius: Епосашеае; [L c., pag. 20]. 


279 


Glød; vi kunne derfor vente tildels andre anatomiske Forhold hos 
dem i de vegetative Dele, hvorom Talen nedenfor vil være. 

Mit Materiale har bestaaet i blomsterbærende, udvoxne Skud 
samt et lille Stykke Rhizom med et Par Rødder; desuden et ved 
Grunden afskaaret, helt Exemplar med unge Skud (Blomsteranlæg, 
yngre Stængler, men ingen Rødder). Alt Materialet var sendt fra 
Glaziou og bevaret i Spiritus. 


Rhizomet. 


Overhudens Areal er, da Bladene sidde saa særdeles tæt, af 
minimal Störrelse; der findes selvfølgelig ingen Spalteaabninger, 
hvorimod der er en desto rigeligere Udvikling af Haar imellem 
Bladenes Basaldele. Disse Haar, der bæres af to lave, noget mere 
tykvæggede Grundceller, bestaa i øvrigt af meget langstrakte, tynd- 
væggede, med klart, vægstillet Plasma forsynede Celler og opnaa 
den betydelige Længde af indtil et Par Centimetre. Overhudscellerne 
ere paa Tværsnit næsten kvadratiske, sete fra Fladen rektangulære, 
ikke særlig tykvæggede. 

Barkens ligeledes kun svagt fortykkede, énsartede Parenkym- 
celler med lave Porer ere lidt langstrakte og vare paa mit Materiale, 
som besad Blomsterstandsanlæg, fyldte med kugleformede Stivelse- 
korn; Cellemellemrummene ere faa og meget smaa. Egne Kar- 
strænge findes ikke i Barken; de igennem den gaaende Bladspor- 
strænge (der gaa ind i Centraleylinderen) ere tynde, retlobende og 
uden Anastomoser; de ere hver især omgivne af en af tyndvæggede, 
forkorkede Celler sammensat Skede. | 

Endodermen, som gennembrydes af Bladsporene, er uden Præ- 
paratets Behandling med koncentreret Svovlsyre ikke meget tydelig; 
dens forkorkede, langstrakte, parenkymatiske, paa Tværsnit mere 
eller mindre énsartede Celler, som i Regelen ere firesidede, ligge i 
ét eller (paa flere Steder) i to Lag. Сазратузке Pletter ere ikke 
paaviselige, og om Væggene med Alderen blive sklerenkymatiske, 
Som vi saa ofte sé i Rhizom- og Rodskeder, har mit Materiale ikke 
kunnet lade mig afgöre. 


280 


Centraleylinderen, hvis yderste Cellelag, Pericyklen, er alt andet 
end særlig udpræget, bestaar af Grundvæv og Karstrænge. Hint 
er i alle væsenlige Henseender af samme Beskaffenhed som Barken, 
og indeholder ogsaa Stivelse ligesom denne; dets axile Parti er en 
karstrængfri Marv. 

Karstrængene, der hver for sig omgives af en Art Skede af 
svagt fortykkede, fladporede Parenkymceller, som ere stivelsefri og 
svagt forvedede, ere i Tværsnit temmelig store; de ere meget 
bugtede og anastomosere derved, især da de (navnlig i Central- 
cylinderens уйге Dele) ere temmelig tæt stillede. Deres for 
Resten meget interessante Bygning stemmer ganske med deres, som 
forekomme i den overjordiske Stængel eller Stamme, og jeg ор- 
sætter derfor Beskrivelsen deraf til nedenfor. Med Hensyn til Blad- 
sporstrængene kan her endnu anføres, at de efter at have gennem- 
brudt Endodermen. fortsætte sig lige ind i Centraleylinderens Grund- 
væv imellem dens perifere Strænge, hvorfor et indenfor Endodermen 
ført Tangentialsnit viser os dem i Tværsnit; de lægge sig op til 
de inderste Rhizomstrænge. 


Lysskuddet. 


De basale. Dele af dette have ikke staaet til min Raadighed i 
ældre Tilstand; jeg har derfor ikke kunnet undersøge det inter- 
essante Spörgsmaal om Tykkelsevæxten, der, som ovenfor nævnt, 
angives at finde Sted. I nogle af de bredt lancet- linjeformede 
Blades Axler dannes de tykke Grene, der bære de skærmstillede 
Blomsterkurves Skafter; disse Grene, altsaa Axerne af 2den Orden, 
vise en i denne Plantefamilie sjælden Ejendommelighed, idet de fra 
deres Støtteblads Axel ere forskudte lodret opad indtil et ovenover 
siddende Blad; de udspringe derved umiddelbart under dette til 
Siden for dets Median. Efter her at have böjet sig ud fra Moder- 
axen bære de et Stykke fra Insertionspunktet deres første, ind imod 
hin vendte Blad, som forneden er helt stængelomfattende; lige 888 
lidt som der i de almindelige Løvblade er nogen (fremtrædende) 
Midtribbe, findes der her nogen saadan; endnu mindre kan det 


281 


kaldes tvekølet, hvilket aabenbart hænger sammen dermed, at de 
unge Sideskud i Knoplejet ikke ere trykkede saa fast ind imod 
Hovedaxen. 

De anatomiske Forhold i det helt udviklede Lysskud ere følg- 
ende. En Overhud, en Bark og en Centraleylinder ses let paa 
Tværsnit, men derimod kan en tydelig Endodermis og Pericykel 
ikke paapeges [smlg. dog nedenfor], ikke engang ved Anvendelsen 
af koncentreret Svovlsyre eller andre Reagentier. 

Overhudens store, paa Tværsnit noget radialstrakte Celler ere 
lidt udhvælvede; de have et tyndt, vægstillet Plasma og tydelig 
Kerne; Spalteaabninger forekomme ikke. 

Barkens Celler ere tyndvæggede, langstrakte, parenkymatiske 
og uden Porer; de have et Indhold som Overhudens, mangle Stiv- 
else og Klorofylkorn (i det mindste have protoplasmatiske Legemer, 
der kunde tydes som Kloroplastider, ikke været at só paa mit Ma- 
teriale), og antage med Safraninopløsning en tydelig, om end ikke 
stærk rod Farve. Et sammenhængende Lag af ulige store Celler, 
som have noget stærkere, fortykkede Vægge, der ere forvedede, 
synes at afslutte Barkparenkymet indadtil. Safranin meddeler Væg- 
gene 1 dette Lag samme røde Nuance som de egenlige Barkceller, 
og netop herved fremkommer der en Modsætning til de (for en stor 
Del stærkt fortykkede) indenfor liggende Celler af Centraleylinderen, 
hvis Farvetone er en anden og lysere. Om dette inderste Lag i 
Barken er en Art Endoderm, maa jeg lade staa hen. De i Barken 
forekommende Karstrænge, Bladsporene, have kun ringe Diameter; 
de løbe under meget spidse Vinkler ind i Centraleylinderen, med 
hvis indre Karstrænge de længere nede forene sig. De ere peri- 
floómatiske; enkelte af dem synes at være kollaterale. Deres 
Elementer ere de samme som Centraleylinderstrængenes, og de ere 
hver især omgivne med en Skede af fortykkede og forvedede, lang- 
Strakt-parenkymatiske Celler. 

Selve Centraleylinderen, som især paa safraninfarvede Præpa- 
rater fremtræder med stor Tydelighed, bestaar dels af Grundvær, 
dels af Karstrænge. Eftersom disse ere lejrede tættest ude i peri- 


282. 


ferien, er hint især fremtrædende inde i Midten, uden dog at op- 
træde som en strængfri Marv. I den umiddelbare Omegn af Kar- 
strængene danne Grundvævscellerne en mekanisk Skede paa flere 
Cellelags Tykkelse; disses Cellevægge ere stærkt fortykkede, have 
ingen Mellemrum imellem sig og farves stærkt af Safranin!); 
de andre Grundvævsceller, blandt hvilke vi finde smaa, trekantede 
Mellemrum, ere derimod kun svagt fortykkede. Ude i Central- 
eylinderens Periferi, hvor Karstrængene ligge tæt, flyde Skederne 
sammen eller berøre hinanden, og her er det altsaa, at Differensen 
i Safranintinktionen mellem dem og inderste Barklag træder frem, 
særlig ved Anvendelsen af stærke Forstörrelser og fine Snit. 

De noget yngre Stængler, som have staaet til min Raadighed, 
vare af relativ betydelig Diameter, indtil с. 3 Centimetre. Den 
tyndvæggede, storcellede Epidermis er uden Spalteaabninger, men 


desto rigeligere forsynet med lange, paa den sædvanlige Maade 


det være mig tilladt at fremkomme med et Par Bemærkninger; dets 
Nytte ved Studiet af Cellekærnedelinger er tilstrækkelig bekendt 
gennem Strasburgers о. a.s Undersøgelser, men ogsaa ved Un - e 
søgelsen af Vævstrukturer, Karstrænge о. а. vil det, saaledes som Jeg 
netop ved disse Studier har haft Lejlighed til at erfare, og som ogsaa 
for andre Tilfældes Vedkommende er omtalt i Strasburgers Practicum, 
kunne göre god Nytte. Der er dog ét Punkt, som trænge 
nærmere Undersøgelse: dets Optagelse i kemisk forandrede Cellulose- 
hinder, saasom kutiniserede eller lignificerede; med andre Ord, om 
dette Farvestof (saa vel som for Resten ogsaa Jodgrönt, Metbylgrö à 
m. m.) ikke skulde kunne lade sig benytte som Reagens. Jeg T 
endnu ikke selv tillade mig nogen Dom herom; det forekommer mug 
imidlertid, at disse Anilinfarver, saa god Tjeneste de end i mangt et 
Tilfælde yde, ikke egne sig til Reagens overfor Membranbeskaffen- 
heden, i al Fald virke de langtfra éns paa alle Planter. Ikke engang 
det af Giltay saa stærkt berömmede Haematoxylin synes 
have nogen konstant Virkemaade. ж” 

Ved Fremstillingen af Balsampræparater har jeg benyttet den Ж. 
fra Zoohistologien vel bekendte Fremgangsmaade: Tinetion, Udvads З 
ning i Alkohol, Overføring i Nellike- (el. Cedertra-) olie, Indlægning . 
Xylol-Kanadabalsam. Mine Safranin-Przparater have holdt 818 
flere 5 


288 


byggede Haar. Barkcellerne ere langstrakte, раа Tværsnit afrundet- 
polygonale; imellem dem findes ingen Mellemrum, deres Plasma 
er vægstillet uden Klorofylkorn og Stivelse, men med tydelig af- 
rundet Cellekærne. Det inderste Lag i Barken, som vi nylig i den 
udviklede Stængel paaviste at være af en lidt anden Beskaffenhed, 
er her ganske som den øvrige Bark; det er endog ikke let at paavise 
Grænsen for Centraleylinderen nöjagtig, da man kun af dens Kar- 
strænges tætte Stilling kan slutte sig til, hvor Barken omtrentlig 
maa høre op. Paa dette Stadium, som er langtfra at være noget 
særdeles ungt, eftersom Karstrængene forlængst ere traadte ud af 
Desmogentilstanden, ere deres Skeder tydelige, især ved den stærkere 
Farvning, som deres Cellevægge antage i Safraninpræparater og paa 
Grund af deres Mangel paa Stivelse, hvilket Stof netop findes 
rigelig i det øvrige Grundvæv. 

Vi have allerede flere Gange nævnt Karstrængene uden endnu 
at komme ind paa deres Struktur; hos denne Underslægt er der 
imidlertid særlig Anledning til at dvæle ved dem, da de frembyde 
en Ejendommelighed, som efter min Erfaring ikke forhen er funden 
hos nogen anden Plante. 

Hver Streng (ҮІ; 10g 2] indtager temmelig megen Plads; de 
yderste Kar ere saa store, at de kunne ses uden Forstörrelse. Ikke 
alle Karstrængene ere af samme Störrelse, men de indre ofte 
betydelig mindre end de ydre. Vi have sét, at allerede Barkens 
Karstrænge vare usædvanlige, idet de vel hørte til den hos Mono- 
kotyledonerne ingenlunde ualmindelige koncentriske Type, men vare 
perifloómatiske. Нег i Stammens (saa vel som ogsaa i Rhizomets) 
indre Vær udvikles der uden om Leptomet (Мі; 1,2; 1] igjen 
еп (ganske vist ofte hist og her af Parenkym afbrudt) Kreds af 
Kar [s]. Vi have altsaa en Stræng for os, hvis Midte (i Regelen) 
optages af tyndvæggede, langstrakte, kambiformagtige !) Celler med 
ИИ, 

') учы Үзу kan utvivlsomt ikke betegnes som virkeligt Leptom. Jeg 


maa hertil bemærke, at det for det første ofte er saa lidet udviklet, 
at det næsten ikke kan paavises, og for det andet, at det ikke er lyk- 


284 


periferisk stillet Hadrom [p], og вош altsaa indtil dette Sted synes 
at være perixylematisk, men udenom dette Væv dannes de samme 
Vævformer igen i samme Orden, saa at der altsaa paa Tværsnit 
bliver to Hadromkredse adskilte af (forholdsvis storcellet) Leptom. 

Ny Betegnelser ere ikke behagelige at indføre; paa Lednings- 
vævets og Karstrængenes Omraade have vi allerede Betegnelser nok, 
ja saa mange, at man maa være betænkelig ved at foreslaa flere. 
Med Hensyn til de nys beskrevne Strænge kan jeg dog ikke andet 
end ønske et Navn; de afvige, saa vidt jeg kan sé, fra de hidtil 
bekjendte Typer. Jeg har i første Afsnit foreslaaet at kalde dem 
„bikoncentriske“ ; skulde nogen finde dette Ord tvetydigt, fordi det 
ikke saaledes som peri-,xylematisk* og peri-,floömatisk* bestemt 
angiver Lejringsmaaden af Mestomets to Partier, vil jeg yderligere 
betegne dem som ,,exo-hadromatiske*, о: de, hvis Hadrom ligger 
yderst. 

Leptomet i de bikoncentriske Mestomstrænge er paa Tværsnit 
mere storcellet, end Tilfældet plejer at være hos Eriocaulaceerne; 
særlig gælder dette det yderste, hvori Sirørenes store, polygonale 
Masker ere lette at skælne fra Annexcellernes smaa, stærkt plasma- 
fyldte. Det ег muligt, at ikke alle Tværsnittets Masker ere af 
egenlige Leptomelementer; muligvis ere nogle af de mest periferiske 
Parenkymeeller; Længdesnit synes mig undertiden at tyde derpaa, 
og i saa Fald have vi vel Elementer af det Væv for os, som Tro- 
schel?) betegner som Amylom; jeg ved i al Fald næppe andet at 
sammenligne det med, men jeg skal indrömme, at netop dette Navn 
her ikke passer i bogstavelig Forstand, eftersom Stivelse ikke fore- 
kommer deri (og Garvesyre heller ikke har kunnet paavises). Раа 
Længdesnit ere baade Sirørene og Annexcellerne langstrakte, tynd- 


kedes mig heri saaledes som i det udenfor liggende, utvivlsomme ME 
tom at paavise Sirør (med lidt kalløse Siplader, hvori dog еее 
have været mig höjst utydelige); det er muligt, at de E pee 
snit leptomlignende, axile Væv er at opfatte som Vedparenkym, ber 
staaende af kambiformlignende Celler. 

1) Le. pag. 8. 


285 


væggede Celler af sædvanlig Bygning; det fra saa mange Sirør 
bekendte Slimindhold har jeg ikke fundet (ikke engang i den ældre 
Stængels Karstrænge); noget kalløse Siplader ere derimod tilstede, 
smukkere udviklede end hos andre af mig undersøgte Eriocaulaceer, 
og i Annexcellerne, der ligesom Sirørene have tydeligt, vægstillet 
Plasma, findes langstrakte, smalle Cellekærner. 

Den yderste, ikke sammenhængende Karkreds bestaar af meget 
store, paa Tværsnit polygonale Kar. I den yngre Stamme havde 
disse endnu deres vægstillede, ofte lidt sammentrukne Plasma- 
belægning, og paa Længdesnit saas Vægskulpturen nylig anlagt; 
de udvikle sig til meget smukke Nætkar med tværstrakte, række- 
stillede Porer, de Bary's ,leiterförmiges Netzgefåss". Deres Tvær- 
bunde gennembrydes af et eneste, meget stort cirkelrundt Hul, som 
er c. Уз af Karrets Diameter, og de af disse Bunde begrænsede 
Led, Karrets oprindelige Celler, ere temmelig korte. 

"Vævet her udenfor er Grundvsv, som senere udvikles til de 
allerede omtalte Skeder. 

Paa Tværsnit af ganske unge Stængelstykker har jeg kunnet 
følge disse bikoncentriske Mestomstrænges Udviklingshistorie. 

I Midten af eller noget excentrisk i de meristematiske, af 
stærkt plasmafyldte, langstrakte Celler dannede Desmogenstrænge 
opstaa de første, meget snævre Ringkar; men idet disse hurtig 
Sammentrykkes, dannes der i en Kreds noget udenom dem (altsaa 
omtrent i Randen af Desmogenstrængen) nye Kar, dels Ring-, dels 
Skruekar, hvorhos der ogsaa opstaar Hadromparenkym- (el. Amylom?) 
Celler. Efterat det herudenom liggende Væv har antaget Karak- 
teren af Leptom, anlægges endelig til sidst den yderste, ovenomtalte 
ånden Karkreds. 

Den hele Udvikling af denne interessante Mestomstræng fore- 
gaar altsaa centrifugalt. Selve Strængene opstaa i Centralcylinderen 
ogsaa centrifugalt. 

Vi have ovenfor ikke nærmere beskrevet Rhizomets Karstrænge; 
her kan nu tilfojes angaaende dem, at deres histologiske Sammen- 
Sætning i Hovedtrækkene er ganske ligesom Lysskuddets Strænges; 


286 


де periferiske Kar ere videre og have langt kortere Led med videre 
Masker i deres mere uregelmæssige, nætformede Fortykkelser. 


Kurvskafterne, 


som i saa stort et Antal udgaa fra Enden af de tyndere Grene 
[„саршша wmnbellata^|, ere meget smækre, 3 å 4 Centimeter 
lange og besatte med lange, opadrettede, udstaaende Haar. Hvert 
Kurvskaft er ved sin Grund omgivet af en tæt sluttende, centi- 
meterlang vagina, dets Forblad; de øverste, temmelig smaa Blade 
paa de tynde Grene ere rykkede tæt sammen til en Art Svøb 
lige under det hele Knippe af Kurvskafter; disse Svøbblades 
Divergens er i Regelen 2/5, og de ere де sidste Blade paa Skud- 
det. Kurvskafterne sidde tilsyneladende uden Støtteblade indenfor 
Svøbet; førend jeg faar denne store, sammensatte Blomsterstands 
Udviklingshistorie undersøgt, kan jeg intet sikkert anføre om dens 
Forgreningsforhold; men at dömme efter Kurvenes Udspringsfølge 
synes her at foreligge en Samling svikkelagtige Forgreningssystemer; 
med virkelige Skærme have vi i al Fald ikke at göre. For øvrigt 
forbeholder jeg mig ved en senere Lejlighed at komme tilbage til 
dette Punkt. 

Hvad det tynde Skafts anatomiske Forhold angaar, skal jeg 
anføre følgende. Det er mere sammensat bygget, end man skulde 
vente efter dets Spinkelhed. Overhuden indeholder intet Bladgrönt 
og er meget tykvægget; dens langstrakte Cellers opad hældende 
Endevægge ere saa vel som Radialvæggene udstyrede med ret store, 
skævt stillede Krydsporer. I to eller tre Rækker nedad Skaftet 
findes de paa Tværsnit fuglenæbsformede Spalteaabninger, nemlig 
lige ud for det indenfor værende Assimilationsparenkym ; fra det 
mellemliggende Угу udgaå tykvæggede, klare Haar. Disse besta 
forneden af to Grundceller (en underste, stærkt opsvulmet og frem- 
springende og en øverste lavt-cylindrisk), hvorpaa to meget lange, 
glatvæggede Celler afslutte Haaret; Væggen mellem dem er forsynet 
med en stor, tydelig Pore; Endecellen ender i en lang, glasagtig 
Spids. I Barken findes indenfor den behaarede Del af Overhuden 


287 


tre (eller to) af meget faa (i Regelen tre) Cellelag sammensatte 
Strænge af langstrakte, tykvæggede, mekanisk virkende Celler uden 
Cellemellemrum og Bladgrönt; de ere meget brede udadtil, men 
indadtil kun af én eller to Cellers Brede, altsaa prismatiske med 
en Kant indad. De afvexle med lige saa mange klorofylførende 
Parenkymmasser, Assimilationsvævet, hvis store Cellemellemrum 
udadtil gennem Spalteaabningerne staa i Forbindelse med den 
уйе Luft. Paa Tværsnit er Ordningen af disse tyndvæggede Celler 
meget uregelmæssig; paa Længdesnit ses det brachyodiske Princip kun 
med ringe Tydelighed at gøre sig gældende; dog kan en gruppevis 
Ordning af de yderste, som korte Palissader udviklede Celler paa 
de indenfor værende hist og her iagttages; dette assimilerende 
Увув Mægtighed er kun ringe. 

Saavel dette som de omtalte mekaniske Vævmasser grænse indadtil 
direkte op til en ikke forkorket, temmelig storcellet Endodermis eller 
Skede, der paa Tværsnit som en bugtet Kreds omgiver et System af 
tre eller to Karstrænge, medens et lignende Antal af spinklere Kar- 
Strænge afvexlende med hine hvile i' dens Indbugtninger, men раа 
deres Ydersider ere omgivne med Halvskeder af samme Beskaffenhed 
Som den førstnævnte. Skedens Celler have noget fortykkede Vægge; 
de ere temmelig lange. De tre (eller to) af dem indesluttede Kar- 
Sstrænge ere kollaterale, Hadromet er sammensat af videre, sidestillede 
08 snævrere, midtstillede Skruekar (de videste gaa over til Nætkar 
раа sine Steder); paa Protohadromets Plads er en med Karrester 
forsynet Lakune tilstede. Disse indre Strænge, som imellem sig 
have et temmelig smaacellet Marvparenkym, ere paa deres Leptom- 
Side adskilte fra Skedecellerne ved bueformet, regelmæssigt Cellelag, 
hvis Radialvægge ikke staa i Forlængelsen af Endodermens; Cellerne 
ere mindre end dennes og have et protoplasmatisk Indhold. Om 
Vi i dette Уфу skulle se en Pericykel eller et Amylom, tör jeg ikke 
afgøre, Leptomet danner paa Tværsnit en rundagtig, meget smaa- 
masket Cellegruppe; Længdesnit vise os yderst smalle Sirør med 
næsten horizontalt stillede Siplader og (i Kambiformeellerne?) spole- 
formede, yderst smalle Cellekærner. De tre (el. to) ydre Karstrænge 


288 


afvige fra де пуз beskrevne ved Mangelen af Lakune, ved langt færre 
Kar samt ved Mangelen af det udenfor Leptomet omtalte Cellelag. 

Man vil altsaa ved disse Kurvskafter hos  Actinocephalus 
have bemærket, at de enten kunne være totallige eller tretallige; 
er der to Strænge indenfor Skeden, finde vi ogsaa to udenfor denne, 
to Assimilationsmasser, to mekaniske Strænge i Barken og to Rækker 
Spalteaabninger i Overhuden; i det andet Tilfælde gör paa samme 
Maade Tallet 3 sig gældende helt igennem. Overhovedet kan her 
strax anføres, at jeg ikke har fundet nogen Friocaulacé med ringere 
Antal Karstrænge i Kurvskafterne end her. Forskellen mellem de 
her omhandlede Skafter og de tidligere omtalte er, som det vil sés, 
egenlig ikke principiel, men bestaar væsenligst i en stærk Simpli- 
fication, naturligvis en Følge af Kurveskafternes ringere Fordringer 
til Styrke, da de baade ere korte og bære meget smaa Kurve. 


Bladet. 


Saa vel de grundstillede, store, haarede Løvblade, som de 
mindre, meget lignende paa de blomsterbærende Grene ere byg- 
gede éns i histologisk Henseende. Ligesom i de tidligere omtalte 
Eriocaulon-Blade have de parallele Nerver hos foreliggende Plante, 
hvoraf ingen fremtræder som Midtribbe, heller ikke Tværanastomoser 
imellem sig. Bladenes naturlige Retning er skraat opad, de øvre 
ere ganske tiltrykte. Alle ere de temmelig stive og solide. 

Et Tværsnit gennem Pladen [XII, 2] viser os et Billede, som 1 
mange Henseender afviger fra det, vi tidligere have lært at kende, 
og som tillige aabenbarer os en Elegance i den histologiske Struktur, 
som fortjener at fremhæves. Det er selv for en aldeles flygtig 
Betragtning en paafaldende stor Del af Tvær- (og selvfølgelig ogsaa 
Længde-) Snittets Areal, som optages af Overhuden [oe, we], særlig 
af Oversidens; omtrent ?/з ere alene Overhudsceller. Det af Over- 
huden indesluttede Vær er dels temmelig smaacellet Bladkød [as], 
dels större og mindre, men paa Grund af deres store Skeder [5] 
meget i Öjne faldende Karstrænge [Е]. 

Cellerne i Bladoversidens Overhud ere, sete fra Fladen, sex- 


289 


sidede, undertiden næsten rektangulære; et Længdesnit vinkelret 
paa Bladfladen viser os, at deres temmelig tykke, med glat Kutikula 
bedækkede, smukt lagdelte Ydervægge ere plane eller meget svagt 
bugtede, medens Tværsnittet viser os dem lidt udhvælvede. Inder- 
væggene af disse store Celler ere i Regelen svagt, men tydelig 
bølgede paa tværs, og Endevæggene staa meget skraat, men ere 
alle indbyrdes parallele. De hælde opad imod Bladspidsen. Denne 
deres ejendommelige Stilling medfører, at Overhudscellerne paa 
Tversnit hist og her synes tangentialdelte. Der findes ingen Spalte- 
aabninger imellem dem, men de karakteristiske Haar, hvis Dannelses- 
maade og Indföjning i Huden [XIL 1; kl jeg udførlig har skildret for 
Eriocaulons Vedkommende, forekomme her i samme Skikkelse som 
hos Platycaulon, idet de ете lange og klare Børstehaar. 

Undersidens Overhudseeller, hvis kemiske og fysiske Forhold ere 
ligesom Oversidens, ere (paa Tværsnittet) af höjst ulige Störrelse 
ГА, 2, ие), dog for saa vidt regelmæssige, som deres Höjde er mindst 
i Nærheden af Spalteaabningerne [st], hvis Lukkeceller ere de aller- 
mindste paa hele Bladets Tværsnit, hvorpaa den jævnt tiltager, 
indtil den midtvejs imellem de nævnte Aabninger opnaar sit Maxi- 
mum. Paa Længdesnit ses et höjst mærkeligt Forhold at göre sig 
gældende i disse store Overhudscellers Form, idet de indad imod 
Bladkødet udsende lige lange Forlængelser eller temmelig store, 
indad fladt afrundede Udposninger af Indervæggene (UL 1], ofte to fra 
Samme Celle; ved Siden af hinanden (i Bladets Tværretning) liggende 
Cellers Forlængelser ligge da omtrentlig i samme Linie. Overhudens 
besynderlige Form giver da paa Bladets Underside Anledning til 
Dannelsen af hvælvede Luftrum [7], formelige Buegange, i hvis damp- 
mættede Luft vi allerede her kunne bemærke, at de grönne Celler 
ikke rage op. Spalteaabningerne, som omtrent ligge i Flugt med 
Overhudscellernes Yderflade, blive derved hævede meget höjt over 
det grönne Bladkød, og Aandehulernes Sider (samt tildels deres 
hvælvede Loft) udgåres, som man vil lægge Mærke til, alene af 
Overhudsceller. Lukke- og Bicellernes Form og Lejring frembyde 
her de samme Forhold som hos Eriocaulon. 

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1888. 19 


290 


Bladets Karstrænge, som løbe parallelt fra Grunden til Spidsen, 
i hvilken de bueformet konvergere, ere af tre forskellige Störrelser, 
afvexlende med hverandre. Omtrent midt i Bladet ligge de tykkeste; 
imellem dem (1 samme Plan) og regelmæssig afvexlende med dem de 
næsttykkeste, medens Resten, de tyndeste, ligge i en Plan ovenover 
dem igen; underneden de først nævnte findes ingen. Alle disse 
Karstrænge ere paa forskellig Maade forbundne med Overhuden ved 
storcellet, med klart Indhold udstyret mekanisk Væv, der er bygget 
saaledes, som vi ovenfor allerede have lært det at kende hos den der 
beskrevne Eriocaulon. De tykkeste Karstrænge have mekanisk Vær 
paa begge Sider; det, som forbinder dem med Undersidens Overhud, 
er i Regelen noget mægtigere udviklet; de mindre Karstrænge ere 
derimod [paa Tværsnit] kun ved én, to eller hójst tre klare Celler 
forbundne med Oversidens Overhud. Hver Karstreng er kollateral; 
dens Kar og Sirør give mig ikke Anledning til særlig at opholde 
mig ved dem. Derimod maa det fremhæves, at hver Stræng er 
omgivet af to, særlig paa Safraninpræparater smukt fremtrædende 
Skeder; den уйге har stórre Celler end den indre, Radialvæggene 
afvexle (paa Tyærsnit) med hinanden. 

Assimilationsvevet er temmelig smaacellet og forholdsvis tæt. 
Paa Bladtværsnittet ses de stærkt bladgröntholdige Celler [X, 5] at være 
udstyrede med 5 à 6 korte, brede Arme, hvormed de støde sammen 
ladende smaa, oftest rundagtige Cellemellemrum imellem sig. Herfra 
undtage vi dog de brachyodisk ordnede Celler, som støde umiddelbart 
op til Karstrængskederne; de slutte tættere sammen og deres Vægge 
straale radieformig ud fra Skederne. Fremdeles have de til Overhuds- 
cellerne såa vel paa Bladundersiden som foroven stødende Palissade- 
celler en mere langstrakt Skikkelse. De egenlige, assimilerende 
Palissadeceller paa Oversiden ses paa Længdesnit af Bladet tem- 
melig løst forbundne indbyrdes; i det særlig respiratoriske Vær, som 
danner Aandehulernes indre Beklædning, ere де yderste, grönne 
Celler forbundne indbyrdes ved meget korte Udbugtninger, en Slags 
Antydning af et Armparenkym. I ingen af Bladkødets Celler finde 
Vi „spanske“ Vægge; i hver af dem iagttages “еп yderst lille, stav- 


291 


formet Kalkoxalatkrystal [Х, 5; EL Det brachyodiske Princip gör 
sig, i al Fald for Bladoversidens Vedkommende, ikke gældende i An- 
ordningen af de grönne Celler; snarere kunde man se det give sig 
tilkende i Bladundersiden, hvor Vævet inde ved Skederne (set paa 
Længdesnit) bestaar af langt færre Celler end udad ved Luftkamrene. 
I disses Bund rage de yderste (nederste) Bladkødceller frit frem, alle 
i samme Höjde. 
Roden. 

Fra Rhizomet udgaar der tynde, brune, seje Rødder med 
haarfine Sidegrene. Bygningen af disse Rødder viser, at de ere 
tilpassede til Opholdet i fast Jord. Vi finde yderst en tynd- 
vægget, af lange Celler dannet Overhud. Enkelte Steder afskæres 
der ved Tværvægge korte, kubiske Celler, som dele sig ved en paa 
Rodens Længdeaxe vinkelret Væg i to andre, hvoraf hver voxer ud 
til et langt, tyndt, ugrenet og encellet Rodhaar. Vi finde altsaa hos 
denne Plante Tvillingrhizoider. Yderbarkens store, klare, tynd- 
væggede, langstrakte Celler ere paa Tværsnit mangekantede; Inder- 
barkens ere tykvæggede, brune og sklerotiske [XL 3; i], hvilke Egen- 
skaber tage til, efterhaanden som шап nærmer sig Rodskeden. Det 
er disse tætsluttende, stærkt forvedede Celler, som udgöre det me- 
kaniske Element i Roden. Endodermens meget store, lidt radialt 
strakte Celler, hvis Endevægge et Længdesnit viser os stærkt skraat 
stillede, ere nemlig ikke fortykkede i nogen paafaldende Grad, dog 
nok til ikke at vise de Caspary'ske Skyggepunkter. 

I de tykkere Rødder, som vi her særlig mene, ег Central- 
cylinderen polyark [XI 3]. Vide, men kortleddede, stigeformet for- 
tykkede Nætkar ere spredte over hele Tværsnittet [t], i hvis Midte 
en „Магу“ altsaa ikke forekommer. De yderste, som sædvanlig 
snævre Skruekar [k] støde ofte, men ikke alle Steder direkte op til 
Endodermen [e], uden at dog nogen regelmæssig Afvexling af de Peri- 
kambiet [n] gennembrydende og de kun derfil gaaende Kar- 
Straaler kan paavises. Leptomcellerne skælnes раа Tværsnittet kun 
vanskelig fra ,Bindevævscellerne* [tissu comjonetif van Tieghem], 


08 еге i det hele ikke talrig tilstede. 
19* 


292 


I de særdeles tynde Siderødder [XL 1], hvis Bygning naturligvis 
er meget simpel, findes indenfor en storcellet Overhud med enkeltstil- 
lede Rodhaar et meget regelmæssigt, men faacellet Barkvæv, hvis 
Celler ere strængt ordnede i radiale Rader, hvori den yderste er meget 
stor, medens de inderste (to eller tre i hver Række) ere forholdsvis 
smaa; Skedens smaa Celler have de Caspary'ske Pletter paa Radial- 
væggene, Perikambiet er tydeligt, bestaar ligeledes kun af faa 
Celler, og Centraleylinderen er tillige ofte kun repræsenteret af ét 
Kar samt to tyndvæggede, ikke forvedede Celler, formodenlig Leptom- 
elementer. 


Platycaulonm consanguineum Keke. 


Visse Arter af denne höjst karakteristiske Eriocaulacé-Underslægt ` 
have trods al Forskellighed nogen habituel Lighed med de större 
Eriocaulonarter; det korte, ofte knoldagtige Rhizom og de meget 
tætsiddende, bredt-linieformede Blade minde om hine, medens de 
ejendommelige Blomsterstande og disses flade, ligesom fascierede 
Skafter, ikke at tale om Plantens mere læderagtige Beskaffenhed og 
i levende Tilstand sikkerlig forskellige Farve vise os en anden Type. 

Til min Disposition har staaet et velbevaret Exemplar, samlet 
af Glaziou og opbevaret i Spiritus ; jeg har bestemt det 
til at være nærmest beslægtet med P consanguineum, om ikke 
selve denne Art; Formerne af denne Gruppe ere lidt vanskelige at 
holde ude fra hinanden; det sandsynligste turde være, at det 
Exemplar, som har foreligget mig, er en Varietet af den nævnte 
Art; en saa nöjagtig Bestemmelse, som jo næppe engang kan fore- 
tages med Sikkerhed paa ét eneste Expl., især i denne Plantegruppe, 
har imidlertid her i dette Tilfælde næppe væsenlig Betydning. 


Rhizomet 


er kort, noget *krummet, tykt og tet besat med Blade, Bladrester 
og Rødder. Ligesom hos Eriocaulon skælne vi mellem en Overhud, 
en Bark og en Centralcylinder. 

Overhudscellerne ere kubiske, temmelig smaa; ein hver 


` 


298 


eneste danner et meget langt, glasklart Børstehaar sammensat af 
lange, eylindriske, glatvæggede Celler med tynde Tværvægge; dog 
ere Grundcellerne i et Antal af to eller tre lave eller kort eylindriske. 
Den meget ringe Overhudsflade, til hvilken der er Plads mellem 
Bladene, er altsaa aldeles beklædt med en tæt og lang, silkeblød 
Uld, som rager frem mellem de friske Blades Grunddele og udover 
Resterne af de visnedes; dette er Aarsagen til Familiens systematiske 
Navn, saa meget mere som den tætte Behaaring af netop denne 
Slags Haar (vi have allerede gjort Bekendtskab med dem hos de 
forrige) genfindes hos mange af de herhen hørende Arter. 

Under Overhuden ligger Barken; dens smaa, stærkt plasma- 
fyldte РагепсушсеПег, mellem hvilke der findes meget smaa Mel- 
lemrum, have noget opsvulmede Vægge med korte, flade Porer; 
de ere forsynede med usammensatte, kugleformede Stivelsekorn 
(Exemplaret var i Blomstring, men havde endnu mange unge 
Blomsterstande). Denne Bark gennemløbes af de ud i Bladene 
gaaende Karstrænge (hvorom mere nedenfor), som komme fra Central- 
cylinderen. Inderst i Barken træffe vi det mod Centraleylinderen 
afgrænsende Lag: Skeden eller Endodermen. Den er her dannet af 
noget uregelmæssige, tykveggede Celler, der i Regelen ligge i ét 
Lag, men paa sine Steder i to eller tre, og hvis Vægge, der ikke 
bestaa af rén Cellulose, men utvivlsomt ere forvedede, skönt jeg 
ikke har kunnet faa de sædvanlige Ligninreagenser til at vise det, 
længe modstaa Indvirkningen af koncentreret Svovlsyre. Paa Tvær- 
snit ere Skedens Celler, som. efter deres Fortykningsmaade maa 
henregnes til Russow's O-Skedeceller, rundagtige eller afrundet fire- 
kantede ; Længdesnit vise os dem langstrakte med skraat stillede 
Endevægge. | Gennem Væggene gaa lige, ugrenede Porer. Denne 
Skede, der altsaa er en , Fælles*-(,,gemeinsame*) Skede, har aaben- 
bart en mekanisk Funktion. 

Centraleylinderen, hvis yderste Cellelag jeg lige saa lidt hos 
denne Plante, som hos en Mængde andre undersøgte Eriocaulaceer 
har fundet særlig udpræget, og som endda ofte er afbrudt af Kar- 
Strengene, men som danner den saakaldte Pericykel, bestaar des- 


294 


uden af Karstrængene og det interfascikulære Parenkym eller Grund- 
vævet; dette ligner i alt væsenligt Barkvævet, men var paa mit 
Expl. noget mere stivelseholdigt. Karstrængene, hvis Undersøgelse 
noget besværliggöres af deres höjst uregelmæssige Forløb og mang- 
foldige Anastomoser, ere tættest samlede ude imod Centralcylinderens 
Periferi. Hver Streng er omgiven af sin Skede, som for øvrigt 
ikke meget væsenlig adskiller sig fra Grundvævet paa Tværsnittet; 
dog maa det anføres, at jeg ikke har fundet Stivelsekorn i dens 
Celler; paa et Længdesnit derimod ses den sammensat af meget 
lange Celler med skraa Endevægge, og endelig viser Forholdet 
overfor kone. Svovlsyre, at vi have at göre med et meget resistent Vær. 

De hyppige Anastomoser, hvorved Karstrængene paa en kortere 
eller længere Strækning løbe tæt sammen, med Elementerne delvis 
sammensmeltede, frembringe ofte paa Tværsnit Billedet af höjst 
uregelmæssig sammensatte, næsten abnorme Strænge. De enkelt- 
løbende, sondrede Strænge ere koncentriske og have ligesom Acorus, 
mange Cyperaceer, nogle Juncus-Arter!), og fremdeles den ovenfor 
beskrevne Eriocaulon-Art m.fl.  Hadromet yderst, ere altsaa, som 
ovenfor anført, perixylematiske. Hadromet bestaar for øvrigt inderst 
af korte, smalle Skruekar, yderst væsenligst af kortleddede, gullige, 
temmelig vide Kar, som ere næt- eller stigeformet fortykkede; раа 
et Længdesnit ses det, at (gennembrudte) noget hældende Tvær- 
skillevægge i disse i Regelen for manges Vedkommende staa i 
samme Höjde; det ser ud, som om flere ved Siden af hinanden 
liggende Karled vare fremgaaede ved Længdedelinger af én op- 
rindelig Modercelle; jeg har ikke kunnet følge Udviklingen af dette 
Forhold, ligesom jeg i det hele ikke har studeret Rhizomspidsens 
Bygning ved denne Lejlighed, da jeg af andre Grunde har været 
nødt til at spare mit Materiale; men jeg haaber ved en senere 
Lejlighed at komme tilbage til dette Spörgsmaal [og da bl. а. ogsaa 
til Væxtspidsens Bygning]. Leptomet, hvis Celler раа Længdesnit 
af Strængene ogsaa ses ordnede i Tværrader [i det mindste рай 


1) 56 Laux's oven citerede Skrift. 


295 


sine Steder], som dog ikke synes at falde i Fortsættelsen af Hadrom- 
leddenes, bestaar dels af Sirør, som ere temmelig korte, og paa 
hvilke jeg ikke har kunnet iagttage tydelige, gennemhullede Si- 
plader, dels af Annexceller. Leptomelementerne ere meget plasma- 


rige og have de ejendommelige, spoleformede Cellekærner. 


Kurvskaftet. 

Hos Platycaulon er Blomsterstandens Skaft særlig mærkværdigt. 
Det er som bekendt karakteristisk for denne Underslægt af Paepa- 
lanthus, at dens Kurve ere sammensatte, og hos den Sektion af 
Underslægten, hvortil den foreliggende Art hører, ere Smaakurvene 
siddende; Skaftet, som bærer hele den: sammensatte Blomsterstand, 
er (mere el. mindre) fladt og har hos visse Arter oventil en paa- 
faldende Lighed med en Fasciationsdannelse. Det kan tydes paa 
to Maader: enten er Skaftet en enkelt Axe, som oventil forgrener 
Sig, eller det er en Sammenvoxning af de enkelte Kurves Skafter; 
for den første Antagelse kunde bl. a. den Omstændighed tale, at 
der ved Basis kun findes ét Forblad, uddannet ganske som f. Ex. 
hos Eriocaulon, hvor Skafterne utvivlsomt ere enkelte Organer; 
for den anden Anskuelse taler dels den ofte saa paafaldende flade 
Skikkelse, dels Mangelen af Støtteblade ved Grunden af Smaakurv- 
enes Grene. Begge Anskuelser have havt deres Forfægtere; Hiero- 
nymus!) holder paa den sidste Antagelse; ogsaa Körnicke*), 
hvem vi skylde en udmærket Monografi af hele Familien, er а! 
denne Mening. Imellem de to nævnte Forfattere er der dog den 
Forskel, at hin antager hele Blomsterstanden for et Sympodium, 
hvis konsekutive Axestykker ere sammensmeltede, medens denne 
tænker sig Skaftet dannet af en Række aksessoriske, kollaterale 
"Skud, hvorhos han henviser til Paepalanthus polygonus, hvor der 
træffes flere, indbyrdes fri Blomsterskafter i Bladaxlerne. Eichler 
bar i sine » Blithendiagramme* optaget denne Anskuelse, men 
henviser П.с., I, pag. 136] i øvrigt ogsaa til Hieronymus's 
"lO us саса Uu 


*) Cfr. Engler & Prantl: Nat. Pflanzenfam, II Th., 4 Abth., pag. 22. 
*) Cfr. Martius's Flora Brasiliensis, vol. III, pars I, pag. 281. 


296 


Udtalelser om Sagen. Martius!) antager Platycaulons flade 
Skafter for enkelte: , Sie gleichen vollkommen einen Caulis fasciatus, 
und stellen als regelmüssige Erscheinung eine der sonderbarsten 
Anamorphosen vor, welche mir in der Sphåre des Blüthenstieles 
vorgekommen“.  Spórgsmaalet er diskuteret her hos Martius og 
senere mere indgaaende af Kórnicke i hans nævnte Monografi. 
Men til dets Løsning hører utvivlsomt Udviklingshistorien, paa 
hvilket allerede Eiehler gör opmærksom; i et senere Arbejde over 
Blomsterne hos Eriocaulaceerne vil jeg have Lejlighed til at komme 
tilbage til dette Punkt; hvad den anatomiske Undersøgelse har 
lært mig, skal jeg nedenfor anføre. Vi betragte først Skaftets 
extravaginale Del. 

Et Tværsnit [XII 7] viser os for det første, at Skaftets Omrids 
er elliptisk, langt fra saa fladt, som man kunde vente, dersom шап 
tænkte sig det dannet i Lighed med en Fasciation. Man bemærker 
otte å ti fremspringende Ribber [as], adskilte ved ikke synderlig 
dybe Furer. Ligesom i Kurvskaftet af Eriocaulon træffe vi her en 
smuk og karakteristisk Ordning af de forskelligartede Væv, ligesom 
hist sigtende til den mest formaalstjenlige Fordeling af de be- 
skyttende, de stofdannende, de ledende og de mekanisk virkende 
Elementer, et Arrangement, der i Hovedsagen er ligesom hos 
den ovenfor beskrevne, og som ogsaa vil genfindes hos de efter- 
følgende Former, men til hvilket der naturligvis er knyttet For- 
skelligheder i mange Enkeltheder. 

Vi kunne skælne imellem en Overhud, en Bark og en Central- 
eylinder. 

Overhudscellerne ere langstrakt-rektangulære, раа Tyærsvit 
meget smaa og tykvæggede; deres hvælvede Ydervægges Kutikula 
er forsynet med ophöjede Længdestriber. Paa Ryggen af де om- 
talte Ribber ere СеЏегле meget kortere og noget mere uregel- 
mæssige end paa deres Sider; kun ovenpaa Ribberne findes Spalte- 


1) Die Eriocauleae als selbständige Pflanzenfamilie. [Acta Acad. Саез. 
Leop. Vol. XVII, pars I, 1888, pag. 25]. 


297 


aabninger, раа Tværsnit fuglenæbsformede ligesom hos Eriocaulon og 
med krumt-rektangulære, laterale Biceller. Paa de smallere Ribber 
ligge de i en Dobbeltrække, ofte alternerende, men paa Ryggen af 
de bredere rykke de saa meget ud fra hinanden, at de snarere maa 
siges at ligge i to Enkeltrækker. Paa Siden af Ribberne danne 
enkelte af Epidermiscellerne Børstehaar bestaaende af to korte, tyk- 
væggede Basalceller og én luftfyldt Endecelle. 

I Barken fæste vi først Opmærksomheden paa Yderbarken. 
Den bestaar dels af det mekaniske, dels af det dermed afvexlende, 
assimilatoriske Үгет. 

Det mekaniske Vævs [m] tykvæggede Elementer danne Længde- 
lister, der paa Tværsnittet ses ordnede i en Kreds. De have i 
Gennemsnit V-Form, og sætte sig med den smalle Kant fast paa 
det indre Уфу; deres paa Længdesnit langstrakt-rektangulære, med 
spaltformede Porer forsynede Celler ere meget tykvæggede; de 
yderste og smalleste, som paa Tværsnittet vise en smuk Lagdeling 
af Væggen, ligne i meget Epidermiscellerne og have den ringeste 
Lysning; indad til blive Cellerne videre. Det vil heraf fremgaa, at 
Furerne paa Skaftet hos denne Plante ligge paa Ryggen af de 
mekaniske Værvmasser, altsaa ikke som hos Eriocaulon; der er til- 
lige den Forskel, at medens Furerne hos sidstnævnte vare lave og 
afrundede, еге de hos Platycaulon forholdsvis dybere og mere skarpt- 
rendeformede. \ 

Assimilationsvævet [XII 7; 8), som udgår Barken imellem de 
mekaniske Strænge, bestaar af meget klorofylholdige, tyndvæggede 
АтшрагепкушееПег, mellem hvilke der findes talrige og store, 
indbyrdes forbundne Luftrum; dog ere Cellerne saa tæt og énsartet 
stillede, at der ikke bliver Tale om Luftkamre eller Diafragmer. Раа 
Længdesnit vise de ydre Celler, der ligesom de indre ere mindst 
98 mindst grenede, ret tydelig et Arrangement, der kunde lede 
Tanken hen paa det mer omtalte brachyodiske Princip, men det 
maa da bemærkes, at en lignende Ordning findes indad imod 
Centraleylinderen. Udad og til Siderne støder Assimilationsvævet 
umiddelbart op til det mekaniske Væv, men indad sætter det sig 


298 


fast paa et enkelt, helt omkring Centraleylinderen gaaende Lag af 
tyndvæggede, paa Længdesnit langstrakte, plasmafyldte Celler; jeg 
anser dem ikke for mekanisk virksomme, eller i al Fald er denne 
Funktion saare underordnet; deres Betydning turde derimod være 
den at bortlede Stofferne, der dannes i det grönne Уфу, i Lighed 
med de storcellede, klare Skeder, vi træffe f. Ex. i Höjbladene hos 
Cyperus alternifolius*). Denne Ledningsskede hører til Inderbarken; 
den støder umiddelbart op til den mekaniske Sklerenkymring 
indenfor, i hvilken Karstrængene ligge, og som er sammensat ош- 
trent som de mekaniske Strænge i Barken. 

Karstrængene i Kurvskaftet ere to Slags: större og mindre. 
Hine ligge mest indenfor det sklerenkymatiske Væv, idet kun en 
svag Bue af dettes Celler støtter dem indadtil, disse ligge derimod 
mere udenfor den mekaniske Skede, idet kun en svag Bue af 
mekaniske Celler gaar udenom dem. 

De större Karstrænge ere normale, kollaterale, paa Tværsnit 
noget radialstrakte (ægformede); paa hver Side af Hadromet ses et 
vidt Nætkar, imellem dem en Tværrække af snævre Skruekar; i 
Protoxylemet findes en Lakune med Rester, især af Ringkar. 

Tværsnittet af Leptomet, hvis Celler ere ganske som de til- 
svarende hos Eriocaulon og de andre af mig undersøgte Medlemmer 
af Familien, er rundagtigt eller lidt tangentialstrakt. 

De mindre Karstrænge [XII 7; £], hvis Bygning er ligesom 
de störres, ere paa Tværsnit rundagtige; de ere sammensatte af 
færre og lidt mindre Elementer. 

Centraleylinderens axile Væv (Marven) indenfor Karstræng- 
systemet med dets mekaniske Celler bestaar af tyndvæggede, poly- 
ödriske Parenkymeeller, der mangle Stivelse og Klorofyl. I dette 
Vær findes Karstrænge, der ikke staa i Forbindelse med de nys 
beskrevne; de ere i Regelen temmelig svage og besidde ikke 
Skeder om sig. Deres (paa Tværsnit) rundagtige og meget smaa- 
cellede Leptom omsluttes, for saa vidt som de ere kollaterale, bue- 


') Сё. Haberlandt, Physiol. Anat., 1884, p. 187, fig. 64. 


299 


formig af Hadromkarrene. Det kan da synes ret paafaldende, at 
disse Karstrænges Orientering i Forhold til Blomsterskaftets Peri- 
feri ikke viser nogen Konstans, idet Hadromet vender snart den 
ene, snart den anden Vej. Men meget ofte ser man, åt endda paa 
66 og samme Tværsnit flere Karstrænge ere perixylematiske, 
og Grunden til deres tilsyneladende uregelmæssige Orientering er 
aabenbart den, at de forholde sig forskellig i de forskellige Höjder"). 
Disse marvstilede Strænge, hvis Antal i de af mig undersøgte 
Blomsterskafter varierede fra 6 til 8, staa ikke indbyrdes i For- 
bindelse ved Anastomoser. 

Den Del af Skaftet, hvortil vi bidtil have holdt os, var den 
extravaginale Del. Den nederste, af det skedeformede Forblad 
dækkede Del er af langt blødere Beskaffenhed, idet den væsenligst 
afviger fra den ovenomtalte ved Mangelen af udpræget mekanisk 
Vær. Allernederst kan man ikke engang skælne noget assimilatorisk 
Vær; Barken er altsaa mere ensartet, lidt kollenkymatisk fortykket, 
ligesom Overhuden plasmarig og af et ungdommeligt Præg; gaa vi 
nedenfra opad udvikles af det mekaniske Væv Centralcylinderens 
Skede først, særlig omkring Karstrængene, og det fortjener at an- 
føres, at næsten alle Tværsnittets marvstillede Karstrænge her ere 
perixylematiske. 


Bladet. 


De stive, i levende Tilstand aabenbart mørkegrönne, temmelig 
Solide og meget tæt stillede, bredt linie-lancetformede Blade ere 
Oprette og bifaciale ligesom hos Eriocaulon helichrysoides 08 vise 
følgende anatomiske Sammensætning. 

Overhuden, som paa Bladets spalteaabningsfri Overside er 
Meget storcellet, i Modsætning til Undersidens, hvis Celler paa 
Tværsnit ere af adskillig ringere Dimensioner, har paa begge Sider 
samme Hovedform af sine Celler, nemlig den rektangulære. Раа 
ps a e e RR 

1) Et Forhold, som vel ikke er almindeligt, men dog kendt, f Ex. hos 


nogle Juncus- Arter; [Laux: Beitr zur Kenntniss d. Leitb. monoc. 
РА, Diss. Berlin, 1881]. 


800 


Tværsnit ere Cellerne omtrent isodiametriske; de paa Oversiden 
have svagt udhvælvede Ydervægge, der ere temmelig tykke, smukt 
lagdelte og forsynede med tydelig, over hver Celles Midte liste- 
formig fremspringende Kuticula. Især træde disse Forhold smukt 
frem ved Anvendelsen af Kalihydrat, der bringer Væggene til at 
svulme; det samme er Tilfældet med Klorzinkjod, som ogsaa farver 
dem violette. De lange Sidevægge (Radialvæggene), have faa, 
flade Porer, og Endevæggene vise paa Længdesnittet en fremtrædende 
Hældning hen imod Bladspidsen. Indholdet er увоз еј Plasma 
med tydelig, kugleformet, homogen, nukleolførende Kærne. Ligesom 
hos Eriocaulon helichrysoides findes her paa Bladoversiden ejen- 
dommelige Haar, som her ere Børstehaar; de have en ned i Niveau 
med Overhuden liggende, lille Grundeelle af Form som et Prisme, 
beliggende ved Overhudscellens akroskope Endevæg; den bærer 
en lavt eylindrisk, tykvægget Celle, og denne atter Haarets to å 
tre øvrige, langstrakt- cylindriske, glasklare Celler. Раа de ud- 
viklede eller ældre Blade er störste Delen af Haaret affalden, dog 
ikke paa Bladrandens nedre Halvdel; Længdesnit af Bladet vise 08 
derfor Haarenes ejendommelige Grundceller imellem Overhudscellernes 
øverste Hjörner som et ret ejendommeligt Strukturforhold. Раа 
Bladunderfladen ere lignende, men mindre Haar tilstede; deres 
Endecellers Lumen er næsten forsvundet, da Væggene ere stærkt 
fortykkede. Her træffe vi tillige Spalteaabninger, ved hvis Bygning 
der ingen Anledning er til at dvæle, da den ganske er som hos 
Eriocaulon baade hvad Lukke- og Biceller angaar. Disse Spalte- 
aabninger findes naturligvis ikke over Bladets Ribber, men have 
netop her overladt Pladsen til de nys beskrevne Haar. Paa Tvær- 
snit af Bladet opdager man en Forskel imellem Overhudscellerne, 
idet de, der ligge midtvejs mellem to Spalteaabninger ere. höjest, 
de øvrige aftage gradvis henimod Spalteaabningerne. —Undersidens 
Overhudsceller, der sete fra Fladen ere meget længere end Over- 
sidens, have ikke Kutikularlister. 

Under Oversidens Epidermis ligger et sammenhængende Lag 
af klorofylløse, langstrakte (o: af c. 3—4 Epidermiscellers Længde), 


301 


men smalle (2: 2 à 3 paa hver Epidermiscelle), muligvis mekanisk 
virksomme СеПег; de kunne kaldes en Art Hypoderma, men det 
maa dog bemærkes, at de ikke ere opstaaede ved tangential Deling 
af Dermatogenet, hvorpaa Stillingen af deres Radialvægge heller 
ikke tyder, idet disse afvexle med hine. De ere noget fortykkede 
og раа Tværsnit kredsrunde; deres Vægge, særlig Længdevæggene 
have faa og korte Porer, som ikke sjældent ere ordnede i én 
midtstillet Række. Paa Bladundersiden findes dette Hypoderm ikke; 
i Randen, hvor Overhudscellerne begynde at blive lavere, böjer det 
sig ned imod Undersiden, og dets Kontinuitet afbrydes. 

Imellem dette vandklare Væv, hvis Celleindhold ikke frembyder 
noget særlig ejendommeligt, og Undersidens för beskrevne Epidermis 
strække Bladets paralleltløbende Ribber sig i et Antal af 30—40, 
og imellem dem udfyldes Rummet af det grönne Assimilations- og 
Transpirationsvæv. Ingen af disse Ribber er særlig udpræget som 
Midtribbe. Der findes ligesom hos Eriocaulon ingen Anastomoser 
imellem dem, i al Fald ikke som Regel. Til hveranden svarer der 
en lav Fure paa Bladundersiden; vi ville betegne disse, til hvilke 
Halvdelen af Bladets Karstrænge ere knyttede, som Hovednerver, 
de mellemliggende som Binerver. Begge Slags, som for øvrigt 
næsten ere lige store, ere normale, kollaterale Mestomstrænge, ош- 
givne af tydelige Skeder, men kun til Hovednerverne er der regel- 
mæssig knyttet mekanisk Væv. Man kan sige, at hver saadan 
Nerve ligger i en af langstrakte, parenkymatiske, klorofylløse Celler 
dannet Drager. I den ventrale Halvdel af Pladen er denne tykkest, 
paa Tværsnit ofte trekantet (ә: bredest udad), idet den her er 
Sammensat af flere og videre Celler; i Bladets dorsale Hælvte er 
den langt smallere, har mere parallele Sider og bestaar af færre 
og snævrere Celler. Væggene i disse ere ikke forvedede (farve sig 
langsomt violette med Klorzinkjod), noget fortykkede og have snævre | 
9g lave Porer; der findes ingen Mellemrum imellem dem. 

Binerverne støtte sig ikke uden rent undtagelsesvis til saadanne 
Stereombjælker, og det er da de ventrale af disse, som ere udviklede, 
enten ude ved det subepidermale Cellelag eller inde ved Mestomskeden. 


802 


Karstrængenes normale Sammensætning er ovenfor berørt; 
Leptomet afviger ikke fra det, vi fandt hos Егіосашоп, og vi 
behøve derfor ikke at opholde os derved. Hadromets Kar ere dels 
(stórre) Nætkar, dels (mindre) Ring- og Skruekar, men Maaden, 
paa hvilken disse ere ordnede paa Tværsnittet, er ikke den samme 
for Hoved- som for Binerverne. I hine ere de videre Kar laterale, 
de snævrere danne mellem dem en forbindende Tværrække; i disse, 
hvor de videste ogsaa ere laterale, staa de i Flankerne af en halv- 
cirkelformet Bue. Lakuner, som næsten ere normale i Monokotyle- 
doners Protoxylem, findes ikke her. 

Mestomet omgives ligesom hos Actinocephalus af to Skeder, hvis 
Radialvægge afvexle med hinanden. Den yderste, som paa mit Alkohol- 
materiale havde et brunligt Celleindhold uden Stivelse, er dannet af 
relativt store, langstrakte, parenkymatiske Celler og svarer til Haber- 
landts Bortledningsvæv; den inderste, der dog paa Binerverne ofte 
er meget mangelfuldt udviklet, er sammensat af meget mindre Celler, 
ligeledes af langstrakt Form; paa flere Nerver er den ikke fuldstændig, 
idet den er afbrudt paa en större eller mindre Strækning af Ha- 
dromets Kar. Denne indre Skedes Vægge ere meget resistente 
overfor koncentreret Svovlsyre, hvorimod den ydre Skede ganske 
opløses heraf. 

Assimilationsvævet, som altsaa ved Dragerne og Mestomstrængene 
er adskilt i flere Partier, er af en langt tættere Bygning hos Pla- 
tycaulon end hos Eriocaulon, om det end i mange Forhold peger 
hen paa en Tilpasning af Planten til sumpede Voxesteder. 

I Bladets ventrale (opadvendte) Hælvte er det bladgröntholdige 
Vær tættest; der er her udviklet et af aflange, temmelig smaa 
Celler bestaaende, paa Plasma og Klorofylkorn meget rigt Palissade- 
vær. Umiddelbart under det ovenfor beskrevne Hypoderm ligge 
dettes i Tværsnit (altsaa paa Fladesnit af Bladet) cirkelrunde Celler 
tættest; Cellemellemrummene blive allerede i det næstfølgende Lag 
större, eller, hvad der er det samme, dette bestaar af noget færre 
Celler; til hver af disse slutte sig gennemsnitlig to af de yderste 
Palissader [efter det brachyodiske Princip], og paa lignende Vis slutte 


303 


andet Assimilationslags Celler sig gruppevis, skönt ikke regelmæssig til 
de derunder værende, mellem hvilke Luftrummene atter ere meget 
större; paa denne Maade føres vi hurtig til det paa Længåesnit 
nætformet ordnede Svampevæv, det specielle Transpirations- og 
Aandevæv, i Bladets ventrale Halvdel; om еп "Inddeling i Luft- 
„кате“ med Diafragmer, som ег saa karakteristisk for ægte 
Vandplanter, er her ikke tale, om der end maaské kan spores et 
Tilløb dertil i den Maade, hvorpaa et Fladesnit af Bladundersiden 
viser Vævet ordnet i ret tydelige, men ikke fjærnt staaende Tvær- 
plader. Раа Siderne støde disse umiddelbart op til de mekaniske 
Drageres (og Mestomskedernes) store Celler, og bringe derhos ved 
deres Arrangement let Tanken hen paa det braehyodiske Princip. 
Tversnittet af Bladet viser os, at Svampevævets Celler ere poly- 
gonale, meget hyppig med Tilløb til Stjærneform, altsaa med meget 
korte Arme; Cellemellemrummene ere i Overensstemmelse hermed 
skarpt kantede. I Celleindholdet bemærkes i de fleste (alle?) Blad- 
kedsceller én eller to, yderst smaa, kort-prismatiske Kalkoxalat- 
naale. 

Vagina, Kurvskaftets skedeformede, foroven lige afskaarne 
Forblad, afviger i sin Bygning hos denne Art noget mere, end Til- 
fældet var hos forrige. Midten og det øverste Parti ligner m. H. t. 
Üverhud og subepidermalt Үзу noget Kurvskaftet, idet disse Væv- 
Systemer aabenbart spille en mekanisk Rolle. Den ydre og 
indre Overhud er temmelig ens, Cellerne ere lange rektangulære; 
Spalteaabninger findes kun særdeles sparsomt og blot i den udad- 
vendende Overhud, hvorpaa der ogsaa sidder flercellede Berstehaar, 
hvis Moderceller ere kvadratiske. Overhuden paa Vaginas Inder- 
Side er noget mere smaacellet og lidt mindre tykvægget. En Zone 
midt i Bladet bestaar af normale, kollaterale Karstrænge (byggede 
Som Levbladenes med Skeder o.s.v.), afvexlende med Partier af 
lost, luftholdigt, klorofylforende Armparenkym а af lignende Beskaffen- 
hed som Løvbladenes Aandevæv. 

I Vaginas Grund er Vævet mere ensartet; 
Vær er tyndvægget, det ydre dog endnu noget fortykket og 


det indadvendende 


804 


svagt afstivende; assimilerende Væv findes ikke; dets Plads ind- 
tages af uregelmæssige Lakuner eller Luftgange imellem de ligesom 
ovenfor byggede Karstrænge. 


Roden. 


I Modsætning til Roden hos Eriocaulon er den hos Platycaulon 
af langt ringere Diameter og meget fast Konsistens; den er der- 
næst ikke som hos hin hvidlig, men sortebrun; den ligner med 
andre Ord ikke en til sumpet Grund eller Vand, men til fast Jord 
tilpasset Rod. Paa mit Materiale have alle Rodspidser været af- 
brudte, og kun forholdsvis korte Rodstykker have staaet til min 
Raadighed, hvorfor jeg kun kan beskrive den færdige, ældre Rods 
Bygning. 

Et Tværsnit DL 2] viser yderst en tyndvægget, storcellet Over. 
hud af kvadratiske, lidt udhvælvede Celler, der sete fra Fladen dels 
ere langstrakt-rektangulære, dels kvådratiske; disse kortere Celler, 
som hyppigst ere samlede i Grupper paa 2 å 4, ere rhizoidbærende; 
Rhizoiderne, der ere af den sædvanlige, ugrenede Form, staa altsaa 
som oftest i smaa Knipper. Deres Grund er opsvulmet, medens 
Spidserne paa ,,Hapterers* Vis ere uregelmæssig udposede og 0р- 
svulmede om de smaa, vedhængende Sand- og Jordpartikler. 

Yderbarken er temmelig storcellet, tyndvægget og uden Porer 
i Cellehinderne; imellem Cellerne forekomme ganske smaa, paa 
Tværsnit trekantede Mellemrum. Saadanne mangle derimod ganske 
i den af langt mindre, men tykvæggede, sklerenkymatiske Celler 
sammensatte Indrebark. I dennes gulbrune, lagdelte Hinder ses 
lige, ugrenede Porer. Större Luftkamre i Rodbarken, som hos 
Eriocaulon, findes altsaa ikke hos denne Plante, ligesaa lidt som 
Kalkoxalatkrystaller eller andre ejendommelige Indholdsstoffer. Indre- 
barkens inderste Cellelag [XI 2; e] er Rodskeden, Endodermis, hvis 
Celler ere usædvanlig store og derved blive i Öjne faldende ved Siden af 
de udenfor liggende, temmelig smaa Indrebarkceller. Skedens Radial- 
vægge staa, som sædvanligt, i Fortsættelsen af Indrebarkens, hvis 
Celler ere ret regelmæssig radialstillede. Vi have i ældre Roddele €" 


305 


saadan til Radial- og Indervæggene indskrænket, smukt lagdelt For- 
tykning for os, som i Russow's C-Skeder; i de indadvendte Vægge findes 
lange, grenede Porer. En lignende, uligesidig Fortykkelse antage 
med Alderen de indre Barkceller nærmest Endodermen. Et Længde- 
snit gennem Roden viser os ligeledes Tværvæggene stærkt, men 
ligesidig fortykkede i de langstrakte Skedeceller; disse Tværvægge 
staa meget skraat, hvilket ofte kan give Anledning til, at man paa 
Tværsnit af Skeden tror at sé nogle af dens Celler tangentialdelte. 
I Centraleylinderen findes yderst som sædvanlig et Perikambium, 
men det er ikke særlig udpræget ved regelmæssig Vægstilling, 
store Celler eller andre Forhold.  Leptomgrupperne ere ingenlunde 
vel afgrænsede; de synes (paa Tværsnit) at bestaa af meget faa 
Celler, hvoraf én, to eller höjst fire ere Sirør; men disse ere som 
Oftest meget vanskelige at skælne fra Annexcellerne, særlig paa 
Tværsnittet. Karsystemet er polyark; det er ejendommeligt derved, at 
det (i det mindste paa flere Steder [XL 2; E|) træder umiddelbart 
ud til Endodermen; denne Karakter finde vi især hos Gramineer 
og nogle Cyperaceer, men vi kende den jo desuden fra den oven- 
for beskrevne Eriocaulon. [For øvrigt henviser jeg her strax til 
mine Bemærkninger om dette Forhold i første Afsnit]. Central- 
cylinderens axile Уфу er ikke udviklet som Marv, men som paren- 
kymatisk „tissu conjonetif*, i hvilket en meget stor Mængde, 
særdeles vide Nætkar ligge spredte; paa Tværsnit af yngre Rod- 
dele, hvoraf desværre kun saa lidt har staaet til min Raadighed, i 
den Periode, da de paafaldende store Endodermceller endnu ikke 
ere fortykkede, [de vise ikke de skarpt afsatte, Caspary'ske Pletter, 
da Radialvæggene ere bølgede i deres hele Udstrækning], ere disse 
vide Kar ligeledes endnu tyndvæggede; kun de primære, snævre 
Kar ere forvedede og tykvæggede. 


De hidtil beskrevne Eriocaulaceer have i det mindste havt det 
til fælles, at de ere store Planter, til Opbygningen af hvis Legemer 
der udkreves mange Celler, hvis Vær, som hos alle andre store 

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1888. 20 


806 


Urter, ere ret forskelligartede og mangfoldige, og som alene раа 
Grund af deres forholdsvis store Organ-!) og Stofproduktion [sam- 
tidig med deres overjordiske Deles korte Levetid] maa betragtes 
som i flere Henseender höjt udviklede Medlemmer af Familien. 
Som Bidrag til Kundskaben om dennes anatomiske og histologiske 
Forhold yde de derfor et ikke uvæsenligt Materiale, og det er og- 
saa Grunden til, at de ere blevne behandlede med saa stor Udfør- 
lighed, som Fuldstændigheden af de undersøgte Planter har villet 
tillade. Om end flere af de i det efterfølgende beskrevne Arter 
kunde være værdige til en detailleret histologisk Beskrivelse, skal 
en saadan af Hensyn til Arbejdets Omfang dog kun lejlighedsvis 
gives, idet flere Forhold kun løseligere ville blive gennemgaaede 
under Henvisning til allerede bekendte Enkeltheder. De fleste af 
de nedenfor omtalte Former ere lave, tueformede Urter, hvis vege- 
tative Ydre minder noget om Græsarter eller Cyperaceer; vi skulle 
nu se, hvor vidt Ligheden dels med disse, dels indbyrdes strækker 


sig i anatomisk Henseende. 


Eupaepalanthus plantagineus Keke. 


Af alle mig bekendte Eriocaulaceer har denne endog i törret 
Tilstand frisk grönne Art den störste Lighed med en Graminé; 
dens bredt linieformede Blade ere særdeles tynde og udspringe fra 
en Stængel af variabel Længde; paa mit Exemplar, som var sendt 
dels fra Schenck, dels fra Glaziou, havde den Led af с. еп 
halv Centimeters Længde, men den kan, som jeg ofte har set paa 
Herbariemateriale, være aldeles kortleddet med tueformet samlede 


Blade. Af alle nærstaaende Arter kommer Eupaep. macaheensis Kcke. 


1) Jeg skal, skönt det ligger noget udenfor denne Afhandlings Omraade, 
lejlighedsvis anføre, at jeg har forsøgt at beregne det omtrentlige 
Antal af Blomster hos den store og rigtblomstrende Actinocephalus 
Claussenianus og fundet, at man i én eneste «Kurv-Skærm» af et 
stort Exemplar kan anslaa de næsten mikroskopiske Blomsters Mængde 
til omtr. 97,000; Alex. Braun fandt hos Actin. Hilairei i én Stand 
84,640 Blomster. 


307 


den nærmest; i ren vegetativ Tilstand ville de ikke kunne skælnes 
fra hinanden, med mindre deres grönne Farve i levende Tilstand 
skulde have en forskellig Nuance. Disse to Arters saa vel som 
mange Slægtninges Voxesteder ere ligeledes ganske de samme: lidt 
fugtige Enge. 
Stammens 

Overhud frembyder intet af Interesse. Den har ikke Spalteaabninger; 
dens noget langstrakte Celler ere paa Tværsnit næsten isodiame- 
triske; de have et tyndt vægstillet Plasma uden Bladgrönt. De 
Haar, som i saa store Masser udspringe mellem Bladene, især fra 
Stængelens yngre Dele, hvorpaa Bladene endnu ere rykkede tæt 
Sammen, ere de sædvanlige, lange, klare, flercellede Haar baarne af 
to lave Grundceller og udviklede fra en Overhudscelles øvre Ende. 

Indenfor Overhuden finde vi en vel udviklet, men simpelt bygget 
Bark. Dens langstrakte Celler ere paa Tværsnit mangekantede; 
de slutte uden Cellemellemrum til hverandre, deres sammenstødende 
Kanter ere noget fortykkede; Væggene ere, hvad Klorzinkjodreak- 
tionen bedst viser, ren Cellulose, og derved faa Barkcellerne en 
noget kollenkymatisk Beskaffenhed. I flere af dem har jeg fundet 
Smaa Kalkoxalatoktaödre. Klorofylkorn har jeg ikke kunnet paavise 
paa mit Materiale, men at saadanne have været tilstede, slutter jeg 
af de smaa, kugleformede Stivelsekorn, som i forholdsvis ringe Antal 
forekom i Barkparenkymet. I dette findes ogsaa Karstrænge, nemlig 
Bladsporene; da de gennemløbe Barken paa skraa, træffer man dem 
раа Tværsnit i forskellig Afstand fra Overhuden. Hver saadan 
Stræng løber under en meget spids Vinkel ind i Centraleylinderen; 
den er omgiven af en haard, sklerotisk, brun Skede, en O-Skede 
efter Russows Betegnelsesmaade. | 

Ganske den samme Beskaffenhed har Grænselaget ind imod 
Centraleylinderen, nemlig Stengelens Endodermis; dens noget stærkt 
fortykkede Vægge, hvis brune Farve. utydeliggör Floroglucinreak- 
tionen, ere forvedede; som saa ofte i saadanne Skeder staa Cellernes 
Endevægge skraat, her endog i höj Grad. Рогегпе ere lige og 


Ugrenede. 
20* 


508 


Af Centralcylinderen er Pericyklen kun slet udpræget; ikke 
desto mindre er den dog Dannelsesstedet for Stammens Birødder, 
naar disse anlægges, hvilket ikke sker i stort Antal. Karstrængene, 
som anastomosere med hinanden, ere tydelig perixylematiske; dette 
kan man især se paa de indre og tyndeste, ti Forholdet udviskes 
og kompliceres i en ikke ubetydelig Grad ude imod Pericyklen, hvor 
flere Karstrænge smelte sammen eller løbe lige op ad hinanden. 
De videste og yderste Kar ere Stige- eller Nætkar, de smalleste og 
inderste ere Ringkar med langt fra hinanden staaende Ringe. Lep- 
tomet er som hos de tidligere omtalte Former; paa Tværsnit ere 
dets Masker meget smaa. 

Axen af Stængelen, Centraleylinderens inderste Vær, i hvilket 
der ikke findes Karstrænge, danner en Marv, der ligesom Barken 
er et klart tyndvægget Parenkym, hvori de smaa Kalciumoxalat- 
krystaller atter forekomme. 


Kurvskaftet. 


Som hos saa mange af de lave, tueformede Eriocaulaceer ere 
Blomsterkurvene her baarne af meget tynde, kvarterlange, böjelige 
Skafter med et ringe Antal, her tre, fremspringende, budte Ribber, 
mellem hvilke der findes ganske flade Furer. Paa det følgelig af- 
rundet trekantede Tværsnit ses en temmelig storcellet Overhud, 
hvis Ydervægge kun ere svagt fortykkede og noget udhvælvede. 
Paa Ryggen af de fremspringende Kanter findes rækkeordnede 
Spalteaabninger af sædvanlig Form, og i Furerne mellem Ribberne 
forekomme fladt tiltrykte, meget ejendommelige Haar; ovenpaa to 
lavt-cylindriske, oftest tykvæggede og gullige Grundceller hviler der 
en spoleformet, tynd- og glatvægget Celle parallelt med Blomster- 
Sskaftets Længdeaxe; i Korthed udtrykt kunne vi sige, at det er 
Malpighia-Haar, i det mindste hvad Formen angaar. Deres Funk- 
tion er mig ubekendt; de synes ikke at indeholde særlige Stoffer, 
i al Fald er deres Indhold hverken ved Lysbrydning, Farve eller 
nogen anden Egenskab forskelligt fra de sædvanlige Overhudseellers. 
Muligt, at de i levende Tilstand vise en eller anden Ejendommelighed. 


309 


Indenfor denne Overhud findes en Bark, der ind imod Central- 
cylinderen begrænses af en Endoderm. I Bark vexle (paa Tvær- 
snittet) tre trekantede, mekaniske Vævstrænge med tre aflange 
Grupper af grönt Assimilationsvæv. De mekaniske Elementer, som 
modsvare Furerne, ere byggede saaledes, som vi ovenfor have set 
de tilsvarende hos andre Arter byggede; Cellerne ere ikke forvedede, 
temmelig store og (paa Længdesnit) langstrakt rektangulære; der 
findes ikke Cellemellemrum i dette Væv, hvorved det faar et kollen- 
kymatisk Udseende, især da svage Fortykkelser optræde paa de 
sammenstødende Kanter. Hver saadan mekanisk Liste vender en 
meget bred Side udad; her ere Cellerne talrigst, men mindre i 
Tyærmaal, medens de, som ligge inderst, kun ere faa, ofte blot én 
eller to, som saa til Gengæld have desto större Lysning. 

I Skaftets fremspringende Kanter, altsaa indenfor Spalteaabn- 
ingerne, ligge de omtalte, grönne Vævpartier; Skaftet har altsaa en 
anden Ordning af Vævsystemerne end visse andre Eriocaulaceers, 
f. Ex. Er. helichrysoides, hvor netop det mekaniske Угу dannede 
de fremspringende Kanter. , Palissade*-Celler ere ikke udprægede; . 
de yderste Celler [Х, 6] ere navnlig strakte parallelt med Overhuden 
og løbe smalt til indad; Vævet er lakunøst, nætformet ordnet, uden 
at det brachyodiske Princip tydelig gör sig gældende. СеПегпе 
staa hyppig i Forbindelse med hverandre ved lange, meget tynde 
Forlængelser og ere i øvrigt temmelig store. Foruden Blad- 
gröntets Korn med de deri dannede smaa Stivelsekorn findes der i 
hver Celle en i Öjne faldende, brun, tilsyneladende hul Kugle [c], hvis 
Beskaffenhed (den er af organisk Stof) jeg ikke har kunnet oplyse; 
den meget lille, prismatiske Kalkoxalatkrystal [k], som ligeledes findes 
i hver Celle (undertiden er der endog to saadanne) findes, saa vidt 
jeg har set, altid i denne Kugles (formodentlig den omdannede 
Cellekærnes) umiddelbare Nærhed. 

Saa vel det bladgröntholdige som det mekaniske Væv støder, 
Som ovenfor berørt, op til en Endoderm, bestaaende af brune, skle- 
renkymatiske, i ét bugtet Låg ordnede Celler; Udbugtningerne, i 
Antal tre, findes lige indenfor de mekaniske Vævpartier. I Central- 


310 


eylinderens tyndvæggede, stivelseløse Parenkym, hvis Celler paa 
Tværsnit ere mangekantede med smaa Cellemellemrum og have deres 
störste Diameter i Skaftets Axe, ligge tre Karstrænge yderst, 
tæt under Endodermen, ladende en Marv i Midten. De korrespon- 
dere med Barkens kollenkymatiske Strænge, have paa Tværsnit et 
meget smaacellet, men temmelig omfangsrigt Leptom, til hvilket der 
kollateralt slutter sig et af faa Kar bestaaende, V-formet Hadrom, 
hvis midterste Kar ere snævre Ringkar, medens Flankerne indtages af 
vide Nætkar. Foruden disse tre Karstrænge findes der i Blomster- 
skaftet endnu tre andre, men de ere tyndere; de ligge umiddelbart 
udenfor Endodermen og afvexle med de tre nys beskrevne, hvorved 
de altsaa komme til at ligge indenfor det grönne Væv. Paa disse 
Strænges Yderside findes en halveylindrisk, sklerenkymatisk Skede, 
udenfor hvilken der atter findes en halveylindrisk, af tyndvæggede, 
regelmæssige, i ét Lag liggende Celler dannet Skede (snarere Halv- 
skede) af bortledende Væv; det er til dette Lag, det grönne Væv 
støder op. 
Bladet. 

De flade, græsagtige, stængelomfattende Blade have ingen ud- 
præget Midtribbe, og ligesom hos de foregaaende Arter findes her 
ingen Tværribber mellem de talrige, parallele Længderibber. Over- 
hudens langstrakt sexsidede Celler ere paa begge Bladets Sider 
meget store og falde paa Tværsnit af Bladet af den Grund strax 1 
Öjnene selv ved svage Loupeforstörrelser. Раа saadanne Snit ere 
de radialstrakte. Deres Ydervægge hvælve sig noget udad og er? 
ikke synderlig fortykkede, paa yderst fine Tværsnit ses en skarpt 
afsat Kutikula, der træder endnu tydeligere frem ved Anvendelsen 
af Klorzinkjod, Fuchsinopløsning eller Haematoxylin. Paa Længde- 
snit viser det sig, at Overhudscellernes Endevægge hælde (hen imod 
Bladspidsen). Paa Bladoversiden findes ingen Haardannelser 05 
selvfølgelig ingen Spalteaabninger; begge Dele træffes derimod рай 
Undersiden. Haarene ere klare Malpighia-Haar, hvis tyndvieggede; 
tilspidsede Endecellers to Arme ere ulige lange; de bæres af to 
meget lave Grundeeller. De meget store og tydelige Spalteaabnings- 


811 


celler ligge i Længdestriber afvexlende med де nævnte, ejendomme- 
lige Haar. Disse Spalteaabninger give Anledning til en nærmere 
Omtale af deres Lukkecellers Form, idet denne nemlig her er typisk 
udviklet i den Skikkelse, som jeg næsten overalt hos Eriocaulaceerne 
har truffet den. Lægges et tyndt Tværsnit gennem Midten af en 
Spalteaabning [IX, 5], ses de sidestillede Biceller, saa vel som i endnu 
höjere Grad de imellem dem liggende Lukkeceller at være overord- 
enlig smaa i Forhold til de nærmeste Overhudsceller; Spalteaabnings- 
apparatet er hævet lidt over disses Yderflade. Bicellernes Vægge 
ere temmelig tynde, tyndere end Overhudscellernes ved Siden af, 
men selve Lukkecellerne ere tykvæggede, især udad til og paa 
øverste Kant indad imod Spalten; her løbe de ligefrem ud imod 
hinanden i en meget skarp Æg. Ses de fra Overhudens Yderflade 
[IX, 4], synes Spalten stor og elliptisk, navnlig ved flygtig Iagttag- 
else og svage Forstörrelser; stærkere Forstörrelser lære os, at der 
midt igennem den tilsyneladende saa vide Spalte gaar en yderst 
fin Linje: den egenlige Aabning. Aandehulen, over hvilken раа 
Tyærsnit de smaa Lukkeceller dække som to mod hinanden vendte 
Fuglenæb, er lille; dens Begrænsning indad frembyder intet særlig 
ejendommeligt. 

Bladkødets grönne, svampede Væv er forskellig uddannet paa 
Over- og Undersiden; gennemgaaende ere dets Celler temmelig store 
og tyndvæggede; de indeholde tydelige, stivelseholdige Bladgröntkorn 
samt én eller to yderst smaa, stav- eller prismedannede Kalkoxalat- 
krystaller. Cellemellemrummene ere overalt, men særlig i Bladets 
nedre Halvdel meget store; Vævet er dog ikke delt i Diafragmer 
som hos Eriocaulon, men mere ligelig, nætformet fordelt. Under 
Oversidens Overhud findes et særdeles tydeligt Lag eylindriske, 
mere bladgröntholdige Palissadeceller, der раа Længdesnit af Bladet 
vise en mere eller mindre udtalt Hældning henimod Bladspidsen; 
den Maade, paa hvilken dette Vævs Celler gruppevis hvile paa og 
Slutte sig til det underneden værende Svampeparenkym, hvis Celler, 
der ofte løbe ud i korte, tykke Arme, ligeledes gruppevis slutte sig 
til hverandre, er (paa Længdesnit) en smuk Illustration til Haber- 


812 


landts Lære om Stofafledningen ad den korteste Vej; kun meget faa 
Steder i Planteriget har jeg set en i denne Henseende saa typisk, 
brachyodisk Konstruktion; den maaler sig med Ficus-Bladets og over- 
gaar 1 ønskelig Tydelighed de fleste af Haberlandts egne, under hans 
niende (og tiende) Type omtalte og illustrerede Tilfælde. Ogsaa paa 
Tværsnit af denne Arts Blade [ҮШ, 3] ses det brachyodiske Princip 
meget smukt udtrykt i Cellernes Stilling til Karstrængenes vidmaskede 
Bortledningsskeder [s!]; den radierende Ordning, som de paa dette Snit 
kendelig langstrakte Celler af Svampeparenkymet have umiddelbart 
omkring de nævnte Skeder, ere Vidnesbyrd herom. Jeg vil imid- 
lertid med ovenstaaende ikke have sagt andet, end hvad der ligger 
deri; om virkelig Haberlandt i sit „Princip“ har fundet den ledende 
Tanke i Bladets Opbygning, endsige den endelige Aarsag dertil 
have vi i Afhandlingens første Afsnit nöjere drøftet. 

Bladets underste Svampeparenkymceller sætte sig umiddelbart 
fast paa Undersidens Overhuds Indervægge, som paa Længdesnit 
ere tydelig bugtede. 

Karstrængene befinde sig noget nærmere Oversiden; de ligge 
aldeles omgivne af det nylig omtalte Bladkød uden at støtte sig 
til noget mekanisk Væv.  Hveranden af dem ег (раа Tværsuit) 
större end de mellemliggende; de have alle en meget tydelig Led- 
ningsskede af vide, tyndræggede, lange, parenkymatiske Celler; de 
sværeste Strænge have en mere eller mindre fuldstændig, mekanisk 
Skede indenfor den bestaaende af lange, meget fortykkede, skleren- 
kymatiske Celler ГҮШ, 3; 82]; disse mangle paa de tyndere Karstrænge, 
og i Tilfælde af ufuldstændig Uddannelse paa de øvrige findes Skleren- 
kymeellerne kun paa Leptomsiden. Tværforbindelser mellem Kar- 
Strængene forekomme ikke. Bygningen af Leptomet og Hadromet 
er ganske som hos de tidligere omtalte Arter og skal derfor 
forbigaas. 

Roden. 

De tynde, brune, grenede Rødder, som udspringe fra Stængelens 
i Jorden værende Led, ere som ægte Jordrødder ret faste. Da de 
i anatomisk og histologisk Henseende ikke frembyde Forhold, Som 


göre dem særlig mærkværdige, kan Beskrivelsen af dem fattes i 
Korthed. Indenfor en tyndvægget, af langstrakt-sexsidede Celler 
sammensat Overhud, i hvilken hist og her korte, kvadratiske Celler 
voxe ud til enkeltstillede Rodhaar, findes Yderbarken, hvis Celler 
paa Tværsnit ganske ligne Overhudens. Barkeellerne, hvis Antal 
ikke er betydeligt, ere temmelig store og radialt ordnede uden 
_ Cellemellemrum; de ydres Vægge ere særdeles tynde, derimod ere 
de indres og mindstes meget fortykkede og nærme sig i fysiske 
Egenskaber det allerinderste Lag, Endodermen. Denne er meget 
stærkt sklerotiseret; dens tydelig lagdelte og brune Vægge ere 
gennembrudte af smukke, grenede Porekanaler. 

I Centraleylinderens Midte ses ét eneste, meget vidt Nætkar; 
herfra gaa (paa Tværsnit) Straaler af snævre Kar ud imod Peri- 
kambiet, som gennembrydes af dem, saa at de snævreste Kar her 
altsaa ligesom hos tidligere omtalte Arter direkte støde op til En- 
dodermen. Leptomelementerne ere faa og snævre og paa Tværsnittet 


vanskelige at skælne fra „tissu conjonetif*. 


Eupaepalanthus Warmingianus Kcke. (in mser.!). 


Iblandt de i den senere Tid af Glaziou til Evropa sendte 
Eriocaulaceer befandt sig en Art, som maa anses for ny; det tör- 
rede Materiale af den var sendt til Prof. Körnicke til Bestem- 
melse og Beskrivelse, men Spiritusmaterialet af den samme Plante 
befandt sig hos mig. Efter at jeg havde erkendt den for en ny 
Art, kom Pakken med Prof. Körnickes Bestemmelser mig i Hænde, 
9g deri var den da benævnt paa den i Overskriften anførte Maade. 

Dens Beskrivelse vil senere blive offenliggjort af Familiens 
Ovennævnte Monograf; her maa det være mig tilladt blot i Korthed 
åt antyde Artens Udseende, hvad de vegetative Dele angaar, uden 
Uberettiget at ville foregribe dens Opstillers Beskrivelse. 

Det er en tueformet Plante med linje-lancetformede, с. 6 Centi- 
ше{те lange, noget stive, oprette, græslignende, glatte Blade af 
Omtrent 7=m Bredde paa Midten. De udspringe fra det korte, op- 


314 


rette Rhizom, som ogsaa udsender de tynde, brunlige, solide Rødder. 
Imellem Bladenes Tilhæftningsflader findes der en stor Masse lange, 
tynde, skøre Haar. Blomsterkurvenes fireribbede Skafter ere tem- 
melig lange, c. 1 Fod eller lidt derunder; Vagina er skraat afskaaren 
foroven og noget oppustet i Mundingen (Mærke efter den indeslut- 
tede Kurv). Kurvene ere middelstore. Planten har en vis habituel 
Lighed med Paepalanthus Oerstedianus Keke. 
Rhizom. 

Rhizomet var paa mit Exemplar ikke langt, kun faa Centimetre. 
Fra dets tyndvæggede, men paa Grund af Bladenes Tæthed kun 
lidet udstrakte Overhud, hvis Celler ere langstrakte, omtrent lige 
saa höje som brede, udgaa de fra de yngre Stængeldele omtalte, 
lange, skøre Haar, der hvert især er forsynet med to lave, noget 
mere tykvæggede Grundceller paa sedvanlig Eriocaulacé-Vis. De 
falde senere af. 

En eneste Stængelspids har staaet til min Raadighed [YIL 1]; 
om end flere Præparater end de faa, der kunne göres af saa lidt 
Materiale, kunde have været ønskelige, har jeg dog set tilstrække- 
ligt til at kunne fastslaa, for det første, at den havde den samme 
flade Form som hos andre Eriocaulaceer, og dernæst, at dens 
Histogener ganske vare som hos hin; altsaå ere de peri- og anti- 
kline Buer, der i kuppelformede Stængelspidser oftest optræde med 
saa stor Tydelighed, ikke meget udprægede; under et indad tydelig 
afgrænset Dermatogenlag ses et Par Periblemlag, men Grænsen 
mellem de inderste heraf og det temmelig utydelig ordnede Plerom 
har mit ene Snit ikke kunnet lade mig fastsætte. [Lignende Van- 
skeligheder antyder ogsaa de Bary!) og Haberlandt?) for 
andre Planters Vedkommende, ligesom vi tidligere gennem Han- 
steins?) og Warmings*) Studier, hvis Resultater vel ogsaa de 

1) Vergl. Anatomie pag. 9. 
2) Physiol. Anatomie pag. 48. 
з) Seheitelzellgruppe im Vegetationspunkte d. Phanerogamen, Bonn 1868. 


*) Forgreningsforhold hos Fanerogamerne; Vidsk. Selsk. Skr., 5. Række, 
naturv. og mathem. Afd., Bd. 10, I, pag. 140. 


815 


Bary har benyttet, ere blevne belærte om det samme]. I Axlerne 
af endog meget unge Bladanlæg dannes allerede de Haar, som vi 
omtalte for lidt siden; dog ikke ovenfor de yngste. De ere som 
unge meget tyndvæggede, have tydelige, rundagtige Cellekærner i 
et klart, med store Vakuoler forsynet Plasma. Endecellerne af disse 
Haar have en mærkelig Lancetform, idet de ere fladtrykt spole- 
formede med vægstillet, fint kornet Plasma. 

Barkens langstrakte, kun svagt fortykkede Celler, hvis Vægge 
ere udstyrede med flade, vide Porer, støde til hverandre uden Celle- 
mellemrum, ligesom der heller ikke dannes lysigene Luftrum i dette 
Vær. I Hjørnerne ere de paa Tværsnit polygonale СеПег lidt kol- 
lenkymatisk fortykkede af gullige, lysbrydende Cellulosemasser. Som 
Barkens inderste Lag findes en Endoderm, der i alle Maader ligner 
Rodens (se nedenfor !). Centraleylinderens Pericykel er ikke tydelig 
udpræget som noget ensartet og sammenhængende Lag; dens Grund- 
væv bestaar af Parenkymceller med tydeligt, plasmatisk Indhold 
uden Stivelsekorn, men med Cellevægge, som ere solidere end 
Barkéns og grovt nætformet fortykkede. Det axile Parti af dette 
Vær er en Marv, udenom hvilken de talrige, stærkt anastomoserende 
Karstrænge findes. Hver saadan er perixylematisk; men meget 
hyppig forvirres Billedet og Opfattelsen af, hvad der hører til én 
enkelt Streng, stærkt derved, at Elementerne (videre Næt- eller 
Stigekar, smallere Ring- og Skruekar) smelte sammen, saa at man 
paa Tværsnit af Rhizomet kan sé större, uregelmæssige Karmasser 
med øformige Leptomgrupper paa flere Steder; tangentiale Længde- 
snit ville altid vise Forholdets rette Sammenhæng. 

Karstrængene i Barken ere kollaterale; de løbe under meget 
Spidse Vinkler ind i Centraleylinderen og ere paa hele Vejen fra 
denne indtil Indtrædelsen i Bladene omgivne af stærke, brune Skle- 
renkymskeder. 

Kurvskaftet. 

Dette er temmelig langt og af Middeltykkelse; det har udvendig 
fire fremspringende Ribber med fire mellemliggende, ikke synderlig 
dybe Furer. I Overensstemmelse med, hvad vi forhen have set paa 


316 


andre Skafter, skulde vi vente otte Karstrænge i det Indre; men 
om end Bygningen paa alle andre væsenlige Punkter i Hoved- 
trækkene er saaledes som hos andre Eriocaulaceer, er der dog 
her en Forskel og 'mærkelig Uregelmæssighed, idet der findes ti 
Karstrænge. 

Indenfor en paa Tværsnit temmelig smaacellet, i Furernes 
Sider og Bund tykvægget Overhud, der paa Ribbernes Ryg er for- 
synet med de sædvanlige Spalteaabninger, følger en afvexlende af 
mekanisk Væv og bladgröntholdigt Parenkym bestaaende Bark. 
Hint er sammensat af langstrakte, lidt kollenkymatiske Celler med 
horizontale Endevægge og tynde Plasmakroppe uden særlige Indholds- 
stoffer; det er indadtil mere storcellet end udad, hvor det gaar 
jævnt over i Overhuden. Dets Beliggenhed er lige indenfor Furerne; 
i disses Bund opnaar det sin störste Mægtighed, men naar ikke 
helt ind til Centraleylinderen; til Siderne altsaa udad mod Ribbernes 
Rygflade bliver det tyndere, indtil det i Ribbekanterne aldeles ophører. 
Paa Tværsnittet [XIL 5; m] er en saadan mekanisk Streng altsaa 
V-formet. Grunden til, at man udvendig paa Skaftet kun ser fire 
Ribber, viser sig paa Tværsnittet at være den, at den ene af de 
fem mekaniske Strænge ingen Fure har paa Yderfladen; Skaftets 
ene Ribbe bliver derved meget bredere end de andre. 

Assimilationsparenkymet, som foruden at indtage Midten af 
Ribbernes Indre tillige strækker sig hen under (indenfor) де me- 
kaniske Vævstrænges indre Kanter, er et løst, svampet Ver, der 
udad paa Ribbernes Ryg støder umiddelbart op til Overhuden med 
dens Spalteaabninger. Det subepidermale Lag er, hvad der ses 
med nogenlunde Tydelighed paa Længdesnit, et løst Palissadelag, i 
hvilket de svagt radialt forlængede, meget bladgröntholdige Celler 
ere skilte fra hverandre ved forholdsvis store Cellemellemrum 08 
kun paa sine Steder røre ved hverandre med. smaa Udbugtninger 
af Cellehinderne. Paa Længdesnit er disse Cellers Tilslutning til 
det indenfor liggende Svampeparenkym i al Fald paa mange Steder 
ret tydelig brachyodisk; paa Tværsnittet kan sligt ikke iagttages. 
Indadtil og til Siderne, henholdsvis altsaa til de ikke klorofyl- 


817 


førende, axile Væv og де mekaniske Strænge, slutter Assimilations- 
vævet sig til de andre, nævnte Vævmasser ved ejendommelige, fod- 
formede, temmelig fjærnt fra hverandre staaende Celler. Ordningen 
af Cellerne i Assimilationsvævets Midte er meget uregelmæssig; den 
kan kortelig betegnes som nætformet; om et vel udpræget Armparen- 
kym er her ikke Tale, selv om mange Celler hist og her have ufuld- 
komne , Arme“ eller rettere Udposninger, men Overfladens Forstörrelse 
er dog heller ikke iværksat ved , spanske" Vægge. 

Det indenfor dette løse Væv liggende Cellelag er sammen- 
hængende; det bestaar af langstrakte, paa Tværsnit noget udad- 
hvælvede, klare Celler, der kun indeholde meget faa og spredte 
Klorofylkorn; det har aabenbart samme Betydning som de klare, 
storcellede Skeder udenom saa mange Karstrænge i Blade o. a., 
nemlig et Afledningsværvs. 

Indenfor dette Cellelag findes Endodermens fortykkede, tæt 
Sammensluttende Celler, som ikke frembyde noget afvigende fra 
andre lignende Dannelser. Den danner paa Tværsnit en bugtet 
Kreds, hvis fem Udbugtninger ligge lige for Barkens mekaniske 
Strænge, altsaa lige for Furerne i Skaftet, afvexlende med fem 
Indbugtninger lige for Ribberne og Assimilationsvævet. I de fem 
førstnævnte Bugter ligge Centraleylinderens fem Karstrænge; de 
ere kollaterale, have temmelig vide Nætkar i Hadromets Sidepartier 
forbundne ved snævre Skruekar, samt inderst i Hadromet en Lakune 
med Rester af Ringkar. Udenfor Endodermen, altsaa i dens Ind- 
bugtninger, ligge afvexlende med de nys omtalte Karstrænge fem 
andre, tyndere, men for øvrigt af lignende Bygning, kun ikke med 
Lakune. Disse Strænge ere paa deres Yderside belagte med en 
(paa Tværsnit) bueformet (Krumningen vender udad) Sklerenkym- 
masse [XIL 5; c], der ikke findes раа de fem större Strenge, mulig- 
vis fordi den aabenbart mekanisk virkende Endoderm begrænser dem 
Paa det tilsvarende Sted. 

Skaftets axile Væv er en af tyndvæggede, langstrakte Celler 
dannet, strengfri Marv. 


Bladet. 

Det temmelig brede, stive, græsagtige Blad har en storcellet, 
klorofylløs Overhud, hvis Ydervægge ere noget fortykkede. Dens i 
Tværsnit kvadratiske Celler ere langstrakt - зеха деде, naar de be- 
tragtes fra Fladen; Længdesnit viser, at Endevæggene i Oversidens 
Celler alle helde fremefter, hvilket ikke er Tilfældet for Undersidens 
Vedkommende; Overhudscellerne her ere ogsaa noget mindre end 
paa Bladoversiden. Spalteaabningerne, der kun findes paa Under- 
siden og her ere ordnede i Længderækker, ere af samme Beskaf- 
fenhed som hos de tidligere omtalte Eriocaulaceer; de ere altsaa 
paa Tværsnit ,,fuglenæbsformede" og tilligemed deres Biceller meget 
smaa i Forhold til de omgivende Overhudseellers Störrelse; de ligge 
i Niveau med Overhudens Yderflade. Ses Undersidens Overhud fra 
Fladen, vise Spalteaabningscellerne sig derimod ingenlunde smaa. 
Bladundersiden er tillige udstyret med Haar, der udgaa fra 
korte, prismatiske Celler, ganske som de, vi have omtalt nöjere 
under Beskrivelsen af Eriocaulon helichrysoides. Disse Haar ere 
ordnede i Længderækker afvexlende med Spalteaabningsrækkerne. 
Foruden den prismeformede findes endnu én Grundeelle; den er lav 
og cylindrisk og bærer den lange, noget tykvæggede Endecelle, der 
er tiltrykt til Bladet; Haaret kan paa Grund af den ejendommelige 
Udposning, som dets Endecelle har ved sin Basis, og i Betragtning 
af den Form, adskillige andre Eriocaulaceers Haar have vist sig at 
have, kaldes et ufuldkomment Malpighiabaar, hvis ene (bageste) 
Gren er rudimentær. 

Indenfor Overhuden, men mest udviklet over Undersidens, findes 
et Hypoderm udviklet i Form af flade Baand; det er særlig fra de 
Overhudsceller, der ligge over et saadant, at de oven omtalte Haar 
udgaa. I Regelen ér dette Hypoderm, hvis Betydning ifølge dets 
langstrakte, klorofylløse Cellers noget kollenkymatiske Form aaben- 
bart er mekanisk, kun ét å to Cellelag tykt; paa Bladoversiden 
bestaar det i al Fald kun af 66 Lag og danner ogsaa her langt 
smallere Baand, ligesom dets Celler have ringere Lysning end раа 
Bladundersiden. De øverste Hypodermbelægninger staa lige for de 


819 


brede paa Undersiden, og imellem begge, men ikke berørende noget 
af dem, findes, som vi nedenfor skulle sé, nogle af Karstrængene. 
Disse hypodermale Baand ere, hvad en Sammenligning med Blad- 
bygningen hos andre Eriocaulaceer, f. Ex. Eriocaulon, Platycaulon, 
Psilocephalus, let vil lære os, homologe med de Karstrængene der 
ledsagende, ofte saa stærkt udviklede Stereomlister; de repræsentere 
Rester af saadanne, — eller Begyndelser til dem! Det vil blive 
vanskeligt at afgöre, hvad man skal kalde dem. 

Bladkødet er tættest paa Bladoversiden; Cellerne ere tynd- 
væggede, meget bladgröntholdige; de smaa Kalkoxalatkrystaller har 
jeg ikke kunnet finde. Lige under Bladoversidens Overhuds- eller 
Hypodermeeller findes et Lag cylindriske eller indadtil noget smallere 
Palissadeceller [VII 2; p]. De'samle sig, som man ser saa smukt paa 
Længdesnit, gruppevis, to eller tre sammen, og hvile i Fællesskab paa 
andet subepidermale Lag [VII, 2; s], hvis Celler dels ikke slutte saa tæt 
sammen indbyrdes, dels paa samme Maade samle sig paa de derunder 
værende. Medens man saaledes vel kan tale om'to Lag Palissade- 
celler, et øverste, tættere, og et nederste, løsere, hører denne lag- 
vise Ordning nu op, og vi føres over i det med færre Bladgrönt- 
korn udstyrede, lakunose Svampevær, der strækker sig (paa Længde- 
snit af Bladet) som lange, ofte sammenstødende Celletraade ned til 
Undersidens Hudvæv. I Bladoversiden er altsaa det brachyodiske 
Princip smukt udtrykt; det samme kan siges at være Tilfældet i 
Nærheden af Karstrængene, idet de til disses Skeder stødende, 
cylindriske Bladkødsceller ere stillede med deres Længdeaxer radialt 
udenom Skedecellerne. Ogsaa et andet Princip, nemlig det om 
Overfladens Forstórrelse, er i dette Blad bragt til Udførelse, idet 
vi paa Tværsnittet bemærke, at de Celler, som sammensætte det 
løsere Bladkød, Aandingsparenkymet, ere kortarmede, uregelmæssige 
Årmparenkymeeller. 

Af Karstrænge findes to Slags, tykkere og tyndere. SE? afvexle 
tegelmæssig med hinanden, løbe parallelt fra Bladets Grund til dets 
Spids; her böje de sammen, men have i øvrigt paa hele Strækningen 


320 


ingen Anastomoser eller Tværnerver. For ikke at opholde os ved 
Karstrængenes egenlige Elementer, Leptomet og Hadromet, der her 
ikke give Anledning til nogen særlig Omtale, fordi jeg ikke finder 
dem forskellige fra de tidligere omtalte Arters Bladkarstrænge, kunne 
vi strax bemærke, at hver Stræng er omgiven af de sædvanlige to 
Skeder: yderst en Ledningsskede af videre, langstrakte, tyndvæggede 
Parenkymeeller, inderst en mekanisk Skede bestaaende af meget 
tykvæggede, sklerenkymatiske Celler med saare ringe Lysning. Der 
er dog imellem de to Slags Karstrænge den Forskel, at de sværere 
have deres mekaniske Skeder fuldstændige, medens de smækreres 
kun er udviklet som Sklerenkym paa Leptomsiden; herfor er der 
paa Hadromsiden (paa Tværsnit) en Bue af tyndvæggede Celler; 
om de fungere som Ledeskeden udenom, eller om de ere amylom- 
agtigt Væv (der da rigtignok .hverken indeholder Stivelse eller 
Garvesyre), kan jeg ikke afgøre. 


Roden. 


Et Tværsnit af de tynde, grenede, brune Rødder, hvis faste 
Bygning tyder paa, at vi ikke have med nogen Vandplante at gåre, 
hvilket da ogsaa tydelig fremgik af Bladets Bygning, viser 08 
yderst en meget tyndvægget, temmelig storcellet Overhud; heri еге 
flere Celler, som sete fra Fladen i Modsætning til deres langstrakte 
Naboer ere kvadratiske, udposede til lange, ugrenede Rhizoider; 1 
Modsætning til visse andre Eriocaulaceers kan det fremhæves, åt 
Rodhaarene her ikke ere Tvillinger. Indenfor Overhuden findes en 
Bark, hvis ydre, fem å sex Cellelag ere meget tyndvæggede; paa Tvær- 
snit ere Cellerne her polygonale uden eller med meget smaa Celle- 
mellemrum; derpaa følge Inderbarkens tykvæggede, sklerotiserede, 
brunlige Celler, mellem hvilke der aldeles ingen Mellemrum fore- 
komme; deres indre Hulhed bliver mindre, jo mere vi nærme 0$ 
Skeden, шеп den radiale Ordning af Cellerne er dog ret tydelig- 
Skedens, Endodermens, (paa Længdesnit) langstrakte Celler med 
noget skraat stillede Endevægge, ere baade paa Grund af deres 
Störrelse, deres tydelige og stærke Fortykningslag samt disses brune 


821 


Farve særdeles i Öjne faldende paa Tværsnit. De danne еп Rus- 
sowsk C-Skede, gennem hvis indadvendende Fortykningslag lige 
og ugrenede Porer strække sig. Indenfor denne Skede findes et 
meget tydeligt Perikambium, der hos denne Art ikke gennem- 
brydes af den polyarke Centraleylinders Karstraaler. Paa Tvær- 
snittet ses spredt en Del vide Kar; de tilhøre det indre Parti af 
Hadromstraalerne, men ogsaa 1 Rodens axile Væv forekomme Kar, 
(ligesom hine ere disse ogsaa Nætkar), men de ere mærkværdig 
nok igen smallere. Om de meget faacellede Leptomstrænge skal 
her intet anføres, da de ikke frembyde noget, hvorved de afvige 
fra de tidligere omtalte Arters. 

Rodspidsens Histogener har jeg ikke kunnet undersøge paa 


Grund af manglende Materiale. 


Eupaepalanthus Freyreissii Kcke. 


Denne Art er sendt mig i Spiritus af Dr. Schenck. Jeg 
har kunnet undersøge alle dens vegetative Organer; dog var der af 
Rhizom og Rødder kun beklagelsesværdig faa Stumper. Plantens 
Ydre er det for saa mange andre Arter almindelige: en lav tue- 
formet Væxt med grundstillede, tætsiddende Blade, som her ere 
Meget smalt linieformede, tilspidsede og forholdsvis tykke; de be- 
sidde dog langtfra den Stivhed, der udmærker Bladene hos for- 
rige Art. | 

Rhizomet er ganske løgkageformet, tæt haaret af de sæd- 
Vanlige lange, fine, her rødbrune Haar, som komme op imellem 
Bladene. Farven skyldtes paa mit Exemplar en Masse ulige store 
rødbrune Kugler eller Draaber, som laa inden i de tyndvæggede, 
cylindriske Celler. Overhuden er meget tyndvægget; Barken lige- 
Saa; mellem dens med faa Stivelsekorn og tydelige Plasmakroppe 
udstyrede Celler findes smaa, trekantede Cellemellemrum. Blad- 
Sporstrængene i Barken ere kollaterale; i Hadrompartiet ses en 
bred Tværrække af Ringkar; en storcellet, lidt sklerotisk Skede 
omgiver hver Streng. Еп sædvanlig C-Skede danner Grænsen ind 

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren 1888. 21 


322 


imod Centraleylinderen, hvis yderste Lag er en uregelmæssig, af 
ét Cellelag dannet Pericykel. Karstrængene ere samlede periferisk 
til en uregelmæssig Kreds uden om en stivelseløs Marv af grovt 
poréde, temmelig tykvæggede, polygonale Celler. De inderste Kar- 
strænge ere tydelig perixylematiske, endda med temmelig vide Næt- 
kar i Omkredsen; længere ude imod Pericyklen ses en i flere, ulige 
store Grupper delt Mestommasse, Samlinger af temmelig vide Næt- 
kar, [hvilke ofte ligge i tydelige Tværrækker], og snævre Skruekar 
med uregelmæssig isprængte Grupper af Leptomelementer [X, 10]. 
Disse ret besynderlige ,Karstrenge" kunne jo, saa længe vi ikke 
kende Udviklingstheorien, som jeg paa dette Materiale ikke har 
studeret, opfattes forskellig; jeg skal blot pege paa to Forklaringer, 
der ligge lige for: enten er det Systemer af uregelmæssig sammen- 
smæltede Karstrænge eller ogsaa abnormt byggede usammensatte 
Strænge. Jeg har mine Grunde til at antage det sidste og skal 
senere komme tilbage dertil [se Eupaep. tortilis]. 


Kurvskaftet, 


Skaftet, der paa det törrede Materiale ofte som hos saa mange 
andre Eriocaulaceer er noget snoet, udmærker sig ved sin Styrke 08 
dybe Furer; af saadanne findes tre; deres Bund er Над. Et Tvær- 
snit [ХИ, 6] viser os den sædvanlige Bygning, som vi i Hovedtræk- 
kene kende allerede fra de tretallige Kurvskafter hos Actinocephalus; 
Overhuden er meget stærkt sklerotiseret og tykvægget, særlig ud- 
mærke Cellerne i Furernes Bund sig ved en næsten til intet ind- 
snævret Lysning. Fra visse Overhudsceller udgaa Grundeeller for 
korte, tiltrykte ,,Malpighia^-Haar, hvis Наде, ægformede, brune 08 
tykvæggede Endecellers Længdeaxe er parallel med Kurvskaftets. 
Tyærsnittet viser os fremdeles, at Furerne ere Render i Barkens 
meget stærkt udviklede, mekaniske Vævmasser, der hos denne Art 
ogsaa findes under Overhuden paa Ryggen af Skaftets fremspring- 
ende Kanter og saaledes strække sig helt rundt. Det mekaniske 
Vævs Sammensætning af langstrakte СеПег med stærkt fortykkede, 
lagdelte og porede Vægge er ikke ny for os; i selve de - 


828 


fremspringende Ribber ligger det bladgröntholdige Үзу, hvis inderste 
Celler støde op til Karstrængskederne og for øvrigt befinde sig i 
Niveau med Furernes Bund. Det er et løst, rigelig med Celle- 
mellemrum udstyret Parenkym, i hvis afrundede Celler der findes 
ejendommelige brune Kugler. Раа Længdesnittet er dette Ууз 
Ordning ligeledes meget simpel; her ses Cellemellemrummene noget 
större og trekantede. 

Indenfor en sklerotisk, af særlig indadtil stærkt fortykkede 
Celler sammensat O-Skede, som umiddelbart berører det mekaniske 
Vær, findes tre större Karstrænge med Lakune i Protohadromet 
samt paa Tværsnit halvmaaneformet Leptom [ХИ, 6; 7]; afvexlende med 
dem og paa Ydersiden belagte med Halvskeder findes udenfor Endo- 
dermen tre mindre Karstrænge uden den nævnte Lakune; for dem 
er Ordningen af Hadrompartiets videste, men tillige noget sammen- 
trykkede Kar i en Tværrække ret ejendommelig. 

Det axile Vær i Skaftet er et for øvrigt kun lidet udviklet 
Parenkym. 


bladet. 

Det i sin störste Udstrækning smalle og temmelig tykke, men 
forneden dog brede Blad, som ved Törring oftest antager en egen 
sorte- eller blaagrön Farve, indeholder 5 å 7 parallele, ikke anasto- 
moserende Nerver. Dets af klare, indholdsfattige Celler sammen- 
satte Overhud er særlig paa Oversiden, hvor der ingen Spalte- 
aabninger forekomme, storcellet, men ikke tykvægget. Sete fra 
Fladen ere Overhudscellerne langstrakt sexkantede; Indervæggene 
ere ret regelmæssig og tydelig bugtede paa tværs. Kutikulaen er 
her fint længdestribet af meget lave Lister; hist og her findes 
flade Malpighiahaar af selvsamme Art som de, vi beskrev paa 
Kurvskaftet; kun paa den allernederste Del af Bladet findes meget 
lange, brunlige, flercellede Børstehaar af sædvanlig Art. De 
kun paa Bladundersiden forekommende Spalteaabninger еге af den 
i denne Familie sædvanlige Form og Størrelse. 

I Bladets midterste og øverste Del findes indenfor етй 


324 


kun Assimilationsvæv og Karstrænge; i den nederste Del komme 
mekaniske, til Karstrængenes Leptomside knyttede Vævmasser til. 
Sidstnævntes Cellevægge bestaa som i Regelen her i denne Familie 
af Cellulose, selv om de noget tykvæggede og porede Celler ere 
brunlige, og Klorzinkjodreaktionen indtræder noget langsomt. Om 
Kollenkym er her ikke Tale, om end de langstrakte og parenkym- 
atiske Celler ved deres Vægges Lysbrydning og Mangelen paa Mellem- 
rum have væsenlige Lighedspunkter med et saadant. 

Hvad det bladgröntholdige Bladkød angaar, kunne vi skælne 
mellem et Palisadevæv og et Svampevæv, idet vi strax anføre, at 
det .brachyodiske Princip ikke gör sig gældende med nogen stor 
Tydelighed, uden for saa vidt som vi se de til Karstrængskederne 
grænsende Bladkødceller radieformet ordnede derom; ogsaa i Blad- 
pladens nedre Del, hvor vi finde de omtalte mekaniske Strænge, 
er Vævordningen imellem disse og paa Længdesnit en saadan, at 
den utydelig minder os om det nævnte Princip, idet vi her, hvor 
Cellemellemrummene ere udvidede til smalle Lakuner, se Bladkødet 
sammensat af gaffelgrenede Cellerader med éns Tilslutning til Over- 
og Undersidens Overhud. 

| Palissaderne udgöre to tydelige Lag; de aflange, meget blad- 
gröntholdige Celler berøre for Sidernes Vedkommende kun hverandre 
med meget smalle, korte Forlængelser paa Midten, medens deres 
Ender støde op til hinanden med bredere Flader [YIL 4; p]. Svampe- 
vævets Celler ere paa Tværsnit kortarmet, uregelmæssigt Stjærne- 
parenkym med trekantede Cellemellemrum; i nogle af dem sé vi et 
yderst lille Kalkoxalatoktaöder. Paa Længdesnit have Cellerne Æg- 
form og danne her mere eller mindre hældende og grenede Rækker. 
Her tiltrækker et andet Fænomen sig Opmærksomheden; det gælder 
ikke Indholdet, men Væggen.  Udenpaa den dobbelt konturerede 
Cellehinde ses i alle Cellemellemrum en meget svagt lysbrydende, 
men ret tyk Belægning; dens vandklare Beskaffenhed og dens næsten 
umærkelige optiske Grænse imod den Vædske, [Vand, Alkohol eller 
Glycerin], hvori Snittet er lagt, saa vel som de större eller mindre, 
drue- eller kugleformede Udboldninger [X,7a,b,e], den paa mange 


825 


Steder har, leder Tanken hen раа en gelatinøs Omdannelse af Celle- 
væggens yderste Lag, og man mindes desto mere herom, som man 
hyppig ser fine Traade eller Bjælker af denne Masse forbinde selv 
temmelig langt fra hinanden liggende Celler, altsaa udspændte paa 
tværs gennem Cellemellemrummene; disse Traade еге kendelig 
tyndere paa Midten, ganske som Slimstrænge. Hvad nu de mikro- 
kemiske Reaktioner, som de vise, angaar, da ere de nævnte Dan- 
nelser usædvanlig modstandskraftige og upaavirkelige i en Grad, 
som næsten er generende; men efter alt, hvad jeg kan faa ud af 
mine Iagttagelser, have vi her at göre med et Stof og en Dannelse, 
som svarer til de i Cellemellemrummene hos Marattiaceer af Luers- 
sen!) paaviste Traade; jeg har ikke truffet disse Dannelser, end 
ikke i en nok saa rudimentær Tilstand hos nogen anden endnu 
undersøgt Eriocaulacé, men senere Undersøgelser over et andet og 
större Materiale, end mit, ville muligvis kunne godtgöre deres Til- 
stedeværelse flere Steder. Kaliopløsning, Ammoniak, Edike- 
syre, Alkohol og kogende Vand have aldeles ingen Virkning; 
behandles Snittene efter længere Tids Henliggen i Kalihydrat 
eller Kalialkohol (og derpaa følgende Udvaskning) med Jodjod- 
kalium, hvorved som bekendt Cellulosehinder ofte antage en blaa 
eller violet Farve, der ogsaa her indfinder sig båade i Overhud og 
Bladkød, spores der heller ingen Virkning paa de intercellulære 
Udvexter. Efter nogen Tids Forløb svulme de noget ор i ren 
Salpetersyre; i koncentreret Svovlsyre derimod bolne de hurtig 
stærkt ud og forsvinde tilligemed Cellehinderne; Klorzinkjod, 
som hurtig farver Hinderne violette, har ingen Virkning paa Ud- 
Vexterne.  Hæmatoxylin [Böhmers] farver derimod saa vel 
disse som Hinderne blaa med samme Nuance; alkoholisk Safranin- 
opløsning, der farver Hinderne rosenrøde, har ingen Virkning, hvor- 
imod saavel Jodgrönt som Methylenblaat, begge i vandig 
Opløsning, meddele Udvæxterne en henholdsvis svag og meget 


*) Cfr. Botan. Zeitg. 1873, pag. 641; Tab. VI, især Fig.8. — Sammenholdt 
med Gardiner, Nature 1885, Vol. 31, pag. 391. 


826 


stærk blaa Farve; Fuchsin-Glycerin farver dem svagt rosenrøde, 
Hinderne antage derimod en stærk Farve. 

Af disse Reaktioner lade sig for Tiden med Sikkerhed intet 
andet slutte, end at vi have med en Modifikation af Cellehinden at 
göre, der har Lighed med de af Luerssen hos Marattiaceer og af 
Gardiner hos Aspidium- og Blechnum- Arter fundne, henholdsvis 
som Kutikula- og ,Slim*dannelser tydede Traade. [Om inter- 
cellulære protoplasmatiske Dannelser, hvis Existens hævdes af nogle, 
kan her aldeles ikke være Tale]. 

Inden vi forlade Bladkødet, kunne vi endnu tilföje, at Aande- 
hulernes Begrænsning indad i Regelen [paa et Tværsnit] dannes 
af tre korte Celler, som danne en lille Hvælving. 

Karstrængene, som alle omgives af to Skeder, en tyndcellet 
ydre Ledeskede og en af sejbastlignende, brune Celler dannet indre, 
der rigtignok paa de tyndere Strænge oftest kun er udviklet paa 
Leptomsiden, frembyde intet særligt, hvad Kar, Sirør o. s. v. angaar, 
hvorfor vi forbigaa dem her. 


Roden. 

Den tynde, grenede Rod frembyder hverken i sin storcellede 
Overhud og Bark. eller i sin af særdeles store Celler sammensatte 
C-Skede noget, som væsenlig er forskellig fra Roden hos Eupaep. 
Schenckii, lige saa lidt som den polyarke Centralcylinder med de 
store, spredte indre Kar afviger fra hin Arts, hvorfor vi ikke ville 
opholde os med en detailleret Beskrivelse, men blot fremhæve, at 
Hadromstraalerne hos denne Art altsaa heller ikke gennembryde 
Perikambiet, og at Rodhaarene sidde enkeltvis paa Overhuden, samt 


at Skedecellerne og Inderbarkcellerne have samme brune Farve. 


Eupaepalanthus Schenckii V. A. P. [Misit Schenck: 
nr. 3693]. 
Iblandt de mig af Dr. Schenck sendte Eriocaulaceer befinder 
der sig under ovenanførte Nr. en lav, tueformet Art af Det” 
lanthus, hvis Ydre ikke er særlig karakteristisk. Den har linje- 


827 


formede Blade, hvoraf de underste ere tilbagekrummede; de udgaa 
fra et kort, lodret Rhizom og have en usædvanlig Stivhed. Dens 
firefurede, lange Skafter bære Kurve af Middelstörrelse, omtr. som 
hos Eupaep. Oerstedianus, og dens Rødder ere brune, tynde Jord- 
rødder uden særegne Ejendommeligheder. Forbeholdende mig denne 
utvivlsomt nye Arts Beskrivelse vil jeg her blot benævne den 
Eupaep. Schenckii. 
Rhizomet 
er paa den ringe Overflade, som findes mellem de meget tæt- 
stillede Blade, beklædt med de sædvanlige, lange, skøre Erio- 
caulacé-Haar. Det er saa kort, at det næsten lader sig sam- 
menligne med en Løgkage. Indenfor en Overhud af tyndvæggede, 
i Tværsnit omtrent isodiametriske Celler findes en temmelig mægtig 
Bark, hvis Elementer ere radialt strakte og forsynede med ret tykke, 
grovt porede Vægge samt et fint kornet Plasma med kugleformede, 
usammensatte Stivelsekorn. Grænsen mellem Barken og den af 
denne omsluttede Centraleylinder udgöres af en meget stærkt sklero- 
tisk, mørkebrun C-Skede, dannet af et enkelt, sammenhængende Celle- 
lag med grenede Porekanaler i de stærkt fortykkede Side- og Inder- 
vægge. En temmelig storcellet, paa mange Steder endog flere Gange 
tangentialdelt Pericykel udgår Centraleylinderens yderste Lag, inden- 
for hvilket de talrige, i uregelmæssige Bugter slyngede Karstrænge 
befinde sig. De smelte hyppig sammen til större Mestompartier, 
hvis Grundmasse udgöres af meget vide, kortleddede Nætkar, som 
omslutte mere eller mindre regelmæssige Grupper (Strænge) af Leptom; 
først længere inde imod Rhizomets som en Marv udviklede axile 
Vær findes enkelte, adskilte Karstrænge [dog kunne paa flere Steder 
Saadanne ogsaa træffes i Periferien], der da som hos de fleste andre 
Eriocaulaceer ses at være perixylematiske. De snævrere Kar nærmest 
udenom det paa Tværsnit yderst fintmaskede Leptom ere Ring- og 
Skruekar. Marvens Celler ere ligesom Barkens, kun ere de шеге 
isodiametriske, 
Kurvskaftet 
er firekantet med meget lave Furer. I Hovedsagen er det bygget 


928 


som hos Trichocalyx, dog ет Marven noget mere tyndvægget. Der 
findes en især udenpaa Barkens mekaniske Vævmasser tykvægget, 
meget smaacellet Overhud, 1 hvilken Spalteaabninger af den sæd- 
vanlige Form forekomme, og fra hvilken lange, glatvæggede, 4—5- 
cellede, klare Bérstehaar med to lave Grundceller desuden udgaa; 
ved Tværvæggene imellem disse Haars langstrakt-cylindriske, temmelig 
tykvæggede Led ere Cellerne knudeformet opsvulmede. Barken 
bestaar af lange Strænge af mekanisk Үзу og bladgröntholdigt 
Assimilationsvæv afvexlende med hinanden som sædvanligt; hint 
ligner ganske det, vi fandt hos Trichocalyx; dette er et uregel- 
mæssig ordnet, lakunøst, smaacellet Parenkym, hvis tyndvæggede, 
med yderst korte Arme sammenstødende Celler ere tæt fyldte 
med stivelseholdige Bladgröntkorn, men i hvilke jeg ikke har 
kunnet paavise Krystaller. Centraleylinderen, i hvis Omkreds fire 
kollaterale Karstrænge ligge lige for Barkens mekaniske Væv- 
partier, omgives af en bugtet Endodermis, som for øvrigt ikke er 
særdeles fremtrædende; i dens fire Indbugtninger ligge (lige 
indenfor Assimilationsparenkymet) fire mindre Karstrænge, der især 
adskille sig fra de för omtalte ved Mangelen af Protohadromlakune, 
men i øvrigt ligesom hine ikke i deres Sammensætning afvige fra 
Karstrengene i andre Eriocaulaceers Kurvskafter. Udenom de 
fire smaa Karstrænge er en buet Halvskede af langstrakte, tynd- 
væggede Celler, der umiddelbart støde op til Assimilationsvievet. 


Bladet. 


Der knytter sig en Del flere bistologiske Ejendommeligheder 
til denne Plantes Blade end til dens øvrige Organer, hvorfor vi 
ville dvæle noget ved dem. Vi kunne imidlertid strax anføre, at 
de ved deres Linjeform, deres Længde (3 å 4 Ctm.) og deres 
parallele Nerver uden Tværanastomoser netop have Lighedspunkter 
med alle andre Ériocaulaceers Blade, at deres usædvanlige Stiv- 
hed og forholdsvis betydelige Tykkelse næsten ere de eneste ydre 
Tegn, hvorved de blive noget om end kun lidet ejendommelige. 
Bladgrunden er udvidet og stængelomfattende, ligeledes et byppigt 


329 


forekommende Forhold.  Overhuden har en overordenlig Udvikling 
[ҮШ, 7; oe], idet dens Volumen er lige saa stort som hele det indenfor 
liggende Vævs; dens Celler ere endog for en Eriocaulacé ualmindelig 
store, særlig udmærke Oversidens sig i denne Henseende. Medens 
de i Bladets nedre Del ere temmelig tyndvæggede, besidde de i den 
øvrige Del af Bladet en betydelig Vægtykkelse, særlig naturligvis 
af Ydervæggene [ VIII, 2; ие]. Sete fra Fladen ere Oversidens Overhuds- 
celler kort-rektangulære, Undersidens adskillig mere langstrakte og 
med tyndere Radialvægge. Endevæggene især paa Undersiden (UL 7; we] 
hælde, dog ikke i nogen saa betydelig Grad, som vi andensteds have set. 
Radialvæggene, som især paa Bladoversiden ere lange, da Cellerne 
her ere kendelig radialstrakte, ere gennembrudte af enkelte, korte 
Porer; saavel Yder- som Indervæggene ere hvælvede (udad i For- 
hold til Cellens Centrum); de sidstnævnte ere ikke bølgede (paa 
Længdesnit), men Kanterne mellem dem og Radialvæggene ere, hvad 
man ser meget tydeligt paa Tværsnit af Oversidens Overhud, ægte, 
næsten udpræget kollenkymatiske. De samme Overhudsceller have, 
som ovenfor berørt, særdeles tykke, meget tydelig lagdelte Yder- 
vægge, i hvilke Grænsen mellem Celluloselagene og de kutikulari- 
serede Lag er jævnt buet. Den skarpt begrænsede Kutikula er for 
begge Bladsiders Vedkommende belagt med et tykt, sprukkent 
Voxlag. 

Paa Bladoversiden findes ingen Haar og ingen Spalteaabninger; 
begge Dele træffes derimod paa Undersiden. Haarene IX 11, 12, 18] ere 
ganske mærkelige; de ere trecellede, idet der paa de sædvanlige to 
smaa Basalceller sidder en til Bladfladen tæt tiltrykt, skjoldformet, 
flad, meget tykvægget Endecelle af höjst uregelmæssig Kontour. 
Foruden disse kun paa Bladfladen forekommende Haar findes der i 
Randen Børstehaar dannede af faa, i Enderne opsvulmede Celler, hvis 
Kutikula er glat. Spalteaabningerne [1Х, 2,8], der staa noget frem 
over Bladfladen, ere af samme Type, som vi forhen have fundet; 
Lukkecellernes skarpe Kæber ere temmelig brede; tilsyneladende 
ere Spalterne derfor (ved meget svag Forstörrelse) meget vide. 

Imellem de to Fladers Overhud findes Bladkød, Karstrænge 


330 


og mekanisk Væv i et Arrangement, der vel har sine Forskelligheder 
fra det, vi have fundet hos andre af Familiens Arter, men som 
dog i Hovedsagen ег det samme. Ved de kollateralt sammensatte 
Karstrænge, hvoraf ingen er udpræget som Midtribbe, ville vi, da 
de ingen særegne Forhold frembyde, ikke opholde os. De omgives 
alle af dobbelte Skeder; disse ere paa Grund af deres betydelige 
Udvikling og store Regelmæssighed meget i Öjne faldende. De ydre, 
tyndvæggede og storcellede Afledningsskeder [УШ, 2; s'] bestaa af lang- 
strakte, lige afskaarne Celler med klart, fintkornet, vægstillet Plasma. 
De indre, mekaniske Skeders Celler [ VIII, 2; 87) ere overordenlig tykvæg- 
gede, brunlige; de ere meget skraat afskaarne, næsten som en Slags 
Sejbast, men for saa vidt som de forekomme ved Karstrænge af 
ringe Diameter, ere de kun udviklede paa Leptomsiden; omkring de 
sværere Karstrænge strække de 'sig derimod ofte i to å tre Lag. 
De to Skeder, der her vise saa stor indbyrdes Forskel, medens de 
hos andre Arter kunne ligne hinanden temmelig meget, opstaa ikke 
ved Tangentialdeling af ét Cellelag; deres Radialvægge staa heller 
ikke i Forlængelsen af hinanden. 

Det til Karstrængene knyttede mekaniske Væv [УШ, 2; k] er et kun 
til Bladundersiden hørende, temmelig tykvægget, typisk Kollen- 
kym; de ejendommelig fortykkede Cellekanter saa vel som Mangelen 
af Cellemellemrum viser os dette; det optræder hos denne Art med 
en saa smuk Udvikling, som jeg ikke har truffet hos andre Erio- 
caulaceer. Det maa tilföjes, at ikke enhver Karstræng, men kun 
de större, støtte sig til disse Kollenkymstrænge; de mindre ligge 
frit i Bladkødet. 

Assimilationsvævet, hvis Celler ere stærkt fyldte med Blad- 
gröntkorn, og hvoraf hver i de ikke altfor gamle Blade har & lille 
Kalkoxalatoktaöder, er lige under Oversidens Overhud udviklet til et 
tydeligt Palissadelag; paa Længdesnit ГУШ, 4; p] ses (i Regelen) to 08 
to af disse Celler støttende sig paa hver af det underneden liggende 
Lags langt kortere, næsten isodiametriske Samleceller [в], der atter ре 
lignende Vis slutte sig til tredje Subepidermallag, med andre Ord: I 
Bladets Dorsalbælvte er det brachyodiske Princip meget tydelig udtrykt. 


991 


I Bugsiden er Bladkødet (paa Længdesnit) ГУШ, 7; sv] ordnet som et 
temmelig smalmasket Næt af ellipsoidiske Celler, der udgóre Svampe- 
vævet; ogsaa dette slutter sig, skónt ikke saa typisk, til Overhuden 
paa lignende Vis. Paa Tværsnit af Bladet ses den omtalte Vievordning 
ikke, da Cellerne her ligge meget tæt; paa Grund af deres Korthed 
er.den ellers saa almindelige, straaleformede Lejring omkring Kar- 
strængenes Ledningsskeder ikke en Gang tydelig. ^ Aandehulernes 
Begrænsning indad sker ved bueformet til hverandre stødende 
Bladkødsceller. 

I Bladets nederste, bredere Del er Bygningen af Bladkødet en 
| anden, idet dets Celler ere énsartede og langt större; først længere 
op imod det Sted, hvor Pladen begynder at antage sin smalle 
Form, udformes det nys beskrevne Arrangement. 

Det mest ejendommelige ved Bladet ligger hos denne Art 
utvivlsomt i den usædvanlig kraftige Overhud, hvis Betydning i 
dette Tilfælde vel ogsaa maa være en mekanisk; dernæst ere de 
stærke Sejbastskeder udenom Karstrængene en paaagtelsesværdig 
Ejendommelighed. 


Roden. 


De brune, til Ophold i tör og fast Jord skikkede Rodtrævler 
ere kun af ringe Tykkelse. Blandt deres tyndvæggede, for störste 
- Delen langstrakte Overhudsceller udmærke enkelte sig som kubiske 
Segmenter af de andre; disse udsende hver især én smal Rhizoide. 
Under Overhuden ligger en indtil sex Cellelag mægtig Bark, hvoraf 
de tre yderste Lag ere tyndvæggede og meget storcellede, medens 
de indre gradvis blive stærkere sklerotisk, mørkebrune og faa mindre 
Lysning i Cellerne. Вагкепѕ tydelig radialstillede Celler afsluttes 
indadtil af en enorm Skede [MI,4;e]; dens radialstrakte, lysegule 
Celler ere O-formet fortykkede. Perikambiet [p] er smaacellet; det 
afbrydes ikke af Hadromstraalerne [k], som for øvrigt ere meget 
korte og snævermaskede. Der findes ikke nogen Marv i Central- 
tylinderens Midte, men Pladsen optages her af spredte, meget vide 


332 


Nætkar (eller Stigekar) [f] adskilte ved et meget smaamasket, 
plasmaholdigt ,,tissu conjonetif*. 

Denne Arts Rødder ere altsaa ikke i nogen væsenlig Grad af- 
vigende fra andre Eriocaulaceers; Hadromstraalernes Ophør indenfor 
Perikambiet kan jo i denne Familie være værd at bemærke, og Farve- 
forskellen mellem Skedens og de andre tykvæggede Indrebarkcellers 
Vægge er ligeledes ret ejendommelig; dog antyder denne Forskel 
ikke nogen stor kemisk Differens mellem Cellehinderne, ti de reagere 
ganske éns med de forskellige, almindelig anvendte Kemikalier. 


Eupaepalanthus Schraderi Keke. 

Denne smukke Eriocaulacé, som ogsaa hører til de mindre, 
men derfor ikke mindre ejendommelige Arter, særlig udmærket ved 
sin ikke ubetydelige ydre Lighed med Philodice Hoffmanseggii, er 
i to Exemplarer sendt mig i Spiritus af Dr. Schenck. Jeg skal 
kortelig omtale dens interessanteste histologiske og anatomiske 
Forhold. 

Stængelen 
er overjordisk, paa тате Expl. ugrenet og 3 à 4 Tommer lang. 
Den er kantet, temmelig tæt besat med korte Haar og har 
tydelige Led. Раа de ældre iagttages yderst en temmelig stor- 
cellet, tyndvægget Overhud, fra hvilken der udgaar trecellede 
Børstehaar; de have to Grundeeller, hvoraf den nederste er stærkt, 
blæreformet opsvulmet, medens Endecellen er tæt besat med Kuti- 
kularknuder. De yderste af den temmelig lidet udviklede Barks 
parenkymatiske , tyndvæggede Cellelag ere sammenfaldne, dog saa- 
ledes, at de danne et sammenhængende Lag uden Luftrum. Skeden, 
en af brune, forvedede Celler dannet O-Skede, er noget uregel- 
mæssig; dens langstrakte Celler have særdeles skraat stillede Ende- 
vægge. Indenfor den befinder der sig en ret tydelig Pericykel, 
hvis Celler for øvrigt aldeles ikke ere lige store og regelmæssige 
Indenfor dette Centraleylinderens yderste Cellelag findes et Kar- 


c 
c 
© 


strængsystem, som for den umiddelbare Betragtning tager sig noget 
mærkeligt ud, idet större og mindre, ofte endda uregelmæssig formede 
Leptomgrupper synes indstrøede i en Hadrommasse, hvis inderste 
Kar ere snævre Skruekar med dobbelte Skruebaand, og hvis yderste 
ere langt videre Næt-Stigekar. Раа enkelte Steder ere disse 
Mestommasser adskilte ved Grundvæv, og i Midten af Stammen er 
dette, hvis Celler især ved deres betydeligere Störrelse adskille sig 
fra Barkens, eneherskende som en Marv. Forklaringen af Mestomets 
Struktur kan søges i de yngre Stængelled [VIL 5], i hvilke Udviklingen 
ikke er saa vidt fremskreden, og det viser sig da, at vi have at 
göre med sammenflydende, perixylematiske Karstrænge af forskelligt 
Tværmaal; Bygningen er altsaa ganske simpel; her i Stængelens 
øverste Led ere Karstrængene nemlig enten endnu adskilte, eller 
ogsaa berøre de vel hinanden, men Karrene [4] ere dog saa tydelig 
kredsformet ordnede omkring Leptomgrupperne [7], at Mistydning af 
Forholdene ikke let kan finde Sted. Vi faa her igennem ogsaa en 
Bekræftelse paa Tydningen af Bygningen i flere Eriocaulaceers 
Rhizomer, om det end vil vise sig, at vi ogsaa hos nogle Arter 
kunne have en anden Bygningstype for os, hvorom mere senere. 
Forskellen mellem de ældre og yngre Stængelled ligger for øvrigt 
ikke alene i de paapegede Forhold; i de sidst nævnte er Skeden 
[VI 5; е] endnu ikke fortykket, men dens Radialvægge ere forkorkede 
og bølgede; Pericykelcellerne [p], som ud for Karstrængene ere 
tangentialdelte, ere rige paa Plasma; i Barken [2] findes rigeligere 
Bladgrönt, som udvikler Stivelsekorn; dens yderste Cellelag ere ikke 
sammenfaldne. 
Kurvskaftet. 

Typen for dettes Bygning er den sædvanlige, men Mangelen 
af Furer er strax paafaldende. Overhudscellerne ere tykvæggede; 
der findes lange, glasklare Børstehaar baarne af opsvulmede Grund- 
celler, og Spalteaabningerne, som ere byggede efter den i denne 
Familie almindelige Type, ere temmelig fremstaaende. Med Mang- 
elen af Furer udvendig paa Skaftet hænger den mere uregelmæssige 
Konstruktion af dets mekaniske Barkvæv поје sammen. Vi finde 


334 


her ikke noget regelmæssigt Antal af kollenkymatiske Ribber, men 
kun to til fire eller höjst fem Hypodermlag, af ét til fire Cellelags 
Mægtighed; kun sjældent naar en saadan Hypodermmasse helt ind 
til Skeden, og i Regelen sker dette da kun paa ét Sted af 
Tværsnittet. Skeden er kun lidt sklerotiseret og svagt fortykket. 
Indenfor den findes tre å fem, udenfor den to å fem (mindre), 
kollaterale Karstrænge, om hvilke intet særligt er at anføre, det 
skulde da være, at de spinkleste af de ydre ofte kun bestaa af 
Leptom eller kun have ét eneste Kar desuden. 

Åssimilationsværet, som paa Grund af Hypodermmassernes 
ulige Störrelse ogsaa bliver meget uregelmæssigt, bar yderst et 
Lag Palissadeceller, som paa Længdesnit ses at hælde op efter. 
Det brachyodiske Princip er ikke tydelig gennemført i Tilslutningen 
mellem Palissaderne og det af kantede Celler dannede, svampede 
Væv underneden. Midten af Kurvskaftet indtages af en Мат, 
sammensat af lange, prismatiske, noget tykvæggede Celler. 

Den store Uregelmæssighed i Talforholdene saa vel som den 
svagere Uddannelse af det mekaniske Væv ere altsaa Ејепдоште- 
ligheder for denne Arts Skafter. 


Bladet. 


Ikke mange Eriocaulaceer og ingen af dem, jeg har haft til 
Raadighed, have saa tynde Blade, som Eupaepalanthus Schraderi; 
allerede af den Grund vil den anatomiske Undersøgelse være af 
Interesse. 

Et Tværsnit ГУШ, 1] viser os en meget storcellet Overhud [oe, vel, 
en ægte Eriocaulacé-Ejendommelighed; dens Celler ere saa höje, at 
Over- og Undersidens tilsammen indtage et lige saa stort Areal af 
Tværsnittet; som det øvrige Bladvæv. Ydervæggene ere ikke stærkt 
fortykkede, Radialvæggene ere forsynede med lave Porer, og Inder- 
væggene ere meget stærkt indadhvælvede. Paa Længdesnit vise 
disse sig ikke bølgede, og Endevæggenes Hældning er kun Svag. 
Sete fra Fladen ere de meget lange Overhudsceller rektangulære. 
Af Haardannelser findes to Former, nemlig dels (раа begge Bladets 


335 


Flader) korte, tykke, trecellede Smaabørster, dels (i Bladranden) 
lange, flercellede, klare Børstehaar med oppustet (nederste) Grund- 
celle og Kutikulaknuder.  Spalteaabningerne ere i Hovedsagen som 
hos de andre Eriocaulaceer; den skarpe Kant midt paa Bugsiden 
af Lukkecellerne (,,Fuglenæbet* i Tværsnit) er temmelig skarpt af- 
sat, og Væggen, som adskiller de to Lukkeceller fra .hinanden, er 
1 begge Ender ejendommelig fortykket [IX, 7; z] og paa dette ligeledes 
temmelig skarpt afsatte Parti meget lysbrydende; dog bestaar den 
af Cellulose. Jeg erindrer ikke, at jeg hos nogen anden Eriocau- 
lacé har fundet Tvillingdannelse af Spalteaabningerne saa 
hyppig som her; den findes ofte endog mange Gange paa samme 
Blad, og kan saaledes hos denne Art næppe regnes til Misdannel- 
sernes Kategori"). Пе tvillingdannende Spalteaabninger [IX, 6] støde 
til hinanden med deres Lukkecellers Ender; deres Længdeaxer ligge 
altsaa i hinandens Forlængelse, og det er ejendommeligt, at Bi- 
cellerne [n] ikke ogsaa ere fordoblede, men at der tværtimod til 
hver Tvilling kun hører to, fælles, sidestillede Biceller. 

Omsluttet af Overhuden, hvis store Cellers Saftspænding utvivl- 
somt har mekanisk Betydning for Bladet, ligger Bladkødet; heri 
findes atter 10 à 13 ikke anastomoserende, parallele, kollaterale 
Karstrenge, hvoraf ingen udmærker sig som Midtnerve, og ingen 
har mekanisk Belægning; kollenkymatisk Væv er i det hele taget 
ikke udviklet i Bladet, og af Karstrængenes to Skeder er den indre 
heller ikke udviklet sklerenkymatisk eller som Sejbast, om den end 
er forvedet. Hvad selve Assimilationsvævet' angaar, da ere dets Celler 
usædvanlig tyndvæggede; paa Bladoversiden er et Lag Palissader 
[ҮШ, 1; р] udviklet, derunder findes et Lag af noget kortere (og færre) 
Celler, hvoraf hver bærer to Palissader, og i den øvrige Del af 
Bladet ere Cellerne, som danne Svampevævet, faa- og kortarmede; 
midt i Bladkødet strække de sig, hvad man tydelig ser paa Tvær- 
Snit, stærkt paa tværs, altsaa parallelt med Bladfladerne, 08 ош- 
kring Karstrængskederne stille de sig straaleformet, altsaa en bra- 
TE Ten bad Å 


') Cfr de Вагу: Vergl. Anat., pag. 42. 


356 


chyodisk Ordning. Jeg har ikke fundet Krystaller i Bladkødets 
Celler, og i disses Indhold vare Bladgröntmasserne paa mit Mate- 
riale sammenflydte til stærkt lysbrydende Masser af uregelmæssig 
Form. 

Ejendommelighederne ved disse tynde Blade ligge altsaa især 
i Mangelen" af egenlig mekanisk Vær, i den hyppige Forekomst 
af Tvillingspalteaabninger samt i den forholdsvis stærke Udvikling 
af Overhuden. 


Roden. 


Redderne danne et af grenede, meget tynde, ofte haarfine 
Trævler sammensat Rodsystem, som udgaar fra Stængelens nederste 
Ende og aldrig opnaar nogen betydeligere Udvikling, idet de 
enkelte Rodgrene i Regelen kun ere centimeterlange. Den histo- 
logiske Sammensætning af én af de tykkere Rødder er meget 
simpel. Indenfor en tyndvægget Overhud med enkeltstillede 
Rodhaar følger en Yderbark bestaaende af ét eneste Lag meget vide, 
ret regelmæssige, tyndvæggede Celler; derpaa kommer en Inderbark, 
ligeledes som oftest kun dannet af ét Cellelag, hvis Vægge, især 
de radiale, ere kendelig fortykkede; herpaa afsluttes den saaledes 
‚ usædvanlig lidet udviklede Bark af en Russow'sk O-Skede, og i den 
polyarke Centraleylinder, hvis Axe optages af ét eller to, meget 
vide Nætkar, er der intet andet interessant, end at kun hver- 


anden af Hadromstraalerne gennembryder Perikambiet. 


Eupaepalanthus tortilis Keke. 


Eupaepalanthus tortilis, under hvilket Navn nogle tidligere 
som selvstændige Arter adskilte Former ere samlede, er ligesom 
Carphocephalus caulescens en temmelig variabel Plante, om man 
end ikke kan nægte, at Formerne have et större Fællespræg end 
sidst nævnte Arts; det er især i Retning af Störrelse og Blad- 
rigdom, at Forskellighederne træde frem, ti medens nogle Former 
ere henimod fodlange (Kurvskafterne indbefattede), ere andre at 


337 


anse for næsten de mindste og spædeste Eriocaulaceer, som findes 
(en endnu spædere Form vil senere komme paa Tale). Saa store 
Variationer have nu ikke været at iagttage paa mit Materiale, som 
baade er samlet af Glaziou og Dr. Schenck; men de to Former, 
som derunder findes, hvoraf den ene er den i sit Ydre ret karakter- 
istiske tidligere Art Paep. nigro-niveus, ere i anatomisk Henseende 
aldeles éns. Begge have korte, temmelig tætbladede, overjordiske 


Stængler, hvis Bladstilling er 5/43. 


Stængelen. 

Den udvoxne Stængels anatomiske Forhold minde i alle Hoved- 
punkter saa meget om Еираер. Schraderi, at jeg blot i faa Ord 
skal pege paa Forskellighederne. 

I Barken findes ikke noget Bælte af sammenfaldne Celler; 
Endodermen træder paa Grund af sine Cellers stærkere Fortykkelser 
[O-Skede] skarpere frem, og enkelte af disse Celler ere tangential- 
delte. Indenfor Skeden og Pericyklen findes Mestommasser af for- 
skellig Störrelse, der minde stærkt om dem hos Eupaep. Schraderi, 
men have de störste Kar mere radialstrakte og раа sine Steder 
ordnede i mere eller mindre regelmæssige Tangentialrækker, lige- 
Som ogsaa Leptomgrupperne forholdsvis ere flere og mindre; indadtil 
forekomme dog ret ofte smaa, mere isolerede Karstrænge, der snart 
ere tydelig kollaterale, snart perixylematiske, snart Overgangsformer. 

Udviklingshistorien af disse Centraleylinderens Mestommasser 
har imidlertid vist mig, at vi her have et Forhold for os, som ikke 
er homologt med det, vi fandt hos Eupaep. Schraderi. I yngre 
Stengelled (УІ, 3], hvori Endodermen [е] endnu optræder med tvær- 
bølgede Radialvægge, vil man nemlig, efter at de mest periferisk 
liggende Karstrænge ere anlagte, finde, at der udenfor deres Leptom 
(de begynde med at være kollaterale) i det der værende, plasmarige 
Cellevær, som vel maa betegnes som Pericykelvæv, udpræges dels 
Kar [s], dels (smaamasket) Leptomvæv UL og det endog paa et saa 
Sent Tidspunkt, at Primærkarrene [p] allerede ere tykvæggede og 
give stærk Vanillin-Reaktion. Man ser saaledes, at vi ber have en 

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1888. 22 


888 


egen Art Mestommasser for sig; man vil ikke kunne kalde dem for 
sammensatte Karstrænge, i hvert Fald kunne de ikke sammenlignes 
med de ved flere perixylematiske Strænges simple Sammenlejring 
fremkomne Mestompartier, som Eupaep. Schraderi havde, uden for 
saa vidt som Enderesultatet er det samme. Vi have her snarere 


en egen, ny Form af Karstrænge for os. 


Kurvskaftet. 


Skafterne, som ofte i törret Tilstand ere meget stærkt snoede, 
en Omstændighed, der har givet Planten Artsnavn, ere i Hoved- 
sagen ikke væsenlig forskellige fra de andre af Familiens Medlem- 
mers. Der findes tre store, afrundede Ribber derpaa, og Furerne 
derimellem ere meget snævre og skarpe. Hos denne Art dannes 
Ribberne af det mekaniske, meget tykvæggede Cellevær, og Over- 
huden paa deres Ryg bestaar af Celler, som ere saa tykvæggede, 
at deres Plasmarum er indskrænket til det mindst mulige. Dog 
have Overhudscellerne paa Ribbesiderne og i Furernes Bund langt 
större Lysning; Spalteaabningerne befinde sig i Overensstemmelse 
med Barkens ikke meget voluminøse, bladgröntholdige Parenkyms 
Plads kun i Bunden af Furerne. Cellerne i det grönne Уфу ere 
ikke ordnede brachyodisk; det yderste Lag er et Palissadelag; рай 
Længdesnit, ikke paa Tværsnit, ses Cellerne heri at staa i For- 
bindelse med hverandre med meget snævre, korte Arme. Kar- 
Strængenes Antal er sex; de afvige ikke i noget væsenligt gui 
fra de hidtil iagttagne Kurvskafters. 


Bladet. 


De græsagtige, spidse Blade have indtil tyve parallele Nerver, 
som ikke anastomosere.  Overhudscellerne ere meget store 08 af 
den sædvanlige Beskaffenhed; deres Endevægge hælde stærkt frem- 
efter, hvorved de paa Tværsnit ofte synes tangentialdelte. Blad- 
undersidens have stærkt, men uregelmæssig tværbølgede Indervægge: 
Spalteaabningerne, der som sædvanligt kun forekomme her, ere af 
den allerede kendte Bygning; jeg kan anføre, at jeg, skjönt langt- 


339 


fra hyppig, har fundet Tvillingspalteaabninger af samme Beskaffen- 
hed som hos Eupaep. Schraderi. Karstrengene, hvoraf tykkere og 
tyndere afvexle med hinanden, ere omgivne af de sædvanlige to 
Skeder, hvoraf den indre er den af de smalleste Celler dannede; 
Væggene heri ere som sædvanlig forvedede. Det mekaniske Væv er 
hos denne Plante paafaldende forskelligt fra, hvad vi hidtil have set; 
1 Stedet for de lange, kollenkymatiske Celler finde vi nemlig meget 
korte, tyndvæggede, palissadelignende, klare Celler uden Tvær- 
vægge [YIL 8; т]; paa Oversiden af Bladet findes de ovenover alle 
Karstrængene, fra hvis Ledningsskeder de strække sig til Overhuden; 
paa Længdesnit ses deres Vægge at hælde (fremefter), og der findes 
ingen Cellemellemrum imellem dem. Paa Bladundersiden forekomme 
mekaniske ,Palissader* kun ved de tykkere Karstrænge, i Regelen 
altsaa ved hveranden Bladnerve, og her vise Længdesnit os da 
ejendommelige, luftfyldte Spalter imellem Væggenes Midtpartier, 
ganske som man saa almindelig ser mellem mange Planters blad- 
gröntførende Palissadeceller. I det hele taget göre disse ejendom- 
melige, mekaniske Celler Indtrykket af at være en Metamorfose af 
Palissadevæv. 

Hvad Assimilationsvævet i Bladet angaar, da er det væsenlig 
som sædvanligt; det er temmelig tæt; paa Længdesnit ses det bra- 
chyodiske Princip ret tydelig udtrykt, og den straaleformede Ordning 
af det midterste Bladkøds Celler (og for øvrigt ogsaa af Palissaderne) 
omkring Karstrængenes (særlig de smalles) Skeder er meget let at 
Se paa Tværsnit. Armparenkym er ikke udviklet; Cellerne ere 
polyédriske. Deres store Bladgröntlegemer danne hvert flere, aflange 
Stivelsekorn, og i Cellerne findes sædvanligvis én eller to af de 
bekendte, meget smaa Krystalstave. 

I øvrigt er Assimilationsparenkymet ikke meget ri 
раа Grund af Bladenes ringe Tykkelse; over og under Karstræng- 
enes Skeder er der saaledes kun Plads til henholdsvis ét og to 
Cellelag, hvoraf hint altsaa er Palissadeværvet. 


gt udviklet 


340 


Roden. 

De fine, brune Rodtrævler have i Hovedsagen ingen særlig 
mærkelig Bygning [№6]; den tyndvæggede Overhud med de enkelte 
Rodhaar, den svagt udviklede Bark, hvis to inderste Cellelag ere 
sklerotiske og brune, den meget tykvæggede [XI 6; e], men ufarvede 
O-Skede, den lidet cellerige Centralcylinder, der er hex- eller heptark, 
og i hvis Midte et enormt Stigekar [et] indtager en uforholdsmæssig 
Plads, ere i Virkeligheden intet nyt foros. Men jeg kan ikke undlade 
at pege paa den mærkværdige Regelmæssighed i visse Talforhold, 
som jeg paa de af mig studerede Rødder næsten altid har fundet. 
Hadromstraalerne bestaa i Regelen kun af ét eneste Kar [E] (vi be- 
tragte her Rodens Tværsnit), og dette ligger umiddelbart op til 
Endodermen. Imellem to Kar findes i Almindelighed 3 Perikam- 
biumeeller [1], og lige indenfor den midterste af disse ligger der ét 
Sirør med én (indadvendt) Annexcelle [2]; herindenfor, altsaa ogsaa 
forbindende de to Kar og tillige stødende op til Centralkarret, findes 
igen tre Celler („tissu conjonetif*) [3], hvoraf dog en eller to kunne 
være tangentialdelte. En saa regelmæssig Bygning, vel at mærke 
paa Plantens tykkeste Rødder, har jeg ikke forhen set hos nogen 
Eriocaulacé; den betinges vistnok af Centralkarrets stærke Udvikling, 
hvorved Centralcylinderens øvrige Væv faa saa meget mindre Plads. 

Ældre Rødder have kun faa Rodhaar; paa de ganske unge 
og haarfine findes Masser af saadanne [IX, 13]; hver eneste, rektangu- 
lære Overhudscelle deles i sin akroskope Ende ved en Tværvæg, 
hvorved der her opstaar en lille, meget plasmarig, kubisk Haar- 
celle. Omendskönt ikke faa af disse ganske fine Rødder have fore- 
ligget i ubeskadiget Tilstand, har jeg dog ikke hverken ved Hjælp 
af Kalihydrat eller Klornatron kunnet faa Væxtspidsen tilstrækkelig 
gjennemsigtig til, at jeg har kunnet afgöre noget om den Туре, 
hvortil de bør henregnes. Men jeg har dog kunnet se, at Rod- 
hætten, hvis yderste Celler hurtig forslime, er indskrænket til en 
ubetydelig Cellemasse lige paa Rodspidsen. 

Man kan ikke sige, at denne Rods Bygning tyder paa, åt т” 
һауе med en særlig udpræget Vandplante at göre; heller ikko 


541 


Plantens andre vegetative Organer ресе i den angivne Retning: 
Mangelen раа Luftrum i Bladene og Stængelen, store Spalteaabninger 
(kun) påa Bladundersiden, storcellet Overhud, mekanisk Væv i 
Bladene ш. ш. tyder altsammen mere раа Land- end paa Vandliv; 
i „Flora brasiliensis“ angives den ogsaa fra sumpede Steder. Det 
var mig interessant at sé dette bekræftet derved, at der imellem 
Rodhaarene paa én af mine Planter fandtes en stor og rig Alge- 
vegetation: en storcellet СПоеосарза, Masser af Diatomeer og flere 
Exemplarer af en Euastrum-Art tydede alle paa, at Planten voxede 
paa fugtige Steder. 


Eupaepalanthus minutulus Mart. 


Nogle faa Exemplarer af denne elegante Art ere sendte mig i 
Spiritus af Dr. Schenck. Jeg har ment det interessant at under- 
søge den bl. а. paa Grund af dens spæde Skikkelse; ti den hører 
1 den Henseende til de spinkleste og mindste Eriocaulaceer. Den 
ligner en lille Eupaep. tortilis noget i Habitus, og dens Stengel er 
omtrent 1/9 Cmt. lang; men dens Kurvskafter ere meget tyndere, 


ganske haarfine. 


Stængelen. 

Den tynde, korte Stengel er overjordisk. Indenfor en tynd- 
vægget Overhud ligger en af tre eller fire Cellelag sammensat Bark, 
hvis forholdsvis store Celler have lidt kollenkymatiske Kanter. 
Barken afsluttes af en noget uregelmæssig, brun C-Skede. Central- 
cylinderen er simpelt bygget: indenfor en enkelt Kreds af perixylemat- 
iske, ofte meget fladtrykte Karstrænge findes en svagt udviklet Marv. 


Kurvskafterne, 
som udmærke sig ved deres overordenlige Tyndhed, ere svagt tre- 
kantede, næsten trinde. Under Overhuden ligger en Bark, som er 
bygget lidt anderledes, end Tilfældet plejer at være her i denne 
Familie. Stereomstrængene ere nemlig indskrænkede til tre hypo- 
dermale, af to Cellelag dannede Baand, og det ellers i Længde- 


342 


partier delte Assimilationsvæv er ber indskrænket til ét Palissade- 
lag, som strækker sig helt rundt, og hvori hist og her en enkelt 
Celle kan være tangentialdelt. I det indenfor liggende Уфу, der 
yderst udgöres af en Ledningsskede, findes omlejret af sklerenkym- 
atisk Stereom tre större og tre mindre Karstrænge udenom en 
ringe Marv. Skaftets Bygning lader sig saaledes let aflede af andres, 
f. Ex. af Psilocephalus. 


Bladene 

ere meget korte og tynde. De have fem Nerver og mangle ganske 
mekanisk Væv i den störste Del af Pladen; kun i Bladgrunden op- 
træder der under Midtnerven (thi her kan en saadan paavises) og 
de to nærmeste Sidenerver et enkelt, baandformet Hypodermlag. 
Assimilationsvævet er ligesom hos Eupaep. Schraderi særdeles tynd- 
vægget; der findes et Palissadelag, men en brachyodisk Tilslutning 
til Svampeparenkymet er ikke tydelig. Karstrængene frembyde intet 
særligt. 

Derimod fortjener Bladets Overhud et Par Ord; ti vel ere 
Cellerne, hvad Störrelse og Form angaar, i det væsenlige som hos 
andre Eriocaulaceer, men de frembyde én Ejendommelighed, som 
jeg ikke kender fra nogen anden Art af denne Familie. De ere, 
for at sige det kort, amfimorf-divarikate!) og minde saaledes 
om mange Gramineers, Juncaceers, Cyperaceers о. а. $ Bladoverhuds- 
celler, hvis radiale Længdevægge i deres yderste Dele ere bølgede 
og saaledes med en Art „Verzahnung“ gribe ind i hinanden ы? 
Paa Tværsnit ses de bekendte, skraat udad divergerende Porer 1 
Cellernes Yderhjörner [Х, 8, 9]. Jeg har undersøgt en Del andre Епо- 
caulacéformer af Herbariematerialet, særlig saadanne, som frembyde 
stor habituel Lighed med Eupaep. minutulus; ingen af dem have 
imidlertid vist denne ejendommelige Bygning af Overhuden. Hvad 


1) Cfr. Mettenius: тете ua d. phys.- math. Klasse d. 
К. sáchs, Ges. 4. W mes Л, 

*) Cfr. Ambronn: iu in den {гы уоп Epidermiseellen 
[Pringsh. Jahrb. 1884; "ва 14, р.82]. 


343 


Haardannelserne paa Bladet angaar, findes der korte, sylformede, 
fremad hældende Børstehaar bestaaende af én længere Endecelle og 
to Grundceller, hvoraf den ene er blæreformet opsvulmet, paa Bladets 
Overside; Undersiden er besat med særdeles tæt tiltrykte, temmelig 
smaa Malpighia-Haar. Paa denne Side af Bladet findes ogsaa 
Spalteaabningerne; ligesom hos Eupaep. Schraderi have vi her 
stærkt lysbrydende Fortykninger af de Længdevægge, som skille 
Lukkecellerne ad, og de sidestillede Biceller ere kortere end disse; 
for øvrigt afvige Spalteaabningerne ikke fra dem, vi hidtil have 
fundet. 
Roden. 

Roden er en stærkt grenet, men ikke synderlig lang Trævlerod, 
af hvis yderst tynde, brune Grene det ingenlunde er ganske let at 
tage brugbare Snit. Efter Overhuden, paa hvilken jeg ikke har 
kunnet finde Rodhaar, ikke engang de ejendommelige, kubiske Celler, 
hvorfra saadanne pleje at udgaa, findes en af fire Cellelag dannet 
Bark, hvoraf det næstinderste ved sine meget snævre og tangential- 
strakte Celler danner en skarp Modsætning til de udenfor liggende; 
Endodermen er en meget storcellet, brun og smukt udviklet O-Skede. 
Centraleylinderen, hvis Axe optages af ét eller to vide Stigekar, 
bestaar ikke af mange Celler: hveranden Hadromstraale stoder op 
til Skeden, men Regelmæssigheden i Tværsnittets Celleordning, som 
Vi fandt hos Eupaep. tortilis, synes ikke at være tilstede her. 

Paa Rødderne har jeg fundet ikke faa Lyngbya-Traade. 


Psilocephalus nitens КА. 

Af denne smukke lille Eriocaulacé have flere Exemplarer, sendte 
fra Glaziou og bevarede i Spiritus, staaet til min Raadighed; paa 
næsten alle, som i Forbigaaende sagt havde uudfoldede Kurve раа 
lange Skafter, var Jord og Sand bleven hængende ved Rødderne, 
saaledes at de fleste af Plantens Dele, destoværre blot ikke Rod- 
Spidserne, vare særdeles vel bevarede. 

Stængelen 
er еп med meget tætsiddende, rosetstillede, stive, tilbageböjede, 


544 


linjeformede og korte Blade beklædt, lodret og tyk Rodstok. Lige- 
som hos de ovenfor omtalte Planter kunne vi i anatomisk Henseende 
skælne imellem en Overhud, en Bark og en Centraleylinder. 

Overhuden bestaar af tyndvæggede, noget udhvælvede Celler 
med temmelig stor Cellekærne og tynd, glat Kutikula; umiddelbart 
ovenover Bladfæsterne dannes der en stor Masse lange Haar, som 
sædvanlig hos denne Familie dannede af to lave Grundeeller og en 
Række, meget langt-cylindriske, klare, egenlige Haarceller, hvis 
Plasma danner en yderst tynd Vægbeklædning; hen imod Haarets 
| Spids tiltage Cellernes Lysning i Diameter; Endecellen er den tyk- 
keste, den ender spidst-afrundet og er, særlig paa de længste 05 
formodenlig ældste Haar, hyppig ligesom kloformet krummet. Mem- 
branen er aldeles glat og lige tyk paa alle Haarcellerne. 

Under eller indenfor Overhuden findes Yderbarken, bestaaende 
af to Lag tæt sammensluttende, tyndvæggede Parenkymceller, som 
foruden Plasma og store Cellekærner indeholde Stivelse (usammen- 
satte, kugleformede Korn) og Krystaldruser af oxalsurt Kalk; det 
kan her tilföjes, at alle (eller dog de allerfleste) tyndvæggede Pa- 
renkymceller hele Rodstokken igennem have samme Indhold. Mellem- 
barkens temmelig store Celler ere stærkt radialstrakte, cylindriske 
og skraat opad rettede; de danne et svampet, luftholdigt Arm- 
parenkym, idet de kun staa i Berøring med hverandre ved kortere 
eller længere, uregelmæssig anbragte Forlængelser, men det kommer 
ikke til Dannelsen af egne Luftkamre og Diafragmer, som f. Ex. 
hos saa mange ægte Vandplanter. 

Inderbarkens Celler ere meget lig Yderbarkens, danne altsaa 
et almindeligt Parenkym; herfra maa dog det inderste Lag undtages, 
som er udviklet til en særdeles udpræget Endodermis. Dennes 
Celler ere langstrakte, meget stærkt sklerotiske og brune, saa at 
dette Cellelag paa et Tværsnit af Rhizomet allerede viser sig tydelig 
for det blotte Öje; Væggene, hvis Fortykningslag træde særdeles 
tydelig frem paa fine Tværsnit, ere gennemsatte med smukt grenede 
 Porekanaler, som vi kende fra saa mange Stenceller, og i det Indre 
ses Cellekroppen, i hvis Midte Cellekærnen ег ophængt i Plasma- 


345 


strömme, der meget hyppig synes at fortsætte sig i det Plasma, 
som udfylder Porekanalerne; trods megen Umage er det ikke lykke- 
des mig at paavise nogen Forbindelse mellem Cellekroppene, skönt 
Porekanalerne her som  andensteds i to sammenstodende Vægge 
korrespondere med hinanden. 

Centraleylinderens Grundvæv, i hvilket де bugtede Karstrænge 
forløbe, er et temmelig tykvægget Parenkym, i hvis Cellevægge 
ses korte, brede Porer. Karstrængene ere perixylematiske; deres 
Kar ere dels Skrue-, dels Nætkar, men i øvrigt frembyde de intet 
af. særlig Interesse, de omgives ikke af særegne Skeder, og 
Været imellem dem og indenfor dem bestaar af stivelseførende 
Parenkym, hvis svagt fortykkede Cellevægge have korte, flade 
Porer; den axile Del af dette Væv danner en karstrængfri Marv. 


Roden. 


Roden er en Trævlerod, hvis tykke, meget svampede, blege 
Rødder bryde frem af Rhizomets nedre Del; bestemt Stilling i For- 
hold til Bladene har jeg ikke kunnet finde, lige saa lidt som hos 
nogen anden af mig undersøgt Eriocaulacé. 

Hvad de histologiske Forhold angaar, da bestaar den bløde, 
klorofylløse Overhud af store, noget langstrakte, раа Tværsnit 
kvadratiske Celler med tynde, lidt udadhvælvede Ydervægge; hist 
08 her afskæres der ved en Horizontalvæg en lille, kubisk Celle 1 
Enden af en Overhudseelle, og idet denne korte Celle radialdeles, 
anlægges derved to ved Siden af hinanden liggende Moderceller, som 
uden Tværdelinger voxe ud til lange, tyndvæggede Rodhaar: ogsaa 
hos denne Art finde vi altsaa Tvillingrhizoider. Første 
subepidermale Lag, Rodbarkens yderste, er meget ejendommeligt; 
dets meget langstrakte, paa Tværsnit kredsrunde Celler, hvis Diameter 
er meget ringere end Overhudscellernes, ere ikke forkorkede; de 
ligge nójagtig under Overhudens Radialvægge, særlig de longitudinale, 
98 staa ved rørformede Arme i Forbindelse med hverandre under- 
neden Overhudstværvæggene; de ere nemlig saa smalle, at Störste- 
delen af Overhudscellernes Indervægge er blottet. De derpaa følg- 


346 


ende Lag i Barken ere (de to inderste, hvorom Talen bliver neden- 
for, fraregnede) ensartet udviklede og danne et meget svampet 
Parenkym: dette er, naar Roden ses i Længdesnit, temmelig regel- 
mæssigt opbygget af Etager, hvoraf hveranden bestaar af Celler, 
som falde sammen til yderst tynde Hinder, der forbinde de øvrige 
Etagers Celler. Disse ere i Modsætning til de første subepidermale 
netop radialstrakte og staa paa Tværsnit af Roden altsaa straale- 
formet ud fra Centraleylinderen. De ere paa det nærmeste spole- 
formede, have tyndt Vægplasma og stor Kærne, og fra Midtpartiet 
af hver udgaar der paa begge Sider (men ikke op- el. nedad) to 
meget smallere Arme, som støde op til Nabocellernes tilsvarende; 
denne elegante, ret regelmæssige Bygning ligner altsaa noget 
den, som visse andre Vand- eller Sumpplanters Rødder besidde. 
Barkens næstinderste Lag er dannet af langstrakte, halveylindriske 
Celler, der sidde umiddelbart udenpaa den stærkt udviklede, meget 
kraftige Endodermis. Denne har i disse Rødder overtaget den 
mekaniske Funktion; dens langstrakte Celler ere sklerotiske [de 
høre til Russow's O-Skeder] meget tykvæggede og smukt gulbrune; 
paa Tværsnit ere de kvadratiske med temmelig ringe Hulhed; 1 
Væggene, hvis Sammensætning af mange Lag er meget tydelig, 
findes store, grenede Porer. Jeg har ikke i disse Celler kunnet paa- 
vise nogen Cellekærne, saaledes som i Rhizomets Endodermeeller. 

Centraleylinderen, i hvis Axe ét å to store Nætkar findes, er 
i Forhold til den lakunøse Rodbark samt Skeden kun af ringe Dia- 
meter; jeg har hyppigst fundet den triark, og ogsaa her have vi 
det Tilfælde for os, at Karpartierne træde umiddelbart ud til 
Endodermis og saaledes gennembryde Perikambiet. Bindevævet 08 
Leptomet, hvis Celler paa Tværsnit ligne hinanden saa overmaade, 
frembyde paa Længdesnit intet særlig ejendommeligt; jeg bar ikke 
kunnet se tydelige Siplader. 


_ Kurvskafterne. 


Fra Rhizomets modsatte Ende udgaa Kurvskafterne; de ere 
temmelig tynde, 4 à 8 Tommer lange og budt-trekantede; de Шай 


547 


i levende Tilstand være udstyrede med tre grönne Striber (Sider 
el. Furer). Deres anatomiske Sammensætning er i Overensstem- 
melse med deres Spinkelhed forholdsvis simpel. Overhuden, hvis 
Celler ere noget lavere udenpaa de tre Kanter, er paa Furerne ud- 
styret med en enkelt eller paa sine Steder dobbelt Række Spalte- 
aabninger af den for Eriocaulaceerne sædvanlige Form med to side- 
stillede Biceller. 

Under Overhuden ligger Barken; de fleste Celler heri ere ud- 
viklede som et halvkollenkymatisk, klorofylløst Stereom, der danner 
tre store Længdestrænge gennem hele Skaftet svarende til dettes 
tre Kanter; Barkvævet i Furerne mellem Stereomlisterne, altsaa un- 
der Spalteaabningerne, er et bladgröntholdigt, meget lakunøst Paren- 
kym; Cellerne heri ere strakte i radial Retning og løbe ud i tem- 
melig smalle Arme; de ere stillede skraat opefter. En særlig frem- 
trædende Endoderm findes ikke, om end Barken indadtil kan siges 
at afsluttes af et sammenhængende Lag af langstrakte Stereom- 
elementer. | 

Indenfor Barken findes en dobbelt Kreds af 6, normalt byg- 
gede, kollaterale Karstrænge; de tre (paa Tværsnit) mindre ligge 
yderst; de have Sterombelægning (ét Lag Celler) paa deres ind- 
vendige Side og støtte sig udadtil umiddelbart til den omtalte me- 
kaniske Cylinder; de tre större have videre Kar i Hadromet, i 
hvis inderste Del (Protoxylemet) den for saa mange Monokotyle- 
doners Karstrenge karakteristiske Lakune findes. Axen 1 Kurv- 
Skaftet indtages af en fincellet, kun lidet udviklet Marv. 

Bygningen af denne Arts Skafter er altsaa i Hovedtrækkene 
Som de foregaaendes; der er kun indtraadt en til den ringere Dia- 
meter svarende stórre Spinkelhed i Konstruktionen. 

Bladene, 
Som danne tætte Rosetter, ere trods deres mindre betydelige Stör- 
relse ret sammensat og i flere Henseender ganske interessant 
byggede. Oversiden er plan, Undersiden hvælvet; det klorofyl- 
holdige Bladkød er tættest paa hin, medens et Mem 
indtager det meste af denne. 


548 


Overhuden er, som hos de foran beskrevne Eriocaulacéformer, 
meget storcellet med tynde Ydervægge og store Cellekærner; særlig 
gælder dette om Oversidens, mellem hvis i Tværsnit temmelig höje, 
sete fra Oversiden rektangulære Celler der ikke findes Spalteaabn- 
inger. Her forekommer derimod en Haarform [IX,9], som, saa vidt 
mig bekendt, endnu ikke er funden hos énkimbladede Planter, nem- 
lig det særlig fra Malpighiaceerne og Cheiranthus bekendte , Malpi- 
ghiacé-Haar*; det er altsaa spoleformet, befæstet ved sin Midte og 
tæt tiltrykt til Bladoverfladen; dets Stilkcelle er meget lille og 
hvælvet, denne sidder atter paa en i Overhuden indsæpket Grund- 
celle, dannet som hos Eriocaulon; dets Kutikula er noget knudret, 
men Cellevæggen er ikke særlig tyk, og navnlig har jeg ikke kunnet 
paavise de mange Lag i den, som udmærke Haaret hos Malpighia; 
medens dette har en meget betydelig Störrelse, er Psilocephalus- 
Haaret temmelig lille og har derfor hidtil ganske undgaaet ogsaa 
de deskriptive Forfatteres Opmærksomhed. Undersidens Overhud er 
meget lavere end Oversidens, og her findes Spalteaabninger, der 
ganske ere som de foregaaende Arters. De sidde i Dobbeltrækker 
paa langs, afvexlende med spalteaabningsfri Striber, idet de som 
sædvanligt mangle paa de i øvrigt ikke fremtrædende, parallele 
Nerver. 

Bladkødet, hvis Sammensætning strax nöjere skal omtales, inde- 
slutter tæt under sit Assimilationsvæv, altsaa i Bladets øvre Halv- 
del, en (paa Tværsnit) enkelt Række af i Regelen syv normale, 
kollaterale, af tydelige, tyndvæggede, kredsrunde Skeder omgivne 
Karstrænge; heraf er den midterste störst; enhver af disse hviler 
раа en i Regelen tre Cellelag bred Liste af bladgröntløse, klare, 
langstrakte, parenkymatiske, ikke forvedede Celler, aabenbart af 
mekanisk Betydning, idet disse Ribber bidrage til Bladets Afstiv- 
ning og svare til Sejbaststrænge andensteds. En lav Belægning af 
lignende Vær findes over Midtnerven; her ere ogsaa Oversidens 
Overhudsceller af kun den halve Höjde. Ingen af de øvrige Kar- 
strænge have mekanisk Væv ovenover sig. Tvyærribber imellem 
Karstrængene forekomme ikke. 


349 


Det særlig Assimilationen tjenende Væv er de lige under 
Oversidens Overhud værende, smukt uddannede Palissadeceller; i 
Forhold til de unægtelig meget store Overhudsceller ere de særdeles 
smaa, idet cirka fjorten å sexten svare (paa et Længdesnit) til én 
af hine. De helde noget henimod Bladspidsen og have (i al Fald 
hyppig) yderst smalle Luftspalter imellem sig. 

Det derunder liggende Mesofyl er meget svampet; dets Celler ere 
[sete paa Længdesnit af Bladet] ordnede i mere eller mindre regel- 
mæssig stillede Tværplader, hvis Tilslutning til Palissaderne i enhver 
Henseende i al Fald tilsyneladende fyldestgör selv de strængeste For- 
dringer, som det brachyodiske Princip kan stille. Ethvert Længdesnit, 
som føres imellem to Bladribber, viser dette med al ønskelig Tydelig- 
hed; gruppevis hvile Palissadecellerne, tre å fire sammen, раа store, 
tragtformede Samlecelier; to eller tre af disse staa selv i Regelen 
kandalaberformet ud fra ganske korte Arme i den øvre Ende af de 
derunder værende СеПет, og paa lignende Мааде slutte de Bladkøds- 
celler, som findes umiddelbart under (el. rettere over) Undersidens 
Fpidermis, sig til Armparenkymet ovenover; paa Bladundersiden 
kommer det ikke til Dannelsen af Palissadevæv; de hertil stødende 
Bladkodsceller staa et godt Stykke fra hverandre, og Overhudscellernes 
indvendige Vægge ere imellem Bladkødscellernes Ansatssteder noget 
indbugtede; et lignende Fænomen kender jeg kun fra visse 
Scirpus-Stængler.  Betragtes Armparenkymet paa Tværsnit af 
Bladet, opdages det, at to Nabo-, Arme“ paa flere Steder ligge saa 
tæt op ad hinanden, at der i Cellerne er dannet „зрапзке“ Vægge, 
aabenbart sigtende til Væg-Overfladens Forstörrelse. Paa Længde- 
snit kan man fremdeles iagttage, at enkelte af Armparenkymets 
Celler, især midt imellem Karstrængene, ogsaa staa i indbyrdes 
Forbindelse ved kortere eller længere, i Retning af Bladets Længde- 
udstrækning stillede Arme, saa at altsaa Luftkamrene herved blive 
noget uregelmæssige. Bladkødscellernes Indhold foruden Plasma og 
Кетпе er ligesom hos Actinocephalus о. а. Klorofylkorn samt én eneste 
Kalkoxalatkrystal af Form som et kort, stavformet Prisme. 


350 


Lophophyllum Itatiaéae Кеке. [in mser.!] 


Denne ny, hidtil ubeskrevne Art, hvis vegetative Habitus minder 
om Eupaepglanthus Warmingianus Keke., er sendt i Spiritus fra 
Glaziou. Tørrede Exemplarer fra samme Findested have foreligget 
Körnicke, hvis Beskrivelse af Arten kan ventes. Planten har 
altsaa det for saa mange Arter fælles Præg: en kort, sammentrængt 
Rodstok med talrige, tætsiddende, græslignende Blade og tynde, 
böjelige Kurveskafter.  Artsbeskrivelsen skal selvfølgelig ikke gives 
paa dette Sted; fra de to tidligere beskrevne Arter af denne Under- 
slægt afviger denne nye Art især ved sine Blade (den fortjener slet 
ikke Navnet ,, Горло“- phyllum!); den stemmer derimod overens med 
dem i Henseende til Rodens Udseende. 


Rhizomet. 

Det vandrette Rhizom viste sig paa det af mig undersøgte 
Exemplar for saa vidt ejendommelig bygget, som der var en vis 
Dorsiventralitet i dets histologiske Struktur; om dette er almindeligt, 
maa jeg foreløbig lade staa hen. Barken paa Undersiden var 
tyndvægget. Cellerne havde korte Arme, og ved de derved opstaaede 
temmelig store og sammenhængende Cellemellemrum fremkom der 
her en betydelig Spongiositet. I flere af Cellerne fandtes en meget 
lille Druse af Kalkoxalat. Paa Rhizomoversiden fandtes ingen 
Arme paa Parenkymeellerne, og Cellemellemrummene vare her langt 
mindre. Heroppe danner Barkparenkymet en ganske jevn Overgang 
til Centraleylinderens perifere Cellevæv; ti her findes М. a. ingen 
(ikke engang med koncentreret Svovlsyre paaviselig) Endoderm, 
medens en saadan af en noget uregelmæssig Beskaffenhed er ud- 
viklet som O-Skede i Rhizomets Underside. 

Karstrængene, som omslutte en Marv af nætporede Celler, løbe 
især i Rhizomets øvre Halvdel meget bugtede og tæt trængte; de 
ere perixylematiske, ofte gruppevis nærmede til hverandre og næsten 
sammensmeltede. 

Ogsaa hos denne Art har jeg undersøgt Stængelspidsen, som 
var ganske Над; men jeg har ikke i dens Bygning fundet noget 


851 


som var afvigende fra det, andre Eriocaulacé-Væxtspidser have 
frembudt. Der dannes hurtig en enorm Fylde af de sædvanlige, 
lange Haar imellem de unge Blade; ovenfor det yngste af disse 


Anlæg har jeg dog aldrig fundet Haardannelser. 


Kurvskaftet, 


I sin histologiske Sammensætning afviger det ikke fra det, vi 
have fundet hos Flertallet af de undersegte Arter. Jeg skal derfor 
kun anfore, at det udvendig kan have tre, fem eller syv frem- 
springende Ribber, i hvis Indre det assimilatoriske Væv er anbragt. 
Óverensstemmelsen, som plejer at herske mellem Ribbernes og de 
indenfor Barken værende Karstrænges Antal, er her ogsaa tilstede; 
vi have altsaa tre, fem eller syv temmelig store Karstrænge lige 
indenfor de stærke, ikke forvedede, V-formede Stereomstrenge. I 
hver af disse Karstrænge (med hvilke lige saa mange tyndere af- 
vexle) findes en overordenlig stor Protohadromlakune; den kan vise 
sig som en saa stor Kanal, at der, bortset fra to mindre Grupper 
af meget vide Stigekar paa Siderne ellers intet andet er tilovers af 
Hadromet; i Regelen er Lakunens mod Leptomet vendende Side dog 
begrænset af en Tværrække af meget snævre Skrue- og Ringkar, 
der altsaa forbinder de sidestillede Kar. Det mekaniske Vær re- 
Præsenteres af en særlig paa Leptomsiden udviklet meget snæver- 
cellet Skede udenom de store Karstrænge. Den giver med Floro- 
glucin en tydelig Vedreaktion; det kan tilföjes, at ogsaa den ringe 
Udviklede Marvs Cellevægge ere svagt forvedede. 


Bladet. . 

Den storcellede, tyndvæggede Overhud, hvis Celler paa Over- 
siden af Bladet have svagt hældende Endevægge og paa Undersiden 
tydelig paa tværs bølgede Indervægge, er i alle Forhold, ogsaa 
hvad Spalteaabninger angaar, ganske som hos de fleste andre, under- 
Søgte Arter. 

Haarene ere spredte og faa; de bestaa af to Grundceller samt 
én ægformet Endecelle med glat Væg og et ejendommeligt, lys- 


852 


brydende Indhold. De ere еп Modifikation af den ellers almindelige 
Haarform og have kun ringe Störrelse. 

Overhuden omslutter et Assimilationsvær, som paa Bladunder- 
siden hvælver den ribbeformet frem; den brachyodiske Ordning er 
ingenlunde tydelig, og et Palissadevæv findes vel paa Oversiden, 
men dets Celler ere korte. I hver af de kortarmede Svampparen- 
kymeeller findes én lille, prismatisk Kalkoxalatkrystal. 

Karstrængene, i Antal af indtil 40, ere ganske som hos de 
andre Arter. De ledsages af Stereomstrænge, der i Bladets nederste 
Del dog kun forekomme for hveranden Karstrængs Vedkommende 
paa Oversiden, og som ere sammensatte af ret smukt Kollenkymvæv. 
I Bladets øvre Del have alle Karstrængene denne Stereombelægning 
baade paa Over- og Underside. I Bladets nedre Del findes der 
umiddelbart under Overhuden paa Oversiden et Hypodermlag af 
samme Slags Celler som Stereomstrængenes, der derved blive for- 
bundne med hverandre; dette Hypodermlag ophører i Bladets nedre 
Tredjedel. 

I Hovedpunkterne ses Lophophyllum Itatiaiae's Blade altsaa at 
have de almindelige Karakterer; kun i nogle Detailler finde vi Af- 
vigelser fra det, de andre Erioeaulaceer have lært os. Da de andre 
af denne Underslægts hidtil kendte Arter have saa ganske ander- 
ledes formede Blade, vilde en Sammenligning paa dette Punkt være 
af nogen Interesse. Paa ny indsamlet Materiale vil bedst kunne 
besvare de herved opdukkende Spörgsmaal. 


Roden. 


De svampede, grenede, hvidlige Rødder have en meget stor- 
og tyndcellet Overhud med enkelt-stillede Rhizoider. Derunder 
findes et enkelt Lag af store, énsartede Celler, hvis Radialvægge 
afvexle med Overhudens, og som i øvrigt ere af samme Beskaffenhed 
som disse. De derpaa følgende Celler af Rodbarken danne et af 
store Luftrum opfyldt Væv, hvis Kamre ere skilte fra hinanden ved 
radialt stillede, tynde Vægge af aldeles sammenfaldne Celler. Disse 
Skillevægge, hvori der findes visse, ikke sammenfaldne, rørformede, 


| 
| 
f 
| 
| 
] 
I 


353 


sammenhængende Celler, som stive dem af, støde indadtil op til 
den af tre å fire Cellelag dannede Inderbark, hvis sklerotiske Celler 
have ret store Cellemellemrum. 

Endodermis bestaar af stærkt radialstrakte, smalle Celler. 
Længe efter at Inderbarkens Sklerose er begyndt, holde disse sig 
tyndvæggede; Casparys Pletter ere ikke tydelige, da Væggene ere 
bølgede i deres hele Udstrækning. Senere indtrædende, stærke 
Fortykkelser omdanne omsider den tyndvæggede Endoderm til en 
O-Skede. 

I Centraleylinderen gennembrydes Perikambiet af Hadrom- 
straalerne. I Axen findes ét eller to vide Næt-(Stige-)Kar. 

Denne Rodbygning tyder paa fugtigt Voxested; jeg ved intet 
om, hvor mit Exemplar er taget, men det har utvivlsomt været paa 
en noget anderledes Lokalitet end de to andre Lophophyllum-Arter, 
der ere fundne henholdsvis i rivende Ström og paa tör Savanne. 


Trichocalya sp. nov.! [Schenck misit!]. 

En sandsynligvis ny Art af Underslægten Trichocalyx var 
imellem det mig af Schenck overladte Spiritusmateriale. Den 
staar utvivlsomt nær ved Tr. rufulus Kth., er en lav, tueformet, 
haaret Plante med grundstillede, linjeformede, tilspidsede Blade, 


‚ Som udgaa fra en yderst kortleddet, opret eller skraat opstigende 


Rodstok, som imellem Bladene er tæt besat med lange, klare Haar. 
Fra den udgaa de tykke, svampede, hvide Rødder. Kurvskafterne, 
hvis Grund omgives af en skraat afskaaren, haaret Vagina, ere 


utydelig furede, 8 å 10 Cim. lange. 


Rhizomet. 

Den tykke, sammentrængte, næsten knoldformede Stængel, der 
Staar lige i Jordskorpen, har paa Grund af de saa tæt paa кк 
andre siddende Blade ingen fri Overflade. Fra de forholdsvis 
faa Overhudseeller, som kunne siges at repræsentere denne, (saa 
vel som fra Bladfødderne) udgaa talløse, lange Haar af den sæd- 

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1888. 28 


554 


vanlige Form, kun at den øverste af deres to Basalceller er meget 
længere end sædvanlig. I Haarcellerne findes intet Indhold, naar 
de ere udvoxne, undtagen Luft; de ere klare uden Kutikularknuder. 
I en saa svagt udviklet Overhud, hvis Celler for øvrigt ere forholds- 
vis store, findes naturligvis ingen Spalteaabninger. Barken bestaar 
af ægformede kortarmede Svampparenkymceller, hvis Vægge ere 
tynde, og i hvis Plasmakrop der ikke findes Bladgrönt; som Følge af 
disse Cellers Form findes der store Luftrum imellem dem; 1 hver 
af dem forekommer en Gruppe af Kalkoxalatkrystaller. —Indadtil 
begrænses Barken af en sammenhængende, sklerotiseret Endodermis, 
en O-Skede i Russows Forstand, hvis Fortykningslag dog ikke ere 
særlig stærke. Den indenfor liggende Centraleylinder, hvis Peri- 
cykel ikke er tydelig udpræget, bestaar af et klorofylløst Grundvæv, 
hvori Karstrængene, som gennemløbe det under uregelmæssige 
Krumninger og Anastomoser, ere temmelig ligelig fordelte, saa at 
der ikke bliver Plads for nogen egenlig Marv. Cellerne, hvoraf 
dette Grundvæv er sammensat, ere mere tykvæggede end Barkens; 
hvilke de for øvrigt ligne deri, at de lige som de indeholde en 
Kalkoxalatgruppe; Cellemellemrummene ere, da vi her ikke have 
med Armparenkymet at göre, meget mindre og færre, Vævet altsaa 
ikke saa svampet, og det indeholder ingen Stivelse; i Plasmaet 
findes derimod tydelige Cellekærner; i Cellevæggene findes vide, 
flade Porer. 

Karstrængene ere perixylematiske; deres yderste Kar ere meget 
vide Nætkar, sammensatte af forholdsvis korte Led; længere ind imod 
de korte, snævre Leptomelementer forekomme snævrere Ring- 05 
Skruekar. 

Kurvskaftet. | 

Udvendig paa Kurvenes fra Bladaxlerne udgaaende, temmelig 
tykke Skafter ses i Regelen sex svage Furer samt talrige, kraftige 
Haar. 

Overhudscellernes Vægge ere alle meget stærkt fortykkede, 
især i Bunden og paa Siderne af Furerne, hvor deres Lysning er 
mindre, men bestaa med Undtagelse af den skarpt afsatte, med tal- 


355 


rige, parallele og ugrenede, listeformede Ophöjninger udstyrede 
Kutikula af ren Cellulose; paa Tværsnit ere de isodiametriske, sete 
fra Fladen rektangulære. Spalteaabningerne ligge, som vi ogsaa 
kende fra andre herhen hørende Planter, i Længdepartier; de ere 
Som sædvanlig i denne Familie, Lukkecellerne altsaa fuglenæbs- 
formede i mediant Tværsnit. Afvexlende med Spalteaabningerne 
findes Længdepartier af Haar; vi træffe her ovenikøbet to Slags, 
nemlig for det første meget lange, stive, tykvæggede Børstehaar, af 
hvis tvende Grundeeller den underste er blæreformet opsvulmet og 
fremstaaende over Overhudens Flade. Denne blæreformede Celle 
indtager samme Grundflade i Overhuden som Arealet af et helt 
Spalteaabningsapparat. Den anden Art Haar er firecellede Kirtel- 
haar, en Haarform, som ikke er hyppig i denne Familie; de have 
en Stilk af tre tykvæggede, cylindriske Celler, der bærer en tynd- 
Vegget, ellipsoidisk Endecelle, som ikke er meget tykkere end Stilken; 
vel har jeg paa mit (i Spiritus bevarede) Materiale ikke kunnet se 
Spor af noget Sekret, men efter hele Bygningen åt dömme benytter 
шап vist intet urigtigt Udtryk, naar disse Haar betegnes, som oven- 
for er gjort; lignende, secernerende Haar findes jo flere Steder 1 
Planteriget, særlig dog hos dikotyledone Væxter. 

Barken er bygget ganske som i de tidligere beskrevne Kurv- 
Skafter; vi have altsaa en vexelvis Lejring af radialt stillede, ud- 
adtil forholdsvis brede Lister [i Regelen sex] af mekanisk virksomt 
Vær, hvis langstrakte Cellers Sidevægge ere stærkt fortykkede; 
lave, rendeformede Indsænkninger midt paa Ryggen af disse göre 
Skaftet svagt furet. Vævet imellem dem er klorofylholdigt Assi- 
Milationsvær, som paa Tværsnit er temmelig tæt og kun forsynet 
med smaa Cellemellemrum; paa Længdesnit er det lidt løsere; det 
Jderste og inderste Cellelag er korte Palissader, Midten af Vævet 
er ordnet i uregelmæssige, korte Tværrader. 

Karstrængene, i Antal af tolv, ere to Slags: dels tykkere, dels 
tyndere. Hine ligge lige for de mekaniske Strænge, indenfor en 
ikke stærkt udpræget, væsenligst mekanisk virkende, bugtet Endo- 
derm og ere forsynede med Lakune i Protohadromet. Disse ere 


356 


tyndere, ligge lidt yderligere, nemlig udenfor Skeden i Bugter af 
denne; de have ingen Lakune. Hvad i øvrigt Leptomets og Ha- 
dromets enkelte Elementer angaar, skulle vi ikke opholde os ved 
dem, da de ikke frembyde noget væsenlig forskelligt fra det, vi 
have fundet hos de andre Eriocaulaceer. Marven indenfor Kar- 
strængene (og Vævet imellem dem) er sammensat af tykvæggede 
Celler, hvis Vægge paa fine Snit ere meget smukt lagdelte samt 
forsynede med korte, ugrenede Porer. Paa Tværsnit ses de sammen- 
stødende Hjörner noget mere fortykkede, ligesom ogsaa den fuld- 
stændige Mangel paa Cellemellemrum kan iagttages. 

De væsenligste Ejendommeligheder ved Trichocalyx's i øvrigt 
lidet karakteristiske Kurvskafter søges altsaa især i de svage Furer 
og den forholdsvis stærke Fortykning af Cellevæggene i de ikke 
ledende eller stofproducerende Væv. Hertil komme dernæst de om- 
talte Kirtelhaar. 


Bladet. 


Denne Arts temmelig smaa, stive Blade have som alle Erio- 
caulaceers en stærkt udviklet Overhud, hvis Celler særlig paa Over- 
fladen have betydelig Höjde. Paa denne Side ere Ydervæggene 
ogsaa stærkest fortykkede, og de her forekommende, stive Børste- 
haars underste Grundeelle er temmelig stor [X, 4], paa Længdesnit 
trekantet, men i øvrigt indföjet imellem Cellerne og udviklet som et 
, lille Segment af en Celles akroskope Del ganske paa samme Maade 
som hos Eriocaulon helichrysoides. Den lige under denne Grundeelle 
staaende, lave Endevæg i Overhuden er regelmæssig i sin Midte 
gennembrudt af en Pore. Medens Haarene paa Bladoversiden ikke 
. 1 deres Fordeling ere bundne til bestemte Overhudsceller, gaar det 
anderledes med dem paa Undersiden; her mangle de nemlig раа de 
Overhudsceller, som dække over Assimilationsparenkymet, og som 
til Gengæld ere udstyrede med Spalteaabninger. Om disse er der 
intet andet at anføre, end at vi her atter træffe den ofte omtalte 
» Fuglenæbs*-Type; Lukkeceller og Biceller tilsammen indtage, hvad 
der ogsaa er Regelen i denne Familie; en ret betydelig Plads. 


857 


Om selve Overhudscellerne kunne vi endnu, baade hvad Oversidens 
og Undersidens [IX, 1] angaar, tilföje, at deres Indervægge paa 
Længdesnit ere smukt bølgede, dog kun de, som umiddelbart hvile 
paa Assimilationsvævet. 

Dette viser i sin Anordning ikke tydelig nogen Bestræbelse 
for Stofbortledning ad den korteste Vej; hvad vi i den Henseende 
have set saa overordenlig tydelig hos mangen anden Eriocaulacé, finde 
vi her i det allerhöjeste kun antydningsvis. Vi se paa Længdesnit 
et temmelig tæt, af smaa, ellipsoidiske Celler dannet, i Rader 
vinkelret paa de to Bladflader ordnet Parenkym, hvori Luftkamre 
slet ikke ere udprægede, men vel mindre Cellemellemrum eller hele 
intercellulare Luftspalter. Paa Bladoversiden er et lavt Palissade- 
lag dannet; dette iagttages ogsaa paa Tværsnittet, hvor de øvrige 
Bladkødceller vise sig afrundet-kantede, о: et Armparenkym i yderst 
rudimentær Skikkelse; i Bladundersiden, hvor dette Væv kun løst 
klæber til de bugtede Overhudscellers tynde Vægge, staa Cellerne 
1 det subepidermale Lag forholdsvis langt fra hverandre; de ere 
ikke indföjede i Overhudsvæggenes Indbugtninger, men støtte sig 
tværtimod til Udbugtningerne. I Aandehulernes Bund (eller rettere 
sagt Loft) ende Bladkødets Cellerækker frit, paa en Maade, der 
minder om Forholdet hos Marchantia. 

- Hele Rummet mellem de to Bladflader (АШ, 3] er selvfølgelig ikke 
optaget af Bladkød, men Karstrængene og Lister af mekanisk Væv, 
som slutte sig til dem, dele Pladsen med de grönne Celler, hvorved 
disse altsaa ligge i Længdepartier. Her træffe vi nu atter det 
samme Forhold som hidtil: Tvyærnerver mellem de 16 à 20 parallelt 
løbende Længdenerver gives ikke. Karstrængene, hvoraf hver er 
omgivet baade af en уйге, storcellet, tyndvægget Ledningsskede og 
af en indre, langt mere smaacellet, halvt sklerotisk, mekanisk Skede, 
ere afvexlende tykkere og tyndere, hine have, disse mangle Lakune 
1 Hadromet, men ere i øvrigt ens byggede og frembyde intet Omtale 
værdigt. Til Karstrængskederne slutte de mekaniske Værstrænge 
Sig; de ere sammensatte af lange, lige afskaarne, lidt kollenkym- 
atiske, klare Celler af betydeligt Gennemsnit, hvis Vægge ere lag- 


858 


delte og porede. Disse Lister ere i Regelen bredest ovenfor Kar- 
strængen, ja det hænder, at de kun ere udviklede paa denne Side. 
Lige under Overhuden brede de sig (paa Tværsnit) ofte noget ud 
til Siderne, og det grönne Bladked støder da her op til deres 
Celler; det er da interessant at lægge Mærke til, at de kollenkym- 
atiske Celler paa Berøringsfladerne med Bladkødet (ligesom Over- 
hudscellerne i lignende Tilfælde) ere bølgede, hvad der paa dette 
Sted naturligvis da ikke er Tilfældet med де udenfor liggende 
Overhudsceller. 


Roden. 

De tykke, hvidlige, svampede Rødder, hvoraf enkelte, i Spidsen 
afbrudte have staaet til min Raadighed, minde noget om Eriocaulon's, 
men de ere ikke tværstribede som dennes. Den tyndvæggede Over- 
hud frembringer ved Udposning af visse, ikke regelmæssig stillede, 
kubiske Cellers Ydervægge ugrenede Rhizoider, som staa enkeltvis. 
Det subepidermale Cellelag, hvis Radialvægge afvexle med Over- 
hudens, er dannet af ensartede, ligeledes tyndvæggede, langstrakte 
Celler; den derunder værende Del af Barken bliver ved sine sær- 
deles tyndvæggede Cellers Sammenfalden fuld af store Luftrum, der 
dog ere adskilte ved vandrette Diafragmer af radialstrakte, saft- 
spændte, noget tykvæggede, ikke sammenfaldne Celler, som inde- 
holde klart, vægstillet Plasma.. Det næstinderste Cellelag af Barken 
er ligesom det subepidermale sammensat af СеПег, hvis Længdeaxe 
er parallel med Rodens; ogsaa disse indeholde kun klart, vægstillet 
Plasma udenom en stor Cellesaftmasse; det inderste Гас er Endo- 
dermen [XI 5; e], som her er mægtig udviklet som en særdeles tykvæg- 
get, gulbrun O-Skede af betydelig mekanisk Virkning. Dens meget 
smukt og tydelig lagdelte Cellevægge ere gennembrudte af grenede 
Porekanaler, særlig de indre; Endevæggene af de meget langstrakte 
Sklerenkymeeller, i hvis snævre Hulhed en tynd Plasmakrop lader sig 
paavise, staa skraat. Perikambiets Celler [p] ere ret store, men ikke 
synderlig regelmæssige; de afbrydes af Hadrompladernes 
periferiske Skruekar [k], og ligesom (paa Tværsnit) disse »Kar- 


859 
Straaler" ere meget korte, kun sammensatte af to eller tre Kar, ere 
ogsaa Sigrupperne eller Leptomelementerne særdeles faatallige; jeg 
har mange Gange kun kunnet finde ét eneste Sirør med dets Annex- 
celle 1 en saadan „Старре“. Hvad der særlig bidrager til at göre 
den i Forhold til Rodens Tværmaal i Forvejen temmelig lille Central- 
cylinder endnu mere faacellet, er det (eller de to) enorme Kar 
(Nætkar), som indtager Rodens axile Parti [XL 5; cf]; ogsaa „tissu 


conjonetif* indskrænkes herved til forholdsvis faa Celler. 


Carphocephalus caulescens Kth. 


Iblandt det Materiale, som jeg har gennemgaaet, befandt der 
sig temmelig meget af Carphocephalus caulescens, en Art, som maa 
være meget udbredt i Brasilien. Ikke alene findes der forholdsvis 
uhyre Masser af denne Plante i Herbarierne i Berlin, Stockholm, St. 
Petersborg og København, men ogsaa fra Glaziou i Rio Janeiro sendes 
der jævnlig ikke saa lidt af den hertil. En medvirkende Aarsag til, at 
netop denne Art saa hyppig indsamles, kan utvivlsomt ogsaa søges i dens 
store Variationsevne; af ingen anden Eriocaulacé, maaské med Und- 
tagelse af Eupaepalanthus tortilis, kendes saa mange Former, og 
flere af dem ere af et saa forskelligt Ydre, at de let kunne holdes 
for vel adskilte Arter, som hvilke de ganske sikkert ogsaa hyppig 
ere indsamlede. Mine anatomiske Undersøgelser have imidlertid, 
hvad enten de have været rettede mod de meget lange, mere tynd- 
bladede Former eller mod de ganske lave, mere tykbladede, tue- 
formede, godtgjort, at der ikke i histologisk Henseende kan hentes 
noget Skælnemærke imellem dem, og jeg maa derfor være ganske 
enig med Kórnicke i at sammendrage dem allesammen til én 
Art. Aarsagen til Artens store Variationer maa rimeligvis søges 1 
Voxestederne, men paa den anden Side synes disses Beskaffenhed 
heller ikke at paavirke andet end rent ydre Forhold, saasom 
Bladenes Længde og Brede, Stængelleddenes Længde o.lg., hvoraf 
Шап enten under Forudsætning af en betydeligere Forskel imellem 
Voxestederne, særlig hvad Fugtigheds-, maaske ogsaa Lysforholdene 


860 


angaar, kan slutte, at denne Art 1 histologisk Henseende ег 
temmelig upaavirkelig, — hvilket maaske kunde lade sig fylogenetisk 
forklare —, eller ogsaa, — og det er det rimeligste —, еге 
Voxestederne ingenlunde saa forskellige; 1 saa Tilfælde kan man 
ogsaa lettere forstaa baade den indre Lighed mellem Formerne og 
den ydre Forskel. 
Stengelen 

er aldrig udviklet som Rhizom, om den end er nok saa kort; 
ofte er den derimod meget lang som hos saa mange mere eller 
mindre submerse Vandplanter. Fra de tyndvæggede Overhudsceller 
udspringe dels lange, tynde, glasklare Haar af den sædvanlige 
Slags (dog med stærkt opsvulmede Led), dels meget smukke Mal- 
pighiahaar [IX, 10]; disses to Grene vende op- og nedad, hin er den 
tykkeste og længste, og de ere begge besatte med stærke Kutikular- 
Knuder. Spalteaabninger forekomme ikke. І Barken, som lige- 
ledes er sammensat af temmelig tyndvæggede Celler, hvoraf de 
ydre have Bladgröntkorn, findes paa ægte Vandplantevis flere 
Lakuner, der ere dannede ved visse Cellemassers Sammenfalden, 
men som for øvrigt ikke ere skilte fra hinanden ved særlige Dia- 
fragmer. Indenfor Barken findes en tydelig, lidt gullig og skleren- 
kymatisk Endodermis, en svagere C-Skede i Russow'sk Forstand. 
Perieyklen er ret tydelig, men ikke meget regelmæssig, og Central- 
eylinderens øvrige Уфу er et af lange, paa Tværsnit mangekantede 
Parenkymeeller dannet Grundvæv, der ikke indeholde Stivelse, men 
hvoraf enkelte Celler ere forsynede med smaa Grupper af Kalkox- 
alatkrystaller. —Karstrængene ere samlede lige indenfor Perieyklen; 
de ere perixylematiske med Undtagelse af de aller yderste, som ere 
normalt kollaterale. Karrene ere temmelig store Skruekar; i Proto- 
hadromet forekommer der den sædvanlige Lakune med Rester af 
snævre Ringkar. 

Stængelens Bygning er altsaa som hos ægte Vandplanter, om 
end Karstrængsystemet er ganske normalt og ikke ved Sammen- 
smeltninger giver Anledning til Dannelsen af nogen Potamogeton- 
eller Hippuris-agtig Centraleylinder. 


Kurvskaftet. 


Grundtrækkene af de undertiden temmelig lange, tynde Kurv- 
skafters Bygning ere ikke forskellige fra dem, vi tidligere have 
fundet. Det maa for kortelig at karakterisere den være tilstrækkeligt 
at anføre, at der findes tre afrundede, væsenlig af det mekaniske 
Vær dannede Ribber, mellem hvilke det paa Tværsnit halvmaane- 
formede Assimilationsvæv befinder sig, yderst bedækket af den 
Overhud, som danner Bunden i Stængelens tre, flade Furer. Den 
har stærkt fremspringende Spalteaabninger af den sædvanlige 
Eriocaulacé-Type og (i Modsætning til Stængelen) kun én Slags 
Haar, nemlig glatvæggede, tæt stillede, op- og nedadvendte Mal- 
pighiahaar. Det bladgróntholdige Уфу viser ikke tydelig den be- 
kendte, brachyodiske Ordning undtagen hist og her og da i lige 
saa fuldt Maal indad som udad. Ош Skaftets øvrige Vævsystemer 
[Skeden, de tre större og tre mindre Karstrenge samt Marven] 
finder jeg ingen Anledning til at göre særlige Bemærkninger. 
Det kan kun tilföjes, at den Del af Skaftet, som er skjult i 
Vagina, afviger fra den øvrige ved sin svagere Udvikling af de 
mekaniske Celler og en tilsvarende Forøgelse af det bladgrönt- 
holdige Parenkym. 


Bladet. 
Vi genfinde i Bygningen af Bladet hos Carphocephalus cau- 


lescens ganske den samme Grundplan, som hos alle de andre under- 
søgte Eriocaulaceer; indenfor Overhuden sondrer Vævet sig altsaa i 
det ledende Vær (Karstrængene og deres Skeder), det assimilatoriske 
og det dermed afvexlende mekaniske Угу. Forholdet mellem Kar- 
Strængene og det sidstnævnte Væv er det, at i Regelen kun 
hveranden Stræng er indlejret i en Liste af mekanisk Vær af den 
sædvanlige, om Kollenkym mindende Celleform; dog have de 2å3 | 
Karstrænge nærmest Randen ingen mekanisk Belægning; alle 

Strængene, imellem hvilke der som sædvanlig ikke findes Tvær- 
forbindelser, have den sædvanlige Bygning og to Skeder: en mere 


362 


storcellet ydre og en af smaa Celler sammensat indre; Cellerne ere 
lange, tyndvæggede, parenkymatiske uden andet Indhold end væg- 
stillet Plasma med Kærne. 

Assimilationsvævet i Bladets nederste Del er forskelligt fra det 
i de øvrige Dele. Medens det nemlig hernede er et meget svampet, 
temmelig énsartet Armparenkym, er det i Midten og Spidsen langt 
regelmæssigere; dets opadvendende Celler ere her uddannede som 
et Lag af oventil bredere Palissadeceller, der paa Længdesnit af 
Bladet ses at staa i indbyrdes Forbindelse ved smaa, korte Arme 
eller Udposninger; paa Tværsnit ses disse derimod ikke. Tilslut- 
ningen af Palissadecellerne til det svampede Угу underneden, som 
i disse Egne af Bladet er sammensat af meget kortarmede Celler, 
i hvis kærne- og bladgröntførende Indhold vi finde én eller to 
ganske smaa Kalkoxalatnaale, er paa Længdesnit saaledes, som 
det brachyodiske Princip forlanger det, og det endda ret smukt 
ГҮШ, 6). Paa Tværsnit ses denne Ordning ogsaa ret tydelig, nemlig 
som radieformet Tilslutning til Karstrængenes Skeder. 

Overhuden er stærkt udviklet. Paa Bladoversiden ere Cellerne, 
der sete fra Fladen ere langstrakt-rektangulære, ganske særdeles 
store; Endevæggene hælde ikke eller kun ganske ubetydelig, 08 
Ydervæggene ere forholdsvis tynde; end ikke paa saadanne Varie- 
teter eller Subvarieteter af denne Art, som ved deres korte, næsten 
‚ ganske uudviklede Stængler synes at voxe paa temmelig tör Bund 
eller i al Fald ikke er ægte Vandplanter, vedblive Overhudscellerne 
at holde sig meget tyndvæggede. Man faar et godt Begreb om 
Störrelsen af Overhudens Celler i Forhold til Assimilationsparen- 
kymets, naar man lægger Mærke til, at én eneste af hine hviler 
paa ikke mindre end с. tresindstyve Palissadeceller, der endda ikke 
ere usædvanlig smaa; Bladundersidens Overhudsceller ere meget mindre 
[VIL 5, 6]. Spalteaabningerne ere som sædvanlig; de rage frem over 
Undersidens Niveau [ ҮШ, 6; st]. Skönt man ikke med blotte Öjne let iagt- 
tager det, hvorfor Beskrivelserne heller ikke nævne det, er Overhuden 
dog meget rigelig besat med Malpighiahaar [ҮШ, 6; m] af ret anselig 


868 


Störrelse; fra to lave Basalceller, hvoraf den underste afskæres fra 
den forreste Ende af Overhudscellen ved en lille, skraat stillet 
Væg, hæver der sig en T-formet, med stærke Kutikularknuder 
besat Celle i Vejret; dens vandrette Grene staa parallelt med 
Bladets Længdeaxe, og den lodrette er længere paa Bladover- end 
paa Undersiden. Denne Slags Haar naa efter min Erfaring netop 
hos denne Art deres störste Udvikling; betragtes et helt Blad, 
som for Gennemsigtighedens Skyld er lagt i Kaliopløsning, i Mikro- 
skopet, navnlig paa Undersiden, kunne de nævnte, meget ejendomme- 


lige Haar aldeles ikke oversés. 


Vagina. 


Skönt Kurvskafternes rørformede Forblade i Regelen vise 
den samme Struktur som Bladene, kun at de ere noget spinklere, 
hvorfor jeg som oftest ikke har indladt mig paa nærmere at be- 
skrive dem ved de forskellige Arter, er der dog her for saa vidt 
Anledning til at omtale dem, som visse, mindre Forskelligheder 
göre sig bemærkede. Saaledes er Assimilationsvævet i hele sin 
Udstrækning af samme Beskaffenhed, nemlig som i Løvbladenes 
Grund; Palissaderne ere altsaa utydelig uddannede, Bladkødet deri- 
mod sammensat af veludviklede, om end ikke regelmæssige Агш- 
ратепкутсеПет. Lige indenfor (den spalteaabningsløse) Overhud раа 
Vaginas morfologiske Overside findes et sammenhængende Hypoderm- 
lag af noget kollenkymatiske Celler, og som en sidste Forskel kan 
det anføres, at alle Karstrængene ere knyttede til mekanisk Væv. 
Trods disse Afvigelser er det let at sé, at Bygningen af Vagina er 
afledet af Løvbladets, og at hin nærmest svarer til dettes nedre 
(Skede-) Del. 


Roden, 

De hvide, svampede, temmelig lange Rødder, hvoraf talrige 
Brudstykker have staaet til min Raadighed, vise en Bygning, som 
tyder paa Ophold i meget fugtig Jord. Indenfor en tyndcellet 
Overhud, hvori visse kubiske Celler efter forudgaaet Radialdeling 


864 


udposes til lange, i Spidsen noget opsvulmede Rodhaar, der altsaa 
blive Tvillinghaar, findes en af tre Partier dannet Bark. Det 
yderste er et Cellelag, der bestaar af meget smalle Celler, strakte 
parallelt med Rodens Længdeaxe; de have meget store Rum imellem 
sig, idet de kun ligge under Overhudscellernes Radialvægge og ved 
smalle Tangentialanastomoser eller Sidearme staa i indbyrdes Be- 
røring; deres Indhold er én simpel, vægstillet Plasmamasse med 
Кетпе. Det næste Parti af Barken er et Luftkammervæv, dannet 
ved de overordentlig tyndvæggede Cellers Sammenfalden; paa flere 
Steder blive dog visse, noget mere tykvæggede, radialstrakte Celler 
staaende 1 Sammenhæng uden dog at danne Diafragmer; de strække 
sig ud til det subepidermale Lag, og mange af dem have meget 
elegante, horizontale, i én Plan liggende Arme. Disse Celler støde 
indadtil op til Barkens tredje Parti, Inderbarken, som bestaar af to 
Cellelag, begge strakte paa langs, nemlig et Lag af klare, saft- 
spændte Celler med spalteformede Porer i Væggene og en Endo- 
derm. Dennes gule Vægge ere ligelig, men ikke stærkt fortykkede. 
Den omslutter en pentark, ikke meget rigelig udviklet Central- 
eylinder, hvori de Jo Kar gennembryde Perikambiet, og i hvis 
Axe ét å to meget vide, næt- eller stigeformet fortykkede Kar op- 
tage Pladsen. 

Disse primære Rødder udskyde sekundære, som ere temmelig 
tynde; men ved dem er der den Ejendommelighed, at de efter 
Udtrædelsen af Moderrodens Endoderm løbe et Stykke nedad i 
Barkens Luftvær, inden de bryde ud gennem Overhuden; i det 
mindste er dette et særdeles hyppigt Tilfælde. Disse Sidegrenes 
större Spinkelhed medfører en Reduktion i deres histologiske 
Sammensætning; i deres énsartet byggede Bark findes hverken 
Luftrummene eller det ovenfor omtalte subepidermale Lag; Endo- 
dermen er ikke tykvægget, men har jævnt bolgede Radialvægge, 08 
de axile Kar forekomme slet ikke. 

Carphocephalus caulescens ses saaledes i anatomisk Henseende 
at være en Type, som vel i alle væsenlige Punkter har Eriocaulacé- 


865 
mærkerne, men som mere end де andre tillige viser Vandplante- 


ejendommeligheder. 


Tonina fluviatilis Aubl. 


Efter af de i det foregaaende omtalte Eriocaulaceer at have 
dannet mig en Forestilling om de vigtigste Træk i denne Families 
anatomiske Bygning, var det ikke uden en vis Forventning, at jeg 
gik til Undersøgelsen af Tonina fluviatilis Aubl. Kun {аа af Fa- 
miliens Medlemmer ere ægte Vandplanter i samme Forstand som 
denne; den repræsenterer en ganske egen Type, en egen Slægt, og 
har ogsaa et ejendommeligt Ydre, og efter det Kjendskab, man: 
andensteds fra har til anatomiske Forhold, var det ikke utænkeligt, 
åt vi ogsaa her i Forening med det afvigende Ydre fandt en Æn- 
dring af den indre Bygning. Man erindre sig f. Ex. Potamogeton, 
Hottonia, Trapa m. m. Imidlertid maa jeg strax anføre, at mit 
Materiale var utilfredsstillende; kun Herbarieexemplarer have fore- 
ligget mig, og mangfoldige Forhold viste sig aldeles ødelagte paa 
disse 1); forhaabenlig vil jeg ved nyt Materiale, som bevares i 
Alkohol, blive sat i Stand til en fornyet Undersøgelse af denne 
Plante, hvis Forhold i flere Henseender ere interessante. Det er 
ogsaa kun Hensynet til dens ejendommelige Type, som bevirker, at 
WPP: kS NER E о 

1) Jeg har haft for mig Exemplarer fra Regnells, Glazious, Schwachs, 

Warmings, Didrichsens, Riedels og Schencks Samlinger. Sidstnævnte 

har samlet paa Schweinfurths Maade (Indlægning i spiritusvædet Papir 

i Kasser, som tilloddes), de Апдге som sædvanligt. Det har herved 

vist sig, at medens dog i det Mindste nogle Forhold lade sig studere 

ved Opblødning (Pfitzers Methode) af det paa den almindelige Maade 
törrede Materiale, egnede Schencks Planter sig yderst slet til videre 

Behandling, skönt de vare af langt yngre Datum. Dette gælder ikke 

alene Tonina, men ogsaa de andre Eriocaulaceer, og Jeg tror at Seu 

fraraade denne Præparationsmaade, ош den end i visse Henseender 
skulde have nogle gode Sider. En uheldig Side, og det ис 

væsenlig, er bl. а, den, at де i saadant Materiale at : у 

alle selvfølgelig have mistet Spireevnen, medens sædvanlige, törrede 

Planter ofte have spiredygtige Frø. 


966 


jeg kort omtaler nogle Træk, paa hvilke det har været mig muligt 
at faa Rede. 


Stængelen. 


De lange, tynde Stængler have centimeterlange Led. Tvær- 
snit af saadanne vise os indenfor en tyndvægget og (paa mit Ma- 
teriale) sammenfalden Overhud en ligeledes meget stærkt sammen- 
falden Bark. Grænsen mellem denne og Centralcylinderen er ogsaa 
hos denne Slægt meget tydelig, idet der er uddannet en af ét Lag 
langstrakte, meget tykvæggede Celler dannet O-Skede; denne farves 
stærkt af Safranin, medens alt øvrigt Cellevæv aldeles ikke fast- 
- holder denne Farve, ikke engang Karrene. Indenfor denne Skede, 

hvis Celler ere svagt forvedede, findes et Lag af meget mindre 
Pericykelceller, hvorpaa vi komme til de i én Kreds anbragte Kar- 
strænge. Disse ere perixylematiske; Leptomet danner i Regelen 
tangentialt strakte Grupper, paa hvis Inderside et (paa Tværsnit) 
trekantet eller halvcirkelformet Hadromparti findes, hvori der allerede 
tidlig udvikler sig en ofte næsten over det Hele rækkende Lakune . 
(med Rester af Ring- og Skruekar). Раа Ydersiden af Leptomet 
ligge i en svag Bue, som paa Siderne slutter sig til det nysnævnte, 
lakunøse Karparti, en Række kendelig radialstrakte Stigekar af en 
ganske betydelig Störrelse, meget större end de i det indre Hadrom- 
parti, hvorhos de ere forsynede med langt tyndere Vægge. Jeg 
kan ikke antage, at vi her have med almindelige perixylematiske 
Karstrænge at göre; dertil er der for stor en Forskel paa deres 
ydre og indre Hadrom; Forholdet maa snarest tydes som hos Eu- 
paepalanthus tortilis, saa at Karstrængen altsaa anlægges som kol- 
lateral, hvorpaa der i centrifugal Retning udvikles mere Hadrom 
samtidig med Lakunedannelsen i Protohadromet; Forskellen fra den 
nævnte Art bliver da væsenligst den, at dèr hos den dannes Dy 
Leptommasser og mere Hadrom, medens der hos Tonina fluviatilis 
- kun dannes en enkelt Karbue. De yngre Stængelled, раа Tværsnit 
af hvilke jeg har søgt at faa de nødvendige Oplysninger, have al- 
deles ikke ladet sig opbløde tilstrækkelig til, at jeg har kunnet 


на 


367 


hente udviklingshistoriske Data derfra. — Vævet indenfor Karstræng- 
kredsen er en storcellet (lakunøs?) Marv. 

Det korte, c. 2 Ctm. lange Kurvskaft udspringer ikke i Axlen 
af noget Blad, men tæt ovenfor og ved Siden af et saadant lige 
ovenover Medianen af det tredie derunder staaende, fra hvis Axel 
det formodenlig er forskudt i Lighed med Grenforskydningerne hos 
Actinocephalus. I Bygningen af disse Skafter er der intet særlig 


afvigende fra det, vi tidligere have fundet. 


Bladet. 

De temmelig smaa, stængelomfattende Blade, som ere stillede 
efter ?/s-Divergens 1), have i Hovedsagen ganske den samme Bygning 
som andre Eriocaulaceers, for saa vidt Materialet har tilladt mig at 
dømme derom. Overhuden, som paa Undersiden har Spalteaabninger 
af den almindelige Form, bestaar af meget store, tyndvæggede 
Celler; om Assimilationsvævet, der ved Törring falder aldeles sam- 
men, kan jeg intet angive, men Karstrængene, som have de sæd- 
Vanlige to Skeder, udfylde (paa Tværsnit) hele Rummet mellem de 
to Bladsiders Overhud, idet Skederne umiddelbart støtte sig til den; 
Særegent mekanisk Væv findes altsaa ikke; ogsaa hos denne Slægt 
mangle Tyæranastomoserne imellem de parallele Nerver. De lange 
Haar paa Bladene ere НегсеПеде Børstehaar med kugleformet, frem- 
staaende Grundcelle og glatte Cellehinder. 


Roden. 

Denne er meget kort, kun centimeterlang, og paa det af mig 
undersøgte Materiale, hvis Rødder udsprang fra Bladfæsterne, vare 
disse ugrenede. Deres Bygning er i Korthed denne. En tyndeellet 
Overhud, fra hvilken enkeltstillede Rodhaar udgaa, indeslutter en 
BEER EE 


') Hieronymus [Englers & Prantls natürl. Pflanzenfam., II Bd., Ate Abth., 
pag. 22] angiver 13. Om dette og om Kurvskafternes ovenfor anforte, 1 

_ saa vidt jeg ved hidtil kun af Körnicke med Udtrykket PM DE 
lares* antydede, mærkelige morfologiske F orhold skal jeg ikke u ~ 
mig nærmere i denne Afhandling. Det er muligt, at vi have symp 
diale Axer for os. 


. 


868 


ligeledes tyndcellet Yderbark, hvis Celler ved Indtörring let falde 
sammen. Inderbarken er noget mere fortykket og brunlig; Skeden, 
der hos de øvrige mig bekendte Eriocaulaceer netop udmærker sig 
ved sine Cellers Störrelse og i Regelen ogsaa Fortykkelser, er her 
(som hos andre ægte Vandplanter) paafaldende lidt udpræget; dens 
ikke brunvæggede Celler ere endogsaa mindre end Inderbarkens 
dertil stødende Cellelag.  Centraleylinderens Axe optages af fire 
(undertiden tre) meget vide Stigekar, som støde umiddelbart op til 
Skeden; Perikambiet er saaledes indskrænket til særdeles faa Celler, 
og Leptomet, som paa mit Materiale for øvrigt var meget utydeligt, 
er ligeledes kun saare lidt udviklet. Denne Centraleylinderens svage 
Udvikling staar utvivlsomt i Forbindelse med Mangelen af Siderødder. 


Slutning. 


Efter at de anatomiske Forhold i Bygningen af en Del Erio- 
caulaceers Vegetationsorganer have været Genstand for en speciel- 
lere Beskrivelse i forrige og for en sammenlignende Betragtning i 
første Afsnit, skulle vi nu til Slutning gaa over til en kort fysio- 
logisk-anatomisk Oversigt over de Fænomener, vi have lært at kende. 

Den sammenlignende Anatomi har i Tidens Løb faaet flere Op- 
gaver; to af disse ere særlig fremme i Nutiden, nemlig den fysio- 
logisk- og den s ystematisk-anatomiske Udforskning af Organer 
og Arter. Saa vel ud fra det ene som fra det andet af disse 
Synspunkter er der skrevet en overordenlig stor Litteratur, og begge 
Betragtningsmaader have vist sig i höj Grad frugtbringende. Begge 
Retninger ere imidlertid saa nye, at selv det store, allerede fore- 
liggende Materiale endnu kun kan betragtes som saare ufuldstændigt. 
For den, som behandler en Plantefamilie anatomisk, er det айзаа 
bl а. en Opgave saa vidt muligt at belyse Arternes indbyrdes 
Slægtskab ad denne Vej, og dette er ogsaa mig fuldt bevidst. At 
jeg alligevel i dette Arbejde ikke indlader mig derpaa, har sin 
naturlige Grund deri, at kun saa faa Arter have staaet til min 


969 


Raadighed. Кӧгпіске søger den store Slægt Paepalanthus's 
Type i den artrige Underslægt Eupaepalanthus; saaledes, som han 
har sammensat denne, forekommer den mig ogsaa 1 anatomisk Hen- 
seende at være meget naturlig. І hvert Tilfælde afviger Actino- 
cephalus [til hvilken i det mindste de store Arter af Dimeranthus 
slutte sig meget nær, hvad Bladets og Stammens Bygning angaar], 
forholdsvis ikke lidt derfra, medens Psilocephalus, Trichocephalus 
og Platycaulon [bortset fra dennes Skafter] langt stærkere slutte 
sig til de dem ogsaa i habituel Henseende meget lignende Eupae- 
palanthus-Arter. Jeg vil imidlertid indtil videre afholde mig fra 
nærmere Diskussion af det anatomiske Udtryk for Slægtskabs- 
sammenhængen af den ovenfor anførte Grund. 

For den fysiologisk-anatomiske Betragtning vil det være 
af Interesse at undersøge, hvorledes vor her omhandlede Families 
Tilpasning til Omgivelserne har fundet sit Udtryk, og om over- 
hovedet de Sætninger, forskellige Botanikere i den nyere Tid have 
ment at burde opstille om Forholdet mellem Plantens Bygning og 
de omgivende Medier eller virkende Naturkræfter, kunne finde An- 
vendelse paa vor Familie. Jeg kan imidlertid ikke afholde mig fra 
åtter at henpege paa, at der netop i denne Art Undersøgelser, som 
jo give Anledning til mere eller mindre interessante Spekulationer, 
ligger en stor Fristelse, nemlig til Opstilling af Teorier og Hypo- 
teser. Naar saadanne ikke have den fornødne experimentelle Bag- 
grund, have de i det mindste for mig ikke nogen stor Værdi. I 
den fysiologiske Anatomi 86 vi for Tiden bl.a. to saadanne Teorier; 
Schwendener har opstillet sit „mekaniske“ Princip, og Haberlan dt 
fremsat sin Lære om Assimilaternes Bortledning. Af disse er der 
ingen Tvivl om, at hin er en vel begrundet og med alle Iagttagelser 
stemmende Lærebygning; den kan med Rette føre Navn af Teori, 
og under disse Undersøgelser, som her forelægges, er der ikke fore- 
kommet mig noget, som kunde tale derimod. Men med Hensyn til 
Haberlandts Lære maa jeg sige, at saa aandrig den end kan 
Være, synes den mig dog ikke at være andet end en Hypotese. Jeg 
har i denne Afhandling betjent mig af Udtrykket den brachyo- 


Vidensk. Meddel fra den naturh. Foren. 1888. 24 


870 


diske Ordning af Vævet netop med Hensyn til ,,Haberlandts Prin- 
сір“, og for saa vidt man heri kunde sé en Indrömmelse af Rigtig- 
heden af Haberlandts Anskuelser. skal jeg kun anføre, at dette 
i al Fald kun delvis er Tilfældet. Jeg tvivler ingenlunde om, at 
den brachyodiske Ordning er gavnlig for Stofledningen; men om 
det virkelig er denne Faktor, som har frembragt hin Vævbygning, 
er dog saa langt fra bevist, at vi jo endog have Forskere, der 
mene, at andre (og уйге) Faktorer have været de bestemmende), 
og jeg kan meget godt tænke mig, at endnu flere kunde spille en 
Rolle. Ordet ,brachyodisk* kan dog, ad hvilken Vej Cellernes 
Ordning end maatte være fremkommen, meget godt anvendes, da 
det for det første er et kort Udtryk og dernæst aabenbart i det 
langt overvejende Antal Tilfælde siger, hvad det skal, uden at der 
ligger for meget af Hypotese deri*). | | 

Sammenlignende, fysiologisk-, eller maaské rettere biologisk- 
anatomiske Studier over Organbygningens Afhængighed af Omgiv- 
elsernes Natur foreligge fra forskellige nyere Forskeres Hænder. 
Arbejder som f. Ex. af Tschirch?), Volkens*) Stahl); Johow*), 


1) Stahl: Einfluss der Lichtintensitit auf Struetur u. Anordnung des 
Assimilationsparenehyms [Bot. Ztg. 1880, p. 86 
Cfr.: Pick: Einfluss d. Lichtes auf Gestalt u. Oriatititüng der Zellen 
des Assimilationsgewebes. [Botan. Centralbl, Ш. d'Sr 1882, 
Bd. XI, pag 
?) Jeg nærer шайды Фф Betænkeligheder, som W. Johannsen [Om 
Gluten og dets Plads i Hvedekornet. — Meddel. fra Carlsberg-Labora- 
toriet. II. Bd., 1888, pag. 350] synes at have ш. Н. t. terminologiske 


Betegnelser. 

3) Beziehungen d. anat, Baues der Assimilationsorgane zu Klima u. 
Standort [Verhdl. d. bot. Vereins d. Prov. Brandenburg. Jahrg. 
28, 1881; Sitzber., pag. 20]. 

Anat. bia des Blattes v. Kingia australis. [Ibid., AbhdL, pag. 1]. 

*) Zur Kenntniss d. Beziehungen zwischen Standort u. anat. Bau d. Yege- 
tationsorgane. [Jahrbuch d. bot. Gartens zu Berlin. Bd. Ш, 
1884; pag. 1]. 

Flora d. Lan Wüste. Berlin 1 1887. 
5) Bot. ge ; p. 868. — Zeitschr. für Naturwiss. XVI, Neue Folge, 


IX, 1 
е) Ueber à Beziehungen einiger Laubblütter zu den Standortsverhált- 
nissen. [Pringsh. Jahrb. XV, 1884, pag. 282]. 


871 


Heinrieher!), Kohl?) o.fl.a., der allerede ere anførte i dette 
Arbejdes almindelige Del, vidne herom. Dette Æmne behandles netop 
i Nutiden med Forkærlighed af flere Botanikere, og det ligger ogsaa 
nær at anstille saadanne Sammenligninger, der virkelig paa flere 
Steder synes at have givet en plausibel Forklaring paa mange 
Fænomener. 

Den Tanke, som kan siges at være den ledende ved disse 
biologisk-anatomiske Studier, [der staa i nöjeste Forbindelse med 
de fysiologisk-anatomiske], forekommer mig ret træffende udtrykt 
af Volkens?) med disse Ord: „Једе Pflanze erscheint uns darum 
als ein Produkt ihrer Umgebung, und unter allen Eigenthümlich- 
keiten, die sie ,ererbt von ihren Vätern hat“, interessiren uns die 
in hervorragendem Maasse, in welchen die jeweilige Besonderheit 
des Standorts zum Ausdruck gelangt“. Areschoug, Tschirch, 
Vesque, Warming?) og Giltay) have leveret Bidrag i lign- 
ende Retning; Warming bemærker i sine smukke og afrundede 
Skitser af Grönlands Væxtliv, at Forholdet mellem Vegetations- 
organernes anatomiske Bygning og den Lokalitet, paa hvilken de 
paagældende Planter voxe, nu i sine Grundtræk ere saaledes fast- 
Slaaede, „at vi med stor Sikkerhed kunne drage Slutninger af Byg- | 
ningen med Hensyn til de уйге Forhold*. 


1) Ueber isolateralen Blattbau ect. [Pringsheims Jahrb. XV, р. 502 

2) Die Transpiration d. Pflanzen. Braunschweig. Bruhn. 1886. Enkelte 
andre Arbejder ere citerede i de her nævnte Skrifter. 

*) Zur Flora d. aegyptisch-arabisehen Wüste. Eine vorlåufige Skizze. 
[Sitzber. d. kgl. preuss. Akad. d. Wiss. zu Berlin; 1886, VI; p 2]. 

') Meddel. om S XII. Pag. 105 ff. [Heri ere de ovennævnte 


citere 
Ogsaa мр Anat. Struetur d. Gramineenblitter, Leipzig, 1886, og 
Schwendener: Die Schutzscheiden u. ihre Vers tirkungen 


[Abh. d. kgl. Akad. d. Wiss. zu Berlin Кы, pag. 52] have an- 
stillet Undersøgelser i lignende Retnin 
Cfr. ogsaa Bemærkninger i: Kohl: Trini d. Pflanzen. Braun- 
schweig. Bruhn. 1886 [p. 98 ff. og 110 
°) Anatomische qa Sk E in Beziehung auf klimatische jm 
stinde etc. [Nederlandsch kruidkundig Archief, IL Ser., IV. Deel, 4de 
Stuek; 1886, pag. 413]. 
24% 


872 


Jeg vil indrömme, at slige paa sammenlignende Studier grundede 
Slutninger kunne have deres Værd. Men det er aabenbart, at Faren 
for overilede ' Slutninger ved denne Art Iagttagelser ingenlunde ег 
udelukket. Om man end i mange Tilfælde, foreløbig maaské i de 
fleste, er nødt til at drage sine Slutninger ad denne komparative 
og induktive Vej, er det dog sikkert nok, at de samme Bemærk- 
ninger, som ovenfor ere fremsatte angaaende Haberlandts ,,fysiologisk- 
anatomiske* Metode, med lige saa stor Ret kunne göres ber: det 
hører til den exakte Videnskabs Fordringer, at de Sætninger, vi 
ville fastslaa, baseres paa Forsøg. Hvilke Vanskeligheder, der 
kunne opstaa for en tilfredsstillende Tydning af anatomiske For- 
hold, har ogsaa Schwendener (1. c, pag. 55 Ё) rigtig indset og 
fremhævet. Sachs!) siger ogsaa med Rette: „Der schwierige 
Theil der physiologische Forschung liegt immer in der Klarlegung 
der Structurverhültnisse der Organe, durch welche dieselben in 
Folge der Einwirkung åusserer Kräfte in die specifiseh bestimmte 
Bewegungsform versetzt werden, und' leider zeigt die Erfahrung, 
dass die gróberen, sichtbaren Structurverhültnisse dabei nur eine 
mehr untergeordnete Rolle spielen, dass die physiologische Forschung 
sich jederzeit genöthigt sieht, auf die unsichtbaren, kleinsten Teil- 
chen der Materie zurückzugehen, deren Verhalten doch wieder nur 
aus den Massenwirkungen der ganzen sichtbaren Organe erschlossen 
werden kann*. 

I experimental Retning gaaende Studier ere exempelvis leverede 
af Vesque og Viet?), Costantin?) og Мег“); ved disse 05 


') Vorlesungen über Pflanzenphysiologie. Leipzig, 1882; pag. 227. 
2) Annales des se. nat. Sér. VI, Tome XII, 1881; pag. 167. 
з) Étude comparée des tiges aériennes et souterraines des (вина 
fes pour le doctorat. Paris 1888, Masson. — Optaget i Ann 
nat., VI. sér., Tome 16]. 
Structure a 1а бре des plante renske (Ann. d. se. nat., VI. sér, 
Tome XIX, 1884; pag. 
Recherches sur l'influence ui exerce le milieu sur la structure des 
racines. [Апп. des зе. nat., УП. sér., Tome I, 1885: pag. 1 85]. 
*) Des modifications de structure et de forme qu'expriment les тас. suiv. 
les milieux oú eg végétent. [Assoe. franç. p. l'avancement des 80.; 
16. Août 1880; pag. 696). 


878 


andres (rent komparative) Arbejder ere еп Mængde Bygningsejen- 
dommeligheder og Modifikationer blevne bekendte, der utvivlsomt 
kun kunne forklares ud fra det allerede nævnte Synspunkt: Om- 
givelsernes Paavirkning. Denne Art Karakterer er det, Vesque!) 
har betegnet med Navnet de epharmoniske: ,qui, n'ayant aueun 
rapport avec les affinités, ne sont que l'expression pure de l'adapta- 
tion au milieu inerte“ (l. e, pag. 13). Нап gaar endog saa vidt, 
at han mener at turde hævde: ,qu'un simple examen d'un petit 
fragment de feuille permet de définir les conditions de milieu dans 

lesquelles le végétal а vécu“ (l. с., pag. 5). Sachs (1. с., pag. 227) 

henleder Opmærksomheden netop paa det samme som Vesque, 

nemlig at ,jede Lebenserscheinung aus zwei Faktoren entspringt: 
einerseits aus der von dem mütterlichen Organismus überkommenen 

Struktur, andrerseits aus den auf dieselbe einwirkenden, äusseren 

Krüfte^. Dersom vi nu ville forsege paa saa at sige at góre Prove 

paa Regnestykket ved Hjælp af de Kendsgærninger, vi have lært 

af Eriocaulaceerne i Brasilien, vilde vi uden at være altfor ufor- 
sigtige komme til følgende Resultater. 

Inden vi nærmere betragte Eriocaulaceernes Tilpasning til 
Omgivelserne, maa vi vide, hvilke disse ere. For en Del af de 
undersøgte Arter Кап jeg ogsaa angive dette”). 

Eriocaulon helichrysoides: in stagnis; in paludosis. 

Actinocephalus polyanthus: pratis humidis glareosis; campis ferru- 
gineis. 

Eupaepalanthus plantagineus: іп saxosis montis Jtacolumi; іп are- 
nosis udiusculis. 

Eup. Freyreissii: in locis udis sphagno repletis; in paludosis; in 
fontium limpidorum margine. 

Бир. Sehraderi: in arenosis; ad paludes; in campis maritimis; in 
sabulosis; in arenosis humidis; in locis arenosis silvaticis 
lucidis. 

voe. S з у г 


1) L'espèce végétale [Ann.des ве. nat., VI. sér., Tome 18, 1882]. ы, 
2) De efterfølgende Citater ere efter Kórniekes Monografi i Flora 


374 


Eup. tortilis: ad lacum; in paludibus; in arenosis graminosis tem- 
pore pluviali inundatis; in arenosis humidis. 

Psilocephalus nitens: in paludibus udis; in locis altis arenosis ad 
rivulos; in campis paludosis; in paludibus spongiosis. 

Carphocephalus caulescens: in pratis humidis; in paludibus; т 
arenosis udis; in eaespitosis. 

Tonina fluviatilis: in aqua submersa ejusque ripa; in pratis palu- 
dosis; in arenosis ad ripas fluviorum Savannarum ; ad mar- 


gines lacuum ; ad fontes in locis umbrosis. 


Disse Exempler vise tilstrækkelig tydelig, at vi have med Sump- 
planter at góre, delvis endog med Vandplanter. I al Almindelighed 
bemærker Kórnicke!) yderligere: „Aliae presertim Paepalanthi 
species ризШае numerosissimis speciminibus in solo humidiusculo, 
quod in Europa Exacum filiforme et Radiolam millegranam 
tenet, consociantur*. At nogle Eriocaulaceer ogsaa forekomme раа 
törre Savanner, kan anføres som Undtagelser. I Regelen ville de 
herhen hørende Arter have samme naturlige Betingelser at voxe 
under, som Flertallet af vore Cyperaceer. 


à. Assimilationen. 


Det fremgaar af den mig bekendte, Litteratur ikke overalt 
tydelig, hvorledes Belysningsforholdene have været раа de af 
mig undersøgte Eriocaulacéarters Voxesteder; men dersom vi kunne 
stole paa de hos andre Planter og paa andre Steder indvundne 
Resultater, ere vore ægte Lysplanter; der foreligger heller ikke 
den fjærneste Grund til at tvivle herom.  Strandmarker, fugtige 
Enge, Bredden af Søer, Campos-?) og Savanne-Egne ere fuldt be- 
lyste Steder. De store, stive Dimeranthus- og Actinocephalus- 
Former ere fremfor alle utvivlsomme Lysplanter, men derfor kunne 
de ganske smaa Arter godt paa Grund af deres Opholdssted nede 


1) Le; Vol. Ш, pars I; pag. 502. ва 
2) Cfr. ogsaa: Griesebach: Vegefation d. Erde, 2te Aufl, 1884; IL Ba., 
pag. 885. 


875 


mellem andre Væxter være” tilpassede til mindre stærk Be- 
lysning. 

Planter, som voxe i en saadan, have som bekendt visse Ejen- 
dommeligheder ved deres Blades Bygning; Bladpladerne ere tydelig 
dorsiventrale, idet der paa Oversiden findes et vel udviklet Palis- 
sadevæv; i Følge Stahls og Johows (1 с.) Undersøgelser staa 
Palissadernes Længde i ligefremt Forhold til Lysstyrken. Det er 
derfor ikke forbausende, at de fleste undersøgte Eriocaulaceer ikke 
alene have tydelig dorsiventrale Blade, men flere af dem endog 
meget elegante Palissader. I Følge Pick's Iagttagelser (1. c.) 
paa andre Planter kunne disse Celler i visse Tilfælde stille sig 
paa skraa i Forhold til Bladfladen, saa at Lysstraalerne, trods 
Bladets mere eller mindre oprette Stilling, dog gaa parallelt med 
Palissadernes Længdeaxer. En saadan Tilpasning kan paavises i 
flere Erioeaulaceers mere eller mindre oprette Blade [f. Ex. Еираер. 
plantagineus], og det er rimeligvis en lignende Tilpasning vi se i 
de Blade, hvis Overhudscellers Endevægge hælde fremefter, netop i 


samme Retning som Palissaderne 1). 


') Man har fremsat den Anskuelse, at de dorsiventralt uddannede Løv- 
blade i Regelen forekomme paa Planter fra ikke tropiske Есте, 
saa vel Heinricher som Volckens sé i saadanne, ganske alminde- 
lige Blade egenlig et specielt Tilfelde, en Særform, som er tilpasset 
til vore Egnes mere diffuse Lys. I Troperne, hvor Lysstyrken er be- 
tydeligere, skulde særlig den isolaterale Bygning af Løvbladpladerne 
komme til Udvikling. Det er derfor ganske interessant at se Erio- 
caulacébladene i Regelen saa smukt dorsiventrale, og det synes, som 
om kun meget faa, [Ё Ex. selve Eriocaulon] rette sig efter den oven 
anførte Regel, og det endda langt fra fuldt ud. Naar Volkens [Flora 
d. aeg.-arab. Wüste, pag. 69] om de dorsiventrale Blades Underside siger, 
at den „lediglich (т) reflectirtes Licht empfüngt*, kan jeg rigtignok 
ingenlunde være enig med ham. Der gaar utvivlsomt en Mængde 
(осваа kemisk virksomt) Lys gennem Bladets øvre Cellelag (есі. ogsaa 
Haberlandt, Physiol. Anat., 1884; pag. 198], og jeg tror, at dette i 
mange Tilfælde forstærkes (koncentreres) ved Gennemgangen gennem 
Overhudsceller med hvælvede Vægge, af hvilke Celler hver enkelt da 
vil virke som en lille Samlelinse. Fer øvrigt skal jeg blot minde om 
Ficus elastica, Stephanotis floribunda, Amphilophium , Pithecocte- 


376 


Den Mening er fremsat af Volkens!), at Udviklingen af 
Cellemellemrummene i Assimilationsvævet ikke saa meget staar i 
Forhold til Transpirationsprocessen, saaledes som det vel er den 
almindelige Opfattelse, men væsenligst bestemmes af Hensynet til 
Kulsyreabsorptionen og saaledes staar i Forhold til Kulstofassimila- 
tionen. Haberlandt [Physiol. Anat., pag. 298] sér ogsaa i Luft- 
rummenes Tilstedeværelse en Hindring for Assimilaternes Vandring 
ad urigtige eller altfor vidtløftige Veje og kommer saaledes til at 
betragte de nævnte Rum som indirekt virksomme ved Stofledningen. 
Botanikere, som særlig ere Fysiologer, maa afgöre Spörgsmaalet om 
Transpirationens Betydning eller vel endog Nødvendighed for Planten, 
ti dette synes ikke at være ganske klart; herpaa tör jeg ikke ind- 
lade mig. Det synes mig imidlertid, at der er noget rigtigt i alle 
de fremsatte Anskuelser om Luftrummenes Betydning i det assi- 
milatoriske Үзу, og de Grunde, som ovenfor ere anførte som be- 
stemmende for deres Tilstedeværelse, kunne, forekommer det mig, 
meget godt allesammen virke samtidig. Nogle Hensyn spille da i 
nogle Tilfælde, andre i andre Hovedrollen. 

I Eriocaulacébladene danner Bladkødet imellem Ribberne, saa- 
ledes som vi oftere have fremhævet ovenfor, mere eller mindre tæt 
stillede, paa Længdesnit flere eller færre Gange gaffelgrenede og 
mere eller mindre hyppig anastomoserende Tværplader, i hvilke 
Cellerne vende deres Flader opad imod Bladspidsen og nedad mod 
Bladgrunden. Hos selve Eriocaulon ere Tværlamellerne mest fjærn- 
ede fra hverandre, Luftrummene altsaa störst. Under Bladover- 
sidens Hud ligger der et temmelig sammenhængende Lag Palis- 
sader, og det er interessant at bemærke, at hos flere Arter ere de 
af de bladgröntholdige Tværlamellers Celler, som umiddelbart støde 
op til Bladundersidens Overhud, noget forlængede, saa at de 


nium o.m.a., der alle frembyde gode Exempler fra Troperne раа dor- 

siventrale Bladplader, Exempler, hvis Antal let lader sig forøge. Jeg 

er tilbøjelig til at tro, at Heinricher har taget for lidt Hensyn til 

Undtagelserne fra den af ham dannede Regel. 
1) Flora d. ägypt.-arab. Wüste, pag. 73 ff. 


977 


danne ligesom et Tilløb til et nedre Palissadevæv, hvis Elementer 
imidlertid staa noget fra hverandre (i Bladets Længderetning). 
Denne Udvikling findes altsaa hos tropiske, lyselskende Planter; 
hos flere staa Palissaderne endog paa skraa, hældende fremefter. 
Bladene selv staa (som hos kortbladede Gramineer) skraat opad 
eller endog temmelig vertikalt, i al Fald hos adskillige Arter. 
Disse Fakta bekræfte, hvad man paa andre Planter mener at kunne 
(tildels experimentelt) fastslaa, at Lyset fremmer Palissadedannelsen. 
Den brachyodiske Ordning af Svampevævet, som man kan forstaa 
er nyttig i livlig stofdannende Organer, er ogsaa meget tydelig, og 
Luftrummene, som ere stærkest udviklede i de mest vertikalt stil- 
lede Blade (Erioc. helichrysoides) blive större paa Bladundersiden. 
Dersom vi antage, at Luftrummenes Tilstedeværelse særlig skyldes 
Transpirationen, kunne vi vel begribe, at denne Familie, der i et 
hedt Klimas Sol staar med Rødderne i fugtig Jord eller vel endog 
i Vand (i det Mindste til visse Tider), faar de nævnte Rum stærkt 
udviklede; men det forekommer mig, at det er mindre forstaaeligt, 
åt Transpirationen nødvendigvis skal være særlig stærk her. Der- 
Som vi derimod antage, at ogsaa de indre og nedre Celler i Bladet 
assimilere bl. a. ved Hjælp af det Lys, som træffer Bladets Over- 
side, bliver Luftrummenes Tiltagen i Antal og Störrelse ned imod 
Undersiden forstaaelig; det ved Gennemgangen gennem Palissaderne 
08 det nærmest derunder liggende Væv stedse mere svækkede Lys 
vil da ved at træffe paa större, fri Celleoverflader endnu kunne 
göre Gavn. Paa denne Maade faar Bladet störst Nytte af Lys- 
Straalerne uden at Transpirationen, for hvilken Luftkamrenes Be- 
liggenhed i og for sig er ligegyldig, lider nogen Indskrænkning. 

Nogle af den her behandlede Families Arter, saasom Erioc. 
helichrysoides, Actinocephalus polyanthus, Platycaulon consanguineum, 
have temmelig oprette Blade. For de tvende sidstnævntes Ved- 
kommende passer Heinricher's!) Sætning ret godt; han er nemlig 
af den Mening, at stærk Insolation fremmer en isolateral Bladbyg- 
молы nd 


') Pringsh. Jahrb. Bd. XV, 1884; pag. 557. 


378 


ning. De nævnte Arter have kun temmelig ringe Forskel раа de 
to Bladsiders Assimilationsvæv, og de voxe i Regelen paa stærkt 
sollyse Sletter, seiv om de ogsaa flere Gange ere fundne paa noget 
mere skyggefulde Lokaliteter. Fuldt isolaterale ere Bladene imidlertid 
ingenlunde; Overhuden og det mekaniske Væv er ikke éns paa de 
to Bladsider. 

Af Stængelorganer har jeg kun fundet Kurvskafterne assi- 
milerende. I disse er det bladgröntholdige Væv umiddelbart inden- 
for Overhuden i Regelen tydelig udviklet som et Palissadelag. Hos 
nogle Arter [Eupaepalanthus Schraderi, Psilocephalus nitens] ses 
Cellerne heri stærkt opad hældende, hvilket altsaa i Henhold til 
Pick's ovennævnte Undersøgelser er i Overensstemmelse med deres 
vertikale Stilling. For øvrigt skal jeg her blot minde om, hvad 
ogsaa ovenfor er fremhævet, at Assimilationsvævets Tilslutning til 
Overhuden meget ofte er den samme som til det indre Væv, såa 
at der altsaa her næppe kan være Tale om nogen egenlig ,„bra- 
chyodisk* Ordning. 


b. Transpirationen. 


Skönt der, som allerede ovenfor berørt, ikke for Tiden synes 
at herske fuld Enighed om, hvor vidt Transpirationen er nogen 
for Plantens Liv nødvendig fysiologisk Proces"), er der dog 
ingen Tvivl om, at et altfor rigeligt Vandtab ikke er heldigt. Ville 
vi hos Ericaulaceerne eftersøge de forskellige Bygningsforhold, som 
kunde staa i Forbindelse med dette Fænomen, ville vi finde ad- 
skillige, der aabenbart maa tydes som transpirationsformindskende. 

Som et saadant opfatter jeg den meget storcellede Overhud, 
der, som Westermaier vil, kan betragtes som et Vandreservoir. 
For at Vandet ikke skal fordampe for hurtig ud af dette, er der her 
som hos saa mange andre Planter, en' tydelig Kutikula; Cellernes 


') Saa vel med Hensyn til Definition som til Diskussion af dette Begreb 
maa jeg henvise til Volekens smukke, ofte anførte Arbejde: DE 
d. aegypt.-arab. Wüste, p. 34 ff, 


379 


Ydervegge ere tykkere end de øvrige, hos Eupaepalanthus Schenckii 
endog meget fortykkede, og det er i Sammenhæng hermed interessant 
at sé, at Overhudscellerne hos den oftest submerse Tonina fluviatilis 
netop ere temmelig tyndvæggede. For at lette en hurtigere Vand- 
Optagelse i Overhudseellerne ere deres radiale Vægge forsynede med 
(ofte temmelig vide) Porer, og dersom man vilde forestille sig Over- 
huden som en Varmeskærm, der skulde absorbere noget af Solens 
Straalevarme, kan dens Cellers betydelige Störrelse paa Bladover- 
siden ogsaa godt forstaas. At Spalteaabningerne ere saa særdeles 
Snævre, bliver ligeledes herved forstaaeligt, medens den Omstændig- 
hed, at de ikke ligge indsænkede i Furer eller skjulte under en 
tæt Haarvæxt, som henholdsvis hos mange Gramineer og Ørken- 
planter, dels staar i Korrelation hertil dels kan forklares deraf, at 
Eriocaulaceerne i Almindelighed ere Planter, som voxe i fugtig 
Luft. Tonina fluviatilis, som af alle mig bekendte Eriocaulaceer 
ет den Form, der mest nærmer sig den specifike Vandplantetype, 
er for at tale med Fylogenetikerne sikkert af forholdsvis ny Op- 
rindelse, ti en Mængde af de Træk, man træffer hos saadanne ægte, 
submerse Vandplanter som Potamogeton, Zostera, Najas 9. m. å, 
existere slet ikke hos den; i Henseende til f. Ex. Spalteaabninger 
forholder den sig ganske som de andre. Неіпгісһег!) har gjort 
opmærksom paa, at „је grösser die Gefahr eines Wassermangels 
durch die vom Standorte bedingte Transpirationsgrösse fir das 
zartwandige Parenchym wird, um so dichter ist die Nervatur aus- 
gebildet“; det er rimeligvis і Sammenhæng hermed, at Eriocaula- 
Ceerne mangle Tyæranastomoserne i deres Bladnervatur. 

Hvad Betydning de hos saa mange Arter forekommende Mal- 
Pighiahaar have, er mig ikke klart; det er ejendommeligt, at de 
ете orienterede paa bestemt og over alt paa den samme Mando. 
En rigtig Opfattelse af Plantehaars Funktioner er, hvad ogsaa 
Volekens har følt, overhovedet særdeles ofte forbunden med store 
Vanskeligheder. 


*) Botan. Ctrbl. 1885, Bd. XXIII, pag. 58. 


880 


Hos mange Græsser og Halvgræsser, ikke at tale om særlige 
Ørkenplanter, findes Vandvæv. Et saadant har jeg ikke fundet 
særlig uddannet hos nogen Eriocaulacé, men jeg skal her göre op- 
mærksom paa, at de ofte meget vide, mekaniske, kollenkymatiske 
eller halvkollenkymatiske Celleformer, hvoraf Bladenes Stereom- 
strænge ere sammensatte, utvivlsomt som Bifunktion have den Op- 
gave at være vandførende. I det mindste indeholde de ikke sær- 
lige Indholdsstoffer. 

Det forekommer mig derfor, at vi i Eriocaulacébladene have 
meget smukke Exempler paa en Bygning, der svarer til Voxestedets 
Fordringer. Solens Straaler fremkalde en Fordampning, som Over- 
huden og vandholdigt mekanisk Væv formaa at holde indenfor de 
rette Grænser; men paa den anden Side sé vi ogsaa, at Voxestedets 
i Regelen fugtige Luft har ytret sin Indflydelse paa tlere Bygnings- 
forhold. Som saa mange andre Planter, der ynde fugtige Voxe- 
steder, have Eriocaulaceerne ikke indsænkede (ofte snarest frem- 
skudte) Spalteaabninger, og det er ikke umuligt, at disse ere 
ubevægelige; men netop dette sidste er paavist for hygrofile Væxters 
Vedkommende. 

Da Vandledningen staar i nöje Sammenhæng med Fordamp- 
ningen, ligger det nær at skænke Karstrængene, særlig 
Karrene, nogen Opmærkomhed. Disse ere allevegne, hvor vi 
hos Eriocaulaceerne have overjordiske Stængler, temmelig vide; 
kun i Kurvskafterne have de ingen paafaldende stor Diameter. Hos 
Actinocephalus, der særlig findes paa forholdsvis törre Steder, er 
Karvidden endog ret betydelig, især i det yderste Hadromlag; at 
Karrene, navnlig de mest periferiske, ogsaa hos Тотта ere særdeles 
vide, synes mere paafaldende; men jeg tænker, at det hænger 
sammen dels med fylogenetiske Forhold, dels dermed, at denne 
Plante kun paa visse Steder eller til visse Tider er submers. 


981 


c. Absorptionen. 


Volckens har gjort opmærksom раа 1), at де Stedbetegnelser, 
der saaledes som „Moser“, „fugtige Enge“, , Sobredder", „У шире“ о. lg. 
hyppig anvendes i floristiske Arbejder, egenlig lade Læseren i 
Uvidenhed om et ikke uvæsenligt Punkt, nemlig om Fugtigheden 
i Jordbunden holder sig konstant hele Aaret eller kun periodisk er 
tilstede. En saadan Oplysning er ingenlunde ligegyldig, da Plantens 
Bygning kan være forskellig efter Voxestedets forskellige Beskaffenhed. 

Allerede tidligere har Schwendener?) udtalt sig i lignende 
Retning, og Costantin?) har særlig undersøgt Forholdet mellem 
Voxestedet eller Mediet og Organbygningen. 

Af alle de af mig undersøgte Eriocaulaceer synes Tonina mig 
at være den, som i sin Rodbygning tydeligst bærer Præget af 
Stadig at leve i meget fugtige Omgivelser; vel har den ikke 
svampede Rødder, men dens Rodskede er forholdsvis svagt fortykket. 
Vi have ovenfor sét, at Eupaep. tortilis netop hører til de Sump- 
planter, som til visse Tider sættes under Vand, og Schwendeners 
Bemærkninger om, at Rodskeden hos saadanne netop udmærker sig 
ved usædvanlig tykvæggede Celler, faa her en smuk Bekræftelse. 
Jeg tvivler ingenlunde om, at de stærkt fortykkede Rodskeder hos 
заа mange andre af Familiens Arter skyldes lignende Forhold. 
En god Sumpplautekarakter frembyder Slægten Eriocaulons hvide 
Rødder, hvis Yderbark er opfyldt af store, kommunicerende Luft- 
rum, afstivede af snævre, mekanisk virksomme Celler. Lignende 
Rødder have vi ogsaa sét hos andre. Det stemmer ogsaa godt 
med Costantins Resultater for en Mængde andre Planters Ved- 
kommende, at Marven i Eriocaulacéroden i Regelen er saa lidet 
udviklet, og at vi meget ofte i Rodens Axe finde et (eller nogle 
faa) meget vide (Stige-)Kar; denne Karakter er netop en af dem, 
Som synes fremkaldte af det fugtige Medium. 


') Jahrb. d. kgl. bot. Gartens zu Berlin, 1884; pag. 24. 7 
*) Die Sehutzseheiden u. ihre Verstürkungen. P Baila, 1882; pag. 
*) Ann. des se. nat, Sér. VIL, Tome I, pag. 171 ff. 


382 


Hvad selve de absorberende Rodhaar angaar, da ere de ikke 
særlig lange, men for øvrigt ganske normale, altsaa ugrenede. At 
de ofte staa parvis (eller endog i smaa Grupper), synes ikke at 
være nogen epharmonisk Karakter. 

Særegne Ejendommeligheder ved Absorptionssystemet kunne vi 
i det hele taget ikke vente hos den her behandlede Familie, der 
i den Henseende ikke lever under extreme Forhold. Det gaar ikke 
med den som med Klit- og Ørkenplanter, der af flere Grunde maa 
göre særegne Anstrængelser for at hente det nødvendige Vand, de 
behøve; vor Familie er i den Henseende vel situeret. Ingen Erio- 
caulacé har særlig lange Rødder; hos de fleste ere de netop for- 
holdsvis korte; de kunne være stærkt grenede, hvilket i Regelen 
forekommer hos Arter fra en fastere Jordbund, men som oftest er 
Rodgrenenes Antal ringe. 

De overjordiske Organer staa ikke i Absorptionens Tjeneste. 


Som Hovedresultater af alle de i det foregaaende med- 
delte Undersøgelser og Overvejelser angaaende den i dette 
Arbejde behandlede Families vegetative Organer kunne følgende 
anføres: 


1) Eriocaulaceerne, hvis anatomiske Forhold hidtil have været 
saa godt som ukendte, ere byggede i Overensstemmelse 
med den for Flertallet af de énkimbladede Planter be- 
kendte Type. 


2) Som særegne Ejendommeligheder ved den nævnte Plante- 
familie kunne Bladenes Mangel paa Nerveanastomoser, 
Spalteaabningstypen og den storcellede Overhud раё 
Bladene betragtes. Hertil slutter sig Forekomsten af 

` Malpighia-Haar. 

3) Eriocaulaceerne frembyde et: af de meget faa blandt 
Monokotyledonerne fundne Exempler paa Tilstedeværelsen 
af Kollenkym. 


988 


4) I flere af de herhen hørende Arters Kurvskafter fore- 
kommer en særegen, hidtil kun saare lidet kendt Form 
af Stereomstrængenes Tværsnit [V-Bjælker]. 

5) Det er hos Eriocaulaceerne ikke noget sjældent Tilfælde, 
at Rodens Hadrompartier støde umiddelbart op til dens 
Endodermis, og at Rodens Overhud udvikler Tvilling- 
Rhizoider. 

6) Indenfor Eriocaulaceernes Familie findes Exempler раа en 
hidtil ikke kendt Karstrængtype. 

7) I systematisk Henseende have Familiens Medlemmer, saa 
vidt de ere undersøgte, vist sig nær beslægtede, og det 
maa saaledes ogsaa fra et anatomisk Synspunkt siges, at 
de danne en vel sammensluttet Gruppe. 

8) Nöje Tilknytning til nogen bestemt, anden Familie synes 
derimod ikke at være paaviselig ad anatomisk Vej; i denne 
Henseende findes snarere Tilnærmelser til flere andre. 

9) Eriocaulaceerne frembyde flere gode Exempler paa, at Til- 
pasning til Voxestedet finder sit Udtryk i den anatomiske 
Bygning. 

10) De faa Vandplanter i den nævnte Familie synes at være 


af sen fylogenetisk Oprindelse. 


Universitetets planteanatomiske Laboratorium i Oktober 1888. 


384 


Figurforklaring. 


Figurerne ere чече med Abbe's camera clara efter Seiberts Mikroskop. Af де i Parenthes 
ilföjede Tal betegner det første Okularet, det sidste Objektivet. 


Tab. VI. 
1) Actinocephalus polyanthus. Tværsnit af Stammen. Parti af bikon- 


centri on? р: Protohadrom. 8: ydre Karkreds. 1: Leptom- 
эбе (О, 
2) Samme. Тузп. af en anden bikoncentr. Karstræng. Betegnelser som 
ovenfor. (О, V). 


3) Емраер. tortilis. Et Stykke af et Tværsnit gennem en yngre Stængel- 
del. b: Barkceller. e: Endoderm. 1: senere dannet rot $: senere 
Gerti? Kar. p: Protohadrom. m: axilt Grundvæv. (O, V 


Tab. УП. 

1) Еираер. Warmingianus.  Længdesnit af Stængelspids, med Anlæg 
til yngste Blad. (0, V). 

2) еее plantagineus. Assimilationsvæv af Blad. Længdesnit. e: Over- 

: Palissader. 8: ,Samleeeller". (0, V). 

3) о tortilis. pe af et Blad gennem en Karstræng 08 
det mekaniske Væv. Kun dette, m, og Skeden, s, ere tegnede. е: Over- 
hudsceller. (3, П). 

4) Eupaep. Freyreissii. Længdesnit af Blad. е: Oversidens Over hud. 
p: Palissader. z: Cellemellemrum, i hvilke bemærkes ejendommelige 
Vægboklædninger. У). 

5) Eupaep. Schraderi. Parti af yngre Stammes Tværsnit. 0: Bark. 
e: Endoderm. p: Pericykel. I: Leptom. A: Hadrom. 1 og h danne 
tilsammen en af to sammenstødende Karstrænge bestaaende Mestom- 
masse V). 


, 


ет 
= 

~ 

— 


Tab, ҮШ. 

1) Еираер. Schraderi. Tværsnit af Blad. Oversiden vender opad. 
ое: dens Overhud. we: Undersidens Overhud. р: Pålissader. 8: ydre 
Pu accum 82: indre, mekaniske Skede. Leptomet er skraveret. 
(0, V. 

2) Eupaep. Schenckii. Tvsn.af Blad. Viser kollenkymatisk Stereom: k. 
h: Kar. 1: Sivæv. Bogstaverne i øvrigt som ovenfor. (О, 

8) wipes plantagineus. Bladtværsnit. Betegnelser som hos forrige. 
(0, V) 


Een Schenckü. Brachyodisk ordnet Assimilationsvæv. p: geg 
sader. s: ,Samleceller*. е: Oversidens Overhuds indre Væg. (0 ) 


885 


5) Carphocephalus caulescens. Parti af et Bladtværsnit; Oversiden 
vender opa SEK st: Spalteaabninger. Betegnelser i øvrigt 
som ovenfor. (O, I 
6) Samme. se. af Blad. m: Malpighia-Haar. Bet. som oven- 
for. (0, П). 
7) Zeen Schenckii.  Længdesnit af Blad. Z: Karstrængens Plads. 
sv: Svampevæv. Bet. ellers som ovenfor. (O, II). 


Tab, IX. 


1) Trichocalyx sp. Længdesnit af Bladundersidens Overhud gennem 
en Spalteaabning. st: en Lukkecelle. ` ue: bølgevægget Overhuds- 


Pee ER У). 

2) Eupaep. Зећепски. En Spalteaabning, set udenfra. 1: Lukkecelle. 
n: Bicelle. (0, V 

3) Samme. Tværsnit af Bladet gennem en Spalteaabning. а: Aande- 
hule. (0, V). 

4) Eupaep. plantagineus. Samme som Fig. 2. (0, V). 
Samme. Tværsnit af forrige. (O, У). 

6) Eupaep. Schraderi. Tvillingspalteaabning. (0, V). 

7) Samme. Parti af en fra Ydersiden set Spalteaabning. æ: den ejen- 
dommelige Længdevæg. (0, VI). 

8) Eupaep. tortilis. Rodens Overhud. (3, Ш). 

9) Psilocephalus nitens. Malpighia-Haar fra Bladoversiden. (О, V). 

10) Carphocephalus caulescens. Stilket Malpighia-Haar. Længdesnit 
af Stængelen. E 

11) Macer КЛОН ҮЗ Længdesnit af Bladundersidens Overhud gennem 

t Haar. (0, V). 
12) og 18) ў saadanne Haar, sete ovenfra. (0, У). 


Tab X. 


1) Eriocaulon helichrysoides. Viser i radialt Længdesnit gennem Roden 
.Diafragmacellernes Tilslutning til de langstrakte Celler uden om 
ndodermen. 4: én af disse. d: mekanisk virksom, diafragmatisk 
Celle af Mellembarken. (О, V). 
2) Samme. Meget unge Haar. Længdesnit af ung Bladoverhud: e. 
1—1: første Væg. 2—1: anden Væg. 8—8: tredje Væg. (0, V). 
5) Samme. Tværsnit af et ældre Blads Overhud. Наагеіз Endecelle 
er affalden; kun de to Basalceller findes. (0, V). 

4) Trichocalyx sp. Længdesnit af Bladoversidens Overhud; viger Ind- 
fójningen af et Haar, hvis Foie d ere affaldne. (О, b 

5) Actinocephalus polyanthus. Tværsnit af Blad. "ne af det 
svampede Armparenkym. Ё: een (0, У). 

6) Еираер. plantagineus.  Længdesnit af Kurvsk kaft. e: Overhud. 


Bladlengdesnit. Celler af det svampede 


7) Eupaep. Freyreissii. (0, V) 


Viv med intercellulære Bjælker (7b og 7c) og Masser (7 a). 
25 


Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1888. 


886 


8) Eupaep. minutulus.  Tvsn. al ge Oversides Overhud med am- 
fimorf-divarikate Celler. (0, V 

9) Samme. Et Stykke Md call mellem Celler som ovennævnt. 
м: dybere Indstilling. (O, VI). 

10) Eupaep. Freyreissii. Af et Rhizom-Længdesnit. Karstræng. k: Kar. 
a: Annexcelle. si: Sirør. (0, VD 


Tab. XI. 
1) Actinocephalus polyanthus. Tvsn. af en haarfin Rodgren. (0, V). 
2) Platycaulon consanguineum. Tvsn. af Rod. Intet udenfor Endo- 
dermis er tegnet med. De skraverede Celler ere Leptom. e: Endoderm. 
k: Kar, som ligge i Perikambiet. p.l: Leptom. t: vide, indre Kar. 
: „tissu eonjonetif*. (O, V). 
3) ad polyanthus. Tvsn. af almindelig Rod. 4: indre Bark. 
Øvrige Betegnelser som ovenfor. ( ). 
4) ме Schenckii. Tvsn. af Rod. kj: Kar, der naa til Perikambiet. 
I øvrigt som Fig.2 og 3. (0, У). 
5) Trichocalyx sp. Tvsn.af Rod. ct: centralt eller axilt Kar. De andre 
Betegnelser som Fig. 3. (0, V). 
6) Ewpaep. tortilis. Tvsn. af Rod. Bet. som cut 1: Perikambium- 
celler. 2: Leptom. 9: „tissu conjonetif*. (O, V 
7) Samme. Optisk Længdesnit af meget fin а №: Hadromeelle. 
е: Overhudscelle. с: Hætte. s: Slim. (3, IL. 


Tab. XII. 
1) Actinocephalus polyanthus. Længdesnit af Blad. oe: Oversidens, 
ме: Undersidens Overhud. as: assimilerende Væv. s: Karstrængskede. 
: Haar. l: Luftrum. st: Spalteaabninger. k: Karstræng. (0, Ш. 
2) Samme. Bladtværsnit. m: mekanisk Үзу. B som i Fig. 1. 
(O, ID. 


3) snor зр. Tværsnit af Blad. ГРАНЕ Vær ег skraveret. 


). 

4) осам intel буна engm af Kurvskaft. Viser den bra- 
chyodiske Tilslutning af Assimilationsvævet til Ledeskedens Celler 
udenom Centraleylinderen. s: 'Skøden. ). 

5) Eupaep. Warmingianus. Tvsn. af көштік т: Barkstereom. 48: 
Assimilationsvæv. с: Sklerenkymbue uden paa de mindre Karstrænge. 
8: indre, mekanisk Væveylinder. 1: Leptom. h: Hadromlakune. (0, 00). 

6) Емраер. Freyreissii, Tvsn. af Kurvskaft. Betegnet som ovfr. (О, I). 

7) Platycaulon consanguineum. "Teen. af Kurvskaftet. p: indre Grund- 
væv. .k: indre Karstrænge. Ellers betegnet som Fig.5. (О, 00). 


X NF. УМ. 1888. Тађ: 1. 


P E AamodtStith.Etabt. | 


Tab. П. 


. 1888 . 


” 
4 


МЕТ 


Hotfensberg A Trap: Etadl, 


L.E Rosenvinge dei $ lith. 


N.FVM. 1888. Лаф. Ш. 


б у с АНИ 
L-K Rosenvinge del. $ lith. Hoffnsberg Ф Trap? Etabl 


МЕКИМ. 1888. | | 4 Tab. IV. 


EE 
Hoffensberg 4 Trap! Etabl. 


I KBoseowinge del ВЫ, 


N.F. V. M. 1888. Tab. V. 


Trykt hos IW Tegner & Kittendorff 


Jungersen del. 


N F. V. M. 1888. 


Tab: VI: 


222 VA. Poulsen ad nat: del: 


ас АА 
U e ALE 
Hr 


» Tab: VIL 


Axel Е Aamodts Tit. Biet T 


Tab: ҮШ. 


Axel Е Аашо $ th. Etabl: 


> e 7 X с Lë 

Å D Ч IR er 
à KAN MK 
АМ » MAIN 


PCR 


- 
D 
db | 
mM РЕН j 


~ 4 2 


с 
с 
го 
ke 
2. 
PE 
— 
= 
= 


Axel E Aamodt? lith: Etabl; 


Tab: X. 


1888. 


N. F VM. 


Axel EAamodt* hth.Etabl 


% 
3 
i 


å 


Тађ: XI. 


N: F. V M. 1888. 


S5 = 
uu 
Е 
E 
w 
= 
tag 
Ћ 


A-Poulsen ad nat.del. 


ХП. 


Тађ: 


1888 


МЕУМ. 


[^] 
з 
ASSA 
LLL š 
LN 
Å 
| 
~ ~ 3 SS 


` 


' 
Y 


⁄ 


-» f сы UA 
5 AL US ON 
š ї AL URS 


АХ 


V.A Poulsen ad nat: del: