Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn Aaret 1898. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Med 6 Tavler, 1 Kort-og 14 Figurer i Texten. Femte Åartis tiende Aargang. vol bo. Kjøbenhavn. | Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). n BBB | 1899, : Indhold. Side Oversigt over de videnskabelige Møder i den naturhistoriske Forening i: Aaret 1898 sa ST RD ED] SE SE ASER REE an Fortegnelse over de i Aarene 1894—98 i den naturhistoriske For- ening holdte populære Søridagsloradrag 55 RS TR ET i Th. Mortensen: Systematiske Studier over Echinodermlarver (Hertil lad sg ne! A ANER EERR S E SE DE SE SES E SSR sener E P, Helms: Ornitbologiske Iagttagelser fra Angmagsalik, Øst-Grønland, ET Pere TE ES BONED KER RES bre 69, William Sørensen: Arachnida Groenlandica (Acaris exeeptis) ... 176. Will. Lundbeck: Diptera groenlandica (Hertil Tavle V og 1)... 288: Knud Andersen: Meddelelser om Færøernes Fugle med særligt Hensyn il Nolsø 3 ” C. Ostenfeld: Lidt tropiskt og subtropiskt Phytoplankton fra Atlanter- BAVEE SES NE SNE SEERE Eee FRE RED BRS 427. Herluf Winge: F uglene ved de danske Fyr i 1898. 15de Aarsberet- ning om danske Fugle Hori ek I SEE 431. Forklaring af Tavlerne. Tab. I. Fig. 1—3: Auricularia coarctata n. sp.; Fig. 4—6: Auricul. simplex n. sp.; Fig. 7: Auricul. minor mn. sp.; Fig. 8: Auricul. Plicata n. sp.; Fig. 9: Auricul. paradoxa n.sp.; Fig. 10—11: Larve af Psolus phantapus (?); Fig. 122—13: Bipinnaria simplex n. sp.; Fig. 14—15: Bipinn. latifrons n. sp.; Fig. 16—17: Bipinn. reflexa n1.sp.; Fig. 18: Bipinn. affinis n. sp. Tab. I. Fig. 1: Bipinnaria reflexa; Fig. 2: Bipinn. inflata n. sp.; Fig.3—4: Bipinn. abbreviata n. sp.; Fig.5: Bipinn. megaloba n. sp.; Fig. 6—9: Bipinnaria af Asterias rubens; Fig. 10—12: Ophiopluteus af Ophioglypha albida; Fig. 13—15: Ophiopl. af Ophioglypha textu- rata; Fig. 16—17: Ophiopl. dubius n. sp. Tab. Ill. Fig. 1—2: Ophiopluteus af Ophiopholis aculeata; Fig. 3—4: Ophiopl. robustus n. sp.; Fig. 5: af Larven til Ophiothrix fragilis; Fig. 6—8: Ophioplut. compressus n. sp.; Fig. 9— 10: Ophiopl. similis n. sp.; Fig. 11—13: Ophiopl. affinis n. sp.; Fig. 14: Ophiopl. ramosus n. sp.; Fig.15: Ophiopluteus sp. Tab. IV. Fig. 1: Ophiopluteus Henseni n. sp.; Fig. 2: Ophiopl. coronatus n. sp.; Fig. 3—6: Echinopluteus af Strongylocentrotus drøbachiensis; Fig. 7—15: Echinopl. af Echinus miliaris; Fig. 16: Echinopl. af Strongylocentr. drøbachiensis; Fig. 17 —18: Echinoyl. coronatus n. sp.; Fig. 19: Echinopl. af Echinocyamus pusillus; Fig. 20—25: Echinopl. af Echinocardium cordatum. (Jvfr. Forklaringen S. 166— 168). Tab. V og VI. Fig. 1—20: Vinger af grønlandske Dipterer. Den Den (er. en Den & en Den (om: en gg en Oversigt de videnskabelige Møder den naturhistoriske Forening i Aaret 1898. 2lde Januar holdt Professor, Dr. Warming et Foredrag om Dværg- buske og Halvbuske. Ade Februar fremviste og oplyste Dr. Hector Jungersen to for den danske Fauna nye Former af Søfjer (Kophoblemnon stelliferum (0. F. Mill.) og Funiculina quadrangularis (Pall.), begge fra Skagerak, indsamlede af Dr. Joh. Petersen). 18de Februar foreviste og oplyste Dr. C. G. Joh. Petersen nogle nye Redskaber til Dybvandsfiskeri (S. «Beretn. fra Den danske biol. Station», VIII. 1898 [Fiskeriberetn. for 1897—98]) samt gav foreløbig Meddelelse om Fiske, Crustaceer, Echinodermer etc. fra det dybe Skagerak; og Cand. mag. Ad. Jensen gav Medde- lelse om Mollusker fra det dybe Skagerak. Ade Marts holdt Museumsinspektor G. M. R. Levinsen Foredrag om nogle Grundtræk af de cheilostome Bryozoers Systematik; og Cand. mag. Wesenberg-Lund meddelte Bidrag til fa re! ; nernes Forplantning (8. «Zool. Anzeiger» XXI. 1898. S. 200). 18de Marts holdt Dr. K. 4. Grønwall et Foredrag om Koprolither i Danmarks nyere Kridt. lste April holdt Dr. Hector Jungersen et Foredrag om Appen genitalis hos Plagiostomer og Chimærer (S. «Den Danske Ingolf: Expedition», 2. Bind, 2). 28de Oktober holdt Cand. mag. O. B. Bøggild Foredrag om Kok- .— kolither (S. «Den Danske Ingolf-Expedition», 1. Bind, 3.). llte November foredrog Statsgeolog, Dr. V. Madsen om Ind- delingen af de danske Kvartæraflejringer; og Dr. Hector Jun- gersen meddelte nogle Træk af Koloniens Udvikling hos Søfjeren Virgularia mirabilis. IT Den 26de November afholdtes et Fællesmøde med «Dansk geologisk Forening», som overværedes af en Del Videnskabsmænd og Stu- derende fra Lunds Universitet som Gjæster og tillige af en Del af «Botanisk Forening»s Medlemmer. Professor Warming bød "den store Tilhørerkreds Velkommen og fremhævede dette Mødes usædvanlige Karakter som Fællesmøde af de to anførte Foreninger og ved det store Besøg af svenske Naturhistorikere; han udtalte det Haab, at denne Samvirken af vore forskjellige naturhistoriske. Foreninger indbyrdes og med Sverrigs Naturforskere maatte fortsættes. Dr. phil. Th. Mortensen holdt derefter Foredrag om Ringkjøbing Fjords nuværende og tidligere Fauna. I den paa- Joh. Petersen, Cand. mag. P. Krarup og Direktør S. Nyeland. Derefter henvendte Formanden for «Dansk geologisk Forening», Statsgeolog Dr. V. Madsen nogle Ord til de tilstedeværende svenske Geologer og gav derpaa Ordet til Cand. mag. N. Hartz, som holdt Foredrag om danske interglaciale planteførende Lag, til hvilket Cand. mag. P. Krarup knyttede en Forespørgsel. Den 9de December meddelte Museumsinspektor Levinsen paa Besty- relsens Vegne, at Dr. Schibbye havde godkjendt Bestyrelsens Ind- stilling om, at den af Dr. $. udsatte Præmie for et zoologisk Arbejde deltes saaledes, at der tilkjendtes Dr. phil. Th. Mor- tensen 300 Kroner for hans Arbejde: «Systematiske Studier over Ehinodermlarver» («Vid. Medd.» 1898) og Cand. mag. Wesen- berg-Lund 200 Kroner for hans Arbejde: »Biologiske Studier over Ferskvandsbryozoer» (« Vid. Medd.» 1896). rofessor, Dr. Warming gav en Meddelelse om en Sygdom hos australsk Sukkerrør, som formentlig skyldes en Bakterie (Zooglocadannelse), til hvilken der knyttedes Bemærkninger af ektor Dr. E. Rostrup og Inspektør Helms fra Australien, der som Gjæst overværede Mødet, og hvem de fremlagte Prøver af sygt Sukkerrør skyldtes. Derefter meddelte Fiskerikonsulent A. Fed- ved Holløse, hvor den alt længe var kjendt; om Varieteter af Gasterosteus aculeatus og deres Forekomst; om Cobitis tænia, der kun kjendes paa Øerne og Cob. barbatula, kun kjendt fra Jylland; Unger af Lota vulgaris fremvistes). Et forevist, ejen- dommeligt Phryganidehylster fra Sk jern Aa, vistnok tilhørende Molanna angustata, som Foredragsholderen tidligere kun havde set i Bøhmen, gav Anledning til en Bemærkning af stud. mag. Hutzen-Pedersen, der mente at have fundet det samme i Bota- nisk Haves Dam. i TET Den efterfølgende Fortegnelse slutter sig som Fortsættelse til den i Aar- gangen 1893 af «Vidensk. Medd.» givne for Tidsrummet 1889—93; de tid- ligere Fortegnelser findes i An: 1888 og i Bilag II i «Den naturhistoriske Forenings Festskrift» S$.27— Fortegnelse over de i Åarene (1893)1894—1898 i den natur- historiske Forening holdte populære Søndagsforedrag. Foredrag af | Indhold. Datum. 18983. 15 ; [10 | Professor, Dr. Warming Jom Mangrovesumpene. 29) 110 evra | Livet i Dvaletilstand. I. Planteriget. " Stud. mag. M.M. Lund . II. Dyreriget. — (trykt i «Naturen og Mennesket», 2.Bd. 1894. hu SLET, 101,2 ne: A. Fed- | der LE STE PET ae lee SER DI TER | Aalens Liv og Levned. 1894. fi | Cond VH Om Geysere og deres Virksomhed. li | Fiskerikons. A. skønnet Aalens Liv og Levned HE | Cand. polyt. Jes .….… | Skredet i Værdalen. HD | Kredslæge, Dr. sst H. | Jordbundens Bakterieflora og dens Ar aNelbOon 0 0. Betydnin fabelagtige Dy deres Oprin- /s | Docent, Dr. A. Lehmann ae AN elagtig e Dyr og deres Oprin delse. («Naturen og Mennesket» 12. Bd. 1894). Naaletræernes Indvandring i Danmark. Ya | Lektor A. Oppermann. . i («Naturen og Mennesket» 12. Bd. 1894). Om Tabaschir og Bambusrør. («Folke- læsning». Smaastykker, 20, Bd. Om Bjærgenes Oprindelse og Under- | sang. 10 | Professor Chr. Grønlund Cand. polyt. V. Madsen . | | i É Foredrag af Indhold. = 18/1, | Professor, Dr. med. Jul. Potersen ss HAS | Blodcirkulationens Opdagelse. | 12 16/,, | Cand. mag Bring Po En Udflugt til en brasiliansk Kaffe- borer RE 4 plantage («Tilskueren» 1895). 1895. 13', | Professor C.V. Prytz . Vore Skoves Sammensætning. Østgrønlands Naturforhold. TT 1 | Cand. N.Hartz...….. I. Storisen og dens Dyreliv. BØ a II. Sommerliv l» Fr III. Vinter og For 10/, | Cand. mag. Hj. Jensen . sf Væxt og Væxtmaalinger HE Planter M — Y (med Fremvisning af Forsøg). Livet i Overfladen af vore ferske Vande. be hunner AL En Wesonbetg- | Made og Mennesket». 14. Bd. Re LE 95.) 13/30 | Professor, Dr. med. C. Sa- lomongens es 31 f10 — Serumtherapi og Serumfabrikation. Så 11 moren ml 1 PRAN 8/13 | Docent, Dr. V.A. Poulsen |Y Nogle Skildringer af Vestjavas Plante- i — S. verden. 1896. | Knoglehulerne og Camposvegetationen 12 Be ER 8 posveg h me mag. Bøving-Pe 1 ved Lagoa Santa i Brasilien. (Jvfr. SEN HAD SR | X «Geogr. Tidsskrift». 13. Bd. 1896). 26/, | Stud. mag. M. M. Lund . | Jorden og Plantelivet. | Jordskjælvet i Jylland d. 16. Decbr. 92.1 Gand. V, Hime ....- | 895. (Jvfr. «Medd. fra dansk geol. Forening», Nr. 3, 1896) Om Islands Vulkaner og Lavastrømme. 23/, | Dr. phil. Thoroddsen . (dvfr. «Folkelæsning», Skrifter, ud- givne af Udv. for Folkeoplysningens Fremme. Nr.215, 1897). 22/, Museumsinspekt., Dr. Fr. Meinert RR ER EET SE RE NO RR Træk af Insekternes Snylteliv. " Datum. Foredrag af Indhold. ze lig SÅR Sad mile El 13/32 Professor, Dr. Warming Kommandør C.F, Wandel Dr. Hector Jungersen . Dr. Joh. Petersen ... Skildring af Plantevæxten i en dansk | Indsø. (Jvfr. «Botaniske Exkursioner. 3.» Vid. Medd. Nh. For. 1897 Ingolf-Expeditionen. Fra Ingolf- es I. Plankton-Apparat IL Dybhavsrlret i de nordlige Have. (Jvfr. «Geogr. Tidsskr.» 14. Bd. 1897 Undersøgelser over Rødspættens Sag forhold i vore Farvande samt om, hvo ledes Udbyttet af Rolspættafskeriet i Limfjorden kan forøges. (Jvfr. «Ber: fra den danske biologiske Station». er (Fiskeri-Beretningen 1895—96)). 1897. Prof., Dr. med. Chr. Gram Cand. mag. N. Hartz .. Statsgeol., Dr. K. Rørdam Cand. med. $. Bang . Statsgeolog Jessen ... Professor, Dr. Warming Lektor W. Johannsen . | pr nd, DE med. H. | Nielse og Kloroform som Bedøvningsmidler ved Et 50 Aars Jubilæum. Æther o | Operationer. I Den danske Floras Udviklingshistorie. Nyere hydrografiske Serre nes i Havene omkring ark, og om Muligheden af Velliedetkelne ved Hjælp af disse Undersøgelser. Lysets Indvirkning påa de levende f Væsener med særligt Hensyn tilFin- sens Methode. («Tilskueren» 1897). Istidens Betydning for Danmarks Form. . Efteraaret i Planteverdenen Om Berusning og Bedøvelse af Planter. («Tilskueren» 1898 Visse Samboforhold mellem Mennesker og Bakterier. 1898. . mr FARER, Dr. V. Madsen | | | Professor Chr. Grønlund i ] Den geologiske Undersøgelse af Fyen. spre Nytteplanter, særlig Kryder- planter. (Jvfr. «Folkelæsning», Smaa- HERE 20. Bd.) VI GÅ E | Foredrag af | Indhold. Ft SE 8/3 | Dr. med. J. Boe Om Vintersøvn. ?0/, | Docent, Dr. V.A. Po le ; ir | iuere SME Vrianilks og Regnen. 23/30 | Kredsl D HH Øg | FRR ' sen SR y om Lys og Luft i vore Boliger. 41 | Professor, Dr. med. C. Sa- Eg | Bade ul ml ag NR Eromvisting af Pestbacillen. ner Cand. mag. Hj. J ; lg | ÆNDRES ll SEER ) Bakterier og Agerbrug. 18), | OM ae N lat $ Danmarks Flora før, under og efter | | U Istiden Systematiske Studier over Echinodermlarver. Af Th. Mortensen. Cand. mag. I. Indledning. 1. Almindelige Bemærkninger. Åt bestemme Echinodermlarver efter den hidtil foreliggende Litte- ratur er et ret vanskeligt Arbejde. Det ligger hovedsagelig deri, at det endnu aldrig er blevet forsøgt nøje at skelne mellem de forskellige Arter af Larver. I de første af sine berømte Afhand- linger lægger Joh. Miller (91) Vægten paa at beskrive Hoved- typerne af Larverne, Pluteus, Bipinnaria 0.s.v. Først efterhaanden, efter at disse var blevne bekendte, kommer han ind paa at adskille de enkelte Arter indenfor Hovedtyperne. Derfor er nogle Steder forskellige Arter beskrevne som kun én Art, hvilket Miller selv senere tildels har erkendt. Joh. Millers Afhandlinger giver baade Iagttagelserne og deres Historie, idet de beskrives i den Rækkefølge, i hvilken de blev anstillede. Snart beskrives en Ophiur-Pluteus, snart en Awri- cularia, saa igen en Ophiur-Pluteus, en Bipinnaria 0.s.v. Som Følge deraf maa man søge Angivelserne om en og samme Art paa flere forskellige Steder. Naturligvis gør det ikke Iagttagelsernes Værd ringere — ingen tvivler derom; og det har jo ogsaa sin særlige Interesse at se, hvorledes denne geniale Forsker efterhaanden løste de fleste Gaader; men det er meget besværligt at benytte Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1898. 2 hans Afhandlinger. I Grunden skulde man læse dem bagfra, som Agassiz foreslaar (1. p. 15). Til denne Vanskelighed ved at benytte Joh. Miller's Af- handlinger kommer endvidere den, at den øvrige Litteratur om Echinodermlarver er meget spredt og tildels vanskelig at skaffe til Veje. Agassiz har ganske vist i sine »Selections of embryological monographs" (4) givet en Sammenstilling af de beskrevne Larve- former; men den er ikke complet (bortset fra, hvad der senere er fremkommet), og der er ikke anvendt tilstrækkelig Kritik ved Sammenstillingen — desuden er der ingen Text dertil, kun korte Tavleforklaringer. Ingen kan bestemme Echinodermlarver efter disse - Selections". Siden Joh. Miller er der fremkommet en betydelig Littera- tur om Echinodermlarver. I Reglen er det dog kun de forskellige Organers Udvikling, der er behandlet, af ny Larveformer er kun forholdsvis faa beskrevne, for det meste kun en passant — nogle er kun afbildede. Endvidere finder man næsten ingen brugelige Angivelser over Larvernes Forekomst og Udbredning. Det har naturligvis sin Grund i den store Vanskelighed ved at bestemme dem sikkert. Men nu er Echinodermerne netop særlig interessante i Henseende til deres Udbredning. Forholdet mellem de temmelig ubevægelige voxne Dyr og deres af Havets Strømninger vidt om- kring førte Larver frembyder adskillige interessante Problemer. Naar vi engang kender Larvernes Udbredning lige saa godt, som vi nu kender de voxne Echinodermers, vil vi uden Tvivl have For- klaringe paa mangt et Forhold i Zoogeographien, der hidtil var gaadefuldt. Hidtil har det været næsten umuligt at give sikre An- givelser om Larvernes Udbredning, da som sagt Bestemmelsen har voldt ualmindelige Vanskeligheder. Jeg tror derfor at gøre et nyttigt Arbejde ved at foretage en kritisk Revision af de hidtil beskrevne Echinodermlarver og særlig lægge Vægt paa at give Fremstillingen en saa overskuelig Form som muligt, saa det bliver É et nogenlunde let Arbejde at bestemme disse Dyr. En saadan Revision frembyder mange Vanskeligheder. Først FLS DES STE PEAMER JOSE EGEDE ESS DEDE SS ET EET EET ERE ERE ER EEN ROSSEN TES ST RE SEE TREN EET ERE eN > ea SEE SEERE LSE 3 Litteraturen. Det har desværre været mig umuligt at faa alt skaffet til Veje. Gosse: Tenby, a seaside holiday (43), (hvori Larven til Echinus miliaris og en Spatangidelarve beskrives — ifølge Agassiz (4a)), og Krohn: Beitrag zur Entwicklungsge- schichte der Seeigel (61) har det ikke lykkedes mig at faa at se. Maaske er ogsaa noget overset, dog næppe noget af Betydning. Som allerede omtalt, er ofte flere Arter beskrevne under ét som én Art. I slige Tilfælde maa man beskrive disse Arter alene efter Afbildningerne. Det er indlysende, at disse Beskrivelser ikke kan blive saa fuldstændige som de øvrige — man kan ikke læse alt ud af Figurerne. I det hele taget er det ofte meget vanskeligt af Figurerne alene at bedømme, om man har med en eller flere Arter at gøre. For det første ved man jo ikke, hvor nøjagtigt de er tegnede — at Figurerne er smukke, er ikke noget ubetinget Bevis paa, at de er nøjagtige. For det andet er det ikke let af Figurerne alene at bedømme, hvad der er specifiske og hvad der 'er individuelle Ejendommeligheder — eller hvad der maaske er Ejen- dommeligheder ved Afbildningerne. Særlige Vanskeligheder frembyder Spørgsmaalet: hvad er Art og hvad er kun Varietet? Hvor stærkt varierer Echinodermlarverne? Hvad Joh. Miiller siger derom, maa benyttes med stor Varsomhed; først i de senere Afhandlinger naar han til en temmelig rigtig Op- fåttelse af Arterne — særlig gennem Studiet af Echinus-Larverne —, i de tidligere Afhandlinger kalder han utvivlsomt selvstændige Arter for Varieteter. At afgøre Spørgsmaalet ved at klække Larverne (ved kunstig Befrugtning) har én Fordel: der ved man i det mindste, at man har med den samme Art at gøre. Men paa den anden Side kan man ikke byde Larverne helt de naturlige Forhold, hvilket selvfølgelig maa indvirke paa dem. Det angives almindeligt, at de klækkede Larver varierer betydeligt (Prouho 98, Seeliger 112); men derved er det aldeles ikke bevist, at disse Larver vari- erer lige saa stærkt under naturlige Forhold. Bedst kommer man ud over denne Vanskelighed, naar man kan faa rigeligt, levende Materiale til Undersøgelse paa Steder, hvor en Forvexling med 1= nærstaaende Arter er udelukket. Jeg har været saa heldig at kunne det for Larverne af Asterias rubens', Ophioglypha texturata's og Echinus miliaris' Vedkommende (i Limfjorden). Endvidere har jeg haft et betydeligt Materiale af Ophiopluteus compressus og af Larven til Ophiopholis aculeata(?). De Larver, der har et Skelet, byder i denne Henseende langt mindre Vanskelighed end de, der intet Skelet har; særlig gælder det Asteridelarverne, der tildels kan forandre Form i høj Grad, og hvis yngre Individer kan afvige saa betydeligt fra de ældre, at man let kunde opfatte dem som forskellige Arter (— de med Brachiolaria-Stadium). Kun nødig er jeg skredet til at opstille ny Arter alene efter foreliggende Afbildninger. Men det var nødvendigt, og det af den Grund, at en skarp Adskillelse af Arterne er den første Be- tingelse for Studiet af Udbredningen. For Plankton-Studiet gælder det samme. Her er det afgjort bedre at adskille for mange end for faa Arter. I Grunden har det jo ogsaa stor Interesse at kende Varieteternes Udbredning, saa det vilde kun være nyttigt, om ogsaa disse blev studerede hver for sig. Om derimod forskellige Arter bliver blandede sammen til én, bliver Iagttagelserne over denne »Arts" Udbredning temmelig værdiløse. Hver Art maa studeres for sig selv. Ud fra disse Betragtninger har jeg ment hellere at maatte udsætte mig for den Bebrejdelse at have opstillet for mange Arter end for'at have slaaet forskellige Arter sammen til én. Forhaabentlig har jeg nogenlunde truffet det rette. 2. Larvernes Navne. I Henseende til Benævnelsen er Echinoderm- larverne hidtil blevne behandlet ganske regelløst. Kun enkelte er blevne benævnede efter Binominal-Principet, f. Fx. Bipinnaria asterigera, Auricularia nudibranchiata ; de fleste er be- nævnt noget lignende som: Bipinnaria fra Marseille, den brune Ophiurlarve fra Triest —. eller de har slet intet Navn faaet. Som Undskyldning derfor gælder, at de jo netop er Larver og altsaa egentlig skulde kaldes som de voxne. Men da de optræder i Wyv. Thom- : Metschni- BES Colt | | Fo eter 3 ave im Be BENENE koff. ie sik j Prouho. Ludwig: Théel Field Garstang. | Seeliger. | — Boveri. (91). (62—68). (126). Elk (80). Sdr sen (98). (73) (121). (86). (88). (111, 112). | (16). = | Forreste Vorderer querer Vibratile chord, la Vorderer Trans- Tværsøm. transversaler oral part Versalthejl der zug der Wimper- Wimperschnur. schnur. Bageste Hinterer querer Vibratile chord, ak Hinterer Trans- Tværsøm. transversaler anal part 'e, versåltheil der Zug der Wimper- y Wimperschnur. schnur. É Frontalfelt. | Antorales (vor- Oral plastron. i Stirnfeld. deres) Bauchfeld. j Analfelt. Anales (hinteres) Anal plastron. lastron. Afterfeld. - Bauchfeld. Postoral- Markisen-Arme, | Vordere Arme | Posterior body-| Ventral anal | Arme des vor- | Posterior arms. Posterior arm. lg ral arm. | Bras postérieur. Posterior Ventral anal- | Right and left Analarm. " Analarm. ces rme des vor- | (ventraleFort-| appendages. ern Schirms. | E ventral arms. | paired arm. | posterior ven- dern Schirms, siitze). i D tral arm. ; Fortsitze am É 2 ur ft Rande des hin- É | BE 5 See: ventralen ES É Ser å ark Si OR | Feldes. | | | Bageste | Auriculæ, Rat Auricular- | Diverging «au-| Median anal Lateral arms. | Lateral arm; | 3. 5 te arm Ohrzipfel, | Median sn: Right and left MES YonET Lateralproces. | cularfortsåtze, Fortsåtze. | ricular» appen- | arm; Anal arm | Seitenarme. apical appen- Åvential lateral Aurikel paired a posterior Seitenarme (hos dages. (Ar- | (Sphaerechinus) dages (Ar- ) (Auricularia). lateral arm. Ophiopluteus). bacia). (Selections). bacia ageste Dorsale isme | Dorsale Seiten-' — Anterior Dorsal anal Hintere Anterolateral | Anterolateral | 4. ff Dorsal lateral | Bras antéro- … Dorsal anal- | Right and left Dorsalproces. se hintere | forts. (-arme). | body-appen- Seitenarme. arms. arm. É . lateral. dorsal arms. paired arm. posterior ; ' itenarme Hintere Sei- ages. orsal arm. tenarme (Spa i husssnt tangus pur- . UTeus Mellemste Lappen am Dorsalproces. | dorsalen Seiten- rande. Forreste Lappen am Dorsal oral Anteroexternal "I Dorsal lateral Dorsal oral- | Right and left Dorsalproces. | dorsalen Seiten- rms. paired arm. anterior - rande. 2. Paar | dorsal arm. der dorsalen Seitenarme. i Forreste Årme des Mund-| Arme(Fort- | Primary oral Kumd une iD Anterior arms. | Antorior arm: 2 " Preoral arm | Bras antérieur, | Vordere tar vet Anterior Oralarm. Oralarm. Lateralproces. | gestells, des hin-|! sitze) des appendages. teren Schirmes. HE (Ardacia). "Jerne Pretl rf dorsal arms. tern Schirmes. | Mundgestells Ar Wimperschnur. Å ( Awrtenlesa). Præoralproces. | Nebenarme des | Nebenarme Accessory Ventral oral Anterointernal Anterior & FEE FRR: Bras antéro- Anterior Ventral oral- Right and left Mundgestells, | (-fortsåtze) des| oral appen- arm. arms. internal arm. | FENpIARARIE) interne, ventral arms. paired arm. KaRGE Fortsitze am | Mundgestells. dages. SØ prerses ee rr ee Rande des vor | Øg » (Arbacia.) y dern Bauchfeldes. 2 : Dorsal Median- Odd terminal ØR Anterior Unpaired Preoral proces. (Bipin- oral arm "median dorsal anterior arm. | dorsal arm. naria). Endflossen Q É lobe. (Bipinnaria —— eu då i Ventral Median- || asterigera). € å Anterior Preoral proces. (Bipin- i: ki edian ventral ventral arm. naria). Ek lobe. Uparrede Scheitel- Scheitel- Azygous in- E Proces. fortsatz fortsatz ferior appen- p. | (Spatangide- dage. ba larver). MM i Ø Anmærkning. Hos Joh. Miller findes endnu flere Navne brugte hist og her; jeg har ikke anset det for nodes E —… Processerne hos Awricularia nudibranchiatu med Nr. I—X; en nøjere Parallelisering med de her opførte Navne er umulig. Udtrykk £ «Markise», foranlediget ved den tilfældige Lighed med en Markise 0.s. v., der fremkom, idet han vendte op og ned paa Dyrene. "I Stedet for Dorsal- og Ventralside bruges af nogle Udtrykkene Anal- og Abanalside. Benævnelsen Brachiolarprocesser (hos Pines art Ren chinidelarver er rigeligt forsynede med Synonymer; de omtales senere. Paa Grund af den omtalte forkerte Orientation af Larverne & TR nævner dem med lidt Variation: Mundschirm, Oralschirm aria-Stadium) kan ikke misforstaas; 0 E ogsaa i den tidligere Lilterstar benævnes de saal ; ; n gjort til «Scheitel», hvilket naturligvis for Fremtiden maa undgaas ligesaavel som Udtrykket «apical» for, hvad der hører til Bagendon. e. De almindelig brugte er alle anførte. Russo (100) følger Agassiz i Benævnelsen af Processerne. Chun 26) benævner E åd ek Oralfelt, Dorsalside og Ventralside behøver ingen nærniere Forklaring. Orallo bus kalder Miller for emne Anallobus alschirm, , Oralmarkise eller Orallappen, — An pen, Epanalschirm. De enkelte yelakdale kløe Ophiur- og 5 som selvstændige Dyr med en ganske anden Levevis end Forældrene, maa de ogsaa behandles som selvstændige Dyr og have Navne som saadanne, især da man for de flestes Vedkommende ikke ved, til hvilke Echinodermer de hører. ; Jeg har gjort mig Umage for at finde saa simple og beteg- nende Navne som muligt. Joh. Miller's Benævnelser har jeg ikke ganske kunnet godkende. At Ophiur- og Echinidelarverne har samme Navn, Pluteus, er uheldigt og kan let bringe Forvirring. Jeg har derfor kaldt dem henholdsvis Ophiopluteus og Echinopluteus. Adskillelsen af Asteridelarverne i to Slægter: Bipinnaria og Bra- chiolaria, kan jeg ikke tiltræde. "Begge Former stemmer saa nøje overens, at der ikke synes mig at være nogen Grund til at gøre to Slægter deraf; i saa Fald maatte man ogsaa dele Echinide- larverne i forskellige Slægter — en Echinus- og en Spatangus- Larve f. Ex. er lige saa forskellige som en Bipinnaria og en ,Bra- chiolaria". ,,Brachiolaria" er kun en Bipinnaria, der er lidt mere differentieret end de øvrige; i yngre Stadier er den næppe til at skelne fra andre Bipinnarier. Man kan derimod tale om et ,,Bi- pinnaria"- og et ,,Brachiolaria"-Stadium. Kun blandt Ophiurlarverne kunde det maaske blive nødvendigt at skelne mellem to Slægter. Der gives nemlig ormformede Ophiur- larver, der ikke synes at lade sig aflede fra Pluteus-Formen. De foreliggende Beskrivelser af disse Arter er imidlertid meget ufuld- komne; det er meget muligt, at de ved nærmere Undersøgelse dog viser sig at kunne afledes af Pluteus-Formen. Der gives jo ogsaa andre rudimentære Pluteus-Pormer, hvis Afledning fra den typiske Form er uden al Tvivl (Ophiopluteus Metschnikoffii og O. Clapar BLE Foreløbig kalder jeg derfor alle Ophiurlarver Ophiopluteus. Som bekendt gives der ogsaa ormformede Asteridelarver, hos de Arter, der udmærker sig ved at have Yngelpleje. De lader sig uden Tvivl aflede fra Larver med Brachiolaria-Stadium; da de imidlertid ikke er pelagiske, har de ingen Betydning for Studiet af Plankton eller af Udbredningsforholdene, og lades derfor her ude af Betragtning. Ganske vist har W. Busch (21) engang 6 fanget en saadan Larve (sandsynligvis af Echinaster sepositus) pelagisk. Det synes dog åt være en Undtagelse; Larven sugede sig strax fast paa Glasset. (De ormformede og rudimentære Ophiur- larver er pelagiske). j I de Tilfælde, hvor man ved, til hvilken Art Larven hører, faar denne intet Artsnavn, men kaldes efter Moderdyret: Bipinnaria af Asterias rubens, Echinopluteus af Spatangus purpureus 0. 8. v. Det bliver ganske vist lange Navne, men alle Misforstaaelser ude- lukkes derved. De Larver, hvis Herkomst endnu er ukendt, — desværre de fleste —- maa have provisoriske Artsnavne. Jeg har | undgaaet at benytte Navnene paa de Localiteter, hvor de er fundne, som Årtsnavne. Der er jo f. Ex. ikke megen Mening i at kalde en Art ,,…helgolandicus%, der baade findes i Middelhavet og ved Helgoland. Derimod har jeg saa. ofte som' muligt benævnt Arterne efter Beskriveren. 3. Benævnelse af Legemsdelene, En ejendommelig Vanskelighed frembyder Litteraturen over Echinodermlarverne derved, at der for det' meste ervendt op'og' ned pad Larverne; Det gælder navnlig de to be- rømteste Arbejder: Joh. Miller's Afhandlinger og Agåssiz' »Embryology of the Starfish" (1). Allerede Wyv. Thomson (126) klager over dette Forhold; men endnu i den seneste Tid bærer man sig saaledes ad. Saaledes har Fewkes (35) gjort ved Larven til Ophiopholis aculeata — hvad dog langt fra er saa slemt som hans Forvexling af Ventral- og Dorsalside hos Arbacia-Larven (33) —, og den samme Fejl gør Boveri (16) og Seeliger (111). I sin sidste Afhandling (112) har Seeliger dog orienteret Larverne rigtig, -Langt større Vanskeligheder frembyder dog Nomenclaturen, Benævnelsen af de enkelte Legemsdele. Næsten enhver Forfatter, der har' skrevet om Echinodermlarver har sin egen Nomenclatur. Desværre er Joh. Miller's Nomenclatur ubrugelig, hviler for en stor Del netop paa den forkerte Orientering af Larverne; Navne som ,,Markisenarme", ,,Auricularfortsåtze" skriver sig derfra. De senere Forfattere har fuldstændig Ret i, at en ny Nomenclatur er nødvendig; men endnu har ingen givet en saadan, der er praktisk, consequent og brugelig for alle Larveformerne, fordi enhver kun har taget den eller de faa Larveformer i Betragtning, som han tilfældigvis har studeret. Resultatet er blevet en stor Forvirring. Hosstaaende Sammenstilling af de forskellige Forfatteres Benævnelser vil vise det med al ønskelig Tydelighed. I første Kolonne er stillet de Benævnelser, der her foreslaas. Jeg har foretrukket at benytte Udtrykket ,,Proces" i Stedet for »Årm". ,,Proces" kan man kalde saavel de lange Udbugtninger paa en Ophiopluteus som de svage Udbugtninger hos mange Auri- cularier og Bipinnarier; derimod passer Udtrykket ,,Arm" aldeles ikke i sidste Tilfælde. For at lette Oversigten har jeg i hosstaaende 4 Figurer fremstillet de 4 Hovedtyper af Larver og tilføjet Be- nævnelserne for de forskellige Legemsdele. En længere For- klaring bliver da unødvendig. Der er ikke taget Hensyn til den adorale Fimresnor (Semon 115); det er ikke usandsynligt, at dennes Form vil vise sig at være noget forskellig hos de forskellige Arter. (Hos Auri- cularia nudibranchiata Chun er den meget ejendommelig formet (26)). Men det er for det meste ret vanskeligt at erkende dens Form med Sikkerhed, og da det særlig har været mig magtpaaliggende at finde de lettest tilgængelige Karakterer, har jeg ladet den ude af Betragtning. — Semon (115) og Chun (26) har anvendt Betegnelserne ,,Over"- og ,,Underlæbe" for den til Mund-(Oral-) feltet grænsende Del af Frontal- og Analfeltet. Derimod er intet at indvende. ,,Velum" kalder Chun (26) en ejendommelig Ud- videlse af Frontalfeltet ud over Mundfeltet hos" Auricularia nudi- branchiata; hos Auricularia plicata og minor er der maaske An- tydninger af noget lignende, men ellers findes sligt ikke hos de øvrige kendte Larveformer. Fig k Fig. 2. Fig. 3. Fig. 4. ER& mm? FS EF Auwricularia stelligera. Fig. 6). (Efter. Joh. Miller. III. Abh, Taf. IV. Bipinnaria elegans. (Efter Joh. Miiller. II. Abh. Taf. I. Fig. 8). REP NESS bimaculatus. (Efter Joh. Miller. V. Abh. Taf.I. Fig. 1; lidt skematiseret). Echinopluteus af en Spatangide. (Efter Joh. ren I. Abh. Taf. III. Fig. 2; lidt skematiseret og corriger Analfelt. Frontalfelt. Forreste Tværsøm. Bageste Tværsøm. Postoralproces. Bageste Lateralproces. Bageste Dorsalproces. Mellemste Dorsalproces, sep Eer Forreste SKEL Forreste Lateralproces. Præoralproces. Ventral Medianproces. Dorsal AN Renaprense Tarmkanal Oralfelt (Mundfelt, Mundbugt). Uparrede bageste Proces. 4. Sammenligning af Larve-Typerne. Som bekendt har Joh. Miller rigtig opfattet og ved ske- matiske Figurer fremstillet Homologierne mellem de forskellige Larve-Typer. (VI. Abh. Taf. IN). Et Par Fejl er indløbne i de skematiske Figurer, nemlig at de bageste Lateral-Processer hos Spatangidelarven er fremstillede uden Fimresnor, og at Brachiolar- Processerne hos Asteridelarven er tegnede paa Rygsiden. Den første af disse Fejl har Miller selv senere (VII. Abh. p. 19) rettet, og den anden corrigeres tilstrækkelig tydeligt af Millers egne, ikke-skematiske Figurer. Alligevel optages disse to Figurer pligt- skyldigst i den oprindelige Skikkelse næsten overalt: i Balfours »Treatise on Comparative Embryology", i Agassiz' ,,Seléctions", iKorscheltund Heider's: ,,Lehrbuch der Entwickelungsgeschichte der wirbellosen Thiere". En nærmere Omtale af Homologierne mellem de forskellige Processer hos Larverne synes mig unødvendig, det vilde væsentlig kun blive en Gentagelse af Miller's Fremstil- ling. Af Textfigurene 1—4 fremgaar de meget tydeligt. For kort Tid siden har Russo (100) ganske vist udtalt, at "le omologie volute riscontrare da J. Miller fra tutte le forme larvali di questa classe di animali sia poco fondato e principalmente per la presenza nel Pluteus di uno scheletro embrionale, che nella Bipinnaria manca come nell' Auricularia". Ogsaa den præorale Fimresnor hos Bipin- naria, hvilken han lader opstaa uafhængig af den øvrige Fimresnor, mener Russo, gendriver Homologierne. Men efter at Semon (116) har vist, at den præorale Fimresnor hos Asterias rubens-Larven oprindelig hænger sammen med den dorsale, vil det være uden dybere Betydning, om den opstaar uafhængig af denne hos Asterias glacialis-Larven; det. kan da kun være et secundært Forhold. At Ophiur- og Echinidelarverne har Skelet, synes mig ikke at være noget Bevis mod Homologien mellem Processerne hos dem og hos Asteride- og Holothuride- Larverne, hvor Skelet mangler. Man kender dog ogsaa andre Tilfælde i Dyreriget, hvor utvivlsomt homo- loge Dannelser snart har Skelet, snart ikke. Af særlig Betydning 10 er det ogsaa, at Skelettet hos Ophiur- og Echinidelar- 'verne aldeles ikke kan homologiseres!). Det er analoge Dannelser, der har udviklet sig secundært, aldeles uafhængig af hinanden — i Overensstemmelse med det Factum, at Ophiurer og Echinider overhovedet ikke er nærmere beslægtede. Før der fore- ligger meget tvingende Grunde, kan man ikke opgive at anse de skønne Overensstemmelser mellem de fire Hovedformer af Echino- dermlarver for ægte Homologier. (Crinoidelarverne ses bort fra, da de ikke kendes tilstrækkeligt). Om Echinodermlarvernes Afstamning og Slægtskab med andre Larveformer, særlig Trochophora og Tornaria, er der skrevet meget (f.Ex. 9, 10, :18, 19,36, 40, 55), men: med ringe Udbytte ?). Da her ikke meddeles saadanne ny morphologiske Facta, som kan have Betydning i dette Spørgsmaal, vil jeg ikke gaa nærmere ind derpaa. I det hele taget er vort Kendskab til Echinodermlarverne endnu for mangelfuldt, til at man med nogen Udsigt til et værdi- fuldt Resultat kan indlade sig paa phylogenetiske Speculationer over dem. Navnlig bør det fremhæves, at det utvivlsomt vilde være af stor Interesse og Betydning at faa Kundskab om Larven til en Pentacrinus eller en anden stillet Crinoide. Antedon rosaceus- Larven har næppe Crinoidernes oprindelige Larveform — ligesaa lidt som Larven til Cucumaria planci viser Holothurie-Larvens op- rindelige Form. 5. Bestemmelsen af Larverne, Det kan i nogle Tilfælde være "vanskeligt nok at bestemme de voxne Larver, men langt værre er det med de yngre Stadier. De Larver, der har Skelet, udvikler ret hurtigt deres specifiske Ejen- dommeligheder, saa der er Bestemmelsen let; det er kun Aiericus sl Skelettet, der spiller en stor Rolle ved Artsbestemmelserne, vil senere live nærmere omtalt. 7) Ziegler (128) kalder de unge Echinodermlarver, hvor de forskellige " Processer endnu ikke er udviklede, for ,,Akrophora«, fordi de har en lille Fortykkelse i Forenden. gl larier og" Bipinnarier, der volder Vanskeligheder. At skelne be- slægtede Arter fra hinanden i ganske unge Stadier, vil næppe være muligt, med mindre man har de levende Dyr for sig; ja det vil vel undertiden endog være besværligt at afgøre, om man har en Auricularia eller en Bipinnaria for sig. I slige Tilfælde, hvor Bestemmelsen ikke kan blive sikker, vil det aabenbart være bedst at opgive den helt; ikke at bestemme et Dyr er bedre end at be- stemme det galt. Saa vidt muligt bør man holde sig til de voxne Larver, hvor de specifiske Ejendommeligheder er udviklede. Et Kriterium for, hvorvidt en Larve er udvoxet eller ej, finder mån i Hydrocoelanlæget; hvor det har begyndt at differentiere sig (ud- vikle de fem Lapper), kan man være vis paa, at Larven er omtrent paa Højdepunktet af sin Udvikling. Materialet til disse Undersøgelser stammer hovedsagelig fra Plankton-Expeditionen (Kiel). Desværre er Conserveringen af dette Materiale ikke upaaklagelig; næsten overalt er Skelettet op- løst, saa det har kun været muligt at bestemme nogle faa af de ret talrige Ophiurlarver. Ogsaa de øvrige Larver var det tildels umuligt at bestemme paa Grund af Conserveringen. Foruden dette Materiale har jeg haft en Del af Drr. Apstein, Vanhøffen og v. Scott samlede Larver til Undersøgelse. Ligesaa har Prof. Hensen tilstillet mig de paa den sidste Nordsø-Expedition indsam- lede Larver til Undersøgelse. Endelig har jeg selv i Sommeren 1894 samlet ikke faa Larver i Kattegat, og i 1895—96 har jeg haft Lejlighed til at studere forskellige Larver i Limfjorden. Hr. Prof. Hj. Théel skylder jeg megen Tak, idet han venligst har tilsendt mig en Tegning af en ny, af ham funden Echinidelarve og tilladt mig at medtage en Beskrivelse af denne Art (Echinopluteus Théelii). 12 II. Systematisk Beskrivelse af de enkelte Arter af Echinodermlarver. 1. De 4 Hoved-Typer af Larver. De 4 Hovedafdelinger af Echinodermlarverne betegnes med Navnene: Auricularia (Holothurielarver), Bipinnaria (Asteridelarver) "), Ophiopluteus (Ophiurlarver) og Echinopluteus (Echinidelarver). Crinoidelarverne har hidtil intet særligt Navn faaet. Pore- løbig kendes kun Antedon rosaceus-Larven. Den er tøndeformet, forsynet med Fimrekranse; den gør Indtryk af at være en reduceret Form og vil næppe vise sig at være en typisk Repræsentant for Crinoidelarverne. Da den er afbildet i alle Haandbøger, finder jeg ingen Anledning til her at medtage en Beskrivelse af den, eller til at give den noget Navn. De 4 nævnte Larveformer er lette at kende fra hinanden ved forskellige fremtrædende Ejendommeligheder. Auricularia og Bi- pinnaria har aldrig noget Skelet, i det højeste spredte Kalklegemer. Ophiopluteus og Echinopluteus har et sammenhængende Skelet, bestaaende af lange Kalkstave. Auricularia og Bipinnaria adskiller sig fra hinanden derved, at Fimresnoren hos Bipinnaria deler sig i to Dele, såa der dannes et Frontalfelt, der er helt adskilt fra Dorsalfeltet, omgivet af en selvstændig præoral Fimresnor, der ikke staar i Forbindelse med den øvrige Fimresnor. Hos ÅAuricularia gaar Frontalfeltet uden bestemt Grænse over i Dorsalfeltet, Fimre- snorene er ikke afbrudte paa Larvens Forende. I de yngre Sta- dier af Bipinnaria, hvor Adskillelsen mellem Fimresnorene endnu ikke er indtraadt, vil det, som sagt, næppe være muligt at skelne dem fra Auricularia, med mindre de for den sidste ejendommelige Kalkdanuelser: Hjul, Kugler, allerede er tilstede. — Ophiopluteus og ÆEchinopluteus adskiller sig fra hinanden ved deres Skelet og deres Processer. Skelettet hos Ophiopluteus bestaar af to sym- metriske Halvdele, Skelettet hos Echinopluteus bestaar i det mindste 1) Agassiz (5) bruger en Gang Navnet Pluteus om en Asteridelarve; dog er det vel sket ved Uagtsomhed. 13 af 4 parrede Stykker og et uparret. Hos Ophiopluteus er den bageste Lateralproces altid den stærkest udviklede og rettet fremad, hos Echinopluteus mangler den, eller den er rettet lige til Siden eller bagtil, aldrig fremad. Oversigt over de 4 Hovedformer. 1. Skelet mangler; i det højeste findes spredte Kalk erer MEDER ERE BRS SÅ BRU HEE ENES JR ST FENETEEESME BFEN 3. 2, Den forreste ventrale Del af Fimresnoren ikke adskilt fra den dorsale Del; Kalkhjul eller Kug- For Bee es NE RR ER Meer neg Auricularia. Den forreste, ventrale Del af Fimresnoren adskilt fra den dorsale Del. Kalklegemer findes ikke . Bipinnaria. 3. Skelettet bestaar af 2 symmetriske Halvdele; bageste Lateralproces stærkt udviklet, rettet es Ophiopluteus. Skelettet bestaar af mindst 4 parrede Dele og en uparret; bageste Lateralproces mangler eller er rettet lige til Siden eller bagud, aldrig fremad . Echinopluteus 2. Auricularia (Holothurie-Larver). A. Almindelige Bemærkninger. Denne Larveform er den simpleste af de 4 Hovedformer og staar uden Tvivl nærmest den oprindelige Form, hvoraf de vel alle maa afledes. Man kan endog sige, at de alle gennemløber et Au- ricularia-Stadium (Semon 116). Processerne er her næsten aldrig rigtig tydeligt udviklede; i Reglen er det kun brede Udbugtninger. Kun hos Auricularia pa- radoxa er de bageste Lateralprocesser meget stærkt udviklede. Au- ricularia minor, plicata og nudibranchiata viser en stigende Ud- vikling af Fimresnoren, idet der udvikles secundære Udbugtninger paa alle Processerne, saa der dannes et meget compliceret Fimre- apparat. Hos A. minor er der kun en svag Begyndelse dertil, 14 hos AÅ. plicata er det allerede stærkt udviklet, og hos A. nudi- branchiata har det naaet en enorm Complication. Chun (25) mener, at dette Apparat ogsaa fungerer som Gæller foruden som Locomotionsapparat. At det ogsaa tjener til at hvirvle Føden til Munden, er meget sandsynligt. (Chun. Op. cit.) De Kalklegemer, der optræder hos Auricularia, er Hjul, Kugler eller stjærneformede Dannelser; de ligger for det meste i Bagenden af Dyret, særlig i de bageste Lateralprocesser. Stuart (118) tegner en bageste Lateralproces af en Auricularia med en gitret Kalkstav. Det maa bero paa en Misforstaaelse (paa Grund af Ud- trykket ,,Auricularfortsatz"?). — Kalkstave findes ikke hos nogen Åuricularia. Hos nogle Arter (4. stelligera og sphærigera) findes nogle mærkelige elastiske Kugler, hvis Natur ikke er nærmere kendt. Medens Auricularia-Formen paa den ene Side naar en over- ordentlig høj Udvikling i Rækken A. minor, plicata, nudibranchiata, gives der paa den anden Side Holothurielarver, de saakaldte tønde- formede Larver, der er saa reducerede, at de næppe kan erkendes som Auricularier, f. Ex. Larven til Cucumaria planci. Der findes hos den kun en meget svagt udviklet Fimresnor, der begrænser Oralfeltet, men ikke danner Udbugtninger (Ludwig 74.) Hos Lar- ven til Psolus phantapus (?) og andre Holothurier med tøndeformede Larver, vil man sandsynligvis ogsaa kunne finde en rudimentær Fimresnor, Hvad angaar Henførelsen. af Auricularierne til de voxne Dyr, saa staar det slet med vore Kundskaber, daarligere end for de øvrige Echinodermlarvers Vedkommende. Af de typiske Auricularier kendes Larven til Synapta digitata og Holothuria tubulosa (kun de yngre Stadier); hvortil de øvrige hører, kan man næppe have nogen Formodning om. I »Summary of the scientific results of Challenger" (89) nævnes oftere (med eller uden ,,?") Larven til Chiridota. Denne Henførelse er sket påa det Grundlag, at der hos Larverne fandtes Hjul (med 12 Eger) ligesom hos den voxne Chiridota; (der er dog i Reglen kun 6 Eger i Hjulene, Ludwig 73 p. 359). Da imidlertid Hjul forekommer meget almin- 15 deligt hos Auricularierne, bliver denne Henførelse til Chiridota aldeles værdiløs. — Af de tøndeformede Larver kendes Larven til Cucumaria planci og Psolus plantapus (?). Forskellige Holothurier vides at være vivipare, nemlig Phyl- lophorus urna Grube, Synapta vivipara Ørst., Chiridota rotifera Pourt., Psolus ephippifer W. Thoms., Cucumaria crocea Less., Cu- cumaria lævigata Verr. (Ludwig 73. p. 407) og Cucumaria gla- cialis Ljn. (86). Hos disse ligger Sagen klar; men kun det Spørgs- maal, om der ogsaa hos dem kan paavises et Auricularia-Stadium, vilde interessere os her. Herom vides dog foreløbig intet. Til Adskillelse af Auricularia-Årterne er særlig Kalklegemerne af Betydning, dernæst Processernes større eller mindre Udvikling, Uddannelsen af secundære Folder 0. s. v. B. Oversigt over Arterne. 1. Fimresnoren vel udviklet, typisk Auricularia 2. & rudimentær; tøndeformet Larve 11. 2. Fimresnorens Forløb meget simpelt; Pro- SØSBEr HUR ARIEL uke es 3. Fimresnorens Forløb mere compliceret; de forskellige Processer vel udviklede . ... 4. 3. Bageste Lateralproces ikke udviklet; Le- gemets Forende bredere end Bagenden. Ingen Kalkkugle i Bagenden .......- A. af Holothuria tubulosa Bageste Lateralproces tydelig. Forenden smallere end Bagenden. En Kugle i Bag- Bonden SS ES ES NR 3 AÅ. simplex 4. Bageste Lateralproces meget forlænget. . A. paradoxa ” fi ikke længere end de øvrige Processor 1 NR 5. 5. Fimresnoren med mer eller mindre talrige, smaa Sécondæré Folder ss: ERE: LA Fimresnoren uden smaa secundære Folder 6. 65 Kalk ide se KS ER SR, i: 16 Ingen Kalkhbjul, men 11 Kugler af orga- nisk! Subetansifindes Shu iab ant ok Ås 8; 7. Fimresnoren bøjer sig nær Forenden paa Dorsalfeltet stærkt indad mod Midtlinien, saa den omtrent støder sammen der fra del Siden mn s rn HEL LN Å. coarctata Fimresnoren uden nogen saadan skarp Bøjden som rl mask sen SD A. af Synapta di- gitata 8. Et stjærneformet Kalklegeme under en Kalkkugle i Bagenden af Legemet . . .. 4. stelligera Kun en Kalkkugle i Bagenden ...... Å. sphærigera 9. Forreste Lateralproces findes. Fimresnoren fra højre og venstre Side kommer ikke i Berøring ved Legemets Forende. Meget stærkt udviklede Secundær-Folder .... A. nudibranchiata Forreste Lateralproces findes ikke .... 10 10. Fimresnoren fra højre og venstre Side støder sammen paa Forenden af Legemet. Secundær-Folderne stærkt udviklede. ... A. plicata Fimresnoren fra højre og venstre Side støder ikke sammen paa Forenden. Se- cundær-Folderne svagt udviklede ..... Å. minor 11. 4 Fimrebaand omkring Legemet ..... A. af Cucumaria planci Ingen Fimrebaand omkring Legemet(?). . 4. af Psolus phan- tapus (?) C. Beskrivelse af Arterne. a. Fimresnoren vel udviklet, typisk Auricularia. a'. Ingen smaa secundære Folder paa Fimresnoren. 1. Auricularia simplex. n. sp. (Tavle I. Fig. 4—6,) Formen meget simpel. Mundbugten omtrent midt paa Legemet. Postoralprocesser er der paa det ældre Stadium (Fig. 4) en svag z år Antydning til, i yngre Stadier mangler de. Bageste Lateralproces er meget lille, men dog tydelig. Bageste Dorsalproces mangler; den mellemste er meget tydelig, bøjet op mod Ventralsiden. Forreste Dorsalproces mangler eller i det højeste svagt antydet paa det ældre Stadium. Foran denne bøjer Fimresnoren temmelig brat ind mod Midtlinien, bøjer saa igen skarpt og løber lige op mod For- enden. Dorsalsiden bliver saaledes her noget smallere end Frontal- feltet. Paa Forenden bøjer Fimresnorene sig ganske lidt indad mod Midten, men forbliver dog temmelig vidt adskilte. Forreste Lateralproces mangler. . Præoralprocesser findes ikke, højst en An- tydning dertil paa det ældre Stadium. Frontal- og Analfeltet Påf. IC Fig. 1—2. Krohn (68) p. 343. Taf. XIV. Fig. 2—4 (?) 1) Paa de ældste af Selenka afbildede Larver ses en lille Cellemasse i z Bagenden; muligvis skal den netop danne Kalklegemer. 19 Baur (12) II. "Abhandl. Taf. IV—V; Metschnikoff (80). Taf. I—III a. (?) Semon (115). Taf. VI—VII. Agassiz. Selections. Pl. XIII. Fig. 1—17. Ludwig (73) Taf. XIII. Fig. 3; 8—9. Mundbugten' lidt ovenfor Midten af Legemet. Postoralproces omtrent midt imellem bageste Tværsøm og Bagenden, naar næppe til Randen af Legemet: (betegnet ved den dorsale Fimresnor). Bageste Lateralproces kort, men bred; bageste og forreste Dorsal- proces bøjede mod Dorsalsiden, mellemste mod Ventralsiden, alle vel udviklede; den bageste lige overfor Postoralprocessen, den mel- lemste udfor Mundbugten, den forreste udfor forreste Tværsøm. Fra forreste Dorsalproces løber Fimresnoren uden nogen skarp Bøj- ning til Forenden, hvor den støder sammen med den fra den anden Side. Præoralproces næppe antydet, naar ikke saa langt ud til Siden som Hjørnet af den forreste Tværsøm. Frontal- og Anal- feltet tydelig smallere end Dorsalsiden i tilsvarende Højde. Bag- enden kun lidt smallere end det bredeste Sted paa Legemet, om- kring ved Mundbugten og den forreste Dorsalproces. Bagranden lidt concav. Kalkhjul og Kalkkugler i de bageste Late- ralprocesser, 1—6 Hjul og 1—3 Kugler i hver; Fordelingen af Hjulene og Kuglerne meget variabel. Hjulene har 12—16 Eger. ,,Egerne er let bøjede henimod Randen af Hjulet; den kredsformede Kalkfælg (,,Reifen"), der optager Egerne, har paa sin Inderrand dobbelte Contourer, og man skelner påa Fælgen en ydre Del, hvorpaa Egerne insereres, og en indre Søm, der ikke har noget dermed at gøre". (Miller. II. Abh. p. 7.) Hjulene er 0,03—0,037mm ; Diameter. Pigment findes ikke. Miller har fundet dem i August—September og om For- aaret, Baur i Maj, og Semon i Oktober, Marts og Juli. Den synes altsaa at forekomme hele Aaret igennem. Størrelsen angives af Miller til 3/10—9/49'" (0,65—0,87mm), Efter Semons. Angivelse er Larven, naar den lige er kommen i Auricularia-Stadiet 0,35—0,47m den fuldt udviklede Auricularia 9% 20 LÆ LN. Larven 1 Puppestadiet!) og den ganske unge Synapta er 0,4—0,67m, (115 p:29). Findested: Marseille, Nizza, Neapel, Triest. At denne Awricularia er Larven til Synapta "digitata, har Baur først paavist. Men dermed er det langtfra bevist, at alt, hvad der er blevet betegnet som ,Awuricularia mit Kalkrådchen", er samme Art. Det synes mig ret tvivlsomt, om den af Miller i II. Abh. beskrevne Auricularia hører hertil. Sammenligner man Figurerne i IL Abh. Taf. IV med dem i II. Abh. Taf. I eller med Semons Figurer, viser der sig en betydelig Forskel, der navnlig beror derpaa, at Processerne er meget tydeligere udviklede hos de førstnævnte end hos de andre. Endnu vigtigere er det uden Tvivl, at Kalkhjulene er forskelligt byggede. Den ovenfor citerede Be- skrivelse af Hjulenes Bygning hos Awuricularia af Synapta digitata passer ikke her. Ganske vist er her ogsaa 15—16 Eger, men Fælgen er anderledes bygget, idet den bestaar af lutter Smaastykker, 3 for hver Eg; de skilles let ad ved et svagt Tryk paa Dækglasset. Der er ingen indre Randsøm, som intet har med Egernes Befæstelse at gøre. (II. Abh. Taf. IV. Fig. 9—10). Miller har selv be- mærket denne Forskel i. Bygningen af Hjulene. 1Il. Abh. p. 7 siger han: ,,1 den forrige Afhandling har jeg angivet, hvorledes denne Fælg "sammensættes af mange mindre Stykker; naar Hjulene er færdige, forsvinder denne Leddeling igen, og Fælgen er hel og udelt.” Han mener altsaa, at det kun er forskellige Udviklings- stadier. Derom kan der dog næppe være Tale efter Semon's Beskrivelse af Hjulenes Udvikling (117)... Endvidere synes ogsaa Hydrocølet at tyde paa, at denne Auricularia ikke er identisk med Auricularia af Synapta digitata. Paa Taf. IV. Fig. 6 (I. Abh.) 1) Kun kendt hos denne Art og Auricularia sphærigera; til dette kan her intet Hensyn tages. Der maa derom henvises til de ovenfor cite- rede Arbejder. De tøndeformede Larver er uden Tvivl at sammenligne med de typiske Auriculariérs Puppestadium. 21 ser man Hydrocoelet danne en lukket Ring paa Siden af Oeso- phagus, medens det hos Synapta digitata voxer omkring Oeso- phagus. Ganske vist var det dengang ikke Miller klart, hvad dette Organ egentlig var; men at formode, at Miller har tegnet det galt, at det altsaa i Virkeligheden skulde have ligget" omkring Oesophagus, turde være lovlig dristigt. Paa de Figurer, der sik- kert forestiller A. af Synapta digitata, finder man ikke Hydrocoelet fremstillet som en lukket Ring paa Siden af Oesophagus. Den af Metschnikoff (Op. cit.) afbildede Auricularia synes heller ikke rigtig at stemme med A. af Synapta digitata. Maaske hidrører dog det forskellige Udseende blot derfra, at Metschnikoff har lagt størst Vægt paa Fremstillingen af de indre Organer og deres Udvikling, men ikke særlig paa Fremstillingen af den ydre Form. Kalkhjulene tegnes næsten alle kun med 5—6 Eger; men " da han ikke udtrykkelig omtaler, hvor mange Eger der er, kan man vel næppe lægge nogen Vægt derpaa. Om den af Krohn (Op. cit.) iagttagne Auricularia med Kalk- hjul hører til Synapta. digitata, lader sig ikke afgøre, da kun de yngste Stadier afbildes. Miller er tilbøjelig til at anse den for en anden Art, da den er større end A. af Synapta digitata, %/5"" i Gastrulastadiet. En definitiv Afgørelse af Spørgsmaalet om Identiteten af ,,Au- ricularierne med Kalkhjul" er for Øjeblikket umulig; dertil behøves et rigeligt Materiale — helst levende. »Den. Mulighed kan ikke afvises, at foruden Larverne til Synapta digitata ogsaa de til Synapta inhærens skjuler sig blandt Auricularierne med Kalkhjul", skriver Ludwig (Op. cit. p. 267). Denne Mulighed er næppe udelukket ved, hvad Baur (Op. cit. p. 47) skriver; ,,Kalkdannelser hidrørende fra Larvetilstanden findes regelmæssig paa samme Sted (som hos Synapta digitata) ogsaa hos Ungerne af Synapta inhærens. Der er der ikke Kalkbjul, men kantede, ulige store Kalkstykker tilstede i Huden ved Bagenden. De findes endnu, naar Ankerne allerede er udviklede. — De tidligste Stadier af Synapta inhærens, Larve og Puppe, har jeg ikke set 22 »mit "Wissen",. Jeg blev først opmærksom paa Speciesforskellen blandt Synapta-Yngelen, da denne allerede var voxet til og havde overstaaet Forvandlingen. Jeg formoder, at Larven til Synapta imhærens, i Betragtning af den øvrige Overensstemmelse mellem Dyrene, ganske ligner Synapta digitata's og kun er til at kende derpaa, at den i Stedet for Kalkhjul har uformelige Kalklegemer'". At der normalt skulde findes slige uformelige Kalklegemer, er højst usandsynligt; Kalkdannelserne hos Echinodermerne optræder jo ellers overalt i ganske bestemte Former (maaske under Indflydelse af krystallografiske Love). Hvad Baur har set, turde have været Kalklegemer ifærd med at opløses. Graeffe (44) skriver om Synapta inhærens: ,,En Auricularia, der adskilte sig fra den, der hører til Synapta digitata, ved Form, Kalklegemer 0. s. v., er hidtil ikke iagttagen. Skulde Synapta imhærens maaske ogsaa være levendetødende?” — Desværre blev Spørgsmaalet om Synapta inhærens-Larven heller ikke sikkert løst af Wyville Thomson (125), skønt han har klækket Ungerne. Et Par Dage i Begyndelsen af Juni blev der ikke set efter Larver; da Iagttagelserne igen optoges, fandtes nogle Unger af 0,87" Tængde, med 5 Tenkakler og uden Spor af Larveskikkelse. Han tror, at »Nno independently organised pseudembryo is produced; but that the Echinoderm is developed at once from a simple ciliated germ". Da Udviklingen fra Ægget til. den unge Holothurie hos Synapta digitata varer c. 2 Maaneder, synes denne Iagttagelse jo virkelig at tyde paa, at Synapta inhærens ikke gennemgaar nogen For- vandling. 4. Auricularia coarctata n. sp. (Tavle I. Fig. 1—3.) Mundbugten paa eller lidt over Midten af Legemet. Postoralproces omtrent midt imellem bageste Tværsøm og Bagenden, vel udviklet, naar til Randen af Legemet. Bageste Lateralproces bred, vel ud- viklet. Bageste og forreste Dorsalproces bøjet mod Dorsalsiden, mellemste mod Ventralsiden; bageste Dorsalproces ud for Postoral- processen, mellemste ligefor Mundbugten og forreste udfor Præoral- 23 processen; den mellemste er den stærkest udviklede. Umiddel- bart foran den forreste Dorsalproces gør Fimresnoren en meget karakteristisk, bråt Bøjning langt ind mod Midtlinien, saa den omtrent støder sammen med Snoren fra den anden Side; Dorsalsiden bliver altsaa meget smal her. " Under Forløbet herfra til Forenden buer Fimresnoren igen noget udad. Paa Forenden naar Snorene fra de to Sider i Reglen ikke sammen, men er dog meget nær ved hinanden. For- reste Lateralproces mangler. Præoralproces tydelig afsat fra forreste Tværsøm, bøjet lidt mod Ventralsiden. Frontal- og Analfeltet næppe smallere end '”Dorsalsiden i tilsvarende Højde. « Bagenden omtrent saa bred som det bredeste Sted, ved Mundbugten. ”Bagranden lidt convex. Kun Kalkhjul findes, og kun faa,'c. 3; de ligger i Bagenden, ikke fortrinsvis i de bageste Lateralprocesser. 15—16 Eger; der synes ikke at være nogen fri Inderrand paa Fælgen. 0,02mm ; Diameter. (Paa Figurerne er ingen Hjul tegnede, da disse kun ufuldstændig kunde erkendes paa enkelte Individer af det fore- liggende Materiale af denne Art; Antallet er derfor heller. ikke saa paalideligt. At der ogsaa skulde findes Kalkkugler er næppe sandsynligt; var Hjulene ikke fuldstændig opløste, vilde Kalkkuglerne sikkert have været det endnu mindre.). Størrelse: 0,65". Finde- sted: Ved' Brasilien: (198' N. 38921/V.; 094'N. 4294 V;; 094'N. 469 6" V.); Sargassohavet, (30? 8" N., 30? 9" V.).… Plånkton-Expedi- tionen, Til hvilken Holothurie denne Larve hører, kan mån ingen Formodning have om. 5. Auricularia sphærigera. Mrtsn. Joh. Miller. IV. Abhandl. Taf. I." Fig. 1—7, 9—11. do. EFV. udover Taf HIVE Ågassiz: Selections. - Pl. XII. " Fig. 20—32. Ludwig (73), p. 268. Mundbugten paa eller lidt over Midten af Legemet. Postoral- Proces lidet eller slet ikke udviklet; Fimresnoren gør en dyb Bøj- ning ind mod Midtlinien, før den bøjer om paa: Dorsalsiden. 24 Bageste Lateralproces meget lidt udviklet. Dorsalprocesserne ret tydelige, den midterste bøjet mod Ventralsiden, udfor Mundbugten. Fimresnorene støder sammen paa Forenden (IV. Abh. Taf. I. Fig. 6—7) eller er adskilte (Ibid. Fig. 1—3, 9). Forreste Lateralproces mangler. Præoralproces næppe antydet. Frontal- og Analfelt betydelig smallere end Rygsiden, Frontalfeltet er næsten kvadratisk, Analfeltet stærkt indsnævret forneden. —Bagenden noget smallere end Midten af Legemet; Bagranden stærkt convex. Elleve store, bleg- røde, elastiske Kugler af organisk (ikke nærmere kendt) Substans. En ligger midt i Bagenden, de andre 5 Par i de bageste Lateralprocesser, de 3 Dorsalprocesser og i Forenden, hvor Fimresnoren bøjer om fra Dorsal- til Ventralsiden. Under den uparrede Kugle i Bagenden ligger en Kalkkugle. Farve sandsynligvis som hos den følgende Art. Størrelse 0,8—0,9mm, Findested: Triest (Efteraaret). 6. Auricularia stelligera. Mrtsn. (Textfigur 1). Joh. Miller. IL-Abhdl. p. 28. Taf. V. Fig. 1—3. do. TH 4019550 Taf. IV. Agassiz. Selections. Pl. XIII. Fig. 19, s3—å7, Ludwig (73) p. 268. . Taf. XIIL Fig. 6. Mundbugten lidt nedenfor Midten. af Legemet. Postoralproces tydelig, mer eller mindre nær ved den bageste Tværsøm, naar ikke helt til Legemets Rand. Bageste Lateralproces vel udviklet, ligesaa Dorsalprocesserne; forreste Dorsalproces dog ikke altid tydelig afsat fra Forenden. Mellemste Dorsalproces udfor Præoralprocessen, ikke bøjet mod Ventralsiden (?). Fimresnorene støder ikke sammen påa Forenden; ingen forreste Lateralproces. Præoralproces ikke saa tydelig udviklet som de øvrige Processer, umiddelbart ved Hjørnet af den forreste Tværsøm. Frontal- og Analfelt smallere end Ryg- siden, det sidste indsnævret forneden. Legemet omtrent lige bredt i hele sin Længde. Elleve blegrøde, elastiske Kuglér af organisk Substans, fordelte som hos foregaaende Art. Under den uparrede Kugle i Bagenden ligger ét (undertiden 25 2—flere) stjærneformet Kalklegeme, der med sine finger- formede Forlængelser halvt omfatter Kuglen. Under dette Kalk- legeme ligger igen en mørk Cellemasse(?) — ,,eine graue grånu- lierte Stelle" (Miller). Som Følge af disse 3 over hinanden liggende Danmnelser er Bagranden af Legemet trukken ud i en Spids paa Midten. Fimresnoren isprængt med gult eller rødt; ogsaa paa den øvrige Del af Legemet findes spredte lysegule, runde Pletter. Kuglerne er blegrøde, men kan ogsaa være gullig gennemsigtige eller helt farveløse. Størrelse: 0,8—0,9mm, Findested: Marseille, Nizza.. August—September, Februar— Marts. Joh. Miller anser de paa Taf. IV. Fig. 1—5 (II. Abh.) afbildede yngre Stadier for samme Art som Fig. 6 sammesteds. Efter Figurerne kan man næppe have nogen Mening derom, da baade elastiske Kugler og Kalklegemer mangler (undt. den uparrede Kugle i Bagenden og det stjærneformede Kalklegeme paa Fig. 2). De paa Taf. V. Fig. 1—6 (IH. Abh.) og Taf. I. Fig. 8 (IV. Abh.) afbildede unge Holothurier (Puppestadier) hører sandsynligvis: til denne Art. Ganske vist er det paafaldende, at de elastiske Kugler her er betydelig større end paa de andre Figurer; men da der ikke foreligger bestemte Angivelser om deres Størrelse, kan man næppe lægge videre Vægt derpaa. Joh. Miller ser ikke for- skellige Arter i dem, hvilket: dog ikke kan være noget Kriterium for Identiteten, da han anser alle Auricularier med elastiske Kugler for samme Årt; men det er sikkert urigtigt. Agassiz (Selections) Synes at adskille ikke mindre end 4 Arter, nemlig: ,,Auricularia With calcareous gland", ,,A. with eleven spheres", ,,A. with elastic spheres" og ,,A. with dendritic and calcareous gland." Om der virkelig er flere end 2 Arter afbildede, lader sig næppe afgøre uden Undersøgelse af levende Materiale. At der dog i hvert Fald er 2 Arter, synes mig utvivlsomt. Aabenbart er de nær beslægtede. Til hvilken Slægt (eller Slægter) de hører, vides ikke, kun at det er en pedat Holothurie. Miller formoder, at det er Stichopus regalis. At Tentaklerne er fortykkede i Spidsen turde vel tyde Påa en Aspidochirot. Miller har fundet Otocyster (,,Blåschen mit 26 Doppelkårner') i Puppestadiet. Da Otocyster hidtil kun er iagt- tagne hos Synaptider og Elasipoder (Cucumaria japonica? Semper), skulde man deraf slutte, at det er Elasipode-Larver. Dog er, vore Kundskaber næppe store nok til, at vi bestemt kan nægte, at der findes Otocyster ogsaa hos andre Holothurier, særlig i yngre Stadier. Henførelsen af disse Larver er altsaa indtil videre usikker. 7. Auricularia paradoxa n.sp. Tavle I. Fig. 9. En højst ejendommelig Larve, der vil være let at genkende, skønt den ikke kan beskrives fuldstændigt paa Grund af den mangelfulde Conservering af det eneste foreliggende Exemplar. Mundbugten synes at ligge ganske nær ved Forenden (dog mangler netop alt, hvad der skulde ligge ovenfor forreste Tværsøm). Posto- ralproces stor og bred, med Spidsen bøjet mod Ventralsiden. Bageste Lateralproces meget lang og smal, næsten dobbelt såa lang som hele Legemet; den er rettet lidt fortil. Hvorledes det forholder sig med Dorsalprocesserne, er uklart, dog synes de næppe at være antydede. Fimresnorene synes at være vidt adskilte påa Forenden. Forreste Lateralproces utydelig. En Præoralproces findes nær forreste Tværsøm, lille, men ret tydelig. Anal- (og Frontal-?)felt omtrent af samme Bredde som Dorsalsiden. Legemet næsten lige bredt overalt; Bagranden convex. Om Kalk- legemer findes eller ej, er uvist. (Munden og Forenden var utydelige eller manglede paa Præparatet.) Størrelse: 0,287m, Findested: 094"N, 4696'V. (ved Amazon- flodens Munding). Plankton-Expeditionen. Hvortil Larven hører, kan man ingen Formodning have om. b'. Fimresnoren med secundære Folder. 8. Auricularia minor n. sp. Tavle I. Fig.7. Mundbugten ovenfor Midten af Legemet, paa Sidérne bøjet noget nedad, saa den; omtrent har Hestesko-Form. Forresté og bageste Tværsøm berøre hinanden paa Siderne, saa at Mundbugten 27 her bliver en lukket Rende. Postoralproces meget tydelig, nærmest ved den bageste Lateralproces, der ogsaa er vel udviklet; (at den højre er meget større end den venstre, hidrører formodentlig fra Conserveringen). Bageste Dorsalproces ligefor Postoralprocessen, af samme Størrelse og Form. Mellemste Dorsalproces stor og bred, bøjet om paa Ventralsiden, lidt under Mundbugten. Forreste Dorsal- proces meget lille, men tydelig, udfor den øvre Del af Mundbugten. Fimresnorene temmelig vidt adskilte paa Forenden; ingen forreste Lateralproces.. Præoralproces ikke tydelig. Frontalfelt saa bredt som Dorsalsiden, Analfeltet meget smallere. Legemet næsten ens bredt overalt, undtagen Forenden. Bagranden svagt convex. Kalk- hjul findes; i den højre bageste Lateralproces fandtes Spor af et Hjul. Egernes Antal og den øvrige Construction kunde ikke er- kendes. At flere Hjul findes, er højst sandsynligt, skønt der ikke var Spor af flere at opdage paa det eneste foreliggende Individ. Størrelse 0,7mm — Findested: 294'8. 3694" V. (i Nærheden af Fer- nando Noronha). Plankton-Expeditionen. Paa den forreste Del af Larven ses nogle faa svage Secundær- folder, der minder noget om den følgende Art, Auricularia plicata. At de i Virkeligheden er nær beslægtede, derpaa tyder baade deres Habitus og indre Bygning (Mundbugt, Enterocoel). Endvidere er begge disse Arter beslægtede med Chuns Auricularia nudibranchiata; disse 3 Arter danner en smuk Rækkefølge i. Henseende til Fimre- apparatets Uddannelse. Om hvortil denne Larve hører, kan man maaske gøre sig en Smule Formodning ud fra dens Slægtskab med Å. nudibranchiata (se under denne). 9. Auricularia plicata n. sp. Tavle I. Fig, 8. Mundbugten højt over Midten af Legemet, hesteskoformet; Tværsømmene berøre ikke hinanden. Postoralproces midt imellem Mundbugtens øverste Del og Bagenden, temmelig lang, med Spidsen slaaet om paa Ventralsiden; ved en skarp Indbugtning er den skilt fra bageste Tværsøm. — Bageste Lateralproces vel udviklet, rettet skraat bagud. Dorsalprocesserne ikke sikkert til at henføre til de i 28 3 sædvanlige; paa Stykket fra udfor Postoralprocessen til udfor den forreste Tværsøm findes 3 temmelig store Lapper, der er mere " eller mindre slaaede om paa Ventralsiden. Maaske er disse netop at tyde som de typiske Dorsalprocesser. Ovenfor den forreste Tværsøm danner Fimresnoren, baade den dorsale og den ventrale Del, en Mængde smaa Folder. (Ogsaa den Del af Fimresnoren, der er nedenfor Mundbugten, danner saadanne smaa Folder, men langt fra saa mange og såa karakteristiske som den forreste Del.) Fimresnorene støder sammen påa Forenden; forreste Late- ralprocesser mangler som Følge deraf. Præoralproces ikke” til at udpege med Sikkerhed blandt alle de mange smaa Folder. Frontal- feltet lige saa bredt som Dorsalsiden, Analfeltet langt smallere. Bagenden meget smallere end den midterste Del af Legemet, der er bredest udfor Mundbugten; mod Forenden afrunder det sig jævnt. Bagranden stærkt concav. Usikkert (men sandsynligt), om der er Kalklegemer; i Præparatet var der ikke Spor af saadanne. Et stort, smukt Dyr, 3rm langt, Bermudas-Øerne. (1 Exemplar). Plankton-Expeditionen. 10. Auricularia nudibranchiata. Chun. Chun (24) p. 8. do. (25). Taf. I—IV. Ludwig (73) p. 269. Mundbugten langt ovenfor Midten af Legemet, hesteskoformet. Forreste Tværsøm ligger hen over den bageste, saa Mundbugten er en lukket Rende; desuden bøjer den mederste Del af Frontalfeltet sig henover den bageste Tværsøm og den øverste Del af Analfeltet, hvorved der opstaar et saakaldet ”Velum". Chun taler ogsaa om en Over- og Underlæbe; det er kun Randen af Frontal- og Anal- feltet henimod Mundbugten. Fimresnoren er ganske over- ordentlig rigt udstyret med Secundær-Folder, baade ovenfor og nedenfor Mundbugten, saa Processerne minder om Cælls« buske — som saadanne blive de ogsaa ansete af Chun. Hele Dyret ser omtrent ud som en lille Opistobranchier. At udfinde de 29 sædvanlige Processer blandt alle disse Secundær-Folder er ikke let; dog er det tydeligt, at 3 af Udbugtningerne paa Dorsalsiden er særlig store — det er vel de 3 typiske Dorsalprocesser. En Post- oralproces kan ogsaa, nok paapeges, en Præoralproces derimod ikke. Bageste Lateralproces meget lidt udviklet. Derimod findes en forreste Lateralproces, ganske vist ikke stor, hos ældre Individer. Fimresnorene er da selvfølgelig vidt adskilte paa Forenden, der er omtrent lige saa bred som Bagenden, begge betydelig smallere end den midterste Del af Legemet. Bagranden mere eller mindre con- cav. Chun betegner Udbugtningerne paa Dorsalsiden som Nummer I—X; ogsaa paa Ventralsiden søger han at finde 10 saadanne Ud- bugtninger. Dog kan der ikke tilskrives alle disse Udbugtninger større morphologisk Værdi; de er netop ,,Secundær'"-Folder. Kalkhjul findes i stor Mængde spredt i hele Legemet; de har 13—16 Eger og en fri Inderrand paa Fælgen. Meget ejendommelig er den adorale Fimresnor, idet den har to langt udtrukne Sidegrene, der følger den rendeformede Mundbugt bagtil. (Nærmere derom hos Chun.) Størrelse 3—77m, Findested: Canariske Øer (Orotava). Februar—Marts. For Larvens Henførelse er det af Betydning, at der findes en stor, uparret Blindsæk paa Endetarmen, som uden Tvivl maa tydes som Anlæget til en Gællebusk. Hos Elpidiiderne og hos Bentho- dytes sanguinolenta Théel blandt Psychropotiderne findes en saadan Uuparret Blindsæk paa Endetarmen, der tydes som en rudimentær Gælle. Maaske hører da denne Larve til en Elasipode, hvad Chun er tilbøjelig til at antage. I saa Fald vil formodentlig ogsaa Auri- cularia plicata og A. minor høre til Elasipoder. b. Fimresnoren rudimentær; tøndeformede Larver. 11. Auricularia af Cucumaria planci. Br. Selenka (113) Taf. XI—XIIL. Agassiz. Selections. Pl. XV. Fig. 1—13. 30 Ludwig (73) p. 274. Taf. XIII. Fig. 10. do. — (74), II. Mittheilung. p. 4. Ifølge Ludwigs Iagttagelse er der ogsaa hos denne Larve — og vel ogsaa hos de øvrige tøndeformede Larver — et Auricularia- Stadium, men meget svagt udviklet. ,,I Begyndelsen af deres Ud- vikling ér Mundbugten paa sin Rand besat med guirlandeformede Ectodermvolde, der i sin Helhed lader sig sammenligne med Fimre- snoren hos en Awricularia". Ludwig (74). Det senere Stadium maa opfattes som svarende til de typiske Auriculariers Puppestadium. Der er 4, sjælden 5 Fimrebaand nedenfor Munden, og en fimre- klædt ,,Kopfkegel"'; ligesaa er der et fimreklædt Analfelt. Den største Bredde er udfor 3—4. Fimrebaand. Størrelse: 0,477, Helt uigennemsigtig. Neapel, Triest. Marts— Maj. 12, Auricularia af Psolus phantapus Strsf. — ?). TavleI. Fig. 10—11. Auricularia-Stadiet ubekendt. I Puppestadiet synes der ikke at være saa mange Fimrebaand som hos den foregaaende. Da imidlertid Dyrene ikke er undersøgte levende eller paa Snit, kan det ikke siges med Sikkerhed. Paa Fig. 10 b. synes 3 Fimrebaand at være antydede; Fimrehaar kunde dog ikke ses derpaa. At give en nøjagtig Beskrivelse er umuligt, lader sig vel kun give efter levende Dyr. Her kan kun henvises til Figurerne. Størrelse c. ivr, Farve: svagt rødlig, uigennemsigtig. Findested: Sydlige Kattegat, Store Bælt; temmelig hyppig. April—Maj. At denne Larve hører til Psolus phantapus, forekommer mig ret sandsynligt; denne er nemlig den eneste Holothurie, der nogen- lunde almindeligt findes i det sydlige Kattegat og Store Bælt. Ogsaa Thyonidium hyalinum Forb. findes i det sydlige Kattegat og Store Bælt, men den er mere sjælden"). Agassiz (2) giver nogle faa Meddelelser om Psolus Fabricii's (Dib. & Kor.) Udvikling; han har kun set de ganske unge Holo- thurier, ikke Larverne. Henførelsen grunder han paa Farven; den 1) C. G. Joh. Petersen: Det videnskabelige Udbytte af Kanonbaaden «Hauch's» Togter. er altsaa næppe særlig paalidelig. De unge Holothurier var stærkt røde og uigennemsigtige; deraf kan man formodentlig slutte, at ogsaa Larverne er uigennemsigtige og ikke typiske Auricularier. Ogsaa Cucumaria kirchsbergii Heller har en tøndeformet Larve, i Følge Kowalevsky's Iagttagelser (60). — Hans ,Psolinus brevis" er nemlig —= Cuc. kirchsbergii (Ludwig 73 p. 250). Om Cucumaria tergestina Sars skriver Graeffe (44): ,,For- plantningstid: December og Januar. En Cucumaria-Larve fandtes ofte i det pelagiske ,,Auftrieb", som blev indsamlet i Januar og Februar. Denne Larve turde da høre til denne Art, da Cuc. planci oftere iagttoges at lege i April og Maj. Larven fra Februar Maaned er iøvrigt næppe til at skelne fra den af Selenka be- skrevne Cucumaria planci", I det hele taget turde det blive meget vanskeligt at kende de forskellige Arter af de tøndeformede Larver fra hverandre. Ogsaa Larven til Holothuria tremula Gunn. er tøndeformet, i Følge Koren og Danielssen (59. Tavle VII— VIII. Fig. 28—31). Deres Beskrivelse tillader dog ikke nogen nærmere Karakterisering af denne Art. Om Henførelsen til Holothuria tremula er. rigtig, er vist tvivlsomt. Tentaklernes Form tyder afgjort paa en Den- drochirot. (Jfr. Ludwi g:78:p, 251. Anm.). At. Holothur:ia tubulosa har en typisk Auriculara, taler heller ikke for Rigtig- heden af Koren og Danielssens Tydning. De hidtil foreliggende Iagttagelser synes at tyde paa, at de tøndeformede Larver er ejen- dommelige for Dendrochiroterne. I VI. Abhandl. (Taf. VII. Fig. 1—4) beskriver Miller en Sanske ung Holothurie af en ret ejendommelig, konisk Form. Fore- løbig kan der dog ikke gøres videre ud af denne Iagttagelse. 3. Bipinnaria (Asteridelarver). A. Almindelige Bemærkninger. Åsteridelarverne karakteriseres fremfor alt derved, at Fimre- SnOren er delt i to Dele: en præoral, der omgiver Frontal- 32 feltet, og en dorsal og ventral, der omgiver Analfeltet og hele Dorsalsiden. Oprindelig er det en sammenhængende Snor som hos en Auricularia, men snart støder Snorene sammen paa Forenden, og efter kort Tids Forløb forsvinder Forbindelsesstykket helt. Der findes altsaa ingen Fimresnor paa selve Forenden hos Bipinnaria. Forreste Lateralproces findes aldrig. Derimod optræder her et Par Processer, der ikke findes hos andre Echinodermlarver, nemlig en dorsal og en ventral Medianproces. De dannes ved en simpel For- længelse af den forreste Ende af Frontal- og Dorsalfeltet. Den morphologiske Forende af Bipinnaria maa derfor søges midt imellem disse to Processer, der hvor de begynder at adskilles. For Nemheds Skyld kaldes hele Stykket foran Præoral- og forreste Dorsalproces for Medianproces, ikke blot det Stykke, der danner en virkelig fri Proces. I Almindelighed er Processerne vel udviklede, hos nogle er de endog meget stærkt udviklede og benyttes til dels som aktivt be- vægelige Svømmeredskaber (Luidia-Larverne). Kalklegemer findes ikke, Dog angiver Koren og Danielssen at have fundet Såaa- danne hos Bipinnaria asterigera (Luidia Sarsi. Dib. Kor.). Den simpleste Form har Astro- pecten-Larven, hvor Processerne kun er meget svagt udviklede. Særlig karakteristisk er her Frontalfeltet. Textfigur 5 giver bedre Oplysning derom end en lang Beskrivelse. Hos Former som Bipinnaria elegans (Text- figur 2) er alle Processer vel ud- viklede. Langt videre gaar Udvik- lingen hos Luidia-Larven, den vel- bekendte Bipinnaria asterigera. Det Fig. 5. ind er her særlig de to Medianprocesser, Metschnikoffii. Mrtsn. der er blevne overordentlig forlængede Efter Metschnikoff (80). og uddannede som rigtige Svømme- af. XL Fig. 6. redskaber. Stærkest differentieret - 33 ! er Asterias-Larven, den saakaldte ,,Brachiolaria". Her er der for- uden de sædvanlige Processer kommet et Par ny til foran Præoral- processerne. De er forsynede med Papiller i Spidsen, og en Sugeskaal ligger imellem dem ved Båsis. Brachiolarprocesser kaldes de. Den ventrale Medianproces erstattes af en uparret Brachiolarproces. Fimresnoren "fortsætter sig i Reglen ikke ud påa disse Processer, men forsvinder lidt foran Præoralprocesserne. Hos Bipinnaria papillata er dog ogsaa Brachiolarprocesserne om- givne af Fimresnoren. Alle Processerne er stærkt contractile, men benyttes ikke som active Svømmeredskaber. (At jeg finder det unødvendigt at gøre en egen Slægt, Brachiolaria, ud af disse Larver, har jeg ovenfor omtalt). Hos Luidia- og Asterias-Larverne er der et meget vel udviklet Muskelsystem; hos de øvrige Larver har jeg forgæves søgt efter et saadant (paa Præparater — levende har jeg ikke set dem). "Dermed vil jeg ikke paastaa, at der hos disse. ikke findes noget Muskel- system. Metschnikoff har hos den af ham undersøgte Bipinnaria (80-p. 85, Taf. XI, Fig. 4), en af de simpleste Former, fundet nogle Muskeltraade; sandsynligvis findes de da hos alle. Miller har ganske vist ikke kunnet finde saadanne, men han har set, at Lar- Verne undertiden krummer sig sammen mod Rygsiden. Den stærkere eller svagere Udvikling af Muskelsystemet synes at have systematisk Betydning. Agassiz (1 p. 27) taler om ,,the unnatural stiffness, which charakterizes drawings made under compression, like the majority of those of Miller", Denne Stivhed turde netop for en stor Del bero paa, at Muskelsystemet er svagere udviklet end hos den af Agassiz undersøgte Larve. De ovenfor nævnte 4 Former af Asteridelarver kunne maaske Opfattes som 4 Hovedtyper af Bipinnarier; dog lader de sig næppe alle indrangere under disse fire. Bipinnaria reflexa og B. abbreviata Synes næppe at kunne regnes med til B. elegans-Gruppen, og B. Wilsoni hører vel ogsaa næppe dertil. Indtil videre kendes dog for faa Larver, til at man kan gøre noget mere indgaaende Forsøg Påa at samle dem i naturlige Grupper. Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1898. 8 34 Vivipare Asterider kendes — saa vidt jeg ved — ikke; deri- mod kendes ikke faa Asterider med Yngelpleje. Hos disse kommer naturligvis ingen typisk Bipinnaria til Udvikling. Saadanne er: ÅAsterina gibbosa Forbes, Palmipes membranaceus L. Agass., Archaster excavatus W. Th., Cribrella sanguinolenta Miill., Asterias Miilleri Sars, Echinaster sepositus M. u. Tr., Pteraster militaris O.F. Mill., Hymenaster nobilis W. Th., og maaske alle Pleraster- og Hymen- aster-Arter"). Larverne hos disse Asterider er forsynede med provisoriske Hæfteorganer, der synes at være homologe med Asterias- Larvernes Brachiolarprocesser. Naturligvis er de ikke pelagiske; ganske vist har Busch (21) en Gang fanget en Echinaster sepositus- Larve ,,auf freiem Meere". Det turde dog være noget ualmindeligt ; Larven sugede sig ogsaa strax fast paa Glasset. Med Henførelsen af Asteridelarverne forholder det sig kun lidt bedre end med Auricularierne. Af Asterias rubens L., A. vulgaris Stimps., Lwidia Sarsi, L. ciliaris Gray. (dog utilstrækkeligt) og Åstropecten (Art?) kendes Larverne. Solaster-Larven er hidtil ikke beskreven. I ,,Systematische Darstellung der Thiere des Planktons" (86) omtaler Måbius en 7-armet, ung Søstjærne, ,,vielleicht So- laster papposus L. oder Solaster endeca L.". Prof. Hensen har været saa venlig at sende mig Præparaterne fra den Expedition; deri har jeg kun kunnet finde en ung 5-armet Søstjærne, der utvivlsomt er Asterias rubens. Efter hvad Prof. Ludwig har meddelt mig, har Solaster afkortet Udvikling uden nogen vel ud- viklet Bipinnaria. De Larver, der har et Brachiolaria-Stadium » frembyder i de yngre Stadier betydelige Vanskeligheder for Bestemmelsen. For det meste kan man let afgøre, om et Brachiolaria-Stadium vilde komme til Udvikling paa en Larve; Fimresnoren bliver nemlig da utydelig henimod Forenden. af Frontalfeltet (dog næppe hos alle). Men videre vil man vel ofte ikke kunne komme, da Artskarak- 1) Wyv. Thomsons Angivelse (124), at Asteracanthion violaceus (= Åsterias rubens) ogsaa har afkortet Udvikling turde gælde Asterias Miillerz. 35 tererne ikke altid bliver tydelige før hos den helt udviklede Larve. Conserveringen af disse Larver er ogsaa temmelig vanskelig, idet de påa Grund af den kraftig udviklede Muskulatur i Reglen trækker sig stærkt sammen. hd ag sæ 35 gig ey B. Oversigt over Arterne af Bipinnaria. . Processerne meget lidt udviklede ...... a Vel udvikledes ed vidre strø En lille, men meget tydelig Indbugtning mellem bageste Tværsøm og Postoralproces 2550. Ingen tydelig Grænse mellem bageste Tvær- BR GE POoStora Eee NE Ventrale Medianproces saa lang som eller længere end Frontalfeltet (fra forreste Tvær- som Al Præorålproces)) 1 GL : Ventrale Medianproces meget kortere end Fron- Bao. ET FREE SKR FRE SS MORENS Ventrale Medianproces afrundet, bredest oven- for den Indsnøring, der danner Grænsen mod Præoralprocessen;s i sie LE Cølgge Ventrale Medianproces tilspidset, efterhaanden smallere ovenfor Indsnøringen 0 DGS G Ventrale Medianproces længere end den dorsale ” SN ikke længere end den Mellem bageste Tværsøm og bageste Lateral- Proces bøjer Fimresnoren sig ikke ind mod Midtlinien, saa der er ingen Antydning af RuRen POSbOrSIDroeer I Fimresnoren danner mellem bageste Tværsøm og bageste Lateralproces en Bugt ind mod Midtlinien, saa der er en Antydning af en Postoralproces ...... in RES B. Goettei. B. Metschnikoffii. B. Miilleri. B. Russoi. B. Buryi. re 8. æ pri (=—] en = en 29 = (25 Fm i» på (Sal Brachiolarprocesser mangler . 28022 2220. åj de HE EK ER. Medianprocesserne (den Del af Legemet, der er ovenfor Præoral- og forreste Dorsalpro- cesser) ikke særlig forlængede, kortere eller saa lange som den øvrige Del af Legemet . Medianprocesserne (Forenden af Legemet) meget forlængede, betydelig længere end den Del af Legemet, der er nedenfor Præoral- og forreste Dorsalprocesser: sgu 0 sodns Ventrale Medianproces omtrent saa bred som Frontalfeltet (nedenfor Præoralprocesserne) . Ventrale Medianproces meget smallere end Frontalfeltet (nedenfor Præoralprocesserne) . . Ventrale og dorsale Medianproces lige brede Ventrale Medianproces betydelig bredere end den dorsale SR ROSE al RES SØG AR ogs EEN agt 3 Hg ARE gg ag. 1 ag .. Dorsale Medianproces længere end den ven- trale; en Pigmentplet i Spidsen af hver Proces (ikke altid?) 40. reale Ha Dorsale Medianproces ikke længere end den ventrale; ingen Pigmentpletter. . Postoralproces tydelig ER REE SR SNE Me BENE ERE HAJ SE SR ESSEN $ utydelig RE EA NE ES RR RR RE SR RD SEES x . Ventrale Medianproces saa lang som eller ube- | tydelig kortere end den dorsale ....... Ventrale Medianproces meget kortere end den dorsale RE ROR SR REE BE RE SR RER TAROT Bageste Lateralproces flad og bred . . ” ” rund og opsvulmet . . . Dorsale Medianproces større end den ventrale, B. Wilsoni. B. elegans. B. latifrons. 13. B. affinis. 14. B. abbreviata. B. reflexa. B. inflata. 37 ender med en bred Lap, der er hjærteformet iradet ner SS senere 4 B. af Luidia Sarsi. Medianprocesserne lige store, begge simpelt AkHRAGA EG 65 0 ss al KR EDI ANS 2 B. af Luidia ciliaris. 16. Præoralprocesser mere end 3 Gange saa lange som Braechi0larprocesserne 23000 B. megaloba. Præoralprocesserne kun 1—2 Gange saa lange Som BraChI0Larprocesserhe is ure ig 17. Brachiolarprocesserne med en Krans af Pa- LIGET SPISER re me ENE LB: Brachiolarprocesserne med en Række Papiller langs Siderne, ingen Krans af Papiller i Spidsen B. papillata. 18: Dorsal. Medianproces findes are us 19. rå Rg MADE see jer ssal, > B. lævis. 19. Dorsale Medianproces jævnt smallere fortil . B. af Asterias rubens. ” y udvidet lidt nedenfor 3 BRL TT BURE SD SE ROER B. af AÅsterias vulgaris. C. Beskrivelse af Arterne. a. - Processerne lidet udviklede (jfr. Textfigur 5). ad. En lille, men tydelig Indbugtning mellem bageste Tværsøm. og Postoralproces. 1. Bipinnaria Metschnikoffii, Mrtsn. (Testfig. 5.) Métsthnikoff (80) p: 88; TAL XL Fig. 511" Mundbugten midt paa Legemet. Postoralproces tydelig, af- Tundet i Spidsen; den naar omtrent til Legemets Rand (betegnet ved den dorsale Fimresnor). Bageste Lateralproces lille, men tydelig. Bageste Dorsalproces tydelig, lige overfor Postoralpro- Cessen. Mellemste Dorsalproces mangler hos denne og alle de andre 38 til dénne Gruppe hørende Arter. — Forreste: Dorsalproces " bliver meget tydelig derved. at Fimresnoren. lige foran den gør en brat Bøjning ind mod Midtlinien, vinkelret paa Legemets Længde- akse. Fra denne Bugt løber den lige mod Forenden, saa- ledes at den dorsale Medianproces aftager jævnt i Bredde mod Spidsen. Den dorsale Medianproces er lidt længere end den ven- trale, og Spidsen af den naar lidt ovenfor den sidste. Den ven- trale Medianproces er bredest ovenfor den Indsnøring, der af-. grænser den fra den nedre Del af Frontalfeltet (med Præoralpro- cesserne), bredere end den dorsale. Præoralproces utydelig. Den største Bredde er ved de forreste Dorsalprocesser. Frontalfeltet er her meget smallere end Dorsalsiden; Analfeltet omtrent saa bredt som Dorsalsiden. Langs Bagranden er der en lille tykkere, fimre- klædt Strækning. Fimresnoren med diffust brunt Pigment; Dyret ellers farveløst. Størrelsen angiver Metschnikoff ikke nøjagtig, han siger blot, at den er lidt større end den » Miiller'ske Triester Bipinnaria" (d.v.s. Bipinnaria Miilleri). Pindested: Spezia. Maj— Juni. I sine ,,Studien iber die Entwicklung der Medusen und Siphono- phoren" (82. p. 69) siger Metschnikoff: »Efter mine ny Iagt- tagelser er Bipinnaria Larven af en Åstropecten. Jeg har af Æggene af denne sidste faaet den af mig i ,,Studien iiber die Ent- wicklung der Echinodermen und Nemertinen" nærmere beskrevne Miiller'ske Bipinnaria". Om Metschnikoff dermed -mener B. Metschnikoffii eller B. Miilleri, er ikke til at se. Den Larve, som han nærmere beskriver, er, som M. selv fremhæver, forskellig fra den ,,Miiller'ske Bipinnaria".; men denne sidste-er kun nævnet og afbildet (Taf, XI. Fig. 4), ikke nærmere beskrevet. Imidlertid er der ikke meget tabt derved, da Metschnikoff ikke angiver hvilken Art af Astropecten, han mener. Men det turde maaske være tilladt at formode, at alle de Larver, der hører til denne Gruppe, er Larver. til Astropectinider. ; 39 1 2. Bipinnaria Miilleri, Mrtsn. »Bipinnaria von Triest". Miller. Joh, Muller, IV. Abhdl. p: 31." Taf TE. Fig: 5—18, Taf: DIV, Fig. 1—10. Metschnikoff (80) .Taf. XI. Fig. 4. Mundbugt og Postoralproces som hos foregaaende Art. (Paa Taf. II. Fig. 5 er Postoralprocessen dog ikke tydelig skilt fra bageste Tværsøm). Bageste Lateralproces næppe antydet ,,saa at der ikke engang er en Bugt eller Fure ved Enden mellem Legemets For- og Bagside (d.v.s. Ventral- og Dorsalside), men begge er forbundne under rette Vinkler ved en ret Linie" (Miller l. c.) Dorsalprocesser tydelige, mere afrundede end hos den fore- gaaende Art, navnlig er Fimresnorens Bøjning foran forreste Dorsal- proces ikke saa skarp som hos denne. Dorsale og ventrale Median- proces lige lange og naar lige højt op. Ventrale Medianproces ikke udvidet ovenfor Indsnøringen paa Frontalfeltet. Præoralproces i Reglen næppe antydet. Frontal- og Analfelt omtrent saa brede som Dorsalsiden. Legemet af omtrent samme Bredde fra Bagenden til den forreste Dorsalproces.. Helt farveløs. Størrelsen er 0,47" (ao), ved denne Størrelse begynder Forvandlingen; naar Dyret er 0,8mm (4/19) er den omtrent til Ende. Findested: Triest, Messina. Efteraaret. Graeffe (44) formoder, at denne Larve hører til Astropecten aurantiacus Gray. ,,Bipinnaria'en findes fra Maj til September. Hidtil har man kun kunnet skelne én Art af Bipinnaria", siger han. Da Astropecten bispinosus Otto og A. platyacanthus Philippi, der ogsaa findes ved Triest, i Følge Graeffe ogsaa yngler i Maj, (April) maa det dog formodes, at der alligevel vil findes flere Årter af Bipinnaria der. At den af Metschnikoff (Op. cit. Taf. XI, Fig. 4) afbildede Larve virkelig er identisk med B. Miilleri, er jeg ikke overbevist om. Desværre er den ikke afbildet fra Ven- tralsiden, saa man ser ikke Frontalfeltet, der jo er særlig. karakte- ristisk hos disse Larver. Sammenligner man den med Millers Fi- 40 gurer, opdager man en Del Forskelligheder, som det dog ikke lønner sig nærmere at præcisere, da man dog ikke kan komme til noget bestemt Resultat i Spørgsmaalet, om det er B. Miilleri eller ej. Paa Taf. IX, Fig. 3—6, VII. Abhandl. afbilder Miller en Bipinnaria, som han kalder ,, Bipinnaria von Helsingår und Ostende" (p. 34), idet han ogsaa anser den for identisk med den af v., Be- neden (15) ved Ostende iagttagne Larve (hvilket sikkert er urigtigt, ligesom der ikke kan være Tale om, at den er identisk med hans »Bipinnaria von Helsingør" (II, Abh. Taf. I,: Fig 17) — "ge under Bipinnaria elegans). Miller fremhæver, at den adskiller sig fra ,,Bipinnaria von Triest" derved, at Hydro-Enterocoelet danner en A-formet Figur over Oesophagus, hvilket ikke skal være Tilfældet hos B. Miilleri, Dette skulde da være en selvstændig Art, vel ogsaa en Astropecten-Larve. Da imidlertid Årtskarakterer næppe lader sig paapege paa disse Figurer, kan der ikke gives nogen Beskrivelse. af den; dertil behøves nyt, helst levende, Materiale. 8. Bipinnaria Goettei,. Mrtsn. Goette (41) Taf. XXVIII. Fig. 45. Mundbugten påa Midten af Legemet. Postoralproces meget lille, Bugten mellem denne og bageste Tværsøm meget lille. Bageste Lateralproces, bageste og forreste Dorsalproces alle meget tydelige. Fimresnorens Bøjning foran forreste Dorsalproces skarp, vinkelret påa Legemets Længdeakse. Dorsale Medianproces mere end 3 Gange saa lang som den ventrale og naar noget højere op. Ven- trale Medianproces meget kort, idet Afstanden fra dens Forende til Præoralprocesserne kun er 1/4 saa stor som Afstanden fra Præoral- processerne til den forreste Tværsøm. Frontal- og Analfelt omtrent saa brede som Dorsalsiden. Legemet af omtrent samme Bredde fra Bagenden til forreste Dorsalproces. Farve og Størrelse angives ikke, heller ikke Tiden. Neapel. j 41 b'. Ingen Indbugtning mellem bageste Tværsøm og Postoralproces. 4. Bipinnaria Russoi. Mrtsn. Russo (100) p.124. Tav. II. Fig. 1—25: Mundbugten paa Midten af Legemet. Bageste Tværsøm buet nedad (hos de øvrige til denne Gruppe hørende Larver er den lige eller buet lidt opad). Postoralproces mere eller mindre tydelig ad- skilt fra den bageste Tværsøm, dog ikke ved en saadan lille Ind- bugtning som hos de foregaaende Arter. Mellem Postoral- og bageste Lateralproces bøjer Fimresnoren ind imod Midtlinien, saa Analfeltet bliver noget indsnævret her. Bageste Lateralproces lille, men tydelig, rettet skraat bagud. Dorsalprocesserne afrundede. Imellem dem danner Fimresnoren en stor Bugt op imod Ventral- siden; den kan kun ses tydeligt, naar Dyret betragtes fra Siden. Foran den forreste Dorsalproces danner Fimresnoren en meget stor Bugt, idet den løber vinkelret paa Legemets Længdeakse langt ind imod Midtlinien. Begge Medianprocesserne lige lange, men den ventrale naar længst op; begge er korte, afrundede, bredest ovenfor Indsnøringen. Præoralproces findes ikke. Frontalfeltet har meget nær samme Form som hos B. Metschnikoffii. Frontal- og Analfeltet betydelig smallere end Dorsalsiden i tilsvarende Højde. Den største Bredde findes ved de forreste Dorsalprocesser. Størrelse og Farve ikke nærmere angivne. Neapel. April—Maj. Russo mener, at denne Larve hører til Asterias glacialis 0. F. Mill.; han har klækket de første Stadier, fisket de senere Pelagisk. Skønt han angiver at have haft alle Mellemstadierne — af Figurerne er det ikke helt tydeligt —, maa jeg tilstaa, at jeg ikke føler mig rigtig overbevist om, at de sidste virkelig hører til Åsterias glacialis. Da Larverne til Asterias rubens og vulgaris, og sandsynligvis ogsaa Åsterias tenuispinus Lam., har Brachiolaria- Stadium, turde det ogsaa gælde Asterias glacialis — og vel alle Åsterias-Arter med fritsvømmende Larver. (Se under Bipinnaria lævis). 42 5. Bipinnaria Buryi. Mrtsn. Bury (19). PLAVII:,, Fie 24. Mundbugten lidt ovenfor Midten af Legemet. Postoralproces findes ikke, Fimresnoren løber næsten i en lige Linie fra bageste Tværsøm til bageste Lateralproces, saa hele Analfeltet faar en smuk regelmæssig Form. Bageste Lateralproces lille, udadrettet. Dorsal- processer vel udviklede. " Foran den forreste Dorsalproces bøjer Fimresnoren skarpt om og løber vinkelret paa Legemets Længde- akse ind mod Medianlinien. Medianprocesserne omtrent lige lange og naar lige højt op; den dorsale bliver jævnt smallere mod Spidsen, den ventrale er lidt bredere strax ovenfor Indsnøringen, begge noget afrundede i Spidsen. Præoralproces utydelig. Frontal- og Analfelt betydelig smallere end Dorsalsiden. Legemet omtrent ens bredt fra Bagenden til forreste Dorsalproces. — Neapel. Ellers ingen nærmere Oplysninger. j Bury betegner den som ,.Asterias glacialis?", Det samme gælder uden Tvivl om denne som om B. Russoi, med hvilken den synes at være meget nær beslægtet. 6. Bipinnaria simplex. n. sp. Tavle I. dig, 32. (1528 Mundbugten omtrent midt paa Legemet. Postoralproces utydelig; mellem bageste Tværsøm og bageste Lateralproces bøjer Fimre- snoren svagt ind imod Midtlinien, saa Analfeltet ikke faar den smukke, regelmæssige Form som hos foregaaende Art. Bageste Lateralproces meget svagt udviklet, Fimresnoren gaar næsten lige fra Ventralsiden over paa Dorsalsiden. Bageste Dorsalproces lille, afrundet, forreste større, lidt tilspidset. Fimresnoren løber foran denne som sædvanlig vinkelret paa Længdeaksen ind imod Midt- linien. Dorsale Medianproces omtrent 2 Gange saa lang som den ventrale. Paa Figuren naar den ventrale højest op; det turde dog bero paa, at Dyret har krummet sig noget mod Rygsiden (jfr. den unaturligt brede Mundbugt), i Virkeligheden naar de rimeligvis omtrent lige højt op. Den dorsale er noget bredere end den ven- 43 trale, aftager jævnt i Bredde henimod Spidsen; den ventrale er lidt udvidet ovenfor Indsnøringen. Frontal- og Analfelt lidt smallere end Dorsalsiden. -» Største Bredde udfor forreste Dorsalproces. Størrelse 0,5mm, Farve? Azorerne. Plankton-Expeditionen. Maaske er den paa Tav.I Fig. 13 afbildede Larve identisk med B. simplex. Den er noget yngre, kun 0,3"" lang. At Tværsømmene her næsten berøre hinanden, medens de paa Fig. 12 er vidt ad- skilte, hidrører formodentlig fra den forskellige Contractions-Tilstand. Denne Larve er tagen ved Bermudas-Øerne (Plankton-Fxpeditionen). Den store Afstand fra Azorerne til Bermudas-Øerne er intet Bevis imod Identiteten. I hvert Tilfælde forekommer én Asteride paa begge disse Lokaliteter, nemlig Chætaster longipes Sars, og sand- synligvis er der endnu flere Asterider, der findes begge Steder”); derpaa tyder det Factum, at AÅsterias tenuispinus Lam. og Linckia Guildingii Gray forekommer baade ved de Capverdiske Øer og Bermudasøerne (97. p. 75. 79). De beskrevne 6 Bipinnaria-Arter ligner hverandre overordentlig meget, saa man kan kun finde Artskarakterer i Smaating. Muligvis har jeg opstillet for mange Arter; jeg har været meget i Tvivl om, hvorvidt de to af Goette og Bury afbildede Larver skulde be- tragtes som selvstændige Arter eller ej — maaske har jeg valgt det urette. Kun ved Studiet af et rigt, helst levende, Materiale vil man kunne afgøre dette Spørgsmaal. Da Metsehnikoff an- giver, at en af disse Larver (B. Miilleri eller B. Metschnikoflii) hører til Åstropecten, ligger det nær at formode, at alle de 6 be- skrevne Arter hører til denne artrige Slægt. b. Alle Processer vel udviklede. ".%,. Brachiolarprocesser findes ikke. "aa, Forreste Del af Legemet (Medianprocesser) ikke særlig forlænget. Bree MeRENNNES ") Sladen. Asteroidea; Challenger. XXX. p. 779. FE: aa. "Ventrale Medianproces omtrent saa bred som - Frontalfeltet. 7. Bipinnaria elegans. Mrtsn. (Textfig. 2.) »Bipinnaria von Marseille". Miller. Joh. Miller. II. Abhandl. p. 8. Taf. I. Fig. 8—9. Krohn (68) p. 212. Mundbugten nedenfor Midten af Legemet, idet Afstanden fra Spidsen af den dorsale Medianproces til den forreste Tværsøm er næsten 2 Gange saa lang som fra den bageste Tværsøm til Bag- enden. Postoralproces omtrent midt imellem bageste Tværsøm og bageste Lateralproces; denne er rettet skraat bagud. Bageste og forreste Dorsalproces overfor Postoral- og Præoralproces. Foran den forreste Dorsalproces gaar Fimresnoren uden nogen skarp Bøj- ning (som hos de foregaaende Arter) jævnt over paa den dorsale Medianproces, der ved Grunden ikke er meget smallere end den øvrige Del af Dorsalsiden. Den dorsale Medianproces er tydelig længere end den ventrale og naar højere op, især da den er rettet lige op (altid?), medens den ventrale er bøjet forover. I Modsæt- ning til de foregaaende Arter, hvor Medianprocesserne er forenede næsten lige til Spidsen, er hos denne — og næsten alle følgende Årter — det øvre Stykke af Medianprocesserne frit. Begge Median- processerne lige brede, den ventrale kun lidt smallere end Frontal- feltet nedenfor Præoralprocesserne, som er tydelig fjærnede fra den forreste Tværsøm. Alle Processerne meget vel udviklede; Postoral- og Præoralprocesserne bøjede mod Ventralsiden , Dorsalprocesserne mod Dorsalsiden. Alle ere de brede, afrundede i Spidsen. Bag- randen af Legemet concav. Omtrent samme Bredde fra Bagenden til Præoralprocesserne. Frontal- og Analfelt kun lidt smallere end Dorsalsiden. En orangefarvet Plet i Spidsen af alle Processerne — maaske ikke constant. Miller har kun set det påa et Exemplar, det afbildede; men man kan ikke være aldeles sikker paa, at de andre Larver, Miller har set, har været samme Art. Dengang havde han først lige gjort Bekendtskab med Asteridelarverne, saa i å i å i Å af å 45 han kunde næppe have nogen sikker Opfattelse af Arterne. Størrelse: 1mm (efter Krohn). Findested: Marseille, Messina... Februar— Marts. Til hvilken Asteride denne Larve hører, kan man næppe have nogen Formodning om. Agassiz (I. p. 66 f.) formoder, at den kun er et yngre Stadium af ,,Brachiolaria fra Marseille" (d. v. s. Messina), (B. papillata), og endvidere formoder han, at denne hører til Asterias tenuispinus. Det sidste er vist rigtigt; men B. elegans kan ikke være Ungdomsformen. af B. papillata, det kan man se alene af- den ventrale Medianproces' Udvikling. Ganske vist siger ÅAgassiz (1. c.) at en Sammenligniug af Millers Figurer med hans Pl. III ,,Wwill leave no doubt on this subject". Men dennne Sammenligning viser netop en meget tydelig Forskel i Udviklingen af Fimresnoren paa den ventrale Medianproces. Paa Agassiz' Fi- gurer er den her meget smal og utydelig, paa Millers Figurer er den her ligesaa vel udviklet som paa den øvrige Del af Lege= met. (Dette er netop det vigtigste, maaske i nogle Tilfælde det eneste Forhold, hvorpaa man paa yngre Larver kan se, om de har Brachiolaria-Stadium eller ej). Men desuden viser en Iagttagelse af Krohn (Op. cit.), at B. elegans er en selvstændig Art. Han har ved Messina set en sirlig Bipinnaria paa 17" Længde. ,,Dens af Fimresnoren omgivne Forlængelser er længere end hos Bipinna- rid'en fra Triest (d. v. s. B. Miilleri), Enderne rødgult farvede. Jeg formoder, at denne Art er identisk med den af Dem (Miller) ved Marseille opdagede. Hed Hensyn til Uddannelsen. til Stjærne stemmer den med Bipinnaria fra Triest", Den har altsaa intet Brachiolaria-Stadium. I II. Abhandl. Taf. I. Fig. 1—7 har Miller fremstillet en Bipinnaria, som han har fundet ved Helsingør i September; han kalder den ,,Bipinnaria von Helsingør" eller ,,Rococco-Larve von Helsingør", Han er tilbøjelig til at anse den for identisk med B. elegans, idet han om den sidste siger: ,,Stemmer i næsten alle Punkter overens med Bipinnaria fra Helsingør, fraregnet nogle Smaating, hvorpaa der dog kun kan lægges ringe Vægt; meget 46 mere ses af Figurerne fra Helsingør, hvor meget Forlængelserne forandre sig.” Den er ,,mat, glasagtig gennemsigtig og ufarvet”. 0,35—0,877m (1/8—2/591), Man maa tilstaa, at der er en ret stor Overensstemmelse mel- lem dem; dog kan de næppe være identiske. Da jeg imidlertid haaber snart at faa Lejlighed til at undersøge levende Materiale af den helsingørske Form, vil jeg ikke her udtale nogen bestemt Me- ning om, hvorledes den skal opfattes. AÅgassiz (1. p. 68). mener, at den er Bipinnaria-Stadiet af den ,,Brachiolaria von Helsingør" (II. Abh. Taf. II), som Miiller samtidig iagttog. Ligesom hos B. elegans taler den kraftige Uddannelse af den ventrale Median- proces og dens Fimresnor derimod. I Følge Greeff (45) stemmer den med unge Asterias rubens-Larver, hvilket antagelig ved nær- mere Eftersyn vil vise sig at være urigtigt. : 8. Bipinnaria latifrons n. sp. Tavle I. Fig. 14—15. Mundbugten nedenfor Midten af Legemet, Afstanden fra Spidsen af Medianprocesserne til den forreste Tværsøm næsten dobbelt saa stor som Afstanden fra den bageste Tværsøm til Legemets Bag- ende. Postoralprocessen lige paa Hjørnet af den bageste Tværsøm, bøjet op mod Ventralsiden, ud over Analfeltet. Bageste Lateral- proces bred, afrundet, rettet skraat bagud. Dorsalprocesser lige overfor Postoral- og Præoralprocesser. Foran den forreste Dorsal- proces er der ingen Indsnøring; dorsale og ventrale Medianprocesser meget brede, og lige brede, deres Spidser bøjede henholdsvis mod Dorsal- og Ventralsiden. De er lige lange og naar lige højt op. Den ventrale Medianproces er saa bred som Frontalfeltet nedenfor Præoralprocesserne, ikke udvidet ovenfor. disse. Præoralprocesserne temmelig langt ovenfor forreste Tværsøm. Alle Processer, særlig de bageste Lateralprocesser, "vel udviklede, afrundede i Spidsen. Præoral-, Postoral- og bageste Dorsalproces bøjede mod Ventralsiden, forreste Dorsalproces ogsaa bøjet mod Ventralsiden , men samtidig rettet fremad. Foran de bageste Lateralprocesser er der en stærk Indsnøring, saa det smalleste Sted paa Legemet er her. Fra 47 Postoralprocesserne til Forenden er Bredden omtrent ens. Frontal- og Analfeltet saa brede som Dorsalsiden. Bagenden svagt concav. Størrelse 0,5—0,7mm, Pigment synes at mangle. Findested: Flo- ridastrømmen (379 9'N. B., 5991'V. L., 3791 N. B.;:59% 94) 1 Exemplar fra hvert Sted. Plankton - Fxpeditionen. Til hvilken Asteride denne Larve hører, kan man næppe have nogen Anelse om. 9... Bipinnaria Wilsoni Mrtsn. »Brooksi(17):p:180£. Figs785-81; Mundbugten lidt nedenfor Midten af Legemet, Afstanden fra Spidsen af Medianprocesserne til den forreste Tværsøm er omtrent "/a længere end Afstanden fra den bageste Tværsøm til Bagenden. Postoralprocessen paa Hjørnet af bageste Tværsøm, bøjet henover Analfeltet, rettet bagud. Analfeltet er bredest udenfor Postoral- processerne. Bageste Lateralproces er rettet lige til Siden; Dorsal- processerne udfor Postoral- og Præoralprocesserne. Foran den forreste Dorsalproces bøjer Fimresnoren ind mod Midtlinien, vin- kelret paa Længdeaksen; den dorsale Medianproces bliver derved temmelig smal, tydelig smallere end den ventrale. Begge Median- processer lige lange og naar lige højt op; de synes at være for- enede lige til Spidsen. Den ventrale har Spidsen bøjet lidt mod Ventralsiden; hvorledes den dorsale forholder sig i saa Henseende, kan ikke ses af Figurerne. Den ventrale Medianproces omtrent saa bred som Frontalfeltet nedenfor Præoralprocesserne, lidt udvidet ovenfor disse. Alle Processer vel udviklede, noget tilspidsede. Præoral- og Postoralprocesser bøjede mod Ventralsiden, bageste Dorsalproces mod Dorsalsiden, forreste Dorsalproces fremadrettet. Frontalfelt noget smallere end, Analfeltet saa bredt som Rygsiden i den tilsvarende Højde. Legemet noget indsnævret foran de bageste Lateralprocesser, bredest udfor de forreste Dorsalprocesser. Bag- randen lige, senere, naar Stjærnen har begyndt at udvikles, trukken ud i en Spids. Alle Processer med en Pigmentplet i Spidsen, hvis Farve ikke angives. c. 2mm SFindested: Nord-Amerikas Østkyst, uden nærmere Angivelse. I Følge Brooks hører den til en ,,syd- 48 lig Art", og med denne ret tarvelige Oplysning maa vi indtil videre lade os nøje. PP. Den ventrale Medianproces meget smallere end Frontalfeltet. 10. Bipinnaria reflexa n. sp. Tavle I. Fig.16—17. Tavle IL. Fig.1. Mundbugten midt paa Legemet. Postoralprocesserne paa Hjørnet af bageste Tværsøm, paa yngre Exemplarer rettede til Siden, paa ældre bøjede ind over Analfeltet: dette er bredest nedenfor Postoralprocesserne. — Bageste Lateralprocesser rettede næsten lige til Siden, brede, afrundede og store. Dorsalprocesser udfor Postoral- og Præoralprocesser; forreste Dorsalproces "særlig vel udviklet, rettet fortil. Foran denne bøjer Fimresnoren stærkt ind mod Midtlinien, men idet den nævnte Proces er rettet fremad, dannes en dyb Bugt, parallel med Længdeaksen, og Fimresnoren danner ingen ret Vinkel med denne. Dorsale Medianproces lidt længere end den ventrale, men de naar lige højt op; de er næsten lige brede, afrundede i Spidsen, og forbundne med hinanden i hele deres Længde. Spidserne er ikke bøjede henholdsvis mod Ventral- og Dorsalsiden. Den ventrale er meget smallere end Frontalfeltet nedenfor Præoralprocesserne, ikke udvidet ovenfor disse. Præoral- processerne brede, fremadrettede, omtrent halvt saa lange som den ventrale Medianproces. Frontalfelt noget smallere end, Analfelt saa bredt som Dorsalsiden i tilsvarende Højde. Legemet noget indsnævret foran de bageste Lateralprocesser; den største Bredde imellem Dorsalprocesserne. Bagranden omtrent lige. 0,4—0,677, Farve ukendt. Findested: de Capverdiske Øer; den brasilianske Kyst, nær Fernando Noronha. Plankton-Expeditionen. Muligvis er de 3 afbildede Larver ikke samme Art; dog skulde jeg tro, at de Forskelligheder, der ses, kun beror paa det forskellige Udviklingstrin. At den ene (Fig. 17) er funden ved de Capverdiske Øer, de to andre ved Brasilien, er aldeles intet Bevis mod. Identiteten. Adskillige Asterider (og Echinider) fore- kommer baade ved den afrikanske og sydamerikanske Kyst af At- 49 lanterhavet (jf. Kapitlet om Udbredningen), saa der maa selvfølgelig ogsaa være Larver, der er fælles for begge Sider af Atlanterhavet; (uden Tvivl er det netop oprindelig Larverne, der af Strømningerne er førte tværs over Atlanterhavet). 11. Bipinnaria affinis n. sp. Tavle I. Fig. 18. Mundbugten paa Midten af Legemet. … Postoralproces mangler eller i alt Fald meget utydelig. Mellem bageste Tværsøm og Post- oralprocessen gør Fimresnoren en stor Bøjning ind mod Midtlinien, saa Hjørnerne af den bageste Tværsøm kommer til at staa langt frem. Bageste Lateralproces rettet til Siden, bred og afrundet; (at den venstre. paa Figuren er rettet nedad, hidrører uden Tvivl fra Conserveringen , ligesom de bageste Dorsalprocessers forskellige Størrelse). Dorsalprocesser vel udviklede, særlig den forreste, der er rettet fortil. Mellem forreste Dorsal- og dorsale Medianproces en stor Bugt, parallel med Legemets Længdeakse. Dorsale og ven- trale Medianproces omtrent lige brede, naar lige højt op; den dor-- sale er lidt længere end den ventrale; de er forbundne med hin- anden til Spidsen, ikke bøjede henholdsvis mod Ventral- og Dorsal- siden. Den ventrale Medianproces er meget smallere end Frontal- feltet. nedenfor Præoralprocesserne, bliver jævnt smallere mod Spidsen. Præoralprocesserne omtrent "/3 saa lange som den ventrale Medianproces ; påa Præparatet var de bøjede bagtil, paa det levende Dyr er de vel rettede fremad som hos B. reflexa. Frontalfeltet noget smallere end Analfeltet, omtrent af såmme Bredde som Dor- salsiden i den tilsvarende Højde. Legemet noget indsnøret ovenfor de bageste Lateralprocesser; største Bredde udfor Dorsalprocesserne. Bagranden lige. — Størrelse 0,477m, Farve ukendt. Findested: 204 N, Br 0878 VS Ls. Midtid Atlanterhavet, i Nord-Æqua- torialstrømmens Omraade. Oktober. Plankton-Expeditionen. (1 Expl.) Den ligner méget B. reflexa; dog synes den forskellige Form af Analfeltet foruden de øvrige smaa Forskelligheder at vise, at den ikke. kan. være ;af samme Art;-— Hvortil denne Larve hører, kan man foreløbig ingen Anelse have om. Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1898. d £f MTSSCURI " BOTANICAL GARDEN. 50 12. Bipinnaria inflata n. sp. Tavle 32: 2. Mundbugten midt paa Legemet. = Postoralprocesserne udgaar fra Hjørnerne af den bageste Tværsøm, er bøjede bagtil over Analfeltet.. Bageste Lateralprocesser meget karakteristiske, op-, svulmede, saa Fimresnoren ikke ses som en Snor langs Randen, men som et smalt Baand langs ud ad den ventrale og dorsale Side af de kegleformede Processer. Dorsalprocesser vel udviklede, særlig den forreste, der er rettet lige fortil. Mellem denne og den dorsåle Medianproces en dyb, smal Bugt, parallel med Legemets Længde- akse. Den dorsale Medianproces er lidt længere end den ventrale og naar lidt højere op; begge er lidt afrundede i Spidsen. De er lige brede, forbundne i hele deres Længde. Den ventrale Median- proces er meget smallere end Frontalfeltet nedenfor Præoralproces- serne; disse er kun "/s saa lange som den ventrale Medianproces. Frontalfeltet er noget smallere end Dorsalsiden, Analfeltet af samme Bredde som denne; det er bredest lige bag Postoralprocesserne. Legemet noget indsnøret ovenfor de bageste Lateralprocesser, bredest mellem Dorsalprocesserne. Bagenden karakteristisk, idet de op- svulmede bageste Lateralprocesser støder sammen i Midten omtrent under én "ret Vinkel. — Farve ukendt. Størrelse 0,6mm. Finde- sted: 2? 9 N. Br., 189 4' V. L.; Guineastrømmen. September. 1 Expl. Plankton-Expeditionen. Hvortil den hører, kan mån ingen Anelse have om. 13. Bipinnaria abbreviata n. sp. Tavle I. Fig. 3—4. Mundbugten midt paa Legemet. Postoralprocesserne udgaar fra Hjørnerne af den bageste Tværsøm, lange, rettede mod Ventral- siden, tildels hen over Analfeltet. Bageste Lateralprocesser " synes at være temmelig korte. men det kan ikke siges bestemt, da Præ- paratet her var noget ødelagt; paa Figurerne er de tegnede tildels efter Fantasi. Dorsalprocesser vel udviklede, rettede mod Dorsalsiden, i den forreste noget fremad, omtrent som hos den foregaaende Art. Den dorsale Medianproces dobbelt saa lang som den ventrale og naar derfor betydelig højere op end denne; den å BE EVE 51 ventrale Medianproces er lidt smallere end den dorsale, meget smallere end Frontalfeltet nedenfor Præoralprocesserne, lidt udvidet midt påa. Præoralprocesserne betydelig længere end den ventråle Medianproces, rettede fremad eller mod Ven- tralsiden. Alle parrede Processer (bageste Lateralprocesser?) lange og smalle; Frontalfeltet er betydelig indsnævret nedenfor Præoral- processerne, såa bredt som Dorsalsiden. Analfeltet har en lille Udvidelse nedenfor de bageste Dorsalprocesser. Bagenden noget convex. — Farve ukendt. Størrelse 1—1,1"", Findested: 47? 0" N. Br., 51? 5' V. L.; Labradorstrømmen. Juli. 2 Expl. Plankton- Expeditionen. Hvortil den hører, kan man foreløbig ingen Anelse have om. bb. Forreste Del af Legemet (Medianprocesserne) stærkt forlænget. 14. Bipinnaria af Luidia Sarsi. Dib. & Kor. Bipinnaria asterigera Sars. M. Sars (102) p.37. Tavle XV. Fig. 40 a—d. M. Sars (104) p. 176. Joh. Miller. I. Abhandl. p. 29: do. I d6. 5007 TEE TE RIE 5, do. HE do. ps 29. Taf VIl «sFig,5——8, do. VIL. do. p. 33. Anmærkning. dos: (94) p:87: Agassiz. Selections: "Pl. VIII." Fig. 24. Ludwig (75). Mundbugten er hesteskoformet; hos de øvrige bekendte Aste- ride-Larver er den lige (eller næsten lige). Den ligger langt nedenfor Midten af Legemet, idet Afstanden fra Spidsen af den dorsale Medianproces til den forreste Tværsøm er 3 Gange saa stor som Afstanden fra den bageste Tværsøm til Bagenden. Alle parrede Processer sidder saa tæt sammen om Mundbugten, at de berører hinanden ved deres Basis. En mellemste Dorsal- proces findes, og den forreste Dorsalproces er fra a+ 52 Grunden af delt i to Grene; der findes altsaa i det hele 14 lange Processer omkring Munden. Bageste Dorsalproces udfor Præoralprocessen, og. forreste lidt ovenfor denne. Alle parrede Pro- cesser meget lange, omtrent !/4 saa lange som hele Legemet. (Ifølge Joh. Muller. III. Abh. p. 32 var de paa et Exemplar, der sandsynligvis hidrørte fra Middelhavet, meget længere end påa de norske Exemplarer). De er meget ejendommelig formede, idet Fimresnoren løber saaledes derpaa, at den danner en smal Fure paa Undersiden (af de ventrale) eller Oversiden (af de dorsale Processer), som udmunder i Sidefeltet (Fortsættelsen af Oralfeltet). Paa den Side af Processerne, der vender bort fra Sidefeltet, danner Huden en finneagtig Bræmme. Den Del af Legemet, der er foran Præ- oral- og forreste Dorsalprocesser (Medianprocesserne), overordentlig forlænget, kun lidt smallere end den nedre Del af Legemet; den er forsynet med kraftige Længde- og Tværmuskler. Den dorsale Medianproces længere end den ventrale og naar tilsvarende højere op; den ender med en bredere Lap med en Bugt paa Forranden, saa den er noget hjærteformet. Den ventrale ender simpelt afrundet. De er forbundne i ?/3 af deres Længde og paa denne Strækning å lige brede. (Agassiz (I. p. 70) formoder, at Medianprocesserne er homologe med Brachiolarprocesserne hos Asterias-Larven ; det kan sikkert ikke være rigtigt). Koren og Dånielssen har fundet uregelmæssige, naaleformede Kalklegemer i Huden. Størrelse: 1—11/3" (26—35rm), Farveløs; den unge Søstjærne mønnierød. Findested: Bergen (Sars, Koren og Danielsen), Nordsøen (den å tyske Nordsø-Expedition), Messina (Metschnikoff), Neapel (Se- | mon). Ogsaa Krohn synes at have fundet den i Middelhavet. (Miller III. Abh. p. 32). Sars har fundet den i Maj, Koren og | "Danielssen i September—Oktober. I ,,Summary of results of the Challenger" (89 p. 836) anføres den fra Havet ved Celebes. Det kan sikkert ikke være rigtigt; det har formodentlig været en lig- nende Larve, men en anden Art. Denne velbekendte Bipinnaria asterigera, den største af alle Å bekendte Echinodermlarver, tillige den først kendte, hører uden ! É É ' å fi i: sal RE ARGE ST SKK ERE MS SE RENS LER NERE For ET SER 53 Tvivl til Lwidia Sarsi, hvilket Ludwig (Op. cit.) paaviste ved Undersøgelse af den unge Søstjærne, som endnu hænger ved Larven. Koren & Danielssen og Miller (94) formodede, at den hørte til Solaster furcifer, hvilket forøvrigt var udelukket derved, at denne Søstjærne ikke findes i Middelhavet. Sars, der først fandt den, troede, det var en Gople. Han beskriver den saaledes: »Cor- pus gelatinosum longum cylindrico-depressum, pinnis duabus, una postice terminali cordiformi, altera triangulari in medio corpore. Os appendiculis seu brachiis lanceolatis circumdatum". — »Appendi- cibus seu brachiis 12 circa os". ,,Dette højst mærkelige Dyr er ikkun engang forekommen mig, nemlig i Maj 1833 ved Florøen i stille Vejr og spejlklar Søe, svømmende mellem andre Acalepher nær ved Søens Overflade; dog syntes det ikkun at komme langsomt frem ved Hjælp af dets 2de Svømmefinner, hvilke det bevæger, idet Kroppen tillige bøjes eller vrides frem i Vandet. Det var iøvrigt temmelig sensibelt, naar man rørte stærkt ved det, trak det den bageste Del af Kroppen ind til Forkroppen eller bugtede sig voldsomt". De to Medianprocesser benyttes altsaa som rigtige Svømmeredskaber; om de parrede Processer turde det vel ligge nær at formode, at de tjener som Fangstredskaber, idet Næringen bringes langs Furerne i dem ind til Munden. (Jf. Auricularia nudibranchiata). Mærkelig nok var hidtil kun de ældre Stadier med vidt ud- viklet Stjærne kendte; blandt de ret talrige Exemplarer, som fan- gedes af Nordsø-Expeditionen, fandtes heller ingen yngre Exem- plarer, (hvoraf man dog næppe kan slutte, at de yngre Stadier er fastsiddende. 54 p. 56). Først for kort Tid siden har Garstang (38) beskrevet en ung Bipinnaria fra Plymouth (August), som i hvert Fald er meget nær beslægtet med Bipinnaria af Luidia Sarsi, om ikke identisk dermed, og senere endnu har Bury (19. Pl. V. Fig. 18) afbildet en lignende ung Bipinnaria, fra Middel- havet (Neapel, Messina). Disse to Bipinnarier ligner hinanden meget, men viser dog samtidig saa karakteristiske Forskelligheder, at man sikkert maa anse dem for Larver af to forskellige Arter 54 af Slægten Luidia: Luidia Sarsi Dub. Kor. og Luidia ciliaris Phil. ; men hvilken der hører til den ene og hvilken til den anden, er ikke let at afgøre. Larven til Luidia ciliaris er hidtil ikke beskreven eller afbildet (en af de to omtalte undtagen).' I 1895 blev der paa »Ingolf'- Expeditionen paa 617 2'N. Br., 0? 40'Ø.L. taget en stor Bipin- naria, der i høj: Grad ligner Bipinnaria af Luidia Sarsi, men Stjærnen, der sidder paa den, er 7-armet. Det kan kun være Larven til Luidia ciliaris. (Prof. Ludwig i Bonn har været saa venlig at undersøge Dyret for mig; han mener, det kun kan være Luidia ciliaris.) Ved Conserveringen har den trukket sig saa meget sammen, at at der ikke kan gives nogen tilstrækkelig oplysende Tegning eller nogen indgaaende Beskrivelse af den. Dog lader sig nogle Forhold af Betydning konstatere. Den ligner som sagt i høj Grad Luidia Sarsi-Larven, men adskiller sig derfra ved, at Medianprocesserne er lige store, naar lige højt op, og begge ender simpelt afrundede. Mellemste Dorsalproces . synes at mangle. Størrelse c. 77m, altsaa betydelig mindre end Luidia-Sarsi-Larven. (Metschnikoff (81) omtaler en stor Bipin- naria, der frembringer en 7armet Søstjærne (Messina); det er for- modentlig ogsaa Larven til Luidia ciliaris). Efter dette kan man nu bedre bedømme de to omtalte unge Larver. Garstang's har ulige store Medianprocesser; den dorsale er den største, men den er ikke hbjærteformet som hos den voxne L. Sarsi-Larve. Den forreste Dorsalproces er 2delt, men en mel- lemste Dorsalproces mangler. Der er her altsaa kun 12 Processer om Munden, medens der er 14 hos den voxne Larve. Ganske vist mener Garstang, at dette er en urigtig Iagttagelse af Miller. »He does not contrast this number with that given by the Nor- wegian naturalists, so that it is quite possible, that he was mis- taken”. Nu stiller Miller netop sin Angivelse i Modsætning til de norske Forskeres. ,,Der zipfelartigen Fortsåze zåhlte ich 14, also 7 auf jeder Seite. Die friiheren Beobachter haben 12 ange- geben" (II. Abhandl. p. 9). Den største af de af Garstang iagt- 55 tagne Larver var 2,77" lang. Den var klar og gennemsigtig, de bageste Lateralprocesser gule i Spidsen, Tarmen gulbrun. Hos den af Bury afbildede Larve synes Medianprocesserne at være omtrent lige store og at naa lige højt op. Forreste Dorsal- proces er ikke 2-delt, og mellemste Dorsalproces mangler. — Jeg skulde tro, at Garstang's Bipinnaria hører til Luidia Sarsi, Bury's til Luidia ciliaris. + Brachiolarprocesser findes. a. Brachiolarprocesserne runde, med en Krans af Papiller i Spidsen. 15. Bipinnaria af Asterias vulgaris Stimps. Asterias vulgaris Agass. Agåssiz (1) PI TI--VTIT: do. salonen PL VER FR DISSE PL VE Fig. 1—23. : Field (36)"). Mundbugten lidt nedenfor Midten af Legemet. Postoralpro- cesserne paa Hjørnerne af den bageste Tværsøm, slaaede bagtil hen over Analfeltet. Bageste Lateralproces rettet til Siden; bageste Dorsalproces omtrent udfor Postoralprocessen , forreste Dorsalproces noget nedenfor Præoralprocessen. Foran den forreste Dorsalproces løber Fimresnoren vinkelret paa. Legemets Længdeakse ind mod Midtlinien, saa den dorsale Medianproces bliver temmelig smal ved Grunden, næppe !/s saa bred som Legemet. Højere oppe bliver den noget udvidet; i Spidsen er den afrundet. Ventrale Median- proces mangler — hos alle Bipinnarier med Brachiolarprocesser (med mindre den uparrede Brachiolarproces kan sættes homolog med de andre Bipinnariers ventrale Medianproces). = Brachiolar- processerne med 6—8 Papiller i Spidsen, den midterste med 2—3 Papiller paa Siderne forneden og en stor Sugeskal ved Basis. Den 1) Field's Undersøgelser gælder ikke Asterias rubens, som M' Intosh mener (83. p. 286). : 56 midterste er den længste; den naar ikke saa højt op som den dor- sale Medianproces. Præoralprocesserne langt ovenfor forreste Tvær- søm, Afstanden omtrent !/3 af hele Legemets Længde. Alle par- rede Processer (undt. Brachiolarprocesserne) er meget lange og smalle, i udstrakt Tilstand. De er stærkt bevægelige og contrac- tile.… Frontalfeltet tydelig smallere end, Analfeltet omtrent saa bredt som Dorsalsiden i den tilsvarende Højde. Legemet omtrent lige bredt fra Bagenden til forreste Dorsalproces. Bagenden convex, hos ældre Larver næsten tilspidset. — Spidserne af Processerne orangefarvede, allerede paa de yngste Stadier; hele Legemet gulligt, Mave og Tarm let gulbrune. Størrelse ikke nøjere angiven. — Nord-Amerikas Østkyst. Agassiz angiver, at Asterias vulgaris (pallidus) kun for-- planter sig i den 3die Uge af August. Field har fundet sine Larver i Juni— August; men da de er fiskede pelagisk, er det jo muligt, at de ikke hører til denne Art, men til A. forbesi Desor. (4. berylinus Agass.), der i Følge Agazsiz forplanter sig i den sidste Del af Juni. Det turde i det hele taget være meget van- skeligt at bestemme saa unge Larver sikkert til Art. Af A. forbesi (berylinus) afbilder Agassiz kun de yngste Stadier, saa der kan ingen Diagnose gives af denne Larve. 16. Bipinnaria af Asterias rubens L. Tavle II. Fig. 6—9. V. Hensen (49, 50). M. Sars (108). R. Greeff (45). R. Semon (116) Taf. II. Fig. 5—13. Skønt der foreligger saa mange Angivelser om Asterias rubens' Udvikling, er dog hidtil kiin de yngre Stadier afbildede, og kun hos Sars finder man en nøjere Beskrivelse af Brachiolaria-Stadiet, (hvoraf man med Sikkerhed kan se, at den Larve, han beskriver, er Å. rubens-Larven. Selv har han ingen Anelse om, hvortil den hører). Greeff angiver, at »begge Larverne" — d.v.s. Bipinna- 57 ria- og Brachiolaria-Stadiet stemmer overens med den af Miller beskrevne Bipinnaria og Brachiolaria fra Helsingør. Den ligner i høj Grad A. vulgaris-Larven. Desværre har jeg ikke faaet tegnet et tilsvarende Stadium til det af Agassiz paa Pl. VII. Fig. 3 (1.) afbildede af 4. vulgaris; det maa tegnes efter levende Dyr, da de næsten altid trækker sig betydelig sammen ved Conserveringen. Først naar dette, det fuldt udviklede Larve- stadium, bliver afbildet ogsaa af A. rubens, vil man rigtig tydelig kunne se Artskaraktererne. At de er meget smaa, kan jeg allerede nu sige. Den vigtigste Forskel synes at være den, at den -dorsale Medianproces ikke er udvidet ovenfor sin Basis, men bliver jævnt smallere mod Spidsen. Frontalfeltet synes ogsåå at være noget kortere. En mere indgaaende Beskrivelse turde det være bedst at opsætte indtil videre; en Forvexling af Larverne risikeres jo ikke, da den ene lever ved Amerikas, den anden ved Europas Kyster. Spidserne af Processerne er orangefarvede, ellers er Dyret farveløst. Størrelse indtil 2mm, Den er meget almindelig i de danske Far- vande (Kattegat, Bælterne, ikke den østlige Del af Østersøen) og formodentlig ved alle de nordeuropæiske Kyster. Sars fandt den ved Molde og Christianssund. Forplantningstiden synes at variere betydeligt efter de forskellige Localiteter. I Limfjorden er den fra Maj til Begyndelsen af Juli. I den vestlige Østersø og Kattegat findes Larverne endnu i August—September. Greeff's kategoriske Udsagn, at ,,die Behauptungen, dass Å.rubens sich auch im Herbst oder iiberhaupt zu anderer Zeit als ungefåbhr Ende Mårz bis gegen Mitte Mai fortpflanze, auf irrthiimlicher Beobachtung beruhen”, gør ingen Forandring heri. Sars fremhæver, at hans Larve adskiller sig fra Miller's »Brachiolaria fra Helsingør" ved, at der findes en dorsal Median- proces, hvilken mangler hos denne. Han har imidlertid overset, at der ogsaa er en dorsal Medianproces paa Taf. IM. Fig. 3—4 (II. Åbh.). For saa vidt kan disse Larver altsaa godt være identiske med .A. rubens-Larven. Derimod taler det, at de smaa Papiller ved Basis af den mediane Brachiolarproces mangler; de kan dog let 58 være oversete. Ogsaa Sars har kun set dem paa et Exemplar, skønt de utvivlsomt findes paa alle. At de er fundne i September, er heller intet Bevis imod, at det er A. rubens-Larver. Imidlertid lader det sig ikke uden Undersøgelse af levende Materiale definitivt afgøre, om det er A. rubens-Larver eller ej. Efter Agassiz (1. p. 68) er den af v. Beneden (15) af- bildede og beskrevne Asteride-Larve, (som han (v. B.) kalder ,, Bra- china"), kun et yngre Stadium af ,,Brachiolaria fra Helsingør? ; eller en beslægtet Art. Miller (VII. Abh. p. 34) mener, den er identisk med hans ,,Bipinnaria fra Helsingør". Det kan næppe betvivles, at det er yngre Stadier af A. rubens-Larven. Ganske vist ser Frontalfeltet meget ejendommeligt ud, idet der synes at være et Par ventrale Medianprocesser. Det er imidlertid ikke altid let at følge Fimresnorens Forløb paa Forenden af Frontalfeltet i yngre Stadier af A.rubens-Larven; det turde derfor være lidt tvivlsomt, om v. Beneden har tegnet det rigtigt, i Særdeleshed da der kan paavises andre Fejl i Fremstillingen af Fimresnoren. Hvorledes det nu end forholder sig, .… tyder Contractiliteten af den bageste Lateralproces bestemt paa, at det er en Larve med Bra- chiolaria-Stadium. v. Bened!en fandt den ved Ostende i Marts— April. Paa Fig. 6—7 er afbildet det meget complicerede Muskel- system hos Asterias rubens-Larven"); et lignende Muskelsystem findes uden Tvivl ogsaa hos A. vulgaris-Larven (og formodentlig hos alle Larver med Brachiolaria-Stadium) trods Agassiz's Paa- stand (1 p. 26), at ,,the powerful contractions of portions of the body is simply that of the cells themselves, and what has frequently been mistaken by Miller, when describing these larvæ, for musculår striæ, are-strings of such contracted cells". 17. Bipinnaria lævis. Mrtsn. Brachiolaria von Helsingør. Miller. Joh. Muller. II. Abhandl. Taf. II. Fig. 1—2. (Taf. II. Fig. 4 —5?). 1) Hensen (49) har ogsaa set det. "ur ks Srte EKSEM So SE Se ns 5) SE 59 Mundbugten omtrent paa "Midten af Legemet. -De parrede Processer er som hos foregaaende Art meget foranderlige paa Grund af deres Bevægelighed og Contractilitet. Den dorsale Medianproces mangler; Fimresnoren løber fra den forreste Dorsalproces uden Bøjning fortil, hvor den ved Grunden af den uparrede Brachiolarproces bøjer over til den anden Side, idet den beskriver en Bue. Brachiolarprocesserne som hos de to foregaaende Arter, kun synes Papillerne ved Basis af den midterste, uparrede, at mangle. Frontalfeltet temmelig kort, Afstanden fra Brachiolar- processerne til den forreste Tværsøm c. Y5 af hele Længden. Frontal- og Analfeltet synes at være bredere end Dorsalsiden i til- svarende Højde. Legemet omtrent lige bredt fra Bagenden til Brachiolarprocesserne. Glasagtig gennemsigtig. Størrelse 1,47" —(/a""). . Helsingør. September. Jeg skulde tro, at denne Larve hører til Asterias glacialis 0. F. Mill. I de danske Farvande forekommer af Asterias-Arter kun 3, nemlig 4. rubens, glacialis og Miilleri Sars.. Da den ikke kan høre til 4. rubens, hvis Larve har en vel udviklet dorsal Medianproces, eller til A. Miilleri, der ikke har pelagiske Larver, synes der ikke at kunne være Tale om andet, end at det er Larven til 4. glacialis, skønt dennes Yngletid i Følge Graeffe (44) er Marts— April. (Efter Goette (42) er den om Vinteren.) Miller anser de paa Taf. III. Fig. 3—4 (II. Abh.) afbildede Larver for identiske med den her beskrevne; han har dog set, at de adskiller sig derfra ved at have en dorsal Medianproces, hvilket han beskriver paa følgende mærkelige Maade: ,,die Schnur bildet bei ihrem Ubergang am Ricken von rechts nach links, an der Basis . des Mittelarms vorbei, einen concaven Bogen, dessen Enden jederseits in Zipfel ausgezogen sind", Desuden finder han her en Proces mere end sædvanligt paa Ventral- og Dorsalsiden; det er dog sikkert tilfældige eller ialt Fald secundære Udbugtninger påa Fimresnoren, uden nogen morphologisk Værdi. Som ovenfor sagt, hører disse to Larver formodentlig til A. rubens. : 60 18. Bipinnaria megaloba. n.sp. Tavle IL. Fig. 5. Mundbugten omtrent paa Midten af Legemet; Afstanden fra Spidsen af den mediane Brachiolarproces til den forreste Tværsøm omtrent 7/4 mindre end Afstanden fra den bageste Tværsøm til Bagenden. Alle de parrede Processer (undt. Brachiolarprocesserne) temmelig brede og meget lange, omtrent saa lange som hele Legemet, iøvrigt som hos A.rubens Larven. Den dorsale Medianproces er paa det eneste foreliggende Exemplar afreven, såa den er her tegnet efter Fantasi. Brachiolarprocesserne er ikke helt udviklede endnu, saa det er jo muligt, at de vilde se ander- ledes ud end hos de foregaaende Arter. Frontalfeltets Form er ejendommelig, idet der er en tydelig Indbugtning nedenfor Præoral- processerne; hos de øvrige bekendte Larver med Brachiolaria- Stadium løber Fimresnoren uden nogen tydelig Bøjning fra Tvær- sømmen til Præoralprocesserne. Analfeltet er noget udvidet imellem Postoral- og bageste Lateralprocesser; paa Dorsalsiden er der en tilsvarende Udvidelse nedenfor bageste Dorsalproces. Begge Felterne er omtrent af samme Bredde som Dorsalsiden i tilsvarende Højde. Legemet noget indsnævret foran de bageste Lateralprocesser, mellem bageste og forreste Dorsalproces bredest. Bagenden convex. Farve ubekendt. Længde 1" (regnet fra Spidsen af den mediane Bra- chiolarproces). Findested: Sargasso-Havet. (377 7'N. Br. 439 6" V.L.). Plankton-Expeditionen. Formodentlig hører ogsaa denne Larve til Slægten Asterias. b. Brachiolarprocesserne flade, med Papiller langs Randen. 19. Bipinnaria papillata. Mrtsn. Brachiolaria von Messina. Miiller. Joh: Måller: VIL Ablandk 'p35, Taf IX: Fig. 7—12: Mundbugten noget nedenfor Midten af Legemet. De parrede Processer (Brachiolarprocesserne undtagne) vel udviklede, men bredere og kortere end hos de andre Larver med Brachiolaria-Stadium. 61 Postoralprocesserne lidt nedenfor Hjørnerne af den bageste Tværsøm. Bageste Dorsalproces meget nær ved den bageste Lateralproces, saa de berører hinanden ved Basis. Forreste Dorsalproces større end de andre Processer, meget bred ved Grunden. Fra denne løber Fimresnoren vinkelret ind mod Midtlinien, saa den dorsale Median- proces er temmelig smal; den er omtrent !/3 længere end den mediane Brachidlarproces. Frontalfeltet uden Indsnævring nedenfor Præoralprocesserne, kort, kun c. //6 af hele Legemets Længde. Særlig karakteristiske er Brachiolarprocesserne; de er flade paa Ventralsiden, besatte med (9—10) Papiller langs hver Rand; paa Spidserne sidder flere Papiller sammen, men de danner ingen Krans som hos de foregaaende Arter.:- Endvidere fortsætter Fimresnoren sig langs deres Rande, et Forhold, der ellers er ukendt hos disse Larver. Fårven angives ikke. Størrelse 1,77" (8/10). Messina. Efteraaret. Agassiz (1. p. 72) formoder, at denne Larve hører til den i Middelhavet almindelige Asterias tenuispinus Lam. Det ser meget sandsynligt ud, da den unge Søstjærne paa Miller's Figurer er 7 (8)-straalet ligesom denne Asterias-Årt. 4. Ophiopluteus (Ophiur-Larver). A. Almindelige Bemærkninger. Ophiurlarverne er fremfor alt karakteriserede ved deres Skelet. Det bestaar af 2 symmetriske Halvdele, der hver opstaar af sit eget Forkalknings-Centrum. Paa hver Side af det unge Larvelegeme dannes et lille Kalklegeme med tre divergerende Processer. Den ene forlænger sig ud i den bageste Lateralproces, den anden, Krop- staven, i modsat Retning ned imod Bagenden, og den tredje gaar først ind imod Midten, bøjer saa fortil og forlænger sig ud i Postoral- - processen. Snart kommer en fjerde Stav tilsyne, som udgaar fra samme Punkt som de 3 omtalte. Den forlænger sig ud i den forreste Lateralproces, og fra denne udspringer endelig en Stav, der for- 62 længer sig ud i den bageste Dorsalproces. Alle disse Stave be- nævnes efter de Processer, de støtter: Postoralstav, forreste Lateral- stav 0.8. v. Kropstaven og den bageste Lateralstav danner til- sammen ,,Hovedstaven". Bageste Lateralstav kan være en Gitter- stav, d.v.s. 3 parallele, ved Tværbjælker forbundne Stave. Nær Bagenden udgaar der fra Kropstavene to ind imod Midtlinien rettede Stave, Tværstavene, den ene paa Ventral-, den anden paa Dorsal- siden. Paa Midten støder de sammen med dem fra den modsatte Fig. 6. Ophiopluteus af Ophaothrix fragilis. (Efter Miller V. Abh. Taf. VII. Fig. 1.) Fimresnoren udeladt. Fig. 7. Den bageste Del af Skelettet af Ophiopluteus bimaculatus, set halvt fra Siden. (Efter Miller V. Abh. Taf. I. Fig. 3). Fig, 8. SA samme set bagfra (kun den nederste Del). (Efter Miller NSKbh: Taf, LFA): a. Postoralstav. e. Kropstav. b. Bageste Lateralstav. f. Tværstav. É »… Dorsals g. Endestav. d. Forreste Lateralstav. 63 og Side, og de danner saaledes en Ring. De voxer dog ikke sammen, Ringen forbliver aaben, saa Væxten ikke forhindres. I Reglen er Tværstavene forsynede med smaa Udvæxter, f. Ex. korte, fremad- eller udadrettede Stave, enten paa den ene eller paa begge Tvær- stavene. Det Stykke af Kropstaven, der er nedenfor Tværstavene, kaldes Endestaven; den er som oftest tredelt i Spidsen. Tværstavene og Endestavene afgiver udmærkede Artskarakterer. Hos nogle Former, Ophiopluteus bimaculatus og de med denne nærmest be- slægtede, er Skelettet noget mere compliceret, idet der paa hver Side gaar en Stav parallel med Kropstaven mellem forreste Lateral- stav og Tværstav paa Dorsalsiden, mellem Postoralstav og Tværstav paa Ventralsiden. Der dannes saaledes et tomasket Kalknet paa hver Side af Larven. I Fig. 6—8 er givet en Fremstilling af Skelettet hos Ophiurlarverne. En anden Benævnelse af Skeletdelene hos Ophiurlarverne finder man hos Ziegler (128 p. 139f.). De bageste Lateralprocesser, mener han, svarer til Echinidelarvernes ,Analarme" (Boveri, Seeliger) d. v. s. Postoralprocesser, og han kalder derfor de bageste Lateralstave for ,,Analståbe” og Postoralstavene ,Epanal- ståbe". Om de sidstnævnte lader han det ,,foreløbig uafgjort, om de er homologe med de ,,horizontale Analstave" (,,Mittelståben”, »analen Querståben”) — d. v. s. de ventrale Tværstave (se under Echinidelarverne) — hos Pluteus af Søpindsvinene, som det ser ud til i Følge deres Udspring". Derom kan der aldeles ikke være Tale. For det første er nemlig Skelettet hos Ophiur- og Echinide- larverne overhovedet ikke til at homologisere nærmere, og for det andet maatte man dog nærmest søge et Homologon til Ophiur- larvernes Postoralstave i Echinidelarvernes Postoralstave. Hos Ophiurlarverne (Textfigur 3) er de bageste Lateralpro- cesser stadig de stærkest udviklede og rettede skraat fremad; Postoral-, bageste Dorsal- og forreste Lateralprocesser er for det meste omtrent lige lange, alle rettede næsten lige fremad. Forreste Dorsal- og Præoralprocesser mangler. Frontalfeltet er altid meget lille; det midterste Stykke af forreste Tværsøm danner ofte Legemets 64 å Forrand, såa Frontalfeltet er indskrænket til et lille trekantet ” Stykke i hvert Hjørne mellem forreste Tværsøm og forreste Lateral- proces. Analfeltet er desto større, indtager næsten hele Ventral- siden. Fimresnoren er i Reglen temmelig smal, særlig langs ud ad Processerne; hos én Art Ophiopluteus Henseni, danner den paa hver Side ved Grunden af bageste Lateralproces en lille Udbugt- ning, hvor den er særlig kraftig, saa den minder om Echinus- Larvernes ,,Epauletter". Maaske er det ogsaa et Homologon dertil. Hos en anden Art, O. coronatus, er der en lille ringformet Fimre- snor om Bagenden, uden Forbindelse med den egentlige Fimresnor. Hos 0. af Ophioglypha albida er Spidsen af Bagenden helt fimre- klædt. Foruden de Larver, der har den beskrevne typiske Form, kendes ogsaa saadanne, som staar mere eller mindre tilbage i Hen- seende til Skelettets og Processernes Uddannelse. Hos Ophiopluteus Metschnikoffii er de bageste Lateralprocesser endnu tydelige, men iøvrigt er ingen Processer udviklede; Skelettet (Fig. 9a.) bestaar af bageste Lateralstav. Krop-, Tvær- og Endestav, samt af korte Postoral- og forreste Lateralstave, der omtrent staar vinkelret paa Hovedstaven. Hos 0. Claparedei er der slet ingen Processer ud- viklede, og Skelettet er kun repræsenteret af en simpel Stav paå hver Side, der vel rettest opfattes som baade Endestav, Krop- og bageste Lateralstav. En Fimresnor findes, men den er rudimentær. Disse to Larver maa utvivlsomt afledes af den typiske Pluteus-Form, det er reducerede Former. Hvorfor de er blevne rudimentære, vides ikke; de er pelagiske trods Fimresnorens ringe Udvikling. Dog ligger det nær at formode, at det er Larver, der er paa Veje til at opgive deres pelagiske Liv. Langt mere afvigende fra den typiske Pluteus-Form er følgende 3 Larver: Ophiopluteus annulatus, Krohnii og oblongus. De er ganske ormformede, uden Fimresnor, den første (Millers ,,wurm- formige Asterienlarve") endog udvendig segmenteret. Skelettet re- præsenteres af en simpel, uparret Stav (ikke iagttagen hos 0. annulatus), synes altsaa ikke at kunne afledes fra det typiske 65 Ophiopluteus-Skelet. Fimresnor findes ikke (er ialt Fald ikke funden). Ogsaa disse Larver er pelagiske. Skønt det ikke kan siges med Sikkerhed, om de er at anse for rudimentære Pluteus- Former eller ej, kaldes de dog her Ophiopluteus.. Det forekommer mig urigtigt at grunde en ny Larve-Slægt paa saa utilstrækkelig kendte Former. Af vivipare Ophiurer kendes adskillige, fremfor alle Amphiura squamata Sars, hvis Udviklingshistorie er behandlet flere Gange, efter at Quatrefages (99) allerede i 1842 havde opdaget, at den er vivipar. At dens Larve lader sig aflede af den typiske Pluteus- Form, er utvivlsomt, da den har et rudimentært, bilateralt Skelet; særlig paa Max Schultze's Figurer (110) ses dette tydeligt. Ifølge Fewkes (35) er Skelettet ikke altid bilateralt, den højre Del er for det meste stærkere udviklet end den venstre; Fimresnor mangler. Endvidere er følgende Ophiurer vivipare: Ophioglypha hexactis E. A. Smith, Amphiura magellaenica Ljn., Ophiacantha vivipara Ljn., O. anomala G. 0. Sars, O. marsupialis Lym, 0. imago Lym. og Ophiomyza vivipara Studer. En højst mærkelig Paastand har Apostolidés (8) fremsat, nemlig at han har fundet to Larveformer hos Ophiothrix fragilis : den typiske Pluteusform og en rudimentær Larveform uden Pro- cesser. Han har ved kunstig Befrugtning faaet ,,un nombre in- calculable de larves"; ,,å peine une seule fois nous avons vu une larve possédant quatre bras et les indices d'un certain nombre d'autres. Dans une péche pélagique généralement on rémarque des formes compliquées; mais en tout cas ces appendices multiples ne paraissent étre d'aucune nécessité, car nous avons vu des Ophiures bien developpées dans les formes les plus simples". Hvis dette er rigtigt, er det et højst interessant Forhold. Men indtil videre er "det næppe tilraadeligt at lægge videre Vægt herpaa; næsten alt, hvad der ellers staar i Apostolidés' Afhandling, har vist sig at være urigtigt, saa det turde ogsaa være Tilfældet med de to Larveformer. Med Henførelsen af Ophiurlarverne staar det ikke saa ilde til. Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren, 1898. Allerede Miller kendte Opkhiothrix fragilis-Larven, og det er nu lykkedes mig at bestemme Larverne til Ophioglypha texturata og (med lidt mindre Sikkerhed) O. albida. Ophiopholis aculeata temmelig sikkert kendt. og endelig lader nogle Larver sig næsten utvivlsomt henføre til Slægten Amphiura. Imid- lertid er vore Kundskaber endnu altfor ringe, til at man kan faa et nogenlunde paalideligt Indblik i Larvernes Slægtsskabsforhold. Kun Amphiura-Larverne synes at have en udpræget Fælleskarakter (i Skeletbygningen); til Gengæld er Larverne til Ophioglypha tex- turata og O. albida saa forskellige, at man næsten vægrer sig ved 66 at tro, at de hører til samme Slægt. I. ad "sl fa B. Oversigt over Arterne. Alle Processer vel udviklede ....... I det højeste bageste Lateralproces tydelig, for det meste slet ingen Processer ud- Er »Epauletter" eller en ringformet Fimresnor ved Bagendon 40%, 7: USERS RE GE 9 Ingen ,,Epauletter" eller ringformet Fimre- snor ved Bagenden et HESS AA ok SØDE" "LET afa SUE PS ALT Paa hver Side af Kropstaven en Forbin- delsesstav, mellem Postoral- og Tværstav (paa Ventralsiden), og mellem forreste La- teral- og Tværstav (paa Dorsalsiden), saa Kropskelettet danner et 2-masket Kalknet BR Er BE Ingen saadanne Forbindelsesstave, Krop- skelettet danner ikke et tomasket Kalknet paa hver Side Tværstavene med en lille fremadrettet Pro- ces i Spidsen . Bee Al BE STÅ ER SEE SD SET SR SR DE RE ME SE Ligesaa er Larven til gt kg -] sg co (==; rr 67 Tværstavene uden nogen fremadrettet Pro- Ces 1 Spidsen 2 3 BEN Re NNE. . Bageste Lateralstav er en Gitterstav . . . ” ” ikke ” ”7 Alle Processer brede og flade; Spidsen af Båatenden fimrok mdt ek ER De Alle Processer runde og tynde...... .. Tværstave med en skarp Bøjning, fladtrykte ; bageste Lateralstave tornede ....... Tværstave aldeles lige, runde; bageste La- teralstare latte rules his linen Begge Tværstave, baade paa Dorsal- og Ventralsiden med en lille fremadrettet Kun den ene Tværstav paa hver Side med en såadan Proces: alskinmklene GOLAN . Skelettet meget kraftigt; Tyværstavene meget korte, uden Bøjning.......- Skelettet ikke særlig kraftigt; Tværstavene længere, med en skarp Bøjning ..... .. En uparret Stav paa Spidsen af en af Tvær- stavene (eller mellem begge); Tvær- og Endestave ikke stærkt forgrenede i Spidsen. Ingen uparret Stav paa (ved) Spidsen af Tværstavene; Tværstavene og særlig Ende- stavene stærkt grenede i Spidsen . Den uparrede Stav kort, simpelt tilspidset; bageste Lateralstav simpel, bageste Late- 5. O. af Ophioglypha texturala. O. af Ophioglypha albida. O. compressus. O. dubius. 0. af Ophiopholis aculeata. O. robustus. O. af Ophiothrix Jragilis. rem aeg O. ramosus. 68 ralproces betydelig længere end de øvrige Bro ERE DE SA RE RE SR RG 12. Den uparrede Stav lang, tvedelt i Spidsen; bageste Lateralstav med en dyb Længde- fure, bageste Lateralprocesser ikke meget længere end de øvrige Processer... ... O. affinis. en [ns] . Endestavene temmelig stærkt krummede udad; to store sorte Pigmentpletter nær Bagenden af Kroppens. se Eee, O. bimaculatus. Endestavene bøjede indad, kun i Spidsen : krummede lidt udad; ingen Pigmentpletter O. similis. 13. Ved Grunden af bageste Lateralprocesser et Par kraftige ,,Epaulettert LSE O. Henseni, En ringformet Fimresnor om Bagenden . O. coronatus. — 5 Et tydeligt bilateralt Skelet findes. . .. 15. Intet bilateralt Skelet, højst en uparret AE SR ES EN ME 16. pæn de Bageste Lateralproces tydelig; Postoral-, forreste Lateral- og Tværstave findes .. 0. Metschnikoffii. Bageste Lateralproces meget utydelig; Ske- lettet bestaar kun af en simpel, ugrenet Stay, Hovedstavon. 4.5, FS UNS O. Claparedei. 16. Logomet sogmenieret 40 0 Birds O. annulatus. E ikke segmenteret 5. 3%; 17. Bone here BYE SNE O. Krohnii. aA langartigk Født ai od 00 O. oblongus. C. Beskrivelse af Arterne. a. Processerne vel udviklede; typiske Pluteus-Former. a. Ingen ,Epauletter" eller ringformet Fimresnor om Bagenden. ",… Kropskelettet danner ikke et to-masket Kalknet påa hver Side, 69 1. Ophiopluteus af Ophioglypha albida Forb. Tavle II, Fig. 10—12. Pluteus paradoxus. Miller. Joh. Miller (90). Taf. VI. Fig. 1. I. Abhandl. p.2, Taf.I—II. Fig. 1—6. EL Å p:-£0: DB s: Niki; p:B1 Rat EK Bo P; vi Boneden (15);p--508. Fig. 1—2: Metschnikoff (80). Taf. V. Fig. 3. Forreste Tværsøm næsten lige, Hjørnerne naar ikke ned til den bageste Tværsøm, som er buet stærkt bagtil. Frontalfeltet temmelig bredt, ikke afbrudt i Midten, omtrent 1/4 saa langt som Legemet). Postoralprocesser næppe !/s saa lange som Legemet, naar kun op til Forranden af Frontalfeltet; bageste Dorsalprocesser endnu lidt kortere, naar kun til forreste Tværsøm. Disse to Par Pro- cesser divergerer stærkere end de øvrige. Bageste Lateralprocesser omtrent saa lange som Legemet; ved Grunden divergerer de stærkt, men derpaa bøjer de sig opad, saa de omtrent er parallele i den øverste Del. Forreste Lateralprocesser naar meget højere op end nogen af de øvrige Processer; de er omtrent halvt saa lange som Legemet, convergerer i Reglen lidt. Alle Processer brede og flade; derved bliver Fimresnorens Forløb langs Processerne meget tydeligere end ellers hos Ophiurlarverne. Bagenden er temmelig langt tilspidset, "/e af hele Legemets Længde. Spidsen er for- synet med Fimrehaar, ikke ordnede i nogen Fimresnor, Skelettet. Alle Stave simple; Stavene i Processerne alle forsynede med temmelig lange, uregelmæssige Torne, der staar vinkelret paa Stavene. Kropskelettet uden Torne. En meget tydelig Indbugtning der, hvor Kropstav og bageste Lateralstav støder sammen. (Dette karakteristiske Forhold er ikke tydeligt paa nogen af Millers talrige Figurer, kun Metschnikoff har % ” ” ” 1) Legemets Længde maales fra Bagenden til Forranden, midt imellem de forreste Lateralprocesser. 70 tegnet det). Kropstaven lidt længere end Endestaven, adskilt derfra ved en svag Indbugtning. Endestavene lige, tenformet fortykkede henimod Spidsen, uden Torne. Tværstavene rettede skraat fremad, lidt bøjede henimod Spidsen, uden Torne. Paa et Exemplar saas en ejendommelig Misdannelse af Skelettet, idet der paa den ene Side var 3 Tværstave tilstede, der var forbundne i Spidsen. Ogsaa Kropstaven var uregelmæssig (Tavle II. Fig. 12). Længde 0,57m, Spidserne af Processerne orange eller rødlige; Maven svagt grøn. Dyret iøvrigt klart og farveløst. Findested: Helgoland (Miller, Apstein), Nordsøen ved Hanstholm, Lim- fjorden, Kattegat (Forf.), vestlige Østersø indtil Fehmern (Hensen, AÅpstein), Shetlandsøerne (Vanhøffen), Neapel (Muller, Metsch- nikoff, Semon), Triest (Miller). Særlig i August—September ; dog fandtes den allerede i Juni i Limfjorden, Hensen har fundet den endnu i November (51). »Denne Larves Forekomst baade i Nordsøen og i det Adriatiske Hav fører os til de Ophiurer, der er fælles for begge Have, og nærmest til Ophiolepis ciliata" (== Ophioglypha texturata), siger Miller (V. Abh. p. 20). Det er imidlertid ikke Larven til O. teætu- rata, som det fremgaar af det følgende; den maa altsaa høre til en anden af de Ophiurer, der er fælles for Nordsøen og Adriater- havet, og tillige for Østersøen; ogsaa der findes jo nemlig Larven. Ophioglypha albida forekommer paa alle 3 Steder, og er tillige den eneste Ophiur, der forekommer i Østersøen. Der kan da næppe være Tvivl om, at denne Larve, den velbekendte ,,Pluteus paradoxus" hører til Ophioglypha albida. Allerede Hensen (51) har henført den dertil; han taler, uden nærmere Redegørelse, om Larven til Ophioglypha albida, idet han forudsætter, at den maa høre til den eneste i Østersøen forekommende Ophiur. Ogsaa Fjelstrup!) formoder, at den hører til denne Art. Den af v. Beneden (Op. cit.) afbildede Ophiurlarve er uden Tvivl O. albida-Larven, skønt v. Beneden selv mener, at den er 1) Zoologia danica. De Pighudede. Tav. I. Fig. 5—7. es Sen SENE SA Eee fe mal 71 forskellig fra Millers ,,Pluteus paradoxus". ,,Ces larves ressem- blent beaucoup å celles, que M. I. Miller a désignées sous le nom de Pluteus, en présentant toutefois des caractéres, qui nous font supposer, qw'elles n'appartiennent pas å une méme espæéce" (p. 514). Disse Karakterer beskrives imidlertid ikke nærmere, og paa Figurerne er der ingen saadanne at opdage. At nogle af Stavene er længere end Processerne, hvilket v. Beneden fremhæver, er ikke normalt, men et pathologisk Forhold, som kan iagttages paa enhver Ophiur- og Echinidelarve, der er nær ved at dø. Miller mener ogsaa, at den er identisk med hans Pluteus paradovus. Den af Hensen (49) omtalte Ophiurlarve fra Østersøen er vel ogsaa 0. albida- Larven. Mærkelig er O. albida's og dens Larves Optræden i Lim- fjorden. I 1895 fandtes Larven temmelig hyppig i Nissum Bred- ning, Oddesund og Sallingsund i Juni—September; i 1896 saas den slet ikke. Det voxne Dyr var hidtil ikke fundet i Fjorden, først i 1896 fandtes det i Nissum Bredning, men ikke længere inde i Fjorden. Den kan næppe være overset der, da der blev fisket og skrabet meget i disse Farvande. Hvorfor den endnu ikke er kommen længere ind i Fjorden, er ret gaadefuldt. Der synes at være udmærkede Betingelser for den, og der kan næppe være Tvivl om, at der i Aarenes Løb er ført en Mængde Larver derind med Strømmen. Miller (90, p. 108) siger, at han har ikke saa sjælden fundet denne Larve ,,blandt smaa Alger og Polyper, der var af- løst fra Stene". Det er sikkert noget tilfældigt; den er lige såa pelagisk som de andre Echinodermlarver. 2. Ophiopluteus af Ophioglypha texturata Lam. Tay. I. Fig. 15—15. Pluteus paradoxus. Var. Miller. Joh. Maler (90). "Taf. VI "Fig; 2. ” å T. Abhandl. p. 4: ” Ø NE Seed P. S2: Metschnikoff (80). Taf. XII. B. Fig. 1—3. 72 Forreste Tværsøm omtrent lige paa Midten, ved Siderne bøjet stærkt nedad, saa Hjørnerne næsten naar ned til den bageste Tværsøm, der er omtrent lige. Frontalfeltet tydeligt i hele Bredden. Postoralprocesser og forreste Lateralprocesser omtrent parallele, bageste Dorsalprocesser lidt divergerende, alle omtrent 3/4 saa lange som Legemet; forreste Lateralprocesser naar højest op. Bageste Lateralprocesser kun lidt længere end Legemet, hen- imod Spidsen .bøjede lidt udad. Alle Processer smalle, runde. Bag- enden (fra Tværstavene af) omtrent !/4 af hele Længden. Skelettet. Bageste Lateralstav er en Gitterstav, de øvrige Stave simple. Stavene i alle Processerne temmelig stærkt besatte med korte Torne; Kropskelettet glat. Ingen Ind- bugtning mellem Kropstav og bageste Lateralstav, en svag Ind- bugtning mellem Kropstav og Endestav. Paa Endestavene er der foran Spidsen paa iIndersiden en tydelig indadrettet Torn, påa Ydersiden i Reglen nogle smaa Torne eller Knuder i hele Længden; de ender simpelt tilspidsede. Tværstavene ganske lige, glatte, med en uregelmæssig Krans af smaa Torne i Spidsen. Længde: 0,41—0,46mm, Farve: Maven svagt grønlig, røde Pigmentkorn spredt langs ud ad Processerne, mest paa Kalkstavene, ikke i Fimresnoren. Ogsaa Bagenden er i Reglen forsynet med ' smaa røde Pigmentkorn. Iøvrigt farveløs, klar, gennemsigtig. Findested: Helgoland (Efteraaret, Miller), Spezia (Maj—Juni, Metschnikoff), Limfjorden (Forf.). I Limfjorden er den meget talrig, særlig i Juli; den optræder her fra Slutningen af Maj til Begyndelsen af September, og selv sent i September og Oktober kan endnu enkelte Exemplarer findes. Miller opfatter denne Larve som en Varietet af Pluteus para- doxus. ,,Hos denne Form var Bagenden (,,Scheitelspitze") i Reglen noget slankere og længere, Sidearmene lige og ikke flade, men af- af a al å rundede, saa at man let kunde antage den for en egen Art. Men Størrelsen er den samme, Maven er som hos den anden grøn, A og ogsaa hos den sædvanlige Form mister Armene senere, påå den Tid, da Ophiuren udvikles, deres flade Form og bliver mere 73 valseformede; ogsaa gives der Overgange i Henseende til den snart mere lige, snart bøjede Form af Auriculararmene"” (bageste Lateral- processer) (VIL. Abh. p. 31). Disse Forhold, som Miller fremhæver, spiller imidlertid liden eller ingen Rolle som Artskarakterer. Metsech- nikoff, har afgjort Ret, naar han hævder, at denne Larve er en egen Art; hvortil den hører, udtaler han ingen Formodning om. Der kan ingen Tvivl være om, at den maa høre til Ophiogly- pha texturata. I Limfjorden findes, længere inde, kun denne Ophiur, som optræder i uhyre Masser. Larven findes der ligesaa i stor Mængde hele Sommeren igennem, i alle Udviklingsstadier. Af andre Ophiurlarver findes kun ,,Pluteus paradoxus," og det i langt ringere Antal og ikke hvert Aar. Heraf vil man med Sikkerhed kunne slutte, at den beskrevne Larve hører til Ophioglypha textu- rata. At den forekommer ogsaa ved Helgoland og i Middelhavet, stemmer godt dermed, idet O. texturata ogsaa forekommer paa disse Steder. Graeffe's Formodning (44), at Millers Pluteus bima- culatus skulde være Larven til O. texturata, falder derved bort. Gitterstavene (Tavle II. Fig. 15 a—b) bestaar af 3 parallele, ved Tværbjælker forbundne Kalkstave. Ogsaa hos Echinidelarverne findes Gitterstave, bestaaende af 3 ved Tværbjælker forbundne Kalk- stave; dog er de forskelligt byggede. Hos Ophiopluteus danner de to Gitterplader, der støder sammen med Siderne under en stump Vinkel, hos Æchinopluteus staar den ene Plade med sin Side vinkelret midt paa den andens Flade. Et skematisk Tværsnit bliver af Staven hos Ophiopluteus saaledes: , hos Echinopluteus: T Metsch- nikoff (80. p. 29) gør ogsaa opmærksom paa denne Forskel. Højst mærkeligt er det, at Larverne til to Arter af samme Slægt viser saa store Forskelligheder, i Særdeleshed da ellers Ophiurlarvernes Form er saa ens, at man aldeles ikke kan gruppere dem efter Formen. Muligvis betyder det, at Ophioglypha albida- og texturata i Virkeligheden ikke er såa nær beslægtede, som man nu antager. Interessant vilde det være at lære flere Larver af denne store Slægt at kende. 3. Ophiopluteus dubius n. sp. Tavle II. Fig. 16—17. Forreste Tværsøm stærkt bøjet, Hjørnerne naar ikke ned til den bageste Tværsøm, der er næsten lige. Frontalfeltet indskrænket til Siderne, ved Grunden af forreste Lateralprocesser. Bagenden kun 1/7 af hele Legemets Længde. Postoralprocesser tydelig diver- gerende, ”/4 saa lange som Legemet; forreste Dorsalprocesser næsten parallele, halvt saa lange. Bageste Dorsalproces endnu ikke kom- men frem påa det eneste foreliggende Exemplar. Bageste Lateral- processer kun lidet længere end Legemet, ikke særlig stærkt diver- gerende, ikke bøjede udad henimod Spidsen. (Formodentlig er Processerne noget længere paa ældre Individer.) Alle Processer smalle og runde. j Skelettet: Alle Stave simple. Den nederste, stærkt bøjede Del af Postoralstavene og den nederste Del af forreste Lateralstave tornet, ellers er alle Stave glatte. Mellem bageste Lateralstav og Kropstav en stærk Indbugtning; mellem Kropstav og Endestav ingen Indbugtning. Endestavene lige, den yderste Spids bøjet næsten vinkelret udad, lidt fortykket; et Par smaa Torne foran denne Bøjning. Tværstavene lige, ender med en Krans af smaa Torne. Længde: 0,4mm, Farve ukendt. Findested: Kattegat, (28/4 Km. S. 0. t. 0. for Kobbergrundens Fyrskib). — Maaske tør man formode, åt ogsaa denne Larve hører til en Ophioglypha-Art, paa Grund af Overensstemmelsen i Tværstavenes Bygning hos denne og O. texturata-Larven. O. robusta Ayr. og affinis Ltk. findes ogsaa i Kattegat. 4. Ophiopluteus af Ophiopholis aculeata Mil. (?) Tavle II. Fig. 1—2. Agassiz (2). Fig. 31—38. in Selections: På HE: Fig: 21—98, Fewkes (34). PI1.1 si (85). PET ; E: ; Ø i. FLS SE PT ERE Or ER SER YE =] Gt Tværsømmene næsten lige; Hjørnerne af forreste Tværsøm naar ikke ned til den bageste Tværsøm. Frontalfeltet meget lille, indskrænket til Siderne; Bagenden kun c. '/g af hele Legemets Længde. Postoral-, bageste Dorsal- og forreste Lateralprocesser lidt længere end Kroppen; de to førstnævnte tydelig divergerende, de sidste parallele; disse naar tydelig højere op end de andre Pro- cesser. Bageste Lateralprocesser 2—2!/2 Gange saa lange som Legemet, stærkt divergerende, lidt bøjede ved Basis. Alle Pro- cesser smalle og runde, Fimresnoren lidt tykkere i Spidsen af dem. Skelettet. Alle Stave simple. Bageste Lateralstav paa Indersiden besat med temmelig kraftige Torne, hvis Spids er bøjet fremad, og som sidder næsten regelmæssigt, med lige store Mel- lemrum. Paa Ydersiden er der kun nogle faa, svage Torne. De øvrige Stave svagt og uregelmæssig tornede; Kropskelettet glat. Mellem Kropstav og "bageste Lateralstav og ligesaa mellem Krop- stav og Endestav en utydelig Indbugtning. Kropstaven lidt buet. Endestav kun !/3 saa lang som Kropstaven, lige, 3-delt i Spidsen; den midterste Spids er den længste. Tværstavene rettede skraat fremad, lidt bøjede, forsynede meden kraftig, fremadrettet Torn. Længde: 0,3—0,4mm, Farve: Maven og ,the oral ciliated belt" hos de yngre Larver .gul-grønlig (Fewkes 34 p. 119), de voxne helt gennemsigtige (farveløse?) (Agassiz). Selv har jeg ikke set den levende. Findested: Skagerak, Kattegat, Øresund ved Hveen; Østkysten af Nord-Amerika (Agassiz, Fewkes). I de danske Farvande er den funden i April-Maj; ved Nord-Amerika i Juni-Juli. At denne Larve maa høre til Ophiopholis aculeata, synes at fremgaa deraf, at den findes baade ved den nordeuropæiske og den nordamerikanske Kyst. Kun 2 Ophiurer forekommer begge Steder, nemlig Ophiopholis aculeaia og - Amphiura squamata, og af dem er jo den sidste vivipar. Agassiz (2 p. 17) meddeler nogle Iagt- tagelser af hans Fader, L. Agassiz, hvorefter Ophiopholis bellis (= aculeata) intet Pluteus-Stadium gennemløber, men udvikler sig 76 direkte til en ung Ophiur. Derved ledes han til at slutte, at denne Larve (som han først har beskrevet og afbildet) hører til Amphiura squamata, ukendt med den iøvrigt allerede mere end 20 Aar gamle Iagttagelse, at denne Ophiur er vivipar. Senere viste saa Few- kes (34), at Ophiopholis har en typisk Pluteus-Larve, idet han har klækket de første Stadier. I en senere Afhandling (35) med- deler han, at han har ,traced a similar larva into an adult pluteus", og det den samme som den af Agassiz afbildede. Alligevel har Fewkes ikke leveret noget Bevis for, at denne Larve hører til: aculeata. Der er nemlig et stort Spring mellem det ældste Stadium i hans første Afhandling og det yngste i hans anden, saa man kan ikke se, at disse Larver er identiske. Beviset ligger i, at Larven forekommer paa begge Sider af Atlanterhavet. Desværre er baade Agassiz' og Fewkes' Figurer lidet nøjagtige, saa ogsaa dette bliver en lille Smule usikkert; dog er det højst sandsynligt, at de er identiske med den i de danske Farvande fundne Larve. Påa Agassiz” Figurer mangler de meget karakteristiske Torne påa bageste Lateralstav, men den bageste Del af Skelettet, "særlig Tværstavene, stemmer godt med den her afbildede. Fewkes' Fra gurer gengiver i det hele taget Skelettet temmelig unøjagtig. Paa Fig. 1 er Tornene paa bageste Lateralstav bøjede opad, paa Fig 2—3 nedad. Paa Fig. 2 danner Tværstavene en lukket Ring, pååd Fig.3 er de adskilte. — Trods disse Uoverensstemmelser, der sik- kert for en Del kun beror paa Unøjagtighed i Gengivelsen, mener | jeg at maatte anse disse Larver for identiske, og deraf følger, at de maa henføres til Ophiopholis aculeata. Å 5. Ophiopluteus af Ophiothrix fragilis Abgd. Tavle III. Fig. 5 a—b. É Joh. Miller. V. Abhandl. op. 15. Taf. VIL. Fig. 6—12. ; Taf. VII— VI. Metschnikoff (80). - Taf. V. " Fig. 2: Apostolidés (8). Taf. XI. AÅgassiz. Selections. PI.IV. Fig. 1—26, 77 Ziegler (128). " Fig. 1—4. Tværsømmene næsten lige; Hjørnerne af den forreste Tværsøm naar ikke ned til den bageste Tværsøm. Frontalfelt meget lille, indskrænket til Siderne. Bagenden omtrent 1/5 af hele Legemets Længde. Postoralprocesserne ret stærkt divergerende, omtrent saa lange som Kroppen; bageste Dorsalprocesser kun omtrent halvt saa lange, noget mindre divergerende. Forreste Lateralprocesser paral- lele, knap saa lange som Kroppen. Postoral- og forreste Lateral- processer naar omtrent lige højt op. = Bageste Lateralprocesser meget lange, indtil 5 Gange saa lange som Kroppen (hos fuldt ud- viklede Larver), stærkt divergerende (indtil 125), aldeles lige. Alle Processer smalle og runde. Skelettet. Alle Stave simple. Bageste Lateralstav paa Indersiden besat med temmelig kraftige Torne med fremad bøjede Spidser; de sidder med temmelig regelmæssige Mellemrum. Sta- vene i de øvrige Processer tydelig, men uregelmæssig tornede ; Kropskelettet glat. Mellem Kropstav og bageste Lateralstav og ligesaa mellem Kropstav og Endestav kun en utydelig Indbugtning. Kropstaven smukt buet, 3 Gange saa lang som Endestaven; denne er bøjet lidt udad, 3-delt i Spidsen, den mellemste Spids længst. (Miller angiver, at den ender udelt.) Tværstavene vinkelbøjede, idet de først er rettede fremad og saa pludselig bøjer ind mod Midtlinien; den sidste Del er noget fortykket, uden Torne i Spidsen. Den ene Tværstav (paa Ventral- og Dorsalsiden) "med en lang, fremadrettet Torn omtrent der, hvor den bøjer sig. Undertiden kan der ogsaa være en lille Torn paa den anden Stav (Fig. 5 b). Det er ikke Tværstaven paa samme Side baade paa Dorsal- og Ventralsiden, der. har Tornen. Længde: 0,3mm, Parve: En sort Pigmentplet i Bagenden, og én der, hvor Processernes Stave udgaar fra Kropstaven; bageste Lateralprocesser med en sort Pigmentplet paa Midten og én ved Spidsen. Iøvrigt gennemsigtig, Maven ikke grøn. — Findested: Marseille, Nizza, Triest (Miller), i Februar— Marts og om Efter- 78 aaret. Ved Skotland og ved Nordamerika (Labradorstrømmen) (?) i Juli. Plankton-Expeditionen. Den unge Ophiur, der ser meget ejendommelig ud paa Grund af sine store, kloformede Pigge, ligger symmetrisk til Larven; hos de andre Larver, hvor Udviklingen er kendt, ligger Ophiuren usymmetrisk. Allerede Miller erkendte, at denne Larve hører til Ophiothrix Fragilis. Lidt usikker kan maaske Henførelsen til denne Art synes, da i hvert Fald endnu en Ophiothrix-Art, nemlig O. echinata M. & Tr., forekommer i Adriaterhavet, hvor Miller har studeret Larven; (han har ikke klækket den). (0. alopecurus Lym., som Graeffe (44) opfører blandt Echinodermerne fra Triest-Bugten, er næppe en selvstændig Art, men synonym med O. fragilis. (Koehler 56)). Fundet af denne Larve ved Skotlands norvestlige Kyst, hvor kun O. fragilis findes, bekræfter imidlertid Millers Tydning. (0. Liitkeni W. Thoms. findes først nede ved Irlands Sydvest-Kyst, saa den kan sikkert ikke komme i Betragtning her). Ziegler (128) har klækket Larverne af 0. Fragilis, men afbilder kun de yngre Stadier, og Skelettet tegnes ikke tilstrækkelig nøj- agtigt, saa man faar derved ingen Bekræftelse påa, at Miillers Tydning er rigtig — men heller ikke det modsatte. Om O, échinata skriver Graeffe (44): »Larveformen, lignende, men forskellig fra Ophiothrix fragilis, er hidtil ikke iagttagen her." Desværre giver han ingen Beskrivelse af denne Larve, der saa vidt mig bekendt aldrig er bleven afbildet eller beskrevet. Heller ikke giver Graeffe Oplysning om, hvorfra han kender den. Apostolidés (Op. cit.) har studeret de første Udviklingsstadier af Ophiothrix versicolor (= fragilis) og er kommen til højst mærke- lige Resultater. Han har, som ovenfor omtalt (p. 65), ved kunstig Befrugtning faaet ,,un nombre incalculable des larves'";: Paa PI, XT Fig. 15 afbilder han en Larve, hvor de bageste Lateralprocesser lige er komne frem; denne anser han for en fuldt udviklet Larve. »Å ce moment tout le développement extérieur est presque accompli. Cette forme singulidre ne continuera plus å s'augmenter, mais peu 79 å peu å se dégrader jusqu'au moment de se disparition. Cette forme ne présente que deux brås, et nous avons raisons de prétendre, que jusquw'å la fin du développement de 1'animal il continuera å en étre ainsi”. Imidlertid giver han ingen nærmere Fremstilling af disse »Taisons", — Men kun faa af Larverne har antaget denne Form. »Les neuf dixiémes présentent une forme plus ou moins arrondie, qui continue å vivre, et dans laquelle nous avons suivi le déve- loppement complet de 1V'animal". — ,,Å peine une seule fois nous avons vu une larve possédant quatre bras et les indices d'un certain nombre d'autres. Dans une péche pélagique généralement on rémar- que des formes compliquées; mais en tout cas ces appendices mul- tiples ne paraissent étre d'aucune nécessité, car nous avons vu des Ophiures bien développées dans les formes les plus simples". Det er meget kedeligt, at han ikke har givet Afbildninger af denne mærkelige dobbelte Udviklingsmodus. Det er ganske vist en egen Sag at sige, åt det er urigtigt, dette med de simple Larveformer, da han jo to Gange udtrykkelig siger, at han har fulgt Udviklingen af dem. Dog viser hele det citerede Stykke — saa -vel som hele hans Afhandling — en saa ualmindelig Kritikløshed, at det vel nok kan forsvares at forholde sig tvivlende overfor den ,,dobbelte Ud- viklingsmodus', indtil der kommer Bekræftelse derpaa fra anden Kant. Denne dobbelte: Udviklingsmodus, mener nu Apostolidés, »évite beaucoup d'erreurs", giver Nøglen til Forstaaelsen af de Vivipare Ophiurers Larveformer og viser, at Millers ,,brune Ophi- Urlarve fra Triest" ogsaa hører til Ophiothrix fragilis, saavel som den typiske Pluteus-Larve. Han citerer det Stykke, hvor Miller taler om denne brune Ophiurlarve og en anden Ophiur- larve fra Nizza (V. Abh. p. 20. Taf. VI. Fig. 1—5) og tilføjer saa: ,,Comme on voit dans le passage, Miller a vu le développe- ment de Vanimal dans une larve, qui possédait seulement deux bras. — Sans aucune doute cette forme (Fig. 5, Larven fra Nizza) et Vautre, semblable å un coeur (Fig. 1—4, Larven fra Triest), appartiennent å la méme éspåce". Derimod maa indvendes: 1) at Miller slet ikke angiver at have set Udviklingen af en Larve 80 med kun to Processer. Han har kun set et Exemplar af ,,Larven fra Nizza", og det var saa vidt fremskredet i Udviklingen, at »von den Armen der Larve waren nur zwei noch sichtbar"; men deraf kan man dog ikke slutte, at Larven aldrig har haft mere end to Processer; det gør Miller heller ikke. 2) Larven fra Nizza kan næppe være identisk med den fra Triest, skønt Miller selv synes at formode det. Den første har nemlig 2 parallele Kalkstave i de bageste Lateralprocesser, et Forhold, der ikke kendes hos nogen anden Ophiurlarve; hos Triester-Larven er der, som sædvanligt, kun en enkelt Stav. Apostolidés' For- modning, at en af disse Larver skulde høre til O. fFragilis, synes at være umulig — endsige at de begge skulle høre dertil. 6. Ophiopluteus robustus n. sp. Tavle IM. Fig, 3—4. Forreste Tværsøm lige, Hjørnerne kun bøjede meget lidt nedad, naar ikke den bageste Tværsøm, der er svagt buet. Frontalfeltet lille, indskrænket til Siderne. Bagenden omtrent "/5 af hele Lege mets Længde. Postoralprocesser kun halvt saa lange som Kroppen — paa det eneste foreliggende Exemplar; da det imidlertid er temmelig ungt, vil formodentlig disse Processer, saa vel som bage- ste Dorsal- og forreste Lateralprocesser være noget længere hos de fuldt udviklede Larver. Bageste Dorsalprocesser divergerer stærkt, saa lange som Postoralprocesserne. Forreste Lateralprocesser 3/4 saa lange som Kroppen, divergerer svagt. Bageste Lateralpro- å cesser divergerer stærkt, synes at være meget lange; de var af- | brudte paa Præparatet. Alle Processer smalle og runde. i Skelettet. ' Alle Stave simple. Bageste Lateralstave med ganske enkelte Torne paa Indersiden, alle de andre Stave glatte. Mellem bageste Lateralstav og Kropstaven en ret tydelig Indbugtning; | Endestaven meget utydelig afgrænset fra Kropstaven. Denne er meget smukt buet, lidt mere end dobbelt saa lang som Endestaven, der er 3-delt i Spidsen og lidt udadbøjet. Spidserne af Ende stavene berører hinanden; det Rum, der begrænses af Endestave og Tværstave, meget lille, ovalt. Tværstavene meget korte, brede 81 i Spidsen, ender uden Torne. Påa den ene Tværstav sidder en lille fremad (udad?) rettet Torn. Skelettet i det hele taget meget kraftigt, særlig Hovedstavene. Længde: 0,2mm, Farve ukendt. — Findested: i Nærheden af den brasilianske Kyst. Plankton-Expeditionen. Synes at være. nær” beslægtet med Ophiothrix-Larven, men iøvrigt kan man vanskelig have nogen Mening om, hvortil den hører, 7. Ophiopluteus compressus n. sp. Tavle II. Fig. 6—8. Begge Tværsømmene stærkt buede, særlig den forreste, hvis Hjørner dog ikke naar til den bageste Tværsøm. Frontalfeltet lille, indskrænket til Siderne. Bagenden c. 7/5 af hele Legemets Længde. Postoral- og bageste Dorsalprocesser stærkt divergerende, forreste Lateralprocesser omtrent parallele; alle dobbelt saa lange som Le- gemet hos fuldvoxne Larver, kun lidt længere end Legemet paa yngre Larver. Forreste Lateralprocesser naar lidt højere op end de to andre Par. Bageste Lateralprocesser svagt divergerende, henimod Spidsen bøjede lidt udad, 3//2 Gange saa lange som Le- gemet, påa yngre Larver kun 2 Gange saa lange; alle Processer smalle og runde. Skelettet. Alle Stave simple. Bageste Lateralstav tem- melig stærkt besat med smaa Torne, ikke blot paa Indersiden; Stavene til de øvrige Processer glatte, kun med enkelte Torne paa den nederste, i Kroppen liggende Del. En tydelig Indbugtning mellem bageste Lateralstav og Kropstaven, en meget utydelig mel- lem Kropstav og Endestav. Baade Kropstav og Endestav ganske lige og glatte, den sidste 3-delt i Spidsen. Tværstavene meget karakteristiske, først rettede skraat fremad, derpaa bøjede ind mod Midtlinien; det sidste Stykke fladt, uregelmæssig ud- bredt, uden Torne i Spidsen, hvorimod der i Reglen sidder et Par Smaatorne ved Ombøjningen. — Ogsaa hos denne Larve fandtes en Misdannelse, idet der hos et Exemplar var to Par Tvær- stave paa Dorsalsiden, og kun et Par paa Ventralsiden. Længde: 0,5mm Farve: Bageste Lateralprocesser med 4 sorte Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1898. 82 Pigmentpletter, hvoraf den største findes ved Spidsen; hos yngre Exemplarer findes kun 2—3 Pletter. Iøvrigt er Farven ukendt, da Dyret ikke er iagttaget levende. — Findested: Skagerak, Kat- tegat, Øresund. — April—Maj. Maaske turde man formode, at denne Larve hører til Ophkio- coma nigra. I Kattegat og Øresund findes kun Ophioglypha tex- turata, robusta, affinis og Sarsii, Amphiura filiformis, Chiajei og squamata; Ophiopholis aculeata og Ophiocoma nigra. Da Larven ikke viser nogen videre Lighed med Ophioglypha texturata eller O. albida-Larven, hører den vel næppe til nogen Ophioglypha-åArt. Til Amphiura kan den ogsaa næppe høre, da — som det vil fremgaa af det følgende — Ophiopluteus bimaculatus og beslægtede synes at høre dertil. Der bliver da kun Opkiocoma tilbage. Den af Miller ved Helgoland fundne Larve, som han afbilder påa Taf. IL Fig 7. I. Abh., hører muligvis til denne Art. Efter Figuren lader det sig ikke afgøre, og Texten giver kun den Op- lysning, at den var sart violet farvet, og at den var dobbelt saa stor som ,,Pluteus paradoxus". Dette stemmer rigtignok ikke med den Formodning, at de er identiske; O. compressus er nemlig ikke længere (i Kroppen) end O. albida-Larven. Miillers Larve fandtes om Efteraaret. — Spørgsmaalet kan ikke afgøres uden Undersøgelse af levende Materiale. ==. Kropskelettet danner et tomasket Kalknet påa hver Side. 8. Ophiopluteus bimaculatus (Miiller.) Pluteus bimaculatus. Miller. Joh Muller: V. Abhandk op 2 "Taf T-SV, Metschnikoff (80). p. 21. Taf. V. Fig. 1, 4—14. Taf. VI— VI Agassiz. Selections. PILIV. Fig. 27-—34. Tværsømme kun svagt bøjede, den forreste mest; Hjørnerne naar ikke ned til den bageste Tværsøm. Frontalfeltet indskrænket til Siderne. Bagenden !/5 af hele Legemets Længde. Postoral- 83 og bageste Dorsalprocesser tydelig divergerende, forreste Lateral- processer omtrent parallele; alle kun lidt længere end Kroppen, Postoralprocesserne de længste; alle disse naar omtrent lige højt op. Bageste Lateralprocesser stærkt divergerende, henimod Spidsen bøjede noget udad; hos yngre Larvér er de c. 2 Gange saa lange som Kroppen, hos ældre meget længere. Den nøjagtige Længde angives hverken af Miller eller Metschnikof f, og paa Figurerne tegnes disse Processer ikke i hele deres Længde. Ogsaa de andre Processer bliver formodentlig noget længere hos ældre Larver. Alle Processer smalle og runde. Skelettet. Alle Stavene usammensatte. Bageste Lateralstav paa Indersiden besat med temmelig stærke Torne, der sidder med regelmæssige Mellemrum, og hvis Spidser er bøjede fremad. Stavene i de andre Processer glatte. Kropskelettet er hos denne og de følgende 3 Arter ejendommelig bygget, idet der paa hver Side af Kropstaven gaar en med denne parallel Stav, som forbinder Tværstavene med den nederste Del af Postoralstaven (Ventralsiden) og den forreste Lateralstav (Dorsalsiden). Derved dannes paa hver Side af Kroppen et tomasket Kalknet. (Textfigur 7—8). Bageste Lateralstav og Kropstav ikke afsatte fra hinanden ved nogen Ind- bugtning; mellem Kropstav og Endestav er en svag Indbugtning tilstede. Endestaven, der er saa lang som eller lidt længere end Kropstaven, er tvedelt i Spidsen, bøjet lidt udad. Tværstavene korte, rettede næsten lige indad, uden Torne i Spidsen. Der, hvor de støder sammen, sidder en kort, udelt, udad rettet Stav eller Torn. Efter Miller's Figurer synes den at sidde imellem En- derne af Tværstavene, efter Metschnikoffs Figurer synes den at sidde paa den ene Tværstav; (paa Taf. VI, Fig. 11 er der to Torne paa den ene Tværstav). — Længden angives ikke. — Farve: Maven grøn; en sort Pigmentplet paa hver Kropstav (deraf Navnet), ellers farveløs. — Findested: Triest. Juli, Efteraaret. Miller formodede først, at denne Larve hørte til Amphiura squamata, idet han fandt, at den Ophiur, der fremkom af Larven, mest lignede denne Art. (V. Abh. p. 14). Allerede paa næste 6t 34 Side kommer han med en Tilføjelse, hvori han erkender, at For- modningen er urigtig, da Å. squamata er vivipar. — For dog at have den Fornøjelse at kunne corrigere Miller en Gang, optræder Apostolidés (8) ivrigt mod denne” Formodning; Tilføjelsen paa næste Side har han aabenbart ikke set. Det var dog ellers ikke for meget forlangt, at han skulde have læst de 4 Linier med. For- øvrigt turde Millers Formodning være meget nær ved det rette. Det er nemlig meget sandsynligt, at denne Larve hører til en Amphiura- Art. Der er forskellige Grunde, der taler derfor. Hos den unge Ophiur sidder der paa hvert Mundhjørne 2 Papiller sammen. Dette findes netop hos Amphiura, men ikke hos nogen anden i det Adri- tiske Hav forekommende Ophiur. I det hele taget findes det kun hos Amphiura og mogle meget nær staaende Slægter. At Miiller finder, at den unge Ophiur ligner en Amphiura, turde ogsaa være af Betydning. — Af Vigtighed for dette Spørgsmaals Afgørelse er det endvidere, at der ogsaa i det nordlige Atlanterhav er fundet en Larve med samme ejendommelige Skeletbygning, nemlig O. ra- mosus. Man tør formodentlig antage, at disse Larver og ligesaa de andre med denne Skeletbygning er nær beslægtede og hører til samme Slægt. Kun 4 Ophiurslægter er fælles for Middelhavet og det nordlige Atlanterhav, nemlig Ophioglypha, Ophiocten, Ophiothrix og Amphiura. Af disse kan der ikke godt blive Tale om andre end Amphiura i dette Spørgsmaal. Ophioglypha- og Ophiothrix- Larven en kendt, og Ophiocten lever ikke i Adriaterhavet. Man kommer saaledes ogsaa ad denne Vej til at henføre denne Larve til Amphiura; formodentlig hører da ogsaa de øvrige Larver med denne Skeletbygning til Amphiura. ; Til hvilken Art af Amphiura man skal henføre O. bimaculatus, lader sig foreløbig ikke afgøre. Foruden A. squamata anfører Miller A. filiformis M. Tr. og A. Sundevalli M. Tr. (= 4. Chiajet Forb.) som forekommende i Adriaterhavet. Til én af disse to Arter hører Larven sandsynligvis, men til hvilken af dem, kan 35 ikke siges, da Artskaraktererne endnu ikke er udviklede paa de unge Ophiurer, Miller afbilder. 9. Ophiopluteus similis n. sp. Tavle IIL Fig. 9—10. Tværsømmene lidet bøjede, Hjørnerne af den forreste Tværsøm naar ned til den bageste Tværsøm. Frontalfeltet tydeligt i hele Bredden, men meget kort. Bagenden kun !/1 af hele Legemets Længde. Postoral- og bageste Dorsalprocesser 27/3 Gange, forreste Lateralprocesser 2 Gange saa lange som Kroppen, alle divergerende ; Bageste Lateralprocesser stærkt divergerende, henimod Spidsen bøj- ede lidt udad, 9 Gange saa lange som Kroppen. Alle Processer smalle og runde. Skelettet. Alle Stavene usammensatte. Bageste Lateralstav er paa Indersiden besat med temmelig stærke Torne med fremad- bøjet Spids, som sidder i regelmæssige Afstande; paa Ydersiden er de glatte. Kropskelettet som hos O. bimaculatus; en tydelig Indbugtning mellem Kropstav og bageste Lateralstav, ligesaa mel- lem Kropstav og Endestav. De 3-delte Spidser af Endestavene berører næsten hinanden, idet Endestavene er bøjede lidt indad. Tværstavene korte, rettede omtrent lige indad, uden Torne i Spid- sen. Paa den ene Tværstav paa hver Side findes en kort, udelt Torn, paa Figuren (og Præparatet) er den rettet nedad, i Virkelig- heden er den vel rettet udad, som hos O. bimaculatus. Længde: 0,337m=, — Farve ukendt; ingen Pigmentpletter. — Findested: 192 20; ØL. 342 52” S. Br. — 1 Exemplar (v. Schott). Ligner meget 0. bimaculatus, hvorfra den navnlig adskiller sig ved Manglen af Pigmentpletter. Forskellen i Skeletbygningen synes at være meget ringe. Hører formodentlig ogsaa til en Amphiura-Art. 10. Ophiopluteus affinis n. sp. Tavle IIL Fig. 11—13. Forreste Tværsøm midt paa omtrent lige, Hjørnerne nedad- bøjede. Bageste Tværsøm var utydelig paa Præparatet. Frontal- feltet tydeligt i hele Bredden, gaar ualmindelig højt op langs de forreste Lateralprocesser. Bagenden "/7 af hele Legemets Længde. 86 Postoral- og bageste Dorsalprocesser omtrent 3 Gange saa lange som Kroppen, forreste Lateralprocesser lidt over 2!/2, bageste Lateralprocesser 3!/> Gange saa lange. Alle meget lidt diver- gerende; de 3 første Par naar lige højt op. Alle Processer smalle og runde. Skelettet. Kropskelettet som hos A. bimaculatus. Ba ge- ste Lateralstave meget ejendommelige, bestaar af to påralelle Stave, der ligger tæt sammen, kun ad- skilte ved en Fure. Den indre er den kraftigste, besat med temmelig store, regelmæssigt siddende Torne, hvis Spids er bøjet fremad; den ydre, svagere Stav er besat med meget mindre Torne, der ikke sidder regelmæssigt. (Tavle III, Fig. 13.)- De øvrige Stave usammensatte, . glatte. Kropstaven afgrænset fra bageste Lateralstav og Endestav ved ret tydelige Indbugtninger. Ende- staven lidt kortere end Kropstaven, svagt bøjet, 3-delt i Spidsen. Tværstavene lige, uden Torne i Spidsen. Paa den ene paa hver Side sidder en lang, (sandsynligvis) udadrettet Torn eller Stav: den ene er 2-delt i Spidsen, den anden har kun en Antydning af en Tvedeling. (Formodentlig er disse Stave i Virkeligheden ens.) Længde 0,6"= Farve ukendt. — Findested: Sargasso-Havet. (Plankton-Expeditionen). — 1 Exemplar. — Formodentlig ogsaa en Amphiura-Larve. 11. Ophiopluteus ramosus n. sp. Tavle III. Fig. 14 a. b. Begge Tværsømme omtrent lige; Hjørnerne af den forreste bøjede lidt nedad, men naar ikke bageste Tværsøm. Frontalfeltet tydeligt i hele Bredden, naar ikke højt op ad Siderne paa for- reste Lateralproces. Bagenden c. 7/7 af hele Legemets Længde. Alle Processer lidt divergerende, forreste Lateralprocesser omtrent parallele. Postoral-, bageste Dorsal- og forreste Lateralprocesser omtrent 4 Gange, bageste Lateralprocesser 6 Gange saa lange som Kroppen. Alle Processer smalle og runde. Skelettet. Kropskelettet som hos 0. bimaculatus. Bageste Lateralstave paa begge Sider uregelmæssig besatte med smaa SEES REE EET REERE E E ENE EEEEE EEET rE rE M FUN TA NEGER SE LET KEE NE TEDE 87 Torne, de øvrige Stave i Processerne besatte med smaa Torne, der sidder temmelig regelmæssigt overfor hinanden (Fig 14 b). Krop- staven ved en lille Indbugtning afgrænset fra den bageste Lateral- stav og Endestaven, ved den øvre Ende forsynet med en stærk Torn paa Ydersiden. Endestavene lidt længere end Kropstavene, stærkt convergerende bagtil, saa Spidserne omtrent støder sammen. Spidserne deler sig i mange smaa, uregelmæssige, tornede Grene. Tværstavene rettede næsten lige indad, ender med brede, flade, uregelmæssig takkede Grene. Ingen udad- eller fremadrettet Stav i Spidsen (eller mellem Spidserne). Længde: 0,7=m, Farve ukendt. Findested: Nordlige Atlanterhav, S. for Island. April. (Hartz). Sandsynligvis Larven til en af Amphiura-Arterne i det nordlige Atlanterhav. b'.… Med ,,Epauletter" eller en ringformet Finresnor om Bagenden. 12. Ophiopluteus Henseni n. sp. Tav. IV. Fig. 1. Forreste Tværsøm meget stærkt bøjet, Hjørnerne gaar langt nedad, naar dog ikke bageste Tværsøm; denne næsten lige, kun svagt bøjet paa Midten. Frontalfelt ualmindelig stort, synligt i hele Bredden. Postoral- og bageste Dorsalprocesser lidet diver- gerende, c.1!/3 saa lange som Kroppen; forreste Lateralprocesser lidt convergerende, lidt over Z/4 saa lange som Kroppen. Postoral- processerne naar højest op. Bagenden af Legemet er meget bred, saa de bageste Lateralprocesser sidder ligesom paa et Skaft; de divergerer temmelig stærkt, er omtrent dobbelt saa lange som Legemet. Fimresnoren er ved Basis af de bageste Late- ralprocesser stærkt fortykket og danner et Par frem- trædende Folder, en Slags ,,Epauletter". Alle Processer smalle og runde; Fimresnoren fortykket i Spidsen af dem, saa de ender ligesom med en Knop. Skelettet ukendt. Længde: ver, Farve ukendt. Findested: Nær ved Bermudas-Øerne. (Plankton- Expeditionen). 1 Exemplar. 88 Til hvilken Ophiur denne meget ejendommelige Larve hører, kan man foreløbig ingen Anelse have om. »Fimreepauletter! kendtes hidtil kun hos Echinidelarver. Om de hos denne Larve forekommende Dannelser er homologe med disse, turde være tvivl- somt. For det første var det ikke til at se tydeligt paa Præparatet, i hvilket Forhold de staar til Fimresnoren: om det er en stor i Fold paa hver Side (hvilket jeg formoder, det er), eller om det er | É et bredt Baand, der gaar bag om Processen og forbinder Fimre- snorene paa dens Sider. Sikkert er det i alt Fald, at den hænger sammen med Fimresnoren, For det andet synes det mig, trods de i Litteraturen foreliggende Angivelser, ikke at være bevist, at Echinidelarvernes ,,Epauletter" opstaar som Udbugtninger fra Fimre- snoren. Hvis de ikke gør det, kan de ikke være homologe med de beskrevne Dannelser hos O. Henseni. 183. Ophiopluteus coronatus n. Sp: Tav.- IV, Fig. 2. Forreste Tværsøm temmelig stærkt buet, Hjørnerne naar ned til den bageste Tværsøm; denne er ret stærkt buet paa Midten, omtrent lige ved Siderne. Frontalfeltet tydeligt i hele Bredden, men kort. Postoral- og forreste Lateralprocesser næsten parallele, bageste Dorsal- og bageste Lateralprocesser svagt divergerende. Postoral-, bageste Dorsal- og forreste Lateralprocesser omtrent 11/2 Gang saa lange som Kroppen; de sidste naar højest op. Bageste Lateralprocesser lidt over 3 Gange saa lange som Kroppen, bøjede udad henimod Spidsen. Alle Processerne smalle og runde, lidt ud- bredte i Spidsen, Fimresnoren dog ikke fortykket. Bagenden af Legemet omgiven af en ringformet Fimresnor, der ikke staar i Forbindelse med den egentlige Fimresnor. Skelettet ukendt. Længde 0,67m, Farve ukendt. Findested: Shetlandsøerne (Vanhåffen). ai hvilken Ophiur denne smukke Larve hører, kan man fore- løbig ingen Anelse have om. Fimresnoren om Bagenden er noget hidtil ukendt blandt Echinodermlarverne; i det følgende beskrives noget lignende hos et Par Echinidelaryer (Echinopluteus coronatus 89 og E. Théelii). Det eneste, hvormed man kan sammenligne denne Fimresnor, er den helt fimreklædte Bagende hos Ophiopluteus af Ophioghypha albida (og hos O. Metschnikoffi). b. Processerne lidet udviklede eller mangler helt. £.. Pluteus-Formen endnu tydelig. 14. Ophiopluteus Metschnikoffii Mrtsn. (Textfig. 9a). Metschnikoff (80) p.31. Taf. XII. Fig. 4—5. Fimresnoren ufuldstændig; paa Forenden af Legemet ses to fimreklædte Ectoderm-Fortykkelser, der maaske repræsenterer forreste Tværsøm eller forreste Lateralprocesser. Paa de bageste Lateral- processer er Fimresnoren tydelig; disse er meget korte, kun omtrent 1/5 saa lange som Legemet. Bagenden fimreklædt. Skelettet er rudimentært (Fig. 9a.), kun Hovedstaven ret vel udviklet. Endestaven halvt saa lang som Kropstaven, udelt i Spidsen; foroven er den bøjet lidt udad, saa der bliver en lille Indbugtning mellem Endestav og Kropstav. Derimod gaar Kropstav og bageste Lateralstav uden nogen Indbugtning over i hinanden. Postoral- og forreste Lateralstav repræsenterede ved to korte, lige Stave, der staar omtrent vinkelret paa Hovedstaven. Tværstavene 9.a. Den ene Halvdel af Skelettet af Ophiopluteus Metschni- ig her Metschnikoff. 80. Taf. XII. Fig.5a). b. Det samme af Ophiopluteus Claparédei; (efter Claparéde (22). Taf.I. Fig. 12). a. Postoralsta e. Kropstav. b. Bageste Tia f.. Tværstav. d. Forreste Lateralstav. g. Endestav. 90 rettede skraat bagud, naar næppe sammen i Midten; uden Torne eller lignende i Spidsen. Længde: 0,27" (efter Figurerne at dømme). Farve: lysebrun, Maven rødlig. Findested: Spezia. Maj— Juni. (Metschnikoff). At denne Larve ikke udvikler sig til større Fuldkommenhed i Henseende til Larveskikkelsen (Pluteus-Formen), fremgaar deraf, at Hydrocoelet allerede er vidt udviklet paa de af Metschnikoff afbildede Exemplarer. Vi har altsaa her at gøre med en Larve, der (af ukendte Grunde) er i Færd med at opgive den typiske Larveform. At det er en rudimentær og ikke en primitiv Larve- form, viser Skelettet, idet der endnu findes Antydninger af de ty- piske Dele af Ophiopluteus-Skelettet. Hos den følgende Art er Re- ductionen dreven langt videre. Til hvilken Ophiur denne Larve hører, lader sig næppe for- mode. Metschnikoff mener, den er beslægtet med den af Miller beskrevne ,,brune Ophiur-Pluteus" fra Triest (V. Abh. p. 20. Taf. VI. Fig. 1—4), men fremhæver selv, at man intet bestemt kan sige derom, da Angivelserne om denne er meget ufuldstændige. De indre Organer er ikke tegnede med; man kan ikke sige med Sikker- | hed, om det virkelig er en rudimentær Pluteus-Form, eller om det kun er yngre Stadier af en Larve med den typiske Form. Skelettet tegnes ogsaa forskelligt i alle 4 Figurer, Med denne Larve er der intet videre at gøre, før der foreligger nærmere Undersøgelser over den. Endvidere mener Metschnikoff, at hans Larve ,,ligner | sandsynligvis meget den af Miiller i Nizza fundne brune Plu- teus med Stjærnen og med kun 2 Arme", d.v.s. V. Abh. Taf. VI. Fig.5. Det er næppe sandsynligt... Denne Larve udmærker sig nemlig ved, at de bageste Lateralprocesser indeholder hver to parallele Kalkstave, hvilket fremgaar baade af Millers Text og af hans Figurer. 15. Ophiopluteus Claparédei Mrtsn. (Textfig, 9, b). Claparéde (22) p.7. Taf.1. Fig. 1115 å Fimresnoren utydelig. ,,Quer um das Thier lief ein hervorra- ; ST gender Wulst in der Æquatorialgegend herum, der den Leib in eine obere und eine untere Hålfte theilte, und auf der Bauchflåche viel erhabener als auf der Rickenflåche erschien. Auf der Bauch- fliche bildet der Querwulst ein scharfes Gesims, worunter eine dreieckige Offnung, der Mund, in der unteren (d. v. s. øvre — han vender op og ned paa Dyret) Hålfte zu liegen kommt. Sonst be- merkte ich auf der Hautoberflåche nur noch dichte, an den finf Kørperecken sitzende Wimperbischel". Af Processerne er der kun svage Antydninger af bageste Lateralprocesser. ,,Ein schenkelloser Pluteus" siger Claparéde. Skelettet bestaar kun af to ganske lige Stave (Fig. 9.b.), der er lidt udbredte og svagt delte i Bagenden; de repræsenterer Hovedstavene. Længde ikke angiven. Uigennemsigtig. Findested: St. Vaast. Denne Larve er endnu mere rudimentær end den foregaaende; ogsaa her er Hydrocoelet vidt udviklet, saa man kan være sikker påa, at den ikke naar meget videre i Henseende til Uddannelsen af Larveskikkelsen. Formodentlig er den nær beslægtet med O. Metschnikoffii, men iøvrigt kan man ingen Formodning have om, til hvilken Ophiur den hører. Pluteus-Formen ikke til at erkende; ormformede Larver. De 3 følgende Larve-Arter lader sig foreløbig ikke henføre til Pluteus-Formen. Der er ingen Fimresnor uddifferentieret. Hos Ø. elongatus fandt Krohn undertiden, foruden mindre Kalkaflejringer, over hvis Form og Fordeling han ikke blev klar, en stærk, lige Kalkstav, der naaede ud i begge Ender, og som synes at maatte tydes som et rudimentært Larveskelet. Højst mærkeligt er det, at denne Stav var uparret. Det synes at umuliggøre en Afledning af disse Larver fra den typiske Pluteus-Form, hvis Skelet jo altid bestaar af to symmetriske Dele; selv” hos den vivipare Amphiura squamata finder man endnu et bilateralt-symmetrisk Larveskelet. Jeg skulde tro, at der ved nærmere Undersøgelse vil vise sig at være et bilateralt-symmetrisk Skelet ogsaa hos disse Larver. Hvis der ikke er det, kan disse Larver næppe afledes af den sædvanlige Pluteus-Form. Det vilde føre til, at der var to forskellige Larve- typer blandt Ophiurerne, hvoraf synes at maatte følge, at Ophiurerne 5 skulde have en diphyletisk Oprindelse, hvilket forekommer mig åt være en ganske urimelig Tanke. Indtil videre maa jeg antage, ad disse Larver ogsaa vil kunne afledes af den sædvanlige Pluteus- i Form. De kaldes derfor ogsaa Ophiopluteus, skønt der intet er, som minder om en typisk Ophiopluteus. E 16. Ophiopluteus Krohnii Mrtsn. Krohar (60) 9.869." Taf SIV. B. Fig 158) i Formen lidt langstragt; den ene Ende lidt tilspidset og af- Å rundet, den anden bredt afstumpet. ,,Dens Overflade er tæt besat med yderst fine Cilier, ved Hjælp af hvilke den, stadig drejende sig om sin lange Akse, svømmer temmelig rask om i Vandet". — e »I Omdannelsen til Stjernen deltager først kun den massivere, E under Svømningen bagud rettede Del af Larvelegemet, den øvrige Del bliver først bagefter opbrugt, svinder saaledes stedse mere og gaar tilsidst helt ind". Skelettet ukendt (eller mangler ?). Størrelse: c. !/omm, Farve: hvid. Findested: Funchal (Madeira). November— Januar (Krohn). Ukendt, til hvilken Ophiur den hører. 17. Ophiopluteus elongatus Mrtsn. Krohn (69) p.373. Taf. XIV. B. Fig. 4. Se Ligner i Begyndelsen den foregaaende, afset fra, at den Øl bredere, under Svømningen bagud rettede Ende er gulrød eller bøj- | rød farvet. Men snart strækker den sig i Længden, meget mere end den foregaaende Art, og voxer, naar det første Anlæg til Stjernen optræder, endnu en Strækning udenfor denne. »Saaledes i kommer det, at man endnu i et senere Stadium ser Enbryondl FE rage frem over Randen af den nu pentagonale Stjerne i Form af to ulige lange Vedhæng, hvoraf det sidst fremkomne kortere er | rettet bagud under Svømningen", n 93 Om Skelettet siger Krohn: ,,I Embryonet lod sig under- tiden, foruden mindre Kalkaflejringer, over hvis Form og Fordeling jeg ikke er bleven klar, tydelig skelne en lige, stærk Kalkstav, der naaede ud i begge Ender". Noget mindre end foregaaende Art; Størrelsen angives ikke nærmere. Findested: Funchal (Madeira). November—Januar (Krohn). Ukendt, til hvilken Ophiur den hører. 18. Ophiopluteus annulatus Mrtsn. » Wurmførmige Asterienlarve" Miller. Joh: Milber;v JIL-Abhandl ip 262 Taf: VE" Fig 8125 Taf. VII. Fig. 1—4. ø i IV. Abhandl. p. 40. VI ” Taf. I. Fig. 15—16. ” D (94) p. 88. AÅgassiz. Selections. Pl. VI. Fig. 47—48. Legemet ormformet, fladt, afrundet for og bag, ved 4 Tvær- furer paa Rygsiden delt i 5 Segmenter, hvoraf 2det og 3dje er de største. Det sidste Segment er saa kort, at det kun kan ses tyde- lig bag fra; det er indtrykt og mørkt i Midten. Om her er en Aabning, kunde ikke afgøres. Furerne taber sig paa Undersiden. Fimresnor eller Fimrekranse findes ikke. Længde: 0,6mm (3/49). Farve: Oversiden brun-violet, stærkt pigmenteret og mørk. Under- siden farveløs indtil 4de Segment, derfra farvet som Oversiden. (I IV Abh. p. 40 siger Miller, at Dyret er gulbrunt farvet). Uigennem- sigtig. Findested: Triest. Efteraaret. (Miller). Først mente Miller, at det var en Asteridelarve, senere (95 p. 47) finder han, at den dog stemmer bedre med Ophiurerne (særlig Endetentaklerne). Krohn (69) fremhæver med Rette, at de af ham opdagede Ophiurlarver gør det ,,mere end sandsynligt", at Millers »Wurmfårmige Asterienlarve" er en Ophiurlarve. Miller er tilbøjelig til at antage, at den i tidligere Stadier er omgiven af Fimrekranse; det er næppe sandsynligt, at dømme efter de af Krohn iagttagne omformede Larver. Til hvilken Ophiur den hører, kan man næppe have nogen Mening om. 94 I denne Oversigt er ikke alle de af Muller beskrevne og af- bildede Ophiurlarver medtagne, idet de foreliggende Oplysninger for adskilliges Vedkommende er for mangelfulde, til at man kan karakterisere dem nogenlunde tilstrækkeligt. Disse ikke opførte Larver er følgende: 1.1 Abh pp: 9) Taf. IL LFig7. Miller angiver, at:den FR Form og Skelet nøje ligner ,,Pluteus paradoxus" bortset fra, at Processerne divergerer meget mere og er meget længere og tyndere; det maa dog ikke tages for strængt med denne Lighed, da Miilller den Gang kun kendte ,,Pluteus paradoxus" og altsaa g vanskelig kunde have nogen ÅAnelse om Artskaraktererne hos Ophiur- larverne. Den bageste Del af Skelettet er unøjagtig tegnet. Muligvis er den identisk med Ophiopluteus compressus. Helgoland. Efteraaret. i 2. VI. Abh. p. 34. Taf. VII. Fig. 5—6. De afbildede Larver er allerede vidt fremskredne i Udviklingen, saa kun de bageste i Lateralprocesser er hele endnu; disse er runde, i Spidsen for tykkede og rødt farvede. Bageste Lateralstave paa begge Sider uregelmæssig tornede. En skarp Indbugtning mellem Kropstav og bageste Lateralstav. Den bageste Del af Skelettet ikke tydelig nok afbildet. Den unge Ophiur har en stor rød Plet midt påå Ryggen. Triest. Sommeren. Miiller mener, at Ophiolepis Sundevalli M. Tr. (== Amphiura Chiajei Forb.) kommer i Betragtning ved Tydningen af denne Larve, da den ogsaa er rød paa Ryggen. Efter det ovenfor fremstillede (under O. bimaculatus) kan denne Tydning næppe være rigtig. For øvrigt turde denne Larve være let at genkende. 3. IV. Abh. Taf. V. Fig. 11—12. Kun en ganske ung Ophiur; : uden Spor af Larverester. Ved Iagttagelsen af den ovenfor omtalte Larve kom Miller til den Antagelse, at disse to er identiske Efter Figurerne at dømme er det næppe rigtigt, da Stjernen er af ret forskellig Form — dog er det næppe Umagen værd at gøre ' nøjere Overvejelser over dette Spørgsmaal; noget Resultat kommer | man alligevel ikke til. 95 4. V. Abh. p. 20. Taf. VI. Fig.1—4. , Den brune Ophiur- Pluteus fra Triest". ,,Denne Larve er set meget ung, da den kun kunde være faa Dage gammel og først havde en hjærteformet Skik- kelse", siger Muller. Man kan altsaa ikke af det lidt udviklede Skelet slutte, at den hører til de rudimentære Larveformer og er beslægtet med Ophiopluteus Metschnikoffii og O. Clapartdei. Apo- stolidés' Tydning af den er omtalt under Ophiopluteus af Ophio- thrit fragilis. 5 OV; Abh p. 20,. Taf NI Fig. 5, Muller formoder, at denne Larve er identisk med den foregaaende. Det er næppe rimeligt; den udmærker sig nemlig ved at have to parallele Stave, uden nøjere Forbindelse indbyrdes, i de bageste Lateralprocesser, men dertil er der intet Spor hos den foregaaende. Nizza. I III. Abh., Taf. VII. Fig. 9—11 afbilder Muller en Larve, om hvilken man ikke blot ikke kan sige, om det er en Ophiur- eller en Asteridelarve, men overhovedet ikke om det er en Echino- dermlarve eller maaske en — Gople. Da hverken Miller eller — saa vidt mig bekendt — nogen anden senere har undersøgt den, maa man indtil videre lade dette problematiske Dyr ude af Be- tragtning. (Nizza). "Blandt Plankton-Expeditionens Ophiurlarver er der ikke faa, der er absolut ubestemmelige, fordi Skelettet er opløst. Som det fremgaar af de foregaaende Beskrivelser, er de fleste Ophiur-Larver kun til at kende paa Skelettet; kun hvor der er ganske særlige Ejendommeligheder ved Formen, kan der være Tale om at kende dem, selv om Skelettet er opløst; saaledes Ophiopluteus af Ophio- glypha albida, Ophiopluteus Henseni og O. coronatus. Fra en Fangst ved Bermudas-Øerne er der nogle Exemplarer af en Ophiur- larve, hvis Form er ret ejendommelig, og som maaske vil kunne genkendes, skønt Skelettet er ukendt. Den er afbildet paa Tav. III. Fig. 15. Den minder i. Formen noget om Ophioglypha albida- Larven, men adskiller sig fra denne ved, at Processerne er smalle og runde.' Bagenden er ikke fimreklædt. Længde 0,27". Ved 96 Azorerne er taget en Larve, der synes at høre til samme Art, men den er for ung, til at man kan sige det sikkert. I flere af Plankton-Expeditionens Fangster forekommer ganske unge Ophiurer, der har gennemgaaet Forvandlingen, men endnu ikke har været sunkne til Bunds. At bestemme disse unge Ophiurer er indtil videre absolut umuligt; kun de unge Ophiothrix er særlig ejendommelige, saa man let kan kende dem (dog næppe til Art). db. Echinopluteus (Echinide-Larver). A. Almindelige Bemærkninger. Echinidelarverne er ejendommelige baade ved deres ydre Form og ved deres Skelet. Af Processerne er navnlig Postoral- og bageste Dorsalproces stærkt udviklede, den sidste dog ikke hos yngre Larver. De bageste Lateralprocesser, der hos Ophiurlarverne er saa stærkt udviklede og fremadrettede, enten mangler her eller er rettede skraat bagtil; sjælden er de stærkt udviklede. Præoralprocesser findes her altid (hos de voxne Larver), mangler altid hos Ophiur- larverne. Legemets Form er meget ejendommelig. "I Reglen er det noget sammentrykt fra Siderne; Analfeltet kommer derved til at staa noget skraat fremad, saa Miller kaldte det »Markise" påa Grund af den Lighed med en saadan, der fremkom, idet Dyret .orienteredes omvendt. Den forreste Del af Dyret, ovenfor den bageste Tværsøm er noget forlænget; Miller benævner den »Mundgestell", Frontalfeltet er tydeligt i hele Bredden. Fimresnoren frembyder ingen særlige Ejendommeligheder. Der- imod findes der hos nogle Echinidelarver, nemlig af Slægterne Echinus, Strongylocentrotus og Sphærechinus, ejendommelige Fimreapparater, de saakaldte ,,Epauletter", hvig Dannelse, i Forbindelse med eller uaf- hængigt af Fimresnoren, endnu synes mig at være uopklaret. Ifølge Agassiz (2) opstaar de som Udbugtninger paa Fimresnoren. Paa hans Figurer af Strongylocentrotus drøbachiensis- Larven findes imidlertid ingen »Epauletter"; hvad han betegner som sahdanne, er kun Fimresnorens Bugt imellem Postoral- og forreste Lateralproces. Så Si Selv paa hans Fig. 20 er der endnu ingen Fimre-Epauletter; For- tykkelserne paa Fimresnoren er ikke adskilte fra denne og kan altsaa ikke sammenlignes med de sædvanlige Epauletter. Dertil kommer endvidere, at den i Fig. 20 fremstillede Larve, den eneste af hans Figurer, hvor der muligvis (efter min Mening heller ikke her) kuude være Tale om Fimreepauletter, ikke kan være samme Larve som Fig. 1—18 og altsaa ikke hører til Strongylocentrotus drøbachiensis. Der kan da ikke lægges videre Vægt paa Agassiz'” Udsagn om Epauletternes Dannelse: ,,It is easy to follow them from their origin, when they are simply a thickening of the vibratile Chord ..., until they have passed through the successive stages represented in figs. 16, 17, 19, to attain the great size observed in fig. 20, when they appear in certain positions as having no connection whatever with the vibratile chord, and to have originated independently of the main chord". (Op. cit. p. 6.) Ifald det viser sig, at de opstaar som Udbugtninger fra Fimresnoren, maa de ovenfor omtalte Dannelser hos Ophiopluteus Henseni anses for ho- mologe dermed; i modsat Fald maa Epauletterne indtil videre anses for en Ejendommelighed for Echinidelarverne af de nævnte Slægter. De opstaar først hos noget ældre Larver. Hos et Par Larver, Echinopluteus coronatus og E. Théelii findes endog to Sæt Epau- letter, nemlig foruden de 4 sædvanlige ved Basis af Postoral- og bageste Dorsalprocesser et Par ved Bagenden. De sidste kan være helt sammenvoxne, saa de danner en Ring om Bagenden, ligesom det findes hos Ophiopluteus coronatus. Hos en Del Echinidelarver, nemlig Echinopluteus Miilleri, Larverne af Dorocidaris papillata, Arbacia, Sphærechinus og Spa- tangus purpureus findes der imellem Processerne, særlig ved Basis af Postoral- og bageste Dorsalprocesser, nogle Forlængelser af Krophuden, omgivne af Fimresnoren; de gaar under forskellige Navne: ,,Zipfel", ,,Wimpel" eller ,,Schirmlappen" (I. Miller), »åuricles" (Agassiz), ,epaulets" (Colton and Garman), ,auri- cular appendages" (Fewkes). Her kaldes de ,,Fimrelapper". De er ikke støttede af noget Skelet (se under Arbacia punctulata), Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1898. i 98 og de har intet at gøre med de sædvanlige Processer, hvilket Goette (41 p. 107) synes at mene. — Pedicellarier findes ofte hos ældre Larver, endnu førend den unge Echinide er saa vidt udviklet, at Larveformen er bleven ukendelig. Som Ophiurlarverne er ogsaa Echinidelarverne forsynede med et Skelet; men, som allerede i Begyndelsen fremhævet, kan der ikke være Tale om nærmere at homologisere de enkelte Skeletdele ( hos disse to Larveformer, alene af den Grund, at det dannes paa i saa forskellig Vis: hos den ene udfra to, hos den'anden udfra 5—6 Forkalkningscentra. Det maa anses for analoge Dannelser, der har ; udviklet sig uafhængig af hinanden. Noget Tegn paa særlig nært i Slægtskab mellem Ophiur- og Echinidelarverne er Skelettet altsaa ikke, som Apostolidés synes at mene (8 p. 201). ,,Cette forme de Pluteus (Ophiothrix fragilis) montre avec la plus grande évidence la proche parenté des Ophiures avec les autres Echinodermes, et surtout avec les Echinus. Cette idée présente encore quelque chose de remarquable, c'est que toujours en anatomie on cherche å prouver, que les Ophiures ne sont que des Asteries transformées. Ne serait- il pas plus rationel d'arriver par les formes embryonnaires å trouver un trait d'union, qui rapprocherait cet ordre de celui des Echinides, et å determiner å quel moment de la vie embryonnaire commence å s'accuser la forme, qui est déstinée å produire le jeune animal, si semblable au commencement et si différent å V'état adulte”. Echinidelarvernes Skelet dannes af 4 bilateralt-symmetrisk ordnede Dele og desuden af 1—2 uparrede; hver Del opstaar af sit eget Forkalkningscentrum. Af første Par Forkalkningscentråa opstaar Postoralstaven, der er rettet fremad; (for Nemheds Skyld benævnes Stavene som hos Ophiopluteus efter de Processer, de støtter). En bagtil gaaende Forlængelse danner Kropstaven, og en imod Dorsalsiden rettet danner forreste Lateralstav; denne bøjer fremad, saa snart den har naaet Dorsalsiden. Endvidere udgaar fra samme Centrum, en kort Stav, der gaar paa Ventralsiden ind imod Midtlinien, den ventrale Tværstav. (Om denne siger Fewkes (33 p. 6), at den ifølge Agassiz (2) opstaar af sit eget Forkalk- SEE SEE ENE ER SES NEN EEN RENE ES HEE, Sneen] ES STER SYG FE SA DE RTE TREERE og NE OS REE = PRES HE 2 SAS: BYE ER ES re FE ASERNE SEE MT OT Dee eg og STEN ERE TERE BERT GE EEN ET NDS DATE va SR ANES ESS KOGES, ESME ENE St Kos En ENE SER ene BYER 99 ningscentrum hos Strongylocentrotus-Larven. Det er en Misfor- staaelse; Agassiz taler om den bageste Dorsalstav). Fra den forreste Lateralstav, nær Ombøjningen, udspringer i Reglen en bagud rettet Gren, den tilbageløbende Stav; denne kan naa helt til Bagenden og der være forbunden med Kropstaven ved en Tvær- bjælke. Af 2det Par Forkalkningscentra opstaar de bageste Dor- salstave, der stadig forbliver uden Forbindelse med de øvrige Skelet- dele. Ganske vist siger Agassiz (2 p.7), at de hos Strongylo- centrotus drøbachiensis-Larven senere forener sig med Skelettets Hoveddel, og det samme siger Fewkes (33) om Arbacia punctu- lata-Larven. Begge Dele turde bero paa en Misforstaaelse. Fra Basis af denne Stav udspringer nogle smaa Grene, som ikke støtter nogen Proces eller overhovedet danner nogen vigtigere Del af Ske- lettet. — Midt paa Rygsiden, omtrent paa Højde med Oesophagus, dannes en uparret, bueformet Skeletdel, Dorsalbuen, hvis Ender for- længer sig fremad og danner Præoralstavene. Hvor der findes forreste Dorsalprocesser, udgaar Stavene til dem altid fra Dorsal- buen som Sidegrene paa den. Fra Midten af Buen gaar der altid en lille Proces bagtil. — Endelig findes hos nogle Larver endnu et Forkalkningscentrum i Bagenden af Legemet. Deraf .dannes den bageste Tværstav, fra hvis Ender de bageste Lateralstave udspringer hos de Larver, hvor der findes bageste Lateralprocesser ; ligeledes udspringer derfra den uparrede bageste Stav hos Spatangidelarverne. Ifølge Brooks (17 p. 122) skal den bageste Tværstav hos Årbacia punctulata- Larven opstaa af to Forkalkningscentra, idet de bageste Lateralstave først dannes, og disse saa forlænger sig indad og voxer sammen med Enderne. Af Brooks' Figurer frem- Saar det ikke tydelig, og imod denne Fremstilling taler Fig 16 hos Fewkes (38), hvor Tværstaven er dannet, medens bageste Lateralprocesser og deres Stave endnu ikke er komne til Syne. Colton og Garman (27 p. 251) beskriver Dannelsen af Tvær- staven og bageste Lateralstave saaledes: ,,Å crescentshaped spicule next appears at the posterior end of the stomach near the points of Origin of the third pair of arms (= bageste Lateralprocesser), 7» 100 £ and sends a branch from near its extremities into each armf Brooks” Fremstilling er da utvivlsomt urigtig. — Paa Textfigu- rerne 10—13 vil Benævnelserne af Skeletdelene findes vedføjede. De Benævnelser af de enkelte Skeletdele hos Echinide-Lar- verne, der findes i Litteraturen, er omtrent lige saa forvirrede som Benævnelserne af de forskellige Processer paa Larvelegemet. Omvendt Orientering og det, at der kun er taget Hensyn til de faa specielt undersøgte Former, har bevirket dette. Paa hosstaaende Tabel er givet en Fremstilling af disse Benævnelser. Gitterstave forekommer hos mange Echinidelarver, men kun i Postoral- og bageste Dorsalprocesser samt i den uparrede bageste Proces hos Spatangidelarverne. Ganske vist angiver Kålliker i (39 p. 329) at have fundet 10 Gitterstave hos en Echinidelarve, og ligesaa tegner Agassiz 6—8 Gitterstave hos den angivne Stron- gylocentrotus drøbachiensis-Larve (2. Fig. 19—20); det turde imid- lertid være urigtigt i begge Tilfælde. I alt Fald kan Agassiz' Figurer ikke overbevise nogen om, at det forholder sig saaledes. Indtil videre tvivler jeg paa, at man kan finde Gitterstave i de forreste Dorsal-, forreste Lateral- og Præoralprocesserne hos Echi- Ø nidelarverne. Det er urigtigt, naar Fewkes (33 p. 9) siger: nm” H. is to be mnoticed, that in the Spatangoid, in which are found similar i placed apical rods (== bageste Lateralstave), these are always latticed", tværtimod kender man hidtil ingen Spatangidelarver, den i har Gitterstave i de bageste Lateralprocesser. Gitterstavene dannes af 3 parallele Kalkstave, forbundne vel Tværbjælker, saa der dannes temmelig regelmæssige Masker (Tavle IV. Fig. 24 b. c.). følge Fewkes' (33) og Brooks (17) skal Gitterstavene hos Arbacia punctulata kun bestaa af to parallele Stare. | Forskellen mellem Gitterstavene hos Ophiopluteus og hos Echino- pluteus er ovenfor omtalt (p. 73). Medens Ophiurlarvernes Skelet — i alt Fald hos alle hidtil ; kendte typiske Pluteus-Former — er bygget efter en og samme Type, der kun er ganske lidt modificeret hos enkelte, saa frem- byder Skeletbygningen hos Echinidelarverne en stor Mabefokiist rl HELE Es) ah ERE ah SE OKRE PSR SER DE ere g] ddr sn SED SE ELSE må RD] SNF Se BER RR ÆSKE ag sd KS Re bel AA SSR bl ERE GE Al | Miiller”). Krohn. Fewkes. | Ren hug Brooks. Seeliger. Boveri. i Kalkstiibe der | Stiibe der vor- KR beg orting | Kalkståbe der ' Postoralstav: Markisenarme. | deren Årme. ok arms. nalarme Antlatab, Bag | . Fe supporting Latoralstav, ' Apital rod, 3. pair of arm Kalkståbe der| Ståbe der É este hinteren hinteren Lateral rod, Hook tnpp orting Trads | Seitenfortsitze.. Seitenarme. ner Gå PETS, Forreste Dorsalstav. S tåbe; Kalk- Forr mr kel OMI Spicule of the Oralsti , re Tatorilstav re ne pro ie | MERE PRS Præoralstav. Oral rod. FU: supporting = DØRE 5. pair of arms. VODEEER SÅ Seitenståbe Vorderer Posterior i ; Er NS Kropstav des Kårpers. | Leibesstab. ans fol Lateral spicule. Scheitelstab. Abanal Stab; Tilbageløbende Hinterer. Ventral rod; Dorsal trans- aufsteigender Sshåltelåst Stav. Leibesstab. Aiittlde skod verse spicule. Kalkast der gel Abanalseite. | FR $ Horizontale Ventrale : Ventral trans- m se Querstab. Cross-beam. Analståbe; anale Mittelstab. Tværstav. vorde md Querståbe. za sed tes ÅApical rod. Dorsalbuen. rede, ; Stab des Schei- "enig Stav. j Scheitelstab. | 4 lfortsatzes. +) Miiller har ingen gennemført Nomenclatur paa Skeletdelene. 102 saa man maa skelne mellem flere Skelettyper. De skal her kort karakteriseres. Den simpleste Type (— dermed skal ikke være sagt, at det ogsaa er den oprindeligste, derom ved jeg intet —) findes hos Echi- nus- og—-Strongylocentrotus-Larverne (Fig. 10 a. b.). Fig. 10. a. b. Echinopluteus af Strongylocentrotus lividus; a. set fra Bugsiden, b. fra Rygsiden. (Efter Miller IV. Abh. JREVE me 95 oe Ta VIE a. Postoralstav.. e.. Dorsalbuen. Forreste Lateralstav. f. Tilbageløbende Stav. c. Bageste Dorsalstav g. Kropstav. d. Præoralstav. h. Ventrale Tværstave. Kropstavene er betydelig forlængede, i Spidsen kølleformede E eller uregelmæssig forgrenede. En tilbageløbende Stav kan findes É eller mangle, men den naar i første Tilfælde ikke til Bagenden ze af Kroppen. Bageste Tværstav og bageste Lateralstave (og -Pro- E cesser) findes ikke. Gitterstave forekommer ikke hos nogen af de | hidtil kendte Larver af denne Type; formodentlig findes de slet . ikke. Paa Grund af de forlængede Kropstave er Bagenden af > disse Larver trukken ud i en temmelig lang Spids; det gælder E dog kun de yngre Larver. Hos de noget ældre Larver — men endnu før den unge Echinide er udviklet — resorberes de lange Kropstave, og Bagenden bliver kort og afrundet. Sam- E tidig udvikles ,,Epauletterne", saa Larven ligner nu aldeles ikke TEE PS NNE STE & X a å i 1085 det tidligere Stadium. For disses og de andre Larvers Vedkom- mende, hvor en lignende Forandring finder Sted, maa man skelne mellem et I. og II. Stadium. Den næste Type findes hos Dorocidaris- og Arbacia-Larverne. (Textfigur 11 a. b.). Kropstavene er udbredte og forgrenede i Spidsen, (ikke hos Dorocidaris-Larven), men er ikke saa for- længede som hos foregaaende Type. Bageste Tværstav og bageste Lateralstave findes. Tilbageløbende Stav findes, men naar ikke til Bagenden. Gitterstave findes. Hos de ældre Larver resorberes Kropstavene fuldstændig, ligesaa den nedre Del af Postoral- og forreste Lateralstav, saa disse nu ikke længere staar i Forbindelse med hinanden. (Hos den foregaaende Type forbliver de i Forbin- delse med hinanden.) Hele den dorsale Del af Skelettet bliver saa- ledes uafhængig af den ventrale, og Skelettets to Hoveddele kan bevæges mod hinanden. En videre Forandring foregaar med Ske- lettet, idet der udvikler sig store Gitterplader paa den bageste Del af Processernes Stave. Til denne Type slutter sig "'Sphærechinus-Larven , men ,kun i det senere Stadium; i det første Stadium danner dens Skelet en Kalkramme i Bagenden af Legemet som hos den følgende Type. Denne Ramme opløses senere, og i Stedet for dannes en bageste Tværstav; ogsaa her synes Postoral- og forreste Lateralstav at blive uafhængige af hinanden. Den 3dje Type findes hos Echinocyamus- og Echinarachnius- Larven, maaske hos alle Clypeastride-Larver. (Textfigur 12.) Krop- stavene ikke særlig lange, ikke udbredte i Spidsen. Den tilbage- løbende Stav naar til Bagenden af Legemet og er her ved en " Tværstav forbunden med Kropstaven. Der dannes saaledes paa hver Side af Legemet (højre og venstre) en firkantet Kalkramme. Endvidere udgaar der fra Spidsen af Kropstaven og den tilbage- løbende Stav en lille Gren, der er rettet ind mod Midtlinien, paa Ventral- og Dorsalsiden. Saaledes opstaar der ogsaa i Bagenden af Legemet en 4-kantet Kalkramme; den forbliver dog aaben i den dorsale eg ventrale Midtlinie. Bageste Tværstav mangler. Gitter- 104 stave findes. — Hos disse Larver undergaar. Skelettet ikke andre Forandringer end den, der nødvendig følger med den unge Echinides Udvikling. Der bliver her altsaa. ikke Tale om at skelne mellem et I. og II, Stadium. Den 4de Type findes hos Spatangidelarverne (Textfigur 13). Den er navnlig karakteriseret derved, at der fra den hageste Tvær- stav udgaar en lang, bagud rettet Stav (uparrede, bageste Stav). É Maaske kan det være tvivlsomt, om Basis for denne Stav virkelig er homolog med de andre Larvers bageste Tværstav. Den er op- rindelig 3-straalet; den ene; mod Dorsalsiden rettede Stav for bliver uforandret), de to andre forlænger sig til Siderne, og frå dem udspringer bageste Lateralstave. Dette taler bestemt for Homologien. Maaske turde ogsaa den af Prouho (98. Pl. XXV. Fig. 9) afbildede abnorme Dorocidaris-Larve, hos hvilken der frå den bageste Tværstav udspringer en lang uparret bageste Stav som hos Spatangidelarverne, tale for denne Homologi. Miller siger , bestemt, at de svarer til hinanden. (VII. Abh. p. 12). Den til- bagelgbende Stav naar til Bagenden af Legemet, hvor den som hos Echinocyamus- Larven ved en Tværbjælke er forbunden med Krop- staven. Her er altsaa ogsaa en 4-kantet Ramme paa hver Side af å Kroppen. Derimod daunes der ingen Ramme i Bagenden, idet baade Kropstaven og den tilbageløbende Stav forlænger sig noget ud n over Forbindelsesstaven og (særlig Kropstaven) ikke sender nogen Gren ind imod Midtlinien. Postoral-, bageste Dorsal- og uparrede, bageste Stav er i Reglen Gitterstave. Ogsaa her foregaar der. be- å tydelige Forandringer med Larveskelettet, idet Rammen opløses, og der dannes Gitterplader paa den nedre Del af Processernes Stave. Legemets Form forbliver derimod uforandret. De beskrevne Forandringer i Larvernes Skelet er et højst interessant Fænomen, hvis Betydning kun tildels er klar. Théel | (122 p. 352) mener, at den delvise Resorption af Larveskelettet finder Sted, fordi Kalksubstansen skal anvendes til Dannelsen af 1) Undertiden kan der ogsaa være en lille mod Ventralsiden rettet Stav. i SKE ne ERE 105 det definitive Skelet. Det synes at være den rigtige Forklaring for adskillige Larvers Vedkommende: men for Sphærechinus-Larven kan det ikke slaa til. Her er Forholdet nemlig det, at der først er et veludviklet Kropskelet (Kalkramme) tilstede; det resorberes, og et nyt Kropskelet (bageste Tværstav) udvikles, og først derefter begynder Dannelsen af det definitive Skelet. Her kommer altsaa to helt forskellige Skelettyper efter hinanden til Udvikling hos samme Larve. Muligvis har det nogen phylogenetisk Betydning. — Colton & Garman (27. p. 251) forklarer Resorptionen af Larveskelettet hos AÅrbacia-Larven saaledes: ,,Betydningen af disse Forandringer bliver klar, naar vi tager den pludselige Metamorphose, som afslutter - Pluteus-Stadiet, i Betragtning. I de tidligere Peri- oder af dens Tilværelse behøves der en stærk Støtte for det skrøbelige Legeme, men naar den sidste Forandring nærmer sig, skal der større Frihed i Bevægelserne til, hvilken kun kan skaffes til Veje ved Afbrydelsen af Stavenes Forbindelser"... Noget er der vel nok i denne Forklaring, men Kropstavenes Resorption forklares ikke derved, lige saa lidt som Forandringerne "hos Sphærechinus- Larven. De 4 omtalte Skelettyper falder godt sammen med Larvernes naturlige Slægtskab; man er saaledes godt paa Veje til at kunne give en naturlig Systematik af Echinidelarverne. Vanskeligheder gør i Grunden kun Spåærechinus-Larven. Ifølge Agassiz(3 p. 451) er Sphærechinus meget nær beslægtet med Strongylocentrotus og og kan næppe gælde for mere end en Underslægt af denne. ,,The presence of deep, sharp cuts in the actinal system and the regu- larity of the arrangement of the tubercles, although giving to the Species of this genus a striking facies, are simply quantitative charakters. " Jeg har ikke tilstrækkeligt Kendskab til Echiniderne, til at jeg tør modsige 'Agassiz heri; dog synes Forskellen mellem Sphærechinus- og Strongylocentrotus-Larverne at tyde paa, at de af Ågassiz nævnte Karakterer maaske alligevel ikke er blot quanti- tative. Paa den anden Side maa det indrømmes, at Fimreepau- letterne hos Sphærechinus-Laxven tyder paa Slægtskab med Echi- 106 nide-Larverne (s. str.); kun hos disse er der nemlig fundet Epau- letter. Muligheden af, at de ogsaa findes hos Dorocidaris-Larven og hos Echinopluteus Miilleri (sandsynligvis Larven til Centroste- phanus longispinus), kan dog ikke benægtes. Epauletterne kommer hos Sphærechinus-Larverne først meget sent til Udvikling, men af disse to Larver kendes kun yngre Stadier. i Formodentlig vil der findes endnu flere Skelettyper blandt Echinidelarverne. En saadan findes maaske hos den af Agassiz afbildede, til Strongylocentrotus drøbachiensis henførte Larve (2. Fig. 19—20). Paa Grund af Afbildningernes Utydelighed kan der ikke gøres nærmere Rede derfor. Hvad angaar Henførelsen til Slægt og Art, saa er Echinide- larverne de bedst kendte af alle Echinodermlarver. Følgende ÅAr- ters Larver kendes med Sikkerhed: Dorocidaris papillata A. Agass., Årbacia pustulosa Gray, A. punctulata Gray, Sphærechinus granu- laris A. Agass., Strongylocentrotus lividus Brandt, Str. drøbachiensis (Mill.) — kun yngre Stadier —, Echinus miliaris Mill., E. mi- crotuberculatus Blainv., Echinocyamus pusillus Gray, Echinarachnius parma Gray, Spatangus purpureus Leske og Eechinocardium cor- datum Gray. — Mindre paalideligt kendes Larverne til SIGES ; chinus roseus Russo og Echinus esculentus L. Nogle Echinider vides at være vivipare — eller i alt Fald at have Yngelpleje: Cidaris nutrix W. Th., Goniocidaris canalicu- lata Ag., Hemiaster cavernosus Ag. og Anvchanus sinensis Grube. — Om der hos Ungerne af disse findes Spor til et Larveskelet, A vides ikke. — Noget tilsvarende til de rudimentære Ophiurlarver kendes ikke blandt Echinidelarverne. B. Oversigt over Arterne af Echinopluteus. l. Uparrede, bageste Proces mangler .. . AN SÅ mi. HEE SE 20. 2. fee Lateralproces og bageste Tværstav hinder. TE ES BR SE ERE 3 Bageste Lateralproces og bageste Tværstav BARRE I GR EN DERE 8. SSU SE SEERE Eee 3 3 NER BESES FE EN NE BE Es SE ENE SS TE RENNER Be EET SEERE Er ERE SEE SN SEERNES SEE ES ERE KEE ENE ES DE VS ERE Ege ENE IE FR NE SEERE. RENE FRYSER LEE ER gg "ri En =J [sej eg 107 Bageste Lateralproces meget lille, haand- tagformet 1 ERE REE RR Bageste Lateralproces vel udviklet, af samme Form som de øvrige Processer. . Bageste Tværstav udelt i Enderne; bageste lsvoralstav mangler SS RELSE Bageste Tværstav tvedelt i Enderne; den ene Gren danner den bageste Lateralstav Postoral- og bageste Dorsalprocesser om- trent saa lange som Kroppen ...... Postoral- og bageste Dorsalprocesser c. 3 Gange saa lange som Kroppen. ..... Postoral- og bageste Dorsalstav i hele deres Længde Gitterstave ........ Postoralstav ugitret i den ydre 3dje Del, bageste >Dorsalstav ugitret i hele sin BE se NERE Postoralstav kun gitret i Spidsen; bageste JS Lav Hee BT SER SÅ NE 4 Postoralstav gitret fra Grunden af; bage- Bie Tværs tav DØBE FE SEE] . Kropstav og tilbageløbende Stav forbundne med hinanden ved en Tværstav i Bag- onde af Legene LE SR SS Kropstav og tilbageløbende Stav ikke for- bundne med hinanden i Bagenden af Le- re RE ET Postoralstav gitret eller bestaar i alt Fald af 2 eller 3 parallele stave... 2 E. af Dorocidaris papillata. E. Miilleri. E. af Sphærechinus pik E. af Sphærechinus i. 2 E. af Årbacia pu- stulosa. E. af Arbacia punctulata. - > pe er Få n en co rem sær 7) Arterne foreløbig ikke til at kende fra hinanden. 108 Postoralstav ugitret, bestaar kun af en enkelt Stav SANS SHE ERE LAK rer FEE ERE SDR SE RR TREE KR RE ENN UGEN I .… Postoralstav ugitret (senere gitret i Spidsen) Postoralstav gitret, i alt Fald i den ne- derste Del RENE sten SNE SR ERE ES MR TEE SND BROK NREN SELE FADE MEET Højst 4 Epauletter, ved Basis af Postoral- og bageste Dorsalprocesser (yngre Larver har: ingen Bpauletter) 4 rare mager, Foruden de 4 sædvanlige Epauletter findes endnu et Par paa Bagenden af Kroppen (kan være sammenvoxne til en Ring) 1—2 Kalkkugler i Bagenden af Kroppen. Ingen Kalkkugler ke LE SA RE TRE RER Sa SEN SER SRRE VD" . Bagenden af Legemet mere eller mindre forlænget, støttet af de lange Kropstave. Epauletter endnu ikke udviklede. (Yngre Bagenden kort, afrundet; af Kropstavene findes kun det øverste Stykke (den øvrige Del er resorberet). Postoral- og bageste Dorsalstave naar helt til Bagenden, ender uforgrenede..… 4 Epauletter ........ Kropstavene == kølleformet fortykkede i Bagenden s Kropstavene mere eller mindre HEM i Bagenden nr SAR REE ÆRE ER SEE STS ENS SEES ADSENSE, il; Unge E. af Arbacia ig stulosa. Unge E. af AÅrbaea punctulata. Hu RÉE melo (?) 15. Ældre Stadier af É. gylocentrotus "). 15. Stadier af J Stadier z Echinus på send (ad Sa =J ra 109 . Bagenden af Kropstavene stærkt tornede (2? — se Beskrivelsen). 2 REE Bagenden af Kropstavene svagt tornede . Bagenden af Kropstavene temmelig stærkt ea IS ENES ESS EET EN SEE SRENS Bagenden af Kropstavene tvedelt, af Form som sed Kr se NE Bagenden af Kropstavene bøjet ind mod Midtlinien; denne Del, der danner en ret Vinkel med den øvrige Del af Kropstaven er udbredt til en i Randen forgrenet Plade. . Postoral- og bageste Dorsalprocesser læn- gere end Legemet; dette ikke udvidet paa ENN REE ER SEE eee Postoral- og bageste Dorsalprocesser kun halvt saa lange som Legemet, der er ud- bredt paa Midten se RE 0 SN Skelettet danner en 4-kantet Kalkramme i Bagenden af Legemet. ss. EN: Skelettet danner et uregelmæssigt Kallaet i Bagenden af Legemet, idet Kropstav og tilbageløbende Stav er stærkt forgrenede i Bidse LL DRK EG Fimresnoren gaar paa Siden af Kroppen, ikke saa langt tilbage som til det Sted, hvor den tilbageløbende Stav udspringer E. af Strongylocen- trotus lividus. E. af Strongylo- centrotus drøbachi- ensis. E. af Echinus mi- crotuberculatus. E. af Echinus escu- lentus. E. af Echinus mi- liaris. E. af Echi- nus acutus? (se Beskrivelsen). E. coronatus. E. Théeli. 19; T FÅ af Echinarach- nius parma. "Sa pad RA 110 fra den forreste Lateralstav. Kalkrammen altid aaben i den dorsale og ventrale l ENT TTT. SA ENE Rs RR SEE KE RE HEER 5 SEE DU SKER Fimresnoren gaar saa langt tilbage som til det Sted, hvor den tilbageløbende Stav udspringer (senere endnu længere tilbage). Kalkrammen tilsidst helt lukket ..... Bageste Lateralproces kort, øreformet, na EL ERE SE RE SE ORE SEE Bageste Lateralproces lang, af Form som de øvrige Processer, med Kalkstav. ... .… Bageste Lateralstav simpel, ikke opsvulmet ved Base SF MR RER me FE Basis Postoral- og bageste Dorsalstav gitrede i hele deres Længde ss Postoral- og bageste Dorsalstav ugitrede, bestaar dog af 3 parallele Stave C. Beskrivelse af Arterne. E. af Echinocyamus pusillus. Unge SLarver af Sphærechinus. E. af Spatangus purpureus. va få E. af Echinocar- dium cordatum. E. fusus. E. solidus. a. Uparrede, bageste Proces findes ikke. , Fimrelapper findes. aa. Bageste Lateralproces, bageste Tværstav og 7”) Bageste Lateralproces meget lille, haandtagformet. 1. Echinopluteus af Dorocidaris papillata A. Ag. Prouho (98) p. 134—42. Pl. XXIII—XXV. Kropformen meget ejendommelig, idet der er 3 Par Lapper É paa Dorsalsiden imellem bageste Dorsal- og forreste Lateralproces, foroven og forneden et Par smaa runde Lapper, i Midten et Par DE KEE EET SEE EET NES ET EN Sa SN TNA ERE ENE 111 store, tilspidsede, der er skilte fra de andre ved temmelig dybe Indbugtninger. Ved Basis af bageste Dorsalproces gør Fimresnoren en Bøjning ind mod Midtlinien; derved bliver Dorsalsiden her kun halvt saa bred som ved Forenden. Disse forskellige Bugter og Lapper, (der uden Tvivl maa sammenlignes med Fimrelapperne hos de følgende Larver), bevirker sammen med de korte, øreformede bageste Lateralprocesser, at Legemet, set fra Rygsiden, (kun yngre Stadier har Prouho ogsaa afbildet fra Bugsiden), faar et ganske ejendommeligt Udseende, næsten lyreformet. — Postoral- og bageste Dorsalprocesser rettede skraat udad; førstnævnte lidt over to Gange, sidste ec. 17/2 Gange saa lange som Kroppen"). Forreste Lateral- og Præoralprocesser har hos de af Prouho afbildede Larver næppe naaet deres fulde Længde. Forreste Lateralprocesser er der (Pl. XXV. Fig. 2) kun "3 saa lange som Legemet, omtrent parallele; Præoral- processerne er lige antydede. Forreste Dorsalproces findes endnu ikke. Fimreepauletter findes ikke (paa de af Prouho iagttagne Stadier). Skelettet. Postoral- og bageste Dorsalstav gitrede. Krop- staven tynd og svag, noget buet; tilbageløbende Stav ganske lig- nende. Begge, saa vel som Forgreningerne fra den nedre Ende af bageste Dorsalstav, uregelmæssig besatte med forholdsvis store Torne; det samme gælder bageste Tværstav, der er ganske kort, ikke tvedelt i Enderne, og ikke naar ud til bageste Lateralpro- Cesser. De ventrale Tværstave udspringer der, hvor Kropstav og Postoralstav støder sammen; de er rettede noget skraat fremad, nåar omtrent sammen i Midtlinien, lige foran 'Anus. De er glatte, ligesom Dorsalbuen og forreste Lateralstav; ogsaa Gitterstavene er glatte. Størrelse (o: Kroplængde): c. 0,57" (efter Figurerne at dømme). — Farve: smaa, brune Pigmentpletter spredte paa Kroppen og Processerne, Maven gullig; ellers farveløs. — Februar—Juni. Hidtil er denne Larve ikke iagttagen i det Frie, med mindre 1) Kroppens Længde maalt fra Bagenden til Forenden af Frontalfeltet. 112 den af Gegenbaur (39) ved Messina fundne Larve med ,,Hand- É haben" og 8 Processer skulde være den samme. Det kan dog ogsaa have været en Sphærechinus-Larve; noget bestemt kan man. ikke sige derom. 2. Echinopluteus Milleri Mrtsn. Joh. Muller. VII. Abhandl. p.9. Taf. V. Fig: 1—4' Agassiz (3) p1729:: Fig. 6: : Å Selections PE XE Født: Paa de foreliggende Figurer er denne Larve kun fremstillet : set fra Siden eller bagfra; man kan altsaa ikke gøre sig nogen å nøjagtig Forestilling om, hvorledes den ser ud set fra Ventral- eller Dorsalsiden. Dette er uheldigt, da den i hvert Fald nært beslægtede Dorocidaris- Larve kun er fremstillet set fra Dorsal- | eller Ventralsiden. Man kan altsaa ikke anstille nogen nøjes i Sammenligning mellem disse Larvers Legemsform. Dyrets ejendommelige Udseende skyldes særlig de store Fimre- ; lapper. Et Par sidder ved Basis af Postoralprocesserne, paa den y indre Side af dem; derved bliver Analfeltet indsnævret til em »næb- eller hulkehlformet Forlængelse". Paa Dorsalsiden sidder et Par tilsvarende Lapper ved Basis af de bageste Dorsalprocesser, : ligesaa paa den indre Side. Længere fortil paa Dorsalsiden kom- i mer endelig et 3dje Par Lapper; de er rettede skraat fremad, noget smallere og mere tilspidsede end de andre Lapper. For modentlig er de (som hos Sphærechinus-Larven) forbundne ved en Hudfold tværs over Ryggen; af Figurerne eller Millers Beskri- velse fremgaar dette dog ikke. Før Fimresnoren gaar over paa forreste Lateralproces, gør den en temmelig stor Bugt mod Ven- É tralsiden, saa den næsten kommer til at berøre Hjørnerne af for | reste Tværsøm. — Postoral- og bageste Dorsalprocesser meget | lange, mere end 3 Gange saa lange som Kroppen (1'”), forreste | Lateralprocesser kun c.!/2 Gang saa lange som Kroppen, og Præ= oralprocesserne endnu meget kortere (maaske ikke helt udviklede | endnu paa det afbildede Exemplar). Bageste Lateralprocesser i 113 korte, brede, ligner fuldstændig de to første Par Fimrelapper. Forreste Dorsalprocesser mangler — med mindre det øverste Par Fimrelapper skulde svare dertil, som Miiller mener. Det er dog usandsynligt. Hvor der ellers findes forreste Dorsalprocesser (Ar- "bacia- og Spatangide-Larverne), er disse støttede af en Sidegren fra Dorsalbuen; det er ikke Tilfældet her og heller ikke hos Sphær- echinus-Larven, der ogsaa kendes i ældre Stadier (VIL Abh. Taf. I). Mod denne Tydning taler især den Hudfold, som hos Sphærechinus- Larven forbinder de to Lapper tværs over Rygsiden. Skelettet er kun ufuldstændig kendt, kun Processernes Stave er afbildede, Postoral- og bageste Dorsalstave er gitrede i hele deres Længde; Hullerne bliver efterhaanden længere ud imod Spidsen, tilsidst dobbelt saa lange som ved Basis. Bageste Tvær- stav er tvedelt i Enderne; hvordan den iøvrigt ser ud, vides ikke, da den kun er afbildet set fra Enden. Forreste Lateral- og Præ- oralstav simple, glatte(?). Gitterstavene er besatte med smaa Torne. — Kroplængde c. 0,77" (beregnet efter. Angivelsen om Pro- cessernes Længde). — Farve ikke angiven. — Findested: Messina. Efteraaret. ) Miller mener, at denne Larve hører til Cidaris eller Dia- dema. Cidaris-Larven kan det sikkert ikke være, skønt Prouho som har beskrevet denne, selv mener det (98 p. 141). Kun ét bringer ham i Tvivl, nemlig at der hos Millers Larve er smaa Torne paa Gitterstavene, medens disse paa hans Dorocidaris-Larver var absolut glatte. Imidlertid mener han, at det kan være sket »Par inadvertance", at Miller af gammel Vane har tegnet disse Torne med. Det kan det nu næppe være tilladt at formode, da Miller har afbildet et Stykke af en af Gitterstavene ved stærkere Forstørrelse. — Dette er imidlertid ikke den eneste eller vigtigste Forskel mellem de to Larver. Foruden de smaa Forskelligheder i Henseende til Processernes Længde, Fimrelapperne og bageste Tværstav, er der en særlig iøjnefaldende Forskel: at Postoral- og bageste Dorsalprocesser hos Dorocidaris-Larven er Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1898. 8 114 rettede til Siden, lateralt, medens de hos E. Miilleri er rettede henholdsvis ventralt og dorsalt. Den anden Formodning, at den kunde høre til en Diadema, ; turde være rigtig. Blandt de ved Messina forekommende Echinider er det nemlig — saa vidt bekendt — kun Diadematiden Centro- stephanus longispinus- Peters, der kan være Tale om, naar der spørges om denne Larves Oprindelse. Larverne til de andre der forekommende Echinider (bortset fra nogle Spatangider) er nemlig É j 3 allerede kendte. — At Miller skulde være tilbøjelig til at anse den for Echinocidaris (== Arbacia)-Larven, som Prouho siger, er en Misforstaaelse. Miller nævner ganske vist den Mulighed, men É siger derpaa: ,,Jeg tror dog, at de i følgende Artikel beskrevne É Larver med større Sandsynlighed maa regnes til Echinocidaris", og det samme fremgaar af hans Beskrivelse af disse Larver. Agassiz siger om denne Larve (Selections p. 34): ,,Denne mærkelige Pluteus adskiller sig vidt fra alle bekendte Echinide- larver; den har Karakterer sammen med Brachiolaria, idet mange af dens Arme er bøjelige, uden Stave. Disse Arme er maaske blot saadanne Aurikler (= Fimrelapper), som vi finder høs Plu- teus af Årbacia". Det sidste er utvivlsomt rigtigt; men selv om i det ikke var Tilfældet, vilde denne Larve dog ikke være saa vidt forskellig fra alle andre kendte Echinidelarver. Der findes nemlig ganske lignende Lapper ogsaa hos Sphærechinus-Larven. — At disse Fimrelapper har noget som helst: med Processerne hos Bipin- naria at gøre, maa bestemt benægtes. De er kun secundære Folder, der formodentlig skal forhøje Svømmeevnen, men de har intet med | de typiske Processer paa Larvelegemet at gøre; de findes jo ogsaa langtfra hos alle Echinidelarver. De maa nærmest sammenlignes med Secundær-Folderne hos Awricularia plicata og nudibranchiata, | uden at der dog kan være Tale om at anse dem for homologe i dermed. Sat Fate FE NET 115 3. Echinopluteus af Sphærechinus sp. 1. (Echinus brevispinosus Risso.) Joh. Miller. IV. Abhandl. p. 26. Taf. VIII. Fig. 1—8. å Her BESES RTE Re FS Krohn (64). p. 139. al (OY) PISSE REE KE RRS å (68). FE Selenka (114). Taf. VL Ågassiz. Selections. Pl. XL Fig. 30. see ler (ED PaF VIE SE FE Fa TR Fig 198 ÅR (TS) TAL SRI PE 2888, Boveri (16). Taf. SIV TRE Som ovenfor nævnt undergaar Skelettet hos denne — ogsaa hos .de fleste i det følgende beskrevne Larver — højst mærkelige Forandringer, saa det bliver nødvendigt at skelne mellem et I. og TI. Stadium. HSVådium: Mer TY ARE Taf. VIL Fig 1889 Kun Postoral- og forreste Lateralprocesser udviklede; bageste Dorsal- og Præoralprocesser begynder først at udvikles ved Afslut- ningen af dette Stadium, bageste Lateralprocesser udvikles først i næste Stadium. — Legemsformen minder i høj Grad om Echino- cyamus-Larvens. Ifølge Millers Figurer er Sphærechinus-Larvens Krop bagtil smukt afrundet, kuppelformet, medens den hos den unge Echinocyamus-Larve er skraat afskaaren, affaldende mod Ryg- siden. Ifølge Th6éel (121 p, 41) kan den imidlertid ogsaa være rund, kuppelformet hos Echinocyamus-Larven, og paa Seeligers Figurer er Sphærechinus-Larven skraat afstumpet bagtil. Der kan Saaledes ikke paavises nogen constant Forskel mellem de to Larver i Henseende til Legemsformen. Derimod kan en saadan paavises i Fimresnorens Forløb. Hos Sphærechinus-Larven gaar den paa Siden af Legemet langt tilbage, til det Sted, hvor den tilbage- løbende Stav udspringer fra forreste Lateralstav, og snart gaar den endnu længere tilbage for i næste Stadium at forlænge sig ud Påa bageste Lateralproces. Hos Echinocyamus-Larven gaar Fimre- gx 116 snoren ikke saa langt bagtil paa Siden af Legemet som til det Sted, hvor den tilbageløbende Stav udspringer. Skelettet danner i Bagenden af Kroppen en 4-kantet Kalk- E ramme, der opstaar derved, at Enderne af Kropstavene og de til- bageløbende Stave forbindes ved 4 Tværbjælker: paa Ventral- og Dorsalsiden, (derved forbindes de to Kropstave og tilbageløbende | Stave indbyrdes), samt paa højre og venstre Side, (derved forbindes Kropstav og tilbageløbende Stav paa hver Side med hinanden). : Tværbjælkerne dannes derved, at der fra hver Side voger en Gren ud, som mødes paa Midten med den fra den anden Side og voxer sammen dermed; Suturen kan ofte ses i længere Tid. Idet Krop- å: stav og tilbageløbende Stav paa hver Side forbindes med hinanden, É dannes der ogsaa paa højre og venstre Side af Legemet en 4-kantet i Kalkramme, hvis lange Sider dannes af de to nævnte Stave, de i korte af den nederste Del af forreste Lateralstav og af Tværbjælken. i Miller tegner de 4 Stave i den bageste Kalkramme retliniede og i glatte; baade Krohn og Seeliger bemærker, at dette sjælden E forekommer, i Reglen er de noget krummede og af noget forskellig i Længde. De ventrale Tværstave voxer hyppig sammen i Midtlinien. Postoralstavene er gitrede. — Et ganske lignende Skelet findes : hos Echinocyamus-Larven; dog adskiller det sig fra Sphærechinus- å Larvens derved, at Kalkrammen i Bagenden forbliver aaben i den ventrale og dorsale Midtlinie. IL Stadium. (Måler VIL. Abh,…… Taf... Fig.:1-åå Legemsformen ganske anderledes end før. Bageste Lateralprocesser, der er korte og brede, øreformede, giver Bagenden omtrent T- seende af et Haandtag. Endvidere er Fimrelapperne komne frem, 3 Par, der sidder som hos Echinopluteus Miilleri og har en lig nende Form, saa der kan henvises til den nærmere Beskrivelse der. Det øverste Par Fimrelapper er her forbundne ved en Hud- fold tværs over Rygsiden. Tilsidst udvikles ogsaa Epauletter ved Basis af Postoral- og bageste Dorsalprocesser; de er store og brede saa de næsten støder sammen i den ventrale og dorsale Midtlinié Processerne er temmelig korte; Postoral- og bageste Dorsalprocesser . > daer eN ES aggn TT SEN rå elkbonet SETE GRENE SKR S Gear es SER DES rense HØRE BEL SERL SE SE SE SENSE SER EESE FEER ANSEELSE SE EET Ser SE MNSESSR ar re Ad As ord bs SEND ERE re ENN ARE ST NG M i . >: 2 | Re 117 omtrent såa lange som Legemet, rettede næsten lige opad, forreste Lateralprocesser c.!/2, Præoralprocesser c. /4 saa.lange. Forreste Dorsalprocesser mangler. Skelettet. Kalkrammen er forsvunden, men i Stedet for er kommet en bageste Tværstav, en simpel, lige Stav, der i Enderne deler sig i to Grene, en længere, opadrettet, og en kortere, nedad- rettet; den sidste repræsenterer bageste Lateralstav. Foruden de ventrale Tværstave, der krydser hinanden i Midtlinien, findes et Par tilsvarende Stave paa Dorsalsiden, som udgaar fra Basis af bageste Dorsalstave. Endvidere findes ogsaa et Par lignende Stave paa Siderne; de udgaar fra Postoral- og bageste Dorsalstav. Post- oral- og bageste Dorsalstave gitrede i hele deres Længde. — Stør- relse: 1,37m (6/19), — Farve: røde Pigmentpletter hist og her paa Fimresnoren og Huden. — Findested: Messina. Efteraaret. Selenka har klækket Larverne af Sphærechinus granularis om Foraaréet) "At den af Måller,; IV/SAbh., "Paf.- VIE Fig. 9; afbildede Larve hører hertil, som Krohn mener, er næppe rigtigt; den hører uden Tvivl til Echinocyamus pusillus. Det samme gælder VI. Abh. Taf. VIII. Fig. 3—5, hvilke Krohn ogsaa vil henføre til Sphærechinus. (67 p. 362). 4. Echinopluteus af Spærechinus sp. 2. Joh. Miller. VIL Abhandl. p. 5—6. Taf. I. Fig. 3—6, 8. Krohn (67). Taf. XI. Fig. 3—6. Ligner foregaaende Art saa nøje, at en indgaaende Be- skrivelse er unødvendig. I Skelettet viser sig derimod et Par meget distincte Karakterer: Postoralstaven er i den ydre 3dje Del ugitret. Hullerne bliver efterhaanden mindre udad, saa der paa en Strækning, der forneden omfatter 3 Huller, længere ude kommer 5; endelig bliver Staven pludselig tynd og valseformet, ugitret, til- syneladende usammensat. Bageste Dorsalstav ugitret i hele sin Længde, usammensat. (Paa Krohns Fig. 6, der hidrører fra 118 Gegenbaåur, er bageste Tværstav afbrudt paa Midten; det maa uden Tvivl være noget abnormt). Disse to Larver fandtes af Krohn og Joh. Miller sammen i omtrent samme Mængde. Krohn mener, det er to Arter, skønt han ikke kunde skelne de af begge Former klækkede unge Echi- nider fra hinanden. Miller er tilbøjelig til at antage at det er Varieteter af samme Art, nemlig Echinus brevispinosus (== Sphære- chinus granularis). Som Støtte for denne Anskuelse anfører han, »at hos Ophiurlarven fra Helgoland, Pluteus paradoxus, i sjældne Tilfælde Stavene i Auriculararmene (= bageste Lateralprocesser) danner et Maskeværk i Stedet for at være usammensatte, — og at der blandt Spatangidelarverne gives store Forskelligheder i Ud- dannelsen af Gitret, medens dog den 3-kantede Beskaffenhed af Stavene i Skærmarmene (Postoral- og bageste Dorsalprocesser) hos disse Larver er constant". Begge disse Argumenter er ubrugelige. At Ophiurlarven med Gitterstave er en egen Art (Larven af Ophio- glypha texturata) og ikke en Varietet af ,,Pluteus paradoxus", er ovenfor fremstillet. Med Hensyn til Spatangidelarverne tænker Miller uden Tvivl paa de i VII. Abh. Taf. VI—VII afbildede, i hvoraf nogle har gitrede, andre ugitrede Stave. Men det er sikkert ogsaa to forskellige Arter (Echinopluteus fusus og solidus). Der i kan næppe være Tvivl om, at de to beskrevne Spærechinus-Larver 2 er to gode Arter. Å At de hører til Sphærechinus, er sikkert nok, da de gentagne Gange er klækkede, først af Krohn. Canske vist er kun. de ØM yngre Stadier klækkede; dog kan Henførelsen af de ældre Stadier ogsaa betragtes som sikker, da alle Mellem-Stadier er iagttagne (af Krohn). Desuden kendes ingen andre Echinider fra Messina, hvortil de kunde henføres. — Indtil for faa Aar siden kendte man kun én Spåærechinus-Art fra Middelhavet; men for nylig har Russo (101) fundet en ny Art, Sph. roseus, i Bugten ved Neapel. Der er saaledes to Arter, hvortil de to Larver kunne henføres, Spørgs maalet bliver kun, hvilken Larve dér hører til hvilken Art. Det Ø kan kun afgøres ved Klækning af Larverne, og de maa holdes . "4 119 saalænge, indtil bageste Dorsalproces er kommen frem. Det har hidtil. ingen gjort, skønt de yngre Stadier ofte er klækkede. At Seeligers og Boveris Larver, der jo utvivlsomt tilhører Sp4. granularis, er opførte under sp. 1., er maaske urigtigt, det kan fore- løbig ikke afgøres. — At Krohn ikke kunde skelne de ganske unge af de to Larver klækkede Echinider fra hinanden, modbeviser ikke, at det er Larverne til de to Sphærechinus-Arter. At kende ganske unge Echinodermer til Art, især at kende nærbeslægtede Arter fra hinanden, er i det hele taget en vanskelig Sag. | "y Bageste Lateralproces lang og tynd, af Form som de øvrige Processer. 5. Echinopluteus af Arbacia pustulosa Gray. (Echinocidaris æquituberculata JK W. Busch (21). .p. 838. Taf, XTIL Fig, 711. AA: Krohn (64). pn140 (68) pi 211 Joh. Miller. VIL Abhandl. p. 10. Taf. II—IV. Selenka (114). Taf, VIL Fig. 3480; AÅgassiz. Selections. Pl. IX. Fig. 20—23, 28—37. I. Stadium. Legemet noget forlænget bagtil og, set fra Siden, noget smallere her, idet Dorsalsiden nedenfor 'Tarmen er noget indfalden, medens Ventralsiden (paa Grund af Kropstavene) er lige. Postoral- forreste og bageste Lateralprocesser naar i dette Stadium deres fuldstændige Udvikling; bageste Dorsal- og Præoral- processer kommer til Syne henimod Slutningen af dette Stadium, forreste Dorsalprocesser først i det næste. Postoralprocesserne er c.2 Gange, bageste Lateralprocesser c. 1//> Gange saa lange som Kroppen, begge temmelig stærkt divergerende. Bageste Lateral- Processer er rettede skraat bagud, omtrent saaledes, at den venstre ligger i Forlængelsen af den højre Postoralproces, og omvendt den højre i Forlængelsen af den venstre Postoralproces. Forreste Late- Talprocesser c. 3/4 saa lange som Legemet, omtrent parallele, fremad- rettede. — Fimrelapperne, .der har Form af smalle Baand, ikke 120 brede Lapper som hos de foregaaende Larver, begynder allerede at É udvikles i dette Stadium, endnu dog kun det ventrale Par; de ligger som sædvanlig ved Basis af Postoralprocesserne, paa den indre Side. — Epauletter findes ikke hos denne og den følgende Larve. Skelettet (Textfigur 11). Kropstaven i Bagenden udbredt til en ,,Bausch -von Åsten", der mødes med dem fra den anden å b. Fig. 11. a. Skelet af Echinopluteus af Arbacia pustulosa b. Et Stykke deraf, stærkere forstørret, (Efter Miller. VIL FE Taf. II. Fig.8 og 10.) a. Postoralstav. une TUvagelshande Stav. b. Bageste Dorsalstav. g. Ventrale Tværstav. i c. Forreste ore h. Grene fra Basis af bageste Dorsalstav. … d. Dorsalbue i. Bageste Tværstav. e. oe k. Bageste Lateralstav. Side uden dog at voxe sammen dermed, som Busch mener. Post- oralstaven bestaar af 3 parallele Stave, der er let snoede ved Grunden. Kun eteneste Hul findes ved Grunden (Fre b); 124 påa helt udvoxne Exemplarer er den yderste Del gitret, iøvrigt er den ugitret. Den tilbageløbende Stav er meget ejendommelig (Fig. 11 b.); den løber først skraat bagtil, gør saa en Bøjning og kommer derved over paa Dorsalsiden, hvor den til- sidst bøjer fremad. Ventrale Tværstave rettede noget fremad, naar næppe sammen i Midtlinien. Bageste Dorsalstave gitrede i hele deres Længde. Bageste Tværstav, der udvikles før de bageste Dorsalstave, er lige, udvidet paa Midten (i Retning af Legemets Længdeakse) og med et Hul der. Som sædvanlig deler den sig i Enderne i to divergerende Grene, en ganske kort opstigende og en meget lang nedstigende, der repræsenterer bageste Lateralstav. Postoral-, bageste Dorsal- og forreste og bageste Lateralstave spar- somt besatte med smaa Torne. ; IT. Stadium. Legemsformen kun lidt forandret. Bagenden er bleven kortere og afrundet. Det andet Par Fimrelapper, ved Basis af bageste Dorsalprocesser (paa Indersiden), er kommet til Udvikling; begge Par er blevne stærkt forlængede, saa de naar helt til Bagenden. Der findes her intet tilsvarende til det 3dje Par Lapper hos Sphærechinus-Larverne. Bagéste Dorsalprocesser har hu naaet samme Længde som Postoralprocesserne. Forreste Dorsal- Processer er komne til Udvikling; de bliver kun ganske korte. Skelettet har undergaaet betydelig Forandring. Den ud- videde og forgrenede Bagende af Kropstavene er resorberet, og disse ender nu foran bageste Tværstav; det samme gælder for- modentlig bageste Dorsal- og forreste Lateralstav. Det kan ikke Ses af Millers Figurer, men da det er saaledes hos den anden Årbacia-Art, maa det vel være ligesaa her. Hvad der er blevet af den tilbageløbende Stav, fremgaar hverken af Millers eller Colton & Garmans Figurer (af følgende Art); formodentlig er den resorberet. Paa hver af Kropstavene og de bageste Dorsal- Stave er der lidt ovenfor Bagenden dannet to temmelig store, tre- kantede Gitterplader. De danner en ret Vinkel med hinanden, saa at de paa Postoralstavene ligger paa Ventralsiden og den højre og Venstre Side, de andre paa Dorsalsiden og højre og venstre Side. 122 De ventrale Gitterplader dannes utvivlsomt om de ventrale Tvær- stave. Om disse Plader deltager i Dannelsen af det definitive Skelet, er ubekendt. Størrelse: 1,37" (5/19), — Farve: rigelig besat med violette Pletter, Postoral-, bageste Lateral- og. bageste Dorsalprocesser med en større, mørk-violet Pigmentplet i Spidsen. Busch taler om røde Pletter, der mest sidder langs Kalkstavene og særlig i Bag- enden af de unge Larver danner en smuk Ring. — Findested: Messina. Efteraaret. Krohn .har foretaget kunstig Befrugtning i December. Den af Gegenbaur (39 p. 329) ved Messina fundne Larve (Oktober) med ,,to overtallige Arme og ingen Haandtag" er utvivl- somt Arbacia-Larven, som Miiller mener; formodentlig gælder det ogsaa den af Kålliker sammesteds fundne Larve (1. c.). Ganske vist siges det, at den afviger fra alle af Miller beskrevne Echi- nide-Larver 1) derved, ,at den har 10 af Gitterstave støttede Arme, hvoraf de to overtallige, betydelig lange og vinkelret til hinanden stillede udgaar fra Issen; 2) at paa Siderne af den øvre (d, v. s. bageste) Ende af Legemet forekommer to haandtagformede, bløde Forlængelser, som Fimresnoren løber henad (,,iiber")". Denne Beskrivelse er næppe rigtig. De 10 Gitterstave er meget usand- synlige; muligvis kan der findes Gitterstave i bageste Lateralpro- cesser foruden i Postoral- og bageste Dorsalprocesser. Men at ogsaa de forreste Lateral- og Præoralstavene skulde være gitrede, det vil jeg tvivle om, indtil der foreligger mere detaillerede An- givelser. Miiller har ogsaa tænkt, at det kunde være Arbacia-Larven, men mener dog, at Fimrelapperne (de ,,haandtagformede, bløde Forlængelser”) ikke passer derpaa, fordi denne ,,har 12 Arme påd i den Tid, da Fimrelapperne er helt udviklede" (VII. Abh. p. 14) Da Kålliker imidlertid kun taler om 2 Fimrelapper, kan det meget godt passe. — For Identiteten af disse Larver taler også det Factum, at man ingen Echinider kender fra Middelhavet, hvor- ; til Kållikers Larve kunde høre. VE NEGER EL, É g md SEES EÆLES Hals esse RO EST ER RE SN Ng er RE El > OGS ES SENDE SE SE MES BES NED oa EN v 03 2 SDS sAE Es REG SES KNR T nal 6. Echinopluteus af Arbacia punctulata Gray. Fewkes (33); PL.L Colton and Garman (27). p.247. Pl. XVII—XVIII. Aars sig (3): pX430: Fie 66. X Selections. Pl. IX. Fig. 38—45. ” Brooks (17). p. 99—130. Fig. 43—77. Ligner i høj Grad den foregaaende Larve, men kan dog sik- kert kendes fra denne paa Skelettet. I I. Stadium er Krop- stavene sammenvoxede i Bagenden og danner her en stor, uregelmæssig, gennemhullet Plade. Allerede før bageste Tværstav er dannet, begynder Resorptionen; snart er For- bindelsen opløst, og Stavene ender da omtrent som hos Arbacia pustulosa-Larven. De ventrale Tværstave voxer ogsaa sammen i Spidsen for dog snart at skilles igen paa Grund af Resorptionen. Postoralstavene er temmelig regelmæssig gitrede i den nedre Del, henimod Spidsen synes de at blive ugitrede; bageste Dorsalstav forholder sig ligesaa. (Ifølge Fewkes og Brooks dannes Gitterstavene — i alt Fald Postoralstavene — kun af 2 parallele. Stave, ikke af 3 som ellers. Colton & Gar- man siger intet derom). Den tilbageløbende Stav synes at have Samme Form som hos Arbacia pustulosa-Larven (Fewkes. Fig. 15 —16). Bageste Tværstav er buet lidt nedad paa Midten; der er her et Hul, ,,a crescentic shaped opening" (Fewkes), hvis For- side kun dannes af on tynd, Bagsiden derimod af en bred og kraftig Kalkliste, medens der hos 4. pustulosa-Larven er lige brede Kalklister paa begge Sider af Hullet (ifølge Millers Figurer). Ifølge Fewkes (Op. cit. p. 9) skal bageste Tværstav ,,eventually unite with the network connecting the other calcareous rods at the aåpex or anal lobe of the larva". Det turde være urigtigt; hverken Colton & Garman eller Brooks har set eller tegnet det. I II. Stadium har Skelettet undergaaet samme Forandringer Som hos A. pustulosa-Larven. Kun viser Gitterpladerne sig noget Mindre paa Colton & Garmans Figurer end paa Millers; det 124 er dog sikkert kun Aldersforskel. — Forandringen af Skelettet. | synes at foregaa tidligere end hos A. pustulosa-Laven. | Bageste Lateralprocesser er, saalænge de er ganske korte, bøjede lidt fremad ved Spidsen, senere synes de at være lige. — Størrelsen ikke nøjere angiven; Fewkes siger, at den ser ud som »å particle of dust, barely visible to the unassisted eye". — Farve: rigelig besat med rødbrune eller violette Pigmentpletter, al (røde i Følge Colton & Garman), især paa Spidserne af Post- oral-, bageste Lateral- og bageste Dorsalprocesser. Efterhaanden tiltager Pigmenteringen, saa de ældre Larver er næsten uigennem- sigtige. — Nord-Amerikas Østkyst. — Juni— August. i Paa Forranden af Legemet ses et Par smaa Processer imellem n Præoralprocesserne; Brooks kalder dem tillige med disse for | »Secondary oral arms". Det er urigtigt at sammenstille dem med : de øvrige Processer; de fremkommer kun ved Fimresnorens Om- bøjning fra forreste Lateral- til Præoralprocesserne, hvilket tydelig ses paa Millers Figurer. E Den citerede Fig. 66 af Agassiz" ,,Revision' of Echini" ser meget mærkelig ud, idet den nemlig paa Dorsalsiden viser et skævt Kors, hvis Arme alle er støttede af Skelet. Dette er næppe rigtig tegnet, De opadrettede Arme turde være de forreste Dor- i salprocesser; (ganske vist forsikrer Colton & Garman aldrig at | have fundet disse Processer hos Larven; men da Fewkes afbilder dem — rigtignok paa en: abnorm Larve (Fig. 20) —, og da de | findes hos A. pustulosa-Larven, turde de ogsaa findes her). De. nedadrettede Arme er formodentlig de dorsale Fimrelapper; at de ; er tegnede med Skelet er næppe rigtigt, skønt Colton & Gar- ; man udtrykkelig siger, at de dorsale Fimrelapper er støttede af en lille, fremadrettet Gren fra Dorsalbuen. Denne Gren er nok snarere Begyndelsen til den forreste Dorsalstav; forøvrigt vilde å den heller ikke stemme med Agassiz” Figur, hvor Stavene er ret tede nedad. 125 b. Bageste Lateralstav, bageste Tværstav og Fimrelapper mangler. aa. Kropstav og tilbageløbende Stav ikke forbundne ved Bagenden. Epauletter findes (hos de ældre Larver). Til denne Gruppe hører Strongylocentrotus og Echinus-Larverne. Ogsaa hos disse maa der skelnes mellem et I. og II. Stadium. I I. Stadium er Bagenden af Legemet mer eller mindre forlænget og tilspidset, støttet alene af Kropstavene. Efterhaanden resorberes .. Bagenden af disse Stave, Bagenden af Legemet bliver som Følge deraf kort og afrundet, og Kropstave og bageste Dorsalstave ender nu (II. Stadium) her ganske simpelt uden Fortykkelser og Forgreninger. — Hos næsten alle disse Larver (ikke hos Echinus melo (?)-Larven) har Dorsalbuen en ejendommelig Form; den er forneden stærkt udvidet til Siderne, bøjer saa temmelig brat indad for at forlænge sig ud i Præoralprocesserne. — Fimreepau- letterne kommer til Udvikling allerede mod Slutningen af I. Stadium. Miller har afbildet flere Echinus-Larver, tildels i begge "Stadier; men han opfatter de forskellige Stadier som forskellige Arter. Først (Théel (122, 123) har nøjere forfulgt Omdau- nelsen hos Æchinus miliaris-Larven.. ,,Under det unge Søpind- svins Væxt forandrer den bageste Del af Pluteus sig efterhaanden fra conisk til afrundet, næsten halvkugleformet, og antager tilsidst en bred, rektangulær Form med Bagenden næsten) lige". — »Saadanne fuldstændige Forandringer af Formen er imidlertid kun forstaaelige, naar Bagenden af de omtalte Stave (Kropstavene) resorberes og derved gør det lettere for den resterende "Hoveddel af Stavene at indtage en Stilling, der er bedre skikket til at støtte Pluteus i dens ny Form. I de fleste Tilfælde om ikke altid, har jeg ogsaa i en vis Periode af Udviklingen set Enderne af Stavene afbrudte og indesluttede i et absorberende Plasma". (123 p. 55.) Selv har jeg gjort lignende Iagttagelser paa Echinus miliaris-Larven, (før jeg kendte disse Iagttagelser af Théel), navnlig har jeg ofte Set de afbrudte Ender af Kropstavene ligge i den nu afrundede Bagende af Larven. Det samme kan man ogsaa se paa en af "126 Miillers Figurer: IV. Abh. Taf. IX. Fig. 3, og Metschnikoffs "Taf. VII. Fig. 6 (80) maa vel tydes paa samme Maade. Af næsten alle europæiske Echinus-Arter er Larverne kendte, men desværre alle ufuldstændig. At kende de ældre Stadier fra hinanden er foreløbig umuligt, naar der ikke er ganske særlige Ejendommeligheder ved dem. Formodentlig vil man dog ved nær- mere Undersøgelse kunne finde Artsmærker ogsaa for dem; Proces- sernes Længde, Epauletternes Stilling og Størrelse vil rimeligvis frembyde saadanne. — Af nogle kendes kun I. Stadium, af andre kun Il, f. Ex. af Echinus melo(?), Echinopluteus coronatus og E. Théelii; at de sidste opføres under Ø, er maaske urigtigt. Be- skrivelserne af disse Larver kan kun blive ufuldstændige, dels fordi E ingen af dem er tilstrækkelig bekendte, dels fordi det af Mangel paa Materiale var umuligt at anstille Sammenligninger mellem År- terne, såa det for en Del er usikkert, hvad der er specifiske, og hvad der er fælles Karakterer. Kun de mest fremtrædende Ejen- dommeligheder bliver omtalte. — Indgaaende Undersøgelser og Fremstillinger af disse Larver er i høj Grad ønskelige. a. Kropstavene kølleformet fortykkede i Bagenden. 7. Echinopluteus af Strongylocentrotus lividus Brandt. (Textfigur 10 a. b.) (Echinus lividus.) Derbés (29). Krohn (61, 63). p. 349. o Joh. Miller. IV. Abhandl. p. 13," Taf, VI. Fig. 7—14, Taf. VII, Fig: 1-—8; Å ” VII. Abhandl. p. 3. Metschnikoff (80). p.42. Taf. VIL. Fig. 1—6. Selenka (114). Taf, VII. Fig. 31—33. Agassiz. Selections. Taf. XI. Fig. 12—18. ' I. Stadium. Bagenden af Legemet stærkt forlænget og til- . spidset; Ventralsiden er næsten lige, Dorsalsiden buet indad under Tarmen. Fimresnorens Forløb meget regelmæssigt, dog kan den i 127 være lidt bugtet. paa bageste Tværsøm og langs op ad Dorsalsiden. Den Bugt, Fimresnoren danner ved Overgangen fra Ventral- til Dorsalsiden, gaar hos ældre Larver tilbage til, hvor forreste Lateralstav udspringer. Bageste Lateral- og forreste Dorsalproces mangler hos denne og alle Strongylocentrotus- og Echinus-Larver. De andre Proceser temmelig korte. Postoral- og bageste Dorsal- processer c. 7/2 Gang saa lange som Kroppen, de andre endnu kor- tere. Epauletter findes; de synes at være temmelig smaa. Skelettet. De kølleformede Kropstave, der i Reglen berører hinanden i Bagenden, synes at være stærkt tornede; ogsaa de øvrige Stave (undtagen ventrale Tværstave?) temmelig stærkt tornede. Den tilbageløbende Stav naar langtfra til Bagenden. Gitterstave mangler hos denne og alle andre bekendte Strongylo- centrotus- og Echinus-Larver. II. Stadium ikke nærmere bekendt eller afbildet; kun siger Krohn og Miiller, at ,,dens senere Tilstande stemmer fuldstændig overens med den ved Helgoland iagttagne Søpindsvinelarve med Fimreepauletter" (d. v. s. Echinus esculentus-Larven (?), I. Abhandl. Taf. V—VI). Det turde dog være utvivlsomt, at disse Larver ogsaa vil være til at kende fra hinanden i dette senere Stadium. Længde: 0,7mm (1/47), Farve: Røde Pigmentpletter spredte paa Legemet. — Findested: Middelhavet, (Marseille, Nizza, Triest). — Februar— Oktober. Millers Figurer 4—7 paa Taf. VII (IV. Abh.) hører sikkert ikke hertil, men til Slægten Echinus. Om Miller har anset dem for Str. lividus-Larver, fremgaar ikke tydelig. — De af Derbés beskrevne Larver af » Echinus esculentus" er som Krohn og Miller fremhæver, Larver af Strongylocentrotus lividus, ikke, som Wyv. Thomson siger (126, II, p. 582) af Echinus pulchellus (= E. microtuberculatus Blainv.). — Boveri (16. Taf. XXIV. Fig. 12—13) afbilder nogle Larver, som han siger, er af Echinus Microtuberculatus.. Om disse og Larverne af Strongylocentrotus lividus siger han, at ,,Larverne til begge disse Arter er saa godt Som identiske. Jeg har i det mindste ikke fundet et eneste Kri- 128 terium, hvorved man kan kende en Echinus- fra en Strongylocen- trotus-Larve." I Virkeligheden er de Larver, han afbilder, saa lig ask es EEG Strongylocentrotus-Larver, at man ikke kan vægre sig for den Tanke, at der muligvis paa en eller anden Maade er sket en For- vexling, saa det virkelig er Strongylocentrotus-Larver. Seeliger (112), der har givet sig af med samme Spørgsmaal som Boveri, mener dog at kunme forklare det afvigende Udseende hos Boveri's Larver derved, at han ikke har kunnet faa dem til at udvikle sig vidt nok. 8. Echinopluteus af Strongylocentrotus drøbachiensis A. Agass. Tavle IV. Fig. 3—6, 16. Agassiz. (2). Fig, 1—18. år (3). p. 708 £.. Fig, 1958: i Selections. —Pl;X; Fig.1—35. Trods Agassiz' Arbejder er denne Larve dog endnu kun ufuldstændig kendt, saa der ikke kan gives nogen indgaaende Be- skrivelse af den. Selv har jeg fundet den i Limfjorden, men kun de yngre Stadier. Den viser meget stor Overensstemmelse med den foregaaende, dog synes der her at være adskillende Karakterer at finde i Skelettet. De kølleformede Kropstave er kun forsynede med faa, smaa Torne, medens de hos &fr. Zividus-Larven er stærkt tornede — at dømme efter de fleste af de foreliggende Figurer. Dog er Figurerne i denne Henseende temmelig forskellige, og man kan ikke vide, om disse Forskelligheder hidrører fra Unøjagtighed i Tegningerne eller fra virkelige Forskelligheder hos Dyrene (Ifald : Boveri's omtalte Figurer er af Str. lividus, synes der slet ikke at være nogen Forskel påa de to Larvers Skelet). Indtil videre kan der ikke angives sikre Skelnemærker mellem disse to. Larver De i Limfjorden fundne unge Larver var 0,4mm. der var spredte , rødbrune Pletter over hele Kroppen. En af Vanhåffen ved Grønland (Karajak - Fjorden) funden Echinide-Larve (Tavle IV. Fig. 16) er formodentlig Larven til Str drøbachiensis. Skelettet er opløst, men Formen stemmer ganske 129 godt med de af Agassiz afbildede Larvers. Desuden er der ikke andre Echinider end Str. drøbachiensis ved Grønland (undtagen paa dybt Vand), saa der kan næppe være Tvivl om Henførelsen. De ældre Stadier af denne Larve er ganske ukendte. Ganske vist angiver Agassiz at have fulgt hele Udviklingen (2), men der kan næppe være Tvivl om, at der er indløbet nogle Fejl i hans Undersøgelser. Larverne klækkedes og holdtes gaaende, indtil de havde naaet et Stadium lidt ældre end det her afbildede, idet bageste Dorsalprocesser netop er fremkomne. (Fig. 17—18). De foregivne senere Stadier blev fiskede pelagisk. ,,The specimens ob- tained in this way, the various stages of which were traced, until there could be no doubt to what species they belong, connect so nearly with specimens obtained from artificial fecundation as to leave but few gaps to fill, in the larval condition, to give os all their transformations. The sea-urchins raised from larvæ caught swimming freely about were kept in confinement, until they had attained the size of some of the more advanced nomadic sea- "urchins, figs. 26, 27. This can leave no doubt to which of our two species of Echinoids these larvæ should be referred" (8) En nøjere Betragtning af de i Fig. 19—30 afbildede Larver viser imidlertid, at der ikke kan være Tale om, at de hører til Sr, drøbachiensis. For det første har disse Larver Gitterstave; men Str, drøbachis anses for umuligt, ar usammensatte Stave senere kan blive gitrede. Nilarven har ikke Gitterstave, og det maa For det andet er Kropskelettet af en ganske forskellig Bygning. Ågassiz beskriver det saaledes: ,,The rod, which runs along the edges of the anal extremity, is made up of short stout pieces with strong pointed projections" , de lange Kropstave hos Str. drøbachiensis-Larven efterhaanden Tesorberes, saa at Legemets Bagende bliver kort afrundet, er vel utvivlsomt; men at der i Stedet derfor skulde udvikle sig et saa ejendommeligt Kropskelet, er ret utroligt, især da sligt ikke fore- kommer hos Str. lividus-Larven. Ganske vist er de senere Stadier af denne Larve ikke afbildede, men Krohn -og Miiller har dog Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1898. 9 og Figurerne viser det samme. — At set dem og fundet, at de ligner ,,den Helgolandske Larve”. Om et saa mærkeligt Kropskelet fandtes, vilde Krohn og Miller sikkert ikke have overset det. — Desværre er Agassiz' Figurer for utydelige, til at man rigtig kan se, hvorledes dette mærkelige Kropskelet er bygget. Der afbildes Gitterstave baade i forreste Lateral- og Præoralprocesserne, foruden i de andre Processer (— i Præoralprocesserne dog kun i Fig. 20); det kan, som. tidligere om- talt, næppe være rigtigt. — De to i Fig. 19—20 afbildede Larver ser temmelig forskellige ud, saa man næsten .kunde fristes til at tro, at det er to forskellige Arter; dog er det vel kun forskellige Stadier af samme Larve. Muligvis er det Larven til /MMe/lita testu- dinata. (Se under Echinopluteus af Echinarachnius parma). — At de unge i Fig. 24—28 afbildede Søpindsvin er Str. drøbachiensis, betvivler jeg ikke; det vil ingen kunde bedømme bedre end Agassiz. Men saa er de sikkert ikke komne af de omtalte Larver. ØB. Kropstavene i Bagenden mere eller mindre forgrenede. ".. Kun 4 Fimreepauletter; ingen ved Bagenden. 9. Echinopluteus af Echinus mierotuberculatus Blainv. (E. pulchellus L. Agas.) Joh. Miller. IV. Abhandl. p. 24. Taf. VI.… Fig. 1—6. Selenka (114). Taf. V. | i Seeliger (111). Taf. VIIL Fig. 7—11.. Taf. IX. Fig. 26 . —27. : 3 (112). Taf. XXIII. I. Stadium. Joh. Miller og Seeliger har klækket Lar- ; verne, men kun fulgt dem, til Postoral-. og forreste Lateralpr= cesser var udviklede; der kan derfor ikke gives nogen indgaaende j Beskrivelse. Skelettet er karakteristisk, idet Bagenden af Krop” i stavene er udbredt til Siderne og temmelig stærkt forgrenet. Hele É Skelettet synes at være temmelig stærkt tornet. — Ifølge See” liger er Bagenden af Kropstavene sjælden saa stærkt forgrenet . 151 som paa Millers Figurer. Endvidere angiver Seeliger (112 p. 486), at ,,hyppig Enderne af begge Kropstave (Scheitelståbe) er gaffeldelte, og at begge Gaffelgrenene paa hver Side bøjer næsten vinkelret om, saa der opstaar en mægtig Tværramme i Bagenden (,an dem sich abflachenden Scheitel'""), der minder om en lignende Dannelse hos Sphærechinus- Larverne". Ofte har han ogsaa set Spor af en tilbageløbende Stav hos denne Larve, men altid kun påa den ene Side. — Om Boveri's Larver af Echinus microtuber- culatus(?) er talt under foregaaende Larve. II. Stadium ubekendt. Graeffe (44) siger, at de voxne Larver er at finde i Juni; de beskrives desværre ikke. Længde: c.0,5mm, Farve: Røde Pigmentpletter "spredt paa Legemet. Findested: Triest. April—Juni. Hertil hører formodentlig ogsaa den af Miller i IV. Abh. p. 29 omtalte ,,vierte Seeigellarve"; Kropstavene ender paa samme Maade som hos den beskrevne Larve. Ifølge Miller's Beskrivelse udmærker den sig ved sin lave, hjælmformede Skikkelse. Da Lar- verne imidlertid skifter Form under Udviklingen (jf. den følgende Larve), kan dette ikke være nogen Artskarakter. Ifald denne Larve ikke hører til EÆca. microtuberculatus, kender man ingen Echinide i Adriaterhavet (eller Middelhavet), hvortil den kan høre. 10. Echinopluteus af Echinus miliaris Miller. Tavle IV, Fig. 7—15. I. Stadium. Den forlængede Bagende af Legemet er i Spidsen afstumpet, ikke tilspidset som hos Strongylocentrotus- Larven. Hos de yngre Larver er Bagenden forholdsvis længere end hos de ældre, da den forreste Del af Legemet er stærkere udviklet hos de sidste. Bageste Tværsøm har paa Midten en svag, bagtil gaaende Udbugtning. Postoralprocesser c. ”/3, forreste Late- Talprocesser c. 1/2 Gang saa lange som Legemet. Skelettet. Kropstavene ender med en bred, indadrettet Plade, der omtrent danner en ret Vinkel med Staven. Paa Inder- randen løber denne Plade ud i uregelmæssige Grene. (Tavle IV ox 132 Fig. 9). Kropstavene er forneden kølleformet fortykkede, derpaa ganske tynde. Overgangen fra den tykkere til den tyndere Del er temmelig pludselig. I Reglen er Kropstavene ganske svagt tornede, dog kan der være temmelig stor Variation i saa Henseende, som Figurerne viser. Stavene i Processerne er uregelmæssig tornede. Tilbageløbende Stav synes at mangle (som hos alle Kchinus-Larver?). II. Stadium ligner i høj Grad den af Miller afbildede Echinus-Larve fra Helgoland (Ech. esculentus?).… Uheldigvis har jeg ikke faaet tegnet det efter levende Exemplarer, og mine Præparater deraf er ikke helt gode, saa det er mig umuligt at finde, hvad der er Artsforskellen mellem denne og Ech. esculentus-Larven. For at finde det bliver det sikkert nødvendigt at have begge Larver til Sammenligning. Den nærmere Beskrivelse af dette Stadium op- sættes da foreløbig. Længde: 0,57"m, Farve: Rødbrune Pigment- pletter spredt paa Kroppen og Processerne. Findested: Limfjorden. Sommermaanederne. Larverne blev ikke klækkede; da imidlertid Æch. miliaris er den eneste Echinus-Art, der findes i de indre Dele af Limfjorden — hvor den er meget talrig —, kan Larverne, der ogsaa forekom i Mængde, sikkert kun høre til denne Art. Prof. Théel, der har studeret Ech. miliaris' Udvikling, men ikke offentliggjort Figurer af Larven, har set mine Figurer og mener ogsaa, at det er Larven Hg til Ech. miliaris. Ifølge Agassiz (4a) har Gosse i ,,Tenby, a seaside holiday” afbildet Ech. miliaris-Larven. Desværre har jeg ikke kunnet faa Kg fat i dette Værk, saa jeg kan ingen Mening have om Rigtigheden g af hans Fremstilling. 11. Echinopluteus af Echinus acutus Lam. (?) Joh. Miller. IV. Abhandl. Taf. VII. Fig. 4—7. å Hvis Echinus miliaris fandtes i Middelhavet, vilde jeg tro, at denne Larve hørte dertil; der synes nemlig ingen videre Forskel at . være mellem denne og den beskrevne Ec. miliaris-Larve. Bell (14 p. 151) siger om Ec2. miliaris, at den ,,extends southwards E 133 into the Mediterranean", uden nærmere at angive, hvor den er funden i Middelhavet. Ellers opføres den ikke under Middelhavets Fauna, og navnlig kan det vel siges sikkert, at den ikke fore- kommer ved Triest, hvor disse Larver er fundne. (April). Fra Adriaterhavet opføres af Echinus-Arter: E. acutus Lam., micro- tuberculatus Blainv. og melo Lam. Til en af dem maa denne Larve altsaa høre. KE. microtuberculatus-Larven er det ikke, den er kendt med Sikkerhed. I VI. Abh. har Miller afbildet og beskrevet en Larve (p. 34. Taf. VIII. Fig. 1—2), om hvilken han siger, at den kun kan høre til Echinus brevispinosus (== Sphærechinus granu- laris) eller til Ech. melo. Den første kan det ikke være, altsaa kan denne kun tilhøre Ec4. melo. Miller har imidlertid ikke vidst, at ogsaa Ech. acutus forekommer i Adriaterhavet (Ludwig 71). Derved bliver altsaa Henførelsen til Ech. melo mindre sikker. Man maa sige, at de to Larver: IV. Abh. Taf. VII. Fig. 4—7 og VI. Abh. Taf. VIII. Fig. 1—2, rimeligvis tilhører Echinus acutus og Ech. melo; men hvilken der hører til den ene og hvilken til den anden, lader sig foreløbig ikke afgøre med Sikkerhed. Figurerne synes at være særdeles omhyggelig udførte, især Fig. 4; alligevel er det næppe muligt efter Figurerne alene at finde sikre Skelnemærker mellem denne og Ec4. miliaris-Larven, og det lader sig næppe gøre, med mindre man har begge Larver til Sammenligning. Bagenden af Kropstavene synes at have samme Form som hos Æc4. miliaris-Larven, dog viser Figurerne ikke saa skarp en Grænse mellem den tyndere, øvre Del og den tykkere, nedre Del af disse Stave. Iøvrigt turde en indgaaende Beskrivelse af Larven være overflødig, da man alligevel ikke kan angive, hvor- ved den adskiller sig fra den foregaaende Larve. Kun I. Stadium afbildet. Længde: c. 0,77 (at dømme efter den angivne Forstørrelse af Figurerne). Farve ikke angiven. Einde- sted: Triest. April. Miller siger intet om, hvortil denne Larve hører; maaske Mener han, den hører til Strongylocentrotus lividus. 1 Figurfor- klaringen til Taf. VIL kalder han den blot ,,;sporadische Larve". 134 Den i IV. Abh. Taf. IX Fig. 3 afbildede Larve hører formodentlig ogsaa til denne Art. Miller kalder den (i Figurforklaringen) »Sporadische Seeigellarve, wahrscheinlich von Echinus lividus". Det kan næppe være rigtigt, da Bagenden af Kropstaven er tvedelt. Det minder om Ecz4. esculentus-Larven (den formodede), men då denne ikke findes i Middelhavet, kan der ikke være Tale om at henføre den til denne Art. Der bliver næppe andet for end at henføre den til samme Art som den paa Taf. VII. Fig. 4—7 af- bildede. Paa denne Figur ses Bagenden af Kropstaven afbrudt; . den er uden Tvivl paa Vej til at blive resorberet. 12. Echinopluteus af Echinus esculentus L.(?) »Helgolåndische Seeigellarve". Miller. Joh. Miller. I. Abhandl. p. 10. Taf. IV. Fig. 3, Taf. V—VI. Agassiz. Selections. Pl. XI. Fig. 29. I. Stadium. " (Taf. IV.;. Fig. 3; -Taf.'V, Fig, 9). Lefgemété Bagende ikke meget forlænget, Spidsen afrundet (paa Figurerne; i i Texten hedder det: ,,der Gipfel zugespitzt und dann am Ende abgeschnitten" (p. 15)). Processerne meget lidt divergerende, synes at være lidt kortere end hos E. miliaris-Larven. Bageste Tværsøm a (påa Taf. V. Fig. 5) med en bagtil gaaende Bugt paa Midten. Epauletterne udvikles allerede i dette Stadium. Skelettet ligner i høj Grad E. miliaris-Larvens, kun er Bagenden af Kropstavene forskellig derfra. Den er tvedelt, krykke- formet; de to Grene er rettede mod Ventral- og Dorsalsiden. Foran disse Grene synes Stavene ikke at være fortykkede paa en kortere Strækning. —Tilbageløbende Stav mangler. II. Stadium. (Taf. V—VI). Postoral- og bageste Dorsal- i processer kun lidt over halvt saa lange som Legemet; forreste Lateral- og Præoralprocesser endnu kortere. Alle Processerne nådf omtrent lige højt op. Fimresnorens Bugt imellem Postoral- 08 bageste Dorsalproces gaar længere og længere bagtil og naar tilsidst helt til Bagenden, der nu er kort, afrundet. Pedicellarier sessile Længde: c.1"=, Farve: Svovlgule og brune Pigmentpletter AOR NER HEE GE REDE ds DEG TT 7 155 overalt; under Epauletterne ligger en fremtrædende Samling af svovl- gult Pigment. Findested: Helgoland. Efteraaret. At denne Larve. hører til Echinus esculentus, kan næppe være tvivlsomt. Ved Helgoland er kun E. esculentus og miliaris al- mindelige. At de i I. Stadium afbildede Larver ikke kan høre til E. miliaris, er i alt Fald sikkert — hvis Skelettet er tegnet og beskrevet nøjagtigt, hvilket der næppe er Grund til at tvivle om. De påa Taf. IV Fig. 4—5 afbildede Larver, II. Stadium, ser noget anderledes ud end de andre, maaske er det en anden Art (Echinus miliaris ?). Wyw. Thomson (126) siger om denne Larve, at den ,,almost certainly" hører til Echinus sphæra (== esculentus); han har kun fundet den en Gang, i Firth of Forth, paa en Localitet, hvor kun denne Art var hyppig. Agassiz betegner den som ,,Echinus acutus?" Derom kan der ikke være Tale, da Ech. acutus ikke forekommer ved Helgoland. Om de paa Taf. IV Fig. 3 og Taf. V Fig. 9 afbildede Larver (her opfattede som I. Stadium), siger Miller I. Abh. p. 15, at de hører ,,zu derselben Gattung wie die eben beschriebene, jedenfalls als Varietåt".. Længere nede siger han derpaa: ,,Denne synes dog ikke at være nogen særlig Art, thi påa Taf. VI er Overgange at se”, Senere opfatter han dem igen som en særskilt Art. I VII. Abh. p. 4 adskiller han de Echinus- Larver, der har »einen pyramidalen Scheitel" fra dem, der har »eine niedrige runde Kuppel",- Blandt de første regner han ,,die Helgolåndische Echinuslarve, I. Abhandlung, Taf. IV, Fig. 3, Taf. V, Fig. 9%, blandt de sidste ,,die Helgolåndische Larve, I. Abhandlung AGE TV, Fig4—5, Taf. V, Fig. 1—88, 183. Echinopluteus af Echinus melo Lam.(?) Joh Muller. VI, Abhs D. 34 . Taf. VIII, Fler 12. I. Stadium ubekendt. | II. Stadium. Processerne meget korte; Postoral- og bageste Dorsalprocesser næppe mere end halvt saa lange som Legemet, forreste Lateral- og Præoralprovesserne knap !/a saa lange. Alle 188 naar omtrent lige højt op, divergerer meget lidt. Bageste Tværsøm med en lille Bugt paa Midten. Pedicellarierne sessile. Skelettet. Alle Stave simple, tornede. Miller siger, at Kalkstavene i Kuplen ender simpelt eller delte, ikke opsvulmede. Iøvrigt kan der ikke gives nogen detailleret Beskrivelse af Skelettet efter disse to Figurer alene. Dorsalbuen har ikke den for Echinus- Larverne almindelige Form, idet den ikke er særlig bred forneden. 1 Bagenden ligger constant lveller.: 2 Kalkkugler. Længde: 0,97m, Farve: I Epauletterne og i Spidsen af alle Pro- cesserne Samlinger af svovlgult Pigment. Fimresnoren med røde Pigmentpletter. Findested: Triest. Tiden ikke angiven. »Denne Larve kan kun tilhøre enten Echinus brevispinosus (Spærechinus granularis) eller melo" siger Miller. Som ovenfor sagt synes Miller ikke at have vidst, at ogsaa Echinus acutus forekommer i Adriaterhavet. Derved bliver Henførelsen af denne Larve til Echinus melo lidt usikker. Miller omtaler endnu en ,,finfte Art" af Echinide-Larver. IV. Abh. p-29:; Taf. VIL Fig. 9. Det'er en iLarve i IL. Staun nær ved at forvandles. Formodentlig hører den til en af de allerede (i I. Stadium) kendte Larver, Strongylocentrotus lividus eller en af Echinus-Larverne. Pedicellarierne er stilkede. 4, Foruden de sædvanlige Epauletter endnu et Par paa Bagenden af Legemét. 14. Echinopluteus coronatus n.sp. Tavle IV. Fig. 17. I. Stadium ukendt. | i II. Stadium. Processerne temmelig lange og tynde; Postoral- a og bageste Dorsalprocesser noget længere end Legemet, vel heni- mod 1!/2 Gange saa lange (i Præparaterne var de ikke bevarede i hele deres Længde), forreste Lateral- og Præoralprocesser omtrent saa lange som Legemet. Alle Processerne tæt samlede, næsten parallele; - Legemet ikke udbredt til Siderne. Fimresnorens Bugt mellem Postoral- og bageste Dorsalproces naar langt fra til Bag- enden af Legemet. Bageste Tværsøms Forløb utydeligt paa Præ- 137 paraterne. Epauletterne brede, synes at være temmelig stærkt bugtede. Det bageste Par meget brede, kan være næsten. helt sammenvoxne, saa de danner en Ring i Bagenden af Legemet. Skelettet ikke nærmere til at beskrive efter dette Stadium. Alle Stavene glatte. Længde: 17», "Farve ukendt. Findested: Kattegat ved Anholt og Læsø. April — Maj. Henførelsen: se under næste Larve. 15. Echinopluteus Théelii n. sp. Endnu en Art af denne ejendommelige Larveform findes i vore Have. Prof. Théel har vist mig den Venlighed at sende mig en af ham udført Tegning af en saadan og tilladt mig at medtage en Beskrivelse af den. Til Ære for ham benævnes den E. Théelii. I. Stadium ukendt. II. Stadium. Processerne omtrent lige lange, kun halvt saa lange som Legemet; Postoral- og bageste Dorsalprocesser naar kun lidt længere op end til Basis af forreste Lateral- og Præoral- processerne, De divergerer meget lidt, men staar langt fjærnede fra hinanden, idet Legemets Bredde er ualmindelig stor. Ved Basis af Postoralprocesserne breder Analfeltet sig ud til Siderne, og en tilsvarende Udbredning findes paa hver Side paa Dorsalsiden, foran bageste Dorsalprocesser. Den dorsale Udbredning er omgiven af Fimresnoren, den ventrale ikke. Paa Højden af Munden hører den dorsale Udbredning pludselig op, saa den forreste Del af Dyret er smal. Bageste Tværsøm lige paa Midten, paa Siderne bøjet stærkt bagtil. Fimresnorens Bugt paa Siden mellem Postoral- og bageste Dorsalproces naar ikke til Bagenden af Legemet. Epauletterne meget brede, lige; det bageste Par naar ikke sammen. Pedicel- larierne sessile. Skelettet ukendt. Længde c. 1//2mm, Farve ukendt. Findested : Kattegat (ved Kristineberg). Juli. … Prof. Théel har tegnet denne Larve efter levende Exemplarer, min Tegning af E. coronatus er efter et Præparat. Der synes dog ikke at kunne være Tvivl om, at det virkelig er to forskellige 138 Arter; den af Théel tegnede Larve var i samme Uayik in seen som den afbildede E. coronatus. Paa Tavle IV. Fig. 18 er afbildet en i Nordsøen (567 48” N. Br., 1742'Ø.L.) fanget Larve, der i hvert Fald er nær beslægtet med de to beskrevne Larver, om ikke identisk med en af dem. Den er noget yngre end de to andre. Skelettet var opløst. En nærmere Beskrivelse turde være unyttig. Nordsø-Expeditionen. April. Man kan maaske have nogen Formodning om, hvortil disse Larver hører. Foruden Echinus miliaris og esculentus, hvis Larver jo allerede er (nogenlunde) kendte, findes i det nordlige Kattegat endnu to Arter: Echinus Flemingii og norvegicus Dub. og Kor. Maaske vil ogsaa den tredje nordiske Art: Æch. elegans Dib. og Kor. findes der. De beskrevne Larver kan da formodentlig hen- føres til disse Echinider; nærmere af præcisere, hvilken Larve der hører til den ene og hvilken til den anden Art, lader sig ikke gøre endnu. bb. Kropstav og tilbageløbende Stav forbundne i Bagenden af Legemet. Epauletter findes ikke. Hos disse Larver kan der ikke skelnes mellem 2 forskellige Stadier. Ganske vist taler Théel (121) om ikke mindre end 3 | forskellige Stadier hos Echinocyamus-Larven.; men han mener noget helt andet dermed, end hvad her er kaldt I. og II. Stadium. Théel's Stadier er baserede paa Skelettets Udvikling. I I. Stadium er kun Iste Par Forkalkningscentra optraadt, altsaa er kun Postoral- / og forreste Lateralstave samt det dermed sammenhængende Krop- É skelet til Stede. II. Stadium betegnes ved det 2det Par Forkalk- i ningscentrers (bageste Dorsalprocessers), og III. Stadium ved Dorsal= buens Optræden. Nogen Resorption og Omdannelse af Skelettet, | hvoraf en forskellig Legemsform resulterer, endnu før Larvelegemets Form er ødelagt af den unge Echinide, foregaar ikke hos disse . Larver. g. 12. Echinopluteus af Echinocyamus pusillus. (For Miller. VII: Abh. Taf. VII. Fig. 4) a. Postoralsta Kropst b. Bageste Udreddav, i Alan etabende Stav. c. Forreste Lateralstav. Ventrale Tværstav. d. Præoralstav, (der nedadtil gaar 4 Forbindelsesstav ne Kropstav over i Dorsalbuen, som ikke sål tilbageløbende Sta ses paa Faren). i. Grene fra Basis af MERE Dor- ae: 16. Echinopluteus af Echinocyamus pusillus Gray. Tavle IV. Fig. 19. Textfigur 12 Joh. Miller. I. Abhandl. p. 23. Taf. VII. ” ” AN SÅ Taf VII Fig.9. ” ” NE 94 Taf. VIL. Fig. 3—6. ” ” VIL ” p- 2% af VIIL Agassiz. Selections. Pl. XI. Fig. 21—27. Théel (121). p. 39—47. Pl. V—VI. Legemet noget sammentrykt. Bagenden paa yngre Larver skraat affaldende mod Dorsalsiden, paa ældre smukt kuppelformet. Bageste Tværsøm med en lille Bugt paa Midten og en paa hver Side ved Basis af Postoralprocesserne, saa der dannes to fremad- rettede Lapper, ,,auricular lobes" (Théel). Fimresnorens laterale Bugt, mellem Postoral- og bageste Dorsalproces, naar langtfra 140 til Bagenden af Legemet, næppe til, hvor forreste Lateralstav udspringer. Foran bageste Dorsalprocesser danner Fimresnoren hos ældre Larver en lille Udbugtning — dog ikke altid, efter Millers Figurer at dømme. Maaske svarer disse Udbugtninger til Fimre- lapperne hos Arbacia-Larverne og de andre Larver, hvor saadanne findes. Postoral- og bageste Dorsalprocesser divergerer lidt, de sidste mest. Set fra Siden er bageste Dorsal- og Postoralproces Ø omtrent parallele, rettede lige fremad; forreste Lateral- og Præoral- proces divergerer derimod betydelig, idet Præoralprocesserne er rettede skraat mod Ventralsiden, medens forreste Lateralprocesser er rettede lige fremad"). Alle Processerne er korte og naar omtrent lige højt op. Postoral- og- bageste Dorsalprocesser omtrent saa lange som Legemet, forreste Lateral og Præoralprocesser kun c.?/4 saa lange. Forreste Dorsalprocesser mangler. : Skelettet. Postoral- og bageste Dorsalstave gitrede; de er ikke svagt snoede forneden, hvilket ellers er almindeligt ved Echi- nidelarvernes Gitterstave. Kropskelettet meget compliceret. Krop- staven er ved sin øvre Ende bøjet noget imod Ventralsiden, løber derpaa lige til Bagenden. Mere eller mindre langt tilbage udgaar fra den en Tværstav, der paa Midten af Ventralsiden mødes med den fra den modsatte Side; de kan danne et lille Fremspring påd Ventralsiden af Dyret. Om denne Tværstav er homolog med de andre Larvers ventrale Tværstav, er tvivlsomt (paa Textfiguren er den betegnet saaledes). Hos de andre Larver udspringer denne Stav nemlig der, hvor Kropstav, Postoral- og forreste Lateralstay støder sammen. Ogsaa hos Echinocyamus-Larven kan det være Til- | fældet, som det fremgaar af Millers VII. Abh. Taf. VIII. Fig.1; men der kan ogsaa være to Tværstave: den ene udgaaende frå Midten af Kropstaven, den anden fra det sædvanlige Sted. (L. & Fig. 6). Paa Millers Figurer ér Kropstaven for det meste 7) Dette synes forøvrigt at være et ret almindeligt Forhold blandt Echinidelarverne. 141 bageløbende Stav gaar lige til Bagenden af Legemet og er her ved en Tværbjælke forbunden med Kropstaven; der dannes saaledes paa hver Side af Legemet (højre og venstre) en stor, omtrent rektan- gulær Kalkramme.. Fra Bagenden af Kropstaven gaar der en Gren ind mod Midtlinien, og en lignende udgaar fra den tilbageløbende Stav paa Dorsalsiden; begge støder i Midtlinien sammen med den tilsvarende fra den anden Side, men voxer ikke sammen dermed. Der dannes saaledes ogsaa i Bagenden af Legemet en Kalkramme, som dog er aaben i den dorsale og ventrale Midtlinie (modsat Sphærechinus-Larven). Den tilbageløbende Stav er i Reglen noget kortere end Kropstaven; Rammen i Bagenden kommer saaledes til at ligge skraat, hvoraf igen følger, at Bagenden af Legemet falder skraat af imod Dorsalsiden. Grenene fra Basis af bageste Dorsal- stav er ret karakteristiske. Den ene er ganske kort, rettet skraat imod Ventralsiden, den anden naar næsten til Bagenden af Legemet, rettet lidt op mod Dorsalsiden. Omtrent udfor den ventrale Tvær- stav(?) udspringer fra denne Gren en Tværstav, der er rettet noget fremad og paa Midten af Dorsalsiden mødes med den tilsvarende fra den anden Side. Doralbuen ikke stærkt udvidet forneden (som hos Echinus-Larverne). Samtlige Stave mer eller mindre tornede, særlig Rammen i Bagenden; Tornene er her rettede bagud. Længde: 0,5—8mm Farve: Grøn- og sortplettet. Findested: Øresund, Katte- gat, Limfjorden, Helgoland, Marseille, Nizza, Triest. Juni —Sep- tember. Miller (VII. Abhandl. p. 29) fremhæver Overensstemmelsen mellem denne Larve og de i VI. Abh. Taf. VIII. Fig. 3—6 af- bildede Larver fra Triest, hvilke Krohn (67) med Urette hen- fører til Sphærechinus granularis. Miller udtaler dog intet bestemt om, hvortil disse Larver hører. En Sammenligning af Fig. 5 med Théels Fig. 86 (Pk VI) lader imidlertid ingen Tvivl tilbage om, at det er Echinocyamus-Larven. Agassiz regner ogsaa IV. Abh. Taf. VIII. Fig. 3—4 og 9 til Echinocyamus. Om Fig. 9 udtaler Miller sig i samme Retning, (VII. Abh. p. 25), og senere (94 p. 70 Anm.) siger han: ,,Denne Larve frå Middelhavet er i 142 alle Henseender saa lig den omtalte Larve fra Sundet og Nordsøen, at den sandsynligvis hører til samme Slægt og maaske endog i Art er identisk dermed". Dette er sikkert rigtigt; derimod hører Fig. 3—4 sandsynligvis til Sphærechinus granularis, som det fremgaar af Krohns Undersøgelser (67). Af større Betydning er imidlertid Spørgsmaalet, om den af Miller i I. Abh. Taf. IV Fig. 1—2 afbildede Larve hører til Echinocyamus. Den adskiller sig fra den beskrevne Larve derved, at Postoral- og bageste Dorsalstav er ugitrede, men ligner den .Jøvrigt i høj Grad. (At bageste Dorsalstav fremstilles som sammen- voxen med forreste Lateralstav, beror sikkert paa urigtig Iagttagelse). I VII. Abh. p. 25 skriver Miller derom: ,,Ich hatte und habe noch keine Mittel ihre Abweichung in der. Beschaffenheit der Schirm- ståbe — zu erklåren. Es kånnen verschiedene Arten, es kånnen auch Varietåten derselben Art sein. Vielleicht auch, sage ich mir, war die wahre Beschaffenheit der Ståbe bei der Beobachtung von Helgoland vom Jahre 1846 iibersehen; diese Annahme ist jedoch schon deswegen etwas bedenklich, weil ich 3 ausgefiihrte Zeichnungen in verschiedenen Ansichten von jenem Exemplar besitze; es wire auch, falls es sich um dieselbe Species handeln sollte, nicht nåthig einen Irrthum auzunehmen, da es Beispiele åhnlicher Varietåten giebt, wie z. B. bei Echinus brevispinosus und beim Pluteus paradoxus". De to Exempler er ubrugelige. Millers Echinus brevispi- nosus-Larve (Sphærechinus) omfatter utvivlsomt baade Sphærechinus granularis- og Sph. roseus-Larven, og Ophiurlarven med Gitter- stave er Larven til Ophioglypha texturata og ikke nogen Varietet af »Pluteus paradoxus". Hidtil kendes ingen Echinodermlarver, der snart har Gitterstave, snart usammensatte Stave — og saadanne findes formodentlig slet ikke. I Fald de omtalte Figurer er rigtig tegnede, maa denne Larve sikkert være en egen Art. Men hvortil henføre den? Paa Grund af dens store Lighed med Echinocyamus- i Larven maa den utvivlsomt høre til en med Echinocyamus nær be- É slægtet Echinide. "Saadanne findes imidlertid ikke i de europæiske Have — saa vidt bekendt. Saalænge til denne Larve er genfunden, 143 og det er constateret, at Stavene virkelig er usammensatte, vil jeg tro, at Millers Figurer er urigtige. Paa Tavle IV Fig. 19 ses i de forreste Hjørner af Analfeltet en buet Linie af smaa Punkter. Ved stærkere Forstørrelse ser man, at de bestaar af langstrakte Cellekærner, der ligger ordnede i en enkelt Række. Skønt jeg ikke har undersøgt disse Dannelser nærmere i histologisk Henseende, tvivler jeg dog ikke om, at det er Larvens Nervesystem; Ligheden med Auriculariernes Nerve- system er paafaldende, kun ligger det her paa et andet Sted. Hid- til er intet Nervesystem fundet hos Echinidelarverne. Hos Auricu- larierne er det vel kendt; hos Ophiurlarverne har Metschnikoff (81) fundet det, beliggende omtrent som hos Auricularierne. Ogsaa her bestaar det af en enkelt Række Celler, hos Auricularierne af 2 Rækker. Hos Bipinnaria kendes Nervesystemet endnu ikke. 17. Echinopluteus af Echinarachnius parma Gray. Agassiz (3) p. 727. Fig 165: ” Selections. Pl. XI. + Fig. 28. Fewkes (34). p. 120. Pl. II—VIII. i Bagenden af Legemet rund, kuppelformet, baade i yngre og ældre Stadier. Bageste Tværsøm med en Bugt bagtil paa hver Side, paa Midten højst. en ubetydelig Krumning. Fimresnorens laterale Bugt danner en større eller mindre Fold, der kan være »Saaledes foldet, at vi har en median og to laterale Lapper (,,lobes') Påa det Stykke af Snoren, der ligger mellem de to bageste Arme (Postoral- og bageste Dorsalprocesser)". Paa Dorsalsiden synes der ikke at være nogen tydelig Udbugtning. Processerne naar alle lige højt op, (men er ikke lige lange, som Fewkes siger). De diver- gerer lidt, mest Postoral- og bageste Dorsalprocesser. = Forreste Lateral- og Præoralprocesser synes at divergere paa samme Maade Som hos Echinocyamus-Larven. (Kun yngre Stadier er afbildede fra Siden). Processerne betydelig længere end hos Echinocyamus-Larven; Postoral- og bageste Dorsalproces c. 1//2 Gang saa lange, forreste Lateral- og Præoralprocesser omtrent saa lange som Legemet. 144 Forreste Dorsalprocesser mangler. Som Fewkes fremhæver, er Orallobus noget kortere end hos Echinocyamus-Larven. Skelettet. . Postoral- og bageste Dorsalstav gitrede. Ifølge Fewkes (p. 130) er Postoralstavene ,,double"; utvivlsomt bestaar de dog af 3 parallele Stave som hos Echinocyamus-Larven og de andre Larver med Gitterstave (Arbacia punctulata undtagen?) Krop- staven lidt buet, stærkt forgrenet i Bagenden; den tilbageløbende Stav naar ogsaa til Bagenden, "hvor den grener sig ligesom Krop- staven. Disse Grene mødes og voxer sammen, og der dannes saa- ledes et uregelmæssigt Kalknet i Bagenden. Paa hver Side af Legemet er der en lignende Kalkramme som hos foregaaende Larve. Den ventrale Tværstav udgaar i Reglen der, hvor Kropstav og Postoralstav mødes. Grenene fra den nedre Ende af bageste Dorsalstav ikke tydelige paa Figurerne. Skelettet iøvrigt som hos foregaaende Larve. Stavene tornede. Længde: 0,8=m (Processerne medregnede ?). "Farve: En meget fremtrædende mørkerød Pigmentplet lidt nedenfor Spidsen af Pro- cesserne, i Reglen dog ikke paa Præoralprocesserne, lignende mindre Pigmentpletter paa Legemet og den øvrige Del af Processerne. Hos yngre Larver forekommer orange og gule Pigmentpletter. Findested: Nord-Amerikas Østkyst (Newport). Juli—September. De ældre Stadier blev fiskede pelagisk. Fewkes siger, at han har fanget ,,a complete series of plutei, which connects the pluteus figured by A. Agassiz with the adult here described, in which all the four pairs of arms are of equal length" (p.:133). PE klækkede Larver har han holdt til et lignende Stadium som det af Agassiz afbildede. Der kan ikke være Tvivl om, at disse Larver er rigtig henførte. At Kalknettet i Bagenden er stærkere påå Agassiz' end paa Fewkes' Larver, har næppe nogen videre Betydning. Til disse to Larver synes de af Agassiz til Strongylocentrotus drøbachiensis henførte Larver at slutte sig (2. Fig. 19—20); at det ikke kan være Strongylocentrotus-Larver, er ovenfor vist. At gaa nærmere ind paa at skildre disse Larver synes mig umuligt, 145 saalænge der ikke foreligger en klar, detailleret Fremstilling af det mærkelige Kropskelet. At forreste Lateral- og Præoralstave skulde være Gitterstave, maa jeg indtil videre betvivle. (Paa Fig. 19 er Præoralstaven usammensat). Maaske tør man formode, at det er Larven til Mellita testudinata Klein. b. Uparret bageste Proces findes. Til denne Afdeling hører kun Spatangidelarver. Af alle Echinidelarver er disse rigest udstyrede med Processer, idet her foruden bageste Lateral- og forreste Dorsalprocesser ogsaa er en uparret bageste Proces tilstede, der gør dem meget let kendelige. Bageste Lateralprocesser kan være meget lidt udviklede, maaske helt mangle. Legemsformen undergaar ingen videre Forandring under Udviklingen; Epauletter findes ikke. Skelettet gennemløber derimod store Forandringer, I. og II. Stadium. I I. Stadium (Text- figur 13), er Kropstav og tilbageløbende Stav forbundne i Bag- enden ved en Tværbjælke; der dannes altsaa en firkantet Kalkramme Paa hver Side (højre og venstre) af Larvens Legeme. Derimod Fig. 13. Kropskelettet af en ung Spatangidelarve, (Efter Miller. VII. Abh. Taf. V 3, Postoralstav e. Forhinddlsesster mellem Krop- b. Forreste Latoralstar, stav og tilbageløbende Stav. c. Kropstav. f. Bageste Tværstav. d. Tilbageløbende Stav. g. Uparrede, bageste Star. Vidensk. Meddel. fra den naturh, Foren. 1898. 10 146 dannes der som Regel ingen: Ramme paa Dorsal- og Ventral- siden eller i Bagenden af Legemet, idet Forlængelserne fra- Krop- staven er rettede . bagud. I II. Stadium er Kalkrammen for- svunden ; den resorberes samtidig med, at bageste Lateralstave ud- vikles. Nærmere om Skeletbygningen i Indledningen til Echinide- larverne, (p. 104). 18. Echinopluteus af Echinocardium cordatum Gray. Tavle IV. Fig. 20—25. Joh: Miller. I: Abhandl. p. 17. Taf, III. (?) Agassi. Selections. Pl. XI. Fig. 7—8. (?) Fleischmann (37). Fimresnoren danner ingen særlige Folder. Bageste Tværsøm omtrent lige, uden Bugter.' Processerne meget lange, Postoral- og bageste Dorsalprocesser mindst 2 Gange, forreste Dorsal-, forreste Lateral- og Præoralprocesserne c. 17/3 Gange saa lange som Legemet. Bageste Lateralprocesser og uparrede, bageste Proces omtrent såå lange som Legemet. Den sidste er hos yngre Larver forholdsvis længere, idet Kroppen her er betydelig kortere. Formodentlig kan der ogsaa være nogen Variation i selve Processens Længde. — Bageste Lateralprocesser rettede lige til Siden, som oftest bøjede lidt fremad henimod Spidsen; Postoral- og bageste Dorsalprocesser : lidt divergerende, forreste Dorsalprocesser ligesaa, henimod Spidsen bøjede lidt indad. Forreste Lateral- og Præoralprocesser parallele, rettede lige opad. Skelettet"). Kropskelettet (I. Stadium). Rammen lang & smal; Kropstaven betydelig forlænget ud over Forbindelsesstaven. HJ Forlængelserne fra de tilbageløbende Stave rettede indad og støder sammen i Midtlinien. Postoral- og bageste Dorsalstav samt uparrede, bageste Stav gitrede i hele deres Længde. Bageste LateralstaY (II. Stadium) ejendommelig tornet, paa Undersiden med talrig&, - i: 2 spidse, udadbøjede Torne, paa Oversiden med færre, mindre, ! i 7) At beskrive I. og Il. Stadium hver for sig synes mig unødvendigt. lbs ad) > fy" am EN Has = ], gt sbns des sr ak" Adlers Rice SAN hon shot eler 147 Reglen opadrettede Torne. (Fig. 24a.b.) Iøvrigt er alle Processernes Stave, gitrede og ugitrede, tornede, især den uparrede bageste Stav. Fra Dorsalbuen udgaar der lidt foran, hvor den forreste Dorsalstav udspringer, en lille Gren, der lægger sig hen over denne, saa der dannes en lille trekantet Maske. (Fig. 22.). Paa yngre Larver ses det naturligvis ikke. Om det er en specifisk Ejendommelighed, er maaske tvivlsomt. Paa VIL Abh. Taf. VII Fig. 3 har Miller afbildet det samme hos en anden Art (Echinopluteus fusus). Fra Basis af bageste Dorsalstav udgaar en indadrettet Stav, svarende til den ventrale Tværstav paa Ventralsiden; ,,dorsale Tværstav" kan den passende kaldes. Den er i Reglen bøjet fremad i Spidsen og støder sammen med den uparrede Forlængelse bagtil fra Dorsal- buen. Derved fremkommer et Billede som det af Miller, I. Abh. Taf, III. Fig. 1, afbildede. Længde: 0,6mm (fra Basis af den uparrede bageste Stav til Forranden af Frontalfeltet). Farve: Alle Processerne med en temmelig fremtrædende Samling -af rødt Pigment i Spidsen. Den øvrige Del af Processerne og Legemet med spredte røde og gule Pigmentpletter. Findested: Limfjorden, Kattegat. Juni—September. At denne Larve hører til Echinocardium cordatum, kan næppe være tvivlsomt. Den var ret hyppig i Limfjorden, hvor der ikke findes andre Spatangider end EÆchinocardium cordatum, som er temmelig almindelig. Fleischmann har klækket Larverne, men kun de yngste Stadier, saa man ikke kan lære noget om Larvens Specifiske Ejendommeligheder af hans Figurer. Sammenligner man Tavle IV. Fig. 20 med Figurerne påa Millers Taf. III i hans I. Abhandl., finder man just ingen særlig stor Overensstemmelse. Bageste Lateralstave er glatte; hvis det er rigtigt, er denne Larve ikke identisk med den her beskrevne. Endvidere er Processerne meget kortere, men i Texten siger Miller, at de er »åusserst lang", saa Figurerne gengiver sikkert ikke det rigtige Forhold her. Miller er senere selv kommen til den Anskuelse , at det er Larven af Echinocardium cordatum, der er almindelig ved Helgoland, hvor Larverne fandtes. Der kunde 10" 148 maaske ogsaa være Tale om, at det var Larven til Brissopsis lyrifera, der ogsaa er almindelig i Vesterhavet. Før dennes Larve er kendt, er det umuligt at have nogen bestemt Mening om, hvortil den af Miller afbildede Larve hører. De i IV. Abh. Taf. VIII. Fig. 10—13 af Miller afbildede Spatangidelarver fra Nizza hører maaske ligeledes til Echinocardium cordatum, der ogsaa findes i Middelhavet. Efter Figurerne er de ikke til at skelne fra den helgolandske Larve, kun ligger de ven- trale Tværstave her foran Anus, medens de hos denne ligger bag Anus!). Da kun yngre Stadier er afbildede, uden bageste Lateral- proces, kan intet afgøres om Identiteten. At de er fundne i Februar — Marts, beviser intet imod Identiteten, saalænge det ikke er vist, at Ech. cordatun ikke yngler om Vinteren der. Metseh- nikoff (80) vil henføre den til Schizaster canaliferus Ag., ligesaa Agassiz (3 p. 729), der ogsaa regner" Millers VII. Abh. Taf. V. Fig. 6 til Schizaster. Endvidere sammenstiller Agassiz 3 Figurer af Spatangus purpureus-Larven (efter Krohn 65. Taf. VII. Fig. 1—3), to af de omtalte Figurer af Spatangidelarver frå Nizza og to Figurer af den helgolandske Spatangidelarve og kalder dem alle for Larver af Spatangus purpureus. Det er afgjort urigtigt, hvilket vil fremgaa af Beskrivelsen af denne Larve; alle- rede i de yngre Stadier er den til at kende sikkert, idet dens Gitterstave er ugitrede paa et Stykke forneden. Det ses ogsaa tydelig paa de af Agassiz copierede Figurer. 19. Echinopluteus fusus Mrtsn. (Textfigur 13.) Joh. Miller: VIL Abh. 'p. 20. Taf. V... Fig. 5:—6,7 Taf. VIL Fig: 1—7, Taf, VIE Fig: 2-—22; Ågassiz. Selections. Pl. XL Fig. 9—10. 1) Miller fremhæver (VII. Abh. p. 19) som en Forskel mellem Spatan- gide- og Echinus-Larverne, at hos de første ligger de ventrale Tvær- stave bag Anus (hos Miiller ,,vor dem Darm" paa Grund af den om- vendte Orientering), hos de sidste foran Anus (hos Miller ,,unter dem Darm”). 149 Fimresnoren danner ingen særlige Folder. Bageste Tværsøm med en Bugt bagtil paa hver Side. Postoral- og bageste Dorsal- proces c. 1/2 Gang saa lange som Legemet, divergerer kun lidt; forreste Lateral- og Præoralprocesser omtrent parallele, %/4 saa lange, forreste Dorsalprocesser ”/2 saa lange som Legemet, lidt udadbøjede. Bageste Lateralprocesser 1!/2 Gang saa lange som Legemet, lidt bagtil rettede; uparrede bageste Proces indtil 3 Gange saa lang som Legemet (efter Taf. V. Fig. 5—6). Skelettet. Kropskelettet (I. Stadium) danner en lang smal Ramme paa hver Side; Kropstaven forlænger sig betydelig ud over Tværbjælken, den tilbageløbende Stav kun lidt. — For- længelserne . støder sammen i Midtlinien. Kropstav og tilbage- løbende Stav tornede. Postoral-, bageste Dorsal- og uparrede bageste Stav alle gitrede fra Grunden af; undertiden kan dog en ganske kort Strækning ved Basis af Postoral- og bageste Dorsalstav være ugitret. (Taf. VII. Fig 3). Meget karakteristisk er bageste Lateralstav (II. Stadium): ved Grunden er den paa et kort Stykke udvidet, 3-kantet. ,,Kanterne er høje, tynde Lister med dybe Furer imellem”. Forøvrigt er de tornede som alle de øvrige Stave, Iøvrigt som hos foregaaende Art. Længde og Farve ikke angivet. Findested: Messina. Efteraaret. Miller siger selv (i Figurforklaringen), at de to paa Taf. V. Fig. 5—6 afbildede Larver hører hertil. Af Figurerne kan man ikke se det, da Skelettet ikke er tegnet med. Agassiz regner Fig. 6 med til ,,Spatangus purpureus", om Fig. 5 mener han, at »Judging from the absence of the pair of anal arms and the great length of the odd anal arm, it probably does not belong to ÅD. pur- Pureus". At der ingen bageste Lateralprocesser er paa denne Figur, er ganske simpelt, fordi det er et ungt Stadium: Præoral- processerne er lige anlagte, og forreste Dorsalprocesser er ikke ud- viklede endnu. At den lige saa lidt som Fig. 6 eller den helgo- landske Larve hører til S. purpureus, er sikkert; foreløbig kan Man ingen Formodning have om, hvortil den hører, da der foruden ø Spatangus purpureus og Echinocardium cordatum findes ikke mindre end 6 andre Spatangider i Farvandene ved Italien. (Ludwig 71). 20. Echinopluteus solidus Mrtsn, Joh: Miller. "VIL Fig: 808 Vat NU hg nt Fimresnoren uden særlige .Folder. Bageste Tværsøm uden Bugt påa Siderne. Postoral- og bageste Dorsalprocesser omtrent 1//2 Gang saa lange som Legemet, divergerer kun lidt; forreste Lateral- og Præoralprocesser omtrent parallele, saa lange som Le- gemet. Længden af forreste Dorsal-, bageste Lateral- og uparrede bageste Proces ukendt, da nogen helt udvoxen Larve ikke er af- bildet; den sidste er mindst saa lang som Legemet, men er ikke tegnet i hele sin Længde. Bageste Lateralprocesser rettede lidt bagtil. Skelettet. Kropskelettet (I. Stadium) er meget stærkt, særlig den bageste Del. Kropstav og tilbageløbende Stav forlænger sig kun lidt (lige meget) udover den ualmindelig kraftige Tvær- bjælke; de er her udviklede til brede, ikke hullede Piader, baade lateralt og mediant. De mediant. rettede Udvidelser fra tilbage- løbende Stav støder sammen i Midtlinien, de fra Kropstaven støder ikke sammen. Kropstav og tilbageløbende Stav, de lange Sider af Rammen, tornede. Postoral- og bageste Dorsalstav ugit- rede, bestaar dog af 3 parallele Stave; kun ved. den nedre Ende af Postoralstaven er der 1—2 Huller. Bageste Late- ralstav (II. Stadium) som hos foregaaende Art. Uparrede, bageste Stav ugitret paa et mindre Stykke ved Basis. Ventrale Tværstav bred og kraftig. Længde og Farve ikke angivne. Findested: Messina. Efter- aaret. Denne Art kan man lige saa lidt som foregaaende henføre til nogen bestemt Spatangide. 21. Echinopluteus af Spatangus purpureus Miill. Xr01%1:(65).- p. 255,07 Pak VEL 5 (68). "p. 208. Musi irngyeg 151 Miller. VII. Abhandl. p. 20. År assiz.: Selections: PI:XI..Figs458,/958 Fimresnoren danner stærke Folder, Krohn beskriver det paa følgende Maade (63. p. 209). Analfeltet er ,,wie bei der Larve von E. brevispinosus (Sphærechinus granularis) in einen Vorsprung ausgezogen, welcher indess, wenngleich breiter, doch nicht so hoch, dabei flach, ohne hohlkehlenartige Vertiefung ist. Ferner ist der Leibesrand in vier symmetrische, nicht sehr vorragende Falten, tiber die sich die Wimperschnur mit fortsetzt, aufgeworfen. Zweie derselben sind ventral, die beiden andern dorsal. Die ventralen Falten befinden sich zwischen dem Markisenvorsprunge (forreste Del af Analfeltet) und den respectiven Markisenarme (Postoral- processerne), die dorsalen zwischen den hintern und den vorderen Seitenarme der Rickseite (bageste og forreste Dorsalprocesser). Es erinnert diese Faltenbildung in gewisser Weise an das — Ver- halten des Schirmrandes bei E. brevispinosus". Processernes Længde kan ikke angives nøjagtig, da kun de yngre Stadier er afbildede. Krohn siger blot, at ,,de 4 Hoved- arme" (Postoral- og bageste Dorsalprocesser) og den uparrede, bageste Proces er yderst lange i Forhold til Legemet. Postoral- og forreste Dorsalprocesser bøjer sig lidt udad . henimod Spidsen, især Postoralprocesserne. Spidsen af Processerne kolbeformet op- Svulmet. Bageste Lateralprocesser meget korte, brede og afrundede. : . Skelettet er ikke tilstrækkelig kendt. Postoral-, bageste Dor- sal- og uparrede bageste Stav gitrede, men ikke i den nedre Del; den ugitrede Del skal tiltage i Længde under Udviklingen. Ba- Seste Lateralstave mangler, skønt den bueformede bageste Tværstav er vel udviklet. Alle Stave tornede. Længde. Fra Spidsen af den uparrede, bageste Proces til Spidserne af Postorålprocesserne maaler Larven 6%"; Legemets Længde ikke angiven. Farve: De kolbeformede Ender af Proces- Serne er karminrøde, og Pletter af samme Farve findes påa hele Legemet. Findested: Messina. April. 152 Larverne er klækkede af Krohn; de holdtes, indtil bageste Dorsalprocesser var fremkomne. De senere Stadier fiskedes pelagisk. Endnu flere Spatangidelarver kendes, men saa utilstrækkeligt, at de ikke kan nærmere beskrives. Maaske vil dog nogle af dem kunne genkendes. Krohn (68) har sammen med Spat. purpureus-Larven fisket en anden Spatangidelarve, der ingen Folder havde paa Fimresnoren. »Gitterstavene er fra Grunden af paa en vis, snart større, snart mindre, hos de fleste Larver dog éns Strækning ugitrede. Kortest er den ugitrede Del paa den uparrede, bageste Stav (,,Scheitelstab"). påa hvilken den vel ogsaa ikke sjælden ganske savnes. " Den ér næsten lige saa lang som Sp. purpureus-Larven, og ogsaa hos den falder største Delen af denne Længde paa den uparrede, bageste Proces og de paa samme Maade udad bøjede Postoral- processer (Markisenarme)". — Endvidere har hån sammesteds en- gang set en ung Larve, hvor Postoralstavene var ugitrede i den nederste Del, medens bageste Dorsalstave var gitrede fra Grun- den af. En anden Art er af Leuckart iagttagen ved Nizza; bageste Lateralprocesser var doppelt saa lange som de længste af de andre parrede Processer. Postoral- og bageste Dorsalstav gitrede, upar- rede bageste Stav ugitret, eller i alt Fald kun gitret i Spidsen, (den var nemlig afbrudt). (Miller VIL Abh. p. 22. Anm.) I VI. Abh. Taf. VIII Fig. 7—9 har Miller afbildet Ske- lettet af en ung Spatangide-Larve fra Triest. Postoral- og upar- rede bageste Stav gitrede fra Grunden af. Rammen synes at være noget bredere og kortere end hos Echinopluteus fusus; Kropstaven noget bøjet, forlænger sig kun lidt udover Tværbjælken, ikke mere end den tilbageløbende Stav. Senere (VIL Abh. p. 22) mener Miller, at det er Larven til Schizaster canaliferus Åg. Metschnikoff (80 Taf. VIIL Fig. 10—14, Taf IX. Fig: 16— 17) afbilder en Spatangidelarve, som han ligeledes mener at kunne hen- føre til Schizaster canaliferus. Postoral- og uparrede bageste Stav er gitrede i hele deres Længde som hos den af Miller afbildede. g 153 Endvidere mener Metschnikoff, at den er identisk med den af Milleri IV. Abh. Taf. VIII Fig. 10—13 afbildede Spatangidelarve fra Nizza; om det er rigtigt, kan ikke afgøres efter Figurerne. Paa Metschnikoff's Figurer er der intet Spor af bageste Lateral- processer eller -stave, skønt Larverne allerede er i Færd med at forvandles. Denne Larve synes altsaa at være meget vel karak- teriseret ved Manglen af disse Processer. Om Schizaster canaliferus-Larven skriver endelig Graeffe (44), at de er at finde i Juni— August, men mere enkeltvis. Endvidere siger han en enkelt Gang at have taget Echinocardium mediterra- neum-Larven. Skade, at han ikke beskriver disse Larver, som ingen andre kender med Sikkerhed. — Endelig er en Spatangide- larve afbildet af Gosse (43), i Følge Agassiz (4a). Da jeg ikke har set dette Arbejde, kan jeg intet sige om den. IM. Echinodermlarvernes Forekomst og Udbredning. Studiet af Echinodermlarvernes Udbredning er særlig interessant påa Grund af Modsætningen mellem de pelagiske, af Strømningerne vidt omkring førte Larver og de paa Bunden levende, lidet be- vægelige voksne Dyr. Indgaaende Undersøgelser over Udbredningen af baade Larverne og de voksne Dyr af samme Art vil utvivlsomt bringe mange interessante Forhold frem. Hidtil er der gjort meget lidt i den Retning. De voksne Dyrs Udbredning er i mange Til- fælde ret godt kendt, men om Larvernes Udbredning ved man såa godt som intet. Grunden dertil er vel hovedsagelig den, at det hidtil har været temmelig umuligt at bestemme Larverne. Man ” har da nøjedes med at anføre ,,Bipinnaria%, ,,Pluteus" 0. s. v. uden højere Specificering (f. E. M. Intosh 83). Men slige Angivelser er i denne Henseende værdiløse. En Hovedfordring ved Studiet af Dyrenes geografiske Udbredning er nemlig, at hver Art først maa behandles for sig; bagefter kan man saa stille sammen. Kun Hensen (51) har gjort værdifulde Undersøgelser over Echinoderm- " larvernes Optræden, særlig i Østersøen. Han har imidlertid ogsaa 154 været ret heldig stillet, idet Naturforholdene selv har befriet ham for Vanskeligheder ved Bestemmelsen af Larverne. . I Østersøen (den vestlige) er der nemlig i Almindelighed ikke andre Echino- dermer': end Asterias rubens og Ophioglypha' albida. (Til Tider findes ogsaa Echinus miliaris og Echinocyamus pusillus der; Mø- bius 87). Echinodermlarverne kan til Tider være meget talrige i Plank- tonet. I Limfjorden har jeg set Larverne af Asterias rubens 0g Ophioglypha texturata optræde i saadan Mængde, at de omtrent udgjorde Hovedmassen af Planktonet, men hver kun i kort Tid, nogle faa Dage. Graeffe (44) siger om den (ubeskrevne) Larve af Echinocardium mediterraneum Forb., at han engang har set den i saa stor Mængde, at ,,store, røde Striber dækkede Havfladen," Saadanne Masser vil dog kun findes i Nærheden af Kysterne eller i mindre Farvande; Echinodermlarverne hører nemlig ikke til det ægte Højsø-Plankton. Det fremgaar allerede temmelig tydelig af Hensens ældre Plankton-Undersøgelser (51), men især af Plankton-Expeditionens Undersøgelser. Kun i Nær- heden af Kysterne er der paa denne Expedition fundet Echinoderm- larver i nogenlunde stort Antal — dog aldrig i saadan Mængde, at de har udgjort en større Del af Planktonet. De Steder, hvor der er taget et nævneværdigt Antal Larver, er: ved den skotske Kyst, New Foundland, Bermudas-Øerne, de Capverdiske Øer, Fer- nando Noronha, den brasilianske Kyst og endelig i Kanalen. Det eneste Sted, hvor der ellers er taget mere end 1 Exemplar af samme Art, er et Sted i Sargasso-Havet, langt Syd for Azorerne (309 8" N. Br., 3099" V. L.); der blev taget 3 Exemplarer af 4w- ricularia coarctata. | DØ At der imidlertid ogsaa findes Echinodermlarver midt ude i de aabne Have, er sikkert, i Følge baade Plankton-Expeditionens 08 tidligere Expeditioners Undersøgelser. Wyv. Thomson (127 p. 79) siger, at ,,i varme og tempererede Have tages »Plutei" og ,,Bipin- naåriæ" stadig i Overfladenettet”. Murray (88 I. p. 219) omtaler en Bipinnaria med Stjærne, samt Ophiur-, Echinide- og Holothu- 155 ridelarver, der paa ,,Challenger”-Expeditionen iagttoges i den rige pelagiske Fauna i Guinea-Strømmen. I ,,Summary of results" (89) anføres Echinodermlarver fra mange Stationer, men uden nøjere Specificering. Dog fremgaar det ogsaa af disse ret tarvelige Op- lysninger, at det særlig er i Nærheden af Kysterne, at de er fundne. Paa Plankton-Expeditionen er følgende Larver tagne midt i Atlan- terhavet: Awricularia coarctata, 3 Expl. og Ophiopluteus sp., 1 Expl., (30? 8" N. Br. 30? 9” V. L.), Ophiopluteus affinis, 1 Expl. (319 3" N. Br. 479 7/ V.L.), Bipinnaria megaloba, 1 Expl. (319 7" N. Br. 439 6/ V, L.) og Bipinnaria affinis, 1 Expl. (209 4" N. Br. 3798" V.L.). De tre første Lokaliteter er i Sargasso-Havet, den sidste i den nordlige Æquatorial-Strøm. — Kun faa af Plankton-Expeditionens Larver er constaterede fra mere end én Localitet. — Desværre var næsten alle Ophiurlarverne ubestemmelige, da Skelettet var opløst, og de var netop talrigst repræsenterede af alle Larverne. — Disse Larver er følgende: Åuricularia coarctata, Bipinnaria reflexa, B. simplex (?) og Ophio- pluteus af Ophiothrix fragilis(?). (Bipinnaria latifrons er ogsaa tagen i to Planktonfangster, men de er nær ved hinanden, begge i Floridastrømmen). Auricularia coarctata synes at høre hjemme ved den brasili- anske Kyst; den er tagen der paa 3 forskellige Steder og i ret betydeligt Antal. Men endvidere er den tagen i Sargasso-Havet, saa langt borte fra den brasilianske Kyst, at man næppe kan tænke "Sig, at den kan være ført derhen af Strømningerne. Er disse Larver da virkelig identiske? Jeg kan ikke ;se andet, men tør ikke sige, det er absolut sikkert. I Henseende til Formen er der ingen tydelig Forskel mellem dem, men muligvis kan Kalklegemerne have været forskellige. Da de imidlertid er opløste, måa Spørgs- Maalet lades uafgjort; der kan altsaa kun konstateres, at der er fundet Auricularier i Sargasso-Havet, et Factum, der i hvert Fald er af betydelig Interesse. Bipinnaria reflexa er tagen baade ved de Capverdiske Øer og ved Brasilien. Identiteten af disse Larver synes mig lidet tvivl- 156 som; dog er vort Kendskab til Bipinnaria-Arterne endnu meget ufuldstændigt, saa den Mulighed kan ikke benægtes, at det kan være to eller endog tre forskellige Arter. Alle tre er afbildede, saa man senere, naar der foreligger mere Materiale, vil kunne afgøre Spørgsmaalet. At de kan være identiske, beviser den Omstændighed, at forskellige Asteride-Arter forekommer baade ved den vest-afri- kanske (Cap Verden) og den øst-amerikanske Kyst, nemlig Linckia Guildingii Gray, Pentagonaster semilunatus Linck., Asterina stelli- fera Måbius og Lwidia senegalensis M. Tr. (Perrier (97 p. 66 f.)") Maaske hører Bipinnaria reflexa netop til en åf disse Asterider. De nævnte Echinodermers Forekomst paa begge Sider af Atlanter- havet lader sig utvivlsomt forklare ved, at Larverne er blevne transporterede over Havet af Strømningerne. Om den ved Bermudas- Øerne tagne Bipinnaria, Tavle I, Fig. 13 er identisk med Bipinnaria. simplex, Tavle I, Fig. 12, som er tagen ved Azorerne, lader sig foreløbig næppe afgøre med Sik- kerhed. Umuligt er det ikke, thi i hvert Fald forekommer én ÅAsteride baade ved Bermudas-Øerne og Azorerne, nemlig Chætaster longipes Sars?”), der lever paa 30—450 Fv. Dybde. Formodentlig vil der være endnu flere, der er fælles for disse Localiteter; derpaa tyder det, at Asterias tenwispinus Lam. og Linckia Guildingi Gray forekommer baade ved Bermudas-Øerne og de Capverdiske Øer. (97:75:.4793 gylocentrotus lividus Br., Temnechinus maculatus A. Ag., Trigono- cidaris albida A. Ag., Echinocyamus pusillus Gray, Homolampas fragilis A. Ag., Echinocardium cordatum Gray og Brissopsis lyri- fera Agass. (3). — Ogsaa i det nordlige Atlanterhav er der Echinodermer, der forekommer baade ved Europas og Amerikas Kyster, f. Ex. Stron- gylocentrotus drøbachiensis, Ophiopholis aculeata og Amphiura squ9 i mata. Denne Udbredning er dog næppe fremkommen ved Havstrøm- menes Virksomhed. ”) Sladen. Asteroidea. Report of »Challenger. XXX." p. 778. 7 i É k 157 Ophiopluteus af Ophiothrix fragilis er tagen ved Skotland i ret betydeligt Antal; endvidere er der i Nærheden af New Found- land taget 4 Larver, der i høj Grad ligner den. Imidlertid lader det sig heller ikke her sige bestemt, om det virkelig er samme Art. Skelettet er nemlig opløst, og at bestemme Ophiurlarver, hvor Skelettet mangler, er som oftest umuligt. Da Ophiothrix fra- gilis ikke angives at forekomme ved Østkysten af Nord-Amerika, hidrører disse Larver dog vel snarere fra en ånden Ophiothrix-Art. O. lineata Lym. findes ved Florida og O. angulata Ayres ved Ber- mudas-Øerne; til en af disse vilde Larverne vel kunne høre. Ind- til videre maa vi nøjes med disse meget tarvelige Oplysninger om Echinodermlarvernes Udbredningsforhold. Særlig Interesse har Fundet af Larver i Sargasso-Havet. Ganske vist er ogsaa andre Larver tagne påa det aabne Hav, saa- ledes Bipinnaria inflata og affinis; men de er sikkert bidførte hen- holdsvis af den sydlige og nordlige Æquatorialstrøm, ligesom de mellem Bermudas-Øerne og New Foundland fundne Larver utvivl- somt er hidførte at Floridastrømmen. Men Bipinnaria megaloba, Auricularia coarctata og den sammen med denne tagne unge Ophi- urlarve, samt Ophiopluteus affinis, der alle er tagne midt i Sar- gasso-Havet, kan næppe være hidførte af Strømningerne. Den om- talte unge Ophiurlarve er vel højst 3—4 Dage gammel; i saa kort Tid kan den den næppe være ført saa langt af Strømningerne. Ogsaa det forholdsvis store Antal af Auricularia coarctata samme- steds (3 Expl.) tyder afgjort paa, at det ikke er nogle tilfældig af Strømningerne hidførte Exemplarer. Stammer da disse Larver fra Echinodermer, som lever der paa Havbunden? Dette Spørgsmaal fører til et andet vigtigt Spørgsmaal: Har Dybhavs-Echino- dermerne pelagiske Larver? Af forskellige Grunde er det usandsynligt. 1) Hvis de talrige Dybhavs-Echinodermer havde pelagiske Larver, maatte man vente, at Echinodermlarver var hyppige overalt i Havet. Det er ikke Tilfældet; overalt i Nærheden af Kysterne er de ret talrige, idet aabne Hav forekommer de kun sjælden og i ringe Antal. É 158 2) Det er vanskeligt at forstaa, hvorledes disse skrøbelige Dyr, hvis Bevægelse kun foregaar langsomt, skulde kunne tilbagelægge den lange Vej fra Bunden til Overfladen — bortset fra, at de vel næppe kunde finde tilstrækkelig Næring i de plankton-fattige nedre Vandlag. 3) Adskillige Dybhavs-Echinodermer vides at være vivi- paåre eller at have Yngelpleje; det turde gælde endnu langt flere, maaske alle. (89 p.1434.) i Et Fingerpeg i Retning af det Spørgsmaal, om et Dyrs Larver - er pelagiske eller ej, vil man formodentlig kunne faa ved at under- søge de modne Ægs Størrelse. Hvor Æggene. er ualmindelig store og blommerige, vil man med temmelig stor Sikkerhed kunne sige, at Larverne ikke er pelagiske (f. Ex. Cucumaria glacialis og Ophi- opus arcticus 84, 85). — Wyv. Thomson mener (125), at de Tilfælde, hvor der er pélagiske Larver, vil indskrænke sig til ,,com- paratively exceptional -cases". At det ialt Fald vil være et meget stort Procentantal af Echinodermerne, hvor Ungerne ikke er pelagiske, er meget sandsynligt. Men nu Larverne fra Sargasso-Havet? De kan næppe være hidførte af Strømningerne, altsaa synes der kun at være den Mu- lighed, at de er komne op fra. Dybet. Prof. Hensen har skrevet til mig, at han mener, at Ophiurlarverne kan stamme fra Ophiurer, der hænger påa Sargassotangen. For de andre Larver, der er fundne der, anser han det — med Rette, mener jeg — for en sandsynligere Formodning, at der maa findes en stærk Hævning af Havbunden der i Nærheden, hvorfra de kan være komne, end at de skulde være komne op fra Dybet. At der skulde kunne leve Ophiurer paa Sargassotangen, lader 'sig naturligvis ikke benægte, skønt sligt — saa vidt mig bekendt — ikke ér kendt; det synes dog i alt Fald at være en meget besynderlig Levevis for en Ophiur- Forøvrigt kunde man jo ogsaa anbringe Ophiuren paa den samme undersøiske Hævning, som man maa antage for Holothuriernes og Asteridernes Vedkommende. Af betydelig Interesse er det, at der i det antarktiske Hav næsten ingen pelagiske Echinodermlarver findes. Saaledes siger Ge me” Rg 3 pE RGS Kor Des see ds DES ars SET OMEN STI] ar ed År JA SERENE ENS JN E; TÆRGE LG re ORenk ES ST Rae 159 Wyv. Thomson (127 p. 79): ,,Det er en Kendsgerning af Betyd- ning, at medens i varme og tempererede Have ,,Plutei" og »Bi- " pinnariæ" stadig tages i Overflade-Nettet, forekom under vort syd- lige Togt mellem det gode Haabs Forbjerg og Australien kun én Form af Echinoderm -,,Pseudembryo", og den ansaa vi med nogen Tvivl for Larven til Chiridota, paa Grund af Tilstedeværelsen af Kalkhjul i Huden", Paa lignende Maade udtaler Studer sig (119 p. 462): ,,Paafaldende er det, at det aldrig lykkedes mig at finde fritlevende Echinodermlarver med det fine Net i Farvandene omkring Kerguelen". I Overensstemmelse hermed findes der her ualmindelig mange Echinodermer, der er vivipare eller har Yngel- pleje. (Wyv. Thomson 127). I de arktiske Have synes For- holdet ikke at være helt det samme. Ganske vist findes der ogsaa Echinodermer, der har Yngelpleje: Cucumaria glacialis Ljn. (85), hvor Forholdet er ganske tilsvarende til det hos den antarktiske Cucumaria lævigata Verr., Asterias Miilleri, Pieraster militaris, (de to sidste er dog ikke rent arktiske Dyr). Men der findes ogsaa i de arktiske Have Dyr, der utvivlsomt har pelagiske Larver, saa- ledes Ophiopholis aculeata og — sandsynligvis — Amphiura Sundevalli 0. a. — At de physiske Forhold er af Betydning i denne Henseende, kan næppe betvivles, dog kan der vel foreløbig intet bestemtere siges derom. Senere Tilføjelse. Bipinnaria af Asterias rubens. Ved fornyet Undersøgelse af levende Exemplarer har det vist sig, at den dorsale Medianproces har aldeles samme Form som hos Bipinnaria af Åsterias vulgaris. Efter dette turde det være tvivlsomt, om de to Larver i det hele taget vil være til at kende fra hinanden. Ophiopluteus compressus. Alle Processerne er forsynede med 2—3 mørke Pigmentpletter, forreste Lateralprocesser undtagen; Spidsen "af Bagenden er fimreklædt som hos Larven af Ophioglypha albida. I, 2. 3. Å. Å.a. 160 Litteratur-Fortegnelse, Å., Agassiz: Embryology of the Starfish. Memoirs of the hg of Comp. Zoology at Harvard College. Vol. V. Part. I. 1877. 5 Embryology of Echinoderms. Memoirs of the ren Aca- demy of Arts and Science. "9. 1864. i Revision of Echini. Illustr. Catalogue of the Museum of Comp. Zoology. Me. VIII. 1872—74. s Selections of embryological Mb alshu II. Echinodermata. Memoirs of the Museum of Comp. Zool. Vol. IX. Part. 2. 1883. 5 Bibliography to accompany «Selections ete.… Bulletin of Museum Comp. Zool. at Harvard College. Vol. X. Nr. 2. 882 1882. É Three Cruises of the U.S. Coast and geodetic survey steamer «Blake». 1877—80. Bull. Mus. Comp. Zool. Vol. 14—15. 1888 j General Sketch of the Expedition of the « Albatross” from February to May 1891. Bull. Mus. Comp. Zool. Vol, 23. LA deres Uber die Entwicklung eines Seesternes. Miillers Ar- chiv f. Anatomie u. Physiologie. 1851. N, C. Apostolidés: Anatomie et dévéloppement des Ophiures. Archives de Zoologie expérim. et générale. Vol. 10. 1881. F. Balfour: Larval Forms, their Na ture, Origin and Affinities. Quarterly Journal of microse. fiere. New Ser. Vol. 20. 1880. A Treatise on comparative Embryology. I. 0. I. Beroie; Embryogénie de 1'Asteriscus verruculatus. Journal de Vanatomie et de la physiologie. Vol. 15. 1879. A, Baur: Beitråge zur Naturgeschichte der Synapta digitata. Nova Acta Acad. "Leop, Carol. in 1864. 2 Catalogue of British Echinoderms. P,I. v. Beneden. Sur deux larves PEshikedernes de la cåte d'Ostende. Bulletin de Tacadémie royale des sciences de Belgique. Vol. 17. 1850. Ss & Ss co [= 161 Th. Boveri: Uber die Befruchtungs- und SYG OR ei kernloser Seeigel-Eier und iiber die Måglichkeit i dirung. Archiv f. Entwicklungsmechanik d. me ros Bd. 2.: 1896. W. K. Brooks: Handbook of Invertebrate Zoology. Boston. 1882. H. Bury: Studies in the Embryology. of Echinoderms. Quarterly Journal of microscopical Science. New Ser. Vol. 29. 1889. The metamorphosis of Echinoderms. Ibid. Vol. 38. 1895. i w Busch: Uber die Larve der Comatula. Millers Archiv f. Ana- 1849. tomie u. Physiologie. z Beobachtungen iber Anatomie und Entwicklungsgeschichte wirbelloser Seethiere. Berlin 1851, E. Claparéde: Beobachtungen iiber Anatomie und Entwicklungs- geschichte wirbelloser Thiere, an der Kiste von Normandie angestellt. ipzig. 1863. C. Chun: Uber die geographische Verbreitung der pelagisch leben- den Seethiere. Zoolog. Auzeiger. i Bericht iber eine nach den Canarischen Inseln im Winter 1887—-88 ausgefiihrte Reise. Sitzungsber. d. Berliner Akad. d. Wissensch. 1889. ÉE Die pelagische Thierwelt in gråsseren Meerestiefen und ihre Beziehungen zu der Oberflichenfauna. Bibliotheca zoologica, herausgeg. von Leuckart u. C. Chun I. 1888—89. sr Atlantis, holbgigske Studien uber pelagische Organismen, Bibliotheca Zoologica. H. 19. Lief. 1 5. —- % & . P, Colton and H. Garman: Some notes on the development of Arbacia punctulata. Studies from the biological Laboratory of Johns Hopkins University. Vol. 2. 1882 C. Dareste: Analyse des observations de T. Miller sur le déve- loppement des Echinodermes. Annales des sciences nat.; Zoologie. 3. Sér. Vol. 19—20; 4 Sér. Vol. 1. . Å, Derbås: Observations sur le mécanisme et les phénomånes, qui me Ppaanene la formation de 1'embryon chez Voursin come- stible, … d,s0, nat, 3 8ér. Vol 8. I E. Desor: ber dl Entwicklung der Astericn. Miillers Archiv f. t. u. Physiol. 1849, Ana . Dufossé: Observations sur le développement des Qursins. Ann. år. Vol. 7. 1847. » Nouvelle note sur le développement des Oursins. Comptes rendus. 1847. p.311l. L W.Fewkes: On the development of the Pluteus of Arbacia. Memoirs of the Peabody Academy of Science. Vol. I. 1881. » Preliminary observations on the development of Ar rugen and Echinarachnius. Bull. Mus. Comp. Zool. . On the development of the calcareous plates of Amphiura. Bull. Mus. Comp. Zool. Vol. 13. 1887, Vidensk. Meddel. fra Naturh. Foren. 1898. 11 162 G. W. Field: The larva of Asterias vulgaris. Quart. Journ. microse. Se. New Ser. Vol.34. 1893. Å. skelen Die Entwicklung des Eies von Echinocardium rdatum. Zeitschr. f. wissensch. Zool. 46. W. Dive On some Bipinnariæ from the English Clank: Quart. Journ. micros. S$c. New Ser. Vol. 35. 1894, C. Gegenbaur, A. Kålliker u. H. Miller: Bericht iber einige im Herbste 1852 in Messina angestellte vergleichend-anatomische Untersuchungen. Zeitschr. f. wiss. Zool. Bd.4. 1853. C. Gegenbaur: Grundzige der vergleichenden Anstomid II. Auf. 1870. A. Goette: Vergleichende Fvkvik ngl der Comatula mediterranea. Archiv f. mikroskopische Anatomie. Bd. 12. 1876. 3 Bemerkungen zur sne mis dr eggens der Echinodermen 1880. P. H. Gosse: Tenby, a Sasso holiday. London 1856. E. Graeffe: Ubersicht der sagen des Golfes von Triest. I. Echinodermen. Arbeiten d. zool. Institut zu Wien u. der zool. Station zu Triest. 0. R. Greeff: Uber die Fatmeklang dd Asteracanthion rubens vom Ei bis zur Bipinnaria und Brachiolaria. Sitzungsber. d. - Gesellsch. zur Befårderung d. gesammten Naturwiss. zu Mar- burg. 6. É Uber Echiuren und Echinodermen. Archiv f. Naturgese Jabrg. 46. 1880. ; Uber die pelagische Fauna an den Kiisten der Guinea-Inseln. chr. f. wiss. Zool. Ze: Heller: Untersuchungen iiber >. Litoralfauna des Adriatischen V. Hensen: Uber eine Brachiolaria des Kieler Hafens. Archiv f Naturgesch. 1863. p. 242. Nachtrag. » Uber die Entwicklung des Gewebes td der Nerven im Schwanze der Froschlarve. Archiv f. pathologische Anatomie. 1864. Bd. 31. »… Uber die Bestimmung des Planktons. 5. Bericht d. Commis- sion zur wissensch. Untersuchung d. deutschen Meere in Kiel »… Das Plankton der dstlichen Ostsee. 6. Bericht d. Commii' i sion e »… Einige Ergebnisse der Plankton-Expedition. (Krimmel: Bdstestkrelbtidy Ergebnisse der Plankton-Expedition. Bd TI. A. 1892. V. Hensen und C. Apstein: Die Nordsee- re tangre. 1895. Wissel nsch. Meeresuntersuchungen , herausgeg. v. der Com- mission Zur wiss. Unters. d. deutschen Meere in Kiel und. d. Biol. Anstalt auf Helgoland. Neue Folge. Bd. I. H. II. 1897 Meeres. Sitzungsberichte a. kaiserl kad. d. Wissensch. n. Bd. 46 BE: 55. 163 Th. me Report upon the researches of Prof. Miller into anatomy and development of the Echinoderms. Annals G løj History. 1 Ser." Vol VIL 1851 R. Koehler: Notes échinologiques. Revue biologique du Nord de France. Vol. 7 1894—95. I Koren og C. Danielssen: Observations sur la Bipinnaria asterigera. Ann. d. Sc. nat. 3 Sér. Vol. 7 Bemærkninger til Bipinnaria asterigera. Nyt Magazin for Naturvidenskaben. Chri- stiania. 5. 1847. Fauna littoralis Norvegiæ. Part 1II—IIIL. en 1856—77. ” ” B … A. Kowalevsky: Beitråge zur pybrgnmangT der Holo- dx thurien. Mém. de Vacad. impér. d. sciences de St. Peters- bourg. 7. Sér. Tome 9 67. A. Krohn: Beitrag zur Entwicklungsgeschichte der Seeigellarven. Heidelberg. 1849. Uber die Entwicklung einer mye, gebårenden Ophiure. Millers Archiv f. Anat. u. Phys É Beobachtungen aus der Eat btA in gklorkdbts der Holo- thurien und Seeigel. Ibid. 1851 »… Uber einige niedere Thiere. Ibid. "1858. »… Uber die Larve von Spatangus purpureus. Ibid. 1855, » sån die Entwickelung der Fehn und grl ren Ibid: 353. » sen er die Larve von Echinus brevispinosus. mme 1853. »…— Beobachtungen iber Echinodermenlarven. 854, » en einen neuen Entwickelungsmodus der mælk Ibid. 857. ur de "es Duthiers. Sur le proembryon de PAsteriscus verru- culatus. (Lecon d'ouverture å la Sorbonne). Arch. de Zool. expér. et génér. Vol. 3. "HH ankre Die Echinodermen Pr Mittelmeeres. Mitth. a. d. 1879. . Stat. Neapel Bd. I. K Entwicklungsgeschiehte von Asterina gibbosa. Zeitschr. f. ” Echinodermen ; in Brune Classen u. Ordnungen des Thier- så hk DE 30 RUr Entwicklungsgeschichte der Holothurien. Sitzungsber. d. Berliner Akad. d. Wissensch. 1891. »… Die im Mittelmeere vorkommenden Arten der Gattung Luidia. Sitzungsber. d. Niederrheinischen Gesellsch. £ Natur. u. Heil- kunde zu Bonn. - E.W. Mac Bride: The development of Asterina gibbosa. Quarterl. Journ. mier. Sc. New. Ser. Vol. 38. »— Variations in the Larva of Asterina gibbosa. Proceedings of the Cambridge Philos. Soc. Vol. 8. IE kø I so 164 E. v. Marenzeller: Echinodermen. Berichte d. Commission fir Erforschung des åstlichen Mittelmeeres. V. Zoologische Er- gebnisse. Wien 1893. Meissner und Collin: Beitråge zur Fauna der sudåstlichen und os sanser Nordsee. II. Echinodermen. Wissensch. Meeres- ersuchungen. e Følge. sol E. AR berige virak uber die Batwieklung der Echino- dermen und generne Mém. d. Vacad. impér. de St. Petersbourg. 7. Sér. Tome 14. 1869. 2 Embry slogische Mittheilungen iiber Echinodermen. Zoolog. Anzei 3 tiden flber då Entwicklung der Medusen und Siphono- phoren. Zeitschr. f. wiss. Zool. i M. Intosh: The pelagic Fauna of the Bay of St Andrews. 11. Annual report of the Fishery Board for er sre, Part III. 1893. Th. Mortensen: Uber Ophiopus kalken: Zeitschr. f. wiss. Zool. Bd. 56. 1893. å Zur Anatomie und Entwicklung der Cucumaria glacialis. Ibid. Bd. 57. 1894. K. Møbius: Hak pgnen Darstellung der Thiere des Planktons. Bericht d. Commission z. wiss. Unters. d. deutschen Meere åg Nachtrag zu dem im Jahre 1873 erschienenen Verzeichniss der wirbellosen Thiere der Ostsee. 6. Bericht d. Commission etc. J. Murray: Narrative of the Cruise of H. M. S. -Challenger-. 1885. g A summary of the scientific results of the. Voyage of H. M. S. + Challenger» 95. Joh. Miller: Bericht ben einige neue Thierformen der Nordsee. Millers Archiv f. Anat. u. Physiol. 1846. »— I—VII. Abhandlung iber die Larven und die Metnotst ES der Echinodermen. Abhandl. d. Preussischen Akad. d. Wiss zu Berlin aus den Jahren 1846, 48—58. y ennen iiber einige Echinodermenlarven. Miillers Ar- c Anat. u. Physiol. ef g er verschiedene Formen von Seethieren. Ibid. 1854. »… Fortsetzung der Beobarhtmgun iber die Metamorphose der Echinodermen. Ibid. 1855. »…… Uber her, Bau der een Abhandl. d. Preuss. Akad. . Wissensch. Berlin a. d. Jahre. 1854. i hdi nes Grundzige der marinen aan graphie. 1896. E. Perrier: EÉtude sur la répartition géographique des Astérides. Nouvelles Archives du Muséum historie naturelle. Paris- 8. 2. Sér H. Prouho: Baahershes sur le egnes manen Archives de z00l, expér. et génér. 2. Sér E n b: 165 99. A. de Quatrefages: Lettre å 'académie. Comptes rendus. 1842, 799. p. 100. A. Russo: Contribuzione all' embriologia id Echinodermi é 101. M. == pp Q R. Å. sviluppo dell” Asterias glacialis. Bolletino d. Soc. di Natu- ralisti in Napoli. Ser. I. Vol. 6. serve É Specie di Echinodermi poco conosciuti e nuovi viventi nel golfo di Napoli. Atti delle R. Academia delle scienze fis. e. matem. di Napoli. 18 tere Beskrivelser og lapitadblber over nogle me eller i Havet ved den Bergenske Kyst levende Dyr. Bergen. 1885. å Zur Entwicklungsgeschichte der Mollusken und Zoophyten. Archiv fir Naturgeschichte. 1837. 5 Uber die Entwicklung der Sheeteltre; Ibid. 1844. å Beobachtungen iber die Entwickelung der Seesterne. Fauna littoralis Norvegiæ. I. Christiania. 1846. Oversigt af Norges Echinodermer. Christiania. 1861. ” SER og zoologiske Iagttagelser anstillede paa en Rejse n Del af Trondhjems Stift i Ages 1862. Nyt Maga- zin for Naturvidenskaben. Bd. 1863 ny Art Brachiolaria. sikker i Videnskabs- Selskabet i Christiania. z 863. . Schneider: Uber die Entwicklung der Echinodermen. Sitz- ungsber. d. Gesellsch. naturforschender Freunde zu Berlin 1870. . Schultze: Uber die Entwickelung von sense squamata. iol. 1852 Miillers Archiv f. Anat. u. Physio . Seeliger: Giebt es geschlechtlich orreugtt Organismen ohne miitterliche argon rejer Archiv f. Se ØRER ja aekakik der Organismen. Bd. l. » Bemerkungen iiber Båatardlarven der Seeigel. Ibid. Bd. ILL. 1896, Selenka: Zur Entwicklung der Holothurien. Zeitschr. f. wiss. Zool. Bd. 27. 1876. ,»… Keimblitter und Organanlage der Echiniden. Ibid. Bd. 33. 880. 1 Semon: Die Entwicklung der Synapta digitata und die Stam- mesgeschichte der Echinodermen. Jenaische Zeitschr. f. Naturwissensch. Bd. 1888. 5 ar negre der bilaterale Wimperschniire der Echino- dermen. Ibid. Bd. 25. 1891. »… Beitråge zur Naturgeschichte der Synaptiden des Mittel- meeres. Mittheil. a. d. zool. Station zu Neapel. 1887. Stuart: eng sg Gewebe der Echinodermen. Zeitschr. f. wiss. Zo ol. Th. Studer: gt ker Echinodermen aus dem antarktischen Meere, gesammelt auf der Reise S. M. S. S. «Gazelle». Monatsbericht d. kgl. Akad. d. Wissensch. Berlin. 1876. 120. 121. 166 Thaér: See die Entwicklung der Echinodermen. Sitzungsber. . Gesellsch. naturf. Freunde zu Berlin. 1870. Hj. Théel: Boekoln ment of Echinocyamus pusillus. Nova Acta Regiæ Soc. Scient. Upsala. 1892. Vol. 15 (1895). Notes on the formation and absorption of the skeleton in the Echinoderms. Ofversigt af lyd Svenska Votensk. Akade- miens Fåørhandlingar. Stockhol ÅA. K Remarks on the activity of mk sed cells in Echinoderms. Festskrift for Lilljeborg. Upsala 1896 . Thomson: On the embryology of Asteracanthion violaceus. Quarterl. Journ. micros. Science. Vol. I. 18 On the development of Synapta inhaerens. Ibid. Vol. 1862. On the embryology of the Echinodermata. Natural History Review. London. Vol. 3—4, 1863—64. Notice on some peculiarities in the mode of propagation of certain Echinoderms of the southern sea. Journal of Linnean Soc. London. Zoology. Vol. 13. 1878. H. E. Ziegler: Einige Beobachtungen zur Entwicklungsgeschichte der Echinodermen. SER rSeR der deutschen zoolo- gischen Gesellschaft. 1896. p. 136. 3 = 2 y ej dd EJ Figurforklaring. Tavle I. Auricularia coarctata. nm, sp. 79. Samme, fra Siden. 29, Samme, noget mnkskn fe mye E ÅAuricularia simplex. n. sp. 149/,, SF SO SIS GT IE Cd DOS Fm =. s = E sn 3 in å = FS 5 pa Larve af Psolus eee (?). a. naturlig Størrelse, b. Obj. 0- Oc. 0. (Seibert Samme, gjort BisÅ ESS Bipinnaria simplex. nm. sp. prog big Azorerne. Samme(?). 149/,, Fra Bermudas-Øern . hed end fed feed fr pr Ge Gt! HR 09 DD Fe il å S 5 i 5 fra] == Bipinnaria reflexa. n. sp. ?%,. Fra den brasilianske Kyst. 167 — 17. Fra de Capverdiske Øer. — 18. red affinis. mn. sp. Tavle I — 1. Bipinnaria reflexa, ældre Stadium. Fra den brasilianske Bipinnaria inflata. mn. s. "1. Bipinnaria abbreviata. mn. sp. "Mi. or], Bipinnaria megaloba mn. sp. "1. Bipinnaria af Asterias rubens. 1. "f/1. Samme, fra Siden, ældre Stadium. "/1 amme. Forenden af samme. i Ophiopluteus af Ophioglypha albida. "1. Den nederste Del af Skelettet af samme, 799%, Do., åbnormt udviklet. 799/,, Obkiaplutene af Ophioglypha texturata. "ls. Den nederste Del af Skelettet af samme. 79%/,, a. Stykke af Postoral- og bageste Lateralstav. 79/1. b. Stykke af bageste Lateralstav. 79?/ 45 hr rd pe fr fr fre re RER GS RØRES ØV 7 5 9 — 16. Ophiopluteus dubius. nm. — 17. Den it vente: Del af Skelettet få samme. 299/,, Tavle III. — 1. Ophiopluteus af Ophiopholis aculeata. %N. — 2. Den nederste Del af Skelettet af samme. 7". — 3. Ophiopluteus robustus. mn. sp. "1. — 4. Den nederste Del af Skelettet af sam js: or Rd Må, b. Den nederste Del af raset ar Larven til Ophiothrix fragilis. 299),, — 6. Opluopluteus compressus. nm. sp. "3. — 7. Samme, ældre Stadium. — 8. Den nederste Del af Skelettet sd samme. 2?99/3, — 9. Ophiopluteus similis. sp. — 10. Den nederste Del af Skelettet å samme. 299/,. — 11. Ophiopluteus affinis. n. sp. ”f/. — 12. Den nederste Del af Skelettet må såre ace LT — 13. Stykke af den bageste Lateralsta ur lå E Den nederste Del af Skelettet af F Orlevølntie FARE ad, b. den nederste Del af forreste Lateral- og bageste Dorsalstav. 20, DR lå Dekssplutens sp. 15/7 168 Tavle IV. 1. Ophiopluteus Henseni. nm. sp. Sk 2, Ophiopluteus coronatus. n. sp. 7/3. 3. Echinopluteus af Strongytotenirotue drøbachiensis. 15/4. 4. Samme, fra Sid 5, Den nederste Del ap Skelettet af samme. 200/,, 6. Forreste Lateral- og Postoralstav af samme. 290/,, 7. Echanopluteus af Echinus miliaris. 15/,, 8. Samme, lidt ældre. li 9. Enden af Kropstaven af samme, set fra neden. 299/,, 10—12. Kropstaven af tre Individer. 299/,, 15. Stykke af forreste Lateral-, Postoral- E BRAR af samme. 200/,, 14. Stykke af forreste Later mm tav af sam I. 15. Stykke af Dorsalbuen af s ane 16. Echinoplutéus af Strongylocentrotus drobachleek Skelettet opløst; fra Grønland (Vanhåffen). 15/,, 17. Echinopluteus coronatus. nm. sp. RU 18. Samme?. (Fra Nordsøen.) 19. Eclinopluteus af Echinocyamus pusillus. 15/,. 20. Echinopluteus af Echinocardium cordatum. 16/,. 21. Bageste Del af Skelettet af samme (bageste Tværstav med et Stykke af den uparrede bageste Stav og af bageste Lateralstav). 200/, 22, msn af samme (med et Stykke af Præoral- og forreste sig Dorsalstav). 23. a. Bageste Lateralstav af samme. ; b. Stykke af samme, rusker foreterret. mee gs 24. Stykker af Skelettet af sam mug FO a. ERR af forreste Lateralstav, ut IN iijan DRDDR den ng Ages Stav. 25. Stykke af Frvokenel (Rammen) af samme, ungt Individ. 79/3. Corrigenda. Pag. 23. 6te Linie f.n. IV. læg VI. MS BE inde PE (25; læs (26). 169 Ornithologiske Iagttagelser fra Angmagsalik, Øst-Grønland, af J. Petersen. Meddelte af "0. Helms. Fra Hr. Johan Petersen, Bestyrer af Handelsstedet Angmagsalik i Øst-Grønland, modtog jeg i September 1897 nogle Fugleskind tilligemed skriftlige Oplysninger om de ved Angmagsalik fore- kommende Fugle. Da der kun foreligger faa Meddelelser om Fugleverdenen paa Grønlands Østkyst"), har jeg ment, at Offent- liggjørelse af de modtagne Optegnelser og en kort Omtale af de hjemsendte Skind kunde være af Interesse. Hr. Petersen, der nu i tre Aar har opholdt sig ved Angmagsalik, har tidligere som Tolk deltaget i de to sidste danske Expeditioner til Øst-Grønland og levet flere Aar paa Vestkysten; han er, hvad jeg under Samvær med ham i Grønland har haft Lejlighed til at overbevise mig om, en særdeles god Kjender af Landets Fugle. 1) I følgende Værker findes hvad der er offentliggjort herom: Scoresby: Journal of a voyage to the northern Whale-Fishery, Edinb. 1823. Graah: Undersøgelses-Rejse til Østkysten af Grønland, Kjbh. 1832. Die zweite deutsche Nordpolarfahrt in den Jahren 1869 und 1870, Leipzig 1873—74. (Vågel: Bearbeitet von Otto Finseh.) a Meddelelser om Grønland X: Den østgrønlandske Expedition udført i Aarene 1883—85 under Ledelse af G. Holm, Kjbh. 1888. Meddelelser om Grønland XIX: Den østgrønlandske Expedition udført i Aarene 1891—92 under Ledelse af C. Ryder, Kjbh. 1896. (E. Bay: Hvirveldyr,) 170 Handelsstedet er anlagt tæt indenfor Mundingen af en Bugt eller Fjord, Tåsiusak, som påa c. 65/2? n. B. 3717/52 ø. L.… fra Danmarksstrædet skyder sig ind i Landet. Vest derfor ligger en meget stor 15 Mil lang Fjord, Sermilik. Klimaet svarer omtrent til Vest-Grønlands under samme Bredde. Kysten er hele Aaret med Undtagelse af et Par Efteraarsmaaneder spærret af et flere Mil bredt Belte af Storis. Følgende Arter ere iagttagne af Petersen: Colymbus glacialis L. Islom. Meget almindelig, yngler overalt ved Indsøer. I 1896 saas den midt i Maj overalt, hvor der var aabent Vand. I Tasiusak saas den først i sidste Halvdel af Juni. To hjemsendte Skind ere begge af gamle Fugle i Sommerdragt. Vinge 360mm, Hale 70mm Targ gomm — 8807, —… 7Qmm g5mm Colymbus septentrionalis L. Nordisk Lom. Meget almindelig, yngler overalt ved Indsøer. I 1896 ankom den 14. Maj. Uria grylle L. Almindelig Tejste. Yngler. Arctica alle L. Søkonge. Yngler ved Sermilik. I November og December ses sædvanlig en Del. Rissa tridactyla L. Tretaaet Maage, Taterak. Yngler. EPE LES EE SEE ME DN des Sar, Fase, EBST pt USE LS GE, VSSE: soen KEE DEER = 171 Larus glaucus L. Graamaage. Yngler. Saas i 1896 første Gang 12. April. Sterna macrura Naum. Kystterne. Yngler. Et Skind af en gammel Fugl i Sommerdragt er hjemsendt. Vinge 264%7 ; Hale s175ee . Fars 167 Phalacrocorax carbo L. Almindelig Skarv. Yngler ved Sermilik, findes ikke om Vinteren; Petersen har selv aldrig set den. Mergus serrator L. Toppet Skallesluger. Yngler. Anas boscas L. Graaand. Yngler. Saas i 1896 første Gang 12. Maj. Petersen modtog 13. Maj en Graaand, der var skudt af en Grønlænder. Harelda glacialis L. Harvlit. Yngler. Somateria mollisima L. Yngler. Anser albifrons Bechst. Blisgaas. Skindet af en Blisgaas, skudt 19. September 1896 ved Tasiusak, er hjemsendt. Det er en ung Fugl uden Spor af hvidt paa Panden. Paa Hagen findes en hvid Plet begyndende bag Undernæbet, 30"" lang 1 8" bred, En lignende noget større Plet fandtes paa Skindet af running Blisgaas fra Vest-Grønland. Vinge 370mm Hale 105mm, Tars 71"”, 172 12. Maj 1896 trak en "Del Gjæs forbi Handelsstedet, 13. Maj saas en Masse dels flyvende, dels siddende paa Isen. — Selvfølgelig er det usikkert, om disse Fugle have tilhørt denne eller en anden Gaaseart. (Helms.) Tringa maritima Brinn. Sortgraa Ryle. Yngler. Saas 1896 28. April. Ægialitis hiaticula L. Præstekrave. Yngler, Lagopus mutus Mont. Fjeldrype. ; Den yngler overalt i Omegnen, men er ikke saa talrig som paa Vestkysten. I Vinteren 1894—95 indfandt Ryperne sig næsten ikke, i Vinteren 1896—97 var der mange. Vinteren var da ret mild; hyppige østlige Storme med Regn bevirkede, at der til langt hen paa Vinteren var forholdsvis liden Sne. — Rypen synes altsaa påa Østkysten "ligesom paa Vestkysten om Vinteren at trække fra nordligere Egne mod Syd. (Helms.) Haliaétus albicilla L. Hvidhalet Havørn. Den kjendes af Grønlænderne, men er vistnok meget. sjelden, da Petersen selv aldrig har set den ved Angmagsalik. Falco gyrfalco L. (F. candicans Gmel.) Jagtfalk. ; ae Yngler ved Tasiusak og Sermilik. Skindet af en hvid Falk blev hjemsendt. Vinge 362mm Hale 209mm Targ g7mm Nyctea nivea Thunb. DK Sneugle. | REVNE SE En Sneugle blev skudt af en af de danske ved Angmagsalik i Oktober 1894; i Vinteren 95 blev en skudt ved Sermilik; 173 den bragtes til Petersen men opbevaredes ikke paa Grund af Skindets slette Tilstand. Petersen saa en gammel Fugl i December 95. Corvus corax L. Ravn. Yngler. Corvus cornix L. Graakrage. Skindet af en Krage blev hjemsendt. Den var skudt ved Kap Dan, et Par Mil fra Handelspladsen, 19. Marts 1897. Vinge :293mm;: "Hale 162. Tars:55re; Sturnus vulgaris L. Stær. Skindet af en Stær i Vinterdragt, skudt 27. Oktober 1896 ved Angmagsalik, blev hjemsendt. Vinge 129mm Hale 70"% Tars 81. Acanthis linaria L. Graasisken. Yngler. Kom i 1895 i de sidste Dage af April. Plectrophanes nivalis L. Sneverling. " Yngler. Ankom i 1895 enkeltvis 13. Marts; i de første Dage af April kom større Flokke. I 1896 blev den set i Slutningen af Marts og de første Dage af April ved de forskjellige Bopladser, Men først 15. April ved selve Handelsstedet. Plectrophanes lapponicus L. Laplandsverling. Yngler. Ankom i 1895 i de første Dage af April Sazicola oenanthe L. Graa Digesmutte. Yngler. I 1895 kom den i de sidste Dage af April. 174 Motacilla alba L. Hvid Vipstjert. Set i Foraaret 1895. Af de her nævnte Arter er en, nemlig Graakragen, fuldstændig ny for Grønland. Stær vides kun at være truffen en Gang før, Hvid Vipstjert to Gange, sidste Gang ogsaa i Angmagsalik. De øvrige. Arter ere almindelige paa Grønlands Vestkyst. Ny for Øst-Grønland er Blisgaasen, forsaavidt som den ikke tidligere er set der med Sikkerhed. Finsch anfører den vel som forekommende, men støtter kun denne Antagelse paa nogle hjem- bragte Gaasesvingfjer, der bleve opsamlede paa den anden tydske Nordpolsexpedition i 1869—70. En Del af de Arter, der af Petersen opgives at yngle ved Angmagsalik, ere ikke før fundne ynglende i Øst-Grønland, om end de ere trufne paa Åarstider og under Forhold, som sætte deres Ynglen udenfor Tvivl; dette gjælder f. Ex: Toppet Skallesluger, Sortgraa Ryle og Laplandsverling. Som hidtil ukjendte Ynglefugle i Øst-Grønland maa regnes: Tretaaet Maage, Skarv og Graaand. Graaanden er kun set en Gang tidligere paa Østkysten, paa Ryders Expedition i 1891, forøvrigt ogsaa den Gang af Petersen. Skarven, hvis Forekomst og Ynglen dog maaske bør betragtes med noget Forbehold, er tidligere kun nævnt af Graah. Søkongen er hidtil ikke i Grønland truffen ynglende saa langt mod Syd. Hvorvidt Graasiskenen er den paa Vestkysten almindelige Form Acanthis linaria rostrata Coues eller den nordlige Form A. Hornemamni Holb., maa foreløbig staa hen, da ingen Skind ere hjemsendte. Naar Briinnichs Tejste (Uria arra Pall.) ikke omtales, da beror det sikkert paa en Forglemmelse; der nævnes i Petersens Breve ,Alke"", som ogsaa af Holm anføres som forekommende ved Angmagsalik; hermed er uden Tvivl ment denne Art. Deaf Petersen givne Oplysninger stemme overens med tidligere Meddelelser om Fuglefaunaen i Øst-Grønland i, at den er fattigere i 9 ERE Na ER BESKEDER ERNE SES SEER BEN Ser ERE ma Eee TE MIN SEE RENNER SS, FEER 175 påa Arter vistnok ogsaa paa Individer end i Vest-Grønland. De vise endvidere, at medens det i Vest-Grønland væsentlig er nord- amerikanske Arter, der optræde som tilfældige Gjæster, er det i Øst-Grønland Fugle fra Nordeuropa. Stæren, Kragen og den Hvide Vipstjert ville sikkert blive efterfulgte af en Række andre europæiske Arter. Grunden til deres Forekomst paa Grønlands Østkyst er uden Tvivl, at de under Trækket til eller fra deres Ynglesteder ere bragte ud af Kursen; herpaa tyder ogsaa, at det er i de paagjældende Årters Træktid, de ere trufne. Af de tre omtalte har Hvid Vipstjert sin nærmeste Yngleplads paa Island, saa dens Forekomst ved AÅngmagsalik forklares ret let; Stær og Krage, der kun højst sjeldent ere trufne paa Island, yngle intetsteds nærmere end paa Færøerne. Imidlertid stemme de hjemsendte Fugle ikke overens med færøiske Stære og Krager navnlig ikke i Næbbets Størrelse, saa at det snarest maa antages at være Fugle, hvis Hjem er de britiske Øer eller Norge. 176 Arachnida Groenlandica. (Acaris eæceptis.) Ved William Sørensen. Den, der faaer Brug for nærværende lille Arbejde, mener jeg at skylde følgende Oplysning: Bestemmelsen af de i Grønland samlede Åraneer er foretaget sammen med Bestemmelsen af vort Musæums anseelige Materiale af Danske Araneer og Professor Colletts Samling af Norske. — Naar den ene Familie, 7'heridioidæ, undtages, er jeg gaaet frem i den Orden, at jeg først har bestemt de Danske, der- næst de Norske og saa først de Grønlandske (samt Færøiske og Islandske). Jeg er saaledes gaaet til Bestemmelsen af de Grøn- landske Araneer (med den nævnte Undtagelse) med saa megen Forkundskab, som jeg overhovedet har været istand til at erhværve mig. Jeg troer derfor ogsaa saa nogenlunde at kunne indeståaae for, at de som nye beskrevne Arter virkeligt ere nye. Men for The- ridioideerne har jeg ikke kunnet følge denne Fremgangsmaade, då man ønskede, at de Grønlandske Arachnider gjordes færdige, inden det var muligt at tilendebringe Bestemmelsen af de Danske og de Norske Theridioideer. Det er derfor muligt, at maaskee endogsåd flere Arter af de som nye beskrevne af denne Familie i Virkelig- heden ere kjendte iforvejen. Jeg tillader mig derfor at henvise til, at jeg isaafald skal gjøre opmærksom derpaa, naar jeg (forhaabent- EGET AN get Roer VENDE 1 X7 ligt om et Par Aar) publicerer en Fortegnelse over Danske 1) og Norske?) Araneer. Mig selv mener jeg at skylde den Bemærkning, at det ikke er ifølge noget Ønske fra min Side, at nærværende lille Arbejde publiceres i ,,Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening", saasom dennes Bestyrelse har negtet at optage den eneste Afhandling ?), hvormed jeg har henvendt mig til den. I den nyere Tid har der som hjemmehørende i Grønland været kjendt 11 Araneer ved Thorell; senere er der tilkommet 3 Araneer ved Cambridge, 1 ved Simon og 1 ved Lenz, samt 1 Opilion ved Simon, idet jeg herved seer bort fra saadanne Arter, der vel ere opstillede som nye, men i Virkeligheden ere identiske med tidligere, af Thorell opstillede, Arter. Af de her omhandlede to Ordener kjendtes der saaledes hidtil 17 Arter. Ved Danske Undersøgelser af Grønland er der fundet 1 Opilion og 37 Araneer. Af de tid- ligere kjendte Former have vi ikke fundet 37), men der er til- kommet 24, af hvilke 17 formeentligt ere nye for Videnskaben. Da nu 1 af de af Fabricius opregnede Arter med Sikkerhed kan siges ikke at være gjenfundet senere, vide vi nu, at der i Grønland findes mindst5) 1 Opilion og 41 AÅraneer. DE eee lisener 1) Venteligt i fred olele Meddelelser" udgivne af Entomologisk Forening i Kjøben ag Forhaabentligt i bleg Vidensk.-Selsk. Forhandlinger. ) Efter Bestyrelsens Ønske tilføjes, at denne Afhandling angik: ,,Hvem har paaviist de fossile Sydamerikanske Hestes systematiske Plads? En literær Undersøgelse”, (See mit Skrift: ,,Foreløbig Meddelelse om Spiraclerne hos Insecterne i Almindelighed og hos Scarabæerne i Særdeleshed"" m. M. til Paaviisning af hvad der med tilstrækkelig stighed kan udgives for Naturvidenskab. En literair og zoologisk rene Kjøbenhavn 1895.) " Muligviis 4. Er rigone modesta Thor. er nemlig beskrevet paa ikke make Exemplarer ; en vi formodentligt have denne Art, har jeg ikke ennen gjenkjende d ") Vort Musæum har nemlig keruden de nedenfor Srsenede Åraneer nogle ster i ganske faa tildeels mutilerede Exemplarer. Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1898. 12 178 Som det var at vente, er der ved de Danske Undersøgelser af Grønland indsamlet et langt større Antal af Exemplarer af de tid- ligere kjendte Former end det, som tjente til Grundlag for de gjorte Beskrivelser. Jeg har derfor meent at burde supplere mine For- gjængeres Beskrivelser, hvor disse viste nogen Lacune, saasom ved at hidtil kun det ene Kjøn var beskrevet. Isaafald har jeg dog de fleste Steder meent at kunne indskrænke mig til at beskrive Co- pulationsorganerne, der have saa stor Betydning for Gjenkjendelsen af Arterne. Muligviis vil det ikke være heelt blottet for Interesse at dvæle lidt ved den geografiske Udbredelse af de i Grønland forekommende Årachnider. Grønlands eneste Opilion, Oligolophus alpinus Hbst., er almindelig paa Island og findes ogsaa i det nordlige Sverige, men springer Mellemeuropa over for igjen at vise sig paa Alperne. Af de 5 orbitelare Araneer findes ingen!), som er særlig for Grønland. — Af de mig bekjendte 20 Retitelarier findes 2, Erigone Whymperi Cambr. og arctica (White) Cambr. paa Island, den sidste tillige paa Spetsbergen, som desuden har Er. psychrophila Thor. tilfælles med Grønland; og kun 1, Tmeticus frigidus Thor. vides at forekomme i Evropa, medens 1, Linyphia Emertonii Thor., er kjendt fra Labrador. —- Af de 4 Tubitelarier kjendes kun den ene udenfor Grønland, nemlig den i Evropa almindelige Drassus troglodytes C. L. Koch. — De 3 Laterigrader ere alle kun kjendte fra Grønland. — De, der forekomme mig at frembyde størst geo- grafisk Interesse, ere Lycosiderne, da disse Dyr paa Grund af deres Leveviis ere de Former, som meest tiltrække sig Samlernes Op- mærksomhed, særlig i arktiske Lande — vort Musæum har de 5 Arter i tilsammen over 200 Exemplarer. De tør vistnok ansees for de Former, hvis Udbredelse er bedst kjendt. Lycosa glacialis Thor. kjendes saa at sige kun fra det nordlige Grønland, idet den tillige blot er taget ved den nærliggende Discovery Bay (efter z Tetragnatha groenlandica Thor. har jeg nemlig meent at kunne gjen- kjende i en i Norge og Danmark sjeldent forekommende Art. Sy 179 Cambridge). Lycosa furcifera Thor. og groenlandicæ Thor. findes tillige i Labrador og paa Island. Lycosa hyperborea Thor. findes i Grønland, Lapland og det nordlige Skandinavien (mod Syd indtil Hamar Stift, efter Collett), men synes!) mærkeligt nok ikke at forekomme paa Island. Endeligt er Trochosa insignita Thor. et reent alpint" Dyr: den findes tillige i det nordligste America (ved Discovery Bay, efter Cambridge), Island, Norge (mod Syd indtil Hamar Stift, efter Collett) og Alperne. -— Den eneste i Grønland forekommende, mig iøvrigt ubekjendte, Saltigrad, Ar. scenica O. Fabr., er sandsynligviis en Evropæisk Art. : Det forekommer mig værdt at bemærke, at Spetsbergen og Grønland kun vides at have 3 Arter tilfælles, nemlig de retitelare Erigone psychrophila Thor., Er. arctica (White) Cambr. og ,,Erigone” Spetsbergensis Thor. Ved de fleste af vore Indsamlinger er Datum vedføjet. Det Synes at fremgaae, at Tiden, hvori der forekommer kjønsmodne In- divider, har meget vide Grændser. Dette bekræftes af Hr. Lundbeck, Som har meddeelt mig,- at han hele Tiden saae Lycosider løbe omkring med Æggesække. De Mænds Navne, der have Fortjeneste af at have indsamlet Mate- "riale af disse Dyr i Grønland, ere under Forkortelser tilføjede ved de Localiteter, som forekom mig værdt at anføre. — De ere: stud. med. Deichmann OR HEP: Eberlin (Eb.); Assistent ved Smithsonian Institute Th. Holm (H.); Politilege Søren Hansen (S. H.); Capitain i Flaaden Jensen (J.); cand. polyt. A. Kornerup (K.); Musæumsinspector Levinsen (Le.); cand. mag. W. Lundbeck (Lb.); Fru E. Lundholm (Lu.); Fru Signe Lundsteen (S. L.); " Mekaniker Th. Neergaard (N.); Kolonibestyrer Petersen (Pet.); Distriktslæge Pfaff (Pf.); Dr, phil. Kolderup-Rosenvinge (R.); Capitain i Flaaden Ryder (Ry.); Dr. phil. K. J. V. Steenstrup FE ” Paa Island er den erstattet af den der yderst almindelige, Evropæiske Årt, L. palustris Linn. (Denne Art har vort Musæum fra Island i over Hundrede Exemplarer, medens de øvrige 5 fra Island kjendte Arter tilsammen kun foreligge i en Snees Exemplarer). 180 (Stp.); Hr. P. Sylow (Sy.); Pastor Sørensen (S.); Communelæge Thaarup (Th.); Adjunct Traustedt (Tr.); Distriktslæge Vahl (V.); Professor Dr. Eug. Warming (W.). — Af disse har cand. Lundbeck samlet det meste. Literatur. De Arbejder, væsentligst for den arktiske Fauna, som ere meest benyttede i det Efterfølgende, ere: 1757 Cl. =—' Clerck, C.: Svenska Spindlar .…. . . (Aranei Suecici ....) Stockholm 1757. 4to, 1780 O. Fabr., Faun. Groenl. — Fabricius, 0.: Fauna Groen- landica .... Hafniæ et Lipsiæ 1780. g 1852 White — White, A. i Sutherland, P. C.: Journal of åa Voyage in Baffin's Bay and Barrow Straits .... II London 1852. Appendix p. CCVII—CCXI. i 1859 & 1864 Blackw. — Blackwall, J.: A history of the Spiders of Great Britain and Ireland. Ray Society, London. 4'? maj. 1862 Westr. = Westring, Nicolaus: Araneæ Svecicæ. Gothoburgi. 1871 Thor., Arachn. fr. Spetsbergen —= Thorell, T.: Om Arachnider från Spetsbergen och Beeren-Eiland (Øfvers. a. K. [Svenska] Vetensk.-Akad. Fårh. Stockholm 1871, p. 683—702). 1872 Thor., Arachn. fr. Grånl. — Thorell, T.: Om några Arachnider från Gronland (Øfv. a. K. [Svenska] Vetensk.-Akad. Fårh. Stockholm 1872 p. 147—166). 1874 E. Simon, op. cit. =— Simon, E.: Les Arachnides de France. 1875 Thor., Spid. fr. Labrador — Thorell, T.: Notice of some Spiders from Labrador (Proc. 0. t. Boston Soc. nat. Hist. XVII 1875, p. 490—504). 1877 Cambr., Arctic Spiders — Cambridge, 0. P.: On some new and little-known Spiders from the Arctic Regions (Ann. & Mag. nat. hist. 4 S. v. XX. London 1877, p. 273-—285). 1889 E.S., Arachn. rec. åu Groenland —— Simon, E.: Arach- | nides recueillis au Groenland, en 1888, par M. Ch. Rabot (Bull. d- l. Soc. zool. de France pour Vannée 1889. Paris, p. 289—291). EET ES ES ne ECR REGNES ES TES nere le 30 SNS SE TD ENES SER ENDE TR SEES 2 SEG re Re RE 181 1897 Lenz, l.c. = Lenz, H.: Grånlandische Spinnen (Bib- liotheca zoologica. Heft 20, Lief. 3. Stuttgart 1897, p. 73—76. Ved de reent arktiske Former henviser jeg til alle mig be- kjendte Forfattere; ved saadanne, der ere vel kjendte fra Evropa, anfører jeg derimod kun den Forfatter, som har opstillet Arten, og dem, der forekomme mig at have størst Betydning for Erkjend- elsen af Arten, enten ved Beskrivelser eller ved Afbildninger. — De Bemærkninger, der gjøres om Arternes geografiske Udbredelse udenfor Grønland, ere som Regel efter andre Forfatteres faunistiske Opgjørelser fra de forskjellige Lande. Andre Forfatteres Opgivelser om Arternes Forekomst i Grønland ere kun anførte, naar vedkom- mende Art var truffet udenfor det Omraade, hvor den er blevet fundet ved de Danske Undersøgelser. For Grupperingen af Retitelarierne har jeg fulgt E. Simon's Årachnides de France, T, V. Om Otto Fabricius? Arter. Næsten alle de i den moderne Tid foretagne Beskrivelser af Grønlandske Araneer ere saa gode — man erindre blot, at Fleer- tallet af dem foreligger fra Thorells Mesterhaand —, at der efter min Mening ikke kan være Tale om at tage fejl af dem, naar de da ere udførte efter kjønsmodne Individer. En anden Sag er det Sølvfølgeligt med de af Fabricius beskrevne Arter: Dyr, hvis Be- | skrivelse indtil den nyere Tid frembød saa stor Vanskelighed som " Åraneerne, var det paa hans Tid neppe muligt at beskrive tilfreds- stillende. Et Vidnesbyrd herom foreligger i den Omstændighed, at i det højeste een af hans 7 Arter var den Art, som han selv ansaae den for, Ved en Bestemmelse af Fabricius' Arter er der derfor mindre Tale om at gjenkjende Dyret paa Beskrivelsen end … OM approximativt at udfinde, hvad det er for et Dyr, han har havt Re Pe, Da det herved er af stor Betydning at kjende et stort Antal af de i Grønland forekommende Arter, har jeg meent ikke 182 at burde unddrage mig om muligt at finde ud deraf. At de Re- sultater, jeg er kommet til, ikke ere meget forskjellige fra Thorells tidligere, vil neppe uudre Nogen. 1. ,,Phalangium opilio" — Oligolophus-alpinus Hbst. — Skjøndt Fabricius' Characteristik ikke giver nogensomhelst Ledetraad, kan der ikke være nogen Tvivl om Artens Identificering, da Oligolophus alpinus er den eneste Opilion, som kjendes fra Grønland. — I sit paa det store kgl. Bibliothek opbevarede Manuscript siger Fabricius om ,,Phalangium opilio", at han foruden i Grønland har taget den i Norge og adskillige Steder i Danmark. Dette viser, at han har sammenblandet den Grønlandske Art, Ol. alpinus, med en eller flere andre. Thi i Danmark findes Ol. alpinus ikke. 2. ,,Åranea bipunctata" — gen. inc. sp. inc. (Retitelariarum). At det er en til Retitelarierne hørende Art, kan der ingen Tvivl være om. Skjøndt den virkelige Steatoda bipunctata L. endnu ikke er fundet i Grønland, forekommer det mig ingenlunde usandsynligt, at den findes der. Men selv om den kjendtes fra Grønland, kunde jeg dog ikke ansee den for identisk med Ar. bip. O. Fabr. Deels var det vel neppe muligt, at Fabricius kunde have undgaaet at see dens ,,rete artificiosum”, hvilken Bemærkning i Forbindelse med hans ,,Minuta tantum mihi occurrit" i Virkeligheden synes mig åt vidne om en hos Fabicius selv tilstedeværende Tvivl om Identiteten. Desuden kan St. bipunctata L. ikke siges at have ,,pedibus ... nigro punctatis ad articulos", da Benene kun undertiden ere mørkere ved Leddene (men ikke sorte). — Om Theridium Lund- beckii kunde det nok (lidt unøjagtigt) siges: ,,pedibus testaceis nigro punctatis ad arcticulos”, og hos den er ,,abdomine foeminæ pallidiore" end Hannens; men om denne Art kan det end ikke hos Hannen siges, at den er ,,tota atra", — Da Fabricius” Beskrivelser endnu mindre passer paa nogen anden mig bekjendt Art, antager jeg nærmest, at det er en endnu ikke gjenfunden Art. I sit omtalte. Manuscript er Fabricius saa temmelig paa det rene med, at det er en anden Art end År, bipunctata L. Den der forekommende fyl- digere Beskrivelse har ikke kunnet vejlede mig til at gjenkjende 183 Årten. — I Manuscriptet findes Følgende om dens Forekomst: »Den findes i de grønlandske Huse helst paa fugtige Steder, ogsaa under raadne Træer og under Stene paa Jorden; om Sommeren under fri Luft, men om Vinteren i det raadne Huustømmer.” 3. ,,Åranea notata" — Leptyphantes groenlandicus Lenz. — I sit klassiske Arbejde Remarks on Synonyms of European Spiders siger Thorell allerede (p. 432): ,MAr. notata O. Fabr. is a spider probably only met with in Greenland". Rigtigheden heraf er utvivlsom. I Fabricius? korte Beskrivelse er der flere Holdepunkter. Det vigtigste forekommer det mig at være, at han siger: ,,Pedes …… Setis rarissimis". Thi at Fabricius ved ,,seta”'- forstaaer en" fiin Torn (aculeus), kan neppe betvivles. Dette tyder da paa, at det er en Linyphia s.1., som der er Tale om. Hans Udsagn, at Benene ere forsynede med ,,punctis minutis nigris", passer nogenlunde, og at Kjønsfeltet er stærkt fremtrædende i Form af en ,,tuberculum coccineum" 1), stemmer meget vel med Leptyphantes groenlandicus Lenz. Og Fabricius' Beskrivelse af Bagkroppens Farvetegning Passer idetmindste ganske godt. 4. ,,Aranea rufipes" —= Tmeticus frigidus Thor.? — Herom Siger Thorell (Arachn. fr. Grånland, D. 148): År; rufipes" år. hos Fabricius tydligen en kollektivbenåmning får två eller flera arter Erigone [s. 1.], men det år ej troligt, att den art, som man vanligen anser får den samma som Linnés År. rufipes (Erigone [Gongylidium] rufipes Sund,), finnes på Grånland." Det sidste kan jeg fuldt ud tiltræde » men maa tillige bemærke, at den eneste mig bekjendte — Grønlandske Art, hvorpaa Fabricius' Beskrivelse synes mig at kunne Påsse, er Erigone (Tmeticus) frigida Thor. HR "Araneg scenicg" — Epiblemum scenicum Cl.? — Af Fabri- … lus" forholdsviis udførlige Omtale af dette Dyr fremgaaer det aldeles tydeligt, baade at han virkeligt har seet Dyret (i det Frie), og at 1) See min Beskrivelse af den hos L. groenlandicus: naar man ikke nøje —… Bondrer mellem dets forskjellige Dele, sees hele Kjønsfeltet let som ; erculum coccineum (dog bedre fulvum), idet Krogen er det " fremherskende baade ved sin Størrelse og Farve. 182 at burde unddrage mig om muligt at finde ud deraf. At de Re- sultater, jeg er kommet til, ikke ere meget forskjellige fra Thorells tidligere, vil neppe undre Nogen. 1. ,,Phalangium opilio" — Oligolophus-alpinus Hbst. — Skjøndt Fabricius” Characteristik ikke giver nogensomhelst Ledetraad, kan der ikke være nogen Tvivl om Artens Identificering, da Oligolophus alpinus er den eneste Opilion, som kjendes fra Grønland. — I sit paa det store kgl. Bibliothek opbevarede Manuscript siger Fabricius om ,,Phalangium opilio", at han foruden i Grønland har taget den i Norge og adskillige Steder i Danmark. Dette viser, at han har sammenblandet den Grønlandske Art, Ol. alpinus, med en eller flere andre. Thi i Danmark findes Ol. alpinus ikke. 2. ,,Åranea bipunctata" — gen. inc. sp. inc. (Retitelariarum). At det er en til Retitelarierne hørende Art, kan der ingen Tvivl være om. Skjøndt den virkelige Steatoda bipunctata L. endnu ikke er fundet i Grønland, forekommer det mig ingenlunde usandsynligt, at den findes der. Men selv om den kjendtes fra Grønland, kunde jeg dog ikke ansee den for identisk med Ar. bip. O. Fabr. Deels var det vel neppe muligt, at Fabricius kunde have undgaaet at see dens ,,rete artificiosum”, hvilken Bemærkning i Forbindelse med hans ,,Minuta tantum mihi occurrit" i Virkeligheden synes mig at vidne om en hos Fabicius selv tilstedeværende Tvivl om Identiteten. Desuden kan St. bipunctata L. ikke siges at have ,,pedibus ... nigro punctatis ad articulos", da Benene kun undertiden ere mørkere ved Leddene (men ikke sorte). — Om Theridium Lund- beckii kunde det nok (lidt unøjagtigt) siges: »pedibus testaceis nigro punctatis ad arcticulos", og hos den er ,,abdomine foeminæ pallidiore” end Hannens; men om denne Art kan det end ikke hos Hannen siges, at den er ,,tota atra", — Da Fabricius? Beskrivelser endnu mindre passer paa nogen anden mig bekjendt Art, antager jeg nærmest, at det er en endnu ikke gjenfunden Art. I sit omtalte Manuscript er Fabricius saa temmelig paa det rene med, at det er en anden Årt end Ar, bipunctata L. Den der forekommende fyl- digere Beskrivelse har ikke kunnet vejlede mig til at gjenkjende SEERE SE rad EGE SEND EEN rype ERE ENE SE SEE SE GE 183 Arten, — I Manuscriptet findes Følgende om dens Forekomst: »Den findes i de grønlandske Huse helst paa fugtige Steder, ogsaa under raadne Træer og under Stene paa Jorden; om Sommeren under fri Luft, men om Vinteren i det raadne Huustømmer.”" 3. ,,Åranea notata" — Leptyphantes groenlandicus Lenz. — I sit klassiske Arbejde Remarks on Synonyms of European Spiders siger Thorell allerede (p. 432): Ar. notata O. Fabr. is a spider probably only met with in Greenland". Rigtigheden heraf er utvivlsom. I Fabricius” korte Beskrivelse er der flere Holdepunkter. Det vigtigste forekommer det mig at være, at han siger: ,,Pedes …… Setis rarissimis". Thi at Fabricius ved ,,seta"- forstaaer en' fiin Torn (aculeus), kan neppe betvivles. Dette tyder da paa, at det er en Linyphia s.1., som der er Tale om. Hans Udsagn, at Benene ere forsynede med ,,punctis minutis nigris", passer nogenlunde, og at Kjønsfeltet er stærkt fremtrædende i Form af en ,,tuberculum Coccineum"" !), stemmer meget vel med Leptyphantes groenlandicus Lenz. Og Fabricius' Beskrivelse af Bagkroppens Farvetegning Passer idetmindste ganske godt. 4. ,,Åranea rufipes" —= Tmeticus frigidus Thor.? — Herom Siger Thorell (Arachn. fr. Grånland, p. 148): ,,År. rufipes" år hos Fabricius tydligen en kollektivbenåmning får två eller flera arter Erigone [s. 1.], men det år ej troligt, att den art, som man vanligen anser for den samma som Linnés Ar. rufipes (Erigone [Gongylidium] rufipes Sund,), finnes på Grønland." Det sidste kan jeg fuldt ud tiltræde, men maa tillige bemærke, at den eneste mig bekjendte i Grønlandske Art, hvorpaa Fabricius" Beskrivelse synes mig at kunne … Påsse, er Erigone (Tmeticus) frigida Thor. HON. |dranea scenicg" — Epiblemum scenicum Cl.? — Af Fabri- tius' forholdsviis udførlige Omtale af dette Dyr fremgaaer det aldeles tydeligt, baade at han virkeligt har seet Dyret (i det Frie), og at 1) Sée min Beskrivelse af den hos L. groenlandicus: naar man ikke nøje Sondrer mellem dets forskjellige Dele, sees hele Kjønsfeltet let som en tuberculum coccineum (dog bedre fulvum), idet Krogen er det " fremherskende baade ved sin Størrelse og Farve. 184 det er en Epiblemum. Og de Grunde, Thorell anfører (1. c. p. 148), gjøre det i høj Grad troligt, at det netop er Ep. scenicum Cl. — Endskjøndt der ikke senere er fundet nogen Springedderkop i Grøn- land, har jeg dog optaget denne Art i den nedenfor følgende For- tegnelse over de Grønlandske Araneer. 6. ,,Aranea saccata" — Lycosa furcifera Thor. — Allerede Schiødte!) omtaler, at Fabricius havde bestemt denne Art urigtigt. — Da Thorell identificerede den med sin Lycosa groenlandica, var dette ganske naturligt. Thi de andre Arter, som han kjendte fra Grønland, nemlig L. glacialis og Trochosa insignita, kunde Fabricius' Beskrivelse ikke passe paa. Endnu mindre kan det være L. hyper- borea Thor. — Det er vel overmaade sandsynligt, at Fabricius ikke har havt Øje for, at de Jagtedderkopper, han har seet i Grøn- land, i Virkeligheden tilhørte flere Arter; men den Beskrivelse, han giver af det ham foreliggende Exemplar (,,exemplar, quod possideo"), passer derimod ikke godt med L. groenlandica, men fuldstændigt paa L. furcifera. Og jeg er overbeviist om, at Thorell vilde være kommet til det samme Resultat, hvis han havde vidst, at denne Art ogsaa forekommer i Grønland. Men paa Grund af denne For- fatters med rette store Autoritet mener jeg at burde nærmere an- føre Grunden, som forresten fremgaaer ved en Parallelisering af Fabricius" Beskrivelse med Thorells af de to paagjældende Arter. Fabricius siger: ,,...thoracem habet nigricantem lineis 2 albis ad marginem et alia media ...”. L. groenlandica kan imidlertid ikke siges at have iøjnefaldende og hvide Sidestriber paa Forkroppen (Thorell: ,,cephalothorace vittis tribus clarioribus cinerascenti-pilosis, » laterali utrinque ... in maculas divulsa;"). Og hvad Fabricius siger om Abdomen: ,,quæ [vitta alba media] breuiore in abdomine prolongatur" passer heller ikke paa L. groenlandica (Thorell: ,,abdo- mine supra linea antica abbreviata pallidiore nigro-limbata maculisque sub-cinereis in duas series ordinatis notato"). Men for at vise, at 1) Tillæg (No. 3) i Rink: Grønland geografisk og statistisk beskrevet. Bd. II, Kjøbenhavn 1857, p. 71. EET ENE RE NE ner hege tr I Eg yet ENTRE 185 Fabricius' Ar. saccata passer paa L. furcifera Thorell, behøver jeg neppe at anføre Andet end følgende af denne Forfatters Beskrivelse af denne Art: ,,cephalothorace ... vittis tribus pallidis ablicanti- pilosis, lateralibus continuis ...; abdomine ... vitta media angusta albicanti antice;" (,,The abdomen ... with a rather narrow, paler, white-haired median band reaching from the anterior margin to the middle of the back, or shorter;"). — Til Overflod kan det tilføjes, at L. furcifera er ligesaa — eller næsten ligesaa — hyppig i Vestgrønland som L. groenlandica. 7. ,,Åranea crucigera" — Epeira sp. — Fabricius havde ikke selv seet dette Dyr, men kun hørt Eskimoerne (,,incolæ"") berette om den, og formoder, at dét er ,,den samme Art" som den, Eggert Olafsen omtaler fra Island. Det er utvivlsomt Ep. diademata Cl., som Olafsen har seet paa Island; thi denne Art har vort Musæum derfra (foruden 3 andre Epeira-Arter). Fabricius' År. crucigera er derimod neppe Ep. diademata, da denne Art ikke synes at leve i Grønland. En ” foran Arten betegner, at den tidligere er kjendt fra Grønland. Ordo Opiliones. Phalangioidæ. Oligolophus C. Koch (Mitopus Thor.). "1. Oligolophus alpinus. — +Phalangium opilio 0. Fabr. (Faun. Groenland. p. 225). — Opilio alpinus Herbst. (Natursystem der Ungefliigelten Insekten Berlin 1797, 4to. Fase. III p.3. Tb. VI, Fig. 2); C. L. Koch (Die Arachniden .…. T. XVI, p. 16, Fig. 1515 8). — Oligolophus alp. E. Simon (Arachnides de France, T. VII, p- 244. — Årachn. rec, au Groenland, p. 291). — Opilio fasciatus C. L. Koch (fb. T, XVI, p. 18; Fig. 1516 g). — Opilio rufescens C.L. Koch db 7. XVI, p. 36; Fig. 1526 jun.) Der foreligger et meget stort Antal Exemplarer (over 300) fra — 16 Localiteter (S, H., K., Lb., Lu., N., Stp.) paa Vestkysten mellem 186 Ilua, 59? 55', og Tasiusak, 73? 28', (Paa Bjørneøen ved Godthaab er den taget (N.) i 700 M. Højde). — Fra Østkysten hår Hr. Eberlin taget den i faa Exemplarer paa 4 Localiteter mellem Dron- ning Louises Ø, 60? 22', og Umanak, 63”?, i 100 M. Højde. Udenfor Grønland findes den, som det synes almindeligt, påa Island, i det nordlige Sverige (efter Thorell) og, almindeligt, i Alperne. Ordo Araneæ. Tribus Orbitelariæ. Euetrioidæ. Epeira (Walck.). 1: Epeart quddrata." Araneus qu. CL (0p/ cit) p 27) PL Tab. 3). — Epeira qu. Westr. (op. cit. p. 30; Blackw. (op. cit. II. p. 324, Tab. XXIII, Fig. 236); E. Simon (op. cit. I. p. 80). Blandt de i Grønland indsamlede Dyr er der desværre ingen kjønsmodne Hanner. De der tagne Hunner ere mindre end her i Landet; de mørke Ringe og Striber paa Been og Cephalothorax ere reent sorte; Knuderne paa Sternum noget større end paa Danske Exemplarer. Fra Grønland foreligger der en halv Snees Exemplarer, frå Vestkysten, tagne mellem 60” og 64? ca. 30'. Kjønsmodne Dyr ere trufne i Juli og August. Da Hr. Lundbeck i Begyndelsen af September har taget et ikke kjønsmodent og et ungt Exemplar, staaer det til at antage, at ialtfald de tidligst lagte Æg udklækkes samme Sommer. Forekomst udenfor Grønland: Nord- og Mellemevropa (i Norge indtil 70”). — Arten kjendes (endnu) ikke fra Island. 2, Epeira cornuta. Araneus c. (1. (op. cit. p. 39, Pl. 1, Tab. 11). — Epeira c. Westr. (op. cit. p. 34); E. Simon (op. cit. T. I. p. 108). — Ep. apoclisa (W.) Blackw. (op. cit. II. p. 325, Tb. XXII, Fig. 237). 187 En næsten kjønsmoden Hun ved Kandlerluarsuk, ved Juliane- haab "”/g 88 (Dr. Kolderup-Rosenvinge). Forekomst udenfor Grønland: Island (temmelig almindelig) ; Evropa. 3. Epeira patagiata. Araneus p. Cl. (op. cit. p. 38, Pl. 1, Tab. 10). — Epeira p. Westr. (op. cit. p. 36); Blackw. (op. at. IL p. 329, Tb. XXIV, Fig. 239); E. Simon (op. cit. I. p. 110). Er ikke fuldt saa stor i Grønland som i Norge og Danmark. Vulva's Krog naaer ikke udover Bagenden af Vulva's Felt, og hæver " sig ikke med sin Bagende op over dette. (Hos Norske og Danske Exemplarer er den længere end Vulvas Felt og løfter sig op over denne med sin Bagende). Fra Grønland foreligger der ca. 15 Exemplarer, hvoriblandt desværre ingen kjønsmodne Hanner. De fleste Exemplarer ere fra ældre Tid (Vahl og Kielsen) uden Angivelse af nærmere Localitet. Den eneste nærmere Localitet er: Tasermiutfjorden c. 60” (Petersen). Forekomst udenfor Grønland: Labrador; — Island; Nord-, " Mellem- og Syd-Evropa. (Det bør maaskee bemærkes, at Epeira diademata Cl., der — ikke er fundet i Grønland, forekommer paa Island.) Hyposinga E. Simon. "1, Hyposinga groenlandica. E. Simon (Arachn. rec. au Groen- land, p. 290). — Til Simons Beskrivelse af den ikke fuldt modne Hun kan jeg tilføje: Femina. Femora aculeis destituta. — Patellæ omnes aculeis singulis, dorsualibns apicalibus munitæ. Tibiæ 1&4&N aculeis dorsualibus singulis, citra medium positis, et an- terioribus et posterioribus et inferioribus singulis, ultra medium net III & IV aculeis dorsualibus singulis, eitra medium positis, "Mstructæ, Aculei dicti pergraciles. Metatarsi et tarsi mutici. — "Årea vulvæ costa brunnea sub-semiorbiculari, pone aperta, ante leviter impressa, includitur, quæ superficie cetera ventris multo altior 188 est; pars inclusa paullo latior quam longior, septo lato, e margine anteriore -costæ exeunte, quam costa paullo altiore, divisa. — Mas adultus adhuc incognitus. Synes at være sparsomt forekommende paa Vestkysten; hidtil taget (S. H., K., Lb., N.) mellem Godthaabsfjorden, 64? 15'—45', og Tasiusak, 73? 28'. Ikke fundet udenfor Grønland. Tetragnathoidæ. Tetragnatha (Latr.) "1. Tetragnatha groenlandica Thor. (Arachn. fr. Grønland, p. 151). Thorells Exemplarer vare fra Kvanersuit paa Disco-Øen, 69” 30". Vort Musæum har den kun i 6 Exemplarer: en ung Hun fra Tasermiutfjorden i Vestgrønland, 60? 8'—33', (Pet.), en ung Han fra Kangerdluksuatsiak 62? 15'—30', paa Østkysten (Eb.). Medens disse Exemplarer fuldstændigt svare til Thorells Be- skrivelse, foreligger der endnu 4 Exemplarer, som ere tæt behaarede med lyse, glandsløse Haar, der paa Benene kunne blive længere end vedkommende Leds Diameter, de 3 Exemplarer ere tillige meget mørkere. Af disse ere to fra ,,Vestgrønland" (S. H.) og de to fra Tvigttt GI? 15"ÆLb) Forekomst udenfor Grønland: Danmark og Norge"). Tribus Retitelariæ. Theridioidæ. Theridium (Walck.). 1. Theridium Petrense n. sp. Femina 2,5 Mm. longa; cepha- lothorax pallidus, fulvo-tinctus, fusco-marginatus et stria latiore | Fra Danmark og Norge foreligger der kjønsmodne Individer. En lidt nærmere Omtale af disse forekommer mig at være bedre paa sin Plads i Fortegnelsen over Danmarks Åraneer. 189 media fusca ornatus; sternum pallidum, fusco-marginatum; dorsum abdominis flavescente pallidum, paribus quinque macularum parvarum fuscarum præditum; area vulvæ fulvo-testacea, carina humili trans- versa pone limitata. Cephalothorax suborbicularis, ante sat abrupte angustatus; lævis. Latitudo areæ oculorum parti tertiæ latitudinis maximæ cephalo- thoracis ægqualis. Oculi; Ordo anterior desuper inspectus fortiter recurvus!), a fronte inspectus deorsum vix curvatus; medii a lateralibus paullo mino- ribus latius quam a sese separati, spatio enim, quod diametrum oculi medii superat. Ordo posterior desuper visus subrectus, a fronte inspectus deorsum fortiter curvatus. Oculi posteriores subæque magni, medii a sese paullo longius quam a lateralibus separati; a sese enim spatio disjuncti, quod diametro oculi non duplo majus est. Oculi medii trapezium, ante manifesto lol tai, subæque longum atque latum, formant. Clypeus quam area oculorum dimidio altior. AÅntennæ mandibulares quam altitudo clypei dimidio longiores. Palporum (9) pars tibialis manifesto longior quam pars Jenlenk Pedes breves, dense pilosi. Sternum manifesto longius quam latius, vix convexum, parcissime "granulatum et pilosum. Åbdomen subglobosum, paullo longius quam latius, haud dense pilosum. Årea vulvæ laminam dilute fulvo-testaceam, sat magnam præbet, latiorem quam longiorem, posteriora versus paullo angustiorem, transversim levissime convexam, carina transversa prona pone limitatam, crassa sat humili, levissime rotundata, pone leviter con- … Vexa, nigro-brunnea; ante quam carinam foveolæ ambæ minimæ, Sua linea semiorbiculari, vix manifesta, circumdatæ existunt. Color: Cephalothorax Argye fulvo-tinctus, fusco marginatus ED rage ram eee REELLE KS: ) Ordinem ante convexum (et pone concavum) «recurvum" appello, Thorellium sequens, ill. FR 4 albo-marginata et arcubus posterioribus brunneis notatum; abdomen maris multo saturatius; pars tibialis palporum maris perbrevis, pro- cessu exteriore compresso, parti tarsali appresso, instructa; bulbus genitalis processibus subapicalibus duobus robustis præditus; area vulvæ sordide-testacea a rima genitali remota, subcordata, cristis levibus testaceis circumdata. j Cephalothorax longe ovalis, ad partem inferiorem partis ,,cepha- lice" manifesto coarctatus, inter aream oculorum et locum ante impressionem dorsualem suborbicularem, amplam et sat profundam, positum levissime depressus; grånis setigeris sparsis ornatus. Pars ,,cephalica" manifestissima. Oculi: Ordo prior recurvus (a fronte inspectus autem rectus); medii fusci paullo majores quam laterales et quam posteriores medii, inter se quam a lateralibus latius separati, spatio enim diame- trum oculi superante. Ordo posterior subrectus, oculi sibi subæ- quales; medii a lateralibus paullo latius quam a sese disjuncti. Medii subrectangulum latiorem quam altiorem formant. Laterales sibi contigui; posterior major quam anterior. Clypeus altitudine areæ oculorum dimidio altior. Antennæ mandibulares altitudine clypei aut (2) dimidio aut (é) paullo longiores, quam femur I tenuiores. Palpi maris corpore manifeste breviores. Pars femoralis cephalo- thorace multo (fere triplo) brevior, subcylindrica, introrsum autem arcuata. Pars patellaris subæque crassa atque longa. Pars tibialis brevis, infra inspecta saltem duplo latior quam longior, desuper inspecta brevissima (vix manifesta), processu exteriore instructa, compresso, parti tarsali appresso (itaque intra concavo, extrå convexo) et quam parte tarsali fere duplo breviore, in apice rotun- dato. Pars tarsalis subæque longa atque pars femoralis, longior quam latior, subovata. Bulbus genitalis in latere exteriore corneus (neque membranaceus), processus subapicales duos obliquos, sibi contiguos, præbet, margini exteriori ipsius partis tarsalis pro” minentes, robustos, subdepressos, infra leviter excavatos, obtusos; quorum ulterior quam citerior paullo longior est. i É | É 193 Pedes breviores, sat robusti, parce setulosi. Metatarsi, etiam maris, aculeis destituti. Sternum longius quam latius, levissime convexum. Abdomen perverse ovatum, parcissime luteo pubescens. Lamina epigastrica maris magna, breviter elliptica (longior quam latior) convexa, nitida,. transversim subtiliter rugosa. Årea vulvæ sordide testacea a rima genitali sat longe remota, sub- cordata, cristis testaceis leviter elevatis circumdata, impressionibus levibus prædita, anterioribus ambabus lateralibus et posteriore. Color feminæ: Cephalothorax brunneus, vitta haud bene cir- cumseripta media fusca ornatus, ab area oculorum usque ad impres- sionem dorsualem ducta; margo usque ad palpos infuscatus. Partes Oris. brunnescentes. Palpi pallide testacei; partes tibialis et tarsalis in apice infuscatæ. Sternum brunneum, lateribus sat late infuscatis. Pedes pallide testacei; femora I et II stria inferiore per longitudinem ducta. fusca, III annulo subbasali supra interrupto, ornata; præter quæ femora omnia in apice late infuscata. Patellæ infra infuscatæ. "Tibiæ et metatarsi annulis binis, submediis, infuscatis.. Tarsorum Pårs apicalis fusca. — Dorsum abdominis pallide album, punctis brunneis minoribus et parvis sparsis notatum; e parte basali brunnea vitta brunnea albo-marginata per longitudinem ducta est, primum sensim latior, iterum paullo angustior, denique in friangulum brevem transversum dilatata; post quem arcus tres (aut quattuor) adsunt (ante triangulum arcus duo, vix manifesti ådsunt). Venter anterior brunnescens, medius albus, posterior Hlbtus, — Color. mæris similis; abdomen autem multo satura- tius, quare delineatio dicta vix elucet. Palpi pallide testacei; pars femoralis stria dorsuali fusca ornata; partes tibialis et tarsalis fuscæ; bedes testacei. Long. tota 2 31/4 Mm. (å 28/4); Cphthrx. & 9 1W4; Abdomen 2 24 (3 11/9), å Exempla' sex et quadraginta perlustravi, a. el. Lundbeck in —… Virgulto salicum et betularum. ad Ivigtut, 619 10', et Kangersunek, Eu 68945', collecta. v idensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1898. 13 194 Extra Groenlandiam occidentalem non inventum. Theridio Ohlertii Thor. (speciei mihi incognitæ) affinis esse hæc species mihi videtur. Linyphia Latr. 1. Linyphia Emertonii. — L. E. 3 9. Thor. (Spid. fr. Labrador p. 494). : I Grønland sjelden: Der foreligger kun eet Exemplar, en kjøns- moden Hun, taget af A. Kornerup ved ,,Isortok, Indland" (sandsyn- ligviis Syd-Isortok, 65? 20”). "Udenfor Grønland veed jeg ikke af, at denne Art er fundet andensteds end i Labrador, hvorfra Thorells Exemplarer vare. Leptyphantes (Menge) E. Simon. "LL Leptyphantes groenlandica. — fAranea notata 9 0. Fabr. (Faun. Groenl. p. 226). — Linyphia gr. Lenz (op. cit. p. 73). Da kun Hannen af denne Art er kjendt, vil følgende Beskri- velse af Hunnen maaskee ikke være værdiløs. Femina. Cephalothorax lævis, subglaber, ab area oculorum usque ad impressionem dorsualem levissime declivis. Oculi: Ordo prior manifesto recurvus; oculi spatiis subæqualibus separati, medii lateralibus manifesto minores. Ordo posterior rectus; oculi medii lateralibus manifesto majores, inter sese quam a lateralibus paullo latius separati. Oculi laterales sub- contigui. Clypeus impressus, altitudine trapezii, oculis mediis formati, paulle altior. Antennæ mandibulares altitudine clypei duplo longiores, femore I manifesto tenuiores. Palporum partes patellaris aculeis singulis, dorsualibus apicalibus, tibialis circiter trinis, apicalibus et subapicalibus, tarsalis nonnullis munitæ. Pedes longi. Femur I aculeo uno, dorsuali, ultra medium posité, munitum (cetera mutica). Patellæ aculeis singulis, dorsualibus 195 apicalibus. "Tibiæ I et II aculeis dorsualibus binis et, ultra medium positis, anterioribus et posterioribus singulis; III dorsualibus duobus et posteriore submedio; IV præter dorsuales posteriore apicali brevi. Metatarsi aculeis singulig, dorsualibus, subbasalibus. Åbdomen longe ovatum, glabrum. Årea vulvæ deorsum et retrorsum depresso-conice producta, nigra, opaca, tuberculo magno, tumido, nitido brunneo posteriore prædita, quod unco!) fulvo depresso, lateribus tumidis, leniter bis curvato, in ipso apice levissime tumido fere obtectum est, e parte anteriore partis nigræ exeunte. Color: Cephalothorax testaceus, anguste nigro marginatus. Antennæ testaceo-fulvæ. Pedes (et palpi) fulvo-testacei; femora infra leviter infuscata; apices femorum et tibiarum breves infuscati. Sternum fuscum (subnigrum). Abdomen opace sordide brunneum (subnigrum); pars anterior multo major dorsi fere tota pallide lutea, utrinque ter sinuata, paria tria macularum magnarum sordide brun- nearum includens, cum stria angusta media per longitudinem ducta lineis (arcubus) plerumque conjunctarum; pars posterior dorsi arcubus linearibus pallidis duobus aut tribus notata; latera abdominis linea interrupta pallida, haud manifesta, prædita. Long. tota 3,5 Mm. ; Cephthrx. 1,3; Abdomen 2,5. Den af Lenz beskrevne Han blev taget paa Vanhoeffens Expedition ved Asakakbræen. — Ved de af Danske (le. lb Pet) foretagne Indsamlinger er den sparsomt taget i 7 Exemplarer, hvoraf ingen kjønsmodne Hanner, paa 6 Localiteter paa Vestkysten, fra Igaliko, 609 50", til Egedesminde, 68? 45'. Udenfor Grønland vides den ikke at være fundet. ”H(Leptyphantes turbatrix. — Linyphia t. $ Cambr. (loc. cit. p. 281). H åt denne Art tilhører Slægten Leptyphantes, kan neppe betvivles. . Saavidt jeg kan skjønne efter den knappe Beskrivelse, Cambridge har givet DE af | den neppe være synonym til foranstaaende Art. — Den hører "hjemme i «Nordgrønland ».) —Y) Qui uncus ab. ill. Monge «clavus» appellatur. 196 2. Leptyphantes audax mn. sp. 1,8 Mm. longus; cephalothorax fulvo-testaceus, angustissime nigro-marginatus; abdomen plus minusve olivaceum, subunicolor; pars tibialis palporum maris in apice mani- festo dilatata, processu exteriore destituta; area vulvæ est tuber permagnum, apicem versus Crassius, stylo oppresso posteriore basali instructum, haud longo, leviter curvato, subacuto. Cephalothorax lævis; a latere inspectus ab area oculorum usqué ad impressionem dorsualem leviter convexus. Oculi: Ordo prior recurvus, a fronte inspectus rectus; medii sibi aut contigui (2) aut subcontigui (2) a lateralibns manifesto majoribus spatio, diametrum oculi medii superante, separati. Ordo posterior rectus; oculi sibi æquales, medii inter sese spatio, quam diametro vix minore, disjuncti, a lateralibus manifesto angustius quam a sese separati. Laterales contigui. Clypeus suberectus, sub ordine anteriore oculorum impressus, æque altus ac altitudo trapezii oculorum mediorum. Antennæ mandibulares reclines, altitudine clypei duplo longiores æque crassæ atque femur I; in mare tenuiores. Palporum feminæ pars patellaris vix longior quam crassior, setå dorsuali apicali munita; pars tibialis fere duplo longior quam pars patellaris, setis apicalibus tribus instructa; pars tarsalis quam partes patellaris et tibialis conjunctæ dimidio longior, setis dispersis parce prædita. — Maris pars patellaris subæque crasså atque longa, supra manifesto convexa, seta parti altissimæ im- posita, quam ipso articulo multo longiore, leviter bis arcuata, instructa. Pars tibialis paullo longior quam pars patellaris, m apice manifeste dilatata et in dorso brevissime acuminata, ceterum inermis, seta dorsuali submedia recta prædita, quam seta patellari manifesto breviore. Pars tarsalis subglobosa duplo longior quam partes patellaris et tibialis conjunctæ, inermis. Bulbus genitalis præter partes ulteriores processu exteriore subbasali falciformi præditus. Pedes 4, 1, 2, 3; mari sat longi. Femur I aculeo dorsuali ultrå SEN ER ETS NESENEEDS FS VEND SR 5r en be: SER SORTE NARRE ON 197 medium posito, instructum, (cetera inermia). Patellæ aculeis singulis, dorsualibus, apicalibus. Tibiæ aculeis longis dorsualibus binis; I, II, III inferioribus singulis. Metatarsi aculeis singulis dorsualibus subbasalibus. Sternum, præsertim in mare, convexum, granis dispersis parce ornatum. Åbdomen sat longe ovatum, dense granulatum, brevissime pilosum, supra in parte maxima glabrum. Årea vulvæ”) est tuber pormagnum testaceum, subcylindricum, apicem versus tamen crassius, deorsum et retrorsum directum, abdomini plerumque appressum, subæque longum atque pars tertia ventris; e basi posteriore tuberculi stylus exit, oppressus, apice tamen manifesto, haud longus, leviter curvatus, subacutus. Lamina anterior magna, ante parce pilosa, in apice breviter acuminata tuberculum anguste amplectitur (itaque oculum faciliter effugiens). Color: Cephalothorax fulvo-testaceus, usque ad palpos angust- issime nigro-marginatus. Antennæ et pedes feminæ fulvo- lutea, mari pallidiora. Sternum sordide fusco-testaceum. Abdomen fusco- "olivaceum aut olivaceum (2) aut sordide olivaceo-testaceum (2), subunicolor (arcus alternantes, dilutiores et fusciores, adsunt, tam debiles autem, ut videri vix possint). Long. tota 2 å 1,8; Cephalothorax å 0,8, 9 0,75; Abdomen BL 9 1,25. Groenlandiæ occidentali indigena. Exempla decem vidi, inter Ilua, 59? 55', et Ritenbenk, 69? 45', a Domina Lundholm, cll. Pe- fersen et Lundbeck, partim sub lapidibus collecta. Extra Groenlandiam non inventus. Tmeticus (Menge). E. Simon. …… M, Tmeticus frigidus. — +Aranea rufipes 0. Fabr.? (Faun. Groenl. p. 226). — Erigone fr. 9 Thor. (Arachn. fr. Grønland, DE ae dre SKER )) Area vulvæ eidem parti L. culminicolæ, secundum figuras 37 & 38 ab. ill, Simon delineatas, similis, 198 p. 152); Lenz (loc. cit. p. 74): — Neriene rudis å 9 0. P. Cam- bridge (Ann. a. Mag. nat. hist. 5 Ser. vol. IV 1879, p. 197). -— Tmeticus niger å 9 F. 0. P. Cambridge (Ann. a. Mag. nat. hist. 6 Ser, vol: VII 1891, -p. 80, Tb. TI FiøsEv); Lenz's Figur af Hunnens Kjønsfelt er ikke god, og da hans Figur af Hannens Palpe ikke er fuldt tilfredsstillende, anseer jeg det ikke for unyttigt at give følgende korte Tillæg, skjøndt det maaskee er overflødigt paa Grund. af F. Cambridges nøjagtige Beskrivelse. Color abdominis feminæ magnopere variat: aut niger, fuscus, fusco-testaceus, fulvo-testaceus, testaceus, pallide testaceus, pallidus. Mas descriptioni feminæ, ab ill. Thorell datæ, plurimis in rebus congruit, hisce omissis: Antennæ mandibulares femore I di- midio crassiores, altitudine clypei duplo longiores, non striatæ, granulis anterioribus ornatæ, quæ plurima in ordinem exteriorem disposita sunt. — Palporum pars tibialis desuper inspecta parte patellari duplo longior, a latere inspecta vix longior: enim in 1a- minam superiorem latam producta est, in apice sat subito et leviter angustatam et deorsum leviter curvatam, basi partis tarsalis pro- minentem. Pars tarsalis partibus patellari et tibiali conjunctis dimidio longior, vix longior quam latior, articulis ceteris vix fuscior. Bulbus genitalis brunneus laminas exteriores obliquas pallidiores duas ostendit et processu basali exteriore, robusto, falciformi et dentibus tribus nigris inferioribus, sibi et apici propinquis, instructus, quorum ul- timus (ultra quem ipse apex styli longi, spiralis, sensim tenuioris, e latere interiore exeuntis, emergit) curvatus; medius ceteris longior, aut in angulo curvatus, acutus, aut biramus; citimus conicus sub- obtusus. Denne Art foreligger i over 90 Exemplarer, der for største Delen ere tagne i Vestgrønland paa 18 Localiteter mellem Keker- tarsugsuk, 59? 52', og Ritenbenk, 69? 45', (af S. H., K., Lb., Le., Lu., N., Pet., V.). Idetmindste nogle Gange er den taget af Hr. Lundbeck under Stene eller Lav. Fra Østgrønland foreligger der 199 et Exemplar fra Kangerdluerak, 60? 35', (Eb.) og to tagne af Hr. Deichmann, af hvilke det ene er fra Heklahavn, 70? 30'. Udenfor Grønland i Skotland, England og — ifølge velvillig Meddelelse fra Rev. O. P. Cambridge — fra Vadså i det nordligste Norge. — Artens Identitet med N. rudis og Tm. niger er ligeledes sikkret ved velvillig Bestemmelse af Rev. O. P. Cambridge, hvem jeg har sendt Exemplarer af begge Kjøn. 2. Tmeticus Levinsenii n.sp. Femina 2 Mm. longa; cephalo- thorax (plerumque) ater, pedibus fuliginosis; abdomen unicolor, (plerumque) atrum; area vulvæ elevationem magnam testaceam, in lateribus infuscatam, format, in apice leviter incisam, tuberculis fulvis posterioribus ambobus præditam. Cephalothorax ante angustus, inter partes ,,cephalicamf et »thoracicam" leviter lateque depressus; pars postrema declivis impressione orbiculari ampla levi ornata. Oculi ordinis prioris subæqualiter disjuncti, inter se spatio separati, quod diametro oculorum mediorum subægquale est; medii minimi, laterales magni. Oculi ordinis posterioris medii omnium maximi, inter se radio suo, paullo latius quam a lateralibus disjuneti. Clypeus altitudine areæ oculorum fere duplo humilior. Åntennæ mandibulares altitudine clypei fere triplo longiores, robustæ, apicem versus augustatæ, quare divergere videntur. Sternum convexum, nudum, granis paucis dispersis ornatum. " Pedes breviores, sat robusti. Femora omnia aculeis destituta. Patellæ aculeis singulis superioribus. Tibiæ omnes aculeis binis superioribus. Tarsi I et II vix minus crassi quam metatarsi, iis aåutem manifesto breviores. Åbdomen ovatum nitidum, pube brevi parce vestitum. De Årea vulvæ elevationem magnam testaceam, in lateribus infuscatam aut saltem maculis fuscis utrinque singulis notatam, format, Pronam, latam, paullo latiorem quam altiorem, multo altiorem Quam longiorem, in apice infimo leviter incisam vel in globulos 200 ambos testaceos partitam, suum tuberculum fulvum posterius demonstrantes. Color: Cephalothorax ater, interdum castaneus aut luridus, margine laterali vage nigro; pedes fuliginosi; abdomen (dorsum et venter) unicolor, atrum, aut imterdum luridum. Long. tota 2 Mm.; Cephalothorax 0,75; Abdomen 1,5. Feminas quindecim perlustravi in Groenlandia occidentali ad Kekertarsugsuk, 59? 52', Godthaab, 64? 15” (N.) Taitip ata, 67? c. 25' (sub lapidibus, Lb.), Egedesminde, 68? 45' (Le.), et in Groenlandia orientali ad Umanak, 637, (Eb.) et Heklahavn, 70? 30', (D.) et Cap Stewart, 70? 30”, (D.) collectas. Extra Groenlandiam non inventus. ”(Tmeticus provocans. -— Erigone pr. Cambr. (Arctic Spiders, l. c. p. 279. Tb. VII, Fig. 5). Denne Art, som er taget under 829 27', og 829 33”, synes — ialtfald for Hannens Vedkommende — at være nær beslægtet med Tm. frigidus Thor. At den er artsforskjellig fra denne Art, veed jeg med Sikkerhed deraf, at ltev. Cambridge, hvem jeg sendte et Par Hanner og Hunner, erklærede den for -a quite another species than Tm. provocans». — Denne Art er ikke fundet ved de Danske Undersøgelser af Grønland; maaskee er den derfor indskrænket til Landets nordligste Dele.) Erigone Audouin. "1. Erigone psychrophila. — Er. ps. å 2 Thor. (Arachnider fr. Spetsbergen 0. Beeren Eiland 1. c. p. 689); Cambr. (Arctic Spiders, i:c. p:278 Tb VIE Fig. 4). Musæet har 4 kjønsmodne Exemplarer af denne Art, 3 fra Østgrønland: 1 Han og 1 Hun fra Cap. Stewart, 70? 30', og en Han fra Hold with hope, 73? 30' (D.). En Hun fra ,,Grønland" uden nærmere Localitet. — De af Cambridge omtalte Exemplarer vare deels fra Polaris Bay (819 30') og deels sandsynligviis ligeledes fra det nordligste Grønland (82 88'), Forekomst udenfor Grønland : Spetsbergen. "2. Erigone Whymperi. — Er. Wh. Cambr. (Arctic Spiders, i l.c. p. 276, Tb. VIII, Fig. 2. —? Er, longipalpis Lenz (l. c. P- td) 201 Der foreligger 87 Exemplarer, de allerfleste fra Vestgrønland mellem Igaliko, 60? 50', og Jacobshavn, 699 15', (Lb., Le., Lu., S. H., Pet.), af hvilke idetmindste endeel ere tagne (Lb.) under Steen og paa Fjældsider under Lichener. — Fra Østgrønland foreligger et Exemplar fra Gaaselandet, 70? 15', (D.). Forekomst udenfor Grønland: Island, hvorfra vi have et enkelt Stykke, som skyldes Adjunct Feddersen. 3. Erigone arctica. — Micryphantes a. White? (1. c., p. CCX, Fig. 12 (211). — Er. a. Cambr. (Arctic Spiders, 1. c. p-278, Tb: VIE Fig. 3). Synes ikke at være nær saa hyppig i Grønland som foregaaende Årt: Vort Musæum har kun to Exemplarer, hvis Bestemmelse jeg er sikker paa, nemlig en kjønsmoden Han fra Tunugdliarfik-Fjord 61? (Pet.) og en kjønsmoden Hun fra Ritenbenk, 69? 45' (LDb.). Forekomst udenfor Grønland: Spetsbergen (White, Cambridge) og Island, hvorfra vort Musæum har den i 31 Exemplarer fra flere Localiteter. (&”Erigone longipalpis Lenz (1. ec. p. 74). Under dette Navn omtaler Lenz en kjønsmoden Hun, fra Asakak, 709 38'. Jeg nærer dog megen Tvivl om, hvorvidt denne Art findes i Grønland.) De speciebus Er. arcticæ, Whymperi, longipalpis. Paa det anførte Sted siger Lenz: ,,Vielleicht dirfte ... ebenso — E. Whymperi Cambr. ... nichts weiter, als eine kurzpalpige Varietåt derselben Art [Er. longipalpis Sund.] sein.” Endskjøndt jeg desværre ikke har nogen Han af Er. longipalpis Sund., kan der dog ikke være nogen Tvivl om, at baade Er. aretica (White) Cambr. og Er. Whym- Peri Cambr. ere gode Arter, forskjellige baade fra hinanden og fra Er. longipalpis Sund. For at vise dette, skal jeg diagnostisk frem- " hæve nogle af de væsentligste og lettest gribelige Forskjelligheder … Mellem dem indbyrdes. "Oculi medii ordinis prioris a lateralibus spatio separati, quod 202 in Er. longipalpi 9 (et, sec. ill. E. Simon, &) duplo, in Er. arctica å 2 non dimidio, in Er. Whymperi åÅ 2 vix majus est quam spatium oculos medios disjungens. Area vulvæ in Er. longipalpi et arctica costa posteriore mani- festissima, in Er. Whymperi levissima (difficili visu) limitata; cujus costæ tuberculum medium in Er. longipalpi et aretica pronum, in Er. Whymperi retrorsum leviter directum. Margo posterior areæ vulvæ in Er. longipalpi et Whymperi in lateribus rotundatus"), itaque totus convexus, in Er. arctica in lateribus angulatus, itaque margo totus subrectus, in medio autem leviter emårginatus (quare multo (transversim) longior in Er. arctica quam in Er. longipalpi et Whymperi esse videtur). Pone laminam transversim rugosam ét ante costam dictam in Er. longipalpi sulcus (sat profundus) mani- festus adest (cfr. Simon, Les Arachnides de France V, p. 517), costa humili, manifesta tamen, limitatus; in Er. arctica impressio levis adest, costa anteriore non limitata; in Er. Whymperi impressi0 plane deest. De palpis marium Er. arctice et Whymperi inspiciantur figure optimæ citatæ, ab. ill. Cambridge delineatæ. Species mihi incognitæ, generi Erigones attributæ. "(Erigone modesta Thor. (Arachn. fr. Grønland, 1. c. p. 154). Af denne Art, som kun kjendes i yngre Exemplarer, ere saliquot» Exemplarer tagne ved Kuanersuit, 699 30', ved Disco-Fjorden. Desværre er det ikke lykkedes mig at gjenkjende denne Art, villet troligt nok er min Fejl. At det, som Lenz formener ile vp. 74), kalde være yngre Dyr af Erigone «longipalpis», betvivler jeg meget efter hvad Thorell siger om den.) "(Erigone spetsbergensis Thor. 2 å bygn fr. Spetsbergen l. €. p. 692). Ifølge Thorell (Arachn. fr. Grønl., 1. c. p. 154) er denne Art taget ved Kuanersuit, 699 30', ved Disco-Fjorden. Blandt de Danske Indsamlinger fra Grønland findes den ikke. Til Slægten Erigone 58. str. hører den ikke.) Coon groenlandica 2 Lenz (1.c. p. 75). ER af Lenz givne Beskrivelse er saa kortfattet, at dotuindee jeg ikke har kunnet gienkjende Arten. Den blev taget ved Asakak, 70? 88") 1) Inspiciatur Cambridge Fig. 2 f., quæ figura tamen haud optima est- 203 (Erigone vexatrie Cambr. 2 (Arctic Spiders 1. c. p. 280, Tb. VIII, Fig. 6) Rå Art, som af E. Simon antages for at tilhøre Slægten Gongy- lidium, er killske vist ikke fundet i Grønland; men da Discovery Bay 81944", jo kun ved et smalt Sund er adskilt fra Grønland, er det sand- synligt, at den ogsaa forekommer der.) Gongylidium (Menge) E. Simon. "1. Gongylidium (2) vaginatum. — Erigone v. 2 Thor. (Arachn. fr. Grønl., 1. c. p. 153). Denne Art tilhører vanskeligt nok Gongylidium i den af Simon (Åråehnides de France, V. p. 470) givne Begrændsning af denne Slægt. Af de i Indledningen givne Grunde har jeg ikke turdet Oprette nogen ny Slægt for den. Den af Thorell omtalte Farve af Bagkroppen passer neppe paa andre end gamle Hunner. Jeg mener derfor at burde give følgende Tillæg: Dorsum abdominis griseum aut cinereo-nigrum, subtilissime Pallide punetatum; pårs media vittam obscuriørem præbet, ante sat angustam, in medio dilatatam , strias utrinque trinas emittentem et "Pone in arcus tres aut quattuor, arcubus angustis pallidis disjunctos, dissolutam. Venter vitta media obscuriore ornatus, ante æque lata atque pone. Femina vulva longe producta, ab ill. Thorell descripta, facillime Cognoscenda. Palpi maris cephalothorace paullo breviores. Pars femoralis Cylindrica, a latere inspecta recta. Pars patellaris paullo longior dam crassior, Pars tibialis parte patellari brevior et crassior, Processu destituta. Pars tarsalis partibus ceteris fulvis fuscior, Wam partes patellaris et tibialis conjunctæ dimidio longior, paullo Iougior quam latior, in apice oblique subtruncata. Bulbus genitalis i "Pertumidus, Copiose instructus, processu subbasali exteriore nigro Permagno, falciformi instructus; apicem exteriorem stylus robustus … &Wnicus, acutus, niger petit. 204 Der foreligger 8 Exemplarer tagne i Vestgrønland ved Ilua, 59? 55' (Lu.), Neriak 61? 15', og Kuanek, 62? 10' (Lb.), Majorkat, 65? 30'—45' (8. H.), Holsteensborg, 66? 55' (Lb.). — Den af Thorell beskrevne Hun var fra Disco-Øen. Forekomst udenfor Grønland ubekjendt. 2. Gongylidium lapidicola mn. sp. 13/4 aut 2!/2 Mm. longum; cephalothorax fulvo-brunneus, anguste fusco-marginatus, linea ante- riore nigra tricuspidata ornatus; abdomen griseo-testaceum, arcubus subtilibus pallidis notatum; pars tibialis palporum maris apicem versus dilatata, in laminam dorsualem continuata et processu exteriore conico armata; area vulvæ magna subelliptica septo fulvo-testaceo divisa, juxta quod maculæ fuscæ ambæ adsunt. Cephalothorax sat longus, glaber. Area oculorum feminæ lati- tudine maxima cephalothoracis plus quam duplo, mari non duplo angustior. Pars ,,cephalica" pone oculos convexa, feminæ eandem formam præbet quam Fig. 258 G. retusi ab ill. E. Simon data (Les Arachnides de France, V), mari altius convexa quam feming. Oculi: Ordo prior subrectus; medii lateralibus multo minores, elevationi communi levi impositi, inter se spatio quam diametro | minore, a lateralibus manifesto latius separati. Ordo posterior aut rectus aut vix recurvus; medii inter se spatio quam diametro oculi majore, a lateralibus manifesto minoribus spatio, diametro oculi medii æquali, separati. Elevatio communis oculorum late- ralium sat magna; oculus anterior posteriore major. Trapezium oculorum mediorum paullo brevius quam pone latius. Clypeus quam area oculorum circiter dimidio altior. Antennæ mandibulares altitudine clypei plus quam dimidio lon- giores, robustæ, utrique sexui læves. Palporum maris partes femoralis et patellaris quam pedes vix dilutiores; pars tibialis in apice brunnescens; pars tarsalis brunnea. Pars femoralis apicem versus paullo crassior, manifesto incurva, deorsum vix curvata. Pars patellaris subeylindrica, vi" 205 longior quam crassior, vix curvata. Pars tibialis subæque longa atque pars patellaris, quam eadem in basi crassior, apicem versus dilatata, in laminam dorsualem continuata, brevem, apicem versus Coarctatam, obtusam; processu exteriore robugsto conico armata. Pars tarsalis subovata, longior quam partes patellaris et tibialis conjunctæ, ipsa pars tarsalis (,,lamina") in apice emargi- nåata, quare processus apicalis brevis bulbi genitalis manifestus. Pedes breviter haud dense pubescentes. — Mari femur 1 in dorso interiore fere in gibbum subapicalem incrassatum. Sternum glabrum, nitidum, eminentiis adversus coxas positis præditum. Abdomen longe perverse ovatum, pone subacuminatum; pube brevi sat densa flavo-testacea vestitum. Årea vulvæ magna, linca subtili impressa circumdata, latior quam longior, subelliptica, pone tamen fortius convexa quam ante, maculas magnas ambas orbiculares fuscas demonstrat, suo puneto præditas, ponte- fulvo-testaceo medio, ante et pone dilatato, Separatas. E margine anteriore medio areæ tuberculum parvum, conicum, fuscum, pronum surgit. Color: Cephalothorax fulvo-brunneus, linea nigra anteriore tricuspidata ornatus, quarum cuspidum media aream oculorum non attingit, dum laterales oculos laterales petunt et interdum attingunt; Mmargines angusti fusci. Antennæ fulvæ. Pedes fulvo-testacei. Sternum subcastaneum. Abdomen unicolor, griseo-testaceum, arcubus linearibus subtilibus mediis posterioribus pallidis quattuor notatum, Sæpe non manifestis. Long. tota 2 2,5 Mm., & 1,75; Cephalothorax 2.1, å 0,75; Åbdomen 9 2, å 1. i In Groenlandia occidentali inter Kagsiarsuk, 60% 55' (Pet.), et Ritenbenk, in loco quodam montis 500 M. alto, 699 45' (Lb.), ad " Tasersuak (Lb.), Holsteensborg (Lb.), Egedesminde (Le.), Kangersunek (Lb.) saltem partim sub lapidibus inventum. Exempla undeviginti Perlustravi, Extra Groenlandiam non inventum. 206 Gonatium Menge. 1. Gonatium inflatum n. sp. Mas 1,8 Mm. longus; cephalo- thorax fulvo-testaceus, gibbo convexo subdiaphano leviter proclivi, post oculos instructus; abdominis dorsum sordide testaceum et venter leviter infuscatus; pars tibialis palporum parte patellari non duplo brevior, processulis depressis dorsualibus duobus, exteriore et inte- riore, et tuberculo inferiore medio prono conico munita. Cephalothorax lævis nitidus, pone (a gibbo) convexe declivis; gibbo, post aream oculorum posito, instructus, leviter proclivi (itaque) pone dimidio altiore quam ante, subæque lato ac ante alto, convexo (non emarginato). Area oculorum et clypeus simul sumta tumida, quare clypeus a latere inspectus basi antennarum multo prominet. Oculi: Ordo prior levissime deorsum curvatus; oculi subæquales, medii sibi subcontigui, a lateralibus spatio, quam diametro suå duplo majore, separati. Oculi posteriores quam anteriores måa- jores, medii a lateralibus paullo latius separati quam inter sese. Antennæ mandibulares conicæ, reclines, altitudine clypei et areæ oculorum simul sumtorum vix longiores, femore I paullo crås- sioregs, Palpi robusti. Pars femoralis subrecta, parte patellari circiter dimidio longior, inermis. Pars patellaris plus quam duple longior quam crassior. Pars tibialis parte patellari non duplo brevior, in apice latior, setis dorsualibus, haud longis, duabus, subbasali et submedia; tuberculo conico acuto, inferiore, medio, prono, fusco; processulis dorsualibus apicalibus, exteriore et interiore, depressis, leviter procurvis. Pars tarsalis partibus patellari et tibiali conjunctis manifesto brevior, paullo longior quam latior, ante oblique truncata, a dorso inspecta obliqué subtriangula, quod tuberculum dorsuale basale adest. Bulbus genitalis permagnus, stylum longum spiralem nigrum prope apicem demonstrat. Pedes sat longi. Femora manifesto, tibiæ I et II vix compresså- 207 Aculei superiores tibiarum subtiles, quam diametrus articuli manifesto breviores. Tibiæ I et II rectæ, infra ultra medium crassiores, deinde iterum fortius tenuiores, aculeis inferioribus påucis armatæ, apicem versus positis. Metatarsi I et II subtus inermes (s. ,,Ssetis aculeiformibus" destituti). Tarsi I et II leviter fusiformes. Sternum sublæve nitidum. Åbdomen longe ovatum. Color: Cephalothorax fulvo-testaceus, margine angustissimo nigricanti; gibbo subdiaphano. Pedes. fulvo-testacei, unicolores. Palporum partes femoralis testacea, patellaris et tibialis fulvo-testaceæ, farsalis fusco-testacea. Sternum fusco-testaceum, margine infuscato. Åbdominis dorsum sordide testaceum, arcubus linearibus pallidis vix manifestis notatum; venter leviter infuscatus. Long. tota 1,8; Cephalothorax 1,1; Abdomen vix 1. Specimen unicum, ad Tunugdliarfik-Fjord, 61%, a Kornerup inventum, Extra Groenlandiam non inventum. Walckenaéra Blackw. 1. Walckenawra insolens n. sp. 2—2,5 Mm. longa; cephalo- thorax Castaneus, abdomen nigrum; cephalothorax maris processu interoculari. leviter fungiformi instructus; pars tibialis palporum Måris in apice fere campanulata, processibus superiore piloso per- longo complanato testaceo et inferiore glabro conico fusco munita; £ Margine posteriore profunde emarginato areæ vulvæ laminæ ambæ Sibi contiguæ exeunt. Cephalothorax ante angustus, ab area oculorum usque ad limitem Posteriorem subæqualiter declivis; subtiliter transversim plicatus, Præsertim pone. Impressio dorsualis media levis. Mari proces- Sulus adest, inter ordines oculorum positus, altior quam cerassior, leviter fungiformis (s. cylindricus, in discum mme perplanum dilatatus). i 208 Oculi: Ordo prior sursum manifesto curvatus; medii parvi subcon- tigui a lateralibus spatio, diametrum mediorum duplo superante, disjuncti. Oculi posteriores medii a sese angustius et a lateralibus paullo latius quam diametro separati. Clypeus altitudine areæ oculorum maris dimidio altior, feminæ altitudini areæ similis, Antennæ mandibulares altitudine clypei dimidio longiores, robustæ, apicem versus angustiores, quare divergere videntur. Palpi maris testacei subæque longi atque cephalothorax. Pars femoralis subcylindrica, leviter incurva. Pars patellaris latior quam femoralis, longior quam latior. Pars tibialis parte patellari brevior, in apice fere modo campanulæ dilatata, processu inferiore fusco, glabro, conico (supra tamen depresso) obtuso, et processu superiore testaceo piloso perlongo, fere &e basi articuli oriente, complanato, deorsum curvato in latere exteriore leniter emargi- nato (vel extrorsum leviter arcuato), subacuto. Pars tarsalis manifesto latior quam area oculorum, longior quam latior. Bulbus genitalis permagnus, globosus, in apice exteriore autem planus et stylo longo robusto spirali instructus, parte membranacea partim abscondito. Bulbus processibus. destitutus, tuberculis inferioribus tribus præditus. Pedes sat robusti. Patellæ setis singulis dorsualibus apicalibus præditæ. Tibiæ IV seta dorsuali submedia prædita; ceteræ setis destitutæ. Tarsi I et II vix minus crassi quam metatarsi, jis autem manifesto breviores. Sternum convexum granis dispersis parce ornatum. Abdomen longum, nullo modo ovatum, levissime complanatum, pone paullulo latius. Årea vulvæ partem magnam leviter convexam, interdum difficilem visu, præbet fulvo-testaceam, latiorem quam longiorem, ante leviter emarginatam, pone dilatatam, lateribus arcuatis; cujus & margine posteriore profunde emarginato laminæ ambæ castane D fulvæ, semper manifestæ, exeunt, sibi contiguæ, subcomplanat?, 209 in latere exteriore levissime emarginatæ, pone paullo angustiores, in apice posteriore rotundatæ, a parte anteriore sulco separatæ. Color: Cephalothorax castaneus, nitidus. Sternum castaneum. Pedes fulvo-testacei. Abdomen nigrum. Long. tot. 2 2,3 Mm., å (2—) 2,5; Cephalothorax 21, & 1,25; Åbdomen 2 1,6, å 1,25. Exempla novem perlustravi. In Groenlandia occidentali ad Nekamiut, 61? 50', (Lb.), Nigerdlik, 627 20', (Stp.), Egedesminde, 68? 45', (Le.), Ritenbenk, 69? 45', (Lb.), saltem partim sub lapi- dibus, et in Groenlandia orientali ad Umanak, Seti (Eb.) et Hekla- havn, 70? 30', (D.) inventa. Extra Groenlandiam non inventa. 2... Walckenaéra similis nm. sp. Femina vix 2 Mm. longa; cephalothorax fusco-castaneus, abdomen nigro-luridum ; femora aculeis inferioribus subapicalibus singulis aut binis munita; area vulvæ fulva nitida, stria testacea media bipartita, partibus lateralibus suum punctum brunneum præbentibus. Cephalothorax ante angustus, inter partes ,,cephalicam" et »thoracicam" levissime lateque depressus; pars postrema declivis .Impressione orbiculari ampla prædita. Oculi priores medii parvi subcontigui a lateralibus omnium maximis spatio separati, quod radio oculorum mediorum subæquale est. Oculi posteriores sibi subæquales; medii a lateralibus spatio disjuneti, quod diametrum vix superat, inter se manifesto latius Separati. Oculi laterales contigui. Clypeus quam area oculorum paullo altior. Åntennæ mandibulares altitudine clypei non duplo longiores, robustæ, apicem versus angustiores, quare divergere videntur. Pedes robusti. Femora aculeis inferioribus subapicalibus munita, I et II binis, III et IV longis singulis. Patellæ crinibus (vel Setis gracillimis) quam ceteris longioribus et paullo robustioribus, singulis apicalibus præditæ. Tarsi I et II paullo minus Crassi 14 Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1898. 210 sed manifesto breviores quam metatarsi. Tibiis omnibus aculei singuli dorsuales impositi, qui in I et II citra medium positi, in III et IV medii sunt. Sternum leviter convexum, læve, crinibus parce vestitum. Abdomen ovatum. Årea vulvæ elevationem fulvam nitidam, rotundatam præbet, triplo latiorem quam altiorem et longiorem, stria testacea media pone sensim paullulo latiore bipartitam; partes laterales globnlosæ, suum punctum brunneum, parti mediæ propinquum, ostendunt. Color: Cephalothorax fusco-castaneus. Sternum fuliginosum. Pedes fuliginose testacei. Abdomen nigro-luridum. Long. tota vix 2 Mm., Cephalothorax 0,75; Abdomen 1,2. Mas incognitus. In Groenlandia occidentali exempla duo ad Tasersuak, 65? 5', in loco montis 500 M. alto (Lb.) et duo ad Egedesminde, 68? 45', (Le.) inventa. Extra Groenlandiam non reperta. Åraeoncus E. Simon. l. Åraeoncus ruderalis n.sp. - Femina vix 3 Mm. longa; cephalothorax sordide testaceus, anguste nigro-marginatus; sternum subcastaneum ; abdomen sordide luridum, flave pubescens; area vulvæ elevationes ambas fusco-brunneas præbet, quæ conjunctæ ferrum equinum pone apertum simulant, lamina anteriore brunnea parce pilosa prona appressa nixæ. Cephalothorax sat longus. Pars ,,cephalica" (non limitata) convexa. Pars ,,thoracica" longa, leviter et longe declivis, im- pressione elliptica longa, haud profunda, prædita. Oculi: Ordo prior sursum levissime curvatus; oculi medii sibi con- tigui a lateralibus paullo majoribus spatio separati, quod dia- metrum oculorum mediorum superat. Ordo posterior mediocriter cCurvatus: linea marginem anteriorem mediorum tangens Jaterales 211 prope marginem posteriorem secat; medii inter se latius quam a lateralibus separati, spatio enim, diametrum duplicem æquante. Oculii medii trapezium formant, manifesto longius quam pone latius. ; '"Clypeus subæque altus ac area oculorum. Antennæ mandibulares robustæ, altitudine clypei dimidio longiores. Pedes robusti, parce pubescentes. Sternum parce granulatum. Åbdomen longum. Årea vulvæ manifesto latior quam longior, elevationes fusco-brun- neas ambas septo testaceo pentagono ante angustiore separatas præbet, pone tumidas et humiliores, ante angustiores et altiores, sese ante fere attingentes, ita ut simul sumtæ ferrum equinum (haud bene) simulent; quæ elevationes lamina anteriore prona brunnea, parce pilosa, oppressa nituntur. Color: Cephalothorax sordide testaceus, anguste nigro-margi- …natus. — Antennæ fulvescentes. Sternum subcastaneum. — Pedes pallide testacei. Abdomen sordide luridum, flave pubescens, arcubus linearibus persubtilibus (oculum faciliter effugientibus) pallidis notatum. Long. tota vix 3 Mm.; Cephalothorax 1,25; Abdomen 1,75. Mas incognitus. In Groenlandia occidentali prope Upernivik, ,,ca. 747", (R.) et in Groenlandia orientali ad Cap Stewart, 70? 30”, (D.) feminæ singulæ tollectæ., Extra Groenlandiam non inventus. Notioscopus? E. Simon. Speciem sequentem generi Notioscopi hæsitanter attribuo, quod &minentia oculorum lateralium speciei unicæ, N. sarcinati Cambr., Magna esse dicitur et quod proportio relativa articulorum palporum In specie dicta alia est. l. Notioscopus (2) curvitarsus n. sp- 2,75—3,4 Mm. longus; ;l x 212 cephalothorax castaneo-fulvus; abdomen brunneum; cephalothorax maris eminentia humili conica proclini ante excavata. post: oculos præditus; pars tibialis palporum maris in laminam dorsualem leviter curvatam, supra leviter carinatam, producta; metatarsus I maris leviter depressus et arcuatus, aculeis instructus; area vulvæ impressa magna transversa ferrum equinum pone apertum fusco-brunneum includens. Cephalothorax nitidus perverse subovalis, ante truncatus, mari circiter dimidio, feminæ ultra quam dimidio longior quam latior. Pars ,,cephalica" quam pars ,,thoracica" maris dimidio, feminæ fere duplo longior; a latere inspecta feminæ æqualiter convexa, maris in conum, post oculos positum, humilem peramplum elevata, qui in summo rotundatus est, ante autem (infra summum) obtuse angulatus, dum latus anterius leviter excavatum est. Impressio dorsualis sat profunda, mari sulcus est, parte thoracica fere duplo brevior, feminæ fossa, parte thoracica fere triplo brevior. Margo lateralis non elevatus. Oculi frontem fere totum excipiunt. Ordo prior leviter recurvus; medii minores subcontigui a lateralibus plus quam diametro suaå separati. Ordo posterior manifesto procurvus: linea margines posteriores lateralium tangens oculos medios vix secat; oculi æquidistantes inter se spatiis separati, quam diametris plus quam duplo majoribus; medii majores quam laterales. Trapezium oculorum mediorum manifesto longius quam latius; mari longius quam feminæ. Eminentia oculorum lateralium contiguorum levis. Clypeus maris æque altus ac area oculorum, feminæ eadem paullo altior. i Antennæ mandibulares feminæ duplo longiores quam clypeus, robustæ subovatæ, mari longiores et minus robustæ quam feminæ; dentes anteriores quinque robusti, posteriores obsoleti ; tuberculum magnum humiliter conicum submedium in latere posteriore adest. Palpi feminæ testaceo-fulvi, sat robusti, cephalothorace paullo longiores; pars tibialis parte patellari duplo longior, subcylindrica ; pars tarsalis apicem adversus tenuior, æque longa atque partes 213 duæ præcedentes conjunctæ. — Maris fulvi, parte tibiali brun- nescenti, sat robusti, cephalothorace breviores. Pars femoralis subrecta, (introrsum) vix arcuata, subcylindrica, paullo longior quam partes patellaris et tibialis conjunctæ. Pars patellaris perverse conica, e latere exteriore inspecta vix crassior quam longior. Pars tibialis parte patellari multo crassior videtur, infra vix, supra autem plus quam duplo longior, quod apicem versus excavate dilatata est et in laminam dorsualem producta, leviter curvatam, supra leviter carinatam et impressione interiore levi et ampla præditam; apex exterior ipsius articuli leviter bisinuatus (s. in tuberculum exterius medium vix productus); apex interior dente medio compresso præditus. Pars tarsalis (cum bulbo) antenna dimidio crassior, æque longa atque pars femoralis; ipsa pars (,,lamina") intra et præsertim extra emar- ginata. Bulbus laminam basalem, in dentem subtilem productam, et partes convexas tres, parallelas obliquas demonstrat, quarum ultima, in apice leviter oblique excavata, ultra apicem ipsius articuli vix attingit. Pedes sat robusti, parce breviter pilosi. Patellæ maris aculeis dorsualibus apicalibus subtilibus singulis præditæ; feminæ inermes. Tibiæ feminæ muticæ, maris aculeis superioribus singulis") præ- ditæ, ad partem tertiam primam articuli positis; aculeus tibiæ IV sat robustus, ceteri debiles. Metatarsi maris et feminæ manifesto longiores quam tarsi; IV manifesto brevior quam tibia; I maris leviter depressus, leviter arcuatus, aculeis sat robustis præditus, quorum anteriores densi. Sternum politum. leviter convexum, margine angusto elevato. Åbdomen pube brevi parce vestitum, maris ellipticum, feminæ perverse subovatum. Årea vulvæ impressa magna, transversa, in lateribus angulata, ar- cubus anteriore elegante et posteriore limitata, im qua costa re Se NR 7) Mari alteri tibia IV altera aculeis duobus (more Tmetici e. gr.) prædita 214 fusco-brunnea adest, ferro equino (pone aperto) similis, tubercula ambo fusco-brunnea anteriora sibi subcontigua includens. Color: Cephalothorax castaneo-fulvus, margine leviter infuscato. Sternum fusco-castaneum. Antennæ fulvæ. Pedes fulvo-testacei. Abdomen brunneum, levissime micans, arcubus mediis et posterioribus pallidis vix manifestis notatum. Long. tota 2 3,4 Mm., å 2,75; Cephalothorax vix 1,5; Abdomen bre he Duos mares et feminam perlustravi. In Groenlandia occidentali ad Egedesminde, 68? 45', (Le.) et in Groenlandia orientali ad Cap Stewart, 70? 30”, (D.) et ad Hekla- havn, 70? 30', (D.) inventus. Extra Groenlandiam non inventus. Cnephalocotes? E. Simon. Speciem sequentem generi Cnephalocotis hæsitanter attribuo, quod oculi posteriores medii impressione non circumdati sunt et quod stylus bulbi genitalis brevis est. l. Cnephalocotes (2) pygmæus nm. sp. 1,3—1,6 Mm. longus; " cephalothorax fulvescens aut fulvo-testaceus, anguste nigro-marginatus; abdomen subnigrum ; pars tibialis palporum maris processu dorsuali robusto depresso fulvo instructa; margo posterior areæ vulvæ multo longioris quam latioris profunde incisus. Cephalothorax desuper inspectus perverse ovalis, fronte truncato; area oculorum latitudine maxima cephalothoracis non duple angustior; margo lateralis angustus leviter elevatus. Oculi: Linea per margines inferiores oculorum ordinis prioris ducta recta, per margines superiores ducta manifesto sursum curvata; medii perparvi subcontigui a lateralibus spatio, diametro oculi medii subæquali, separati. Linea margines anteriores oculorum mediorum ordinis posterioris tangens oculos laterales post centrum secat; medii inter se quam a lateralibus latius 215 disjuncti spatio enim, diametrum oculi paullo superante. Oculi medii trapezium ante angustum formant, longius quam pone latius. Eminentia communis oculorum lateralium sat magna. Clypeus quam aréa oculorum paullo humilior. Antennæ mandibulares quam altitudo clypei aut (&) dimidio aut aut (2) duplo longiores. Palporum maris pars femoralis apicem versus paullo crassior, leviter incurva deorsum vix curvata. Pars patellaris brevis, æque crassa atque longa. Pars tibialis parte patellari vix brevior, in basi æque crassa atque pars påtellaris, apicem versus dilatata, processu dorsuali robusto fulvo, depresso, subrecto, obtuso, in- structa, intra quem tuberculum adest. Pars tarsalis brunnescens, subglobosa, paullo longior quam partes patellaris et tibialis conjunctæ; ex apice exteriore bulbi sem tumidi fusci stylus brevis eminet. Pedes sat robusti. Aculei tibiales diametro articuli vix breviores; aculeus tibiæ IV mox citra medium positus. Metatarsus IV quam tibia manifesto brevior. Tarsi I et II fusiformes æque longi atque metatarsi. | Sternum læve nitidum ; pars inter coxas IV ducta resupina. Åbdomen feminæ perverse ovatum, maris sat angustum. Årea vulvæ cetero ventre paullo altior, et ab eo impressione sat profunda satisque lata, ante interrupta, limitata; multo longior quam latior, pone latior et subnitida; e margine posteriore areæ incisura longa prodit, marginibus fusco-rubris vix elevatis limitata, ante sat subito angustata, partem humiliorem luridam includens ; anguli marginum incisusræ suum tuberculum parvulum præbent. Color: «Cephalothorax aut (maris) fulvescens aut (feminæ) fulvo-testaceus, anguste nigro marginatus. Sternum saturius quam dorsum. Pedes aut (maris) dorso paullo dilutiores aut (feminæ) testacei. Abdomen sumiken Long. tota 9 1,6 Mm., & 1,3; MED elle å 2 0,6; Abdomen z 38 077. 216 Duos mares et feminam perlustravi. In Groenlandia occidentali ad Nekamiut, 61? 50”, et Tasersuak, — 6595', im quodam loco montis 500 M. alto (Lb.) et inter Sukker- toppen, 65? c. 30', et Kangamiut, 66? 46', (S..H.) inventus. Extra Groenlandiam non inventus. Minicia? Thor. Speciem sequentem generi alio, ab. ill. E. Simon creato, attri- buere non potui. Genus nullum autem tribus Masoninorum mihi cognitum est, quare nescio, an ,,aculei” inferiores tibiarum anteriorum robustiores sint quam setæ hisce tibiis Miniciæ? gibbosæ impositæ. 1. Minicia (?) gibbosa n. sp. 2,5-—2,75 Mm. longa; cephalothorax et sternum castaneo-fulva; abdomen griseo-luridum; cephalothorax maris gibbis longis pone convergentibus fulvo-luteis ambobus ornatus, post oculos positis; pars tibialis palporum maris in laminam. dor- sualem permagnam, in apice oblique emarginatam, producta; area vulvæ præter ceteras partes costas ambas fulvas pone conjunctas præbet. Cephalothorax sat longus; pars ,,cephalica" a parte »thoracica" vix discreta,; convexa; pars ,,thoracica" impressione dorsuali destituta, Træk, bestaaende kun af ældre -yngledygtige Fugle) eller sidst i Juni (de yngre Fugle). Og endelig ligne de heller ikke Lunden i den Skikkelse, hvori den forlader os; den har da lysebrune Fjer- kanter paa Ryggen og Vingerne (Fjerene paa Hovedets Sider ere derimod uforandrede), og Næbbet. afskaller ved samme Tid, men forandres dog ikke meget i Form, i hvert Fald ikke saa meget, at det kommer til at ligne Næbbet paa Vinterlunderne. Og hvad der end mere 'bestyrker min Formodning om, at. det ;er en særlig Form, er den Omstændighed, at man ogsaa om Sommeren kan træffe enkelte mellem de andre Lunder påa Yngle- Stederne; de holde sig her i. bestemte Huler, men jeg har aldrig med Sikkerhed erfaret, at de yngle; det er sagt mig af to Mænd paa Nolsø (Fuglefængere), at de have set dem bringe Føde til Hulen eller Ungen, men skønt jeg ikke anser det for vanskeligt at skelne, om en: Lunde ;bærer Fisk i Næbbet eller ej, tør jeg: ikke med afgjort Vished indestaa for Rigtigheden af Iagttagelsen, efter- Som jeg ikke selv har bemærket noget saadant. I Sommeren 1896 Saa jeg flere af Vinterlunderne", uden at det lykkedes mig at fange nogen; de ere mere sky end de almindelige." — Jeg har gengivet Petersens Bemærkninger om , uforandrede, som han har nedskrevet dem. Det ses l Vinterlunderne" et, at han 344 med ,,Vinterlunde" mener Lunden i ren Vinterdragt: med graa- sorte Hovedsider og uden appendices rostrales og palpebrales. — P., og uden Tvivl Færingerne i det hele, ere fast overbeviste om, . at den Lunde, der. af og til kommer til Øerne midtvinters, er en anden ,,Form" eller ,,Art" end den, der bygger i tusindvis i Fjæl- dene. Færingerne se Lunden, naar den kommer i April, med lyse- graa Hovedsider og fuldt udviklet Sommernæb; de se den i samme Dragt Sommeren igennem, og hen i August, naar Fjerfældningen og Afkastningen af de bageste Næbskeder er begyndt, forlader den Kysterne!). Deres daglige og sædvanlige Iagttagelser gælde alt- saa kun Fuglen i ren Sommerdragt eller i det højeste paa Over- gangen mellem denne og Vinterdragten; deraf forklares det, at de saa stærkt holde fast ved, at Lunderne fra Vintertiden ere en ,,frem- med" Form, 9: ulig de ynglende Fugle. : En anden af P.s Bemærkninger synes mere sundet: De »fremmede" Lunder skulle ikke blot forekomme nu og da om Vin- i teren, men man kan ,,0gsaa om Sommeren træffe enkelte mellem de andre Lunder paa Ynglepladserne". Skønt Ordene gentoges i R nøjagtig samme Form i flere Breve, var jeg tilbøjelig til at antage, at der forelaa en Misforstaaelse, indtil jeg i 1897 fik Beviset for, at P.'s Paastand er rigtig: I Sommeren det nævnte Aar modtog jeg E to ,,Vinterlunder", fangne paa Nolsø henholdsvis den i Ek l6de'og den 23de Juli, begge gamle Fugle ir Vinterdragt'og uden Spor af appendices. — Hvis det be kræfter sig, at de ,, fremmede" Lunder vel ,,holde sig i bestemte Huler", men af en eller anden Grund ikke yngle, vil den sidste Omstændighed utvivlsomt kunne have nogen Indflydelse påa Fæld- ningstiden; dog maa det erindres, at de sædvanlige færøske Lunde begynde Høstfældningen i sidste Halvdel af August, og fS? skulde have fuldendt den mindst fire til fem Uger tidligere; in. Hu synes desuden at fremgaa af P.'s Ord, at de afvigende Individer D. ses ikke alene i Juli Maaned, men overhovedet ,,0m Sommeren” F…. 1) bil er iyerskuy normale Forhold overalt, hvor Lunden bygget, ? at Fli- : ; ngen, Næbskedernes saa vel som Fjerenes, begynder, mens DE bereder sig til Bortrejse, og fuldendes paa dens nere E 345 altsaa muligvis endnu tidligere end de to tilsendte! — Hvad der kan fastslaas som en Kendsgerning, er foreløbig kun det ene: at Lunden allerede midt i Juli kan træffes paa Yngle- stederne i fuldt færdig Vinterdragt; hvad der trænger til nøjere Undersøgelse er for det første, hvor tidlig de afvigende Individer kunne træffes, og dernæst om de kun opholde sig blandt Ynglefuglene, eller om de selv ruge, trods Dragten. For det sidste taler kun de to Nolsø-Fuglefængeres Udsagn. Fra Nolsø er sendt 8 Lunder: 3 i Sommerdragt, 4 i Vinter- —…… dragt og 1 Dununge (Juli). De Individer, der ere fangne i Juni og Juli (Nr. 1, 2, 3, 6, 7) høre afgjort ind under Bureau's »forma armoricana""); to ere Farvevarieteter: den ene (Nr. 1) har rent hvide Hovedsider, den anden (Nr. 6) har brungraa Spidser påa Sving- og Styrefjer. De to Januar-Lunder (Nr. 4 og 5) hen- i høre sandsynligvis under samme Race, trods det lidt større Næb É (jvf. Maalene af Overnæbbets Højde). $ | Næblængde aha gs E: fra Panden. Næbhøjde”) 9% g Bi Hmm TT SB . o kr i i: rå RER 8 Hd GS RÅ SER i == ;=. Ss og "gg j D Ka > DR seed sn dg 7 ses ER BE GE 3 Dø Sommerdragt. så så & å sl L Ad. Nolsø. 13 Ju ; 38 7 484" 40 ni 18050 ds 8 84 ig ad. Nolsø. 7 Juli 1896. 44 455. 80,5 17,86 1148 475 "ÅQ ad. Nolsø, Juli 1898. 41,75 485 20,5 VR A:; 141585 43 | ' YVinterdragt. mn Nulde. 12 Jan: 1898. 0 ske 485 1 DE: 800 TØ TBS SI i iga Nolsø. 13 Jan. 1896. 41,5 47 28 305: 195. 1565 50 "Å dad, Nolsø. 16 Juli 1897, 40,25. 44 — 255 25,75. 1675 150,5 505 kile BB Kun isd a R NE BNME 1) Jyf. Bureau, Recherches sur la mue du bec des oiseaux de la famille des Mormonidés (Bull. Soc. Zool. France, 1879, p. 18—28, PI.1I og «Carte de la distribution &e.») 7) Sommernæbbet har sin største "Højde ved selve Næbroden; efter at de bageste Hornskeder og +le triangle atrophique» ere forsvundne, har gabet (Vinternæbbet) sin største ERE over det bageste Punkt af —… Undernæbsgrenenes Symfyse (Gonys- Vinklen). 3) Højden in dt OverhøRbiE me fer belt nden af Næseborene anføres, fordi den er uafhængig af Næbskede-Fældningen. 67... Ardea cinerea. »Hegri. Den træffes her af og til om Efteraaret og Vinteren. Ved Fjældvandene paa den-sydlige Del af Øen ses den hyppigst, dog sjelden mange paa én Gang; jeg har skudt tre unge Fugle paa disse Steder". !) 68. Phalacrocorax graculus. »Skarvur. Den ynglede her for nogle Aar siden, men er bleven udryddet; enkelte, mest unge Fugle, opholde sig dog om Natten paa Nolsø hele Aaret igennem". gad." Nolsø. 18 Jan. 1898. Vinge 277, Hale 140. Tars 62 Mm. 128. 05 HØ Gynt Nols) 16Decbr; 189720 (9540 5 i Suk Neleø: 16 Daebr. 1897. — 05]: 798) SR ES ? Plegadis falcinellus. «Der har været talt en Del om nogle Fugle, der bleve sete her for længere Tid siden og vare af en Art, som ingen kendte; de op- holdt sig henne ved Borin (Sydspidsen af Nolsø), og jeg fik følgende opgivet af de Mænd, der havde set dem: Størrelsen og Formen kunde minde om Strandskadens; Brystet og Bugen hvide; Ryggen, Vingerne, Halsen og Hovedet rødlige; Næbet langt. Disse Fugle ere sete her to Gange med et Mellemrum af nogle Aar; hvor længe det er siden, kan jeg ikke sige; det er vist over 30 Aar.» et er rimeligvis en i Tidens Løb noget forvansket Beskrivelse af den Evropæiske Ibis. — Angivelserne om denne Fugls Forekomst paa Færøerne ere i det; hele utilfredsstillende. Kun to Notitser I Graba's «Tagebuch» (p. 146) fortjene at nævnes i denne Forbindelse: n Færing «erzåhlte uns, er habe vor 20 Jahren [o: omkring 1808] in Qualviig 3 Spoven gesehen, die ganz schwarz, ohne Abzeivhen und gråsser als phaeopus gewesen seien; einen davon habe er geschossen?; dernæst: ini seine Schaar» — kan sigte til 1824, -det Aar da Ibisen forvildede sig 1 ret betydeligt Antal til Island (Reinhardt omtaler 3 Explr., yde? sendte derfra til Køl. Naturhistoriske Museum; Tidsskr. f. Naturvid., Bd. 1V, Hefte 10, 1824, p. 183—134). — Holm og Miller ere over- beviste om, at den er truffen paa Færøerne, men fremdrage ingen ny Kendsgerninger, 347 69. Phalacrocorax carbo. ii »Hiplingur. 'Standfugl. . Den bygger kun ét Sted - paa Nolsø, paa Østsiden, !/4 Mil fra Bygden"), men er her i stærk Tilbage- gang, fordi den bliver fordrevet fra Ynglestedet af Fulmarus glacialis. Hele Flokken af gamle Fugle tæller (1895) omtrent et halvthundrede Stykker; der bliver gjort en Del Jagt paa dem, men de ere såa sky, at det sjelden lykkes at skyde-dem. Tidlig om Morgenen og om Aftenen ere de ude at søge Føde, og de ses da ofte flyvende tværs over Nolsøejde, men gærne saa højt, at de ere udenfor Skudvidde. — Med Baad fanger man Ungerne, naar de i stille Vejr ligge paa Vandet og ikke kunne komme op; idet Baaden nærmer sig, dykker den unge Skarv, og ved at holde nøjagtig Retning kan man indhente den, naar den er bleven træt; den tilbagelægger ofte over !/a Mil, før den bliver ind- hentet. Betingelsen for at kunne fange den er, at man holder den saa meget som muligt under Vandet; hvis den faar Tid til at drage Aande nogle Gange, naar den kommer op, bliver den aldrig træt. Man benytter gærne en Fuglestang til at fange den med, idet man lægger Nættet over den i det Øjeblik, den hæver Hovedet Op over Vandet; den løber da Hoved og Hals gennem Maskerne og hænger fast. — Reden bygges af Tang 08 Græs i Februar og Marts, undertiden senere; tidlig i Juni ses ofte fuldvoxne Unger. I Begyndelsen af Juli 1897 bleve to voxne Unger fangne tæt ved Ynglestedet, næsten døde af Tran, som Havhesten havde overdænget dem med", De fire tilsendte voxne Fugle have alle fuldt udviklet Laarplet. idlad, Nolsø:….28 Jen. 1894… Ving B65,— Hale 176:;0-Tapå 705 Mr. 870. — 181 — dad. Nolsø. 9 Febr. 1897. en: Hal Nolss. 16 Fobr. 1897. —— BR TE Gøg — Pad Nolsø./ 11 Marts 1897. 05518952 7 DN FB == Q jun. Nolsø. Juli 1893. — BSL er TRE gl ENE ") Ynglekolonien paa Nolsø omtales af Graba (p- 65, 150), der for 70 år siden saa den vistnok paa selv samme Sted: «An der norddst- lichen Kiste von Naalsoe ist ein grosser Briiteplatz von carbo cormo- ranus, den er sich auf einem etwa 180— 200 Fuss hohen Absatz, Wo viel Gras und Moos wichst, ausgesucht hat.» 70. Sula bassana. ; »Sila; ung Fugl: gråsula. Den ses ofte ved Nolsø For- og Efteraar; det kommer dog meget an paa, om der forefindes Fisk særlig Sej; er Sejen til Stede i god Mængde, ses Sulen daglig flyvende langs Landet og kommer ofte ret nær til Kysten; enkelte Gange er den set flyvende tværs over Øen, ellers kommer den ikke gærne ind over Land. I Marts, April og den første Del af Maj træffes den oftest, ligeledes i August og September; enkelte ses af og til hele Vinteren.” 2 ad, Nolsø. Juni 1893. Vinge 472, Hale 217. Tars 60 Mm. 71. Falco tinnunculus. »Jeg har truffet Taarnfalken tre Gange paa Nolsø: den, jeg sendte, blev skudt paa Ejdet ved Bygden den 14de Septbr. 1895; Maven var fyldt med Insekter; den anden saa jeg den 6te Decbr. s. A,; den tredje blev skudt i Bygden den 6te Septbr. 1897." [9]jun. Nolsø. 14 Septbr. 1895. Vinge 242. Hale 174. Tars 39,5 Mm. 72. Falco aesalon. »Smyril (smiril). Den vides ikke at have ynglet paa Nolsø. Om Efteraaret og Vinteren kommer den til Stede, hvor Stæren op- holder sig, og jager ofte denne ind i Husene. Jeg har set den styrte sig ned paa Gaderne efter Smaafugle, ligesom man ogsåå har set den jage en Flok Stære igennem en aabentstaaende Dør ind i et Værelse, men da den selv var den sidste, lykkedes det den at komme ud igen, før Døren blev lukket. Dens Jagt påa Anthus obscurus er næsten altid uden Held, da Skærpiberen meget hurtig kan gøre Vendinger i Luften, naar Dværgfalken kommer den for nær.” Som Ynglefugl er den meget lokal, udenfor Yngletiden strejfer den om overalt påa Øerne; s Kollefjord, Sten April 1895. Vinge 205. Hale 130. Tars 37,25 Mm.] 92. Nolsø. Novbr. 1893. i RR &. Nolsø. ae, 1896. 00 7805. — SR 9. Nolsø. 20 Jan. 1897. —. 998, — 138,5. — SØE — JM85 — 349 73. Falco peregrinus. ; »Vandrefalken er sjelden her paa Nolsø. Dog tror jeg én Gang at have set den skudt her." Den skal kun være skudt faa Gange paa Færøerne (jvf. Miller loc. cit.; H. Winge, Vidensk. Meddel. 1897, p. 310). 74. Falco gyrfalco (s. lat.). ; ,Falkur, fålkur. Den ses ofte om Efteraaret og Vinteren. I 1889 slog en ned imellem Husene paa en tam Due, men maatte opgive Byttet, da der var Mennesker til Stede; kort efter blev den skudt. En Vinter havde en Jagtfalk Tilhold i længere Tid påa den nordligste Del af Øen, hvorhen man flere Gange saa den slæbe Larus tridactylus. — De hvide Jagtfalke ere sjeldne at se her.” Zoologisk Museum ejer en F. gyrfaleo f. typica, sendt fra Fær- øerne af Gehejmekonferensraad Tillisch. F. gyrfalco f. candicans har Petersen nylig skudt paa Nolsø (jvf. nedenfor). At ogsaa Årtens tredje Form, F. gyrfalco f. islandica, kan træffes paa Fær- øerne, er vel udenfor al Tvivl, men jeg har endnu intet Exemplar Set derfra"). Qad. (f. candicans). Nolsø. 6 Febr. 1898. Vinge 411. Hale 251. Tars 63 Mm. 75. Pernis apivorus. »En Hvepsevaage, gammel Han, har jeg skudt her ' Mal 1884," Arten er ny for Færøerne. 76. Circus cyaneus. »En Hun, skudt paa Sydenden af Nolsø, blev given mig til Udstopning i Slutningen af Oktober 1895. Den var ganske frisk, da jeg modtog den, og kan kun have ligget i meget faa Dage. I dens Mave fandt jeg to Snespurve." eee ns Å Graba, Holm og Miller bruge Navnet « Falco islandicus", men øjensynlig kun som kollektiv Betegnelse for Jagtfalken. Keen henholder sig for denne Fugls Vedkommende ganske til Miller its antyder blot, at «F. candicans, Gmelin, will, I have no doubt, also be found as a winter visitor.» : 350 Hidtil den eneste Blaa Kærhøg fra Færøerne. Fuglen findes i Zoologisk Museum og er omtalt af H. Winge i en tidligere Aar- gang af Vidensk. Meddel. (1896, p. 117). 77. Haliaétus albicilla. »Ørn. Den har før, efter ældre Mænds Udsagn, været set påa Nolsø. Jeg kan huske, at en gammel Mand fortalte om to Fugle, han havde truffet siddende paa et dødt Faar, der laa i »Udmarken"; Fuglene vare meget store, brune, og saaledes som han nærmere beskrev dem, tvivler jeg ikke om, at det var Hav- ørne. Nu træffes den kun ved enkelte Lejligheder paa Færøerne.” 78. Otus vulgaris. »Kattugla. Jeg har skudt en Fugl af denne Art paa Nolsø i Efteraaret 1872." I Foraaret 1844 (Holm) og i Januar og Marts 1871 FRE den) er den fanget eller skudt paa Færøerne. 79. Otus brachyotus. »Kattugla. Moseuglen er flere Gange set og skudt paa Nolsø.” Det er den Ugle, der oftest ses paa Færøerne. Ingen Art vides at yngle der i Landet. 80. Nyciea nivea. (3 »Kattugla. Den er flere Gange set og én Gang skudt paa Nolsø. 81. Syrrhaptes paradoæus. »I 1888 opholdt en lille Flok Steppehøns sig paa Nolsø, men trak atter bort efter nogle Dages Forløb.” Et Par Efterretninger om Indvandringen andensteds paa Fær- øerne i 1888 findes i Vidensk. Meddel. 1889 p. 98 (jvf. ogsåå »Dimmalætting" ?/, 88 Nr. 22, 1% 88 Nr. 24, ?3/8 88 Nr. 25). 82. Turtur auritus. »I de sidste 30 Aar vides den truffen to Gange påå Nolsø. Den første skød jeg for henved 20 Aar siden, den anden blev skudt nogle Aar senere; med Sikkerhed kan nu intet af de to Aarstal angives.” DE od FI RBADEE > 18 Ll Rare er: 351 Miller skød den paa Nolsø den 10de Oktbr. 1857 efter i Juli s. Å. at have haft den fra Térshavn. 83. Columba livia. »Digva, blådågva. Standfugl. Den yngler enkelte Steder i Klippehulerne, for Tiden (1896) vistnok kun 20—30 Par. I strænge Vintere er Kolonien nær ved at uddø af Mangel paa Føde"). — Mange af de færøske Klippeduer, saaledes over Halvdelen af Flokken paa Nolsø, have sorte Pletter paa Vingedækfjerene; man har her ofte talt om, hvorvidt "disse Duer ere ægte blådignur eller frem- komne ved en Blanding med tamme Duer; men de sidste ere aldrig sete i Samkvem med den Flok Klippeduer, der opholder sig her.” Kolonien var tidligere saa talrig, at Nolsø blev anset for et af denne Fugls rigeste og interessanteste Byggesteder" paa Fær- ørne (Holm 1848). To af de fra Nolsø sendte Klippeduer (Nr. 1 og 2) have tal- rige, tæt stillede sorte Pletter paa Vingedækfjerene og betydelig bredere Vingebaand end sædvanlig; iøvrigt ligne de aldeles de rent farvede Individer (hvid Bagryg 0. s. V.)- Denne plettede Form”) betragtes i Almindelighed som det første Overgangstrin mellem den vilde Klippedue og Husduen og forekommer vistnok overalt, hvor C. livia yngler, baade i Europa, Ægypten og Indien; i Dueop- drætternes Terminologi fører den Navnet , Hammerschlågliche". Det synes mig dog ikke ubetinget nødvendigt at opfatte den plettede Varietet som en Blandingsrace mellem typisk Klippedue og tam Due; den kan muligvis opstaa uden Krydsning paa lignende Maade RR MR EEN 1) «Vinterens Kulde bliver den aldrig skadelig; hvis derimod høj Snee i nogen Tid bedækker Alting, omkomme de i stor Mængde af Hunger, hvilket især skeede i Vinteren 1817, da de ofte fan« i Stykker døde i Bjergkløfterne; ja, paa Naalsøe, hvor de findes i største Mængde, saae man indtil 80 Stykker sammen at ligge døde i forskjellige Bjerghuler». (Reinhardt, Tidsskr. f. Naturvid., , Bd. IV, Hefte 10, 1824, p. 138.) ) Sundevall (Svenska Foglarna, Stockh. 1856, p. 1 3 ; affinis Blyth til den plettede Form af Klippeduen. Blyth's iginal- beskrivelse, i Journ. Asiatic Soc, Beng. XIV, 1845, p-862, har jeg ikke set. 68) henfører Columba . 352 som visse stærkere eller svagere vingeplettede Afændringer af C. oenas. Paa Færøerne holdes kun meget faa Husduer (hvis jeg forstaar brevlige Meddelelser fra Petersen ret, findes kun to eller tre Par paa Nolsø), medens derimod plettede Klippeduer ere yderst almindelige. 1. dg var. Septbr. 1893. AR 121. Hale 120,5. Tars 30,75 Mm. 2. (var. 6 Decbr. 1894. 122 5. 24. — 27,25 — 8," typ. 2 April 1895. — :126,; 192. — 8025 — Om 12 Jan 1807, 120, 107. DE 84. Columba palumbus. »Digva. Den er almindelig her For- og Efteraar, hyppigst dog om Efteraaret. Jeg har set den sent i Maj, i September, November og December.” Ringduen er rimeligvis, skønt der kun foreligger meget faa Meddelelser i saa Henseende, en ret regelmæssig Gæst paa Fær- øerne. Paa Shetlandsøerne ses den ,,every spring and autumn, though in small numbers, more than two seldom being observed at one time in the same locality" (Saxby). 85. Caprimulgus europaeus. »Kun én Gang — efter hvad der er opgivet mig, for henved 30 Aar siden — vides Natravnen fanget paa Nolsø.” | Fraregnet det her meddelte Tilfælde er den skudt eller fanget mindst sex Gange paa Færøerne (jvf. Graba, Holm, Miller, Feilden, loc. cit.; H. Winge, Vidensk. Meddel. 1897 p. 310). 86. Cypsiius apus. »Svala. Mursejleren forekommer sjeldnere end baade Land- svalen og Bysvalen. Jeg ved kun at have set den her tre Gange; de sidste to Gange vare den 13de Juli 1896 og den 3lte Maj 1897, Den er større end de "nævnte Svaler, har lange spidse Vinger og er helt sort påa Ryg- og Bugsiden; jeg har ikke kunnet se nogen hvid Plet paa den, skønt den en Gang var ganske nær ved mig"), Wolley har først optaget den mellem Færøernes Fugle (Slutningen af Juni 1849); siden er den set nogle faa Gange. Resa Ses Enets ms ane een ge FED TR SAR SNEEN ") Til Sikkerhed for Artsbestemmelsen har Petersen anført disse Kendetegn. 353 787. Cuculus canorus. »Gøgen er truffen tre Gange her paa Øen om Foraaret, én Gang om Efteraaret.” Fra Nolsø har Miller faaet den i 1861 og 1862, begge Aar i Juli. Juv. Nolsø. 6 Septbr. 1897. Vinge 201, Hale 169. Tars 22 Mm, 88. Corvus monedula. - »Hjaltlandskråka (kjaltlandskråka). Den ses undertiden påa Nolsø, men sjeldnere end ,,Sortkragen” og Raagen. For 4 eller 5 Aar siden vare disse tre forskellige Kragefugle her i stor Mængde; de gjorde en Del Skade paa Kartoflerne, som de gravede op af Jorden og fortærede.” 89, Corvus frugilegus. »Hjaltlandskråka (kjaltlandskråka). Den træffes ligesom »Sort- kragen" af og til paa Nolsø, undertiden i store Flokke.” g. Nolsø. 15 Marts 1897. Vinge 310. Hale 168,5. Tars 57,5 Mm. 90. Corvus cornix. »Krdåka. Standfugl. Den er her i temmelig stor Mængde og bygger almindelig i Fjældene; Reden bestaar for største Delen af Uld med Faareknogler"), Træstumper 0. 1. som Underlag. Mest nærer den sig af Fiskeaffald og døde Faar, men tager iøvrigt til Takke med, hvad den kan finde; den stjæler alt, hvad den kan komme til, og nedgraver, hvad den ikke i Øjeblikket har Brug for. I Almindelighed er den ikke sky, men ser den et Menneske med Bøsse, er den ikke let at komme nær. Naar en Rovfugl er i Nær- heden, holde Kragerne sammen i Flokke, ofte hele Dagen igennem. Jeg erindrer en Dag for fire Aar siden, at en Krage forsøgte at trænge ind i Hulen til en Lunde; den kom dog snart ud igen, efterfulgt af Hulens Beboer, der havde faaet Tag i den; efter en haard Kamp styrtede begge fra Klippen ned i Søen, hvor Kragen ERR å ap lignende Kragereder paa Shetlandsøerne jvf. Saxby loc. cit. P. 136. Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1398. 23 EN 354 druknede. -—— Der erlægges en Skydepræmie paa 838 Øre for denne Fup JS Nogle af de fra Nolsø og Vaagø”) sendte Krager have paa- faldende langt Næb, skønt de i andre Henseender (i Vingernes, Halens, Tarsernes og Tæernes Størrelse) ikke naa ud over Maximum for danske Fugle. De nedenfor anførte Maal ville vise Enkelt- hederne i Størrelsesammenligningen. Næblængde g &o 9 (Kordemaal) fra = H Øs i mer g eve RR Sy DAR ARR SEE Re sr RE $. Heer TE reg > Ben pb EH ES PS SD SLS s É s. F SE 8 BRS! ga RE use ØRER SE KELSANE EM Så ka po gE dE rr Ar. d. Nolsø. 27 Novbr. 1896. 59 4475 39,75 29 117,5. 20,5 312. 181 60,5 87 dg. Nolsø. 6 April 1897. 575) 4375 39. 29. 17. 21,5 8322 . 185, 595 3975 =— Cc]. Vaagø, Jan. 1898. 575 43 5; 8875 17 21 815 18 MER d]- Vaags. Jan. 18081367 "48 | gdl bg es 185 gu 818 105 ERR Gl Vaagø,: Jan: 1898. -57: (445 40 5 17,25 20;25 321 194 59 39% — 9]. Vaagø. Jan. 1898. 50,25 39,5 36,25 2475 16 18.25 294 181 54 3%— Ø. Jan. 1898. 52 , 39,75 37 16520; +807192 757 368 9]. Vaagø. Jan, 1898, 515 39 245 16. 19 308 187. 50 5 Med 50, 4495 40 205 185 215. 2322 105. PORK Boned imum 4 boss 80 85 945 16 18,25 294 181 be REE Middeltal 55. uge 552 422 38,2 275 17 202 311,5 187,9 581 378 "4 Danmark?) (16 ad.). ; ! : Matimant 4 40 Se un; 545. 40;5. 36,5 .27.. 175 21. 388 207 61,70 3970 NER Minimum 0 48: 865 82 2495 15 17,75 294 17865 545 2 Middekai . M Ska Bess Sår "åse 15,9 "180 8115 191,0 808 31 1 1) Efter at den gamle neftoll, der blev indstiftet ved Kgl. Resolution af "Mi 1741, er ophævet (Lov af 75/, 1881), ere Kragen og Ravnen nu de eneste Fugle, for hvilke der betales Skydepræmie. ?”) Vaagø-Fuglene (fra Hr. Joen Heinesen, Midvaag, Vaagø) ere sendte til mig af Dr. 0. Helms. ”) Af de 16 «danske» Exemplarer (6 g, 10 Q) ere de 12 skudte i Maan&- derne Januar til April. I det mindste en Del af disse 12 hørte da for" modentlig hjemme ikke i Danmark, men snarere i Norge eller Sverige ) … ?Corvus corniæ f. corone. »Hjaltlandskråka (kjaltlandskråka). Sortkragen ses ikke om Efteraaret og Vinteren, af og til ogsaa om Foraaret; den m' finder sig dog ikke hvert Aar.« sjelden 91. Corvus corax. »Ravnur. Standfugl. Kun to Par bygge paa Nolsø, det ene paa Øst-, det andet paa Vestsiden. De ere meget ufredelige og taale ikke at bygge i Nærheden af hinanden; næsten som efter en Overenskomst undgaar det ene Par helst at komme ind paa det andets Territorium. Skønt deres Ynglesteder ligge ca. en !/2 Mil borte fra Bygden, ses de daglig om Sommeren at jage fremmede Ravne forbi her. Der er stor Forskel paa Ravne; nogle dræbe unge Lam ved at styrte sig ned paa dem, jage Næbbet gennem Siden og trække Indvoldene ud; andre lade dem i Fred. Man siger her, at man skal ikke dræbe en Ravn af denne sidste Slags, thi den kan let blive erstattet med andre, som dræbe Lam. Dens sædvanlige Føde er døde Faar, Fiskeaffald, til Dels ogsaa Lunder, som den om Sommeren fanger i Fjældene. — Der betales en Skyde- Præmie paa 16 Øre for Ravnen. Indtil der nedsendes et Skind af Fuglen, anser jeg det for tvivl- somt, om Færingernes «sorte Krage» er ,, Corvus corone” eller C. frugilegus med Næbfjer og Næbbørster; Ligheden mellem de to Fugle kan være saa stor, at den blotte «Iagttagelse paa Af- stand» er utilstrækkelig. Paa Shetland er Sortkragen «rarely seen, and only after severe gales» (Saxby), og B. Grøndal anfører den som skudt paa Island i Januar 1881 (Ornis 1886, p. 356). Hvis den sidste Efterrretning er rigtig, vil der ganske vist være Grund til at antage, at Fuglen en sjelden Gang forvilder sig til Færøerne, men Paa denne Mulighed alene kan den ikke optages i Øernes Fuglefauna. — Alle tidligere Angivelser ere usikre: Landt's« Corvus Corone, færøesk Roukur, paa dansk: Allike» er ubestemmelig; Ordet «Roukur», 9: rokur, er det færøske Navn paa Solsorten, og Beskrivelsen : «lidt større end ragen men overalt sort med et mørkt violetblaat Skjær” kan gælde en, saa meget mere som denne ikke nævnes i hans Fuglefor- tegnelse. Holm har «faaet C. corone derfra Landet», men Værdien af denne Oplysning svækkes stærkt derved, at heller ikke han omtaler C. frugilegus. Naar W olley optager » Corvus corone, Hooded Crow» 1. din korte Liste over færøske Ynglefugle, beror det paa en Navne- forvexling; «0. corone» kaldes paa engelsk ikke «Hooded Crow: men "Carrion Crow», og C. cornix mangler i Listen, skønt den ikke kan være Undgaaet W.'s Opmærksomhed. Miller er den første, der anfører baade Raage og Sortkrage, men bemærker om sidstnævnte kun, at den «er sjelden seet her,… Feilden optager den «on the authority of Herr Miiller,» VÆ 23 Ingen hvidbrogede Ravne findes her paa Øen. Der gaar mange Aar hen, uden at nogen ses; jeg ved kun to at være skudte paa Nolsø, for længere Tid siden. Dens færøske Navn er hvitrav- nur (kvitravnur).” Den hvidbrogede Afændring synes nu at være meget sjelden. Allerede Pastor Holm mente at have sporet en betydelig Tilbage- gang i Antallet, og de senere Aars Efterretninger lyde ligesom Petersen's paa, at ,,ingen" ere sete (jvf. H. Winge; Vidensk. Meddel. 1896, p. 117; ibd. 1897, pag. 310). 92. Hirundo rustica. ,Svala. Jeg har set den flere Gange paa Nolsø. Den har blaasort Rygside, sort Overgump og hvid Bug. I 1897 saa jeg den allerede den 27de April; derefter nogle Gange i Juni." 93. Hirundo urbica. »Svala. Ogsaa denne Art har jeg set flere Gange her påa Øen. Den Svale, jeg her omtaler, har blaasort Ryg og hvid Over- gump, ligesom ogsaa Brystet og Bugen ere hvide." Petersen's Farvekendemærker udelukke al Tvivl om, at han har set Bysvalen paa Nolsø. I tidligere Beretninger om ,,Svaler" paa Færøerne er det ofte umuligt at afgøre, om Iagttagelsen gælder Landsvale eller Bysvale. Svabo nævner kun Hirundo rustica og bemærker, at den »Sees ikke alle Aar". Landt kalder Arten ,,Hirundo urbica" 08 skriver, at den ,,sces om Sommeren dog ikke alle Aar"; men dels fremgaar det ikke med Sikkerhed af Ordene, om Landt selv har set Fuglen eller kun bestemt den efter andres Beskrivelse, dels er det noget paafaldende, at han ikke omtaler Landsvalen, skønt han har kendt og benyttet Svabo's Manuskript; rimeligvis har Landt i Eggert Olafsen's og Biarne Povelsen's ,Reise igiennel Island" (Sorøe 1772, p. 586) eller i Mohr's »Forsøg til en Is- landsk Naturhistorie" (Kbhvn. 1786, p. 54) læst om en » Hirundt nigra gula albicante" (i Olafsen's Bog) eller om en »Hirundo ne bica" (hos Mohr), der ses ,,undertiden paa Vesterlandet" af Island, IEEE SE dk de der girls FEB DER SEE 3 SENT OT SON ERNE MESS SERENE SER STOL LA Søns BES Sdr NR tr k sr se Rlersr Re ms ag 357 og deraf sluttet, at den Svale, der kan forekomme paa Færøerne, er samme Art. Graba, der baade hørte Tale om Svaler og selv saa en enkelt, indlader sig ikke paa Artspørgsmaalet, men kalder simpelt hen Fuglen for ,Schwalbe" og anser den for ,,eine fir Får& håchst seltene Erscheinung", der ,,sich håchstens alle 10 Jahre hier sehen låsst". Atter hos Holm og hos Miller træffes Nav- net Hirundo urbica. Den førstes Vidnesbyrd har dog kun ringe Vægt, eftersom han aabenbart ikke selv har set Svalen paa Fær- øerne, men anfører den i Tillid til Landt og med Henvisning til Graba. Og hvad Miller angaar, har han i en Meddelelse til J. Collin (jvf. ,,Skandinaviens Fugle", 2den Udg., 1875, p. 191 Anm.) indrømmet at have begaaet en Navneforvexling, ,idet By- svalen ikke kjendes fra Færøerne". Efter disse, Ord skulde det synes, at alt, hvad der hidtil havde gaaet under Navnet Hirundo urbica paa Færøerne, i Virkeligheden var Hirundo rustica, og Feilden, der til sin Afhandling har benyttet Miiller's trykte og utrykte Optegnelser, forbigaar da ogsaa ganske førstnævnte Art og omtaler kun Landsvalen, som han ydermere selv har haft Lejlighed til at'se et Par Gange (Suderø, Østerø). Efter Fremkomsten af Feilden's Afhandling skal imidlertid Hirundo urbica gentagne Gange være sikkert iagttagen paa Færøerne mr HH, Saunders, Manual of British Birds, London 1889, p. 157). — Hvis der kan ud- drages noget Resultat af alle disse, til Dels ret forvirrende An- givelser, maatte det vel være følgende: hvad der ses af Svaler paa Færøerne, er som oftest Hirundo rustica, dog er H. urbica ikke aldeles ukendt. 94. Alauda arvensis. »Lerkur. Sanglærken ses ofte For- 08 Efteraar, men yngler ikke her,” I Træktiden kommer den vistnok hvert Aar til Færøerne, 08 der er, skønt Reden kun er funden et Par Gange, n0gem Sandsyn- lighed for, at den yngler faatallig paa de sydlige Øer (Suderø, Sandø). ; De tre fra Nolsø sendte Fugle tilhøre den »mørke, nordlige 358 Form" (,,Northern Larks"; Sharpe, Catal. Birds Brit. Mus., Vol. XIII, London 1890, p. 570). Maalene svare omtrent til Maximum og Minimum af danske Skind. d.. Nolsø. 14 Novbr. 1895.. Vinge 117. Hale 80,5. Tars 26 Mm. d. No EF April 18097, 5. — 67. 23 9.” Nolsø. 1 — 1897. — 100 — 65. — 22 — 95. Pastor roseus. Petersen har ikke set denne Fugl. eller hørt om den paa Nolsø. Miller fik et Exemplar derfra den 19de September 1855. 96. Sturnus vulgaris f. faeroénsis. »Stari. Standfugl. : Siden Stærene bleve fredede, er deres Antal tiltaget betydelig. De bygge saavel højt oppe i Klippe hulerne som nede ved Stranden, og ved at opsætte Stærkasser paa Husene faar man den meget let til Naboer. Dog er der mange, der ere misfornøjede med dem, idet de gøre ikke ringe Skade paa den til Tørring ophængte Fisk, baade ved at fortære den og ved at tilsøle den med Exkrementer. De jages almindelig af Dværg- falken og flygte ofte ind i Husene. Om Vinteren opholde de sig i store Flokke nær. ved eller imellem Boligerne. Ingen Stær har (indtil Sommeren 1896) vist sig om Natten ved Nolsø Fyr, und- tagen et Par Stykker, der en Nat bleve sete paa Platformen omkring Fyret.” ; Der foreligger i Literaturen") kun meget lidt om Forskellen mellem den færøske Stær og den typiske Sturnus vulgaris. Graba (1830) skriver: ,,Sie bilden keine eigene Species und sind nicht im geringsten von unsern Staaren verschieden, es sei denn in der Schådelbildung, von welcher ich nichts verstehe«, — I modsat Ret- ning udtaler Reinhardt sig (1865). Ved ,,nærmere Sammenlig- 7) Om den færøske Stær jyf,: Debes (1673), p. 124. — Svabo (1783), p. 69. — Landt (1800), p:270. — Graba (1830), p.49—50. — Holm (1848), p/479, 523. — Wolley (1850), p. 108. — Miller (1862), p. 16. — Reinhardt, Vidensk. Meddel. naturh. Foren. "Kbhvn. 1865, p. 240—241. — ES den (1872), p. 3219—3220, 3257. — Grunack, Journ. f. einer 1875, p. 227; ibd. 1876, p. 216, 448. 359 ning af endeei færøiske og danske Exemplarer af forskjellig Alder og Kjøn" fandt R. det navnlig paafaldende, at Næbbet ,,er baade længere, bredere og mere but mod Enden hos den færøiske Form; Forskjellen i Længden kan være hele 5 til 6 Millim., idet en voxen Han af den færøiske Stær havde et 30 Millim. langt Næb (maalt "til Panden)." Baade i Længden af Næbbet og i Formen af Næb- spidsen er den af R. undersøgte Fugl!) en Undtagelse.. Den er blandt tolv voxne Stære fra Færøerne den eneste med Næblængden 30 Mm.; det næsthøjeste Maal er kun 28,5 Mm. Vil man regne med Ydergrænserne alene kan Forskellen mellem færøske og danske Stære, som det senere vil blive vist, være betydelig større end an- givet af R. Men iøvrigt er det jo af underordnet Betydning, hvor stor Forskellen ,,kan” være — selv for færøske Stære indbyrdes er Afstanden mellem Ydermaalene over 5 Mm. —, naar det ikke til- lige oplyses, hvor nær de to Former i saa Henseende kunne komme hinanden, eller, endnu bedre, hvor stor Gennemsnitsforskellen er. Vingernes og Føddernes Størrelse omtaler R. kun i temmelig al- mindelige Udtryk, uden Talangivelser. — Feilden (1872) frem- hæver, at den færøske Stær har ,,decidedly a longer and stronger bill than individuals from the continent of Europe ; if at the same time it showed any marked peculiarity in plumage I would be willing fo adopt it as a good species under the name of ;,,S. faroensis””, which has already been applied to it by continental naturalists.” ”) — Endelig mener Grunack (1376), ,,dass sich diese Subspecies le RR FU … W Reinhardt's Exemplar findes i Zoologisk Museum (let kendeligt ved den usædvanlige Næblængde). å ?) Hvilke Forfattere Feilden sigter til med «continental naturalists”, er mig ubekendt. Skønt F. med de ovenfor anførte Ord fralægger sig Paterniteten til den ny «Art», har jeg intetsteds set andet ss r Sturnus septentrionalis, der skal adskille sig fra «1) durch den niedrigen Kopf, und 2) die kiirzern Kro 360 hauptsåchlich (!) durch ihre Gråssenverhåltnisse von Sturnus vulga- ris unterscheide", og anfører følgende Maal: Længde 227: Mm. (St. vulgaris 216), Næb 29 (St. vulg. 26), Hale 70 (St. vulg. 60), Tars 29 (St. vulg. 24). Hale- og Tarsmaalene give, hvis de skulle opfattes ikke som Extremer men som Gennemsnitsmaal, et noget for stærkt Udtryk for Størrelseforskellen mellem de to Former. . De yderligere Afvigelser, der synes antydede ved Ordet ,,haupt- såchlich", omtales ikke. — Fra Nolsø er sendt mig: 11 Fugle i helt udfarvet Fjerdragt (6 åd, 5 9), og 3 i ren eller næsten ren Ungedragt. Desuden har jeg efterset: i Zoologisk Museum 1 gammel og 7 yngre Fugle fra Færøerne. Jeg har sammenlignet disse 22 Skind med 42 danske (20 & ad., 169 ad., 6 juv.) og 6 norske (3 & ad., 1 9 ad., 2 juv.) og ér derved naaet til følgende Resultater: — (Gamle Fugle. (12 ,,Sturnus faeroénsis%, 40 St. vulgaris.) Næb. Den individuelle Størrelseforskel er ikke stærkt af- hængig af Fuglens Køn. Maalt fra Pandefjerenes Forrand er Næbbet: hos en Tolvtedel af de foreliggende .8t. faer. 24,75 Mm., hos de fem Sjettedele mellem 25 og 28,5 Mm., hos en Tolvtedel over 28,5 Mm.; Gennemsnits- længden er 26,8 Mm. For St. vulg. er Næblængden: hos en Trettendedel under 23 Mm., hos de syv Ottendedele mellem 23 og 26,25 Mm., hos en Tyvendedel mellem 26,25 og 26,75 Mm., gen- nemsnitlig for alle 24,4 Mm. Det ses, at St. faer. vel har gennem- snitlig længere Næb, men denne Egenskab alene er intet sikkert Fugl «bevohnt die Fåréer-Inseln und andere nårdliche Lånder, besucht das mittlere Deutschland im Februar, Mårz und October, åhnelt den vorhergehenden in den Sitten, nistet auf Fåroe» (Handb. d. Naturgesch. aller Vøgel Deutsehl., Imenau 1831, p: 400), Kendetegnene passe lige godt eller lige slet paa begge .de her behandlede Former, og Stær, der «bewohnt» Færøerne og andre nordlige Lande, -nistet» påå Færøerne og «besucht- Tyskland paa Trækket, hører overhovedet ikke hjemme i Zoologien. 361 Skelnemærke mellem de to Stær-Former; næsten en Fjerdedel af de typiske Stære overgaar Minimum for færøske. ?) »Gonys"-Længden (Længden af Undernæbbets Køl) er hos 4+. faer. 16—18 Mm,, hos St. vulg. 13,5—16 Mm., Middelværdierne henholdsvis 17,2 og 14,7 Mm. Minimum for den færøske Stær gaar her ikke ned under Maximum for den typiske (hvad der natur- ligvis ikke udelukker, at slige Undtagelsestilfælde kunne forekomme), og Gennemsnitsforskellen (2,5 Mm.) er, skønt den maalte Linie er betydelig kortere end hele Næblængden, fuldt saa stor som for denne. Allerede heraf følger, at St. faer. ikke blot absolut men ogsaa relativt har længere Gonys end St. vulg. Det bevises sikrere ved en simpel Beregning paa Grundlag af de anførte Middeltal: hos St. faer. er Næblængden (fra Panden) forøget med 9,8 %/,, Go- nyslængden derimod med 17 9/0; 9: hvis Gonys havde samme rela- tive Længde hos &t. faer. som hos St. vulg., vilde Middelmaalet være ikke 17,2 men 16,1 Mm. (jvf. Stæren i Ungedragt p. 369). Bredden af Næbbet er her maalt ved Bagranden af Næse- borene, fordi dette Punkt lader sig bestemme med større Nøjagtig- hed end Grænsen mellem Pandefjer og Næbryg. Hos St. faer. vexler Bredden mellem 8,25 og 9 Mm., hos St. vulg. mellem 7 og 8 Mm. Det langt overvejende Flertal af typiske Stære (over de tre Fjerdedele) har Næbbredden 7,5 eller 7,75 Mm., kun en Tyvendedel naar Maximum (8 Mm.); ogsaa blandt de færøske ere Middelmaal som 8,5 og 8,75 de almindeligste. Gennemsnitsmaalene ere for den færøske Form 8,6, for den typiske 7,6 Mm. Næbbet hos St. faer. er: altsaa baade gennemsnitlig længere og tillige bredere end hos St. vulg. Men det er ikke blevet paavirket med 1) Der" findes den Ulempe ved Maal af Næblængde «fra Panden», at det ene af Yderpunkterne, Pandefjerenes Forrand, ikke kan bestemmes med samme Nøjagtighed for alle Individer; jeg har søgt at bringe Fejlene ned til det mindst mulige, men helt ville de neppe kunne undgaas. For at opnaa større Sikkerhed i Sammenligningen mugne de to Formers Næblængde har jeg i Oversigtstabellen p. 373—374 Br lige anført Maal af Næblængden fra Bagranden af Næseborene og disses Forrand. De bekræfte det ovenfor paapegede Resultat. 362 lige Styrke og navnlig ikke med lige Vedholdenhed i begge Ret- ninger. Thi forudsat at Paavirkningen havde været ens, maatte Grænsen mellem de to Former være lige saa udflydende i Hen- seende til Næbbredde som i Henseende til Næblængde, men Sam- menligningen har givet som Resultat, at medens en Fjerdedel af de typiske Stære har længere Næb end visse færøske, har ingen af de foreliggende fyrretyve St. vulg. større Næbbredde end den mest smalnæbbede St. faer. Breddetilvæxten er da at anse for den væsentligste Ejendommelighed ved den færøske Stærs Næb, ad: de Aarsager, der have tilskyndet det til Væxt, synes først og fremmest at have paavirket det i Bredden. Højden af Næbbet ved Bagranden af Næseborene er hos &t. faer. 7,5 til 8,25 Mm., hos St. vulg. mellem 6,25 og 7,75 Mm., Gennemsnitsmaalene henholdsvis 7,9 og 7,1 Mm. En Femtedel af de typiske Stære naar eller overgaar Minimum for færøske. Sammen- lignes et større Antal typiske Stære indbyrdes, vil det vise sig som nogenlunde almindelig Regel, at brednæbbede Individer tillige ere højnæbbede; det var da kun at vente, at Forøgelsen i Næbbets Bredde hos den færøske Form ledsagedes af en Forøgelse i Højde, men relativt har denne ikke fuldt ud holdt Skridt med hin. Reinhardt har ment at kunne paavise en Ejendommelighed ved Næbspidsen hos den færøske Stær: den skulde være ,,mere but" end hos danske Fugle. Mellem typiske Individer har jeg fundet" ganske enkelte, hvis Overnæb maatte siges at ende næsten naalespidst; ligeledes nogle faa, hvis Overnæb endte afstumpet, om- trent ,,afhugget"; men Mellemformen, et i Spidsen svagt afrundet Overnæb, er langt den almindeligste. Det forholder sig paa samme Maade med færøske Stære: de i paafaldende Grad spidsnæbbede 0g stumpnæbbede ere Undtagelser, Fugle med lidt afrundet Næbspids Reglen. Reinhardt's Skelnemærke maa derfor opgives. Vinger. Hos begge Former er Vingelængden en Del afhængig af Kønnet. Hannerne af +. faer. have Maal mellem 133,5 08 139 Mm., Hunnerne mellem 129 og 134; som Middeltal er fundet for å 136, for ? 132,2. Kønsforskellen kunde altsaa synes at være; 363 om just ikke stor, saa dog ret skarpt udpræget; men Tallene bør kun tages som Udtryk for, hvad der er den almindelige Regel, Ydergrænserne for hvert Køn naas sikkert ikke af de foreliggendé Individer. Det maa nemlig ikke overses, at naar Rækken af St. faer. halveres i Hanner og Hunner (7 å, 52), bliver hver af Halv- delene temmelig lille til at tjene som Prøverække for det paa- gældende Køn; det er ikke blot muligt, men det kan forudsiges med næsten afgjort Sikkerhed, at et større Udvalg af begge Køn vil dels sænke Minimum for Hannerne, dels hæve Maximum for Hunnerne. Denne Antagelse støttes ved en Undersøgelse af de typiske Stære, hvoraf der har foreligget et saa stort' Antal (23 då, 17 2). at 'de give et bedre Overblik over Variationsmuligheden indenfor hvert Køn. Hannerne af St. vulg. have som Middelmaal for Vingelængden 128,9 Mm., Hunnerne 127,2. At Forskellen mellem Gennemsnitstallene her er mindre, ligger ikke i, at Køns- forskellen er slettere udpræget i Vingelængden hos St. vulg. end hos St. faer.; hos det stærkt overvejende Flertal af Hanner (de fem Sjettedele) maaler Vingen 127—133,5 Mm., hos næsten alle Hunner 123—128 Mm., og vil man ud fra disse Tal sammenligne de to Former Køn for Køn, er Grænsen mellem dem altsaa nogenlunde konstant. Men foruden disse ,,normalvingede" Fugle findes blandt de typiske Stære undtagelsesvis Hanner med meget korte Vinger (ned til 123 Mm.) og Hunner med meget lange Vinger (op til 133,5 Mm); det er disse Undtagelsesindivider, der bringe Forskellen mellem Genmnemsnitstallene for Kønnene til at svinde ind, og at lignende Undtagelser ogsaa ville kunne findes mellem færøske Fugle, tør vel danses for utvivlsomt. — En Sammenligning af Vingelængden hos de to Former uden Hensyn til Kønnet giver som Gennemsnitstal for St, faer. 134,4 Mm., for St. vulg. 128,2 Mm. I Forholdet mellem de yderste Haandsvingfjer findes hos den færøske Stær en Ejendommelighed, der, saa ubetydelig og lidet pæn dende den er i og for sig, fortjener at fremhæves, fordi den giver et Vink om Fuglens høje Alder som geografisk Race. Hos alle Stære er den Iste (yderste) Haandsvingfjer meget stærkt tilbage- 364 trængt i Udvikling, men den er det i noget ringere Grad hos St. faer. end hos St. vulg. Det ses lettest, naar man til Sammenlig- ning vælger Fugle af hver Form med nøjagtig samme Vingelængde. Hos en St. faer. med Vingelængden 129 Mm. er Afstanden mellem Spidsen af første og Spidsen af længste Haandsvingfjer") (her, som næsten altid, den 2den) 79,5 Mm.; blandt de fyrretyve St. vulg. have tre ligeledes Vingelængden 129 Mm., men den nævnte Afstand er henholdsvis 84,25, 85 og 85,75 Mm.; Iste Svingfjer er altsaa, navnlig i Betragtning af at Fjeren i sig selv er yderst kort, ikke lidt større hos den færøske Fugl: Vælges fremdeles en '$t. faer. … med Vingen 130,5 Mm., viser Afstanden sig at være 79,75 Mm., medens den hos en 8. vulg. (den eneste) med samme Vingelængde er 86,5 Mm. Og endelig maaler den samme Afstand hos en &t. faer, og en St. vulg., begge med Vingelængden 133,5 Mm., hen- holdsvis 83 og 87 Mm. — Det er kun faa Esempler, og indivi- duelle Ejendommeligheder kunde tænkes at spille nogen Rolle. En mere almindelig Regel er funden paa følgende Maade: for hver enkelt af de færøske og typiske Stære er maalt dels Vingelængden (v), dels Afstanden mellem de to Svingfjerspidser (a) og derefter beregnet, ligeledes for hvert Individ, Forholdet TEE æ; det vil let a indses, at jo større Værdien er af æx, des større er den Iste Haand- … Svingfjer i; Forhold til den længste. For St. faer. vexler x mellem 1,55 og 1,64, for St. vulg. mellem 1,48 og 1,56 (det sidste Tal naas af én); Middelværdien er henholdsvis 1,60 og 1,52. At For- skellens numeriske Værdi synes saa forsvindende ringe, skyldes selvfølgelig den foretagne Division; det virkelige Forhold kan nu let anskueliggøres: St. faer. har som Middelmaal for Vingelængden ") Længden af Iste Haandsvingfjer kan ikke maales nøjagtig, med minds Fjeren udrives af Vingen. For at skaane Flertallet af Fugleskinden? — adskillige ere kun laante mig stil Eftersyn» — har jeg valgt hel- lere at undersøge den ovenfor nævnte Afstand, hvorved Sagen oplyses lige saa sikkert som ved Udrivning af Fjeren. Jo mindre Maalet el; des større er altsaa Ilste Svingfjer i Forhold til længste. — koge Exempler paa selve Svingfjerens Størrelse ville senere blive givne. ås EEG ge HE et es ES vade hen AG een rs Nee se er Ur et sr TRADE as gags EET HESTEN El Er ET RE EEN Mass EEN een SER VRE SE SEN YE 365 1344 Mm. og som Middelmaal for Afstanden mellem de to Sving- fjerspidser 84,4, men denne Afstand vilde, hvis 1ste Svingfjer var lige saa stærkt vantreven som hos St. vulg., være 88,3 Mm., et Tal, der end ikke naas af den mest langvingede blandt de færøske Stære. — Blandt Individer af begge Former og med højst forskellig Vingelængde er endvidere valgt en Del til Undersøgelse af Længden af selve 1ste Haandsvingfjer. Hos sex ft. vulg. med Vingelængden 124—133 Mm. (gennemsnitlig 128,9 Mm.) maaler denne Fjer, ud- reven af Vingen, fra 15,5 til 19 Mm., gjennemsnitlig 17,6 Mm.; hos fem St. faer. med Vingelængden 129—139 Mm. (gennemsnitlig 133,9 Mm.) er dens Længde fra 19,75 til 24 Mm., gennemsnitlig | 221 Mm. Det maa erindres, at Tallene ikke kunne umiddelbart sammenlignes, fordi den færøske Forms Vinge i det hele er større end den typiske Forms, og den paagældende Svingfjer følgelig og- saa kunde forudsættes at være lidt, om end kun yderst lidt, læn- gere. Men tænkes Vingelængden hos St. vulg. »hævet op" til den færøske Forms, ses det, at hvis Iste Svingfjer var lige saa stærkt forkortet hos St. faer. som hos 8&t. vulg., vilde dens Længde være (gennemsnitlig) ikke 22,1, men kun 18,3 Mm. Forskellen (3,8 Mm) stemmer med den ovenfor fundne (3,9 Mm.), saa nøje som det var at vente, under Hensyn til at denne Undersøgelse gælder elleve Individer, hin to og halvtres. ; Det her givne Resultat medfører som nødvendig Følgeslutning, at St, faer. har udskilt sig fra Artens Hovedmasse påa et Tidspunkt, da yderste Haandsvingfjer endnu ikke var såå stærkt indsvunden som hos: Nutidens typiske Stære (jvf. den færøske Gærdesmutte). Selve Resultatet er ikke særdeles overraskende; den færøske Races ejendommelige Præg vilde, selv om man kun kendte Fuglens »Skind" og intet som helst om den levende Fugl, være tilstrækkeligt Bevis Paa, at den i lange Tider har været isoleret, altsaa tidlig har udskilt sig; det mærkelige er, at den færøske Stær har bevaret den lidt mere oprindelige Tilstand af Vingen. Det turde ligge lær at søge efter Grunden dertil. Spørgsmaalet er her ikke, hvor- for yderste Svingfjer er begyndt at svinde ind, men hvorfor Ud- 366 viklingen i denne Retning har taget stærkere Fart hos den typiske Stær, og begrænset paa denne Maade kan det maaske besvares —: Hos en Fugleart, hvis yderste Svingfjer er stærkt vantreven, vil Brugen af Vingen først og fremmest øve Styrken af de længste Haandsvingfjer; thi idet Vingen under Flugten føres skraat fremad og nedad gennem Luften, er Angrebspunktet for Maximum af Luf- tens Modstand nær Forranden af Vingens Underside. 0: de længste Haandsvingfjer have at møde og modstaa den største Luftmodstand; dem er det følgelig, der øves mest, medens den lille, alleryderste Svingfjer, der saa godt som ganske er unddraget Luftmodstandens Indflydelse, lades tilbage i Udvikling; og jo stærkere Vingen bruges, des mere udvikles hine i Forhold til denne. Men nu kan der vel neppe tænkes nogen stærkere Brug af Vingen end den, der finder Sted under Fuglens Træk til og fra dens Sommeropholdssted, og påa denne Maade er Vingen hos den typiske Form bleven øvet Generation efter Generation i uoverskuelige Tider. Deri synes at ligge en rimelig Grund til, at Forkortningen af den nævnte Sving- fjer, hos denne Form, stadig er skreden fremad. Den færøske Stær har derimod opgivet sin Vandredrift; det er højst sandsynligt, at Svingfjeren, paa det Tidspunkt da den færøske Stærs Forbin- delse med andre Stærsamfund ophørte, var længere end nu, 9: at der foregaar en Udvikling af samme Art hos den som bos andre Stære; men den er gaaet langsommere for sig, fordi Fuglen har opgivet Trækket og dermed den mest energiske Brug af Vingen. Er denne Forklaring rigtig, vil Svingfjerens Tilstand hos St. faer. være et sad at sige haandgribeligt Vidnesbyrd, ikke blot om "Racens Alder men tillige om, at den fra ældgammel Tid har været Standfugl påa Færøerne. Og dette sidste stemmer atter med Fuglens hele Lokal- præg, der, som anført, kun kan være fæstnet ved lang Isolation. Hale. Ogsaa Styrefjerenes Længde er i nogen Grad afhængig af Fuglens Køn. Maalt fra Bagranden af gi. uropygialis er Halen hos St. faer. & 72—77 Mm., hos 2 69—72 Mm., men ligesom for Vingelængden maa der med Bestemthed forudsættes Undtagelser fra den almindelige Regel; Middeltallene er for å 73,9, for g 70,5 Mm. 367 De fleste St. vulg. & have Maalene 67—71 Mm., de fleste 2 64— 68 Mm., men ved Siden heraf kan paavises en Del Hanner, der naa saa lavt som til Minimum for Hunnerne, og en Del Hunner, der naa Maximum for Hannerne; Gennemsnitstallene rykke derved meget nær til hinanden (og ville det utvivlsomt i enhver større Række af Stære): for d. henved 68, for 2 67 Mm. — Uden Hensyn til Kønnet varierer Længden hos $+. faer. altsaa mellem 69 og 77 Mm., hos St. vulg. mellem 64 og 71 Mm. (en Tiendedel har over 69 Mm.), og Middelværdierne ere henholdsvis 72,5 og 67,4 Mm. Fødder. Tarsen og Tæerne ere i Reglen lidt længere og grovere hos 4. faer. end hos St. vulg. De individuelle Afændringer ere saa temmelig uafhængige af Kønnet, idet kun de allerstørste Maal indenfor hver Form som oftest ere af Hanner, de allermindste af Hunner. Tarslængden er hos St. faer. 29,75—31,5, gennemsnitlig 30,5 Mm., hos St. vulg. 27,5—31, gennemsnitlig 29,1 Mm. Kun én af de typiske Stære naar Maximumsmaalet 31 Mm., en Tiendedel har over 30 Mm , en Syvendedel overgaar Minimum for færøske. — Lidt større og tillige lidt mere konstant er Forskellen i selve Tæernes Udvikling. Mellemtaaen uden Klo kan hos St. faer. vexle i Længde mellem 23,75 og 26,75 Mm. (Middeltal 25 Mm.), hos St. vulg. mellem 21,5 og 24,25 Mm. (Middeltal 22,8 Mm.). Kun en Tret- tendedel af de danske og norske Stære naar over Minimum for de færøske. De alleralmindeligste Maal ere for færøske Fugle 24—25,5 Mm., for typiske 22 —23,5 Mm. — De ejendommelige Naturforhold, den færøske Stær er undergiven i Modsætning til den typiske Form — denne halvt Skovfugl og halvt Jordfugl, hin Jordfugl og Klippe- bær —, have paavirket dens Fødder paa dobbelt Maade: de have til- skyndet Tæernes (i ringere Grad Kløernes) Væxt, og Tæernes kraf- tigere Udvikling har atter medført en Forøgelse af Tarslængden (Gvf. den færøske Gærdesmutte). Farve. I Fjerenes, Næbbets og Føddernes Farve findes konstant Forskel mellem de to Former. Følgende Dele af Fjerdragten ere Genstan Farveændring hos St. faer.: Hovedets Overside, Struben, ingen d for individuel Øredæk- 363 fjerene, hele Rygsiden (fra Baghalsen) og, i ringere Grad, Krop- siderne. Af de tolv færøske Stære have nogle faa ren eller saa godt som ren grøn Farve paa Hovedets Overside og Struben; her- fra kan paavises alle Mellemfarver indtil den næsten ublandede rødlige Purpurfarve (hos ét Individ; & .Septbr.). Øredækfjerene ere i Reglen grønne, undertiden kun grønne ved Roden og stærkt purpurfarvede i Yderhalvdelen, hos ingen rent purpurfarvede i hele deres Længde. Enkelte Fugle have Rygsiden grøn, i det højeste med yderst svagt Anstrøg af rødt; Modsætningen dannes af Indi- vider med hele Rygsiden (fra Baghalsen) stærkt rødligfarvet, Bag- ryggen dog altid i svagere Grad end Forryggen; mellem disse to Extremer findes alle Overgange, dels i Farvens Styrke, dels i dens Udstrækning (exempelvis: rødlig Forryg, grøn Bagryg, rødlige øvre Haledækfjer, undtagen de allerlængste og bageste, der altid ere overvejende grønne). Farven paa' Kropsiderne vexler fra blaagrønt til grønlig staalblaat, nu og da med kendeligt Anstrøg af violet Purpurfarve. — Danske Stære, deri indbefattet gennemtrækkende (a: fyrfaldne) Fugle, vise de samme individuelle Afvigelser. Hos begge Former ere Farveændringerne uafhængige af Kønnet og, såå vidt det kan bedømmes, af Fuglens Alder. ”) purpurfarvet Hoved, Strube og Øredækfjer, violet purpurfarvede Krop- reg urope head and throat.» De yderst almindelige Farveændringer blandt vestevropæiske Stære ere altsaa, efter Sharpe's Formodning, Resul- tater af Blanding med en østevropæisk Ynglefugl. = Hypothesen brister overfor St. faer., der viser de samme Farveændringer som 369 Unge Fugle. (10 ,,Sturnus faeroénsis", 8 St. vulgaris.) Mellem fuldvoxne Unger af begge Former findes en lignende Størrelseforskel som mellem de udfarvede Fugle —: Den gennem- snitlige Næblængde, regnet fra Pandefjerenes Forrand, er betydelig større hos St. faer. (24,3 mod 21,4 Mm.), men Minimumsgrænsen for færøske Individer overskrides af Maximum for typiske. Ligesom for gamle Fugle er Gennemsnitslængden af Undernæbbets Køl (Gonys) etret godt Skelnemærke mellem de to Stærformer (14,6 mod 11,9 Mm.); Middellængden af Gonys er (stadig som hos gamle Fugle) ikke blot absolut men ogsaa relativt større hos St. faer. (hvis den hos denne Form havde samme relative Længde som hos St. vulg., vilde Mid- delmaalet være ikke 14,6 men kun 13.5 Mm.). For den unge St. faer., som for den gamle, er Næbbredden en af de skarpest udprægede Ejendommeligheder (8,1 mod 7,1 Mm.); Højdeforskellen St, menzbieri er af Prazåk beskreven som «geografisk Race» under j SÅ RDS RE Navnet S4 å 144; nybeskreven af Bianchi i Annuaire du Mus. Zool. de 1'Acad. Imp. des Sec. de St. Pétersbourg, I, 1896, p. 129—131, under Navnet Sturnus sophiae). Den er af Prazåk truffen i Båhmen (in Båhmen trafich den echten vulgaris noch nie an»), i Måhbren, østerrigsk Schlesien, Nedre-Østerrig og Galizien; Bianchi anser den for hjemmehørende i største Delen af det evropæiske Rusland; Hartert (Ibis 1892 p. 369) har fundet den som Ynglefugl i Preussen; Sharpe har truffet den i Storbritannien («more frequently in winter» ; loc. cit. p. 29); Dresser har paavist, at «purple and not green» er «the predominant colour of the head, ear-coverts, throat, and flanks« hos April- og Maj-Indi- vider fra England, Norge, Sverige og Piemont (Birds of Europe, Vol. IX (Supplement), 1895—96, p. 233); og danske Stære vise, som anført, baade begge Farveextremer og et hvilket som helst Mellemstadium. Det er herefter ikke let at se, hvorledes de geografiske Grænser bør drages for St. vulg. intermedius, og dens praktiske Adskillelse fra den sæd- vanlige Stær synes saa meget mere usikker, som de to Fugle ere for- bundne ved alle Overgange. Men det vægtigste Vidnesbyrd om Uhold- barheden af Prazåk's Underart er dog maaske dette, at den strængt afsluttede og i sin geografiske Udbredelse snævert be- grænsede færøske Standfugl kan opvise en lignende Række Farveændringer som St. vulg. Vidensk, Meddel. fra den naturh, Foren. 1898. 24 370 en lignende som for voxne Fugle. I Vinge- og Halelængden saa vel som i Føddernes Størrelse") er Forholdet mellem. Ungfugle paa det nærmeste som mellem de gamle Fugle. — Resultatet af Stør- relsesammenligningen kan sammenfattes saaledes: Tages kun Hensyn til Middelmaalene, ere Ungfugle af St. faer. i enhver Henseende større, til Dels betydelig større, end Ungfugle af .8t. vulg; i de allerfleste Retninger ere unge St. faer. endog lige saa store som (i visse Punkter større end) gamle Fugle af St. vulg. Men tages tillige Hensyn til den individuelle Afændring, er Overgangen mellem Ungfuglene af begge Former aldeles jævn. I Udviklingen af 1ste Haandsvingfjer staar Ungfuglen paa et oprindeligere Standpunkt end den gamle Fugl, en Følge af at første Fjerdragt i det hele betegner et lavere Trin i Udviklingsrækken end de senere Dragter. Den nævnte Svingfjer er altsaa størst hos Stæren i Ungedragt. Paa tre Fugle, nemlig en St. vulg. ad. med Vingelængden 124 Mm., en St. vulg. juv. med samme Vingelængde og en St, faer. juv. med Vingelængden 123,5 Mm., maaler den ud- reven af Vingen henholdsvis 15,5, 21,5 og 26 Mm. (o: henholdsvis en Ottendedel, omtrent en Sjettedel og omtrent en Femtedel af hele Vingelængden). Dette enkelte Exempel viser tilnærmelsesvis den sædvanlige Forskel i Svingfjerens Længde, dels mellem gamle 08 unge Fugle af den typiske Stær, dels mellem Ungfuglene af begge Stærformer. En sikrere begrundet Regel for disse sidste kan findes paa samme Maade som for de voxne Fugle: det ovenfor om- talte Forhold — er for St. faer. juv. gennemsnitlig 1,76, for St. vulg. 1) Fødderne naa langt hurtigere end Næbbet deres fulde Størrelse. Saa længe den unge Fugl ligger i Reden, øves nemlig intet af Yder- organerne saa stærkt som Tarsen og Tæerne; de ile af den Grund forud i Udvikling og have allerede hos den neppe flyvefærdige Unge paa det nærmeste samme Længde som hos gamle Fugle. Jvf. Mas" lene p. 373—374: Forskellen i Næblængde mellem gamle Fugle og flg: voxne Ungfugle af samme Form er stærkt udpræget (gennemsnitlig ca, 3 Mm.), Forskellen i Tarslængde forsvindende ringe (mindre en 0,5 Mm); en enkelt 8+. faer. juv. har endog større Tarslængde end nogen af de gamle. 371 juv. 1,67. Det vil sige: St. faer. juv. har som Gennemsnitslængde af Vingen 125,3 Mm., som Middelmaal for Afstanden mellem Spid- serne af 1ste og længste Haandsvingfjer 71,3 Mm., men denne Afstand vilde, hvis l1ste Svingfjer var lige saa stærkt forkortet som hos St. vulg. juv., være 74,9 Mm. — Følgende almindelige Resultat er hermed givet: I Forkortelsen af 1ste Haandsvingfjer er St. vulg. ad. naaet videst ( sæ 1,82), nærmest den følger St. faer. ad. (1,60), derefter St. vulg. juv. (1,67) og endelig St. faer. juv. (1,76). Det ses, at lige saa langt som 5$t. faer. ad. i denne Henseende er naaet ud over det Udviklingstrin, der betegnes ved den typiske Stærs Ungedragt, lige saa langt staar den, i samme Punkt, til- bage for den typiske Stær i udfarvet Fjerdragt. Af de ti St. faer. juv. ere kun tre i ren eller næsten ren Ungedragt. Hele Fjerklædningens Farve, navnlig dog Bugsidens, er meget mørkere end hos nogen af de danske Ungfugle, jeg hidtil har set. Fra Christiania-Museet er imidlertid sendt mig en norsk Ungfugl af nøjagtig samme Farve som de færøske, og end- videre en ikke fuldvoxen Unge, der i saa Henseende indtager et Mellemstandpunkt mellem danske og færøske, skønt nærmest ved disse sidste, — Disse faa Kendsgerninger kunde maaske tyde paa, at Stærungen som Regel er mørkere (9: kraftigere farvet) under nordligere Breddegrader: i Danmark kan muligvis træffes »mørke" Ungfugle, fra Norge ere de altsaa paaviste, og hvad endelig Færøerne angaar, erklærer Petersen, at »alle"f unge Stære ere lige saa mørke" som de fra Nolsø sendte. — — Den udførlige Sammenligning af de to Formers Ydre har vist følgende: Færøernes Stær er en meget gammel geografisk Race, Den Tøber sin høje Alder som saadan ved i Størrelsen af yderste Haand- Svingfjer at staa paa et Udviklingstrin, der forlængst er overskredet af Artens typiske Form eller højst endnu træffes som en Undtagelse hos denne, Den er bleven paavirket af Øernes Naturforhold og 24" 372 de særlige Livsbetingelser, de have frembudt, og Virkningerne have haft Lejlighed til at fæstne sig, fordi den gennem lange Tider hår været udelukket fra Blanding med andre Stærsamfund. Under disse Forhold er den i visse Retninger, i Næbbets Form og Stør- relse, i Føddernes Styrke, mindre i Vingernes og Halens Størrelse, vegen ud fra det for Arten sædvanlige. Selv om den ikke havde bevaret det uomtvistelige Aldersmærke i Vingen, vilde alene dens Særpræg være Vidnesbyrd om, at den tidlig har udskilt sig fra Artens Hovedstamme. Men i ingen af de angivne Henseender er den naaet saa vidt, at Grænsen mellem den og den typiske Form kan drages skarpt; end ikke Næbbets Bredde, en af dens mest iøjnefaldende og mest udprægede Ejendommeligheder, kan antages at være et fast og sikkert Mærke. At regne den for en egen Art, kan der følgelig ikke være Tale om; hvert eneste Punkt i den foregaaende Sammenligning har vist, hvor vaklende de enkelte Skelnemærker kunne være, naar de, fra i al Almindelighed at gælde som Særkender for de to ,,Former", skulle overføres påa Individerne, 9: bestaa den praktiske Prøve; hvert enkelt gælder kun et Flertal af Individer. Som geografisk Race bør den derimod afgjort holdes ude fra den typiske Stær. Thi hvor usikker For- skellen end er i hver enkelt Retning, saa er det dog vistnok ikke for meget sagt, at ved Hjælp af de paa de foregaaende Sider aåan- førte Skelnemærker, ikke ved et enkelt men ved Summen af dem alle, vil det næsten altid være muligt at afgøre, om et givet Indi- vid hidrører fra Færøerne eller andenstedsfra !). 1) Exempelvis har jeg blandt de udmaalte Individer (p. 378) med- taget to, der ere trufne paa nordlige Steder, hvor Stæren kun Int” finder sig yderst sjelden, og hvorhen den kunde tænkes at have for- vildet sig fra Færøerne —: et fra Island (Zoologisk Museums eneste derfra) og et fra Vestgrønland (ligeledes Museets eneste). Ingen af de to Fugle har hørt hjemme paa Færøerne. Om Maalene er iøvrigt at bemærke: For St. vulg. er kun anført de laveste og de højeste forefundne Maal, samt Gennemsnitsmaalen? for alle 40 Fugle; intet enkelt Individ viser alle Maxi umsmaal, lige saa lidt som noget enkelt har alle Minimumsmaal. De norske Fugle ere ikke behandlede særskilt, fordi deres Størrelse i enhver Henseende falder indenfor Grænsen af, hvad jeg har fundet for danske Fugle Sturnus vulgaris £ Faeroénsis og f. typica. Gamle Fugle. LEE Næb- Næb- Næblængde fra ag bredde v. højde ved Mellemtaa ; nen meen, 2 anne San ——— For- i oo SK holdet sg i S a = KG g S NER S å pE: = v s [gm] Fa == rom Fm rå mm mi -= — rr ak ar ge SNE RE 5 a i E E2 E2,25 52 E2 58 Eg 2 4 É g miele, AR ar Se Be RE Re daks FO OH EB S ad. Færøorne. 8 Fobr. 1845..,80 25 20 18 85 77 7,00 65 185,5. 72 315 815 24 Mm.! 1,38 d ad. Nolsø. Septbr. 1893..... 97. 9334 920. 17. 87 75 775 6,76 137,5 745 31 31,5. 25,5 1,58 g ad. Nolsø. 7 Marts 1894... .265 2325 1975 17,5 825 7 7,5 6,75 1847572 30 81,70 25,45 - 1,61 ad. Nolsø. 18 Novbr. 1896 . 25 9185 17478 16 8757758 675 13525 74 31,25 32,25 26 - 1,60 3 ad. Nolsø. 18 Novbr. 186 ...27 23,25 19,75 16,75 £ 7 8. 675. 1365 75,5 30,25 31,75 2475 - 1,60 ad. Nols vbr. 1896 …. : 275. 24 205 177.85 785 8.7 1835 725.3075 315 22 - 1,55 dg ad. Nolsø. 25 Januar 1898... . 285. 25 9075 175 878 1 8 00 389 4 30 81,5 26,78—- 1,60 Q ad. Nolsø., Marts 1894....255 29825. 1975 17 5 78 87% 675. 180,5 609. 30,5 SOE bre 1,64 Q ad. Nol 17 Decbr. 1894 ... 25,75 23 195 1675 85 7,25. 7,75 6,75 129 695 30 85078 2Æ5 å = Færøerne 2,8 "SK HS SÆR BR SR SR S ra Hee: = : AOA HE PS nd Møn rr dd ad Eg = JF juv. Nolsø. 11 Septbr. 1896 .. 235 205 16,75. 13.5 50k 164 19267 ORE Sl 94 NM 1,74 dg juv. Nolsø. 11 Septbr. 1896 .. 25 2225. 18,25. 15 Ren 7% 6,78 1286 33 24,75 - 1,84 Q:Juv, Nolsø,. 20 Aug.-1895'.. 1. 22 25 90 165 18 7 1 625 123,5 67,75 29,75 295 22,75 - 1,72 Buy, Færøernes SR LE SEER 24 21 17 4 7 7,25 6,25) 1265 68,5 305 315. 2475 - 1,72 dar, FREE RED 245 21 175 145 0 6 7 6,25 - 125. 685 28,5 3 - 1,76 Sv. Færperhes FRE SELE DÅ 23,5 21,75 - 18 4 TRY 7 625 124 «7 80,5 8225 25 - 1,75 Juv Færøorhes SR AE 25,75 22,25 18,25 15,75 Ga 16 124 68,5 29,25 3175 25,25 - 1,78 Juv. Færøerne ben Sad 4 1,75. 18 15 88 fa SE DR ARE ED SE 25,75 - dy Frøer AIR 25,5. 2285 18% :156 885 785 75 6708 1988 305 2 - Juv, Forenede 25 22 8 1475 $ 7 8 8 4 80,88 30,75 2875. - ME ss 25,75 22825 1875 1575 86 7,835. 1938 678: 19288: 708 88 38 SOS ME 4 Sane SE SS SEERE 22,25 20 5 (35 675 7 6 122. 67. 28.5 295 22,75 - 1.72 Middel so RE ads 215 177. 1468 81 7 78 04 ba ås BAN 8Le Da Mm. hø Danmark og Norge (7 juv.). Mae ER, 28 20 645 1385: 768 68 3 124 66,75 30 305 24 Mm. | 1,74 Minen 2 SENSE 20 1775 1445. 105: 68 5 685 5985: 1186. 60: 275575 98 215 - 1,64 Middelbal SS RE ERR 214 18615 1198 71: 59 067 58 1201 630. 284 288 1,67 22,7 Mm. | 375 97. Troglodytes parvulus f. borealis. Misabrédir, mortitlingur "). Standfugl. Paa Nolsø yngler den i Taget af Baade- og Tørvehuse; den bygger Reden inde i selve Halmen eller fæster den udvendig til Halmen og lader den hænge (ofte henved en Alen) ned fra Holdepunktet. Man hører dens Sang tidlig om Morgenen baade Sommer og Vinter. Dog er der nu ikke mange Gærdesmutter her paa Øen; enkelte Par opholde sig inde mellem Husene, men saa snart Ungerne komme ud, blive mange af dem, maaske ofte de fleste, opsnappede af Katte; som Følge heraf aftager den, i stærkere Grad end den formerer sig; den kan nu næsten siges at være udryddet her paa Øens 5 Troglodytes parvulus?) er tilbøjelig til at afændre i Størrelse, i Grundfarve, i Graden (Styrken, Udstrækningen) af Fjerenes Tvær- stribning. Farveforskellen kan være afhængig af Fuglens Hjem- sted; den kan bero paa Fuglens Alder eller paa Aarstiden; eller den kan være ganske individuel. I Rededragten er, hos den danske og norske Gærdesmutte, hele Rygsiden ensfarvet eller i det højeste med svagt antydet Tværstribning, i den udfarvede Dragt er Bag- ryggen altid stærkere eller svagere tværstribet; de frisk fældede (jvf. Gærdesmutten p. 380 Anm. ”)). — Af de færøske Ungfugle (p. 374) ere Nr. 1—3 i ren eller næsten ren Ungedragt, Nr. 4—8 i stærk Overgang, Nr,9—10 i næsten udfarvet Dragt; ere de yderste Haandsvingfjer og Styrefjerene i Fældning (eller færdig fældede), anføres intet Vinge- og — Alle Fugle, der ere mærkede «Færøerne», tilhøre Zoolo- gisk Museum, de øvrige, mærkede «Nolsø», ere sendte af Petersen. i 1) Mortitlingur; første Led er oldnordisk mør, tørvebrun. (At mortit- lingur skrives med 0 og ikke med 6 i første Stavelse, er vel egentlig en Inkonsekvens, men den hænger sammen med Udtalen . idet «mårtitlingur» nordenfjords paa Færøerne vilde have: lydt: mor” tuitlingur» med é-Lyd, medens det altid lyder «mortuitlingur» eller smårtuitlingur».) ”) Artsnavnet er her begrænset til den Form af Gærdesmutte, der er ud- bredt over Evropa, Marokko, Algerie, gennem Transkasplen til Øst- urkestan. Enkelte Forfattere, som Seebohm (A History of British Birds, Vol. I, London 1883, p. 505) og R. Blasius (1 sone turg. d. Vég. Mitteleuropas, herausgeg. von Carl R. Hennicke, B vs , Gera-Untermhaus 1897, p. 195—196), anvende det i langt videre De- tydning. 376 Fjer have i Reglen stærkt rødligt Anstrøg, i Foraars- og Sommer- maanederne er Farven lidt mindre rødlig, og Tværstribningen ofte lidt skarpere udpræget. Den individuelle Forskel kan vise sig i lysere eller mørkere Grundfarve, mere eller mindre rødligt Anstrøg, stær- kere eller svagere Tværstribning. — Efter Størrelse-: og Farve- ændringernes Afhængighed af Fuglens Hjemsted har man forsøgt at skelne mellem følgende Former (,,Arter", ,,Underarter"): Tr. parvulus f. typica; Ryggens brune Grundfarve har mere eller mindre rødligt Anstrøg; Bagryggen (i udfarvet Fjerdragt) og Bugen tværstribet. Evropa i Almindelighed. »Tr. pallidus" Hume; i Størrelse nærmest som den typiske Form, i Ryggens Grundfarve lysest og mindst rødlig, med kun faa Antydninger af Tværstribning (Ørkenrace). Fra Transkaspien til Øst-Turkestan. »Tr. borealis" I. C. H. Fischer"); størst, med mørkest Grundfarve og stærkest Tværstribning. Færøerne og Island. T (£ Zirkel), Reise nach Island im Sommer 1860 (Lpz. 1862), p. 393. — Miller (1862) p. 6. — Reinhardt, Vidensk. Meddel. naturhist. 1887, p. 603, 605. — Seebohm, Zoologist 1891, p. 294—297. — bre rington, ibd. p. 349. — Raeburn, ibd. p. 349—350. — H. z C. E. Pearson, Ibis 1895, p. 246. 377 Tr. parvulus bergensis" Ste jneger!); Størrelsen som den typiske Forms, Grundfarven ,,lebhafter, gesåttigter braun" , Bag- ryggen stærkt tværstribet, ligeledes Bugen og den bageste Del af Brystet. Norges Vestkyst. — En højst usikker Form. Collett har ,ingensomhelst constant Forskjelf fundet mellem Individer fra Norges Vestkyst (Stavanger, Jæderen, Bergen Stift) og fra det østlige Norge ?”). »Troglodytes hirtensis" Seebohm?). Den oprindelige Arts- beskrivelse gaar i Hovedsagen ud paa følgende: Næbbet omtrent som den færøske Races; Størrelsen midt mellem dennes og den typiske Forms; Farven lige saa bleg som og lidt mere graalig end Ørkenracens; Tværstribningen saa udpræget som hos den færøske Gærdesmutte. Hjemsted: St. Kilda. — Dresser, der har set de fleste St. Kilda-Gærdesmutter, tillægger dog kun Skelnemærkerne ringe Værdi: Farven er vel noget bleg, med graaligt Anstrøg, men dels kan det til en vis Grad skyldes den Omstændighed, at Exem- plarerne ere opbevarede i Spiritus, dels er Ejendommeligheden ikke 1) Om Troglodytes parvulus bergensis: Stejneger, Zeitschr. f. die ges. Ornith. 1884" 1. 9, 10, 18, — Collett, Nyt Magazin f. Naturvid., Båd. XXXV (Chra. 1894), p. 29—30. 2) Af ni Gærdesmutter, sendte af Collett til Sammenligning med Tr. borealis, ere de fire fra Jæderen (Oktbr., Novbr., Marts, eu uden Dato), de tre fra Christianias Omegn (Vester-Aker; Septbr., Oktbr.; Febr.), de to faldne ved Lindesnæs Fyr (Oktbr.). Jeg har forgæves søgt at sondre disse ni Fugle i to Grupper, en svestnorsk» og en af de vestnorske (Oktbr., Novbr.) 0. s. V. 0- 8. V. Overgangen, såå vel i Grundfarve som i Tværstribning, er aldeles jævn, og Farvefor- skellen i det hele hverken større eller mindre end mellem danske Fugle indbyrdes. Stejneger's vestnorske «Race: vil derfor i det føl- gende blive betragtet som identisk med den typiske Form. oOo E z SQ S 2 se bal 8 2: z = (fl (s>2 (<"] DE (=4 > 8 N s = É g P i i i ibd. p. 359—360. — Dresser, Ibis 1886, p. 43—45. — Fotografier af Fuglen, dens Rede og en : R. & C. Kearton, With Nature and a Camera, London &c. 1897, P.70-—75, 378 større, end at der kan paavises Sidestykker indenfor den typiske Form; Tværstribningen er ikke mere udpræget end hos de stærkest farvede almindelige Gærdesmutter; i Størrelse stemmer St. Kilda-Racen »Closely with examples from different parts of Europe, except that it has the wing and tarsus a trifle longer", og endelig ligner den hverken i Næblængde eller Næbbredde Fr. borealis, men afgjort den typiske Form. — Anskuelserne om den geografiske Udbredelse af Racen Tr. bo- realis ere noget usikre. Fra enkelte Sider har man betvivlet den islandske Fugls Identitet med den færøske, andre have udvidet Navnet til at omfatte baade den islandske, færøske og shetlandske Gærdesmutte. Barrington har sammenlignet tre Skind fra Island (deriblandt København- Museets to) med Skind fra Færøerne (bl. a. samme Museums fire) og fra Shetlandsøerne. Resultatet er i Korthed: »I found no Shetland or Faroe Wren with so long a wing as the Icelandic bird, and the latter appears to me to have larger and stronger legs, although the difference between the measurements of tarsus and hallux is slight"; og fremdeles: ,,The Shetland Wren, if not identical with the Faroe Wren, comes much nearer to it than the Icelandic form". Der er altsaa to ny Punkter: ikke blot , er der en vis Størrelseforskel mellem den islandske og færøske Gærdesmutte, men denne Forskel er betydeligere end mellem fær- øske og shetlandske. Jeg har i Zoologisk Museum efterset de samme Skind som Barrington. De islandske Fugle kunne hverken i Størrelse (jvf. Maalene p. 386) eller i Farve skelnes fra færøske. Derved udgaar det andet Punkt 1), 7) Barrington's Notits i «Zoologist» (loc. cit.) efterfølges umiddelbart af en Artikel af Raeburn om samme Æmne. Efter en Undersøgelse men»-Maalene (Næblængde i Buemaal) angives gennemsnitlig saaledes: mr Sød 349 Seebohm har undersøgt. den shetlandske Fugl (fire Expl.) og fundet den forskellig fra den færøske ,,in probably being, on an average, intermediate in size between it and the typical form”; i Farve stilles den ved Siden af den færøske. Jeg har ikke haft Held til at skaffe nogen Gærdesmutte fra Shetland (Zoologisk Mu- seum ejer ingen derfra) og henholder mig derfor alene til Seebohmwm's Angivelser. Efter hans Tal at dømme staar den shetlandske Gærde- smutte i Næblængde og i Føddernes (9: Tæernes) Størrelse meget nær ved den færøske, i Vingelængde varierer den kun indenfor Grænserne af den typiske Form, i Halelængde staar den tilbage for denne (!). Der savnes to meget væsentlige Oplysninger: Maal "af Tarslængden og af Næbbredden; før de foreligge, kan det ikke med Sikkerhed afgøres, om den shetlandske Fugl tilhører Island- Færøernes eller Storbritanniens Faunaomraade. — Hermed er Begrænsningen af de følgende Undersøgelser given. Ved Fastsættelsen af Særkenderne for Tr. borealis kan der ses bort fra Tr. pallidus, Tr. hirtensis og Tr. parvulus bergensis ; fra de to første, fordi de afvige fra den typiske Form i modsat Retning af den færøske (i Retning af Afblegning af Fjerdragten), fra den sidste, fordi den neppe kan opretholdes. Og endvidere: Navnet Tr. borealis gælder den færøske og islandske Gærdesmutte, med Udelukkelse af den shetlandske. Fra Færøerne og Island har foreligget 12 Fugle (deriblandt Pischer's Artstype; 5 å ad., 5 $ ad., 2 juv.), fra Danmark og Norge 34 (Danmark 16 å ad., 9 2 ad.; Norge 6 å ad, 3 2 ad.”). BE Go g islandske Skind (Museets to) 0,62 inches, færøske (Museets fire) 0,57, shetlandske (Seebohm's fire) 0,58, danske (to af Museets) 0,538. Det ser herefter ud, dels som om Forskellen i Næblængde er større mellem islandske og færøske Fugle end mellem disse og danske, dels som om R. har overset, at de shetlandske have længere Næb end færøske. Fugle med meget misk; det er i saa Fald bedømt efter Vingelængden, der, så vidt Abi "har erfaret, er et brugeligt om end ikke fuldt paalideligt Kønsmærke. 380 Næb. Hos ingen af Formerne er Næbbets Størrelse stærkt afhængig af Fuglens Køn. Næblængden fra Pandefjerenes Forrand (Kordemaal) er hos Tr. bor. 11,5—12,5 Mm., hos Tr. parv. 9,75—11,5 Mm.; det sidstnævnte Tal betegner altsaa paa én Gang Maximumsgrænsen for den typiske og Minimumsgrænsen for den færøske Form. Det langt overvejende Flertal af Tr. parv. har en Næblængde mellem 10.og 11 Mm., kun en Ottendedel naar Maximum. Af de ti 7r. bor. har derimod ikke mindre end Halvdelen Minimumslængden, hvad der maaske kunde tyde paa, at det ,,virkelige" Minimum for denne Form er lidt lavere end 11,5 Mm. Middeltallene ere: 7r. bor. 11,9, norske!) Tr. parv. 10,8, danske 10,5 Mm. — Under-" næbbets Køl er ikke særlig forlænget hos Pr. bor., kun i samme Grad som det øvrige Næb (jvf. den færøske Stær). Næbbets Bredde (ved Bagranden af Næseborene) staar hos begge Former i temmelig nøje Forhold til dets Længde, 9: lang- næbbede Individer ere næsten altid brednæbbede o.s.v. I Over- ensstemmelse hermed er Forskellen mellem de to Formers Næb- bredde en lignende som for Næblængden. Grænsetallet er her 3 Mm., og som før er det kun en Ottendedel af 7r. parv., der nåar op til Grænsen, medens derimod Halvdelen af 7r. bor. har dette Minimum. Som Gennemsnitstal er fundet; for 7r. bor. 3,2, for norske Tr. parv. 2,8, for danske 2,7 Mm. — Næbhøjden afviger påa samme Maade som Næbbredden. Det ses af ovenstaaende, at Næbbet hos 7r. bor. ikke er ud- viklet analogt med den færøske Stærs. Hos denne er Næbbet ganske særlig paavirket i Bredden, mindre stærkt og navnlig 1) Der kan spores nogen, dog kun yderst ringe, Størrelseforskel mellem de norske og de danske Gærdesmutter. 1 de fleste Henseender over” af den Grund holdte nude fra hinanden paa de Steder, hvor jeg mn Forskellen nævneværdig, 381 mindre vedholdende i Længden; den færøske Gærdesmuttes er ligelig forøget i alle Retninger: paa det nærmeste det typiske Næb i lidt større Form. J. €. H. Fischer mente at finde endnu et Par Ejendomme- ligheder ved Næbbet hos Tr. bor.: »Die Håhle, in der die "Nasen- låcher liegen, ist weniger tief als bei Troglodytes europaeus", og Næbbet selv ,,tritt vom Kopfe als eine Verlångerung vor, ohne plåtzlichen Uebergang", medens det hos den typiske Form ,,mit ziem- lich schroffem Uebergange vom Kopfe wie eine etwas gebogene Pfriemenspitze vortritt.”" Disse to Angivelser maa bero paa Til- fældigheder ved Fischer's typiske Gærdesmutter; hverken i Næse- hulens Dybde eller i Overgangspartiet mellem Næb og Hoved har jeg fundet nogen som helst konstant Forskel mellem Tr. parv. 08 Tr. bor. (blandt de sidste F.'s eget Exemplar !). Vinger. Længden er i betydelig Grad afhængig af Fuglens Køn: urne eee] Max. Min. Med. Max. Min. Med. " Med.?) BE EK: 53,75 52 528 495 47,5 48,8 | 50,5 Mm. Tr. parv. Norge?) .....- 51 45 493 46,75 4425 45,8 48,1 — ig BAA SO: 495 45 47,9 42 445 146,7 — Tallene ere sandsynligvis lidt ufuldstændige for Tr. bor. å; de kunne sikkert have Vingemaal under 52 Mm. Yderste Haandsvingfjer er hos 7r. bor. mindre stærkt for- kortet end hos Tr. parv. Hos en færøsk og en dansk Gærde- | ønnet. Det maa erindres, at medens Antallet af Hanner og Hunner er ens i Rækken af Tr. bor., ere Hannerne i stærk Overvægt blandt de foreliggende norske og danske Tr. parv. 2) Collett har anført Vingemaalet 55 Mm. for en norsk Tr. parv. & — (Jæderen %/s 1890 ; Nyt Magazin f. Naturvid., Bd. XXXV, 1894, p. 30). Det meget høje Tal er fremkommet ved en anden Maalemethode end min (C. trykker Vingen fladt mod Maalestokken , jeg tager Maalet m Passer fra Vingebøjningen til Spidsen af den længste Haandsvingfjer). Jeg har haft den paagældende Fugl til Eftersyn. 382 smutte, begge med Vingelængden 48 Mm., er Afstanden mellem Spidsen af yderste og af længste Haandsvingfjer henholdsvis 16,75 og 19,75 Mm.; hos to andre, begge med Vingelængden 47,75 Mm., er Afstanden 17,5 og 21 Mm. I disse Tilfælde er yderste Sving- fjer altsaa paafaldende længere hos 7r. bor, — Kaldes hele Vinge- længden v, den nævnte Afstand a, vexler Forholdet - hos Tr. bor. (samtlige fuldvoxne Exemplarer) mellem 2,60 og 2,99, hos norske Tr, parv. (alle) mellem 2,27 og 2,68, hos danske (alle) mellem 2,27 og 2,65; Gennemsnitstallene ere henholdsvis 276, 2,46. og. 2,44, D.v.s. var Længden af yderste Haandsvingfjer hos 7r. bor. relativt den samme som hos danske 7r. parv., vilde den nævnte Afstand være gennemsnitlig 20,7 Mm.; den viser sig at være i Middelværdi kun 18,3 Mm., og Tallet 20,7 naas end ikke af den mest lang- vingede blandt de færøske Fugle. — Hos de to ovenfor omtalte Gærdesmutter, en færøsk og en dansk, begge med Vingelængden 48 Mm., er selve yderste Haandsvingfjer, udreven af Vingen, hen- holdsvis 23 og 20 Mm. — Den lidt mere oprindelige Tilstand af lste Haandsvingfjer er et Vidnesbyrd om den færøske Races Alder (jvf. den færøske Stær). Halens Længde er ligeledes afhængig af Fuglens Køn: ET Max. Min. Med. Max. Min. Med.| Med.”) EROS 40 37 388,7 385 85 — 36,2 |37,8 Mm. Tr. parv: Norge 00 87 815 848 33,25 315. 32,8 1341 — 04 Danmark. 87 82 342 3475 81 32,8 188,7 — Fødder. Der kan ses bort fra den ringe Størrelseforskel mellem Kønnene. — Individuelt vexler Tarslængden hos Tr. bor. mellem 18,25 og 20 Mm., og gennemsnitlig er den 19,1. - For norske 7r. parv. ligge Maalene mellem 16,5 og 18,5; det sidste Tal naas af en enkelt, det næsthøjeste er 18 Mm. (hos en Tredje- 7) Jvf. Anm. 2) paa foregaaende Side. 383 del), Middelmaalet 17,7. Danske Tr. parv. have Tarslængder fra 16 til 18 Mm.; Maximum findes hos en Ellevtedel, Middeltallet er 17,3Mm. I det hele maa Tarslængden saaledes anses for et ret godt, skønt ikke konstant, Skelnemærke mellem Formerne. — Mellem- taaens Længde uden Klo er hos nogle faa (en Femtedel) Tr. bor. 14 Mm., hos de øvrige 14,5—15,25 Mm., gennemsnitlig for alle 147 Mm. For en Femtedel af de danske 7r. parv. er Maalet 11,25—11,75 Mm., for over Halvdelen 12—12,75 Mm., for en Fjerde- del 13 Mm.. for en enkelt 13,25 Mm., gennemsnitlig for alle 12,4 Mm. (de norske overgaa ikke Maximum for danske, men Middel- tallet er ubetydelig højere). Rækken af undersøgte danske Gærde- smutter er saa stor, at Individer, der variere udover de anførte Ydermaal, maa betragtes som rene Undtagelser. — Tæernes Størrelse synes saaledes at være det bedste Sær- kende for Pr. bor.; thi medens Tarslængden hos den færøske Gærdesmutte, sammenlignet med Middelmaal for danske Individer, er forøget med 10,4 %/o, er Længden af Mellemtaaen uden Klo voxet med 18,5 %/0; og tages endvidere Hensyn til Forøgelsen af Kløernes Størrelse, ses det, at medens hos Fr. parv. Mellemtaaen med Klo er 1,2 Mm. kortere end Tarsen, er den hos Tr. bor. 0,2 Mm. læn- gere. Tæernes stærke Udvikling skyldes uden Tvivl en Tilpasning til den færøske Natur (klippefuld, træløs; jvf. den færøske Stær, den shetlandske Gærdesmutte). Farve. Man har anvendt fire Farvekendemærker 1) for Tr. bor.: "Rygsidens mørkere Grundfarve, den stærkere Tværstribning, de mørkere Styrefjer, de brunlige Fødder. Ryggens Grundfarve. — Tr. bor. kan vexle gennem alle Farveafskygninger fra den mørkebrune til den stærkt rødlige. Flertallet er mat mørkebrune (ligesom typiske Fugle lysere: pet Bagryggen) med ringe eller ingen Iblanding af rødt; Overgangen dannes af en Del Individer (to færøske, et islandsk) med tydelig rødligt Anstrøg, og Extremet naas af et enkelt (fra Island), der ker Pisdher's oprindelige (Manglen af hvide Plotter paa Vingedækfjerene), der blev tilbagekaldt af ham selv. 384 neppe staar tilbage for de mest rødlige danske Gærdesmutter. Blandt 7r. parv. ere rødlige Farvetoner fremherskende; Overgangs- former ere ikke sjeldne, men hidtil har jeg ingen dansk eller norsk Fugl set med fuldt saa ublandet Grundfarve som de mørkeste færøske. Kaldes for Kortheds Skyld den stærkt rødlige Grundfarve 1, Mod- sætningen 3, Overgangen 2, er Forholdet mellem de tre Former følgende: Tr. bor. har Nuancerne 3, 2 og 1, med afgjort Overvægt for 3 og 2; Tr. parv. har Nuancerne 1 og 2, med nær Overgang til 3, men med afgjort Overvægt for 1 og 2. Tværstribningen. — Ingen dansk eller norsk Gærdesmutte i udfarvet Fjerdragt mangler helt Tværstribning paa Ryggen; den kan være overmaade svag og indskrænket til Bagryggen, eller den kan være skarpt udpræget og omfatte baade Bagryg og en stor Del af Forryggen; mellem disse to Ydergrænser findes alle Over- gange. De ti 7r. bor. vise følgende Afændringer: tre have den svagere Grad af Tværstribning, fem staa paa Overgangsstadier, to (begge fra November) have den stærkeste Grad; til disse to findes Sidestykker baade blandt danske og norske Fugle fra samme Aars- tid. — Det forholder sig påa lignende Maade med Bugsidens Tvær- stribning. Den er hos en enkelt færøsk Fugl (skudt om Vinteren) saa svag som kun hos to danske (fyrfaldne om Efteraaret) og én norsk (Jæderen, Novbr.); fra disse svagt tværbaandede Individer føre adskillige Overgange til de skarpest tegnede, hos hvilke Tvær- stribningen omfatter Bugen og Brystets Sider; dette sidste Farve- præg findes hos to færøske Fugle (Novbr.), sex danske (Efteraar), fire norske (Vester Aker, Septbr.; Jæderen, uden Dato; to fyrfaldne, Oktbr.). — Tværstribningens Styrke og Udstrækning er følgelig ét af de upaalideligste Skelnemærker mellem færøske og dansk-norske Gærdesmutter, | Halens Farve. — Farven paa Oversiden af Styrefjerene er lysere end paa Rygfjerene. For 7r. bor. er det Reglen, at der kun findes en ringe Nuanceforskel mellem Ryggens og Halens Farve; den sidste kan have lidt stærkere eller lidt svagere rødligt Anstrøg, men paa ingen af de foreliggende Fugle staar den i skarp Modsæt- na | 385 ning til Ryggens Farve. Hos Tr. parv. er Styrefjerenes Grund- farve ofte betydelig lysere rød end Ryggens, Modsætningen mellem begge stærk. Heller ikke dette Skelnemærke er dog sikkert: en Del danske Fugle (fyrfaldne, Efteraar) kunne i Halens Farve ikke skelnes fra færøske Gærdesmytter. Føddernes Farve. — Tarsens, Tæernes og Kløernes Farve kan vexle fra rent gul (omtrent som hos Anthus arboreus) gennem flere Overgange til næsten rent mørkebrun (som hos Anthus obscurus eller mørkere). Af 34 Tr. parv. have 12 gule Fødder, 18 Over- gangsfarve, 4 brune. Af 10 Tr. bor. have 2 gule Fødder, 2 Overgangsfarve, 6 brune. I den færøske Race synés saaledes mørkfodede Individer at være i Overtal!). | Resultatet af Farvesammenligningen er i Korthed: hos 77. bor. ere de mørke Farvetoner fremherskende, hos Tr. parv. de lyse, mere rødlige. Intet af Farvekendetegnene kan anvendes som sikkert Skelnemærke mellem de to Former, og alle ere de mere upaalidelige end Størrelseforskellen. 1) Da Rededragten, som tidligere omtalt, er ustribet paa Ryggen eller i det højeste har meget svage Antydninger af Tværbaand, medens den udfarvede Dragt altid er tværbaandet, laa det vel nærmest at antage, at Tværstribningens Styrke og Udstrækning i det hele forøgedes med Alderen: da endvidere Redeungerne ufravigelig have gule Fødder, — jeg har i hvert Fald aldrig set mørkfodede Unger —, var der vel nogen Grund til ogsaa at antage Afskygningerne i Føddernes Farve for Alderstegn. Afgørelsen vanskeliggøres ved, at der intet sikkert Middel gives til at bestemme Gærdesmuttens Alder, efter at den har aflagt Rededragten, men saa vidt jeg kan dømme efter det store Antal dansk-norske Fugle, bekræftes Formodningen ikke. Den stærkeste Grad af Tværstribning kan findes hos Individer med lysegule Fødder, "den svageste Grad hos mørkfodede 0.s.v. Det synes bestemt at tyde Påa, at Farveændringerne hos Tr. parv. først og fremmest ere indi- viduelle, kun i ringere Grad bero paa Fuglens Alder. Kønsforskel i Saa Henseende kan ikke paavises. — Jeg har givet Afkald paa at omtale Ungedragten af Tr. bor. ; det foreliggende Materiale — kun to Individer, hvoraf det ene er 1 stæ Jvergangsdragt, det andet mindre vel bevaret — er for ringe til at tjene som Grundlag for en Sammenligning med Tr. parv. juv. Maalene af de to Ungfugle findes p.386. > Vid & idensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1898. 25 386 Næblængde fra s parvulus f. 587, SE ig Næb- Næb- ; fe bredde v. højde ved Moellemtaa PURE SEEREN emner mmm 2 ae an n ret Boe Fru TY RES Så be on BH 4 rå mk En — E FOEHE BEER GEE g ok ”a D nm må 8n HE 52 HA an mM: n == a i BR Så po ar ER AES Ed då [gg] ad. BAR FÅ See EL RE SS 1135 4 985 295 dys 25 5878 88495 1875 1095. 14 Mi. 2,99 ES URE SETE 1 SAGE IR EN SAR 1185 1078 5,795 875 225 3 2,75 53 195 1825 — 14 - 2,94 dg ad. Færøorno (Artstype) . -.- 125 E 75 8.5 5. 25. 8858 52 - 89 20 179,78 158 2,60 da ml. æres. 1. 0 3 ea 1235 11,25. 8975 825 325 25 888 8 bå: 87 1975 195 1475. - 2,68 ål Hole. "19 Novbr. 1896 .. 12,5 hk. 05 80 80k 25. NE 58 0 20 1975 15,25 - 2,65 [2] ad. Færøerne......:.... 5: 9 8,25 298,00 488 BB 75 145 - 2,77 [9] ad. Nolsø. Efteraar 1894 ... 12,25 11,25 9,5 8,5 3,25 85 245 25 48 SS 18 | 5 - 2 87 ad ad. Nolsø. 4 Jan. 1805... ;TLs 107 88 8 ; 225 275 2,5 . 495 86 18,25 1975 1475. - 271 [2] ad. Nolsø. 5 A il EEN 115 41 83585 825 22%: 3 275 47,45 355.. 1875 1 1475 - 2,73 2 ad. Nolsø. 13 Novbr. 1896 ,. 115 … 10,75: 825 7,75: 225 2,75 25. 47,5 35 1825 1875 1475 - 2,71 MA RE. 125. 1175 98 85 56 28 BES 583,75 40 20 - 20 15,25 Mm. 2,99 , MEE. ES 1tæ-. 107. 805 1,78 3B 2,25 275 25 475 85 1825 188295. 14 - 2,60 Middeltal 00410 ll 111 85 8033 98 8 ar 505 874. 194 1098 147 Ma: 2,76 Troglodytes parvulus f. typica. Ad. RAR 5 iLs 100 87 8 8 285 27 28 51 8 188 175 18,25 Mm. | 2,68 rs BER ES BÅS SE SR 10 0875 05 25. 2 25 295 4485 818 108 lbs 1 - 2,27 Middel 0 168 101, 82 25 28 21 20 SR ABT SEE DERS 108 128 MR, 2,46 Bands ng ad.). i ME 118 1078 88 8 3 25: 278.928. 4085. BY 18 1675. 13895 > 2,65 Minna DEN 9,7 5 15 Gæs 2 285 2 42 81 16 15 1185 - 2 27 Malta 2 1 SS GG 104: 94 8: 74 27 21 287928 487 538 148 181 124 MO 2,44 Troglodytes parvulus f. borealis. Juv. TV, Farens. 1 G 10,75. 975 7,75 625 35 2,75 3,25 3 52,75 37,75 1975 205 1558 Mm. Vs FEDE SD 9,75 8,75 6,75 55 275 2 28 2 51 845. 18% 1870 145 - 387 — Den almindelige Gærdesmutte, 7r. parvulus i Ordets videste Betydning, er paa mange Punkter af sit Udbredningsomraade Stand- fugl, paa andre halvt Stand-, halvt Trækfugl. Den er en Art, der let lader sig præge af lokale Forhold, understøttede af hel eller delvis Isolation; et Vidnesbyrd er Ørkenracen, et andet St. Kilda- racen, et tredje Shetlandsøernes Gærdesmutte, et fjerde Færøernes og Islands. I Artens betydelige Bøjelighed ligger en væsentlig Grund til, at sidstnævnte Race er mindre let at afgrænse mod den typiske Form, end den færøske Stær mod St. vulgaris. Begge, Gærdesmutten og Stæren, ere gamle geografiske Racer, begge have faaet ejendommelig stærkt udviklede Fødder, og hos begge er Legemsstørrelsen i det hele forøget. Men medens Stæren staar forholdsvis skarpt i sit Særpræg overfor Artens typiske Form, er Afstanden mellem Z'r. bor. og Tr. parv. påa flere Maader udjævnet: Nuanceforskellen i Farve udlignes påa det nærmeste ved begge Formers individuelle Afændringer; i Størrelse synes norske Individer at være et lille Trin højere end danske, og shetlandske Gærde- smutter danne i det mindste i flere Retninger en direkte Overgang til færøske. Skal 7r. bor. hævdes som geografisk Race, kan det derfor kun være i Kraft af, at den er Extremet i Størrelse og Farvedybde; men dens Afgrænsning navnlig mod Standfuglen påa Shetlandsøerne vil være i høj Grad usikker. 98. Sylvia curruca. »Den Gærdesanger, jeg sendte, er den eneste, der vides set her.” Årten er ny for Færøerne. Paa Shetlandsøerne har Saxby Set den tre Gange. 2% Nolsø. 30 Novbr. 1897. Vinge 64. Hale 59. Tars 19 Mm. 99. Sylvia atricapilla. I 1895 modtog jeg fra Petersen en Ved hans Bolig den 10de September s. Å.; fens Farve » er det en Fugl i første Efteraarsdragt. skriver P, til mig: ,Jeg har truffet to Munkefugle ge: i Aar. Han, skudt i Haven at dømme efter Hæt- Æ FNDB Den 388 ene skød jeg den 16de September, men den blev helt ødelagt af Haglene. Den- anden fandt jeg død i Haven i halvt opløst Til- stand; en nøjagtig Dato kan jeg desværre ikke opgive, kun ved jeg, at det var faa Dage før eller efter den 16de September.” — Og endelig i 1897 hedder det i et Brev fra P.: ,, Sylvia atrica- pilla træffes nu hyppigere paa Færøerne. Grunden er antagelig den, at Haverne ere mere udbredte og mere bevoxede med Træer nu end før. Jeg har hørt den synge i en Have i Torshavn sidst i Juni 1897 og set en Han i min Have den 4de Juli 1897." Arten var hidtil ikke kendt fra Færøerne"). Nu er den alt- saa set tre Aar i Træk, det sidste Aar endog i Sommermaanederne. At den har ynglet deroppe, er ikke bevist, men den er en af de Fuglearter, der kunne ventes at ville bosætte sig paa Færøerne, naar Havernes voxende Udbredelse. og bedre Beplantning giver den passende Ynglepladser. — I Skotland yngler den regelmæssig indtil Firth of Clyde og Firth of Forth, sparsommere længere mod Nord; dog er dens Rede funden i Rossshire (Saunders, Manual of Brit. Birds, sec. edit, London 1897, p. 47). Paa Shetlandsøerne indfinder den sig jævnlig i September og Oktober, og den har en Gang for- søgt at bygge Rede i en Have paa Unst, den nordligste af Øerne (Saxby). dg. Nolsø. 10 Septbr. 1895. Vinge 73. Hale 62,5. Tars 20,5 Mm. 100. Phyllopseustes trochilus. »Nogle. faa Løvsangere bleve sete i Bygden paa Nolsø i Sep- tember 1896." Den er i det hele kun truffen faa Gange paa Færøerne (påa Nolsø i Oktbr. 1845; Holm). [9]. Nolsø. 12 Septbr. 1896. Vinge 61,5. Hale 47,5. Tars 18,75 Mm. 101. Regulus cristatus. »Den Gultoppede Fuglekonge er ikke sjelden om Efteraaret." 1) Derimod har Edv. Bay set den over Atlanterhavet en Snes Mil s.f. Færøerne (ca. 60? N., 8” V.) den 4de Oktober 1892, altsaa maaske (?) påa Borttræk derfra (0. Helms, Vidensk. Meddel. 1897, p. 224). REE EDEN REE SER REE NER SKT 389 Som tilfældig Gæst under Efteraarstrækket er den flere Gange trufien paa Færøerne. Om dens Optræden paa selve Nolsø fore- ligger en ældre Beretning (Efteraar 1827; Graba). | 102. Anthus pratensis. É »Grdtitlingur.. Trækfugl. Den anlægger undertiden sin Rede i Græsset paa slet Mark, hvad Sysselmand Miller modsiger; jeg har set den paa et saadant Sted ").” "ud. Nolsø. 2 Maj 1895. Vinge 81. Hale 65. Tars 22 Mm. 103. Anthus obscurus. »Grdtitlingur. Standfugl. Her, som andensteds påa Fær- øerne, en af de almindeligste Smaafugle." De tilsendte ni Fugle have alle stærke mørke Pletter paa Brystet og Siderne; ingen viser mindste Spor af graarødt (Rosa- farve, ,,Vinfarve") paa Bryst eller Strube; i Efteraars- og Vinter- maanederne er Bugsidens Grundfarve, ligesom de underste Hale- dækfjer, stærkt gul, i Foraarsmaanederne gulhvid. J. C. H. Fischer har rejst Formodningen om, at den færøske Skærpiber kunde være artsforskellig fra Anthus obscurus: »So weit ich dartiber zu urtheilen vermag, steht der besprochene Vogel dem Anthus rupestris am måchsten, aber er ist ohne Zweifel nicht wenig gråsser" (Journ. f. Ornith. 1861, p. 433). I lignende Ret- ning udtaler Feilden sig: ,,I have remarked considerable difference in the size and colouring of these birds, and the matter is worthy of investigation by future observers visiting the Færoe IslandsY. — De foreliggende Skind kunne hverken i Farve eller Størrelse skelnes fra almindelige Skærpibere, og heller ikke indbyrdes variere de. mere end sædvanligt hos denne Art. d. Nolsø. Septbr. 1898. — Vinge 91. Hale 70. Tars 24,25 Mm. d. Nolsø. 26 Marts 1895. og, ARE KH Kola. 1 Decbr. 1806 SR RE KH Kle i Decbr 1806. 1 SR RR RR d. Nolsø. 19 Febr. 1897. SE re ER DE nr re eee SERENE NUR SST ") Petersen sigter til Miller's Ord (loc. cit. p. 8): te givelse i Krøyers Tidsskrift, at den anlægger Reden 1 Græs af en Tue eller Steen, er feilagtig-” 390 9. Nolsø. 4 Mai 1894. Vinge 85. Hale 66. Tars 24 Mm. 2. Nolsø. 26 Marts 1895. — 08 — 91 — 24 — 92. Nolsø. 1 Decbr. 1895. — 9%. — 69. — BA — 92. Nolsø. 19 Febr. 1897. — 0300 — 4785. 00 PA 104. Motacilla alba. : »Erla kongsdåttir. Trækfugl. Den Hvide Vipstjert fore- kommer her jævnlig For- og Efteraar. For nogle Aar siden fandt jeg dens Rede i en stejl Klippe, som hang ud over Havet; da Æggene bleve tagne, forlod den Reden og byggede kort efter en ny under Tagskægget paa et Hus; her rev nøgle Smaadrenge Reden ned, og for tredje Gang byggede den, atter i en Husvæg; senere blev den funden død tæt ved Reden.” d ad. Nolsø. 7 Maj 1895. Vinge 84,5. Hale 86,5. Tars 22 Mm. ad, Nulsø 0 Mig 1805. 808 94 BED [g]ad. Nolsø. 23 Aug. 1895. — 885. — 92. — 23,75 — Dav Miles: 25 Ade 1805: 7 SD" BÆrs MESE RE TD kr ae 105. Turdus iliacus. »Odinshani. Vindroslen var her i temmelig store Flokke i Oktober og November 1894. Ellers ses den kun enkeltvis og sjelden om Foraaret. Tidlig om Morgenen, før Folk komme ud, opholder den sig ofte inde mellem Husene.” 106. Turdus pilaris. »Odinshani. Sjaggeren ses hyppigere her end Vindroslen. Den er mere sky og holder sig i Afstand fra Mennesker. Om Efteraaret efter stærke Storme ses den oftest, undertiden i Flokke ; i Oktober og November ere de almindelige at træffe.” 107. Turdus merula. : »Fdkur. Den træffes næsten hvert Éfteraar, hyppigst fra Oktober til hen i December. I stærkt Snevejr trænges den under- tiden ind imellem Husene. 1 Oktober 1894 havde én i længere Tid Tilhold i et Baadehus, hvorfra den daglig søgte ud til en Tang- dynge efter Føde. I Juli 1897 saa jeg en Han paa Nolsø. — Grunden til, at alle tre Drosselarter ses sjeldnere om For- aaret, er, antager jeg, at de under Foraarstrækket holde sig højere 391 oppe paa Fjældene, hvor de let unddrage sig Iagttagelse, fordi man ikke færdes. meget dår; hvorimod de om Efteraaret, naar Vejret er heftigere, drives ned til de lavere, mere af Mennesker besøgte Egne." 3. Nolsø. 3 Decbr. 1897. Vinge 125. Hale 110,5. Tars 33 Mm. 108. Saxicola oenanthe. »Steinstålpa. Trækfugl. Den er en af de almindeligste Smaa- fugle paa Nolsø, og der yngler ikke faa Par hist og her paa den lavere Del af Øen; oppe paa det højeste af Øen ses den sjelden undtagen om Foraaret, naar den trækker. Rederne finder man al- mindelig i Gærder, der ere opførte af Sten og Grønsvær, i Tørve- huse 0. 1.; undertiden yngler den tæt ved beboede Huse (én havde i 1895 sin Rede i omtrent 30 Alens Afstand fra min Bolig), og hvor den saaledes daglig ser Mennesker, bliver den ganske tam. Den lægger Æg i Maj og trækker bort sent i August og i Sep- tember,” De nedenfor anførte Maal vise, at baade den større og den mindre Form af Stenpikker træffes påa Færøerne; hin er almindelig Ynglefugl i Grønland, denne i Evropa. Sættes Vingelængden 100 Mm. som den normale Grænse mellem de to Former 1), ville 4 af de fra Nolsø sendte 8 Stenpikkere være at henføre til den større Form. — Spørgsmaalet bliver dernæst, om den grønlandske Form kun findes paa Gennemtræk, eller om en Del af Trækskaren bo- sætter sig paa Færøerne (og Island). Tre af de fire herhen hørende Nolsøfugle (Nr. 5, 6, 7) bringe ingen sikker Oplysning; efter Datomærkerne (5/5, 9/9, 26/9) kunne de alle have været gennem- trækkende Fugle. Den fjerde og største af alle (Nr. 8) synes mig der- imod at give Beviset for, at ogsaa den grønlandske Sten- bikker yngler paa Færøerne; den paagældende Fugl er i Som- OU at i Zoologisk Museums Stenpikker , uanset Kønnet, Vingemaal under 100 Mm. Selv har jeg maalt 25 danske Exemplarer og fundet som Minimum for Ving aximum 99 Mm 392 merdragt og skudt udenfor Artens Træktid. Det vil da sikkert vise sig, at den samme Race ogsaa yngler paa Island. Mindre Form. 1. g. Nolsø. 2 Maj 1895. Vinge 96. Hale 59. Tars 285 Mm. 2. go. Nolsø. 2 Maj 1895. — 94, — 555. — 2675 — 85 03 Nols 9 Maj 1805. 0 97. — 58. — 2825 — % Q:.Nolsø,: 28 Juli 1896. — 98. — 60. —. 28825 — Større Form. 5, d. Nolsø. -6 Maj 1895. Vinge 102. Hale 61,5. Tars 28 Mm. GS IRK Nols: TOSonthb 1805 ap] 60 28,75: ka GT NOlE AG 1805 1 1025. — 62. ONE Se BB sav Nols 8 Foli 18097 5 408 — 64, =D 109. Ruticilla phoenicura. i »En Rødstjert, den eneste, jeg har set her, blev skudt i Haven paa Nolsø den 10de September 1897." Årten er ny for Færøerne. Paa Shetland saa Saxb y enkelte Rødstjerte (,,always females or young birds") næsten hvert Efter- aar, særlig i Oktober, [9]. Nolsø. 10 Septbr. 1897. Vinge 76. Hale 55. Tars 21,5 Mm. 110. Erithacus rubecula. »Jeg har enkelte Gange set Rødkælken om Efteraaret; den kommer dog ikke til nogen bestemt Tid.” 111. Muscicapa atricapilla. »En Broget Fluesnapper, den eneste hidtil iagttagne, blev skudt i Haven paa Nolsø tæt ved min Bolig den 22de September 1897, % Den er, saa vidt bekendt, kun set én Gang før paa Færøerne (27), 7/5 1846, ved Torshavn; Holm). 9% Nolsø. 22 Septbr. 1897. Vinge 76,5. Tars 17 Mm. 112 Fringilla .coelebs. »Den er almindelig her For- og Efteraar, men ses sjelden 1 Flokke. Kun to Gange kan jeg huske, at jeg har set den i Flokke, REE pre rtendrennrlsmikdnnsieset rn kn emindner gr ” I Følge Feilden «a single floe k», hvoraf en Han blev skudt. 393 om Efteraaret, sammen med Kvækere; det var, i det mindste den ene Gang, efter et heftigt Uvejr af Nordøst." g. Nolsø. 25 April 1895. Vinge 84. Hale 66,5. Tars 17,75 Mm. & Nolsø. 25 April 1895. — 85. ==. 66: — 1775. — 0. Nolsø. 4 Decbr. 1897. — 81. — 65. 185" — 113. Fringilla montifringilla. »Kvækeren kommer kun enkelte Aar til Nolsø, aldrig i be- tydeligt Antal, og er i det hele mere sjelden her end Bogfinken. I sidste Halvdel af April 1895 saa jeg i alt tre Stykker.” d. Nolsø. 19 April 1895. Vinge 88. Hale 65,5. Tars 18,5 Mm. då. Nolsø. 24 April 1895. - — 92. — 69, — 5. — 114. Cannabina linaria. »Graasiskenen tror jeg en Gang at have set; det var i Vinteren 1892—93, vistnok efter Nytaarstid, og kun en enkelt Fugl. Jeg betvivler, at den yngler paa Færøerne." Artens typiske Form (C. linaria s. str., ,;Mealy Redpoll”") har Feilden haft fra Sandø ??/5 1872 og omtrent samtidig fra Om- egnen af Térshavn. Om ogsaa den mindre, i England ynglende Race (C. linaria f. rufescens, ,,Lesser Redpoll") er truffen paa Fær- øerne, maa endnu anses for uafgjort; Feilden tror at have set den i Miiller's Samling (,,if my memory does not deceive me greatly"). — Formodningen om, at Graasiskenen skulde yngle paa Færøerne, indskrænker sig til følgende Ord hos Feilden (om det fra Sandø modtagne Exemplar): ,,Its beautiful plumage and the enlargement of the testes induce me to think this bird was breeding.” 115. Ligurinus chloris. . »Svensken er flere Gange truffen her. En Gang for nogle Aar Siden, — saa vidt jeg kan huske, var det i Oktober Maaned 6 Opholdt en stor Flok sig imellem Husene; om Natten borede de sig ind i Høstakkene, hvor nogle Drenge fangede dem i Mængde." 116. Lowia curvirostra. i »Korsnæb kunne i det hele ikke siges at være ualmindelige her; naar de indtræffe, opholde de sig sædvanligvis mellem sema Jeg har flere Gange skudt dem og to Gange haft dem levende i 394 mit Hjem; sidste Gang, jeg saa dem, var enten i 1894 eller 1893. Jeg tror, det har været Loxia curvirostra f. typica." Heller ikke i de faa tidligere Beretninger om Korsnæb paa Færøerne (jvf. Miller og Feilden loc. cit.; H. Winge, Vidensk. Meddel. 1895, p. 62) omtales den stornæbbede Form. 117. Emberiza nivalis. »Snjéfuglur.. Snespurvenes almindelige Ankomst hertil er i Oktober og November, som oftest naar der er nordlig Vind og Sue. Har Sneen ligget i længere Tid, komme de ind mellem Husene, hvor de let fanges under Truge eller Kasser, opstillede som Fælder. Opstillingen er meget simpel: Kassen stilles paa Kant, saaledes altsaa at den ene Kant støtter mod Jorden, medens den anden er løftet 5—7 Tommer og hviler paa en Pind, hvortil er fastgjort en Traad; under Fælden strøs Korn el.1., og naar Fuglen er kommen langt nok ind, rykkes Pinden bort, og Kassen falder ned. — I April forlade Snespurvene Øen og træffes da ofte i meget store Flokke paa Marken. Selv har jeg aldrig fundet Reden her, og kun et enkelt Aar (1895) har jeg set Fuglen om Sommeren, flyvende forbi Bygden. Dog tror jeg, at den ruger her, og at det kun er et Tilfælde, at jeg ikke kan bekræfte det af egen Erfaring. Jeg ved nemlig fra anden Side, at den én Gang er truffen ynglende paa det høje af Nolsø.” Allerede Debes vidste, at ,,Snee-Fuglene sees ickun paa en Tjd om Aaret, nemlig mod Foraaret naar skarp Frost oc Snee kommer: ellers aldrig; enddog de "ere altid i Landet, oc holder til i de høyeste Bierge," og indfører dem i Overensstemmelse hermed i sin Kategori ,,gaffnlige" Fugle, ,,som altid blifve her.” Naar Reden ikke des mindre er funden saa yderlig sjelden paa Fær- øerne, er Grunden da sikkert den, at de allerfleste Snespurve trække bort om Foraaret, og kun meget faa blive tilbage for at yngle højt Oppe påa Fjældene. Kun paa Norderøerne skal den, efter Wol- ley's Udsagn, bygge ,,0n the lower grounds, and in small colonies." ER BOLGSE 395 Alle Skindene ere af Fugle i Vinterdragt, de fire første dog med svage Spor af Overgang til Sommerdragt. dg. Nolsø. 2 April 1895. Vinge 104. Hale 65,5. Tars 21 Mm. Nolsø. 2 April: 1895... —… 110. 715. — 21 — & Nolsø. 2 April 18095, —— 104. 6lb r 21 — RH. Nolsø. 2 April 1895. —— 1068. — 69 — 22 — 0 Nalsg. 17 Marts 1897.—.—- 109; sæ MO ea 22 — & Nolsø. 17 Marts 1897. — 110. — 2 — 20,5 — g. Nolsø. 3 Febr. 18988. — 113. => 38 re ea — Følgende Fugle, der af andre omtales fra Færøerne, ere vikke sete" paa Nolsø"): Anas qverqvedula, Anas acuta, Tadorna cornuta, Fuligula " ferina, Cosmonetta histrionica, Oedemia fusca, Oedemia perspi- cillata, Mergus merganser, Anser segetum, Anser canadensis, Po- dicipes cristatus, Colymbus arcticus, Diomedea melanophrys, Pro- cellaria leucorrhoa, Gallinula chloropus, Grus cinerea, Aegialitis minor, Limosa aegocephala, Recurvirostra avocetta, Machetes pug- nax, Calidris arenaria, Limnocryptes gallinula, Larus sabinii (jvf. p. 336), Larus roseus, Sterna caspia, Plegadis falcinellus (jvf. p. 346). Platalea leucorodia, Ardetta minuta, Nycticorax griseus, Botaurus stellaris, Circus aeruginosus, Pandion haliaétus, Syrnium aluco, Iynz torgvilla, Dendrocopus major, Coracias garrulus, Upupa epops, Ampelis garrula, Oriolus galbula , Cinclus aqvaticus, Syl- via hortensis, Regulus ignicapillus, Motacilla flava, Praticola ru- betra, Praticola rubicola, Ruticilla titys, Passer montanus, Serinus hortulanus, Cannabina flavirostris. — Efter de af Petersen meddelte Oplysninger tæller Nolsø's Fuglefauna 117 Arter, deri indbefattet tre ikke aldeles sikkert iagt- tagne: Somåteria spectabilis, Falco peregrinus 08 Cannabina linar1a. Standfugle?”) og Ynglefugle ere: : Re 1) lalt 49 Arter, Om enkelte af disse ere Oplysningerne 5%" løse og dgaa af Fortegnelsen over hen hørende Spørgsmaal rmaa 2 É . ivl om, ) For et saa lille Omraade som Nolsø, kan der let en ge hvad der bør kaldes for Standfugle; for at nævne et Exem i s sp É & (3323 2S) 58 = Så (= == = (I ER RE å PEN SRIBBIAR DAS Does NEED SE X Somateria mollissima....... x ; x Cotarniz comminis 002 MEANS IRS EEN ED MERE x Colymbus septentrionalis. . .. . BERN BE BE RO eg ae. x Procellaria pelagica. ....... FS ud rue: X Puls isbrn ST KE: KR SEE DER RES x Blans laser s RTEL x BO DIAL SS LER x Charadrius pluvialis........ x Aegialitis hiaticuls......:: x Haematopus ostreologus..... x Numenius phaeopus........ x nen Alm JO DS SE x Phalaropus hyperboreus ..... = Jallinago scolopacina....... x x Dara isens AD … Å ge i 131! 15 SS ERE SR OR KERNER ke x se SNE sig Sr boR SbOrnE MAGDA 1 x Cepphus ryg SL RR x . x ONS SN SE « x x GER SEE x x Fråtercald årchiea. 10 x Phalacrocorax graculus. ..... SERRA ERNE, ii — DE OD RE Fog x x Cone br x i: x Corrs ore SE NR x ae ss Re SENDE ARS EE 124 X x Sturnus vulgaris f. faeroænsig. x … x Troglodytes parvulus f. borealig x x Anithus pratensis 1 12 in É x Fe OPEN TE 1 x x MotaGilla alba ss … Æ Saxicola oenanthe.......…… å x Be Diva SE ne EN REESE GR re x MeD Hire FR LDR fg (mere eller mindre regelmæssig) ses paa Øen eller ved dens Kyster Ev Aarets Maaneder, men de yngle ikke paa Nolsø. I dette og jer Tilfælde har jeg udeladt Arten af Fortegnelsen over N olsø's Standfug 397 — Den påa de foregaaende Sider givne systematiske Oversigt maa betragtes som et kort Uddrag af Peterse n's Iagttagelser over Nolsø's Fugle. Der ligger, saa vidt mig bekendt, ingen skrevne Op- tegnelser til Grund for hans Meddelelser; og den, der alene ved Hukommelsens Hjælp skal gøre Rede for, hvad han har set af "Fugle i Løbet af en Menneskealder, maa selvfølgelig i de fleste Tilfælde give Afkald paa at nævne Dato og Aarstal for Iagt- tagelserne. Deri findes Grunden til, at P., der øjensynlig med al Omhu har vogtet sig for at referere andet end det aldeles sikre, som oftest har indskrænket sig til ganske korte Bemærkninger om hver enkelt Art: det statistiske Materiale, der kunde have dannet Grundlaget for en fyldigere Fremstilling, har manglet. Efter hvad P. har tilskrevet mig, har han selv følt dette Savn ved Nedskriv- ningen af sin Nolsø Fuglefauna og ønsket at afværge det for Frem- tiden ved, fra Juni 1895, at sende mig regelmæssige daglige (eller næsten daglige) Optegnelser om Fuglelivet paa Øen. Denne ,,0rni- thologiske Dagbogs" Værdi afhænger naturligvis først og fremmest af den Nøjagtighed og Stadighed, hvormed den er ført; i saa Hen- seende vil den vistnok kunne staa for Kritik: Enkeltmand, der har andet at tage vare end netop sine Fugleinteresser, vil neppe kunne yde mere i den Retning end P.; fra 1896 foreligger saaledes over 700 Iagttagelser, fordelte over de to Tredjedele af Aarets Dage. Dagbogen er righoldig nok, til at man ud fra dens An- 8ivelser kan danne sig en Forestilling om det daglige Fugleliv våa Nolsø og om de regelmæssige Forandringer deri fra Maaned til Maaned og fra Aarstid til Aarstid. Den giver Oplysning om Trækfuglenes Ankomst og Afrejse det paagældende Aar; vejledet af de Talangivelser, der vedføjes Artsnavnet (,em enkelt", »faaf, »Hogle«, mange" 0.5. v.), vil man ofte kunne skønne, hvad der maa anses for Artens Hovedtræk, og hvad der bør opfattes som Forløbere eller Efternølere. Disse Talbetegnelser, der selvfølgelig kun antyde, hvor mange Individer der er set af denne eller hin Årt paa en given Dag og et givet Sted, komme til Nytte ogsaa 398 paa anden Maade: naar det (f. Ex. om Maager 0. a.) hedder, at én Art var repræsenteret ved ,,et enkelt" Individ, en anden ved »nogle" , en tredje ved ,,;mange", og de samme eller lignende Ud- tryk gentages for et længere Tidsrum, selv om Iagttagelserne an- stilles paa forskellige Punkter af Øen, tør man rolig gaa ud fra, at i dette bestemte Tidsrum har den første Art været faatallig, den anden jævnt talrig, medens den tredje har haft Overvægten; Tallene give altsaa, i visse Tilfælde, et Middel til at bedømme Ar- ternes relative Hyppighed paa en bestemt Aarstid. Eftersom kun 22 %/o af Nolsø's Fuglearter yngle regelmæssig paa Øen, bliver det af særlig Betydning at afgøre, i hvilke Maaneder de hvert Aar til- bagevendende, ikke ynglende Arter opholde sig paa Øen; de ere her, mere end de fleste andre Steder, et væsentligt Led af Faunaen; Dagbogen vil, om den bliver fortsat med Nøjagtighed i en Aar- række, give Svaret paa dette Spørgsmaal; den vil oplyse, baade hvornaar disse Arter sædvanligvis ere til Stede, og hvor ofte de vise sig paa Undtagelsestider. Endelig ville disse regelmæssige Optegnelser bevare adskillige Angivelser om Forekomsten af sjeld- nere Fugle fra Forglemmelse, og de ville bevare dem i den Form, hvori de ere nedskrevne umiddelbart efter Iagttagelserne. Det er paa den anden Side klart, at Fuglelivet paa denne ene lille Ø kun kan forstaas, naar det ses i Sammenhæng med Fugle- livet paa Færøerne overhovedet; med andre Ord: at Dagbogen stærkt (lader føle Savnet af samtidige Optegnelser fra andre Øer. Saa længe der kun anstilles daglige Iagttagelser paa et enkelt Sted, maa mange Angivelser tages slet og ret som Kendsgerninger, hvis Forklaring staar hen i det uvisse. Det vil let forstaas, at om det aarlige Massetræk over Færøerne kunne Iagttagelser paa en enkelt Yderstation kun give ringe Oplysning; Fugletrækket påa disse Øer er i det hele og store saa godt som ukendt; Fyrene give ingen Underretning (siden 1ste Oktober 1893 er der kun indsendt Meddelelse om Fuglefald én Gang), og heller ikke paa anden Maade er der, saa vidt bekendt, gjort Forsøg paa at fremskaffe stadige Oplysninger om Trækket; P.'s Arbejde afhjælper ikke denn? 399 Mangel og kan det ikke. Men ogsaa hvor det kun gælder en For- klaring af Dagbogens Angivelser om Fuglelivet paa selve Nolsø, kommer man meget ofte til kort; viser en Art sig talrigere end sædvanlig, kan det skyldes enten en Indvandring fra nærliggende Øer eller en Indvandring paa Færøerne i det hele, en lokal For- skydning af Individerne eller et virkeligt Træk; hvilken af de to Bevægelser, der i et givet Tilfælde har fundet Sted, vil det ofte være vanskeligt eller umuligt at afgøre, en længere Aarrække af Dagbogen vil utvivlsomt kunne give et og andet Fingerpeg til Be- svarelsen af Spørgsmaalet, men Svaret vilde være sikrere, hvis det kunde begrundes paa Efterretninger fra de andre Øer. Skønt Dagbogen kun omfatter et forholdsvis kort Tidsrum, bringer den ikke faa Iagttagelser af sjeldnere Fugle (exempelvis Kobbersneppe, Tinksmed, Blaa Kærhøg, Taarnfalk, Mursvale, Munke- fugl, Løvsanger, Svenske 0. s. v.); ogsaa her vilde det være af Interesse at vide, om det er enestaaende Fildragelser, eller om Arten samtidig har vist sig paa andre Øer, om det er enkelte til- fældig optrædende Fugle eller, i det mindste for nogle Arters Ved- kommende, Grene af et Træk, der ogsaa har berørt de andre Øer; Sandsynligheden kan tale snart for den ene, snart for den anden Tydning, men intet kan siges med Sikkerhed, atter f ordi der mangler daglige Optegnelser fra andre færøske Byg- der, Paa mangfoldige Maader bliver denne Mangel aabenbar; man kunde sige, at jo righoldigere Dagbogen er for en enkelt Ø, des mere føles Savnet af tilsvarende Oplysninger fra de andre Færøer. De følgende Sider ville godtgøre, at Petersen ikke har ladet det bero ved det allerede udførte Arbejde, men fremdeles har villet Bive sit Bidrag til Oplysning om Fugislivet paa: Færøernes Det maatte ønskes, at hans Exempel blev efterfulgt af andre; det er, da Fyrene svigte i såå Henseende, det eneste Middel til at skaffe virkelig grundig Kundskab om Færøernes Fugle. — Forud for Dagbogs-Uddraget har jeg, af P's Optegnelser for 1896, forsøgt at give alene paa Grundlag en mere sammen- 400 hængende Skildring af Fuglefaunaen paa Nolsø i hver enkelt af Aarets Maaneder. Det har været Hensigten i første Række at frem- hæve de for Maaneden karakteristiske Arter af Søfugle, Vadefugle og Spurvefugle; endvidere at beskrive de regelbundne Forandringer i Fuglebestanden fra Aarstid til Aarstid; kun ganske kort berøres de mere tilfældig forekommende eller i Dagbogen mindre udførlig be- handlede Arter. Ved disse korte Maanedsoversigter har jeg kun villet give en Skildring af Fuglefaunaen paa Nolsø, og selv i denne Egen- skab ere de uden Tvivl meget ufuldstændige; de maa være det, dels fordi Dagbogen foreløbig omfatter et temmelig kort Tidsrum, dels fordi der jo ingen Sikkerhed er for, at netop 1896 var et ,,Normalaar" for Fuglene paa Nolsø. Men ved Sammenligning med Optegnelserne for de syv sidste Maaneder af 1895 og for en stor Del af 1897 (hvilke sidste foreligge i Manuskript) har jeg dog i (nogle Til- fælde kunnet bedømme, hvad der er regelmæssige, aarlig tilbage- vendende Tildragelser i Fuglelivet, og hvad der er tilfældige, kun for det enkelte Aar ejendommelige Begivenheder —: I Januar Maaned ere Maagerne afgjort de hyppigst iagttagne Fugle; deres Overvægt i Antal er betegnende for Efteraaret og en Del af Vinteren. Der er set Sølvmaage , Svartbag, Hvidvinget Maage, Graamaage og Taterak (Larus argentatus, marinus, leuco- pterus, glaucus, tridactylus). Sølvmaage og Svartbag, der begge ere Standfugle paa Færøerne, have opholdt sig ved Øen siden Ok- tober Maaned og ses regelmæssig og jævnt talrig hele Vinteren igennem, indtil de i April og Maj have trukket sig tilbage til Ynglepladserne; den almindeligste af de to Fugle er Svartbagen. Tateraken er vel for en stor Del trukken bort, men et ikke ringe Antal Individer er dog endnu hele denne Maaned igennem at se ved Nolsø; dog plejer den, hvis der i denne Retning kan drages nogen sikker Slutning af Dagbogsoptegnelserne, at forsvinde helt i en af de koldeste Vintermaaneder; i øvrigt er den set til enhver Tid af Aaret"). Meget almindelig er endvidere Graamaagen, der hvert Bee an ne eee REESE REDEN i) I Vinteren 1895—96 forsvinder Tateraken fra Dagbogsoptegnel- : nelserne mellem 3lte Januar og 12te Marts, i 1896—97 mellem 3lte 401 Efteraar indfinder sig ved Færøerne og midtvinters neppe staar til- bage i Antal for Svartbag og Sølvmaage. Den Hvidvingede Maage hører derimod til de mere ubestemte Gæster; den har vist sig ved Øen af og til siden det foregaaende Aars November, langt sjeldnere end nogen af de andre Arter og altid kun enkeltvis. Næst efter disse fem; Maager er Islommen (Colymbus glacialis) en af de oftest iagttagne Søfugle; den har som sædvanlig indfundet sig i Oktober og er. tiltagen jævnt i Hyppighed til Januar, i hvilken Maaned Individernes Antal synes at naa Maximum; Flertallet er sikkert yngre Fugle. Fremdeles ses færøske Standfugle som Kormoran og Topskarv (Phalacrocorax carbo, graculus), af og til Havsule (Sula bassana), der ligesom Tateraken kun forlader Landet en kort Tid af Aaret; desuden Havlit (Pagonessa glacialis), enkeltvis eller i Flokke, en og anden overvintrende Lomvi og Tordalk /Uria troile, Alca tordaj, tilfældig en Søkonge (Mergulus alle). Ejendommelige for dette Aars Januar vare ,,Vinterlunderne" (Fratercula arctica) ; Lunderne have forladt Øen til sædvanlig Tid, i August, og kun en enkelt Efternøler (yngre Fugl) er set i Oktober; men i Januar indfinde de sig pludselig enkeltvis eller i Smaaflokke ved Nolsø, formodentlig ogsaa ved de andre Øer, og ses almindelig indtil Maanedens Slutning; derefter høres intet om dem før Hoved- trækkets Ankomst i April. — Ved Nolsø Strand træffes Januars to eneste Vadefuglearter, Sortgraa Ryle og enkelte overvintrende Horsegøge (Tringa maritima, Gallinago scolopacina; Stor Regn- spove ses hverken denne eller den følgende Vinter). — Den egent- lige Landfuglefauna er overmaade fattig; foruden Øens Standfugle ET le- der Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1898. 402 er i denne Maaned kun iagttaget Flokke af Snespurve (Emberiza nivalis), der have opholdt sig her siden Oktober og jævnlig lade sig se indtil Marts. Endnu mere artsfattig er Februar; for Januar har Dagbogen 18, for denne Maaned kun 14 Arter (foruden Standfuglene). Det er ikke længer fem Maager, der iagttages; Hvidvinget Maage har forladt Landet, og heller ikke Taterak viser sig i Februar. Tilbage ere Sølvmaage, Svartbag og Graamaage; men allerede fra Maanedens Midte svinder Antallet af Graamaager meget stærkt ind, og vistnok foregaar Artens Borttræk i det væsentlige paa denne Tid; de to andre Arter ere endnu almindelige, dog er, særlig i Maanedens Slutning, Sølvmaagen den hyppigst iagttagne. Naar hertil føjes Kormoran og Topskarv, Flokke af Havlit og Stokand /Anas boscas), enkelte Islommer og talrige Mallemuker /Fulmarus glacialis), er nævnt alt, hvad Dagbogen omtaler af Søfugle. — Allerede i denne Maaned spores den allerførste Begyndelse til Foraarstrækket: i den sidste Uge ankommer en enkelt Strandskade /Haematopus ostreo- logus) som Forløber for Artens Hovedstyrke. -—— Til Landfuglene føjes et Par nye Arter, ,,Sortkrage" og Marklærke /,, Corvus cornix f. corone", Alauda arvensis); de ere ikke særlig ejendommelige for Februar, men pleje at vise sig faatallig hver Vinter påa Fær- øerne. I Marts bliver Bevægelsen i Fugleverdenen langt tydeligere; dels drage enkelte Arter bort, dels ankomme ny. I denne Maaned forsvinde de sidste Graamaager, og Fuglen er nu borte til Slut- ningen af September (andre Aar kan den træffes tilfældig, enkelt vis, i Maj). Tateraken har atter indfundet sig talrig, og Svart- bag og navnlig Sølvmaage ere vedblivende almindelige. Rimeligvis maa ogsaa Marts Maaned (eller April) betragtes som den normale Afrejsetid for Islommen; hvad der ses efter den Tid, er vistnok om” strejfende Individer"). Tilvæxten er for Søfuglenes Vedkommende ”) Dagbogens Optegnelser om Islommen ere følgende: i 1895 blev den set i Juni; derefter ikke før henimod Slutningen af Oktober og er da af jævnlig indtil Midten af Marts 1896. Den nævnes nu ikke 19 403 ikke indskrænket til Tateraken ålene: Lomvien, der i Vinterens Løb kun er omtalt et Par Gange som Vidnesbyrd om, at en Del overvintrer ved Færøerne, kommer i Slutningen af Marts i Mængde til Kysterne. Ved samme Tid ses Skrofen /Puffinus anglorum) for første Gang"). De øvrige Søfugle ere Kormoran og Topskarv, nu og da en Sule, en Del Havliter og Toppede Skalleslugere (Mergus serrator), talrige Mallemuker. — Mindst lige saa stærkt mærkes Bevægelsen blandt Vadefuglene. Ved Maanedens Midte ankommer Hovedtrækket af Strandskade (i 1897 næsten ved samme Dato), og Indvandringen fortsættes stadig i de nærmest følgende Uger. Om- trent samtidig med Strandskaderne indvandre Hjejlerne (Chara- drius pluvialis ; Tiden stemmer ligeledes med Foraarstrækket i 1897). — Af Spurvefugle bringer Maaneden intet nyt (Engpiberens An- komst kan falde i Slutningen af Marts). Lærken er ikke set, »Sortkragen" forlader Landet, ved Maanedens Midte forsvinde de sidste Snespurveflokke, og tilbage ere nu kun Øens Standfugle. Trækket fortsættes i April. Den vigtigste Begivenhed er Lundernes Ankomst; nøjagtig ved Maanedens Midte indfinde de gamle, yngledygtige Fugle sig i store Flokke (i 1897 paa samme Tid). Ogsaa blandt Maagerne foregaa betydelige Forandringer. i Slutningen af September, bortset fra en enkelt Iagttagelse i Slut- ningen af Juni; efter Ankomsten i September ses den fremdeles : TOK- tober, November, December, Januar (1897), Marts, Maj, Juni. An- givelserne ere aabenbart endnu ikke talrige nok til at fastslaa Træk- tiderne; dog synes de at indeholde en Antydning af” at Ankomsten sædvanligvis falder i Oktober (eller September), Afrejsen i Marts (eller April); de Individer, der saa godt som hvert Aar træffes ve Fær- øerne om Sommeren (Maj, Juniy ere omstrejfende, enten ikke-køns= modne eller, voxne ikke-ynglende Fugle. å af 1) Oplysningerne om Skrofen maa være ufuldstændige; ane oe de Fugle, der meget let unddrage sig Iagttagelse, naar == netop søger efter dem paa Ynglepladserne. Alligevel falder denne mg i Iagttagelse rimeligvis nogenlunde sammen med Fuglens Ankoms i 1896. Den næste (og sidste) Iagttagelse, å Begyndelsen af August, er vistnok noget for tidlig til at anses for Afrejsetiden, men senere hen i samme Maaned trække formodentlig de fleste Svabo: «Den ankommer den 12te Martii, og Telser Olai»; «Olaidag» er den 29de Juli). 3 til 4 Uger efter 26" 404 Tateraken begynder at blive mindre hyppig, efter en Uges Forløb har den øjensynlig trukket sig tilbage til: Rugepladserne paa andre Øer og viser sig fra nu af, under Yngletiden, kun mere tilfældig ved Nolsø. Ganske det samme er Tilfældet med Sølvmaagen; op- tagen af Yngledriften forsvinder den véd Maanedens Midte og ind- finder sig atter først i August. Svartbagens Hyppighed aftager ved samme Tid og af samme Grund; den ses vel baade i denne og den følgende Maaned, men som oftest kun enkeltvis eller i meget ringe Antal. Derimod ankommer strax ved Aprils Begyndelse Sildemaagen (Larus fuscus), den mest udprægede Trækfugl blandt de paa Fær- øerne ynglende Maager (Hættemaagen maaskeé undtagen); den plejer at opholde sig ved Øen til langt hen paa Efteraaret (November, December), men ses som Regel ikke i de koldeste Maaneder og synes "at have sin regelbundne Ankomsttid (i 1897 kun en Uge tidligere). Topskarven, der ikke yngler paa Nolsø, har allerede forladt Kysterne i Slutningen af Marts, og lidt efter søger ogsaa Kormoranen til Rederne; begge Arter ses atter, efter Yngletidens Ophør, i Juli. Endnu bemærkes enkelte Suler, nogle Havliter, en usædvanlig stor Flok Ederfugle /Somateria mollissima), og i Aprils sidste Halvdel iagttages et lille Forbitræk af Graagæs /Anser cinereus). — For Vadefuglenes Vedkommende mærkes Trækket navnlig paa tre Maader: Hovedankomsten af Horsegøgen finder Stéd ved Maanedens Midte; et Par Uger efter kommer den Lille Regnspove (Numenius phaeopus), endnu dog kun en enkelt Forløber, og samtidig ses Rødben (/Totanus calidris). Ved Stranden færdes stadig Strand- skade og Hjejle i Flokke. — Og endelig giver Trækket sig også til Kende blandt Spurvefuglene. I Aprils sidste Uge ankomme, påa samme Dag, Engpiber og Hvid Vipstjert (Anthus pratensis, Motacilla alba); det maa dog betragtes som et tilfældigt Sammen" træf, Engpiberen kan komme flere Uger før (i 1897 de sidste Dag? af Marts). (Endvidere kan Stenpikkerens Ankomst finde Sted i sidste Halvdel af April). Næsten lige saa uroligt er Fuglelivet i Maj Maaned. Efterat Sølvmaagen har trukket sig tilbage 'fra Kysterne af Nolsø, &T 405 Sildemaagen nu langt den talrigste; Svartbagen ses sjeldnere og sjeldnere og ophører helt at vise sig ved Maanedens Udgang; Ta- teraken indfinder sig nu kun mere ubestemt. Men til disse Maagefugle føjes i Slutningen af Maj (i 1897 i Midten af Maa- neden) Kystternen /Sterna macrura), der fra nu af ses stadig og i Mængde. Det er den væsentligste Tilvæxt blandt Søfuglene; Dag- bogen nævner desuden talrige Lunder og Lomvier, nogle faa Stok- ænder, enkelte Suler og Kjover /Lestris parasitica 1), longicaudata, pomatorhina, catarrhactes”). — Vadefugletrækket er endnu i fuld Gang. Den Lille Reguspove, der saa at sige anmeldte sin Ankomst i April, indvandrer nu i Mængde, og sammen med den ses enkelte Gange den Store Regnspove /Numenius arqvatus). I Majs første Halvdel trække endnu enkelte Rødben over Øen; lidt før Maanedens Midte' indtræffer en ny ynglende Vadefugl, Rylen / Tringa alpina), og en Uge senere komme Smaaflokke af Odinshane (Phalaropus hyperboreus). Ved Stranden ses som hidtil Flokke af Strandskade og Hjejle, men i det mindste sidstnævnte søger dog snart til Ynglepladserne. Alle paa Nolsø ynglende Vadefugle ere nu til Stede, maaske med én Undtagelse: Præstekrave. — Med Maj af- sluttes desuden Trækket blandt Spurvefuglene. Strax i de første Dage (i 1897 en til to Uger tidligere) ankommer Stenpikkeren (Saxicola oenanthe) og bliver hurtig meget almindelig; i de føl- gende Uger fortsættes Indvandringen eller Gennemvandringen af Engpiber og Hvid Vipstjert, og endelig ses, tilfældig, en Raage (Corvus frugilegus). | 1) Den Spidshalede Kjove; der ikke yngler påa Nolsø og I det hele er i Tilbagegang paa Færøerne, nævnes kun temmelig faa rd i 1895 og 1896. Den første Iagttagelse i 1896 (sidste Halvde Maj) er vel noget for sen til at regnes 10! komsttid. Næste Gang den omtales (Slutningen sikkert tilfældig paa «Vandrested» ved Nolsø, men for Fuglens sædvanlige An- af August), er den Flertallet trækker og Slutningen af August) falde meget nær en 3 … komst og Afrejse. Den opholder sig paa Shetlandsøerne fra Slutningen af April til sidste Halvdel. af August. 406 I Sammenligning med April. og Maj ere Juni og Juli Stil- standsmaaneder. De faa Forandringer i Juni gælde næsten ude- lukkende Vadefuglene. Paa Maanedens første Dag ankommer Præste- krave (.Aegialitis hiaticula), maaske noget sent iagttaget (i 1897 i sidste Tredjedel af Maj). En og anden Odinshane ses endnu, og som en Sjeldenhed Kobbersneppe /Limosa lapponica); Strandskade, Lille Regnspove og Ryle ere i de første Dage talrige paa Marken; i Maanedens Slutning ses en enkelt Stenvender (Strepsilas interpres) og Stor Regnspoye. Føjes hertil Hjejle og Horsegøg, kan Juni (1896) opvise ikke mindre end ti Vadefugle (sex ynglende og fire gennemtrækkende), — Foraars- og Sommertiden er, hvis man vil betegne den ved Navnet paa en enkelt særlig artrig Fuglegruppe, Vadefuglenes Aarstid paa Nolsø, ligesom Efteraars- og Vinter- maanederne ere Maagernes. — Det er ikke at undres over, at disse sidste i Rugetiden ere faatallige ved Nolsø, eftersom der paa selve Øen kun yngler ét — et eneste — Maagepar (Svartbag). Silde- maagen er vel endnu ret almindelig, men der spores dog en tydelig Tilbagegang i Individernes Antal, og Tateraken ses kun en enkelt Gang; Kystterne derimod er, som altid om Sommeren, meget al- mindelig. For øvrigt er af Søfugle kun set en Del Lomvier, enkelte Stokænder og Toppede Skalleslugere og, henimod Maanedens Slutning, Islom. (At Lunden ikke nævnes i Dagbogen maa bero paa tilfældige Forhold; baade i 1895 og 1897 er den set i Mængde i Juni. Dens Masseoptræden i Begyndelsen af Juli 1896 skyldes rimeligvis de yngre Fugles Ankomst, der ellers plejer at finde Sted sidst i Juni). : Allerede sidste Halvdel af Juli bringer de første Efteraars- sæster: Rødben trækker over Øen, og enkelte Sortgraa Ryler aån- komme. Sammen med Kystternen ere Sildemaage og Taterak nu meget almindelige; Kormoran og Topskarv gøre sig atter mere be- mærkede, og ved Kysterne ses desuden Skarer af Lunder (for modentlig ere, som omtalt, de yngre Fugle ankomne i Begyndelsen af Juli), en Det Lomvier og Tordalke, Flokke af Mallemuker 08 en enkelt Stor Skrofe (Puffinus major). Af nyt bringer Maaneden 407 i øvrigt kun en og anden Havlit, ved Bygden en Mursvale /(Cypselus apus). Først i August bliver Efteraarstrækket tydeligt. Med denne Maaned forlade Lunderne Øen, og kun ganske enkelte forsinkede Individer, mest Ungfugle, træffes senere påa Aaret. Lomvierne, blandt hvilke der allerede i den foregaaende Maaned kunde spores nogen Bevægelse, trække vistnok ogsaa for en stor Del bort i Løbet af August. Ogsaa Skrofen og Mallemuken 1) ses sidste Gang i denne Maaned. Foruden de stadig lige almindelige Kystterner, Sildemaager og Tateraker indfinde sig nu af og til Svartbag og Sølvmaage, — Maagefaunaen begynder at antage sit Efteraarspræg. De mere tilfældige Iagttagelser omfatte Søfugle som Kormoran Tordalk, Spidshalet Kjove og Storkjove. — Blandt Vadefuglene mærkes Efteraarsbevægelsen paa dobbelt Maade. Nogle Arter, som Strandskade og Lille Regnspove, have fra Midten af Maaneden for- ladt Ynglestederne og strejfe nu om, enkeltvis eller familievis, ved Stranden, men forlade endnu ikke Øen. Til disse Ynglefugle slutte sig efterhaanden Flokke af Stor Regnspove, Islandsk Ryle (Tringa canutus) og Stenvender. — Tilsvarende Bevægelser finde Sted blandt Spurvefuglene. Gærdesmutten (Troglodytes parvulus f. bo- realis) ses paa Vandrested i usædvanligt Antal; Engpiber, Hvid 1) Mallemukens Trækforhold. ved Færøerne ere ukendte. Saa meget Ords sædvanlige Betydning, men snarere Strejffugl, Yngletiden ikke søger til sydligere Breddegrader i t aabne Hav. Er denne Antagelse rigtig, bliver det let forklarligt , sy der i det hele er noget ubestemt over dens Forekomst ved Nolsø; som Strejffugl vil den let føres nær til Kysten, altsaa "188 mg a en tilfældig Rigdom paa Føde, medens der til andre Tider SE hele Maaneder hen, uden at den ses (f. Ex. Januar 1896; kue Januar og 22de Marts 1897 osv.). 408 Vipstjert og Stenpikker træffes henimod Maanedens Slutning spredte omkring Bygden. September var i 1896 Aarets mest udprægede Trækmaaned, i højere Grad endnu end April og Maj. Maagearterne forøges nu tilsex. De almindeligste ere fremdeles Sildemaage og Taterak, derefter Svartbag, medens Sølvmaage ikke ret synes at ville blive hyppig før senere -hen paa Efteraaret. De to ny Arter, begge ankomne i Maanedens | sidste Uge, ere dels Graamaage, der først indfinder sig ganske faa- tallig, langsomt tager til, efterhaanden som Efteraaret skrider frem, og naar sit Maximum af Hyppighed midtvinters; dels Stormmaage (Larus canus), der dog kun lader sig se en enkelt Gang. Islommen ankommer samtidig med Graamaagen og ses derefter nogenlunde regelmæssig indtil Foraaret og Sommeren 1897. Til de bort- dragende Ynglefugle høre Kystternen; midt i Maaneden er den til Stede i Flokke, en Uge senere ses den sidste (samme Tid for Borttrækket i 1895 og 1897). Den øvrige Søfuglefauna frembyder intet, der er særlig ejendommeligt for September; der er set Kormoran, Top- skarv og Sule, enkelte forsinkede Lunder, én Flok Havliter og en enkelt Graa Skrofe /Puffinus griseus). — Stærkere er Opbruddet mellem Vadefuglene. Strandskade og Lille Regnspove, de samme to ynglende Årter, der i August bleve sete paa Vandrested, strejfe flokkevis omkring, indtil de ved Midten eller i sidste Halvdel af September forlade Landet (Tiden som i 1895), og sammen med dem forsvinde de sidste Store Regnspover. Rimeligvis trækker i den første Uge ogsaa en Del Hjejler bort fra eller over Nolsø, men mange blive tilbage, særlig paa ,,det høje" af Nolsø, indtil Sneen tvinger dem bort. Flokkene af Stenvender og Islandsk Ryle forlade "ligeledes Øen i den første Uge, og ingen af Arterne ses mere i 1896; hvis man kan dømme efter to Aars Iagttagelser ere August og Sep- tember de sædvanlige Gennemvandrings-Maaneder for Islandsk Ryle. Den eneste ny Vadefugl er Viben /Vanellus cristatus), udenfor Yngletiden en aarlig Gæst, men ikke særlig ejendommelig for 'Sep- tember, — De ynglende Spurvefugle, for saa vidt de overhovedet ere Trækfugle, forlade Landet: Stenpikkeren i Midten af, Engpiberen 409 i Slutningen af September; samtidig med Stenpikkeren drage de sidste Hvide Vipstjerte bort. De ny Arter ere dels sikre Efter- aarsfugle, som Snespurven, der ankommer flokkevis i den sidste "Uge, dels sjeldne Gæster, som Munkefugl og Løvsanger (Sylvia atricapilla, Phyllopseustes trochilus). — Som Følge af alle disse Forandringer har Fuglefaunaen i Løbet af September, for største Delen i Løbet af Maanedens sidste Halvdel, i meget væsentlig Grad skiftet Udseende. Fem Ynglefugle (Strandskade, Lille Regnspove, Kystterne, Engpiber, Stenpikker) og fire ikke-ynglende (Stenvender, Stor Regnspove, Islandsk Ryle, Hvid Vipstjert) have forladt Øen, og til Gengæld er ankommet tre regelmæssige Gæster (Islom, Graamaage, Snespurv) og fire mere eller mindre ubestemte (Vibe, Stormmaage, Munkefugl, Løvsanger). ; Efter de stærke Omdannelser i September har Fuglefaunaen for Resten af Aaret antaget en mere fast Karakter, og Ny-Iagt- tagelserne gælde, med faa Undtagelser, de uregelmæssige Gæster. I Oktober er atter set sex Maagearter, dog ikke ganske de samme som forhen. Overvægten i Antal har Tateraken, af Silde- maagerne trække adskillige bort i Maanedens første Halvdel, al- mindelig er Svartbag, mindre hyppige Graamaage og Sølvmaage. Hertil kommer som ny Art i Maanedens Begyndelse Hvidvinget Maage, der fra nu af ses ret jævnlig, om end meget faatallig, til Slutningen af Februar 1897. Andefuglene, af hvilke der yngler Saa faa paa Nolsø og påa Færøerne i det hele, ere forholdsvis hyppige; der træffes ikke faa Havliter og Toppede Skalleslugere, tilfældig ogsaa Krikand og Pibeand (Anas creced, penelops ; hvortil vel maa føjes Stokand og Ederfugl, skønt de ikke ere iagt- tagne). De andre Søfugle, der ses ved Kysterne, ere Kormoran de Sule, Islom og en enkelt Nordisk Lom (Colymbus septentrionalis). — Blandt Vadefuglene bemærkes kun lidet nyt. Der ses Hjejler og Horsegøge, og der foregaar en lille Indvandring af Sortgraa Ryle. — Efterat September har berøvet Øen dens Stenpikkere 08 Engpibere, træffes nu inde i Landet kun Standfuglene, Flokke . 410 Snespurve, henimod Maanedens Slutning Vindrossel og Svenske (Turdus iliacus, Ligurinus chloris). Artsfortegnelsen for November tæller ikke mindre end syv Maager, alle sete næsten paa samme Dato; der mangler kun én Art, Hættemaagen, for at alle færøske Maager, de store Sjelden- heder undtagne, skulde være samlede paa denne Maanedsliste (jvf. hermed November og December 1895). Tateraken har endnu stadig Overvægten, men i Novembers sidste Halvdel, og mest i den sidste Uge, aftager den atter stærkt og hurtig; trods Afgangen er den dog fremdeles jævnt talrig i hele den følgende Maaned (i de første syv Uger af 1897 ses ingen). Graamaage og Svartbag ere nu lige almindelige, næst efter dem Sølvmaage, medens Hvidvinget Maage som sædvanlig kun viser sig enkeltvis, Stormmaage kun en eneste Gang.' Den syvende Art, Sildemaagen, er navnlig for de gamle Fugles Vedkommende i stadig Tilbagegang og forlader Øen før Maanedens Midte, for atter at vende tilbage sidst i Marts 1897 (i 1895 afrejste Hovedstyrken vistnok ved samme Tid som i 1896, men enkelte, mest unge Fugle, saas endnu en Uge ind i December). Dette sidste maa vel regnes for Maanedens væsentligste Tildragelse blandt Søfuglene; der ses i øvrigt Kormoran og Islom, en enkelt ung Lunde, nogle sent iagttagne Lomvier og Tordalke, en enkelt Hvinand og Stormsvale /Clangula glaucion, Procellaria pelagica; Iagttagelserne over den sidste Art ere, og maa være, meget ufuld- stændige; det samme gælder bl. a. Tejste og Dværgfalk, der af denne Grund ikke ere nævnte i det foregaaende). -— Af Vadefugle bemærkes intet nyt. Enkelte Hjejler ses paa Marken (de, der endnu ere tilbage, opholde sig sædvanligvis om Dagen paa det høje af Øen), og efter den lille Indvandring i Oktober, eller maaske snarere som Følge af ny Tilførsel, er Sortgraa Ryle meget almin- delig ved Stranden. — Snespurvene strejfe endnu omkring inde pååd Øen, men Flokkene ere svundne noget ind (naar de ikke ses i December, beror det muligvis paa Tilfældigheder; det egentlige Borttræk sker i April 1897); Gærdesmutten ses af og til påå j | 411 Vandrested, der indfinder sig Bogfinke (Fringilla coelebs) og sent i Maaneden, en enkelt Ringdue (Columba palumbus). Selv efter Borttrækket i November er Tateraken, som anført, endnu hele December igennem jævnt hyppig; Graamaagen tager stærkt til og er mindst lige saa almindelig som Sølvmaage og Svartbag; Stormmaagen lader sig fremdeles se enkeltvis (indtil midt i Januar 1897), ligesom Hvidvinget Maage. Mallemuken vender, efter ikke at være iagttagen i henved fire Maaneder, tilbage til . Kysterne lidt før Midten af December. De andre, dels regelmæs- sige dels tilfældige, Søfugle ere Kormoran, Topskarv og Islom, enkelte Havliter og Stokænder, nogle overvintrende Lomvier og Tord- alke og nogle faa Søkonger. — Hjejlernes Afhængighed af Vejr- forholdene ses tydeligst i denne Maaned: Indtil den låde er Vejret meget mildt (henved to Grader over Normalen), og overens- stemmende hermed ses Hjejlerne i denne Tid paa det højeste af Nolsø; fra den l4de til den 19de bliver Temperaturen lav, 9: den gaar om Natten lidt ned under Nul, men det er endnu ikke til- strækkeligt til at tvinge Hjejlerne bort fra deres Tilholdssteder ; først da den 18de bringer Sne og gør Opholdet for dem til Fjælds umuligt, indfinde, de sig om Aftenen paa Marken, og den følgende Dag ere de til Stede i stor Flok paa den nordlige lave Del af Øen; om Aftenen paa denne Dag, den 19de, synker Temperaturen langt under Nul (-- 6—79), og fra da af ere Hjejlerne forsvundne indtil sidst i Marts 1897. Der iagttages ellers af Vadefugle en Del Sortgraa Ryler, en og anden overvintrende Horsegøg, tilfældigvis en Blishøne (Fulica atra). — Til Øens Standfugle føjer Maaneden en eller faa Sjaggere /Turdus pilaris), 0g Ringdue (maaske den Samme som i November) ses en af de første Dage. 412 Uddrag af Dagbogsoptegnelserne fra 2den Juni 1895—31te December 1896. Fra Petersen's Haand foreligge Dagbogsoptegnelserne i kronologisk Rækkefølge; for hver enkelt Dag er vedføjet Meddelel- ser om Vindretning og Vejrlig, og alle Iagttagelserne ere ledsagede af nøjagtig Lokalitetsangivelse. For at opnaa den størst mulige Korthed har jeg omstillet Optegnelserne i systematisk Orden og udeladt alle Iagttagelser over Nolsø's Standfugle (paa en enkelt nær) samt over Procellaria pelagica, Larus argentatus, Phalacro- " corax graculus og Falco aesalon. For de almindeligere Træk- og Ynglefugles Vedkommende har jeg som Regel kun anført Begyn- delses- 1896, 1896. 1896. 1895. 1896. 1895. 1896. og Slutningsiagttagelserne. Anas crecca. Oktober: 3lte en"). Anas penelops. Oktober: 3lte tre. Clangula glaucion. November: 17de en. Pagonessa glacialis. Oktober: 17de to; 19%de to; 22de to. — November: 21de en Flok. Januar: 7de fem; 15de en. — Februar: 4de en Flok; 27de to. — Marts: 28de to. — April: 19de en; 23de nogle; 29de en. — Juli: 10de en. — September: 26de en Flok. — Oktober: 14de en; 16de tre; 19de tre; 30te fire. — December: 4de en; 6te en. Mergus serrator. November: 12te en. Marts: 4de 'en; 23de tre. — Juni: 4de to. — Oktober: 2den fem; 17de en; 23de en; 24de en; 26de en. 7) Datoerne ere trykte med arabiske Cifre, Antallet af sete Fugle med Bogstaver. 1896. 1895. 1895. 1895. 1896. 1895. 1896. 1896. 1896. 1896, 1895, 413 Anser cinereus. April: 22de tre (i en Dam kort fra Bygden); 25de tre (Sydenden af Nolsø). Anser torqvatus. Juni: 2den—17de en (ved Bygden; ,,den var tilsidst saa tam, at man kunde gaa tæt til den; Natten mellem den léde og 17de trak den bort herfra"). Coturnix communis. Juni: 22de en (funden død paa Havet 1/4 Mil Ø. f. Nolsø). Podicipes cornutus. Oktober: 15de en. Colymbus septentrionalis. Oktober: 2den en. Colymbus glacialis. Juni: 19de to juv. — Oktober: 22de en juv. — Novem- ber: 8de en; 9de en; 23de en. — December: 26de Sag Januar: 3dje en juv.; dte en juv.; 6te en; 8de nogle; Yde en; Ilte en; 27de en; 30te to juv. — Februar: 4de en i Marts (Øde en. — "dun: age HO — heplemler: å6de to. — Oktober: 19de en; 23de en; 24de en. — November: 11te en. — December: 4de en; Yde en. Puffinus major. Juli: 27de en å. Puffinus griseus. | i September: 7de en (S. f. Borin); 19de en (bragt levende til P.F.P.). Puffinus anglorum. Marts 24de en. — August: Ste enkelte. Puffinus sp. (,,Sort Skrofe'".) August: 3lte en (3 Mil Ø. f. Nolsø). 414 Fulmarus glacialis. 1895. ..….. — September: liste en stor Masse. — Derefter ingen Iagttagelse før December: i Maanedens Begyndelse set ved Landet; 30te mange i Fjældene. 1896. . ...— August: 8de enkelte; 19de nogle. — Ingen Iagt- tagelse før December: 1lte enkelte; 15de nogle. Fulica atra. 1896. December: 4de en (søgende Føde paa Marken, tæt ved Bygden). ; Vanellus cristatus. 1895. November: 28de en. — December: dte en. 1896. September: 13de to. Charadrius pluvialis. 1895. ....— Oktober: 28de en stor Flok (paa Marken omkring i Bygden!). — November: 23de nogle (paa Marken); 25de nogle (hørte om Aftenen). — December: 3dje enkelte (hørte om Aftenen). 1896. Marts: 18de enkelte .... — September: i1ste en Flok (paa den nordlige Del); 7de en Flok (over Bygden). — Oktober: 8lte en Flok (ved Borin). — November: 18de to (påa Marken). — December: 12te enkelte (paa det højeste af Nolsø); 18de enkelte (paa Marken om Aftenen); 19de en Flok paa ca. fyrre (paa den nordlige, lave Del; ,,Hjejlerne holde sig i Almindelighed paa de højeste Steder her om Vinteren; om Natten komme de ned paa de lavere Egne for at søge Føde, men saa snart Dagen gryr, trække de op paa Fjældene , og det er kun, naar Sneen lægger sig der oppe, at de komme længere ned om Dagen; i Aar have vi ikke haft megen Sne, hvad der er Grunden til, at de have holdt sig saa længe her"). AH Samme Dag saas Hjejlen «i usædvanlig stort Tal, flere hundrede”, paa Fjældene paa Suderø (H. Win ge, Vidensk. Meddel. 1897, P- 309). . 1895. 1896. 1895. 1896. 1895. 1896. 1895, 1896. 415 Aegialitis hiaticula. im rr August: 2den en 3 juv: Juni: i1ste enkelte. — Ingen Efteraars-Iagttagelser. Strepsilas interpres. August: 10de fire; 11te en. — December: 7de en. Juni: 26de en. — August: 29%de en Flok. — September: 7de en Flok. Haematopus osireologus. .….…. — August: 27de nogle. — September: 7de ni (træk- kende, højt over Bygden, mod S.); Ilte ca. femten (træk- kende mod S.); 23de en (over Nolsøfjord). Februar: 22de") en. — Marts: 1åde 1) to; —14de enkelte; 18de enkelte; 20de mange .... — August: 19de enkelte ; 22de nogle; 25de enkelte; 3lte enkelte. — September : lste en Del; 2den enkelte Flokke; 4de nogle; låde en. Numenius phaeopus. .….…… — August: 20de halvtres (trækkende, højt over Nolsø, mod $.). — September: 7de tre (trækkende, højt over Bygden, mod S.); Ilte ca. femten (trækkende mod S.); 24de en (paa det høje af Nolsø). April: 28de en. — Maj: 6te nogle; 7de mange; 0. S.V. .….… — September: liste en Del; 2den enkelte Flokke; 4de nogle; 6te enkelte; 7de enkelte; 10de to; lå5de en Flok; 17de to; 25de enkelte (trækkende, højt over Nolsø, mod S.). Numenius arqvatus. i Juli: 2lde to. — August: 30te tre. — September: 7de ca. tyve (trækkende, højt over Bygden, mod Bh Maj: 7de to; 13de en. — Juni: 26de en. — August: 13de en Flok; 14de nogle. — September: 7de enkelte; 8de to; 19de to. een ene RD RARE 1 ; JE Winge, loc. cit. p. 308: «Strandskaden set første G ang [Nolsø] 2den Marts; flere bleve ikke sete før den 13de-. 1896. 1895. 1895. 1896. 1895. 1896. 1895. 1896. 1895. 1896. 1896. 1895. 1896. 416 Limosa lapponica. Juni: dte en (paa Marken). Totanus glareola. August: 27de en 2 (skudt ved Tjårnunes, %/4' Mil S. f. Bygden). Totanus calidris. August: 6te en; 22de to; 25dde en; 28de en. April: 28de en. — Maj: 6te en; 1lte en. — Juli: 17de en. Tringa maritima. August: 3dje en 2. — Oktober: 2den nogle; 2lde store Flokke. — November: 13de enkelte; 14de enkelte; 21lde enkelte; 26de nogle; 28de nogle. — December: Ste enkelte; 7de enkelte. i Januar: 22de en. — Juli: 18de enkelte. — Oktober: 19de nogle. — November: Yde en Flok; 14de nogle; 15de enkelte; 19de nogle; 20de nogle; 2lde to; 25de nogle. — December: 10de nogle. Tringa canutus. : August: 14de to. — September: 26de to. August: 2lde en Flok. — September: 3dje en Flok. Tringa alpina. .…… — Oktober: Zden en. | Maj: 12te en Flok; 13de en Flok ....— Ingen Efteraars- Iagttagelser. Phalaropus hyperboreus. Maj: 20de en lille Flok. — Juni: 4de en. Gallinago scolopacina. .……… — November: 4de nogle. — December: 6te en; 7de enkelte. Januar: 17de enkelte. — April: 18de mange; 20de mange; 0.S.V. ....— Oktober: 31te to.— December: 19de em. FE RD, SPIES "HUNT MV STREG 1895. 1896. 1895. 1896. 1895. 1896. 1895. 1896. "1895, 417 Larus canus. September: 8de en. — November: 2den en; 19%de en; 2lde to ad. — December: lÅ4de to juv. September: 28de en. -—— November: 7de en. — December: 12te en; 20de en; 2lde en; 22de en. Larus fuscus. — Oktober: 13de fire juv. — November: Iste nogle juv. ; Yde ra juv.; 12te nogle; 13de nogle juv.; 17de en; 25de en. — December: Iste en juv.; 6te en juv.; 7de to juv. April: 3dje en ad.; 16de nogle ad.; 17de nogle; 18de flere; 0. s. v. .... — Oktober: I1ste mange; 2den enkelte; 3dje nogle juv.; 13de nogle; låde fire; 16de nogle juv. ; 27de tre; 29de enkelte. — November: 6te nogle; de nogle juv.;s10de nogle ad. og juv. Larus leucopterus. November: Yde en juv; 10de en ad.; 1åde en Ø ad.; 21de en juv. — December: 4de en juv.; dte en; 6te en ad. Januar: 22de en ad.; 29de en juv. — Ingen Iagttagelse før Oktober: 3dje en; 14de en juv. — November: 10de en; 16de en; 29de en; 30te en. — December: 29de en. Larus glaucus. September: 26de en juv. — re, 5te en ad.; 18de to; 24de en; 27de to; o.s.v. — Jævnt tiltagende gennem November og December. Januar: almindelig. — Februar: 3dje tre; 4de fire; 12te flere; 15de en. — Marts: 16de en; 23de en ad. — Ingen Iagttagelse før September: 26de en; 28de en. — Okto- ber: l4de tre; 1åde en; 17de en. — November og De- tember: almindelig. Larus tridactylus. .……. Set (, nogle", ,,enkelte”) til Aarets Slutning. 27 Vidensk, Meddel. fra den naturh, Foren. 1898. 1896. 1895. 1896. 1895. 1896. 1896. 1895. 1896. 1895.” 1896. 1895. 1896. 1896. 418 Januar: ,,nogle" sete til Maanedens sidste Dag. — Ingen Iagt- tagelse før Marts: 12te nogle; '21lde mange; '24de mange; 0.S.V.. . . …— Set (,,nogle”, enkelte") til Aarets" Slutning. Sterna macrura. . — September: llte tre; 19de fre. Maj: 26de") mange .... — September: 1ste—3dje nogle; 6te enkelte; 7de to; Øde nogle; 14de enkelte; 15de—16de en Flok;:2lde nogle; 22de en. Lestris parasitica. Juni: 12te to; 28de to. — Juli: 17de to; 18de to; 19de en; 30te en. — November: 30te en (mørkbuget). Maj: 23de enkelte; 29de en. — August: 29de en. Lestris longicaudata. Maj: 18de to (en Ø, en 2). Lestris pomatorhina: Oktober: 2den en Flok. Maj: 8de to 2. Lestris caiarrhactes. Juni: 28de en. — Juli: 9de en; 16de en 2. Maj: Ste en d. — August: 27de en 2. Uria troile. .……. — Juli: ålte mindre Flokke. — August: 10de en; 26de en ad., en juv. — November: 7de en. Januar: 6te en. — Marts: 24de enkelte; 26de mange; 0.8S.V. .... — Juli: 28de nogle; 29de enkelte. — November: 27de mange. — December: 138de nogle. Merqgulus alle. i Januar: Øde en. — December: 29de en 2;:30te en. ") H, Winge, loe. it. p. 308: «5te Maj; 4 Terner sete» ved Nolsø- 419 : Alca torda. 1895,:...….. — Juli: 31lte nogle. — November: 27de en: — De- cember: 13de en. 1896. Januar: 30te en. — Ingen Foraars-Iagttagelser. — Juli: 28de nogle; 29de enkelte. — August: 4de og 5te nogle. — November: 27de mange. — December: 18de nogle. Fratercula arctica. 1895. Juni: i Maanedens sidste Halvdel store Flokke (de unge Fugles Ankomst) ....— August: 10de nogle. — Oktober: 3lte en juv. 1896. Januar: jævnlig set til Maanedens sidste Dag. — April: uk 1) store Flokke (de gamle Fugles Ankomst); 0. s. v. — Juli: Iste nogle; 2den store Flokke (de unge Fugles last 0. s.v. ....— August: ådje enkelte; 4de og 5te nogle; 8de faa; 20de ualmindelig mange. — September : 8de enkelte. — November: 27de en juv. Sula bassana. 1895. Juni: 12te en. — Juli: 30te to. 1896. Januar: Iste en; 19de en; 22de en; 28de to. — Marts: 16de en; 22de en. — April: 6te en; Yde en; léde en; 17de enkelte. — Maj: 10de tre. — September: l5de nogle; 30te to. — Oktober: Iste fire; 2den tre. Falco tinnunculus. 1895, September: 14de en (skudt paa Nolsø Ejde). — December: 6te en (ved Bygden). Falco gyrfalco. November: 23de en (, lysegraa"). Falconid. sp. AB, September: 26de en (,,Størrelse som ”Duehøg "Dr DE, Winge, loc. cit. p. 308: «19de April; SV., Regn, Dis; mere kom» (Nolsø). US ba 420 1896. September: 18de en (som foregaaende). — Oktober: 29de en (som foreg.). — November: Øde en (som foreg.); 16de en (,stor brun Falk"; ,,set næsten daglig indtil Begyndelsen af December"). Circus cyaneus. ; 1895. Oktobers sidste Halvdel: en 2 (skudt ved Borin). Otus brachyotus. 1895. . Oktober; 7de en. 2. Strigid. sp. (,,Lille graa Ugle",) 1895. Oktober: dte en; Yde en; 22de en. Columba palumbus. 1896. November: 25de en. — December: 4de en. Cypselus apus. 1896. Juli: 13de en. Corvus frugilegus. 1895. November: l4de to. "1896. Maj: de en. ? Corvus cornix f. corone. (,,Sort Krage".) 1895. December: 12te en. 1896. Februar: 23de en; 24de en; 28de en. — Marts: dte en. Alauda arvensis. 1895. November: lÅåde tre. 1896. Februar: 24de en. Troglodytes parvulus f. borealis. 1896. ....— August: 8de tyve (,,sete paa det Sted, hvor Lunderné bygge FT 1 SE Sylvia atricapilla. 1895. September: 10de en å (skudt i Haven). 1896. 1896. 1896. 1895. 1896. 1895, 1896. 1895. 1896. 1895, 1895, 1896. 1895, 1896. 421 September: 16de en (skudt i Haven; faa Dage før eller senere en anden funden død sammesteds). Phyllopseustes trochilus. September: 12te ganske faa (mellem Husene). Anthus pratensis. April: 23de enkelte; 29de mange; 0.8. V.....— September: 6te nogle; Yde enkelte; 1lte mange; 24de enkelte; 26de en Flok. Motacilla alba. Juli: 21de en. — August: Ilte en; 23de to. — Septem- ber: 2lde en. April: 23de enkelte; 29de enkelte; 30te nogle. — Maj: lste nogle; 4de nogle; 12te en. — August: 26de nogle; 28de nogle; 31te nogle. — September: 4de nogle; 6te nogle; 13de to. Turdus iliacus. November: Yde en. — December: 3dje en. Oktober: 24de en. Turdus pilaris. November: Øde en. December: Yde en; lite en; 22de en. Turdus merula. December: 7de en; 1lte en. Saxicola oenanthe. September: 10de nogle; 26de en. — Oktober: 20de en. Maj: 4de en; 8de mange; 0.8. V. 2: TT September: de nogle; Øde enkelte; 10de nogle; 11te nogle; 14de nogle. Fringilla coelebs. November: 10de en; 28de en. — December: Ste en. November: 7de en. Ligurinus chloris. 1896. Oktober: 27de en; 30te en. Emberiza nivalis. 1895. Juni: 25de en; 26de en; 27de en. — Juli: Ste en. — Ok- tober: 2lde store Flokke; 25de store Flokke; 27de i masse- vis. — December: Ste enkelte; 8de enkelte; Ilte enkelte. 1896. Januar: 16de nogle. — Februar: 18de en lille Flok; 28de mindre Flokke. — Marts: 14de enkelte. — — September: 25de en Flok. — Oktober: 24de nogle; 28de en stor Flok; 3lte nogle. — November: 18de enkelte; 20de enkelte. Fra andre Øer. Anas penelops. »En Pibeand blev skudt Sydvest for Myggenæs faa Dage før den 16de Maj 1896". (P. F.P.) Tadorna cornuta. ) Til Dr. 0. Helms er sendt en Han, skudt ,,i Midvaag, Vaagø, August 1892%. (Joen Heinesen, Vaagø.) Der synes kun at foreligge en enkelt tidligere Efterretning om Gravanden fra Færøerne (å, Marts 1874, uden Stedsangivelse)"). Fuliqula cristata. ; »Den 7de Maj 1896 modtog jeg en Troldand, nylig skudt, fra Sudero£. (P.F.P.) ") M. Th. Brinnich (Ornithologia borealis, Hafniae 1764, p. 12) om- taler ,Anas Tadorna” fra Færøerne og Island, men Tilføjelsen af de lokale Navne « Feroensibus Hav-Simmer, Islandis Avekong» gør Ån" givelsen' højst tvivlsom. «Hav-Simmer» er mig ubekendt som færøsk Fuglenavn (Forvexling med norsk «Hav-Immer», a: Colymbus gla- cialis?); «Avekong» er utvivlsomt det islandske ædarkångr (færøsk ædukongur), 9: Somateria spectabilis. — Fra Brinnich's Skrift ere Ordene gaaet omtrent uforandrede over i O. F. Miller's Zoologiaf Danicae Prodromus (Havniae 1776, p. 13). | Oedemia perspicillata. Bbon Jeg har modtaget en- Brilleand, skudt i Sandevaag, en syd- østlig Bygd paa Vaagø, den 23de September 1396 (eller meget nær ved denne Dato). Fjerklædningen er helt sort med Undtagelse af Panden og Baghalsen, der ere hvide; intet Spejl; Iris hvid". (P. F.P.) Petersen har sendt en koloreret Tegning, af Fuglens Hoved; den viser, ligesom ovenstaaende korte Beskrivelse,. at den er en Han i Vinterdragt. — Brilleanden, er et Par Gange før truffen påa Færøerne. I Zoologisk Museum findes en Han, skudt i Kolletjord påa Strømø den 23de November 1847. »Et Par". skal . senere være set af Muller paa Suderø. Mergus merganser. »En Hån i udfarvet Fjerdragt- blev skudt i Lopra, Sydøst- kysten af Suderø, den 3dje Februar 1897". (P. FPP) Anser leucopsis. En Bramgaas blev fanget omkring "den 10de Oktober 1896 i Térsvik (Hésvik), en lille Bygd paa Østsiden af Strømø. [o]vix ad: Strømø:. Ca. 10 Oktbr. 1896. Vinge 855. Hale 111: Tårs 70 Mm. Larus eburneus-. Ismaagen saas ved Færøerne i usædvanlig stort Tal i Slut- ningen af Marts eller Begyndelsen af April 1895. Der er sendt mig Meddelelser fra Vicekonsul Louis Bergh, Térshavn, og fra Petersen, Nolsø: | »I det mindste 6 Exemplarer af Larus: eburneus: 9 her for en Maaneds Tid siden; den forekommer kun sjelden ved Færøerne. Et levende Exemplar findes her i Byen og er ganske tamt." (L. Bergh; Brev af ??/4 1895,) ) »For. nogle Dage siden modtog jeg en Larus eburneus, gam- mel Han. Hovedet, Halsen, Brystet og Skuldrene med et smukt rosen- farvet Skær; fire Fjer i Midten af hver Vinge mørkere rosenfarvede ; ellers rent hvid; Næbbet som den gamle Fugls. Den blev fanget o%pe paa Fjældene i Elduvik (Bygd påa Nordøstsiden af Østerø) i "April d, A+ (P.F.P.; Brev af &/4. 1895.) re skudte 424 Platalea leucorodia. En udfarvet Fugl blev skudt paa Sandø (i eller ved Bygden å Sandi) i Foraaret 1897. Intet er opbevaret. (Dr. E. Faber og P.F.P.) Skestorken var, saa vidt vides, ikke set. paa Færøerne siden Ole Worm's Tid (Museum Wormianum, Amstelodami 1610, p. 310). Nyctea nivea. i »Den 18de Juni 1897 modtog jeg en Sneugle, Hun, skudt i Norådalur paa det sydvestlige Strømø. Man kunde fristes til at tro, at den havde lagt Æg her paa Færøerne for ikke længe siden: Brystet og Bugen vare blottede for Fjer og Dun, Æggestokken var opsvulmet, og enkelte smaa Æg havde en Størrelse som en lille Riffelkugle.” (P. F.P.) Det er ikke første Gang, Sneuglen er set paa Færøerne om Sommeren, men Reden er aldrig funden. I Storbritannien, hvor den afgjort ikke yngler, er den truffen i alle Aarets Maaneder. Regulus ignicapillus. Den Rødtoppede Fuglekonge har tidligere kun været optagen mellem Færøernes Fugle efter Miller's: Regulus ignicapillus »troer jeg een Gang at have havt". Petersen meddeler mig, at han en enkelt Gang (Aaret erindres ikke bestemt) har modtaget den ,fra Tørshavn". Da Slægtens anden evropæiske Art er vel kendt for P., synes Forvexling udelukket. Passer montanus. Skovspurven, der i 1869 eller der omkring indfandt sig påa Skuvø og derfra udbredte sig til Sandø, er allerede for en Del Aar siden trængt frem til Tørshavn. PEP.) ) Om Ynglefuglene paa Myggenæs. Under et Par Embedsrejser paa Myggenæs har Hr. Pastor Carl Johansen (i Midvaag, Vaagø) efter min Anmodning søgt Oplysninger om Ynglefuglene paa denne Ø og den nær- ") Jyf. «Dimmalætting» 15/, 1888, Nr. 24: "Spurven synes at ville tage Ophold her i Byen [Tørshavn]. Flere Par ses ynglende ved Husene." 425 liggende Myggenæsholm. Resultatet foreligger i Form af to Lister, skrevne af d'Hrr. Samuel Johannes Joensen og Abraham Abrahamsen paa Myggenæs i Tiden mellem April og Juli 1896, og Oplysningerne ere af den Art, der kan skaffes hos en Befolk- ning, som er fuldt fortrolig med de almindeligere Fugles danske eller lokale Navne, men selvfølgelig aldeles ukendt med videnskabe- lig Artsadskillelse. Den ene Liste, der bærer Overskriften : »Fugle, som med Vislied vides at bygge paa Myggenæs" (inkl. Holmen) og altsaa er at betragte som et første Forsøg paa en Fortegnelse over Øens Ynglefugle, lyder saaledes (den venstre Navnerække er angiven af Myggenæsmændene, den højre af mig): I EH BD BØRSR Anas boscas. Leg TT RER RER Somateria mollissima. Hattiril) . . . . Procellaria pelagica. Harhest bel 2 Fulmarus glacialis. Sandsneppe . . . Aegialitis hiaticula?”). Strandskade . . . Haematopus ostreologus. 5 UC EN ERNA Numenius phaeopus. FRE Rg bag, Tringa alpina. Be 4, Gallinago scolopacina. He Larus argentatus (jvf. de Arter, der ,,;ikke yngle"). UL BTK BARER Larus tridactylus. AES ig, Sterna macrura. RR... Lestris parasitica. AAN Cepphus grylle. riges. Uria troile. Hg po Alca torda TR ) Kun i Svabo”'s Manuskript har jeg fundet dette — vistnok lokale — Navn paa Stormsvalen. (Svabo's færøske Sprog var nærmest Vaagø- ekt.) — Formen «hattiril» er neppe orthografisk pvsenDk rime- haftyrdill (af haf 0 i ille Klump) g tyrdill, en lille Klump). ”) Og sandsynligvis tillige Tringa maritima. De to Fugle, der ofte bygge Påa de samme Steder og udenfor Yngletiden jævnlig gaa 1 Flok gere " benævnes undertiden ens af Færingerne (jvf. Holm, 10c. cit. p. 792). 426 Bind St LG Fratercula arctica. Skarv . ..... Phalacrocorax graculus (neppe Kormoran). Havsulert 2 hu Sula bassana. Fjælddue") . . . Columba livia. Krage 40 24 Corvus corniæx. Bai vs som 3 Cons sdobar: Stæri siste Sturnus. vulgaris f. faeroénsis. Gærdesmutte. . . Troglodytes parvulus f. borealis. Nipstjertisusio . Anthus obscurus og A. pratensis: (neppe Hvid Vipstjert). Stensmutte. . . . Saxicola øenanthe,”) Som Modstykke er sendt en anden Liste: over ,,Fugle, som ikke vides at bygge paa Myggenæs, men som dog færdes ved og påa Øen; for saa vidt vi ikke kende disse Fugles danske Benæv- nelser, have vi navngivet dem paa færøsk". Den meddeles her, fordi den kontrollerer foregaaende: ,,Vildænder, flere Arter"; ,, Vild- gæs, flere Arter, større og mindre"; ,,Havskraapen" (Puffinus major); ,,Skraapen, en mindre Svømmefugl" /Puffinus anglorum); »Vibe" (Vanellus cristatus); ,,Stelkur, sortfarvet med gult Næb, større end Stæren" /7otanus calidris); ,,Qdinshani, sort med brun- rødt Bryst, Størrelse som "Stæren". (Phalaropus hyperboreus); »Likka" (Larus fuscus); ,,Bakur" /(Larus marinus); ,Hejre" (År- dea cinerea); ,,Smyril" /Falco aesalon); »Falk" (Falco gyrfaleo, neppe Vandrefalk); ,,Svale" (Hirundo -sp-); ,der er ogsaa nogle smaa Svømmefugle, som holde sig ved den vestlige Ende af Mygge- næsholm; det er brogede, livlige Fugle, som leve flokkevis, men hvor de lægge Æg, vides ikke" (sandsynligvis Strepsilas interpres). 1) «Den yngler i mørke Huler især påa Mygenæs og Nolsøen” (Svabo 1783).… - 7) I Fortegnelsen mangler kun én Fugl, der med Sikkerhed Wr siges at yngle paa Myggenæs: Charadrius pluwvialis. | Rettelse. P. 349, L, 13—14.. Ordene rettes til: sendt fra Færøern åj i 1834, (Amtmand Tillisch). 427 Lidt tropiskt og subtropiskt Phytoplankton fra Atlanterhavet. Af C. Ostenfeld. " Paa Krydseren ,,Ingolf"s Vintertogt (18397—98) til Vestindien var Premierløjtnant i Marinen H. F. E. Kiær såa elskværdig at ind- samle noget Plankton til mig; desværre blev der ikke Lejlighed til at faa mere end 5 Prøver, da det Net, som jeg havde medgivet, . gik itu og derfor ikke kunde benyttes videre. Det er saaledes kun meget lidt Materiale, der er hjembragt, men da Kjendskaben til Planktonet i den varmere Del af Atlanterhavet er meget mangelfuld, mener jeg, at det alligevel kan have sin Interesse at publicere Re- "sultatet af Undersøgelsen af disse Prøver. De fremstilles oversigt- ligt i hosstaaende Tabel. diversum Cl. v. tenuis Cl. . furca Cl. ta RE eee SND ; Lorenzianum Grun.......- Brunadom Btw. ....:.…å skelston Schutt.....:..å Gerners nobilis Grun 3 > , Teneriffa Udfor Puerto Cabello. TØ Udfor Rg tb Pals 389 03 VL. (Sta Cruz) 4 Kvml. | 8 Kvml. FE. oo. RE ns RR RE OS ISEN OR en RER 1 ULL 98, | 8.X1.97.| 9—15, XI. 97. nn em Bacillariales: | i lastrum delicatulum Cl. ......--. Cc | | | mm Opal. Sims sa BY i æn FANSRE kan 0. 0R Fri sa dek ig faulina Hekbonn Porag ss GE de j | 6 boreale Bal ss SÅ c Rn >” — didymum (Ehb.) v. longicruris Cl. r ; | TT Å | | Hum m SE SNS HE AUT NE Mas MØG ER 428 35944NB. 38903 VL. Teneriffa- Palm (Sta Cruz) Udfor Puerto Cabello. "4 Kvi 8 Kvml 4. TIT. 98. 8..X1. 97. 9—15. XIL 97. Dactvliosol dit P v. tenuis C1] Eucampia cornuta (C1.) V. Heurck. ..... Gumardis flaccida: Prag SR Den Planktoniella sol (Wallich.) Schuitt...... Rhizosolenia alata Btw. Castracanei Perag .:.. — Kobe BR Se, NET EN RE DR SER TEEN FE SEE NE — robusta Norman, var. recta n, v. E Bible GIK. sad ETA ED — Stolterfothii; Perag.… . Sloan EnrdE ed bed Thalassiothrix Fraunfeldii Grun........ — longissima Cl. & Grun. . Peridiniales: Blepharocysta splendor maris Stein Ceratium furca Dujard. var er Miss Duan, 5. ELDER — tripos Nitzsch. varr, | Ceratocorys horrida Stein ERE RV RT TE RER TERE DRK RE ESS PN Diplopsalis lenticulata Bergh.......... Goniodoma acuminatum Stein Ornithocercus magnificus Stein........ Oxytoxum tesselatum (Stein) Schiitt Peridinium divergens Ehb. EN DR ME BTK VER TE Oa — pedunculatum. Schiitt Phalacroma cuneus Schitt ....... så — porodictyum Stein........ Pyrophagus horologicum Stein Myxophyceae: Trichodesmium- Thiebautii Gomont ml, AE AR EK GIR. HR fx Er SE RR (>= 58. ERR ER] (vs 429 Den ene af disse Prøver er samlet sydvest for Azorerne; den er meget artsrig, særlig hvad Diatoméerne angaa. De fleste af disse ere typiske Repræsentanter for Planktonet i det nordlige subtropiske Atlanterhav, saaledes især Bacteriastrum-Slægten og de opførte Chaetoceros-Arter ; ejendommeligt nok optræder dog ogsaa iret stort Antal TAalassiothrix longissima, der har sit egentlige Hjemsted i Irmingerhavet, men forøvrigt findes i hele det nordlige Atlanterhav og de tilstødende Bugter. Sammen med disse Diato- méer findes ikke faa Arter af Peridinéer, som ikke træffes i de nordlige Dele af Atlanterhavet, og tillige de almindeligste Peridiné- Arter, der forekomme næsten overalt i Havet; men Peridinéerne ere kun tilstede i ringe Kvantitet. En anden, meget lille Prøve er taget ved de Canariske Øer; den indeholder næsten kun Peridinéer af subtropisk og tro- pisk Herkomst. Saaledes findes i denne Prøve den almindelige Ceratium tripos i en stor Mængde af de ejendommelige tropiske Variationer, som F. Schitt har afbildet i ,,Das Pflanzenleben der Hochsee", og som tydelig vise, at det i de varme Have er umuligt at opstille bestemte Varieteter af denne formrige Art, medens de ide koldere Have optrædende Former ere ret konstante; de ere tilige faa i Antal, men talrige i kvantitativ Henseende. De tre andre Prøver stamme fra det Caraibiske Hav udfor Puerto Cabello og ligne hverandre meget; de ere nemlig alle især rige paa Myxophycéen Trichodesmium Thiebautii. Dette Samfund af Planktonorganismer, som karakteriseres ved denne Alge, har Cleve") kaldt ,,Desmoplankton", og det synes at optræde som ét vel-afgrænset Planktonsamfund, der foruden Karaktérplanten blot indeholder enkelte Individer af nogle Diatoméer og en Del tropiske Peridinéer, hvis zirlige, ja ofte bizarre Former saadanne Arter som Ceratocorys horrida og Ornithocercus magnificus ere smukke Ex- empler paa. P.T. Cleve: A Treatise on the Phytoplankton for the Atlantic. etc., Upsala 1897, 430 I den ovenforstaaende Tabel ere kun de 2 Prøver opførte, da den tredje ikke blev taget med Planktonnet, men blot skummet af Overfladen, hvor Trichodesmium havde samlet sig. Paa Etiketten staar, at Vandet var ,,aldeles rødligt” af-denne Alge; det er saa- ledes ikke blot 7. erythraeum Ehb. (fra det røde og det indiske Hav samt Stillehavet og Atlanterhavet ved Brasiliens Kyst), som kan give Vandet den tit omtalte Farve. Dette Fænomén synes ikke altid at optræde, ellers vilde det vel ogsaa være nævnet paa de to andre Etiketter, hvoraf den ene meddeler, at ,,Vandet i Striber havde samlet denne Vegetation, saa det saas paa Overfladen", altsaa aldeles samme Vandblomst-Dannelse, som Anabaena-Arter og Aphani- zomenon foranledige i Ferskvand. . Rimeligt er det, som Gomont!) ogsaa formoder, at den røde Farve er et Degenerationsfænomén. Af Zooplankton indeholdt disse Prøver kun lidt, der fandtes nogle smaa Copepoder, nogle Acanthometrider og andre Radiolarier, nogle Globigeriner samt nogle Appendikularier og Sagitter. De i Tabellen anvendte Betegnelser ere de samme som dem de norske og svenske Plankton-Forskere bruge (cc — stærkt domi- nerende, c — meget almindelig, + — ikke sjælden, r — sjælden, — kun enkelte Individer iagttagne). 1) M. Gomont: Monographie des Oscillariées, p. 214. Ann. sc. nat. bot, 7 sér.t. 15 & 16. 1893. Fuglene ved de danske Fyr i Bør. låde Aarsberetning om danske Fugle. Ved Herluf Winge. Med et Kort. I 1897 indsendtes fra 30 af de danske Fyr til Zoologisk Museum 611 Fugle af 59 Arter faldne om Natten i Træktiden. I det hele var der faldet langt over 900. Fugle. "De Fyr, hvorfra Fugle indsendtes, vare: Blaavands Huk, J. Beldring, Fyrmester (Sendinger fra 4 Nætter); Vyl Fyrskib, N. Kromann, Fører (fra 16 Nætter); Horns Rev Fyrskib, S. Severinsen, Fører (21);. Bovbjerg, E. Rasmussen, Fyrmester (1); Lodbjerg, J. Albrichtsen, Fyrmester (12); Hirtshals, H. Hinrichsen, Fyrmester (1); Skagen, M. G- Poulsen, Fyr- méster (7) Læsø Trindel Fyrskib, J. J. Jensen, Fører (18); Læsø Rende Fyrskib, M. Rønne, Fører (15); Kobbergrundens Fyrskib, C. Knudsen, Fører (18); Anholis Knob Fyrskib, J. C. Jeppesen, Fører (18); Anholt, F. Kellermann, Fyrmester (1); Schultz's Grund Fyrskib, M. Dyreborg, Fører (17); Hjelm, H. då, Henningsen, Fyrmester (10); Sletterhage, É. Østerberg, Fyrmester (1); Thunø, Pastor S. T. Rambusch, Tilsynsførende C); Sejrø, P. F. Køhler, Fyrmester (3); Vestborg, H. Å. Espersen, Fyrmester (3); Nakkehoved, W. Schultz, Fyrmester Ø); Drogdens Fyrskib, L. Lauritzen, Fører (17); Stevns, a Rosen, Fyrmester (5); Romsø, F. Andersen, Assistent (1); 432 (1897.) Omø, S. U. Hansen, Fyrmester (1); Hov, H. V. 0. Wester- mann, Åssistent (1); Æbelø, S. Thorsen, Fyrmester (2); Skjoldnæs, A. Lorentzen, Fyrmester (11); Christiansø, 0. C. F. Christensen, Tilsynsførende (1); Hammershus, H. G. Bel- dring, Fyrmester (3); Gjedser, Chr. Lindgaard, Fyrmester (7): Gjedser Rev Fyrskib, H. Gommesen, Fører (6). De Fugle, der indkom, vare: 1. Anser torgvatus 1. 2. Åhkasserecoa 1. 3. Anas boscas 1. 4. Anas clypeata 1. 5. Oedemia nigra 4. (7 faldt.) 6. Oedemia fusca 1. 7. Mergus serrator 3. 8. Podicipes griseigena 1. 9. Procellaria pelagica 2. 10. Procellaria leucorrhoa 2. 11. 'Porzana maruetta 2. 12. Rallus aqvaticus 4. 13. Fulica atra 1. 14. Charadrius pluvialis 3. 15... Ægialitis hiaticula 2. 16. Numenius argvatus 1. 17. AÅctitis hypoleuca 1. 18. Tringa maritima 1. 19. Tringa alpina 4. 20. Limnocryptes gallinula 8. 21. Scolopax rusticula 13. (15 faldt.) 22. Uria troile 1. 23. Alca torda 1. 24. Columba palumbus 1. 25. Iynæ torgvilla 2. 26. Hirundo riparia 1. 27. Alauda arvensis 189. (Langt over 300 faldne.) RE RER ANS 433 (1897.) 28. 'Sturnus vulgaris 60. (Langt over 90 faldne.) 29. Parus major 2. 30. Parus coeruleus 1. 31. Troglodytes parvulus 3. 32. Certhia familiaris 2. 33. Sylvia curruca 3. 34. Sylvia cinerea 6. 35. Sylvia hortensis 5. 36. Acrocephalus phragmitis 3. 37. Acrocephalus arundinaceus 1. 38. Phyllopseustes trochilus 9. 39. Regulus cristatus 6. 40. Anthus pråtensis 3. 41. Anthus obscurus 1. 42. Turdus iliacus 11. 43. Turdus musicus 72. (Mindst 193 faldne.) 44, Turdus viscivorus 6. 45. Turdus pilaris 10. (15 faldt.) 46. Turdus torqvatus 1. 47. Turdus merula 31. (38 faldt.) 48. Saæicola oenanthe 17. 49. Praticola rubetra 3. 50. Ruticilla phoenicura 13. 51. Erithacus rubecula 36: (43 faldt.) 52. Muscicapa atricapilla 38. 53. Fringilla coelebs 19. 54. Fringilla montifringilla 4. 55, Chrysomitris spinus 3. 56. Cannabina linota 1. 57. Emberiza schoeniclus 2. 58. Emberiza citrinella 3. 59. Emberiza nivalis 19. Af de indsendte Arter vare to, Hirundo riparia 08 Chryso- Mitris spinus, ikke faldne ved Fyrene i Løbet af de elleve fore- 28 Vi densk, Meddel, fra den naturh. Foren. 1898. 434 (1897.) gaaende Aar. Tallet paa de Arter, der ere faldne i Løbet af de sidste tolv Aar, er dermed naaet op til 136. Igjen i 1897 vandrede de tidligste Trækfugle ind i Landet ganske jevnt, efter en mild Vinter. 17de Februar kom ved Kjøbenhavn”) den første Stær. (Stur- nus vulgaris); Tallet tiltog jevnt i den følgende Tid; ved Midten af Marts var den almindelig. 19de Februar trak enkelte Lærker (A/auda arvensis) over Kjøbenhavn; flere trak 24de, 25de og 26de; 28de ligeledes, medens dog samtidig mange sang over Markerne; endnu 18de Marts bleve de sete vandrende. 28de Februar bleve de første Viber (Vanellus cristatus) sete. bte Marts saaes trækkende Alliker (Corvus monedula). 26de Marts var Fuglekongen (Regulus cristatus) paa Vandre- sted, og Sangdroslen (Turdus musicus) kom. Som sædvanlig havde en Del Fuglekonger været her om Vinteren; paa Gjennemrejse iagt- toges de sidste Gang 12te April. Sangdroslen var jevnlig at se påad Vandrested indtil 5te Maj. lste April trak en Musevaage (Buteo vulgaris). åde April blev første Hvide Vipstjert (Motacilla alba) set. låde April vandrede enkelte Engpibere (Anthus pratensis). 2lde April blev Gjerdesmutten (Troglodytes parvulus) sidste Gang set paa Vandrested. 23de April blev den sidste Flok Kvækere (Fringilla monti- Fringilla) set paa Gjennemrejse. ; Det sene Sæt af Trækfugle kom usædvanlig sent. Ingen viste sig førend 26de April, da en enkelt Løvsanger (Phyllopseustes tro ") De efterfølgende Meddelelser om Fugle ved Kjøbenhavn ere efter mine egne Iagttagelser. i 84 SES Sk REERN dkr zzr i og 23de, — Vanlig sent. 435 (1897.) chilus) kom. Til Gjengjeld var der en større Indvandring den 28de April; den Dag kom Mursvale, Digesvale, Bysvale, Forstuesvale, Gjerdesanger, Grøn Løvsanger, Bynkefugl og Broget Fluesnapper (Cypselus apus, Hirundo riparia, H. urbica, H. rustica, Sylvia curruca, Phyllopseustes sibilatriz, Praticola rubetra, Muscicapa atri- capilla), alle dog i ringe Tal, og Løvsangeren indfandt sig i større Mængde; sent om Aftenen trak Vadefugle over Kjøbenhavn. Men derefter blev Trækket igjen afbrudt; Begyndelsen af Maj var kold, senere blev det varmt, men tørt, og kun faa Fugle kom; 20de Maj indtraadte et Omslag i Vejret, med Fugtighed, og 21de Maj var der da stor Indvandring at mærke. En enkelt Mursvale viste sig igjen 8de Maj, og fra 16de Maj vare stadig nogle faa at se; men først 19de Maj kom Hovedmængden. Bysvalen var kun at se ganske enkeltvis og spredt i den nærmest følgende Tid, først 2Sde Maj i større Mængde, og 3lte Maj vare øjensynlig flere komne. Forstuesvalen var derimod strax ret talrig; større Indvandring fandt Sted 2lde Maj. Bynkefuglen syntes først at blive talrig efter Midten af Maj. Den Brogede Fluesnapper var jevnlig at se paa Vandrested indtil 24de Maj, Løvsangeren ligeledes indtil 24de Maj, særlig talrig den 21de. 29de April kom Rødstjert (Ruticilla phoenicura), 08 Rødkjæl- ken (Erithacus rubecula) blev sidste Gang set paa Vandrested. Kødstjerten var derefter stadig at se paa Vandrested indtil 17de Maj og igjen 21de, 23de, 24de og 25de. Af -Rødkjælke havde enkelte som sædvanlig overvintret; paa Gjennemrejse havde de været særlig talrige i første Halvdel af April. 2den Maj kom Gul Vipstjert (Motacilla flava), 08 Hortulan DE (Emberiza hortulana) var paa Gjennemrejse. åde Maj iagttoges første Tornsanger og Munk (Sylvia cinerea, 8, Atricapilla). Paa Vandrested var Tornsangeren endnu den &lde Ste Maj blev første Graa Fluesnapper (Muscicapa grisola) set; %de Maj ligeledes første Skovpiber (Anthus arboreus), usæd- 28" 436 (1897.) lite Maj hørtes første Rørsanger (Acrocephalus arundinaceus); men derefter iagttoges ingen førend 17de Maj, da en enkelt sang påa et Ynglested, hvor mange Par pleje at have Rede; samme Sted sang tre den 18de, 19de og. 20de, fire den 21lde og de nær- meste Dage, fem og flere i de sidste Dage af Maj. l4de: Maj. iagttoges. første Gang Havesanger, Sivsanger og Nattergal (Sylvia hortensis, Acrocephalus phragmitis, Luscinia phi- lomela). 22de Maj hørtes første Gulbug (Hypolais icterind); til sit Ynglested ved mit Hjem kom den først 27de Maj. 23de Maj var Tornskaden (Lanius collyrio) kommen; pååa Vandrested var den endnu 30te Maj. Efteraars-Trækket; blev indledet af Løvsangeren, der igjen ind- fandt sig paa Vandrested 24de Juli for derefter ret stadig at vise sig indtil Øde September; den: syntes at rejse bort usædvanlig tidlig. 30te Juli om Aftenen Kl. 11, i stille, stjerneklart Vejr, trak Mudderkliren (Actitis hypoleuca) over Kjøbenhavn, ligeledes 10de August Kl. 9,5 Aften i mørkt Vejr med Blæst fra V., 20de August Kl. 9,50 Aften i stille, stjerneklart Vejr, vist mange sammen, 08 3dje September Kl. 10,5 Aften i stille Vejr med Regn vist adskillige. 19de August iagttoges Gulbugen sidste Gang. 22de August indfandt Rødstjert og Broget Fluesnapper sig påa Vandrested. Begge vare derefter en Tid stadig at se; men Broget Fluesnapper forsvandt allerede 4de September, Rødstjerten den 26de. 23de August trak 18 Gule Vipstjerter i Flok mod V. om Morgenen; 12te September iagttoges de sidste. 27de August kom Rødkjælken paa Vandrested; men først midt i September kom den i større Mængde, hvorefter den vedblev at vise sig talrig indtil Slutningen af Oktober. Flere overvintrede. 29de August viste Munken sig igjen paa Gjennemrejse og der” efter af og til indtil 28de September. 3lte August var Tornskaden paa Vandrested. Re em] ae Er REE TRE en NESS E 437 (1897.) 4de September var endnu en enkelt Mursvale at se; Hoved- mængden var forsvunden fra 19de August; mén enkelte havde jevnlig vist sig i den følgende Tid. Igjen 22de September fløj en Mursvale omkring over Byen og ligeledes 15de Oktober, det seneste jeg endnu har oplevet at se den. : %de September trak flere Musevaager, en enkelt igjen den 10de. ilte September kom Sangdroslen paa Vandrested og var der- efter jevnlig at se indtil 19%de Oktober. 12te September blev Havesangeren set sidste Gang, Fugle- kongen indfandt sig paa Vandrested, og flere Engpibere vandrede. Fuglekongen var ualmindelig ofte at se i den følgende Tid og hele Efteraaret igjennem, ogsaa om Vintéren. Engpiber blev set van- drende igjen 14de, 19de, 20de, 23de, i stor "Mængde den 26de, adskillige 27de og 28de September, enkelte Iste Oktober, flere den 10de; nogle faa vare her endnu den 14de November. l4de September kom Gjerdesmutten påa Vandrested. 18de September vandrede flere Bogfinker, ligeledes 23de Sep- tember og 18de Oktober. FÅ 20de September blev sidste Rørsanger set; 25de September ligeledes Graa Fluesnapper. 26de September var Kvækeren første Gang at se paa Van- drested. 27de September trak nogle faa Lærker, flere den 3dje, 10de og 17de Oktober; endnu 14de November var her adskillige, tildels Vistnok vandrende; 28de November blev den, set sidste Gang. 28de September bleve Digesvale og Bysvale sete sidste Gang; lste Oktober ligeledes Forstuesvale. Efter Midten af Sep- fember vare baade Bysvalen og Forstuesvalen stærkt aftagne i Tal. 2den Oktober blev sidste Gjerdesanger set; 3dje Oktober sidste Hvide Vipstjert. : låde Oktober vandrede flere Krager (Corvus cornixz), 1 de følgende Dage indtil den 20de. 1å8de Oktober vare ogsaa Allike og Raage (Corvus frugilegus) Daa Vandring, ligeledes 438 (1897.) l4de November indfandt Snespurven (Emberiza nivalis) sig. 26de November blev Stæren set sidste Gang; ingen var da set siden den låde. Fortegnelse over de Fugle, der ere indsendte fra Fyrene som faldne om Natten. (Hver Nat dateret som den følgende Dag.) 1. Anser torqvatus. Knortegaas. Marts: 2dde Læsø Rende 1. 2. Anas crecca. Krikand. August: 29%de Lodbjerg 1. 3. Anas boscas. Stokand. Oktober: 23de Sejrø 1. 4. Anas clypeata. Skeand. Marts: 29de Lodbjerg 1 2. 5. Oedemia nigra, Sortand. Marts: 25de Lodbjerg 1 2. 26de Skagen 1 då. November: 4de Skagen 1 (4 faldt). ”) December: 3lte Kobbergrunden 1 2. 6. Oedemia fusca. Fløjlsand. November: 23de Læsø Rende 1 å. 7. Mergus serrator. Toppet Skallesluger. Januar: 3lte Drogden 1 Z. Oktober: 4de Drogden 2. ”) Tallet paa de faldne Fugle er vedføjet efter Fyrmestrenes Oply sninger, naar det er et andet end Tallet paa de indsendte. Skovsneppe, Lærke og Stær opføres ogsaa efter Fyrmestrenes Opgivelser, selv om intet er indsendt, dog kun i: ( (2 439 (1897.) 8. Podicipes griseigena. Graastrubet Lappedykker. Februar: 15de Skagen 1. 9. Procellaria pelagica. Stormsyale. November: ste Vyl 1. 10. Procellaria leucorrhoa. Stor Stormsvale. Oktober: 30te Vyl 1. | November: Iiste Vyl 1. | 11. Porzana marueita. Rørvagtel. i Maj: 4de Skagen 1. August: 28de Lodbjerg 1. 12. Rallus aqvaticus. Vandrixe. Marts: 25de Skagen 1. 28de Drogden 1. Oktober: 3lte Skagen 1. i November: Iste Vestborg 1. 13. Fulica atra. Blishøne. | Oktober: 24de Vyl 1. | 14. Charadrius pluvialis. Hjejle. September: 7de Stevns 1. November: 6te Lodbjerg 1. Yde Sletterhage 1. 15, Ægialitis hiaticula. Præstekrave. Februar: 25de Kobbergrunden 1. Marts: 6te Vyl 1. 16. Numenius arqvatus. Storspove. April: 30te Hammershus 1. 17. Actitis hypoleuca. Mudderklire. August: 7de Lodbjerg 1. 18. Tringa maritima. Sortgraa Ryle. November: 18de Skagen 1. SHEET re mr 440 (1897.) | 19. Tringa alpina. Ryle. ; Marts: 6te Horns Rev 1. 17de Horns Rév 1. 29de Skjoldnæs 1. Maj: Iste Lodbjerg 1. 20 Limnocryptes gallinula. Enkelt Bekkasin. April: 26de Kobbergrunden 1. Ø i Maj: 4de Sejrø 1. September: 24de Læsø Trindel 2. 30te Blaavands Huk 2. Oktober: 1ste Horns Rev 1. 24de Sejrø 1. ERE EEN REELLE 21. Scolopax rusticula. Skovsneppe. Marts: 24de Bovbjerg 1. 25de Kobbergrunden 1. 28de Drogden 1, Hammershus 1. 29de Stevns 1, Skjoldnæs 1. April: lste Gjedser Rev 1. I Oktober: (1ste Skjoldnæs. 1.) 24de Lodbjerg 1, Kobber- grunden 1, Schultz's Grund 1, Sejrø 2, November: Iste (Hesselø 1), Schultz's Grund 1. 22. Uria troile. Lomvie. Marts: 4de Læsø Trindel 1. IE 23. Alca torda. Alk. November: 18de Læsø Rende 1. 24. Columba palumbus. Ringdue. É April: Iste Gjedser Rev 1, 25. lynæ torqvilla. Vendehals. September: 2den Lodbjerg 1, Hirtshals 1. 26. Hirundo riparia. Digesvale. September: 2den Hjelm 1. 2 B BURE Så RE okrskr AE, SAR gr Ka 37 SEE BE 27. Alauda arvensis. Lærke. Februar: 23de Horns Rev: 1,: Drogden 5.… 24de. Læsø Rende 1, Kobbergrunden 7, Anholts Knob 10, Skjoldnæs 1, Gjedser TRE moske res eee RS BOER SNE RER SENE 441 (1897.) 1. 25de Horns Rev 1, Læsø Trindel 1 (5 faldt), Læsø Rende 13, Kobbergrunden 12, Anholts Knob 4, (Anholt 11), (Sejrø 5), Nakke- hoved 1, Drogden 7, Stevns'5, Æbelø 2, Christiansø 1, Gjedser 2. 26de Kobbergrunden 2, Anholts Knob 1, Schultz's Grund 2, Romsø 1 (3 faldt), Omø 1, Skjoldnæs 1. 27de Læsø Trindel 1 (4 faldt), Læsø Rende 1, Anholts Knob 1, Hjelm 1, Vestborg 2, Nakkehoved 3. 28de Drogden 1. Marts: 1ste Vyl 1, Horns Rev 3, Schultz's Grund 2, 2den "Læsø Trindel 1. 3dje Læsø. Rende 1, Anholts Knob 1. Ste Læsø Trindel 1, Kobbeérgrunden 1. 6te Vyl 1, Horns Rev 1, Læsø Trindel 1 (3 faldt), Læsø Rende 1, Kobbergrunden 2, Hjelm 2, (Sejrø 4). 7de Vyl 2, Horns Rev 2, Læsø Trindel 1, Kobber- grunden 1, (Sejrø 1). (Yde Sejrø 1.) 1lte Vyl 1, Kobbergrunden 1. 20de Kobbergrunden 1. 23de Gjedser 1. 25de Drogden 1. . 27de Gjedser Rev 1. 29de Stevns 1. April: 1ste Gjedser Rev 10. 2den Læsø Trindel 1, Kob- bergrunden 1. 4de Drogden 1. | September: 30te Blaavands Huk 4, Vyl 2. Oktober: 1ste Horns Rev 4 (13 faldt). 23de Vyl 5, Horns Rev 1. 24de Vyl 1, Horns Rev 1,. Anholts Knob 1, Drogden l. 25de Vyl 2, Horns Rev 1.… 27de Schultz's Grund 1. 28de Vyl 5 (20 faldt). 29de Hjelm 1.… 30te Vyl 1, Schultz's Grund 1, (Skjoldnæs 1). 3ite Gjedser Rev 1. November: I1ste Vyl 3, Anholts Knob 1, Anholt 1 (73 faldt), (Hesselø 5). 2Zden Anholts Knob 2. åSdje Blaavands Huk 1, Horns Rev 2. 5te Vyl 4. 6te Skagen 1. December: ste Horns Rev 2. 18de Læsø Rende BØ 28. Sturnus vulgaris. Stær. Februar: (22de Anholt 1.) 23de Gjedser 1. 24de Anholts Knob 1, Thunø 1, Skjoldnæs 1 (6 faldt). 25de Vyl 2, Anholts Knob 1, (Sejrø 1), (Vestborg 1); Stevns 3,0 Hov/l, Æbelø 1, Sjold- næs 1 (3 faldt). 26de Thunø 1, Omø 1. 27de Schultz's Grund 1, Vestborg 3, (Omø 3), (Skjoldnæs 3). 28de Blaavands Huk 1. 442 (1897.) Marts: Iste Blaavands Huk 1. 2den Drogden 1. 3dje Anholts Knob 1. Ste Læsø Trindel 1. 6te Vyl 1, Horns Rev 2. (7de Sejrø 1.) 8de Drogden 1. (Yde Sejrø 2.) 10de Hjelm 1, 12te Drogden 1. 2lde Hjelm 1. 24de Schultz's Grund 1, Skjold- næs 1. 25de Lodbjerg 1 (3 faldt), Anholts Knob 2, Hjelm 1, Vestborg 1, Drogden 1, Gjedser Rev 1. 26de Horns Rev 1, Kob- bergrunden 1. 27de Vyl 1, Gjedser 1. 28de Læsø Rende 1. April: Iste Gjedser Rev 1. Oktober: 23de Vyl 2, Horns Rev 1, Schultz's Grund 1. 24de Vyl 3 (11 faldt), Læsø Trindel 1. 25de Horns Rev 1. 28de Vyl 1. :29de Hjelm 1. 30te Schultz's Grund 1. November: dte Vyl 2. 29. Parus major. Musvit. Oktober: 3lte Gjedser Rev 1. November: 15de Horns Rev 1. 30. Parus coeruleus. Blaamejse. September: 16de Hammershus 1. 31. put Troglodytes parvulus. Gjerdesmutte. Oktober: 30te Læsø Trindel 1. November: 3dje Blaavands Huk 1, Schultz's Grund 1. 32. Ro Certhia familiaris. Træpikker. Oktober: 23de Hammershus 1. November: I1ste Schultz's Grund 1. (32 & Sylvia curruca. Gjerdesanger. April: 26de Kobbergrunden 1. Maj: Iste Drogden 1. September: 2den Hjelm 1. 34. Sylvia cinerea, Tornsanger. Maj: 4de Sejrø 1. 10de Skjoldnæs 1. 23de Skjoldnæs 1. September: 2den Lodbjerg 3. 443 (1897.) 35. Sylvia hortensis. Havesanger. Maj: 23de Skjoldnæs 1. August: 7de Skjoldnæs 1. September: 4de Stevns 1. Oktober: 1ste Horns Rev 1. 24de Horns Rev 1 (ual- mindelig sent). 36. Acrocephalus phragmitis. Sivsanger. Maj: I1ste Skjoldnæs 1. 22de Gjedser 1, August: 8de Lodbjerg 1. 37. Acrocephalus arundinaceus. Rørsanger. August: 3lte Stevns 1. 38. Phyllopseustes trochilus. Løvsanger. April: 26de Kobbergrunden 1. Maj: Iste Anholts Knob 1. " August: 29de Anholts Knob 1. Slte Drogden 2, Stevns 1. September: Zden Lodbjerg 3. 39. Regulus cristatus. Fuglekonge. September:'30te Gjedser 1 2. Oktober: 24de Horns Row 10. Slet 2 8 2dde Læsø Trindel 1 Å. November: 3dje Horns Rev 1 2. 40. Anthus pratensis. Engpiber. April: 29de Anholts Knob 1. 30te Kobbergrunden 2. 41. Anthus obscurus. Skjærpiber. Oktober: 1ste Vyl 1. 42. Turdus iliacus. Vindrossel. Marts: 25de Drogden 1, Gjedser Rev 2. Oktober: 24de Horns Rev 1, Sehultz's Grund 1. Vyl 1, Lodbjerg 2. 30te Vyl 2, Hjelm 1. 29de 43. Turdus musicus. Sangdrossel. Marts: 24de Skjoldnæs 1. 25de Kobbergrunden 1, Anholts Knob 1, Drogden 4, Gjedser Rev 6. 27de Vyl 1, Schultz's Grund +44 (1897.) : 4. 29de Lodbjerg 1, Drogden. 2, Stevns 5 (28 faldt), Skjoldnæs 1 (11 faldt). April: l1ste Gjedser Rev 13. 22de Læsø Rendé 1. 26de Kobbergrunden 4 (15 faldt). September: 29de Schultz's Grund 2. 30te Blaavands Huk 5, Vyl 4 (10 faldt), Horns Rev 3. ; Oktober: Iste Vyl 2, Anholts Knob 1, Schultz's Grund 1. 3dje Schultz's Grund 1. 22de Drogden 1. 23de. Anholts Knob 1. 25de Vyl 2. 28de Vyl 1. 30te. Schultz's Grund 1. November: I1ste Anholt 1 (72 faldt), Schultz's Grund 1. 44. Turdus viscivorus. Misteldrossel. ' Marts: 24de Læsø Rende 1, Skjoldnæs 1. 25de Læsø Rende 1, Drogden 1. April: liste Skjoldnæs 1, Gjedser Rev 1. 45. Turdus pilaris. Sjagger. Maj: 4de Anholts Knob 1. Oktober: 3lte Læsø Trindel 1. November: 4de Læsø Trinde! 1. Ste Vyl 1. '19de Horns At Rev l. December: i1ste Horns Rev 1. 14de Horns Rev 1. 18de. "Læsø Trindel 1 (6 faldt), Kobbergrunden 2. 46. Turdus torqvatus. Ringårossel. Maj: Iste Lodbjerg 1. 47. Turdus merula. Solsort. Februar: 23de Horns Rev 1 2. 25de Vyl 1 & vet., Læsø Trindel 1 2, Læsø Rende 1 å vet. 27de Skjoldnæs 1 2. j Marts: 6te Vyl 1 Ø vet. 1lte Vyl 1 9. "12té Horns Rev 18. 24de Schultz's Grund 1 9, Skjoldnæs 2 (& jun., 2). 2dde Lodbjerg 2 (8 vet. & jun.) (6 faldt), Læsø Rende 1& jun., Kobber- grunden 1 $ vet, Hjelm 2 (3, 9), Vestborg 2 (8, 2), Drogden 1 ?. 28de Æbelø 1 å vet. 2946 Skjoldnæs' 1 & jun. å April: i1ste Gjedser Rev 1 9. 2den Kobbergrunden É DE (é vet. & jun.). 445 (1897.) Oktober: 24de Vyl 2 (& jun., 9): November: liste Anholt 1 å jun. (4 faldt). 3dje Hjelm HØ: Ste Kobbergrunden 1 & jun. December: 17de Schultz's Grund 1 å jun. 48. Sawxicola oenanthe. Stenpikker. April: 26de Kobbergrunden 4 då. Maj: 4de Schultz's Grund 1 å. 6te Lodbjerg 1 92. August: 3lte Stevns 1. September: 2den Lodbjerg 8 (4 åd, 42), Hjelm 12. 20de Anholts Knob 1 2. 49. Praticola rubetra. Bynkefugl. Maj: 4de Schultz's Grund 1 å, Sejrø 1 2. 10de Skjold- næs I 2. 50. Ruticilla phoenicura. Rødstjert. Maj: 4de Anholts Knob 1 &, Schultz's Grund 1-9, Sejrø 1 å. August: 3lte Stevns 2 å. September: 2den Lodbjerg 3 å, Læsø Rende 3 d&. 30te Blaavands Huk 1 9, Vyl 1 å 51. Erithacus rubecula. Rødkjælk. Marts: 25de Drogden 1. 29de Skjoldnæs 1 (6 faldt). April: 1ste Gjedser Rev 14. Yde Hjelm 1. 26de Kobber- grunden 1 (3 faldt). 30te Kobbergrunden 1. September: 2lde Læsø Rende 1. 29de Gjedser Rev 8. 30te Blaavands Huk 4, Vyl 4, Gjedser Rev 4. Oktober: 2den Læsø Rende 1. 52, Muscicapa atricapilla. Broget Fluesnapper. August: 3lte Drogden l. September: 2den Lodbjerg 2. 58, Fringilla coelebs. Bogfinke. Marts: 23de Schultz's Grund 19. 24de Læsø Rende 1 Så Schultz's Grund 1 &. 25de Læsø Trindel 1 &, Læsø Rende 2, 446 (1897.) (&, 2). Gjedser Rev 1 &. 28de Læsø Rende 11 (6 å, 5 9). December: 3dje Horns Rev 1 2. 54. Fringilla montifringilla. Kvæker. Marts: 28de Læsø Rende 1 2. April: 30te Kobbergrunden 1 &. Oktober: 26de Anholts Knob 1 g&. 31te Kobbergrunden 1 å. 55. Chrysomitris spinus. Sisken. Oktober: 24de Læsø Trindel 1 &. 28de Anholts Knob 1 2. November: 1ste Anholts Knob 1 å. 56. Cannabina linota. Irisk. Oktober: 25de Vyl 1 å. 57. Emberiza schoeniclus. Rørspurv. Marts: 29de Stevns 1 2. Oktober: 31te Gjedser Rev 1 É. 58. Emberiza citrinella. Gulspurv. Marts: 29de Stevns 2. Oktober: 24de Læsø Trindel 1. 59. Emberiza nivalis. Snespurv. Februar: 24de Læsø Trindel 19. 25de Anholts Knob 1 2. Marts: Iste Vyl 1 9, Schultz's Grund 1 &. 3dje Læsø Trindel 1 2. 7de Vyl 2 9. 10de Horns Rev 1 ve Oktober: 29de Læsø Trindel 19. 30te Læsø Trindel 19. November: ste Vyl 3 (1 3, 2 9), Horns Rev 2 (å, 2% Anholts Knob 1 29, Anholt 1 & (2 faldt), Drogden 1 9. 6te Skagen 1 2. et Fess EGE E BE ERE EET NE PET PE SER MORE: Aa Oversigt over de Nætter da Fugle ere komne til Fyrene. : (Hver Nat dateret som den følgende Dag.) : Øde Januar. Læsø Rende; Ø.8. Ø., rebet Merssejlskuling, Snebyger ; Kl. 5 Nat fløj en Gaas mod Fyret og faldt i Vandet. (1897.) 26de Januar. Horns Rev; V., Snebyger; 3 Lærker fløj om Fyret sidst paa Natten; ved Morgen fløj de mod Ø. 3lte Januar. Drogden; N.Ø., laber Bramsejlskuling, skyet, Isdrift; hele Natten saaes Ænder flyvende Ø.; Kl. 10/2 Aften, den 30te, fløj to mod Fyret og faldt, den ene i Vandet, den anden, en Toppet Skallesluger, paa Dækket. Mergus serrator”) 1. 6te Februar. Horns Rev; Ø.S.Ø., skyet; flere Flokke Ænder hørtes om " Natten flyvende S.V. 10de Februar. Vyl; V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, Dis; enkelte Lærker om Fyret. l5de Februar. Skagen; en Graastrubet Lappedykker faldt. Podicipes griseigena 1. 18de Februar. Læsø Rende; V.S.V., Bramsejlskuling, Taage; nogle Smaa- fugle, vist Lærker, om Fyret ved Morgen. 19de Februar. Lodbjerg; S.V., Bramsejlskuling; en Lærke ved Fyret. 2lde Februar. Vyl; S.S.V., Merssejlskuling, Taage og Tykning; en Del Lærker om Fyret. Læsø Rende; 3. V., Merssejlskuling, Taage; flere Lærker kredsede om Fyret ved Morgen. FASTE BE genere RER, ") Med systematisk Navn opføres de Fugle, der ere indsendte til Museet. Naar kun Prøver ere sendte, er Tallet paa de faldne vedføjet efter ) Fyrmestrenes Oplysninger (se Anm. p. 438). 448 (1897.) 22de Februar. Skagen; N.N.V., Merssejlskuling, overtrukket; en Stær ved Fyret. Anholt; N.V., Merssejlskuling; 1 Stær faldt (ikke ind- sendt). (Sturnus vulgaris. Anholt 1.) 23de Februar. Vyl; V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Lærker og Stære og to Krager om Fyret. Horns Rev; V., overtrukket; enkelte Lærker og Drosler tilstede; en Lærke og en Solsort faldt. Fornæs; V., flov Kuling, Taage; enkelte Stære ved Ruderne. Vestborg; V., Merssejlskuling; enkelte Stære om Fyret. Drogden; vestlig Vind, stærk Taage; mange Lærker og Stære om Fyret: flere faldt overbord, 5 Lærker paa Dækket. Gjedser; V., Tykning; 1 Stær faldt. Alauda arvensis. Horns Rev 1. Drogden 5. Sturnus vulgaris. Gjedser 1. Turdus merula. Horns Rev 1. 24de Februar. Fy; Vv. Bramsejlskuling, skyet; en Del Stære om Fyret; enkelte faldt i Vandet. Horns Rev; V., skyet; enkelte Lærker af og til ved Fyret. Læsø Trindel; V., Bramsejlskuling, overtrukket; 1 Snespurv faldt. Læsø Rende; V.N.V., Bramsejlskuling, over- trukket; Lærker og Stære ved Fyret hele Natten; 1 Lærke faldt. Kobbergrunden; V., Bramsejlskuling, overtrukket; mange Smaå- nm fugle om Fyret; 7 Lærker faldt paa Dækket, andre i Søen. Anholts Knob; V., Merssejlskuling, diset; en Del Smaafugle tilstede; 10 Lærker og 1 Stær- faldt paa Dækket, andre i Vandet. Fornæs; S.V,, flov Kuling; enkelte Stære ved Ruderne. Thunø; vestlig Merssejlskuling, diset; 1 Stær faldt. Sejrø; S.S.V., Tykning; en Del Lærker og Stære om Fyret, ingen faldne. Vestborg; vestlig Bramsejlskuling ; enkelte Stære ved Ruderne. Nakkehoved; S-V- Regntaage; flere Lærker og Stære. kredsede om Fyret. Skjoldnes EG BSA sl glas ER RE RE EPE EN tret danes ag FU SER SF ERE EEN Fe TT Le 449 (1897.) V., Merssejlskuling; store Flokke af Stære ved Ruderne; 1 Lærke, 6 Stære faldt. Gjedser; V.N.V., diset; 1 Lærke faldt. Alauda arvensis. Læsø Rende 1. Kobbergrunden 7. Anholts Knob 10. Skjoldnæs 1. Gjedser 1. Sturnus vulgaris. Anholts Knob 1. Thunø 1. Skjoldnæs 1; 6 faldt. Emberiza nivalis. Læsø Trindel 1. 25de Februar. Vyl; S.V., Bramsejlskuling, skyet; enkelte Lærker og Stære om Fyret; 2 Stære, 1 Solsort faldt. "Horns Rev; V.S.V., over- trukket; 1 Lærke faldt, ikke andre seté. Læsø Trindel; S.V., laber Bramsejlskuling, Regn; 5 Lærker, 1 Solsort faldt. Læsø Rende; V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, tildels Regn; hele Natten var der Fugle om Fyret, mest Lærker; en Mængde fløj imod og faldt overbord, da Vinden var tværs; paa Dækket faldt 13 Lærker og 1 Solsort.. Kobbergrunden; S.V., Merssejlskuling, overtrukket; en Del Smaafugle om Fyret; en Præstekrave og 12 Lærker faldt. Ænholts Knob; S.V., Merssejlskuling, Taage; nogle Smaafugle ved Fyret, 6 faldt. Anholt; S.S. V., trerebet Merssejls- kuling; 11 Lærker faldt (ikke indsendte). Fornæs; S.V., Taage; enkelte Stære ved Ruderne. Sejrø; S.V., Tykning, Regn; Lærker og Stære om Fyret i større Tal; 5 Lærker, 1 Stær faldne (ikke indsendte). Vestborg; V.S.V., Bramsejlskuling; enkelte Stære paa Ruderne, 1 faldt (ikke indsendt). Nakkehoved; S.V., diset; flere Lærker og Stære tilstede; 1 Lærke faldt. Drogden; vestlig Vind, Taage; mange Lærker og Stære mod Fyrlygten; 7 Lærker faldt. Stevns; V.S.V. Taage; 5 Lærker, 3 Stære faldt. Hov; V.S.V., rebet Merssejlskuling, diset; 1 Stær faldt. Æbelø; S.V., Taage; 2 Lærker og 1 Stær faldt. Skjoldnæs; V.S.V., Merssejlskuling ; 3 Stære faldt. Christiansø; V:, Taage; enkelte Smaafugle om Fyret; 1 Lærke faldt. Gjedser; V.S. V., diset;12 Lærker faldt. Ægialitis hiaticula. Kobbergrunden 1. Alauda arvensis Horns Rev 1. Læsø Trindel 1; 5 faldt. Læsø Rende 13. Kobbergrunden 12. Anholts Knob 4. (Anholt 29 Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1898. 450 (1897.) 11.) (Sejrø 5.) Nakkehoved 1. Drogden 7. Stevns 5. Æbelø 2, Christiansø 1. Gjedser 2. Sturnus vulgaris. Vyl 2. Anholts Knob 1. (Sejrø 1.) (Vest- borg 1.) Stevns 3. Hov 1. Æbelø 1. Skjoldnæs 1; 3 faldt. Turdus merula. Vyl 1. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 1. Emberiza nivalis. Anholts Knob 1. å 26de Februar. Kobbergrunden; V., Bramsejlskuling, overtrukket; 2 Lærker faldt. Ænholis Knob; V.S.V., Merssejlskuling, overtrukket, diset; 1 Lærke faldt. Schuliz”s Grund; S.V., Merssejlskuling, over= " trukket, diset; flere Smaafugle ved Fyret hele Natten; 2 Lærker faldt. Fornæs; vestlig frisk Kuling, diset; 1 Vibe faldt (ikke indsendt). Thunø; V.S.V., Merssejlskuling, Taage; 1 Stær faldt. Vestborg; V.; enkelte Stære ved Ruderne. Romsø; V.S.V., Storm, Regn; mange Lærker og Stære tilstede; 3 Lærker faldt. Omø; V., Tykning; 1 Lærke og 1 Stær faldt. Skjoldnæs; V.S.V., Storm; 1 Lærke faldt. Alauda arvensis. Kobbergrunden 2. Anholts Knob 1. Schultz's Grund 2. Romsøl; 3 faldt. Omø 1. Skjoldnæs 1. Sturnus vulgaris. Thunø 1. Omø 1. 27de Februar. Vyl; V.S.V., rebet Merssejlskuling, overtrukket; enkelte Lærker ; og nogle Hjejler om Fyret. Læsø Trindel; V., rebet Merssejlskuling, overtrukket; 4 Lærker faldt. Læsø Rende; V S.V., Bramsejlskuling, n skyet; 1 Lærke faldt, ikke andre sete. Anholis Knob; V-S.V- Merssejlskuling, overtrukket, Taage; enkelte Fugle om Fyret; 1 nn Lærke faldt. Schultz's Grund; V.S.V., Merssejlskuling, skyet diset; 1 Stær fandtes død. Fornæs; vestlig Kuling, diset; enkelte Stære ved Fyret. Hjelm; V.S.V., trerebet Merssejlskuling, Tykning; a 1 Lærke faldt. Vestborg; vestlig Merssejlskuling; enkelte Lærke og Stære paa Ruderne; 5 faldt. Nakkehoved; S.V., frisk Ku Regntykning; 3 Lærker faldt. Omø; V., flov Kuling, Tykning må DR Reg aipeD SØN dj 451 (1897.) Stære faldt (ikke indsendte). Skjoldnæs; V.S.V., Merssejlskuling ; 3 Stære, 1 Solsort faldt. Alauda arvensis. Læsø Trindel 1; 4 faldt. Læsø Rende 1. Anholts Knob 1. Hjelm 1. Vestborg 2. Nakkehoved 3. Sturnus vulgaris. Schultz's Grund 1. Vestborg 3. (Omø 3.) (Skjoldnæs 3.) Turdus merula. Skjoldnæs 1. 28de Februar. Blaavands Huk; V., flov Kuling, diset; mange Stære ved Fyret; 1 faldt. Drogden; vestlig Bramsejlskuling, diset; flere Lærker om Fyret; 1 faldt paa Dækket, andre i Vandet. Alauda arvensis. Drogden 1. Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 1. lste Marts. Blaavands Huk; S.Ø. og S.S.Ø., frisk Kuling, diset; mange Stære om Fyret; 1 faldt. Vyl; S.S.Ø., Bramsejlskuling, skyet; en Del Viber og Lærker om Fyret; 1 Lærke og 1 Snespurv faldt. Horns Rev; S.S.Ø., skyet; omtrent 30 Fugle ved Fyret, mest Lærker, enkelte Stære; 3 Lærker faldt. Schultz's Grund; S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; flere Smaafugle kredsede om Fyret; 3 faldt paa Dækket, andre i Vandet. Alauda arvensis. Vyl 1. Horns Rev 3. Schultz's Grund 2. Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 1. Emberiza nivalis. Vyl 1. Schultz's Grund 1. 2den Marts. Læsø Trindel; S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket ; Lærke faldt. Drogden; S.V., laber Kuling, Taage; flere Smaafugle ved Fyret; 1 Stær faldt. Alauda arvensis. Læsø Trindel 1. i Sturnus vulgaris. Drogden 1. Sdje Marts. ' Læsø Trindel; 3.Ø., laber Bramsejlskuling , Taage; 1 Sne- 29% 452 (1897.) spurv faldt. Læsø Rende; S., laber Bramsejlskuling, overtrukket; flere Smaafugle ved Fyret; 1 Lærke faldt. Anholts Knob; stille, Taage; 1 Lærke og 1 Stær fandtes døde. Alauda arvensis. Læsø Rende 1. Anholts Knob 1. Sturnus vulgaris. Anholts Knob 1. Emberiza nivalis. Læsø Trindel 1. åde Marts. Læsø Trindel; S.Ø., Merssejlskuling, Regn og Sne; 1 Lom- vie faldt. Uria troile 1. 5te Marts. Læsø Trindel; S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; 1 Lærke og 1 Stær faldt. Kobbergrunden ; S.S.Ø., Bramsejlskuling, skyet; 1 Lærke faldt. Alauda arvensis. Læsø Trindel 1. Kobbergrunden 1. Sturnus vulgaris. Læsø Trindel 1. EET EET RE EET NE EET RENE 6te Marts. ie Vyl; S., Bramsejlskuling, skyet; forskjellige Fugle om Fyret; i 4 faldt. Horns Rev; $., skyet; omtrent 70 Fugle om Fyret kort før Dag, mest Stære, nogle Viber; 4 Fugle faldt. Læsø Trindel; S., laber Bramsejlskuling, overtrukket; 3 Lærker faldt. Læsø É Bende; S.S.Ø., Bramsejlskuling , overtrukket; en Del Fugle mm Fyret; 1 Lærke faldt. Kobbergrunden ; S.Ø., laber Kuling, Regn og Sne; 2 Lærker faldt. Hjelm; S. ø,, Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 2 Lærker faldt. Sejrø; stille, Regndis; 4 Lærker faldt (ikke indsendte). Omø; N.Ø., Bramsejlskuling, Sne; flere Stære ved Ruderne. Ægialitis hiaticula. Vyl 1. Tringa alpina. Horns Rev 1. HE Alauda arvensis. Vyl 1. Horns Rev 1. Læsø Trindel H 3 faldt. Læsø Rende 1. Kobbergrunden 2, Hjelm 2. (Sejrø i BESES NERE FE TEE ES re SSG ESS GENRS ST EA FRE, SARKE NSSS RES ANER Sdr JN E TÅ SVEA Ur Sr Eat Sv BE gr — 453 (1897.) Sturnus vulgaris. Vyl 1. Horns Rev 2. Turdus merula. Vyl 1. Yde Marts. Vyl; N.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; mange Fugle om Fyret; 4 faldt. Horns Rev; N.Ø., overtrukket; omtrent 60 Lærker og Stære om Fyret; 2 Lærker faldt; de andre fløj mod Ø. ved Daggry. Læsø Trindel; N.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; 1 i Lærke faldt. Kobbergrunden; Ø., laber Kuling, overtrukket; 1 Lærke faldt. Sejrø; N.Ø., Sne; 1 Lærke og 1 Stær faldt (ikke indsendte). Alauda arvensis. Vyl 2. Horns Rev 2. Læsø Trindel di "Kobbergrunden 1. (Sejrø 1.) (Sturnus vulgaris. Sejrø 1.) Emberiza nivalis. Vyl 2. 8de Marts. Drogden ; østlig stiv Kuling, Snefog; 1 Stær faldt. Sturnus vulgaris 1. 9de Marts. : Sejrø; N.Ø., Sne; 1 Lærke, 2 Stære faldt (ikke indsendte). da (Alauda arvensis 1.) (Sturnus vulgaris 2.) Horns Rev; S.S.Ø., skyet; omtrent 10 Smaafugle om Fyret; 1 Snespurv faldt. Hjelm; S.Ø., Merssejlskuling, Taage; 1 Stær faldt, Sturnus vulgaris. Hjelm 1. Emberiza nivalis. Horns Rev 1. j É. ; 10de Marts. E Ilte Marts. ; Vyl; S.Ø., Merssejlskuling, overtrukket; enkelte Fugle om Fyret; 1 Lærke og 1 Solsort faldt. — Kobbergrunden; Ø.5.9, 454 (1897.) laber Bramsejlskuling, overtrukket, Sne; 1 Lærke faldt. Æbelø; S.Ø., Sne; 1 Stær ved Ruderne. Alauda arvensis. Vyl 1. Kobbergrunden 1. Turdus merula. Vyl 1. EST ESSEN SEE FS SETE RE 12te Marts. Horns Rev; S.Ø., Taage; omtrent 30 Fugle, Lærker, Stære, " Solsorter og Viber, om Fyret; 1 Solsort faldt. Drogden; østlig laber Bramsejlskuling, Snefog; 1 Stær faldt. | Sturnus vulgaris. Drogden 1. : | Turdus merula. Horns Rev 1. SAR 13de Marts. Omø; Ø., flov Kuling, overtrukket; 1 Drossel faldt (ikke ind- sendt). 15de Marts. ' Vyl; S.Ø., torebet Merssejlskuling, skyet; enkelte Stære og SØ Lærker ved Fyret. EB 17de Marts. Horns Rev; S., Regn; enkelte Smaafugle ved Fyret; 1 Ryle faldt. Tringa alpina 1. 18de Marts. j Vyl; S., Merssejlskuling, Regntykning ; en Del Lærker og Stære ved Fyret. Horns Rev; 8., Regn; omtrent 30 Lærker om” Fyret. Skagen; S.S.Ø., Merssejlskuling, Taage; flere Finker ved Ruderne… 20de Marts. Vyl; V.N.V., Bramsejlskuling, Taage; Flokke af Lærker, Stære og andre ved Fyret. Skagen; N.N. V., Bramsejlskuling, overtrukket; l Stær ved Ruderne. K obbergrunden; N., laber Bramsejlskulie skyet; 1 Lærke faldt. ÅAlauda arvensis. Kobbergrunden 1. VRE ER Fee RAR Es EET EET EEN EDER EEN EET er mr eee Så are ne ea DE Tr RE Fa NE FSEA SER ER AGERE ag (1897,) 2lde Marts. Hjelm; N.Ø., Bramsejlskuling, skyet; 1 Stær faldt. Sturnus vulgaris 1. 22de Marts. Horns Rev; S.S.Ø., skyet; omtrent 40 Stære kredsede om Fyret; ingen faldt. 23de Marts. "Hanstholm; sydlig Merssejlskuling; en Del Hjejler og Strand- skader om Fyret; 1 Hjejle faldt (ikke indsendt). Schultz's Grund; S.Ø., torebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn; en Bogfinke fandtes død. Gjedser; S.Ø., overtrukket, Regn; 1 Lærke faldt. Alauda arvensis. Gjedser mi Fringilla coelebs. Schultz's Grund 1. 24de Marts. Bovbjerg; N.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Tykning ; 1 Skovsneppe faldt. Læsø Rende; N.N. V., Bramsejlskuling, Taage; 1 Misteldrossel og 1 Bogfinke faldt omtrent Kl. 10 Aften, den 23de. Hesselø; V., Merssejlskuling, diset; en Del Stære om Fyret. Schultz's Grund; S.V., Merssejlskuling, overtrukket, Regn; enkelte Smaafugle ved Fyret hele Natten; 3 faldt. Skjoldnæs; V.N.V. Merssejlskuling, skyet; 5 Fugle faldt. Scolopax rusticula. Bovbjerg 1. Sturnus vulgaris. Schultz's Grund 1. Skjoldnæs Kk Turdus musicus. Skjoldnæs 1. Turdus viscivorus. Læsø Rende 1. Skjoldnæs 1. Turdus merula.. Schultz's Grund 1. Skjoldnæs 2. Fringilla coelebs. Læsø Rende 1. Schultz's Grund 1. ? 25de Marts. Lodbjerg; S.V., torebet Merssejlskuling, dels Taage, Regn; 10 Fugle faldt (4 indsendte). Hanstholm; V.S.V., rebet Merssejlskuling; en Del Stære, Solsorter og andre om Taarnet ; dels 456 1897. ) ei faldt (ikke indsendte). Skagen; V.N.V., Bramsejlskuling, Regnbyger, diset; flere Smaafugle ved Fyret; 1 Vandrixe. faldt. Læsø Trindel; S.V., laber Bramsejlskuling, Regn, Taage; flere Smaafugle fløj om Fyret; 1 Bogfinke faldt. Læsø Rende; V.S.V., laber Bramsejlskuling, Regn; en Mængde Fugle om Fyret, deri- blåndt Hjejler; 5 Fugle faldt. Kobbergrunden; V.S.V., Bram- sejlskuling, Regn; forskjellige Fugle af og til ved Fyret; 3 faldt. Anholis Knob; S.V., Bramsejlskuling, Taage; 3 Fugle fandtes døde. Hjelm; V., torebet Merssejlskuling, Regntykning; 3 Fugle i faldt. Vestborg; vestlig Merssejlskuling; enkelte Stære og Sol- sorter paa Ruderne; 3 faldt. Drogden; V.S. V., Bramsejlskuling, Regntykning; mange Smaafugle om Fyret; 10 faldt. Æbelø; S.V., Regn; 3 Stære ved Ruderne. Skjoldnæs; V., Storm; 1 Stær og 1 Drossel ved Fyret. Gjedser Bev; V., rebet Merssejlskuling, "Regn og Sne; flere Fugle om Fyret; en Del faldt i Vandet, 10 påa Dækket. Anser torqvatus. Læsø Rende 1. Oedemia nigra. Lodbjerg 1. Ballus agvaticus. Skagen 1. Scolopax rusticula. Kobbergrunden 1. Alauda arvensis. Drogden 1. Nuka Sturnus vulgaris. Lodbjerg 1; 3 faldt. Anholts Knob 2. Hjelm 1. Vestborg 1. Drogden 1. Gjedser Rev 1. Turdus iliacus. Drogden i. Gjedser Rev 2. Turdus musicus. Kobbergrunden 1. Anholts Knob 1. Drogden 4. Gjedser Rev 6. Turdus viscivorus. Læsø Rende 1. Drogden 1. Turdus merula. Lodbjerg 2; 6 faldt. Læsø Rende 1. Kobber grunden 1. Hjelm 2. Vestborg 2. Drogden 1. Erithacus rubecula. Drogden 1. Fringilla coelebs. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 2. Gjedser Rev 1. 26de Marts. Horns Rev; V., skyet; kun enkelte Stære om Fyret; 1 an ed vre JE ETERN ALE 457 (1897.) Hanstholm; S.V., rebet Merssejlskuling; en Mængde Stære og Solsorter ved Fyret. Skagen; N.N.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket ; 1 Sortand faldt. Kobbergrunden; N., Bramsejlskuling; 1 Stær faldt. - i Oedemia nigra. Skagen 1. Sturnus vulgaris. Horns Rev 1. Kobbergrunden 1. 27de Marts. Vyl; S.V., Merssejlskuling, regnbyget; en Del Smaafugle ved Fyret; 2 faldt. Lodbjerg; N.Ø., trerebet Merssejlskuling; mange Stære ved Fyret. Schultz's Grund; V.N.V., laber Kuling, over- trukket, Taage; 4 Sangdrosler faldt. Gjedser; S.Ø., diset, Regn; … flere Stære om Fyret; 1 faldt. .Gjedser Rev; 1 Lærke faldt. Alauda arvensis. Gjedser Rev 1. Sturnus vulgaris. Vyl 1. Gjedser 1. Turdus musicus. Vyl 1. Schultz's Grund 4. 28de Marts. Horns Rev; S.S.Ø., Taage; enkelte Smaafugle om Fyret. Læsø Rende; N.N.Ø., Bramsejlskuling, Regn; en Mængde Stære, Drosler og Finker ved Fyret; 13 Fugle faldt; da det blev Dag, kom omtrent 20 Bogfinker frem fra forskjellige Kroge og fløj bort. Drogden; V.S.V., Bramsejlskuling, Regn; en Del Fugle tilstede ; 2 faldt. Omø; S.Ø., Merssejlskuling, Regn; flere Stære ved Ruderne. Æbelø; S.S.Ø., diset; 4 Stære ved Ruderne, 1 Solsort faldt. Hammershus; V.N.V., laber Bramsejlskuling , Regn .0g Taage; 1 Skovsneppe faldt Kl. 3 Fm. Rallus aqvaticus. Drogden 1. Scolopax rusticula. Drogden 1. Hammershus 3. Sturnus vulgaris. Læsø Rende 1. Turdus merula. Æbelø 1. Fringilla coelebs. Læsø Rende 11. Fringilla montifringilla… Læsø Rende 1. 29de Marts. Vyl; V.S. V., Bramsejlskuling, Dis; enkelte Smaafugle ved 458 1897. mi Lodbjerg; S.V., rebet Merssejlskuling, Regn; 1 Skeand og 1 Sangdrossel faldt. Drogden; S., laber Bramsejlskuling, Regn- byger; 2 Sangdrosler faldt. Stevns; S:S.Ø., Regntykning; 33 Fugle faldt. Skjoldnæs; S.S.Ø., klosrebet Merssejlskuling; en Mængde Drosler og andre ved Fyret; 20 Fugle faldt. Anas clypeata. Lodbjerg 1. Tringa alpina. Skjoldnæs 1. Seolopax rusticula. Stevns 1. Skjoldnæs 1. AÅlauda arvensis. Stevns 1. Turdus musicus. Lodbjerg 1. Drogden 2. Stevns 5; 28 faldt. Skjoldnæs 1; 11 faldt. Turdus merula. Skjoldnæs 1. Erithacus rubecula. Skjoldnæs 1; 6 faldt. Emberiza schoeniclus. Stevns 1. Emberiza citrinella. Stevns 2. 3lte Marts. Hammershus; N.Ø., laber Bramsejlskuling, Taage, Sne; en Mængde smaa Fugle ved Ruderne. Iste April. Hanstholm; V., laber Bramsejlskuling; Stære og Solsorter om Fyret. Skagen; V., Bramsejlskuling, skyet; nogle Stære ved E Fyret. Skjoldnæs; V.N. V., laber Kuling; 1 Misteldrossel: faldt. i | Gjedser Rev; omløbende Vind, Regn og Sne; en Mængde F uge om Fyret; en stor Del faldt i Vandet, 42 paa Dækket. Scolopax rusticula. Gjedser Rev 1. Columba palumbus. Gjedser Rev 1. Alauda arvensis. Gjedser Rev 10. Sturnus vulgaris. Gjedser Rev 1. Turdus musicus. Gjedser Rev 13. Turdus viscivorus. Skjoldnæs 1. Gjedser Rev 1. Turdus merula. Gjedser Rev 1. Erithacus rubecula. Gjedser Rev 14. NE ES ene] Baden Fe eos are MES SR EEN SENSE KO SKE Sen lg 459 (1897.) 2den April. Skagen; N.Ø., laber Kuling, overtrukket; flere Smaafugle ved Fyret hele Natten. Læsø Trindel; N.Ø., laber Kuling, overtrukket ; flere Smaafugle om Fyret; 1 Lærke faldt. Købbergrunden; N.Ø., laber Kuling, overtrukket; flere Fugle tilstede; 3 faldt. Alauda arvensis. Læsø Trindel 1. Kobbergrunden 1. Turdus merula. Kobbergrunden 2. 3dje April. Skagen; N.Ø., laber Kuling, skyet; enkelte Fuglekonger ved Fyret. åde April. Skagen; Ø., Bramsejlskuling, skyet; 2 Lærker ved Fyret. " Drogden; Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; mange Fugle ved Fyret, Lærker, Rødkjælke og andre; 1 Lærke faldt. AÅlauda arvensis. Drogden 1. 6te April. Hanstholm; nordlig Bramsejlskuling; Hjejler, Stære og Rød- kjælke om Fyret; nogle faldt (ingen indsendte). 8de April. Vyl; Ø., Bramsejlskuling, skyet; enkelte Smaafugle om Fyret. … Skagen; Ø., laber Kuling, skyet; 1 Stær og mange Fuglekonger ved Fyret. 9de April. Vyl; S.S.V., laber Kuling, Regnbyger; enkelte Smaafugle om Fyret. Hjelm; S.Ø., Bramsejlskuling, Regn; 1 Rødkjælk faldt. Erithacus rubecula. Hjelm 1. Ilte April. Lappegrunden; S.S.Ø., laber Kuling, diset; flere Smaafugle om Fyret, 460 (1897.) 12te April. Vyl; Ø.N.Ø., laber Kuling, overtrukket, Taage; enkelte Smaa- fugle om Fyret. Horns Rev; stille, skyet; 1 Lærke og 1 Stær en Tid om Fyret. Hammershus; Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, over- trukket, diset; 6 Fuglekonger paa Ruderne. låde April. Horns Rev; S.S.Ø., skyet; enkelte Smaafugle om Fyret. 15de April. Skagen; V., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; 1 Stær, 1 Fuglekonge og 1 Rødkjælk ved Ruderne. 22de April. Læsø Rende; V.N.V., laber Kuling, klart; 1 Sangdrossel faldt. Turdus musicus 1. 26de April. Kobbergrunden; S. Ø., laber Kuling, af og til BE en Del Fugle om Fyret; 25 Fugle faldt. Anholi; S.S.Ø., Merssejlskuling ; å 42 Drosler og 2 Snepper faldt (ingen indsendte). Limnocryptes gallinula. Kobbergrunden 1. Sylvia curruca. Kobbergrunden 1. Phyllopseustes trochilus. Kobbergrunden 1. Turdus musicus. Kobbergrunden 4; 15 faldt. Saxicola oenanthe. Kobbergrunden 4, Erithacus rubecula. Kobbergrunden 1; 3 faldt. 29de April. Læsø Trindel; S.S. V., laber Besininkue. overrakte; flere Smaafugle om Fyret. Anholis Knob; stille, Taage; 1 Eng- Piber fandtes død. Drogden; sydlig laber Kuling, Tage; ere Smaafugle ved Skibet. i Anthus pratensis. Anholts Knob 1. FEER Dr Se SE SR: Nr Nru. SÆT Øl Sa SES, (1897.) 30te April. Kobbergrunden; S., laber Kuling, diset; flere Smaafugle ved Skibet; 4 faldt. Hammershus; S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, E Regn; 10 Spover i Flok flyvende N.; en af dem faldt. VA Numenius arqvatus.. Hammershus 1. " Anthus pratensis.. Kobbergrunden 2. Erithacus rubecula. Kobbergrunden 1. Fringilla montifringilla. Kobbergrunden 1. lste Maj. Lodbjerg; S.V., Bramsejlskuling, senere N., Regn; kun faa Fugle; 2 faldt. ÆAnholts Knob; stille, Taage; 1 Løvsanger fandtes død. Vestborg; V., laber Kuling; flere Smaafugle ved Ruderne. Drogden; sydlig laber Bramsejlskuling, Taage; en And og en Del Smaafugle ved Skibet; flere faldt overbord, 1 Gjerdesanger paa g Pækket. Skjoldnæs; sydlig Bramsejlskuling, Regnbyger; 1 Siv- Sanger faldt. Tringa alpina. Lodbjerg 1. Sylvia curruca. Drogden 1. Åcrocephalus phragmitis. Skjoldnæs 1. Phyllopseustes trochilus. Anholts Knob 1. Turdus torqvatus. Lodbjerg 1. ES Se ms et DI me seg re rear free Abe) 2 NERE SK DÅ SNEEN SS AE LES Sa ORD FOSS ns NERE SEE ENES, SOREN HERRE n 3dje Maj. M Læsø Trindel; S.V., laber Kuling og stille; flere Smaafugle om Fyret. åde Maj. Skagen; V., Bramsejlskuling, Regn og Dis; 1 Rørvagtel faldt. Anholis Knob; V., laber Bramsejlskuling, overtrukket ; flere Smaa- fugle om Fyret; 2 faldt paa Dækket, nogle i Vandet. Schuliz's Grund; V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; flere Smaafugle tilstede; 3 faldt. Sejrø; N.V., Regndis; 4 Smaafugle faldt. Vesti- borg; V., laber Bramsejlskuling; enkelte Smaafugle ved Ruderne. Skjoldnæs; N.V., laber Bramsejlskuling; en Del smaa Fugle ved Ruderne. é 462 (1897.) Porzana maruetta. Skagen 1. Limnocryptes gallinula. Sejrø 1. i Sylvia cinerea. Sejrø 1. i Turdus pilaris. Anholts Knob 1. | i Sazicola oenanthe. Schultz's Grund 1. i Praticola rubetra. Schultz's Grund 1. Sejrø 1. Ruticilla phoenicura. Anholts Knob 1. Schultz's Grund 1. Sejrø 1. faldt, ikke andre sete. Skagen; S.S.V., laber Kuling, Regn og i Dis; flere Smaafugle ved Fyret. Hesselø; sydlig flov Kuling, L. Regntykning; nogle Smaafugle paa Ruderne; en Flok Spover trak N. ARNE oEN oenanthe. Lodbjerg 25 10de Maj. ' x | 6te Maj ; Lodbjerg; S.V. til N.V., laber Kuling, Dis; 1 Stenpikker Skjoldnæs; N.V., rebet Merssejlskuling, Regnbyger; 2 Fugle ” å faldt. Sylvia cinerea 1. É Praticola rubetra 1. | 22de Maj. H Gjedser; østlig Vind, Tykning; en Mængde smaa Fugle om i Fyret; 1 Sivsanger faldt. i Åcrocephalus phragmitis 1. 23de Maj. Skjoldnæs; Ø.N.Ø., laber Bramsejlskuling, Regn; 1 Tor: sanger og 1 Havesanger faldt. | Sylvia cinerea, Skjoldnæs 1. Sylvia hortensis. Skjoldnæs 1. åde Juni. Drogden; stille, Taage; flere Smaafugle ved Fyret. 7de August. Lodbjerg; S.V., laber Bramsejlskuling, lidt Regn; 1 Mader 463 (1897.) klire faldt. Skjoldnæs; V., laber Kuling; 1 Havesanger faldt under en Regnbyge. Actitis hypoleuca. Lodbjerg 1. Sylvia hortensis. Skjoldnæs 1. 8åde August. ' Lodbjerg; 3.S.V., laber Bramsejlskuling; 1 Sivsanger faldt. Acrocephalus phragmitis 1. 25de August. i Læsø Rende; V. til S., laber Kuling, klart; Kl. 2,30 Fm. —… fløj en And mod Fyret og faldt i Vandet. 26de August. Vyl; Ø.S.Ø., laber Bramsejlskuling, Regnbyger; mange smaa Fugle om Fyret, ingen faldne. Læsø Trindel; S.S.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Fugle om Fyret; flere faldt i E Vandet. 28de August. Lodbjerg; S.Ø. til S. V., Bramsejlskuling, Dis; 1 Rørvagtel faldt. Drogden; sydlig laber Kuling, let skyet; en Del smaa Fugle om Fyret. Porzana maruetta. Lodbjerg 1. 29de August. Lodbjerg; stille, Dis; 1 Krikand faldt. Skagen; S., Regn og Dis; enkelte Smaafugle en kort Tid ved Fyret. Anholis Knob; 8.8.9, Bramsejlskuling, skyet; 1 Løvsanger fandtes død. Ånas crecca. Lodbjerg 1. Phyllopseustes trochilus. Anholts Knob 1. 3lte August. i Drogden; S.V., laber Kuling, Regnbyger; mange Smaafugle om Fyret; 3 faldt. Stevns; S.V., Tykning; 5 Fugle faldt. | Åcrocephalus arundinaceus. Stevns 1. Phlyllopseustes trochilus. Drogden 2. Stevns 1. 464 (1897.) Sawicola oenanthe. Stevns 1. Ruticilla phoenicura. Stevns 2. Muscicapa atricapilla. Drogden 1. 2den September. Lodbjerg; S., laber Bramsejlskuling, Dis og lidt Regn; 20 Fugle faldt. Hanstholm; S.S.V., laber Bramsejlskuling; en stor Mængde Smaafugle om Fyret; en Del faldt (ingen indsendte). Hirtshals; S.S.V., Bramsejlskuling; 1 Vendehals faldt. Læsø Rende; V., Bramsejlskuling, overtrukket; 3 Rødstjerter . faldt. É Hjelm; S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 3 Smaafugle faldt. Iyna torqvilla. Lodbjerg 1. Hirtshals 1. Hirundo riparia. Hjelm 1. Sylvia curruca. Hjelm 1. Sylvia cinerea. Lodbjerg 3. Phyllopseustes trochilus. Lodbjerg 3. Sawicola oenanthe. Lodbjerg 8. Hjelm 1. Ruticilla phoenicura. Lodbjerg 3... Læsø Rende 3. Muscicapa atricapilla. Lodbjerg 2. åde September. Stevns; S.V., diset; 1 Havesanger faldt. Sylvia hortensis 1. 6te. September. Vyl; Ø.N.Ø., Bramsejlskuling, Regnbyger; enkelte smaa Fugle i: om Fyret. Hanstholm; V., laber. Bramsejlskuling; en Mængde | Smaafugle om Fyret fra Midnat til Dag; nogle faldt (ingen ind- DE sendte). 7de September. Skagen; N.V. » Bramsejlskuling, Regnbyger; flere Sm: É er om Fyret hele Natten. Stevns; V., klart; 1 Hjejle faldt. Charadrius pluvialis. Stevns 1. RENEE DERE REESE RE STE NS REnejy, mr er: 465 (1897.) 16de September. Hammershus; stille, diset; 1 Blaamejse faldt. Parus coeruleus 1. 20de September. Anholis Knob; S.Ø., laber Kuling, diset; enkelte Smaafugle om Fyret; 1 Stenpikker faldt. Sazicola oenanthe 1. 2lde September. Skagen; V.S.V., laber Kuling, overtrukket; enkelte Fugle- konger og flere andre Smaafugle ved Ruderne. Læsø Rende; vest- lig Bramseéjlskuling, Regnbyger; 1 Rødkjælk faldt Kl. 5 Fm., ikke andre sete. Erithacus rubecula. Læsø Rende 1. 24de September. Læsø Trindel; V.S.V, Merssejlskuling, Regnbyger; 2 Enkelte Bekkasiner faldt. Limnocryptes gallinula 2. 29de September. Øg Hanstholm; S.Ø., Merssejlskuling; mange Drosler, Hjejler og a …Gjæs om Fyret; nogle faldt (ingen indsendte). Schultz's Grund; S,Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; 2 Sangdrosler faldt. Gjedser Rev; Ø.S.Ø., laber Kuling, overtrukket; enkelte Fugle ved Fyret; 3 Rødkjælke faldt. Turdus musicus. Schultz's Grund 2. Erithacus rubecula. Gjedser Rev 3. 30te September. Blaavands Huk; S.Ø., stiv Kuling, diset; mange Fugle ved Ruderne; 16 fandtes døde. Vyl; S.Ø., Merssejlskuling, overtruk- ket; en Del Smaafugle om Fyret; 17 faldt. Horns Rev; S.S.Ø., Overtrukket; omtrent 10 Fugle ved Fyret; 3 Drosler faldt. Bov- bjerg; S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, ene en stor Vidensk, SA fra den naturh. Foren. 1898. 466 (1897.) Mængde Drosler trak forbi i Løbet af Natten. Drogden; østlig Bramsejlskuling, overtrukket; nogle smaa Fugle om Fyret. Gjedser; Ø.S. Ø., overtrukket, sigtbart; 1 Fuglekonge faldt, ikke andre sete. Gjedser Rev; Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; kun enkelte Fugle om Fyret; 4 Rødkjælke faldt. Limnocryptes gallinula. Blaavands Huk 2. Alauda arvensis. Blaavands Huk 4. Vyk 2: Regulus cristatus. Gjedser 1. Turdus musicus. Blaavands Huk 5. Vyl 4; 10 faldt. Horns Rev 3. Ruticilla phoenicura. Blaavands Huk 1. Myl 1: Erithacus. rubecula. Blaavands Huk 4. Vyl 4. Gjedser Rev 4. Iste Oktober. Vyl; S.Ø., Bramsejlskuling , skyet; enkelte Fugle om Fyret; 3 faldt. Sora; Rev; S., Taage; omtrent 50 Smaafugle , mest Lærker, om Fyret; 15 faldt. Anholts Knob; S.S.Ø., Bramsejls- kuling, skyet; 2 Drosler ved Fyret; den ene faldt Kl. 9 Aften, den 30te September. Schultz's Grund; S.Ø., torebet Merssejls- kuling, skyet; 1 Sangdrossel falåt. Skjoldnæs; Ø:S:Ø.;' laber Kuling; 1 Skovsneppe faldt (ikke indsendt). Limnocryptes gallinula. Horns Rev 1. (Scolopax rusticula. Skjoldnæs 1.) Alauda arvensis. Horns Rev 4; 13 faldt. Sylvia hortensis. Horns Rev 1. Anthus obscurus. Ny Æ: Turdus musicus. Vyl2. Anholts Knob 1. Schultz's Grund 1. i | 2den Oktober. Læsø Bende:; V.N. V., Bramsejlskuling, skyet; 1 Rødkje faldt Kl. 10 Aften, den fie Erithacus rubecula 1. subst be. Fy & 5 j KEE SE ENS RO 3 Mer Sr 0 SS GE LES ty SKS GEDE JE PN SS SFS TÅRNET sele BEDA AE Sr Se Er ERMSDE BEDES HEE SEEREN, fe Ueber RE ST UNS VE DVS Es 467 (1897.) 3dje Oktober. Schultz's Grund; N.Ø., laber Kuling, skyet; 1 Sangdrossel faldt. Turdus musicus 1. åde Oktober. Vyl; Ø., Bramsejlskuling, skyet; enkelte Fugle om Fyret. Horns Rev; Ø., skyet: enkelte Lærker "og Stære ved Fyret. Drogden; østlig Bramsejlskuling,. skyet; .2 Toppede Skalleslugere fløj mod Fyret og faldt. Mergqus serrator. Drogden 2. 18de Oktober. Drogden; S.V., laber Kuling, Taage; flere Smaafugle ved Fyret. 19de Oktober, Drogden; vestlig laber Kuling, Taage; flere Smaafugle ved Skibet; nogle faldt overbord. 22de Oktober. Læsø Rende; stille, overtrukket; en Mængde Stære kredsede Om Fyret, ingen faldt. Drogden; vestlig laber Kuling, over- trukket; en Sangdrossel faldt. Turdus musicus. Drogden 1. 23de Oktober. Vyl; S.Ø., Bramsejlskuling, graaskyet; Flokke af Smaafugle Om Fyret; 5 Lærker, 2 Stære faldt. Horns Rev; S.S.Ø., over- trukket; omtrent 50 Fugle ved Fyret; 1 Lærke, 1 Stær faldt. Læsø Rende; stille, overtrukket, Taage; en Mængde Smaafugle Om Fyret; ingen faldt. Anholis Knob; S.S.Ø., laber Kuling, Taage; flere Smaafugle om Fyret; 1 Sangdrossel faldt. Schultz's Grund; 8.8. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Smaa- fugle hele Natten tilstede; 1 Stær faldt. Sejrø; Ø.S.Ø., flov Ku- ling, overtrukket; 1 Stokand faldt. Drogden; nordlig laber Ku- 350” 468 (1897.) ling, diset; mange Smaafugle ved Fyret. Omø; stille, taaget: en Fuglekonge og en Drossel ved Ruderne. Hammershus; nordlig, laber Kuling, diset; 4 Fuglekonger og 2 Siskener paa Ruderne; 1 Træpikker faldt, en anden blev tagen af en Ugle. Anas boscas. Sejrø 1. Ålauda arvensis. Vyl 5. Horns Rev 1. Sturnus vulgaris., Vyl 2. Horns Rev 1. Schultz's Grund 1. Vyl; S.Ø., Bramsejlskuling, graaskyet; Flokke af Smaafugle om Fyret; 15 Fugle faldt. Horns Rev; S.Ø., overtrukket; omtrent i 60 Fugle ved Fyret; 4 faldt. Lodbjerg; stille, Taage; 1 Skov- sneppe faldt. Læsø Trindel:; N. N.V., laber Kuling, Taage; 3 Fugle faldt; en Krage toges levende i Rigningen og løslodes senere Kobbergrunden; N.N.V., laber Kuling, Taage; forskjellige Fugle ; i om Fyret; 1 Snovsneppe faldt. Anhølis Knob; N., laber Kuling, Taage; enkelte Smaafugle om Fyret; 1 Lærke faldt. Hesselø; ' nordlig flov Kuling, Taage; en Stær og nogle andre Smaafugle påa DB Ruderne. Schultz's Grund; N.Ø., laber Kuling, overtrukket, Taage; flere Smaafugle om Fyret hele Natten; 1 Skovsneppe og 1 Vindrossel faldt. Sejrø; stille, taaget; 2 Skovsnepper og 1 Enkelt DER Bekkasin faldt. Ørogden; nordlig laber Kuling, Taage; 1 Lærke faldt. Å . Fulica atra. Vyl 1. Limnocryptes gallinula. Sejrø 1. DE Scélopar rusticula. Lodbjerg 1. Kobbergrunden 1. Sehultr's | Grund 1. Sejrø 2, Certhia familiaris.…. Hammershus 1. y Turdus musicus. Anholts Knob 1. E 24de Oktober. å HEER SSO EEN ER SE AE SEE REE ESSEN SET ERR SE NE SNUN DER NNE BENE ERRENS Ålauda arvensis, Vyl 1. Horns Rev 1. Anholts Knob 1 Drogden 1. Sturnus vulgaris. Vyl 3; 11 faldt. Læsø Trindel 1. Sylvia hortensis. Horns Rev iR Regulus cristatus. Horns Rev 1. 469 (1897.) Turdus iliacus. Horns Rev I. Schultz's Grund 1. Turdus merula. Vyl 2. Chrysomitris spinus. Læsø Trindel 1. Emberiza citrinella. Læsø Trindel 1. 25de Oktober, Vyl; S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; Flokke af Smaafugle om Fyret; 7 faldt. Horns Rev; S.S.Ø., overtrukket; omtrent 20 Fugle ved Fyret; 1 Lærke og 1 Stær faldt. Alauda. arvensis. Vyl 2. Horns Rev 1. Sturnus vulgaris. Horns Rev 1. Regulus cristatus. Vyl 2. Turdus musicus. Vyl 2. Cannabina linota. Vyl 1. 26de Oktober. Vyl; S.Ø., laber Bramsejlskuling, skyet; enkelte Smaafugle ved Fyret. Anholis Knob; stille, Taage; nogle Smaafugle om Fyret; 1 Kvæker faldt. Fringilla montifringilla. Anholts Knob 1. 27de Oktober. Schultz's Grund; S.Ø., laber Kuling, overtrukket, Taage; 1 Lærke faldt. Alauda arvensis 1. 28de Oktober. Vyl; S. Ø., Merssejlskuling, Dis; Flokke af Smaafugle om Fyret; 22 faldt. Horns Rev; $.Ø., overtrukket; omtrent 20 Lær- ker og 10 Stære ved Fyret. Hanstholm; S.Ø., laber Kuling; en Del Drosler om Fyret fra Midnat til Dag. Anhølis Knob; SV. laber Kuling, Taage; en Krage, en Stær og flere Smaafugle ved Fyret; 1 Sisken faldt. Alauda arvensis. Vyl 5; 20 faldt. Sturnus vulgaris. Vyl 1. (1897.) Turdus musicus. Vyl 1. Chrysomitris spinus. Anholts Knob 1. 29de Oktober. Vyl; S.S.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Smaafugle tilstede; 1 Vindrossel faldt. Morns Rev; S.S.Ø., over- trukket; omtrent 20 Lærker ved Fyret. - Lodbjerg; S.Ø., laber Kuling, Taage; 2 Vindrosler faldt, ikke andre sete. Skagen; 8., laber Kuling, overtrukket; Stær, Rødkjælk, Fuglekonger og andre ved Ruderne. Læsø Trindel ; S., laber Bramsejlskuling, overtrukket ; en Mængde Fugle fløj om Fyret; 2 faldt paa Dækket, enkelte i Vandet. Læsø Rende; stille, overtrukket; flere Rødkjælke kredsede om Fyret, ligeledes 2 Ænder, af hvilke den ene fløj imod og faldt i Vandet. Hjelm; S.S. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 1 Lærke og 1 Stær faldt. Alauda arvensis. Hjelm 1. Sturnus vulgaris. Hjelm 1. Regulus cristatus. Læsø Trindel E, Turdus tiliacus. Vyl 1. Lodbjerg 2. Emberiza nivalis. Læsø Trindel 1. 30te Oktober, i Vyl; S.Ø., laber Kuling, overtrukket, Taage; Flokke af Fugle om Fyret; 4 faldt. Skagen; S., laber Kuling, overtrukket; en. Drossel og flere Rødkjælke ved Fyret. Læsø Trindel; Ø., laber Kuling, overtrukket; 2 Fugle faldt. Schultz's Grund; Ø.N. Øs, laber Kuling, diset; flere Fugle om Fyret; 3 faldt; en Krage og i en Høg i Rigningen. Hjelm; stille, Tykning;'1 Vindrossel faldt Skjoldnæs; Ø., laber Kuling; 1 Lærke faldt (ikke indsendt). Procellariå leucorrhoa. Nye lt i Ålauda arvensis. Vyl 1. Schultz's Grund 1. (Skjoldnæs 1) Sturnus vulgaris. Schultz's Grund 1. Troglodytes parvulus. Læsø Trindel 1. Turdus iliacus. Vyl 2. Hjelm 1. by ØE vælger rel NE er me eg ME M SST mast 471 (1897. ) Turdus musicus.. Schultz's Grund 1. Emberiza nivalis: Læsø Trindel 1. 3lte Oktober. Vyl; stille, skyet, Dis; enkelte Fugle om Fyret. Skagen; S.V., laber Kuling, overtrukket; flere Finker ved Ruderne; 1 Vand- rise faldt. Læsø Trindel; V., laber Bramsejlskuling, overtrukket ; 1 Sjagger faldt. Kobbergrunden; V.N.V., laber Kuling, over- trukket; flere forskjellige Smaafugle ved Fyret; 1 Kvæker faldt. Gjedser Rev; stille, Taage; nogle faa bred: om Fyret; 3 faldt. Rallus aqvaticus. Skagen 1. Ålauda arvensis. Gjedser Rev 1. Parus major. Gjedser Rev 1. Turdus pilaris. Læsø Trindel 1. Fringilla montifringilla. Kobbergrunden 1. Emberiza schoeniclus. Gjedser Rev l. I1ste November. Vyl; stille, overtrukket, Dis; Flokke af Fugle om Fyret; 9 faldt. Horns Rev; stille, overtrukket; omtrent 50 Smaafugle ved Fyret; 2 Snespurve faldt. Bovbjerg; V.N.V., laber Kuling, over- trukket, diset; en stor Del Fuglekonger, nogle Stære og andre Smaafugle om Fyret hele Natten. Skagen; stille, overtrukket, diset; en Drossel, en Rødkjælk og flere andre Fugle ved Fyret. Anholis Knob; stille, overtrukket; mange Smaafugle om Fyret; 3 fald. Anholt; stille, overtrukket; 151 Fugle faldt. Hesselø; Ø., flov Kuling, diset; 1 Skovsneppe og 5 Lærker faldt (ikke ind- Sendte). Schultzs Grund; N.Ø., laber Kuling, overtrukket; 3 Fugle faldt. Sejrø; stille, Dis; nogle Smaafugle faldt (ikke ind- Sendte). Vestborg; stille; enkelte smaa Fugle paa Ruderne; 1 Vandrixe faldt. Drogden; stille, diset; 1 Snespurv faldt. Procellaria pelagica. Vyl 2. Procellaria leucorrhoa. Vyl id Rallus aqvaticus. Vestborg 1. Scolopax rusticula. (Hesselø 1.) Schultz's Grund 1. 472 (1897.) Ålauda arvensis. Vyl 3. Anholts Knob 1. Anholt 1; 73 faldt. (Hesselø 5.) Certhia familiaris. Schultz's Grund 1. Turdus musicus. Anholt 1; 72 faldt. Schultz's Grund 1. Turdus merula. Anholt 1; 4 faldt. Chrysomitris spinus. Anholts Knob 1. Emberiza nivalis. Vyl 3. Horns Rev 2. Anholts Knob 1. Anholt 1; 2 faldt. Drogden 1. 2den November, | Anholts Knob; V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; Smaa- fugle om Fyret hele Natten; 2 Lærker faldt. Hesselø; V., flov Kuling, diset; enkelte Smaafugle paa Ruderne; to. Gange kom en Ugle og hentede en lille Fugl. Alauda arvensis. Anholts Knob 2. 3dje November, Blaavands Huk; stille, overtrukket, diset; 2 Fugle fald. Horns Rev; Ø.N.Ø., overtrukket; omtrent 20 Smaafugle ved Fyret; 3 faldt. Schultz's Grund; Ø.N.Ø., laber Kuling, overtrukket; 1 Gjerdesmutte faldt. Hjelm; Ø.N. Ø., laber Bramsejlskuling, over trukket; 1 Solsort faldt. Alauda arvensis. Blaavands Huk 1.. Horns Rev 2. Troglodytes parvulus.. Blaavands Huk 1. Schultz/s Grund 1. ig ; Regulus cristatus. Horns Rev 1. Turdus merula. Hjelm 1. åde November, nag Skagen; Ø.S.Ø., laber Kuling, overtrukket; flere Fugle ved Fyret; 4 Sortænder faldt. Læsø Trindel; Ø.S.Ø., laber Kuling, overtrukket; 1 Sjagger faldt. Oedemia nigra. Skagen 1; 4 faldt. Turdus pilaris. Læsø Trindel 1. åte November. Vyl; S. og S. Ø Bramsejlskuling, overtrukket, Dis; nogle fa settes na anse eg 473 (1897,) Fugle om Fyret; 7 faldt. Kobbergrunden; S., laber Kuling, over- trukket; flere Smaafugle ved Fyret; 1 Solsort faldt. Alauda arvensis. Vyl 4. Sturnus vulgaris. Vyl 2. Turdus pilaris. Vyl 1. Turdus merula. Kobbergrunden 1. 6te November. Lodbjerg; stille, Dis; 1 Hjejle fandtes falden. Skagen; —… stille, overtrukket, Dis; enkelte Fuglekonger ved Ruderne; 1 Lærke og 1 Snespurv faldt. Charadrius pluvialis. Lodbjerg 1. ae ge AÅlauda arvensis. Skagen 1. Emberiza nivalis. Skagen 1. 9de November. Sletterhage; Ø., Bramsejlskuling, skyet; 1 Hjejle fandtes med knækket Vinge. Charadrius pluvialis 1. 15de November. Horns Rev; N.V., Regnbyger; en Musvit fløj mod Rigningen og faldt. Parus major 1. Deere 7] DS SENSE Ske HANONS ERE Ud idt E 18de November. É Skagen; S.V., rebet Merssejlskuling, Regn; 1 Sortgraa Ryle — faldt. Læsø Rende; S.V., Merssejlskuling, overtrukket; 1 Alk fløj —… mod Fyret Kl. 6 Aften, den 17de, og faldt. Tringa maritima. Skagen 1. Alca torda. Læsø Rende 1. 19de November. Horns Rev; N.V., Regnbyger ; 1 Sjagger faldt, ikke andre sete. Turdus pilaris 1. 474 (1897.) 20de November. Læsø Rende; V., torebet Merssejlskuling, skyet; Kl. 8 Aften, den 19%de, faldt en Sortand; men den havde tilsyneladende ingen Skade taget og løslodes senere. 22de November. ! Læsø Rende; V.N.V., Bramsejlskuling, overtrukket; nogle Smaafugle ved Fyret. ØE 23de November. : Læsø Rende; V., torebet Merssejlskuling, overtrukket; 1 Fløjlsand fløj mod Fyret og faldt Kl. 3 Nat. Oedemia fusca 1. 29de November. Læsø Rende; S.S.Ø., torebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn; en Sortand fløj mod Fyret og faldt i Vandet, en anden fløj ind paa Dækket, men blev senere hjulpen overbord. Iste December. E: Vyl; N.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; enkelte Fugle om Fyret; nogle faldt i Vandet. Horns Rev; Ø.N.Ø., Regnbyger; henved 15. Lærker og Drosler om Fyret; 3 faldt. Ær Alauda. arvensis. Horns Rev 2. Turdus pilaris. Horns Rev I 3dje ADbesnben Horns Rev; N.Ø., skyet; 1 Bogfinke faldt, ikke ;andre sete Fringilla coelebs 1. 12te December. : Vyl; S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; enkelte Fugle ved Fyret. Læsø Rende; stille, overtrukket; mellem Kl. 7 %& 10 Aften, den lite, var der en Del Drosler om Fyret; de høre flyve bort mod V. ne (1897.) 13de December. Horns Rev; Ø.S.Ø., overtrukket; omtrent 10 Drosler ved — Fyret. l4de December. Vyl; S.S.Ø., rebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn; enkelte "Fugle om Fyret. Horns Rev; S., overtrukket; nogle faa Sjaggere "ved Fyret; 1' faldt. Turdus pilaris. Horns Rev 1. 17de December. Schuliz's Grund; V.S. V., enrebet Merssejlskuling, overtrukket ; "1 Solsort faldt. Turdus meérula 1. Læsø Trindel; V.S.V., Merssejlskuling, overtrukket; 6 Sjag- gere faldt. Læsø Rende; V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Smaafugle om Fyret ved Midnat; 1 Lærke faldt. Kobber- … grunden; V.S.V., laber Kuling, overtrukket; flere Fugle om Fyret; RR. Sjaggere faldt. Ålauda arvensis. Læsø Rende 1. — Turdus pilaris. Læsø Trindel 1; 6 faldt. Kobbergrunden 2. : 18de December. | | 3 27de December. å Hanstholm; sydlig Bramsejlskuling; en Del Sjaggere om Fyret. 30te December. i Horns Rev; S.S.V., skyet; 5 Lærker om Fyret. Læsø — Bende; 8, V. , Merssejlskuling, overtrukket; en Ederfugl fløj mod Fyret og faldt, men var uskadt og fløj bort op ad Dagen. RER ERE NE NET 3lte December. Vyl; S.S.V., rebet Merssejlskuling, Regnbyger; enkelte Fugle "OM Fyret, Hanstholm; Ø.S.Ø., laber Bramsejlskuling; en Del g Sjaggere og andre Smaafugle ved Fyret hele Natten. Kobber- 476 (1897.) grunden; S.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; 1 Sortand faldt. Oedemia nigra. Kobbergrunden 1. Forskjellige Iagttagelser fra: Fyrene. Esbjerg. Intet Fuglefald. — J. S. Heering. Blaavands Huk. Fra 16de Februar vare baade Stær og Lærke at se i Egnen. — J. Beldring. Vyl Fyrskib. 26de Januar ; en Stær og et Par andre Smaa- fugle ved Skibet om Morgenen. Februar: Ade; flere smaa Flokke i Ænder i forskjellige Retninger. 6te; store Flokke Ederfugle N, V. &de; store Flokke Ederfugle omkring Skibet. Øde; en Stær og enLærke. 16de; 6 Lærker fløj Ø. 21de; flere Flokke Lærker Ø. 24de; omtrent 14 Svaner N. Marts: 9de;5 Svaner N.Ø. 22de; en Krage, flere Stære, ED MEDER TEE SE SES REE een an ts Lærker og Solsorter ved Skibet om Formiddagen. 25de; enkelte É Lærker og Stære ved Skibet. April: 12te flere Flokke Krager N. 27de; 3 Krager ved Skibet om Eftermiddagen. 1lte August; É omtrent 30 Strandskader S.V. Se ptember: &de; omtrent 30 Gjæs Å BV.- I1te: 19 Gjæs S. 15de; en Høg ved Skibet om Efter middagen. 27de to Flokke Graagjæs, paa 18 og 31 mod S. dte i Oktober; 3 Stære ved Skibet om Middagen, fløj Ø. 15de Novem- ber; 7 Svaner N.Ø. — N. Kromann. Horns Rev Fyrskib. Marts: 8de; enkelte smaa Flokke Lærker og Stære fløj Ø. Øde; ligeledes. 11te; flere Flokke Viber og Krager fløj Ø. 15de; 12 Viber Ø. 16de; en Del Kragen Viber og Smaafugle Ø. 21de; en Del Stære paa Skibet. April: 16de; 12 Gjæs N.Ø. 2ide; 16 Krager Ø.N.Ø. 26de; en Krage sad i Rigningen hele Dagen. Maj: 15de; 2 Svaler en kort Tid DA om Skibet. 26de; en Del Svaler. 30te; 6 Svaler om Skibe ; Juni: Ste; 2 Terner det meste af Dagen om Skibet. 13de; bg Duer 8.0. 28de; en Drossel sad en Tid i Rigningen. Terner af og til ved Skibet hele Maaneden. August: 8de; en Ryle løb DB Så oØ | É Sy X: kj Øg y 477 (1897.) påa Dækket. Øde; en Hvid Vipstjert sad i Rigningen. 1fte; 4 Ryler fløj S., en Præstekrave ligeledes. 23de; tre Smaaflokke Strandskader S.Ø. 26de; enkelte Smaafugle S. September: 6te; en Spurvehøg sad i Rigningen. 15de; 2 Spurvehøge, 2 Lær- ker og 3 Svaler om Skibet. 18de; en Flok Gjæs S. 23de; to store Flokke Gjæs S.S. V. 29de; enkelte Smaafugle ved Skibet. Oktober: 15de; en Spurvehøg en kort Tid i Rigningen. 16de; store Flokke Lærker S. 21de; 2 Krager sad en Tid i Rigningen. 31te; om- trent 40 Snespurve i Flok mod S.Ø. 2Zden November en Spurve- høg, 2 Krager, nogle Lærker og Stære en kort Tid ved Skibet. 25de December; en Snespurv ved Skibet. — S. Severinsen. Bovbjerg. 2lde Februar tog 8 Stære Bolig ved Fyret; næste Morgen vare 18 Stære at se. 2lde Februar vare ogsaa de første Viber komne. 29de Marts kom Storken. 26de April blev første Svale set. Fra 30te September til 4de Oktober trak daglig store Flokke Graagjæs S. — E. Rasmussen. Thyborøn Fyrskib. Intet Fuglefald. I September og Okto- ber stort Træk af Gjæs og Ænder, der komme for at overvintre ved Kanalen. I December store Flokke Svaner paa Grundene. — J. Nielsen. Lodbjerg. 17de Februar hørtes Viben første Gang. 19de Februar sang Lærken. 1lte Marts en Flok Gjæs mod S. Øde April saaes Vipstjert og Rødkjælk. 14de April første Stork. låde Maj store Flokke Gjæs N. 17de Maj hørtes Gjøgen første Gang. 2ålde September 6 store Flokke Gjæs S. — J. Albrichtsen. Hanstholm. 26de Marts mange Snepper i Klitten. — C. Christiansen. Højen. Iutet Fuglefald. — C. Rude. Skagen. 26d0 Februar Viben 'set:' "Ilte April; to Storke opholdt sig i "Nærheden om Formiddagen. 30te April kredsede 23 Storke om Fyret om Formiddagen. — M. G. Poulsen. Skagens Rev Fyrskib. 8de Januar; 2 Svaner N.Ø. Januar; fire store Flokke Ederfugle N.Ø. 6te Februar; 4 Svaner N.Ø. ste Marts: fire Flokke Graagjæs N. 16de Marts; store låde 478 (1897). i Flokke 'mindre Landfugle mod Ø. 4de April; en Flok Stære mod N.N.Ø. —18de September; store Flokke Smaafugle S.V. 24de September; to store Flokke Ederfugle S.V. 20de Oktober; store Flokke Ederfugle S$. 16de November; store Flokke Graagjæs S.9.V, December:'6te; tre Flokke Svaner S.V. 12te; fire Flokke Graa- gjæs S.V. 22de; 10 Svaner V.S.V. 29de;'2 Svaner S.$.V, — P. C. Grumsén. Læsø Trindel Fyrskib. Januar: 14de; 2: Svaner. N.Ø. 3ite; 2 Svaner N. Februar: 27de; 2 Ederfugle S.V. 28de; flere Flokke Krager N.Ø. Marts: 6te; flere Krager trak Ø. 16de; 4 Ederfugle og enkelte Krager N.Ø.; 5 Bogfinker fløj om Skibet. 17de; nogle Krager Ø. 21de; flere Flokke. Krager N.Ø. 24de; en Bogfinke opholdt sig ved Skibet. 27de; enkelte Krager N.Ø. 28&8de; en Flok Knortegjæs og 2 Ederfugle mod N. og N.Ø. 29de; 1 Svane S. 30te; 4 Knortegjæs V. 31te; 3 Krager en Tid paa Skibet, trak mod V. April: Ade; en Gulspurv en Tid ombord. 7de; 7 Krager Ø. Øde; en Bogfinke en Tid paa Skibet. 10de; 4 Ederfagle N.Ø.; 2 Stære en Tid ombord, trak Ø. 122; en Fuglekonge og en Bogfinke paa Skibet. 13de; 8 Krager N.Ø.; | en Bogfinke paa Skibet. 14de; 4 Svaner og flere Ederfugle N.Ø. og Ø; en Lærke, en Bogfinke og 3 Vipstjerter ombord. f6de; 4 og 6 Ederfugle S.8S.Ø. og Ø. 17de; 8 Ederfugle S. 26de; flere Flokke Krager Ø., 13 Graagjæs N. Ø. 28de; flere Flokke Krager og enkelte Smaafugle Ø.; en Flok Graagjæs S.Ø. Maj: 24de; enkelte Smaafugle Ø. 29de: en større Flok Ænder N. Iste Juni; 2 Svale, opholdt sig en kort Tid paa Skibet. 3lte August; en Svale fløj nogen Tid om Skibet. September: 5te; en Høg og flere å Smaafaglo om Skibet. føde; flere Smaafagle -ombord… AM E Stære Ø. 20de og 21de; flere Smaaflokke af Landfugle fløj forbi E ! forskjellig Retning; enkelte opholdt sig ombord. 28de; flere Flokke Krager trak 8. V. Oktober: 3dje; flere Krager S.V. 8de; 12 Gjæs N.Ø. 12te; enkelte Graagjæs S. 13de; en Del Krager S.V, 14de; flere Flokke Krager og Ederfugle S. V. 22de; FARE KEN 8605908 Krage ombord . håle- Dat HER DSE Tae Ma Eren eee Fi Sole es er EDER ET ES NE VE GEDE FNS ARS ER ERNST I SSR RE AA) MG Ske Else Seer "H SEG Sera at SE SE ES SE ASER SEN SE 479 . (1897.) vember: 6te; en Fuglekonge en Tid ombord, flere Bogfinker lige- ledes. " Øde; flere Smaafugle ombord. 10de; en Flok Ederfugle SV. 24de; en Sule fløj en Tid -om. Skibet. —25de; 10 Svaner S.V. 29de; N.Ø., Storm, 'Snetykning; 8 Svaner S;V., 4 Gjæs N. December: 2&8de; enkelte Suler fløj i forskjellige Retninger, 3 Knortegjæs Ø., 1 Ederfugl S. — J. J. Jensen. Læsø Rende. Fyrskib. Januar: 3dje; Lærker fløj af og til kvidrende S.V. om Formiddagen; en Del Ruggjæs ligeledes S. V. 10de; en Mængde Ederfugle S. 16de; en Mængde Ruggjæs i store Flokke S.V. 25de; flere Flokke 'Svaner N.Ø. 26de; Far- vandét fuldt af Is; en Mængde Sortænder og! Havlitter opholde sig iVaagerne; Svaner i Flokke paa omtrent 10 af og til N.Ø. 31te; — 15 Svaner opholdt sig hele Eftermiddagen paå Grunden; 10 og 7 fløj ved Solnedgang N.Ø. Februar: 2den; en Mængde Svaner opholdt sig paa Isen og'i enkelte Vaager; nogle fløj N.Ø.; en Del Ænder i Vaagerne. 3dje; nogle Snespurve V. (Skibet. inddroges og udlagdes igjen den 14de.) 14de; den gamle Maage indfandt sig som sædvanlig. 16de; en Stær fløj N.V., en Del Ederfugle V. 17de; en Del Lærker V. 18de; flere Lærker af og til V. 20de; en Del Lærker i Flokke og enkeltvis V. 21de; en Mængde Lærker i Dagens Løb V. 22de; en Stær S.V.;; Lærker hele Dagen V. 26de; en Krage en Tid i Rigningen, fløj V.; Lærker hele "Dagen V.; 6 Svaner V. ved Solnedgang. 28de; flere Flokke Gjæs 8$.; 30 Svaner V. Kl. 5 Em. Marts: ste; en Mængde. Gjæs S.V. 6te; 2 Krager Ø.; en Del Lærker og nogle Bogfinker ved Skibet; en Vibe i' Eftermiddags Ø: 15de; en Mængde Ederfugle i store og smaa Flokke S. 16de; flere store Flokke| Bogfinker Ø.; Krager ligeledes i store Flokke Ø. 18de; en Mængde Krager dl store Flokke, Bogfinker og Lærker i mindre Flokke mod Ø. om Formiddagen. 19de; Krager, Bogfinker, Lærker og en Ryle om Formiddagen Ø. 20de; Kl. 4/2 Em. 3 Svaner Ø. 21de; 35 Svaner Ø. Kl. 5 Em. 23de; en stor Flok Bogfinker Ø. 30te; 7 Svaner N.Ø. Kl. 7/2 Fm. April: 12te; en Flok Svaner Ø. Kl. 21/, km. 21de; Terner saaes for første Gang iaar: Maj: 480 (1897.) &de; en Mængde Knortegjæs ere i de sidste Dage fløjne Ø.; en stor Flok Smaafugle V. Kl. 9 Fm. 16de; de første Kjover sete, jagende efter Maagerne. 27de; nogle Svaler flyvende i forskjellige Retninger. 28de; en Gjøg opholdt sig en kort Tid paa Skibet om Morgenen og fløj derefter V. 29de; ved Solnedgang 20 Svaler Ø. Juli: 10de; 6 Spover V. Kl. 47/2 Em. 13de; 2. Vipstjerter V. August: 29de; en Høg -jagende 2 Terner. 31te; 2 Mursvaler kredsede om Skibet Kl. 7 til 7,40 Em. September: Åste; Kl 51/8 Em. søgte en Høg Skibet, men faldt i Vandet. 5te; Kl. 9 Fm. en Drossel S.V. Øde; 2 Hvide Vipstjerter paa Skibet, fløj S.V. 10de; nogle Hvide Vipstjerter S. V., 2 Graagjæs Ø. 14de; flere smaa Flokke Lærker og Bogfinker og enkelte Hvide Vipstjer- ter S.V. om Formiddagen; Kl. 4 Em. 8 Graagjæs Ø. 18de; en Flok Bogfinker S.V. 22de; Kl. 8 Fm. 6 Solsorter S.V., Kl. 11 Fm. ligeledes en Flok smaa Sangfugle. 23de; Kl. 4 Em. 2 Hvide Vipstjerter S.V.; en Skarv V. Kl. 6 Em. 26de; flere Hvide Vip- stjerter S.V. om Formiddagen; de sidste Terner sete. 27de; Kl 71/2 Fm. nogle Hvide Vipstjerter V., ligeledes nogle Kl. 3 Em.; flere Flokke Knortegjæs Ø. 28de; en Del Lærker og Hvide Vip- stjerter om Formiddagen S.V.; en Mængde Krager V., de første i dette Efteraar. 30te; Krage-Trækket nu i fuld Gang. 30te Ok- tober; 3 Bogfinker opholdt sig ved Skibet; mod Aften fløj de V. November: 3dje; en Bogfinke paa Skibet; ved Aften fløj den V. &de; en Lærke ombord, fløj V.; en Mængde Gjæs i store Flokke flyve i forskjellige Retninger; Ænder af forskjellig Slags i opholde sig i stor Mængde paa Grunden. 10de; flere Flokke Svaner Ø. 15de; en Flok Svaner 'Ø, Kl. 6 Em. December: 15de; 8 Svaner Ø. ved Sølnedgang. 17de; Kl. 10/2 Fm. en stor Flok Snespurve S.V. 30te; 4 Svaner Ø. Kl. 8 Fm., 8 mod V. Kl. 10 Fm. Maagen, der plejer at opholde sig ved Skibet MP Vinteren, indfandt sig i Begyndelsen af November og kommer stadig É skrigende, naar andre vise sig. — M. Rønne. Kobbergrundens Fyrskib. 6te Marts; i Løbet af Dagen føj ; 481 (1897.) en stor Del Krager Ø. 17de Oktober; en stor Flok Krager fløj forbi i vestlig Retning. — C. Knudsen. Anholis Knob Fyrskib. (Skibet var inddraget for Is fra 6te — til 19de Februar). 20de Februar; en Stær af og til ved Skibet. 2lde Februar; flere Lærker fløj kvidrende om Skibet. Marts: — 8dje; en Ugle fløj omkring Skibet omtrent !/4 Time, hvorefter den fløj bort fulgt af nogle Maager. 16de; en Mængde Krager i … Flokke og enkeltvis mod Ø ; nogle Bogfinker ombord, bleve fodrede. É 17de; en Ugle sad en Tid i Rigningen. 19de; 'en Del Krager … mod N.; Bogfinkerne eére her endnu; nogle Stære i Rigningen. å 20de; Bogfinkerne fløj bort i Dagens Løb. 25de; en Del Krager Øg Ø. 25de Juli; en ung Vibe opholdt sig paa og ved Skibet fra å tidlig Morgen til op ad Formiddagen. 27de August; 2 Ænder " forbi mod V. Oktober: 16de; Flokke af Krager V. hele Dagen. —2Ode: en stor Flok Smaafugle V., ligeledes flere Flokke Krager. I November og December Træk af Ederfugle. — J. C. Jeppesen. Ostebakke. Intet Fuglefald. — R. Rasmussen. Hesselø. 3dje Marts; Viben kommen. 3ite Maj; nogle Graa- — gjæs spredte i Farvandet. — E. Sonne. : Spoisbjerg. Iutet Fald. — N. C. Rasmussen. Schultz”s Grund Fyrskib. To Par Ederfugle opholdt sig hele "Januar i Nærheden af Skibet. 18de Maj; to Flokke Graagjæs, FA hver omtrent påa 40, fløj N.Ø.. i1ste November; 2 Gulspurve — Opholdt sig paa Dækket, hvor de havde gaaet i flere Dage. I De- i tember saaes smaa Flokke Ederfugle om Skibet i forskjellig Ret- — ning. — M. Dyreborg: Udbyhøj. Intet Fuglefald. — A. Nielsen. H. Fornæs. 26de Januar; 2 Spover kredsede i Nærheden af " Fyret og fløj derefter S. 26de Februar; over 100 Svaner i Flok " fløj ved Solnedgang N. 20de Juni; flere Flokke Spover, paa ag 10—12, fløj S. Omtrent daglig i hele September er der set " »Skarver (sorte Gjæs)" flyvende langs Kysten i sydlig Retning i — Flok og enkeltvis. 5te og 6te Oktober; store Flokke Ederfugle N . Tde Oktober; omtrent 50 Gravænder i sydlig Retning. — A. Kruse. | 0 Vidensk, Meddel. fra den naturb, Foren. 1898. 81 E : | 482 (1897.) | Hjelm. i1lte Februar kom 10 Stære. Maagerne yngle i til tagende Mængde påa Hjelm og fortrænge Ternerne fra deres op- rindelige Yngleplads, saa at de maa trække sig længere op paa Øen. — H. J. Henningsen. : Æbeltoft Vig. Intet Fuglefald. — H. P, Mønssted. Sletterhage. 16de Januar; 8 Svaner N.V. Februar: Ste; 9 Svaner Ø.; paa Havet ligge Ederfugle, Havlitter og andre Ænder i Mængde. 23de; Stæren set første Gang. 25de; Viben set. 6te Marts; Præstekraven kommen. 17de September; de sidste Svaler afrejste; enkelte Ederfugle trække forbi. 18de Oktober; de sidste Stære afrejste; enkelte Ederfugle og Skalleslugere paa Havet 9de December; store Flokke Ederfugle påa Havet. — E. Øster berg. 3 | ' É Sejrø. 6te Februar saaes Lærken første Gang, llte Februar RÅ ligeledes Stæren. 20de Februar kom Maager (Stormmaager?) i større Tal. 22de Februar blev Viben set første Gang. 14de April ligeledes Storken og 25de April Svalen. — P. F. Køhler Lappegrundens Fyrskib. I Løbet af Januar blev der oftere set Ederfugle i større og mindre Flokke flyvende i forskjellige Ret- ninger, ligeledes andre Ænder, især ,,sorte Ænder". 24de Januar : fløj 2 Svaner S. Ogsaa i Februar nævnes Ænder flere: Gange. 22de Februar trak 3 og 5 sorte Gjæs S.Ø. Ederfugle og sorte Ænder opføres igjen jevnlig i Marts og April som sete i Flokke trækkende snart den ene, snart den anden Vej; 15de April nævnes saaledes en Flok Ederfugje paa omtrent 300. 18de Marts; E Graagjæs S.Ø. 24de Marts; en Svane N., 5 8. 14de April trak Krager mod Sverig enkeltvis og i Flokke. 27de April; 20 sorte Gjæs 8. Ilte Maj Kl. 6 Fm. trak en meget stor Flok Svaler, vel omtrent 1000, mod Ø.: ; omtrent 150 satte sig påa Fyrskibet og hvilede en halv Times Tid, inden de fortsatte Rejsen; senere påa Formiddagen trak jevnlig Svaler Ø. 20de Maj; en Flok Eder- fugle, omtrent 20, 8.Ø. 23de Maj; en Høg i Rigningen, fløj må Sverig. 4de, 7de og Sde Juni nævnes smaa Flokke Ederugtt 2åde Juni; 5 Gjæs N.N.V. Iste Juli; 3 Gjæs N. 22de Juli 34565 aa dg EN bs Fig en AR i es då fg. ke ig Sy ke j Å 483 (1897.) mange store Flokke Ænder N. N.V. om Formiddagen. 24de og 27de Juli 2 og 5 Ederfugle. 24de og 3ålte August større Flokke Sorte Ænder, I September nævnes oftere Ederfugle og andre Ænder, ligeledes hele Slutningen af Aaret; ogsaa Tejster opføres flere Gange i Oktober og December. 26de September trak en Del ganske smaa Fugle (Engpibere?) S.V. om Formiddagen. 21de No- vember; 9 Svaner N.N.V. - 27de November; en Del Krager enkelt- vis S.V. ved Solopgang. — H. Juul og J. Jørgensen. Kronborg. Intet Fuglefald. — P. H. Gjørup. Middelgrunden. Intet Fuglefald. I December saaes af og til nogle Snespurve, der opholdt sig paa Øen. — A. G. Saxtorph. Prøvestenen. Intet Fuglefald. — S. Nielsen. Nordre Røse. Intet Fuglefald. Fra Januar til April Flokke af forskjellige Slags Ænder i Fyrets Nærhed. Fra April til Juni " Flokke af Knortegjæs mellem Fyret og Saltholmen. Viber sees — stadig flyvende Ø. om Morgenen. I Slutningen af Aaret saaes Ederfugle næsten daglig. — J. F. Hansen. Dragør. Intet Fuglefald. — B. R. Leth. Drogdens Fyrskib. Januar: 15de; mange større og mindre Flokke Alke og Havlitter fløj i Dagens Løb N. 24de og 25de; mange Flokke Ænder i alle Retninger, dog flest N. 26de; mange i store Flokke Ænder N.; en Regnspove(?) ved Skibet. 28de; 6 Svaner Ø. 30te; en Mængde Ænder 8. i større og mindre Flokke. (Fra 1ste til 22de Februar var Skibet inddraget for Is.) 26de i Februar; 7 Krager N.Ø. Marts: 16de; Kl. 11 Fm. 2 Havørne N. 17de; et Par Bogfinker paa Skibet. 19de; 7 Svaner N.Ø. — 27de; .om Morgenen flere større Flokke Smaafugle S. 28de; 2 " Gjæs S.Ø. April: 6te; en større Flok Knortegjæs Ø. 14de; en stor Flok Graagjæs fløj N.Ø.; nogle Hvide Vipstjerter vare ved Skibet ved Solnedgang. 15de; nogle Flokke Bogfinker og en Flok " Graagjæs N.Ø. Maj: 2den; 7 Gjæs N.Ø. 17de; en stor Flok Ederfugle N.Ø. 29de; nogle Svaler ved Skibet. Juni: 4de; en : Høg ved Skibet om Morgenen, forfølgende Smaafugle. ,1 Øde; 19 — Svaner Ø, 21de; en stor Flok Ænder N. 24de; en Svane N. 35 484 (1897.) September: Sde; et Par Svaler søgte under Stormen Tilflugt paa Skibet. 14de; Taage; en Bogfinke ved Skibet hele Dagen. 15de; Taage; nogle Bogfinker paa Skibet om Formiddagen; en SM Del Lærker hele Dagen. 18de;4 Knortegjæs S.V.; en Del smaa & Fugle V. 20de; nogle Svaler og andre Smaafugle V. 25de; en ØR Havørn N. 2&8de; mange Vipstjerter og andre Smaafugle V. 3018; ; å en Bogfinke paa Skibet. Oktober: 23de; om Morgenen en Del æ Smaafugle paa Skibet; en Rødkjælk blev ombord hele Dagen; en lille Flok Vipstjerter en kort Tid ved Skibet, forsvandt i Taagen; E flere temmelig store Flokke Ænder laa paa Vandet; en større Flok Ederfugle trak N.Ø. Kl. 4 Em. 27de; 2 Svaner N. 28de; om- trent 50 Ederfugle N.Ø. November: 22de; Kl. 11 Fm. on. lille Flok Svaner V. 24de; en Flok Gjæs, stærkt skrigende, hen E over Skibet i vestlig Retning Kl. 8 Em. 27de; en Flok Eder- fugle N.Ø. (December: 5te; 5 Gjæs N.Ø. 13de; en større Flok Ænder. 23de; flere større Flokke Alke i Dagens Løb N.Ø. og Ø.; 5 Gjæs Ø. — L. Lauritzen og L. Thomsen. i Refsnæs. Intet Fuglefald. Et Par hundrede Ederfugle op- holde sig stadig paa Revet. Fra Midten af Oktober stadig større Flokke Ænder. 4 Skalleslugere og 8 Gravænder opholde sig i Nærheden af Fyret og-ruge. — P. C. Jensen. Romsø. Fra 10de Januar til midt i Marts var der mang? Ænder paa Grundene, især Ederfugle og Torskeænder. 18de Marts begyndte Krager, Alliker, Musevaager og Graagjæs at trække forbi fra V. mod Ø., hver Dag flere hundrede, og Trækket vedvarede indtil 10de Andi; enkelte Dage med taaget Vejr opholdt flere tusinde Krager og Alliker sig i Skoven paa Øen; men såå snart Vejret klarede, trak de Ø. 13de April kom den Blaa Maage i stor Mængde, og den blev indtil l4de August, da den forlod Øen med sin Yngel. 6te September trak 16 Graagjæs V. 16de Sep= tember 4 Svaner Ø. 24de September og følgende Dage indtil 10de Oktober trak daglig mange Krager og Alliker forbi mod V. 2! å Oktober 20 Svaner S. 24de Oktober 6 Graagjæs S. V. 10de N vember 4 Svaner NØ. -12e November. flere. Flokke dere Buet nisse ke SS SE BR, Een es EGEDE dg Er Sage FE SME gr OG ANT: FYN" rn BERN fyn FA Dg . RAE Nd RE PASe: FS SEERE 485 (1897.) léde November kom flere hundrede Havlitter og lagde sig udfor Fyret. I den første Uge af December begyndte Torskeænder, Hav- litter og Lysænder at samle sig i tætte Masser paa Grundene, hvor de opholdt sig Aaret ud. — F. Andersen. Halskov og Korsør. Intet Fuglefald. — C.P. Henningsen. Sprogø. Intet. — L. Buch. ; Knudshoved. Intet. — C. H. S. Løwe. Slipshavn. Intet. — E. Jørgensen. Helholm. 10de Februar. Flokke af Stære sete. 15de Fe- bruar Viben set. — D. Holst. Omø. 22de Februar saaes Viben første Gang. 24de Februar å hørtes Lærken. 28de Februar kom Strandskaden. ste Maj saaes Forstuesvalen første Gang. Endnu midt i Oktober saaes enkelte i Strandskader, og ved samme Tid og længere hen i Maaneden viste der sig om Dagen ved Fyret en Del Trækfugle som Rødstjert, Rød- kjælk, Drossel og Fuglekonge; derimod var det yderst sjeldent, at Fugle vare at se ved Fyret om Natten. Snespurve syntes at komme i mindre Tal end ellers. Ederfugle, Sortænder, Havlitter og Hvin- ænder 'syntes ogsaa at være paafaldende færre end tidligere Aar. — 8. U. Hansen. Vejrø. Intet Fuglefåld. — V. Humble. Taars. Intet Fuglefald. — J. Hansen. Æbelø. 19de Februar; Taage; 10 Raager og en Snes Stære ved Fyret om Dagen. 23de Februar; en Vibe set. — S. Thorsen. Strib. Fra Aarets Begyndelse til Marts var der i Lille Belt Å Ederfugle, Snipper, Brunnakker, Havgasser og enkelte Flokke Graa- gjæs. 18de og 19de Marts trak flere store Flokke Graagjæs N. 22de Juli trak flere Flokke Himmelhunde S. 16de og 17de Sep- tember fløj mange store Flokke Graagjæs 8. 27de September flere Flokke Gjæs S. 30te September mange store Flokke Graagjæs S. Fra først i Oktober til Aarets Slutning større og mindre Flokke Ænder i Beltet af samme Slags som forrige Vinter. — A. H. Ån- … dersen. Baagø. Intet Fuglefald. — N. Hansen. 486 (1897.) lir ak neR ; | Assens. Intet. —- N. H. Nissen. | Skjoldnæs. 20de Februar Viben set. — A. Lorentzen. E Dueodde Hovedfyr. Intet Fuglefald. — W. Lund. É | ; Kg >. gs PR Beer Dueodde Bifyr. Intet. —'L. Wedén. Harbølle Pynt. En stor Del Sortænder blev skudt i Januar, især sidst i Maaneden. Ved en Vaage i det ellers tillagte Sund blev der i Dagene fra 6te til 11te Februar skudt mange Ænder af forskjellig Slags. 13de Februar hørtes Lærken første Gang; 18de viste Stæren sig; 24de blev en enkelt Vibe set. Ide April 4 Storke. Øde Maj kom Svalen. — A. J. Olsen. En Grønsund og Hestehoved. Intet Fuglefald. — P. Mor- tensen. É Gjedser. 28de August Kl. 31/2 Em. kom 3 Storke flyvende inde fra Land ud over Søen mod S. — Chr. Lindgaard. 2 Aa Gjedser Rev Fyrskib. 20de August fløj omtrent 225 Storke ke j i sydøstlig Retning. — H. Gommesen. g F Usædvanlige Tildragelser i 1897. Phalaropus fulicarius. E En Thorshane, skudt paa Endelave midt i December, me sendtes til Museet af Postfører H. C. Schou. ok al. i; i Ea eg: SET lg FARS ER RØSTER nes REE Sag AE ng 5 HEE SEES ESKE EN es re RES ST KEE EEN RR SEE OU EET BEDRE BENS ke Falco gyrfalco typicus. SÅ En ung Jagtfalk blev skudt 16de Februar ved Løvenborg; dt i Par Mil S.V. for. Holbæk. (Meddelt af Fuldm. Sparre og Gol forv, Holm gjennem Stud. med. A. Bertelsen.) Coracias garrulus. En Ellekrage blev skudt i Stubkrogen, 1/2 Mil V. for Store- hedinge, i Maj (mod Loven). (Meddelt af Dr. H. Arctande!): Cypselus apus. Se Side 437. Lar seg ØS 4 PERS EL Er MER 487 (1897.) é (Den i forrige Aarsberetning omtalte Cypselus melba fra Ny Vraa er havnet i Zoologisk Museum. Det er en ung Fugl.) Ruticilla titys. To Sorte Rødstjerter iagttog Dr. phil. 0. G. Petersen paa "et Besøg i Ruinerne af Koldinghus 3lte Juli og I1ste August. (Sammenl. Vidensk. Medd. for 1891, p. 132.) Fra Færøerne. Tveraa og Galgatange Fyr. Intet Fuglefald. — H. D. Ja- — tobsen. Naalsø. Intet Fuglefald. 15de Marts; østlig torebet Mers- i sejlskulig med Sne og Hagl; nogle Viber paa Marken ved Fyret. l6de Marts; en Flok Viber og enkelte Solsorter og andre Drosler ved Fyret om Dagen, vist drevne hertil med den stærke østlige Vind, der i længere Tid har hersket. 19%de Marts; Strandskader sete; derefter viste de sig daglig. 13de April blev en Lappe- dykker skudt i Nærheden af Fyret. 20de April bleve de første Lunder sete; 22de kom de paa Land. — E. Schønfeldt. Tofte. Intet Fuglefald. — S. Thorkildshøj. Kalsø. Intet. — J. Clementsen. Distriktslæge Jørgensen i Tveraa ved Trangisvaag har med- … delt følgende Oplysninger om Fugle paa Suderø: Cygnus musicus. 15de April 8 Sangsvaner paa Bugten ved Hove. ste Maj blev en skudt i Vaag. 4de Maj var der omtrent 50 ved Trangisvaag. Oedemia nigra. En Sortand, å, skudt ved Trangisvaag, blev i udstoppet Stand gjennem Dr. Jørgenssn indsendt til Museet som Gave fra Kjøbm. N. Mortensen. Mergus merganser. En Stor Skallesluger, udfarvet &, skudt … Ved Lobra 3dje Februar, blev i udstoppet Stand skjænket Museet af Dr. Jørgensen. (Nævnet af K. Andersen, Vidensk. Medd. 1898, p. 321.) 488 (1897.) . Colymbus glacialis. En gammel Islom blev skudt ved Tran- gisvaag 29de Maj, en gammel og en ung sete 3lte Maj og en gammel skudt 17de Juni. Turtur auritus. Zden Juni saa Dr. Jørgensen selv en Turtel- due i Trangisvaag; den skulde da have opholdt sig paa Stedet i omtrent en Uge, og den blev der ialt i omtrent 14 Dage, hvor- efter den forsvandt. Den kom daglig i Bygden for at æde, men syntes at have Tilhold oppe i Fjeldene. Al Tvivl om Bestemmel= Ser er udelukket; Dr. J. saa den gjentagne Gange paa omtrent 10 Alens Afstand. : Hirundo rustica. En Forstuesvale iagttoges ved Trangisvaag 28de Maj. Fringilla coelebs, Emberiza citrinella, : Emberiza miliaria. 28de Marts saa Dr. J. m sin Håve ét | Par Bogfinker, 29de Marts tillige en Bomlærke og 3lte Marts en > Gulspurv, Hun. Alle fire holdt sammen; der blev strøet Hvede- i. Korn ud til dem; de klarede sig godt og bleve paa Stedet i om- j $ trent 8 Dage; ofte sad de sammen i et ganske lille Træ, det 2 eneste i Haven; da Vejret blev mildere, forsvandt de. Bonden LA påa Store Dimon fortalte Dr. J., at han i de sidste Dage af Marts havde iagttaget en Fugl, der efter Beskrivelsen. aldeles utvivlsomt maatte være en Gulspurv; den havde opholdt sig ved hans Hus i : omtrent 14 Dage. — Hverken Gulspurv eller Bomlærke synes tid ligere at være iagttagne paa Færøerne. Rettelse. Side 489 Linie 4 f. 0.: 1, læs: 2, sg" SERER REE Hart ” PS dg sm: uf od ; Ea en (E-Rn mer | å Å er Tab. HT. S R YN N En RON == SEE ene Se ren EDT ES REE n rer Te va GEA des aen ds sr emner — RARE dsb Ret,” nr kiikgktkses sneg & SN Bejer senere Soles hk dig P ndistitntitkadijen, eee Een nen EEN DER ster Ferie dke iscae Niarn. EEG msg nn ENE gå Ø sgl É nb SKEDr guottl udtr korues, lith. + i ns & FYRES [AVIS entzen-Bi B TEN NER SS i & Maadnusse 45 7 3 1 dei gs Be ER SR re ERE "& ae Earp KI gr ner SE Leg SR: E Tab. IV. ED ns INN "nsten meste i Eg K ik KR å | F73727 3 FEDE rr set r% værer sr ze HEN TRENDS sgl SEE kr nike IN Re ne er arr ur FEE ennen 1. Sciara latipennis n. sp.$ 2. S. validicornis n. sp. 8. 8. forcipulata n. sp. 7 4. S. fucata Meig.? 7 5. 8. fucata Meig.?9 6. S. men REE alis n. sp." 7. S. nigripes Meig.?29 8. S. fumatella n. sp. 7 S. aprilina Meig.g” 10. S. humicola n. sp. 7 Lundbeck del lg Øl 1 Stars bamisols n se ig 8. pallidiventris Holmgr.? 7 18. 8. glacialis nm. sp. $ 14. knere Meig.? 7 n. sp. 7" 16. 8. biformis n. sp. — 17. RhypholopI hus affinisn 18. He ans fabel m.sp. 19. Tanypus pulchripennis n. sp. — 20. T. pos: vinde: n. sp. Lundbeck del: N.FVM. 18.958. ke" 3. == 3" | | Høje | ; Hirtshals DANMARK | eFyr, Fyrskib | SØE ye Stråmi ' | ; Vendsyssel, : se | Va Todbjerg Thyborin Kanal Sudé Bovbjerg wed | 553 | e 56 Di: Gorns Rev 7 Sæder Bornholm SN Dk - dg Th Berghs lithinst.