Videnskabelige Meddelelser

den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn

Aaret 1902.

Udgivne af Selskabets Bestyrelse.

Med 15 Tavler, 1 Kort og 24 Figurer i Texten.

Sjette Aartis fjerde Aargang. vol CY

Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Bogtrykkeri.
1902.

Mo. Bot. Garden
1903.

Brent fod PrDiR n

Indhold.

Oversigt over de videnskabelige Møder i den naturhistoriske Forening

RRS

(G, ak RB. Levinsen: Studies on Brro20a se TE ER

Ad. Å Jensen: Studier over nordiske Mollusker. II. Cyprina is-
andica

Ad. S. Jensen: Fortegnelse over Skaller af bivalve Grundtvands-
mollusker fra store Havdyb mellem Jan Mayen og Island......
B. Sæmundsson: Ferm til Kundskaben om de islandske Hydroider.
rr ES ASA ENE
I. C. Nielsen: sære Studier over danske enlige Bier og deres
Snyltere; med 16 Figurer i Texten. (With an english Summary.)
V. Maar: Om Nervesystemets Indflydelse paa Kirtelsekretion med

særligt Hensyn til Forholdene i Lungerne; med 2 Figurer i
1

Fee lort Fab HOVE) eg urgesedee
V. 4. Poulsen: Nogle anatomiske Studier. (Hertil Tab. ZX —X11.).

O. B. Bøggild: Om en skure Srakheg af Havbunden mellem
Island og Jan Ma

H. Winge: Fuglene ved de danske Fyr i 1901. 19de Aarsberetning
Fugle 2

om danske Fugle 1. RER EN INGE 59.
Knud Andersen: Meddelelser om Færøernes Fugle. 5te Række ... 325.
M. Jantzen: Recherches expérimentales sur les causes de I'ascension

de la séve dans les arbres et sur le contre-courant capillaire.

ere BR RE TEE 367.

ohansen: On the Mollusea mee tide-marks at the coasts

of Iceland oned 8 Bisurer i Texten)s ss SKS 5.

A.C. Johansen: On the hypotheses on the sinking of sea-beds based

on the oceurrence of dead shallow-water shells at great depths
39

in the sen SE AR RDS NR MR DR,

H. J. Hansen: Echinocheres globosus, n. gen., nm. i, a s Copepod
43

parasitic in spines of an Echinothurid. witn P ie KERES g

A. Krogh: Hr. M. Jantzens een En Kritik. (With
; ) 45

in engliak BER

Side

en
”

249.

II

Den Ilte April gav Dr. K. Grånwall Meddelelse om nyere Undersøgelser
over Trilobiternes Organisation (Referat) samt foreviste et Ant:
smukke Trilobiter. Dr. Wesenberg-Lund gav derefter Meddelelse
om den ,relicte” Amphipod Pallasiella quadrispinosa i Sorø Sø.

Den Øde Maj holdt Cand. pharm. M. Jantzen Foredrag om Vandets Op-
stigning i Træerne; Forsøgene forevistes. I Diskussionen deltog
Lektor Johannsen og Prof. Warming.

Den 24de Oktober gav Prof. Jungersen Meddelelse om, hvorledes Gek-
koerne trække deres Kløer ind; derefter gav Prof. V. A. Poulsen
Meddelelse om Befrugtningen hos Ficus (Referat).

Den 7de November foreviste Mag. A. C. Johansen nogle Prøver af op-
skyllede Skaldynger og af en Skalbanke i Havet; i den hertil
knyttede Diskussion deltog Mag. Hutzen-Pedersen, Dr. C. G. Joh.
Petersen og Mag.V. Nordmann. Derpaa meddelte Mag. W. Lund-
beck nogle Bemærkninger om to Sciomyza-Arter, hvis Pupper
findes i Sneglehuse.

Den 2lde November holdt Dr. med. V. Maar Foredrag om Nerve-
systemets Indflydelse paa det respiratoriske Stofskifte i Lungerne.

Den 5dte AE PR holdt Dr. K: dl: re Rreng HeRDE om Tang-

anden og dens B Ni
i fonde kan herom deltog Dr. neg klar gen Mag. M.
Porsild og Prof. Jungersen

Den 1l9de December meddelte ] Mdr: 4. Krogh en Kritik af M. Jantzen's
Saftstigningstheori, I den derefter følgende Diskussion deltog
Cand. Jantzen og Prof. Warming.

Studies on Bryozoa.
By
G. M. RB. Levinsen.

In a paper: ,,On the Structure and Classification of the .Chei-
lostomatous Polyzoa"”) Dr. S. Harmer has exposed the chief
results of his later investigations into the Bryozoa, partly dealing
with the compensation-sac, first discovered by Jullien, partly with
the morphology of the front wall, a structure of such great -impor-
tance in classification. Julliens discovery of the compensation-
Sac having been either ignored or discredited by later observers,
Dr. Harmer has so to say, discovered it anew and by new inve-
stigations into its structure and development supplied Julliens
short communications. It is a thin-walled membranous sac… lying
beneath the calcareous front wall and generally opening to the ex-
terior immediately behind tbe.… proximal border of the operculum
which is continuous with the hinder wall of the sac. ,,Numerous
muscles pass from the vertical calcareous walls of the zooecium to
the floor of the sac. It may safely be concluded that the con-
traction of these muscles will dilate the sac, thereby introducing
water into it from the outside and excercising a pressure on the
fluid of the body cavity resulting in the protrusion of the poly-
pide." While I quite coincide with Dr. Harmers observations on
the structure of this sac I do not agree with this author in his

1) Proceedings of the Cambridge Philos. Soc. Vol. XI, Pt. É pag. 11—17.
Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1902.

view of the calcified front wall of those Cheilostomata provided with
a compensation-sac. Before entering into this question I propose
to divide the Order Cheilostomata in. the following four groups:

Malacostega. The front wall in a greater or lesser part of
its surface only consists of a membrane, by two rows of parietal
muscles connected with the calcareous side-walls; the operculum as
a rule is a membranous valve; no compensation-sac. To this di-
vision belong the families: Aeteidae, Flustridae, Farciminariidae,
Bicellariidae, Cellulariidae, Membraniporidae, Steganoporellidae, Tha-
lamoporellidae.

Acanthostega. AÅ greater or lesser part of the front wall is
membranous and protected by a roof, formed by the overarching
and fusion of numerous circumareal spines; the parietal muscles
as in Malacostega ; no compensation-sac. Family Oribrilinidae.

Coilostega. The calcified front wall is more or less concave
and surrounded by raised margins; a chitinous operculum; no com-
pensation-sac. To this divison belong the families MMicroporidae,
Chlidoniidae and Cellariidae.

Camarostega. The calcified front wall is more or less convex
and not surrounded by raised margins; the operculum is chitinous
or membranous; a compensation-sac").

This group which is identical with the Lepraliod or Escha-
rine forms of Harmer contains the chief. bulk of the Cheilostoma-
tous Bryozoa and is that whose division in families and genera pre-
sents the greatest difficulties. It complects the following families:
Onchoporidae, Calymmophoridae, Adeonidae, BReteporidae, Cateni-
cellidae, Porinidae, Mucronellidae, Smittiidae etc.

Before entering into the question of the front wall I think it
useful to propose some names for the different types of individuals
which can be met with in the colonies of the Bryozoa. Besides the

1) The three first groups are not sharply separated and nearer related
to each other than to the fourth group.

Gonozooecia in the Adeonidae whose structure is still very imper-
fectly known, we can distinguish the three following types:

Autozooecia which contain a polypide and are provided with
an orifice. i

Heterozooecia which lack a polypide or possess only a feeble
rudiment of it. On the contrary they are provided with a power-
full muscular apparatus for the movement of the operculum which
is modified in various ways. To this type belong the avicularium
and the vibraculum.

Kenozooecia which lack both a polypide and an orifice. To this
type belong the partitions composing the connecting tubes, the ra-
dical fibres, the stolons and stalks (Stirparia, Chlidonia), the sin-
gular lateral chambers (loculi) of the Catenicellidae, the modified
marginal zoocia in several species of Flustra, the small chambers
forming the basal expansion in the colonies of BRetepora and the
supporting tubes of many Cyclostomatous Bryozoa.

The front wall. According to Harmer the calcified front
wall in the Camarostega corresponds with the united overarching
spines of the Acanthostega, the membranous opercular wall of which
is represented by the floor of the compensation-sac, but at the
same time this author admits that ,,the calcareous matter of Chei-
lostomata is probably always covered by an ,,epitheca" limited by -
å cuticle of chitine or other organic substance". If Harmer were
right in his interpretation we should expect to find the overarching
spines of a Cribrilina provided with a similar epitheca, but I have
never been able to detect the slightest vestige of a membrane covering
the spines, neither in Cribrilina nor in Membranipora, although such
a membrane is very distinct in the calcified part of the front wall
surrounding the area. According to my investigations the mem-
brane named ,,epitheca" is the original membranous surface of the
z00ecium, and the calcified front wall originates under this membrane
in direct connection partly with the side-walls: partly with the
proximal wall. While the front wall in most species of Flustra
is represented only by a membrane extended within a calcified

g 1%

4

frame we find in a smaller number of species (for instance in F/.
carbasea, Fl. denticulata, Fl. biseriata etc.) a little under the mem-
brane a narrow, calcified band in connection with the side walls and
with the proximal wall. In Waters” paper on Frustridae") we see
this band, which the author signifies as ,,Chitino-calcareous band",
in a cross-section of Fy. biseriata. This calcified band in the
named Flustra-species is the first faint beginning of the calcified
front wall, and in Membraniporidae we find it developed in very
different degrees. While in a number of species it is either absent
or only developed in the same degree as in the above named F/u-
stra-species, in others it extends over most part of the front sur-
face. While in some cases as for instance in Chaperia annulus?)
it is concave in its whole extension, in other species it is convex
in most part of its surface and only concave within the margin of
the membranous area”). That the membrane covering this calcified
layer is really the original membranous surface of the zooecium is
evident from the fact that it is continuous with the opercular mem-
brane. Also in Coilostega and. Camarostega the calcified front wall
takes its origin under the original membranous covering of the
zooecium and in connection with the calcified frame which can be
easily seen in the growing edge of the colonies. Like Harmer
I have seen in several forms that the compensation-sac takes its
rise beneath the proximal edge of the operculum, and although I
have not yet examined its development by means of longitudinal
sections I cannot doubt that it is formed by an invagination of
the covering membrane. The view here proposed of the morphology
of the front wall perfectly agrees with the researches of L. Calvet?),
this author having found that the calcified front wall both in Coi-

1) Journ. R. Mic. Soc. 1896, Pi VII fig. 6—80b.
7?) Waters, On Membraniporidae, Journ. Linnæan Soc. Zool. Vol. XXVI,
147, -fig.5
3) loco. cit, Pl. 47, fig. 19,
7) Contributions å Vhistoire naturelle des Bryzoaires éetoproctes marins.
Montpellier et Paris, 1

ELEG EET OG EET EET EE

lostega and in Camarostega is separated from the covering mem-
brane by a space containing both leucocytes and mesenchymal tis-
sue and therefore to be regarded as a part of the original cavity
of the zooecium.

While the calcified part of the frontal wall in most Chzei/o-
stomata is developed under the covering membran and therefore to
be described as a cryptocyst, a name originally proposed by Jul-
lien, I have not been able to find a membrane covering the cal-
careous skeleton of the front wall in the families Onchoporidae,
Catenicellidae and Electridae, and here this skeleton, for which pro-
visionally we will use the name a calcified ectocyst, seems to pro-
ceed directly from a calcification of the covering membrane. Also in
those members of the families Bicellariidae and Cellulariidae in which
there is found a calcified postareal part of the front wall, most
part of this extension is a calcified ectocyst and only the foremost
concave part of it is seated under the covering membrane of the
area and consequently to be named a cryptocyst. As already
pointed out by Harmer the whole of the calcareous skeleton in
Euthyris obtecta is a cryptocyst and the same is the case in Ca-
- lymmophora lucida.

The operculum. While the operculum in most MMalacostega is a
simple membranous valve, within its margin provided with a chitinous
bow for the attachment of the opercular muscles, we meet in some
species of the genus Chaperia (Ch. spinosa and Ch. capensis) with
a form of operculum for which we will propose the name a compose
operculum because the opercular valve and the membrane filling up
the remaåinder of the zooecial aperture are fused together into a
chitinous plate, both in its darker colour and in its greater firm-
ness differing from the membrane covering the calcified part of the
front wall. Only the foremost part (the valvular part) of this
»Operculum" opens under the protrusion of the polypide. In the
other Chaperia-species ;we can hardly speak about a compose oper-
culum, because the correspøndent part is scarcely stronger chiti-
nized than the membrane covering the calcified part of the front

6

wall. While a number of Camarostega (Smittia, Ramphostomella,
Umbonella verrucosa etc.) are provided with a similar simple oper-
cular valve as most Malacostega, the chief bulk of that division
possesses as the two named Chaperia-species a compose operculum,
but as the compensation-sac in these forms opens immediately be-
hind this, its proximal margin is not continued in the covering
membrane of the zooecium, but in .the posterior wall of the com-
pensation-sac. - In such an operculum we can distinguish between
the valvular part and the accessorial part, and the hinge-line of
the operculum forms the limit between these two parts. When the
valvular part opens under the expansion of the polypide the acces-
sorial part at the same time draws back into the zooecium and gives
the water access to the compensation-sac. In a few cases (Schizoporella
Cecili, S. circinnata, Megapora ringens, Foveolaria elliptica) the valvu-
lar part and the accessorial part are separated by a low non chitinized
transverse band, In the two ends of the hinge-line the operculum
is strongly connected with the corresponding margin of the orifice,
generally in such a manner that a tooth-formed process from the
later is coalesced with a chitimous ridge seated within the margin
of the operculum. Å similar connection is also found in Stegano-
porella and Thalamoporella. Also the secondary orifice can some-
times be provided with tooth-formed marginal processes which have
been (for instance in Eæochella longirostris and E. tricuspis) con-
founded with hinge-teeth. While the hinge-teeth are connected with
the inner surface of the operculum a median impaired extraoper-
cular tooth is not rarely met with (Mucronella Peachii, Porella
struma, Smittia etc.). This tooth, as well as the median avicularium
in many Camarostega seated immediately behind the orifice, no
doubt serves to protect the entrance to the compensation-sac. In
opposition to the compose operculum the simple operculum corre-
sponds only with the valvular part of the former and differs only
from the opercular valve in most Malacostega by being chitinized
or (rarely) calcified and therefore separable. In Malacostega a
simple chitinous operculum is found in some members of the family

Cellulariidae (for instance in Caberea Darwini, C. Boryi etc.) in
whom the so-called fornix, a scutiform marginal spine which in a
number of species. protects the membranous area, has reached its
maximum. The proximal margin of the operculum is here limited
by the distal margin of the fornix. In Coilostega it is found in
Micropora, Monoporella, Chlidonia and Cellaria and besides in a
number of Camarostega (Microporella, Tubucellaria, Onchopora
Sinclairi, Chorizopora Brognarti etc.).… With the exception of
Chorizopora Brognarti all those Camarostega which possess a simple
operculum are also provided with a median pore no doubt serving
as opening into the compensation sac. AÅ simple calcified opereulum
is found in Membranipora monostachys, Monoporella erassatina
and Micropora coriacaY), but while in the first named species the
calcified operculum lacks a covering membrane, the calcified layer of
the operculum in the two other species is invested with the same
membranous epitheca as the front-wall of the zooecium. Consequently -
we have to do here with a similar distinction between a calcified
ectocyst and a cryptocyst as that which we have earlier spoken of.
Also in the species of Cellaria”), in Micropora perforata and Mic.
borealis I have found the operculum composed of two correspon-
ding layers, an outer membranous and an inner chitinous.
Rosette-plates and pores. After some times boiling in a so-
lution of caustic potash most colonies of Bryozoa can be split in
longitudinal rows of zooecia and the single zooecium conseqvently
must have independent side-walls. On the contrary the proximal
and the distal wall are common for every two contiguous zo0ecia.

1) Under this name I think two different species have been confounded,
but possessing only a very little rudiment of each I shall confine myself
to point out some chief differences between the two forms. In. one
of them (Hastings, Peal) the opereulum is calcareous, there is found
an avicularium, and the ocecium is provided with a short, very narrow
pore. In the other (Guernsey, Norman) the operculum is chitinous,
medi is no avicularium and the lower part of the ocecium is sepa-

from the superior minutely mugne part by an angular projection.

2) Calvet. op cit. PI VI, fig. 11, op

8

By such a splitting of a colony in singular rows of zooecia each
lateral rosette-plate is divided in two very. different parts, namely
in a watch-glass-formed chief-part, whose convexity faces inwards, and
in an annular marginal part belonging to the side-wall of the neigh-
bouring zooecium. . Although both parts together constitute the
whole rosette-plate, we will for simplicitys sake in the following
exposition call the chief-part the rosette-plate- and the annular
part the hole. When the zooecia according to the general rule
are disposed in the. so-called quincunx-position, namely in sueh a
manner that the zooecia in two neighbouring rows are alternating,
the anterior half of each. lateral wall shows a number of rosette-
plates and the posterior half a number of holes corresponding with
as many rosette-plates in the anterior half of a neighbouring z00e-
cium!). On the contrary, if two zooecia are contiguous in their
whole length, each lateral wall will show either rosette-plates or
holes." A singular exception to this rule makes Electra pilosa, for
although this species as a rule shows the regular quincunx-position,
the lateral walls through a whole row of zooecia .in the same side
are provided either with rosette-plates or with holes. In many
cases (for instance in Membranipora Dumerilii, Cribrilina punctata,
Diazeuxia hyalina, Mucronella coccinea etc.) the rosette-plates have
their place in the inner wall of small. additional structures from the
zooccia for which I have earlier proposed the name of pore-cham-
bers?), The basal wall in such a pore-chamber is continuous with
that of the zooecium, whereas the outer wall in which the entrance
to the chamber is situated forms an acute angle with the basal
wall. Like the watch-glass-formed chief-parts of the rosette-plates
the pore-chambers are as a. rule only to be found in the anterior
half of a zooecium, and. the posterior half, in which the walls form
obtuse angles with the basal wall, is provided with holes corre-

1) G. M. R. Levinsen Mosdyr, Zoologia danica, 9. Hefte, 1894. pag. 8,
steen sv,
2) G. M. R. Levinsen, Op. cit., pag. 7, Tab. IV—V.

sponding with as many pore-chambers in the anterior half of a
neighbouring zooecium. As can be seen in the growing edge of a
colony, originally only the inner wall in which the rosette-plates are
seated is present, and later the two other walls grow forth. Ro-
sette-plates, or pore-chambers, are constantly present on all lateral
and terminal walls but are also in a number of species to be found
both in the dorsal and in the front wall. In the dorsal wall they
are rarely to be found in one-layered colonies f. i. in Beania radi-
cifera which is fixed to its substratum by åa great number of con-
necting tubes, each of which takes its rise from a rosette-plate
with a single pore. One or more pore-chambers are present on the
dorsal wall of each zooecium in Mucronella castanea and Lepralia
dorsiporosaå and, in the later at least, connecting tubes take their rise
from the smaller of these pore-chambers. Also in Euthyris obtecta
the dorsal wall is under the covering membrane provided with a
number of rosette-plates with a single pore. Rosette-plates I have
further found on the dorsal wall of more or less zooecia in a num-
ber of species growing in. two-layered colonies, namely in Fyustra
biseriata, Beania nobilis, Porella elegantula, P. compressa, Thalamo-
porella Smitti, Steganoporella magnilabris, Microporella marginata
and Mic. flabellåris.. On the contrary I håve in vain sought for
such rosette-plåtes in the dorsal: wall of Flustra- foliacea, Fl. se-
curifrons etc. On the front wall rosette-plates are present in all
the members of: the family Onchoporidae to which family I refer
Onchoporella bombycina, Onch…. bicornis, Calwellia Sinclairi, Urce-
olipora dentata, Ichthyaria oculata and I. (Carbasea) Moseleyi. The
rosette-plates which have: a' single pore are as a rule seated in
the foremost part of the body and the same is the case in Calym-
mophora lucida and Euthyris obtecta. The marginal pores which
can be met with in many Camarostega (f.i. in Mucronella Pea-
chii, Smittia reticulata, Umbonella verrucosa etc.) and which in elder
ZO0ecia as a rule are seated in more are less deep pits or areolæ
are really. rosette-plates with one or more (f. i. in Umbonella verru-
cosa) pores. In the quite joung zooecia they have. their place im-

10

mediately on the surface of the zooecium, but subsequently they get
surrounded by raised lines and the small compartments formed in
this manner can be regarded as superficial pore-chambers. In the
figure of Smittia reticulata, given by Hineks!), the whole row of
these chambers on each side is externally limited by a raised line,
forming an immediate continuation of the lateral wall of the zooe-
cium, while the single chambers are separated from each other by
a row of parallel raised lines, forming right angles with the longitudinal
one. The latter meets a corresponding line from the neighbouring
zooecia and by the splitting of a colony in singular rows of z00e-
cia these raised longitudinal lines which are the lateral walls of
the superficial pore-chambers will separate from each others. When
regarded from the side-wall of an isolated zooecium these pore-
Chambers will shine through as channels crossing the side-wall of
the zooecium. In species possessing both such marginal rosette-
plates and a median avicularium behind the orifice the avicularium
is connected with the first, and sometimes also with the second
pair”) of these rosette-plates, through two or four channels which
originate from the fore-part of the avicularium.

In Myrizoum coarctatum the whole front wall is perforated by
closely set backward-directed bag-shaped tubes, each of which ends
in a rosette-plate with a single pore. In every tube can be seen
a string of mesenchymal tissue dilating towards the rosette-plate.
All the other, so-called pores in the Chei/ostomata, hitherto looked -
upon as perforations of the calcified wall, are really in the bottom
closed by a membrane without pores, but in a number of species
this membranous bottom is calcified in a greater or lesser part of
its surface. In the species of Tubucellaria and of Haswelliåa the
greater part of it is calcified and only a little median circular part
is membranous. In Micropora borealis the membranous part of

7) Hincks, British marine Polyzoa, Pl. 48, fig. 1.
?) Sometimes only with a single rosette-plate. G. M. R. Levinsen, Op.
cit., Tab. IV, Fig. 18.

ba i

the pores is divided in a number of triangular areas by calcified
rays. Finally it shall only be stated that the ,,pores'" of the 00e-
cia are also closed by a membrane.

While the authors who have hitherto examined the rosette-pla-
tes have mainly used these structures in the description of the spe-
cies, it is my conviction that they are to be regarded as some of
the best and most constant systematical characters.

The ocecia. When I here try to give a general view of the
different types of ocecia and their distribution among the Bry0ozoa
I must premise that I have not yet succeeded in getting fresh de-
calcified material, and therefore my researches on the ooecia deal
chiefly with the calcified parts of these structures, however, I hope
later to be able to supply these researches. We can at present
distinguish between 8 different types of 00ecia.

1) The endozooecial ocecia. These ocecia which are seated in-
ternally between two contiguous zooecia in the same longitudinal
row but as a rule chiefly project into the bottom of the higher one,
are best known in the family Fvustridae. As shown by Vigelius!)
such an ocecium Commences as a vesicular invagination from the
membranous front wall and later coalesces with the incompletely
developed distal wall. As a rule only its upper half is calcified
and in the angle between its lower membranous half and the mem-
branous front wall of the zooecium is fixed a muscular string ser-
ving to open the ocecium. Vigelius is not right in his suppo-
sition that the lower membranous half of the doecium later disap-
pears, and I have found it still existent in ocecia containing eggs.
Hence follows that the cavity of the ocecium is always perfectly se-
pårated from the zooecial cavity. In Flustra foliacea also the lower
half of the ocecium is calcified. In a number of species (f.i Fi
membranaceo-truncata, Fl. Barleei, Fl. flustroides etc.) a calcified
band is formed between the lower margin of the calcified part of

1) Bijdragen tot de Dierkunde, 11. Aflevering, 2 Ged. 1884, p. 47,
ab. 3—4.

12

the voecium and the wall of the zooecium. It commences as two
distinet processes from the lateral walls which finally coalesce. In
Fl. (Membr.) flustroides, whose o0ecia project on the zooecial sur-
face- this band subequently increases in height and at last covers
the whole front part of the ocecium. In the family Farciminariidae
the construction and the position of the ooecia are mainly the same
as in Flustridae, but the ocecia always project on the surface of
the zooecium. In the group of species represented by Farc. magna
the superior part of the ocecium is on each side covered by a
little vaulted calcified plate projecting from the lateral wall and
seated between the ocecium and its covering membrane.

To this type we provisionally refer a number of ocecia found
in very different families and as far correspondent with the ooecia
in the Frustridae that they are seated internally between two zooe-
cia and are coalesced with an incompletely developed distal wall.
For want of suitable material I cannot at present give any infor-
mation about the membranous or muscular parts of these o00ecia.
While the covering zooecia in a number of forms (f.1i. Micropora co-
riacea, M. perforata, Lepralia sincera, Catenicella pulchella, C. pu-
silla, C. gracilis, C. formosa etc.) are autozooecia, in most cases
they are kenozooecia. Qoecia covered by kenozooecia are found in
most members of the family Diazeuwxidae, and besides within a
number of different families, mamely in the Bicellariidae (Didymia
simplex, Eucratea chelata, Bicellaria infundibulata), Cellulariidae
(Menipea crystallind, M. cervicornis), Cribrilinidae (Cribrilina punc-
tata, Cr. Gattyae), Mucronellidae (Mucronella diaphana, M. abyssi-
cola) and Catenicellidae (Catenicella plagiostoma, v. setosa, C. ventri-
cosa, C. margaritacea etc.). In all the here named forms the zooecial
operculum when opened to a certain extent closes an opening whose
proximal margin is the hingeé-line of the operceulum while distally
it is limited by the free margin of the oocecium. It is the outer
opening of a space which can be regarded as a fore-court common
for the zooecium and the oocecium and which we will name an
atrium, While Jullien has found no polypide in the oceciferous

13

zooecia of Diazeuxia hyalina, in the corresponding zooecia of Di-
dymia simplex I have found a polypide of much smaller dimen-
sions than those found in the other zooecia.

2) The hyperstomial ooecia. With the exception of the o0ecia
in Thalamoporella which must be referred to another type, we
unite under this name all the external, two-layered o0ecia, seated
over the zooecia or between two contiguous zooecia in the same
longitudinal row. In most cases it is obvious that the inner layer
(the endoooecium) can be regarded as a continuation of the distal
wall while the outer layer (the ectoooecium) is formed from the
front wall of the distal' zooecium. This however cannot be the
case with the oocecia of Cellepora and Schismopora whose zo0ecia,
produced by superficial, irregular- gemination, are erect and not con-
nected wich distal zooecia. Here consequently both layers take
their rise from the terminal part of the zooecium. An opercular
apparatus is hitherto found in Bicellariidæ, Membraniporidae and
in Microporella (Calvet!"). Tt is a membranous fold taking its
rise from the anterior edge of the distal wall and in Membranipora
and Microporella continuous with the posterior wall of the tenta-
cular sheat. In Bugula, where an zooecial operculum is not deve-
loped, it is continuous with the posterior lip of the zooecial open-
ing. An atrium is sometimes present. The o0ecia belonging to
this type we can divide into two groups, namely into oocecia with,
and o0ecia without, a cryptocyst.

Hyperstomial ooecia without a cryptocyst. To this group be-
long the ooecia in the families Bicellariidae, Cellulariidae et On-
choporidae. In the first family the oocecia can be characterized as
free, their ectoooecium having only a very little basal part common
with the front wall of the distal zooecium and otherwise projecting
freely. While the endoooecium always seems to be calcified it is
not always the case with the ectoooecium. In Bugula Murrayana
f. i. the ectoooecium is for the most part membranous and only

1) Op. cit. pag. 57, 169, 262.

14

its basal part is calcified, whereas it is completely calcified in Bugula
flabellata and Bicellaria ciliata. In Cellulariidae, both layers are
calcified, and the ocecium is in its whole length firmly connected
with the front wall of the distal zooecium. Ås an exemple we will
shortly describe the development of such an ocecium in Serupocel-
laria scabra”). At a point of time when the front wall of the di-
stal zooecium is still wholly membranous a calcified plate, which we
will name the endoooecial plate, grows out from the margin of the
distal wall and soon fills up the space between the calcified lateral
walls outside the membranous front wall in the lower part of the
distal zooecium. Next two processes from the lateral walls meet
over the endoooecial plate which is now surrounded by a calcified
frame, the first beginning of the ectoooecium, and finally both the
endoooecial plate and the surrounding frame grow out from the
zooecium in order to form the vaulted part of the oocecium. The
back-wall of the oocecium consequently consists only of a single
calcified layer belonging to the endoooecium. In Onchoporidae the
o0ecia are also with their back-wall firmly connected with the front
wall of the distal zooecium, but the ectoooecium is wholly mem-
branous.

Hyperstomial ooecia with a cryptocyst. These ooecia are al-
ways covered with a membrane, continuous with that investing the
front wall of the zooecium and corresponding with the ectoooecium
m the former group. The calcified part of the ooecium in many
cases consists .of two distinct layers (f. i. in. Membraniporidae?),
Cribrilinidae, Reteporidae, Ramphostomella etc.) of which the inner
is the endoo0ecium while the outer must be regarded as the cryp-
tocyst of the ectoooecium as it takes its origin from the cryptocyst

1) G. M. R. Levinsen, Op. cit. pag. 26, Tab. l, —E 21, a—h.

”) In some Membraniporidae f. i. in M. unicornis, M. imbellis, M.
aurita etc. the ectoooecium does not cover inptdr whole of the eigi
oocecium the lower part of which can be seen as an area of different
shape separated from the ectoooecium by the more or less projecting
lower margin of the later.

15

of the distal zooecium. A feeble beginning to such an ooecial
cryptocyst are the two above mentioned small calcareous plates
found in some species of Farciminaria, and the calcareous band
found in some species of Flustra. In.a number of forms /(Mucro-
nella Peachii, Muc. coccinea, Schizoporella Cecilii etc.) the ocecium
apparently possesses only a single calcareous layer, but I have no
doubt that it is really formed by the fusion of two layers. If we
isolate the outer calcareous layer in a species possessing distinctly
two-layered, pore-bearing 00ecia we will find that the pores as those
in the front wall of a zooecium are closed by a membrane, which
however will disappear after some times boiling in a solution of
caustic potash. On the contrary, if we examine an apparently single-
layered, pore-bearing oocecium (f. i. of Mucronella coccinea) having
been boiled in åa similar solution we will find that each pore is
closed by a calcareous membrane which no doubt is the endoooecium
here coalesced with the cryptocyst. While the ocecia of Membrani-
poridae and COribrilinidae can be compared with those of Cellu-
lariidae in that their back wall is only formed by the endoooecium,
in other forms f. i. in Reteporidae and in Bamphostomella the ooecia
are in their whole extent formed by two distinct calcified layers
and are as the ooecia of Bicellariidae free and separable, at least
im the quite young zooecia. In most Reteporidae they get later
firmly connected. with the front wall of the distal zooecium by means
of covering layers of calcareous' substance from the front wall of
the zooecium growing out over the oocecium.

3) The epistomial ooecia. These ooecia hitherto only found in
Thalamoporella are external, large, kidney-formed, -two-layered
structures whose inner layer takes its rise from the margin of the
orifice while the outer layer is aåa continuation of the distal wall.
I have mot been able to find any covering membrane. The outer
aperture of the ocecium is closed by a cup-shaped strongly chiti-
nized operculum, at its base connected with the membranous oper-
culum of the zooecium. In contrast to the hyperstomial ooecia which
are seated outside the lower part of the distal zooecium, these ooecia

16

are seated outside the upper part of the lower zooecium and com-
pletely hide tlie orifice.

4) The peristomial ocecia. As indicated by. the name, these
ocecia are formed by a dilatation of. the peristomium, and conse-
qvently they consist only of a single layer. Such'an oocecium can
be formed either by a pyriform enlargement of the whole peristo-
mium (Tubucellaria opuntioides, T. hirsuta, ,,Porina" magnirostris),
or only the inferior part of the peristomium is provided with a
hemisperical enlargement of its front wall, whereas the rest of it
continues its way as a simple tube (Lekythophora hystrix, Turriti-
gera stellata).

5) The mesotoichal ooecia, which are only found in Calymmo-
phora lucida, are internal one-layered calcified ocecia which take
their rise from the distal wall and are seated between the cryp-
tocyst of the distal zooecium ånd the covering membrane.

6) The endotoichal ooecia!"). These ocecia, which are only
found in the family Cellariidae, are cavities hollowed out in the thick
front wall of the zooecium, and it looks as if they were formed by
a gradual resorption of the calcareous substance of this wall. By
a grinding of elder and younger parts of a colony these o00ecia can
be found in all degrees of size, from very little cavities seated in
the middle of the wall increasing till they occupy most of the
thickness of the wall. Finally they open outwards. The operculum
of such an o0cecium is as that of the zooecium two-layered, and the
inner chitinous layer must be looked upon as å non calcified part
of the eryptocyst.

7) The bivalvular oocecia, which are only met with in Cate-
naria parasitica, are somewhat compressed, agcorn-formed bodies
consisting of two two-layered arched valves, each of which has its
place a little outside the orifice of the zooecium. They are seated
on z00ecia whose anterior half forms a right angle with the poste-
rior half and the basal part of the oeecium covers the whole ante-

1) G. M. R. Levinsen, Op. cit. Tab. IE, Fig. 19.

17

rior part of the zooecium, whose orifice opens into the bottom of
the ocecium. The two valves composing the latter can perhaps be
regarded as corresponding with the two little spines present in the
other zoo0ecia.

8) The acanthostegal ocecia, which are only found in two spe-
cies of the genus Electra (E. zostericola and E. amplectens) are
cavities internally limited by the covering membrane of the zooecium
and externally by a cover made up of two rows of hollow spines.

Ås to the way in which the eggs get into the ocecium, in
respect "to the epistomial, the peristomial and the valvular 00ecia,
there can be no doubt that the migration must take place through
the orifice of the zooecium, which opens directly into the ocecium.
As the hyperstomial ooecia have their place quite outside the zooe-
cial wall in which there is no perforation, here neither can we have
any doubt that the eggs do pass into the oocecium by this way and
the same must be the case in Frustridae and Farciminariidae, in
which the o0ecial, and the zooecial cavities are separated by the
lower membranous half of the ocecium. According to Calvet!), in Ce/-
laria there exists an opening in the calcareous wall between the z00e-
cium and the ooecium. I must however deny the existence of such
an opening which I have not been able to find even- by grinding
the colonies in several directions. Though we at present only
know the calcareous parts of those o0ecia, previously referred to the
endozooecial 00ecia, it is not probable that there should here exist
an internal connection between the zooecium and the ooecium, there-
fore I must suppose that in all Cåeilostomata the migration of the
egg from the zooecium into the ocecium, must take place through
the" orifice. At first glance the supposition may perhaps appear
strange that the egg should first pass out through the orifice of
the zooecium and afterwards enter the oocecium through its outer
Opening, but firstly there is no other way left, and secondly I do not
think that this passage will be much more difficult than that which

1) Ops ett. pag. 265) Pl VD KØ 11
Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren. 1902. 2

18

takes place in the epistomial, the peristomial, and the bivalvular
ooecia. In all such species in which there exists an atrium the
closing of the atrial opening by the zooecial operculum, will at
the same time, when the opercular apparatus of the ooecium is
drawn back by means of its muscles, form a perfectly safe passage
from the ooecium to the zooecium. But even in such cases where
there is no atrium and the distal margin of the operculum cannot
reach the free margin of the oocecium, the distance between these
two margins is so short that the egg by a protrusion of the ten-
tacular sheat can have no difficulty in getting safely into the 00e-
cium. In some Ctenostomata (Valkeria, Bowerbankia) the egg after
the death of the elder polypide is 'inclosed iu the tentacular sheat
of a newly formed one having a rudimentary intestinal canal, aud
therefore it is probable. that also in the Cneil/ostomata an admission
of the egg into the tentacular sheath precedes its passage into the
00ecium.

Systematical remarks. The main causes of the great difficulties
connected with the classification of the Cheilostomata are partly the
great variation found in the different characters and partly the fact
that a number of characters (f. i. the median pore and the different
forms of orifice) either have risen independently or have developed
in å similar manner (parallel characters) in widely different families
and genera. Families and genera have hitherto mainly been based
upon aå single easily perceptible character, and as most of the lea-
ding characters hitherto chosen åre partly such parallel characters,
partly characters taken from structural features subject to econsider-
able variation, the result has been, that most families and genera
contain a number of heterogeneous species. One of the principal
characters used in the classification of Hincks is the form of the
orifice, but from more reasons this character is not fit to be a lea-
ding one, for in the first place, I have found the same forms of
orifice within a number of different families, secondly it is impos-

sible to put up sharply separated types of orifices. So for instance
the forms of orifice regarded as characteristic for the genera Le-

ERE ere

19

pralia and Schizoporella, are connected by a number of transitional
forms not only with each other, but also with the orbicular and the
suborbicular orifice. AÅ character apparently of much greater clas-
sificatory value than the form of the orifice (though it is subject
also to a considerably variation and can be found in different fa-
milies) is a structure which we will name the oral bow. It is an
arched projection from the whole of the distal margin of the ori-
fice, extending more or less deeply into the zooecial cavity, in most
cases (f. i. im Reteporidae, Porella, Microporella) forming only a
low internal collar, but sometimes developed into a rather large
concave plate (Mucronella diaphana). It reaches the greatest deve-
lopment in the species of Mucronella (ch. emend.), in Escharoides
Sarsii and ,Porina" magnirostris, and is very well represented in
a number of figures in Busk's Crag Polyzoa") (f. i. in Pl. IV, fig.
4, Pl, V, fig. 8, Pl. VI, fig. 4). In the Cfeilostomata it is not unusual
to find that characters, which as a rule are subject to variation, in
certain families can show great constancy and therefore it is not an
easy matter to set forth common rules for the relative value of sy-
stematic characters. Nevertheless I have no doubt that the structural
features, generally most to be relied on, for the distinction of fa-
milies and genera, are the rosette-plates and the o00ecia.

While in a work later to be published I intend to give de-
tailed definitions of all the families of Cheilostomatous Bryozoa,
which I have been able to study, I shall now merely confine myself
to making a few remarks upon a part of them.

Flustridae.. From the other families of Malacostega the Flu-
stridæ are best distinguished by the endozooecial ocecia and the
vicarious avicularia. In a number of species exists a feebly deve-
loped cryptocyst. The species described. under the name of Flu-
stra, but provided with free hypostegial ocecia (F/. nobilis, Fl. crassa
and Fy, dissimilis) must be referred to the Bicellariidae, whereas

2 å Monograph of the fossil Polyzoa of the Crag, Mae eGeR
Society, 1857, London 1859.
ar

20

Bugula versicolor appears to be a Frustra. Membranipora flustroi-
des and M. serrata Mac Gill, both of which possess endozooecial 00e-
cia and vicarious avicularia, must be regarded as inerusting species
of Flustra. Most of the species have only rosette-plates with a
single pore, and in this division the lower half of the ooecium is
membranous. Of the species possessing rosette-plates with seve-
ral pores only a single one, namely F/. foliacea is provided with
o0ecia in which also the lower half is calcified.

Bicellariidae. From' the Flustridae with which family the
Bicellariidae agree in the feeble calcification and in many cases in
the form of the colony, the members of this family are easily di-
stinguished by the free hypostegial 00ecia, and the non vicarious,
freely mobile avicularia. The lateral walls are provided with ro-
rette-plates with several pores and the distal wall is more or less
ascending and generally angular from side to side. Waters has
made the interesting observation that an operculum is not deve-
loped in the species of Bugula in which the orifice is formed in
a similar manner as in the Ctenostomata. Another resemblance
with the Ctenostomata are the stolons and stalks not uncommon in
this family. In Beania? (Flustra) nobilis Hincks, which has
hitherto been understood as consisting only of a single layer of
zooecia, I have in some (dried) colonies (which I owe to the libe-
rality of Miss Jelly) on the supposed back-side, discovered a layer
of wholiy uncalcified zooecia without operculum (and consequently
without 00ecia and avicularia), whereas the zooecia of the front
side of the colony åre provided with a distinet operculum, but also
with a similar diaphragma (a ,,setose operculum") as that found in
the Ctenostomata. The back-walls of the calcified zooecia are pro-
vided with rosette-plates. These A/cyonidium-like zooecia, which I
have found in colonies both from Africa and Australia, are of the
same size as the calcified zooecia with which they alternate. There-
fore I cannot doubt that both forms of zooecia are really members
of the same colony. The peculiar dimorphism of this species, to-
gether with the above mentioned points of resemblance between the

21

Bicellariidae and the Ctenostomata, support the view long" ago
proposed by Smitt, that the Cheil/ostomata must be derived from
the Ctenostomata.

Cellulåariidae. The distal wall consists of a posterior horizontal
and an anterior ascending part, of which the former is provided
with a group of rosette-plates with a single poré. Every lateral
wall has two rosette-plates with several pores (to speak strictly
a rosette-plate in the superior half and a hole in the interior half).
Fixed, hypostegial ocecia. To this family belongs ,,Flustra" ar-.
mata. While all hitherto known åvicularia are external, I have in
Flabellina (Flabellaris Waters) roborata discovered an internal
avicwlarium. In the posterior half of the front wall of this species
there is generally found a single avicularium seated now in the
right, now in the left side, very seldom two. In the zooecia pro-
vided only with a single avicularium, I have always found an in-
ternal avicularium seated exactly inside the empty place on the out-
side of the- front wall.

Thalamoporellidae. From the nearly related Steganoporellidae
(with which they have hitherto been put together and with which
they agree in a number of characters, particularly in the structure
of the cryptocyst), the Thalamoporellidae' are distinguished by the
possession of epistomial 00ecia, vicarious avicularia and free cal-
Careous spicules in the form of bows and compasses. These spi-
cules, which have been found in all the species examined (10) are
seated partly in the zooecial (as well as in the avicularian and
Ocecial) cavity, partly im the space between the cryptocyst and the
covering membrane. The distal wall consists of a posterior hori-
zontal and an anterior ascending part, of which the former is pro-
vided with a semilunar group of single-pored rosette-plates. Each
lateral wall has two rosette-plates with several pores. A simple
Operculum generally with a more or less concave posterior margin.

Cellariidae. The members of this family differ from all other
Cheilostomata in that the hexagonal areas in which the surface of
the colony is divided, neither in the length nor in the breath corre-

22

spond with the real zooecia, which are very narrow and elongated.
Endotoichal ooecia seated in the superior part of an area but in
the inferior part of a zooecium!). Every distal wall is provided with
a single rosette-plate with several pores and every lateral wall
with two?).

Chlidoniidae: Every row of zooecia of the fan-shaped colony
of Chlidonia terminates in 3—4 slender cylindrical internodes and
new zooecia gradually rise by a transformation of these (internodes),
which in the same colony can take place in two different ways.
In some cases such an internode seems to be transformed into a
zooecium by a gradual dilatation, while in others a cup-shaped
growth of the same form as the basal part of å zooecium is for-
med under the internode. In both these singular instances of a
postembryonal metamorphose, which for lack of sufficient material
I have not been able to study at full length, a resorption must take

1) G. M. R. Levinsen, Op. cit. Pl. II, fig. 19, o.

2) Melicerita dubia Busk (Challenger, Zoology, Vol. X, P.1, pag. 97, Pl.
XXXIIU, fig. 10), which I refer to a new genus (Membranitettåkid)
and a new Sull (Membranicellariidae), differs from the Cellariidae
only by the Possession of a membranous area and an opercular
valve. The ooecia have been overlooked by Busk. To this family,
whose members no doubt must be considered the ancestors of the
Cellariidae, I think the following cretaceous Bryozoa must be referred:
Eschara Aceste d'Orb. (Op. cit. Pl. 662), E. Achates d'Orb. (Pl. 662),

. Ægea d'Orb. (Pl. 663), E. Amata d'Orb. (Pl. 665), E. Calypso
d'Orb. (Pl. 669), E. cymodoce d'Orb. (Pl. 674), E. Danae d'Orb. (Pl.
675), Biflustra rhomboidalis d'Orb. (Pl. 691), B. mæandrina d'Orb.
(Pl. 695), Eschara striata Goldf. (Hagenow, Die Bryozoen d. Maast-
richter Kreidebildung, Cassel, 1851, Tab. VIII, 6—7), E. rhombea Hag.
(Op. cit, Tab. VIII, 8) and Biflustra Prazåki Novåk, (Beitrag z. Kennt-
niss d. Bryozøen d. Båhmischen Kreideformation, Taf. 1II, 20—25,
Denkschriften d. Kais. Akad. d. Wissenschaften, math.-natur. Cl.,
XXXVIII B). That B. Prazåki which according to Canu (Revision d.
Bryozoaires du Crétacé, pag. 390, Bullet. Soc. Géol. de France, 3. S.

" TT, 28, 1900) is identical with Onychocella Acis d'Orb. belongs to this
family is evident from the figures 21, 22 and 25, clearly showing that
the elongated, narrow zooecia do not correspond with the broad, hexa-
gonal areas. Æscharella argus (Waters, Annals nat. hist. 6 S., Vol.
VIII, Pl. VI, fig. 7) seems to belong to the Cellariidae.

23

place. In dried colonies of Catenaria parasitica I have sometimes
found the zooecial rows ending in similar cylindrical internodes,
but in this species I have not yet been able to find traces of a
similar metamorphose. The distal wall of Chlidonia is provided
with one single-pored rosette-plate, while in Cat. parasitica there
is aa transverse row of similar rosette-plates. A simple operculum.

Diazeuxidae Jullien. To this family, at present only con-
taining the genus Diazeuxia, I must further refer Chorizopora
Brognarti, Microporella impressa (Haplopoma n.g.), Schizoporella
venusta (Trypostega n.g.) and the species of the genus Hippothoa
which I think must be merged in Diazeuxia. While in all other -
families of Camarostega the zooecia in the growing edge of the
colony are only calcified in their posterior part, in this family the
calcification always keeps pace with the growth. The thin-walled,
finely striated zooecia are provided with pore-chambers, and the 00e-
Cia which possess an atrium, and are connected with a rudimen-
tary distal wall are covered either by kenozooecia (Diazeuxia, Hip-
pothoa, Haplopoma).… or by rudimentary zooecia (Trypostega) or by
avicularia (Chorizopord).

Reteporidae. This very natural family not only contains spe-
cies growing in free ramose colonies, with or without reticulation,
but also a number of incrusting species (f. i. Schizotheca fissa, Rliyn-
chopora bispinosa, Schizoporella scintillans). The zooecia, whose
walls are very compact and strongly calcified, are provided with a
distal bow, generally beaded, and with very few single-pored ro-
sette-plates. Generally the distal wall has only a single, and each
lateral wall two rosette-plates. The o0cecia are hypostegial and
originally free"). In all the species growing in free colonies the
back-side of the colony is invested with a layer of kenozooecia, very
seldom possessing a distinct cavity (f. i. in R. tesselata, R. lata,
R. Wallichiana) and immediately continued in the layer of keno-

7) G. M. R. Levinsen, Mosdyr, Tab. VI, Fig. 27.

24

zooecia forming the basal expansion. - In the elder parts of a co-
lony there can be found several layers of such kenozooecia not only
on the back-side but also on the front side (the inner side) of the
colony. A colony of Retepora does not, as Hincks states, take its
origin as a basal expansion, consisting of rudimentary zo0o0ecia, but
(as I have found it in BR. Beaniana) in the same manner as all other
colonies of Bryozoa, namely as a single zooecium and the named
basal expansion does not commence to develop, untill the colony
has reached a certain size. Figure 18 in Hincks, British marine
Polyzoa, påg. 394 which is a copy after Busk's figure of Lepralia
lobata ") is not as Hincks supposes the young state of a Retepora "”
biit on the contrary the relics of a pretty old colony, the greatest
part of which has been broken of.

Adeonidae. This family which I must maintain with the li-
mitation given by Busk, is a very natural one. The very thick-
walled zooecia, always lacking spines, are provided with numerous
single-pored rosette-plates, in each wall arranged in a single row.
No ooecia, but sometimes supposed gonozooecia. Although the zooe-
cia as Well as the avicularia are very strongly calcified, the avicu-
laria always lack a cross-bar between the opercular and the sub-
opercular area, and as already mentioned by Busk, the avicularian
mandible always exhibits an articular process at each end of the
base. While I am following Waters in referring the species pro-
vided with a peristomial pore to the genus Adeonella, I shall re-
tain the name Adeona for those species whose median pore enters
into the Zooecial cavity and which at present are referred to the
very different genus Microporella. A third genus (Lobopora) must
be instituted for such species as ,,Microporella" coscinopora Reuss.
possessing a concave area perforated by a number of fimbriate pores,
while ,,Schizoporellaf bimunita Hincks must be regarded as a re-
presentative of a fourth genus.

1) Busk. The fossil Polyzoa of the Crag, Pl. XXII, Fig. 4.

25

Catenicellidae. The members of this family all growing in the
form of free articulated colonies are mainly distinguished by the
peculiar lateral chambers (loculi Busk) with which the zooecia are
provided. Typically there are four such chambers to each free
lateral wall. With the exception of the second (numerated from the
anterior part of the zooecium), in most species in more or less
zooecia developed into an avicularium, the other three are keno-
ZO0ecia whose outer wall is wholly or partially uncalcified. The
distal wall consists of a posterior horizontal and an anterior ascen-
ding part of which the former as well as the wall between: two
neighbouring zooecia is provided with a group of single-pored ro-
sette-plates. The named lateral chambers are also connected either
with the zooecium or with one another by a. number of single-
pored rosette-plates. The oocecia which are in connection with a
rudimentary distal wall and provided with an atrium are covered
either by zooecia or by kenozooecia. A compose operculum. Here
we shall only give definitions.of the two chief genera: Catenicella
(Blainv.) M. Gill!) char. emend. The operculum with a straight
or concave posterior margin; the front wall with 3—14 greater or
lesser pyriform or oval non calcified spots (fenestrae); the front
wall of the compensation-sac is protected by an inner, originally
free, semielliptical, calcareous plate, rising from the posterior mar-
gin of the orifice and distinctly visible through the fenestrae ?).
In old zooecia the orifice is closed by a calcareous plate growing
out from the line of union between the horizontal and the ascen-
ding part of the distal wall.

Caloporella M. Gill?) char. emend. The operculum with a
convex posterior margin; the front wall without fenestrae, at the

7) Tertiary Polyzoa of Victoria, Transact. Royal Soc. of Victoria Vol. IV,
1895, »”Bi

?”) This plate can be seen in Busks figure of Cat. plagiostoma in Cata-
logue of marine Polyzoa, Part. 1; Pl. V, fig.

7) Tertiary Polyzoa of Victoria, Transact. Royal Soc. of Victoria Vol. IV,
1895, pag. 8.

26

outside with very fine pores; no inner calcareous plate; the fourth
pair of loculi (vittae Busk) very narrow, elongated, seated on the
front wall; in the old zooecia the closure- is performed by three
calcareous growths (two superior and one inferior) rising from the
circumference of the orifice and uniting in the centre.

Mucronellidae n. f. The orifice is provided with a more or
less developed distal bow; hyperstomial ocecia, generally without
pores; - porechambers or rosette-plates with several pores, To this
family I refer the following genera, which shall be characterized in
a later work: Mucronella (with the species MM. Peachii, M. vario-
losa, M. abyssicola, M. diaphana, M. spinosissima etc.), Peristomella
n. g. (P. coccinea, P. præstans). Exochella Jwll., Anarthropora (Å.
monodon), Microporella, Porella and Mastigophora (M. Dutertrei,
M. Alderi, M. spinifera, M.dædala etc.).

Smittiidae.. Hyperstomial ocecia, generally with pores; both
the distal wall and the lateral walls with a number (ca. 4—8) of
single-pored rosette-plates. Besides the genus Smittia whose ori-
fice is provided with two slender hinge-teeth and a median extra-
opercular teeth, all the species with single-pored rosette-plates, hi-
therto referred to Schizoporella and Lepralia, must be referred to
this family. For the reception of all such species I propose a
provisional genus Monoporina and another provisional genus Poly-
porina for the reception of all the species of Schizoporella and Le-
pralia which possess perforated 0o0ecia and rosette-plates with
several pores. The last genus must together with Ramphostomella
be referred to another family (Polyporinidae). — Finally I shall
"call attention to the fact that Bifazaria denticulata Busk, of which
species I have been able to examine a number of exemplars, is
nearly related to Porina borealis and that Euthyris obtecta is the
nearest relative of Calymmophora lucida. In both, the thin and
fragile cryptocyst is provided with a number of single-pored rosette-
plates and surrounded by a covering membrane held at a distance
from the cryptocyst by means of projections from the later, In

27

Euthyris obtecta as pointed out by Harmer") this task is performed
by a number of calcareous processes, and in Calymmophora lucida by
a keel running down the side-walls of the zooecia. In both species
the distal wall and the wall between the neighbouring zooecia are
perforated by a large number of single-pored rosette-plates.

The renewal of the zooecia. Besides the well known renewal
of the polypide a renewal also of the whole bryozoid has been
found im a number of Bryozoa, namely in the Ctenostomatous ge-
nera Valkeria, Bowerbankia and Triticella in which the old zooecia
are deciduous and can be replaced by new zooecia taking the place
of their predecessors. But also in the Chei/ostomata such a rene-
wal can take place and the presence of a double margin in the
zooecium of a Membranipora is a proof that a new zooecium has
here been developed inside an elder one. This form of renewal
can be compared with that found in the thecaphorous Hydroids ?)
in which a new hydrothek is formed inside an elder one, whereas
in the athecate forms the ,,heads" of the hydranths are deci-
duous and replaced by new ones in the same manner as the
Z00ecia in the above ctenostomatous genera. Besides in a few
recent species I have found double (or sometimes triple) mar-
gins in numerous cretaceous species of Membranipora and such
double-margitted zooecia have been figured by several authors, for
instance by d'Orbigny?). In regard to this renewal we can
discern four different cases, found in the species examined: 1) a
new zooecium can be developed in an old one, 2) an avicularium
can be developed in an old zooecium, 3) a new avicularium can
be developed in an old one and 4) a zooecium can be developed
in an old avicularium. Besides in Membranipora I have found such
a renewal in some Cribrilinidae and in Porina flabellata d'Orb.

nn

1) Op. eit.

?) G. M. R. Levinsen, Om Fornyelsen af Ernæringsindividerne hos Hy-
droiderne, Vidensk. Meddel. fra naturh. Forening, 1892, pag. 14.

3) Paléontologie francaise, Terr. cret. Bryozoaires, Pl. 699, fig. 2.

28

Remarks on the Eleidae and the Ceidae. In a paper: ,,0n
Chilostomatous characters in Melicertitidae and other fossil Bry-
ozoa" Waters!) has shown that some struetures occurring in this
division of exstinct Bryozoa, which have earlier been described as
o0ecia, are really avicularia, and he is inclined to suppose that
these Bryozoa have also been provided with an operculum, but of
this he has not been able to convince himself. The division Elei-
dae (== Melicertitidae) was founded by d'Orbigny?) who in oppo-
sition to all the later authors regarded the calcareous plate in
many species closing the orifice of more or less zooecia, as a real
operculum. It is a well known fact that the orifice of old zooecia
in many species both of Cycløsiomata and of Cheilostomata is closed
by a calcareous plate, no doubt for the purpose of protecting the
elder zooecia deprived of their polypide, therefore the whole colony
from destruction, and the named calcareous plate is at present re-
garded as a similar. closure. In many species of Eleidae we can
find the orifices closed in two different ways, namely in some z00e-
cia by a convex calcareous plate "with distinct, free margins and
flabelliform striation, and in others by a concave not striated plate
continuous with the inner surface of the zooecium. In most cases
the superior part of this plate is provided with a projection, per-
forated by an opening, and very similar closures provided with a
projecting tube have been found in a number of Cyclostomata and
even in some CAeilostomata?). In other species we can only
find orifices closed in the last named manner. While there can
be no doubt that the concave plate is a closure of the same
kind as that found in many Cyclostomata and Cheilostomata, the
convex striated plate must be regarded as a true, calcareous oper-
culum and in such species in which it has not been found we

1) Annals nat. hist. S. 6, Vol. VIII, pag. 48.

2) Op. cit. pag. 606.

”) Waters, North-Italian Bryozoa, Quart. Journ. Geol. Soc. 1891, Vol.
XLVIL PL BI, fig. 4,

29

must suppose there has been a chitinous operculum. In Melicer-
tites Royana Waters!) has found the closure consisting of three
(two superior and one inferior), rarely four calcareous growths
starting from the margin and uniting in the centre and as above
mentioned the orifice is closed. in a similar manner in the species
of Caloporella, only that the three growths have a somewhat diffe-
rent position.

While the Eleidae are provided with opercula and avicularia
they lack ocecia but have sometimes gonozooecia of the same
structure as those found in some Cyclostomata. As further the
form, the structure and the mode of combination of their zooecia
are cyclostomatous I cannot doubt that they are nearly related to
the Cyclostomata. Therefore I agree with Gregory”) in conside-
ring the presence of avicularia (as also of opercula) as a case of
parallel development. Besides, these avicularia do not quite agree
with those found in the Cheilostomata. While the latter are al-
ways provided with a membranous area (the subopercular area),
seated behind the operculum and separated from the opercular area
either by a calcareous cross-bar, or only partially by the hinge-
teeth of the operculum, a such subopercular area has not been de-
veloped in the avicularium of the Eleidae in which of course the
operculum or mandible has filled the whole aperture, consequently
terminated by a straight posterior margin.

As to the Ceidae, Gregory?) .considers that the Bryozoa
referred to this division are only specimens of different species of
Eleidae which have lost their front wall. Gregory, however, is
not right in his supposition. In most Cyclostomata we can in each
Zzooecium distinguish two. different portions of the front wall for-
ming obtuse angles with one another, an inferior portion hidden
in the interior of the colony and a superior superficial portion

1) Op. cit. pag. 49.
?) Catalogue of eretaceous Bryozoa, Vol. 1, pag. 288.
") Op. cit. pag. 291.

30

which can be either convex, flat or concave. While the same is
the case in the Eleidae, in the Ceidae on the contrary as in the
genus Ceriopora there is no front wall visible on the surface: of
the colony, but very large hexagonal zooecial orifices, meeting in
sharp edges. The most characteristic feature of the zooecium is,
however, that the orifice begins with a funnel-shaped vestibular
portion in the bottom of which is seated a much smaller round or
oval opening, the entrance to the narrow, very thick-walled zo00e-
cial tube only dilating very little from beneath upwards. Each of
the very thick partition-walls between two zooecial cavities does
not end in a single plane but in two somewhat concave planes
forming an angle with one another, and each zooecium being sur-
rounded by six other zooecia, the funnel-shaped vestibulum is for-
med by the melting together of six concave planes sloping towards
the zooecial entrance. The zooecial entrance is sometimes seated
im the inferior part of the vestibulum, and in that case the ob-
server at the first look will regard this as the superior part. ÅA
grinding away of the surface will not give an Eleid species the
appearance characteristic to a Ceid. After such a grinding the
colony will show å number of oval apertures separated by plane
facets and not of funnel-shaped areas separated by sharp edges. If
the superior part of the zooecial tube of an Eleid can be com-
pared with a funnel, then the bottom of the funnel is seated a way
down in the zooecial cavity, but in an Ceid the bottom of the fun-
nel is identical with the entrance of the zooecial cavity. A similar
funnel-shaped vestibulum has only been found in some palæozoic
Bryozoa, f. i. in Rhombopora"), but here the inner very thin-
walled part of the zooecium strongly contrasts to the very thick-
walled vestibular part. While no member of the Eleidae has been
found still living I shall call attention to the interesting fact that
the Ceidae which have hitherto been regarded as exstinct with the

1) E. 0. Ulrich, Palæozoie. Bryozoa, Geolog. Survey of Illinois, Vol VIL,
Part. II, Section VI.

31

Cretaceous formation, possess a recent representative in Cinctipora
elegans Hutton”) from New Zealand, of which interesting species
Dr. S. Harmer has had the kindness to send me some dried ex-
amplars. As in Filicea subcompressa d'Orb., F.. rhomboidalis d'Orb.
and Cea rustica d'Orb.”) the entrance to the zooecial cavity is
seated in the inferior part of the funnel-shaped vestibulum, and not
being able to see any generic difference between the named creta-
ceous forms and Hutton's species, I propose to name the latter
Filicea elegans Hutton.

My studies on the Bryozoa, whose chief results here are shortly
referred, have - been supported by a subvention from the Carlsberg
Fund.

1) F. W. Hutton, Catalogue of Marine SN of sne Zealand, p. 103;
Manual of the New Zealand Mollusca, p. 198; Waters, On Tertiary
Cyclostomatous Aber, from New Billkkd. Quarterly Jour. Geol. Soc.
1887, Vol, XLII, p

i) Op. cit. PE Fa.

U

5. April 1902,

Studier over nordiske Mollusker.

Af

Adolf Severin Jensen.

I. Cyprina islandica.
(Meddelt i. Mødet den 28de Februar 1902.)

Cyprina islandica L. er som bekendt den hyppigste Dyre-
levning i en påa Langeland, Ærø og andre Steder optrædende Ler-
art, der hviler paa og atter overlejres af Moræneler.

En særlig Interesse blev knyttet til dette ,Cyprina-Ler",
da F. Johnstrup i 1882 tydede dets Alder som interglacial!).
Vel er denne Opfattelse bleven bestridt, men efter de foreliggende
Undersøgelser at dømme maa det anses for overvejende sandsynligt,
at Cyprina-Leret virkelig er afsat under en Afbrydelse af Istiden ?).

Gaar man ud fra den Forudsætning, at Cyprina-Leret er en
interglacial Dannelse, afsat under Forhold i Havet som de, der ,i
Nutiden findes imellem det vestlige Norge og de britiske Øer”,
synes dets Navn mindre heldigt valgt. Thi C. islandica, der af
Geologerne er opfattet som den ledende Forstening i disse Lag, til-
lægge Zoologerne en Udbredelse, der henleder Tanken baade paa
boreale og paa arktiske Klimatforhold.

1) Nogle reelle over Glacialphænomenerne og Cyprina-Leret i Dan-
mark.
dr ng led Inddelingen af dø danske Kvartærdannelser, p. 6.
Medd. fra Dansk Geol. Foren. Nr. 5. 1899:
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1902. 3

34

For at tage den sidste Forfatter, der har meddelt en Oversigt
over O. islandica's nutidige Udbredelse, nemlig H. J. Posselt, da
angiver han i det ved nærværende Forf. offentliggjorte Arbejde :
»Grønlands Brachiopoder og Bløddyr") (p. 61), at C. islandica
forekommer, foruden ved det nordlige Atlanterhavs boreale Kyster,
i Berings-Havet, ved Labrador og ved det vestlige Grønland.
Denne Musling skulde altsaa have en boreal—arktisk Udbredelse,
hvilket ogsaa stemmer med mange andre Forff.'s Anskuelse.

Vi ville nu gaa de nævnte arktiske Lokaliteter for C. islandica
kritisk efter.

Angivelsen om C. islandica's Forekomst i Berings-Havet
har Posselt taget fra W. Leche?). Som sin Kilde til Kund-
skaben om dette Havs Mollusk-Fauna anfører L. kun W.H.Dall's
»Catalogue of Shells from Bering Strait and the adjacent portions
of the Arctic Ocean" ?), og i dette Skrift er C. is/andica ikke næv-
net. Men selv om man søger til H. Crosse's (Aaret før L.'s
Afhandling udkomne) Sammenstilling ,,Catalogue des Mollusques qui
vivent dans le détroit de Behring et dans les parties de 1'Océan
Arctique" +), finder man ikke C. islandica optaget deri. Angivelsen
hos Leche maa følgelig bero paa en (Skrive- eller Tryk-) Fejl,
og den er gaaet over i Posselt's Bog. — Da C. islandica heller
ikke nævnes i nogen af de senere Fortegnelser over Berings-Havets
Mollusker ved A. Krause, W. H. Dall og Edg. A. Smith, kan
det siges med Vished, at denne Musling ikke lever der, ligesom
den overhovedet ikke forekommer nogetsteds i det Stille Ocean.

Som Hjemmelsmand for C. islandica's Forekomst ved Labra-

1) Consp. Faun. Groenlandicae. Medd. om Grønland, XXIII. 1898.
2) Ofvers. dfver de af Sv. Exped. till Novaja Semlja och Jenissej 1875
insaml. Hafs-Mollusker, p. 81. Kongl. Sv. Vet. Akad. Handl.
Bd. 16. N:0. 2. 1878;
3) Proe. of the California Aca PESOED SENDES HE KON SREERE
1) Journ. de Conchyliologie, 1877, p. 101.:

35

dor anføres Packard. Her maa imidlertid atter en Fejltagelse
have fundet Sted, thi C. islandica er ikke nævnet i Packard's
»View of the recent Invertebrate Fauna of Labrador"). CO. islandica
findes da heller ikke optaget i nogen af de senere Fortegnelser over
Labradors Mollusk-Fauna ved W. H. Dall og Katharine Bush.

Vi maa derimod helt ned til den sydlige Del af St. Law-
rence-Bugten for at naa Nordgrænsen for dens Forekomst ved
Amerika. Thi i sin nys udgivne ,,Catalogue of the Marine Inver-
tebrata of Eastern Canada?) skriver J. F. Whiteaves om OC. is-
landica (p. 130): ,,Although recorded by Fabricius as a Greenland
shell?), this species has not yet been found in the Gulf of St. Law-
rence, north of the Baie des Chaleurs".

Hvad endelig Vest-Grønland angaar, da henligge herfra i
Københavns zoologiske Museum af O. islandica:

a) 2 sammenhørende Skaller, af 43 Mm.'s Længde, ifig. Eti-
ketten tagne ved Jakobshavn af Lægen C. N. Rudolph; paa
dette Grundlag opføres C. islandica første Gang som grønlandsk i
0. Mørch's Fortegnelse af 1857 (i Rink's Grønland geogr. og
stat. beskrevet. Naturhist. Tillæg, p. 92). Periostracum er bevaret;
til Bløddele ses intet, og Eksemplaret maa have været dødt, da
det toges, thi Skallerne bære tydelige Mærker af at have været ind-
lejrede i en sandblandet Lermasse; desværre kan man ikke vide,
om det er fundet paa Havbunden eller i et Jordlag. I

b) 1 højre Skal”), 37 Mm. lang5), ifig. Etiketten tagen af
Malacologen, Kolonibestyrer H. P.C. Møller (altsaa omkring Midten

7?) Mem. Boston Soc. Nat. Hist., vol. 1, part. I, 1867, p. 262.

7) Geol. Survey of Canada, 1901.

3) Whiteaves gør sig her skyldig i en Fejltagelse, thi Fabricius" ,, Venus
islandica" (Fauna groenlandica, 1780, p. 411) er tydelig nok ikke iden-
tisk med Linné's Venus ( esse ) islandica, men med Cardium
(Serripes) groenlandicum Chemni'

1) Ved en Fejl staar denne enkelte Vig opført i Consp. Faun. Groenl.
som ,,2 Ekspl.”.

5) Det er følgelig misvisende, naar Længden i Consp. Faun. Groenl. op-
gives til 120 Mm.

3

36

af forrige Aarhundrede).i ,,Strait Davis, 7—8 Mil fra Land". Den
er af et meget gammelt Udseende.

Levende Eksemplarer ere altsaa ikke kendte fra Grønland.
Selv det før omtalte forholdsvis vel bevarede Eksemplar kan være
meget gammelt; det er en bekendt Sag for enhver, der har gen-
nemgaaet et større Materiale af døde Skaller, at det ofte er næsten
umuligt at afgøre, om de have været døde i kortere Tid eller i
Aartusinder. Og i dette særlige Tilfælde skriver Johnstrup ud-
trykkelig om C. islandica fra vort Cyprina-Ler: ,,Mange af dem
have endnu Epidermis, og Perlemorlaget har aldeles frisk Glands”
(1.c.p. 51); for selv at kunne danne mig et Skøn har jeg gennem-
set Johnstrup's Indsamlinger og virkelig derimellem fundet
Skaller af C. islandica, der se ud, som om de hidrørte fra nylig
døde Individer, uagtet de have været haardt medtagne og ere tryk-
kede i Stumper og Stykker af Isen, der er gaaet hen over Leret.

Det forekommer mig utænkeligt, at en Musling som C. islan-
dica i den Grad skulde have undgaaet Opmærksomheden, hvis den
nu om Stunder levede ved Grønland. Dens Størrelse er jo. anselig,
såa den kan ikke være overset, da den danske Del af Vest-Grøn-
land maa siges at være godt undersøgt, hvad Kystbæltet angaar.
Desuden maa man tage i Betragtning, at C. islandica hyppig skylles
op påa den Strandbred, ved hvilken: den lever"); men C. islandica

1) Jfr. A.C. Johansen: Om Aflejringen af Molluskernes Skaller i Indsøer
og i Havet, p. 18, 23 og 26. Vidensk. Medd. Naturh. Foren.

De Sider, der handle om opskyllede Skaller, give mig Knledking til
fare Bemærkninger. Uagtet der ved Island er iagttaget Grund-
braad paa 26 Meters Dybde, vil Forf. ikke anslaa den vertikale For-
skydning af Skallerne indadtil større end til ca. 15 M.; thi, siger han
p. 27: ,,de fundne ilanddrevne Arter berettige paa ingen Maade til
den Antagelse', Heri kan jeg .kke være enig med Forf. Efter at Hr.
Johansen har afgivet sit: Materiale til Zool. Museum, har jeg begyndt
paa at indordne det i den islandske Samling. Jeg finder da imellem
et; Antal Modiola, opskyllede paa Strandbredden af Heymaey (Vest-
mannaøerne) og af Hr. J. alle bestemte som M. modiolus, 18 tilsyne-
ladende friske Skaller af: M. phaseolina, hvilken Art for en flygtig
Betragtning tager sig ud som en spæd Unge af M. modiolus… Naar i

37

findes heller ikke blandt den Mængde opskyllede Skaller, der er
hjembragt fra Grønland af Dr. K. J.V. Steenstrup 0. a.

Disse Kendsgerninger synes mig at tyde paa, at C. islandica
nu til Dags ikke lever ved Grønland: de ovenfor omtalte
døde Skaller maa antages at stamme fra en svunden Tid.

Efterat vi saaledes have maattet stryge de arktiske Lokaliteter
for C. islandica, bliver dens nutidige Omraade at afgrænse paa
følgende Maade:

man nu ser hen til, at M. phaseolina ingensinde er tagen levende
indenfor 25 Meter-Kurven — hverken ved Island eller ved Færøerne,
hvorfra jeg har den i talrige mee ejheller ved Norge (ifig. G. O.
Sars) eller i Kattegat (iflg. C. G. Joh. Petersen) — maa følgelig Maksi-
mum for den vertikale Buigteie SM lette Skaller) indadtil anslaas i
alt Fald til ca. 25 M. ne eller den negative Kendsgerning, at Forf. ikke
har fundet Leda pernula, Lyonsia eller Dentalium opskyllede, kan
man tillægge majiern Vægt, thi de stanse ved Island ingenlunde
ved 25 M.'s Dybde, som Forf. angiver (1. c. p. 26); Leda pernula har
jeg levende flere Steder fra en Dybde af 17—19 M., Dentalium (en-
tale) gaar ind paa 19 M.'s Dybde (dette fremgaar af Hr. R. Hørring's
Indsamlinger), og af Lyonsia (arenosa) har Hr. Johansen selv taget
et stort Antal levende Individer endog påa en Dybde af 11.5 M. Hvis
Forf.s Paastand om, at disse Arter aldrig findes opskyllede, skulde
være rigtig, maa Grunden hertil søges i andre Forhold. —
Ogsaa Forf.'s Anskuelse om Indholdet af Mollusker i Skandinaviens
hævede ,,Skalbanker”" (p. 38) maa ændres i Overensstemmelse hermed.

I øvrigt har Forf. overset, at Jap. Steenstrup i et for 5 Aar siden
udgivet lille Skrift, der bl. a. kortelig berører pagn et ved Uddevalla
(Til ,,Istidens" Gang i Norden. Overs. 0. K. D. Vidensk. Selsk. Forh.

1896, p. 31), har erkendt, at Skandinaviens srndkeiner 'Skallag inde-
holde Skaller, opkastede paa Kysten, SE, gen hævedes, og taler
om de i Skalbankerne ,,millionvis opdyngede Skaldyr-Levninger”. Det
er derfor ikke nogen hel ny Tanke, Hr. res fremsætter, at Skal-
samlingerne i de hævede ,,Skalbanker'' i Skandinavien ere ,opskyllede
Skaldynger", Forhaabenlig vil sidstnævnte Forf.'s interessante Skil-
dring af Nutidens sagen Skaldynger overtyde Geologer om, at
Skallers Forskydning ved Bølgeslaget (og Strømninger?) er en Faktor,
som man ikke maa forsømme at regne med, naar Skallernes Lejringsfor-

hold i hævede Lag tyde paa, at Skallerne ikke ligge paa oprindeligt Leje

38

Ved Nord-Amerika forekommer C. islandica fra Kap Hatteras
til New Foundlands-Banken og den sydlige Del af St. Lawrence-
Bugten. Ved Evropa er den udbredt fra det sydvestlige Frankrig
til Murman-Kysten og Hvide-Havet, mod Vest naaende over Færøerne
til Island; fra Kattegat gaar den ind i Sundet og gennem Bælterne
ned i den sydvestlige Østersø. ;

C. islandica's Udbredningsforhold i Hvide-Havet illustrere paa
skønneste Maade dette Dyrs Følsomhed overfor en hele Aaret rundt
ensformig lav Temperatur. Den gaar nemlig her meget mindre
dybt ned end sædvanlig"), stanser allerede ved en Dybde af 12
Favne; thi kun de øvre Vandlag i Hvide-Havet have en forholdsvis
høj Sommer-Temperatur, allerede ved en Dybde af 20 Favne er
Temperaturen nær 0”. Det maa udtrykkelig tilføjes, at Bundens
Beskaffenhed i dette Tilfælde ikke spiller nogen Rolle ved den ba-
thymetriske Udbredelse ?).

1) Den vertikale Udbredelse kan almindeligvis anslaas til ca. 4+—40 Favne
2: for voksne Dyr; ganske unge Individer har jeg fundet i Skrabninger
fra større Dybder. Det er iøvrigt et ret almindeligt Fænomen, at
Unger af skalbærende Mollusker træffes i Dybder, hvor voksne Indi-
vider ikke forekomme. Selv har jeg fundet det for en Række Arter,
ligesom det forlængst er omtalt af mange (især nordiske) Forff., i vor
Litt. af J. Collin i hans ,,Faunula Molluscorum Hellebækiana”' f. Eks.
om Modiolaria nigra, Cardium edule, Mya arenaria. Sparre Schnei-
der bagen endog at forudsætte, at Arter som Macoma calcaria og

truncata i en yngre Alder regelret leve paa dybere Vand
eden molluskfauna. Tromsø Museums aarshefter VIII, 1886,
p. 88 og p. 92). Collin derimod mener, at f. Eks. Unger af Littorina
littorea, der føres ud paa Dybet, gaa til Grunde (1. c. p. 430); dette vil
sagtens hyppigst blive Tilfældet, da skalbærende Mollusker næppe

Forekomst langt udenfor de voksne Individers Udbredelsesomraade
men synes at være ubekendt med, at disse Ting have været paa Tale
før, siden han alene af sin i Brit. Museum gjorte Iagttagelse udleder,
at ,,Unger af Mollusker have settet en ganske anden vertikal Ud-
bredelse end de voksne Dyr (1. p. 46).

2) Jfr.N.K ER tlichen Theile
des Weissen Meeres (p. 28). Ann. Musée zool. de TAcad. Imp. d. Sci-
ences de St.-Pétersbourg, 1896.

39

Cyprina islandica er følgelig en udpræget boreal Form.

Først ud fra. dette Kendskab .til C. islandica's nutidige Ud-
bredelse kan denne Musling regnes for en Ledeforstening af Rang:
dens Tilstedeværelse i Jordlag giver. Vished for, at de ere afsatte
under boreale Klimatforhold.

Benævnelsen ,,Cyprina-Ler” for hine ,,interglaciale" Lag paa
Langeland og Ærø er derfor særdeles betegnende, hvad man ikke
skulde formode efter Zoologernes Udbredningslister; thi Navnet viser
sig netop at rumme en Tilkendegivelse af, at dette Ler ikke kan
være afsat under arktiske Forhold, men at et borealt Klima maa

have været raadende.

For atter at vende tilbage til de før omtalte døde Skaller af C.
islandica fundne ved Vest-Grønland, da ligger den Forklaring nær-
mest, at de — efter det her anlagte Synspunkt for Artens nutidige
Udbredelse — hidrøre fra en Tid, da Havets Temperatur var højere
end nu. Men da vi ikke kende de Lag, i hvilke Skallerne have
ligget, er der en vid Mark for Gisninger, idet denne Tid kan an-
tages at have været en præglacial, en interglacial eller en post-
glacial.

C. islandica angives ogsaa at være funden fossil andre Steder
i arktiske Egne, hvor den nu er uddød, nemlig paa Spitsbergen")
og ved Mundingen af Floden Jenissej (imellem Kap Gostinoj og
Korepowskoje?) samt ovenfor Durakowo2).

" I denne Sammenhæng kunde der være Anledning til at minde

1) Nathorst: Den geolog. expeditionen KR Rrsinbems 1882, p.60.. Bih.
K. Sv. Vet.-Akad. Handl. Bd. 9, N:o. 2,

2) Leche L.c,p. 15.

?) Schmidt: Resultate der Mensabens en 18 Åå: Mém. de TAcad.
Imp. de St.-Pétersbourg, Ser. VII, T. XVHI, 1 i

40

"om Fund af nogle andre boreale eller halvarktiske Mollusker i høj-
arktiske Egne, hvor de ikke længere leve.

Den alm. Strandsnegl (Littorina littorea) har nu sin Nord-
grænse ved Finmarken og Hvide-Havet, men subfossil er den paa-
vist paa Spitsbergen”).

Mest mærkelig er dog den hyppige Forekomst af den alm.
Blaamusling (Mytilus edulis) i højarktiske Egne, hvor man trods
ihærdig Søgen ikke har kunnet finde et eneste levende Individ. Ved
Evropa lever den ikke N. f. Nowaja Semlja”), døde Skaller af den
forekomme derimod i stort Antal paa Spitsbergen?) (baade i Stran-
den, paa Bredden og i hævede Lag), paa Svenska Fårlandet (25 M.
0. H.)") og paa Frans Josef's Land%). Ved Øst-Grønland lever den
ikke N. f. 66? N. B. (Egnen ved Angmagsalik), men fossil er den
paavist påa ca. 73”? N. B., nemlig ved Mundingen af Sofia's Sund
(25 M. 0. H.) og allerinderst i Frans Josef's Fjord (10 M. 0. H.)?).

ÅA. G. Nathorst har i sit bekendte Værk: Jordens Historia
(II, 1894, p. 1058) tydet Spitsbergens Skallag med deres Indhold
af de ved denne Ø ikke længere levende Mytilus edulis, Cyprina
islandica og Littorina liitorea som Vidnesbyrd om, at Klimaet under
et Afsnit .af den postglaciale Tid har været mildere ved Spitsbergen,
end det nu er, og han er tilbøjelig til at mene, at denne Periode

1) Nathorst 1. ce. p. 38.
2) Det er ikke rigtigt, naar Nordenskidld har ment, at den ogsaa er

uddød ved Nowaja Semlja (Redog. får 1875 års exp. till Jenissej, p.

20 & p. 29. Bih. K. Sv. Vet.-Akad. Handl. Bd. 4, N:o. 1, 1876), thi

Knipowitsch har nylig taget serne Eksemplarer ved denne Ø (Zool.

Ergebnisse der russ. Exp. u. s. w., p. 386. Bull. de TAcad. Imp. St.-

Pétersbourg, T. XIL, 1900).

3) Blomstrand: Geogn. iakttagelser under en resa till SSlkebirden år år
1861, p.43. K. Sv v Vet.-Akad. Handl. Bd. 4, N:o. 6, 1864.

(1900).

1) G. Andersson: Om våxtlifvet i de arktiska trakterna. Nordisk Tid-
skrift 1900, p. 249.

5) Funden af Nansen, ifig. Andersson l. ec.

5) Nathorst: Bidrag till nordåstra- Grønlands Beoløgi: Geol.: Fåren. Forh.
Bd. 23, H. 4, 1901, p. 304

41

falder sammen med Tapes- (Stenalder) Tiden hos os, eller med
andre Ord, at der ved disse Klimatforandringer muligvis ,,år fråga
om ett hela norra halfklotet omfattende fenomen ly,

I samme Retning har ogsaa Dr. Gunnar Andersson nylig
udtalt sig bl. a. paa Grundlag af sine Studier over Spitsbergens
Plantevækst (1. c. p. 248—49). Fremhæves maa især hans Paavisning
af, at Mytilus-Lagene ved Advent Bay indeholde vel udviklede
Stenfrugter af Rævling (Empetrum nigrum); ,,denna art tråffas vis-
serligen ånnu som en stor sållsynthet paa Spetsbergen, men sitter
numera aldrig mogen frukt derstådes". Hermed er det nemlig be-
vist, at Lagene ved Advent Bay ere afsatte, efterat denne for
Spitsbergens nuværende Flora sydlige Plante allerede var indvandret.
Af denne og andre Kendsgerninger, som Dr. A. nævner, fremgaar
utvivlsomt, at det var i en postglacial Tid, at Blaamuslingen
trivedes ved 'Spitsbergens Kyster og Rævlingen satte moden Frugt
paa Øen.

Til Slutning skal jeg omtale endnu et mærkeligt Fund, meddelt
af Posselt (l. c. p. 54): ved det sydvestlige Grønland, paa 63”
35' N.B. og 43 Favnes Dybde, har den svenske Ekspedition 1871
taget en itubrudt, død Skal af Isocardia cor — hvorefter det maa
betragtes som sandsynligt, at Isocardia cor lever i Davis-Strædet,
skriver Posselt. W.C. Brøgger derimod har nylig gjort gæl-
dende, at Jsocardia cor, der er en sydlig (lusitansk) Form, i Nu-

1) Da Nathorst skrev sit Værk, var en Uddøen i postglacial Tid af visse,
i Forhold til vedkommende Egns nuværende Fauna sydlige Mollusk-

Ruslands Nordkyst, i his postglaciale Aflejringer Dr. N. Knipowitsch
nylig har paavist sydlige Former som Cardium edule, ikke alene ved
Murman-Kysten, men ogsaa i den østlige Del af Murman-Havet, hvor
Faunaen nu til Dags er højarktisk (Zur Kenntniss der geologischen
Geschichte der Fauna des Weissen und des Murman-Meeres. Verhandl.
Kais. Russ. Mineralog. Gesellsch. zu St. Petersburg. 2 Ser. Bd. 38.
No. 1. 1900).

42

tiden at regne for en stor Sjældenhed ved de norske Kyster, sikkerlig
er uddød ved Grønland, og at det af P. omtalte Brudstykke vistnok
har tilhørt et fossilt Eksemplar”) — en Anskuelse, som ogsaa nær-
værende Forf. længe har næret. Prof. Brågger henstiller det
som en Mulighed, at Isocardia cor levede ved Grønland påa samme
Tid, som den var hyppig ved Norges Kyst, nemlig under Tapes-
Tiden.

Selvfølgelig vil der strides om, hvor stor eller hvor liden Vægt
man kan tillægge slige enkelte Fund som de her fra Vest-Grønland
fremdragne; og dernæst kan.der være delte Meninger om, i hvilket
geologisk Tidsrum Cyprina islandica og Isocardia cor levede ved
Vest-Grønland, om i et præglacialt, et interglacialt eller et post-
glacialt. At slutte af Forholdene i andre arktiske Egne (Spits-
bergen) synes den sidste Antagelse ikke urimelig, men noget sik-
kert kunne vi ikke vide, før vi kende Skallernes Lejringsforhold.
Derfor turde der være Anledning for vore grønlandsfarende Natur-
forskere til at have dette Spørgsmaal i Erindring, nemlig hvorvidt
det mildere postglaciale Klima, hvis Spor særlig svenske Forskere
mene at kunne paavise paa Frans Josef's Land, Kong Karl's Land,
Spitsbergen og Øst-Grønland (?), maa antages at have strakt sine
Virkninger ogsaa til Vest-Grønlands Kyster.

1). Om de senglaciale og postglaciale nivåforandringer i Kristianiafeltet,
p. 591, Anm. Norges geol. undersøgelse No. 31, 1900—01.

12. April 1902.

Fortegnelse over
Skaller af bivalve Grundtvandsmollusker fra store
Havdyb mellem Jan Mayen og Island.

Af

Adolf Severin Jensen.

Da ået af flere har været følt som et Savn, at jeg i min
foreløbige Beretning om de af Ingolf-Ekspeditionen paa store Dyb
i Nordhavet fundne Levninger af Grundtvandsmuslinger") ikke
har givet nøjere Meddelelse om Skallernes Antal, skal jeg tilføje
omstaaende rent objektive Bemærkninger — til den theoretiske
Side af Sagen agter jeg ikke at komme tilbage, før jeg har af-
sluttet Bearbejdelsen af Ekspeditionens samtlige skalbærende Mol-
lusker ?).

Angaaende Stationernes Beliggenhed henviser jeg til Kort-
skitsen i min oprindelige Meddelelse, hvor man ligeledes vil finde
Oplysning om Dybderne.

1) Vidensk. Meddel. fra den naturhist. Foren. i Kbhvn. 1900, p. 229. —
Et Tillæg (om Otolitherne) findes i samme Aargang, p. 251.

2?) I den nys udkomne afsluttende Bearbejdelse af den norske Nordhavs-
Ekspeditions Mollusker (Den Norske Nordhavs-Expedition 1876—78,
XXVIII, Zoologi, Mollusca III, 1901) have H. Friele og J. Grieg givet
en Fortegrislse over de Grundtvandsmollusker, som nævnte Ekspedition
har ten fra store Havdybder, idet de samtidig imødegaa min

ttelse (Indledning, p. V— VIII). Nogle Indvendinger mod mit
Standpunkt ere endvidere fremkomne ved A. C. Johansen (Vidensk.
Meddel. fra den naturhist. Foren. i Kbhvn. 1901, p. 43, Anm.).

2
"3

U2
ct

2
ct

St.

+4

Yoldia (Portilandia) arctica Gray.

. 113. 4 Eksemplarer, hvis Skaller ere forenede ved Laasen;

Periostracum mangler eller er kun tilstede som Spor.
(Det ene Eksemplar er boret af Natica).

14 enkelte Skaller; påa en er Periostracum forholdsvis vel
bevaret, paa tre ses Spor af den, de øvrige mangle den
og have Kalken mere eller mindre eroderet.

112. 2 sammenhørende Skaller; Periostracum er vel bevaret.

. 119. 1 Skal, uden Periostracum, Kalken eroderet.
. 110. 1 Skal, med -vel bevaret Periostracum.
. 102. 1 Fragment af en Skal, eroderet, men med Periostracum

delvis bevaret.
103. 1 Skal, med Rester af Periostracum.

. 124. 1 Skal, uden Periostracum.

1 Fragment af en Skal, med Rester af Periostracum.

Cardium (Serripes) groenlandicum Chemn.

. 113. 1 Fragment af en Skal, uden Periostracum.
. 119. 1 Fragment af en Skal, uden Periostracum.

Cardium ciliatum Fabr.

. 113. 1 Skal af et lille Eksemplar, uden Periostracum, Kalken

delvis eroderet.
104. 1 Eksemplar, hvis Skaller ere forenede ved Baandet;
Periostracum borte.

Astarte borealis Chemn.

113. 1 Fragment af en Skal, uden Periostracum og stærkt
eroderet.

. 117, 1 Skal, uden Periostracum.
. 120. 4 Skaller, hørende sammen to og to; Periostracum, tildels

ogsaa Baandet bevarede.

. 110. 4 Skaller, hørende sammen til to Eksemplarer, det ene helt,

det andet i Brudstykker; Periostracum. delvis bevaret.

% 2

2 (2
er er»

(2;
et

ma
er

45

. 125. 1 Skal, uden Periostracum og stærkt eroderet.
. 124. 1 Skal, Periostracum bevaret.

Astarte compressa L.

. 113. 2 Skaller, den ene i Fragmenter; begge uden Periostracum.

Astarte banksii Leach. ,

. 113. 5 Skaller, stærkt eroderede.
. 104. 4 Skaller, de to sammenhørende; Periostracum mangler

eller er pletvis tilstede.

Macoma calcaria Chemn.

. 113. 2 slet bevarede Brudstykker, af to Eksemplarer.

Saxicava arctica L.

. 112. 2 sammenhørende Skaller, med svage Spor af Periostracum.

Cyrtodaria siliqua Spgl.

. 113. 6 Skaller, de to sammenhørende og med vel bevaret Pe-

riostracum, de øvrige uden Periostracum og med Kal-

ken mere eller mindre forvitret.

12. April 1902.

mi

; mme KERS

Bidrag til Kundskaben om de islandske Hydroider.
Af
B. Sæmundsson.

(Hertil Tavle I—II).

Ligesom de fleste andre Dyregrupper hørende til den islandske
Fauna have Hydroidpolyperne kun været meget lidt bearbejdede.
De Naturforskere, som berejste Landet i det 18. Aarhundrede, E.
Olavsen, Mohr 0. a., skænkede kun disse Dyr liden Opmærksomhed.
I 1879 giver G. Winther [20.1] en Liste over de den Gang kendte
(14) Arter fra Island") og senere (1892 og 1893) anfører Levinsen
i sine Arbejder over danske og grønlandske Hydroider nogle (5)
Årter, som ikke før vare kendte fra Island. — I de sidste to Aar-
tier, især efter 1886, er der efterhaanden kommet betydeligt Ma-
teriale til det zoologiske Museum i København, hidrørende fra de
Indsamlinger, som dels ere blevne gjorte paa den danske Marines
Opmaalings- og Stationsfartøjer ved Island, dels af nogle Natur-
forskere. De betydeligste Indsamlinger ere gjorte af Marineoffice-
rerne D. Drechsel, udenfor Vestlandet, 1887 og Wandel udenfor
Østlandet, 1890, af Zoologen, Cand. W.Lundbeck ved Vestlandet,
1893, Botanikerne Cand. Hj. Jensen, i Bredebugten, 1890, og
H. Jønsson ved Vestmannøerne og i Bredebugten, 1897, Zoo-

") Hincks' Arbejde: ,,0n. Deepwater Hydroida from Iceland" omhandler
ikke islandske men grønlandske rese (jvfr. Levinsen RR S.
171 Noto) |,

48

logen, Stud. Hørring ved Østlandet, 1898, og Zoologen, Cand. A. C.
Johansen ved Øst og Sydlandet, 1900. Desuden har Forfatteren
selv samlet betydeligt Materiale paa sine Rejser langs Landets Ky-
ster og haft Lejlighed til at gøre Indsamlinger og Iagttagelser i
Stranden omkring Reykjavik i flere Aar og paa Vestmannøerne 1899.

Det er mig en kær Pligt, herved at bringe Hr. Inspektor G.
M.R.Levinsen min hjærtelige Tak for den store Tjeneste, han hår
gjort mig ved at stille Museets Materiale af islandske Hydroider til
min Raadighed. En Del af Materialet var allerede bleven bestemt
paa Museet, men de Herrer Lundbecks, Jéånsons, Hørrings
- og Johansens Indsamlinger ere først blevne bestemte af mig.

Jeg maa ogsaa takke Hr. Rektor, Dr. B. M. Olsen for den Imøde-
kommenhed, han har vist mig, ved for den Lærde Skoles Midler at
anskaffe det for Bestemmelsen af Hydroider saa værdifulde Værk:
Hincks, British Hydroid Zoophytes.

Inden jeg gaar. over til min Liste, vil” jeg anføre de. Arter,
som allerede ere omtalte i Literaturen som islandske.

Winther giver [20.] en Liste over 14 islandske Arter. Disse ere:

1. Hydractinia echinata. 8. Salacia abietina.

2. Diplura fritillaria. 9." Filellum serpens.

3... Tubularia indivisa. 10. Halecium muricatum.

4. Amalthæa islandica. 11. Sertularella tricuspidata.

5.… Obelia geniculata. "12. Sertularia abietina.

6. Lafoéa fruticosa. 13. Sertularia tenera.

7. Calycella syringa. 14. Hydrallmania falcata.
Levinsen føjer i sine to Arbejder [10. og 12.] 5 til, nemlig:

1. Campanularia volubilis. 3. Thujaria thuja.

2. Diphasia filicula. 4. Halecium Beanii.

5. Cladocarpus Holmii.

Hincks anfører [7.] en Art, Sertularella polyzonias, som
islandsk; i den norske Nordhavsexpedition, XXVI, anføres Tubularia
larynx, og endelig beskrev jeg i Vidensk. Medd. 1898 en ny Form,
Auliscus pulcher, fra Island. |

49

Der er saaledes i Literaturen anført som kendte fra Island
22 Arter"), og da nu min Liste kommer til at omfatte i alt 60
Arter, vil Antallet af de Arter, som her for første Gang omtales
som islandske, blive 38, hvilket jo maa kaldes en ret betydelig
Forøgelse, og rimeligvis vil Antallet voxe ved nærmere Eftersøgning
og Findestederne for de sjældnere blive flere, især i det littorale
og sublittorale Bælte, thi de hidtil gjorte Indsamlinger have været
meget spredte og usystematiske og desuden sjælden udførte af
specialkyndige Folk.

I den følgende Liste vil Synonymer kun blive anførte, hvor
det synes nødvendigt.

1. Underorden. Gymnoblastea (Athecata).
1. Fam. Clavidæ.
=2)1, Clava squamata (Miller).
2? Hydra squamata, Mohr [13.] S. 143.
Grafarvogur, Fulutjårn, Reykjavik, Akranes, Hafnarfjårdur,
Grindavik, Vestmanneyjar. Paa alle disse Steder er den tagen af
mig i Stranden, hvor den er meget hyppig, især paa Ascophyllum,

1) For Fuldstændighedens Skyld bør jeg her fremhæve, at E. ls
nævner [14.] 2 Zoophyter, Hydra pallens og Sertularia abietina 0
Mohr [13.] 4, nemlig Sertularia antennina og Hydra squamata, es
uden Olavsens to. Om Olavsens ,,Hydra pallens" er en Hydroid,
NER Asle mig meget tvivlsomt. Beskrivelsen (op. cit. S. 1006) lyder
saaledes: ,. .. n var smal, som Traad og henved 4 Linier lang,
med 5 Mee lle Tentakler. Saasnart den mærkede Ufred, sprang
den og bevægede sig forunderlig hastig og ligeledes, da den kom i
Spirit. vini, holdt den move ud 0 og tog hæftigere afsted, end noget
andet Insect eller Orm, som vi have tilforn ladet komme deri (en
usædvanlig livlig Hr D. Bens Farve var mørkerød, brunagtig.«
Den skulde sidde inde i Stilken af Tang og muligvis være skadelig
for de Faar, der kom til at fortære den sammen med Tangen.

”) En Stjerne foran Navnet betyder, at Arten er ny for Island.

Vidensk, Medd. fra den naturh. Foren. 1902. 4

50

sjældnere paa Stene eller Bjælker. Reykjavik 3—4 Fv. (H. Jonsson).
— Jeg har set den med Kønsknopper i Marts, April, Juni og
September.

Øvrige Udbredelse: Norge, Danmark, England.

9, Turris neglecta Lesson.

Reykjavik, to smaa Eksemplarer paa en Sten i Stranden (B.
Sæm.).

Øvrige Udbr.: Storbritannien.

73. Coryne vermicularis. Hincks.
— Reykjavik i Stranden (B. Sæm.).
Øvrige Udbr.: Shetland.

"4, Coryne fruticosa Hincks.

Vestmanneyjar, Grindavik (B. Sæm.); meget hyppig i Fucus-
bæltet.

Øvrige Udbr. : Storbritannien.

%5,. Syncoryne eximia Allm.

Reykjavik, Vestmanneyjar; meget hyppig paa Gigartina og
Stene i Stranden (B. Sæm.). — Den optræder i Mængde i Stranden
ved Reykjavik i Vintermaanederne. I Februar og Marts skyde nye
Grene i Hobetal frem fra de gamle Stammer. I April og Mai har
jeg set Meduser løsnes fra den.

Øvrige Udbr.: Norge, Storbritannien.

"6. Syncoryne Sarsii Lovén.

Reykjavik (B. Sæm.). I Mængde paa Stene i Stranden og paa
Bunden af Baade, der om Sommeren ligge opankrede paa Rheden.
— Ved Juletid har jeg iagttaget, hvorledes den kaster sine Hy-
dranther af, idet Chitinrøret lukkes af en Hinde (Tavle L, Fig. 3.).

Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, Storbritannien, Hvide Hav,
Karahavet.

Begge disse Syncoryne-Arter har jeg taget paa det tørre ved

51

Lavvande, stivfrosne véd — 5? C. Lufttemperatur; men saasnart de

kom i Saåltvand, tøede de op igen og viste sig at være fuldstændig
livskraftige. Det samme har ogsaa været Tilfældet med Clava

squamata, Laomedea flexuosa og Sertularia pumila.

7. Diplura fritillaria (Haeckel).

Coryne fritillaria, Steenstrup [18.]. .

Diplura fritillaria, Winther [20.].

Hybocodon prolifer, Bohm. Jen. Zeitschr. fir Naturw., Bd. 121),

Den er kun funden af Jap. Steenstrup ved Reykjavik (op.
cit. S. 11.). Jeg har søgt efter den, men ikke kunnet finde den.

Øvrige Udbr.: Helgoland").

2. - Fam. Tubutlariidæ.

8. Tubularia indivisa L.

Winther [20,1].

Skagastrånd, 60 Fv. (Steineke). Grindavik, meget hyppig i
Fucus-bæltet (B. Sæm.). Vik, opskyllet (B. Sæm.). Vestmanneyjar
i Stranden (H. Jénsson). Jeg fandt den ogsaa i Mængde paa sidst-
nævnte Sted, hvor den dannede smaa ,,Skove" paa Bund og Loft
i flere Huler i Stranden. Faxafléi, 16 Kvm. NV. af Akranes, 30
Fv. (B. Sæm.). Dyrafjårdur-Banke; meget store Eksemplarer (Rø-
rene indtil 23 cm. lange) i Trawl (Thor Jensen).

Øvrige Udbr.: Norge til Adriaterhavet, Alaska, Grønland,
Hvide Hav.

9. Tubularia larynæ, El.-Sol.
T. larynæ, Hincks [7.], S. 118.

T. coronata, Hincks [7.], S. 119.
Bonnevie [5.], S. 27,

Reykjavik (den norske Nordhavs Ekspedition). Jeg har fundet
den meget hyppig paa samme Sted. Gustsey, 4 Fv. (H. J6nsson).
Vestmanneyjar, 25 Ev. (A.C. Johansen). Den vokser meget hyppig

1) Ifølge en velvillig Meddelelse af Cand. Ad. Jensen.

52

påa Bunden af Baade paa Reykjavik Rhed om Sommeren og dan-
ner ofte i meget kort Tid store Kolonier. Jeg maalte den 8. No-
vember en Koloni. Den var 16 cm. i Tværmaal og var vokset op
efter Ilste August samme Aar.

Allmann og Levinsen [12.], S. 373, slaa Abildgaards og
Hincks” 7. coronata sammen med 7. larynæ. De islandske Eksem-
plarer, som jeg har set, nærme sig mere til Formen coronata.

Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, Storbritannien, Belgien til
Adriaterhavet, Nordamerika, Nordishavet, Havet mellem Norge og
Island. ”

10. Auliscus pulcher B. Sæm.

B. Sæmundsson [19.], S. 425.

Denne nye Hydroid har jeg ikke kunnet finde andre Steder
end paa det i citerede Arbejde anførte Sted, oa: Reykjavik.

Øvrige Udbr.: Ubekendt.

11. Amalthea islandica Allmann.

Winther [20.].

Eyjafjordur (Møller). 5 Mil Ø. for Seydisfjårdur, 135 Fv.
(Wandel).

Øvrige Udbr.: Grønland.

"12. Corymorpha nutans Sars.

Faxafléi, 16 Kvm. NV. af Akranes, 25—30 Fv. (B. Sæm.), i
Trawl paa Sandbund. Den kommer i store Mængder op med Trawlen,
hængende uden paa Trawlnettet, og dens Meduse (Steenstrupia) viser
sig i uhyre Sværme om Eftersommeren i Bugten ved Reykjavik.

Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, England, Shetland.

3. Fam. Bougainvillidæ.
15. Hydractinia echinata v. Ben.
Winther [20.].
Eyjafjordur (Johnsen) i Følge Winther; det Eksemplar, jeg

58

havde fra Zool. Mus., er mærket: ,,Island (Johnsen). Paa Laaget
af Balanus Hammeri".

Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, Belgien, Frankrig, England,
Grønland.

"14, Podocoryne carnea Sars.

Island (Johnsen), sammen med foregaaende Art paa Bal. Ham-
meri. Seydisfjordur (H. Jensen). Vestmanneyjar, 25 Fv., paa Bal.
Hammer: (A.C. Johansen). Reykjavik, paa en Buccinum-Skal (død)
og paa en af Pagurus Bernhardus beboet Natica-Skal (levende), begge
i Stranden (B. Sæm.). Kollafjardarnes, 5 Fv. paa Margarita (samme).

Øvrige Udbr.: Norge, Skotland, Adriaterhavet, Grønland.

715. Eudendrium rameum (Pall.).

Vestmanneyjar (H. Jønsson). Stykkishélmur, 20—30 Fv. (H.
Jonsson). Ud for Raudasandur (H. Jensen). 6 Kvm. V. af Bjarg-
tangar, 22 Fv. (Drechsel).

Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, England til Middelhavet, Ker-

guelen Ø, Karahavet, Grønland.

716. Eudendrium capillare Alder.

Stykkishélmur, 30 Fy., paa Diphasia abietina (H. Jénsson).
Reykjavik, i Stranden paa Balanus (B. Sæm.).

Øvrige Udbr.: Norge, Storbritannien, Grønland.

717. Eudendrium rigidum Allm.?

Levinsen [12.], S. 276.

Vestmanneyjar, 30 Fv., et lille Eksemplar påa Diphasis abie-
tina (Th. Jénsson).

Øvrige Udbr.: Danmark.

"18. Eudendrium insigne Hincks.
Seydisfjordur, ud for Skålanes, 6 Fv. (A. C. Johansen).
Øvrige Udbr.: Storbritannien.

54

=19. Dicoryne conferta (Alder).
Tålknafjordur (Koch).
Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, Storbritannien.

"20. Perigonimus repens Wright.

Bakkafjordur, 7 Fv. (A.C. Johansen). Reykjavik, 4 Fv., påa
Trophon clathratus (B. Sæm.).

Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, Skotland, England til Adriater-
havet.

"21. Bougainvillea muscus Allm.

Reykjavik, 3—4 Fv.; en c. 1 cm. høj Koloni påa en død Bucci-
num-Skal (B. Sæm.).

Øvrige Udbr.: Danmark? England til Adriaterhavet.

2. Underorden: Calyptoblastea (Thecaphora).
4.. Fam. Campanularidæ.

22. Campanularia volubilis (L.)

Levinsen [10.], S. 168.

Den forekommer meget hyppig paa Hydroider fra dybere Vand.

16—20 Kvm. Ø. for Bakkafjordur paa Grammaria abietina
(Hallas). Udfor Seydisfjordur paa Diph. abietina (Jensen). Seydisfj.,
ud for Skålanes, 6 Fv., paa Diph. filicula (A, C. Johansen). Horn
i retv. N. 74” Ø, 9 Kvm. af Land, 38 Fv., påa Thujaria thuja og
Lafota fruticosa (Hørring). Fåskrådsfjordur paa Laf. fruticosa,
paa Line (B. Sæm.). Reydarfjårdur påa Diph. abietina, fisket paa
Line (samme). Vadlavik, 45 Fv., paa Diph. abietina (Klixbøll).
Vestmanneyjar, 15—30 Fy. paa Diph. abietina og Hydrallmania
(H. Jénsson, Th. Jønsson og A. C. Johansen). Grindavik, opskyllet,
påa Diph. abietina (B. Sæm.). Faxafléi, 16 Kvm. NV. af Akranes,
30 Fv., påa Hydrallmania (samme). Akranes paa opskyllet Halec.
muricatum (samme). 4& Kvm. NO. af Gardskagi, c. 30 Fv., paa
Sert. tricuspidata (samme). Stykkishålmur, 30 Fv., paa Hydrall-

55

mamia og Diph. rosacea (H. Jénsson). 6 Kvm. V. af Bjargtangar,
22 Fv., påa Hydrallmania og Diph. abietina (Drechsel). Ud for
Dyrafjordur, 30 Fv., paa Flustra. (Ryder). Dyrafjårdur, 15 Fv.
(Lundbeck). Ønundarfjårdur, 10 Fy., paa forskjellige Hydroider
(samme). Adalvik paa Thujaria lonchitis (samme). Ud for Vest-
landet paa dybt Vand, paa Diph. abietina; en særlig kraftig og tæt
Koloni (Kr. Bjarnason).

Øvrige Udbr.: Norge, England til Adriaterhavet, Nordamerika,
Grønland, Beeren Eiland, Hvide Hav.

"23... Campanularia integra Mc. Gilliv.

Campanularia integra, Levinsen [10.], S. 168.
— integra, Hincks [7.], S. 163.
re caliculata, Hincks [7,], S. 164.

Bakkafjordur 7—14 Fv. paa Laminarier og Odontalia (A. C.
Johansen). Seydisfjørdur, Skålanes, 6 Fv., paa Laminaria, Delesseria
og Ptilota (samme). Vestmanneyjar i Mængde i Stranden paa La-
minaria-Rødder og Myt. modiola (B. Sæm.). Reykjavik, paa Lami-
naria-Rødder, Odontalia, Corallina og Sten i Stranden (samme).
Akranes, paa opskyllet Delesseria (samme). Faxafléi, 10. Kvm. V.
af Akranes, 26 Fv., paa Deélesseria (samme). Stykkishélmur, 20—30
Fy. (H. Jénsson).

Levinsen slaar C. integra og C. caliculata sammen til én
Art (1. cit,), grundet paa, at ,,de grønlandske Eksemplarer vise,
at de to Former gaa fuldstændig over i hinanden.” Dette kan jeg
for de islandske Eksemplarers Vedkommende ogsaa fuldt ud be-
kræfte. Hos en Koloni fra Akranes varierede nemlig Bægernes
Form fra den tragtformede til den bægerformede. Ringene under
Bægeret vare snart to, snart kun én. Hos en Koloni fra Reykjaå-
vik havde nogle af Bægerne den for Hincks” C. caliculata karak-
teristiske store Tykkelse, som giver dem Udseendet af et Dobbelt-
bæger (det ene inden i det andet), medens andre Bægre kun have
en ringe Tykkelse. De tynde Bægere vare tragtformede, de tykke
bægerformede. Imellem Yderformerne var der flere Overgange baade
i Henseende til Tykkelse og Form (Tab. I, Fig. 1). Endelig har

56

jeg paa Vestmannøerne taget en Koloni, der viste det samme (Tab.
1; Fig..2).

Øvrige Udbr.: Norge, Storbritannien til Adriaterhavet, Grøn-
land. Hvide Hav, Karahavet, Japan, Alaska.

724, Campanularia Johnstoni Ald.

Clytia Johnstoni, Hincks [7.], S. 143.

Den er kun taget 6 Kvm. V. for Bjargtangar, 22 Fv., påa
Diph. abietina (Drechsel). En lille Koloni uden Gonotheker.

Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, Belgien, Frankrig, Storbri-
tannien.

725... Campanularia verticillata (L.).

En lille, c. 2 cm. høj Koloni påa en Ascidie, fisket op fra
større Dybde (ca. 30 Fy.) ud for Vestlandet (Kr. Bjarnason).

Øvrige Udbr.: Norge til Biscayabugten, Grønland, Hvide Hav,
Karahavet.

726... Laomedea flexzuosa (Hincks).

Campanularia flexuosa, Hincks [7.], S. 168.

Den er meget almindelig i det littorale Bælte langs Sydvest-
kysten. Jeg har saaledes taget den i Reykjavik paa Laminarier,
Fucus, Stene og Æggekapsler af Buccinum. Grafavogur, i Mængde
påa Ascophyllum. Akranes, påa Bjælkerne i en Bro. Hafnarfjårdur,
ligeledes. Grindavik, paa Sten. Eyrarbakki, i Havnen. Vestmann-
eyjar, paa Gigartina og Sten. Djuipivogur, paa Bjælker i Havnen.
Vopnafjårdur paa Tang. Bildudalur, i Stranden. Isafjérdur paa en
Bro. Kollafjardarnes, i Stranden. Endvidere i Flaxafléi, 10 Kvm.
V. af Akranes, 26 Fv., paa Hydrallmania. Stykkishélmur, 30 Fv.
(H. Jonsson). Olafsvik, i Stranden (samme). Reykjavik, 3—4 Fv.,
paa Fucus' (samme). Vestmanneyjar, 25 Fv., paa en Bryozo (A.
C. Johansen). Jeg har iagttaget den med Meduser i April og August.

Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, Shetland, England til Adriater-
havet.

27. Laomedea geniculata (L.).

Obelia geniculata, Winther [20.1].

Reykjavik (Wiinstedt). Sammesteds, i Stranden, paa Ascophyl-
lum og Laminarier, paa Bunden af Fartøjer og paa Laminarier fra 6—7
Fv. Dybde (B. Sæm.). Sammest., 3—4 Fv., paa Laminarier (H. Jéns-
son). Akranes, paa Bjælker og opskyllede Laminarier (B. Sæm.).
Faxafléi, 16 Kym. NV. af Akranes 30 Fv., paa Laminarier (B. Sæm.).
Grindavik, paa opskyllede Laminarier (B. Sæm.). Vestmanneyjar paa
Laminarier og Sten i Stranden (B. Sæm.). Sammest., 30 Fv., påa
Delesseria (A.C. Johansen). Berufjordur, 6 Fy. (samme). Seydis-
fjordur, ud for Skålanes, 6 Fv. (samme). Bakkafjårdur, 25—32 Fy.
(samme). Ønundarfjårdur, 10 Fv., paa Laminarier (Lundbeck).
Stykkishélmur, 6—9 Fv., paa Laminarier (H. Jénsson). Selårdalur
i Arnarfjordur, opskyllet (B. Sæm.). Bolungarvik, 5 Fy. (samme).
Skutulsfjordur, i Stranden (samme).

Denie Art maa næst efter Sertularia pumila betegnes som
den hyppigste i det littorale og sublittorale Bælte paa Sydvestlandet,
hvor den især voxer paa Laminarier (L. digitata og L. saccharinda).
Den voxer ogsaa i store Mængder paa Bunden af Fiskerfartøjer og
Baade, der ligge i længere Tid paa Søen om Sommeren. Dels
sætter den sig da fast paa selve Tømmeret, dels paa Balanus cre-
natus, som saa hyppig sidder paa Skibene. Den naar ikke større
Højde end c. 3 cm. Jeg har 'sét den med svømmefærdige Meduser
i April, Mai, Juli og September. Den 21. i sidstnævnte Maaned
har jeg taget dem paa et Fariøj, som var blevet ,,banket" (renset)
i Slutningen af Juni, hvor de altsaa vare opvoksede fra Ægget og
havde naaet til at udvikle svømmefærdige Meduser i Løbet af knap
3 Maaneder. En anden Gang har jeg d. 8. November sét Kolonier,
som maalte 30—50 cm. i Tværmaal, paa Bunden af en Baad, der
var bleven renset i Slutningen af Juli. De maa altsaa have ud-
voxet til disse betydelige Dimensioner i Løbet af 3!/2 Maaned.

Paa en Koloni tra Reykjavik har jeg set Bægere, som vare
stærkt fortykkede paa den udvendige (fra Stammen vendende) Side,
særlig de øverste (se Tab. I. Fig. 4).

58

Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, England til Adriaterhavet,
Falklandsøerne, Nordamerika, Hvide Hav.

+28. Laomedea gracilis Sars.

Gonothyræa gracilis, Hincks [7.], $. 183.

Denne dværgagtige Laomedea-Art fandt jeg først paa Pecten
islandicus, mærket Island, i den lærde Skoles Samling; desuden paa
Ryggen af 1inematura ferox ,,af en Havkal fra Island", fra Zool.
Museum i København. Senere er den funden: Reykjavik i Stran-
den, påa Sten og Myt. modiola (B. Sæm.). Vestmanneyjar, 20 Fv.,
påa Haleéc. muricatum (H. Jønsson). Sammest., 30 Fv., paa Eu-
dendrium rigidum? (Th. Jénsson). Dens Højde har jeg ikke fundet
overstigende 6 mm.

Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, Storbritannien.

=29.. Laomedea gelatinosa (Pall.).

Obelia gelatinosa, Hincks [7.], S. 151.

Af denne Art har jeg fundet yppige (11 cm. høje) Kolonier
opskyllede i Borgarnes, men revne fra det Underlag, de havde vokset
påa. Den lader til at være hyppig paa lavere Vand uden for
Borgarfjorden. Ellers kun fra Vestmanneyjar, 30 Fv., paa Anomia
patelliformis (H. J6nsson).

Øvrige Udbr.: Norge, Shetland, England til Adriaterhavet,
Hvide Hav?

"30... Laomedea longissima (Pall.).
Obelia longissima, Hincks s fB: 154,
Wata, ibid., S.1

Pensel kohgienimee, inst (5, 8:79,

Reykjavik, påa Bunden af et Fiskerfartøj (B. Sæm.). Kolla-
fjordur (i Strandasyssel) 4—5 Fyv., paa Alger (B. Sæm.). Skutuls-
fjordur, 10 Fv., paa Alger (samme). Isafjårdur, paa Bunden af et
Fiskerfartøj (samme). Vopnafjårdur paa Fiårcus (samme).

Den bliver meget høj, det største Eksemplar (fra Kollafjårdur)

59

er 50 cm. højt. Eksemplarerne fra Isafjordur vare kun indtil 9 cm.
høje, men de vare ogsaa ganske unge, thi de blev tagne i Slut-
ningen af Juli paa et Fartøj, som havde staaet paa Land om
Vinteren og først.i April blev sat i Vandet. De vare altsaa kun
5—4 Maaneder gamle. Eksemplarerne fra Reykjavik, som mangle
Gonotbeker, ere indtil 22 cm. håje og højst et Aar gamle, da de
blev tagne i Oktober d. A., men Fartøjet blev renset i September
ifjor og har bestandig været paa Søen (i Nærheden af Reykjavik)
siden.

Med Hensyn til Bestemmelsen af denne Art vil jeg fremhæve,
at den til dels stemmer overens med Hincks' Obelia longissima,
dels med hans O. /labellata, med den første i ydre Habitus, idet
dens Grene af første Orden alle ere enkelte (ikke gaffeldelte),
med den sidste i det Forhold, at de fleste af Bægerne ere hel-
randede, kun enkelte med tydelig tandet eller bugtet Rand. Ellers
varierer Bægrenes Form meget, idet enkelte ere næsten cylindriske,
andre tragtformede, mens de fleste af dem ere klokkeformede (se
Tab. II, Fig. 2 a—f). Bægernes Stilke ere enten lange og uden
Ringdeling paa Midten, eller korte og leddede helt igennem. Disse
kortstilkede Bægere staa i Hjørnerne mellem Grenens Akse og et
langstilket Bæger, eller i Hjørnet mellem to Grene (se Tab. II,
Fig. 1). De anførte Forhold ved Bægerne og Forgreningen synes
at støtte Bonnevie's Mening (1. cit.), at disse Arter ikke med god
Grund ere adskilte og derfor bør slaas sammen til én. Gonotheker
har jeg ikke fundet hos de islandske Eksemplarer.

Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, England til Belgien, Grønland,
Alaska.

31. Lafoéa fruticosa Sars.

Winther [20.].

Lafoéa fruticosa, Hincks [5-], S. 202, partim.

Skagastrånd, 40 Fv. (Steincke). Horn, i retv. N., 74? Ø., 9
Kvm. af Land, 38 Fv. (Hørring). Fåskridsfjordur og Reydarfjårdur,
store Kolonier, fiskede paa Line paa c. 60 Fv. (B. Sæm.). Vest-

60

manneyjar, 10—20 Fv., paa Halec. Beanii og Hydrallm. falcata
(H. Jønsson). Borgarnes, paa Laom. gelatinosa (B. Sæm.). Hell-
nar, påa opskyllet Diphasia (B. Sæm.). Stykkishélmur, 30 Fv., paa
Diphasia abietina (H. Jonsson). Dybt ud for Vestlandet paa Dipk.
Jfilicula (Kr. Bjarnason).

Øvrige Udbr.: Norge, England, Grønland, Alaska, Magalhaes-
strædet, Karahavet, Beeren Eiland, Spitzbergen.

x32. Lafoéa gracillima (Alder).

Lafoéa fruticosa, Hincks [7.], S. 202.

Lafoéa gracillima, Sars [15.], S. 115.

Horn i retv. N., 74” Ø., 9 Kvm. af Land, 38 Fv. (Hørring).
Hincks mener, ,,though not without some doubt", (1. cit.), at den
og Lafoéa fruticosa kun er én Art, trods den betydelige Forskel i
Bægerets og Stilkens Form. Jeg har ganske vist kun sét denne
eneste Koloni af L. gracillima, men derimod en stor Mængde Eksem-
plarer af L. fruticosa, men ingen Overgangsformer mellem disse to
Arter. Forskellen i Bægerets Form og hele Koloniens Habitus er
saa stor, at jeg med G. O.Sars maa anse dem for vel adskilte Ar-
ter, hvilket ogsaa Bonnevie gør [5.], S. 65 ff. De islandske Eksem-
plarer af disse to Arter stemme fuldstændig overens med Sars” Af-
bildninger af dem, hvad der ogsaa gælder om Levinsens Afbildninger
af L. fruticosa fra Grønland [10.], Tab. VII, Fig. 1—5, hvorimod
Hincks' Afbildninger af denne, især i [8.] og [9.] Tab. VI—VII, kun
daarlig stemme overens med de islandske Eksemplarer, idet Stilken
overalt er for tyk i Forhold til Bægeret.

Øvrige Udbr.: Norge, Grønland, Karahavet.

"33. Lafoéa dumosa Flem.

Vestmanneyjar, 10—20 Fv., paa Hydrallmania (H. J6nsson).
Fåskrudsfjordur, fisket paa Line, c. 60 Fv.…. paa Diphasia abiet. og
Hydrallmania, den første helt overgroet af den (B. Sæm.).

Øvrige Udbr.: Norge, Storbritanien, Nordamerika, Vestindien.

61

34. Filellum serpens (Hass).

Winther [20.].

Hyppig påa Hydroider fra dybere Vand. Skagastrånd, 40 Fv.
paa Lafoéa fruticosa (Steincke). Vadlavik, 80 Fv. (Klixbøll). 6 Kvm.
V. af Låtrabjarg, 22 Fv., paa Diph. abietina og Sertularella tri-
cusp. (Drechsel). Grindavik paa opskyllet Diph. abietina (B. Sæm.).
Vestmanneyjar, 30 Fv., paa Diph. abietina (Th. Jénsson). Faxa-
floi, 4 Kvm. NØ. af Gardskagi, 30 Fv., paa Diph. abietina, meget
tæt (B. Sæm.).

Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, Storbritanien, Grønland, Kara-
havet, Hvide Hav.

35... Grammaria abietina (Sars).

Salacia abietina, Winther [20.].

4—5 Mil Ø. for Bakkafjårdur, 70 Fy. (Hallas). 5 Mil Ø. for
Seydisfjårdur, 135 Fy. (Wandel). Ud for Vestlandet, c. 100 Fv.,
trukket op påa en Sten (Kr. Bjarnason).

Øvrige Udbr.: Norge, Storbritannien, Grønland, Beeren Eiland,
Karahavet, Hvide Hav.

5... Fam. Campanulinidæ.
"36. Opercularella lacerata (Johnst.).
Reykjavik i Stranden, paa blottede 7'eredo-Rør i en Bro, Myt.
modiola, Strongylocentrotus-Skal og Stene (B. Sæm.).
Øvrige Udbr.: Danmark, Storbritannien til Belgien.

37. Calycella syringa (L.).

Winther [20.]. ;

Hyppig paa forskellige Hydroider fra dybere Vand. Vadlavik,
80 Fv., paa Diph. abietina (Klixbøll). Seydisfjordur, ud for Skåla-
nes, 6 Fv., paa Diph. filicula (A.C. Johansen). Vestmanneyjar, 20
Fv., paa Halec. muricatum (H. Jønsson). Reykjavik, opskyllet (B.-

62

Sæm.). Stykkishdlmur 20—30 Fv., påa en Bryozo og Diph. ro-
sacea (H. Jønsson). Gustsey (samme). Raudisandur 30 Fv., paa
Eudendrium rameum (H. Jensen). 6 Kvm. V. for Låtrabjarg, 22
Fv., paa. Diph. abietina (Drechsel). Dyrafjordur 15 Fv. og Ønundar-
fjordur, 10 Fv. paa forskellige Hydroider (Lundbeck). Ud for Vest-
landet, c. 100 Fv., påa Diph. abietina (Kr. Bjarnason).

Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, Storbritannien til Adriater-
havet, Alaska, Grønland, Karahavet, Hvide Hav. i

6. Fam. Sertulariidæ.

38. Sertularia cupressina L.

Winther [20.].

Reykjavik (Gråndal). Vattarnes, c. 60 Fv. paa Line, paa Bryo-
zoer (B. Sæm.). Seydisfjårdur, ud for Skålanes, 6 Fv., paa Lami-
naria (A.C. Johansen). Alle Eksemplarerne smaa.

Øvrige Udbr.: Danmark, England, Belgien, Frankrig, Nord-

amerika.

"39. Sertularia tenera Sars.

Dyrafjordur, 15 Fv. (Lundbeck). Bakkafjordur, 25—52 Fy.
(A. C. Johansen). Berufjérdur, 6. Fv. (samme). Lénsvik, 40 Fv.
(samme). Ud for Vestlandet, c. 80 Fv., paa en opfisket Lavablok
(Kr. Bjarnason). Den er altid kun lille af Vækst, 2—3 cm. høj.

Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, Grønland, Karahavet.

740. Sertularia argentea EÉll,-Sol.

Thujaria argentea, Bonnevie [5.]. S. 81.

Faxafléi, c. 4 Kvm. NØ. af Gardskagi, 30 Fy. (B. Sæm.). Vest-
manneyjar, 25 og 70 Fv. (A. C. Johansen). Paa Eksemplaret -fra
første Lokalitet vare næsten alle Gonothekerne omtrent ægformede
og uden de spidse Hjørner, de ifølge Beskrivelserne skulle have
(se Tab. II. Fig. 3,a); kun et havde afstumpede Hjørner (se Tab.
IE Fig: 8,5.)

63

Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, Storbritannien, Belgien til
Adriaterhavet, Nordamerika, Karahavet, Hvide Hav.

741. Sertularia pumila L.

Denne Art er den allerhyppigste Hydroid i Littoralbæltet paa
Sydvestlandet fra Ingolfshåfd til Arnafjordur, hvorimod jeg ikke har
fundet den påa Nord- og Østlandet fra Hunafléi til Berufjårdur.
Den vokser især paa den nedre Del af Ascophyllum nodøsum, hvor
den ofte danner hele Overtræk, men altid er lav af Vækst, næppe
højere end 4 cm.

Vik i Myrdalur, paa opskyllede Rør af Tubularia indivisa (B.
Sæm.). Vestmanneyjar paa Ascophyllum og Stene, i Mængde
(samme). Sammest. (A. C. Johansen). Eyrarbakki paa Fucus (B.
Sæm.). Grindavik paa Ascophyllum, Muslingeskaller og Tub. indi-
visa (samme). Seltjarnarnes, Reykjavik og Effersey, paa Åsco-
phyllum og Stene (samme). Grafarvogur, paa Ascophyllum (samme).
Akranes paa Ascophyllum og Lam. hyperborea (samme). Hellnar
og Sandur paa Snæfellsnes, paa Ascophyllum (samme). Olafsvik
(H. Jønsson). Bildudalur, paa Ascophyllum (B. Sæm). Paa alle
disse Steder er den taget i Stranden. Desuden Reykjavik 4—5 Fv.,
Påa Lam. hyperborea (B. Sæm.). Sammest. 3—4 Fv., paa Asco-
Phyllum (H. J6nsson). " Breidifjordur (H. Jensen).

Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, Storbritannien, Belgien, Frankrig,
Italien, Nordamerika, Grønland, Hvide Hav.

142. Sertularia mirabilis (Verr.).

Levinsen [10.]. S. 191.

Selaginopsis mirabilis, Bonnevie [5.]. S. 85—86.

Den er kun funden i Adalvik (Lundbeck).

Øvrige Udbr.: Grønland, Nordamerika, Karahavet, Hvide Hav.

43. Hydrallmania falcata (L.).

Winther [20,].

Næst efter Diph. abietina og Diph. filicula er denne den hyppigste
Hydroid paa dybere Vand, vistnok omkring hele Island. Langs Øst-

64

kysten komme hyppig store Buske af den op med Fiskeliner, som
sættes paa dybere (30—100 Fy.) Vand, saavel inde i Fjordene, som
1—2 Mil ud fra Land. Jeg har saaledes sét den i alle Fjorde fra
Vopnafjordur til Fåskrudsfjordur. Jeg har ogsaa set den komme i
Mængde op med Trawlen paa flere Steder i Faxafléi, paa 25—35
Fv., Sandbund. Desuden er den funden: Eyjafjordur, udfor Hjalt-
eyri, 50 Fy. (E. Gunnarsson). Adalvik (Lundbeck). Ønundarfjårdur,
10 Fy. (samme). Dyrafjårdur, 15 Fy. (samme). Tålknafjordur, 22
Fv. (samme). 6 Kvm. V. for Låtrabjarg, 22 Fv. (Drechsel). Styk-
kishålmur, 30 Fy. (H. Jånsson). Vestmanneyjar, 30—40 Fv., paa
opfiskede Stene (Th. Jénsson, B. Sæm.). Sammest. 15—20 Fy.
(H. Jønsson). Sammest. 25—30 Fy. (A. C. Johansen).

Den højeste Koloni jeg har sét, maalte 23 cm. (fra Vopnafjord).

Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, Belgien, England, Nord-
amerika, Karahavet, Hvide Hav.

44. Thujaria thuja (L.).

Levinsen [12.]. S. 194.

5 Mil Ø. for Seydisfjordur, 135 Fy. (Wandel). Borgarfjérdur
(Østisland) 30 Fv., fisket paa Line (B. Sæm.). En 14 cm. høj
Koloni paa en Bryozo. Islands Østkyst, 98 Fv. (Hørring). Horn i
retv. N. 74? Ø., 9 Kvm. af Land, 38 Fy. (Hørring). Faxafléi, ce.
4 Kvm. NØ. af Gardskagi, 30 Fv., i Torskegarn (B. Sæm.). 6 Kvm.
V. af Låtrabjarg, 22 Fv. (Drechsel).

En af Kolonierne fra Hørrings sidstnævnte Lokalitet viser det
abnorme Forhold, at dens nederste 10 Grene ere afvexlende, enkelte
og kun i 2 Rækker (5 Grene i hver Række) — en interessant
Lighed med følgende Art; de nærmest paafølgende 3 Grene ere
kun én Gang forgrenede, men Vinklen mellem dem er 120”. De
øvrige Grene ere normale m. H. t. Stilling og Forgrening, 9:
Bradede og flere Gange dichotomisk forgrenede.

Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, Storbritannien, Nordamerika,
Grønland, Hvide Hav.

65

"45. Thujaria lonchitis E1l.-Sol.

Thujaria lonchitis, Levinsen [12.]. S. 387.

Thujaria articulata, Hincks [7.]. S. 277.

Vattarnes, c. 80 Fv., fisket paa Line (B. Sæm.). Faxafléi 16
Kvm. NV. af Akranes, 30 Fv. (B. Sæm.); en 10 cm. høj Koloni paa
Cyprina islandica. Dyrafjordur, 15 Fy. (Lundbeck).

Øvrige Udbr.:. Norge, Danmark, Storbritannien, Grønland,
Karahavet, Hvide Hav.

46. Diphasia abietina (L).

? Sertularia abietina, E. Olafsen [14.]. S. 446.
Sertularia abietina, Winther [20.].
Sertularia abietina, Hincks [7.]. S. 266.

Den er ubetinget den hyppigste af alle Hydroider paa dybere
Vand og findes vistnok hele Island rundt. Den er ofte (især Eks-
emplårer fra Vestlandet) tæt bevokset med andre Hydroider, især
Campanul. volubilis, Filellum serpens, Calycella syringa og Sertu-
larella tricuspidata. Ligesom af Hydrallmania fiskes der ofte store
Buske af den overalt paa Østlandet og i Fåskridsfjårdur har jeg
sét den højeste Koloni af den; den maalte 24 cm. Den er ellers
funden: 4—5 Mil N. for Bakkafjårdur, 70 Fv. (Hallas). - Bakka-
fjordur, 5 Fy, (A. C. Johansen)... Ud for Seydisfjårdur (H. Jensen).
Seydisfjårdur, ud for Skålanes, 6 Fv. (A. C. Johansen). Vadlavik,
80 Fv. (Klixbøll). Islands Østkyst (Hørring). Ydre Reydarfjårdur,
50 Fv. (samme). Vestmanneyjar i Stranden (H. Jonsson). Sammest.
30 Fv. (Th. Jønsson). Grindavik i Stranden (B. Sæm.). Faxafléi,
c. 4 Kvm. NØ. af Gardskagi, 30 Fv. paa Balanus og Myt. mo-
diola (samme). Faxafléi, 10—16 Kvm. V. og NV. af Akranes,
25—35 Fv. meget hyppig paa Sandbund (samme). Hellnar paa
Snæfellsnæs, opskyllet (samme). Breidifjordur (H. Jensen). Dyra-
fjordur, 15 Fy. (Lundbeck). Dyrafjårdur-Banke, 5 Mil af Land, paa
Balanus Hammeri og Potamocerus triqueter (Th. Jensen). Ud for
Vestlandet, flere Steder, 60—100 Fv. (Kr. Bjarnason). Håfn ved
Cap Nord, 10 Fy. (Lundbeck).

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1902. 5

66

Øvrige Udbr.: Norge til Adriaterhavet, Nordamerika, Grøn-
land, Hvide Hav, Karahavet.

47. kl 40 9 gren E11.-S0l.

Levinsen [10.].

Sertularia onde ARR [7.].. S. 264.

Denne elegante Hydroid er meget hyppig paa dybere Vand,
sammen med foregaaende Art og Hydrallmania. Bakkafjérdur, 12—52
Fy. (A, C. Johansen). Seydisfjørdur, ud for Skålanes, 6 Fv. (samme).
Reydarfjårdur, 50 Fv. (,,Diana"). Breiddalsvik, 15 Fv. (A. C. Jo-
hansen). Berufjårdur, 6 Fv. (samme). Lénsvik, 40 Fv. (samme).
Flere Steder ved Østlandet, 30—80 Fv., paa Line (B. Sæm,). Vest-
manneyjar, i Stranden paa Stene (B. Sæm.). Sammest. 15—20
Fv. (H. Jønsson). Sammest,, 60—70 Fv. (A. C. Johansen). Faxa-
fléi, c. 4 Kvm. NØ, af Gardskagi, 30 Fv. og 16 Kvm. NV. og 8
Kvm. SV. af Akranes, 25—30 Fv., paa Sandbund (B. Sæm.). Sel-
tjarnarnes, paa opskyllet Lam. hyperborea (samme). Stykkishélmur,
30 Fv. (H. Jønsson). Breidifjårdur (H. Jensen). 6 Kvm. V. af
Låtrabjarg, 22 Fv. (Drechsel). Dyrafjårdur; 15 F v. (Lundbeck).
Håfn ved Cap Nord, 10 Fv. (samme). Kollafjardarnes, Stranden
(B. Sæm.).

Øvrige Udbr.: Norge (Østfinmarken), Storbritannien, Nord-
amerika, Alaska, Grønland, Hvide Hav.

748. Diphasia rosacea (L.).

Horn i retv. N. 74" Ø., 38 Fv. (Hørring). Vestmanneyjar,
30—40 Fv. paa Hydrallmania (B. Sæm.). Stykkishélmur, 20—30
Fv. (H. Jénsson). 6 Kvm. V. for Låtrabjarg, 22 Fy. (Drechsel).
Ønundarfjordur, 10 Fv. (Lundbeck). Adalvik (samme).

Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, Storbritannien, Nordamerika.

"49, Diphasia fallax (Johuston).
6 Kvm. V. af Låtrabjarg, 22 Fy. (Drechsel). Mellem Island

67

og Færøerne, 270 Fv., daarligt Eksemplar (Wandel), udenfor Nord-
vestlandet paa c. 80 Fv. (Kr. Bjarnason).

Øvrige Udbredelse.: Norge, Storbritannien, Nordamerika, Grøn-
land, mellem Spitzbergen og Jan Mayen, Beeren Eiland.

"50. Diphasia Wandelii Levinsen.

Levinsen [10.]. S. 197.

5 Mil Ø. for Seydisfjordur, 135 Fv. (Wandel).

Af denne Art har jeg kun haft et (mindre godt) Eksemplar
fra Zool. Museum. Det stemmer i et og alt fuldstændig overens
med Levinsens Beskrivelse af denne hans nye Art, undtagen, at
Hydrothekerne sidde kun i 2 Rækker, i Stedet for 3 hos den ty-
piske Form. Men jeg ser ingen Grund til at opstille en ny Art
Paa denne Afvigelse alene, som muligvis, ved Kendskabet til et
større Materiale, vil vise sig at være en Abnormitet hos dette Eks-
emplar, eller en Variation hos Arten (jvfr. det som jeg før har
bemærket om Fhujaria thuja S. 60). Gonotheker vare ikke til
Stede.

Øvrige Udbr.: Grønland.

"51. Sertularella rugosa (L.).

Grindavik, paa Twbularia indivisa i Stranden (B. Sæm.). Rey-
kjavik i Stranden, paa Balanus porcatus og Cynthia. Sammest.,
5—6 Fv. paa Delesseria (B. Sæm.). Akranes paa opskyllede La-
Minaria hyperborea (samme). Faxafléi, 10 Kvm. V. af Akranes,
25 Fv., paa Pltilota (samme). Stykkishålmur, 30 Fv. (H. Jénsson).
Breidifjårdur (H. Jensen).

Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, Storbritannien, Nordamerika.

52. Sertularella polyzonias (L.).
Hincks [7.]. S. 235.
Den angives af Hincks (Il. c.) som funden ved Island. Ellers er

den funden: Ydre Reydarfjordur, 60—80 Fv. (Hørring). Vestmann-
5?

68

eyjar, 30—35 Fv., paa en Bryozo (Th. Jénsson). Sammest., paa
opskyllet Lam. hyperborea (B. Sæm.). 10 Kvm. V. af Akranes,
25 Fv. (B. Sæm.). Breidifjårdur, 3. af Skov, 35 Fv., paa en Svamp
(Th. Jensen). 6 Kvm. V. af Låtrabjarg, 22 Fv., paa Diph. abie-
tina (Drechsel). Dyrafjordur, 15 Fv. (Lundbeck). Ønundarfjårdur,
10 Fv. (samme). Adalvik paa Sert, mirabilis (samme).

Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, Storbritannien til Sydafrika,
Indiske Hav og Falklandsøerne, Nordamerika, Grønland, Hvide Hav,
Karahavet.

53. Sertularella tricuspidata Alder.

Winther [20.].

Den er meget hyppig ved Island, baade i det sublittorale Bælte
(især paa Lam. hyperborea) og påa dybere Vand, hvor den for-
trinsvis vokser påa Diph. abietina. Bakkafjordur, 12—52 Fy. (A.
C. Johansen). Reydarfjårdur, 60—80 Fv., paa Diph. abietina, fisket
paa Line (B. Sæm.); den fiskes. paa den Vis flere Steder langs
Østlandet. Vattarnes, 80-Fv., paa Thujaria lonchitis (B. Sæm.).
Berufjordur, 6 Fv. (A. C. Johansen). Lénsvik, 40 Fv. (samme).
Vestmanneyjar, 25 Fv. paa Hydrallmania (samme). Sammest. i
Stranden (H. Jønsson). Faxafléi, 4 Kym, NØ. af Gardskagi, c.: 30
Fv. (B. Sæm.).. Akranes paa -opskyllet Lam. hyperborea (samme). |
Hellnar og Malarrif paa Snæfellsnes i Mængde paa opskyllede La-
minarier (samme). Breidifjårdur (H. Jensen). 6 Kvm. V. af Lå-
trabjarg, 22 Fv. (Drechsel). Ud for Vestlandet, dybt, paa Dipz.
abietina (Kr. Bjarnason).

Øvr. Udbr.: Norge, Storbritannien, Nordamerika, Grønland,
Spitzbergen, Jan Mayen, Beeren Eiland, Hvide Hav, Karahavet.

"54. Sertularella tamarisca (L.).
Diphasia tamarisca, Hincks [7.]. S. 254.
6 Mil V. for Island, 55 Fv. (Caroc), 5 Mil Ø. for Seydis-

69

fjordur, 135 Fv. (Wandel); udenfor Nordvestlandet paa c. 80 Fv.
paa en opfisket Basaltsten (Kr. Bjarnason).
Øvrige Udbr.: Norge, Island, Frankrigs Vestkyst, Nordamerika.

7... Fam. Haleciidæ.

55. Halecium muricatum El. & Sol.

Winther [20.].

Brimnes ved Seydisfjordur, paa Ascidier i Stranden (B. Sæm.).
Vestmanneyjar, 20 Fv. (H. Jénsson). Reykjavik, paa Ascidier i
Stranden (B. Sæm.). Akranes paa opskyllet . Lam. hyperborea
(samme). Faxafléi 10 Kvm. V. af Akranes, 26 Fv. (samme). Styk-
kishåélmur, 30 Fv. (H. Jénsson). Breidifjårdur (H. Jensen). Adalvik
(Lundbeck).

Øvrige Udbr.: Norge, Danmark, England, Nordamerika, Alaska,
Grønland, Spitzbergen, Beeren Eiland.

56. Halecium Beanii (Johnst.).

Levinsen [10.]. S. 203.

Vestmanneyjar, 20 Fv., paa Anomia patelliformis (H. Jénsson).
Sammest. 30 Fv. (A. C. Johansen). Hellnar paa Snæfellsnes, en
stor opskyllet Koloni (B. Sæm.).

Øvrige Udbr.: Norge, Storbritannien til Adriaterhavet, Azor-
erne, Australien, Grønland, Karahavet, Hvide Hav?

757. Halecium labrosum Alder.

Levinsen [10.]. S. 204.

Horn i retv. N. 74? Ø, 9 ve at Land, 38 Fv. digg).
Vadlavik, 46 Ev. (Klixbåll). Vestmanneyjar, i Stranden (H. Jéns-
Son). Stykkishélmur, 30 Fy. (samme). 6 Kvm. V. af Låtrabjarg,
22 Fv. (Drechsel). Ønundarfjårdur, 10 Fv., paa Fucus (Lundbeck).
Ud for Vestlandet, dybt, paa Diph. abietina (Kr. Bjarnason).

—— Øvrige Udbr.: Norge, Storbritannien til Adriaterhavet, Grønland.

70

758. Halecium crenulatum Hincks.

Hincks [8.]. S. 150.

5 Mil Ø. for Seydisfjårdur, 135 Fy. (Wandel); et lille Eksem-
plar fra Z0ol. Museum.

Det var fra Museet bestemt af Levinsen, men han gør paa
ovenfor citerede Sted den Bemærkning, at han foreløbig maa be-
tvivle Selvstændigheden af denne Art, som da skulde være en Va-
rietet af Hal. labrosum Alder. Da jeg ikke har haft flere Eks-
emplarer til Undersøgelse, kan jeg naturligvis ikke udtale mig nær-
mere om Sagen.

Øvrige Udbr.: Grønland ?

"8... Fam. Plumulariidæ.

"59. Antennularia antennina L.

? Sertularia antennina, Mobr [13.]. S. 143.

5 Mil Ø. for Seydisfjårdur, 135 Fv. (Wandel), en 12 cm. høj
Koloni. Mohr siger (1. c.): ,,sad med foregaaende (Sert. abietina)
påa nogle Muslingskaller opfiskede ved Reykefjord. Denne træffes
ofte paa de store Tangarter". Sidste Bemærkning synes mig at
gøre det tvivlsomt, om Mohr har haft med A. antennina at gøre.

Øvrige Udbr.: Norge, Storbritannien til Adriaterhavet, Grønland.

9. Fam. Aglaopheniidæ.
60. Cladocarpus Holmii Levinsen.
Levinsen [10,]. S. 209.
Den er ifølge Levinsen fundet i Seydisfjårdur. Selv har jeg
ikke set den.
Øvrige Udbr.: Grønland.

ve

Jeg vil ikke indlade mig paa at ordne de islandske Hydroider
efter den Dybde, hvori de leve, thi dertil ere deres: Udbrednings-
forhold i de islandske Farvande gennemgaaende for lidt kendte.
Dog vil jeg ikke undlade at omtale den horizontale Udbredning
af de Arter, som forekommer i Stranden, d.v.s. den Del af Hav-

bunden, som tørlægges ved Lavvande.

De Arter som ere fundne i Stranden ere:

Clava squamata
Turris neglecta
Coryne vermicularis
Coryne fruticosa
Syncoryne eximia
Syncoryne Sarsii
Tubularia indivisa
Auliscus pulcher

Podocoryne carnea

Campanularia integra
Laomedea flexuosa
Laomedea geniculata
Laomedea gracilis
Opercularella lacerata
Sertularia pumila
Diphasia abietina
Diphasia filicula
Sertularella rugosa

Eudendrium capillare Halecium muricatum

Halecium labrosum.

Enkelte af disse Arter høre egentlig hjemme paa dybere Vand
(20—100 Fvy.), som Dipk. abietina og filicula, Halecium muricatum
og labrosum og findes kun sjælden i Stranden. Andre som Tubu-
laria indivisa, Podocoryne carnea, Campanularia integra, Laomedea
" Jlexuosa, gracilis, geniculata og Sertularella rugosa, findes lige-
saa hyppig i Stranden som paa dybere Vand (10—30 Fv.). De
øvrige, Clava squamata, Coryne vermicularis og fruticosa,
Syncoryne eximia og Sarsii, Auliscus pulcher, Opercularella lace-
" rata og Sertularia pumila ere kun fundne i Stranden, eller (2 af
dem) påa meget lavt Vand (4—5 Fv.). De maa derfor betegnes .
som de egentlige Strandformer.

Disse egentlige Strandformer ere kun fundne paa Sydvest-
kysten, fra Vik i Myrdalur til Arnarfjordur. Jeg har forgæves søgt
efter dem i Stranden flere Steder paa Østlandet, 1898, og paa føl-
gende Steder paa Nordlandet i Sommeren 1900: Hisavik, Sval-

72

bardseyri og Hrisey i Eyjafjordur, Haganesvik ved Skagafjårdur,
Skagastrond og Kollarfjardarnes ved Hunafléi. Af de andre ovenfor
omtalte Former, der findes i Stranden, er kun en eneste, Laomedea
flexuosa, funden i Stranden udenfor den nævnte Strækning, nemlig
it Djupavogur og Vopnafjårdur paa Østkysten og Kollarfjardarnes paa
Nordkysten. De ere altsaa som Strandformer indskrænkede til Syd-
vestlandet, medens enkelte af dem paa ringe Dybde (10—30 Fv.)
forekomme paa Nord- og Østlandet.

Denne Mangel påa Hydroider i Stranden paa Nord- og Øst-
kysten af Island er kun et af mange Eksempler, der kunne nævnes
for at fremhæve den store Forskel mellem Faunaen ved Sydvest-
kysten paa den ene og Nord- og Østkysten paa den anden Side,
en Forskel, som ogsaa viser sig i Faunaen, naar man kommer neden
for det littorale Bælte. Medens saaledes Carcinus mænas, Limnoria
lignorum, Purpura lapillus, Strongylocentrotus drobachiensis og Cri-
brella sangvinolenta ere meget hyppige mange Steder paa Sydvest-
kysten, ser man dem slet ikke paa Nord- og Østkysten, eller da
meget sjælden.

Der kunde nævnes mange flere Eksempler for at illustrere
denne Forskel, men det vilde være at gaa udenfor denne Afhand-
lings Grænser. Jeg vil her blot paapege denne Forskel, som
uden Tvivl har sin Aarsag i Varmeforholdene i Havet paa modsatte
Sider af Landet. Men andre Forhold spille maaske ogsaa en Rolle.
Jeg vil kun nævne den mindre Forskel imellem Højvande og Lav-
vande paa Nord- og Østkysten og paa Syd- og Vestkysten, hvor-
med følger et smallere Littoralbælte paa førstnævnte Strækning og
dermed en mindre udviklét Strandvegetation og Dyreliv. Dertil kom-
mer Drivisen, som fra Tid til anden hjemsøger Nord- og Østkysten,
. og ved samme Lejlighed skraber al Vegetation og dermed Dyrelivet
bort paa store Strækninger af Kysten.

Sammenligner man Islands Hydroidfauna med Nabolandenes,
saa er Forholdet .saaledes, at af de 60 ved Island kendte Arter
forekomme de 43 (11 gymnoblaste og 32 calyptoblaste) ved Norge,

73

32 (11— 21) ved Danmark, 50 (17 + 33) ved Storbritannnien,
31 (6 + 25) ved Grønland og 19 (1—- 18) ved Nordamerikas Øst-
kyst. Man ser deraf, at den islandske Hydroidfauna slutter sig til
den nord- og vestenropæiske, især til Storbritanniens, som har de
fleste Arter fælles med Island, særlig gælder det om de gymno-
blaste Arter, af hvilke de 17 af Islands 21 ere fælles for begge.
Tre Arter, som ellers kun ere kendte fra Grønland, ere fundne paa
større Dybde ved Islands Østkyst, men 17 Arter (deraf 12 gymno-
blaste) ere kun fundne ved Europas og Islands Kyster, de aller-
fleste af dem ved. Sydvestkysten af Island.

Fortegnelse over de i dette Arbejde citerede, eller ved
Udarbejdelsen deraf benyttede, Skrifter.

1. A. Agassiz: North mente Acalephæ; Catal. of the Museum of

Comparative Zoology, No. 11,

Allmann: Report on the aud dredged by H. M. S. ,,Challen-

ger" during the years 1873—76, Part. I, Plumularidæ; Challenger,
AOUPEJ: Vol. VII, 1883.

3. eport on the Hydroida dredged by H. M. S.,,Challenger" du-

ring the years 1873—76, Part. II. The Tubularinæ etc., Challenger,

Zoology, XXIII, 1888.

Bergh: Goplepolyper (Hydroider) fra Karahavet; Dijmphnatogtets

ek: -botan. Udbytte, 1

. Bonnevie: Den norske Nordin pEes XXVI, Zoologi, Hy-
droida, 1899,

6... — Neue norwegische Hydroiden, Bergens Museums Aarbog, 1898,
Nr. 4:

Hincks: A history of the British Hydroid Zoophytes, 1868.

.… — On Deep-water Hydroida from, Iceland; Annals nat. hist., 4.
Ser., Vol. XTIL, 1874.

9% — On norwegian Hydroida from deep-water; Annals nat. hist.,

4. Ser., Vol. XIII, 1874.

-" Levinsen: Meduser, Sverre og Hydroider fra Grønlands Vest-

SER Vidensk. Medd. fra naturhist. Foren. i København, 1892.

11. Om Fornyelsen if oremeded nere Pan hos Hydroiderne;
Vidensk: egen fra den naturh. Foren. i København, 1892.

12, Annulata, eee etc., Vidensk. Udbytte af Kanonbaaden
MHanc'a Tate,

leg

ha

gt

em

—
(==)

74

13. Mohr: Forsøg til en islandsk Naturhistorie, 1786.

14. Olavsen og Povelsen: Reise gennem Island, 1772

15. G. 0. Sars: Bidrag til Kundskaben om Norges Hydtolder; Vidensk.
Selsk. Forhandl., Kristiania, 1873

16. MS É ring nger om fe norske Hydroider; Vidensk. Selsk.
Forhandl., Kristiania, 186

2 og bred sekondis Coelenterater; Fauna litoralis Norve-
giæ, 1877.

18. Steenstrup: Om Forplantning og Udvikling gjennem vexlende
Generationsrækker, 18

19. Sæmundsen: Zvologiåke mistpeene fra Island, V. Vidensk. Medd.
fra Been: Foren. i København, 1899.

20. Winthe Fortegnelse over Li Danmark og dets nordlige Bilande
fundne hydroide Zoophyter; Naturh. Tidsskr., 3. Række, 12. Bind,
1879—1880.

Tavleforklaring.
Tab: då

Fig. 1. Campanularia integra M. Giilliv., Brudstykke af en Koloni,

med 4 Bægre af forskellig Form bø Tykkelse

— 2. Samme fe vs Bægere af forskellig Form og ykkblse alle af én

Koloni.
— 3. Syncoryne Sarsii Lovén; a, en Gren, hvor Hydranthet løsnes;

b, samme stærkere forstørret; M, Membranen der lukker for Røret.
4. Laomedea geniculata (L.). Brudstykker af en Koloni, med ét
Bæger; F, Fortykkelsen paa dettes Yderside.

Tab. II.
1… Laomedea longissima (Pall.), et Stykke af en Koloni, visende
spg enmg forskellige Længde.
2. a—f, B e af forskellige Kolonier af samme Art.
3. ran jokes EL.-Sol.; to Stykker, a og SK af samme Koloni.

16. April 1902.

Biologiske Studier over danske enlige Bier
og deres Snyltere.

Af

J. C. Nielsen.”)

Podalirius Latr.
I Aaret 1889 offentliggjorde Dr. C. Wesenberg-Lund i
Entomologiske Meddelelser 2. Bd. 3. Hefte et Arbejde over P. pa-

rietinus' Biologi og Anatomi.

Hvad man før denne Tid kendte til

denne Slægts Levevis og Redebygning var meget ubetydeligt.
Wesenberg-Lund gør opmærksom paa to meget interes-
Sante Forhold hos P. parietinus, som vistnok vil vise sig at være

almengyldige hos hele Slægten.

For det første viser han,
at Cellerne ikke dannes ved.
at Bien murer en simpel
Skillevæg tværs over Rede-
Sangen, men at den bygger
en Lerkrukke, der ingen
Forbindelse har med Gangen,
men kan pilles ud af denne.
Materialet til denne Krukke
Vises at hidrøre fra den
krumme Lertud, som P. pa-
rietina bygger ud fra Ler-

Fig. 1. Rede af Podalirius parietinus (skem.)

Væggen i Forlængelse af Redegangen (Fig. 1).

É; Hr. Dr. phil. C. Wesenberg-Lund, der paa mange Maader har
hjulpet mig under mine Studier, bringer jeg herved min bedste Tak.

76

Dette Forhold, at Bien bygger Krukker inde i Redegangen, er
meget vigtigt, idet det forklarer Grunden til de forskellige Arters

afvigende Redebygning.

Hver Art søger nemlig paa sin Maade at

skaffe sig Materialet til Krukken saa let som muligt. Arten P.

Hr
KU

Fig. 2.
Redeaf Podalirius personatus (skem.).

FEER RL

personatus' Rede bestaar af en
vandret Gang ind i en Lervæg,
hvorfra der udgaar lodrette Celler
nedad. Her har Bien 2 Celler i
Arbejde paa en Gang, en hvori
den opfører en Krukke af Ler-
smuld, som den efterhaanden ud-
gnaver af den anden Celle (Fig. 2).
De to Arter P. furcatus og vul-
pinus løse Spørgsmaalet paa en

anden Maade, de anlægge deres Celler i en Liniegang, den ene
ovenpaa den anden. Cellerne ere udvidede Stykker af Gangen, saa-

ns 3
Rede afPodalirius vulpinus

ledes at Bien ogsaa her har 2 Celler under
Arbejde ad Gangen, en hvori den opfører
Krukken, og en hvoraf den udgnaver Smul-
det (Fig. 3, 4, 5).

Det andet Punkt vedrører Laaget paa
Krukken. Dette passer nøje ned i Kruk-
kens Hals, og er ikke fast forbundet der-
med, men kan let skubbes af. I Midten
af dette Laag findes et fint Hul og paa
Undersiden en Række Ringe ordnede con-
centrisk omkring Hullet (Fig. 6). For-
klaringen herpaa er, at Bien gennem dette
Hul stikker sin Tunge ned i den lukkede
Celle og smører Kirtelsekret paa Laageis
Underside. Ringene er Mærker fremkomne
ved Tungens Omdrejninger. Laaget er
dannet paa samme Maade hos alle de Po-

dalirius-Arter, jeg har undersøgt.

id

Ligeledes har jeg i alle de af mig undersøgte Arters Celler
genfundet den af Wesenberg-Lund beskrevne Kalkring (Fig. 7), -

Fig. 4—5. Rede af Podalirius furcatus.

der fæstes til Cellens Sider langs Honningens Over-
flade. Dens Betydning er vistnok den at holde Hon-
ningens Overflade i Ro under Larvens første Be-
Vægelser. É
Wesenberg-Lund siger i sit Arbejde, at det
Vands Opgave, som Bien sprøjter paa Muren, er at
&øre Leret i Muren lettere at udgrave. At Vandet
factisk tjener til at blødgøre Leret, derom er der vel
ingen Tvivl; dog tror jeg at Wesenberg-Lund
noget for ensidigt har fremhævet dette Punkt. Det
Viser sig nemlig at de to eneste Hymenoptérer, der
her i Landet bygge Rør udfor deres Reder, Podalirius

Pårietinus og Hoplomerus reniformis, begge opbløde gr est
Muren med Vand og saa klæbe de fugtige Kugler ondt

78

sammen til et Rør, hvorimod den ikke rørbyggende Podalirius vulpinus,
der bygger sammesteds, ikke bruger Vand til at opbløde Leret med,
men graver sin Gang i det tørre Ler. Jeg tror derfor, hvad man
ved direkte Iagttagelse let kan overbevise sig om, at Vandet des-
foruden spiller en nok såa stor Rolle ved at gøre Leret klæbrigt,
saa at Dyrene derved blive i Stand til at klæbe Lerpartiklerne
sammen til et Rør.

1. Podalirius acervorum L.
Friese: Bienen Europas III, p. 264.

Denne Art er kun fundet et Sted her i Landet
nemlig påa Nørre Glacis ved København, hvor den for
mange Aar siden er taget i stort Antal.

Da Voldene bleve sløjfede, forsvandt Arten og er
Fig. ig siden ikke genfunden her i Landet.

Podalirius Paa Zoologisk Museum findes nogle Celler. Disse
ACervoruMm. ere c. 20>x13 mm. store, meget tykvæggede, cylindriske
uden Hals. Indvendig ere de stærkt beklædte med det hvide

Overtræk (Fig. 8).

2. Podalirius parietinus L.
i Friese: Bienen Europas III, p. 268.
Angaaende denne Art henviser jeg til Wesenberg-Lund: Træk
af Linnés Vægge-Bi's (Antophora parietina) Blologj og Anatomi.

(Entom. Medd. 2. B. 3. Hefte, 1889).

3. Podalirius retusus L.
Friese: Bienen Europas 1II, p. 243.
I Danmark er denne Art kun fundet et Sted i Jylland ved
Horsens (Otto G. Jensen) og ved Hillerød (Forf.).
Flyvetiden varierer meget. I 1898 sværmede Bierne i Slut-
ningen af Juni; i 1899 og 1900 fra Slutningen af April til ind i
Mai og i 1901 i Begyndelsen af Mai.

9

Ved Hillerød har jeg haft Lejlighed til nærmere at undersøge
Rederne. Disse fandtes i en lav Sandbrink, der hist og her var
beklædt med kort Græs. Rederne opdagedes paa et uheldigt Tids-
punkt, saa at alle de Reder, der gravedes ud vare gamle og for-
ladte, men jeg fik dog et nogenlunde. tydeligt Billede af Reden.
Denne gaar dybere ind i Jorden, end de andre Arters c. 7—10 cm.
I Bunden findes en eller to Celler, indeholdende Krukker af omtrent
samme Form som Podalirius parietina's med indsnævret Hals. Des-
uden delte Gangen sig i en af Rederne i to Grene, hver med 2
Celler.

Verhoeff") har omtalt den Maade, hvorpaa denne Art lukker
for sin Rede. Naar denne er færdig sætter Bien sig ved Udgangen
og skraber Lerstykker sammen, som den, idet den drejer sig rundt,
danner til en fast Plade, der lukker for Reden og giver det aabne
Stykke af Gangen en skuffende Lighed med en tom Celle.

4. Podalirius vulpinus Pz.
Friese: Bienen Europas III, p. 150.

Denne Art er den almindeligste danske Art af denne Slægt.
Den bygger i Lervægge og Bindingsværksmure.

Flyvetiden er noget senere end de andre Arters. Den falder
i Juli—September.

I de gamle Lervægge i Tisvilde-Fiskerleje har jeg nøjere
studeret dens Redebygning. Bien graver først en Gang, der gaar
i en Bue ned i Væggen til en Dybde af 3—5 cm.

Naar Gangen er færdig, udhuler Bien i Bunden en Celle og
Opfører i den en Lerkrukke, hvis Form nøjagtig svarer til Cellens.
Materialet tages som ovenfor sagt fra den følgende Celle. Krukken
i den sidste Celle bygges af Ler, som tages fra Siderne af Ind-
Sangshullet, saa at der i Væggen dannes en Grube, hvorfra Gangen |.
udgaar (Fig. 3).

1) Beitr. z. Biologie der Hymenoptera (Zool. Jahrb. 6 Bd. 1892, p. 703).

80

I hver Rede findes 2 eller 3 Celler, hyppigst 2.
Reden lukkes paa samme Maade som ovenfor beskrevet hos

P., retusus.

5. Podalirius furcatus Pz.
Friese: Bienen Europas III, p. 282.

Denne Bi er her i Landet stedvis meget almindelig. Flyve-
tiden er i Slutningen af Mai og i Begyndelsen af Juni. Om Rede-
bygningen findes i Frieses: Bienen Europas en Notits om et
Par Reder, én sendt ham af Herm. Borries fra København og
én i et Museum i Bremen. Borries” Rede fandtes i en Træstump
og bestod af 3 Cellegange med henholdsvis 5, 6 og 1 Celle.

Jeg har fundet adskillige Reder dels i nedblæste Grene, dels
i Træstød og Pæle.

Det mest karakteristiske ved Rederne er, at der næsten aldrig
anlægges en enkelt Gang, men hyppigst 2—3, ja undertiden endog
4, parallelt ned gennem Træet (Fig. 4). Redegangen et hyppigst
en udpræget Liniegang. Jeg har kun fundet en enkelt Rede, hvor
Cellerne låa noget uregelmæssigt (Fig. 5).

Cellerne ere udvidede Stykker af Gangen og indeholde æg-
formede Krukker af Træsmuld. Gangens Bredde er 6 mm. og
Cellerne ere 10x8 mm. store. Denne Art skaffer sig ligesom P.
vulpinus Materiale til Krukkerne ved at tage det fra den næste
Celle. Den sidste Celle af bygges af Smuld, som Bien afgnaver
lige indenfor Indgangshullet til Reden, saa at der altid findes en
større Udvidelse af Gangen paa dette Sted.

Hos Arten hersker ligesom hos andre Bier Proterandri, idet
Hannerne flyve 8—14 Dage før Hunnerne. Ligeledes genfindes de
sædvanlige Forhold med Hensyn til Kønnenes Beliggenhed i Reden.
I en Rede med 3 Gange fandtes saaledes 1) 3—92—92—92—8
2) 3—3—å 3) 3—92.

81

Eucera Scop.

Om denne Slægts Redebygning findes der meget faa Med-
delelser i Litteraturen.

Schenck!) mener, at Reden bestaar af et lige Rør ned i
Jorden, som Bien ved Hjælp af vandrette Tværvægge inddeler i en
Række Celler.

Friese?) er den næste der omtaler Bierne, han mener, at de
bygge Reder som Andrena med Cellerne i Sidegange ud fra Hoved-
gangen.

I den nyeste Tid er Arten E. difficilis gjort til Genstand for
Behandling af Alfken?) og Hans Høppner?). Deres Iagt-
tagelser gaa ud påa at E. difficilis anlægger en forgrenet Rede.
Håppner mener desuden, at Biens Udvikling varer 2 Aar.

Eucera longicornis L..
Friese: Bienen Europas H, p. 102.

Denne interessante Bi hører her i Landet til de sjældnere
Arter. Den findes kolonivis paa højtliggende sandede eller lerede
Steder. Som oftest har den kun én Generation om Aaret, der flyver
fra Slutningen af Mai til Midten af Juni; men i 1898 fandt jeg
en anden Generation om Efteraaret fra 5/5—"9/s,

Hannerne besøge især Arter af Slægten Vicia, medens Hunnerne
samle Blomsterstøv paa Lotus corniculatus og Hieracium.

Paa det Sted, jeg undersøgte Biernes Reder, byggede de i en
fasttraadt, solaaben Vej. Bien begynder at bygge sin Rede ved
at grave Jorden løs med sine Kindbakker og føje Smuldet bort
med Benene.

7) Die nassauische Bienen 186% p: 1

7) Beitr. z. Biol. d. solit. "AGUELERE Abook Jabrb. 5. Bd. 1891).

7) Uber Leben und Entwichelung von Eucera difficilis Per. (Entom.
Nachr. 27, No. 10, p. 157—159, 1900).

') Beitr. z. Biologie nordwestdeutscher Henri: (Allgem. Zeitschr.
f. Entomol. 1901, No. 3, p. 33—35.
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1902. . 6

82

Under dette Arbejde drejer den sig rundt, saa at Hullet bliver
nøjagtig cirkelformet.
Den graver først lige ned

til. en. Dybde. af c. 8 cm.,
men bøjer saa af til Siden
og anlægger Sidegange ud
fra Hovedgangen (Fig. 9).
Gangene saavel som Cel-
lerne ere meget fint af-
pudsede og polerede.
Sidegangene ere 2—4 cm.
lange og ende med en æg-
formet Celle, Dennes ne-
derste Trediedel fylder Bien
med Blomsterstøv og gyder

Fig. 9

derpaa et Lag Honning, såa

at de %/4 af Cellen fyldes.
Ovenpaa Honningen lægger Bien et hvidt, langagtigt, svagt

krummet Æg, der maaler c. 3!/2—4 mm. i

Rede af Eucera longicornis (skem.).

Ægget udvikles paa en eller to Dage. Larven er fuldvoksen
i Løbet af 14£—20 Dage, udstøder saa sine Ekskrementer og spinder
en Kokon, hvori den hviler Vinteren over og forpupper sig. næste
Foraar. ;

Naar Bien er udviklet klipper den et cirkelrundt Laag af
Kokonen.

I hver Rede findes 2—4 Sidegange. En Rede indeholdt 5
lukkede Celler og 2 Bier, der hver arbejdede paa sin Sidegang.
Saadanne Tilfælde findes oftere omtalte i Literaturen. Fargeau!)
fandt en Panurgus-Rede, hvor flere Hunner arbejdede i Fællesskab,
og Fabre”) flere lignende hos Halictus cylindricus og sexcinctus.

1) Hist. nat. d. Hymen. II, p. 222.
2) S. I. mæurs et parthenogénése des Halietus (Annales Se. naturelles,
6. Ser. IX, 1880, p. 4).

83

Jeg tror at saadanne Tilfælde vil. vise sig at være ret hyppige,
hvor der findes en større Koloni Bier. Jeg har i det mindste ogsaa
set det hos Andrena nigroænea").

Forstyrrede man en Eucera nede i Reden krøb den med Ho-
vedet nedad op til Indgangshullet, trak med Bagbénene noget Jord
til sig og lod sig falde et kort Stykke ned i Gangen trækkende
den løsskrabede Jord efter sig, saa at der dannedes en Prop af
Jord, der lukkede for Reden.

Megachile Latr.

Arterne af denne Slægt ere nogle afde Bier der tidligst have
tiltrukket sig Entomologernes Opmærksomhed paa Grund af deres
ejendommelige Redebygning.

Der findes i Litteraturen flere gode Fremstillinger af denne
f. Eks. Reaumur: Memoires pour servir å Vhist. des Insectes.
V. Bd. 1741, i H. Fabre's: Souvenirs entomologiques 4. Sårie 1891
og i Schenck's: Die nassauischen Bienen 1861; jeg vil derfor
ikke give nogen Beskrivelse deraf, især da den forekommer mig at
være nogenlunde ens hos alle Arterne.

Redebygningen hos de enkelte Arter er ifølge mine Iagttagelser
kun forskellig ved Arten af de Bladstykker, Bierne bruge til at
danne Cellerne af, samt disses Størrelse, medens den samme Art
Sodt kan bygge baade i Sand, Ler og Træ. Som oftest udgrave
de ikke deres Celler selv, men udrense. helst et andet Insekts Gange
i Træ eller en Regnorms i Jorden. Dog har jeg set Reder i Træ,
der temmelig sikkert vare udgnavede af Bien selv.

Bare eee ESKE SKS ARENE
") Hermed maa ikke forveksles at Rederne hos flere Halictus-Arter
bygges i Fællesskab f. Eks. Halictus terebrator (Walechenaer: Me-
moires p. servir å Vhist. naturelle des abeilles solitaires qui composent
le genre Halictus, Paris 1817); Halictus longulus? Smith (Auri-
villius: Uber Zwischenformen zw. socialen und solitåren Bienen.

Zoologiska Studier, Festskrift til Lilljeborg, 1896, p. 69); Halictus

qgvadricinctus (Verhoeff: Zur Lebensgeschichte der Gattung Ha-

lictus Zool. Anzeiger, 1897, p. 369—393).

6

84

Her i Landet have vi 7 Arter, der navnlig findes i Klitter og
Sandegne, men optræde meget sparsomt inde i Landet.

De kan vistnok gøre en Del Skade paa Planterne, naar de
optræde i større Antal. K.Sajo!) omtaler, at Megachilerne i hans
Have i den Grad ødelagde Bladene paa Syren, at man paa nogle
Træer knap kunde finde et helt Blad. Han beregnede Materialet,
som Bierne i 1896 hentede fra hans Syrenbuske, som tilstrækkeligt
til 15—20,000 Celler. Desuden klippede hans Bier Stykker af Rosa,
Laburnum vulgare, Fraæinus, Rhuss typica, Tilia parvifolia, Qvercus
rubra og corcinea.

Ved Fiskerlejet Als ved Indløbet til Mariagerfjord optraadte
M. argentata i uhyre Antal; den klippede hovedsagelig Blade af
Syrenbuske paa en halv Alens Højde, men skaanede ganske Bladene
påa større Træer. Alle Buskene i hele Omegnen vare ganske
afløvede; trods ivrig Eftersøgen fandt jeg ikke et helt Blad.

Dr. Wesenberg-Lund meddelte mig, at han i Fyrinspek-
tørens Have ved Blaavand fandt alle Rosenbuskene næsten afløvede
af Megachiler.

.. Megachile tagopoda L.
Thomson: Hymenoptera Scandinaviæ II, p. 221.

Vor største Art, der langtfra er almindelig; den forekommer
enkeltvis i Skovegne ved Havet f. Eks. Tisvilde Hegn og i Hornbæk
Plantage. Den bygger vistnok altid i Træ, navnlig i Bøgestød
med Gange af Dorcus-Larven. Her har jeg fundet enkelte store
Celler i Gange, der vare udrensede c. 4 Cm. ind i Træet.

Cellerne vare dannede af Egeblade.

2. Megachile curvicrus Thomson.
Thomson: Hymenopt. Scandinaviæ II, p. 223.
Her i Landet har jeg kun én Gang fundet Arten, nemlig ved
" Hillerød. %/g, i Færd med at klippe Bladstykker af Vejbred, men
jeg iagttog ikke Reden. Ellers er den ikke fundet her i Landet.

1) Illustr. Wochenschrift f. Entomologie I, 1896, p. 581— 584.

85

Sahlberg"): har fundet flere Reder af denne Art i lange
smalle Gange i Birkestød. Cellerne vare dannede af Birkeblade.

3. Megachile willughbiella Kirby.
Thomson: Hymen. Scand. II, p. 222.

Denne Art er ikke almindelig, hyppigst har jeg fundet den i
Tisvilde Hegn. Her byggede den sine Reder dels i forladte Poda-
lirius vulpinus Reder i Lervægge, dels i Jorden. Her traf jeg ofte
Reder bestaaende af over en halv Snes Celler. Til disse benyttede
Bien kun Bøgeblade.

4. Megachile circumcincta Kirby.
Thomson: Hymen. Scand, II, p. 224.
Ikke sjelden i Sandegne ved Skagen, Als og Tisvilde. Ved
Åls traf jeg en Rede i en Grusgrav, der bestod af 3 Celler dannede
af Birkeblade.

5. Megachile centuncularis L.
Thomson: Hymen. Scand. II, p. 227.

Denne vor almindeligste Megachile-Art bygger overalt, i Jorden,
under Stene, i Billegange, i Træ og i Sprækker mellem Planker.
Sidstnævnte Sted har jeg set den bygge Cellerne i 2—3 parallele
Rækker. Som Materiale til Cellerne bruger Bien som oftest Rosen-
blade, men undertiden ogsaa Bladstykker af Birk, Syren, Kastanie,
Lonicera og Ask.

6. Megachile analis Nyl.
Thomson: Hymenoptera Scandinaviæ II, p. 225.
Denne temmelig sjældne Art er den eneste danske Megachile,
jeg ikke selv har iagttaget. i
Thomson meddeler at den bygger i Sandbakker og afklipper

1) 0. M. Reuter: Entom. Medd. från Soc. pr. Fn. et Fl. Fennicca's Sam-
mentråden 1882—1883 (Entom. Tidsskrift, Stockholm 1884, p. 164.

36

Birkeblade. Detté er vistnok ikke rigtigt, men hans Fejltagelse
forklares ved Biens Forekomst i Birkeskove.

Sahlberg!) giver en Beskrivelse af Reden. Denne bestaar
af flere i Række staaende «cylindriske Gange i Jorden. Cellerne
dannes ved Stykker .af afskallet Birkebark. En lignende Rede er
funden i Schlesien”).

7. Megachile argentaia Fabr.
Thomson:. Hymen. Scand. II, p. 228.

I vore faunistiske Samlinger hører denne Art til de sparsomst
repræsenterede; det er derfor mærkeligt, at jeg netop har fundet
den hyppigst af alle. Arterne. Jeg. betragter den som en almindelig
Bi i Klitterne. Den er et ægte Klitdyr, der kun findes ved Havet ?).

Om Redebygningen findes der kun en kort Notits hos Friese?7),
hvori han meddeler, at han fandt Cellerne.i Klitsand 20 cm. under
Overfladen.

Årten fløj ved Als i Juli og August og besøgte især Kløver
og Krageklo (Ononis).. Den byggede i Klitterne, der vare beklædte
med sparsom Plantevækst, i saa stort Antal, at jeg undertiden ved
et enkelt Spadestik gravede flere Hundrede Celler ud.

Reden bestod af en Liniegang, der gik vandret ind i Klitten
til en Dybde af 5—10 cm... Kun en enkelt Rede bestod af en
Hovedgang med 2 Sidegange, saa.at Reden fik denne Form Y.

Hver Rede indeholdt for det meste 2—5- Celler. … Til disse
afklippede Bien Bladstykker af Syren, Elmetræ, flere Pilearter,
Guldregn, Robinie og vild Vin.

En meget almindelig .Snylter. var Coelioxys mandibularis Nyl.
Denne krøb ind i Cellerne, medens Bien var ude for at samle
Foder. -Æggets Stilling og Larvens første Stadier kender jeg ikke,

1) Bidrag til Kånnedomen om ges Biarters Arkitektur (Medd. af Soc.
pr. Fn. et Fl. Fennica, 17. Bd., ):

2?) Friese: Bienen Europas V Bd. Éj 27.

3) Se Noten til. Osmia maritima.

1) Friese: Bienen Europas V. Bd., p. 25

87

men kun den halvvoksne Larves - videre Udvikling. Larven er ud-
vokset i "Løbet af 10—14 Dage; hele Tiden udstøder den sine
Ekskrementer, der bestaar af aflange, sorte Korn. Larven. spinder
en oval, stiv, brun Kokon, der forneden er: sammenspunden' med
Ekskrementerne ").

Om Maaden hvorpaa Coelioxys lægger Æg i Megachile-Celler
har jeg' selv ingen Iagttagelser, men hos Ferton findes 2 Med-
”delelser herom. "Coelioxys afra?) benytter det Øjeblik da Værten,
Megachile. mucida lige har lukket en Celle og er ude for at samle
Blade til en ny. Med sin spidse Bagkrop løfter Snylteren Bladene,
der lukke for Cellen og lægger et Æg ned paa Foderklumpen. En
anden Art, C. conica?) lægger derimod sine Æg ind mellem de
Bladstykker, der omhylle Cellens Sider, og de unge Larver bore sig
Saa ind til Foderet gennem Bladhylsteret.

Jeg har ofte iagttaget en anden Art C. rufescens. Denne
snylter hos Co//etes daviesana, dræber den unge Værtlarve eller ud-
suger Ægget og lever ligesom C. mandibularis af Foderet i Cellen.
Den afviger fra denne sidste derved, at den ligesom Værtbien ingen
Kokon spinder. - Dette gør heller ikke C. conica, der snylter hos
Podalirius parietinus.. Begge disse Arters Larver og Pupper hvile
nøgne i Cellerne ligesom deres: Værters. Da jeg havde faaet Øjnene
op for' dette Forhold, at Snylterne af Slægten Coelioxys
nøjagtig stemme overens med deres Værter med Hen-
Syn til Forekomsten af Kokon, slog det mig. straks, at der
blandt de Bier, der inde i selve Redegangen danne særlige Hylstre, '
til Foderet (Reaumurs Fingerbølsystem), findes 2 Grupper, den ene,
hvor Bilarverne spinde Kokon, den anden hvor de hvile nøgne i

Emne re DA DA

o Herm. Muller har desuden fundet ØD Snyltere ; Cosiisnys
simplex Nyl., Pteromalus Boucheanus Ratz. og Argyromoeba sinu-
atea Fabr. (Anvendung der Darwinischen Lehre auf Bienen, DGS

”) Ferton: Nouvelles observations s. Vinstinct des Hyménoptéres gas
légides de la Provence 1895.

").Ferton: Nouv, observ. s. Vinstinet d, Hymén. gastril. de France et de
Corse, 1897, Actes de la Soc. linn. de Bordeaux.

88

Cellerne. Til den første Gruppe hører Megachile Anthidium og
nogle Arter af Osmia, til den sidste Podalirius, Colletes og Prosopis.

Ser vi nu hen til, at Kokonens vigtigste Funktion er at holde
Fugtighed borte fra Larverne, og vi saa undersøge det Materiale,
Hylstrene ere dannede af, forstaa vi, hvorfor nogle Arter spinde
Kokon og andre ikke. I den Gruppe, der spinder Kokon, dannes
Hylstrene af saa lidet varige og let opløselige Bestanddele som
Plantestoffer. Disse raadne bort i Løbet af kort Tid, saa at Larven
maa have et yderligere Værn i Kokonen. I den anden Gruppe
derimod er Hylsteret enten dannet af tørt Ler eller af et for Vand
aldeles uigennemtrængeligt Kirtelsekret, der bevares uopløst i Aarevis
i Jorden, her er en Kokon ingen Nytte til og mangler derfor.
Jeg antager, at det oprindelige Forhold, er det, at alle Larverne
"spandt Kokon, men at den er falden bort hos de Arter, hvor Hyl-
strene dannedes af saadanne Stoffer, der i sig selv ere tilstrækkelige
til at holde Fugtighed borte fra Larverne. Heraf ser man altsaa,
at Forekomsten af Kokon hos visse enlige Bier staar i nøje Sammen-
hæng med Larvens Omgivelser.

Jeg har vist, at der. indenfor en Slægt findes Arter, der spinde
Kokon, og andre, der ikke gøre det. Jeg tror imidlertid, at det
hos Arter, der som Coelioxys conica snylter baade hos Podalirius
og Megachile, vil vise sig, at de baade spinde Kokon og lade være
dermed, alt efter deres Værts Redes Beskaffenhed!). -

Jeg har imidlertid ingen Iagttagelser her over.

Osmia. Panz.
Osmia er sikkert den interessanteste Bislægt. Indenfor den
findes næsten alle Bygningsmaader repræsenterede.
Arterne flyve lige fra Foraarets Begyndelse (dicornis) til ind i
August (claviventris, ænea), særlig paa Lotus og Glechoma. De

1) Jfr. J. C. Nielsen: Biologisehe Studien iiber einige Grabwespen und
solitåre Bienen (Allgem. Zeitschr. f. Entomologie, 1900, No. 20, p.
307—308). Jeg paaviser her facultativ Kokondannelse hos Psen og
Poécilosoma.

89

enkelte Arter ere med Undtagelse af en enkelt Gruppe méget lette
at adskille, idet de hyppigst have Kitintorne paa forskellige Dele
af Legemet, paa Panden (bicornis, cornuta, rhinocheros) eller paa
Bagkroppen (spiniventris, dentiventris, tridentata, bidentata). Hos
hele Slægten hersker udpræget Proterandri idet Hannerne udvikles
c. 2—3 Uger før Hunnerne!).

Med Hensyn til Redebygningen kan Arterne deles i 2 Grupper,
en hvor Rederne anlægges i Træ, Stængler, Sneglehuse og Jord,
og en anden hvor Reden anbringes frit paa en Sten. Her i Landet
have vi Repræsentanter for begge Grupper.

1. Osmia bicornis L.
Schmiedeknecht: Apidæ Europææ II, p. 931.

Denne Art er den almindeligste Osmia; den er en af de første
Bier om Foraaret og findes til langt ind i Juni Maaned. Hannerne
ere talrigere end Hunnerne. Begge Køn findes paa Plankeværker
og blomstrende Pile.

Deres Reder anlægges næsten overalt, da Bierne ere meget lidt
kræsne med Hensyn til Pladsen.

I Litteraturen findes en Række spredte Meddelelser om Reder.
Jeg vil meddele de vigtigste.

Schenck?) fandt flere Reder i Sprækken mellem Vinduer og
Vindueskarme bestaaende af 12—20 sammenbyggede Lerceller.

Friese?) havde nogle Reder i Tagrør og i forladte Podalirius
Pårietinus Reder og i Træ.

Schmiedeknecht?) omtaler en Rede i en Dørlaas og Smith?)
fandt i en Fløjte, der havde ligget i et Lysthus, 14 Lerceller. Han
fandt ligeledes Celler i sandet Lerjord.

t) Fabre: Souvenirs entomologiques II, p. 337.
”) Die nassauische Bienen, p. 120.

) Beitråge z. Biol. d. solit. Blumenwespen, p. 836.
') Apidæ Europææ, p. 983.

”) Catalogue of British Bees 1876, p. 148.

90

Oudemanns!) afbilder en 'Tændstikæske, hvori Bien havde
bygget 28 Celler og Rudow?) fandt den byggende i Rør af Arundo
donax, der vare benyttede til Havemøbler.

Endelig fandt Bellevoye ofte Reder i Heliæ-Skaller, i en
elektrisk Klokkes Kasse samt i et Brillefutteral 2).

Her i Landet er den funden byggende paa samme Maader.

Dr. Wesenberg-Lund fandt den i stort: Antal i forladte
Podalirius parietinus Reder ved Magleby paa Møen. Her havde
den udrenset Podalirius-Gangen og ved meget tynde Tværvægge
afdelt den i en Række Celler. Ved Hillerød er fundet af Wesen-
berg-Lund i en Dørlaas en Rede af haard brunagtigt Ler.
Sammesteds fandt jeg en Rede i…en Vindueskarm, saaledes som
Schenck beskriver. den. Den bestod: af en Lerkage af en meget
sprød, lys Lerart, der indeholdt 16 Celler, hvis Loft og Gulv dan-
nedes af Vinduets Træværk, saa at-man kunde se ned i Cellerne,
naar man åabnede Vinduet. I de inderste Celler laa Kokoner, me-
dens Bien arbejdede paa de yderste. Ligeledes fandt jeg, at den
gravede Gange i fed Muldjord; her opførte den nogle meget tynd-
væggede Celler af Jord og Smaasten.

2. Osmia ænea L.
Schmiedeknecht: Apidæ Europææ 11, p. 956.

Ikke saa almindelig som forrige Art. Den flyver ved Mid-
sommertid paa Lervægge og gammelt Træværk.

Gerståcker?") fandt den byggende i Lerjord, hvilket forekom
ham meget mærkeligt, da han ellers kun "har set deres Reder i
Lervægge eller Træ, og der netop paa dette Sted fandtes Lervægge
i Nærheden. Han forklarer .dette ved, at Bien, der i Sandegne,

1) Zwei merkwirdige Knee Nester (Allg. Zeitschr: f.. Entom.
6 Bd. No. 12, 1901).
?) Einige Beobachtungen a: an Insektenbauten (Insekten-Børse 1901, No. 10)-
3) Ann. Soc. ent. France. 4. Sér. Tom. 10, 1870, Bull. — Tom. LXI, 1898,
1

Bull.
+) Stett. Ent. Zeitschr., 1869, p. 342.

NS. BEDS sr SES RR ges"

aR

hvor den formodentlig ikke kan grave i Jorden. bruger Lervæggene,
her har fundet den. faste Lerjord formaalstjenlig og har anlagt
Rederne lige under de Planter, hvorfra den hentede Blomsterstøv
til Cellerne.
Friese?) meddeler, at han ved Schwerin fandt Reder i gamle
Poste. Skillerummene vare Lerplader.
Ved Udgravningen af: nogle Hoplomerus-Reder i Lervægge ved

Als bemærkede jeg nogle Huller,
der vare tillukkede med Propper af
en grøn Farve, der stak stærkt af
imod Leret.

Jeg aabnede flere saadanne Huller
. og fandt, at de førte ind til forladte
Hoplomerus Reder, der vare tagne
i Besiddelse af en Biart, der viste
sig at være Osmia ænea L. (Fig 10).
Gedehamsens Celler havde Bien af-
delt ved en vandret Skillevæg i 2
Celler som den forsynede med Blom- : i
sterstøv, stærkt fugtet med Honning. Fig. 10.

Reden lukkedes med to Propper, Rede af Osmia ænea (skem.).

den ene c. "/2 cm. indenfor den anden.

Den yderste var undertiden meget tyk indtil 5 mm.; begge bestode
ligesom Skillerummene mellem Cellerne af sammentykkede Plante-
stoffer, hvorfor de havde den afstikkende grønne Farve. Biefne
hentede vistnok Materialet fra Rosenblade, da de ofte sværmede i
stort Antal paa Rosenbuske?). En meget almindelig Snylter hos
Bien var - Sapyga punctata Kl.

I) Beitråge, p. 838.

”) Ferton fandt i Algier ligeledes, at Skillevæggene i Reder i Lervægge
vare dannede af sammentykkede Malva-blade. Han betragter det som
et Eks. paa Instinktets Variabilitet, idet han aldrig før havde set andet
Materiale end Ler anvendt. (S. 1 mæurs d. quelques éspåces d. Pro-
vence du genre Osmiå (Act. Soc. Linn. de Bordeaux, 45 Bd., 1892).

92

3. Osmia Solskyi Mor.
… Bakiedskndshes Apidæ Europææ, p. 967.
É Meget almindelig paa gammelt Træværk og Lervægge. Den
flyver i Juni og Juli.

Sehmiedeknecht!) siger, at den bygger som O. bicornis i
Billegange i Træ, og at den danner Skillevægge af Ler, og Thomson?)
siger, at dens Reder findes i Lervægge. Dette maa vistnok bero
paa en Fejltagelse, da jeg aldrig har set den bygge dér paa Steder,
hvor den sværmede i stort Antal om Tagrørene paa Huse med
Lervægge.

I det hele taget ere Thomsons biologiske Meddelelser for det
meste ikke rigtige, han vil saaledes ogsaa have gjort Osmia clavi-
ventris til en Beboer af Lervægge.

Naar man aabner en Rede i Tagrør lige efter, at Bien har
Tuldendt den, ser man en Række Celler, hvoraf den først anlagte

indeholder en halvvoksen Larve,
den sidste Æg. Cellernes Antal
retter sig efter Rørets Længde,

jeg har aldrig fundet det
større end 8. Længden af Cel-

Big. 11,
Rede af Osmia Solskyi (skem.).

lerne varierede fra 12—16 mm.
(Fig: 11).

Skillevæggene bestaa af sammentyggede Vegetabilier af brun-
sort Farve, Den øverste Celles Lukke er tykkere end de andre
Cellers, og hele Reden lukkes med en tyk, skaalformet Plade af
sammentykkede Plantedele.

Paa Grund af Redens skraa Stilling fandtes der forskellige
Afvigelser fra den normale Type paa en Rede i Stængler. For det
første vare Skillevæggene lodrette paa Jordoverfladen og ikke påa
Redens Plan?). Dernæst var Foderet anbragt tæt op til Bunden

1) Apidæ Europææ Il, p. 873.
2 Hymenoptera Scandinaviæ 1,

i >
samme er Tilfældet med en Bede af O. bicornis i Tagrør, som
Friese afbilder, Zool. Jahrb. V. Bd. Tab. XLVIII, fig. 19.

93

af Cellen, der som Følge af Redens Stilling laa højere end Loftet.
Ægget var med sin ene Pol befæstet til Foderklumpen, og den unge
Larve aad fra neden op i denne. Da den var halvvoksen, begyndte
den at udkaste sine Ekskrementer bag sig, altsaa imod Udgangen
af Reden. Som fuldvoksen spandt den Kokon og hvilede i denne
til næste Mai Maaned i den Stilling, den havde, medens den aad, med
Bagenden mod Redens Udgang. Derpaa forpuppede den sig og gjorde
derved en Drejning, saa at dens Hoved kom til at vende imod Ind-
gangshullet, saa at den efter endt Udvikling kunde gnave sig lige ud).

Kokonen er oval dannet af 2 Lag, en ydre, hvidlig, blød Hinde
og en indre haard Skal, |

Ekskrementerne vare gulagtige, langagtige Korn; de optage den
øverste Trediedel af Cellen, men ere ikke sammenspundne med Kokonen.

4. Osmia pilicornis Smith.
Schmiedeknecht: Apidæ Europææ Il, p. 948.
En af vore sjældneste. Bier. Den er funden paa Bornholm,
ved Brede, Vejle og København.
Perkins?) siger at den bygger Rede i raadent Træ.

5. Osmia claviventris Thoms.
Schmiedeknecht: Apidæ Europææ II, p. 999.
Se Borries: Om Osmia claviventris (Vid. Medd. "Nat.
Foren. 1897, p. 144).

6. Osmia aurulenta Pz.
Schmiedeknecht: Apidæ Europææ I, p. 1040.
Her i Landet en megen sjælden Art, der kun kendes fra Hel-
singør og Møen. I Literaturen findes flere Meddelelser, om at den
bygger Reder i Sneglehuse, f. Eks. hos Rob. Desvoidu?) 0. a.

i. ng J. C. Nielsen: Biol. Studien (Allgem. Zeitschr. f. Entom., 1900,
o. 20, p. 307—
”) FE. Hynieunptorå in Wilshire (Entom. enn Magazine, 1890,

SÅ snip rendus Acad. Sciences 1836, No. 23.

94

Schmiedeknecht?) siger, at denne Art og O. bicolor —- der
begge høre til den af Thomson opstillede Underslægt Helicosmia —
bygge i tomme Sneglehuse af Heliæ nemoralis og sjældnere H. po-
matica. De afdele Sneglehusets Vindinger i en Række Celler ved
Tværvægge af sammentykkede Plantedele (efter Friese?) Jordbær-
blade). Naar Reden er færdig skjuler Bien den under en Dynge
Grannaale og Straa. |

Friese?) har senere udførlig beskrevet Redebygningen hos
O. bicolor, der vistnok ikke findes her i Landet, og Ferton har
i Actes de la Societé Linnéenne de Bordeaux 1892—97 givet flere
interessante Bidrag til denne Gruppes sydeuropæiske Arters Levevis.

7. Osmia cæmentaria Gerst.
Schmiedeknecht: Apidæ Europææ II, p. 1025.

Her i Landet er der kun fanget 2 Ekspl. af denne Art (Vor-

dingborg).

Gerståcker?) beskriver dens Levevis. Han fandt dens Reder
i Huller og Vinkler i store Granitblokke. De bestode af en enkelt
Lercelle eller 2—5 sammenbyggede. I hver fandtes en rund
Kugle af blaat Blomsterstøv (fra Echium) af Størrelse som en
lille Ært.

Schmiedeknecht?) fandt særlig deres Reder paa mindre
Kiselstene.

Medens disse Forfattere ere enige om at den bygger paa Stene
beskriver Moscary') dens Rede paa en ganske anden Maade.

Han fandt, at Bierne' med deres Kindbakker gnavede Gange i
Fyrrebjælker med saadan Dygtighed, at. Spaanerne dryssede ned paa

1) Apidæ Europææ II, p. 874.

2?) Beitråge p. 840.

3) Der Nestbau von Osmia bicolor Schr. (Entom. Nachr. XXII, 1897,
p. 118— 119.

) Stettiner Entom. penge: 1869, p. 304.

5) Apidæ Europææ II, p.8

&) Zur Biologie einiger ” Clrysidon. Entom. Nachrichten V. Bd., 1878,
p. 92—93.

95

Jorden som fra et Bor. Bierne dannede Cellerne og lukkede dem
med ,,einem aus ihrem Munde hinausgelassenen mårtelartigen Stoffe"".
Cellerne byggedes sammen inde i Træet, og Reden lignede. en
Svalerede.

Jeg har i en Kløft paa en lille Sten ved Hillerød fundet 3
tomme "Lerceller, der indeholdt lysebrune Kokoner, der meget godt
passe til Gerståckers Beskrivelse af O. cæmentaria's Kokon. Da de
absolut ikke tilhøre Anchistrocerus oviventris eller Agenia carbo-
naria, de eneste andre Hvepsearter, der her i Landet bygge frit
paa Stene formoder jeg, at de tilhøre denne Art.

: De ere ovale 12—15 mm. lange, dannede af et temmelig tyndt,
men noget stift Lag af Ler og Smaasten, i den ene Ende var der
tydelige Mærker af den tilmurede Indgang til Cellen.

.… Osmia maritima Friese.
Syn: Osmia nigriventris — ? æanthomelæna Thoms.
(Friese: Osmien Studien I, Entom. Nachrichten XVII, 1891, p. 257.)

I den Gruppe af Slægten Osmia som Schmiedeknecht
kalder Melanosmia findes en Række Arter, der i høj Grad. ligne
hinanden, og som i ældre Tid have været beskrevne under Kollektiv-
navnene nigriventris og æanthomelæna.

Da jeg ikke var sikker paa Bestemmelsen af foreliggende Art,
sendte jeg den til H. Friese i Jena, der bestemte dem som O.
Mmaritima.

Arten findes overalt langs. Danmarks Kyster, i Klitter. Jeg
har fundet den mange Steder i Klitegne ved Tisvilde, Gilleleje,
Lynæs, Skagen og Als samt et enkelt Eksemplar ved Frederiks-
borg 1)

1) Tæt syd for Hillerød ved Jernbanelinien til København ligger en Høj
ved Navn ,,Mariebakke”': den er paa den nordlige Side udgravet til
Grusgrav, men paa den sydlige Side beklædt med sparsom Lyng-
bevoksning eller uden Vegetation. Til forskellige Tider og uafhængigt
af hinanden, har Dr. Wesenberg-Lund og jeg lagt Mærke til, mt
denne Bakkes Insektliv har en meget stærk Lighed med Klittern
Vi har fundet en Række typiske Klitinsekter, der forekomme blee

96

Friese") fandt dens Reder i Klitterne ved Østersøen og mener,
at de bestaa af en Hovedgang med indtil 7 Celler i Sidegange nedad.
Cellerne ere dannede af sammentykkede Plantestoffer, blandet med Sand.

Jeg saa Bierne bygge i Slutningen af Juni og i Begyndelsen
af Juli i lodrette Sandbunker ved Als.

Reden bestod af en Gang, der gik
skraat ind i Brinken €. 4—6 cm. lang.
I Bunden af Gangen fandtes fastspunden
til Planterødder eller Stene 1, eller sjæld-
nere 2 Celler (Fig. 12).

Disse bestode af sammentykkede
Plantedele, Lavarter, blandet med Smaa-
sten. De vare ægformede 12X9 mm.
store, temmelig tyndvæggede og ind-
vendig glatpolerede. Hen imod Mun-
dingen fortykkedes Væggene og omkring
Hullet fandtes en skraa Rand, hvori
Laaget passede løst, saaledes at det let lod sig aftage.

Nede i den nederste Del af Cellen laa en rund Klump Blomster-
støv af Størrelse som en Ært. Den var stærkt fugtet med Honning,
som Bien samlede paa de i Nærheden voksende Buske af Krageklo
(Ononis).

Ovenpaa Foderklumpen laa Ægget, med den ene Ende ned-
sænket i den. Det udvikledes 2—3 Dage, efter at det var lagt, og
den unge Larve begyndte straks at æde. Som halvvoksen begyndte
den at udstøde sine Ekskrementer som langagtige gule Korn, der
imidlertid snart skiftede Farve og blev sorte?). I Løbet af 14—20

Fig. 12.
Rede af Osmia maritima-

bundne til denne Lokalitet, idet de slet ikke ellers forekomme i Om-
egnen. Saadanne Arter ere bl. a. Cicindela hybrida, Cleonus albidus,
Osmia maritima, Megachile argentata, Anthidium punctatum,
'peolus ERE Hoplisus lunatus, Pompilus plumbeus.

1) Beitråge, p. 84

2) Ifølge mine sek ornn er der den Forskel mellem de bugsamlende
og de bensamlende Biers Larver, at de første, medens de vokse, ud-
støde Ekskrementerne som faste Korn, medens de sidste først udstøde
dem, naar de ere fuldvoksne, og da i flydende. Form.

97

Dage var den fuldvoksen og begyndte straks at spinde en Kokon,
der havde samme Form som Cellen, der helt udfyldtes af den. Den
er dannet af 2 Lag, en ydre blød, hvidlig Hvide, der er sammen-
spunden med Ekskrementerne og omslutter et indre: brunsort stift
påa Indersiden stærkt glinsende Lag.

Sapyga similis Fabr. Hunnerne fløj sammen. med Osmia-Hun-
nerne og krøb ind i deres Huller for at lægge Æg. Det lykkedes
mig imidlertid ikke at faa dette at se. Jeg kender kun den unge
eller halvvoksne Sapyga-Larve, der aad af Bilarvens
Foder. Jeg blev opmærksom paa dem derved, at de lige
fra unge udstødte deres Ekskrementer som firkantede

baseres

eller ovale Korn, der hang sammen ved Polerne, saa- Fiv. 13.
ledes at de lignede en Række Perler paa en Snor (Fig. JEkøkrem.

13), medens Osmia-Larvens vare gule og ikke hang Kaiser
similis.

sammen. Sapyga-Larverne voksede ogsaa overordentlig
hurtigt. En ganske ung Larve, jeg fandt den "”/7, var
fuldvoksen 17/7 og forpuppede sig den 22/7.

Larven er kridhvid med fremstaaende Valke
Paa de midterste Rygsegmenter.

Puppen er ligeledes hvid og ligner Imago.
Forvandlingen til Imago sker i August, og den .
hviler da i Kokonen (Fig. 14) over et halvt Aar Fig. 14.

fil næste Juni Maaned. S fører helt
LER ”

Det samme er ogsaa Tilfældet med dens Vært.

Mine Undersøgelser suppleres med Hensyn til Ægget og Lar-
vens første Stadier ved en Afhandling af Fabre: La Théorie
du Parasitisme"), hvor der findes nogle Bemærkninger om $.
bunctata Kl. Han meddeler, at han fandt Æggene fæstede. til
Spidsen af den stængelbyggede Osmia tridentata's Æg. Sapyga-
Larven kom før ud af Ægget end Osmia-Larven. Den udsugede

1) Souvenirs entomologiques III Série, 2 Édit., Paris 1890, p. 108.
Vidensk. Meddel. fra den naturh, Foren. 1902. 7

98

dennes Æg, hvilket varede 24 Timer. Derefter opspiste den Føderet
og spandt Kokon.

Denne Iagttagelse er meget interessant, idet Sapyga ved Æggets
Aflæggelse afviger fra de snyltende Bier, thi disse aflægge deres
Æg i Værtens Celle, medens denne er ude åt samle Foder og før
Cellen lukkes. Sapyga derimod maa, da dens Æg aflægges paa
selve Osmia-Ægget aflægge det efter at Cellen er lukket, idet alle
stængelbyggende Bier lukke deres Celler umiddelbart efter, at Ægget
er lagt. Der er ingen anden Forklaring at give herpaa end at
Sapyga-Hunnen med sin Bråad (der jo hos denne Slægt er temmelig
lang) gennemborer Skillerummet mellem Cellerne og paa denne
Maade faar lagt sit. Æg.

Om nu Sapyga similis F. forholder sig som Fabres Art er et
Spørgsmaal. Hos Osmia maritima gives der et Tidspunkt, hvor
Ægget er aflagt, medens Cellen er aaben, nemlig naar Bien er ude
at samle Lichener til Cellens Laag. Da imidlertid Sapyga'ernes
Hunner alle have den lange Braad, er det maaske det rigtigste at
antage, at de alle aflægge deres Æg som S. punctata Kl.

Om Slægten Sapyga's systematiske Plads. Hvilken
systematisk Plads der egentlig er dén rette, har der været megen
Tvivl om.

Den første Gang, de omtales i Literaturen, er da Linné be-
skrev en Art (clavicornis) og stillede den sammen med Bierne i
Slægten Apis.

Derpaa beskrev Fabricius!) to andre Arter, en som han
stiller sammen med Sirex under Navn af, Sirex similis og en (S.
punctata), hvis forskellige Variationer opstilles under følgende Navne:
Scolia 4 guttata å, Scolia 6 guttata å, S. 5 punctata 9, Hellus 6
punctatus 2 og Sirex pacca 2.

1) Entom. System, 1775.

99

Denne sidste Art blev nogle Aar senere beskrevetafSehranck!)
som Spheæ tricolor mellem Gravehvepsene.

Latreille”) indfører Slægtsnavnet Sapyga og stiller Slægten
i den med Gedehamsene beslægtede Familie Masaridæ, nærmest
beslægtet med Ceramius. Panzer?) sætter dem i samme Familie,
men henfører dem til Slægten Masaris.

Curtis") har derimod genoptaget Linnés Anskuelse og regner
dem til Bierne, nærmest beslægtede med Womada.

Westwood?) betragtede Sapygerne, Mutillerne og Scolierne
som én Familie, der dannede Overgangen mellem Gravehvepsene og
Myrerne, medens Lepelletier de St. Fargeauf?) stillede dem
sammen med de ægte Gravehvepse.

Leach og Shuchard”) dannede en egen Familie af dem, og
denne Anskuelse har holdt sig hos alle senere Forfattere af Mono-
grafier og Bestemmelsestabeller f. Eks. Schench, Taschenberg
Thomson, Saunders 0.8 v.

Som man ser er deres Stilling i Systemet altsaa meget usikker.

En Løsning paa Spørgsmaalet kunde maaske findes, hvis Dyrenes
Livshistorie gav sit Bidrag dertil.

Vi maa nemlig fastholde, at det biologiske Kendetegn for
" Biernes Familie (Apidæ, Anthophila) er, at de som Larver leve af
Blomsterstøv og Honning, altsaa vegetabilsk Føde, medens Grave-
hvepsene (i vid Forstand indbefattende Sphegidæ, Pompilidæ, Mu-
tillidæ og Scoliadæ) som Larver ernæres af dyrisk Føde.

Kunde det altsaa vises, at Sapygernes Larver enten levede af
Blomsterstøv eller af dyrisk Bytte, var vi kommet et godt Skridt

") Enumeratio Insect. Austriæ. indeginorum, 1787.
”) Précis des caractéres génériques des insectes disposés dans un ordre
turel

naturel.

?”) Fauna Insect. Germ., 1797, p. 47.

") British Entomology XII, 1835, p. 532.
”) Mod. class. of Insects II, 1841, p. 213.
') Encycl. méth. tom. X, p. 328, 1829.

7) Indig. foss. Hymen., 1837, p. 42.

100

henimod Løsningen af den Opgave at fastsætte Sapygernes syste-
matiske Plads.

. Nu fremgaar det imidlertid med Sikkerhed af Fabres og mine
Undersøgelser at Sapygernes Livshistorie ligner de snyltende Biers,
idet desomLarver leve af Foderet ienlige Biers Celler.
Som Følge heraf maa Slægtens systematiske Plads forandres. Deres
hidtilværende Plads mellem Gravehvepsene er ganske urigtig. Jeg
er imidlertid ikke sikker påa, om deres rette Plads er indenfor selve
Familien Apidæ, eller maaske i en selvstændig, nærbeslægtet Familie.

9. Osmia fuciformis Latr.
Schmiedeknecht: Apidæ Europææ Il, p. 942.

Her i Landet er Arten temmelig hyppig
paa tørre, græsbevoksede Egne, særlig i
Strandegne. Dens Flyvetid er i Juni—Juli.

Friese") siger, at den bygger sine
Celler af Ler og Straa i Antal af 4—7
imellem Græs. Disse ligne snarere en Klump
Ler end en Bicelle (Fig 15).

Paa Zoologisk Museum findes nogle Reder
fra Rørvig opgravede af Klitsand af Berg-

søe, mærkede Zuciformis. De afvige fra ma-

Fig. 15:
Rede af Osmia fuciform.

ritima's, saa de høre maaske herhen, særlig
da Arten gentagne Gange er tagen i Antal ved Rørvig.

Cellerne ligge i Række efter hinanden eller ved Siden af hin-
anden i en større Klump.”

De enkelte Celler ligne maritima's, men ere mindre og mere
tyndvæggede, dannede af Sand og Plantestof.

1) Osmienstudien I, Eutom. Nachrichten XVII, 1891.

101

10. Chelostoma mawxillosum L.

Overalt hyppig i Mai og Juni. Friese?) fåndt deres Reder
ved Schwerin i Lervægge og Westwood?) i Træ. Skillevæggene
vare dannede af Ler.

Den ligner i sin Redebygning meget Gravehvepsen 7rypoxylon
Jigulus L. Ligesom dénne tager den tiltakke med ethvert Slags
Rum, der blot nogenlunde lader sig benytte til Reder.

Den findes derfor næsten overalt. I hule Stængler, Tetropium-
Gange i Fyrreplanter og navnlig i Tagrør. Her findes ofte store
Kolonier. I Bunden af Røret ved Knæet opfører Bien en solid

Fig. 16. Rede af Chelostoma maxillosum (skem.).

Lerplade, ovenpaa hvilket den anbringer Foderet. Skillerummene
bestaa af skaalformede Lerplader af 2—3 mm. Tykkelse.

Reden lukkes med to Propper med c. 2 cm. Afstand; de be-
staa af Smaasten, kittede sammen med Ler til en haard Masse.
Undertiden mangler den inderste Prop i smaa Reder. Cellernes
Antal varierer efter Rørets Længde, dette er dog i Regelen ikke
fyldt med Celler mere end i de nederste to Trediedele, medens
Resten er tom.

Foderet er temmelig tørt, bestaaende af Honning og Blomster-
støv. Larven er voksen i Løbet af c. 20 Dage og spinder en
Kokon, der er cylindrisk og afrundet i Spidsen; af Farve er den

2 Beitråge, p. 8
) Introd. mod. ne of Insects II, p. 276.

102

gulagtig, noget gennemsigtig. I denne Kokon overvintrer Larven
og forpupper sig i Mai Maaned.

Kønnenes Beliggenhed i Rederne er det sædvanlige:

1) 3— 3—3—2—2—297—2 2) 3—3—3—8 3) 3—3—9—2
4) 3—d—d.

Naar Reden er anlagt i Tagrør, indtræffer de samme Forhold
med Hensyn til Ekskrementerne og Larvens Stilling, som ovenfor
er beskrevet ved Osmia Solskyi. Derimod ere Skillevæggene altid
lodrette paa Redens Plan.

Summary of biological notes on some danish solitary
bees and their parasites. ")
By
J.C. Nielsen.

Podalirius Latr.: The species of this genus build in the bur-
row special jugs or cells for the honey of wood or clay!). These
jugs are lined inside with a white secretion from a pair of large
glands in the abdomen.

The bee smears this secretion on the underside of the lid by
thrusting its tongue through a hole in the lid and then turning
rund. The circular markings on the underside of the lid are caused
by this proceeding?”). Along the surface of the honey in the jug

ly Only the authors own researches and the consequent results have been
ende as to the literature the author may refer to the Danish

say.
2) Hi has been first shown in the case of Podalirius parietinus by
Dr. Wesenberg-Lund.

103

is found a calcareus ring, serving the purpose of keeping the honey
quiet during the first movements of the larva, so that its spiracula
may not be cloyged with honey and the larva thus die from suffo-
cation"). The calcareus substance is secreted from the large gland
situated in the abdomen under the intestinal canal.

Podalirius furcatus Pz. The mnests are found in branches
blown down from trees and also in wooden posts. They nearly
always consist of two, three or four parallel burrows down through
the wood. The cells are enlarged parts of the burrow. At the
bottom the jug is made of wood dust, which the bee takes from
fhe part immediately above, thus widening the burrow here to make
room for another cell. The bee has, therefore, always two cells in
hand, one in which the jug is being built of the material excavated
from the other next above it.

The last jug is built of material which the bee takes from
the sides of the burrow, just inside the entrance, and this explains
the considerable widening, which is always found there.

Podalirius vulpinus Panz. builds its nests in clay walls. The
burrow is closed by a disc of clay !/2 Centimetre from the entrance.

Eucera longicornis L. digs a burrow into the earth, from
which lateral burrows issue, one cell being made in each of these.
Two females have been found building one nest.

Megachile lagopoda L. builds its nests in the burrows of the
Dorcus-larva and formes its cells of pieces of beech-leaves.

BE rn en REE ARE ERL MAE

1) This has been first shown in the case of Podalirius parietinus by
Dr. Wesenberg-Lund.

104
Meg. curvicrus Thoms. cuts pieces of leaves of Plantago.

Meg. willughbiella Kirby builds partly in the earth and partly
in disused burrows of Podalirius in clay walls. The cells are formed
of beech leaves.

Meg. circumcincta K. builds in sand pits and formes its cells
of birch leaves.

Meg. centuncularis L. cuts pieces of leaves of Betula, Syringa,
Castanea, Fraxinus, Lonicera.

M. argentata F. is found in sandy places near the coast. The
nests in sandhills. The cells are formed of pieces of leaves of
Betula, Syringa, Salix, Cytisus, Robinia, Ulmus, Vitis.

Å common parasite is Coelioxys mandibularis Nyl, who kills
the larva of its host and lives on the food intended for this. It
spinns aåa Cocoon, when fully grown. This however is not the case
either with C. rufescens Lep. who lives'as a parasite on ColZetes
daviesana Sm. or with C. vectis Curtis, who occurs with Podalirius
parietinus L.

This proves that the parasites of the genus Coelioxys follow
their hosts in the matter of making cocoons.

There are two groups of these bees who make special recep-
tacles for the food for their larva, one in which these receptacles
are of so substantial and wet-resisting quality that a cocoon (the
main object of which is to keep out the moisture) is unnescessary
and therefore has become obsolete both in case of the host and the
parasites. (Podalirius, Colletes, Prosopis). The second group, on
the contrary, formes the receptacles out of vegetable matter, which,
as soon as their object, to keep the honey from flowing out, is ful-
filled, decay and offer no protection against the moisture. In this
case a cocoon is necessary and has therefore been retained, both
by hosts and parasite (Megachile, Anthidium, Osmia).

E

105

Osmia ænea Lin. builds in disused nests of Hoplomerus reni-
formis in clay-walls. It divides each cell of the wasp in two by a
partition and uses each of the two parts as a cell. The nest is
closed by means of two stoppers, made, like the partitions of
masticated vegetable matter.

O. Solskyi Mor. builds in reeds on roofs. The cell is sepa-
rated by partitions of masticated vegetable substance. On account
of the slanting position of the nest, the partitions are shew; the
fodder is stored up under the bottom of the cell, which on account
of the position, is really the highest point in the cell, the larva
eats from the lowest point upwards and ejects its excrements to-
Wards the entrance to the nests. It makes a cocoon and remains
as larva in the position it has while eating, with the head averted
from tie entrance to the nest, but when in transforming into å
Pupa, it sheds the larval skin, it makes a turn, so that the head
Points towards the entrance to the nest, and the imago can after
emerging eat its way straight out.

Osmia maritima Friese is found in the sandhill districts along
the coast of Denmark. The nest consists in a burrow formed ho-
rizontally into a sandhill, at the bottom of which one or two cells
åre found, sometimes fixed to a small stone. The cell consists of
masticated lichen mixed with minute stones. When half grown the
larva commences to eject its excrements.

According to my observations there is that difference between
the larva of the Apidæ gastrilegidæ and of the Apidæ podilegidæ,
that the former eject their excrements while growing an in a solid
state, while the latter do not eject them until fully grown and
then in a fluid state.

O. fuciformis Nyl. Cells are found in sandhills. They are
similar to those of O. maritima but are found joined in larger
numbers.

106

Chelostoma mawillosum L. Nests are found in reeds on roofs.
The bees first make a solid bottom of clay at the joint in the reed,
the same as all bees and digger wasps do, who do not burrow
themselves. The partitions are måde of clay, the nest is closed by
two stoppers made of small stones, firmly jointed with clay, forming
å very hard substance.

Sapyga similis deposits its eggs in cells of Osmia maritima
Friese. The Sapyga-Larva eats the fodder of the Osmia-Larva. It
makes a cocoon and pupeates. Imago emerges in August and leaves
the cocoon the next June or July. i

The fact of the larva living on the fodder in the cell of the
bee, removes it entirely from the position in the system hitherto
accorded to it, among the digger wasps and Mutillidæ and Scoliadæ
all of which live on animal food. It is an axiom that from a bio-
logical point of view the distinctive mark of the digger wasps is
their living on animal food and of the bees their living on vege-
"table food. Accordingly the position of Sapygids is doubtless within
the family Apidæ.

6. Maj 1902,

Om Nervesystemets Indflydelse paa Kirtelsekretion
med særligt Hensyn til Forholdene i Lungerne.
Af

Vilhelm Maar.

L
Om Nervesystemets Indflydelse paa Sekretionen
af forskellige Kirtler.

Medens man allerede meget længe havde vidst, at der lige-
saavel som Blodkar førte Nerver til de Organer, man kaldte Kirtler,
havde man ingen stræng videnskabelig Opfattelse af Hensigten med
disse Nerver til Kirtlerne og den Rolle, de spillede for dem. Der
manglede ikke paa Hypoteser. Men i det store og hele under-
vurderede man dog Nervernes Indflydelse, hvad der naturligt hang
Sammen med de forskellige mere eller mindre mekaniske — men
altid for mekaniske — Teorier, man havde for selve Sekretionen i
Kirtler. Man nærede den største Interesse for, hvorledes Kirtlernes
Sekretion vel kunde foregaa — rent fysisk set. Derimod stillede
man sig ikke det Spørgsmaal, hvorfor Sekretionen begyndte, og
hvorfor den hørte op, hvorfor den varede længere eller kortere,
hvorfor Sekretet var af forskellig kemisk og fysisk Beskaffenhed.
Og Aarsagen hertil kan naturligt søges deri, at man ret beset
Vidste saa overordenlig lidt om Kirtlerne og deres Sekretion —
f. Eks, hvorvidt en given Kirtel secernerede kontinuerligt eller dis-
kontinuerligt, en Uvidenhed som jo for nogle Kirtlers Vedkommende
(f. Eks, Pankreas, Lever 0. å.) varede ved lige til den nyeste Tid.
Heller ikke havde man iagttaget, at Kirtlernes Sekret var forskelligt
til forskellige Tider, naturligvis med Undtagelse af tydeligt patologiske
Forhold. Man havde saaledes ingen rigtig Brug for Nervernes Ind-

108

flydelse for at forklare de Fænomener, man kendte, og havde der-
for ikke rejst Spørgsmaalet om Nervernes Betydning for. Kirtlernes
Sekretion. — Og rent dagligdags Fænomener, man nu betragter som
tydelige Udslag af Nervesystemets Indflydelse paa Kirtelsekretion
— som den forøgede Taaresekretion ved Sorg eller Glæde, den for-
øgede Spytsekretion ved Tanken paa god Mad, Stansningen af Mælke-
sekretionen som Følge af pludselig Angst o. a. kendte man selv-
følgelig godt; men dels indordnede man ikke disse Affekter under
Nervesystemet alene, dels kunde man, selv om man havde gjort det,
dog alligevel, idet man støttede sig til de gældende Teorier for
Sekretion, undvære de perifere Nerver til Kirtlerne i Forklaringen
af Sekretionens Istandkomst.

Spytkirtlerne. Det var først saa sent som 1832, at de første
Iagttagelser af og Forsøg med perifere Nervers Indflydelse paa en Kir-
tels Sekretion blev offenliggjorte. De skyldtes Mitscherlich (73,
S. 491), som paa en Patient med en Fistel til Ductus Whartonianus
iagttog, at Sekretionen af Spyt fra Glandula Submazxillaris var helt op-
hørt, naar Patienten befandt sig i absolut Ro, men begyndte samtidig
med, at Patienten' begyndte at spise — endvidere, at Sekretets Rigelig-
hed ikke altid var lige stor, mindst naar Patienten tyggede uden at
have nogen Føde i Munden, større naar Patienten tyggede Føde,
og da atter størst, naar Føden enten var meget tør eller særlig
krydret eller velsmagende. Mitscherlich angav ogsaa, at Appetit
forøgede Sekretionens Rigelighed, ligeledes Synet af noget velsma-
gende; og han sagde, at ogsaa Sekretets kemiske Sammensætning
fortjente at undersøges — hvorvidt den forandredes eller ej under
de ovenfor nævnte forskellige Forhold. — Uden saaledes at udtale
sig nærmere m. H. t. Spørgsmaalet om Nerver eller Nervebaner viste
Mitscherlich allerede da, at et modtaget Indtryk kunde bevirke Af-
sondring af et Sekret i en Spytkirtel, et Sekret hvis Mængde og
fysiske Egenskaber stod i et vist Forhold til Arten af det mod-
tagne Indtryk. Han viste ved sine Forsøg, at det ikke alene var
ved Hjælp af Smags- og Følesansen, at Indtrykket kunde modtages,

109

men ogsaa gennem Lugte- og Synssansen. Han viste, at Sekre-
tionen af Kirtlen forøgedes p. G. a. Appetit; og endelig viste han,
at Fødens Kvalitet havde Indflydelse paa Sekretets Mængde, og for-
modede, at den ogsaa havde det paa dets kemiske Sammensætning.

Først 15 Aar senere optoges Spørgsmaalet om Nervesystemets
Indflydelse paa Kirtelsekretionen til fornyet Bearbejdelse af Ludwig
(65, S. 255), der viste, at naar man irriterede Nerven til Gl. Sub-
maxillaris f. Eks. ved elektrisk Irritation, fik man Sekretion af Kirt-
len. Omtrent samtidig viste Bernard (13, 8.696), at ved Irritation
af de til Gl. Submaxillaris førende cerebrale Traade udvidedes Kar-
rene i Kirtlen meget betydeligt, Blodet strømmede meget hurtigere
igennem den, den tiltog i Volumen og blev mørk rød. Der var
ingen Strid mellem Ludwigs og Bernards Fund, tværtimod passede
det jo netop godt med den herskende Filtrationsteori for Sekretion,
at en forøget Blodtilstrømning fremkaldte en forøget Sekretion. Men
Ludwig viste tillige, ved at anbringe et Manometer i Duet. Whar-
fonianus, at Sekretionstrykket i Gl. Submaxillaris altid var højere
end Blodtrykket, ja endog kunde være indtil 100 Mm. Kviksølvtryk
højere end Blodtrykket i Carotis. Dette blev af overordenlig Be-
tydning for hele Opfattelsen af Kirtelsekretionen, idet det viste, at
Sekretion ikke kunde forklares som en Filtration. Man saa nu, at
Irritation af den cerebrale Nerve til en Kirtel vel gav baade en
forøget Blodtilstrømning til denne og en forøget Sekretion af den,
men at det var to Ting, der indtraf samtidig og ikke kunde op-
fattes saaledes, at Sekretionen kunde forklares som en Filtration
P. G.a. Blodtrykkets Forøgelse. Ludwig havde med andre Ord vist
Tilstedeværelsen af sekretoriske Nervetraade uafhængige af de af
. Bernard paaviste vasomotoriske Nervetraade.

Man kom bort fra at opfatte Sekretion som en Filtration, fore-
løbig dog kun for Spytkirtlernes Vedkommende, og naaede til at
opfatte den som Resultatet af iøvrigt ukendte Processer i Kirtlernes
Epitelceller, Øg man bestræbte sig, da man saa, hvor tydeligt
Sekretionen stod under Nervesystemets Indflydelse, for at finde,
hvorledes Nervetraadenes Forløb i Kirtlerne var, og om de endte i

110

selve Epitelcellerne. Det lykkedes imidlertid ikke med blot nogen-
lunde Sikkerhed at vise Nervetraadenes Overgang i Epitelceller eller
overhovedet, hvorledes de endte, i hvert Fald ikke hos højere Dyr.
Pfligers detaillerede Beskrivelse af Nervernes perifere Endeorganer
er ikke bleven bekræftet af andre Forskere.

Uden at komme nærmere ind paa Forløbet af Nerverne til
Spytkirtlerne, hvilket Spørgsmaal ligger noget udenfor Opgaven,
skal her blot mindes om, at Bernard først paaviste, at de cerebrale
sekretoriske Traade til Gl. Submaxzillaris løb i Chorda Tympani, idet
en Overskæring af den nævnte Nerve paa Hunde bragte Sekretionen
til at høre op, hvorimod omvendt en Irritation af den overskaarne
Nerves perifere Ende fremkaldte en Sekretion, der varede ved, saa-
længe Irritationen varede ved. Samtidig med Irritationen formind-
skedes Modstanden for Blodomløbet gennem Kirtlen betydeligt som
Følge af stærk Udvidelse af Karrene i den, og der strømmede en
langt større Mængde Blod igennem den, end naar dens Nerve ikke
blev irriteret, og Kirtlen var i Ro. Bernard viste endvidere, at
ved Irritation af de sympatiske Traade til Gl. Submaxillaris for-
snævredes Kirtlens Kar meget stærkt, saa der kun strømmede over-
ordenlig lidt eller saa godt som intet Blod gennem den.

Banerne for de cerebrale Nervetraade til Gl. Submaxillaris
undersøgtes nøjagtigere især af Schiff, Nawrocki og Eckhard.
Og forholdsvis hurtig fandt man det ganske bestemte Forløb, disse
Traade har, og ikke alene for den nævnte Kirtels, men ogsaa for
de andre Spytkirtlers, navnlig Parotis'”, Vedkommende. Man fandt
desuden, at der til Kirtlerne ogsaa løb sympatiske Traade. Som
ovenfor nævnt havde man allerede vist, at der fandtes sekretoriske
Traade foruden de vasomotoriske, og at Kirtelsekretionen for Spyt-
kirtlernes Vedkommende ikke kunde forklares efter nogen mekanisk
Teori som en Filtration, afhængig af Blodtrykkets Størrelse.

Den, der har bidraget mest til Kendskaben til de til Spytkirt-
lerne førende Nervetraades Funktion, er Heidenhain, (43, 8.14;
45, 8.1: 48, S.1; 49, S. 309), som baade samlede de Resultater,
man før ham var naaet til, og selv anstillede et meget stort

171

Antal Forsøg. Og til de andre Beviser for, at Spytsekretionen ikke
kunde være et Resultat af forøget Blodtryk i Kirtlen: Ludwigs alle-
rede nævnte Forsøg, Bidders Paavisning af, at Trykket i Venerne
fra Gl. Submaxillaris, naar Chorda Tympani irriteres, aldrig naar
nær saa højt op som det Tryk, hvorunder Sekretionen foregaar, og
Ludwigs og Czermaks Paavisning af, at Irritation af Chorda Tym-
pani kunde fremkalde Sekretion, selv om Blodcirkulationen i Kirtlen
var ophørt, føjede Heidenhain sine bekendte Forsøg over Atropinens
Indvirkning paa Spytsekretionen. Han viste, at Sekretionen i Gl.
Submazxillaris, naar den var stanset ved Atropin, ikke atter kunde
bringes i Gang ved Irritation af Chorda Tympani, skønt Irritationen
frembragte den sædvanlige overordenlig stærke Forøgelse af Blod-
tilstrømningen. Herved leveredes det tydeligste Bevis for, at Se-
kretionen i Gl. Submaxillaris ikke kunde skyldes det forhøjede Blod-
tryk, altsaa ikke kunde forklares rent mekanisk som en Filtration.
Det var, som ovenfor nævnt, lykkedes at vise, at Overskæring
af de cerebrale Nervetraade til en Spytkirtel altid ophævede Se-
kretionen, og at Irritation af den overskaarne Nerves perifere Ende
altid forøgede Sekretionen. Hvad angik de sympatiske Traade,
fandt man, at en Irritation af dem først efter nogen Tids Forløb
fremkaldte en Sekretion, som var meget sparsom og ophørte trods
fortsat Irritation, men atter kom igang og saa kunde blive ved i
Timer. Ved Irritation af de sympatiske Traade nedsattes jo Blod-
trykket til et Minimum, og der secerneredes meget langsomt Spyt,
Som indeholdt forholdsvis meget fast Stof. Dette kunde ikke skyl-
des det lavere Blodtryk, ti nedsatte man paa anden Maade Blod-
trykket (ved Kompression af Arterierne til Kirtlen), medens man
irriterede de cerebrale Nervetraade, fik man ganske vist langsom-
Mere Sekretion, men ikke forandret Sammensætning af Sekretet.
De to Sekreters Sammensætning nærmede sig ikke til hinanden.
Heidenhains største Betydning for Opfattelsen af Spytsekre-
tionen og derigennem for Opfattelsen af Sekretion i det hele skyl-
des hans bekendte Teori: at der ikke alene fører, hvad Ludwig
forstod ved sekretoriske Traade, til Spytkirtlerne, men at der fører

112

to Slags sekretoriske Traade til dem, nogle, for hvilke Heidenhain
beholdt Betegnelsen sekretoriske Traade, og andre, som han kaldte
trofiske Traade. Hver af de to Slags Traade skulde spille sin Rolle for
Sekretionen, saaledes at de først nævnte skulde beherske Afsondringen
af Vand og Salte, medens de sidst nævnte skulde beherske Afson-
dringen af de for Kirtlens 'Sekret ejendommelige organiske Stoffer.

Heidenhain ledtes til denne Teori ved en stor Række Forsøg.
i hvilke han iagttog Forskellen i Sekretets Sammensætning, jo
længere eller jo stærkere han irriterede Nerverne til Kirtlerne.
Han fandt saaledes ved Irritation af Sympathicus, hvad Becher og
Ludwig allerede havde vist ved Irritation af Chorda Tympani, at jo
længere Sekretionen varer, desto mere synker Sekretets Procentind-
hold af faste Stoffer, især de organiske. Endvidere fandt han ved
Irritation af Nerverne til Spytkirtlerne, at jo stærkere de irriteredes,
desto hurtigere foregik Sekretionen, og samtidig tiltog Sekretets
Indhold af Salte. Ligeledes tiltog dets Indhold af organiske Stoffer,
hvis Kirtlen ikke var trættet. Var den derimod begyndt at blive
træt, bevirkede en Forøgelse af Irritationens Styrke stadig en For-
øgelse af Sekretionens Hastighed og af Sekretets Indhold af Salte,
hvorimod Mængden af organisk Stof tog af. — Ved først at irri-
tere Nerverne til Gl. Submaxillaris svagt, derefter stærkt og tilsidst
atter svagt, fik Heidenhain ved Overgangen fra den stærke til den
svage Irritation Fald af Sekretets Vandmængde og dets Indhold af
Salte, derimod ikke Fald af dets Indhold af organiske Stoffer. —
Af disse Fund drog Heidenhain den Slutning, at Afsondringen af
Vand og Salte afhang af andre Momenter end Afsondringen af de
organiske Stoffer. Sekretets procentiske Indhold af Salte afhang af
Sekretionens Hastighed, dets Indhold af organiske Stoffer afhang af
Kirtlens Tilstand, om den var frisk eller begyndt at blive træt.
Væsenligst støttende sig til disse Resultater var det, han fremsatte
sin ovenfor nævnte betydningsfulde Teori.

Uden at gaa for meget i Detailler skal her dog endnu nævnes
et interessant Fænomen, som Heidenhain iagttog ved Irritation af
de til Parotis hos en Hund førende forskellige Nerver. Ved hri-

113

tation af N. Jacobsonii fik han et Sekret, der var fattigt. paa orga-
niske Stoffer, ved. Irritation af Sympathicus fik han intet Sekret,
og ved Irritation af baade N. Jacobsonii og Sympathicus fik han et
Sekret,' der var rigt paa organiske Stoffer. Ud fra sin Teori slut-
tede han, at Sympathicus. førte trofiske Traade til Parotis, men ikke
sekretoriske. Ved nu at udføre tilsvarende Forsøg paa de sympa-
tiske og cerebrale Nervetraade til de forskellige Spytkirtler -og' paa
forskellige Dyr, hvis Kirtelsekret ikke svarede til Hundens i' kemisk.
Sammensætning, viste Heidenhain, at den Omstændighed, at man
ved Irritation af en- cerebral Nerve til en Kirtel fik et mere tyndt-
flydende Sekret og ved Irritation af sympatiske Traade enten, som
i Forsøget ovenfor, slet intet Sekret fik, eller, som det i Regelen
var Tilfældet, fik et mere tyktflydende Sekret,'ikke skyldtes. nogen
Væsensforskel mellem. de -cerebrale og de sympatiske Traade, men
en Gradsforskel, idet de cerebrale Nervetraade kunde formodes især
at indeholde sekretoriske Traade og de sympatiske især trofiske,
men ingen af dem sekretoriske eller trofiske alen e.

Her skal kun foreløbig nævnes en Iagttagelse, der skyldes
Bernard (7, 'S. 507), og' som skriver sig allerede fra 1864, den
nemlig, at Overskæring af Chorda Tympani. vel straks: bevirker et
Ophør af Kirtlens Sekretion, men at denne kommer i Gang igen
efter et: Par Dage og saa kan vare ved i Regelen 2 til. 3: Uger.
Dette stemmede kun meget daarligt. med, hvad man ellers kendte
fra Heidenhains og andres Førsøg, og det var. foreløbig ikke muligt
at give nogen tilfredsstillende Forklaring for denne Sekretion, som
man benævnede -,,paralytisk" Sekretion.

Da Interessen for Nervetraadenes Forløb og sidste Forgreninger
i Spytkirtlerne var bleven vakt," fandt man, at der i disse Kirtler
Var. meget talrige Nervetraade og en betydelig Mængde, Ganglie-
tellehobe. Man tillagde dog ikke disse nogen Betydning. som -Cen-
trer for Kirtlernes Funktion. Derimod angav Bernard at have fun-
det, at Gangl. Submaxill. var det laveste Centrum for de sekreto-

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1902. 8

114

riske Traade til Gl. Submaxillaris, en Angivelse, der imidlertid synes
at have vist sig at være uholdbar. Omvendt er hans Angivelse af
et Centrum for Spytsekretionen i den forlængede Marv bleven be-
kræftet af senere Undersøgere, hvem det ligesom ham er lykkedes
at fremkalde Sekretion af Spytkirtlerne ved Irritation af et bestemt
Sted af Bunden af 4de Ventrikel. Senere har man paavist Til-
stedeværelsen af medullære Centrer for den gennem Sympathicus
fremkaldte Sekretion. — Ogsaa kortikale Centrer er det lykkedes
at finde, idet Bochefontaine ved Irritation af. et Parti nær Sulcus
Cruciatus kunde fremkalde Sekretion af begge Glandulae Submazxillares.

Som det fremgaar af det foregaaende havde man ved Studiet
af Nervesystemets Indflydelse paa Sekretionen i Spytkirtlerne først
bestræbt sig for at slaa fast, at de Fænomener, man iagttog, tydeligt
viste, at Kirtelsekretionen ikke skyldtes en Forøgelse af Blodtryk-
ket og ikke kunde forklares mekanisk som en Filtration, men
maatte være en Funktion af de for Kirtlerne ejendommelige Celler.
Man var blevet ført til at opstille Teorien om særskilte sekretoriske
og trofiske Traade, og man havde bestræbt sig for at bevise dens
Rigtighed. Og endelig havde man fundet de forskellige cerebrale
og sympatiske Nervetraades Baner og for en stor Del Centrerne for
Sekretionen.

Men én Side af Spytkirtlernes Fysiologi havde man ladet såa
temmelig ude af Betragtning, nemlig Spørgsmaalet om, hvilke Mo-
menter der under normale Forhold bringer Sekretionen i Gang eller
stanser den, hvilke Momenter der bevirker, at Sekretet har netop
den Sammensætning, som det ved en given Undersøgelse findes at
have. Man havde især anstillet sine Undersøgelser over Kirtel-
sekretionen paa de fra Centret til Kirtlen ledende Traade, ogsaa
noget påa Centrerne selv; men de til Centret ledende — de cen-
tripetale — Traade, uden hvis Medvirkning man jo ikke godt kunde
tænke sig en Sekretion komme i Stand ad nervøs Vej, hvis man
ikke vilde lade Impulsen udgaa fra Centret, havde man for Største-
delen ladet udenfor Undersøgelsen, idet man foreløbig slog sig til

115

Taals med en mere teoretisk Besvarelse af de herhen hørende
Spørgsmaal: Som Eksempel paa, hvoraf man troede Sekretionen
afhang, kan nævnes, at man antog, at Gl. Submaxillaris secernerede,
naar Trigeminustraade, og Parotis, naar Glossopharyngeustraade
irriteredes af Føden — eller at Gl. Submaxillaris secernerede ved
Smagsindtryk, Parotis ved Tygning og Gl. Sublingvalis ved Synk-
ning. Man saa rigtigt, at Spytsekretionen kom i Gang samtidig
med Fødens Indførelse i Munden, dens Tygning 0. s. v., og at den
altsaa efter al Sandsynlighed maatte komme i Stand ved Refleks
gennem de nævnte to Nervers centripetale Traade; men man tog
lidt for grovt paa Spørgsmaalet og vilde besvare det for kort og
skematisk. — Et vigtigt Skridt fremad var det, at Schiff (95 I, S.
186), ved at lade Hunde tygge paa Træstykker, viste, at der ingen
Sekretion kom i Gang alene ved Tygningsprocessen, men at der kom
rigelig Sekretion, hvis man anbragte forskellige, stærkt smagende
Stoffer paa Dyrets Tunge — en Iagttagelse som jo iøvrigt allerede
Mitscherlich havde gjort. — Hvorvidt Sekretets Mængde og kemi-
ske Sammensætning rettede sig efter Irritamentets Styrke eller
Kvalitet, vidste man ikke. Man var dog mest tilbøjelig til at an-
tage, at jo stærkere eller jo mere udbredt man irriterede Mundslim-
hinden, desto rigeligere secerneredes der, uafhængigt af hvilket Stof
man anvendte til at irritere med.

Klar over disse Forhold er man først bleven i de seneste Aar
ved Pawlows (82, 8.84; 84, 8.272), Glinskis, Wulfsons og
andres Undersøgelser. Ved Forsøg, som senere skal omtales, over
Ventriklens og Pankreas” Sekretion bragtes disse Forskere til at for-
mode en tilsvarende specifik Irritabilitet af de centripetale Nervers
Perifere Ender overfor de forskellige ydre Indtryk, som kunde be-
virke en Sekretion af Spytkirtlerne, som den, de havde lært at kende
hos Pankreas og Mavens Kirtler. Og det lykkedes dem at vise,
at deres Formodning virkelig var rigtig. Glinski bragte ved en
Plastisk Operation Spytkirtlernes Udførselsgange til at udtømme sig
udenfor Munden og opsamlede Sekretet i Glasrør. Han anstillede
Forsøgene paa Hunde og fandt, at hvis han viste en Hund friskt

gø

116

Kød, eller han lod den spise det, eller han anbragte Salt eller Syre
i dens Mund, fik han Sekretion af Gl. Submaxillaris. Derimod fik
han ingen Sekretion af Parotis ved at vise Hunden det friske Kød,
og meget lidt ved at lade den spise det. Lod han:den derimod
spise tørt, pulveriseret Kød, fik han rigelig Sekretion af Parotis,
altsaa rigeligst Sekretion ved den Føde, der havde mindst Smag.
Han fandt m. a. 0., at Sekretionens Styrke og Sekretets Sammen-
sætning ikke er afhængig af, hvor stærkt de centripetale Nerver
irriteres, men hvoraf de irriteres. Saaledes frembragte 'det tørre,
pulveriserede Kød, som smager af meget lidt, og som Dyret ikke
er begærligt efter, alligevel en rigelig Sekretion af Parotis, hvad
det friske, velsmagende Kød ikke var i Stand til. Forklaringen
maa være den, åt Sekretets Sammensætning og Mængde retter sig”
efter Fødens Sammensætning og Mængde, saaledes at der afsondres
Sekret af netop den Beskaffenhed og Mængde, som er bedst egnet til
at behandle netop den Føde. Og deraf at dette kan finde Sted,
tvinges man til at antage en Specificitet af Nervetraadene. "Wulf-
son (82, S. 89) fandt, at man kan faa Parotis hos Hunde til at
secernere rigeligt alene ved at vise dem tørt Kød eller Brød, hvor-
imod der kun kommer en ubetydelig Sekretion i Gang ved at vise
dem friskt Kød, et yderligere Bevis for, at der secerneres netop det
Sekret, som bedst egner sig til at fordøje den Føde, der i et givet
Tilfælde skal fordøjes, rigeligt Sekret ved tør Føde 0. s. fr. — I
Analogi med de Resultater, Pawlow og de andre russiske Forskere
er naaede til ved Forsøg over Mavekirtlernes og Pankreas' Sekretion,
maa man ogsaa for Spytkirtlernes Vedkommende antage, at Specifici-
teten først og fremmest har sit Sæde i de centripetale Nervetraade
og deres perifere Endeorganer; men Forholdene bliver alligevel mere
siilkiksetidige midt de Feå første Øjekast synes, derved at ikke "alene
er i Stand til reflektorisk at bevirke

Åorubiuidn: af dei sokrrå; hvoraf den indførte Spise bedst kan for-
døjes, men at ogsaa Lugte-, Syns- og Hørenérverne er i Stand hertil.
Grunden til, at man saa sent er naaet til Forstaaelsen af, hvorfor
Spyttets Kvantitet og Kvalitet er varierende, og til at man overhovedet

i
i
i

117

kun er naaet til den ad en Omvej gennem "Undersøgelser af Mave-
kirtlernes og Pankreas” Sekretion, skyldes sikkert den Omstændighed,
at det er saa meget lettere at fremkalde en Sekretion af Spytkirt-
lerne end af de andre nævnte Kirtler, bl.. a. fordi flere Irritamenter
er i Stand til at bringe Sekretionen i Gang. Man har, naar man
anvendte de forskellige Irritamenter, iagttaget, at der kom en Se-
kretion i Gang, og man har derfor lettere kunnet overse, at Sekre-
tionens Rigelighed og Sekretets Sammensætning ikke altid var den
samme. Pawlow (82, S.86) gør ogsaa opmærksom paa, hvor rimeligt
det er, at Irritamenter af saa forskellig Beskaffenhed er i Stand til at
bringe Spytsekretionen i Gang. Spytkirtlerne secernerer ved al
Slags Føde for at hjælpe den til at passere Oesophagus, de secer-
nerer dernæst forskelligt efter Fødens Beskaffenhed, men det kom-
mer påa en Maade i anden Række, dé 'secernerer endelig ogsaa ved
ildesmagende Stoffer eller ved fint fordelte, ufordøjelige Stoffer i
den Hensigt i Egenskab af Skyllevand at rense Munden og sætte
Dyret i Stand til atter at spytte det indførte Stof. ud.
Spytsekretionen kan imidlertid komme i Stand ved Refleks
Semnem andre centripetale Nerver end de allerede nævnte. Hvorvel
nogle af disse Tilfælde endnu maa regnes med til, hvad man for-
staar ved normale fysiologiske Processer, hører andre dog mere til
de patologiske Processer, og atter andre ere at betragte som rene
Eksperimenter. Saaledes kan rimeligvis den ved Tilstedeværelsen
af Parasiter i Tarmen foraarsagede Forøgelse af Spytsekretionen
forklares som en reflektorisk Sekretion, ligeledes den Forøgelse, der
ofte findes under Graviditet. Kvalme er ogsaa tidt ledsaget af en
Forøgelse af Spytsekretionen og skyldes maaske i mange Tilfælde
en Refleks fra Maven gennem N. Vagus. Saaledes har Oehl (79,
S. 336) allerede i 1864 vist, at Irritation af Måveslimhinden for-
øger Spytsekretionen, og at Forøgelsen indtræder samtidig med
Kvalmen, og lige før Opkastningen begynder, medens. der ingen
Forøgelse af Sekretionen indtræder, hvis N. Vagus er overskaaret.
Ogsaa gennem Sympathicus lykkedes det Oehl saavel som Czermack
at fremkalde en Forøgelse af Spytsekretionen, men i mindre Grad

118

end gennem Vagus. Aschenbrandt (5b,8.101) har vist, at miui-
mal Irritation af Coniunctiva hos Hunde og Katte gav forøget Se-
kretion af Gl. Submaxillaris og Parotis. Irritation af N. Ischiadicus
havde samme Virkning 0.s.fr. Vi ser altsaa, at Spytsekretionen
kan forøges ved Irritation af mange forskellige perifere Nerver, selv
af saadanne, der ikke under normale fysiologiske Forhold kan tænkes
at have nogen Indflydelse paa den nævnte Sekretion.

Medens der i det foregaaende saa ofte har været Tale om
sekretoriske Nervetraade i videre Forstand, er der intet nævnt om
sekretionshæmmende Traade. Dette Begreb, som man ogsaa først
sent er naaet til at danne, og som man er naaet til ikke ved Studiet
af Spytkirtlerne, men af Mavens Kirtler og Pankreas spiller sikkert
ogsaa en betydelig mindre Rolle for de første end for de sidste.
Der er ingen Grund til her at komme nærmere ind paa Begrebet
sekretionshæmmende Nerver, det skal omtales udførligere senere. Her
skal blot nævnes, at da man havde fundet, at saadanne eksisterede
og spillede saa stor en Rølle for de nævnte Fordøjelseskirtler, be-
stræbte man sig ogsaa for at finde dem hos Spytkirtlerne. Pawlow
(84, S. 272) har saaledes iagttaget, at perifere Irritationer, især
fra Abdomen, stansede Spytsekretionen, Gley (41, 8.151), at Irri-
tation af den centrale Ende af N. Ischiadicus, som ellers giver for-
øget Sekretion, omvendt, hvis der i Forvejen var forøget Sekretion
p. G. a. Irritation af Chorda Tympani eller som Følge af Forgiftning
med Pilokarpin, brågte Sekretionen til at stanse. I samme Ret-
ning peger Forsøg af Morat (76, S. 291) og Tubini. Fælles for
alle Forsøgene synes at være, at det perifere Irritament, der brin-
ger Sekretionen til at stanse, er forbundet med Smerte. Som be-
kendt kan ogsaa Angst bringe Sekretionen til Ophør. Alt tyder saa-
ledes paa, at der ogsaa til Spytkirtlerne fører sekretionshæmmende
Nervetraade, selv om de her spiller en mindre Rolle end ved
mange andre Kirtler. Det synes jo ogsaa i sig selv rimeligt, da
vi andet Steds fra ved, at der findes saadanne Nervetraade, at
antage, at der overalt, hvor der findes sekretoriske Nerver, ogsaa

119

findes sekretionshæmmende, idet man maa formode, at det er i Organ-
ismens Interesse at kunne stanse en Sekretion lige saa præcist, som
den kan bringes til at begynde. En Analogi hertil har man desuden
i Hjærtets Innervation med akcelererende og deprimerende Traade.

I det foregaaende er vist, hvorledes man ved Studiet af Spyt-
kirtlernes Sekretion er naaet til vigtige Resultater ogsaa m. H. t:
Forstaaelsen af Sekretion i al. Almindelighed, hvorledes man er
naaet til at vise, at Sekretionen ikke skyldtes en simpel Filtration
og ikke kunde komme i Stand ved en Forøgelse af Blodtrykket
alene og heller ikke stod under de vasomotoriske Nervers, men under
sekretoriske Nervers Indflydelse. Endvidere har man ved Under-
søgelse af Sekretionen i Spytkirtlerne fundet, at de sekretoriske
Traade maatte deles i sekretoriske i snævrere Forstand og trofiske
Traade. Og endelig har vi set, at de Resultater, man naaede til
ved Undersøgelse af andre af Organismens Kirtler, ogsaa kunde
finde Anvendelse paa Forholdene i Spytkirtlerne, især Paavisningen
af Tilstedeværelsen af sekretionshæmmende Traade.

Vi skal nu gaa over til at se, hvilken Betydning de ved Under-
søgelsen over Spytkirtlernes Sekretion vundne Resultater har faaet
for Kendskaben til Sekretionen af andre af Legemets Kirtler og
skal begynde med at betragte Forholdene ved Mavens Kirtler.

Mavekirtlerne. Næsten alle ældre Undersøgelser over Mave-
kirtlernes Sekretion og Nervesystemets Indflydelse paa denne frem-
byder nu blot historisk Interesse og skal derfor kun nævnes i
største Korthed. Baade Forsøgenes Metode og Resultater viser sig
straks at have været meget ufuldstændige. Saaledes antog endnu saa
Sent som 1826 Tiedemann og Gmelin (101 I, 8. 91 0. følg.),
at Mavekirtlerne secernerede kontinuerligt. Haller angives først at
have prøvet Virkningen af Overskæring af N. Vagus, der efter ham
skulde bevirke en Forraadnelse af Mavens Indhold. Bernard (10 II,
S, 371 0. følg.) nægtede, at Mavekirtlerne kunde vedblive at secer-
here, naar Nn. Vagi var overskaarne, medens andre som Broughton,

120

Leuret og Lassaigne fråskrev Vagus enhver Indflydelse påa
Mavens Kirtler. Longet (61 12, $. 237) angav, at Overskæring
af N. Vagus virkede hæmmende paa Fordøjelsen, fordi Mavens peri-
staltiske Bevægelser derved bragtes til at stanse; men han tilføjede
i en Note, at Hæmningen af Fordøjelsen dog ogsaa maaske kunde
skyldes den Nedsættelse af Sekretionen, som han paastod tydeligt at
have iagttaget ved Overskæring af Nn. Vagi. Bidder og Schmidt
(15, 8. 35) hævdede omvendt, at Overskæring af den nævnte Nerve
var uden Indflydelse paa Mavens Bevægelser og nærmest ogsaa
paa Sekretionen, dog skulde Sekretet blive noget mindre koncen-
treret. Sédillot mente, at Overskæring af N. Vagus stansede Se-
kretionen, der imidlertid begyndte igen nogle Dage efter," hvis Dyret
levede saa længe. Magendie og Bernard fandt ved dyb Overskæ-
ring af Vagus ingen Forandring af Sekretionen. Som man ser en
lang Række af modstridende og for.en stor Del urigtige Resultater,
hvåd navnlig skyldtes Mangelen paa en god Forsøgsmetøde. —
1833 havde Beaumont (6, S.220 og andre Steder) først iagttaget
Sekretion af Mavekirtlerne gennem en Fistel hos en Patient, og i
1842 og 43 anlagde Bassow og 'Blodlot (17) uafhængige af hin-
anden de første Mavefistler paa Dyr. En vigtig Forbedring af deres
Metoder var det, da det efter Klemensiewicz (55, S. 249), 1879
lykkedes Heidenhain (46, S. 148; 47, 8. 169) at foretage Resektion
saavel af Mavens Pylorus- som af dens Fundusdel og danne en
Blindsæk, som viste sig at secernere samtidig med og påa samme
Maade som selve Mavesækken, uden at Sekretet blandedes med
Føden i denne. Heidenhains Operationsmetode led "dog af' den
uheldige Egenskab, at Snittene gennem Mavens Væg førtes paa
tværs af Mavens Længdeakse, altsaa ogsaa paa tværs af Nervernes
Forløb, hvorfor disse overskares ved Operationen. Paa dette For-
hold har Pawlow og Chigin (82, 8.16) raadet Bod ved at lægge
Snittene saavidt muligt paa langs med Mavesækkens Akse. Men her-
med er Forbedringen af Heidenhains Fremgangsmaade ikke til Ende.
Ved en gennemført Anvendelse af Antiseptik "ved! Operationerne
lykkedes det tillige Pawlow at udføre disse 'saadan, -at hans For-

121

søgsdyr (Hunde) ikke som ved Heidenhains Fremgangsmaade døde
efter nogle Dages Forløb, men kunde leve i Aarevis i bedste Vel-
gaaende. Og dette var af den største Betydning i flere Henseender.
Det var jo saaledes en Fordel, at: Sekretionen ikke kunde paavirkes
af Suppuration i Saaret, af Dyrets Ildebefindende og begyndende
Død. Men endnu større var den Fordel, at man kunde anstille
Forsøgene nogle Dage efter Operationen, idet det viste sig, at Ope-
rationen ved den Smerte, den volder Dyret, kan stanse Sekretionen
i flere Timer. Alle' Pawlows Forsøg er anstillede med Hunde, der,
afset Resultatet af Operationen, i alle Maader forholdt sig normalt.

Heidenhain og især Pawlow og hans Skole skylder vi' de vig-
tigste Resultater m. H. t. Mavesekretionen, men ogsaa nogle af de
ældre Forskere har dog gjort Fund af betydelig Interesse. Saa-
ledes har allerede Beaumont og Blondlot iagttaget, at Afsondringen
af Mavesekretet afhang af Fødens kemiske Beskaffenhed. ' Saaledes
Blondlot: Il faut done admettre, que V'estomac est doué d'une sen-
sibilité particulitre, d'une véritable intuition chimique, qui, ainsi
que nons Vavons dit, lui permet d'apprécier la nature nutritive des
substances, mises en contact avec: ses parois. "Denne Iagttagelse
glemtes' halvvejs og har først i den nyeste Tid faaet sin Bekræf-
telse og sin Forklaring.

Heidenhain vår den første, der iagttog, at Sekretionen af
Mavekirtlerne ikke begyndte samtidig med Fødens Ankomst til Ma-
ven, men først en Tid — han angiver 15 til 30 Minutter — efter
at Hunden havde faaet et godt Maaltid. Gåv han derimod Hunden
slet fordøjelig Føde som tørt Senevæv, kom der ingen Sekretion i
Gang, førend Dyret fik Vand at drikke: Heidenhain forklarede sin
lagttagelse saaledes: Den ufordøjelige Føde irriterer kun Mavens
Slimhinde ganske lokalt og foraarsager ingen eller blot en ube-
tydelig og ganske lokal Sekretion; den fordøjelige Føde (og hertil kan
ogsaa Senevævet regnes, nåar det er blevet. opblødt-af Vand) resor-
beres af Slimhinden og bevirker en rigelig og universel Sekretion.

” I 1852 havde Bidder og Schmidt (15, S.35) først iagttaget,
at" Mavekirtlerne .secernerede, »blot Dyret saa Mad, i 1878 havde

122

Richet gjort den samme Iagttagelse paa en Patient med komplet
Oesophagusstriktur og Mavefistel, hvilke Iagttagelser jo talte meget
for, at Mavekirtlernes Sekretion stod under Nervesystemets Indfly-
delse. Alligevel turde Heidenhain (43, S. 160), hvor gerne han
end efter Analogi med Spytkirtlerne vilde tro paa en Indflydelse af
Nervesystemet paa Sekretionen af Mavekirtlerne, ikke antage, at en
saadan eksisterede. Han antog, og heri havde han ikke Ret, at
mekanisk Irritation af Maveslimhinden bevirkede Sekretion af dens
Kirtler, og syntes, at ogsaa dette tydede paa en refiektorisk nervøs
Indflydelse. Naar han, trods alt, ikke syntes at have Ret til at
anse denne for sandsynlig og forklarede Sekretionens Istandkomst
ved Fødens Indførelse i Maven som Resultatet af en Irritation af
Kirtlerne selv i Analogi med, hvad Darwin havde fundet var Til-
fældet hos insektædende Planter, skyldtes det de fuldstændig nega-
tive Resultater, han var kommet til ved Overskæring af N. Vagus
eller Irritation af den, N. Splanchnicus eller Medulla Oblongata, idet
baade Overskæringer og Irritationer var ganske uden Virkning paa
Mavekirtlernes Sekretion. Heidenhain fandt, at den Omstændighed,
at Blodtilstrømningen til Maven tiltog samtidig med Sekretionen,
saaledes at Veneblodet blev ganske lyst, ligesom Tilfældet var med
Spytkirtlerne, ganske vist tydede paa, at der til Mavekirtlerne førte
sekretoriske Traade, men intet lod formode m. H. t. trofiske Traade.

Det er Pawlows og hans Elevers dygtigt planlagte og konse-
kvent gennemførte Forsøg, der er Skyld i, at vi nu er lige saa
godt inde i-alle Forhold, der vedrører Mavekirtlernes Sekretion, som
i dem, der vedrører Spytkirtlernes. At det er lykkedes disse For-
skere at naa saa klare og præcise Resultater, beror væsenligst
påa deres foran nævnte Forbedringer af Operationen og af hele
Fremgangsmaaden ved Forsøgene. Foruden de allerede nævnte Mo-
difikationer af Tekniken ved Forsøgene over Mavekirtlernes Sekretion,
har Pawlow (82, S. 69) ogsaa forandret den Maade, hvorpaa Nn.
Vagi blev overskaarne. Før ham overskar man enten Vagi paa
Halsen, hvorved man, hvad naturligvis var i højeste Grad uheldigt,
ogsaa overskaår Grenene til Lungerne og Hjærtet, eller man over-

123

skar dybt (Schiff) under Diaphragma, hvorved man undgik den
nævnte Ulæmpe; men i begge Tilfælde arbejdede man sig ind til
Nerverne, lige før man skred til Overskæringen. Fremgangsmaaden
forandredes nu saaledes af Pawlow og Schumow-Simanowski, at
man overskar den ene Vagus dybt, samtidig med at man anlagde
Maveblindsækken, og paa samme Tid præparerede den anden Vagus
fri paa Halsen. Naar man saa anstillede Forsøget nogle Dage
Senere, og da overskar den anden Vagus højt, opnaaede man der-
ved, ikke at skulle operere paa Dyret lige før Forsøget, og Vagus-
overskæringen kom ikke til at fremkalde nogen Virkning paa Lun-
gerne eller Hjærtet, da den anden Vagus til dem jo stadig var
intakt.

Det lykkedes ved disse forbedret Metoder Pawlow og Chigin
(54, S, 461) ved Forsøg med Hunde at vise, at der, naar Hunden
iøvrig var stillet under samme Vilkaar, altid secerneredes Mavesaft
i Blindsækken af den samme kemiske Sammensætning og i samme
Mængde, naar Dyret fik kvantitativt og kvalitativt samme Føde at
æde, samt at den secernerede Mavesafts Mængde og Sammensæt-
ning ikke afhang af den indførte Fødes Kvantitet alene, men ogsaa
af dens Kvalitet. De fandt, at der til en given Mængde af en vis
Føde svarede en Sekretion af en ganske bestemt Mængde Mavesaft
af en ganske bestemt Sammensætning, m. a. 0. at Mængden og
Sammensætningen af Sekretet altid er saadanne, som de skal være
for at virke fordelagtigst paa den indbragte Føde. En saadan
Hensigtsmæssighed og en saadan Tilpasningsævne fra Sekretionens
Side kunde kun tænkes at komme i Stand ved Nervesystemets Med-
virkning. — Pawlow anstillede Forsøg med Hunde, paa hvilke han
baade havde anlagt en Maveblindsæk og en Oesophagusfistel. Han
Sav Dyrene Føde, som de aad med Begærlighed og i stor Mængde,
men som helt og holdent faldt ud gennem Oesophagusfistlen uden
at naa ned i Maven. Selv ved denne ,,indbildte Fodring" afson-
dredes Sekret i Blindsækken i meget rigelig Mængde — et andet
Bevis for Nervesystemets Indflydelse paa Mavekirtlernes Sekretion.
Og ogsaa her retter Sekretet sig i Mængde og Sammensætning

124

efter Arten af den Føde, Dyret sluger. Men baade naar Dyret
bliver virkeligt og indbildt fodret, varer det lidt, inden Sekretionen
begynder, omtrent 5 Minutter.

I den Hensigt at paavise, gennem hvilke Nerver Impulsen
ledes fra Centret til Kirtlerne og bevirker, at disse secernerer, fore-
tog Pawlow og Schumow-Simanowski (85, S.53) saavel som Jirgens
(52, S. 323) og Sanozki (93,8. 590) Overskæring af N, Vagus: påa
den ovenfor nævnte Maade. De fandt alle, at naar Vagi var over-
skaarne, udeblev Sekretionen ved indbildt Fodring. Pawlow gjorde
ogsaa det omvendte Forsøg og irriterede N. Vagus' perifere Ende
elektrisk, og fik derved altid en tydelig Sekretion af Mavekirtlerne.
Altsaa var det bevist, at Mavekirtlernes Sekretion stod under Nerve-
systemets Indflydelse, og at N. Vagus var den Nerve, der førte de
sekretoriske Traade. Der er imidlertid en "Ejendommelighed ved
den ved Irritation af N. Vagus fremkaldte Sekretion, nemlig, at den
ikke begynder, samtidig med at Irritationen begynder, men først naar
denne har varet ved i 15 til 30 Minutter. Denne Latenstid kan f. Eks.
for en Del være Skyld i de ældre Forskeres negative Resultater
af Irritationer af N. Vagus. Betydelig større Interesse end som
en Forklaring herfor har dog denne Latenstid faaet ved den Støtte,
den yder Antagelsén af sekretionshæmmende Nervetraade. Latens-
tiden skulde skyldes,. at Irritation af Nerven baade fremkaldte en
Irritation af de sekretoriske og de sekretionshæmmende Traade,
men at disse sidste under den første Del af Irritationen havde
taget over de' sekretoriske, som derfor først kunde vise deres
Virkning, naar de sekretionshæmmende var blevne trættede. —
De nævnte Irritationsforsøg er ogsaa foretagne som akute Forsøg
" med Operation og Forsøg: i én Séancé af Uschakow (103, S. 429),
der fik Resultater, der ganske svarede til de andre. — Det for-
tjener dog at bemærkes, at Mavekirtlerne kan secernere, om ikke
ganske normalt, naar begge Vagi er overskaarne. — Om Sympa-
thici fører sekretoriske Traade er endnu uafgjort. — Atropin stanser
ogsaa den Sekretion, der finder Sted, efter at Vagi er overskaarne
(Sanozki). ' r

125

Som: det er nævnt, gik Heidenhains Forklaring af, hvorledes
Mavesekretionen under normale Forhold kom i Stand, ud paa, at den
af Føden fremkaldte mekaniske og kemiske Irritation af. Mavens
Slimhinde og dens Kirtler direkte bevirkede, en Sekretion af disse
uden Nervesystemets Medvirkning… Vi har allerede set, at Pawlow
har vist, hvilken fremtrædende Rolle Nervesystemet spiller for Se-
kretionen i Maven. Vi skal se, at han ogsaa paa andre væsenlige
Punkter har vist Uholdbarheden af Heidenhains Opfattelse. Saa-
ledes hår han slaaet fast, at den mekaniske Irritation af Mavens
Slimhinde aldrig fremkalder nogen Sekretion. Han har irriteret
Mavens Slimhinde mekanisk paa de forskelligste Maader og altid
faaet et negativt Resultat. Fødens mekaniske- Irritation kan altsaa
ingen "Rolle spille for Sekretionens Indtræden. — Det er nævnt, at
der ved den indbildte Fodring secerneres meget rigelig Mavesaft,
hvis Mængde naturligvis i Begyndelsen er den sædvanlige Mængde,
der under normale Forhold vil afsondres ved, at Dyret. tager den
Næring til sig. Men ved den indbildte Fodring varer Sekretionen
længer, og den samlede Mængde Sekret bliver derfor større end
under normale Forhold, fordi Dyret ikke bliver mæt, hvormeget det
end ædér,

Pawlow har ogsaa anstillet Forsøg, der var det modsatte. af
indbildt Fodring (82, S. 105), idet han har fodret Dyrene uden
deres Vidende ved under Søvnen, eller medens deres Opmærksom-
hed var bortledt, at indføre Føde i Maven gennem en Fistel. Han
fandt, at hvis der paa denne Maade indførtes f. Eks. Brød i Maven,
kom der slet ingen Sekretion i Gang; indførtes der derimod Kød,
kom der vel en Sekretion i Gang, men dels begyndte den meget
sent, dels var Mængden og den fordøjende Ævne af Sekretet meget
betydelig mindre end af det Sekret, der kom ved den. indbildte
Fodring. Ved at tegne Kurver over Sekretets Mængde og dets
fordøjende Ævne ved den indbildte Fodring og den ubevidste Fod-
ring og addere disse, fik Pawlow Kurvæ frem, der ganske svarede
til Kurverne ved den normale Fodring. Han drager af disse Fund
den Slutning, at ,;Appetit" er Hovedfaktoren for Sekretionens Be-

126

gynden, og Mængden og den kemiske Beskaffenhed af den i Maven
værende Føde for Sekretionens Fortsættelse og for Sekretets Sam-
mensætning. —- Hvordan Sekretionen kommer i.Gang ved den ind-
bildte Fodring, har vi allerede tildels set. De centripetale Nerver
er især Syns-, Lugte-, Smags- og Hørenerverne. Gennem disse
ledes det Indtryk, der fremkalder Appetit, til et Centrum, og fra
Centret udgaar atter Impulsen til Mavens Kirtelceller gennem N.
Vagus og maaske tillige gennem N. Sympathicus. Den Sekretion,
som kommer i Gang som Følge af Fødens Tilstedeværelse i Maven,
kan tænkes at skyldes — enten en Resorption af Føden eller
Omdannelsesprodukter af den, som optages i Blodet og derved vir-
ker direkte paa Kirtelcellerne eller Centrerne — eller en specifik
Irritabilitet af centripetalt ledende Nervetraade fra Maven. Gennem
disse Traade skulde saa Indtrykket ledes til Centret og derfra gen-
nem Vagus' centrifugale Traade (sekretoriske og trofiske) til Kirt-
lerne. Pawlow har vist, at det er den sidst nævnte Maade, påa
hvilken Sekretionen kommer i Gang. Og han har vist det ved at
lade de Stoffer (f. Eks. Kødets Ekstraktivstoffer), som, naar de resor-
beres fra Maven, bevirker en Sekretion af dennes Kirtler, resorberes
fra Rectum. Han fik da ingen Sekretion af Mavens Kirtler; det
kunde altsaa ikke være ved Blodets forandrede Sammensætning, at
Sekretionen fremkaldtes. Den maatte skyldes den anden af de nævnte
to Muligheder. — Senere Forsøg af Radzikowski (88, $.513) har
vist, at Alkohol bevirker stærk Sekretion af Mavekirtlerne, naar
det indføres i Maven, men ogsaa tydelig Sekretion, naar det resor-
beres fra Rectum. Hvis dette er rigtigt, kan altsaa nogle Stoffer
f. Eks. Kødekstrakt kun fremkalde en Sekretion reflektorisk, medens
andre Stoffer f. Eks. Alkohol baade kan fremkalde Sekretion paa
denne Maade og ved, optagne i Blodet, at virke enten paa Cen-
trerne for de sekretoriske Nerver eller paa selve de sekretoriske
Celler.

Som ovenfor set, er det ikke alle Fødemidler, som fremkalder
Sekretion ved den ubevidste Fodring, Det forholder sig paa samme
Maade med den almindelige Fodring. Forsøgene herover er især

127

anstillede af Chigin, Lobassow (60, S.425) og Pawlow, der dels har
fodret deres Dyr med enkelte kemiske Stoffer, dels med forskellige
Fødemidler paa samme Tid. De har fundet, at Albuminstof. Suk-
ker, Stivelse og Syre er uden Virkning m. H. t. Mavekirtlernes Se-
kretion. Derimod fremkalder Kødets Ekstraktivstoffer (f. Eks. i
Form af Liebigs Kødekstrakt) en meget stærk Sekretion. En svag
Sekretion fremkaldes af Vand alene, hvad der er af Interesse med
det nævnte Forsøg af Heidenhain in mente, i hvilket han fandt, at
Fodring med Senevæv ikke fremkaldte nogen Sekretion, førend Dyret
fik Vand at drikke. Lobassow fandt, at Fedt virkede hæmmende
paa Mavekirtlernes Sekretion, saaledes at f. Eks. en ved indbildt
Fodring begyndt Sekretion kunde stanses ved at fodre Dyret med
Olje. Ogsaa Alkalier virkede hæmmende paa Sekretionen, omend
kun i ringe Grad. Hvad her er nævnet i Korthed vil være nok til
deraf at indse, hvor tydeligt det er lykkedes at vise Nervetraadenes
specifike Irritabilitet.

Naar der her ved Omtalen af Mavekirtlernes Sekretion knap
har været Tale om, hvorvidt den kunde skyldes vasomotorisk Ind-
flydelse og kunde være en Følge af den Karudvidning, der iagttages
under Kirtlernes Sekretion, er det, fordi det er en Opfattelse, der
ikke længer er af synderlig Interesse, eller i hvert Fald ikke af
Pawlow antoges for at være det. Sanozki har, som nævnt, anstillet
Forsøg med Atropinens Indvirkning paa Sekretionen og faaet Resul-
tater, der ganske svarede til Heidenhains fra Spytsekretionen kendte.
Og Pawlow bemærker m. H. t. det nævnte Spørgsmaal kun, at naar
det, at man viser en Hund Føde, den kan lide, bevirker en Sekre-
tion af rigeligere og samtidig mere koncentreret Saft, kan Sekre-
tionen ikke skyldes en Karudvidning, da Saften i saa Tilfælde,
Samtidig med at afsondres i større Mængde, maatte blive mindre
koncentreret.

"… Vi har ovenfor set, hvilke overordenlige Fremskridt m. H. t.
Forstaaelsen af Kirtelsekretionen i Almindelighed det er lykkedes de
Tussiske Forskere at gøre gennem de Resultater, hvortil de er naaede

128

ved deres Undersøgelser over Mavekirtlernes Sekretion. Vi' skal nu
gaa over til at betragte Forholdene ved Pankreas” Sekretion.

Pankreas.. Forsøg over denne. Kirtels Sekretion har været
forbundne med mange Vanskeligheder, som det først i de aller sidste
Aar er' lykkedes: at overvinde. … Vanskelighederne hår i alt væsen-
ligt været de samme som før Mavekirtlernes Vedkommende, kun åt
Pankreas var endnu mere, sensibel end disse for Kresløbsforstyrrel-
ser, Operationer, Narkose og hæmmende Indvirkninger fra Irritation
af sensitive Nerver.… Bernard (11,8. 37;19 118.170; 10 II'S.
337 0. følg.) og Ludwig brugte at indlægge Kanyle i Duct. Wir-
sung., en Metode, som man gav Navn af den permanente Pankreas-
fistel, en noget misvisende Betegnelse, da Fistlen i Regelen lukkede
sig, eller Kirtlen undergik patologiske Forandringer i Løbet af meget
faa Dage. Den temporære Fisteloperation var endnu uheldigere
p. G. a. Pankreas' ovenfor omtalte store Ømfindtlighed. Men omtrent
samtidig (1879—80) lykkedes det Pawlow og Heidenhain (43, S.
179) at anlægge en permanent Pankreasfistel saaledes, at Dyrene
kunde leve ubegrænset Tid derefter, og Kirtlen ikke led nøgen
patologisk Forandring. De opnaaede det ved en plastisk Operation,
ved hvilken det Parti af Duodenum, hvori Duct. Wirsung. munder
ind, reseceredes og bragtes til at vokse sammen med Bugvæggen.
Men rigtig gode Resultater lykkedes det kun Pawlow og hans Ele-
ver at faa, navnlig p. G&G. a. deres gennemførte Antiseptik ved -Ope-
Tationerne.

Af de ældre Forsøg fortjener især Bernsteins (14, 8.96) at
mindes. Han iagttog, hvad allerede Bernard havde set, at Opkast-
ning hæmmede eller stansede Pankreas' Sekretion, ligeledes Irrita-
tion af den centrale Ende af én overskaaret N. Vagus,: naår Ner-
verne til Pankreas ellers var uskadte. Og han var tilbøjelig til at
forklare det som en Følge af Irritation af sekretionshæmmende
Traade, en Opfattelse, som f. Eks. Heidenhain ikke delte, idet han
mente, Hæmningen af Sekretionen snarest skyldtes Karforsnævring-

129

I denne Sammenhæng kan endvidere nævnes; at Forsøg af Afa-
nassjew og Pawlow (1, S. 173) viste, at Irritation af sensitive Hud-
nerver stansede Sekretionen. Pawlow har ogsaa vist, at Atropin
hos Hunde virkede hæmmende paa Pankreas' Sekretion.

Landau (57) og Heidenhain lykkedes det i enkelte Tilfælde at
fremkalde en Sekretion af Pankreas ved Irritation af den forlængede
Marv. Men atter her, ligesom ved Mavekirtlerne, er det Pawlow og
hans Elver, vi skylder den aller væsenligste Del af vort Kendskab
til. Nervesystemets Indflydelse paa Sekretionen. Det vilde føre for
vidt her at gaa ind paa de forskellige Metoder, disse Forskere har
anvendt. I Principet er de de samme som de, der er nævnte,
hvor Talen var om Mavekirtlernes Sekretion. Her skal derfor navnlig
omtales de Resultater, der er naaede, og maa forøvrig henvises til
Pawlow: Die Arbeit der Verdauungsdrisen, S. 72 0. følg. Pawlow
har vist, at Irritation af N. Vagus' perifere Ende altid fremkalder
en Sekretion, m. a. O. at Vagus er sekretorisk Nerve for Pankreas.
Men ligesom Tilfældet var med Mavekirtlerne, begynder Pankreas
ikke at secernere, samtidig med at man begynder Irritationen, men
først 15 Sekunder til et Par Minutter efter. Opfattelsen af denne
Latenstid som en Virkning af en Irritation af sekretionshæmmende
Traade bestyrkes her ved Pankreas ved følgende Forsøg af Mett
(69, S. 58): En Sekretion, fremkaldt ved Irritation af den ene Va-
Sus, kan, selvom man ikke ophører med Irritationen, stanses for en
Tid ved at begynde at irritere den anden Vagus. Vagus indeholder
altsaa baade sekretoriske og sekretionshæmmende Traade. — M. H. t.
Sympathicus er det lykkedes Kudrewezki (56, S. 83) ved en sær-
egen Fremgangsmaade at vise, at denne Nerve ogsaa indeholder
sekretoriske Traade til Pankreas, en Kendsgerning, som let kan
undgaa Opmærksomheden, da en Irritation af Nerven ikke uden
Videre fremkalder en Sekretion af Pankreas p. G. a. Overvægt
af karforsnævrende Traade i Nerven. Omtrent samtidig kom Mo-
Tat (76, S.326; 77, S.440) til et lignende Resultat. Han mener,
. & baade Vagus og Sympathicus indeholder baade sekretoriske og

Vidensk, Meddel. fra den naturh, Foren, 1902. 9

130

sekretionshæmmende Traade, men Vagus færre af de sekretions-
hæmmende end Sympathicus. Kudrewezki mener snarere, at Vagus
indeholder begge de to nævnte Slags Traade og Sympathicus baade
sekretoriske og karforsnævrende. At Vagus virkelig indeholder
baade sekretoriske og sekretionshæmmende Traade, er direkte vist
af Popielski (87; 82, S. 78), hvem det lykkedes at isolere nogle
Nervetraade, hvis Irritation fremkaldte en Sekretion uden Latenstid,
fra andre, hvis Irritation bevirkede en Hæmning af Sekretionen. —
En Sammenligning mellem de Resultater, man er naaet til m. H. t.
Nervesystemets Indflydelse paa Mavekirtlernes og Pankreas' Sekre-
tion viser, at Indflydelsen er af samme Art for begge de to Kirtlers
Vedkommende. Derimod er der naturligvis Forskel, naar der bliver
Tale om, hvilke Aarsager der under normale Forhold fremkalder
Sekretionen; de har m. a. O. forskellige normale fysiologiske Irrita-
menter. Pawlow, Dolinski (37, S. 399), Damaskin, Popielski,
Walther (106,8. 1) 0. a. har anstillet talrige Forsøg for at udfinde,
hvad der under normale Forhold bevirker en Sekretion af Pankreas.
Uden at gaa ind paa Metoderne skal her kun de opnaaede Resul-
tater nævnes. De omtalte Forskere har saaledes fundet, at ligesom
af Mavekirtlerne kan Tanken paa og Lysten til Føde bevirke en, Se-
kretion af Pankreas, desuden — ogsaa som ved Mavekirtlerne — Ind-
bringelsen af Vand i Maven. Kødets Ekstraktivstoffer, der virkede såa
stærkt paa Mavekirtlerne, har ingen Virkning paa Pankreas; derimod
fremkalder saavel Syre som Fedt en stærk Sekretion af denne. M.
H. t. Syren synes det at være uden Forskel, hvilken Syre man an-
vender til Forsøget; derimod spiller dens Styrkegrad en stor Rolle.
Saaledes. fremkaldte 250 Gr. fortyndet Saltsyre i Løbet af en Time
en Afsondring af 82,5 Kbem. Pankreassekret, hvis dens Styrke var
0,5 7/0, af 26,8 Kbem., hvis den var 0,1 '/o, og af 20,5 Kbcm., hvis
den var 0,05 /o. Hvilken betydelig teoretisk og praktisk Interesse,
der knytter sig til, at Syre er et af de Stoffer, der fremkalder en
rigelig Sekretion af Pankreas, er indlysende, idet man maa opfatte
den ved Fordøjelsen i Maven altid afsondrede Saltsyre som et nor- |

131

malt Irritament for Pankreas' Sekretion. Man kan deri se et Eks-
empel paa, hvorledes et Organs Funktion griber ind i og betinger
et andet Organs Funktion, hvorledes to Organer ikke kan fungere
normalt uafhængigt af hinanden, men tværtimod stadig forudsætter
hinanden. — M. H. t. Fedtet, det andet Hovedirritament for Pan-
kreas, visér det sig ved Forsøg med Indbringelse af Mælk i Maven,
at det synes, som om Mængden af Pankreassekretet afhænger af
Mælkens Mængde, men Fermentholdigheden af Pankreassekretet af
Mælkens Indhold af Fedt. Ogsaa her har det vist sig, at der til
en bestemt Mængde og Beskaffenhed af Føden svarer en ganske
bestemt Mængde og Beskaffenhed af Sekretet, ganske som ved
Mavekirtlerne. Og atter ligesom ved disse synes det godtgjort, at
Sekretionen kommer i Gang reflektorisk som Følge af specifik Irri-
tabilitet af de centripetale Nervers Endeapparater, og ikke som Følge
af Optagelse i Blodet af Stoffer fra Fødemidlerne.

I den aller sidste Tid har Popielski (86, S. 215) ved Forsøg
påa Hunde og Katte søgt at udfinde, hvorledes Saltsyre ved sin
Indbringelse i Duodenum fremkalder Pankreassekretionen. Dels
fordi Sekretionen indtræder saa hurtigt, dels fordi den er nogen-
lunde uafhængig af Syrens Mængde, dels endelig fordi hverken
Syre indbragt i Rectum eller injiceret i Blodet fremkalder Sekretion
af Pankreas, sluttede Popielski, at denne maatte komme i Stand
ved Refleks gennem Nerver. Og ved nu at destruere Rygmarven
08 overskære Vagi, Sympathici, Splanchnici og destruere Plexus
Coeliacus viste han, at den reflektoriske Sekretion stadig holdt sig.
Først ved Ligatur af et bestemt Sted af selve Pankreas stansede
Sekretionen, og i den afsnørede Del af Kirtlen fandt Popielski flere
Ganglier med Nerveceller. Lignende Ganglier fandt han spredte i
… Kirtlen; og han mener derfor, at Pankreas' Sekretion under nor-
male Forhold kommer i Stand ved alle disse Gangliers kombinerede
Virksomhed ved Refleks udgaaende fra Duodenum uden højere Gan-
gliers Medvirken.

Der findes ogsaa Stoffer, der virker hæmmende paa Pankreas'
Sekretion, først og fremmest Alkalier, dernæst Sukker og formo-.

9"

132

denlig flere andre, hvilket viser endnu en Analogi med de fra Mave-
kirtlerne kendte Forhold.

Leveren. Forholdene i Leveren er saa komplicerede, at der
her ikke kan være Tale om at gaa ind paa alle de forskellige Pro-
cesser, der foregaar i denne Kirtel. Der skal derfor her saavidt
muligt ikke behandles andre Spørgsmaal end det, der ogsaa ved
Omtalen af de andre Kirtler har været Hovedspørgsmaalet: Nerve-
systemets Indflydelse paa Sekretionen. Som det formodenlig er Til-
fældet med alle Kirtler, afsondrer ogsaa Cellerne i Leveren Stoffer
ad to Veje, dels ind i Blodet, dels ud i Kirtlens Udførselsgange,
hvilket her vil sige, dels ind i Vena Hepatica, dels ud i Galdegangene.
Det er kun denne sidste Sekretion, der skal omtales. Og det maa
endelig mærkes, at der, naar der er Tale om Galdesekretionen,
foreløbig menes Galdens Afsondring af Levercellerne og dens Ud-
tømmelse i Galdeblæren. Alle ældre Forsøg er nemlig anstillede
paa Dyr med Fistel til Galdeblæren; man undersøgte, som nævnt,
Galdens Afsondring og dens Udtømmelse i Galdeblæren (Schwann)
(96, S. 127); men først i de aller sidste Aar har man undersøgt
dens Udtømmelse fra Galdeblæren ud i Tarmen, — Der har hersket
en Del Uenighed om, hvorvidt Galden var et Ekskret eller et Se-
kret. Uenigheden har noget beroet paa, at man definerede disse to
Begreber forskelligt. I hvert Fald er det efterhaanden lykkedes
at slaa fast, at Galden indeholder Stoffer, der ikke findes som såa-
danne i Blodet, og at dens Udtømmelse i Tarmen har sin væsen-
ligste Betydning ved den Virkning, Galden dér skal udøve paa Fø-
den, selv om ogsaa nogle Stoffer med Galden bringes ud af Organ-
ismen som Affaldsprodukter.

Ved alle ældre Undersøgelser og Forsøg over Galdens Afson-
dring og Sekretion ind i Galdeblæren fandt man, at Galden secer-
neredes kontinuerligt, men ikke lige stærkt. Mængden af Galden
aftog, naar Dyret sultede, tiltog, naar det aad, baade m. H. t. dens
Indhold af Vand og faste Stoffer. Man fandt endvidere, at Galdesekre-
tionen begyndte at tiltage 3 til 5 Timer efter et Maaltid og naaede

133

sit Højdepunkt 13 til 15 Timer efter Maaltidet (Bidder & Schmidt)
eller noget før. Meget kødrig Føde forøgede, meget fedtrig Føde
formindskede Sekretionshastigheden og Sekretets Mængde, baade
hvad Vand og faste Stoffer angik. — Den Omstændighed, at Sekre-
tionshastigheden og Sekretets Procentindhold af faste Stoffer sank
ved Udtømmelse af Galden, men atter steg, hvis man igen bragte
den udtømte Galde eller Galde af et andet Dyr eller endog blot
galdesure Salte ind i Tarmen, skal kun i forbigaaende nævnes, fordi
den gav Anledning til Schiffs bekendte Teori om Galdens Kresløb
i Organismen.

Galdens Sekretionstryk er højere end Trykket i Vena Portae's
Kapillærer. Afsondringen kan altsaa alene af den Grund lige saa
lidt her som ved de andre Kirtler forklares rent fysisk. Ikke desto
mindre finder vi ogsaa her i Leveren det samme Forhold, vi har
truffet ved de andre Kirtler, at Sekretionen tiltager, samtidig med
at Blodtrykket tiltager. Men medens vi ved de hidtil omtalte
Kirtler har set, at Sekretion og Forøgelse af Blodtryk ikke stod i
noget Aarsagsforhold til hinanden, men kun under normale Forhold
fulgtes ad som to sideordnede og sammenhørende Fænomener, er
det ikke her ved Leveren lykkedes at isolere disse to Fænomener
fra hinanden eksperimentelt; og det er heller ikke usandsynligt,
det ikke vil lykkes. Ti alle de Forsøg, der er anstillede med Irri-
tation eller Overskæring af Nervebanerne til Leveren har enten
fremkaldt en Forøgelse eller Formindskelse af Blodtrykket ved Ud-
vidning eller Forsnævring af Karrene, og Virkningen paa Galde- .
afsondringen har altid været netop den, man maatte vente, hvis det
var Forøgelse af Blodtrykket, der var Aarsag til den stærkere Se-
kretion, og Formindskelse af det, der var Aarsag til den ringere
Sekretion. Saaledes bevirker Irritation af Rygmarven en Nedsæt-
telse af Trykket i Vena Portae og formindsket Sekretion (44, S.
69, 82). Samme Virkning har Irritation af Nn. Splanchnici. Og-
Saa Gennemskæring af Rygmarven har Fald af Blodtrykket til Følge
og samtidig Fald af Sekretionen. Gennemskæring af Nn. Splanch-
nici fremkalder Udvidning af Karrene og ret vedholdende forøget

134

Sekretion. Irritation af den centrale Ende af en overskaaret Vagus
forøger og af den perifere Ende formindsker Sekretionen, saavel
naar Irritationen foretages oppe paa Halsen som nedenfor Afgangen
af Grenene til Lunger og Hjærte. Arthaud og Butte (5, S.44), hvem
de vigtigste Forsøg herover skyldes, udtaler kun ganske kort og uden
Motivering, at man kan se bort fra de vasomotoriske Nervetraades
Indflydelse påa Resultatet af Forsøgene. Dette ,er dog kun en
Paastand, og en Paastand der i høj Grad trænger til Bevis. Under
Fordøjelsen sker der eii meget betydelig Udvidning af Karrene i
Mave og Tarm, og Blodtrykket stiger i Vena Portae, og samtidig
føres de fra Fordøjelseskanalen i Blodet optagne Stoffer ad Vena
Portae til Leveren, hvor nogle af dem benyttes til Dannelse af
Galde. Derfor dannes der mere Galde, jo mere Materiale til dens
Dannelse der tilføres fra Tarmkanalen, derfor afsondres der — og
opsamles i Galdeblæren — Galde i den Mængde, som svarer til den
fordøjede Føde (38, S. 437; 34, S. 800), Da Leveren saaledes ikke
selv er Herre over, hvor meget Stof den modtager fra Tarmen, men
- maa modtage og bearbejde det, der bydes den, synes det heller ikke
nødvendigt at antage specielle sekretoriske Nerver for Galdeafson-
dringen, denne behøver kun at være afhængig af de Fordøjelsen led-
sagende vasomotoriske Forandringer. Galden kan saaledes opfattes
som et Produkt, dannet af Stoffer optagne fra Fordøjelseskanalen,
et Produkt, der opbevares i Galdeblæren og først bliver til et Se-
kret, idet det fra denne udtømmes i Tarmen, — Vi har set, at
Galdens Dannelse næppe er afhængig af andre Nerver end de vaso-
motoriske; vi skal nu se, at dens Udtømmelse fra Galdeblæren,
eller direkte fra Galdegangene hos de Dyr, der ikke er i Besiddelse
af en Galdeblære, ud i Tarmen er afhængig af den følgende For-
døjelsesperiode, m. a. O. at Galden udtømmes i Duodenum i den
Mængde, som svarer til den Fødes Mængde og Beskaffenhed, til
hvis Fordøjelse den skal medvirke. Det er Bruno (29, 3.87), denne
interessante Iagttagelse skyldes, hvorfor hans Forsøg her skal om-
tales noget nærmere. Bruno løsnede det Stykke af Duodenum,
hvori Duct. Com. Choledoch. indmunder, og forenede det ved en

155

plastisk Operation med Bugsaaret. Han fandt, at Sekretionen af
Galde (der menes fra nu af: Sekretionen af den i Galdeblæren
tilstedeværende Galde ud i Tarmen) afhang af Maaltiderne. Var
Dyrets Mave tom, secerneredes der ingen Galde, heller ikke ved
psykiske Indtryk, ved indbildt Fodring eller Sult. Derimod be-
gyndte der en Sekretion ca. 15 Minutter efter Fødens Indbringelse
i Maven, og den vedvarede, til Maven var tom, og ikke længer. Ti-
den for Sekretionens Begyndelse var afhængig af Fødens Indtræden i
Duodenum, hvorfra Galdesekretionen fremkaldes reflektorisk. Selv
naar Føden indbragtes saa forsigtigt i Maven, at Dyret ikke be-
mærkede det, og der ingen Mavesaft secerneredes, secerneredes der
dog Galde. Tømtes Maven gennem Fistlen, ophørte Galdesekretionen.
Vand, alkaliske og sure Væsker samt Æggehvide er indifferente m.
H. t. Galdesekretionen, derimod fremkaldes denne ved Fordøjelses-
produkter af Æggehvide, ved Kødets Ekstraktivstoffer, Planteægge-
hvide og ved Fedt og Kulhydrater. Sekretionskurverne for Mæng-
den af secerneret Galde er for Mælk, Brød og Kød temmelig regel-
mæssige, om ikke saa regelmæssige som ved Pankreas' Sekretion.
Mængden af secerneret Galde er ligefrem proportional med den
indførte Fødes Mængde. Eksempelvis skal nævnes, at der til 50
Gr. Kød secerneres 27 Kbem. Galde, til 100 Gr. 51,7 Kbcm. —
Galde hindrer i høj Grad Fordøjelsen ved Mavesaft, understøtter
påa den anden Side Pankreasfordøjelsen af Æggehvide, Kulhydrater
og Fedt. — Galdegangene er kontraktile og forsynede med Nerve-
traade, der staar under Herredømmet af Centrer i den forlængede
Marv og Rygmarven. Galdegangene kontraherer sig peristaltisk paa
Samme Maade som Maven og Tarmene og bevirker derved Udtøm-
melsen af Galden, hvilken Udtømmelse imidlertid reguleres af den
ved Duet. Com. Choledoch.'s Indmunding i Duodenum tilstedeværende
Sphineter. ,
Som man vil have set af det foregaaende, er der Forskel
Påa den Maade, hvorpaa de andre hidtil omtalte Fordøjelseskirtler
og Leveren danner og udtømmer deres Sekret. Det synes efter de
foreliggende Undersøgelser at dømme, at Spyt- og Mavekirtler samt

136

Pankreas danner deres Sekret umiddelbart før og medens, de skal
secernere det, hvorimod Leveren danner den største Del af Galden
lang Tid efter en Fordøjelsesperiode og først secernerer den (ad: ud
i Tarmen), naar der i næste Fordøjelsesperiode bliver Brug for
den. Men desuden er Fødens Mængde og Sammensætning ganske
vist bestemmende for den Mængde Galde, der secerneres ind i Tar-
men i en given Fordøjelsesperiode, men ikke for denne Galdes ke-
miske Sammensætning, idet denne jo ikke kan paavirkes af den Føde,
den skal hjælpe til at fordøje, da Galden paa det Tidspunkt, den
skal bruges, allerede længst er dannet. De fra Duodenum førende
centripetale Nervetraade og deres perifere Endeapparater maa alt-
saa antages at være i Besiddelse af en specifik Irritabilitet, ligesom
Tilfældet var med de tilsvarende nervøse Elementer hos de allerede
tidligere omtalte Fordøjelseskirtler, for saa vidt som de til Centrerne
kan lede Indtryk af, hvorledes Fødens Sammensætning og dens Mængde
er; men Centret kan kun reagere herpaa ved at bevirke en mer eller
mindre rigelig Udtømmelse af Sekret i Tarmen, ikke ved at for-
andre Sekretets kemiske Sammensætning. Der fører m. a. O. fra
Centret ikke trofiske og sekretoriske Traade, som regulerer Galde-
sekretionen, men motoriske Traade til den Sphineter, der findes ved
Indmundingen af Duct. Com. Choledoch. i Duodenum.

Tarmkirtlerne. Thiry var den første, det lykkedes at skaffe
et; rent Tarmsekret og at undersøge Tarmens Sekretion under gun-
stige Betingelser. Han resecerede et Stykke af Tyndtarmen og
forenede dette Stykke med Huden, samtidig med at han forbandt
de to frie Ender af den overskaarne Tarm. Han kunde" saaledes
fra det resecerede Stykke opsamle den rene Saft og anstille Under-
søgelser over Sekretionen. Han fandt, at der intet — eller saa
godt som intet — secerneredes, naar Dyret fastede, heller ikke naar
Dyret indtog Føde, saa længe Føden ikke var naaet Tarmen; først
da begyndte Sekretiouen. Endvidere fandt han, at Sekretets Mængde
var afhængig af Fødens Mængde og Beskaffenhed. Men der er dog
i det hele ikke anstillet mange eller præcise Forsøg herover. Heller

137

ikke de Resultater, man er naaet til ved Irritation eller Overskæ-
ring af Nerverne til Tarmen, er synderlig talende. Thiry fik ingen
Virkning paa Sekretionen ved Irritation af N. Vagus, Ved Over-
skæring af Nerverne eller Eksstirpation af Plexus Coeliacus fandt
Moreau (74, S. 209), Lauder-Brunton og Pye-Smith (30,
(1874) S.54, (1875) S. 389, (1876) S. 308), at Tarmkirtlerne secer-
nerede stærkt, og at Sekretet meget lignede det naturlige Sekret. Man
kaldte det en ,,paralytisk Sekretion" i Analogi med den fra Over-
skæring af Nerverne til Gl. Submaxillaris kendte Sekretion, og for-
klarede dens Istandkomst som en Følge af Bortfald af Virkningen
af hæmmende Centrer i Plexus Solaris. Endelig skal nævnes, at
Vogt (104, 8.399) har fundet, at selv dobbelsidig Overskæring af
N. Splanchnicus er uden Virkning paa Sekretionen og paa Dyrets
Befindende; men iøvrigt skal de nævnte Resultater ikke her omtales
nærmere, da de fleste kan forklares paa forskellige Maader, og da
de rimeligvis vil modificeres en Del, hvis Forsøgene gentages med
den af Pawlow uddannede forbedrede Teknik, der er omtalt ved
Mavekirtlernes Sekretion.

I den aller sidste Tid har Pawlow (83, S. 249 0. følg.) bekræftet
Dobroslawins, Heidenhains (43, S.170) og andres Iagttagelse, at
mekanisk Irritation af Tarmslimhinden fremkaldte en Sekretion, der
ikke alene blev rigeligere, jo stærkere man irriterede, men ogsaa
blev forholdsvis rigere paa Mucin. Pawlow har desuden fundet, at
det ved mekanisk Irritation frembragte Sekret indeholdt meget lidt
af det Ferment — Enterokinase — som fandtes i Sekretet i bety-
delig Mængde, hvis Sekretionen var kommet i Gang ved naturlig
Fordøjelse. Pawlow har endelig vist, at Pankreassaften er det spe-
cifike Irritament for Sekretionen af Tarmsaft, og at Tarmsaften
atter understøtter Fordøjelsen ved Pankreassaften.

Nyrerne adskiller sig i flere Henseender fra de hidtil omtalte
Kirtler, saaledes især ved deres anatomiske Ejendommeligheder og
ved Hensigten med deres Sekretion. Fordøjelseskirtlerne afsondrede
et Sekret, som Organismen atter skulde bruge, og hvis Mængde og

138

tildels hvis kemiske Sammensætning rettede sig efter den Brug,
Organismen havde for det. Nyrerne derimod afsondrer et Sekret
(eller om man vil et Ekskret), som netop skal fjærnes fra Organ-
ismen, og dets Mængde og Sammensætning afhænger af, hvormeget
og hvad der skal fjærnes, for at Blodets Mængde og Sammensæt-
ning skal vedblive at være normale. Nyrerne er med andre Ord
Organer, der regulerer Blodets Mængde og "kemiske Sammensætning.

Som bekendt har to Teorier for Nyresekretionen: den Bow-
man'ske (25), især støttet af Heidenhain (43, S.341), og den Lud-
wig'ske (65 b, S. 637) lige fra deres Opstaaen i Begyndelsen af
40-erne i forrige Aarhundrede staaet skarpt overfor hinanden. De
skal ikke her omtales udførligere, da de ikke direkte har noget at
gøre med Spørgsmaalet om Nervesystemets Indflydelse paa Sekre-
tionen i Nyrerne, saa meget mindre som Striden endnu ikke er
afgjort, selvom de fleste Fysiologer vist nu til Dags hælder til den
Bowman-Heidenhain'ske Opfattelse af Sekretionen!). Der er af
Heidenhain og andre, navnlig Eckhard (39 IV og VI), anstillet en
stor Række Forsøg over Blodtrykkets Indflydelse paa Sekretionen,
ved hvilke det er lykkedes at vise, at Sekretionen af Vand i Ny-
rerne ikke afhænger af Blodtrykket, men af Hastigheden eller
om man vil af Mængden af det Blod, der i en vis Tid passerer
Nyrerne. Forsøgene anstilledes for at vise Uholdbarheden af Lud-
wigs helt fysiske Opfattelse af Vandafsondringen som en simpel
Diffusion, og Resultaterne af dem godtgør jo virkelig ogsaa, at
Vandafsondringen afhænger af en aktiv Virksomhed af Cellerne i
Glomeruli, en Virksomhed hvis Styrke er proportional med den
Mængde Blod, der i en vis Tid passerer Glomeruli. M. a. 0. Af-
sondringen skyldes en Cellevirksomhed ligesom ved alle de tidligere
omtalte Kirtler. !

1) Som et Forsvar fra den nyere Tid for den Ludwig'ske Teori, omend
i noget ændret Skikkelse, kan eksempelvis nævnes: Starling: The
Glomerular Functions of the Kidney. Journ. of Physiology XXIV, 1399,
S. 317. |

139

Om Nervernes sidste Forgreninger og deres eventuelle For-
bindelse med Nyrernes Epitelceller véd man intet. Betydeligt mere
véd man om Nervesystemets Indflydelse paa Sekretionen, omend
mange Spørgsmaal her endnu venter paa deres Løsning. Man véd
først og fremmest, at Nervesystemet har en Indflydelse paa Sekre-
tionen. Saaledes kan Shock, Sorg eller andre Affekter bevirke en rige-
ligere Sekretion, dog især af Vand, medens Sekretionen omvendt er
nedsat under Søvnen (90, S.388). Men ogsaa mere direkte er Nyre-
sekretionen vist at staa under Nervesystemets Indflydelse. Allerede
Bernard (10 II, S. 153) har vist, at Overskæring af Halsmarven
havde Fald eller Ophør af Sekretionen til Følge. Men Overskæ-
ringen bevirkede jo tillige et Fald af Blodtrykket i Aorta, hvad let
kunde være det primære, Ophøret af Sekretionen det sekundære.
Vi støder saaledes her paa et Forhold, som har voldet og stadig
volder store Vanskeligheder for Studiet af Nervesystemets Indflydelse
Paa Nyrernes Sekretion. Indflydelsen er tydelig nok at paavise
baade ved Overskæring og ved Irritation af Rygmarven og Nerverne
til Nyrerne; men Virkningen af Overskæring eller Irritation er altid
(eller næsten altid) den, man vilde faa ved at overskære eller irri-
tere vasomotoriske Nervetraade alene, og da atter altid (eller næsten
altid) den, der vilde ledsage Overskæring eller Irritation af vaso-
konstriktoriske Nervetraade. Man træffer altsaa her det samme
Forhold, som man kender fra Galdesekretionen, at det er Forøgelsen
af Mængden af det tilførte Blod, der bevirker en forøget Sekretion,
og at Forøgelsen af Tilførslen af Blod skyldes en Udvidning af
Karrene. Dette Forhold ses meget tydeligt af en Tabel af Waller,
til hvilken der derfor her kan henvises (40, S. 39). "Den viser
, 08saa klart, at Sekretionen ikke er afhængig af Blodtrykket, men
kun af Blodmængden, saaledes at hvis denne nedsættes paa anden
Maade end ved Irritation af Nerverne til Nyrerne, f. Eks. ved Kom-
Pression af Arteria Renalis, faas samme Virkning paa Sekretionen.
— Som sagt næsten alle Eksperimenter med Overskæring eller
Irritation af Nervebanerne til Nyrerne viser Resultater, der kun
tyder paa, at man har overskaaret eller irriteret Vasokonstriktorerne

140

til Nyrerne. At det kun er lykkedes utydeligt at vise Tilstede-
værelsen af Vasodilatatorer, tyder imidlertid ikke paa, at de ikke
findes; blot dækkes de formodenlig her som ellers let af Vasokon-
striktorerne. Men at isolere Nerver, der virker paa Sekretionen
uden igennem vasomotoriske Forandringer, er ikke lykkedes"). Ganske
vist har Thompson (102, S.433) vist, at Atropin og Morfin virkede
hæmmende paa Nyresekretionen (baade paa Vand- og Urinstofudskil-
lelsen) og derfor formodet, at det forbigaaende Fald af Blodtrykket ved
Atropin og det vedvarende ved Morfin ikke alene kunde gøres ansvar-
ligt for Formindskelsen af Sekretionen, som altsaa skulde staa under
særlige sekretoriske Nervers Indflydelse. Og ganske vist er denne
Formodning bleven bekræftet af Walti (107,8.411), der viste, at
Atropin indsprøjtet intravenøst hæmmede Urinsekretionen, selv om
man ved Indsprøjtning af Urinstof sørgede for, at Blodtrykket ikke
faldt. Men den almindelige Antagelse er dog, at Nyrernes Sekretion
ikke reguleres af sekretoriske og trofiske Traade som dem, man
kender f. Eks. fra Spytkirtlerne. Denne Antagelse støttes, foruden
af den Omstændighed, at man ikke har kunnet paavise disse Nerve-
traade, deraf, at de allerfleste Stoffer og den allerstørste Mængde
af dem, der findes i Urinen, ogsaa vides at findes i Blodet; man
skulde altsaa ikke behøve særlige sekretoriske og trofiske Nerve-
traade, Blodet skulde i Nyrerne selv regulere sin Sammensætning
uden saadanne Nervetraades Medvirkning. Herimod gøres paa den
anden Side gældende, at det, at man ikke har kunnet paavise disse
Nervers Tilstedeværelse, ikke kan være noget Bevis for, at de ikke
findes, og man henviser til, hvor kort det er siden, det er lykkedes
at vise deres Eksistens ved Mavekirtlerne og Pankreas. Man anfører
endvidere, at en Regulation af den Art som den, der finder Sted i
Nyrerne, ikke med Rimelighed kan tænkes at finde Sted uden Nerve-

1) Som Eksempel paa, hvor usikker man er m. H. t. Spørgsmaalet om,
hvorvidt Vagus indeholder vasomotoriske Traade til Nyrerne eller ej,
kan nævnes, at Arthaud & Butte (4, S. 379), Masius (66, S. 62) og

Niedzwiedzki (78, S. 758) er naaede til delvis modsatte Resultater.

141

systemets Indflydelse — og endelig henviser man til Fund, der
direkte tyder om ikke paa trofiske saa dog paa sekretoriske Nervers
Tilstedeværelse. Bernard (8, S. 339) viste saaledes allerede 1835,
at Læsion af et bestemt Sted af Bunden i 4de Ventrikel gav Po-
lyuri; Svulster sammesteds kan have samme Virkning. Ved ensidig
Læsion af det nævnte Parti af 4de Ventrikel faas stærkest Sekre-
tion af Nyren i den anden Side — hvilket alt jo tyder i Retning
af sekretoriske Nervetraade.

M. H. t. Nervebaner fra Nyrerne til Centret, centripetalt ledende
Traade, der regulerer Sekretionen, véd man intet.

Uden ellers at komme ind. paa det af Brown-Séquard (27,
S.1399; 26,8. 778) opstillede Begreb ,,indre Sekretion", skal der her
kun lige omtales, at Tigerstedt & Bergmann (100, S. 224) af
Nyrebarken med Vand har ekstraheret et Stof ,,Renin", som, injiceret
intravenøst, i Løbet af kort Tid fremkaldte en forbigaaende Stig-
ning af Blodtrykket, der skulde skyldes Irritation af de perifere
Karnervecentrer. Lewandowsky (59, S. 535) hævder herimod,
at alt Veneblod, injiceret paa samme Maade, er i Stand til at forøge
Blodtrykket i Nyrerne i samme Grad som Nyreveneblodet. Og
den endelige Afgørelse af dette Spørgsmaal maa derfor, som saa
mange her ved Nyrerne, foreløbig betragtes som uafgjort.

Svedkirtlerne.. Angaaende Spørgsmaalet om Nerver til disse
Kirtler fortjener det at nævnes, at det først er lykkedes Coyne
(33, 8. 1276) i 1878 at vise, at der gik Nervetraade til Sved-
kirtlerne; men det er hverken lykkedes ham eller senere Forskere
at vise nogen Forbindelse mellem Nervetraadenes Ender og Kirtel-
cellerne.

At Nervesystemet spillede en Rolle for Svedsekretionen, var et
længst anerkendt Faktum, for saa vidt som man vidste, at Affekter
Som Angst og andre kunde foraarsage Svedsekretion. Man havde
dog ogsaa mere direkte Iagttagelser over perifere Nervers Ind-
flydelse; saaledes vidste man, at Svedsekretionen var nedsat ved
Paralyser, at den ved Operationer, hvor Nerver var blevne over-

142

skaarne, var hørt paa det af Nerverne forsynede Parti af Huden,
og først var kommen i Gang igen, samtidig med at Sensibiliteten
vendte tilbage, og at Tygning og anden Irritation af Mundhulen kunde
fremkalde Svedsekretion paa Kinder, Næse eller Pande, samtidig
med at der indtraadte Rødme p. G. a. Udvidning af Karrene (98 I,
S.477; 28, 8.449). Men som rationelt Eksperiment stod Dupuys
bekendte Forsøg fra 1816 længe isoleret. Dupuy havde overskaaret
Halssympathicus paa en Hest, hvorved der paa den tilsvarende Side
af Halsen var optraadt baade Hyperæmi og stærk Sved. Dermed
var Nervesystemets Indflydelse godtgjort eksperimentelt; og man for-
klarede Svedsekretionens Indtræden i Dupuys Forsøg som en Følge
af Overskæring af Vasokonstriktorer, der skulde bevirke Udvidningen
af Karrene og samtidig Forøgelse af Trykket i dem. Paa dette sidste
skulde Sekretionen bero, være en Virkning af det højere Tryk, være
et Diffusionsfænomen. Dette passede godt med den gældende Teori
for Kirtelsekretion; men man fik dog snart Øjet op for, at det ikke
altid passede; f. Eks. var jo Angstens Sved ledsaget af Anæmi af
Huden. Og 1867 viste Nitzelnadel, at elektrisk Irritation af
N. Ulnaris hos Mennesket gav Svedsekretion og Fald af Tempera-
turen, hvoraf han sluttede til Tilstedeværelsen af sekretoriske Nerve-
traade, uafhængige af de vasomotoriske. — Goltz (42, S. 174) og
Kendall & Luchsinger (53, S. 197; 62, S. 369; 63, S. 482;
64, S. 545) kunde fremkalde Svedsekretion ved Irritation af den
perifere Ende af N. Ischiadicus i et amputeret Ben af en Kat og
holde Sekretionen vedlige i 20 Minutter ved fortsat Irritation.
Ogsaa hvis Benet ikke var amputeret, kunde de ved Irritation paa
-" samme Maade faa Fald af Temperaturen, Anæmi og forøget Sekre-
tion. Hermed maatte Tilstedeværelsen af sekretoriske Nervetraade
anses for bevist, ligeledes naturligvis, at Sekretionen ikke kunde
skyldes Forøgelse af Blodtrykket.

Mindre tydeligt er det lykkedes at vise Tilstedeværelsen af
sekretionshæmmende Traade. Vulpian (105, S. 1233) har for-
klaret Dupuys Forsøg som en Virkning af Overskæring af sekre-
tionshæmmende Traade og mener at have vist, at næsten alle de

145

sekretoriske Traade løber direkte fra Centrerne i den forlængede
Marv og Rygmarven til Svedkirtlerne, medens de sekretionshæm-
mende ganske vist udspringer samme Sted, men naar til Kirtlerne
indirekte, gennem Sympathicus. Mere overbevisende er Otts For-
søg (80, S. 42 [se 76, S. 5707). Denne Forsker fremkaldte meget
rigelig Svedsekretion paa en Kat ved Hjælp af Pilokarpin og kunde
" atter bringe denne Sekretion til Ophør paa et af dens Bagben ved
at irritere den perifere Ende af den tilsvarende N. Ischiadicus. Ar-
loing (2, S. 785) overskar Halssympathicus paa en Okse og gav
nogle Dage efter Pilokarpin, der da fremkaldte stærkest Sekretion-
påa den Side, hvis Sympathicus var overskaaret. Han forklarede dette
som en Følge af Degeneration af sekretionshæmmende Traade i
Løbet af de Dage, der laa mellem Overskæringen og Pilokarpin-
indgiften.

Trofiske Traade er ikke paaviste, og deres Tilstedeværelse synes
overhovedet ikke rimelig, naar man mindes den ringe Foranderlighed
af Svedens kemiske Sammensætning og dens mnneee Indhold af
andre faste Stoffer end Salte.

Svedsekretionen er dels et Middel til at regulere Organismens
Temperatur, dels et Middel til at udskille giftige Stofskifteprodukter,
i hvilken sidste Henseende den nærmer sig Nyresekretionen. Varme
fremkalder Svedsekretion reflektorisk, ligesaa Muskelbevægelse. Der-
imod er den ved Dyspnø fremkaldte Svedsekretion foraarsaget ved
Indvirkning af Blodet paa Centrer; og paa samme Maade maa vel
Udskillelsen af de i Blodet normalt optrædende giftige Stoffer tænkes
at komme i Gang. Centralt virker ogsaa psykiske Indtryk. Der
findes Centrer i Hjærnen, den forlængede Marv og Rygmarven for-
uden mere perifere underordnede Centrer. Interessant er det, at
nogle Gifte f. Eks. Stryknin og Pikrotoksin virker svedsecernerende
Sennem deres Indvirkning paa Centrerne, medens andre som Pilo-
karpin og Muskarin virker, selv om Nerverne fra Centrerne til
Kirtlerne er overskaarne, m. a. 0. virker perifert, enten paa Kirtel-
cellerne eller paa Nerveenderne — eller paa meget perifere under-
ordnede Centrer. — Den modsatte Virkning af Pilokarpin har Atropin,

144

som stanser Svedsekretionen, hvor stærkt man end irriterer den
påagældende perifere Nerve.

Taarekirtlerne ligner baade i deres Bygning og Sekretionsmaade
meget Spytkirtlerne. Nervesystemets Indflydelse paa Sekretionen
er først eksperimentelt paavist ved Forsøg af Herzenstein
(51, S. 651), Demtschenko (36, S. 191) og andre. Irritation -
af N. Lacrymalis (fra Trigeminus) bevirker stærk Sekretion, af N.
Subcutaneus Malae svag Sekretion (eller maaske ingen). Irritation
af Sympathicus fremkalder ogsaa tydelig Sekretion; men Sekretets
Sammensætning angives dog at afvige fra det ved Irritation af de
cerebrale Nervetraade fremkaldte. Gennemskæring af de cerebrale
Traade bevirker paralytisk Sekretion. Arloing (3, S. 241) har ved
Gennemskæring af Halssympathicus faaet forøget Taaresekretion,
hvad han mener skyldes Bortfald af sekretionshæmmende Traade, og
ikke kan skyldes Vasodilatation, da den forøgede Sekretion holder
sig, selv efterat Vasodilatationen er ophørt, Ligeledes for Tilstede-
værelsen af sekretionshæmmende Traade taler det, at Pilokarpin
fremkalder stærkest Sekretion af den Kirtel, hvis Nerve er over-
skaaret. — Reflektorisk kan Taaresekretion fremkaldes ved Irritation
af alle centripetale cerebrale og øverste medullære Nervetraade.
Ensidig Irritation af en saadan Nerve fremkalder kun Sekretion af
Gl. Lacrymalis paa samme Side. Dog fremkalder Irritation af ét
Øje med stærkt Lys Taaresekretion paa begge Sider. — Fra Centret
kan Sekretion fremkaldes ved Affekter, Sorg, Glæde o.a. Hensigten
med denne sidst omtalte Sekretion er ikke klar. Den Sekretion, der
fremkaldes ved Irritation af f. Eks. Næsens og Øjets Nerver er tydeligt
nok at opfatte som et Beskyttelsesmiddel for Øjets Slimhinde.

Talgkirtlerne paa den indvendige Side af et Æsels Øre er af
Arloing (3, S. 244) fundne at secernere rigeligere efter Overskæring
af Sympathicus. Irritation af samme Nerve synes ikke at paavirke
Sekretionen.

145

Mælkekirtlerne. Den Omstændighéd, at der ved Malkning kan
udtømmes betydelig mere Sekret, end der efter Beregning kan være
til Stede i Yveret ved Malkningens Begyndelse, synes at vise, at
der secerneres stærkt, medens Malkningen staår paa og som en
Følge af denne. Man har deri villet se et Bevis for, at Mælke-
sekretionen stod under Nervesystemets Indflydelse og fremkaldtes
gennem Refleks til Kirtelcellerne ved Malkningsprocessen. Sand-
synligvis forholder. det sig ogsaa saaledes; men noget Bevis ligger
der ikke deri. — Ogsaa her ved Mælkesekretionen spiller Affekter
en Rolle for Sekretionen. Angst og Sorg kan saaledes stanse den.
-— Af direkte Forsøg over enkelte perifere Nervers Indflydelse paa
Sekretionen kan nævnes Eckhards (39 I, S. 12). Ved disse gennem-
skares paa Geder Nerverne, der førte til Yveret; men der sporedes
ingen Virkning paa Sekretionen deraf. — Råhrig (92, S. 119)
naaede ved sine Undersøgelser til det Resultat, at Ramus Papillaris
skulde føre sensitive Traade, hvis Irritation fremkaldte Sekretion,
desuden motoriske Traade til Papillens kontraktive Væv. Ramus Glan-
dularis skulde være motorisk Nerve til Mælkegangenes Muskulatur,
og Ramus Inferior skulde som vasomotorisk Nerve fremkalde Sekretion
ved sin Virkning paa Blodtrykket. Gennemskæring af den for-
øgede, Irritation af den formindskede Sekretionen. Imidlertid er nu
ikke alene Rohrigs Forsøg temmelig faatallige, men navnlig af den
Grund ikke meget overbevisende, at de opnaaede Virkninger varede
Saa kort. — Ligesom Eckhard kunde heller ikke de Sinéty (97,
S, 593) ved Gennemskæring eller Irritation af Nerverne (hos Mar-
svin) opnaa nogen Indvirkning paa Sekretionen. Han gjorde ogsaa
Forsøg med Overskæring af Nerverne hos drægtige Dyr og fandt,
at Overskæringen var uden Indvirkning paa den senere hen ind-
trædende Sekretion. — De, som det synes, grundigste Undersøgelser
skyldes Mironow (71, S.354), der ved Forsøg paa Geder fandt,
at langvarig Irritation af en eller anden sensitiv Nerve altid ned-
satte Mælkesekretionen betydeligt kvantitativt, og at samtidig Se-
kretets Sammensætning forandredes saaledes, at det blev mere kon-
fentreret, rigere paa faste Stoffer, vistnok især Fedt. Mironow fandt

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1902. 10

146

Eckhards Fund bekræftet, at ensidig Gennemskæring af N. Sperma-
ticus Ext. var uden Indflydelse paa Mælkesekretionen. Men han
fandt tillige, at hvis begge Nn. Spermatici Externi overskares, sank
Mængden af Sekretet med mere end 50/0. Ved derefter at irritere
en perifer Nerve kunde han nedsætte Sekretionen yderligere, hvilket

beviste, at den Hæmning af Sekretionen, der skyldtes Irritation af.

en sensitiv Nerve, kunde ledes til Kirtlen ad andre Baner end de
nævnte Nervegrene. — Ved at gennemskære alle Nerver til Kirtlen
nedsattes Sekretionen stærkt, men ophørte ikke. Men irriteredes
nu en sensitiv Nerve, nedsattes Sekretionen ikke yderligere, lige
saa lidt som Sekretets Sammensætning forandredes, hvilket viste, at
Kirtlen ikke mere var i Forbindelse med Centralnervesystemet.
Kirtlen er altsaa i Stand til at secernere uden denne Forbindelse,
vel sagtens saa under Indflydelse af perifere Ganglieceller. Det er
en ,,paralytisk Sekretion", som man kender den fra de fleste alle-
rede omtalte Kirtler. Henriques (50 b, S.2) har i den seneste
Tid ved Overskæring af højre N. Sperm. Ext. paa en Ko ikke fundet
nogen Virkning af Overskæringen, hverken paa Mælkens Sammen-
sætning eller dens Mængde, et Fund, der bekræfter Eckhards og
Mironows Iagttagelse, at Overskæring af en enkelt N. Sperm. Ext.
er uden Indflydelse paa Sekretionen. Men da Henriques” Under-
søgelser ikke endnu er afsluttede og kun foreligger som en kort-
fattet foreløbig Meddelelse, skal jeg her ikke komme nærmere ind
påa dem.

Svømmeblæren. Needham antog, at den i Fiskenes Svømme-
blære tilstedeværende Luft var secerneret dér, og han opfattede
Svømmeblæren som en Kirtel, der secernerede Luft, som dels skulde
bruges ved Fordøjelsen dels skulde understøtte Dyrets Svømning. De
fleste Forskere efter ham saa i Svømmeblæren kun et Organ, der havde
Betydning for Fiskenes Bevægelse i Vandet, og antog, at Luften
indførtes i den ved, at Dyret sank Luft. Priestley, Fourcroy
og Biot er de første, der har undersøgt Sammensætningen af Luften
i Svømmeblæren. Pristley angives af Configliachi (32 Beitr. z-

147

Ch. u. Ph. I, S.137 0. følg.) at have fundet, at Svømmeblæren inde-
holdt Ilt, hvorimod Delaroche (35, S. 184 og 245) siger, at
Priestley mente, den indeholdt Kvælstof og ganske lidt Kulsyre.
Fourcroy fandt Kvælstof og Kulsyre i Svømmeblæren, hvorimod Biot
(16) og Delaroche rigtigt fandt, at den indeholdt betydeligt Kvælstof
og varierende Mængder Ilt, indtil 87 ?/0. Og de fandt, at Luftens Ilt-
holdighed var desto større, paa jo dybere Vand de paagældende
Fisk levede. Kulsyre fandt de kun sjældent og i hvert Fald blot
i ringe Mængde. — Delaroche var den første i den nyere Tid, der
forklarede Iltens Optræden i Svømmeblæren som Resultatet af en
Sekretion af denne Luftart. Til denne Opfattelse sluttede Confi-
gliachi sig og hævdede, at den i Svømmeblæren tilstedeværende It
ikke kunde være kommet dér ved en Diffusion, da Iltspændingen i
Svømmeblæren ofte var for høj til at tillade en saadan Antagelse —
altsaa sandsynligvis maatte skylde en Sekretion sin Tilstedeværelse.
— Langt senere har Moreau (75) anstillet en stor Række Forsøg
over Luftens Mængde, Sammensætning og Dannelsesmaade i Svømme-
blæren, af hvilke dog kun de skal omtales her, som har nogen
Betydning for Forstaaelsen af Nervesystemets Indflydelse paa den
omtalte Sekretion af Ilt. Moreau overskar Nerverné til Svøemmeblæren
og kom til det Resultat, at Overskæring af Vagus var uden Ind-
flydelse paa Iltsekretionen, hvorimod Overskæring af Sympathicus
forøgede den. Bohr (20, S.494) har gentaget Moreaus Forsøg og
fundet dem fuldstændigt bekræftede, dog netop med Undtagelse af
dette ene Spørgsmaal: Nervernes Indflydelse paa Iltsekretionen. I
Modsætning til Moreau fandt saaledes Bohr efter Overskæring af
begge Rami Intestinales N. Vagi fuldstændigt Ophør af Iltsekretionen
i Svømmeblæren. Udtømtes den i Svømmeblæren tilstedeværende
Luft, dannedes der ikke mere Luft i den efter Overskæringen. Med
Sympathicus blev der ingen Forsøg anstillede. Men er Moreaus
Resultater her korrekte, maa man med Bohr betragte Vagus som
den Nerve, der regulerer Svømmeblærens "Fyldning med Ilt, og
Sympathicus som 'den, der regulerer dens Tømning. Bohr fandt i
intet Forsøg Kulsyremængden tydeligt paavirket af Nerveoverskæ-
10”

148

ringerne. Hvorvidt der ved Vagus' Indvirkning kun secerneres ren
Ilt eller Luft, der for Størstedelen bestaar af Ilt og ellers af Kvæl-
stof, kan næppe betragtes som sikkert afgjort. Bohr hælder nær-
mest til den sidste Opfattelse. Men det fremgaar sikkert af hans
Forsøg, at den i Svømmeblæren tilstedeværende meget iltholdige
Luft kun kan secerneres, naar Vagusgrenene til Svømmeblæren er
uskadte. — Af betydelig Interesse er ogsaa Bohrs Iagttagelse af, at
Mængden af den i Svømmeblæren engang tilstedeværende Ilt holder
sig uforandret, efter at Vagus er overskaaret, saalænge Fisken ikke
underkastes ydre Paavirkning. Ja selv en eksstirperet Svømmeblære
lader ingen Ilt diffundere ud, saalænge den er frisk.

—… Den af Bohr gjorte Iagttagelse, at N. Vagus er sekretorisk
Nerve for Svømmeblæren, har sin største Betydning ved det Lys,
den kaster over Opfattelsen af N. Vagus' Funktion for Lungerne hos
højere Dyr. Disse Organer svarer som bekendt til Fiskenes Svømme-
blære og innerveres som denne baade af Vagus og Sympathicus.
Som det vil fremgaa af det følgende, er det lykkedes at vise, at
Vagus ogsaa regulerer den i Lungerne stedfindende Luftsekretion.

Lungerne. Medens man allerede tidligere var klar over, at
Lungerne hos Fosteret anlagdes som Udkrængninger fra Tarmen
påa samme Maade som Fordøjelseskirtlerne og altsaa — udviklings-
historisk set — stod disse meget nær, var Bohr (21, 22, 19, 23,
S. 79) den første, der viste, at Lungerne — fysiologisk set — var
Kirtler, men Kirtler, der secernerede Luft. Man havde før ham
opfattet Stofskiftet i Lungerne, Optagelsen af Ilt og Udskillelsen
af Kulsyre, som et simpelt fysikalsk Fænomen, der kunde forklares
ud fra Loven for Diffusion gennem dyriske Membraner. Bohr viste,
at Kulsyrespændingen i Eksspirationsluften (ikke blot i Alveoleluften)
ofte var betydelig større og Iltspændingen ofte betydelig mindre end
i Arterieblodet, saaledes at det respiratoriske Stofskifte ikke kunde
antages at finde Sted ved em simpel Diffusion, men maatte skyldes
aktiv Virksomhed af Cellerne. — Henriques (50) har først paavist
Nervesystemets Indflydelse paa Sekretionen i Lungerne. Han an-

149

stillede de fleste af sine Forsøg paa Kaniner, nogle paa Hunde.
Og han gennemskar altid før Forsøget begge Nn. Sympathici for at
faa et saa meget desto klarere Billede af Irritationerne af N. Vagus.
Ogsaa begge Vagi overskares, og der anlagdes straks Elektroder
enten paa begge de perifere eller paa begge de centrale Ender
af den overskaarne Nerve. Derpaa indlagdes en Kanyle i Trachea,
og Dyret lodes i Ro i en Timestid, inden Forsøget paabegyndtes.
— M. H. t. Beskrivelsen af det af Henriques benyttede Apparat
maa henvises til det nævnte Arbejde (50, S. 33). Her skal kun
anføres, at Apparatet var saaledes indrettet, at det var muligt
at opsamle en stor Mængde Prøver af Eksspirationsluften med
meget korte Mellemrum. Hver Beholder brugte 10 Sekunder om
at fyldes med Luft, og der brugtes €. 2 Sekunder til at lukke
for den ene og aabne for den næste. Paa denne Maade kunde
Henriques, som nævnt, opsamle en stor Række Prøver i meget kort
Tid. Han mente, at dette var af væsenlig Betydning, da man der-
ved kunde nøjes med at irritere Nerverne ganske kort — nogle faa
Sekunder — og saaledes undgaa at trætte dem. — Dyrene fik
Kurare, og der gjordes kunstig Respiration. Forsøgene foretoges
saaledes, at man, naår Dyret havde ligget i Ro nogen Tid, be-
gyndte "at opsamle den eksspirerede Luft i Beholderne uden at
underkaste Dyret nogen Paavirkning, derpaa irriterede Vagi, medens
man stadig opsamlede Eksspirationsluften, og vedblev hermed ogsaa
efter at' have stanset Irritationen. Man fik paa den Maade en
Række Beholdere med Luft, der enten var udaandet før Irritationen,
ellér under denne, eller efter denne. Ved Analysering af alle disse
Luftprøver fandt man altsaa, hvilken Indvirkning en Irritation af
henholdsvis de perifere og de centrale Ender af de overskaarne Vagi
havde paa de to Lungers samlede Stofskifte. Med Sympathicus
foretoges som sagt ingen Forsøg; heller ikke foretoges der Forsøg
Over Virkningen af Gennemskæring af Vagi.

Det viste sig nu først og fremmest tydeligt, at Irritation af
Vagi virkelig havde Indflydelse paa det respiratoriske Stofskifte i
Lungerne, m. a. 0. paa deres Sekretion. Undertiden faldt Stofskiftet

150

ved Irritation af Vagi' perifere Ender, hvad der kunde forklares
ved, at Hjærtet slog langsommere; men undertiden steg det ogsaa,
hvad jo umuligt kunde skyldes langsommere Hjærteaktion, men
maatte være en direkte Virkning af Irritation af Nervetraade til
Lungerne. Henriques anfører selv som Resultaterne af sine Under-
søgelser over Irritation af de perifere Vagusender følgende (50, S. 65):

1) Det er i højeste Grad sandsynligt, at Nervus Vagus for-
syner Lungen med Nervetraade, ved hvis Irritation fremkaldes et
Fald, saavel af Kulsyreudskillelsen som af Iltoptagelsen, dog saaledes,
at det sidste") er langt det største. Disse Nervetraade maa nær-
mest opfattes som sekretoriske Hæmningsnerver.

2) Nervus Vagus forsyner Lungen med Nervetraade, ved hvis
Irritation fremkaldes en Stigning af Stofskiftet, saavel af Kulsyre-
udskillelsen som af Iltoptagelsen, af hvilke den første stiger stærkest.
Disse Traade maa betegnes som egenlige sekretoriske Nerver. —

Ved Irritation af den centrale Vagusende fandt Henriques føl-
gende (50, S. 72):

Nervus Vagus indeholder centralt løbende Nervetraade, ved
hvis Irritation de luftsecernerende Lungeceller paavirkes paa en
saadan Maade, at saavel Iltoptagelsen som Kulsyreudskillelsen for-
øges, den første dog stærkest. —

Gennemgaar man imidlertid Henriques' Forsøg over Irritation
af den centrale Ende af Vagus, forekommer hans Slutninger af de
Resultater, han er naaet til, en ikke helt overbevisende. Forsøgene
er ikke mange. I nogle indtræffer de Forandringer i det respiratoriske
Stofskifte, der skulde skyldes Irritationen, efter en kort Latenstid, i ét
efter en længere, i ét er der slet ingen Latenstid, i tre er der over-
hovedet slet ingen Virkning. Og selv naar Virkningen er størst, Mm.
a. O. naar Kurven for Iltoptagelsen stiger stærkest, er denne Stigning
ikke større end det Fald, der undertiden ses i Kurverne, uden at
der er foretaget noget ved Nerverne. Man kunde derfor fristes til

1) Ved en beklagelig Trykfejl staar hos sms ud »Kulsyrefaldet”; han
mener et tydeligt nok jen af Iltoptagelsen'

151

at antage, at de Svingninger i Kurverne, der ses ved Irritation af
den centrale Vagusende, ikke er større end de, der kan findes selv
uden Irritation, og at altsaa Irritationen af den centrale Vagusende
kunde være uden Indvirkning paa Lungernes respiratoriske Stof-
skifte. — Resultaterne af Irritation af den perifere Vagusende er
tydeligere, og det fremgaar klart af dem, at det respiratoriske Stof-
skifte 9: Sekretionen af Ilt ind i Blodet og af Kulsyre ud i Alveo-
lerne staar under Nervesystemets Indflydelse. Men at denne Ind-
flydelse er en noget anden end af Henriques formodet, vil fremgaa
af mine Forsøg, der tillige vil vise, hvorfor Henriques ikke kunde
komme til et andet Resultat, end han gjorde. Han irriterede nemlig
begge Vagi samtidig og undersøgte den samlede Eksspirationsluft,
ikke hver enkelt Lunges. Hvor nødvendigt dette er, vil fremgaa
af det følgende. — Endelig kunde han ikke bevise, at Virkningen
af Irritation af Vagus ikke skyldtes Irritation af vasomotoriske
Traade; men idet han gik ud fra som sikkert godtgjort, at Lun-
Serne var luftsecernerende Kirtler, mente han, det var naturligere
at opfatte den ved en Irritation af Nerven til dem fremkaldte For-
andring i Sekretionen som en Følge af Virkning af Irritationen paa
sekretoriske fremfor paa vasomotoriske Nervetraade (Il. c., S. 53—54).

Paa de foregaaende Sider er det omtalt, hvor langt man for
en Del Kirtlers Vedkommende er naaet henimod Forstaaelsen af
Nervesystemets Indflydelse paa Sekretionen. Ikke alle Kirtler er
medtagne i Beskrivelsen, som maaske noget vilkaarligt, men ikke
ganske tilfældigt, kun er kommet til at omfatte de Kirtler, der har
Udførselsgange, og den Sekretion, der finder Sted gennem disse.
Mange Organer, som man henregner til Kirtlerne, er ikke i Besid-
delse af en saadan Udførselsgang og udtømmer ikke deres Sekret
Påa en Overflade, men secernerer det eller de af dem dannede
Specifike Stoffer ind i Blodet, hvad man efter Brown-Séquard kalder
»indre Sekretion", — Til disse Kirtler hører Gl. Thyreoidea, Thymus,
Binyrerne 0.a. Men Grænsen mellem disse og de tidligere omtalte
med Udførselsgange forsynede Kirtler er ingenlunde skarp. Vi er saa-

152

ledes undertiden i det foregaaende komne til at strejfe Begrebet indre
Sekretion ogsaa ved disse sidste Kirtler f. Eks. ved Nyrerne og
Leveren. I dem findes en indre Sekretion jævnsides Organernes
sædvanlige "Sekretion. Naar den alligevel er bleven omtalt det
mindst mulige, skønt den baade i de Kirtler, der kun har en indre
"Sekretion, og i dem, der baade har en indre og ydre, efter talrige
Forsøg at dømme er underkastet Nervesystemets Indflydelse, er
Grunden ikke den, at Spørgsmaalet er uden Interesse, tværtimod —
derimod dels den, at de Resultater, man er naaet til m. H. t. Nerve-
systemets Indflydelse" paa den indre Sekretion endnu ikke lader sig
indordne undér fælles Synspunkter, dels den, at den indre Sekretion
i Virkeligheden ikke staar det, vi er vante til at forstaa ved Sekretion
synderlig nær, men er meget nærmere beslægtet med, hvad vi
forstaar ved Stofskifte i Cellerne, og vel egenlig ikke er åndet end
Optagelse i Blodet af Stoffer, der er dannede i Kirtlernes Celler
analogt med de i andre Organers Celler dannede Omsætningspro-
dukter, omend Betydningen af deres Optagelse i Blodet for Organ-
ismen er en anden. ;

Vi har set, hvorledes det efterhaanden har vist sig nødvendigt
at opgive Opfattelsen af Kirtelsekretionen som en Virkning af en
fysikalsk Diffusion gennem en dyrisk Membran. Det eneste Organ,
for hvis Sekretions Vedkommende denne tidligere eneherskende Teori
ikke helt er opgivet, er vel Nyren. Ellers er man naåaet til at
opfatte Sekretionen som en aktiv Virksomhed af Kirtlernes Epitel-
celler. Af disse er Sekretets Hovedegenskaber afhængige, dog
varierende indenfor bestemte Grænser efter Neryvesystemets Indvirk-
ning. For Spytkirtlerne, Mavekirtlerne og Pankreas, de Kirtler vi
kender bedst, opfattes Sekretionens Mekanisme for Tiden saaledes: Et
Indtryk ledes gennem en centripetal Nerve til et Centrum, som gen-
nem sekretoriske og trofiske Nervetraade bevirker Sekretionens Istand-
komst og regulerer dens videre Forløb ved Indvirkning paa Kirt-
lernes Epitelceller. Centret kan ogsaa paavirkes automatisk. Cen-
trerne er endelig flere, hinanden overordnede — i Hjærnen, den
forlængede Marv, Rygmarven og langs Nervernes Forløb i selve

153

Kirtlerne.. Endvidere findes der ikke alene Traade, der forøger Se-
kretionen, men ogsaa Traade, der formindsker eller stanser den:
sekretionshæmmende Traade. — Denne her nævnte Mekanisme gen-
findes kun uforandret i faa Kirtler, saaledes f. Eks. ikke i Leveren,
hvor vi har set, at Dannelsen af Galde og dens Udtømmelse ind i
Galdeblæren afhang af vasomotoriske Forhold, hvorimod dens Ud-
tømmelse fra Galdeblæren ind i Tarmen skyldtes motoriske Nerver
og kom i Stand ved Refleks.

Der er undertiden ved Omtalen af de forskellige Kirtler blevet
nævnt et Begreb, som i sin Tid fik Navnet ,,paralytisk Sekretion”.
Bernard forstod derved den Sekretion, somi kom i Gang af Gl. Sub-
maxillaris, naar alle Nerverne til Kirtlen var overskaarne, og som
kunde vedvare i Uger. Nogen Forklaring af den var han ikke i
Stand til at give. Men efter at man nu har iagttaget det samme
Fænomen flere andre Steder, saaledes har set, at f. Eks. Tarmkirt-
lerne, Mælkekirtlerne og Taarekirtlerne ligeledes secernerer i meget
lang Tid, naar alle Nerverne til dem er overskaarne, og efter at
man har paavist Tilstedeværelsen af sekretionshæmmende Nerver,
synes man at maatte ledes til den Antagelse, at den paralytiske
Sekretion kommer i Stand ved Bortfald af hæmmende Impulser.
Maaske er de laveste Centrer, de der ligger i selve Kirtlerne, kun
sekretoriske, saaledes at Kirtlerne vedbliver at secernere under deres
Paavirkning, naar højere liggende regulerende Centrer bliver sat ud
af Virksomhed.

Iøvrigt skal vi ikke atter komme ind paa dette i det foregaaende
allerede nævnte, da det kun vil føre til Gentagelse. Her skal kun
endnu en Gang gøres opmærksom paa, at Sekretionens Mekanisme
langt fra er den samme i alle de Kirtler, hvor vi kender den bedst
— og at den i nogle Kirtler endnu kun er meget ufuldstændigt kendt.

Medens Diffusionsteorien var den herskende, lagde man selv-
følgelig en overordenlig Vægt paa de vasomotoriske Forandringer;
forøget Blodtryk skulde jo bevirke forøget Sekretion, og omvendt.
Men efter at det var lykkedes at vise, at man ved Forgiftning med

154

Atropin kunde forøge Blodtrykket nok saa meget, uden at der ind-
traadte en Sekretion af Gl. Submaxillaris ved Irritation af Nerverne
til den, blev man klar over, at de vasomotoriske Forandringer ikke
kunde være Aarsag til de sekretoriske, og Teorien om sekretoriske,
senere om sekretoriske og trofiske Traade opstod og befæstedes
mere og mere. Man glemte saa halvvejs Vasomotorerne, oversaa
noget det Faktum, at man under normale Forhold i Organismen,
naar Dyret ikke er forgiftet med Atropin, næsten altid iagttager en
Udvidning af Blodkarrene i Kirtlen under Sekretionen, en Udvidning,
der synes at være proportional med Styrken af Kirtlens Sekretion.
At en arbejdende Kirtel har Brug for mere Ernæringsmateriale, og
at der derfor maa føres mere Blod til den, er naturligvis rigtigt,
men er ikke egenlig nogen Forklaring af, hvordan denne Udvidning
af Karrene kommer i Stand. Man véd, at i de langt overvejende
Antal Tilfælde ledsages en Forøgelse af en Kirtelsekretion af For-
øgelse af Blodtilstrømningen til Kirtlen, man véd m.a.0., at de to
Fænomener næsten altid er sideordnede; men den gældende Teori
for Kirtelsekretion tager, omvendt af den tidligere, noget for lidt
Hensyn til Vasomotorerne, er saa at sige for snæver, ikke omfat-
tende nok. En Teori for Kirtelsekretion burde kunne omfatte baade
de sekretoriske og vasomotoriske Nervers Virkninger, ogsaa natur-
ligvis i de Tilfælde, hvor en Forøgelse af Sekretionen normalt er
ledsaget af en Formindskelse af Blodtilførslen. — At den omtalte
Mangel ved den almindelig antagne Teori for Kirtelsekretion be-
gynder at føles, iagttages i enkelte af de nyeste Arbejder over
Kirtelsekretion, navnlig engelske og amerikanske. Eksempelvis kan
nævnes en Artikel af Mathews (67, 8.483), i hvilken Forfatteren
meget energisk, men noget mindre overbevisende, hævder, at Teo-
rien om sekretoriske og trofiske Traade er uberettiget og unødvendig
for at forklare Sekretionen, der efter hans Mening skyldes vasomo-
torisk Indflydelse, dog ikke saaledes, at Sekretionen afhænger af Blod-
trykket, men af Mængden af Blod, og deri indeholdt Ilt, som til-
føres Kirtlen. Mathews' Ræsonnementer er langt fra uangribelige.
Det samme gælder iøvrigt ogsaa hans Forsøg. Naar han saaledes

ved Underbinding af alle Karrene til Gl. Submaxillaris paa en Hund
finder, at Sekretionen stanser, men atter kommer i Gang igen, naar
der efter 12 til 25 Minutters Forløb igen aabnes for Blodtilførslen,
saa er det Forsøg, hvoraf man i Virkeligheden kan slutte over-
ordenlig lidt. Men han har Ret i, at der er drevet noget Misbrug
med de Slutninger, man har draget af Atropinens Virkning paa
Kirtelsekretion. Næsten alle Forfattere gaar, idet de henviser til
Heidenhain, ud fra, at Atropin virker paa de sekretoriske Nervers
perifere Ender. Mathews mener, modsat denne almindelige Antagelse,
at Atropin virker paa Kirtlernes Epitelceller, en Opfattelse, hvis
Rigtighed han lover Bevis for. Hvorledes dette nu end forholder
sig, fortjener det dog at mindes, at Heidenhain (49, S. 309) ikke
selv i sin første Meddelelse om Atropinens Virkning paa Gl. Sub-
maxillaris' Sekretion paastaar, at denne Gift virker paa de perifere
Nerveender, men kun siger, at den maa virke paa noget, der findes
et Sted i Chorda-Traadene, f. Eks. maaske paa Ganglieceller.

Endnu skal kun nævnes ét Eksempel paa, at man i de sidste
Aar er begyndt at rokke ved den almindelige Opfattelse af Kirtel-
sekretionens Afhængighed af Nervesystemet. Langley (58, S. 55)
hævder saaledes, at Atropin ophæver Sekretionen af Vand og faste
Stoffer og Nydannelsen af de specifike Sekretionsstoffer samtidig,
og mener, at det ikke tyder paa Tilstedeværelsen af to Slags Traade:
sekretoriske og trofiske.

El:

Eksperimentelle Undersøgelser over Nervesystemets Indflydelse
" påa det respiratoriske Stofskifte i Lungerne.

I de Forsøg over Nervesystemets Indflydelse paa det respira-
toriske Stofskifte, som skal omtales i dette Afsnit, er der dels fore-
taget Overskæring, dels Irritation af den perifere Ende, dels Irritation
af den centrale Ende af N. Vagus. Desuden er der foretaget Over-
skæring af Sympathicus og Irritation af dens perifere Ende. Men i
Modsætning til Henriques” Forsøg, i hvilke altid begge Nerver irri-
teredes samtidig paa samme Maade, er her altid kun én Nerve ad
Gangen bleven irriteret. Ligeledes i Modsætning til Henriques'
Forsøg, hvor Eksspirationsluften fra begge Lunger blandedes, og
denne Blanding analyseredes, er i disse Forsøg Eksspirationsluften
maalt og analyseret for hver Lunge for sig. Hvilken overordenlig
Betydning dette har for Erkendelsen af de ved Irritation eller Over-
skæring af Nerverne til Lungerne i disses Stofskifte fremkaldte
Forandringer, vil fremgaa af det følgende.

Det til Forsøgene benyttede Respirationsapparat skal ikke om-
tales nærmere. Det er en Modifikation af det, Halberstadt har
benyttet til sine Forsøg, hvilket senere vil foreligge udførligt be-
skrevet. Det adskiller sig især fra det af Halberstadt benyttede
derved, at ikke baade den inspirerede og den eksspirerede Lufts
Rumfang maales, men kun den sidstes. Iøvrigt skal her blot
nævnes, at det til de foreliggende Forsøg benyttede Apparat er

157

indrettet paa den Maade, at det i Løbet af ganske faa Minutter
kan forandres saaledes, at det kan bruges enten til Forsøg med
kunstig eller naturlig Respiration. I begge Tilfælde er Principet
det, at medens Dyret inspirerer, er der lukket for Eksspirations-
ledningen, og medens det eksspirerer, for Inspirationsledningen,
saaledes at In- og Eksspirationsluften ikke kan blandes. Det er
for den naturlige Respirations Vedkommende opnaaet ved Hjælp af
Miller'ske Flasker, for den kunstiges Vedkommende ved Hjælp af
Magneter, der, naar en Strøm sluttes, klemmer de af Kautsjuk-
slanger bestaaende Luftledninger sammen og derved spærrer for
Passagen og, naar Strømmen brydes, lader Passagen gennem Slangerne
være fri.

Forsøgsdyret. Forsøgene er anstillede dels med koldblodede
Dyr, dels med varmblodede, idet der til dem er anvendt båade
Landskildpadder (Testudo Graeca) og Kaniner. Den med Kaniner
anstillede Forsøgsrække skal jeg senere kortelig komme tilbage til,
og foreløbig vil derfor alle de Forsøg, der omtales, være Forsøg
anstillede med Skildpadder. — Grunden til, at man har valgt netop
dette koldblodede Dyr til Forsøgene, er, at dets Trachea deler sig
i de to Bronkier allerede højt oppe paa Halsen, hvorved det bliver
meget let at indlægge en Kanyle i hver Bronkus og let at undgaa
at lædere Kar og Nerver ved Operationen, da der ingen saadanne
findes i Nærheden.

Operationen udføres paa følgende Maade. Efter at Dyret er
Opvarmet til en for Forsøget passende Temperatur (c. 28? til 35?)
ved henimod et Døgn at opholde sig i en Kasse af denne Tem-
Peratur, anbringes det liggende paa Ryggen paa et Bræt, der maa
være godt udhulet for at give Plads til Dyrets stærkt hvælvede
Rygskjold. I de fire Hjørner af dette befæstes Kobbertraade, der
efter at være førte gennem fire Huller i Brættet udfor de fire
Hjørner af Skjoldet, fastgøres hver til sit i Brættet anbragte Søm
og saaledes holder Dyret fast. En Traad føres ved Hjælp af en
Naal om Dyrets Underkæbe; Hovedet og Halsen strammes saa meget
Som muligt og fikseres ved Traaden til et paa Brættet anbragt

158

Søm. Endelig fastbindes Forlemmerne. — Der lægges nu et Længde-
snit gennem Huden paa Halsens Ventralflade, og man arbejder sig
med stumpe Instrumenter gennem Fascier og Bindevæv ind til Tra-
cheas Bifurkatur, befrier de to Bronkier lige nedenfor denne fra
det omgivende Bindevæv og fører en Traad under hver Bronkus.
Derefter incideres den ene Bronkus lige oven over det Sted, hvor
Traaden er ført under, og man skyder Kanylen (et tyndt Glasrør
af faa Millimeters udvendigt Maal, der er lidt indsnævret et Par
Millimeter ovenfor dets nederste Ende) ind gennem Hullet i Bron-
kien, til hvilken den bindes godt fast ved Hjælp af den nævnte
Traad. Det samme gentages med den anden Bronkus. — Der lægges
derpaa fra Længdesnittet gennem Huden et Tværsnit ud til Siden,
og man løsner med stumpe Instrumenter Huden fra Musklerne tem-
melig langt om paa Siden af Halsen, arbejder sig derpaa, stadigt
stumpt, gennem Halsmuskulaturen ind til Kar og Nerver (Arteria
Carotis Comm., Vena Iugularis og Nn. Sympathicus og Vagus) og
kan såa med Forsigtighed skille Nerverne fra Karrene og føre en
meget tynd Strimmel Vat, der er vædet med fysiologisk Klornatrium-
opløsning under Nerverne, for at man ved Hjælp af den senere
straks kan finde dem uden skadelige Manipulationer, enten man
nu ønsker at irritere eller overskære dem. Der kan, naar man for-
søger at skille Nerverne fra Karrene, undertiden komme stærk
Blødning fra disse; som oftest stanser den dog ret let ved Tåam-
ponade. Mån maa ikke gøre Regning paa at kunne skille N. Vagus
fra N. Sympathicus her paa Halsen. Undertiden kan det lykkes;
men ofte løber de to Nerver langs hele Halsen sammen, og der ses
kun en enkelt Nervestamme "). Ønsker mån ogsaa at benytte Nn.
Sympathicus og Vagus paa den anden Side af Halsen til Forsøget,
udføres Operationen paa den Side ligesom paa den første. — Her-
paa beskyttes Saaret omhyggeligt ved Hjælp af Vat vædet med
fysiologisk Klornatriumopløsning. — For at lægge Hjærtet blot, tre-

") For Spørgsmaal angaaende Skildpaddens Anatomi henvises til: Bo-
janus: Anatome Testudinis Europeae, Vilna, 1819—22,

159

panerer man Bugskjoldet, idet Instrumentets Spids anbringes i Midt-
linjen paa Grænsen mellem dennes forreste to Femtedele og bageste
tre Femtedele. Benskiven fjærnes i Regeler uden synderligt Blodtab,
idet man med Forsigtighed løsner Musklerne fra Periost. Det kan
blive nødvendigt at fjærne et lille Stykke af Musklerne med Saks
for bedre at kunne se Hjærtet, der da ligger blottet, og hvis Be-
vægelser saa let lader sig iagttage. For at undgaa Indvirkning
påa Hjærtet ved Fordampning eller Temperaturforandring dækkes
Trepanationshullet med en rund Glasskive, der ved Hjælp af Mo-
dellervoks bringes til at lukke lufttæt.

Som Operationen ovenfor er beskrevet, kan den benyttes til
Forsøg, hvor man overskærer N. Vagus og N. Sympathicus samtidig,
eller irriterer dem samtidig, enten kun paa den ene eller begge
Sider af Halsen. Den kan benyttes, naar Forsøget anstilles med
naturlig Respiration — med kunstig Respiration kun, hvis Dyret
er lammet enten ved Gifte eller ved Overskæring af Rygmarven.

Modifikationer af Operationen maa man foretage, hvis
Forholdene, hvorunder Forsøget skal gøres, ikke er de netop nævnte.

a) Ønsker man under Forsøget at kunne overskære eller irritere
N, Vagus for sig eller N. Sympathicus for sig, er det, som ovenfor
nævnt, kun sjældent muligt at isolere de to Nerver fra hinanden
Oppe paa Halsen. Man maa derfor fjærne den forreste Del af Bug-
skjoldet indtil lidt bagved det Sted, hvor det fortil er sammenvokset
med Huden. Derefter forlænges Hudsnittet fra Bronkieoperationen ned
til det nu gjorte Tværsnit, og de to Hudlapper kan da let præpareres
fri fra. de underliggende Dele. Med stor Forsigtighed følger man
nu N. Vagus-Sympathicus fra det Sted, hvor man har præpareret
den fri, længere ned, hvorved man naar til et Sted, hvor man ser
den tynde Sympathicus under en stump Vinkel bøje af i dorsal
Retning, medens den tykke Vagus fortsætter sit Løb i lige Linje.
Stadig med stor Forsigtighed kan det lykkes at isolere saa stort. et
Stykke af hver af Nerverne perifert for det Sted, hvor de skilles
fra hinanden, at man under Forsøget kan foretage Overskæring af

160

hver af dem for sig. Derimod er Nerverne for tynde og for util-
gængeligt beliggende, til at jeg tror, det vil være muligt at fore-
tage Irritation af hver enkelt af dem påa dette Sted. Ønsker
man at irritere en enkelt af dem, kan man overskære den, man
ikke ønsker at irritere, og saa oppe paa Halsen irritere den sam-
lede Vagus-Sympathicusstamme. — Det volder ingen Vanskelighed
at kende N.Vagus og N.Sympathicus fra hinanden, efter at de først
har skilt sig ud fra hinanden; dog maa man ikke vente, at de to
Nervers Forgreninger, Anastomoser og Ganglier skal være nøjagtig
ens paa de to Sider hos samme Dyr eller paa samme Side hos to
forskellige Dyr. Tværtimod findes der ofte temmelig store Varia-
tioner. I Fig. 2 ses et Billede af, hvordan de anatomiske Forhold
ofte er; iøvrig maa jeg henvise til Bojanus' foran nævnte fortrinlige
Værk. i

b) Ønsker man til Forsøget at benytte kunstig Respiration, og
man ikke vil lamme Dyret ved Gifte eller Rygmarvsoverskæring,
maa man fjærne den forreste Del af Dyrets Bugskjold. Herfra ud-
springer jo nemlig Størstedelen af dets Respirationsmuskler, som
Dyret bliver ude af Stand til at benytte med Virkning, naar Skjoldet
er fjærnet. Operationen foretages bedst saaledes, at man paa begge
Sider skiller Ryg- og Bugskjold fra hinanden fra den forreste frie
Rand til omtrent midt mellem forreste og bageste Rand. Derefter
fjærnes den forreste Del af Bugskjoldet — om muligt subperiostalt —
idet man langsomt og forsigtigt arbejder sig frem efter. Oftest lykkes
det dog ikke at løsne Stykket subperiostalt, og man gør da bedst
i at operere saa hurtig som muligt, og løsne Skjoldet uden at tage
Hensyn til Blødninger, førend Skjoldet er fjærnet. Der kommer i
Regelen stærke Blødninger fra Mm. Pectorales Maiores, som dog er
lette at stanse ved nogle faa Ligaturer. Derimod maa man, naar
man har løsnet Skjoldet saa meget, at der endnu kun er et Stykke
paa 1 til 7/2 Ctm.s Bredde, hvormed det hænger fast, være meget
forsigtig for ikke at lædere de store Kar (Arteriae og Venae Sub-
claviae og deres Grene), der her ligger ganske tæt op ad Skjoldet.

Fig.1. Skematisk Fremstilling af de anatomiske Forhold paa Halsen
af en Landskildpadde. (Set fra Bugsiden.)

4. -Trachea.
b og c. Højre og venstre Bronkus.

d. Nervus Vagus-Sympathicus.
€. "N. Vagus. Nerven til højre så denne i.Figuren er N. Sympathicus:

f. Rygskjoldet, set fra Bugflad
Den punkterede Linje angiver bold af det fjærnede Bugskjold.

2, Længdesnit gennem forreste ;
Del dk ejet (aq) og Rygskjoldet Fe RDS MDAT
(6) set fra venstre Side (skematisk). o——=
c€. N.Vag ;
me gg i
AAEN; "se ARESRN ar SE
— Naar den nævnte Del af Bugskjoldet er fjærnet, og Blødnin-

Serne stansede, dækkes hele Operationssaaret med et Stykke Vat,
11

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1902.

162

vædet med fysiologisk Klornatriumopløsning. — Denne Modifikation
af Operationen kan ogsaa benyttes i Stedet for den først nævnte
(a), selvom Dyrets Respiration er lammet ved Gifte eller Rygmarvs-
overskæring. Den har den Fordel, at den giver bedre Plads end
hin; paa den anden Side er den jo mere indgribende og ledsaget
af større Blodtab.

Overskæring af Rygmarven er foretaget paa følgende Maade.
Dyret fastbindes, som ovenfor beskrevet, men hvilende paa Bugen.
Det forreste Stykke af Rygskjoldet fjærnes for at skaffe bedre Plads.
Gennem Huden paa Halsen lægges et Længdesnit i Midtlinjen, og
man arbejder sig ved Hjælp af stumpe Instrumenter og Paquelins
Termokauter ind til Halshvirvelsøjlen og løsner Muskerne fra 4de
Halshvirvel. Naar den ligger tydelig blottet i Bunden af Saaret,
fjærnes med en Saks Midterpartiet af Hvirvelbuen med Processus
Spinosus. Rygmarven ligger da tydelig for. Den løftes lidt frem
med en lille, stump Hage og overklippes. — Under hele Operationen
risikerer man let stærk Blødning, hvorfor det er heldigt at anvende
Termokauter, saa meget det lader sig gøre. Efter Operationen
lægges en Vattampon, vædet i fysiologisk Klornatriumopløsning, i
Saaret, og Huden forbindes over den med et Par Suturer; dette
gøres for at udøve en let Kompression og hindre senere Blødning.
— Dyret vendes derpaa om paa Ryggen, .hvorefter man indlægger
Kanyler i Bronkierne og præparerer Nerverne fri, som ovenfor be-
skrevet. Naturligvis maa man nu af og til foretage kunstig Re-
spiration, da Dyret selv ikke længer er i Stand til at respirere.

Fremgangsmaaden ved Forsøgene. Nåar Dyret er opereret,
anbringes det i den til Respirationsapparatet hørende Varmekasse,
og Kanylerne forbindes ved Kautsjukslanger med Luftledningerne.
Temperaturen i Kassen holdes hele Tiden konstant (paa 307—359).
Efter at. Dyret har ligget nogen Tid i Kassen — i Regelen !Y4 til
3/4 Time — påabegynder man Forsøget, idet man drejer Hanen
paa Gasurene saaledes, at Eksspirationsluften fra de to Lunger maa
passere Gasurene, og samtidig begynder at opsamle Prøver af den
samme Eksspirationsluft fra hver af de to Lunger. Man har i nogle

163

Forsøg ladet denne Prøvetagning vare i 12 Minutter, i andre i 20.
For Tydeligheds Skyld er i Tabellerne over Forsøgene Tallene: altid
beregnede for Prøvetagninger paa: 20 Minutter, selvom de kun har
varet i 12; i:en anden Kolonne er Prøvetagningernes virkelige
Varighed opgivet. Naar Prøvetagningen ønskes sluttet, lukker man
for Gasurene og Prøvetagningsbeholderne. — Antallet af saadanne
Prøvetagninger er selvfølgelig forskelligt, rettende sig efter, hvilke
og hvormange Paavirkninger man vil underkaste Dyret under hele
Forsøget. I Regelen er man, naar man gjorde Forsøg med Over-
skæring af Nerver, gaaet saaledes frem, at man først har foretaget
to Prøvetagninger, uden at underkaste Dyret nogen. Paavirkning,
derefter har overskaaret Nerven, og saa atter foretaget: to Prøve-
tagninger. Gjorde man derimod Forsøg med Irritation af Nerver,
foretog man først to Prøvetagningér uden at underkaste Dyret nogen
Paavirkning, dernæst en, medens man irriterede Nerven, og tilslut
atter to uden at paavirke Dyret. — Tiden mellem Prøvetagningerne
har som oftest været ganske kort (c. 5 Minutter) mellem de første
to, og enten lige saa kort eller endel længer mellem de sidste to,
kort, hvis man kun ønskede den sidste Prøvetagning som Kontrol
for den umiddelbart foregaaende, længer, hvis man ønskede at se,
hvor længe man kunde forfølge en Virkning, fremkaldt ved Paa-
virkning af Nervérne. Mellem de to første Prøvetagninger og den,
hvorunder man har paavirket Dyret, har Tiden været endel varierende,
da man har været nødt til at foretage forskellige Manipulationer
for at overskære' eller irritere Nerven. Tidsrummet, fra: en. Nerve
er blevet overskaaret, og til at man er begyndt paa Prøvetagningen,
er altid gjort saa kort såm muligt, 2 til 4 Minutter,

Nerveirritationen, Denne er foretaget enten med Induktions-
strøm eller. konstant Strøm.

Til Irritation med Induktionsstrøm er anvendt Dubois Rai-
Monds Slædeapparat med en indskudt Målzelsk Metronom, ved hvilken
Strømmen "sluttedes og brødes med 1 Sekunds Mellemrum. mellem
hver Slutning. Strømstyrken prøvedes før hvert Forsøg, idet man
ide Forsøg, hvor det lod sig gøre at iagttage Irritationens Ind-

ik

164

virkning påa Hjærtet, anvendte en Irritation af den Styrke, at den
lige netop frembragte Virkning paa Hjærtet. I de Forsøg, hvor
dette ikke lod sig gøre, prøvede man Styrken paa Tungespidsen
og anvendte en Strøm af den Styrke, at Irritationen føltes tydelig,
men ikke som nogen Smerte. — Elektroderne, der anbragtes paa
Nerverne, bestod af to Kobbertraade, endende i to Platintraade, der
i deres frie Ende var bøjet som to smaa Baadshager. Traadene
var fuldstændig isolerede i Forhold- til hinanden og i Forhold til
Omgivelserne ved Hjælp af bøjeligt Materiale, saaledes at man uden
Besvær kunde give Elektroderne den Form, man ønskede, og lettere
uden at lædere Nerven faa denne anbragt hvilende i Elektrodens to
frie Platinkroge.

Til Irritation med konstant Strøm brugtes en Reonom efter
v. Kries, der dreves af et Urværk. — Hertil anvendtes ogsaa den
nylig nævnte bøjelige Elektrode. Kun i nogle faa Forsøg, hvor der
er irriteret unipolart, erstattedes Elektroden med en, der kun bestod
af en enkelt Kobber-Platintraad. Den anden Pol bestod da af et Stykke
Platinblik, der anbragtes under Dyrets Hud enten paa Laarmusku-
laturen eller paa Musc. Pectoralis Maior.

Naar der til Forsøgene ofte er benyttet kunstig Respiration,
selv hvor det ikke har været nødvendiggjort f. Eks. ved, at Dyret
havde faaet Kurare, er Grunden den, at det tidt har været umuligt
at lade Dyret respirere selv. Naar Dyret ikke har faaet nogen
Gift og trækker Vejret selv, er Stofskiftet i Regelen betydelig
højere, end naar det f. Eks. har faaet Kurare og der foretages
kunstig Respiration, hvilket er en Fordel i flere Henseender. Men
denne Fordel opvejes i de fleste Tilfælde af de Vanskeligheder, der
er forbundne med Forsøgene med naturlig Respiration. Saaledes
respirerer Skildpadden tidt meget uregelmæssig, snart i nogle Mi-
nutter meget hurtig og kraftig, snart kun ganske svagt med lange
Mellemrum, snart sletikke i flere Minutter, snart endelig kun med
den ene Lunge og ikke med den anden. Undertiden arbejder Dyret
kraftig for at rive sig løs, til andre Tider ligger det ganske ube-

165

vægeligt, hvad naturligvis er uheldigt for Forsøget. Nogle af Dy-
rene indstiller endogsaa Respirationen helt ved selv svage Lyde
som sagte Tale. —

I nogle af Forsøgene er den inspirerede Luft: kun udnyttet
meget daarlig, saaledes: at der er optaget overordenlig lidt Ilt og
udskilt overordenlig Jidt Kulsyre. Da Resultaterne af Forsøgene
derved let kunde blive mindre sikre, søgte man åt raade Bod der-
påa ved at tilføre Dyret mindre Luft ved den kunstige Respiration.
Dette viste sig imidlertid at være uden Virkning, idet Procenttallene
for optaget Ilt og udskilt Kulsyre ikke paavirkedes heraf. I det
hele synes Størrelsen af Dyrenes respiratoriske Stofskifte at være
meget forskellig for de forskellige Dyr, hvad maaske for en stor
Del hænger sammen med den forskellige Aarstid for Forsøgene.

Da Dyrenes absolute Stofskiftes Størrelse jo ingen Betydning
har for disse Forsøg, er der ingen Udregning foretaget heraf. Kun
for at vise, indenfor hvor vide Grænser Stofskiftet kan svinge, skal
Tallene for optaget Ilt og udskilt Kulsyre pr. Kilo og Time anføres
i det Forsøg med det største og i det med det mindste Stofskifte
(se Tabellerne 3 og 10).

Gaar vi nu over til at betragte Forsøgene og deres Resultater,
falder det naturligst at dele dem i 2 Hovedgrupper, den første om-
fattende de Forsøg, hvor man har undérsøgt Virkningen af Over-
skæring af Nerver paa det respiratoriske Stofskifte, og den anden
omfattende dem, hvor man har undersøgt Virkningen af Irritation
af de samme Nerver.

Å. Overskæringsforsøg. Denne Gruppe Forsøg maa dog nød-
vendigvis atter deles i mindre Grupper, som maa betragtes hver for sig.

1) Forsøg ovér Virkningen af Overskæring af N. Vagus-
Sympathicus 1) paa Halsen.

1) Ved denne Betegnelse forstaas overalt N. Vagus og N. Sympathicus,
saalænge de løber sammen paa Halsen, enten de udgør én Stamme
" eller to selvstændige Grene.

166

Ved at kaste et Blik paa Tabellen og Kurven for Forsøg 1,
falder Virkningen af Overskæringen af højre N. Vagus-Sympathicus
straks i Øjnene. Den bestaar i en meget betydelig Forøgelse af
Iltoptagelsen i. højre Lunge og en lige saa betydelig Formindskelse
af Iltoptagelsen i venstre Lunge — fra 11,9 Kbem..i 20 Minutter
i begge Lunger til 17,2 og 678 Kbem. i henholdsvis højre og ven-
stre Lunge. Som det ligeledes tydelig ses, holder Virkningen sig
ogsaa under den følgende Prøvetagning,. der paabegyndtes 15 Mi-
nutter efter, at den foregaaende var ophørt. Nogen Virkning påa
Kulsyreudskillelsen har Overskæringen af N. Vagus-Sympathicus ikke
haft i dette Forsøg, hvoraf følger, at Respirationskvotienten er faldet
stærkt paa højre Side (fra 0,96 til 0,63) og steget stærkt paa venstre
Side (fra 1,18 til 1,88).

Straks: af dette ene Forsøg indses den absolute Nødvendighed
af ved Forsøg over Nervesystemets Indflydelse paa det respiratoriske
Stofskifte at opsamle Luften fra hver Lunge for sig. Havde man
her ikke gjort det, vilde denne. meget tydelige Virkning af Gennem-
skæringen af en N. Vagus-Sympathicus have været fuldstændig umulig
at paavise, hvilket let ses ved at adddere. Tallene for Iltoptagelsen
i begge Lunger før og efter Forsøget.

Højre. Venstre. Tils.
11,4 + 10,8 = 22,2
11,9 — 11,9 — 23,8
EEN JA SPEED ON.
17,2 +' 6,8 = 24,0 i
185—+ 6,9 = 25,4

Paa Talrækken til højre, der i. Kubikcentimeter. angiver Mæng-
den af optaget Ilt i begge Lunger tilsammen, ses. klart nok. ikke
den ringeste Virkning af Overskæringen af N. Vagus-Sympathicus.

Næsten ganske det samme Resultat som i Forsøg.1 faas.i
Forsøg 2. Ogsaa her bliver højre N. Vagus-Sympathicus over-
skaaret, og ogsaa her stiger Iltoptagelsen (se Tabel og Kurve),
endda snarest. mere, nemlig fra 15,4 Kbem. i 20 Min, til 30,0,
ligesom den falder paa venstre Side, omend lidt mindre, nemlig fra

167

17,1 Kbcm. til 5,38. Og ogsaa her holder Virkningen sig, indtil
man underkaster Dyret anden Paavirkning. Men i Modsætning til
-Forsøg 1 ser man i dette Forsøg, at Overskæringen af højre N.
Vagus-Sympathicus ogsaa har haft en Virkning påa Kulsyreudskil-
lelsen, idet Mængden af udskilt Kulsyre er tiltaget for højre Lunges
Vedkommende og aftaget for venstres, omend lidt mindre (fra 14,9
Kbem. til 17,9%:0g''fra:18;9' til 1250).

I Forsøg 3 er det venstre N. Vagus-Sympathicus, man har
overskaaret. Som det vil ses af Tabel og Kurve, bliver Virkningen
ganske tilsvarende, nemlig den omvendte af Overskæringen af Nerve-
stammen paa højre Side. — I Forsøgene 12 og 26, hvor en enkelt
N. Vagus-Sympathicus er overskaaret før Forsøgets Begyndelse, ser
man tydelig paa Kurverne, at den sædvanlige Virkning af Qver-
skæringen ogsaa allerede er indtraadt.

Altsaa: Overskæring af en enkelt N. Vagus-Sympathicus be-
virker en meget betydelig Stigning af Iltoptagelsen i den tilsvarende
Lunge og et lige saa betydeligt — eller næsten lige saa betyde-
ligt — Fald i den anden Lunge. Den bevirker endvidere i Regelen
en meget mindre, men dog tydelig, Stigning af Kulsyreudskillelsen
i den Lunge, hvis Nerve overskæres, og et endnu noget mindre
Fald i den anden Lunge. Kurven for Kulsyreudskillelsen følger
altsaa Kurven for Iltoptagelsen, for saavidt som den bevæger sig i
Samme Retning som denne; men den bevæger sig ikke nær saa
langt i denne samme Retning.

Dette er den typiske Virkning af Overskæring af én N. Vagus-
Sympathicus. Den kan i faa Ord udtrykkes ved at sige, at Over-
skæring af én N. Vagus-Sympathicus foraarsager et stærkt Fald af
Respirationskvotienten for den Lunge, hvis Nervestamme overskæres,
og en tilsvarende stærk Stigning for den anden Lunge. —

Vi skal nu betragte Virkningen af Overskæring af en N. Vagus-
Sympathicus, naar den anden i Forvejen er overskaaret. Ser vi
derfor atter paa Forsøg 2, hvor først højre og derefter venstre N.
Vagus-Sympathicus er overskaaret, falder Virkningen af denne sidste
Overskæring ogsaa straks i Øjnene. Den bestaar i en stærk Stig-

168

ning af Iltoptagelsen og en meget mindre Stigning af Kulsyre-
udskillelsen for venstre Lunges Vedkommende og et tilsvarende
stærkt Fald af Iltoptagelsen og et meget mindre Fald af Kulsyre-
udskillelsen for højre Lunges Vedkommende. Virkningen er altsaa
den samme, som hvis højre N. Vagus-Sympathicus ikke i Forvejen
var overskaaret; men da den nu er det, og da denne første Over-
skæring har frembragt sin Virkning, bliver Resultatet af den anden
Overskæring det: at ophæve Virkningen af den første. Med andre
Ord: Størrelsen af det respiratoriske Stofskifte i Lungerne bliver
efter Overskæring af begge Nn. Vagi-Sympathici den samme, som
den er, naar ingen af dem er overskaarne. Respirationskvotienten
bliver nogenlunde ens i de to Lunger, lidt mindre end 1,0. — Det
samme ses af Forsøg 3, hvor venstre N. Vagus-Sympathicus er over-
skaaret først og højre sidst. I dette Forsøg ses paa Kurven tyde-
lig, at Iltoptagelsen og Kulsyreudskillelsen efter den anden 'Nerve-
overskæring ligesom har svinget om deres Ligevægtsstilling, inden
de er naaet tilbage til den.

Disse hidtil gennemgaaede 3 Forsøg giver altsaa samme Re-
sultat. De er anstillede med naturlig Respiration og uden, at Dyret
underkastedes anden Paavirkning end selve Overskæringerne.

I Forsøg 4 har man overskaaret de samme Nerver og over-
skaaret dem i samme Rækkefølge som i Forsøg 3; men Dyret har
faaet Kurare, og Forsøget er derfor anstillet med kunstig Respi-
ration. Stofskiftets absolute Størrelse er blevet betydelig mindre,
hvad naturligvis skyldes Kurarens Indflydelse. Faldet af Kulsyre-
udskillelsen i den ikke overskaarne Nerves Lunge er blevet: noget
større, end sædvanlig er Tilfældet. Men man ser dog let paa Kur-
ven, at Virkuingerne af Overskæringerne i det hele og store er de
samme, som hvis Dyret ikke havde faaet Kurare og havde aandet selv.

Forsøgene & og 6 er ligeledes foretagne med kunstig Respi-
ration; men i Stedet for Kurare har man givet Dyrene Aftropin.
I Forsøg 5 har man først: overskaaret højre "N. Vagus-Sympathicus
og derefter venstre; i Forsøg 6 har man foretaget Overskæringen

169

i omvendt Orden. Overskæringerne ligger tæt op ad hinanden i Tid,
for at man kunde være sikker paa, at Atropinen ikke havde ophørt
at virke. Af begge Forsøg fremgaar tydelig, at Overskæringerne af
Nerverne slet ingen Indvirkning har haft paa Lungernes respira>-
toriske Stofskifte, at altsaa den sædvanlige Virkning af Overskæ-
ringerne, som ikke forandres ved at man giver Dyret Kurare, ganske
udebliver, naar Dyret faar Atropin.

Forsøg 7 er foretaget, uden at Dyret har faaet nogen Gift,
svarer altsaa ganske tilForsøgene 1, 2 og 3, men adskiller sig fra
disse ved at være foretaget med kunstig Respiration. Resultatet af
Overskæringerne er øjensynligt nok det: sædvanlige. Det respira-
toriske Stofskifte er gennem hele Forsøget i stærk Stigning for
begge Lungers Vedkommende; men tager man Hensyn hertil, ses
Resultaterne af Overskæringerne, som sagt, tydelig nok at være de
sædvanlige. '

Altsaa: De Virkninger paa Stofskiftet i Lungerne, navnlig paa
Iltoptagelsen, . som skyldes Overskæringer af Nn. Vagi-Sympathici,
indtræder saavel ved naturlig Respiration som ved kunstig, saavel
naar Dyret har faaet Kurare, som naar det ikke er under Paavirk-
ning af denne Gift. Hvad mere er: under de nævnte Betingelser
indtræder Virkningen altid. — Er Dyret derimod under Paavirk-
ning af Atropin, udebliver Virkningerne af Overskæringerne.

2) Forsøg over Nokoingen af Overskæring af N. Vagus og
N. Sympathicus for sig.

I de hidtil gennemgaaede Forsøg har der hele Tiden været
Tale om Overskæring af N. Vagus-Sympathicus og den typiske Virk-
ning af denne Overskæring. Vi gaar nu over til at prøve at afgøre,
om Virkningen af Overskæring af N. Vagus-Sympathicus. skyldes
Overskæringen af N. Vagus eller N. Sympathicus. Som tidligere
nævnt, isolerer man N. Vagus og N. Sympathicus fra hinanden peri-
fert for det Sted, hvor de viger ud fra hinanden, og foretager
Overskæringen dér. Her maa dog atter mindes om, at de anato-
miske Forhold paa dette Sted er ikke saa lidt varierende. Snart

170

findes der et Ganglie, hvor Nerverne viger bort fra hinanden, snart
tilsyneladende intet saadant, snart. findes der et eller to Ganglier
paa hver af Nervernes perifere Stykke, snart findes der ingen saa-
danne. Undertiden ser man Traade, der med rekurrent Forløb for-
binder den ene Nerve med den anden, undertiden ses ingen saadanne
Traade. Af alt dette indses let, at man ikke paa Forhaand maa
vente alt for konstante Virkninger af Overskæringen af en enkelt
N. Vagus eller en enkelt N. Sympathicus.

I Forsøg 8 har Dyret faaet Kurare, og Forsøget er foretaget
med kunstig Respiration. Først er højre N. Sympathicus overskaaret.
Dette har tydeligt nok ikke haft den ringeste Virkning paa det
respiratoriske Stofskifte i nogen af Lungerne. Derefter er højre N.
Vagus overskaåret, hvilket har haft ganske den samme Virkning, som
vi kender fra Overskæring af N. Vagus-Sympathicus: en meget stærk
Stigning af Iltoptagelsen og en meget ringe Stigning af Kulsyre-
udskillelsen i den overskaarne Nerves Lunge, et stærkt Fald af
Iltoptagelsen og et meget ringe Fald af Kulsyreudskillelsen i den
anden Lunge.

Forsøg 49 er ligeledes foretaget med kunstig Respiration, men
Dyret har ingen Gift faaet. Først er højre N. Sympathicus over-
skaaret og derefter venstre N. Sympathicus, begge Overskæringer
uden nogen Virkning paa det respiratoriske Stofskifte. Derefter er
højre N. Vagus og endelig venstre N. Vagus overskaarne, hvilke"
sidste to Overskæringer har haft den kendte typiske Virkning.

I Forsøg 10 — Kurare, kunstig Respiration — er først venstre
N. Sympathicus, derefter højre N. Sympathicus overskaarne. Og
ingen af Overskæringerne har haft nogen Virkning paa det respi-
ratoriske Stofskifte.

I Forsøg 11 — Kurare, kunstig BRespiration — har Over-
skæringen af venstre N. Vagus haft den sædvanlige Virkning.
(Venstre N. Sympathicus var i Forvejen overskaaret. Se nedenfor.)

I Forsøg 12 — Kurare, kunstig Respiration -— er højre N. Vagus-
Sympathicus overskaaret før Forsøget med den sædvanlige Virk-
ning. Venstre N. Vagus overskæres under Forsøget, ligeledes med

141

den sædvanlige Virkning. — I Forsøg 11 ses en meget lille Stig-
ning af Iltoptagelsen og en endnu mindre Stigning af Kulsyre-
udskillelsen i venstre Lunge ved Overskæringen af venstre N. Sym-
pathicus. I Forsøg 12 ses en ikke helt lille, men forbigaaende,
Stigning af Iltoptagelsen og Kulsyreudskillelsen i højre Lunge
ved Overskæring af venstre Sympathicus, ingen Forandring i
venstre Lunge.

I Forsøg 13 — Kurare, kunstig Respiråtion — har Over-
skæringen af venstre N. Sympathicus ingen Virkning haft. Over-
skæringen af venstre N. Vagus har fremkaldt et tydeligt, omtrent
lige stærkt Fald af Iltoptagelsen og Kulsyreudskillelsen i højre
Lunge, men ingen Stigning i venstre Lunge.

Gennemgaar vi nu det Resultat, vi kommer til ved Over-
skæring af N. Vagus og N. Sympathicus for sig,” viser det sig, at
den Virkning, vi altid fik ved Overskæring af N. Vagus-Sympathicus,
faar vi ogsaa ved Overskæring af N. Vagus alene. Overskæring af
N. Sympathicus alene giver enten slet ingen Virkning (i 6 Tilfælde),
eller en meget ubetydelig Stigning af Stofskiftet i den overskaarne
Nerves Lunge (Forsøg 11), saa ubetydelig en Stigning, at den
maaske ligger indenfor Fejlgrænserne — eller endelig en Stigning af
Stofskiftet i' den" Lunge, hvis N. Sympathiceus ikke overskæres
(Forsøg 12) — med andre Ord: enten ingen Virkning eller en
forbigaaende og inkonstant Virkning.

3) Forsøg, i hvilke Halsmarven er overskaaret.

Der er endvidere foretaget en Række Forsøg med Overskæring af
N. Vagus-Sympathicus, hvor Halsmarven enten hår været overskaaret
før: Forsøgets Begyndelse, eller er blevet overskaaret under For-
Søget. Idet man efter de. Resultater, man naaede til ved Over-
skæring ' af N, Vagus og N. Sympathicus for sig, tør anse det for
givet, åt den typiske Virkning, man faar ved Overskæring af N.
Vagus,.altid faas ved Overskæring af N. Vagus og kun faas ved
Overskæring af denne, har man i den følgende Række Forsøg ikke

172

isoleret de to Nerver, men overskaaret den samlede N. Vagus-Sym-
pathicus ligesom i de først omtalte Forsøg.

Ser vi nu paa de Forsøg, hvor Halsmarven er over-
skaaret før Forsøgets Begyndelse, og hvor man under
Forsøget har overskaaret først den ene N. Vagus-Sympathicus og
derefter den anden, finder vi i Forsøgene 14 og 15, åt ingen af
Overskæringerne er ledsagede af den typiske Virkning af Vagus-
overskæringerne. I Forsøg 14 er der overhovedet ingen Virkning
at spore af nogen af Overskæringerne. I Forsøg 15 ses en Stigning
af Stofskiftet i begge Lunger ved den første Overskæring og ingen
Virkning af den anden Overskæring. Denne Virkning af den første
Overskæring skyldes dog tydelig nok den Omstændighed, at Dyrets
Hjærte i 15, slog ganske overordenlig langsomt og tilsidst stod
helt stille, men atter gav sig til at slaa kraftig, da den første
N. Vagus-Sympathicus blev overskaaret.

Altsaa: Overskæringen af én eller begge Nn. Vagi-Sympathici
har i disse to Forsøg ikke været ledsaget af den Virkning, der,
naar Halsmarven ikke er overskaaret, altid ledsager en Overskæring
af disse Nerver.

I Forsøg 16 derimod, der er udført ganske som 14 og 15,
faar vi særdeles tydelig den typiske Virkning af Overskæringen af
de to Nn. Vagi-Sympathici.

Af denne lille Række Forsøg kan man altsaa fastslaa, at naar
Halsmarven er overskaaret, førend man overskærer Nun. Vagi, kan
den typiske Virkning af. Overskæringen af disse i nogle Tilfælde
ledsage Overskæringen, i andre helt udeblive.

I Forsøgene 17 og 18 er først højre N. Vagus-Sympaåa-
thicus overskaaret, derefter Halsmaårven, og tilsidst
venstre N. Vagus-Sympathicus. ' I Forsøg 17 har Over-
skæringen af højre N. Vagus-Sympathicus haft den typiske Virkning.
Derefter er Halsmarven overskaaret, hvilket har haft samme Virkning
som ellers Overskæring af den anden N. Vagus-Sympathicus. Stof-
skiftet er ved Forsøgets Slutning saa lille, at Virkningen af Over-
skæringen af den anden N. Vagus-Sympathicus maaske derfor er blevet

173

mindre tydelig. . Desuden har jo allerede Overskæringen af Hals-
marven fremkaldt den Virkning, vi kunde vente af Overskæringen
af venstre N. Vagus-Sympathicus. — Ligeledes i Forsøg 18 har Over-
skæringen af højre N. Vagus-Sympathicus haft den typiske Virkning ;
men Virkningen af Overskæringen af Halsmarven i dette Forsøg har
været en anden, nemlig den: forbigaaende at nedsætte Stofskiftet i
begge Lunger meget betydelig samtidig med: at nærme Størrelsen
af Stofskiftet i de to Lunger til hinanden. Men allerede i 18,
har denne Virkning for allerstørste Delen tabt sig, og Stofskiftet
i de to. Lunger er ganske tydelig blevet saaledes, som det er ty-
pisk, naar én N. Vagus-Sympathicus er overskaaret. Ved Over-
skæringen af den anden (venstre) faas den sædvanlige Virkning. —
Altsaa: I Forsøg 17 har Overskæringen af Halsmarven i det væ-
senlige haft samme Virkning, som Overskæringen af den anden
N. Vagus-Sympathicus ellers har. I Forsøg 18 har Overskæringen
af Halsmarven nedsat Stofskiftet stærkt (og mest paa den Side,
hvor det som Følge af den første Overskæring var størst), men kun
forbigaaende, og den for Overskæringen af den anden N. Vagus-
Sympathicus typiske Virkning er ikke indtraadt ved Overskæring af
Halsmarven, men først da den anden N. Vagus-Sympathicus. virkelig
blev overskaaret.

De Resultater angaaende det respiratoriske Stofskifte i Lun-
gerne, vi er naaet til ved Gennemskæring af N. Vagus, viser sig
da at være følgende: Gennemskæring af én N. Vagus bevirker, at
Iltoptagelsen i den Lunge, der innerveres af den gennemskaarne
Nerve, stiger meget: betydelig — i Regelen til det dobbelte —
og falder næsten lige saa betydelig i den anden Lunge. Kulsyre-
udskillelsen bevæger sig i samme Retning som Iltoptagelsen i begge
Lunger, men ganske overordenlig meget mindre. En enkelt Gang
har Kulsyreudskillelsen ikke undergaaet nogen Forandring, en enkelt
Gang er den steget (og faldet) næsten ligesaa meget som Iltop-
tagelsen. — Ved Gennemskæring af den anden N. Vagus stiger Ilt-
Optagelsen og Kulsyreudskillelsen lige saa meget i den Lunge, hvis

174

N. Vagus overskæres, som den falder ved Overskæringen af den første
— og falder lige saa meget, som den steg i den anden Lunge ved
Overskæringen af den første N. Vagus. — Disse Virkninger af Over-
skæring af Nn. Vagi er typiske for Overskæringen. De er des-
uden konstante, idet de er indtraadt ved alle Overskæringer i
alle Forsøg. Virkningerne indtræder, baade naar Forsøget gøres
med naturlig og med kunstig Respiration. De indtræder, baade
naar Dyret er upaavirket af Gifte, og naar det hår faaet Kurare
— derimod ikke, naar det har faaet Atropin. De indtræder, enten
Nn. Sympathici er uskadte, eller de begge er overskaarne, eller kun
én er overskaaret. De indtræder undertiden, naar Halsmarven ér
overskaaret, før den første N. Vagus overskæres, undertiden ikké.
Endelig kan Virkningen af Overskæringen af den anden N. Vagus
indtræde, naar Halsmarven er overskaaret mellem de to Vagus-
overskæringer.

Aarsagen til de af 'Overskæring af én eller begge Nn. Vagi
fremkaldte Virkninger paa det respiratoriske Stofskifte i Lungerne
kan øjensynlig ikke søges udenfor Lungerne og de til og fra dem
ledende Nervebaner med deres Centrer, Ti at antage, åt de ofte
nævnte Virkninger of Overskæring af Nn. Vagi kan være sekundær
og skyldes en primær Virkning af Vagusoverskæringen paa de af
Vagus innerverede Underlivsorganer f. Eks. Leveren, er jø: ikke
muligt. En Forandring af Blodets Sammensætning kunde jo ret
vel tænkes at udøve en Virkning paa det respiratoriske Stofskifte
i Lungerne; men denne Virkning maatte være den samme i begge
Lunger., En Forandring af Blodets Sammensætning kan ikke tæn-
kes at fremkalde én Virkning i den ene Lunge og en anden, modsat,
i den anden. Og hvad der her er sagt om Sammensætningen af
Blodet, gælder jo lige saa vel om Hastigheden og Mængden af det
Blod, der passerer Lungerne. Den Virkning, Vagusoverskæringen
har påa Hjærtets Rytme og paa Styrken af dets Kontraktion, kan
kun tænkes at frembringe samme Virkning paa det respiratoriske
Stofskifte i begge Lunger, den kan ikke forøge Iltoptagelsen i den

175

ene og nedsætte den i den anden Lunge. Iøvrigt skal vi senere
se, hvor fuldstændig uafhængig den typiske Forandring af det
respiratoriske Stofskifte i Lungerne er af den Forandring i Antallet
af Kontraktioner af Hjærtet, der følger Vagusoverskæring. — Den
Vagusoverskæringen ledsagende Forandring i Lungernes respiratoriske
Stofskifte kunde for saa vidt nok tænkes at skyldes vasomotoriske
Indvirkninger, som der intet vilde være til Hinder for at antage,
at f. Eks. en Udvidning af Karrene i den ene Lunge som Følge af
Overskæring af vasokonstriktoriske Nervetraade kunde ledsages af
en Forsnævring af Karrene i den anden, eller omvendt; men vi
maatte da antage, at Kulsyreudskillelsen steg i hvert Fald nogen-
lunde i samme Forhold som Iltoptagelsen i den ene Lunge og faldt
påa samme Maade i den anden; vi kan ikke tænke os, at en For-
andring af Karrenes Volumen og dermed sammenhængende Forandring
af den Mængde Blod, der passerer dem i en vis Tid, kan bevirke en
Stigning af Iltoptagelsen til det dobbelte og et Fald af den til det
halve, medens Kulsyreudskillelsen næsten ikke, undertiden endogsaa
slet ikke, følger med. Vi naar saaledes ved disse Forsøg og ved de
Slutninger, det er tilladt at drage af dem, til det Resultat, hvortil
man (Bohr, Henriques) allerede før er naaet, nemlig til at betragte
Lungerne som Kirtler, hvis Sekretion, ligesom alle andre Kirtlers,
er underkastet Nervesystemets Indflydelse. Men vi kan nu præ-
Cisere denne Indflydelse bestemtere. Vi kan sige: N. Vagus inde-
holder Traade, ved hvis Overskæring Iltoptagelsen stiger i den Lunge,
hvis Vagus overskæres, og falder i den anden. Denne Virkning af
Overskæringen indtræder altid. Hermed er imidlertid intet sagt
Om, hvad der er det primære, og hvad der er det sekundære, om
Stigningen af Iltoptagelsen i den Lunge, hvis N. Vagus overskæres,
er det primære, og Faldet af Iltoptagelsen i den anden Lunge det
Sekundære — eller omvendt. Dog synes det første rent umiddel-
bart at være det naturligste, men støttes desuden deraf, at Stig-
ningen af Iltoptagelsen i den Lunge, hvis Vagus overskæres, ofte
er lidt større end Faldet i den anden, og ogsaa ofte indtræder
nok saa præcist. Vi kan altsaa sige: Nervus Vagus indeholder

176

Traade, der hæmmer Iltoptagelsen, hvilke Traade altid har Tonus,
og hvis Overskæring derfor bevirker en stærk Stigning af Iltop-
tagelsen i den Lunge, hvis Vagus overskæres. Samtidig indtræder
der et kompensatorisk Fald af Iltoptagelsen i den anden Lunge,
hvilket Fald formodenlig er fremkaldt reflektorisk.

Virkningen af Vagusoverskæringen indtræder altid, naar Dyret
ikke er under Paavirkning af nogen Gift, og naar der iøvrigt ikke
er foretaget noget særligt med det. — Virkningen indtræder ogsaa
altid, selv om Dyret har faaet Kurare. Denne Gift lammer Skelet-
musklerne ved Indvirkning paa de motoriske Nervers perifere Ender.
Den nedsætter derfor Dyrets Stofskifte i det hele, hvad ogsaa kan
ses i Forsøgene, men har, som det var at vente, ingen Indflydelse
paa den Virkning paa Lungernes respiratoriske Stofskifte, der følger
Overskæring af N. Vagus. Atropin. ophæver derimod enhver Virkning
af Overskæring af N. Vagus, enten man nu tænker sig dette Stof
virkende paa de sekretoriske Nervers perifere Ender eller paa Gang-
lieceller i Lungerne. — Af de Forsøg, hvor Halsmarven er gennem-
skaaret, ses, at den typiske Virkning af Vagusoverskæringen under-
tiden indtræder, undertiden udebliver. Heraf kan maaske sluttes,
at centralt ledende Refleksbaner fra Lungerne undertiden forløber i
Halsmarven, undertiden andetsteds, f. Eks enten i Sympathicus eller
Vagus. Men Forklaringen kan ogsaa være den, at de altid for-
løber i Halsmarven, men ikke altid har Tonus. — Overskæring af
N. Sympathicus før Overskæringen af N. Vagus har i intet af de
helt vellykkede Forsøg haft nogen Indflydelse paa den typiske
Virkning af Vagusoverskæringen. Jeg vil derfor være mest til-
bøjelig til at tro, at Refleksbanerne ikke forløber i Sympathicus,
trods et Forsøg (Nr. 13), hvor den typiske Virkning af Overskæringen
af venstre N. Vagus er udeblevet, og hvor venstre N. Sympathicus
i Forvejen var overskaaret. Imidlertid er det jo muligt, at Refleks-
banerne undertiden forløber ogsaa i N. Sympathicus; men herom
tør jeg, som sagt, kun udtale mig med alt muligt Forbehold.

Som nævnt indtræder der ved Gennemskæring af Sympathicus
oftest ingen Forandring i Lungernes respiratoriske Stofskifte. Under-

172

tiden indtræder en saadan dog, men er altid kun lille i Sammen-
ligning med den for Vagusoverskæringen typiske Forandring. Og
den Forandring, der skyldes Sympathicusoverskæring, er ikke nogen
typisk Forandring; snart bestaar den i en Stigning af Iltoptagelsen
og Kulsyreudskillelsen i den Lunge, hvis Sympathicus er over-
skaaret, snart i en Stigning i den anden Lunge. Der er heller
ikke nogen kompensatorisk Forandring i den anden Lunge. Og
endelig, hvad der ikke er den mindst vigtige Forskel fra den
Forandring, der skyldes Vagusoverskæring, bevirker Sympathicus-
overskæringen ikke den meget høje Stigning af Iltoptagelsen i
Forhold til ingen eller kun en lille Stigning af Kulsyreudskil-
lelsen; tværtimod stiger de to Værdier i Regelen forholdsvis lige
meget, en enkelt Gang endog Kulsyreudskillelsen mere end Ilt-
optagelsen, saadan som det synes mig naturligst at antage, at
Stofskiftet i Lungerne vil blive ved en Forandring af de vasomo-
toriske Forhold. — Af Forsøgene med Sympathicusoverskæring vil
man vel altsaa kunne slutte, at N. Sympathicus ikke indeholder
Traade til Lungerne, der har nogen Virkning paa Iltoptagelsen i
disse, og at de Forandringer i det respiratoriske Stofskifte, der
undertiden følger Overskæring af en N. Sympathicus, rimeligvis
skyldes vasomotoriske Forandringer i Lungerne, m. a. O. at de vaso-
motoriske Traade til Lungerne forløber i N. Sympathicus. Men
ogsaa dette er kun en begrundet Formodning.

B. Irritationsforsøg. Inden vi gaar nærmere ind paa Omtalen
af disse, vil det være hensigtsmæssigt at dvæle lidt ved de Vanske-
ligheder, der er knyttede til dem. Det vil saaledes let ses, at Liden-
heden af de anatomiske Dele, især da af N. Vagus og N. Sympa-
thicus, her kommer til at spille en større Rolle end ved Over-
skæringsforsøgene, Allerede N. Vagus er saa tynd, at det er ret
Svært at faa den anbragt saaledes i Elektroden, at man er vis paa,
at den berører denne, uden at den dog paa den anden Side ligger
Saa fast, at den bliver strammet. N. Sympathicus er saa meget
tyndere, at det vilde være overordenlig vanskeligt at anbringe den

Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1902. 12

178

alene i en Elektrode. Man har derfor irriteret den paa den Maade,
at man har overskaaret N. Vagus perifert for det Sted, hvor den

— Elektrodens Anbringelsessted.

— Perifere Stykke af den overskaarne
Vagus-Sympathieus.

Vagus, overskaaret. — ( — Sympathicus.

Fig. 3.

og N.Sympathicus skiller sig ud fra hinanden, og såa har irriteret
den perifere Ende af den højere oppe overskaarne N. Vagus-Sym-
pathicus. — En anden Vanskelighed er den, at selv en meget
ringe Bevægelse af Dyret foraarsager et Træk af Elektroden i
Nerven med deraf følgende Irritation af denne. Forsøgene kan saa-
ledes egenlig ikke foretages, uden at Dyret er kurariseret. — Men
Hovedvanskeligheden, den der gør, at disse Irritationsforsøg over
det respiratoriske Stofskifte i Lungerne er saa besværlige at udføre,
er den, at man her ikke, samtidig med at man irriterer Nerven,
er i Stand til at se, om man faar nogen Virkning eller ej. Ved
de fleste andre Kirtler (Spytkirtler, Mavekirtler 0.s. v.) er det allerede
under Forsøget muligt at afgøre, om man irriterer Nerverne til dem
påa passende Maade, eller om man. skal gøre den elektriske Strøm
stærkere eller svagere, idet man jo nemlig straks paa Sekretionen
kan iagttage Virkningen af Irritationen. Men i de her anstillede
Forsøg over Stofskiftet i Lungerne . kan man kun direkte iagttage
Virkningen af Vagusirritationen paa Hjærtet, og kan jo såå
ganske vist afgøre, om Irritationens Styrke er saadan, at den
bringer Hjærtet til at slaa langsommere eller faar det til at staa
helt stille; men derfor véd man jo ikke, hvilken Styrke af Irri-

179

tationen man skal anvende for paa den bedste Maade at irritere de
i Vagus løbende Traade, der regulerer Iltoptagelsen i Lungerne.
Det var jo muligt, at disse irriteredes, og at Iltoptagelsen forandredes
allerede ved en saa svag Irritation, at man ikke paa Hjærtet kunde
iagttage nogen Virkning af denne — kort sagt, man har ingen
anden Maalestok for Irritationens Styrke end dens Virkning paa
Hjærtet og kan jo deraf intet slutte med Hensyn til dens Virkning
påa de i N. Vagus løbende Traade, der regulerer Iltoptagelsen i
Lungerne. Man har nu i Forsøgene bestræbt sig for at anvende
en saadan Irritation, at den lige netop virkede paa Hjærtet, idet
man såa paa den ene Side vidste, at N. Vagus virkelig blev irriteret,
påa .den anden Side vidste, at den Mængde Blod, der passerede
Lungerne, ikke formindskedes, da der jo hertil behøvedes en be-
tydelig Nedsætning af Antallet af Hjærteslag. Men det er svært
at afpasse Irritationen saadan, at den lige netop virker paa Hjærtet,
da en ubetydelig Formindskelse af Irritationens Styrke kan bringe
Virkningen paa Hjærtet til at ophøre, og en lige saa ubetydelig
Forøgelse af Styrken kan nedsætte Antallet af Hjærteslag saa meget,
at Kresløbet paavirkes. Navnlig er det svært at afpasse Styrken
af Irritationen i flere Minutter, da Nervens Modtagelighed stadig
forandres. Og denne Forandring af Nervens Modtagelighed er det,
der volder størst Vanskelighed, for ikke alene passer den samme
Styrke af Irritationen ikke til to forskellige Dyr, men ikke engang
til to efter hinanden følgende Irritationer i samme Forsøg. Ja ofte
svækkes Modtageligheden, endnu medens man irriterer, saa Hjærte-
slagenes Antal gåar op til det normale; ofte hænder ogsaa det mod-
Satte, at Irritationerne summeres op, saa Hjærtet slaar langsommere
og langsommere og tilsidst staar stille. Naar man saa husker paa,
at man, som ovenfor nævnt, jo egenlig ikke véd noget med Hensyn
til Virkningen paa N. Vagus' Iltoptagelsen hæmmende Traade, selvom
det virkelig er lykkedes en at paavirke Hjærtet, saaledes som man
vilde, og at man intet kan faa at vide derom, førend hele For-
Søget er afsluttet, og Luftanalyserne foretagne, vil man forstaa, hvor
Overordenlig meget vanskeligere det er at anstille Irritationsforsøg
12+

180

med Lungernes sekretoriske Nerver end med de sekretoriske Nerver
til andre Kirtler.

1) Forsøg med Irritation af N. Vagus-Sympathicus”. perifere
Ende med Induktionsstrøms Slutning og Brydning. Bipolar Irritation.

I Forsøg 19 har man først irriteret højre N. Vagus-Sympa-
thicus' perifere Ende, derefter venstres. Men man har i dette Forsøg
ikke undersøgt Irritationens Virkning påa Hjærtet, førend efter at
Forsøget var forbi. Man fandt da, at den Irritation, man havde
anvendt, ingen Virkning havde paa Hjærtet, og at den maatte for-
stærkes en Del, førend den fik det. Ser man paa Forsøgets Kurve,
finder man heller ingen Virkning paa Stofskiftet i Lungerne, og
Forsøget kan saaledes tjene til at vise Billedet af Stofskiftet i Lun-
gerne, naar begge Nn. Vagi-Sympathici er overskaarne, uden at de
forøvrig er underkastede nogen Paavirkning. Man ser, hvor smaa
de Svingninger er, som overhovedet findes. Man ser desuden en
jævn Stigning af Stofskiftet under den største Del af Forsøget, for-
modenlig hængende sammen med en Stigning af Dyrets Temperatur
fra 235% til 29,52.

I Forsøg 20 har man irriteret de samme Nerver som i forrige
Forsøg, men stærkere, og man har under hele Forsøget talt Antallet
af Hjærteslag i Minuttet. Naar N. Vagus-Sympathicus ikke irrite-
redes, var Antallet af Hjærteslag i Minuttet omkring 30 (varierende
fra 28 til 34). Under Irritationen gik det ned til 9, 25, 16, 17Y2
og 13!/2 paa forskellige Tidspunkter under første Irritation og til
11, 24, 17 og 24 under anden Irritation. Man plejer jo at antage,
at den Mængde Blod, der passerer Lungerne, ikke formindskes,
førend Antallet af Hjærteslag sættes ned til 7/3 af det normale, og
i dette Forsøg har det kun et enkelt Øjeblik været saa langt nede.
Man kunde maaske derfor fristes til at sige, at Lungerne i dette
Forsøg ogsaa under Irritationerne er passerede af lige saa meget Blod
som mellem Irritationerne. Imidlertid har jo dog Hjærtefrekvensen
været betydelig nedsat, selvom kun for et Øjeblik til lidt under Y53,
og det er jo muligt, at den hos Skildpadder, hvis Hjærte er bygget

181

saa afvigende fra andre Dyrs, ikke kan nedsættes saa meget, førend
ogsaa Mængden af det Blod, der passerer Lungerne, nedsættes.
Forskellige Ting tyder stærkt herpaa. Naar vi saaledes betragter
Kurven til Forsøget, ser vi tydelig et Fald i Stofskiftet for begge
Lungers Vedkommende, baade ved Irritationen af højre og af venstre
N. Vågus-Sympathicus, et Fald som, da det indtræder i begge Lun-
ger, naturligst forklares som en Følge af Nedsættelsen af Antallet
af Hjærteslag. Men ser vi nærmere til, ser vi, at under første
Irritation er Faldet i Stofskiftet størst for højre Lunges Vedkom-
mende, den hvis N. Vagus-Sympathicus blev irriteret. Højre Lunges
Stofskifte er før og efter Irritationen større end venstres, under
Irritationen mindre end venstres. Stofskiftet er altsaa nedsat i begge
Lunger som Følge af Nedsættelse af Antallet; af Hjærteslag; men
det er nedsat mere i den Lunge, hvis N. Vagus-Sympathicus er
irriteret, end i den anden. Og idet vi mindes, at en Overskæring
af N. Vagus-Sympathicus gav en Stigning af Stofskiftet i den over-
skaarne Nerves Lunge, er det jø kun, hvad vi kunde vente, at en
Irritation giver et Fald i Stofskiftet. — At noget tilsvarende ikke
gentager sig ved Irritationen af venstre N. Vagus-Sympathicus (20,),
kan tænkes at bero paa, at Stofskiftet i begge Lunger allerede har
naaet den nederste Grænse, det er det muligt at naa.

Vi ser altsaa, at dette Forsøg nærmest kunde tyde paa, at en
Irritation af en N. Vagus-Sympathicus' perifere Ende, hvis det kunde
lykkes at afpasse den saaledes, at den ingen Indflydelse fik paa
Kresløbet, vilde være i Stand til at fremkalde .et Fald i Stofskiftet i
den irriterede Nerves Lunge som Følge af Irritation af de Iltoptagelsen
hæmmende Tråade, hvis Overskæring vi véd bevirker en Stigning
af Iltoptagelsen. — En saadan Irritation, som kun lige netop har
virket paa Hjærtet, er det lykkedes at tilvejebringe i Forsøg 21.
Ved at betragte Kurverne til Forsøget ser man straks, hvor nøje den
Svarer til Kurverne for de Forsøg, hvor N. Vagus er overskaaret. Her
ved Irritationen af den perifere Ende af den ene N. Vagus-Sympa-
thicus faar vi et Fald af Stofskiftet i den irriterede Nerves Lunge
og en omtrent lige saa stor Stigning i den anden Lunge. Den

182

indtraadte Forandring hører, som rimeligt er, op med Irritationen.
Iøvrigt er jo den indtraadte Forandring netop den modsatte af den,
der indtraadte ved Overskæring af en N. Vagus. Den kan tydeligt
nok ikke forklares som en Virkning af en Nedsættelse af Antallet
af Hjærteslag, derimod vel som en Virkning af Irritation af de
Traade, hvis Gennemskæring vi har undersøgt i det forrige Afsnit.
Med andre Ord: Irritation af den perifere Ende af en N. Vagus-
Sympathicus kan. bevirke et Fald af Stofskiftet i den Lunge, hvis
Nerve er bleven irriteret, og en tilsvarende Stigning af Stofskiftet
i den anden Lunge. Hvis dette nu skyldes Irritation af de Ilt-
optagelsen: hæmmende Traade i Vagus, maa Faldet og Stigningen
af- Stofskiftet: i henholdsvis den irriterede og den ikke irriterede
Nerves Lunge vise sig særlig udtalt for Iltoptagelsens Vedkommende,
saaledes at Værdien af den stiger og falder mere end Værdien af
Kulsyreudskillelsen, ligesom i Overskæringsforsøgene. Dette ses nu
netop at være Tilfældet i den Lunge, hvis Stofskifte stiger,. idet
Iltoptagelsen stiger betydelig mere end Kulsyreudskillelsen. Der-
imod er det ikke Tilfældet i den Lunge, hvis Stofskifte falder, hvilket
maaske kan forklares ved, at baade Iltoptagelsen og Kulsyreudskil-
lelsen er nede paa de mindste Værdier, de overhovedet kan maa til,
saa det ikke er muligt for Iltoptagelsen at falde yderligere. Dette
sidste gælder ogsaa om den næste Irritation i samme Forsøg. —
Vi ser saaledes, at dette Forsøg endnu bestemtere end det fore-
gaaende tyder paa, at man ved en Irritation af den perifere Ende
af en overskaaret N. Vagus-Sympathicus faar en Virkning, der er
den modsatte af den, vi faar ved at overskære en Vagus, en Virk-
ning, der naturlig kan forklares som Resultatet af Irritation af de
Iltoptagelsen hæmmende Traade i Vagus, ledsaget af en ved Refleks
fremkaldt forøget Iltoptagelse i den anden Lunge. Dette klare Re-
sultat er det imidlertid ikke lykkedes at opnaa i andre Forsøg,
hvilket dog ikke er andet end, hvad man maatte være forberedt
paa. Betænker man nemlig, hvor mange Traade, der forløber i N-
Vagus, og hvor forskellige Funktioner de har, vil man let være
klar over, at en Irritation af den samlede Vagusstamme ikke kan

183

ventes altid at være ledsaget af én bestemt, typisk Virkning. Da
en anatomisk Isolering af de forskellige i N. Vagus løbende Traade
ikke var mulig, forsøgte man, om det ikke i Analogi med, hvad
man véd, er lykkedes andetsteds, skulde være muligt at isolere dem
fysiologisk, saaledes ved at anvende en Irritation af Nerven, som
maaske kun irriterede de Traade, dér havde Betydning for vore
Forsøg. Resultaterne heraf skal vi nu gaa over til at omtale noget
nærmere.

2) Forsøg med Irritation med konstant Strøms Slutning og
Brydning af den perifere Ende af N. Vagus eller N. Sympathicus.
Unipolar Irritation.

I Forsøg 22 har en Irritation, der lige netop virker paa
Hjærtet, ingen Virkning paa det respiratoriske Stofskifte i Lungerne
(23,). Først naar Irritationen forstærkes saa meget, at Antallet
af Hjærteslaget gaar ned til omkring ”/3 af det normale, faar
vi et ganske lille Fald af Kulsyreudskillelsen i den irriterede
Nerves Lunge og et tydeligt Fald af Iltoptagelsen i samme Lunge
($: bliver = 1,00), medens Stofskiftet i den anden Lunge ikke
Paavirkes. Dette er jo for den Lunges Vedkommende, hvis Vagus
er bleven irriteret, netop den Virkning, vi har faaet i de foregaaende
Forsøg, og som bedst lod sig forklare som Resultatet af Irritation
af de Iltoptagelsen hæmmende Traade i Nerven. Men der er i dette
Forsøg ikke i den anden Lunge indtraadt en Stigning af Iltoptagelsen
Svarende til Faldet i den første, hvad jo kan skyldes forskellige
Aarsager, men i hvert Fald tyder paa, at Faldet i den Lunge, hvis
Vagus irriteres, er det primære. — I 22, er den centrale Ende
af venstre N. Sympathicus irriteret uden nævneværdig Virkning.

Med Forsøg 23 var Hensigten at gentage forrige Forsøg og,
om muligt, atter at faa et Fald af Iltoptagelsen i den irriterede
Nerves Lunge. Som man vil se, er det ikke lykkedes. Ved Irri-
tation af venstre N. Vagus' perifere Stykke har man faaet et lige
stort Fald af Iltoptagelsen og Kulsyreudskillelsen og faaet det i
begge Lunger. Men Antallet af Hjærteslag var ogsaa meget be-

184

tydelig nedsat, og Nerven trættet før Forsøget, fordi man maatte
prøve sig frem i ikke mindre end 27 Minutter, før det lykkedes
at paavirke Hjærtet saaledes, som man ansaa det for bedst. —
Irritationen af venstre N. Sympathicus' perifere Ende er tydeligt
nok uden Virkning påa Lungernes respiratoriske Stofskifte. —

I de hidtil omtalte Irritationsforsøg har Dyret været lammet
med Kurare. I de følgende har man, i det Haab derved at sætte
Størrelsen af Stofskiftet i Lungerne op, ingen Kurare givet og hin-
dret Dyret i at aande imod den kunstige Respiration ved at fjærne
forreste Del af Bugskjoldet.

I Forsøg 24 har den første Irritation af højre N. Vagus-
Sympathicus' perifere Ende ingen Virkning haft. Den anden Irri-
tation, der var af samme Styrke som den første, har bevirket et
Fald af Iltoptagelsen paa den ikke irriterede Side. Og Irritation
af den perifere Ende af højre N. Sympathicus alene har bevirket et
ligeligt Fald af Iltoptagelsen og Kulsyreudskillelsen ligeledes paa
den ikke irriterede Side.

3) Forsøg med Irritation med konstant Strøms Slutning og
Brydning af den perifere Ende af N. Vagus eller N. Sympathicus.
Bipolar Irritation.

I Forsøg 25 har Irritation af højre N. Vagus-Sympathicus'
perifere Ende fremkaldt et ligeligt Fald af det respiratoriske Stof-
skifte i begge Lunger, et Fald, som jo rimeligvis skyldes Nedsæt-
telse af Antallet af Hjærteslag. Dog kunde den Omstændighed, at
det respiratoriske Stofskifte i den ikke irriterede Nerves Lunge efter
Irritationen atter stiger, medens det i den irriterede Nerves Lunge
ved en Eftervirkning vedbliver at falde, maaske tyde paa, at ikke
hele Virkningen af Irritationen skyldes en Cirkulationsforandring i
Lungerne. — Irritationen af højre N. Sympathicus' perifere Ende
giver ikke nogen tydelig Virkning.

4) Forsøg med Irritation med Induktionsstrøms Slutning og

Brydning af den centrale Ende af N. Vagus-Sympathicus. Bipolar
Irritation.

185

I Forsøg 26 har Irritationen af den centrale Ende af venstre
N. Vagus-Sympathicus ingen Virkning haft paa det respiratoriske
Stofskifte, idet dog næppe et Fald som det, der i begge Lunger
indtræder i 26,, kan skyldes Irritationen. Formodenlig skyldes det
begyndende; Død af Forsøgsdyret.

De Resultater, vi er naaede til ved Irritationsforsøgene er da
altsaa i Korthed følgende:

En Irritation af .den perifere Ende af en overskaaret N. Vagus
kan bevirke et Fald af det respiratoriske Stofskifte i. den irriterede
Nerves Lunge og en tilsvarende Stigning i den anden Lunge. Fal-
det og Stigningen af Iltoptagelsen er betydelig større end Faldet
og Stigningen af Kulsyreudskillelsen. Denne Forandring af det
respiratoriske Stofskifte er uafhængig af Hjærtets Virksomhed og
skyldes sandsynligvis en Irritation af de Iltoptagelsen hæmmende
Traade, der forløber i Vagus, og hvis Overskæring vi tidligere har
set havde den modsatte Virkning paa Stofskiftet.

Værd at lægge Mærke til er ogsaa den Hyppighed, hvormed
en Irritation af det perifere Stykke af N. Vagus bevirker, at Re-
spirationskvotienten nærmer sig til 1 eller bliver netop — 1, især
for den til den irriterede Nerve hørende Lunges Vedkommende — et
Fænomen, der ogsaa er det modsatte af det, der mødte os ved
Overskæring af en N. Vagus, hvor jo Respirationskvotienterne for de
to Lunger fjærnede sig meget betydelig fra hinanden og fra 1 i
modsatte Retninger.

Endvidere finder vi, at Irritation af N. Sympathicus' perifere
Ende enten ingen Forandring fremkalder i Lungernes respiratoriske
Stofskifte eller fremkalder en, der er atypisk og inkonstant og
muligvis skyldes Irritation af vasomotoriske Traade.

Irritation af N. Vagus' eller N. Sympathicus' centrale Ende har
ikke været ledsaget af nogen Virkning.

Ved de i det foregaaende omtalte Forsøg med Overskæring og
Irritation af de til Lungerne førende Nervebaner er det lykkedes

186

sikkert. at vise, at Iltoptagelsen i Lungerne staar under Nerve-
systemets Indflydelse. Overskæres begge Vagi og Sympathici, findes
det respiratoriske Stofskifte tilsyneladende at være ganske som før
Overskæringerne, i hvert Fald for den korte Tid, i hvilken man
har undersøgt Eksspirationsluftens Sammensætning efter den dobbelt-
sidige Overskæring af Nerverne. Dette viser, at det respiratoriske
Stofskifte i Lungerne kan foregaa, uden at disse staar i Forbin-
delse med Centrer i Hjærnen, den forlængede Marv eller Rygmarven,
hvilket maaske kan opfattes som en Slags ,,paralytisk Sekretion"
eller, hvad der maaske er det samme, som en Sekretion, der skyldes
i Lungerne liggende Ganglieceller, m. a. O. perifere, underordnede
Centrer. — Af Forsøgene med Irritation af den perifere Ende af
en N, Vagus lader det sig formode og af Forsøgene med Overskæ-.
ring af en Vagus bevise, at denne Nerve har en regulerende Ind-
flydelse paa det respiratoriske Stofskifte. Det viser sig nemlig ved
den Forandring, der indtræder i Stofskiftet i den Lunge, hvis Vagus
irriteres perifert eller overskæres, at Vagus indeholder Traade, hvis
Funktion er åt virke hæmmende paa Iltoptagelsen. Det synes
fremdeles efter den Forandring, der indtræder af Stofskiftet i den
Lunge, hvis Vagus ikke irriteres eller overskæres, at N. Vagus |
indeholder iltsekretoriske Traade, I hvert Fald er det ikke let at
tænke sig, hvorledes den kompensatoriske Forandring, der indtræder
i den Lunge, hvis Vågus ikke er bleven underkastet nogen Paa-
virkning, ellers kan komme i Stand.

Refleksbanerne forløber undertiden i Rygmarven. Maaske gør
de det altid. Muligvis forløber dog ogsaa nogle i Sympathicus eller
Vagus selv; men herom kan man intet sikkert udtale.

Nervi Sympathici er ikke fundne at føre Traade, der virker
direkte paa det respiratoriske Stofskifte i Lungerne; derimod synes
de at føre vasomotoriske Traade til Lungerne.

Atropin ophæver den Virkning paa det inepintotiske Stofskifte
i Lungerne, der- ellers ledsager Overskæring af én N. Vagus, hvad
der har Interesse ved den Støtte, det yderligere er for "Opfattelsen
af det respiratoriske Stofskifte som en Sekretionsproces, idet det

187

viser, at de Overskæringen af N. Vagus ledsagende Forandringer af
Stofskiftet ikke kan skyldes vasomotoriske Forandringer, da Atropin
er uden Indflydelse paa Vasomotorerne, men maa skyldes Overskæ-
ring af sekretoriske Traade — hvor man saa forøvrig tænker sig
Atropinens Angrebspunkt.

Noget, der tyder paa Tilstedeværelsen af Traade, der virker
direkte paa Kulsyreudskillelsen, saaledes som Henriques mener at
have fundet det, er det ikke lykkedes at paavise ved disse Forsøg.
Tværtimod faar man overalt Indtrykket af, at Overskæringen eller
Irritationen virker primært paa Iltoptagelsen i Lungerne, i hvert
Fald naar der er Tale om Vagus, og kun sekundært og i langt
ringere Grad paa Kulsyreudskillelsen. De ved Overskæring eller
Irritation af Sympathicus fremkaldte Forandringer i Lungernes
Stofskifte skyldes, som allerede nævnt, rimeligvis Vasomotorerne og
bestaar i en omtrent ligelig Paavirkning af Iltoptagelsen og Kul-
syreudskillelsen. Derimod er det aldrig ved Overskæring eller Irri-
tation af nogen til Lungerne førende Nerve lykkedes at paavirke
Kulsyreudskillelsen mere end Iltoptagelsen, eller Kulsyreudskillelsen
ålene og ikke Iltoptagelsen. Alt dette tyder ikke paa Tilstede-
værelsen af Traade, der virker direkte paa Kulsyreudskillelsen.

Endelig kan her atter mindes om, at det af de anstillede Forsøg
klart ses, at de typiske Forandringer, der indtræder ved Overskæ-
ring eller "Irritation af N. Vagus, ikke kan skyldes Overskæringens
eller Irritationens Virkning paa Hjærtet, da en Forandring af Hjær-
tets Aktion ikke kan tænkes at have en Virkning paa Stofskiftet i
den ene Lunge og samtidig den modsatte paa Stofskiftet i den anden.

Hjærtets Forhold til de ved de anstillede Forsøg i Lungernes
Stofskifte frembragte Forandringer er ikke uden Interesse. Saaledes
fortjener det at mærkes, at irriteres en Vagus' perifere Ende saa
stærkt og ikke stærkere, at Hjærtet kommer til at'slaa ubetydelig
langsommere end førend Irritationen, vil denne Nedsættelse af Hjærte-
frekvensen være uden Indflydelse paa Stofskiftet: i' Lungerne (se
Forsøg 21). Men dette gælder som sagt kun, naar Nedsættelsen
af Hjærtefrekvensen er ubetydelig, som i det nævnte Forsøg (se

188

Tabellen). Er Irritationen stærkere, indtræder der altid. et Fald af
Stofskiftet; som maa skyldes Nedsættelsen af Hjærtefrekvensen,
navnlig fordi det indtræder i begge Lunger og er nogenlunde lige
stort i dem begge. Ved at kaste et Blik paa Tabellerne, vil det
ses tydelig, at dette Fald i Lungernes respiratoriske Stofskifte,

å £. 1

ensen

som allerede tidligere omtalt, indtræder, længe førend Hj
er bleven nedsat til 7/3 af sin normale Størrelse. — Overskæring
af én N. Vagns er undertiden ledsaget af en Stigning af Hjærtets
Frekvens, undertiden ikke. 1 sidste Tilfælde ledsages Overskæring
af den anden Vagus i nogle Tilfælde af en Stigning af Hjærtets
Frekvens, i andre ikke. Stigningen er sjældent ret stor; kun und-
tagelsesvis forøges Hjærtefrekvensen med mere end det halve. Men
selv naar Stigningen er størst, som i Forsøg 12, hvor Overskæringen
af den anden Vagus forbigaaende har bevirket en Stigning fra 24
Hjærteslag i 1 Minut til 63, har den aldrig foraarsaget nogen Stig-
ning af Stofskiftet i Lungerne, hvad vel var det Resultat, man
maatte vente, overhovedet aldrig i mindste Maade paavirket det
Tespiratoriske Stofskifte.

Respirationsforsøg anstillede med Kaniner.

Til de Forsøg, hvortil Kaniner er benyttede, er det samme
Respirationsapparat anvendt som til Forsøgene med Skildpadder.
Ogsaa her er der blevet lagt Kanyle i hver Bronkus, og saaledes
hver Lunges Eksspirationsluft undersøgt for sig. Jeg skal ikke
her komme ind paa at beskrive Operationen, ved hvilken det er
lykkedes at anbringe Kanyler i begge Bronkier. Den er først
anvendt af Halberstadt og vil foreligge udførlig beskrevet andet-
steds. Ogsaa hele Fremgangsmaaden ved de Forsøg, der skal om-
tales i det følgende, er den samme som den af Halberstadt til sine
Forsøg benyttede. Førend man begyndte Indlæggelsen. af Kanylen
i Bronkierne, har man ofte givet Dyrene Ætyluretan i en Dosis af

189

1!/> eller 3 Gram pr. Kilo af Dyrets Vægt. Det er givet opløst i
Vand gennem en Mavesonde. Forsøgene er anstillede i det væsen-
lige paa samme Maade som Forsøgene med Skildpadderne, dog har
hver Prøvetagning i disse Forsøg kun varet 10 Minutter. Der er
i alt gjort 21 Forsøg. Nogle er anstillede med naturlig Respiration,
andre med kunstig, i nogle er der givet Ætyluretan eller Morfin,
i andre intet; i nogle er der foretaget Nakkestik, i andre er Hals-
marven overskaaret. Og man har overskaaret N. Vagus og N. Sym-
pathicus og undersøgt Virkningerne af Overskæringerne. Man har
irriteret N. Vagus' perifere eller centrale Ende med Induktionsstrøm
eller konstant Strøm —- og har i alt ud af de 21 Forsøg kun op-
naaet nogen Virkning i 11.— Grunden hertil kan for en Del søges
i Operationen. Selvom man nemlig gør sig nok såa megen Umage,
kan man aldrig være sikker paa, at man ikke, samtidig med at
man binder Kanylerne fast til Bronkierne, kommer til at overbinde
N. Vagus (navnlig paa højre Side) eller Grene fra Vagus. Ved Ob-
duktion efter Forsøgets Slutning kan man ganske vist overbevise
sig om, hvorvidt Vagusstammen er bundet med ved Fastbindingen af
Kanylerne eller ej; men om én eller flere Grene af Vagus er læderede
eller ej, er det umuligt at afgøre. Heraf følger naturligvis en be-
tydelig Usikkerhed i Virkningen af Overskæring og Irritation af
Nerverne og i den Slutning, man kan drage af en eller anden
Virkning. Imidlertid viser et enkelt Forsøg, at det, at man oftest
ingen Virkning faar ved Overskæring eller Irritation af Nerverne til
Lungerne, ogsaa kan skyldes anden Aarsag end en ufrivillig Læsion
af Nerverne før Forsøgets Begyndelse. I dette ene Forsøg har
man gennem Trachealkanylen indført et Kateter i den ene Bronkus,
og man er sikker paa, at det har sluttet lufttæt. Fremgangsmaaden
skal ikke nærmere beskrives, da dette Forsøg snarere henhører til
en anden Række; men det er jo klart, at der her ikke kunde være
Tale om nogen Læsion af N. Vagus eller dens Grene, og dog havde
Overskæringen af først den ene og derefter den anden Vagus ikke
den mindste Indvirkning paa det respiratoriske Stofskifte (Forsøg 27).
Ved Overskæring af en N. Vagus faar vi i Regelen ingen

190

Virkning paa det respiratoriske Stofskifte i Lungerne, og vi faar
aldrig den typiske Virkning, vi kender fra Forsøgene med Skild-
padder, og som hos disse Dyr tilmed var konstant. Det er ikke
muligt at udtale noget sikkert om Aarsagen til, at denne Virkning
ikke indtræder. Men det fremgaar tydelig af disse Forsøg, at de
i Vagus løbende Traade til Lungerne her hos Kaniner, i Modsæt-
ning til hvad Tilfældet var hos Skildpadder, ikke er i Besiddelse
af Tonus.

At Resultatet af Forsøgene med Irritation af N. Vagus er
saa ringe her i denne Række Forsøg, kan muligvis skyldes, at
Lungernes eget Stofskifte hos disse højere Dyr kommer til at spille
en Rolle med. Rimeligere er det dog at antage, at der i Vagus
forløber saa mange Nervetraade med saa forskellige Funktioner, at
en Irritation af den samlede Vagusstamme ikke vil kunne fremkalde
en enkelt typisk, konstant Virkning. En saadan kunde maaske
opnaaes, om man kunde nøjes med at irritere bestemte Traade. i
Vagus; men selv i det Tilfælde var det muligt, at en konstant
Virkning udeblev, nemlig hvis N. Vagus i de forskellige Forsøg var
i en forskellig Tilstand af Innervation fra Dyrets Side. —

Vi skal nu se lidt nærmere paa enkelte Forsøg. I dem alle
er begge Nn. Sympathici overskaarne før Forsøgets Begyndelse.

Å. Øverskæringsforsøg. Forsøg 28. Ætyluretan. Overskæring
af højre N. Vagus har ingen Virkning haft. Overskæring af venstre
N. Vagus har bevirket en forbigaaende lige stor Stigning af It-
optagelsen og Kulsyreudskillelsen i højre Lunge. Antallet af Hjærte-
slag og Respirationer er ikke paavirket af Overskæringerne.

Forsøg 29. Ætyluretan. Overskæring af højre N. Vagus har
ingen Virkning haft. Overskæring af venstre N. Vagus har bevirket
et begyndende Fald baade af Iltoptagelsen og Kulsyreudskillelsen
paa højre Side, hvilket Fald først tiltager, senere atter ophører.
Hjærteslagenes Antal er ikke talt. Respirationen næppe paavirket.

Forsøg 30. Morfin. Overskæring af højre N. Vagus ingen
Virkning. Overskæring af venstre. N. Vagus en forbigaaende Stig-

191

ning af Kulsyreudskillelsen i begge Lunger. Hjærteslagenes Antal
ikke talt. Antallet af Respirationer, se Tabellen.

Forsøg 31. Vertebra Dorsal. I & II med det tilsvarende Stykke
af Rygmarven fjærnet. Overskæring af venstre N. Vagus ingen
Virkning. Overskæring af højre N. Vagus: en forbigaaende Stigning
af Iltoptagelsen i venstre Lunge. Antallet af Hjærteslag ikke talt.
Respirationen ikke paavirket af Overskæringerne. —

Man ser af disse Forsøg, at de Virkninger paa det respira-
toriske Stofskifte, der indtræder ved Overskæring af Nerverne til
Lungerne, kun er smaa og tilmed ganske uensartede. Og her er
endda kun nævnt de Forsøg, hvor der overhovedet er en Virkning
at spore; som oftest er dette ikke Tilfældet. Resultatet er altsaa
det, at N.Vagus, som ovenfor nævnt, ikke er i Besiddelse
af Tonus i Modsætning til, hvad Tilfældet var hos Skildpadder.

B. Irritationsforsøg.

1) Der er gjort 4 Forsøg (Ætyluretan, kunstig Respiration),
hvor man paa forskellig Maade har irriteret højre eller venstre N.
Vagus i Kontinuitet. Der er ingen Virkning at spore af Irritationen
i noget af dem, undtagen i et, hvor man ved Irritation af en venstre
N. Vagus i Kontinuitet fik Antållet af Hjærteslag til at falde fra
122 til 51 og som Følge deraf fik en ligelig Nedsættelse af It-
optagelsen og Kulsyreudskillelsen i begge Lunger. Altsaa: I For-
Søgene med Irritation af N. Vagus i Kontinuitet har Irritationen været
uden Virkning.

2) I et Forsøg (Ætyluretan, naturlig Respiration) er højre N.
Vagus' centrale Ende to Gange irriteret med Induktionsstrøm uden
Virkning paa det respiratoriske Stofskifte eller paa Antallet af
Hjærteslag og Respirationer.

3) I tre Forsøg (Ætyluretån, naturlig Respiration) er den
Perifere Ende af N. Vagus irriteret med Induktionsstrøm (fire Gange
højre og to Gange venstre N. Vagus) uden Virkning paa det respi-
ratoriske Stofskifte.

4) I ét Forsøg (Ætyluretan, Fjærnelse af Vertebra Dorsal. I og

192

Cervical. VII med det tilsvarende Stykke af Rygmarven, kunstig Re-
spiration) overskares begge Nn. Vagi, og den perifere Ende af højre
Vagus irriteredes tre Gange med konstant Strøm uden Virkning.
5) 1 de følgende to Forsøg er der foretaget Nakkestik. I det
ene — Forsøg 32 — er der gjort Nakkestik, Nn. Vagi og Sym-
pathici er overskaarne og venstre N. Vagus” perifere Ende er irri-
teret med Induktionsstrøm tre Gange med stigende Strømstyrke. Af
Kurven ses, at Irritationen ingen Virkning har haft paa Lungernes
respiratoriske Stofskifte... Der har under hele Forsøget været et
jævnt Fald af Stofskiftet, der hænger sammen med, at Dyret døde
lige efter Forsøget. Maaske denne Dyrets begyndende Død ogsaa
var Aarsagen til, at Irritationen ikke virkede paa Hjærtet førend
sidste Gang. Og da var den tilsyneladende Virkning saa lille, og
hørte ikke op med Irritationen, åt Faldet i Antallet af Hjærteslag
ogsaa snarest maa skyldes begyndende Død. Ved Obduktionen viste
Medulla sig at være helt overskaaret og ikke komprimeret af. nogen
Blødning. — I Forsøg 33 er der som i forrige Forsøg foretaget
Nakkestik, og Nn. Vagi og Sympathici er overskaarne; desuden er
den til Vertebra Dorsal. I og Cervical. VII svarende Del af Rygmarven
fjærnet. Derefter er højre N. Vagus' perifere Ende irriteret med
konstant Strøm (2 Gange) og med Induktionsstrøm (1 Gang). Irri-
tationen har ingen Virkning haft paa Hjærtet, og da man efter
Forsøgets Slutning irriterede højre N. Vagus' perifere Ende med
stigende Strømstyrke, fik man hellerikke da nogen Virkning påå
Hjærtet, derimod Stilstand af Hjærtet ved Irritation af venstre N.
Vagus' perifere Ende. Virkningerne paa Lungernes respiratoriske
Stofskifte ses bedst paa Kurven. Den første Irritation har ingen
Virkning haft; den anden, der foretoges ganske paa samme Maade
som den første, har frembragt et lige stort Fald af Iltoptagelsen 08
Kulsyreudskillelsen paa den til Irritationen svarende Side og em
Stigning, størst for Iltoptagelsens Vedkommende, paa den anden
Side. Dette er altsaa en Virkning, der noget ligner den, vi kender
fra Forsøgene med Skildpadderne. Men om det er en virkelig eller
kun tilsyneladende Virkning af Irritationen, er ikke let at afgøre.

193

Dog synes det rimeligst, at den kun er tilsyneladende, da Værdierne
af Stofskiftet holder sig uforandrede, ogsaa efter at Irritationen er
holdt op; saa lang en Eftervirkning er, ikke sandsynlig. Den tredje
Irritation har ingen Virkning haft for venstre Lunges Vedkommende;
Luftprøven for højre Lunge er gaaet tabt.

6) De følgende fire Forsøg viser en tydelig Virkning paa det
respiratoriske Stofskifte af Irritationen af den perifere Ende af
venstre N. Vagus og ingen Virkning af Irritationen af den perifere
Ende af højre N. Vagus. i

I Forsøg 34 er højre N. Vagus irriteret før Forsøget uden
Virkning paa Hjærtet; derimod bragte Irritation af venstre N. Vagus
Hjærtet til at slaa langsommere. Forklaringen er i dette Tilfælde
let, idet højre N. Vagus ved Obduktionen fandtes fastbundet til Kanylen
i højre Bronkus. Under Forsøget irriteredes tre Gange venstre N. Va-
—gus' perifereEnde med Induktionsstrøm, hvilket, som det vil ses af
Kurverne, frembragte et Fald i begge Lunger af baade Iltoptagelsen
og Kulsyreudskillelsen, men stærkest af den første, med Tilbøjelighed
for Respirationskvotienten til at blive— 1. Hjærtet gik under hri-
tationerne ned fra 173 til 76, fra 111 til 68 og fra 121 til 109.

I Forsøg 35 har man ligeledes før Forsøget irriteret højre
N. Vagus' perifere Ende uden Virkning paa Hjærtet, hvorimod Irri-
tationen af venstre N. Vagus virkede paa dette.. Ved Obduktionen
fandtes højre N. Vagus tilsyneladende uskadt. Under Forsøget irri-
teredes ligesom i forrige Forsøg venstre N. Vagus” perifere Ende, og
Virkningen paa Hjærtet og paa Stofskiftet i Lungerne var ganske den
Samme som i Forsøg 34, kun med en endnu tydeligere udtalt Tilbøje-
lighed for Respirationskvotienten til at blive — 1 under Irritationerne.

I Forsøg 36 er den til Vertebra Dorsal. I og Cervical. VII sva-
rende Del af Rygmarven fjærnet. Forsøget svarer ellers ganske til
de foregaaende ogsaa m. H. t. Virkningen paa Hjærtet og Stofskiftet
i Lungerne. Kun. er dette sidstes absolute Størrelse jo en Del
mindre, og Virkningen af Irritationen knap saa tydelig som Følge
af Overskæringen af Rygmarven.

1 Forsøg 37 er højre N. Vagus' perifere Ende irriteret to

Vidensk. Meddel. fra den naturh, Foren. 1902. 13

194

Gange uden Virkning paa Hjærtet og Stofskiftet i Lungerne, og
venstre N. Vagus' perifere Ende én Gang med den sædvanlige Virk-
ning påa Hjærtet og Stofskiftet i Lungerne. Ved Obduktionen
fandtes højre N. Vagus tilsyneladende ubeskadiget.

Der er i disse Forsøg enkelte Ting, der kunde tyde paa, at
Virkningen af Irritationen paa Stofskiftet i Lungerne skyldes en
Irritation af Traade, der hæmmer Iltoptagelsen; saaledes den Om-
stændighed, at Irritationen altid bevirker et betydelig større Fald
af Iltoptagelsen end af Kulsyreudskillelsen; endvidere den: Om-
stændighed, at man i det Forsøg, der følger efter en Irritation
(f. Eks. 34; og 358), undertiden finder en særlig stærk Stigning
af Iltoptagelsen i kun én Lunge, en Stigning der maaske kunde
opfattes som kompensatorisk og skyldes det ved Irritationen frem-
kaldte Fald af Iltoptagelsen.

Der er dog størst Sandsynlighed for, at Irritationens Indvirk-
ning paa Stofskiftet i Lungerne kun skyldes Nedsættelsen af Antallet
af Hjærteslag. Virkningen udebliver nemlig helt (Forsøg 37), naar
Irritationen ikke paavirker Hjærtet; og Virkningen er mer eller
mindre udtalt, eftersom Antallet af Hjærteslag nedsættes i højere
eller mindre Grad (se Tabellerne for Forsøgene 34 og 36).

Som allerede. tidligere nævnt, er Resultatet af alle disse paa
Kaniner anstillede Forsøg over N. Vagus' Indflydelse paa Lungernes
respiratoriske Stofskifte kun ringe og væsenligst negativt, idet det
af Overskæringsforsøgene fremgaar, at N. Vagus' Traade til Lun-
gerne ikke har Tonus i Modsætning til, hvad -der fandtes at være
Tilfældet hos Skildpadder. Den eneste konstante, positive Virkning,
man har opnaaet, fremkommer ved Irritation af den perifere Ende
af én N, Vagus og skyldes, efter al Sandsynlighed, JIrritationens
Virkning paa Hjærtet. Ellers har Overskæring og Jrritation af
Nerverne enten ikke været ledsaget af nogen Virkning eller kun af
en utydelig og inkonstant Virkning. — Det er ikke usandsynligt, af
Aarsagen til, at Resultaterne af Forsøgene er saa ubetydelige, måa
søges i, at Operationen, der gaar forud, er saa langvarig og ind-

195

gribende. Pawlow har jo vist, det samme at være Tilfældet ved
Forsøg over Mavekirtlernes og Pankreas' Sekretion. Det er derfor
meget rimeligt, at man vilde naa langt bedre Resultater, om det
muligvis kunde lykkes at udføre de til Forsøgets Anstillelse nød-
vendige Operationer længere Tid i Forvejen, saa Dyret ikke be-
høvede at narkotiseres og opereres umiddelbart før Forsøget. —
Ligeledes er det ikke usandsynligt, at en saa langvarig Irritation
som den i disse Forsøg anvendte er mindre heldig. Man kunde
maaske med størst Udsigt til et godt Resultat benytte Fremgangs-
maåaaden med Anlæggelse af Kanyler i begge Bronkier til Forsøg
anstillede "efter Henriques' Metode med ganske kortvarige Irrita-

tioner af Nerverne.

bare

Forklaring til Tabellerne.

Bogstaverne h. og v. betegner henholdsvis højre og venstre Lunge. —
Tallene i 4de og 5te Kolonne angiver Mængden af optaget Ilt og udskilt
Kulsyre i Kubikcentimeter i Løbet af 20 Minutter ogsaa for de Forsøg, hvor
Prøvetagningen kun har varet i 12. Prøvetagningens Varighed er angivet i Yde
Kolonne. Dette gælder dog kun Forsøgene med Skildpadder. — I Tabellerne
over Forsøgene med Kaniner er alle Tal beregnede efter en Varighed af Prøve-
tagningen af 10 Minutter.

Luftvolumina er reducerede til 0? og 760 Mm. i alle Forsøg undtagen
NYE
Vægten af Skildpadderne er Vægten med Fradrag af Skjoldet.

Br me Sj
TT aoforelk

FRÆ

aebføcdik

SALTE:

199

Skildpadde. Naturlig Respiration. Bronkieoperation.
iSulgs gelse. ls. Bb
25 | BE SM BE SE | co | &£
1. HESS) FS3) F-| 88 | 58 &: ss) E
Ba BE EE | 5] 3-| SEE
i = | = | (== per ÆR |
fj | 2.419,02) 2,15 1590 714 192% t 148 90 |
"| v. 119,15! 2,26 |621| 10,8) 13,8! 1,28 i
Serd 18, 2,89 400! 11,9 | 11,4 | 0,96 | 20
v. | 18,72. 2,62... 543! 11,9 | 14,01 1,18 | Højre N.V: Vagus-Sympathicus
| overs
3. | h. | 16,04! 3,42 |321| 17,2 | 10,9 | 0,68 | BOL
[FF 19,58 | 2,29 1569 68k FA TA
| h. | 16,91! 3,25 1499 | 18,5 | 13,8 | 0,75
SN 19,34 | Zar (473 6911451 Le] |"
Skildpadde. Naturlig Respiration. Bronkieoperation.
Vægt 595 Gr.
SÅET DESER so
SE % Sl - sg ta pa ||
are AS ne He hore (HALER se GE
BH | || $ = im |
1 18,28 | 2,26 | 738 21,0 (..16,4...0,78 |
| v. | 1842 | 239 | 780 18,87 0,29 | 20) 27 |
9 | 18,58! 2,39 |633| 154 | 14,9 | 0.
v. | 18,14| %aa (577| 1721 13,9) 091 (20 | |
1] Højre N. Vagus-Sympathicus
H overskæres,
3 h. | 17,00! 2,65 |687| 30,0 | 17,9 | 0,60 nam
v. | 20,09! 1,66 |741| 5,8| 120 | 2
| h. | 16,52! 2,95 |596| 291 | 17,3 | 0.
Å »52 | 2,95 i: res | 08
| v, f 19790! 1,90 |582| 5,21: 10;5| 2os | 20 |"
Venstre N. dn del Sympathi-
(HH. 1 1772) 2,65. 621 191 62 | 0 "SER
5. EA så 76
lv. 4 1880. 268. 596 | 1479 | 137 La em
6 kh 18,50! 2,16 |609| 15,8 | 12,9 | 0,82 |
v. | 18,28 2,70 |573| 15,6 | 15,2 Gør im

ø

Skildpadde. Naturlig Respiration. Bronkieoperation.
Vægt 604 Gr.
SR RH HE RE at kr SR
ESg ESd| åg så S8 | 00,184) 5
Se 14 SM) 51] SM EM] 7 pads
Me Me] MU BA SR RE
od MA | 10 = Få
;. | h. | 1920| 1,88 |1298/ 244 | 25,2:| 1,08 |- og
SØ 1848) 1,94 |1275| 27,7 | 24,2 | 0,87 &
2 | h. | 18,79' 2,05 | 916) 20,6 | 18,4 |0,89' 00 | ,,
ve Da 19,06 | 1,78 bkg 25,2. | 224! 0,88 enke N: Vagus-Sympatti-
gif 0 f.1887 2,61: |: 698 | 18,4 | 1740681 07, Pt ideen:
" | v. | 17,80! 2,62 | 999| 33,5 | 25,8 | 0,77
TE hg 18,73! 2,57 | 1096 2401 21,711,15 90
Na 18,28 | 2,41 1250 35 29, ,8 gs e N. bag -Sympathicus
5 ir 1742 3,09 |1090'| 35,0.| 33;5/0,951' | 1, |: overskære
"| v. 118,11! 2,79 | 794! 23,2 | 21,81 0,9:
| h. | 17,57] 3,89 | 863| 29,7 | 28,9 | 0,97 20 |»
|v. 318181] 2,91 | 9691 268 | 27,5 11,08
Optaget Ilt og udskilt Kulsyre i Ty pisgresel ennen pr. Kilo og Time
for begge Fey tilsa
Forsøg Hi 258,8 245,4
2 | 2275 | 201,2
3) 2578 | 2134
4) 2930 | 284,6
5 | 2891 | 273,7
6] 280,6 280,1
Skildpadde. Kunstig Respiration. Kurare 2 Ctgr.
Vægt 417 Gr. Bronkieoperation.
s& 138 (ER si, K= BR
4 zSd| ES) ES SEIEE C02| 88 |S= | 5
" jzSS 22%) Fa Z | EM 9, | 22 FE £
h. [20,20 | 0,99 |789| 5,9 | 7,5 | 1,27
1. 5 20,04 | 1,13 1796 18 187 | id 20 (144) nr
9 | h. 120,30! 0,9 |784| 4,9 17,2 |1,47
2. | v. 120,01 0,98 ok 7,8 | 7,4 | 0,95 20 |144 ”hyven nstre N. Yagne-Bympedt,
i | h. 120,5 0,59 3,4 4,3 1,27 cus overskære:
3. | w 119%72| 1,06 1763 10;2 773 06 | 20 1144) m
| h. 120,69 | 0,45 |745| 2,0 13,1 | 1,55
4. | & 2å 19,65 1,07 755 10,7 78 0,66 20 143 Højre N. Vagus-Sympathicus
| h. 120,26! 0,91 |733| 5116411 arealer
5. | v. 119,87! 0,98 | 739 8,7 6,6 | 0,76 20 |14
» | h. 120,14! 0,88 716) 6,1 | 6,0 | 0,98
6. | w 11954! 006. 7251 791671085| 20 [14 | +

201

mag Kunstig Respiration. Bronkieoperation.
375 Gr. Under Forsøget: Atropin 5 Ctgr.
. En] Ee ms et | 's FEE Een
ES s]ES BE |SS3'SsE IE laug! åg
5. JESS) 2339 551 &88) 58] 22) 35 ASS] 22
Be" | æn sæl SSglÆSg| 02 | 21 1854 | gm
ESSENS En
|
h. 119,83 tilser 6,3 | 6,3 11,00 i |
b be 19784 | 1,13 1354 64 | 65 0,411] 114648
| |
9 |h. (19,72/ 1,28 |351| 7,5 | 7,3 |
i: ks 19,67! 1721 |369| 873 | 72 (086112 11 | 343)
| Hi Atropin.
8.

|
h. 119,49| 1,48 (329! 8,38 "7,7 | 0,92 | |
N. 19,80 1,26 | 353 74 72 1,02 12) Eg 59 ne eee
| ] See; overskæres, ål
4f-h. 119,80] 1,57 1881) 97178510 191 10:
| Vs 119,57 | 1,45 | 356 85 | 8,8 | 0,98 Venstre N. Vagus-Sym-
pathicus overskæres.

19,48! 1,58 20 (18

pi
5 |». fis) få 382 de re ie Of 0

r Å og efter d irriteredes begge Nn. Vagi særskilt med en stærk Induk-
tionsstrøm dd vå Virkning paa Hjærtet.

ag Ape dk Kunstig Respiration. Bronkieoperation.
Vægt 327 Gr. Under Forsøget: Atropin 5 Ctgr.

Før man gav Atropin, irriteredes hver enkelt N. Vagus-Sympathicus med
Minh med den Virkning, at Hjærtet stod stille. Efter at man havde
Sivet Atropin , gentoges Irritationen, der nu var uden Virkning paa Hjærtet. Irri-
tationen eibores atter før 2 og før 3 ligeledes uden Virkning paa Hjærtet.

Ea gS .: E 34189 z i lksg| ds
Aso ne8| aA s8|38S/C00|&S fg] Se
6. 15252) 238) 25 | | ER ST ES REE ET
Fa" 85 | 83 | 87] 37 RESTER”
; ft] de 12 es |a | ) Atropin,
11 0 208 |
v 20,06 is (887 157 1 187 1,27 pl nal Kes Vens: Vagus-Sym-
” ' rv rllg overskæres.
9 20,07 | 1,00 | 339 | 5,2 | 5,5 |1,06| 49 11 | 31,6
v. 12038! 1,04 | 397 | 5,0 | 6,7 |1 Højre N. Vagus-Sympa-
thicus overskæres,
3. |h. 12014! 0,98 | 352 | 5,0 | 5,2 |1,08 12 | 11. 31.6
lv. 120,18! 0,938 | 371 | 48 | 5,5 11,314

Skildpadde. Kunstig Respiration. Bronkieoperation.
Vægt 532 Gr.
zs 192 [381 [2 BÆLT. Fr
SEA EB en ISE SS || 28
BE BE |Be ST la] les] 2=
483" |HS|S7]S 4 12] Er
|
(4.119,55! 1,38 13081 7,51 6,8 10,91 | Fra |
LEE 715 1,14 325) 42| 6701144 121044 | bag |
vh. 419,85! 185 (323! 9 7,0 | 0,75 | |
2. | 5 se SENSE PS TEE HE al]
| v. [20,46 01:53,2 4811382 Højre N.Vagus-Sympå-
h. | 18,36 | 1,68 1308 | 15,0| 8,2 10,54; +. ens YSESSER
Ama 20,06 | 1,28 |348| -5,0.|: 7,2 (1481 12 410 |» | 50
|h. 118,60 | 1,59 | 323! 14,0 | 8,3 | 0,60
i | , ” , Fe, > c
sn 20,18 1,32 341 4,0 (,8 mn be pE | ER Venstre N.Vagus-Sym-
h.418,57| 1,82 318| 13,7! 9,5 | 0,70 Panser syv eR
5. 48 le] 43] Sa | 07 ae 77 DL TD mt be
|h. 117,11| 2,89 |338| 23,5 | 16,0 | 0,68
6 FT Søs [369 907 | 18] Gee Få | TOR mf 585
| |
Skildpadde. Kunstig Respiration. Kurare 1,5 Ctgr.
Vægt 430 Gr. Bronkieoperation.

Umiddelbart efter at Dyret havde faaet Kurare, blev Hjærteslaget meget
uregelmæssigt og yderst langsomt (c. 2 Slag i 1 Min.). Efter omtrent 6 Timer
var Hjærteslaget atter regelmæssigt og vistnok af normal Hastighed; Forsøget
paabegyndtes da. Efter Forsøget overskares venstre N. Vagus-Sympathicus,

hvorved Hjærteslagets Hyppighed steg fra c. 25 til 35 i 1 Min.
fSulgSslgElS ls. ls | sd ] 3
8. [3822855] gE8 | SE | 02/88/53) & | 35
+ | Es) 2. 25] SMS | 0 | BE] BE) & 1 ET
Sa ES TES STS" jet | me] | 20
20,45 | 0,58 (674 3,0| 3,6 1 25,2-
1.|y: 150732 | 02 |682| 48 | 40 (Oss | 20 | 124" 28,5 | 37”
| h. 120,49 | 0,58 | 680" 3,4 + 3,8 | 0,97 23,5-
9 | vr id at
2. | v. 120,37 661|42| 3,6|0;76| 20 |12 1284 gt, yHtojre m. sympatier
h. |20,47| 0,54 669 3,6| 3,4 | 0,94 pyerae nen
zE 20,33 | 0;62 660) 45 3,8 04 20 12 28,0 24
h. | 20,48 | 0,54 3,4 | 1,00 24-
4. | v, [20,38 | 0,61 | 665.476 | 3;8 0,83 20 (12 1280 195 ) Højre 3. Fagus over
|h.f19,72/ 0,64 |644| 9,3 | 3,9 | 0,42 CE one e
5 |v. 120,50 | 04 |665| 276 | 29 1,12] 20 123 | 28,0 1947,
h. 420,14 0,63 | 651| 6,0 | 3,8 | 0,63 24-
6 | 19058! 0. 26 | 3,2 |1,;25| 20 |12 128,2 15,

Kunstig Respir

203

ation.

Bronkieoperation.

Skildpadde.
Vægt 346 Gr.
se.
Aeg
å-
1 | h. 19,97
1 Oys:
9 | h. 120,27 |
Sov HS ga
3 | h. 120,38
SN FØDe
h. 120,39 |
4.| v. 20,17
5. | h. 120,32
ba 12095
alt. LUS
|.h. 419,68
Tv. 12096
h. 119,45
8. i 30.30
9.| hk 20,29
v. 20,29
10. h. 119,86
v. 120,09

sr JES Elan DE KR
ES8| ES | 28 | 28 | 00,1 8/35 | 2
fed 5 | SM | EM |", | 24 | ET | 8
Adel 8 [8] ” |ær ET]
1,19 | 269 i 5,2 4115 | É
120 295 | 7,3 | 5,7 | 0,77]? Aj 37,5
1,00 | 261 AJ 1,47
1;05. 282 | 5.0 48 |0;06| 1? 1.9 135
! ] Højre N. Sympathicus over-
6 306! 2 4 i skæres.
;86 2 | 1,47
0,91 | 324 47 47 bi 12 194; 8755
|
0,79 1298! 2,81 3,7 | 1,29 gb
0,82 |341| 47| 45 10;96| 72 110% 37,5 : i
| dmi rt SE Sympathicus
overs .
0,75 |307| 3,8 | 3,7 |1;10 9
0,75 |318| 40 | 38 | 0,96 | 1? 10 40
| |
!
0,88 |322| 47 | 4,5 | 0,96
0,80 |338| 47 | 43 0,93| 12 | 10% 42,8
| ] Højre N. Vagus overskæres.
1,00 | 312 | 7,7 4 .5,0 | 0,65
Ojsr |315| 37 | 43 | 118] 1? |10% 4444
1,00 (301! 8,3 | 4.8 | 0,58 19-91 1-44
. 11-44, ;
0,91 334 3,7 4,8 1,83 ) venstre sik sm
skæres.
0492 1316! 3,5 | 477 1,83
0,89 |320| 3,5| 45 1;29| 12 |10%| 46,2
0,91 1298! 6,0 | 4,3 | 0,72
0,51 |342| 52 | 5,0 |0,97| 12 |10%| 46,2

204

Skildpadde. Kunstig Respiration. Kurare 1 Ctgr.
Vægt 380 Gr. Bro arr eration.
Begge Nn. Vagi overskæres før Forsøget.
ES eg z£ 2 Båg Sa Se. ig Z. audi es Er
Ba 8|'sæ5/'3M | 25]|S8 %E LESS! 5 | 5
10. |52:4) 538) 85) 34/54 | | 22 Båg ir
| h. 120,82) 0,76 1539| 3,6| 3,9 11,08! - | oe
T | iv. [20745 | 0,67 EH Bo | He 40] | AT 1 200 By
g | h. 120,21 | 0,81 |497 | 3,9 | 3,8 |0,97 |
2. iv, 20,43 0,71 156 3,0 | 3,8 127 20 110 | 24,6 | 28,4 venstre N. Sympa-
h. 120,14! 0,82 501 då | 3.9 0,89 ! thicus oversk.
alm mer Ojsi |odk <a Ba 0] | 10 | ZAR SK
| h. [20,12 | 0,81 |464| 42 | 3,6 0,86 32,3-
; | , Ad
£ Lr, 20,29 0,7 70 el SÅ 3,3 | 0,89 20 É; 24,9 24 Høire'N. Sympathi-
| hs 120,11 | 0,78 1471: 4,8 35 104 | cus ove!
5. | w 190'58| Ore |518 næ 3510810 | 9 bag 28,1
Ih 42010 0,73 462 8,9 '81 1070
6. | w" 120,85] 0; 1516| 38 | 335 1106] 29 | 93| 24,7 | 22,6
RER: Ilt og udskilt Kulsyre i per ge en Mganet pr. Kilo og Time
for begge ne tilsam
Forsøg 1 521 5%ø
2 54,5 60,0
3 161% 55,3
4 62,4 54,5
5 4! 608 55,8
6 56, PA

Skildpadde. Kurare 1 Ctgr.
Vægt 422 Gr. Bronkieoperation.
Banned efter at Dyret indfor: faaet Kurare, blev Hjærteslaget uregel-
sigt og yderst langsomt. Efter c. 2 Timers Forløb var ra role slaget t atter

Kunstig Respiration.

rige like og af normal Futighed: Forsøget paabegyndtes
BSa Feel dE SIS salget | de
11. |z39|558| 35 | 88/23/002' %5 85! gg | S2
ES BE] BE BT aa | EN BE So DE le
SR] EE|S"|S øre z-
| h. 420,51 | 0/76 1401/17 | 29 li É
1. | v. [20,40] 1,00 | 442 370 | 42 [108] 20 +. 9 126,2 425
> | h. 120,48! 0,88 |400| 2,0 | 3,2 | 1;60
2. | Y: 20,02 1,03 | 434 42 43 1,02 20 mi Re eg Mreseig N. Sympå-
2 | h. [20,47] 0,75 |395| 1,91 2,8 | 1,7 i. thisus ovøres.
3. | uw. 119%! 1,07 |447| 570 | 46 |0,92| 20 | 9 127 | 28,6
Uh. 520,49 4-0771 | 3807 187 38 La
4. | vi 119%99| 0,98 |4924| 45 | 40 |0,98| 20 | 9 | 26,8 | 28,5 Jyvenstre 3, varet
| h. 120,65| 0,57 |428| 1,2 | 2,8 | 1,92 i mee.
5. | vi 419| 104 |476| 58 | 48 |0;83| 20 | 9 | 26,6 | 28,6
, | h. 120,75! 0,52 |430| 0,8 | 2,1 | 2,68 a |
6. | w. 119,84! 0,99 |459| 5,51 4410501 20 | 9 | 26,5 | 31,6

205

en Kunstig Respiration. Kurare 1 Ctgr.
Vægt 558 Gr. Bronkieoperation.
Højre N. Vagus-Sympathicus overskæres før Forsøget.
p
RSS RSE LD ej z issue : =
RGS RRS R SSR be 2dlE88| -= | '2£
12, | FS Så FS BR 28 | co '8S 885) & | 5
h. 119,66 | 1,05 |510| 7,2 5,2 | 0,72) 25,5-
I. RS 20 VE 0/80 ba Zo | 4,3 2,35 | 20104 | 23,4 togt
y | h. 11975! Q,ge (5211 75] 46] Dea
2.
x 2057 | Oør [551120 | 331125. ma fre tas net | SEER
| hL19%40 1,02 (531 | 87) 5.2 | 0.59 £ | 93, 3- thicus oversk.
3 |. [2058065 [546] 19 | 35 | 18 me he le IT
| h. 419,61) 0,95 |455| 6,9| 4110,59|,
å må 20756 0,68 | 526 20 3.4 1,70 and Bilde Kon bundt
| h. 119,62! 0,93 |489| 7,3 | 4.4 | 0,60
5 || ".
|x. (20,58 (0,21: |547| 23 | 37 |161|20] 10 | 24,17 24 J venstre nv. Vagus
; | h. 119,25! 0,94 |519| 6,9 | 4,7 |0,68| on | É ry gs
6. 4/5 9 | 4,7 |
v. [20,06 | 0,94 | 553 | 5/2 | 5;0 | 0,96 | 20 | 107 | 24,0 | 63,2
|
7, |h. 120,06! 0,80 |496| 4,9 | 3,8 | 0,78 | on | 22,2-
| v. |20s: 0;80 |557 | 42 | 42|1,00|20 | 10 | 2470 93,
Skildpadde. Kunstig Respiration. Kurare 1 Ctgr.
Vægt 382 Gr. Bronkieoperation.
FB] s gt FRE I OA | bo
SNE LENE IS] ST SE
ASS ASE Ed |SE|Sg |&Siasg| & | ss
18. 15.555585 "38 59 SR) BRS & |
7158758 |87|S7 IR ke le
| |
" 11.420,20! 0,97 1480)! 3,7145/1 | L24-
sØ 75 | 1,22 |
| v. 120ya7 | 0,75 |500| 24 | 35 |150| 20] 9 | LB
| |
> is 20,16| 0,93 |448| 36| 401111 17 | 24,2-
v. 120,58! 0,67 |507| 1,8 | 3,2 175 lb | SE "25 Venstre N. Sympa-
| thicus oversk.
& Zar 20,20 | 0,86 |477| 3,7 | 3,9 | 1,05 i | 25,6-
v. 120%55| 0,65 |513| 21 | 34 (148 | 20| 23 | 254 | 98%,
i kk 20,14 | 0,838 |467| 4,1 | 3,7 | 0,90 1 26,1-
v. 120,51 0,62 548 2,5 32 1,28 20 9 254 21,8 Venstre N. Vagus
overskæres.
5. | h. 120,39| 0,68 | 44427 | 2,6 | 0,95 25-
v. 120,39/ 0,68 |446| 26 | 29 1,12 20 så nn 29,3
6. |» 120,27 | 0,50 [426 | 2,0 | 3,6 1,24" | 28,6-
v. 120,19! 0,87 |462| 3,7 3; 1,08 | 20| 93 | 25,0 | 39

Skildpadde.
Vægt 319 Gr.

206

Kunstig Respiration.

Fjærnelse af et Stykke

Bronkieoperation.
af Halsmarven (svarende til
3. og 4. Halshvirvel).

ES s SEEREN ER a| Sd
RE = ge "VSSE SE RÆDER BEES
14. [ESS FRE SE ES 38 | 000) 55 (283) £z
må Ferm må Sem Mn Sr ! ES or | | 5 rd lg
Bd |BS AA |STISTT I [RR en
| | re
h. 12028 | 0;987298 3,7 145 hest.
1. | vi [20727 | 0,95 |312| 355 | 47 |138' 12 | 10. 35,3
| h. 420,19! 0,97/294| 38145117
ASA 2 g AE. Fe, SS ER ER SØGER
|:v.. 120,14] 1,04 1312/42 5,2 | 1,24 ig Siel 1. ble sele
» | h. |20,24| 0,88 |281/ 3,5! 4,0|1,14 sete ed ok
DE v. 20; 22 100 321 3,8 5,2 1,35 12 1,10 140
| h. 120,38! 0,78 |300| 2,8 | 3,7 | 1,29 12:10 38,7-
4. |x 120,28 | 0,95 13201 3,5 18 [188 40 mens ar Ske
i versk z
5 | E 20,30 0,90 311 3,8 45 1,35 jolle 364; thicus overskæres
"by. 120728 | 1,001344' 401 3,5 (1,38 35,8
b54. 5
» | h: 120,26! 0,95'' 313. 3,7 | 4,7 11,27 | able
6. 2 2007 | 113 |348| Be | 6,3 (1,23 72 | 10 te
Skildpadde. Kunstig Respiration. Bronkieoperation.
Vægt 305 Gr. Fjærnelse af et Stykke af Halsmarven (svarende til
4. Halshvirvel).
38 Sigels SET da >= YE
ES ESa ES|eg|S8,, (88 led] 28
15. 53) FS3 ES | 8/59" 50] så SA) £=
ml Mm] ME] Be] En Re DE
arm =5 BRS3!|O 5 Fm (=x]
|-h. 120,38! 0,75 |322 | 3,2 | 3,8 | 1,19 i;
1. | w 120737 0,75 (369| 37| 43116] 7? | 10 | 12
9 | h. 420,62! 0,59 |323| 1,8 | 3,0 | 1,67 12 | 10 St
| v. 20,36 0,77 Yi 3,5 4,2 1,20 0 Højre N Vagus-Sympathi-
| cus overskæres.
3 h. 120,21 | 0,9 | 310! 4,0 | 4,5 11,13 12/40 1.24
"| ov, 120,01 | 1,04 | 359 1.5,8 | 6,0 11,08 vanstreN Varhs-synpe
| thicus overskæres.
” | v, 120,20 | 0,89 368 | 43 159 DEN Fre
| h. [20,28 | 0,82 (319 4,0 | 4,2 |1,04
5 | v. fo0,se| 0,88 [343 | 4,8 | 4,5 1,001 72 170 214
| | |

207

Skildpadde. Kunstig Respiration. Bronkieoperation.
Vægt 348 Gr. Fjærnelse af et Stykke af ser (svarende til
4. Halshvirvel).
gs. TD] I3gls.g. Sala a Sø
Mes nd SE EM ISE SE v SS ASE PE
an BET SE ng (8 en ET nm 3-4
| kh. 420,08 | 1,20 12791 4,0 | 5,8 | 1,38 28,9-
; mn 20,61 0,65 310 17 3,2 1,90 12-40 2972
É h. 120,03! 1,22 19297 42) 557 1,82
2 | > > »2 7 ,
v. H20%61) 0,61 327) 18 | 3æ) 148 19 4 107 1234 jule Sa NR Vagus- Sympathi-
3 | h. 119,50! 1,49 |279| 7,0 | 6,8 | 0,98 Bd nb overstne
3. |v. 120775 | 049 [326 12125 |214/ 1? | 10 1357,
4 | h. 419,29) 1,60 |301| 8,7) 7,8 10,91 383,3-
| w. 120,84 | 0,84 1328 | 07 | 17 | Bøg] PET JOE sn ar de leershympe
h. 119,69, 1,29 307; 6,8 | 6,3 | 0,93 30- kun sllslee soen
i, F: 20,39 0,95 | 327 28 5,0 1,7 SE ve 28,9
s | h. 119,87! 1,18 (303! 5;7 | 54 | 108 29,2
6. | v, 12075| 2or 327] 451 571131] 72 | 10. 1987
Skildpadde. Kunstig Respiration Bronkieoperation.
Vægt 518 Gr Rygmarven fetparere fri svarende til 4. Halshvirvel.
SR lse ER SU ST SIS IE fa
os| SO | BS|o8 58 | Eg |E5sd| 285
12. [355 8Rå 5% RE (28 coa! Gå ESS 35
sml MB] ME | Be|Em | 720 Ba (SB: Br
BE RS Ia3l|O 3 = im
| h. 419,86! 1,16 344 | 6,5 | 6,5 |1,00|
£ ; 1 5) | É
| v. 20,23 Loa 359" 4,2 60 ha 12 314 374
9 | h. 119,75! 1,15 (287) 6,2 | 5,3 | 0,87 |
| v. 20,12 1,09 394 | 5,5 68 La ed Uge bølle Højre N. Vagus-Sympathi-
| | verskæres.
3 leg 19,01 | 1,47 | 303 10,8 | 772 0,66. se
v. 120;54 | 0,68 |347| 23 | 3,7 157 1? 104 377
4, | h. 118,71! 1,60 |303 (12,5 | 7,8 | 0,68 | i lage
mg 20,74 0,57 1350! 181 20 1,50 12 1104 (37%
hk 119271 1 339 Tp Ba al ] Halsmarven overskæres.
5, | g > ae | iz
"TV. 120,49 0781 3371 25148 11,78 | er ne LØ
6. | h. 120,10! 0,88 |339| 5,2 | 4,8 | 0,94
INS 20, 0/84 340! 2,8 | 4,5 | 1,59 my |mer blee Venstre N. TA SyEpE-
thicus overskæres.
7, | h. 120,65| 0,41 |333| 1,8 | 2,0 | 1,09 1 |35,8-
| v. f20;6r | 0jea |368| 15 | 377200 72 | 103 |g33
8. ix '20,67| 0,36 |321| 1,7 | 1,7 | 1,00 É
v. 120,46! 0,86 | 341 25 47 187 ig 194 Sø

Skildpadde. Kunstig Respiration. Bronkieoperation.
Vægt 535 Gr. Rygmarven præpareres fri svarende til 4. Halshvirvel.
| bed
Sa 38 128 & [ES an LE
Eg Og gs sa El 3 i ES ag SS | 3
2>89|'2-S5''sM | 28 | 28 | CO2 | %= Se Eb=
18. |SS9 59 8-] & Sd (FE ed | EM 2
Bem | 2SM | B> | SM | EM | (SM EU] BT
i | må SS ars råd Ga B-= ra arm Er id
mel IE BE| 5 s ms FF"
|
sid ds 10 | lp 302 | 15,2 | 12,5
"AE seer

H=
[==

9 |h. 18,16| 2,60 |324| 15,7 | 13,8 | 0,88 Æg
BR ERE nm 2,57 | 330! 17,7 | 14,0 | 0,79

HZ!
iz
[Sy]
pure
ære
je
(er)
(e;
rer
RA2)
(25
E
(I
rem
[Al
hJej

Højre N. Vagus-Sympa-
thicus overskæres.
s (kh 17,4! 3,06 |340| 212 | 17,2 | 0,81 |
8. (ig 18310 2779 341 | 16,6 15,7 0,94 12 | 9% 50

4. | h. f17,76| 3,11 | 424 | 23,2 | 21,7 | 0,94

usb 18 Sne 304 | 15,0

| ] Halsmarven overskæres.
h. 18.66 16612209 260 | 0766 50

5. | W 20,31 0,84 312 3,3 42 1,25 12 | 9% (svag)

6. | h. [17,09] 2,10 [274.200] 9,3 0,47! 19 | 91 | 50
"hv. 120,61! 0,68 2911 17! 2,8 1,70 2 |(svag) Venstre N. Vagus-Sym-
| pathicus overskæres.

h. (17,78! 1,56 277 165] 8,3 0$1 50
48 19782 1750 302 55| 7,3 13372 | 95 (svag)
æ |
+ 1å 18,50) 1,8 258 125 8,0 |064| 19-| 91 | 50
v. | 19,33 | 1,65 | 0 2. |(svag)
| |
| |

209

. M
Skildpadde. Kunstig Respiration. Kurare 3 Ctgr.
Vægt 380 Gr. Bronkieoperation.
Begge Nn. Vagi-Sympathici overskæres før Forsøget.
ise ge ss lg de]
B.sd| Ed hg s8 15 ER ASE
19. VER E NR RE i
BAT REE ST BT. | f8=
| |
h. 120,16! 0,93 | 694/ 5,6) 6,2 1,11
1 | v: 11906 | 12 |740| 78 | 778 (ge | 20 |14 1288
| |
vh. 120,21 | 0,88 |689' 5,2 | 5,8 | 1,12
2. | v. [1%] 099 717175 | 68 |0ss| 20 | 24
|
i h. 120,09 0,92 702 | 6,4 | 6,2 | 0,97 Højre N. NVagss:Sympathi-
eet 6; 20,02 | 0,97 17271 71 | 6,8 10,261. 20 | 193 0 Cal llkthaeere
x ie 20,13 0,94 | 687 | 5,8 6,2 | 1,07 1
v. 20,03 | 0,90 fw tet 62 0,86 re ADS
| |
h. 120,00 0,97 | 694 7,0 | 6,5 | 0,983
5 | 0,97 | hk
kh 1% Vo (716 85 72 [Oss | 20 1133
| | |
| (| i
bi: 20,03 0,97 711 6,9 6,6 | 0,96 | Y Venstre N. s-Sym gar g
at 0 Ba or | 709185 | Så LG: re k seede flere Ende rr
|
vi RE) SODS 74 LØ 1
iv 1978. 1,08 706 90 70 0,78 20 4383
g [h 19,86 | 1,08 |699| 8,1 | 7,8 |0,%| on | 421 |
v. [19,72 | 1,09 718! 9,6 | 75 (0,78 | 20 1153) 29,5)

Vidensk, Meddel. fra den naturb. Foren. 1902. 14

210

Skildpadde. Kunstig Respiration. Kurare 2,5 Ctgr.
ægt 366 Gr. Bronkieoperation.
Begge Nn. Vagi-Sympathici overskæres før Forsøget.
5 då | s& e| sa " ra dø
ES g ESa BE SIS! |Eutasd| s | åg
20. sl Eså FS | 85 58 00/88 | ESS) & | ås
FR= zE ferrse: ges 2 Es Sr = ven
gan ile SE Er a= E£ re Se
Fre
h. (20,47 | 0,77 1601/28 |.4,4 | 1,57
= - 20,54 | 0,75 |570| 22 | 44 | 1,86] 20 |.10% | 20,0
|
|
h. [20,47| 0,71 |580| 2,8 |:3,9 | 1,39 «
2 [IS] Gan | 560] 0 Be | Pan FUD [0 904 fad
; h. 120,81' 0,28 '580| 0,9 | 1,4 | 1,56 Sympa' jens! pe-
5 | v. (20,75. 0,sa | 583 | 12 | 1; |1,;35| 20 | 10 | 200116 14 reg med indu
| | 131 É tionsstrøm
h. 120,22 | 0,78 | 552 | 4,4 |: 3,8 | 0,86 É
ra Ps 20,52 | O,ma | 564| 24 38 | 158 | 20 | 10 | 21,0 30
.
h. 120,34 | 0,65 | 559 | 3,7 | 3,4 0,9 g
Rn 20,60 | 0,60 588 151 80 (150420 + 41 , + 21,69 28k
| | | 11 Fansen fuge
h. 204 0,19 538| 0,8 0,8 |1,00 TE ympathigus TO:
6. | v 12085] 0,25 |528| 06 | 12 |1851 20 | 9% | 21,01 37. le mfere Fede an.
| | 924 tionsstrøm.
|h.f 2 | 0;ss |(528| 24151812
s | v. [20,60 0,67 497 | 1,6 | 3,1 | 1,94 20 [10 | 21,01 31
h. 120,54! 0,81 54612711,5 10,56 i
7 20,59 | 0,66 550 1,9 | 3,4 |1,79| 20 i int hak
| |

211

Skildpadde. Kunstig Respiration. Kurare 2 Centigr.
Vægt 410 Gr. Bronkieoperation.
Begge Nn. Vagi-Sympathici overskæres før Forsøget.
sl |s8lS |g. Id ES
RS HEN SB 008 SEkAsg| & | Fa
RTE | 87 |E—| "|| STD] |
hf 20,45) 0,72 (624321 4,2 11,31

Ty: 120,37 | 0270 (606 | 37/40/1081 20 111 | 25,8 |38
| h. 120,46! 0,68 627) 3,1 | 4,0 | 1,29

lv 20p0 0,24 688 da dat to 20 TE RE BST SE ES

2 | h. 120,72! 0,89 |624| 16/22 | 1,38 ea IL SEENDE

g 2 19, 0/83 613 74 48 0,65 20. 11 26,2 30,8 teres med Jnduk-

1onsstrøm.
| h. 120,55| 0,62 |631| 2,6-' 3,7. | 1,42 32,4-

% Je. 120,08 | 0775 | 623 | 670 144 | Gas | OT IE Ene vagus-
f hicus” pe-
[420,61 | 0,44 |602|2,4 2,4 | 1,00 21,51 re Ende ikmi-

5 ur 120,04! 0,81 [626] 63/48 10,76] 20 | 11 | 27% | 33', eres med In ØR

Jonsstr .

» | h. 120,51 | 0,67 604 273,8 41,41 £ 30,0-

9 20,20 | 0,69 1606! 50 | 3,9 0,78] 20] 11%] 270) 37",

Skildpadde Kunstig Respiration. Kurare 1; Ctgr

Vægt 463 Gr. N. Vagus og Sympathicus isoleres fra hinanden paa begge

Sider, og alle Nerverne overskæres før Forsøget.
BR SR dElE Ed, te lb. sal CE møg
REB e eN Hø SM NS) Oy EL | S8=| ES | gm
Sa RS REE IS Ak ml elE
| |
| h. 120,82! 0,69 |311| 3,5 | 3,8 | 0,95 24.7 | 28,6

eN om ye Sa BT Be al Fed vi

2. | h. 120,31! 0;67 |318' 3,7 3,8 |0,91| 49 19 | 24,8 28,6
iv. 12045! 0,65 | 349! 3,0 | 3,5 | 1,17 | ER Højre N.Vagus' pe-

2 | h. 120, ;62 | 341; 4,2 | 3,3 | 0,80 | 95 3,5- | rifere ner ne
let fa0es | Ojan BSA] Sal So | Loal TØ |. 10 | 198 | 96. Hf tørn, med konet.
h. 120,55 | 0;47 | 338) 2,5| 2,5 | 1;00 10,7- 'h som ovenf., men

6 w 20, ei 357 2 33 1,18 12. 10% | 25,5 12,8 Uhmbithe Irritat.

5. | h. 120,27! 0,72 |304| 3,7 3,5 0,96! 10 | 19 25,9 | 30
[v 120,57] 0,70 (3838135 | 87 | 1,10 rer N. Sym-

3, | h. 120,82! 0,68 |274| 3,2 | 3,0 | 0,95 ene rose

6. i 26 30
| v. 420, | Ojes 346 | 872 | 877 0,96 7? | 10 | TE Ve anne Strom
; | lart).

7, | h. 120,26! 0,78 (312| 3,81 3,7 | 0,96 12 | 10 | 26,830 egern)

IV. 120,46 | 0,64 |340| 2,8 | 3,8 [1,18

14"

[
my
Ro

Skildpadde. Kunstig Respiration. Kurare 2 Ctgr.
Vægt 458 Gr. Bronkieoperation.
e N. Vagus-Sympathicus overskæres paa Halsen. Venstre N. Vagus og

N. Sy nei isoleres fa hinanden og overskæres paa Halsen — før Forsøget.
Efter Irritationen af v. N. Vagus-Sympathicus' perifere Ende overskæres

v. N. Vagus dybt. |

Hi cæd i | se 8 =
PÆRE slide == ;
Fe 38 S.I. E Rd, rd de
TRES SÅ RA he” SR TS RE" RA BE Bd | rn S en
SEE (så OS | DE | 0001 | i ge
23 BæN| BSK | mm | GS | TS — | 89 | SÅ 2 ==
FED BI CS SETE Ras Akne ÅG KS HI SEN KASSE SER RE RTE,
ære lag IA |S Pr - Eg: i my
|
| j
h. 420,21! 0,93. 1345 43/52 | 1,19
| Z
1 | v. 120,55) 0,79 |392) 3,7 15,5 11,501 7112 27;

h. 120,23 | 0,83 316 4,01 4,2 | 1,04
2, | v. [20;36| 0:89 345| 3,3 48 145 7? | 11 | 25,4 | 26,6
| | 11,1- | Sr N. Vagus

g | h. |2046| 0,69 333 2,8 | 3,7 1,29. lg
" | v. 120,42 | 0,66 |348)| 3,3 :

4. |1. f20,07 | 1,05 |385| 5,0 | 5,7 PR
FR

20,12 | 1,01 | 356| 5,0 | 5,8 | 1,17 12 | 10 | 26,1 | 32,4

' ' 307 Sonne HE
É h. 120,09| 0,92 |313| 48 | 4,7 | 0,97 | 3: hi pathicus' p
5. | v, 120,29) Ojør | 351 | 4,0: 4,57 1,21 |.12 | 70. | 25,8 8000. FREE SS strm
| | ng (unipolart).

, | h. 120,07! 0,87 |300| 48 4,2 dre |
6. |: lab | (12 1-10 125,5 | 27,7

333
7, | h. (20,6 | 0,82 |302| 48 | 470 0,85 19
Y:

te"

F) SB er 27 Minutters Forløb lykkes det at finde den Styrke af Strømmen, ne
r for passende efter dens Virkning paa Hjærtet. Venstre N. Vagus-Sym
mrs er altsaa blevet irriteret i 27 Min. før Forsøg 3 og i 12 Min. under Forsøse
i alt i 39 Min

Bo
fr
sv

Skildpadde. Kunstig Respiration. .Bronkieoperation.
Vægt 444 Gr.

Venstre N. Vagus-Syinpathicae overskæres paa Hals

Højre N. Vagus og N.Sympathicus isoleres fra ended og overskæres paa

Halsen — før Forsøget
Efter Irritationen af h. N. Vagus-Sympathicus' perifere Ende ovérskæres h.
N. Vagus dybt.

SE RR BT DR 5 3
SES EU SE SE BER EPE FE
24, |S35' ESS 55/89/28 |0021 85) FE | 5 |
Em SE | BE ST æn | Ca JE Em | 8m |
RRS RO BE æ Br
| h. 120,02 lle 557,7 (1,5
E bv. [1006 18: [ae 01771101 7? | 11 127,
g tå. 120,11 tu | 4,8 | 5,7 (1,81 -
, øs 20,10 re 345 48 6-2 1,28 12 | 10 "27,3
h. 120,24 | 0,89 ;; 37481118 14585) Højre M. varss- Sympe-
ig | sone (819 Ea Ba OSL TO HON akerge Mild Konstant
| 30.0 | Strøm (unipolart).
h. 119,98! 1,20 | 293| 5,0 | 5,7 |1,18|
2 |v. 1190! 1725 [3401 75 | 68 0,91 172 | 10 "| 32,4
| |

h. 119,96! 1,09 (345) 5,8 | 6,0 1,08) + | state Som i 3.
vi [ig lie 344 | 62 | Gå Los | 12 | 10 | mm J

bh. 119,75)| 149 1308! 62 | 7 gs Sae |
é. ,75 | 1,42 HR NBSR |
|x. 119%] 150 |369110;0 | 97 | 0,80] 72 | 10324 |
H N.- 8 thi
7. Ek 19,53 | 1,31 |320| 6,0 | 68 |1,14| 49 | 40 |394 1 mrs: Ende leriteres
v. 119,66| 1,25 (351! 8,0 | 7,2 | 0,90 FR [| rråk køre

10 [324 |
|

|
|
|
|
|

g. | h. f19,91' 1,29 |339! 5,8 | 7,0 | 1,20
ka 19,58 1,26 |340| 8,3 | 770 10,84 | 7?

ie prag Kunstig Respiration.
ægt 430 Gr.

Venstre N. Vagus-Sympathicus overskæres paa Halsen
at

Bronkieoperation.

jre N. Vagus S ms: Sympathicus isoleres fra hinindek og overskæres

Efter Irritationen af " N Vagus-Sympathicus' perifere Ende overskæres h.

N. Vagus dybt.
==
= ss lgie s 2 ån
ES ge ESa BES Sa] |) Es | E8
=d H-P S-8 == == Bos sS3 oe
25. |FXS 33.72) 83 mg | SO 3] SÅ | SA
Bem rå jers ål rr Ba 2 ae mm Br
== 25 are Si få aT == E
hk 200 | Pos 954 48 FÅ
| 7 2 2 300
| v. 120,06| 1 303 47152111 12 9. 1354

h. (20,16| 0,87 316 4,8 | 4,3 | 1,00 24 5-
'. GG 20,11 0;9 305 45 Føs 104112 | 10 lie
fl ky mug

5. |» [20,31 | 06 (388 4,0 375 (088 40 | 10 | g1,g

» | h. 120,16! 076 | 3621.52 45 10
eg | v. 12039 0-78 3021 42737 bes 12 1.101 1315
gistrh: 419,9810,89 1 363 16,5 1753 10,80
(| vw. f20;09 | 087 |413| 68 | 5,7 0,901.7? | 10% | 38,5
g | h. (20,06| 0,88 358 5,8 | 4,7 | 0, y

" | v. 120,18! 0,84 1376] 55 | 5,010,9 32,4

i:
U 1
sene menn

Højre N. gus-Sympå-
mee: "peter re

Fiat ælg

Es Sympathicus'
rifere Ende irriteres
' fdd Tnauktidnsstrøm.

Skildpadde.
Vægt 352
Venstre N.

e

215

Kunstig Respiration.

Bronkieoperation.

Vagus-Sympathicus overskæres paa Halsen før Forsøget.

sr 13 157 18 S É so En
Ge SRO 21 88 & Se gå — . (—] . ==
BASE | ASd!| Am | 38 |28 2d| 88) tg
BSV E—| ØE | BtB løn ØE | AN
BT 2048 | 148 7 310 PVS EDP DE $
l. | vi: 18,62 1,72 324 13,8 90 0,65 12.4..10 31,4
h. t 20 280 32159257 64 | 286
2. 2
| v. | 1866 | 172 | 330 |13,8|92| 066172 | 10 | 32,4
LEKNES: 2
h: t 20,85 | as SST 19 68] 988 nr Ål
3, | vr. 18. 1,75 345 143 95 0,69 12 | 10 Så dg Ree guver
Induktionsstr.
h. | 20,28 |182 1,891. 35.1 64 0
. | v. | 18,54 | 1,79 | 354 | 15,7 [10,5 | 0 | 72 | 70] 34,5
h. | 20,50 | 1,04 | 296 | 1,8 | 5,0 | 2,78 |
5. 9 2
| v. | 19:39 | 1-88 | 356 10 77 | 0.77 | 12. 30 | Beg

in.
Vægt 1780 Gr.

Naturlig Respiration.

otomi.

Ætyluretan 2,75 Gr.
Trakeot

Der anlægges en Kanyle i Trakea, og gennem den indføres en anden i
højre Bronkus.
SS | 45 | S.]|8 SUE 2]
= Sol 88 | sl 3 4 -— S.B) æ vt re få |
s SE år SB hd ! SØ | R= v Sa bd sæ s | 98 ||
ss 9 mr | 89 re C Oz Sy 2 ØR E | 2 |
27 Eem Fr BE | Ea | en: Og En kr: = | Ela |
Fm | |B8 (05 |$ |] (|
pen | li atlent i
1 |h 1670 | 40. (15791 770 62 tos | as byen |
v. [16,7 76 2/68 134 52,9 29,9 '(DE4 eee reg
hk Ed |
2, |. (16,16 | 4,09 |1590! 801 | 644 0,80) 10 |.84 (135,2 |190
v. 16,84 271 1116. 50,7 29,8 | 0,59 | | Højre N. Vagus
å nl ii se 556 781 612 då | | overskæres.
. | in > |
|v. 116,68" 2/92 11087 bs suk oa TY 734 580 0
| | |
| |
bi 16,19 | 3,94 | 11565. 78,9 | 61,0 | 0,77 | | 354 |
v. [165 287 | 1111| 527 | 314 0,60 mv big RE Nobles bags
h. [15,00 | 4 pe 80,3 | 60,7 [0,76 1200 ' salen
5,|1.115,80| 418 | 80,8 7 Fa Tog
is 16,24 | 8,45 | 1047 | 58,6 35,5 | 0,66 10 Sr he
: |
6. |. 115,90 4,01 (1510| 81,4 | 60,0 | 074.
2-11500) sø Ed sy By Sk q 18 ENE

Kanin.
Vægt 1750 Gr.

Naturlig Respiration.

Ætyluretan 2,5 Gr.
Bronkieoperation.
Begge Nn. Sympathici overskæres før Forsøget.

5 . FNS. SJ 3 2? +
SBESREE ERE EN E lgie
ASE ASg | å SE | 38 ad (28/8 sb zS
28, [ESS ES8 ES | B8 | 53 00) 88 SS) BE SS
ri E | MS... em | Sm | | Br BO] See) AT
Hd z se KER HE
|
| h. 11628! 3,59 | 1202 | 60,3 | 43,2 | 0,72 Byt ba:
1. | vw [165| 331 |1368| 6370 | 521 (0,881 70145) 2, |176
> (hd 2 1 an ISA 140? 27
2. | v. 116,50! 3,90 2! 63,5 53,1 0,84 10 445 3,0 178 ;
Højre N. Vagus
5. | 11665 388 | 1208 | 55,8 | 40,2 072 10 |49!| 30 Øiriemer
v. 116,39! 3,95 |1353| 64,8 | 583,4 | 0,82 3,8 175
1. hy 446,42 | 3,58 | 11701 56,9 | 41,3 | 0,78 É 3,0
4 1% 116384 | 3,00 |1311| 63,2 | 511. |0;80| 70 1391. 1175
sr" Uh 41660: 855 (1194 552 (494 077 3,0
By. 116728 | 8,90 644 | 52/2 (0,817 10140 8,176 y Vens svar
« venstre N.
overskæres.
sn kh. 11645381 (I 65,6 | 49,3 | 0,75 3
6. ) w [1640 341 | 1375 | 646 52 "0,81 10 | 36 38 179
| h. 116,66| 3,49 |1065| 48,6 | 37,2 | 0,76 2,9
lv. 12 30 (4401? 509] 2 110 (371 951178
| h. 417,11) 384 11276) 51,4 | 42,6 10,88 [rå Må gø pN
8. | sw. 11631! 3561 |1425| 65,0 | 514 10,781 70 140) 37, 1175

Kanin.
Vægt 1800 Gr.

Naturlig Respiration.

Ætyluretan 2,2 Gr.
nkieoperation,

Bro
Begge Nn. Sympathici overskæres før Forsøget.

3 . HE « oe 8 S=
Sa ESel ES Sa Se! | Ea les BE ale
29, 1524) 3%) F5 | 3 | ES 1,7) 35 E) HåS ER
(=fkal f 4155) HC RS GR RCie ARE k-5a PE LRE --on
== ==
|
h. 115,78! 4,59 (1474! 79,5 | 67,7 | 0,85 3,3 |
1. kh» 16,31 | 439 | 983| 45,9 | 4372 |0,08| 70 145 9 | mr |
|
| |
| h. 115,86] 4,71 (1549 | 81,5 | 73;0 | 0,90" 3,5 |
2 | v: 11628 | 441 | 976| 475 | 4870 Or | 10144) 99] ” |
| | |
h. f15,69| 4,74 1435 | 78,4 | 68,0 | 0,87 ole |
=: bg: 15,98 | 449 | 913 | 47,7 | 41,0 0,86] 70 142 92 FEE EN
| | '
| | É overskæres.
4 Kk 15,73 | 4,68 | 1382 | 74,4 | 64,0 | 0,86" 10 1371 37 |, |
v. 116,07 | 4,50 | 929) 46,9 | 41,8 | 0,89 | 2,5 |
| [| | |
| h. f15,84 | 4,54 14311 76,8 | 65,0 075) 10 10] 40] |
3 AG 16,22 Mar | 951 | 46,2 495 0,92 | 10 |36 De
DE |
6 LE 16,29 4,21 1575 | 76,2 | 66,8 0,7 19 ki 8810]
v. 116,76 | 4,10 [ae 47,3 | 45,8 er | | 2,6 | Venstre N. Vagus
7. | h. 15,68 4491343) 713 | 594 (0,68! 10 (ag 35 |
| v. |1628| 428 | 929! 45,0 | 39,8 | 10,8 10 488 2,4 | |
| | | Ek SÅ
8. hs 17,45 | 3,03:| 15371 56,7 | 45,6 | 0,80" | FSR sl
v, 11657 kor 1098 4977 | 4477 dk ber ef RR BARE
| Hr ra
9, | h. 116,52 3,98 |1461| 67,5 | 57,405 19 |39| 87 |, |
|v. gt 3,81 1068 | 45,8 | 40,7 0,80 | 70 kr red | al
| belt rd

in. Naturlig Respiration. Morfin 2,5 Ctgr.
Vægt 1800 Gr. Bronkieoperation.
Begge Nn. Sympathici overskæres før Forsøget:

& »zg0 Gå pe ES ve 3 22 ==

Be KS RS BEF ERE Es] 85 |8Ea| 2

320. |2%S| ESS! 2 | 881 58 10/25) 55 (88S| &

+ |x! 22M| 25 | SM | SM 19, | 241 ET |HSM|

må Bom iv en då gens om 3 - 27 nr f=

FR | || OS = ne AR z &

rf | h. 113,90! 5,29 |1630| 123,6| 85,6 | 0,69 10! 26 | 65 i

v, (14,96 5,05 |1285| 81,1) 6444 | 0,79

9 | h. f14,38| 5,5 |1718| 121,6 87,8 | 0,72 4,9 |
2. ba 15,20 | 4,04 |1311| 7941 642085 1 | 35 | 37 |" |

É h. (14,13! 5,22 |1742| 127,5! 90,2 | 0,71 4,7
3. | v. [15,30] 4,77 |1330| 7971| 629 0,80) 70 | 37 |, |. 37,9 |
DJ 8ES overs
| h. 114,51! 470 |1897| 132,2! 88,4 | 0,66 4,3 |
4. 19 1153601 446 |1458| 765! 644 og 0 | 4 | 3, 38,0
| h. f14,95| 4,42 |2051 | 133,1| 89,8 | 0,67 27 |
5. | v. 116756 408 |1732| 83,70! 70;0 10788170 | 77 | 9 |. 38,0
2,1-
» | h. 41526! 437 12071! 127,6 | 85,5 0,67 99- | 1,9
6. | v, 11648| 3,68 |1861| 88,21 67;7 | 0;77| 7) | 112. |.1-9- |. 28,70
| | | 1,7 1355 N.V E
"mn. 1811 3,00 |2634| 135,9 Lg TE
En 5 5,9 101,7 | 0,75 85- |. 2,8
(- | v. [1742] 346 | 2882 | 8670 815 |0,95' "0 | g3 | 29. 28,8
| 2,6
i | 3,1-
| h. 116,01! 3574 2533 | bagdser 93% 1036 83- |. 2,5

" | v. f17,20] 3ze "2822 89,79| 73,8 |0;83| 101102 | 2,8 384

| h. f15,98 | 3,71 | 2585
| 17,89 | sn 2288

bg

|
1404) 94 7
4 9 | 0,68 0- | 4,2
| 84.0 16,4 0,91 10 64138 38,7
3,7

<

Kanin.
Vægt 2720 Gr.

B
Et Stykke af Rygmarven svarende til 1. og 2. Ryg

219

Kunstig Respiration.

Morfin

0 Ctgr.

nki melodien

virvel

fjærnes. Begge Nn. Sympathici overskæres før Forsøget.
38 js |s8|S IS | Tee
s SSR SAD | OD FS] 28 ;
SELE SE SR 25) >8 | 25/88 es! ms
81. 125259 5 | ES | 55 | 5 SEA ESS 2 | &
ES. un] Sa NE Sal Fatal kE mal Be
FM (AS fS] 5 15 Eg fe Re
h. 418,38 "2,96 "2565 | 64,9 74,9 1,15 | 10,7, (Retetiden
Fnr | 2 (oogd | | 8 0 10 2
h. 118,65, 2,73 |2666 60,0 (71,7 1,20 10,7
2. >
v. |18,19| 3706 | 2370649 |7L6 110179| 25 19, | mr er ix
h. 18,73 2,54 |2627/57,8 65,7 1,14 10,5 fr
5 v" 118725 291 |2350|6371675.. 106170] 25 94 |” | É
h. 118,71! 2,48 | 2645 | 59,3 | 64,5 1,09 10,2 |
1 |v. 11820 | 278 |2382 641 655 102101 26 | sogn |." Højre N. Va-
h.118,58|/ 2,52 | 2610 | 62,4 | 64,8 1,04 10,4 |
5 1v. 118308 | 284 (2361 | 711 661 0985/10] 2519, ] m | 36,2
h.118,69| 2 2514 | 63,9 | 60,6 0,95 10,1
6. ,69 | 2,45 <y 10,9 ;
v. [1838] 2,75 | 2322 | 65,0 | 62,9 0,05] 701.35 95 |, m 196,5
h,118,87| 2,32 | 2652 | 55,2 | 60,5 1,10 10,2
& ? EN ? | ”
v, 118,28 | 2770 | 2371 1647 [62,6 0,97 | 70 Se lgd here
Kanin. Kunstig Respiration. FR SNESRE Re.
Vægt 1800 Gr. NakKKesUik.

Begge Nn. Vagi og Sympathici overskæres fer. Freget.
Før Forsøget "prøvedes Virkningen paa Hjærtet af Irritation af hver af de
Vagus bevirkede langsommere
ærtet uha ged syre Irritationen af højre
r døende mod Slutningen
ink e] Ofdik konen kåde s h: Vagus tilsyne-
adiget. n forlængede Marv var helt inn ed ved Nakke-

stikket, og der var Man Blø dning.

e-

eee SE SS] TE slet de] |
32, | 238 z.SE| 24 | BE | SE C02 | &£ zSslsgss8| gg
"Rem Sek! fe) SK EM boy | ES SS ERE, |
(RS aar BE] 80 | 8] HJE NRT SAR TED | |
1.|h.118,85| 2,74 | 1543 | 30,7 (41,7 | 1,36 | | 77] 177 og |
v. 117,61 | 3776 1561 DL 587 1 En 10 70 | 78 1180. 37
2,|h.119,28/ 2,28 | 1604 | 25,2 135,9 1,32 | 7,6 |
v- 418,38 8,0: 1633 20 Faren sd ln fk lene hug: pre
3, |). F19,23" 9597/1616 9651364 1881301 2] 7,7 |agg lt port." Ende
v- [1840 2 1657 89,2 47,8 1140110 21 tuggg og re VÅ Taken
4. (4.419,48 230 |157479951 824 | 1,44 1 4 bolle i
|v. 118774 | 273 1612 5 484 | 1,26 70 ml gg" SR Masken
h.119 1.8 1 7519709 | | kr |
å 73| 1,82 1566/ 17,5 | 27,9 | 1,59 | 18 Fa É E
|v. 41940] 2'ss 1588 284 372 | Tae 10 BD si" skarn.
an 20,43 | 0,94 |1525| 7,2 | 13,4 | 7y6 | | |
20,18 | 1,16 | 1569 | 11,5 i te | ie) mn ale [Pee]

B9
Bo
[=m,

Kanin. Kunstig Respiration. Bronkieoperation.
ægt 1650 Gr. Nakkestik.
Fjærnelse af et Sty kke af HESTE svarende til

7. Ha 1. Ryghvirvel.
Begge Nn. Vagi og i edkld overskæres påa
Halsen før Forsøget.

| e | - | Qi 5 e ml |
+ sg t z RI RR to
ESa ES 8) BE | zl Sd Fals BEs| & | dg
33. [53 33] FÉ | 83 128 "002 SS ES F8 5) 3 | fz
Ee===R CE= 7 > s% mid Oz ne rd mej Ez= = 8=
eee Eel SE == Bor ig ER mø RER RSD
|; ) = o
ta [ax æ = SE Ea] z
| |
h. (15,84 | 5,03 | 1333 | 69,3 | 66,5 | 0,96 bå |
L ' bå A: »3 » 2 ARE
v. [15,88 486 1220 | 63,3 | 58,8 | 0,93 | 10 | 26 br 361) »

h. [16,12| 4,62 |1372| 67,9 | 62,8 | 0,98
"[v. 11645 445 [1244 | 56,6 | 54,6 0,97 10/26 re 86,9 180

| Højre N.Vagu
» |h.[16,10| 4,77 | 1369 | 67,5 | 64,8 0,96 SER BRS BE | perifere inde
3. | v. [16,72 | 426 |1274| 546 | 538 | 0,80] 10126| 9, | 36,5 | 290 fm
| | |
h.f16,19' 4,71 | 1417 | 68,9 | 66,2 0,96 DÅ | 200-
å ta 16,76| 4418 | 1307 | 55,7 | 541 0,7 10/28) 4, | 36,5 | 979
| tæt |

5. | 16,76 | 4,18 |1417| 60,4 | 58,7

0,97 52 |on … |200-1 som 8.
”, se GE 1302 | 63,4 | 58,7 0. 102377 | 56 ) som

ek 16,74 4,24 |1453 | 62,0 | 61,0
v. 116,24; 447 | 1333) 645 | 59,1
| Højre N. Vagus'
h. 4,81 | 1408! 60,8 60, 99149197 210 perifere Ende
Så bre am das 1304 63,6 57,6 0,91 VR Balet BØR] Halen
|
Ala

fer?
60,4 | 56,8 mi

int 2 | 2 |1447
v. 1 4,32 al

10127| 54 lage]

Efter Forsøget irriteredes gentagne Gange skiftevis højre og må N.
Vagus' perifere Ender med Induktionsstrøm, hvorved man hver Gang ingen
Virkning fik paa Hjærtet ved Irritation af højre N. nen derkod sad Gang
Stilstand af Hjærtet ved Irritation af venstre N.V

Ved Obduktionen fandtes ingen synlig Brake af. højre N, Vagus.

221

Kanin. Kunstig Respiration. Ætyluretan 6,7 Gr.

Vægt 2400 Gr. Bronkieoperation.

Pleurapunktur med Termokauter.

Begge Nn. Vagi og Sympathici overskæres før Forsøget.

Før Bronkieoperationen stanses Hjærtet ved Irritation af saavel højre som

venstre N, Vagus' perifere Ende. Efter denne Operation paavirkes Hjærtet ikke

ved Irritation af højre N. Vagus. — Ved Obduktionen fandtes højre N. Vagus

bundet fast til Kanylen i højre Bronkus.

I Tabellen angiver Tallene i Parentes Dyrets egne Respirationer.

8. . | 3534 | | 8 S= im! de
i IS | ae BEDE Eu Eg BE. 2 |S4
ASE Fod! Mg == 22 002 ES = SE E Zz=
34. ES g| FS9 | BE | Så | ES | SE |SS ES BG] 2 | CA
28 Eg SE | Ka | 8 2 Sme En EH | Ar
Få AN | AA |O E= | SIS Ha BØ
|
h. 417413 3,62 (2010 | 79,0 | 72,0 | 0,91 Ty |
| På »6: 0 kj > ,
v. 417,47) 3,52 | 2080 | 73,4 | 72,4 | 0,99 10:27 ” 34,9 Di

slå 17,13 | 3,56 1999 | 79,0 | 70,4 | 0,89 40

7,4
17,57 3,5 (2062 | 71,1 | 68,1 | 0,94 el 0 1301 | 148

h. 117,75| 3,29 |2022| 65,5 | 65,7 | 1,00 74 | rr
3. i ZU: 5 ” gus' per. End.
v. [18711 | 2796 | 2089 60,0 | 61,0 | 1,02 10 68) ” |85,8| 76 imriteres med

h. 117,42 | 3,44 2037 | 81,5 | 69,3 | 0,85 75
ly 1755 835 |2101 | 78,1 | 69,5 |0,95|70) 2 | 7 | 204) 125

h. (17,24! 3,42 |2009 | 77,4 | 67,9 | 0,87 ra |
5. ; j |
v% 17,1 | 3%18 | 2081 | 69,1 | 65,3 0,95 10 fo 71 | 35,7 FæR
6./1.117,62/ 3,97 |2015| 68,7 | 65, | 0,95 i 6 |
IV, 18,34 9,86 9086 | 54,4 58,8 1,08 10 åer 79 3D,5| 70 j Som 3

h. 34 3 0.91 | |
vå 80 | 3,45 |1998| 75,1 | 68,1 | 0,9 i
| v. 117,69 | 3,95 | 2052 68,3 65,9 0,97 10!| 27 y z 36,0 | 112 |

h. 116 |
8. »29| 3,86. | 1975 | 97,4 | 75,5 | 0,77
i 17,81 3,18 | 2044 65,2 64,2 0,99 36,2 1!
9.|h.116,82 | 3,69 | 1976 | 85,2 | 72,1 | 0,85 7,5 |

[v. 41788 | 3314 |2046 | 65,1 | 68,4 |0,97/ 101 264! 7%, | 36,8 |110 Jsom 3 ore.

Kanin. Kunstig Respiration. Ætyluretan 6,6 Gr.

Vægt 2180 Gr. Bronkieoperation.

Pleurapunktur med Termokauter.

Begge Nn. Vagi og Sympathici overskæres før Forsøget.

Efter Bronkieoperationen bevirkede Irritation af venstre N. Vagus' perifere

Ende Stilstand af Hjærtet, hvorimod Irritation af højre N. Vagus' perifere Ende

uden Virkning paa Hjærtet. — Ved Obduktionen fandtes højre N. Vagus

tilsyneladende ubeskadiget.

I Tabellen angiver Tallene i Parentes Dyrets egne Respirationer.

; « | Rees | |
38% så |(& S! (3 ar ise | tg. |
. JESaESa FS | 28] SE co Es sd Fag 2 El
35. | S5S|SSS] 54 | 9 ES 2 SStSE|EBS| 2" | PA!
BEG MG ES DER ORE Tem SAM re | "Se
ele le SE 5 ES me KOKS
— | EN |
! !
| |
h. (17,55| 3,24 2112 |-73,9 67,6 0,921 løg TE |
1 |v. 11772 | 3272071 |784| 66,9 0,02170 48 | za | 802] 162 |
| | |
h. 417,55 | 3,09 | 2116 |:71,6 (64,5 0,90" ol og] 79 |
ål" 17,66 307 2080 709 iel 0,97 Bi Cx T2 80,8 | 164. |
| | | | Venstre ebber
h. | 18,56 | 2,45 | 2193 | 58,5 529. los bre 56 | | 64 H »8ne 7 PE
Ph]; 1849 as 2160 545 527 "0; 10] 9 (7,5 258 | 68 (med Indsk
| | | > I) tionsstrøm.
h. fg 3,06 2085 767 68,0 082 | + 7,7 |
ES 17,62 | 297 2044 707. 59,9" 055 10 Hf Te aid 150 |
! | | |
| | | | |
h. f 17,51 | 2,94 | 2144 77,8 622 0,80. 7,6
re 17,68 | 2389 (2110 7276 60,1. Oss 0 Eb) | 75 Ed NU
| KF gl
&g 18,74| 2,25 | 2143 | 48,4 silcu 10/27 | 7,9 35,6 bg Jon |

v.119,02| 2,11 2155 | 41,8! 44,6 ve
|

7 |. 17,63 |. 2,88 2196 76,9 624 bes i
"|v. 117,95! 2,76 2243 70,2 61,0: 0,87 |

g 72 SÅ 152 |
| På SEE |

2:
(47) |

271 z "85,8 17

h. 117,49 | 2,85 sul 78,0 594 0 76
8 lej 7 385 2158 jk 2 160,4 | 2 | 10 fol | 3 |
hel | 6, men
h. f18,23| 2,51! 211 | 52,3 | | Som 3og 6,
|: ser ha mon 5 52 38 Og 10 28 RA E: vr

| (42)

|
i:

[Nøj
[ng]
(Sy)

Kanin.
Vægt 1970 Gr.

Ætyluretan 6 Gr.

EPE ene
eurapunktur med Termokauter.
Et Stykke at Rygmarven svarende til 7de Eder og Iste Ryghvirvel free
Begge Nn. Vagi og Sympathici overskæres før Forsøget.

Kunstig Respiration.

fter Bronkieoperationen bevirkede Irritation af venstre N. Vagus' perifere
Ende Stilstand af Hjærtet, hvorimod Irritation af højre N. Vagus' perifere Ende

var uden Virkning paa Hjærtet. — Ved Obduktionen fandtes højre N. Vagus
tilsyneladende ubeskadiget.
En | ; ss ss log =
ge HEE 58 [=) 3/8 |8= z= Egå
g9 (SO 4 E= HD 7 3 ./8d|SE - æ =g
H.SH|.E Sal + bre = dis (SR BB SØ
36. Ed sm | ES 38 002 |35 Få HSG) 2 | PA
Halk ER] Eee em Hr] BE
mm RR RA ÅD le 8 AR Bla
|
h. (18,44 | 2,20 Es 51,5 | 41,8 | 0,81 Es)
| 11759 266 | 1892 | 61,1 | 49/6 | 0;81|19125%" 7%, FØR 20
9 |h.f18,57/ 2,13 1973 | 49,5 | 41,2 | 0,83 Ge | ARN l
ly: 18,25 ' 2740 | 1930 | 54,8 | 45,6 | 0,63 10126 | 7, | Mer: 28
| | Venstre SPeR
h.1 18,95! 1,96 | 2007 |.41,8| 38,5 | 0,92 7 | SØ haøde
i. | v. | 18:69 | 2729 | 1960 | 4579 | 4271 |0,92 10126 | gt, | 34,8) 105 "oe. Ende irritores
| | tionsstrøm.
| |
h. 118,74 | 2,07 | 1996 | 46,1 | 40,5 | 0,88 Tyr BR so
lg 1850 | 228 | 1977 | 534 | 44/3 |0;38|10/26 | 7 348, 172
h. 118,78! 2,00/1976 | 45,71 | 38,7 | 0,86 Tr | (38
5. 300 1
lg 18,26 2,33 | 1898 541 43,5 0,80 10125; 74 dg reg
kr
> |h. 118 1,93| 1982 | 40,6| 37,5 | 0,92 vvs |
6: ;98 | 1,93 6 EF Som 3.
v. [18,51 | 222 | 1938 | 4976 | 42,5 | 0,85 10254) 7, 31,9 114 1] som
7,|h. 118,85 2,01 | 1992 | 44,0 | 39,2 | 0,89 77 |3
|v. 11822 23811942 564 | 454 | 0,81 |10/26,| gig | 25%) 117
|h. 118,91 1,94 | 1990 | 424 37,8/ 0 8,0
8. ,94 dt | 37,8 | 0,89 | 49
|v. 11824 | 239 | 1948 | 58% | 45'8 | 0,79 19] 25 | gg. | 98,1) 196
9.|h.418,95| 1,92/ 1983 | 41,5 | 37,8 | 0,90 St AN Ben SE
v|18m 3% 1 BER | d82 | Og | 10 25) | gg | 304 131) stærkere
|

Kanin.
Vægt 2200 Gr.

Kunstig Respiration.

Pleurapunktur med Termokauter.

Ætylurétan 6,6 Gr.
Bronkieoperation.

Begge Nn. Vagi og Sympathici overskæres før Forsøget.
Efter Bronkieoperationen bevirkede Irritation af venstre N. Vagus' perifere
mn Stilstand af Hjærtet, hvorimod Irritation af hø
irkning paa Hjærtet. — Ved rteplorhuetg fandtes højre N. Vagus

ile hdkdnle ubeskadiget.

V. Vagus' perifere Ende

5 . 5 nå an D e f=j
FSsgS. BE | Syg SSVE Ria FEER 2 | da
37. [ESS ESS] FE | BE | BE | 0088 SS BEES & | 35
Mengs Se | ae || Sr] BÆR & | Hm
kan | ER | 8") 3 « |SSSE 8" Hr
| | |
h.416,87' 3,48| 1755 | 755 | 60,4 | 0,80 7,6
me 17,45 3,16 1688 Sp) Så) 06/10/28 | 7, | 35,0) 234
& |h.4 16,71! 358) 1756 78,7 | 62,2 | 0,79 |: re:
2. | 5-1 17%4 | 35. 1908 662 55,6 [8 ea | FL SE
| Højre N. Vagus'
| h.f 16,467 | 3,53 | 1722 782 60 0,77 1,5 | erifere Ende
fR gf | i» Å | P
3 |'v. f17 | 87201684 | 682 547 0,80|10128 | gig | 38,8| 257 4 feritores me
| h. (16,45 3,74 1696 | 80;7 62,8 0,78 TA må!
4. 27116791 3548 | 1669 v SE | OF], gar | SR:
|h. [16,47 | 3,77 | 1759 | 8372 | 65,6 0,790 log | TE |
5. 11702 348 | 1718 al "Se 08410128 | 75 kig gin
i
. | h. 41676] 3,75|1871| 817 | 69,4 0755140 | oa 7 nere fer
ke 17,18! 3,47 1839 719 | 631 Oss 10 Må de | 398 SOLI" ha 53
| h.f16,55| 3,86 | 1807 | 83,3| 69,0 | 0,83 rare
7. |v. [1690 | 3;60| 1777 | 7572 | 63,5 | 0;ss 1022. | 77%, | 36,1] 247
h.116,72' 3,66 1777 79,1 | 64,3 0,81 rn i
8.1 len | 3 1728 | 745 | 62,604 10/23 | 7, 962) 220
| | |) venstre N. Va-
h.1 17.69 3,38 1786 58,8 | 59,7 | 1,02 : vÆrA ] gus' peter
9 v. f1800| 320 1748 582 55,5 |170|10|28 | gg | 36,5 Sk eg indak-
| | | | tionsstrøm-

Litteraturfortegnelse.
Ved de Afhandlinger, jeg kun kender i Referat, er Forfatterens Navn sat i Parentes.
SEA sie nd RR

1. Afanassiew & Pawlow: Beitrige zur Physiologie des Pancreas.
Arch. f. die gesammte Physiologie. 16, 1878

2. Arloing: Expériences démontrant l'existence de fibres frénosécrétoires
dans le yrenn cervical etc. Comptes rend. d, s. de 1'Acad.
sciences. 109. 2

3. — Nouvelle PER NGED å V'étude de la partie cervicale du grand
sympathique. Archives de physiologie (5) ITIL. 2. 1891.

4. Arthaud & Butte: Action du neumogastrique sur la sécrétion
rénale. Archives de physiologie (5) II. 1890.

. — —. Influence du nerf vague sur la sbendtion biliaire.. Comptes

end. d. 1. Soc. de Biologie. 1890.

5b. FEnomebetetarne Ueber SR ER Speichelfuss nach Conjuncti-
valreizung. Arch. f. die gesammte Physiologie. 25. 1881.

6. Beaumont: (Oversættelse) mn Versuche und Beobachtungen iiber
den Magensaft. 1834.

7, Bernard: Du råle des actions rang aims ener dans le phéno-
måne des sécrétions. Journ. d. et de physiol. 1864.

835
. — Lecons de plytielogie erpåriikentald 1856.

10. — Lecons sur les propriétés des liquides de 'organisme. 1859.
11. — Mémoire sur le paneréas
12. —- Recherches expérlifentidee sur les nerfs vasculaires' et ealorifiques

du grand sympathique. Comptes rend. d. s. de 1'Acad. d. sciences.
62.

15. — Sur Tinfluence qu 'exercent différents nerfs sur la sécrétion de la
salive, Gazette if
14, Bernstein: Zur sindeevsag der Båuchépeichelabsonderung. Be-
richte d. såchs. Ges. d. Wissenschft. 1869.
15. Bilder ktehsMdl- Die edelkegsktkle und der Stoffwechsel. 1852.
16. Maunde Mémoires de physique et de chimie de la Société d'Ar-
11807.

ueil
17: Fonenres Traité analytique de la digestion. 1842.
18. Bochefontaine: Étude fn sergsrere de Vinfluence exereée par la
faradisation de V'écorce grise du cerveau sur quelques fonetions
de la vie organique. Archives de physiologie. 1876.
Vidensk, Meddel. fra den naturh. Føren. 1902. 15

226

19. Bohr: Sur la respiration pulmonaire. Extrait d. Bull. d. YTAcad. R.
Danoise d. sciences et d. lettres p. mig 1889.

20. — The influence of section of The Vagus Nerve on the disengage-
ment of mg) im The Air-bladder of Fishes. The Journal of Phy-
siology. 15.

21. — Ueber die el EBERT, im mon arteriellen Blute. Central-
blatt f. Physiologie. 1887. 14.

22, — Ueber den Gaswechsel sæ die Lunge. Centralblatt f. Phy-
siologie 1888. II. nr. 17.

23. Bohr & Henriques: Undersøgelser over Stedet for 1ltforbrug og
Kulsyredannelse i den dyriske Organisme. Oversigt over d. Kgl.
Danske Vidensk. Selsk.'s Forhandlinger. 1897.

24. Bojanus: Anatome Testudinis Europeae, Vilnae. 1819—22.

25. Bowman: On the Structure and Use of the Malpighian Bodies of
the Kidney. Philos. Transactions I. $. 57, 73 ete. 1842.

26. Brown-Séquard: Importance de la séerétion interne des reins.

Archives de physiologie. 1893.

27. Brown-Séquard & d”Arsonval: Des injections sous-cutanées ou
intraveneuses d'extraits liquides de nombre d'organes ete. Comptes
rend. d. s. de 1'Acad. d. sciences. 114. 1892.

28. Brown-Séquard: Remarques sur la note sur V'éphidrose paroti-
dienne p. Rouyer. Journal de la physiologie. 2. 1859.

29, Bruno: Excitabilité spécifique de la muqueuse du tube digestif.
bile comme agent digestif. Archives d. sc. biolog. d. St. Pétersb.
7. 1899.

30. Lander-Brunton & Pye-Smith: Report of the Brit. Assoc. for
Advancement of Science. 1874, 1875. 1876.

31. Bunge & Schmiedeberg: Ueber die Byen der Hippursåure.
Årchiv f. exper. Pathol. u. Pharm. 6. 187

32. Configliachi: SulV'analici dollars SR ke, nella vesiea natatoria
dei pisci. 1809. I Udtog: Ueber die Analyse der Luft aus der
Schwimmblase der Fische: Beitrige zur Chemie und Physik I. 1811.

33. Coyne: Terminaisons des nerfs dans les glandes sudoripares. Comptes
rend. d. s. de 1'Acad. d. sciences. 86. 1878.

34, Dastre: Recherches sur les variations diurnes de la séerétion bil-
iaire, Archives de physiologie. 1890.

35. Delaroche: Observations sur la vessie aérienne des poissons. An-
nales du Muséum d'histoire naturelle. Paris. 14. 1809.

36. Demtschenko: Zur Innervation der Thrinendrise. Arch. f. die
gesammte Physiologie. 6. 1872.

37. Dolinski: L'acide comme stimulant de la séerétion pancréatique-

; Archives d. sc. biolog. d. St. Pétersb. 3. 1895.

38, Doyon & Dufourt: Fistule biliaire chez le chien. Influence des
repas sur la séerétion de la bile. Comptes rend. d. 1. Soc. de Bio-
logie. 18

39. (Eckhard): Boilsiige z. Anat. und Physiologie I. 1855. IV, VI.

40. Frenkel: Les fonetions rénales. 1900,

==
Bo

227

N

. Gley: Innervation de la glande sous-maxillaire: Sur la suspension

dactions nerveuses excito-sécrétoires. Archives de physiologie. 1889.

. Goltz: Ueber gefåsserweiternde Nerven. Arch. f. die gesammte Phy-
875.

siologie, 11. 1

. Heidenhain: Hermanns Handbuch der Physiologie. V. 1. 1383.

44, — Studien des physiologischen Instituts zu Breslau. 2. Weitere Bei-
8.

61,
sg

63,

tråge zur Kenntniss der Gallensecretion. 186

. (—) Studien des physiologischen Instituts zu Breslau. 4. 1868.
. — Ueber die Absonderung der Fundusdriisen des Magens. Arch. f.
879.

die gesammte Physiologie. 19. 1

. — Ueber die Pepsinbildung in den Pylorusdrisen. Arch. f. die ge-

sammte Physiologie. 18. 1878.

. — Ueber secretvrisehe und gf kig Drisennerven. Arch. f. die

gesammte Physiologie. 17.

. — Ueber die Wirkung sn Gifte auf die Nerven der gland. sub-
72.

maxill. Arch. f. die gesammte Physiologie. 5. 18

Henriques: Undersøgelser over Nervesystemets rene paa Lun-
gernes respiratoriske Stofskifte. Disp. København. 18
— Om Nervesystemets Indflydelse paa erne: ABidlogisk
Selskabs Forhandlinger. København. 3: 2.

. Herzenstein: Zur Physiologie der i karte, Arch. f. Anat.

und Physiologie. 1867

. Jirgens: Sur la sécrétion stomacale chez les chiens ayant subi la
> ARed

rige sous-diaphragmatique des nerfs pneumogastriques
d. sc. biolog. d. St. Pétersb. 1. 1892.

5 Sal & buskiinggk Zur Innervation der Gefåsse. Zur Theorie

der Secretionen. Arch. f. die gesammte Physiologie. 13. 1876.
Khigine: Activité sécrétoire de l'estomac du chien. Archives d.
se. biolog. d. St. Pétersb. 3. 1895.
urnen gyen Ueber den Succus pyloricus. Sitzungsb. d. Wiener
Acad. 71. 3. 1875

3. Ku åreverki: Mate skele zur Physiologie der Bauchspeicheldriise.

reh. f. Anat. und Physiologie. 1894.
LEE Zur Physiologie der Bauchspeichelabsonderung. Disp.
73.

(Langley): On the Physiolgy of the Salivary Secretion. The
Journal of SinbE Eng IR

. Lewandowsk ig der inneren Secretion von Nebenniere

und Niere. Se f. klin. Med. 37. 1899.
Lobassow: Sur V'excitabilité sécrétoire spécifique de la muqueuse
du canal digestif. Archives d. sc. biolog. d. St. Pétersb. 5. 1897.
Longet: Traité de physiologie. 1857.
Luchsinger: Neue Versuche zu einer Lehre von der Schweiss-
sekretion etc. Arch. f. die gesammte Physiologie. 14. 1877.
— Die Wirkungen von Pilocarpin und Atropin auf die Schweissdriisen
der Katze. Arch. f. d. gesammte Physiologie. 15. 1877.
15%

K— al

"998

. Luchsinger: Die Schweissfasern fir die Vorderpfote der Katze,

Arch. f. d. gesammte Physiologie. 16. 1878.

. Ludwig: Neue Versuche iiber die Beihilfe der Nerven zur Speichel-

absonderung, Zeitschrifft f. ration. Medic. Neue Folge. I, 1851.
. II. 1844.

. — Wagners Handworterbuc

Masius: Recherches sur Vaction du pneumogastrique et du grand
sympathique sur la sécrétion urinaire. Bull. d. 'Acad. R. des siences
de Belge. 3. 16. 7. 1888.

. Mathews: The spontaneous Secretion of Saliva ed the Action of

Atropine. The American Journ. of Physiology. 4.

1901.
. Mendel: Ueber den SE, JreeGRTIne Darmsaft. Arch. f.
189

die gesammte Physiologie. 63.

. Mett: Zur Innervation dige Sedlen lse Arch. f. Anat. und
. 189

Physiologie

> Meunrer: Untorshelihngen zur Losung der Frage itber dkk Vorhanden-

sein specifischer Secretionsnerven fir die Nierenabsonderung. Disp.
Greifswald. 1889

. Mironow: De Vinfluence du systéme nerveux sur le fonetionnement

des glandes mammaires. Archives d. sc. biolog. d. St. Pétersb.

syrerne Ueber die Innervation der Niere. Ref. Deutsch. med.
Wochens

; Mirren all år: Uebér den Speichel des Menschen. Rusts Magasin
38. 1832.

f. die ges. Heilk.
Moreau: Ueber die Folgen der SøbmRsEn ener der Darmnerven.
Centralbl. f. die med. Wissenschf. 18

. (—) Mémoires de Piyatnlegis: 1877.

. Morat & Doyon: Traité de physiologie. 2. 1900.
. — Nerfs sécréteurs du paneréas. Comptes rend. d. 1. Soc. de Biologie.
1894.

. (Niedzwiedzki): Enthålt der Nervus vagus Vasomotoren når die
9.

Nieren? Centralbl. f. Pathologie.

9. Oehl: De Vaetion reflexe du nerf pneumogastrique sur la glande

sous-maxillaire. Comptes rend. d.s. de VAcad. d. sciences. 59. 1864.

. (Ott): The Journal of Physiology. 2. 1879.
. Paneth: Ueber den Einfluss venåser Stauung auf die Menge des

Harns. Arch. f. die gesammte KR ES el 18

Pawlow: Die Arbeit der ene 1898

— Le travail des glandes digestives. 190

— Ueber die reflectorische Hemmung Suk Speichelabsonderung. Årch.
f. die gesammte Physiologie. 16. 1878.

. Pawlow & Sehumowa-Simanowskaja: Die Innervation der

Magendriisen beim Hunde. Arch. f. Anat. und Physiologie. 1895.

. Popielski: Ueber das periferische reflectorische Nervencentrum des

Pankreas. Arch. f. die gesammte Physiologie. 86. 1901.

. (—) Ueber die sekretionshemmenden Nerven der Bauchspeicheldrise-

Centralbl. f. Physiologie. 1896.

229

Radzikowski: Beitråge zur egg der Verdauung. Arch. f.
die Fdysgnren« Physiologie. 84.

901.
. Ransom: Observations on the Soerelion of Bile. The British Me-
1896.

dieal Journal.

Rosemann: Einfluss des Centralnervensystems auf die Harnaus-
scheidung beim Menschen. Arch. f. die gesammte Physiologie.
65. 1896.

. Rohrig: Experimentelle innangnde uber die Physiologie der
1873.

Gallenabsonderung. Wiener med. Jahrbuch. 2.

. — Experimentelle Unterssehunrin uber die Physiologie der Milch-
. 1876.

absonderung. Archiv f. pathol. Anatomie. 67
Sanozki: Sur les stimulants de la sécrétion du suc gastrique. År-
d. se. biolog. d. St. Pétersb. 1. 1892.

. Schiff: Gallenbildung, abhångig von der Aufsaugung der Gallen-
1870.

stoffe. Arch. f. die gesammte Physiologie. 3.

. — Legcons sur la physiologie de la digestion. 1867.

Sehwann: Versuche um auszumitteln ob die Galle im Organismus
eine fir das Leben wesentliche Rolle spielt. Arch. f. Anat. und
Physiologie. 1844.

. (de HEE De Tinnervation de la mamelle. Gazette médic. de

Paris.
Srigi Hee: r. Wagners Handbuch des Physiologie. 1842.
id

. Starling: The Glomerular Functions of the Kidney. The Journal

of Physiology. 24. 1899.
Tigerstedt & Bergmann: Niere und Kreislauf. Skandin. Arch.
fir Physiologie. 8. 1898.

. Tiedemann & Gmelin: Die Verdauung nach Versuchen. 1826.
. Thompson: The Nature of the Work of the Kidney, as shown by

the Influence of Atropine and Morphine upon the Secretion of
Urine. The Journal of Physiology. 15. 1894.

. Uschakow: Le nerf vague comme nerf sécréteur de Vestomac.

Archives d. sc. biolog. d. St. Pétersb. 4. 1896.
Vogt: Ueber die Folgen der Durchschneidung des Nervus splanch-
nicus. Arch. f. Anat. und Physiologie. 1898.

. Vulpian: Sur Vaction du systéme nerveux sur les glandes sudori-

féres. Comptes rend. d. s. de 1'Acad. d. sciences. 86. 1878.

i Walther: Excitabilité nen spécifique de la muqueuse du tube

digestif. Archives d. sc. biolog. d. St. Pétersb. 7. 1899.

. Walti: Ueber die Einwirkung des Atropins auf die Harnsekretion.
1895.

Archiv f. exper. Pathol. 36.

Forklaring til Kurverne.,

Åbvscisserne angiver Antallet af Prøvetagninger, saaledes at der svarer en
Prøvetagning til hveranden Centimeter paa Kurverne.

Ordinaterne angiver Værdien af optaget Ilt og udskilt Kulsyre i Kubik-
centimeter.

Kurverne for Iltoptagelsen er røde, for Kulsyreudskillelsen sorte.

De solide Linjer er for højre Lunge, de punkterede for venstre.

28, Maj: 1902.

Nogle anatomiske Studier.
Af
V. A. Poulsen.
[Meddelte i Møderne d. 24de November 1899, d. 19de April 1901 og
d. 14de Marts 1902.]
(Hertil Tavse DCEXIL)
I. Om nogle endodermløse Rødder.

Det er en bekendt Sag, at Rodens primære, anatomiske Byg-
ning er ualmindelig lidet varierende; Hovedtrækkene ere fæstnede
med stor Sejhed, og i systematisk vidt forskellige Familier eller
Grupper ere Forskellighederne i Rodstrukturen saa smaa, at de kun
knytte sig til rene Detailler. Selv biologisk forskellige Grupper
have i Hovedsagen ensbyggede Rødder, og mærkelige Afvigelser fra
det typiske ere rene Sjældenheder. I et Arbejde om en ejen-
dommelig Myristica-Rod "). har jeg anført de vigtigste Tilfælde af
ikke-typisk, primær Rodbygning; væsentligt nyt er senere ikke til-
føjet, og da nu nogle faa Exempler yderligere ere blevne mig be-
kendte, kunne efterfølgende Bemærkninger maaske have Krav paa
nogen Interesse.

1. Luftrødder hos Canarium commune L.
Om de forneden paa Stammerne af dette smukke, store Træ
frembrydende Rødder ?), der dog kun i kortere Tid blive i Luften,

meeen er renin;

1) Cfr. Vidensk. Meddel. for 1895; [1896, p. 188 m. Tavler]. Det kan her
bemærkes, at min Bestemmelse af den mig foreliggende Myristica-
Årt senere ved Offentliggårelsen af Warburgs store, monografiske
Arbejde har vist sig ri

”) Cfr. Karsten: Ueber die Mahgrore-Fagøtation: [Bibliotheca botan.,

ig

1891, Heft 22, pag. 60 i

232

inden de sænke sig skraat ned i Jorden, har jeg i min nys citerede
Afhandling bemærket, at de i histologisk Henseende forholdt sig
normalt. En nåjere Prøvelse af deres Bygning her i botanisk La-
boratorium har imidlertid vist mig, at dette ikke er rigtigt.

Rødderne ere i yngre, endnu båjelig Tilstand 4 å 6 Mm. tykke,
rødgule. Deres i Begyndelsen glatte Overflade, som mangler Rod-
haar, bliver snart brun eller sortagtig og noget ujævn, fordi en
nær Overfladen optrædende Peridermdannelse bringer det yderste
Væv til at skalle af, efterhaanden som Tykkelsevæxten, der forøger
Rodens Diameter til henimod 1/2 Ctm. eller maaske mere, lader det
indre Væv presse paa. Under denne Tykkelsevæxt tiltager Rodens
Stivhed meget betydelig; vel dannes der kun en temmelig tynd
Vedcylinder i dens indre, men den er forholdsvis haard.

Rodspidsen selv er dækket af en lagvis skallende Hætte; i
dennes yngre og inderste Partier, hvor Cellernes Ordning til en
bred ,,Columella" er meget tydelig paa Længdesnit, findes talrige
smaa Stivelsekorn; i øvrigt forekommer dette Stof ikke i selve Rod-
legemet, heller ikke i Vævspidsens Histogener.

Paa et meget tyndt Tværsnit ca. 2 Mm. ovenfor Rodspidsen
[som er beklædt med en afskallende Rodhætte] ere Ledningselemen-
terne endnu ikke uddannede; indenfor den af ensartet, tyndvægget,
plasmarigt Parenkym dannede Primærbark ses en ringformet Zone
af endnu mindre, ligeledes plasmafyldte Celler [et ,,Desmogen']
udenom en temmelig mægtig Marv; i dette Væv opstaa Hadrom-
og Leptomelementerne noget længere borte fra Rodspidsen, |Tab. IX,
Fig.4], men der er derimod allerede paa dette tidligere Stadium dannet
en ringformet Kreds af forholdsvis store, i indbyrdes samme Afstand
anlagte Balsamgange (Fig. 4, bg). De dannes schizogent!). Midtvejs
mellem to saadanne udvikles Hadrom-[Kar-]|Straalerne, hvis første,
skrueformet fortykkede Elementer ere meget snævre; Roden er såaa-

1) Ikke schizo-lysigent, som Sieck [Sekretbehiilter u.s. w.; Dissertation,
Bern, 1895] angiver, og Solereder [Syst. Anat. der Dikot, 1899,
Pag. 218] gentager (for Stammens Vedkommende).

233

ledes polyark. Samtidig hermed dannes ogsaa de temmelig snævre
Leptomelementer tilhåjre og venstre for, senere ogsaa udenfor hver
Balsamgang. Naar Rodens primære Struktur er færdig udpræget,
c. 11/2 Ctm. ovenfor Rodspidsen, ligger altsaa hver af de nævnte
Gange midt i et Leptomparti. Udenfor Ledningsstrængenes Kreds
viser Tværsnittet et af polygonale, tyndvæggede Celler bestaaende
Væv, der inderst vel bliver at opfatte som Pericykel, men som
ganske jævnt gaar over i den inderste Bark, der atter jævnt gaar
over i den ydre, uden at man paa nogen Maade vil være i Stand
til at paåaapege noget som helst Cellelag som Endoderm; [smig. Tab. IX.
Fig.1.2,30g8 41. Man kan antyde, hvor man vilde kunne vente en
saadans. Beliggenhed, men den er hverken ved Indhold [f. Ex.
Stivelsekorn], ved nogenlunde ensartet Form af Cellerne, ved særlig
tydelige Radialvægge, endsige ved disses Beskaffenhed [Forkorkning,
Caspary'ske Pletter, Fortykninger] eller andet, hvorved Endodermer
ellers pleje i det mindste temmelig tydelig at markeres, udpræget
som noget særligt Cellelag. Medens man ellers i Jordstængler ”)
eller i Luftrødder, hvis Endoderm kun er lidet fremtrædende, f. Ex.
hos Vanilla planifolia, Aeschynanthus pulcher, Piper nigrum?”) med
Lethed kan gåre den synlig ved Eau de Javelle eller med Svovlsyre,
lykkes dette ikke her; Svovlsyren opløser alt vævet med Undtagelse
af (i lidt ældre Rødder) den periferiske Kork og Intercellularsub-
stansen i Karstraalerne. Med farvende Stoffer, saasom Correns
Reagens, Sudan III, Hæmatein-Vesuvin, Floroglucin-Saltsyre, Klorzink-
jod 0.a. er Resultatet lige saa negativt. Vi staa altsaa her overfor
et lignende, sjældent Tilfælde, som det tidligere hos Myristica fatua
opdagede, og genfinde saaledes Fænomenet i en fra sidst nævnte
Plante systematisk meget fjærntstaaende Familie.

Hvad i øvrigt Canarium-Luftrøddernes videre Udvikling angaar,

XXI, 1886, P. 80

”) Cfr. ogsaa L. Keller: Anat. Studien iiber die Luftwurzeln einiger
Dikotyledonen. Diss., Heidelberg, 1889.

") N.Hj.Nilsson: Dikotyla Jordstammer [Lunds Univ. Aarsskrift, Tom.
I:

234

skal her for det første strax bemærkes, at der heller ikke senere
i Rodens sekundære Periode uddannes nogen Endoderm. Tykkelse-
væxten indledes som sædvanligt med Dannelsen af et Kambium i
Bindevævet paa Siderne af Hadromstraalerne [Tab. IX, Fig.1]; det griber
temmelig hurtig udenfor de førstdannede Kar, og lidt senere sluttes
Kambiumringen indenfor Protoleptomet (og Balsamgangene). Under-
tiden er eet eller nogle af de (stejlt) skrueformet fortykkede, peri-
feriske Kar adskilt fra Resten af Karstraalen ved en eller et Par
Parenkymceller [Fig. 3, pr]. Idet nu Kambiet danner sig udenom Ha-
dromet, kan det træffe sig, [men det finder ikke altid Sted], at netop
de nævnte Parenkymceller tages med i Kambiet [Fig. 3, m] ved tangen-
tiale Delinger; derved skæres altsaa Karstraalen igennem i sin
alleryderste Del, og vi have her med et meget sjældent Fænomen
at gøre, som hidindtil kun er kendt fra Myristica fatua "), hvor
det er normalt."

Ved det nu dannede Kambiums Virksomhed opstaar snart en
sluttet Vedcylinder, i hvis allerinderste Del Protohadromstraalerne
hurtig sammenpresses næsten til Ukendelighed, hvorhos de antage
en brunlig Farve. Det temmelig haarde sekundære Ved gaar påa
Tværsnit jævnt over i det samtidig til stærkt Styrkevæv udviklede
og forvedede, periferiske Marvvæv; Karrene ere Næt- og Ringpore-
Kar med simple, kredsrunde Perforationer i Tværbundene; de ere
indlejrede i stærkt fortykkede, ved tynde, lige Tværvægge delte
Libriformceller?”); Vedmassen gennemløbes af talrige, indtil 18 Celler
høje, 1 å 2 Celler brede, lige Marvstraaler. Samtidig med Veddets
Uddannelse er Protoleptomet bleven sat ud af Funktion ved total
Sammentrykning, og i det sekundære Sivæv dannes der vis å vis
Balsamgangene svage Strænge af Sejbast. I Barken udvikles talrige,
uregelmæssig spredte Stenceller, især i Inderbarken, hvor de ofte
samle sig til (paa Tværsnit) Tværrækker eller korte Buer udenfor

1) Cfr. min ovennævnte Afhandling, Tab. IV, men
?) Denne r angives for Burseracé-Stammens Vedkommende ogsaa
af Solereder [Lyst. Anat. d. Dikot., 1899; Pag. 21

235

Balsamgangene. Krystaller synes ganske at mangle, Stivelse lige-
saa: I Korken, som har dannet sig indenfor de yderste, fortykkede
Barkcellelag, ere enkelte Lag meget stærkt fortykkede paa Inder-
væggene.

I øvrigt ligger en nærmere Beskrivelse af de sekundære For-
andringer i Canariumroden ikke i Planen for dette Arbejde.

2, Luftrødderne hos Tinospora crispa Miers.

Af denne i den indiske Medicin anvendte, besynderlige Lian af
Menispermaceernes Familie har den danske Expedition til Øen Koh-
Chang i Siambugten hjembragt i Spiritus opbevaret Materiale, som
med stor Beredvillighed har været stillet min Raadighed.

Fra de lange, tynde Stængler, om hvis mærkværdige Udvæxter
der nedenfor skal blive Tale, udskyde trinde, flere Meter lange,
tynde Luftrødder, der som lige Snore søge ned i Jorden og først
der grene sig nævneværdig.

Medens den allerstårste Del af en saadan Rod befinder sig i
primær Tilstand, er en ringe Tykkelsevæxt foregaaet i dens øverste,
nærmest Grenene beliggende Partier. Epidermis, der viser Spor af
Rodhaar, falder meget hurtig sammen. Indenfor denne udvikle de
Yderste Barklag sig tidlig til en af langstrakte, tykvæggede, for-
vedede, men temmelig bløde Celler bestaaende Hypoderm, hvis med
spalteformede, skraat stillede Porer udstyrede Vægge vise en ret
tydelig Stribning. Denne Hypoderm er adskillig fastere end den
øvrige, saftrige Bark indenfor, hvorfor den let sprænges af, naar
Roden båjes eller knækkes. Især vil dette let ské, naar det umiddel-
bart indenfor liggende Barklag ved Tangentialdelinger konstituerer
sig som et Korkkambium; ved dettes Virksomhed dannes et tyndt
Peridermlag [Tab.X,Fig.2b,9], der viser de sædvanlige Reaktioner.

Barken, mellem hvis paa Tværsnit afrundede Celler smaa tre-
kantede Intercellularrum findes, er opbygget af tyndvæggede, plasma-
holdige og med Grånkorn samt temmelig store Kærner udstyrede,
Påa Længdesnit rektangulære Celler. I de noget ældre Dele af
Roden har der ved Assimilationen dannet sig en Del Stivelse i disse

236

Celler, hvilket Jodprøven meget tydelig viser. Imellem disse grånne
" Parenkymceller findes noget videre, paa Længdesnit temmelig lange,
klorofylløse Slimceller, som især i Indrebarken ere meget talrige
[Tab. IX, Fig. 1, sl., Tab. X, Fig.2a, sl). Krystaller har jeg ikke kunnet
paavise i nogen af Barkens Celler.

Det hele Barkvæv er opbygget af disse to Elementer; det er
her ikke muligt at paavise nogen Endoderm, idet hverken Form,
regelmæssig Sammenslutning, eller Væguddannelse tillader at belægge
noget som helst Cellelag med dette Navn [Tab. IX, Fig. 1, Tab. X, Fig. 1,
2a,3J. … Barken er grøn og stivelseførende lige ind til Lednings-
strængenes periferiske Elementer.

Centralcylinderen, der følgelig gaar jævnt over i Barken, er
(påa det mig foreliggende Materiale) 8- å 10-straalet; Hadrom-
straalerne frembyde intet af særlig Betydning. De omslutte en
stor ,,Marv". Protoleptomet danner paa Rodtværsnittet tangential-
strakte Vævmasser med tydelige Sirør og Annexceller imellem dem
og frembyder heller intet af fremragende Interesse; Sejbast ud-
vikles ikke.

Tykkelsevæxten indledes, efterat Parenkymet paa Indersiden af
Leptomet har omdannet sig til et Kambium, med Dannelsen af eet
stort Kar der strax omgiver sig med en Trakeidebelægning [Tab. X,
Fig.4); af Kambiet dannes der snart efter flere saadanne Kar, såa
at Tværsnittet altsaa frembyder Billedet af en med de primære
Karstraaler afvexlende Ring af kollaterale, aabne Karstrænge. I
disses Leptom udvikler det sekundære sig hurtig ved Dannelsen af
meget store, polygonale Sirør med meget tydelige Siplader og
plasmafyldte Annexceller; herved fortrænges under stærk Kompression
det primære Leptom udadtil, hvor det danner tydelige Buer af
lysbrydende, aldeles sammenfaldent Væv, der farves dybt mørkeblaat
af Hæmatein-Vesuvin, som samtidig farver alle Hadromelementer brune.
Da Kambiet ikke strax slutter sammen udenom de primære Karstraaler
(Fig. 3, eb], opstaa her temmelig brede, klorofylførende ,,Marvstraaler",
og i disse havde der paa mit Materiales ældste Stadier ikke dannet
sig sekundært Ledningsvæv, efter at en Kambiumdannelse var ind-

237

ledet i dem i Flugt med den allerede dannede. Samtidig med
Dannelsen af det første sekundære Hadrom optræde enkelte Scle-
renkymceller i Marven; dennes midterste og stårste Del omdannes
omsider til et tæt Styrkevæv, hvis fortykkede og forvedede Celler
have simple Porer, men i dens Periferi, altsaa lige indenfor Hadrom-
cylinderen forbliver et Væv ufortykket, som partivis bestaar af
stivelseførende Celler.

I det hele og store afviger Tinosporas snorformede Luftrødder
altsaa ikke fra den normale Rodbygning, uden netop i dette ene,
at en Endoderm ikke er udviklet; dens ledende Elementer af det
sekundære Væv ere, som i Almindelighed hos Lianer og i Overens-
stemmelse med Stængelens, meget vide").

7) Stængelens og Bladenes Anatomi ere endnu uundersøgte for denne
Årts mmende, men den er ikke i væsenlige Punkter afvigende
fra Tinospora cordifolia Miers. Vi have en ægte Lianstruktur for
os, og jeg vil her nøjes med at henvise til Bemærkningerne om den
nys nævnte Art hos Soleéreder [Syst. Anat. d. Dikotyl, 1899; pag.
45 ff]. I Bladenes og Stængelens Epidermis er der meget smukt
udviklede Kalciumoxalatkrystaller i hver eneste Overhudcelle; Tino-
spora-Stængelen er jo ejendommelig ved de tætstillede, langt frem-
ragende Vorter, der i Spidsen bære Korkdannelser, ikke ulig en lille
4- eller 5-straalet Stjerne; Treub [Ann. du jardin bot. de Buitenzorg,
vol. III, 1883, p.81] opfatter Vorterne som Lenticeller: som saadanne kunne
de efter min Mening ikke opfattes: de udvikles som emergensagtige Pro-
tuberanser paa de unge Skud, ere helt grønne og bære i Begyndelsen
en lille Gruppe af Spalteaabninger paa deres Top; paa Stængelens
øvrige Overflade findes ellers ingen Spalteaabninger. Aandehulerne
ere meget smaa. Førend disse Vorter anlægges, bestaar Stængelbarken

aabningsgrupper. De inderste, grånne Barkceller begynde snart at
strække sig ret betydelig i radial Retning samtidig med, at de deles
ved hyppige, centripetalt opstaaende Tangentialvægge: Barken voxer
påa en Maade sekundært ved Delinger i sine indre Partier. Denne
Sekundærvæxt er dog særlig stærk under Spalteaabningerne, og paa
denne Maade dannes de langt fremspringende Vorter. Naar senere
hen den subepidermale Peridermdannelse begynder, kommer den der-
ved dannede Kork ogsaa til at beklæde Vorternes stejle Sider. Paa
dette Tidspunkt dannes der en særlig mægtig Korkmasse paa Vortens

238

3. Luftrødderne hos Cissus sicyoides L.

Fra de meget lange, grånne, hurtigvoxende Stængler af denne
amerikanske Lian, hvis store Saft- (Vand-) Indhold i Vestindien
har skaffet den Navnet »Water-vis", hænge talrige, aldeles trinde,
glatte, normalt ugrenede, snorlige Luftrødder lodret ned. De ere
i yngre Tilstand meget tynde og røde: senere blive de grånne eller
paa Grund af en tynd Korkhinde graa- eller brungrånne. De grene
sig” kun, nåar de have naaet Jorden, i hvilken de da udvikle sig
til almindelige, blege og haarede Jordrødder; dog skyde de ogsaa
én eller flere Siderødder oppe i Luften, dersom de blive revne over,
og disse Erstatningsgrene udspringe altid nær ved Brudfladen og
voxe strax nedad, fortsættende Moderrodens Retning. De opnaa en
Tykkelse som et tyndt Penneskaft.

Jeg har hyppigst fundet disse lange Luftrødder . de
primære Karstraaler ere paa Siderne belagte med Sejbast, udviklet
af Bindevævet; Leptomet bestaar af meget store Sirør med tydelige
Siplader. I den inderste Del af den primære Bark findes ikke faa
Krystalstjerner af oxalsurt Kalk; den mere perifere Del af Barken
indeholder Klorofyl med Stivelse, langstrakte Parenkymceller med
talløse, fine Oxalatnaale samt store Slimceller [Tab. XI, Fig. 2, s1.] med
Rafider. Den oprindelige Overhud komprimeres meget snart, 08
første subepidermale Cellelag fortykkes, forvedes og sammenpresses
ogsaa noget, idet Barkens derunder liggende Cellelag indleder en
Korkdannelse. Disse i øvrigt temmelig talrige Korkcellelag kom-
primeres derpaa under Rodens tiltagende sekundære Tykkelsevæxt i
den Grad, at man tror at sé et enkelt Cellelag med meget tykke,
gullige, stærkt lagdelte Ydervægge. Barkens Krystalstjerner tage

Spids, og der opstaar Revner i denne; lige under denne Lenticel ud-
skilles der i nogle af Vortens indlr Korkkambiet liggende, meget
tykvæggede og forvedede Celler Kalciumoxalatkrystaller, der tilsammen
danne en tæt, temmelig tyk, skiveformet Masse i Vortens Spids. At
disse ejendommelige pre tjene til at give Tinospora's lange,
tynde Stammer en for deres Liannatur gunstig, ujævn Overflade, er
almindelig antaget og vum rigtigt.

239

til i Antal, og der udvikles Sejbast i dens indre Partier lige ud
for de ,,sekundære'" Marvstraaler; disse blive meget brede, og saavel
i dem som i det indenfor det paa dette Tidspunkt stærkt sammen-
pressede, primære Leptom [Tab. XI, Fig. 2, ip.] udviklede, sekundære
Hadrom udpræges flere Parenkymceller til Garvesyreholdere. I
»Marven" dannes overmaade megen Stivelse.

Nu ere disse i andre Maader saa normale Luftrødder ejen-
dommelige derved, at Endødermen ikke altid er tydelig ud-
præget, ofte mangler den endog ganske. Lader den sig paavise, er
den temmelig uregelmæssig; den Caspary'ske Plet er indskrænket
til den inderste Del af Radialvæggene; men der gives mange Til-
fælde, i hvilke denne Karakter ikke er at finde ikke engang i de
yngre Dele af Roden, og hvor ikke engang Svovlsyrebehandling kan
vise den i) lefr, Tab. XI, Fig. 2 ved €, hvor den burde være at finde]. Disse
Cissus-Luftrødder ere altsaa for saa vidt interessante, som de vise
os en Overgangsform mellem den normale, endodermførende Rod og
den absolut endodermløse, ligeledes lange og snorformede, som vi
ovenfor paaviste hos Tinospora.

De Jordrødder, som udskyde fra de nedhængende Luftrødders
nederste Ende, ere forsynede med normal, let paaviselig Endoderm

med Caspary'ske Vægge.

IL. Bladkirtlerne hos Erythrochiton brasiliensis Nees et Mart.

I 1898 offentliggjorde Haberlandt?) meget interessante
Studier over Rutacernes Oliekirtler og paaviste, hvorledes disse ved
intercellulære Epidermalspalter kunde udtåmme deres Indhold. Haber-
landt har fundet dette Forhold hos en Mængde Rutaceer, bl. a. ogsaa
[hvilket jeg har kunnet verificere] hos Pilocarpus; han anser det

") Hos Luftroden af Æschynanthus pulcher Jacq. kan denne Karakter
tabe sig med Alderen, men her kan vedkommende Cellelag igen gøres
tydeligt ved Snittenes Behandling med Svovlsyre [Cfr. Keller, loc.
cit., .14; hos Cissus discolor finder (p. 24) han en Endoderm).

") Sitzungsberichte d. Wienerakad., Bd. CVII, Abth. I.

240

for ejendommeligt for Familien; Solereder") har ikke kunnet tage
Hensyn til Haberlandts Studier og nævner blot hans Arbejde. I
November 1899 forelagde jeg mine Iagttagelser over den til samme
Familie hørende EÆrythrochiton brasiliensis's Laminarkirtler, som i
flere Henseender have Interesse, for det første fordi de konstatere,
at der virkelig findes Oliekirtler i Bladpladen, hvorom Meningerne
have været temmelig delte”), for det andet fordi der herigennem
godtgøres, at ikke alle Rutacé-Kirtler forholde sig, som Haber-
landt [der dog ikke har undersøgt denne Slægt] mener, og endelig,
fordi der her er fundet et mærkeligt Afhængighedsforhold mellem
Kirtler og Haar. Erythrochiton er en Slægtning af Pilocarpus; det
har af den Grund ogsaa sin Interesse at se Afvigelsen fra denne.
Mit Materiale er fra Universitetets botaniske Have.

De store, til Stilkene tilleddede Bladplader (,, Folia unifolio-
lata" Autt.) ere mørkegrånne, blanke, læderagtige, men meget tynde.
Tværsnittet viser under Oversidens udadtil meget tykvæggede Epi-
dermis to Lag korte, ofte næsten kvadratiske Palissadeceller ?), hvor
under et meget lakunøst Luftvæv fylder Rummet mellem Kar-
strængene ned til Undersidens med talrige Spalteaabninger forsynede
Overhud. Oliekirtlerne ere meget tydelige og meget talrige, men
ganske vist ikke meget store; at man har kunnet være saa uenig
om deres Existens, maa ligge deri, at man kun har undersøgt
Herbariemateriale, i hvilket Vævet ofte er vanskeligt at bløde til-
strækkelig op. Påa vellykkede Tværsnit vil man finde, at der
altid staar en ejendommelig, lav, stærkt kutikulariseret, død og tom
Celle lige ovenover Midten af Oliekirtelen (Tab. XM Fig.64, 4); den

1) Systematische Anatomie d. Dicotyledonen, 1899; pag. 201f og 982.

?) Radlkofer har først paavist dem [Sitzungsber. d. Miinchener Akad.,
1886; p. 305].

3) Cellerne i Palissadevævet saa vel som i Luftvævet have temmelig
store Klorofylkorn; i Spiritusmateriale udkrystalliserer der i mang?
meget smukke, rødgule Krystalblade eller flade, høvlspaanformet sammen-
rullede Plader eller korte Baand af Karotin; klarer man Snittene ved

2371 ot tydelig
Aj (=l

Fe FNs g me
VW PIØSMILE

tilbage.

241

ligner en resterende Basalcelle af et (affaldent) Haar, og gaar man
tilbage til yngre Stadier i Bladets Udvikling, vil man ogsaa altid
kunne finde dette [Tab. XII, Fig. 4 og 5, henholdsvis Længde- og Tværsnit af
Bladpladen). Hver Oliekirtel bærer sit Haar, og jeg har aldrig fundet
noget Haar eller nogen Haarrest, uden at der jo var en Oliekirtel
lige derunder.

Paa de ganske unge, endnu kun tommelange Blade, der ud-
mærke sig ved som flere andre, tropiske Væxters at være røde,
finde vi Kirtelorganets yngste Stadier [Tab. XM, Fig. 1, 2, 3; de skraverede
Celler ere Oliekirtelmodercellerne; % er Haaret]; en Epidermicelle tangential-
deles samtidig med, at en derunder liggende, ung Mesofylcelle
radialdeles. Disse Subepidermalceller samt den indre, afspaltede
Epidermcelle blive tilsammen Modercellerne til Oliekirtlerne; jeg
finder dennes videre Udvikling i Overensstemmelse med, hvad Sieck")
angiver for andre Arters Vedkommende, at være schizolysigen [Tab. XII,
Fig. 4, x]; Hulheden anlægges temmelig hurtig og fyldes med Olie-
draaber.

Den øverste (yderste) af de to ved Tangentialdelingen dannede
Epidermceller hvælver sig frem og båjer sig lidt hen imod Bladets
Spids, hvorpaa der opstaar en ny Tangentialvæg i Niveau med de
øvrige Overhudscellers Ydervægge [Tab. XI, Fig.1, »]; ved flere lignende
Delinger voxer Haaret nu frem samtidig med, at den underneden
liggende Kirtel udvikler sig. Det opnaar kun en ringe Længde, er
noget kølleformet (i Længdesnit) samt tiltrykt til Bladpladen; i dets
midterste Celler, som ere noget bredere, hvorved Haarets Kontur
(set paa Fladesnit) bliver ægformet, optræde nu ogsaa nogle Længde-
vægge vinkelret paa Bladfladen [Tab. XI, Fig.5 a]; dets Kutikula er
stadig meget tynd, og det fungerer rimeligvis under Bladets Ud-
vikling som et Sekretionsorgan, muligvis som Hydathode. Senere
forrer det ind og falder omsider af, efterladende en Stilkcelle, som
kutikulariseres stærkt (Tab. XI, Fig.6, a). Dets Plads paa Overhuden

Mr RR od FR

1) Schizolysigene Sekretbehilter, Dissertation; Bern, pure
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1902.

242

angives tydelig paa Fladesnit ved cirkelrunde, tykvæggede Celler,
der blive stærkt gule .med Klorzinkjod [Tab. XII. Fig. 9).

Det vil af denne Fremstilling skånnes, at der hos denne Rutacé
ikke kan være Tale om de Haberlandt'ske Kirtelspalter.

III. Bladkirtlerne hos Fagraea obovata Bl.

F et Arbejde over nogle nye, extraflorale Nektarier, som et
Studieophold paa Java havde givet mig i Hænde, publiceret i
disse Meddelelser for Aaret 1897, pag. 356, har jeg bl. a. be-
skrevet de håjst mærkelige, sukkersecernerende Laminarglandler,
som findes hos Fagraea littoralis Bl. Jeg paaviste heri, at det
sekretproducerende, tyndvæggede, ikke klorofylførende Mesofyl [hvori
en stor, med Epithel udfodret, uregelmæssig forløbende, spalteformet
Hulhed findes, som gennem en rundagtig Aabning udmunder i Epi-
dermis, af hvilken Hulhedens tyndvæggede Beklædning synes at være
en Indfoldning] indeholdt Fedt eller fed Olie. Paa Grund af mang-
lende Materiale havde jeg ikke kunnet efterspore Udviklingshistorien.

I vor botaniske Haves Væxthuse dyrkes for Tiden en anden
Art: Fagraea obovata. Ogsaa hos denne forekommer der Laminar-
nektarier, som endnu ikke ere undersøgte"); men medens F. littoralis
havde sine ligelig paa begge Bladsider, findes de hos F. obov. kun
paa Bladoversiden. Det sekretproducerende Væv er her mindre
mægtigt; det fylder ikke som hos F' Zitt. hele Rummet mellem begge
Bladsiders Epidermis, men indtager kun en mindre Plads i de her
rigtignok meget tykke Bladpladers Assimilationsvæv. I Nektarie-
vævet, som her ligesom hos F" litt. er klorofylløst Mesofyl uden
Cellemellemrum, findes mange, store, lidt grånlige Oliedraaber, der
give tydelig Reaktion med Overosmiumsyre samt med Sudan III, hvor-
hos der i hver Celle ligesom hos den nævnte Art findes en Mængde,
smaa Calciumoxalatkrystaller; lignende findes ogsaa, men i meget

1) Cfr. den udmærkede Afbildning hos Blume: Rumphia, Bd. II.

243

ringere Antal, i de andre, sædvanlige, bladgrøntholdige Mesofylceller,
mellem hvilke der ogsaa hos denne Art findes de for de fleste
Fagraea-Arter ejendommelige, tykvæggede Idioblaster. Under Over-
sidens Epidermis findes et temmelig storcellet, klart Hypoderm med
smukke Oxalatkrystaller og porede Vægge; i hver Overhudscelle
” findes et meget lille, kugleformet, tæt Aggregat af spidse Krystal-
naale; i Oversidens Epidermis findes ganske faa, meget spredte
Spalteaabninger.

Selve Nektarspalten er [Tab. XII, Fiz.7 og 8] betydelig mindre end
hos F. litt., men. ligesom hos denne beklædt med et tyndvægget
Epithel uden Krystaller [m i de anf, Fig.; desuden i Fig.3 b og 4, Tab. XI,
hvoraf den første er fra et Fladesnit, den sidste fra et Tværsnit under Overhuden).
Paa mange af mine Præparater, især paa saadanne, der udgåres af
ikke altfor tynde Snit, var det mig paafaldende, at der dels i
Nektariemundingen, dels, men sjældnere, inde i Nektariehulheden
fandtes løsnede, døde, halvt destruerede Celler; noget lignende havde
jeg ikke fundet hos F. litt.; [cfr. Tab. XI, Fig. 7, i: Tab. XI, Fig. 4, H: DA
kun udvoxne Blade have staaet til min Raadighed, kunde Udvik-
lingen ikke følges, men ved et Tilfælde er der netop samtidig fra
anden Haand fremkommen ontogenetiske Studier over Bladkirtlerne
hos andre Fagraea-Arter, der kunne forklare mine ovennævnte
Fund. Zimmermann?) har fundet, at Fagraea-Nektarierne i
visse Maader i det mindste hidtil ere ganske enestaaende Dannelser:
de opstaa derved, at en Celle i Overhuden tidlig voxer stærkt ind
efter i det unge Mesofyl, i hvilket. det ligesom skyder en Bresehe;
derpaa gaar denne Initialcelle tilgrunde uden at efterlade sig andet
Spor end den Aabning (Nektariehulen), den har frembragt imellem
de subepidermale Celler; de, der begrænse Hulheden, konstituere

) Cfr. Annales du jard. bot. de Buitenzorg, 1902; Vol. XVIII, pag. 1.
Forf. kender beklageligvis ikke mine i 1897 publicerede Studier over disse
Organer; han siger udtrykkelig, at det sekretprøducerende Væv inde-
holder et ejendommeligt Stof, der dog ikke kan være Fedt; dette maa
jeg benægte. Jeg finder alle Reaktionerne for Fedt oller fede Olier at
være tilstede; netop heri have Fagraea-N'

16"

244

sig som Epithel, der i den Grad nåje slutter sig til Epidermis, at
man efter de færdige Stadier at dåmme skulde tro, at det var selve
denne, der havde foldet sig ind i Bladet. Hos F. obovata, som
Zimmermann ikke har undersøgt, bevares Initialcellen [i i Fig. 7, Tab. XI
nu netop meget længe om end i destrueret Skikkelse; det aftegnede
Præparat var fra et over eet Aar gammelt Blad, men det kan dog
bemærkes, at Initialcellen ingenlunde altid. bevares. Hvorledes de
øvrige, i Præparatet [Tab. XI, Fig.4) afbildede Cellerester skulle for-
klares, er vanskeligere at angive; men de ere muligvis under Nek-
tariets Udvikling løsnede fra Hulens Sider. I Fig. 3 a paa samme
Tavle ses Mundingen af Nektariet med de nærmest omgivende
Epidermceller paa Fladesnit; i er den endnu tilbageblevne Rest af
Initialcellen, der her som en (løst siddende) Prop lukker Aabningen.

Ovenstaaende Undersøgelse forekommer mig at give et ret
interessant Komplement til Zimmermanns ovennævnte, udviklings-
historiske Iagttagelser over en anden Art.

IV. Bladkirtlerne hos Marcgravia umbellata L.

Skønt extraflorale Nektarier hos Marcgraviaceer flere Gange
have været Genstand for Undersøgelse og Omtale"), kan jeg dog
dels ikke finde, at de, der forekomme paa Bladene af ovennævnte, ofte
under Navn af Marcgravia dubia”) dyrkede Art, ere nærmere
undersøgte, dels er det mig ubekendt, at Udviklingshistorien af
disse Organer er nåjere studeret.

De vegetative Skud af den nævnte Art have toradede, kort-
stilkede, savtakkede, elliptiske Blade med hjærteformet Basis. De ligge
som bekendt meget tæt tiltrykte til Underlaget?), skjulende Hæfte-

1) Cfr. Juel: Anat. der Marcgraviaceen, [Bihang til K. Svenska Vet.-
Akad. Handlinger, 1887; Vol. XI]. Solereder: Systemat. Anat. d.
Dikot., 1899; pag. 152.

2) Cfr.Richter: Beitrige zur Kenntniss d. Maregrav. u. Aroideen [Ter-
mezetrajzi Fisetek, Bd. XXII; 1899, 58].

3) Sé ogsaa Goebel: Organographie d. Pflanzen, I, 1898, pag. 138.

245

rødderne. Paa Bladundersiden ser man ved Pladens Basis to secer-
nerende Kirtler, en påa hver Side af Midtribben. De fungere kun
i Bladets yngre Stadier; senere blive de brunlige, og deres Hulhed
fyldes af et amorft Sekret, hvori ofte Smuds- og Støvpartikler eller
Svampesporer og -mykelier ere tilstede i rigelig Mængde.

Nektariet har Form som en relativ vid, men kort, cylindrisk,
vinkelret paa Bladfladen ind i Bladkødet gaaende Fordybning med
hvælvet Bund. Den er beklædt med en af tyndvæggede, radial-
strakte Celler dannet Epidermis, der i det mindste tilsyneladende er
en Fortsættelse af Bladundersidens. Vævet, hvori dette Nektarium
er indsænket, det sekretberedende Parenkym, er meget tyndvægget;
Cellerne slutte til hinanden uden Mellemrum, ere forsynede med
temmelig store, midtstillede Cellekærner, men have intet Klorofyl.
Flere af dem ere noget stårre end de andre og indeholde som saa
mange andre Celler i Mesofyllet Rafider, der som bekendt ere
ejendommelige for Marcgraviaceerne. Hele det sekretberedende Væv
afgrænses fra det det omgivende Luftvæv ved et noget uregelmæs-
sigt Lag af forvedede, tykvæggede, grovt porede Celler.

Nogen Tid efter at Bladene ere anlagte, omtrent naar de ere
c. 2 Mm. lange og endnu dannede af ganske ensartet, meri-
stematisk Væv, hvori allerhåjst enkelte Steder Anlæggene til
Ledningsstrængene udpræges, anlægges Nektarierne. Tager man
Snitserier gennem Marcgravia-Skuddenes nøgne Endeknopper og
klarer Snittene gennem de i Knoplejet sammenfoldede Bladpladers
Basalpartier i Klornatron, finder man efter nogen Søgen unge og
yngste Nektarieanlæg. Det sekretberedende Væv dannes først; det
udpræges som et rundagtigt Vævkomplex af Bladets Grundvæv og
giver sig ved opmærksom Betragtning tilkende ved Cellernes uordnede
Arrangement i Modsætning til de øvrige omgivende Bladvævceller,
der her som i andre, ganske unge Blade ere ordnede i temmelig
regelmæssige Lag. Idet nu Bladet ved Strækning og tildels ogsaa
ved Tangentialdelinger voxer i Tykkelse undtagen netop lige over
Sekretvævets Midte, bliver der her dannet en brøndlignende For-
dybning, Nektariegruben [Tab. IX, Fig. 5), som udklædes med den tynd-

246

væggede, spalteaabningsløse Overhud, Nektarie-Epithelet. Her er
altsaa et virkeligt Epidermalepithel, ikke (som hos Fagraea) en
Pseudoepiderm. Under Bladets videre Udvikling, som her ikke
nærmere skal behandles, vedbliver Sekretvævet at holde sig tynd-
vægget og interstitiefrit, medens det det omgivende Mesofylvæv. ud-
vikler sig til Luftvæv, bliver klorofylholdigt samt uddanner de for
Marcgraviaceerne saa ejendommelige, tykvæggede Ophiurceller; til-
sidst udpræges de i Sekretvævets Periferi liggende Parenkymceller
til det ovennævnte, begrænsende Styrkevæv.

Man vil af ovenstaaende sé, at disse Nektarier i færdig Til-
stand ikke ganske stemme overens med de af Juel hos /M. polyantha

beskrevne.

København; botan. Laboratorium i April 1902,

Forklaring over Tavlerne.

Figurerne ere tegnede med Abbé's camera clara efter Zeiss's Mikroskop,
Obj. DD. Ocul 2, og formindskede.

Tavle IX.

Fig.1. Tinospora crispa Miers. Tværsnit af Luftrod gennem en Proto-
hadromstraale, k, og den indre Bark; i Bindevævet ved Siderne af
pre begyndende Kambiumdannelse.

Fig.2. Canari commune. Tværsnit af yngre Parti af en Luftrod.
Pilen angiver Retningen ud mod Overfladen: bg: Balsamgang, I: ungt

Lepto ;

Fig. 3. RAE ældre Parti af en Luftrod. Den sekundære Tykkelsevæxt
er begyndt ved Anlæg af Kambiumbue i Bindevævet; første (yderste)
Protohadromkar, pk, adskilles allerede ved tangentiale Kambium-
delinger fra Resten is Karstraalen. En "Sanne bg, i Leptomet
ses nederst i Figur

Fig.4. Samme; Tv rdsnd 2 Luftrod tæt ved Væxtspidsen; en Balsamgang
er nylig anlagt (skizogent) [bg], ungt Leptom ses ved 1; Pilen viser
Retningen ud mod den ydre Bark.

Fig.5. Marcgravia umbellata. Meget ungt Nektarium fra Bladpladens
Basis. De radialdelte og -strakte Epidermceller have Cellekærnen i
den inderste Del. [Obj. DD, Ocul.4]. Tværsnit af det unge Blad.

Tavle X.
Alle Bla ere af Tinospora crispa; Fig. 4 skematisk.
Fig. 1. Tværsnit af Lu esse Leptom og indre Bark. Pilen angiver
etningen mod Periferi:
Fig. 2 a. Tværsnit af isåskien Protohadrom og indre Bark. Man ser

Fig.2b. Ydre Parti af samme. Ved p Kork; ved så Slimcelle.

Fig.3. Indre Bark, begyndende (sekundært) ære eb, og ydre Proto-
hadromkar af Luftrod i Tværsnit; [Partiet ved m i Fig. 41.

Fig. 4. Tværsnit af en i sekundær Væst ove Luftrod. Karrene i det
sekundære Hadrom meget store.

Tavle XI.
Fig.1. Tinospora crispa. Længdesnit af en Luftrod gennem en Hadrom-
straale; Snittet har truffet Protohadromkarrene samt mage ude i
Inderbarken en Slimcelle s/.

248

Fig.2. Cissus sicyoides. Tværsnit af ung, snorformet Luftrod. Pilen

angiver Retningen mod bel arhnong En Endoderm er ikke udpræget;

den burde søges ved €e; sl: Slimcelle; SÅ primært, fle ager)
Leptom; i/s: sekundært, "rss Leptom ; derindenfor Kambium
Fig.3a. Fagraea obovata; Fladesnit af Levrbladsts Overside, vidsR Ak

(i Midten) Nektariemundingen, é, endnu lukket af Initialcellen; i

nogen Afstand derfra ses ejendommelig orienterede Epidermalvægge:

i denne Kredszone sænker Overhudens Niveau sig ind imod Kirtel-

mundingen.
Fig. 3 b. Samme; Fladesnit som forrige, men lige under Epidermis. Nektarie-
hulheden sp beklædt med det secernerede Epithel, m re SS
Fig.4. Tværsnit af Bladpladen gennem udvoxet Nektarium; m: Pse
epiderm; r: Initialcellerester.

Tavle XII.
Fig. 1. Benkorekrnnter brasiliensis, yngste Anlæg til Feng
t af Løvbladets Plade. En Epidermcelle har ta

sky sø og price sig frem til Kirtelhaaret, 4; en Celle i se gen
epidermallag, £, har radialdelt sig og bliver sammen med den inderste
af de ovenover liggende ses ne Oliekirtelen.. Dennes Celler ere
her og i de følgende Figg. t

Fig.2. Samme; eegnt ældre Sheik: BE h, peger tydelig hen imod

spidse

Blads

Fig.3. Samme; gr: pen, Haaret, %, båjes tæt ned til Bladpladen;
e: Overhuden, p: Mesofyl.

Fig.4. Sam erne sehizoelysigene Oliekirtel er nu dannet; Haaret, 4,

helt ræs k: Oliekirt
Fig.5. Samme; 5a og 5b t gende abs paa omtrent samme Udvik-
ingstrin (a signere b fra Undersiden); Tværsnit fra Blad-
pladen, visende Længdevæggene i Haarcellerne; £: Kirtelen. Bladet

lysegrånt

Fig. 6. Samme; "feienmit af helt udvoxet, mørkegrånt Blad; Haaret nu
affaldent, EDER den roret men h, lige oven
over Oliekirtelen; e: Overhud; p: Palissa

Fig. 7. SD obovsta, Længdesnit af Bladpladen gennem et udvoxet
Nektarie. I dettes Munding ses endnu Resten, 4, af den epidermale
toistetesllet ep: Overhud; m: secernerende Epithel.

Fig.8. Samme; Tværsnit af NØNEEENGER ; Initialcellen forsvunden.

Fig.9. Erythrochiton brasiliensis: Fladesnit af udvoxet Blads Overside;

i Midt son ob aflkklet Kandhked tilbagesiddende, tykvæggede,

belikilosknkedd Basalcelle. I flere af Cellerne herudenom ses Epi-
dermisvægge, som staa tangentialt til Basalcellen. [Smlgn. hermed
Fig. 6, der kan betragtes som et Snit gennem Fig, 91.

Om en formodet Sænkning af Havbunden
mellem Island og Jan Mayen.
Af

O. B. Bøggild.

z Afhandlinger i dette Tidsskrift for Aaret 1900 har Adolf
Severin Jensen") taget Ordet for, at der i Kvartærperioden har
fundet en Sænkning Sted af Havbunden mellem Island og Jan Mayen.
Denne Sænkning har været af en saa betydelig Udstrækning, at
store Partier af Havbunden, der nu har Dybder indtil 1309 Favne,
endnu i Kvartærperioden skal have været bedækkede af ganske lavt
Vand.

Antagelsen af Sænkningen begrundes ved det ejendommelige
Fænomen, at der rundt omkring paa Havbunden findes store Mæng-
der af Muslinger og Snegle, som kun lever paa lavt Vand. Skal-
lerne indeholder ikke det mindste Spor af Bløddele; endogsaa det
kitinagtige , modstandsdygtige Overtræk (Periostracum) er hyppig
angrebet eller mangler helt; det kan altsaa anses for absolut sikkert,
at Dyrene længe har været døde, hvor de nu findes, og umulig kan
have levet paa disse Lokaliteter. I den første af de nævnte Af-
handlinger begrundes Sænkningen tillige ved Forekomsten af talrige
Otolitter af Fisk, som, da Afhandlingen fremkom, ikke var fundne
levende paa dybere Vand. I den anden Afhandling ophæves imid-
lertid denne Begrundelse, da der i Mellemtiden var fremkommen
re esse tel

") Om Levninger af Grundtvandsdyr paa store Dybder mellem Island og
229 og

Jan Mayen, Side
Hvorfra stamme Otolitterne i ,Ingolf''s Bundprøver? Side 251.

250

Meddelelse om, at disse Fisk netop er fangede i eller nærved Over-
fladen af dybere Vand paa omtrent de samme Lokaliteter.

Tilbage bliver da som Begrundelse af Sænkningen Tilstede-
værelsen af de omtalte Muslinger og Snegle, og det kan straks bemær-
kes, at dette Fænomen lettest lader sig forklare paa een af de to
Maader: enten ved Antagelse af en mægtig Sænkning af Havbunden
eller ved Transport af Is; Muligheden af direkte Transport ved
Strømninger i Havvandet er, som Jensen fremhæver, udelukket,
da de Afstande, hvori Dyrene er fundne fra de nuværende Kyster,
er altfor store.

T det følgende skal særlig den første af de nævnte Antagelser
undersøges; ved Hjælp af Havbundens Beskaffenhed kan man vise,
at den er i højeste Grad usandsynlig om ikke helt umulig. An-
gaaende Istransporten har man endnu ikke ret mange Data at holde
sig til.

For Oversigtens Skyld henvises i det følgende til det Kort over
de omhandlede Lokaliteter, som ledsager Jensens første Afhandling;
endvidere til Kortene i min Afhandling om Ingolf-Ekspeditio-
nens Bundprøver (den danske Ingolf-Ekspedition, 1. Bind 3).

Havbunden mellem Island og Jan Mayen bestaar, som det nær-
mere er udviklet i den sidstnævnte Afhandling, af rene Dybhavs-
aflejringer, nemlig for største Delen Globigerinaler og Over-
gangsler (se Kort 1); paa en enkelt af de nærmeste Stationer ved
Island findes graat Dybhavsler, som ikke er skarpt adskilt fra det
lavere Vands Aflejringer og derfor ikke har videre Interesse i denne
Sammenhæng. 3

Blandt Prøverne af Globigerinaler findes enkelte med temmelig
stor Kalkholdighed, nemlig over 50 pCt. for Nr. 104, 117 og 119,
som alle tre ligger i det omtalte Terræn. Endvidere maa fremhæves,
at alle Prøverne mellem Island og Jan Mayen er overordentlig fine;
kun to af dem, der er tagne paa dybere Vand indeholder over 0,1
pCt. af Bestanddele over 0,5 Mm. og de fleste indeholder mindre
end 10 pCt. af Bestanddele over 0,05 Mm. Den mekaniske Sam-
mensætning af Prøverne fra de paa Jensens Kort understregede

251

Stationer, d.v.s. alle de, hvor de omtalte Muslinger og Snegle er
findne, kan ses af følgende Tabel:

a SR RE= 3 6 i Rs: re er =

E Eg de Beskaffenhed z el i: E je iz Æ z GE
ømt SS == & &g

102 |. 750 Overgangsler 63,65 | 8,00 | 12,40 | 0,03 | 15,91

108: 569 Overgangsler 1380 | ABN DAT 0 14,01

104 || 957 Globigerinaler 3202 | 5,53| 8,28 | 0,13 | 54,04

105 762 Globigerinaler 378271 0051 0391 118 | 48%

110 781 Overgangsler 67,62 | - 9,32 | 14,31 | 0,02 8,75 -
11% 41267 Globigerinaler 49317 | 3,181 1,86 | 0,02 | 46,82
118 1 1309 Globigerinaler 62,63 345: 2,921 0,02 || -31,29
114 11003 Globigerinaler 8587 1 108,16 | 0,00. 1 -OL SE
118 || 1060 Globigerinaler 55,87 |
119 || 1010 Globigerinaler 40,15 |

120 || 885 Overgangsler 58,40 |

124 | 495| Graat Dybhavsler | 72,96 | 11,18 | 15,09 | 0,05 | 0,72

bå
125 || 729 Overgangsler 82,00 | 3,87| 4,29 | 0,04 | 10,31
i |

Foruden de omtalte Prøvers Kalkholdighed og Finhed maa
endnu mærkes en Omstændighed, som har en Del Betydning i denne
Sammenhæng, nemlig at de forholdsvis faa Bestanddele over 0,5 Mm.,
der findes i Prøverne, over hele det omhandlede Areal er af en
meget ensartet Sammensætning og langt overvejende bestaar af Ba-
salt, der i ingen Retning kan kendes fra den almindeligste islandske.
Kun en enkelt af Prøverne danner en Undtagelse ved at indeholde
en Del smaa Stykker Lerskifer; de kan imidlertid temmelig let
tænkes at være bragte hid af Isen i eet Stykke, som saa kan være
falden fra hinanden i Tidens Løb.

Til Sammenligning med disse Prøvers Beskaffenhed maa man
nu tænke sig, hvorledes Forholdene nødvendigvis maa stille sig paa
et sænket Omraade; i Virkeligheden har man et saadant i umiddelbar
Nærhed af det her behandlede, nemlig mellem Island og Færøerne.

For det første er det tydeligt, at hele det store Omraade mellem
Island og Jan Mayen ikke paa een Gang kan have været bedækket

252

af lavt Vand; dertil er Terrænforholdene paa Bunden altfor uregel-
mæssige. Store Partier maa have været hævede op over Havet,
paa samme Tid som de dybest liggende Punkter har været under
lavt Vand. Men paa hvert Land i disse Egne maa nødvendigvis
fremkomme stærk Udformning af Terrænet ved Elvenes og Havets
Erosion; navnlig vil den sidstnævnte Faktor frembringe stejle Klippe-
formationer, som ved den gradvise Sænkning vil dannes over hele
Omraadet. Resultatet bliver, at naar Sænkningen er foregaaet, er
hele Bunden ikke dækket af løse Aflejringer; en Mængde Klipper
vil rage frem, og i Fordybningerne mellem dem kan saa Aflejringer
af mere og mere Dybvandshabitus afsætte sig. Imidlertid berettes
der ikke det mindste om Klipper paa Havbunden mellem Island og
Jan Mayen; alt tyder paa, at det hele er dækket med løse Aflej-
ringer. Selv om man ikke direkte mærker noget til Klipper påa
Havbunden, vil de dog nødvendigvis udøve stor Indflydelse påa Af-
lejringerne. Forvitringen vil bevirke, at der stadig løsnes større og
mindre Stykker, som blandes mellem de Bestanddele af Prøverne,
der kommer ovenfra. Heraf bliver Følgen, at saadanne Prøver
gennemgaaende bliver meget grove, Endvidere kan man tænke sig,
at der maa blive stor Forskel mellem de enkelte Prøver i denne
Retning; en der tilfældigvis er beliggende i umiddelbar Nærhed af
en undersøisk Klippe, maa blive langt grovere end en, der er taget
længere borte fra en saadan. Endelig er der et Forhold, der er
meget karakteristisk for saadanne Omraader, nemlig at den minera-
logiske Sammensætning, navnlig af Prøvernes groveste Bestanddele,
veksler overordentlig meget fra det ene Sted til det andet. Saa-
fremt de faste Bjergarter er af forskellig Beskaffenhed de forskellige
Steder giver det sig straks til Kende i Prøverne. Imidlertid er
dette Forhold naturligvis ikke af saa afgørende Betydning som de
tidligere nævnte, da der jo stadigvæk er den Mulighed, at Hav-
bundens faste Bjergarter kan være ensartede over hele Omraadet.
Som man vil se, er alle de her omtalte Forhold saa fjernt som
mulig fra dem, der forefindes paa Havbunden mellem Island og Jan
Mayen; derimod passer de udmærket for Havbundsaflejringerne mellem

253

Island og Færøerne, som her skal omtales for Sammenligningens
Skyld. Da Procentmængden af de grovere Bestanddele i Prøverne
og disses mineralogiske Sammensætning har størst Interesse i denne
Sammenhæng, anføres de i følgende Tabel for samtlige Prøver mellem
Island og Færøerne.

g En z Prøvens Kormov.| Beskaffenheden af Bestand-
Ea & Beskaffenhed 0,5 Mm. delene over 0,5 Mm.
3 | 272 | Graat Dybhavsler | 18,08 ON Langt overvejende vulkansk
4 || 237 — 14,19 - Overvejende vulkansk
46 || 720 Overgangsler aa - | Langt overvejende Kvarts m,m,
54 | 691 — 14,26 - | Næsten udelukkende vulkansk
58 || 211 | Graat Dybhavsler | 0,05 - Overvejende vulkansk
148 || 471 | Graat Dybhavsler | 0,23 - "Overvejende Kvarts
138 || 702 Overgangsler 0,02 - Langt overvejende Kvarts
140 | 780 — 0,05 - Udelukkende Basalt
141 | 679 | Graat Dybhavsler | 0,76 - Langt overvejende Kvarts
1888) — | 31 - | Ankommet, kvarterig Bjerge

Af disse Prøver er Nr. 54 og 58 beliggende nærmest Island,
Nr.3 og 4 omtrent midt imellem Island og Færøerne, Resten nær-
mest de sidste Øer. Dybden er vel mindre end mellem Island og
Jan Mayen, men åog saa stor, at der i Almindelighed paa samme
Dybder findes meget fine Aflejringer.

Der behøves næppe nogen nærmere Paavisning af Modsætningen
i de nævnte Retninger mellem disse Prøver og de tidligere omtalte;
vi har her for os et aldeles typisk sænket Omraade.

Selv om man kunde antage, at det sænkede Omraade havde
bestaaet af lutter eller i det mindste overvejende løse Bjergarter,
Saa at altsaa Muligheden for Dannelsen af underjordiske Klipper var
udelukket eller stærkt indskrænket, bliver dog stadig væk den største
Vanskelighed tilbage, nemlig at Havbunden paa den omtalte Stræk-

254

ning næsten overalt er bedækket af meget udprægede, for største
Delen stærkt kalkholdige, Dybhavsaflejringer. Jensen fremhæver,
hvad ogsaa meget godt: kan tænkes at være Tilfældet, at Aflejringen
af Materiale paa de dybere Dele af Havet foregaar saa overordentlig
langsomt, at de Lavtvandsmuslinger, som i Istiden levede paa disse
Lokaliteter, ikke siden den Tid er blevne dækkede af senere Hav-
bundsaflejringer, mens de samme Muslinger nærmere ved Islands
Kyster ere blevne overdækkede, saa at man ikke fra de her belig-
gende Stationer har faaet nogen af dem op med Trawlen.

Men hvis dette er Tilfældet, hvorledes skal man da kunne for-
klare sig, at Muslingerne findes liggende i typiske Dybhavsaflejringer?
Det er klart, at den Gang Omraadet var hævet op omtrent til Havets
Overflade, saa at Muslingerne kunde leve der, maa der være dannet
lavere Vands Aflejringer paa de samme Steder; hvis der saa efter
Sænkningen ikke skulde være aflejret mere Materiale, maatte Bunden
over det hele nødvendigvis bestaa af disse Aflejringer. Tilbage
bliver næsten kun den Mulighed, at Bunden skulde have været
sænket ned til den nuværende Dybde før Istiden, og at Hævningen
saa skulde have varet saa overordentlig kort Tid, at der kun blev
dannet et forsvindende tyndt Lag lavere Vands Aflejring. Denne
Antagelse er imidlertid udelukket, naar man betænker, at som før
omtalt, den største Strækning af Omraadet til Tider ogsaa maa have
været hævet op over Vandet, i hvilket Tilfælde tidligere dannede
Dybhavsaflejringer vil være blevne eroderede bort.

En Betragtning af Havbundens Aflejringer synes altsaa at
gøre det fuldstændig utænkeligt, at der kan have fundet nogen
større Hævning Sted i Omraadet mellem Island og Jan Mayen; til-
bage bliver der da kun at antage, at Muslingerne og Sneglene er
blevne bragte paa deres Plads ved Drivisen. Hvor denne kan være
kommen fra, er det ikke let at sige noget bestemt om. De grovere
Bestanddele i Prøverne, var, som vi saa, næsten udelukkende af
islandsk Oprindelse og tyder bestemt paa, at der maa foregaa eller
være foregaaet en Transport med Drivis fra Islands Kyster over
dette Omraade. De fremherskende Strømretninger, der her gaar imod

255

SV. (jfr. Kortet til C. F. Wandel's Meddelelse om Strømflasker ;
Ingolf-Expeditionen, 1. Bind 4) synes vel at tale imod en saadan
Bevægelse; men Tilstedeværelsen af disse Bestanddele i Prøverne
kan næppe forklares paa anden. Maade.

Dog er det næppe sandsynligt, at Skallerne hidrører herfra eller
i det hele fra nogen Klippekyst; hvis det var Tilfældet, maatte
nemlig de Mængder af Sten, der hidførtes med Kystisen, være meget
betydeligere end Mængden, af Skaller og det er ikke Tilfældet paa
dette Omraade. Friele har desuden fundet tilsvarende Skaller i
Nordhavet og Ishavet paa saadanne Steder, hvor det islandske Ma- .
teriale ikke kan naa hen. Man maa næsten nødvendigvis forudsætte,
at Skallerne hidrører fra en lav og flad Kyst; og det ligger da
nærmest at tænke paa Sibiriens Nordkyst, hvor faste Klipper kun
findes i ringe Udstrækning. Dette stemmer ogsaa med den almin-
delige, af Nansen paaviste, Strømretning fra Sibirien over Polen
henimod Vandet mellem Grønland og Norge.

Angaaende Muligheden for, at Isen kan bidrage til Transport
af Muslinger og Snegle har nylig W. C. Brøgger og Fridtjof
Nansen udtalt sig"). Begge mener, at det er meget usandsynligt,
at Isfjelde kan komme til at transportere Skaller, da disse ikke
let kan tænkes at kunne fryse fast i Bunden af Isfjeldene og kun
rent undtagelsesvis vil blive pressede ind i Sprækker i dem. An-
Saaende Havisen mener Nansen, at den nok vil kunne komme
til at transportere Skallerne med sig i hel Tilstand, men at Fæno-
menet vistnok er saa sjældent, at det vanskelig vil slaa til til at
forklare den store Masse Skaller paa Havbunden. Nansen selv
har aldrig endnu fundet Skaller paa Isen langt fra Land.

Hertil er der at bemærke, at om det end er vanskeligt nok
at tænke sig, at Isen kan komme til at medtage Skaller fra Hav-
bunden paa det Niveau, hvor Dyrene har levet, forekommer det
mig dog, at Sandsynligheden for Transport ved Isen bliver langt

1) Om de senglaciale og postglaciale Nivåforandringer i Kristianiafeltet
"af W.C. Brøgger 1900—1901, Side 92—96.

256

større, naar man tager Hensyn til de hævede Skallag. Baade paa
Island og i Østgrønland findes jo saadanne indtil over 200 Fods
Højde, og navnlig i Vestsibirien naar de en ganske enorm Udbredelse.
Det synes nu meget let tænkeligt, at Skallerne kan komme fra
saadanne Lag ned paa Kystisen enten direkte eller i al Fald med
Elvene og Bækkene, navnlig i Forsommeren. Paa den Maade kan
man ogsaa lettest forklare sig, at Skallerne bliver ved at være saa
hele, som de er. Det synes ogsaa, at man herved temmelig let
kan forstaa, at den af Jensen omtalte Musling, Portlandia inter-
media, kan være bleven transporteret med Isen; den er aldrig fundet
levende påa ringere Dyb end 40 Favne; men Hævningen har påå
Island og Østgrønland omtrent naaet dette Beløb og i Sibirien og
andre polare Egne kan den muligvis have været endnu større. At
denne Musling er sjældnere end de andre kan saa hidrøre fra, at
den langt kortere Tid end de andre har befundet sig i de hævede Lag.

Hvad endelig den Kendsgerning angaar, at Nansen endnu
; "aldrig har fundet Skaller paa Isen i større Afstand fra Land, uagtet
han dog sikkert har undersøgt mere Drivis end nogen anden, taler
den jo unægtelig en Del imod Skallernes Transport med Is. Det
kan muligvis tænkes, at Forholdene har forandret sig noget i de
nyeste Tider; hvis nemlig Hævningen af den sibiriske Kyst eller
andet Steds er ophørt, vil Sandsynligheden for, at.Skallerne i større
Mængde kan komme ud paa Kystisen, mindskes en Del. For øvrigt
har Bay anført Iagttagelser (Medd. om Grønl., 19, Side 178—180)
der giver et helt andet Resultat end Nansens; han har fundet
Ler paa Havbunden under 3 Former: 1) i Bunker ovenpaa Isen,
2) i cylindriske Huller i Isen og 3) spredt som fint Støv over hele
Isens Overflade. I Nr. 1 og sjældnere i Nr. 2 har han fundet Mus-
lingeskaller. At disse maa være temmelig hele kan sluttes af den
Udtalelse, at de, saafremt de vare bragte paa Isen af Dyr eller
Fugle, ikke vilde være saa hele, som de ere; desuden udtales, at
Muslingernes Form ikke tyder paa, at de er hentede paa selve
Strandbredden. Muslingerne er af Posselt bestemte som Åstarté
semisulcata og Lyonsia arenosa, var. sibirica; men da de er circum-

257

polare, kan der ikke siges noget om deres Hjemstavn. Ingen af
dem er blandt de af Jensen fundne, og de har saaledes i denne
Sammenhæng kun Interesse ved at vise, at forholdsvis hele Skaller
dog er iagttagne paa Drivisen. Kunde nu end hertil indvendes, at
det saaledes iagttagne Antal Skaller er temmelig ringe til at for-
klare den store Mængde, der findes paa Havbunden, maa man
bemærke, at man jo ikke ved noget om, hvor hurtig Aflejringen
foregaar paa de dybere Haves Bund; muligvis foregaar den saa
overordentlig langsomt, at der skal hele Jordperioder til blot at
danne et tommetykt Lag, og i saa Fald behøves der ikke mange
Skaller om Aaret til at tilvejebringe en temmelig rigelig Mængde
paa Havbunden.

Man kunde ogsaa synes, at det var umuligt, at der kunde af-
lejres den Mængde Skaller ved Hjælp af Isen, uden at der maatte
aflejres en mangfoldig Gange større Mængde Ler, som jo er iagt-
taget i store Kvantiteter paa Isen baade af Nansen, Bay 0. fl.
Dette vilde saa igen bevirke, at Havbunden umulig kunde faa en -
saa udpræget Dybhavskarakter, som den har. Hertil maa siges, at
Mængden af Skallerne paa Havbunden vistnok ikke er saa stor, som
det ved første Øjekast synes. En enkelt Trawling strækker sig over
et meget stort Areal. Bredden af den store Trawl er 5 Alen, og
Længden 'af den enkelte Trawling kan være indtil 2000 Alen. Altsaa
vil der med hver Trawling kunne sammenskrabes 100 Skaller, selv
om de kun ligger med en indbyrdes Afstand af 10 Alen, og saa
fremdeles efter Skemaet :

Afstand mellem Antal, samlet ved
de enkelte Skaller en enkelt Trawling
HU ARSEN S 100
RE ER ER 400
Be DE ERE AR 1600
i 3 SY ES SEE BASE DERE SR 6400

Altsaa vil man se, at der kan hentes ganske betydelige Mæng-
der op, selv om Skallerne endda ligger meget sd spredte paa

Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren, 1902.

258

Havbunden. At de i alle Tilfælde ikke ligger meget tæt, viser den
Omstændighed, at der absolut ikke er fundet en eneste Skal eller
blot et Skalfragment i nogen af de paagældende Bundprøver. Naar
man tager den spredte Beliggenhed af Skallerne i Betænkning, vil
man let indse, at der kan tilføres Ler i Kvantiteter, der i Forhold
til Mængden af Skaller er ganske betydelige, uden at dette Ler dog
i nogen væsentlig Grad kan forandre Bundprøvens Karakter.

De i det foregaaende anførte, temmelig spredte Bemærkninger
kan naturligvis "langt fra gøre Krav paa at forklare Skallernes
Transport med Isen; dertil vil endnu kræves en Mængde forskellige
Iagttagelser. Imidlertid kan jeg ikke se andet, end at denne For-
klaring er langt sandsynligere end Antagelsen af en saa enorm
Sænkning, som ellers maatte forudsættes.

Efter at ovenstaaende var skrevet, er der fremkommet et Par
Afhandlinger, der har stor Interesse i denne Sammenhæng.

A.C. Johansen") forklarer ud fra helt andre Forudsætninger
end de ovenfor nævnte Skallernes Udbredelse i Dybet ved Hjælp af
Transport med Drivis, Strømninger etc. Særlig Interesse har det,
at der anføres flere Tilfælde, hvor der er fundet Skaller paa Isen,
og endvidere, at lignende Forekomster af Skaller paa dybt Vand er
fundne over store Strækninger af Atlanterhavet. Herved maa Jen-"
sens Teori udvides til at blive et almindeligt geologisk Fænomen.

Endvidere har Jensen?) givet en Liste med Antallet af de
omtalte Skaller, hvorved det viser sig, at disse er forbavsende faa,
efter hvad man skulde vente sig ved at læse den første Afhandling.
Paa 11 Stationer er der fundet i alt 62 Skaller. Man kan heraf
kun slutte, at disse maa ligge overordentlig tyndt spredte paa Hav-
bunden.

1) Om Aflejringen af Moll. Skaller i Indsøer og Havet; Vidensk. Medd.
Nat. Foren. 1901. Pag. 5.
?) Fortegnelse over Skaller ete. Vid. Medd. Nat. Foren. 1902. Pag. 43.

16. Juni 1902. -

Fuglene ved de danske Fyr i 1901.
19de Aarsberetning om danske Fugle.
Ved
Herluf Winge.
Med et Kort.

I 1901 indsendtes fra 31 af de danske Fyr til Zoologisk Mu-
seum 670 Fugle af 64 Arter faldne om Natten i Træktiden. I
det hele var der faldet langt over 900 Fugle.

De Fyr, hvorfra Fugle indsendtes, vare: Sædenstrand, J.
Beldring, Fyrmester (Sendinger fra 3 Nætter); Blaavands Huk,
J. C. Ryder, Fyrmester (fra 16 Nætter); Vyl Fyrskib, N. Kro-
mann, Fører (15); Horns Rev Fyrskib, S. Severinsen, Fører
(14); Bovbjerg, E. Rasmussen, Fyrmester (1); Lodbjerg, J.
Albrichtsen, Fyrmester (9); Hanstholm, Chr. Heering, Fyr-
mester (2); Skagen, M.G. Poulsen, Fyrmester (3); Skagens Rev
Fyrskib, P. C. Grumsen, Fører (1); Læsø Trindel Fyrskib, J.
J. Jensen, Fører (17); Læsø Rende Fyrskib, M. Rønne, Fører
(24); Kobbergrund Fyrskib, C. Knudsen, Fører (20); Anholt
Knob Fyrskib, J. C. Jeppesen, Fører (25); Schultz”s Grund
Fyrskib, M. Dyreborg, Fører (15); Hjelm, H. J. Henningsen,
Fyrmester (16); Sletterhage, E. Østerberg, Fyrmester (1); Sejrø,
P.F.Køhler, Fyrmester (2); Vestborg, H. A.Espersen, Fyr-
mester (2); Nakkehoved, W. Schultz, Fyrmester (1); Lappegrund
Fyrskib, J. Jørgensen, Fører (1); Drogden Fyrskib, L. Lau-
ritzen, Fører (9); Stevns, B. Rosen, Fyrmester (2); Romsø, F.
Andersen, Assistent (2); Sprogø, L. Buch, Tilsynsførende (2);

ibrug

(1901.)

260

Omø, S.U.Hansen, Fyrmester (1); Skjoldnæs, A. Lorentzen,

Fyrmester (9);

Hammershus, H. G. Beldring, Fyrmester (2);

Dueodde Hovedfyr, W. Lund, Fyrmester (2); Dueodde Bifyr,
L. Wedén, Fyrmester (1); Gjedser, Chr. Lindgaard, Fyrmester
(4); Gjedser Rev Fyrskib, H. Gommesen, Fører (12).

De Fugle, der indkom, vare:

i;

ae ME SR gr 2. DD

Anas penelops 1.

Fuligula cristata 3. (4 faldt.)
Pagonetta glacialis 2.

Oedemia nigra 2.

Somateria mollissima 1.

Anser torgqvatus 1.

Podicipes cristatus 1.
Procellaria pelagica 1.

Rallus aqvaticus 1.

Fulica atra 1.

Vanellus cristatus 4.

Ægialitis hiaticula 1.

Aetitis hypoleuca 3.

Tringa alpina 5.

Limnocryptes gallinula 9.
Scolopax rusticula 1. (2 faldt.)
Larus tridactylus 1.

Sterna minuta 1.

Falco peregrinus 1.

Columba palumbus 1.
Caprimulgus europæus 1.
Cuculus canorus 1.

Lanius collyrio 2.

Ampelis garrula 1.

Hirundo rustica 1.

AÅlauda arvensis 174. (Mindst 305 faldt.)
Sturnus vulgaris 34. (Mindst 69 faldt.)
Troglodytes parvulus 6.

261
(1901.)
29. Accentor modularis 1.

30. Parus major 1.

31. Sylvia cinerea 1.

32, Sylvia curruca 3.

33. Sylvia atricapilla 7.

34. Sylvia hortensis 2.

35. Sylvia nisoria 3.

36. Acrocephalus phragmitis 4.
37. Phyllopseustes trochilus 14.
88: Phyllopseustes Trufus 1.
39. Regulus cristatus 19.

40. Anthus pratensis 21.

41. Anthus obscurus 1.

42. Anthus arboreus 1.

43. Motacilla alba 1.

44. Turdus iliacus 38.

45. Turdus musicus 93. (Mindst 98 faldt.)
46. Turdus viscivorus 1.

47. Turdus pilaris 21.

48. Turdus torgvatus 3.

49. Turdus merula 15.

50. Saæicola oenanthe 12.

51. Praticola rubetra 2.

52. Ruticilla phoenicura 1.

53. Ruticilla titys 1.

54. Erithacus rubecula 86. (118 faldt.)
55. Muscicapa atricapilla 6.
56. Muscicapa grisola 1.

57. Fringilla coelebs 1.

58. Fringilla montifringilla 14.
59. Cannabina linota 3.

60. Cannabina linaria 2.

61. Chrysomitris spinus 1.

62. Ligurinus chloris 1.

262
(1901.)
63. Emberiza schoeniclus 4.

64. Emberiza nivalis 3.

Af de indsendte Arter vare 6, Podicipes cristatus, Larus tri-
dactylus, Sterna minuta, Falco peregrinus, Accentor modularis, Ru-
ticilla titys, ikke faldne ved Fyrene i Løbet af de femten foregaaende
Aar. Tallet af de Arter, dér ere faldne i Løbet af de sidste sexten
Aar, er dermed naaet op til 150.

Januar var mild med vexlende svag Frost og Tø, og allerede .
28de Januar kom Irisken (Cannabina linota) som første Foraarsfugl
til sit Ynglested ved mit Hjem ved Kjøbenhavn!), hvor den ikke
havde været at se siden Slutningen af Oktober; og 3dje Februar
kom her det første Par Stære (Sturnus vulgaris). Men ind i Fe-
bruar tog Frosten igen stærkere fat; Stærene vare igjen forsvundne;
og en Vintergjæst, Silkehalen (Ampelis garrula), viste sig den 7de.
Efter nogle særlig kolde Dage var en Blishøne (Fulica atra) 15de
Februar tyet ind i en Dam midt inde i Kjøbenhavn, hvor ogsåa
mange Hættemaager (Larus ridibundus) Vinteren igjennem daglig
indfandt sig, og den var at se der næsten hver Dag i nogen Tid
derefter; Vindrosler og Sjaggere (Turdus iliacus, T. pilaris), der af
og til havde været sete i Egnen i Aarets tidligere Del, indfandt sig
ligeledes i Byens Haver. Først 26de Februar viste Stæren sig igjen,
enkeltvis, for derefter at komme stadig mere og mere talrig, indtil
den var fuldtallig tilstede, vel noget efter Midten af Marts.

2den Marts hørtes Lærken (4A/auda arvensis) første Gang;
vandrende blev den slet ikke set dette Foraar.

7de Marts mod Aften kom en mægtig Flok Bjergænder (Fuli-
gula marila), flere hundrede, Hanner og Hunner, flyvende fra Syd
over Øresund; de lagde sig paa Vandet og svømmede videre mod
re ae »

1) De efterfølgende Meddelelser om Fugle ved Kjøbenhavn ere efter mine
egne Iagttagelser.

263

901.
Nord, bøjede af og svømmede tilbage mod Syd. Paa egenlig Van-
dring have de vel neppe været; det var maaske snarest omstrejfende "
Vintergjæster. Arten var ikke tidligere i Aaret- set paa dette Sted,
i Sundet fæt Nord for Kjøbenhavn; andre Ænder havde derimod
jevnlig været at se her i Vinterens Løb: Stokand, Troldand, Hvin-
and, Havlit og Stor Skallesluger (Anas boscas, Fuligula cristata,
Clangula glaucion, Pagonetta glacialis, Mergus merganser), især ofte
Stor Skallesluger, næsten altid fulgt af Havmaage og Svartbag (Larus
argentatus, L. marinus); men egenlig Vandring havde heller ikke
for deres Vedkommende været at opdage.

17de Marts kom Viben (Vanellus cristatus) til sit Ynglested
ved mit Hjem, og Fuglekongen (Regulus cristatus) viste sig første
Gang paa Vandrested. Fuglekongen havde tildels overvintret; paa
Vandrested var den flere Gange i den nærmest følgende Tid indtil
8åde April, igjen 28de April og 6te Maj.

2lde Marts om Eftermiddagen laa to Knopsvaner (Cygnus olor)
i Stranden; Kl. 4,55 fløj de op og bort mod N.Ø. lavt over Vandet.
22de Marts fløj to Knopsvaner N. Kl.5 Aften, ligeledes lavt.

23de Marts var Engpiber (Anthus pratensis) at se første Gang;
derefter var den jevnlig at se, tildels stadig, men faatallig og ikke
trækkende; 4de Maj derimod var den om Morgenen at se trækkende
N. flere Gange, og hele Dagen opholdt mange sig paa Strandmarken;
næste Dag vare de fleste forsvundne.

2bde Marts blev den første Hvide Vipstjert (Motacilla alba) set.

lste April om Eftermiddagen trak en enlig Musevaage (Buteo
vulgaris) mod Nord, og sent om Aftenen, henimod Midnat, i stille
klart Vejr med Maaneskin, hørtes vandrende Fugle i Luften, Hætte-
maager og Ænder af en eller anden Slags, skrigende gyv gyv.
Flere Musevaager trak N. den 6te og 7de. Vandrende Ænder af
samme Slags hørtes igjen ud paa Natten 8de, Yde, 20de, 21de, 22de
og 23de April, 2den og Yde Maj, baade i klart og i mørkt Vejr,
altid trækkende ud over Sundet mod Ø. eller N.Ø.; talrigst vandrede
de 2lde April i stille, stjerneklart Vejr med Nymaane; de første
hørtes Kl. 9,50 Aften, og derefter lød deres Stemmer fra Luften

264
(1901.)
næsten uafbrudt et Par Timer i det mindste; Kl. 11,15 var Trækket

i hvert Fald endnu i fuld Gang. 8de April hørtes foruden Ænderne
ogsaa Kobbersnepper (Limosa sp.), et Par Gange, 2lde ogsaa ofte
Klirer (Totanus sp.); der vistnok tildels kom i store Flokke, og en
enkelt Gang Gjæs, vistnok Graagjæs eller Sædgjæs (Anser cinereus,
Å. segetum), 23de ogsaa en Klire.

3dje April vare nogle Sangdrosler (Turdus musicus) komne.

4de April indfandt Rødkjælken (Erithacus rubecula) sig påa
Vandrested. Mod Sædvane havde ingen været at se om Vinteren.
Paa Gjennemrejse var den almindelig indtil Øde Maj.

6te April trak enkelte Smaaflokke Bogfinker (Fringilla coelebs) |
mod N. Paa Vandring bleve de ellers ikke sete. Som sædvanlig
havde mange overvintret.

7de April trak en Spurvehøg (Accipiter nisus) mod N.

18de April blev en Rørspurv (Emberiza schoeniclus) set pååa
Vandrested; den fløj bort mod N. Ved et Ynglested var den tilstede
7de April; paa Gjennemrejse blev den igjen set 24de April og
åde Maj.

2lde April blev Lille Præstekrave (Ægialitis minor) set for
første Gang ved et Ynglested, Gransanger og Stenpikker (Phyllo-
pseustes rufus, Saæxicola cenanthe) vare paa Gjennemrejse, og Vin-
droslen viste sig for sidste Gang før Bortrejsen. Gransangeren var
her igjen 3dje Maj.

22de April kom første Rødstjert (Euticilla phoenicura). Jevnlig
blev den set paa Vandrested i den følgende Tid, sidste Gang
19%de Maj.

23de April kom Gul Vipstjert (MMotacilla flava).

25de April var her en lille Flok Forstuesvaler (Hørundo ru-
stica). 30te April bleve igjen flere sete, ligeledes 3dje Maj; der-
efter vare de at se stadig, men neppe fuldtallig førend mod Slut-
ningen af Maj; i Mængde, øjensynlig paa Gjennemrøjse, viste de
sig Øde Maj.

28de April "blev Kvæker .(Fringilla montifringilla) set sidste
Gang i Foraaret. Mange havde været her om Vinteren.

265 E

(1901.)

30te April kom .Gjerdesanger, Løvsanger, Grøn Løvsanger,
Skovpiber og Bynkefugl (Sylvia curruca, Phyllopseustes trochilus,
Ph. sibilatric, Anthus arboreus, Praticola rubetra). 2den Maj var
Løvsangeren talrig paa Vandrested, ligeledes Yde, sidste Gang 19de.
Den Grønne Løvsanger var paa Vandrested 8de og 10de Maj.

2den Maj var her første Broget Fluesnapper (Muscicapa atri-
capilla), og om Aftenen Kl. 9 og Kl. 10,28, i stille klart Vejr med
Fuldmaane, hørtes Mudderkliren (Actitis hypoleuca) flyvende ude over
Øresund. Øde Maj blev Broget Fluesnapper sidste Gang set paa
Vandrested. Mudderkliren var næsten stadig at se paa Vandrested-
indtil 7de Maj og derefter igjen 18de og 30te; 29de Maj hørtes
den flyvende over Sundet om Aftenen Kl. 8,50 og 9,30, ligeledes
lste Juni Aften Kl. 8,50 i skyet Vejr med Fuldmaane. i

3dje Maj kom første Munk (Sylvia atricapilla).

5te Maj bleve Digesvale og Sivsanger (Hirundo riparia, Acro-
cephalus phragmitis) sete første Gang.

7de Maj blev en Mursvale (Cypselus apus) set; 10de, 12te og
Ilåde vare igjen enkelte at se, 15de flere, 17de, 18de og 19de
enkelte, 2lde og 22de flere; først 23de synes den at være kommen
flokkevis.

9%de Maj var her første Gjøg og Bysvale (Cuculus canarus.
Hirundo urbica). Bysvalen indfandt sig kun faatallig.

10de Maj kom Nattergal (Luscinia philomela).

12te Maj var her Rørsanger og enanent (Acrocephalus
arundinaceus, A. turdinus).

13de Maj kom Tornskaden (Lanius collyrio), en Han, til sit
Ynglested ved mit Hjem; i den nærmest følgende Tid var den jevnlig
at se; først 24de viste Hunnen sig.

l4de Maj kom Tornsanger og Graa Flisbenappit (Sylvia cinerea,
Muscicapa grisola),

léde Maj Havesanger (Sylvia hortensis) og

19%de Maj fulbug (Hypolais icterina).

27de Juni kom det første Efteraarstegn : en Storspove (Nume-
nius. argvatus) trak mod S.V. fra Sundet ind over Land om Morgenen.

266

(1901.)
Først 3dje August blev den set igjen: 2 fløj mod V. Kl. 8,35 Aften;

9%de fløj 5 S.V. Kl. 6,20 Em.; 18de hørtes den flyvende over Sundet
Kl. 4,35 Em.; 30te fløj en enkelt over Sundet mod S.Ø. K. 6,20 Em.

3dje Juli kom Mudderkliren paa Vandrested, og derefter var
den næsten stadig at se indtil de September, ogsaa oftere hørtes
den flyvende over Sundet om Natten, saaledes 3de og 12te Juli,
2den, 6te og 7de August.

8de Juli om Aftenen Kl. 10,15 hørtes en Hejre (Ardea cinerea)
skrigende ude over Sundet; 13de Juli fløj en mod V. Kl. 9,15 Fm.
højt tilvejrs; 4de August fløj tre over Sundet mod 8. Kl. 6,55 Fm,
7de August ligeledes to mod S. Kl. 7 Fm. og 24de en mod S.K1.5
Em. Det har maaske snarest været omstrejfende Gjæster, ikke
egenlige Vandrere.

Yde Juli om Aftenen Kl. 9,55 hørtes Rødbenen (Totanus cali-
"dris) flyvende over Sundet. Paa Vandrested blev den derefter set
nogle faa Gange i Juli, 3dje og 8de August.

låde Juli var Lille Regnspove (Wumenius phæopus) paa Van-
dring: 21 i Flok fløj mod S.V. ind over Land højt tilvejrs. Kl. 8,15
Aften; igjen Kl. 9,20 hørtes den.

17de Juli hørtes Rylen (7ringa alpina) flyvende Kl. 9,50 Aften,
ligeledes Ste August Kl. 9,30 Aften.

7de August blev Mursvalen set sidste Gang; Bortrejsen fandt
Sted ualmindelig tidlig.

9de August var Broget Fluesnapper paa Vandrested, ligeledes
19de August; mod Sædvane blev den ikke set senere.

l5de August bleve de sidste Tornskader sete.

17de August kom Løvsangeren paa Vandrested og viste sig
derefter daglig indtil 25de, mod Sædvane ikke senere.

22de August var Skovpiber paa Vandrested.

25de August kom Rødstjert paa Vandrested og var derefter at
se flere Gange indtil 20de September.

lste September fløj. omtrent 55 Vaager, saa godt som sikkert
Musevaager, ind over Stranden mod S.V. Kl. 2,5 under en Regnbyge;

267

1901.
så av trak mod V. Kl. 2,40; Gjerdesanger blev set sidste
Gang; Stenpikker var paa Vandrested. En enkelt Musevaage van-
drede om Morgenen 30te November. To Spurvehøge fløj højt over
Sundet mod S. 19%de September, Kl. 6,50 Morgen. Stenpikker blev
set sidste Gang 16de September.

2den September kom Rødkjælk paa Vandrested, og den sidste
Graa Fluesnapper blev set. Rødkjælken var derefter stadig at se
Efteraaret igjennem og ud paa/Vinteren.

3dje September blev sidste Lærkefalk (Falco subbuteo) set.

4de September var Rørsanger paa Vandrested, ligeledes Ste.

léde September blev Digesvalen set. sidste Gang, og Sisken
(Chrysomitris spinus) var paa Vandrested. 20de Oktober fløj en
større Flok Siskener mod S. om Morgenen.

17de September Morgen Kl. 7 trak en stor Flok Forstuesvaler
mod S. ude over Stranden, og flere Engpibere fløj ligeledes mod S.
Forstuesvaler vare at se næsten stadig, i aftagende Mængde, indtil
léde Oktober, jevnlig paa Vandring mod $. i Smaaflokke, saaledes
27de og 28de September, særlig mange den 29de, adskillige 30te
September, 6te og 8de Oktober, nogle faa Yde Oktober. Engpibere
vandrede S. og S.V. i Smaaflokke daglig fra 24de til 29de Sep-
tember, især mange den 29de om Formiddagen, igjen mange Iste
Oktober, flere eller færre 3dje, 4de, 8de, Yde, 10de, 16de, 17de,
20de, 24de Oktober og 10de November; enkelte vare her 4de og
22de December.

19%de September blev sidste Gule Vipstjert set.

26de September trak flere Krager (Corvus cornix) fra Sundet
ind over Land mod S.V., og Munk blev set paa Vandrested. Van-
drende Krager bleve igjen sete 10de Oktober. Munken var igjen
åt se 28de September og 2den November, ualmindelig sent.

28de September trak enkelte Lærker S.V., og Jernspurv (Ac-
centor modularis) kom paa Vandrested. Trækkende Lærker iagt-
toges, dog kun i ringe Tal, 29de og 30te September, 4de, Ste,
20de og 27de "Oktober, 3dje og 10de November.

268
(1901.) É
29%de September blev Bysvalen set sidste Gang: 2 flyvende

S. om Morgenen. Siden 17de September havde ellers ingen været
at'ge;

30te September om Morgenen trak enkelte Hvide Vipstjerter S.
Sidste Gang blev den set 10de Oktober.

lste Oktober kom Fuglekonge paa Vandrested, og om Aftenen Kl. 9
i stille, taaget Vejr hørtes Gjæs, saa godt som sikkert Knortegjæs
(Anser torqvatus), i Luften over Sundet. 3dje Oktober fløj en
større Flok Knortegjæs ude over Sundet mod S. Kl. 3,45 og 10 i
Flok ligeledes Kl. 4,50; 24de Oktober fløj omtrent 40 i Flok mod
S.V. ind over Land Kl. 6,55 Fm. Fuglekongen var jevnlig at se
paa Vandrested Oktober igjennem og enkelte Gange i November,

6te Oktober kom .Isfugl (Alcedo ispida) og Sangdrossel paa
Vandrested, og 9 Skovskader (Garrulus glandarius) i Flok fløj mod
S. Kl. 8,50. Sangdroslen iagttoges igjen 8de og Yde Oktober, og låde
Oktober sent om Aftenen, i mørkt skyet Vejr, hørtes den flere
Gange i Luften. 25 Skovskader i spredt Flok fløj mod SS. 17de
Oktober Kl. 7,3 Fm.; usædvanlig mange. overvintrede.

8de Oktober vare Hedelærke (A/auda arhorea) og Vindrossel
paa Vandrested, Hedelærken igjen 27de Oktober, Vindroslen oftere
i Oktober; 15de Oktober sent om Aftenen hørtes Vindroslen ofte i
Luften, ligeledes 26de.

10de Oktober var Gransangeren paa Vandrested.

17de Oktober fløj flere Bogfinker i Smaafiokke mod S. om Mor-
genen.

27de Oktober vandrede flere Kvækere om Morgenen fra Sundet
ind over Land, og Rørspurv hørtes i Luften. 3

lste November blev Stæren set sidste Gang; mod Slutningen
af Oktober var den bleven faatallig.

10de November var Irisken sidste Gang at se.

18de November viste sig en Flok Silkehaler, og de vare at
se jevnlig November igjennem.

låde December kom Bjergirisk (Cannabina flavirostris).

269
(1901.)

Fortegnelse over de Fugle, der ere indsendte fra Fyrene
som faldne om Natten.

(Hver Nat dateret som den følgende Dag.)

frå

Anas penelops. Pibeand.
August: 19de Hammershus 1 juv.

FR

Fuligula cristata. Troldand.
Januar: 20de Lodbjerg 1 å.
April: 23de Dueodde Hovedfyr 2 (&, 2) (3 faldt) ").

gg

Pagonetta glacialis. Havlit.
Januar: 2lde Dueodde Hovedfyr 1 Øg juv.
Februar: 26de Gjedser Rev 1 å ad.

ng

Oedemia nigra. Sortand.
Januar: 19de Kobbergrund 1 å.
Oktober: 21de Kobbergrund 1 2.

sd!

Somateria mollissima. Ederfugl.
Januar 19%de Drogden 1 å juv.

R

Anser torqvatus. Knortegaas.
Januar: 20de Læsø Rende 1.

a

Podicipes cristatus. Stor Lappedykker:
April: 10de Skagen 1.

ig

Procellaria pelagica. Stormsvale.
November: 23de Blaavands Huk 1.

ø

Rallus aqvaticus. Vandrixe.
Marts: 8de Hjelm 1.

1) Tallet paa de faldne Fugle er vedføjet efter Fyrmestrenes Oplysninger,
naar det er et andet end Tallet paa de indsendte. Skovsneppe, Lærke
og Stær opføres ogsaa efter Fyrmestrenes ser legene selv om intet er
indsendt, dog kun i ().

270
(1901.) :
10. Fulica atra. Blishøne.

Oktober: 21de Omø 1.

pr
på

Vanellus cristatus. Vibe.
Februar: 27de Lodbjerg 2.
Marts: l4de Horns Rev 1.
April: 19de Schultz's Grund 1.

på
mg

Ægialitis hiaticula. Præstekrave.
April: 8de Kobbergrund 1.

Actitis hypoteuca. Mudderklire.
Maj: 9de Sejrø 1, Skjoldnæs 1.
August: 25de Horns Rev 1.

på
ge

14. Tringa alpina. Ryle.
April: 12te Blaavands Huk 1. 13de Læsø Rende 2.
August: 12te Blaavands Huk 1.
Oktober: 16de Hanstholm 1.

en
=

Limnocryptes gallinula Enkelt Bekkasin.

September: 17de Lodbjerg 1. 19de Gjedser Rev 1.
Oktober: Yde Horns Rev 1. 1lte Blaavands Huk 1.
l5de Lodbjerg 1. 18de Lodbjerg 1. 19de Kobbergrund 1. 20de
Læsø Rende 1.

November: 14de Vestborg 1.

16. Scolopax rusticula. Skovsneppe.
(Oktober: 12te Hanstholm 1.)
November: lå4de Vestborg 1.

en
-]

Larus tridactylus. Ride.
November: 23de Blaavands Huk 1 juv.

18. Sterna minuta. Dvergterne.
August: 12te Blaavands Huk 1 juv.

271

(19041.)
Falco peregrinus. Vandrefalk.

Januar: 18de Kobbergrund 1 juv.

20. Columba palumbus. Ringdue.
April: 21de Hjelm 1.

21. Caprimulgus europæus. Natravn.
September: ste Dueodde Bifyr 1.

22. Cuculus canorus. Gjøg.
September: 15de Hammershus 1 juv.

23. Lanius collyrio. Tornskade.
Maj: 29de Læsø Rende 1 då.
August: 14de Hjelm 1 2.

24, Ampelis garrula. Silkehale.
Januar: 25de Skagen 1.

25. Hirundo rustica. Forstuesvale.

April: 9de Sædenstrand 1 29. Ualmindelig tidlig; ved
Kjøbenhavn neppe at se før efter 20de April.

26. Alauda arvensis. Lærke.

Januar: 19de Horns Rev 1. 24de Schultz's Grund 3.
26de Romsø 1. 27de Anholt Knob 1. 28de Læsø Trindel 1.

Februar: 26de Vyl 5, Horns Rev 4. (34 faldt). 27de
Vyl 6 (11 faldt), (Horns Rev 2).

Marts: (8de Sejrø 1.) Yde Schultz's Grund 1. 1lte An-
holt Knob 1. 13de Vyl 2, Læsø Rende 1. l4de Vyl 3, Horns
Rev 1. 15de (Lodbjerg 1), Anholt Knob 1. 16de Anholt Knob 1,
Schultz's Grund 1. 17de Skjoldnæs 1. 19%de Drogden 1. 20de
Schultz's Grund 1.

April: 8de Kobbergrund 1, Anholt Knob 1. 10de Læsø
Rende 1. 12te Schultz's Grund 1. 14de Læsø Rende 1. 21de
Anholt Knob 1, Hjelm 2.

Oktober: 13de Kobbergrund 1. 14de (Hesselø 3), Gjed-

272

1901.
Se Bø 2. 15de Hjelm 1. 16de Vyl 3, Horns Rev 1, (Skagen 2,
Hesselø 24), Schultz's Grund 4, (Sejrø 2, Vestborg 1). 17de Horns
Rev 1, (Hesselø 3). 18de (Hanstholm 2), Læsø Trindel 1 (17 faldt),
Læsø Rende 1, Kobbergrundå 1, Anholt Knob 4, Gjedser Rev 1.
19de Horns Rev 1, Læsø Rénde 1, Schultz's Grund 3, Nakkehoved
2. 2ide Blaavands Huk 2, Vyl 3,. (Bovbjerg 1), Lodbjerg 2,
(Skagen 1), Kobbergrund 2, Anholt Knob 1, Drogden 1, Romsø 1,
Gjedser Rev 6. 22de Vyl 5 (26 faldt), Horns Rev 2, Læsø Trin-
del 1 (2 faldt), Læsø Rende 2, Kobbergrund 2, Schultz's Grund 4,
(Sejrø 3), Vesthorg 4, Gjedser Rev 54. 23de Læsø Trindel 1,
Læsø Rende 1, Anholt Knob 1, Schultz's Grund 1, (Sejrø 2, Romsø 1),
Gjedser Rev 2. i ;
November: 10de Vyl 2. (10 faldt). .21de Vyl 1.

27. Sturnus vulgaris. Stær.

Februar: 26de Vyl 1.

Marts: (8de Sejrø 1.) 1lte Hjelm, 2. 14de Horns Rev 1.
15de Schultz's Grund 1. 18de Anholt Knob 1, Schultz's Grund 2,
(Vestborg 1). 25de Skjoldnæs 1, Gjedser 1.

April: (12te Hesselø 3, Sejrø 2.) 19de Blaavands Huk 1,
Læsø Rende 1, Schultz's Grund 1. —(20de Vestborg 1.) 2lde
Kobbergrund i; (Hesselø 3).

September: 16de Gjedser Rev 1.

Oktober: ilte Blaavands Huk 1, Vyl 3, (Horns Rev 9).
13de (Hammershus 10), Gjedser Rev 3. 14de Blaavands Huk 1.
(17de Hesselø 1.) 18de Lodbjerg 1, Læsø Rende 1. 21de Blaa-
vands Huk 2, Gjedser Rev 1. 22de Vyl 2, Gjedser Rev 2. (23de
Sejrø 1.)

" November: 10de Vyl 2 (5 faldt).

Ro
co

Troglodytes parvulus. Gjerdesmutte.

April: ilte Læsø Rende 1. 24de Anholt Knob 1.
Oktober: 2lde Anholt Knob 1, Gjedser Rev 1. 22de Læsø
Rende 1, Anholt Knob 1.

278

(1901.)

2 Accentor modularis. Jernspurv.
April: 21de Læsø Trindel 1.

30. Parus major. Musvit.
i Oktober: 13de Kobbergrund 1.

w
trt

Sylvia cinerea. Tornsanger.
Maj: 24de Skjoldnæs 1.

32. Sylvia curruca. Gjerdesanger.
September: 12te Skagen 1. 16de Gjedser Rev 1. 23de
Hjelm 1.
33. Sylvia atricapilla. Munk.

September: 14de Gjedser Rev 1 å.

Oktober: 2den Læsø Trindel 1 9. 21de Blaavands Huk
1 å, Gjedser Rev 19. 22de Læsø Trindel 19, Kobbergrund 1 2.
25de Anholt Knob 1 2.

34. Sylvia hortensis. Havesanger.
August: 12te Blaavands Huk 1.
September: 17de Gjedser Rev 1.

35. Sylvia nisoria. Brystvatret Sanger.
August: 12te Blaavands Huk 2 juv. 13de Kobbergrund
1 mv.

36. Acrocephalus phragmitis. Sivsanger.
Maj: 8de Skjoldnæs 1. 9de Blaavands Huk 2.
ag August: 12te Blaavands Huk 1.

37. Phyllopseustes trochilus. Løvsanger.
Maj: 7de Sejrø 1. 38de Læsø Rende 1, Stevns 4. Øde
Drogden 3. 17de Skjoldnæs 1.
September: 12te Gjedser 1. 16de Gjedser Rev 1. 17de
Gjedser Rev 1.
Oktober: 22de Læsø Rende 1, ualmindelig sent.

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1902. 18

274
(1904.)
38. Phyllopseustes rufus. Gransanger.
Oktober: 24de Læsø Rende 1.

39. Regulus cristatus. Fuglekonge.
September : 19de Gjedser Rev 1 då. |
Oktober: 10de Drogden 1 å. 16de Anholt Knob 1 då.
19de Schultz's Grund 1 åg, Nakkehoved 1 åd, Drogden 1 å. 21de
Vyl 1 å, Hanstholm 1 å, Gjedser Rev 3 dg. 22de Kobbergrund
1 å, Schultz's Grund 3 å, Hjelm 1 å. 23de Gjedser 1, Gjedser
Rex 2 (2,2).

40. Anthus pratensis. Engpiber.
Marts: 3lte Stevns 1.
Maj: 10de Læsø Rende 2. 12te Læsø Trindel 1.
September: 16de Lodbjerg 1. i
Oktober: 2den Læsø Trindel 1, Kobbergrund '6, Anholt
Knob 5. 2lde Vyl 1. Horns Rev 1.
i November: 6te Læsø Trindel 1. 2ilde Vyl 1.

41. Anthus obscurus. Skjærpiber.
Oktober: 4de Hjelm 1.

42. Anthus arboreus. Skovpiber,
September: 12te Skagen 1.

43. Motacilla alba. Hvid Vipstjert.
April: 19de Horns Rev 1.

44. Turdus iliacus. Vindrossel.

April: 1lte Kobbergrund 1.

Oktober: 7de Hjelm 1. Yde Horns Rev 1. i1lte Blaa-
vands Huk 1. 1åde Lodbjerg 1, Læsø Trindel 1. 17de Læsø
Trindel 1. 18de Læsø Trindel 1, Gjedser Rev 1. 19de Anholt
Knob 1, Schultz's Grund 1. 21de Blaavands Huk 7, Vyl 3, Horns
Rev 6, Lodbjerg 1, Læsø Rende 4. 22de-Vyl 1. 23de Læsø
Trindel 1, Læsø Rende 1, Schultz's Grund 1, Hjelm 1. 24de Læsø
Trindel 1.

275
(1904.)
45. Turdus musicus. Sangdrossel.

April: 1lte Læsø Rende 4, Schultz's Grund 1. 12te
Schultz's Grund 1. 19%de Horns Rev 1, Læsø Rende 1. 20de
Blaavands Huk 1. 2lde Læsø Rende 1, Kobbergrund 2, Anholt
Knob 10, Schultz's Grund 7. 22de Horns Rev 1.

Oktober: 2den Anholt Knob 1. 3dje Blaavands Huk 3,
Hjelm 1. 4de Anholt Knob 3, Hjelm 2. 8de Læsø Trindel 1.
øde Horns Rev 1. 1lte Blaavands Huk 1. 13de Anholt Knob 2,
Gjedser Rev 2. 14de Lodbjerg 1, Læsø Trindel 1, Anholt Knob 4,
Hjelm 2, Gjedser Rev 1. 15de Vyl 3, Kobbergrund 1. 16de
Horns Rev 1, Kobbergrund 1. 17de Læsø Trindel 1, Anholt Knob
2. 18de Læsø Trindel 1, Læsø Rende 1, Kobbergrund 1, Gjedser
Rev 1. 19de Lodbjerg 1. 21de Blaavands Huk 1, Vyl 3, Horns
Rev 2, Bovbjerg 1 (6 faldt), Læsø Trindel 1. 22de Vyl 4, Hjelm 1.
23de Læsø Trindel 1, Læsø Rende 2, Anholt Knob 1, Gjedser 1,
Gjedser Rev 1. 24de Kobbergrund 2, Anholt Knob 1, Gjedser
Rev 1.

46. Turdus viscivorus. Misteldrossel.
April: 15de-Vyl 1;

A
-]

Turdus pilaris. Sjagger.

Januar: 27de Blaavands Huk 1, Vyl 8.

Februar: 19de Sletterhage 1.

April: 21de Kobbergrund 1, Schultz's Grund 2.

Maj: S$de Skjoldnæs 1.

Oktober: 18de Gjedser Rev 1.

November: 6te Vyl 3. 12te Læsø Rende 1. 21de Vyl 2.

48.

00

Turdus torqvatus. Ringdrossel.
April: 19de Blaavands Huk 1 92.
Oktober: 2lde Vyl 1 å, Horns Rev 1 jun.

.49.

co

Turdus merula. Solsort.
Februar: 6te Sprogø 1 å vet.
Marts: 11te Schultz's Grund 1 Å vet.

276

(19041.)

April: 13de Læsø Rende 1 9. 15de Anholt Knob 1 2.
19de Hjelm 1 29. 21de Kobbergrund 1 å jun., Anholt Knob 1 2.

Oktober: 15de Vyl 1 å jun. 17de Hjelm 1 å jun.
22de Vyl 1 9.

November: 4de Læsø Rende 1 å jun. Ste Læsø Trindel
1 9. 6te Læsø Rende 1 å jun. 10de Vyl 2 2.

50. Saæicola oenanthe. Stenpikker.
April: 11te Læsø Rende 1 9. 15de Horns Rev 4 (3 å,
1 2). 19%de Kobbergrund 1 2, Schultz's Grund 1 åg. 2lde An-
holt Knob 1 2, Schultz's Grund 1 å.
August: 12te Blaavands Huk 1 2.
September: 12te Kobbergrund 19. 17de Gjedser Rev 1 å.

51. Praticola rubetra. Bynkefugl.
Maj: Sde Stevns 1 då.
September: Ilte Anholt Knob 1.

52. Ruticilla phoenicura. Rødstjert.
September: 11te Læsø Trindel 2 (, 9), Kobbergrund 1 å.
12te Skagen 1 9. 13de Drogden 1 å. 14de Gjedser Rev 4 (2 å,
2 2). 16de Sædenstrand 1Ø, Lodbjerg 1 2, Skjoldnæs 1, Gjedser
Rev 19. 1yde Hjelm I &., Gjedser Rev 4 (3 2,.1. 9). 1908
Skjoldnæs 1, Gjedser Rev 2 (&, 2).

53. Ruticilla titys. Sort Rødstjert.
April: 12te Horns Rev 1 2.

54. Erithacus rubecula. Rødkjælk. ;
April: 8de Anholt Knob 1. 11te Kobbergrund 1, Schultz's
Grund 1. 12te Anholt Knob 1. 13de Kobbergrund 1. 19de
Schultz's Grund 1, Drogden 1. 21de Anholt Knob 6, Schultz's
Grund 2, Hjelm 2.
September: 14de Gjedser Rev 1. 16de Gjedser Rev 2.
17de Hjelm 2, Gjedser Rev 3. 19%de Kobbergrund 1.

277

(1904.)
Oktober: 2den Anholt Knob 1. 3dje Hjelm 1. 4de An-

holt Knob 1. 9de Læsø Trindel 1. 14de Anholt Knob 1, Hjelm
2. 15de Kobbergrund 1, Hjelm 1. 16de Kobbergrund 1, Anholt
Knob 1, Schults's Grund 2, Hjelm 1. 18de Læsø Trindel 1, An-
holt Knob 1. 19de Schultz's Grund 1. 2lde Vyl 1, Horns Rev 1,
Lodbjerg 4 (35 faldt), Hanstholm 2, Gjedser Rev 3. 22de Vyl 1,
Horns Rev 1, Læsø Trindel 1, Læsø Rende 1, Kobbergrund 1,
Anholt Knob 3, Schultz's Grund 1, Hjelm 8, Vestborg 2, Gjedser
Rev 4. 23de Skagens Rev 1, Læsø Trindel 1 (2 faldt), Hjelm 1,
Gjedser Rev 2. 24de Læsø Trindel 1, Læsø Rende 2, Anholt
Knob 1.

55. Muscicapa atricapilla. Broget Fluesnapper.
Maj: 8de Stevns 1 åd. Yde Læsø Rende 2 (då, 2).
September: 1lte Kobbergrund 1. 12te Skagen 1. 17de
Gjedser Rev 1.

.
Så

Muscicapa grisola. Graa Fluesnapper.
September: 7de Sædenstrand 1.

Gt
=J

Fringtilla coelebs. Bogfinke.
Oktober: 2den Lappegrund 1 2.

(34
FR

Fringilla montifringilla. Kvæker.

Januar: 16de Anholt Knob 1 2.

April: 2ide Anholt Knob 1 9. 22de Horns Rev 1 2.
Oktober: 2den Læsø Trindel 1 å. 9de Horns Rev 1.
l4de Blaavands Huk 1 då, Hjelm 1 åé. 18de Læsø Trindel 1 Sk
19%9de Lodbjerg 1 9. 2lde Hanstholm 4 (1 å, 3 2). 22de
Gjedser 1 2.

59. Cannabina linota. Irisk.
Januar: 16de Anholt Knob 1 9.
Marts: 2lde Blaavands Huk 1.
Oktober: 13de Kobbergrund 1 då.

(1901.)
60. Cannabina linaria. Graasisken. .
Januar: 12te Læsø Trindel 1 å. 26de Læsø Rende 1.

61. Chrysomiiris spinus. Sisken.
Januar: 14de Læsø Rende 1 å.

62. Ligurinus chloris. Svenske.
Februar: 1ste Skjoldnæs 1.

63. Emberiza schoeniclus. Rørspurv.
Oktober: i4de Gjedser Rev 1. 16de Anholt Knob 1.
20de Drogden 1. 22de Anholt Knob 1 2.

64. Emberiza nivalis. Snespurv.
Januar: 15de Sprogø .1 2.
Marts: Øde Vyl 1 åZ. 14de Vyl 1 2.

Oversigt over de Nætter da Fugle ere komne til Fyrene.
(Hver Nat dateret som den følgende Dag.)

12te Januar. :

Skagen; N., laber Kulitig, overtrukket, diset; enkelte ,,Rød-.
hætter" ved Fyret. Læsø Trindel; N., laber Bramsejlskuling, over-
trukket; Fugle fløj om Fyret; en Graasisken faldt. Læsø Rende;
stille, overtrukket; nogle Smaafugle ved Fyret, deriblandt en Graa-
sisken, der opholdt sig paa Dækket til op ad Formiddagen. Kobber-
grund; N., laber Kuling, overtrukket; mange Smaafugle vare ved
Fyret, før det blev slukket. ; 7

Cannabina linaria "). Læsø Trindel 1.

ly Med systematisk Navn opføres de Fugle, der ere indsendte til Museet.
Naar kun Prøver ere sendte, er Tallet paa de faldne vedføjet efter
Fyrmestrenes Oplysninger (se Anm. S. 269) '

279
(1901)
13de Januar.

Horns Rev; S.Ø., Taage; 6 Drosler sete om Fyret.

l4de Januar.

Horns Rev; S.S. Ø., Taage; 4 Drosler og nogle Snespurve
sete ved Fyret. Læsø Bende; stille, overtrukket; en Sisken fandtes
død paa Dækket om Morgenen.

Chrysomitris spinus. Læsø Rende 1.

1l5de Januar.

Drogden; stille, diset; en stor Maage fløj mod Lygten og faldt
paa Dækket, men fejlede tilsyneladende intet og sattes i Frihed
om Morgenen. Sprogø; sydlig Vind, Taage; en Snespurv fandtes død.

Emberiza nivalis. Sprogø 1.

16de Januar.
Anholt Knob; S$., laber Bramsejlskuling, Taage; enkelte Smaa-
fugle ved Fyret; en Kvæker og en Irisk faldt.
Fringilla montifringilla 1.

Cannabina linota 1.

17de Januar.
" Læsø Trindel; S$. S. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket,
diset; en Krage sad hele Natten og det meste af Dagen i Rigningen.

18de Januar.

Horns Rev; S., Taage; 5 Drosler og 4 Lærker sete om Fyret.

Kobbergrund; S., laber Kuling, Taage; en Vandrefalk faldt.
Falco peregrinus. Kobbergrund 1.

19de Januar.

Horns Rev; S.V., Taage; omtrent 10 Lærker ved Fyret; en
faldt paa Dækket, 2 i Vandet. Kobbergrund; S.S.V., låber Bram-
sejlskuling, overtrukket ; en Sortand faldt. Drogden; sydlig laber
Bramsejlskuling, Taage; en Ederfugl faldt. Skjoldnæs; S., Bram-
sejlskuling; 2 Stære flagrede mod Ruderne.

280
(1901.)
Oedemia nigra. Kobbergrund 1.

Somateria mollissima. Drogden 1.

AÅlauda arvensis. Horns Rev 1.

20de Januar.
Lodbjerg; S. S. Ø., Bramsejlskuling, Regntykning; en Trold-
and faldt. Læsø Rende; S.S. Ø.; Merssejlskuling, overtrukket; en
Knortegaas fløj mod Fyret og faldt; en Skarv fløj om Aftenen ind
paa Dækket; den blev hjulpen overbord igjen, da det blev Dag.
Fuligula cristata. Lodbjerg 1.
Anser torgvatus. Læsø Rende 1.

2lde Januar.
Dueodde Hovedfyr; N. V., rebet Merssejlskuling, Regn; en
Havlit faldt.
Pagonetta glacialis 1.

23de Januar.
Lodbjerg; V., torebet Merssejlskuling; en Stær ved Ruderne.

24de Januar.
Schuliz's Grund; V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 3
Lærker faldt.
Alåuda arvensis 3.

25dde Januar.
Skagen; V., torebet Merssejlskuling, skyet; en Silkehale faldt.
Ampelis garrula 1.

26de Januar. :
Læsø Rende; V., Bramsejlskuling, Snebyger; en Graasisken
fandtes død paa Dækket. Romsø; S.V., Bramsejlskuling, Sne; en
Lærke faldt Kl. 3 Fm.
Alauda arvensis. Romsø 1.
Cannabina linaria. Læsø Rende 1.

281
(1901.)
27de Januar.

Blaavands Huk; S. Ø., rebet Merssejlskuling, Snetykning; en
Sjagger faldt. Vyl; S., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn og Sne;
en Flok Fugle om Fyret; 8 Sjaggere faldt. Anholt Knob; V.,
Merssejlskuling, skyet; en Lærke fandtes død.

Alauda arvensis. Anholt Knob 1.

Turdus pilaris. Blaavands Huk 1. Vyl 8.

28de Januar.
Læsø Trindel; Ø., Merssejlskuling, Snebyger; en Lærke faldt.

Alauda arvensis 1.

lste Februar.
Skjoldnæs; S.V., torebet Merssejlskuling; en Svenske faldt.

Ligurinus chloris 1.

6te Februar.
Sprogø; N.Ø., diset; en Solsort fandtes død.

Turdus merula 1.

19de Februar.
Sletterhage; N. Ø., laber Bramsejlskuling, skyet; en Sjagger
funden dræbt under Telegraftraaden.

Turdus pilaris 1.

2lde Februar.
Vyl; V., Merssejlskuling, Snetykning; enkelte smaa Fugle om
Fyret. '

26de Februar. s i
Vyl; S.S. Ø., laber Kuling, overtrukket; store Flokke af Lærker
og enkelte Stære om Fyret; 5 Lærker, 1 Stær faldt. Horns Rev;
S., overtrukket; omtrent 100 Lærker, nogle Viber og Regnspover
om Fyret; 14 Lærker faldt paa Dækket, 20 overbord. Gjedser
Rev; 8.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Havlit faldt; ikke
andre Fugle sete.

282
(1901.) 3
Pagonetta glacialis. Gjedser Rev 1.

Alauda arvensis. Vyl 5. Horns Rev 4; 34 faldt:
Sturnus vulgaris. Vyl 1.

.27de Februar.

Vyl; S. S.V., Bramsejlskuling, skyet, Dis; store Flokke af
Smaafugle om Fyret; mange faldt i Vandet; 11 Lærker faldt påa
Dækket. Horns Rev; S.S$S.V., overtrukket; omtrent 30 Lærker
om Fyret; 2 faldt paa Dækket. Lodbjerg; S..S.V, Bramsejlskuling ;
2 Viber faldt; en Stær ved Ruderne. Hjelm; S.S.V., laber Bram-
sejlskuling, Tykning; en Stær ved Ruderne. Skjoldnæs; S., Bram-
sejlskuling; nogle Stære flagrede ved Ruderne. .

Vanellus cristatus. Lodbjerg 2.

Alauda arvensis. Vyl 6; 11 faldt. (Horns Rev 2.)

2den Marts.
Horns Rev; S., overtrukket; 50 Lærker og 2 Stære om Fyret.
Skjoldnæs; Ø.S. Ø., Bramsejlskuling; nogle Stære ved Ruderne.

4de Marts.
Drogden; S. S. Ø., Bramsejlskuling, Taage; om Natten vare
flere Lærker ved Skibet.

5te Marts.
Læsø Rende; S.S.Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; en Del
Lærker ved Fyret hele Morgenstunden. Lappegrund; S. 8. Ø.,
laber Kuling, Taage; flere Smaafugle om Fyret.

6te Marts.
Læsø Rende; S.V., Bramsejlskuling, skyet; en Del Lærker og
Stære ved Fyret hen ad Morgen.

8de Marts.
Læsø Rende; Ø., laber Bramsejlskuling, Regn; en Mængde
Lærker og Stære ved Fyret om Natten. Hjelm; Ø. S. Ø., laber

283
(1901.) i
Bramsejlskuling, Tykning; en Vandrixe faldt. Sejrø; stille, Regn-
tykning; en Lærke og en Stær faldt.
Rallus agvaticus. Hjelm 1.
(Alauda arvensis. Sejrø LJ
(Sturnus vulgaris. Sejrø 1.)

9de Marts.

FUN ØS laber Kuling, overtrukket, Dis; enkelte smaa Fugle
om Fyret; en Snespurv faldt. Horns Rev; N.Ø., overtrukket; om-
trent 20 Lærker ved Fyret. Læsø Rende; stille, overtrukket;
Lærker, Stære og Drosler ved Fyret ved Morgen. Schultz's Grund;
Ø., laber Kuling, overtrukket; en Flok Lærker om Fyret; en faldt.

ÅAlauda arvensis. Schultz's Grund 1.

Emberiza nivalis. Vyl 1.

10de Marts. .
Læsø Rende; S.V., laber Bramsejlskuling, skyet; ved Morgen
Lærker, Stære og Drosler ved Fyret.

Ilte Marts.

Vyl; S.V., laber Kuling, overtrukket, Dis; enkelte Smaafugle
ved Fyret. Anholt Knob; S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset;
nogle Smaafugle ved Fyret; en Lærke faldt. Schultz's Grund;
N.S. VS Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Fugle sete; en Sol-
sort faldt. Hjelm; V.S.V., Bramsejlskuling, Tykning; 2 Stære faldt.

Alauda arvensis. Anholt Knob 1.

Sturnus vulgaris. Hjelm 2.

Turdus merula. .Schultz's Grund 1.

12te Marts.
Vestborg; N. Ø., laber Bramsejlskuling; 2 Stære ved Ruderne,
Æbelø; N.Ø., Tykning; en Stær set.

13de Marts.
Vyl; stille, overtrukket; enkelte Smaafugle sete; 2 Lærker
faldt. Horns Rev; stille, overtrukket; 10 Stære om Fyret. Læsø

284
(190
Fiiikdel: V.S.V., laber Kuling, overtrukket; enkelte Viber hørtes
om Natten i Nærheden. Læsø Rende; V.S.V., laber Kuling, skyet;
en Mængde Lærker og enkelte Stære ved Fyret; en Lærke faldt.
Alauda arvensis. Vyl 2. Læsø Rende 1.

l4de Marts.

Vyl; Ø., Bramsejlskuling, skyet, Dis; enkelte smaa Fugle om
Fyret; 3 Lærker og en Snespurv faldt. Horns Rev; Ø.S: Ø., over-
trukket; omtrent 40 Lærker og Stære og 10 Viber fløj om Fyret;
3 Fugle faldt.

Vanellus cristatus.. Horns Rev 1.

Alauda arvensis. Vyl 3. Horns Rev 1.

"Sturnus vulgaris. Horns Rev 1.

Emberiza nivalis. Vyl 1.

l5de Marts.
Lodbjerg; Ø., Merssejlskuling; en Lærke faldt. Anholt Knob;
Ø. S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; enkelte Smaafugle ved Fyret;
en Lærke faldt. Schultz's Grund; Ø., rebet Merssejlskuling, over-
trukket; en Stær faldt. ,
Alauda arvensis. (Lodbjerg 1.) Anholt Knob 1.
Sturnus vulgaris. Schultz's Grund 1,

16de Marts.
Anholt Knob; S. Ø., Bramsejlskuling, diset; enkelte Smaafugle
ved Fyret; en Lærke fandtes død. Schultzs Grund; Ø. 83. 9.
Bramsejlskuling, overtrukket, Taage; en Lærke faldt. Drogden;
østlig Vind, Taage; om Natten hørtes nogle Viber skrige.
Alauda arvensis. Anholt Knob 1. Schultz's Grund. 1.

17de Marts.

Læsø Rende; stille, overtrukket; en Del Regnspover, Strand-
skader, Stære og Snespurve ved Fyret; en Havlit fløj ind påå
Dækket og satte sig; den blev sluppen overbord igjen. Schults's
Grund; S.V., laber Kuling, Taage; en Due kom flyvende om Natten

285

— (1901.)
og opholdt sig ombord til Dag. Skjoldnæs; Ø.S. Ø., laber Kuling ;
en Lærke faldt. j
Alauda arvensis. Skjoldnæs 1.

18de Marts.

Anholt Knob;' N. N.V., laber Kuling, Taage og Dis; nogle
Viber fløj omkring Fyret; en Stær fløj mod Rigningen og faldt død
påa Dækket. Schultz's Grund; V.S.V., laber Kuling, overtrukket;
Flokke af Viber fløj om Skibet; 2 Stære faldt; en Vibe faldt ogsaa
paa Dækket, men var uskadt, holdtes i Bur om Natten og løslodes
ved Dag. Vestborg; V., laber Kuling; enkelte Fugle ved Ruderne;
en Stær faldt. Hammershus; V.S.V., Bramsejlskuling, Taage; om-
trent 10 Stære ved Fyret.

Sturnus vulgaris. Anholt Knob 1. Schultz's Grund 2. (Vest-
borg 1.)

19%de Marts.
Drogden; S.S.V., laber Kuling, Taage; om Natten vare mange
forskjellige Fugle ved Fyret: Lærker, Stære, Viber, Strandløbere og
andre; en Lærke faldt.

Alauda arvensis 1.

20de Marts.

Horns Rev; Ø.N.Ø., skyet; enkelte Lærker og Stære om
Fyret først paa Natten. - Schultz's Grund; Ø.N.Ø., Merssejlskuling,
skyet; en Lærke fandtes død.

AÅlauda arvensis. Schultz's Grund 1.

2lde Marts.
Blaavands Huk; N.Ø., rebet Merssejlskuling, klart; en Irisk
faldt.
Cannabina linota 1.
24de Marts.

Skagen; N.V., laber Bramsejlskuling, klart; en Fuglekonge
ved Ruderne. '

286
(1904.)
25de Marts.

Skjoldnæs; N.N.V., Merssejlskuling; store Mængder Stære
flagrede ved Ruderne; en faldt; Strandskader hørtes trækkende.
Gjedser; N.V., Snebyger; en Stær fløj mod Fyrets Tag og faldt
om Morgenen, då det næsten var lys Dag.

Sturnus vulgaris. Skjoldnæs 1. Gjedser 1.

3lte Marts.
Stevns; en -Engpiber faldt.

Anthus pratensis 1.

lste April.
Yyl; S.V., Bramsejlskuling, skyet, Dis; Flokke af Lærker og
Stære om Fyret. Horns Ren; S.V., overtrukket; omtrent 40
Lærker om Fyret.

Åde April.
Horns Rev; N.N.V., Regn; enkelte Fugle om Fyret. Læsø
Rende; S.S.V., Bramsejlskuling, Regnbyger; en Hjejle ved Fyret.

Sde April.

Læsø Rende; S. S. Ø., Bramsejlskuling, Regnbyger; Lærker
Stære og Rødkjælke ved Fyret om Natten. Kobbergrund; S. S. Ø.,
Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; enkelte Smaafugle ved Fyret;
en Præstekrave og en Lærke faldt. Ænholt Knob; S., Bramsejls-
kuling, " overtrukket, Regn; 4 eller 5 Smaafugle ved Fyret; en
Lærke og en Rødkjælk faldt.

Ægialitis hiaticula. Kobbergrund 1.

Alauda arvensis. Kobbergrund 1. Anholt Knob 1.

Erithacus rubecula. Anholt Knob 1.

9de April.

Sædensirand; S$.V., frisk Kuling, overtrukket, Regnbyger; em
Forstuesvale fandtes om Morgenen død udenfor Fyrvinduet. Æbelø;
S., Regn; to Rødkjælke ved Fyret.

Hirundo rustica. Sædenstrand 1.

287
(1904.)
10de April.

Skagen; S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; flere Drosler
og Rødkjælke ved Fyret; en Stor Lappedykker faldt. Læsø Rende;
S,V., Bramsejlskuling, overtrukket; flere Smaafugle ved Fyret; en
Lærke faldt.

Podicipes cristatus. Skagen 1.

Alauda arvensis. Læsø Rende 1.

ilte April.

Læsø Trindel; S… laber Kuling, overtrukket; flere Smaafugle
ved Fyret af og til. Læsø Rende; S., laber Bramsejlskuling, over-
trukket; 6 Fugle faldt. Kobbergrund; S.V., laber Kuling, skyet;
en Vindrossel og en Rødkjælk faldt. Ænholt Knob; S.V., laber
Kuling, overtrukket; nogle Smaafugle ved Fyret. Schultz's Grund;
S.V., laber Kuling, overtrukket, Regn; mange Fugle om Fyret; en
Sangdrossel og en Rødkjælk faldt.

Troglodytes parvulus. Læsø Rende 1.

Turdus iliacus. Kobbergrund 1.

Turdus musicus. Læsø Rende 4. Schultz's Grund 1.

Sazicola oenanthe. Læsø Rende 1.

Erithacus rubecula. Kobbergrund 1. Schultz's Grund 1.

12te April.

Blaavands Huk; N.Ø., laber Kuling, Taage; en Ryle faldt.
Horns Rev; en Sort Rødstjert faldt. Kobbergrund; Ø., laber
Kuling, overtrukket; enkelte Smaafugle om Fyret. Anholt Knob;
S., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; nogle Smaafugle sete;
en Rødkjælk faldt. Hesselø; S.Ø., flov Kuling, Regn; en Skovdue,
3 Stære faldt (ikke indsendte). Schultz's Grund: Ø.S.Ø., laber
Kuling, overtrukket, Regn; enkelte Fugle om Fyret; en Lærke og
en Sangdrossel faldt. Sejrø; Ø.S.Ø., Regn; 2 Stære faldt. Vest-
borg; S. til S.Ø., laber Bramsejlskuling; enkelte Smaafugle ved
Ruderne. Æbelø; S., Regn; en Lærke og 2 Rødkjælke sete.
Hammershus; S.V., laber Bramsejlskuling, taaget; en Fuglekonge
og en Rødkjælk sete.

288
19041.)

Tringa alpina. Blaavands Huk 1.
Alauda arvensis. Schultz's Grund 1.
(Sturnus vulgaris. Hesselø 3. Sejrø 2.)
Turdus musicus. Schultz's Grund 1.
Ruticilla titys. Horns Rev 1.
Erithacus rubecula. Anholt Knob 1.

13de April.

Læsø Rende; Ø. N. Ø., Merssejlskuling, overtrukket, Regn;
nogle Lærker og Rødkjælke sete ved Fyret; to Ryler og en Sol-
sort faldt. Kobbergrund; Ø., laber Bramsejlskuling, Regn; en
Rødkjælk faldt; enkelte Stære vare ved Skibet, da det blev Dag-
Hesselø; S., flov Kuling; 'en Sneppe og to Drosler faldt (ikke ind-
sendte).

Tringa alpina. Læsø Rende 2.

Turdus merula. Læsø Rende 1.

Erithacus rubecula. Kobbergrund 1.

l4de April.
Læsø Rende; Ø.N.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del
Lærker om Fyret; en faldt.

Alauda arvensis 1.

15de April.

Vyl; S.S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket, Regn; enkelte Lær-
ker om Fyret; en Misteldrossel faldt. Horns Rev; S.S.Ø., Regn;
omtrent 10 Smaafugle om Fyret; 4 Stenpikkere faldt. Anholt
Knob; S.S.Ø., laber Bramsejlskuling, skyet; enkelte Fugle ved
Fyret; en Solsort faldt.

Turdus viscivorus. Vyl 1.

Turdus merula. Anholt Knob 1.

Saxicola oenanthe. Horns Rev 4.

19de April.
Blaavands Huk; V.S. V., Bramsejlskuling, Regndis; en Stær
og en Ringdrossel faldt. Vyl; S.V., laber Kuling, Taage; enkelte

z

289

1901.
berndesie om Fyret. Horns Rev; S.V., Regn; omtrent 12 Smaa-
fugle ved Fyret; en Hvid Vipstjert og en Sangdrossel faldt: Læsø
Rende; V., laber' Bramsejlskuling, Regnbyger; en Stær og en Sang-
drossel faldt. Kobbergrund; stille Taage; enkelte Smaafugle ved
Fyret; en Stenpikker faldt. Schultz's Grund; S.S.V., Bramsejls-
kuling, overtrukket, Regn; mange Fugle kredsede om Fyret; 4. faldt
paa Dækket. Hjelm; $S. S.V., Bramsejlskuling, Regn; en Solsort
faldt. Drogden; S.V., laber Bramsejlskuling; en Rødkjælk faldt.

Vanellus cristatus. Schultz's Grund 1.

Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 1. Læsø Rende 1. Schultz's
Grund 1.

Motacilla alba. Horns Rev 1.

Turdus musicus.. Horns Rev 1.… Læsø Rende 1.

Turdus torqvatus. Blaavands Huk 1.

Turdus merula. Hjelm 1.

Saæwicola oenanthe. Kobbergrund 1. Schultz's Grund 1.

Erithacus rubecula. Schultz's Grund 1. Drogden 1.

20de April.

Blaavands Huk; N.Ø., laber Kuling, Taage; en Sangdrossel
faldt. Vestborg; S.V. til V. og stille; enkelte Fugle ved Ruderne;
en Stær faldt.

(Sturnus vulgaris. Vestborg 1.)

Turdus musicus. Blaavands Huk 1.

2lde April.

Læsø Trindel; stille, Taage; flere Smaafugle om Fyret; en
Jernspurv faldt. Læsø Rende; stille, overtrukket, Dis; en Del
Skovduer fløj omkring Fyret; en faldt i Vandet; en Mængde Stære,
Rødkjælke, Bogfinker og Drosler var ligeledes ved Fyret; en Sang-
drossel faldt paa Dækket, 4 andre Smaafugle i Vandet. Kobber- -
grund; S.V., laber Kuling og stille, overtrukket, Dis; en Mængde
Rødkjælke, Digesmutter og andre Smaafugle ved Fyret; 5 Fugle
faldt. Anholt Knob; S., laber Bramsejlskuling, diset; mange Fugle
ved Fyret; 20 faldt paa Dækket, andre i Vandet. Hesselø; mange

19

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1902.

290

1901.
mt ER ved Ruderne; 3 Stære, 2 Drosler faldt (ikke indsendte).
Schultzs Grund; S.S.V., laber Kuling, overtrukket, diset; en
Mængde Fugle om Fyret; 12 fandtes døde; en Del andre fandtes
udmattede paa Dækket og holdtes indelukkede til Daggry. Hjelm;
V., laber Kuling, Tykning; 5 Fugle faldt.

Columba palumbus. Hjelm 1.

Alauda arvensis. Anholt Knob 1. Hjelm 2.

Sturnus vulgaris. Kobbergrund 1. (Hesselø 3.)

Åccentor modularis. Læsø Trindel 1.

Turdus musicus. Læsø Rende 1. Kobbergrund 2. Anholt
Knob 10. Schultz's Grund 7.

Turdus pilaris. Kobbergrund 1. Schultz's Grund 2.

Turdus merula. Kobbergrund 1. Anholt Knob 1.

Saæxicola oenanthe. Anholt Knob 1. Schultz's Grund 1.

Erithacus rubecula. Anholt Knob 6. Schultz's Grund 2.
Hjelm 2.

Fringilla montifringilla. Anholt Knob 1.

22de April.
Horns Rev; S.Ø., skyet; enkelte Fugle om Fyret; en Sang-
drossel og en Kvæker faldt.
Turdus musicus 1.

Fringilla montifringilla 1.

23de April. i
Dueodde Hovedfyr; sydlig laber Bramsejlskuling, klart; tre
Troldænder fløj mod en af Fyrets Ruder, som de slog istykker, og
alle tre faldt døde ned.
Fuligula cristata 2; 3 faldt.
24de April.
Anholt Knob; stille, klart; en Gjerdesmutte fandtes død.
Troglodytes parvulus 1. |
30te April. .
Vyl ; N., laber Kuling, Taage; nogle Smaafugle om Fyret.

(1901.)
7de Maj.
Sejrø; stille, Regn; en Løvsanger faldt.
Phyllopseustes trochilus 1.
8de Maj. |

Læsø Rende; Ø.S.Ø., Merssejlskuling, overtrukket, Regn; en
Løvsanger fandtes død. Stevns; 6 Fugle faldt. Æbelø; stille,
Regn; 6 Smaafugle ved Fyret. Skjoldnæs; Ø., Bramsejlskuling ;
mange smaa Fugle om Fyret, Blodstjert og andre; en Sivsanger
og en Sjagger faldt; Regnspover og andre Vadefugie hørtes flyvende.

Acrocephalus phragmitis. Skjoldnæs 1.

FPhyllopseustes trochilus. Læsø Rende 1. Stevns 4.

Turdus pilaris. Skjoldnæs 1.

Praticola rubetra. Stevns 1.

Muscicapa atricapilla. Stevns 1. i.

Øde Maj.

Blaavands Huk; Ø.S.Ø., laber Bramsejlskuling, taaget; to
Sivsangere faldt. Horns Rev; Ø., skyet; enkelte Smaafugle om
- Fyret; Læsø Rende; Ø.S.Ø., rebet Merssejlskuling, overtrukket,
Regn; to Brogede Fluesnappere faldt. Sejrø; stille, Regn; en
Mudderklire faldt. Drogden; S. og S.V., laber Bramsejlskuling,
Regn og Taage; mange Fugle ved Fyret; 3 Løvsangere faldt.
Skjoldnæs; S.V., laber Kuling ; en Mudderklire faldt.

Actitis hypoleuca. Sejrø 1. Skjoldnæs 1.

Acrocephalus phragmitis. Blaavands Huk 2.

Phyllopseustes trochilus. Drogden 3.

Muscicapa atricapilla. Læsø Rende 2.

10de Maj.

Læsø Rende; Ø.S. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket,
Regn; to Engpibere faldt.

Anthus pratensis 2.

12te Maj.

Læsø Trindel; stille, klart; en Engpiber faldt.

Anthus pratensis 1.

19%

292
(1901.)
17de Maj.
Skjoldnæs; N.V., torebet Merssejlskuling; en Løvsanger faldt.
Phyllopseustes trochilus 1.

24de Maj.
Skjoldnæs; en Tornsanger fandtes. død; om falden denne Nat,
vides ikke sikkert.

Sylvia cinerea 1.

28de Maj.
Vyl; V., laber Kuling, Dis; en Del Smaafugle om Fyret.

29de Maj.
Læsø Rende; V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Torn-
skade fandtes død paa Dækket om Morgenen.

Lanius collyrio 1.

12te August.

Blaavands Huk; N.N. Ø., laber Bramsejlskuling, Regn og :
Torden; 7 Fugle faldt. Vyl; Ø. N. Ø., Bramsejlskuling, over
trukket; enkelte smaa Fugle af og til ved Fyret. Nordre Røn;
S. Ø., laber Kuling, skyet; en Fugl faldt (og nous g men er
ikke modtagen).

Tringa alpina. Blaavands Huk 1.

Sterna minuta." Blaavands Huk 1.

Sylvia hortensis. Blaavands Huk 1.

Sylvia nisoria. Blaavands Huk 2.

Åcrocephalus phragmitis. Blaavands Huk 1.

Saæicola oenanthe. Blaavands Huk 1.

13de August.
Kobbergrund; Ø., laber Kuling, overtrukket, skyet; enkelte
Smaafugle ved Fyret; en Brystvatret Sanger faldt.
Sylvia nisoria 1.

FEE Ser

293
(1904.)

1l4de August: ' ;
Hjelm; N.N. Ø., laber Bramsejlskuling, skyet;' en Tornskade
faldt. : '

Lanius'collyrio 1.-

15de August.

Schuliz's Grund; Ø., Bramsejlskuling, skyet; en Regnspove
fandtes død paa Dækket om Morgenen (ikke indsendt).

19de August.
Hammershus; N.V., laber Kuling, stærkt diset; en Pibeand
fløj mod Ruderne Kl. 2 om Natten og faldt
Anas, penelops 1.
25de August.

Horns Rev; N.N.V., skyet; en Mudderklire faldt; ikke "andre
Fugle sete.

Actitis hypoleuca 1.
27de August. sl
Kobbergrund; 3. S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn ; en
større Flok Regnspover trak forbi Fyret om Natten
lste September.
Dueodde Bifyr; V. N.V., Merssejlskuling,
faldt.

skyet; en Natravn
Pk mme jens Avopsns 1

7de September.

Sædenstrand; østlig flov Kuling, klart; en Graa. Fluesnapper
fandtes om Morgenen død
Muscicapa grisola 1.
Ilte September.
"Læsø Trindel; S.S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; to Rød-
stjerter faldt.

Kobbergrund; S. Ø., laber Bramsejlskuling, over-
trukket; en Rødstjert og en Broget Fluesnapper faldt.

Anholt

294

Baot, S. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; nogle Smaafugle ved
Fyret hele Natten; en Bynkefugl fløj mod Rigningen og faldt.
Praticola rubetra. Anholt Knob 1.
Ruticilla phoenicura. Læsø Trindel 2. Kobbergrund 1.
Muscicapa atricapilla Kobbergrund 1.

12te September.

Skagen; Ø til S., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en stor
Mængde Smaafugle om Fyret; 4 faldt. Kobbergrund; S. Ø. laber
Bramsejlskuling, skyet; en Stenpikker faldt. Gjedser; Ø.S.Ø.,
sigtbar Luft; en Løvsanger fandtes død.

Sylvia curruca. Skagen 1.

Phyllopseustes trochilus. Gjedser 1.

Anthus arboreus. Skagen 1.

Sazicola oenanthe. . Kobbergrund 1.

Ruticilla phoenicura. Skagen 1.

Muscicapa atricapilla. Skagen 1.

13de September.

Anholt Knob; S. Ø., Bramsejlskuling, klar Luft; nogle Smaa-
fugle ved Fyret. Hesselø; Ø.S. Ø., Bramsejlskuling; 5 Krikænder
faldt (ikke indsendte). Drogden; østlig laber Bramsejlskuling, diset;
en Rødstjert fandtes død.

Ruticilla phoenicura. Drogden 1.

l4de September,
Gjedser Rev; Ø., rebet Merssejlskuling, overtrukket; nogle
faa Fugle om Fyret; 6 faldt.
Sylvia atricapilla 1.
Ruticilla phoenicura 4.
Erithacus rubecula 1.
15de September.
Hammershus; Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, diset, Taagebyger; en
Gjøg faldt.
Cuculus canorus 1.

295
(1901.)
16de September.

Sædenstrand; N.Ø., flov Kuling, overtrukket; en Rødstjert
fandtes død. Vyl; N.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte
Smaafugle ved Fyret. Lodbjerg; N. Ø., rebet Merssejlskuling, Regn;
en Engpiber og en Rødstjert faldt. Skjoldnæs; Ø., Bramsejls-
kuling; en Rødstjert faldt. Gjedser Rev; S. Ø., Bramsejlskuling,
overtrukket; kun faa Fugle om Fyret; 6 faldt.

Sturnus vulgaris. Gjedser Rev 1.

Sylvia curruca. Gjedser Rev 1.

Phyllopseustes trochilus. Gjedser Rev 1.

Anthus pratensis. Lodbjerg 1.

Ruticilla phoenicura. Sædenstrand 1. lg 1. Skjoldnæs
Gjedser Rev 1,

Erithacus rubecula. Gjedser Rev 2.

j

17de September.

Lodbjerg; stille, stærk Dis; en Enkelt Bekkasin faldt. Hanst-
holm; stille, Taage; en Del Smaafugle om Fyret. Hjelm; S.V.,
laber Bramsejlskuling, Tykning; en Rødstjert og to Rødkjælke faldt.
Gjedser Rev; S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; omtrent 100
Smaafugle ved Fyret; 11 faldt paa Dækket; de andre fløj bort ved
Daggry.

Limnocryptes gallinula. Lodbjerg 1.

Sylvia hortensis. Gjedser Rev 1.

Phyllopseustes trochilus. Gjedser Rev 1.

Saæicola oenanthe. Gjedser Rev 1.

Ruticilla phoenicura. Hjelm 1. Gjedser Rev 4.

Erithacus rubecula. Hjelm 2. Gjedser Rev 3.

Muscicapa atricapilla. Gjedser Rev 1.

19de September.

Skagen; N.V., laber Kuling skyet; flere Smaafugle ved Ruderne.
Læsø Trindel; N.V. laber Bramsejlskuling, Taage; flere Smaafugle
om Fyret. Kobbergrund; S.S.V., laber Bramsejlskuling, skyet;
en Rødkjælk faldt. Skjoldnæs; N.N.V., rebet Merssejlskuling; en

296

1901.
Rødstjert faldt. "Hammershus; S.V., laber Bramsejlskuling; to
Rødkjælke. ved Ruderne. Gjedser Rev; N.V., Merssejlskuling,
overtrukket, Regn; en Del Fugle om Fyret hele Natten; 4 faldt.
Limnocryptes gallinula.… Gjedser Rev 1.
Regulus. cristatus. Gjedser Rev 1.
Ruticilla phoenicura. Skjoldnæs 1.. Gjedser Rev 2.
Erithacus rubecula. Kobbergrund 1.

23de September.

Skagen; Ø. S. Ø., Bramsejlskuling, skyet; en Graa-And faldt
(ikke indsendt). Hjelm; S. Ø., torebet Merssejlskuling, diset; en
Gjerdesanger faldt.

Sylvia curruca. Hjelm 1.

26de September.
Horns Rev; S.Ø., skyet; omtrent 20 Lærker og nogle Finker
om Fyret.

30te September.
Vyl; stille, diset; enkelte Fugle af og til ved Fyret.

lste Oktober.
Vyl; stille, Taage; en Del Smaafugle om Fyret. Horns Rev;
S. Ø., Taage, omtrent 30 Lærker om Fyret. Kobbergrund; stille,
Taage; mange Fugle ved Fyret hele Natten; de opholdt sig ombord,
efter at Fyret var slukket.

2den Oktober.

Hanstholm; Ø., laber Kuling, Taage; forskjellige Smaafugle
kredsede om Fyret fra Midnat til Kl. 4 Morgen. Skagen; N.Ø-,
laber. Kuling, overtrukket, diset; mange Finker, Rødhalse og Vip-
stjerter ved Fyret. Læsø Trindel; S. Ø., laber Kuling, Taage;

mange Fugle om Fyret; 3 faldt. Kobbergrund; stille, overtrukket;
ig Engpibere faldt. Anholt Knob; stille, diset; mange Fugle ved
Fyret og påa Skibet; 7 fandtes. døde, vist af Udmattelse; de satte
sig til Ro, faldt ned og vare døde; to Ugler saaes i Rigningen.

297
(1901.)
Lappegrund; S.Ø., laber Bramsejlskuling, 'Taage og diset; hele

Natten sværmede. smaa Fugle om Fyret; en Bogfinke faldt. Drog-
den; S$. S. Ø., laber Bramsejlskuling, diset; mange Smaafugle ved
Fyret.

Sylvia atricapilla. Læsø Trindel 1.

Anthus pratensis. Læsø Trindel 1. Kobbergrund 6. Anholt
Knob 5.

Turdus musicus. Anholt Knob 1.

Erithacus rubecula. Anholt Knob 1.

Fringilla coelebs. Lappegrund 1.

Fringilla montifringilla. Læsø Trindel 1.

3dje Oktober.

Blaavands Huk; S. Ø., Merssejlskuling, diset; 3 Sangdrosler
faldt. Hanstholm; Ø., laber Kuling, Taage; en Del Drosler og
Rødkjælke kredsede om Fyret fra Kl. 9 Aften til Kl. 4 Morgen.
Skagen; Ø. til S., laber Bramsejlskuling, overtrukket, diset; to -
Drosler, mange Rødhalse, Finker og andre Smaafugle ved Ruderne.
Kobbergrund; østlig laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Del
Smaafugle ved Skibet om Natten. Anholt Knob; S. Ø., Bramsejls-
kuling, overtrukket; nogle Fugle ved Fyret; en Drossel faldt, men
fløj op igjen, da det blev Dag. Hjelm; S. Ø., Bramsejlskuling,
Tykning; en Sangdrossel og en Rødkjælk faldt. Vesiborg; Ø.S.Ø.,
Bramsejlskuling; enkelte Fugle ved Ruderne. Æbelø; Ø., diset;
en Drossel set. ;

Turdus musicus. Blaavands Huk 3. Hjelm 1.

Erithacus rubecula. Hjelm 1.

Åde Oktober.
Hanstholm; S.V., laber Kuling, diset; en Del Ringdrosler og
Smaafugle fra Kl. 4 til 5 Morgen. Skagen; S.V., laber Kuling,
Regntykning; en Drossel og en lille Fugl ved Fyret. Anholt Knob;
S.V., Bramsejlskuling, Taage; nogle Fugle ved Fyret; 4 faldt.
Hjelm; V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 3 Fugle faldt.
Vestborg; V.S.V., laber Bramsejlskuling; enkelte Fugle ved Fyret.

298
(1901.)
Anthus obscurus. Hjelm 1.
Turdus musicus. Anholt Knob 3. Hjelm 2.
Erithacus rubecula. Anholt Knob 1.

b5te Oktober.

Hanstholm; S., laber Kuling, diset; en Del Ringdrosler flag-
rede om Fyret først paa Aftenen; 3 faldt (ikke indsendte).

Yde Oktober.

Hjelm; N., Bramsejlskuling, skyet; en Vindrossel faldt.
Turdus iliacus 1.

8de Oktober.
Læse Trindel; N.V., torebet Merssejlskuling, skyet; en Sang-
drossel faldt.

Turdus musicus 1.

9de Oktober.

Horns Rev; Ø., Regn; omtrent 10 Smaafugle om Fyret; 4
faldt. Hanstholm; S.V., laber Kuling, diset; enkelte Rødkjælke 08
et Par Solsorter om Fyret fra Kl. 4/2 til 57/2. Læsø Trindel;
V., torebet Merssejlskuling, skyet; en Rødkjælk faldt.

Limnocryptes gallinula. Horns Rev 1.

” Turdus iliacus.… Horns Rev 1.

Turdus musicus. Horns Rev 1.

Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1.

Fringilla montifringilla. Horns Rev 1.

10de Oktober.

Drogden; N.Ø., Bramsejlskuling, næsten klar Luft; en Fugle-
konge fandtes død paa Dækket.
Regulus cristatus 1.

Ilte Oktober.

Blaavands Huk; N.V., Bramsejlskuling, skyet, diset; 4 Fugle
faldt. Vyl; S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Smaafugle

299

1901.
Så SES 3 Stære faldt. Horns Rev; V.S.V., Regn; omtrent
30 Stære ved Fyret; 9 faldt. Hanstholm; S., laber Kuling, diset;
en Del Stære flagrede om Fyret fra Midnat til Kl. 6 Morgen.
Limnocryptes gallinula. Blaavands Huk 1.
Sturnus vulgaris. Blaavands Huk i. Vyl 3. (Horns Rev 9.)
Turdus iliacus.. Blaavands Huk 1.
Turdus musicus.. Blaavands Huk 1.

12te Oktober.

Hanstholm; Ø., laber Kuling, Regndis; en Skovsneppe fan-
gedes paa Ruderne; to Drosler faldt (ikke indsendte). Kobber-
grund; V.N.V., laber Kuling, overtrukket, Taage; enkelte Smaa-
fugle ved Skibet paa Efternatten. :

(Scolopax rusticula. Hanstholm 1.)

13de Oktober.

Skagen; S.Ø. til Ø., laber Kuling, skyet; en Drossel ved
Fyret. Kobbergrund; Ø.N.Ø., laber Bramsejlskuling, skyet; 3
Fugle faldt. Ænholt Knob; Ø.N.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket ;
4 eller 5 Fugle ved Fyret; 2 Sangdrosler faldt. Hesselø; Ø.S.Ø.,
Bramsejlskuling, overtrukket; 2 Drosler og 4 Rødkjælke faldt (ikke
indsendte). Hammershus; Ø.N.Ø., rebet Merssejlskuling; 10 Stære
faldt. Gjedser Rev; .N.N.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; kun
faa Fugle om Fyret; 5 faldt.

Alauda arvensis. Kobbergrund 1.

Sturnus vulgaris. (Hammershus 10.) Gjedser Rev 3.

Parus major. Kobbergrund 1.

Turdus musicus. Anholt Knob 2. Gjedser Rev 2.

Cannabina linota. Kobbergrund 1.

" 14de Oktober. ; ;

Blaavands Huk; N.Ø., laber Kuling, overtrukket, Regn; 2
Fugle faldt. Bovbjerg; Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket,
Tykning, Regnbyger; en stor Del Smaafugle, Drosler, Stære, Rød-
kjælke og Bogfinker, ved Fyret om Natten. Lodbjerg; Ø., laber

300

Kling; stærk Dis; 2 Fugle faldt. Skagen; Ø.N.Ø., Merssejlskuling,
overtrukket; 2 Drosler og en lille Fugl ved Fyret. Læsø Trindel;
Ø. N.Ø., Bramsejlskuling, Regnbyger; mange Fugle om Fyret; 2
faldt. Anholt Knob; Ø.N.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn;
en Del Fugle ved Fyret; 5 faldt. Hesselø; Ø., Bramsejlskuling,
overtrukket; 3 Lærker, 4 Drosler, 2 Rødkjælke faldt (ikke ind-
sendte). Hjelm; Ø.N.Ø., Bramsejlskuling, Regntykning; 5 Fugle
faldt. Gjedser Rev; N.Ø., laber Kuling, overtrukket; kun faa
Fugle sete: 4 faldt. j
AÅlauda arvensis. (Hesselø 3.) Gjedser Rev 2.
Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 1.
Turdus iliacus. Lodbjerg 1. Læsø Trindel 1.

Turdus musicus. Lodbjerg 1. Læsø Trindel 1. Anholt Knob
Hjelm 2. Gjedser Rev 1.
Erithacus rubecula. Anholt Knob 1. Hjelm 2.
Fringilla montifringilla. Blaavands Huk 1. Hjelm 1.
Emberiza schoeniclus. Gjedser Rev 1.

rr

låde Oktober.

Vyl; S:Ø., laber Kuling, overtrukket; en Del Smaafugle om
Fyret; 4 faldt. Lodbjerg; Ø.. laber Kuling, stærk Dis; en Enkelt
Bekkasin faldt. Hanstholm; Ø., laber Kuling, diset; en Del Stæreé
ved Ruderne fra Kl. 10 til 12 Nat." Kobbergrund; Ø., laber
Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Fugle ved Fyret; 2 faldt.
Anholt Knob; Ø.N.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Småa-
fugle sete; en faldt overbord. Hjelm; Ø.N.Ø., laber Kuling, over-
trukket, Regn; 2 Fugle faldt. :

Limnocryptes gallinula. " Lodbjerg 1.

Alauda arvensis. Hjelm 1.

Turdus musicus. Vyl 3. Kobbergrund 1.

Turdus merula. Vyl 1.

Erithacus rubecula. Kobbergrund 1. Hjelm 1.

16de Oktober,
Vyl; S.S5.Ø., Bramsejlskuling, skyet; nogle faa Fugle ved

301

(19041.)
Fyret; 3 Lærker faldt, Horns Rev; S. Ø., skyet; omtrent 10 Smaa-
fugle ved Fyret; 2 faldt. Hanstholm; S.Ø., laber Kuling, diset ;
en Del Drosler ved Ruderne: fra Kl. 12 til 4; en. Ryle: faldt.
Skagen; Ø.S.Ø., laber Kuling, overtrukket; mange Drosler og
Fuglekonger og nogle andre Fugle ved Fyret; 5 Fugle faldt, blandt
dem 2 Lærker (ikke indsendte). Læsø Trindel; S.S.Ø., laber
Bramsejlskuling, dvertrukket; enkelte Smaafugle sete. Kobbergrund;
S. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Fugle ved Fyret;
2 faldt. Anholt Knob; S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; nogle
Fugle sete; 3 faldt. Hesselø; Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, diset; 24
Lærker, 4 Drosler, 4 Rødkjælke, 1 Gjerdesmutte, 1' Fuglekonge
faldne (ikke indsendte). Schultz's Grund; Ø.S.Ø., laber Bram-
sejlskuling, skyet; 6 Fugle faldt. Hjelm; S.Ø., laber Bramsejls-
kuling, overtrukket, diset; en Rødkjælk faldt. Sejrø; S. Ø., flov
Kuling, Dis; flere smaa Fugle paa Ruderne; 1 Bekkasin, 2 Lærker,
2 Drosler, 1 Rødkjælk faldne (ikke indsendte). Vestborg; S.V.,
laber Bramsejlskuling; nogle Fugle ved Ruderne; en Lærke faldt.

Tringa alpina. Hanstholm 1.

Alauda arvensis. Vyl 3. Horns Rev 1. (Skagen 2. Hesselø
24.) . Schultz's Grund 4. (Sejrø 2. Vestborg 1.)

Regulus cristatus. Anholt Knob 1.

Turdus musicus. Horns Rev 1. Kobbergrund 1.

Erithacus rubecula. Kobbergrund 1. Anholt Knob 1. Schultz's
Grund 2. Hjelm 1. )

Emberiza schoeniclus. Anholt Knob 1.

17de Oktober.

Horns Rev; S.S. Ø., skyet; enkelte Fugle ved Fyret; en Lærke
faldt. Læsø Trindel; S., laber Bramsejlskuling, overtrukket; 4
Drosler faldt (2 indsendte). Kobbergrund; S. Ø., Bramsejlskuling,
overtrukket, Regn; flere Smaafugle ved Fyret. Anholt Knob; SØ.,
Bramsejlskuling, diset; nogle Fugle ved Fyret; 2 Sangdrosler faldt.
Hesselø; S. Ø., Bramsejlskuling, diset; 3 Lærker, 1 Stær, 1 Fugle-

302

(1901.) i
konge, 4 Drosler faldne (ikke indsendte). Hjelm; S. Ø., Bramsejls-
kuling, diset; en Solsort faldt.

Alauda arvensis. Horns Rev 1. (Hesselø 3.)

(Sturnus vulgaris. Hesselø 1.)

Turdus iliacus.. Læsø Trindel 1.

Turdus musicus. Læsø Trindel 1. Anholt Knob 2.

Turdus merula. Hjelm 1.

18de Oktober.

Lodbjerg; S.S. Ø., Bramsejlskuling, Dis; 2 Fugle faldt. Hanst-
holm; S. Ø., laber Kuling, diset; en Del Drosler og Stære og.
enkelte Lærker om Fyret hele Natten; 2 Lærker og nogle Drosler
faldt (ikke indsendte). Læsø Trindel; S. 3. Ø., Bramsejlskuling,
overtrukket; 21 Fugle faldt. Læsø Rende; S. S. Ø., Merssejls-
kuling, overtrukket; mange Fugle om Fyret; 3 faldt. Kobber-
grund; S. Ø., Merssejlskuling, skyet og overtrukket; en Del Fugle
om Fyret; 2 faldt paa Dækket, flere i Vandet. Anholt Knob;
S. Ø., Merssejlskuling, Regn; flere Smaafugle sete; 5 faldt. Gjedser
Rev; 3. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Del Fugle om
Fyret; 4 faldt; andre opholdt sig paa Skibet efter Daggry.

Limnocryptes gallinula. Lodbjerg 1.

Alauda arvensis. (Hanstholm 2.) Læsø Trindel 1; 17 faldt.
Læsø Rende 1. Kobbergrund 1. Anholt Knob 4. Gjedser Rev 1.

Sturnus vulgaris. Lodbjerg 1. Læsø Rende 1.

Turdus iliacus. Læsø Trindel 1. Gjedser Rev 1.

Turdus musicus. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 1. Kobber-
grund 1. Gjedser Rev 1.

Turdus pilaris. Gjedser Rev 1.

Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1. Anholt Knob 1.

Fringilla montifringilla. Læsø Trindel 1.

19de Oktober.
Horns Rev; S.S.Ø., skyet; enkelte Fugle om Fyret; en Lærke
faldt. Lodbjerg; S. Ø., Merssejlskuling, Dis; 2 Fugle faldt. Læsø
Rende; S. S. Ø., rebet Merssejlskuling, overtrukket; en Lærke faldt.

303

Kolbiipreal S. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Enkelt
Bekkasin faldt; nogle faa Fugle fløj forbi i Nattens Løb. Anholt
Knob; S.S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket, Dis; 4—5 Fugle ved
Fyret; en Vindrossel faldt. Schuliz's Grund; S. Ø., Merssejlskuling,
overtrukket, diset; mange Fugle om Fyret; 6 faldt paa Dækket,
flere i Vandet. Nakkehoved; S.Ø., laber Bramsejlskuling, diset;
3 Fugle faldt. Drogden; S. Ø., Bramsejlskuling, Taage; en Fugle-
konge faldt.

Limnocryptes gallinula. Kobbergrund 1.

Alauda arvensis. Horns Rev 1. Læsø Rende 1. Schultz's
Grund 3. Nakkehoved 2.

Regulus cristatus. Schultz's Grund 1. Nakkehoved 1. Drog-
den 1.

Turdus iliacus. Anholt Knob 1. Schultz's Grund 1.

Turdus musicus. Lodbjerg 1.

Erithacus rubecula. Schultz's Grund 1.

Fringilla montifringilla. Lodbjerg 1.

20de Oktober.

Hanstholm; S., laber Kuling, Taage; en Rødkjælk og en
Drossel ved Ruderne Kl. 3 Morgen. Læsø Rende; S.Ø., laber
Bramsejlskuling, overtrukket; en Enkelt Bekkasin faldt. Sejrø;
S,.Ø., Taage; en Drossel og to Smaafugle faldt (ikke indsendte).
Drogden; S.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Rørspurv
faldt. Hammershus; S., Bramsejlskuling; 8 Drosler ved Ruderne.

Limnocryptes gallinula. Læsø Rende 1.

Emberiza schoeniclus.. Drogden 1.

2lde Oktober.

Blaavands Huk; Ø,, laber Kuling, Regntykning; 13 Fugle
faldt. Vyl; Ø.N. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Regn;
Flokke af Smaafugle kredsede om Fyret; 13 faldt paa Dækket,
mange i Vandet. Horns Rev; Ø.S.Ø., Regn; omtrent 60 Fugle
ved Fyret; 11 faldt. Bovbjerg; Ø. N. Ø., næsten stille, Regn-
tykning; store Mængder af Fugle flokkedes om Fyret strax efter

304

(1901.)
Midnat; 7 fandtes døde. Lodbjerg; Ø., laber Bramsejlskuling,

Regn; 38 Fugle faldt. Hanstholm; S. Ø., laber Kuling, Regndis;
en Del Drosler og åndre Smaafugle kredsede om Fyret fra Midnat
til Kl. 6 Morgen; 7 faldt. Skagen; Ø.N.Ø., laber Kuling,- over-
trukket, Regn; flere Stære, Drosler, Finker, en Fuglekonge og andre
ved Fyret; en Lærke og to andre Fugle faldt (ikke indsendte).
Læsø Trindel; omløbende Vind, Taage; en Sangdrossel' faldt.
Læsø Rende; omløbende Vind, overtrukket, Regn; 4 Vindrosler faldt.
Kobbergrund; S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Mængde
Smaafugle ved Fyret; en Sortand og to: Lærker faldt. Anholt
Knob; S. S. Ø., Bramsejlskuling, Taage; nogle Fugle ved Fyret;
2 faldt. Drogden; Ø.S.Ø, Bramsejlskuling, overtrukket; en Lærke
faldt. Romsø; Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, taaget; en Lærke fløj mod
Fyrets Nordside og faldt Kl. 2,40 Nat. Omø; østlig flov Kuling,
taaget; en Blishøne faldt. Gjedser Rev; S. Ø., laber Bramsejls-
kuling, overtrukket, diset; mange Fugle om Fyret; 15 faldt påa
Dækket, adskillige i Vandet.

Oedemia nigra. Kobbergrund 1.

Fulica atra. Omø 1.

Alauda arvensis. Blaavands Huk 2. Vyl 3. (Bovbjerg 1.)
Lodbjerg 2. (Skagen 1.) Kobbergrund 2. "Anholt Knob 1. Drogden .
l. Romsø 1. Gjedser Rev 6.

Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 2. Gjedser Rev 1.

Troglodytes parvulus. Anholt Knob 1. Gjedser Rev 1.

Sylvia atricapilla. Blaavands Huk 1. Gjedser Rev 1.

Regulus cristatus." Vyl 1. Hanstholm 1. Gjedser Rev 3.

Anthus pratensis. Vyl 1. Horns Rev 1.

Turdus iliacus. Blaavands Huk 7. Vyl 3. Horns Rev 6. Lod-
bjerg 1. Læsø Rende 4.

Turdus musicus. Blaavands Huk 1. Vyl 3. Horns Rev 2.
Bovbjerg 1; 6 faldt. Læsø Trindel 1.

Turdus torgvatus. Vyl 1. Horns Rev 1.

305
(1901.)
Erithacus rubecula. Vyl 1. Horns Rev 1. Lodbjerg 4; 35

faldt. Hanstholm 2. Gjedser Rev 3.
Fringilla montifringilla. Hanstholm 4.

22de Oktober.

Vyl; S., Bramsejlskuling, overtrukket; mange Lærker og andre
Smaafugle om Fyret; 35 faldt. Horns Rev; S.S.V., skyet; om-
trent 15 Fugle ved Fyret; 3 faldt. Hanstholm; S$.Ø., laber Ku-
ling, Taage; en Del Smaafugle om Fyret fra Kl. 11 til Dag; nogle
faldt (ikke indsendte). Skagen; S. til Ø., laber Kuling, overtrukket,
diset; en Drossel og nogle mindre Fugle ved Ruderne. Læsø
Trindel; S., laber Bramsejlskuling, overtrukket; 4 Fugle faldt.
Læsø Rende; S., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Mængde
Fugle om Fyret; 5 faldt paa Dækket, flere i Vandet. Kobbergrund;
S., laber Kuling, overtrukket; flere Smaafugle tilstede; 5 faldt. Anholt
Knob; S. S. Ø., laber Bramsejlskuling, diset; mange Fugle ved Fyret;
5 faldt. Schultz's Grund; S.S.V., laber Kuling, overtrukket, diset;
8 Fugle faldt. Hjelm; S.S.Ø., laber Kuling, Tykning; 10 Fugle
faldt. Sejrø; sydlig Kuling, Taage; en Del Smaafugle ved Ruderne;
3 Lærker, 2 Rødkjælke faldt (ikke indsendte). Vesiborg; S.Ø. til
S.V., laber Kuling; flere Smaafugle om Fyret; 6 faldt. Gjedser;
V., Tykning; en Mængde smaa Fugle kredsede om Fyret og fløj
mod Ruderne; en Kvæker faldt. Gjedser Rev; S. S.V., laber
Bramsejlskuling, Taage; en Mængde Fugle om Fyret; 60 faldt paa
Dækket, en stor Del i Vandet; flere hundrede Stære, der havde
søgt Ly i Kuglen, fløj væk, da det blev Dag.

Alauda arvensis. Vyl 5; 26 faldt. Horns Rev 2. Læsø
Trindel 1; 2 faldt. Læsø Rende 2. Kobbergrund 2. Schultz's
Grund 4. (Sejrø 3.) Vestborg 4. Gjedser Rev 54.

Sturnus vulgaris. Vyl 2. Gjedser Rev 2.

Troglodytes parvulus. Læsø Rende 1. Anholt Knob 1.

Sylvia atricapilla. Læsø 'Trindel 1. Kobbergrund 1.

Phyllopseustes trochilus. Læsø Rende 1.

Regulus cristatus. Kobbergrund 1. Schultz's syges 3. Hjelm 1.

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1902.

(1901.)

Turdus iliacus. Vyl 1.

Turdus musicus. Vyl 4.. Hjélm 1.

Turdus merula. Vyl 1.

Erithacus rubecula. Vyl 1. Horns Rev 1. Læsø Trindel 1.
Læsø Rende 1. Kobbergrund 1. Anholt Knob 3. Schultz's Grund 1.
Hjelm 8. Vestborg 2.. Gjedser Rev 4.

Fringilla. montifringilla. " Gjedser 1.

Emberiza .schoeniclus. " Anholt Knob: 1.

23de Oktober.

Hanstholm; S.Ø., laber Kuling, diset; en Del Smaafugle om
Fyret fra Kl. 2 til Dag. Skagen; S., laber Kuling, overtrukket,
Regntykning; flere Stære, enkelte Drosler, Rødhalse, Fuglekonger,
Finker og andre om Fyret. Skagens Rev; N.V., laber Bramsejls-
kuling, Regntykning; en Mængde smaa Fugle ved Fyret, Rødkjælke,
Finker og andre; en Rødkjælk faldt Kl. 5 Morgen. Læsø Trindel;
omløbende Vind, Regntykning; "mange Fugle tilstede; 5 faldt.
Læsø Rende; omløbende Vind, laber Kuling, overtrukket; mange
Fugle sværmede ' om Fyret; 4 faldt paa Dækket, nogle i Vandet;
3 Skovskader opholdt sig i længere Tid i Skibets Rigning. An-
holt Kuob; S.Ø., laber Kuling, Taage; nogle: Fugle ved Fyret;
2 faldt. Schultz's Grund; 3. Ø., laber Bramsejlskuling, over-
trukket; enkelte Fugle om Fyret; 2 faldt. Hjelm; Ø., laber Bram"
sejlskuling, Tykning; 2 Fugle faldt. Sejrø; sydlig Vind, Taage:
2 Lærker, 1 Stær, 1 Fuglekonge, 1 Rødkjælk faldt (ikke ind-
sendte). Romsø; stille, diset; en Lærke faldt. Gjedser; Ø., stærkt
diset, Regn; 2 Fugle faldt. Gjedser Rev; S.8.Ø., laber Kuling;
overtrukket; ikke mange Fugle sete; 7 faldt.

Alauda arvensis. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 1.. Anholt
Knob 1. Schultz's Grund 1. (Sejrø .2. Romsø 1.) Gjedser Rev 2.

(Sturnus vulgaris. Sejrø 1.) i

Regulus cristatus. Gjedser 1. Gjedser Rev 2. .

Turdus iliacus. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 1. Seliultz's
Grund 1. Hjelm 1.

307

(1901.)
Turdus musicus. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 2. Anholt

Knob 1. Gjedser 1. Gjedser Rev 1.
Erithacus rubecula. Skagens Rev 1. Læsø Trindel 1; 2
faldt. Hjelm 1. Gjedser Rev 2.

24de Oktober.

Læsø Trindel; S., Bramsejlskuling, Regnbyger; Fugle om
Fyret; 2 faldt. Læsø Rende; V., Bramsejlskuling, overtrukket;
3 Fugle faldt. Kobbergrund; S.V., Bramsejlskuling, overtrukket,
Regn; en Mængde Fugle ved Fyret; 2 faldt paa Dækket, nogle i
Vandet. Anholt Knob; S.V., Bramsejlskuling, Regn; enkelte Fugle
sete; 2 faldt. Gjedser Rev; S.V., Bramsejlskuling, skyet; enkelte
Fugle ved Fyret; en Sangdrossel faldt.

Phyllopseustes rufus.. Læsø Rende 1.

Turdus iliacus. Læsø Trindel 1.

Turdus musicus. Kobbergrund 2. Anholt Knob 1. Gjedser
Rev 1.

Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 2. Anholt
Knob 1.

25de Oktober.

Hanstholm; $., laber Kuling, Regndis; mange Drosler fra
Midnat til Dag; nogle faldt (ikke indsendte). Læsø Trindel; S.S.V.,
Merssejlskuling, overtrukket; enkelte Fugle ved Fyret. Anholt
Knob; S.S.V., Merssejlskuling, diset; nogle faa Fugle ved Fyret;
en Munk faldt. |

Sylvia atricapilla. Anholt Knob 1.

26de Oktober.
Hanstholm; N.V., laber Kuling, skyet; enkelte Drosler om
Fyret.
4de November. j
Læsø Rende; N.Ø., laber Kuling, overtrukket; flere Fugle
ved Fyret; en Solsort faldt.
Turdus merula 1.

308
(1901.)
5te November.
Skagen; stille skyet; en Stær og flere Fuglekonger ved
Ruderne; en Bekkasin faldt (ikke indsendt). Læsø Trindel; stille,
overtrukket; Fugle ved Fyret; en Solsort faldt.
Turdus merula. Læsø Trindel 1,

6te November,

Vyl; V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Smaafugle ved
Fyret; 3 Sjaggere faldt. Læsø Trindel; V., Merssejlskuling, over-
trukket; Fugle ved Fyret; en Engpiber faldt. Læsø Rende; N.V.,
Bramsejlskuling, overtrukket; en Solsort faldt; en ,,Ravn"” (Raage ?)

opholdt sig i Rigningen; i Dagningen forlod den Skibet og søgte

… mod Land.

Anthus pratensis. Læsø Trindel 1.

Turdus pilaris. Vyl 3.

Turdus merula. Læsø Rende 1.

7de November.

Horns Rev; N.N.V., Regnbyger; 6 Stære, 2 Drosler en kort
Tid om Fyret.

de November.

Vyl; N.N.V., rebet Merssejlskuling, Regnbyger; forskjellige
smaa Fugle ved Fyret.

10de November.

Vyl; S.V., Bramsejlskuling, Regnbyger; mange Smaafugle ved
Fyret; 17 faldt. Hanstholm; S.S.V., laber Kuling, skyet; en Del
Sjaggere om Fyret fra Kl. 4 til 7 Fm.; 3 falåt (ikke indsendte)

Alauda arvensis. Vyl 2; 10 faldt.

Sturnus vulgaris. Vyl 2: 5 faldt.

Furduis merula. Vyle

12te November,

Horns Rev; S.S.Ø., Regn; en Lærke, 3 Drosler ved Fyret

309
(1901.)
Læsø Rende; Ø.S. Ø., torebet Merssejlskuling, overtrukket; en
Sjagger faldt.
Turdus pilaris. Læsø Rende 1.

13de November.
Vyl; Ø., Undersejlskuling, Regn; enkelte Smaafugle om Fyret.

l4de November. i
Vestborg; S., Bramsejlskuling; enkelte Fugle ved Ruderne;
en Enkelt Bekkasin og en Skovsneppe faldt.
Limnocryptes gallinula 1.

Scolopaæx rusticula 1.

19de November.
Læsø Rende; S.S.V., Merssejlskuling, overtrukket, Regn;
mange Fugle om Fyret. Schultz's Grund; S., laber Kuling, over-
trukket, Regn; enkelte Drosler om Fyret.

2lde November.
Vyl; S., laber Kuling, overtrukket, Regn; en Del Fugle om
Fyret; 4 faldt.
Ålauda arvensis 1.
Anthus pratensis 1.
Turdus pilaris 2.

23de November.

Blaavands Huk; en Stormsvale og en Ride fandtes døde ved
Fyrets Fod. Horns Rev; Ø.N.Ø., skyet; to Drosler ved Fyret
mod Morgen.

Procellaria pelagica. Blaavands Huk 1.

Larus tridactylus.. Blaavands Huk 1.

24de November.
Horns Rev; N.N.V., Regnbyger; 2 Stære og 8 Drosler ved
Fyret.

(1901.)
10de December.

Hanstholm; stille, diset; en Snespurv fandtes død (ikke ind-
sendt).

ilte December.
Drogden; N.N.V., Bramsejlskuling, skyet, fin Sne; en And
fløj mod Rigningen og faldt, men var uskadt og løslodes.

” 2lde December.
Vyl; Ø.N.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte småå
Fugle ved Fyret. ,

22de December.
Horns Rev; $.Ø., overtrukket; en And fløj mod Rigningen
og faldt (ikke indsendt). Drogden; S.S.Ø., laber Bramsejlskuling,
mørkt; før Solopgang hørtes flere Smaafugle kvidre i Luften.

26de December.
Drogden; $., laber Bramsejlskuling, skyet; i Dagningen hørtes
Smaafugle flyvende højt oppe.

Forskjellige Iagttagelser fra Fyrene.

Sædenstrand. 13de December laa omtrent 12 Svaner i Flok
hele Dagen i Stranden udfor Fyret. — J. Beldring.

Vyl Fyrskib. 2den Marts store Flokke Krager fra N. Ø. mod
S. Kl. 3 Em.; enkelte bleve ved Skibet Natten over. 28de April
Krager i Flok fra N. Ø. mod S.Ø. 25de Maj en Svale ved Skibet
om Formiddagen, 27de Maj ligeledes 2 Svaler. 4de August om
Eftermiddagen kom en Høg fra N.Ø.; den opholdt sig i Rigningen
Natten over og fløj mod V. næste Dags Formiddag. 26de Sep-
tember 2 Høge i Rigningen hele Dagen. — N.J. Kromann.

Horns Rev Fyrskib. 2den Januar 7 Svaner flyvende S. Ø-
lste Marts store Flokke Lærker og Viber fra S.V. mod Ø.S. Ø-

311

1901.

as Marts 5 Svaner N. Ø. 16de Marts af og til: smaa" Flokke
Viber, Lærker og Stære flyvende forbi. 30te Maj 2 Landsvaler en
Tid ved Skibet om Formiddagen. (7de Juli Kl. 77/2 Fm. kom fra
forskjellige Retninger omtrent 80 Duer,. der fløj rundt om Skibet
en Times Tid, hvorefter de fløj bort til forskjellige Sider med Und-
tagelse af tre, der satte sig paa Skibet og fløj bort Kl. 3 Em.; tre
Duer kom tilbage Kl. 8 Em. og forsvandt først paa Morgenvagten.)
September: f0de en Høg i Rigningen det meste af Dagen. 14de
en Landsvale fløj om Skibet en Time. 25de tre Smaafugle løb
paa Dækket; de fløj bort ved Aften. 26de to Spurvehøge i Rig-
ningen. 1Ode December en Snespurv løbende. paa Dækket. —
S. Severinsen.

Bovbjerg. 26de Januar Stæren kommen. 17de Februar 24
Svaner N. 27de Februar Viben kommen. 14de Marts 7 Svaner N.
23de April -Svalen kommen. 12te Maj Gjøgen hørt første Gang.
20de Maj en stor Mængde Graagjæs trækkende N. 4de September
en Flok Graagjæs S. om Formiddagen. '38de September Graagjæs
om Aftenen i Mørket trækkende forbi Fyret. — E. Rasmussen.

Thyborøn Fyrskib. Intet Fuglefald. Træk af Gjæs, Ænder
og Svaner som de foregaaende Aar. — J. Nielsen.

Lodbjerg. 15de Februar hørtes Lærken første Gang. 13de
Maj hørtes: Gjøgen. 30te Oktober fangede Katten en Korsnæb
(Loxia curvirostra var. pityopsittåcus), som indsendtes til Museet;
en anden af samme Slags opholdt sig i Plantagen. — J. Al
brichtsen.

Hirishals. Intet Fuglefald. — H. Hinrichsen.

Højen. 25de Februar flere Viber sete. 28de Februar Stæren
set. — C. Rude.

Skagen. 7de Januar 5 Svaner V.. 28de Februar Vibe og
Stær sete første Gang. 4de Marts en stor Flok Stære opholdende
sig ved Fyret. 18de April en Stork N. Ø. om Formiddagen. 7de
September to Spetter i Fyrets Plantage. 16de Oktober en stor
Mængde Skovskader hele Dagen paa Fyrets Grund og nærmeste
Omgivelser. — M. &. Poulsen.

312
(1901.)

Skagens Rev Fyrskib. Oktober: 2den en Mængde Smaa-
fugle paa Skibet om Morgenen, Fuglekonge, Rødkjælk og Blodstjert.
Ade nogle Fuglekonger om Morgenen paa Skibet. 7de de første
Krager sete trækkende V. 10de flere Suler i Nærheden. 13de
en Ugle i Rigningen om Morgenen; en ,,Sortmejse” paa Dækket
om Formiddagen, fløj ved Middag mod V. 20de en Flok Smaa-
fugle, vist Rødkjælke, mod V. om Morgenen; någle Regnspover om
Eftermiddagen V. 21de en Gjerdesmutte en kort Tid paa Dækket.
22de to ,,Tornskader" (Skovskader?) og to Stære i Rigningen om
Formiddagen; de fløj senere i Land; en Engpiber paa Dækket om
Eftermiddagen. 25de tre ,,Tornskader" kom ved Solnedgang fra Ø.,
hvilede sig lidt paa Skibet og fløj til Land. 27de December en
Del Knortegjæs i Flokke flyvende S. — Juel S. Jensen.

Nordre Røn. Januar: dte en Stær set. 7de og &de en
stor Del Knortegjæs og Stokænder ved Rønnerne. Februar: 17de
en Flok Svaner S. 30te 3 Svaner S.V. Marts: 3dje Præste-
krave kommen, 4de Stær, 6te Gravand, &de Strandskade. &de 6
Svaner S. 13de 4 Svaner S.V. April: 10de Rødben kommen;
Lærken begyndt at lægge Æg; 14de Præstekrave ligeledes, 20de
Strandskade. 23de Polsk Vibe kommen, 24de ,,Engelsk Terne"
(Splitterne?) ligeledes. Maj: 2den 20 Graagjæs N. 3dje Kyst-
terne kommen. 4de Rødben begyndt at lægge Æg, 14de Gravand
ligeledes, 15de Skallesluger, 17de Polsk Vibe, 24de Kystterne,
25de ,,Engelsk Terne" og Tejste. I sidste Halvdel af August trak
malle Terner bort, Polsk Vibe, Rødben og Strandskade i første Halv-
del af September; Gravand og Præstekrave saaes til Midten af
Oktober. 4de Oktober én Del Knortegjæs ved Rønnerne. låde,
léde og 17de November store Flokke Ederfugle liggende S.V. for
Rønnerne, enkelte helt inde ved Land. En stor Del Skarver op-
holdt sig ved Rønnerne i November og December. — P. Larsen-

Læsø Trindel Fyrskib. Januar: Øde en Flok Svaner $-
2ide 2 Svaner og en Flok Gjæs S.V. 23de en Sule nær Skibet-
24de 3 Aalekrager S., en Flok Alke V. 26de en And svømmende
flere Timer ved Skibht. 10de Marts 2 Viber V. April: 3dje en

313

1901.

Flok Gjæs N.V., flere Flokke Krager Ø. 4de en Lærke paa Skibet.
7de flere forskjellige Smaafugle ligeledes, &de og Yde en Bogfinke.
Iite flere Vipstjerter paa Dækket. 19de en Flok Knortegjæs S.V.
22de to Bogfinker en Tid paa Skibet. Maj: 12te flere store
Flokke Gjæs N.Ø. 16de 4 Aalekrager S.V. 31te flere Svaler og
andre Smaafugle ved Skibet. 24de Juni enkelte Stære og Smaa-
fugle påa og ved Skibet. 29%de August en Vipstjert flyvende om
Skibet. 15de September 4 Duer en kort Tid ved Skibet. Oktober:
iste mange Smaafugle ombord. 4de flere Flokke Krager og Eder-
fugle i flere Retninger. 12te en Flok Graagjæs S.V' 15de flere
Krager S.V. 22de en Flok Svaner S.V. 29de en Flok Krager
SV., en Flok Svaner S. 30te en Flok Ederfugle S.V. 25de No-
vember flere Flokke Alke N. 12te December flere Ederfugle åg
3 Svaner N., — Th. Andersen.

Læsø Rende Fyrskib. Januar: 14de nogle Snespurve om
Morgenen i Rigningen. 16de om Morgenen en ,,norsk Bogfinke"
påa Dækket, om Eftermiddagen en Snespurv og en Dompap. 17de
en Del norske Bogfinker paa Skibet om Morgenen; om Eftermid-
dagen nogle store Flokke Svaner Ø. 24de omtrent 20 Svaner i
Flok V. 28de 3 Svaner V. Kl. 8!/> Fm. 5te Februar en Mængde
Svaner om Eftermiddagen Ø. Hele Februar var der en Del Fløjls-
ænder i. Nærheden af Skibét. Marts: 10de en Del ,,Ravne"
(Raager?) og Viber V. 15de 5 Svaner Ø., en Del Krager Ø., de
første iaar. April: 3dje en stor Flok Svaner Ø. &de en Hvid
Vipstjert paa Dækket om Formiddagen. 10de 5 Svaner Ø. 12te
en Del Hvide Vipstjerter paa Skibet om Morgenen, en Bogfinke,
hele Dagen. 21de hele Dagen en Del Bogfinker og en Rødkjælk
paa Skibet. 30te Terner såaes første Gang iaar. 7de Maj om
Morgenen en Gjerdesmutte paa Skibet. November: Åste en større
Flok Svaner Ø. &de to større Flokke' Ænder Ø. Yde flere større
Flokke Ænder og Gjæs Ø. 15de en større Flok Svaner Ø. 16de
enkelte Svaner Ø. 21de store Flokke Ænder og Gjæs V. 23de
omtrent 10 Svaner i Flok V. 27de December store Flokke Ænder
og Gjæs paa Dvalegrunden. — Juel S. Jensen og P. Larsen.

314
(1901.)
Udbyhøj. Intet Fuglefald. A. Nielsen.

fobbergrund Fyrskib. 23de Marts store Flokke Krager Ø.
20de April en Mængde Viber og andre Fugle ved Skibet. 24de
April fandtes en Kvæker død; den havde været paa Skibet et Par
Dage (indsendt til Museet). 19%de September mange Smaafugle ved
Skibet hele Dagen. — C. Knudsen.

Anholt. Intet Fuglefald. I Oktober trak en Del Fugle forbi,
og enkelte slog imod, men ingen fandtes døde. — J.P. Nielsen.

Hesselø. 16de Marts Vibe og Stær komne. — E. Sonne.

Spotsbjerg. Intet Fuglefald. — N. C. Rasmussen.

Schultz's Grund Fyrskib. 20de Februar 3 Svaner $. 2den
Maj omtrent 30 Graagjæs i Flok N.Ø. .16de Oktober fiere Flokke
Ederfugle paa 10—15 flyvende N., Flokke af Krager S.V. Fra 19de
Oktober til 22de trak mange Krager i Flokke fra N.Ø. mod S.
I Slutningen af November og i December har der opholdt sig Flokke
af Ederfugle omkring Skibet. — M. Dyreborg.

Fornæs. å4de Januar 4 Svaner N.V. 15de Februar 7 Regn-
spover S. 23de Februar 4 Svaner N. 2lde April Rødkjælke i
Mængde i Haverne. 1ste Maj. 12—14 Knortegjæs i Flok N. l4de
Maj 6 Skarver N. I første Halvdel af Oktober kom daglig baade
Formiddag og Eftermiddag Skovskader i Flokke paa 50—60, der
fløj omtrent en halv Mil ud over Havet og derefter tilbage; det
samme gjentoges hver Dag. — A. Kruse.

Æbeltoft Vig. Intet. — H. P. Mønsted.

Sletterhage. 28de Januar 6 Svaner $. 30te Januar 5
Svaner i Stranden. 17de April omtrent 65 Svaner i Flok S..Ø.
åde Maj første Svale set. I sidste Halvdel af December stadig
nogle Ederfugle-Flokke paa Havet udfor Fyret, dog ikke i saa stort
Tal som de foregaaende Aar. — E. Østerberg.

Tunø. Iutet Fuglefald. — S. Rambuseh.

Vestborg. Fuglene synes Aar efter Aar at aftage; der kan
gaa lange Tider, uden at man ser andre Fugle end enkelte 90l-
sorter og Ænderne i Havet, der dog til enkelte Tider kunne være
talrige. — A. Espersen.

315

(1901.)
Lappegrund Fyrskib. Januar: 3dje 7 Ederfugle N.V. Øde

15 Ænder V. 16de 7 Graagjæs S. 21de 30 Ænder N. 22de
5 Ederfugle V. Februar: 3dje 3 Ederfugle S., 9 andre Ænder
V. Marts: 2den 12 Svaner S., tre Flokke Smaafugle, vist Lær-
ker, Ø. 6te enkelte Lærker Ø. om Formiddagen. 10de 7 Eder-
fugle N. 13de 20 Ederfugle N. 16de 6 Ederfugle V. 29de 4
og 7 Ederfugle N.” April: 7de.7 Ederfugle N. 11te 15 Eder-
fugle N. N.V. 12te flere Flokke Ederfugle i forskjellige Retninger.
14de henved 50 Ederfugle i Flok N. N.V. 16de to Flokke Eder-
fugle, paa 15 og 20, S. 19de omtrent 60 Ederfugle i Flok N,
Maj: iste 4 sorte Gjæs 8.” 20de 20 Ederfugle N.V. 27de 40
Graagjæs S.; Svaler trak enkeltvis i Dagens Løb Ø. Juni: 10de
7 Ederfugle N.V. 13de 15 Ederfugle N. 241de 14 Ederfugle N.V.
10de August 6 Svaner S. S.V. September: 18de en Del Smaa-
fugle S. S.Ø. 30te omtrent 20 sorte Gjæs N. Oktober: iste
omtr. 25 sorte Gjæs' N. "3dje omtr. 30 og 15 "Gjæs N. - 6te
omtr. 25 Gjæs N. 12te 3 Svaner S, 25de ved Solopgang trak
mange Krager i spredte Flokke S.V.; i Dagens Løb flere mindre
Flokke Ænder S. 26de omtr. 200 Ederfugle i Flok N.N.V.; flere
smaa Flokke Makrelfugle N. N.V. 27de flere Flokke Ederfugle N.V.
28de, 29de, 30te og 31le jevnlig smaa Flokke Ederfugle, Gjæs
og Makrelfugle i forskjellig Retning, dog mest mod N. November:
Iste flere Flokke Makrelfugle i forskjellig Retning; 7 Ederfugle N.
3dje omtr. 30 Makrelfugle N.V., 15 Ederfugle N. 4de, 5te og 6te
jevnlig smaa Flokke Makrelfugle i forskjellig Retning. 7de 9 Eder-
fugle N., 20 Makrelfugle N. Øde omtr. 20 Ederfugle og 7 og 7
Makrelfugle N. ''21de omtr. 100 Ænder i Flok S. 25de flere
mindre Flokke Ænder i forskjellig Retning. December: 3dje
omtr. 30 Makrelfugle N. 4de omtr. 100 Makrelfugle N.V. —
H. Juul og J. Jørgensen.

Kronborg. Intet Fuglefald. — P. H. Gjørup.

Middelgrund. Intet — A. G. Saxtorph.

Nordre Røse. Intet Fuglefald. Af og til sees Ederfugle og
Gjæs. — J. F. Hansen.

316
(1901.)

Drogden Fyrskib.. Januar: 10de 5 Svaner S.Vi Ifte
mange smaa Flokke Alké og andré Svømmefugle i alle Retninger.
12te ved Solnedgang en Snespurv paa Skibet. 22de 6 Svaner V.,
en Skarv N.Ø. 23de 7 Svaner N.V. 29de 4 Svaner S. Ø. Fe-
bruar: 2den flere Flokke Ænder N. Ø. 12te flere større Flokke
Ederfugle og mindre Ænder N.V. 14%de flere større Flokke Svaner,
Ederfugle og andre Ænder N.V. Marts: 17de en Del Krager
N.Ø., en Vibe ligeledes. April: 21de flere Bogfinker og Rød-
kjælke paa Skibet nogen Tid. 30te 56 Storke i Flok N. 20de
Maj en Flok Gjæs, vist Knortegjæs, N. 17de Juli 9 Svaner N.Ø.
August: 2den 4 Svaner S.V. —17de en Flok Vadefugle N.V.
September: Åste nogle graa Vipstjerter V.; en Ederfugl laa
længe og dykkede ved Skibet. 12te nogle Vipstjerter paa Skibet
et Par Timer. 174de 15 Graagjæs i Flok S. 20de en Del Vip-
stjerter V. 23de en Bogfinke paa Skibet. 25de mange Smaa-
fugle "V. 28de mange Smaafugle V., mest Vipstjerter. Oktober;
Ade en Lærke og et Par Bogfinker paa Skibet det meste af Dagen.
dte Lærker, Bogfinker og andre ved Skibet hele Dagen. 15de
nogle graa Vipstjerter ombord. 17de nogle graa Vipstjerter 08
Bogfinker paa Skibet. 22de en Fuglekonge, en Gjerdesmutte 08
nogle Finker ombord nogen Tid. 23dé flere Flokke Ederfugle i
forskjellige Retninger. 24de store Flokke Smaafugle V. 25de en
graa Vipstjert var ved Skibet og blev jaget af Maager, som 48
den; en Flok Knortégjæs V. 30te en stor Flok Knortegjæs V-
31te en Flok Ederfugle N.Ø. Novémber: iste en Høg på2
Jagt efter nogle Smaafugle; flere Flokke Ederfugle N. Ø. 20de
flere store Flokke Alke i forskjellig Retning. " 21de 2 Svaner V.
25de mange Flokke Ænder og nogle Flokke Knortegjæs omkring
Skibet. December: dte en Del "Ænder i Smaafiokke i alle Ret-
uinger. (Ilte Kl. 3 Em. kom en Brevdue til Skibet; efter at være
fodret fløj den ad Kjøbenhavn til, hvor den hørte bjemme:) — I
Lauritzen.

Refsnæs. Intet Fuglefald. Fra Slutningen af Marts til midt
i April Ederfugle trækkende i større og mindre Flokke mod N.N.Ø.;

317

i.
EDR fra S. 4 Gravænder og 6 Skalleslugere ruge i Nær-
heden af Fyret. Store Flokke Vildænder af forskjellig Slags op-
holdt sig paa Revet hele Efteraaret. — P.C. Jensen.

Romsø. 1lte og 12te Januar trak mange Ederfugle og Lys-
ænder forbi mod N. Paa Grundene S.V. for Øen opholdt sig store
Flokke Lysænder og Havlitter til Slutningen af Januar, da største
Delen trak N. 28de Januar kom Viben. 2den Februar saaes
Stæren første Gang. 12te Februar kom Gravanden. 18de Februar
fløj to Flokke Svaner S. 4de og Ste Marts trak mange Krager,
Raager og Alliker N. Ø.; men paa Grund af taaget Vejr kom de
tilbage og opholdt sig om Natten i Skoven paa Øen, som de igjen
forlod næste Dag. 28de Marts kom den lille blaa Maage. 30te
Marts trak mange Krager, Musevaager og Graagjæs over Øen mod
Ø. Første Uge i April mange Krager og nogle Flokke Graagjæs
N.Ø. 16de April 8 Svaner nær Fyret. Sommeren over opholdt
20—30 Ederfugle sig i Nærheden. En Graagaas lagde Æg, men
fik ingen Unger. 14de August rejste den blaa Maage med sin
Yngel. 14de, 15de, 16de og 17de Oktober trak flere tusinde
Krager, Alliker og Raager V. I Ugen fra 13de til 20de Oktober
samlede sig en Mængde Ederfugle og Havlitter påa Flakket og ved
Revet S.V. for Øen, hvor de hver Dag vare at se lige til Aarets
Slutning. — F. Andersen.

Halskov og Korsør. Intet Fuglefald. — C. P. Henningsen.

Knudshoved. Intet. — C. H.S. Løwe.

Slipshavn. Intet. — E. Jørgensen.

Helholm. 23de Januar set Stæren. 27de Februar Viben set.
3dje Marts Gravanden set. — D. Holst.

Omø. 27de Januar Stæren set første Gang. 15de Februar
kom Lærken, i1ste Marts Viben, 8de Marts Strandskaden. — S. U.
Hansen.

Vejrø. Intet Fuglefald; Træk af Fugle sees ofte ved Fyret;
men Fald synes aldrig at finde Sted. 26de Januar saaes en Stær
ved Fyret, og i Februar var der mange; i Øens mange Stengjerder
yngler Stæren i stor Mængde. Nattergalen hørtes i Fyrets Have i

318

1901,

ommli Mange Solsorter yngle her, ligeledes en Mængde andre
Smaafugle, og i Skoven paa Øens vestlige Ende findes mange Skov-
skader. Rundt om Øen findes, særlig om Vinteren, en Mængde
Vildænder, Gjæs og af og til Svaner. — P. W. Sørensen.

Hov. Intet. — H.V, 0. Westermann.

Taars. .Intet Fuglefald. — J. Hansen.

Albuen. Intet. — H. K. Hansen.

Fakkebjerg. Intet. — J. L. Winsløw.

Strib. I Januar og Februar vare Ederfugle, Graagjæs, Brun-
nakker og Havgasser i. Lille Belt i større og mindre Flokke. 27de
Februar om Morgenen sad to Stære ved Fyret. 12te August om
Morgenen trak store Flokke Graagjæs og Himmelhunde S. 3dje
Oktober mange og store Flokke ;;Graagjæs og Vildgjæs" S., 4de
Oktober ligeledes, desuden Himmelhunde. — A. H. Andersen.

Baagø. Intet. — N. Hansen.

Assens. Intet. — N. H. Nissen.

Skjoldnæs. 2Zden Marts set Viben, 15de April Storken, 26de
April Svalen. 12te Maj hørtes Gjøgen. Natten til 14de Maj sang
en Nattergal i Haven; den opholder sig her kun et Par Dage i
Træktiden. Under 18de Oktober: i de sidste 14 Dage har der
opholdt sig en Del Skovskader paa Træk. 3dje November en større
Mængde Fuglekonger og Gjerdesmutter i Haven. — A. B. Lo0-
rentzen. |

Møen. En Vinter-Musevaage blev skudt i Budsénehave, en
lille Skov i Fyrets Nærhed, 27de Oktober; den:indsendtes til Mu-
. seet af A; Thaarup.

Harbølle. Intet Fuglefald — A. J. Olsén.

Hestehoved. Intet — P. Mortensen. ;

Gjedser. 27de Februar 4 Stære sete, de første iaar; 28de
Februar ligeledes 10 Viber. — Chr. Lindgaard.

Gjedser Rev Fyrskib. 7de April 14 Storke N; — H; Gom-
mesen.

319

1901.)

Usædvanlige Tildragelser i 1901.

Grus virgo.

En Jomfrutrane, gammel Fugl, blev skudt ved Staby, omtrent
to Mil N. for Ringkjøbing, kort før Midten af Maj. Hr. Jens Chr.
Jensen, Staby, var paa Jagt efter Brushøns ved Staby Sø en af de
sidste Dage i Jagttiden; han saa da to store Fugle, som han al-
drig før havde set, komme flyvende fra Syd; de satte sig paa en
Sædemark i hans Nærhed; han listede sig til dem og skød den ene
af dem; den anden kredsede nogle Gange om den døde og skreg,
hvorefter den forsvandt mod S. Ø. Den dræbte Fugl lod Hr.
Jensen udstoppe. Meddelelse om Tildragelsen sendtes til Zoologisk
Museum af Højskoleforstander J. Jeppesen, Staby, hvis Mellem-
komst det ogsaa skyldes, at den sjeldne Gjæst, der ikke før var
set i Danmark, er havnet i vort Museum.

Larus minutus.

En ung Dvergmaage fandtes i forkommen Tilstand ved Kjerte-
minde i Begyndelsen af Februar; den sendtes af Maler J. Larsen
til Zoologisk Museum. En anden skulde samtidig være set.

Dvergmaagen var ikke tidligere kjendt som ynglende i Dan-
mark, men er nu set under saadanne Forhold, at der ikke godt kan
tvivles om, at den har ynglet her. Paa en Udflugt til Rødby
Fjord 31lte Maj. saa Statsbaneassistent R. Olsen 10—12 Dverg-
maager, gamle og unge, der holdt til ved en lille vanskelig til-
gængelig Holm, hvor en Flok Hættemaager havde Reder. Medens han
vadede gjennem Holmens Siv, hvor Hættemaagernes Reder stod, saa
han Dvergmaagerne og hørte deres ejendommelige knurrende eller
kurrende Stemme; de fleste vare i forskjellige Trin af Ungdoms-
dragten; nogle havde hvidt Hoved og sort Plet paa Armen; andre
havde sort Isse; kun enkelte havde ganske sort Hoved; de slog ned
efter ham, men ikke med samme Dristighed som Hættemaagerne;
Reder af dem lykkedes det ikke at finde i den korte Tid, der stod
til Raadighed. Paa en ny Udflugt, 10de Juni, fandt han Flokken

320

(1901.)
ved den samme lille Holm; men heller ikke nu lykkedes det at
finde Rederne; det regnede og stormede, Sivene svajede hid og did,
saa at det ikke var let at søge. En gammel Han med udviklede
Testes og Rugeplet blev skudt (Kropskelettet skjænket til Zoologisk
Museum). 26de Juni var Hr. Olsen igjen ved Rødby Fjord; men
Storm og Regn og andre Vanskeligheder hindrede ham i at naa
ud til Holmen.

En ganske lignende Iagttagelse er i Forsommeren gjort et
andet Sted i Landet, hvor omtrent 10 Par Dvergmaager opholdt
sig; Stedet ønskes ikke nævnet.

Circus cineraceus.

En ung Enghøg skudt ved Børsmose V. for Varde 26de Au-
gust skjænkede Konserv. Scheel til Museet. En anden ung Fugl,
med fremspirende Svingfjer, skudt i Varde-Egnen, havdes til Efter-
syn paa Museet i Begyndelsen af August.

Surnia ulula.
En Høgeugle skudt paa Heden ved Skagen modtog Museet
fra Hr. C. D. Brøndum med Brev af 3dje Oktober.

Coracias garrulus.

En Ellekrage blev skudt (mod Loven) 25de Juni paa Nørre
Snede Mark, N.V. for Horsens, meddeler Kjøbmand N. Larsen.
Om en Hun skudt ved Gjeddesdal, S.Ø. for Roskilde, melder In-
spektør A. Valentiner.

Nucifraga caryocatactes.

Ikke faa af de mange Nøddekriger, der indvandrede i Landet
i Efteraaret 1900, synes at være blevne her og at have ynglet i
Sommeren 1901.

1 Jonsirnp Vang N.V. for Kjøbenhavn vare to Nøddekriger
at se l4de April, den ene af dem siddende i Toppen af en Gran,
med hængende Vinger og løftet Hale. (Meddelt af Hr. N. Chri-
stiansen.)

321
(1904.

I Skovene omkring Sorø fandtes Nøddekrigen i Mængde i
Efteraaret 1900 og i Vinteren, og i Store Bøgeskov, N.Ø. for Sorø,
var den at se af og til hele Sommeren 1901; sidste Gang blev den
set i Oktober. I Slutningen af Maj havde Forststuderende Bøgh
set den i Store Bøgeskov samle Rede-Stof og flyve med det ind i
en ung Granholm. (Skovfoged H. Thorsøe.)

Paa Refsnæs i den lille Skov ved Fyret opholdt sig i Sep-
tember større Flokke af Nøddekriger. (Fyrmester P. C. Jensen.)

I Skovene ved Brahetrolleborg, N. Ø. for Faaborg, vare
Nøddekriger i Oktober 1900 tilstede ,,i tusindvis", meddeler Forst-
assistent V. Clausen (gjennem Architekt A. Hagerup).

I Haven ved Skjoldnæs Fyr blev der set nogle Nøddekriger
3lte Oktober. (Fyrmester A, Lorentzen.)

Ved Endrupholm, S. Ø. for Varde, saa Forstassistent V.
Clausen en Nøddekrige Yde eller 10de Oktober 1900. (A.
Hagerup.)

I Feldborg Plantage, Ø. for Holstebro, blev Nøddekrigen ofte
set i Begyndelsen af Oktober 1900 af Skovrider J, Helms. (Dr. O.
Helms.)

I Egnen om Fornæs har der fra først i Juli til midt i Sep-
tember stadig været at se omtrent 50 Nøddekriger; omtrent en
halv Snes af dem kom gjerne daglig For- og Eftermiddag og tog
Stade oppe paa Fyret eller i Haven og fløj saa igjen tilbage til
Naaletræ-Plantningen ved Hovedgaarden Stensmark. (Fyrmester
" A. Kruse.)

Ved Skagen Fyr blev Nøddekrigen set flere Gange i Slut-
ningen af Juli. To opholdt sig en kort Tid paa Fyrets Rækværk
18de August. (Fyrmester M. G. Poilsen.)

Mindre bestemte Efterretninger om Nøddekrigers Tilstedeværelse
her og der i vore Skove i Sommeren haves desuden.

Oriolus galbula.
En Pirol, Hun, blev skudt (mod Loven) ved Gaunø 24de Maj,
meddeler Apotheker Baagøe. (Sammenl. Aarsberetningen for 1896.)
Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 41902. 21

(1901.)

Acrocephalus turdinus.

Ved Rødby Fjord hørte R. Olsen to Drosselrørsangere syn-
gende i Forsommeren.

Motacilla flava borealis.

Den nordiske Race af den Gule Vipstjert, der af og til sees i
Landet paa Gjennemrejse, synes iaar at have ynglet her. Kjøbmand
N. Larsen meddeler, at hans to ældste Sønner i faa Skridts Af-
stand saa to Sorthovedede Gule Vipstjerter, med Næbene fulde af
Føde til Ungerne, i Thorlund Mose i Ejstrup Sogn, N.V. for Hor-
sens, 10de Juni.

Ruticilla titys.

Efter stærkt Snefald, med Vind fra N.Ø. og et Par Graders
Frost, 6te Februar om Eftermiddagen viste sig en Sort Rødstjert,
gammel Han, i min Have i Hellerup ved Kjøbenhavn. Den sad
den meste Tid tæt udenfor mine Vinduer i et lille Træ med smaa
indtørrede røde Sibiriske Æbler, hvoraf en Bogfinke var ifærd med
at æde; men selv syntes den ikke at spise noget. Den fløj bort
mod Syd ind i andre Haver. (H. Winge.)

En Hun faldt paa Morns Rev Fyrskib 12te April.

I Kolding, ved Havnen, ynglede den iaar, som ifjor. (A. Hag &
rup.) (Sammenl. Aarsberetningen for 1898.)

Muscicapa parva.

En Lille Fluesnapper, i graa Dragt, udstoppet, med tilhørende
Krop i Spiritus, kom til Zoologisk Museum fra Hr. Boelsmand
M. Clausen, Lustrupdal, S. for Ribe; den var skudt i Haven
nævnte Sted 2den Oktober.

(1901.)

Fra Færøerne.

Tveraa og Galgatange Fyr. Intet Fuglefald. — H. D.
Jacobsen.

Nolsø. 6te August; N.N. Ø., Tykning, Regn; 2 Søsvaler fløj
mod Ruderne. Øde September; sydlig Vind, Taage; en Skraape
faldt. 4de November; N.Ø., Tykning, Regn; en Hjejle faldt. (Intet
indsendt.) — E. Schønfeldt.

Tofte. Intet. — S. Thorkildshøj.

29. Juni 1902.

Meddelelser om Færøernes Fugle.
dte Række.
Efter skriftlige Oplysninger
fra P. F. Petersen, Nolsø, og S. Niclassen, Myggenæs.
Ved
Knud Andersen.

Åarsberetningen er skreven paa Grundlag af Peter Ferdinand
Petersen's Iagttagelser paa Nolsø (7de Aar) og Samuel Niclassen's
påa Myggenæs (2det Aar). Niclassen's Optegnelser blev givne mig
til Gennemsyn af Viceinspektor Winge. — Meddelelserne er de ud-
førligste, der hidtil er nedsendte. Fra begge Øer tilsammen fore-
ligger henved 4000 Iagttagelser.

Fuglene paa Nolse og Myggenæs i 1901.

Januar var overvejende meget mild med sydvestlig, vestlig og
sydlig Vind; den 26de drejede Vinden mod Nordvest, senere mod
Nord: Vejret blev. koldt, stormfuldt, der taldt Sne i usædvanlig
Mængde. Enkelte Hættemaager (Larus ridibundus), der i Slut-
ningen af den milde December havde vist sig ved Kysten af Nolsø,
Saas endnu lidt ind i det ny Aar. 6te, efter Sydvestvind, kom en
Del Raager og Alliker (Corvus frugilegus, C. monedula) til Nolsø;
Allikerne gæstede kun Øen en enkelt Dag, endda i yderst ringe
Tal, men synes langsomt at have bredt sig vestpaa: først efter ad-

326

1901,

skillige Dages Forløb indfandt de sig paa Myggenæs, hvor de der-
efter jevnlig saas til midt i Februar; Raagerne blev paa Nolsø en
tre Ugers Tid og naaede ikke til Myggenæs. Allerede 8de fløj
Suler (Swla bassana) i store Flokke over Havet S. f. Myggenæs;
de havde været borte siden Oktober, og det milde Vejr har vel neppe
været ganske uden Indflydelse paa deres tidlige Tilbagekomst; et
Par Uger senere var de ret almindelige, men Indvandringen fort-
sattes til, midt i Februar. 10de kom Gravand (Tadorna cornuta),
Han og Hun, som Gæst til Nolsø; kun enkelte Gange før er den
set paa Færøerne. 12te, med sydlig Vind, indfandt Blishøne (Fu-
lica atra) sig paa Nolsø. En Del Viber (Vanellus cristatus), der
var indvandrede paa Myggenæs sent i December og nu og da havde
vist sig, i ringe Tal, paa Nolsø, forsvandt helt 19de. 2lide blæste
det op til en Storm fra Sydvest, ,som man ikke har haft Mage
til siden 1892": Jernspurv (?) og Skovspurv (Aecentor modularis,
Passer montanus) blev sete paa Myggenæs ; Jernspurv synes at
have gæstet Øen en Gang før (i November 1900); Skovspurv, der
antages at yngle i stort Tal paa Skuø, var hidtil ikke set påa
Myggenæs. Flokke af Sjaggere (Turdus pilaris), der siden Slut-
ningen af December havde strejfet om paa Nolsø og en enkelt Gang
vist sig paa Myggenæs, forsvandt, delvis i det mindste, ved Vejr-
skiftet 26de. Samme Dag, med Nordvestvind og tæt Snefog, kom
Snespurv (Emberiza nivalis) flokkevis til Nolsø. 28de, i ved-
holdende Snevejr med Nordenvind, indfandt Hejre (Ardea cinerea)
sig paa Nolsø.

Meget koldt Vejr, til Dels med Sne, vedvarede det meste af
Februar; Vinden var overvejende nordlig og nordvestlig, henimod
Maanedens Slutning nordøstlig til sydøstlig. Virkningerne af den
strænge Vinter sporedes paa forskellig Maade: 1ste kom Jagtfalk
(Falco gyrfalco f. candicans) til Nolsø, hvor den nu jevnlig saas i
et Par Uger, af og til sammen med en , brun Falk"; Riderne
(Larus tridactylus), der sjelden helt lader sig drive bort fra Havet
nærmest omkring Nolsø, forsvandt den Zden; 6te forlod Sortgraa
Ryle (Tringa maritima) Myggenæs. 8de saas Søkonge (Mergulus

327

1901.)

alle) sidste Gang ved Nolsø. 10de og 12te var Hvidvinget Maage
(Larus leucopterus) paa Vandrested ved Myggenæs. 13de, i Frost-
vejr med og efter Nordenvind, viste Sjagger sig endnu en Gang,
faatallig, paa Myggenæs, maaske kun omstrejfende Fugle fra Ind-
vandringen i December. 13de og 14de søgte enkelte Rødstrubede
Lommer (Colymbus septentrionalis) ind i Vigen ved Nolsø Bygd,
»hvor de ellers sjelden ses paa denne Aarstid". Fra 15de svandt
Tallet af Islommer (Colymbus glacialis) stærkt ind; ganske enkelte
saas, som saa ofte før, i Marts, April, Maj og Juni. 24de skiftede
Vinden til Øst: en af de sidste Dage i Maaneden fandtes paa
Myggenæs Rester af en Sangdrossel (Turdus musicus), den første
sikre Iagttagelse paa Færøerne.

I den første Uge af Marts var Vinden overvejende sydøstlig
eller østlig, i den sidste nordlig til østlig, iøvrigt svingende
mellem Vest og Syd; til den 24de var Maaneden ret mild, derefter
meget kold, med Snefog. Omkring den 3dje kom Riden ind til
Kysterne af Myggenæs, en Uge senere saas den i Mængde ved
Landet, 13de sad enkelte i Bjærgene; 15de kom den til Nolsø (Evor
den ikke yngler). 3dje viste Viben sig atter paa Myggenæs; den
følgende Dag, efter : vedholdende Sydøstvind, saas den i større Tal
paa Nolsø; fra begge Øer forsvandt den ved eller kort efter Vind-
skiftet. Ade, under stadig Sydøstvind, fandt en Indstrømning af
»fremmede" Fugle Sted: til Nolsø kom store Skarer af Raager og
Lærker (A/auda arvensis), til Myggenæs Alliker i Mængde, Raager
i ringere Tal; Lærkerne synes hurtig at have forladt Landet (jvf.
Juni), Raager og Alliker saas, i aftagende Tal, til ind i April.
Ligeledes 4de var Stokand (Anas boscas), eneste Gang i Foraaret,
påa Vandrested. ved Myggenæs. 6te og 7de viste enkelte Hætte-
maager sig ved Kysten af Myggenæs. 8de, strax efter Vejrskiftet,
kom til samme Ø de første Engpibere (Anthus pratensis). 1lte ind-
fandt den første Strandskade (Haematopus ostreologus) sig paa
Myggenæs, 14de flere; Hovédindvandringen fandt først Sted, sam-
tidig paa begge Øer, i Begyndelsen af April. 1lte var ogsaa Sort-
graa Ryle, efter længere Tids Fraværelse, at se paa Myggenæs;

328

1901.

37åg og følgende Dage trak den flokkevis over Nolsø, 3dje April
atter over Myggenæs. 14de kom Hornet Lappedykker (Podicipes
cornutus) ind til Myggenæs Strand, hvor den synes at være en
sjelden Gæst. 16de sad Lomvien (Uria troile) første Gang i Bjær-
gene paa Myggenæs Holm, medens en Mængde holdt til paa Havet
i Nærheden; fra samme Dag viste den sig mere regelmæssig ved
Kysten af Nolsø. Ligeledes 16de var enkelte Stormmaager (Larus
canus) påa Vandring ved Myggenæs, 23de ved Nolsø, 27de atter
ved Myggenæs. 19de var Alk (Alca torda) kommen ind til Kysten
af Myggenæs, og en Del Pibeænder (Anas penelops) havde indfundet
sig paa Nolsø. Omtrent ved samme Tid synes der, for første Gang
saa længe der haves regelmæssige Meddelelser om Færøernes Fugle,
at have fundet en Tilstrømning (eller Gennemvandring?) Sted af
Krager (Corvus cornia): 19de saas en enkelt over Havet to Mil
S. f. Myggenæs, 22de kom en Flok flyvende ,,langt ude fra Havet"
ind til Øen, 28de var den at se i usædvanlig Mængde paa Marken,
29de færre, men dog stadig i Mængde, 30te i almindeligt Tal.
20de saas Hvidvinget Maage atter ved Myggenæs Strand, sidste
Gang om Foraaret. 25de, strax efter Vejrskiftet, under Nordenvind
med Frost og Sne, kom Snespurve til Nolsø; 28de i vedholdende
barsk Vejr med Snefog, strømmede den ind paa Myggenæs i umaade-
lige Skarer, ,,større end jeg nogensinde har set", og blev paa Øen,
i stærkt aftagende Tal, til midt i April.

Koldt Vejr med Vind omkring Øst vedvarede lidt ind i April;
Resten af Maaneden var temmelig mild med sydvestlig og navnlig
sydlig Vind. Den 3dje kom Sildemaåagen (Larus fuscus) til Nolsø,
flere den 10de; ved Myggenæs, hvor den hele Sommeren igennem
viste sig langt hyppigere og stadigere end i 1900, saas den ikke
før 18de. 5te, med Sydvestvind, indvandrede Viben atter, i ganske
ringe Tal, paa Myggenæs, hvor den blev i en halv Snes Dage-
Graamaagerne (Larus glaucus), der siden Slutningen af September
var sete regelmæssig, nu og da ret talrig, ved Nolsø, forlod Havet
omkring Øen den 1lte; ved Myggenæs saas de sidste den 16de.
ilte, med Nordenvind, kom Bogfinke (Fringilla coelebs) som Gæst

329

1901.
til Nolsø, eneste Gang om Foraaret. 14de, med Søndenvind, enkelte
Sjaggere til samme Ø. — Kun en enkelt Dag, 15de, drejede Vinden
til -S. Ø.; som nu mange Erfaringer har vist, er denne Forandring
i Vindretningen ofte skæbnesvanger for Fugle, der er paa Træk
over Havet mellem Storbritanien og Skandinavien; ikke mindre end
sex Arter dreves ind paa Færøerne: paa Nolsø saas Fuglekonge,
Rødstjert, Rødkelk og Gulspurv (Regulus cristatus, Ruticilla phoeni-
cura, Erithacus rubecula, Emberiza citrinella), Dagen efter paa
Myggenæs Solsort (Turdus merula), paa Nolsø Vindrossel (Turdus
iliacus); om denne sidste ogsaa naaede til Myggenæs, er vanskeligt
at afgøre med Sikkerhed, men der synes ganske vist at have fundet
en lille Forøgelse Sted af Tallet omtrent ved samme Tid; Rødkelk
og Vindrossel blev paa Nolsø en Uges Tid, de øvrige saas kun en
eller faa Dage. — Vindroslerne, der var indvandrede paa Mygge-
næs midt i Oktober og jevnlig sete hele Vinteren igennem, forlod
Øen den 20de. Samme Dag kom de første Hjejler (Charadrius
pluvialis) til Myggenæs; 25de til Nolsø. 21de om Aftenen viste de
første Lunder (Fratercula arctica) sig ved Bjærgene paa Myggenæs;
26de indvandrede de i Mængde paa begge Øer. 23de var de første
Stenpikkere (Saæicola oenanthe) at se paa Nolsø, 26de paa Mygge-
næs; i Mængde kom de først ind i Maj. Ligeledes 23de hørtes Stor-
spove (WNumenius argvatus) ved Bygden paa Myggenæs, og Storm-
maage saas sidste Gang paa Vandrested. 24de kom de første Hvide
Vipstjerte (Motacilla alba) til Myggenæs, Dagen efter saas de paa
Nolsø. Om Aftenen 24de hørtes Horsegøg (Gallinago scolopacina)
over Nolsø Bygd. 26de havde Krikand (Anas crecca) indfundet
sig paa Nolsø, og Landsvale (Hirundo rustica) saas, første Gang i
Foraaret, ved Bygden; 1lte og 12te Maj viste den sig atter paa
Nolsø, 13de og 20de og sent i Juni paa Myggenæs. 27de kom
Lille Spove (Wumenius phaeopus) faatallig til Nolsø, 2den Maj til
Myggenæs; i Mængde indvandrede de først senere i Maj. 30te
kom de første Graagæs (Anser cinereus) påa Gennemvandring til
Myggenæs; Trækket fortsattes til 8de Maj, iagttoges atter 24de.
Maanedens tre sidste Dage havde vedholdende Sydøstvind: 30te ind-

330

(1901.)
fandt sig paa Myggenæs Rødben (Totanus calidris) og Hærfugl
(Upupa epops); i hvert Fald Hærfugl var hidtil ikke set der paa
Øen og er jo overhovedet en yderst sjelden Gæst paa Færøerne.

Maj havde mildt Vejr, uden Frost, med fremherskende sydlig
og sydvestlig Vind. Den 2Zden gæstede Konge-Ederfugl (Somateria
spectabilis) Færøerne (ved Hoyvik, lidt N. f. Térshavn); 6te blev
atter en set, ved Nolsø, hvor den ikke var iagttaget i et halv-
hundred Aar. Å4de, efter Søndenvind den foregaaende Dag, antages
Ringdue (Col/umba palumbus) at have vist sig paa Myggenæs;
senere paa Maaneden og i Juni saas den med Sikkerhed. 8de kom
de første Stenvendere (Strepsilas interpres) paa Gennemvandring til
Nolsø; paa Myggenæs saas ingen under Foraarstrækket. 12te, med
Sydvestvind, indvandrede Raager, for tredje Gang, påa Nolsø; en
"Uge senere synes de at være sete paa Myggenæs. 20de havde de
første Havterner (Sterna macrura) indfundet sig paa Myggenæs;
Dagen efter saas de paa Nolsø; 24de i Mængde. 22de kom Stor-
spove, i ganske ringe Tal, til Nolsø; hen i Juni saas den flyvende
over Myggenæs Bygd. 23de var Bysvale (Hirundo urbica) at se
paa Myggenæs, hvor den skal være en ret sjelden Gæst; 29%de i
lidt større Tal paa Nolsø; derefter paa begge Øer til lidt ind i
Juni.

liste Juni indfandt enkelte Gerdesangere (Sylvia curruca) Sig
paa Nolsø; de er vel snarest komne til Færøerne méd Sydøstvinden
28de eller 29de Maj. 3dje saas Mursvale (Cypselus apus) ved Nolsø
Bygd. 2lde iagttoges en ,,sort Terne" (formodentlig Sterna nigra)
blandt Havternerne i Nolsøvig. 24de viste Odinshane (Phalaropus
hyperboreus) sig paa Nolsø. — Kort efter Midten af Juni saas et
Par Lærker paa den sydlige Del af Nolsø under Forhold, der kunde
tyde paa, at de ynglede; det kan have været tilbageblevne Fugle
fra den store Indvandring i Marts, eller det kan have været en
fremskudt Post fra de Kolonier, der (rimeligvis åarlig) yngler påå
Sandø og Suderø. Fire andre Fugle-Arter, der ikke vides at yngle
påa Nolsø, viste sig ved eller paa Øen i Juni: Krikand, Pibeand,
Toppet Skallesluger (Mergus serrator) og Rødben; de tre første

331

19041.
re SÅ og da sete i de foregaaende Maaneder, Rødben iagttoges
kun denne ene Gang. -—— I Holmen ved Myggenæs skal Snespurv
være set i Juni, en Maaneds Tid senere viste fire sig i Udmarken
påa selve Myggenæs; det turde være et Vidnesbyrd om, at den
yngler, faatallig, paa Steder, hvor Mennesker sjelden færdes.

Som Reglen er påa Færøerne, var det Bjærgfuglene, der ind-
ledede Efteraars-Vandringerne: 25de Juli saas de sidste Tejster
(Cepphus grylle) ved Myggenæs; senere kun paa Havet omkring Øen.
29%de forlod Lomvien Nolsø; 30te sad den sidste Gang i Bjærgene
paa Myggenæs, en Del blev ved Landet til henimod Midten af
August. — Siden Februar var Rødstrubet Lom set paafaldende ofte
ved Nolsø, stadig i Vigen, ofte to sammen, ofte kun en enkelt;
ogsaa i Juli gjorde den sig bemærket, i samme Tal og påa samme
Sted; maaske har den haft Rede i en Indsø paa Nolsø, til hvis
Ynglefugle den en Gang hørte. 23de saas Sortgraa Ryle ved
Myggenæs Strand; muligvis har det været en første Bebuder af
Efteraarstrækket (der dog først synes at være begyndt sex Uger
senere); det kunde vel snarere være et Tegn paa, at den yngler
hist og her i Udmarken paa selve Myggenæs eller paa Naboøen.

Til 9de August var Sydvestvind fremherskende; fra 10de til
12te Nordøst, til Dels Storm; fra 13de til 24de atter Sydvest; i
den sidste Uge var Vejret næsten vinterligt med Storm fra Nord
og Nordvest. Yde begyndte Lille Spove at vandre mod Syd over
Nolsø; Trækket fortsattes, med Afbrydelser af vexlende Længde, til
Maanedens Slutning, genoptoges sent i September til ind i Oktober;
påa Myggenæs saas den jevnthen i samme Tal til 25de, 30te hørtes
de sidste. Med Spovetrækket over Nolsø den Yde fulgte Lille
Kobbersneppe (Limosa lapponica). 10de havde Hjejle samlet sig i
mindre Flokke paa Nolsø, et Par Uger senere saas, foreløbig, de
sidste, 10de havde enkelte Hvide Vipstjerte indfundet sig paa
Nolsø; 22de og 25de forøgedes Tallet; enkelte blev paa Øen til
sent i September; til Myggenæs kom de i Mængde 24de og saas
paa Øen, i aftagende Tal, henved et Par Maaneder, til Dels vel
fordi de bortdragne Fugle nu og da afløstes af nordfra indvandrende.

332

(1904.)

12te kom Stormmaage paa Vandrested i Nolsøvig; det er for en
fremmed Gæst et saa mistænkelig tidligt Tidspunkt, at der er Grund
til at tro, Fuglen yngler et eller andet Sted paa Færøerne (jvf.
Vidensk. Medd. 1901 p. 230). Ved Midten af August forlod de
fleste Lunder Nolsø; endnu den 14de saas de i store Masser, 19de
en Del, 4de September var kun fire tilbage; fra Myggenæs meldes
lignende Iagttagelser: 19de var de sidste Gang at se i Mængde i
Bjærgene, til 6te September en Del, efter atter et Par Uger kun
paa Havet i nogen Afstand fra Øen. 2lde, med Sydvestvind, viste
Mursvale sig atter paa Nolsø. 24de synes Horsegøg at have været
paa Vandring paa eller over begge Øer. 25de var Landsvale at
se ved Bygden paa Nolsø (mon den ikke yngler, nu og da i det
mindste, i Térshavn?). 25de var Tallet af Engpibere paa Nolsø
stærkt forøget. 26de fløj Storspove over Myggenæs, hvor den her-
efter saas ret regelmæssig til Aarets Slutning; Nolsø gæstede den
kun en Gang i December. Natten før 28de blæste paa Myggenæs
en haard Storm fra N.N.V.: alle endnu ikke flyvefærdige Havheste
(Fulmarus glacialis) og Rider blev revne bort fra Redepladserne,
og begge Fugle saas fra den Tid ikke længer i Bjærgene; ved
Øens Kyster saas Riden endnu til Slutningen af September. 29de
forlod Havterne Myggenæs; Dagen efter var den sidste Gang i
Mængde ved Nolsø, hvor enkelte dog blev til hen i September. 30te,
med og efter Nordvestvind, kom Brystvatret Sanger (Sylvia nisoria)
i ringe Tal til Nolsø, den første Iagttagelse paa Færøerne; paa Nolsø,
var den kun en Uges Tid, men har vist spredt sig vestpaa: midt
i den følgende Maaned synes den at være iagttagen paa Myggenæs.
ålte (usædvanlig tidlig) fløj ,,Vildgæs" i stor Flok mod Øst over
Myggenæs; samtidig med disse og i samme Retning Ravne (Corvus
corac) i betydeligt Tal.

September havde, paa de første Par Dage nær, mildt Vejr
med overvejende sydøstlig, sydlig, og sydvestlig Vind. Allerede i
Slutningen af August havde de fleste Stenpikkere forladt begge Øer;
hvad der saas i September til langt ind i Oktober, har vist for
største Delen været Fugle af den N.og N.V. for Færøerne ynglende

333

1901.

heri Race. 3dje September indfandt Sortgraa Ryle sig paa Mygge-
næs, hvor den derefter saas regelmæssig i omtrent samme Tal til
Slutningen af November; paa Nolsø viste den sig, som saa ofte før,
til mere ubestemt Tid. Samme Dag, 3dje, kom de første Sten-
vendere til Myggenæs; paa Nolsø indfandt de sig først henimod
Maanedens Slutning. 5te var Præstekrave (.Aegialitis hiaticula) paa
Vandrested ved Nolsøvig, et Par Uger senere paa Myggenæs. 6te,
efter vedholdende Sydøstvind, kom Turteldue (Twrtur auritus) som
Gæst til Myggenæs, hvor den forblev i omtrent en Uge. 7de og
atter 22de blev Hjejle set i store Flokke paa Myggenæs; fra Nolsø
foreligger ingen tilsvarende Iagttagelse, men dens Optræden i
Mængde paa denne Ø afhænger vist ogsaa, som oftest, af andre
Aarsager end dens Bevægelser paa Myggenæs. Strandskaderne synes
delvis at have forladt Nolsø i Slutningen af August; Yde September
sporedes en Forøgelse af Tallet paa Myggenæs, og samme Dag viste
den sig paa Nolsø efter et Par Ugers Fraværelse; atter 16de, 18de
og 19%de var den at se i store Flokke paa Myggenæs; 2lde saas
de sidste paa begge Øer. Øde, efter mange Dages Sydøstvind,
viste Munk (Sylvia atricapilla) og Bogfinke sig paa Nolsø; begge
synes at have spredt sig vestpaa: paa Myggenæs saas Bogfinke
13de, Munk 17de. 1lte var Islandsk Ryle (Tringa canutus), eneste
Gang paa Gennemvandring paa Nolsø, 22de paa Myggenæs. I12te,
med og efter Søndenvind, indfandt Lille Kobbersneppe sig atter paa
Nolsø; samme Dag Taarnfalk (Falco tinnunculus). 13de, stadig
med Søndenvind, var Løvsanger (Phyllopseustes trochilus) at se paa
Myggenæs, hvor den iagttoges hver Dag til 2lde. 16de vil en af
de Mænd, der var paa Fangst i Myggenæs Holm, have set en Sule,
gammel Fugl, der ,,ikke var som de andre"; et Sted i Holmen
fandtes en Suleunge, der, som det synes kun i Farve, var forskellig
fra de sædvanlige; en lignende Suleunge skal være funden ,,hvert
Aar paa samme Sted i Holmen; beggé Iagttagelser minder jo en
Del om, hvad der fortaltes i Sulekongens Regeringstid. 16de trak
Flokke af Engpibere over Myggenæs mod Øst, de sidste der saas
paa Øen;:paa Nolsø fandt en Forøgelse af Tallet Sted 25de, enkelte

334

(19041.)

saas paa Øen til ind i Oktober. 20de, med Sydøstvind, kom Kvæ-
ker (Fringilla montifringilla) i ganske ringe Tal til Nolsø. 22de
saas Ryle (Tringa alpina) sidste Gang paa Myggenæs, og enkelte
Snespurve meldte deres Ankomst. 23de, med Sydøstvind, viste
Hejre sig, eneste Gang i Efteraaret, paa Nolsø. Fra Myggenæs var
Sildemaagerne forsvundne ved Maanedens Midte; 29%de var ved
Nolsø kun to tilbage, i Begyndelsen af Oktober trak gamle og unge
Fugle i smaa Flokke forbi Vigen, og atter midt i November viste
enkelte sig ved Øen.

Oktober begyndte og sluttede med sydlig og sydvestlig Vind;
iøvrigt var Vinden skiftende, Vejret meget mildt, uden Frost og
Sne. 5te kom de første Graamaager til Kysten af Nolsø; ved
Myggenæs viste de sig ikke i Aarets sidste Halvdel. 6te var Krik-
and at se paa Myggenæs, hvor den jevnlig iagttoges indtil låde;
20de indfandt den sig paa Nolsø. Omtrent ved samme Tid, kort
før 6te, var Stokand, første Gang om Efteraaret, paa Vandrested i
Udmarken paa Myggenæs; paa Nolsø viste den sig ikke før langt-
hen i den følgende Maaned. 14de saas Hornet Lappedykker, eneste
Gang om Efteraaret, ved Nolsø, og Mellemkjove (Lestris pomato-
rhina) kom som Gæst til Øens Kyster. 15de trak Vildgaas over
Myggenæs, tre Dage senere saas den i Nolsøfjord. Samme Dag,
låde, med Søndenvind, viste sig de første Vindrosler paa Mygge-
næs, hvor de herefter jevnlig saas i det mindste til Aarets Slutning;
ved samme Tid synes enkelte Skovsnepper (Sco/opax rusticula) at
have indfundet sig paa Øen, 20de, efter flere Dages Sydøstvind,
kom Munk atter, i ringe Tal, til Nolsø; Stormmaage, Hvidvinget
Maage og Bjærgand (Fuligula marila) indfandt sig ved Øens Ky-
ster. 22de saas Sulen sidste Gang over Havet omkring Myggenæs;
en Iagttagelse sent i December er et Vidnesbyrd om, at enkelte
overvintrer ved Færøerne. 26de, efter Østenvind den foregaaende
Dag, kom Vindrossel og Solsort til Nolsø; Solsort saas paa Øen nu
og da i henved en Maaned; den synes at have spredt sig vestpaa:
lste November viste den sig paa Myggenæs, hvor enkelte blev til
Aarets Slutning. 26de kom de første Havlitter (Pagonetta glacialis)

335

(1901.

til Nalse. 29de, med Søndenvind, indvandrede enkelte Sjaggere
paa Nolsø, hvor de jevnlig saas til Aarets Slutning, maaske med en
ringe Forøgelse 9de November; til Myggenæs kom de enten lidt
tidligere (med Østenvind) eller i Begyndelsen af November og blev,
ogsaa her, til Aarets sidste Dag.

November havde fremherskende vestlig, nordlig og nordvestlig
Vind; i Ugen fra 15de til 22de var det næsten uafbrudt Frostvejr;
iøvrigt var Maaneden ret mild, uden betydeligt Snefald paa Nolsø
eller Myggenæs. Iste var Pibeand at se, eneste Gang om Efter-
aaret, paa Nolsø. 2den, med Sydvestvind men efter Søndenvind
den foregaaende Dag, strømmede Bogfinke skarevis ind paa Nolsø;
en Del blev paa Øen til ind i det følgende Aar; paa Myggenæs
synes Indvandringen at have fundet Sted en Dag tidligere; ogsaa
der var de at se langt ind i 1902. Samtidig med Bogfinke viste
sig paa Nolsø enkelte Skovsnepper. 3dje kom de første Islommer
til Havet omkring Nolsø (en enkelt, der saas i September, har vist
snarest været en Sommergæst); paa Myggenæs synes Vandrixe (Ral-
lus aqvaticus) at være indvandret omtrent ved samme Tid, henimod
Maanedens Slutning saas den atter ved Bygden og i Udmarken.
Øde havde Hjejle indfundet sig i usædvanligt Tal paa Nolsø, vel et
Tegn paa, at der nu var faldet Sne i Fjældene paa Norderøerne.

December havde overvejende koldt Vejr med Nord- og Nord-
vestvind; Snefaldet var ikke betydeligt. 7de kom de første Søkonger
til Nolsøvig; et Par Uger senere saas de paa Havet S. f. Mygge-
næs. Øde, efter Vestenvind, viste enkelte Viber sig paa Myggenæs;
de blev i det mindste til Aarets Slutning. 14de, efter vedholdende
Nordenvind, indfandt Snespurv sig, første Gang i Efteraaret, paa
Nolsø. 23de, i stilie Vejr efter nogle Dages Søndenvind, kom Gul-
Spurv atter, i ganske ringe Tal, til Nolsø.

Islandske Fugle. Til Myggenæs kom Vindroslen!) 1åde
Oktober 1900; en Del blev paa Øen, trods Frost og Sne i Januar,

1) Efter at Aarsberetningen for 1900 var trykt, har R. Bowdler Sharpe
beskrevet den islandske Vindrossel som ny Art (sic) under Navnet

336

foknee og Marts, til 20de April 1901; 15de Oktober indfandt den
sig atter og saas stadig til Aarets Slutning, eller vel rettere. til
Foraaret 1902. De Vindrosler, der enkelte Gange i 1901 viste sig
paa Nolsø, var udelukkende skandinaviske Gæster. — To Kends-
gerninger fremgaar heraf: som allerede nævnt i forrige Aarsbe-
retning foregaar Vindroslens Træk til og fra Island fortrinsvis over
de vestlige Øer; en Del af de islandske Vindrosler overvintrer,
selv i meget ublidt Vejr, paa Myggenæs. Om saadant er Regel
eller Undtagelse, vil fremtidige Iagttagelser vise.

Trækket af Graagæs over Myggenæs begyndte 30te April
og vedvarede til 8de Maj; 24de Maj saas de atter. Intet Foraars-
træk iagttoges paa Nolsø. Om Efteraaret viste de sig yderst spar-
somt paa disse to Punkter af Færøerne. — De hidtil foreliggende
Meddelelser tyder paa, at ogsaa Graagaasén fortrinsvis trækker over
de vestlige Øer (maaske mest over Vaagø).

Vandrixen skal være Standfugl paa Island. Den er det vist
neppe i strængere Grad end Horsegøgen paa Færøerne. I det sidste
Syvaar er den kun to Gange set paa Nolsø: September 1899 og
December 1900, altsaa ganske sjelden og til ubestemt Tid; påa
Myggenæs indfandt den sig regelmæssig i November 1900 og 1901.
— Ogsaa den følger vel den korteste Vej, til de vestlige Øer, 08
Iagttagelsen fra Nolsø i 1900 vidner om, at en Del af de islandske
Vandrixer overvintrer hist: og her paa Færøerne.

Sikre islandske Gæster, efter Tiden at dømme, var de. sent
iagttagne Hvide Vipstjerte paa Myggenæs og Stenpikkere
(den større Race) paa begge Øer.

Turdus coburni (F. Coburn er en Englænder, der i 1899, i Frednings-
tiden, besøgte Island og indsamlede 330 Fugle foruden Masser, a:
Reder, Æg og Unger; han lovede at komme igen en anden

Den skal afvige fra den almindelige Vindrossel ved: blegere Farver. —
Foreløbig maa jeg indskrænke mig til at bemærke, at der aldrig,
hverken fra Island eller Færøerne, hverken til Zoologisk Museum eller
mig ma er nedsendt en Vindrossel, der svarer til Sharpe's Be
skrivels

ERE Te ERE REN NENS

337
(1904.)

; — ÅAt skaffe nøje Kundskab om islandske Fugles Træk over
Færøerne vil kræve adskillige Aars regelmæssige Iagttagelser, og
helst rigtignok paa mere end to Punkter af Øgruppen. Der kan
neppe være Tvivl om, at en stor Del af Vanskelighederne vilde
løses hurtigere og sikrere, om Norderøerne kunde vindes for
Deltagelse i Arbejdet.

De skandinaviske Gæster. Mindst 12 Gange i Aarets Løb
blev Fugle, der var paa Træk over Havet mellem de britiske Øer
og Skandinavien, drevne ind paa Færøerne: — 4de Marts (S. Ø.-
Vind) Vibe, Allike, Raage og Lærke; 15de April (S. Ø.) Fugle-
konge, Vindrossel, Solsort, Rødstjert, Rødkelk og Gulspurv; 30te
April (8. Ø.) Hærfugl; 1ste Juni (S. Ø. sidst i Maj) Gerdesanger ;
6te September (S. Ø.) Turteldue, Munk og Bogfinke; 12te Septem-
ber (8.) Lille Kobbersneppe og Taarnfalk; 13de (eller 12te) Sep-
tember (S.) Løvsanger; 20de September (S. Ø.) Kvæker; 20de Ok-
tober (S. Ø.) Munk; 26de Oktober (Ø.) Vindrossel og Solsort; 29de
Oktober (S.) Sjagger; 2den November (S.) Skovsneppe og Bogfinke.
— Som Regel er det vel Sydøst- eller Østvind, der tvinger Fuglene
bort fra den korteste Vej over Havet; den støre Indstrømning af
Bogfinker i Begyndelsen af November viser, at Søndenvind kan
have samme Virkning. — Den fuldstændige Liste for de fire Aar
1898—1901, bliver herefter følgende (33): Vanellus cristatus, Li-
mosa lapponica, Scolopax rusticula, Falco tinnunculus, Otus brachy-
otus, Turtur auritus, Iynæ torqvilla, Upupa epops, Corvus mone-
dula, C. frugilegus, Lanius eæxcubitor (major), Hirundo rustica,
Alauda arvensis, Sylvia curruca, S. atricapilla, Phyllopseustes tro-
chilus, Ph. rufus, Regulus cristatus, Motacilla flava f. børealis, Tur-
dus iliacus, T. pilaris, T. torqvatus, T. merula, Praticola rubetra,
Ruticilla phoenicura, Erithacus rubecula, Cyanecula suecica, Mu-
Scicapa atricapilla, Fringilla coelebs, F. montifringilla, Emberiza
schoeniclus, E. citrinella, E. nivalis. — —

Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1902. 22

338
(1901.)
1. Anas crecca L. Krikand. Krikkont.

Nolsø. April: 26de en, i Haugen. Maj: 4de nogle, i Haugen.
Juni: låde to, paa en Indsø ved Borin!). Oktober: 20de en.

Myggenæs. Oktober: 6te en, ved Skolen om Morgenen. låde
fem, paa en Dam i Haugen. 15de to, sammesteds.

2. Anas penelops L. Pibeand. ;
Nolsø. Marts: 19de tre, ved Borin. Juni: l4de to, paa en Indsø
ved Borin. Wovember: Iste fire, paa et Fjældvand.

3. Anas boscas L. Stokand. Villdunna.

Nolsø. November: 23de en, over Bygden. December: 24de to,
Østsiden.

Myggenæs. Marts: Ååde to, i Haugen. Oktober : fire ,,Vildænder"
skal være sete, en af Dagene før den 6te, paa en Dam i
Haugen. 22de tre fløj over Bygden om Morgenen. Decem-
ber: 29de eller 30te tre, en Hun og to Hanner, blev skudte
i Haugen.

4. Tadorna cornuta (S. G&G. Gm.). Gravand.
Nolsø. Januar: 10de to (Han og Hun), i en Dam paa en Tange
Ø. f. Ejdet.
Arten er ny for Nolsø. Den er i det hele en sjelden Gæst
paa Færøerne (Vidensk. Medd. 1898 p. 422; 1901 p. 218).
2 ad. Nolsø. 10 Jan. 1901. Vinge 295. Hale 114. Tars 45 Mm.

1) Nolsøvig er en Bugt paa Vestsiden af Nolsø, ved Bygden. Nolsøfjor (i

Vandet mellem Nolsø og Strømø. Nolssejde den smalle, lavt liggende

Landstrimmel ved Nolsøvig. Borin Sydspidsen, Bodin Nordspidsen
af Nolsø.

Myggenæs Holm ligger ved Vestsiden af Myggenæs, i en Afstand
af 6—80 Meter. Drengene er de to fritliggende Klipper, Pikars-
drangur og Flatidrangur, en halv Snes Meter S.V. for Holmen. Nær
Vestsiden af Myggenæs ligger Bygden; paa Vestsiden Fuglebjærget

ambi. Borgardalur er paa Øens østlige Del. Myggenæsfjord
Vandet sbiisug Myggenæs og Vaagø.

339

(19041.)
5. Fuliqula marila (L.). Bjærgand.

Nolsø, Oktober: 20de en, Nolsøvig.

6. Pagonetta glacialis (L.). Havlit. Ogvella.
Nolsø. Januar: 23de en, Nolsøvig. Oktober: 26de, 27de, 30te
en, Vigen. November: Yde en, Vigen. December: 30te to,
Vigen.

7. Somateria mollissima (L.). Ederfugl. Æda.

Nolsø. Maris: 3dje omtrent hundredogtredive, Nolsøvig, jagede
af Sølvmaage. 3lte omtrent hundrede, Vigen. Juni: 16de en
Flok, Vigen.

Myggenæs. 1 Aarets første sex Uger saas den jevnlig paa Havet,
1/2—3/4 Mil S. f. Øen. Fra l4de Februar til 17de November
ved selve Øen; Tallet var meget vexlende, men, som det synes,
ikke afhængigt af Aarstiden. — Ved Midten af Juli saas Unger.
24de Juli fandtes endnu en med Æg. 2den August saas nogle
ved Land med Unger.

8. Somateria spectabilis (L.). Konge-Ederfugl. Ædukongur.
Nolsø. Maj: 6te en, ved Østsiden.
Arten vides kun een Gang før set ved Nolsø.

9. Mergus serrator L. Toppet Skallesluger. Toppont.

Nolsø. Januar: I1ste en, ved Østsiden. Februar: 13de en, Nolsø-

vig. Juni: 18de en, Vigen. Oktober: 12te en, Vigen. 17de,
19de, 20de to, Vigen. November: Yde nogle, Vigen.

10. Anser cinereus Meyer. Graagaas (og andre graa
Gæs?). Grågås.

Nolsø. Oktober: 18de to, Nolsøfjord.

Myggenæs. April: 30te fire ,,Vildgæs", i Haugen. Maj: Iste
tre, i Haugen om Morgenen. åde en fløj over Bygden om
Eftm. 5te flere fløj over Bygden. 6te fire, over Bygden om
Eftm. 7de fire, i Haugen om Morgenen. 8de fire ,,Graagæs",

22%

340
(1901.)
i Haugen om Morgenen. 24de nogle ,,Vildgæs", i Holmen om
Morgenen. — August: 3lte ,,en stor Flok Vildgæs? fløj over
Øen mod Ø. (meddelt mig af andre); det har sikkert været et
Træk fra Island". Oktober: 15de en ,,Gaas" fløj over Bygden
om Morgenen mod V.

11. Podicipes cornutus (Gm.). Hornet Lappedykker.

Nolsø. Oktober: 14de en Hun, Nolsøvig.

Myggenæs. Marts: l4de. ,,En Fugl blev set ved Stranden (af
andre): Størrelse og Form som en Lunde, brun, meget sky;
ogsaa tidligere har jeg hørt omtale Fugle af lignende Udseende;
de ere sjeldne Gæster paa Øen".

Q ad. Nolsø. 14 Okt. 1901. Vinge 128. Tars 42,5 Mm.

12. Colymbus septentrionalis L. Rødstrubet Lom. Lémur.

Nolsø. Februar: 13de og l4de to, Nolsøvig; ,,den er sjelden påa

denne Aarstid". Marts: 8de og 3lte en, Vigen. April: 24de

to, Vigen. 25de en, Vigen. Juli: 1ste og Zden to, Vigen.

6te og 27de en, Vigen. September: 26de en, Vigen. 28de .

en, Vestsiden. Oktober: Zden en i Sommerdragt, Vestsiden. 5té
en, Vestsiden. November: 26de en, Vestsiden.

13. Cølymbus glacialis L. Islom. Havgås.

Nolsø). Til 15de Februar saas den jevnlig, enkeltvis eller faa
(indtil fem) sammen, ved Øen. — Derefter: Marts: 20de to,
Nolsøfjord. April: 24de en, Nolsøvig. Maj: 3dje en, Vigen.
ilte to, Vestsiden. 28de en, Vigen. Juni: 6te en, Vigen.
September: 1lte en, Vigen. — Efteraars-Ankomst: November:
3dje fire, Vestsiden. Ved Øen, faatallig, til Aarets Slutning.

14. Procellaria pelagica L. Stormsvale. Drunnhviti.
Myggenæs. Maj: 3lte en Mængde, S. f. Øen. Juli: 24de flere
fløj ved Bjærgene om Aftenen. i

1) I forrige Aarsberetning (Vidensk. Medd. 1901 p. 269) bør under Co-
lymbus glacialis tilføjes: August: 13de—15de en, Nolsøfjord.

341
(1901.)
15. Puffinus anglorum (Temm.). Skrofe. Skråpur.
Nolsø. Juli: Yde nogle, Nolsøfjord.
Myggenæs. Maj: 29de nogle fløj S. f. Øen. November: 4de flere
fløj over Havet S. f. Øen.

16. Fulmarus glacialis (L.). Mallemuk. Havhestur.
Nolsø. Januar: i1ste mange, Østsiden. Februar: 28de i Mængde,
ved Land. Marts: Zden i store Masser, ved Østsiden. —
-»Henved 300 Par yngler paa Østsiden". Den ses ved Landet
hver Dag hele Sommeren, i omtrent samme Tal. — Fra Sep-
tember, Oktober og November foreligger ingen laåagttagelser.
December: 18de mange, Østsiden. 24de nogle, Østsiden.
Myggenæs. I Januar, Februar og Marts saas den ved Bjærgene
og over Havet omkring Øen, i højst vexlende Tal: 29de Marts
sad den første Gang i Bjærgene. — 19%de Maj fandtes Æg.
24de Juli Unger, nogle nylig udklækkede, andre omtrent en
Uge gamle. 19%de August flyvefærdige Unger. — Natten før
28de August bortrev N. N.V.-Storm alle endnu ikke flyvefærdige
Unger. Fra den Dag saas ingen Havhest mere i Bjærgene.
Adskillige opholdt sig, som sædvanlig, ved Øen til Aarets
Slutning.
Mørk Form.
Nolsø. August: 19%de en graa Havhest, imellem de almindelige;
»de er ellers sjeldne om Sommeren”. 26de en graa, Vigen.

17. Rallus aqvaticus L. Vandrixe. Jardarkona.
Myggenæs. November: 3dje en fandtes død i Haugen. 28de en,
ved Bygden; en blev fanget i Haugen.

18. Fulica atra L. Blishøne. Sjåhøna.
Nolsø. Januar: 12te en blev fanget ved Bygden.

19. Vanellus cristatus Meyer. Vibe. Vipa.
Nolsø. Januar: Zden en, paa Marken. 6te fire. Marts: 4de—8de
tredive (2den—4de: Vind S.Ø.; 5te—7de: Ø.). Øde syv.

342
(1904.) .
Myggenæs. Januar: ste to, paa Marken. 8de nogle. Yde flere.

19de flere. Marts: 3dje nogle (ubestemt Vind, Regn). åde
to. 7de flere. April: Ste to, paa Marken om 'Eftm. (åde:
N.N.V.; 5te: S.V., Regnbyger). 7de og 8de to, paa Marken.
l6de en. — December: 9de—3lte en, paa Marken hver Dag
(8dé:"V., Snefog; 9de: 2).

20. Charadrius pluvialis L. Hjejle. Loågv.

Nolsø. De første saas 25de April (Vind S.). — Paa Vandrested
Efteraar og Vinter: August: 10de mindre Flokke, paa Marken.
24de en Del, i Haugen. Wovember: Øde en stor Flok, nord-
lige Del af Øen. 14de mange, i Haugen.

Myggenæs. De første saas, flyvende over Bygden, 20de April (Vind
S.); ,påa Vaagø, har jeg erfaret, er de sete før". — Paa
Vandrested om Efteraaret: September: 7de store Flokke, i Hau-
gen. 22de en stor Flok unge Fugle, i Haugen om Eftm.

21. Aegialitis hiaticula (L.). Præstekrave. Svarthålsa.
Nolsø. Maj: 24de en Flok, ved Stranden (de første). — Efteraar:
August: 3dje tre, ved Stranden; ,,de yngler ikke langt fra Byg-
den og kommer jevnlig ned til Stranden om Aftenen". Sep-
tember: Ste nogle, ved Stranden.
Myggenæs. Eneste Iagttagelse: September: 22de otte, højt oppe
i Haugen om Eftm.

22. Strepsilas interpres (L.). Stenvender. Tjaldurs-
grælingur.

Nolsø. Maj: 38de fire, ved Stranden. 25de en, sammesteds. —
Ingen om Sommeren. — September: 27de og 28de to, ved
Stranden. Oktober: 3dje sex. 16de fire.

Myggenæs. Foraar og Sommer ingen. —. 3dje—30te September:
nogle, ved Stranden. Oktober: 6te nogle, ved Elven i Nær-
heden af Bygden. 18de nogle, såmmesteds. ' '22de flere, ved
Stranden. November: 3åde en, ved Stranden om Morgenen.

2 ad. Nolsø. 8 Maj 1901. Vinge 154. Hale 63. Tars 25,5 Mm.

343

(1904.)
23. Haematopus ostreologus L. Strandskade. Tjaldur.

Nolsø. April: 1ste en Flok, paa Marken. 2den en Flok, ved
Bodin. 6te i Mængde. — Efteraars-Vandringer: August: 20de
nogle, i Udmarken. 24de en Del. September: Øde og 10de
enkelte. 20de og 2lde en.

Myggenæs. Marts: Ilte en, i en Dal ved Bygden. 13de en, ved
Bygden. 1å4de flere, ved Stranden. Ret almindelig synes den
ikke at være bleven før 2den April. — 22de Maj fandtes Æg.
— Udpræget Bevægelse om Efteraaret sporedes kun Øde, 16de,
18de og 19de September, da ,,store Flokke" var at se over
Bygden eller paa Marken. 2l1de September saas de sidste.

24, Numenius phaeopus (L.). Lille Spove. Spågvi.

Nolsø. April: 27de ,,de første". Maj: 10de enkelte. 14de nogle.
22de mange. — Efteraars-Vandringer: August: 8de mindre
Flokke, paa Marken. Øde en Flok trak mod S. 12te nogie,
paa Træk højt oppe. 15de mindre Flokke, paa Træk; ligeledes
30te og.3lte. September: 23de nogle, paa Træk mod S. Ok-
tober: 6te ligeledes. Yde nogle, paa Marken.

Myggenæs. Maj: 2den to fløj langs Kysten, ,,de første". 3dje en,
over Marken. 6te enkelte, over Bygden. I større Tal først
12te og 20de Maj. — 26de Juni fandtes Unger. — Set paa
Marken, jevnthen i samme Tal, til 25de September; 27de og
28de enkelte; 19%de og 30te hørtes de sidste, ved Bygden.

25. Numenius arqvatus (L.). Storspove. Tangspågvi.
Nolsø. Maj: 22de en, paa Marken. December: Ste otte, i Haugen.
Myggenæs. April: 23de en hørtes ved Bygden (,,ingen er set i
længere Tid"). Juni: 10de to fløj over Bygden. August: 26de
to fløj over Bygden om Morgenen. September: 4de, Yde, 10de
enkelte fløj over Bygden. 30te en fløj over Bygden. Oktober;
lste og 22de en, over Bygden. November: 3dje flere, over
Bygden. Saas herefter ofte, over Bygden, ved Kysten og paa
Marken, enkeltvis eller indtil syv sammen, til Aarets Slutning.

344
(1901.)
26. Limosa lapponica (L.). Lille Kobbersneppe.
Nolsø. August: 9de en ung Han, sammen med en Flok Numenius
phaeopus, der var paa Træk (6te—8de: S.V.; Yde: stille).
September: 12te en, paa Marken (1lte—12te: S.).
Arten er kun faa Gange set. paa Færøerne (Zoologist 1887
p. 351; Vidensk. Medd. 1898 pp. 331 og 416).
G jun. Nolsø. 9 Aug. 1901. Vinge 202. Hale 76. Tars 52 Mm.

27. Totanus calidris (L.). Rødben. Stelkur.
Nolsø. Juni: 23de en, ved Stranden (22de: N.Ø.; 23de: V.).
Myggenæs. April: 30te en blev skudt i Haugen; ,,det er første
Gang, jeg med Sikkerhed ser den her".

28. Tringa maritima Briun. Sortgraa Ryle. Grågrælingur.
Nolsø. Marts: 27de nogle, ved Stranden (Vind N.Ø.). 28de om-
trent tyve, ved Stranden (N.). -30te en Flok (Ø.). November:
2lde nogle (N.). 27de to (V.). December: l4de en lille
Flok (N.).
Myggenæs. Januar: 15de enkelte, ved Stranden. 2Z5de enkelte,
ved Elven. Februar: 6te enkelte, ved Stranden. Maris: Ilte
nogle, ved Stranden. April: 3dje flere. Juli: 23de en. Sep-
tember: 3dje flere. Den saas regelmæssig, i omtrent samme
Tal, ved Myggenæs Strand til 27de November,

29. Tringa canutus L. Islandsk Ryle. Grælingur.
Nolsø. September: 1lte to, ved Stranden (Vind S.).
Myggenæs. September: 22de en, højt oppe i Haugen om Efim.
(2lde—22de: S. Ø.).

30. Tringa alpina L. Ryle. Fjallmurra.

Nolsø. Eneste Iagttagelser: Maj: 24de en Flok, ved Stranden.
Juli: 1lte en, ved Stranden.

Myggenæs. Juni: (10de) skal være set af og til i Sommer i Hau-
gen; to Reder med Æg skal være fundne. 26de to, i Ud-
marken. Juli: lste en fandtes med Unger. August: 29de en;
ved Stranden. September: 22de en, i Haugen om Eftm.

345
(1901.)
31. Phalaropus hyperboreus (L.). Odinshane. Hålsa-
reydi; polladunna.
Nolsø. Juni: 24de to, ved Nolsøvig.

32. Gallinago scolopacina Bonap. Horsegøg. Myrisnipa.

Nolsø. Vinter-Iagttagelser: Januar: 8de en, paa Marken. Marts:
25de en, paa Marken. — Foraar: April: 24de nogle hørte ved
Bygden om Aftenen. — Sommer: saas nu og da paa Marken.
— FEfteraar og "Vinter: August: 24de en Del, i Haugen. Ok-
tober: 30te nogle, paa Marken. Wovember: 3dje nogle, i Haugen.
Myggenæs. Vinter: Januar: Zden en hørt ved Bygden om Af-
tenen. — Foraar og Sommer: fra 22de Maj hver Dag i Haugen.
— Efteraar og Vinter: August: 24de otte fløj over Byg-
den om Morgenen i vestlig Retning. Til 18de Oktober saas
den jevnthen regelmæssig paa Marken. Fra 30te Oktober til
Aarets Slutning enkelte, ved Bygden, paa Marken og tti i Dali.

33. Scolopax rusticula L. Skovsneppe.

Nolsø. Wovember: 2Zden en, nordlige Del af Øen (lste: Vind S.;
2den: S.V.).

Myggenæs. Oktober: 15de. ,,En fremmed Fugl skal være set i
Haugen i Dag: lidt større end blådugva, butte Vinger, rødlig
med lyse Tværstriber" (S.). November: 20de. ,,En Fugl, der
er set i en Dal i Nærheden af Bygden, blev mig saaledes be-
skreven, at jeg ikke tvivler om, at det var en Skovsneppe; for
nogle Dage siden har man påa Borgardal set en Fugl, der ogsaa
synes at have været en Skovsneppe" (N.).

34. Larus ridibundus L. Hættemaage. Fransaterna.
Nolsø. Januar: 1ste og 2den en, Nolsøvig.
Myggenæs. Marts: 6te tre, ved Bygden. 7de en, ved Stranden.

35. Larus canus Brinn. Stormmaage.
Nolsø. Marts: 23de en, Nolsøvig. August: 12te en, Vigen.
Oktober: 20de to, Vigen. November: 6te en, Vigen.

346

Myggenæs. Marts: 16de og -27de enkelte, ved Stranden. April:
23de en, ved Bygden.

36. Larus fuscus L. Sildemaage. Likka.

Nolsø. De første (to) saas 3dje og 4de April; flere 10de April.
—- Stadig ved Øen Sommeren igennem, særlig talrig (hundrede)
fra 6te til 12te August, søgende Føde i Fiskeaffald. — Sidste
Iagttagelser: 28de og 29%de September var kun to tilbage.
Oktober: Ade smaa Flokke, gamle og unge, trak sydefter forbi
Vigen. November : 13de to, over Ejdet.

Myggenæs. April: 18de en, ved Stranden. 28de enkelte. —
Stadig, ved Bygden, over Marken eller. ved Stranden, til 13de
September. (Jvf. hermed 1900.)

37. Larus argentatus Brinn. Sølvmaage. Måsi.

Nolsø. Saas ofte ved Øen fra Aarets Begyndelse til 14de April,
særlig talrig (halvtres) 15de Marts; derefter enkelte Gange til
16de Maj. I Sommertiden kun en eneste Gang: 12te August
(en enkelt). — Atter almindelig fra 10de Oktober til Aarets
Slutning.

Myggenæs. Almindelig paa og ved Øen hele Aaret rundt; Tallet
var en Del vexlende, men syntes ikke afhængigt af Aarstiden.
— Æg fandtes i Dagene før 20de Maj.

38. Larus marinus L. Svartbag. Bakur.

Nolsø. I Januar, Februar, Marts, indtil 11te April saas den ofte,
undertiden ret talrig, ved Øen. I Maj færre, — I Juni 08
August kun enkelte Gange. — Fra 13de September til Aarets
Slutning almindelig, omtrent i samme Tal som Sølvmaagen.

Myggenæs. Saas jevnlig fra Aarets Begyndelse til 25de May, 08
atter fra Øde August til henimod Aarets Slutning. — Æg
fandtes i Dagene før 20de Maj.

39. Larus leucopterus Faber. Hvidvinget Maage. Valmåsi.

Nolsø. Oktober: 20de to, Nolsøvig. November: 29%de en, Vest-
siden. December: 7de en, Vigen.

347

01.)
Myggenæs. Februar: 10de en, ved Stranden. 12te nogle, over
Havet $. f. Øen. Maris: 20de nogle, ved Stranden. November:
Ade nogle, over Havet S. f. Øen.

40. Larus glaucus Brinn. Graamaage. Valmåsi.
Nolsø. Ved Øen fra Aarets Begyndelse til 1lte Apri/, særlig talrig
24de, 26de, 29de, 30te Januar og I1ste Februar. — Efteraars-
Ankomst: Oktober: 5te to; 23de enkelte. Saas herefter regel-
mæssig til Aarets Slutning, særlig talrig 14de og 18de November.
Myggenæs. Eneste Iagttagelser: Marts: 27de enkelte, ved Stranden.
April: 1l4de en. 16de en.

41. Larus tridactylus L. Ride. Rita.

Nolsø. Regelmæssig, men faatallig, ved Øen til 2den Februar.
Atter, talrigere, fra 15de Marts. — Den saas ved Nolsø til
Aarets Slutning.

Myggenæs. Januar og Februar: ingen paa Øen eller umiddelbart
ved Kysten; over Havet, "/2 eller 3/4 Mil fra Land, saas den
derimod jevnlig, undertiden i Mængde. En af Dagene før 3dje
Marts viste den sig ved Land, i Mængde dog først 10de Marts.
l3de Marts sad enkelte i Bjærgene, medens endnu store Flokke
holdt til paa Havet i Nærheden; fra 19de blev de ved Bjærgene
til sent om Aftenen, men overnattede ikke; Is og Sne tvang
dem snart helt bort fra Pladserne i Bjærgene, indtil de atter
tog dem i Besiddelse den 29de. — Æg fandtes ,,længe før"
10de Juni. Mindst en Uge gamle Unger 24de Juli. Flyve-
færdige Unger 1ste August. — De faa Unger, der Natten før
28de August var tilbage i Bjærgene, blev revne bort af en
N. N.V.-Storm. Riden saas endnu ved Kysten til 30te Sep-
tember. I Oktober kun over Havet i omtrent !/> Mils Afstand.
Fra November og December foreligger ingen Iagttagelser af
denne Maage.

42. Sterna macrura Naum. Havterne. Terna.
Nolsø. Maj: 2lde nogle, Nolsøfjord. 23de mindre Flokke, Nolsøvig.

348
(1901.)
24de i Mængde, Nolsøfjord. — Sidste Iagttagelser: August:
30te i Mængde, Vigen. 3lte nogle. September: iste enkelte.
12te en. 23de—25dde to.
Myggenæs. Maj: 20de flere, ved Kysten. — Saas ved Øen til
29de August.

43. ?Sterna nigra L. Sortterne.
Nolsø. Juni: 21lde. ,,En sort Terne, formentlig en Sterna nigra,
i en større Flok Havterner, Nolsøvig".
Kun een Gang er Sortternen set paa Færøerne (Nolsø, Sep-
tember 1886).

44, Lestris paårasitica auctorum. Kjove. Kjågvi.

Nolsø. Fra 24de Maj til 29de August saas den, enkeltvis eller
højst tre sammen, ved Øen. Derefter: Oktober: 12te 10,
Nolsøvig.

Myggenæs. De første saas, ved Kysten, 20de Maj. — ,,Kun eet
Par skal være set af og til i Haugen i Sommer, vistnok det
eneste, der i Aar har ynglet paa Øen". — Paa Vandrested:
August: 6te en, ved Fuglebjærgene. 19de en, ved Kysten.
September: bte en, ved Kysten om Morgenen.

45. Lestris pomatorhina Temm. Mellemkjove. Kjågvi-
Nolsø. Oktober: 14de en, jagende en Flok Rider.

46. Lestris catarrhactes (L.). Storkjove. Skugvur.
Nolsø. Juli: Ste en, Nolsøvig.
Myggenæs. Maj: Zden en, ved Kysten. Juli: Yde to, over Myg8ge-
næsfjord.

47. Cepphus grylle (L.). Tejste. Teisti.

Nolsø. Eneste Iagttagelse: Maj: 2den en, Nolsøvig.
Myggenæs. I Januar og største Delen af Februar saas den ude-
lukkende paa Havet, et Stykke borte fra Øen. 23de Februar
viste de første, i Vinterdragt, sig ved selve Landet. — 23de

349
(1901.)
Juli: næsten flyvefærdige Unger i Holmen. — Allerede 25de
Juli saas de sidste ved Land. — I November var den paa
Havet, noget borte fra Øen.

48. Uria troile (L.). Langnæbet Lomvi. Lomvigi.

Nolsø. Vinter-Iagttagelser: Januar: 25de nogle, Nolsøvig. Fe-
bruar: 7de en, Vestsiden. 28de nogle, i Sommerdragt, ved
Land. — Fra 16de Marts mere regelmæssig ved Øen. — Sidste
Iagttagelser: Juli: 3dje nogle, Nolsøfjord. 28de nogle, Nolsø-
fjord. 29de nogle, Østsiden. August: 22de en, Vigen. No-
vember: 22de en, Nolsøfjord. December: Yde en, Vigen.

Myggenæs. I Januar og Februar saas den kun paa Havet, et
Stykke borte fra Øen. 16de Marts sad den i Bjærgene paa
Holmen, medens en Mængde holdt til paa Havet i Nærheden;
senere tvang Is og Sne den bort fra Pladserne i Bjærgene,
indtil den atter tog dem i Besiddelse den 29de Marts. — Æg
fandtes 6te Juni. — I Bjærgene saas de sidste Gang 30te Juli;
ved Landet indtil 12te August. — I November var den at se
påa Havet, noget borte fra Øen.

49. Mergulus alle (L.). Søkonge. Fulkobbi.

Nolsø. Januar: Zden mange, Nolsøvig. 21de nogle, Vigen. 22de
nogle, Vestsiden. 24de enkelte. 25de mange, Vigen. Februar:
8de en, Vigen. — December: 3lte nogle, Nolsøfjord.

Myggenæs. Januar: 1lte flere, paa Havet S. f. Øen. 12te en,
3/4 Mil. S. f. Øen. — December: Dagene før 24de flere, paa
Havet S. f. Øen.

50. Alca torda L. Alk. Ålka.
Nolsø. Eneste Iagttagelse: Februar: 7de en, Vestsiden.
Myggenæs. I Januar og Februar saas den kun paa Havet S. f.
Øen. 19%de Maris viste nogle sig ved selve Landet. — Æg
fandtes 6te Juni. — For Resten af Aaret foreligger kun en
Iagttagelse fra November: 4de nogle, paa Havet S. f. Øen.

350

(1901.)
51. Fratercula arctica (L.). Lunde. Lundi.

Nolsø. Januar: Iste en, Nolsøfjord. 16de en, Nolsøvig. 25de
nogle, Vigen. — Ankomst: April: 26de i Mængde. — Juli:
5te en i Vinterdragt (jvf. Vidensk. Medd. 1898 pp. 344—45).
9de en i Vinterdragt. 1lte en i Vinterdragt. August: 19de
en hvidbroget og fiere i Vinterdragt. ,,Hele Sommeren har
man set Lunder i Vinterdragt mellem de andre". — Sidste
Iagttagelser: August: 14de Masser ved Land. 19de en Del.
September: låde fire, Vestsiden. November: 25de en, Nolsø-
fjord.

Myggenæs. I Februar saas den ofte, undertiden (de) i Mængde,
fra Baad S. f. Øen. — Ankomst: April: 21de nogle, om Af-
tenen ved Bjærgene paa Nordsiden; ligeledes 23de og 25de; 26de
var den i Mængde ved Landet, kun faa i Bjærgene; 30te i
Mængde i Bjærgene om Aftenen. — 23de Maj blev enkelte i
Bjærgene hele Dagen, ,,hvilket tyder paa, at de nu har Æg".
Nogle havde Unger ,,før 22de Juni". I Dagene før 30te Juli
skal flyvefærdige Unger være sete; paa samme Tid fandtes Æg,
der kun var halvt rugede. 14de August fandtes en flyvefærdig
Unge i Bjærgene. 16de September saas en Lunde med ,Sild"
i Næbet (a: Føde til Ungen) ved Bjærgene. Endnu 20de Sep-
tember var enkelte Unger ikke flyvefærdige. — 19de August
var mange ved Bjærgene; til 6te September nogle; til 20de
September enkelte. — Senere: Oktober: 20de en ung Fugl,
paa Havet S. f. Øen"),

Nedsendte: en g' i Sommerdragt med hvid Hals og Ryg, Nolsø, Juli
1901. — 2 gg og 19 i ren Vinterdragt, Nolsø, dte, Yde og Ilte Juli
1901.

1) Åarpisa har siden Svabo's Tid gaaet for at være det færøske Navn
by Vandstæren (Cinclus aqvaticus). At Svabo ikke selv har set nogen
åarpisa paa Færøerne, synes at eng af hans forsigtige Vending: :

med tydelig udtalt Tvivl om dens Rigtighed. — Mærkeligt vilde det .
være, om Færingerne havde et særligt Navn før. om sier paa Øerne såa

351

(1901.)
52. Ardea cinerea L. Hejre. Hegri.

Nolsø. Januar: 28de en Hun, ved Borin (Vind N., Sne). Sep-
tember: 23de en, over Bygden (S. Ø.).
2 ad. Nolsø. 28. Jan. 1901. Vinge 437. Hale 177. Tars 144 Mm.

53. Phalacrocorax graculus (L.). 'Topskarv. Skarvur.
Nolsø. Set i alle Aarets Maaneder undtagen August og September,
enkeltvis eller i store Flokke, i Nolsøvig eller Nolsøfjord.
Myggenæs. I Februar saas den fra Baad S. f. Øen. I Marts
April og Maj ved Landet. Atter i September, Oktober og No-
vember over Havet. — 27de Maj fandtes flere med Unger.

54, Phalacrocorax carbo (L.). Skarv. Hiplingur.
Nolsø. Set ved Øen i Januar, Marts, April, August, November
og December, enkeltvis eller indtil otte sammen.
Myggenæs. Eneste Iagttagelse: Februar: Iste en fløj over Øen.

55. Sula bassana (L.). Sule. Sula.

Nolsø. Vinter-Iagttagelser: Januar: 15de en, Nolsøvig. — Saas
jevnlig, undertiden flere sammen, ved Kysten i Marts, April,
Juli, August, indtil 1ste September.

Myggenæs. Januar: 8de store Flokke over Havet, ,,Aarets første”.
22de var den almindelig i Nærheden af Landet; i den nærmest
følgende Tid saas den dog langt oftere (fra Baad) over Havet
end inde ved selve Øen. Februar: 13de fra Baad S. f. Øen
saas flere Flokke flyve ind mod Land. Omkring 15de sad

overordentlig sjelden Fugl (Svabo's Formodning, at den yngler en
de nordlige Øer, er aldrig bleven bekræftet og er neppe
Niclassen giver da ogsaa en helt anden, aabenbart langt øko ukgers
Forklaring af Navnet: FRl or. kaldes den flyvefærdige Unge af Lun-
den, naar den i Taage og Blæst er forvildet ind paa Landet, saa at
den kommer drivende sa ad Elven; kun da bruger man dette Navn
om Lundepisen ; jeg husker godt, at jeg blev ganske forbavset, da jeg
nede i København læste en Afhandling om Færøernes Fugle, hvori
Vandstæren kaldtes åarpisa; baade paa Vaagø og Myggenæs betegner
åarpisa simpelt hen en Lunde, der er funden i Elven",

352
(1901.)
Sulerne første Gang i Holmen og paa Drengene, i Mængde 26de.
— te Maj: er nu beskæftigede med at bære Stof til Rederne.
24de Juli: nogle Unger er en Uge gamle, andre nylig ud-
klækkede. 16de September: ,,1 Dag har man været paa Fangst
efter de unge Suler. Udbyttet blev 600 gråsulur, de fleste
flyvefærdige, kun en enkelt til Dels dunklædt. Jeg fik Lej- .
lighed til at efterse de hjembragte Suler, og opdagede da, at
en af dem havde fuldstændig hvid Bug, endog Brystet var hvidt;
saadant var ikke Tilfældet med nogen af de andre, der alle var
graaspraglede paa de nævnte Steder; Næb, Fødder og Fuglens
Størrelse var ikke forskellige fra de andres (at den var en Unge
fra i Aar, kunde tydelig ses af Fjerposerne). Ved nærmere at
spørge fik jeg at vide, at der hvert Aar paa et bestemt Sted
i Holmen (netop hvor denne Sule var tagen) er blevet fanget
en Sule som denne, altsaa afvigende i Bugens Farve fra alle
andre unge Suler. En af de Mænd, der var i Holmen, vil
ogsaa have set en Sule, en gammel Fugl, der ikke var som de
andre, men noget nøjagtigt Billede af den fik han ikke, da den
fløj ham af Syne. Disse Meddelelser forekommer mig næsten
at være Spøgelsehistorier om Albatrossen", — 30te September
saas Sulerne (femten Stkr.) sidste Gang i Holmen. Indtil
22de Oktober fløj de over Havet omkring Øen. Senere fore-
ligger kun een Iagttagelse: i Dagene før 24de December saas
en, to Gange, over Havet S. f. Øen.

56. Falco tinnunculus L. Taarnfalk.
Nolsø. September: 12te en, ved Nolsøvig (1lte—12te: Vind 5.)-

57. Falco aesalon Tunst. Dværgfalk. Smiril.
Nolsø. Set faa Gange, altid enkeltvis, i Maj, Juli, September 08
November.
Myggenæs. Nogle Gange i Marts, April, Maj, August, September,
Oktober, November og December, enkeltvis eller (16de Sep-
tember) to sammen.

353
(1904.)
58. Falco gyrfalco L. Jagtfalk. Falkur.
Nolsø. Februar: Ilste en (hvid), ved Bygden. 13de ,,i den fore-
gaaende Tid er en hvid og en brun Falk flere Gange sete ved
Bygden; den hvide sad en Dag paa Taget af et Hus".

59. Turtur auritus Gray. Turteldue,

.Myggenæs. September: 6te ,,en lille Turteldue saa jeg flere Gange
ved Baadehusene og paa Marken et. lille Stykke derfra" (4de
til 10de: Vind S. Ø.). Iagttoges i syv Dage ved Bygden, paa
Marken og ved Stranden; ,,kommer man den nær, flyver den
gerne til Afsatser i Klippevæggene"; sidste Gang 12te.

60. Columba livta Bonn. Klippedue. Blådugva.

Nolsø. ,,Klippeduerne opholder sig her hele Aaret; undertiden ser
man dem flyve over Nolsøfjord til Strømø og tilbage igen,
ellers holder de sig mest paa Nolsø, hvor de yngler enkelte
Steder i Klippehuler, for Tiden omtrent 20 Par. Jeg har set
Due og Lunde bruge samme Indgang til en Hule i Fjældet;
længere inde delte Hulen sig i to Arme, den ene beboet af
Lunden, den. anden af Duen".

Myggenæs. -Set daglig hele Aaret rundt. — 15de Maj blev en
fundet med. Æg.

61. Columba palumbus L. Ringdue. (Dugva.)
Myggenæs. Maj: 4de ,,en Fugl, der blev set af andre i Nærheden
af Havet, synes efter Beskrivelsen at have været en Ringdue"
(3djé: Vind 8S.; 4de: N. og N.V.): 30te Kl. 3 EM 69, i
Nærheden af Stranden (29%de: Ø.; 30te: S. Ø.-Ø.). Juni:
17de en skal være set i Holmen.

62. Cypselus apus (L.). Mursvale. (Svala.)
Nolsø. Juni: 3dje en, ved Husene (Vind S.V.). August: 2lde en,
ved Østsiden af Ejdet (S.V.).

63. Upupa epops L. Hærfugl.
Myggenæs. April: 30te en saas flere Gange i Dagens Løb i Hau-
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1902. 23

354
(1901.)
gen og paa Marken (første Gang paa Myggenæs) (S. Ø., frisk
Kuling).
Kun to Gange før er Hærfuglen set paa Færøerne (Vidensk.
Medd. 1901 p. 241). — Paa Shetland har den vist sig enkelte
Gange om Efteraaret. Dens nærmeste Ynglesteder er England

(nu og da) og, maaske, Norge.

64. Corvus monedula L. Allike. Hjaltlandskråka.

Nolsø. Januar: 6te en, paa Marken (5te—6te: Vind S.V.).

Myggenæs. Januar: 24de, 25de, 26de en, ved Bygden (23de:
S.V.-V.; 24de: V.). 30te, 3lte flere, paa Marken (30te: N
Sne). Februar: Yde nogle, ved Bygden (N.V., Frost). 10de
og 13de en, ved Bygden. Marts: 4de store Flokke, paa Mar-
ken (3dje: omløbende Vind; 4de: S.); de blev paa Øen i be-
tydeligt Tal (omkring halvtres) henved en Maaned; mod Slut-
ningen af Marts færre; 3dje April de sidste.

65. Corvus frugilegus L. Raage. Hjaltlandskråka.
Nolsø. Januar: 6te fem, paa Marken (5te—6te: Vind S.V.). 14de
tre, påa Marken. 27de tre. Marts: 4de—7de en Flok, påå
Marken (2den—4de: S. Ø.; 5te—7de: Ø.). Yde to Hundrede.
30te en. Maj: 12te nogle, paa Marken (1lte: S.; 12te: S.V.)-
Myggenæs. Marts: 4de flere, paa Marken (3dje: Selekedd Vind;
de: S.); blev paa Øen i længere Tid; 1lte April saas de
sidste. Maj: 19de fem ,,hjaltlandskråkur", paa Marken (1åde:
omløbende Vind; 19%de: S.V.).
2 ad. Nolsø. 9 Marts 1901. Vinge 291. Hale 169. Tars 54 Mm.

66. Corvus cornix L. Krage. Kråka.

Nolsø. ,,Er her hele Aaret. Tallet paa ynglende Par vil jeg 2%
slaa til omtrent 25".

Myggenæs. Ses daglig, og talrig, hele -Aaret. — 19de Marts: en
over Havet to Mil S. f. Øen (Vind N.). 22de Marts om Eftm.
kom en Flok flyvende langt ude fra Havet ind til Øen (S.V.):
28de Marts var en usædvanlig Mængde at se ved Bygden 08

355

(1901.)
påa Marken (N.); den følgende Dag var Tallet svundet noget

ind; den 30te ikke større end sædvanligt. — Juni: 2Zden en
funden med Æg i Bjærgene. 26de flyvefærdige Unger.

67. Corvus corax L. Ravn. Ravnur.

Nolsø. Marts: 17de en Hun, over Bygden. 23de syv, over Byg-
den (Vind V.). 25de syv (N.).: Oktober: 3dje tyve, forbi
Bygden (S.V.). 2dde fire, Østsiden (Ø.). December: 14de
mange, påa Øen (N.).

Myggenæs. Ses hele Aaret. — Maj: 4de næsten flyvefærdige
Unger. — 3lte August fløj en stor Flok over Øen mod Ø. (paa
Nolsø: Vind N.V.).

Q ad. Nolsø. 17 Marts. 1901. Vinge 400. Hale 223. Tars 65,5 Mm.

68. Hirundo urbica L. Bysvale. Svala.

Nolsø. Maj: 29%de tre, ved Bygden (28de—29de: Vind S. Ø.).
30te to. Juni: 3dje to.

Myggenæs. Maj: 23de en fløj ved Bygden det meste af Formid-
dagen (22de: S.; 23de: stille). Juni: Zden en, ved Bygden
om Aftenen.

Q ad. Nolsø. 29 Maj 1901. Vinge 107. Hale 65. Tars 10,5 Mm.

69. Hirundo rustica L. Landsvale. Svala.

Nolsø. April: 26de en, ved Husene (22de—26de: Vind S.). Maj:
Ilte og 12te en, ved Husene (10de: stille; Ilte: S.). August:
2dde en, ved Bygden (24de: S.).

Myggenæs. Maj: 13de enkelte, ved Bygden, ,, Aarets første” (12te—
13de: S.). l1l4de og låde enkelte. 20de en blev fanget (fløj
ind ad Døren til et beboet Hus). Juni: 26de en, i Nærheden
af Bjærgene (V.). ;

70. Alauda arvensis L. Lærke. Lerkur.

Nolsø. Marts: 4de—7de mange, paa Marken (2den—4de: Vind
S. Ø.). Juni: 19de to, påa den sydlige Del af Øen; ,,de op-
holdt sig mest paa eet Sted; jeg antager, de havde Rede der".

293%

(1901.)
Det vil i saa Fald være første Gang, den vides at have

fæstet Bo paa Nolsø. Nogle faa antages at yngle paa Sandø og
Suderø.

71. Sturnus vulgaris L. f. faeroénsis Feilden. Stær. Stari.
Nolsø. ,,Er her hele Aaret. Naar den om Vinteren holder sig i
Flok, kan der ses op til 100 sammen".
Myggenæs. I store Flokke til 30te Marts. — 2Zden Juni fandtes
Unger i Bjærgene. 13de Juli saas flyvefærdige Unger. —
Atter i store Flokke fra 17de September.

72. Troglodytes parvulus Koch f. bøorealis Fischer.
Gerdesmutte. Miusabrødir.
Myggenæs. Set hele Aaret, men i temmelig ringe Tal; ,, færre,
synes det mig, end de foregaaende Aar",

73. ? Accentor modularis (L.). Jernspurv.

Myggenæs. Januar: 2lde ,,en Jernspurv, i Nærheden af Bygden.
Var, for mig, ikke forskellig fra den Fugl, jeg saa i November
ifjor; opholdt sig paa samme Sted; syntes at have samme
Størrelse og Farve; dens Bevægelser var de samme, og endelig
var Stemmen nøjagtig den samme. Jeg tror, man kan stole
paa min Bestemmelse af Fuglen" (20de: Vind V.; 2lde: S.V.,
Storm).

74. Sylvia curruca (L.). Gerdesanger.
Nolsø. Juni: Iste en, i Haven (284e—29%de Maj: Vind S. Ø.;
30te—3lte: S.V; Iste Juni: $.). 3dje en Hun ved Husene.
Q ad. Nolsø. 3 Juni 1901. Vinge 63,5. Hale 56. Tars 20 Mm.

75. Sylvia nisoria (Bechst.). Brystvatret Sanger.
Nolsø. August: 30te en, ved Bygden (29de—30te: Vind N.V-.)-
September: 6te en ung Han, i Haven (S.). 7de en, i Haven (S-)-
Myggenæs. September: 17de en ,,Havesanger", paa Kirkegaarden;
forsvandt Kl. 12—1 (15de—17de: S. Ø.). Saas kun denne Dag.

357
(1901.)

Arten er ny for Færøerne. — I Norge er den kun truffen een
Gang. Paa Shetland er den ukendt, i Skotland har den vist
sig nogle faa Gange om Efteraaret. Dens nærmeste Yngle-
steder. er Syd-Sverige, Danmark og Mellem-Europa Ø. f. Rhin-
Dalen.

d' jun. Nolsø. 6 Sept. 1901. Vinge 86. Hale 71. Tars 26 Mm.

76. Sylvia atricapilla (L.). Munk.
Nolsø. September: Yde og 10de en, i Haven (5te—Yde: Vind
S. Ø.). 20de og Zide en (20de: S.Ø., Taage). Oktober: 20de
to (17de—19de: S.Ø.; 20de: N.V.).
Myggenæs. September: 17de en Han (sort Hætte), paa Kirke-
gaarden om Formiddagen (15de—17de: S.Ø.). Saas samme-
steds de følgende Dage, sidste Gang 21de.

77. Phyllopseustes trochilus (L.). Løvsanger.
Myggenæs. September: 13de en, paa Kirkegaarden hele Dagen;
»Benenes Farve var gul, ikke sort som hos Gransanger; ogsaa
igaar skal den være set i Bygden, men ikke af mig selv"
(1lte—13de: Vind S.). Sammesteds i over en Uge; sidste
Ganz 21de.

78. Regulus cristatus Koch. Fuglekonge.
Nolsø. April: 15de nogle, ved Husene (13de: Vind S.V.; 14de:
Ss). 16dé en.

79. Anthus pratensis (L.). Engpiber. Gråtitlingur.
Nolsø. Første Iagttagelse (meget sen): Maj: 27de nogle, paa
Marken (26de—27de: stille). — Paa Vandrested om Efteraaret:
August: 25de mange, paa Marken. 28de nogle. September:
lste—2den og 9%de—10de nogle. 25de mange. 27de en.
28de nogle.. Oktober: 5te nogle. Yde enkelte.
Myggenæs. Ankomst: Marts: 8de nogle, nær Bygden (7de: N.
Ø.-N.; 8de: S.); ,jeg har hørt, at de ogsaa før er iagttagne,

358
(1904.
men selv saa jeg dem først i Dag". — 19%de Maris: ,,en
gråtitlingur blev set ude paa Havet 2 Mil S. f. Øen; den fløj
nogle Gange rundt om. Baaden og forsvandt i sydlig Retning".
— Sidste Iagttagelser: August: 29de nogle, paa Marken. Sep-
tember: 5te en. 6te flere. Yde enkelte. 11te—12te en. 16de
to Flokke trak om Morgenen over Øen ved Bjærgene mod Ø.

80. Anthus aqvaticus Bechst. f. obscurus (Lath.). Skær-
piber. Gråtitlingur.

Nolsø. ,,Er her hele Aaret. Vist en 30 til 50 Par yngler. Om
Vinteren kan den træffes ved Stranden, ellers spredt over hele
Øen".

Myggenæs. Set daglig, og ret talrig, hele Aaret. — 14de Maj
fandtes Æg. 30te Maj Unger. 23de. Juni flyvefærdige Unger.

81. Motacilla alba L. Hvid Vipstjert. Erla.

Nolsø. April: 25de nogle, paa Marken (22de—27de: Vind S.)-
Maj: 3dje nogle. 10de i Mængde. 13de nogle. (Ingen Iagt-
tagelse før:) August: 10de en, ved Bygden (N. Ø.). 22de—23de
nogle, ved Stranden (21de—22de: S.V.). 25de mange. 28de
nogle; saas i samme Tal til 6te September. September: 13de
enkelte. 15de to. 26de en.

Myggenæs. April: 24de flere, nær Bygden (23de: S.V.; 24de:
S.S.Ø.). I Mængde 23de Maj. — Saas jevnlig, ikke særlig
talrig, Sommeren igennem. — August: 24de mange, ved Skolen.
En Del saas hver Dag ved Bygden og Stranden til 1ste Ok-
tober. Oktober: Zden enkelte. 5te enkelte. 22de en.

82, Turdus iliacus L. Vindrossel. Odinshani.

Nolsø. April: 16de to, ved Husene (15de: Vind S. Ø.; 16de: N.)-
22de to. 23de en. 24de to. — Oktober: 26de en (25de: Ø.;
26de: S.V.). 29de nogle.

Myggenæs. Januar: 6te og 7de en, ved Bygden. Ilte enkelte.
25de enkelte. 26de nogle (26de—3lte: Sne). Februar: 13de
enkelte, tti i Dali (9e—14de: Frost). 14de enkelte, ved

359

(1901.
Bjkden 20de enkelte, uti i Dali. 23de nogle, ved Bygden
(Sne). 24de enkelte (Frost). Marts: 16de,og 19de—23de
en, uti i Dali. April: 2den en, ved Baadehusene. 5te en sang
ved Skolen om Morgenen. 7de, Øde, 14de en, ved Bygden.
léde to. 20de sex. — Oktober: 15de tre, ved Stengerder paa
Marken om Morgenen (S.). En Del saas, ved Bygden og tti i
Dali, til Aarets Slutning. i

83. Turdus musicus L. Sangdrossel. (Odinshani.)
Myggenæs. Ved Slutningen af Februar blev en Vinge og begge
Fødder af Sangdrossel fundne i Haugen tæt ved den opdyrkede
Mark. Nedsendtes til Zoologisk Museum (bestemte af Hr. Winge).
(24de—28de: Vind Ø., N. Ø. og S. Ø.)

Den første sikre Iagttagelse af Sangdroslen paa Færøerne. —
Nordgrænsen for den Strækning af Storbritanien, der berøres af
Sangdroslens aarlige Træk til og fra Skandinavien, er Sydspidsen
af den shetlandske Ø Mainland.

84. Turdus pilaris L. Sjagger. Odinshani.

Nolsø. Januar: 6te omtrent tyve, paa Marken. Øde og 13de en
Flok. 16de og 26de en. April: 14de to, i Haugen (13de:
Vind S.V.; 14de: S.). — Oktober: 29de to, paa Marken (S.).
November: 7de to (N.). Yde nogle (S. Ø., Storm). December:
Ilte tre (N.). 14de en. 15de—21de to. 25de en.

Myggenæs. Januar: 1lte tolv, paa Marken om Eftm. Februar:
13de enkelte, uti i Dali (N., Frost). — Oktober: en skal være
set i Haugen, med Vindrosler, i Dagene før 22de (vedholdende
østlig Vind). November: 6te enkelte, paa Marken (4de: S.Ø.;
5te: N.V,; 6te: N.V.-V,). 20de og 22de fire. 23de en.
28de fire. December: 9de—3lte enkelte.

85. Turdus merula L. Solsort. Råkur; stelkur.
Nolsø. Oktober: 26de en, paa Marken (25de: Vind Ø.; 26de:
S.V.). 29de en, November: 7de og 2lde en.
Myggenæs. April: 16de en, ved et Gerde paa Marken (15de paa

360

01.)
Nolsø: S. Ø.; 16de: N.). — November: I1ste en, paa Marken
(paa Nolsø: S.).: 6te mogle (N.V.-V.).. Enkelte saas til 31te
December.

86. Saxicola oenanthe (L.). Stenpikker. Steinstélpa.

Nolsø. April: 23de to, i Haven (22de—23de: Vind S.).… Maj:
3dje nogle, paa Marken (2den: S.; 3dje: stille). 10de i Mængde
(stille). — Sidste Iagttagelser: August: 25de mange. 3lte
nogle; til 6te September. 14de en. 24de nogle (23de: Ø.);
til 5te Oktober. Yde enkelte. 13de en.

Myggenæs. April: 26de flere, nær Bygden om Morgenen, ,,Åarets
første" (25de—26de: S. Ø.). — ,,Før 10de Juli" flyvefærdige
Unger. — August: 26de mogle, ved Bygden. 29de enkelte;
til 22de September. 25de nogle; til 28de. 29%de—30te flere.
Oktober: ste enkelte. 15de en, paa Marken om Morgenen.
2lde en, paa Kirkegaarden om Morgenen.

T (stor Race)"). Nolsø. 5 Okt. 1901. Vinge 101. Hale 65. Tars 26 Mm.

87. Ruticilla phoenicura (L.). Rødstjert.
Nolsø. April: 15åde to, ved Bygden (Vind S. Ø.).

88. Erithacus rubecula (L.). Rødkelk.
Nolsø. April: 15de nogle, ved Bygden (Vind S. Ø.). l16de en.
23de en.

89. Passer montanus (L.). Skovspurv.
Myggenæs. Januar: 2lde en, i Nærheden af Bygden (20de: Vind
V.; 2lde: S.V., Storm); første Gang paa Myggenæs.
Den antages at yngle i stort Tal paa Skuø. Andetsteds påd
Færøerne ses den yderst sjelden.

1) Stejneger har fundet et gammelt Navn for denne Race: Motacilla
leucorrhoa Gm., ganske moderne altsaa Saxicola oenanthe leucorr!
(Proc. U, S. Nat. Mus. XXIII, 1901).

361

(1901.)
90. Fringilla coelebs L. Bogfinke.

Nolsø. April: 1lte en, ved Husene (10de: Vind N.V.; Ilte: N.):
— September: 9de—10de nogle (5te—Yde: S. Ø.). Oktober:
6te en (N.). 23de to (Ø.). 29de en (S.). November: Iste
to (S.). 2den omtrent halvtres (S.V.); til Aarets Slutning (og
ind i 1902), dog i aftagende Tal: 21de December saas kun ti,
2Jde to.

Myggenæs. September: 13de en Hun, paa et Pakhus ved Stranden
(12te—13de: $., Taage). 15de en, ved Baadehusene. No-
vember: 1ste—3dje hver Dag i stor Mængde (S., frisk Kuling);
til Aarets Slutning (og langt ind i 1902), dog i aftagende Tal.

91. Fringilla montifringilla L. Kvæker.
Nolsø. September: 20de—21de en, ved Bygden (20de: S. Ø.,
Taage).

92. Emberiza citrinella L. Gulspurv.
Nolsø. April: 15de to, ved Bygden (Vind S.Ø.). 16de en. —
December: 22de en, ved Bygden (21de—22de: S.). 24de en.
2 ad. Nolsø. 15 April 1901. Vinge 87. Hale 77. Tars 19,5 Mm.

93. Emberiza nivalis L. Snespurv. Snjåfuglur.

Nolsø. Januar: 26de mindre Flokke, paa Marken (N.V., Sne);
til 29de. Marts: 25de—26de nogle (N.). — December: 14de
enkelte (N.); til 20de.

Myggenæs. Jånuar: 1lte en, nær Bjærgene. Februar: 24de
flere, over. Bygden (23de: N., Sne; 24de: Ø., Frost). 25de
enkelte; til 2den Marts. 15de en Flok (stille); til 19de,
20de en Mængde (19de: N.; 20de: stille); i noget aftagende
Tal til 27de. 28de store Flokke, ,,større end jeg nogensinde
før har set" (Snefog siden 24de; 27de: N.Ø.; 28de: N.); til
låde April, mod Slutningen af dette Tidsrum dog i meget
stærkt aftagende Tal. — Juni: en Han i Sommerdragt skal
være set i Holmen; bestemt Dag erindres ikke. Juli: 20de
fire i Haugen. — September: 22de en, ved Bjærgene om Eftm.

(1904.)
(21de—22de: S.Ø.). Oktober: 1ste en. dte to(N. N.V.). 6te enkelte

362

(N.N.V.). 8de nogle (N. ; paa Fjældene var Sne); til 8de November.

— Tallet paa Nolsø's Fugle-Arter (jvf. Vidensk. Medd. 1901
p. 291) er hermed steget fra 132 til 134.

Ynglefugle og Gæster påa Myggenæs.

Fortegnelsen, der i alt væsentligt er sammenstillet efter et
Haandskrift fra Niclassen, er ført op til Slutningen af 19011). Paa
ganske faa Undtagelser nær indeholder den kun, hvad der er set af
Niclassen selv.

A. Fugle, der yngler paa Myggenæs.

FO Ge CO AN pm
+ 2
el ande se

— (mm
”

sui n
==

; Motacilla

Somateria mollissima .

BEDS

i an ng " phaeopus

Tringa alvna

pma
i ln ERR
. Larus argen

esser

| "Stårnus RAR faeroénsis |

Troglodytes parv. boreal.
rate

ad

Til Dels Sjelden
Standfugle Trækfugle overvinde | overvikede
X
RENO. VE x
X
RE ME e x
EN SE nain x
FEAR ERR OY VEN DRE x
SØERNE FE KLEE x SE 10 SEERNE x
DE sg Sie ASS R x
x
R
Nr ager rs & x
SYRER SES 3 få x
ENDS IN x
x
Vi BE KERES x x
NE eN x X
KS ek KE x x
x
SENERE Se x sus ur (xx)
x
X
x
x
x
NOR For HR BEDER x ERE x
x
NE SE, RD x
BRS ss ØR x Dr el
12 16 5 2

Sammenlign hermed et allerførste Udkast (fra anden Side) i Vidensk.

Medd. 1898. pp.

424 —26 (Særtryk pp. 425—27).

363

(1904,)
B. Gæster, regelmæssige eller uregelmæssige.
Mindre regel-
Aarlige Gæster bene ss eller Bemærkninger
jeldne Gæster
). ÅNAS: Crecca ss. 2.2: x
) F.Fvi ra FØRST SARRESEEE SABE SEES SEERE x
sm HOR bÅD 1 SI RE x
rs Gyenus magien 5 Ro eee x
dk REE I ange x
:. — fyn. SHRERE SEES Se HERE &
DR glacialis x
>. Somateria spectabilis. |. ........... x
ÅRROF AlBIkrOnE 0 1 0 rad x
— Sd 2.0 x
.- == VOVE 50 48 6 4010 0 DE x
AU. Podicipes: cormmutas... k.....143.- x
4l. Diomedea ne ang ARN Ed x Rimeligv. forh. ynglende
42. Puffinus EN SE Forhen ynglende
43. Crex Pratertols NT Fører ER RES AE ROSER S x Tilfældig ynglende?
é us aqvaticus..... x
45. Vanellus cristatus. . . x
46. Aegialitis hiaticula. . x
47. Strepsilas i res . &
48. Numenius arqvatus x
49. Totanus calls R
90. Tringa maritima..... NR ENE 10k. Ynglende?
see KRAN MEN SE RRS RK EKEKEN x
92, Piidarop hyper borous x
98: Seglopat rustienlg 22 ss v.. x
94, Larus ridibundus x
ES st
56,. — or RER SE x
57. — leucopterus x
58, — glaucus....... x
59, rr RATER] SEE r ER Se x
60. Lestris catarrhactes x
61. Mergulus alle ....... x
Plegadis falbiheles SSR ?
62. Arden cineres 58 srt > x
63. Phalacrocorax carbo..|........... x
64. F fesalofi 24 23409 x
Be YE x
GE Nyetea ie LS SER NE KR x
Be arter rige ne x
68. Columba palumbus… |............ x
Cypselns apig… 70435017 gene - 3 53 2
68. Caseulis common... 1 x
70. U bogs. 330 Kr SYRE RE x
71. Corvus pens x
72. x
er Hirundo rustioa Reed En ve NE ERE Tilfæfåig ynglende
mn] 5. RRS ADT ARDEN SE FREE SEGS x

364

(1901.)
Mindre regel
Aarlige Gæster | mæssige eller Bemærkninger
sjeldne Gæster
Accentor me ane EEN ek eres 2
SPREE GORE STED (x)
75. — la Ll SEER FRE ERE ERE x
76. Frier trochilus KE SEA Ssae x
4: Roralus elite. laane x
78. Motocillk flava z vhs FRE ERE x
lb teo brie 5 0 x
79. Fadns Uiacns..…..: x
80. Bis ss SORA, x
81. — ile 0. x
82. eN eee SNE SEER x
83 mors .. x
Praticola mere BOER. BE NES SEERE 2
84. us rubecula . xX
85, Muscicapa atricapilla .|............ x
So BARRE: ONDERE] 5 x
81; FAINRMIS Corlebe as x
Ligurinus "RAR SEER Es x
89. Emberiza nivalis..... ENE RO Rimeligvis tilf. ynglende
27 34
Fra andre Øer,
Clangula glaucion (L.). Hvinand.
En ,,Han i Vaardragt" blev skudt paa Fjallavatn, Vaage, kort
før 17de April. (Niclassen.)

2den Maj (jvf. foran p. 330).

Somateria spectabilis (L.).

Larus minutus Pall.
En saas ved Tørshavn 18de Oktober.

Konge-Ederfugl.
En Han blev fanget ved Bygden Hoyvik, lidt N. f. Tørshavn,

(P. F. Petersen.)
Dværgmaage.

»Den fløj forbi Baaden, da

vi kom ud fra Térshavn til Nolsø. Jeg har kun to Gange set Dværg-

maagen ved Nolsø: første Gang om Vinteren paa Nolsøvig, anden Gangs

om Sommeren Ø. f. Nolsø. Alle tre i samme Dragt: uden sort Hætte"

(jvf. Vidensk. Medd. 1898 p. 334; 1899 p. 261). (P. F. Petersen-)
Larus eburneus Phipps. Ismaage.

En blev fanget i Sørvågi, Vaagø, Iste Februar. » Fuglen synes
ikke at være set der før". (Niclassen.)

365
(1901.)

[Efterskrift til ,,Sysselmand H. C. Miiller's haandskrevne
Optegnelser om Færøernes Fugle€.
(Vidensk. Medd. f. 1901.)

Til mit Uddrag af Miller's Optegnelser har Færingen Dr. phil.
J. Jakobsen sendt følgende Bemærkninger:

Podicipes cornutus (1. c. p. 223): ,,Gjøor. Jeg antager, at
dette Navn maa skrives gjødr. Formelt synes det at hænge sam-
men med oldnordisk gjåår (masc.), ,,Gjo, Fiskegjo, et Slags Ørn"
(Fritzner); i Norsk gjod (masc.), Fiskeørn (Aasen); hos Peder
Claussøn kaldet gjør (mærk: -r); hos Ross bl. a. jugr for judr (Nord-
nordland). I svensk Dalarne betegner dius (9: djus — gjus: det
samme Ord) en ,,Fiskemaage"",

Podicipes cornutus (ibid.): ,,Fjatla er Øgenavn for Kragen;
båra betyder Bølge. Skulde ikke Miller's ,,bårafjalla" være båru-
Fjatla?"

Sula bassana (l. c. p. 238): ,,Ompel. Etymologi ubekendt.
Ordet skrives vel bedst ompul (eller ompil). Ompul er det første
Stadium; det næste Stadium er grdsåla, det tredje er oydistla;
derpaa kommer den fuldvoxne s%la"".

Haliaétus albicilla (1..c. 239): ,,Arnefjord kommer ganske
sikkert af Mandsnavnet Arne [altsaa ikke, som af Miller formodet,
af det færøske &rn]. Bygden hedder paa Færøsk i Årnafirdi (ud-
talt: ui Ådnafiri), og Mandsnavnet Arne hedder Årni (udt.: Ådni).
Efter Lydforholdene kan Stednavnet ikke vel komme af orn (geni-
tiv: arngr) ——

Efter at jeg havde læst Prøvetrykkene, er paa flere Steder i
Afhandlingen ,,Kirkebø Rein" (Kirkjubøreyn, et Fjæld nær Tårshavn)
rettet til ,,Kirkebø Ruin" (!).]

22. Juli 1902.

Z fest Bk Fa SETS
re SEE 95

sine sbusg ni ab

rå E- ng i

Recherches expérimentales
sur les causes de 1'ascension de la séve dans
les arbres et sur le contre-courant capillaire.
Par .

Marx Jantzen, Cand.-Pharm.
Åvec deux planches (XIII—XIV).

En publiant les pages suivantes, c'est avec une sincére recon-
naissance et un profond plaisir que j'exprime ici mes meilleurs
remerciements å M. Casimir de Candolle de Genéve, å mon ancien
maitre M. le Professeur et Dr. V.-A. Poulsen, å M. le Dr. F. Barm-
water et å M. cand.-pharm. C.-V. Jørgensen de Copenhague de
Vassistance bienveillante qu'ils m'ont prétée pendant 1'élaboration
de cet ouvrage.

Expérience n' 1, fig. I et IL.

Prenons un tube barométrique d'au moins quatre métres de long
et assez large pour que la capillarité n'entre point ou presque point
en ligne de compte; prenons par exemple un tube de 5 mm. de
large, — 1'expérience, il faut bien V'observer,, variant un peu suivant
que Von se sert de tubes de 2,5 å 3 mm. de largeur ou plus larges
encore. — Remplissons le tube barométrique de mercure, tournons-le
et faisons descendre le mercure å la hauteur barométrique, laissant
V'extrémité du tube dans une cuve å mercure, tout å fait comme si
Von se ferait un baromåtre avec un large espace vide au-dessus.

368

On sait que si Von injecte de V'air dans le tube barométrique,
par exemple å Vaide d'une poire en caoutchouc, V'air traverse le
mercure en petites bulles, arrive dans la partie vide du tube et fait
descendre le mercure par sa force expansive. — Mais, si au lieu
d'une petite bulle dair on en injecte une grosse ou bien, si Von
souléve le tube de la cuve de mercure, de sorte quwune grande
quantité d'air pénétre brusquement, et si ensuite on remet vite le
tube dans la cuve å mercure, ce qui se fera aussi en mettant le
doigt å la bouche du tube plongé dans la cuve, le soulevant ensuite,
éloignant le doigt un instant et remettant le tube dans la cuve —,
on verra alors que la bulle d'air ne traverse plus le mercure mais
souléve par sa force expansive å une certaine hauteur la colonne
superposée qui est égale å toute la colonne barométrique, qu'une
certaine quantité de mercure descend et se place ainsi que, le mercure
étant en tranquillité, la somme de la grande colonne de mercure
etant au-dessus de Vair et de la petite étant au-dessous de Vair est
presque égale å la colonne barométrique. Si Von répéte 1'expérience
en introduisant une nouvelle bulle d'air, la colonne de mercure
n? 2 (I'inférieure) sera soulevée. Un peu de mercure de la colonne
superposée descend, augmente lå colonne de mercure n? 2 puis
descend de celle-ci emportant quelque chose d'elle, pendant qu'en
méme temps une troisiåme colonne de mercure pénétre dans le tube
d'en bas, de sorte que, les trois colonnes de mercure plus les deux
bulles d'air enfermées étant en tranquillité — ce qui offre déjå une
certaine difficulté dans un tube de 5 mm., la seconde bulle d'air
introduite —, la somme des trois colonnes de mercure font un pt
moins de la colonne barométrique. La différence de la colonne
barométrique véritable å la longueur totale des colonnes de mercuré
répond au poids des masses d'air enfermées qui est un minimum.
Si Ton répåte 1'expérience la colonne de mercure supérieure sera de
nouveau soulevée å une certaine hauteur, tandis qu'une nouvelle
colonne pénétre d'en bas et ainsi de suite, de sorte que la somme
de toutes les colonnes de mercure est toujours égale å un peu moins
de la pression atmosphérique, le mercure étant en tranquillité.

369

Si Ton introduit dans le tube avec une grande rapidité une
bulle d'air aprés V'autre en faisant monter alternativement de Vair
et du mercure dans le tube, le mercure sera lancé dans le tube
avec une vive force, un torrent de mercure courant incessamment par
ses codtés.

J”ai fait Yexpérience soit en tubes larges de 10 mm. et longs
de 4 métres, soit en tubes larges de 5 å 6 mm. et longs de 14
metres; en tout cas le mercure a été poussé avec une grande facilité
jusquwuå l'extrémité du tube.

L'expérience réussit méme si la partie du tube qui est au-dessus
du mercure n'est pas absolument vide dair; il va sans dire qw'on
ne peut plus faire monter le mercure dans le tube, lorsqwon a
rendu la tension de l'air dans le tube égale”å la pression de Vair
extérieure.

L'explication du phénoméne est toute simple: étant donné qu'une
grosse bulle d'air qui répond å la largeur intérieure du tube ne peut
traverser le mereure, il faut qu'elle se dilate, — en haut naturelle-
ment, la pression qui est plus faible au-dessus soulevant le mercure
å une certaine hauteur.

Dans des tubes larges on le mercure surmonte vite la résistance
des bulles d'air en courant le long des cåtés, T'air pour ainsi dire
entraine le mercure, en tant qu'il tente de contrarier la tension

moins forte et ainsi fait soulever le mercure.

Si Ton fait 1l'expérience en tubes d'une largeur intérieure de
2 å 3 mm., le mercure ne court pas le long des cåtés; mais les
colonnes de mercure se divisent toujours en marchant en haut
et diminuent toujours de longueur; en ce cas c'est toujours un
morceau de la colonne inférieure, c'est-å-dire de la colonne introduite
la derniére, qui sort en courant, de sorte que la somme de toutes
les colonnes de mercure étant en tranquillité, est toujours un peu
inférieure å la pression atmosphérique. Les colonnes se divisent,
parce que Vair de la bulle d'en bas å mesure qwil ne peut porter

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1902. 24

370

le mércure, est poussé de cdté, monte en haut et pénétre entre les
colonnes cassées et tombantes.

Dans les tubes d'une largeur intérieure de 2 å 3 mm. on peut
mettre le chapelet formé par Valternance de mercure et d'air en
compléte tranquillité, Vune au-dessus de l'autre, ce qui ne réussit
jamais pour les tubes plus larges.

Ce phénoméne dépend de la force expansive de Vair: Vair se
dilate dans la méme direction que la pression plus faible qui est
en haut dans V'espace raréfié.

On pourra mesurer la tension des bulles d'air å Vaide d'un
manométre placé sur les cétés du tube barométrique; mais on pourrå
également mesurer lå tension d'une bulle d'air par la longueur des
colonnes surmontées; que l'on se serve de Vun ou de Vautre de ces
procédés, en tout cas il sera facile de constater la tension de Vair
dans les tubes. i z

En ce qui ést des tubes de 2 å 3 mm. de large, Jj'ai fait
1'expérience avec des tubes de 14 måtres de long, et jy ai fait
monter le mercure avec facilité.

Quand il s'agit des tubes larges de 4 et jusqu'å 14 metres
de long on peut faire monter le mercure pendant un temps qui se
compte en secondes.

Quand il s'agit des tubes plus étroits de 14 métres de long,
V'expérience prend plus de temps, parce quil faut introduire une
plus longue série de bulles d'air; mais dans ce cas néanmoins le
temps ne surpasse pas une minute.

Si V'on fait ces recherches en tubes å deux branches, dont
Vune est reliée å une trompe å eau, le mercure aprås avoir rempli
la trompe sort en torrents par celle-ci.

Si Ton fait Vexpérience avec de eau, le ecas est le méme
que pour le mercure dans les tubes larges; senlement V'eau court
par les cétés en les couvrant complétement, ce que le mercure né
peut faire; on peut colorer 1'eau pour mieux voir les bulles d' air
et leurs surfaces. ;

Je wai voulu faire la calculation qui a souvant été faite pour

371

le chapelet Jamin, je veux dire celle de la résistance des bulles
dair contre les parois des tubes, puisque en ce cas elle est si
insignifiante qw'en pratique on peut la mettre égale å 0; ce qui
vaut aussi pour la marche des bulles d'air quw'on peut avoir si
rapide qu'on le veut.

Conclusion: C'est une donnée physique prouvée par expérience
qu'on peut lever une colonne de mercure å une hauteur considérable
dans un tube out la capillarité n'entre point en ligné de compte;
que méme on peut lever avec une grande facilité et en peu de
temps des quantités considérables de mercure par la seule pression
de Vair.

Etant donné que dans un tube barométrique ordinaire on peut
lever le mercure å 760 mm. de hauteur, on conclut que Veau peut

N AX

étre levée å une hauteur qui est 13,6 fois la méme, c'est å dire å
une hauteur d'environ 11 métres; etant donné que par la méthode
indiquée on peut lever le mercure å une hauteur de 14 måtres, on
doit également conclure que par la méme méthode on peut lever
Veau å une hauteur qui est 13,6 fois la méme, c'est å dire å
environ 190 métres; sinon, les lois de la nature ne seraient pas

constantes, et rien ne prouve qu'elles ne le soient pas.

Expérience n' 2, fig. I.

Prenons un tube comme celui montré par la figure å deux
branches, dont lune est reliée å une trompe å eau et dont Vautre
plonge dans une cuve remplie d'une solution d'acide carbonique.

Si Ton raréfie Vair dans le tube tout doucement et introduit
une solution d'acide carbonique on verra 1'eau monter dans le tube,
et les bulles d'air qui d'abord montent vite et sont træs petites, å
peine visibles prås de la bouche de la cuve, sortent de V'eau en
grandes quantités et forment le plus beau chapelet formé par 1'alter-
nance d'eau et d'air.

Si Von éloigne ce tube de la cuve en continuant de sucer
doucement on verra, quoique VY'eau ne monte plus, que néanmoins le

924%

372

méme phénoméne c'est-å-dire le chapelet formé par Valternance d'air
et d'eau se renouvelle et monte sans cesse,.jusqu'å ce qu'au bout
d'un certain temps il s'arréte, les bulles d'air éclatant les unes
aprés les autres.

Ce dernier phénomåne s”'explique par le fait que V'eau levée
par les bulles d'air å une certaine hauteur court par les cdtés du
tube, parce que les bulles d'air éclatant, se rassemblent en bas,
sont repoussées en haut par Vair introduit et ainsi de suite.

C'est le méme environ qui å lieu quand on fait 1'expérience
avec du mercure dans un tube plus large.

Conclusion: Si l'on introduit de V'eau contenant de Vair dans
un tube contenant de Vair raréfié, elle dégage Vair et forme un
chapelet formé par Valternance d'eau et dair. Il y a toujours le
long des parois du tube un courant descendant aussi bien qwun
courant d'eau et d'air montant au milieu du tube.

J'ai fait Vexpérience dans des tubes de 9 å 10 mm. de large
et de 14 métres de long.

Expérience n? 3, fig. I

La figure est comme le montre le dessin la méme que dans
VY'expérience n? 2 excepté qu'une suite de bouchons de 10 mm. de
long de coton roulé solidement et garnis de membranes de papier
sont introduits dans le tube. Les bouchons se trouvent å une
distance VYun de VYautre de 10 cm.

Si Ton suce dans Vune des extrémités du tube, on voit que
la solution d'acide carbonique de laquelle sont dégagées les bulles
d'air mentionnées, monte au premier bouchon pour s'arréter un
instant. L'eau traverse peu å peu le bouchon et dégage au cdté
opposé de nouveau tout le chapelet formé par Valternance d'air et
d'eau. On voit de méme que les bulles d'air, aussitåt quw'elles sont
arrivées å un bouchon, éclatent, le traversent træs vite bien que le
bouchon soit humide, et se dégagent au cdté opposé formant avet
Veau le chapelet mentionné.

373

II en va de méme avec tous les bouchons suivants. On peut
introduire une résistance trés considérable dans le tube sans guére
troubler le chapelet mentionné, sa construction réguliére aussi peu
que sa marche prompte.

Conclusion: Si un chapelet formé par V'alternance d'eau et
d'air comme celui.que nous venons de décrire passe une résistance,

il se dégage de nouveau au cåté opposé de la résistance.

Expérience n' 4, fig. I.

Le contre-courant capillaire, On sait que si V'on introduit dans
un tube capillaire alternativement de 1'eau et de V'air, la résistance
des bulles d'air contre les parois du tube sera bientåt si grande
qwune force træs considérable sera nécessaire pour pousser le chapelet
dair et d'eau en avant dans le tube, une force qui surmonterait
plusieurs pressions atmosphériques, de sorte qu'en pratique elle serait
tres difficile pour ne pas dire impossible å atteindre dans les tubes
capillaires fins et fragiles dont les parois éclateraient assurément
SOUS une si immense pression.

Cette théorie que Jamin a prouvée par expérience a longtemps
été un obstacle insurmontable å tous les physiologues dans la question
de V'ascension de la séve.

Le chapelet Jamin n'empéchera-t-il pas l'ascension de la sére
dans les plantes?

Quelle pression faudrait-il pour surmonter cette résistance ?

D'ou et comment vient, de quelle nature est la force véritable-
ment énorme qui serait nécessaire pour surmonter cette résistance
dans les vaisseaux des plantes et dans les trachéides?

Je prouverai:

1) Qu'il n'y a dans les plantes aucun chapelet comparable å celui
de Jamin.

2) Que le chapelet formé par Valternance d'air et d'eau qui se
trouve dans les plantes, loin d'étre un obstacle å l'ascension de V'eau
la rend beaucoup plus facile, qu'elle en dépend méme.

374

3) Que pour Vascension d'un tel chapelet il ne faut rien que
la pression normale de V'air, méme dans les fins tubes capillaires
construits de verre.

L'expérience n? 2 nous a montré qwil y aåa le long des parois
du tube de verre un courant de "iquide descendant; que tant que
ce courant se trouve, comme c'est le cas dans des tubes larges
méme si Von fait V'expérienee seulement avec de V'eau, Veau et les
bulles d'air au milieu du tube montent avec une grande facilité et
que les bulles d'air »'offrent aucune résistance contre les parois du
tube tant qu'elles ne les touchent pas, mais glissent pour ainsi dire
dans un tube d'eau qui court dans la direction contraire du courant
montant.

De lå on pourrait conclure avec raison que si Von pouvait
produire un courant semblable le long des parois d'un tube capil-
laire, le résultat serait le méme comme dans 1'expérience faite å
Vaide de tubes larges, c'est å-dire que la résistance serait rompue
et que 1T'eau monterait avec la méme facilité comme dans les tubes
larges å une hauteur quelconque par la seule pression atmosphérique.

On pourrait de méme conclure que quoique analoguement å
V'expérience des tubes larges on ne låve qu'une quantité d”eau égale
å la pression atmosphérique lascension de 1'eau serait pourtant træs
considérable, parce que l'eau peut étre levée en peu de temps avec
une grande facilité.

N est évident qu'un pareil courant d'eau dans les tubes capil-
laires w'est pas analogue an chapelet Jamin qui offre de la résistance,
qui en pratique ne peut guére lever aucune quantité de liquide et
qui en théorie peut lever une quantité de liquide quelconque å une
hauteur quelconque, tandis que le courant dont nous venons dé
parler ne peut lever que la pression atmosphérique. A ce courant
que j'ai découvert en théorie et que j'ai montré par expérience j'ai
donné le nom de contre-courant capillaire.

Jai vu clairement que les vaisseaux qui se trouvent dans les
plantes ne sont comparables aux tubes capillaires de verre sec
employés par Jamin,

375

1) parce qw'ils sont construits de cellulose,

2) parce qw'ils sont imbibés d'eau,

3) parce qwil y a une couche de liquide de long des parois,

4) parce que 1'eau monte facilement aux couronnes des arbres
ce qui serait impossible s'il en était des vajsseaux des arbres comme
des tubes capillaires de Jamin;
c'est pourquoi j'ai été obligé

1) å construire des tubes capillaires comparables aux vaisseaux

des arbres,
2) å examiner leurs relations aux liquides et å lair.

J'ai cherché d'abord å introduire du coton finement pulvérisé
mélé avec des sels hygroscopiques dans des tubes de verre pour
maintenir un courant d'humidité le long des parois, puis å introduire
å certains intervalles dans le tube des bouchons de cotons comme
dans Vexpérience n? 3 pour interrompre et renouveler le courant et
le maintenir ainsi, å introduire en outre des résistances annulaires
égales aux épaississements des vaisseaux et å examiner leur portée.

Monsieur cand. pharm. C.-V, Jørgensen qui å été assez aimable
pour m'aider å faire ces expériences capillaires extrémement difficiles
et qui a construit les tubes longs de 14 métres que j'ai employés,
a inventé aussi la méthode pour madéfier les parois des tubes
capillaires de verre dont je me suis servi, la méthode susmentionnée
se heurtant å des diffieultés pratiques trås grandes.

Il a dabord sueé de la potasse ecaustique faible et puis une
solution aqueuse de glycérine par les tubes de verre pour tenir
humides les parois, apræs quoi il a travaillé avee une solution faible
de glyeérine.

Il a construit les tubes capillaires ainsi: en mettant un tube
dans Vautre et fondant de la parafine autour des communications
jusquwå ce qw'il edit un tube long de 14 métres fait de neuf morceaux ;
plus tard il 'a construit en deux morceaux.

La figure qui est considérablement augmentée pour la largeur
et diminuée pour la longueur fera comprendre aisément la méthode.

376

En reliant Vune des extrémités du tube sus-mentionné d'abord
non madéfié, long de 14 métres, å une trompe å eau j'ai constaté
qu'en introduisant un chapelet Jamin de la maniére habituelle on
ne peut absolument atteindre å une hauteur de plus de 2 å 3
métres au plus haut rien quå sucer; de plus j'ai constaté qu'en
introduisant dans le tube capillaire rempli d'air raréfié une solution
d'acide carbonique, le chapelet Jamin se dégage, mais ne monte
qu'å environ 4 metres de hauteur et empéche ensuite toute ascen-
sion de liquide méme sous le plus fort sucement d'en haut et une
pression d'en bas simultanée.

2) J'ai fait madéfier ensuite le tube d'apréts la méthode susdite
en introduisant de la glycérine aqueuse et une solution d'acide car-
bonique, pendant que le tube était encore horizontalement étendu.

Un chapelet d'eau et d'air s'est formé; lequel a glissé par le
tube dans toute sa longueur sans faire une résistance considérable.

J'ai constaté que le chapelet apræs avoir reposé dans le tube
toute une semaine avait conservé encore toute sa fraicheur et passait
toujours par le tube avec la méme facilité.

En baissant le tube verticalement å une hauteur de 14 metres
jai constaté qu'il etait impossible d'introduire plus de liquide qué
ce qui répondait å la pression de lair, de sorte quil faut sans cesse
sucer V'ean d'en haut avant d'introduire de Vair et de V'eau en bas;
que dailleurs on peut faire monter un courant continu d'eau et d'air
jusqu'å une hauteur de 14 métres pendant un temps quelconque.

J'ai constaté que la résistance des bulles dair était si petite
que chaque bulle dair passait le tube dans toute sa hauteur en un
temps de quelques minutes seulement.

J'ai constaté qu'il y avait dans le tube un courant descendant
le long des parois comme dans les expériences faites å Vaide de
tubes larges; on peut le rendre visible en se servant d'une fine
poudre.

J'ai constaté que toutes les bulles d'air et d'eau arrivées å une
communication annulaire avaient la méme destinée comme dans
Vexpérience n?3 oå elles rencontrent une résistance de coton introduit,

377

c'est å dire que les bulles d'air (genéralement) éclatent, se dégagent
et se renouvellent. En introduisant dans le tube madéfié avec de
la glycérine et de la potasse caustique du mercure j'ai fait monter
pendant quelques secondes une quantité de mercure égale å la pres-
sion de Vair jusqwå une hauteur de 14 måtres.

II faut ajouter que toutes ces expériences faites å 1'aide de
tubes capillaires si longs vw'offrent aucune difficulté si 1'on s'y prend
scrupuleusement, mais qu'il faut employer de la glycérine et de la
potasse caustique absolument pure, que les communications doivent
étre imperméables å Vair et pas du tout bouchées avec de la parafine
ou quelque chose de semblable. Que ces expériences des tubes
capillaires s”appliquent directement aux plantes, il n'y en a certes
aucun doute.

Conclusion: Dans un tube capillaire d'une longueur quelconque
on peut, pourvu qw'il y ait un contre-courant le long des parois,
c'est å dire que les parois soient madéfiées, faire monter un liquide
interrompu par de Vair å une hauteur qui surpasse en tout cas
14 x 13,6 = environ 190 métres, en grande quantité et en peu
de temps.

On peut interrompre ce courant et laisser demeurer en suspens
le chapelet, puis le lever de nouveau sans grande difficulté.

Expérience n'5, fig.I et II.

Fig. I. Un tube vertical dont l'extrémité est en relation avec
une trompe å eau et dont V'autre plonge dans une cuve å mercure
Se trouve interrompu de distance en distance par une série de
Soupapes V", V?, Y3, qui ne peuvent s'ouvrir que de bas en haut.
Au-dessus de chaque soupape, le tube est entouré d'une cupule
extérieure et en communication avec celle-ci par un ou plusieurs
trous 7", 7?, T? situés au fond de la cupule.

Cette dernitre est hermétiquement fermée å Vaide d'une mem-
brane inperméable, mince et flexible P?, P?, P,

Chaque cupule se trouve entourée d'un manchon hermétique

378

M", M?, Må, en relation avec une trompe au moyen d'un tube
latéral.

Fonctionnement de Vappareil. On fait le vide dans" le tube
au moyen de la trompe A et dans le premier manchon M?. Le
mercure monte, remplit le tube et en méme temps la cupule jusqw'å
un certain niveau. On laisse pénétrer Vair dans le manchon M?.
La pression atmosphérique agissant sur la membrane P! chasseråa
le mercure dans le tube; en méme temps la soupape V! se fermera.
Le mecure, par ce fait, empéché de redescendre, montera dans le
tube en remplissant la seconde cupule R?, Le second manchon est,
en ce moment, en relation avec une trompe å faire le vide. On
fait le vide de nouveau dans le premier manchon M?, on laisse,
au contraire, pénétrer T'air dans le manchon M?, Le méme phéno-
méne se répéte, c'est-å-dire que la colonne de mercure peut étre
élevée d'une nouvelle quantité, et ainsi de suite.

Fig. IL Cette seconde figure représente un appareil d'aprés
le méme principe, mais encore plus simple. J'ai décrit V'appareil
montré par la premiére figure le premier parce que je 1'ai inventé
le premier et gue les mouvements montants et descendants de la
membrane ont une ressemblance surprenante avec ceux du torus.
La seconde figure représente simplement une cuve remplie de mer-
cure, dans laquelle se trouve un tube barométrique courbé pourvu
intérieurement d'une soupape qui peut s'ouvrir de bas en haut et å
la bouche d'une soupape qui s'ouvre dans la direction opposée.
La partie eourbée du tube barométrique se trouve dans une cuvé
fermée qui å Vaide d'un tube peut étre mise en communication avet
eau; dans cette cuve fermée se trouve un autre tube
barométrique construit comme le montre le dessin d'apråis le modéle
du premier. Ce tube barométrique traverse hermétiquement la cuve,

å
une trompe å

sa partie courbée se. trouvant dans une nouvelle cuve construite
comme la précédente, et ainsi de suite, toutes les cuves étant en
communication avec des tubes barométriques.

379

On fait le vide et laisse pénétrer de V'air alternativement dans
les cuves. On voit facilement que le mercure monte tout-å-fait

comme dans Vappareil précédent.

Conclusion: Il résulte que dans ces conditions on pourra élever
un liquide å un niveau quelconque par la seule pression atmos-

phérique.

En me proposant d'appliquer les expériences physiques que je
viens de décrire å Vascension de la séve, jen parlerai d'abord pour

les angiospermes, puis pour les coniféres.

Angiospermes,

On peut supposer que I'eau terrestre contenant de Vacide car-
bonique, raåssassiée d'air et froide traverse les poils des racines et
les tissus vivants de la racine et pénétre dans les vaisseaux ou Vair
est raréfié å cause de la transpiration des feuilles; qu'elle dégage
dans ces vaisseaux son air formant en méme temps un chapelet
formé par Valternance d'air et d'eau qui, ainsi que le montre l'ex-
périence n? 1, peut monter å une hauteur d”au moins 190 métres
(voir 1'expérience).

Quant aux angiospermes dont les vaisseaux sont si fins qw'ils
sont des tubes capillaires, on peut supposer que le phénoméne est
le méme que j'ai décrit dans mes expériences capillaires. En d'autres
termes: il n'existe dans les arbres aucun chapelet Jamin qui rendrait
impossible Vascension de 1'eau, mais il s'y trouve un contre-courant
Capillaire qui peut monter å un niveau quelconque avec une grande
facilité.

Les épaississements internes des vaisseaux sont les résistances
contre lesquelles le chapelet se rompt et se renouvelle.

Pour faciliter encore 1'ascension, les vaisseaux sont fermés å
Certains intervalles (les plus longs vaisseaux que Strasburger a

380

trouvés par exemple dans les chénes ne surpassaient pas 4 métres),
c'est-å-dire quwil s'y trouve des résistances å travers lesquelles le
Chapelet se rompt et se renouvelle. Il faut se rappeler aussi que
les vaisseaux des arbres ne sont point comparables aux tubes capil-
laires aux cåtés secs employés par Jamin; car les parois des vais-
seaux sont imbibées d'eau dans leur longueur totale, de sorte que
quand méme il n'y aurait pas de contre-courant, les bulles d'air
monteraient néanmoins. — Comme il n'y a point d'arbre qui atteigne
å cette hauteur, c'est-å-dire å 190 métres, 1'explication comprend les
plus grands arbres; elle n'est contraire å aucune loi physique; elle
explique méme différentes expériences.

Si Ton chauffe par exemple la terre d'une plante en pot, il en
résulte une forte exsudation. Le phénoméne s'expliquerait par le
fait que Vair se dilate dans les vaisseaux et exerce une plus grande
pression. En refroidissant la terre, les feuilles flétrissent. C'est
que Vair se contracte et n'est plus capable de chasser la séve dans
ies feuilles. De ce que nous avons dit plus haut il résulte que lå
pression de Vair dans les vaisseaux est une force extréme ce qui
nous fait comprendre que la tension de Vair, comme nous le montre
la physique, monte et descend considérablement en proportion de lå
température.

Il résulte de l'expérience n?1 que les liquides montent dans
les vaisseaux d'autant plus rapidement que les vaisseaux sont larges;
donc, une ascension rapide et abondante répond å des vaisseauXx
larges qui se trouvent justement dans beaucoup de plantes d'une
forte croissance comme dans les lianes tropicales.

Il serait å propos dobserver ici qwil se trouve probablement
dans les vaisseaux, ainsi que le montre !'expérience n? 2, un courant
ininterrompu descendant le long des parois et au milieu un courant
montant interrompu par des bulles d'air. En ce qui concerne lå
voie par on Vair enfermé dans les vaisseaux disparait enfin, je n ai
rien å dire, puisque nombre de savants ont prouvé par des ex-
périences excellentes que Vair s'echappe par des vaisseaux et des
espaces intercellulaires å travers les stomates.

381

Le fait que le suc d'une racine découpée fait monter le mercure
dans nn manométre attaché å la racine s'expliquerait par 1'hypothése
que T'eau terrestre contient de l'air comprimé, que cette eau traverse
les pointes des racines et chasse le mercure en haut å une hauteur
plus grande que celle de la colonne barométrique - expérience faite
par exemple avec des vignes coupées. Il faut observer aussi que
Veau terrestre froide passée dans la vigne est chauffée; en consé-
quence I'air dégagé dans les vaisseaux est également chauffé, ce qui
rend la pression de la racine trés grande. Toutes ces théories sont
appuyées non seulement par les expériences physiques déjå nommées,
mais aussi par les expériences que d'autres savants ont faites et en
outre par le fait que la pression de la racine est træis petite ou
nulle Vhiver, et qw'alors il n'y a pas d'air dégagé dans les vais-
seaux, simplement parce que nulle transpiration n'a lieu et que V'air
se dissout dans la séve froide. La pression de la racine est naturelle-
ment aussi due en partie å la pression osmotique qui est capable
Qagir en ce cas.

Coniféres, fig. I, II, II, IV et V.

La figure I représente trois trachéides voisines. Les parois
obliques avec leurs torus sont partout remplacées par des soupapes
transversales de construction ordinaire qui ne peuvent s”ouvrir que
de bas en haut. Si dans un certain moment il y åa la méme
pression partout, les torus prendront la position indiquée par la
figure.

Figure II: Un moment apråés une pression négative s'exerce
sur les trois trachéides, I'eau monte en méme temps dans la cellule
intermédiaire et V'air passe par les deux cellules latérales. La posi-
tion du torus sera nécessairement celle indiquée par la figure. L'eau
monte suivant la longueur des trachéides. On dirait peut-étre:
pourquoi 1'eau ne sort-elle pas par les soupapes latérales, I'eau
glissant dans la cellule.

Il va sans dire qwil passe de l'eau par la partie mince des
Soupapes latérales, mais en træs petite quantité; car il faut que le

382

courant de V'eau suive essentiellement la direction déterminée par
la transpiration; aussi le peu d'eau qui disparait par les soupapes
latérales ne sera-t-il d'aucune conséquence. Un moment aprés la
pression négative diminue dans A et les soupapes transversales se
fermeront comme dans 1'expérience n? 4.

Figure III. La pression diminue dans ÅA, augmente en B et
C. Les torus doivent changer de place comme montre la figure,
et la soupape transversale supérieure doit s'ouvrir. L'eau qui se
trouve dans les espaces out le torus est placé devant aller quelque
part et ne pouvant descendre, empéchée et par la soupape enfermée
et par la force sugante, monte en haut.

Figure IV. Les soupapes transversales sont dans le dessin
remplacées par des torus. L'eau en montant passe par la partie
mince et facilement perméable du torus. On comprend aisément que
ces torus transversaux fonctionnent tout-å-fait comme les soupaåapes;
la seule différence des soupapes artificielles aux naturelles est que
celles-ci sont beaucoup plus parfaites que les soupapes imparfaites
dont nous nous servons.

Figure V. Les torus transversaux sont remplacés par les torus
obliques naturels. ;

I est évident, que les torus obliques fonctionnent comme les
torus transversaux. Dans l'expérience n?4 on pourra facilement
mettre tous les tubes barométriques dans une position oblique, sans
que la fonction des soupapes soit dérangée.

Contre 1'exposé donné ci-dessus on pourrait peut-étre objeeter:

1) Comment sera-t-il possible de faire passer les bulles d'air
d'une maniére facile et rapide par les soupapes, comme d'aprés
Vexplication il est nécessaire pour que-les soupapes fonctionnent ?
On répondra que l'expérience n? 3 prouve que les bulles d'air pås-
sent facilement une résistance de 10 mm. de long de coton solide-
ment enroulé et garnie d'une membrane de papier, les bulles d'air
éclatant et se dégageant de nouveau an cdté opposé de la résistance.

Il serait difficile de comprendre que les bulles dair pouvant
passer une résistance si considérable les unes apræs les autres, Dé

383

pourraient passer une membrane microscopiquement fine. 2) On
pourrait objecter: comment le chapelet Jamin pourrait-il surmonter
la capillarité ?

On répondra qu'un chapelet Jamin qui en passant par les
soupapes (voir expérience n? 3) se brise continuellement et se dégage
de nouveau n'est plus un chapelet Jamin, mais le contre- courant
capillaire que j'ai décvuvert, lequel peut monter facilement aux plus
grandes hauteurs. D'ailleurs en ce qui concerne la résistance des
bulles d'air dans les trachéides ce que j'ai dit de leur résistance
dans les vaisseaux des angiospermes vaut de méme pour elles: il n'y
a aucune résistance ou en tout cas il en a si peu quw'on peut en
faire abstraction puisqu'elle n'a nulle portée.

Copenhague, le 30 avril 1902.

7 juillet 1902.

Så TE
He SATSE.

MK

ageren eg

On the Mollusca between tide-marks at the coasts
of Iceland.
By

A. 0. Johansen, M., Sc.

In summer 1900 1 spent a time in collecting molluscs in the
tract between tide-marks and above the high water mark at the
west coast of Iceland. The species which I found in a living state
at the different levels were as follows:

I. Above the high water mark:
Littorina rudis, Maton.

II. 0—1 meter below the high water mark:
AÅcmæa testudinalis, Mill.
Littorina rudis, Maton.
Littorina obtusata, L.
Littorina obtusata arctica, Møller.
Purpura lapillus, L.
Mytilus edulis, L.

III. 1—2 meter below the high water mark:
Boreochiton ruber, Lowe.
AÅcmæa testudinalis, Mill.
Margarita helicina, Fabr. .
Littorina rudis, Maton.
Littorina obtusata, L.
Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1902,

386

Littorina obtusata arctica, Møller.
Lacuna divaricata, Fabr.

Rissoa striata, Mont.

Skenæa planorbis, Fabr.

Purpura lapillus, L.

Buccinum undatum, L.

Buccinum undatum groenlandicum, Chemn.
Anomia ophippium, L.

Mytilus edulis, L.

Cyamium minutum, Fabr.

Mya truncata, L.

Saæicava arctica, L.

IV. 2—3 meters below the high water mark:
Boreochiton marmoreus, Eabr.
Boreochiton ruber, Lowe.
Lophyrus albus, L.

Nacella pellucida, L.
ÅAcmæa testudinalis, Mill.
Åcmæa virginea; Miill.
Margarita helicina, Fabr.
Margarita groenlandica, Chemn.
Littorina rudis, Mat.
Littorina obtusata, L.
Littorina obtusata arctica, Møller.
Lacuna divaricata, Fabr.
Lacuna pallidula, da Costa.
Rissoa striata, Mont.
Skenæa planorbis, Fabr.
Natica affinis,. Gmelin,
Purpura lapillus, L.

"»Trophon clathratus, L.
Trophon iruncatus, Strøm,
Buccinum undatum, L.

387

Buccinum undatum groenlandicum, Chemn.
Dendronotus arboreseens, Mill.
Archidoris tuberculata, Cuv.
Lamellidoris bilamellata, Mill.
Acanthodoris pilosa, Mill.
Æolidia papillosa, L.
Coryphella lineata, Lovén.
Anomia ephippium, L.

Mytilus edulis, L.

Mytilus modiolus, L.
Modiolaria lævigata, Gray.
Cyamium -minutum, Fabr.
Tellina calcarea, Chemn.

Mya truncata, L.

Sazicava arctica, L.

Names of the species which occurred in the greatest abundance
have been printed in roman types.

Of the named forms Archidoris tuberculata and Coryphella
lineata are new to the Icelandic fauna.

Where the tract between tide marks has a vertical height of
2—31/5 metres, as at Reykjavik and at Stykkisholm, Acmæa te-
studinalis, Littorina rudis, Littorina obtusata and Purpura lapillus
are most frequent above the low-water mark, and Buccinum un-
datum, Skenæa planorbis, Mytilus edulis and Cyåmium minutum
near the low-water mark. The rest of the species seems to oceur
in gréatest abundance below that level.

Of the named species 3 belong to Polyplacophora, 24 to
Gasteropoda and 8 to Lamellibranchiata. While the number of
Lamellibranchiata on the tract between tide-marks is to that of
Gasteropoda as 1/3 the proportion is about ”/3 if regarding species
living at a depth from 0 to 200 metres.

One species which I did not succeed in finding, viz. Zirphæa

5%

388

crispata L., is, according to Mørch"), recorded by Olafsen from the
tract between tide-marks at Faxefjordr.

Systematical remarks.

With regard to Dendronotus arborescens it must be noted
that on a specimen which I examined the number of lateral teeth
was very small, viz. 7, on each side. This is, as far as I know,
the smallest number which hitherto has been observed in that
species. R. Bergh?) records the range of variation of the
number of denticles on each side from 14 to 21, and Posselt?)
extends it to 9—25.

As to the systematical relation of Littorina arctica, Møller,
I have in a previous paper”) drawn the attention to the forms
intermediate between this and Littorina obtusata L. :

Respecting the systematical relation of Bucecinum groenlandi-
cum, Chemnitz (B. cyaneum, Bruguiére) I must maintain that its
range of variation is in contact with that of Buccinum undatum,
L. The distinguishing marks between these two forms may be
drawn up as follows:

Buccinum groenlandicum Buccinum undatum

1) Longitudinal folds on the shell | 1) Longitudinal folds on the shell
wanting, or very short. ; well. developed.

2) Number of denticles on late- | 2) Number of denticles on late-
ral plates 3. ral plates 4.

3) Number of denticles on all 3) Number of denticles on all
three teeth at most 12. three teeth at least 13.

1) 0. A.L. Mørch: ,,Faunula Molluscorum Islandiæ”. Vid. Medd. Na-
turh. Foren. Kjøbenhavn. 1868.

2) R. Bergh: Die Nudibranchiaten. Gesammelt wåhrend der
Fahrten des ,,Villem Barents" ete. Bijdragen tot de Dierkunde.
Amsterdam 1

3) H. Posselt: Grønlands Brachiopoder og Bløddyr". Meddelelser om
Grønland. 23. Hefte. Kjøbenhavn 1899.

+) A: C. Johansen: ,,0n the ERE observable in some Northern
species of Littorina", Vid. Medd. Naturh. Foren. Kjøbenhavn 1901.

389

None of these characteristics, however, are constant. As to
the longitudinal folds we find numerous forms intermediate between
those with well developed folds and those quite without folds. Such
connecting links have often been figured and sometimes classed
among groenlandicum, sometimes among undatum. (See for ex-
ample G. O. Sars: Mollusca regionis arctice Norwegiæ Pl. 25, Fig.
1, and Pl. 24, Fig. 3.) The second and third distinguishing marks
are, according to Friele's investigations, tolerably constant, although
Friele himself remarks that the forms pass into one another !).

Friele records thé vaåriåtion of the number of denticles for the

two forms as follows:

A. Buccinum undatum, from Hammerfest, Norway, 26 speci-
mens examined :
8 specimens 4—5—4

05 1 ERR
1 3 RARE
1 3 6—4
FF Sd
1 FERSE

B. Buccinum groenlandicum, from Hammerfest, Norway. 65
typical specimens examined (presumably with small longi-
tudinal folds or quite without those):

5 specimens 3—3—3

1: 55 187068
Le 4 2 8084
2:55, 5484-68
2 år-5—8

7) H, Friele: ,,Ueber die Variationen der Zahnstructur bei dem Genus
Buccinum"". Jahrb. Deustch. Mal. Gesell. 6. Jabrg. 1879.

390

The two distinguishing characters on the radula seems to be
considerably less constant on the Icelandic specimens which
I have examined. I noticed here a variation as follows:

A. In 8 specimens of Buccinum undatum, from Reykjavik, with
very well developed longitudinal folds:
1 specimen 5—6—4 (Fig. I)

å

I

1 Ny 4—6—3

E $ 3—7—3 (Fig. IM)

sg

In 25 specimens (from Reykjavik and Stykkisholm) of a
little littoral, purplish olive-green coloured Buccinum with
small or moderately well developed longitudinal folds.
Verkrizen!) named this form: Buccinum undatum var.
planum. It depends on a pure individual point of view
whether the specimens with small longitudinal folds are
reckoned to B. undatum or to B. groenlandicum:

1 specimen 4 —9 —4 (Fig. IV)

1 Må 4 —7 —4

10 & 4 —6 —4

Fldsurgsnro sund

då (eN 4 —6 —3 (Fig. V)

i 5 4 —5 —3,

É Sy 4 —5 —3

1 kg 3,—6 —3,

3 Sy 3 —6 —3

1 ” 85—5,—8 Fig.VI rn: longitudinal folds
FG 3 —4 —4 indistinet

E 3

My T. A. Verkrizen: ,,Dredging-Excursion to Iceland" ete. Ann. &
Mag. Nat. Hist. IV Bel. vol. 10. 1872,

391
It looks as if the number of denticles is swinging round two
different types as centres, viz. 4—6—4 and 3—6—3. As a rule

the forms with the smallest longitudinal folds have the smallest
number of denticles, still it is not always the case.

Ang
NEKN Nil DEN
Ned

Fig. I, II, I. Buccinum undatum L. Reykjavik.
alrg IV, V. Buceinum undatum planum Verkr. Reykjav
g. VI. Buccinum undatum groenlandicum Chemn. SE HRALL

N:

It may further be added that Collin!) has examined nume-
rous radulæ of Bueccinum undatum from Denmark, and among these
he has found formulæ as follows:

3—7—5 3—4—6
3—5—5 å—4 —4
3—5—2 4—3—5

In several of these cases, however, if not in all, the radulæ
have been misshapen.

7) Jonas Collin: ,,Om Limfjordens marine Fauna”. Kjøbenhavn. 1884.

392

As will be seen the distinguishing features also with regard
to the number of denticles are very inconstant. We have here a
form series of which the outer-forms are so different that it might
appear as if they belonged to two very well marked species, but
between which all possible transitions can be brought forth. I con-
sider the groenlandicum a dwarfed Northern littoral variety of B.
undatum.

Ås an example of a variation in a single specimen of Bucci-
num undatum groenlandicum the number of denticles on the plates
in 20 after one another following series can be drawn up. One of
the series is represented above (Fig. VI). The small indices indicate
considerably smaller denticles than the usual ones, as the outside
oneg in Fig. VI.

ns RE: ER SETS SR: SE SÆBE
& ab gg SR 3 hg gg
SER HEE St KEE
BSL VÆ eg Kør gg
BE ER SBi ha Bug seg
BESS Agar ng VA Vi baggurg
8 5, me 6 ER

Within the Northern forms of the Genus Buccinum there has
hitherto only been pointed out one distinguishing mark which will
allow an objective division into groups, the one namely, whether
the egg-capsules are united or not. All the other hitherto em-
ployed characteristics from the shell, the operculum, and the radula,
are passing into ome another and the limitation of the species is
here submitted to the pure subjective judgment.

30. July 1902.

Fi

On the hypotheses on the sinking of sea-beds

based on the occurrence
of dead shallow-water shells at great depths in the sea.

By
A. 0. Johansen, M. Sc.

Åt aifferent times it has been noted by naturalists that dead
shallow-water shells. have been found at much greater depths than the
living molluscs of the corresponding species. The question how this
phenomenon as a rule is to be explained has of late got a peculiar
interest since several authors have tried to make this occurrence
the foundation for the belief that great sinkings of the sea-bed have
taken place in post-tertiary time at different parts of the earth.

If we look at the phenomenon from a theoretical point of view
three hypotheses may be set forth to its explanation:

1) A transportation of the shells by means of floating ice, currents,
organisms, etc., may have taken place.

2) A sinking of the seabed may have occurred.

3) At an earlier period the species in question may have had
another vertical distribution than at the present time.

It must be considered that we in some cases, perhaps, may
have to look for one, in other cases for another of these explana-
tions.

Most of the authors who have called attention to the disere-
pancy in the distribution of the living molluscs and that of the
dead shells have regarded it as merely a local phenomenon; but if

394 ,

we examine only a part of the reports on this subject, we will find
this interpretation not to be a true one. On the contrary, the dis-
crepancy is very common, and this would have been still more evident
if the writers of the molluscs from the great deep-sea expeditions:
»Porcupine", ,,Challenger", ,,Travailleur", and ,,Talisman"
in their statements about the bathymetrical distribution of the species,
had distinguished between the living molluses and the dead shells.
As a rule, however, they have omitted this.

The tract for which the named occurrence of dead shallow-
water shells at great depths has to be discussed in the first place
is a part of the North Polar Basin, between Spitzbergen, Green-
land, Iceland and Norway.

In the excellent work of Prof. J.W. Brøgger: ,,Nivåforandringer
i Kristianiagebetet" !) a description of this phenomenon is given,
based on the investigations of the Norwegian North-Atlantic Expedi-
tion and the Danish Ingolf-Expedition. An account of the pheno-
menon has also been worked out by Mr. A. S. Jensen (1900 &
1902)?) and — as far as the Investigations of the Norwegian
North-Atlantic Expedition are concerned — by H. Friele (1879)2)
and James A. Grieg & Friele (1901))).

It appears from the reports that shallow-water shells as Peecten
islandicus, Portlandia arctica, Cardium groenlandicum, Astarte bo-
realis, Venus fluctuosa, Lyonsia arenosa, Mya truncata, Lacuna
crassior, Margarita helieina, and Trophon chathratus have been
found at depths of 656 and 1333 fms. off Bear Island and Spitz-

ly Norges saoridk Undersøgelser Nr. 31. Kristiania 1900—

7?) A. S. Jensen: I. Om Levninger af Grundtvandsdyr paa se ere en
mellem Jan Mayen og Island. Vid. Medd. Naturh. For. Kjøbenhavn.
1 . Fortegnelse over Skaller af bivalve Grundtvandsmollusker fra
store Hanisb mellem Jan Mayen og Island. Vid. Medd. Naturh. Foren.
Kjøbenhavn. 1902.

3) H. Friele: ,,Catalog der auf der norwegischen Nordmeerexpedition
bei Spitzbergen gefundenen Mollusken". Jahrb. Deutseh. Mal. Gesellsch.
NE 18/9.

i) H. Friele & James Å. Grieg: Mollusca. III. Den Norske Nord-
havs Ekspedition. Zool. Christiania. 1901.

395

bergen during the Norwegian North-Atlantic Expedition

1876—78, and that shells as Portlandia arctica, Portilandia inter-

media, Cardium groenlandicum, Cardium ciliatum, Astarte borealis,

Åstarte banksi, Tellina calcarea, Saæicava arctica, and Cyrtodaria

siliqua have been dredged at depths from ca. 500 to ea. 1350 fms.

between Jan Mayen and Iceland during the Danish Ingolf-

Expedition 1895—96. Recently Mr. R. Higg, fil. cand., has

kindly informed me that the Swedish North Polar Expedition

of 1900 also dredged several shallow-water shells, but not many
specimens, at great depths between Jan Mayen and Spitzbergen.

While Friele (1. c. 1879) explains this phenomenon by the
theory of transportation by floating ice, Professor W. Brøgger
(1: c. 1900—1901), and A. S. Jensen (1. e. 1900), have on the
contrary urged that a sinking of the sea-bed more probably has
taken place than a transportation of the shells, and Professor Fr.
Nansen has arrived at the same conclusion ").

If the phenomenon be accounted for by the hypothesis of a
sinking of the seabed, Prof. Brøgger has concluded that the sea-
bottom of the North Polar Basin, during the time of the greatest
ice-sheet of Europe,- must have been uplifted to a height surpassing
by 2600 metres that of the present time.

Let us, however, consider the reasons which the named authors
urge against the explanation of the phenomenon by the theory of
transportation by floating ice. The reasons are as follows:

1) Among the dead shells which occur at considerable depths in
the North Polar Basin are those of Portlandia intermedia. (Dead
shells are found at depths of 658, 1003 and 1309 fms.). The
vertical distribution of this species in the North Polar Basin
reach from 40 to ca. 500 fms. - As it does not occur at lesser
depths than at 40 fms., it is outside the reach of the ice.
A.S.Jensen writes about this form”): ,,Af denne lille Musling

1) Letter to Brøgger. a iron p. 94—96.
7”) Å, S. Jensen, |. c. i PD, 282.

396

har ,, Ingolf" faaet talrige levende Eksemplarer paa adskillige
Stationer indenfor det nævnte Havomraade, men ingensteds paa
Dybder, der ere mindre end 124 Favne eller større end 495 Fv.
Denne Form gaar derfor næppe ned til de 1003 eller 1309 Fv.,
og omvendt holder den sig paa saa stort Dyb, at den er uden
for Isens Rækkevidde. .... Denne Bivalv er nemlig, mig be-
kendt, ikke taget paa Dybder, der ere mindre end 40 Fv.
(Kara Havet), og som oftest holder den sig meget dybere”.

2) The occurrence of dead shallow-water shells at great depths in
the North Polar Basin is a very common phenomenon. The
shell-transportation by means of floating ice is, on the contrary,
rather unimportant. The theory of transportation therefore does
not give a sufficient explanation of the frequent -occurrence of
these peculiar molluse-forms. (Fr. Nansen l.c. W. Brøgger
l.c. A.$. Jensen 1.c.. 1900.)

”3) The found shells of bivalves are undamaged and can often be
matched; moreover now and then they are united by a part
of the ligament or by the hinge. If the shells had been trans-
ported by the ice they might not be supposed to have been so
well preserved (ÅA. S. Jensen l.c. 1900 p. 231 & 232).

4) The area on which these dead shallow-water shells are deposited
has a well marked limitation. In those parts of the Atlantic
south of the submarine ridges Færoe-Iceland and Iceland-
Greenland, as well as in the Davis Strait, a similar occurrence
of shallow-water shells at great depths does not exist, what
might be expected if the occurrence was a result of transporta-
tion by floating ice (A. S. Jensen. 1900. 1. c. p. 237).

To the first point the following objection may be set forth:

A.S, Jensen's statement that Portlandia intermedia does not occur

at lesser depths than at 40 fms. is without doubt incorrect. Leche 3

1) W. Leche: ,Ofversigt åfver de af Vega-Expeditionen insamlade arktiska
hafsmolluskér", Vega-Expeditionens vetensk. Iagtt. Bd. 3. Stockholm
p. 446. i

397

records it from the Kara-Sea at a depth of 4 to 5 fms. That
Mr. A.S. Jensen does not distrust Leche's determination of this
species, appears from the fact that it is from an earlier work of
Leche!) that Mr. Jensen records the minimum-depth of 40 fms.
Thus there is no doubt that the sea-ice can reach the small
depth where it lives. By the way the species is. also recorded
from other parts of the North Polar Basin at depths lesser than
40 fms.: D'Urban”) mentions it from Bear Island at a depth
of 25 fms.

Secondly. When.A.S. Jensen writes (1.c. 1900. p. 231)
that the bottom of the sea between Jan Mayen and Iceland is
filled up with dead shallow-water shells, one will easily get the
impression that many hundreds of shells can be brought up in
one single dredging. The quoted filled up, however, is not
here to be taken literally. Mr. Jensen himself gives in a later
pamphlet (1. c. 1902) — on given provocation — the information
that the entire total of bivalve shallow-water shells (whole speci-
mens, valves and determinable fragments) dredged at 14 stations
at great depths between Jan Mayen and Iceland was 63. In
the same manner Friele and James A. Grieg state (1901 p. VI)
that the entire number of shallow-water shells dredged during
the Norwegian North-Atlantic Expedition at the two stations near
Spitzbergen, at depths of 658 and 1333 fms., was 4 whole speci-
mens, 15 valves, and several fragments. If it be taken into con-
sideration that there at the named stations have been dredged more
shallow-water shells than in any other part of the great depths of
the Arctic sea it really appears that they do not occur there in
any abundance.

It might well a priori be granted that shells might occur
among the stones, gravel, and clay, which the floating ice carries

1) W. Leche: Ofversigt åfver de af svenska Exped. insamlade Hafs-

Mollusker etc. Kgl. Svenska Vet. Akad. Handl. Bd. 16. Stockholm 1878.

FR M.D'Urban: The Zoology of Barents Sea. Ann. & Mag. Nat.
s NE B0R, VOL VE: pi 285;

398

away, but it is not without interest to note that there has been
made several direct observations which confirm that it is really
the case.

The records of the occurrence of shallow water shells on the
ice which I have hitherto observed are as follows:

1) Måbius writes in ,,Mollusken" etc. in the report from ,,Die
zweite deutsche Nordpolarfarht", Leipzig 1874, Bd. 2: ,,Neben
den Eislåchern, aus denen die Wallrosse auftauchen -lagen
Haufen von Schalen" [Mya truncaia).

2) Collin states in the report on the Mollusca from the Danish
Dijmphna-Expedition (1887) that Mytilus edulis L. has been
found on floating ice in the Kara-Sea. (9 living specimens and
some valves)!).

3) Edv. Bay remarks?), that shells are present in the clay trans-
ported by the ice-stream which is moving along the east-coast
of Greenland. He mentions two species: Astarte borealis Chemn.
(= 4. semisulcata Leach), and Lyonsia arenosa Måller.

4) Posselt writes?) that the Danish East-Greenland Expedition
of 1892 brought home two specimens of Lyonsia arenosa found
on floating ice near Jan Mayen.

The found shallow-water shells may, perhaps, partly have lain
on the bottom of the sea for thousands of years. What number
of shells the floating ice in the course of time may have been
able to deposit here is rather incalculable. In my opinion it is

1) In a previous paper: ,Om Aflejringen af Molluskernes. Skaller” etc.
p. 43 Anm. (Vid. Med. Naturh. Foren. Kjøbenhavn 1901) I have
wrongly attributed this statement to Leche.

2) Edv. Bay: Drivisens Transport af Grus, Ler og Sten langs Grøn-
lands Østkyst" etc. Meddelelser om Grønland. Hefte 19. Kjøben-

land. Hefte XIX. Kjøbenhavn 1896 p.75. I. ,Grønlands Brachio-
poder og Bløddyr". Meddelelser om Grønland. Hefte XXIII. Kjøben-
havn 1898 p. 92. (Posselt probably refers to the same finding
as Bay.)

399

not in the least improbable that the ice in melting may have
deposited so many shells that a few specimens, in certain places,
can be brought up almost in every dredging.

To point 3) must be observed that it is not necessary that
the floating ice should damage the shells which it carries away.
Several of the molluscs, found on the ice in the North Polar Basin,
were whole specimens, and I do not doubt that Prof. Fr, Nansen
is right when he sets off as his opinion!) that shells which are
frozen up between ice-flakes, among gravel and clay, may be trans-
ported long ways fairly whole and undamaged.

Ås to point 4) it is certainly incorrect to state that dead
shallow-water 'shells do not occur at considerable depths south of
the submarine ridges between Færoe—Iceland, Iceland —Greenland,
and in the Davis Strait. Such shells have really been found.
Jeffreys?) records thus from the Davis Strait and south of Green-
land Astarte borealis from a depth of 1450 fathoms, and fragments
of Mya truncata from 175 fathoms. For the first named form it is
about 1300—1400 fms., for the last named about 100 fms.
below the level, where they are known to live in the North-
Atlantic. In the same manner Jeffreys mentions?), from a depth
of 1450 fms., fragments of Diplodonta torelli Jeffr. which, according
to Friele's opinion”), does not live at approximatively so great
depths. Moreover it must be added that Posselt (1.c. 1898) in his
statements of the vertical range of the molluscs at the coasts of
Greenland as a rule does not mention whether the found specimens
were alive or dead, and that in all probability many of his state-

7) Fr. Nansen: Letter to Brøgger in Syikuna ki etc. p. 94—96.
?) J. Gw. Jeffreys: ,The Post-tertiary Fossils procured in the late
Årctic Expedition” ete. Ann. & Mag. Nat. Hist. IV. Ser. vol. 20.
3) J. Gw. Jeffreys: New and peculiar Mollusex procured in the ,Valo-
rous" Expedition. Ann. & Mag. Nat. Hist. IV. Ser. vol. 18.

") H. Friele: ,Catalog der auf der norwegischen Nordmeerexpedition
bei Spitzbergen gefundenen Mollusken". Jahrb. Deutsch. Mal. Gesell.
Jabrg. VI. 1879.

400

ments on the occurrence of specimens at unusual great depths can
only refer to dead shells.

The third of the explanations which from a theoretical point
of view can be offered to throw light upon the phenomenon that
dead shells are deposited far outside the vertical range of the species
to which they belong is, as before said, that the species at an earlier
period, in some parts of the sea, may have had another vertical
distribution than they have at present. It is not. without interest
to discuss this explanation. There is no doubt that the vertical
distribution of many mollusc-species depends very much on the hydro-
graphical' conditions. Many authors, e. g. P. Fischer!), W. H.
Dall?), A. Locard?), C.G. Joh. Petersen”) and A.S. Jensen?)
have drawn the attention to the fact that mollusc-species have not
the same vertical range in places where the hydrographical condi-
tions are different. There is e. g. for many species a very great
difference in their vertical distribution in the North Polar Basin,

1) P. Fischer: ,Sur les espåces de Mollusques arctiques trouvées dans
les grandes profondeurs de V'ocean Atlantique intertropical”. Comptes

Molluscs and Brachiopods of the South-Eastern Coast of the United
States". Bulletin U. S, Nat. Museum. Washington 1889. p. 11.

2) A. Locard:. ,Sur Taire de dispersion de la faune malacologique des
grands fonds de Tocean Atlantic boreal”. Comptes Rendus Acad.
Sciences. T. 126. Paris 1898. p. 441—443.

1") C.G. Joh. Petersen: I. ,De skalbærende Molluskers ger er
salg ete. Kjøbenhavn 1888. (Dr. Joh. Petersen has noted that

me shallow-water species reach far greater depths in the SR alle
ER in the Kattegat.) Il ,General Results". ,Hauch"s Togter.
Kjøbenhavn 1893.

5) A. S. Jensen: ,Studier over nordiske Mollusker". IL. Vid. Medd.
Naturh. Foren. Kjøbenhavn 1901. p. 38. (Mr. Jensen mentions in
this paper that Cyprina islandica reaches greater depths in the Atlantic
than in the White Sea; in a letter he has informed me that he also
in several other cases has made the observation that molluse-species
have not the same vertical range in the Atlantic as in the North
Polar Basin

401

in the Atlantic, and in the Mediterranean"), what may be presumed
mainly to depend on the different bottom-temperature of these seas.
In most parts of the North Polar Basin the bottom temperature is
0 to — 29 C., in the Atlantic (below 1000 fathoms) 1? to 4%, and
in the Mediterranean (below 200 fathoms) 12?7—149, In .order to
give a few examples, two of the dead shallow-water.shells from the
depths of the North Polar Basin: Saæicava arctica L. and Tellina
calcarea Chemn. may be mentioned. Both these species are known
in a living state from the Atlantic at much greater depths than
from the North Polar Basin. The greatest depths recorded for
Saxicava arctica in the North Polar Basin are as follows:

Off Lofoten (Temperature above 0? C.,)

down to 300 fms. (G. O. Sars)?”)
Between Norway and Spitzbergen (Temp. above 0? C.)

down to 191 fms. (H. Friele & Grieg 19011. c.)
Between Norway and Spitzbergen (Temp. above 0? C.)

down to 192 fms. (D. van Noman))
Barents-Sea (Temp, below 0? C.)

down to 160 fms. (Noman 1881 1. c.)
North of Iceland, Jan Mayen, East-Greenland |

down to 40 fms.7) (A. S. Jensen 1900 1. é.)

On the contrary in the Atlantic this species reaches in all
probability depths of more than 1000 fms. The greatest depth,
however, from which I have seen recent specimens — with
remainders of the animals — (in British Museum, Natural History)
is 808 fms.

") Also in different ske of the same ocean there can be a great diffe-
rence as to the vertical range of the molluses, if the hydrographical i
conditions are dn uniform.

?) G. 0. Sars: ,Mollusca regionis arcticæ Norwegiæ". Christiania 1878.

3) D. van Haren Noman: ,Die Lamellibranchiaten gesammelt wåhrend
der Fahrten des , Willem Barents". Niederlåndisches Archiv fir Zool.
Suppl. Bd. Leiden 1881.

1) This depth will probably prove to be too little, at least off the North
of Iceland.

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1902. 26

402

The greatest depths recorded for 7'e//ina calcarea in the North
Polar Basin are as follows:

Between Norway & Spitzbergen (Temp. above 0? C.)

197 fms. (Friele & Grieg 1901)
Barents-Sea (Temp. below 0? C.) 148 — ( — FE Å
Jan Mayen, East-Greenland (Temp. below 0? C.)

40 fms. (A: C, Jensen 1900 1. €.)

On the other hand, from the Atlantic the species has been
recorded living at a depth of 1255 fms."),

Then it seems fairly reasonable to infer that it is the extre-
mely low temperature at the bottom of the Arctic sea which pre-
vents these species from reaching the great depths. :

As there is now evidence of a higher temperature in the Arctic
sea in post-tertiary time,'e. g. in the shellheaps with Cyprina
islandica and Littorina littorea in Spitzbergen?), and the deposits
at the Northern coasts of Russia with Cardium edule?), the idea
presents itself that such species as the named, in more temperate
periods, possibly have reached far greater depths than they do at pre-
sent. According to my opinion there is no reason why the shallow-
water shells should not have lain on the bottom of the sea from such
temperate periods. I admit, however, that the presence of all the
dead shallow-water shells in the depths of the North Polar. Basin
can not be explained in this way. Several of the found species
live nowhere at considerable depths, and species like Margarita
helicina Phipps, and Lacuna crassior Mont. are in the main restricted
to the vegetation zones, as they are vegetable-feeders; but there
is every reason to maintain the view that the occurrence of

1y A. E. Verrill: ,Results of the Explorations made by the steamer
»Albatross"" etc. United States Commission of Fish and Fisheries.
Report for 1883. Washington 1885. p. 575. (The species is here
mentioned as Macoma sabulosa (Spengl.) Mårch.)

2) A. G. Nathorst: ,Jordens Historia". Bd. IL

SØEN: SES ANE Zur Kenntniss der geologisehen Geschichte der

Fauna des Weissen- und des Murman-Meeres. Verh. Kais. Russ.
Mineral. Gesell. ng Petersburg. 2. Ser. Bd. 38. N. 1. 1900:

403

-

dead shallow-water shells in the depths of the North
Polar Basin partly (and mainly) may depend on transport,
and possibly partly on altered hydrographical conditions.

I have here tried to show that the objections set forth against
explaining the occurrence of dead littoral shells at the great depths
of the Arctic sea as a result of shell-transportation really are rather
unimportant, The question might now be raised whether more
serious objections can be set up against the explanation of the
phenomenon by the theory of a former sinking of the seabed. The
most important objections are undoubtedly those which take their
rise from an investigation of the bottom-deposits. Such investiga-
tions have been carried out by 0. B. Bøggild with the results
that great sinkings between Jan Mayen and Iceland are extremely
improbable!). In this place I shall only call the attention to a few
features concerning the molluscs which, without being of great im-
portance, still may be of interest to discuss.

1) Friele states, that several of the littoral shells, found at
great depths off Spitzbergen, were fresh. Now it is, to be sure,
frequently impossible to decide whether a shell is fresh or thousands
of years old. A shell may in a few years get a completely fossil
appearance, but that a fossil shell, on the contrary, has a fresh
appearance is a much rarer phenomenon.

2) The number of littoral Lamellibranchia- species at each of
the 11 stations, where Ingolf dredged the shallow-water shells be-
tween Jan Mayen and Iceland, is too small supposing that the
trawl has worked in a sunken littoral seabed. At one station
occurred 5 species, at four stations 2 species, and at 6 stations
1 species, or consequently not even 2 species on an average at
each station. If we trawl in the littoral zone in the North Polar
Basin such a small number will not present itself. The Norwegian
North-Atlantie Expedition dredged on an average 4 to 5 species
of Lamellibranchiata at 8 stations in the littoral zone, between 0

7) 0. B. Bøggild: ,Om en formodet Sænkning af Havbunden mellem
Island og Jan Mayen". Vid. Medd. Naturh. Foren. Kjøbenhavn 1902,
26"

404

and 100 fms., off Jan. Mayen, Spitzbergen and Bear Island. The
objection which can be put forth against this, starting from the
sinking hypothesis, is that these shells in the course of time may
have been covered with so considerable masses of bottom deposits
that the trawl has only penetrated very little into the old sea
bottom; this objéction, however, does not wholly, I believe, inva-
lidate the argument which I have here set forth.

On shallow-water shells at considerable depths
on the banks and slopes of the oceans.

As the mentioned occurrence of dead shallow-water shells at
great depths in the Arctic sea has been interpreted as a proof of
a former sinking of the sea-bed so also the presence of dead littoral
shells at relatively great depths off the Norwegian coasts and on
the banks and slopes in the East-Atlantic has been understood in
the same way to indicate a sinking of the sea-bed in these parts
of the sea. Several authors have maintained this view with respect
to lesser parts of the sea-bed, and recently Professor Broågger in
his great work on the ,,Nivåforandringer i Kristianiagebetet" has
taken these shells as a proof of a sinking of what he calls the
»Continental platform" of Europe.

In a previous paper (1. c. 1901) I have emphasized that it is
a general rule that the dead shells are only partly deposited inside
the vertical range of the molluse-species to which they belong.
In many different ways, by means of currents, tidal action, the
transporting activity of the waves, organisms, etc., a great trans-
portation of shells takes place, especially at steep coasts. The
question is now when we find shells deposited outside the verti-
cal range of the corresponding species whether they have been
derived from another place or not. In the following is represented
a view of.the sinking hypotheses which hitherto have been set
forth by Jeffreys, G. O. Sars, J. Spotswood Green and Å. S.
Jensen, with respect to banks and slopes at the Norwegian coasts

405

and in the North Atlantic. For the present there will only be
laid stress on investigating the foundation of these hypotheses: if
the found shells really may be supposed to have been outside the
vertical range of their respective species. Then Professor Brøggers
hypothesis on a sinking of the submarine ,,continental platform" is
to be discussed, as far as this is based on the appearance of
shallow-water shells at greater depths than those at which the
species are living. >

In ,,Ann. & Mag. Nat. Hist." 1868 Jeffreys sets forth a hypo-
thesis on a former sinking of the seabed off the Shetland Isles. He writes
concerning this as follows (p. 304): — »Semifossil shells of arctic
species (such as Pecten islandicus, Tellina calcarea, Mya truncata,
var. Uddevallensis, Målleria costulata, Trochus cinereus, and Trophon
clathratus) are met with on the sea bottom at considerable depths,
and at some distance from land. The only explanation I can offer
is a former elevation of the sea-bed whereon these molluscs lived (and
which was probably in shallow-water), and its conversion into dry land,
and aåa subsequent subsidence. Perhaps the seabed is still sinking".

Among the dead shells which, according to Jeffreys, have been
found here at greater depths than those in which the species are
still living in more Northern latitudes Pecten islandicus is specially
to be noted. This shell was dredged in the Shetland seas at depths
varying from 75 to 170 fathoms, which — compared with the sub-
joined statements about its vertical distribution at the present
time — seems to be 50 to 100 fathoms below the level on which
the animal lives in the North-Atlantic and the North Polar Basin.

Vertical distribution of Pecten islandicus:

10—50 fms.,. off the Northern coasts of Norway (G. O Sars 1878).

37—88 fms., the Barents-Sea (v. Noman 1881).

6—60 fms., Kara-Sea (Leche 1878, Collin 1887).

40—147 fms., Greenland-Sea (Grieg & Friele 1901).

5—55 fms., off the East-coast of Iceland (the author, referring
to ,,Diana”s dredgings in 1900).

406

5—40 fms., off the East-Canada (Witheaves 1869).
33—122 fms., off the coasts of New-England (Verrill 1882).

Jeffreys has not produced any detailed proof for his hypo-
thesis, but he seems to be right in his supposition — at least as
far as Pecten islandicus is concerned — that the dead shells here
can be found at greater depths than those at which the animals

presumably have lived.

G. 0. Sars”s hypothesis on a sinking of the sea-bed
off Romsdalen i Norway.

In ,,Forhandlinger i Videnskabs Selskabet i Christiania, 1872"
G. 0. Sars forms a hypothesis on a former sinking of the sea-bed
off Romsdalen in Norway. This he partly bases on the fact that
dead shells of some shallow-water molluses: Mya truncata var. udde-
" vallensis, Saxicava rugosa, aud Venus casina, were dredged at depths
of about 50 fms. These molluscs are all, according to Sars,… ,,un-
doubtedly littoral animals which, as a rule, live near the low-water
mark". It must, however, be observed that, according to more
recent investigations about the bathymetrical range of these animals,
they all live at depths reaching to ca. 50 fathoms or more. For
these species the following distribution is recorded:

Mya truncata:

0—40 fathoms (Jeffreys 1870).

0—50 fms. (G. 0. Sars 1378).
Saæicava rugosa L. (incl. $. arctica L.):

0—300 fathoms (G. 0. Sars 1878).

0—250 fms. Drontheim Fjord. (Norman 1893.)
Venus casina:

10—40 fms. (G. O. Sars 1878).

20—60 fms. (James Å. Grieg 1896 & 1897).

It will be seen that, as far as the hypothesis is based on the
occurrence of shallow-water molluses at greater depths than those

407

in which the animals live, the foundation is very weak, but it must
be remembered that the vertical distribution of these species was
much more incompletely determined when Sars formed his hypothesis
than it is at present.

W. Spotswood Green's evidence of a sinking of the sea-bed
"near Rockall.

In ,,The Transactions of the Royal Irish Academy", vol. XXXI,
W. Spotswood Green maintains that the occurrence of numerous
dead shells of supposed shallow-water molluscs on the Rockall bank might
support a theory on a former sinking of the sea-bed in that place.
I quote from his statements the following (1. c. part MI. p. 45 &
46): when the trawl came up [from a depth of 100 to 80 fathoms]
we found, m the bag, a most unexpected assortment of shallow-
water shells, evidently long since dead. Amongst these were several
kinds of Pecten, Venus casina, V. fasciata, Mytilus modiolus etc.
How, under present conditions, such shells could be found living
anywhere on the bank was difficult to understand. It would seem
to afford the strongest confirmation to the theory that the time is
not so very long distant when there was more land, with a shallow
Coast line, and possibly extensive sandbanks where now the pinnacle
of Rockall is the- only speck acting as a memorial stone to what
tradition has called the ,,Sunken Land of Buss". After the shallow
landbank had vanished, these molluscs may have accomodated them-
selves to a deeper sea than is usual for such organisms to'live in,
and it may be that it is only now that the conditions are becoming
too severe for their further existence. There is, of course, the
possibility that these shells may have come from the bottom of
icebergs which had grounded in Greenland or Spitzbergen bays, but
I doubt if in times sufficiently recent such bergs have visited the
position occupied by Rockall, and therefore the former theory seems
the more probable.

The possibility of the shells having been brought as bait for
the lines of the fishing-boats visiting the bank is, I think, disposed

4

408

of by the mixed. character of the deposit, some of the shells being
unsuitable for such a purpose'.

It can not. precisely be deduced, neither from W. Spotswood
Green's narrative of the cruise nor from Nicholl's report on the
molluses from the Expedition, how many dead shells occurred on
the Rockall-banks, but below is named all the dead shells occur-
ring during the whole Expedition together with Nicholl's remarks
about them: —

Anomia patelliformis, Linné. 100 fathoms. 2

Pecten islandicus, Miller. 100 fathoms. Two valves, probably
semifossil, one of which, however, has a
recent appearance.

Pecten tigrinus, Miller. 100. fathoms. Two valves.

Lima loscombii, G. B. Sowerby. 100 fathoms. One valve and

portions of two others.

Mytilus modiolus, Linné. 100 fathoms. Dead valves.

Cardium echinatum, Linné. One valve.

ÅAstarte sulcata, da Costa. 190 fathoms. Dead valves.

Dosinia lincta, Pultenay. 100 fathoms. Single valves.

Venus casina, Linné. 100 fathoms. Three left valves, dead.

Venus fasciata, da Costa. 100 fathoms. One valve. i

Mactra solida, Linné, var. elliptica. 100 fathoms. Single valve.

Thracia papyracea, Poli, var. villosiuscula.. 100 fathoms.

Portion of right valve.

Mya truncata, Linné. 100 fathoms. Portion af valves, dead.

Saæicava rugosa, Linné, var. arctica. One specimen, with the
two valves united, and single valves.

Trochus millegranus, Philippi, 120 fathoms. A dead specimen.

Buccinum undatum, Linné. 100 fathoms. A broken shell.

Buccinopsis dalei, J. Sowerby. 120 fathoms. Two dead shells.

It is much to be regretted that Mr. Spotswood Green, im
making the occurrence of these slells the foundation of a sinking
hypothesis, has not at the same time tried to determine the vertical

409

range of the molluscs found in these parts of the Atlantic and, as
far as Pecten islandicus and Mytilus modiolus are concerned, in
more Northern latitudes. The fact is that the named forms are not
a heap of shallow-water forms which exclusively live near the low-
water mark. On the contrary, they are on the whole forms which
åre known to reach a depth of 50 to 100 fathoms, and some of
them live even in the Atlantic at a depth of several hundred fathoms.

The greatest The vertical
depth at which | distribution of
the species are | the species a
known to livein | the Norwegian

the N.E. Atlantic. coasts.

Depth at which
the dead shells
occurred on the
Rockall banks.

Anomia patelliformis .. | 100 — 0—40
Pecten islandicus ...…. | SE] OG — 5—136
er 146 | 100 155 B. M: 10—100
Lima loscombii ...... 100 — 5—650
Mytilus modiolus .… | 100 — 0—100
" Cardium echinatum ... | ca. 100 109 B.M. 5—80
Åstarte sulcata .....…. | 120 690 B. M. 5—300
Dosinia lineta ..…...…. | 100 60 to 80 B.M. 0—60
Venus. Casina 5... 1 | 100 ……— 10—60
Mactra elliptica ....… 100 — 10—50
Thracia papyracea .... 100 i — 1060
Mys fruness. 100 — 0—107
Saxicava arcticå ....…. ca. 100 808 B. M. 0—300
Trochus millegranus .. 120 — 10—100
Buccinum undatum ... 100 — 0—150
Buccinopsis dalei ..... 100 — 40—100

To form a conception of the vertical distribution of the species I
have in the above given list partly stated the greatest depth at which
some of the species are found in a living state in the North-East
Atlantic, (according to my investigations in British Museum, Natural
History, of the Mollusca dredged during the ,,Porcupine" Expedi-
tion,) partly quoted the vertical range of the species off the Nor-
wegian coasts after the records of G.0.Sars (1. c. 1878), A. Nor-

410

man"), James A. Grieg?) and James A. Grieg & H. Friele (1. c.
1901). (Saæicava rugosa L. is as a synonym reckoned to $; arctica L.,
Thracia villusiuscula Macg. as a variety to 7'. papyracea Poli, and
Buccinopsis eburnea M. Sars as a variety to B. dalei J. Sowb.).

As it looks, on the whole, as if the species reach greater depths
in the Atlantic, properly so' called, than off the Norwegian coasts it will
be seen that there really is not much foundation for the belief that
most of the dredged species do not live at depths like those from
which their dead shells have been secured. Yet it is reasonable to
suppose that fuligrown specimens of Mya truncata hardly would live
at a depth of 80 to 100 fms. The depth of 107 fms., mentioned
by Friele and James A. Grieg, is probably the greatest one
from which the species has been recorded in a living state. In
this case, however, there is only a mention of young specimens.
As I have maintained before (1. c. 1901) it is a general rule that
young living molluses can occur at other depths,. both at greater and
lesser, than the adult specimens?). This may partly be due to
surface currents, which carry away numerous pelagic larves, and

') A. Norman: ,A Month on the Trondhjem Fiord". Ann. & Mag. Nat.
Hist: 6; 8; v. 12. 1898, ;
2) James A. Grieg: I. Bidrag til kundskaben om. Vestlandets. Mol-
luskerf. Bergens Museums Aarbog. 1896. ; !
I1. ,Skrabninger i Vaagsfjorden og Ulvesund, ytre Nordfjord?.
Bergens Museums Aarbog. 1897.
A few illustrating examples to that effect may be put førth here. The
greatest depth recorded for living specimens of Cyprina islandica 1
808 fms. (from West of Ireland, ,Porcupine" Exp.). In the British
Museum, Natural History, I examined, by the kind permisston of E. Å.
Smith, F,Z. 8. etc., the specimens dredged at that depth, and I
found that only one little specimen of about 6 mm. had occurred there
in a living state, together with a dead specimen of about 4 mm. Mm
diameter. The greatest depth from which adult living specimens of
this species are known in the Atlantic is 50 to 130 fms. — Ås ar
example of the occurrence of small young ones at lesser depths than
the adult speeimens may be stated that on the west coast of Iceland
ouly young specimens of Modiola modiolus live above the low
water mark. The adult specimens do not occur till below the low
water mark in the Lamenarian-zone. iD ges i se

EJ

411

partly to tidal action and currents which may transport many small
young ones along the sea-bed, and especially at steep shores bring
them out at depths where they are not able to live. It can not
at present be decided to which depth the adult Mya truncata reach,
as their habit. of burrowing prevents their being easily procured by
means of the dredge or trawl. — J. Sparre Schneider has for-
merly dråwn the attention to the probability that young specimens
of the Mya-species may occur at greater depths than the adult
ones 1),

In a letter partly published in Professor W. Brøggers work:
»Nivåforandringer i Kristianiafeltet" p. 106 & 107, Mr. A.S. Jensen
suggests that a former sinking of the seabed off the Færoe-Islands
has taken place. His views are as follows: ,,0n the banks near
the Islands whole layers of an extinct southern fauna are deposited :
Årca tetragona, Pectunculus glycemeris, Venus casina, Tellina crassa,
Tapes edulis. At the Norwegian coasts these species reach at most
50 fms., but the bank on which the principal part of the shells
occurred (more than 100 of AÅrca tetragona) is 150 fms. below the
sea-level",. Im this case there is a probability thåt several
shells are deposited considerably below the level where the animals
lived. j
Professor Brøgger, however, has seen that the named occur-
rence of littoral shells at great depths is a more common pheno-
menon than the Naturalists who have formed the mentioned sinking
hypotheses . have supposed. He has perceived that masses of dead
shallow-water shells. have been recorded from relatively great depths
along the Norwegian west-coast, and he refers to similar oceurrences at
Færoes, the Shetland Isles, and Rockall, as well as to the dredgings
of Godwin Austen west of Ireland 1849. Professor Brøgger now
concludes that these littoral shells from considerable depths originate
from the same period during which the sea-bed was uplifted 100 to

1) J. Sparre-Schneider: Undersøgelser af Dyrelivdt i de arktiske
Fjorde. ILL. Tromsø Museums Aarshefter. VIII & IX. p.

412

300 metres higher than its present level. He resumes his view as
follows (Nivåforandringer p. 683): ,,.... the littoral shell-banks of
the continental platform along the Norwegian west coasts at the
depths of 100—200 metres: on Storeggen, outside the mouth of
the Sognefjord, at Tromsø, .... are compared with corresponding
littoral shellbanks on the continental platform to the south-west of
Ireland (Godwin Austen 1849), at Rockall (the Rockall Expedition
1896—97), and off the Færoe Islands (the Danish Ingolf Expedi-
tion, 1898, A. 8$.Jensen). An attempt is made to prove that all
these littoral shell-banks at depths of from 100 to 300 m. are to
be referred to the last interglacial time, probably to the latest part
of-it; the continental platform must at that time have been uplifted
about 100—300 metres higher than it is at present.

It is assumed, that this uplift has continued during the last
covering of Norway with a great ice-sheet".

There is, however, no doubt that the occurrence of dead shallow
water shells outside the vertical range of their respective species is even
a much more common phenomenon than Professor Brøgger has main-
tained"). The phenomenon presents itself at all the coasts

1) In a previous paper (1. c. 1901) I have drawn the attention to the
fact that dead shells in various lakes have been found at much greater
depths than the living molluses of the corresponding species. In the
»Nachrichtsblatt d. Deutsch. Mal. Gesell.” for September—Oktober 1901
Mr. H. Sell has inserted a note to the effect that I have published
the results of his researches with regard to the Fursø in Sealand,
after he had shown them to me, and when I had promised him not
to publish anything about it. This charge I must put down as quite
alse. In November or December 1900 I asked the permission of
Mr. Sell to work out some molluscs dredged by him and Mr. P. And er
sen in the Fursø. Mr. Sell who at that period seemed very kindly
disposed towards me did not take any reservation against my publishing
whatever I wished on these Mollusces; on the contrary, he gave without
hesitation his permission, only with the one restrietion that if men-
tioning Hydrobia ventrosa, which had not been dredged before in the
Fursø, I was to give his name. As a matter of course I did not omit

to communicate that among the molluses at my disposal
I had also availed myself of Mr. Sell's material. — When Mr. Sell has
made an attack upon me, as the above named, or when he has tried

er:

313

where the molluse fauna has been fairly well investi-
gated, thus also in the Biscaya, off the coasts of the Iberic penin-
sula, off the Atlantic coasts of North Africa, in the Mediterranean,
and off the Atlantic coast of the United States N. A. The phe-
nomenon is so universal that one must hesitate to ex-
plain it as caused by a sinking of the sea-bed.

In the ensuing chapter the occurrence of a series of shallow-
water shells dredged at considerable depths during the deep-sea
Expeditions ,,Lightning", ,,Porcupine”, ,,Talisman", ,,Travailleur",
»Fish-Hawk", and ,,Albatross" is to be mentioned. In each case
the vertical distribution of the living molluscs will be put down as
exactly as possible.

In the report on the mollusca frtte: the ,,Lightning" and the
»Porcupine"-Expeditions J. Gw. Jeffreys does not state, as a rule,
if his statements of the vertical distribution of the molluses refer
to living specimens or only to empty shells. By my investigations
of the molluses from these expeditions in British Museum, Natural
History, I have, however, been able to substantiate that the state-
ments very often only refer to empty shells. Proportionally rarely
the depths at which the molluses have been dredged have appeared
to Jeffreys:so suspiciously great that he thinks it necessary to add
a remark to the effect that the shells were dead. His statements
about the vertical distribution therefore, on the whole, need a revisal.
Such a revisal for all the species can, however, not be undertaken
solely by an investigation of the molluses in British Museum, partly
because a part of the molluses are taken to America, partly because
Sspecimens of the same species very often are mixed together in the
same case from vårious stations. The impression is, however, con-
veyed, by the investigations of these molluses, that British Museum

to draw attention to his name by publishing in the ,Nachrichtsblatt"
an extraet of a paper which I have read in ,den naturhistoriske For-
ening" in Copenhagen, he never sent me any communication. I have
only heard of it when accidently being told by a friend.

414

has secured all the more important and interesting findings from
these expeditions. It is, in fact, my conviction that if a species
has been recorded from an unusual great depth from the ,,Light-
ning" or the ,,Porcupine”, and if there in the Museum is nothing
to refer the statement to, there is at any rate, no question about
living specimens, but the statement has only reference to dead shells
or probably very often to mere fragments.

In the following it will be mentioned that the ,,Lightning"
and the ,,Porcupine"" Expeditions have procured a great deal of
dead shells that surely (or in some cases presumably) have lain
outside the vertical range of the corresponding species. The depth
at which the shells have been dredged is quoted from Jeffreys
and put down in one of the columns. To make a comparison the
vertical range of the living molluses has been stated in other colums.
The named species are, as a rule, common forms whose vertical
range may not be supposed to be quite unknown. As to the
statements of the vertical distribution of the species in the At-
lantic I have essentially relied on various English authors, who
have distinguished between the living molluses and the dead shells
in stating the vertical distribution, and on the collections in British
Museum, Natural History. If to the statement of depth B. M. is
added, it means that the recorded maximum depth is the greatest
from which I have found recent specimens in the Museum. With
regard to the forms that have been dredged between the Færoe-
Isles and the Channel I have also added the vertical distribution
of the species at the coasts uf Norway, in the Skagerrack, and in
the Kattegat, from G. 0. Sars ,,Mollusca regionis arcticæ" etc. 1878,
C.G. Joh. Petersen (1893)"), A. Norman l.c. 1893), J. Sparre
Schneider (1885—86)?), James A.Grieg (1.c. 1896—97), James
Å. Grieg & Friele (1. c. 1901). This has been done mainly because

1) C. G. Joh. Petersen: ,Mollusca". ,Hauchs" Togter. Kjøbenhavn
18953,

2) J. Sparre Schneider: ,Tromsø Sundets Molluskfauna". Tromsø
Museums Aarshefter 8—9. 1885—1886.

415

the vertical distribution of many species is far better known in these

seas than in the Atlantic, properly so called. Side by side with these

statements about the vertical distribution some remarks have been

added in another column. If these notes are put in quotation marks

they have been quoted from Jeffreys (1878—85), if not, they are by

the author himself. Where no remark has been added,

it is either

that I have found no trace of the species from the quoted stations

in the museum or that they have been found mixed up with indi-

viduals of the same species from other stations, so that it has been

impossible to furnish details with regard to the number, size, and

state of preservation of the species.

I. North of the Hebrides to the Færøe-Isles. N. lat. 59 to

N. lat. 619,

The stations 2 to 7 are from the ,,Ligthning" Ex-
pedition 1868; st. 58 from the ,,Porcupine" Expedition 1869.

Pecten tigrinus, Miller ..…
Måilleria costulata, Måller. …

opercularis, Linné ...
Mactra elliptica, Brown
Venus casina, Linné

ele 6 alrele

I

| Range of
Depth at which Range of the "moller Eg, ;
the dead shells living Molluscs at Remarks.
occurred. in the North- Sas
East Atlantic. | Norway
|
St. 2. 170 fms./5—155 fms. BM | 101 10— Rg
unknown
— = 0—50 Tu:
St. 4. 530 fms.| 10—420 B. M. : 20—300
inf 30 1175900 BM. ff 5—100
== — 5—75 B. M. 5—50
— min. sublittoral ") 10—60
mi homed | sublittoral 0—100

1) The terms littoral and sublittoral are here used in this. sense:
littoral: a species which has its greatest abundance in the tract

between- tide-marks or near the low-water mar!

not reach greater depths than 10 to 50 fms

sublittoral:

and which does

a species with greatest sbundenes in the tract between

the low water mark and the lowest limit of the plants, not reaching
depths of more than 100 or (rarely) a few hundreds of fathoms.

rang bd of
Depth at which Range" of the prr ron |
the dead did living Molluscs | at the | Remarks.
knit | in.the North= | coasts of
| East Atlantic, | Norway |
| tibenid godhed)
Trochus zizyphinus, Chemn. . | St.4. 530fms,| sublittoral — | 0—20 |
Lacuna divaricata, Fabricius .| — — | 1—10 f—1—10 |
— puteolus, Turton...... — — | 1—10 | 1—10 |
Rissoa striata, Adams....... — — | 0—50 fg OrEBOt |
Pecten tigrinus, Miller …… St. 5. 189 fms. 5—155 B.M. | 10—100 |
Venus fasciata, da Costa..... — — | sublittoral | 5—50 |
Mactra solida, Linné ........ — — | 5—50 |: 20.0
— elliptica, Brown ..…. hann eg FEB. M. | BssB50 |
Trochus zizyphinus, Chemn. | — | sublittoral | 0—2%0 |
Lacuna divaricata, Fabr. .,..| — md 1—10 | 1—10 |
Littorina rudis, Maton .....: =2 — | 0—5 | 0—5
Rissoa striata, Adams....... | —50 | 0—50
Mactra elliptica, Brown ...… St.7. 650 fm, 5—75 BM. | 5—50
Margarita groenlandica, Chmn, | — — | 0—100 | 0—100 |, Fragments".
Lacuna divaricata, Fabricius. — 10 | 1—10 |A dead, adult
Cyprina islandica, Linné .… |St.58, 540 fms; 2100 | 2—50
Hydrobiæ ulvæ, Penn…...... = æ% littoral | littoral
|

The position of the dredging-stations from the ,,Ligtbuing"
and the ,,Porcupine" is shown on the maps in C. Wyville Thom-
son's: The depths of the Sea (London 1873).

St. 2. 170 fms. is situated in the middle of the Færoe-Channel
on a very restricted shoal, the bottom of which, according to C. W.
Thomson, chiefly consisted of »small rounded pebbles of the dark
anamesite of the Færoes". It must be regarded as improbable that
the named -shallow-water forms should have lived at so considerable
a depth; still the possibility is not quite excluded. The species
belong most. likely to a level from 100 to 160 fms. higher than
the place where they were found.

St. 4. 630 fms. is in the Færoe-Channel about 85 miles
north-west of the Hebrides. The most well marked shallow-water

417

shells, as Lacuna divaricata and Lacuna puteolus, occurred here from
500 to 530 fathoms below the level which they inhabit.

St, 5. 189 fms. is situated on a gentle slope N. W. of the
Hebrides. A form like Littorina rudis has here lain ca. 180—190

fms. below the level whereon it has lived.

coast is ca. 60 miles.

The distance to the

St. 7. 650 fms. is farther out in the open Atlantic than the
Å littoral form like Lacuna divaricata has
here been taken 630—650 fms. below the level whereon it has lived.
The distance to the shore is ca. 200 miles.

St, 58. 540 frms. is almost in the middle of the Færoe-Channel.
Hydrobia ulvæ has here been found ca. 530—540 fms. below the

above named stations.

zone where it lives.

II. Between Scotland, Ireland, and the Rockall Bank and

Vidensk. Meddel. fra den naturhist, Foren. 1902.

off the West Coast of Ireland. N. lat. 52? to N. lat. 56%, ,,Porcu-
pine" Exp. 1869.
Range of
the livin
Depth at which hm i M ken Moluoer
the dead shells mg se RE the Remarks.
occurred in the North- Coasts
East Atlantic. | No
et
Ånomia patelliformis, Linné. . | St.2. 808 fms.| sublittoral 0—40
Peeten opercularis, Linné... — :— | 5—100 B.M. | 5—100
ve) bostæ, Bivongs 5 — — 10—400 B.M. | 10—100
Venus gallina, Linné... — dk sublittoral 0—100
"Mactra stultorum, Linné..… za Da 8—10 819
Solen pellucidus, Pennant ... | — så 5—75 B.M. 5—50
Aporrhais pes pelicani, Linné| — — — sublittoral 5—100
Leda Pernula, Miller... St. 4. 251—539| ca. 10—200 10—150
Ostrea edulis, Linné .…..… Bk6.. 90 = 2—40
Psammobia vespertina, Chemn. |! St.7. 159 5—20 5—10 |,PFragment".
Ånomia patelliformis, Linné.. | St.9. 165 sublittoral 0—140
27

Ostrea bdubs Bie
Cardium echinatum, Linné ..

squalida, Pulteney ...
Solen pellucidus, Pennant ...
Littorina obtusata, Linné....
Lucina borealis, Linné
Mactra elliptica, Brown ..….
Aporrhais pes pelicani, L. ...
Lucina borealis, Linné
Dosinia lincta, Pult.
Lyonsia norvegica, Chemn. ..
Aporrhais pes pelicani, L. ...
Mactra elliptica, Brown ...….
Aporrhais pes pelicani, L..…
Lucina borealis, Linné

Solen pellucidus, Penn...
" Lyonsia norvegica, Chemn. ..
Aporrhais pes pelicani, Linné
Nucula nitida, Sowerby ..…
Mactra suhtrunestå, Dk Costa

Anomia patelliformis, Linné...
Pecten tigrinus, Miller

SES sr

nge
Es mee ing Mouse Moluses
the dead shells skan Ryes Bar å Remarks.
onen, East SYD Norway
ete
St; 9. 165 2—50 2—40
- 5—110 B.M. 5—80
— — 1—80 B.M. 1—60
— — sublittoral 0—100
ERR ER My NAR 1230 1—10 | A valvel ofan
Er HM jitteral å adult speci-
for Besat mee dd Ms sd —<rOrsd oseR
BE KUSKE ES ØE OS Two adult
St. 13. 208 sublittoral 0—60 | dead speci-
be Re RR M sm
sublittoral 5— 100
BE RE "75 sublittoral 0—60
— - 0—80 B. M. 0—60
= — | 10—100 B.M. | 10—70
— sublittoral 5 —100
St. 15, — 499 5—75 B.M. 5—50
> — sublittoral 5—100
St. 18. 183 | - sublittoral 0—60
— — 5—110 B.M 5—80
yn — sublittoral 0 —100
ar — 0—80 B.M 0—60
ge — 5—75 B.M 5—50
3 — | 10—100 B.M. | 10—70
2 Sa sublittoral 5—100
St. 19. 1360 | 5—800 B. M.7) |. 5—20
SE 5—165 B.M 5—60
re gags sublittoral 0—100
”» ER 0—50 0—50
St.23a. 420 sublittoral 0—40
m 5—155 B. M. | 10—100

1) Probably only a young specimen.

Range of
Depth at which erne ren gris sg
the dead shells & MOUUSCS | at the | Remarks
rarere in the North- | coagsts of
East Atlantic. | Norway
& esc,
| | |
Leda minuta, Miller …..….… St.23a. 420 | 10—200 | 10—150 |
Åbra prismatica, Montagu ... — — | 5—175 B, M. 5—100 |
Lyonsia norvegica, Chemn. .. — rå 10700 BM VISA |
Pecten islandicus, Miller!) .. | St.25." 164 | 5—130 5—130 | ,Fragment".
Lucina borealis, Linné ...…. — — | sublittoral 0—60 |
Thracia papyracea, Poli ..…. — —! sublittoral HU |
Cyprina islandica, Linné .… | St. 28. 1215 | 2—100 2—50

I

St, 2. 808 fms., and St. 19. 1360 fms. are situated on the
slopes from the platform west of Ireland to the deep water in the
Atlantic. Especially at St. 19 the slope of the bottom is exceedingly
steep. The distance from St. 2 to the 100 fathom line is about
60 miles, from St. 19 about 25 miles.

St. 4, 6, 7, 9, 13. 14, 18 have their position on the nEvSå
west of Ireland where the bottom slopes very gradually from the
shore to a depth of from 200 to 300 fms. The distance to the
100 fathom line is from St. 4 ca. 100 miles, from St. 13, 14, and
18, 15 to 20 miles. St. 6 and St. 7 are about 50 miles off the
50 fathom line, and St. 9 about 100 miles off the coast.

The findings of adult specimens of T'ellina baltica and Littorina
obtusata at St. 9 are very noticeable.

St. 13 and St. 14 are situated north of the Porcupine Bank.
There is a possibility that all the named shallow-water shells from
these stations may live on the Porcupine Bank at present.

St. 15. 422 fms. is about 50 miles off the 100 fathom line.

1) At the present time the species has its southern limit at the Færoes,
and Bergen in Norway.

"lig

420

St. 23a. 420 fims. and St. 25. 164 fms. are lying south of
the Rockall Bank. The distance to the place where the sea-bed is
shoaling to 100—120 fms. is here rather short, viz. 10—15 miles.

St. 28. 1215 fms. is just beneath the steep slope from the
Rockall Bank to the deep water in the Atlantic.

TIL. South of Ireland to the Biseaya. N. lat. 489 to N. lat. 519.
St. 1. to 9: :… Porcupine" Exp. 1870.
St. 33 and 36.… Porcupine" Exp. 1869.

nn BRS
Fre Er RE
molluses in the emar
shells North-East |
occurred. i |
kk ie ER
2 fms.
Pecten pes lutræ, Linné... St.1. 517 |10—420 B.M.
— opercularis, Linné.… | — — | 5—100 B.M.
Leda pernula, Miller"”)...… — — 10—200 |adult specimens.
Pecten opercularis, Linné.... | St.2. 305 | 5—100 B. M.
Leda minuta, Miller ......…. == — 10—200
Aporrhais pes pelicani, Linné | — — sublittoral
Pecten pes lutræ, Linné..…. St.3. 699 |10—420 B.M.
— "Qporcularis, Linn. | — — | 5—100 B.M.
Venus casina, Linné ..…...….. St 34 500 sublittoral
Pecten opercularis, Linné.... | St.8. 257 | 5—100 B.M i
Phasianella pulla, Linné..... — — 1—15 »Young and dead shells'.
Pecten pes lutræ, Linné..... | St.9. 589 |10—420 B.M.
—. Opercularis, Linné... 1 — KS EDMOND BM
Leda pernula, Miller... | — — 10—200 |adult specimens.
— minnta, Miller 3,45 - — 10—200
Lucina borealis, Linné ...…. — — sublittoral i
Phasianella pulla, Linné ..… — — 1—15 fms. | ,young and dead spect-
Lacuna crassior, Montagu ...| St.33. 74 1—15 He
Thracia papyracea, Poli ..... St. 36. 725 | sublittoral | ,Fragment".

1) Its southern limit is the Færoe Isles, Skagerrack and Kattegat.

421

St. 1 to 9 and St. 36 are situated on the slope from the plateau
of the Channel to the deep basin of the Atlantic where the bottom
is abruptly shelving downwards. St. 33 lies on the platform south
of Ireland, about 35 miles from the 50 fathom-line.

it must be added that the ,,Travailleur" and the ,,Talisman"”
have also dredged a great deal of shallow-water shells at great
depths in the Biscaya; thus, e. g. ÅAstarte banksi at 392 meters
(3 fossil valves. Range 5 to 100 or 200 m.),. . Modiolaria mar-
morata, Forbes, at 1092 meters (sublittoral), Hydrobia ventrosa at
1960 m.'s (littoral), and Venus rudis at 2285 m.'s (sublittoral).

N lat 35%805-40-N-lat

IV. West of the Iberic Peninsula.
437. ,,Porcupine" Exp. 1870.
| Depth where Range
i AA of the living
SR molluscs in the Remarks.
shells North-East
occurred. Atlantic.
fms.
Aporrhais pes pelicani, Linné | St.11. 33 sublittoral
Mactra subtruncata, Da Costa | St.13. 220 | 5—165 B.M.
Solecurtus antiquatus, Pul-
Konay ES SOS SEE 10 va TED 5—50
Pecten pes lutræ, Linné …. | St.16. 994 |10—420 B. M.
Portlandia intermedia, M.

RR — — | [3—500 fms.] | 5 fossils valves of adult
Calyptræa chinensis, Linné., | — ,. —.| 1—20 B,M.. . specimens,
Pecten pes lutræ, Linné ..… |St.17. 740-1095' 10—420 B. M.

Cardium aculeatum, Linné.. | — — 2—20
Målleria costulata, Måller ... | — — prob. sublitt.
Venus fasciata, Da Costa... | St.22. 718.| sublittoral
Fissurella graeca, Linné.... | St: 24. 292 | sublittoral

1) Its southern limit is Iceland and Finmarken in Norway. Its Range
in the North Polar Basin is according to Leche (1883 1. c.) and
A. 8. Jensen (1900 1. c.) 3—500 fms.

Trochus zizyphinus, Linné ..
Solen vagina, Linné..,...….

Pecten opercularis, Linné...
Venus casina, Linné........
Venus fasciata, Da Costa..….
Amphidesma cornea, Poli….
Solen vagina, Linné........
Thracia papyracea, Poli ....
Tectura virginea, Miller...
Emarginula rosea, Bell .….
Trochus cinerarius, L.......
Phasianella pulla, Linné .…
Rissoa membranacea, Adams
Cerithium tuberculatum, L..
reticulatum, Linné
Thracia papyracea, Poli .….
Mactra, subtruncata Da Costa
Cerithium reticulatum, L

the dead
. shells”
occurred.

Depth where

of the living

molluscs in the

North-East

Remarks.

fms.
St; 25... 374

St, 26. 364

offCape Sagres.
45-58

sublittoral
0—10

5—100 B.M.
sublittoral
sublittoral

sublittoral
sublittoral

sublittoral

sublittoral
10—75 B.M.
5—165 B.M.

sublittoral

litt. or sublitt.
litt. or sublitt.

Fragm., the greatest being
30 mm. in length.

» Valve".

»Fragments".

One little, probably sms
specimen, and a fra

»Young and dead shells".

»Fragment".

The named finding places for these molluscs are all .situated
on the slope off the west-coast of the Iberic Peninsula. The bottom

descends here very rapidly to great depths.

100 fathom line is generally very short:
from St. 11, 17; 17a, 24.95: 5%0 10' miles,

from St. 16, 22, 26, 28a:

The distance to the

10 to 20 miles.

It can be added that also the ,,Challenger" and the ,,Travailleur"
have dredged shallow-water shells at great depths west of the
Iberic Peninsula. AÅ few examples may here be given;

423

»Challenger". St. IT. 470 fms. 1873. West of Portugal:
Neptunea despecta L. One single, not fullgrown, fossil specimen.
(B. M.) Range in the North-East Atlantic 5—100 or 200 fms.

»Travailleur" 1882. St. 25. 460 meters: Psammobia telli-
nella. One single valve. Range in the Atlantic ca. 10—100 meters.

»Travailleur" 1882. St, 19. 1350 meters: Pecten varius Linné
— sublittoral; one single valve; and Venus rudis Poli, sublittoral.

V. Mediterranean. ,,Porcupine" Exp. 1870.

Some shallow-water shells are here mentioned which were found
at two single stations at depths of 1415 and 1456 fms. - These
stations have their position on the steep slopes from the coasts of
North Africa towards the deep of the Mediterranean. The distance
to the 100 fathom line is from St. 51 ca. 283 miles,. from St. 55
ca. 18 miles. The named forms are littoral or sublittoral species
which in the Mediterranean presumably at most reach a depth of a
hundred or a few hundred fathoms.

Depth wher
the dead shall Remarks.

occurred. ;
Mytilus pictus, Bom 0. i. USE BT 1415 fms, ,Valvea".
Tjonax trunculus; Linné 2200. — —

et NORET PERS RER — ze

Bythinia rubens, Menke.....…...… BM — » Two small specimens, which
Solarium pseudoperspectivum, Brocchi | — sn had been probably carried
Pecten opercularis, Linné .,........ St. 55. 1456 - out to the sea from a fresh-

i water river or stream".
Årca lactea, Linné en HR

SER 5 td) 1 RE RE AK MR

Thracia papyracea, Poli.….. ……..…. 5 im »Fragments".

Emarginula huzardi, Payraudeau.…. | — — A fossil, not perfect specimen.
Trochus granulatus, Born … ….….....…. - ==
Åporrhais pes pelicani, Linné.....…... — E

424

The examples given below on the oceurrence of dead shallow-
water shells at considerable depths in the Atlantie off the Sahara
and the Canary Islands and off the Azores are quoted from
A.Locard: ,,Mollusques Testacés, Expeditions scientifiques du ,,Tra-
vailleur" et du ,,Talisman"", Unfortunately Locard has in his
statement about the vertical distribution as little as Jeffreys,
distinguished between living molluscs and dead shells. In regarding
the vertical distribution of the living molluscs in other tracts of
the Atlantic it can be inferred that most of the forms mentioned
below can not have been dredged in a living state at the recorded
depths.

VI. Off the Sahara and the Canary Islands.

»Talisman" 1883. " St. 53. 905 meters, off the Canaries:

Psammobia faeroensis Chemnitz. Valve. Range in the Atlantic
ca. 10—400 M. (B. M.).

Venus rudis Poli; sublittoral.

»Talisman" 1880. St. 60. 1975 m. South of the Canaries:

Tapes durus Gmelin; several valves; littoral.

»Travailleur" 1882. St. 40. 3580 m. Between the Sahara
and the Canaries: ;

Range of the living molluses

in the Atlantic
MERE NR Sublittoral. ,Sur nos cåtes on la voit
dans les zones herbacée et coraliienne".
Locard, Mollusques Testacés. 11. p.
Pectunculus glycemeris, Linné... | Sublittoral.

Trochus granulatus, Born

Tellina serrata, Renier .…...… Sublittoral.

—… balaustina, Linné ... ca. 10—1000 m.'s (B. M.)
Nonus radis Poi 0. Sublittoral.
Cardium paucicostatum, Sow. .. | Sublittoral.

Solecurtus antiquatus, Pulteney | Sublittoral. ,Elle ne parait pas descendre

: eauconp au delå d'une cinquantaine
åe par sm” Eg PERRESE: Locard,
LE MH

425

VII. Off the Åzores, on the steep slopes towards the great
depths of the Atlantic.

»Talisman" 1883. St. 119. 2195 meters. South of the Azores:
Cardium norvegicum, Chemnitz. Sublittoral.

»Talisman” 1883. St. 53. 2995 m. North of San Miguel:

Murex edwardsi, Payraudeau. Young specimen. Sublittoral.
»Il vit ordinairement dans la zone littorale, sur les cåtes de France,
et descend plus rarement dans la zone herbacée". Locard, l. c.
ko BEL

Similar facts present themselves at the American coasts. Du-
ring the dredgings of the ,,Fish-Hawk", ,,Blake" and ,,Albatross"
numerous dead shallow-water shells have been procured from great
depths. In Opposition to Jeffreys and Locard, but in accordance
with Forbes, Mc. Andrew and most of the Scandinavian and
German authors, the American naturalists W. H. Dall, A.E.Verrill
and K. J, Bush have carefully recorded, when their statements about
the vertical distribution refer to living eee, and when they
only refer to dead shells.

The examples given below regarding the fact that dead shells
have been found far outside the vertical range of the respective
Species are quoted from A. E. Verrill (1885)"), and K. J. Bush
(1893), The statements about the vertical distribution of the
living mollusæs have been taken from the same works and from
J.F. Whiteaves (1869)2), and "A. E. Verrill (1873<-74)).

1) A.E. Verrill: ,Results of the explorations made by the steamer ye
tross off the Northern Coasts of the United States, in 1883". Repo
U. S. Commission of Fish and Fisheries. Part XI, 1883. Washington

1885.

2) K.J. Bush: ,Report on the Mollusca dredged by the ,Blake" in 1885:
etc. Bulletin Mus. Comp. Zool. at Harvard College. Vol. XXIII. 1895.

3) J. F. Whiteaves: ,On the marine Mollusca of Eastern Canada".
Canadian Naturalist & Geologist. Vol. 3. Montreal 1869.

") A, E. Verrill: ,Results of recent Dredging Expeditions on the Coast
of New England". Amer. Journ. Sci. & Arts. III. Ser. Vol. V to VII.
New Haven 1873—74.

426

The dead shells have been dredged on the slope from off Nova
Scotia to off Cape Hatteras.

Range of fhe Kving Depths where only
mollusces in the des abells
North -West
Atlantic.

Buceinum undatum, LL. .....….. 5—123 fms, 142—843 fms.
Neptunea decemcostata, Say ... | ca. 10—100 — 322 —
Aporrhais occidentalis, Bech ... 10—349 — 1000 =
Panopæa norvegica, Spengl.…... 10—300 — 506 —
Cyprina islandica, B;,09. 9; 5—128 — 130—349 —
Astarte castanea, Say .......…. 0—100 — 142—435 —
Venericardia granulata, Say.... og 435 —
Nucula promma, Say... 3—302 — 310—517 —
Mylius Sdnlg, BL ISS UL 67 PE 1608 —
Moa10o1s modiolus, Br DAS 0—115 — 202 —
Pecten islandicus, Mill. ....…. ca. 5—125 — ca. 125-—194 —
4% elintonins, Bar 005. 9—146 —., 349—813 —

Professor A. E. Verrill says the following about the slope
where these shells occurred"): ,,Beyond the 100-fathom line the
bottom descends rapidly to more than 1200 fathoms, into the great
ocean basin, thus forming a rapidly-sloping bank, usually as steep
as the side of a great mountain chain and about as high as Mount
Washington, New Hampshire. This we call the ,,Gulf Stream Slope”,
because it underlies the inner portion of the Gulf Stream all along
our coasts, from Cape Hatteras to Nova Scotia. In our explorations
a change of locality of less than 10 miles, transverse to the Slope,
would sometimes make a difference of more than 3500 feet in
depth”.

1) A. E.Verrill: ,Physical Characters of the Portion of the Continental
Border, beneath the Gulf Stream, explored by the Fish-Hawk, 1880—
1882, Annual Report of the Commissioner of Fish and Fisheries for
1882. Washington. p. 1047.

427

If we regard the position of the stations, where the above
named dead shallow water shells have been found, it will appear,
that most of them are either placed on the banks or on the slopes
of the ocean. In looking for a proof of a former sinking of the
sea-bed it will be of peculiar interest to take notice of the oro-
” graphical features of the finding place. If the shells are lying on
rising grounds which by a certain uniform rising of the sea-bed would
turn into islands, and if living molluses of the same species do not
ocgur at present on a higher level on such banks in the sea, there
would be much more reason to presume a sinking of the sea-bed
" Than if they are found on steep slopes, and the same is the case
if they occur on very gentle slopes far from the coasts. Before
mentioning how the phenomenon most naturally is accounted for on
the different tracts the means by which the dead shells are dis-
persed will here briefly be discussed.

The principal agencies which contribute to the dispersal of

the shells are as follows:
I. Marine surface currents. These transport a) floating ice,
b) seaweeds on which molluscs are fixed, c) the molluscs

themselves.

II. Currents along the sea-bottom.
III. The waves at precipitous coasts.
IV. Animals (Sea-birds, Fishes, Pagures etc.).

The transportation of shells by means of floating ice is treated
page 397 to 399. The tracts where the above mentioned shallow-
water shells have been found in the Atlantic and-in the Mediterranean
lies, however, almost entirely out of reach of the floating ice of
the present time. It is however granted that the floating ice earlier
im post-tertiary time has reached much farther southward than at
present. This being the case it can by no means be regarded as
excluded, that a great deal of the littoral shells occurring far from
the coast at considerable depth, e. g. between the Færoes and the

428

Channel, may have been transported thither during one of the tem-
perature minima of Europe. On the sea-bottom along the British
Islands, and im the Biscaya, many northern shells, now extinct
there, are deposited, eé. g. Portlandia arctica, Leda pernula, AÅrca
glacialis, Pecten islandicus, Astarte borealis, Tellina calcarea, Mya
truncata var. uddevallensis. One of these forms, Portlandia arctica,
lives at the present time only in tracts where the winter tempera-
ture is below 0? C. The fact that such a species is secured in
the dredge together with recent specimens shows that the bottom
deposit in many places has been formed very slowly. If a shell
is more than a few years old, we can not from its appearance
conclude anything with regard to its age. We can not decide
whether it be 100 or 100000 years old, whether it be post-, inter-
or préglacial. That many southern species are found. among the
shallow-water shells at great depths prove nothing to the effect,
that these forms can not have been transported by the floating ice,
as they may belong to a previous temperature maximum (an inter
or préglacial period).

In transporting sea- weeds, on which molluscs are fixed, the
surface currents can also contribute to carry the shells out at depths
not their natural area. On this way of shell-spreading R. Vallen-
tin has made some observations, and an extract of his report about
this will be quoted here") (p. 4£20—21): I ,,have been fortunate
enough to secure two specimens of bivalve molluscs while being
dispersed by floating seeweed; and, strange as it may appear, one
was a specimen of Cardium edule, a long frond of Chorda filum
being attached to the left valve by its base. This molluse was
secured a mile from land, and was found on examination to be
alive and in a healthy condition.... A short time later a fine living
example of Mytilus edulis was secured under similar circumstances
and weighed 23,3 grm..... Numerous examples of single valves of

1) R. Vallentin: ,Some Remarks on the Dispersal of Marine Animals
by means of Seaweeds". Ann. & Mag. Nat. Hist. VI. Ser. Vol. 16.
1895.

429

Tapes pullastra, Ostrea edulis, fragments of Corallina, and stones
of various sizes have frequently been observed drifting in the tide-
ways attached to the roots of Chorda filum and various species of
Fucus",

To prove that sea-weed may sometimes transport rather heavy
things the following observation can be quoted (p. 418): ,,Early in
the summer of last year while surface netting in my boat about
three miles south of Falmouth harbour, I noticed a large mass of
Fucus serratus being swept away to sea by the ebbing tide. On
further examination I found that this weed was suspended vertically
in the water, the extremities of the fronds being just level with
the calm surface of the sea. . On securing this mass of weed, I
discovered a large stone attached to its base which weighed three
quarters of a pound". With regard to the powers of flotation of
some of the common seaweeds Vallentin records as results of his
experiments that Halidrys siliquosa, Fucus nodosus and Fucus
vesiculosus are able to float for several weeks or even for months.

Besides this transportation by means of floating ice and sea-
weed I wish to call attention to the fact that certain Lamelli-
branchiata, which have been cast ashore by the waves, and have
taken air within their valves, are able to float. My friend Mr. Aug.
Krogh and I noticed that this is the case with the common My-
tilus edulis, while we were determining the specific gravity of certain
Shells. In trying for how long time the specimens were able to
float I observed that some floated only for a few minutes, some (living)
for several hours, and a single one for more than twenty four hours.
Such ashore-washed specimens may in high water time be carried
away by the currents along the coasts. After this it is not sur-
prising that the Danish East-Greenland Expedition of 1892
in pelagic fishing secured one specimen, probably dead, of Mytilus
edulis, 118% in length (at N. lat. 75” 87% W. L 6: 409).

By another Mytilus-species I noticed that some small dead
specimens were able to float for several days, but in all probability

430

species exposed to the waves would float for a much lesser time
than those in a vessel as in my experiments.

II. III. To support the view that great masses of shells are
washed out and washed down from precipitous coasts and steep
slopes the following observations may be set forth:

a) It seems quite normal that shallow water shells are
. secured at considerable depths when dredgings are carried out on
steep slopes or at the base of these.

b) Among the shallow water shells hawled up from considerable
depths there sometimes happens to be living specimens. Friele re-
cords") for instance that he in the Østerfjord in Norway, where the
coasts are exceedingly precipitous, has taken living specimens
of Mytilus edulis and Littorina rudis at a depth of 350 fms. Both
these species belong, as is well-known, to the littoral zone, and reach
hardly depths of møre than 5 to 25 fms. There is no doubt that
these, as Friele remarks ,,ere løsnede fra Littoralbæltet og ustandset
rullede ned i Afgrunden".

c) Among the marine shallow-water shells that have been
dredged at great depths a few Land- & Freshwater molluses may
sometimes occur. Thus Jeffreys records?) that there in the great
shell-heap which ,,Porcupine" came across at the above named
St. 16 (994 fms.), west of Portugal, also occurred a fragment of
Melampus myosotis, which lives on the sea shore. Jeffreys writes
about this: ,,It seemed probable also that the deposit was partly
caused by tidal action, because a fragment of Melampus myosotis
(a littoral pulmonibraneh) was mixed with deep water and oceanic
Pectinibranchiates and Lamellibranchiates". Jeffreys records like-
wise 3) that a freshwater form, Bythinia rubens Ménke, was found

1) H. Friele: ,0Oversigt over de i Bergens Omegn forekommende skal-
dækte Mollusker". - Forhandlinger i Videnskabs Selskabet i Christiania
Aaf 1875, .p. 299,

?) C.W. Thomson: The depths of the sea. London 1873, p. 183—184.

3) Jeffreys: Report from ,Lightningt and ,Porcupine: Exp. Proc
Zool. Soc. 1884. p. 129.

431

among the many marine 'shallow-water forms at the above mentioned
St. 21 (1415 fms.) in the Mediterranean. He adds the following
note in stating its occurrence: ,,Two small specimens, which had
been probably carried out to the sea from a fresh-water river or
stream and deposited in 1415 fms.” From the Christianiafjord
Jeffreys records Hydrobia ventrosa and says this about it)):
»This with several land- and freshwater shells were dredged in
deep water; but they were dead, and had evidently been carried
into the fiord by streams".

In ,,The Dispersal of Shells" H. W. Kew?) has given an
interesting account of the different means by which the shells are
spread. He mentions that sea-birds are able to spread the Lamelli-
branchiates which pinch themselves to the toes of the birds, and
that they sometimes, when frightened, may eject the shells from
the crop. It must however be regarded as granted that sea- birds
do not transport great masses of shells from the coasts into great
depths?). An open question it is, on the contrary, whether or not
the fishes take an important part in the process of transportation.

Several authors have exposed their views with regard to the
shell-spreading by means of fishes. W. H. Dall?) writes in this
Way: ,In the Archibenthal Region there is a more or less constant
drift of debris from the adjacent shallows which gradually forms
banks of considerable magnitude. .... A feature in forming certain

kJ URAS ER: »Norwegian Mollusca". Ann. & Mag. Nat. Hist. Vol. 5.
870. 5

” en Sci. Ser. London 1893.

”) W. Kobelt supposes (Studien zur Zoogeographie I & II. 1897 & 98)
that certain molluscs may pass undamaged through the intestinal
canal of a bird, He writes thus (I. p. 34): ,Eine junge Unio "oder

geschluckt wird, hat alle Chancen auch den Darmcanal unverletzt zu
passieren". There is, however, no observation before us fo support
the view of Dr. Kobe ir
!) W. H. Dall: ,Deep Sea Mollusca and the Conditions under which
they exist". Proceedings of the Biological Society of Washington.
" Vol. V.. Washington 1890. p. 10—11.

432

of these banks, to which attention has hitherto not been directed,
is worthy of mention. This is the habit of certain fishes, which
exist in vast numbers, of frequenting certain areas where they eject
the broken shells of mollluscs, corals, barnacles and other creatures
which they have crached, swallowed and cleansed of their soft
tissues by digestion.... Now, in examining critically large quanti-
ties of material dredged from the bottom I have found that from
certain areas almost entirely composed of these ejectamenta. In the
interstices some small creatures hide but the tooth marks of the
fish were upon nearly every fragment. As for a pint of fragments
of a given species this bottom-stuff would rarely contain half a
dozen specimens which had been taken alive by the dredge (most
frequently the species did not occur at all living in the material
so dredged), it was obviously impossible that the shells could have
been captured and afterwards voided on the same spot”,

F. C. Baker!) says also that fishes often swallow shells
and carry them away for miles.

Jeffreys adds, when mentioning some of the shallow water
shells recorded from great depths, a remark that they may have
been transported by fish or walrus. He writes thus:

at Mya truncata”) ,.Distribution ....0—1333 fms., at the greatest
depths valves only from the walrus or cod";

at Littorina obtusata ?) (St. 9. 165 fms.): ,Dead and probably drifted
by a current or voided by a fish" ;

at Mytilus edulis?): ,,1 once obtained a fresh single valve in be-
tween 70 and 80 fathoms about forty miles off the Shetlands;
but it had perhaps been voided by a coal-fish (Gadus carbo-
narius), which frequents the shore in the spawning season".

1) F.C. Baker: ,The geographical distribution of the Mollusca". Seience
IL. New Ser. New York 1895

2) Proceedings Zool. Soc. 1881. p. 945.

3) Proceedings Zool. Soc sun HØ

+) J. Gw. Jeffreys: British En 1 p-:106,

433

It is hardly known at present if the fishes sometimes ejeet the
shells in a perfect state. In all probability this, however, is the
case. Thus it is very common to find perfect shells in the stomach
of several flat-fishes, e. g. in Drepanopsetta platessoides and
Pleuronectes limanda, and even in the common plaice, which as a
rule crush the shells, small perfect specimens (as Margarita helicina,
Lacuna divariata, etc.) may not uncommonly be found. Mr. R.
Hørring has made the observation that even so good sized a form
as the grown-up Yoldia limatula can be found undamaged in the
stomach of Pleuronectes limanda !").

If in a certain area a sinking of the seabed has really taken
place there must follow a series of continuous local-faunas or
biological groups, which have displaced one another gradually,
while the sinking has continued. Still, no such a series of bio-
logical groups from various levels has been pointed out anywhere at
the alleged sinking places. If, on the contrary, aå transportation
of the shells has taken place, we can only expect from the higher
levels to find fragmentary biological groups.

Suppose that we would try to settle whether the specimens of
Littorina obtusata, found at St. 9 (165 fms.), west of Ireland, have
been derived from another place or not; it would then be desirable
to elucidate by dredgings at the same place whether all the bio-
logical groups: from the tract between tide-marks (Littorina obtu-
sata, L. littorea, L. rudis, Purpura lapillus, Åcmæa testudinalis,
Mytilus edulis, etc.), from the Laminarian zone, from the Coralline

zone, etc., really occurred there or not.

According to our present state of knowledge with regard to the
shell-deposits and the shell-transportation the following explanation
of the phenomenon treated here may be set forth as the most

1) R. Hørring: ,Rapport om Fiskeriundersøgelserne under Færøerne
og Island i Sommeren 1901". Fiskeriberetning for Finansaaret 1900
—1901. Kjøbenhavn 1902.

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1902. 28

434

simple and natural. (I beg to observe that I have here only men-
tioned the principal means of transportation.)

I. The North Polar Basin (off Spitzbergen, between Jan
Mayen and Spitzbergen, between Jan Mayen and Iceland). The
shallow-water shells have been carried out by floating ice.
Å higher temperature of earlier date in post-tertiary time may also
possibly have effected that some species (e. g. Saæicava arctica
and Tellina calcarea) have formerly reached greater depths than at
the present time.

IE. The Davis Strait and. the Atlantic South of
Greenland: Transportation by floating lce.

II. The steep slopes off the Norwegian coasts, at the
borders of the Atlantic from the Færoes to Soudan, in
the Mediterranean off the northern coasts of Africa, off
the Azores, from off Nova Scotia to off Cape Hatteras:
in most cases transportation by currents.

In the tracts named below the shell-deposits have hitherto
been too little investigated as to give any exact idea from where
the dead shallow-water shells at comparatively great depths origi-
nate. It is to be hoped that renewed researches should be taken
up with the special object to settle, in each single case, how the
phenomenon is to be explained.

I. The banks off the Norwegian coasts. It has not
yet been thoroughly investigated if on these banks at a depth of
50 to 100 fms. considerable quantities of shells from the tract be-
tween tide-marks and the Laminarian-zone are deposited.

I. The banks off the Færoes. The number of supposed
shallow-water shells which have been found here at a depth of
about 150 fms. is rather considerable. At present we do not know,
however, whether the species which occur here in the greatest
aåbundance, as Årca tetragona and Pectunculus glycemeris, in the
Atlantic reach a depth of 150 fms. or not.

435

III. Dead shells of Littorina obtusata have been recorded from
the Dogger-bank by W. Dunker & H. A. Meyer"), but any
particulars regarding the shell-deposits in this place have not yet
been set forth.

IV. The banks and the submarine plateau at the Shetland
Isles, West of Scotland and Ireland and South of Ire-
land from 0 to ca. 300 fms.

The molluscs preserved in British Museum, Natural History,
from the ,,Lightning" and the ,,Porcupine" Expeditions convey the
impression that the number of perfect shallow water shells from
depths greater than those, at which the species live, is not in
these areas very considerable. Very possible that their presence
here may have been caused by currents and organisms. There is
also a possibility that floating ice during one or various of Europe's
temperature - minima may have contributed in carrying these shells
off from the coasts.

I wish to express my best thanks to Mr. Edg. A. Smith,
F.Z.S. etc., for valuable suggestions with regard to several of the
problems treated of here.

1) W. Dunker & H. A. Meyer: Mollusca II in ,Jahresbericht der
Commission zur wissenschaftlichen Untersuchung der deutschen Meere"
Berlin 1875.

3. October 1902.

Echinocheres globosus, n. gen., n. sp.,
a Copepod parasitic in spines of an Echinothurid.
By
H. J. Hansen.

With Plate XV.

Åbvout one year ago Dr.,Th. Mortensen showed me a misshapen
secondary spine of Calveria gracilis (Ag.); the specimen had been
secured near the Philippine Islands by the ,,Challenger". The distal
portion of the spine was somewhat thickened, and Dr. Mortensen
had discovered that a small Crustacean inhabited a cavity in the
swelling. He asked me to work it out, which I promised, but
wished for more material. Dr. M. wrote to Prof. F. Jeffrey Bell
at the British Museum, asking him to send some additional spines
with the end thickened; these spines have been given him very
obligingly, but only one of them contained the Crustacean.

I. The Habitation of the Parasite.

Of the two spines one was treated with very diluted muriatic
acid in order to dissolve the chalk; the swelling of the other spine
has been cut longitudinally with a knife, and this section, with the
animal in its natural position, is shown in fig. 2. The first-named
spine (fig. 1) measured 9.2 mm. in length; scarcely its distal fourth
was thickened, with the diameter nearly twice as long as that at the
middle of the spine. In both spines the end was truncate, and the

438

parasite was situated near the middle of the swelling, almost filling
up the proximal half of a cavity. This cavity begins in the centre of
the truncate end as a rather narrow duct (fig. 2), and widens proxi-
mally so that its diameter a little before the proximal end is nearly
twice as long that of the terminal opening. The proximal part of
the cavity is hemispherical, and the parasite lies with the abdomen
directed towards the distal end of the spine. The wall of the cavity
is smooth. Each cavity contained only one Crustacean: a female
Copepod with two ovisacs. The cavity has evidently been formed by
the animal; while it was young it has lived near the end of the
spine in the narrow portion of the cavity; gradually it has grown
larger and advanced forwards, producing a new and wider portion
of the cavity. The adult female must remain within the cavity until
it dies away, but the nauplii slip out through the apical aperture.
The nourishment of the parasite must be the juices of the spine.

II. Deseription of the Species,

Of the two specimens one has been dissected; I wished to
spare the other. The animal has been difficult to examine, being
tiny and besides exceedingly swollen and globular (fig. 3), so that
the area occupied by the appendages is proportionately small, and
it was impossible to study most of the appendages without a de-
tailed dissection. Fig. 3 being drawn I cut off the major dorsal
part of the animal, cleaned the ventral portion of the head from
the internal side by a small knife as well as possible under one
hundred degrees of enlargement, examined it and prepared fig. 4,
finally divided it into small portions and removed gradually most
of the natatory legs. The result was fortunately so that I have
been able to produce a tolerably complete description with drawings
of all appendages (the maxillulæ partly excepted); it may be pos-
sible that a few setæ on the antennulæ have not been observed and
that one or two apical setæ on the antennæ and a lateral seta on
the peduncle of two pairs of natatory legs have been broken off.

439

The internal organs have been omitted: the condition of the ovisacs
mentioned below proves that the omission has been necessary.

The Cephalothorax is exceedingly swollen, subglobular, in the
dissected specimen of equal length, breadth and depth, in the other
specimen (fig. 2) even considerably broader than long or thick. The
swollen portion consists essentially only of the head and the first
thoracic segment, while the other thoracic segments constitute together
a low oblique cone which is very small as compared with the head.
The skin on the dorsal and lateral surface of the head is thin
submembranous. On the ventral side the head is separated from
the first thoracic segment by a narrow transverse stripe (fig. 4, 7)
of membranous skin, but on the sides and on the back a folding
of the skin of this strongly vaulted part prevented me from deciding
the question, but most probably the first segment is here coalesced
with the head. The rostrum. (fig. 4, a) is short, depressed and with
the end broadly rounded; it occupies the whole space between the
basal joints of the antennulæ.

The Antennulæ (fig. 4, b; fig. 5) are a little longer than the
maxillipeds without their terminal hook (compare fig. 4 with fig. 10:
both drawn with the same degree of enlargement) and as long as
the free thoracic segments and the aåbdomen together. In fig. 4 the
left antennula (and the proximal portion of the right) is shown in
the position in which I found it: is turns the front side essentially
downwards, and it is therefore the anterior half of the antennula
which is shown in that figure. Fig. 5 shows the right antennula
from above; especially this drawing elucidates the essential features.
The antennulæ consist of twelve very distinct joints. The second
and third joints together åre only as long as the first or the fourth;
the fourth joint shows on the upper side a vestige of a division
into two joints. The fifth joint, which is as long as the fourth, is
very peculiar, its anterior half being distally produced as a rather
short and very broad, rounded prolongation covering anteriorly as a
cap the major part of the following short joint. The seventh joint
is nearly as long as the three proximal joints together; seen from

440

above (fig. 5) its anterior margin shows two transverse impressions,
indicating thåt the joint in reality is formed by the fusion of three
joints. The eighth, ninth and tenth joints are all subequal in
length and together only a little longer than the seventh; the
penultimate joint is a little shorter than the two preceding ones
together; the terminal joint is only a little shorter than the five
proximal joints together, with the end blunt and irregularly cut off.
On the distal angle of the penultimate joint is inserted an olfactory
seta, the length of which is two-fifths of the whole antennula; this
seta is very thick, but in the specimen examined a part of it beyond
the middle seems to be collapsed in both antennulæ, and the por-
tion in question is mot similar in the two setæ (comp. fig. 4 with
fig. 5). The setæ on the three proximal joints are very short and
apparently few in number (some may be overlooked or broken off);
the fifth joint possesses five long, robust setæ which taper gradually
to the acute end, and each of nearly all the other joints has a
single or two setæ of the same shape; the last joint has five very
thin terminal hairs. On the seventh, eighth, ninth, tenth and
twelfth joints are found several setæ of another shape: these setæ
are considerably thicker in proportion to their length, taper gradually
towards the end which is somewhat thickened and generally (perhaps
always) emarginate or slightly cleft. The seventh joint has two
short and two rather long setæ, the ninth joint one rather long and
proximally very thick seta and one shorter and less thickened seta,
each of the three other joints only one rather short seta of this
kind. In my opinion, these setæ are scarcely supplementary olfactory
organs, but it must be added that the state of preservation and
the scantiness of material checked the study. — I do not venture
to attempt an interpretation of all the joints of the antennulæ ac-
cording to the formula of Giesbrecht, showing how the number has
originated by fusion of certain groups of twenty-five joints, but Il
think that the joints in the proximal half of the antennulæ must be
interpreted in the following way:

The Antennæ (fig. 4, d; fig. 6) åre slender and a little more
than one third as long as the antennulæ. They consist of four
joints. The first joint is considerably thicker than long, the second
somewhat shorter than the two distal ones together, and the terminal
joint a little shorter than the third. No seta exists on the three
proximal joints; the fourth joint terminates in a seta which is as
long as the fourth, the third and the first joint together, somewhat
curved, very thick at the base and gradually tapering towards the
acute end. At the base of this seta I have discovered only one
rather short and thin hair. The exopod (e) is very small, oblong,
exarticulate, inserted at the end of the second joint and adorned
with two setæ, one of which is terminal.

The Mouth. Labrum and hypopharynx constitute together a
sipho which encloses the mandibles and originates between the
insertions of the antennæ. The sipho is seen vertically from in
front in fig. 7; fig. 8 shows it from the side; in fig. 4 it is shown
in an oblique position and therefore shorter in proportion to its
breadth than in fig. 7. It is almost as long as the antennæ, twice
as long as broad, oblong-ovate, but with the distal end produced
into a short tube; besides it is considerably compressed (comp. fig. 8
with fig. 7), with the labrum very deep and strongly vaulted in
front. The labrum is slightly shorter than the hypopharynx and
Cut off transversely; the hypopharynx is also cut off, but each
lateral angle is produced into a small triangular projection which is
bent backwards. The mandibles have no palp; they are exceedingly
difficult to study: as far as could be observed their distal portion
is exceedingly slender, without teeth, and the outline of their proxi-
mal part could not be discerned with certainty.
The Mawzillulæ (frst pair of maxillæ) are small (fig. 4, 9).
The drawing shows what I have been able to see on the prepara-

tion. I observed a very narrow plate which tapers distally and

442

terminates in a seta; the length from the base to the tip of the
seta is about equal to the two distal antennal joints together. From
the basal posterior edge of the plate originates another plate, which
is very small, triangular and terminates in a single seta; this plate
is shown more highly magnified in fig. 9. The maxillulæ are inserted
close to the base of the maxillæ.

The Mazxillæ (maxillæ of the second pair or first pair of
maxillipeds, auct.) consist of two parts (fig. 4, 4). The basal portion
is a single joint about as long and thick as the six proximal joints
of the antennulæ. The second part is a little longer than the basal
joint, slender, looking nearly as an exceedingly thick seta, tapering
towards the acute end, and its distal half is gradually strongly
curved, forming a hook. At a short distance from the base this
part is divided into two joints by a very oblique articulation. As
to the morphological interpretation of the maxillæ I refer to p. 149 in
the work of Giesbrecht mentioned below. These appendages are
strong instruments most probably used by the animal for anchoring
itself; auxiliary organs for the same purpose are the antennæ and
especially the maxillipeds.

The Mazxillipeds (figs. 3 and 4, i; fig. 10) are slender and very
long, from the base to the end of the terminal claw about one
fourth longer than the antennulæ. As the maxillæ they may be
divided into two parts. The basal part is one slender joint which
is mot fully one half of the whole appendage; it has been examined
form various sides, but it was impossible to detect any division
into two joints. The distal part of the maxillipeds consists appa-
rently of three joints; the proximal one is very short, the two others
nearly equal in length. The second of these joints is very slender
and has on the inner part of the end a thin and rather short seta;
the third joint, which is shaped as a robust, a little curved seta, is;
according to Giesbrecht, not a real joint but a terminal hook. —
The maxillipeds are inserted at some distance from each other;
fig. 4 shows their insertions and besides those of the other appen-
dages of the head in their relative position.

443

Natatory Legs. They are well developed on the four anterior
thoracic segments; the fifth thoracic segment is reduced so that
it — as in other Podoplea — looks as an abdominal segment, and
it shall be mentioned separately below together with its rudimentary
legs. In figs. 11—14 the left leg of the four anterior pairs are
shown from in front; all these figures, together with fig. 4 and
fig. 10, have been drawn with the same degree of enlargement
(220 times), and a comparison of these figures will therefore show
the relative size of nearly all appendages of the animal. The
peduncles of the natatory legs are two-jointed, as long as or a little
shorter than broad; their inner margin has no seta; a seta was very
distinct on the outer edge of the second joint of the second and
third pairs, but on the two other pairs it could not be discovered
(perhaps it has been broken off). The outer ramus is three-jointed
in all pairs; the inner ramus is two-jointed in the first pair (fig. 11)
and three-jointed in the other pairs. The third pair have the
longest rami (fig. 13); in the first pair they are considerably shorter
than in the second; in the fourth pair (fig. 14) the inner ramus is
about as long as the outer, but in the three other pairs the inner
ramus is rather considerably shorter than the outer one. Å very
long flattened spine, which is serrated along the outer margin, is
found on the end of both rami of the third and fourth pairs and
on the outer ramus of the second pair; on the end of the outer
rami of the three posterior pairs a short, flattened spine, serrated
along the outer margin, is inserted outside the long serrated spine.
Besides three similar, short, flattened spines, serrated along the outer
margin, åre inserted on the outer margin of the outer branch of the
second and third pairs of legs: one of these spines originates from
the side of the third joint, and the two other spines from the distal
edge of the two proximal joints. The shape of the joints and the
number of the natatory setæ on each joint can be studied on the
figures; it may be added that these (generally plumose) setæ are
longer and thicker on the outer than on the inner ramus, but

ilt

some of them were broken, and I could therefore draw only their
basal part.

Fifth thoracic Segment. As mentioned above this segment
constitutes the anterior part of the abdomen (fg. 15 and 16, a),
being even a little narrower than its first segment (6). The legs
(fig. 17) are rudimentary, each consisting of an oblique plate with
one setåa on its outer edge and one very small ramus, which is
obløng and rounded without any seta. This branch is certainly the
outer one.

Abdomen. It consists only of two segments and the cerci
(figs. 15 and 16). The genital segment (6) is somewhat broader
than long and considerably broader than thick; the genital apertures
are lateral, oblique fissures. The second segment is a little more
than half as long as the preceding one and a little more narrow;
in my specimen its basal part is a little withdrawn in the genital
segment, but it was impossible to discover any vestige of an inter-
mediate segment, The cerci are slightly longer than broad, one of
them with six setæ, of which four are short, the two others long;
the longest seta is as long as the distance from the base of the
second thoracic segment to the end of the cerci and one third longer
than the other seta. On the left cercus only five setæ could be
discovered, of which two are short, one is somewhat longer than
the genital segment,- while the two long setæ had been broken off
near the base.

Measurements. The specimen examined measures about 0.54 mm.
in length from the anterior end of the globular head to the tip of
cerci, 0.44 mm. in breadth and 0.44 mm. in thickness; as shown in
fig. 3 the ventral side of the head is bent strongly downwards, and
the distance from the rostrum to the end of the cerci is slightly
more than 0.3 mm.

Ovisacs. In the specimen examined they measured about
0.28 mm. in length and 0.16 mm. in breadth. It has been impossible
to me to form a real conception of the number of the eggs, the

445

layer at the external membrane of the ovisacs being quite dissolved,
constituting a uniformly granular substance.

Locality. It has already been mentioned that the animals
have been found in secondary spines of the Echinothurid Calveria
gracilis (Ag.); the specimen in question has been secured by the
»Challenger" Stat. 200: (Lat. 6247' N. Long. 1249 28' E.; 250
fathoms), Philippine Islands.

III. Position in the System.

In 1899 Dr. W. Giesbrecht published his voluminous and
very valuable monograph: Asterocheriden (Fauna und Flora des
Golfes von Neapel. ..….. 25. Monographie). From the beginning
of the investigation of my new form I supposed that it probably
belonged to the family named, and I have taken care to examine
nearly all the external features mentioned by Giesbrecht in his
fine work. My description of the female agrees moderately well with
the diagnosis of the family Asterocheridæ given by Giesbrecht on
p. 96. The antennæ, the sipho, the maxillæ, the maxillipeds, the
four pairs of natatory legs and the fifth thoracic segment with its
rudimentary legs agree completely; the antennulæ differ only by
possessing a number of thick setæ with the apex a little swollen
and emarginate; the maxillulæ differ scarcely in points of importance.
The skin on the sides and on the dorsal surface of the enormous
head is evidently weaker and more membranous than in the animals
studied by Giesbrecht, but this feature, which coincides with the
habitation of our parasite, is of slight systematic importance. I can
point out only two more important differences between the new form
and the Asterocheridæ of Giesbrecht. The number of the. really
abdominal segments is still more reduced, only two being present,

while three or four are met with in earlier known forms; on the
" ventral side the head is separated from the first thoracic segment
by a narrow membrane, while the head and the first thoracic seg-
ment are coalesced in the other genera. But the differences dis-

446

covered are too few and not important enough for necessitating the
establishment of a new family, and I feel justified in referring the
new species to the family Asterocheridæ.

It is easily seen that our animal can not be referred to any
of the genera accepted in Giesbrecht's work. He has referred his
twenty-one genera to five sub-families, but the new genus, Echi-
nocheres, agrees badly with the diagnoses of these divisions; I must
therefore establish a new sub-family, Echinocherinæ, and will
attempt to produce a diagnosis as far as possible in accordance
with those of Giesbrecht.

Diagnosis of the Sub-family Echinocherinæ. Female. Thoracic
segments rounded on the sides; head together with the first thoracic
segment longer than the rest of the body. Abdomen of the female
with only one segment between the genital segment and the furca.
Antennulæ with twelve joints; the penultimate joint with a very
long olfactory seta; some of the joints with a number of rather
short to moderately long, robust setæ which have their end some-
what thickened and generally emarginate. The antennæ shorter than
the proximal part of the maxillipeds, with a very long, strong and
somewhat curved terminal seta; the exopod oblong. Sipho nearly
vertical on its surroundings, considerably compressed, seen from in
front obløng oval with a short terminal tube. Mandibles without
paålp. Maxillulæ very small, with both branches. Maxillipeds mode-
rately distant from each other, their proximal part is one-jointed,
the distal part two-jointed (the long setiform hook not included).
First pair of natatory legs with the inner ramus two-jointed, the
outer three-jointed; the three following pairs normal, with three-
jointed rami; the inner branch of the third (and fourth) pair termina-
ting in one long, flattened spine serrated along the outer margin.
Fifth rudimentary pair with the terminal joint oblong and rounded. —
Parasitic.

As long as only the female of one species has been studied a
diagnosis of the genus would, in my opinion, be very deficient,
especially when the diagnosis of the sub-family has been given.

447

The anomalously swollen condition of the head with the first thoracic
segment is certainly characteristic for the female of the genus, but
most probably the male agrees more with the same sex of other
genera as to the shape and condition of that portion of the body.
The shape of the rostrum and especially of the genital segment —
the latter being only a little broader than the following one — is
certainly of generic value. The number and shape of the setæ and
the. spines on the rami of the natatory legs present other generic
characters which can be extracted from my representation as soon
as more forms of the new sub-family have been examined.

I will conclude this small contribution with a few remarks on
the geographical distribution of the family and allied questions. The
discovery of Echinocheres globosus in spines of an Echinothurid
opens å small new field of searching: most probably some other
species occupy cavities in spines of various Echinids. Giesbrecht
writes on p. 203 and 204 that ,,die Zahl der bisher bekannten und
ausreichend beschriebenen Species” is 46, all from Great Britain
and Ireland, northern France, northern part of the Adriatic and the
gulf of Naples, and a few of these species have besides been taken
in some places at the western coast of Scandinavia and a single
Specimen in the Kara sea. ,,ÅAusserdem sind ganz vereinzelte Funde
nur .... von Neuseeland und dem tropischen Theil des Atlantischen
und Pacifischen Oceans zu verzeichnen". Furthermore he states on
p. 204: ,,Die Asterocheriden gehåren zur Microfauna des marinen
Litorals, und das erklårt die Dirftigkeit der chorologischen Daten,
die iber sie vorliegen. Kein Theil der marinen Fauna ist so ver-
nachlåssigt; unsere Kenntnisse von der Microfauna der Kiisten
aussereuropåischer Meere sind kaum der Rede werth". This state-
ment as to our ignorance is quite correct; I will add that according
to my own experience on the ,,Ingolf"-Expedition the deeper parts
of the ocean between 500 and 1500 fathoms are exceedingly rich

448

in small crustacea, much Ticher in several respects than for instance
the gulf of Naples and the harbour of Messina, but our knowledge
of this fauna is still more insignificant than our knowledge of the
littoral microfauna in the seas at America, Asia and Australia!
I am able to set forth a few supplementary remarks on the occur-
rence of the Asterocheridæ.

In bottom material — treated with a sieve clothed with silk-
gaze (no. 7) and preserved in spirit — secured by the »Ingolf'-
Expedition in various stations in the southern part of the Davis
Strait I have found numerous Copepods and among them a number
of Asterocheridæ, at least about five species belonging to various
genera. At least the major part and perhaps all these Copepods
have lived at the bottom, and the depths noted for the stations are:
318, 582, 1190 and 1435 fathoms. — In bottom material secured
by Dr. Th. Mortensen two years ago in various localities in the gulf
of Siam from depths between 1 io 30 fathoms I have found several
forms of Asterocheridæ. — I am inclined to believe that the family
contains several hundreds of species, and that they can be found in
all seas from the shore to depths of at least 1500 fathoms.

r

. Left natatory leg of the second pair, from in front,

Explanation of Pl. XV.

.1—17. Echinocheres globosus, n. gen., n. sp. Female.

Secondary spine of Calveria ne (Ag.) with the parasite occu-
pying the distal swelling, X

SEER section through the distal part of the spine, showing
the asite in its cavity, X 27.

pe Al, seen from the left side, X 82; the ovisaces have been

moved; %. maxilla, i. maxilliped.

Vokal side of the head, showing the appendages, etc., in the
natural position, x 290; a. rostrum, b. antennula, c. its olfactory
seta, d. antenna, e. its exopod, f. sipho, g. maxillula, h. maxilla,
1. basal part of the maxillipeds, k. base of the peduncle of the
first pair of natatory legs, I. membranous stripe between the head
and the first thoracic segment

Right antennula, from above, x400; VI. the sixth joint, VII. the
seventh joint
eft antenna, frorh the outer side, x 300; e. sele

Sipho, vertically from in front, >> 300.

Sipho, from the left side,

Posterior lamella of the fight ss kdk about x 400.

Left maxilliped, x 220.

Left natatory leg of the first pair, from in front,

Left natatory leg of the third pair, from in front CBA

Left natatory leg of the fourth pair, from in front,

Abdomen, from the left side, X 150; en thoracic segment with
its rudimentary leg, b. genital segmen

; The same sene from below, X sakg the lettering as in the

preceding figur

. The fifth thoracic eN, from below, >X330; a. rudimentary leg.

5. December 1902.

Vidensk. Meddel. fra den naturh,. Foren. 1902. 29

å
MEG
SER

(SE Een

i Footer.

SAs ag

AD

Hr. M. Jantzens Saftstigningstheori.
En Kritik
ved
August Krogh.

I nærværende Bind af Vid. Meddelelser har Hr. Cand. pharm.
M. Jantzen publiceret en Afhandling, der paa Grundlag af nogle
fysiske Forsøg fremsætter en ny Theéori for Saftstigningen hos Plan-
terne. Jeg har tidligere beskæftiget mig en Del med Saftstignings-
Spørgsmaalet, men naar jeg ønsker at underkaste denne Afhandling
en kritisk Analyse, saa er det ikke fordi jeg mener, at den kan
danne et frugtbart Grundlag for en Diskussion af Saftstignings-
fænomenet, men tværtimod fordi jeg anser den for ganske uskikket
til at yde et saadant Grundlag. Enhver theoretisk Betragtning og
ethvert Forsøg, der anstilles paa Grundlag af Hr. J.'s formentlige
Resultater, vil være spildt Arbejde. Efter Evne at forhindre, at
der spildes Arbejde paa denne Maade, vil være Opgaven for min
Kritik.

Jeg skal begynde med det fysiske Grundlag for Theorien. For-
søgene 1, 2 og 5 har næsten ingen Betydning for Saftstignings-
theorien, og jeg skal om dem fatte mig i Korthed.

Forsøg Nr. 1 gaar ud paa, at man kan fåa en Væske til at
stige op til en meget betydelig Højde i et Rør af passende Vidde
ved at suge foroven og afvexlende lade Søjler af den paagældende
Væske og Luft slippe ind forneden, idet der blot gælder den Ind-
skrænkning, at Summen af alle Væskesøjlernes Højder maa være

29"

452

mindre end Barometerhøjden for den paagældende Væske — for
Kviksølv altsaa mindre end 76 cm. og for Vand mindre end 10,3 m.

Der er i dette intetsomhelst nyt. Fænomenet turde være be-
kendt for enhver, der har arbejdet nogen Tid i et fysisk eller fysio-
logisk Laboratorium, og dets theoretiske Forklaring er uendelig
simpel. Hvis det, som jeg formoder, ikke findes omtalt i noget
moderne fysisk Værk, saa er det fordi man i disse ikke plejer at
optage Ting, der kun har Kuriositetens Interesse. Jeg: anser det
derimod for sandsynligt, at det vil kunne findes omtalt f. Ex. hos
Borelli eller andre Forfattere fra det 17de Aarhundrede").

En Bemærkning i Konklusionen maa anholdes. Forf. fremhæver,
at Kviksølv i et Barometer stiger til 76 cm. og Vand til en Højde,
der er 13,6 Gange saa stor. Han slutter heraf, at naar han ved
Opsugning af Kæder kan hæve Kviksølv til 14 m., vil Vand påa
samme Maade kunne hæves til 13,6.14 — 196 m. Denne Slutning
er absolut uberettiget. Den Højde, hvortil en Væske paa denne
Maade kan hæves, afhænger alene af de Gnidningsmodstande 0. s. vV.,
som opstaa, men derimod aldeles ikke af dens Vægtfylde, som kun
bestemmer den øverste Grænse for Summen af Væskesøjlernes Højder,
og der kan slet ikke, ved Forsøg med Kviksølv, sluttes noget om
den Højde, hvortil man kan hæve Vand.

Forsøg Nr..2 er det samme som Forsøg Nr. 1, alene med den
Forskel, at der anvendes ,,en Opløsning af Kulsyre" 9: Soda-
vand, hvorved Experimentatoren undgaar at sætte Luft til under
Forsøget.

Forsøg Nr. 5 vedkommer slet ikke det foreliggende Spørgs-
maal, . hvormed ikke skal være sagt, at det indeholder noget nyt,
eller at den Slutning, der drages af det, er rigtig.

1) Efter at ovenstaaende var skrevet, er jeg blevet gjort opmærksom paa
følgende Sted i Davy: Élémens de chimie agricole. Traduit par
Bulos. 1819. T. I p. 288: Les expériences de Montgolfier, que lå dé-
eouverte des aréostats'a rendu si célåbre, prouvent qu'åu moyen d'une

indéfinies, pourvu que la pression soit detruite par de nombreuses
interruptions dans la eolonne fluide.

453

Forsøg Nr. 3 gaar ud paa at undersøge Virkningen af, at der
indskydes en Modstand mod Vand-Luftkædernes Bevægelse. Forf.
har til den Ende anbragt Propper paa 10 mm. Længde af fast rullet
(solidément roulé) Bomuld i sine Rør og kommer til det Resultat,
at Forsøgets Gang ikke væsentlig forandres herved: Kæderne brydes
ved at passere, men danner sig paany paa den anden Side.

Hvori bestaar nu en såadan Bomuldsmodstand, og hvorledes
vil den virke?

Der indskydes ved den, i Stedet for Rørets Lumen, et stort
Antal kapillære Rum mellem de enkelte Bomuldstraade, og saasnart
den første Vandsøjle passerer, vil den efterlade disse Rum vand-
fyldte. Hvilken Modstand gør nu saadanne vandfyldte, kapillære
Rum mod Passage af Luft?

Hvis man stikker et Haarrør ned i Vand, vil dette stige op
til en vis Højde, og det er klart, at for at presse Luft ned igennem
det, maa der mindst overvindes et Tryk lig Højden af Vandsøjlen
i Haarrøret. Dette vil vedblive at gælde, selv om Haarrørets totale
Længde er meget mindre end den Højde, hvortil Vand kunde stige
op i det. Det er et Forhold, som vistnok de fleste har iagttaget,
at, hvis der paa et vidt Rør findes en stærk Indsnævring, hvori
der staar en Vanddraabe, skal der en betydelig Kraft til at blæse
denne ud. Dertil udfordres saa stort et Tryk som den dobbelte
Højde af den Vandsøjle, der vilde stige op i et Rør af Indsnæv-
ringens Vidde. Alt dette kan findes i de fysiske Lærebøger (f. Ex.
Violle: Lehrbuch der Physik I pp. 611, 618).

Nu er det ved Forsøg af Simon (Violle p. 611) bestemt, at
en pludselig Indsnævring ned til 0,006 mm. Lysning gør en Mod-
stand, der svarer til omtrent 13,6 m. Vand, og selv om Hr. J. altsaa
blot har haft én Bomuldsprop, såa maa der i denne have været
kapillære Rum, der var adskilligt videre end 0,006 mm., for at det
overhovedet skulde være muligt at suge Kæderne igennem. Naar
Hr. J. har kunnet anvende flere Propper uden at finde nogen kende-
lig Modstand, saa hår de enten ikke været fast rullede eller siddet
løst i Røret.

454

Forsøg Nr. 4. ,,Den kapillære Modstrøm". Hr. J. har
i vide Rør iagttaget, at Rørvæggene mellem de opstigende Vand-
søjler ikke var tørre, men at der drev Vand ned ad dem. Heraf
slutter han sig til Tilstedeværelsen af en permanent nedadgaaende
Vandstrøm langs Væggene og antager en lignende for Haarrør. Ja
han mener endog at have iagttaget en saadan nedadgaaende Vand-
strøm i sine snævre Haarrør. Saavel Iagttagelse som Slutninger
hviler paa Misforstaaelse.

Naar en Vandsøjle bevæger sig nogenlunde hurtigt igennem et
Rør, saa vil en vis Mængde Vand, bl. a. paa Grund af Gnidnings-
modstanden mod Væggen, blive hængende paa denne, og staar Røret
lodret, vil dette Vand langsomt drive ned ad Væggen til det naar
den næste Vandsøjle eller eventuelt selv samler sig til en Draabe.
Enhver, der har benyttet en Burette eller Maalepipette, kender
dette Fænomen.

Jo snævrere et Rør er, desto tyndere vil det Vandlag være,
der paa denne Maade bliver hængende, og i meget fine Haarrør vil
der ikke drive paaviselige Væskemængder ned fra den ene opstigende
Vandsøjle til den næste. Om nogen kontinuerlig Modstrøm er der
i intet Tilfælde Tale. Lader man en Kæde af Vand og Luft stige
op gennem et Rør, der i en vis Højde er forsynet med et Siderør,
hvorigennem en stærkt farvet Væske træder ind, saa strømmer ikke
det: mindste Spor af Farven ned gennem Røret imod Kædens Be-
vægelsesretning, Den ,,kapillære Modstrøm" existerer
ikke, men den behøves heller ikke, thi naar blot et Rør virkelig
befugtes af Vand, saa vil dette overalt paa dets Væg efterlade et
tyndt, fastsiddende (adsorberet) Vandlag, som gør netop den Nytte,
som den kapillære Modstrøm skulde have gjort.

. For åt faa Analogi med Planternes Kar har Hr. J. gentaget
sine Experimenter 1 og 2 med meget fine Haarrør. [I.] Han an-
giver, at der er en meget væsentlig Forskel mellem Glasrør, der ikke
befugtes ordentlig af Vand, og Planternes Kar, hvis Vægge er im-
biberede med Vand, og som følgelig befugtes fuldstændigt. [IL] Han
mener at have opnaaet en fuldstændig Befugtning af sine Glasrør

455

ved at rense dem med Kali og til Forsøgene anvende en svag
Glycerinopløsning. [III] Han har gjort Forsøg med saaledes be-
handlede Haarrør paa 14 m. Længde og har faaet ikke alene Vand,
men endog Kviksølv til at stige op til en Højde af 14 m.

Det synes, som om Schwendeners meget nøjagtige og ind-
gaaende Forsøg over disse Forhold er Hr. J. ganske ubekendte,
skønt de dog er publicerede i det ikke just obskure Sitzber. der
Akad.'d. Wiss. zu Berlin (1886, 1892, 1893). "Jeg skal ved
Hjælp af disse Forsøg og nogle supplerende Betragtninger af ret
elementær Natur belyse Hr. J.'s ovenfor anførte Paastande.

I. Paastanden om Forskellen mellem Glasrør og
Planternes Kar er et Postulat og den er ikke rigtig.
Det fremgaar af Schwendeners (som af mange Fysikeres) Forsøg, at
rene Glasrør befugtes fuldstændigt, saa at Vand kapillært stiger op
til netop den theoretisk beregnede Højde. Derimod har Sch. ved
direkte Undersøgelser af Planternes Kar fundet, at Vand i- Reglen
stiger op til en adskilligt lavere Højde, saa at Befugtningen i disse
altsaa ikke er fuldstændig. Jeg skal om det sidste anføre nogle
Tal efter Sch. (1892, p. 916). De gælder Vinstokkens Kar.

Karrets Vidde. | Iagttaget Stigh. | Beregnet Stigh.

0,2 mm. 127 mm. 150 mm.
0,17 — 113 — 175 —
0,18 — 135 — 166 —

II. Den af Hr. Cand. pharm. Jørgensen indførte Brug af
fortyndet Glycerin i Stedet for Vand til Forsøg i Haarrør er en
teknisk Forbedring, der vistnok er ny. Desværre faar den ingen
Betydning for Forholdene i Planterne, hvis Kar ikke indeholde
Glycerin eller noget analogt virkende Stof. Hvori Forbedringen i
Virkeligheden bestaar, har Hr. Jantzen imidlertid ikke forstaaet,
og det er muligt, at han heller ikke i Literaturen vilde kunne
finde Forklaringen. Jeg maa for at forklare det gaa lidt nærmere

456

ind paa nogle Forhold, der imidlertid ogsåa vil faa Betydning for
Forstaaelsen af det senere følgende.

Hvis man bringer en Vandsøjle ind i et rent, snævert Haarrør,
saa viser det sig, at man maa hælde dette Rør under en vis Vinkel,
før Søjlen sætter sig i Bevægelse. Søjlen gør altsaa Modstand mod
Bevægelse, og denne Modstand beror paa, at de krumme Menisker
ved Trykket forandre Form og ikke sætte sig i Bevægelse, før
Formforandringen har naaet en vis Størrelse. Modstanden er derfor
ligefrem proportional med Meniskernes Antal; dobbelt saa mange
Vandsøjler i et Rør vil gøre den dobbelte Modstand. Hvor stor
denne Modstand er, har flere Forskere (saaledes Zimmermann,
Schwendener) søgt at bestemme, men dette Foretagende har altid
stødt paa store Vanskeligheder, derved at Modstanden forandrer sig,
saaledes at den ved rolig Henliggen af det paagældende Rør hurtig
bliver større, ja endog meget større. Hvorpaa dette beror, er såa
vidt jeg véd ikke afgjort.

Mig personlig forekommer det sandsynligt, at det beror påa
Udtørring af Rørvæggene mellem de enkelte Vandsøjler, idet nemlig
Vandet fordamper fra disse Vægge, og Dampene optages af de
kapillære Overflader, hvis Dampspænding er lavere!). Paa disse
Forhold er det dog ikke her Stedet at komme nærmere ind. Kun
skal jeg bemærke, at denne Antagelse utvungent forklarer det af
Hr. J. iagttagne Forhold, at Kæder af Glycerinopløsning ikke for-
andre deres Modstand ved Henliggen, idet nemlig Glycerinen ikke
kan fordampe.

III. Naar Hr. J. angiver at have opereret med Haarrør paa
14 m. Længde og at have faaet Væsker til at stige op gennem disse
Rør, saa er dette en Angivelse, der er ganske uden Værdi, naar
det ikke oplyses, hvor mange Væskesøjler, der paa én Gang befandt
sig i Røret, og hvor stor Modstand hvert enkelt Par Menisker

1) Dampspændingen over en kapillær Overflade er saa meget lavere end
en en fonte te som Vægten af en Dampsøjle, af samme Højde som den
Vandsøjle, svarer til.

457

gjorde, thi herpaa beror Modstanden, og uden det kan man ikke
drage nogen Sammenligning med Forholdene i Planternes Kar.

Hr. J. har utvivlsomt arbejdet med forholdsvis faa Væske-
søjler, og da hver af disse kun gør en ganske ringe Modstand, er
der ikke noget mærkeligt i, at hån har kunnet naa en Højde
af 14 m.

Hvorledes er imidlertid Forholdene i Planternes Kar?

Schwendener har i 1886 og 1893 undersøgt saavel den
gennemsnitlige Længde af Leddene i de Jaminske Kæder, som deres
gennemsnitlige Modstand og endelig ogsaa Luftfortyndingens Grad i
Han finder (1886, p. 567; 1893, p. 842) som. Middel-
værdier i 2—3aarige Grene:

Karrene.

al Basin. | Middellængde | Middellængde | Luftblærer
relse af Luftblærer, | af Vandsøjler. | + Vandsøjler.
Fagqus. silv….. … 0,220 mm. 0,160 mm. 0,380 mm.
Acer pseudopl. . 5—3 0,379 — 0,472 — 0,851 —
Acer platan…. 6—6 0,098 — 0,124 — 0,222 —
Ulmus effusa .…. 8—7 0,095 — 0,090 — 0,185 —

For at undersøge, hvor stor Modstand Kæderne gør mod Be-
vægelse, har Sch. ligefrem maalt det Vandtryk, der skal til for at
drive dem ud af Grenstykker af en vis Længde. Han finder Mod-
stande for hvert Par Menisker varierende fra 5 til 10 mm. Vand-
tryk (1886, p. 568).

Luftfortyndingen i Karrene findes varierende fra ”/11 til 1/4 af
Atmosfærens Tryk (1893, p. 843—44).

Hvor langt nu Luftfortyndingens Virkninger under disse Mod-
standsforhold kan strække sig, har Sch. beregnet. Naar hvert Par
Menisker gør en Modstand paa blot 5mm., skal der 2000 Vand-
søjler til at modstaa Sugningen fra et lufttomt Rum, idet Luft-
trykket mellem Vandsøjlerne vil faa Værdierne: 0, 5, 10, 15, 20,
25 .... 10000 mm. Vand, hvilket sidste Tryk svarer til en hel

458

Atmosfære. Antager vi med Sch., at Fortyndingen beløber sig til
1/5 Atmdsfære, at Vandsøjler og Luftsøjler (de sidste regnede ved
Normaltryk) er lige lange og hver !/2 mm. og endelig som nævnt,
at hvert Par Menisker gør en Modstand paa 5 mm. Vand — hvilket
altsammen vil sige, at der vælges de gunstigste Forhold, som over-
hovedet er forefundne i den levende Plante — saa vil Længden af
den Kæde, der skal til for at holde Ligevægt med Sugningen, være
2,4 Meter (1893, p. 839). Dette er altsaa Grænsen for Sugningens
Virkning under de undersøgte normale Forhold, og det er klart, at
man ikke ved Hjælp heraf kan tænke paa at forklare Saftstigningen
i Træer.

Hermed er nu det fysiske Grundlag for Hr. J.'s plantefysio-
logiske Overvejelser ryddet af Vejen, men det vil alligevel være af
nogen Interesse at kaste et Blik paa enkelte af disse Overvejelser.
Forf. har ved at anstille dem haft den uvurderlige Fordel, ikke at
være besværet af nogen Viden om plantefysiologiske Fakta; men
Følgen er unægtelig bleven, at Resultaterne heller ikke staa i nogen
Relation til disse Fakta.

I. Hvorledes opretholdes den Luftfortynding i Karrene, der
maa være Hr. J.'s Alfa og Omega? Forf. svarer (p. 380), at ,,tal-
rige Lærde ved udmærkede Forsøg har bevist, at Luften undslipper
fra Kar og Intercellulærer gennem Spalteaabningerne". — Det kunde
være interessant at høre Navnet paa blot én af disse Lærde og at
faa at vide, hvorledes Luften egentlig skal bære sig ad med at
»undslippe" fra Rum, hvori den er stærkt fortyndet, ud til den fri
Atmosfære.

II. Hvorledes virker Tværvæggene i Karrene? Forf. mener,
at de virker som hans Bomuldsmodstande i Glasrør, skønt det er
bekendt, at de bestaa af Membraner, der vel kan være meget tynde,
men hvori der ikke findes synlige Aabninger, som Luft kan boble
igennem, men alene molekulære Porer, der kun tillade Passage ved
Diffusion.

459

III. Hvorledes forklares Planternes Rodtryk (Blødningsfæno-
menet og Blødningstrykket)? Forf. antager, at Vandet i Jorden
har opløst ,,komprimeret Luft" (eller for at tåle borgerligt, at det
er naturligt Sodavand), at dette Vand trænger ind i Rødderne og
her udskiller sin Luft, hvis hele Tryk derpaa virker til at frem-
kalde Blødningen. Denne skal saa yderligere forøges ved at Vandet,
der trænger ind i Rødderne, opvarmes. — En Række Antagelser,
der er grebne ud af Luften og staa i Strid med alt, hvad der vides
om disse Forhold. Forf. paastaar (p. 381), at disse ,,Theorier”
støttes af Forsøg, som andre Lærde har anstillet. Jeg maa paany
spørge: Hvilke er disse Lærde?

IV. Saftstigningen hos Conifererne forklares ved Hjælp af
følgende Postulater:

1. Der antages en stadig Afvexling af Trykforøgelser og
Trykformindskelser i Trakeiderne, endog saaledes at Trykket sam-
tidig aftager i en Trakeide A og vokser i Nabotrakeiden B. —
Hvor findes der nogen Støtte for en saadan Antagelse?

2. Det antages, at Vand, der stiger op gennem en Trakeide,
ikke — eller næsten ikke — trænger over i en Nabotrakeide, skønt
det forudsættes, at der i denne hersker mindre Tryk. Denne An-
tagelses Berettigelse støttes ikke paa, at Ringporerne lukker sig,
men påa, ,at Vandet i det væsentlige maa følge Vejen opad, der
er bestemt ved Transspirationen" (p. 381). — Kan nogen virkelig
tro, at Vand, der flyder i en Bæk, vil undlade at fylde et dybt
Hul, der sættes i Forbindelse med Bækken, fordi ,,Vandets Vej er
bestemt ved”, at det strømmer til Havet?

3. Forf. forestiller sig først, at to Trakeider, der ligge over
hinanden, er forbundne med Klapventiler, der kan aabne sig opad.
Dernæst erstattes disse Ventiler af vandret liggende Ringporer.
Forf. siger, at man let forstaar, at de vandrette Ringporer maa
fungere ganske som Klapventilerne, kun meget bedre, fordi de er
langt mere fuldkomne end vore tarvelige Redskaber. — Det kan
imidlertid ikke nytte at lede Talen hen paa de naturlige Organers
Overlegenhed over vore kunstige Redskaber, naar det, man skal

460

bevise, er, af en Ringpore, der lukker sig ved et vist Tryk, hvad-
enten dette kommer ovenfra eller nedenfra, kan erstatte en Ventil,
der lukker sig ved Tryk ovenfra og aabner sig ved Tryk nedenfra.

4. De vandrette Ringporer ombyttes endelig med de naturlige
skraatstillede. Det er klart, siger Forf., at disse fungere ligesom
de vandrette og altsaa ligesom de vandrette Klapventiler. — Hvor-
for gøres egentlig denne mærkelige Omvej?

Den gøres fordi det er nødvendigt for Hr. J.'s Theori, at de
Porer, der forbinde to over hinanden liggende Trakeider, skal fun-
gere paa en ganske anden Maade end dem, der forbinde Nabo-
trakeider, og dette vilde intet Menneske tro, der uden forudfattede
Meninger betragtede de naturlige Forhold eller blot Hr. J.'s egen
Figur V.

Hermed skal jeg slutte min kritiske Gennemgang af Hr. J.'s
Arbejde; ikke fordi der ikke er mere at anke over, men fordi det
anførte formentlig er tilstrækkeligt til at vise, at hans Afhand-
ling staar ganske udenfor den videnskabelige Lite-
ratur om Saftstigningsspørgsmåalet.

Nogle Ord om Saftstigningsspørgsmaalets nuværende Stilling
indenfor Videnskaben kan maaske endnu finde Plads. Der har,
før Hr. JJs Arbejde udkom, af mange Forfattere, hvoriblandt flere
høre til Plantefysiologiens gode Navne, været gjort Forsøg paa at
forklare Saftstigningen hos Planterne som en rent fysisk Proces.
Disse Forklaringsforsøg er imidlertid uden Undtagelse uholdbare,
hvad Schwendener i 1892 tilstrækkelig har paavist for de ældre
Forklaringers Vedkommende. For saa vidt deler Hr. J. Skæbne
med en Række udmærkede Mænd.

Mange Omstændigheder tyde paa, at Saftstigningen, i det
mindste for en væsentlig Del, er en vital Proces. Jeg skal imid-
lertid ikke komme nærmere ind herpaa, men blot fremhæve et enkelt
Fænomen, som Hr. J. kar søgt at udnytte til Gunst for sin Theori,
nemlig. at Afkøling af den Jord, hvori en Plante voxer, hæmmer
Saftstigningen, medens Opvarmning, indenfor de for Livsvirksomheden

461

gunstige Temperaturgrænser, fremmer den. De vitale Forklarings-
forsøg, der er gjorte, især af Godlewski og Janse, har imidlertid
med Rette ikke haft nogen bedre Skæbne end de fysiske, og Saft-
stigningsspørgsmaalet er langt fra at være løst.

Hvad kan Grunden være hertil?

Efter min Mening maa en Hovedgrund søges deri, at næsten
alle de paagældende Arbejder til en vis Grad, men dog naturligvis
i overordentlig formindsket Maalestok, lider af de samme Fejl, som
det foreliggende af Hr. J.. Der experimenteres for meget med fysiske
Apparater og døde eller dog afskaarne Planter og spekuleres for
meget påa Grundlag af disse Experimenter, medens der skænkes de
faktiske Forhold i de transspirerende Planter for liden Opmærksom-
hed. Der er i Virkeligheden alt for store Lakuner i vor Viden om
disse faktiske Forhold, til at man kan anse det for muligt at give
en tilfredsstillende Forklaring af Saftstigningen paa Spørgsmaalets
nuværende Standpunkt.

Jeg skal fremdrage en af disse Lakuner, fordi det forekommer
mig, at der nogenlunde let maa kunne gøres noget for at udfylde
den ved experimentelt Arbejde af ikke uoverkommelig Vanskelighed,
og fordi jeg tænker mig, at muligvis en eller anden Botaniker kunde
faa Lyst til at tage dette Spørgsmaal op.

Som allerede nævnt, gik Hr. J. ud fra, at den Luft, som findes
i Karrene, uden Vanskelighed undslipper fra disse. Det faktiske
Forhold, for saa vidt som jeg kender Literaturen, er imidlertid, at
der intetsomhelst vides om denne Lufts Skæbne. Maaske absorberes
den i luftformig Tilstand af Parenkymcellerne, maaske opløses den
i Vand, der presses ind i Karrene"), maaske bliver den endelig hvor
den er, og sætter, naar den har naaet en vis Mængde, det Kar,
hvori den findes, definitivt ud af Funktion. Af disse tre Muligheder

1) I Devanx: Sur une action permanente qui tend å provoquer une
tension negative dans les vaisseaux du bois. C.R. t. 134 pp. 1366—69,
et Arbejde, som jeg først under Korrekturen har fundet, paavises det,
at Ilten i Karrene kan respireres af de ledsagende Celler.

462

kan ingen, saa vidt jeg ser, absolut afvises, men paa den anden
Side frembyde de alle betydelige Vanskeligheder.

Strængt taget vides det end ikke, hvorfra Luften i Karrene
stammer, thi den Antagelse, som vel er den almindelige, at det er
Luft, som Transspirationsvandet har holdt opløst, men som ved
Trykformindskelsen bliver fri, er ganske vist ret sandsynlig, men
er, saa vidt jeg ved, aldrig blevet prøvet experimentelt.

Disse Spørgsmaal, hvis Løsning er af betydelig Vigtighed for
Saftstigningsproblemet, mener jeg, at man burde optage til experi-
mentel Undersøgelse). Det sidste maa kunne løses ved Analyse af
Luften i Karrene, naar man gør Transspirationsforsøg med intakte
Planter, hvis Rødder er neddykkede i Vand, hvori Mængden og
Sammensætningen af den opløste Luft er bekendt. Hvis disse For-
søg bekræfter Antagelsen om, at Karluften stammer fra de i Vandet
opløste Luftarter, aabner der sig videre Muligheder for Studiet af
det første Spørgsmaal. Man kan f. Ex. byde en Plantes Rødder
Vand, der er mættet med Kulsyre, men iøvrigt kun indeholder den
til Røddernes Respiration fornødne Iltmængde, eller Vand, der alene
indeholder denne Iltmængde. Det første vil antagelig medføre en
meget rigelig Luftudskilning i Karrene, og det sidste skulde for-
aarsage, at der slet ikke udskiltes Luft. Luftudskilningens Betyd-
ning kunde herigennem studeres. Naar Vandet mættes med en
indifferent, let paaviselig Luftart som f. Ex. Brint, vil det kunne
undersøges, hvorvidt denne udskilles af Planten, ogsaa naar Transspira-
tionen forhindres; og herved om Luften, som saadan, kan opsuges
fra Karrene af de ledsagende Celler.

Der kunde nævnes nogle flere Undersøgelsesmuligheder, men
jeg skal indskrænke mig til disse Antydninger.

1) Naar jeg her vover at skitsere en Methode til at angribe disse Spørgs-
maal, saa er det fordi jeg i flere Aar jævnlig har tænkt over den, men
ikke har, og næppe i nogen overskuelig Fremtid faar, Lejlighed til
selv at føre den ud i Praxis.

Mr. M. Jantzens Theory on the Ascent of Sap.
Å Criticism.
Summary.

I. The experiments of Mr. Jantzen concerning the ascent of
alternating columns of water and air (,,Jamins chains") in wide
tubes are more than one century old and belong to Montgolfier.

II. Mr. J.s result, that plugs of ,,hard-rolled" cotton-wool
make but a very slight resistance against the ascent of the chains,
does only prove that his plugs have not been very ,,hard -rolled",
since it is certain that capillary spaces of .006 mm., inserted in a
tube, will form a resistance corresponding to 13.6 m. of water.

II. Mr. J.s ,,capillary counter-current" does not exist; and
in very narrow capillaires the ascending columns of water will leave
only the adhesion-water on the walls.

IV. The authors statement of a difference between narrow
glass-tubes and the tracheae of plants, in their respective resistances
against the ascent of the chains, is incorrect. According to the
experiments of Schwendener and ;others, the glass-tubes show the
minor resistance of the two.

The resistance of a chain is determined by the number of
meniscuses and the resistance of each pair of these. Schwendener
has investigated these quantities in living plants, and has found
that a chain, which will resist a suction of "/5 of an atmosphere,
must be only 2.4 m. in length. The impossibility of the ascent of
Water in trees as ,,Jamins chains" or ,,capillary counter-current”" is
proved by these investigations. ;

V. The authors application of his theory on Angiosperms and
Gymnosperms rests on a series of assumptions which not only are
not proved, but are even to a great extent contradictory to well-
established facts. Viz.

He assumes that the transverse walls in the tracheae will act like
his cotton- wool resistances. — They will in fact be an absolute
hindrance to the ascent of air-bubbles.

464

He assumes that the air, arriving to the top of the tracheal
system, will ,,escape" through the stomata. — It is unknown in
physics that rarefied air ,,escapes" to the atmosphere.

He assumes that the bordered pits between two tracheids, one
above the other, in the wood of the Coniferae act like artificial
valves opening upwards, only very much better; while the pits be-
tween tracheids on the same level are assumed to act in quite 2
different way. — As there is no difference in the strueture of all
these pits, there can evidently be no difference in their mode of
action, and since the two sides of a bordered pit are identical, it
must be impossible that the pits should act like valves opening
towards one side only. [

VI. " The origin and fate of the gas i the tracheae is a very
dark point in our knowledge concerning the ascent of sap. It ought
to be investigated and can be investigated through rather simple
methods, briefly set forth in the Danish paper.

30. December 1902.

FX. - 2982:

SE så

on jan NDENRDEE DD

V.X. 1902,

N.F.

Le

N: FYN: 1902

20 30
19 29
28 8
Zi |
26
eo
24
23
22
21
20 |
19 |
FE ek
iz Ti
s + 16 '
SME 15
3 RE 14 Fr
3 + 13
RS 12 0 < s
iD "" Atropin Sect. n. vag. Sect, n, vag.
symp. sin, symp. dext.
0 S 10 3 i Sect. n. vag. Sect, n, vag.
1 Sect, n. vag. 9 symp. sin. symp. dext.
symp. dext.
8
'g
6 24 N
5 23 +
AR MÅ HE 22 tr
sæ SE
AL + BOR | 9 L
Ek | 19 4
10t å | 18 +
” SEE Sen va Wad E
9 symp. dext. symp. sin. 8 i
5 +
8 14 + Toe en
. 135 EH
£. u PR
10 ir KE
ig 9 10k
8 SERVER sg
5 ø FR Sa DE
6 1 Tog
AT 5 | DØR zå
4 SA Re nere nl MR RER
Bk st me en ØSEL
ZRK AR 2 fur
GÆT | 2 EF
po: E ik
ff L En Sket D. val, ig, var 0 :
mp mn. symp. dext, 7g Sao nm. vag. Beat 1. væg,
0 ; symp. dext, symp. sin.
i < <
i 5 Atropin Sect, n. vag.
symp. dext, symp. sin.

N: F. V. MM. 7902

9
RI
væ!
ke SSSoee — | 6 å
==" | >
; sl —
Øe
aA É
a ad
A+ Z Se
"ig vig
z sr
SR / /
' en TER & i
14 Sect, n. vag. eetn vag. ' z Ej er Te: É ÅR
symp. dext. ye SÅ. 15 Sect, n. vag, Sect. n, vag. sner E ns å 25 Sg
; symp. dext. 'symp. sin. | BES E Pe
Ex | SL SS RE "eg
| |
0 | L
15 " Sect, n. vag. Sect. n. vag.
symp. dext. symp. sin.
13
24
23 t
99 4
21
20
19
18
17.
16 Fe:
is. a
Wi
14 be:
&
se. g
12 t
114
10 t
9 4
møn FØ H | |
5 t | |
— i al | |
De st | |
=— NREN Bk | |
ii |
0 | al
É 18 Sect. n. vag. Sect. medul. vag.
us : i mp. det. | cervicalis i
17 i Sect, n. vag. Sect, medul. sett. n. vag- É . j ———
symp. dext. cervicalis symp. sin, : É

-

Irrit. periph.
se ; n. vag. symp. sin,
Irrit, periph.
n. vag. symp. sin,

BER

rer
Syg

RH Irrit. periph.
De mæ n. vag. symp. dext.|
n. vag. symp. dext. SER

ER I

RR en ANG]

Fosen MESSE

t dext.
dext,

BR MR i lerit, periph.
iph : Irrit, periph. i :
Irrit. periph. ; ;

SEE ge
n. vag. symp. dext.

Fre ste: øre
Ser

É sk i
145
Bess re
3 140 +
| vE
IBSSE
IE
60
BER ne ets 125 +
eee]
BE Rg Fr
320
re en 50 t-
TE ere sod HEDEN É ME ed E= 15 tb
LLR LG
- Hs AR 10 tb
z rr En ere Ej
kJ 40 is
SE
| SEE
z—= 100 =
Se, ER 30 DK
ra i | 29 Sect. n. vag. dext. 95
i 90 w SL ark
ng 2 70
Sect. n. vag. dext. Sect. n. vag. sin.
lle SE
65 + Af oolensendetenss re te DDRS
SEE REDDE URE
60 FF
— Fee ng 75 +
s5 it ;
Hs BR MESS ER DS sd SESER RENNES big» ENES : L
BAR barske kee Benn eå: ER eee ENG SE ER TO
ES SEN DR 50 —
KEE SEN DES RT le FG re RES AE SE Ba RES | se DÅ
; : TERE re 45 re eg Betegn
B nei me] 30
we sg AM.
Sect. n. vag. sin. Sect. n. vag. dext. øl

: i | 28 sect. n. vag. dext.

NS

35

irrit. periph.
. sin.

Tøj
1)

Irrit, periph.
n. vag. sin.

N

ON

Irrit, periph.
n. vag, sin.

Irrit. periph.

iX

n. vag. sin.

x

AX

Irrit, periph.
n. vag. sin.

Irrit. periph.
n. vag. sin.

irrit, periph.
. sin.

SÅ
|
1
L
É
U E
L SES AT Es AE SRCSER
' il
i |
i '
(|
I i
i ;
i
I i
' i
SE ERE S]
Å YU
(| N 5 et
y N E &
i Å $
Å y 5 g
y ÅN -
y v Bog
V id Wa
i 4
Å
É ;
i; i
I
/ '
| )
Å |
N FÅ REE DR PET
FS Ét 7
AN v
AN i
NM 3
AN N
N 4
X v Bs
V É (29)
i j U L l X l Ens
== Te) Ted le Sk
. Å É å
ed
2
(å
Fi
É
k
i
1
/
i 1
1
RASEDE BES es ER NAS 2 er Mekka SR
EOS É |
8 I
i U
N '
/ i
N i
M i
(" i
' i
N |
re ker
N gu
z. s 3
N ax
v g (g
i Es

A

36

kue
-—— Se ms
i sener

"ei

==
Marl 08
5 Re ml Krea ser

EM

OC
Ba
NED 2
SEES R
= VE ,
uzere 5
IKK En FE:
SIGE 2
KIA

og
a

(K

E
33
ÅR
ged
CX

N.F.v.M. 1902. Tab: X.

BES

ER

AR

Qi

Bk TSG ES ser ko ge Søg RØRE Krede SLSSERESE SFT dte 5 RRS SER
br ERE SES KNEE R ERE

SK one ere så

Axel EF. Aamodt Slith Etabl:

Å væ É Ø "EDB
ÆG]

UUDIAØDIO 7 7771717 40
ET

Tab. XIII.

(X

$
UR en mmm er
CR OR

MAS SM S

SA
RON

Expérience n?2 Expérience n? 3

eg li

pH
C=

A—a = mercure

Pol

.

xperience n

,

E

REE ENDS ENES ENE Ens
=D: ig

94

,

xpérience n

E

Expérience n? 5

re!
z
EN
=
d
z
3
Kj
2
q
z
<
g
2

Tab. XIV.

N. Fw: Ms; 7902;

rn ON VYTTEK .

aA

Coniféres.

FN. Møller sc.

Kchinocheres globosus. mgen. sp"

N.ÆV.M. 1902

N.FVM. 1902.

. |
frEsEcscs,m

Kokos grre
Ostev /

bra
Silkeb

FARER SEA GE Sa EE ER

Åge" 3" 2? i" 0” 32 2t 3?
| Rev

| Høje ca | Eg y, | |

| | SÅ |
| i Ang i |
| hets FR | |
| sk |
D AN M SE — R dd) | s I |
Rubjerg Knude 5 at gfirtsholm Sy É ” |
el ål 2 Hjørring Fre dør skare Læsé Trlget | AS i ; |
Ve syssel | ! sdfordre Rå sø |
i, '
EST |
Ca KL, |

.Kobbergrunden | i
k=
ll