Videnskabelige Meddelelser den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn Aaret 1904, Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Med 13 Tavler, 4 Kort og 2 Figurer i Texten. Sjette Aartis sjette Aargang. vol éb Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri. 1904. Mo. Bot Garden Indhold. Sid Oversigt over de videnskabelige Møder i den Naturhistoriske eee ig 2 rinterhalvaaret 1003 LEE TERE BR RE AD KEE Søren Jensen: Biologiske og systematiske Undersøgelser over Fersk- re . Udgivne efter Forf.s Død af Dr. Fr. Meinert … C. Wesenberg Lund. (Hertil Tab. I—II)... O. BD. Fortsatte ornithologiske Meddelelser (1903) fra Grønland. OHSRRE SKR se ES ME ad NE NE Re Re NE ban re Eee] "BE Øg fer The Notostigmata, a new suborder of Acari. (With me. VE Me ae RR ES AR ROER H. Winge: Om jordfundne Pattedyr fra Danmark. (Hertil Tab. VII— 8.8 å HE ans RE ns SE Re 0 15. 25 3 ER SFO Saa DR ARE SSEEKEREREEESESEES 193 Ad. S. Jensen: Pecten frigidus, nomen Pectini profundorum maris polaris incolæ novum datum. (Med 2 Figurer i Texten). ....... 305. H. Winge: Om Fugle fra Bronzealderen i Danmark ............... 313. H. Winge: Fuglene ved de danske Fyr i 1903. 21lde Aarsberetning om daaske Fugle, Ale 1 Kor IE VEN MEE 319 Forklaring af Tavierne. Tab. I—II. | Lemmer 0. 1 anatomiske Detailler af Ostracoder. Tab. IV—VI. " Eucarus, n. gen, Tab. VII — XIII. Jordfundne Pattedyr fra Danmark (Cervus elaphus, C. dama, lces machlis, Rangifer tarandus og Bos taurus urus). Tavlerne VII—XIII er bekostede af Hr. Viceinspektor H. Winge. 9 Redaktionen skal her paa Foreningens Vegne udtale en hjærtelig Tak for den smukke Gave. Oversigt over de videnskabelige Møder i den naturhistoriske Forening i Vinterhalvaaret 1903—04, Den éte November 1903. Cand. mag. Ad. $. Jensen holdt Foredrag m Østgrønlands Fiskefauna og Fiskelivet i Polardybet. I den men Foredraget fremkaldte Diskussion deltog Prof. Warming, Prof. Jungersen, Mag. sc. N. Hartz og Mag. sc. Ostenfeld. Diskussionen drejede sig væsentlig om Dyre- og Plantelivet i Drivisen og ved Isranden; de Iagttagelser, der refereredes, syntes at vise, at det er af littoral Oprindelse. Den 20de November. Stud mag. A. Brinkmann gav Referat af sine Undersøgelser over Uterusslimhindens Bygning og Funktion hos nogle vivipare Hajer og Rokker. Mag. sc. O. Paulsen foreviste nogle Planter fra Midtasien. Den 4de December. Stud. mag. 4. Ditlevsen holdt Foredrag om Par- ringen og Æglægningen (med særligt Hensyn til Clitellums Funktion) hos danske Oligochæter. Prof. V. A. Poulsen og Pastor Filters gjorde nogle Spørgsmaal i Anledning af Foredra Den 18de ses Cand. mag. J. P.J. Ravn gav en Meddelelse om de saakaldte Mollusk-Æg fra Faxe. Derefter holdt Dr. Th. Mor- tensen Foredrag om de recente Echiniders Slægtskab med de palæozoiske Echinider (Palæechiniderne). Den Sig fn vinn 1904. Dr. H. Wallengren (Lund) holdt Foredrag Neiylk hos Lamellibranchiaterna". Prof. Jungersen og Dr. W. Sørensen gjorde nogle Bemærkninger dertil. Cand. mag. Ad. Jensen foreviste derefter nogle nye Fund af Myxine-Æg, med Bemærkninger om Æglægningen hos Bdellostoma. II Den 5te Februar. Mag. sc. Hutzen-Pedersen holdt Foredrag om Musk- lernes Befæstelse til Hudskelettet hos Leddyrene. I Diskussionen deltog Cand. Ravn, Cand. With, Dr. Mortensen og Mag. Lundbeck. Den 19de Februar. Statsgeolog Dr. V. Madsen foreviste en Prøve og nogle Stereoskopbilleder af den interglaciale Høttingerbreccie ved Innsbruck. I Diskussionen deltog Prof. Ussing. Den 4de Marts. Dr. Willzam Sørensen holdt Foredrag om ,En, histologisk og anatomisk, mærkelig Skabning. Dens Phylogenese og Udvik- ling". Cand. With gjorde nogle Bemærkninger i Anledning af Foredraget der handlede om ,Gibøeellum" Stecker. (Cfr. Fore- dragsholderens og Dr. H. J. Hansen's Værk: ,0n two Orders of Arachnida". Cambridge 1904.) Den 18de Marts. Prof. Jungersen gav en Oversigt, over de nordiske Haves Ponnatulider med Forevisning af alle Arterne. Dr. Grøn- wall foreviste derefter nogle fossile Pennatulide-Axer ( »Graphu- laria") fra Kridtformationens yngste Lag. Prof. Jungersen gjorde dertil nogle Bemærkninger. Den 15de April. Inspektor Levinsen meddelte nogle Bemærkninger om ryozofamilien Cellariidæ. Dr. Mortensen gjorde en Forespørgsel om Østersens nuværende og fordums Udbredelse i Havet omkring Danmark. (Medd. Dansk geol. Foren. No. 9. 1903. S. 45). Prof. Warming, Mag. A.C. Johansen, Stud. mag. Nørregaard og Dr. … Mortensen gjorde Bemærkninger i Anledning af Foredraget. Den 27de April. Dr. Aug. Krogh meddelte ,Bidrag til Kundskaben om yrens Kredsløb i Naturen". Medd. oni Grønland. BB " pp- 331—434). I den ved Foredraget fremkaldte Diskussion deltog Prof. Ussing og Cand. Ad. Jensen. Den Schibbyeske Præmie for Aaret 1903 tildeltes Cand. mag. J. P. J. Ravn for hans Afhandling: Molluskerne i Danmarks Kridtformation I—III. Biologiske og systematiske Undersøgelser over Ferskvands-Ostracoder. Af Mag. sc. Søren Jensen. Udgivne efter hans Død af Dr. Fr. Meinert og Dr. C. Wesenberg-Lund. Magister Søren Jensen blev født d. 14. April 1873 paa Bondegaarden Kragelund i Als Sogn c. 2 Mil Syd for Limfjorden. Faderen var Fæstegaardmand til Grevskabet Lindenborg. Barndoms- hjemmet, hvor Kaarene var trange og Børneflokken stor, laa tæt op til den lille Vildmose og Kattegat. Endnu indtil sit 13. Aar levede S. J. Bondedrengens Liv, vogtende Faar paa Heden; han kom da til Aalborg Betalingsskole, men blev kun c..7/2 Aar ved denne, da Faderen påa Grund af økonomiske Vanskeligheder atter maatte tage ham hjem. Med pekuniær Understøttelse fra en nær Slægtning blev han senere sendt til Bælum Højskole, og efter c. 1/2 Aars Ophold her tog han 1889 Preliminæreksamen ved Universitetet. I Tiden 1889—91 var han Huslærer hos en Skov- rider i Vendsyssel; hans udprægede Sans for Naturen og stærke Læse- trang øgedes i disse Aar i den Grad, at han mod Faderens Vilje sagde sin Plads op; nu vilde han til København og blive Student. Hans kærlige og trofaste Moder, som var den af Forældrene, der bedst forstod ham, fik Faderen overtalt, og efter at en velhavende Gaardmand havde lovet at laane ham Penge, rejste han da i Sep- tember 1891 til København; næppe to Aar efter tog han i Juli 1893 Studentereksamen med Iste Karakter. Inden han blev Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1904. 1 Student, døjede han meget ondt, og Moderens Død 1892 gik ham meget nær. j Hans varme Interesse for Naturen bevirkede, at han valgte Zoologien som Studium. I de første Aar gav han sig navnlig af med Insekter; dette bragte ham i Berøring med den førstnævnte af under- tegnede Udgivere, der lige til hans Død var ham en trofast Ven. Der oprandt nu en lysere Tid for ham, og under ret gunstige For- hold tog han 1901 Magisterkonferens i Naturhistorie med Zoologi som Hovedfag. Allerede i 1898 besvarede han den i 1896 af Universitetet udsatte Prisopgave vedrørende en systematisk, faunistisk og biologisk Undersøgelse over de danske Ferskvands-Ostracoder og -Copepoder og erhvervede Guldmedaillen for denne Besvarelse. Endnu inden Eksamen var afsluttet, deltog han 1900 som Zoolog i den 2den Amdrup-Ekspedition til Østgrønland og ansattes efter sin Hjemkomst som Konservator ved Zoologisk Museums tredie Afdeling. Omtrent samtidig blev han ansat som Medarbejder ved Undersøgelserne over de danske Farvandes Plankton i Aarene 1898—1901. Samtidig med at han flittig arbejdede med sin Zoologi, del- tog han til Stadighed meget i Studenterlivet og indtog indenfor Studentersamfundet, hvis Inspektør han blev 1901, en førende Stilling. I Februar 1902 blev han saavel som 8 andre, der spiste i samme Pensionat, angreben af Tyfus, der i Forbindelse med en akut Nyrebetændelse i Løbet af faa Dage gjorde Ende paa hans Liv; han døde den 13. Februar 1902. I 1900 udkom: ,,Nogle Oplysninger om Rhizorhina Ampeliscæ H. J. H., Herpyllobius arcticus Stp. Ltk. og Fam. Herpyllobiidæ H.J. H." (Oversigt over det kgl. Danske Vidensk. Selskabs For- handlinger 1900). Efter hans Død er af H. Winge udgivet det næsten færdige Manuskript: ,,Mammals observed on Amdrup's journeys to East Greenland. 1898—1909" (Meddelelser om Grønland Vol. 29 1902); S. J.'s Planktontabeller til de danske Farvandes Plankton er endvidere udgivne og yderligere bearbejdede af A. C. Johansen og C. Levinsen i dette Værk (Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter. 6. Række, nat. og math. Afd. XII. 1903). Ved Søren Jensens tidlige Død gik mange lyse Forhaabninger i Graven, og der er Grund til at tro, at den danske Zoologi ved hans Død led et alvorligt Tab. Ligesom hans Livsløb ikke hørte til de almindelige, var han selv i mange Henseender en meget original Natur, et udmærket Hoved og dertil en retlinet Karakter; han var i Stand til skarpt og bestemt at tage Parti og hævdede sin Overbevisning med Varme og Styrke; i sin korte Levetid erhvervede han sig mange trofaste Venner og adskillige ikke mindre paalidelige Uvenner. Som Zoolog var han den fødte Iagttager, udrustet med ualminde- lige Evner til at finde og studere Dyrene ude i Naturen samt med en for den unge ualmindelig skarp og vaagen kritisk Sans. Undertegnede Udgivere har fundet, at da Søren Jensens Pris- afhandling ubestridelig indeholder mange nye biologiske og anatomiske Fakta samt en systematisk Behandling af de danske Ferskvands- Ostracoder og -Copepoder, der siden O.F. Miller ikke er blevet gjort til Genstand for Undersøgelse, burde Arbejdet overgives Of- fentligheden. Selvfølgelig bærer det i høj Grad Præget af at være skrevet af en Begynder og er paa mange Punkter ufærdigt og frag- mentarisk; han har utvivlsomt selv været klar herover; thi baade i Sommeren 1901 og endnu kort før sin Død arbejdede han med Tanken om paafølgende Publikation paa at forbedre og fuldstændig- gøre det. : Det er dog vort Haab, at dette Arbejde, der mer end noget andet viser hans bedste Sider som Zoolog, maa blive ham det varigste Minde og mere uforgængeligt end den Sten, Vennerne rejste paa hans Grav. Det her publicerede Afsnit behandler Ostracoderne; Cope- poderne vil senere blive udgivne; vi har foretaget ret betydelige Ændringer i Manuskriptet og udeladt flere Afsnit, som vi ikke syntes egnede sig til Trykning. i leg E: Det er en Selvfølge, at der intet Hensyn er taget til Littera- turen efter 1898; Kaufmanns store og fortræffelige Arbejde lærte Forf. først at kende kort før sin Død. Zoologisk Museum overlod Forf. sit Materiale af Ostracoder og Copepoder; den anatomiske Del er udført paa Universitetets histo- logiske og embryologiske Institut; Hovedmassen af Indsamlingerne og af de biologiske Iagttagelser er anstillede fra det Ferskvands- biologiske Laboratorium ved Furesøen. D. 14. April 1903. Dr. Fr. Meinert. Dr. C. Wesenberg-Lund. I. Indledning. Der findes en ret omfangsrig Litteratur over Ferskvands- Ostracoder; men alligevel staar Kendskaben til disse Dyrs finere Bygning langt tilbage, og en Mængde Forhold er endnu ikke til- strækkeligt undersøgte. Da der ogsaa har hersket stor Vilderede i Synonymien indenfor denne Orden, forstaar man, at her endnu er mange Ting at klare og mange Fejltagelser at rette. Det, som Forfatteren i det følgende vil forsøge, er først og fremmest at konstatere, hvilke Former der findes her i Landet, og tillige at undersøge disses Levevis. Men under denne Undersøgelse er jeg kommen ind paa nærmere at beskæftige mig med deres finere Bygning og har fundet en Del, der dels berigtigede og dels forøgede de Angivelser, man træffer i Litteraturen. Egentlig havde jeg stor Lyst til at underkaste de danske Former en hel Bearbejdelse saavel i anatomisk som systematisk Henseende; men dertil kræves et meget stort og omfattende Arbejde, som jeg desværre ikke for Øjeblikket har kunnet præstere, da alene Indsamlingen og Bestemmelsen har taget megen Tid. Litteraturen, Den danske Litteratur om Ferskvands-Ostra- coderne indskrænker sig næsten udelukkende til 0. F. Miller's Bearbejdelse i ,,Entomostraca" (42); han har her været langt hel- digere end ved Bearbejdelsen af Copepoderne. Den finere Bygning er ganske vist ikke nærmere undersøgt; men da hans Beskrivelse af Arterne er baseret paa Skallernes Form, og disse for manges Ved- kommende er meget karakteristiske, kan man genkende næsten alle de Arter, han har beskrevet. 6 Miller aabnede ikke Skallerne og kunde derfor kun se de Lemmer, der stak udenfor, naar Dyret bevægede sig. Han har dog ogsaa set Mandiblerne (måcheoires) og Maxillerne (barbillons) (42 p. 28) men uden nærmere at opfatte deres Bygning. Før hans Tid kendte man kun meget lidt til samme; hans Arbejde betegner derfor et meget stort Fremskridt. Den første Ostracode, han har fundet, omtaler han i » Fauna Friederichsdalina" (40) (1764). I Efteraaret 1767 finder han Cypris detecta; men først i Foraaret 1768 begynder han rigtig at kaste sig over disse Dyr, og allerede i 1771 kender han fra Ferskvand 10 forskellige Former, som findes omtalte i Philosoph. Transact. 39 (1771). Havformerne lærer han først at kende efter 1776. Maller rejste i 1773 og følgende Aar i Norge, men har ikke lært Hav- formerne at kende der. I Zool. dan. prodr. (41) (1776) giver han korte Diagnoser af alle de Arter, man senere finder behandlet i » Entomostraca", und- tagen Cypris crassa, der er den eneste ny tilkomne Art; i derimod findes ingen Havformer anførte. Oprindelig anvendte Miller Navnet Cythere for Ferskvands- formerne, men forandrer det i Zo0o/Z. dan. prodr. ,,for Vellydens Skyld” (42 p. 48) til Cypris. Da'han senere lærer Havformerne at kende, anvender han Betegnelsen Cythere for disse. Denne Inddeling i de to Slægter Cypris og Cythere danner Grundlaget for den nuværende Inddeling af Ostracoderne. Ganske morsom er Bemærkningen (42) om, at man kunde tro, at Ostracoderne var Krebsdyr, der boede i en Muslingeskal paa samme Maade som Paguren i en Snegleskal. Miller viser dog selv det forkerte i en saadan Antagelse; iøvrigt opfattede allerede Linné (30 p. 498) dem som Krebsdyr. Fra Tiden efter Miller mærkes særlig Ramdohr's (50), Jurine's (26) og Straus' (62) Arbejder. Om disse og andre ældre Forfattere finder man udførlige Angivelser hos Baird (1). Senere foreligger Arbejder af Fischer (20—22), der i anatomisk Henseende er overmaade forvirrede. Lilljeborg (81) har 1 sit klassiske Værk De Crust. ex ord. trib. etc. 1853 givet mange nye ib Oplysninger om disse Dyr; desværre tog ingen af de nærmest føl- gende Forf. noget videre Hensyn til denne Bog, vel nærmest fordi den for en stor Del er skreven paa Svensk. Fra 1854 foreligger Zenkers (74) udmærkede Arbejde: Monographie der Ostracoden. Grundlaget for hele den moderne Systematik er dannet af G. 0. Sars (55) i hans Oversigt af Norges marine Ostracoder 1863. Yderligere findes Arbejder af Claus (12—16), Brady (2—6), Jones (25) 0.a. og endelig fra de sidste Decennier den for Syno- nymien overordentlig vigtige Bog af Brady og Norman (10—11): A Monograph of the marin and fresh water Ostracoda (1889 og 1896). Sars (57) har givet en Oversigt af Norges Crust. II 1890, der indeholder en Fortegnelse af Norges Ostracode-Fauna ; den er udmærket anvendelig, naar man skal undersøge vor Fauna. Våvra's (71): Mon. d. Ostrac. Båhmens. 1891 er ganske god at benytte som Haandbog; i øvrigt har jeg sat mig ind i al den Ostracode-Litteratur, der var mig tilgængelig. II. Ferskvands-Ostracodernes Levevis. 1. Opholdssteder og Udbredning. I vore ferske Vande finder man ligesaa hyppigt Ostracoder som Copepoder; til Tider er de maaske endnu hyppigere; thi de kan forekomme der i saa store Mængder, at Bunden kan farves af dem. De allerfleste er Pytformer; kun nogle faa holder til ude paa Bunden af Søerne. Ingen af dem er pelagisk, de fleste nærmest daarlige Svømmere, og nogle enkelte mangler fuldstændig Evnen til at svømme. Ved Pytformer forstaas alle de Arter, der opholder sig påa Steder, hvor de er udsatte for Udtørring, altsaa ogsaa saadanne, som forekommer ved Brederne af Søerne. De hører alle til Fa- milien Cyprididæ, som næsten helt er en Ferskvandsfamilie. Man kan næppe paavise en eneste lille Vandsamling, uden at man træffer Arter af Slægterne Cyprois, Cyclocypris, Herpetocypris, Potamo- 8 cypris, Candona og Candonopsis, dog ikke saaledes at forstaa, at alle Slægter forekommer i samme Pyt. Der er en ikke ringe Forskel i Befolkningen af Ostracoder efter den forskellige Bund, der findes i Pytten. Pytter med Græsbund har sine Former (Cypris pubera, Fuscata, virens, ornata og affinis), Pytter med Lerbund sine ( Cypris incongruens, clavata 0. H;) og å Pytter med Mudderbund Hinder man særlig mange Candona-Arter. Men det følger af sig selv, at der ingen bestemt Begrænsning er mellem disse Lokaliteter; en Pyt kan ved Randen være stærkt be- vokset med Græs og længere ude have Mudderbund. Ude i Dyre- haven fandt jeg i Foraaret 97 en lille Pyt med stærk tilgroet Græs- bund; her var Cypris fuscata og C. virens talrig; kun 5 Skridt derfra laa et lille 4-kantet Hul, som var gravet og havde stejle Vægge — paa Bunden var der fint Mudder —, her levede Candona rostrata og candida særdeles godt, medens der her ikke fandtes en eneste af de to andre Arter. Iblandt Pytformerne findes mange smukt farvede Arter; de er jo ogsaa stærkt udsatte for Lysets Paavirkning. Grønne Farver forekommer hyppigst, kun Bundformerne Candona, der lever nede i Mudderet, er ganske hvide. Farverne varierer en Del efter Opholds- stedet, saaledes som Tilfældet er med mange andre Dyr. Cypris virens træffer man f. Eks. i Reglen med stærkt grønne Farver, men hvis den kommer til at bo påa Steder, hvor Bunden er lysfarvet af Ler, bliver den lysere, og i et Vandhul, hvor Vandet var ganske kaffebrunt, havde den helt gullige Farver, Paa samme Maade skifter ogsaa Cypris pubera Farve efter Opholdsstedet. Ved Bredder af Søer og større Vandsamlinger træffer man mange af de ovenfor nævnte Former og desforuden nogle faa Ostracoder, som kun findes her, nemlig Wotodromas Mmonacha, Herpetocypris fasciata og Herpetocypris reptans, Notodromas lægger man især Mærke til; den løber i Reglen om. lige under Overfladen af Vandet med Bugen i Vejret. Det er især, er Siv og Rør-Vegetation, at disse Former findes. hvor der 9 Endelig lever Cytieridea lacustris, Limnicythere, Darwinula og Cypria lacustris paa de dybere og dybeste Steder i Søerne. Cytheridea torosa træffes især i Aaer, hvor man ogsaa kan finde Limnicythere. Ved Aaernes Udmunding i Havet forekommer den i uhyre Masser; sammen med den lever Cypris salina. Cytheridea torosa er en Form, der fra Havet er ved at vandre ind i Ferskvand, Den lever i stor Mængde ved Mundingerne af vore Aaer; derfra arbejder den sig saa ind i Landet og kan ofte naa et godt Stykke op fra Aaens Udmunding .En nær Slægtning, Cytheridea lacustris, er nu en fuldstændig Ferskvandsform. Limni- cythere er ligeledes indvandrende, men lever mange Steder i fuld- stændig Ferskvand, og i Metacypris cordata har vi ligeledes en Havform, der opholder sig i Ferskvand. Ferskvands-Ostracoderne findes ligesom de øvrige Entomostracer udbredte over hele Jorden; men man træffer ikke som hos Cope- poderne den enorme Udbredning af samme Art: derimod er mange af Slægterne kosmopolitiske. 2. COstracodernes Modstandsevne overfor Udterring. Det er en bekendt Sag, at man kan klække Ostracoder af indtørret Mudder. Mellem de Former, der bedst taaler Indtørringen, synes Cypriderne at være; af disse lever kun ganske faa paa Steder, hvor de kan undgaa Indtørring. Derimod har jeg aldrig fundet Cytherider paa Steder, hvor de var udsatte for Udtørring, og Sars, som har foretaget en Mængde Klækninger af indtørret Mudder, fra Australien og andre Steder, har ogsaa kun klækket Cyprider. Man finder, at Indtørringsgraden spiller en afgørende Rolle i den Maade, de overlever Udtørringen paa. Er Udtørringen meget stærk og langvarig, omkommer baade Voksne og Unger; kun de, der endnu ikke er slupne ud af Æggene, formaar at modstaa Tør- kens Indflydelse; men er Udtørringsgraden mindre, klarer mange Eksemplarer sig udmærket; allerede Dagen efter, at man har hældt Vand paa ikke altfor stærkt tørret Mudder, findes Ostracoderne i 10 forskellige Udviklingsstadier kravlende op ad Glassets Vægge. De har ogsaa i Skallen, som de kan slutte tæt sammen om sig, et ud- mærket Beskyttelsesmiddel; den kritiske Udtørringstid tilbringes i en Slags letargisk Tilstand, indtil et Regnskyl kan komme til Hjælp. Varer Udtørringen dog altfor længe, og brænder Solen for stærkt paa Mudderet, dør de. Den Tid, der hengaar, inden der i et Akvarium viser sig Ostra- coder i det indtørrede Mudder, er noget variabel og retter sig dels efter Varmeforholdene, dels efter "Indtørringsgraden; jeg har fundet den varierende mellem 10 Dage og 3 Uger; noget lignende har Sars ogsaa bemærket. Hvorvidt denne Udtørring og Hviletilstand er af Betydning for Ostracodernes Udviklingsevne, er ikke saa let at afgøre, dog har jeg Grund til at antage dette. Har man nemlig Ostracoder gaaende i længere Tid i et Glas, vil man efterhaanden iagttage en betydelig Nedgang i Udviklingen; men efter nogen Tids Indtørring og efter at man saa paany har hældt Vand påa, kommer der langt større Fart i Udviklingen; i Løbet af temmelig kort Tid kan Glasset da atter være tæt befolket. Naar Vandet i Akvariet er stærkt paa Vej til at forsvinde, faar Ostracoderne travlt med at lægge Æg. Det samme vil man se, naar man tager en hel Del Ostracoder op i et Urglas og lader dem gaa der lidt. Det er, som om de her gør den sidste store Kraft- anstrængelse for at bevare Slægten for Undergang. 3. Næringen. Maveindholdet af Ferskvands-Ostracoder bestaar af mange for- skellige Ting: Diatomeer, Desmidiaceer, Smaastykker af Alger og Stumper af andre Plantedele; desuden finder man en grødet ube- stemmelig Masse, der rimeligvis er af dyrisk Oprindelse; man træffer nemlig ofte Ostracoderne i store Skarer forsamlede om døde Vandinsekter, Haletudser, Copepoder 0. a. og ædende løs af dem. De anfalder aldrig levende Dyr; hele deres Maade at bevæge sig El påa er ogsaa grumme lidet hensigtsmæssig for et Rovdyr; de arbejder sig fremad i sindigt Tempo og kan ikke gøre raske Sæt fremad eller til Siden; naar de kravler omkring nede paa Bunden, hvad de for det meste gør, roder de rundt mellem halvraadne Sager. De er altsaa Aadsel- og Plantespisere, hvilket man iøvrigt længe har været klar over. 4, Forplantning og Kønsforhold. Hanner af Ostracoderne var ikke kendte af O.F. Miller, og de følgende ældre Forfattere kender heller ikke noget til dem; endnu i 1850 skriver Baird (1 p. 149): ,,It is probable, that the males will be found hereafter by succeeding observers". Samme Aar ud- kom W. Zenker's lille Arbejde: De natura seæxuali generis Cy- pridis (73), og heri beskrives for første Gang Hanner af Ostracoder. Allerede i Forvejen havde man dog haft Opmærksomheden henvendt paa disse Spørgsmaal; saaledes siger Ramdohr (50 p. 85): ,,jedoch ist so viel gewiss, dass es den Sommer hindurch Weibchen giebt welche sich wie bei den Blattlåiusen und den Daphnia longispina ohne Begattung fortpflanzen, oder sich selbst begatten"; han mener nemlig at have fundet Sædlederen hos en Hun og tror der- for, at de er Hermafroditer. Det er imidlertid ikke Sædlederen, han har set, men derimod Indførselsgangen til Receptaculum semi- nis, der er lang og snoet. Endvidere er det vistnok Sæd, han har fundet deri; thi de håarformede Legemer, han afbilder som stam- mende derfra, kan ikke godt være andet, og da det Dyr, Ramdohr har undersøgt, er Cyprois marginata, er der heller ikke noget urimeligt heri. Jurine (26), der mærkeligt nok ikke omtaler Ramdohrs Arbejder, har foretaget nogle Forsøg, hvorved det er lykkedes ham at paavise, at Ostracoderne kan forplante sig uden Befrugtning. Lilljeborg (31) meddeler mange nye og rigtige Iagttagelser over Kønsforholdene; men da hans Arbejde, som tid- ligere nævnt, ikke læstes, blev disse meget lidet paaagtede af følgende Forskere. I Zenker's næste Arbejde (74): Monogr. d. Ostracoden 1854 finder man en indgaaende og i mange Henseender 12 fortræffelig Behandling af Kønsforholdene; men han begaar den Fejl at erklære, at alle Ostracoder har sexuel Forplantning. Senere er Kønsforholdene behandlede af en Mængde Forfattere, Weismann (69), W. Miller (44), Nordquist (47), Sars (55—59), Stuhl- mann (63), Schwartz (61), Moniez (35), Daday (18). Al- ligevel er Kendskaben saare mangelfuld og fordrer en ny og langt mere omfattende Behandling. For at forstaa det følgende hidsættes en kort Beskrivelse af Kønsorganerne hos Cypriderne. Hos Hannen er Bygningen meget kompliceret og vanskelig at forstaa. Kønsorganerne er helt igennem dobbelte og adskilte. I de to Folder, der danner Skallen, ligger Testiklerne, 4 i hver; de er meget lange og forener sig i de 2 Sædledere; lidt nede paa Sædlederen findes en lang Blindsæk. Efter W. Miller!) skal de 2 Blindsække ogsaa i den anden, forreste Ende forene sig med hinanden i Spidsen; Rigtigheden heraf maa dog i høj Grad be- tvivles, da det er lidet rimeligt, at disse to Blindsække, der er Udposninger af Sædlederen, paa den Maade skulde vokse sammen. Ingen anden Undersøger har bemærket dette, og jeg har heller ikke kunnet finde en saadan Forbindelse. Sædlederen fortsætter sig videre og gaar derefter over i det besynderlige Organ, det »Zen- kerske Organ" eller bedre Ejaculationsapparatet (Weismann), et meget stort og muskuløst Organ, nærmest formet som en Cylinder med Kitinbjælker og et indviklet Muskelsystem. Det er dannet ved, at Sædlederen paa et Stykke er krænget ind i sig selv. Sars har (59 p. 21) besynderlig nok ikke set Sædlederens Overgang i dette Apparat, skønt dette allerede var Ppaavist af Lilljeborg (31); Sars mener, at Testes aabner sig ud i Legemshulen, og at Sper- matozoerne derfra opfanges af Ejaculationsapparatet. Endog i sit nyeste Arbejde (58) fastholder Sars denne Opfattelse uden at tage re re een ") Mon. d. Ostrac. 1895. Forf. lærte først dette Årbejde at kende umiddelbart før Opgavens Indlevering; det var den Gang ikke afsluttet og findes ikke anført i Litteraturfortegnelsen. Udg. 13 Hensyn til alle de Forfattere, der har bekræftet Lilljeborgs gamle Iagttagelse; Zenker opfattede Ejaculationsapparatet som en Kirtel. Fra dette Apparat gaar Sædlederen videre og over i Copulations- organet, der antages at være et Par omdannede Lemmer og som ligeledes er af en yderst kompliceret, lidet forstaaet Bygning. Efter mange Slyngninger inde i dette Organ munder Sædlederen ud paa den Del, som anvendes til at omfatte Hunnens Kønsvorte med. Spermatozoerne er hos Cypriderne overordentlig lange og ud- styrede med Spiralfortykkelser. De hører sikkert til de største Spermatozoer, man overhovedet kender. Schwartz (61) har maalt dem og fundet, at de f. Eks. hos Cyclocypris ovum er 0,91 mm. lange; Dyret selv er 0.63 mm.; Spermatozoerne er saaledes længere end selve Dyret! Zenker har leveret smukke Tegninger af Sperm. og vist, at de skifter Hud, naar de er blevne overførte i Hunnens Rec. sem. Hunnens Kønsorganer bestaar af to langstrakte Æggestokke, der ligesom Testiklerne ligger i Dyrets Skal. Æggelederen munder ud i Spidsen af Kønsvorten tæt foran Halenokkerne !); desuden findes to store Rec. sem., der ved et langt og snoet Rør hver staar i For- bindelse med sin Bursa copulatrix; iøvrigt er den nærmere For- bindelse mellem Æggelederen og RBRec. sem. ikke kendt. Bursa copul. ligger paa Indersiden af Kønsvorten og har ofte en noget indviklet Bygning (f. Eks. hos Notodromas og Potamocypris). Hos Potamocypris fulva skal efter Brady og Norman's Angivelser (10 p. 93) intet Ejaculationsapparat findes. Denne Meddelelse trænger stærkt til Bekræftelse. Forskelligheder i Bygning hos Han og Hun optræder særlig med Hensyn til 2det Par Antenner, 2Zdet Par Maxiller og Hale- nokkerne; paa 2det Par Ant. findes nemlig hos Hannen som oftest nogle ejendommeligt uddannede Børster; 2det Par Maxiller er hos Hannen uddannet i Parringens Tjeneste, og endelig er Halenokkerne lidt forskelligt formede hos de to Køn. 1) Daday har først set dette Forhold. (8 p. 115.) 14 Parringen. Ledermiiller fortæller, at han har set Par- ringen; men det er et stort Spørgsmaal, om dette virkelig er Tilfældet. Ellers foreligger der kun ganske enkelte Meddelelser til Belysning af Parringen. Lilljeborg har for Notodromas' angivet, at han ofte har set Han og Hun med Bugen mod hinanden, formodentlig i Parring, og Sars skriver om Cyprinotus dendato-marginatus (59 p. 24): ,, Very often the males are seen in ardent pursuit of the females, and as they are rather more active, they soon get up with the latter. The shells of the female gets then Jirmly grasped by the male posteriorly by the aid of his prehensil palps of the Brd mair of maæilla, whereon both individuals immediately sink to the bottom effecting here the copulation". Dette er altsaa en Be- skrivelse af Indledningen til selve Parringsakten; Beskrivelsen er dog ikke udførlig nok til at man kan skønne, hvorvidt Sars har set rigtig, i hvert Fald lyder det ikke meget troligt, at Hannen skulde gribe fat i Hunnen med Palpen af Mx., dertil er den altfor lidt bevægelig, og det stemmer heller ikke med, hvad jeg har iagt- taget hos Candona, Cyprois 0.a. W.Miiller (44) har ogsaa nogle Bemærkninger om Parringen; men han har aldrig iagttaget den nærmere; han angiver, at Candona å vender Bugen mod Hunnens Bug, hvilket absolut er forkert. ; Vanskeligheden ved at studere Parringen hos Ostracoderne ligger i de stærke og ofte uigennemsigtige Skaller, der dækker Dyret helt; skal man indgaaende studere Parringsakten, maa man skaffe sig de Former, som er mest gennemsigtige. I et sumpet Terrain ved den vestlige Ende af Bagsværd Sø nær Huulsø havde jeg det Held i April 1898 at fange et; betydeligt Antal af Candona fabæformis og Candona Kingsleyi. Dyrene blev transporterede levende hjem og anbragte i Glas med Vand og med Mudder påa Bunden; allerede Dagen efter fandt jeg flere af dem i Parring; Vejret var den Dag meget varmt, og Kønsdriften stærk. For bedre at kunne studere Parringen satte jeg nogle Hanner og Hunner af Candona Ffabæformis i et Urglas, der anbragtes under Mikroskopet. Alle Dyrets indvendige Dele kunde ses gennem Skallen; det lidet bekvemme Opholdssted lod ikke 15 til at hæmme Parringslysten, ti jeg fik en Mængde Gange Lejlighed til at iagttage Parringen. Da der imidlertid stadig blev puffet til dem, der var ifærd med at parre sig, isolerede jeg yderligere en Han og en Hun, og det varede ikke længe, inden Hannen fandt Hunnen. Hannen tog fat omkring Hunnen med 2. Par Antenner og drejede den saaledes, at Rygsiden af Hunnen vendte mod Hannens Bug. Hannen skød sig derefter lidt tilbage, saaledes at Stillingen omtrent blev, som hosstaaende Skitse viser. Nu blev 2. Par Max.-Palper stukne frem, og Hannen puslede med dem ved Bagenden af Hunnens Skaller, indtil denne aabnede rn on) dem; saa anbragte Hannen Spidsen af Palperne indenfor Skallerne, en paa hver Side, og omtrent paa det Sted, hvor Skallerne udgaar fra Kroppen; derpaa blev med et Sæt hele det store Copulationsorgan stukket ud mellem Hannens Skaller og ind mod Hunnen. Pludselig blev hele dette mægtige Apparat drejet !/2 Gang venstre om, og først efter denne Drejning førtes det ind mellem Hunnens Skaller, og hver Halvdel (Copulationsorganet er som tidligere nævnt fuldstændig sym- metrisk, sammensat af to Halvdele) omfattede en af Hunnens Køns- vorter. Ejaculationsapparatet begyndte nu at virke, idet det ved rythmisk at forlænges og forkortes sprøjtede Sæden over i Hunnens Receptaculum. Ogsaa den Del af Copulationsorganet, der omfattede Hunnens Kønsvorte, var under selve Akten i stadig Bevægelse. Efter kort Tids Forløb (omtrent "/4 Minut) slap Hannen sit Tag omkring Kønsvorterne og Hunnen kravlede straks bort; Hannen trak Copulationsorganet til sig, drejede det, tilsyneladende med nogen Besvær, !/2 Gang tilbage, trak det igen ind mellem Skallerne og begyndte at kravle om paany. Under hele Parringsakten laa Dyrene paa Siden, saa Forholdene var lette nok at overse. Det besynderligste ved denne Parring er Copulationsorganets Drejning; da jeg første Gang iagttog denne, antog jeg, at jeg maatte have set fejl, ti Drejningen er et Øjebliks Sag. Men ved at iagttage næsten 50 Parringer blev jeg forvisset om, at det 16 samme stadig gentog sig, og at Drejningen ér et konstant og nor- malt Fænomen; hvordan den udføres, er et Spørgsmaal, som for at besvares fordrer en langt mere indgaaende Undersøgelse af Co- pulationsorganet, end den, der hidtil foreligger. Resultatet af Drej- ningen bliver, at højre Side af Copulationsorganet omfatter Hunnens venstre Kønsvorte, medens venstre Side griber om Hunnens højre Kønsvorte, eller om man vil, åt Sæd fra højre Sides Testikler sprøjtes ind i Hunnens venstre Receptaculum og kommer til at be- frugte Æggene fra Hunnens venstre Ovarium og omvendt. Selve de lange Sædlegemers Bevægelse gennem Copulationsorganet kunde jeg ikke se. Ejaculationsapparatet har været Genstand for en smuk Undersøgelse af Schwartz (61). Hans Opfattelse af dets Funktion er dog tildels fejl. Den stærke Krumning af Ejaculationsapparåtet hos Wotodromas er ikke, som han mener, et Bøjningsfænomen, men er et Bygningstræk, der altid forefindes. For at iagttage Ejaculations- apparatets Virkemaade, anvender Schwartz en galvanisk Strøm. I Begyndelsen har Strømmen ikke nogen synlig Indflydelse paa Ap- påratet; men naar den bliver forstærket, begynder Ejaculationsapparatet at vride sig S-formet; Schwartz mener nu, åt det er den Maade, det virker paa under Parringen. Men åt mene, at det er en normal Bevægelse, som foregaar her, er dog temmelig dristigt; de Be- vægelser, som f. Eks. vore Hænder udfører, naar de udsættes for en stærk galvanisk Strøm, kan dog næppe anses for normale. Efter min Opfattelse virker Ejaculationsapparatet ved, at det forlænges og forkortes, døg saaledes, at det ikke forlænges samtidigt Over det hele, men at Strækningen begynder for oven og fortsættes nedad. Strækningen maa antages at skyldes et Tryk, der udøves af de Muskler, som gaar udenom Ejaculationsapparatet: der frem- kommer da en Sugning fra oven og et Tryk nedefter, ganske påa samme Maade, som naar man malker en Ko; Sugningen bringer Sæden ind i Apparatet, medens Trykket bevirker, at Sæden sprøjtes ud. Nu skulde man imidlertid Synes, at de uhyre lange Sperma- tozoer maatte komme i Klemme, maar de skal igennem Apparatet. De passerer det ikke i udstrakt Tilstand , men er rullet noget 17 sammen, hvilket fremgaar af en af Schwartz's Tegninger. Han har nemlig været saa heldig at dræbe en Ostracode med en Sædtraad inde i Ejaculationsapparatet. Først efter åt have passeret dette, rettes Sædtraaden atter ud; såa vidt jeg har kunnet skønne, sker dette i Copulationsorganet. Jeg har ofte set samme Han i Løbet af kort Tid udføre flere Parringer med forskellige Hunner, ligesom ogsaa samme Hun i Løbet af kort Tid modtog Sæd fra flere Hanner. Hos Candona Kingsleyi og Candona rostrata foregik Parringen ganske paa samme Maade, ligeledes hos Cyprois marginata, som jeg senere havde Lejlighed til at iagttage. Derimod er Forholdene rimeligvis anderledes hos Notodromas. Lilljeborg har, som tidligere nævnt, iagttaget, at Hannen og Hunnen ofte løber om en ganske kort Tid med Bugen mod hin- anden, formodentlig i Parring. Den samme Iagttagelse har jeg mange Gange gjort. Han og Hun lægger sig med Bugen op til hinanden — jeg har desværre ikke kunnet faa at se, hvordan Hannen i dette Tilfælde anvender 2. Maxil-Palpe, da hele Parringen kun varer et Øjeblik — Hannen stikker Copulationsorganet frem, ind mellem Hunnens Skaller; men der finder ingen Drejning af det Sted. Dette Forhold er meget interessant; ti denne Form for Parringen turde, da den er mindre kompliceret, maaske anses for at være mere oprindelig end den, der findes f. Eks. hos Candona; og man er endvidere i Stand til at afgøre Aarsagerne til Forskellen i Parringsmaaden. Sammenligner man de to Parringsmaader nøjere, viser det sig, at det, der i begge Tilfælde foregaar, egentlig er ganske det samme; baade hos Notodromas og Candona leverer nemlig højre Testikler Sæd til Hunnens venstre Rec., venstre Testikler til højre Rec. Ved at Hannen og Hunnen hos WNotodromas vender Bugen mod hinanden, gribes nemlig Hunnens højre Kønsvorte af Copulations- organets venstre Halvdel, venstre Kønsvorte af højre; ganske det samme finder ogsaa Sted hos Candona, men for at det kan ske her, maa der foregaa en Drejning af Copulationsorganet "/2 Gang 2 Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1904. 18 omkring; ti hos Candona sidder Hannen påa Ryggen af Hunnen. Der kan ingen Tvivl være om, at det er Candona's Ophold paa Bunden, der har fremkaldt denne Drejning af Copulationsorganet. Ti skulde Hannen have Bugen vendt mod Hunnens Bug, maatte den enten kravle nedenunder Hunnen i Mudderet med Bugen opad- vendt, hvilket vilde være en ganske haabløs Manøvre, da Hunnen saa vilde være langt borte, inden Hannen fik indtaget den rette Stilling, eller ogsaa skulde Hannen vælte Hunnen om paa Siden og holde den nede, indtil den fik indtaget Stillingen med Bugen vendt mod Hunnens Bug. Hele dette Arbejde, som Hannen her maatte udføre, vilde være baade vanskeligt og besværligt; Hannens Red- skaber "til at holde Hunnen fast med er altfor lidt solide til saaledes at kunne tumle Hunnen. Hannen har let nok ved at vælte Hunnen; den kravler Ovenpaa den, og det gaar her, som hvis man stablede to Læs Hø Ovenpaa hinanden: en lille Slingren vilde straks bringe dem til at vælte. Naar Hunnen er kastet om paa Siden, hvad der altid sker ude i Naturen, er den værste Hindring for Parringen fjærnet: Hannen undgaar at faa Co- pulationsorganet ned i Mudderet, og ved Drejningen af Copulations- organet bliver Forholdet ganske det samme, som om Dyrene laa med Bugen mod hinanden. Naar nu dertil kommer, at Cyprois, der er en Form, som er meget nær beslægtet med Notodromas, men lever påa Bunden, dels indtager samme Parringsstilling som Candona, dels udfører akkurat samme Drejning af Copulationsorganet, mener jeg, at det tilstræk- kelig er godtgjort, at denne Stilling og den dermed følgende Drejning af Copulationsorgnnet, som findes hos Bundformerne, skyldes disse Dyrs Opholdssted; et nyt lille Eksempel er da føjet til de mange, der viser, hvilken mægtig Rolle de omgivende Forhold spiller i et Væsens Udvikling og Omformning "), 1) Forf. gør føvrigt her opmærksom Paa, at der dog er en Form Cyclo- cypris ovum, der, skønt den svømmer frit omkring, dog rimeligvis ge sig som Candona nemlig set & svømme om med & ende paa Bagenden af Skallen ; Forholdet blev imidlertid ikke nær- mere undersøgt. dg. 19 Under Iagttagelserne af Parringen har jeg. set påa den Del, forskellige af Hannens Lemmer har i Akten, hvilken Rolle de spiller under samme, og finder det rettest at fremsætte Behandlingen heraf paa dette Sted. ; Hos Candona-Hannerne er 2det Par Antenner (A4,) 6-leddede (hos 2 5-leddede); egentlig er det 4de Led, der er delt i 25 pad Indersiden af 4de Led findes 2 ejendommelig uddannede Børster (Fig. 1xx), der i Spidsen har en opsvulmet tyndhudet Del. Hos Notodromas, Cyprois, Cyclocypris og Cypris & findes Børsterne vel, men er ikke udviklede paa den Maade (Våvra 70 bv) W. Miller (44) er den første, der har lagt Mærke til dem; siden er de sete af Våvra, Claus og Sars. Våvra har tilskrevet dem sensitive Egenskaber og kalder dem ligefrem »Spurorgane"'; de er dog næppe særlig uddannede i den Retning. Hannen bruger dem til at holde Hunnen fast med. Idet Hannen med sine Antenner griber fat om Hunnens glatte Skal, vilde disse let smutte af denne, hvis ikke disse Børster med deres pudeformet opsvulmede Spids fandtes; netop den Stilling, de har paa Indersiden af A,, gør Å, udmærket skikkede til Fastklamringsorgan. Fig. 1 fremstiller de sidste Led af en Candona-Hans 2det Par Antenner og opviser de 2 Børster (xx), der i Spidsen er helt opsvulmede. Hos Sprit- eksemplarer er denne Del ofte skrumpet ind, og Formen kan blive helt anderledes. Naar Våvra har villet anvende Formen af Spidsen som Skelnemærke mellem Arterne, er det mindre heldigt, da det kun er Spiritus og Glycerinen, som har bevirket Formforandringen ; i levende Tilstand er Formen altid som paa Fig. 1. Andet Par Maxiller hos Hannen af Candona Fabæformis findes afbildede paa Fig. 2 og 3. Palpen er meget stærkt udviklet, for- skellig bygget paa højre og venstre Maxille, eller rettere forskellig formet. Fig. 2 gengiver højre Side med den egentlige Maxillarflig mæ, det rudimentære Gælleblad 9, der kun bestaar af 2 Børster, og Palpen p. Til at bevæge Palpen bruges Musklerne m. Fig. 3 forestiller Palpen af venstre Maxille. Pilene peger mod Dyrets Forende, og Palperne indtager den Stilling, hvori de befinder sig ag 20 under Parringen. Det er tydeligt nok, at de hos Canidona: aldeles ikke kan bruges til at gribe fat med. Under Parringen er kun Spidsen af Palpen stukket ind mellem Skallen og Kroppen (se p. 15), omtrent til det Sted, hvor de to Børster, der sidder paa Ydersiden, er fæstede. Spidsen af Palpen er ganske tyndhudet og blød og . formodentlig i Besiddelse af en fin Følesans. Kun under Parringen indtager Palperne den paa Figuren angivne Stilling; ellers er de rettede bagud. Ved Hjælp af disse Palper og Antennerne (4,). for- maar Candona-Hannerne at holde fast ved Hunnens Skal. Hos andre Former af Ferskvandscyprider er Palperne uddannede til en hel lille Gribehaand, idet de er 2-leddede, og sidste Led kan slaas ind mod første. "Hos. Notodromas er Palperne meget større og formede som et Par Ben; men hvordan de her virker under Par- ringen, ved jeg som sagt ikke. Hannens Halenokker spiller, saa vidt jeg har set, ingen Rolle under Parringen; den stærkere krummede Form, der optræder hos nogle Former, skyldes formentlig den store Plads, Copulationsorganet optager. Derimod kommer Hunnens Halenokker til at spille en vis Rolle under Parringen. Hunnens Kønsaabning ligger jo foran Halenokkerne, og naar nu Hannen som hos Cyprois og Candona skyder Copulationsorganet ind -mellem Hunnens Skaller, kommer Hunnens Halenokker til at ligge mellem Copulationsorganets to Halvdele, hvor der iøvrigt ogsaa er Plads nok til dem; Hunnen kan da ved et stærkt Sæt med Halenokkerne skyde Copulationsorganet bort; jeg har: set dem gøre det, naar Hannen slipper Hunnens Kønsvorte; men den kan rimeligvis ogsaa gøre det imod Hannens Vilje og har maaske derved et Middel til at befri sig for en altfor stor Fyldning af Bec. sem. med Sperma, Forplantningsforhold. Hanner træffes som allerede nævnt ikke hos alle Former af Ferskvands-Ostracoder. Den første, der med Sikkerhed. fastslaar, at Ferskvands-Ostracoderne virkelig kan udvikle sig parthenogenetisk er Weismann (69), men allerede hos Ram- dohr (50) finder man Angivelser i den Retning. Hér i Landet har jeg aldrig fundet, og der findes heller ikke mellem tidligere 21 Indsamlinger, Hanner af Cypris, Herpetocypris, Tlyocypris; Cypri- dopsis, Darwinula(?) og Cytheridea lacustris. Derimod er der i Udlandet og mærkelig nok altid i sydlige Lande fundet Hanner til flere af "disse. Saaledes er Hannen af Cypris incongruens kendt fra Bøhmen (Våvra 71), af Cypris virens og Herpetocypris fra Algier (Moniez 35), hvorfra. der ogsaa: kendes Hanner af flere Cypris- Arter, .som ikke findes her, af I//yocypris fra Budapest (Toth 64) .og Australien (Sars 59), hvor de til Stadighed fore- kommer sammen med Hunnerne. Det er næppe rimeligt, at en Art paa en given Lokalitet altid har eller til Stadighed vil mangle Hanner; snarere måa man vente, at disse ligesom hos Apus optræder med lange Mellemrum. Dette maa imidlertid stadige Indsamlinger gennem en Aarrække paa samme Lokalitet belære os om; foreløbig staar det fast, at Ostracoderne gennem mange Aar kan forplante sig, uden at der optræder Hanner. Ostracoderne afsætter Æggene paa Planter, Træstykker; Stene 0. a. enten enkeltvis (f. Eks. C. fuscata) eller kittede sammen i smaa Kager (Cypridopsis oculata): Hunnen afsondrer et Sekret til Fast- hæftning af dem. Enkelte (f. Eks. Candona acuminata) har saa lange Genitalpapiller, åt de formodentlig kan anbringe Æggene inde i Sprækker. Darwinula ruger sine Æg ud inde mellem Skallerne, til Ungerne kommer ud, og bliver endog ved at gaa omkring med Ungerne en Tid efter, at' Udrugningen har fundet Sted (se senere p. 69). Jeg har aldrig set Cytheriderne afsætte Æg. . Æggene er hos mange Pytformer af Cyprider mørkerøde af Farve (Cypridopsis, Cypris pubera 0. a.). . 5. Ostracodernes Optræden i Forhold til Aarstiderne. Foraaret er den gunstigste Tid for Størsteparten af Ferskvands- Ostracoderne; da træffer man dem, ligesom iøvrigt alle Entomostra- ceer, i størst Mængde, men ogsåa om Efteraaret finder man et be- tydeligt Antal. Dette hænger simpelthen sammen med, at Pytterne 22 paa disse Tider staar fulde af Vand. En stor Part lever Vinteren over under Isen. Som et ganske godt Eksempel paa en Pytforms Optræden kan Cypris. fuscata nævnes. Den iagttages først om Efteraaret, naar Vandet har staaet en kort Tid i Pytterne; i Begyndelsen fanger man kun unge Individer; disse overvintrer, men da Arten ikke taaler lang Tilfrysning, kan den dræbes i strænge Vintre. I de første Foraarsdage stiger Antallet kolossalt, og i April vil den næsten kunne findes i hver eneste Pyt med Græsbund. Sommervarmen bringer Pytterne til at forsvinde, og C. fuscata hviler nu som Æg nede i Mudderet. Naar Reguskyllene om Efteraaret har fyldt Pytterne, viser den sig snart paany, men er da aldrig saa talrig som om Foraaret, Mange af Ostracoderne har Udviklings- tider tilfælles med denne (Cypris, Herpetocypris og Cyprvis). Nogle Cyprider synes dog at være talrigst om Efteraaret og fuldstændig at mangle om Foraaret, saaledes Potamocypris aculeata, der først begynder at vise sig i Juni. Af egentlige Sommerformer optræder her i Landet kun 2, nemlig Notodromas monacha og Herpetocypris Fasciata, der begge lever ved Bredden af Søer, hvor der findes en rigelig Vegetation, og Vandet er klart og stille, De viser sig først i Maj som Unger og kan saa tages hele Sommeren igennem til hen paa Efteraaret (September og Beg. af Oktober); saa forsvinder de, og om Vinteren mangler de ganske; Æggene derimod ligger nede påa Bunden, hvor de Overvintrer. Det er egentlig ganske forstaaeligt, at ingen af de to Former lever Vinteren over der. . En Del af Ferskvands-Ostracoderne træffes hele Aaret igennem, saaledes Cyclocypris (ovum og serena), Cypria, Darwinula, Cythe- riderne og mange Candona-Arter; men deres største Udvikling falder Sammen med Pytformernes. Ostracoderne kan iøvrigt forekomme meget sporadisk. Jeg kan som Eksempel nævne, at Cypris Fischeri, der kun er tagen i Fortundammen, har levet her mindst i 20 Aar (den er nemlig paa- vist der allerede 1877), uden at den derfra har spredt sig til nogle af de omkringliggende Damme. 23 III. Om nogle Bygningsforhold hos Ferskvands- Cypriderne. Lilljeborg (31) og Zenker (74) har vel i Hovedtrækkene angivet de vigtigste Bygningsforhold hos Ostracoderne; men det følger af sig selv, at meget har undgaaet deres Opmærksomhed. Ikke saa lidt Nyt er føjet til af senere Forfattere: Sars (55—59), Claus (12—16), Brady & Norman (10—11), Rehberg (51), Våvra (71) og Daday (18); men nogen større samlet Undersøgelse er, som tidligere nævnt, ikke givet for Ferskvandsformernes Ved- kommende. Havformerne findes derimod meget omfattende behand- lede af W. Miller (46) i hans voluminøse Arbejde over Middel- havets Ostracoder. I det følgende vil Forfatteren søge at belyse enkelte Bygnings- forhold hos: Ferskvands-Cypriderne for derigennem muligvis at berigtige nogle af de tidligere Angivelser; men det maa dog kun opfattes som et Forarbejde til en mere indgaaende Behandling af Ferskvands-Ostracoderne. Ostracodernes Krop er meget sammentrængt, og man finder hos de fleste kun svage Spor af Leddeling. Hele Dyret omsluttes fuldstændig af to fra Rygsiden udgaaende Folder, der er stærkt kitiniserede og forkalkede paa Ydersiden. Man kalder dem Skal- lerne, og de kan ved stærke Muskler lukkes fuldstændigt sammen; alle Lemmerne omsluttes af dem. Overlæben er stærk udviklet og ved en temmelig dyb Fure afsat fra Kroppen (se Fig. 4, 5, 6). Den er imod Spidsen udstyret med mange Rækker Haar (Fig. 6); langs selve Kanten findes en Række større Tænder (Fig. 67)... Formen af Overlæben og Stillingen af de smaa Børster er forskellig for hver Art og vil derfor: kunne anvendes ved Artsbeskrivelsen. Nogen egentlig Underlæbe findes ikke, derimod dannes Mund- aabningens Bagkant af en Tværliste (Fig. 4 4), foran hvilken ligger en tynd fintbehaaret Hud, som gaar over i Mundhulens Gulv. 24 Inde i Munden findes de allerede af Zenker (74) som ,,das rechenførmige Organ" beskrevne Dannelser. De ses i deres natur- lige Stilling paa Fig. 4: (kun venstre Side er angivet). Fig. 7 fremstiller et stærkt forstørret Billede af Munden. 'Overlæben er taget bort, og man ser ned i Munden ovenfra. + er de to tandede Kitindannelser, f to Flige paa Siden af Munden, der formodentlig tjener til Hjælp ved Fødens Bearbejdelse (Paragnathen, Claus), k er Kitinlister, der afstiver Munden. Indtil for kort siden mente man, at disse tandede Kitinstave kunde bevæges selvstændig og anvendes til at knuse Føden med. Claus (16) har imidlertid paa- vist, at de staar i nøje Sammenhæng med det øvrige indviklede Listeværk, og at de kun bevæges i Sammenhæng med dette; de er heller ikke udstyrede med særlige Muskler. Paa Fig. 7 indtager de ikke den naturlige Stilling, men er klemt ned af Dækglasset; egentlig staar 'de paa Kant, og den Del, der paa Figuren vender indad, vender i Virkeligheden opåd; det samme er Tilfældet med den Kitinliste, der sidder paa k, (se Fig. 4). Naar Våvra (70 p. 33, Fig. 7,,) afbilder en af disse tandede Kitinforlængelser besat med en Række Børster, er dette ganske fejlagtigt (Claus begaar iøvrigt samme Fejl); thi disse Børster sidder ikke paa Kitin- stavene, men udgaar fra Siden af Munden oven over Kitin- stavene (se Fig. 7) og naar midt ind i Munden. Sars (59a p. 12) har ikke set, at det er Børster, men anser dem for »aå thin transversely striated membrane". I Midten af Fig. 7 iagt- tages en Kitinfortykkelse, der er temmelig svag; den ligger i Mundhulens Gulv og stiver det af. Iøvrigt er Gulvet: besat med en stor Masse ganske fine Haar, som ikke er tegnede: med paa Figuren. " Det er sikkert: rigtigt, naar Claus opfatter disse tandede Kitinlister som ude af Stand til direkte at udføre Tyg- ning; derimod mener jeg ikke det er rigtigt simpelt hen at opfatte dem som ,,eine Art Reussenapparat" (Claus); ti ingen vil kunne nægte, at de, ved "at Mandiblerne presser Føden imod dem, kan hjælpe til at sønderdele den; noget bevægelige er de ogsaa. i ENE ENES 25 Til Skelnemærke mellem Arterne kan de tandede Kitinforlængelser ikke anvendes; Våvra har forsøgt dette (71). Antallet af Tænder er hos samme Art ikke konstant, og man kan ofte finde flere paa højre end paa venstre og omvendt. De mange Børster, der findes i Munden og langt ned i Svælget, bevirker, at kun ganske smaa Partikler faar Lov at slippe ned i Maven. Fig. 8 er det bagved Munden liggende Sternalparti (Claus? Hypostom) med dets Kitinlister. — sm betegner Mundens Plads i Forhold til dette; den stærkt haarede Del foran Tværlisten ligger lige ved Mundaabningen; Stykket er set fra Undersiden. xx be- betegner Zdet Par Maxillers Plads. Set fra Siden er det formet som en Køl og stærkt krummet. « Dette Stykke er forskelligt for hver Art og kan derfor anvendes ved Artsbeskrivelsen. Lemmerne er beliggende mellem Munden og Anus og sidder meget tæt sammen, hvilket hænger sammen med Dyrets: hele sam- mentrængte Bygning. Der findes i alt 7 Par og et Par Halenokker, nemlig 2 Par Antenner (4, og A,), et Par Mandibler (Md), 2 Par Maxiller (Mx,, Mx,) og 2 Par Ben (p;, P2)- Første Par Antenner (A,, Fig. 9) sidder langt oppe. paa Kroppen og bestaar i alt af 7 Led. Grundleddet er kort og kraftigt, ubevægelig forbundet med Kroppen. Den største Bevægelighed findes mellem 2Zdet og 3die Led. De enkelte Led er udstyrede med flere Børster; disse kan findes overalt indenfor Cypriderne, men ér hos de enkelte Artér naturligvis af forskellig Længde. Hos de Former, der besidder Evne til at svømme, er Børsterne paa de sidste Led meget lange; de 11 af dem er Svømmebørster (ikke 10, som Claus angiver (16 p. 28)); paa den ene Side har de nemlig en Mængde fine Haar, der alle vender samme Vej; de sidder i 2 Rækker. Paa A, er alle Svømmebørsterne bøjede opad, og paa den opadvendte Side sidder de fine Haar, Svømmehaarene. Be- tydningen af disse Børster med deres Haarbesætning er let nok at forstaa; thi naar Dyret svømmer, stikkes 4, forud mellem Skallerne, slaas derpaa op over Dyrets Rygside, bøjes derefter ned, slaas atter 26 op 0.s.v. i temmelig hurtigt Tempo. Men idet Antennerne føres opad, spredes Svømmebørsterne, de fine Haar paa dem spiles ud til Siderne ved at føres gennem Vandet, og det Tryk, som derved ud- øves paa dette, bevirker, at Dyret bevæges: bøjes Antennerne nu nedad, falder Haarene sammen, Svømmebørsterne bøjes, og det Tryk, som nu udøves paa Vandet, er betydeligt mindre end før. De fine Haar påa Svømmebørsterne er bleven oversete af næsten alle For- fattere; kun Våvra (70 p. 12 Fig. 13) angiver dem, men som siddende paa begge Sider af Svømmebørsterne, hvilket er fejlagtigt; han har derfor heller ikke forstaaet deres Betydning for Bevægelsen. Claus (16) angiver dem paa sine Tegninger snart rigtigt, snart galt, og har heller ikke indset Betydningen af dem. Det er kun hos de svømmende Former, at Svømmehaarene findes; de er rudimentære hos Bundformerne og mangler helt hos Candona. Claus mener, at ingen af de smaa Børster i Spidsen af A, skulde være sensitiv. Andet Par Antenner (Fig. 10) bestaar af 5 eller 6 Led, idet 4de Led kan være delt i to. Grundleddet er fast forbundet med Kroppen; den største Bevægelighed findes mellem Zdet og 3die Led, hvor der dannes en Knæbøjning. Ligesom A, er A, hos de svømmende Former udstyret med nogle lange Svømmebørster, i alt 5, der sidder i en Tværrække paa Indersiden af 3die Leds distale Del; de er tilbagekrummede og paa Bagsiden forsynede med 2 Rækker fine Svømmehaar, der spiller en ganske lignende Rolle under Bevægelsen som Svømmehaarene paa A,. Å, bevæges frem og til- bage, og naar 4, slaas tilbage, spredes Svømmebørsterne, Svømme- haarene spiles ud til Siden og øver et Pres paa Vandmassen; be- væges Å, derimod fremad, falder Svømmebørsterne sammen, Svømme- haarene ligeledes, og det Tryk, som nu udøves påa Vandet, bliver betydelig mindre end før. A, giver altsaa Dyret en Bevægelse fremad og nedad, 4, fremad og opad. Ved at bevæge A, stærkest, kan Dyret komme nedad, ved at bevæge Ås, stærkest, opad. Udspilingen af Svømmebørsterne skyldes ikke, hvad man maa- ske kunde vente, særlige Muskler, men derimod visse fine Bygnings- 27 forhold af Kitinen ved Svømmebørsternes Basis og tilsvarende Kitin- dannelser paa det Antenneled, der bærer Svømmebørsterne. Naar de svømmende Ostracoder kravler opad Glassets Vægge, ser man tydelig, hvorledes Svømmebørsterne spredes, påa Ås, naar disse sættes mod Glasset, hvorved de hjælper til ved Bevægelsen; idet Dyret derimod flytter A, frem igen, samles de. Under Svømningen bevæges højre og venstre Sides A; skiftevis, ligeledes højre og venstre Sides 4,, dog saaledes at venstre År og højre 4, bevæges omtrent samtidigt. Den nøje Sammenhæng mellem disse Børsters Udvikling og Evnen til at svømme ser man bedst hos IZZyocypris. Af denne Slægt findes 2 Arter, I. gibba og Bradyi. I. gibba kan svømme og har lange Børster paa A, og 45; I. Bradyi er Bundform og har ganske korte Børster; Brug og Ikkebrug har her bestemt Ud- viklingsgraden. Iøvrigt optræder paa 4, flere andre karakteristiske Børster, som kan genfindes hos alle Formerne af Cyprider, og som man derfor maa tage Hensyn til ved Artsbeskrivelsen. Særlig lægger man Mærke til en lille ejendommelig Sansebørste paa Bagsiden af 3die Led (s paa Fig. 10 og Fig. 1); Funktionen er ukendt; naar den betegnes som ,,Riechborste", er det vel nærmest for at give den et Navn. Det næstsidste Led af 4, har 3 Kløer og det sidste Led 2, der alle i Bagranden har en dobbelt Række Tænder. Disse Klør er meget vel skikkede .dels til at grave eller rode i Mudderet med, dels til at bevæge Dyret frem; Forbindelsen med det Led, hvorpaa de sidder, er af en saadan Natur, at de kun kan bevæges til den ene Side (se herom senere p. 32). De Børster, som hos nogle Cypriders Hanner træffes med pudeformet Spids, er allerede omtalt i Forvejen. Børstestillingen er ganske konstant; hos vidt forskellige Slægter kan man paa samme Lemmepar stadig genfinde mange af de samme Børster. At de gamle Forfattere ikke tager det fornødne Hensyn til Børsternes Stilling, er der intet at sige til; men naar man ogsaa finder de samme Forsyndelser hos nyere Forfattere, er det mindre 28 tilgiveligt. Sammenligner man Våvra's Billeder af 4, hos Can- dona pubescens (71 p. 44) med Billedet af 4, hos Typhlocypris (Candona) eremita (71 p. 53), ser man, at de samme Børster er tegnede som udgaaende fra forskellige Led. Hos Claus. finder man ganske: lignende Fejl, og heller ikke Sars, lige saa lidt som Brady og Normann, har altid undgaaet dem. Endelig skal af Dannelser paa A, den lille Sansebørste omtales, som findes i Spidsen af sidste Led (Fig. 11,8). Foruden de 2 Klør (k, og k.,), der paa Figuren er afbrudte, findes 2 Børster (6, og b.); påa Ydersiden. af den bagerste af disse (6,) sidder Sanse- børsten (s). "Dette Forhold, at Sansebørsten sidder paa en almin- delig Børste, er ikke iagttaget hverken. af Våvra eller Claus (Våvra er iøvrigt den første, der ser Sansebørsten), men er dog værd at lægge Mærke til; hos Cytheriderne findes nemlig i Spidsen af A, en ganske analog Udvikling af Sansebørsten. Disses Funk- tion er lige saa lidt kendt, som Tilfældet er med de fleste af de Sansebørster, man overhovedet finder hos Arthropoderne. De næstfølgende tre Par Lemmer er mer eller mindre udviklede til Mundlemmer. Mandiblerne (Fig. 12 Md) bestaar af et meget kraftigt Grundled, en Palpe og et lille Gælleblad. Grundleddet forlænges nedad i et kraftigt, stærkt kitiniseret Stykke, Tyggedelen (t), der forneden er besat; med Tænder. Imellem disse Tænder findes ad- skillige smaa Børster; særlig lægger man Mærke til to skovlformede, der findes mellem de 2 sidste (yderste) (Fig. 13). De enkelte Tænder er tværstillede (paa Fig. 12 ses de fra Kanten) og trespidsede (Fig. 14). : Ind i den øverste Del af det mægtige Grundled gaar stærke Muskler, der bevæger Mandiblen vinkelret paa Legemets Længdeakse; den øverste Del af Grundleddet staar ved et elastisk Baand (B), ikke Muskel, som Våvra (71 p. 13) angiver, i For- bindelse med Skallen. Palpen (p) er 4-leddet, lang nok til, at den kan skyde Føden hen til Munden og ind mellem Mandiblernes Tygge- dele; paa Palpen sidder en Mængde Børster, som kan genfindes hos alle Cyprider. I Spidsen af 4. Led findes 5 smaa klodannede Børster, 29 paa Indersiden af Iste Led 2 lange og tykke, der påa Ydersiden er udstyrede med 2 Rækker fine Haar. Mellem Grundleddet og liste Palpeled sidder Gællebladet (g), der i Spidsen har 6 tykke Fjerbørster og 1 lignende omtrent paa Midten. Første Par Maxiller (Fig. 15 Mæ,), der udgaar et Stykke bagved Munden, bestaar af et tykt Grundled med 3 fingerformede Forlængelser, en Palpe og et meget stort Gælleblad. Gællebladet (g) har i Randen en Række tykke Fjerbørster, i alt 20, desuden 4 lange Børster for neden. De tre fingerformede Forlængelser ud- gaar alle fra Grundleddet og maa formentlig opfattes som For- længelser af dette. I Spidsen har de en Mængde Børster, hvoraf mindst 2 er uddannede paa en særlig Maade (Fig. 16a; 6.b.); de er tykke, kraftige og delte i 2 Stykker. Spidsen er flad og ofte tandet paa Siderne (Fig. 16 a) eller ogsaa med helt glat. Kant (Fig. 16 b) (C. virens). Palpen (Fig. 15 og 16 p) er toleddet; sidste Led ender med 5 Børster. Zenker (74), Claus (16) og Daday (18) har opfattet de fingerformede Forlængelser som Led, eller rettere (Claus) Spor af en tidligere Leddeling og talt disse, som Tallene angiver paa Fig. 16a. Dette er sikkert forkert; ti Mæg ter bygget ganske efter samme Plan som Mandiblen. I begge Tilfælde kan man paavise et Grundled, der nedad er forlænget i de 3 finger- formede Forlængelser, Palpen og det store Gælleblad, der egentlig sidder ganske paa samme Maade som Gællebladet paa Md. Det eneste Bevis, Claus fremfører til Støtte for sin Formodning, er, at der til de fingerformede Forlængelser gaar Muskler, disse skulde da være Rudimenter fra en tidligere Leddeling; imidlertid sidder disse Muskler med deres anden Ende fast paa Gællebladet og hjælper til at bevæge dette; de kan derfor ingenlunde opfattes som Rudi- menter, og dermed falder altsaa det bort, der skulde støtte Claus's Antagelse.. Daday (18) har uden nærmere at overveje Sagen fuldstændig sluttet sig til Claus's Antagelse. Palpens Form og Formen af de fingerformede Forlængelser er karakteristisk for hver Slægt og kan derfor benyttes til Slægtsdiagnoserne. De: leddede Børster paa 3die fingerformede Forlængelse er af Våvra anvendt 30 som Artsskelnemærke; men de er ingenlunde konstante i Form hos hver Art og maa derfor anvendes med Varsomhed. Andet Par Maxiller (Mæ,) sidder paa Siden af Sternum (se Fig. 8, hvor ” betegner deres Plads); de bestaar af et Grund- led (Fig. 17 gr.), en Palpe (p) og et Gælleblad (9). Grundleddet er ligesom Grundleddet paa Ma, og Md. stærkt forlænget; Forlængel- sen gaar dog ikke nedad, men fremad, og er i Spidsen udstyret med en Række krumme Børster (5). Grunden til, at denne Del er rettet fremad og ikke nedad, maa søges i, at Mx, sidder saa langt bag ved Munden, at Tyggedelen kun kan naa hen til Munden, naar den er stærkt forlænget. Palpen (p) er hos Hunnerne rudimentær, i Reglen kun 1-leddet og i Spidsen forsynet med 3 smaa Børster; Ilyocypris er den eneste Slægt, hos hvilken Hunnen har toleddet Palpe.. Hos Hannerne finder man derimod i Reglen en saadan og kun Hanner af Candona har en 1-leddet, se Fig. 2 og 3. Det lille Gælleblad, der findes paa Mæ,, er forskellig udviklet hos de forskellige Slægter. Hos Cypris er det forholdsvis stærkt ud- viklet og bærer i alt 6 tykke Fjerbørster. Hos Candona er det rudimentært, kun bestaaende af 2 Børster (se Fig. 2), og hos Noto- dromas mangler det ganske. Ma, er hos mange Ostracoder ud- dannet som et almindeligt Benpar, dog ofte med et lille Gælle- vedhæng ved Grunden; blandt Cypriderne optræder Mæ, hos Noto- dromas & nærmest som et Par Ben, og den Del (Tyggedelen), der anvendes til Fødens Behandling, er meget lidt udviklet. Claus (14) har gjort den interessante Opdagelse, at Ma, hos Ungerne af Cyprider er byggede som et Par Gangben; først efterhaanden under Hudskiftningerne mister det mer og mer Kårakteren af Ben- par; men man kan dog stadig paavise Sammenhængen. De to Par Maxiller kan ikke knuse Føden, men tjener i Forbindelse med Mandibelpalpen til at føre den ind mellem Mandiblerne og der vende og dreje den. Gællebladene paa Max, (og paa Mæ,, naar de findes) er i en stadig Bevægelse, der ligner den, man frembringer, naar man med en Aare vrikker en Baad fremad. Muligvis hjælper Gællebladet paa 31 Ma, Dyret frem; men det vigtigste er dog, at det frembringer en Strømning af Vandet mellem Skallerne, forfra og bagtil, saaledes at der stadig føres friskt Vand ind forfra; ikke alene Gællebladets, men ogsaa. Skallernes Inderside staar i Respirationens Tjeneste. Første Benpar (Fig. 18 p,) bestaar af 4 Led. 3die Led er dog i Reglen f. Ex. hos Cypris fuscata (se Fig. 19) delt i 2 Stykker; man finder det derfor som Regel angivet som 5-leddet. 3die Leds 2 Stykker kan imidlertid ikke opfattes som Led; thi som Claus har gjort opmærksom paa, findes ingen særlige Muskler til at bevæge disse 2 Stykker i Forhold til hinanden. Grundleddet er ubevægelig forbundet med Kroppen og ikke ret stort; det næste Led (2) danner en spids, bagudrettet Vinkel med Grund- leddet. 7, ender med en lang krum Klo (k) og en lille Biklo (£,). Kloen (k) er afbrudt, Bikloen (k,) er ganske lille og sidder ved Siden af k. Det sidste Led (4) bevæges ved Musklerne m, m; og mg. Fra Leddets Bagside udgaar Senen s, der er meget langstrakt og gaar helt igennem 3die Leds to Stykker ind i 2det Led: først der sidder Senens Muskel (m). Til yderligere at trække i Senen og hjælpe til med Bøjningen af 4de Led tjener Musklen m,, der gaar fra den øverste og forreste Del af 3die Led hen til Senen og er fæstet til denne lidt oven for 4de Led; endelig bøjer Musklen m, Leddet fremefter ved at forkortes. Daday (18 p.77 og 81) har ment, at Senen sender smaa Udløbere ned til Endekloen; men det er urigtigt. Der findes nemlig lige saa lidt her som paa de andre Lemmer særlige Muskler eller Sener til at bevæge Kloen med. Kloen besidder ingen Selvbevægelighed, men er kun bevæge- lig i Forbindelse med det sidste Led, hvorpaa den sidder. For- holdet er fremstillet paa Fig. 20, der angiver sidste og et Stykke af næstsidste Led af p;. s er Senen, m, Strækkemusklen, t en tapformet Dannelse paa 3die Led med en tilsvarende Dannelse påa 4de; paa den anden Side af Benet findes en ganske lignende Tap, og om disse to drejes 4de Led. Lignende Drejetappe kan iøvrigt paavises paa de fleste af de Led, mellem hvilke der finder en større Bevægelighed Sted. Kloen (k) er afbrudt; bag ved denne sidder 32 Bikloen (k,). Kloens Forbindelse med 4de Led er øjensynlig ind- rettet paa en særegen Maade; da man nu stadig finder en lignende Forbindelse saavel mellem Kløerne paa 4, og det Led, de sidder paa, som mellem Halenokkerne og deres Kløer (se senere), er denne Forbindelse vel værd at lægge Mærke til. Paa Forsiden er der dannet et ejendommeligt Hængsel (Fig. 20 H) af Kitin; paa Bagsiden findes intet saadant, og Huden er her blød og bøjelig. Hvis man tager fat i Kloen ;og forsøger at bevæge den, indser man, at den ikke kan bøjes længere frem, end den er paa Fig. 20; ti det tillader Hængselforbindelsen ikke; skal den drejes længere frem, maa hele Leddet (4de) drejes med. Kloen kan der- imod godt drejes et Stykke tilbage, uden at Leddet følger med; den bløde Hud paa Bagsiden af Leddet vil nemlig give efter, og Hængselforbindelsen paa Forsiden er ikke til Hinder for, at Kloen kan bevæges et Stykke i den Retning, Pilen angiver. Hængslet virker paa samme Maade som et Dørhængsel; Kloen kan bøjes til- bage, ikke frem. — Hele Lemmet er indrettet til at hjælpe Dyret fremad, naar det opholder sig paa Bunden. Benet bevæges i Dyrets Længderetning, frem og tilbage, og idet Benet føres frem, gælder det om, at den Modstand, som øves mod Bunden, er saa lille som mulig; hele Benet bøjes, særlig de yderste Led, og Kloen giver efter, hvis den støder mod noget. Føres Benet derimod tilbage, bores Kloen ned i Mudderet, og naar sidste Led er bøjet saa meget, at Kloen ligger i samme Retnirig som dette, giver Kloen paa Grund af Hængslet ikke efter, og Resultatet bliver, at Dyret skydes fremad. Det er saaledes rent ydre Forhold, der bevirker, at Kløerne bøjes i Forhold til det Led, de sidder paa; selvbevægelige er de ikke. Andet Benpar (Fig. 21, 22 og 23 p,) er bøjet opad (det bemærkes, at Fig. 21 er højre p, set udenfra) og bestaar af 5 Led. Grundleddet er lille, ubevægelig forbundet med Kroppen, og der findes ingen videre Bevægelighed mellem dette og andet Led. Zdet og 3die Led danner en meget spids Vinkel med hinanden, hvoraf følger, at 3die Led bliver opadrettet, 4de Led 33 er drejet saaledes, at Endekloen paa sidste Led (5) bliver rettet næsten udad. " Særlig mærkélig er Bygningen "af sidste "Led. Fig. 22 og 23: viser denne hos to hinanden nærstaaende Former: Cypris' fuscata: (Fig. 28). og: Cypris pubera (Fig. 22). Sidste Led (5) danner en Tang med det foregaaende (4) og er meget lille i Forhold. til dette: Paa Bagsiden er sidste Led forlænget ud i en lille Krog (kr), der er udstyret med en fin takket .Membran. I Spidsen af Leddet sidder Endekloen (k) med en dobbelt Række af; fine Haar og; Bikloen (k,), længere nede paa Leddet en lang Børste: (56). Næstsidste (4) Led har en Tap (t),. der næsten er lige saa lang som sidste Led; Indersiden af Tappen er: blød og pudeformet. End- videre firider mån i 4de Leds yderste Del en Hudfold (f), der i Randen er besat med en Mængde Børster; paa den modsatte: Side af Benet. findes en: ganske lignende Hudfold, hvis Børster ses mellem 5te Led og Tappen (t) Fig. 22. Til Indersiden af sidste Led løber en lang Sene (s), der gåar over i: Musklen. (m); ved Sammentræk- ning af Musklen klemmes Krogen paa. sidste Led fast mod Tappen paa næstsidste; Denne mærkelige Bygning er allerede iagttaget af Zenker (74); hån: mener, at man her har med en Indretning at gøre, som tjener til. Rensning af det store Gælleblad paa Mæ,, hvilket sikkert; ogsaa er rigtigt; allerede den Stilling, Benet har — det; er bøjet saaledes, at sidste Led sidder mellem Gællebladet, af Ma, og Kroppen — tyder derpaa. Efter at jeg yderligere har set, at man paa Spirituseksemplarer undertiden finder Tangen. klemt sammen om en af Gællebladets Børster, nærer jeg ikke længer Tvivl om, at Zenker har Ret, naar han betegnede p, som ,,Putzfuss". Lilljeborg (31) har antaget, at p, .skulde hjælpe til. ved. Ægge- afsætningen; men dertil ligger den altfor langt borte fra Ægge- lederens Munding. Endelig har Rehberg (51 y: 87 18): villet gøre et Sanseorgan (Høreorgan) ud af p,; men den Tydning er fuldstændig greben ud af Luften, og Claus (16 p. 46) har til- strækkelig vist det lidet holdbare i Rehbergs Tydning. At ps ikke heller har nogen Del i Parringsakten, er indlysende efter" hele den Stilling, Benparret indtager. Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1904. EB 34 Det ér kun hos en Del af Ferskvands-Cypriderne, at Bygningen af ps er saa kompliceret. Hos Candona og Ilyocypris danner sidste Led ikke nogen Tang med. næstsidste, og det har i Spidsen to lange Børster. (Klo og Biklo) foruden den, der er omtalt ovenfor ; men da Benet er bøjet opad: ganske paa samme Maade som hos de andre, kån det formodentlig ogsaa hos ovennævnte hjælpe til at rense Gællebladet paa Mæ;. Halenokkerne (Fig. 24 og 25) bestaar hver af et eneste Stykke, der kan bevæges frem og tilbage i Dyrets Længdeéretning. I Spidsen findes to lange; krumme Kløer, der kan være mer eller mindre stærkt udviklede; et Stykke ovenfor sidder paa Bagsiden en lille Børste (5) og i Spidsen foran Kloen en ganske lille Børste (6). Hele Bag- kanten af Halenokkerne er for en' stor Del besat med. ganske fine Haar. . Hængseldannelsen. ved Kløernes Basis er paa Fig. 26 frem- stillet stærkt forstørret. Hængseldannelsen bevirker, at Kløerne kun bøjes tilbage, ikke fremad; men' der findes lige saa lidt Muskler gaaende til dem, som paa de andre Lemmer. Fordelen ved denne Indretning af Kløerne er den samme, som tidligere nævnt; naar Dyret fører Halenokkerne frem, og Kløerne støder imod. noget, giver de efter; men "idet: Halenokkerne føres tilbage, rettes Kløerne ud, trykkes haardt ned mod Underlaget og giver paa Grund af Hængsel- dannelsen ikke .efter;. Halenokkerne hjælper da i Forbindelse med Å, og p; til at bevæge Dyret frem. Hos Slægterne Potamocypris og. Cypridopsis er Halenokkerne rudimentære, børsteformede. IV. Systematisk Oversigt over de danske Ferskvands- Ostracoder. Næsten alle de i det følgende omtalte Arter er fundne af For- fatteren selv; kun Cypris crassa, Potamocypris fulva og Metacypris cordata har jeg ikke selv fundet. Efter de Oplysninger, der" findes om Ostracod-Faunaen i Danmark, kan man vente at faa det her opførte Artsantal forøget 35 med 3—4 Former; jeg haaber at kunne skaffe dem tilveje ved fortsatte Indsamlinger. Der henvises kun til Hovedværkerne i Synonymlisten hos de enkelte Arter. ' Alle de i Ferskvand- hidtil fundne Former hører til den af Sars (55) opstillede Gruppe af Ostracoder, Podocopa, der særlig udmærker sig ved følgende Fællestræk: A, bøjes under Bevægelsen op over Dyrets Skal. A., enkle (hos de øvrige tvegrenede), knæbøjede, i Spidsen med Kløer, ; ' Ma, udstyrede med et stort Gælleblad. Halenokkerne er enten rudimentære, børsteformede eller ogsaa tilstede som to frie og bevægelige Grifler, der i Spidsen har 2 Kløer. ; Til denne Afdeling hører 5 Familier, hvoraf de 3 forekommer i Ferskvand (den ene dog kun i nogle faa Arter), nemlig: I. Fam. Cyprididæ. i II. Fam. Darwinulidæ. III. Fam. Cytheridæ. I. Fam. Cyprididæ (Baird 1850). A, 7-leddede; Leddene, særlig de sidste, med lange Børster. Ay b-leddede; 4de Led undertiden delt i 2 Stykker, knæbøjede, oftest med en Række mer eller mindre udviklede Svømmebørster paa Indersiden af 3die Led. Md. kraftige, med en 4-leddet Palpe og et lille Gælleblad. Ma, med et meget stort Gælleblad og 'en lille 2-leddet Palpe. Ma, med et lille Gælleblad, der undertiden kan være rudimentært eller helt mangle, og en Palpe, der hos 2 er rudimentær og i Reglen 1-leddet, hos & stærk udviklet, 1- eller 2-leddet. P, fodformet, endende i en Klo. i Ps opadbøjet og staar ikke i Bevægelsens Tjeneste. 8 36 Halenokkerne bestaar af 2 bevægelige Grifler, der i Spidsen har 2 Kløer; undertiden er de rudimentære, børsteformede. Hos Hannen findes et ejendommeligt Ejaculationsorgan og et mægtigt symmetrisk Copulationsorgan. Ovarier og Testikler ligger ude i Skallerne. Spermatozoerne er uhyre lange. Skallerne oftest tynde, svagt gennemsigtige og besatte med fine Haar. Nøgle til Bestemmelse af Slægterne. 1. A, 3die Led paa Indersiden nærmest Spidsen. med en Tvær- række af længere eller kortere Børster (Svømmebørster). Palpen nad Afæs Jos då Beleddet… see deles An seer 2 2, Halenokkerne er 2 bevægelige Grifler med 2 Kløer i ånden, 3 3. p, i Spidsen med 2 Børster, sidste Led danner ingen Tang med næstsidste. AS S det Gael SES RER SEER ESS LEN GodPomn as. 4. Ms 8 GONE DIE 5. Aire Sa se ERE BEROR RR 5 5. Md.-Palpens Led ikke forlængede. Palpen naar ikke længere end til Spidsen af Mandiblens Sk Falpen paa 31%, bestaar: hos. 2 af 1 Led: 5 0040 Hour 7 Skal sammentrykt. Halenokkerne i Spidsen ; med 2 Kløer og 2 kloformede Børster ...... 2. Cyprois. 7. Skal trind. Halenokkerne med 2: korte, men krafligs Klø < 2.38, usbdiehen Aal 4 3.. Cyclocypris. 5. Md.-Palpens Led forlængede; Palpen naar langt ud over Mandiblens Tyggedel .....0. 800 22. 4. Cypria. 6. Palpen påa Mx, bestaar af 2 Led... ... 10. Hyocypris. Ps i Spidsen -med en krum Klo og en lille Børste, sidste Led krogformet forlænget ud til Siden og dannende en Tang med næstsidste.............. 4! 4' sidste Led af Mæ,-Palpen trindt: Svømme- børsterne paa 4, lange, mindst naaende Spidsen af Kløerne «J mg 37 4' "sidste Led af Mæ,=Palpen kort og bredt, Svømmebørsterne paa A, i Reglen ganske korte 76. Herpetocypris. 2." Halenokkerne rudimentære, børsteformede ,...:.....-.-..- 8' 3' sidste'Led af Mæ,-Palpen trindt og langt, Gællebladet påa Mæ, med 5 Børster..…... 8. Cypridopsis. 3' sidste Led af Mæ,-Palpen kort og bredt, Gællebladet paa Ma, med 2 Børster...... 9. Potamocypris. 1. 4, mangler fuldstændig Svømmebørster. Mas- Palpen hos i 1-leddet. 622 2. is sele bed se Es Es 2 2! 2 "Gællebladet paa Mæ, rudimentært, bestaaende af 2 Børster. Palpen paa Md. kort... .. 11. Candona. 2' "Gællebladet paa Mx, rudimentært, bestaaende ! af 3 Børster. Palpen paa Md. lang. Spidsen naar langt ud over Tyggedelen......…:-…- 12. (Candonopsis. Anm. Da jeg kun har 1 Expl. af 7, Scottia, har jeg ikke nøjere kunnet undersøge dens Lemmebygning. Men den udmærker sig fremfor alle andre Cyprider ved at have den yderste af Halenokkernes Kløer spaltet i Spidsen (Brady & Norman). 1. Gen. Nøtodromas Lilljeborg. 18531). De Crust. ex. ord. p. 94. 1. Notodromas monacha 0. F. Miller. 1785 Cypris monacha Miiller: Entomostraca p. 60 Tab. V 6-8 2. Notodromas monacha Lilljeborg: De Crust. ex ord. p. 95 Tab VEL 145430 Tab XT dL, 2, Tab; XXV 3. Cyprois monacha Zenker: Mon. d. Ostrac. p. 80. Tab. III C. Notodromas monacha Brady & Norman: Mon. I p. 96. LE — Sars: Oversigt af Norges Crust. II 136: sm — Våvra: Mon. Ostrac. Båhm. p. 32 Fig..6,, og Fig. 7-9. Denne Art forekommer hele Landet over, dog træffes den kun om Sommeren. I Maj kan man finde ganske unge Expl.. Fra den 1) Slægtsbeskrivelsen mangler ved denne og den følgende Slægt. Udg. 38 Tid af forekommer den hele Sommeren igennem indtil hen i Sep- tember eller Begyndelsen af Oktober; saa forsvinder den fuldstændig, det vil sige som udviklet Dyr, ti Æggene overvintrer. Den opholder sig ved Bredden af Tørvegrave og Søer, hvor der er rigelig Vegeta- tion og klart Vand; .den løber her i Reglen omkring under Vand- skorpen med Bugen opad. Den er let kendelig paa den mørkt (sort) farvede Skal, som paa Bugsiden er gullig. . Formen er en Del forskellig hos å og 2, idet 2's Skal paa Bugsiden er ret, paa venstre Side bagtil løbende ud i en lille Tap; hos $ er Bagenden tilspidset. Set fra oven er Formen regelmæssig ægdannet. Ås, er slanke, de sidste "Led tynde og langstrakte; 4. Led er delt i 2 Stykker baade hos Ø og 9. Kløerne er i Spidsen meget svage, næsten børsteformede, og derfor ikke meget skikkede til at kravle med; Svømmebørsterne er derimod stærkt udviklede. p, er svage," og Halenokkerne spinkle. Alt dette viser, at Arten er meget lidt udviklet til at kravle paa Bunden; W.m. er ogsaa den bedste Svømmer blandt Ferskvands -Ostracoderne. Længde 1,1, Højde 0,8 mm. Forplantningen udelukkende sexuel. 2. Gen. Cyprois Zenker 1854. Mon. d. Ostrac. p. 81. Da . Cyprois marginata Straus. 1821 Cypris marginata Straus: Mém. sur les Cypris p. 59 Tab. I 20-22. Cyprois dispar Zenker: Mon. d.-Ostrac. p. 81. — … flava Brady & Norman: Mon. I p. 97 Tab. VIII 18,19 Tab.-XI 18-21-88. — me nens Sars: Oversigt af Norges Crust. 1I p- 16:54, Jeg har fundet den forskellige Steder (Tis Sø, Sorø, Nykøbing F., Maribo og Skanderborg) i Vandhuller og Grøfter, der sikkert ofte tørrer ud om Sommeren; den findes særlig paa Steder med Mose- bund, opholder sig stadig nede i Mudderet og kommer, skønt den godt kan svømme, kun af og til op deraf. 39 Formen er høj, sammentrykt, Farven brunlig. AA, er nok ud- styret med Svømmebørster, men tillige med kraftige Kløer, og Led- dene er meget kortere end hos foregaaende. Halenokkerne er stærkt udviklede med kraftige Kløer (de to Børster er ogsaa kloformede) og vel skikkede til at kravle paa Bunden med. Mæ, har et lille Gælleblad med 6 Børster. Længde å 1,3, $ 1.7, Højde å 0,8, 2 0,9 mm.. Forplantningen er udelukkende sexuel. 3. Gen. Cyclocypris Brady & Norman 1839. Mom "Tip: 70: Paa Halenokkerne findes de sædvanlige 2 Kløer og "2 Børster, disse sidste findes ikke afbildede hos Brady & Norman. Hannen har lige saa lidt som de to foregaaende Arter pudeformet dannede Børster paa Indersiden af A4,; den slutter sig derved nærmest til disse. Forplantningen er kun sexuel. 3. Cyclocypris globosa Sars. 1863 Cypris globosa Sars: Om en i 1862 foret. zool. Rejse OB V. ar. Cypris cinerea Brady: Mon. p. 374 Tab. XXIV 39-42, Tab. XXXVI 7. Cyclocypris pre Brady så bin > Mon. I bi mk Siv 279) Fab. XT 10:18: sæ sa 07 Bars: sek? af Norges Crust. II p. 16,56. Våvra: Mon. Ostrac. Bådhm. p. 71 Fig. 22 1-9. Arten har jeg kun fundet ved den vestlige Ende af Bagsværd Sø paa et oversvømmet, græsbevoxet Sted, og saavel å som Piret stor Mængde. Den svømmer sjældent, men opholder sig mest nede ved. Bunden, uagtet den har uhyre lange Svømmebørster paa 4,. Dens nære Slægtning Cyclocypris ovum svømmer derimod meget; det er paa Grund af de lange Svømmebørster rimeligt at antage, at C. globosa oprindelig ogsaa har gjort det, men at den nu mere er gaaet over til at blive Bundform; dette Forhold kan ikke være særlig gammelt, siden Svømmebørsterne ikke er aftagne mere i Størrelse. 40 Skallen er brun, trind, glindsende og svagt behaaret. Hannen var ikke.kendt, førVåvra paaviste den; men den er ligesaa almindelig som Hunnen; set fra oven ser den noget bredere end denne. Det er urigtigt, naar Våvra (71 Fig. 22 7) afbilder Halenokkerne med en Række Børster påa Siden; der findes kun den sædvanlige i Bag- randen. Længde 0;80,. Højde 0;56 mm. Jeg har ogsaa fundet den subfossil fra et Lerlag (gammel Dam) ved Lønstrup. E: Cyclocypris ovum Jurine. 1820 Monoculus ovum. Jurine: Hist. des Mon. p. 17.9 Tab. XIX Cypris ovum Lilljeborg: De Crust. ex ord. p. 113 Tab. Xx —- — Brady: Mon.:reéc. "Brit: Ostrac. p:/373'”Tab. XXIV 31-34 (ikke 43-45). Cypria lævis Brady & Norman: Mon. I p. 69. Beer n lævis Sårs: Overs. af Norges Crust. II p.16, 55. — : Brady & Norman: Mon. HI p. 718. " Den forekommer sammen med den følgende overalt baade i Grøfter og Damme, ved Søbredder 0. s.v., men er hele Aaret rundt ikke saa almindelig. Faa Steder har Forvirringen i Synonymien. indenfor Ostracoderne været større end her, og ;der er ikke ganske bragt Orden i den endnu. Det er saaledes ikke rigtigt, naar Brady og Norman henfører den i Brady's gamle Mon. Tab. XXIV 43-45 afbildede Ostracode til denne Art; det ser nærmest ud til at være et yngre Stadium af Cypris virens. Brady og Norman har (Mon. I) hen- ført denne Art til 0. F. Millers Cypris lævis, og Sars har givet dem Ret: deri. Det kan jeg imidlertid ikke. Millers. Beskrivelse af C. lævis er: ,, Testa rotundo-ovata, obtusa, opaca, glabra", (42 p. 52) senere (p. 58): Testa virescens. vel subgriseat, og paa Tab, III 7-9 afbildes 'den med grønne Farver, hvad denne Art aldrig har; den er brun. Søger man Oplysninger derom i andre af Millers Skrifter, finder man i Vidensk. Selsk. Skrift. 1 1781 41 en Meddelelse ,,Om tvende Eenøjer" (39); de deri omtalte og af- bildede to Former er dem, der i ,,Entomostraca" opføres under Be- nævnelsen Cypris lævis (Fig. 1-3) og Cypris pilosa (Fig. 4, 5). Fig. 1-3 kaldes for den grønne Eenøje, Fig. 4, 5 derimod for den brune Eenøje. Denne Afhandling har efter Millers egne Op- lysninger været færdig 12 Aar iforvejen, og han anser til at be- gynde med (og ogsaa i Zool. dan. prodr.) de to Former for at være samme Art, kun Varieteter. Det er ikke uden Interesse at se, at Miiller ved den endelige Behandling i ,,Entomostraca”" af dem ikke har noget Nyt at føje til; kun opfører han dem hver for sig som distinkte Arter; ti deri kan man se et Bevis paa, at Miller, naar han fandt sine Arter, straks gjorde dem færdige og ikke senere behandlede dem stort mere; Miller kendte jo heller ikke til at opbevare dem. . Der er endda indløbet den Fejl, at Cypris pilosa i ,,Entom." bliver afbildede med blaalige Farver, uagtet han først kalder .den for den brune Eenøje. Hvis nogen af de to Arter skal være en Cyclocypris, bliver det Cypris pilosa og aldeles ikke C. lævis. Men da C. pilosa ikke ligner en Cyclocypris, finder jeg det rigtigst at benytte Jurine's Navn C. ovum for -denne Att. Den af Våvra. opførte Cyclocypris lævis maa henføres til. føl- gende Art. ; Naar der som Artskarakterer for denne (og følgende) Art an- gives, at 2 (eller 3) af Svømmebørsterne paa AA, er længere end de andre, beror 'dette paa en Fejltagelse, formodentlig har de andre været brækkede af; der findes 5 ligesom hos Cycloc. globosa. Arten er habituelt let kendelig fra den følgende ved, at Formen set fra oven er regelmæssig oval, ikke tilspidset fortil, Skallen glat og ganske svagt behaaret; fra dén foregaaende kendes den ved sin betydelig mindre Størrelse. Længde 0,5, Højde 0,3 mm. 5. Cyclocypris sérena Koch. 1838 Cypris serena Koch: Deutschl. Crust. Myriop. u. Arachn. Heft » tj Cypria ovum Zenker: Mon. d. Østrac. p. 79 Tab. HI B. 42 Cypris lævis Brady: Mon. rec. Brit. Ostrac. p. 374 Tab. XXIV 21-26, Tab. XXXVI 5 Cypria serena Brady og Norman: Mon. I p. 70. Cyclocypris serena Sars: Oversigt af Norges Crust. II p. 16, 55. — lævis Våvra: Mon. Ostrac. Båhm. p. 68, Fig. 21, Forekommer overalt og er en af vore almindeligste Ferskvands- ostracoder. Formen er, set fra oven, bred, fortil tilspidset, bagtil afrundet. Skallen er tæt behaaret. Længde 0.52, Højde 0,35 mm. 4. Gen. Cypria Zenker 1854. Mon. d. Ostrac. p. 77. Formen er høj og sammentrykt. Palpen paa Md. meget lang. Hannen har paa Indersiden af A, 2 ejendommeligt uddannede Børster med pudeformet Vituned i Spidsen. Kun sexuel Forplantning forekommer. : 6. Cypria exsculpta Fischer. 1853 Cypris elegantula Lilljeborg: De Crust. ex ord. p. 206 (ikke C. elegantula Fischer). 1854 — eæsculpta Fischer: Beitr. z. Kenntn. d. Ostrac. p. 18 Tab. XIX 36-38 Cypria punctata var. striata Zenker: Mon. d. Ostrac. p. 77 Tab. III 1-6. Cypris striolata Brady: Mon. rec. Brit. Ostrac. p. 372 Tab. XXIV 6-10. Cypria exsculpta Brady & Norman: Mon. I p. 68 Tab. XI 1-4, — — Sars: Oversigt af Norges Crust. II p16,. 55; Findes hyppig i Damme og dybe Grøfter, altid nede ved Bunden i Mudderet; den flyder dog let ovenpaa Vandet, naar den kommer i Berøring med Luften; man kan derfor faa fat i den ved gennem et Glasrør at blæse Luft ned i Mudderet. 43 Den kendes bedst paa den fint stribede Skal; Striberne gaar paa langs. Farven er hvidlig med ganske svage, brune Pletter. Længde 0,7, Højde 0,5 mm. 7. Cypria ophthalmica Jurine. 1820 Monoculus ophthalmicus Jurine: Hist. des Mon. p. 178 PO AT TOP E Cypris compressa Lilljeborg: De Crust. ex ord. p. 112 Tab. X 16-18. Cypria punctata Zenker: Mon. d. Ostrac. p. 74. HI A. — — Brady: Mon. rec. Brit. Ostrac. p. 372 Tab. XXIV. 1-5, Tab. XXXVI 6. Cypria ophthalmica Brady & Norman: Mon. I p. 69 Tab. I 5-9. — — Sars: Overs. af Norges Crust. II p. 16, 54. — — Våvra: Mon. Ostr. Båhm. p. 63 Fig. 19 1-6, 20 1-4. Man finder den overalt i Damme og Pytter. I Grøfter med stinkende "Vand kan den undertiden tages i uhyre Mængde. Let kendelig paa sin smalle høje brunplettede Skal, der i For- og Bagenden har en klar Bræmme. Den svømmer godt. Længde 0,7, Højde 0,5 mm. 8. Cypria lacustris (Lilljeborg) Sars. 1890 Cypria lacustris Sars: Oversigt af Norges marine Ostrac, II p. 16, 54. — — … Brady og Norman: Mon. TI .p. 719 Tab. LXVIII 3, 4, Den findes kun paa dybt Vand f. Eks. ude i Furesøen. Den staar' den foregaaende meget nær og er maaske kun en ejendommelig Varietet af denne. Den har mattere Farver og kun ganske utydelige brune Pletter; ogsaa Skalformen er lidt forskellig fra C. ophthalmica. Størrelsen er den samme. 44 p 5. 'Gen. Cypris 0. F. Miller 1785. Entomostraca p. 48. Svømmebørsterne paa A, naar Spidsen af Kløerne eller et Stykke ud over dem. Mæ, har trinde Palpeled. Paa den yderste finger- formede Forlængelse sidder 2 tykke, leddede Børster, der har en spadeformet, som oftest tandet Spids. Forplantningen foregaar, som det synes, her i Landet udelukkende parthenogenetisk. Slægten Cypris er efterhaanden bleven delt i en Mængde Slægter; efter min Opfattelse er man gaaet meget for vidt i denne Deling. Naar Sars (55 -p. 5) mener, at en Sønderdeling af den oprinde- lige Slægt Cypris har vist sig nødvendig ,,paa Grund af det store Antal.Arter': (1), maa jeg tilstaa, at jeg ikke indser det absolut ind- lysende i den Grund, Sars anfører. Det er da vel ikke Artstallet, ider bestemmer en Slægt eller begrænser den, men Arternes Byg- ningsforhold, og findes der en Mængde Fællestræk hos selv et nok saa stort Antal Arter, maa disse alle henføres til én Slægt. 9. Cypris pubera 0. F. Miller. 1785 Cypris pubera Miller: Entomostraca p. 56 Tab. V 1-3. — — Lilljeborg: De Crust. ex ord. p. 109 Tab. X 1-5. — —" Zenker: "Mon. "d. 'Ostrac. p. 70. — punctillata Brady: Mon. rec. Brit. Ostrac. p. 365 XXVI 1-7. — pubera Brady & Norman: Mon. I p.74. — Sars: Oversigt af Norges Crust. II p. 17. — — KVåvra: Mon. Ostrac: Béhm. p: 90: Fig. 2, Fig. 43 og 30 1-8. Findes overalt saavel i Pytter som påa overskyllede Steder ved Bredden af Søer, særlig hvor der er Græsbund; som de andre Pyt- former .dør den dog ud om Sommeren. De tidligst. fundne Eksem- plarer stammer fra Slutn. af April og Beg. af Maj og var alle Unger. "Dette kunde tyde påa, at Arten ikke fandtes i fuldvoksen Stand som Vinteren; men Lilljeborg (31) angiver, åt han har taget enkelte Hunner, der overvintrer og om Foraaret begynder at 45 lægge Æg: I August har jeg aldrig fundet den, da .de Steder, hvor den lever, paa denne Aarstid er helt udtørrede. i Den kendes let paa den plumpe, brede Skal. Paa højre Side " findes i Forenden en Række Tapper, i Bagenden een stor og flere smaa Torne. Bugsiden er ganske flad; de dræbte Dyr kan af den Grund let bringes til at staa paa Bugsiden; de andre Cypris=-Arter vælter derimod om paa Siden. Set fra. oven er Formen bred elliptisk, tilspidset fortil. 3die Led af p, er hos denne Art ikke delt i to Stykker. Skallen er overalt besat med tætsiddende, korte Haar. Farven er dyb grøn, undertiden næsten sort. Længde 2,6, Højde 1,5 mm.; men den varierer ikke saa lidt i Størrelse. Millers Fig. 4—5 Tab. V i Entomostraca, som han i Tavle- forklaringen anfører som. ,,varietas C. puberæ sordibus obtectaf, og som Brady og Norman henfører til. denne Art, er, særlig paa Grund af Farven, efter min Mening slet ikke C. pubera,… men C. fuscata Jurine i et yngre Stadium. 10. Cypris crassa 0. F. Miller. 1785 Cypris crassa Miller: Entomostraca p. 61 Tab. VI 1, 2. — dromedarius Fischer: Uber d. Gen. Cypris p. 153 Tab. VII 5-9. — sm Lilljeborg: Intern. Fisheries Exhib. London. Schwed. Cat. p. 104 (efter Brady & Norman). —.… crassa Brady. & Norman: Mon, I. p..82 Tab. VIII 10-11. — — "Sarg: Overs. af: Norges Crust. II. p. 17, 57. Jeg har ikke selv fundet denne ejendommelige Art. Paa Museet findes 2 Stkr., tagne af Dr. Meinert i Sundby Storskov (Lolland) %5.77. 0. F. Miller anfører intet i Entomostraca om, hvorfra han har C. crassa; men da de fleste af hans Indsamlinger er fore- tagne i: Omegnen; af København, er det ogsaa rimeligt, at han har denne Art herfra, navnlig da han ikke anfører nogen Lokalitet; jeg har ikke fundet den paa en eneste af de mange Exkursioner, jeg har foretaget her i Omegnen. Den er kun taget i Norge; Sverrig, 46 Østersøprov. og Preussen; derimod aldrig i England. — Længde 2,1, Højde 1,1 mm... 11. Cypris fuscata Jurine. 1785 Varietatis C. puberæ sordibus obtecta?") Miilller: Entomo- straca p. 56 Tab. V 4-5. 1820 Monoculus fuscata Jurine: Hist. des Mon. p. 174 Tab. Cypris fuscata Lilljeborg: De Crust. ex ord. p. 114 Tab. X -9, Tab. XT 5 ; — . fusca Brady: Mon. rec… Brit. Ostrac. p. 362. Tab. XXIII 10-15 — fuscata Brady & Norman: Mon. I p. 73 Tab. XII -Å. — — KSars: Overs. af Norges Crust. II p. 17, 57. — .—. Våvra: Mon. Ostrac. Båhm. p. 98 Fig. 33 1-3. En af vore almindeligste Ostracoder, der ofte forekommer i uhyre Mængder i Pytter med græsbevokset Bund; den viser sig om Efteraaret og holder sig hele Vinteren til hen paa Sommeren, naar Pytterne tørrer ud. Skallen er trind, set fra oven oval, lidt tilspidset fortil, med spredte Haar. Farven lysere eller mørkere brunlig med et mørkt Baand tværs over og bag ved Øjet. Længde 1,45, Højde 0,80 mm. 12. Cypris affinis Fischer. 1851 Cypris affinis Fischer: Ueber das Gen. Cypris p. 32 Tab. 9-70 : — — Lilljeborg: De Crust. ex ord. p. 116 Tab. XI 8-14. —.… reticulata Brady: Mon. rec. Brit. Ostrac. p. 366 Tab. XXIII 38-45. — — Brady & Norman: Mon. I p. 76 Tab. VIII 1-2; Tab: XP 52 7. — affinis Sars: Overs. af Norges Crust. II p. 17, 57. — reticulata Våvra: Mon. Ostrac. Båhm. p. 99 Fig. 34 1-2. 1) Tegnet staar hos Miiller. 47 Den forekommer sammen med foregaaende, men er langt sjældnere. Den kendes fra C. fuscata ved, at Skallen set fra oven er noget smallere, men især derved, at venstre Skal fortil er en Del længere end højre, saaledes at Kanten af den rager ét Stykke frem. Farven er grønlig med en mørk Tegning tværs over bag ved Øjet. Længde 1,3, Højde 0,7 mm. Jeg er en Del i Tvivl, om hvorvidt vi her har med en selv- stændig Art at gøre, eller maaske med en Varietet af C. fuscata. Skalformen er ganske vist afvigende fra denne og gør den straks kendelig; men man kan næppe alene paa Skallen karakterisere en »god" Art, naar der ikke ogsaa findes andre finere anatomiske Ejen- dommeligheder; af saadanne har jeg imidlertid ingen kunnet finde. Våvra (71) angiver nok, at Tornene paa første fingerformede Forlængelse af Ma, skulde være glatte i Spidsen (takkede hos C. fuscata),; men jeg har aldrig fundet Bekræftelse paa Våvra's Iagttagelse, idet alle de af mig undersøgte Individer af C. affinis ogsaa har takkede Torne. Hvad der ogsaa tyder påa, at vi her har med en Varietet af C. fuscata at gøre, er, at den altid findes sammen med denne. At jeg alligevel opfører den som en selvstændig Art, kommer af, at man først kan afgøre dette Varietetsspørgsmaal, naar det er godtgjort, at der aldrig kommer C. affinis ud af Æg af C. fuscata eller omvendt. 13. Cypris virens Jurine. 1820 Monoculus virens Jurine: Hist. des Mon. p. 174 Tab. XVIII ; 15-16. Cypris virens gm d: De Crust. ex ord. p. 117 "Tab. i 16, Tab, IX 4-5, Tab. X 23-25, ng XII 5, Tab: X13X 8 — — . Brady: Mon. rec. Brit. panik p. 364 Tab. XXIII 28-82, Tab, XXXVI 1. me er Brady & Norman: Mon. I p. (4. 7. Ssars: Oversigt af Norges Crust. II p. 17. 2 5. ”oyavra: Mon. 'Ostrae. Bohm. p. 102 Fig.'8: Fig. 4 1-2-4, 5 1-2, 36 1-4. 48 Den hører til vore almindeligste Arter og findes. i klare Vand- pytter med rigelig Vegetation. Skallen er,. set: fra Siden, over dobbelt saa høj som lang, skin- nende, set fra oven ægformet, tilspidset fortil. Farven er grøn,. ofte gullig paa Undersiden. Ved Øjet findes. en: mørkere: Plet tværs: over. Længde 1,85, Højde 1,15 mm. 14. Cypris prasina Fischer. 1850 Cypris strigata. (ikke Miller) Baird: Brit. Entom.. p. 157. 1853 Cypris prasina Fischer:. Beitr. z. Kenntn. d. Ostrac. p. 644 Tab. XIX 9-13. — salina Brady: Mon. rec. Brit. Ostrac. p. 368 Tab. XXVI 8-13. — prasina Brady & Norman: Mon. I p. 78. Cyprinotus prasinus & salinus Sars: Oversigt af Norges Crust. II 2.17, .56. — prasinus Brady & Norman: Mon. II p..722. Jeg har fundet denne Art forskellige Steder (Amager Fælled, Thingsted: Aa, Randers Fjord, Lindenborg Aa ved. Udløbet i; Lim- fjorden), altsaa; paa Steder i Nærheden. af salt Vand; ofte- opholder den sig i helt Brakvand. Den kendes straks. paa sin lysegule Skal med rødbrune Baand: set fra Siden er'Skallen regelmæssig. med størst Højde over Midten. Svømmebørsterne paa AA, naar ud over Kløernes Spids. Længde 0,9, Højde 0,56 mm. Denne Art henføres af Sars (59 p. 5) og efter ham af Brad y & Norman til en egen Slægt, Cyprinotus. Men Slægten Cyprinotus er: udelukkende opstillet paa Skalformen; ti: de øvrige Afvigelser fra Cypris: er ikke større end dem, man finder mellem to Cypris-Arter indbyrdes; Oprettelsen af denne Slægt synes mig altsaa uberettiget, og jeg anfører den derfor under Slægten Cypris. Sars har i Slægtsdiagnosen fremhævet som noget særlig karakteristisk, at den i Modsætning til. Cypris har sexuel Forplantning, et Forhold, som man paa vor Videns nuværende Standpunkt næppe tør tillægge systematisk Værdi. 49 15. 'Cypris ornata 0. F. Miller. 1785 Cypris ornata Miller: Entomostraca p. 51 Tab. IM 5-6. — — Lilljeborg: De Crust. ex ord. p. 110 Tab. X 19-20 XII 4. — —… Brady & Norman: Mon. I p. 79 Tab. VIII 8-9. " Den hører til de sjældnere Arter af vore Ostracoder og fore- kommer i Skovpytter med Græsbund; jeg har taget den i Dyrehaven og ved Sorø, men kun i ringe Antal, i Foraarsmaanederne April, Maj og Beg. af Juni. Set fra Siden er Skallen” uregelmæssig, med størst Højde foran Midten, Bugsiden er næsten ret; set fra oven er den elliptisk, fortil tilspidset. Skallen er glinsende, og der findes et Netværk af fine Linier paa Overfladen; disse ser man dog først, naar man tager Dyret op af Vandet og lægger det under Mikroskopet. Farven er smuk grøn med mørkere grønne Baand. Længde 2,1, Højde 1,56 mm. Arten er hidtil ikke funden i Norge. 16. Cypris clavata Baird. 1850 Er clavata Baird: Brit. Entom. p. 157 Tab. XVII 4. Lilljeborg: De Crust. ex ord. p. 121 Tab. XI 5-7. zone —"' Brady: Mon. rec. Brit. Ostrac:- p. 367. — ms Y Brady 4 Nofman: Mon, I p. 80 Tab. IX ER ml Når MOR Ostrac: Båhm. p. 101” Fig. Den opholder sig kun paa Lerbund; jeg har ikke fundet den andre Steder end paa Amager Fælled, hvor den forekommer i Smaa- pytterne sammen med C. virens og Herpetocypris strigata; den findes ikke i den varmeste Sommertid, naar Pytterne tørrer ud. Skallens Form er set fra Siden langstrakt med størst Højde knap 7/4 fra Dyrets Forende; set oven fra er den nærmest lancet- formet. Tornene paa 3. fingerformede Forlængelse af Mæ, er glatte i Spidsen. Længde 2,7, Højde 1,2 mm. Arten kendes ikke fra Norge. Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1904. i Mc. Bot. Garden 1904. 17. Cypris Fischeri Lilljeborg. 1851 Cypris fasciata Fischer: Ueber das Gen. Cypris p. 151 Tab. V 9-12, Tab. VI-1, -2,-Tab..XI 9. 1883 — Fischeri Lilljeborg: Internat. Fisheries Exhib. Sweden Cat. p. 146 (efter Brady & Norman). — — … Brady & Norman: Mon. I p. 81 Tab. X 3-4, Fab, AHL 2. — — … Våvra: Mon. Ostrac. Båhm. p. 93 Fig. 31 1-4. For mange Aar siden er den funden af Dr. Meinert i Fortun- dammen (78/5 77); sammesteds har jeg ogsaa taget den (78/6 98). Den lever her paa et af Dammen oversvømmet Stykke, hvor der findes en rigelig Vegetation og en Mængde Conferver. Formen er meget langstrakt, set oven fra lancetdannet. Farven svagt grønlig. Længde 2,0, Højde 0,85 mm. I Henseende til Halenokkernes Bygning nærmer denne Art sig Herpetocypris fasciata; men den slutter sig i andre Henseender fuld- stændig til Slægten Cypris. 18. Cypris incongruens Ramdohr. 1808 Cypris incongruens Ramdohr: Ueber die Gatt. Cypris p. 86 Tab. III 1-12 og 18-20. — — Lilljeborg: De Crust. ex ord. pp 119 Tab. IX 6-7, Tab. XI 1-4, Tab. XII 6. — — Brady & Norman: Mon. I p. 73 Tab. XII 8-9. — — Sars: Overs. af Norges Crust. II sn Sz — Våvra: Mon. Pin Båhm. p. 95 Fig. 32 1-6 2 & — — Brady & Fågl Mon HF 9. 721; res DSR 18 og Tab. LXVIII 22, 23 Man træffer den i Reglen i stor Mængde mest paa Lerbund i Smaapytter, hvor Vandet ofte er urent. Kun om Sommeren, naar Vandet er fordampet i Pytterne, forsvinder den og klarer sig Indtørrings- tiden over som Æg. Den er taget paa talrige Lokaliteter og maa siges at være udbredt over hele Landet. 51 Formen er set fra Siden regelmæssig og svagt nyreformet; set fra oven tilspidset ægformet. Venstre Skal er ikke saa lidt større end højre, navnlig fortil; herved bliver den let kendelig. Farven er gullig. Længde 1,4, Højde 0,8 mm. Som tidligere nævnt er der i Bøhmen fundet Hanner af denne Art; men i Nord-Evropa synes den kun at forplante sig partheno- genetisk. Iøvrigt nærmer den sig i Henseende til Bygningen af Palpen paa Mæ, og Halenokkerne en Del til den følgende Slægt. Claus har ogsaa ligefrem kaldt den Herpetocypris, men den staar dog nærmest ved Cypris og henføres derfor til den Slægt. 6. Gen. Herpetocypris Brady & Norman 1889. Mon. I p. 84. Svømmebørsterne paa AA, i Reglen korte og uden Svømmehaar. Ma, -Palpens sidste Led er kort og bredt. Halenokkerne kraftige med stærke Kløer. Ingen af de til denne Slægt hørende Arter kan svømme, men opholder sig nede ved Bunden, hvor de spadserer rask omkring. Forplantningen er her i Landet saa vidt vides ude- lukkende parthenogenetisk. 19. Herpetocypris strigata O.F. Miller. 1785 Cypris strigata Miller: Entomostraca p. 54. Tab. IV 4-6. — Jurmii Lilljeborg: De Crust. ex ord. p. 110 Tab. X 19-22, Tab. XII 4. — strigata Lilljeborg: Intern. Fish. Exhib. Sweden — — … KVåvra: Mon, Ostraåc. Bohm. p. 84 Fig. 1, Fig. 27 1-5. Herpetocypris strigata Brady & Norman: Mon. I p. 85 Tab. VIN 14, 15, Den forekommer i Pytter over hele Landet, men er ikke almin- .delig, den optræder aldrig i større Mængde, og findes ikke i den varmeste og tørreste Tid. Formen er langstrakt, Bug- og Rygsiden 52 næsten parallele; set fra oven er den elliptisk, regelmæssig tilspidset mod begge Ender. Farven er paa Rygsiden grøn med mørke- grønne Pletter og Striber, paa Bugsiden gullig. Længde 2,7, Højde 1,3 mm. Sars (57 p. 60) har ment, at der findes en egen, nærstaaende Art, H. Jurinii Zadd., der særlig skal kendes paa en mere lang- strakt Form og navnlig paa en dyb Indkrumning af Undersiden. Jeg har blandt de Eksempl., jeg har taget, fundet nogle med en mere langstrakt Form; men da jeg ikke har kunnet finde den mindste Forskel i Lemmebygningen fra H. strigata, har jeg ikke henført den til nogen anden Art. Om Sars har gjort rigtigt i at skelne mellem H. strigata og H. Jurinii, maa henstaa uafgjort, men jeg anser det dog for sandsynligt — foreløbig —, at H. strigata og H. Jurinii er samme Årt. 20. Herpetocypris reptans Baird 1835. 1850 Cypris reptans Baird: Brit. Entom. p. 160 Tab. XIX 3, 33. — —… Lilljeborg: De Crust, ex ord. p. 123 Tab. : XI 21-23 og Tab. XII 7-9. — — Brady: Mon. rec. Brit. Ostrac. p. 370 Tab. XXV 10-14, Tab. XXVI 4. — — Våvra: Mon. Ostrac. Båhm. p. 86 Fig. 28 1-5. Herpetocypris reptans Brady & Norman: Mon. I p. 84 Tab. XIII 27. — — … Sars: Overs. af Norges Crust. II p.17. Arten er udbredt over hele Landet, og forekommer hele Aaret igennem paa Steder med temmelig dybt, klart Vand, f. Eks. ved Søbredder, i dybe Grøfter og Aaer. Formen er set fra Siden langstrakt, Ryg- og Bugsiden næsten parallele, set ovenfra nærmest lancetdannet ; Haar findes kun paa For- og Bagenden. Farven er grønlig med større og mindre mørke- grønne Pletter og en rødgul Plet omtrent paa Midten af Skallen. Skallen er glasagtig skinnende. Endekloen paa p, er meget lang og kraftig. 53 De ganske unge Individer er overordentlig lange i Forhold til Højden; det er et saadant ungt Eksemplar, der findes afbildet hos: Lilljeborg (31). Længde 2,50, Højde 1,10 mm. 21. Herpetocypris tumefacta Brady & Robertson. 1876 Cypris tumefacta Brady & Robertson: Ostrac. a. Foraminif. "of Tidale River. p. 13 Tab. X 4-6. Herpetocypris tumefacta Brady & Norman: Mon. I p. 87 Tab. VIL 5-75 Tab: XT 8, — — Sars: Oversigt af Norges Crust. LEES ie ØE 57.2 Den synes at være udbredt her i Landet, idet jeg baade har taget den i temmelig stort Antal i en Grøft ved Hamborg Skov (Lolland) lige nede ved Stranden ?6/6 98 og senere i en Grøft ved Skanderborg (1 Ekspl.) i Juli 98. Formen er temmelig plump, trind, set fra Siden nærmest nyre- formet, fra oven bred ægformet, fortil løbende ud i en skarp Kant. Farven gullig. Længde 0,9, Højde 0,46, Bredde 0,5 mm. Arten er hidtil kun funden i England og Norge. 22. Herpetocypris olivacea Brady & Norman. 1889 Herpetoc. olivacea Brady & Norman: Mon. I p. 89 Tab. VIII 3-4. — — Sars: Oversigt af Norges Crust. II 63 Cypris olivacea Ben Mon. Ostrac. Båhm. p.88 Fig. 29 1-4. Ilyodromus olivaceus Brady & Norman: Mon. II p. 724. Arten er kun funden 2 Steder her i Landet, nemlig ved Barrit Skov 15/8 97 af Dr. Meinert og i Kildevæld ved Laven Station (Himmelbjerget) i Juli 98 af Forf. Efter samtlige Forfatteres An- givelser ynder den især Kildevæld, hvilket altsaa stemmer med, hvad jeg kan anføre. Formen er set fra Siden regelmæssig med størst Højde over Midten, fra oven elliptisk, tilspidset mod begge Ender. Farven er mørk olivengrøn, hvorved den straks kendes. Halenokkerne er særdeles kraftige og brede med stærke Kløer. Længde 1,30, Højde 0,20 mm. 54 Brady & Norman har i den sidste Del af Monografien over Ostracoder henført denne Art til den af Sars (59b p.38) opstillede Slægt Ilyodromus. Da denne Slægt kun er opstillet paa Skal- formen, og den anatomiske Bygning af Lemmerne ikke i nogen særlig Grad afviger fra Herpetocypris, bør den formentlig stryges; jeg anfører den derfor under Herpetocypris. 23. Herpetocypris fasciata 0. F. Miller. 1785 Cypris fasciata Miller: Entomostraca p.53 Tab. IV 1-3. — — … Våvra: Mon. Ostrac. Båhm. p. 104 Fig. 37 1-8. Herpetocypris fasciata Brady & Norman: Mou. I p. 86 Tab. IX 13-14, Tab. XII 1. Stenocypris fasciata Sars: Oversigt af Norges Crust. Il p: 17 > — — KBrady & Norman: Mon. II p. 722. Man træffer denne smukke Art ofte i ret stort Antal ved Sø- bredder, hvor der er klart Vand og rigelig Vegetation. Den er ud- bredt over hele Landet, men findes kun om Sommeren. Formen er meget langstrakt, trind, bagtil tilspidset, set fra oven lancetdannet. Farven er gulgrøn; bag Øjet findes en mørke- grøn Plet, der oftest bestaar af smalle mørke Længdestriber. Svømme- børsterne paa A, naar til Spidsen af Kløerne. Halenokkerne er " overordentlig kraftige og de to Endekløer udstyrede med store Sav- tænder i Bagranden. Længde 1,30, Højde 0,45 mm. Sars (59 p. 27) har opstillet en Slægt Stenocypris paa en australsk Art; hertil slutter denne Art sig. At jeg alligevel ikke benytter dette Slægtsnavn, kommer af, at det atter her synes mig altfor urimeligt at oprette en Slægt næsten alene paa Skalformen; i alle andre Henseender afviger denne Art nemlig ikke i nogen væsentlig Grad fra Herpetocypris; kun er Svømmebørsterne paa A9 længere end hos de andre Arter af Herpetocypris, idet de naar til Spidsen af Kløerne. Våvra henfører den til Cypris (gs. str.), fordi Svømmebørsterne påa Å, er saa lange; det er ikke rigtigt at lægge saa stor Vægt 55 Ud "paa disse Svømmebørsters Længde; ti de kan hos nærstaaende Arter (se Tlyocypris) være af meget forskellig Længde, og da Arten i alle andre Bygningsforhold slutter sig til Herpetocypris, opfører jeg den her. 7. Gen. Scottia Brady & Norman 1889. Mon: [9 72. Svømmebørsterne paa A, særdeles korte. Lemmerne korte og kraftige. Den forreste af Halenokkernes Kløer spaltet i Spidsen. Sexuel Forplantning. 24. Scottia browiniana Jones. 1856 Cypris browiniana Jones: Mon. Tert. Entom. p.13 Tab. ; 1 a-d. Scottia browiniana Brady & Norman: Mon. I p.72 Tab. TX 283 94 Tab, XI 19-25, Af denne interessante Art har jeg ved Enden af Bagsværd Sø kun taget 3 Ekspl.; den fandtes paa et Sted, hvor Vandet regel- mæssig hver For- og Efteraar bliver sat ind fra Søen. Den levede her sammen med Cyclocypris globosa og forskellige Candona-Arter. Man kender den let, naar man først bliver opmærksom påa den; den er saa uhyre træg og langsom i sine Bevægelser og kravler ganske smaat omkring i Mudderet. Formen er set fra Siden noget uregelmæssig; Undersiden er ret, og den største Højde falder bag Midten af Dyret; set fra oven er den regelmæssig ellipseformet, jævnt afrundet baade for og bag. Paa Undersiden og i For- og Bagenden af Skallerne findes nogle lange Haar. Farven er brunlig. Længde 0,75, Højde 0,44 mm. Arten er oprindelig opstillet af Jones påa en fossil Skal; men den ér senere funden levende i en Pyt af Th. Scott (Skotland); ellers er den ikke taget andre Steder; det er altsaa baade en sjælden og gammel Form, vi her har med at gøre. 56 "+ 8. Gen. Cypridopsis Brady 1867. Synopsis of rec.-Brit. Ostrac. p. 117. Halenokkerne rudimentære, børsteformede. < 106. Foremost part of the pseudocapitulum as it is seen when the antennae are taken away. I. pars distalis of the labrum. 7," E.s. 260. Left maxillary lobe and km seen from the inner side. 1, 2 and 3 thickened lists; f. front margin curled outwardly; s. maxil- lary spine; m. as i Bu ABSes: 50210) fdbrrt l. and i. left lateral lobe, seen from the inner side with the two rows of teeth. E.s. x60. Palp. f. femur; t. proximal part of the tarsus. 10. E.s. >x148. Left antenna seen from the inner side. c. fonden of the adductor; d. abductor. 11. E.s. > 160. Fan hairs from the femur. 12. E.s. x 140. Fan- and sense hairs from the metatarsus. 18. E.s. x 150. Terminal hair of the tibia with fan- and pointed hairs. 14, Eu. Arabicus X 160. Clumsy pointed hairs from the patella 15. Es. x 160. Usual pointed hairs of metatarsus 16. Es. x 175. Hairs of the head 17. E.s. x 350. Lyriform area, showing the chitinous bar, surrounding the membraneous area with a median spot. 190 13. Eu. Arabicus > 150. Dentåted and fan hairs from the trochanter II (leg 2). 19. E.s. x60. The sternum seen from below. 1. coxa I; a. labial ap- pendage; g. granular part of the salivary duet t; ec. prolongations of the coxae over the basal enlarged part of the tube; f. lyriform fissures. 20. E.s. > 145. coxa II seen from the inner side 21. Eu. Årabicus x 145. coxa II seen from the inner side. Figure Plate V. 1. Eucarus segmentatus 2 X 54. Left leg 1 seen from behind. a. tro- chanter; b", basal part'of the femur; b?. distal part; c. patella; d!. and d?. first and second part of the tibia; e. metatarsus; f. tarsus. 2, E.s. x215. The distal part of the tarsus I. t. terminal hair. 3. E.s. 92 x55. Right leg 2 seen from before. a, b! and d. as in figure 1; f". basal part of the tarsus; f?. distal part; s. sense hairs.… . 4. E.s. x49. Right leg 3, seen from behind. The signature as in 3. 5. E.s. ag X47. Right leg 4, seen from behind. a—f as in 1 and 2. S. sense hairs. ; 6 E.s. x 210. Distal part of tarsus IV. t. terminal hair; p. plumiform hair; u. upper hair; I. lower hair. 7. E.s. X110. Ovipositor dissected out and seen from the outer side. 8. three-divided projection; m. sheath in which the ovipositor is in- vaginated. 8% E. s. 950. Ovipositor seen from behind. c. copulatory sucker. 9, E. s. 9 Xx 50. Ovipositor seen from before. 10. E. s. 2 x 200. Copulatory sucker with the different forms of hairs. 11. E.s. 2 x25. The indrawn ovipositor with the oviducts 0. g. spa- cious gland; 4. intractors of the ovipositor, c. copulatory suckers with its muscles me. 12. E.s. X150. Muscular sack of the intestine. 13. E.s. x35.. The skin of the right side seen from the outside — and tracheae. 8. the stigmata; g?. groove, separating the head from the thorax; g?. between thorax and abdomen; If. lyriform fissure; la . front s Eg [ej g oo oa = == == =g d w H om (sl læ] = = (£2j G&G cå (<2 (55; = oa & Ss m?. below, m2. directed forwards and upwards to meet the preceding band, mt. and ms. directed backwards and upwards in continuation of each other; mé. directed forwards and uppwards to meet the upper SS (= == (== directed forwards and downwards; sp. muscular spots, Flsced where å muscular fibre is fastened. 91 Figubs Plate VI. 1. E.s. & x40. Sagittal almost median section through the pseudo- capitulum and front part of the head. r. rostrum; an. antenna ; l. labrum; ct. constrictores and di. dilatores of the pharynx; la. labial appendage; nm. brain; a. antennår glan' 22. Sagitial more lateral solid showing the oesophagus 0; co. colon is well separated from 7. the small intestine, having no com- munication with ve. the ventricle; 2. glandular cells; b. maxillary gland ; e. excretory tube; m. brain; t. testis; pe. two-branched sack; g. median unpaired gland; 2. posterior median paired glands; m. clear dorsal ag organ. . E.s. g x22. Still more lateral sagittal section showing the com- munication between the ventricle and small intestine. 2. glandular cells in the front coeca; re. rectum; d. coxal sner, f. paired lateral glands; h. front median paired glands; g, 4, t as x 22. Sagittal very lateral section ikovlig the seer accessory glands well separated from each other. e€, f, 9, h as in fig nd 3. . E. s. x 130. Transverse section trough the distal part of the pharyngeal tube, showing the keeled la ag. m, the tricarinate pharynx, p, with its dilator muscle, di; 1. labru lg salivary duct. E. s. x 135, Transverse more proximal section near the rostrum and showing the upwards maxillary projections, almost surrounding the antennae. p. pharynx; di. dilator; ct. constrietor re the fastening i bru Sy Så > & ==] [Sl au (e" (4 Km =3 I [=j (2 < (23 læj [3 (<=; = (= la g DD. o lm lå [2] (<= ES == o (=j AR I og ” == (s=; = (<…3 3 - (= (=j part of the cephalothorax. a. antennar glands; b. maxillary glands ; c. horse-shoe glands; d. coxal glands; en. endosternite; 0. oesophagus; n. brain, E.s. g x50. More median transverse section. c. and en. as in 8 pe. twobranched sack of the male; v. vestibulum. $. copulatory sucker E. s. i x 43. Transverse section through the front part of the ac- cessory glands. g, % and E.s. g x44. Front abdominal transverse section through the hind- most part of the mær glands. m. clear dorsal sack; é. testis; e. excretory organ; f and 18. Hrakdvered section through the front part of the ab- domen. ve. ventricle; od. oviduct; ov. eggs; 2. glandular cells. In the middle are drawn some pollen granules. The tunica propria to the left has loosened from the intestine the epithelium of which is some- times low, Sapiklkltes more raised, xx "Pransverse section through the hindmost part of the abdomen. j. the small intestine and co. colon are yet separated by ve hindmost part of the ventricle; e. excretory tube; ov. eggs; 2. glan- dular cells. % æ — OD —- md . mme n Figure 13. 14. 15, 16. 17. 18: æ id=l 192 E. s. 2 x 43. Transverse section through the abdomen. The colon and small intestine are fused but yet easily discerned from each other. q. small thickwalled tubes. co, f, e, ov, 2 as in fig. 12. E. s. x35. Horse-shoe gland with coxa I. E.s. x175. Coxal gland. E. s. gx 50. Two-branched male organ. E.s. gx 40. Testis and excretory tube. w. secreted bodies. é. and e. as in fig. 2. E. s. x30. Male accessory glands. Seen through the skin and half skeleton-like. c. copulatory sucker; v. vestibulum; f. paired lateral glands; g. median unpaired; kh. anterior median glands; 4. posterior median gland . Eucarus Arabicus X 73. Signature as in fig. 18. 23.—9.—1903. Om jordfundne Pattedyr fra Danmark. Af Herluf Winge. Med Tavle VII— XIII. Åf de mange Tusinder Pattedyr-Knogler, der ere fundne i dansk Jord, er der kun nogle enkelte, der stamme fra uforstyrrede Af- lejringer fra Tertiærtiden, fra Aflejringer i Havet. Alt det øvrige stammer fra Istidens Aflejringer eller fra senere Tid. Fra Istidens Rullestens-Dannelse haves nogle faa Knogler, der have været stærke nok til selv at gjelde for Rullestene; det er Knogler af baade Land- " dyr og Havdyr, der have levet enten her eller andre Steder under Istiden eller i Tiden forud; Knoglerne kunne af Isen være bragte ret langvejsfra. Fra Aflejringer i Havet fra Tiden nærmest om selve Istiden er ogsaa noget bragt for Lyset. Fra Ferskvands-Dannelser, der vistnok ere aflejrede under en Afbrydelse af Istiden, stammer kun et Par Fund af en enkelt Art. Fra Aflejringer i Ferskvand fra Tiden nærmest efter Isens endelige Forsvinden haves adskillige Knogler af Landdyr, dog kun af enkelte Arter. Fra Tørvemoserne, hvis Dannelse er begyndt kort efter Istiden og oftest er fortsat til Nutiden, skriver sig den overvældende Mængde af de danske jord- fundne Pattedyr-Knogler, der ikke ere aflejrede paa kunstig Maade, ved Menneskers Virksomhed. Nogle Knogler ere desuden samtidig med Tørvemosernes Dannelse aflejrede i Strandsand eller i Bakke- sand, og da i Ræve-, Grævlinge- eller Ilder-Grave eller paa Bak- kernes Sider, som delvis Levninger efter Rovdyrenes eller Uglers og 13 Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1904. " 194 Musevaagers Maaltider. Den rigeste Høst af jordfundne Knogler af vilde Pattedyr er dog gjort i den Ældre Stenalders Kjøkkenmøddinger, hvis Aflejring er begyndt mod Slutningen af den Tid, da Fyrren var fremherskende Skovtræ, vel 3—4000 Aar før Christi Fødsel, og er fortsat op i Egens Tid. Den Yngre Stenalders Affaldsdynger udgjøres mest af Knogler af Husdyr, af Svin, Faar og Oxe; men ogsaa de "give deres Bidrag til Kundskab om Tidens vildt levende Pattedyr. Det samme gjelder Affaldsdynger fra Bronzealder, Jern- alder, Middelalder og nyere Tid. Den allervæsenligste Del af, hvad der er bragt tilhuse af jord- fundne Pattedyr-Knogler i. Landet, gjemmes i Zoologisk Museum i Kjøbenhavn. Enkelte paafaldende Sager, som mosefundne Horn af Hjorte og Uroxer, «vare allerede tidligere havnede i forskjellige Samlinger, Kongernes eller andres. Men ikke førend omkring Tyverne af 19de Hundredaar begyndte mån paa Indsamling med mere videnskabeligt Formaal. … Det var J. H. Reinhardt, dér søgte at grundlægge en Samling af vore jordfundne Pattedyr i det Kongelige Naturhistoriske Museum. Hvad han naaede at faa bragt tilveje, var dog kun lidt. Større Fart: tog Indsamlingen, då Iapetus Steenstrup i 1846 tog sig for at danne en Samling i Universitetets Zoologiske Museum til Oplysning om Landets forhistoriske Dyreverden. Han samlede 'selv,' tildels i Tørvemoser og andre Steder, men særlig i Ældre Stenalders Kjøkkenmøddinger. Meget, især mosefundne Knogler, modtog han desuden fra andre; Opmærksomheden for de jordfundne Knogler var efterhaanden vakt omkring i Landet; Steenstrup havde gjort sit for at vække den. Fra mange Sider strømmede Fund ind til Museerne i Kjøbenhavn, og næsten alt havnede hos Steenstrup- Ved Sammenslutningen af det Kongelige Museum og Universitets- Museet i 1868 kom saa godt som hele Stoffet. under Steenstrup's Styrelse; og han vedblev, selv efter at han, i 1885, havde fratraadt sit Embede, at forestaa denne Del af Museet indtil sin Død, i 1897; danmarks fortsatte han til det sidste, Fra en ringe Begyndelse var Samlingen da i Steenstrup's lange Levetid voxet op til at blive 195 stor og indholdsrig, oplysende i mange Retninger. Men til Forklaring af adskilligt i det følgende er det nødvendigt at sige, at Steenstrup efterlod. Samlingen i Uorden. "Mangelfuld eller helt manglende Bog- føring, mangelfuld eller manglende Mærkning af Fundene ere Skyld i, at Samlingen har mistet meget i Værd. Steenstrup har selv været trykket af Tilstanden og har tænkt paa at bedre den; som man ser af en Optegnelse fra 1889, tænkte han da paa en Ordning af de ,,gamle, i lange Aarrækker i Magasin gjemte Fund"; men den var ,,forbunden med mange Vanskeligheder", og den blev ikke til noget. Ved Gjennemgang af en Del tilstedeværende” Breve: fra Indsendere af Fund og ved Hjelp af, hvad der ellers haves i Museet, der kunde tjene til Opklaring, ere nu adskillige Oplysninger reddede, der syntes tabte; men meget er og bliver tabt. Dog ikke alt, hvad der er indsendt til Zoologisk Museum i Steenstrup's Levetid efter 1885, er' kommet under hans Styrelse. Dette gjelder især de rige Indsamlinger, der skyldes Nationalmuseet under Sophus Miller's Ledelse. Det er mest Knogler fra Affalds- dynger eller Bopladser fra Ældre og Yngre Stenalder, fra Bronze- alder og Jernalder. I Omfang overgaar Stoffet langt, hvad Museet ellers havde af lignende Slags, og ganske særlig udmærker det sig ved den Omsigt, hvormed det er indsamlet. Endnu stadig staar Zoologisk Museum i Gjeld til Mænd rundt om i Landet, der af egen Drift indsende jordfundne Knogler eller give Underretning om dem. Hvad der gjemmes af jordfundne danske Pattedyr-Knogler andre Steder end i Zoologisk Museum, er ikke ubetydeligt, men dog næsten udelukkende af de faa mest iøjnefaldende Arter: Vildsvin, Raadyr, Krondyr, Elsdyr, Rensdyr og Uroxe. Redskaber af Hjortetak eller tildannede af andre Knogler af vilde Dyr, mest stammende fra Sten- alder, findes desuden i mange Samlinger i Landet, først og fremmest i Nationalmuseet. En og anden lille Oplysning om jordfundne Pattedyr kan findes allerede i en Bog saa gammel som Erik Pontoppidan's Danske Atlas, 1763—67, hvor der, Bd. 1, S. 409, og Bd. 8, S. 503, siges 13" 196 et Par Ord om mosefundne Horn af Krondyr og Uroxe, de sidste fra Hindsgavl og Vendsyssel. En sikker Art-Bestemmelse af Fundene var dog J. H. Rein- hardt den første til at give. I 1821—22 gav han en lille Med- delelse om mosefundne Elsdyr-Levninger fra Fyn, Sjælland og Born- holm, i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1821—22, S.3. Han oplyste om Hovedskaller af Uroxe fra Tørvemoser ved Trøstrup og . Rosenholm, samme Sted, 1833—34, S. 3—5. Og han meldte Fundet af et Rensdyr-Horn i Lermergel paa Bregentved, samme Sted, 1836 —37, S. 7—8. I Bidrag til Kundskab om de fossile Levninger af Forverdenens Dyr og Planter, som findes i Fyn, i Tidsskrift for Naturvidenskaberne, Bd. 5, 1828, S. 223—242, med Tavle, har Hofman Bang i et eget lille Afsnit omtalt og afbildet Levninger af Vandrotte og Græv- ling fundne i Mergel og Sand i Bakker ved Julskov og paa Skjellerup Mark; utvivlsomt stamme de fra gamle Grævlinge-Grave eller lignende og fra. Ophobninger af Uglegylp og lignende paa Bakkernes Sider, skjønt Hofman Bang's Forklaring er en anden. lapetus Steenstrup's Geognostisk-geologisk Undersøgelse af Skovmoserne Vidnesdam og Lillemose i det nordlige Sjælland, led- saget af sammenlignende Bemærkninger hentede fra Danmarks Skov-, Kjær- og Lyngmoser i Almindelighed, i Vidensk. Selsk. naturv- mathem. Afhandl., 9%de Del, 1842, 8, 17—120, indeholder kun lidt om mosefundne Pattedyr; Steenstrup nævner, S. 45 og 119, at han havde fundet Levninger af Uroxe, Elsdyr og Rensdyr. Men Af- handlingen har Værd med Hensyn til Opfattelsen af de Vilkaar, hvorunder Pattedyrene have levet her i Landet, medens Skovene vexlede fra Asp til Fyr, Eg og Bøg. Et Par Ord om en mose- funden Hovedskal af Bæver, fra Sjælland, i Amtlicher Bericht Å- 24, Versamml. deutscher Naturf. in Kiel 1846, 1847, S. 148, var Steenstrup's næste Bidrag. I en Række Afhandlinger og smaa Med- delelser i Oversigterne over Videnskabernes Selskabs Forhandlinger for Aarene 1848—55, senere for største Delen samlede i Særtryk under den fælles Overskrift: Undersøgelser i geologisk-antiqvarisk Pot Retning af G. Forchhammer, J. Steenstrup og J. Worsaae, har Steenstrup givet Oplysninger om Pattedyr-Knogler, der fremkom ved Undersøgelsen af den Ældre Stenalders Kjøkkenmøddinger ved Ha- velse, Mejlgaard, Krabbesholm, Havnø, Restrup, Gudumlund, Visborg, Kattinge, Sølager, Haraldsborg og Fannerup; han nævner Knogler af følgende vilde Dyr: Pindsvin, Bæver, Vildkat, Los, Ræv, Skov- maar, Odder, Graasæl, Vildsvin, Raadyr, Krondyr, Uroxe, Marsvin(?); og om den Tilstand, hvori Knoglerne findes, og de Slutninger, som deraf kunne drages, oplyste han adskilligt. Som fundne i Dyngerne opføres desuden Knogler af Vandrotte og Mårkmus; men disse stamme vist fra en senere Tid. I de samme Afhandlinger nævner Steenstrup ogsaa en Del mosefundne Pattedyr: Bæver fra Thorslunde, Slagslunde, Mariedals Mose, Ordrup Mose, Brønsholm Sømose, Vangede og Fyn, Ulv fra Knapstrup, Graasæl fra Ordrup Mose (Findestedet dog ikke nævnet), Raadyr (uden Findested), Kæmpehjort fra Refsnæs (Findestedet ikke nævnet), Elsdyr fra Urlev (nævnet Vejle), Peters- gaard, Havgaard (urigtig nævnet Assertrup) og Kastrup, Rensdyr fra Røgbølle Sø (nævnet Engestofte), Værslev (nævnet Kallundborg), Bornholm, Gjørslev og Gjerlev (urigtig kaldet Gjerum), Bison fra Baldersbrønde, Uroxe fra Næsbyhoved, Kirke Helsinge, Aagerup, Kulemile Mose og Knapstrup (Findestederne ere kun tildels nævnte, men andre Oplysninger gives, hvorefter det kan skjønnes, hvilke Fund der sigtes til). Levninger af Mammut fra Rullestens-Dannelsen ved Fristed og Sønder Omme ere desuden omtalte. I mange senere Afhandlinger har Steenstrup talt om Dyre-Levningerne fra Sten- alderens Kjøkkenmøddinger, men saa godt som udelukkende påa Grundlag af de allerede nævnte. Undersøgelser. I en Meddelelse i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1861, S. 165—166, der ellers handler om en mosefunden Bjørne-Hovedskal fra Skalkendrup, har han sagt, at Bjørne-Knogler vare fundne i. ,,nogle af Jyllands Kjøkkenmøddinger", hvorved der dog kun kan sigtes til Fundet i Af- faldsdyngen ved Virksund. Og i 1862, i Et Blik paa Natur- og Oldforskningens Forstudier til Besvarelse af Spørgsmaalet om Men- neskeslægtens tidligste Optræden i Europa, i Indbydelsesskrift til 198 Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reforma- tion, har han opført Ulv og Husmaar blandt de Arter, der ere fundne i vore Stenalders-Affaldsdynger, Husmaaren utvivlsomt dog kun ved en Fejltagelse. Om Knogler fundne i Moser eller i andre Aflejringer i dansk Jord er der derimod fremkommet flere nye Op- lysninger, foruden den ovennævnte Meddelelse om en mosefunden Bjørn. En Afhandling om Kæmpe-Oxens og Bæverens .Samtidighed med Urindvaanerne her i Landet, i Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. for 1851, S. 62—71, handler vel mest om de samme Fund, der ere omtalte i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl.; men et nyt Fund af Uroxe nævnes, fra Arresø (Findestedet dog ikke opgivet). En lille Meddelelse om et Skelet af Uroxe fundet i en Mose ved Store Damme fremkom i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1867;:8. 935, Nær mere Underretning om dette Fund blev given i Afhandlingen Om Kæmpe-Oxens Såmtidighed. med Landets ældste Fyrreskove og om Flintskjærver, indvoxne i Dyreknokler som Minder om Stenalderens Forfølgelser af de vilde Dyr, i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1870, 8S:105—114, Tavle III; i det første Stykke søger Steenstrup at vise, at Lejringsforholdéne tyde paa, at Uroxen var død i Mosen i Fyrreskovens Tid, og at dens Mave- og Tarm-Indhold væsenlig udgjordes af Fyrrenaale; i det andet Stykke omtåles en Underkjæbe af et Krondyr fra en Mose ved Flade paa Mors og et Ribben af et Krondyr fra en Mose ved Svenstrup, begge Knogler saarede af Flint- Vaaben, men lægte. I. sin Afhandling Om''de Mærker, som Knok- lerne i Fuglenes 'ophulkede Foderboller bære af Opholdet i Fuglenes Maver, samt om disse Mærkers Betydning for Geologien og Archæo- logién, itVidensk; Medd. Naturhist. Foren. for 1872,.8. 213—236, Taafis IV, omtales, 8. 235—236, den ,,Knokkeljord", der kan findes ! gamle Ræve- og Grævlinge-Grave, og 'som mest udgjøres af Knogler af Frøer og Tudser, mellem hvilke man ogsaa træffer ikke faa Hnogles og Kranier af Markmus (Hypudæus) såmt enkelte af Græv- linger (Meles taxus) og Ræve"; Steenstrup. har undersøgt en såadan Knokkeljord »fra mange Bakker baade i Sjælland, Fyn og Jylland”. (Hvilke Fund her er sigtet til, vides ikke; ingen Findesteder opgives, 199 og Steenstrup synes-ikke at have gjemt noget frå sine Fund; i den Del af vore Samlinger, som han varetog, forefandtes intet af denne Art Fund andet end nogle Prøver, som Hofman Bang længe forud havde: indsendt, og Fundet" fra Tåarnmark, | der: først indkom i 1879 og 83.) ”Et Par Ord om Levninger af en Kaskelot fundne - paa Læsø meddeltes i Overs: Vidensk; Selsk. Forhandl! for 1873,.8, (13). Med et Par Ord nævnedes Fundét af "en Kjæbe: af'Steppe-Egernet ved Nørre Lyngby, i samme Tidsskrift for 1879, S. (36). I en Afhandling om Nogle. i "Aaret 1879 til Universitetsmuseet indkomne Bidrag til Landets forhistoriske Fauna, i Overs. ”Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1880, S132—146,'Tavle IV, omhandles Hovedskallen af en stor Bjørn "fra: Kjædeby Mose, et) Skelet af Vildsvin fra en Mose ved Aldersro med. isiddende Flint-Fliser og vet Skelet af Elsdyr fra en Mose ved Gudme, opstillet paa Broholm, med et ejendommeligt Hul idet ene Horn, muligvis Mærke af et Saar; ved Lejlighed nævnes ogsaa. et Skelet af Uroxe: fra en Mose ved Bønnelykke;.og som en efterhaanden vunden Erkjendelse nævnes det,» at Rensdyret i Dan- mark kun har lévet inden kolde Tid nærmest efter Istiden, og at Elsdyret "mest har været knyttet til Aspéskovens "Tid, forud for Fyrreskovens. I: Afhandlingen . om Mammuthjæger-Stationen ved Pøedmost i! det Østerrigske Kronlånd. Måhren, "i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1888, nævnes! lejlighedsvis, S. 149; at der i dansk Jord var fremkommet mindst nogle og tyve spredte Fund af Mam- mut-Levninger, i Rullestens-Dannelsen,. sikkert stammende fra Dyr, der vare "døde 'før' Istiden. Om de Hvalros-Tænder, der ere” fundne paa Stranden ved. Rubjerg (Knude, og om de forskjellige Tydninger, der kunde givés af deres Forekomst her, skrev Steenstrup nogle Ord i Historisk Tidsskrift, 6te Række, Bd. IT, 1889 8. 96—97. — Smaa. og spredte vare Steenstrup's Meddelelser om vore jordfundne Dyr, og dog har han i-dem tilsammen lidt efter lidt naaet at skrive et; godt Stykke af vor Dyreverdens Historie i Forhold til Landets, en vanskelig Opgave, paa hvis Løsning han øjensynlig: har tænkt fra sing unge Aar: P. Lorenzen 'gav en: Meddelelse om Fundet af et Uroxeskelet, 200 i Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. for 1853, S. 66—68, handlende om Skelettet fra en Mose ved Stokholthusene. F. Sehested opfører i sit Værk: Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm, 1878, S. 279—280, mosefundne Levninger af Bæver, Kæmpehjort (fra Hesselagergaard, gjemt i Zoologisk Mu- seum), Elsdyr,. Rensdyr, Uroxe, og det siges, at: Levninger af Vild- svin og Krondyr ofte findes i Egnens Moser. H. Winge gav i sin Del af en Afhandling om Dyrelevninger fra Ældre og Yngre Stenalders Bopladser, i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. for 1888, Fortegnelser over Pattedyr- Knogler fundne ved Nationalmuseets Udgravninger i Kjøkkenmøddingerne ved Mejlgaard, Fannerup, Visborg Bjergbakke, Hadsund, Ørum Aå og Svendborg og i Rosborg Sø og Erholms Mose; 13 ikke tæmmede Arter nævnes, blandt dem tre, der ikke tidligere vare opførte fra … Stenalderens Dynger: Egern, Ringsæl og Svartside, I en Afhandling Om nogle Pattedyr i Danmark, i Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. for. 1899, S. 283—316, blev der givet en Række Meddelelser om mere eller mindre nye Fund af de fleste af vore jordfandne Pattedyr-Arter fra Affaldsdynger og andre Aflejringer; blandt andre nævnes Muldvarp, Spidsmus, Hare, Rødmus, Skovmus, Ilder, Spettet Sæl, Moskusoxe, Nordhval, Pukkelhval, Hvidnæse, Øresvin, Spækhugger, Hvidfisk og Mesoplodon (Belemnoziphius) sp.; de to sidste forelaa allerede ”be- stemte af Steenstrup, og om enkelte af de andre var der givet fore- løbige Meddelelser i Universitetets Aarbog eller andre Steder; at Hare og Elsdyr vare fundne i Stenalders-Affaldsdynger, skjønt meget faatallig, maatte noget ændre tidligere Opfattelser. I Værket ,,Af- faldsdynger fra Stenalderen i Danmark", 1900, gav han, i sin Del, en Oversigt over de Pattedyr-Levninger, der vare fremkomne ved Nationalmuseets nye Undersøgelser i Dyngerne ved Ertebølle, Aa- mølle, Faarevejle og Klintesø, fra Ældre Stenalder, og ved Ørum Aa, Aalborg jog Lejre Aa, fra Yngre;:25 vilde Arter omtales, og KN eng Meetede og Nutidens i Danmark Hund, Svin, (Ged), Faar 0 god vid SEtdfenekdensne FJER , 8 Oxe, gives ogsaa Meddelelser; ' Spørgs- | i i ' [ | j 8 201 maalene om deres Racer og om deres Afstamning søges klarede; nogle af de mest oplysende Levninger ere afbildede, Tavle X og XI.) C. E. Aagaard har skrevet om: Rester af uddøde Elefanter i nordiske glaciale Aflejringer, i Meddelelser fra Dansk geologisk For- ening, Nr. 3, 1896, S. 17—22. De tidligere paa Tryk omtalte danske Mammut-Fund nævnes, ligeledes en Del af de hidtil ikke omtalte, der dengang gjemtes i Zoologisk Museum, og desuden Fund fra Faxe og Glænø. Et lille Tillæg hertil er givet af K. J. V. Steenstrup: Om Fund af Mammuthtænder, i samme Tidsskrift, Nr. 8, 1901, S. 61—62, blandt andet oplysende om Kindtænder fra Grenaa og Kolding. I geologiske og archæologiske Arbejder kan der desuden hist og her findes et og andet indstrøet, der kan tjene til Oplysning om vore jordfundne Pattedyr. Noget af det vigtigste i denne Retning er, hvad Sophus Miller har skrevet om Redskaber fra Stenalderen, tildannede af Horn af Elsdyr og Rensdyr, i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. for 1896, S. 304—316. For ikke lidt af, hvad vore Samlinger indeholde af jordfundne vilde danske Pattedyr, er der altsaa gjort Rede; men en meget stor Del staar endnu tilbage som hidtil ikke nævnet. Det gjelder blandt andet dels en Række Fund, der ere indkomne til Zoologisk Museum i de senere Aar, mest fra Nationalmuseet, dels den langt overvejende Mængde af, hvad der blev bragt tilveje under Steenstrup's Styrelse af Museet. Om Udbyttet af Pattedyr-Knogler fra de første Aars Indsamlinger i den Ældre Stenalders Kjøkkenmøddinger har Steenstrup vel givet Oplysninger; men hvad han skrev, var allerede dengang som oftest ufuldstændigt; der fremkom ikke såmlede Forteguelser over de Arter, der fandtes i de forskjellige Dynger; for flere Arters Vedkomménde blev det ikke sagt, i hvilke Dynger de vare fundne; og om hans store Indsamlinger fra senere Aar er intet oplyst; det allermeste af hans Kjøkkenmødding-Stof efterlod han ubestemt. Og kun en saare ringe Dél hår Steenstrup omtalt af de Fund, som han modtog fra Moser og andre naturlige Aflejringer. For at give et samlet Overblik over, hvad der efterhaanden er bragt tilveje fra 202 dansk Jord, er i nærværende Afhandling sammenstillet en Fortegnelse øver ikke alene det af Zoologisk Museums Indhold, der hidtil ikke har været nævnet, men saavidt muligt over alt, hvad der kjendes; saaledes er ogsaa medtaget, hvad der gjemmes i Mineralogisk Mu- seum og i andre Samlinger, saavidt det har kunnet oplyses. Fra flere Samlinger rundt om i Landet,.hvorom som oftest ingen nær- mere Oplysninger foreligge, kunde utvivlsomt adskilligt mere tilføjes ; men .herpaåa har der maattet gives Afkald. "Heller ikke er her, undtagen i sjeldnere Tilfælde, opført Oldsager tildannede af Knogler eller Hjortetak. Over de Fund, der ikke ere Enkeltfund, og som derfor oftest flere Gange ville blive nævnte .i- Art-Fortegnelsen, forudskikkes en Oversigt. Husdyr, der ellers i denne Afhandling ikke nævnes, med- tages her for Sammenhængens Skyld. (De talrige Fund, der kun indeholde Knogler af Husdyr, ere derimod ikke medtagne.) Fundene tilhøre Zoologisk Muséum, maar ikke andet siges. "Henvisning til Afhandlinger, hvori Fundene ere omtalte, gives, forsaavidt det ikke er sket allerede i det foregaaende. Fund frå Tiden nærmest efter selve Istiden. Allerød, ved. Birkerød, omtrent 18/4 Mil S.Ø. for Hillerød. En Mergelgrav; Laget er ,,senglacialt". Indsamlet af Cand. polyt. V. Milthers og Mag. sc. N. Hartz i 1897—1902. Gjemmes dels. i Zoologisk, dels i Mineralogisk. Museum. Fund og Findested ere SER af Hartz og Milthers i Meddelelser fra Dansk geologisk For- ening, Nr. 8, 1901, S. 31—60, og i Danmarks geologiske Under- søgelse, 2den R., Nr. IL 1902 8.6—90 Canis lupus. Rangifer tarandus. Alces machlis. Fund fra Ældre Stenalder. nes inderst i Kalø Vig N.Ø. for Aarhus. Skaldynge. Ind- samlet i 1860 af Vejinspektør Meyer og tilstillet Tap. Steenstrup: 203 Findestedet er omtalt af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1858, S. 109 i ”Særtryk. Cervus elaphus. Kolind, ved den vestlige Ende af det nu udtørrede Kolind Sund, S.V. for Grenaa. Skaldynge. Indsamlet i 1875 af nuværende Kapt. Daniel Bruun og tilstillet Steenstrup. Sus scrofa ferus. Cervus elaphus. Koed, ved den vestlige Ende af Kolind Sund, N. for Kolind. Skaldynge. Indsamlet i 1875 af D. Bruun og sendt til Steenstrup. Sus scrofa ferus. (Bos taurus domest.) (I Klammer Cervus elaphus. tilføjes de Arter, hvis Levninger ere fundne paa Stedet uden dog egenlig at høre med til Fundet.) Fannerup; ved Nordkysten: af Kolind Sund, V. for. Grenaa. Flere Skaldynger liggende. nær ved hverandre i Fannerup By, ved Fannerupgaard, Peter Bangs Gaard og andre Steder. Indsamlet dels i 1854 af Steenstrup, dels i 1866 af andre for Steenstrup, dels i 1888 af Lieut. Jensen og tilstillet Nationalmuseet, dels i 1888 og 89 af Kapt. A. P. Madsen for Nationalmuseet. Sciurus vulgaris (Eqvus caballus domest.) Felis catus fera. Sus scrofa ferus. Canis vulpes. Cervus capreolus. Canis familiaris domest. . Cervus elaphus. Martes sylvatica. (Ovis aries?) Meles taæus. (Bos taurus.domest.) Lutra vulgaris. Phocæna communis. Halichoerus grypus. (Homo sapiens.) Mejlgaard, ved én nu tørliggende Vig frå Kattegat, N.V. for Grenaa. Skaldynge. Indsamlet i 1850 af Worsaae, i 1854 af Steenstrup og Godsejer Olsen, i 1861, 63, 68 og 72 af enten de samme eller af andre, der have givet Steenstrup Udbyttet, i 1888 af A. P. Madsen for Nationalmuseet. (Arvicola amphibius.J Felis lynæ. Sciurus vulgaris. Canis vulpes. Felis catus fera. Canis familiaris domest. 204 Canis lupus. Sus scrofa ferus. Martes sylvatica. Cervus capreolus. Meles taæus. Cervus elaphus. Lutra vulgaris. Bos taurus urus (& domest.). Phoca foetida. Phocæna communis. Phoca groenlandica. Delphinapterus leucas. Halichoerus grypus. (Homo sapiens.) (Eqvus caballus domest.) Hobro, inderst ved Mariager Fjord. Skaldynge, liggende tæt ved Byen. I 1898 af Frk. A. Zangenberg indsendt til Bestemmelse. (Eqvus caballus domest,) Cervus elaphus. Sus scrofa ferus. (Ovis aries2) Cervus capreolus. Aamølle, paa Sydkysten af Mariager Fjord, N.Ø. for Mariager, S, for Hadsund. Skaldynge. Indsamlet i 1893 af Nationalmuseet. Felis catus fera. (Eqvus caballus domest.) Canis vulpes. Sus scrofa ferus. Canis familiaris domest. Cervus capreolus. Canis lupus. Cervus elaphus. Meles taxus. (Ovis aries domest.) Lutra vulgaris. Bos taurus urus (& domest.). Halichoerus grypus. (Homo sapiens.) Hadsund, paa Nordkysten af Mariager Fjord. Skaldynge. Indsamlet i 1851 af Steenstrup og i 1888 af A. P. Madsen for Nationalmuseet. Canis familiaris domest. Cervus capreolus. Sus scrofa ferus. Cervus elaphus. Visborg Bjergbakke, paa Nordkysten af Mariager Fjord, Ø. for Hadsund. Skaldynge. Indsamlet i 1851 af Steenstrup og i 1888 af A. P. Madsen for Nationalmuseet, Tons catus fera. Cervus capreolus. Canis familiaris domest. Cervus elaphus. Sus scrofa ferus. (Bos taurus domest.) Havnø, paa Nordkysten af Mariager Fjord. nær dens Munding- Skaldynge. Indsamlet i 1888, 983 og 94 af Nationalmuseet. 205 (Arvicola amphibius.) (Eqvus caballus domest.) (Mus sylvaticus.) Sus scrofa ferus. Canis vulpes. us capreolus. Canis familiaris domest. Cervus elaphus. Martes sylvatica. (Ovis aries.) Halichoerus grypus. Bos taurus urus (& domest.). Krabbesholm, paa Limfjordens Sydkyst ved Skive. Skal- dynge. Indsamlet dels i 1857 af Proprietær Dalsgaard og tilstillet Steenstrup,. dels-i 1860 og 61 ligeledes til Steenstrup, dels i 1889 af Museet i Randers. Felis catus fera. (Eqvus caballus domest.) Canis familiaris domest. … Sus scrofa ferus. Martes sylvatica. Cervus capreolus. Meles taxus. Cervus elaphus. Lutra vulgaris. Bos taurus urus (& domest.J. Aasted, paa Limfjordens Sydkyst, ved Fur Sund, omtrent 3 Mil N. for Skive. Skaldynge. iIndsamlet i 1898 af A. P. Madsen for Nationalmuseet. Felis catus fera. Cervus capreolus. Canis vulpes. Cervus elaphus. Canis familiaris domest. (Bos taurus domest. 2) Sus scrofa ferus. Virksund, påa Limfjordens Sydkyst, omtrent 2 Mil Ø.N.Ø. for Skive. Skaldynge. Indsamlet dels af Kontrolør Andersen og i 1861 gjennem Prof. Eschricht tilstillet Steenstrup, dels i 1865 af Steenstrup. (Arvicola amphibius.) Sus scrofa ferus (& domest.). Felis lynæ. Cervus capreolus. Canis familiaris domest. Cervus elaphus. rsus arctus. Bos taåurus urus? (& domest.). Phoca groenlandica. Ertebølle, paa Limfjordens Sydkyst, omtrent 2 Mil S. for Løgstør. Skaldynge. Indsamlet i 1886 af Dr. W. Dreyer og i 1893—97 af Nationalmuseet. 206 Erinacéus europæus. Meles taæus. Hypudæus glareola. Lutra vulgaris. (Arvicola amphibius.) Phoca foetida: (Mus. sylvaticus,) Haålichoerus grypus. Sciurus vulgaris. Sus scrofa ferus. Felis catus fera. Cervus capreolus. Felis lynæ. Cervus elaphus. Canis vulpes. Alces machlis. Canis familiaris domest. — Bos taurus urus (& domest.;, Canis lupus." Phocæna communis. Martes sylvatica. Orca gladiator. Mustela putorius. (Homo sapiens.) Hedegaard, ved Limfjordens Sydkyst, omtrent 1!/4 Mil S.S.V. for Nibe. Skaldynge. Indsamlet af Nationalmuseet i 1901. Cervus capreolus. (Bos taurus domest.) Cervus elaphus. Restrup, ved Limfjordens Sydkyst, omtrent 1 Mil V.S.V. for Aalborg, paa en Holm i en Mose, tidligere en Bugt af Limfjorden. Skaldynge. Indsamlet i 1851 af Steenstrup. Canis vulpes. Blegkilde, paa Limfjordens rr ved Aalborg. Indsamlet i 1896 af Frk. A. Zangenberg. ) Halichoerus' gryjpus. Cervus elaphus. Sus scrofa férus. (Homo sapiens.) Cervus capreolus. Gudumlund, ved en Vig af Lille Vildmose, S.Ø. for Aalborg, paa Sydsiden af Limfjordens østlige Munding, tidligere en Vig af Havet. Skaldynge. Indsamlet i 1851 og 54 'af Steenstrup og i 1868, 69 og 73 af Hr. Fangel og tilstillet Steenstrup. (Arvicola amphibius.) Halichoerus grypus. Felis lynæ. Sus scrofa ferus. Canis vulpes. I Cervus capreolus. Canis familiaris domest. Cervus elaphus. Martes sylvatica. Bos taurus urus (& domest.)- Phoca groenlandica. (Homo sapiens.) 207 Vester Ulslev, S$.Ø. for Maribo. Kjøkkenmødding aflejret paa en lille Holm i en Indsø, nu en Mose, Vestermose. Indsamlet i 1871 af Dr. Henry Petersen for Nationalmuseet og tilstillet Steenstrup. Findestedet er omtalt af K. Bahnson i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. for 1892, S. 163—166. Castor fiber. Cervus" capreolus. Martes sylvatica. Cervus elaphus. Sus scrofa ferus. Skottemarke, $.8.Ø. for Maribo. En Slags Affaldsdynge, dybt i en Tørvemose, fra ældste Stenalder. I 1902 modtaget fra Nationalmuseet. Cervus elaphus. … Alces machlis. Maglemose, ved Mullerup N.V. for Slagelse. Kjøkkenmødding aflejret i en Indsø, nu en Mose. Indsamlet i 1900 af Museums- assistent G. Sarauw for Nationalmuseet. Lepus europæus. Meles taxus. Castor fiber. Sus scrofa ferus. Sciurus vulgaris. Cervus capreolus.: Felis catus fera. Cervus elaphus. Canis vulpes. Alces machlis. Canis familiaris domest. Bos taurus urus ($ domest.). Ursus arctus. (Homo sapiens.) Martes sylvatica. . Gammel Kjøgegaard ved Kjøge. En Slags Affaldsdynge. I 1900 af Pastor F. L. Grundtvig indsendt til Bestemmelse. Finde- sted og Fund omtalte af F. L. Grundtvig i Dansk Tidsskrift, 4de Bd., 1901, S. 633—642. Sus scrofa ferus. Cervus elaphus. Cervus capreolus. Faarevejle, ved Vestkysten af den nu udtørrede Lammefjord, N.V. for Holbæk. Skaldynge, Indsamlet i 1896 og 97 af National- museet. (Arvicola amphibius.) . Felis catus fera. Castor fiber. Canis vulpes. 208 Canis familiaris -domest. — Cervus capreolus. Martes sylvatica. Cervus elaphus. Lutra vulgaris. (Bos taurus domest.) Sus scrofa ferus. (Homo sapiens.) Klintesø, ved en nu tørlagt Vig fra Kattegat ved Grunden af Sjællands. Odde N.V. for Nykjøbing. Skaldynge. —Indsamlet i 1898 af Nationalmuseet. (Arvicola amphibius.) Halichoerus grypus. Castor fiber. (Eqvus caballus domest.) Sciurus . vulgaris. Sus scrofa ferus. Felis catus fera. Cervus capreolus. Canis vulpes. Cervus elaphus. Canis familiaris domest. (Ovis aries?) Martes sylvatica. - Phocæna communis. Lutra vulgaris. (Homo sapiens.) Phoca vitulina. Hønsehals, ved. Ourø Sund, Isefjord, N. for Holbæk. Skal- dynge. iIndsamlet i. 1891 af Nationalmuseet. Bus. scrofa ferus. Cervus elaphus. Cervus capreolus. (Homo sapiens.) Kattinge, ved Roskilde Fjord, omtrent 3/4 Mil N.V. for Ros- kilde. Skaldynge. Indsamlet i 1851 af Steenstrup. Lutra vulgaris. Cervus' capreolus. Sus scrofa ferus. Cervus elaphus. Jægerspris, paa Vestkysten af Roskilde Fjord N.V. for Frederikssund. Paa en Holm i Star-Engene. Skaldynge. Indsamlet i 1857 af Kong Frederik VII og Worsaae og tilstillet Steenstrup. Findestedet er nævnet af Worsaae i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1861, S. 257. Felis catus fera. Cervus capreolus. Canis vulpes. Cervus elaphus. Canis familiaris domest. (Ovis- aries domest.) Halichoerus grypus. (Bos taurus domest.) Sus scrofa ferus ($ domest.). (Homo sapiens.) 209 Haraldsborg, paa Østkysten af Roskilde Fjord, tæt N. for Roskilde. Indsamlet i 1852 af Steenstrup. Martes sylvatica. Cervus capreolus. Sus scrofa ferus. Cervus elaphus. Havelse, påa Østkysten af Roskilde Fjord, N. for Frederiks- sund. Skaldynge. Indsamlet i 1850, 51 og 74 af Steenstrup, noget ogsaa i 1855 af nuværende Prof. A. Feddersen. Erinaceus europæus. Lutra vulgaris. (Arvicola amphibius.) Phoca groenlandica. (Årvicola agrestis.) Halichoerus us. Castor fiber. (Eqvus caballus domest.) Sciurus vulgaris. Sus scrofa ferus (& domest.). Felis catus fera. Cervus capreolus. Canis vulpes. Cervus elaphus. Canis familiaris domest. (Ovis aries?) Martes sylvatica. (Bos taurus domest.) Sølager, paa Nordkysten af Mundingen af Roskilde Fjord, S.V. for Frederiksværk. Skaldynge. Indsamlet i 1851, 52, 64, 65, 67, 69, 73, 76, 94 og 95 af Steenstrup og i 1901 af National- museet. Erinaceus europæus. Lutra vulgaris. Lepus europæus. Phoca groenlandica. (Arvicola amphibius.) Halichoerus grypus. (AÅrvicola agrestis.) Sus scrofa ferus (& domest.). Castor fiber. Cervus capreolus. Sciurus vulgaris. Cervus elaphus. Felis catus fera. (Ovis aries domest.) Canis vulpes. Bos taurus urus (& domest.). Canis familiaris domest.… (Homo sapiens.) Martes sylvatica. Sejrø, i Kattegat N.V. for Sjælland. Skaldynge, brugt som Fyld om en Bronzealders-Grav, liggende paa Kils Aas. Indsamlet i 1896 af Nationalmuseet. Canis familiaris domest,. Halichoerus grypus. Lutra vulgaris. (Ovis aries?) Vidensk. Meddel. fra den natur. Foren. 1904. 14 210 Fund fra Yngre" Stenalder. Lindskov, En Slags Affaldsdynge paa en Boplads. Indsamlet i,1899 af G. Sarauw for Nationalmuseet. ved Horsens Nørrestrand. Bos taurus domest. Ås Homo sapiens.) ( Eqvus caballus domest.) Cervus elaphus. Ovis: aries? Ørum Aa, ved Nordkysten af det tidligere Kolind Sund, V: for Grenaa, ved'en Vig ved Fannerup. Kjøkkenmødding. Indsamlet i 1888, 89 og 91 af A. P. Madsen og Lærer R. C. Andersen for Nationalmuseet .og Museet i-Randers og i 1895 af Nationalmuseet. (Arvicola. amphibius.) Sciurus' vulgaris. Felis catus fera. Canis vulpes. Canis. familiaris. domest. Lutra vulgaris. Aalborg. af. Nationalmuseet: Felis lynæ. Canis familiaris' domeést. Halichoerus choerus grypus. Sus scrofa Ferus & domest. Svendborg. Ved Christiansminde tæt Ø. for Byen, mødding. Indsamlet i 1880 af Dr. panty Petersen for National museet. Lier Jvuliikin Sus scrofa domest.? Cervus capreolus. Lindø, i Lindelse Nor, S. for Rudkjøbing. Tjonkeimsdde . g I 1902 af Hr. J. Winther indsendt til Bestemmelse. Findestedet Paa Signalbakken mødding. Indsamlet i 1894 af Frk. Phoca. groenlandica. Halichoerus. grypus. " (Eqvus caballus.) Sus .scrofa domest. Cervus. capreolus: Cervus elaphus. Ovis aries domest. " Bos taurus urus & domest. (Homo. sapiens.) tæt Ø. for Byen. Å. Zangenberg. og især i 1895 Cervus capreolus. Bos taurus domest. Ovis aries? Bos taurus urus? & domed "Kjøkken- Kjøkken- i 211 er omtalt af K. Bahnson i 'Aarb. f. nord. 'Oldk. og Hist. for 1892, 8.174. Sciurus vulgaris. OQvis aries domest. Canis familiaris domest. Bos taurus domest. Sus scrofa domest. "…… (Homo sapiens.) Cervus elaphus. Munkholm, i Bramsnæs Vig S.Ø. for Holbæk. Kjøkken- mødding. Indsamlet i 1896 af Nationalmuseet. (Arvicola amphibius.) Ovis aries domest. Phoca groenlandica. Bos taurus domest. Sus scrofa domest. Lejre Aa, ved Kornerup ved en tidligere Vig fra Roskilde Fjord V. for Roskilde. — Kjøkkenmødding. = Indsamlet i 1897 af Nationalmuseet. Erinaceus europæus. Cervus capreolus. Lepus éuropæus. Cervus elaphus. Canis vulpes. Ovis aries domést. Canis familiaris domest. Bos taurus domest. Bus scrofa domest. Hesselø, i Kattegat N. for Sjælland. Kjøkkenmødding. Ind- samlet i 1899 af Nationalmuseet. Halichoerus grypus. Sus: scrofa domest. (Eqvus caballus domest.) — Ovis aries domest. Frennemark ved Svaneke, Bornholm. En forstyrret Kjøkken- mødding, vistnok i sin Tid overskyllet af Havet, nu liggende hævet. Indsendt til Bestemmelse i 1902 og 1903 af Direktør J. A. Jørgensen for Museet i Rønne. Findestedet er omtalt af K. Rørdam i Dan- marks geol. Undersøgelse, 2den R., Nr. 5, 1895. Martes sylvatica. Cervus capreolus. Phoca groenlandica. Bos taurus domest. Halichoerus grypus. Phocæna communis. Sus serofa domest, 212 Fund fra Bronzealder. Haag, ved Thorsager N.Ø. for Aarhus. En Affaldsdynge. Indsamlet i 1895 af Nationalmuseet. Lepus europæus. ” Cervus elaphus. (Arvicola amphibius.) Capra hircus domest. ( Arvicola agrestis.) Ovis aries domest. Canis familiaris domest.… Bos taurus domest. Sus scrofa domest. Fund fra Jernalder. Eltang Vig, paa Nordsiden af Kolding Fjord N.Ø. for Kolding. Kjøkkenmødding. Indsamlet i 1899 af G. Sarauw for Nationalmuseet. Canis familiaris domest. Ovis aries? Phoca foetida. Bos taurus domest. Eqvus caballus domest. (Homo sapiens.) Sus scrofa domest. Vejleby, N.V. for Rødby. Kjøkkenmødding. Indsamlet i 1897—99 af Inspektør C. Neergaard for Nationalmuseet. Canis vulpes. Capra hircus domest. Canis familiaris domest. Ovis aries domest. Eqvus caballus domest. Bos taurus domest. Sus scrofa domest. (Homo sapiens.) Cervus capreolus. Borrebjerg, paa Sejrø. Kjøkkenmødding. Indsamlet i 1897 og 98 af C. Neergaard og Museumsassistent H. Kjær for National- museet. Canis vulpes. Ovis aries domest. Phoca vitulina. Bos taurus domest. Halichoerus grypus. Phocæna communis. Eqvus caballus domest. Orca gladiator. Sus scrofa domest. (Homo sapiens.) Capra hircus domest. Fund fra Middelalder eller nyere Tid. ole Silkeborg. Affaldsdynger ved Silkeborg Slot, vistnok skrivende sig fra 14de Hundredaar eller senere Tid. I 1889 tilstillet Steenstrup. 213 Lepus europæus. Cervus capreolus. Canis vulpes. Cervus elaphus. Canis familiaris domest.. Capra hircus domest. Eqvus caballus domest. Ovis aries domest. Sus scrofa domest. Bos taurus domest. Thordrup, omtrent %/4 Mil S.V. for Randers. Affaldsdynger ved Thordrup Slot, stammende fra Middelalder eller senere. I 1859 af Hr. Faith indsendt til Steenstrup. Eqvus caballus domest. Cervus elaphus Sus scrofa domest. Ovis aries domest. Cervus capreolus. Bos taurus domest. Anholt, i Kattegat. I en Slags Affaldsdynge ved Nordbjerg. I 1895 modtaget fra Dr. K. J.V. Steenstrup. Fund og Findested ere omtalte af A. Jessen i Danmarks geol. Undersøgelse, iste R., Nr. 4, 1897, S. 41—42. Halichoerus grypus. Ovis aries? Sus scrofa domest. Bos taurus domest. Cervus elaphus. Phocæna communis. Lysemose, V. for Maribo. En Slags Kjøkkenmødding i Vold- gravene ved Levningerne af Lysemose Slot, vistnok stammende fra Tiden mellem 1320 og 1390. Indsamlet i 1858—59 af Proprietær Meincke, Maribo Ladegaard, og tilstillet Steenstrup. Canis familiaris domest.. Cervus capreolus. Canis lupus? Cervus elaphus. Eqvus caballus domest. Ovis aries domest. Sus scrofa domest. Bos taurus domest. Vordingborg. Affaldsdynger ved Vordingborg Slot, stammende dels fra Middelalder, dels fra 16de—17de Hundredaar eller senere. Indsamlet i 1889—91 af Dr. Henry Petersen for Nationalmuseet. Lepus europæus. Canis lupus? (Arvicola amphibius.) Martes sylvatica. Mus rattus. Phoca vitulina? Felis catus domest. Eqvus caballus domest. Canis vulpes. Sus scrofa domest. Canis familiaris domest. Cervus capreolus. 214 Cervus elaphus Bos taurus domest. Capra hircus domest. (Homo sapiens.) Qvis aries" domest. Badstrup, omtrent 1!/2 Mil Ø.S.Ø. for Frederikssund. En Slags Affaldsdynge ved en Ruin fra ældre Middelalder. I 1890 modtaget fra Dr. Henry Petersen. Egvus caballus domest. Ovis aries domest. Sus scrofa domest. ” Bos taurus domest. Cervus capreolus. Svaneke, Bornholm. Fundet i Hustomter fra 13de eller 14de Hundredaar paa Kysten S. for Byen. Tilhørende Museet i Rønne. Af Direktør J. A. Jørgensen i 1903 indsendt til Bestemmelse, Halichoerus grypus. Ovis aries domest. Sus scrofa domest. Bos taurus domest. Fund fra uvis Fortid. Fra Tørvemoser og lignende Aflejringer. Kolding Fjord. En Aflejring inderst i Kolding Fjord, stam- mende fra forskjellig Tid, men vistnok mest fra Stenalder. Dels i 1889 modtaget fra Nationalmuseet, dels i 1893, 95, 96, 97 og 98 indsendt til Bestemmelse og tildels som Gave fra Museet paa Kolding- hus, gjennem Kjøbmand I. O. Brandorff. Findestedet er omtalt af K. Bahnson i Aarb. f. nord Oldk. og Hist. for 1892, S. 169—172. Erinaceus europæus. Phoca groenlandica. Castor fiber. Halichoerus grypus ; Felis catus fera. Eqvus caballus domest. Felis lynæx. Sus scrofa ferus $: domest. Canis vulpes. Cervus capreolus. Canis familiaris domest… Ceérvus eélaphus. Canis lupus. — Alces. machlis Ursus arctus. Capra hircus domest Martes. ssftnitica;: Ovis aries domest Meles Bos taurus urus & domest. Lutra bnjøøri, Tursiops tursio. Phoca foetida. Homo sapiens. 215 Toftum Mose, Ø..N.Ø. for: Horsens. .Dels'i 18783 og 78 af Hr. Søltoft tilstillet' Steenstrup, dels 11889 modtaget fra Nationalmuseet. Canis familiaris domést. Ovis 'åries domest, Sus scrofa..domest,…,… :….Bos taurus urus: Cervus capreolus. Homo .sapiens. Cervus. elaphus. : Rosborg Sø, V. for Viborg. En-Aflejring, ”mest fra Sten- alderen, paa en tidligere: vanddækket, Holm. ; Indsamlet i 1872 af A, Feddersen, tilstillet… Nationalmuseet. : Findestedet er omtalt. af K..Bahnson i: Aarb.. f. nord. Oldk;, og Hist. for ;1892, 8.177, Canis familiaris. domest. … Cervus. elaphus. Eqvus caballus domest. Ovis aries domest. Sus scrofa, domest.? Bos taurus domest. Cervus capreolus. Sperring Sø, omtrent.1 Mil S.V. for Thisted. Opgravet fra Søbunden. I 1876 af Entreprenør S. Kiil indsendt til Steenstrup. Canis familiåris domest. Capra. hircus domest. Eqvus caballus domest. Ovis åries domest. Sus scrofa domest. Bos taurus domest. - Cervus elaphus. Homo sapiens. Hirtsholm Havn, N.Ø. for Frederikshavn. Optaget fra Havbunden "ved Uddybning -af Havnen. I 1900 af "Statsgeolog A. Jessen indsendt til Bestemmelse. Bos taurus domest. -— Phocæna communis. Tursiops tursio? Orca gladiator. Aspedam, en Mose omtrent %/4 Mil N.Ø. for Svendborg. Af Seminarist 8. K. Hansen i 1903 skaffet til Museet. Sus scrofa ferus. Cervus elaphus. Cervus capreolus. Bos taurus urus & domest. Middelfart. Opmudret i Lille Belt over 50 Alen fra Land. ” Indsendt i 1903 af Ingeniør Vilh. Holst gjennem Prof. N. V. Ussing. Felis catus domest. Cerrus elaphus. Canis vulpes. Ovis aries? -Eqvus caballus domeést. Bos tatrus domest. Sus scrofa ferus & domest. the 216 Erholms Mose, henved 3 Mil V. for Odense. Aflejring væsenligst stammende fra Yngre Stenalder. Indsamlet af Dr. W. Dreyer og, i 1888, af Direktør S. Miller for Nationalmuseet. Canis familiaris domest. Cervus elaphus. Lutra vulgaris. Capra hircus domest. Sus scrofa domest. Bos taurus domest. Cervus capreolus. Vimose, ved Allesø, omtrent 1 Mil N.N.V. for Odense. I Mosen er gjort et stort Fund af Oldsager fra Jernalderen. Dels indsamlet i 1858 af Steenstrup, dels i 1888 modtaget fra National- museet. Findestedet er omtalt af C. Engelhardt i: Vimose Fundet, 1869. Årvicola amphibius. Sus scrofa, domest.? Castor fiber. Cervus elaphus. Canis familiaris domest. Ovis aries? Eqvus caballus domest. Bos taurus domest. Hasmark Mose, omtrent 2 Mil N.N.Ø. for Odense. Dels af Prof. F. Schmidt, dels, i 1863, af Hr. Hofman Bang tilstillet Steenstrup. Canis familiaris. Sus scrofa ferus. Eqvus caballus domest. Cervus elaphus. Rønlykke Mose ved Tryggelev, S. for Rudkjøbing. I 1900 af Hr. J. Winther indsendt til Nationalmuseet. Canis familiaris domest. Bos taurus domest. Eqvus caballus domest. Homo sapiens. Cervus elaphus. Nysted Nor. Fundet ved Opmudring, sammen med Redskaber fra Ældre Stenalder. I 1898 modtaget fra Nationalmuseet. Eqvus caballus domest. Cervus elaphus. Sus scrofa ferus. Capra hircus domest. Cervus capreolus. Bos taurus domest. Kjøbenhavn. Fundet ved Udgravninger i Stranden ved An- læget af Frihavnen, i 1893, af Lærer H. N. Rosenkjær, modtaget fra Nationalmuseet. Findestedet er omtalt af Rosenkjær i ,,Naturen og Mennesket", 1893 og 96. 217 Eqvus caballus domest. Cervus elaphus. Sus scrofa ferus. Ovis aries? Cervus capreolus. Bos taurus domest. Mariedals Mose ved Kjøbenhavn. Indsamlet i 1853 og 54 af Steenstrup. Castor fiber. Cervus elaphus. Canis lupus. Ovis aries domest. Sus scrofa domest. Bos taurus domest. Cervus capreolus. Homo sapiens. Vangede Brogaards Mose, ved Gjentofte Sø N. for Kjø- benhavn. Vistnok væsenligst en Aflejring fra Jernalderen. Ind- samlet i Aarene 1848—63 af Steenstrup. Castor fiber. Cervus elaphus. Felis catus, domest.? Capra hircus domest. Canis familiaris domest. Ovis aries domest. Eqvus caballus domest. Bos taurus domest. Sus scrofa domest. Homo sapiens. Cervus capreolus. Ordrup Mose, med Delene Bernstorf Hovmarks Mose i Vest og Christiansholms Mose i Øst, langs Sydkanten af Dyrehaven N. for Kjøbenhavn, den østlige Del i Fortiden en Vig af Øresund. Indsamlet i 1853—66 af Steenstrup eller af andre for ham, lidt ogsaa i senere Aar indsamlet af H. Winge. Castor fiber. Sus scrofa ferus & domest. Felis catus, fera? Cervus capreolus. Canis vulpes. Cervus elaphus. Canis familiaris domest. Cervus dama domest. Canis lupus. Capra hircus domest. Lutra vulgaris. Ovis aries domest. Halichoerus. grypus. Bos taurus domest. Eqvus caballus domest. Homo sapiens. Brønsholm Sømose, omtrent 1Y2 Mil Ø.S.Ø. for Hillerød. Indsamlet af Steenstrup i Aarene 1853—54. Castor fiber. Cervus elaphus. Sus scrofa ferus. Cervus dama domest. 218 Søborg Sø, omtrent 1!/2 Mil N.N.V. for Fredensborg. Fundet ved Udtørrings-Arbejder af Inspektør Feilberg. Mest modtaget gjen- nem Dr. K. Rørdam i 1895. Findestedet er omtalt af V. Boye i: Fund af Gjenstande fra Oldtiden og Middelalderen i og ved Søborg Sø, 1882, og af K. Rørdam i Danmarks geol. Undersøgelse, 1ste R., Nr. 2, 1892, S..44 ff. Canis familiaris domest. Alces machlis. Eqvus caballus domest. Capra hircus domest. Sus scrofå domest. Ovis aries domest. Cervus capreolus. Bos taurus urus & domest. Cervus elaphus. Fra Bakkesand og lignende Aflejringer, Barsmark, N.Ø. for Aabenraa, Slesvig, ved Mundingen af Aabenraa Fjord. En Aflejring af Knogler af vilde og tamme Dyr, for en stor Del ;gnavede af. Rovdyr, liggende 2—3 Alen under Jordens Overflade paa. en lille Højderyg,. der mod Vest falder brat 25 Meter, mod Øst løber fladt ud. Sikkert Levninger af Ræve- og Grævlinge-Bo. I 1894 indsendt af Hr. Julius T. Kier. Erinaceus europæus. Sus scrofa domest. 8 EUTOpPÆæus. Cervus capreolus. Felis catus, domest,? Cervus elaphus. Canis vulpes. Meles taxus. Eqvus caballus- domest. Ovis aries domest. Bos taurus domest. " Øxnebjerg, omtrent 2 Mil N.V. for Nyborg. En Aflejring væsenlig dannet af Knogler af Padder og Smaapattedyr indblandede i leret Sand, dækkende Bakkens Sider i et flere Fod tykt Lag og fyldende gamle Ræve- og Grævlinge-Grave. Indsamlet i 1894 af Cand. polyt. C. Ottesen, Statsgeolog Dr. V. Madsen og H. Winge. Fund og Findested ere omtalte af H. Winge i Vidensk. Medd. Natur- hist. Foren. for 1899, S. 299, og af V. Madsen i Danmarks gel. Undersøgelse, 1ste R., Nr. d, 1902, 8. 125—127. Talpa europæa. —— "" Arvicola amphibius. Sorex. vulgaris. Mus sylvaticus. Vespertilio sp. Mustela putorius. Hypudæus glareola. 219 Hjarnebjerg, ved. Humble, S. for "Rudkjøbing... Fundet i Grus, vistnok især Fyld fra et gammelt Grævlinge-Bo, en Aflejring af lignende Art som den paa Øxnebjerg. I 1893 af Dr. V. Madsen indsendt til Bestemmelse for Mineralogisk Museum. Talpå europæa: Mus sylvaticus. Erinaceus europæus. Felis catus fera. Sorex vulgaris. Meles taæus. Hjelm Mark, $. for Stége. Fundet i ét Gravkammer fra Yngre Stenalder, udgravet af den ,,geologisk antikvariske Komite" i 1853. Utvivlsomt mest Indhold af en gammel Ræve-Grav. Finde- stedet er omtalt af Worsaae i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1853, S. 95—106. Lepus europæus. Eqvus caballus' domest. Arvicola amphibius. Sus scrofa domest. Sciurus' vulgaris. ig Cervus capreolus. Canis vulpes. Capra hircus domest. Canis familiaris domest; … Bos. taurus domest. Taarnmark, omtrent 1!/2 Mil N. for Præstø. En Aflejring af lignende Slags som den påa Øxnebjerg. Indsamlet i 1879 og 83 af '"Gaardmand N. Hansen og tilstillet Steenstrup: Sorex vulgaris. Mus sylvaticus. Borex pygmæus: Sciurus vulgaris. Hypudæus glareola. Canis. vulpes. Årvicola amphibius. Meles taxus. Arvicola agrestis. Sus scrofa, domest,? Det følgende er en Oversigt over, hvad; der i det enkelte er fundet. Fundene tilhøre Zoologisk Museum, naar ikke andet siges. Henvisninger gives til Afhandlinger, hvori Fundene findes omtalte; dog henvises ikke til .de Afhandlinger, der "handle om Affaldsdynger, og som foran ere nævnte, heller ikke, for andre Funds Vedkommende, til Winge's ovennævnte Afhandling fra 1899, undtagen i enkelte Tilfælde. 220 1. Talpa europæa. Muldvarp. Uvis Fortid. Fyn. Øxnebjerg. Stykke af Underkjæbe, Ringhvirvel, Albue- ben, Laarben. Langeland. Hjarnebjerg. Stykke af Ansigt, Albueben. 2. Erinaceus europæus. Pindsvin. Jylland. Ældre Stenalder. Ertebølle. Stykke af en Underkjæbe. Uvis Fortid. Barsmark. Underkjæbe og Albue- ben, Kolding Fjord. Dele af en Hovedskal. Langeland. Uvis Fortid. Hjarnebjerg. Øvre Ende af 3dje Mellemfodsben. Sjælland. Ældre Stenalder. Havelse. En Overarm uden øvre Ende, et mangelfuldt Albueben, et Laarben uden Led-Ender. Sølager. Stykker af 2 Underkjæbe-Grene. Yngre Stenalder. Lejre Aa. Stykke af et Laarben. Bronzealder. Maglehøj ved Frederikssund. I en Grav. Nedlagt i en tæt lukket Bronze- Æske, hørende til Grav-Godset sammen med flere andre Mærkelig- heder. Gjemmes i Nationalmuseet. De fleste Knogler af højre og venstre Fod af samme Dyr; højre Hælben sygt. Nævnet af Steen- strup, som tilhørende Mustela erminea, i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. for 1889, S. 321, i en Afhandling af V. Boye, der skildrer Fundet. Graven menes at have tilhørt en Kvinde, vist en læge- eller trold- kyndig. 3. Sorex vulgaris. Spidsmus. Uvis Fortid. Fyn. Øxnebjerg. Et Stykke Nakkeben. Langeland. Hjarnebjerg. Højre og venstre Underkjæbe- Gren. Sjælland. Taarnmark. Adskillige Knogler, deriblandt et Stykke af Nakkeben, 17 Underkjæbe-Grene uden Tænder, 3 Ring- hvirvler, 26 Overarme, flere Skulderblade, Albueben, Bækkenben, Laarben, Skinneben. 221 4. Sorex pygmæus. Dvergspidsmus. Sjælland. Uvis Fortid. Taarnmark. 3 uens Underkjæbe- Grene, en af dem med Tænder, 2 uens Overarme, et Bækken, et Skinneben. 5. Lepus europæus. Hare. Jylland. Bronzealder. Haag. Skulderblad af en Unge. Middelalder eller senere. Silkeborg. Et Laarben. Uvis Fortid. Barsmark. 2 Overarme, 2 Laarben, 2 Skinneben. Møen. Uvis Fortid. Hjelm Mark. Flere Knogler. Sjælland. Ældre Stenalder. Maglemose. Et 2det Mel- lemhaandsben. Sølager. Nedre Ende af et Underben, fundet dybt i Dyngen i 1901. Yngre Stenalder. Lejre Aa. Øvre Ende af et Spoleben, skrabet som Forarbejde til en Naal; Midtstykke af et Skinneben. Nyere Tid. Vordingborg. Adskillige Knogler. Ingen af de fundne Knogler er saa ejendommelig, at det med afgjort Sikkerhed kan siges, at den har tilhørt Lepus europæus og ikke Sneharen, Lepus variabilis,; men Sandsynligheden for den alminde- lige Hare er overvældende; Sneharen har i Nutiden kun enkelte Gange vist sig som Gjæst hos os og kjendes ikke ellers fra Landet. 6. Hypudæus glareola. Rødmus. Jylland. Ældre Stenalder. Ertebølle. Et ætset Stykke af en Underkjæbe, fundet i Levninger af Hunde-Gjødning. I Dyngen er desuden fundet et vel bevaret Stykke af en Hovedskal, snarest fra uvis Fortid. Fyn. Uvis Fortid. Øxnebjerg. Kjæber og andre Dele af flere. Sjælland. Uvis Fortid. Taarnmark. Stykker af 5 Over- kjæber, 11 Underkjæber og flere andre Knogler, tildels af meget unge Dyr. 7. Arvicola amphibius. Vandrotte. Uvis Fortid. Jylland. Haag. I en Affaldsdynge fra Bronzealder. Dele af 2 Hovedskaller, et Underben. Ørum Aa. I en Kjøkkenmødding 222 (Arvicola amphibius.) fra Stenalder. Forreste Del af: en Hovedskal, en Overarm. Mejl- gaard. Ligeledes. Stykke af: en Underkjæbe. Havnø. Ligeledes. Underkjæber og Tænder af mindst 4,2 Overarme, et Laarben. Virksund. Ligeledes. Et Bækkenben. Ertebølle. .Ligeledes. Forreste Del af en Hovedskal, 4 sammenhørende Fortænder og en løs Fortand. Gudumlund. Ligeledes. En Underkjæbe og Stykke af Tindingben. Fyn. Lan gebjerg, ved Julskov, omtrent 2/4 Mil V.S.V. for Nyborg. I en Aflejring af lignende. Art .som. den paa Øxnebjerg. Givet af Hr. Hofman Bang, der har omtalt Findestedet i Tidsskr. for Naturvidensk. , 5te Bd., 1828. Stykke af en Overkjæbe og en øvre Fortand, Øxnebjerg. En Underkjæbe. Vimose. Stykke af en Hovedskal. : : Møen. Hjelm Mark. . Dele af mindst 3 Hovedskaller. Sjælland. Vordingborg. En Hovedskal. Taarnmark. Stykke af Overkjæbe, Stykker af 6 Underkjæber, nogle løse.Tænder, 2 Bækkenben, et Laarben, 3 Skinneben. Munkholm. I en Kjøkkenmødding. fra Stenalder. Et Laarben. Faarevejle. Lige- ledes. . Et Laarben. Klintesø. Ligeledes. … Stykke af Over- og Underkjæbe, en Overarm, 4 uens Laarben. Havelse. Ligeledes. En næsten hel Hovedskal, med Underkjæbe, 2 Laarben. Fra en Ræve-Hule i en Yngre-Stenalders-Grav, men uden Op- lysning om "Findested, foreligger desuden, blandt Steenstrup's Efter- ladenskaber, en hel Hovedskal og andre Skelet-Dele af Vandrotte. Alle de Vandrotte-Knogler, der ere fundne i Affaldsdynger, ere fundne i saa hel og sammenhængende Tilstand eller saa nær ved gravede Muse-Gange, at der er største Sandsynlighed for, at de skrive sig fra Dyr, der selv have gravet sig ind i Dyngerne efter deres Aflejring. 8. Arvicola agrestis. Markmus. Uvis Fortid. Jylland. Haag. I en Affaldsdynge fra. Bronzealder. Dele af 2 Hovedskaller, en Overarm. 223 Sjælland. Taarnmark. -Et Par Stumper af" Overkjæber, 6 Underkjæber, et Skinneben. "Havelse. Ten Stenalders-Kjøkken= mødding. Over- og Mellemkjæbe. Sølager. Ligeledes. 3 højre Underkjæber, en Overarm, et Laarben. Markmusen har sikkert ligesom Vandrotten selv gravet sig ind i Affaldsdyngerne. (I Meddelelser fra Dansk geol. Foren., Nr. 8, 1901, S. 55, og i Danmarks geol. Undersøgelse, 2den R.. Nr. 11, 1902, 8.22 ff., opfører Hartz ,,Myodes sp., Lemming?" fra senglaciale Lag ved Allerød og flere Steder; Meddelelsen er derfra, i forstærket Form, gaaet over i flere Afhandlinger af andre. Opgivelsen er grundet påa smaa Gjødning-Klumper. Jeg har selv set Prøver af dem og tør sige, at de nok saa godt stemme med Gjødning af Arvicola agrestis som med Gjødning af Lemming (kun Gjødning af Myodes torqvatus, ikke af M. lemmus, har foreligget til- Sammenligning baade for Hartz og for mig; Gjødning af. Arvicola agrestis kjendte Hartz ikke). Der er den største Sandsynlighed for, at baade Myodes lemmus og M, torqvatus have levet i Danmark; men endnu er der ikke. fundet det mindste, der kunde give Ret til at opføre nogen af dem" herfra.) 9. Mus rattus. Husrotte. Sjælland. Nyere Tid. Vordingborg. Et Laarben, et Skinneben. Kjøbenhavn, I en Slags Affaldsdynge fra 18de Hundredaar brugt som Fyld i en Sandgrav paa Byens Østerbro. Fundet af H. Winge i 1881. Stykke af det bageste af en Hovedskal. 10. Mus sylvaticus. Skovmus. Uvis Fortid. Jylland. Havnø. I en jssukter AD jekkEt ms dliig En Over- arm. Ertebølle. Ligeledes. 3 Laarben, de to sammenhørende. Fyn. Øxnebjerg. Et Stykke Overkjæbe, Tindingben, flere. Lemmeknogler. Langeland. Hjarnebjerg. 2 venstre Underkjæber, et Tin- dingben, et Skinneben. 224 (Mus sylvaticus.) Sjælland. Tjæreby, N.Ø. for Korsør. I en Yngre-Sten- alders» Grav med Ræve-Bo. Modtaget fra Nationalmuseet i 1891. Stykke af en Hovedskal. Taarnmark. Skulderblad, Bækken, Laarben, Skinneben. I Affaldsdyngerne har Skovmusen sikkert selv gravet sig ind. 11. Castor fiber. Bæver. Jylland. Uvis Fortid. Kolding Fjord. 2 højre Under- kjæbe-Grene og en venstre, en Halshvirvel, et Skulderblad, nedre Ende af en Overarm, 3 højre Bækkenben og et venstre, et Laarben, et Skinneben. Holme Mose, omtrent 3/4 Mil N.Ø. for Æbeltoft. Modtaget fra Gaardmand P. Krag og Konsul Ørting i 1874. En hel Hovedskal. Bindslev, ved Uggerby Aa, omtrent 2 Mil N.Ø. for Hjørring. Givet af Lærer Andersen gjennem Prof. Becher i 1858. En Underkjæbe-Gren. Fyn. Uvis Fortid. Lundemose ved Brudager, omtrent 1 Mil N.Ø. for Svendborg. I 9 Alens Dybde. Gjemmes i Samlingen paa Broholm. En Hovedskal. Nævnet af Sehested i ,,Fortidsminder”, 1878, S. 280. Stevningen, en Mose omtrent 1/2 Mil N.V. for Svendborg. I Lag med Levninger af baade Fyr og Eg. Grene og Pinde gnavede af Bævere. Fundne af N. Hartz og omtalte af ham hos V. Madsen i Danm. geol. Unders., liste R., Nr. 9, 1902, S. 117 og 119. Skjelskov Mose, 12/4 Mil V.S.V. for Odense. Givet af Pastor Miiller i 1868. Hovedskal uden Underkjæbe. Vimose. Laarben og Skinneben. Fyn. Givet af Konferensraad Vedel Simon- sen til Elvedgaard, gjennem Oldnordisk Museum, i 1855. En For- tand. Ikke paaviselig. Nævnet af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1855, S. 183 i Særtr. Fyn. Givet af Kjøbmand Limkilde i 1867. Hovedskal uden venstre Underkjæbe. Lolland. Ældre Stenalder. Vester Ulslev. En Kindtand. Møen. ' Uvis Fortid, I en Mose. Af "Grev Danneskjold- Samsø sendt til Steenstrup. En Bæverstok. Sjælland. Ældre Stenalder. Maglemose. Stykke af en Fortand, en Kindtand, et Nøgleben, 3 uens Overarme, et Spoleben, 225 3 uens Albueben, et Bækkenben, 2 uens Laarben, 3 uens Skinne- ben, et Hælben. Faarevejle. En nedre Fortand. Klintesø. Flere Knogler, deriblandt 5 uens Skinneben, af et gammelt Dyr og 4 Unger i forskjellig Alder. Havelse. Stykke af Over- og Under- kjæbe, en nedre Fortand og Stykker af 2 øvre, Stykke af Skulder- blad, en Overarm uden øvre Ende, øvre Ende af et Albueben, et Hofteben, Stykker af 2 uens Skinneben, et Rulleben, nedre Ende af et 4de Mellemfodsben af et voxent Dyr, et 5te Mellemfodsben af et ungt. Sølager. En Kindtand, Stykke af Hofteben, Stykker af 5 Laarben, 2 Stykker af Skinneben, et 4de Mellemfodsben. Uvis Fortid. Sønderup Præstegaards Mose, omtrent 3/4 Mil N. for Slagelse. Fundet i 1891. Af Dr. K. Rørdam givet til Minera- logisk Museum. En Hovedskal. Ollerup Mose, 2/4 Mil N.N.Ø. for Slagelse. Givet af Gaardmand Jacobsen i 1880. En Hovedskal. Ørslev Mose ved Kragerupgaard, omtrent 17/2 Mil N. for Slagelse. Givet af Højskoleforstander A. Jørgensen i 1896. En Hovedskal. Aldersro, 1 Mil Ø.S.Ø. for Kallundborg. I en Mose. Givet af Propr. Lund i 1885. To sammenhørende Underkjæber. Raklev, "/a' Mil N.V. for Kallundborg. I en Mose. Givet af Cand. polyt. Freuchen i 1857. En Underkjæbe-Gren af en Unge. Aamose ved Vinskov, Frydendal, omtrent 21/8 Mil S.V. for Holbæk. Givet af Skovrider Bistrup i 1891. Hovedskal uden Nakke og uden Under- kjæbe. Viby, omtrent 17/4 Mil S.S.V. for Roskilde. I en Mose. Indsendt i 1873. Giveren ikke nævnet. To sammenhørende Under- kjæber, Brordrup, omtrent 1 Mil S. for Roskilde. I en Mose V. for Byen, nær Bunden, 5 Alen dybt. I Mineralogisk Museum. En Hovedskal. Thorslunde, 11/4 Mil Ø.8.Ø. for Roskilde. I en Mose. Givet af Pastor Jessen i 1847. De vigtigste Knogler af et Skelet. Hovedskallen nævnet af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1848, S. 7 i Særtr. Mariedals Mose. Bæver- stokke. Nævnte af Steenstrup, samme Sted, 1855, S..153 i Særtr. Vangede Brogaards Mose. En venstre Underkjæbe, et Tinding- ben og et Bækkenben, neppe sammenhørende. Vangede, N. for Kjøbenhavn. I en Mose nær foregaaende. Bæverstokke. — Ikke Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren, 1904. 226 (Castor fiber.) paaviselige. Nævnte af Steenstrup, samme Sted, 1855, 8.188 å Særtr. Ordrup Mose.' Knogler af flere: a) en Underkjæbe af et ungt Dyr, b) Stykke af et Laarben, c) ved Hovmarken to sammen- hørende Underkjæbe-Grene, ved Christiansholm' d) begge Underkjæbe- Grene af en voxen og €) adskillige Knogler af Skelettet af et ungt Dyr; dette sidste nævnet af Steenstrup, samme. Sted, 1855,…8. 181 i Særtr. Præstens Mose mellem Fortunen. og Lyngby, N. for Kjøbenhavn. Givet af Pharmaceut K. A. Larsen i 1862. "En Hoved- skal uden Underkjæbe. Bredmose ved Egebæksgaard ved Nærum, N. for Kjøbenhavn. I to Alens Dybde. Indsendt af Arbejdsmand J. Andersen i:1869. Det meste af et Skelet. Stavnsholte,-N: for Furesø, henved 2 Mil S,S.Ø. for Hillerød. I en Mose, I Brev af 1867 omtaler Lærer H. Poulsen Bæverstokke herfra. Julemose i Luserød Oredrev, omtrent 1 Mil S.S.Ø. for Hillerød. Ogsaa herfra omtaler Lærer Poulsén Bæverstokke. "Brønsholm Sømose. Et Laarben og Bæverstokke, disse nævnte af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1855, $. 182 i Særtr. Hillerød. I…en Mose. Indsendt i 1865. Giveren ikke nævnet. En hel Hovedskal. Hille- rød. I en Mose. Givet af Dampbrænderi-Ejer Marcussen i 1869. To. sammenhørende Underkjæbe-Grene og et Laarben. Strødam Mose,:N.V. for Hillerød. - Givet af Hr. 0. Weitzmann i 1894. En næsten fuldstændig Hovedskal. Maarum, 1/4 Mil N. for Hillerød. I en Mose. Indsamlet af Forstraad Holten og Steenstrup i 1879. Bæverstokke. Slagslunde, 1/2 Mil S.Ø. for Frederikssund. I en Mose. … Indkommet i 1852. — Giveren ikke nævnet. En øvre. Kind- tand og en Underkjæbe-Gren, denne sidste ikke paaviselig. " Under- kjæben, nævnet af Steenstrup: i .Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl: for 1853, S. 114 i Særtr. Mørdrupgaards Mose, omtr. 1!/2. Mil Ø.S.Ø. for Frederikssund. Kjøbt af Joh. Jacobsen i 1888. En Hovedskal, Ikke paaviselig. Sjælland. Givet af Cand. theol. Zinck i 1867. - Hovedskal uden højre Underkjæbe. "Bornholm. Uvis Fortid. Duebjerg i Klemens Kirke Sogn- I en Mose. Gjemmes i Bornholms Museum, efter Meddelelse frå Museumsdirektør J. A. Jørgensen i 1903. En Hovedskal. 227 15 Fund, de 14 helt uden Mærke, et utilstrækkelig mærket, haves i Museet, fra Steenstrup's Efterladenskaber; tre af dem ere maaske de ovenfor nævnte tre ikke paaviselige-Fund; om de andre 12 mangler enhver Oplysning. Alle de foreliggende Hovedskaller vise i Snudens Længde og i Næsebenets Udstrækning bagtil god Overensstemmelse med Artens sædvanlige europæiske Form, i Modsætning til den amerikanske, saaledes som den er beskreven og afbildet af Brandt (Mém. de 1'Acad. ”Imp. des Sc. de St. Pétersbourg, 6 sér., sc. nat., tom. VIII, 1855, p. 43—66, pl. I—III). Af Afvigelser mellem de enkelte Hoved- skaller indbyrdes findes dog mange. De mosefundne Bæver-Levninger synes alle at være fundne i Tørv; men næsten intet er oplyst om, i hvilke af Tørvens Lag de have ligget. 12. Sciurus vulgaris. - Egern. Jylland. Ældre Stenalder. Fannerup. Et Laarben. Mejl- gaard. Et Skinneben, Ertebølle. En nedre Fortand, Stykker af 2 Overarme, et Bækken, et Laarben, 2 venstre Skinneben. Yngre Stenalder. Ørum Aa. Et Laarben. Langeland. Yngre Stenalder. Lindø. Et Skinneben og et Mellemfodsben. Møen. Uvis Fortid. Hjelm Mark. Et Laarben. Sjælland. Ældre Stenalder. Maglemose. Øvre Ende af et Skinneben, Klintesø. Stykker af Laarben og Skinneben. Havelse. Midtstykke af en Overarm. Sølager. En Underkjæbe- Gren, en Overarm, Bronzealder. Hvidegaard,.Ø. for Lyngby N. for Kjøbenhavn. I en Grav. Nedlagt sammen med andet mærke- ligt Grav-Gods i et sammensyet' Læderhylster, der igjen laa i en Æske af Læder, omhyggelig lukket. Gjemmes i Nationalmuseet. Forreste Del af en Underkjæbe, med Fortand og forreste Kindtand, af en Unge; Fortanden er endnu uslidt. Stykket kunde se ud, Som om .det stammede fra Uglegylp. Nævnet af Steenstrup i An- naler for nordisk' Oldkyndighed og Historie, 1848, S. 344, i en 228 (Sciurus vulgaris.) j Afhandling af Herbst, der skildrer Fundet; Sagerne menes at have tilhørt en Læge eller Troldmand. Om Kjæben er fra Danmark, er ikke ganske sikkert; i Æske sammen med den laa en lille Middel- havs-Snegl. Uvis Fortid. Taarnmark. Øvre Ende af et Laarben. 13. Spermophilus rufescens. Steppe-Egern. Jylland. ,Steppe-Tiden", Nørre Lyngby, paa Vestkysten S.V. for Hjørring. I en Ferskvands-Aflejring, hvilende paa Yoldia- Ler, dækket af Flyvesand. Fundet af Steenstrup i 1877. En Under- kjæbe-Gren. Nævnet af Steenstrup i Beretn. om Zool. Museums Virksomhed i 1878, Særtryk af Universitetets Aarbog, 1879, S. 14, og i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1879, S. (86); Stykket nær- mere omtalt af Winge i Vidensk. Medd. for 1899, S. 295; Finde- stedet er omtalt af A. Jessen i Danmarks geol. Undersøgelse, 1ste R., Nr. 3, 1899, S. 236—241. 14. Felis catus fera. Vildkat. Jylland. Ældre Stenalder. Fannerup. En Underkjæbe, Midtstykke af Overarm, 2 Spoleben, 2 Stykker af Bækkenben, 6 af Laarben, 5 af Skinneben, 2 Rulleben, et Hælben, 2 Mellemfodsben; flere af Knoglerne ere af unge Dyr. Mejlgaard. 2 Stykker af Overkjæbe, 3 uens Underkjæber, Stykke af Ringhvirvel, 9 Stykker af Overarme, 2 Spoleben, Stykker af 5 venstre Albueben og et højre, 3 Mellemhaandsben, 6 Stykker af Bækkenben, 2 Laarben, 9 Stykker af Skinneben, et Rulleben, et Hælben, 2 Mellemfodsben. Aamølle. Stykker af Underkjæbe, Overarm og Albueben. Visborg Bjerg- bakke. En Hjørnetand. Krabbesholm. Et næsten helt Albue- ben. Aasted. Et Mellemhaandsben af et ungt Dyr. Erte bølle. Mange Knogler, deriblandt 13 højre, 8 venstre Underkjæbe-Grene; 3 af de fundne Albueben ere tildannede til Prene. Yngre Sten- alder. Ørum Aa. Stykke af et Skinneben. Uvis Fortid. Kolding Fjord. 2 Skinneben, unge. Langeland. Uvis Fortid. Hjarnebjerg. En Overkjæbe. Sjælland. Ældre Stenalder. Maglemose. Et Skulderblad, øvre Ende af Overarm, et Hofteben, nedre Ende af Laarben- 229 Faarevejle. Dele af 3 uens Underkjæber, en øvre Hjørnetand. Klintesø. Stykke af en Underkjæbe, 2 uens Skinneben, et Rulle- ben. Jægerspris. Et Laarben uden nedre Ende. Havelse. En øvre Hjørnetand, et Mellemfodsben. Sølager. En øvre Hjørne- tand, en øvre Rovtand, Stykker af 2 højre Underkjæber og en venstre, 2 uens Spoleben, 2 uens 3dje Mellemhaandsben, et 4de Mellemhaands- ben, 3 Stykker af Bækkener, Stykke af Skinneben, 2 uens Hælben, 2 uens 3dje Mellemfodsben; flere af Knoglerne ere af unge Dyr af forskjellig Alder. Uvis Fortid. Svenstrup, 2 Mil V.N.V. for Kjøge. I en Mose, ,,17. Tørv dybt". Givet af Forpagter Hofman Bang i 1854. Hovedskal uden den bageste Del. Ordrup Mose, ved Hovmarken. Stykker af Bækken og Overarm, vist af Vildkat. Desuden haves 3 umærkede Fund, fra Steenstrup's Efterladen- skaber. 15. Felis lynx. Los. Jylland. Ældre Stenalder. Mejlgaard. En øvre Hjørne- tand, Stykker af 2 højre Albueben, 2det og 3dje Mellemfodsben. Virksund. Nedre Ende af en Overarm, et næstyderste Taaled. Ertebølle. Adskillige Knogler, deriblandt 3 venstre Bækkenben. Gudumlund. Et Albueben tildannet som Dolk. Yngre Sten- alder. Aalborg. Stykke af Underkjæbe, Albueben og Skinneben. Uvis Fortid. Kolding Fjord. Stykke af Underkjæbe. Sjælland. Bronzealder. Maglehøj ved Frederikssund. I en Grav. Nedlagt sammen med andre Sager i en tæt lukket Bronze- Æske hørende til Grav-Udstyret. Gjemmes i Nationalmuseet. Et Kloled, kunstig afskaaret og ved Grunden bærende Mærker af Slid. Bestemt af Steenstrup med Tvivl, Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. for 1889, S. 321; det er noget vel lille; men Overensstemmelsen med Lossen er saa stor, at Tvivl neppe er mulig. Fundet er omtalt af V. Boye, nævnte Sted, S. 317—340. 16. Canis vulpes. Ræv. Jylland. Ældre Stenalder. Fannerup. Adskillige Knogler. Mejlgaard. En Underkjæbe, 2 nedre Ender af venstre Skinneben, 230 (Canis vulpes.) et Mellemfodsben. Aamølle. Nogle faa Knogler. Havnø. Flere Knogler. Aasted. Kindbue og Albueben. Ertebølle. Knogler ny Mængde, blandt andet 18 højre og 17 venstre Underkjæber. Restrup. Stykke af en Underkjæbe. Gudumlund. Adskillige Stykker af en Hovedskal, Stykke af Pandeben, Dele af 3 Under- kjæbe-Grene, flere løse Tænder, Stykker af Skulderblad, Overarm, Spoleben og Bækken, et helt Laarben og øvre og nedre Ende. Yngre Stenalder. Ørum Aa. 2 Mellemhaandsben. Middelalder eller senere, Silkeborg. En Underkjæbe-Gren. Uvis Fortid. Barsmark. 2 Halshvirvler,.2 Overarme,. 2. Spoleben, et Mellem- haandsben, et Laarben, 2 Skinneben, 2 Mellemfodsben af to voxne Ræve, 2 Underkjæbe-Grene af en Unge. Kolding Fjord. Et Bækkenben, et Laarben, et Skinneben. Favrholt Mose, omtrent 1 Mil V.S.V. for Sæby. Givet af Hr. Maiborg i 1873. Bageste Del af en Hovedskal. Fyn. Uvis Fortid. Middelfart. Opmudret i Lille. Belt. Bageste Del af en Hjernekasse. Røjle Klint, N.Ø. for Strib. Utvivlsomt Indhold af en sammenstyrtet Ræve-Grav. I 1893 af Dr. V. Madsen indsendt til Bestemmelse for Mineralogisk Museum. Dele af Skeletterne af 2 Ræve-Unger. Samme Sted fandtes nogle faa Knogler af Fiske, af Mus decumanus og Ovis aries pull. Vandre- rottens Tilstedeværelse tyder paa, at Fundet er fra forholdsvis sen Tid. Lolland. Jernalder. Vejleby. Stykker af 2 Overarme og et Skinneben. Møen. Uvis Fortid. Hjelm Mark. Adskillige Knogler, deriblandt Hovedskaller af 2 voxne og en Unge. Sjælland. Ældre Stenalder. Maglemose. Et Skulder- blad, nedre Ende af en Overarm, Stykke af Spoleben, 2 uens Skinne- ben, et 3dje Mellemfodsben. Faarevejle. En Hjørnetand, Stykke af Skulderblad, Klintesø. Flere Knogler, deriblandt Stykker af 4 uens Underkjæber. Jægerspris. En Overarm. Havelse. Stykker af 3 Underkjæber, Stykke af Over- og Mellemkjæbe, en øvre Hjørnetand, øvre Ende af et Laarben. Sølager. Stykke af Kindbue, nedre Ender af 2 Skulderblade, en Overarm,. 2 Spoleben, 231 2 uens Albueben, et Bækkenben, et Laarbenshoved, Stykke af Skinne- ben, 4 vist sammenhørende højre Mellemfodsben, 2 Taaled. Yngre Stenalder. Lejre Aa.” En nedre Rovtand. Middelalder. Vor- dingborg. Et Skinneben. Uvis Fortid. Tjæreby, N.Ø. for Korsør. I en Yngre-Stenalders-Grav. Modtaget fra Nationalmuseet i 1891. Adskillige Lemmeknogler af en voxen Ræv og en Under- kjæbe-Gren af en Unge. Taarnmark. Øvre Ende af 3dje Mellem- fodsben. Ordrup Mose, ved Hovmarken og ved -Christiansholm. Væsenlige Dele af mindst 4 Skeletter. Sejrø. Jernalder. Borrebjerg. Øvre Ende af et Spoleben. Om det hører til Jernalder-Fundet, er ikke ganske afgjort. Flere Levninger af Ræve haves desuden fra forskjellige Sten- alders- og Bronzealders-Grave, hvor der en eller anden Gang har været indrettet Ræve-Bo, Findestederne ere ikke nærmere oplyste. 17: Canis: lupns. Ulv: Jylland. Ældre Stenalder. Mejlgaard. . Stykker af en Underkjæbe. Aamølle. Stykker af Overkjæbe, Tindingben og Underkjæbe, en øvre Hjørnetand, et Rulleben, nogle Stykker af Mellemfodsben, nogle Taaled. Ertebølle. Adskillige Knogler, deriblandt Stykker af mindst 4 højre Underkjæber. og en venstre. Yngre Stenalder. Ørum Aa. En Overkjæbe. Uvis Fortid. Kolding Fjord. Højre og venstre. Overkjæbe (den ene med en m3), nedre Ende af Overarm, Stykke af Albueben, et Mellemhaands- ben,. et Mellemfodsben. Hørmested, omtrent 2 Mil Ø. for Hjør- ring. I en Mose, Givet af Toldinsp. H. Petersen i 1846. 2 næsten hele Hovedskaller. Lolland. Middelalder. Lysemose. Et Bækkenben, af Størrelse som. hos de største Ulve, men Arten. maaske. ikke helt sikkert kjendelig fra Hund. Sjælland. Istiden nærmest. Allerød. To sammenhørende Underkjæbe-Grene. Nævnte af Hartz og Milthers i Danmarks geol, Undersøgelse, 2den R., Nr. 11, 1902,S.22. Nyere Tid. Vording- borg. Bækkenhvirvler og et Laarben, af Størrelse som hos Ulve, 232 (Canis lupus.) men maaske neppe til at skjelne fra Knogler af de største Racer af tamme Hunde. Uvis Fortid. Kulsø ved Vordingborg. I Gaard- mand J. Nielsen's Mose. Givet af Lærer L. P. Poulsen, gjennem Mag. sc. A. C. Johansen, i 1900, En øvre Hjørnetand.. Knab- strup, omtrent 1!/> Mil S.V. for Holbæk. I en Mose. Givet af Cand. Vaupell og Assessor Lunn i 1852. Hovedskal og adskillige andre Knogler af et Skelet. Nævnet af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1853, 8.114 i Særtr., Mariedals Mose. Et Skinneben og et 4de Mellemfodsben. Ordrup Mose ved Christians- holm. Adskillige Knogler af et Skelet. 18. Ursus arctus. Bjørn. Jylland. Ældre Stenalder. Virksund. Højre Mellemkjæbe uden Tænder, Stykke af venstre Overkjæbe med de tre bageste Kindtænder, de tre bageste Kindtænder af højre Overkjæbe, højre Tindingben, 2 Mellemhaandsben. Yngre Stenalder. Ørum Aa. Stykke af en øvre Hjørnetand, nedre Ende af en Overarm. Jern- alder. Voerbjerg Banke, i Underup Sogn, omtrent 2 Mil N.V. for Horsens. Fra en Urne med brændte Knogler i en Gravhøj. Tilhørende Nationalmuseet. Et Kloled. Det har sikkert siddet i en Bjørne-Hud, der sammen med Liget er bragt paa Baalet. Nævnet af H. Winge i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. for 1900, 8. 167 og 170. Bjørne-Kloled ere fundne i et Par andre Urner med brændte Knogler fra Jernalders-Grave i Danmark; men nærmere Oplysning om Finde- stederne mangler. Uvis Fortid. Kolding Fjord. Stykke af et Albueben, et Ste Mellemhaandsben. Almind Mose, omtrent 1 Mil N. for Kolding. Givet til Mineralogisk Museum af Student E. Bay i 1891. En Underkjæbe. Viborg. Fundet ved Gravning af Grunden til Sagfører Neckelmann's Gaard. I 1857 af Landsoverrets- Sagfører Morville indsendt til Steenstrup. En øvre Hjørnetand med indridsede Streger i Roden. J ebjerg Mose, omtrent 1/2 Mil N. for Skive. Givet af Proprietær Schou i 1894, En Hovedskal uden Underkjæbe. Hørmested, omtrent 2 Mil Ø. for Hjørring. I en Mose. Givet af Toldinsp. H. Petersen i 1846. En Underkjæbe- Gren, næsten uden Tænder. 233 Fyn. Uvis Fortid. Skalkendrup, omtrent 1 Mil N.V. for Nyborg. I en Mose. Givet af Lærer J. M. Torup i 1860. En Hovedskal. Nævnet af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1861, S. 165, og for 1880, S. 133; ved en Fejl er Steenstrup her kommen til at opgive Findestedet som ,,Nakkendrup". Langeland. Uvis Fortid. Kjædeby Mose, omtrent en Mil S. for Rudkjøbing. Givet af Overlærer Lassen i 1879. Hoved- skal uden Underkjæbe, Omtalt af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1880, S$. 134. Møen. Uvis Fortid. Kams Mose ved Sømark, Ø. for Stege. I 1891 indsendt til Museet, noget ogsaa opgravet af Steenstrup. Væsenlige Dele af et helt Skelet. Sjælland. Ældre Stenalder. Maglemoseé. En Underkjæbe- Gren, to øvre Ender af Albueben, øvre Ende af et 2det Mellem- haandsben, 2 Kloled, alt af voxne; af unge Dyr desuden en øvre forreste Knudetand, et Pandeben, nedre Ende af Overarm, et Albueben. Desuden haves i Museet en mosefunden nedre Hjørnetand, fra " Steenstrup's Efterladenskaber, hvorom ingen Oplysning kan gives. (Som jordfunden i Danmark opførte Steenstrup, i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1848, S. 26 i Særtr., en Fortand af en stor Bjørn, som var indsendt til Museet af Oberstlieut. Sommer; dens Findested kjendtes ikke; Hr. Sommer havde faaet den sammen med Oldsager fra Sjælland. Tanden findes endnu i Museet. Det er saa godt som vist, at den ikke er funden i Danmark; dens gule Farve og øvrige Ydre tyde paa, at den stammer fra et Hule-Fund.) . Af vore jordfundne Bjørne ere nogle af sædvanlig Størrelse, omtrent som Nutidens Bjørne fra Skandinavien, dog forholdsvis store; andre ere meget større, men naa dog ikke Hulebjørnen i Størrelse og slutte sig i Hovedskallens Form nær til Nutidens. Til Sammen- ligning ' hidsættes følgende Længdemaal af bageste øvre Kindtand hos Bjørne fra nogle af de ovennævnte Fund; Maalet giver et ret godt Udtryk for Dyrets Størrelse; hos Bjørnen fra Jebjerg Mose er Kronens Længde 35!/3 Millim., hos den fra Virksund 38, fra Kams Mose 39, Skalkendrup 40, Kjædeby Mose 43. 234 19. Martes sylvatica. Skovmaar. Jylland. Ældre Stenalder. Fannerup. Stykker af Under- kjæbe og Bækken. Mejlgaard. Stykke af Underkjæbe, Stykker af 2 venstre Bækkenben, 2: Laarben, 2 højre og 3 venstre Skinne- ben. Havnø. Stykker af Albueben, Bækken og Laarben. Krabbes- holm. Stykke af en Underkjæbe. Ertebølle. Mange Knogler, deriblandt 7 højre, 6 venstre Overarme. Gudumlund. Stykke af Underkjæbe, et Albueben, et Laarben, et helt Skinneben og Stykke af et andet, uens. Yngre Stenalder. .Ørum Aa. En Underkjæbe. Uvis Fortid. Kolding Fjord. En Hovedskal uden Underkjæbe, en Lendehvirvel, 2 højre og 2 venstre Overarme, et Albueben, et Bækkenben, 2 uens Laarben, et Skinneben. Lolland. » Ældre Stenalder. Vester Ulslev. Stykke af Underkjæbe, øvre Ende af en Overarm, øvre Ende af et Laarben, nedre Ende af et Skinneben. Sjælland. Ældre Stenalder. Maglemose. En Overkjæbe, 2 højre Underkjæber, Stykke af Hjernekasse, en Ringhvirvel, 2 uens Overarme, 3 uens Albueben, 2 uens Bækkenben, 5 højre og 5 venstre Skinneben. Faarevejle. Stykke af en Underkjæbe, en øvre Hjørnetand, ikke sammenhørende. Klintesø. Flere Knogler, der- iblandt Stykker. af 3 uens Overarme. Haraldsborg. (En Under- kjæbe: Havelse. Stykker af 4 Underkjæber, en øvre Rovtand, nogle Stykker af en Hjernekasse, 6 Halshvirvler, en Overarm, et Bækkenben, øvre Ende af Laarben, øvre Ende af Skinneben, 4 vist sammenhørende Mellemfodsben. Sølager. Stykke af et Nakkeben, 2 venstre Overkjæber, 5 højre, 6 venstre Underkjæber, nogle løse Tænder, 2 Halshvirvler, 3 Ryghvirvler, Bækkenhvirvler, nedre Ende af et Skulderblad, en hel Overarm og 5 Stykker, Stykker af 3 Spoleben, 5 Albueben og 7 Bækkenben, 6 Stykker af Laarben, et helt Skinneben og 9 Stykker, nedre Ende af Lægben, 3 Hælben. Nyere Tid. Vordingborg. 3 Knogler. Bornholm. Yngre Stenalder. Frennemark. Stykke af en Underkjæbe. Paa Bornholm kjendes Skovmaaren, saavidt vides, ikke i Nutiden. 235 En mosefunden Overarm haves desuden, fra Steenstrup's Efter- ladenskaber; men Oplysningerne om den ere utilstrækkelige. 20. Mustela putorius. Mder. Jylland. Ældre Stenalder. Ertebølle; Levninger af mindst 5 Ildere. Fyn. Uvis Fortid... Øxnebjerg. En Brysthvirvel, bageste Ende af et Albueben, et Laarben. Arten findes neppe mere paa Fyn. 21. Mustela vulgaris. Brud. Sjælland. Bronzealder. Maglehøj ved Frederikssund. I en Grav. Nedlagt i en tæt lukket Bronze-Æske hørende til Grav- Udstyret. Gjemmes i Nationalmuseet. 2 sammenhørende Underkjæbe- Grene, begge manglende den bageste Del, et venstre Skulderblad og øvre Halvdel af venstre Overarm, alt vist af en Hun, at dømme efter den ringe Størrelse; det manglende af Underkjæben har været afbrækket i Oldtiden; Bruddene ere glattede ved Slid. Omtalt af Steenstrup, som tilhørende Mustela erminea, i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. for 1889, S. 321, i en Afhandling af V. Boye, der skildrer Fundet. (Andre dér opførte ,, Væsel-Knogler" ere af Pindsvin.) 22. Meles taxus: Grævling. Jylland. Ældre Stenalder. Fannerup. Stykke af Under- kjæbe, Skinneben uden øvre Ende. Mejlgaard. Stykker af mindst 4 højre Underkjæber, Stykke af Albueben. Aamølle, Flere Knogler, deriblandt Stykker af 3 uens Underkjæber. Krabbes- holm. Stykke af Underkjæbe, 4de Mellemfodsben. Ertebølle. Adskillige Knogler, deriblandt Stykker af 4 uens Overkjæber. Yngre Stenalder. Ørum Aa. Et 3dje Mellemfodsben. Uvis Fortid. Barsmark. En Underkjæbe-Gren, to venstre Overarme, et Mellem- haandsben og et Bækkenben af voxne, 3 Underkjæbe-Grene af to Unger. Kolding Fjord. En Hovedskal og en Underkjæbe-Gren. Fyn. Uvis Fortid. Langebjerg ved Julskov, omtrent %/4 Mil V.S.V. for Nyborg. I en Mergelgrube i en Banke, vist Ind- hold af en gammel Grævlinge-Grav. Givet af Hr. Hofman Bang, 236 (Meles taxus.) der har omtalt Findestedet og en Del af Fundet i 1828. En Under- kjæbe-Gren (afbildet af Hofman Bang), en Hovedskal uden Under- kjæbe, funden i 1834, og højre Overarm og Albueben. Højbjerg, paa Skjellerup Mark, omtrent 1 Mil N.V. for Nyborg. Omtrent 2 Alen dybt i Jorden under et Lag af Grus. Givet af Hofman Bang, der i 1828 har omtalt Findestedet, men ikke dette Fund, en ÅAf- lejring af lignende Slags som den paa Øxnebjerg. Den bageste Del af en Hjernekasse og nogle Stykker af Ansigtet, ogsaa Stykker af begge Underkjæber. Langeland. Uvis Fortid. Hjarnebjerg. Hovedskal, Rib- ben, Bækken og Laarben. Sjælland. Ældre Stenalder. Maglemose. Et Ansigt, Stykke af Overkjæbe, Stykke af Hjernekasse, 4 uens Underkjæber, " en Overarm, 2 Spoleben, et Albueben. Uvis Fortid. Taarn- mark. En Underkjæbe. Nogle jordfundne Lemmeknogler, uden Oplysning om Findested, haves desuden, fra Steenstrup's Tid. 23. Lutra vulgaris. Odder. Jylland. Ældre Stenalder. Fannerup. Stykker af 2 sammenhørende Underkjæbe-Grene, en nedre Hjørnetand, Stykker af 2 uens Ålbueben, 2 Laarben, 3 Skinneben, et Hælben. Mej!- gaard. Stykke af Underkjæbe, 3 Overarme, Stykker af et Albue- ben og 2 Skinneben. Aamølle. Stykke af Underkjæbe, øvre Ende af Albueben, et 4de Mellemhaandsben. Krabbesholm. Nedre Ende af et Spoleben, øvre Ende af Albueben, et Hælben. Erte- bølle. Adskillige Knogler, deriblandt 9 uens Spoleben. Yngre Stenalder. Ørum Aa. Stykke af Skinneben. Uvis Fortid. Kolding Fjord. Underkjæbe, Albueben og Skinneben. Fyn. Yngre Stenalder. Svendborg. En Underkjl Uvis Fortid. Erholms Mose. Et Laarben. Sjælland. Ældre Stenalder. Faarevejle. Stykke af en Underkjæbe. Klintesø. Flere Knogler, deriblandt Stykker af + uens Underkjæber. Kattinge. Stykke af et Laarben. Havelse- 237 En Underkjæbe, Stykker af 2 uens Overarme, 2 uens Spoleben, et Albueben. Sølager. Stykker af 4 Underkjæber, Stykker af Hjerne- kasse, 7 Hvirvler, Dele af mindst 3 Overarme, 3 Spoleben, 4 Albue- ben, et Scapholunatum, 4 Mellemhaandsben, Bækken, 4 Stykker af Laarben, Skinneben, Lægben, Rulleben, Hælben, Cuneiforme III, Cuboideum, 5 Mellemfodsben, 9 Finger- og Taaled. Uvis Fortid. Ordrup Mose. Ved Hovmarken en Hovedskal uden Underkjæbe, ved Christiansholm en Overam. Sejrø. Ældre Stenalder. Øvre Ende af et Laarben. 24. Trichechus rosmarus. Hvalros. Istid. Jylland. Rubjerg Knude, paa Vestkysten V. for Hjørring. Fundet paa Stranden, vistnok udskyllet af Istids-Dannelserne paa Stedet. 5 øvre Hjørnetænder af anselig Størrelse. En af dem er i 1863 skjænket af senere Justitsraad A. G. Juel, en synes at være modtagen gjennem Oldnordisk Museum, 3 ere fundne i 1867, 73 og 74 og indsendte af Hr. C. Høyer. Omtalte af Steenstrup i Historisk Tidsskrift, 6te R., Bd. II, 1889, S. 96—97. Andre øvre Hjørnetænder fra samme Sted haves i Mineralogisk Museum, ogsaa af ganske unge Dyr. Om Findestedet er oplyst af A. Jessen i Dan- marks geol. Undersøgelse, liste R., Nr. 3, 1899, S. 102. Sjælland. - Svanemøllen ved Kjøbenhavn. I et gruset Sandlag, omtrent 7 Alen under Overfladen. Omtalt i et Haandskrift af Dr. Beck. En Del af en Hovedskal med den ene Hugtand. Findes vist ikke mere. Nævnet af H. Winge i Vidensk. Medd. for 1899, S. 300. 25. Phocidarum species e primitivis. En Sæl. Jylland. Tertiær. Skjærum Mølle ved Vemb, 2 Mil V. for Holstebro. I miocænt Glimmerler. Af Fabrikant Villemoes, gjennem Museumsassistent J. P. J. Ravn, givet til Mineralogisk Mu- Seum. Havdes til Eftersyn i 1900. Nedre Ende af en venstre Overarm, vel bevaret, af Farve sort. Den har tilhørt en Sæl, der var mere oprindelig end Nutidens Phocider; Overarmens Midtstykke er forholdsvis mere lige og langstrakt, og Furen mellem Ledrullerne 238 (Phocidarum species e primitivis.) paa nedre Ledflade er mere aaben; Knoglen i det hele er mindre stærkt sammentrængt. Med Otaria viser den ingen nærmere Overens- stemmelse... En Art-Bestemmelse er med de tilstedeværende Midler ikke mulig; maaske vil Knoglen engang vise sig at have tilhørt en eller anden af de mange Sæl-Arter, der kjendes fra Belgiens tertiære Aflejringer (se især Van Beneden, Description des ossements. fossiles des environs d'Anvers, part. I, Pinnipédes, Annales du Musée Royal d'Hist. Nat. de Belgique, tom. I, 1877, med Atlas); nogen Lighed viser den med Platyphoca vulgaris; men den er dog langt fra at være af samme Art; noget ganske tilsvarende findes ikke afbildet. Findestedet er omtalt af Ravn i Meddelelser fra Dansk geol. For- ening, Nr. 4, 1897, S. 14. Et Par andre endnu mere ubestemmelige Sæl-Knogler ere fundne i vore tertiære Aflejringer. 26. Phoca foetida. Ringsæl. Jylland. Istid, Lønstrup Klint, V. for Hjørring. I for- styrret Yoldia-Ler, Fundet af Dr. K. J. V. Steenstrup. Havdes til Bestemmelse for Mineralogisk Museum i 1891. Et iste Mellemhaands- ben, noget rullet. Nævnet af H. Winge i Vidensk. Medd. for 1899, S. 301. . Findestedet er omtalt af Dr. Steenstrup i Danmarks ge0l. Undersøgelse, 3dje R., Nr. 1, 1896, S. 49, og af A. Jessen, samme Tidsskr., lste R., Nr. 3, 1899, S. 102. Ældre Stenalder. Mejl- gaard. Et Tindingben. Ertebølle. Stykke af en Underkjæbe og vist Stykke af et 1ste Mellemfodsben. Jernalder. Eltang Vig. En næsten hel Underkjæbe. Uvis Fortid. Kolding Fjord. Et Bækken, saa godt som sikkert af denne Art. Sjælland. Istid. Egegaard, N. for Lyngby, N. for Kjøben- havn. I en Grusgrav. Givet af Stud. mag. E. Tryde i 1874. En Overarm, lidt rullet og poleret. Nævnet af H. Winge i Vidensk. Medd. for 1899, $. 301. 27. Phoca vitulina. Spettet Sæl. Sjælland. Ældre Stenalder. Klintesø. En Halshvirvel, 2 Iste Led af Tommelfinger, af gammel og ung, nedre Ende af 239 lste Mellemfodsben, 1ste Led af Tommeltaa. Nyere Tid. Vor- dingborg. En Ryghvirvel, vist af denne Art. Sejrø. Jernalder. Borrebjerg. Stykke af. Overkjæbe, en Overarm, Cuboideum, et 1ste Mellemfodsben, et Taaled; desuden et Par Knogler af yngre Dyr, vist af samme Art. 28. Phoca groenlandica. Svartside. Jylland. Ældre Stenalder. Mejlgaard. Bageste Ende af en Underkjæbe af et yngre Dyr, Stykke af Pande af voxen. Et Kindben, vist af samme Art. Virksund. Et helt Laarben. Gudumlund. Et helt Tindingben, Stykke af et Pandeben. Yngre Stenalder. Ørum Aa. Et Tindingben. Uvis Fortid. Kolding Fjord. 2 højre Underkjæber, af yngre og ældre, 2 venstre Tinding- ben, et Stykke Bækken, et Skinneben. Sjælland. Ældre Stenalder. Havelse. Et Tindingben. Sølager. En Overarm, næsten fuldstændig, et 1ste Mellemfodsben. Yngre Stenalder. Munkholm. Stykke af Tindingben. Bornholm. Yngre Stenalder. Frennemark. Stykke af en Underkjæbe med to bageste Tandgruber, bageste Ende af en Underkjæbe og Stykke af et Tindingben. Svartsidens Tilstedeværelse i danske Farvande i den milde Sten- alder har hidtil været ret uforklarlig; man maatte snarest tænke sig, at Arten endnu ikke havde glemt sine Vaner fra Istiden og endnu jevnlig paa Strejftog kom hertil. I Vinteren 1902—3 er der nu sket noget, der i hvert Fald giver en Tilknytning til Stenalderens Forhold: Svartsiden vandrede fra Ishavet i Mængde ned langs Norges Kyst; den kom ogsaa til Færøerne og har ret sikkert naaet Dan- mark, at slutte efter en Iagttagelse fra Limfjorden, . meddelt af A. Feddersen i Dansk Fiskeritidende, 1903, S. 90. 29. Halichoerus grypus. Graasæl. Jylland. Ældre Stenalder. Fannérup. Stykke af Over- kjæbe, 2: Stykker af Underkjæber, flere løse Tænder, Stykker af 2 Halshvirvler, Stykke af Skulderblad, et Fingerled, Stykke af Bækken. Mejlgaard. Adskillige Knogler, deriblandt omkring 20 Tindingben. 240 (Halichoerus grypus.) Aamølle. Flere Knogler, deriblandt 2 uens Overarme. Havnø. Flere Knogler, deriblandt 3 venstre Tindingben. Ertebølle. Ad- skillige Knogler, Stykker af mindst 7 uens Underkjæber. Bleg- kilde. Nogle Tænder. Gudumlund. Stykke af Overkjæbe, 2 Underkjæber, flere Tænder, Stykke af Nakkeben, 6 vist uens Tin- dingben, Stykker af Ringhvirvel og Taphvirvel, Stykker af 3 Over- arme, et Spoleben, Bækken, Skinneben, 1ste Mellemfodsben. Yngre Stenalder. Ørum Aa. Flere Knogler, deriblandt 3 uens Tinding- ben. Aalborg. Stykke af Bækken. Uvis Fortid. Kolding Fjord. Stykke af Nakke og Tinding, Stykker af Spoleben, Skinne- ben og Lægben. Anholt. Middelalder? 3 Tindingben, et iste Mellemfodsben. Sjælland. Ældre Stenalder. Klintesø. Flere Knogler, deriblandt Stykker af 4 uens Overarme. Jægerspris. En Under- kjæbe, en Tand, Stykker af 7 Overarme, et Albueben, Bækken, Laarben. Havelse. Stykke af en Underkjæbe. Sølager. Ad- skillige Knogler, deriblandt 6 højre og 7 venstre Tindingben. Uvis Fortid. Ordrup Mose. Ved Christiansholm, 5 Alen dybt, næsten ved Bunden. Et Albueben. Andre Steder i Mosen. 2 venstre Laar- ben, det ene fundet 4 Alen dybt, og et Skinneben. Nævnet af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1848, S. 8 i Særtr. Sejrø. Ældre Stenalder. Flere Knogler og Tænder af mindst 2. Jernalder. Borrebjerg. Et 4de Mellemhaandsben. Hesselø, Yngre Stenalder. Knogler i stor Mængde, blandt andet 311 løse Hjørnetænder. Bornholm. Yngre Stenalder. Frennemark. Stykke af Underkjæbe, Stykke af Taphvirvel. Middelalder. Svaneke. En Ringhvirvel. Hvorledes Graasælen har mistet det Herredømme i vore Far- vande, som den øjensynlig har haft i Stenalderen, medens den Spettede Sæl, der dengang syntes sjelden, nu er den raadende, & omtalt i ,,Affaldsdynger"+, 1900, S. 182, ; 241 30... Elephas primigenius. . Mammut. Rullestens-Dannelsen. Jylland. Fristed, omtrent !/4 Mil V, for Haderslev, Slesvig: I en Mergelgrav, 7 Alen under Overfladen. Givet af Overlæge Petit og Adjunkt Theilmann i 1850. Brudstykke af en øvre Kindtand, vist en m2, med Dele af 9 Plader; den bredeste Plade er 80 Millim, bred. Nævnet af Steenstrup i. Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl.' for 1851, S. 33, Foel, henved 2 Mil Ø. for Ribe, i Slesvig. I Mergel. Givet af Hr. J. Schmidt i 1874. Et meget mangelfuldt Stykke af en. Kindtand med Dele af 6 Plader; bredeste Plade omtrent 72 Millim. Stenvad Mølle, omtrent 1 Mil V.N.V. for Kolding. I en Grusgrav. Havdes til Bestemmelse for Museumsassistent Ravn, Mineralogisk Museum, i 1900. Bageste Del af en af de mellemste, store, øvre Kindtænder, indeholdende 7 Plader, af hvilke den forreste er den bredeste, 75 Millim. bred. Nævnet af K. J.V. Steenstrup i Meddelelser fra Dansk geol. Forening, Nr. 8, 1901, S. 61: Vejle. I en Mergelgrav. Givet af Pharmaceut Larsen i 1863. Bageste Del af en øvre bageste Kindtand, omfattende 15 Plader, af hvilke den bredeste er 90 Millim.; Stykkets Længde er 164. Jelling, omtrent 1 Mil N.V. for Vejle. I en Mergelgrav. Indsendt af Ad- junkt Erslev i 1861. Stykke af nedre; Ende af et Laarben. Det forefandtes uden Mærke blandt Steenstrup's Efterladenskaber, men kan neppe være andet end det Laarben, der er nævnet i Museets Dagbog under 26de August 1861. Sønder Omme, omtrent 3 Mil S.Ø. for Tarm. I en Mergelgrav 6 Alen dybt. Givet af Pastor Bøttiger og Overlæge Kildal i 1850. Stykke af et Hofteben. Om- talt af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1851, S. 32, Sæding, omtrent 21/2 Mil S.Ø. for Ringkjøbing. I en Mergelgrav. Givet af nuværende Prof. Feddersen i 1873. — Brudstykke af en Kindtand med Dele af 8 Plader, af hvilke den bredeste er 55 Millim. Nissum Fjord, omtrent 2 Mil S.V. for Lemvig. Opfisket ved Fjordbredden, udfor Bøvling Sogns Enge, af P. Ch. Krogshede i 1856 og indsendt til Museet; Oplysninger ere meddelte af konst. By- og Herredsfoged W. Buch og af Baron Rosenkrantz. En Fortand, 32 Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1904. 16 242 (Elephas primigenius.) Tommer lang, maalt i lige Linie. Balle Mark, 1/2 Mil S.S.V, for Grenaa. Ved et Kalkbrud, omtrent 20 Alen under. Jordens Over- flade. Indsendt til Museet af Proprietær Buhl i Hoed i 1886. En Kindtand. Fundet er omtalt i ,,Jyllandsposten" og ,,Nationaltidende”" for 20de og 23de November 1886, og Beretningen er gjengiven af K. J. V. Steenstrup i Meddelelser fra Dansk geol. Forening, Nr. 8, 1901, S.61; men i Museets og Iap. Steenstrup's Brevskaber er det ikke lykkedes at finde noget derom, og Tanden kan ikke paavises i Museet. Her forelaa dog, i Steenstrup's Efterladenskaber, en umærket øvre Mammut-Kindtand, der vejer 2 Pund, saaledes som det opgives om Tanden fra Balle -Mark; maaske er det da den søgte. Det er en næsten hel, uslidt Tand, vist m1, med 12 Plader og ,,Hæle"; Kronens Længde er 134 Millim., den bredeste Plade 69. Guld- ager Hede, 2 Mil N.V. for Hobro. Fundet blandt Stene påa Marken, i 1896. "Indsendt af Husmand J. Pedersen, gjennem Distrikts- Dyrlæge H. Jensen. Et meget mangelfuldt Stykke af en nedre Kind- tand med Dele af 8 Plader; største Brede er 58 Millim. Nævnet af H. Winge i Vidensk. Medd. for 1899, S. 304. En lignende Tand skulde være funden i Egnen for nogle Aar siden. Lønstrup, 1Y2 Mil V. for Hjørring. Udskyllet af Ler, fundet paa Stranden ved de samme store Stene, hvor tidligere flere Hvalros-Tænder ere komne for Dagen. Indkommet til Museet i 1887; fra hvem modtaget, er ikke oplyst. "En nedre ml, vistnok, rullet, men ellers hel; den indeholder 14 Plader og Hæl; Kronen er 135 Millim. lang, dens største Brede 60. Den forefandtes umærket, blandt Steenstrup's Efterladenskaber, men maa være den, der er omtalt i Museets Dag- bog under 26de December 1887. Fyn. Sydvestlige Fyn. Paa Stranden mellem Rullestene. Givet af Adjunkt Strøm i 1863. Et lille Brudstykke af bageste Del af vistnok bageste øvre Kindtand, med 9 Plader, den forreste 65" Millim. bred. Østrupgaard,' 1 Mil N. for Faaborg. I en Grusgrav i en høj Banke i de »fynske Alper", 4—5 Alen under Jordens Overflade; "Bankens Gjennemsnit viser øverst 4 Fod Ler. derunder 5—6' Fod Sandmergel, 17/2 Fod Tent hvidt Sand, 'en 243 Rullestens-Revle paa omtrent 2 Fod og derunder, saa langt som Graven er dyb, skarpt Grus med enkelte smaa og større Rullestene. Givet i 1885 af Forpagter G. Ammentorp, Hvedholm, der ogsaa har givet Oplysningerne om Fundforholdet. Et Stykke af en stor For- tand. (Fundet er ikke gjort ved Hvedholm, som Aagaard har sagt, i Meddelelser fra Dansk geol. Forening, Nr. 3, 1896, S. 19, forledet af en urigtig Paaskrift.) Rønninge, 1/2 Mil N.V. for Nyborg. I en Mergelgrav, 3—4 Alen dybt. Givet af Etatsraad Thomsen i 1852. Stykke af en Fortand af et ungt Dyr. Aasum, //2 Mil Ø. for Odense. I en Grusgrav. Givet af Apotheker Lotze i 1869. En hel øvre Kindtand, vist m2, med 13 Plader og Hæl, Kronen 163 Millim. lang, bredeste Plade 79 bred. Sjælland. Glænø, omtrent 1!/2 Mil S.Ø. for Skjelskør. Op- fisket i Stranden i 1893. Havdes til Bestemmelse for Cand. polyt. Aagaard. Bageste Del af en nedre bageste Kindtand, omfattende 11 Plader; største Brede er 90 Millim. Omtalt af Aagaard i Med- delelser fra Dansk geol. Forening, Nr. 3, 1896, S. 19. Næstved. I en Grusgrav. Givet af Sagfører Thomsen i 1869. Stykke af en Fortand af et ungt Dyr. Faxe, omtrent 2 Mil N.N.Ø. for Præstø. Fundet af en Arbejder i Kalkbruddet, vistnok i Moræne-Ler. Af Tandlæge Lindhardt skjænket til Mineralogisk Museum. En Kind- tand. Nævnet af Aagaard, ovennævnte Sted. Gisselfeld, omtrent 2 Mil N.Ø. for Næstved. I en Grusgrav, 10 Alen dybt. Givet af Kong Frederik VII i 1857. En lille Stump af en af de større nedre Kindtænder, stærkt nedslidt, med 7 Plader, den bredeste 68 Millim. Slagelse. I en Grusgrav ved Herrestræde, 4—5 Alen dybt; fundet af Arbejdsmænd mellem afharpede Stene i 1902. Op- lysninger om Fundet modtoges fra Veterinær-Elev Buhl, gjennem Mineralogisk Museum, og fra Redaktionssekretær J. V. Christensen. En øvre Kindtand, vist ml, med 13 Plader; Kronens Længde er omtrent 125 Millim., den bredeste Plade er 67 bred. Greve, 1!/2 Mil S.Ø. for Roskilde. I en Grusgrav. Givet af Godsejer Bech i 1901. En nedre Kindtand, vist dp4, ikke ganske hel, med 12 Plader, omtrent 100 Millim. lang; den bredeste Plade er 56 bred. 244 - (Elephas primigenius.) Taastrup Valby, 12/4 Mil Ø. for Roskilde. I en Grusgrav påa Gaardejer Jens Mortensen's Mark, nær Vallensbæk Mose, 2—3 Alen dybt. … Andre Oplysninger om Fundet mangle. En øvre. bageste Kindtand, manglende noget af forreste Ende, med 21 Plader; Stykkets Længde er 249 Millim.; den bredeste Plade er 82 bred. « Horn- bæk, 1//> Mil N.V. for Helsingør. Paa Stranden 1/2 Fjerdingvej Ø. for Byen. Givet af Hr. Kro-Ejer Petersen i 1860. Brudstykke af en nedre bageste Kindtand med 12 Plader, næsten uslidte; den bredeste Plade er 74 Millim. bred. Desuden foreligger, fra Steenstrup's Efterladenskaber, en Krop af en bageste Halshvirvel, umærket. Det er ikke lykkedes at skaffe nogen Oplysning om den. I 1888 opgav Steenstrup, i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1888, 8.149, at der dengang kjendtes mindst nogle og tyve Fund af Mammut-Levninger fra Danmark. Hvis dette Tal er rigtigt, måa Steenstrup have haft Kundskab om andre Fund end dem, der forelaa i Museet; her kan der dengang ikke have været mere end højst 18 Fund, eller 19, hvis et Fund fra Holsten medregnes. Ingen af de foreliggende Kindtænder lader mindste Tvivl til- bage om Art-Bestemmelsen; der er ingen af dem, der kunde mis- tænkes for at have tilhørt enten Elephas antigvus eller E. meridio- nalis, de Arter, der ellers nærmest kunde ventes. (Oplysninger om disse Arter ere især at finde hos Leith Adams, Monogr. on the British fossil Elephants, Palæontographical Society, 1877—81, 08 og. hos Pohlig, Dentition und Kranologie des Elephas antiqvus Fale., Nova Acta k. Leop. Carol. Deutschen Akad. d. Naturforscher, Bd. LIM, 1888, og LVII, 1891.) Tanden fra Greve er den eneste, der .ikke er ganske som sædvanlig; dens Emaille-Kamme ere lidt mere krusede og lidt mere opstaaende end ellers, med en lille Tilnærmelse til For- holdet hos E. antigvus og E. indicus. Da alle Kindtænderne klart nok ere af Mammut, ere de andre danske jordfundne Elefant- Levninger henførte til samme Art. Alle de nævnte Stykker ere at regne for Rullestene. Hvorfra de stamme, kan ikke siges. Mammuten har levet i det mindste baade Øst, Syd og Vest for Danmark. 245 31. Sus scrofa ferus. Vildsvin. Jylland. Ældre Stenalder. Kolind. Nogle Mellemhaands- ben: Koed. Øvre Hjørnetand, Skulderblad. Fannerup. Ad- skillige Knogler af gamle og unge. Mejlgaard. Knogler i Mængde. Hobro. Stykker af Overarm, Spoleben og Albueben. Aamølle. Mange Knogler af gamle og unge, blandt andet Dele af 6 uens Skulderblade. Hadsund.” Flere Knogler. Havnø. Mange Knogler. Krabbesholm. Adskillige Kmogler af mindst omkring 10. Aa- sted. Adskilligt. Virksund. Adskillige Knogler af gamle og unge. Ertebølle. Knogler i stor Mængde, deriblandt Halse af 19 højre og 27 venstre Skulderblade.. Blegkilde. Stykker af Hælben og Mellemfod. Gudumlund. Flere Knogler, blandt dem 4 uens Albue- ben. Yngre Stenalder. Aalborg. 2 Stykker af uens Overansigter, Stykke af Underkjæbe. (I samme Dynge findes Knogler af tamme Svin i meget stor Mængde.) Uvis Fortid. Kolding Fjord. Knogler i Mængde, af Hanner og Hunner, unge og gamle, deriblandt mindst omkring 20 Hagestykker af Underkjæber og mindst 50 Skulder- blade. Fuglekjær, en Mose ved Stenderup, 1 Mil S. for Horsens. Givet af Kunstmaler Therkildsen i 1880. Hovedskal af Han, uden Underkjæbe. Spettrup, omtrent 1 Mil S.S.V. for Horsens. I en Mose. Givet af Overlærer Egeberg-Jensen i 1891. Hovedskal af Han, uden Underkjæbe. Tvingstrup, 1 Mil N.Ø. for Horsens. I en Fordybning i Jorden indrammet af Egepæle, fyldt med Ler med Ferskvands-Muslinger. Udgravet af Hr. Sigvald Miller. Mod- taget fra Nationalmuseet i 1894. Et stort Albueben. I samme Fordybning var fundet et Bronze-Sværd og adskillige Knogler af Husdyr, især af Oxer, desuden af Hest, tamt Svin, Faar og Høns. Vildsvine- Knoglen var i Tilstand forskjellig fra de andre Knogler. Hastrupgaard Mose, omtrent 5 Mil V.N.V. for Horsens. Giveren ikke nævnet: Indsendt i 1879.” Hovedskal af Han. Hastrup Mose, 1 Mil N. for Randers. I tørvblandet Kildekalk. Givet af Lærer Dystrup i Gassum i 1872. Hovedskal af Han. Me jtby, omtrent 2 Mil N.N.V. for Hobro. I én Mose. Givet af Apotheker N. Hansen i 1892. Hovedskal af Han. Flade Sø, omtrent !/2 Mil 246 (Sus serofa.) V. for Vestervig. Giverens Navn ikke oplyst. Indsendt i 1869. En øvre Hjørnetand af en Han og Stykke af et Skulderblad, begge Dele farvede af Okker. Flade, paa. Mors, omtrent 1!/4 Mil N. for Nykjøbing. I en Mose. Givet af Prof. Ibsen i 1853. Hovedskal og adskillige andre Dele af et. Skelet af. Han. Mose mellem Børglum og Løkken, omtrent 2 Mil S.V. for Hjørring. Givet af Hr. Meyer i 1855. Et Rulleben. Hørmested, omtrent 2 Mil Ø. for Hjørring. I en Mose. Givet af Toldinsp. H. Petersen i 1846. Hovedskal af Han, Underkjæbe af en Unge, et Skulderblad. Fyn. Uvis Fortid. Aspedam. En Ringhvirvel. Bro- holm, 1/2 Mil N.Ø. for Svendborg. I Egnen findes ofte Levninger af Vildsvin, meddeler F. Sehested i ,,Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm", 1878, S. 280.: Vigerslev, 12/4 Mil N.V. for Odense. I en Mose. Givet af Konferensraad Vedel Simonsen, gjennem Oldnordisk Museum, i 1858. To nedre Hjørnetænder af Han. Hasmark Mose. Stykke af Underkjæbe af Han med bageste Kindtand, en nedre Hjørnetand af Han. Middelfart. Opmudret i Lille Belt. En Kindtand. Harndrup, 1/2 Mil S.S.V. for Bogense. I en Mose. Givet af Vedel Simonsen i 1858. Nedre Hjørnetand af Han. Hindevad, 1//2 Mil S. for Bogense. I en Mose. Indsamlet af Statsgeolog Dr. V. Madsen for Mineralogisk Museum i 1893. To nedre Hjørnetænder. i Langeland. Uvis Fortid. Nørre Longelse, 3/4 Mil S.S.Ø. for Rudkjøbing. I en Mose, 3 Alen dybt, under Tørven. Givet af Hr. Haugaard i 1866. — Hovedskal af Han, uden Underkjæbe. Tranekjær, 1/2 Mil N.Ø. for Rudkjøbing. 1 en Mose. Indsendt af Hr. M. Sørensen i 1867. Hovedskal af Hun. Langeland. I en; Mose. Givet af Hr. Friis i 1880. Hovedskal af Han og ad- skillige andre Dele af Skelettet. Lolland. Ældre Stenalder. Vester Ulslev. Knogler i Mængde, blandt andet. 17 Underkjæbe-Grene med bageste Kindtand, 27 løse nedre "bageste Kindtænder, 2 Underkjæber med. ;bageste Mælkekindtand, mindst 40 øvre bageste Kindtænder, løse eller i 247 Kjæbestykker, mindst 30 Skulderblade. Uvis Fortid. Nysted Nor. Hjernekasse og Underkjæbe. Møen. Uvis Fortid. Frenderup Mark, omtrent %/4 Mil S.S.V. for Stege. I en Mose. Givet af Amtsforvalter Reinsholm i 1868. Stykke af Underkjæbe af Han. Sjælland. Ældre Stenalder. Maglemose.. Knogler i Mængde, af Hanner og Hunner, gamle og unge, blandt andet 10 uens Overkjæber med bageste Kindtand, 14 Underkjæber med Mælke- tænder, mindst 25 mere hele nedre Hjørnetænder af Ornér og nogle faa af Hunner, 15 højre og 19 venstre Skulderblade.. Aldersro, 1 Mil Ø.S.Ø. for Kallundborg. I en Mose ved Gaarden. Givet af Proprietær C. F. Lund i 1879. Hovedskal og adskillige andre Dele af Skelettet af Hån. Dyret har været saaret i Stenalderen, men ikke dræbt; Flint-Skjærver i Panden og,i det højre Albue-Led ere tilstede, delvis omvoxede af Ben. Omtalt af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl., 1880, S. 136, Pl. IV. Gammel Kjøge- gaard. En Hals af et Skulderblad. Faarevejle. Adskillige Knogler, deriblandt 8 højre Skulderblad-Halse. Klintesø. Mange Knogler, blandt andet 2 højre, 6 venstre Hælben. Hønsehals. Stykke af Mellemfod. Kattinge. Stykke af Overkjæbe, en Ringhvirvel. Jægerspris. Adskillige Knogler. Haraldsborg. En nedre For- tand. Havelse.' Mange Knogler af Hanner og Hunner, unge og gamle. Sølager. Mange Knogler. Uvis Fortid. Freerslev Mose, 21/5 Mil N.Ø. for Næstved. Givet af Forvalter Boethe i 1857. Hovedskal af Han, uden Underkjæbe. Grønsø Mose i Idagaard Skov, S. for Slagelse. Kjøbt af Skovfoged: Rasmussen i 1900. Hovedskal af Han. I hver Overkjæbe findes 5 Forkindtænder. Kværkeby Mose, 3/4 Mil Ø.N.Ø. for Ringsted. Givet af Hr. Olsen i 1855. "To nedre Hjørnetænder af Han. Aggersvold, 21/4: Mil V.S.V. for Holbæk. I en Mose ved Gaarden. Givet af Forpagter Hofman Bang i 1848. Forreste Ender af 2 Underkjæber af Hunner. Vognserup Mose, 11/2 Mil V. for Holbæk. 15 Fod dybt i Tørv. Skaffet ved Gaardejer J. P. Petersen i 1899. Hovedskal af Han. - Tranemose, ”/2 Mil N. for Kallundborg. Givet af senere Prof. 248 (Sus scrofa.) g C. F. Litken i 1851. Et Skinneben. Alleshave, 17/4 Mil N.Ø. for Kallundborg. I en Mose. Indsendt af Husmand Chr. Hansen i 1889. Hovedskal af Han, uden Underkjæbe. Hakkemose, 12 Mil Ø.N.Ø. for Roskilde. Givet af Læge Hecquet i 1879. Hoved- skal af Han. Kjøbenhavn, Frihavnen. En Hjørnetand, 2 Kind- tænder og et Mellemhaandsben. Ordrup Mose. Indsamlet af Steenstrup i 1867. Mange Knogler af et Skelet af yngre Han. Samme Sted, ved Christiansholm. Givet af Grev Danneskjold-Samsø i 1880. Hovedskal af Han. Samme Sted, i Strandsandet under Tørven i Mosens østlige Munding ved Øresund. Indsamlet af H. Winge i 1902. Stykke af Pande. Brønsholm Sømose. Underkjæbe af Han. Store Lyngby Mose, omtrent 1 Mil S.Ø. for Fre- deriksværk. I 5—6 Alens Dybde. Givet af Hr. Koefoed, gjennem Nationalmuseet, i 1892. Hovedskal af Han, uden Underkjæbe. Bornholm. Uvis Fortid... Nygaards Mose, Øster Lars Kirkes Sogn, N.V. for Svaneke. Indsendt af Hr. O. Stephensen, ved Amtmand Holten, i 1882. Hovedskal af Hun. Klemens Kirkes Sogn, Ø. for Hasle. I en Mose tilhørende Parcellist Thor Westh. Indsendt ved Amtmand Holten i 1880. Underkjæbe af voxen Han og Underkjæbe af en Unge, 2 øvre Hjørnetænder af Han og flere vistnok tilhørende Lemmeknogler… Mose i samme Sogn. Modtaget fra Nationalmuséet i 1896. En Del Hvirvler, Ribben og Lemme- knogler. Bornholm. I en Mose. Givet af Prof. Forchhammer i 1849. Hovedskal af Han og nogle vistnok tilhørende Lemmeknogler. I Museets Dagbøger nævnes nogle faa andre Fund af Vildsvin fra ældre Tid; de paagjeldende Levninger have ikke kunnet findes, og de ere derfor ikke nævnte her; det har nemlig vist sig, at der tidligere ikke altid har været rigtig skjelnet mellem vilde og tamme Svin. — I Museet foreligger endnu 7 Fund, der ere umærkede eller utilstrækkelig mærkede. Skjønt- Danmark: ligger nær ved Nordgrændsen for Vildsvinets Udbredelse , har det her i Landet kunnet trives udmærket; derom vidner den Størrelse, som det har kunnet naa. Nogle Maal til OP- lysning i denne Retning ere meddelte i »Affaldsdynger", 1900. 249 De mosefundne Vildsvine-Levninger stamme vist alle fra Tørven, ikke fra underliggende Lag. 32. Cervus capreolus. Raadyr. Jylland. Ældre Stenalder. Fannerup. Adskillige Knogler. Mejlgaard. Mange. Hobro. Et Rulleben, 2 Hælben, en Mellem- fod. Aamølle. Adskillige Knogler, deriblandt 7 nedre Ender af venstre Overarme. Hadsund. Rulleben og Mellemfod. Visborg Bjergbakke. Flere Knogler. Havnø. Adskillige Knogler. Krabbesholm. Ligeledes. Aasted. Skulderblåd, Mellemfod, Taaled. Virksund. Nogle faa Knogler, deriblandt en afkastet Tak og Stykker af 2 venstre Underkjæber. Ertebølle. Knogler i stor Mængde, blandt dem 33 højre, 24 venstre nedre Ender af Overarme; mange af Knoglerne ere tildannede til Redskaber, som i mange andre af Ældre Stenaldérs: Dynger. Hedegaard. Et Stykke Pande med Rosenstok. Blegkilde. Stykke -af Mellemfod. Gudumlund. Ad- skillige Knogler, deriblandt 3 uens Pandeben med Horn og et af- kastet Horn. Yngre Stenalder. Ørum Aa. Nogle faa Knogler. Aalborg. Øvre Ende af en Mellemfod. Middelalder eller nyere Tid. Silkeborg. Adskillige Knogler og Takker, deriblandt 18 Underkjæbe-Grene med bageste Kindtand (ingen med Mælketænder). Thordrup. Nogle faa Knogler. -Uvis Fortid, Barsmark. Stykke af Skinneben af voxen, Underkjæbe af en Unge. Kolding Fjord. Adskillige Knogler, deriblandt 2 Pander med Horn, 7 Skulder- blåde. - Møgelkjær, 1 Mil S.Ø. for Horsens. 3 Alen dybt i et Kalklag paa Gaårdens Mark, afsat paa Skråaningen af en Bakke, vist af et Kildevæld. Givet af Forpagter A. Raun i 1903. Et Stykke af Pande med” Horn og et afkastet Horn. Toftum Mose. En Underkjæbe.. Aarhus Mark. Fundet ved Pløjning. Givet af Ad- junkt Erslev i 1863. Et Horn, med Snitmærker. Gudenaa. Fundet i Sømergel. Givet af Kammerjunker Drechsel i 1868. En Hoved- skal af Han. Ikke paaviselig. Rosborg Sø. En Underkjæbe- Gren. Hørmested, 2 Mil Ø. for Hjørring. I en Mose. Givet af Toldinsp. H. Petersen i 1846. Pande med Horn. Villerup, 250 (Cervus capreolus.) 3/, Mil V. for Hjørring. I en Mose. Giveren ikke nævnet. Stykke af Pande med Horn. Lønstrup, 1!/> Mil V.N.V. for Hjørring. I en Mose nær Stranden. Indsendt af Hr. Høyer i 1874. To Horn. Ikke paaviselige. Samsø. Uvis Fortid. Agerup Mose, omtrent ”/2 Mil N. for Tranebjerg. Givet til Mineralogisk Museum af Student Eberlin. Pande med Horn. Fyn. Yngre Stenalder. Svendborg. Stykke af Spoleben. Uvis Fortid. Aspedam. 2 uens afkastede Horn og et Horn påa Stykke af Pande. Fra en Mose i Nærheden 2 afkastede Horn. Langeskov Huse, omtrent 12/4 Mil N.V. for Nyborg. I en Mose. At et Horn er fundet her, er nævnet af V. Madsen i Danmarks geol. Undersøgelse, liste R., Nr. 9, 1902, S. 123. Erholms Mose. 2 Pandeben med Horn. Vissenbjerg, 2 Mil V. for Odense. I en Mose. Givet af Konferensraad Vedel Simonsen, gjennem Oldnordisk Museum, i1858. Et afkastet Horn. Serup Mose, 1//2 Mil N.N.V. for Odense. Fra samme i 1858. Et Horn. Ikke paaviseligt. Langeland. Uvis Fortid. Mellem Store Baagø og Lille Baagø, S. for Rudkjøbing. I Tørv under Cardium-Sand i en Tørve- grav, Indsamlet af Dr. V. Madsen i 1899 for Mineralogisk Museum. Et afkastet Horn. Snøde, omtrent 1/2 Mil N. for Tranekjær. I en Mose paa Østerstranden. Givet af Kjøbm. Winther til Dr. V. Madsen for Mineralogisk Museum i 1901. Et afkastet Horn. Lolland. Ældre Stenalder. Vester Ulslev. Mange Knogler, blandt andet 20 Skulderblade, 22 nedre Ender af Overarme. Jern- alder. Vejleby. En Pande med Horn og 5 løse Horn, mindst de 4 naturlig afkastede; Stykker af 2 Underkjæber, Stykker af et Mellemhaands- og 3 Mellemfodsben. Middelalder. Lysemose. En Underkjæbe, en Mellemhaand, en Mellemfod. Uvis Fortid. Nysted Nor. 2 Hjernekasser af Hanner, 2 Stykker af Horn, et Skulderblad, 2 Skinneben. Møen. Uvis Fortid. Hjelm Mark. Adskillige "Knogler. Sjælland. Ældre Stenalder. Maglemose. Mange Knogler "af Hanner og Hunner, unge og gamle, deriblandt 5 hele Pander 251 med Horn, 9 enkelte Pandeben med Horn, et afkastet Horn og flere Brudstykker, 3 højre, 13 venstre Skulderblade. Gammel Kjøge- gaard. … Stykke af Pandeben med Horn, Stykker af forreste og bageste Del af Underkjæbe, nedre Ende af et Skulderblad, nedre Ende af Overarm, 2 Stykker af Mellemhaandsben, nedre Ende af Skinneben, Stykke af Mellemfod. Faarevejle. Mange Knogler, deriblandt -nedre Ender af 10 højre og 4 venstre Overarme. Klin- tesø. Knogler i Mængde, blandt dem 14 højre og 14 venstre Hæl- ben. Hønsehals. Adskillige Knogler. Kattinge. Nedre Ende af en Overarm. Jægerspris. Adskilligt. Haraldsborg. Nogle faa Knogler. Havelse. Knogler i Mængde, deriblandt 8 højre, 11 venstre Hælben. Sølager. Knogler i stor Mængde, deriblandt 28 Hælben. Yngre Stenalder. Lejre Aa. En øvre Kindtand. Middelalder og nyere Tid. Vordingborg. Adskillige. Bad- strup. En Mellemfod. Uvis Fortid. Svenstrup Mose, 2 Mil V.N.V. for Kjøge. Givet af Forpagter Hofman Bang i 1854. Ad- sFillige Knogler af et Skelet af Han. Mullerup, omtrent 2 Mil N.V. for Slagelse. I Tørv. Givet af Lærer M. J. Mathiassen i 1902. To nedre Ender af højre Laarben, Midtstykke af. Mellemfod. Ag- gersvold, 21/4 Mil V.S.V. for Holbæk. I en Mose. Givet af Forpagter Hofman Bang i 1848. Et afkastet Horn... Raklev, !/4 Mil N.V. for Kallundborg. I en Mose. Indsamlet af Cand. polyt. Freuchen og af senere Prof. C. F. Litken i 1851. Skelet-Dele. Ikke paaviselige.. Kjøbenhavn, Frihavnen. Stykke af Horn og Stykke af Mellemfod. Mariedals Mose. Et afkastet Horn, Stykke af Spoleben og Bækken. Brønshøj Mose, N.V. for Kjøbenhavn, Givet af Cand. polyt. Puggaard i 1849. Et Skinneben. Vangede Brogaards Mose. Et afkastet Horn, en Underkjæbe, en Mellem- fod og Stykke af Overarm. Ordrup Mose, baade ved Hovmarken og ved Christiansholm. Indsamlet af Steenstrup i 1847—68. Mange Knogler, Pander med Horn og afkastede Horn. Samme Mose. I Strandsand under Tørv i Mosens Munding ved Øresund. =Indsamlet af H. Winge i 1902. Stykke af et Horn. Oremose ved Mølleaa ved Farum omtrent 2/2 Mil N.V. for Kjøbenhavn. Givet af Stats- 252 (Cervus capreolus.) geolog Dr. K. Rørdam i 1897. Pande med Horn. Vexø Mose ved Værebro Aa, S.Ø. for Frederikssund. Fra samme. Pande med Horn. Holmen ved Hjørlund Ø.S.Ø. for Frederikssund. I Tørv. Fra samme. Pande med Horn. Langesø Mose ved Uggeløse Ø. for Frederikssund. Fundet 3 Alen nede i Tørv. Fra samme. Afkastet Horn. Holmene, en Mose S. for Hillerød. 4 Fod dybt. Fra samme. —Afkastet Horn. Mose S. for Prøvelyst, 3/4 Mil Ø.S.Ø. for Hillerød. Fra samme. To afkastede Horn. Søborg Sø. To Horn paa Rosenstok og et afkastet Horn. Bornholm. Yngre Stenalder. Frennemark. Stykke af nedre Ende af Mellemfod. Mindst 15 umærkede eller mangelfuldt mærkede Fund foreligge, blandt Steenstrup's Efterladenskaber. Steenstrup opgiver, i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1848, S. 8 i Særtr., åt Levninger af Raadyret stamme ,,ikke blot fra Tørvlagene selv, men fra Mergelen og Leret under disse”. - Hvilke Fund der sigtes til med de sidste Ord, har ikke været til at oplyse; de mosefundne Levninger synes ellers udelukkende at skrive sig fra Tørven eller fra Dannelser, der ere aflejrede samtidig med Tørven. 33. Cervus elaphus. Krondyr. (Tavle VIL.) Jylland. Ældre Stenalder. Kolding Fjord. Givet af Hr. Warming i 1862. 4 Stykker af Horn, afskaarne i Stenalderen. Samme Sted. Fra Nationalmuseet og Museet paa Koldinghus i 1889—99. Knogler, Horn og Stykker af Horn i Mængde, blandt andet mindst 20 Skulderblade; mange af Hornene ere tildannede til Redskaber eller have Snitmærker fra Stenalderen. Samme Sted, vist hørende til samme Fund, opmudret i Kolding Havn. Givet af senere Prof. Johnstrup i 1850. Et afkastet Horn. Aarhus. Op- mudret i Havnen. Givet af Justitsraad Miller og Premierlieut. Braem, gjennem Mineralogisk Museum, i 1859 og 61. Horn, til- dannede til Øxer. Ikke påaviselige. Kalø. En Del Stykker af Horn. Kolind. Stykke af Horn. Koed. Stykke af Horn. Fannerup. Adskillige Knogler og Stykker af Horn. Mejlgaard. 253 Knogler og Horn i Mængde. Fladbro, %/4 Mil S.V. for Randers. Fundet. i Fjordmergel. Givet af Postrevisor Klee i 1849, senere af Steenstrup givet til Oldnordisk Museum. 4 Stykker Hjortetak, afskaarne eller tildannede i Stenalderen. Nævnte af Steenstrup i Overs. Vidensk.: Selsk. Forhandl. for 1851, 8.51 i Særtr. Hobro. Stykker af en Øxe af Hjortetak, et Hælben, 3 Stykker af Mellem- fodsben. Aamølle. Knogler og Horn i Mængde. Hadsund. Stykker af Skinneben, Rulleben, Mellemfød. Visborg Bjerg- bakke. Mange Knogler. Havnø. Flere Knogler. Harboøre, N.V. for Lemvig. Indsendt af Kontrolør Masorsky i 1876. Et Stykke Hjortetak tildannet i Stenalderen. Ikke forefundet. Krabbes- holm. Adskillige Knogler og andet. Aasted. Nogle Stykker af Horn og enkelte andre Knoglestykker. Virksund. = Adskillige Tænder, Stykker af Horn og Knogler, deriblandt mindst 4 uens Spoleben. Ertebølle. Knogler og andet i Mængde, deriblandt 3 Pandeben med paasiddende Horn, 34 Rod-Ender af naturlig af- kastede Horn foruden en Dynge afskaarne Grene og Brudstykker af Takker, 14 højre, 5 venstre Hælben. Hedegaard. En øvre Kind- tand, Stykke af afkastet Horn og flere Stykker af Lemmeknogler. Blegkilde. Flere Stykker af Horn. Flade paa Mors, omtrent 1/4 Mil N. for Nykjøbing. I en Mose, der ligger i den Lavning, der gaar fra Skarum til Thisted Bredning, og som tidligere har været et Sund, der har skilt Nordspidsen af Mors fra Øens øvrige Del. Liggende paa Klægbund med Muslingeskaller, dækket af Tørv. Indsendt af Lærer J. Henrichsen, gjennem By- og Herredsfoged Jespersen, til Konferensraad Thomsen i 1854. Gjemmes i National- museet. En Underkjæbe og nogle faa andre Knogler. Kjæben er saaret i Stenalderen af et Flint-Redskab, hvoraf en Splint er tilbage, omvoxet af Knoglen. Omtalt af Steenstrup i Overs, Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1870, S. 111, Tavle III. Yngre Stenalder. Lind- skov; To øvre Kindtænder, nedre Ende af et Skinneben. Ørum Aa, Flere Knogler og andet. Aalborg. Flere Knogler: Bronze- alder. Haag, Flere Stykker af Horn, de fleste med Snitmærker. Middelalder og nyere Tid. Silkeborg. Adskillige Knogler og 254 (Cervus elaphus.) Horn, blandt andet 13 Underkjæbe-Grene med bageste Kindtand og én med bageste Mælkekindtand, 13 Mellemhaandsben, 10 Mellem- fodsben. Thordrup. Nogle faa Knogler. Uvis Fortid. Blans N.Ø. for Graasten, S.Ø. for Aabenraa, Slesvig. Givet af Apotheker Henningsen i 1855. Stykke af et Horn. Ikke paaviseligt. Gaardby, Tinglev Sogn, S.V. for Aabenraa. I en Mose. Givet af samme i 1853. Hovedskal af Han med svære Horn og nogle tilhørende Hvirvler og Ribben. Barsmark. Et Taaled. Højrup Mark, 11/4 Mil V.S.V. for Fredericia. I en Tørvemose med Kildekalk. Givet af Hr. Jens Sørensen, ved Højskolebestyrer Rosendahl, i 1872. 3 Knogler. Ikke 'paaviselige. Hessellund Teglværk, N.Ø. for Horsens. Fra Cardium-Lag i ,,Sundet". Indsamlet af Statsgeolog Dr. V. Madsen for Mineralogisk Museum i 1900. Stykke af et Horn påa Rosenstok. Toftum Mose. Et Skulderblad. Rask, 2 Mil V.N.V. for Horsens. I Tørv. Givet af senere Prof. Johnstrup i 1850. Et Horn. Ikke paaviseligt. Holme Mose, 2/4 Mil N.Ø. for Æbeltoft. Givet af Konsul Ørting i 1874. Hjernekasse og lidt af Overkjæbe af Hun. Bølling Sø, 1/4 Mil V. for Silkeborg. Fundet i Bunden af den udtørrede Sø. Givet eller tilvejebragt af Forpagter R. Christiani i 1902, Udgravningen tildels overværet af Prof. Jungersen. 4 Pander med Horn og mere eller mindre af de tilhørende Skeletter foruden' nogle andre Skelet-Dele. Findestedet er omtalt af Christiani, i ,,Dansk Jagttidende" for Februar og Maj 1899, og af G. Lichtenberg, samme Sted April 1899, der frem- ” sætter den vistnok rigtige Mening, at Søen har været en Kirke- gaard for Hjorte. Søen har altid været ganske flad, neppe et Par Ålen dyb. I den dyndede Bund ligge Hjorte-Skeletter spredte i stor Mængde. Skeletternes Knogler ligge kun tildels i naturlig Stilling; oftest ere de strøede uden Orden over et større Omraade. Mange af Knoglerne bære Mærker af Rovdyr-Gnav; men Snitmærker ere ikke paaviste. Det kunde se ud, som om den flade Sø havde været et Tilflugtsted for syge og døende Hjorte, hvis Lig havde tjent Rovdyr til Føde. Alling Sø, omtrent 23/4 Mil S.Ø. for Viborg. Indsendt til Steenstrup, men nærmere Oplysninger ikke 255 fundne. Et Skinneben, ungt. Hinge Sø. 22/4 Mil S.S.Ø. for Viborg. Opmudret fra Søbunden. Givet af Pastor Lange, gjennem Dr. Wesenberg-Lund, i 1900. Stykke af en Pande med Horn, Stykke af et afkastet Horn og en afbrudt Tak. Rosborg Sø. En Del Knogler af mindst 3 Hjorte. Hastrup Mose, 1 Mil N. for Randers. I tørveblandet Kildekalk. Givet af Lærer Dystrup i 1872. Et afkastet Horn. Ikke paaviseligt. Skar Odde, paa Sydkysten af Mariager Fjord, omtrent 3/4 Mil N.Ø. for Mariager. I hævet Strandsand med lukkede Østers-Skaller. Indsamlet af Prof. N. V. Ussing i 1896. Gjemmes i Mineralogisk Museum. Øvre Halvdel af et Laarben. Porsmosekjær ved Dybe, omtrent 1 Mil S.V. for Lemvig. Indsendt af Proprietær Lind i 1883. Hovedskal af Han med store Horn, tilhørende Hvirvelrad og Skulderblad. Borre- gaard, 12/4 Mil S. for Løgstør. Givet af Herredsfuldmægtig Grooss, gjennem Herredsfoged Rosenørn, i 1895. Et afkastet Horn. Refs, 1 Mil S.Ø. for Vestervig. ,,Fra Unio-crassus-Laget", efter Paaskrift af Steenstrup, 1887. Højre og venstre Rulleben. Hassing Mose, omtrent 17/4 Mil N.Ø. for Vestervig. I Brev af 1884 meddelte Lærer R. J. Rose, åt en større Mængde Krondyr-Knogler vare fundne her; om noget blev indsendt, er ikke oplyst. Harring Mose, 13/4 Mil 8.8.V. for Thisted. I Brev af 1884 meldte Hr. M. C. Yde om en Hovedskal opfisket i Mosen i en Dybde af 12 Alen. Samme Sted. Kjøbt af Hr. J. C. Poulsen i 1902. Et noget ufuldstændigt Skelet af Han. Engkjær ved Stagstrup, omtrent 1/2 Mil S.S.V. for Thisted. I Tørv. Givet af Hr. M. 0. Yde i 1882. 4 Horn. Ikke paaviselige. Hundborg, omtrent 1//2 Mil V.S.V. for Thisted. I en Mose. Kjøbt af Hr. Chr. M. Jensen i 1900. To afkastede Horn. Sperring Sø. En Underkjæbe, et Hælben. Sundby Kirke paa Mors, 12/4 Mil N.V. for Nykjøbing. I et Kjær N. for Kirken, ikke en Alen under Overfladen. Givet af Hr. A. H. Schade i 1883. Pande med Horn. Gullerup Mose paa Mors, 12/4 Mil N.N.V. for Nykjøbing. Paa Mosens Bund under omtrent 3 Ålen Tørv. Kjøbt af Husmand M. Bisgaard, ved Lærer M. Christensen, i 1901. Et næsten fuldstændigt Skelet af Han. Vodskov Kjær, . 256 (Cervus elaphus.) omtrent 1 Mil N.Ø. for Nørre Sundby paa Limfjordens 1 Nordkyst. I Tørv. Fundet af H. Winge i: 1902. Stykke af en Kindtand. Børglum, omtrent 2 Mil. S.V. for Hjørring. I en Mose. … Givet af Vejinspektør Meyer i 1851. En Mellemfod. Ikke paaviselig. Rubjerg Kjær, omtrent 13/4 Mil V.S.V. for Hjørring. Indsendt af Hr. Høyer i 1874. To Horn. Ikke paaviselige. Lønstrup, 17/9 Mil V.N.V. for Hjørring. I en Engmose. Indsendt af samme. Et Horn. Hørmested, 2 Mil Ø. for Hjørring. I en Mose. Givet af Toldinsp. H. Petersen i 1846. Flere Horn, dels paa Stykker af Pander, dels afkastede, og adskillige Knogler af forskjellige Skeletter. Baggesvogn, omtrent 1/4 Mil. N.Ø. for Hjørring. I en Mose ved et Væld.. Givet af senere Justitsraad A.G. Juel i. 1858. Mellemhaand og Mellemfod af et ungt Dyr. Bindslev, omtrent 2 Mil N.Ø. for Hjørring. I en Mose. Givet af Lærer Andersen i 1865. En Tak af et Horn. Kandestederne, 12/4 Mil S.V. for Skagen. I Martørv, i 4 Tørvs Dybde. Givet -af Justitsraad Juel sen. i 1837. Et stort afkastet Horn. Anholt. Maaske fra Middelalder. Stykker af Spoleben, af Naviculare-Cuboideum, højre og venstre Mellemfod, Taaled.… Om indført eller ikke, er vel neppe til at afgjøre. Læsø. Uvis Fortid. I en Mergelgrav. Fundet ved Siden af en afhugget Ege-Gren. Givet af Hr. Willerup i 1848. Stykke af et Horn paa Rosenstok, Øjegrenen manglende, vistnok afskaaren. I Kong Valdemar den Andens Jordebog fra 1231 (udg. af O. Nielsen i 1873, S. 50 og 136) nævnes Hjort som levende paa Læsø, men om indført eller oprindelig vild, vides ikke. Fyn. Stenalder. Nakkebølle, omtrent 1 Mil S.Ø. for Faaborg. Fundet ved Inddæmnings-Arbejder mellem Nakkebølle og Rødkilde, Givet af Baron: Holsten Carisius i 1868. Øvre Ende af et stort Horn, afskaaren i Stenalderen, Bogense. Paa inddæmmet Strand, omtrent 2 Alen under Overfladen. Givet af Hr. Riis i 1881. Stykke af et Horn, efter Steenstrup afskaaret i. Stenalderen. Ikke Daaviseligk Samme Sted skulde der være fundet et Par hele Horn. Uvis Fortid. Bjørnø, !/2 Mil S. for Faaborg. I en Tørvemos? 257 midt paa Øen. Givet af Pastor J. C. Chievitz i 1871. Stykke af et ualmindelig svært Horn. Ikke paaviseligt. Aspedam. 2 uens, afkastede Horn, fundne nær Mosens Bund. Slædbæk Lergrav, omtrent 1 Mil N.N.V. for Svendborg. Gjemmes i Mineralogisk Museum. Et Horn. Findested og Fund omtalte af V. Madsen i Danmarks geol. Undersøgelse, 2den R., Nr. 14, 1903, S. 24. Bro- holm, 1/2 Mil N. Ø. for Svendborg. Levninger af Krondyr findes ofte i Egnen, meddeler F. Sehested i ,, Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm”, 1878, S. 280. Stenbanker, omtrent 11/2 Mil N.V. for Svendborg. I en Mose. At Levninger ere fundne her, nævnes af V. Madsen i Danmarks geol. Undersøgelse, I1ste R., Nr. 9, 1902, S. 123. Dreslette Mose, 1/4 Mil S.Ø. for Assens. Givet af Hr. Chr. Pedersen i 1879. Hjernekasse med store Horn og betydelige Dele af det øvrige Skelet. Flenstofte, omtrent 1 Mil S.Ø. for Assens. I én Mose. Fundet af Smed Jørgen Peder- sen. Givet af Oldnordisk Museum i 1889. Et afkastet Horn gnavet af Gnavere. Kongshøj, omtrent 11/4 Mil S. for Nyborg. I en Mose. Levninger herfra nævnes af V. Madsen i Danmarks geol. Undersøgelse, l1ste R., Nr. 9, 1902, S. 123. Solevad Mark, 17/2 Mil S.V.; for Odense. I en Mose. Kjøbt af Mølle-Ejer H. Hansen i 1896. Horn paa et Stykke Pande.. Erholms Mose. En Del Knogler af mindst 2 Hjorte. Trøstrup-Korup, omtrent 1 Mil N.V. for Odense. I en Mose. Givet af Konferensraad Vedel Simon- sen, gjennem Oldnordisk Museum, i 1858. Hjernekasse med lidt af Hornene. Vimose. En Ringhvirvel, en 6te Halshvirvel, en Ryg- hvirvel, et Skulderblad og et Skinneben. Serup Mose, 1!2 Mil N.N.V. for Odense. Givet af Vedel Simonsen i 1858. Stykke af afkastet Horn. Adamsminde ved Vigerslev, omtrent 2 Mil N.V. for Odense. I en Mose. Givet af Vedel Simonsen i 1852. Hjerne- kasse med Horn. Hasmark Mose. Laarben, nedre Ende af Skinne- ben, Mellemfod. Middelfart. Opmudret i Lillebelt. To Stykker af Horn. Rønnemosegaard ved Haarslev, omtrent 1!/2 Mil S. for Bogense. I en Mose. Givet af Vedel Simonsen i 1853. Et Horn. Ikke paaviseligt. Einsidelsborg, omtrent S Mil N.Ø. for Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1904. 258 (Cervus elaphus.) Bogense. I Grus paa Stranden. Givet af Forpagter Hofman Bang i 1865. Et Skinneben. Langeland. Yngre Stenalder. Lindø. Et tildannet Stykke af et Horn, et Mellemkjæbeben, et Rulleben, et Taaled. Uvis Fortid. Fakkebjerg, omtrent 3 Mil S. for Rudkjøbing. I en Mose lige ved Fyret. Givet af Fyrassistent P. W. Sørensen i 1894. Et afkastet Horn af et ungt Dyr. Rønlykke Mose. Adskillige Knogler, vist sammenhørende, deriblandt en Hjernekasse af Hun, uden Snitmærker; en Mellemfod af et andet Skelet, med dybe Snit- mærker. Lolland. Ældre Stenalder. Vester Ulslev. Knogler i stor Mængde, deriblandt enkelte Pander med Horn, 87 nedre bageste Kindtænder, løse eller i Kjæbestykker, foruden flere Mælketænnder, 45 Skulderblade, 32 Rulleben, mindst 36 Hælben. Skottemarke. Nedre Ende af et Skinneben. Middelalder. Lysemose. En Overkjæbe, et Spoleben, en Mellemhaand. Uvis Fortid. Nysted Nor. 2 Hjernekasser, en Underkjæbe; mange Stykker af Horn, deraf 18 med Rodstykke, de fleste afbrækkede fra Hjernekassen, kun 4 naturlig afkastede; flere andre Knogler, deriblandt 6 Skulder- blade. Falster. Uvis Fortid. Byskov, omtrent 1 Mil N. for Ny- kjøbing. I en Mose. Fundet af P. Nielsen Pynt. Kjøbt i 1899. Hjernekasse af Han; Hornene afkastede. Møen. Uvis Fortid. Hjelm Mark. Forreste Ende af en Underkjæbe og øvre Ende af en Mellemhaand. Nævnet af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1853, S. 118 i Særtr.; Mellem- haandsbenet har han henført til Rensdyret, med Tvivl; Fejlen bar Steenstrup sikkert selv opdaget; paa en Seddel, der følger med Fundet, er Ordet Rensdyr overstreget; men paa Prent synes ikke nogen Rettelse at være fremkommen. Møen. Givet af Cand. polyt. C. Puggaard i 1849. En Hovedskal. Ikke paaviselig. Sjælland. Ældre Stenalder. Maglemose. Knogler i Mængde og mange Horn, mere eller mindre tildannede, nogle af dem naturlig afkastede; blandt andet 6 uens Skulderblade, 25 hele nedre? " 259 Ender af Mellemhaands- eller Mellemfodsben (alle afhuggede eller afskaarne) og 13 løse Ledruller (ogsaa afhuggede), en Underkjæbe af en Unge med Mælketænder i Frembrud. Gammel Kjøge- gaard. Stykke af Tak, bageste Stykke af Underkjæbe, Stump af Taphvirvel, Lendehvirvel, Stykker af 2 Skulderblade, 2 Stykker af Overarme, øvre Ender af Spoleben og Albueben, øvre Ender af 2 venstre Mellemhaandsben, 2 venstre Rulleben, et Hælben, 3 Stykker af Mellemfodsben; nogle af Knoglerne ualmindelig smaa. Sven- strup, 2 Mil V.N.V. for Kjøge. I en Mose. Givet af Forpagter Hofman Bang i 1851 og 52. Dele af en Hovedskal af Hun og andre Skelet-Dele; et Ribben har været saaret af et Flint-Redskab; Saaret er lægt; men en Flint-Stump er bleven siddende omvoxet af Knoglen. Omtalt af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk, Forhandl. for 1870, 8S. 111, Tavle III. Faarevejle. Adskillige Knogler og andet, deriblandt 4 uens Hælben. Klintesø. Mange Knogler og Takker, blandt andet 6 højre og 1 venstre Rulleben. Hønsehals. Stykker af Takker. Kattinge. Nedre Ende af Spoleben, et Rulle- ben. Jægerspris. Mange Knogler og Takker. Haraldsborg. Nogle faa Knogler. Havelse. Mange Knogler og andet, af gamle og unge, som oftest ellers i Stenalderens Dynger, ogsaa nogle faa af nyfødte eller Fostre; blandt andet 7 nedre Ender af Spoleben, vist alle uens, 6 højre, 3 venstre Rulleben. Sølager. Mange Knogler, deriblandt 11 Rulleben. Yngre Stenalder. Lejre Aa. Et Par Stumper af Takker. Middelalder og nyere Tid. Vording- borg. Flere Knogler. Uvis Fortid. Ørslev Kohave, omtrent 1/2 Mil N.Ø. for Vordingborg. I en Mose. Givet af Læge 0. Strøm i 1850. Et Horn. "Ikke paaviseligt. Taageby, 1 Mil S.S.Ø, for Præstø. I en Mose. Givet af Gaardmandsøn Christoffer Pedersen i 1903. Stykke af Hjernekasse med noget af Rosenstokke. Taarn- mark, omtrent 17/2 Mil N. for Præstø. I en Mose. Givet af Gaardmand Niels Hansen i 1879. Hjernekasse med Horn. Om Fundet af et Hjorte-Skelet samme Sted melder Niels Hansen i Brev af 1884, Søhulegaard ved Karrebæksminde omtrent 1 Mil S.V. for Næstved. I en Mose. Givet af Mag. sc. A. C. Johansen i 1902. 17" 260. (Cervus elaphus.) Spoleben og Mellemhaand, musegnavede. Kvandløse, omtrent 1 Mil S.S.V. for Holbæk. I en Mose. Givet af Hr. Larsen i 1887. Pande med Horn og væsenlige Dele af det tilhørende Skelet. Ag- gersvold, 21/4 Mil V.S.V. for Holbæk. I en Mose. Givet af Hr. Hofman Bang i 1848. Hjernekasse med ene Horn. Flere andre Knogler og Horn skulle være modtagne fra samme Sted i 1848 og 49, men kunne ikke paavises. Lammefjord, N.V. for Holbæk. Fundet ved Gravningerne for Fjordens Udtørring, mest i 5—6 Fods Dybde i tørveholdig Jord. Givet af Ingeniør Holten i 1874. Hals- og Ryghvirvler. Kundby Mose, 1/2 Mil V. for Holbæk. Skaffet ved Gaardejer J. P. Petersen i 1899. Pande med Horn. Philips- dal ved Bjerre, omtrent 13/4 Mil S. for Kallundborg. I en Mose. Givet af Gaardejer Ole Nielsen's Enke, gjennem Sagfører Brøcker, i 1897. En Underkjæbe og 2 Halshvirvler. Aldersro, 1 Mil Ø.S.Ø. for Kallundborg. I en Mose. Givet af Proprietær Lund i 1857. Hjernekasse med Horn. En Del Hals- og Ryghvirvler synes at høre hertil. Raklev, ”/4 Mil N.V. for Kallundborg. I en Mose. Indsamlet af senere Prof. C. F. Litken i 1851. Levninger. Ikke paaviseligt. Rumperup, 2 Mil Ø.N.Ø. for Kallundborg. I en Mose. Givet af Hr. P. Jensen i 1882. Dele af et Skelet. Ellinge, 1 Mil S.V. for Nykjøbing. I en Mose. Givet af Proprietær Holm i 1870. Adskillige Knogler af et Skelet og et Skulderblad af et andet. Valore Mose ved Viby, omtrent 1!/4 Mil S.V. for Ros- kilde. Kjøbt i 1887. Hjernekasse med Horn. Snoldelev, 1 Mil S,8.Ø. for Roskilde. I en Mose. Givet af Lærer Hermann i 1872. Hovedskal med store Horn. Roskilde. I en Mose i Byens Nær- hed. Givet af Adjunkt Holm i 1860. Et Horn. Ikke paaviseligt. Hakkemose ved Vridsløsemagle, 18/4 Mil Ø.N.Ø. for Roskilde. Givet af Insp. Kjærbølling i 1850. Hjernekasse med lidt af Hornene. Kjøbenhavn, Frihavnen. Stykke af et Horn. Mariedals Mose. Hjernekasse af en ung Han med Horn og nogle tilhørende Skelet- Dele. Hellerup, N. for Kjøbenhavn. I et tørveagtigt Lag med Levninger af Eg og Hassel, dækket af omtrent 2 Alen Strandsand, påa Lemchesvej nærmest Strandvejen. Indsendt af Fabrikant Sødring 261 i 1897. Stedet efterset af H. Winge. Stykke af et afkastet Horn. Strandvejen, N. for Kjøbenhavn. I Ler. Givet af Student Lund i 1847. Et Horn. Ikke paaviseligt. Vangede Brogaards Mose. Stykker af 2 Underkjæber, 2 venstre Mellemkjæber, et Albueben, Mellemhaand, Mellemfod, 3 Taaled. Ordrup Mose, ved Hovmarken, Nogle faa Knogler. Kongshvile, S. for Lyngby Sø, N.V. for Kjøbenhavn. I en lille Mose. Udpillet midt i en flere Alen høj Væg i en Tørvegrav. Indsamlet af H. Winge i 1875. En Række nedre Kindtænder. Kirkeværløse, 2!/4 Mil S.Ø. for Frederiks- sund. I en Mose. Givet af Aftægtsmand Lars Jensen i 1875. Hjernekasse af ung Han med Horn. Stenløse Mark, 1/2 Mil S.Ø. for Frederikssund. I en Mose, 3 Alen dybt i fast Tørv paa et Lag af Muslingeskaller og Ler. Kjøbt i 1886. Afkastet Horn. Hagerup Sø, 3/4 Mil S.Ø. for Frederikssund. I en Mose i Søens Rand. Givet af Lærer E. Carstensen i 1863. Et halvforvitret Horn. »Bortkastet". Jægerspris, omtrent 2/4 Mil N.V. for Frederiks- sund. I en Mose. Givet af Distriktslæge Kjeldabl i 1851. To Horn. Ikke paaviselige. Havelse Mølle, 2/4 Mil N. for Frederiks- sund. I en Mose, under 2 Alen Tørv paa Strandsand. Givet af Landinspektør Bentzon i 1865. Underkjæbe, en Del Hvirvler, Ribben og Lemmeknogler af et Skelet. Rungsted, omtrent 2!/2 Mil N. for Kjøbenhavn. I en Mose, V. for Rungsted, Ø. for Hørs- holm. Givet af Lieut. Stockfleth i 1854. En ufuldstændig Hoved- skal af Han; Hornene afkastede. Skjævinge, omtrent 1!/4 Mil V.S.V. for Hillerød. I en Mose. Givet af Inspektør I. Koefoed i 1902." Hjernekasse af Han; Hornene afskaarne med skarpe dybe Snit. Brønsholm Sømose. Stykke af et Skulderblad. Donse, 1 Mil S.Ø. for Hillerød. I en Mose. Givet af Prof. Forchhammer i 1851. Knogler. Ikke paaviselige. Damsholt, omtrent 1 Mil Ø for Hillerød. I en Mose. Givet af Distriktslæge Prof. Weber i 1853. Stykke af et Horn. Ikke paaviseligt. Hillerød. I en Mose. Givet af Dampbrænderi-Ejer Marcussen i 1869. Et afkastet Horn af et ungt Dyr. Søborg Sø. Flere Stykker af Horn, glat afsavede, et Horn paa Pande. Hellebæk, ”/2 Mil N.Ø. for Helsingør. I en 262 (Cervus elaphus.) Mose. Givet af Stud. med. Krabbe i 1848. Stykke af et afkastet Horn. Frederiksværk. Opgravet under et af Salpeterhusene. Givet af Pastor Strøm i 1851. Hovedskal af Han; Hornene afsavede. Bornholm. Uvis Fortid. Almindingen, Ø. for Rønne. I en Mose. Givet af Skovrider Rosen i 1848. Hjernekasse af Hun. Ikke paaviselig. Søndergaards Mose i Nykirke Sogn, N.Ø. for Rønne. Givet af nuværende Overlærer Tryde. Væsenlige Dele af et Skelet. Bornholm. Givet af Skovrider Fasting, modtaget af Steenstrup. Øvre Ende af et Albueben, mosefundet. Mindst 50 Fund, hvorom intet vides, foreligge fra Steenstrup's Tid. Vore jordfundne Krondyr-Horn frembyde en Mangfoldighed af Former; men ingen af dem fjerne sig dog ret langt fra den typiske Form. I Hornenes Stilling paa Hovedskallen er der paafaldende Forskjelligheder; hos nogle ere Hornene rettede stærkt ud til Siderne; hos andre ere de rettede mere lige ivejret. Det har været troet, at der i denne Henseende var en Forskjel mellem Hjorte fra Jylland og fra Øerne, at de jydske Hjorte havde de udbredte Horn i Mod- sætning til de andre. Ofte gjelder det; men fast er Forskjellen i hvert Fald ikke; ogsaa hos fynske og sjællandske Hjorte kunne Hornene være stærkt udbredte. Det modsatte synes derimod ikke at finde Sted; hos de jydske synes Hornene altid at være udbredte. Enkelte Prøver af Horn ere afbildede paa Tavle VII. Hornene frå Dreslette paa Fyn (Fig. 3) ere dem, der spænde videst, 1160 Millim., skjønt det længste Horn kun er 900 Millim. langt (maalt i lige Linie fra Rosenkrandsen til fjerneste Spids); hos Hornene fra Gaardby, Slesvig, (Fig. 1) ere de samme Maal 1040 og 900; begge" disse Horn ere af den saakaldte jydske Type; af den smalle Type fra Øerne ere Hornene fra Snoldelev, Sjælland, (Fig. 2) med Maalene 980 og 910. (De opgivne Maal over Hornenes Spændvidde ere noget afhængige af Takkernes Længde og give kun en ufuldkommen Forestilling om Vinkelen mellem Hornenes Stammer.) I Museet findes flere jordfundne Krondyr-Horn, baade jydske og sjællandske, der ere meget mere rettede ud mod Siderne, end Dreslette-Hornene ere det. 263 Der er neppe nogen Pattedyr-Art, der saa ofte som Krondyret opgraves i vore Moser og lignende Aflejringer. Grunden er vist ikke alene, at Krondyret har levet i Landet i umaadelig Mængde, men ogsaa, at det for at forfriske sig, i Sygdom og Alderdom søger til Vand og da let: omkommer; flere Søer som Bølling Sø og Hinge Sø synes at være en Slags Kirkegaarde for Hjorte. I selve Tørven have de allerfleste mosefundne Krondyr-Levninger ligget. Hvor langt tilbage i Mosernes Dannelsestid Krondyret har levet her, vides ikke: 34. Cervus dama. Daadyr. (Tavle VIIL) Interglacialtid. Jylland. Ejstrup, omtrent 2/4 Mil V. for Kolding. I en sandet Ferskvands-Aflejring, dækket af Diatomé-Jord og,- derover, stenet Sand. Fundet af Arbejdere. Givet af Kjøbmand I. O. Brandorff, Kolding, i 1900. Lille Stykke af højre: Pandeben med de væsen- ligste Dele af tilhørende Horn, Dele af det venstre Horn, Stykke af venstre Underkjæbe med de to bageste Kindtænder og bageste Halvdel af ml, højre Spoleben med nedre Halvdel af Albueben, højre Mellem- haand. Skelettet skal have været helt tilstede; men det blev øde- lagt og spredt af de Arbejdere, der fandt det, og det lykkedes ikke at tilvejebringe mere end de nævnte Stykker. Knoglerne ere i sær- deles god Stand, faste og glatte, af Farve brune, tildels med sorte Marmoreringer. Væggene i Marvhulerne i Spoleben og Mellemhaand ere overklædte med smaa Svovlkis-Krystaller, saa at de se ud som forgyldte. Fundet indsendtes: til Museet med kun den Oplysning, at det var kommet for Dagen ved Jordarbejder i Anledning af et Vigespor for Statsbanen; et udtalt Ønske om at faa en Prøve af den Jord, hvori Knoglerne vare fundne, efterkom Hr. Brandorff med sin sædvanlige Velvilje; han skaffede den ved Hjelp fra Overbanemesteren ; Formanden for Arbejderne havde selv udtaget den paa Findestedet. En Del af Prøven overgaves senere til Mag. se. N. Hartz, der ved sin Undersøgelse af de deri indeholdte Plante-Levninger kom til den Tro, at Aflejringen maatte være interglacial; han rejste til Finde- 264 (Cervus dama,) stedet i 1901 og fandt sin Opfattelse stadfæstet af Lejringsforholdene. En Halshvirvel, der' øjensynlig har hørt til Skelettet, hjembragte han derfra. Hollerup, omtrent 13/4 Mil S.Ø. for Randers, paa Nordsiden af Gudenaa-Dalen. I Diatomé-Jord, overlejret af Diluvial- sand. Fundet af Arbejdere. Givet af N. Hartz i 1897. Lille Stykke af højre Horn paa Rosenstok, Stykke af øvre Ende og hele nedre Ende af højre Overarm, højre Spoleben uden nedre Ende og foroven mangelfuldt. I det mindste Overarm og Spoleben høre sammen. Knoglerne ere i god Stand, faste, lyst brune af Farve, tildels med sorte Pletter. Om Findestedet og om de Planter og Dyr, der ere fundne i paagjeldende Aflejring, har Hartz givet en udførlig Be- retning (N. Hartz og E. Østrup, Danske Diatoméjord-Aflejringer og deres Diatoméer, i Danmarks geol. Undersøgelse, 2den R., Nr. 9, 1899). Jeg havde først, med Forbehold, bestemt disse Knogler som tilhørende et ualmindelig lille Krondyr; Hartz har ikke lagt saa megen Vægt påa min Tvivl som jeg selv og har i sin nævnte Af- handling opført dem som smaa Krondyr-Knogler; at det var rigtigt at tvivle, viste sig, da Ejstrup-Fundet fremkom; Knoglerne fra Hollerup og Ejstrup ere i den Grad ens, at der ikke kan være mindste Tvivl om, at de ere af samme Art, og lige saa utvivlsomt ere Ejstrup-Knoglerne af Daadyret, selv om det maaske kan siges, at de ere af en noget ejendommelig Race. I Sammenligning med velvoxne Daadyr fra Nutiden, rigtignok stammende fra Dyrehaver i Danmark, hvor Daadyret vel ikke naar sin bedste Udvikling, have de to jordfundne Daadyr været store, med store Tænder og svære, lange Lemmer, men dog med ret svage Horn. Begge ere fuldvoxne Dyr, men ikke særlig gamle; Ejstrup- Dyret har de bageste Kindtænder ret svagt slidte; alligevel ere Lemmeknoglerne ikke lidt større end hos ældre Hanner fra Nutiden, i Sværhed i høj Grad mindende om spinkle Krondyr- Knogler, saå- danne som undertiden ere fundne baade i Moser og i enkelte af Stenalderens Kjøkkenmøddinger især paa Sjælland. Om end maaske ikke i Danmark er der dog vist i andre Lande i Nutiden Daadyr, der i Størrelse kunne maale sig med de jordfundne danske; det 265 gjelder da sikkert den Race, der er opstillet som Cervus mesopo- tamicus (Brooke, Proceed. Zool. Soc. London, 1875, 76, 78). Hornet af Ejstrup-Dyret er derimod trods I knogl Størrelse spinklere end hos danske Daadyr fra Nutiden af tilsyneladende lignende Alder. Men i Form er Ejstrup-Hornet aldeles af samme Type som hos Nu- tidens sædvanlige europæiske Daadyr; der er ingen Tilnærmelse til »Cervus browni", ,,C. falconeri" eller ,,C. savini" (se især Boyd Dawkins, Quart. Journ. Geol. Soc., vol. XXIV, 1868, p. 511—518, pl. XVII & XVIII, og British Pleistocene Mammalia, part VI, Pa- læontographical Society, 1887), kjendte fra Englands pliocæne og plistocæne Dannelser, enten Arter, der staa meget nær ved Cervus dama, eller maaske snarest kun Racer af samme Art, som det er sagt af Brooke om C. browni (On the existence of the Fallow Deer in England during pleistocene times, ,,Nature", vol. XI, Januar 1875, p. 210—211). (Cervus somonensis, der undertiden stilles sammen med C. dama eller C. browni, synes derimod at være en langt større Årt, at dømme efter de Maal, der opgives af Depéret, Bull. soc. géol. de France, 3 sér., tom. 12, 1883—84, p. 282.) Til Oplysning om Størrelseforholdene hos vore jordfundne Daadyr skulle følgende Maal, i Millim., tjene: Ej- Holle- Dyre- Jomfruens Dyre- Dyre- strup rup haven Egede haven haven gad OVER I ad og vet. Q vet. Længden af m2 og m3 tilsammen.... 44 » , 40 40 39 Største Tværmaal af Rosenstokken..…. 80:5:138 43 41 45 >» Hornets Tværmaal mellem Øjegren og den følgende Gren LL 29 > 31 33 33 > Hornets Brede tværs over Bladets nederste FEDE ONE SAGEN SR SYS » 1142, 136”) 165, 138 184,179 > Breden af Overarmens nedre Ledflade.. > 38 367/2 371/2 » 33 Spolebenets Længde, langs Inderranden 238 > 197 198 ra HØ Breden af Spolebenets øvre Ledflade... 43 > 377), 38 > 341/; Spolebenets største Brede foroven ..… 47/2 > 42 45 ? 38 Spolebenets største Brede paa Midten.. 27/2 26/2 25"/2 28 >» 22 Breden af Spolebenets nedre Ledflade.. 37 >» 34 835 » 32 Mellemhaandsbenets største Længde … 233 > 194 198 »… 181 Breden af Mellemhaandens øvre Ledflade 31/2 > 29/2 30 > 28 Mellemhaandens Brede paa Midten.... 21%; > 18 19 15k Breden af Mellemhaandens nedre Ledflade 33 » 30 81 > 27]: ”) Højre og venstre Horn. 266 (Cervus dama.) y Daadyr-Fundene ved Ejstrup og Hollerup ere særlig velkomne som givende et godt Bidrag til at opklare Daadyrets Historie, der er saa mærkværdig lidt kjendt; de forhistoriske Fund, der foreligge i Europa, ere kun faa og for en stor Del ret tvivlsomme, dels paa Grund af Vanskeligheder ved Art-Bestemmelsen, dels paa Grund af Vanskeligheder ved Findestedernes Tydning (herom især Jeitteles, On the geogr. distrib. of the Fallow Deer in present and in past time, oversat fra Zoologischer Garten, August 1874, af Sclater, i »Nature", vol. XI, Nvbr. 1874, p. 71—74, og den velgrundede ned- brydende Imødegaaelse skreven af Boyd Dawkins, The northern range of the Fallow Deer in Europe, ibd., Debr., p. 112—114). At Daadyret i forhistorisk Tid, omkring Istiden og senere, har levet udbredt i Syd-Europa, synes ret sikkert; en Oversigt over en Del Findesteder er given af Woldrich (Diluviale Europåisch-Nordasiatische Såugethierfauna, Mém. Acad. Imp. Sc. St. Pétersbourg, VII sér., tom. XXXV, Nr. 10, 1887, p. 103). Men bortset fra de engelske Fund af Arter eller Racer, der have staaet vort Daadyr nær, er der neppe noget Vidnesbyrd om dets Tilstedeværelse i Nord-Europa før Istiden undtagen Fundet fra Belzig i den sydvestlige Del af Branden- burg, omtalt af Nehring (Sitzungs-Berichte d. Ges. naturforschender Freunde zu Berlin, Jahrg. 1883, p. 68); et helt, stort Skelet, med store Skovle som Horn, kom her for Dagen. For dets Tilstede- værelse i Nord-Europa i Interglacialtid ere de to danske Fund vist- nok de eneste Vidner. Efter Istiden synes det at være ganske ud- dødt i Nord-Europa; og selv fra store Strækninger af Syd-Europa synes det efterhaanden at være forsvundet; Keller (Thiere des Clas- sischen Alterthums, 1887, p. 73—84) har paavist, at det i den klassiske Oldtid neppe har levet vildt hverken i Grækenland eller Italien; men fra Lille-Asien synes Romerne og maaske de græske Kejsere at have indført det og bragt det ud over en stor Del af Europa, saaledes tll England. At det i hvert Fald ikke har levet i Danmark i Stenalderen, fremgaar klart nok af den fuld- stændige Mangel af dets Knogler i vor Stenalders Kjøkkenmøddinger, hvor ellers netop Knogler af Hjorte ere de allertalrigste Levninger. Ek 267 Det samme synes at gjelde i Schweiz (Ritimeyer, Fauna der Pfahl- bauten in der Schweiz, 1861, p. 62). Hos os synes det at være ind- ført i Middelalderen; naar, kan ikke gjettes; men tidlig maa det have været; i Kong Valdemar den Andens Jordebog, skreven Aar 1231 (udg. af O. Nielsen i 1873), nævnes mange af vore smaa Øer som Hjemsteder for Daadyret. Mest har det hos os været holdt i Dyrehaver, skjønt det ogsaa paa sine Steder er gaaet som vildt. Som det derfor var at vente, er der i vore Moser kun fundet ganske faa Levninger. Hvad der er kommet for Dagen er: Uvis Fortid, saa godt som afgjort Middelalder eller nyere Tid. Jylland. Kolding Fjord. Et Skulderblad. Vejrø, N. for Lolland. I en Mose paa Gaardejer Daniel Claus- sen's Mark. Givet af Fyrmester P. W. Sørensen i 1901. Et af- skaaret Horn, ogsaa med Snitmærker i Spidsen. Vejrø, » Wætherø", nævnes i Kong Valdemars Jordebog, 1231 (Udg. 1873, 8. 51 og 137); men hverken Daadyr eller Hjort opføres derfra. Sjælland. Brønsholm Sømose. Et Skinneben. Desuden findes i Museet, blandt Steenstrup's Efterladenskaber, et afkastet Horn med Snitmærker, 2 uens Spoleben, et Bækkenben og et Laarben, hvorom ingen eller kun utilstrækkelig Oplysning haves. 35. Cervus giganteus... Kæmpehjort. Uvis Fortid. Fyn. Hesselagergaard, omtrent 2 Mil N.N. Ø. for Svend- borg. I tørveagtig Grund. Givet af Etatsraad Dons i 1860. En Hjernekasse af Han; Ansigtet og Hornene ere afbrækkede med skarpe Brud. Stykket er noget farvet af Okker; i mange af Hul- hederne findes Tørvemasse. Fundet er kort nævnet af F. Sehested i ,,Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm", 1878, S. 280, og af Steenstrup, dog uden nærmere Findested, i Bull. du Congrés Internat. d'Archéol. préhistorique då Copenhague en 1869, 1872, p. 162. Sjælland. Refsnæs, N.V. for Kallundborg. I en Tørvemose. Givet: af Læge Bølling i 1847; var dengang for 12 Aar siden fundet. 268 (Cervus giganteus. Underste syn af et naturlig afkastet Horn. Nævnet af Steen- strup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1848, S. 8 i Særtr. Om disse to Stykker siger Steenstrup, i Bull. Congr. Intern. etc., at de sandsynligvis i Tørven kun fandtes ,,dans un lit secondaire", Det er sandt, at Kæmpehjortens Tilsynekomst i vore Moser ikke særlig godt stemmer med, hvad der ellers vides om Artens Optræden i Europa; men ret vanskeligt vilde det dog være at forklare, hvor- ledes dens Levninger kunne havne i Tørvemoser, hvis de ikke op- rindelig have været aflejrede dér. En Mulighed, om end ikke stor, kunde der være for, at de paagjeldende Moser, hvis Sted ikke mere kjendes nøje, kunde stamme fra Tiden før Istiden eller fra Inter- glacialtid. Snarest maa vel Fundene regnes for Vidnesbyrd om, at Kæmpehjorten efter Istiden har naaet Danmark. 36. Alces machlis. Elsdyr. (Tavle IX og X.) Jylland. Ældre Stenalder. Ertebølle. Stykke af øvre Ende af et Albueben af et ungt Dyr, nedre Ende af et Mellem- haandsben til en af Bitæerne af et voxent Dyr, et 2det Fingerled af 3dje eller 4de Finger af et ungt Dyr. Jylland. Fra Museet i Aarhus modtaget af Nationalmuseet i 1888. En Øxe tildannet af Elsdyr-Horn. Omtalt og afbildet af S. Miller i Aarb. f. nord. Oldk: og Hist. for 1896, S. 315—316. Kunde maaske være indført i Landet fra andet Sted. Uvis Fortid. Graasten, S.Ø. for Aabenraa, Slesvig. Givet af Apotheker Henningsen i 1851. Stykke af et Horn. Ikke paaviseligt. Kolding Fjord. Stykke af et Horn; Stykke af højre Mellemfodsben, med Længderidser, der synes at være frembragte ved Kunst, vist i Stenalderen. Rødmose ved . Tjufkjær, 14 Mil S. for Vejle. Fundet af Hr. Jacob Hansen, kjøbt gjennem Museet paa Koldinghus i 1898. Væsenligste Dele af et Skelet af Han. Kragelund, Gaverslund Sogn, S.Ø. for Vejle. Givet af Pharmaceut Larsen i 1863. Et mindre Horn. Ikke paa- viseligt. Vejle. I en Mose. Indkommet i 1858. Oplysning om Giveren mangler. Hovedskal af Han og adskillige tilhørende Knogler af Skelettet. Stokkemose paa Holtum Mark, omtrent 1 Mil N. 269 for Vejle. Modtaget fra Oldnordisk Museum i 1846. Et afkastet Horn. Røde Mølle Aa, 12/4 Mil N.Ø. for Vejle. Givet af Møller Høst i 1855. Et Horn. Ikke paaviseligt.. Urlev, omtrent 2 Mil N.Ø. for Vejle. I en Tørvemose. Givet af Stud. med. Jensen i 1847, Et afkastet lille Horn. Nævnet af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1848, S.7 i Særtr. Ildved Mose, 1!/> Mil N.N.V. for Vejle. Fra Bunden af Mosen. Givet af Phar- maceut Larsen i 1863. En Hjernekasse af Han og adskillige andre Dele af Skelettet. Ørridslev, 1!/4 Mil N.Ø. for Horsens. I en Tørvemose 2—2"/2 Alen dybt. Indkommet vist i 1848. Tegnet og maalt af Prof. Reinhardt sen., Tegningen forefunden blandt Zo0o- logisk Museums Papirer. Et afkastet Horn. Ikke paaviseligt. Tebstrup Mose, 3/4 Mil S.Ø. for ”Skanderborg. Givet af Pastor Deichmann Branth i 1883. Nogle Knogler. Ikké paaviselige. Gram Mose, !/2 Mil N.Ø. for Skanderborg, 3 Alen dybt i Tørv. Givet af Sagfører Arent, gjennem Stiftamtmand Regenburg, i 1883. Det meste af et Skelet af Han. Skjerring Mark, omtrent 1!/4 Mil N.Ø. for Aarhus. Givet af Hr. Meyer i 1855. Stykker af et Horn. Ikke paaviseligt. Viborg-Egnen. I en Mose 3 Mil S. for Byen. Fra Kong Frederik VII, gjennem Oldnordisk Museum, i 1864. Et afkastet Horn. Nørre Nissum, omtrent 2/4 Mil Ø. for Lemvig. I en Tørvemose. Indsendt af Baron Ivar Rosenkrantz i 1854. Hoved- skal af Han med store Horn. Salling, ved Limfjordens Sydkyst. I en Mose. Givet af Hr. Arup i 1871. Hjernekasse af Hun. Byrsted, 1 Mil S.S.Ø. for Nibe. I en Mose. Givet af Gaard- mand Niels Laustsen, gjennem Pastor Garde. Et Horn af et ungt Elsdyr. Ikke paaviseligt. Hassing Mose, 1/4 Mil N.Ø. for Vestervig. Indsendt af Lærer R. J. Rose i 1884. Det meste af Skelettet af en Han. Thy. I en Mose. Et stort Horn. Nævnet i en Optegnelse af Steenstrup som set hos Amtmand Faye. Sindal, omtrent 1!/2 Mil Ø.N.Ø. for Hjørring. Gjemmes i Museet i Hjørring. Horn. Nævnet af Cand. pharm. Lønborg-Friis hos A. Jessen i Danmarks geol. Undersøgelse, 1ste R., Nr. 3, 1899, S. 258. Vendsyssel. I en Mose. Indsendt af Lærer Rosendal i 1866. Et afkastet Horn. 270 (Alces machlis.) Ærø. Uvis Fortid. Langedam Mose ved Rise Præstegaard. Givet af Apotheker Lotze i 1862, To Horn. Ikke paaviselige. Fyn. Istiden nærmest. Egebjerg Lergrav, omtrent 1 Mil N.V. for Svendborg. Vistnok i det subarktiske Klæglag. Af Teglværksforpagter H. C. Andersen givet til Mineralogisk Museum. Stykker af et afkastet Horn. Findested og Fund omtalte af V. Madsen i Danmarks geol. Undersøgelse, 2den R., Nr. 14, 1903, S. 19. Uvis Fortid. Hvidkilde, !/2 Mil N.V. for Svendborg. I en Mose. Pande med Horn. Nævnet i en Optegnelse af Steenstrup som værende hos Skovrider Fløistrup. Tved, omtrent !/2 Mil N. for Svendborg. 3 Alen dybt i Tørv paa Ler. Gjemmes i Broholm- Samlingen. Et Horn. Nævnet af F. Sehested i ,,Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm”, 1878, 8.279. Lunde Mark, 1!/4 Mil N.N.V. for' Svendborg. I en Mose, 3 Alen dybt. Kjøbt af Hr. J. P. Jensen i 1897. De fleste Dele af et Skelet af Han. Sortemose ved Broholm, omtrent 1!/> Mil N.Ø. for Svendborg. I Broholm-Samlingen. Nakke og Kjæbe af Han og 4 løse Horn. Nævnte af Sehested, ovennævnte Værk, S. 279. Gudme, 1Y2 Mil N.Ø. for Svendborg. I Tørv med Blade af Asp. Opstillet i Sam- lingen paa Broholm. Skelet af Han. Omtalt af Sehested, i oven- nævnte Værk, S. 279, og af Steenstrup, i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1880, S. 144—146, der gjør opmærksom paa et lille Hul i det ene Horn, der mulig kunde være frembragt af et Jagt- Redskab i Stenalderen. Gudme. I en Mose i samme Egn. I Bro- holm-Samlingen. Nederste Stykke af et Horn. Nævnet af Sehested, ovennævnte Værk, S. 279. Bøllemose ved Mullerup, omtrent 1/2 Mil N. for Svendborg. At et Elsdyr-Skelet skal være fundet her, nævnes af V. Madsen i Danmarks geol. Undersøgelse, l1ste R., Nr. 9, 1902, S. 123. Ikjær Mose ved Trunderup, omtrent 2 Mil N. N.V. for Svendborg. Paa Mosens faste Lerbund under omtrent 1!/2 Alen Tørv. Ved Sognefoged Stockholm kommet til Mineralogisk Museum. Et Skelet. Nævnet af V. Madsen, samme Sted. Boltinggaard, omtrent 21/2 Mil N.Ø. for Faaborg. I en Mose. Givet af Etatsraad Lehmann i 1864. Et Horn. Ikke paaviseligt. Assens. I en 271 Mose. Modtaget fra Oldnordisk Museum i 1858. Et Horn. Glens- bjerg, 12/4 Mil Ø. for Assens. I en Mergelgrav, 3 Alen dybt. Givet af Konferensraad Vedel Simonsen, gjennem Oldnordisk Museum, i 1858. To store afkastede Horn, Kjerte, omtrent 12/4 Mil N.Ø. for Assens. I en Mose. Kjøbt af Skovarbejder N. Chr. Madsen i 1901. Et afkastet Horn. Gislev, omtrent 2 Mil S.V. for Nyborg. I en Mose, omtrent 2 Alen dybt, under Tørv paa Ler. Givet af Hr. S. Lindegaard i 1821. Et Horn. Ikke paaviseligt. Bremer Skov, omtrent 1!/2 Mil N.V. for Nyborg. I en Mose. At et Horn er fundet her, nævnes af V. Madsen i Danmarks geol. Undersøgelse, liste R., Nr. 9, 1902, 8. 123. Hjelmerup Mose, 12/4 Mil S.V. for Odense. Givet af Vedel Simonsen, gjennem Oldnordisk Museum, i 1853. Et Horn. Ikke paaviseligt. Odense. I en Mose i Egnen. Givet af samme i 1858. Stykke af et Horn. Ikke paaviseligt. Ubberød, 1Mil V. for Odense. Fra samme i 1852. Et Horn. Ikke paaviseligt. Vigerslev, 12/4 Mil N.V. for Odense. Fra samme i 1858. Et ufuldstændigt Horn. Ikke paaviseligt. Serup Mose, 11/2 Mil N.N.V. for Odense. Fra samme i 1852. En Hjernekasse med det inderste af det ene Horn. Kindstrup, omtrent 2 Mil S.Ø. for Middelfart. I en Mose. 27/2 Alen dybt paa Sandbund under Tørv. Givet af Gaardejer L. N. Larsen i 1897. Væsenligste Dele af et Skelet af Han. Rugaard, 12/4 Mil S. for Bogense. Givet af Vedel Simonsen, gjennem Oldnordisk Museum, i 1858. Stykker af Horn. Ikke paaviselige. Tevring Mose, 18/4 Mil S.S.Ø. for Bogense. Fra samme i 1852 og 58. To Horn. Ikke paaviselige. Fyllested, 1/2 Mil S.V. for Bogense. Fra samme i 1858. Et ufuldstændigt Horn. Ikke paaviseligt. Vierne Mose, 17/4 Mil S. for Bogense. Fra samme i 1851 og 55. To Horn (ikke paaviselige) og en Overkjæbe. Elvedgaard, 17/4 Mil S.8S.Ø. for Bogense. Fra samme. Bageste Del af Hjernekasse af Han. Fyn. I en Tørvemose. Givet af Hr. Hofman Bang i 1860. To store afkastede Horn. Lolland. Ældre Stenalder. Skottemarke. .Knogler af mindst 4 voxne, blandt dem en Hjernekasse af Hun, og en ung. 272 (Alces machlis.) Knoglerne ere af alle Dele af Skelettet med Undtagelse af Mellem- haand og Mellemfod, hvoraf der ikke findes en eneste Knogle; det ser ud, som om de ere frasamlede for at bruges til Redskaber. Uvis Fortid. Haugaard, omtrent 1 Mil N.N.Ø. for Nakskov. I en Mose. Givet af Proprietær Jessen, Adserstrup, i 1850. De væsenligste Dele af et Skelet af Han. Nævnet af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1851, S. 55, og 18538, 8.113 i Særtr. Møen. Uvis Fortid. Møen. Givet af Cand. polyt. C. Pug- gaard i 1849. Et Horn. Ikke paaviseligt. Møen. Givet af By- foged Hage. Dele af Hovedskal af Han. Sjælland. Istiden nærmest, maaske. Allerød. Et stort afkastet Horn og bageste Stykke af en Underkjæbe. Hornet gjemmes i Mineralogisk, Kjæben i Zoologisk Museum. Hornet nævnet og af- bildet af Hartz i Danmarks geol. Undersøgelse, 2den R., Nr. 11, 1902. S. 22 og 23. Ældre Stenalder. Maglemose. Mange Knogler, deriblandt Pander af Han, Hun og mindst én Unge, Haandrods- knogler af mindst 6 uens Hænder, 18: hele nedre Ender af Mellem- haands- eller Mellemfodsben, alle afhuggede, og 8 løse Ledruller, ogsaa afhuggede. Hillerød Omegn. En Øxe, tildannet af Elsdyr- Horn. Omtalt af S. Muller i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. for 1896, S. 315—316. Kunde maaske være indført. (Et spydbladformet Redskab fra Stenalderen, fundet i Søborg Sø, tildannet af et Skinneben af et stort Hovdyr, er af Steenstrup bestemt som tilhørende Elsdyret, som meddelt af V. Boye i: Fund af Gjenstande fra Oldtiden o. 8. V. i og ved Søborg Sø, 1882, S. 12, Tavle I, Fig. 2; efter Billedet at dømme er dog Stykket saa mangelfuldt, at en Art-Bestemmelse maa synes noget tvivlsom.) Uvis Fortid. Kirkebjerg, Iselinge ved Vordingborg. I en Mose. Givet af Læge O. Strøm i 1850. Et Horn. Ikke paaviseligt. Petersgaard, 1/2 Mil Øst for Vordingborg. I en Mose. Givet af Proprietær Fabritius de Tengnagel i 1847. Et lille afkastet Horn. Nævnet af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1848, S.7 i'Særtr. Baarse, 3/4 Mil V. for Præstø. I en Mose. Givet af Dr. V. Lausen i 1874. Et afkastet Horn. Næstved. I en Mose. Givet af Hr. Thanning i 1855. Et afkastet 273 Horn. Kastrupgaard, omtrent 1 Mil N. for Ringsted. 1 en Mose. Givet af Forvalter Conradsen, Etatsraad Neergaard og Forstkand. Mourier-Petersen i 1848 og 49. Det meste af Skelettet af en Han med meget store Horn. Nævnet af Steenstrup i Overs: Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1853, S. 113 i Særtr. Aagerup Mose, om- trent 2/4 Mil S.S.Ø. for Holbæk. Modtaget fra Gaardejer J. P. Petersen i 1899. Et afkastet Horn og Stykke af et andet. Løven- borg, omtrent 1 Mil S.V. for Holbæk. I en Mose. Givet af For- pagter Hofman Bang i 1849. Hovedskal. Ikke paaviselig. Aggers- vold, 2/4 Mil V.S.V. for Holbæk, 1 en Mose. Givet af Kammer- herreinde Rothe i 1860. Hovedskal af Han. Vognserup Mose, 1/4 Mil V. for Holbæk. Modtaget fra Gaardejer J. P. Petersen i 1899. Et afkastet Horn. Hagestedgaards Mose, 2/4 Mil N.V. for Holbæk. Givet afK ] Grevenkop Castenskiold i 1851. Et afkastet Horn. Gurede Mark, ?/4 Mil N.N.V. for Holbæk. I en Tørvemose. Fra samme i 1864. Et afkastet Horn. Kjelleklinte- gaard, 1!/> Mil S.Ø. for Holbæk. I en Tørvemose, paa Lerbund. Givet af Hr. H.P. Carlsen i 1881. Et afkastet Horn, ungt. Faverbo, nær Jyderup, 2/4 Mil Ø.N.Ø. for Kallundborg. I en Tørvemose. Ind- sendt delvis af Træskomand N. Jacobsen i 1880, tildels i 1881 udgravet af Steenstrup. Nu i Mineralogisk Museum. Et fuldstændigt Skelet af Han. Grevinge, 2 Mil S.S.V. for Nykjøbing. I en Mose. Givet af Forst- elev Petersen i 1848. Et afkastet Horn. Bregnemose ved Grevinge. Af Steenstrup udgravet i 1887. Et fuldstændigt Skelet af Han. Aastofte, 2 Mil S.V. for Nykjøbing. I en Mose. Kjøbt af Hus- mand J. Larsen i 1896; Udgravningen tilset af Steenstrup. Et noget ufuldstændigt Skelet af Han. Sneglerup, 1/4 Mil S.S.V. for Ny- kjøbing. I en Mose. Deéls indsendt af Gaardejer M. P. Sørensen, dels udgravet af Steenstrup i 1886. Et fuldstændigt Skelet af Han. Sejstrup, omtrent 1 Mil S. for Nykjøbing. I en Mose, 3/2 Alen dybt. Kjøbt af Boelsmand Anders Clausen i 1889. Et afkastet Horn. Højby, 2 Mil S.V. for Nykjøbing. I en Tørvemose. Givet af Hr. Bang i 1840. Et afkastet Horn. Overby paa Sjæl- lands Odde, 27/4 Mil N.V. for Nykjøbing. Gaardejer En P. Petersen Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1904. 274 (Alces machlis.) melder i 1888 i Brev til Steenstrup om Fundet af et Elsdyr-Horn; om det er indsendt til Museet, er ikke oplyst. Thune, 1 Mil $.Ø. for Roskilde. I en Mose. Givet af Lærer V. Mortensen i 1903. Stykke af en Underkjæbe, der synes at være »marvspaltet'" i Sten- alderen. Roskilde. I en Mose i Egnen, Indsendt af Kjøbmand Carl Madsen i 1882. Et Horn. Ikke paaviseligt. Hakkemose ved Vridsløsemagle, 1/2 Mil Ø.N.Ø. for Roskilde. Modtaget fra Insp. Kjærbølling i 1850. Et Horn. Ikke paaviseligt. Kjøben- havn. I en Mose ved Vestre Kirkegaard. I 1899 givet til Mine- ralogisk Museum af Lærer Rosenkjær. Stykke af et afkastet Horn. Lyngby Mose, N. for Kjøbenhavn. Givet af Steenstrup i 1848. Stykke af en Underkjæbe. Stolpegaard, S. for Lyngby N. for Kjøbenhavn. Skaffet af Bestyrer Paludan i 1876. Dele af et Skelet. Ikke paaviseligt. Neder Draaby Mose, i Horns Herred, !»z Mil N.V. for Frederikssund. Givet: af Kammerraad Kjeldahl i 1859. Et Horn. Ikke paaviseligt. Jægerspris, omtrent 2/4 Mil N.V. for Frederikssund. I en Mose. Fra samme i 1851. Et afkastet Horn. Bregnemose ved Isterrød, omtrent 13/4 Mil Ø.S.Ø. for Hillerød. Indsendt af Gaardmand P. Nielsen i 1853. Et Horn. Ikke paaviseligt. Hørsholm, 13/4 Mil Ø.S.Ø. for Hillerød. Fra Kunstkammeret, Aar 1770(?). Et afkastet Horn. Rungstedgaard, 2 Mil Ø.S.Ø. for Hillerød. I en lille Tørvemose. Givet af Pro- prietær David og Dr. Pingel i 1843. Et afkastet Horn. Karls- berg Sø ved Hillerød. Fundet ved Opmudring i 1888. Givet af Godsejer Sønnichsen, gjennem Oldnordisk Museum, i 1891. Stykke af et afkastet Horn. Damsholt, omtrent 1 Mil Ø. for Hillerød. I en Mose. Givet af Proprietær Weber i 1853. Væsenlige Dele af et Skelet af Hun. Helsinge, 1/2 Mil N.V. for Hillerød. I en Tørvemose. Fundet i 1844. Et afkastet Horn. Søborg Sø. En Hjernekasse af Han. Bornholm. Uvis Fortid. Aaremyre, i Almindingen, Ø. for Rønne. Givet af Skovfoged Rosen gjennem Cand. pharm. Schiøtz i 1850. Et Horn. Ikke paaviseligt. Almindingen, Ø. for Rønne. Under et.3 Alen tykt Moselag. Givet af Skovrider Rosen i 1861- 275 Hjernekasse af Hun. Brudesengsdalen, V. for Amindingen. I Mergel. Indsamlet af Dr. Grønwall i 1902 for Mineralogisk Museum. 3 Ribben. Søndergaards Mose, Nykirke Sogn, N.Ø. for Rønne. Givet af nuværende Overlærer Tryde i 1883. Et afkastet Horn, ungt. Sandegaard, Øster Lars Kirke Sogn, N.V. for Svaneke. I en Mose, 8—10 Alen dybt i Mergel under Tørv. Givet af Gaard- ejer J. Grønbech, gjennem Lærer J. A. Jørgensen, i 1882. Det meste af et Skelet af Hun. Langemyre, en Mose i Ruts Kirke Sogn, N.Ø. for Hasle, tæt Ø. for Vejen mellem Hasle og Ruts Kirke. Indsendt af Amtmand Jespersen dels i 1821 til Oldnordisk Museum og vistnok derfra havnet i Zoologisk Museum, dels i 1822 til Rein- hardt sen. ved det Kongelige Zoologiske Museum. To Hovedskaller. Ikke paaviselige. I Reinhardt's efterladte Brevskaber findes en lang Indberetning om Fundet skreven af Pastor Melby i 1822, stilet til Amtmand Jespersen; Hovederne vare fundne for, dengang, omtrent 20 Aar siden ved Tørvegravning i den Del-af Mosen, der tilhører Ruts Præstegaard; flere andre Skelet-Dele vare fundne samtidig; påa Findestedet var Mosen neppe 2 Alen dyb; om Knoglerne havde ligget ved Bunden eller ej, kunde da ikke mere oplyses. Spadlinge Myre, Rø Sogn, S.Ø. for Allinge. Givet af Landmand Lund, gjen- nem Cand. pharm. Schiøtz, i 1850. Et Horn. Ikke paaviseligt. Styggegaard, Olufs Kirke Sogn, S. for Allinge. I en Mose. Fundet af et Elsdyr-Skelet er af Lærer L. Petersen, Allinge, i 1876 indberettet til Zoologisk Museum. Bornholm. Uden nærmere Oplysning. Fandtes i Steenstrup's Efterladenskaber. Stykke af et afkastet Horn. Omkring 30 umærkede Fund foreligge i Zoologisk Museum. I Hornenes Form ere de jordfundne danske Elsdyr meget for- skjellige; men næsten alle have dog stærkt udbredte, skovlformede Horn; selv ganske unge Dyr, der have lidt mere end de første to Grene, have skovlformede Horn. Der er blandt vore Elsdyr ingen, der have grenformede Horn, saaledes som de kunne findes hos Els- dyr fra Sverig (omtalte og afbildede af Lånnberg, On the variation af the Elk, Proceed. Zool. Soc. London, 1902, vol. II, p. 352—360) 18" 276 (Alces machlis.) eller fra Sibirien (opstillede af Lydekker som egen Art, Alces bed- fordiæ, P. %.3., 1902, vol. I, p. 107—109, en ,,Art", der dog med god Grund igjen er inddragen af Lonnberg, 1. c., og af Elwes, P. Z. 8. 1903, vol. I, p. 147 ff.) eller andre Steder (som fremstillet af Pohlig, Die Cerviden des thiringischen Diluvial-Travertines, Palæontogra- phica, Bd. 39, 1892, p. 235 ff.).. Den almindeligste Horn-Form hos vore fuldt udvoxne Elsdyr er den, der, i særlig smuk Udvikling, er afbildet Tavle X, Fig.1 og 2, gjengivende Hoveder af Skeletterne fra Kastrup (med 15 Takker paa hvert Horn, med Spændvidde 1470 Millim.) og fra Lunde Mark (med 15 Takker og Vidde 1410); ret sjelden er en tydelig Spaltning af Hornet i et forreste og et bageste Afsnit; en Egenskab, der flere Gange kommer igjen, er, at en af Hornets forreste Takker vender lige nedad, medens alle de andre pege opad, saaledes hos Skelettet fra Bregnemose ved Grevinge, afbildet Tavle IX (med 15 Takker paa højre, 12 paa venstre Horn, med Spændvidde 1340). En Tilnærmelse til den grenede Form vise Hornene paa Hovedskallen fra Nørre Nissum, afbildet Tavle X, Fig. 3; de ere ogsaa i andre Henseender ualmindelige; de ere vistnok de mægtigste blandt vore jordfundne Elsdyr-Horn (Spændvidden 1530 trods Ufuldstændighed; Dyret er midaldrende, at dømme efter Tæn- dernes Slid; øvre Kindtænders Række er 153 Millim., altsaa af almindelig Størrelse); men Skovlen er forholdsvis smal, og Tak- kernes Tal er lille (mindst 9 paa hvert Horn), men deres Selv- stændighed iøjnefaldende; Hornets Stamme er mærkværdig Svær, lang og lige. Ret paafaldende er den Forskjel, der kan være i Ansigtets Form, der dog kun er at se tydelig hos 11 af vore danske jord- fundne Elsdyr. Hos Skelettet fra Lunde Mark (Tavle X, Fig. 2) eT Næsebenet forholdsvis langt, ragende frem over Næse-Aabningen, frem over Mellemkjæbens øverste Rand, og Mellemkjæben strækker sig, veludviklet, højt op langs Overkjæbebenets Forrand, saa at det er meget nær ved at møde Næsebenet. Hos Skelettet fra Bregneé” mose (Tavle IX) er Næsebenet kortere, ikke naaende frem over Mellemkjæben, og Mellemkjæben er øverst spinklere og strækker sig 277 mindre langt op, saa at det er vidt skilt fra Næsebenet. Skelettet fra Rødmose er i denne Henseende saa mangelfuldt, at Forholdene ikke tydelig kunne ses; men det synes, at Mellemkjæben er endnu meget sværere end hos Skelettet fra Lunde Mark, endnu nærmere ved Hjortenes sædvanlige Form. Skelettet fra Sneglerup slutter sig meget nær til Lunde-Mark-Skelettet. De andre af vore jordfundne Skeletter ere derimod heri nærmest som Bregnemose-Skelettet; med større eller mindre Tilnærmelse til Lunde- Mark - Hovedet. (Hos 6 foreliggende Nutids-Elsdyr, fra Sverig og Preussen, ere Forholdene oftest som hos Flertallet af vore jordfundne; kun hos ét, fra Sverig, 'er Mellemkjæben øverst endnu meget spinklere end hos Bregnemose- Dyret, helt nedsænket i sin Fure i Overkjæbebenets Rand.) Til at regne Elsdyrene fra Lunde Mark og Sneglerup for en egen Race, endsige Art eller Slægt, kan der ikke være nogen Grund; dertil er Overensstemmelsen i alt andet for stor, og dertil er Tilknytningen til det sædvanlige, ved Mellemled, for stor; Lunde-Mark-Typen er sikkert kun en enkeltvis opdukkende, gammeldags udseende Afvigelse fra den sædvanlige Elsdyr-Type, en Tilbagevenden til tidligere Til- stande, der i Fortiden har kunnet ske lettere end i Nutiden, hvor den fremskredne Type er mere fæstnet. (Paa lignende Maade maa vist den jordfundne ,.Cervalces americanus" opfattes; den er neppe en egen Art, endsige Slægt. Den kjendes kun efter et enkelt Skelet, hvorom Scott har skrevet sin Afhandling: Cervalces americanus, a fossil Moose, or Elk, from the Quaternary of New Jersey, i Proceed. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 1885, p. 181—202, pl. II. Sin væsen- ligste Afvigelse fra sædvanlige Elsdyr viser den i Ansigtets Form, der er endnu et Skridt nærmere ved den almindelige Hjorte-Type end hos Lunde-Mark-Dyret. Ogsaa i flere andre Ting afviger den, især i Horn og Fodrod; men heri er den alt andet end oprindelig. De meget mærkelige Horn ere saa godt som vist kun misdannede, med en videre Udvikling af den Egenskab, der findes hos de danske Elsdyr med en nedadrettet Tak. Til Sammenvoxningerne i Fodroden kunne danske Elsdyr nogenlunde vise Mage. Endnu foreligger neppe nogen Grund til at tro, at ,,Cervalces" er andet end en enkeltvis 278 (Alces machlis.) opdukkende, i en enkelt Henseende gammeldags, i andre Henseender fremskreden Afvigelse fra sin Tids Elsdyr-Type.) Af andre mere eller mindre tilfældige Egenheder hos vore jord- fundne Elsdyr kan nævnes, at hos Skelettet fra Bregnemose ere alle "Fodrodens Cuneiformia, i begge Fødder, sammenvoxede med Navi- culare-Cuboideum, en meget fremskreden Egenhed, og at hos Skelettet fra Aastofte 5te Mellemfodsben (i højre Fod; venstre Fod mangler) findes som en lang, nu i nedre Spids afbrudt, Bensplint, hvis øverste Ende er fastvoxet paa Ydersiden af 4de Mellemfodsben, en meget gammeldags Egenskab; 5te Mellemfodsben plejer at mangle helt. Det afbildede Skelet fra Bregnemose (Tavle IX) er af Middel- størrelse. Følgende Maal, i Millim., af dette Skelet og af et Par andre give lidt Oplysning om den ikke ringe Vexlen, der findes i Maal-Forholdene (og de vise, at ,,Cervalces americanus" ikke er såå afvigende højbenet i Sammenligning med mere sædvanlige Elsdyr, som Scott mener): Alces machlis (, Cervalces Sene . 72 Bregne- Lunde Rød- americanus', mose. ark. mose. efter Scott. Hovedskallens Længde, fra Nakkeled- (Sj c (9 id knude til Mellemkjæbens Spids... 570 555 > 5367) Øvre Kindtænders Række... 149 152 144 omtr ? Nedre Kindtænders Række.......… 165 >» 16 ? Næsebenets Længde............…. 112 130 >» 181 Fra Mellemkjæbe til Næseben...… 49 8 » 0 Hornenes Spændvidde ..….........… 1840: 1410 » 1620 Skulderbladets Længde.........…. 426 >» » 443 Overarmens Længde, fra Ledhoved.. 384 361 > z: Spolébenets Længde 418: 54095 482 450 Mellemhaandens Længde .….....… 888 884 858 355 Laarbenets Længde ....…......… 452 414 . 434 440 Skinnebenets Længde ...….…......… 505: 480 "510 512 Mellemfodens Længde... … S04 … 300 414 421) %) Vist maalt anderledes end de andre. De af vore moseftindne Elsdyr, om hvis Lejringsforhold der haves nogen Oplysning, have ligget dybt i Moserne, ved Bunden, tildels under Tørven, i Lag fra Tiden forholdsvis nær op mod Istiden, vist især fra Aspeskovens Tid. ERR 279 Det er ret paafaldende, vist mere end en Tilfældighed, at Els- dyrets Levninger findes talrigst i Øst-Jylland, paa Fyn og i den nord- lige Del af Sjælland (og paa Bornholm), medens Uroxen synes tal- rigst i det østlige Jylland, paa Fyn og i det sydligere Sjælland. Det kunde maaske tyde paa, at Aspeskovens Omraade paa Sjælland har været et noget andet end Fyrreskovens. De forholdsvis mange Bæver- Fund fra det nordlige Sjælland vise maaske noget i samme Retning. 37. Rangifer tarandus. Rensdyr. (Tavle XT.) Istid eller nærmest følgende Tid. Jylland. Skovby, Svansen, Gottorp Amt, Slesvig. I en Mose. Givet af Etatsraad Lehmann i 1864. Pande med Horn. Haders- lev, Slesvig. Fra samme i 1864. En Gren af et Horn. Holbæk ved Christiansfeld, Slesvig. I en Mergelgrav, 8—10 Alen dybt. Givet af Grev Knuth og Cand. pharm. Th. Schiøtz i 1856. En Gren af et Horn; forneden har den Snitmærker, men Snittene ere skarpe og stamme vist fra nyere Tid. Østerb ygaard, omtrent 13/4 Mil S.V. for Kolding. I Mosekalk under Tørv i et Par Alens Dybde. tilhørende Klasselotteri- Kollektør Warming. Hjernekasse. med paa- siddende Horn. Nævnet af N. Hartz i Danmarks geol. Undersøgelse, 2den R., Nr. 11, 1902, S. 49. Et Fotografi foreligger. Horsens. I en Mergelgrav i Omegnen. Givet af Adjunkt Erslev i 1860. Et afkastet Horn. Glibinggaard, omtrent 1/2" Mil: Ø.N.Ø. for Horsens, paa Nordsiden af Horsens Fjord. I en Mose. Givet af Cand. polyt. Søltoft i 1867. Stykke af et Horn. Silkeborg Om- egn. Givet af Jægermester Kliwer, gjennem Stiftamtmand Regen- burg, i 1882. Et afkastet Horn. Bølling Sø, 1Y4 Mil V. for Silkeborg. I Mergel. Givet af Forpagter Christiani i 1902, Et afkastet Horn. Ungstrup Mose, 21/4 Mil S.S.V. for Viborg. Givet af nuværende Prof. A. Feddersen i 1877. Stykke af et Horn. Hvam, 2 Mil S.S.V. for Viborg. Fra samme. a) Et Horn, spinkelt, vist afbrækket fra Hjernekassen. b) Et afkastet Horn af et ganske ungt Dyr. é) Stykke af et ungt Horn. d) Et Mellemfodsben. 280 (Rangifer tarandus.) Skovsborggaard, 2/4 Mil S.S.Ø. for Viborg. I en Mergelgrav. Fra samme. Et afkastet Horn, ret stort. Brandstrup, 12 Mil S.Ø. for Viborg. I en Mergelgrav. Fra samme. Et afkastet Horn. Skavngaards Mose, 1 Mil S.S.Ø. for Viborg. Fra samme. To smaa afkastede Horn. Hjorthede, 2!/2 Mil Ø.S.Ø. for Viborg. I en Mergelgrav. Fra samme. Øvre Ende af et stort Horn, til- syneladende afskaaren i Stenalderen. Viborg. I en Mergelgrav i Omegnen. Fra samme. Stykke af et Horn. Nissum Fjord, i Nærheden af Thorsminde, S.V. for Lemvig. Indsendt af Husmand Chr. Nielsen ved Plantør Drewsen i 1873. Et Horn. Ikke paavise- ligt. (Rubjerg Knude, ved Skjellet mellem Rubjerg og Lyngby Sogne, V.S.V. for Hjørring. Fundet i 1889 paa Stranden, i Ler, der mentes at være nedstyrtet fra Strandklinten, hvor der øverst findes Levninger af en Boplads fra Stenalderen, dækket af Flyve- sand. Fra Museet i Hjørring modtaget af Nationalmuseet i 1897. Et Horn, i Stenalderen tildannet som Øxe. Omtalt og afbildet af S, Miller i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. for 1896, S. 304—313. Kunde maaske tilhøre et ældste Afsnit af vor Stenalder, men er maaske snarest senere indført nordfra.) Fyn. Fjellebro, 1/4 Mil S.Ø. for Faaborg. Efter Med- delelse til Steenstrup fra Kjøbmand Lindberg i Faaborg skulde her være fundet et helt Rensdyr-Skelet; Knoglerne vare solgte til en Ben- handler. Grønderup, 3/4 Mil Ø.N.Ø. for Faaborg. I en Mose. Kjøbt af Mølle- Ejer H. Hansen i 1896. Et stort afkastet Horn. Skjerninge, omtrent 1//4 Mil V. for Svendborg. Ejes af Kjøbm. Lindberg i Faaborg. Et Horn af anselig Størrelse. En Tegning deraf var sendt til Steenstrup. Slædbæk Lergrav, omtrent 1 Mil N.N.V. for Svendborg. Gjemmes i Mineralogisk Museum. Tre Hom. Findested og Fund omtalte af V. Madsen i Danmarks geol. Under- søgelse, 2den R., Nr. 14, 1903, 8.24. Brudager, omtrent 1 Mil N.N.Ø. for Svendborg. Gjemmes i Broholm-Samlingen. Stykke af et Horn. Nævnet af F. Sehested i ,,Fortidsminder og Oldsager frå Egnen om Broholm%, 1878, 8. 279. Gudme, omtrent 1/2 Mil N.N.Ø. for Svendborg. Paa Broholm. Et Stykke af et Horn. Nævnet 281 af Sehested, samme Sted, S. 279. Langkilde, 1Y4 Mil N.N.V. for Svendborg. I en Mose. At et Horn er fundet her, nævnes af V. Madsen i Danmarks geol. Undersøgelse, 1ste R., Nr. 9, 1902, S. 123. (Odense. Fundet ved Udgravninger ved Odense Kanal i 1890. Fra Museet i Odense overdraget til Nationalmuseet i 1897. Et Horn, i Stenalderen tildannet som Øxe. Omtalt og afbildet af S. Miller i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. for 1896, S. 304—313. Er maaske indført nordfra.) Seden, ”/2 Mil N.Ø. for Odense. Givet af Konferensraad Vedel Simonsen, gjennem Oldnordisk Museum, i 1858. Stykke af et afkastet Horn. Dræby, 1/4 Mil N.Ø. for Odense. I en Inddæmning fra Odense Fjord. At et Horn er fundet her, nævnes af V. Madsen i Danmarks geol. Undersøgelse, Iste R., Nr. 9, 1902, S. 123. Serup Mose, 1!/2 Mil N.N.V. for Odense. Givet af Vedel Simonsen i 1858. Et Horn. Ikke paaviseligt. Tevring Mose, 13/4 Mil S.S.V. for Bogense. Fra samme i 1858. Lille Stykke af Hjernekasse med Horn. Lolland. Røgbølle Sø, omtrent Z/4 Mil S.S.Ø. for Maribo. I Brev af 1847 til Steenstrup giver Kammerherre Wichfeld til Engestofte Oplysninger, fulgte af en Tegning, om et Horn fundet her; det fandtes i en sid Egn ved den vestlige Ende af Søen, ikke i Tørvemosen, men 2 Alen dybt paa Ler under opskyllet Grus ved Foden af en Skovskrænt, hvor Mosen ophører. Nævnes af Steen- strup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1848, S. 8 i Særtr., som indsendt til Zoologisk Museum, men kan ikke paavises. Knuthen- borg, 3/4 Mil N. for Maribo. At et Horn er fundet her, nævner Forstraad N. Holten i 1884 i Brev til Steenstrup. Vilhelms- højs Mose, 1!/2 Mil Ø.S.Ø. for Nakskov. Forstkand. Møller har i 1859 meddelt Steenstrup, at han i 1833 herfra havde faaet et Stykke af et Rensdyr-Horn. Fra Lolland ere tre afkastede Horn indsendte til Museet af Kmhr. Wichfeld, et i 1847, to i 1867; intet af dem er det ovennævnte fra Røgbølle Sø. Falster. Gaabense, N.V. for Stubbekjøbing. I en Mose ved Færgegaarden. Givet af Worsaae i 1853. Et afkastet Horn, spinkelt. 282 (Kangifer tarandus.) Sjælland. (Kragevig, omtrent 2/4 Mil S.S.Ø. for Præstø. I en Mose. Givet til Nationalmuseet af Figurmaler Holger Roed i 1874. Et Horn, tildannet til Redskab, stammende fra en Metaltid. Omtalt og afbildet af S. Miller i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. for 1896, S. 304£—313. Utvivlsomt indført andenstedsfra.) Vreds- løse, !2 Mil N. for Næstved. I en lille Mose, i Ler overlejret af Tørv. Ved Hjelp fra Forstraad N. Holten og Adjunkt Traustedt skaffet til Museet i 1884. I en medfølgende Jordprøve fandt Steen- strup Blade af Dryas. Rødehus, ved Thurebyholm, under Bre- gentved, omtrent 2 Mil S.V. for Kjøge. I en Lavning ved en Aa, 51/2 Fod under Overfladen, i Lermergel dækket af tørvblandet Sand. Indsendt af Skovrider Ulrich i 1836. Et Horn. Omtalt af Rein- hardt sen. i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl., 1836—37, S. 7. Ikke paaviseligt. Risbanke, Gjørlev Sogn, omtrent 11/8 Mil Ø.S.Ø. for Ringsted. I en Mose. Givet af Pastor Thanning i 1852. Et afkastet Horn. Nævnet af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. For- handl. for 1853, S. 113 i Særtr. Fra samme Mose og fra samme Giver indsendtes et ungt afkastet Horn i 1853. Ellermose, mel- lem Gjerlev og Slotsbjergby, omtrent 3/4 Mil S. for Slagelse. Under 3—4 Fod Tørv paa Blaaler. Givet af Student L. P. Fenger i 1853. Stykke af et Horn. Nævnet af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1853, S. 113 i Særtr. Mullerup, omtrent 2 Mil N.V. for Slagelse. I et Teglværks Lergrav, under Tørv. Givet af Lærer M. J. Mathiassen, gjennem Museumsassistent G. Sarauw, i 1901. Et Horn siddende påa et lille Stykke Pande. Et andet Stykke Pande med noget af et paasiddende Horn indsendtes i 1902. Ond- løse Mark, omtrent 2 Mil S.V. for Holbæk. Om et Horn herfra, tilhørende Minister Estrup, har Steenstrup gjort en Optegnelse. Lø- venborg Mose, omtrent 1 Mil S.V. for Holbæk. Modtaget fra Gaardejer J. P. Petersen i 1899. Stykke af et afkastet Horn. Kjelleklintegaard, omtrent 17/4 Mil 8. Ø. for Kallundborg. I Ler under Tørv, i en Dybde af 57/2 Alen, 7/5 Alen fra Sandbunden. Givet af Hr. H.P. Carlsen i 1881. Et afkastet Horn, spinkelt. Værs- lov, 1 Mil Ø.8.Ø. for Kallundborg. I en Bakkeskrænt ved en 283 Mose ved Værslev Mølle. Givet af Stud. med. Bølling i 1847. Stykke af et afkastet Horn. Nævnet af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1848, S. 8 i Særtr. Store Vejleaa, tæt 8. for Roskilde Kro, 2 Mil V.S.V. for Kjøbenhavn. Givet af Poly- tekniker Jelstrup i 1858. Et afkastet Horn. Vintappergaardens Mose, tæt S. for Lyngby, N. for Kjøbenhavn. Givet af Pharmaceut K. A. Larsen i 1862. Et Horn. Ikke paaviseligt. Et afkastet Horn, der dengang for vist 20 Aar siden var fundet i samme Mose, mod- tog Museet i 1863 fra Polytekniker Larsen. Oppesundby, ”/2 Mil S.Ø. for Frederikssund. I Blaaler i 4 Fods Dybde, paa Byens Mark. Givet af Maskinbygmester Jørgen Mogensen i 1859. Et stort Horn. Ikke paaviseligt. Allerød. 4 Horn, de tre mangelfulde, det 4de helt. Nævnte af N. Hartz i Danmarks geol. Undersøgelse, 2den R., Nr. 11, 1902, S. 22; et af Hornene er afbildet, S. 23. Bregne- mose ved Damsholt, omtrent 1 Mil Øst for Hillerød. Indsamlet af Steenstrup i 1856. Et afkastet Horn, ganske lille. Hillerød. I en Mose i Omegnen. Givet af Hr. Lowzow, gjennem Oldnordisk Museum, i 1858. Et Horn. Ikke paaviseligt. Karlsberg Sø ved Hillerød. Fundet ved Opmudring i 1888. Givet af Godsejer Sønnichsen, gjennem Oldnordisk Museum, i 1891. Stykker af to uens, afkastede Horn. Maarum, 1/4 Mil N. for Hillerød. I Ler ved Skovrider-Gaarden. Givet af Forstraad N. Holten i 1870. Stykke af Hjernekasse med påasiddende Stykke af Horn. Sejrø. Svale Klint. I Tørv i Stranden. Af Sognefoged A, Pedersen i 1902 givet til Cand. polyt. V. Milthers for Mineralogisk Museum. Stykke af et; afkastet Horn. Nævnet af N. Hartz i Dan- marks geol. Undersøgelse, 2den R., Nr. 11, 1902, S. 45. Bornholm. Aaremyre i Almindingen Ø. for Rønne. Givet af Skovfoged Rosen i 1850. Nedre Ende af en Mellemfod. Nævnet af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1853, S, 113 i Særtr. Almindingen. I en Mose, under Tørven. Givet af Skov- rider Rosen i 1855. Stykke af en Hjernekasse med noget af et paasiddende Horn. Fra samme Sted, en Mose i Almindingen, ind- sendte Hr. Rosen i 1861 flere Dele af et Skelet: en Hjernekasse 284 (Rangifer tarandus.) (Hornene afkastede) med et Stykke af Ansigtet, venstre Underkjæbe, lste til 6te Halshvirvel, 6 Ryghvirvler, 4 Ribben, Stykke af et Brystben. Vallensgaard Mose, S. for Almindingen, Ø. for Rønne. I Snegle-Mergel. Indsamlet af Dr. Grånwall for Mineralogisk Museum i 1902, Et stort afkastet Horn af Han og en Pande med Horn af Hun. Klemens Kirke Sogn, Ø. for Hasle. I en Mose til- hørende Parcellist Thor Westh. Gjennem Amtmand Holten i 1880 og 382 tilstillet Museet. 3 afkastede Horn, et stort, et anseligt og et spinkelt, og en Hjernekasse med et paasiddende stort Horn. Klemens Kirke Præstegaards Mose. Indsendt af Hr. Chr. Hansen, gjennem Amtmand Holten, i 1882. Et stort afkastet Horn. Ruts Kirke Sogn, N.Ø. for Hasle. I en Mose. Givet af Lærer Siersted i 1877. Et afkastet Horn, ungt. Risegaard, i Olufs Kirke Sogn, S. for Allinge. Givet af nuværende Overlærer E. Tryde i 1883. Et afkastet Horn. Omkring 15 umærkede Fund foreligge, fra Steenstrup's Tid. De danske Rensdyr-Horn ere ret forskjellige i Form. De fleste have trind Stamme; nogle ere tydelig sammentrykte; de fleste ere svagt buede, lange; nogle ere stærkt buede og ret korte; noget nærmere Forhold mellem Længde og Grad af Sammentrykning synes ikke at åndes. Nogle af de mest uens Former ere afbildede paa Tavle XI. Fig.1 og 2, begge fra en Mose i Klemens Kirke Sogn, ere af den korte, stærkt buede Form (henholdsvis 830 og 840 Millim. lange, maalte i lige Linie fra Krandsen til den fjerneste Spids); Fig. 3, fra Klemens Kirke Præstegaards Mose, og Fig. 5, fra Vreds- løse, ere af den lange Form (860 og 1010 Millim. lange i deres mangelfulde Tilstand). (Fig. 4 er den kunstig afskaarne Horn-Spids fra Hjorthede.) De fleste af de afbildede, ligesom de fleste af de hos os fundne, ere klart nok af »Barren-ground"-Racen; men det Horn, der er afbildet i Fig. 1, viser i sin korte Form og i sin sam- tidig delvis stærkt sammentrykte Stamme en tydelig Tilnærmelse til »Woodland"-Racen ; betydelig mere sammentrykte, men mindre buede, ere Hornene fra Skovby. (En righoldig Samling Billeder af de for- skjellige Typer af Nutidens Rensdyr- Horn foreligger, til Sammen- 285 ligning, i en Afhandling af Madison Grant: The Caribou, i Seventh Annual Report of the New York Zoological Society, 1902. Grant regner, at der, især efter Hornenes Form, kan skjelnes 14 ,,Arter" Rensdyr; bedre end til at retfærdiggjøre Opstilling af Arter kunde hans Billed-Række tjene til at godtgjøre det umulige i at skjelne skarpt mellem Racer.) Man har ment at gjøre den Iagttagelse, at Rener af Barren-ground-Racen i den Gamle Verden som jordfundne ikke ere komne for Dagen udenfor det vestligste Europa, at de ere de eneste, der ere fundne eller findes i Irland og Skandinavien, medens Woodland-Racen ellers er den almindelig jordfundne i Eu- ropa-Asien, enten som i England og Frankrig blandet med Barren- ground-Racen eller eneraadende; i Nutiden skal Barren-ground-Racen være den, der findes over hele Artens Udbredningskreds i den Gamle Verden, undtagen sine Steder i Sibirien, og over den nord- ligste Del af Artens Omraade i Amerika; og af Udbredningsforholdene har man draget Slutninger om tidligere Landforbindelse mellem Grøn- land og Europa, åd hvilken de vesteuropæiske Rener skulde være indvandrede fra Amerika, 0.s. v. (se især Scharff, The History of the European Fauna, 1899, p. 150 ff., og Madison Grant, l. c., p. 11—12). Men først er det et Spørgsmaal, om Iagttagelsen er rigtig; at dømme derom er neppe muligt efter det lidet, der fore- ligger virkelig oplyst om de jordfundne Rensdyr. Og selv om Iagt- tagelsen var rigtig, kunde der gives andre Forklaringer end den, man har givet. Som Sagen hidtil foreligger, synes Rensdyr- Horn altfor lunefuldt vexlende til, at der kan bygges ret meget paa For- hold, der knytte sig til deres Form. I næsten alle de Tilfælde, hvor noget har været oplyst om, i hvilke af Mosernes Lag de mosefundne Rensdyr-Levninger have været lejrede, har det vist sig, at det var i Mergel under Tørv, i Mosernes ældste Aflejringer fra Tiden nærmest Istiden. Enkelte Levninger synes dog at være fundne i Tørv. Maaske ogsaa en og anden af de Levninger, der opgives at stamme fra ,,Mergel", kan have ligget i Rullestens-Dannelsen. At Rensdyret har været forsvundet fra Landet allerede i vor egenlige Ældre Stenalder, i Skaldyngernes Tid, Ege- 286 (Rangifer tarandus.) skovens Tid, er sikkert nok; ikke en eneste Levning af Rensdyret er kommen for Dagen blandt de mange tusinde Hjorteknogler fra Stenalderens Affaldsdynger. Men et Spørgsmaal er det dog maaske, om ikke Rensdyret i en Ældste Stenalder er truffet sammen med Mennesker i Danmark. De to hos os fundne Stenalders - Redskaber af Rensdyr-Tak, fra Rubjerg Knude og Odense, kunde tyde noget i denne Retning, selv om det maaske, saa længe de vare de eneste foreliggende Vidnesbyrd i Sagen, laa nærmest at tænke sig dem indførte i Landet fra andre Egne. Det afskaarne Stykke af et Horn fra en Mergelgrav ved Hjorthede vilde derimod næsten give Sikker- hed, hvis der ikke kunde være en og anden lille Tvivl om Snit- mærkernes Årt. 38. Ovibos moschatus. Moskusoxe. Sjælland. Istiden. Rullestens-Dannelsen. Bannebjerg, om- trent 2 Mil N.N.V. for Hillerød. I Mergel, 3 Alen dybt. Indsendt af Maler Martin Olsen i 1888. Hjernekasse af Han. Nævnet af H. Winge i Vidensk. Medd. for 1899, S. 305. 39. Bos bison. Bison. Sjælland. Uvis Fortid. Langkjær, en Skovmose ved Baldersbrønde, omtrent 1 Mil Ø. for Roskilde. 7 Alen dybt i Tørv. Givet af Gaardmand Peder Larsen i 1852. En Hjernekasse. Nævnet af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1858, 'S. 287. (I Bull. du Congrås Internat. d'Archéol. préhistorique å Copenhague en 1869, 1872, p. 161, siger Steenstrup, at man to Gange i Dan- mark har fundet Stykker af Hovedskaller af Bison. I Museet findes kun det nævnte Stykke fra Langkjær; hvad der ellers kan sigtes til, har det ikke været muligt at opdage.) 40. Bos taurus urus. Uroxe. (Tavle XI og XIII.) Jylland. Ældre Stenalder. Mejlgaard. Nogle faa Knogler af Oxe, saa store, at de vistnok ere af Uroxe: Stykke af Underkjæbe med de 3 forreste Kindtænder, en bageste Kindtand, Kindben, Stykke af Taphvirvel, øvre Ende af et Laarben. Aamølle. Nogle faa 287 Knogler. Havnø. Enkelte Knogler. Krabbesholm. Nogle faa Knogler, deriblandt Stykke af en Pande, Stykke af Underkjæbe, nogle løse nedre Kindtænder, blandt dem 2 uens bageste; øvre Ende af et Spoleben 0. a. Virksund. Stykke af en Underkjæbe, nedre Ende af en OQverarm, lille Stykke af et Albueben, et Laarbens- Hoved. Knoglerne ere forholdsvis smaa, dog vist for store til at være af tamt Kvæg. Ertebølle. Enkelte Knogler. Gudumlund. En Hornstejle. Yngre Stenalder. Ørum Aa. Nogle faa Knogler. Uvis Fortid. Tinglev, S.V. for Aabenraa, Slesvig. Fundet i Sommeren 1858 ved Kanalgravning ved Udtørringen af Tinglev Søer. I 1863 af Amtmand Kammerherre Heltzen givet til Kong Frederik VII og af Kongen skjænket til Zoologisk Museum. Hovedskal og det meste af det øvrige Skelet. Kolding Fjord. Adskillige Knogler, deriblandt 8 Hornstejler. Ure, 1!/4 Mil N.V. for. Kolding. I en Mose. I 1893 indsendt til Bestemmelse for Museet paa Koldinghus. Røde Mølle Aa, 12/4 Mil N.Ø. for Vejle. Givet af Møller Høst i 1855. En Hovedskal, noget ufuldstændig. Løsning, 1Y4 Mil SV. for Horsens. I en Mose. Indsendt af Hr. Rosenstand i 1872. Hovedskal, uden Ansigt, og nogle Lemmeknogler. Ikke paaviseligt. Raarup, omtrent 1!/2 Mil S.Ø. for Horsens. Givet af Amtmand Vedel i 1868. Dele af et Skelet. Ikke paaviseligt. Horsens Fjord. Indsendt af Ingeniør Seligmann i 1896 sammen med Sager fra Ældre Stenalder. Givet af Nationalmuseet i 1897. En Stejle. Toftum Mose. Hjernekåsse og 2 sammenhørende Underkjæbe- Grene. Ørting Mose, 21/2 Mil Ø.N.Ø. for Horsens. Kjøbt af Arbejdsmand L. Jensen gjennem Politibetjent L. N. Christensen i 1896. Hovedskal, noget ufuldstændig, og nogle Hvirvler og Ribben. Rand- lev, 23/4 Mil N.Ø. for Horsens. I en Mose. Givet af Adjunkt Holm i 1850. Stykke af et Nakkeben. Julianelyst, 1/4 Mil N.V. for Horsens. Givet af Proprietær N. Lund i 1882. En Hjerne- kasse. Stilling Sø, 3/4 Mil N.Ø. for Skanderborg. I en Mose. Giveren ikke nævnet. Fundet i Steenstrup's Efterladenskaber. Hjerne- kasse, en Mellemfod og et Taaled. Hørning Mose, omtrent 1 Mil N.Ø. for Skanderborg. Givet af Justitsraad Dr. Poulsen i 1868. 288 (Bos taurus urus.) Nakke med Stejler. Aarhus Mølle-Aa. Fundet under Engen ved Gravninger i Anledning af Jernbane-Broen over Aaen. Givet til Steenstrup af Hr. C. M. Poulsen. En Stejle. Aarhus Havn. Opmudret sammen med Sager, der for en stor Del stamme fra Sten- alderen. Givet af Justitsraad Miller og Premierlieut. Braem, gjen- nem Mineralogisk Museum, i 1859. Stykke af en Underkjæbe med de tre bageste Kindtænder. Aarhus. I en Mose i Byens Nærhed. Givet til Steenstrup af Cand. med. Hecquet. Hjernekasse. Bjørne- kjær, ved Lading, 2 Mil N.V. for Aarhus. I Tørv, 1 Alen dybt. Givet af Pastor Saaby i 1843. Pande med Stejler. Ulvemose påa Rosenholm ved Rodskov, omtrent 2 Mil N.N.Ø. for Aarhus. I Mosens Bund, 3 Alen dybt. Givet af Hr. Håberis i 1834. Hjernekasse. Nævnet af Reinhardt sen. i Overs. Vidensk. Selsk. For- handl. for 1834. Holme Mose, %/4 Mil N.Ø. for Æbeltoft. Givet af Konsul Ørting i 1868. Dele af en Hovedskal. Benzon Gods, 1/4 Mil N.N.Ø. for Grenaa. Givet af Hofjægermester Benzon i 1864. Mellemkjæbe, Ringhvirvel, en Ryghvirvel, flere Ribben. Terp Mose, 1 Mil N.V. for Randers. Kjøbt af Gaardejer Brend- strup i 1883. Adskillige Knogler af et Skelet. Nørlund Skov, 2 Mil N.N.V. for Hobro. I en Mose, 27/2 Alen nede i Kalklaget, 2 Alen fra Bunden. Indsendt af Apotheker H. Hansen i 1897. En Mellemhaand. Vibholm Mose, omtrent 27/4 Mil N. for Ring- kjøbing. Indsamlet af Kand. Nørregaard i 1903 for Mineralogisk Museum. En øvre Kindtand og 4 nedre, sikkert sammenhørende. Feldborg Plantage, omtrent 27/2 Mil Ø. for Holstebro. I et Mosehul. Fundet af Skovrider Jenssen Tusch i 1881, indsendt gjennem Overlæge Gad i 1883. Over- og Underarm. Mors. Nær- mere Oplysninger mangle. Fundet i Steenstrup's Efterladenskaber. En ufuldstændig Hovedskal og et Baglem. Hundborg Mose, 1/2 Mil V.S.V. for Thisted. Givet af Steenstrup i 1835. Pande med Stejler, Ikke paaviselig. Ulvhøj Mose, S. for Serridslev, om- trent 2 Mil S. for Hjørring. Gjemmes i Museet i Hjørring. Stejle. Nævnet af Cand. pharm. Lønborg Friis hos A. Jessen i Danmarks geol. Undersøgelse, ste R., Nr. 3, 1899, 8. 258. Hørbylund, 289 1/4 Mil N.V. for Sæby. I en Aa. Museet i Hjørring. Stejle. Nævnet af samme, samme Sted. Vidstrup, omtrent !/2 Mil N.V. for Hjørring. I en Mose. Museet i Hjørring. Stejle. Nævnet af samme, samme Sted. Vendsyssel. Pontoppidan nævner i ,,Danske Atlas",: Bd. III, 1767, S. 503, at han selv ejede en Pande med Stejler, efter Beskrivelsen af Uroxe, nylig opgravet i Vendsyssel. Fyn. Yngre Stenalder. Svendborg. Nedre Ende af et Mellemfodsben, vistnok af Uroxe. Uvis Fortid. Faaborg. len Mose. Givet af Realskole- Bestyrer Deichmann i Steenstrup's Tid. Hovedskal. Broby, omtrent 2 Mil N. for Faaborg. iIndsamlet af Steenstrup og Litken i 1852. En Underarm. Aspedam. En Stejle. Ejsemoseløkke ved Broholm, 1/2 Mil N.Ø. for Svend- borg.: Gjemmes i Broholm-Samlingen. Et Skulderblad, bestemt af Steenstrup. Nævnet af F. Sehested i ,,Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm", 1878, S. 237 og 280. Bøllemose, ved Gudbjerg, omtrent 1!/2 Mil N.N.Ø. for Svendborg. I Broholm- Samlingen. Nogle Tænder og Knogler. Nævnet af Sehested, samme Værk, 8. 280. Barløse, omtrent 1 Mil N.Ø. for Assens. Givet af Konferensraad Vedel Simonsen, gjennem Oldnordisk Museum, i 1858. Pande med Stejle. Ullerslev, 1!/4 Mil N.V. for Nyborg. I en Mose, ved Bunden. Gjemmes i Mineralogisk Museum. Et næsten fuldstændigt Skelet. Fund og Findested omtalte af V. Madsen i Danmarks geol. Undersøgelse, ilste R., Nr. 9, 1902, S. 121. Vissen- bjerg, omtrent 2 Mil V. for Odense. I en Mose. Givet af Kong Frederik VII i 1850. Nakke med Stejle, Afstøbning; hvor selve Stykket findes, vides ikke. Næsbyhoved Mølle, omtrent '/4 Mil N.V. for Odense. Givet af Proprietær Trolle i 1848. Stykke af Pande med Stejle, Laarben, Skinneben, Mellemfod. Nævnet af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1848, S. 27 i Særtr. Trøstrup, 1!/4 Mil N.V. for Odense. I en Mose. Fundet i 1830. Givet af Hr. Kihl i 1833. Hjernekasse. Nævnet af Reinhardt sen. i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1834. Kulemile Mose ved Mosegaardby, omtrent 11/2 Mil S.Ø. for Middelfart. Givet af Kapt. J, V. Nielsen i 1851. Overside af Hjernekasse. Nævnet af Steenstrup Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1904. 290 (Bos taurus urus.) i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1853, S. 113 i Særtr. Hinds- gavl, V. for Middelfart. Pontoppidan nævner i ,,Danske Atlas", Bd. III, 1767, 3. 503, et Horn, efter Beskrivelsen af Uroxe, fundet her i en Mose. Tevring Mose, 13/4 Mil S.S.Ø. for Bogense. Givet af Vedel Simonsen, gjennem Oldnordisk Museum, i 1851 og 52. To Horn. Ikke paaviselige. Bro, omtrent 1 Mil S.V. for Bogense. I en Mose. Givet af samme i 1839. Fra Zoologisk overgaaet til Mineralogisk Museum. Skelet. Nævnet af I. A. Hofman Bang i Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand i oekonomisk Henseende, 16de Stykke, Odense Amt, 1843, 8. 19. Fyn. Givet af Pastor Appeldorn i Steenstrup's Tid. Hjernekasse. Langeland. Uvis Fortid. Bønnelykke, omtrent 1 Mil S. Ø. for Rudkjøbing. Givet af Sagfører Boesgaard i 1861. Hoved- skal og væsenlige Dele af det øvrige Skelet. Nævnet af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1880, $. 132. Møen. Uvis Fortid. Store Damme, omtrent 1!/2 Mil S.V. for Stege. I en Mose tæt ved Bunden, omgivet af Levninger af Fyr. Skaffet ved Amtsforvalter Assessor Reinsholm i 1864, noget ogsaa udgravet i 1865 under Steenstrup's Tilsyn. Et næsten fuld- stændigt Skelet. Omtalt af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. For- handl. for 1870, S. 105—110. Sjælland. Ældre Stenalder. Maglemose. Mange Knogler, deriblandt Haandrodsknogler af mindst 5 uens Hænder. Sølager. 3 nedre Fortænder, skaarne i Roden. Yngre Stenalder. Kirke Helsinge, 21/2 Mil S.S.Ø. for Kallundborg. I en Mose. Givet af Oldnordisk Museum i 1848. Et Mellemfodsben tildannet som Mejsel. Afstøbning. Nævnet af Steenstrup i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1848, $. 27 i Særtr. Uvis Fortid. Taageby, 1 Mil S.S.Ø. for Præstø. I en Mose, 8 Alen dybt, under store Egestammer. Givet af Gaardmandsøn Christoffer Pedersen i 1903. Nakke med en Del af Stejlerne. Det mentes, at hele Skelettet var tilstede; men Udgravningen hindredes af Vand. Rønnebæks- holm, Ya Mil S.Ø. for Næstved. I en Mose. Givet af Stiftsdame Frk. Francisca de Carlsen i 1857. Hovedskal og en større Del af 291 det øvrige Skelet. Ollerup Vestermose, %/4 Mil N.N.Ø. for Slagelse. Kjøbt af Politibetjent P.L. Peitersen i 1903. En Stejle. Stokholthusene mellem Bjernede Kirke og -Skov, 3/4 Mil N.Ø. for Sorø. I en Mose. Skaffet ved Adjunkt Lorenzen i 1853. Et næsten helt Skelet. Omtalt af Lorenzen i Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. for 1853, S. 66—68. Fuldby, omtrent 7/4 Mil N.N.Ø. for Sorø, i Retning af Ebberup. I en Mose. At et Uroxe-Skelet er fundet her, meldes af Adjunkt Lorenzen i Brev af 1866 til Steenstrup. Store Taastrup, 1/4 Mil N.N.V. for Ringsted: I en Mose. Indsendt af Husmand N. Jensen i 1880. En Underkjæbe, adskillige Hvirvler og Lemmeknogler. Gammel Kjøgegaard, tæt V. for Kjøge. Fundet ved Grøftegravning. Givet af Hofjægermester Carlsen i 1872. Stykke af en Stejle. Mørkøv, 13/4 Mil S.V. for Holbæk. Givet af Hr. Fr. Wulff i 1875. Hjernekasse. Knapstrupgaard, 12 Mil S.V. for Holbæk. Givet af Assessor Lunn i 1852. Dele af Hovedskal og flere andre Dele af Skelettet. Nævnet af Steenstrup i Overs, Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1853, S. 113 i Særtr. Torpe, 11/2 Mil Ø.N.Ø. for Kallundborg. I en Mose. Givet af Hr. Hofman Bang i 1849. En Underarm. Højby, 2 Mil S.V. for Nykjøbing. I en Mose. Indsendt af Hr. R. Madsen i 1884. Nogle øvre Kind- tænder. Om mere er indsendt, kan ikke siges; et helt Skelet synes at være fundet, ligeledes et i 1885, efter Brev til Steenstrup fra Hr. Madsen. Aagerup, 1 Mil N.Ø. for Roskilde. Givet af Kon- sistorialraad Qvistgaard i 1850. Nævnet af Steenstrup i Vidensk. Medd. for 1851, S. 66, og i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1853, S, 118 i Særtr. Gjentofte, N. for Kjøbenhavn. I en Tørvemose i Egnen. Fundet blandt Steenstrup's Efterladenskaber. En Stejle. Lyngby Mose, N. for Kjøbenhavn. Fundet i Steenstrup's Efter- ladenskaber. Hovedskal. Arresø ved Frederiksværk. I en Mose i Nærheden. Givet af Pastor Visby i 1847. Hovedskal (ikke paaviselig), Taphvirvel og 2 Ryghvirvler. Nævnet af Steenstrup, dog uden Finde- sted, i Vidensk. Medd. for 1851, 8.65. Søborg Sø. Et Skinneben. Mellem 10 og 20 Fund foreligge uden Oplysninger, fra Steen- strup's Tid. 19" 292 (Bos taurus urus.) Nogle Ord om de ikke smaa Forskjelligheder, som vore Uroxer vise i Hornenes Form og Retning og i Nakkevoldens Form, findes i ,,Affaldsdynger", 1900, 8. 189—190. Et Par Billeder til Oplys- ning meddeles Tavle XII og XIII." Det afbildede Skelet fra Store Damme (Tavle XII) har Horn af den sædvanligste Form (deres Spændvidde er 850 Millim.). Paa Hovedskallen fra Faaborg (Tavle XIII, Fig. 2) ere Hornene mere end sædvanlig rettede lige ud til Siderne, kun svagt bøjede og næsten ikke vredne; Overfladen er ualmindelig svagt furet (de spænde, i deres noget mangelfulde Til- stand, 1030; Hovedskallen er vistnok den største, der haves i Mu- seet; dens Længde fra Nakkeledknude til Mellemkjæbens Spids er 650, Længden fra Nakkevold til Næsebenets Spids 630). Hornene fra Trøstrup (XII, 1) ere stærkere buede end sædvanlig (Spændvidde 770). Et Par Horn, hvis nærmere Findested ikke kjendes (XIII, 3), ere snoede noget mere end ellers (de spænde 780). Tilfældigvis er Nakkevolden næsten ens hos alle de afbildede Hovedskaller, dens øverste Rand næsten lige, saaledes som det oftest er Tilfældet; den kan være jevnt buet ivejret i hele sin Udstrækning eller i Midten staa pukkelformet op eller i Midten være lidt buet fremad. Skelettet fra Store Damme (Tavle XII) er blandt de store; nogle af dets Maal ere følgende: Millim. Millim. Hovedskallens Længde, fra Nak- Overarmens Længde, fra Ledhoved 374 keledknude til Mellemkjæbe .. 610 Spolebenets Længde 394 Ansigtets Længde, fra Nakkevold Mellemhaandens Længde....... 262 til Næsebenets Spids... ..… 600 Laarbenets Længde, fra Ledhoved 465 Øvre Kindtænders Række omtr. 161 Skinnebenets Længde…..…...…... 470 Nedre Kindtænders Række... 165 Mellemfodens Længde ........- 284 Længden af bageste nedre Kind- Spolebenets Brede paa Midten. . 69 ERNA NR AR EL Sv 4E 49 Mellemhaandens Bredepaa Midten 49 Skulderbladets Bend... 520 Mellemfodens Brede paa Midten. 42 Om flere af de mosefundne Uroxe-Levninger er det oplyst, at de laa dybt i Moserne, paa Bunden; dermed er dog ikke sagt ret meget om Tiden for Nedlæggelsen i Mosen; det tunge Skelet kan være sunket ned gjennem allerede dannede Lag. At Arten har været her i Fyrreskovens Tid, fremgaar af Fundet ved Store Damme: 293 41. Balæna mysticetus. Nordhval. Jylland. Istid. Vodskov Kjær, omtrent 1 Mil N.Ø. for Nørre Sundby påa Limfjordens Nordkyst. Fundet ved Grøfte-Grav- ning. Utvivlsomt stammende fra Yoldia-Ler, hvoraf endnu nogle Levninger findes paasiddende. Tilbyttet fra Museet i Aalborg, gjen- nem Hr. T. Bang og Hr. Hedelund, i 1900. Et Skulderblad. Ravns- holt (Langholt), S.V. for Sæby. I en Mergelgrav med Yoldia-Ler. Gjemmes i Mineralogisk Museum. Et Ribben, saa godt som sikkert af Nordhval. Fund og Findested nævnte af H. Winge, Vidensk. Medd. 1899, S. 307, og af A. Jessen, Danmarks geol. Unders., Iste R., Nr. 3, 1899, S.173. Raaholte ved Frederikshavn. I en Grus- grav, i Zirphæa-Grus. Mineralogisk Museum. Stykke af det bageste af en Hovedskal, sikkert af denne Art. Winge, .1. c., K. J.V. Steen- strup, Danm. geol. Unders., 3dje R., Nr. 1,. 1896, S. 52, A. Jessen, 1. c., S. 214. Borgbakke ved Frederikshavn. . I en Grusgrav. Mineralogisk Museum. Stykke af et Nakkeben, sikkert af denne Art. Winge, 1. c., K. J. V. Steenstrup, 1. c., A. Jessen, 1. c., S. 215. Bovbæk, omtrent 2 Mil N. for Hjørring, tæt ved Vesterhavet. I Bækkens Bund, vist i Yoldia-Ler. I sin Tid indsendt af Pastor Friis. 13 af de bageste Lendehvirvler og forreste Halehvirvler. Winge, 1. c., A. Jessen, 1. c., S. 220. 42. Megaptera boops. Pukkelhval. Uvis Fortid. Fyn. Føns Vig, S. for Middelfart. Paa inddæmmet Strand- bred. Givet af Grev Wedell Wedellsborg i 1891. Væsenlige Dele af et Skelet. Sjælland. Helsingør. Fundet ved Gravning i Havnen om- kring 1880, Ved Uhrmager Bronée skaffet til Zoologisk Museum i 1899. Stykke af en Underkjæbe. | 43. Lagenorhynchus albirostris.. Hvidnæse. Sjælland. Uvis Fortid. Gniben, Sjællands Odde, N.V. for Nykjøbing. I Cardium-Ler. Givet af Statsgeolog Dr, K. Rørdam i 1896. En næsten fuldstændig Hovedskal, uden Underkjæbe. Fund 294 og Findested nævnte af H. Winge, Vidensk. Medd. 1899, S. 308, og af K. Rørdam og V. Milthers, Danm. geol. Unders., liste R., Nr. 8, 1900, S. 116. 44. Tursiops tursio. Øresvin. Jylland. Uvis Fortid. Kolding Fjord. To uens Under- kjæbe-Grene modtagne i 1889; Stykke af en Overkjæbe og Hals- hvirvler modtagne til Bestemmelse i 1898. Kolding. Opgravet i Enge ved Byen. Givet af Museet paa Koldinghus i 1899. To næsten fuldstændige Hovedskaller, uden Underkjæber, og en Under- kjæbe-Gren af en tredje. Hirtsholm Havn. Ringhvirvel og Taphvirvel. Saa godt som sikkert af denne Art. 45. Phocæna communis. Marsvin. Jylland. Ældre Stenalder. Fannerup. En Ryghvirvel. Ertebølle. Stykke af et Nakkeben, et Trommeben. Uvis Fortid. Hirtsholm Havn. Halehvirvel. Anholt. Middelalder maaske. Et Tindingben. Sjælland. Ældre Stenalder. Klintesø. Et Tindingben, 2 Stykker af Ryghvirvler. Sejrø. Jernalder. Borrebjerg. Stykker af 2 Hvirvler. Bornholm. Yngre Stenalder. Frennemark. Mange Hvirvler og flere andre Skelet-Dele af flere Marsvin. 46. Orca gladiator. Spækhugger. Jylland. Ældre Stenalder. Ertebølle. Stykke af et Rib- ben. Uvis Fortid. Ringkjøbing-Egnen? Fundet i Strandgrus. Gjennem Højskoleforstander J eppesen i 1897 modtaget fra Staby Højskole. En Hjernekasse. Den havde henligget i Staby i saa mange Aar, at man havde glemt dens Oprindelse. Hirtsholm Havn. 5 Lende- og Halehvirvler af vistnok 3 Spækhuggere. Anholt. Uvis Fortid. Nord bjerg. Fundet i Nordøst-Foden af Bakken af Distriktslæge Thierry. Modtaget fra Dr. K. J.V. Steen- strup i 1895. Stykke af en Overkjæbe med Tandgruber. Sejrø. Jernalder. Borrebjerg. To Tænder. 295 47. Delphinapterus leucas. Hvidfisk. Jylland. Ældre Stenalder. Mejlgaard. En Ringhvirvel. Ligesom Svartsiden er Hvidfisken i Vinteren 1902—3 strejfet fra Ishavet langt mod Syd, saa at den endogsaa har vist sig ved Danmark. En blev set ved Helsingør en Dag i Maj, som meddelt, efter ,,Helsingør Avis", i Dansk Fiskeritidende, 1903, S. 190; og en blev set i Kolding Fjord 23de Maj af Mandskabet paa Skonnerten »Ingolf", som meddelt i Skrivelse fra Marineministeriet til Kultus- ministeriet og Zoologisk Museum; den kom ind paa Fjorden tæt forbi Skibet, men stod kort efter igjen tilsøs. 48. Mesoplodon (Belemnoziphius) sp. Sjælland. Rullestens-Dannelsen. Svanemøllen, i Nord- kanten af Kjøbenhavn. I Rullestens-Ler, et Par hundrede Alen indenfor Kysten, 17/2 Alen dybt i Leret. Fundet i 1882. Forreste Ende af en Hovedskal. Omtalt af Winge, Vidensk. Medd. 1899, S.312. 49. Hoplocetus sp. Jylland. Tertiær. Fra miocænt Glimmer-Ler ved Odderup Teglværk, omtrent 1 Mil S.Ø. for Tarm, har Lærer S. K. Lauridsen i 1885, 90 og 92 tilstillet Mineralogisk Museum mange Tænder og Knoglestykker af Hvaler; paa samme Sted har Dr. K. J. V. Steen- strup i 1885 indsamlet adskilligt mere. Ialt foreligger henved 40 Tænder, et lille Stykke af en Underkjæbe, adskillige Hvirvelkroppe og nogle faa Stykker af Lemmeknogler. At alle Tænderne, af hvilke de fleste ere ret hele, i god Stand, af Farve næsten sorte, ere af samme Art, er saa godt som sikkert; Tvivl i denne Henseende kunde neppe engang gjelde de mest slidte eller mangelfulde; men om de ere af samme Dyr, er uvist. De ere alle fuldt udvoxede, have lukket Rod; men nogle ere kun ganske lidt slidte, saa at der kun er en lille jevn Slidflade paa Kronens Spids; andre have halvt ned- slidt Krone; andre igjen ere saa slidte, at hele Kronen er forsvunden, og Slidfladen er da stumpt hvælvet eller mere eller mindre skjæv. Den forskjellige Grad af Slid kunde skyldes forskjellig Plads i Kjæben ; men snarest stamme Tænderne vel fra flere Dyr af forskjellig Alder; 296 (Hoplocetus sp.) de ikke faa foreliggende Hvirvelkroppe ere i hvert Fald af forskjellig Alder; der er nogle af dem, der have, og andre, der ikke have Ende- stykkerne tilvoxede. Om Hvirvlerne høre sammen med Tænderne, er dog ikke sikkert; de synes tildels at være for smaa dertil; det samme gjelder Lemmeknoglerne. Hvirvler og Lemmeknogler ere saa mangelfulde og saa lidt ejendommelige i Form, at der ikke kan siges ret meget om dem. — Om Tænderne kan det derimod ret sikkert siges, at de have tilhørt en Kaskelot-lignende Hval af anselig Størrelse og med forholdsvis oprindelig Tandform, med veludviklet, emailleklædt Krone. En Art- Bestemmelse kan ikke gives; dertil ere de tertiære Kaskelot- Arter altfor lidt kjendte; de ikke faa Arter og Slægter, man har opstillet, ere. mest grundede paa løst fundne Tænder, for hvis Sammenhøren eller Forskjel man ingen rigtig Sikkerhed har. Afbildninger af Tænder af de fleste opstillede Arter ere givne af van Beneden og Gervais i Ostéographie des Cétacés vivants et fossiles, Atlas, 1863 —79, pl. XX, og Arterne ere omtalte i den tilhørende Text, 1880, p. 332—346. Bedst stemme Odderup -Tænderne med Tænder af Slægten Hoplocetus, der kjendes fra miocæne og pliocæne Lag i Frankrig, Belgien og andre Steder i Europa; særlig stemme de med Hoplocetus curvidens (afbildet 1. c. pl. XX, fig. 25), først kjendt fra pliocænt Sand ved Montpellier, senere vist funden i England; men af samme Art ere de dog neppe; der er lidt Forskjel i Form. Stor Lighed have de i Form med Tænder af Hoplocetus minor, fra plio- cæne Lag i Valle Andona i Italien, omtalte og afbildede af Brandt (Ergånzungen zu den fossilen Cetaceen Europa's, Mém. de V'Acad. Imp. Sc. St. Pétersbourg, VII sér., tom. XXI, Nr. 6, 1874, p. 49, pl. V, fig. 13, under Navnet H. crassidens ?) og af Portis (Catalogo descrit- tivo dei Talassoterii rinvenuti nei terreni terziarii del Piemonte €&€ della Liguria, Mem. della R. Accad. delle Se. di Torino, 2 ser., tom. XXXVII, 1886, p. 321—325, pl. VII, fig. 87 & 88); men de ere meget større. Blandt de Slægter, der ikke ere omtalte i Ostéo- graphie des Cétacés, laa det nær at tænke paa Physeterula, en Slægt, som van Beneden (Bull. Acad. Roy. Belgique, 2 sér., tom. XLIV, 1877, 297 p. 8581—856, pl.) har opstillet efter Levninger fra Pliocæntiden i Belgien; men om denne kan der ikke godt være Tale, skjønt Lig- heden ikke er ringe; Physeterula har meget spinklere Tænder. Od- derup-Tænderne have en lille spids kegleformet Krone, der er ganske ubetydelig i Sammenligning med den uhyre tenformede Rod. En af de længste Tænder er omtrent 180 Millim, lang, men har været lidt længere, inden Kronens Spids blev afslidt; Kronen er nu 217/» høj; Roden er paa det bredeste Sted 45 i Tværmaal; Kronen er ved sin Grund 20 i Tværmaal; de tilsvarende Maal paa en af de mindste Tænder, der ogsaa mangler Spidsen, ere 125, 19, 35/2 og 17. Hele Tanden er oftest mere eller mindre stærkt buet, men kan ogsaa være næsten lige. Kronen er ikke ved nogen Indsnevring skilt fra Roden; oftest udvider Roden sig ret pludselig under Kronen ; undertiden er Overgangen mere jevn. Kronens Emailleklædning er forholdsvis tyk, omtrent 1 Millim. i Tværsnit. En iøjnefaldende, vandret, bugtet Indsnevring, der løber rundt om Kronen omtrent paa dens Midte, deler den i en spinklere øvre og en tykkere nedre Halvdel, af hvilke den nedre er ret stærkt lodret riflet og ogsaa ellers ujevn i Forhold til den mere glatte øvre Del. — Det nævnte lille Underkjæbe-Stykke er sikkert af samme Art som Tænderne; det indeholder to Tandgruber, der naa næsten til Bunden; Kjæben har været ganske lav. — Den væsenligste Forskjel fra Hoplocetus curvidens er, at Antydning af Indsnevring mellem Krone og Rod helt mangler. Hvor stor Vægt der kan lægges paa denne Forskjel, er et Spørgsmaal. 50. Physeter macrocephalus. Kaskelot. Læsø. Uvis Fortid. Klitgaard, N. for Byrum. I Sand Påa hævet Strandbred. En Tand i 1843 given til det Kongelige Museum af en af Øens Præster gjennem Hr. Tyge Becker; 13 Tænder i 1872 af Kjøbmand Carl B. Sørensen, gjennem Worsaae, skjænkede til Zoologisk Museum; 4 Tænder og nogle Stumper af hensmuldrende Knogler ligeledes i 1872 skjænkede af Øens Læge S. H. Jensen (de to sidstnævnte Gaver med et Par Ord nævnte af Steenstrup i Vidensk. 298 (Physeter macrocephalus.) Medd. 1872, S. IV, og i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1873, S. (12W); en Tand erhvervedes for Mineralogisk Museum i 1890 (nævnet af A. Jessen i Danmarks geol. Undersøgelse, 1ste R., Nr. 4, 1897, S. 13). Det opregnede er fundet paa samme Plet og skriver sig fra samme Dyr. Om Tanden fra 1843 var kun oplyst, at den var funden i et Gruslag under en Mose; om Fundet fra 1872 har derimod Læge Jensen i Brev til Steenstrup givet udførlig Oplysning. Alt er kommet frem ved Gravning ved en Vej, der fører N. om Klitgaard mod Ø.; Findestedet er ved den søndre Ende af Matr. Nr. 4 L af Byrum, 224 Alen fra vestre Side af samme. Højden over Havet opgives tilnærmelsesvis som 13 Fod; Havet har i umindelige Tider ikke naaet herop. Stedet havde inden Gravningen for Anlæget af Vejen henligget udyrket som et Morads med Siv og Græs. Jorden er øverst omtrent !/> Alen Muld; derunder ligger vandførende fint hvidt Havsand. I Sandet, nær dets Overflade, laa baade Tænder og Knogler. De fleste af Tænderne, der ere ret vel bevarede, laa omtrent i deres naturlige Stilling, i to Rækker; men af Kjæbebenene fandtes kun faa Spor, hensmuldrende Knoglestumper. Af andre Dele af Skelettet fandtes heller ikke andet end ganske svage Spor, mest som Tegninger af Bensmuld i Sandet; man kunde skjønne, at Hvirvler og Ribben havde ligget kastede mellem hver- andre, saaledes som Tilfældet bliver, naar et frit liggende Skelet opløses og falder sammen. 50 Arter jordfundne vilde Pattedyr ere altsaa bragte for Lyset i Danmark, efter Fundforholdene fordelte saaledes: Fra Tertiærtid. Phocidarum sp. e primitivis. Hoplocetus sp. Mesoplodon (Belemnoziphius) sp. Fra Interglacialtid. Cervus dama. 299 Fra Istid og nærmest forudgaaende og efterfølgende Tid. Spermophilus rufescens. Canis lupus. Trichechus rosmarus. Phoca foetida. Elephas primigenius. Fra Stenalder. Erinaceus europæus. Lepus europæus. Hypudæus glareola. Castor fiber. Sciurus vulgaris. Felis catus. Felis lynæ. Canis vulpes. Canis lupus. Ursus arctus. Martes sylvatica. Mustela putorius. Meles taæxus. Fra Bronzealder. Erinaceus europæus. Lepus europæus. Sciurus vulgaris. Fra Jernalder. Canis vulpes. Ursus arctus. Phoca foetida. Phoca vitulina. Alces machlis. Rangifer tarandus. Ovibos moschatus. Balæna mysticetus. Lutra vulgaris. Phoca foetida. Phoca vitulina. Phoca groenlandica. Halichoerus grypus. Sus scrofa. Cervus capreolus. Orca gladiator. Delphinapterus leucas. Felis lynæ. Mustela vulgaris. Cervus elaphus. Halichoerus grypus. Orca gladiator. Fra Middelalder eller nyere Tid. Lepus europæus. Mus rattus. Canis vulpes. Canis lupus? Martes sylvatica. Phoca vitulina? 300 Halichoerus grypus. Cernus elaphus. Cervus capreolus. Phocæna communis. Fra uvis Fortid efter Istiden. Talpa europæa. Mustela putorius. Erinaceus europæus. Meles taxus. Sorex vulgaris. Lutra vulgaris. Sorex pygmæus. Phoca groenlandica. Lepus europæus. Halichoerus grypus. Hypudæus glareola. Sus secrofa. Arvicola amphibius. Cervus capreolus. Årvicola agrestis. Cervus elaphus. Mus sylvaticus. Cervus giganteus. Castor fiber. Alces machlis. Sciurus vulgaris. Bos bison. Felis catus. Bos taurus urus. Felis lynæ. Megaptera boops. Canis vulpes. Lagenorhynchus albirostris. Canis lupus. Tursiops tursio. Ursus arctus. Orca gladiator. Martes sylvatica. Physeter macrocephalus. En Forestilling om vor Pattedyr-Verdens Historie, om end kun mangelfuld, faar man ved at sammenholde den Kundskab, der haves om vore jordfundne Dyr, med hvad der vides om de nulevende (For- tegnelse over dem findes i Vidensk. Medd. for 1899, S. 313) og deres Udbredelse i det hele. Fra den varme Tertiærtid kjendes fra Danmark hidtil kun tre Havdyr, en af de forholdsvis oprindelige Sæler og to Hvaler af Kaskelot-Familien: Hoplocetus sp. og Mesoplodon (Belemnoziphius) sp., de to første Arters Knogler fundne i deres oprindelige Leje, den sidstes flyttede af Istiden. Endnu i forholdsvis varm og frodig Tid forud for Istiden levede her eller i Nærheden Mammut og Daadyr. Mammuten blev fortrængt af Istiden; dens Knogler bleve af Isen strøede ud over Danmark, og den vendte ikke senere tilbage. Daadyret blev ogsaa fordrevet, 301 men ikke længere bort, end at det i en Afbrydelse af Istiden kunde vende tilbage hertil, for dog snart efter igjen at forsvinde helt herfra. T' Middelalderen kom det hertil paany, men kunstig indført. Under den haardeste Istid har Moskusoxen levet her i Nær- heden; som Rullesten er dens Hjernekasse funden hos os. Endnu under Istiden, men paa en Tid, da den var mildnet. saa at her igjen blev Plads for Pattedyr, har der i vore Farvande levet Hvalros, Ringsæl, vist Svartside, Nordhval og vist Hvidfisk, og paa Land fandtes Ulv og Rensdyr. Ringsælen, der synes at have været her ogsaa forud for den haardeste Istid, hvad maaske ligeledes de andre Arter have været, har holdt sig her til Nutiden, om end den nu kun findes ganske faatallig, snarest som Gjæst fra det inderste af Østersøen. Svartsiden var endnu i Stenalderen ret almindelig hos os, men vistnok kun kommende hertil paa Strejftog fra Ishavet, ligesom den kan gjøre det i Nutiden en yderst sjelden Gang. Ogsaa Hvidfisken er kjendt fra vor Stenalder, og kun en sjelden Gang i Nutiden sees den hos os som Gjæst fra Nord. Hvalros og Nordhval kjendes ikke her fra senere Tider. Ulven holdt sig i Landet til: nær op mod Nutiden. Rensdyret er snart igjen forsvundet efter dog at have lagt sine Horn og Knogler spredte over det hele Land; maaske har det naaet op i Tiden til at røre ved vor aller- ældste Stenalder. Muligt er det, at flere af vore endnu levende Pattedyr-Arter ere komne hertil omtrent samtidig med Ulv og Ren; det vilde da snarest gjelde saa nordlig udbredte Arter som Spids- mus, Vandrotte, Markmus /Arvicola agrestis), Lækat (Mustela erminea) og Brud; de have neppe ventet ret længe. Det samme kunde gjelde vore Sæler og Hvaler. Snart efter Istiden, inden Landet endnu var skovklædt, have vi haft Steppedyrene, Birkemus /Sminthus subtilis) og Steppe-Egern, meget muligt ogsaa andre, mere alsidige Arter som Ræv, Ilder, Grævling. Steppe-Egernet har' vistnok ikke levet længe her; men Birkemusen har mærkeligt nok holdt sig her til den Dag idag, skjønt den ellers er uddød over den største Del af Europa. I Aspeskovens Tid havde vistnok Elsdyret sin Blomstring i 302 Landet, udbredt overalt, om det end maaske har vist sig her tid- ligere. I Aspens Tid er maaske Bæveren kommen hertil; Aspen hører til dens bedste Føde; ogsaa Bæveren bredte sig overalt. Begge Arter fandtes her endnu i Stenalderen, i Egeskovens Tid, Elsdyret dog allerede dengang meget nær ved at uddø. I Fyrreskovens Tid har vist Uroxen været talrigst, udbredt overalt, undtagen maaske til Bornholm. Til samme Tid kunne mange andre af vore Pattedyr have været her; men sikker Oplys- ning derom haves ikke. Nærmest ligger det i denne Henseende at tænke paa saa gode Fyrreskovs-Dyr som Egern og dets Fjende Skøvmaaren, maaske ogsaa Los og Bjørn. Op i Egeskovens Tid har Uroxen endnu levet her, men vist allerede i Stenalderen faatallig. Naar Kæmpehjort og Bison ere indkomne i Landet, er ganske usikkert; men tidlig maa det vist have været. Deres Faatallighed i vore Moser er paafaldende og staar vel paa en eller anden Maade i Forbindelse med, at de slet ikke findes i engelske Moser, skjønt begge Arter ere talrige nok i engelske Huler og Aflejringer af anden Slags, der regnes for at skrive sig fra en tidligere Tid. Naar Kæmpehjorten er uddød i Europa, er endnu usikkert; den har vist neppe længe overlevet Istiden. Bison-Oxen, der endnu lever i Øst-Europa, har haft Mulighed for forholdsvis langt op i Tiden at kunne vise sig her, selv om den i Hovedsagen allerede var uddød i Vest-Europa. Allerede forud for Ældre Stenalder, der væsenligst falder i Egeskovens Tid, er vistnok Hovedmængden af vore Pattedyr ind- vandret i Landet. Deres Indvandring maa være omtrent fuldført paa en Tid, da de danske Øer vare landfaste med Jylland og Skaane; hvis ikke, vilde Landets Pattedyr-Verden neppe være saa ensartet over det hele, som den er det; kun fra det afsides Bornholm have enkelte Arter holdt sig borte; og enkelte have holdt sig tilbage i Landets sydligste Egne, skjønt der har været Mulighed for dem for at brede sig overalt; dette gjelder de forholdsvis sydlige Arter Hasselmus og Brandmus /Muscardinus avellanarius, Mus agrarius). Men vistnok kun to Arter (bortset fra Husmus og Rotter og maaske 303 en eller anden Flagermus), den Sydlige Markmus og Dvergmusen (Arvicola arvalis, Mus minutus), ere komne hertil, efter at de danske Øer vare endelig udskilte, saa at Dvergmusen kun har naaet at brede sig over Jylland, Fyn og Langeland, den Sydlige Markmus kun over Jylland. At Dyrelivét hos os i den Ældre Stenalder har været ualmindelig rigt, derom vidne de Levninger, som Kjøkkenmøddingerne have gjemt til os. Der fandtes dengang endnu Arter fra Fyrre- skovens Tid og fra endnu ældre Tider, og til dem havde Ege- og Hasselskovens Arter sluttet sig. Som nogle af de sidste Indvandrere, der i hvert Fald neppe have haft deres fulde Blomstring før Ege- skovens Tid, maa man vel regne de forholdsvis sydlige Arter Vild- kat, Vildsvin, Raadyr, Krondyr, de tre sidste dem, der gav Sten- alderens Folk det vigtigste Udbytte af Jagten. Hvad der er sket med Landets Pattedyr-Verden efter Sten- alderen, er saa godt som udelukkende, at den er udtyndet ved Udryddelse. Selv af Stenalderens vigtigste Jagtdyr er nu kun Raadyret tilbage i nogenlunde stor Mængde; Krondyret er paa Ud- ryddelsens Rand; og Vildsvinet er udryddet tidlig i det 19%9de Hundred- aar. Samme Skjebne har Ulven haft; og længe forud, vist før historisk Tid, forsvandt Bæver, Vildkat, Los, Bjørn, Elsdyr og Uroxe. VIL Leml VIII. = bå 304 Tavle VII— XIII, Jordfundne Pattedyr fra Danmark. Fotografier. Cervus elaphus. Hovedskaller fra Moser. 1. Gaardby, Slesvig. 2. Snoldelev, Sjælland. 3. Dreslette, Fyn. (S. 262.) Cervus dama. Interglacial. Ejstrup, Jylland. Stykke af højre Pandeben med Horn, manglende de to nederste Takker, Stykke af venstre Underkjæbe, højre Spoleben og Mellemhaand. (S. 263.) len "Miley Skelet. Bregnemose ved Grevinge, Sjælland. (S. 2 | re su Fra Moser. Hovedskaller. 1. Kastrupgaard, må: 2, Lunde Mark, Fyn, 3. Nørre HA enm: Jylland. (S. 276.) Rangifer tarandus. Horn fra Moser. . 1. og 2. Klemens Kirke Sogn, Bornholm. 3. Klemens Kirke Pyiletijkallad Mose, Bornholm. 4. Hjorthede, Jylland. 5. Vredsløse, Sjælland. Fig.4 er en kun- m År afskaaren Ende af et Horn, de andre ere naturlig afkastede. (S. Bo k berg urus. Skelet fra Mose ved Store Damme, Møen. S. 292.) bed tauwrus urus. Hovedskaller fra Moser. 1. Trøstrup, Fyn 2, Faaborg, Fyn. 3. Danmark; nærmere Findested ukjendt. (5. 292.) 3.—12.—1903. Pecten frigidus, nomen Pectini profundorum maris polaris incolæ novum datum. Ad. S. Jensen. 1876. Pecten fragilis Jeffreys, Ann. Mag. Nat. Hist. (4) XVIM, p. 424 (partim). 1879. P. fragilis jeneen I Frøs. Zool. Soc. Lond., p.561 (partim), PI. 45, ig. 1 ad dextra 1879. P. fragilis Friele, Så d. auf d. norw. Nordmeerexped. bei Spitz- bergen gef. Mollusken; Jahrb. Deutsch. Mal. Gesellsch. VI, 64. 1901. P. fragilis Friele & omgå The Norwegian North Atlantic Exped. Zool., Mollusca III, ey 1902. P. biscayensis nede mm Locard), Moll. d. ersten Nordmeerfahrt d. Fischereid. , Michael Sars" 1900; "Bergens Museums Aarbog 1902, Nr. 2. 8, 15. £..17, Testa complanata, iuklerer suborbicularis, Paulo altior quam longior, margine ventrali simul cum, antico semicirculum formanjte, postico leviter arcuato aut fere recto, paulo inæquivalvis, valvula sinistra magis convexa, awuriculis parvis, inæqualibus, posterio- ribus minoribus, a testa leviter modo definitis, anterio- rum sinistra triangularis, dextra liris paucis squamu- latis ornata, margine dorsali denticulato, sinu byssali breviore acuto. Valvulæ tenuissimæ et fragiles, per- lucentes, argenteæ, cuncentrice plicatæ, plicis circiter 1) Figura sinistra, quoad conturam, eandem testam ab interiore visam demonstrat, sed forma et sculptura esterioris 6 20 306 12 in adultis, in media testa latis, margines versus attenuatis, striis radiantibus numerosis elevatis. Super- ficies. interna nitida, margo cardinalis recta, fovea cartilaginis perparva, triangularis. Long. 27"m, alt. one, lat bre, Habitat in profundis maris polaris e Spitsbergia versus Islandiam, insulas Færoenses et Hetlandiam, 1095—28147, ) Pecten frigidus (X 3/2). Pecten frigidus Pectini undato Verrill et Bush (P. pudico E. Å. Smith, P. biscayensi Locard) e. profundis maris atlantici maxime affinis, sed auriculis multo minoribus clare differt. P. frigidus maa anses for Polardybets") mest karakteristiske Bivalv, baade hvad Individernes Størrelse og Mængde angaar. Ifølge Friele og Grieg (1. C,) er den tagen paa 12 af N. Nordhavs- Ekspeditions Stationer, fra Spitsbergen ned imod Færøerne og Shet- y ENE menes ikke et Dybhav begrænset mod Syd af Polarcirklen, men | Havbundens submarine Rygge imellem Grønland - Island - Færøerne” Shetland; thi nordfor disse Rygge findes ved Bunden, hvor denne ligger mere end 300 Favne under Overfladen. til Stadighed Polarvand med en Temperatur af under 09 €. ; 307 and; Dybderne vekslede fra 658—1539 Fy., Bundens Temperaturer fra 1 til —176C,. Den Danske Ingolf-Ekspedition tog den paa 13 Stationer, alle beliggende imellem Jan Mayen, Island og Fær- øerne; Dybderne vare 579—1309 Fv., Bundens Temp. -+ 0.6 til —1?1C. Endelig genfandt ,,Michal Sars" den i 1900 N. for Fær- øerne, i en Dybde af 2100 M. og ved en Bundtemp. af — 1212 C. (ifølge Friele, 1. c. 1902). Variationen er temmelig ringe, indskrænker sig til nogen Vekslen i den radiære Strierings Styrke og Skallens Kontur. I Re- gelen er Skallen lidt højere end lang, undertiden nærme de to Di- mensioner sig til at blive lige. Ganske spæde Individer have Skal- ørerne forholdsvis meget store; ogsaa hos de Voksne kunne Skalørerne være af lidt forskellig Størrelse, men ere dog i det hele taget for- holdsvis meget smaa, sammenlignede med dem hos Atlanterhavets Pecten undatus Verril & Smith. P. frigidus er, som anført i Diagnosen, ikke strængt symmetrisk, og den hviler aabenbart paa den mest flade (højre) Skal, thi denne er stedse ,,ren", hvorimod den venstre Skal er bevokset med Fora- miniferer, Ormerør, Scalpeller etc. Bemærkninger om ,,Pecten fragilis Jeffreys". Da jeg ser mig i Stand til at hæve den Uklarhed, der hidtil har hvilet over denne Jeffreys'ske Art, griber jeg Lejligheden. til at meddele nogle Oplysninger i saa Henseende. Pecten fragilis blev opstillet af Jeffreys 1876 (Ann. Mag. Nat. Hist. (4) 18, p. 424) for en Art, tagen af Valorous-Ekspedi- tionen i Nord-Atlanterhavet, imellem Irland og det sydlige Grønland, paa Dybder af 1450, 1750 og 1785 Fv. Samtidig meddeler J., at den Norske Nordhavs-Ekspedition havde taget den samme Art under sit Togt 1876, paa 1000—1500 Fv.'s Dybde; at J. har kunnet bringe denne Oplysning, maa hidrøre fra, at H. Friele (i Bergen), hvem Bearbejdelsen af den norske Ekspeditions Mollusker var over- 20" 308 draget, har sendt ham et Eksemplar af Polardybets Pecten, hvilken saa J. har identificeret med sin nordatlantiske Art. 1879 omtaler Jeffreys paa ny Pecten fragilis, nemlig i Be- retningen om de paa »Lightning" og ,, Porcupine" Ekspeditionerne indsamlede Mollusker (Proc. Zool. Soc. Lond. 1879, p. 561), idet »Porcupine" 1869 havde taget et Eksemplar udfor Vestkysten af Irland, påa 420 Fv. Ved denne Lejlighed meddeles to Figurer af Skallen (1. c. Tab. 45, Fig. 1). Samme Aar anfører saa H. Friele P. fragilis Jeffreys som almindelig udbredt over hele den dybe ,,kolde Area", fra Færø- Shetland Renden til Spitsbergen. Ved at sammenligne den af Ingolf- Ekspeditionen påa store Dybder i den ,,kolde Area" forefundne ,,fragile" Pecten med den i Proc. Zo0ol. Soc. 1879, Tab. 45, Fig. 1 til højre afbildede P. fragilis Jeffr. var det mig klart, at det. maatte være samme Art, og at Fig. 1 til venstre paa samme Tavle maatte være fremkommen paå den Maade, at Tegneren havde vendt den højre Skal om og udgivet den for en venstre, thi den har Udsnit for Byssus og er i det hele taget en Kopi af den højre Skal. Imidlertid nærede jeg Tvivl om, hvorvidt Figuren til højre virkelig var tegnet efter et af Original-Eksemplarerne fra Valorous- Ekspeditionen, thi om disse hedder det i Jeffreys' Afhandling af 1876: ,,Fragments only"; ejheller kunde jeg tro, at Eksemplaret fra Porcupine-Ekspeditionen havde ligget til Grund for Figuren, thi det betegnedes som ,,young", medens nævnte Figur fremstiller et ret anseligt Eksemplar. For yderligere at øge Forvirringen hedder det i Jeffreys' Diagnose fra 1876: ,the lower valve has a few slight concentric ribs, but no longitudinal striæ”, hvilket ikke passer paa de mig foreliggende Eksemplarer fra Ishavsdybet (ejheller med Jeffreys' Figur) og ,,ears ... equal in size", hvilket heller ikke stemmer, Jeg fik derfor en Mistanke om, at Afbildningen i Proceedings 4ool. Soc. var gjort efter et Eksemplar fra Polardybet, sendt til 309 Jeffreys af Friele. Jeg bad derfor i sin Tid Mag. sc. A.C. Jo- hansen, der studerede ved British Museum i London, om at under- søge denne Sag, og velvillig bistaaet af Mr. E. A. Smith, Be- styrer af den malacologiske Afdeling, kunde Hr. Johansen meddele mig følgende. i Fra Valorous-Ekspeditionen foreligge af ,, Pecten fragilis Jeffreys" kun tarvelige Brudstykker, hvoraf et Par bitte smaa vise lignende karakteristiske, concentriske Folder, som pryde Polardybets Fecten, medens andre og større øjensynlig tilhøre en anden Type. Eksem- plaret fra Porcupine - Ekspeditionen er helt, men kun ca. 1 Cm. langt. — Under Navnet P. fragilis fandtes endvidere en højre og en venstre Skal fra Havet ved Spitsbergen, sendte af H. Friele, men Venstreskallen var i Stykker; disse Skaller viste sig at være fuldkommen identiske med et Eksemplar fra Ingolf-Ekspeditionen, som jeg havde sendt Hr. Johansen til Sammenligning. Sagens Sammenhæng er nu ganske klar: Jeffreys har identi- ficeret Brudstykkerne fra Valorous-Ekspeditionen med den Aaret efter af N. Nordhavs- Ekspedition tagne Dybvands- Pecten; Diagnosen er udkastet efter Eksemplaret fra Polardybet, men da dette Individ havde Venstreskallen i Stykker, har Jeffreys her taget de større Brudstykker fra Valorous-Ekspeditionen til Hjælp; disse tilhøre imidlertid en ganske anden Type, aabenbart uden Striering, siden de mindede Mag. Johansen om P. groenlandicus — deraf kommer altsaa den Passus, der har voldet Forskerne saa meget Hovedbrud: »the lower valve has ... no longitudinal striæ". Senere, i Afhand- lingen af 1879, har saa Jeffreys' Tegner erstattet den itubrudte Venstreskal påa en anden Maade, nemlig ved at lægge Højreskallen om paa den konvekse Side, tage dens Kontur og udstyre den med en Skulptur, som om den var set fra Ydersiden. Jeg skal ikke indlade mig paa at omtale, hvorledes andre Forff. have søgt at klare de heraf opstaaede Vanskeligheder. Det er altsaa ikke givet, at Polardybets fragile, concentrisk foldede Pecten er identisk med den nordatlantiske P. fragilis Jeffreys fra Valorous-Ekspeditionen, jeg føler mig tværtimod overbevist om, 310 at det er to, om end nærstaaende, saa dog distinkte Arter, af følgende Grund. Fra det vestlige Atlanterhav udfor de Forenede Stater (37? 38/40” N.B::73916'30”7. V. L:, 1423 Fy.) have Verrill:& Smith be- skrevet en Pecten undatus, der i alle Henseender stemmer overens med Polardybets Pecten med den Undtagelse, at Skalørerne ere betydelig større,. hvorfor den maa anses for en fra den arktiske Dybvandsform forskellig Art. Det er derfor rimeligere at antage, at Fragmenterne af den atlantiske P. fragilis Jeffr. fra 'Valorous- Ekspeditionen og det spæde Eksemplar fra ,,Porcupine" høre til den samme Art som P. undatus Verrill & Smith end til den i Polardybet under helt andre fysiske Forhold levende Art. Derfor har jeg tillagt Formen fra Norske Nordhavs- og Ingolf-Ekspeditionerne et nyt Navn: frigidus, sigtende til, at den lever ved Temperaturer, der stadig ere under 0? C. Samme Aar (1885), som P. wndatus opstilledes, beskrev E. A. Smith fra det sydlige Ocean Ø. for Marion Island (46946' S. B. 457 31' Ø.L., 1375 Fv.) en Pecten pudicus, der ligeledes viser stor Lighed med den mig foreliggende Form fra Ishavsdybet, men har tilfælles med P. undatus de forholdsvis store Skalører og maaske ved direkte Sammenligning vil vise sig at være identisk hermed. Ogsaa P. (Hyalopecten) dilectus Verrill & Bush fra Nord- Amerikas Østkyst, 1813 Fv., vil rimeligvis vise sig at gaa ind under P. undatus som dens yngre Udviklingstrin. Hvis denne min Formodning viser sig begrundet, vil Atlanter- havs-Formens Synonymi komme til at se saaledes ud: Pecten undatus Verrill & Smith"). Species infra enumeratæ mihi iconibus solum notæ, verisimiliter non distinctæ. 1876. drer "oe age Jeffreys, Ann. Mag. Nat. Hist. (4) XVIII, p. 424 partim). — Nordl. Atlanterhav (imellem Irland Grønland), 1450—1785 Fv. ! an ne SE 7) Navnet P. fragilis Jeffreys kan ikke komme i Betragtning, thi dels omfatter det, som omtalt, heterogene Former, dels er det, som Locar d 1897. 1898. 1898. 1899. 1899. 311 . P. fragilis Jeffreys, Proc. Zool. Soc. Lond., p. 561 (partim) (non Pl. 45, Fig. 1). — V. f. Irland, 420 Fv. P. undatus Verrill & Smith, brgss Conn. Acad. VI, p. 444, Pl. 44, Fig. 21. — Udfor Virginia, 1423 .. P, pudicus E: A. Smith, Chall. Bø. XIII, PEERS gg) mg) p. 302, Pl. 21, Fig. 8. — Sydlige Ocean Ø. f. Marion Island, P. biscajyjenese Locard, Contrib. å la faune si rger ÅRENE me XI Monogr. des esp. app. au Genre Pecten, p. l44. — Gascogne Als »zones fonde". Chlamys (Pseudamussium) pudica NERE & Sene Meém. Soc. Zool. de France, 10, p. 191. — Azor ge Biscayensis Locard, Expéd. Fry i, favellløer et du Talis- an, Moll. test. II, p. 400. — N. f. Spanien, 1353 M.; udfor Santander, 1960 M.; V. f. Sudan, 2635 M. Hyalopecten dilectus Verrill & Bush, Proc. Unit. Stat. Nat. Mus., 0, p. 836, Pl. 97, Fig.9. — Udfor Marthas Vineyard, 1813 Fv. H. dilectus Valill & Bush, Trans. Conn. pige. XY DP H. undatus Verrill & Bush, ibid., Pl. 18, Fig har oplyst, forlængst anvendt baade af Chemnitz og af Montagu for andre Arter. Tvivlsommere vilde det stille sig med Navnene wndatus og pudicus, da de ere bragte til Anvendelse samme Aar. 8.—12.—1903. EN sort es DET ER vr Ser ØK EN To BESER SERENE NER SÆL Yebun Doe IT 4 RER Om Fugle fra Bronzealderen i Danmark. Af Herluf Winge. I Fortegnelsen over jordfundne Fugle fra Danmark i Vidensk. Medd. for 1903 er ikke opført noget sikkert Fund fra 'Bronze- alderen. Der var vel i Zoologisk Museum forefundet nogle brændte Fugle-Knogler, der i sin Tid vare indsendte til Iap. Steenstrup, og som sagdes at være fra Bronzealderen; men de øvrige medfølgende Oplysninger, hastig nedskrevne paa en afreven Stump graat Papir, havde saa stærkt et Præg af Usikkerhed, at det var ment bedst helt at se bort fra dette Fund. Det har nu vist sig, at det meste af det, der var skrevet paa Papiret, var urigtigt, øjensynlig skrevet ud af en svigtende Hukommelse; og samtidig er der nu kommet fuldt Lys over Sagen. At dette er sket, skyldes Distriktslæge Dr. W. Dreyer. Det er Dr. Dreyer, der for omtrent 20 Aar siden har sendt disse Knogler til Steenstrup. De vare fundne sammen med brændte Menneske-Ben i en Urne fra Bronzealderen, nedsat i en Høj paa Aalestrup Hede, Østerbølle Sogn, omtrent 21/2 Mil N.V. for Hobro. Alt hvad Dr. Dreyer endnu selv havde tilbage af Urnens Indhold, har han nu, i November 1903, sendt mig til Gjennemsyn, og deraf har jeg kunnet udpille 9 Fugle-Knogler, der høre sammen med dem, der allerede fandtes i Museet. Steenstrup havde bestemt Knoglerne som tilhørende »Kragefugle fra Ravnens til Skadens eller Allikens Størrelse" (se Dreyer, Nordens Oldtid, i ,,Frem”, 1900, S. 170), hvad i Hovedsagen er rigtigt. Ialt var der i Urnen følgende 314 brændte Fugle-Knogler, de fleste af dem i forholdsvis god Stand, i mindre Grad end Menneske-Knoglerne vredne eller sprukne og smuldrede : Corvus monedula, Allike. 6 venstre, 5 højre Albueben; 2 Spoleben; 4 højre, 4 venstre Mellemhaandsben; 2 Haandrodsknogler ; en Tommelfinger; et første Led af 2den Finger. Corvus cornix, Krage, eller C. frugilegus, Raage. 2 venstre Albueben; 2 højre, et venstre Spoleben; højre og venstre Mellem- haand; højre og venstre første Led af 2den Finger; højre og venstre Mellemfod. Knoglerne vise i deres nuværende Tilstand fuldt saå stor Lighed med Raage som med Krage; en!sikker Art-Bestemmelse er umulig. Der har altsaa paa Baalet været Vinger, afskaarne i Albue- Leddet, af mindst 6 Alliker og 2 Krager eller Raager og et Par Krage-Fødder. Ingen andre Dele af Skeletterne ere fundne. Vingerne have øjensynlig været Hovedsagen; det ene Par Fødder er vel en noget tilfældig Indblanding. Menneske-Knoglerne i Urnen ere af et ungt Menneske, der ved sin Død forlængst havde skiftet alle Mælketænder, som det kan sees. af et foreliggende lille Stykke Overkjæbe, og omtrent havde naaet fuld Størrelse, men endnu ikke havde faaet Knoglernes Ende- stykker fastvoxede. Der er vel ingen Tvivl om, hvad Hensigten har været med at lægge de mange Vinger paa Baalet sammen med Liget. Tolv smaa og fire store sorte Vinger have skullet bære Sjælen til det ukjendte Land. Det er et Udtryk for den samme Tanke, der den Dag idag finder Ord i en af de Sange, der oftest synges ved Ligfærd hos os: Lær mig, 0 lille Trækfugl, du, at svinge mig med frejdig Hu mod ubekjendte Strande!" Det er vist med velberaad Hu, at man især har valgt Alliker eller Kaaer, som de ogsaa kaldes, til at gjøre Tjeneste; det var ikke alene, fordi man let har kunnet hente dem fra en eller anden Kaa-Lund: en Vejviser til de ukjendte Strande "bedre end Alliken har man ikke kunnet finde. I Bronze- alderen som nu har man om Foraaret efter Tøbrud kunnet sé 315 Alliken flokkevis højt tilvejrs i hurtig, himmelstormende Flugt drage hen over Landet, med larmende Skrig, kommende op fra S.V. for at forsvinde i N.Ø., kommende fra og gaaende til ukjendte Egne. Allikens Vandring maa have været kjendt og værdsat af Bronze- alderens Folk, der synes at have udmærket sig ved Kjendskab til Fugle. Skulde det vise sig, at Aalestrup-Fundet er en Undtagelse, at " det ikke har været en udbredt Skik i Bronzealderen at lægge Vinger paa Ligbaalet, kan der endda være en Forklaring. Det var ikke umuligt, at Bronzealders-Folket havde haft en lignende Tanke- gang som senere Tiders Grønlændere, der i Graven hos deres døde Barn have lagt Hovedet af en Hund (Hans Egede, Det gamle Grøn- lands nye Perlustration, 1741, S. 84); Barnet er ukyndigt og kan ikke selv finde Vej til den anden Verden; dertil skulde Hunden hjelpe; den har en egen Evne til at finde frem. Maaske har Alliken hos os skullet tjene Bronzealderens Børn paa lignende Maade som Hunden Grønlændernes. Endnu en Fugle-Art, hidtil overset, er at tilføje fra Bronze- alderen: Corvus corax, Ravn. I en tæt lukket Bronze-Æske hørende til Grav-Godset i en læge- eller troldkyndig Kvindes Grav i Maglehøj ved Frederikssund fandtes det nedre Strubehoved af en Ravn, i Form og Størrelse nøje som hos Nutidens Ravne. Hele det paagjeldende Fund gjemmes i Nationalmuseet. Det er skildret af V. Boye i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. for 1889, S. 317—340 (i nogle indføjede Ord af Iap. Steenstrup, S. 321, er Ravne-Struben nævnet som et Stykke af ,,en Fugls Luftrør"). Af de mærkelige Smaating, der fandtes i samme Æske, er der flere, der meget vel kunne være udtagne af den Ravn, hvis nedre Strubehoved er gjemt. Det gjelder især et Par smaa Rullestene af Kvarts; de kunne være fundne i Ravnens Mave; det er maaske ,,de Vises Sten", som »Visdommens Fugl" har maattet yde. Levninger af Pindsvin " (Erinaceus europæus) og Brud (Mustela vulgaris), der ogsaa fandtes i Æsken (H. Winge, Vidensk. Medd. for 1904, S. 220 og' 235), se nærmest ud til ligeledes at skrive sig fra Ravne- eller Rovfugle- 316 Maver. Af Pindsvinet foreligger kun højre og venstre Fod; begge Fødder have umiskjendelige Snitmærker paa Rulleben og Hælben som Vidne om, at de ere kunstig løste i Hæl-Leddet; men deraf følger ikke, at de ere afskaarne af selve Dyret; de kunne være fundne i en Fugle-Måave sammenhængende med Dele af Underbenet, som man har fjernet; paa Forsiden af et højre Mellemfodsben findes ” en ætset Flade, der vel kunde skyldes en Sygdom, hvoraf nogle af Fodens Knogler tydelig nok have lidt, men dog mere minder om den Ætsning af Mavesaften, hvoraf Knogler fra Fugle-Maver meget ofte bære Spor. Af Bruden fandtes kun forreste Del af to sammen- hørende Underkjæbe-Grene, et venstre Skulderblad og øvre Halvdel af en venstre Overarm; paa Skulderbladets Kam og paa dets øvre Rand findes Mangler, der kunne være fremkomne ved tilfældig Skade, men dog nærmest se ud som Ætsning. Det, der for Pind- svinets og Brudens Vedkommende især leder Tanken hen paa Rov- fugle-Maver, er det ligesom tilfældige Udvalg af Skelet-Dele; det er netop saadanne tilfældige Levninger, man plejer at finde i Mayerne. I mine egne Gjemmer har jeg en Haand af et Pindsvin udtagen af Maven af en Kongeørn /Agqvila fulva) og Dele af Skeletter af Brud fundne i Gylp af Musevaagen /Buteo vulgaris) og i Uglegylp. Fra Stenalderen er Ravnen endnu ikke kjendt hos os. I Maglehøj- Fundet viser den sig for første Gang i Landets Historie, og det er vel ikke rent tilfældigt, at den Fugl, der i sin Tid var helliget baade Apollo og' Odin, har været i Troldkvindens Hænder i vor Bronzealder. Den Anseelse, hvori Ravnen var hos os endnu i den historiske Oldtid, som Odins Fugl, der førtes i Landets ,,Ravnebanner", staar i en skjærende Modsætning til den Maade, hvorpaa man i Nutiden har. tilladt sig at handle ilde med den, den klogeste af alle Fugle; af jammerlige Hensyn, for Jagtfornøjelsens Skyld, er den netop i de sidste Aar saa godt som udryddet af Danmark. Ogsaa Astur palumbarius, Duehøg, er at opføre fra Bronze- alderen, dog ikke med fuld Sikkerhed. I Troldmandens Grav i Højen ved Hvidegaard, ved Ermelunden N. for Kjøbenhavn, 317 fandtes i en lille lukket Læder-Æske, der hørte til Grav-Udstyret, blandt andre Mærkeligheder Hornet af en Rovfugle-Klo, der ganske nøje stemmer med Kloen paa Iste eller 2den Taa af Nutidens Duehøg; men nogen Mulighed er der for en Forvexling med en Klo af Jagtfalk, Falco gyrfalco; om andre af de europæiske Rov- fugle kan der derimod neppe være Tale. Hele det paagjeldende Fund gjemmes i Nationalmuseet. Det er skildret af Herbst i Annaler for nord. Oldk. og Hist. for 1848, S. 336—352, Tavle I—V (den paagjeldende Klo er nævnet, S. 342, som ,en Falkeklo"). Af de andre Smaating, der fandtes i Læder-Æsken, er der flere, der se ud til at være fundne i Fugle-Maver. Det gjelder den forreste Del af en Underkjæbe-Gren af en Unge af Egern (Sciurus vulgaris), der i sin mangelfulde Tilstand ganske minder om, hvad der kan findes i Maver af Ugler eller andre Rovfugle (Vidensk. Medd. for 1904, S. 227). Det .gjelder ogsaa en Del Smaastene, mest af Granit, ogsaa af Kalksten og. andet, der laa indsvøbte i en Hinde, vist et indtørret Stykke Spiserør, Kro eller Tarm (Tarmhud eller Blære mener Steenstrup, i Herbst's Afhandling, S. 345); i Størrelse, Form og Mængde ligne de aldeles, hvad der kan findes i Maven af mangfoldige Fugle af Mellemstørrelse, som Duer, Høns, Krage- fugle og andre. Det laa nær at tænke, at den Hinde, hvori Smaa- stenene laa, var den poseformede hornagtige Udklædning af en Fugle-Mave, hvori de fra første Færd havde ligget; dette er dog ikke Tilfældet; paa Grund af sin Sprødhed i tør Tilstand vilde en saadan Mave-Pose heller ikke egne sig til Gjemme. At disse Smaa- stene have været mærkelige i en eller anden Henseende, fremgaar klart nok af den Omhu, hvormed de ere gjemte; ikke alene vare de indsvøbte i en Hinde; men Hinden med dem laa, sammen med Egern-Kjæben, i en lille sammensyet Læder-Pose, i Læder-Æsken. Det er ikke usandsynligt, at der er en Forbindelse mellem Duehøgens Klo og Smaastenene; de kunne være fundne i Maven af den Duehøg, hvis Klo er gjemt; det kan være Indholdet af en Mave af en Due eller Hønse- eller Kragefugl, som Duehøgen har spist; i Gylp af Ugler, der have spist Lærker, Finker eller Verlinger, plejer man 318 at finde de spiste Fugles Mave-Pose vel bevaret med dens Indhold af Smaastene. Vist heller ikke Duehøgen har tilfældig været i Troldmandens Hænder i vor Bronzealder. Som andre store statelige Rovfugle har Duehøgen i Oldtiden staaet i høj Anseelse; den er sikkert en af de Arter, som Grækerne kaldte Hierax eller Kirkos, og den var da helliget Apollo. Dens Skjebne i Nutiden hos os er den samme elendige som Ravnens. Det er kun lidt, der hidtil er oplyst om Bronzealderens Fugle; men det lidt, der kjendes, tyder paa, at der kunde ventes mere, naar kun Bronzealderen kunde faa bedre Lejlighed til at tale til os. Aalestrup-Fundet er et ret tydeligt Vidne om, at man med Forstaaelse iagttog Fuglenes Flugt, ligesom den græsk-romerske Oldtids Ornithoskopos eller Oionoskopos, Auspex eller Augur. Og baade Troldmand og Troldkvinde, eller vel rettere Præst og Præst- inde, fra Hvidegaard og Maglehøj undersøgte Fuglenes Indvolde; de have haft at gjøre med Emner netop af den Slags, der ogsaa optog Grækernes Hieroskopos, Romernes Haruspex. 15.—5,—1904. Fuglene ved de danske Fyr i 1903. 2lde Aarsberetning om danske Fugle. Ved Herluf Winge. Med et Kort. I 1903 indsendtes fra 33 af de danske Fyr til Zoologisk Mu- seum 1138 Fugle af 67 Arter faldne om Natten i Træktiden. I det hele var der faldet langt over 1400 Fugle. De Fyr, hvorfra Fugle indsendtes, vare: Sædenstrand, J. Beldring, Fyrmester (Sending fra 1 Nat); Blaavands Huk, J.C. Ryder, Fyrmester (Sendinger fra 15 Nætter); Vyl Fyrskib, N. Kro- mann, Fører (fra 14 Nætter); Horns Rev Fyrskib, S. Severin- sen og J.Jensen, Førere (14); Lodbjerg, F. Frich, Fyrmester (16); Hanstholm, H. Roed, Fyrmester (1); Rubjerg Knude, J. H. L. Deichmann, Fyrmester (1); Hirtshals, H. Hinrichsen, Fyrmester (1); Skagen, M. &. Poulsen, Fyrmester (9); Nordre Røn, P. A. Larsen, Fyrmester (10); Læsø Trindel Fyrskib, J. J. Jensen og J. Vestbo, Førere (29); Læsø Rende Fyrskib, S. Severinsen, Fører (19); Kobbergrund Fyrskib, C. Knudsen, Fører (34); Anholt Knob Fyrskib, J. C. Jeppesen, Fører (23); Anholt, J. P. Nielsen, Fyrmester (7); Lysegrund Baakefyr, N. for Hesselø, Matros R. P. Olsen (1); Hesselø, E.P.Sonne, Fyr- mester (1); Schultz's Grund Fyrskib, M. Dyreborg. Fører (22); Fornæs, A. Kruse, Fyrmester (2); Hjelm, H. J. Henningsen, Fyrmester (19); Thunø, C. Kjeldsen, Fyrpasser (1); Sejrø, Å. M. Dam, Fyrmester (1); Vestborg, P. F. Køhler, Fyrmester (3); 320 1903. rus FARE W. Schultz, Fyrmester (2); Lappegrund Fyrskib, J. Jørgensen, Fører (1); Drogden Fyrskib, L. Lauritzen, Fører (15); Stevns, B. Rosen, Fyrmester (5); Sprogø, L. Buch, Til- synsførende (7); Omø, S. U. Hansen, Fyrmester (5); Hov, H.V. 0. Westermann, Assistent (3); Skjoldnæs, A. Lorentzen, Fyr- mester (20); Gjedser, Chr. Lindgaard, Fyrmester (2); Gjedser Rev Fyrskib, H. Gommesen, Fører (11). De Fugle, der indkom, våre: 1: me Re ge Ree 9 Anas penelops 1. (2 faldt.) Fuligula marila 1. Clangulå glaucion 1. Oedemia nigra 3. Pagoneita glacialis 2. Anser torqvatus 1. Procellaria leucorrhoa 1. Rallus agqvaticus 4. Vanellus cristatus 2. Charadrius sqvatarola 1. Charadrius pluvialis 3. Ægialitis hiaticula: 1. Ægialitis cantiana 1. Numenius argvatus 2. Limosa lapponica 1. Actitis hypoleuca 3. Totanus calidris 1. Tringa canutus 1. Tringa alpina' 9. Limnocryptes gallinula 6. Gallinago scolopacina 6. Scolopax rusticula 1. (6 SAN) Larus marinus 1. Sterna hirundo 1. Cepphus grylle 1. Phalacrocorax carbo 1. 321 (1903.) 27. Columba palumbus 1. 28. Cypselus apus 1. 29. Cuculus canorus 3. 30. Jynæ torqgvilla 4. 31. Ampelis garrula 1. 32. Hirundo rustica 1. 33. Alauda arvensis 256. (Mindst 323 faldt.) 34. Sturnus vulgaris 99. (Mindst 113 faldt.) 35. Troglodytes parvulus 3. 36. Certhia familiaris 1. 37. Parus major I. 38. Parts ale 39. Parus coeruleus 1. 40. Sylvia curruca 3. 41. Sylvia cinerea 3. 42. Sylvia atricapilla 8. 43. Sylvia hortensis 25. 44. Acrocephalus arundinaceus 1. 45. Acrocephalus phragmitis 6. 46. Locustella nævia 1. 47. Phyllopseustes trochilus 58. 48. Phyllopseustes rufus 13. (16 faldt.) 49. Regulus cristatus 33. (47 faldt.) 50. Anthus pratensis 12. 5l. Anthus arboreus 2. 52. Motacilla alba 3. 53. Turdus iliacus 33. (57 faldt.) 54. Turdus musicus 73. (Mindst 112 faldt.) 55. Turdus viscivorus 1. 56. Turdus pilaris 20. (22 faldt.) 57. Turdus merula 34. (53 faldt.) 58. Saæicola oenanthe 31. (42 faldt.) 59. Praticola rubetra 4. 60. Ruticilla phoenicura 68. Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1904. . 21 1903.) i 61. Erithacus rubecula 183. (Mindst 223 faldt.) 62. Muscicapa atricapilla 36. 63. Fringilla coelebs 3. ; 64. Fringilla montifringilla 18. (25 faldt.) 65. Emberiza schoeniclus 30. 66. Emberiza citrinella 2. 67... Emberiza nivalis 5. Af de faldne Arter var der ingen, der ikke havde vist sig i Løbet af de foregaaende 17 Aar. Tøvejr og svag Frost vexlede Januar igjennem. 29%de Januar viste sig ved Kjøbenhavn”) det første Foraarstegn, en Lærke /A/auda arvensis), dog paa Tilbage-Vandring, flyvende fra Øresund ind over Land mod V. I1ste Februar vare adskillige paa Vandring, ligeledes 8de, og af og til i den følgende Tid hørtes enkelte, vistnok vandrende, ikke syngende førend den 22de; denne Dag vare ogsaa adskillige at se flyvende fra Sundet ind over Land i vestlig Retning hele Formiddagen. Snart var Lærken almindelig. Egenlig Vandring blev ikke set senere, undtagen 22de Marts, da flere igjen fløj ind fra Sundet om Formiddagen. låde Februar viste sig den første Irisk (Cannabina linota). Ikke førend 6te Marts var Irisken igjen at se, men derefter stadig. léde Februar var her den første Stær /Sturnus vulgaris), 08 derefter var Arten stadig tilstede, men faatallig; flere kom i Maanedens Slutning; i Begyndelsen af Marts syntes den allerede at være almindelig, Sde Marts blev første Vibe /Vanellus cristatus) set paa et Ynglested. 22de var den for første Gang paa et andet Ynglested. 28de Kl. 6,55 Morgen fløj 3 mod N.N. Ø. højt tilvejrs. 18de Marts var Fuglekongen / Regulus cristatus) paa Vandre- BJ) = tletnasanet: RARE om Fugle ved beer ere efter mine | e Iagttagels poker SÅ ESKE EA bes rene mE spunvesRen i Sat assnes g 323 (1903.) sted, ligeledes 28de Marts, 2den, 4de, 9de og 13de April. Flere havde overvintret. 22de Marts iagttoges første Engpiber /Anthus pratensis), og enkelte Sangdrosler /Turdus musicus) sang ved Ynglesteder. Eng- piberen blev saa godt som ikke set i den følgende Tid førend 30te April, da enkelte vare paa Vandring, flyvende N.; ligeledes flere lste Maj. Sangdroslen syntes at være stadig tilstede, og paa Vandrested viste den sig desuden 24de, 27de, 29de og 30te April,. lste, 2den og 6te Maj, især l1ste Maj talrig. 3lte Marts kom Hvid Vipstjert /Motacilla alba). Øde April var Rørspurven /Emberiza schoeniclus) tilstede ved et Ynglested, hvor den dog vist var kommen tidligere; 10de, 1lte, 25de og 30te var den paa Vandrested, ligeledes 15de og 21de Maj. 1l0de April vare ualmindelig mange Rødkjælke / Erithacus rubecula) paa Vandrested. Enkelte havde overvintret; sidst i Marts var Arten begyndt at vise sig ret talrig paa Vandring; den var stadig at se paa Vandrested indtil 4de Maj. lite April bleve Stork og Stenpikker /Ciconia alba, Saxicola oenanthe) sete første Gang. 12te April Kl. 11,40 fløj 19 Raager (Corvus frugilegus) tilvejrs fra Stranden, kredsende i Skruelinie, stigende meget højt, hvorefter de fløj den lige Vej mod Ø. ud over Sundet. Enkelte Raager havde Overvintret her, og vore egne Raager vare forlængst ifærd med deres Reder. " Foraaret var kommet tidlig; mange Træer og Buske vare ifærd med. at grønnes længe før sædvanlig, og de første Trækfugle vare her i god Tid. Men netop ved den Tid, da det sene Hold Trækfugle plejer at begynde at komme, blev her ganske vinterligt. 19de April var det Dagen igjennem Snefog med Storm fra N. og N. V. og 0 Grader, ligeledes den 20de. De store Snemængder, der faldt, begyndte allerede den 21de at svinde stærkt ved Tø, og 22de var det meste forsvundet. I Trækfuglenes sædvanlige jevne Indvandring var der sket en Standsning, og i de nærmest følgende Døgn brød de paa én Gang ind over Landet i store Mængder. 324 (1903.) 25de April om Aftenen Kl. 10,45 omtrent, i stille, mørkt Vejr, med næsten overtrukken Himmel, hørtes Vadefugle vandrende. 27de April var Vindrossel /Turdus iliacus) paa Vandrested. Om Aftenen mellem Kl. 10,40 og 11,10, i stille klart Vejr med Stjernehimmel, var der en ikke ringe Fugle-Vandring; ,,Gyvfugle" (Sortænder? eller Fløjlsænder?, Oedemia nigra?, O. fusca?, se Aars- beretningen for 1902, Vidensk. Medd. for 1903, S. 337) vare næsten stadig at høre; Kl. 10,50 hørtes Havlitter /Pagonetta glacialis), kommende inde fra Land, gaaende mod Ø. ud over Sundet, stadig syngende deres klingende gå gå gå gågelék. 29de April var her første Løvsanger og Skovpiber /Phyllopseustes trochilus, Anthus arboreus). Løvsangeren var derefter stadig at se paa Vandrested indtil 24de Maj, især talrig Ilste Maj og de nærmeste Dage. 30te April kom Digesvale, Bysvale, Forstuesvale, Gjerdesanger og Munk /Hirundo riparia, H. urbica, H. rustica, Sylvia curruca S. atricapilla). Om Aftenen sent, i stille, taaget Vejr med over- trukken Himmel og lidt Regn, hørtes vandrende Vadefugle: Kl. 10,15 Storspover /Numenius argqvatus), der ude over Sundet fløj Na vistnok; Kl. 10,25 ligeledes Klirer, sikkert Rødben /F'otanus calidris). Senere paa Natten, omtrent fra Kl. 11 til henad 3, skal der, efter Meddelelse fra mange Sider, ogsaa i Bladene, have været en ganske ualmindelig Larmen af vandrende - Fugle over Kjøbenhavn, 0g lignende Iagttagelser gjordes andre Steder i Landet, saaledes ved Storehedinge, efter Meddelelse af Dr, H. Arctander. Digesvalen var i den følgende Tid jevnlig at se; 10de Maj om Aftenen, i mørkt, stille Vejr, var den øjensynlig paa Vandring: 21 i Flok fløj fra Land ud over Øresund mod Ø. Kl. 7,20, ligeledes 2 Kl. 7,25 og 5 Kl. 7,30. 4de Maj blev igjen en Bysvale set, 6te Maj saaes 2, 2lde 2 og 10 i Flok, senere kun ganske enkelte; Arten, der tidligere var almindelig i og ved Kjøbenhavn, synes ifærd med at forsvinde herfra. Forstuesvalen blev i de nærmeste Dage kun set i ringe Tal; 4de Maj vare flere komne, og derefter var den ret almindelig. — Den store Indstrømning af Fugle sidst i April 325 (1903.) iagttoges ogsaa ved Ribe og Kolding. Ved Ribe kom Sædgjæs (Anser segetum) i uhyre Flokke til Kysten 23de April, meddeler Hr. M. Claussen, Lustrupdal; Flokkene bleve mindre og mindre i den følgende Tid, og 8de Maj vare ingen at se. 25de April var der stort Træk af Rødkjælke; 29de kom endnu flere; i ,,Ydre Bjerrums Have" tæt ved Havet taltes paa én Gang 22; i Grøfterne paa de øde Enge vrimlede de, og under Sneglen paa en Vandmølle var der 6. 27de April var der stort Træk af Stenpikkere; påa Dæmningen ved ,,Ydre Bjerrum" taltes over. 30. (Den første Sten- pikker var set 23de Marts). Flere Ringdrosler /Turdus torqvatus) og Sangdrosler opholdt sig i Haven ved Lustrupdal 29de April. Ved Kolding, meddeler Architekt A. Hagerup blandt andet, var der hver Aften fra 24de April til 2den Maj Træk af Gyvfugle, 30te April i ualmindelig Mængde; 26de April hørtes ogsaa Spover. (24de Marts vare Gyvfuglene hørte første Gang; samme Aften var ogsaa en Flok Knortegjæs, Anser torgvatus, hørt.) lste Maj var der ved Kjøbenhavn kommet en anselig Indvan- dring af flere af de allerede nævnte Sommergjæster; desuden iagttoges for første Gang Lille Præstekrave, Grøn Løvsanger, Gul Vipstjert og Rødstjert (Ægialitis minor, Phyllopseustes sibilatrix, Motacilla flava, Ruticilla phoenicura). Om Aftenen sent, i stille klart Vejr med Stjernehimme! og Nymaane, var der igjen stor Vandring, lyttet efter mellem Kl. 9,40 og 11,40 og enkelte Gange senere; Gyvfugle hørtes ofte, særlig mange Kl. 9,59 og 10,40; Kl. 9,52 hørtes Hætte- maager (Larus ridibuncus) i Luften, Kl. 10,12 Hvidbrystet Præste- krave (Ægialitis cantiana) tfløjtende kuik, Kl. 10,15 almindelig Præstekrave (Ægialitis hiaticula) fløjtende pyit; Kl. 10,20 sang Havlitter i Luften; Kl. 10,25 hørtes vistnok Gjæs; senere lød for- skjellige svage, ukjendte Stemmer. Grøn Løvsanger var igjen paa Vandrested 4de Maj, Rødstjerten ligeledes jevnlig, men faatallig, indtil 24de Maj. 2den Maj kom Vendehals (Jynæ torqvilla) paa Gjennemrejse, og Kvæker (Fringilla montifringilla) viste sig for sidste Gang. 326 (1903.) Vendehalsen blev igjen set 3dje Maj. Nogle faa Kvækere havde været her om Vinteren. 3dje Maj kom Broget Fluesnapper (Muscicapa atricapilla); paa Vandrested var den stadig, men faatallig, indtil 16de, igjen 21de. dte Maj om Aftenen Kl. 10,10 til 11,45 i stille, diset Vejr, med let overtrukken Himmel og Maaneskin, var der saa godt som uafbrudt Træk af Gyvfugle; Flok efter Flok kom flyvende inde fra Land og gik ud over Sundet mod Ø., ofte saa nær, at deres Vingeslag: hørtes. Kl. 10,43 fløj en Flok Gjæs, saa godt som sikkert Knortegjæs, mod Ø. 6te: Maj kom Mudderklire, Bynkefugl og Graa Fluesnapper (Actitis hypoleuca, Praticola rubetra, Muscicapa grisola). Om Aftenen Kl. 10, i klart, næsten stille Vejr med Maaneskin, hørtes Gyvfugle i Luften, ellers intet i Løbet af en Time. Mudderkliren var igjen paa Vandrested 8de, 12te, 16de, 18de, 20de og 27de, og 22de om Aftenen Kl. 8,45, i stille, diset Vejr, hørtes den flyvende ude over Sundet. 8de Maj kom Tornsanger, Sivsanger og Nattergal /Sylvia cinerea, Åcrocephalus phragmitis, Luscinia philomela), og en Hortulan (Emberiza hortulana) var paa Gjennemrejse. Paa sit Ynglested ved mit Hjem indfandt Tornsangeren sig 2lde Maj. 10de Maj var her Tornskade og Havesanger (Lanius collyrio, Sylvia hortensis). Først 29de Maj indfandt Tornskaden sig, Han og Hun sammen, ved sit Ynglested ved mit Hjem; 25de Maj lige- ledes Havesangeren, der dog tidligere andre Steder var ret almindelig. 12te Maj hørtes Rørsangeren /Acrocephalus arundinaceus) første Gang. låde Maj blev første Lærkefalk (Falco subbuteo) set, og for første Gang hørtes Drosselrørsangeren /Acrocephalus turdinus). léde Maj kom Gulbugen / Hypolais icterina). 18de Maj viste sig en enkelt Mursvale (Cypselus apusj, lige- ledes 2lde; 22de var den her i Flok. 25de Maj blev en Natravn (Caprimulgus europæus) set på Vandrested, ligeledes 29de. (1903.) Allerede 29%de Juni mærkedes det første Efteraarstegn: om Aftenen Kl. 10 hørtes Mudderkliren ude over Øresund. 8de Juli hørtes den igen om Aftenen, Kl. 7,40, og derefter var den jevnlig at se og høre, paa Vandrested eller flyvende over Sundet sent om Aftenen, Juli og August igjennem; sidste Gang hørtes den 5te September. ; 12te Juli var Rødben paa Vandrested, ligeledes 28de Juli og 2den, 6te, 1lte, 12te, l4de og 17de August. 23de Juli hørtes Storspover Kl. 6,35 om Morgenen, og 6 Strandskader (Hæmatopus ostreologus) i Flok. fløj fra Sundet ind over Land mod S.V. Kl. 6,45. 29de August fløj 3 Strandskader V. Kl..3,25, lste August var Tinksmed (Totanus glareola) paa Vandrested, ligeledes 7de. 5te August kom Munk paa Vandrested; 14de Oktober blev den set igjen. 16de August indfandt Løvsangeren sig paa Vandrested; derefter var den jevnlig at se indtil 13de September; 20de September blev den set sidste Gang. 20de August. blev Tornsangeren set sidste Gang ved sit Yngle- sted ved mit Hjem, og Rødkjælken indfandt sig paa Vandrested. Rødkjælken var derefter stadig at se hele Efteraaret igjennem, især talrig 1 Oktober; flere overvintrede. 22de August var Sangdroslen "paa Vandrested, ligeledes 24de, flere Gange efter Midten af September og i Oktober indtil 23de. 24de August fløj 7 Terner, saa godt som. sikkert | Sterna . hirundo, gamle og unge, mod V. højt tilvejrs Kl. 6,50 Morgen. Om Aftenen Kl. 10,40, i stille Vejr med overtrukken Himmel, hørtes Gyvfugle i Luften, ligeledes 28de August Kl. 10,30, og 6te September omkring Kl, 9,15 Aften, i stille Vejr med klart Maaneskin, fløj flere store Flokke over Stranden; de. frembragte en stærk Susen som af en frembrydende Storm. 2åbde August kom Broget Fluesnapper paa Vandrested, og den blev set jevnlig, indtil 6te September, igjen. 13de og 18de. 328 1903.) 27de August bleve Gjerdesanger og Havesanger sete sidste Gang. 28de August kom Rødstjert paa Vandrested, og den var næsten stadig at se indtil 24de September. 29de August blev sidste Gulbug set, 3lte August ligeledes sidste Graa Fluesnapper og lste September sidste Rørsanger. 2Zden September om Formiddagen trak 2 Musevaager (Buteo vulgaris) V., 14de Oktober ligeledes en enkelt. 3dje September bleve Lærkefalk og Tornskade sete sidste Gang. Tornskaden havde ikke ellers vist sig siden 23de August. 4de September blev sidste Skovpiber set. bte September fløj en Lille Spove /Numenius phæopus) højt tilvejrs mod S. Kl. 7,10 Morgen. 6te September blev sidste Mursvale set; den næstsidste var set 1ste September; fra kort efter Midten af August havde de fleste været borte. l4de September var Fuglekongen paa Vandrested, ualmindelig tidlig, og den viste sig derefter usædvanlig stadig og talrig indtil Midten af November omtrent; nogle overvintrede som ellers. 16de September Aften Kl. 10,30, i taaget, næsten stille Vejr med Regn, hørtes Ryler (Tringa alpina) flyvende. Over Storehedinge gik der samme Nat et stort Træk af Klirer, Ryler og Ænder, meddeler Dr. Arctander, og over Haslev hørte Dr. 0. Helms Strandskader, Ryler, Smaa Regnspover, Gyvfugle og andre i ualmin- delig Mængde. 17de September blev sidste Digesvale set, 18de September sidste Gule Vipstjert. 19de September fløj 14 Knortegjæs i Flok højt tilvejrs ude over Sundet mod S. Kl. 6,5 Em., men vendte om og gik N. Iste Oktober fløj omtrent 100 i Flok, højt, fra Sundet ind over Land mod S.V., derefter tilbage ud mod Ø. og mod S. ud af Syne Kl. 3,50; 23 fløj lavt over Sundet mod N. Kl. 4,40; 8 lavt mod S. Kl. 5. 8de Oktober fløj 30 i Flok over Sundet, lavt, mod N. Kl. 3,10. 20de September blev sidste Bysvale set, og om Formiddagen 329 (1903.) vare enkelte Engpibere paa Vandring. 25de om Morgenen trak mange Engpibere stadig mod S.; Vandringen vedvarede, i stærkere eller svagere Grad, indtil Slutningen af Oktober; næsten altid gik den for sig om Formiddagen; 28de September Kl. 5;45 Aften fløj 10 i Flok op fra Strandmarken og bort mod S. Den sidste Engpiber blev set 8de November. 23de September vare nogle faa Lærker paa Vandring, og af og til i den følgende Tid, forholdsvis sjelden, iagttoges vandrende Lærker, sidste Gang 1ste November. 29de September om Morgenen trak flere Smaaflokke Irisker og Svensker (Ligurinus chloris) over Stranden mod S. Noget lignende skete for Iriskens Vedkommende 8de, 17de og 27de, for Svenskens b5te, l4de og 27de Oktober. 8de Oktober var Gransangeren (Phyllopseustes rufus) paa Vandrested, og Forstuesvale og Hvid Vipstjert bleve sete for sidste Gang. Gransangeren viste sig igjen 16de og 18de. I Slutningen af September og Begyndelsen af Oktober havde der været Dage, da ingen Forstuesvaler vare at se; men andre Dage havde der endnu været adskillige. Ilte Oktober iagttoges Vindrossel og Kvæker for første Gang i Efteraaret. 24de Oktober Kl. 8,10 Fm. fløj 6 Vindrosler, højt tilvejrs, mod S., fulgte af en Solsort (Turdus merula). 1l6de Oktober kom Graasisken (Cannabina linaria) hertil. 27de Oktober om Morgenen trak flere Flokke Bogfinker (Fringilla coelebs) mod S. 30te Oktober blev sidste Stær set. Sidst i Oktober vare Stærene ret pludselig forsvundne. lste November var her Sjagger /Turdus pilaris), 9de November Silkehale /Ampelis garrula), 23de November Snespurv /Emberiza nivalis), 2den December Dompap (Pyrrhula vulgaris). (1903.) 330 Fortegnelse over de Fugle der ere indsendte fra Fyrene > re æ bage = er! -J o o som faldne om Natten. (Hver Nat dateret som den følgende Dag.) Anas penelops. Pibeand. Oktober: 30te Skjoldnæs 1 (2 faldt). ”) Fuligula marila. Bjergand. Oktober: 27de Vestborg 1. Clangula glaucion. Hvinand. Januar: 31lte Læsø Trindel 1. Oedemia nigra. Sortand. Februar: 25de Kobbergrund 1 å. April: 27de Vestborg 1. 30te Nordre Røn 1 2. Pagonetta glacialis. Havlit. Januar: 3lte Gjedser Rev 1 Å vet. Februar: 6te Skjoldnæs 1. Anser torqvatus. Knortegaas. Marts: 28de Læsø Rende 1. Procellaria leucorrhoa. Stor Stormsvale. Januar: 22de Anholt Knob 1. Rallus aqvaticus. Vandrixe, Oktober: 30te Blaavands Huk 1, Lodbjerg 1. November: 2Zden Drogden 1. 15de Hanstholm 1. Vanellus cristatus. Vibe. Marts: 24de Lodbjerg 1. November: 18de Blaavands Huk 1. Charadrius sqvatarola. Strandhjejle. Oktober: 2den Anholt 1. ") Tallet paa de faldne Fugle er vedføjet efter Fyrmestrenes Oplysninger, naar det er et andet end Tallet paa de indsendte. Skovsneppe, Lærke og Stær opføres ogsaa efter Fyrmestrenes Opgivelser, selv om inter er indsendt, dog kun i ( ). (1903.) funk n ar æn på æ -— El 20. 331 Charadrius pluvialis. Hjejle. Marts: 23de Skagen 1. Oktober: 1ste Sædenstrand 1. 2den Lodbjerg 1. Ægialitis hiaticula. Præstekrave. August: 26de Lodbjerg 1 juv. Ægialitis cantiana. Hvidbrystet Præstekrave. Maj: Iste Nakkehoved 1 2: Numenius arqvatus. Storspove. April: 29de Skagen 1, Anholt 1. Limosa lapponica. Kobbersneppe. Marts: 24de Blaavands Huk 1. Actitis hypoleuca. Mudderklire. Juli: 29de Lodbjerg 1. August: 25de Stevns 1. September: 17de Stevns 1. Totanus calidris. Rødben. April: 30te Blaavands Huk 1. Tringa canutus. Islandsk Ryle. April: 30te Blaavands Huk 1. Tringa alpina. Ryle. Marts: 20de Læsø Trindel 1. 24de Blaavands Huk 1, Horns Rev 1, Lodbjerg 1. 28de Læsø Rende 1. September: 17de Læsø Rende 1. 18de Fornæs 1, Skjoldnæs 1. 29de Blaavands Huk 1. Limnocryptes gallinula. Enkelt Bekkasin. September: 29de Fornæs 1. Oktober: 22de Schultz's Grund 1. 29de Vyl 1. Blaavands Huk 1, Omø 1. 21. December: 18de Løodbjerg 1. Gallinago scolopacina. Horsegjøg. Februar: 26de Lodbjerg 1. Marts: 24de Horns Rev 1. 26de Omø 1. April: 12te Skagen 1. 30te (1903.) Mængde 23. 24. Do <] Bo [2] DR to co DD (39 gg 33. 332 August: 27de Vestborg 1. Oktober: 23de Blaavands Huk 1. Scolopax rusticula. Skovsneppe. - Marts: 22de Skagen 1. (Oktober; 29de Blaavands Huk 1, Hanstholm 3; en blev set i Klitterne om Dagen.) (November: 3dje Rubjerg Knude 1.) Larus marinus. Svartbag. Marts: 2lde Drogden 1 vet. Sterna hirundo. Terne. September: 17de Stevns 1 juv. Cepphus grylle. Tejste. Februar: 25de Nordre Røn 1. Phalacrocorax carbo. Skarv. Februar: 2den Anholt 1. Columba palumbus. Ringdue. Oktober: 27de Skjoldnæs 1. Cypselus apus. Mursvale. September: øde Læsø Trindel 1. Cuculus canorus. Gjøg. September: 17de Anholt 1 juv., Stevns 1. 18de Stevns 1. Iynx torqvilla. Vendehals. Maj: Iste Skagen 1. 3dje Schultz's Grund 1. Ste Hjelm i August: 19%de Stevns 1. Ampelis garrula. Silkehale. December: 25de Anholt 1. Hirundo rustica. Forstuesvale. September: 29de Anholt Knob 1 juv. Alauda arvensis. Lærke. Januar: 6te Sprogø 1. 7de Drogden 1, Sprogø 1. 26de Kobbergrund 1. 27de Horns Rev 1, Kobbergrund 1. 29de Anholt Knob 1. 3lte Læsø Trindel 1, Kobbergrund 1, Gjedser Rev 2. 333 (1903.) Februar: 1ste Vyl 5, Horns Rev .2, Læsø Rende 5, Kobbergrund 2, Anholt 14, Schultz's Grund 1. 2den Læsø Trindel 1, Hjelm 1. 3dje Hjelm 1. 5te Horns Rev 3, Kobbergrund 1, Schultz's Grund 1. 6te Vyl 6, Horns Rev 10 (27 faldt), Læsø Trindel 1, Schultz's Grund 2. 7de Vyl 2, Læsø Trindel 1, Kobbergrund 1, Anholt Knob 1. 8de Læsø Rende 2. 15de Gjedser Rev 7. 19de Kobbergrund 1. 20de Læsø Trindel 1, Kobbergrund 1. 21de Læsø Trindel 1, Sprogø 1, Gjedser Rev 5. 22de Nordre Røn 1 (2 faldt). 23de (Skagen 1), Læsø Trindel 1 (6 faldt), Læsø Rende 4, Kobber- grund 3. 24de Læsø Rende 5. 25de Nordre Røn 1 (2 faldt), Læsø Trindel 1 (5 faldt), Kobbergrund 3, Anholt Knob 2. (26de Hesselø 7.) Marts: 2den Drogden 1. (3dje Vestborg 1.) 5te Horns Rev 2, Gjedser Rev 8. 8de Læsø Trindel 1. (17de Hammershus 1.) 20de 'Schultz's Grund 1. 21de Anholt Knob 3, Schultz's Grund 2. 22de Læsø Rende 3, Kobbergrund 1. 23de Nordre Røn 1, Læsø Trindel 1. 24de Horns Rev 1, Læsø Trindel 1, Kobbergrund 1, Schultz's Grund 1. 28de Kobbergrund 1, Anholt Knob 2, Schultz's Grund 2. Maj: ste Drogden 1. September: 18de Anholt 1. 27de Horns Rev 2. 28de Vyl 2. Oktober: 2den Lodbjerg 1, Læsø Trindel 2, Læsø Rende 1, Kobbergrund 1. (14de Hanstholm 1.) 15de Schultz's Grund 5. l6de Læsø Rende 1, Schultz's Grund 1. 18de (Hanstholm 1), Læsø Rende 1, Schultz's Grund 1. 20de Horns Rev 5, Anholt Knob 1. 22de Blaavands Huk 1, Gjedser Rev 10. 23de Blaavands Huk 1. 24de Schultz's Grund 4. 26de Vyl 4. 27de Blaavands Huk 4, Horns Rev 2, Lodbjerg 2, Anholt Knob 1, Schultz's Grund 7, Skjoldnæs 1. 28de Vyl 2, (Hanstholm 6). 29de Blaavands Huk 2, Vyl 2, Horns Rev 3, Lodbjerg 11, (Hanstholm 4), Rubjerg Knude 1 (3 faldt), Læsø Trindel 2, Kobbergrund 1, Skjoldnæs 1, Gjedser Rev 2. 30te Vyl 2, Lodbjerg 1, Sejrø 1 (12 faldt), (Vestborg 1), Sprogø 3, Omø 1. ålte Sprogø 2. 334 (1903.) November. Zden Nordre Røn 1. 3dje Horns Rev 1. 15de Skjoldnæs 1. December: (8de Skjoldnæs 1.) 1lte Sprogø Li. 18de Skjoldnæs 1 (3 faldt). 20de Skjoldnæs 1. 23de Schultz's Grund 1, Hjelm 2, Skjoldnæs 1. 25de Drogden 1. 34. Sturnus vulgaris. Stær. Februar: lste Horns Rev 1. 5te Horns Rev 1, Lodbjerg 1. 20de Lodbjerg 2. 2ide Hjelm 1, Thunø 1. 24de Læsø Rende 1. Marts: (3dje Vestborg 2.) dte Gjedser 1, Gjedser Rev 1. 10de Skjoldnæs 1. (15de Skagen 1.) 19de Gjedser 1. 20de Lodbjerg 1, Læsø Trindel 1. 21de Vyl 4, Horns Rev 7, Skjoldnæs 1. 22de Nordre Røn 1 (2 faldt), Læsø Trindel 1, Schultz's Grund 1. 23de Nordre Røn 1, Læsø Trindel 1. 24de Blaavands Huk 4, Horns Rev 1, Lodbjerg 7. 25de Horns Rev 3. 26de Læsø Trindel 1, Omø 3. 27de Horns Rev 3. 28de Lodbjerg 3, (Hanst- holm 1), Læsø Rende 2, Kobbergrund 1, Schultz's Grund 1, Skjoldnæs 1. 29de Horns Rev 1. April: 2den Skjoldnæs 1. (26de Hirtshals 1.)- 29de Kobbergrund i Oktober: 18de Schultz's Grund 1. 20de Horns Rev 1. 22de Vyl 1,.Skjoldnæs 1 (6 faldt), Gjedser Rev 8. 23de Hjelm 1. 2bde Hjelm 1. 26de Vyl 2, (Vestborg 2). 27de Blaavands Huk 3, Horns Rev 3, Skjoldnæs 1. 28de Vyl 1. 29de Blaavands Huk 1, Vyl 1, (Rubjerg Knude 1), Skagen 1, Kobbergrund 2. 30te Blaavands Huk 1, Vyl 3, (Sejrø flere), Sprogø 1. November: 3dje Horns Rev 1. Troglodytes parvulus. Gjerdesmutte. Marts: 22de Læsø Rende 1. April: 30te Schultz's Grund 1. Oktober: 14de Nordre Røn 1. 36. Certhia familiaris. Træpikker. Oktober: 12te Kobbergrund 1. Parus major. Musvit. Oktober: 22de Schultz's Grund 1. 35. gt 37. 1 335 (19083.) 38. Q0 Parus ater. Sortmejse. September: 16de Læsø Rende 1. Parus coeruleus. Blaamejse. Oktober: 15de Schultz's Grund 1. Sylvia curruca. Gjerdesanger. September: 18de Læsø Rende 2. Oktober: 2den Læsø Rende 1. Sylvia cinerea. 'Tornsanger. Maj: 15de Skjoldnæs 1. August: 24de Omø 1. Oktober: 2den Skjoldnæs 1. . Sylvia atricapilla. Munk. September: 17de Hesselø 1 d. 18de Anholt 1 å, Fornæs 1 9. 19de Kobbergrund 1 då. Oktober: 2den Nordre Røn 1 å, Læsø Trindel 1 å. 18de Omø 1 å. " 29%de Anholt Knob 1 å. 43. Sylvia hortensis. Havesanger. August: 21lde Læsø Trindel 1. 24de Kobbergrund 1, Omø 7, Gjedser Rev 3. 25de Skjoldnæs 1. 26de Lodbjerg 3. Læsø Trindel 1, Gjedser Rev 1. September: 17de Drogden 1, Stevns 1. 18de Anholt 1, Stevns 3. 27de Kobbergrund 1. 44. Acrocephalus arundinaceus. Rørsanger. August: 24de Omø 1. 45. Acrocephalus phragmitis. Benknne: Maj: 6te Hjelm 1. August: 4de Blåavands Huk 3. 24de Duis å Beptember:.18de Anholt 1. 46. Locustella nævia. Græshoppesanger. September: 18de Anholt 1. 47. Phyllopseustes trochilus. Løvsanger. April: 30te Schultz's Grund 3. Maj: Iste Drogden 2.. 2den Læsø Rende 2. 3dje Kobber- wo z Se (am) msg pel NS Do 336 (1903.) grund 2, Hov 1, Skjoldnæs 1. 4de Drogden 1. 5te Skagen 2, Læsø Rende 2. 7de Nordre Røn 1. August: 24de Læsø Trindel 1, Kobbergrund 1, Anholt Knob 3, Drogden 1, Omø 14, Gjedser Rev 2. 25de Stevns 1, Gjedser Rev 3. 27de Læsø Rende 1. September: 17de Hesselø 1. 13de Kobbergrund 1, Anholt 11, Hov 1. 48. Phyllopseustes rufus. Gransanger. April: 29de Anholt 1 (4 faldt). September: 18de Anholt 1. Oktober: 2den Skagen 1, Nordre Røn 1, Læsø Trindel 2, Læsø Rende 1, Kobbergrund 1. 14de Nordre Røn 1. 16de Læsø Rende 1. 29de Læsø Trindel 1, Læsø Rende 1. 30te Gjedser Rev 1. 49. Regulus cristatus. Fuglekonge. April: 26de Hirtshals 1 å. 29de Kobbergrund 1 92. September: 18de Kobbergrund 5 (3 2, 2 2), Nakke- hoved 1 2, Stevns 1 9. Oktober: 2den Skagen 2 (å, 2), Læsø Trindel 4 (2 å, 2 2), Kobbergrund 1 å, Anholt Knob 1 2, Anholt 2 (å, 2). S3dje Drogden 1 åg. 18de Anholt Knob 1 9. 29de Rubjerg Knude 1 å, Læsø Trindel 1 å. 30te Læsø Rende 2 å, Sejrø 1 å (omtrent 15 faldt), Omø 1 9, Gjedser Rev 3 å. November: 2den Nordre Røn 1 åd. 3dje Lappegrund 1 9%, Drogden 1 å. 50. Anthus pratensis. Engpiber. April: 30te Schultz's Grund 1. September: 17de Hesselø 1. 19de Kobbergrund 1. 27de Horns Rev 3, Kobbergrund 1, Anholt Knob 1. 30te Anholt Knob I, Drogden 1. Oktober: 27de Blaavands Huk 1. 30te Læsø Trindel 1. 51. Anthus arboreus,. Skovpiber. September: 18de Anholt 1. Oktober: Zden Anholt 1. " 837 (1903.) 52. Motacilla alba. Hvid Vipstjert. April: 27de Stevns 2. Oktober: 2den Kobbergrund 1. 583. Turdus iliacus. Vindrossel. Marts: 24de Blaavands Huk 1, Horns Rev 3. 25de Horns Rev 1. April: 12te Læsø Trindel 1. 25de Kobbergrund 2, Anholt Knob 1. 29de Skagen 1. September: 27de Vyl 1. 29de Kobbergrund 1. Oktober: 15de Lodbjerg 3. 27de Horns Rev 2, Hjelm 2. 29de Blaavands Huk 1, Vyl 1, Horns Rev 1, Lodbjerg 4. 30te Blaavands Huk 2, Vyl 1, Lodbjerg 1, Sejrø 1 (omtrent 25 faldt), Sprogø 1. November: 3dje Horns Rev 1. 54, Turdus musicus. Sangdrossel. Marts: 18de Kobbergrund 1. 2lde Vyl 1. 28de Schultz's Grund 2. April: 12te Læsø Trindel 1, Kobbergrund 1 (3 faldt), Skjoldnæs 2. 22de Schultz's Grund 1. 26de Vyl 3. 27de Anholt Knob 1. 29de Skagen 1, Anholt Knob 2, Anholt 2 (17 faldt), Hjelm 1. 30te Schultz's Grund 2. Maj: Iste Schultz's Grund 1, Drogden 4. 2den Læsø Rende 1. 5te Skagen 1. September: 19de Kobbergrund 2. 24de Vyl 1. 27de Vyl 3, Horns Rév 3. 28de Vyl 1. 29de Blaavands Huk 1, Gjedser Rev 1, 30te Anholt Knob 1. Oktober: 2den Lodbjerg 2, Læsø Trindel 1 (8 faldt), Læsø Rende 2, Kobbergrund 2, Anholt Knob 2, Anholt 2 (9 faldt), Schultz's Grund 1 (11 faldt). 7de Blaavands Huk 2. låde Lod- bjerg 1, Skjoldnæs 1. 15de Schultz's Grund 2. 16de Læsø Rende 1. 18de Omø 1. 29de Horns Rev 2, Lodbjerg 1, Læsø Rende 1. 30te Blaavands Huk 2, Vyl 1, Skagen 3, Skjoldnæs 1. November: 2den Nordre Røn 1. Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1904. 22 338 (1903.) 55. Turdus viscivorus. Misteldrossel. Marts: 22de Kobbergrund 1. 56. Turdus pilaris. Sjagger. Januar: 6te Anholt Knob 1. Marts: 24de Blaavands Huk 1. April: 12te Læsø Trindel 1. 22de Schultz's Grund 1. Maj: Iste Sehultz's Grund 2. 16de Læsø Rende 1. Oktober: 1å5de Lodbjerg 1, Kobbergrund 1. 22de Gjedser Rev 1. 25de Kobbergrund 1. 26de Blaavands Huk 1, Hjelm 1. 29de Horns Rev 1, Lodbjerg 1, Skjoldnæs 1 (3 faldt). . 30te Vyl 1, Skagen 1. November: 3dje Horns Rev 1, Anholt Knob 1. 57. Turdus merula. Solsort. | Marts: 8de Læsø Trindel 1 å jun. 2lde Vyl 1 9, Horns Rev 1 9. 22de Kobbergrund 3 9. 23de Kobbergrund 1 9. 24de Blaavands Huk 2 (å, 2), Horns Rev 3 (1 å vet., 1 & jun, 1 2), Lodbjerg 3 (1 å jun., 2 2). 26de Læsø Trindel 1 2. 28de ” Lodbjerg 1 9, Kobbergrund 1 å jun., Schultz's Grund 1 2. April: 12te Læsø Trindel 1 ?. Oktober: 29de Blaavands Huk 1 å jun., Vyl 2 (å. jun.,.2); Horns Rev 1 9. 30te Vyl 1 å jun., Lodbjerg 1 g, Kobber- grund 1 2, Sejrø 1 2 (omtrent 20 faldt). November: 13de Læsø Trindel 1 2, Anholt Knob 3 (1 å vet., 1 å jun., 1 2), Hjelm 2 (å vet., 2). 58. Saxicola oenanthe. Stenpikker. April: 25de Vyl 1 9, Kobbergrund 1 2. 29de Kobber- grund 3 (2 å, 1 2), Anholt 2 (1 3, 129; 6.å, 7. 9 faldt). 30te Blaavands Huk 1 2, Schultz's Grund 2 2. Maj: 3dje Schultz's Grund 2 (å, 2). August: 24de Omø 1 9. 26de Lodbjerg 2 då. September: 17de Læsø Rende 3, Kobbergrund, 1, Hesselø 1. 18de Læsø Rende 1, Kobbergrund 2, Anholt Knob 1 &, Anholt 2, Stevns 2 (åd, 2). 19%de Kobbergrund 1. 24de Vyl 1 å- 29de Læsø Trindel 1. . 339 (1903.) . 59 Praticola rubetra. Bynkefugl. Maj: 6te Hjelm 1 å. August: 24de Omø 1 ?. September: 17de. Hesselø 1. 18de Stevns 1. 60. [==] Ruticilla phoenicura. Rødstjert. Maj: 3dje Kobbergrund 5 då. 5te Skagen 1 å, Læsø Rende 2 Ø. 6te Schultz's Grund 1 då. 16de Drogden 1 92. August: 3lte Læsø Trindel 1 2. September: 17de Læsø Rende 6 (3 &, 3 2), Kobber- grund 2 (å, 2), Hesselø 1 9, Stevns 1 29. 18de Blaavands Huk 1 &, Læsø Rende 3 (2 å, 1 2), Kobbergrund 9 (4 å, 5 9), Anholt Knob 1 2, Anholt 17 (6 å, 11 2), Stevns 10 (6 å, 4 2), Omø 2 (å, 2). 27de Kobbergrund 1 2. 28de Blaavands Huk 1 å. —… Oktober: 2den Læsø Rende 1 då. 29de Lodbjerg 1 å. 61. Erithacus rubecula. Rødkjælk. April: 12te Læsø Trindel 1. 25de Vyl., 1, Kobber- grund 2, Anholt Knob 1, Hjelm 1. 26de Hirtshals 6 (17 faldt). 29de Skagen 1, Kobbergrund 7, Anholt Knob 4, Anholt 2 (16 faldt), Hov 1. 30te Schultz's Grund 22. Maj: 1ste Kobbergrund 2, Drogden 6. 3dje Kobber- grund 1, Schultz's Grund 1. 5te Skagen. 1... 6te Anholt Knob 2, Schultz's Grund 2. ; September: 18de Kobbergrund 2, Anholt 2, Stevns 3, Omø 5. 24de Vyl 1. 28de Blaavands Huk 6. 29de Blaavands Huk. 2, Gjedser Rev 1. Oktober: 2den Skagen 7, Nordre Røn 1, Læsø Trindel 1 (6 faldt), Læsø Rende 7, Kobbergrund 1, Anholt Knob 4, Anholt 8, Schultz's Grund 1 (9 faldt), Hjelm 10, Drogden 3. 15de Schultz's Grund 1. 16de Læsø Rende 1. 17de Kobbergrund 2. 18de Schultz's Grund 1.' 21de Hjelm 1. 24de Læsø Trindel 1. .25de Læsø Rende 1, Kobbergrund 1. 27de Hjelm 1. 29de Lodbjerg 4, Rubjerg Knude 1 (8 faldt), Læsø Trindel 8, Læsø Rende 5, Kobber- grund 4, Anholt Knob 1, Hjelm 3. 30te Blaavands Huk 1, Vyl 1, 340 (1903.) Skagen 2, Læsø Rende 2, Lysegrund 1, Sprogø 3, Gjedser Rev 1. 3lte Hjelm 6. November: 3dje Læsø Trindel 1. 62. Muscicapa atricapilla. Broget Fluesnapper. Maj: 2den Læsø Rende 1 å. 3dje Hjelm 1 å. te Skagen 1 2. Yde Hjelm 1 då. : August: 24de Kobbergrund 1, Omø 2, Gjedser Rev 4. 25de Gjedser Rev 1. 26de Lodbjerg 3. 27de Læsø Rende 1. September: 17de Kobbergrund 1, Hesselø 1, Stevns 2. 18de Læsø Rende 1, Kobbergrund 1, Anholt 4, Nakkehoved 2, Stevns 7, Skjoldnæs 1. 63. Fringilla coelebs. Bogfinke. Marts: 23de Læsø Trindel 1 då, September: 30te Anholt Knob 1 2. Oktober: 30te Vyl 1 å. 64. Fringilla montifringilla. Kvæker. April: 28de Kobbergrund 1 då. 29de Skagen 1 É; Anholt Knob 2, Anholt 2 2 (9. faldt). Oktober: 1åde Lodbjerg 4 (1 å, 3 2), Schultz's Grund 4 (2 &, 2 2). 17de Blaavands Huk 1 9. 18de Schultz's Grund 1 92. 24de Schultz's Grund 1 å. 27de Schultz's Grund 1 2. 65. Emberiza schoeniclus. Rørspurv. Maj: Ste Skagen 1 å. September: 29de Kobbergrund 1 då. Oktober: 2den Skagen 1, Læsø Trindel 1 &, Læsø Rende 2, Kobbergrund 2 (å, 9). 15de Læsø Trindel 2 (å, 2), Schultz's Grund 1. léde Læsø Rende 6 (3 åg, 3 2). 18de Schultz's Grund 1 9. 23de Læsø Trindel 1 å. 24de Læsø Trindel 1 9, Schultz's Grund 1 å. 27de Blaavands Huk 1 2, Schultz's Grund 1, Skjoldnæs 1, 29de Rubjerg Knude 1 2, Læsø Trindel 2 9, Læsø Rende 1 å, Anholt Knob 1 å, Gjedser Rev 1. ; 66. Emberiza citrinella. Gulspurv. Marts: 24de Nordre Røn 1 ig November: 3dje Anholt Knob 1. 341 (4903.) 67. Emberiza nivalis. Snespurv. Februar: 7de Læsø Trindel 1 2. December: 10de Sprogø 1 29. 14de Læsø Trindel 1 å. 2lde Lodbjerg 1 2. 22de Schultz's Grund 19% Oversigt over de Nætter da Fugle ere komne til Fyrene. (Hver Nat dateret som den følgende Dag.) 6te Januar. Anholt Knob. S.V., laber Kuling, Taage; enkelte Fugle ved Fyret; en Sjagger faldt. Sprogø. Vestlig Vind, Taage; en Lærke fandtes om Morgenen død ved Sydsiden af Taarnet. Ålauda arvensis"), Sprogø 1. Turdus pilaris. Anholt Knob 1. Yde Januar. Drogden. S.V., Bramsejlskuling, dels Regntykning og Taage dels overtrukket; en Lærke fandtes paa Dækket om Morgenen. Sprogø. S.V., regndiset; en Lærke fandtes paa Sydsiden af Fyret. ÅAlauda arvensis. Drogden 1. Sprogø 1. 22de Januar. Anholt Knob. S., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Stor Stormsvale fløj mod Rigningen og faldt. Procellaria leucorrhoa 1. 26de Januar. Kobbergrund. V., Bramsejlskuling, skyet; en Lærke faldt. Ålauda arvensis 1. 27de Januar. Horns Rev. En Lærke faldt. Kobbergrund. S.V., Bram- sejlskuling, Regn og Taage; en Lærke faldt. AÅlauda arvensis. Horns Rev 1. Kobbergrund 1. ") Med systematisk Navn opføres de Fugle, der ere indsendte ul me i Naar kun Prøver ere sendte, er Tallet paa de faldne vedføjet efter Fyrmestrenes Oplysninger (se Anm. S. 330). (1903.) 28de Januar. Romsø. Flere Lærker og andre Smaafugle ved Fyret. 29%de Januar. Lodbjerg. Vestlig stiv Kuling, Regnbyger, diset; en Stær ved Ruderne. Anholt Knob. V.S.V., enrebet Merssejlskuling, Regnbyger; nogle faa Fugle ved Fyret; en Lærke faldt. Alauda arvensis. Anholt Knob 1. 30te Januar. Romsø. En Drossel ved Ruderne hele Natten. 3lte Januar. Hanstholm. S.V., Merssejlskuling, diset; en Flok Knortegjæs flagrede om Fyret; 5 faldt (ingen indsendte). Læsø Trindel. V.S.V., laber Bramsejlskuling, Taage; en Hvinand og en Lærke faldt. Kobbergrund. V.S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Lærke faldt. Gjedser Rev. V.S.V., rebet Merssejlskuling, over- trukket; nogle faa Havlitter om Fyret; en Havlit og 2 Lærker faldt. Clangula glaucion. Læsø Trindel 1. Pagonetta glacialis. Gjedser Rev 1. Alauda arvensis. Læsø Trindel 1. Kobbergrund 1. Gjedser Rev 2. lste Februar. Vyl. S.V., enrebet Merssejlskuling, overtrukket; mauge Lærker om Fyret; 5 faldt paa Dækket, flere i Vandet. Horns Rev. $… skyet; henved 12 Fugle om Fyret; 2 Lærker og en Stær faldt. Bovbjerg. Stære ved Fyret. Læsø Trindel. V., laber Bramsejls- kuling, overtrukket; flere Smaafugle om Fyret. Læsø Rende. V.S.V., Merssejlskuling, overtrukket; 5 Lærker faldt. Kobbergrund. S.V., Merssejlskuling, overtrukket ; flere Lærker stadig om Fyret; 2 faldt. Anholt. V.S.V., Merssejlskuling, diset; en større Flok Lærker om Fyret; 14 faldt; de andre fløj bort mod Ø. om Morgenen- Schultz's Grund. S.V., Merssejlskuling, skyet; enkelte Lærker om Fyret; 1 faldt. Alauda arvensis. Vyl 5. Horns Rev 2. Læsø Rende 5. Kobbergrund 2. Anholt 14. Schultz's Grund 1. Sturnus vulgaris. Horns Rev 1. 343 (1903.) 2den Februar. Læsø Trindel. S.S.V., Merssejlskuling, overtrukket; en Lærke faldt. Anholt. S.V., laber Kuling, Regn; flere Stære ved Ruderne ; en Skarv fløj mod Fyret og faldt. Hjelm. S.V., rebet Merssejls- kuling, overtrukket; en Lærke faldt. Phalacrocorax carbo. Anholt 1. Alauda arvensis. Læsø Trindel 1. Hjelm 1. 3dje Februar. ; Hjelm. N.N.V., rebet Merssejlskuling, skyet, diset; en Lærke faldt. Alauda arvensis 1. 4de Februar. Læsø Trindel. S.V., laber Kuling, Taage; Smaafugle om Fyret. 5te Februar. Vyl. V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; Flokke af Lærker om Fyret. Horns Rev. V., Regn; omtrent 10 Lærker ved Fyret; 3 Lærker og en Stær faldt. Lodbjerg. Vestlige og sydlige Vinde, diset; en Stær faldt paa Morgenvagten. Kobber- grund. V. , Bramsejlskuling, overtrukket; en Lærke faldt. Schultz's Grund. V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, Dis; enkelte Lærker om Fyret; én faldt. Skjoldnæs. V.; en enkelt Stær flagrede ved Ruderne. Alauda arvensis. Horns Rev 3. Kobbergrund 1. Schultz's Grund 1. Sturnus vulgaris. Horns Rev 1. Lodbjerg 1. 6te Februar. Vyl. V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; Flokke af Lærker ved Fyret; 6 faldt; de andre fløj bort ved Dag. Horns Rév. S.V. overtrukket; omtrent 120 Lærker ved Fyret; 27 faldt. Lodbjerg. V.S.V., Merssejlskuling, overtrukket, diset; 5 eller 6 Stære ved Ruderne; Lærke hørtes. Læsø Trindel. V.S.V., laber Brarnsejls- kuling, Taage; flere Smaafugle om Fyret; 1 Lærke faldt. Schultz's Grund. S.V., Bramsejlskuling, Taage; énkelte Lærker om Fyret; 2 faldt. Skjoldnæs. S.V., Bramsejlskuling; en Havlit faldt. 344 (1903.) Pagonetta glacialis. Skjoldnæs 1. ÅAlauda arvensis. Vyl 6. Horns Rev 10; 27 faldt. Læsø Trindel 1. Schultz's Grund 2, Yde Februar. Vyl. S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; mange Lærker ved Fyret; de fleste fløj bort ved Dag; 2 faldt. Læsø Trindel. S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Lærke og en Snespurv faldt. Kobbergrund. S.V., Merssejlskuling, skyet; en Lærke faldt. Anholt Knob. S.V., Merssejlskuling, diset; en Lærke ved Skibet hele Natten; om Morgenen fandtes den død. Alauda arvensis. Vyl 2. Læsø Trindel 1. Kobbergrund 1. Anholt Knob 1. | Emberiza nivalis.. Læsø Trindel 1. 8de Februar. Læsø Rende. V.S.V., Merssejlskuling, skyet; 2 Lærker faldt. Alauda arvensis 2. 15de Februar. Gjedser Rev. N.N.Ø., Bramsejlskuling, Sne; en større Flok Fugle om Fyret; 7 Lærker faldt. Alauda arvensis 7. 18de Februar. Vw NS Bramsejlskuling, skyet, diset; enkelte Lærker om Fyret. Læsø Trindel. Smaafugle om Fyret. 19%de Februar. Skagen. V.S,V., Merssejlskuling, overtrukket, Dis; en Stær ved Ruderne. Kobbergrund. 8. S.V., Bramsejlskuling, overtrukket ; en Lærke faldt. Drogden. S.V., laber Bramsejlskuling, Taage; en Lærke fløj mod Lygten og faldt, men var uskadt. Ålauda arvensis. Kobbergrund 1. 20de Februar. Lodbjerg. S.V., torebet Merssejlskuling, overtrukket, diset; Stære faldt mellem Midnat og Morgen. Læsø Trindel. S.V., NES. V.; "laber Bramsejlskuling, Taage; 2 345 (1903.) laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Lærke faldt. Kobbergrund. S. V., Bramsejlskuling, Regn; en Lærke faldt. Alauda arvensis. Læsø Trindel 1. Kobbergrund 1. Sturnus vulgaris. Lodbjerg 2. 2lde Februar Læsø Trindel. S.V., Merssejlskuling, overtrukket, Regn; en Lærke faldt. Hjelm. V.S.V., klosrebet Merssejlskuling, Regn- tykning; en Stær faldt. Thunø. En Stær faldt. Drogden. V.S.V., Merssejlskuling, Regntykning; et Par Stære om Natten paa Skibet. Sprogø. Vestlig Vind, Tykning; em Lærke fandtes død. Gjedser Rev. V.S.V., torebet Merssejlskuling, overtrukket; nogle faa Fugle om Fyret; 5 Lærker faldt. Alauda arvensis. Læsø Trindel 1. Sprogø 1. Gjedser Rev 5. Sturnus vulgaris. Hjelm 1. Thunø 1. 22de Februar. Nordre Røn. S.V., rebet Merssejlskuling,- Regn; en Del Smaafugle om Fyret; 2 Lærker faldt. Læsø Trindel. V., torebet Merssejlskuling, Regnbyger; Smaafugle af og til omkring Fyret. Ålauda arvensis. Nordre Røn 1; 2 faldt. 23de Februar. Skagen. V.S.V., Merssejlskuling, overtrukket, Regn; en Lærke faldt (ikke indsendt). Læsø Trindel. S.V., Merssejlskuling, Regn- byger; Smaafugle af og til ved Fyret; 6 Lærker faldt. Læsø Rende. Vestlig trerebet Merssejlskuling, skyet; 4 Lærker faldt. - Kobbergrund. S.V., Merssejlskuling, overtrukket, Regn; 3 Lærker faldt paa Dækket, andre i Vandet. AÅlauda arvensis. (Skagen 1.) Læsø Trindel 1; 6 faldt. Læsø Rende 4. Kobbergrund 3. 24de Februar. Læsø Rende. S.V., Merssejlskuling, overtrukket; 5. Lærker og en Stær faldt. Ålauda arvensis 5. Sturnus vulgaris 1. (1903.) 25de Februar. Nordre Røn. En Del Smaafugle om Fyret; en Tejste og 2 Lærker faldt. Læsø Trindel. S.S.V., rebet Merssejlskuling, over- trukket, Regn; 5 Lærker faldt. Kobbergrund. S., torebet Mers- sejlskuling, overtrukket, Regn; en Sortand og 3 Lærker faldt. Anholt Knob. S.S.V., enrebet Merssejlskuling, overtrukket; nogle Smaafugle om Fyret, af og til siddende i Rigningen; 2 Lærker faldt. Oedemia nigra. Kobbergrund 1. Cepphus grylle. Nordre Røn l. Alauda arvensis. Nordre Røn 1; 2 faldt. Læsø Trindel 1; 5. faldt. Kobbergrund 3. Anholt Knob 2. 26de Februar. K Lodbjerg. S.S.V., Merssejlskuling, diset; en Horsegjøg faldt paa Morgenvagten; Kl, 2,15 fløj en And imod og faldt paa Fyrets Omgang, men fløj igjen bort; den kom fra S. Hesselø. S.S.V., Bramsejlskuling, diset; 7 Lærker faldt. Gallinago scolopacina. Lodbjerg 1. (Alauda arvensis. Hesselø 7.) 2den Marts. Drogden. S.S.Ø., Brimsejlskullag, Taage; en Lærke faldt. Alauda arvensis 1. 3dje Marts. Vestborg. S., flov Kuling, Taage; en Lærke og 2 Stære faldt. (Alauda arvensis 1.) (Sturnus vulgaris 2.) 4de Marts, Læsø Trindel. S., laber Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Smaafugle om Fyret. 5te Marts. , Horns Rev. V.S.V., skyet; omtrent 6 Lærker ved Fyret; faldt. Gjedser. V.S.V., overtrukket, meget diset; flere Stære win Fyret; 1 faldt. Gjedser Rev. $8.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; en mindre Flok Fugle om Fyret; 8 Lærker, 1 Stær faldt. 347 (1903.) Alauda arvensis. Horns Rev 2. Gjedser Rev 8. Sturnus vulgaris. Gjedser 1. Gjedser Rev 1. 8de Marts. Læsø Trindel. S$., laber Kuling, overtrukket; en Lærke og en Solsort faldt. Alauda arvensis 1. Turdus merula 1. 10de Marts. Skjoldnæs. S.Ø., laber Bramsejlskuling; en Stær faldt. Sturnus vulgaris 1. 15de Marts. Skagen. S.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Stær faldt. (Sturnus vulgaris 1.) - 17de Marts. Hammershus. Ø.S.Ø., laber Kuling, overtrukket, diset; en Lærke faldt. (Alauda arvensis 1.) 13de Marts. Læsø Trindel. S…, torebet Merssejlskuling, overtrukket; enkelte Fugle om Fyret. Kobbergrund. S.Ø., trerebet Merssejlskuling , overtrukket; en Sangdrossel faldt. Anholt Knob. 9$3.Ø., enrebet Merssejlskuling, overtrukket; Smaafugle ved Fyret hele Natten. Turdus musicus. Kobbergrund 1. 19de Marts. Anholt. V.N.V., trerebet Merssejlskuling, Regn; en Krikand og mange Smaafugle ved Ruderne. Gjedser. S.S.V., Regn; en Stær fandtes død. Sturnus vulgaris. Gjedser 1. 20de Marts. Lodbjerg. S.V., torebet Merssejlskuling, Regndis; en Stær faldt paa Morgenvagten. Læsø Trindel. S.V., Merssejlskuling , overtrukket, Regnbyger; en Ryle og en Stær faldt. Schultz's Grund. S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Lærker om Fyret; 1 faldt. 348 (1903.) Tringa alpina. Læsø Trindel 1. Alauda arvensis. Schultz's Grund 1. Sturnus vulgaris. Lodbjerg 1. Læsø Trindel 1. 21lde Marts. Vyl. V.S.V., Bramsejlskuling, skyet; enkelte Stære ved Fyret; 4 Stære, en Sangdrossel og en Solsort faldt. Horns Rev. V.S.V., Regn; omtrent 12 Fugle ved Fyret; 7 Stære og en Solsort faldt. Anholt Knob. S.V., Bramsejlskuling, Regn og Dis; flere Smaafugle ved Fyret; 3 Lærker faldt paa Dækket. Schultz's Grund. V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Viber og Lærker om Fyret; 2 Lærker faldt. Drogden. V.S.V., Bramsejls- kuling, Regn; KJ.4 Morgen kom 3 Svartbager flyvende hen over Skibet; den midterste tørnede mod Masten ovenfor Lygten og faldt. Skjoldnæs. V.S.V.; en Mængde Stære og nogle Solsorter flagrede mod Ruderne; en Stær faldt. Larus marinus. Drogden 1. Alauda arvensis. Anholt Knob 3. Schultz's Grund 2. Sturnus vulgaris. Vyl 4. Horns Rev 7. Skjoldnæs 1. Turdus musicus. Vyl 1. Turdus merula. Vyl 1. Horns Rev 1. 22de Marts. Skagen. V. til S., rebet Merssejlskuling, overtrukket, Dis; en Skovsneppe faldt. Nordre Røn. S.V., Merssejlskuling, skyet; en Del Stære om Fyret; 2 faldt. Læsø Trindel. 8.V., Bramsejls- kuling, overtrukket; en Stær faldt. Læsø Rende. S. V., Bramsejls- kuling, skyet; 3 Lærker, 1 Gjerdesmutte faldt. Kobbergrund. S.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; flere Fugle om Fyret, nogle af dem hele Natten; en Lærke, en Misteldrossel, 3 Solsorter faldt. Schultz's Grund. SV. Bramsejlskuling, skyet; enkelte Fugle om Fyret; en Stær faldt. Scolopax rusticula. Skagen 1. Alauda arvensis. Læsø Rende 3. Kobbergrund 1. Sturnus vulgaris. Nordre Røn 1; 2 faldt. Læsø Trindel 1. Schultz's Grund 1. ; 349 (1903.) Troglodytes parvulus. Læsø Rende 1. Turdus viscivorus. Kobbergrund 1. Turdus merula. Kobbergrund 3. 23de Marts. Hanstholm. S.V., torebet Merssejlskuling, skyet, diset; en Del Stære flagrede ved Ruderne fra Kl. 12 til 4. Skagen. V., torebet Merssejlskuling, overtrukket, Dis; mange Stære ved Fyret om Natten; en Hjejle faldt. Nordre Røn. V.S.V., Merssejlskuling, skyet; en Del Smaafugle om Fyret; en Lærke og en Stær faldt. Læsø Trindel. V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Lærke, en Stær og en Bogfinke faldt. Kobbergrund. S.V., Bramsejls- kuling, skyet; en Solsort faldt. Charadrius pluvialis. Skagen 1. Alauda arvensis. Nordre Røn 1. Læsø Trindel 1. Sturnus vulgaris. Nordre Røn 1. Læsø Trindel 1. Turdus merula. Kobbergrund 1. Fringilla coelebs. Læsø Trindel 1. 24de Marts. Blaavands Huk. S.S.V., laber Bramsejlskuling, diset; 10 Fugle faldt, blandt dem en Kobbersneppe, der kom flyvende ind i Vagtkammeret gjennem to Ruder, en af dobbelt og en af almindeligt Glas, og dog ikke havde taget mere Skade, end at den kunde løbe omkring paa Gulvet (Undernæbet var knækket). Horns Rev. V.S.V., Regn; omtrent 20 Fugle om Fyret; 10 faldt. Bovbjerg. V.S.V., Merssejlskuling, Regntykning; en stor Mængde Stære hvilede paa Taarnet. Lodbjerg. S.V., Bramsejlskuling, Regndis; mange Stære og andre Fugle ved Ruderne; 12 faldt mellem Midnat og Dag. Skagen. V., rebet Merssejlskuling, skyet, Dis; mange Stære ved Ruderne om Natten. Nordre Røn. V.S.V., Bramsejlskuling, skyet; en Gulspurv faldt. Læsø Trindel. S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Lærke faldt. Kobbergrund. S.V., laber Kuling, overtrukket; en Lærke faldt; nogle Stære opholdt sig paa Skibet til Dag. Schultz's Grund. S.V., Bramsejlskuling, skyet; enkelte Fugle om Fyret; en Lærke faldt. 350 (1903.) Vanellus cristatus. Lodbjerg 1. Limosa lapponica. Blaavands Huk 1. Tringa alpina. Blaavands Huk 1. Horns Rev 1. Lodbjerg 7 Gallinago scolopacina. Horns Rev 1. 'Alauda arvensis. Horns Rev 1. Læsø Trindel 1. Kobber- grund 1. Schultz's Grund 1. Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 4. Horns Rev 1. Lodbjerg 7. Turdus iliacus. Blaavands Huk 1. Horns Rev 3. Turdus pilaris. Blaavands Huk 1. Turdus merula. Blaavands Huk 2, Horns Rev 3. vskedhede 3. Emberiza citrinella. Nordre Røn 1. 25de Marts. Horns Rev. S$S.V., skyet; omtrent 10 Fugle ved Fyret; 3 Stære, en Vindrossel faldt. j Sturnus vulgaris 3. Turdus iliacus 1. 26de Marts. Læsø Trindel. $., Merssejlskuling, skyet; en Stær og en Solsort faldt. Omø. V.S.V., laber Kuling, diset; en Horsegjøg og 3 Stære faldt. Gallinago scolopacina. Omø 1. Sturnus vulgaris. Læsø Trindel 1, Omø 3. Turdus merula. Læsø Trindel 1. 27de Marts. Horns Rev. $S., skyet; omtrent 6 Stære ved Fyret Natten over; 3 faldt. Sturnus vulgaris 3. 28de Marts. Lodbjerg. Sydlig og vestlig Merssejlskuling, af og til diset; 3 Stære og en Solsort faldt mellem Kl. 10 Aften og 4 Morgen. Hanstholm. V., Merssejlskuling, overtrukket; nogle Stære ved Ruderne fra Kl. 12 til 4; 1 faldt. Læsø Rende. S.V., overtrukket, Regn; 4 Fugle faldt. Kobbergrund. S.S.V., Bramsejlskuling, Regn; mange Smaafugle om Fyret; 3 faldt. Anholt Knob. S.V.. 351 (1903.) Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; en Del Smaafugle tilstede; 2 Lærker faldt. Schultz”s Grund. S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; mange Fugle om. Fyret; 6 faldt. Skjoldnæs. V.S.V., Bram- sejlskuling; en Stær faldt. Anser torgvatus. Læsø Rende l. Tringa alpina. Læsø Rende 1. Alauda arvensis. Kobbergrund 1. Anholt Knob 2. Schultz's Grund 2. Sturnus vulgaris. Lodbjerg 3. (Hanstholm 1.) Læsø Rende 2. Kobbergrund 1. Schultz's Grund 1. Skjoldnæs 1. Turdus musicus. Schultz's Grund 2. Turdus merula. Lodbjerg 1. Kobbergrund 1. Schultz's Grund 1. 29de Marts. Horns Rev. S.V., skyet; omtrent 5 Stære ved Fyret; 1 faldt. Sturnus vulgaris 1. 2den April. Skjoldnæs. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling; nogle Rødkjælke flagrede mod Ruderne; en Stær faldt. Sturnus vulgaris 1. åde April. ; Skagen. V. til N., Merssejlskuling, overtrukket, Regnbyger ; flere Stære og en Drossel ved Fyret. | 5te April. Skagen. V.N.V., Merssejlskuling, skyet; en Stær ved Fyret. 7de April. Kobbergrund. V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; enkelte Fugle ved Fyret. 12te April. Skagen. V.S.V., Merssejlskuling, Regn, Dis; flere Fuglekonger ved Fyret; en Horsegjøg faldt. Læsø Trindel. S.S.V., Bramsejls- kuling, Regn; mange Fugle om Fyret; 5 faldt. Købbergrund. 3.V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; en. Mængde Fugle ved Fyret; 3 Sangdrosler faldt. Skjoldnæs. V.; 2 Sangdrosler faldt. 352 (1903.) Gallinago scolopacina. Skagen 1. Turdus iliacus. Læsø Trindel 1. Turdus musicus. Læsø Trindel 1. Kobbergrund 1; 3 faldt. Skjoldnæs 2. Turdus pilaris. Læsø Trindel 1. Turdus merula. Læsø Trindel 1. Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1. 20de April. Romsø. Flere smaa Fugle ved Fyret; en Solsort faldt (ikke indsendt). 22de April. Schultzs Grund. Stille, overtrukket, Regn og Sne; nogle Fugle om Fyret; en Sangdrossel og en Sjagger faldt. Turdus musicus 1. Turdus pilaris 1. 25de April. Vyl. Ø.S.Ø., laber Kuling, overtrukket; en Stenpikker og en Rødkjælk faldt. Skagen. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Dis; flere Drosler og Rødkjælke ved Fyret; 4 faldt (ikke indsendte). Kobbergrund. S., laber Kuling, skyet; flere Fugle ved Fyret; 5 faldt. Anholt Knob. $.Ø., laber Bramsejlskuling, diset; nogle Smaafugle tilstede; 2 faldt. Hjelm. S.Ø., laber Bramsejlskuling, skyet, diset; en Rødkjælk faldt. Turdus iliacus. Kobbergrund 2. Anholt Knob 1. Sazicola oenanthe. Vyl 1. Kobbergrund 1. Erithacus rubecula. Vyl 1. Kobbergrund 2. Anholt Knob 1. Hjelm 1. 26de April. Vyl. S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; 3 Sangdrosler faldt. . Hirtshals. Ø.N.Ø., laber Kuling, diset; 19 Fugle faldt. Skagen. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; mange Stære, Rødkjælke og flere Fuglekonger ved Fyret. (Sturnus vulgaris. Hirtshals E) 3538 1903.) Regulus cristatus. Hirtshals 1. Turdus musicus. Vyl 3. Erithacus rubecula. Hirtshals 6; 17 faldt. 27de April. Skagen. S.Ø., laber Kuling, skyet; mange Smaafugle ved Fyret. Anholt Knob. S.Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; nogle Fugle ved Fyret; en Sangdrossel faldt. Vestborg. S.Ø., flov Kuling, Dis; en Sortand faldt. Stevns. 2 Hvide Vipstjerter faldt. Oedemia nigra. Vestborg 1. Motacilla alba. Stevns 2. Turdus musicus. Anholt Knob 1. 28de April. Læsø Trindel. Ø.N.Ø., laber Kuling, klart; en Del Smaa- fugle om Fyret og nogle paa Dækket hele Dagen. Kobbergrund. S.Ø., laber Kuling, skyet; enkelte Fugle ved Fyret; en Kvæker faldt. Fringilla montifringilla. Kobbergrund 1. 29de April. Vyl. S.Ø., laber Kuling, skyet; enkelte Fugle om Fyret. Skagen. Ø., laber Kuling, Dis; 9 Fugle faldt (5 indsendte); mange Rødkjælke ved Fyret. Læsø Trindel. Ø.S.Ø., laber Bramsejls- kuling, overtrukket; en Del Smaafugle om Fyret. Kobbergrund. S.Ø., laber Bramsejlskuling, Regnbyger; Mængder af Smaafugle ved Skibet hele Natten; 12 faldt. Anholt Knob. S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Fugle ved Fyret; 8 faldt. Anholt. S.Ø., Merssejlskuling, overtrukket; diset; en Del Regnspover og mange Smaafugle ved Fyret; 60 Fugle faldt. Hjelm. S.Ø., Merssejlskuling, skyet, diset; en Sangdrossel faldt. Vestborg. Ø., flov Kuling, Dis; en Rødkjælk faldt (ikke indsendt). Hov. Ø.S.Ø., Merssejls- kuling, Regn, diset; en Rødkjælk faldt. Numenius arqvatus. Skagen 1. Anholt 1… Sturnus vulgaris. Kobbergrund 1. Phyllopseustes rufus. Anholt 1; 4 faldt. Regulus cristatus. — Kobbergrund 1. Vidensk. Meddel. fra den naturh, Foren. 1904. 23 354 (1903.) Turdus iliacus.': Skagen 1. Turdus musicus. Skagen 1. Anholt Knob 2. Anholt 2; 17 faldt. Hjelm 1. Sazicola oenanthe. Kobbergrund 3. Anholt. 2; 13 faldt. Erithacus rubecula. Skagen 1. Kobbergrund 7. Anholt Knob 4. Anholt 2; 16 faldt. Hov 1. dig Fringilla montifringilla. . Skagen 1. Anholt Knob 2. Anholt 2.9 faldt. : 30te April. Blaavands Huk. S.S.Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; 3 Fugle faldt. Nordre Røn. Ø.3.Ø.. laber Kuling, overtrukket; en Sortand faldt. Schultzs Grund. S.Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; en Mængde smaa Fugle om Fyret; 31 faldt. Fornæs. S.Ø., svag Kuling, diset, senere Taage; Mængder af Smaafugle kredsede om Fyret; en Skovdue og en Solsort faldt (ikke indsendte). Vestborg. Østlig flov Kuling, Dis; 4 Rødkjælke faldt (ikke indsendte). Lappe- grund. S.S.Ø. Bramsejlskuling, Taage; flere Smaafugle om Fyret. Drogden. Stille, Taage; mange Smaafugle ved Fyret indtil Dag. Oedemia nigra. Nordre Røn 1. Totanus calidris. Blaavands Huk 1. Tringa canutus.. Blaavands Huk 1. Troglodytes parvulus. Schultz's Grund 1. Phyllopseustes trochilus. 'Schultz's Grund 3. Anthus pratensis. Schultz's Grund 1. Turdus musicus. Schultz's Grund 2. Saxicola oenanthe. Blaavands Huk 1. Schultz's Grund 2. Erithacus rubecula. Schultz's Grund 22. lste Maj. Skagen. N.N.V., laber Kuling, skyet, Dis; flere Drosler og andre Smaafugle ved Fyret; 3 Drosler (ikke indsendte) og en Vende- hals faldt. Kobbergrund. V., laber Kuling, overtrukket; enkelte smaa Fugle ved Fyret; 2 Rødkjælke faldt. Anholt. Stille, Taage; mange Smaafugle ved Ruderne, ingen faldne. Hesselø. Vestlig flov Kuling, taaget; en Regnspove, 4 andre Vadefugle og 28 Smaa- 355 (1903.) | fugle faldne (ingen indsendte). Schultz's Grund. Stille, Taage; enkelte Fugle om Fyret; 3 faldt. Fornæs. Stille, Taage; Mængder af mindre Fugle kredsede om Fyret. Nakkehoved. Østlig laber Kuling, Taage; en Hvidbrystet Præstekrave faldt. Lappegrund. N., laber Kuling, Taage; flere Smaafugle ved Fyret. Drogden. Tildels stille, Regnbyger og Taage; i tusindvis af Fugle om Fyret, Viber, Hjejler, Duer, Drosler i Mængde, Rødkjælke, Gule Vipstjerter og mange andre; 13 faldt paa Dækket, mange udenbords; endnu om Dagen, i 'Taage, opholdt mange sig paa Dækket. - Hov. Østlig laber Kuling, Tykning; en meget stor Sværm Smaafugle om Fyret. Ægialitis cantiana. Nakkehoved 1. ; Iynx torqvilla. Skagen 1. Alauda arvensis. Drogden 1. Phyllopseustes trochilus. Drogden 2. Turdus musicus. Schultz's Grund 1. Drogden 4. Turdus pilaris. Schultz's Grund 2. "Erithacus rubecula, Kobbergrund 2. Drogden 6. 2den Maj. Læsø Rende. $.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; 4 Fugle faldt. Lappegrund. N.Ø., laber Kuling, Taage; flere Smaa- fugle ved Fyret. Phyllopseustes trochilus. Læsø Rende 2. Turdus musicus. Læsø Rende 1. Muscicapa atricapilla. Læsø Rende 1. 3dje Maj. Horns Rev. S.Ø., Taage; henved 6 forskjellige Smaafugle ved Fyret. Kobbergrund. Ø.S.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; mange smaa Fugle ved Fyret hele Natten; 8 faldt. Schultz's Grund. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Smaafugle om Fyret; 4 faldt. Hjelm. Ø.S.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Broget Fluesnapper faldt. Hov. Ø.S.Ø., Merssejlskuling, overtrukket, diset; en Løvsanger faldt. Skjoldnæs. Ø.N.Ø.; en Løvsanger faldt; en stor Del Sangere og Brogede Fluesnappere i Haven Dagen efter. ; 23% 356 (1903.) Iynæ torgvilla. Schultz's Grund 1. Phyllopseustes trochilus. Kobbergrund 2. Hov 1. Skjoldnæs 1. Saxicola oenanthe. Schultz's Grund 2. Ruticilla phoenicura. Kobbergrund 5. Erithacus rubecula. Kobbergrund 1. Schultz's Grund 1. Muscicapa atricapilla. Hjelm 1. 4de Maj. Hanstholm. N.Ø., Bramsejlskuling, taaget; en Del Smaafugle ved Ruderne; en Ringdrossel faldt (ikke indsendt). Skagen. Ø.N.Ø., laber Bramsejlskuling, skyet; flere Smaafugle ved Fyret. Drogden. Ø.N.Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; mange Løvsangere ved Fyret; 1 faldt. Phyllopseustes trochilus. Drogden 1. 5te Maj. Hanstholm. N.Ø., Merssejlskuling, overtrukket, diset; nogle Sjaggere og Solsorter ved Fyret. Skagen. Ø. til N., rebet Mers- sejlskuling, skyet, Dis; mange Smaafugle tilstede; 7 faldt. Læsø Rende. V., Bramsejlskuling, overtrukket; 4 Fugle faldt. Hjelm. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, byget; en Vendehals faldt. Iynz torgqvilla. Hjelm 1. : Phyllopseustes trochilus. Skagen 2. Læsø Rende 2. Turdus musicus. Skagen 1. Ruticilla phoenicura. Skagen 1. Læsø Rende 2. Erithacus rubecula. Skagen 1. Muscicapa atricapilla. Skagen 1. Emberiza schoeniclus. Skagen 1. 6te Maj. ; Hanstholm. N., laber Kuling, overtrukket, diset; enkelte Drosler og andre Smaafugle flagrede om Fyret fra Midnat til Dag. Anholt Knob. V., Bramsejlskuling, overtrukket; nogle Smaafugle ved Fyret; 2 faldt. Hesselø. V., flov Kuling, diset; en Regnspove og en Vendehals faldt (ikke indsendte). Schultz's Grund. V.S-V- laber Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Smaafugle om Fyret; 8 faldt. Hjelm. V., Bramsejlskuling, Tykning; 2 Fugle faldt. 357 (1003.) Acrocephalus phragmitis. Hjelm 1. Praticola rubetra. Hjelm 1. Ruticilla phoenicura. Schultz's Grund 1. Erithacus rubecula. Anholt Knob 2. Schultz's Grund 2. Yde Maj. Hanstholm. S.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Del Smaafugle om Fyret fra Midnat til Dag. Skagen. Omløbende Vind, laber Kuling, overtrukket, Taage; mange Smaafugle ved Fyret. Nordre Røn. En Løvsanger faldt. Phyllopseustes trochilus.. Nordre Røn 1. 8de Maj. , Skagen. N.Ø., laber Kuling, skyet; flere Smaafugle ved Fyret. 9de Maj. ; Skagen. Stille, skyet, Dis; 2 Smaafugle ved Fyret. Hjelm. Ø., laber Kuling, diset; en Broget Fluesnapper faldt. Muscicapa atricapilla. Hjelm 1. 10de Maj. Skagen. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; 2 Smaafugle ved Ruderne. låde Maj. Skjoldnæs. V.S.V.; en Tornsanger faldt. Sylvia cinerea 1. løéde Maj. Læsø Rende. Vestlig laber Bramsejlskuling, skyet; en Sjagger faldt. Drogden. V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, senere skyet; en Rødstjert fandtes død paa Dækket om Morgenen. Turdus pilaris. Læsø Rende 1. Ruticilla phoenicura. Drogden 1. 22de Maj. Læsø Trindel. Stille, diset; flere Smaafugle om Fyret. 24de Maj. Læsø Trindel. N., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Svaler om Fyret. . 358 (1903.) 28de Juli. Hanstholm. Stille, Regndis; en Del Ryler og Regnspover om Fyret fra Midnat til Kl. 3. 29de Juli. Lodbjerg. Sydlig Vind, overtrukket, stærkt diset; en Mudder- klire faldt paa Morgenvagten. Actitis hypoleuca 1. 4de August. Blaavands Huk. N., laber Bramsejlskuling, Regn; 3 Siv- sangere faldt. Acrocephalus phragmitis 3. Ilte August. Møen. S.Ø., laber Kuling, diset; forskjellige Smaafugle om Fyret. 19de August. Stevns. En Vendehals faldt. Skjoldnæs. N.Ø., Bramsejls- kuling; en Del forskjellige Smaafugle 'flagrede mod Ruderne. Iynx torgvilla. Stevns 1. 2ålde August. Læsø Trindel. S.V., Merssejlskuling, overtrukket, Regn; en Havesanger faldt. Sylvia hortensis 1. 24de August. Lodbjerg. Ø.N.Ø., flov Kuling, overtrukket, lidt Regn; en stor Mængde Smaafugle ved Ruderne. Læsø Trindel. Ø., Mers- sejlskuling, Regn; enkelte Smaafugle ved Fyret; en Løvsanger faldt. Kobbergrund. N., torebet Merssejlskuling, Regn; 3 Fugle faldt. Anholt Knob. Østlig Merssejlskuling, Regn; omtrent 50 Smaa- fugle ved Fyret; 3 faldt døde; flere andre faldt, men vare uskadte og holdtes indelukkede til Dag. Drogden. S.Ø., laber Bramsejls- kuling, Regnbyger; mange Smaafugle ved Fyret indtil Dag; en Løvsanger faldt. Omø. S.V., flov Kuling, diset; 28 Fugle faldt. 359 (1903.) Gjedser Rev. S.V., laber Kuling, Regn; mange Fugle om Fyret; 9 faldt paa Dækket, flere i Vandet. Sylvia cinerea. Omø 1. Sylvia hortensis.. Kobbergrund 1. Omø 7. Gjedser Rev 3. Acrocephalus arundinaceus. Omø 1. Acrocephalus phragmitis. Omø l. Phyllopseustes trochilus. Læsø Trindel. 1. Kobbergrund 1. Anholt Knob 3. Drogden 1. Omø 14. Gjedser Rev 2. Sazicola oenanthe. Omø 1. Praticola rubetra. Omø 1. Muscicapa atricapilla. Kobbergrund 1. Omø 2, Gjedser Rev 4. 25de August. df Lodbjerg. Sydlig flov Kuling, skyet, diset; en stor Mængde Smaafugle ved Ruderne. Stevns. En Mudderklire og en Løvsanger faldt. Skjoldnæs. S., laber Kuling; en Havesanger faldt. Gjedser Rev. Sydlig laber Kuling, overtrukket, Regnbyger; mange Fugle om Fyret; 4 faldt paa Dækket, flere i. Vandet. Åctitis hypoleuca. Stevns 1. Sylvia hortensis. Skjoldnæs 1. Phyllopseustes trochilus. Stevns 1. Gjedser Rev 3. Muscicapa atricapilla. Gjedser Rev 1. 26de August. Lodbjerg. Norålig flov Kuling, overtrukket, Regndis; mange Smaafugle ved Ruderne; 9 faldt. Hanstholm. N.Ø., laber Bram- sejlskuling, overtrukket; en Del Ryler, Regnspover, enkelte Maager og en "Mængde Smaafugle om Fyret fra Kl. 12 til 4. Skagen. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; flere Smaafugle ved Fyret. Læsø Trindel. S.Ø., Bramsejlskuling, Regn; enkelte Smaafugle ved Fyret; en Havesanger faldt. Gjedser Rev. V.N.V., rebet Merssejlskuling, Regnbyger; enkelte Fugle om Fyret; en Have- sanger faldt. Ægialitis hiaticula. Lodbjerg 1. Sylvia. hortensis. Lodbjerg 3. Læsø Trindel 1. Gjedser Rev 1, 360 (1903.) |) Saæxicola oenanthe. Lodbjerg 2. Muscicapa atricapilla. Lodbjerg 3. 27de August. Læsø Rende. Vestlig Bramsejlskuling, overtrukket; 2 Fugle faldt. Vestborg. S.V., Regndis; en Horsegjøg faldt. Gallinago scolopacina. Vestborg 1. Phyllopseustes trochilus. Læsø Rende 1. Muscicapa atricapilla. Læsø Rende 1. 30te August. Hanstholm. 93.3.Ø., Bramsejlskuling, Regndis; flere Flokke Regnspover, Ryler og en Mængde Smaafugle om Fyret fra Kl. 11 til 5; en Ryle og en Pommeransfugl faldt (ikke indsendte). 3lte August. Læsø Trindel. $., Merssejlskuling, Regn; en Rødstjert faldt. Ruticilla phoenicura 1. 6te September. Skagen. S.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; flere Smaafugle ved Fyret. Kobbergrund. S$., laber Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Smaafugle ved Fyret. 9de September. Læsø Trindel. V.S.V., Merssejlskuling, Regn; en Mursvale faldt. Cypselus apus 1. 16de September. ' Hanstholm. N.Ø., Bramsejlskuling, Regndis; nogle Ryler og Regnspover om Fyret fra Kl.9 til 12. Læsø Rende. En Sort- mejse faldt. Hesselø. Østlig flov Kuling, diset; 13 Vadefugle og en Del forskjellige Smaafugle faldt (ingen indsendte). Omø. N.N.V., flov Kuling, overtrukket; enkelte Smaafugle ved Fyret. Parus ater. Læsø Rende 1. 17de September. Lodbjerg. N.Ø., flov Kuling, Regndis, Taage; en stor Mængde Smaafugle ved Ruderne. Hanstholm. Ø., Bramsejlskuling, Regndis: 361 (1903.) en Del Hjejler, Regnspover og andre Vadefugle om Fyret efter Midnat; en Hjejle faldt (ikke indsendt). Læsø Rende. 10 Fugle faldt. Kobbergrund. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regnbyger; nogle Smaafugle ved Fyret; 4 faldt. Anholt Knob. Ø., Bram- sejlskuling, Regn; flere Smaafugle om Fyret; enkelte fløj mod Rigningen og faldt i Vandet. Anholt. Ø., Bramsejlskuling, over- trukket; en Gjøg og 12 Smaafugle faldt. (Ved et Tilfælde bleve Smaafuglene fra denne Nat indsendte blandede mellem de mange flere, der faldt den følgende Nat; tilsammen opføres de under 18de September.) Hesselø. Østlig flov Kuling, diset; et ualmindelig stort Fald af Smaafugle; lige omkring Fyret opsamledes 66; men mange flere laa skjulte i det høje Græs i Nærheden; Prøver af 7 Årter indsendtes. Fornæs. Ø.N.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket ; mange Fugle om Fyret. Drogden. Tildels stille, Taage, Regn; en Havesanger faldt; mange Smaafugle, Vipstjerter, Blodstjerter og andre, vare paa Skibet ved Dagens Frembrud. Stevns. Stort Træk; 7 Fugle faldt. Romsø. Taage; mange Fugle ved Ruderne. Åctitis hypoleuca. Stevns 1. Tringa alpina. Læsø Rende 1. Sterna hirundo. Stevns 1. Cuculus canorus. Anholt 1. Stevns 1. Sylvia atricapilla. Hesselø 1. Sylvia hortensis. Drogden 1. Stevns 1. Phyllopseustes trochilus. Hesselø 1. Anthus pratensis. Hesselø 1. Saxicola oenanthe. Læsø Rende 3. Kobbergrund 1. Hesselø 1. Praticola rubetra. Hesselø 1. Ruticilla phoenicura. Læsø Rende 6. Kobbergrund 2. Hesselø 1. Stevns 1. Muscicapa atricapilla. Kobbergrund 1. Hesselø 1. Stevns 2. 18de September. Blaavands Huk. Ø.S Ø., Bramsejlskuling, diset; en Rød- stjert faldt. Lodbjerg. N.Ø., flov Kuling, Regndis, Taage; mange Smaafugle ved Fyret. Hanstholm. Ø.N.Ø., laber Kuling, diset; 362 (1903.) en Del forskjellige Smaafugle ved Ruderne fra Kl. 12 til 4. Skagen. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; mange Smaafugle ved Ruderne. Læsø Trindel. S.Ø., og Ø., Bramsejlskuling, overtrukket ; flere Smaafugle om Fyret. Læsø Rende. 7 Fugle faldt. Kobbergrund. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Mængde Smaafugle tilstede om Natten; 20 faldt. Anholt Knob. Ø.N.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; nogle Smaafugle ved Fyret; 2 faldt. Anholt. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en stor Mængde Smaafugle om Fyret; 55 faldt (31 indsendte, se 17de September). Fornæs. Ø., Bram- sejlskuling, sigtbart; mange Fugle om Fyret; 2 faldt. Vestborg. Ø., tyk Luft; 3 Smaafugle faldt (ikke indsendte). Nakkehoved. Ø., laber Bramsejlskuling; 3 Fugle faldt. Stevns. Stort Træk af Kobbersnepper og Ryler; 28 Fugle faldt. Omø. Østlig flov Kuling, Regntykning; 7. Fugle faldt. Hov. N.Ø., Bramsejlskuling, Tykning; en Løvsanger faldt. Skjoldnæs. Ø.N.Ø., Bramsejlskuling; stærkt Træk af Ryler; 2 Fugle faldt. Tringa alpina. Fornæs 1. Skjoldnæs 1. Cuculus canorus. Stevns 1. AÅlauda arvensis. Anholt 1. ' Sylvia curruca. Læsø Rende 2. Sylvia atricapilla. Anholt 1. Fornæs 1. Sylvia hortensis. Anholt 1. Stevns 3. Acrocephalus phragmitis. Anholt 1. Locustella nævia. Anholt 1. Phyllopseustes trochilus.. Kobbergrund 1. Anholt 11. Hov 1. Phyllopseustes rufus. Anholt 1. Regulus cristatus. Kobbergrund 5. Nakkehoved 1. Stevns 1. Anthus arboreus. Anholt 1. Saæicola oenanthe. Læsø Rende 1. Kobbergrund 2. Anholt Knob 1. Anholt 2. Stevns 2. Praticola rubetra. Stevns 1. i Ruticilla phoenicura. Blaavands Huk 1. Læsø Rende 3. Kobber- grund 9. Anholt Knob 1. Anholt 17. Stevns 10. Omø 2. Erithacus rubecula. Kobbergrund 2. Anholt 2. Stevns 3. Omø 5. 363 (1903.) Muscicapa atricapilla. Læsø Rende 1. Kobbergrund 1. Anholt 4. Nakkehoved 2. Stevns 7. Skjoldnæs 1. 19de September. Kobbergrund. Ø., laber Bramsejlskuling, klart; enkelte smaa Fugle ved Fyret mod Morgen; 5 faldt. Sejrø. Ø., diset, over- trukket; en Del Smaafugle paa Ruderne; 5 faldt (ikke indsendte). Sylvia atricapilla. Kobbergrund 1. Anthus pratensis.. Kobbergrund 1. Turdus musicus. Kobbergrund 2. Saæicola oenanthe. Kobbergrund 1. 22de September. Læsø Trindel. S.Ø. til S., laber Kuling, overtrukket, Taage ; flere Smaafugle om Fyret. 24de September. Vyl. S.Ø., Bramsejlskuling, skyet; enkelte Fugle af og til ved Fyret; 3 faldt. Turdus musicus 1. Sazicola oenanthe 1. Erithacus rubecula 1. 25de September. Schultzs Grund. $., laber Bramsejlskuling, klart; en Del Smaafugle. ved Fyret. 27de September. Vyl. N.N.V., laber Bramsejlskuling, skyet; enkelte Fugle om Fyret; 4 Drosler faldt. Horns Rev. S. Ø., laber Kuling, skyet; en Del Smaafugle om Fyret hele Natten; 8 faldt paa Dækket, flere i Vandet. Læsø Trindel. Stille, Taage; mange Fugle om Fyret. Kobbergrund. 8., laber Bramsejlskuling, overtrukket; flere forskjel- lige Fugle ved Fyret; 3 faldt. Anholt Knob. Stille, Taage; nogle Smaafugle sad og hvilede paa Skibet; en Engpiber fandtes død. Schultz's Grund. Stille, Taage; en Del Smaafugle ved Fyret. Alauda arvensis. Horns Rev 2. I Sylvia hortensis. Kobbergrund 1. 364 (1903.) Anthus pratensis. Horns Rev 3. . Kobbergrund 1. Anholt Knob 1. Turdus iliacus. Vyl 1. Turdus musicus. Vyl 3. Horns Rev 3. Ruticilla phoenicura. Kobbergrund 1. 28de September. Blaavands Huk. Ø.S.Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; 7 Fugle faldt. Vyl. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Taage; en Del Fugle ved Fyret; 3 faldt paa Dækket, andre i Vandet. Læsø Trindel. S. S.V., laber Kuling, Taage; mange Fugle om Fyret. Anholt. S., laber Kuling, diset; en Del Drosler og andre Smaa- fugle ved Ruderne. Drogden. S.S.V., laber Kuling, Taage; mange Smaafugle, mest Rødkjælke, ved Fyret og ved Daggry paa Skibet. Hammershus. Stille, stærkt diset; 3 Rødkjælke og en Vipstjert paa Ruderne. Ålauda arvensis. Vyl 2. Turdus musicus. NYE 1; Ruticilla phoenicura. Blaavands Huk 1. Erithacus rubecula. Blaavands Huk 6. 29de September. Blaavands Huk. Vindstille, Taage; 4 Fugle faldt. Læsø Trindel. 8., laber Kuling, Taage; mange Fugle om Fyret; en Sten- pikker faldt. Kobbergrund. S. Ø., laber Kuling, overtrukket; enkelte Fugle ved Fyret; 2 faldt. Anholt Knob. Sydlig laber Kuling, Taage; enkelte Smaafugle tilstede; en Forstuesvale faldt. Fornæs. S.S.V., laber Kuling, overtrukket, senere Taage; flere Fugle hørtes i Fyrets Nærhed; en Enkelt Bekkasin faldt. Gjedser Rev. Omløbende flov Kuling, regndiset; mange Fugle om Fyret; 2 faldt. Tringa alpina. Blaavands Huk 1. Limnocryptes gallinula. Fornæs 1. Hirundo rustica. Anholt Knob 1. Turdus iliacus. Kobbergrund 1. 365 (1903.) Turdus musicus. Blaavands Huk 1. Gjedser Rev 1. Saxicola oenanthe. Læsø Trindel 1. Erithacus rubecula. Blaavands Huk 2. Gjedser Rev 1. Emberiza schoeniclus. Kobbergrund 1. 30te September. i Skagen. S. til Ø., laber Kuling, overtrukket, Dis; mange Rød- kjælke, flere Fuglekonger og andre Smaafugle ved Fyret. Kobber- grund. Sydlig Vind og stille, overtrukket; flere Drosler ved Fyret. Anholt Knob. Stille, overtrukket; nogle faa Fugle ved Fyret; 3 fandtes døde. Drogden. S.S.Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; en Engpiber faldt. ; Anthus pratensis. Anholt Knob 1. Drogden 1. Turdus musicus. Anholt Knob 1. Fringilla coelebs. Anholt Knob 1. lste Oktober. Sædenstrand. V., tlov Kuling, Taage; flere Smaafugle ved Ruderne; en Hjejle fandtes død. Skagen. V. til S., Bramsejls- kuling, skyet, Dis; flere Smaafugle ved Ruderne. Nordre Røn. V., laber Kuling, diset; en Del Smaafugle om Fyret. Charadrius pluvialis. Sædenstrand 1. 2den Oktober. Lodbjerg.. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, Regndis; en Del Smaa- fugle ved "Ruderne; 4 Fugle faldt efter Midnat. Hanstholm. S, Ø., laber Kuling, diset; en Del Ringdrosler og andre Drosler om Fyret. Skagen. V. til S., laber Kuling, overtrukket, Dis; mange Fuglekonger, Rødkjælke og andre Smaafugle ved Fyret; 11 faldt. Nordre Røn. S.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; 3 Fugle faldt. Læsø Trindel. S., laber Kuling, overtrukket, Regn; mange Fugle om Fyret; 12 faldt. Læsø Rende. 15 Fugle faldt. Kobbergrund. S. Ø., Bramsejlskuling, Regnbyger; en Mængde Fugle ved Fyret; 38 faldt (9 indsendte)... Anholt Knob. S.Ø., laber Kuling med Taage indtil Midnat; Sirenen var i Virksomhed, og ingen Fugle viste sig; efter Midnat Bramsejlskuling med Regn; da kom mange 366 (1903.) | Fugle til Fyret; 7 faldt paa Dækket, nogle i Vandet. Anholt. S. Ø.. laber Kuling, Dis og Regn; mange Fugle ved Ruderne; 14 faldt. Schultz”s Grund. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; mange Fugle tilstede; 20 faldt. Hjelm. V., trerebet Merssejlskuling, over- trukket, Regn; 10 Rødkjælke faldt. Drogden. S.S. Ø.. Bramsejls- kuling, Taage; mange Smaafugle ved Fyret; 3 faldt. Skjoldnæs. S. Ø., laber Bramsejlskuling; en Tornsanger faldt. Hammershus. S. Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; 10 Rødkjælke, 5 Stære og flere andre ved Ruderne. Charadrius sqvatarola. Anholt 1. Charadrius pluvialis. Lodbjerg 1. Alauda arvensis. Lodbjerg 1. Læsø Trindel 2. Læsø Rende 1. Kobbergrund 1. Sylvia curruca. Læsø Rende 1. Sylvia cinerea. Skjoldnæs 1. Sylvia atricapilla. Nordre Røn 1. Læsø Trindel 1. Phyllopseustes rufus. Skagen 1. Nordre Røn 1. Læsø Trindel 2. Læsø Rende 1. Kobbergrund 1. Regulus cristatus. Skagen 2. Læsø Trindel 4. Kobbergrund 1. Anholt Knob 1. Anholt 2. Anthus arboreus. Anholt 1. Motacilla alba. Kobbergrund 1. Turdus musicus. Lodbjerg 2. Læsø Trindel 1; 8 faldt. Læsø Rende 2. Kobbergrund 2. Anholt Knob 2. Anholt 2; 9 faldt. Schultz's Grund 1; 11 faldt. Ruticilla phoenicura. Læsø Rende 1. Erithacus rubecula. Skagen 7. Nordre Røn 1. Læsø Trindel 1; 6 faldt. Læsø Rende 7. Kobbergrund 1. Anholt Knob 4. Anholt 8. Schultz's Grund 1; 9 faldt. Hjelm 10. Drogden 3. Emberiza schoeniclus. Skagen 1. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 2. Kobbergrund 2. 3dje Oktober. Kobbergrund. N.V., Merssejlskuling; overtrukket, Regnbyger; enkelte Fugle ved Fyret. Drogden. V.S.V., enrebet Merssejls- 367 (1903. ) kuling, overtrukket; en: Fuglekonge faldt. Møen. S.V., laber Bramsejlskuling, Taage; Rødkjælke og andre ved Fyret. Regulus cristatus. Drogden 1. 7de Oktober. Blaavands Huk. Omløbende rebet Merssejlskuling, Regndis; 2 Sangdrosler faldt. Hammershus. V.S.V., Bramsejlskuling, over- trukket, diset, Regn; 2 Fuglekonger og nogle andre paa Ruderne. Turdus musicus. Blaavands Huk 2. 9de Oktober. Vyl. Ø., trerebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn; enkelte Fugle ved Fyret. 10de Oktober. Hesselø. S. V., Merssejlskuling, «overtrukket; 7 Sjaggere og 15 andre Drosler faldne (ingen indsendte). 12te Oktober. Kobbergrund. S.Ø. til Ø., Merssejlskuling, skyet; en Træ- pikker faldt. Certhia familiaris 1. l4de Oktober. | Lodbjerg. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, Regndis; en Del Smaa- fugle ved Ruderne; en Sangdrossel faldt. Hanstholm. S.Ø., laber Bramsejlskuling, Regndis; en Del Drosler og andre Smaafugle om Fyret fra Kl. 10 til 12; en Lærke faldt (ikke indsendt). Nordre Røn. S.8.Ø., laber Kuling, Regn; en Del Smaafugle om Fyret; 2 faldt. Skjoldnæs. V.; en Sangdrossel faldt. (Alauda arvensis. Hanstholm 1.) Troglodytes parvulus. Nordre Røn 1. Phyllopseustes rufus.. Nordre Røn 1. Turdus musicus. Lodbjerg 1. Skjoldnæs 1. låde Oktober. Lodbjerg. Sydlig Bramsejlskuling, Regn; en Del Smaafugle ved Ruderne; 8 faldt. Hanstholm. S.Ø., Bramsejlskuling, Regn- 368 (19083.) dis; en Mængde Drosler og andre Smaafugle om Fyret fra Midnat til Dag; nogle Drosler faldt (ikke indsendte). Skagen. Ø. til S., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; en Drossel.og en Lærke ved Fyret. Læsø Trindel. S.S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; enkelte Smaafugle om Fyret; 2 Rørspurve faldt. Kobbergrund. S., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; en Del forskjellige Fugle om Fyret sidst paa Natten; en Sjagger faldt. Schultz”s Grund. S., Merssejlskuling, overtrukket; mange Fugle ved Fyret; 14 faldt. Alauda arvensis. Schultz's Grund 5. Parus coeruleus. Schultz's Grund 1. Turdus iliacus. Lodbjerg 3. Turdus musicus. Schultz's Grund 2. Turdus pilaris. Lodbjerg 1. Kobbergrund 1. Erithacus rubecula. Schultz's Grund 1. Fringilla montifringilla. Lodbjerg 4. Schultz's Grund 4. Emberiza schoeniclus. Læsø Trindel 2. Schultz's Grund 1. l6de Oktober. Læsø Rende. 10 Fugle faldt. Schultz”s Grund. V. S.V., Bramsejlskuling, skyet; mange Fugle ved Fyret; en Lærke faldt. Alauda arvensis. Læsø Rende 1. Schultz's Grund 1. Phyllopseustes rufus. Læsø Rende 1. Turdus musicus. Læsø Rende 1. Erithacus rubecula. Læsø Rende 1. Emberiza schoeniclus. Læsø Rende 6. 17de Oktober. Blaavands Huk. Sydlig laber Kuling, Regn, Torden; en Kvæker faldt. Kobbergrund.. Vestlig Bramsejlskuling, skyet, Regn- byger; 2 Rødkjælke faldt; enkelte Fugle vare der ved Morgen. Erithacus rubecula.. Kobbergrund 2. Fringilla montifringilla. Blaavands Huk 1. 18de Oktober. Hanstholm. N.Ø., laber Kuling, overtrukket; nogle Solsorter, andre Drosler og mindre Smaafugle om Fyret fra Kl. 10 til Midnat; 369 (1903.) en Lærke og 2 andre Smaafugle faldt (ikke indsendte). Skagen. Ø., Merssejlskuling, skyet; flere Drosler ved Ruderne. Læsø Trindel. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; enkelte Smaafugle om. Fyret. Læsø Rende. En Lærke faldt. Anholt Knob. Ø., Bramsejls- kuling, overtrukket, Regn; enkelte Fugle ved Fyret; en Fuglekonge fandtes død. Schultz”s Grund. N.N.Ø., Bramsejlskuling, skyet; 5 Fugle faldt. Omø. N. til Ø., frisk Kuling, Regndis; 2 Fugle faldt. Alauda arvensis. (Hanstholm 1:) Læsø Rende 1. - Schultz's Grund 1. Sturnus vulgaris. Schultz's Grund 1. Sylvia atricapilla. Omø 1. "Regulus cristatus.. Anholt Knob 1. Turdus musicus. Omø 1. Erithacus rubecula. Schultz's Grund 1. Fringilla montifringilla. - Schultz's Grund 1. Emberiza schoeniclus. Schultz's Grund 1. 19%de Oktober. Skagen. Ø. til N., laber Bramsejlskuling, overtrukket; flere Fuglekonger ved Ruderne. Hammershus. N.Ø., laber Bramsejls- kuling, skyet; 3 Smaaafugle ved Fyret. 20de Oktober. Horns Rev. $., Merssejlskuling, skyet; 15 Lærker, 6 Stære om Fyret; 5 Lærker, 1 Stær faldt. Anholt Knob. S$., laber Kuling, overtrukket; af og til enkelte Fugle ved Fyret; en Lærke faldt. Alauda arvensis. Horns Rev 5. Anholt Knob 1. Sturnus vulgaris. Horns Rev 1. 2lde Oktober. Vyl. S.S.Ø., torebet Merssejlskuling, overtrukket; enkelte Fugle ved Fyret; 3 Stære om Morgenen paa Skibet; op ad Dagen fløj de bort. Horns Rev. 8., skyet; nogle faa Stære og Lærker om Fyret. Hjelm. En Rødkjælk faldt Hammershus. Ø., laber Vidensk. Meddel. fra den naturh, Foren. 1904. 370 (1908.) Bramsejlskuling, overtrukket; omtrent 20 Fuglekonger ved Ruderne. Erithacus rubecula. Hjelm 1. 22de Oktober. Blaavands Huk. S$.og V., laber Kuling, Regndis; en Lærke faldt. Vyl. V.N.V., Merssejlskuling, overtrukket, Regn; enkelte Fugle ved Fyret; en Stær faldt. Schultzs Grund. Sydlig Mers- sejlskuling, overtrukket, Regn; mange Fugle om Fyret; 2 faldt paa Dækket, flere i Vandet. Skjoldnæs. 3.3. V., Merssejlskuling; en stor Mængde Stære ved Ruderne; 6 faldt. Hammershus. S., Bram- sejlskuling, overtrukket; 4 Stære og en Drossel ved Fyret. Gjedser Rev. S.S.V., laber Kuling, overtrukket; mange Fugle om Fyret; 19 faldt paa Dækket, mange i Vandet. Limnocryptes gallinula. Schultz's Grund 1. Alauda arvensis. Blaavands Huk 1. Gjedser Rev 10. Sturnus vulgaris. Vyl 1. Skjoldnæs 1; 6 faldt. Gjedser Rev 8. Parus major. Schultz's Grund 1. Turdus pilaris. Gjedser Rev 1. 23de Oktober. Blaavands Huk. Rebet Merssejlskuling, Regn, Dis; 2 Fugle faldt. Skagen. S. V. til S., Bramsejlskuling, skyet, Dis; flere Smaafugle ved Fyret. Læsø Trindel. S., Bramsejlskuling, skyet ; enkelte Smaafugle ved Fyret; en Rørspurv faldt. Hjelm. $., Bramsejlskuling, diset; en Stær faldt. Gallinago scolopacina. Blaavands Huk 1. Alauda arvensis. Blaavands Huk 1. Sturnus vulgaris. Hjelm 1. Emberiza schoeniclus. Læsø Trindel 1. 24de Oktober. Læsø Trindel. V.S.V., rebet Merssejlskuling, overtrukket, skyet; 2 Fugle faldt. Schultz's Grund. Vestlig Merssejlskuling, skyet; mange Fugle om Fyret; 25 faldt (6 indsendte). 871 (1903.) Alauda arvensis. Schultz's Grund 4. Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1. Fringilla montifringilla. Schultz's Grund 1. Emberiza schoeniclus.. Læsø Trindel 1. Schultz's Grund 1. 25de Oktober. Hanstholm. S., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Sjaggere og andre Drosler om Fyret fra Kl. 12 til4; 2 faldt (ikke indsendte). Læsø Rende. En Rødkjælk faldt. Kobbergrund. S. V., Merssejls- kuling, overtrukket; 2 Fugle faldt. Hjelm. S.S.V., trerebet Mers- sejlskuling, overtrukket, diset; en Stær faldt. Sturnus vulgaris. Hjelm 1. Turdus pilaris.. Kobbergrund 1. Erithacus rubecula. Læsø Rende 1. Kobbergrund 1. 26de Oktober. Blaavands Huk. S$., torebet Merssejlskuling, Dis; en Sjagger faldt. Vyl. S.S.V., enrebet Merssejlskuling , overtrukket, Regn; mange Fugle ved Fyret; 6 faldt paa Dækket, mange andre i Vandet. Hjelm. S., trerebet Merssejlskuling, overtrukket, diset; en Sjagger faldt. Vestborg. Sydlig Vind, Dis; 2 Stære, en Drossel faldt (ikke indsendte). Ålauda arvensis. Vyl 4. Sturnus vulgaris. Vyl 2. (Vestborg 2.) Turdus pilaris. Blaavands Huk 1. Hjelm 1. 27de Oktober. Blaavands Huk. S.S.V., Merssejlskuling, diset; 9 Fugle faldt. Horns Rev. $.S.V., torebet Merssejlskuling, skyet; omtrent 20 Stære, Lærker og Drosler om Fyret; 7 faldt. Lodbjerg. Sydlig Merssejlskuling, Regndis; en Del Smaafugle ved Ruderne; 2 Lærker faldt ved Midnat. Anholt Knob. 3., Merssejlskuling, diset; enkelte Fugle ved Fyret; en Lærke faldt. Schultz”s Grund. $., Bramsejls- kuling, overtrukket; en Mængde forskjellige Fugle om Fyret; 7 faldt paa Dækket, en stor Del i Vandet. Hjelm. 8., rebet Merssejls- kuling, overtrukket, diset; 3 Fugle faldt. Vestborg. Sydlig Vind, DAT 372 (1903.) Dis; en Bjergand faldt; den havde truffet en af Vindue-Sprosserne og var fuldstændig opreven. Skjoldnæs. S. S.V., Merssejlskuling; 4 Fugle faldt; en Del Stære, Bogfinker og Fuglekonger flagrede mod Ruderne. Hammershus. S., Merssejlskuling, skyet, diset; 4 Fuglekonger påa Ruderne. Fuligula marila. Vestborg 1. Columba palumbus. Skjoldnæs 1. Alauda arvensis. Blaavands Huk 4. Horns Rev 2. Lodbjerg 2. Anholt Knob 1. Schultz's Grund 7. Skjoldnæs 1. Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 3. Horns Rev 3. Skjold- næs 1. Anthus pratensis. Blaavands Huk 1. Turdus iliacus. Horns Rev 2. Hjelm 2. Erithacus rubecula. Hjelm 1. Fringilla montifringilla. Schultz's Grund 1. Emberiza schoeniclus. Blaavands Huk 1. Schultz's Grund 1. Skjoldnæs 1. 28de Oktober. Vyl.. 3. Ø., Merssejlskuling, skyet; enkelte Fugle om Fyret; 3 faldt. Hanstholm. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Stære, Drosler og andre Smaafugle om Fyret fra Kl. 9 til Midnat; 6 Lærker faldt (ikke indsendte). Sejrø. Ø.S.Ø., Mers- sejlskuling, Taage; en Del Rødkjælke, Sangdrosler og andre Smaa- fugle om Fyret. Alauda arvensis. Vyl 2. (Hanstholm 6.) Sturnus vulgaris. Vyl 1. 29%de Oktober. Blaavands: Huk. S.Ø., Merssejlskuling, Dis, Taage; 6 Fugle faldt. Vyl. S.8. Ø;, Bramsejlskuling, overtrukket; en stor Mængde Fugle ved Fyret; 7 faldt. Horns Rev. SS. Ø. laber Bramsejls- kuling, skyet; omtrent" 30 Lærker, Stære og Drosler om Fyret; 8 Fugle faldt. Lodbjerg. Østlig: Bramsejlskuling, diset, Taage fra Kl 2; emw Del Fugle om Fyret; 22 faldt. Hanstholm. Ø.S:Ø., 373 (1903.) Bramsejlskuling, overtrukket; en Mængde Stære, Solsorter og andre Drosler flagrede om Fyret fra Midnat til Kl. 6 Morgen; stort Træk af Skovsnepper; 4 Lærker, 1 Solsort og en anden Drossel faldt, 3 Snepper fandtes om Morgenen døde i Nærheden (ingen indsendte); en Mængde Snepper opholdt sig i Klitterne om Dagen; af Jægere blev der denne og den følgende Dag skudt ialt omtrent 70. Rubjerg Knude. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, Regn; en Del 'Stære og en Mængde andre Smaafugle flagrede om Fyret; 13 Fugle faldt (4 indsendte). Skagen. Ø.til'S., Bramsejlskuling, skyet, Dis; flere Stære, Drosler, Fuglekonger og andre ved Fyret; en Stær faldt. Læsø Trindel. 'S.Ø., Brannsejlskuling, overtrukket; mange Fugle om Fyret; 14 faldt. Læsø Rende. 8 Fugle faldt. Kobbergrund. Ø. S. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; flere Fugle om: Fyret hele Natten; 7 faldt. Anholt Knob. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket;. en Del Fugle ved Fyret; 3 faldt; en. Solsort, der ogsaa faldt, men kun var bedøvet, fløj bort efter at. have været holdt indelukket til Dag. Hjelm. S.Ø., Merssejlskuling, Taage; 3 Rødkjælke faldt. Vestborg. Ø. S..Ø., Tykning; en Solsort faldt (ikke indsendt). Skjoldnæs. . Ø.S.9., Bramsejlskuling; 4 Fugle faldt. Gjedser Rev. S.Ø., laber Kuling, diset; mange Fugle om Fyret; 3 faldt; en Del opholdt sig paa Skibet om Morgenen. Limnocryptés gallinula. Vyl 1. (Scolopax rusticula. . Blaavands Huk 1. Hanstholm 3.) Alauda arvensis. Blaavands Huk 2. Vyl 2. Horns Rev 3. Lodbjerg 11. (Hanstholm 4.) Rubjerg Knude 1; 3 faldt. Læsø Trindel 2. Kobbergrund 1. Skjoldnæs 1. Gjedser Rév. 2. Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 1. Vyl 1. (Rubjerg Knude 1.) Skagen 1. Kobbergrund 2. Sylvia atricapilla. Anholt Knob 1. Phyllopseustes rufus. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 1. Regulus cristatus. Rubjerg. Knude 1. Læsø Trindel 1. Turdus iliacus. Blaavands Huk 1. Vyl 1. Horns Rev 1. Lodbjerg 4. Turdus musicus. Horns Rev 2. Lodbjerg 1. Læsø Rende 1. 374 (1903.) Turdus pilaris.. Horns Rev 1. Lodbjerg 1. Skjoldnæs 1; 3 faldt. Turdus merula. Blaavands Huk 1. Vyl 2. Horns Rev 1. Ruticilla phoenicura. Lodbjerg 1. Erithacus rubecula. Lodbjerg 4. Rubjerg Knude 1; 3 faldt. Læsø Trindel 8. Læsø Rende 5. Kobbergrund 4. Anholt Knob 1. Hjelm 3. Emberiza schoeniclus. Rubjerg Knude 1. Læsø Trindel 2. Læsø Rende 1. Anholt Knob 1. Gjedser Rev 1. 30te Oktober. Blaavands Huk. S.Ø., laber Kuling, Regntykning; 8 Fugle faldt. Vyl. S.S.V., Merssejlskuling, skyet; mange Fugle ved Fyret; 11 faldt paa Dækket, en Del i Vandet. Lodbjerg. S. Ø., laber Bramsejlskuling, Regndis; en Del Smaafugle ved Ruderne; 4 faldt; Gjæs (?) hørtes af og til trækkende forbi fra N. Ø. mod S.V Skagen. S.Ø. til S., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Dis; enkelte Drosler ved Fyret; 6 Fugle faldt. Læsø Trindel. S., laber Bram- sejlskuling, overtrukket; enkelte Smaafugle om Fyret; en Engpiber faldt. Læsø Rende. 4 Fugle faldt. Kobbergrund. S.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Fugle af og til ved Fyret; en Solsort faldt. Lysegrundens Baakefyr. En Rødkjælk fandtes død. Sejrø. Ø.S.Ø., Merssejlskuling, Taage; en Del Fugle -om Fyret; adskillige faldt (4 indsendte). Vestborg. Sydlig Vind, Taage; en Lærke og 3 andre Smaafugle faldt (ikke indsendte). Sprogø. Sydlig Vind, Taage; 8 Fugle fandtes døde. Omø. S.V., Bram- sejlskuling, Tykning; 3 Fugle faldt. Skjoldnæs. S.V., laber Bram- sejlskuling; nogle Stære og andre Smaafugle ved Ruderne; 3 Fugle faldt. Gjedser Rev. V.S.V., laber Bramsejlskuling, Taage; med Taagen indfandt sig en stor Mængde Fugle, hvoraf mange faldt i Vandet, 5 paa Dækket; ved Daggry forsvandt en Del; men mange bleve ombord, indtil det klarede efter Middag. Anas penelops. Skjoldnæs 1; 2 faldt. Rallus aqvaticus. Blaavands Huk 1. Lodbjerg 1. Limnocryptes gallinula. Blaavands Huk 1. Omø 1. 375 (1903.) Alauda arvensis. Vyl 2. Lodbjerg 1. Sejrø 1; 12 faldt. (Vestborg 1.) Sprogø 3. Omø 1. Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 1. Vyl 3. (Sejrø flere.) Sprogø 1. ; Phyllopseustes rufus. Gjedser Rev 1. Regulus cristatus. Læsø Rende 2. Sejrø 1; omtrent 15 faidt. Omø 1. Gjedser Rev 3. Anthus pratensis. Læsø Trindel 1. Turdus iliacus.… Blaavands Huk 2. Vyl 1. Lodbjerg 1. Sejrø 1; omtrent 25 faldt. Sprogø 1. Turdus musicus. Blaavands Huk 2. Vyl 1. Skagen 3. Skjoldnæs 1. Turdus pilaris. Vyl 1. Skagen 1. Turdus merula. Vyl 1. Lodbjerg 1. Kobbergrund 1. Sejrø 1; omtrent 20 faldt. Erithacus rubecula. Blaavands Huk 1. Vyl 1. Skagen 2. Læsø Rende 2. Lysegrundens Baakefyr 1. Sprogø 3. Gjedser Rev 1. Fringilla coelebs. Vyl 1. 3lte Oktober. Hanstholm. $., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Drosler, Rødkjælke og andre Smaafugle om Fyret fra Kl. 4 til Dag. Skagen. S.V., laber Bramsejlskuling, skyet, Dis; enkelte Drosler ved Fyret. Hjelm. S., laber Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 6 Rødkjælke faldt. Sprogø. Sydlig Vind, diset; 2 Lærker faldt. Hammershus. V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 2 Lærker, 12 Fugle- konger og nogle andre paa Ruderne. Alauda arvensis. Sprogø 2. Erithacus rubecula. Hjelm 6. lste November. Skagen. V.tilS., Bramsejlskuling, skyet, Dis; enkelte Drosler ved Fyret. (1903.) 2den November. Hanstholm. S.V., laber Kuling, overtrukket; en. Del Fugle- konger påa Ruderne fra Kl. 12 til 5. Nordre Røn. V., laber Kuling, skyet; en Del Fugle om Fyret; 3 faldt. Lappegrund. V., laber Bramsejlskuling, diset; flere Smaafugle om Fyret. Drogden. V.S.V:, laber Kuling, Dis og Taage; en Vandrixe fåldt.… Hammers- hus. V.N.V., laber Kuling, diset; 20 Smaafugle ved Ruderne: Rallus agvaticus. Drogden 1. AÅlauda arvensis. Nordre Røn 1. Regulus cristatus. Nordre Røn 1. Turdus musicus. Nordre Røn 1. 3dje November. Vyl. S., Merssejlskuling, skyet; enkelte Smaafugle om Fyret. Horns Rev. $.8.Ø., Merssejlskuling, skyet; enkelte Fugle om Fyret; 4 faldt. Hanstholm. S.S. V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; enkelte Sjaggere, .Solsorter og andre Drosler om Fyret. Rubjerg Knude. 8$8., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; nogle Stære om Fyret; en Skovsneppe og en Solsort faldt (ikke indsendte). Læsø Trindel. S.$.V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; mange Fugle om Fyret; en Rødkjælk faldt. Anholt Knob. S.S. V., Bram- sejlskuling, overtrukket; nogle Fugle ved Fyret; 2 faldt. Lappe- grund. Sydlig Bramsejlskuling , overtrukket; flere Smaafugle om Fyret; en Fuglekonge faldt. Drogden. Sydlig Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Fuglekonge fandtes død. Hammershus. S.S.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 11 Fuglekonger og 1 Rødkjælk paa Ruderne. —— (Scolopaæx rusticula. Rubjerg Knude 1.) Alauda arvensis. Horns Rev 1. Sturnus vulgaris. Horns Rev 1. Regulus cristatus. Lappegrund 1. Drogden 1. Turdus iliacus. Horns Rev 1. Turdus pilaris. Horns Rev 1. Anholt Knob 1. Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1. Emberiza citrinella. Anholt Knob 1. 377 (19083.) 12te November. Vyl.. N.V., Bramsejlskuling, skyet; forskjellige: Smaafugle om Fyret. 13de November. Læsø Trindel. S., laber Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Fugle om Fyret; en Solsort faldt. Anholt Knob. S., Bramsejls- kuling, overtrukket, Regn; enkelte Fugle ved Fyret; 3 Solsorter faldt. Hjelm. S$.S8S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; 2 Sol- sorter faldt. Turdus merula. Læsø Trindel 1. Anholt Knob 3... Hjelm 2. 1l4de November. j Læsø Trindel. S.S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Fugle om Fyret. 15de November. Hanstholm. S.S.Ø., Merssejlskuling, Regntykning ; en Vand- rixe faldt. Skjoldnæs. $., en Lærke faldt. Rallus aqvaticus. Hanstholm 1. AÅlauda arvensis. Skjoldnæs 1. 18de November. Blaavands Huk. S.Ø., laber Kuling, Dis; en Vibe faldt. Vanellus cristatus 1. 8de December. Skjoldnæs. S., Bramsejlskuling; en Lærke faldt. (Alauda arvensis 1.) 10de December. Sprogø. S.S.Ø., diset; en Snespurv faldt. Emberiza nivalis 1. Ilte December. Sprogø. S.S.Ø., diset; en Lærke faldt. Ålauda arvensis 1. 13de December. Hanstholm. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Stær og flere Smaafugle ved Ruderne fra Midnat til Kl. 1. 380 (1903.) Skagen. 13de Marts en stor Flok Ravne (Raager?) paa Heden nær Fyret. 2Zden Oktober en stor Flok Graagjæs kommende fra N. fløj over Heden mod S. Kl. 6 Em. — M. G. Poulsen. Skagens Rev Fyrskib. Februar: 6te flere Lærker trak N. 9de flere smaa Fugle ved Skibet. 10de en Stær ved Skibet. Marts: &de 7 Krager fra S. mod N. Ø., de første iaar. Yde en Vibe fløj rundt Skibet og derefter S. 1lte 8 Svaner N. 21de en Vibe V. og en Del Lærker i forskjellige Retninger. I hele Maaneden fløj Krager jevnlig mod Ø, 13de April 2 Bogfinker en kort Tid paa Skibet, hvorefter de fløj V. August: 26de en Hvid Vipstjert en Tid paa Skibet, derefter S. V. 27de en Høg om Eftermiddagen paa Skibet, fløj S. V. 26de September flere Smaafugle paa Skibet hele Dagen, i Taage. Oktober: 17de flere Smaafugle paa Skibet hele Dagen, deriblandt en Isfugl og en Del Rødkjælke. 25de en Del Rødkjælke fløj imorges V., én fandtes død paa Dækket. 28de Krager flyvende S. V. 29de en Del Smaafugle hørtes hele Natten flyvende V. 28de November store Flokke Gjæs fra N. Ø. mod S. 8de December store Flokke Ederfugle rundt Skibet. — P.C. Grum- sen, Jul. S. Jensen. Nordre Røn. Februar: 19de Præstekraven kommen. 20de Strandskaden ligeledes. 25de 2 Viber V. 26de Gravanden kommen. 27de 4 Svaner S. V. Marts: Iste store Flokke Ederfugle S. V- 7de 7 Viber S. 21de 10 'Svaner N. Ø. April: 22de Rødben kommen. 25de Kentisk Terne ligeledes. 30te Polsk Vibe ligeledes; omtrent 120 Graagjæs N. Ø. 2den Maj Kystternen kommen. I August blev Øen forladt af Gravand, Polsk Vibe, Rødben'og største Delen af 'Ternerne; enkelte Kystterner saaes til midt i September. September: Iste en Del Skarver opholde sig ved Rønnerne. Yde omtrent 50 Knortegjæs mod S.V. Præstekraven saaes til Slutningen af September. Oktober: 4de store Flokke Krager S.V. 5te lige- ledes. December: 12te 2 Stære opholde sig her. 15de 7 Svaner S. 26de 2 Svaner S. 28de og 29de flere Flokke Ederfugle S.V- — Pi Larson: 381 (1903.) Læsø Trindel Fyrskib. 2Zden Januar flere Flokke Alke og Ænder fløj i forskjellige Retninger. 18de Februar 5 Ænder S.V. 13de April flere Flokke Ænder N.Ø. 17de Juni en Spurvehøg i nogen Tid om Skibet. 23de August 7 Strandskader fløj S. 17de September en Bogfinke nogle Timer paa Skibet. Oktober: 4de omtrent 50 Gjæs S. V. 5te nogle Krager S. V. 6te to PFlokke Graagjæs, paa 12 og omtrent 30, fløj S. V. Ide flere Flokke Krager S.V. November: 12te flere Flokke Graagjæs N.Ø. 21de 4 Svaner V.S.V. December: 173de 7 Svaner Si V... 29de 2: Krager S. V. — J.J. Jensen, J. Vestbo. "Læsø Rende Fyrskib. Januar: 14de 6 eller 8 Svaner Ø.; mange Ænder og Gjæs sees i dissse Dage paa Dvalegrunden. 26de store: Flokke Ænder og Graagjæs N.Ø. Februar: I1ste 2 Svaner V. 20de mange Maager og Alke i Nærheden af Skibet. 26de 2 Lærker paa 'Skibet hele Dagen; ved Aften fløj de mod Land. Marts: 7de nogle Lærker og ,,Rødkjælke" paa Skibet hele Dagen; ved Solnedgang fløj: de Ø. 19de 5 Svaner Ø. 2Zden April Flokke af Krager V. Ste August 3 Storke Ø.; mange Maager af forskjel- lige Slags opholde sig i disse Dage ved Skibet. Oktober: Ste store Flokke Krager V. 20de 3 Svaner Ø. 15de November mange Gjæs og Ederfugle i forskjellige Retninger. 10de December 10 Svaner V. — S: Severinsen, P. Larsen. Egense. Februar: 3dje hørtes Lærken synge. 26de viste Stæren sig, Marts: 15de Viben set paa Markerne. 18de Sommer- maagen set paa Grundene. September: 2den Flokke af Storke dragende S. 22de enkelte Flokke Rajgjæs flyvende Ø. November: 15de Svaner trækkende V. 21de Svaner dragende S.; Gjæs i Flokke i Vejdybet. I November kom Ederfuglene, holdende til ude påa Bankerne. — A. Grove-Stephensen. Udbyhøj. Intet Fuglefald. — A. Nielsen. Kobbergrund Fyrskib. Februar: 3dje en større Flok Svaner Ø. 21de en Flok Stære paa Skibet, efter at Fyret var slukket. 9de Marts en Del Krager Ø. 27de April store Flokke Krager fløj 382 (1903.) i Dagningen N.Ø. 13de Juni 3 Svaler og en Rødkjælk paa Skibet: om Eftermiddagen. 28de Oktober mange Krager V. — C. Knudsen. Anholt Knob Fyrskib. 28de Oktober en Mængde Krager i større og mindre Flokke mod V. — J. C. Jeppesen. Anholt. ste Februar en større Flok Lærker trak Ø. om Morgenen. I de første Dage af Maj trak en stor Mængde Rovfugle (Hvepsevaager?) over Øen mod Ø. — J. P. Nielsen. $ Hesselø. Februar: Iste flere Flokke Stære sete. 20de Vibe, Graagaas og Gravand komne. — E. Sonne. Schultzs Grund Fyrskib. Marts: 17de en Vibe fra N. mod S. 26de flere Flokke Krager fra V. til Ø. 28de April nogle Bog- finker have opholdt sig paa Dækket de sidste Dage. 24de Oktober mange Flokke Ederfugle fløj fra N. Ø: mod S.V., 27de ligeledes. låde December mange Ederfugle i forskjellige Retninger. — M. Dyreborg, Th. Andresen. Fornæs. 30te April paa Græsmarken i Nærheden af Fyret sad hele Dagen over 100 Musevaager, næsten helt stille. 10de Maj første Svale set; der var ualmindelig mange dette Aar. 17de Sep- tember store Flokke Knortegjæs trækkende S., ligeledes 18de. Oktober: 6te store Flokke Vildgjæs trækkende S. 10de ved Sol- nedgang kom en Skarv, der satte sig paa Fyrets Tag til Ro for Natten. Ilte store Flokke Ederfugle trækkende N. 22de mange og store Flokke Alke trækkende fra S. mod N. Ø. 17de December 2 Svaner 8. Ved Aarets Slutning overnattede en Stær stadig i en Kasse ved Fyret. — A. Kruse. Æbeltoft Vig. Intet: Fuglefald. — H. P. Mønsted: Sletterhage. 18de Februar Stæren set første Gang. 6te Marts Viben kommen. 25de April Storken set første Gang. 6te Maj Svalen kommen. — E. Østerberg. Lappegrund Fyrskib. Januar: 9de omtrent 15 Ederfugle N.Ø. 13de 20 Ederfugle N. 14de i Løbet af Dagen enkelte smaa Flokke Gjæs Ø. Fra den 15de til Maanedens Slutning saaes daglig Gjæs, Ederfugle og andre Ænder enkeltvis, parvis eller i mindre Flokke flyvende V. Februar: 6te 7 Svaner V. 9de 383 (1908.) i 7 Ederfugle N.V. 18de 15 Ederfugle V., 6 V.S.V.. 24de 5 og 2 Tejster N.V. Marts: 4de 15 Ederfugle S.V. "6te- 30 sorte Gjæs V., 7 Ederfugle N. V. 9de omtrent 20 sorte Ænder N.V. 20de flere større Flokke sorte Ænder Ø. 23de omtrent 30 Eder- fugle S. V., 20 V. 24de 20 Ederfugle N. V:… 25de flere mindre Flokke Ederfugle i forskjellige Retninger. 30te omtrent 50. Eder- fugle Ø. April: 3dje en Høg, der kom fra S.V., sad paa Skibet fra Kl. 9 til 9!/2 Fm. og fløj da videre mod N.Ø. 9de 3 Stære sad i Rigningen ved Dagens Frembrud, fløj Ø. 17de flere mindre Flokke Ederfugle N. V. 25de omtrent 25 Ederfugle N. Maj: 4de en Stork S. V. 22de omtrent 100 Ederfugle S. 25de Juni 15 Svaner S.Ø. 12te August en større Flok Regnspover N. V. 17de September flere større Flokke Ederfugle N.V. Oktober: 20de hele Dagen Ænder i større og mindre Flokke mod S. 24de Træk af større og mindre Flokke Ænder S.; ved Solopgang trak en Mængde Krager i spredte Flokke S. V. 25de Kl. 7,46 Fm. omtr: 30 Ederfugle N. V., samtidig mange Krager S. V.;: hele Dagen Flokke af Ænder S. 26de om Formiddagen en Mængde Krager i spredte Flokke S.V.; hele Dagen af og til Ænder i Flokke S. 29de af og til om Formiddagen store Flokke Ænder S. 30te af og til større Flokke Ænder S. 31te ligeledes. November: Iste lige- ledes. 2den af og til store Flokke Ænder S. Ø. 3dje ligeledes. 6te enkelte smaa Flokke Ænder N. Ø. 8de enkelte smaa Flokke Alke N.Ø.. 10de 7 og 5 Alke N.Ø. Ilte 3 Flokke Alke N.Ø. om Formiddagen. — H. Juul, J. Jørgensen. Kronborg. Intet Fuglefald. — P. H. Gjørup. Middelgrund. Intet. — A. G&G. Saxtorph. Trekroner. 1 Løbet af 15 Aar er kun iagttaget Fald af 2 Lærker ved Fyret. En mindre Flok Snespurve plejer om Vinteren at opholde sig påa Øen. — E. Wielandt. Prøvesten. Intet. — J. P. Jensen. Nordre Røse. Intet Fuglefald. Ederfugle kunne sees træk- kende forbi, ogsaa af og til Flokke af Gjæs. — J. F. Hansen. 384 (1903.) Drogden Fyrskib. Januar: 14de Kl. 10 Fm. omtr. 50 Alke mod Ø:, senere nogle Svaner og mindre Flokke Ænder samme Vej. 22de en Del Svaner N.Ø. og Ø. 28de 2 Lærker N.Ø. Februar: Iste adskillige Lærker, nogle kvidrende, N. Ø. og Ø. 3dje 2 Svaner V. 4de et. Bar Lærker N. Ø. 22de en Krage N. 23de nogle Gjæs N.Ø. Marts: Iste nogle Gjæs N. 2den nogle Svaner, Eder- fugle og ;nére Ænder i forskjellige Retninger. 6te 12 Svaner Ø. 16de mare Krager Ø. 18de Krager og en Vibe Ø. 27de en Rødkjs k paa Skibet, første iaar. April: 16de i disse Dage sees mange knortegjæs i Nærheden. 18de den graa Vipstjert ved Skibet. 23de ved Solnedgang flere graa Vipstjerter ved Skibet. 25de en Stork fløj N. V. 29de en større Flok Brokfugle fløj skrigende Ø. Maj: 24de en: Flok Svaler Ø.; mange Maager sees. 28de en Høg fløj Ø. 29%de Juni en stor Flok Stære V. J uli: 18de en stor Flok Smaafugle V., højt oppe; 9 Svaner 8. 20de en graa Vipstjert. nogen Tid paa Skibet. August: 24de 5 Graagjæs V. 27de en gul Vipstjert ved Skibet; flere Smaafugle V. 29de . nogle Svaler V. 30te N.V., torebet Merssejlskuling, graat; 36 Storke S.; mange Svaler trække V., kæmpende mod Stormen. 31fe S. V., torebet Merssejlskuling, Regn; mange Svaler trækkende S: V., mod Vinden; én opholdt sig nogen Tid paa Skibet. September: 17de store Flokke Gjæs og Ænder i forskjellige Retninger. 20de flere graa Vipstjerter og andre Smaafugle i nogen Tid paa Skibet. 2lde en Fuglekonge længe paa Skibet. 22de Vipstjerter, Fugle- konger og andre paa Skibet, ligeledes 23de. Oktober: 7de en større Flok Gjæs Ø. 18de en Halemejse (Acredula caudata) kom " til Skibet; næste Dag fandtes den død (indsendt til Museet). 22de store Flokke Ænder over Sandrevet. November: 2den to Kjover paa Jagt efter Maagerne. 25de usædvanlig mange Maager i denne Tid omkring Skibet. 27de mange Smaafugle fløj V. højt oppe- 29de 10 Graagjæs V. 30te 2 Svaner V. December: 3dje omtrent 100 Krager fløj S.V. 30te 8Svaner V. — L. Lauritzen. Refsnæs. Fra 10de Marts til 16de April trak Ederfugle i større og mindre Flokke fra S. mod X. Ø. 38 Gravænder og 6 385 (1903.) Skalleslugere ruge i Nærheden af Fyret. En Ørn opholdt sig i Nærheden af Fyret fra 5te til 14de September, "ligeledes et Par Musevaager i Oktober. Hele Efteraaret har der ude påa Revet været større Flokke Ederfugle og andre Ænder. £-%P, C. Jensen. Romsø. 17de Januar 2 Stære paa Husets ”ag; mod Aften fløj de bort mod V. Februar: 4de kom Gravanfer: Yde flere Flokke Ederfugle S. 12te kom Stæren, 14de Viben.” Fra 16de til 23de mange Ederfugle N. 26de Krager og Alkkér mod Ø. 28de 200 Ederfugle og 20 Havlitter tæt udfor Fyret. "Marts: Iste begyndte den blaa Maage at komme. 6te, 7de og 8de trak mange Krager, Raager og Alliker mod N.Ø. 17de og 18de opholdt flere tusinde Krager og Alliker sig paa Øen; den 19de trak de tilbage til Fyn. 22de kom mange Maager og tog Ophold her. 24de to store Flokke Graagjæs Ø. Fra 25de til Maanedens Slutning hver Dag Krager, Raager, Alliker og Musevaager mod Ø.N.Ø. April: Fra Iste til 16de hver Dag af og til Krager, Alliker, Musevaager og Graagjæs N. Ø. Maj: 4de, 5te og 6te opholdt 40 Ederfugle og 16 Knortegjæs sig udfor Fyret. 7de 4 Graagjæs N. 10de til låde hver Dag Ederfugle og Knortegjæs N. Ø. 24de og 27de Ederfugle tæt ved Land; den 27de kom Svalen. Flere Gravænder, et Par Skalleslugere, Strandskader og en Mængde Maager ruge nær Fyret. 29de Juli rejste den blaa Maage med sin Yngel. August: 8de 11 Graagjæs V. 23de 30—40 Graagjæs S.V. September hver Dag Ederfugle N. og S.; en Flok paa 44 opholdt sig hele Maaneden tæt ved Fyret. Oktober: 6te store Flokke Graagjæs V. 7de mange Krager V. 12te og 13de større og mindre Flokke Ederfugle S. Fra 14de Oktober til 7de November hver Dag Krager V. November og December af og til Ederfugle S. Ved Aarets Slutning mange Ænder, mest Ederfugle, paa Gynpsene og ved Revet. — F. Andersen. Halskov og Korsør. Intet Fuglefald. — C. P. Henningsen. Knudshoved. Intet. — C. H. S. Løwe. Slipshavn. Intet. — E. Jør gensen. Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren 1904. 95 386 (1903.) Helholm. 20de Januar set Stæren. 8de Februar Gravanden set. 12te Februar Strandskade og Vibe sete. — D. Holst. Omø. 26de Januar Lærke og Stær sete. 20de Februar kom Strandskaden, sidst i Maaneden Stormmaage og Vibe. 22de Marts kom Hættemaagen. 27de April Graa Vipstjert, Rødkjælk og Rødstjert ved Fyret om Dagen, 30te en Del Brogede Fluesnappere ligeledes. 5te Maj Forstuesvalen set første Gang. — S.U. Hansen. Vejrø. Enkelte Rødkjælke og andre Smaafugle have i Taage og Tykning været ved Ruderne; men ingen Fugle ere faldne. 26de Januar blev første Stær set; i Februar var der mange. — P. W. Sørensen. Hov. Ederfugle og andre Vildænder opholde sig den meste Tid af Aaret i Langelands-Beltet. — H.V. 0. Westermann. Taars. Intet. — J. Hansen. Albuen. Intet. — H. K. Hansen. Strib. de Februar blev en Stær set. 1åde August trak mange store Flokke Graagjæs og Himmelhunde S. 25de September ligeledes mange store Flokke Graagjæs. I Oktober, November og December have Ederfugle, Himmelhunde, Havgasser og enkelte Flokke Snipper opholdt sig i Lille Belt. — A. H. Andersen. Baagø. Intet Fuglefald. — N. Hansen. Assens. Ligeledes. — N. Lund. Skjoldnæs. 15de Februar Viben set. 23de Marts Strand- skaden set. 10de April Storken set. 17de Maj hørt Gjøgen. 2lde Maj hørt Nattergalen; den trak strax bort igjen. — A. B. Lo- rentzen. Dueodde Hovedfyr. Iutet Fuglefald. — W. Lund. Møen. 22de Januar 7 Svaner N. 14de og 16de Februar større Flokke Ænder N. 2den Marts kom Stæren. 8de April omtrent 100 Graagjæs N. 23de Juni 2 Traner V. 13de November 5 Svaner S. — F, P. Larsen. Harbølle, Intet — AJ. 01 sen. 387 (1903.) Som Tillæg til Oversigten over Kragens /Corvus cornix) Van- dring, i sidste Aarsberetning, Vidensk. Medd. for 1903, S. 385, kan følgende oplyses: Ved Ribe saa Hr. M. Claussen, Lustrupdal, Ste Oktober talrige Flokke flyve S., 6te Oktober flere Smaaflokke ligeledes, og Trækket vedvarede i den nærmeste Tid, var endnu igang Yde Oktober. Ved Kolding, meddeler Architekt A. Hagerup, gaar Kra- gernes Træk om Efteraaret næsten altid mod S. V., sjeldnere mod S.S.V.,… aldrig. mod .V. Ved Frisenborg, N.V. for Aarhus, meddeler Landbrugskand. C. Benthin, gaar Trækket om Foraaret rent N. Ø., modsat om Efteraaret, og det plejer at være meget talrigt. Foraars-Trækket begyndte i 1902 15de Marts, i 1903 den 21de. Usædvanlige Tildragelser i 1903. Procellaria leucorrhoa. En Stor Stormsvale, der i Skumringen om Aftenen 29%de De- cember svømmede paa Havet ved Vejrø, .Ø. for Samsø, blev skudt; Sekretær Videbæk gav den til Zoologisk Museum. (Se ogsaa S. 330.) Phalaropus hyperboreus. En Odinshane blev skudt ved Tranegilde ved Vallensbæk, S.V. for Kjøbenhavn, 16de August og af Student Anthon skjænket til Museet. Phalaropus fulicarius. En Thorshane, Hun, blev skudt i Stranden ved Fornæs 6te Januar, meddeler Fuldm. E. Lehn Schiøler. Larus minutus. Paa Klægbanken, Statens fredlyste Ø i Ringkjøbing Fjord, hvor Dvergmaagen tidligere er sef, fandt Statsbaneassistent R. Jul. 388 (1903.) Olsen midt i Maj 10—15 Par, vistnok ynglende. — At Arten dette Aar har lagt Æg et andet Sted i Danmark, er godtgjort; men Stedet ønskes ikke nævnet. Lestris longicauda. En Lille Kjove, ung, skudt ved Vorupør, V. for Thisted, sidst i Oktober, gav Hr. M. C. Dam til Museet. Lestris pomatorhina. Ved Ribe, meddeler Hr. M. Claussen, Lustrupdal, var Mellem- kjoven almindelig i Oktober; han havde selv ofte set den- ved Stranden, og 5 vare bragte ham dræbte, af dem en fra Romø og en fra Fanø. — En ung Hun, skudt ved Kjerteminde i Begyn- delsen af November, gav Kunstmaler Johannes Larsen til Museet. AÅrdea bubulcus. (A. ibis, Bubulcus lucidus.) En Kohejre i Vinterdragt blev skudt af Proprietær H. Nør- gaard paa Selberggaards Enge ved Bygholms Vejle, i Vester Han-Herred, paa Limfjordens Nordkyst, 26de Oktober. Den var kommen flyvende fra N. fulgt af en Flok Maager. Stiftsfysikus Dr. Heiberg i Viborg fik den til sin Samling og sendte til Museet en Beskrivelse, hvorefter Arten var let at kjende. Den blev udstoppet af Konservator P. Nielsen i Aarhus, der opgav, at det var en gammel Hun. Paa dens Fjer eller Fødder er der ikke det mindste, der kunde tyde paa, at den havde været i Fangenskab. Arten er ny for Danmark. Dens nærmeste Hjemsted er Andalusien; ellers i Syd-Europa viser den sig kun som Gjæst; i England er den set en Gang, ellers neppe i Nord-Europa; men over hele Afrika og store Dele af Asien er den almindelig og vel kjendt som Kvæg- vogter. Circus cineraceus. En Enghøg, Han, skudt ved Staversø, omtrent 2 Mil N.V. for Varde, i August, gav Konserv. Scheel til Museet. 389 (1903.) Nucifraga caryocatactes. I Lille Bøgeskov N.Ø. for Sorø blev en Nøddekrige set 19de Oktober, meddeler Skovfoged H. Thorsøe. ; Locustella nævia. ' Se S. 335. Sammenl. Vidensk. Medd. for 1894, S. 26, og for 1897,:87258.) Phyllopseustes rufus. Ved Kolding vare flere Gransangere tilstede" 1ste April, ualmindelig tidlig, meddeler Architekt A. Hagerup. Turdus torqvatus. I Bjernede Skov, N.Ø. for Sorø, saa Skovfoged Thorsøe tre Ringdrosler 22de Maj, ualmindelig sent. Ruticilla titys. I Seem Skov, S. Ø. for Ribe, ynglede den Sorte Rødstjert dette Aar, meddeler M. Claussen. — I Kolding blev den set ikke alene ved Havnen, men ogsaa flere Steder i Byens Udkanter, endda helt ude ved Marielund Skov, skriver A. Hagerup. — En Hun blev skudt ved Ejstrup, N. V. for Horsens, 1ste April, med- deler Kjøbmand N. Larsen. — I Aalborg, i Banegaardens Stald, havde et Par bygget Rede, men blev forstyrret, da Stalden toges i Brug, meddeles af Overportør Storgaard og Lærer T. Bang, midt i Juni. — I Nykjøbing paa Falster ynglede to Par ved Sukkerfabrikken og et Par ved Kirken, skriver R. Jul. Olsen Øde Maj blev en Hun set paa Reden, der var bygget paa en frem- springende Murkant i et Skur. — Paa Roskilde Domkirke blev den set I1ste April af Bager C. Nielsen af Kolding, meddeler Å. Hagerup. Muscicapa parva. Den Lille Fluesnapper saa M. Claussen, Lustrupdal ved Ribe, i sin Have paa dens Gjennemrejse i Maj, ligeledes 16de Sep- tember. — I Eskildstrup, N. for Nykjøbing, Falster, saa RB. Jul Olsen en Lille Fluesnapper, der var skudt ved Byen 21lde Oktober. SENER 390 (1903.) Fra Færøerne. Tveraa- og Galgatange Fyr. Intet Fuglefald. — H. D. Jacobsen." Nolsø Fyr. 24de September. S.Ø., Regntykning; en Skraape faldt (ikke indsendt). :/—.V. Larsen. Tofte. Intet Fuglefald. Strandskaden, den eneste Strandfugl der har opholdt sig stadig ved Fyret, var der fra 12te. Marts til 20de August. — S. Thorkildshøj. 14.—6.—1904. dl Er "IS É i" DD [lg i må = Fr FESTER Pi: 37: ÆT FEE. Er BUT SE "SR Pr per? PR PR er km] sn, Fag å ARSeSse eg RS =x sg mer rn er RE 5 >= jr TT SR: or (ON ll 4 i (2 / ba ned fe mil CERVUS ELAPHUS FRA DANMARK. FOTSTYPI. PACHT & PRONE. . 1904. CERVUS DAMA FRA DANMARK. Tab. VIII TYFI. PAOHT & CREME: N. F. V. M. 1904. Cm Mun Tab. IX. ALCES MACHLIS FRA DANMARK. FOreTYyR, PANT & RENE. FSV, MM 1908 ALCES MACHLIS FRA DANMARK. Tab. X, FOTOTYFI. PACHY & CRONE. N. F. V. M. 1904. Tab. XI. Tab. XII. N., F. V. M. 1904. BOS TAURUS URUS FRA DANMARK. FOTOTY, PAENT & GRENE. .F. V. M: 1904. Tab. XIII. BOS TAURUS URUS FRA DANMARK. FOTOTYRI. PACHT & CRONE. N. F.v. M. 1904. FN | DAVES- Så Gran . Li ZL a72?d. By IR —< — sæ d Fm Si EN ennen == CC. Flir vej re renees iz: i (| ko f51- Ål : ; | od TFT RÆGSSÆLEK. Godt hcrab ag NS: y : DANMARKS STRÆDE BE É, 227%, , SC 7aceriiizg & Må "HO -tvirk -hope » Xe a Zi GE cRæerzre Bugt. (2 Ka Fer" Fram É MP É 2nRA ' Teit Jodephs Fjord. ”Cajs Dætton "Agge 0" 7 | Jg N.F. v. M. 1904. Ek w. f SAGS SAR DE g - sa. REDE 0 Peroz Ø o É 9 Sen Ø ål Kvi ”…… Angmagsalikegiten = dl un "CA S om Kyster: rrordvåd lil 002 72Ø i ne en | BE i is FS ders sk gg , P faas B- SØSN SSG A Hd Af Lad V.f. Grus 25" 66 ag E JET ==] ; Så É a . 5" ad Mæzalesfoksførhalk. 1:1900000. 330 | SEERE EDGE SU DEDE NEDRE RESENS TASTUSAÅAK med Harrdelssdalorerv Ångmagsæd tk - Macdesisksjorhold: 1:80000. N.F.V.M. 190% e Fyr, Fyrskib : | | | | | |! ; 9 Hja: $ g Vendsyss 5 | ” 8 Hirtsholm Fre dørikshann x" 3? ; == gt" 5; - ss; ; | | re FE: I ! | e. | DANMARK | | FÆR- es EG —H- É | a NY NJ elaalso | Å | ( É | vera || | | | | | | L | | ! | | nå, | ogs | d fb Sporer ng SREEEER av rer ERE ( i | mM i | | | (| || | Bornholm | s ! Så i BARRE SE — ig | | | i dej