SEEST TEE EET TET rr ke kl ERR ET ENE NERE SEE TEE EINE I VR REDE Era Videnskabelige Meddelelser den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn for Aaret 1908. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Med 4 Tavler, 1 Kort og 18 Figurer i Texten. Sjette Aartis tiende Åargang. Kjøbenhavn. Bianeo Lunos Bogtrykkeri. 1909. Rodaktionen af denno Aargang er besørget af Dr. Th. Mortensen og Professor, Dr. V. A Indhold. ' Sid Oversigt over de videnskabelige Møder i den naturhistoriske Forening mæmterhalvaaret 190708 ge ES sa es SET Er Beretning om de af Foreningen i Sommeren 1908 afholdte Excursioner VIII. Deri Sehibbyeske Prier UDE SNERRE SURE ENGE TI LEG XI. Fortegnelse over de i Aarene 1904—08 af den naturhistoriske Forening afholdte populære Foredrie ls es SEE SMED, I C. J. With: Remarks on the Chelonethi. (6 Figurer i Tåstel). [Øs y Uk NE 2 BEE3 3 Pr EET SI SKE SENERE SERENE ESS SLRE GARE DE SE FABER E Frederik Børgesen: The species of the Avril hitherto found on the shores of the Danish West Indies. (8 Figurer i Texten). Ba Tin 7] DE Be 47 TEN 8 8 fo ERR ENE RSS DERS REE SE SELE ENS. Fo RS ERE 2 I MENER H. Winge: Fuglene ved de danske Fyr i 1907. 25de Aarsberetning om danske Fire MET KAN AENDRES, Esben Petersen: Bidrag til Kundskab om planktonfangende, fangnet- spindende Trichopterlarver i Danmark. Il. (With and English Sunmarr) (2 Bier 1 BR ASE TEE BEES oe man are 1 H. Chr. Mortensen: Teal (Anas crecca L.) in winter. (1 Figuri ge 187: C. Ferdinandsen and Ø. Winge: Å couple of new Fungi collected by F. Børgesen in the Danish West Indies. (Hertil Tavle IV.).. 141. Th. Mortensen: On a gigantic colony of Thread-Baeteria from the West Indies " (Mod 1 Riga t Perle SS EL SELEL TS 145. ES EET TEE ENN NERE Forklaring af Tavlerne. At Tavle i. Fig. 1—10 Feaella mirabilis Ell., Fig. 11—15 Garypus Han- senii n. sp. Tavle II. Fig. 1—8 Garypus Hansenii nm. sp., Fig. 4—8 Chelifer gary- poides Ell., Fig. 9—12 Chelifer nova-guineensis n. sp. (Se nær- mere Side 24—25). Tavle [Il Avrainvillea asarifolia n. sp. Tavle IV. Vestindiske Svampe af Familierne Pyrenomyceteae og Sphae- ropsidaceae. (Se nærmere Side 144). Oversigt over de videnskabelige Møder i den naturhistoriske Forening i Vinterhalvaaret 1907—08. Den 25de Oktober 1907. Dr. Wesenberg-Lund forelagde i dersbgelsse af Esben Petersen om "RAR klon eg ende, fangnetspindende Hy- dropsychidlarver. (Se Afhandlingen om dette Emne i Bindet for 1907 af dette Tidsskrift). Professor Jungersen gav Meddelelse m Squalodon, en for Danmark ny, uddød Hvalform. (Se H. Winge. Pattedyr. Danmarks Fauna. 5. 1908. p. 217). Dr. Mor- tensen forespurgte om Tydningen af de polyodonte Tandsæt hos Tandhvalerne; Foredragsholderen ansaa det for utvivlsomt, at de er opstaaede af det typiske Pattedyr-Tandsæt. Det er ikke noget primitivt Forhold. Den 8de November. Prosektor A. Brinkmann forelagde Studier over Pattedyrenes Hudkirtelorganer. I. Rygkirtlen hos Slægten Di- cotyles. (Med Lysbilleder). (Publiceret i ,Anatomische Hefte", herausgeg. v. Fr. Merkel & R. Bonnet, Heft 109, 1908, under Titlen »Die Riickendriise von Dicotyles"). I Anledning af Foredraget gjorde Mag se. Stamm nogle Bemærkninger. Derefter gav Dr. A. Bøving Meddelelse om Larven til den myrmekofile Billeart Paussus Kannegieteri Wasm. (Se Afhandlingen ,Om Paus- siderne og Larven til Paussus Kannegieteri Wasm.” i Bindet for 1907 af dette Tidsskrift). Den 22. November. Assistent ved Nationalmuseet Hans Kjær holdt Foredrag om ,Den forsvundne Skov i Vendsyssel”. (Se Afhand- lingen ,Et Bidrag til Oplysning om den forsvundne Skov i Vend- syssel" i Bindet for 1907 af dette Tidsskrift). Kammerherre, Dr. P. E. Miiller knyttede en Bemærkning til Foredraget. VI Den 6te December. Professor Jungersen forelagde ,Ichthyotomiske Bidrag". I. Bygningen af Slægten Amphisile. (Se Afhandlingen »Ichthyotomical contributions. I. The Structure of the Genera Amphisile and Centriscus". Vid. Selsk. Skrifter. 7. KR. VI. 2, 1908). Derefter holdt Dr. Wesenberg-Lund Foredrag om den kolde Som- mers Indflydelse påa vore Padders Forvandling. Særlig frem- hævedes det, at Triton punctatus endnu i December var al- ; mindelig som Larve i nordsjællandske Mosehuller. (En SEE å om Emnet vil blive publiceret i Internat. Revue d. g. Hydrob. u. : Planktonkunde). Professor skelne føjede dertil en Bemærkning om Neoteni hos Triton punctatus. Den 17de Januar 1908. E. Lehn Schidler holdt Foredrag om Eder- fuglen (Somaterta mollissima) og nogle af dens Racer, Et over- Grønland, at Ederfuglen i Fældetiden undertiden flyder død op, naar den har dykket. Foredragsholderen stod noget tvivlende overfor Iagttagelsens Rigtighed; ligeledes bestred han Sand- synligheden af den gamle Paastand, at anskudte Ederfugle dyk- ker ned og bider sig fast i Tangen for at dø, hvilken Professor Jungersen mindede om. Den 3lte Januar. Dr. Th. Mortensen holdt Foredrag om en mærkelig Phyto-Parasit i Piggene hos en Cidåris. — Snylteren, der synes nærmest beslægtet med Myxomyceterne, fremkalder ejendomme- lige Omdannelser hos Værtdyret, en Cidaride fra Kysten af det antarktiske Kontinent; det mest paafaldende er, at der fra Køns- organerne dannes helt ny Udførselsgange, der aabner sig ved Munden, medens ellers Kønsaabningerne hos Echiniderne uden Undtagelse ligger paa Topfeltet. (Se iøvrigt Afhandlingen ,Die Echinoiden der Deutschen Sidpolar-Expedition. 1901—1903". Deutsche Sidpolar-Expedition. XI. Zoologie. III. 1909. S. 12—17. Taf. XII). Mag. H. Eiler Petersen og Dr. Kolderup Rosenvinge stillede sig tvivlende overfor Foredragsholderens Tydninger af nogle af de iagttagne Forhold. (Undersøgelserne var iøvrigt endnu ikke helt afsluttede; ved fortsat Studium viste det sig, at enkelte Structurer, der i Foredraget tydedes som hørende til Parasiten, var hypertrofierede Dele af — tildels hidtil ukendte — normale Dannelser i Værtdyrets Pigge). I Diskussionen deltog endvidere Mag. Raunkiær og Professor Jungersen. Den låde Februar. Dr. C. G. Joh. Petersen gav Meddelelse om Studier over Østersen og Østersfiskeriet i Limfjorden. (Se Beretning fra den Biologiske Station. XV. og XVII. 1907 og 08). I Diskus- sionen deltog Dr. Kolderup Rosenvinge, Dr. Grønwall, Stats- geolog Jessen, Professor Jungersen og Dr. Mortensen. I Anled- ning af de under Diskussionen fremsatte Spørgsmaal re Foredragsholderen, at Østersen altid sætter sig fast med den |; VII Skal, der senere bliver den buede, selv om den til en Begyndelse | er den fladeste. Østers, der ligger frit paa Bunden, kommer j derimod som Regel i Limfjorden og paa lavere Vand til at ligge paa den flade Skal, idet de vendes ved Vandets Bevægelse, naar de ved Udsættelsen kommer til at ligge paa den buede Side. Den 28de Februar. Dr. K. 4. Grønwall foreviste nogle Dyreforsteninger fra Bornholms Lias. (Se Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening Nr. 15. (Bd. 3). S. 271—316. C. Malling og K. A. Grønwall: En Fauna i Bornholms Lias. Résumé en Francais. Tavle 10—11). Den 13de Marts. Professor Jungersen gav Meddelelse om Snudeblæren hos Blæresælerne. er en Gennemgang af den Literatur, der indeholder første Haands Meddelelser om Klapmydsens og Sø- elefantens oppustelige Snude, fremviste Foredragsholderen et Præ- parat af Snuden af Klapmydsens Han. Hovedet, som desværre ikke var af en meget gammel Han, var (tilligemed et Hoved af en Hun) efter Anmodning hjembragt af Cand. H. Ette fra en Ishavsfærd med en norsk Sælfanger. De fleste Fremstillinger af Bygningen. viser sig ret ufuldkomne, ret indgaaende er dog Rapp's Skildring (1829), medens den af Rapp givne Figur er meget maadelig. Paa Forespørgsel af Mag. W. Lundbeck om, hvad de af Fabricius omtalte ,forlørne Næsebor" maatte antages at være, erklærede Foredragsholderen, at det formentlig var to Gruber med ,Vibrissæ Den 27de Marts. Museumsinspektør, Dr. C. Ostenfeld gav Meddelelse om Forsøg over Spireevnen hos Frø, der har passeret Fugles Fordøjelseskanal. (Publiceret i Svensk Botanisk Tidsskrift 1908. Bd.2. H.1). I Tilslutning til Foredraget meddelte Forstanderen for Frøkontrollen, Hr. Dorph-Petersen, nogle Bemærkninger om de Erfaringer, man ved Dansk Frøkontrol havde gjort med Hen- syn til Spireevnen hos Frø af vildtvoxende Planter, samt om Spireevnen hos Frø (Plantago lanceolata, Matricaria 0. a.), der havde passeret Tarmkanalen hos Køer, Svin og Høns. Hoved- resultatet af saadanne Forsøg var, at en meget stor Procent af disse Frø var uskadte og spiredygtige, naar de kom ud af Dyrene. (Se Tidsskrift for Landbrugets Planteavl, 8. og 12. samt 7.—14. Bind, under Aarsberetningerne fra Dansk Frøkontrol). Det viser sig da ogsaa hyppig, at Marker, der er gødede med Kreatur- re ten, er langt rigere paa Ukrudt end saadanne Marker, som er er gødede med Kunstgødning. . Derefter meddelte Professor Jungersen en bem ep ungen] til Meddelelsen af Blæresælernes Snndeblære, nemlig om C. rriam's Iagttagelser (,Science" IV. 1884. p. 514), der synes at være det bedste i den agnen Literatur. VHI Beretning om de af Foreningen i Sommeren 1908 afholdte Excursioner. Den 24. Maj. Ornithologisk Udflugt til Gribskov. Leder: E. Lehn Schiøler. Deltagernes Antal 43, hvoraf en Del tilhørte Dansk ornithologisk For- ening, ER Medlemmer efter Aftale havde Adgang til at gøre Turen med. ankom Kl. 9% til Fredensborg og gik gennem Skoven, hvor man ae Lejlighed til at se en Flagspætterede, ned til Skipperhuset for der- fra at sejle over Esrom Sø til Nøddebo. Undervejs saas nogle toppede Lappedykkere (Podicipes cristatus), Troldænder (Fuligula cristata) og enkelte fiskende Terner (Sterna hirundo). I Nøddebo Kro spistes Fro- SES og man drog derefter nordpaa langs Søen op gennem Skoven. Lige i Udkanten af denne havde en Del af Deltagerne Lejlighed til at nyde Synet af to Vendehalse (Iynæ torqvilla), og inde i Skoven saas flere Spættespisesteder, 2: Steder, hvor Spætten (Picus major) hidbringer Gran- kogler for at udhakke og fortære Frøet; ofte benytter Spætten en Gren- kløft, i hvilken den sætter LADE fast, men her havde den mest valgt slanke, overbrækkede Granstammer, der mange Steder staa tilbage som Minder om det store Mandefald. i Skoven de Julestormen 1903; rundt om en saadan høj Stub kunde da ses et flere Tommer Fre Lag af Gran- kogler, og i Stammens splintrede Brudflade saas hist og her Grankogler endnu siddende som i en Skruestik. Nogle af BALLE havde Lejlighed til at se Reder af Drossel, Gulspurv, Munk og Gærdesanger, man hørte den grønne Løvsanger synge, men ellers var Udbyttet af Turen ikke stort, thi en meget stærk og vedholdende Regn tvang til at søge Station saa hurtig som gørligt. Ved Storkevad Holdeplads saas et Par Sortmejser, som havde taget Bolig og øjensynlig rugede i en gammel Spætterede i en El. Ialt iagttoges følgende Arter: Troldand (Fuligula cristata), 'Toppet VA PeR rex ( Podicipes cristatus), Terne (Sterna hirundo), Vibe (Vanel- cristatus), Stork (Ciconia alba), Ringdue (Columba palumbus), Mur- He (Cypselus apus), Gøg (Cuculus canorus), Vendehals (Tynwæ torgqvilla), stor Flagspætte (Picus major), Allike (Corvus monedula), Krage (Corvus cornit), Digesvale (Hirundo riparia), Bysvale (Hirundo urbica), Forstue- svale (Hirundo rustica), Spætmejse (Sitta europæa), Lærke (Alauda ar- vensis), Stær (Sturnus vulgaris), Gærdesmutte (Troglodytes parvulus), Brunelle (Accentor modularis), Musvit (Parus major), Sortmejse (Parus ater), Gærdesanger (Sylvia curruca), Munk (Sylvia atricapilla), Have- sanger (Sylvia hortensis), Gulbug (Hypolais icterina), Løvsanger (Phyl- lopseustes trochilusj, Grønsanger (Phyllopseustes sibilatriæ), Fuglekonge (Regulus cristatus), gul Vipstjert (Motacilla flava), hvid Vipstjert (Mota- eilla alba), Sangdrossel (Turdus musicus), Solsort (Turdus merula), IX Bynkefugl (Praticola rubetra), Rødkælk (Erithacus rubecula), Nattergal (Luscinia philomela), Spurv og Skovspurv (Passer domesticus og mon- tanus), Bogfinke (Fringilla coelebs), Stillids (Carduelis elegans) og Gul- spurv (Emberiza citrinella), ialt 42 Arter. Den 20de—21de Juni. Excursion til Jægerspris og Nørreskoven sam- men med Botanisk Forening. Deltagerne samledes i Frederikssund Lørdag Fftermiddag. Efter at have besøgt en meget smuk Skrænt noget udenfor Byen, hvor der fandtes en ejendommelig Vegetation (Geranium Banestnen Vincetoxticum, An- thericum o.a. Se Botanisk Tidsskr. Bd. 29, H. 1. 1908. p. 90—94) og et rigt Insektliv, begav man sig til FHUneREsA ler ate: ved Bilidt, hvor Dr. V. Nordmånn holdt et Foredrag om Affaldsdyngens og den omgivende Egns Historie. Køkkenmøddingen, der bl.a. er kendt fra ,Leirecomiteen's Undersøgelser, ligger paa en Banke, der fordum var en Ø i Roskilde Fjord, som dengang, under Litorinasænkningen (Tapestiden), var en Del bredere og mere indskaaret end nu (se D. G. U. II. R. Nr. 2. S. 90 og 117). Et Par store Grusgrave (som desværre — i Forening med Villabebyggelsen — snart vil gøre det af med denne instruktive Lokalitet) viser gode Profiler saavel gennem Køkkenmøddingen som gennem den øverste Del af Under- laget. Dette bestaar af Strandsand og Grus med talrige tynde, naturligt aflejrede Lag af Skaller, blandt hvilke kan nævnes Osirea edulis, Mytilus edulis, Cardium edule og exiguum, Montacuta bidentata, Tapes decus- satus, aureus og pullastra, Scrobicularia plana, Tellina baltica, Litorina litorea og obtusata (stor, kraftig Form), Nassa reticulata, Cerithium, Rissoa 0. a. Køkkenmøddingen er saaledes dannet efter Litorinasænknin- gens Maximum. I Strandgruset er der fundet Flintredskaber, der maa være udkastede eller udskyllede fra en endnu ældre Boplads, rimeligvis paa den højere liggende Del af Øen. Selve Køkkenmøddingen dannes væsenligst af adsplittede og uordentlig sammenblandede Skaller af Ostrea, Mytilus, Cardium og Litorina, liggende i mulåfarvet og kulblandet Fyld. Enkelte Arnesteder og en Del Flintredskaber fra den ældre Stenalder træffes i Dyngen (paa Excursionen fandtes dog kun enkelte, tarvelige Flækker); derimod kendes intet Fund af Piller eller Fugle herfra. Derefter spadseredes til Jægerspris, hvor man spiste og overnattede. — Søndag Morgen kørte Deltagerne med Vogne til Hængebøgen i Jægerspris Slotshave, derfra videre til Nørreskoven, hvor de gamle Ege besaas. Paa Vejen passerede man en Strandeng, hvor der blev Lejlighed til at se nær- mere paa det interessante Dyreliv i de mindre Vandhuller paa Engen. Karakterdyret her var den ejendommelige Larve af en lille Bille af Vand- kær-Familien, Berosus spinosus; den krøb i stor Mængde om paa Dyndet paa Bunden. Ogsaa af det Slettessale Krebsdyr Corophium fandtes her talrige Individer siddende i deres U-formede Rør i Dyndet. Svømmende frit i Vandet fandtes et andet ejendommeligt Krebsdyr, Sphæroma rugi- cauda. Efter at have spist den medbragte Frokost i Mazreskoven fordelte x Excursionsdeltagerne sig i Skoven, urene deres botaniske eller zoologiske (entomologiske) Interesser. Man s saa igen ved Skovfogedhuset, hvor Vognene ventede for at føre flilbered til Jægerspris, hvor man spist Middag og derefter kørte tilbage til Frederikssund. Th. Den 27de—30te Juli. Excursion til Limfjorden. Emne: Fjordens Naturhistorie, mee og Østersfiskeriet. Leder: Forstander for Biologisk Station, Dr. C. G. Joh. Petersen, med Assistance af Dr: TA. Asp 12 Delle, Deltagerne samledes i Nykøbing Mors, hvor man Mandag Morgen Kl. 8 gik ombord i Biologisk Stations Damper ,Sallingsund", der sd HSG dM SAD velvilligst var stillet til Disposition til Excursionen. Efter indledende Foredrag af Dr. Petersen sejlede man til Livø Bredning, hvor Sassi ved Fegge Klit undersøgtes. Fra Baad havde Deltagerne Lejlighed til selv at studere Østersens Fordeling paa Bunden inde paa lavere Vand og fi: en levende Forestilling om en Østersbankes Udseende. Efter at have spist - Frokost (medbragt fra Hotellet) gik man i Land for at se nærmere paa Fegge Klit. Derefter foretoges Skrabninger i den nordlige Del af Livø Bredning, ligesom Planktonet studeredes. Blandt de ved Skrabningerne e Dyr bemærkedes særlig de talrige Ophiurer (— udelukkende Ophzo- alge, Dactylococcus; den danner store grønne Pletter paa Skiven og Armene af Ophiuren og maa sikkert tilsidst dræbe Værtdyret, da den opløser Kalk- skelettet. — Herfra sejledes til Thisted, hvor der spistes Middag og over- nattedes. Tirsdag Morgen Kl. 8 sejledes ud i Thisted Bredning, hvor der foretoges Fiskeri-Undersøgelser. Dr. Petersen gjorde her Rede for de af den biologiske Station ledede Indplantninger af Rødspætter fra Thyborøn og Nissum Bredning til de indre Bredninger af Limfjorden. Saa godt som alle de Rødspætter, der fangedes, viste sig at bære Mærker paa Finnerne af at have været transporterede i Kvaser. Lederen foreviste et Apparat til at undersøge Fjordbundens Rigdom paa Rødspættenæring (Muslinger, Orme 0. a. Dyr); ved Hjælp af dette Apparat tages de øvre Lag af Bundens Dynd, og ved at sigte Dyndet og tælle de deri indeholdte Dyr (Apparatet spæn- der over en OQ”) kan man faa en bestemt Forestilling om Bundens Rigdom paa de forskellige Steder i Fjorden — en Bonitering af Fjordbunden. Efter at have spist Frokost (medbragt fra Hotellet) sejlede man ad Far- vandet Vest om Mors til Oddesund og Nissum Bredning. Her foretoges nogle Skrabninger, og Planktonet studeredes; det paavistes her at være af en særdeles forskellig Karakter fra det i Livø Bredning, i Overensstemmelse med Vandets større Saltholdighed i Nissum Bredning. Derpaa sejledes til Lemvig, hvor man spiste Middag og overnattede. — Onsdag Morgen Kl. 8 sejledes til Thyborøn, hvor der gjordes Fiskeforsøg. Det paavistes, at der her indenfor Fjordmundingen opholder sig uhyre Masser af smaa Rød- spætter, Materialet til Udplantningen i de indre Dele af Fraldsk. hvor der — i Modsætning til ,Overbefolkningen" i Nissum Bredning — kun & Xl findes faa eller ingen Rødspætter, og hvor der 26 bydes de indplantede isk saa gunstige Betingelser, at de meget hurtig opnaar en langt betyde- ligere Størrelse og Salgsværdi. En Del enke foretoges paa Riges lige Steder i Bredningen for at give Deltagerne Lejlighed ti meget som muligt af Fjordens rige Fauna. Særlig fik man ved kue og de foregaaende Dages Skrabninger en levende Forostilling om i hvilke uhyre Masser enkelte Dyreformer optræder: forskellige Muslingearter, Slangestjerner, Søstjerner og navnlig Søpunge (Phallusia). Særlig de sidstnævnte fangedes i Tøndevis. — Derefter sejledes tilbage til Lemvig, hvor der spistes Middag. Hermed sluttede Excursionen. Paa Deltagernes og Foreningens Vegne skal herved rettes en hjærtelig Tak til Hr. Dr. Petersen for den overordentlig vellykkede og ualmindelig lærerige Tur. TA, Den Schibbyeske Præmie. Præmien for Aaret 1908 tildeltes Mag. sc. Carl Christensen for hans store Arbejde ,Index Filicum" (1906). Den efterfølgende Fortegnelse slutter sig som Fortsættelse til den i Aargangen 1903 af ,Vidensk. Medd." givne for Tidsrummet 1899—1903; de tidligere Fortegnelser findes i Aarg. 1898, mig 1888 og i Bilag Il i »Den naturhistoriske Forenings Festskrift" S. 27— ,) i den natur- historiske Forening holdte populære Foredrag. Datum Foredragsholder. | Emne. | le 1903. sl 18114 | Museumsinspektør, Dr. | CC Ost Internationale Havundersøgelser. 12 | Professor N, V. Ussing. . ) Jyllands Hedesletter og Fortidsfloder. XII Datum. Foredragsholder. | Emne. 1904. 131 | Mag. sc. M. Porsild…… HE or renen neg Undersøgelser i ark- 27/1, | Dr. C. Wesenberg-Lund | Vadernes Dyreliv og Dannelsesmaade. My: Statsgeol., Dr: Y; Madsen y Bjergenes Dannelse. é Så bg: Mag. sc. N. Hartz ..… ) Sydpolarlandene og deres Udforskning. s En i De. 0. Weenberg-Land Ferskvandsplankton og dets Betydning |, Nå for Dannelsen af vore Søers Bund- arter 26 ve menn ie To Pr RGRES lg F r med Sverdrup bortom Grån- ER RE, KEEL kager (Med Lysbilleder). g É . Er der Fare for Møens Klint? (Med LEJ KA l1 | Museumsinsp Hintze faabilledend ERNE FLE SER BERN Nye Undersøgelser over Grønlands Ind- landsis. (Med Lysbilleder). Mag. RE ENGER RØRES | ( umma fit Pattedyr. (Med Stitspedi: Dr. V. Madsen |Y Nyere Undersøgelser over Alpernes if Istidsdannelser. ser Lys bieder Cand. mag. de S. Jensen | Okapien og Guden Træk af Ringkøbing Fjords Naturfor- Eng: BO ERR) K boblog Historie. (lod Lysblledøn). | (Underracer indenfor den hvide Race i Professor H. Nielsen... | Europa og om Betydningen af Race- — forskellen i Henseende til Sygelig- heden. Cand. mag. Ad. S. Jensen bom Kl Professor V. A. Poulsen | Kan Planterne se? i 3 RR HER EN "1 SEERE RER Et Besøg paa den rumænske Steppe. Nyere Undersøgelser over den euro- | pæiske Ur- og Oldstenalder. (Med Lysbilleder). XIII 27) 14 l12 k: Statsgeol., Dr. V. Madsen Museumsinsp. V. Hintze Assistent ved National- useet aTaUuwW . Mag. sc. A. Mentz.….. Cand. mag. E. Nørregaard 1906. Y Hvor mange Istider har der været? (Med Lysbilleder). ven ved Lilleklint den Ste No- vember 1905. (Med Lysbilleder). E Professor V. A. Poulsen Dr. Th. Mortensen Statsgeol., Dr. V. Madsen Professor H. A. Nielsen | Cand. mag. Ad. S. Jensen Dr. A. Bøving Statsgeol., Dr. V. Madsen Professor W. Johannsen Museumsinspektør , C. Ostenteld sees ss 1908. Om Flint, Bopladser og Drypstenshulen ved Han. (Med Lysbilleder). Hudforgiftende Planter. Koraløerne og deres Geologi. (Med Lys- billeder). en Binder at af Planteverdenen paa Java. (Med Lysbilleder). l Skildringer af Naturforholdene i Dansk J Vestindien. (Med Lysbilleder alperne store Udbrud 1906. (Med Lys- illeder $ Vore rost REE Sorussng Legems- VU bygning og i En Midepiske i vore Boliger. f Mærkelige Tilpasningsforhold hos nogle U Vandbille-Larver. Y Danmarks Istidsdannelser. (Med Lys- billeder f Bladenes Emnæringsarbejde, belyst ved UV Experim Kan Plketar mr Frø uden Befrugt- | ning? (Parthenogenese). Kimdan- nelse med og ng Befrugtning hos Blomsterplantern Det tertiære Manes og Nutids-Tas- manierne. (Med Lysbilleder). bye ES Eee mf r ne ars re Mee 4 Fo era SEN SMERTE ERE KEEA ENE m B— Remarks on the Chelonetlhu. By C. J. With. This little treatise consists of three parts, namely 1) historical studies on the development of our knowledge, as far as the antennae of the Chelonethi are concerned, 2) studies on the most remarkable family the Feaellaceae Ell. first established by Ellingsen and 3) description of a few species from the British Museum. 1. Historical remarks about the antennae. The fact that scarcely any of the naturalists, who studied these organs had a proper knowledge of their predecessors and contem- poraries, is rather odd and to be regretted. A few authors gave already in the first half part of the past century a rather good description of these structures in different forms, but a naturalist has nevertheless as lately as in 1889 represented these very facts as being new. It was chiefly in the years from 1882 to 1888, that several naturalists studied these organs, partly in single forms partly from a comparative point of view; but all these broke entirely new ground, as the one did not know the result, at which the others had arrived, and was consequently unable to derive full advantage of the progress, which was necessarily very much retarded. And it is only lately, that the real structure of these organs has been understood by most workers on the Chelonethi, though it was so by the most advanced more than twenty years ago. The first author, who saw, that each finger of Chthonius orthodactylus Leach is Vidensk. Meddel. fra den naturh, Foren. 1908, å 2 mounted with a serrula, and that a bundle of pinnate bristles is found at the base of the movable finger, was Tulk as early as in 1843 (1, p. 56). Besides he relates, that he has observed, that these organs are used for cleaning the maxillar chelae, and com- pares them with the comb of the Scorpions. J. C.-Schiddte in his admirable paper (1851, 2, p. 24, tab. I, 2, c) gives a rather good drawing of the antennae of Blothrus spelaeus Sch., but only a rather imperfect description, which however makes it evident, that he has seen both the serrulae and the flagellum. Blanchard's figure in "L'organisation etc.” (1853, 3) of Chelifer Geof. is imperfect, partly wrong and gives nothing of interest. Menge in his well known paper (1855, 4) gives draw- |. ings of the antennae of almost all the genera known to him, but on the one side his descriptions could not compare with those of Tulk and Schiddte, and on the other side he has not used the favourable opportunity for a fertile comparison between the chief forms. I do not think it worth the trouble to go into many details in my criticism, but will give a few examples, as an illustration and translate a striking quotation from Hansen's Danish paper (1884, 10, p. 516). "But his, Menge's, text and espécially his first plate however make it evident, that he has observed many structural characters, the importance of which he is not able completely to understand or to use systematically, not having understood them thoroughly and having only half finished his task”. Menge has seen in Chelifer the lamina interior of the immovable finger and his figure (4, tab. I, fig. 15) is fairly good, but he writes (p. 9) "Bei Behandlung der Kiefer der Chelifer cancroides mit kausticher Kalildsung be- merke ich . . . zwischen beiden Fingern eine etwas gefaltete Haut (lamina interior) . . ., die warscheinlich von der losgelåsten Ober- haut herrtihren, denn im natirlichen Zustande sind sie nicht da”. His figure of the movable finger with the serrula and galea is not very similar to the real object. He has given (4, tab. I, fig. 12) a very good drawing of the antenna in Chthonius maculatus Menge, seen from the upper side, but he draws (fig. 13) two serrulae interiores, of which the upper one is certainly identical to the marginal row of teeth. In his description of Obisium sylvaticum Kock he writes (33, p. 27) '"Scherenfinger gebogen, innen gezåhnt, der innere zweireihig, der åussere einreihig” (cf. figs 16—17). He has observed the flagellum as well as the galea in several forms. Stecker describes (1875, 5, pp. 514 and 520) the antennae of several Indian false-scorpions; he has observed and drawn the serrulåa exterior in several forms, and even the serrula interior, as his figure of Megathis Kochi Steck. (tab. II, fig. 9) makes evident; his representation of these organs as well as that of the galea in some forms (tab. II, fig. 3) is very rough. The organ of the antennae, which according to Stecker is by far the most interesting, is the flagellum or as he names it '"Geruchsorgane” and he is evi- dently right, if we compare the drawings of his flagella, which are beautifully branched and adorned with ""Riechståbchen”, with each other as well as with the more modest serrulae etc. But this organ has, as shown by Hansen (1894, 19, p. 215) no proper place in the real world, but only in its inventor's fancy. Stecker's re- presentation of the ”"Riechorgane” gives a quite interesting parallel with his ””scientific” methods, as far as the ”"monstrum fabulosum” Gibocellum sudeticum Stecker is concerned (cf. Hansen and Såérensen 1904, 25, p. 113 and 30). It is curious to notice, that Stecker has not been able to see bis own organ in at least one of the species, described by him; for the flagellum of Obisium trifidum Steck. is compensated for by only four simple hairs (taf. IV, fig. 8). The last author, who has given a drawing of a flagellum, bearing some similarity to Stecker's is Daday (cf. p. 7). Simon gives a rather good description of the antennae (1879, 6, pp. 3—4); he has observed the galea in the Cheliferinae Sim. and Garypinae Sim. together with the corresponding tubercle in the Obisiinae Dad. as well as the serrula exterior; he does not mention the lamina interior, but gives a fairly good drawing of it in Garypus littoralis L. Koch (Pl. XVII, fig. 7). With regard to his representation of the flagellum I refer to Hansen (19, p. 216). hel -= Tåmåsvåry has given fairly good drawings of the flagellum as well as the two serrulae of Chthonius orthodactylus Leach (1882, 8, tablå V, fig. 6 and 4), but his knowledge as far as the structure of the antennae is concerned does not seem to be much deeper than that of his most advanced predecessors. Thorell in the same year (1882, %, pp. 38—39) in his deserip- tion of Chxelifer Javanus Thor. "gives a remarkable good, almost perfect account of the antenna of this species, but he does not compare it with other forms. It is scarcely the duty of zoologists to go to the descriptions of species to find characters of the highest systematic value, but it is nevertheless to be regretted that such good observations are buried in such a way. But though these good observations have failed to further the study of this order, I take this opportunity once more to refer to the ability of the late Swedish zoologist. He has observed and named all the. different organs of the antennae in Chelifer Javanus Thor. Even in the details, his investigations of such a complicated organ as lamina interior (his ""velum inferius”) is quite correct. He describes the flagellum and states, that the foremost hair is dentated along the front margin. The following quotation, ""Flagellum - detegere non potui (nisi haec setae flagellum representant)” can be regarded as a fine criticism of Stecker's '"Geruchsorgane”. - About "his designation of the different organs, which has in reality the priority, I refer to my paper on Indian Chelonethi (cf. 29, p. 12). H. J. Hansen gave some years. later (1884, 10, pp. 523—524), without having know- ledge of Thorell's observations, a full description of the antennae in Obisium C. K. and Chelifer Geof., his drawings were published a few months previously with a popular text in '"Zoologia Danica”. Even if his representation of the different organs of Chelifer Geof., does not go into the details as much as Thorell's did, his description of the antennae as a whole in the two genera is yet unsurpassed. He has clearly understood the manner, in which the development. of a single organ f. inst. lamina interior depends upon the structure of the whole antenna, and realized the systematic importance, found in the fusing or not fusing of the serrula exterior with the finger in its whole length. In spite of the lucidity of his treatise, and though it was partly written in Latin, it was completely overlooked by all authors except Thorell. Almost everything concerning the antennae is inserted in his ”Organs and Characters”, about which later on (1894, 19). Almost at the same time Canestrini has in Berlese's '”Acari etc.” (11, 1885) published short descriptions and drawings of the antennae of all the main genera known to him. It is evident, that he has noticed the differences between the genera in this respect, but he seems not to have realized the full importance of these distinetions. His figures are compared to Hansen's rough and not correct in the details; a few examples will suffice. The flagellum and lamina exterior of Chelifer Geof. (Fasc. VII, Nr. 4 and 8) are fairly correct, but his galea is not distinguished from the tip of the finger, the serrula exterior has the basal tooth similar to the following ones, and he does not seem to have understood, that the basal plate- shaped and the distal serruliformed portions of the lamina interior belong to the same organ. In Garypus minor L. Koch he has observed the remarkable shape of the serrula exterior (Fasc. XIX, Nr. 6), but has overlooked that the flagellum consists of a single hair. He has seen the important fact that ”serrula adnata . .. est” in Chelifer Geof. and akin genera, while in Obisium 1l., Roncus L. K. etc. '”'Serrula digiti mobilis mandibulae conspicua a digito sejuncta”. (Facs. X, Nr. 4). Bertkau found in the cephalo- thorax of Obisium glands, which debouched near the tip of the movable finger; he regarded these glands as spinning glands (1887, 13, p. 36); in the same year Croneberg arrived at the same con- clusion with regard to Chelifer Geof., namely that the cephalothoracie glands are spinning glands, which discharge at the apex of the movable finger through the branches of the galea. (1887,14,p.150). The same author published the next year his studies in full and gave a detailed description of the antenna of Chernes cimicoides Fab., accompanied by figures. (1888, 15, pp. 425—427); his representation 6 is quite good and so are his figures with the exception of that of serrula exterior (taf. X, fig.7); he has besides observed the differences found in the fusing of the serrulae, between Obisium Ill. and Chelifer Geof. The next author, who studied the antennae, is Daday (1889, 1632. p. 166), who sets forth the opinion, that his predecessors viz. Stecker, Simon and Tåmåsvary etc., ”erwåhnen von den Mandibeln der Chernetiden blos eine Serrula und zwar auf dem åusseren beweglichen Glied derselben. In Folge meiner Untersuchungen aber bin ich zu der Ueberzeugung gelangt, dass auch auf dem inneren, unbeweglichen Glied der Mandiblen aller Chernetiden sich eine Ser- rula findet, — welche auf der Bauchseite desselben gelegen, — von oben nicht wahrnehmbar ist und måglicherweise haben eben deshalb die friiheren Forscher dieses Gebilde nicht wahbrgenommen”. His first statement is quite wrong, as both Tulk, Schiddte, Tåmesvary and even Stecker, not to mention Hansen and Canestrini have ob- served the serrulå interior in most forms, in which it occurs, and so is his second about the occurence of two serrulae in all forms, for it is not quite well chosen to call the lamina interior of a Chelifer Geof. a serrula. The same author has lately (1897, 20, tab. XI, fig. 17) published an almost correct figure of the lamina interior in Chelifer megasoma Dad. In his "fArtrogastri Birmani” (1889, 16b. p. 592) Thorell compares his nomenclature of 1882 with that of Hansen and describes the antennåe minutely in- several forms. Balzan seems in his valuable paper (1890, 17, p. 406) com- pletely to have understood the structures of the antennae in the different genera, for he uses in his classification like Hansen in 1884 the structure of the serrula exterior and serrula or lamina interior, as well as the presence or absence of the lamina exterior as his main characteristic between the Cheliferidae and Obisiidae. In his working out of this system he has probably been acquainted with the paper of his compatriot Canestrini. He has provided many good figures of galeae and flagella, as he used these organs in his definition of the species, and was the first, who pointed out that a sexual character of value is found in the galea of the antennae. The same author contributed again already next year largely to our knowledge of these organs (1891, 18). Hansen gives in his most valuable paper (1894, 19, pp. 215—217, pp. 219—220 and pp. 227 —229) excellent drawings as well as descriptions of the antennae in å good many genera, and bases his system principally on cha- racters taken from these organs. His severe criticism of Stecker's mysterious '"Geruchsorgane” is well worth reading (p. 215); a question he already touched in his earlier paper (10, p. 525). The next author, who deals with these organs is Daday (1897, 20), who has given figures of several forms from New-Guinea. The shape of the serrulae exteriores is not correct, for his figures (tab. XI, 5 and 17), which show these structures of Chelifer megasoma Dad., represent the serrulae free distally; his drawing of lamina interior of Chelifer Geof. is fairly correct. His representations of the flagellum in Ideobisium bipectinatum Dad. and Chthonius Wlas- sicsi Dad. are remarkable on account of the circumstance, that their hairs have common stems. The flagellum of the former (tab. XI, fig. 7) is in this respect dissimilar to that found in all other species, in which this structure is known. The flagellum of his Chthonius C.K. (fig. 1) is very similar to that of Cht. terribilis un. sp. (cf. 29, pl. I, fig. 10); the similarity is most striking, when the antenna of the latter is seen from beneath without dissection; its hairs seem to rise from a common stalk. If the hairs of the two flagella should turn out to be correctly described by Daday, there is a slight foundation for Stecker's ''Geruchsorgane” and we have in either case traced the original foundation of this remarkable structure. Descriptions of the antennae in different species have in the last few years been published by Tullgren (1900, 21—22; 1901, 23, p. 101; 1906, 27; 1907, 33—34) and by the present author (1905, 26) as weli as by Ellingsen (1901, 24, p. 88 and 1906, 28, tav. IV). In a paper (1906, 29, pp. 10—24), of which this historical survey originally formed part, the present author has collected all available old facts as well as new ones, and hopes in a near future to get drawings as well as descriptions of the antennae of several new species published (31—32). 2. Remarks on Feaella mirabilis Ell. In spite of the good description given by Mr. Ellingsen of this most interesting form (28, pp. 17—21, tav. IV), I think that the following remarks shall not be regarded as superfluous. By the kindness of Mr. Ellingsen I got the opportunity of examining one of his specimens and of drawing several figures, of which some ones are reproduced on the plate, forming part of his paper. As this author in his description, has omiited some features, which I think are of some importance, and as he has not discussed its systematic position, I shall in the following add a few remarks as well as those figures, which were not published in Ellingsen's paper. Cephalothorax (pl. I, figs 1—3). — The cephalothorax is behind the eyes moderately convex from the right to the left; be- hind the eyes as well as somewhat in front of the hindmost margin two transverse depressions are observed, between which the back is convex longitudinally. The reticulate granulation of the cephalo- thorax is coarse and well pronounced in the front, but especially behind the last mentioned transverse depression, in contrast to the portion between the two transverse depressions. Abdomen (pl. I, figs 1—4). — The basal segment of the ab- domen, which is of a very curious structure, overlaps, when in natural state, the base of the cephalothorax. When the cephalo- thorax is drawn forwards and downwards, the first tergite of the abdomen is seen to consist of two well distinguished parts viz. an anterior minutely granular portion, which is longest in the middle, distinctly tapering laterally and placed on a distinctly lower level than the posterior coarsely reticulate portion, which has the front margin serrated, is distinctly broader towards the sides and overlaps the other as a collar (fig. 2, a—…b). The rather complicated manner, im which the two parts are connected with each other was not unravelled. Along the front margin of the foremost part of this segment a marginal seam, most distinct in the middle, is found. The hindmost margin of the thorax and the front margin of the abdomen is connected by a delicate articulate membrane (fig. 2, m), which is very long in the middle, but disappears laterally, where we find on each side a tubercle on the cephalothorax, acting as a condylus in a cavity on the first abdominal segment, thus establishing a typical ginglymous joint. The following nine sclerites, which are all longitudinally divided, are with the exception of the tenth, in which the skin appears mosaic, rather coarsely and irregularly reticulate, especially in the last third portion of each sclerite. The eleventh tergite is com- pletely fused with the corresponding sternite and placed ventrally and surrounding the anus. In front of the anus seven distinct sternal sclerites are observed (pl. I, fig.3—4; text fig.1, p.10; 28, tav. IV, fig. 2); the third sternite is represented by a small triangular piece on each side; in addition to this several chitinous structures, amongst which the first pair of stigmata (fig. 3, s 1—2), are found. AÅ remarkable feature is the dorsal lateral row of fifteen and the ventral of fourteen lateral sclerites (fig. 1, 28, tav. IV, fig. 2). Antennae (pl. I, fig. 5; 28, tav. IV figs 4—5). — To Elling- sen's description of these organs I shall only add that the flagellum seems to consist of a single hair only, that the serrula exterior - has the three terminal teeth short, and that the galea contains a single central canal for the discharge of the spin. The fact that the antennae are generally covered by the front margin of the head in so high a degree, that they are not visible from above when in natural position, and that, even when completely stretched out, only their anterior portion is seen, may perhaps explain the structural feature, that they are only partly granular. The absence of the lamina interior is not surprising, if the function of this organ is to assist in cleaning the large chelae (cf. 29, p. 24), when the ir- regular form of the front margin of the head and the palps is considered. Maxillæ (pl. I, fig. 6; 28, tav. IV, fig. 3). The granulation of the maxillae is wanting behind, where they are covered by the first pair of coxae. AA not very well developed lamina is found around the manducatory part; the detailed structure of the superior surface was not unravelled, About the structure of the palps I refer to Ellingsen's description (28, p. 261; and pl. I, fig. 1, 6). Coxae and legs (textfig. 1; pl. I, figs 7—10; 28, pl. IV, figs 7—8). About the structure of the coxae I refer to Ellingsen's description and the accompanying fig. 1. The legs aré remarkable by the fact that, though in the main alike those of Chelifer Geof., they are similar to those of the Garypidae Hans., as well 48. is usually the case, as the distal part is at the base all around surrounded by the proximal (fig. 9—10); but as no condylar teeth were observed it must be admitted, that the similarity to the usual articulation in the fourth pair of legs is greater than that it bears to the corresponding articulation in the first pair. This genus is in several respects well distinguished from all other known false-scorpions, even in a very high degree (cf. With 29, p. 58). Several of its structures are quite unique within this order viz, the well developed ginglymous articulation between the Cephalothorax and the abdomen, the remarkable structure of the id first abdominal tergite, the two rows of lateral sclerites and the structure of the palps, which is in some respects not quite without similarity to that of Chthonius C. K. To this may be added the remarkable antennae, the marginal tubercles of the head (cf. Chthonius C. K.), the prominent eyes (cf. Garypus L. K.) and the structure of the legs, especially of the femur of the. fourth pair of legs. In spite of these characters, which may perhaps be thought important enough to justify giving Feaella Ell. quite a peculiar position within this order, it may be possible by taking everything into consideration at least to make a more humble place probable. In åa few structures viz. the elongated cephalothorax of almost equal width throughout, the subdivision of the front margin, the fusing of the eleventh sternite and tergite, and the wanting lamina interior of the antennae, a slight similarity may perhaps be found to the Chthoniidae Hans. and other Hemictenodactyli Balz. The only one of these characters, which is of some importance, is the wanting lamina interior; but as this structure, however, is wanting in Ideoroncus laminatus With, one of the Hemictenodactyli, and as its absence in this case may possibly be explained by the remarkable structure of the palp and front margin, we cannot base any conclusion on its absence. To the Panctenodactyli, especially the Garypidae Hans. it provides similarity by the slightly gaping fingers of the antennae, by the shape of the lamina interior, by the flagellum, which consists of a single hair only, by the completely fused serrula exterior, the toothed hairs of the antennae, as well as by the granulation of the body and the longitudinally divided second to tenth abdominal tergites. By the uniarticulation of all the tarsi it only agrees with the Cheliferidae Hans., among the four families of the Chelonethi, but by the structure of the femur of the first pair of legs it is very similar to Garypinus nobilis With (29, fig. 7, p. 38). On full consideration I feel justified in regarding the Feaellaceae El. ås a family coordinate to the Garypidae Hans. and Cheliferidae Hans. and derived from a common stock, standing between the two suborders, but with a number of characters either quite new or of archaic nature. AÅ similar view has recently been taken by ÅA. Tullgren, who has described a new species from Natal (33, p. 217 and pp. 226—228, pl. I, figs 6 a—g). 3. Description of species from the British Museum. Garypus Hansenii n. sp. (Pl. I, figs 11—15; pl. II, figs 1—3; textfig. 2, p. 13). Cephalothorax (pl. II, fig. 1). — The eyes are placed at the lateral margin near to each other; the anterior pair is removed . from the front margin a distance at least eight times their diameter. The front margin is a little concave in the middle; no distinct longitudinal groove is present. The cephalothorax is much wider behind than in front, and is here distinctly wider than long. The surface of the skin is distinctly reticulate and is provided with a number of short clavate hairs. Transverse grooves not visible. Abdomen (pl. I, fig. 2). The abdomen is of an oval appea- rance and distinctly longer than wide. All the tergites possess a very distinct longitudinal line, with the exception of the first, which is undivided and the eleventh, which is only divided in the front. The surface of the sclerites is distinctly reticulate; shorter or longer clavate hairs are placed along the hindmost margin. The fifth to the eleventh sternites are almost alike the tergites; the fourth sternite is somewhat narrower. In front of this segment a large anterior and a small posterior genital plate are present which as well as the areas around the stigmata show the same reticulation as the other sternites. Antennae (textfig. 2, p.13). The lamina interior is rather narrow and consists of a short basal portion as well as of about ten rounded, rather broad distal teeth, of which the terminal ones are a little more slender, and of a terminal spine, apparently on a higher level. The serrula exterior consists of eighteen teeth, gradually merging into the terminal as well as the basal | i ; É ; 13 ones, which are a little longer. The flagellum consists of an anterior fairly long hair, with two marginal teeth in the middle, and two very short simple ones behind. The rather short cylindric galea is attenuated without any teeth. Maxillae (pl. II, fig.2). — The granular maxzillae are attenuated towards the end, which is somewhat truncate and provided with two laminae. Palps (pl. I, fig. 11; pl. I, fig. 3). — The three proximal joints of the palps are provided with a meshwork of ridges, better pronounced than on the cephalo- thorax or the abdomen, and of the same nature as in the legs. Ås these ridges are darker and better pronounced around the rather long clavate hairs, these appear to be placed in a lighter spot and on a lower level than the surrounding skin. The reticulation is less marked in the hand, and the fingers are almost smooth. The fingers, which possess a dense row of marginal teeth, but no accessory ones, bear anteriorly two basal hairs and a single tactile one (pl. I, fig,11); posteriorly the immovable finger has four tactile hairs, ar- ranged in a long row! from base Fig.2. Garypus Hansenii n. sp: 1 in exterior view, > 290. to near tip, while the movable has three only, placed more in the middle, in addition to a sense spot behind the basal one, The trochanter, which is only a trifle iel] than wide, is anteriøorly beyond the distinet stalk suddenly raised and then sloping towards the end; posteriorly two somewhat conical eminences, se- parated by a deep cleft, are found. The femur, which .is about 14 four times as long ås broad, has a well marked stalk; the anterior outline has just beyond the stalk a low elevation and is then a little concave, while the posterior is slightly convex. The tibia, which has a rather short, but well marked stalk, is distinctly shorter, but somewhat wider than the femur and 2/7 as long as wide; anteriorly it is just beyond the stalk slightly convex and then a trifle concave, while the posterior outline is beyond the well marked basal elevation straight and then slightly convex. The chela, which is about four times as long ås wide, is about 1/3 as wide as the tibia; the hand, which is somewhat shorter than the tibia, is 1-9 as long as wide, distinctly wider than deep and distinctly 11 shorter than the fingers. Coxae (pl. I, fig. 2). — The coxae, especially the fourth pair, are, as shown in the figure, long and slender with reticulate surface. Legs (pl. II, figs 12—15). — The surface is covered with a meshwork of ridges, which are not connected with the skin, but superficial to it, as it can be taken away without injuring the skin. The exact nature of this structure I have not examined, but it seems to be alike in many species of Garypus L. K. (cf. fig. 14). Rather short and clavate hairs are found dorsally, pointed and more or less simple ones ventrally. The arolium extends distinctly beyond the claws. The articulation between the two femoral joints is of the usual structure with the tooth best developed posteriorly (figs 14—15); the basal femoral part is longer, but lower than the distal, and almost twice as long as deep. The two tarsal joints of the first pair (fig. 12), of which the basal is the longer, are combined somewhat longer than the tibia. The femur of the fourth pair is almost four times as long as deep, as deep as the second tarsal joint is long; tbe combined tarsi are much shorter than the tibia. Colour. The palps are brown; cephalothorax and first ab- dominal segments more blackish brown; rest of dorsal surface of the abdomen brownish with characteristic difference between dark ridges and paler areas between. Underside lighter, especially the yellowish coxae and legs. EET ESPE TR djzejd BE EET EET ES ET ENERET ENT 15 Measurements. — Cephalothorax 0-99 (0-242—-1-078); ab- domen 2-6 (1-87) mm. Palps: trochanter 0420 (0380); femur 1144 (0286); tibia 0858 (0-330); hand 0'782 (0420); depth 0352; finger 0-924 mm. Leg I: femur I 0299 (0161); femur 1H:0:261 (0175); tibia 0356 (0120); tarsus I 0-204 (0088); tarsus II 0168 (0-074) mm. Leg V: femur 0760 (0-204); trochantin 0270; tibia 0584 (0139); tarsus I, 0234 (0102); tarsus II 0204 (0094) mm. Material etc. Mr. Peckham collected a single specimen (å) in Tasmania. This well characterized species, named after H. J. Hansen, who has with such success studied this order, is most naturally referred to the Garypus floridensis Bks. group on account of the structure of coxae, legs, front part of head, antennae and, in a less degree, antennae and maxillae. It is the first represen- tative of this group recorded from Asia and the Australasian region, and the first representative of Garypus L. K. from the Continent of Australia. Chelifer monitor With. 1906. C. J. With (29) pp. 180—182; pl. IV, figs 5a—b. Mr. Flower has collected in Chantaboon (Siam 1897—1898) a single female, which I think ought to be refened to the above mentioned species in spite of the long and slender abdomen and a little more long and slender palps with the inner margin of tibia less suddenly convex. In a single character it differs from Cx. monitor With, male as well as female, namely in the number of sense-spots at the base of the movable finger; for the two previously mentioned specimens have six spots, placed in a longitudinal row in the proximal portion, while this specimen has six spots placed close together at the base. Chelifer garypoides Ell. " (Pl. IL, figs. 4—8; textfigs. 3—4, p. 17. 1906. E. Ellingsen (28) pp. 258—259,) å Cephalothorax (pl. II, fig. 4). The front part of the head is 16 more produced than is usually the case in Chelifer Geof., in this respect providing similarity to Garypus L. K. (ef. Ellingsen 28, p. 16). Two very prominent eyes. The coarsely granular cepha- lothorax is provided with two transverse grooves and rather short somewhat obtuse hairs. Abdomen. — The tergal sclerites with the exception of the first are longitudinally divided and provided with granulations, which are more scaleshaped than those of the cephalothorax; hairs long and thick. The genital area does not seem to be alike that of any of the forms, which have previously been examined in this respect. In front of the fourth sternite we find two genital plates of about equal length. The posterior plate, which possesses numerous hairs has the front margin somewhat concave in the middle and is here provided with a long marginal membranaceous seam; under this part an elaborate chitinous apparatus is placed, through which numerous glandular ducts probably discharge the secretion from the accessory glands. The anterior plate, the posterior margin of which is provided with a long and basally striated membrane, is on each side in the middle more strongly chitinized and is here provided with a number of rather long pointed hairs. Antennae. The serrula consists of about 25 teeth. The rather short galea, which has about seven very short teeth arranged from middle to tip, is shorter than the terminal hair and does not extend beyond it. The flagellum consists of four hairs, of which the first and the third are the longest and marginally serrated in distal half, while the second smaller has only a few teeth, and the fourth hair is without any teeth. Palps (pl. II, figs 5—7). The maxillae are almost smooth. The paålps are coarsely granular with the exception of the more finely granular hand and the smooth or almost smooth fingers. The | fairly long and pointed hairs are provided with a few teeth. The immovable finger has anteriorly in addition to the usual four tactile hairs two spots”, placed almost in the middle (fig. 6), while 17 the movable finger has three. Posteriorly both fingers possess four tac- tile hairs and two '””spots” arranged as shown in fig.7. No accessory teeth are found. The trochanter, which is about 1/6 as long as wide, has a fairly long and slender stalk; the anterior outline is moderately convex, while the posterior is distinctly bigibbose with an upper and lower conical protuberance. The femur, which is 276 as long as wide, has a rather short stalk and is narrowing towards the extremity; the anterior outline is first slightly convex and then a trifle concave, while the posterior is beyond the stalk rather abruptly convex and then almost straight. The tibia, which has a fairly long stalk, is distinctly longer as well as wider than the femur, and about 2-3 as long as wide; anteriorly it is moderately convex, but posteriorly beyond the rather low basal elevation almost straight and then convex.- The chela is 32 as long as wide. The hand, which is little longer and 1/1 as wide as the tibia, is distinctly twice | as long as wide, scarcely as wide as the trochanter is long, distinctly Fig. 3—4. Ch.garypoides Ell.; fourth wider than deep and about twice as pair of coxae; x117. d' and 9 long as the finger. Coxae (textfig. 3). The coxae of the fourth pair are fairly long and slender and distinctly widened out towards the end. Legs. The fairly long and rather stiff hairs are generally provided with teeth. In a single specimen only a tarsal "tactile” hair one third removed from the base was found. The legs are fairly long and slender with the articulations between the femoral parts of usual form. The tibia of the first pair is 1-3 as long as the tarsus, which is four times as long as deep and somewhat attenuated towards the end. The femur of the fourth pair of legs, which is about three times as long as deep, is about 1-9 lower than the length of the tarsus, which is 1-6 shorter 8 the tibia. Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1908. 18 Colour. The cephalothorax and palps are darker or lighter reddish brown. The abdomen is brown. The legs are yellowish. Measurements. Cephalothorax 1-21 (0/88); abdomen 2-82 (136) mm. Palps: trochanter 0528 (0330); femur 0895 (0352). Tibia 0990 (0425); hand 1-055 (0484); depth 0-440; finger 07550 mm. Leg I.: femur 0-73 (0-219), trochantin 0146; tibia 0'621 (0-139); tarsus 0-475 (0102) mm. Leg IV.: femur 0876 (0-292); trochantin 0292; tibia 0862 (0-183); tarsus 0546 (0-124) mm. Antennae. The galea, extends distinetly beyond the ter- minal hair with two terminal teeth. The serrula consists of about 16 teeth. Palps (pl. II, fig. 8). — The number of sense-spots is only in a slight degree different from that of the examined male; posteriorly we find three spots, instead of two in front of the basal hairs; an- teriorly the ”fspots” on the movable finger stand more apart, while the immovable has only a single spot. The three proximal joints are comparatively shorter than in the male. The hand is distinctly longer than the tibia and 1-3 as wide; it is 1-7 as long as wide, distinetly wider than the trochanter is long and about 1-6 as long as the finger. Coxae (textfig. 4, p. 7). — The fourth pair are as shown in. the figure of a more quadrate shape; the legs are scarcely different. Measurements. —- Cephalothorax 1'3 (1-06); abdomen 2-75 (1'8) mm. Palps: trochanter 0528 (0352); femur 0880 (0374); tibia 0990 (07450); hand 1-078 (0616), depth 0572; finger 0-660 mm. Leg I: femur 0-730 (0234), trochantin 0146; tibia 0621 (0146); tarsus 0467 (0-117) mm. Leg IV: femur 0935 (0315), trochantin 0329; tibia 0919 (0183); tarsus 0569 (0139) mm. Material. The Challenger Expedition collected, in the month 19 of August, two females and five males in the birds nests on St. Paul's Rock in the Mid-Atlantic. Remarks, In spite of minor differences found in the com- parative length of the joints of the palps, f. inst. the tibia, which is longer, not shorter than the femur, with the inner margin mode- rately not strongly convex, I refer my specimens to Ch. garypoides" Ell. from Portuguise Guinea. In spite of the wanting accessory teeth of the fingers of the palps I think, that the described species is somewhat related to the Ch. argentinus Thor. Chelifer nova-guineensis n. sp. (Pl. II, figs 9—12; textfigs 5—6). åd. Cephalothorax. No distinct ocular spots. Cephalothorax distinctly longer than wide without transverse sutures. The skin is almost smooth and provided with fairly long and stiff, somewhat dentated hairs. Abdomen. The abdomen is very long and slender, without a distinct longitudinal line. The skin is almost smooth. From 10—12 long dentated hairs are placed along the hindmost margin in addition to six hairs in front of the row in the median segments. Last segment with "tactile” hairs. The genital area is of the Ck. birmanicus Thor. type. Antennae. The long and slender galea is attenuated without distinct teeth and extends somewhat beyond the terminal hair. The serrula consists of 25 teeth and the flagellum of four hairs. Palps (pl. II, figs 9—11; textfigure 5). The maxillae are almost smooth. The palps are minutely, but distinetly granular on the posterior surface of the trochanter and the anterior surface of the femur, indistinetly granular on the anterior surface of the tibia, but else more or less smooth. The hairs are fairly long and stiff and with a few teeth; ”tactile” hairs are found posteriorly near the tip of the femur, the base of the tibia and the hand; the movable finger is provided with two rather thick ''tactile” hairs in addition ryg 20 to the usual four slender ones (fig. 11). The immovable finger has anteriorly seven spots and the movable two (ef. fig. 10); poste- riorly the immovable finger has three spots and the movable only a single one; in addition to these a single spot is placed posteriorly on the hand at the base of the movable finger (cf. fig. 11). The trochanter, which is about 15 as long as wide, has a rather short stalk; the anterior outline is slightly convex', while the posterior surface is produced into a ventral more rounded and a dorsal more conical protuberance. The femur, which is about 2-3 as long as wide, has a short ÆR, stalk and is somewhat attenuated towards the end; | the anterior outline is beyond a short basal eleva- tion very slightly concave; posteriorly and especially dorsally it is rather suddenly produced and then moderately convex. The tibia, which has a rather short stalk, is about as long as, but distinctly wider than the femur, and twice as long as broad; the anterior outline is distinetly convex and the sposterior is beyond the low basal elevation, first a little concave and then moderately convex. The chela is 27 as long as wide. The hand, which is about as long as, but 1-2 as wide as the tibia, is 1/6 as long as wide, wider than the trochanter is long, deeper than long and 1-5 as long as the Fig.5. Ch. nova-guine- ensis nm. s Så Pp- . Trochanter and femur FF t,n 1 &. db amred, view; 44. finger. Coxae. The coxae are scarcely different from those of Cx. birmanicus Thor. (cf. 29, p. 178). Legs. Most of the hairs are fairly long, stiff, pointed and provided with a few teeth. A basal tarsal ”"tactile” hair one tenth removed from the base is found. The tibia of the first pair is distinctly 1-1 as long as the tarsus, which is four times as long as deep and attenuated towards the end. The femur of the fourth pair is 2-2 as long as deep and 1-5 lower than the tarsus is long; this is about 1-3 shorter than the tibia. 21 Colour. The palps and head are reddish brown; the dorsa surface of the abdomen is yellowish brown. Measurements. — Cephalothorax 0-77 (055); abdomen 2-12 (0:77) mm. Palps: trochanter 07396 (0264); femur 0-726 (0-318); tibia 0726 (0360); hand 0-726 (0-430); depth 0470; finger 0461 mm. Leg I: femur 0496 (0204), trochantin 0124; tibia 0:402 (0132); tarsus 0350 (0-088) mm. Leg IV: femur 0629 (0-277), trochantin 0'285; tibia 0569 (0161); tarsus 0-423 (0095) mm. Ø Abdomen. The second to the tenth tergites are indistinetly divided longitudinally. Antennae. The galea, which is much longer, extends distinctly beyond the terminal hair and has six terminal teeth. The ser- rula consists of twenty teeth. Palps (pl. II, fig. 12; textfig. 6). . The arrangement of the spots scarcely different from that of the male. The proximal joints i are a little more slender; both protuberances Fig. 6. Ch. nova-guineensis of the trochanter are lower; femur less sud- visar mel torne dt denly raised dorsally. The chela is 2'4 as men nen sg long as wide. The hand, which is 1/4 as wide as the tibia, is 15 as long as wide, much wider than the trochanter is long, as wide as deep and 1-7 as long as the finger. Legs. The legs are more slender; the tarsus of the first pair is 4'5 as long as deep and the femur of the fourth pair is 2"4 as long as deep. Colour. The colour is distinctly lighter than in the male. Measurements. Cephalothorax 0-80 (0.56); abdomen 2-5 (0780) mm. Palps: trochanter 0396 (0-270); femur 0-748 (0-308); tibia, 22 tibia 0748 (0360); hand 0770 (0515), depth 0515; finger 0:461 mm. Leg I: femur 0546 (0212), trochantin 0124; tibia 0423 (0132); tarsus 0380 (0083) mm. Leg IV: femur 0686 (0285), trochantin 0292; tibia 0569 (0:161); tarsus 0438 (0095) mm. Material. I have examined three males, two females and a young specimen from rotten logs, collected in the month of April (1895 %/,) in New Guinea (coast of Blanche bay). Remarks. This species, which without doubt belongs to the Ch. birmanicus Thor. group, is related to Ch. punctatus Keys., but differs from it by the shape of the trochanter with well marked posterior protuberances (cf. 12, pp. 45—46; 26, p. 112 and p. 328); from Ch. brevidigitatus Keys. (cf. 12, pp. 4$8—49) it seems to differ by different shape of the trochanter and longer tibia. Copenhagen 5—XI—1907. Bibliography. 1. A. Tulk. "Note upon Obisium orthodaetylum (Leach)”. Ann. Mag. Nat. Hist. ser. I, vol. XIII (1844), pp. 55—57. J. C. Schiødte. "Bidrag til den underjordiske Fauna”. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrift,, 5. Række, II. Bd. (1849—1851), pp. 1—39 (pp. 23—25), tab. FAY (tab. I, fig. 2—2f). 3. Blanchard. ”"L'organisation du regne animal. Les Arachnides”, Pl. 33 (1853). 4. A, Menge. "Ueber die Scheerenspinnen, Chernetidae”. Neuste Schriften der Naturf. Gesells. Danzig. Bd. V. 2. Heft (1855), pp. 1—43, tab. I—V FS A. Stecker. "Ueber neue indische Chernetiden”. Sitzb. Math. Naturw. Class. Kais. Akad. Wien, LXXII (1875), pp. 512—526, taf. I—IV. E. Simon. "Les Arachnides de France”. T. VII (1879), pp. 1—78, pls XVII—XIX. i 1; De «Teserizione di alcuni arachnidi inferiori dell archipelago Ann. Mus. Civic. Stor. nat. Genova. XVIII (1888), pp- i cg, ra IV— VI. 8. 0. Tomåsvåry. '"Pseudoscorpiones Faunae Hungaricae. A Magyar me R =] 23 Fauna Alskorpibi”. Magyar Tudomånyos Academiåi Math. és efter kåzlemények, Budapest, vol. 18 (1882), pp. 135—256, tab. I— HH. då Talenlig "Spindeldyr”. Zoologia Danica (1884), pp. 101—117, VII 10; HH; H Hansen. "'"Arthrogastra Danica. II. Cheliferidae”. Fr Eng Tidsskrift, III. Række, Bd. XIV (1884), pp. 516—55 11. G. Canestrini. "lkenetadien Italici” in Berlese. rnarn Myriapodini et Scorpioni e.t.c.”. Padova (1885), 30 tav. 12. E. Keyserling, L. Kock. "Die Arachniden Australiens”, Nirnberg, ren 32—33 (1885—86). Ordo Chelonethi, pp. 44—51, tab. IV 13. Ph. erika. "Ueber den Bau der Chernetiden oder Pseudoscorpione”. Sitz.berich. d. Niederrhein. Gesellsch. f. Nat. u. Heilkunde (1887), pp. 112—117. — The treatise is quoted after Bertkau's Jahresb. 1681 pp: 14. A. anne pg Vorliufige Mittheilung tiber den Bau der Pseudo- corpione”. Zool. Anz. (1887), pp. 147—151 15: AA: Cronsberg: "Beitrag zur kenntniss des Baues der Pseudoscorpione. c. Imp. des Naturalistes de Moscou. Nouv. série, t. IL, année 1888 (1889), pp. 416—461, tav. 16a. E. v. Daday. "Ubersicht der Chernetiden des ungarischen National- museum in Budapest”. Termés. Fizet. vol. XI (1889), pp. 165— 192; EV; 16b. T. Thorell. "f"Arachnidi Arthrogastri Birmani: viaggio di Leonardo Fea. XXI”. Ann. Mus. == Bien Nat. Genova. Ser. 2a, vol. VII (1889), pp. 591—607, tav. V. 17. L. Balzan. "Revisione dei manen del Bacino dei Fiumi Paranå e Paraguay nell'. America meridionale”. Ann. Mus. Civ. Stor. nat. Genova, ser. 2a, vol. IX (1890), pp. 401—454, tav. JAY XII — 18. L. Balzan. ""Chernetes reen Voyage de M. E. Simon au Venezuela”. Ann. Soc. Entom. vol. LX (1891), pp. 497—552, pls 9—1 12) es 7 Kh Hubei fOrgans and Characters in different orders of Arach- nids”. Entomologiske Meddelelser, udg. af Entomologisk Forening, meeen Bd. IV, Hefte 3—5 (1893—94), pp. 137—251 (pp. 204 —236), tab. II—V (tab. IV—V). 20. E. v. Da kg «Pgeudoscorpiones e Nova-Guinea”. Termés. Fiizet., vol XX (1897), pp. 475—480, tab. XI. 21. A. Tullgren. "Two species of Chelonethi from America”. Entomol. Tidsskrift. Stockholm. (1900), pp. 153—157. 22, A. Tulilgren. "Chelonethi (Pseudoscorpions) from the Canary and the Balearic Islands”. Entomol. Tidsskrift. Stockholm (1900), 157—160. : an KME «helonethi from Camerun in Westafrica, collected by Dr. I. Sjøstedt”. Entomol. Tidek. Stockholm (1901), pp. 97—101, Bo =] DO sg g KS 24 E. Ellingsen. "Sur une espéce nouvelle d” Ideobismin, genre des Pseu- doscorpions de I'Europe”. Bull. Soc. Zool. France (1901), pp. 36—89. . H.J. Hansen aud W. Sørensen. "On two orders of Arachnids”. Cam- bridge (1904), pp. 1—178, pls I—IX . C. J. With. "On Chelonethi chiefly from the Australian Region e.t.c.” Ann. Mag. ser. 7, vol. XV (1905), pp. 94—143,.pls VI—X, and p. 328. . Å. Tullgren. "Einige Chelonethiden aus Java”. Mitteilungen aus dem Naturhistorischen Museum, Vol. XXII. Hamburg (1905), pp- 37—A47, taf. I E. mms Report on the Pseudoscorpions of the Guinea Coast (Africa), collected by Leonardo Fea”, Ann. Mus. Civ. Stor. nat. Genova, ser. 3, vol. II (XLII) (1906), pp. 243—265, tav. IV. C. J. With. The Danish Expedition to Siam 1899—1900. III. Che- lonethi. An account of the Indian falsescorpions tugether with studies on the anatomy and classification of the order”. D. kgl. Dansk. Vid. Selsk. Skrift., 7. Række, nat. og math. Afd. IM 1: (1906), pp. 1—214, tab. I—IV. W. Sørensen. Un animal fabuleux des temps modernes. Analyse critique. esfitie ge danske Vid. Selsk. Forh. 1906. Nr. 4. 5 Es W «On new species of Cheliferidae, Hans., and Garypidae, lg , in the British Museum. Journ. Linn. Soc. Zoology. Vol. XXX (1907), pp. 49—85, pl. 83—10. . C.J. With. "On account of the South-American Cheliferinae Simon”. Trans. Zool. Soc. Vol. XVIII (1908) about 70 pp., pl. XXIX—XXXI. A. Tullgren. ""Chelonethi aus Natal und Zululand”. byge Studier | e I. tillågnede Professor T. Tullberg 1907, pp. 216—236, A. Tullgren. "Zur Kenntnis aussereuropåischer my ra Hs des Naturh. Museums in Hamburg”. Mitteilangen aus dem Natur- historischen Museum XXIV. Hamburg 1907, pp. 21—73, taf. I—V. Plate I. Figs 1—10. Feaella mirabilis El. Fig. 1. Xe. 20. 2. First abdominal tergite; X c. 60. m. articulate membrane between second thoracic tergite and anterior part of first abdominal tergite a; b. raised part of first abdominal segment Cephalothorax from beneath; Xec. 34. m. setiselaie membrane be- tween cephalothorax and abdomen; s! and s? the two stigmata; 1s and 2s first and second lateral dorsal selerite; 3—4—5. corre- sponding sternites. æ 25 Fig. 4. Anal segment from below; X c. 30. — 5. Serrula; X c. 285. — 6. Maxilla from above; xc. 59 — 7. Femoral articulation of left leg I in anterior view; X c. 140. — 8. Femoral articulation of left leg I in posterior view; Xc. 140. — 9. Femoral articulation of left leg IV in anterior view; X c. 140. — 10. Femoral articulation of left leg IV in posterior view; Xc. 140. Figs 11—15. Garypus Hansenii n. sp. — 11. Chela of right palp in anterior view; x 24, — 12, Left leg I in anterior ig, dybe — 13. Left leg IV in anterior view; X 37. — 14. Left leg 1; articulation befneli two femoral joints in anterior view; X 117. . Left leg I; articulation between two femoral parts in posterior view; x 117. | - (Sal Plate II. Figs 1—3. Garypus Hansenii n. sp. Cephalothorax; x 24. Lower ig vi SD SERG x 74. Left palp; | Ser Figs 4—8. Chelifer Garypoides El. Front part of head;,X 44. Left palp; x 17'5. Chela of right palp in anterior view; X 17'5. Chela of right palp in posterior view; X 57, Left palp; X 17'5. | Nee FO Oy Os Os Os Figs 9—12. Chelifer nova-gwineensis n. sp. Right palp; x 24 Left chela in anterior view; x 44. Left chela in posterior view; x 44. Left palp; x 24 | re == oOo Os 30—5—1908. | | NER TE NØ The species of Avrainvilleas hitherto found on the shores of the Danish West Indies. By Frederik Børgesen. (With Tab. III.) This paper is based upon material collected during my last visit to the islands in 1905—06. The specimens brought home have for the most part been dried but a good deal also have been preserved in spirit or formalin. At first it had been my intention to work out all my material of the Codiaceæ but as Mrs. and Mr. Gepp in London have in- formed me that they are working out a monograph of this family I have preferred to put off my examination of this group until their paper has appeared. I want to bring my best thanks to Mrs. and Mr. Gepp for valuable information as to the Avrainvilleas, received not only personally during a visit to London last autumn but also by letter later on. I am also highly indebted to Dr. Ed. Bornet in Paris, who has most kindly sent to me original specimens of Crouan's Herb. to be found in Herb. Thuret. The Genus Avrainvillea was founded by Decaisne on a speci- men from Iles des Saintes, near Guadeloupe in his paper: "Sur les Corallines ou Polypiers calciféres” (Annales des sciences naturelles, Botanique, II. sér., tome 18, 1842, p. 108). He describes here the species Avrainvillea nigricans. 28 Later on, several species were described, partly really new partly also forms which had already been described. By reason of this and also from the fact that the same species has been refer- red to different genera, the nomenclature has been highly en- tangled and the attempts which have been made to correct this failure have for the most part been far from successful. In this connection I måy mention the paper by Murray and Boodle: SA systematic and structural account of the genus Avrainvillea Decne.” (Journal of Botany, Vol. 29, London 1889, p. 67), where not only the definition of species but also the nomenclature for the most part is highly unsatisfactory. Howe has in a recently published paper: ”Phycological Studies — III. Further notes on Halimeda and Avrainvillea” (Bulletin of the Torrey Botanical Club, vol. 34, 1907, pag. 491) tried to bring clearness in this disorder. Even if his paper shows a great progress I cannot agree with him in all points. Later on I shall come back to this matter. In the Danish West Indies I have only found this genus in deeper water, for the most part in about 20—30 meters, while in other places e. g. at Jamaica it also occurs in quite shallow water as I have myself seen. Avrainvillea Decaisne. Avrainvillea comosa (Bail. et Harv.) Murray et Boodle. Murray, G. and L. A. Bodle, Å systematic and structural account of the genus Avrainvillea Decne (Journal of Botany, vol. XXVII, 1889, p. 71). Chlorodesmis comosa Bail. et Harv. in Harvey, Nereis Boreali-Americana, Part III, 1858, p. 29. Only one specimen was found which I refer, not without doubt, to this species, my plant being somewhat different from the speci- mens I have seen from the eastern hemisphere. The plant had no stipe; it was of a dark yellow-green colour and consisted of a large tuft of intertwined filaments about 6—8 cm. high. It was of a very loose consistency, the filaments being for the most part free; it was fastened to the bottom by means of 29 rhizoids (Fig. 1 f) which grew out from the lowest part of the fila- ments and attached themselves to sand and gravel. The filaments were not very richly branched and above the dichotomy there was usually no constriction or it was only present in one of the fila- ments (cfr. Fig. 1 a, b, c, d, e). The thickness of the filaments was about 140 4. The filaments were thin-walled; small spindle-shaped Å Fig. 1. Avrainvillea comosa (Bail. et Harv.) vade et Boodle. Compare text. a—f about ”I1; g about "9%. Chromatophores occurred in the wall-plasma (Fig. 1 g); in these I have not seen pyrenoids nor have I found amylum. The plant was found: St. Jan, off America Hill in the sea to the west of Tatch Island near Tortola in about 30 meters of water. My plant differs from specimens of the Eastern Hemisphere which I have seen by having lesser branched filaments, by having 30. the filaments only rather seldom constricted above the dichotomy and by its thin walls. But it seems to me that these differences may very possibly be ascribed to the rather great depth at which the plant was found. i Avrainvillea nigricans Decaisne. ecaisne, Sur les Corallines ete. (1. c. p.108). Howe, Phy- cological Studies III (1. c. p. 508). Avr. nigricans Decsne., Murray and Boodle l. c. p. 70, the specimens from ”"Tles des Saintes prope la Guadeloupe, d'Avrainville”, Avr. longicaulis Murray and Boodle, l. ce. excluding syn. Rhipilia longicaulis Kitz. Avr. sordida Murray and Boodle, Il. c. at all events the Nr. 174 bis, which I have been able to examine through the kindness of Dr. Bornet and which contains only rather small, but to be sure, quite characteristic spe- cimens of this species"), This species is characterized by its very regularly moniliform filaments, those of the interior being thicker, more often varying to both sides of 50 £ (Fig. 2 b, c); while those of the surface grow thinner, about 30 u and get shorter links (Fig. 2 a). These fila- ments åre woven together forming a very loose and open cortical layer. The chromatophores are spindleshaped and contain a pyrenoid (Fig. 2 c); much amylum is to be found, especially in the older filaments. Åvr. nigricans has a rather heterogeneous habitus. The stipe, which takes its rise from a terete rhizome lying on the bottom, is terete, though often flattened in the uppermost part, passing evenly into the flabellum; the stipe can be 10—15 cm. long and even more, or quite short. The shape of the flabellum also varies much. It can be transverse, oval or reniform, often with cordate or cuneiform base, with the margin entire, or more or less lacerated, or even lobed. Most commonly it is not at all zonate, but specimens also occur which are very clearly zonate. On account of the very loose texture of the flabellum Avr. 1) As Dr. A. Gepp most kindly informs me only the Nr. 30 of Mazé, Algues de Guadeloupe is the type of Avr. sordida Crn. 31 nigricans is rather easily recognized, as the light is seen through the leaf when kept against the window. Åvr., longicaulis is the most common species of the Avrainvil- leas in the Danish West Indies, where it occurs in deeper water at a depth of about 20—30 meters. It has been found hitherto: at St. Thomas in the sea west Fig. 2. AÅvrainvillea nigricans Decaisne. Compare text. a,b about 7”; c about 79/;, of Water Island; St. Jan in the sound between St. Thomas and St. Jan off Christiansfort, and near the Gt. St. James Isle. This species has already been found at St. Thomas by the Challenger-Expedition; Murray and Boodle have called it Avr. longicaulis (Murray and Boodle Il. c. p. 70). At my request Mr. Gepp has kindly examined the specimen to be found in the British Museum and writes to me as follow: "The St. Thomas '"Challenger” speci- 32 men of Avr. longicaulis Murray and Boodle has moniliform filaments measuring 30—70 » in diameter which is M. A. Howe's definition of Avr. nigricans Decsn. It certainly is not Avr. Rawsoni M. Å. Howe.” Avrainvillea Mazei Murray and Boodle. Murray and L. A. Boodle, Å systematic and structural account of the genus Avrainvillea Decsne (Journal of Botany, vol. 27, 1889, p. 70, tab. 288, fig. 6). Avr. longicaulis Howe, Phycological Studies — III. Further Notes on Halimeda and Avrainvillea (1. c. p. 509). Howe has called this species Avrainvillea longicaulis (Kiitz.) Murr. & Boodle, as he considers the Råipilia longicaulis of Kitzing (Tabulae phycologicae Band VIII, p. 13, pl. 28, fig. 2) as being this species and "which may be fairly considered the type” of the new ”binomial” (1. c.). He has also (Phycological Studies — II, p. 586) examined fragments of Kiitzing's Rhipilia longicaulis in Herb. Sonder and has arrived at the opinion that this specimen is the same as the Avrainvillea Mazei even if some smaller disagreements are to be found. Had Howe now called this species Avr. longicaulis (Kutz.) Howe I might perhaps agree with him but in referring it to Murray's and Boodle's Avr. longicaulis, which, as Howe has pointed out, is to be considered as a mixture of Åvr. nigricans (the diagnosis) and /ongicaulis (the syn. Rhipilia longicaulis Kitz.) I can not follow him. Howe writes (1.c. p. 510) about the matter: "The maintenance of the binomial Avrainvillea longicaulis for the present species and the crediting of the name to Murray and Boodle are both, we believe, technically correct, even though it may prove a source of some confusion for a time, in as much as Murray and Boodle evidently intended that another species — the true A. nigricans Decaisne — should bear Kitzing's name /ongicaulis. But as Murray and Boodle, in proposing the new combination Avrainvillea longicaulis cited Kitzing's Rhipilia longicaulis it cannot be denied that this new combination applies also to Kitzing's species and that it applies to it in a peculiar and typical way.” 33 In my opinion the confusion which Murray and Boodle have brought into the Avrainvilleas by this is made much more hope- less. It seems to me that neither the diagnosis of Kitzing (1. c. p. 13) nor his figure may be said to give any particularly good characteristic of Avr. longicaulis in the sense of Howe. Ås on the other hand we have in the diagnosis of Murray and Boodle's new species Avr. Mazei a comparatively good. description, in which they just point out the chief characteristic for this species viz: the cylindric filaments, and they further give a good figure Fig. 3. Avrainvillea Mazei Murray and Boodle. Forma. Compare text. a, 6, c about 7/1. (1. c. tab. 288, fig. 6) of a part of a filament, it seems to me the only correct Course to use their name of this species. I shall also point out that I have been able through the kind- ness of Dr. Bornet to see the Nr. 65 of Mazé et Schramm's Algues of Guadeloupe quoted by Murray and Boodle and which is a well-developed specimen of this species. On the shores of the Danish West Indies I have only found a single, small, but quite typical specimen of this species. The stipe is about 3 cm. long; the breadth of flabellum 7 cm. The filaments agree very well with the figure of:Murray and Boodle and with Howe's description; they are about” 50 4 thick, cylindric and strongly constricted above the" dichotomy: Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1908. 3 34 While this specimen as mentioned above is quite typical I have, yet with some doubt, referred another specimen (my collec- tions Nr. 1106) to this species (Fig. 3). The specimen in question is large, the stipe being about 20 cm. long and the flabellum 8 cm. high and 11 cm. broad; the margin of the flabellum is irregularly lobed. The filaments of the interior of the fliabellum are cylindric (Fig. 3 a, 5), about 50 £ thick, those of the surface thin, about 20 4 and rather torulose or sometimes even moliniform (Fig. 3 c). Howe gives the diameter of the filaments as 28—70 4 and writes about the filaments: '”rarely here and there subtorulose”. This plant seems to me, in a striking way, similar to the figure of Kitzing dc: pl 28) Avrainvillea asarifolia nov. sp. Flabelliformis, colore sordide olivaceo-viridi; rhizoma teres, sti- pes cylindricus in superiore parte complanatus, leniter in flabellum terminale transiens; flabellum oblonge reniforme, basi cordata aut cuneata, margine integro aut lobato, tenue et membranaceum, satis distincte zonatum. Filamenta interioris flabelli sæpius paullo moniliformia aut torulosa aut cylindrica, supra dichotomiam con- "stricta. Latitudo filamentorum 20—30 4, sæpius 24—27 pm. Filamenta superficiei tenuiora, torulosiora magisque ramosa et inter se plexa, latitudo 8—10—13 2, apice filamentorum interdum in pilum elongato [Tab. nostr. III]. Dark-olive-green or sometimes greyish when dried; most pro- bably of å similar colour when living; rhizome terete; .stipe cylin- dric, in the lower part more flattened, higher up 6—23 cm. long, about 7 mm. in diameter; flabellum oblong-reniform with cordate base or especially in older specimens with more or less cunate base until about 10 cm. high and 14 cm. broad, entire or lobed, thin and membranaceous, of a rather firm consistency, being for the most part rather clearly zonate; the surface subglabrous, under a lens fine granulated. Filaments in the interior of the flåbellum cylindric or often slightly moniliform or torulose with a rather sililaskelenener ru ele nng 35 strong constriction just above the dichotomy (Fig. 4 a, 5). The diameter of the filaments about 20—30 mx, more often reaching only 24—27 u. Near the surface the filaments grow gradually slender, becoming more and more torulose and more richly ramified (Fig. 4 c, d), woven together, forming a rather firm but yet open plectenchyma Fig. 4, Avrainvillea asarifolia nov. sp. Compare text. a—f about ”I1; g sein le (Fig. 4 €); the diameter of the outermost filaments varies from 8— 10—13 4; the walls here in the outermost filaments are rather thick, thicker than those of the filaments in the middle of the flabellum. Sometimes the apex of the filaments runs out in long hairs (Figi'4 7). (Tab). The chromatophores are roundish or SEER and contain a gt 36 pyrenoid (Fig. 4 g); in older filaments especially quantities of amylum are to be found. This species is found at St. Thomas: in the sea to the west of Water Island at a depth of about 20 meter; St. Jan: off Chri- stiansfort in about 30 meter of water, and near the isle Gt. St. James in the sound between St. Thomas and St. Jan at the same depth. By its more or less moniliform filaments this species may remind one somewhat of Avr. nigricans, but firstly the filaments in my species are not at all so regularly monoliform as in Avr. nigricans and further the filaments are much thinner. Compared with Avr. levis Howe of which I possess an original specimen kindly sent to me by Dr. Howe my species differs, be- sides its largeness, by having the filaments of the surface much more torulose than in Avr. levis where the outermost filaments run out in long, thin, only very feebly torulose threads. Avrainvillea spec. The colour of the single plant found when living I cannot tell, on drying it is grey-green with transition to a sordid-yellow; it has a short vertical rhizome covered with sand and gravel quite like those of e. g. Penicillus and Halimeda; then a slender stipe most probably somewhat flattened, on the dried specimen quite flat, especially in the upper part where it evenly passes over into the flabellum; the length of the stipe is 4!/2 cm., the breadth only about 4 mm.; the fiabellum is transverse-oblong, 8 cm. broad, 5/2 high, thin, of a rather loose consistency with a more or less lacer- ated or lobed margin; the surface is somewhat uneven. Filaments in the interior of the flabellum (Fig. 6 a, b, c) cylin- dric or only very little torulose, about 30 4 in average diameter, only just below the dichotomy reaching 40 4 or even more, rather strongly constricted above the dichotomy and above the constriction in the thicker filaments often a single monoliform swelling; near the surface the filaments grow thinner (Fig. 6 d, €) becoming irregularly 37! torulose and often strongly constricted; sometimes only one of. the branches is developed (cfr. Fig. 6 €). The thickness of these fila- ments is about 14—17 4; the uttermost part of them often growing Fig. 5. Avrainvillea spec. 1/1. thicker (19—25 4). The chromatophores are spindle-shaped and contain a pyrenoid (fig. 6 7). Only a single specimen was found, viz: St. Jan, Maho Bay, where it was growing in a depth of about 16 meters of water. This plant I had at first referred to Avr. levis Howe (Phyco- logical studies — II, Bulletin Torrey bot. Club, Vol. 32, p. 565) and 38 Mrs. Gepp to whom I showed my plant during åa visit to London in October 1907 then agreed with me; later on after having seen an original specimen of Avr. levis Howe, I have some doubt if my plant really could be referred to this species; but having only one specimen and therefore not being able to form any opinion as to its capability of variation I have preferred to let it be undetermined. The chief characteristic of my plant is that the main filaments in Fig. 6. Åvrainvillea spec. Compare text. b,c, d, e about 7/1; a and f about 179. the middle of the flabellum are cylindric or only very little torulose; and further the increasing of the diameter of the outmost branches. Also the habitus of the plant is rather different from A. Jemis, my form being much larger, of a looser consistency and the flabellum with a lacerated and lobed margin. 39 In connection with the above-named species of Avrainvilleas I may also mention a peculiar plant which I first took for an Åvrainvillea but later on have found may be like the F/abellaria luteofusca Crn., in Mazé et Schramm, Essai de Classification des Algues de la Guadeloupe, p. 88. Through the great kindness of Dr. Bornet, in whose pos- session Herb. Thuret is and in which Herb. Crouan is incorporated, I have got for comparison with my plant the No. 1403 mentioned by Mazé et Schramm (l. c.) and which anatomically has shown itself quite to agree with my specimens. Murray (Catalogue of the marine Algæ of the West Indian Region, Journal of Botany vol. 27, p. 239) has referred this plant, though with a ?, to the genus Udotea and writes about it: "This very obscure form appears to me to be an imperfect state of an Udotea. Agardh, who had not seen a specimen (loc. cit. p. 76), says, "An potius Avrainvillea forma?” It is certainly not an Avrainvillea though it outwardly resembles one.” Finally Howe in his latest paper: Phycological Studies — III p. 513, gives a description of this species, which in all essentials seems to agree well with my plant, even if it, in a few points, shows some differences. I shall now firstly give a description of my plant. The single specimen found is preserved in formalin. Its colour is dark-green and most probably it has had nearly the same colour when living. The stipe (the rizome was wanting) is rather thin, about 4 mm. in diameter; it is cylindrical in the basal part, more flattened upward and passes evenly into the flabellum; the length of the stipe was in the present specimen 4 cm., between the stipe and the flabel- lum there was a broader flattened part on the side of which most probably side-branches have been present. The present fla- bellum is transversely suborbicular, 8 cm. broad and 5!/2 cm. high, entire, only with a little lacerated margin rather thin and mem- branaceous,. but of a rather thin texture reminding one of that in Udotea,. the surface being rather dense and glabrous; it is distinctly zonate. 40 In the interior of the flabellum the filaments are cylindric or sometimes a little subtorulose, seldom even moniliform (Fig. 8 a-d); above the dichotomy, which is not so very typical, as one of the branches is most often somewhat thinner and placed to the side, just as sometimes filaments divided into three branches (Fig. 8'e) Fig. 7. Cladocephalus luteofuscus (Crouan) Bårgs. 1/2. occur, the filaments are less or not at: all :constricted; the thick- ness of these filaments varies from 60—70 2» or a little to- wards one of these. At the surface the ;filaments divide several times and grow here, rather suddenly, quite thin viz. 6—8 pm diameter (Fig. 8 7, 9). These thin, torulose, irregularly branched FEER ERERERENNEr 41 and rhizoid-like ends of the filaments are rather firmly woven to- gether and transformed to a dense and firm plectenchyma (Fig. 8 4), Es luteofuscus (Crouan) Bérgs. … Fig. 8. Cladocephalus Bårg vel Compare text. a, b. c. d. e about %/1; f, g, h about 7/1; + about ml. though not so dense but that numerous small openings are present between the filaments. The stipe has a' very similar anatomy. The plant is uncalcified. bnale sol : 42 The chromatophores are roundish or oblong (Fig. 8 +), lying quite. near the thin wall of the plant; they contain a pyrenoid and are often filled with amylum. It was found at St. Thomas: in the sound to the west of Water Islands where it was growing in about 20—30 meters. Setting aside that the flabellum in my specimen is transversely oblong and zonate while Howe describes the plant as "not at all or very obsoletely zonate” and the shape of the flabellum as ”fcuneate- obovate or irregularly semiorbicular with cuneate base” my plant agrees very well with Howe's description. The specimen of Mazé's algæ, Nr. 1403 in Herb. Thuret, upon which Howe has based his description and which I have been able to see myself through the kindness of Dr. Bornet, consists of 3 specimens of which the one again consists of two. Howe considers this No. as the type- specimen. Now Dr. Bornet has communicated the following to me: «Dans Vherbier Crouan le FYabellaria luteofusca est représenté par des échantillons portant les numéros 27, 1403 et 1904. Ces deux derniers seulement sont cités dans le livre de Mazé et Schramm, p. 88. Le No. 27 (10?me envoi Conquérant) est le seul qui soit étiqueté de la main de Crouan.” And Dr. Bornet has most kindly sent me a calk of this specimen, showing that it consists of two small undivided specimens in shape rather like those of the No. 1403. If any one of the three specimens in Herb. Thuret should be preferred it seems to me it may be the No. 27; but why not consider all three as type-specimens? When Howe describes the stipe as simple or 1—3 times dichotomous I think he alludes to the No. 1904. This Nr. of which Dr. Bornet also has sent me a calk is a big specimen whose stipe is several time divided, bearing five flabella, these being nearly obovate with cuneate base and in the uppermost part more or less lacerated. In the British Museum another specimen of this number is present. Dr. A. Gepp has most kindly sent a calk to me; it consists of two plants which also have the stipes branched, the one with three E EEN TEE EET ES IE DES TE TE Ege REE TEDE se 43 the other with five flabella. It follows from this that the plant is rather polymorph. In the Bulletin of the Torrey Botanical Club, vol. 32, 1905, p. 569 Howe has described a new genus C/adocephalus represented by one species viz. CZ. scoparius. As to the related forms of this genus Howe writes as follows: "The genus C/adocephalus, though having a slight superficial resemblance to Penicillus in habit and form, is most nearly allied to Avrainvillea, being in some respects intermediate between that genus and Udotea. It differs from both genera in having a thamnioid or scopiform capitulum instead of a flabellum.” Having examined specimens of this plant, of which Howe has most kindly sent specimens of his type No. 4079, I have found that C/adocephalus scoparius as to its anatomy competely agrees with my plant and with F/abellaria luteofusca Crouan at all events with Nr. 1403. It is therefore the habitus of the plant only which could maintain the generic difference of Howe's plant from Crouan's and mine, and the question arises if this really is justified. Ultimately this question may of Course be settled by investigations in nature itself, to decide about . this finally my material is too scanty. But referring to Howe's figure as well as to original specimens, it seems to me very probable that Howe's plant is only to be considered as a form developed under peculiar, most probably unfavourable external conditions of life. Howe writes namely as to the growing-place for his type No. 4079: "Rare and local in the Bahama Islands, on sandy or muddy bottom in 2—10 dm. of water (low-tide).” And further, he adds: ""Besides the single specimen collected on the shores of New Providence, we have thus far met with this remarkable plant on only one occasion, when several hundreds were growing associated with two species of Penicillus in a small area in an inland pond which had been connected with the sea by an artificial canal.” Ponds like these often occur also in the Danish West Indies, where the water is shallow, often dirty, and cloudy and more or less brackish. In such localities the algæ are often seen E above the surface of the sea when unusually low water occurs and such low water needs not to be of long duration in the tropics to cause the parts of the algæ which reach over the sea to be burnt and killed by the sun. And it is just under such conditions that I think Howe's plants have been living. If we suppose that the flabellum has been killed nearly down to the stipe, and the water has later been rippling over the plants, it seems to. me very probable that the lowest part of the: flabellum and the uppermost part of the stipe may.have been shredded. into more or less tatters and threads such as we find in C/adocephalus scoparius. However this may be the question at all events arises what the name of my plant should be. As already pointed out, my plant has several points in common with the genus Avrainvillea but it agrees also very much with. Udotea, though not in such a way that it may naturally be placed in any of these genera. The most natural thing would surely be to refer it to a special genus and as my plant, setting aside the outer. habit, quite agrees with Howe's genus Uladocephalus I think it right to refer it to this genus; the species-name. on the other hand may be /uteofusca Crouan, my plant as mentioned above agreeing quite well with this species. The name of the plant must therefore in my opinion be Cladocephalus luteofuscus (Crouan) Bårgs. June 1908. sheet dels Fuglene ved de danske Fyr i 1907. 25de Aarsberetning om danske Fugle. Ved Herluf Winge. Med et Kort. I 1907 indsendtes fra 36 af de danske Fyr til Zoologisk Museum 1738 Fugle af 79 Arter faldne om Natten i.Træktiden. I det hele var der faldet langt over 8000 Fugle. De Fyr, hvorfra Fugle indsendtes, vare: Skallingen, E.V.F. C. Schønfeldt Fyrmester (Sending fra 1 Nat); Vy/ Fyrskib, J. S. Jensen Fører (Sendinger fra 49 Nætter); Hørns Rev Fyrskib, H. Sonnichsen Fører (14); Lyngvig, P. Larsen Fyrmester (32); Bovbjerg, C. Rude Fyrmester (1); Lodbjerg, P.S. Pedersen Fyr- mester (9); Hanstholm, H. Roed Fyrmester (7); Rubjerg Knude, C.Fjerdingstad Fyrmester (5); Hirtshals, H. Hinrichsen Fyr- mester (1); Skagen, S. U. Hansen Fyrmester (21); Læsø Trindel Fyrskib, Th. Andresen Fører (19); Læsø Rende Fyrskib, P. C. Grumsen Fører (8); Kobbergrund Fyrskib, C. Knudsen Fører (9); Anholt Knob Fyrskib, J. C. Jensen Fører (26); Anholt, J. P. Nielsen Fyrmester (5); Hesselø, E.P.Sonne Fyrmester (2); Schultz's Grund Fyrskib, P. Larsen Fører (12); Fornæs, A. Kruse Fyrmester (2); Hjelm, H. J. Henningsen og A.P.Jen- sen Fyrmestre (13); Thunø, C. Kjeldsen Fyrpasser (1); Sejrø, A. M. Dam Fyrmester (6); Vestborg, P. F.. Køhler Fyrmester (1); Nakkehoved, W. Schultz Fyrmester (3); Lappegrund Fyrskib, J. Vestbo Fører (2); Drogden Fyrskib, N.Kromann Fører (7); 46 (1907.) Stevns, L.Wedén Fyrmester (5); Sprogø, A. V. Hansen Fyrmester (15); Helholm, Frk. D. Holst, Tilsynsførende (1); Omø, F.Frich og A.T.Friis Fyrmestre (6); Hov, H. V. 0. Westermann Fyr- mester (2); Kjels Nor, J. C. Ryder Fyrmester (5); Hammeren, E. Wielandt Fyrmester (7); Dueodde Nordfyr, W. Lund Fyr- mester (1); Gjedser, Chr.Lindgaard Fyrmester (6); Gjedser Rev Fyrskib, J. Jensen Fører (16); Hyllekrog, P. W. Sørensen Fyrmester (5). De Fugle, der indkom, vare: Anas crecca 1. Anas penelops 2. Anas boscas 1. Fuligula marila 1. Pagonetta glacialis 3. Oedemia nigra 5. Anser torqvatus 2. Coturniz communis 1. SER ETS SSR" RE ERR USET SØ fe Colymbus septentrionalis 1. - > Crex pratensis 1. 11. Porzana maruetta 5. 12. Rallus aqvaticus 18. (22 faldt.) 13. Gallinula chloropus 6. 14. Fulica atra 4. 15. Vanellus cristatus 3. 16. Charadrius sqvatarola 1. 17. Charadrius pluvialis 6. 18. Eudromias morinellus 1. 19. Ægialitis hiaticula 3. 20. Hæmatopus ostreologus 3. 21. Numenius argvalus 1. 22. Actitis hypoleuca 2. Tringa canutus 2. 24. Tringa alpina 11. Limnocryptes gallinula 16. (5 faldt.) (3 faldt.) 47 (1907,) 26. Gallinago scolopacina 7. 27. Scolopax rusticula 14. (21 faldt.) 28. Larus argentatus 1. 29. Sterna macrura 1. 30. Uria troile 1. 31. Mergulus alle 1. 32. Otus brachyotus 1. 33. Columba palumbus 3. 34. Cuculus canorus 1. 35. Jynæ torgvilla 7. 36. Lanius collyrio 1. 37. Alauda arvensis 282. (Mindst 1535 faldt.) 38. Alauda alpestris 1. | 39. Sturnus vulgaris 140. (Mindst 323 faldt.) 40. Troglodytes parvulus 3. 41. Accentor modularis 1. 42. Parus major 2. 43. Sylvia cinerea 10. 44. Sylvia curruca 2. 45. Sylvia atricapilla 23. 46. Sylvia hortensis 10. 47. Hypolais icterina 3. 48. Acrocephalus arundinaceus 3. 49. Acrocephalus phragmitis 9. 50. Locustella nævia 1. 51. Phyllopseustes trochilus 16. 52. Phyllopseustes rufus 15. 53. Regulus cristatus 13. 54. Anthus pratensis 34. 55. Anthus obscurus 4. 56." Anthus arboreus 6. 57... Motacilla flava 1. 58. Motacilla alba var. lugubris 1. 59. Turdus iliacus 141. (Mindst 510 faldt.) 48 (1907.) 60. Turdus musicus 226. (Mindst 4492 faldt, Vindrosler dog tildels medregnede.) 61. Turdus viscivorus 7. (13 faldt.) 62. Turdus pilaris 22. (Mindst 65 faldt.) 63. Turdus torgvatus 8. (12 faldt.) 64. Turdus merula 49. (69 faldt.) 65. Saæicola oenanthe 35. 66. Praticola rubetra 9. 67. Ruticilla phoenicura 24. 68. Erithacus rubecula 186. (215 faldt.) 69. Cyanecula suecica 1 70. Muscicapa atricapilla 23. 71. Fringilla coelebs 34. 72. Fringilla montifringilla 177. (Mindst 198 faldt.) 73. Chrysomitris spinus 1. 74. Cannabina linaria 4. 75. Emberiza schoeniclus 65. (70 faldt.) 76. Emberiza hortulana 2. 77. Emberiza citrinella 1. 78. Emberiza miliaria 1. 79. Emberiza nivalis 4. Af de faldne Arter vare 3, Coturnix communis, Mergulus alle og Akuiile alpestris, ikke faldne ved Fyrene i Løbet af de fore- gaaende 21 Aar. Tallet af de Arter, der ere faldne i Løbet af de sidste 22 Aar, er dermed naaet op til. 155. Der faldt i dette Aar omtrent lige saa månge Fugle som i 1906, det Aar, der hidtil havde givet de største Fald. Ved Kjøbenhavn”) iagttoges Lærken (A/auda arvensis). første Gang i Aaret den 22de Februar; den 27de sang den over Markerne. 2den Marts vare de første Stære (Sturnius vulgaris) at'se,. 0 =) De efterfølgende Meddelelser om Fugle ved Kjøbenhavn ere efter mine egne Iagttagelser. nl ik suomi syd — 49 (1907.) sammen; fra 4de Marts var Arten stadig tilstede; 22de mærkedes ny Indvandring. 17de Marts iagttoges de første Viber (Vanellus cristatus), og Irisk (Cannabina linota) blev set første Gang. 24de indfandt Iri- sken sig ved et Ynglested, hvor den derefter var stadig. 24de Marts var Fuglekongen (Regulus cristatus) paa Vandre- sted, og Sangdroslen (Turdus musicus) hørtes første Gang. Fugle- kongen havde tildels overvintret som ellers; paa Vandrested var den igjen at se 3lte Marts og derefter ret stadig indtil 11te April og igjen 5te Maj. Sangdroslen var i den følgende Tid stadig ved Ynglesteder; paa Vandrested viste den sig 8de og Yde Maj. 28de Marts blev en enkelt Engpiber (Anthus pratensis) set vandrende N. over Stranden og ligeledes flere Flokke Bogfinker (Fringilla coelebs). 29%de Marts var igjen en Engpiber paa Rejse mod N. Mange Bogfinker havde overvintret som ellers. 29%de Marts vandrede to Musevaager (Buteo vulgaris) over Sundet mod N.; flere vandrede 21lde April og en enkelt den 25de. 20de April henimod Midnat, i stille, klart Vejr med lidt Maaneskin, hørtes ,,Gyvfugle" (vist Sortænder, Oedemia nigra) i Mængde flyvende ud over Sundet. De sene Trækfugles Hidkomst forstyrredes i høj Grad af uheldigt, raat Vejr. Først 29de April var en enkelt Forstuesvale (Hirundo rustica) at se, derefter ingen førend 5te Maj, da nogle faa vare komne; fra 8de Maj var Arten stadig tilstede, men neppe fuldtallig førend ved Maanedens Slutning. lste Maj var her den første Løvsanger (Phyllopseustes trochilus), 4de Maj viste sig den næste; paa Vandrested var den derefter jevnlig at se indtil 12te Maj, igjen 23de og 24de. 5te Maj var her første Skovpiber, Gul Vipstjert og Rødstjert " (Anthus arboreus, Motacilla flava, Ruticilla phoenicura), og en Ringdrossel (Turdus torgvatus) var paa Vandrested. Skovpiberen var paa Vandrested 12te Maj, Rødstjerten ligeledes jevnlig indtil 15de. 6te Maj var her første Munk (Sylvia atricapilla). 8de Maj efter en Nat med Regn og Torden var her en større Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1908. 4 50 (1907.) Indvandring; Gjerdesanger, Bynkefugl, Nattergal, Broget Fluesnapper og Graa Fluesnapper (Sylvia curruca, Praticola rubetra, Luscinia philomela, Muscicapa atricapilla, M. grisola) vare komne, og en Hortulan (Emberiza hortulana) var paa Vandrested. Den Brogede Fluesnapper blev set paa Vandrested nogle faa Gange i den nær- meste Tid, sidste Gang 18de Maj. 9de Maj, igjen efter Regn og Torden, var her Lærkefalk, Dige- svale, Bysvale og Grøn Løvsanger (Falco subbuteo, Hirundo riparia, H.urbica, Phyllopseustes sibilatrix), Rødkjælken (Erithacus rubecula) var sidste Gang at se paa Vandrested, og Kvækeren (Fringilla montifringilla) viste sig for sidste Gang før sin Afrejse mod N. Nogle Rødkjælke havde overvintret, og mange havde været at se paa Vandrested i Marts-April. Mange Kvækere havde været her som Vintergjæster. 10de Maj var her en Mudderklire (Actitis hypoleuca) paa Vandrested, ligeledes enkelte 26de og 29de. 12te Maj var her Gulbug, Rørsanger og Sivsanger (Hypolais icterina, ÅAcrocephalus arundinaceus, Å. phragmitis). 4de Juni var en Rørsanger paa Vandrested. l4de Maj blev første Mursvale (Cypselus apus) set; i Flok viste den sig 18de og 19de. l5de Maj var her første Tornsanger (Sylvia cinerea). 19%de Maj var Tornskaden (Lanius collyrio), en Han, første Gang ved sit Ynglested i min Have; 24de Maj blev Hunnen set første Gang. 2lde Maj var her første Havesanger (Sylvia hortensis). 28de Juni indlededes Efteraaret af Spoverne. Storspoven (Numenius arqvatus) hørtes om Morgenen fløjtende ude over Sundet. Kl. 12,20 fløj 34 Smaa Regnspover (Numenius phæopus) i Flok højt tilvejrs mod S. over Sundet, skrigende; Kl. 7,5 Em. fløj igjen 17 mod S. V. fra Sundet ind over Land. Storspover viste sig jevnlig i den følgende Tid indtil 18de August: 29%de Juni Kl. 9,35 Fm. kredsede 22 højt over Sundet og fløj derefter S. V. ind over Land. Iste Juli trak 6 højt over Sundet mod N. Kl. 12,15; andre 51 (1907.) hørtes Kl. 6,50 Em. 6te Juli hørtes den over Sundet Kl. 9,40 Fm. og 9,25 Em. 28de Juli kredsede 4 højt over Sundet og gik der- efter N. Kl. 11,20. 30te Juli hørtes Storspover fløjtende i Luften Kl. 6,5 Em. 4de August kredsede en enkelt fløjtende over Stranden Kl. 2,45, steg tilvejrs og gik bort mod S. V. 14de August hørtes den Kl. 5,55 Em., 16de August ligeledes Kl. 5,50, og 18de August fløj 4 ude over Sundet mod S. Kl. 6,40 Em. bte Juli hørtes Ryler (Tringa alpina) om Aftenen Kl. 9,45 flyvende S. over Stranden. 25de Juli Kl. 10,10 Em. hørtes de ligeledes. 12te Juli Kl. 9,30 Aften hørtes en Svaleklire (T'otanus ochropus) flyvende fra Sundet ind over Land. Samme Aften Kl. 10 hørtes Præstekraver (Ægialitis hiaticula) over Stranden. 18de Juli var Mudderkliren påa Vandrested, 23de ligeledes, og derefter var den ret jevnlig at iagttage indtil 20de August, 2den August saaledes en Flok paa omkring 20. 3dje August vare Løvsanger og Broget Fluesnapper paa Vandre- sted. Løvsangeren var derefter ret stadig indtil 11te September, igjen at se 29de September. Den Brogede Fluesnapper viste sig igjen 24de August og derefter jevnlig indtil 16de September. Ade August iagttoges Havesangeren sidste Gang ved et Ynglested. 5te August var Rødstjerten paa" Vandrested, igjen Øde og 22de og derefter jevnlig indtil 29de September. 15de August var Sangdroslen paa Vandrested og derefter flere Gange indtil 29de August, igjen 19de September og derefter jevnlig indtil 22de Oktober. 18de August iagttoges Gulbug og Nattergal sidste Gang i Aaret. 24de August om Morgenen trak nogle Digesvaler over Stranden mod S.; mærkeligt nok blev Arten ikke set senere. 27de August blev Lærkefalken set sidste Gang, en enkelt flyvende S. Kl. 6,5 Em. . 28de August trak omtrent 50 Bysvaler i Flok mod S. om Mor- genen Kl. 6,45; i Egnen havde Arten ellers Sommeren igjennem kun været at se i meget ringe Tal. 20de September blev den set sidste Gang. 4r 52 (1907.) 29de August bleve de sidste Mursvaler sete. 3lte August var Rødkjælken paa Vandrested, igjen Ste og 26de September og derefter stadig Efteraaret igjennem og tildels overvintrende. 2den September blev sidste Gjerdesanger set. 6te September Aften omkring Kl. 9, i mørkt, dog stjerneklart Vejr, hørtes ,,Gyvfugle"' over Sundet. 7de September var en Vendehals (Zynæ torqvilla) paa Vandrested. 8de September trak 4 Hvepsevaager (Pernis apivorus) mod S. V. Kl. 8 Fm., og Skovpiberen blev set for sidste Gang. Øde September blev sidste Gule Vipstjert set og Ilte September sidste Tornsanger. l4de September om Morgenen trak adskillige Hvide Vipstjerter mod S. over Stranden, og samme Dag blev Graa Fluesnapper set for sidste Gang. Flere Hvide Vipstjerter trak S. om Aftenen Iste Oktober; 12te Oktober blev Arten set sidste Gang. 1l5åde September trak to Storke (Ciconia alba) mod S. højt tilvejrs Kl. 9,5 Fm. lsde September fiøj 5 Skovskader (Garrulus glandarius) mod S. højt over Stranden Kl. 6,50 Fm. Fra 20de September indtil 10de Oktober var Engpiberen jevnlig at se vandrende S. over Stranden om Morgenen, dog i forholdsvis ringe Tal; den 11te Oktober hørtes den om Aftenen Kl. 5,45 flyvende S. Sidste Gang blev den set 20de Oktober. Lærker iagttoges vandrende nogle faa Gange mellem 25de September og 13de Oktober. 25de September kom Jernspurven (Åccentor modularis) paa Vandrested, 26de September ligeledes Gjerdesmutten (Troglodytes parvulus). 29de September .forlod de sidste Tornskader deres Hjem i min Have, og samme Dag om Morgenen trak flere Smaaflokke Bogfinker og Irisker mod S. Som Prøve paa, hvorledes den kolde, regnfulde Sommer bragte Forstyrrelse i Fuglenes Ynglen, kan Tornskadernes Historie tjene; det Par, der som ellers indfandt sig i min Have i (1907). Foraaret, gjorde flere forgjæves Forsøg paa at bygge Rede og ruge; først 20de August fik de Unger af Reden, 3 i det hele; begge Forældre madede Ungerne indtil 3dje September, da den gamle Hun forsvandt; Hannen var derefter alene om Ungernes Pleje indtil 8de September, da ogsaa den forsvandt; Ungerne, der nu kunde sørge for sig selv, bleve endnu i Haven og i Nærheden indtil den 29de, usædvanlig sent. Bogfinker og Irisker trak jevnlig i Smaa- flokke S. i første Halvdel af Oktober, Sidste Gang blev Irisken set 8de December. Mange Bogfinker overvintrede som ellers. Fra 30te September, Oktober igjennem var Kvækeren jevnlig at se vandrende i Smaaflokke S. om Morgenen. Endnu 8de December fløj flere mod S. 2Zden Oktober blev Siskenen (Chrysomitris spinus) iagttagen første Gang i Efteraaret. åde Oktober var Fuglekongen paa Vandrested, og en lille Flok Svensker (Ligurinus chloris) tløj S. Fuglekongen viste sig paa Vandrested flere Gange Oktober igjennem. Svensker i Smaaflokke fløj S. 6te, 12te, 16de og 19de, og 20de omtrent 30 sammen. 12te, l4de og 19de Oktober trak Stillitser (Carduelis elegans) i Smaaflokke S. 13de Oktober bleve de sidste Forstuesvaler sete, to unge Fugle. Arten havde indtil da været at se næsten stadig, skjønt i aftagende Tal. 14de September havde her været en større Forsamling, paa omkring 100; 23de om Morgenen fløj mindst 45 i Flok mod S., og 24de var her en Flok paa omkring 50. l4åde Oktober fløj omtrent 50 Knortegjæs : (Anser torgqvatus) højt tilvejrs fra Sundet ind over Land mod V. om Morgenen. lå5de Oktober om Morgenen vandrede en enkelt Hedelærke (Alauda arborea). 1l6de Oktober vare de første Krager (Corvus cornia) at se vandrende V. i Efteraaret. 19de Oktober fløj en Spurvehøg (Accipiter nisus) mod 8. højt tilvejrs om Morgenen, ligeledes en enkelt 12te December ved Middag. 54 1907.) 24de Oktober blev Munken set sidste Gang. 27de Oktober kom Vindroslen (Turdus iliacus) paa Vandrested, 15de November ligeledes Graasisken (Cannabina linaria). 8de December blev Stæren set sidste Gang. Fra Slutningen af Oktober havde den været stadig aftagende i Tal. Fortegnelse over E Fugle der ere indsendte fra Fyrene m faldne om Natten. (Hver Nat dateret som den følgende Dag.) gr. Anas crecca. Krikand. Oktober: 11lte Læsø Trindel 1 2. Anas penelops. Pibeand. Januar: 15de Hyllekrog 1 d'. Oktober: 25de Omø 19 (4 faldt)”). .…. Anas boscas. Stokand. Marts: 17de Skagen 1 d'. R Co Fr Fuligula marila. Bjergand. Januar: 1lte Hyllekrog 1 92. .…. Pagonetta glacialis. Havlit. Januar: lite Hyllekrog 19. 15de Gjedser Rev 2 (J', 2). Oedemia nigra. Sortand. Januar: l4de Vyl 19. Oktober: 3dje Skagen 1 2. 16de Lyngvig 19. 27de Vyll d'. December: 2den Skagen 19. (SL &? Sy Anser torqvatus. Knortegaas. December: Yde Skagen 1. 13de Skagen 1. Coturnix communis. Vagtel. November: 2den Lyngvig 1 g'. æ =) Tallet paa de faldne Fugle er vedføjet efter Fyrmestrenes Oplysninger, . naar det er et andet end Tallet paa de indsendte. Skovsneppe, Lærke og Stær opføres ogsaa efter Fyrmestrenes Opgivelser, selv om intet er indsendt, dog kun i (). ESS EET RE ERE EET EET TE REE Fee EET REE EET ET EET TEE ERE SUN Ti = 55 9. Colymbus septentrionalis, Rødstrubet Lom. Februar: 10de Hyllekrog 1 (3 faldt). 10. Crex pratensis. Engsnarre. September; 17de Lyngvig 1 gg. - ER Porzana maruetia. Rørvagtel. Maj: 8de Hanstholm 1. Oktober: 10de Lyngvig 1. Ilte Sejrø 1, Gjedser 1. November: iste Sprogø 1. ren pe Rallus aqvaticus. Vandrixe. April: 7de Sejrø 1. 13de Skagen 1. September: 30te Sejrø 1. Oktober: 6te Lyngvig 1. 7de Skagen 1. 9de Lyngvig 1. Ilte Lyngvig 1, Hanstholm 1, Rubjerg Knude 1 (5 faldt), Sejrø 1. 12te Lyngvig 1. 16de Lyngvig 1. 23%de Kjels Nor 1. November: Iste Sprogø 2. 4de Lyngvig 1, Hanstholm 1. 19de Lyngvig 1. 13. Gallinula chloropus. Rørhøne. Januar: 21lde Lodbjerg 1. April: 7de Hesselø 1. 23de Omø 1. Oktober: 16de Sprogø 1. December: 7de Bovbjerg 1. 28de Hyllekrog 1. Fulica atra. Blishøne. April: 8de Sejrø 1. September: 30te Sejrø 1. November: iste Sprogø 1. 24de Lyngvig 1. Vanellus cristatus. Vibe, Marts: l4de Omø 1. 16de Lyngvig 1. April: 7de Hammeren 1. Charadrius sgvatarola. Strandhjejle. : August: 15de Fornæs 1. .. Charadrius pluvialis. Hjejle. Marts: 17de Skagen 1. August: 16de Skagen 1.. 20de Sejrø 1. 23de Skagen 1. September: i1ste Lyngvig 1. Fm lag Fona = åg pri de - ==] 20. (sm. [58] rt [33] [Xl 23. (5) 24. == BO ø Stevns Knude 56 Oktober: 9de Lyngvig 1. .…. Eudromias morinellus. Pomeransfugl. August: 17de Hanstholm 19. .. Ægialitis hiaticula. Præstekrave. Marts: 16de Lyngvig 1. April: 7de Anholt 1. Oktober: 1lte Sprogø 1. Hæmatopus ostreologus. Strandskade. August: 17de Lyngvig 1. September: iste Lyngvig 1. Oktober: 4de Lyngvig 1. .…. Numenius arqvatus. Storspove. August: 4de Hammeren 1. .. Actitis hypoleuca. Mudderklire. August: 18de Lyngvig 1. September: Iste Lyngvig 1. Tringa canutus. Islandsk Ryle. August: 18de Lyngvig 1 jun. September: 3dje Lyngvig 1 jun. Tringa alpina. Ryle. Februar: 17de Vyl 1. Marts: 16de Skallingen 1. 17de Skagen 1. April: 7de Sejrø 3. Yde Skagen 2 (3, 2). Oktober: Ste Vestborg 1. 6te Gjedser Rev 1. 14de Kjels Nor 1. Limnocryptes gallinula. Enkelt Bekkasin. Oktober: 4de Vyl 1. i1lte Lyngvig 1, Schultz's Grund 1, 1, Sprogø 6, Gjedser 1. 25de-Omø 1. November: iste Sprogø 1. 6te Vyl 1. December: 3dje Vyl 1. 4de Stevns 1. Gallinago scolopacina. . Horsegjøg. April: 8de Skagen 1. August: 24de Skagen 1. Oktober: 7de Skagen 1. Yde Skagen 1. Ilte Rubjerg 1. 12te Lyngvig 1. 57 November: liste Sprogø 1. 27. Scolopax rusticula. Skovsneppe. April: (7de Hesselø 2,) 8de Hjelm 1. Oktober: ilte Sejrø 1, Sprogø 1, Kjels Nor 1. (28de hulen 2, Kjels Nor 3.) 3lte Anholt Knob 1. November: l1ste Sprogø 7. 6te Sejrø 1. December: 1ste Sprogø 1. BY RR Larus argentatus. Havmaage. December: Øde Lyngvig 1 jun. 29. o Sterna macrura. Havterne, August: 14de Lodbjerg 1 jun. Uria troile. Lomvie. December: 14de Skagen 1. Mergulus alle. Søkonge. Januar: 8de Rubjerg Knude 1. Otus brachyotus. Mose-Hornugle. Oktober: 27de Vyl-1. Columba palumbus. Ringdue. April: 8de Hjelm 1. Oktober: 16de Kjels Nor 2. Cuculus canorus. Gjøg. August: 21lde Hyllekrog 1 2. . Iynx torgvilla. Vendehals. Maj: 8de Hanstholm 1. Øde Lyngvig 1. August: 20de Sejrø 1. September: I1ste Lyngvig 1. 7de Kjels Nor 1, Gjedser Rev 2. .. Lanius collyrio. Tornskade. Maj: 17de Stevns 1 J. . Alauda arvensis. Lærke. Januar: (6te Læsø Rende 1.) 8de Anholt Knob 1. 12te Vyl 1.::14de Vyl 1 Februar: 8de Læsø Trindel 1. 12te Vyl E: 14de Vyl 2: låde Vyl 2 (11 faldt), Horns Rev 12. 16de Vyl 2. 17de Vyl 3. Marts: 16de Gjedser Rev 4. 17de (Læsø Rende 1), Anholt 30. & 31. (mm 32, Do 3 & CD bal n sa, 9 (er) QW -J 58 (1907.) Knob 1. 18de Sprogø 1. 2lde Læsø Trindel 2. 22de Kobber- grund 2, Anholt Knob 1, Schultz's Grund 1, Hjelm 1, (Vestborg 2), Drogden 1, Sprogø 1, Gjedser Rev 1. April: 5te Læsø Rende 1, Sprogø 2. 7de Anholt 4 (10 faldt), Hesselø 1 (3 faldt), Schultz's Grund 6, Dueodde Nordfyr 5 (29 faldt), Gjedser 1, Gjedser Rev 11. 8de Schultz's Grund 1, Drogden 2, (Sprogø 2). Øde Skagen 2, Gjedser Rev 4. 13de Skagen 2. Maj: 9de Hjelm 1. Oktober: Iste Sprogø 2. 2den Lyngvig 1. 4de Vyl 3, Gjed- ser Rev 1. Ste Lyngvig 1, Hanstholm 1, Skagen 1. 6te Gjedser Rev 1. 8de Hammeren 1. Øde Horns Rev 2, Læsø Trindel 1, Anholt Knob 3, Anholt 4, Schultz's Grund 1, Nakkehoved 2. 10de Vyl 3, Horns Rev 2, Sprogø 3, Hammeren 2. ilte Lyngvig 1, Rubjerg Knude 2, Hirtshals 1 (12 faldt), Skagen 2, Læsø Trindel 1 (7 faldt), Læsø Rende 3, Kobbergrund 7 (17 faldt), Anholt Knob 7, Anholt 16 (235 faldt), Hesselø 1, Schultz's Grund 1, Fornæs 1, Hjelm 1 (8 faldt), Nakkehoved 5, Stevns 2, Sprogø 6 (9 faldt). 14de Gjedser Rev 18. 1åde Læsø Rende 1, Nakkehoved 1. 16de Læsø Trindel 1 (4 faldt), Læsø Rende 1, Anholt Knob 4, Schultz's Grund 1, (Sejrø 15, Vestborg 1), Stevns 3, Sprogø 1 (3 faldt), Kjels Nor 3. 17de Lyngvig 1, Gjedser Rev: 2. 18de Vyl 1. 24de Vyl 2, Horns Rev 1. 25de Anholt Knob 1. 27de (Blaavands Huk 9), Vyl 6. 28de (Blaavands Huk 1), Lyngvig 1 (10 faldt), Lodbjerg 1. 29%de Vyl 1. 30te (Blaavands Huk 15), Vyl 6 (78 faldt), Horns Rev 5 (88 faldt), Lyngvig 1, Lodbjerg 2, Skagen 2, Schultz's Grund 2, Sprogø 2. 3lte (Blaavands Huk 38), Vyl 2 (82 faldt), Horns Rev 3, Lyngvig 1, Lodbjerg 1, Gjedser Rev 7. November: Iste Vyl 1, Lyngvig 1, Kobbergrund 1, Anholt 2 (5 faldt), Schultz's Grund 1, Sprogø 2. 2den (Blaavands Huk 80), Vyl 4 (111 faldt paa Dækket, omtrent 500 i Vandet), Lyng- vig 1 (108 faldt). 4de Lyngvig 1. 6te Vyl 1 (5 faldt). 8de Lyngvig 1. 1lte Læsø Trindel 1. 27de Vyl 1, :Lodbjerg 2. 38. Alauda alpestris. Bjerglærke. Oktober: 18de Skagen 1. ets rare da 2 FR g) bear gek ER ET HE SÅ ss MT FR TEL SIE HESS STEN SES hs Ada EK PONRELNES 78 re EYES Sele SEES SDS TEE RESTER lg EET TE EET EEN Loe SR Eee ES EEN Etter HESSEN 5 NESS] KERES MS FE De rr an Teresa EN 59 (1907,) 39. Sturnus vulgaris. Stær. Februar: 17de Vyl 1. Marts: (10de Kobbergrund 1.) 15de Omø 1. 16de (Blaa- vands Huk 35), Vyl 3 (13 faldt), Horns Rev 12, Lyngvig 1 (19 faldt), Thunø 1, (Hyllekrog 5). (17de Hyllekrog 10.) 18de Vyl 4, Hjelm 4, Sprogø 1. 19de Kobbergrund 1, Hjelm 1. 21de Læsø Trindel 3. 22de (Blaavands Huk 7), Vyl 2 (7 faldt), Lod- bjerg 8, Kobbergrund 1, Anholt Knob 1, Schultz's Grund 4, Hjelm 4, Sprogø 1, Omø 12, Gjedser Rev 5. 23de Vyl 1. April: 6te Vyl 1. 7de Anholt Knob 1, Hov 1. 8de Læsø Rende 2, Kobbergrund 1, Anholt Knob 5, Schultz's Grund 2, (For- næs 4), Hjelm 2, (Vestborg 1). 9%de Skagen 3. 10de Læsø Rende 1, Anholt Knob 1. 21de Hjelm 1. Oktober: Ilte Læsø Trindel 1 (3 faldt), Anholt 2 (8 faldt). l5de Anholt Knob 1. 16de (Blåavands Huk 7), Vyl 3 (8 faldt), Horns Rev 9, Lyngvig 1 (4 faldt), Drogden 1. 17de (Blaavands Huk 1), Lyngvig 1. 18de Horns Rev 1, Lyngvig.1. 27de (Blaa- vands Huk 2). Vyl 3 (23 faldt), Horns Rev 3. 28de (Blaavands Huk 7), Vyl 3. 30te (Blaavands Huk 4), Vyl 2 (15 faldt), Horns Rev 3, Lyngvig 1. 3lte Vyl 1, Horns Rev 2, Anholt Knob 1. November; l1ste Lyngvig 1, Anholt 2 (8 faldt), Schultz's Grund 1. 2den (Blaavands Huk 6), Vyl 1 (3 faldt), Lyngvig 1 (4 faldt). 4de Lyngvig 1. 40. Troglodytes parvulus. Gjerdesmutte. April: 8de Anholt Knob 1. Oktober: 4de Gjedser Rev 1. Ilte Anholt 1. Accentor modularis. Jernspurv. April: 1l4de Anholt Knob 1. .. Parus major. Musvit. September: 28de Anholt Knob 2. .… Sylvia cinerea. Tornsanger, Maj: 15de Hjelm 1. 17de Stevns 3. j August: 18de Lyngvig 1. 19de Hanstholm 1. September: 7de Kjels Nor 2, Gjedser Rev 2. 41. kan 4 RD 4 co 60 (1907.) 44. Sylvia curruca. Gjerdesanger. September: 7de Hammeren l. Oktober: 4de Gjedser Rev 1. 45. Sylvia atricapilla. Munk. Maj: 9de Hjelm 19. September: Ilte Anholt Knob i 92. Oktober: 1ste Sprogø 19. 5te Hanstholm 1 dg, Skagen 1 gg. de Lyngvig 1 &, Hanstholm 19, Anholt 5 (3 &, 2 2), Schultz's Grund 13. 1lte.Skagen 2 &, Anholt 4 (3 d, 12), Hesselø 1 3, Fornæs 1 &. låde Gjedser Rev 2 (I, 2). 46. Sylvia hortensis. Havesanger. August: 19de Anholt Knob 3. " September: 4de Hammeren 1. 7de Kjels Nor 1, Gjedser Rev 1. 8de Anholt Knob 1. ilte Anholt Knob 1. 14de Vyl 1. (Oktober: 3lte Lyngvig 1, indtørret, vist tidligere falden.) 47. Hypolais icterina. Gulbug. August: 19%de Hanstholm 2. September: 7de Kjels Nor 1. 48. Acrocephalus arundinaceus. Rørsanger. September: 7de Lyngvig 1. Oktober: (8de Hammeren 1, indtørret, vist tidligere falden.) 9de Hjelm 1. 49. Acrocephalus phragmitis. Sivsanger. Maj: 15de Hjelm 1. 16de Skagen 3. 17de Stevns 2. September: 7de Kjels Nor 3. 50. Locustella nævia. Græshoppesanger. September: 7de Kjels Nor 19. 51. Phyllopseustes trochilus. Løvsanger. Maj: 6te Anholt 4. 9de Hjelm 1. August: 14de Schultz's Grund 1. 19de Hanstholm 1. September: 1ste Sprogø 1. 4de Hammeren 1. 7de Drogden 1, Kjels Nor 1, Hammeren 1, Gjedser Rev 1. i1lte Hammeren 1. 27de Sprogø 1. Oktober: 10de Vyl 1. 61 (1907.) 52. Phyllopseustes rufus. Gransanger. i Oktober: dte Skagen 3. 9de Lyngvig 1, Hanstholm 1, Kobbergrund 1, Anholt 3. 11te Hanstholm 1, Skagen 1, Anholt 1, Schultz's Grund 1. 14de Kjels Nor 1. 16de Gjedser Rev 1. 53. Regulus cristatus. Fuglekonge. April: 9de Skagen 19. Oktober: 4de Sprogø 1. 14de Gjedser Rev 29. 27de Anholt Knob 2 gg. 30te Vyl 1, Læsø Trindel 19. 3lte Gjed- ser Rev 3. November: liste Kobbergrund 19. 2Zden Lyngvig 19. 54, Anthus pratensis. Engpiber. September: 28de Vyl 1, Schultz's Grund 1. 30te Vyl 1. Oktober: 3dje Vyl 1. Ste Vyl.2. 6te Vyl 4. Yde Vyl 10. 1lte Vyl 3, Anholt 1. 12te Vyl 1. 18de Horns Rev 2. 24de Vyl 2; Hotig Rev £.::27d8 VV B8de Vyk: 1; November: 2den Vyl 2. 55. Anthus obscurus. Skjærpiber. Oktober: 6te Vyl 1. 10de Vyl 1. 18de Lyngvig 1. 24de NYE: 56. Anthus arboreus. Skovpiber. Oktober: 4de Vyl 1. 5te Hanstholm 1. Øde Anholt 2. Ilte Vyl 1, Sprogø 1. 57.… Motacilla flava. Gul Vipstjert. Juni: 16de Helholm 1. Motacilla alba var. lugubris. Sortrygget Vipstjert. Oktober: l4de Vyl 1. Turdus iliacus. Vindrossel. April: 6te Læsø Trindel 4. 7de Læsø Rende 1, Kobber- grund 1, Anholt 2 (204 Vindrosler og Sangdrosler faldt), Hesselø 1 (28 faldt), Schultz's Grund 2, Gjedser 1 (4 faldt). 8de Skagen 3, Kobbergrund 1. Yde Skagen 4. 1lå4de Sprogø 1. i Oktober: 2den Vyl 1, Horns Rev 1. Ste Vyl 1, Rubjerg Knude 1, Skagen 3. 7de Skagen 1. Øde Vyl 2, Horns Rev 1, Skagen 1, Anholt Knob 1. 10de Lyngvig 1 (120 faldt, vel Sang- 58. co 59. (Te. (1907.) drosler medregnede). 1lte Skagen 3 (omtrent 1000 Vindrosler og Sangdrosler faldt.) 16de Sprogø 1 (11 Drosler faldt), Gjedser Rev 1. 17de Horns Rev 1, Lyngvig 1 (60 Drosler faldt), Læsø Trindel 1. 18de Skagen 6. 24de Horns Rev 1. 26de Schultz's Grund 1. - 27de Vyl 2. 28de Vyl 10. Horns Rev 7, Lyngvig 1 (30 Drosler faldt), Lodbjerg 2, Læsø Trindel 1, Kjels Nor 47, Gjedser 1. 29de Sprogø 1. 30te Vyl 1 (12 Vin- og Sangdrosler faldt), Lodbjerg 1, Skagen 1, Læsø Trindel 1. 3lte Skagen 1, Gjedser Rev 2. November: Iste Lyngvig 1 (9 faldt), Lodbjerg 1, Anholt 2 (117 Drosler faldt), Schultz's Grund 3, Gjedser 1. 2den Vyl 1 (7 faldt), Lyngvig 1. 10de Vyl 1. 60. Turdus musicus. Sangdrossel. April: 6te Læsø Trindel 3. 7de Læsø Trindel 1, Læsø Rende 3, Kobbergrund 2, Anholt Knob 3, Anholt 2 (204 Sangdrosler og Vindrosler faldt), Schultz's Grund 2, Hjelm 1, Gjedser Rev 2. 8de Vyl 1, Læsø Rende 1, Kobbergrund 1, Anholt Knob 5, Schultz's Grund 3. Øde Læsø Trindel 1, Kobbergrund 1. 10de Læsø Rende 1. 2lde Hjelm 3. Maj: 7de Skagen 3. de Rubjerg Knude 1, Hjelm 3. Oktober: I1ste Læsø Trindel 1, Stevns 2, Sprogø 3, Gjed- ” ser Rev 1. 2den Vyl 5, Horns Rev 5, Lyngvig 1. 4de Vyl 1, Lyngvig 1 (10 faldt), Sprogø 2. Ste Vyl 2, Lodbjerg 4, Læsø Trindel 1, Læsø Rende 2. 6te Lyngvig 1. 8de Læsø Trindel 1. 9de Vyl 7, Horns Rev 3, Læsø Trindel 1 (2 faldt), Kobbergrund 2, Anholt Knob 4, Schultz's Grund 1, Hjelm 1 (28 faldt), Gjedser 1. 10de Vyl 3, Horns Rev 1, Sprogø 2. 1lte Vyl 1, Horns Rev 1, Lyngvig 1 (540 Drosler faldt), Hanstholm 2 (400—500 Drosler faldt), Rubjerg Knude 1 (mange faldt), Skagen 7 (omtrent 1000 Drosler faldt), Læsø Trindel 1 (11 faldt), Læsø Rende 1, Kobbergrund 2 (7 faldt), Anholt Knob 1, Anholt 10 (270 faldt), Hesselø 1 (omtr. 500 faldt), Schultz's Grund 1, Hjelm (63 faldt, Prøve fra 9de), (Sejrø omkring 1000 Drosler faldt), Stevns 2, (Sprogø, 168 Drosler faldt), Kjels Nor 13. 12te Lyngvig 1, Læsø 63 (1907.) Trindel 1. 14de Kjels Nor 12, Gjedser Rev 3. 15de Anholt Knob 1. 16de Vyl 1, Horns Rev 2, Lyngvig 1 (4 faldt), Læsø Trindel 1 (3 faldt), Anholt Knob 1, Schultz's Grund 1, Stevns 1, Sprogø 6 (11 Drosler faldt), Kjels Nor 6, Gjedser Rev 5. 17de Horns Rev 5 (12 Drosler faldt). 18de Vyl 2, Horns Rev 3, Skagen 1. 24de Horns Rev 1. 27de Vyl 4, Horns Rev 2. 28de Vyl 2, Horns Rev 1, Kjels Nor 7. 30te Vyl 2 (12 Sangdrosler og Vin- drosler faldt), Horns Rev 2. November: liste Schultz's Grund 2. 2den Anholt Knob 1. 27de Sprogø 1. 61. Turdus viscivorus. Misteldrossel. April: 6te Læsø Trindel 1. 7de Anholt Knob 1, Anholt 1 (7 faldt). 8de Skagen 1. 21de Hjelm 3. 62. Turdus pilaris. Sjagger. Februar: 15de Hjelm 1. April: 7de Schultz's Grund 1, Hjelm 1. 9%de Læsø Trindel 1. Maj: 7de Skagen 4. Oktober: 28de Vyl 1. 30te Vyl 1. . 31lte Horns Rev 3, Lodbjerg 1, Skagen 2. November: 1ste Anholt 1 (38 faldt), Sprogø 1. 2Zden Lyngvig 1. 8de Lyngvig 1. 27de Vyl 2 (8 faldt). 63. Turdus torqvatus. Ringdrossel. Maj: 5te Rubjerg Knude 1 gg (5 faldt). 7de Skagen 1 2. Oktober: 5te Lyngvig 1, Lodbjerg 2. 9de Lyngvig 1. Ilte Lyngvig 1. 17de Læsø Trindel 1. 64. Turdus merula. Solsort. Marts: 16de Skallingen 19, Horns Rev 3 (1 dg vet., 20 jun.), Lyngvig 1 g' jun. (4 faldt), Gjedser Rev 1 g' vet. 17de Vyl 1 g jun., Hjelm 3 (2 vet., 19). 18de Hjelm 1g' vet. 22de Lodbjerg 1 g' vet., Anholt Knob 19, Schultz's Grund 1 2, Sprogø FS mn April: 7de. Læsø Trindel 1 9, Anholt 2 g' jun. (14 faldt), Hesselø 19, 8de Anholt Knob 2 (g' jun., 9). Yde Skagen 2 2. September: i1ste Hov 1 jun. 64 (1907.) : Oktober: 1lte Kjels Nor 19. 26de Schultz's Grund 2 9. 27de Vyl 1 gjun., Horns Rev 1 9. 23de Lyngvig 1 d' ad., Kjels Nor 2 9. 30te Vyl 5 (1 g' vet., 4 2), Horns Rev 29, Skagen 1 ?, Schultz's Grund 1 9. November: iste Lyngvig 19, Anholt 1 & jun. (6 faldt), Schultz's Grund 19. 10de Læsø Trindel 19, 23de Lyngvig 1 øvet. 27de Vyl 2 ($ jun., 9). December: 3dje Vyl 19. 65. Saxicola oenanthe. Stenpikker. April: 7de Læsø Rende 2 g, Anholt 5 (4 g, 1 2), Schultz's Grund 2 (3,2), Sejrø 4 (3 &, 19). 8de Skagen 1 g, Kobbergrund 1 &, Anholt Knob 1 &, Schultz's Grund 1. 13de Hjelm 1 d'. Maj: 6te Anholt 3 (1 gg, 29). 16de Kobbergrund 1 2. September: 3dje Vyl 1 &. 6te Anholt Knob 19. Yde Kjels Nor 3 (2 &, 192), Gjedser Rev 2 3. 8de Anholt Knob I 2" 1lte Anholt Knob-1 2: Oktober: 2den Vyl 1. 5te Hanstholm 1 g (Vingen 100 Millim.). Øde Vyl 13. 12te Lyngvig 19 (Vingen 100). 66. Praticola rubetra. Bynkefugl. Maj: 6te Anholt 6 3. Yde Vyl 18, Hjelm 1 g. September: 7de Kjels Nor 1. 67. Ruticilla phoenicura. Rødstjert. Maj: 6te Anholt 1 &g. 15de Hjelm 19. 16de Kobber- grund 19: September: 7de Kjels Nor 4 (1 J, 39), Gjedser Rev 2 (3, ?). 8de Lyngvig 1 g', Gjedser Rev 19. Yde Vyl 1. Ilte Anholt Knob 19, Hammeren 2 J. . Oktober: 4de Vyl 1, gg, Gjedser Rev 19. 10de Vyl 1 2. Ilte Anholt 2 2, Schultz's Grund 19, Fornæs 1 9. 28de Kjels Nor 2 (3, 2). 68. Erithacus rubecula. Rødkjælk. April: 7de Læsø Trindel 1, Anholt 2, Schultz's Grund 3, Dueodde Nordfyr 1, Gjedser Rev 2. 38de Anholt Knob 1. 9de E…: y 65 (1907.) Skagen 2, Læsø Trindel 1, Kobbergrund 2, Anholt Knob 1. 10de Læsø Rende 2. September: 7de Gjedser Rev 1. 27de Sprogø 1. Oktober: 1ste Sprogø 1, Gjedser Rev 1. 4de Drogden 2, Sprogø 5, Gjedser Rev 19. Ste Lodbjerg 3, Hanstholm 2, Rubjerg Knude 1, Læsø Rende 1. 6te Anholt Knob 1. 9de Vyl 2, Lyng- vig 1, Hanstholm 4, Læsø Trindel 1 (2 faldt), Kobbergrund 1, Anholt Knob 2, Anholt 12, Schultz's Grund 1, Nakkehoved 4. 1lte Lyngvig 1, Rubjerg Knude 1, Hirtshals 1, Læsø Trindel 1 (7 faldt), Læsø Rende 2, Kobbergrund 3, Anholt Knob 1, Anholt 6, Hesselø 1, Schultz's Grund 2, Hjelm 1 (7 faldt), Nakkehoved 6, Stevns 2, Sprogø 3 (11 faldt), Kjels Nor 2. 12te Vyl 1… . 14de. Gjedser Rev 2. 15de Nakkehoved 2, Drogden 3. 16de Schultz's Grund 1, Lappegrund 1, Drogden 1, Stevns 2, Gjedser Rev 1. 17de Læsø 'Trindel 1, Gjedser Rev 1. 24de Vyl2. 25de Vyll. 26de Schultz's Grund 5. 27de Vyl 3. 28de Horns Rev 1, Lyngvig 1, Kjels Nor 3. 29de Sprogø 1. 30te Vyl 2 (7 faldt), Horns Rev 3, Lyngvig 1, Schultz's Grund 3, Sprogø 2. ålte Vyl 1 (4 faldt), Lyngvig 1, Drogden 1, Gjedser Rev 14. November: 1ste Sprogø 3. 2Zden Vyl 4. 9de Anholt Knob 1. 69. Cyanecula suecica. Blaakjælk. September: 8de Anholt Knob 1. 70. Muscicapa atricapilla. Broget Fluesnapper. Maj: 6te Anholt 2 (3,9). Yde Hjelm 19. 16de Vyl lg, Skagen 2 g, Anholt Knob 1. August: 19de Hanstholm 1, Anholt Knob 1. September: 7de Kjels Nør 6, Gjedser Rev 3. 1lte Anholt Knob 2, Hammeren 1. Oktober: 4de Gjedser Rev 1. 17de Lyngvig 1. 71. Fringilla coelebs. Bogfinke. Marts: 3lte Vyl 1. April: 7de Anholt 29, Sejrø 1 3. 8de Kobbergruud 1 92, Schultz's Grund 13. 9de Kobbergrund 29, Anholt . 62, Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1908. 66 (1907.) 4 2), Lappegrund 1 $. 10de Læsø Rende 1 2. låde Anholt Knob 2 2. September: 28de Schultz's Grund 19. 30te Vyl 1g'. Oktober: lite Vyl 19, Horns Rev 19. I15de Vyl 1 g'. 24de Vyl 29. 25de Vyl 19. 27de Vyl4 (34, 12). -28de Vyl 19. 29de Vyl 13. 30te Horns Rev 1. November: liste Vyl 1 &. 72. Fringilla montifringilla. Kvæker. Januar: 17de Gjedser Rev 19. Februar: 20de Anholt Knob 1 g' (sortstrubet). April: 7de Anholt 4 (2 g, 2 2). 9de Læsø Trindel 12, Anholt Knob 19. Maj: 6te Anholt 1 gg. 9de Rubjerg Knude 1 2. September: 30te Sejrø 1. Oktober: 1ste Sprogø 19. 3dje Vyl 1. Ste Vyl 19, Hanstholm 12 (8 g, 49), Rubjerg Knude 1 &, Skagen 21 (11 g, 102). 7de Læsø Trindel 19. 9de Vyl 4 (23, 2 2), Lyngvig 19, Hanstholm 13 (8, 52), Skagen 4 (2 3, 22), Læsø Trindel 1 $, Anholt 27 (12 g, 15 9), Schultz's Grund 1 &, Hjelm 1 gg (18 faldt). 10de Vyl 1 gg, Horns Rev 1, Sprogø 13. Ilte Vyl 19, Hanstholm 4 (1, 39), Rubjerg Knude 3 (1 &, 29), Hirts- hals 4 (3 g, 12), Skagen 4 g, Læsø Rende 1, Kobbergrund 5 (3 3, 22), Anholt 15 (6 3, 92), Hesselø 18, Schultz's Grund 1, Fornæs 1, Hjelm (4 faldt, Prøve fra 9de), Nakkehoved 1, Stevns 1g. 12te Vyl 4 (33, 12). 14de Schultz's Grund 1, Gjedser Rev 2 (3,2). 15de Anholt Knob 29. 16de Anholt Knob 2 (3', ?), Sprogø 2 (3,2). 17de Horns Rev 3 (1 g, 22), Lyngvig 1 d, Gjedser Rev 19. 18de Vyl 2 (3, 9), Lyngvig 13, Skagen lg. 24de Vyl 19, Horns Rev 19. 28de Vyl 13. 30te Vyl 29. 3lte Vyl 19. November: liste Vyl 19, Lodbjerg 13. den Vyl 1. 73. Chrysomitris spinus. Sisken. Oktober: 5te Skagen 1. 67 (1907.) 74. Cannabina linaria. Graasisken. Januar: 20de Lyngvig 1 d'. April: 13de Skagen 2 dg. November: låde Vyl 1. =J gt .…. Emberiza schoeniclus. Rørspurv. Oktober: 4de Drogden 1. 5te Skagen 1. 9de Hanstholm 1, Kobbergrund 2 (g', 9), Anholt Knob 19, Anholt 29 (10 g', 19 2). l0de Vyl 1 gg. ilte Skagen 19, Læsø Trindel 1 g' (8 faldt), Kobbergrund 2, Anholt 4 (3 &, 18). 15de Nakkehoved 1 dg, Drogden 1 9. 16de Læsø Trindel 1 9 (4 faldt), Anholt Knob 11 (7 &, 4 9), Lappegrund 1 g, Drogden 1, Sprogø 19, Kjels Nor 1 2. 18de Skagen 19. 30te Horns Rev 1 g'. November: I1ste Schultz's Grund 1 9. 76. Emberiza hortulana. Hortulan. Maj: 6te Anholt 1. September: 7de Kjels Nor 1 9. 77. Emberiza citrinella. Gulspurv. April: 9de Skagen 1%. 78. Emberiza miliaria. Bomlærke. Januar: 16de Gjedser Rev l. 79. Emberiza nivalis. Snespurv. Marts: 19de Anholt Knob 1 9. Oktober: 3lte Skagen 1 d'. November: 1ste Læsø Trindel 14. Ilte Gjedser 1 2. Oversigt over de Nætter da Fugle ere komne til Fyrene. (Hver Nat dateret som den følgende Dag.) 2den Januar. Læsø Rende. S. Ø., laber Kuling, overtrukket; 4 Lærker kredsede om Fyret. 5" (1907.) 6te Januar. Læsø Rende. V., laber Kuling, skyet; 6 Lærker kredsede om Fyret; 1 faldt (ikke indsendt). (Alauda arvensis 1)%). 8de Januar. Rubjerg Knude. V.S.V., Merssejlskuling, Taage; en Søkonge laa dræbt ved Fyrets Fod ved Daggry. Anholt Knob. Vestlig Bramsejlskuling, Taage; en Lærke fandtes død paa Dækket. Merqgulus alle. Rubjerg Knude 1. Alauda arvensis. Anholt Knob 1. 10de Januar. Gjedser Rev. V., enrebet Merssejlskuling, overtrukket; mange Havlitter hørtes i Skibets Nærhed; en Havlit faldt paa Dækket (ikke indsendt). Ilte Januar. Læsø Rende. Vestlig laber Kuling, Taage; 3 Lærker om Fyret. Hyllekrog. Stile, Taage; en Mængde Ænder sværmede om Fyret; en Bjergand og en Havlit faldt. Fuligula marila. Hyllekrog 1. Pagonetta glacialis. Hyllekrog 1. 12te Januar. » ; Vyl. V., Merssejlskuling, overtrukket; en Del Lærker hørtes om Skibet ved Morgen; 1 faldt. Alauda arvensis 1. l4de Januar. ”Vyl. V., Merssejlskuling, overtrukket; en Sortand og en Lærke faldt. Oedemia nigra 1. Alauda arvensis 1. 15de Januar. Møen. N.V.; en Stær ved Ruderne. Gjedser Rev. V., en- Eg Med systematisk Navn opføres de Fugle, der ere indsendte til Museet. "Naar kun "Prøver ere sendte, er Tallet paa de" faldne sansen efter ainenssneg Oplysninger (se Anm. S. Alie AR 69 (1907.) rebet Merssejlskuling, overtrukket, taaget; enkelte Havlitter ved Skibet; 2 faldt paa Dækket. Hyllekrog. En Pibeand faldt. Anas penelops. Hyllekrog 1. Pagonetta glacialis. Gjedser Rev 2. l16de Januar. Gjedser Rev. V., Bramsejlskuling, Taage; en Bomlærke faldt; ikke andre Fugle sete. Emberiza miliaria 1. 17de Januar. Gjedser Rev. V.N.V., laber Kuling, overtrukket; en Kvæker faldt; ikke andre sete Fringilla montifringilla 1. 20de Januar. Lyngvig. En Graasisken faldt. Læsø Rende. Vestlig laber Kuling, overtrukket; enkelte Lærker om Fyret. Drogden. Stille, skyet; mange Fugle om Fyret; en Havlit faldt, men var uskadt og sattes om Morgenen i Frihed. Cannabina linaria. Lyngvig 1. 2lde Januar. Lodbjerg. S. Ø., Merssejlskuling, Regn; en Rørhøne faldt Kl. 5 om Morgenen. Gallinula chloropus 1. 2den Februar. : Skallingen. Stille, taaget, Frost; flere. hundrede Strandskader i. Flokke om Fyret... 8de Februar. Læsø Trindel. Sydlig Bramsejlskuling, skyet; en Lærke faldt. ÅAÅlauda arvensis 1. ' 9de Februar. Hammeren. S.Ø., laber Kuling, Sne; en Drossel paa Ruderne. 10de Februar. Vyl. $.S.V., laber Bramsejlskuling, Taage; en Del Stære og Lærker om Fyret. Hyllekrog. Sydlig Vind; diset, Frost," megen 70 (1907.) Is i Søen; en Mængde Ænder kredsede om Fyret; 3 Rødstrubede Lommer faldt. Colymbus septentrionalis. Hyllekrog 1; 3 faldt. 12te Februar. Vyl. S. V., Bramsejlskuling, skyet; en Del Lærker og Stære om Fyret; en Lærke faldt. Horns Rev. Vestlig Vind, skyet, Regn- byger; enkelte Lærker om Fyret. ÅAlauda arvensis. Vyl 1. l4de Februar. Vyl. N. Ø., Bramsejlskuling, Snetykning; omtrent 30 Lærker om Skibet; nogle satte sig til Hvile; 2 fandtes døde paa Dækket. Alauda arvensis 2. låde Februar. Vyl. 3. S.V., Bramsejlskuling, skyet; en Del Lærker om Fyret; 11 faldt. Horns Rev. S.S.V., skyet; omtrent 50 Lærker ved Fyret; 12 faldt. Hjelm. V. S. V., Bramsejlskuling, diset; en Sjagger faldt. Alauda arvensis. Vyl 2; 11 faldt. Horns Rev 12. Turdus pilaris. Hjelm 1. l6de Februar. Vyl. V., Bramsejlskuling, Regntykning; en Del Lærker om Fyret; 2 faldt. Alauda arvensis 2. 17de Februar. Vyl. S.V., Merssejlskuling, graat; en Del Fugle om Fyret; 5 faldt. Sejrø. V.S.V., torebet Merssejlskuling, overtrukket; en Stær ved Ruderne. Tringa alpina. Vyl 1. Alauda arvensis. Vyl 3. Sturnus vulgaris. Vyl 1. 20de Februar. Anholt Knob. Sydlig klosrebet Merssejlskuling, Regn; en Kvæker fløj om Fyret og fandtes senere død. Fringilla montifringilla 1. (1907.) . 25de Februar. Vyl. N. Ø., Bramsejlskuling, Taage; enkelte Smaafugle om Fyret. 2den Marts. Skagens Rev, Bramsejlskuling, diset og Taage; nogle Lærker ved Fyret, da det slukkedes. 8de Marts. Anholt Knob. S.V., klosrebet Merssejlskuling, Sne og Regn; en Flok Smaafugle ved Fyret hele Natten. 9de Marts. i Læsø Trindel. Østlig laber Kuling, overtrukket, Sne; nogle Smaafugle om Fyret. 10de Marts. Kobbergrund. Nordlig laber Kuling, skyet; en Stær faldt. (Sturnus vulgaris 1.) l4de Marts. Omø. V., Bramsejlskuling, Snebyger; en Vibe faldt ved Midnat. Gjedser Rev. N.V., Bramsejlskuling, skyet; nogle faa Stære om Fyret. Vanellus cristatus. Omø 1. 15de Marts. Rubjerg Knude. S. S. Ø., Bramsejlskuling, Taage; mange Smaafugle om Fyret hele Natten. Omø. N. V., byget, skyet; en Stær faldt. Sturnus vulgaris. Omø 1. 1l6de Marts. "Skallingen. S. V., Bramsejlskuling, tildels Taage og Regn; en Del Drosler og andre mindre Fugle ved Ruderne; 10 faldt (2 indsendte). Bl/aavands Huk. V.S.V., Bramsejlskuling, Taage og Regntykning; 35 Stære faldt (ikke indsendte). Vyl. V.S.V., Bram- sejlskuling, skyet; en Mængde Viber, Regnspover og Stære om Fyret; 13 Stære faldt. Horns Rev. S.V., skyet; omtrent 200 Fugle ved Fyret, de fleste Stære, nogle Solsorter; 15 Fugle faldt. 72 (1907.) Lyngvig. S. V., Bramsejlskuling, overtrukket; en stor Del Fugle, mest Stære, om Fyret; 25 Fugle faldt. Thunø. S., Tykning; en Stær faldt. Gjedser Rev. S. V., laber Bramsejlskuling, Taage; mange Viber og Lærker ved Fyret; 5 Fugle faldt. Hyllekrog. S. V., Taage; nogle Smaafugle flagrede paa Ruderne; 5 Stære faldt. Vanellus cristatus. Lyngvig 1. Ægialitis hiaticula. Lyngvig 1. Tringa alpina. Skallingen 1. Alauda arvensis. Gjedser Rev 4. Sturnus vulgaris. (Blaavands Huk 35.) Vyl 3; 13 faldt. Horns Rev 12. Lyngvig 1: 19 faldt. Thunø 1. (Hyllekrog 5.) Turdus merula. Skallingen 1. Horns Rev 3. Lyngvig 1; 4 faldt. Gjedser Rev 1. 17de Marts. Vyl. S. V., Merssejlskuling, skyet; en Del Fugle om Fyret; en Solsort faldt. Hanstholm. S.V., Merssejlskuling, overtrukket; enkelte Viber og Hjejler flagrede om Fyret fra Kl. 12 til 4. Skagen. V.S:V., Merssejlskuling, Taage; 3 Fugle faldt. Læsø Rende. Syd- vestlig Bramsejlskuling, skyet, Regnbyger; enkelte Lærker ved Fyret; en Lærke faldt. Anholt Knob. S. V., Merssejlskuling, Taage; nogle Lærker fløj om Fyret; 1 fandtes død. Hjelm. V. S. V., torebet Merssejlskuling, Taage og Regn; 3 Solsorter faldt. Hyllekrog. S.V., Regntykning; mange Smaafugle ved Ruderne; 10 Stære og en Drossel faldt (ikke indsendte). Anas boscas. Skagen 1. Charadrius pluvialis. Skagen 1. Tringa alpina. Skagen 1. Alauda arvensis. (Læsø Rende 1.) Anholt Knob 1. (Sturnus vulgaris. Hyllekrog 10.) Turdus merula. Vyl 1. Hjelm 3. 18de Marts. Vyl. V.S. V., Storm, Regn; mange Stære om Fyret; 4 faldt. Hjelm. V.S.V., rebet Merssejlskuling, skyet, diset; 5 len faldt. Sogn S. V., diset; 2 Fugle faldt.” i | 73 (1907.) Alauda arvensis. Sprogø 1. Sturnus vulgaris. Vyl 4. Hjelm 4. Sprogø 1. Turdus merula. Hjelm 1. 19de Marts. Kobbergrund. N.V., Merssejlskuling, skyet; en Stær faldt. Anholt Knob. N.V., Merssejlskuling, skyet; Fugle ved Fyret hele Natten; en Snespurv fandtes død. Hjelm. N. V., Storm, Regn- byger; en Stær faldt. Sprogø. Enkelte Stære paa Ruderne. Sturnus vulgaris. Kobbergrund 1. Hjelm 1. Emberiza nivalis.. Anholt Knob 1. 20de Marts. Sprogø. En Solsort ved Ruderne. 2lde Marts. Læsø Trindel. Vestlig Bramsejlskuling, Regnbyger; mange Fugle om Fyret; 5 faldt paa Dækket, mange i Vandet. ÅAÅlauda arvensis 2. Sturnus vulgaris 3. 22de Marts. Blaavands Huk. V., Merssejlskuling, Regn; 7 Stære faldt. Vyl. V.S.V., Merssejlskuling, Regn; mange Stære om Fyret; 7 faldt. Horns Rev. V.S.V., skyet; omtrent 50 Fugle ved Fyret, mest Stære. Lodbjerg. V.N.V., rebet Merssejlskuling; 10 Fugle faldt. Hanstholm. V., Merssejlskuling, overtrukket, diset; en Mængde Stære ved Ruderne; en Flok Strandskader flagrede om Fyret fra Kl. 12 til 4. Kobbergrund. V.N.V., torebet Mers- sejlskuling, Regn; mange Smaafugle ved Fyret; 3 faldt. Anholt Knob. V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; en Del Fugle ved Fyret; 3 faldt. Anholt. S. V., Merssejlskuling, overtrukket, Regn; en Del Stære og Lærker ved Ruderne. Schultz's Grund. V. S. V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; 6 Fugle faldt paa Dækket, mange i Vandet. Hjelm. V. N.V... torebet Merssejls- kuling, Regnbyger; 5 Fugle faldt. Sejrø. V., torebet" Merssejls- kuling, Regntykning; omtrent 40 Stære og .en Solsort paa Ruderne. Vestborg. V., Regndis; 2 Lærker faldt. Drogden. Vestlig Bram- 74 (1907.) sejlskuling, Regnbyger; en Del forskjellige Fugle om Fyret; en Lærke faldt. Sprogø. V., Bramsejlskuling, diset; 3 Fugle faldt. Omø. S.V., Regndis; 12 Stære faldt efter Midnat. Gjedser Rev. V., Bramsejlskuling, overtrukket; mange Stære om Fyret; 6 Fugle faldt. Alauda arvensis. Kobbergrund 2. Anholt Knob 1. Schultz's Grund 1. Hjelm 1. (Vestborg 2.) Drogden 1. Sprogø 1. Gjedser Rev 1. Sturnus vulgaris. (Blaavands Huk 7.) Vyl 2; 7 faldt. Lod- bjerg 8. Kobbergrund 1. Anholt Knob 1. Schultz's Grund 4. Hjelm 4. Sprogø 1. Omø 12. Gjedser Rev 5. Turdus merula. Lodbjerg 1. Anholt Knob 1. Schultz's Grund 1. Sprogø 1. 23de Marts. Vyl. N.N.V., Storm, skyet; en Stær faldt. Sturnus vulgaris 1. 25de Marts. Lodbjerg. V., Merssejlskuling; Stære, Viber og Hjejler ved Fyret Kl. 4 Fm. 3lte Marts. Vyl. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, Taage; en Bogfinke faldt. Fringilla coelebs 1. 5te April. Læsø Rende. Østlig Bramsejlskuling, skyet; en Lærke faldt. Sprogø. S.Ø., Bramsejlskuling, skyet; 2 Lærker faldt. Alauda arvensis. Læsø Rende 1. Sprogø 2. 6te April. Vyl. Ø. S. Ø., Merssejlskuling, skyet; en Stær faldt. Læsø Trindel. S. Ø., Merssejlskuling, Regn; mange Fugle om Fyret; 8 faldt. Sturnus vulgaris. Vyl 1. Turdus iliacus. Læsø Trindel 4. Turdus musicus. Læsø Trindel 3. Turdus viscivorus.. Læsø Trindel 1. (1907.) 7de April. Hanstholm. Ø.S.Ø., Merssejlskuling, overtrukket; nogle Drosler og Regnspover om Fyret Kl. 12 til 4; en Skovsneppe ved Ruderne Kl. 3. Læsø Trindel. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; 3 Fugle faldt. Læsø Rende. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; mange Fugle af forskjellige Slags ved Fyret; 6 faldt. Kobbergrund. Ø. S. Ø., enrebet Merssejlskuling, overtrukket; mange Smaafugle ved Fyret; 3 Drosler faldt. Anholt Knob. S. Ø., enrebet Merssejls- kuling, overtrukket; en usædvanlig Mængde Fugle ved Fyret; 5 faldt paa Dækket, flere i Vandet. Anholt. Ø. S. Ø., Merssejls- kuling, diset; 249 Fugle faldt. Hesselø. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, Regndis; 35 Fugle faldt. Schultz"s Grund. 16 Fugle faldt. For- næs. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; mellem 100 og 200 Drosler om Fyret; 30 faldt (ikke indsendte). Hjelm. S. Ø., rebet Mers- sejlskuling, Tykning; 2 Drosler faldt. Sejrø. Ø. S. Ø., enrebet Merssejlskuling, Regntykning; en Mængde Smaafugle om Fyret; omtrent 40 faldt (9 indsendte). Omø. S.Ø., Taage; mange Fugle om Fyret. Hov. Ø. S. Ø., torebet Merssejlskuling, Tykning; en Stær faldt. Hammeren. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, Taage; 2 Stære og 2 Lærker paa Ruderne; en Vibe faldt. Dueodde Nordfyr. S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 30 Fugle faldt. Gjedser. Ø. S. Ø., overtrukket, diset; 5 Fugle faldt. Gjedser Rev. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Taage; kun faa Fugle ved Fyret; 15 faldt. Rallus aqvaticus. Sejrø 1. Gallinula chloropus. Hesselø 1. Vanellus cristatus.. Hammeren 1. Ægialitis hiaticula. Anholt 1. Tringa alpina. Sejrø 1. (Scolopax rusticula. Hesselø 2.) Alauda arvensis. Anholt 4; 10 faldt. Hesselø 1; 3 faldt. Schultz's Grund 6. Dueodde Nordfyr 5; 29 faldt. Gjedser 1. Gjedser Rev 11. Sturnus vulgaris. Anholt Knob 1. Hov 1. (1907.) " Turdus iliacus. Læsø Rende 1. Kobbergrund 1. Anholt 2; 204 Vindrosler og Sangdrosler faldt. Hesselø 1; 28 faldt. Schultz's Grund 2. Gjedser 1; 4 faldt. Turdus musicus. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 3. Kobber- grund 2. Anholt Knob 3. Anholt 2. Sehultz's Grund 2. Hjelm 1. Gjedser Rev 2. Turdus. viscivorus.. Anholt Knob 1. Anholt 1; 7 faldt. Turdus pilaris. Schultz's Grund 1. Hjelm 1. . Turdus merula. Læsø Trindel 1. Anholt 2; 14 faldt. Hesselø 1. Saxicola oenanthe. Læsø Rende 2. Anholt 5. Schultz's Grund 2. Sejrø 4. Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1. Anholt 2. Schultz's Grund 3. Dueodde Nordfyr 1. Gjedser Rev 2. Fringilla coelebs.. Anholt 2. Sejrø 1. Fringilla montifringilla. Anholt 4. 8de April. Vyl. Ø. S. Ø., Bramsejlskuling, Taage; en Del Drosler og Stære, Raager og Krager om Fyret; en Sangdrossel faldt. Lod- bjerg. Ø S.Ø., Bramsejlskuling; mange Stære ved Ruderne. Skagen. Ø. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; flere Stære og Solsorter om Fyret; 6 Fugle faldt. Læsø Rende. S.Ø., Bramsejlskuling, over- trukket; flere Fugle ved Fyret; 3 faldt. Kobbergrund. Ø. S. Ø. laber Kuling, Regn og Taage; mange Smaafugle om Fyret; 5 faldt. Anholt Knob. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en usædvanlig Mængde Fugle ved Fyret; mange faldt overbord, 25 paa Dækket (15 indsendte). Hesselø. S. Ø., Bramsejlskuling, Regndis; 25 Fugle faldt, deraf 19 Drosler (ingen indsendte). Schultz'”s Grund. 8 Fugle faldt. Fornæs. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, senere Taage; flere Stære og Drosler om Fyret; 4 Stære og nogle Drosler faldt (ikke indsendte). Hjelm. S. Ø., Merssejlskuling, Taage; 4 Fugle faldt. Sejrø. Ø.S.Ø., enrebet Merssejlskuling, Regntykning ; en Del Stære og andre Smaafugle paa Ruderne; en Blishøne fandtes død. Vestborg. Østlig Vind, Taage; en Stær faldt. Drogden. S. Ø., laber Kuling, Taage; mange Fugle ved Fyret; 2 Lærker SSD Pr FT gneeekeer de EVU ERNE LSE 47 1907.) faldt. Sprogø. S. Ø., Bramsejlskuling, Taage; 2 Lærker faldt. Hammeren. Ø. S. Ø., Bramsejlskuling, diset, taaget; en Kvæker og 2 Rødkjælke ved Ruderne. Fulica atra. Sejrø 1. Gallinago scolopacina. Skagen 1. Scolopax rusticula. Hjelm 1. Columba palurabus.. Hjelm 1. Alauda arvensis. Schultz's Grund 1. Drogden 2. (Sprogø 2.) Sturnus vulgaris. Læsø Rende 2. Kobbergrund 1. Anholt Knob 5. Schultz's Grund 2. (Fornæs 4.) Hjelm 2. (Vestborg 1.) Troglodytes parvulus.… Anholt Knob 1. Turdus iliacus. Skagen 3. Kobbergrund 1. Turdus musicus. Vyl 1. Læsø Rende 1. Kobbergrund 1. Anholt Knob 5. Schultz's Grund 3. Turdus viscivorus. Skagen 1. Turdus merula. Anholt Knob 2. Saxicola oenanthe. "Skagen 1. Kobbergrund 1. Anholt Knob 1. Schultz's Grund 1. Erithacus rubecula. Anholt Knob 1. Fringilla coelebs.. Kobbergrund 1. Schultz's Grund 1. 9de April. Rubjerg Knude. Ø., Bramsejlskuling, Taage; fra Midnat til Daggry kredsede en Mængde Viber om Fyret. Skagen. S.Ø., laber Kuling, skyet; mange Fugle om Fyret; 17 faldt. Læsø Trindel. S. Ø., laber Kuling, Taage; mange Fugle om Fyret; en Del faldt i Vandet, 4 paa Dækket. Kobbergrund. Ø. S. Ø., laber Kuling, skyet; usigtbart; mange Fugle ved Fyret; 5 faldt. Anholt Knob. Stille, diset; en Del Fugle om Fyret; 8 fandtes døde paa Dækket. Lappegrund. S.Ø., laber Bramsejlskuling, diset; en Bogfinke faldt. Hammeren. S. S. V., laber Bramsejlskuling, Taage; en Ugle greb en mindre Fugl paa Ruderne. Gjedser Rev. $. Ø., laber Kuling, overtrukket; omtrent 10 Lærker om Fyret; 4 faldt. Tringa alpina. Skagen 2. Alauda arvensis. Skagen 2: Gjedser Rev 4. 78 (1907.) Sturnus vulgaris. Skagen 3. Regulus cristatus. Skagen 1. Turdus iliacus. Skagen 4. Turdus musicus. Læsø Trindel 1. Kobbergrund 1. Turdus pilaris. Læsø Trindel 1. Turdus merula. Skagen 2. Erithacus rubecula. Skagen 2. Læsø Trindel 1. Kobber- grund 2. Anholt Knob 1. Fringilla coelebs.. Kobbergrund 2. Anholt Knob 6. Lappe- grund l. Fringilla montifringilla. Læsø Trindel 1. Anholt Knob 1. Emberiza citrinella. Skagen 1. 10de April. Skagen. S. Ø. til Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; mange Fugle om Fyret; 2 Ænder og 19 Drosler faldt (ikke indsendte). Læsø Rende. Ø. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; flere Fugle ved Fyret; 5 faldt. Anholt Knob. S. Ø., Merssejlskuling, skyet; nogle Fugle ved Fyret; en Stær faldt. Sejrø. Ø.S.Ø., Bramsejls- kuling, Taage; en Ringdue, nogle Drosler og andre ved Ruderne. Hammeren. S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; 2 Fuglekonger ved Fyret. Sturnus vulgaris. Læsø Rende 1. Anholt Knob 1. Turdus musicus. Læsø Rende 1. Erithacus rubecula. Læsø Rende 2. Fringilla coelebs. Læsø Rende 1. 13de April. Skagen. Stille, skyet; en Del Fugle om Fyret; 5 faldt. Hjelm. . Ø., laber Kuling, diset; en Stenpikker faldt. Rallus aqvaticus. Skagen 1. Alauda arvensis. Skagen 2. Ø. 2 Sazxicola oenanthe. Hjelm 1. Cannabina linaria. Skagen 2. låde April. Anholt Knob. Stille, overtrukket; enkelte Fugle ved Fyret; 79 (1907.) 3 faldt. Sprogø. Ø.N.Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; en Vin- drossel faldt. ÅAccentor modularis. Anholt Knob 1. Turdus iliacus. Sprogø 1. Fringilla coelebs, Anholt Knob 2. 17de April. Hammeren. V. N.V., Bramsejlskuling, Taage; 3 Smaafugle påa Ruderne. 20de April. Hammeren. N., Bramsejlskuling, sigtbart; en Rødstjert paa Ruderne; en Drossel faldt (ikke indsendt). 2lde April. Hjelm. 7 Fugle faldt. Sturnus vulgaris 1. Turdus musicus 3. Turdus viscivorus 3. 23de April. Vyl. V. S. V., Bramsejlskuling, graat; en Del Drosler om Fyret. Omø. S3.V., diset; en Rørhøne faldt efter Midnat. Gallinula chloropus. Omø 1. 30te April. Hanstholm. Stille, Taage; en Mængde Drosler og Rødkjælke om Fyret fra Kl. 1 til Dag. liste Maj. Skagen. V.S.V., laber Kuling, skyet; mange Smaafugle om Fyret. 5te Maj. Rubjerg Knude. S. V., rebet Merssejlskuling, Regnbyger; mange Fugle ved Fyret hele Natten; 5 Ringdrosler faldt. Turdus torgvatus 1; 5 faldt. 6te Maj. Anholt. S.Ø., laber Kuling, diset; en Del Drosler og Smaa- fugle ved Ruderne; 18 Fugle faldt. Phyllopseustes trochilus 4. (1907.) Saxicola oenanthe 3. Praticola rubetra 6. Ruticilla phoenicura 1. Muscicapa atricapilla 2. Fringilla montifringilla 1. Emberiza hortulana 1. 7de Maj. : Skagen. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; 3 Fugle faldt. An- hoit Knob. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, skyet; nogle Fugle ved Fyret: flere hvilede paa Dækket. Turdus musicus. Skagen 3. Turdus pilaris. Skagen 4. Turdus torgqvatus. Skagen 1. 8åde Maj. Hanstholm. S.V., Bramsejlskuling, Regn; en Rørvagtel og en Vendehals fandtes ved Taarnets Fod.. Sejrø. S. V., Merssejls- kuling, Regntykning; en Del Smaafugle ved Fyret; 2 Drosler faldt (ikke indsendte). Porzana maruetta. Hanstholm 1. Iynx torgvilla. Hanstholm. 1. 9de Maj. Vyl. S.V., Bramsejlskuling, Regn; en Bynkefugl faldt. Lyngvig. S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; en Vendehals faldt. Rubjerg Knude. S.Ø., Merssejlskuling, overtrukket; en Mængde Smaafugle kredsede om Fyret fra Midnat til Dag; 7 faldt (2 indsendte). Hjelm. S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; 8 Fugle faldt. Iynx torgvilla. Lyngvig 1. Alauda arvensis. Hjelm 1. Sylvia atricapilla. Hjelm 1. Phyllopseustes trochilus. Hjelm 1. Turdus musicus. Rubjerg Knude 1. Hjelm 3. Praticola rubetra.. Vyl 1. Hjelm 1. Muscicapa atricapilla. Hjelm 1. Fringilla montifringilla. Rubjerg Knude 1. (1907.) låde Maj. Hjelm. V., laber Bramsejlskuling, diset; 3 Smaafugle faldt. Sylvia cinerea 1. Acrocephalus phragmitis 1. Ruticilla phoenicura 1. løéde Maj. Vyl. N. V., Merssejlskuling, skyet; en Broget Fluesnapper faldt. Skagen. V., laber Kuling, overtrukket, diset; 5 Smaafugle faldt. Kobbergrund. V.N.V., Merssejlskuling, skyet; flere mindre Fugle ved Fyret; 2 faldt. Anholt Knob. V. N.V., Merssejls- kuling, overtrukket; nogle Smaafugle ved Fyret; 1 faldt. ÅAcrocephalus phragmitis. Skagen 3. Saxicola oenanthe. Kobbergrund 1. Ruticilla phoenicura. Kobbergrund 1. Muscicapa atricapilla. Vyl 1. Skagen 2. Anholt Knob 1. 17de Maj. Stevns. V.S.V., Merssejlskuling, overtrukket, diset; 5 Smaa- fugle faldt. Lanius collyrio 1. Sylvia cinerea 3. Acrocephalus phragmitis 2. 2lde Maj. Vestborg. Østlig Vind, Regndis; en Gjøg faldt (ikke indsendt). 3dje Juni. Vestborg. S.S.Ø., Tykning og Regn; 2 Smaafugle faldt (ikke indsendte). løéde Juni. Helholm. S., Bramsejlskuling; en Gul Vipstjert laa ved Taar- nets Fod. Motacilla flava 1. 2lde Juni. Vestborg. S.V., Regndis; en lille Fugl faldt (ikke indsendt). 3dje August. Sejrø. V.N.V., trerebet ilestajlskelen SKG en Del Fugle 6 Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1 82 (1907.) om Fyret, Strandskader og andre; en Strandskade og en Gjøg fangedes paa Ruderne. 4de August. Lodbjerg. S., laber Kuling; nogle Regnspover om Fyret ved Midnat. Sejrø. S., laber Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Del Fugle om Fyret. Hammeren. Omløbende laber Kuling, diset; 10 ,,Kongefugle" paa Ruderne; en Storspove faldt. Numenius arqvatus. Hammeren 1. 5te August. Lodbjerg. S., laber Bramsejlskuling, Tåage; Regnspover ved Fyret efter Midnat. Vestborg. S. S.V., flov Kuling, Taage; en lille Fugl faldt (ikke indsendt). Gjedser Rev. S.V., laber Kuling, Regndis; en Stork og flere Smaafugle ved Fyret. 6te August. Læsø Trindel. Stille, Taage; Fugle om Fyret. 9de August. Anholt Knob. V., Bramsejlskuling, skyet; en Del Smaafugle ved Fyret. 12te August. Lyngvig. En stor Del Spover og Terner om Fyret. 13de August. Hanstholm. V.N.V., torebet Merssejlskuling, Regubyger; en Del Strandskader ved Fyret fra Kl. 11 til 3. l4de August. I Lyngvig. V. N.V., rebet Merssejlskuling, Regn; Regnspover, Præstekraver og Strandskader om Fyret. Lodbjerg. V.S.V., Mers- sejlskuling, Tykning; en Havterne faldt Kl. 12,15 Fm. Hanstholm. S. S. Ø., laber Bramsejlskuling, diset, Regnbyger; nogle Regnuspover, Strandskader og Smaafugle ved Fyret Kl. 11 til 4. Schultz's Grund, En Løvsanger faldt. Sterna macrura. Lodbjerg 1. - … Phyllopseustes trochilus. Schultz's Grund 1. (1907.) låde August. Fornæs. S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; flere Fugle hørtes i Fyrets Nærhed; en Strandhjejle faldt. Charadrius sqvatarola 1. « l6de August. Skagen. En Hjejle faldt. Charadrius pluvialis 1. 17de August. Lyngvig. V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Strandskade faldt. Hanstholm. $. $. V., laber Kuling, diset; Regnspover, Strandskader og forskjellige Smaafugle om Fyret; en Pomeransfugl fandtes død. Eudromias morinellus. Hanstholm 1. Hæmatopus ostreologus. Lyngvig 1. 18de August. Lyngvig. V., Merssejlskuling, overtrukket; 3 Fugle faldt. Lod- bjerg. N.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; forskjellige Smaa- fugle ved Fyret. Hanstholm. N., laber Kuling, overtrukket; en- kelte Regnspover om Fyret. Skagen. N.Ø., laber Bramsejlskuling, Regn; en Mængde Regnspover kredsede om Fyret. Actitis hypoleuca. Lyngvig 1. Tringa canutus. Lyngvig 1. Sylvia. cinerea.. Lyngvig 1. 19de August. Hanstholm. S$S. V., laber Kuling, overtrukket; Regnspover, Strandskader og forskjellige Smaafugle om Fyret; 5 Smaafugle faldt. Skagen. En Mængde Terner og Regnspover kredsede om Fyret. Læsø Trindel. $., laber Bramsejlskuling, Regn; Fugle om Fyret. Læsø Rende. S. V., laber Kuling, Regnbyger; flere forskjellige Smaafugle om Fyret. Anholt Knob. S. V., Bramsejlskuling. Regn- tykning; Smaafugle ved Fyret; 4 fandtes døde paa Dækket. - Sylvia cinerea. Hanstholm 1. Sylvia hortensis. Anholt Knob 3. Hypolais icterina. Hanstholm 2. 84 (1907.) Phyllopseustes trochilus.. Hanstholm 1. Muscicapa atricapilla. Hanstholm 1. Anholt Knob 1. 20de August. ,… Hanstholm. V., Bramsejlskuling, Regnbyger; Regnspover og Smaafugle ved Fyret fra Kl. 12 til 3. Sejrø. V. N.V., torebet Merssejlskuling, sigtbart; en Hjejle og en Vendehals faldt. Charadrius pluvialis. Sejrø 1. Iynæx torgvilla. Sejrø 1. 2lde August. Hyllekrog. V.S. V., Regnbyger; en Gjøg faldt. Cuculus canorus 1. 23de August. Skagen. En Hjejle faldt. Charadrius pluvialis 1. 24de August. Skagen. En Horsegjøg faldt. Gallinago scolopacina 1. 3lte August. Læsø Trindel. V, N.V., laber Bramsejlskuling, Regn; Fugle om Fyret. lste September. Vyl. V., Bramsejlskuling, Regn; en Del Smaafugle om Fyret. Lyngvig. V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; 4 Fugle faldt. Sprogø. V., Bramsejlskuling, Regndis; en Løvsanger faldt. Hov. S., drejende til V., stiv Kuling, Tordenbyger; en Solsort faldt. Charadrius pluvialis. Lyngvig. 1. : Hæmatopus ostreologus. Lyngvig 1. Actitis hypoleuca. Lyngvig 1. Iynx torgvilla. Lyngvig 1. Phyllopseustes trochilus. Sprogø 1. Turdus merula. Hov 1. 2den September. Læsø Trindel. Sydlig trerebet Merssejlskuling, Regn; Fugle om Fyret. g (1907.) 3dje September. Vyl. S., Merssejlskuling, Regn; en Del Smaafugle om Fyret; en Stenpikker faldt. Lodbjerg. S. Ø., rebet Merssejlskuling; for- skjellige Smaafugle og en Sneppe ved Fyret. Lyngvig. S., laber Kuling, Tykning; en Del Islandske Ryler om Fyret; 1 faldt. Tringa canutus. Lyngvig 1. Sawicola oenanthe. Vyl 1. åde September. Hammeren. N., Bramsejlskuling, Regn; 2 Smaafugle faldt. Sylvia hortensis 1. Phyllopseustes trochilus 1. 6te September. i Hanstholm. S$S. S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en- kelte Regnspover og Terner flagrede om Fyret Kl. 11 til 12. Ru- bjerg Knude. S., Merssejlskuling, diset, Taage; en Mængde for- skjellige Fugle ved Fyret hele Natten. Anholt Knob. S., enrebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn; en Stenpikker faldt. Sawicola oenanthe. Anholt Knob 1. 7de September. Lyngvig. S. V., Bramsejlskuling, Taage; en Del Smaafugle om Fyret; 1 faldt. Vestborg. S., laber Kuling, Taage; 2 Smaa- fugle faldt (ikke indsendte). Drogden. $.S.V., laber Kuling, stærk Dis; mange Smaafugle kredsede om Fyret; 1 faldt paa Dækket, flere i Vandet. Kjels Nor. S., laber Bramsejlskuling, diset; 25 Fugle faldt. Hammeren. Sydlig Bramsejlskuling, diset; 2 Smaa- fugle faldt. Gjedser Rev. S.S.Ø., laber Kuling, Regn; en Del Smaafugle om Fyret hele Natten; 14 faldt. Hyllekrog. Sydlig laber Bramsejlskuling, diset; en Mængde Smaafugle paa Ruderne; 10 faldt (ikke indsendte). Iynæ torgvilla. Kjels Nor 1. Gjedser Rev 2. Sylvia cinerea. Kjels Nor 2. Gjedser Rev 2. Sylvia curruca. Hammeren 1. Sylvia hortensis. Kjels Nor 1. Gjedser Rev 1. Hypolais icterina. Kjels Nor 1. 86 (1907). Acrocephalus arundinaceus. Lyngvig 1. Acrocephalus phragmitis. Kjels Nor 3. Locustella nævia. Kjels Nor 1. Phyllopseustes trochilus. Drogden 1. Kjels Nor 1. Ham- meren 1. Gjedser Rev 1. Sazxicola oenanthe. Kjels Nor 3. Gjedser Rev 2. Praticola rubetra. Kjels Nor 1. Ruticilla phoenicura. Kjels Nor 4. Gjedser Rev 2. Erithacus rubecula. Gjedser Rev 1. Muscicapa atricapilla. Kjels Nor 6. Gjedser Rev 3. Emberiza hortulana. Kjels Nor 1. 8de September. i Lyngvig. N.V., Bramsejlskuling, skyet; mange Smaafugle om Fyret; 1 faldt. Anholt Knob. N.V., Merssejlskuling,. skyet; nogle Smaafugle ved Fyret; 3 faldt. Hammeren. Vestlig Bramsejls- kuling, taaget; en Mængde Smaafugle paa Ruderne. Gjedser Rev. V. N.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Smaafugle i Rigningen; 1 faldt. Sylvia hortensis. Anholt Knob 1. Sazxicola oenanthe. Anholt Knob 1. Ruticilla phoenicura. Lyngvig 1. Gjedser Rev 1. Cyanecula suecica. Anholt Knob 1. 9de September. Vyl. N.N.V., laber Bramsejlskuling, klart; enkelte Smaafugle ved Fyret; en Rødstjert faldt. Ruticilla phoenicura 1. Ilte September. Anholt Knob. V.N.V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; Fugle ved Fyret; 6 faldt. Hammeren. N.N.V., Bramsejlskuling, diset; 4 Smaafugle faldt. | Sylvia atricapilla. Anholt Knob 1. Sylvia hortensis. Anholt Knob 1. Phyllopseustes trochilus.. Hammeren 1. Sazicola oenanthe. Anholt Knob 1. | 87 (1907.) Ruticilla phoenicura. Anholt Knob 1. Hammeren 2. Muscicapa atricapilla. Anholt Knob 2. Hammeren 1. l4de September. Vyl. N.V., Bramsejlskuling, Taage; en Havesanger fandtes død; den. havde opholdt sig paa Skibet flere Dage. Lodbjerg. $S. S. V., laber Bramsejlskuling, Taage; enkelte smaa Fugle ved Fyret efter Midnat. Gjedser Rev. N.V., Bramsejlskuling, skyet, meget mørkt; en Fugl faldt (ikke indsendt). Sylvia hortensis. Vyl 1. 17de September. Lyngvig. N. V., klosrebet Merssejlskuling, -Byger; en Eng- snarre faldt. Crex pratensis 1. 27de September. Vyl. Ø.S. Ø., Bramsejlskuling, Taage; en Mængde Smaafugle om Fyret. Lodbjerg.. Ø. S. Ø., Bramsejlskuling, Taage; enkelte Smaafugle og Viber ved Fyret før Midnat. Lappegrund. Ø.S.Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; flere Smaafugle om Fyret. Drogden. Ø., Taage; enkelte Smaafugle om Fyret. Sprogø. S.Ø., Bramsejls- kuling, Dis; 2 Fugle faldt. Phyllopseustes trochilus. Sprogø 1. Erithacus rubecula. Sprogø 1. 28de September. : Vyl. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, graat; en Del Fugle paa Skibet; en Engpiber faldt. Hanstholm. Ø., laber Kuling, Regndis; enkelte Smaafugle ved Ruderne fra Kl. 4 til Daggry. Læsø Trindel. S. S, Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Smaafugle om Fyret. Anholt Knob. 'S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; Smaa- fugle ved Fyret; 2 faldt. Schultz's Grund. To Smaafugle faldt. Parus major. Anholt Knob 2. Anthus pratensis. Vyl 1. 'Schultz's Grund 1. Fringilla coelebs. " Sehultz's Grund 1. 29de September. Læsø Rende. Østlig laber Kuling, skyet; en lille Fugl faldt (ikke indsendt). 88 (1907.) 30te September. Vyl. -Ø. 8. Ø., laber Bramsejlskuling, klart; en Del Smaafugle paa Skibet; 2 faldt; en Spurvehøg og en lille Ugle i Rigningen. Læsø Trindel. Ø. S. Ø., laber Kuling, klart; Fugle om Fyret. Sejrø. Ø., Bramsejlskuling; en Del Fugle ved Ruderne; 3 faldt. Hammeren. Ø.S. Ø., Bramsejlskuling, Taage; en Vipstjert ved Ruderne. Rallus aqvaticus. Sejrø 1. Fulica atra. Sejrø 1. Anthus pratensis. Vyl 1. Fringilla coelebs. Vyl 1. Fringilla montifringilla. Sejrø 1. lste Oktober. Lodbjerg. Ø., Bramsejlskuling, Taage; Drosler og andre Smaa- fugle ved Fyret før Midnat. Læsø Trindel. Ø., Bramsejlskuling, skyet; en Sangdrossel faldt. Stevns. Ø.S.Ø., laber Kuling, Taage; 2 Sangdrosler faldt. Sprogø. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling; 8 Fugle faldt. Gjedser Rev. S. V., Bramsejlskuling, diset, meget mørkt; flere Smaafugle og 4 Skovskader ved Fyret; 2 Smaafugle. faldt. Alauda arvensis. Sprogø 2. Sylvia atricapilla. Sprogø 1. Turdus musicus. Læsø Trindel 1. Stevns 2. Sprogø 3. Gjedser Rev 1. Erithacus rubecula. Sprogø 1. Gjedser Rev 1. Fringilla montifringilla. Sprogø 1. 2åden Oktober. Vyl. Ø.S:Ø., Bramsejlskuling, Regn; en Del Smaafugle om- bord; 7 faldt. Horns Rev. S.Ø., Taage; omtrent 50 Fugle ved Fyret; :9 Drosler faldt (6 indsendte). Lyngvig. 2 Fugle. faldt. Hammeren. N. V., Bramsejlskuling, skyet; en Kongefugl paa Ruderne. AÅlauda arvensis. Lyngvig 1. Turdus iliacus. Vyl 1. Horns Rev 1. Turdus musicus. Vyl 5. Horns Rev 5. Lyngvig 1. Saxicola oenanthe. Vyl 1. EEN TEE EET REE ES REE ERE EGER EET ERE EEN EET ENE Sy SKEER NEE (1907.) 3dje Oktober. Vyl. S., Bramsejlskuling, Regnbyger; 2 Fugle faldt. Skagen. En Sortand faldt. Hammeren. En graa Vipstjert paa Ruderne. Oedemia nigra. Skagen 1. Anthus pratensis. Vyl 1. Fringilla montifringilla. Vyl 1. 4de Oktober. Vyl. Ø., Merssejlskuling, Regn; enkelte Smaafugle om Fyret; 7 faldt. Lyngvig. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en stor Del Drosler og Strandskader om Fyret; 12 Fugle faldt. Lodbjerg. Ø., Bramsejlskuling, diset; enkelte Smaafugle ved Ruderne efter Midnat. Hanstholm. Ø.N.Ø., laber Kuling, Regndis; en Del Kvækere, Hvide Vipstjerter, Drosler, Stære, Rødkjælke flagrende om Fyret fra Kl. 8 til 12. Læsø Trindel. S. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Smaafugle om Fyret. Drogden. S. Ø., laber Kuling, Taage; mange Smaafugle om Fyret; 3 faldt. Sprogø. S.Ø., Merssejlskuling, Taage; 8 Fugle faldt. Hammeren. Stille, Taage; en Drossel og en Bogfinke ved Ruderne. Gjedser Rev. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, sigtbart, men mørkt; flere hundrede Smaafugle af forskjellig Art ved Fyret; 24 faldt paa Dækket, mange i Vandet. Hæmatopus ostreologus. Lyngvig 1. Limnocryptes gallinula. Vyl 1. Alauda arvensis. Vyl 3. Gjedser Rev 1. Troglodytes parvulus. Gjedser Rev 1. Sylvia curruca. Gjedser Rev 1. Regulus cristatus. Sprogø 1. Anthus arboreus. Vyl 1. Turdus musicus. Vyl 1. Lyngvig 1; 10 faldt. Sprogø 2. Ruticilla phoenicura. Vyl 1. Gjedser Rev 1. Erithacus rubecula. Drogden 2. Sprogø 5. SED Rev 19. Muscicapa atricapilla. Gjedser Rev 1. Emberiza schoeniclus. Drogden 1. 5te Oktober. Blaavands Huk. $3., diset; 6 Drosler og nogle andre Smaa- 90 (1907.) fugle faldt (ikke indsendte). Vyl. S.Ø., laber Kuling, skyet; en Del Smaafugle ved Fyret; 6 faldt. Lyngvig. S.V., laber Kuling, diset; 14 Fugle faldt (2 indsendte). Lodbjerg. Ø. N. Ø., laber Kuling, Taage; 9 Fugle faldt. Hanstholm. Ø.N.Ø., laber Kuling, Regndis; mange Fugle om Fyret fra Kl. 12 til 6; 18 Smaafugle faldt foruden 16 "Ringdrosler og omtrent 30 Vin- og Sangdrosler (Droslerne ikke indsendte). Rubjerg Knude. N.N.Ø., laber Kuling, diset; Masser af Fugle kredsede om Fyret hele Natten, mest Drosler og Rødkjælke; over 50 faldt (3 indsendte). Skagen. S., laber Kuling, overtrukket; 31 Fugle faldt. Læsø Trindel. N.Ø., laber Kuling, overtrukket; en Del Fugle om Fyret hele Natten; en Sang- drossel faldt paa Dækket, flere faldt i Vandet. Læsø Rende. N.Ø., laber Kuling, overtrukket; mange forskjellige Smaafugle om Fyret; 3 faldt. Anholt Knob, Stille, overtrukket; Smaafugle ved Fyret hele Natten. Vestborg. Stille, Taage; en Ryle faldt. Sprogø. En Sværm af Vandkalve om Fyret; 2 indsendtes som Prøve og be- stemtes af Cand. Schlick som Dytiscus circumflexus, Han og Hun. Tringa alpina. Vestborg 1. Alauda arvensis. Lyngvig 1. Hanstholm 1. Skagen 1. Sylvia atricapilla. Hanstholm 1. Skagen 1. Phyllopseustes rufus. Skagen 3. Anthus pratensis. Vyl 2. Anthus arboreus. Hanstholm 1. Turdus iliacus. Vyl 1. Rubjerg Knude ke Skagen 3. Turdus musicus. Vyl 2. Lodbjerg 4. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 2. Turdus torqvatus. Lyngvig 1. Lodbjerg 2. Sazicola oenanthe. Hanstholm 1. Erithacus rubecula. Lodbjerg 3. Hanstholm 2. Rubjerg Knude 1. Læsø Rende 1. Fringilla montifringilla. Vyl 1. Hanstholm 12. Rubjerg Knude 1. Skagen 21. Chrysomitris spinus. Skagen 1. Emberiza schoeniclus. Skagen 1. 91 (1907.) 6te Oktober. Vyl. S. V., Bramsejlskuling, skyet; 5 Smaafugle faldt. Lyng- vig. S. S.V., Bramsejlskuling, skyet; 2 Fugle faldt. Anholt Knob. S. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Rødkjælk fandtes død paa Dækket. Hammeren. Stille, diset; nogle Rødkjælke ved Ru- derne. Gjedser Rev. Stille, mørkt; mange Smaafugle ved Fyret; 2 faldt. Rallus aqvaticus. Lyngvig 1. Tringa alpina. Gjedser Rev 1. ÅAlauda arvensis. Gjedser Rev 1. Anthus pratensis. Vyl 4. Anthus obscurus. Vyl 1. Turdus musicus. Lyngvig 1. Erithacus rubecula. Anholt Knob 1. Yde Oktober. Horns Rev. $.S.V., Regnbyger; enkelte Smaafugle ved Fyret. Skagen. S.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 3 Fugle faldt. Læsø Trindel. $., Merssejlskuling, skyet; en Kvæker faldt. Sletter- hage, $., laber Bramsejlskuling, skyet; mange Smaafugle ved Ru- derne Natten igjennem. Hammeren. $.S.V., laber Kuling, diset; en Flok Kvækere og nogle andre Fugle paa Ruderne. Rallus agvaticus. Skagen 1. Gallinago scolopacina. Skagen 1. Turdus iliacus. Skagen 1. Fringilla montifringilla. Læsø Trindel 1. 8de Oktober. Rubjerg Knude. V., Merssejlskuling, skyet, Regn; en Del Fugle om Fyret ved Midnat; 4 faldt (ikke indsendte). Læsø Trindel. S., enrebet Merssejlskuling, Regn;' en: Sangdrossel faldt. Sletterhage. S,S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; mange Smaafugle ved Fyret. Hammeren. $S.Ø., Bramsejlskuling, Regn; en Lærke faldt; en Rørsanger fandtes død, men var vist falden tidligere, … Hyllekrog. S. V., Regntykning; nogle Smaafugle paa Ruderne; en Drossel faldt (ikke indsendt). 92 (1907.) Alauda arvensis. Hammeren 1. (Acrocephalus arundinaceus.. Hammeren 1.) Turdus musicus. Læsø Trindel 1. 9de Oktober. Blaavands Huk. S$S.Ø., diset; 11 Fugle faldt (ikke indsendte). Vyl. S. Ø., Bramsejlskuling, skyet; en Del Smaafugle ved Fyret; 26 faldt. Horns Rev. S.S.Ø., skyet; en Del Fugle ved Fyret; 6 faldt. Lyngvig. S.Ø., Bramsejlskuling, skyet; 250 Drosler og nogle andre Fugle faldt (7 indsendte). Bovbjerg. S. Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; en Del Drosler, Lærker og Rødkjælke ved Fyret hele Natten. Lodbjerg. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; nogle Lærker og Rødkjælke ved Fyret før Midnat, mange forskjellige Smaafugle hele Efternatten. Hanstholm. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket, enkelte Regnbyger; mange Fugle om Fyret fra Kl. 11/2 til Daggry; 20 Fugle faldt foruden omtrent 20 Vindrosler og Sangdrosler (Droslerne ikke indsendte). Rubjerg Knude. Ø., Merssejlskuling, Regn; fra Midnat til Daggry en Mængde Fugle ved Ruderne, mest Drosler; 10 faldt (ikke indsendte). Ska- gen. S. Ø. og Ø., laber Kuling, overtrukket, diset; 6 Fugle faldt. Læsø Trindel. S. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; mange Fugle om Fyret; 6 faldt. Kobbergrund. S.Ø., laber Bram- sejlskuling, overtrukket, Regn; mange Fugle om Fyret; 6 faldt. Anholt Knob. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Mængde Fugle ved Fyret; 11 faldt paa Dækket, mange overbord. Anholt. S. Ø., laber Kuling, diset; 82 Fugle faldt. Hesselø. Ø.S.Ø., flov Kuling, Regndis; omtrent 300 Drosler og 50 andre Smaafugle faldt (ikke indsendte). Schultz's Grund. 5 Fugle faldt. Fornæs. Ø., Bramsejlskuling, Regn; flere hundrede Drosler og mindre Fugle flagrede om Fyret; 60 faldt (ikke indsendte). Hjelm. S.Ø., Bram- sejlskuling; 47 Fugle faldt. Sejrø. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, Regn- dis; Fugle i tusindvis sværmede om Fyret, Drosler, Lærker og Rødkjælke paa Ruderne. Nakkehoved. Syådlig laber Kuling, diset; 6 Fugle faldt. Lappegrund. S.S.Ø., laber Kuling, overtrukket; enkelte Fugle ved Fyret. Hammeren. $. Ø., Bramsejlskuling, 93 (1907.) Taage; en Lærke og en Rødkjælk paa Ruderne. Gjedser. Ø.S.Ø., overtrukket, diset; flere Fugle om Fyret; en Sangdrossel faldt. Rallus aqvaticus. Lyngvig 1. Charadrius pluvialis. Lyngvig 1. Gallinago scolopacina. Skagen 1. Alauda arvensis. Horns Rev 2. Læsø Trindel 1. Anholt Knob 3. Anholt 4. Schultz's Grund 1. Nakkehoved 2. Sylvia -atricapilla. Lyngvig 1. Hanstholm 1. Anholt 5. Schultz's Grund 1. Acrocephalus arundinaceus. Hjelm 1. Phyllopseustes rufus.. Lyngvig 1. Hanstholm 1. . Kobber- grund 1. Anholt 3. Anthus pratensis. Vyl 10. Anthus arboreus. Anholt 2. Turdus ikke. Vyl 2. Horns Rev 1. Skagen 1. Anholt Knob 1. Turdus musicus. Vyl 7. " Horns Rev 3. Læsø Trindel 1; 2 faldt. Kobbergrund 2. Anholt Knob 4. Schultz's Grund 1. Hjelm 1; 28 faldt. Gjedser 1. Turdus torgvatus. Lyngvig 1. Saæicola oenanthe. Vyl 1. Erithacus rubecula. Vyl 2. Lyngvig 1. Hanstholm 4. Læsø Trindel 1; 2 faldt. Kobbergrund 1. Anholt Knob 2. Anholt 12. Schultz's Grund 1. Nakkehoved 4. Fringilla montifringilla. Vyl 4. Lyngvig 1. Hanstholm 13. Skagen 4. "Læsø Trindel 1. Anholt 27. Schultz's Grund 1. Hjelm 1; 18 faldt. Emberiza schoeniclus. Hanstholm 1. Kobbergrund 2. Anholt Knob 1. Anholt 29. 10de Oktober. Vyl. Ø.S.Ø., Merssejlskuling, skyet; en Del Smaafugle ved Fyret; 11 faldt paa Dækket, mange overbord. Horns Rev. Ø.S.Ø., skyet; en Del Fugle ved Fyret; 4 faldt. Lyngvig. Ø., trerebet Merssejlskuling, diset; en Rørvagtel og;120 Drosler faldt. - Bov- 94 (1907.) bjerg. S.Ø., flov Kuling, Taage; i tusindvis af mange Slags Fugle om Fyret, især Drosler og Rødkjælke. Læsø Trindel. Ø. S. Ø., laber Bramsejlskuling, skyet; enkelte Fugle om Fyret. Sejrø,. Ø. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; Fugle i tusindvis om Fyret; flere faldt (ikke indsendte). Vestborg. Ø.S.Ø., tyk Luft; 2 Drosler faldt (ikke indsendte). Sprogø. S$. Ø., Merssejlskuling, Dis; 6 Fugle faldt. Hammeren. Ø.S.Ø., Merssejlskuling, Taage; 2 Lærker faldt. Porzana maruetta. Lyngvig 1. Alauda arvensis. Vyl 3. Horns Rev 2. Sprogø 3. Ham- meren 2. Phyllopseustes trochilus. Vyl 1. Anthus obscurus. Vyl 1. Turdus iliacus. Lyngvig 1; 120 faldt. Turdus musicus.…. Vyl 2. Horns Rev 1. Sprogø 2. Ruticilla phoenicura. Vyl 1. j Fringilla montifringilla. Vyl 1. Horns Rev 1. Sprogø 1. Emberiza schoeniclus. . Vyl 1. Ilte Oktober. Blaavands Huk. Stille og omløbende, Taage; 243 Drosler, 15 mindre Fugle og en And faldt (ingen indsendte). Vyl.… Stille og V., laber Kuling, skyet; en Mængde forskjellige Smaafugle ved Fyret; 7 faldt; flere Krager sad i Rigningen. Horns Rev. S.V., skyet; enkelte Fugle ved Fyret; 2 faldt. Lyngvig. S. Ø., laber Kuling, Taage; 540 Drosler og en Del andre Smaafugle faldt (6 indsendte). Lodbjerg. Ø.S.Ø., laber Kuling, diset; mange Drosler, Rødkjælke og Fuglekonger ved Fyret. Hanstholm. Østlig laber Kuling, Regndis; flere tusinde Drosler og flere andre Fugle om Fyret; 400—500 Vin- og Sangdrosler faldt, ligeledes nogle faa andre (8 Fugle indsendte). Rubjerg Knude. Ø., laber Bramsejls- kuling, Taage; usædvanlig mange Fugle om Fyret hele Natten; flere hundrede faldt (9. indsendte). Hirtshals. Ø.S.Ø., laber Ku- ling; 17 Smaafugle faldt. Skagen. Ø., laber Kuling, overtrukket, diset; en stor Mængde Fugle, særlig Drosler, om Fyret; omkring EET EEG ar" 95 (1907.) 1000 Drosler og flere andre Smaafugle faldt. Læsø Trindel. Ø. S. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; mange Fugle om Fyret; 32 faldt paa Dækket, flere i Vandet. Læsø Rende. Ø. S. Ø., Bramsejlskuling, Byger; mange forskjellige Smaafugle om Fyret; 7 faldt paa Dækket, mange i Vandet. Kobbergrund. Ø. S. Ø., laber Kuling, Regn og Dis; en Mængde Fugle ved Skibet; 34 Fugle faldt paa Dækket, mange i Vandet. Anholt Knob. Ø.S.Ø., en- rebet Merssejlskuling, overtrukket; en Mængde Fugle ved Fyret; 9 faldt paa Dækket, mange overbord. Anholt. Ø.S.Ø., Bramsejls- kuling, diset; 547 Fugle faldt. Hesselø. Ø.S.Ø., flov Kuling, diset; omtrent 600 Fugle faldt, deraf omtrent 500 Drosler (5 ind- sendte). Schultzs Grund. 8 Fugle faldt. Fornæs. Ø. SS. Ø., laber Kuling, overtrukket; flere tusinde Drosler og en Del andre Fugle flagrede om Fyret (4 indsendte). Hjelm. S. Ø., laber Bram- sejlskuling; 82 Fugle faldt. Sejrø. Ø.S.Ø., laber Kuling, taaget; ualmindelig mange Fugle om Fyret; omtrent 1000 faldt, mest Lærker og Drosler (3 Fugle indsendte). Vestborg. Stille, Tyk- ning; mange Fugle paa Ruderne; 8 faldt (ikke indsendte) Nakke- hoved. Ø.S.Ø., temmelig stille og diset; 12 Fugle faldt. Stevns. N. N. Ø., laber Kuling, tyk Taage; 8 Fugle faldt. Sprogø. Ø., laber Kuling, Taage; 196 Fugle faldt, deraf 168 Drosler (18 Fugle indsendte, men ingen Drosler). Æbelø. S.Ø., laber Kuling, Tyk- ning; omtrent 20 Smaafugle ved Ruderne. Kjels Nor. Omløbende fiov Kuling, overtrukket, senere Taage; 17 faldne Fugle indsendtes; men mange flere vare faldne og tagne af omstrejfende Katte, der i Mængde komme til Fyret, naar de høre Fugleskrig. Hammeren. Ø., enrebet Merssejlskuling, Taage; en stor Flok Stære, Lærker, Kvækere og andre Smaafugle om Fyret. Gjedser: N., Tykning og Støvregn; 2 Fugle faldt foruden andre, der bleve bidte af Katte. Anas crecca. Læsø Trindel 1. Porzana maruetta. Sejrø 1. . Gjedser 1. Rallus aqvaticus… Lyngvig 1. Hanstholm 1. Rubjerg Knude 1; 5 faldt. Sejrø 1. Ægialitis hiaticula. Sprogø 1. 96 (1907.) Limnocryptes gallinula. Lyngvig 1. Schultz's Grund 1. Stevns l. Sprogø 6. Gjedser 1. Gallinago scolopacina. Rubjerg Knude 1. Scolopax rusticula. Sejrø 1. Sprogø 1. Kjels Nor 1. Alauda arvensis. Lyngvig 1. Rubjerg Knude 2. Hirtshals 1; 12 faldt. Skagen 2. Læsø Trindel 1; 7 faldt. Læsø Rende 3. Kobbergrund 7; 17 faldt. Anholt Knob 7. Anholt 16; 235 faldt. Hesselø 1. Schultz's Grund 1. Fornæs 1. Hjelm 1; 8 faldt. Nakkehoved 5. Stevns 2. Sprogø 6; 9 faldt. (0. fl.) Sturnus vulgaris. Læsø Trindel 1; 3 faldt. Anholt 2; 8 faldt. Troglodytes parvulus. Anholt 1. Sylvia atricapilla. Skagen 2. Anholt 4. Hesselø 1. Fornæs 1. Phyllopseustes rufus. Hanstholm 1. Skagen 1. Anholt 1. Schultz's Grund 1. Anthus pratensis. Vyl 3. Anholt 1. Anthus arboreus. Vyl 1. Sprogø 1. Turdus iliacus. Skagen 3. Turdus musicus. Vyl 1. Horns Rev 1. Lyngvig 1; 540 Drosler faldt. Hanstholm 2; 400—500 faldt. Rubjerg Knude 1; mange faldt. Skagen 7; omtrent 1000 Drosler faldt. Læsø Trin- del 1; 11 faldt. Læsø Rende 1. Kobbergrund 2; 7 faldt. An- holt Knob 1. Anholt 10; 270 faldt. Hesselø 1; omkring 500 faldt. Schultz's Grund 1. Hjelm; 63 faldt; Prøve sendt fra Yde. (Sejrø; omkring 1000 Drosler faldt). Stevns 2. (Sprogø; 168 Drosler faldt). Kjels Nor 13. (0. fi.) Turdus torqvatus. Lyngvig 1. Turdus merula. Kjels Nor 1. Ruticilla phoenicura. Anholt 2. Schultz's Grund 1. Fornæs 1. Erithacus rubecula. Lyngvig 1. Rubjerg Knude 1. Hirts- hals 1. Læsø Trindel 1; 7 faldt. Læsø Rende 2. Kobbergrund 3. Anholt Knob 1. Anholt 6. Hesselø 1. Sehultz's Grund 2. Hjelm 1; 7 faldt. Nakkehoved 6. Stevns 2. Sprogø 3; 11 faldt. Kjels Nor 2. Fringilla coelebs. Vyl 1. Horns Rev 1. 97 (1907.) Fringilla montifringilla. Vyl 1. Hanstholm 4. Rubjerg Knude 3. Hirtshals 4. Skagen 4. Læsø Rende 1. Kobbergrund 5. An- holt 15. Hesselø 1. Schultz's Grund 1. Fornæs 1. Hjelm; 4 faldt; Prøve fra 9de. Nakkehoved 1. Stevns 1. Emberiza schoeniclus. Skagen 1. Læsø Trindel 1; 3 faldt. Købbergrund 2. Anholt 4. 12te Oktober. Vyl. S. S. V., Bramsejlskuling, skyet; enkelte Smaafugle om Fyret; 6 faldt. Lyngvig. S. V., rebet Merssejlskuling, skyet; 4 Fugle faldt. < Bovbjerg. Sydlig laber Kuling, skyet, Dis; en Graa- and faldt (ikke indsendt). Læsø Trindel. 3. V., Bramsejlskuling, skyet; en Sangdrossel faldt; Bogfinker og andre Smaafugle opholdt sig paa Dækket. Hyllekrog. S. V., laber Kuling, diset; nogle Smaafugle ved Ruderné; en Drossel og nogle Rødkjælke faldt (ikke indsendte). Rallus aqvaticus. Lyngvig 1. Gallinago scolopacina. Lyngvig 1. Anthus pratensis. Vyl 1. Turdus musicus. Lyngvig 1. Læsø Trindel 1. Sazicola oenanthe. Lyngvig 1. Erithacus rubecula. Vyl 1. Fringilla montifringilla. Vyl 4. 13de Oktober. Læsø Trindel. S., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Fugle om Fyret. l4de Oktober. me ; "Vyl. V., laber. Bramsejlskuling, skyet; nogle Smaafugle ved Fyret; en Sortrygget Vipstjert faldt. Schultz”s Grund. En Kvæker faldt. .Kjels Nor. Omløbende laber Kuling, overtrukket; 14 Fugle . faldt; en Skovdue blev fanget paa Ruderne. Gjedser Rev. S. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; flere hundrede Smaafugle om Fyret; 29- faldt paa Dækket, mange i Vandet. Tringa alpina. Kjels Nor 1. Alauda arvensis... Gjedser Rev 18, Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1908. 7 98 (1907.) Sylvia atricapilla. Gjedser Rev 2. Phyllopseustes rufus. Kjels Nor 1. Regulus cristatus. Gjedser Rev 2. Motacilla alba var. lugubris. Vyl 1. Turdus musicus. Kjels Nor 12. Gjedser Rev 3. Erithacus rubecula. Gjedser Rev 2. Fringilla montifringilla. Schultz's Grund 1. Gjedser Rev 2. låde Oktober. Vyl. S.S.Ø., Merssejlskuling, skyet; flere Smaafugle sad om Fyret; en Bogfinke faldt. Læsø Rende. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Fugle om Fyret; en Lærke faldt. Anholt Knob. S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket, diset; 4 Fugle faldt. Sejrø. S.S. V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Del Lærker og Rødkjælke om Fyret. Nakkehoved. Sydlig laber Kuling, diset; 4 Fugle faldt. Drogden. S.Ø., laber Bramsejlskuling, stærk Dis; mange Fugle om Fyret; 4 faldt. Alauda arvensis. Læsø Rende 1. Nakkehoved 1. Sturnus vulgaris. Anholt Knob. 1. Turdus musicus. Anholt Knob 1. Erithacus rubecula. Nakkehoved 2. Drogden 3. Fringilla coelebs. Vyl 1. Fringilla montifringilla. Anholt Knob 2. Emberiza schoeniclus. Nakkehoved 1. Drogden 1. 16de Oktober. Blaavands Huk. S.V., Merssejlskuling, Regntykning; 7 Stære faldt (ikke indsendte). Vyl. V. S. V., Bramsejlskuling, Regn; 9 Fugle faldt; omtrent 20 Stære sad i Rigningen ved Daggry. Horns Rev. V., Regn; mange Fugle ved Fyret, deraf omtrent 150 Stære; 11 Fugle faldt paa Dækket, flere i Vandet. Lyngvig. S. $S.V., laber Kuling, skyet; 10 Fugle faldt. Bovbjerg. S., laber Kuling, Regntykning; i hundredevis af Stære ved Fyret hele Natten. Lod- bjerg. Stille, Regn og Dis; nogle Stære opholdt sig ved Fyret. Læsø Trindel. S$., laber Bramsejlskuling, skyet; mange Fugle om Fyret; 11 faldt paa Dækket, mange i Vandet. . Læsø Rende. S.Ø., 99 (1907.) Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Fugle ved Fyret; en Lærke faldt. Anholt Knob. S.S.Ø., Merssejlskuling, overtrukket, diset; en Mængde Smaafugle ved Fyret;. 18 fandtes døde paa Dækket; mange faldt overbord. Hesselø. S.V., Bramsejlskuling, diset; 8 Drosler og en Skovdue faldt (ikke indsendte). Schultz's Grund. 3 Fugle faldt. Sejrø. V.N.V., torebet Merssejlskuling, overtrukket, sigtbart; Lærker, Drosler og Stære om Fyret; 15 Lærker faldt (ikke indsendte). Vestborg. S. V., Regn; 4 Drosler og en Lærke faldt (ikke indsendte). Lappegrund. S.S.Ø., Bramsejlskuling, diset; en Del Smaafugle ved Fyret; 2 faldt. Drogden. S., Bramsejls- kuling, Taage; 3 Fugle faldt. Stevns. V.N.V., Merssejlskuling, skyet; 6 Fugle faldt. Sprogø. N.V., Bramsejlskuling, Regnbyger; 19 Fugle faldt. Kjels Nor. Omløbende laber Kuling, senere Mers- sejlskuling, Regnbyger; 12 Fugle faldt. Gjedser Rev. V., rebet Merssejlskuling, overtrukket; kun faa Fugle om Fyret; 8 faldt. Oedemia nigra. Lyngvig 1. Rallus aqvaticus. Lyngvig 1. Gallinula chloropus. Sprogø 1. Columba palumbus. Kjels Nor 2. Alauda arvensis. Læsø Trindel 1; 4 faldt. Læsø Rende 1. Anholt Knob 4. Schultz's. Grund 1. (Sejrø 15.) (Vestborg 1.) Stevns 3. Sprogø 1; 3 faldt. Kjels Nor 3. Sturnus vulgaris. (Blaavands Huk 7.) Vyl 3; 8 faldt,” Horns Rev 9. Lyngvig 1; 4 faldt. Drogden 1. Phyllopseustes rufus. Gjedser Rev 1. Turdus iliacus. Sprogø 1. Gjedser Rev l. Turdus musicus. Vyl 1. . Horns Rev 2. : Lyngvig 1; 4 faldt. Læsø Trindel 1; 3 faldt. Anholt Knob 1. Schultz's Grund 1. Stevns 1.: Sprogø 6; 11 Drosler faldt. Kjels Nor 6. Gjedser Rev 5. Erithacus rubecula. Schultz's Grund 1. Lappegrund 1. Drog- den 1. Stevns 2. Gjedser Rev 1. Fringilla montifringilla. Anholt Knob 2. Sprogø 2. . Emberiza schoeniclus. Læsø Trindel 1; 4 faldt. Anholt Knob 11. Lappegrund 1. Drogden 1. Sprogø 1.. Kjels Nor 1. '" 100 (1907 17de Oktober. Blaavands Huk. Ø. S. Ø., Merssejlskuling, diset; 3 Drosler og en Stær faldt (ikke indsendte). Horns Rev. $.Ø., overtrukket; mange Drosler om Fyret; 9 Fugle faldt. Lyngvig. Ø., rebet Mers- sejlskuling, skyet; 64 Fugle faldt. Bovbjerg. Ø., Merssejlskuling, overtrukket, Dis; et mindre Træk af Drosler og Finker; nogle faa faldt (ikke indsendte). Lodbjerg. Ø., rebet Merssejlskuling, Dis; nogle. Rødkjælke og flere smaa Fugle ved Fyret efter Midnat. Hanstholm. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Vin- drosler, Ringdrosler og Rødkjælke ved Fyret fra Kl. 4 til Dag. Læsø Trindel. S..Ø.,. Merssejlskuling, skyet; 3 Fugle faldt. Gjedser Rev. V., rebet Merssejlskuling, overtrukket; 4 Smaafugle faldt, ikke andre sete. Alauda arvensis. Lyngvig 1. Gjedser Rev 2. Sturnus vulgaris. (Blaavands Huk 1.) Lyngvig 1. Turdus iliacus. Horns Rev 1. Lyngvig 1; 60 Drosler faldt. Læsø Trindel 1. Turdus musicus. Horns Rev 5; 12 Drosler faldt. Turdus torqvatus. Læsø Trindel 1. Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1. Gjedser Rev 1. Muscicapa atricapilla. Lyngvig 1. Fringilla montifringilla. Horns Rev 3. Lyngvig 1. . Gjedser Rev 1. 18de Oktober. k Vyl. S., Bramsejlskuling, skyet; nogle Smaafugle af og til ved Fyret; 5 faldt. Horns Rev. S.S.Ø., skyet; omtrent 20 Stære og Drosler ved Fyret;.6 Fugle faldt. . Lyngvig. S.Ø., Bramsejls- kuling, overtrukket; 3 Fugle faldt. Skagen. 10 Fugle faldt. Læsø Trindel. S$.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket;. en Del Fugle. om Fyret. "Hammeren. V., laber Kuling, diset; en Del Kvækere, Stære og en Vindrossel paa Ruderne. Alauda arvensis. Vyl 1. ; Alauda alpestris. "Skagen 1. Sturnus vulgaris... Horns Rev. 1. Lyngvig. 1. 101 (1907.) Anthus pratensis.. Horns Rev 2. Anthus obscurus. Lyngvig 1. Turdus iliacus. Skagen 6. | Turdus musicus. Vyl 2. Horns.Rev 3. Skagen l. Fringilla montifringilla. Vyl 2. Lyngvig 1. Skagen 1. Emberiza schoeniclus.. Skagen 1. 19de Oktober. Læsø Trindel. S., Merssejlskuling, overtrukket; enkelte fine: om rare " 2lde Oktober. É Skagens Rev. Sydlig laber Kuling, Taage; enkelte smaa Fugle ved Fyret. Lappegrund. S.Ø., laber Bramsejlskuling, Dis og Taage; mange Smaafugle om Fyret. 23de Oktober. Horns Rev. En Stær kom ved Aften, da Fyret tændtes, og satte sig paa Skibet. 24de Oktober. | Vyl. Ø.S. Ø., Bramsejlskuling, Regnbyger; en Mængde Smaa- fugle ved Fyret; 10 faldt paa Dækket, nogle overbord. Horns Rev. S.S.Ø., Regnbyger; 5 Fugle faldt. Læsø Trindel. V., Bram- sejlskuling, Regn; enkelte Smaafugle om Fyret. Anholt Knob. Ø.S, Ø., Bramsejlskuling, Taage; en Del Smaafugle om Fyret ved Morgen. Sejrø. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, Taage; en stor Mængde Smaafugle sværmede om Fyret; omtrent 20 Rødkjælke og.10 Fugle- konger paa Ruderne. AÅlauda arvensis. Vyl 2. Horns Rev 1. Anthus pratensis. Vyl 2. Horus Rev 1. Anthus obscurus. Vyl 1. Turdus iliacus.. Horns Rev 1. Turdus musicus. Horns Rev 1. Erithacus rubecula. Vyl 2. Fringilla coelebs. Vyl 2. : Fringilla montifringilla. Vyl 1. Horns Rev 1. (1907.) 25de Oktober. Vyl. V.N.V., laber Bramsejlskuling, Regn; flere Smaafugle ved Fyret; 2 faldt paa Dækket, nogle overbord; en Del Stære op- holdt sig ombord ved Daggry. Lodbjerg. S., Bramsejlskuling, Regn- tykning; enkelte Rødkjælke og. andre ved Fyret før Midnat. Anholt Knob. S., laber Bramsejlskuling, overtrukket; Smaafugle ved Fyret hele Natten; en Lærke faldt. Sejrø. S. S. V., Bramsejlskuling, Taage; Stære, Rødkjælke og Fuglekonger om Fyret. Sprogø. S.V.; laber Kuling, Regndis; 2 Rødkjælke faldt (ikke indsendte). Omø. S., laber Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 5 Fugle faldt. Anas penelops. Omø 1; 4 faldt. Limnocryptes gallinula. Omø 1. Alauda arvensis. Anholt Knob 1. Erithacus rubecula. Vyl 1. Fringilla coelebs. Vyl 1. 26de Oktober. Schultzs Grund. 8 Fugle faldt. Turdus iliacus 1. Turdus merula 2. Erithacus rubecula 5. 27de Oktober. Blaavands Huk. Ø.N.Ø., Merssejlskuling; Regntykning; en Ugle, 2 Stære og 9 Lærker faldt (ikke indsendte). Vyl. Ø.N.Ø., Merssejlskuling, Regn; en Mængde Smaafugle ved Fyret om Aftenen, den 26de; 46 faldt paa Dækket, omtrent 30 i Vandet. Horns Rev. Ø., Regn; omtrent 100 Fugle ved Fyret, flest Stære; 6 Fugle faldt paa Dækket, mange i Vandet. Hanstholm. Ø., Bramsejls- kuling, Regndis; enkelte Drosler og en .Skovsneppe om Fyret fra Kl. 10 til 12. Læsø Trindel. Ø. S.Ø., Bramsejlskuling, Regn; nogle Smaafugle om Fyret; flere faldt i Vandet. Anholt Knob. Ø., enrebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn; 2 Fuglekonger faldt. Oedemia nigra. Vyl 1. Otus brachyotus. Vyl 1. ÅAlauda arvensis. (Blaavands Huk 9.) Vyl 6. 103 (1907.) Sturnus vulgaris. (Blaavands Huk 2.) Vyl3; 23 faldt. Horns Rev 3. Regulus cristatus. Anholt Knob 2. Anthus pratensis. Vyl 1. Turdus iliacus. Vyl 2. Turdus musicus. Vyl 4. Horns Rev 2, Turdus merula. Vyl 1. Horns Rev 1. Erithacus rubecula. Vyl 3. Fringilla coelebs. Vyl 4. 28de Oktober, Blaavands Huk. S. Ø., Bramsejlskuling, Taage; flere hun- drede Fugle om Fyret; 34 Drosler, .7 Stære, 1 Lærke og 1. Rød- kjælk faldt (ikke indsendte). Vyl. S.S.Ø., laber Bramsejlskuling overtrukket; en Del Smaafugle om Fyret; 19 Fugle faldt. Horns Rev. S.V., overtrukket; omtrent 50 Drosler ved Fyret; 9 Fugle faldt. Lyngvig. 3. Ø., laber Kuling, Taage; 42 Fugle faldt. Lod- bjerg. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Dis; Drosler og Lærker ved Fyret; 3 Fugle faldt. Læsø Trindel. Ø.S.Ø., Merssejlskuling, Regn; flere Smaafugle om Fyret; en Vindrossel faldt paa Dækket, flere i Vandet. Vestborg. S., Regntykning; 2 Skovsnepper faldt. Kjels Nor. $., laber Kuling, Regndis; 65 Fugle faldt. Hammeren. S. S. V., laber Bramsejlskuling, diset; en Stær og flere Rødkjælke påa Ruderne. Gjedser. S.S.V., overtrukket, diset; flere Fugle om Fyret; en Vindrossel faldt. Rallus agqvaticus. Kjels Nor 1. (Scolopax rusticula. Vestborg 2. Kjels Nor 3.) Alauda arvensis. (Blaavands Huk 1.) Lyngvig 1; 10 faldt. Lodbjerg 1. : Sturnus vulgaris. (Blaavands Huk 7.) Vyl 3. Anthus pratensis. Vyl 1. Turdus iliacus. Vyl 10. Horns Rev 7. .Lyngvig 1; 30 Drosler faldt. Lodbjerg 2. Læsø Trindel 1. Kjels Nor 47. Gjedser 1. Turdus musicus. : Vyl 2. Horns Rev 1. Kjels Nor 7. Turdus pilaris. Vyl 1. 104 (1907.) p Turdus merula. Lyngvig 1. Kjels Nor 2. Ruticilla phoenicura. Kjels Nor 2. Erithacus rubecula. Horns Rev 1. Lyngvig 1. Kjels Nor 3. Fringilla coelebs. Vyl 1. Fringilla montifringilla. Vyl 1. 29de Oktober. Vyl. S. S. V., Bramsejlskuling, Regnbyger; Smaafugle af og til ved Fyret; 2 faldt. Læsø Trindel. S., laber Bramsejlskuling, Taage; nogle Smaafugle om Fyret. Sprogø. S.S.V., laber Kuling, Regndis; 2 Fugle faldt. Hammeren. N.Ø., laber Kuling, diset; en Fuglekonge påa Ruderne. Alauda arvensis. Vyl 1. Turdus iliacus. Sprogø 1. Erithacus rubecula. Sprogø 1. Fringilla coelebs. Vyl 1. … 80te Oktober. . Blaavands Huk. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, Taage og Regn; 15 Lærker, 4 Stære og 2 Drosler faldt (ikke indsendte). VyZ. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; flere hundrede Lærker og mange andre Smaafugle ved Fyret; 116 faldt paa Dækket, omtrent 50 i Vandet. Horns Rev. $. Ø., overtrukket; omtrent 200 Fugle om Fyret, flest Lærker; 100 Fugle faldt paa Dækket, en stor Del i Vandet. Lyngvig. .Ø.S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Smaafugle om Fyret; 3 faldt. Lodbjerg. Ø.N.Ø., enrebet Mers- sejlskuling, Regn, Dis; nogle Drosler, Stære og Lærker ved Fyret før Midnat; 3 Fugle faldt. . Hanstholm. S. Ø., laber Bramsejls- kuling, overtrukket, diset; enkelte Rødkjælke, Stære, Solsorter og Vindrosler ved Fyret hele Natten, og Sjaggere hørtes. Skagen. Ø. N. Ø., Bramsejlskuling, Regn; 4 Fugle faldt. Læsø Trindel. Ø. S. Ø., laber Bramsejlskuling, Regn; en Del Fugle om Fyret; 2 faldt. Anholt Knob. S. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Taage; Fugle .ved Fyret hele Natten. Schuliz's Grund. 6 Fugle faldt. Sprogø. S. Ø., laber Kuling, Regndis; 4 Fugle faldt. Ham- meren. N.N.Ø., Bramsejlskuling, Regn; 5 Fuglekonger paa Ruderne. 105 (1907.) Alauda arvensis. (Blaavands Huk 15.) Vyl6; 78 faldt. ' Horns Rev 5; 88 faldt. Lyngvig 1. Lodbjerg 2. Skagen 2. 'Schultz's Grund 2... Sprogø 2. Sturnus vulgaris. (Blaavands Huk 4.) Vyl 2; 15 fåldt. Horns Rev 3. Lyngvig l. Regulus cristatus.. Vyl 1. Læsø Trindel 1. Turdus iliacus. Vyl 1; 12 Vin- og Sangdrosler faldt. Lod- bjerg 1. Skagen 1. Læsø Trindel 1. Turdus musicus. Vyl 2. Horns Rev 2. Turdus pilaris. Vyl 1. Turdus merula. Vyl 5. Horns Rev 2. Skagen 1. Schultz's Grund 1. Erithacus rubecula. Vyl 2;7 faldt. Horns Rev 3. Lyngvig 1. Schultz's Grund 3. Sprogø 2. Fringilla coelebs.. Horns Rev 1. Fringilla montifringilla. Vyl 2. Emberiza schoeniclus.. Horns. Rev 1. 3lte Oktober: Blaavands Huk. Ø.S.Ø., laber Bramsejlskuling, diset, Regn; 38 Lærker faldt. Vyl. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Mængde Smaafugle om Fyret, mest Lærker; 88 faldt. Horns Rev. Ø. S. Ø., skyet; omtrent 50 Fugle ved Fyret; 8 faldt. Lyngvig. Øø;, Bramsejlskuling, overtrukket; et Par Smaafugle faldt. Lodbjerg. Ø. N. Ø., enrebet Merssejlskuling, Regn; enkelte Stære, Lærker og andre om Fyret; 2 Fugle faldt. Skagen. Ø., Merssejlskuling, over- trukket; 4 Fugle faldt. Anholt Knob. Ø., Merssejlskuling, Regn; Fugle ved Fyret; 2 faldt. Schultz”s Grund. $S. Ø., Bramsejls- kuling, overtrukket, Regn; mange Smaafugle i Rigningen og om Fyret; adskillige faldt i Vandet. Drogden. Ø., Regn og Taage; en Rødkjælk faldt. Omø. S. Ø., Bramsejlskuling, Regndis; flere Smaafugle om Fyret. Gjedser Rev. 8. Ø., laber Kuling, Regn; mange Smaafugle ved Fyret; 26 faldt paa Dækket, flere i Vandet. Scolopax rusticula. Anholt Knob 1. 106 (1907.) Alauda arvensis. (Blaavands Huk 38.) Vyl 2; 82 faldt. Horns Rev 3. Lyngvig 1. Lodbjerg 1. Gjedser Rev 7. Sturnus vulgaris. Vyl 1. Horns Rev 2. Anholt Knob 1. (Sylvia hortensis. Lyngvig 1, vist tidligere falden.) Regulus cristatus. Gjedser Rev 3. Turdus iliacus. Skagen 1. Gjedser Rev 2. Turdus pilaris. Horns Rev 3. Lodbjerg 1. Skagen 2. Erithacus rubecula. Vyl 1; 4 faldt. Lyngvig 1. Drogden 1. Gjedser Rev 14. Fringilla montifringilla. Vyl 1. Emberiza nivalis. Skagen 1. lste November. Vyl. Ø. N. Ø., torebet' Merssejlskuling, overtrukket; enkelte Smaafugle ved Fyret; 3 faldt. Lyngvig. N.Ø., trerebet Merssejls- kuling, overtrukket; 12 Fugle faldt. Lodbjerg. Ø.N.Ø., torebet Merssejlskuling, Regn, Dis; nogle Stære og Drosler ved Fyret; 2 Fugle faldt. Læsø Trindel. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; nogle Fugle om Fyret; en Snespurv faldt. Kobbergrund. Ø.; Merssejlskuling, skyet og overtrukket; nogle Smaafugle ved Fyret; 2 faldt. Anholt. Ø., torebet Merssejlskuling, Regn; 174 Fugle faldt paa Land, en Del faldt i Søen. Schultz's Grund. 9 Fugle faldt. Vestborg. Ø., Regn; en Drossel faldt (ikke indsendt). Sprogø. S. Ø., Bramsejlskuling, Regndis; 42 Fugle faldt, blandt dem 23 Vin- drosler (19 Fugle indsendtes, ingen af Vindroslerne). Gjedser, S. V., overtrukket, Regn; en Vindrossel faldt, ikke andre sete. Porzana maruetta. Sprogø 1. Rallus agqvaticus. Sprogø 2. Fulica atra. Sprogø Ll. Limnocryptes gallinula. Sprogø 1. Scolopax rusticula, Sprogø 7. Alauda arvensis. Vyl 1. Lyngvig 1. Kobbergrund 1. An- holt 2; 5 faldt. Schultz's Grund 1. Sprogø 2. Sturnus vulgaris. Lyngvig 1. Anholt 2; 8 faldt. Sehultz's Grund 1. 107 (1907.) Begulus cristatus. Kobbergrund 1. Turdus iliacus. Lyngvig 1; 9 faldt. Lodbjerg 1. Anholt 2; 117 faldt. Schultz's Grund 3. Gjedser 1. Turdus musicus. Schultz's Grund 2. Turdus pilaris. Anholt 1; 38 faldt. Sprogø 1. Turdus merula. Lyngvig 1. Anholt 1; 6 faldt. Schultz's Grund 1. I Erithacus rubecula. Sprogø 1. Fringilla coelebs. Vyl 1. Fringilla montifringilla. Vyl 1. Lodbjerg 1. Emberiza schoeniclus. Schultz's Grund 1. Emberiza nivalis. Læsø Trindel 1. åden November. Blaavands Huk. S.Ø., Bramsejlskuling, graat, diset; 80 Lær- ker, 6 Stære og 3 Drosler faldt (ingen indsendte). Vyl. Ø.S.Ø., Merssejlskuling, overtrukket; flere tusinde Lærker og en Del andre Fugle ved Fyret; paa Dækket faldt 128 Fugle, hvoraf de 111 Lærker; men omtrent 500 Lærker faldt overbord; en Flok Ænder fløj mod Rigningen og faldt i Vandet. Lyngvig. Ø.N.Ø., Bram- sejlskuling, skyet; mange Lærker, enkelte Stære og Solsorter om Fyret hele Natten; 116 Fugle faldt. Anholt Knob. Ø. S. Ø., Bramsejlskuling, skyet; en Sangdrossel faldt. Sprogø. S.Ø., Mers- Sejlskuling, overtrukket; 2 Rødkjælke faldt (ikke indsendte). Coturnix communis. Lyngvig 1. Alauda arvensis. (Blaavands Huk 80.) Vyl 4; omtrent 600 faldt. Lyngvig 1; 108 faldt. Sturnus vulgaris. (Blaavands Huk 6.) Vyl 1; 3 faldt. Lyng- vig 194 faldt. Begulus cristatus. Lyngvig 1. Anthus pratensis. Vyl 2. Turdus iliacus. Vyl 1; 7 faldt. Lyngvig 1. Turdus musicus. Anholt Knob 1. Turdus pilaris. Lyngvig 1. Erithacus rubecula. Vyl 4. 108 (1907.) Fringilla montifringilla. Vyl 1. Åde November. Lyngvig. Ø. S. Ø., Merssejlskuling, skyet; 3 Fugle faldt. Hanstholm. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Vandrixe fandtes ved Taarnets Fod. Rallus agvaticus. Lyngvig 1. Hanstholm 1. Alauda arvensis. Lyngvig 1. Sturnus vulgaris. Lyngvig 1. 6te November. É i Vyl. Ø.S. Ø., Bramsejlskuling, gråat; en Del Fugle ved Fyret; 2 faldt. Sejrø. S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket, sigtbart; en Skovsneppe faldt. ; Limnocryptes gallinula. Vyl 1. Scolopax rusticula. Sejrø 1. Alauda arvensis. Vyl 1; 5 faldt. 8de November. Lyngvig. Ø.S.Ø., laber Kuling, Taage; 2 Fugle faldt. AÅlauda arvensis 1. Turdus pilaris 1. I 9de November. i Anholt Knob. S$. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Rødkjælk faldt. Erithacus rubecula 1. 10de. November. Vyl. Stille, graat; enkelte Fugle ved Fyret; en Vindrossel faldt. Læsø Trindel. S. V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Fugle om Fyret; en Solsort faldt. Sprogø. Stille, diset; en: Vin- drossel og en Rødkjælk faldt (ikke indsendte). Turdus iliacus. Vyl i. Turdus merula. Læsø Trindel 1. 1lte November. Læsø Trindel. S. V., Merssejlskuling, Regn; en Lærke faldt. Læsø Rende. S.V., Bramsejlskuling, skyet; nogle Smaafugle ved 109 (1907.) Fyret; enkelte faldt i Vandet. Gjedser. V., Tykning; en Sne- Spurv faldt. Alauda arvensis. Læsø Trindel 1. Emberiza nivalis. Gjedser 1. 13de November. Sprogø. Stære ved Ruderne. låde November. Drogden. N.Ø., Bramsejlskuling, Dis; en Ederfugl fløj mod Rigningen og faldt paa Dækket, men tog .ingen Skade og sattes om Morgenen i Frihed. l5de November. Vyl. S.S. Ø., laber Bramsejlskuling, skyet; enkelte Smaafugle ved Fyret; en Graasisken faldt. Cannabina linaria 1. 19de November. Lyngvig. S.Ø., laber Kuling, Taage; en Vandrixe faldt. Rallus agvaticus 1. 23de November. Lyngvig. S.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Solsort faldt. Turdus merula 1. 24de November. Lyngvig. S.S. Ø., torebet Merssejlskuling, overtrukket; en Blishøne faldt. Fulica atra 1. 27de November. Vyl. S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; en Del Fugle om Fyret, Lærker og Drosler; 11 Fugle faldt. Lodbjerg. S. Ø., Bramsejlskuling, Dis; nogle Stære og Lærker ved Fyret før Midnat; 2 Lærker faldt. Sprogø. V., Bramsejlskuling, skyet; en Sang- drossel faldt. Ålauda arvensis. Vyl 1. "Lodbjerg 2. Turdus musicus. Sprogø 1. Turdus pilaris. Vyl 2; 8 faldt. Turdus merula. Vyl 2. 110 (1907.) 29de November. Hanstholm. N., laber Kuling, overtrukket; nogle Sjaggere, Solsorter, Vindrosler, Rødkjælke og andre Smaafugle om Fyret fra KL'S Bl. lste December. Vyl. N. N. V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Drosler hørtes om Aftenen, den 30te November, flyvende S. V. Sprogø. V., laber Bramsejlskuling, sigtbart; en Skovsneppe faldt. Scolopax rusticula. Sprogø 1. 2den December. Skagen. S.V., laber Kuling, overtrukket; en Sortand faldt. Oedemia nigra 1. 3dje December. Vyl. S.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; fiere Lærker og Drosler ved Fyret; 2 Fugle faldt. Limnocryptes gallinula 1. Turdus merula 1. 4de December. Stevns. S. Ø., laber Kuling, overtrukket, diset; en Enkelt Bekkasin faldt. Limnocryptes gallinula 1. 7de December. Bovbjerg. V., flov Kuling, skyet; en Rørhøne fløj mod Ru- derne Kl. 4 Morgen og faldt. Gallinula chloropus 1. 9de December. Lyngvig. S. V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Havmaage faldt. Skagen. S. Ø., trerebet Merssejlskuling, overtrukket; en Knortegaas faldt. Anser torqvatus. Skagen 1. Larus argentatus. Lyngvig 1. 13de December. , j j Skagen. S., Bramsejlskuling, overtrukket; en Knortegaas faldt. Anser torqvatus 1. 21 (1907.) l4åde December. Skagen. Ø.S.Ø., torebet Merssejlskuling, Sne; en Lomvie faldt. Uria troile 1. 17de December. Lodbjerg. S. S. Ø., torebet Merssejlskuling, Snetykning; 3 Stære ved Fyret efter Midnat. 28de December. Lodbjerg. Ø.N.Ø., enrebet Merssejlskuling; en Stær ved Fyret om Morgenen. Hyllekrog. .Ø., Sne; en Rørhøne faldt. Gallinula chloropus. Hyllekrog 1. 29de December. Lodbjerg. S.S. V., laber Bramsejlskuling; en Stær ved Fyret. Forskjellige Iagttagelser fra Fyrene. Vyl Fyrskib.. Januar: i1ste ved Middag kom to Lærker og opholdt sig en Tid paa Skibet; om Eftermiddagen kom en Snespurv. 3lte to smaa Fugle med rødt Hoved (Graasiskener?) opholdt sig ombord. 14de Februar en Strandskade flyvende om Skibet. Marts: Iste en Flok Viber fløj om Eftermiddagen N. Ø. 2den en Krage sad paa Fløjknappen om Morgenen. 3dje en Del Smaafugle saaes om Dagen, Lærker, Stære og et Par Bogfinker. 30te April saaes de første Terner. 15de Maj 2 Svaler opholdt sig ombord. Juni: 9de en Høg kredsede i længere Tid om Skibet om Eftermiddagen. 22de Kl. 8 Aften kom en Svale og satte sig til Hvile i Kahyt- gangen. Oktober: Iste Ø. S. Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; en Del Smaafugle paa Skibet; en Ugle, to smaa Høge og en større Rovfugl opholdt sig paa og ved Skibet om Eftermiddagen; Rov- fuglene slog hele Tiden ned paa Smaafuglene og aad dem i Rig- ningen; omtrent 20 Smaafugle dræbte de. 4de 2 Bogfinker og en Blodstjert opholdt sig en Tid paa Dækket. 18de en Del Lærker fløj 8. V. om Morgenen. 22de nogle Rødkjælke, Fuglekonger og andre opholdt sig paa Dækket om Dagen. 1åde December en Stær ved Middag flyvende S, V. — J. S. Jensen og A. H. Schmidt. 112 (1907.) Horns Rev Fyrskib. 1Ode Oktober omtrent 50 Lærker i Flok fløj V.; henimod: Aften kom 5 Krager fra V. og satte sig i Rig- ningen; lidt efter kom omtrent 40 i Flok fra V. og fløj mod Ø.; de Krager, der havde sat sig i Rigningen, .opholdt sig der endnu den llte om Morgenen, men op åd Formiddagen fløj de Ø. — H. Sonnichsen. Bovbjerg. 17de Februar de første Viber sete. Stæren havde været paa Stedet af og til hele Vinteren. 4de Maj set den første Svale. 12te Maj omtrent 100 Gjæs. N. V. ud over Havet; Gjøgen hørtes første Gang. 19de Oktober 8 Svaner S. —.C. Rude. Thyborøn. Intet Fuglefald. 5te Februar Vildgjæs trækkende ud fra Limfjorden; en Flok Stære set ved Huset. Marts: 4de 8 Viber i Flok. 5te enkelte Krager N. Ø. &8de Vildgjæs kommende fra N. Maj: 10de 5 Krager N. Ø. Ilte Vildgjæs trækkende N. 12te 4 store Flokke Vildgjæs N. September: 3dje 3 store Flokke Vildgjæs fra N. 29de ligeledes store Flokke fra N. over Havet. 30te Vildgjæs fra N, November: Iste en Flok Vildgjæs fra Havet ind i Kanalen. 2den en Flok Svaner fra N. 4de store Flokke Vildgjæs fra N. 14de en Flok Vildgjæs fra Havet ind i Kanalen. 15de Vildgjæs fra N. December: 11te omtrent 200 Stære i Flok ved Huset. 3Ite en stor Flok Stære trækkende S. — J. Nielsen. Hanstholm. Enkelte Skovsnepper ere i Slutningen af December sete i Klitterne i Nærheden af Fyret. — H. Roed. Rubjerg Knude. 24de Februar Stæren set. 12te April en Flok Svaner nær Fyret hele Dagen, trak bort ved Solnedgang. — C. Fjerdingstad. Højen. Intet Fuglefald. — M. Jørgensen. Skagen. 13de Februar Kl. 9 Fm. 6 Svaner N.Ø. —22de Sep- tember 6 Skarver siddende paa Fyrtaarnet. — S. U. Hansen. Skagens Rev Fyrskib. Februar: 9de flere Flokke Gjæs og Ænder flyvende forbi i Dagens Løb. 11te enkelte Flokke forskjellige Ænder i østlig Retning. 27de flere Lærker sete. 28de ligeledes. Marts: 7de smaa Flokke Krager trak i østlig Retning. 16de flere 113 (1907.) Flokke Krager Ø., en Flok Viber N. Ø.. 18de flere Flokke Stære og Lærker fløj forbi. April: 3dje flere Flokke Viber og Krager fløj forbi i Løbet af Dagen. Ilte flere Flokke Krager og en Del Spurvehøge N.Ø. hele Dagen. 12te ligeledes. Hele August Maaned Træk af forskjellige Ænder, som dykkede efter Muslinger under Bunden af Skibet, og mange Alke med Unger. December: 15de og 16de Træk af Krager i store Flokke fra N. Ø. mod S.V. 19de store Flokke Ænder i alle Retninger. — A. P. Jensen og A. Ross-Due. Læsø Trindel Fyrskib. Januar: 9de enkelte Flokke Eder- fugle N, V, Ilte flere Flokke Alke N.V. 13de en Sule N.V. 23de flere Flokke Ederfugle N. 26de ligeledes flere N. og N. Ø. 27de 2 Svaner Ø. 28de 8 Svaner S. V. Marts: 7de en Krage S. Ø. 14de en Lærke hele Dagen paa Skibet. 18de en Flok Vildgjæs N.Ø., ligeledes 10 Krager og 7 Svaner. 22de 2 Viber V. 24de 15 Vildgjæs Ø. 30te 5 Svaner N. Ø. April: Iste en Del Bogfinker, Fuglekonger og Stære opholdt sig paa Skibet. 3dje omtrent 30 Krager Ø. &8de omtr. 20 Svaner N.Ø. 9de omtr. 39 Svaner N.Ø. 12te en stor Flok Krager N.Ø., omtr. 15 Svaner Ø. 13de en meget stor Fliok Krager fløj en Tid omkring i Nærheden af Skibet og derefter mod Ø. 14de en Flok Svaner Ø. 20de en Flok Graagjæs S. 21de flere Flokke Graagjæs og Ænder S. 22de en Flok Ænder S. Ø. 23de en Sule S.S.V., 3 Ederfugle Ø. 25de en Flok Graagjæs N. Ø. 29de en Flok Graagjæs S.Ø.; henved 10 Vipstjerter en Tid paa Skibet. Maj: Iste en Flok Krager N. Ø. 10de 15 Graagjæs S.Ø. September: 2den en Flok Graagjæs S. 28de 2 Rødkjælke, en Bogfinke og en Stær en Tid paa Dækket. 29de en Flok Ænder S. 30te en Del forskjellige Smaafugle af og til. Oktober: 3dje en Høg mod N.Ø. 4de 3 Krager N. Ø., 2 Ænder S. 6te 3 Ænder S.S.V. 10de to Flokke Krager S. V., en Flok Ænder V., 2 Ederfugle S., 1 Skarv S.V. Ilte flere Flokke Ederfugle S. V. 12te Bogfinker og andre Smaafugle opholdt sig paa Dækket. 13de flere Flokke Ederfugle S.V. og N.V., en Skarv N. Ø. 14de en Høg fløj nogle Gange om Skibet, flere Ederfugle Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1908. 3 114 (1907.) Vv.…og N.V. ISde flérée Flokke Krager S. V.' 16de en Høg S. V., flere Krager S. V. 17de mange Flokke Krager S. V. 19de flere Flokke ligeledes. 20de ligeledes; en Hornugle hvilede sig i Rig- ningen og fløj senere V. 22de 8 Ederfugle N. 23de store Flokke Krager S.V. 25de en Høg sad i Rigningen og fløj senere S. V.; en Skarv S. V. 29de flere Flokke Krager S. V., en Svane S. 30te en Flok graa Ænder S.V,. 31te en Flok Gjæs og en Flok Krager S.V. November: Iste en Flok Ederfugle og en Flok Graaænder V. 3dje flere Flokke Gjæs S. V. 17de en Sule N. 24de en Sule N. Ø., flere Flokke Ænder 8. 29de fiere Flokke Ænder S.V. 30te 2 Svaner N.Ø. December: Iste 2 Flokke Ederfugle Ø. 6te 8, 9 og 8 Svaner S$.V. 7de enkelte Krager S.V. Ilte 4 Svaner S. V. 12te 10 Svaner S. 15de 12-Svaner S. V. — "Th. Andresen. Læsø Rende Fyrskib. Februar: 5te 3 og 8 Svaner N. Ø. 7de 10 Svaner S. 9de 7 Svaner N. 21de 3 Svaner S.V. 25de 2 Svaner S.S. 9. Marts: 4de 10 Viber N.Ø. 18de 14 Svaner N. Ø. September: I4de 5 Skarver kredsede om Skibet. 28de en Ugle og flere forskjellige Smaafugle ved Skibet. 31lte December 20 Svaner Ø. — P. €. Grumsen. Egense. Januar: 7de 2 Stære fra N. flyvende hen over Fyret. 15de Sværme af Sommermaager paa Landgrunden. 18de 5 Svaner V. op ad Limfjorden. 23de 5 Svaner N.V.; flere smaa Ryler paa Landgrunden. 24de en Sværm Lærker. Februar: 3dje 7 Svaner S. Ø. 21lde 22 Svaner V.; Stæren kommer til Fyrets Have; Flokke af Lærker paa Marken. 5te Marts Viben set ved Fjordbredden. 18de April Storken set i Egense By. 10de Maj en Svale set ved Fyret. September: 2den flere Storke dragende S. 3dje 4 Storke paa Landgrunden. 17de Oktober stort Træk af Krager mod S. langs Kysten. November: Iste store Flokke Eder- fugle paa Bankerne ved Fjordens Munding. 20de Svaner trækkende Ø. ud over Havet. iste December Svaner trækkende V. og en Flok 5.; Ederfugle, andre Ænder og Gjæs over Farvandet. — A. Grove Ser seen Fat sees ……… RER 15 (1907.) Udbyhøj. Intet Fuglefald. — H. P. Jensen. Anholt Knob Fyrskib. Februar: 16de en Lærke fløj om- kring Skibet i nogen Tid og derefter V. 28de en stor Mængde Ederfugle fløj forbi i forskjellige Retninger, og en Del Lærker og andre Smaafugle viste sig om Skibet. 7de Marts en Del Lærker om Skibet. Øde April blev en Spurvehøg (Accipiter nisus) skudt fra Skibet (indsendt til Museet). 17de Oktober store Flokke Krager V. Øde November en Flok Ederfugle N. — I. C. Jensen og Toftgaard-Nielsen. Hesselø. 20de Februar Viben kommen. — E. Sonne. Spotsbjerg. Intet Fuglefald. En usædvanlig Mængde Eder- fugle, Havlitter og andre Svømmefugle er fanget i Garn paa Ise- fjorden; fra Hundested og Lynæs er fanget omtrent 5000 Stkr. i Maanederne November og December. — P. Christensen. Schultzs Grund Fyrskib. 26de Januar 5 Svaner Ø. Fe- bruar: 3dje store Flokke Ederfugle og Gjæs nær Skibet. 5te omtr. 10 Skarver S. 18de 7 Svaner V. 25de 6 Svaner V. Marts: 3dje en Del Ænder og Gjæs om Skibet. 20de 5 Skarver og nogle Gjæs S. 2den December 3 Svaner N. En Due opholdt sig paa Skibet fra 2den til 5te December, da den fløj V. — P. Larsen. Fornæs. Februar: 5te 4 Svaner N. lavt over Havet; tusindvis af mindre Ænder liggende paa Vandet N. for Fyret i større og mindre Flokke. 19de den første Stær. Maj: Iste to Flokke Vild- gjæs påa 30—40 Stkr. mod N. Ø. 7de de første Svaler, 30—60 Stkr., siddende paa Telegraftraadene om Formiddagen. 14de August en Hejre flyvende N. I September og Oktober saaes daglig Skarver enkeltvis eller 3—4 sammen flyve langs Kysten mod S. eller om- vendt; Aalefiskeriet er netop igang her i disse Maaneder. — A. Kruse. Æbeltoft Vig. Intet Fuglefald. — H. P. Mønsted. Sletterhage. 19de Februar Stæren fløjtende ved Kasserne. 22de April Vibe og Præstekrave sete første Gang. 30te April en Stork fra S. mod N. Ø. Kl. 5,45 Em. 7de Maj Svalen set første Gang. I December og de første Dage af Januar 1908 var der gx 116 (1907.) usædvanlig mange Ederfugle, Hvinænder, Havlitter og Lommer påa Havet om Fyret. — E. Østerberg. Sejrø. Flere Flokke Ænder opholdt sig omkring Nordvest- Revet i hele Januar. Februar: 9de 6 Svaner svømmende ved Revet. 14de 8 Knortegjæs paa Revet. 26de Oktober omtr. 50 Graagjæs i Flok S. V. 15de November 3 Svaner svømmende nær Fyret. — A. M. Dam. Lappegrund Fyrskib. 20de Januar en Due nogle Timer påå Skibet. Februar: 8de flere Flokke Ænder i forskjellig Retning. 9de en Graagaas S. Marts: 5te 10 Graagjæs N. 9de en Flok Krager Ø. 17de en Flok Graagjæs N.; en Del Krager, spredt, N.Ø. 24de enkelte Krager N. Ø. 25de, 26de, 27de og 28de en Del Krager N. Ø. April: 2den flere større Flokke Ederfugle S. 9de mange Flokke Knortegjæs og Ederfugle S. 10de til 15de tal- rige Flokke Ederfugle og Gjæs S. 20de omtrent 150 Svaner i Flok Ø. 19de August en stor Flok Ænder N. September: 7de 25 Graagjæs i Flok N. 20de flere Krager over Sundet til Sjæl- land. 29de mange Krager ligeledes. Oktober: 8de en Flok Eder- fugle N. 17de og 20de flere større og mindre Flokke Krager over Sundet til Sjælland. 21de en Flok Ederfugle N. 28de flere større Flokke Ederfugle N. 12te December en Graagaas S. — J. Vestbo. Kronborg. Intet Fuglefald. — H. Reinwald. Middelgrund. Intet. — A. G. Saxtorph. Trekroner. Intet. — H. E. Andresen. Nordre Røse. Intet Fuglefald. Ederfugle og Svaner sees af og til flyvende forbi. — I. F. Hansen. Drogden Fyrskib. 19de Januar hørtes Lærken. Februar: 15de Stæren set første Gang. 19de Flokke af Svaner S. Ø. — N. J. Kromann. Refsnæs. Intet Fuglefald. Fra først i Marts til Midten af April kom større og mindre Flokke Ederfugle fra S. og fløj N.N.Ø. 6 Gravænder og 2 Skalleslugere ruge i Nærheden af Fyret. Flere Skovduer ruge i den lille Skov i Nærheden. — P.C. Jensen. Romsø. Iutet Fuglefald. Januar: 10de 6 Svaner N. V. IM NI (1907.) Fra 9de til 23de hver Morgen Flokke af Ederfugle N. og S. 26de flere hundrede Graaænder ved Kysten. 28de 15 Svaner N. V. Februar: 10de 4 Svaner S. 12te til 20de daglig flere Flokke … Ederfugle N. 14de kom Viben paa Yngleplads. 28de kom Grav- anden. Marts: &8de kom Stæren. Ilte 8 Graagjæs Ø. 12te til 17de store Flokke Ederfugle N. 19de til 28de hver Dag Krager, Raager og Alliker i større og mindre Flokke Ø. N. Ø. 30te flere Flokke Graagjæs Ø. April: 3dje kom de første Markmaager (Stormmaager) paa Kysten og samledes flere og flere. 4de til 12te hver Dag Krager, Raager, Alliker og enkelte Musevaager Y. 16de to Flokke Graagjæs N. Ø. 2l1de 4 Svaner S. 28de 40 Krager Ø. 26de Juli begyndte Maagerne at rejse fra Ynglepladsen. August: IOde rejste de sidste Maager med deres Yngel. 16de 20 Graagjæs N. V. 24de kom fra Søen 12 Graagjæs, der satte sig paa Græsmarken, hvor de vandrede om en Times Tid, hvorefter de fløj bort mod V. September: 19de 36 Graagjæs V. 23de flere Flokke Graagjæs V.S.V. 25de rejste de sidste Graaænder fra Øen. 28de 11 Graagjæs N.V. Oktober: 7de tre Flokke Graagjæs V. og Krager af og til V. 16de af og til mange Krager og Alliker V. 22de to Flokke Graagjæs, hver paa omtr. 50, V.S.V. 28de Krager i større og mindre Flokke V. November: 4de 7 Graagjæs S.V. lite til 18de hver Dag mange Krager V. 19de 12 Graagjæs V. 27de flere Flokke Ederfugle og Alke S.V. De- cember: 4de kom 8 Stære fra Ø., opholdt sig en Tid ved Fyret og trak S.V. efter til Fyn. 24de mindre Flokke Ederfugle S. 27de 4 Svaner N. 30te flere Flokke Lysænder N. Ø. Paa Marken nær Fyret rugede iaar Gravænder og Skalleslugere, paa Strand- bredden Maager, Strandskader og Pytter. — F. Andersen. Halskov og Korsør. Intet Fuglefald. — C. P. Henningsen. Sprogø. 1 Januar opholdt Ederfugle, Lysænder, Sortænder, Graaænder og Havlitter sig ved Øen, Ederfuglene ikke saa talrige som forrige Aar. Februar: 6te 8 Svaner N.V. 7de og &8de op- holdt 5 Svaner sig ved Øen. Store Flokke Lysænder og forskjellige andre Arter af mindre Ænder opholdt sig ved Kysten. Marts: £48 (1907.) 2den blev Stæren set første Gang. 9de en lille Flok Stære paa Marken. 19de samledes Maagerne paa Rugepladserne: hele Dagen stort Træk af Krager fra Fyn til Sjælland. 27de de første Maage- reder. April: 13de en Stork set. 14de et Par Storke kom til Øen, som de senere forlod; de første 'Æg af Hættemaagen, en Rede med 4 Æg; der fandtes ikke andre, skjønt der var mange Fugle. 26de saaes de første Strandmaage-Æg, og Hættemaagerne begyndte ogsaa først nu at lægge Æg. 28de set den første Vibe-Unge. Maj: Iste en Stork fra Ø. til V. 10de de første Svaler sete. 15de de første Ællinger af Graaanden. 18de de første Unger af Hættemaagen. Juni: 2den de første Strandmaage-Unger. 30te de første flyvefærdige Maage-Unger. 29de Juli havde de tleste Maager og deres Unger forladt Øen; der var endnu en Del Unger tilbage, paa forskjellige Alderstrin, nogle endnu ikke flyvefærdige. August: 14de havde alle Maager forladt Øen. 28de kom en Flok Stære til Øen, efter at de havde været borte i nogen Tid. 31te kom en stor Flok Stære fra S. . September: 21de 5 Gjæs mod V.: Svalen set sidste Gang. 23de 7 Skarver paa Stranden. 24de de første Ederfugle, omtr. 100, paa Revene; en lille Flok Hjejler paa Marken. 13de Oktober Ederfuglene samle sig i større Flokke; Kragetræk mod V. Ederfuglene vare iaar ikke saa talrige som sidste Aar; deres Tal formindskes kjendelig Aar for Aar, vist paa Grund af den stærke Jagt efter dem. — A. V. Hansen. Slipshavn. Intet Fuglefald. — E. Jørgensen. Helholm. 27de Januar Stæren set. Februar: 7de Strand- skade set, 18de Gravand, 26de Vibe, 7de Marts Strandmaage. — DE HOlSE Omø. Ste Marts Strandskaden set. — F. Frich. Taars. Intet Fuglefald. — J. Hansen. Æbelø. Intet Fuglefald. En Del Ederfugle opholdt sig paa Revet til først i April. Af Svaner saaes flere Flokke paa 30—40 i Januar og Februar vadende paa Revet og paa Syd-Enden af Øen. En Pibeand (Anas penelops &), funden paa Stranden i forkommen 119 (1907.) Tilstand 7de Januar, indsendtes til Museet. Mange Gravænder ruge i Bakkerne påa Øen. Skovduer findes i hundredvis i Skoven. - I Modsætning til foregaaende Aar var der saa godt som ingen Eder- fugle paa Revet i Efteraaret. Omtrent 100 Havlitter opholdt sig paa Revet i December. — J. Z. Nielsen. Strib. Intet Fuglefald. April: 4de Storken set. 19de mange Flokke Graagjæs trak N. 22de og 23de September trak flere Flokke Vildgjæs S. — A. H. Andersen. Baagø. Intet Fuglefald. — N. Hansen. Assens. Intet. — N. Lund. Hammeren. Marts: 17de Stæren kommen; Lærken hørtes synge første Gang. 28de en Skovsneppe i Fyrets Have; 8 Svaner N.Ø. April: 7de flere Viber fløj N.V. 10de en stor Flok Svaner Ø. 18de store Flokke Svaner og Gjæs trak Ø. 20de Gjøgen hørtes første Gang. Oktober: 20de flere Flokke Vildgjæs S. V. 30te en Flok Vildgjæs S. — E. Wielandt. Dueodde Sydfyr. Intet Fuglefald. I sidste Halvdel af Ok- tober saaes enkelte Flokke Graagjæs trækkende S. ud over Havet. — H. 8. L. Madsen. Møen. Februar: 2den en Svane trak S.V. 21de en Svane N. I sidste Halvdel af December større og mindre Flokke- Ænder trækkende baade S. og N. — F. P. Larsen. Harbølle. Intet Fuglefald. — A. J. Olsen. Gjedser. 28de Februar Stæren set første Gang. 17de Marts Lærken hørt synge første Gang. 24de November en Flok Vildgjæs mod S. Ø. ud over Søen. — Chr. Lindgaard. Gjedser Rev Fyrskib. Januar: 7de mange Havlitter hørtes i Skibets Nærhed. 24de 25 Svaner N.V. 31te 40 Svaner N.V. Februar: 6te 16 Svaner N.V. Yde 14 Svaner N. V. 10de 5 Svaner N.V. 3dje Marts 6 Graagjæs N.V. Fra 21de September til Iste Oktober daglig flere store Flokke Ænder trækkende i for- skjellig Retning. : Oktober: 15de en Musevaage og en Vinter- musevaage (Buteo vulgaris, B. lagopus) bleve skudte fra Skibet og 120 (1907.) indsendte til Museet. 17de en Spurvehøg (Accipiter nisus), skudt fra Skibet, indsendtes til Museet. Fra 10de November iagttoges daglig Havlitter i Skibets Nærhed. — J. Jensen. Usædvanlige Tildragelser i 1907. Lestris pomatorhina. Om en Mellemkjove fra Fanø 3dje Oktober meddeler Hr. M. Claussen. Milvus ictinus. En Glente kom til Store Bøgeskov N. V. for Ringsted 3de Marts. I de sidste Aar har Glenten ikke ynglet i Skoven, men hvert Aar er der kommet en enkelt, meddeler Skovfoged H. Thorsøe. — Årten synes nu udryddet af Landet som ynglende, en Følge af Jægernes Virksomhed i de senere Aar. Circus cineraceus. Følgende Enghøge, dræbte i August, har Konservator Scheel givet til Museet: Tre ikke flyvefærdige Unger af ét Kuld skudte ved Lønne, ved Nørre Nebel, N, V. for Varde. To unge Fugle fra Vrøgum, V. for Varde. En ung Fugl fra Basnæs, S. for Næstved. Nucifraga caryocatactes. Om en Nøddekrige fra Lohals, Langeland, 7de Oktober, mel- der Hr. M. Claussen. Hirundo urbica. låde November, ganske ualmindelig sent paa Aaret, fløj en Bysvale omkring over Kronborg ved Middag, meddeler Oberst- løjtnant Fog, med Vidner. Næste Dag var den ikke at se. Alauda cristata. To Toplærker saa Dr. Arctander paa Holtug Gade, N. for Storehedinge, 29de Januar og igjen 13de til låde Februar. re? 121 1907.) Locustella nævia. S. 60. (Se Vidensk. Medd. for 1907, S; 107.) i Motacilla alba. 8de December, ualmindelig sent paa Aaret, saa Skovfoged H. Thorsøe en Hvid Vipstjert løbe paa Taget af Ledvogter-Boligen i Bjernede Skov, V. for Ringsted. Motacilla alba var. lugubris. S. 61. Fra Færøerne. Tveraa og Galgatange Fyr. Intet Fuglefald. — E. B. Ja- cobsen. Nolsø Fyr. 17de August; N. Ø., Bramsejlskuling, Regntyk- ning; 2 Søsvaler ved Ruderne. ste September; N. Ø., Merssejls- kuling, Regnbyger; 2 Søsvaler ved Fyret. — V. Larsen. Tofte Fyr. Intet Fuglefald. — S. Thorkildshøj. 30.—7.— 1908. ik Fame AT gl É ER É RB. Ane Bidrag til Kundskab om planktonfangende, fangnet- spindende Trichopterlarver i Danmark. II. Af Esben Petersen, Silkeborg. (With an English Summary.) Paa en Ekskursion d. 21. Juni 1908 sammen med min Ven, A.C. Jensen-Haarup, til det dybe Dalstrøg, der skiller Lem- ming og Serup Sogne fra hinanden, og hvorigennem Lemming Bæk snor sig frem, til den falder i Hinge Sø, fandt jeg i nævnte Bæk Larver af Hydropsyche instabilis Curt. i stor Mængde, siddende i smukke, spundne Fangnet. Da jeg ikke i Litteraturen har set eller paa anden Maade erfaret noget om, at der haves Kendskab til, at nævnte Art kan spinde Fangnet, vil en kort Omtale af selve Larven og af dens Spind forhaabenlig ikke være uden Interesse. Larven, som jeg har bestemt efter ,,Beitråge zur Metamorphose der Trichopteren von A. J. Siltala (Acta societatis pro Fauna et Flora Fennica XXVII)", ligner de øvrige Larver af Hydropsyche- Slægten. Hovedet er oventil mørkebrunt med fire lyse Pletter. De tre Brystsegmenters Overside stærkt hornklædte (chitiniserede) og mørkebrune. Undersiden af Kroppen fra Mesothorax af med busk- formede Gæller. Paa sidste Bagkropssegment et Par lange, toleddede, benlignende Vedhæng, der i Spidsen er forsynede med et Par krumme Kløer. Disse Vedhængs Opgave er utvivlsomt at hjælpe Larven under Bevægelsen, navnlig den baglæns, som den udfører over- 124 ordenlig hurtig. Larven til Hydropsyche instabilis mangler Gælle- buske under 7%. Bagkropssegment. Alle Hydropsychelarver har egentlig hjemme i Bjærgbække, hvorfor de, naar de findes hos os, kun forekommer i koldt og rin- dende Vand. De bygger i Lighed med Familiens øvrige Larver ikke noget Hus, som de fleste af Trichopterlarverne gør, men lever under Sten i løst Spind. Paa et Sted i Lemming Aa lidt ovenfor den Bro, hvorover Vejen gaar fra Lemming til Serup, var Strømmen strid og gik over en meget stenet Bund, og der var alle de større Sten dækkede af Potamoyeton pectinatus, Fontinalis antipyretica og Jungermannia sp. Tværs over de plantedækkede Sten strakte sig i lange, bueformede Rækker sammen- hængende, tragtfor- mede Fangnet. Buens Aabning vendte sted- se mod Strømmen. Undertiden var der paa de større Sten to Rækker af Fang- net, den ene 6 å 8 Fig. 1. em. bag den anden. Fig. 11) forestiller et Brudstykke af en saadan Kæde, og man ser, hvorledes det tragtformede Spind stedse er støttet til fastsiddende Plantedele. Ofte var saadanne indspundne i Nettet, og hyppig kunde det ene Net ligge lidt bagved de andre og være fastspundet til dem. Den stærke Strøm nødvendiggjorde den solide Befæstning. Tragtens Bund endte i et spundet Rør, saa langt og vidt, at det netop kunde rumme Larven, der sad med Hovedet lige i Rørets øverste Ende. Disse Rør skjultes fuldstændig nede i Plantemassen. Hvor Tragtens Vægge ikke skjultes eller dannedes af Plantedele, bestod de af fint Spind, bestaaende af smukke, regelmæssige, rekt- angulære Masker. ") For de to Tegninger, der er udførte af Hr. A.C. Jensen-Haarup efter 50) egne Udkast paa Lokaliteten, bringer jeg ham herved min bedste Tak. ES ENE SEN G= SOGN FIRER] BL SES SEE ob Kr En WE As lse se at ol ENES SEDLE se SEDs EG SÅR DEER FRENTE NETSER ANSE REAR HR DI ET HAT 125 Nettenes øverste Kant viste sig, set ovenfra, tilbagebuede (Fig. 2). Nettene var ikke store. Mundaabningen i Tragterne var gennem- snitlig 8 å 10 mm. paa hver Led, og Dybden til Tragtens Bund ca. 7 mm. At Nettene bruges som Fangnet, er vist utvivlsomt, og mærke- ligt var det, at under Stenene fandtes aldeles ingen Trichopter- larver; men derimod var deres Underside tæt besatte med Planaria gonocephala i alle Størrelser. Alene de Sten, der laa nær Vandets Overflade, bar Fangnet, som gennemsnitlig kun var nogle faa Cen- timeter under Overfladen. er At Spindene var saa smaa 1 Sammenligning med dem, vi kender af Larverne til Neureclipsis bimaculata og Polycentropus flavomacu- latus, skyldes vel sagtens den stærke Strøm, og den deraf følgende hurtige Til- førsel af Fødeemner. Hydropsyche instabilis hører til Danmarks sjæld- neste Hydropsyche-Arter. Den er før kendt fra Hornbækaa ved Randers, Horsens, Hansted, Falsled paa Fyen og Blykobbe Aa paa Bornholm. Summary. During an excursion to the rivulet of Lemming, the 21% of June 1908, together with my friend, A. C. Jensen-Haarup, I found on a place, where the current of the rivulet was swift and the bottom stony, some very pretty catching nets made by the larva of Hydropsyche instabilis Curt. The locality is situated about 9 kilometers north of Silkeborg, and the rivulet of Lemming is foreing its crinkled way between large hills, till it reaches Hinge Sø. 126 On the mentioned place in the rivulet some larger stones were found, quite covered by Potamogeton pectinatus, Fontinalis antipyretica and Jungermannia sp. Across these plant-covered stones there were rows or Chains, somewhat curved, of connected, trumpet-shaped catching nets. Fig. 1 represents a part of such a chain, and we may see, how the trumpet-shaped web is always supported by, attached to and held on by parts of the plants. The plants often had been spun into the net, and in many cases the one net was placed a little behind the others and connected with them by a strong web. Some- times there where, on the larger stones, two rows of catching nets, the one 6—8 cm. behind the other. The trumpet terminated in a spun tube, which was so long and wide, that it could just give space for the larva, which was always seen with its head in the bottom of the trumpet. The mentioned tubes were always quite hidden down in the mass of plants. Where the walls of the trumpet were not concealed or made by parts of plants, they consisted of a delicate spin, for- ming fine regular, rectangular meshes. The upper outline of the net, seen from above, would always be curved backwards (Fig. 2). The nets were not large. The mouth opening to the trumpet was, at an average 8—10 mm. in every direction, and the depth down to the bottom of the trumpet ca. 7 mm. 22—12—1908. Teal (Anas crecca L.) in winter. By H. Chr. C. Mortensen, Viborg, Danmark. In ”Dansk ornithologisk Forenings Tidsskrift", 1907 p. 144— 155 (the article ”Ringfugle" (”ringed birds")) I have given an account of an experiment, which I have started in 1899 to get information about the migration of some birds of passage, to learn how old they grow etc. The experiment is carried out in the following manner: young ones from the nests or fullgrown birds recently trapped are provided with a ring with my address on one foot. In 1907 the Carlsberg Fund has granted me an assistance to this experiment; I beg here to offer my best thanks for it! By this aid I was enabled in Oct. 1907 to carry out what I had for a long time wished to do, viz. to purchase and mark a lot af teal from the decoys of the island of Fanø, to the number af 102. Besides my address and a numero I had stamped some letter on åa great number of the rings; this letter is stated to me with the further description of the ring, or an impression of the ring, or the ring itself is sent to me. I beg the gentlemen, who have had the trouble to correspond with me on that account to receive my kindest regards. In ”Gads danske Magasin" 1909 (March) a little paper, ”Krikænderne fra Fanø", will be published; here Danish readers will find further particulars of the marking of the teal. 1. Ringed teal, killed abroad. The list of the killed teal, which are all marked in the island of Fanø (North lat. 55?20' and East long. 8730" (Gr.)) on Oct. 14th and 15th, 1907, follows in chronological order: 128 Date and the approximate geographical latitude and longi- tude (Gr.) of the place, where the bird is killed, are first noted. Then follows the name of the place and — if possible — its nature and other details. At last the name and address of the informer, together with the numero of the living bird (the figure in parenthesis) are stated. To facilitate the general view the letter which indicates the killed bird is placed more or less towards the left or the right side of the page according to the position — towards the West or the East — of the country, where the bird perished. Al an | Am | vide p. 134 and 135. AUU AY. Nov. Jth, 1907. N. lat. Between Briolay and Ecouflant; over- flowed meadows along the river Sarthe about 10 kilom. N.N. E. of Angers. In company with other teal. Shot by Francois Chalot, maitre de péche at Briolay. The information sent from Mr. A. F. Kiehl, Le moulin d'Yvray, Étriché (Maine-&-Loire), France. (No. 16.) Mr. Kiehl writes: — — ”je serais tenté de croire que ces oiseaux se dirigent de leur point de départ vers la pointe du Finistére"). Dans ces migrations une partie doit séjourner dans les 47933' and W. long. 0931-. étangs de la Normandie et d'autres suivre les cåtes de la Bretagne vers St. Nazaire et les Sables d'Olonne?) pour au cas de tempéte ou de manque d'eau douce par suite de gelée se diriger vers Vintérieur des terres, on d'assez nombreux petits cours d'eau assez rarement gelés ici leur fournissent leur nourriture. J'ai constaté assez fréquemment par forts vents d”Ouest V'arrivée simultanée de Canards et de mouettes et d'autres oiseaux de mer dans nos parages, 1) Finistére is the most western department in Bretagne. ”) Town on the western coast of France N. W. of la Rochelle. | 129 surtout lorsque par suite de crues des eaux les prairies bordant la riviére se trouvaient inondées". B. Nov. 20th, 1907, at8a.m. N. lat. 467 20" and W. long. 0744". Le marais Leroy about half- way between Marans and Niort, 37 kilom. N. E. of la Rochelle. Here are great swampy tracts, which in winter are covered with water. Shot from a flock of about 50 teal. Mr. Hurtaud Nar- cisse, Saint-Hilaire-la-Palud, Deux Sévres, France. (No. 86). Mr. Hurtaud writes about the teal: ”Les chasseurs prétendent que dans le jour elles se retirent sur les bords de la mer (å la Rochelle) et viennent chez nous la nuit.”" (In H. E. Dresser: ”A manual of palæarctic birds" the teal is said to feed at night). ”La sarcelle n'approche pas beaucoup des terrains secs; on la chasse presque toujours en bateau. Plus Vhiver est rigoureux plus nous avons de canards et de sarcelles. Actuellement les chasseurs tuent encore des canards mais pas de sarcelles, parce [que] nos marais, qui étaient submergés, sont maintenant å sec. Nous attendons encore une petite crue et du froid ensuite, puis lå chasse å la sarcelle recommencera.” - Le marais Leroy and other meadows ”sont arrosés par des Canaux qui viennent de la Sévre [Niortaise] et par V'eau de la mer, ce que nous fait dire qu'ils sont arrosés par de Veau båtarde (eau douce et eau salée)." In the department of Deux Såvres the winter of 1907—1908 has been ”pas sévére du tout, au contraire plutåt pluvieux; trois ou quatre jours de légére glace seulement.” Mr. Hurtaud finally states that the teal live in his neighbourhood in Nov., Dec., Jan., Febr., March and leave ”fin Mars" (Vide N.). Cc.) Nov. 22nd, 1907. N. lat. 51? 37" and E. long. 49 10". St. Philipsland (balfway 7) Re-eaught and again released Oct. 20th, 1907 in the ”decoy of Knudsen" 1 kilom. S.E. of the place, where it had been marked. (Mr. J. M. Knudsen, Sønderho, Fanø). Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1908. 9 130 between Middelburg and Dordrecht. Mr. A. H. Brand, Voorstraat 78—80, Dordrecht, Nederland. (No. 89.) D.G Deo: 2, 1907, at 11a.m. N.lat. 37? 2/37” and "W. long. 6? 18" 50%. La Marisma Gallega de Aznalcazar, one of the great swampy -grounds North of the mouth of the Guadalquivir, overflowed with sweet water in winter. Shot by José Maria Real Carrasco, Lucena del Puerto by Huelva. Communicated by Mr. José Ducléås, Calle Vazquez Lopez No. 12, Huelva, Espana. (No. 28). Mr. Duclés, who is an ardent sportsman, communicates that the great Marismas are an excellent hunting-ground, when covered with water; immense flocks of geese and ducks and lots of hunters arrive here, even from foreign countries. The teal arrive in Oct. and stay through the winter, until March or the beginning of April. Vide DY, They never breed here. His Majesty King Alfonso XIII, who takes a great interest in birds, having heard of this teal at a shooting-match in Sevilla and having expressed his wish to possess the ring, Mr. Duclås immediately presented His Majesty with it and with a letter of mine as a proof that the teal had really made the long journey. DU vide p. 135. E. Dec. 10th,1907, at 12 midday. N. lat. 527387 and W. long. 9”. The broad mouth of the Shannon, near the outlet of the river Deel at Toomdely 25 kilom. W.S. W. of Limerick. In company with 30 other teal. Shot by John Bridgeman, Toomdely, Askeaton. Mr. S. J. Hackett, Askeaton Rectory, Co. Limerick, Ireland. (No. 61). F. Dec. 17th, 1907. North lat. 477 37" and W. long. 07 28'. The river Sarthe at Moulin d'Yvray, 25 kilom. N. N. E. of Angers. Mr. A. F. Kiehl. (No. 96). G"). Dec. 3lst, 1907. N. lat. 52? 26” and W. long. 97 22". ”At junction of Cashen and Feale Rivers", S. of the broad mouth y Re-caught and again released Oct. 17th 1907 in the same decoy, where it was marked Oct. 15th (Mr. N. J. Anthonisen, Sønderho Fanø). 131 of the Shannon, 27 kilom. N. E. of Tralee. In company with two other teal. J. H. Gurney, Keswick Hall, Norwich and Claud. B. Ticehurst, Guy's Hospital, London, S. E. (according to ”The Field"), further the sportsman himself, Mr. W. Martin, Ballyhorgan, Lixnaw, Co. Kerry, Ireland. (No. 60). Mr. Martin writes: ”When I have seen Teal coming in at the middle of October they have generally been cuvming from the S. W." H. Jan. 3rd, 1908, at 1 p. m. N. lat. 47? 20' and W. long. 127197. V'Isle Valin, in the Loire, near Oudon, 25 kilom, N. E. of Nantes. Mr. Edouard Rideau, Qudon, dep. Loire Inférieure, France. (No. 39). Mr. Rideau writes: ”Dans nos contrées, nous voyons les sar- celles vers les mois Décembre, Janvier, - Février, Mars; elles sont par bandes quelquefois de vingt å trente, tout au plus soixante. Par un froid træs vif, tel que celui qui sévit actuellement, elles sont assez facile[s] å approcher. — — Elles s”écartent quelquefois du fieuve et vont voler dans d'autres riviéres voisines ou tout endroit humide un peu fourré, oi elles [se] cachent.” Sr dan. Stk, 1908; UN: lat) 52” 13% and W. long. 2941, The river Arrow, a few kilom. S. of Leo- minster, 60 kilom. S. W. of Birmingham. In company with two other teal. John B. Parry, Highgate House, Leominster, Here- fordshire, England. (No. 85). Mr. Parry tells that teal commonly winter in Herefordshire, ”but do not seem to stay in one place". (Vide K and P). K. Jan. 12th, 1908, at1p.m. N. lat. 4593" and E. long 0? 24, Mussidan, 80 kilom. ENE of Bordeaux. Mr. Ch. Ravan, Mussidan, Dordogne, France. (No. 27). Mr. Ravan writes: ”Mussidan — — — la riviére PIsle la traverse — — Elle est entourée en outre de plusieurs ruisseaux et posséde dans ses environs plusieurs étangs. De grandes prairies ad 132 bordent la rivibre —- — A Mussidan nous n'avons que rarement de la neige et le thermométre ne descend guére qu' å 3 ou + degrés au dessous de zéro". (Les sarcelles) — — ”nous en trouvons depuis le commen- cement de Vhiver, jusqwå la fin, c'est å dire de Novembre en Mars; mais notre pays n'est qu'un lieu de passage, ou å peu prés, quelques fois cependant on trouve pendant 8 jours un de ces oiseaux å la måme place". (Vide J and P). ”Ordinairement les sarcelles sont en groupe. Celle-ci était seule et je Vai trouvée au milieu des prés dans un fossé rempli d'eau accidentellement par suite des pluies. Il arrive souvent d'y trouver des canards dans de semblables conditions surtout quand le froid pique un peu. Ils abandonnent alors les bords de la riviére qui ne sont pas ou peu boisés et se refugient dans ces fossés qui ordinairement sont bordés de haies.” L. Jan: 1/tk, 1908. - N.. lat. 50: 6 and W. long. 572". Tregothnan, near Truro, 12 kilom. N. of Falmouth. ”There were a great many teal on the pond where it was shot, and this one was shot from a large flock.” Mr. V. D. Boscawen, Eton College, Windsor, England. (No. 71). M. Jan. 30th, 1908 at 11% a, m. North lat. 509 41' and W. long. 2”, Morden Park, W. Wareham, 30 kilom. W. of the isle of Wight. Lake; in company with many other teal. J. H. Gurney and Claud. B. Ticehurst (Vide G) according to ”The Field", and the sportsman, Mr. J. Kemp— Welch, Sopley Park, Christchurch, Hants, Dorsetshire, England. (No. 68). N. Febr. 16th, 1908 at 2 p. m. N. lat. 469% 15' and W. long 0? 507, ” La Gråve, 4 kilom. N. of Courgon d'Aunis, which is situated 28 kilom. N. E. of la Rochelle. Killed near the same swampy ground, where teal B was shot. Mr. Goth. Pierre, La Gråve, Courcon d'Aunis, Charente Infé- rieure, France. (No. 66). (2 133 Mr. Pierre tells that the teal live in his neighbourhood from Nov. till March (Vide B). The meadows are here ”arrosés par la riviére ”le Mignon" — — (un affluent de la Sévre Niortaise). Ils sont arrosés par des crues d'eau surtout de Décembre å Février, qui submergent tous les marais å une hauteur de 1 metre å 1m. 50 — c'est surtout å ce moment, ou vient beaucoup de gibier d'eau, canardgs, sarcelles etc.” O. Febr. 24 th, 1908 at 5 p. m. N. lat. 54921' and W. long. 7? 39. Largey Lough, about 6 kilom. E. af Enniskillen, near Lough Erne in the North of Ireland. ”In company with two other ducks". The Fermanagh Times, Office-Bank Buildings, Enniskillen on April 9th and 30th, 1908 and Mr. Crozier W. Phair, Feddins, Enniskillen, Fermanagh, Ireland. (No, 24). P. Febr. 28th, 1908 at 3% p, m. N. lat. 539 2' and W. long. 7? 18. Forest bog, bordering upon the bog of Allen (large swampy grounds W. S. W. of Dublin that occupy an area of 10000 c kilom.). The teal ”was by herself and in poor condition but very strong." Mr. Robert Fitz Gerald, Woodville, Mary- borough, Queen's County, Ireland. (No. 83). I asked Mr. Fitz Gerald: ”Can it be supposed that the bird was wounded?" He answers: ”The bird was not injured in any way and gave an exceeding difficult shot, swinging from left to right, at the same time rising in the air and going at a tremendous pace down wind." I suppose the teal was only in poor condition, because it was travelling and because the weather had been so bad. ”There was a very heavy storm on the 28th, blown principally from the North West, also very heavy snow and sleet during the fortnight before and indeed I may say ever since, but the winds were more North East, and I should say, the teal referred to was not long in the neighbourhood, where I shot her". (Vide J and DAR Mr. Fitz Gerald dares not say, where the teal are coming from, but ”if they leave the bog at all, they go North East"; however, 134 there are not so many of them now as before. ”I have in this bog seen as many as 500 together, there being a large swampy pond in the centre of the bog and also a river, but I did not see more than 50 to 80 at any time together for the last 6 years.” RY April 12th, 1908 at 4 p.m. N. lat. 599 40” and E. long. 17? 56". Hederviken about 40 kilom. N. of Stockholm. Perished in an over- flowed place. Communicated by Mr. Axel Ohlsson, Nårtuna, Stock- holms Lån, Sverige. (No. 84). AT: August 2lst, 1908 al 6 pp, m. N. lt. 53" 2 and W: long. 8? 32". Near Woodlawn about 36 kilom. E. N. E. of Galway. Lake. The teal was in excellent condition; it was alone. Mr. Christian Bundgaard, Longford, Ireland”) and the sportsmån himself, Mr. H. J. Parker, Keave, Ballymacward, Co. Galway, Ireland. (No. 51). I asked Mr. Parker: ”Can it be supposed, that 51 has lived in Ireland in the summes .' 1908, or was she migrating?" but he has answered: ”Would form no opinion of that.... August is best month for teal in this country." AY, Sept. 14th, 1908. North lat. 447 45' and W. long. 1? 10'. Arés (at the ”Bassin d'Arcachon"”) about 45 kilom. W. S. W. of Bordeaux. Mr. Ed. Boucher, Årés, Gironde, France. (No. 34). AUi3), Qet. ” ist, 1908. N. lat. 547 30" and E. long. 8242, — Decoy in the 7) Re-caught Nov. 3rd, 1907 in the ”decoy of Knudsen", 1 kilom. S.E. of the place, where it had been marked OQet. 15th, 1907. (Mr. J.M. Knudsen, Sønderho, Fanø). ?) In Danish newspapers and, according to information from J. H. Gurney and Claud. B. Ticehurst, in the ”Field" (Nov. 21th, 1908) it was told, that this teal had gone to Longford ”in North America”, but that is a mistake. 3) Oct. 18th 1907 it had been trapped again in the same decoy, where it had been marked Oet. 15th. (Mr. N. J. Anthonisen, Sønderho, Fanø). 135 isle of Pellworm 90 kilom. S. S. E. of Fanø. Mr. Heinr. Boysen, Wyk, Føhr. (No. 50). AMU, Qet, 22nd. 19085-at:-57 pr ms N. dat 522117 and E. Hong; 5? 77404 LoGs- drechtsche Plas, lake about 12 kilom. N. N. W. of Utrecht. Mr. Adolf Tilemann, QOud Loosdrecht, Provinz Utrecht, Holland. - (No. 76). ”Das Dorf Loosdrecht ist von mehreren, nur durch schmale Landstreifen getrennte Seeen umgeben, welche zusammen eine Flåche von circa 10,000 Morgen bedecken,". writes Mr. Tilemann. .”Natir- licher Weise kommt hier, besonders in der Herbst und Frihjahrs- zugzeit sehr viel Wasserwild vor. — — Die hiesigen Seeen sind entstanden infolge Ausbeutens von Torfmooren, wie es deren in Holland viele giebt.”" DI :-2 Dec. 4th, 1908 at 10% a,m. N. lat. 44955" and E. long. 10? 30". River Po, in the vicinity of Parma. Accompanied by another teal, då, also shot. Mr. Ziliotti Biagio, S. Secondo, Parma, Italia. (No. 48.) Mr. Biagio writes, that teal are to be seen at Parma ”de passage entre "Octobre et Avril.” (Vide DY): Mr. Boysen, who is the owner of decoys in the isles of Føhr, Pellworm and Nordstrand (North Frisian isles) writes: ”Nach meinem Ansieht ist die Zahl der Enten nicht weniger geworden in den letzten 20 Jahren.” But in Ireland Mr. Fitz Gerald says, that the number of teal has decreased (Vide P)!). And this is easily understood, for the birds- are eagerly persecuted. On their way along the coasts numerous. duck-decoys are established, where they åre trapped by thousands. Danmark possesses 4 decoys in 1 Aftar tis having gone to press Mr. Ed. Boucher, Åréz, France (vide ”n vornede: de cela une vingtaine d'années on son sur: le "bassin [d"Areachon], Vhiver, des quantités de canards, durant toute la ide saison ou å peu præs. Depuis cette époque on en voit beaucoup moins", 136 the isle of Fanø, Deutschland (Germany) according to information from Mr. H. Hagendefelt (Westerland, Sylt) and Mr. 0. Leege (Ostermarsch b. Norden, Ostfriesland) half a score in the N. Frisian but none in the E. Frisian isles. From Nederland (Holland) Mr. Snouckaert van Schauburg (Neerlangbroek, Holland) states more than 120; from England Mr. Ticehurst (Guy's Hospital, London) states 40 etc. And in the rivers and lakes great numbers are shot every year. Mr. Fitz Gerald tells that an Irish sportsman formerly -used to get 300 to 400 ”ducks and teal" every year, and in Las marismas an English sportsman managed to shoot 279 ducks in one and the same morning. (Mr. Duclås). The fact that the teal have suffered such great losses through years without occurring still more rarely, seems to show the existence of untroubled breedingplaces in thinly populated countries, and possibly teal R, which, I suppose, was returning to its native place, points to such places in Sverige (Sweden) and Suomi (Finland). 2. Ringed teal, seen in Danmark. Several of the teal kept remaining in the island of Fanø some time after they had been marked. Mr. J. M. Knudsen, the decoyman at ”the decoy of Knudsen", caught 7 of them again in the period Oct. 15th — Nov. 3rd 1907; one of them was even trapped twice, viz. both on Oct. 16th and 17th. Mr. N. J. Anthonisen, the decoyman of the ”old decoy,” re-caught 14 ringed teal in the period Oct. 17th — Nov. ist 1907. In a third decoy 1 kilom. N. W. of the place, where the teal had been ringed (but in the same bay, ”Albue-Bugt",) a specimen was caught, but unfortunately killed before the ring was discovered — it is considered fair to give pass-port to marked ducks in the decoys which they visit. — Communicated according to ”Kolding Avis" Oct. 19th, 1907 by Mr. Jacob Brems and A. Hagerup, Kolding. (No. 102). In the autumn of 1908 a ringed teal was caught and released 137 (November 5th) in "the decoy of Knudsen". J. M. Knudsen, Sønderho, Fanø (No. 64). Possibly this teal has been wintering in West Europe 1907—1908. It has perhaps hatched in Danmark or in a place N. E. of Danmark in the summer af 1908 and has now been migrating once more for West Europe. Summary. In the Danish island of Fanø 102 teal were marked in Oct. 1907, and till now I have got information that 22 of them have been killed or trapped from the beginning of Nov. 1907 to the end of Decbr. 1908. In the winter of 1907—1908 and in August—September 1908 fifteen ringed teal were met with on the coasts of the western Europe on N. lat. 54!/2—441/28? and E. long. "/2? — W. long. 91/2? (between the isotherms of + 4? and + 7? C. for January). Seven of the fifteen informations arrived from the western side of France, from a little North of the Loire to a little South of the Gironde (about 1300 kilom. from Fanø). Here prevails, as it is well known, a mild climate in the winter; there are a great many small streams which are not covered with ice in the winter, and here a ringed teal was found already in the middle of Sept., while thousands of teal still were seen in Danmark. Another good place for wintering is Ireland with its almost frostless winter, its well developped net-work of rivers and its numerous lakes and bogs. Five teal of the fifteen are killed here (up to about 1150 kilom. from Fanø), one already in the end of August. The southwestern shires of England afford three. of the fifteen birds. In Nederland (Holland) two ringed teal (besides the named fifteen) have been killed. In the southern part of Espaia (Spain) one is shot (about 2300 kilom. from Fanø); in the northern part of Italia one more. Teal are said to be met with in these two countries from October to-the beginning of April. 138 One might believe that the birds on their way from Danmark in autumn mainly follow the shores and then fly up the rivers, particularly if there are meadows or swamps along them, and spend the winter by strolling in crowds from place to place, where food is best found, especially where the ground is overflowed with fresh water and a few bushes afford a shelter from the wind or the cold. The three immense tracts of boggy land: the Bog of Allen in Ireland, Les marais North of la Rochelle and Las marismas at the mouth of the Guadalquivir all have had their part of the ringed teal. Possibly the teal move particularly at night. Cold dispirits them rapidly, so that they are more easily approached and shot, and they hasten to flee to milder countries. The marked teal are surely not all hatched in Danmark, at any rate one of them, found near Stockholm (about 750. kilom. 139 from Fanø), seems to have been a native of more north eastern countries. In the autumn of 1908 two ringed teal åre trapped on North Frisian isles, while migrating again at S. W. of Danmark. When and where my ringed teal have been shot or trapped. The dotted lines indicate the isotherms of + 4? and + 6? C. for January. The spot with the two arrows is the isle of Fanø. Al Aug. 2lth, 1908 (Woodlawn, near Galway Bay). AN Sept. l4th, — (Arés, near Golfe de Gascogne). AM Oct. I1st, — (Pellworm in the Nordsee (German Ocean)). Am — 22nd, — (Loosdrecht, near River Vecht). Nov. 5th, — (Fanø). — Øth, 1907 (Briolay, at river Sarthe, tributary to the Loire). B — 20th, — (Le marais Leroy at river Sévre-Niortaise). C — 22th, — (St. Philipsland in the mouth of the Maas). D! Dec. 2nd, — (La marisma Gallega de Aznalcazar at the mouth of the Guadalquivir). DU — A4th, 1908 (River Po, near Parma). E — 10th, 1907 (Toomdely at the mouth of the Shannon). F — 17th, — (Moulin d'Yvray at river Sarthe, tributary to the Loire). — 30th, 1908 (Southampton).") and?) G — 8lst, 1907 (River Æ flowing into the mouth of the Shannon). H Jan. ård, 1908 (River J — Sth, — (River ka fo owing into a tributary to the Severn). K — 12th, — (Mussidan, at river Isle, tributary to the Dordogne). L — 17th, — (Tregothnan, near the Channel). M — 30th, — (W. Wareham, near the Channel). N. Febr. 16th, — (La Gråve, near river Mignon, tributary to the Sévre-Niortaise). O — 2Z4th, — (Largey Lough, near the Lough Erne). EB — 28th, — FGnGE bog, at the Bog of Allen). R April 12th, — (Hederviken, near the Målaren ). iz ? ? (Pont Chåteau, near the mouth of the Loire).”) 1) According to information from Mr. E. Mugde (Ashlett, Fawley, Southampton), arrived after the reproduction of the map. ”) Particulars still unknown. The teal has not been mentioned in the precedent article. 27.—2.—1909. 1827-43 Bee 254 =D SER Å couple of new Fungi collected by F. Børgesen in the Danish West Indies. By C. Ferdinandsen and Ø. Winge. [With plate IV]. Pyrenomyceteae. Eutypélla Cocos sp. n. . P]. IV,. fig. 1, Stromatibus e basi irregulariter orbiculari subpulvinatis, "/2— 1 mm. diam., atris, in strato exteriore lignoso epicarpii primo immersis, deinde epidermidem pustuliformiter levantibus, ostiolis fere solis erumpentibus, ceterum velatis, densiuscule sparsis vel in plagulas circ. 1 cm. diam. confluentibus. Peritheciis in singulo stromate 1— 20 (plerumque circ. 10), monostiche vel rarius subdistiche stipatis, 200—300 w diam., forma varia, oblongis, subsphaeroideis vel parum applanatis, collo, pro situ, q- longiore instructis. Ostiolis inter se liberis, cylindraceis, apice rotundatis, non sulcatis, longi- tudine plerumque 200—300 £, latitudine 75—100 pm. Ascis anguste clavatis, superne rotundatis, subsessilibus, p. sp. 18—24 4 x 3t/[e—41/2 my. J +. Sporidiis octonis, irregulariter distichis vel subconglobatis, allantoideis, continuis, hyalinis, leniter curvulis, 4—5. 4 X circ. 1 4. Paraphysibus evanidis, ægre conspicuis, ascos longe superantibus (ad 125 £ long.). In epicarpio sicco Cocos nuciferae L. in insula St. Croix Indiae occidentalis. (Leg. F. Boergesen). St. Croix: Jolly Hill, 16. 2.-06. 142 Phyllachora Randiae Rehm subsp. aculeatae Ferd. et Wge. (Bot. Tidsskrift, 29. Bind. pag. 19). Pl. IV, fig. 2. Diagnosis extensa. Stromatibus fere solum epiphyllis, innatis, planiusculis, atris, nitidis, nunc minutis, nunc majoribus, ad 3 m.m. diam., pustulas loculigeras, 7/2—3/4 m. m. diam., vario secundum magnitudinem stromatis numero (max. 20—30), gerentibus. Loculis in pustula singula 1—2, in epidermide vix mutata insidentibus, superne strato nigerrimo subcuticulari limitatis. Ascis cylindraceo-obovoideis, clavatis, ovoideis, ommnino versiformibus, 40—60 x 15—20 2. Sporidiis oblongo-ellipsoideis, 12—13 £ x 7—8 uw. — Adsunt pycnidia ad typum Placosphaeriae formata, nunc stromatibus minutis propriis immersa, nunc peritheciis intermixta, sporulas bacillares, subrectas, continuas, hyalinas, 5—8 2 Xx "2—3/4 um foventia. Ad folia viva Randiae aculeatae L. in insula St. Jan Indiae occidentalis. (Leg. F. Boergesen). Our diagnose of this fungus is originally founded upon specimina collected by C. Raunkiær and contains only microscopical characters, as the macroscopical appearance of the fungus was found to be nearly congruent with that of the type-species (efr. the description: Hedw. 1897 pag. 371). The material collected by Børgesen, however, also macroscopically differs from Rehm's description, and our examination of the original specimen of Phyllachora Randiae Rehm") states this difference to be very conspicuous. After this we have preferred to extend our original diagnose, as more as a conidial stage of the fungus in the meantime has been found by us. St. Jan: Centerline near America Hill; Rustenborg 1906. Spirogramma gen. nov. Stroma subpulvinatum, per corticem erumpens, strato externo tenui, carbonaceo, fusco-nigro, intus medullaceum, niveum. Peri- thecia in singulo stromate pauca, medulla nivea immersa, ostiolis vix 1) Benevolently committed us by the botanical museum in Berlin. 143 exsertis prædita. Asci octospori, paraphysati.. Sporidia forma generis Hypoxyli, aseptata, maturitate fusca, lineola spirali (germi- nationis?) lucida circumscripta. — Genus habitu fere Cvitoæyli, ad Xylariam reapse propius accedens, characteribus autem distinctis, partim sporidiorum, partim stromatis satis diversum. Spirogramma Boergesenii sp.n. Pl. IV, fig. 3. Stromatibus ligno insidentibus, per corticem erumpentibus, semigloboso-pulvinatis, rugulosis, ad basim constrictulis, densiuscule, nonnumquam subseriatim, dispositis, raro 2—4 confliuentibus, strato externo tenui, carbonaceo, fusco-nigro, intus medullaceis, niveis, 1—2 mm. diam., ad 1 mm. alt. Peritheciis in singulo stromate 2—6, in medulla interiore immersis, pro ratione maximis, globosis, interdum mutua pressione angulatis, circ. !/2 m. m. diam., submo- nostichis, nonnumquam minoribus intermixtis. Ostiolis vix exsertis, sub lente etiam aegre conspicuis. Ascis cylindraceis,' superne incrassatis, rotundatis, poro jodi ope intense coerulescente (5—6 mx x 3 mu), inferne in pedicellum' fragilem, usque 90 £ long., leniter attenuatis, p. sp. 120—140 4 (plerumque 125 4) x 10—14 2. Sporidiis octonis, superne oblique, inferne' subrecte monostichis, e dorso visis oblongis vel elongato-ellipsoideis, e latere curvulis, utrinque rotundatis, 21—24 pg < 7—8 pm, juvenilibus guttulatis, translucido-flavis, maturis continuis vel rarius plasmate irregulariter partito, fuscis, lineola (germinationis?) spirali, tenui, sub vitro flava, quae antice in dorso oritur, sporidium semel sinistrorsum ambit, ideoque postice in dorsum iterum pervenit, ornatis. Para- physibus longis, tenuibus, evanidis. Ad ramos siccos arborum in insulis St. Croix et St. Jan Indiae occidentalis. (Leg. F. Boer gesen). St. Croix: Jolly Hill 1906. St. Jan: Foy Gut 18. 3. 1906. Our supposition, that the spiral on the sporidia is a germinative line corresponding to the right line, which is always at hand on the ventral side of f. ex. Kylaria-and Hypoxylon-spores, could not 144 be confirmed by a sporeculture, as the ascospores would not happen to germinate, though we employed several cultur-fluida (termostate 279), which are generally usable. Sphaeropsidaceae. Dothiorella pseudodiblasta sp. n. Pl. IV, fig. 4. Stromatibus caulicolis, numerosis, 1—2 (raro 3) mm. long., 1/2—1 mm. lat., oblongis, pulvinatis, structura pseudoparenchymatico nec non sclerotioideo, coriaceis, circum facsiculos vasculares orientibus, epidermidem versus crescentibus, eamque postremo longitrorsum rumpentibus, pustulas brunneas formantibus. Pyenidiis in summo stromate insidentibus, nunc semiimmersis, nunc basi modo insculptis et botryoideo-coacervatis, inter fasciculos fibrosos epidermicos seriatim ordinatis, 100—150 x diam., forma varia, subglobosis vel ellipsoideo- ovoideis, ostiolo subconice protracto instructis. Sporulis oblongo- fusoideis, utrinque acutiuscule rotundatis, plasmate constanter bipartito pseudodiblastis, sæpius vacuolatis, 14—16 4 — 3—3%4 pm, hyalinis. — Basidiis tenuibus, curtis. Species prima Dothiorellae in planta monocotyledonea observata, matricem valde infestans. Ad caules vivos Scleriae sp. in insula St. Jan Indiae occidentalis (Leg. F. Boergesen). St. Jan: Cruz Bay, 29. 3. 1906. Explanation of the plate. Fig. 1. Eutypella Cocos. Habitus of a stroma, circ. 1/4. Fig. 2. Phyllachora Randiae Rehm. subsp. aculeatae. a. Habitus of the fungus on a leaf of Randia aculeata L., 1/1; b. Vertical section through a stroma with two Phyl lachora-perithecia and two Heetee Do jegs (the small ones) magnified; c. Conidia, highly ma Fig. 3. Spirogramma rr a. Vertical section through 3 stromata, 1; b. Asci, 9]: c Sporidis, cire: fy; Fig. 4. Dothiorella poetdodiilanta a. Habitus of the fungus on a stem of Scleria sp.,"I1; b. Vertical section through a stroma (transversal section of the stem), "I; c. Conidia, c. 199913, 17.—3.—1909. ENE ENERET EET EEN EEN TE BERND — RE ger On a gigantic colony of Thread-Bacteria from the West Indies. By Dr. Th. Mortensen. During a visit to the Danish West Indies in the winter 1905—66 I had occasion to study the organic life in the rock pools, especially on the small Island Loango Cay, situated between St. Thomas and St. Jan. These rock pools åre more or less above the level of the sea. The lower ones have a constant renewal of the water, every wave rushing into them, while the upper ones have their water renewed only by higher sea, thus sometimes remaining for a long time without connection with the sea. The water in these latter accordingly must reach a very high temperature, directly exposed, as it is, to the burning rays of the sun; also the salinity must, of course, be increasing con- siderably through the constant evaporation of the water. Some very small rock pools on the neighbouring Island, Congo Cay, I found seven covered with a thick, clear crust, like ice — the erystallized salt! — Unfortunately I have no direct measurements of the temperature and salinity of the water of these pools. The organic life found in the rock pools is exceedingly inte- resting and most varied. Those pools, where the water is constantly renewed, are especially rich. Actinians, Corals, Sea-Urchins and different small Algæ cover the bottom and the sides, while numbers of Ophiurans and worms are found below the stones on the bottom. Also several beautifully coloured small fishes almost constantly occur here, In the pools higher above the sea-level life gradually Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1908. 10 146 becomes poorer, evidently on account both of the high temperature to which the water becomes heated, and of the scarcity of food. Also the raised salinity, of course, must be unfavourable to organic life; in the small pools with the crystallized salt no trace of organic life was found at all. In some of these pools out of the constant reach of the waves I found aåa curious organism growing on the bottom. It was å rather consistent mass of a very light brownish or yellow colour and looked most like a kind of sponge. The largest specimen seen was about the size of a knotted hand. Some specimens were preserved in alcohol. On my return to Copenhagen I asked Mr. W. Lundbeck, the eminent author of the Porifera of the Danish «Ingolf”-Expedition to examine them. He at once came to the result that the organism had nothing to do with the Porifera; it was a jellylike mass full of fine threads, which seemed to be of plant origin. I then asked Mag. Raunkiær and Dr. L. Kolderup Rosenvinge to examine the organism, and both came to the result that it was a colony of Thread-Bacteria. Especially Dr. Kolderup Rosenvinge examined it more closely and sent me the following description. «The firm jellylike mass, which is stated to have been yellowish or slightly brownish coloured in life, is formed by a thin, thread- like organism, which, on assumption of the cells having been colourless, must be referred to the Thread-Bacteria (CA/amydo- bacteriaceæ). The threads consist of rodshaped cells, ca. 14 thick and ca, 2—4 times so long, and are provided with a thin sheath, which colours strongly in hæmalum. The threads lie mainly parallel and appear møstly unbranched, false ramification, however, occurs now and then; they are imbedded in a homogeneous jelly, but free threads project above the surface of the jelly. On and in the jelly different Algæ occur, especially a Lyngbya, which are partly imbedded in the jelly, partly freely projecting; further, juvenile stages of å Cladophora and some few other Algæ. Whether the colour of the jelly in life originates from the 147 organism which forms the main part of it, or from the named foreign Algæ I am unable to decide. In the former case, viz. the cells of the plant being coloured, it would, I think, have to be referred to the Lyngbyaceæ (Oscillatoriaceæ), probably to the genus Hypheothrix. But the limit between this family and the Thread- Bacteria is, in reality, quite vague.” The result of Dr. Kolderup Rosenvinge's examination seemed to me well worth to be published, this being evidently the largest colony of free living Bacteria hitherto made known. Ås, however, Dr. Rosenvinge declined to publish it and like- wise Dr. Johs. Schmidt, one of the authors of the handbook of Bacteriology (Johs. Schmidt & Fr. Weis. Bakterierne, 1899—1901), declined to do it, I have felt it my duty to publish myself a note on this interesting form, though I am otherwise not at all familiar with Bacteriology. I may venture to give a few supplementary remarks to the description given by Dr. Rosenvinge, quoted above. The consistence of the jelly is tough, gelatinous, to cut in almost exactly like celloidin. — On making a vertical section through a colony, one sees that it is distinctly stratified; the layers are parallel to the surface, up to half a millimeter thick, though mostly somewhat less, and generally more or less irregular. Be- tween the layers there are often imbedded numerous grains of sand a. 0. small particles; but the limit between the layers may also be quite without foreign particles. The stratification, which very much recalls the year-rings of trees, must certainly be interpreted as indication of periods of growth. During periods of slight growth the sand grains may then collect on the surface of the colony and be imbedded into the jelly, when growth again goes on. The duration of these periods of growth can, of course, only be determined through study of the living organism. The cell-threads are mainly arranged vertically in the layers, but in the limits between the layers they spread more horizontally. o= 148 In the lower (older) part of the colony the threads appear to be less numerous, whereas in the upper layers they are exceedingly numerous and form an extremely close and intricate tissue. As stated by Dr. Rosenvinge it is impossible to decide from the preserved material, whether the cells are coloured or uncoloured in life, and accordingly it is impossible to decide to which genus the organism belongs. I wouid be inclined to think that they are uncoloured, in which case it would probably belong to the genus Chlamydothrix Migula. In view of the fact that it is impossible to give a definite answer to the question of the genus it seems to me better to omit giving a name to the organism — the more so, as I do not feel competent to give a new name to aå Bacterium,; even if it seems beyond doubt that it is a new species. I shall feel content with calling the attention of Botanists to this interesting organism and its peculiar life conditions. In conclusion I beg Dr. Kolderup Rosenvinge to receive my sincerest thanks for his kind assistance. Without his help I would, of course, not have ventured to publish this note. To him belongs the real scientific investigation of the organism; I have done only, what everybody could do without any special knowledge. The p sn represents the largest spec preserved. Side view. Åt the right side the figure is ve part of tre rn er slartern which ken attached the olony to the rock. (Natural size). 29,—3. — 1909. Famereen te PE SES ANSK SD BYRDER SKS SDR SDS Gran BEN, BREDEN Es mø fm, Sø 35: Se SISSE. i) FE ere 402, i, Gå Ye i DST gg > i FR, STE SEA NOTES ASS SAD EED y SEG Batt), 2: NL BRA i” an "%: N.F. v. M. 1908. Avrainvillea asarifolia nov. spet- About Pla: I; Pan HE AS Max Kleinsorg hel. & impr. Ø:Winge dei. N.F.V.M. 1902. DANMARK "Fyr, Fyrskib. z efti risholm. ] i keen Læså Tringel Vendsyssel Sæby seVordre Røn BØ bor, FÆR- sa Sudé al Sel —t Ben. | 1 i i (| i Borne Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn for Aaret 1909. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. ”… Med 5 Tavler, 1 Kort og 12 Figurer i Texten. Syvende ÅAartis første Åargang. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri. 1910. 1910 mu, BOT, GARDEN Redaktionen af denne Aargang er besørget af Dr. Th. Mortensen. Indhold. Sid Oversigt over de videnskabelige Møder i den naturhistoriske Forening i AkAfenhalnnane t agniv FEER ES BES EDR PEDER. SED ESEEENE 57 EH: met: Om Plesiocetus og Sqvalodon fra Danmark (Tavle I.—II.). 1. Fuglene ved de danske Fyr i 1908. 26de Aarsberetning ér dårigke Fugle "Med: Kor URAN SLS BLA KG Austin H. Clark non sgggjes On a collection of Crinoids from the Coperibågen Museum sa ESS SEES SSR SES 115 Paul Bartsch migrerede, Bli capillastericola sp. nov........ 195. H. J. Hansen: Revideret Fortegnelse over Danmarks marine Arter af Isopoda, Tanaidacea, Cumacea, Mysidacea og Euphausiacea. (Med 6 Figtror 1 Terzten). (Tavls HEV ASA are SRd 197: K. Stephensen: Revideret Fortegnelse over Danmarks marine Arter af Dacapoda. "Med 5 Figurer 1 Torten) ss AES EDIT REN NG 263 Tavle I. Tavle Il, Tavle III, Tavle IV. Tavle V, Forklaring af Tavlerne. Plesiocetus sp. Brudstykke af den bageste Del af Hjernekassen. Fig. 1—4 Plesiocetus sp. Brudstykke af venstre Underkæbe; venstre Trommeben. Fig.5 Sqvalodon sp. Nedre Fortand. (Se nærmere Side 38). Fig.1 Munna Fabricii Kråyer; Fig.2 Munna minuta n. sp.; ig. 3 Prodajus ostendensis Gilson. Prodagjus ostendensis Gilson. Fig. 1 Prodajus ostendensis Gilson; Fig.2 Leptochelia danica n. sp.; Fig.3 Leptognathia longiremis Lilljeb. (Se nærmere Side 260—262). Oversigt over de videnskabelige Møder i den naturhistoriske Forening i Vinterhalvaaret 1908—09. Den 6te November 1908. Dr. 4. C. Johansen holdt Foredrag om Åar- sagerne til Fluctuationerne i Hyppigheden af visse af vore marine Fiskearter. (Se Afhandlingen: On the variations in frequency of Young Plaice in Danish Waters in 1902—1907. Medd. Komm. f. Havundersøgelser. Ser. Fiskeri. Bd. III. Nr. 4. 1908). Dr. Mor- tensen udtalte sig imod enkelte af de af Foredragsholderen frem- satte Anskuelser. Den 20de November. Dr. Wesenberg- Lund forelagde Bidrag til vore Padders Biologi og Metamorfose. (Undersøgelserne vil senere blive publicerede). Prof. Jungersen gjorde nogle Bemærkninger i Anledning af Foredraget. Docent Stamm mindede om, at han tidligere havde fundet et overvintret, gællebærende Expl. af Triton punctatus, hvilket var blevet forevist i Foreningen d. 24—XI—1905. Endvidere bemærkede han, at sine" til Rana agilis vistnok idet hele taget er ret sent paa Fær Den 4de December. Dr. 4. C. Johansen gav FAR Meddelelser: 1) Om pelagiske Fiskeægs Vægtfylde-Forandringer; 2) Har Strøm- men en Tendens til at fjerne Fiskeæg og Fiskeyngel fra Kattegat? (Se: J. P. Jacobsen & A. C. Johansen: Remarks on the changes in specific gravity of pelagic Fish-Eggs and the transportation of same in Danish waters. Medd. Komm. f. Havundersøgelser. Ser. Fiskeri. Bd. III. Nr. 2, 1908). Dr. Mortensen fremførte efter den første Meddelelse forskellige Indvendinger mod Foredrags- holderens Anskuelser, men indrømmede, efter de i den anden Meddelelse fremsatte ”Facta; at Foredragsholderen sikkert havde NCE Ret i sit Hovedresultat: at de pelagiske Fiskeæg og -unger ikke i større Mængde fjernes fra Kattegat og Beltfarvandene af Strøm- ningerne. Selv om en stor Del af Æggene til en Begyndelse føres Nord paa af Overfladestrømmen, saa føres de senere (til dels som Unger) tilbage, idet Æggenes See Vægtfylde har bragt dem ned i de nedre Vandlag, hvor Strømmen gaar indad. Prof. Jungersen og Doc. Stamm gjorde nn Bemærkninger i Als bed af Foredraget. — Derefter foreviste Prof. Jungersen Beptiller (Hymenochirus, Trichobatrachus, Gompsosteony%, Nectophryne afra, Rhinoderma og Rhampholeon spectrum). Den 29de Januar 1909. Prof. Jungersen oplæste en Skrivelse (af 26de) a Naturfrednings-Udvalget. Derefter gav Inspektor Levinsen enes med Cyelostomerne eller maatte staa som en egen Gruppe ved Siden af Cyclostomer og Cheilostomer. Foredragsholderen hævdede, at man burde forene Cyclostomer og Eleidæ til en større Gruppe, "Centrifuginés", som d'Orbigny havde gjort det. Den 12te Februar afholdtes et Fællesmøde, sammen med Biologisk elskab, Dansk Botanisk Forening og Dansk Geologisk Forening i Anledning af 100 Aars Dagen for Charles Darwin's Fødsels- dag. Professorerne Jungersen, Ussing og Warming og Prosektor Dr. V. Scheel holdt Foredrag om Darwins Virksomhed og Be- tydning for de naturhistoriske Fag. Professor Høffding holdt derefter Foredrag om Darwin i Forhold til Filosofien. Den 26de Februar. Formanden oplæste en Svarskrivelse fra Fr. Darwin i Anledning af et ved Mødet d. 1/2 til Cambridge afsendt Telegr Ferier holdt Mag. W. Lundbeck Foredrag om Digterfamilio Bombyliidæ (se: Diptera danica 1l.), hvorefter Dr. Th. nsen gav Meddelelse om en Kæmpebakterie fra Vestindien. (Se Afhandlingen: On a gigantic colony of Thread- acteria from the West-Indies; Vid. Medd. 1908 p. 145). Den 12te Marts. Professor V. A. Poulsen foreviste en mærkelig, stærkt laadden, sydamerikansk Plante, en SMEDE af Slægten Culcitium, indsamlet i Equador af vor Landsmand, Hr. Forbech. Prosektor Brinkmann gav derefter LEE) bal Alaurina composita's Forekomst i vore Farvandes Plankton. (Se Afhandlingen: ,Vor- kommen u. Verbreitung einer Planktonturbellarie, Alaurina com- posita Mecz., in Dånischen Gewiåssern". Medd. Komm. f. Hav- undersøgelser. Ser. Plankton. Bd. I. Nr. 7. 1909). Derefter holdt Dr. Th. Mortensen Foredrag om Hypothesen om en antarktisk Continentalforbindelse. Ud fra Studiet af de antarktiske Echinider var Foredragsholderen naaet til det Resultat, at der i en forholdsvis sen Tid maa have været en Land- (eller Lavt- VII vands-) Forbindelse mellem Sydamerikas Sydspids og Kerguelen- Gruppen, muligvis ogsaa mellem Sydamerika og det antarktiske Continent; derimod yder Echiniderne intet som helst Holdepunkt for Hypothesen om en tidligere, direkte eller indirekte Land- Forbindelse mellem det antarktiske Continent, Ny Zeland og Syd- Se nærmere: Die Echinoiden der Deutschen Siidpolar- 105) Expedition. p. 92— Den 26de Marts. Dyrlæge L. Balr holdt Foredrag om Undersøgelser over Biyngelens Sygdomme. Hovedresultaterne af Undersøgelserne var følgende: 1. DR $9 lg Ved de Sygdomme, der forekommer hos Honningbiens Yngel (i Danmark), kan ved mikroskopisk Undersøgelse som Regel paavises Bakterier, Svampe eller — i sjældnere Tilfælde — Gærceller. I enkelte Tilfælde kan dog ingen Mikro- organismer paavises. . I de Tilfælde, hvor der kan paavises Svampe, er Larverne eller Pupperne af en tør mumieagtig Consistens af hvid eller graalig Farve, uden Lugt. Der træffes altid Aspergillus- Former. Sygdommen synes at være sjælden og ikke at spille nogen videre Rolle. Det er ikke lykkedes Foredragsholderen at fremkalde Sygdommen experimentelt med Aspergillus- Kulturer dyrkede fra de døde Larver eller Pupper. I de Tilfælde, hvor man mikroskopisk kan paavise Bakterier, hvilket hyppig er Tilfældet, er Larverne eller Pupperne mere eller mindre forandrede med Hensyn til Consistens og Farve. Der træffes Tilfælde, hvor tilsyneladende kun den "aabne" Yngel er angreben, eller hvor kun den dækkede Sense aabne og den forseglede Yngel er angreben. nes ar Tilfælde synes at forekomme hyppigst. Undertiden bemærkes en syrlig, i andre Tilfælde en fad, raadden Lugt; i atter andre Tilfælde bemærkes ingen abnorm Lugt. Det er ikke lykkedes med Renkulturer af de hyppigst i den forandrede Yngel forekommende Bakterieformer eller med selve den forandrede Larvemasse (opslemmet i Sukkervand eller Honning) at fremkalde Sygdom hos sunde Larver, hverken ved Fodrings- eller Sprayforsøg. I de fleste Tilfælde, hvor Larverne var helt omdannede til en brunligsort Slim, er det ikke lykkedes at faa Væxt af Bakterier paa de Substrater, der anvendtes (Agar, Gelatine, Dextrose-Agar, Dextrose-Bouillon, Serumbouillon), hverken ved aérob eller anaérob Saaning. I disse Tilfælde kunde der i den forandrede Larvemasse kun paavises Sporer. Det er lykkedes i nogle Tilfælde at is Sygeligheden i Staderne til at forsvinde ved Fjærnelsen af Dronningerne og Indsætning af nye Dronninger fra ikke angrebne Stader. VIII 5. Det er ikke lykkedes at paavise Bakterier eller andre Parasiter hverken i Æggestokkene eller Sædblærerne af Dronninger fra stærkt angrebne Steder eller i Æg fra saadanne Stader. 6. Ved Indhængning af Yngeltavler fra mere eller mindre stærkt angrebne Stader i sunde Stader lykkedes det konstant at fremkalde de karakteristiske Sygdomssymptomer hos Biyngelen; 8—12 Dage efter Indhængningen af de angrebne Yngeltavler iagttoges de første Sygdomssymptomer hos den sunde Yngel. . Me Evoys Metode synes at være det bedste Middel, der for Øjeblikket haves, til Yngelsygdommenes Bekæmpelse. Den 23de April. Professor Jungersen holdt Foredrag om Naalefiskenes Bygning (Ichthyotomiske Bidrag III. =] Beretning om de af Foreningen i Sommeren 1909 afholdte Excursioner. Den 13. rr Ornithologisk Exeursion til Øen Egholm i Store Bælt, med Ornithologisk Forening. Leder: E. Lehn Schiøler. I den Be Del af Storebælt, 1/2 Mils Vej fra Sjællands Kyst, ligger en Øgruppe bestaaende af de 2 større Øer, Agersø og Omø, samt Nord for disse, adskilt fra Agersø ved en smal Rende, den lille Ø Egholm, hvis Areal ialt er ca. 250 Tønder Land. Den største Del af Øen indtages af flade Strandenge, hvorimellem hist og her skærer sig smaa Render ind fra Søen. En mindre Del af Øen, dog næppe en Fjerdedel, er opdyrket, og langs Øens Vestkyst findes gammel Løvskov, formodentlig Rester af Skov, der i sin Tid har dækket hele Øen, medens paa den UREN Side et Areal paa en halv Snes Tønder Land er beplantet med Fyr. Der findes en større Gaard og nogle mindre Huse paa Øen, og to af dennes Ejere, d'Herrer Direktører Rubow og Heilbuth, havde gæstfrit indbudt For- eningen til at foretage en Tur til Øen. Turen, der foretoges i Fællesskab med Ornithologisk Forening, havde samlet en talrig Skare Deltagere, saa at ialt henved 50 Mennesker gik ombord i den i Korsør Havn liggende Damper Kl. 101/2. Vejret var stille, ret mildt, Graavejr. Henad Middag blev der gjort Landgang paa Egholm, og saa snart man havde sat Foden i Land, viste sig paa de vidtstrakte Engflader Øens ejendommelige Fugleliv, karakteriseret ved de efter danske Forhold uhyre Kolonier af Storm- og Hættemaager, til hvilke der ikke mange Steder i danske Farvande findes Mage. De mægtige Strandenge, der indtager hele Øens sydlige og østlige Del, var saa at sige dækkede af Stormmaagernes Reder i et Tal, der var meget vanskeligt at bedømme; man søgte at skønne, og Tallet af de gamle Fugle ansloges til ialt mellem 10 og 15000. Rederne fandtes dels spredt dels tættere sammen, mest påa de lave Engstrækninger, men ogsaa højere oppe paa Brinker og dyrket IX Jord; ogsaa oppe paa et Risgærde fandtes en Rede; selvfølgelig bliver et saadant Sted hver Plads udnyttet. De fleste af Rederne indeholdt Æg, men i en stor Del fandtes Unger, og talrige Steder havde man Lejlighed til at se Unger, der dels lige var komne ud af Ægget og dels var i Færd dermed; hist og her saas større Unger, undertiden i smaa Flokke. At der blandt den uhyre Masse Æg fandtes alle de kendte Farvevariationer, er en given Sag. En øredøvende Støj fyldte Luften overalt, og de gamle Fugle DD et dj Fe la] (—; ogs BR 2, (<=) ættemaagernes og bel el ,r 2 Hættemaagernes Re- der saa tæt le É ma ogstavelig OL Bor daarlig kunde træ Stormmaage (Larus canus). e e materiale og havde en forholdsvis dyb Skaal. At der blev en uhyre Uro Larm ved vor Indtrængen i Kolonie rue, er selv følgelig; men man be- fr saa at hele Strækningen saa ganske afsvedet ing guns fandtes iørrigt ikke blot paa Jorden, men nen lavt i Fyrrebuskene, og der var Æ eller Unger i saa at si De 2 Maavearter vallne Fuglelivet paa Øen, i hvert Tilfælde hvad Xx Strandfugle angik; hvad der fandtes af andre Svømme- og» Vadefugle var forsvindende. Der fandtes en eneste Unge af Havmaagen (Larus argen- tatus), medens Tærnerne fuldstændig savnedes; ogsaa for Vadefugle var der fuldstændig tomt, naar undtages enkelte Strandskader, der stod paa Stenene i Vandet; Grunden til, at de andre Fugle savnedes, er let at for- staa, idet vel alle nogenlunde gunstige Ynglepladser er optagne af de stærkere Maager. Den toppede Skallesluger rugede enkelte Steder, og en som laa paa Reden, lod sig villig betragte i faa Alens Afstand, og af Gravænderne, som hvor de faar Fred, altid er villige til at søge til Menneskenes Nærhed, ynglede der 2 Par i et tomt Skur nær ved Stranden. En Fugl, der laa dykkende i ret betydelig Afstand fra Øen, vakte livlig Diskussion, idet Meningerne om den svingede fra Teiste til Sortstrubet Lom, medens Flertallet hældede til den Anskuelse, at det var en Lomvie; personlig er Ref. dog mest tilbøjelig til at tro, at det var sen sortstrubede Lom, der om Sommeren ikke ses helt sjældent i vore Farvande. Paa den frodige, dels skovbevoksede, dels dyrkede gore Ås Del E Øen fandtes af Landfugle vist omtrent, hvad man kunde vente sig, m nogen indgaaende Undersøgelse, som heller ikke kunde antages at ville give særligt Udbytte, blev der ikke Tid til. Nattergalen og Gulbugen flygtende fra sin Rede med 6 Æg. En Art, som ikke saas, gav derimod sin Nærværelse tydelig til Kende ved Levningerne fra dens Maaltider, thi inde i den før omtalte Fyrreplantage, hvor Hættemaagerne ynglede, fandtes spredt paa Jorden en umaadelig Masse Uglegylp; Fuglen selv saas ikke, men en af Deltagerne. havde paa en tidligere Tur iagttaget Skovhornuglen (Otus vulgaris) her, saa det har rimeligvis været den, der fandtes her; 80 Gylpklumper som Ref. senere undersøgte, indeholdt Levninger fra mindst 8 Mosegrise (Arvicola amphibius), 6 Markmus ( SER agrestis), 12 Skov- mus (Mus sylvaticus) og 6 Husmus (Mus musculus). Ialt saas følgende Arter: Stormmaage ( ren canus), Æg og Unger, Hættemaage (Larus ridibundus), Æg og Unger, eiienenn (Larus argen- tatus), Unge, Strandskade (Hæmatopus ostreologus), Gravand (Tadorna vulpanser), Anas (spec)? vist boscas, Fløjelsand (Oedemia fusca), Toppet Skallesluger (Mergus serrator), Ringdue (Columba palumbus), Krage (Corvus cornix), Musvit (Parus major), Stær (Sturnus vulgaris), Brunelle (Accentor modularis), Irisk (Cannabina linota ), Bogfink ( lone coelebs), Gulspurv (Emberiza citrinella), Spurv (Passer domesticus), Di smutte (Saxicola oenanthe), Hvid Vipstjert (Motacilla alba), Gul Vipetjert (Motacilla flava), Tornsanger (Sylvia cinerea) (Rede med 6 Æg), Natter- gal (Luscinia philomela), Solsort (Turdus merula), Gulbug (Hypolais icterina), Forstuesvale (Hirundo rustica), Bysvale (Hirundo urbica), Digesvale (Hirundo riparia). Hvad der gav Turen yderligere Tiltrækning, var den elskværdige og gæstfri Maade, hvorpaa man blev modtaget af en af Øernes Ejere, Direktør Heilbuth, der var Vejviser paa Turen, og havde indbudt samtlige Del- tagere til et Maaltid i sit Hjem efter endt Tur; man tilbragte her et Par hyggelige Timer før Afrejsen fra Øen, der fandt Sted ved 5 Tiden. Det XI var i det hele en yderst fornøjelig og vellykket Tur, og det var en Glæde at se, hvad en forstandig Røgt og Fredning af Fuglene kan føre til. Gid mange af vore danske Smaaøer var i ligesaa gode Hænder som Egholm. elms. En gt Excursion til Møen, 2.—4. Juli blev opgiven af Mangel paa tilstrækkelig, RS” Tilslutning. Den 12te ner Excursion til Lyngby Mose. Emne: Mosefaunaen. : Dr. Wesenberg-Lund. be (ca. 30) samledes ved Nybro, hvorfra man roede ud paa Lyngby Mose, hvor først den til Aakandebladene knyttede Fauna studeredes: den karakteristiske Dafnie, -Sæda crystallina, som ved sin stærkt udviklede: Sugeskive hæfter sig fast paa Bladenes Underside; Bryozoerne (aen: og Cristatella, hvis Statoblaster tillige fandtes i Mængde; Kolonier af Hjuldyr-Slægten Floscularia, samt Hjuldyr-Æg, Argulus-Æg 0. s.v. End- videre iagttoges den i Aakandobladene minerende Larve af Fluen Hydro- myza livida, hvis Biologi nærmere oplystes. Paa Stratiotes fandtes den ejendommelige Sommerfugle-Larve, Paraponyæ stratiotatæ. Paa Rødderne af forskellige Vandplanter fandtes Larver og Pupper af Sivbukke, Donacia, og i Stængler af Skærmplanter fandtes Larven til Snudebillen Liæus Paraplecticus. Disse Dyrs Biologi blev nærmere gennemgaaet, ligesom forskellige Phryganeers Biologi (svømmende Pupper). Forskellige Snegle- Arter iagttoges, deriblandt den interessante Amphipeplea glutinosa; paa . Phragmites-Bladene fandtes Æggene af en Cicade indborede i lange Rækker under Overhuden; anes af Aeschna viridis iagttoges direkte. Endelig iagttoges en Edderkop, der færdes paa Vandfladen mellem Planterne og som bruger at løfte nogle af sine Ben i Vejret for at bruge dem som Sejl og saaledes ved Vindens Hjælp at lade sig føre hen over Vandspejlet fra Blad til Blad. I det herlige Efteraarsvejr, og under Dr. Wesenberg- Lunds udmærkede Vejledning, blev Excursionen i høj Grad vellykket og rig paa Udbytte Th. M. Den Schibbyeske Præmie. Præmien for Aaret 1909 tildeltes Hr. Korpslæge K. Briinnich- Nielsen for Afhandlingen: Sprigg i Danmarks Kridtaflejringer". (Vid. Selsk. Skr. 7. R. VI. 1909). Anmeldelse. Efter Anmodning skal Redaktionen herved tillade sig at henlede Op- mærksomheden paa, at Særtryk af de enkelte Afsnit (f. Ex. Mathematik XII og Naturvidenskab) af Accessionskataloget, det af det kgl. Bibliothek ud- givne aarlige Katalog over Erhvervelser af nyere udenlandsk Litteratur ved Statens offentlige Bibliotheker, fra Aar 1908 og for Fremtiden kunne faas for en Pris af 20 Øre i det Kgl. Bibliothek, Universitets- bibliotheket og Statsbibliotheket i Aarhus. Herved vil man paa let o billig Maade kunne skaffe sig Oplysning om, hvor den nyeste udenlandske Litteratur, baade Tidsskrifter og Special-Værker, som de offentlige Biblio- theker anskaffer, er at finde, og i hvor stort Omfang den foreligger. Om Plesiocetus og Sqvalodon fra Danmark. Af Herluf Winge. Med Tavle I og Il. Kun tre Arter Havpattedyr vare hidtil kjendte fra Danmarks Tertiærtid. I ,,Videnskabelige Meddelelser" for 1899 og 1904 ere de opførte som Phocidarum species e primitivis noget lignende Platyphoca vulgaris, Mesoplodon (Belemnoziphius) sp. lignende M. angustus og Hoplocetus sp. nærmest H. curvidens. En nærmere Bestemmelse af vor tertiære Sæl har endnu ikke været mulig. For de to Hvaler er der kommet lidt mere Opklaring. Abel (Les Odontocétes du Boldérien, Miocéne Supérieur, d'An- vers; Mémoires du Musée Royal d'Hist. Nat. de Belgique, tom. TI, 1905, p. 112—117) opfatter en lang Række opstillede tertiære Næbhval-Arter, og blandt dem Mesoplodon angustus, som hørende til én Art, med Navnet MMesoplodon longirostris (Cuvier). Vist- nok handler han heri rigtig, og det er da en nærliggende Tanke, at ogsaa den danske Art maatte være den samme. Men dette er dog sikkert ikke Tilfældet; den danske Art afviger dertil altfor meget fra den typiske M. longirostris ikke alene i Snudens korte, plumpe Form, men ogsaa i Formen af Snudens Længdekamme, alt mindende lidt om Ziphius. Vor Hoplocetus synes at være rigtig bestemt som H. curvidens. Efter Beskrivelsen i Vidensk. Medd. for 1904 har Abel (1. c., p. 59), sikkert med fuld Ret, henført den til Scaldicetus caretti du Bus, som han regner. for enstydig med H. curvidens Gervais; men Navnet Scaldicetus caretti, som Abel foretrækker, kan ikke hævdes; Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1909. 1 Ordet Scaldicetus er urigtig dannet, caretti er et barbarisk Hyldnings- navn, og Scaldicetus caretti er opstillet i 1867, medens Hoplocetus curvidens stammer fra 18348—52; Artens Navn maa enten blive Hoplocetus curvidens eller maaske et af de andre Navne, der synes endnu tidligere at være givne den. — Et nyt dansk Fund af Hoplocetus curvidens er kommet for Dagen: en Del Tænder, de fleste meget mangelfulde, fundne i øvremiocænt Glimmer-Ler ved Skjærum Mølle, omtrent 2 Mil Vest for Holstebro, i 1839 indsendte af Apotheker Zahrtmann til Mineralogisk Museum. Tænderne ere noget mindre end hos den tidligere omtalte Hoplocetus, fra Odderup, men ellers af samme Præg. I 1907 og 1908 ere to Arter Hvaler blevne at føje til For- tegnelsen over vore tertiære Dyr. Til Art kunne de vel ikke be- stemmes; men de ere at henføre til Slægterne Presiocetus og Sqvalodon. Plesiocetus sp. Af Plesiocetus, Navnet taget i omfattende Betydning, er der i Sommeren 1908 fundet nogle sammenhørende Dele af et Skelet i miocænt Glimmer-Ler ved Odderup Teglværk, omtrent 1 Mil S. Ø. for Tarm, det Sted, hvorfra ogsaa vor første Hoplocetus stammer. Knoglerne tilhøre Mineralogisk Museum; Docent J. P. J. Ravn har overbragt dem til Zoologisk Museum til Bestemmelse. Levningerne ere: den bageste Del af en Hjernekasse, om- fattende Basioccipitale, Eæoccipitalia, Sphenoideum posterius, en Del af Sqvama med noget af Processus zygomaticus paa begge Sider, højre og venstre Pars mastoidea, højre Tympanicum fast- siddende og venstre Tympanicum løst, lidt af Grunden af højre Pterygoideum; tre sammenhørende Stykker af Midten af venstre Underkjæbe og et Par Splinter af vistnok samme Underkjæbe; flere Kroppe af Ryghvirvler, enkelte af dem med lidt af Grunden af Buerne, alle uden Endestykker; nogle ubestemmelige Knoglestumper. Kuoglerne ere for største Delen i ret god Stand, faste, af Farve mørkebrune, alle gjennemtrængte af Gibskrystaller, der især fylde Revner i Knoglerne. Hjernekassen er dog ret stærkt fortrykt, hvorved især det fastsiddende Trommeben har mistet meget af sin rette Form, og mange af Knoglernes fremstaaende Kanter ere af- brudte; og Hvirvelkroppene ere saa mangelfulde, at de ikke op- lyse noget væsenligt. Dyret har været voxent, at slutte efter Knoglernes glatte Overflade paa Steder, hvor Fladen ikke er for- vitret, og efter den fuldstændige Sammensmeltning af Nakkebenets Dele og det næsten udviskede Skjel mellem Nakkebenets Grund og bageste Kilebens Krop; men Hvalen har dog ikke været gammel, eftersom Hvirvelkroppenes Endestykker ikke have været fastvoxede. Af alle Nutidens Hvaler er vistnok Balænoptera rostrata, den oprindeligste af Balænopterinerne, den, der mest ligner den jordfundne Bardehval fra Odderup. En ret paafaldende Lighed viser dog ogsaa Bhachianectes glaucus, den oprindeligste af Balæ- ninerne (man plejer at regne den til Balænopterinerne), at dømme efter Billeder (Van Beneden, Bull. Acad. Roy. des sciences, des lettres et des beaux-arts de Belgique, 2. sér., tom. XLIII, Nr. 2, Febr. 1877, pl.). Til Forskjel fra Balænoptera rostrata har Barde- hvalen fra Odderup følgende Egenskaber : Den er meget mindre, som det fremgaar af følgende Maal til Sammenligning : Plesiocetus Balænoptera sp. rostrata. Odderup. Hvidbjerg. Længden af Corpus sphenoideum posterius og Basioccipitale i Midtlinien tilsammen 125 Mm. Længden af Basioccipitale i Midtlinien ... 66 Breden af forreste Rand af Basioccipitale.. 75 Længden af Muskelfæstet paa Basioccipitale 41 77 Afstanden mellem Muskelfæsterne paa Basi- occipitale, ved Grunden ..... fa RR 21 37 Afstanden fra Midten af Bagranden af Basi- occipitale til yderste Sidespids af Eæocci- lade 0 SON SS te son RE NE 144 335 Længden af Pars mastoidea, fra Tympanicum — 57)|2 205 Største Længde af Tympanicum...…..... omtr. 78 84 Største Brede af 7ympanicum.......... omtr. 44 40 E: Halsmuskel-Fæstet paa Undersiden af Basioccipitale har Knold- form, er i Tværsnit næsten kredsformet og fylder kun det forreste yderste Hjørne af Basioccipitale,; hos Balænoptera er det plade- formet sammentrykt, heldende udad, og forlænget noget mere til- bage. Ezæoccipitale er ret lille, og dets bageste Rand gaar næsten lige paatværs, skraaner kun svagt bagud til Siden, saa at dets bageste yderste Spids ligger omtrent paa Linie med Bagranden af Nakke-Ledknuden; hos Balænoptera naar Exoccipitale meget længere ud til Siden og er skudt mere bagud, saa at dets bageste yderste Spids ligger betydelig længere tilbage end Nakke-Ledknuden. Paa Underranden af Exoccipitale bag Grunden af Pars mastoidea findes en lille, ikke stærkt udpræget, grubeformet Flade, vist frembragt af forreste Tungebens-Horn, og paa samme Sted udsender Nakke- benet en lille Flig, der skyder sig frem under Pars mastoidea; hos Balænoptera er der ingen Grube og ingen Flig, men Under- randen af Ezoccipitale er skarp. Supraoccipitale helder lidt mindre stærkt fremad end hos Balænoptera, at slutte efter Stillingen af den øverste Del af Ewoccipitale. Underkjæbens Ledskaal paa Sqvama strækker sig kun i ringe Grad tapformet bagud, Renden for den ydre Øregang, Undersiden af Pars mastoidea og Underranden af Exoccipitale ligge frit i hele deres Udstrækning, naar Hovedskallen sees lige nedenfra; hos Ba/ænoptera er Underkjæbens Ledskaal paa Sqvama voxet bagud i en mægtig tapformet Udvæxt, der skyder sig tilbage under den ydre Øregang, Pars mastoidea og Under- randen af Eæoccipitale. Knoglerne i Hjernekassens Sidevæg støde sammen i ret almindelig formede Sømme; hos Balænoptera skyde Knoglerne sig mere hen over hverandre, og deres Rande i Sømmene ere paafaldende bladformet udtungede. Pars mastoidea er kort, næsten knoldformet, med jevnt afglattet Underside med en svag Længdefure; hos Balænoptera er den lang, stærkt sammentrykt, næsten pladeformet, med skarpkantet Underrand, og Læng efuren ligger nærmest paa dens Bagside. Trommebenet, Tympanicum, har en bredt afrundet Underside, med en svag Antydning af Længde- fure (frembragt af forreste Tungebens-Horn), uden skarpe Rande, NES); SV SEERE SD £. SER HØR SURE ke HEE ES NNE SERENE SES RER | dets fortykkede Inderrand er paafaldende tyk, og det indtager en anselig Plads i Forhold til sine Omgivelser, særlig Ezoccipitale og Sqvama; hos Balænoptera er det noget sammentrykt, saa at dets Underside er noget kjølformet, det har ingen Antydning af Længdefure og har mindre tyk Inderrand, og i Forhold til Om- givelserne er det kun lille. Dens Forskjel fra Balænoptera har sin Grund i, at den staar påa et langt oprindeligere Trin. I Sammenligning med Forholdene hos Hvalernes Stamformer, de oprindeligste Rovdyr, Hyænodontiderne, har Hjernekassen hos Balænoptera faaet en næsten vanskabt Form, mere eller mindre umiddelbart afhængig af Hvalernes stadige Leven i Vandet. Hjerne- kassen er stærkt sammenskudt ved Tryk forfra og bagfra; dens Loft er formet af at bære et Tryk ovenfra; paa dens Sider ere Underkjæbens Ledskaale voxede frem som mægtige Udbygninger, naaende langt ud til Siderne og bagtil; dens Underside er formet som Leje for Strubehoved og Svælg og for Luftposer og desuden paavirket af Ganens Væxt bagtil; Størrelseforholdet mellem den egenlige Hjernekasse og dens Omgivelser er aldeles forandret, Sammenføjningen mellem Knoglerne i Hjernekassens Vægge lige- ledes; Trommebenet har i høj Grad faaet Vanddyr-Præg. Sine Egenskaber har Balænoptera i større eller mindre Grad fælles med sine nærmere eller fjernere Slægtninge. Forfra er Hjernekassen trykket af Næsegangen og af Ansigtets Knogler. — For at faa Næseborene i den Stilling, der for Hav- pattedyr er den heldigste for Aandedrættet, den, der medfører mindst Ulejlighed, have Hvalerne arbejdet paa ved Næsemusklernes Hjelp at trække Næseborene saa meget som muligt op paa Hovedets Overside, og i deres Arbejde ere Næsemusklerne blevne understøttede af Vandet, der trykker paa Ansigtets Forside, naar Hvalen svømmer frem. Hos Balænoptera ere Næseborene komne saa langt op og tilbage, at de ere nær ved at ligge paa Linie med Øjnene; Næse- benene ere blevne korte, skjønt de dog i Modsætning til Forholdet hos mange andre Hvaler have beholdt noget af den oprindelige 6 Form som Tag over den bageste Del af Næsehulen og ikke i Form af Knolde ere pressede ind i Hjernekassens Forvæg; men Næsegangen er dog saa meget presset tilbage mod Hjernekassen, at den trykker den. — Mellemkjæbe- og Overkjæbeben have faaet en uhyre Størrelse, af flere Grunde. Hos de oprindeligste Hvaler har Munden gjort Tjeneste som Redskab til Fiskefangst; Kjæberne have været brugte paa ganske lignende Maade som hos Skalle- slugerne, Mergus, og de ere voxede frem som et langt smalt Næb. Jo mere Hvalerne have uddannet sig til hurtig Svømning, desto mere har Vandets Modstand maattet paavirke Ansigtets forreste Knogler og give dem Tilskyndelse til forøget Væxt og Fasthed. Efterhaanden som Bardehvalerne eller deres Forfædre have ophørt at jage efter de enkelte større Fiske, men vænnet sig til med aaben Mund at svømme ind i Stimer af Smaafiske eller andre mindre Dyr for at tage dem i Mængde paa én Gang, har det Vand, der er strømmet ind i Munden, udvidet Gabet og givet Kjæberne yderligere Mægtighed; hos Balænoptera er Virkningen desuden bleven, at Underkjæbens Grene ere buede stærkt ud til Siderne og bagtil ere fjernede fra hinanden, og Overkjæben er udbredt som Tag over Mundhulen. De uhyre Mellem- og Overkjæbeben have forstærket deres Forbindelse med dem af Hovedskallens Knogler, der ligge bag dem; især Overkjæbebenet, har skudt sig langt tilbage ind over den midterste Del af Panden, som det trykker forfra. . Bagfra er Hjernekassen trykket af Halshvirvlerne og af Nakke- og Rygmusklerne. — Hovedet holdes hos Hvalerne saa stift som muligt i den fremadrettede Stilling, der er den heldigste under Svømning; af Vandets Tryk under Farten presses Hovedet forfra ind mod Halshvirvlerne, og Hvirvlerne gjøre Modstand. En Følge er, at Nakke-Ledknuderne miste deres oprindelige fremstaaende Form og blive flade; hos Balænoptera ere de kun lidt fremtrædende for deres Omgivelser. — Nakkens eller rettere ogsaa Ryggens Muskler, der bidrage baade til at bære Hovedet og til Legemets Bevægelser og derfor blive ualmindelig stærke, fylde Rummet bag Hjernekassen og trykke paa dens Bagside; de bringe Nakkebenets -a x | j i ] Side-Dele og øvre Del til at helde stærkt fremad og udvide sig. Hos Balænoptera er Supraoccipitale blevet til en mægtig Plade, der har udvidet sig paa Issebenets Bekostning og skudt sig saa langt frem i Hjernekassens Loft, at det er nær ved at naa Næsehulens Bagrand og de tilgrændsende Knogler: Næseben, Mellemkjæbe- og Overkjæbeben ; Issebenet og Pandebenet ere saaledes overvoxede og indeklemte, at de i Hjernekassens Loft bag Næsehulen udvendig kun vise sig som smalle Tværstriber. Til Siderne brede Nakke- benets Rande sig skjoldformet ud over det bageste af Tinding- gruberne. Ved at trykkes baade forfra og bagfra er Hjernekassen bleven ikke alene kort, men ogsaa bred. Ovenfra er Hjernekassen, ligesom hele Hovedskallen, paavirket af Vandets Tryk, der særlig gjør sig gjeldende, naar Hvalen dykker op. Trykket har medvirket til at bringe Nakkebenet til at helde fremad foroven, og det har bidraget til at fremkalde Hovedskallens ejendommelig brede og flade Form; særlig Pandebenets Udvæxt over Øjehulen har hos Balænoptera faaet en ualmindelig Brede. Den uhyre Underkjæbe slider saaledes i de Baand, der binde dens Ledhoved til Tindingbenet, at Baandene ægges til Væxt; de blive ualmindelig stærke og brede sig ind over de oprindelig brusk- klædte Ledflader, som de helt overvoxe, og de bringe Tindingbenet til at voxe ud som en mægtig Udvæxt, der paa sin frie Rand bærer Ledfladen for Underkjæben. Ved Mundhulens Udvidelse er Tindingbenet desuden sammen med Underkjæbens Ledhoved skudt langt ud til Siden og langt tilbage, saa at dets frie yderste bageste Spids hos Balænoptera ligger længere tilbage end Nakke-Ledknuden ; dels har det skudt sig hen under de bagved liggende Knogler, dels har det ogsaa trængt dem bagud. De Knogler, der ligge mellem .Tindingbenets Ledflade og Nakkebenets Side-Del, blive sammen- pressede ved Tryk forfra og bagfra; det gjelder saaledes Pars mastvidea, der hos” Balænoptera er sammenpresset til en tynd Plade. Fordi Hovedet ikke bevæges, men holdes stift, altid i samme Stilling, er der en Del af Halsens Muskler, der ikke øves og der- for vantrives. Det gjelder blandt andre M. rectus capitis anticus major, en af de Muskler, der tjene til at give Hovedet en nikkende Bevægelse; det knoldformede Fæste, som den oprindelig har paa Siden af Nakkebenets Grund-Del, svækkes; det giver efter for Tryk af Strubehoved og Svælg, der glide mod Nakkebenets Underside, og det formes hos Balænoptera som en sammentrykt Plade, der danner en Del af Sidevæggen af den Rende, som Strubehoved og Svælg have formet sig; Trommebenet, der ligger udenfor Muskel- fæstet, bliver ligeledes noget sammentrykt. Den indaandede Luft, der opvarmes i Hvalens Indre, søger at skaffe sig større Plads, og den baner sig Vej, hvor den møder mindst Modstand. Hos Balænoptera har den frembragt en anselig Luftsæk, der ligger foran Trommehulen og strækker sig frem langs Ydersiden af Vingebenet, udvendig delvis omgjerdet af Ben-Udvæxter fra Vingeben og Sqvama. Ganen paavirkes stærkt baade af det indstrømmende Vand og af Tungen, der presses mod den, naar Munden skal tømmes for Vandet; som hos Myreslugere og andre Pattedyr, der ofte presse Tungen mod Ganen, skyder Ganen sig langt tilbage. Hos Balænoptera har Ganebenet skudt sin Grund tilbage hen i Nærheden af Tromme- benet, og bag sig har det skudt Vingebenet bagud; og Vingebenet har presset mod og skubbet tilbage, hvad der ligger bag det, Trommehulen og Halsmuskel-Fæstet paa Nakkebenets Grund-Del; Muskelfæstet er kommet saa langt tilbage, at dets bageste Rand ligger omtrent paa Linie med Bagranden af Nakke-Ledknuden. Selv Balænoptera rostrata, den mindste af Slægtens nulevende Arter, har faaet Kæmpestørrelse i Sammenligning med Hvalernes Stamformer. - Men, som det plejer at ske hos Kæmpedyr, har Hjernen langtfra holdt Skridt med Væxten i det hele. Selve, Hjernekassen er hos Balænoptera paafaldende lidt rummelig i For- hold til de mægtige Udvæxter og Kamme, der udgaa fra den og ligesom begrave den mellem sig. Som Følge af alt det Tryk, der øves paa dem, faa derimod Knoglerne i Hjernekassens Vægge en sonet ERE ualmindelig Tykkelse, og deres Sammenføjninger ændres; Knoglerne skyde sig tildels ind over hverandre og mødes i stærkt skælformede, dybt udfligede brede Sømme. Ogsaa Trommebenet er blevet tilbage i Væxten. Trommebenet har hos Hvalerne faaet en Egenskab, der gjen- findes hos flere andre Pattedyr, der leve i Havet, og som sikkert påa en eller anden Maade maa være afhængig af Livet i Vand: det er dannet af tyk, stenhaard Knoglemasse. Allerede hos de oprindeligste Hvaler, Zeuglodontiderne, er der fremkommet en ejendommelig Form for Trommebenets Fortykkelse: dets Indervæg er bagtil fortykket i en paafaldende Grad; denne Egenhed gjen- findes hos alle Hvaler; men i en særlig udpræget Grad viser den sig hos Balænopterinerne, og hos de oprindeligste af dem lige saa klart som hos de øverste. En stor Del af sine paafaldende Egenskaber faar Balænoptera først som fuldvoxen; en mærkelig Række af Ændringer gjennem- gaar Hovedskallen i Løbet af Dyrets Liv, som det indgaaende og klart er paavist af Eschricht (Undersøgelser over Hvaldyrene, 5te Afhandling, Finhvalernes Osteologi og Artsadskillelse; Vidensk. Selsk. naturv. og mathem. Afhandl., XII. Del, 1846, p. 225—396, pl. IX—XVI). Den jordfundne Bardelival fra Odderup minder i de fleste af sine Egenskaber stærkt om en spæd Unge af Balænoptera, til Trods for sin voxne eller næsten voxne Alder. En oprindelig Egenskab har den dog, der er helt fremmed for den unge Balæ- noptera: det knoldformet fremståaende Fæste for M. rectus capitis anticus major, en Lighed med Rhachianectes. Lignende Egenskaber som hos Odderup-Hyalen, i forskjellig Grad udprægede, kunne findes hos mange andre uddøde Bardehvaler, der nærmest slutte sig til Nutidens Finhvaler, Balænopterinerne. Kundskaben om de uddøde, tertiære, Finhvaler er endnu saa mangelfuld, og de staa hverandre saa nær, at der er Grund til at sammenligne med hele Rækken af de opstillede Former, naar det gjelder en Bestemmelse af Odderup-Arten. 10 Cetotherium er den jordfundne Slægt, der først er udskilt fra Balænoptera. Den er i 1843 opstillet af Brandt, væsenligst efter en Hjernekasse funden paa Halvøen Taman ved det Assovske Hav i Lag, der regnes for miocæne; Stykket var allerede i 1835 omtalt af Rathke som tilhørende en Slægtning af de nulevende Balæ- nopterer; bedst er det gjort kjendt ved Brandt's Afhandling: Untersuchungen iber die fossilen und subfossilen Cetaceen Europa's, i Mémoires de 1'Acad. Imp. des Sciences de St. Pétersbourg, VII. sér., tom. XX, Nr. 1, 1873 (med Tavler), hvor mange andre Levninger af samme Slægt omtales. Foruden C. rathkei, den typiske Art, henførte Brandt til Slægten flere andre jordfundne Hvaler fra Syd-Rusland, som han kaldte C. klinderi, C. helmersenii, C. mayeri og C. priscum (Eichw.), et Par tvivlsomme Arter, C. pusillum Nordm. og C. incertum Brandt, og desuden, om end i forskjellige Underslægter, næsten alle paa hans Tid kjendte jord- fundne Balænopteriner fra det øvrige Europa. Til Cetotherium, taget i omfattende Betydning, henførte Cope en Række Arter, som han har opstillet efter Dele af Hval-Skeletter fra miocæne Lag i Nord-Amerika: C. leptocentrum, C. cephalus, C. pusillum (Cope nec. Nordm.), C. polyporum, C. megalophysum, C. crassangulum (Proceed. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 1867, p. 147—150, 1868, p. 191—192, 1869, p. 10—11; American Naturalist, vol. XXIV, 1890, p. 6012—614, pl. XXII; Proceed. Amer, Philos. Soc., vol. XI, 1871, p. 285—286, vol. XXXIV, 1895, p. 145—151, pl. VI, vol. XXXV, 1896, pl. XI, XII). Til samme Slægt regner Ly- dekker (Cetacean Skulls from Patagonia; Anales del Museo de La Plata, Paleontologia Argentina, tom. II, 1893, p. 2—4, pl. I) en Art, C. moreni, opstillet efter en Hovedskal fra tertiære Lag i Patagonien. Af Brandt's Beskrivelse og Billeder (1. c., pl. I—II) fremgaar, at Cetotherium rathkei i de væsenligste Træk ligner Balænoptera, men staar paa et oprindeligere Trin; i Hovedskallen afviger den fra Balænoptera især i følgende: Supraoccipitale er i mindre Grad skjoldformet udbredt, saa at det ikke dækker som Tag over den bageste Del af Tindinggruben; fortil ender det spidst, | | 11 støder ikke i en bred Tværlinie til de foranliggende Knogler; og det strækker sig mindre langt fremad, saa at det er skilt fra bageste Rand af Næseben, Mellemkjæbeben og Overkjæbeben ved et forholdsvis anseligt Mellemrum, hvori Isseben og Pandeben vise sig. Tindingbenets Ledskaal er i mindre Grad skudt ud til Siden og bagtil, saa at dens nedre bageste Hjørne ikke naar saa langt tilbage som Nakkebenets Side-Del. Paa Nakkebenets Grund findes en anselig knoldformet Udvæxt som Halsmuskel-Fæste. Pandebenets Udvæxt over Øjehulen er mindre fladtrykt og mindre udstrakt, naar mindre langt ud til Siden og har Bagranden buet fremad, ikke lige tværgaaende. I Trommebenets Form er der lidt Forskjel; dets Underside er mindre sammentrykt. Tør man stole paa Billedet, har Ganebenet bagtil været i mindre Grad pladeformet udbredt. Ansigtets Knogler have været smallere, at slutte efter Underkjæben, der kun er lidt buet udad. — Bardehvalen fra Odderup stemmer i mange Henseender med C. rathkei, men er dog endnu mere oprindelig: Nakkebenets Side-Del er hos den danske Art mindre stærkt skudt tilbage, og Udvæxten, der bærer Underkjæbens Led- skaal, er ikke fuldt saa mægtig, saa at Nakkebenets Grund, Tromme- ben og Pars mastoidea indtage en forholdsvis større Plads, i mindre Grad beherskede af deres Omgivelser; at den danske Art er for- skjellig fra den russiske, er sikkert nok; om de to Arter kunne henføres til samme Slægt, afhænger af et Skjøn om Slægternes Rummelighed; her er det skjønnet, at de snarest maa stilles i forskjellige Slægter. Af C. helmersenii kjendes et Stykke af Hjerne- kassen, der minder saa meget om C. ratåkei, at der er Grund til at tvivle om Art-Forskjellen. C. megalophysum kjendes efter en Hjernekasse, som Cope (i 1896) har afbildet i Omrids, set oven- fra; saavidt man derefter kan dømme, synes Arten snarest at maatte henføres til Plesiocetus-Gruppen; men om dens Forhold til Odderup-Hvalen kan intet nærmere siges. C. moreni minder i høj Grad om de europæiske Arter af Slægten Aulocetus og er da sikkert ikke lidt afvigende fra Odderup-Hvalen. De andre af de Ovennævnte Arter ere kun kjendte efter saa tarvelige Stumper 12 eller ere saa tarvelig beskrevne, at ingen rigtig grundet Mening kan haves om dem. Plesiocetus er opstillet af Van Beneden (Bull. de 1'Acad. Roy. des sciences, des lettres et des beaux-arts de Belgique, 2. sér., tom. VIII, 1859, p. 123—146) efter en Del jordfundne Knogler fra Saint-Nicolas i Belgien; Knoglerne henførtes til tre Arter, P. hupschii (skulde være hæipschii), P. burtinii og P. garopii (skulde være goropii). Slægtens Egenskaber oplystes kun i nogle af de allergroveste Træk, væsenligst for at godtgjøre, at den staar nær ved Balænoptera; Cetotherium nævnes slet ikke; Arterne skjelnes kun efter Størrelsen. Senere, da Van Beneden havde lært Cetotherium at kjende, opførte han Cetotherium og Plesiocetus som sidestillede Slægter (i Van Beneden & Gervais, Ostéographie des. Cétacés vivants et fossiles, Text & Atlas, 1868—80, Texten færdig trykt i 1880, men skreven længe forinden og den paa- gjeldende Del vist udkommen i 1869); men han gjorde intet Forsøg paa at give Skjelnemærker for dem eller at give Grunde for Henførelsen af flere ny-tilføjede europæiske Arter til den ene eller den anden af Slægterne; til. Cetotherium henførte han de russiske C. rathkei, C. priscum, C. pusillum og den portugisiske C. vandellii, til Plesiocetus de belgiske P. hiipschii, P. burtinii, P. goropii, den franske P. gervaisii og den italienske P. cortesii (eller cuvieri, som den vel rettest maa hedde). Senere igjen (Bull. Acad. Roy. Belgique, 2. sér., tom. XXXIV, 1872, p. 15—19) ind- skrænkede han sin Slægt Plesiocetus til kun at indeholde P. goropii; de andre Arter, som den tidligere havde omfattet, stillede han i Slægten Cetotherium, uden nogen Redegjørelse, sammen med et Par nye belgiske Arter, C. brevifrons og C. dubium. Endnu senere (Bull. Acad. Roy. Belgique, 2. sér., tom. L, 1880, p. 15) oplyste Van Beneden, at Plesiocetus goropii maatte henføres til Slægten Balænoptera, og samtidig gav han den et nyt Art-Navn, muscu- loides.. Dermed skulde man tro, at Plesiocetus var helt ude af Verden; men ved samme Lejlighed (1. c., p. 17—20) gjenoplivede Van Beneden sin Slægt Plesiocetus omtrent i dens oprindelige 13 Betydning, med de belgiske Arter P. brialmontii, P, dubius, P. hiipschu, P. burtini, dog stadig uden at gjøre Rede for Forholdet til Cetotherium, kun med den Begrundelse (p. 12), at man ikke kjender Formen af Underkjæbens Ledknude hos Cetotherium, og at Slægten derfor ikke kan indordnes mellem andre Finhval-Slægter, som Van Beneden væsenlig skjelner efter Smaaforskjelligheder i Formen af nævnte Ledknude. (Det er en Skrivefejl, naar Van Beneden, baade p. 12 og p. 21, l. c., skriver, at det er Heterocetus, som han gjenoptager.) Endelig nogle Aar senere (i Description des Ossements fossiles des environs d'Anvers, 4. partie, Genre Plesiocetus; Annales du Musée Royal d'Hist. Nat. de Belgique, série paléontol., tom. IX, 1885, Text & Atlas) har Van Beneden søgt at udmærke Plesiocetus overfor Cetotherium. Hvad han har kunnet finde af Egenheder, er kun lidt og uheldig fremstillet; i følgende to Stykker indeholdes alt væsenligt af, hvad han siger i denne Henseende: ,,C'est surtout en placant la téte debout sur les condyles occipitaux que Von juge bien des différences qui séparent ces grands Cétacés fossiles entre eux; chez les uns les os temporaux s'étendent d'arriére en avant, comme dans les Baleines véritables, et quand le cråne est placé debout, Voccipital avec ses condyles est élevé fort haut; chez les autres, au contraire, les temporaux s'étendent en largeur et 1'occipital touche presque la terre, comme dans les Cétodontes. Les Plésioedtes, sous ce rapport, s'éloignent beaucoup des Cetotherium de la mer Noire et se rap- prochent davantage des vraies Baåleines d'aujourd'hui" (1. c., p. 8). »Mais ce qui éloigne considérablement les Cetotherium des Plésio- cdtes, c'est la direction de ces parietaux qui rétrecissent la boite Cranienne en arriére et allongent considérablement la téte. L'espace qui sépare le frontal du temporal est considérablement augmenté, et Vorifice que présente le cråne å droite et å gauche, au lieu d'étre aussi large que long, acquiert une longeur fort grande d'avant en arriére" (1. c., p. 9). Det første Stykke maa være mislykket. Baade hos Balæna (,,les vraies Baleines") og hos Balænoptera og Megaptera er Tindingbenets Ledskaal skudt saa langt tilbage, at 14 den nåar hen under Nakkebenets Side-Del og længere bagud end Nakke-Ledknuderne, dog mere paafaldende hos Balæna end hos Balænoptera og Megaptera; men hverken hos Cetotherium eller Plesiocetus er det Tilfældet; hos begge Slægter, i hvert Fald hos de typiske Arter af Slægterne, naar Tindingbenet ikke nær saa langt tilbage; begge Slægter ere heri forholdsvis oprindelige, om end i forskjellig Grad. Derimod er Nakkebenets Side-Del hos Ceto- therium skudt omtrent lige saa langt bagud som hos Balænoptera, medens den hos Prlesiocetus viser en mere oprindelig Form. Heller ikke Van Beneden's 2Zdet Stykke er godt, hvorledes det end skal forstaaes. Baade hos Cetotherium og Plesiocetus er nemlig Tindinggrubens aabne Del (,,V'orifice que présente le cråne å droite et å gauche") snarest bredere end lang. For at faa en Fore- stilling om Forholdet mellem Presiocetus og Cetotherium er det først og fremmest nødvendigt at sammenligne Typerne for de to Slægter, P. hiipschii og C. rathkei. Som Typen for P. hiipschii maa vel nærmest regnes dels den Hjernekasse fra Belgien, der er afbildet af Van Beneden og Gervais i Ostéographie des Cétacés (pl. XVI, fig. 17; den Hjernekasse fra Calvados, der er afbildet under samme Navn, ibid., pl. XVII, fig. 1—3, synes saa forskjellig, at det vist er mere end tvivlsomt, om Arten er den samme), dels de Trommeben og andre Skelet-Dele, der ere afbildede af Van Beneden i Ossements fossiles d'Anvers. (1. e., pl. XXI—XXVII); Typen for C. rathkei er den Hjernekasse og de faa andre Dele af Skelettet, som Brandt har afbildet i Untersuchungen iber die fossilen und subfossilen Cetaceen Europa's, som foran nævnt; stort mere end Hjernekasserne foreligger ikke til Sammenligning. At dømme derefter staar Plesiocetus hiipschii i de fleste Henseender påa et betydelig lavere Trin end Cetotherium rathkei. Hos Plesio- cetus er Eæoccipitale vel skudt bagud og forlænget ud til Siden, men ikke mere, end at dets bageste yderste Hjørne ligger omtrent påa Linie med bageste Rand af Nakke-Ledknuden og ikke naar længere ud fra Nakke-Ledknuden end omtrent to Gange Nakke- Ledknudens Brede; hos Cetotherium naar det betydelig længere BEES SET SE ERR ERE ESS TERRE BREVENE 15 tilbage end Nakke-Ledknuden, og ud til Siden strækker det sig tre eller fire Gange Nakke-Ledknudens Brede. Hos Plesiocetus er den Udvæxt fra Tindingbenet, der bærer Underkjæbens Ledskaal, vel mægtig og skudt bagud, men ikke mere, end at den ikke naar hen under Pars mastoidea, der viser sig frit, naar Hoved- skallen sees lige nedenfra; hos Cetotherium er den skudt tilbage under Pars mastoidea, der er skjult, naar Hovedskallen sees neden- fra. Hos Plesiocetus er Pars mastoidea en forholdsvis kort og tyk Knogle; hos Cetotherium er den mere lang og smal, trykket inde mellem sine Omgivelser. Hos Plesiocetus, mest at dømme efter Billeder af forskjellige andre Arter, er Næsehulen vel trængt saa langt tilbage, at Næsebenets bageste Spids er nær ved at ligge påa Linie med Pandebenets bageste Rand; men Panden er dog ikke fuldt saa sammenskudt som hos Cetotherium. Paa et højere Trin end Cetotherium rathkei staar derimod Plesiocetus hiipschii i følgende to Egenskaber: Halsmusklernes Fæste paa Nakkebenets Grund er hos Plesiocetus vel endnu knoldformet, men dog ikke lidt sammentrykt, saa at det har omtrent pæreformet Omrids; hos Cetotherium er det knoldformet med kredsformet Omrids Hos Plesiocetus findes paa Randen af Eæoccipitale tæt bag det inderste af Pars mastoidea en ejendommelig stor skaalformet Flade, der vist maa være frembragt af Tungebenets forreste Horn; hos Ceto- therium synes vel noget lignende at findes, men mindre paafaldende. Ikke alle de Egenskaber, der skille Arterne Plesiocetus hiipschii og Cetotherium rathkei, ville vise sig saa faste, at de ogsaa skille de to Slægter; og hvilket Værd, man vil tillæge Forskjellen, af- hænger af et Skjøn; Lydekker (Catal. foss. Mamm. Brit. Mus., vol. V, 1887, p. 42) og Cope (i hans senere Afhandlinger, 1. c.) forene Plesiocetus med Cetotherium; her er det foretrukket at holde dem skilte. — Med P. hiipschii har Odderup-Hvalen stor Lighed, saa stor, at der ikke kan være noget til Hinder for at stille den i samme Slægt; men den staar dog paa et endnu mere oprindeligt Trin; dens vigtigste Afvigelser fra P. hiipschii ere: den er meget mindre; det knoldformede Muskelfæste paa Nakkebenets Grund er 16 ikke sammentrykt, i Omrids næsten kredsformet; paa Randen af Exoccipitale bag Grunden af Pars mastoidea findes kun en lille skaalformet Flade, derimod udgaar der paa dette Sted fra Nakke- benet en lille tungeformet Udvæxt, der lægger sig frem under Pars mastoidea, der er mindre sammentrykt; Trommebenet har en noget anden Form, mindre skarpkantet, med mindre tydelig Længdefure paa Undersiden og fortil mindre spidst. Af de andre belgiske Arter af Slægten, alle afbildede af Van Beneden i Ossem. foss. d'Anvers, er P. brialmontii langt større end Odderup- Hvalen, og dens Trommeben har lignende Form som hos P. hiipschii; af Hovedskallen foreligger ellers ikke noget til Sammenligning. Af P. dubius kjendes et Stykke af Hjernekassen, der minder meget om Odderup-Hvalen; men Størrelsen er meget betydeligere, Pars mastoidea er mere langstrakt, og Trommebenet har den kantede Form som hos de forannævnte Arter. Af P. burtinii kjendes ogsaa et Stykke Hjernekasse; den er noget større end Odderup-Hvalen, og dens Trommeben har den kantede Form. P. gervaisii kjendes kun efter et Stykke af et Trommeben, afbildet i Ostéographie des Cétacés (pl. XVI, fig. 23, 24); det minder slet ikke om Odderup- Hvalen. At de jordfundne italienske Hvaler, der ere kaldte P. cuvieri, P. cortesii og P. capellinii, snarest ere at regne for til- hørende samme Art, er sagt af Van Beneden (La Baleine fossile du Musée de Milan; Bull. Acad. Roy. Belgique, 2. sér., tom. XL, no. 12, Décembre 1875, 23 p., 1 pl.); Oplysninger om dem ere især at finde hos Cuvier (Recherches sur les Ossem. foss., 4. éd., tom. 8, 1836, p. 309—315, pl. 228, fig. 1, Gjengivelse efter Cor- tesi), Capellini (Balenottere fossili del Bolognese; Memorie della Accademia delle Scienze dell'Istituto di Bologna, ser. 2, tom. IV, 1864—65, p. 315—336, pl. I—III; og Sui Cetoterii Bolognesi ; ibid., ser. 8, tom. V, 1874; p,595—626, pl. 1& II), Brandt (Untersuchungen etc., l. c., p. 1419—157, pl. XX—XXII), Van "Beneden (Ostéogr. og Bull. Acad. Roy. Belgique, 1875, 1. c.) og Portis (Catalogo Descrittivo dei Talassoterii rinvenuti nei Terreni Terziarii del Piemonte e della Liguria; Memorie della R. Accademia | 17 delle Scienze di Torino, ser. II, tom. XXXVII, 1885, Afsnittet p. 17—71, pl. I—VII; med P. gastaldii). Alle disse Former synes at staa noget højere end Odderup-Hvalen; deres Nakkeben har Side-Delen skudt længere tilbage; Trommebenets Omgivelser have faaet større Overmagt, 0.s.v. P. vandellii henføres vel af Van Beneden til Cetotherium (baade i Ostéogr. des Cétacés, p. 273, og i Ossem. foss. d'Anvers, 4. part., p. 9); men Brandt har med Grund stillet den i sin Underslægt Cetotheriophanes, der er ens- tydig med Plesiocetus. Den kjendes efter det meste af Hoved- skallen (afbildet af Vandelli, hvis Billeder ere gjengivne af Van Beneden, Ostéogr. des Cétacés, pl. XVII, fig. 8, og af Brandt, l. c., pl. XXIII, fig. 1—3); men Billederne vise kun Hovedskallen set ovenfra og bagfra og ere ret tarvelige, saa at en Sammenligning med Odderup-Hvalen kun bliver meget ufuldstændig; efter hvad der kan skjønnes, maa Ligheden være ikke ringe; en endelig Dom kan ikke fældes. Aulocetus skal være opstillet af Van "Beneden i 1861. Slægtens noget indviklede Historie er fremstillet af Brandt (Untersuchungen iber die fossilen und subfossilen Cetaceen Europa's, l. c., 1873, Afsnittene p. 37—48, 324 og 332—333) og af Van Beneden selv (Les Ossements fossiles du Genre Aulocéte au Musée de Linz; Bull. Acad. Roy. Belgiaue, 2. sér., tom. XL, 1875, p. 1— 16, i Særtryk). Grundlaget for Slægten var en Del jordfundne Knogler fra Omegnen af Linz, i 1850 og 56 af H. von Meyer og Ehrlich beskrevne under Navnet Balænodon lentianus. Men Ulykken var, at der under dette Navn var sammenblandet Levninger af højst forskjellige Dyr, af en Bardehval, en Sgqvalodon og en Søko, som det senere har vist sig. At Levningerne ikke kunde henføres til Owen's Balænodon, var snart indset, og Van Bene- den valgte da i 1861 Navnet Aulocetus for at hentyde til den ejendommelige Rendeform, som Supraoccipitale viser hos den fore- fundne Hjernekasse, der er af en Bardehval; men. forledet af en medfølgende Tand og et Trommeben af Sqvalodon, som han mente hørte sammen med Hjernekassen, miskjendte han baade det ene og Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1909. 18 det andet og gav sin Slægt Awlocetus Plads mellem Tandhvaler. Af Hensyn til Tanden omdøbte han i 1865 Aulocetus til Stenodon (Mém. Acad. Roy. Belgique, tom. XXXV, 1865, p. 73—79, i Særtryk, pl. IV), tilsyneladende helt glemmende Navnet Aulocetus. I 1873 gav da Brandt (1. c.) en rigtig Fremstilling af Sammen- hængen; og i den Mening, at Aulocetus var altfor fejlagtig op- stillet, gav han et nyt Slægtnavn til Hjernekassen fra Linz: Ceto- theriopsis. I 1875 indrømmede Van Beneden (l. €.) Rigtigheden af Brandt's Fremstilling, tog Navnet Stenodon tilbage, men for- kastede, med nogen Ret, Brandt's Cetotheriopsis til Bedste for sin Aulocetus. Typen for Aulocetus er altsaa Arten A. lentianus, grundet paa Hjernekassen fra Linz. Bedst er Typen afbildet af Brandt (l. c., pl. XIX). Et Par jordfundne Arter af samme Slægt, A. calaritanus og AÅ. lovisati, fra Italien ere senere be- skrevne af Capellini (Balenottere mioceniche di San Michele presso Cagliari; Memorie della R. Accademia delle Scienze dell'Isti- tuto di Bologna, ser. 5, tom. VII, 1899, p. 661—679, pl. I & II) og endnu senere ligeledes A. sammarinensis (Balenottera miocenica del Monte Titano, Republica di San Marino; ibd., ser. 5, tom. IX, 1901, p. 237—260, pl. I & II), alle kjendte efter væsenlige Dele af Hovedskaller. Slægten er vistnok at regne for god, skjønt den maa være meget nær ved Plesiocetus, med hvem den har stor Lighed i Formen af Hjernekassens Grund; dens Egenhed viser sig især i det meget stærkt fremadheldende, næsten vandrette Supra- occipitale, hvis Overside er næsten rendeformet udhulet. Slægten er vel nærmest en Sidegren fra Plesiocetus, uddød uden Efter- kommere. — Til Aulocetus kan Odderup-Hvalen sikkert ikke hen- føres. Af de Levninger af Nakkebenet, der hos Odderup-Hvalen findes ovenfor Nakke-Ledknuderne, kan det skjønnes, at dens Nakke langtfra har været saa stærkt fremadheldende som hos Aulocetus lentianus og A. calaritanus, Slægtens ejendommeligste Arter. 2 so ek ege Tv mms SE ERE: 45 1908.) Ilte Maj blev den første Mursvale (Cypselus apus) set, 12te, l4de og 17de ligeledes enkelte; 18de var den her i Flok. l2te Maj kom Tornsanger og Havesanger (Sylvia cinerea, 8. hortensis), 13de Maj Gjøg (Cuculus canorus) og l4de Maj Graa Fluesnapper (Muscicapa grisola). 17de Maj var her Gulbug (Hypolais icterina) og flere Drossel- rørsangere og Nattergale (Åcrocephalus turdinus, Luscinia philomela), for Nattergalens Vedkommende en ualmindelig sen Tid. 20de Maj var her den første Tornskade (Lanius collyrio), en Han, paa et Ynglested; 2lde var her baade Han og Hun. Som saa ofte ellers blev Efteraaret indvarslet af Spoverne. Allerede 30te Juni Kl. 11,25 Fm. hørtes Storspoven (Numenius arqvatus) flyvende S., fløjtende, ude over Sundet, og om Aftenen Kl. 9,5 hørtes den Lille Regnspove (N. phæopus). 13de Juli hørtes Storspoven Kl. 6,50 Fm.; 14de fløj en enkelt højt tilvejrs, fløjtende, mod V. Kl. 4,50 Em.; 16de Kl. 10,30 Fm., i svagt Regnvejr, kom to flyvende S. over Stranden sammen med 7 Smaa Regnspover; strax efter kom 4 Storspover sammen med 10 Smaa Regnspover flyvende ind over Land mod S.V.; bte August hørtes Storspover over Stranden Kl. 7,35 Fm., 8de ligeledes Kl. 3,58 Em. og 12te Kl. 8,35 Em. vistnok flere, flyvende S. Den Lille Regnspove hørtes . 8de Juli Kl. 2,30 Em.; 16de Juli iagttoges flere, som nævnt; I1ste September fløj en enkelt skrigende over Stranden Kl. 6,55 Fm., først N., derefter S. 10de Juli hørtes Mudderkliren for første Gang i Efteraaret, flyvende over Stranden Kl. 10,25 Aften. . 12te og 23de Juli, ofte i Løbet af August, 3dje, 4de og 6te September var den at iagt- tage paa Vandrested eller at høre flyvende over Sundet sent om Aftenen; 17de September hørtes den sidste Gang i Aaret, flyvende over Stranden Kl. 6,25 Em. 25de Juli hørtes Tinksmedden (TFotanus glareola) flyvende skrigende over Sundet mod S. Kl. 7,20 Em. 20de Juli blev Gulbugen set sidste Gang paa et Ynglested. 46 (1908.) 28de Juli Aften Kl. 10,15, i stille, klart Vejr, hørtes ,,Gyv- fugle" flyvende over Stranden, vist en stor Flok, at dømme efter Bruset af deres Vingeslag. 29%de Juli hørtes de Kl. 9,45 Em., ligeledes i stille, klart Vejr, og 1lte August Kl. 9,28 Em., i stille Vejr med overtrukken Himmel. Åde August blev Graa Fluesnapper set sidste Gang ved et Ynglested. 6te August var en Nattergal paa Vandrested, 7de August ligeledes en Løvsanger. Fra 18de August til Maanedens Slutning var den stadig paa Vandrested, ligeledes oftere i September indtil 12te. 2lde August kom Broget Fluesnapper paa Vandrested og var derefter jevnlig at se indtil 14de September. 28de August indfandt Rødstjerten sig paa Vandrested for der- efter at vise sig ret stadig indtil 30te September, talrigst i Midten af September, 3lte August blev sidste Gjerdesanger set ved et Ynglested, 2den September ligeledes sidste Tornsanger. 5te September var en Sangdrossel paa Vandrested, men der- efter ikke førend 29de September og 3dje og 4de Oktober. 6te September blev sidste Skovpiber set. 8de September om Morgenen fløj nogle faa Gule Vipstjerter S., ligeledes en enkelt den 16de og den 17de en enkelt Kl. 5,35 Em. 9de September om Morgenen fløj en mindre Fliok Digesvaler S., og baade Morgen og Eftermiddag fløj Hvide Vipstjerter i Smaa- flokke og enkeltvis over Stranden mod S. Digesvalen blev set nogle faa Gange i de følgende Dage, sidste Gang 17de September, 2 flyvende S. om Morgenen. Hvid Vipstjert var næsten daglig at se indtil 8de Oktober, ogsaa jevnlig vandrende over Stranden mod S. om Morgenen, saaledes flere den 1lte September, 15 i Flok den 12te foruden flere andre, adskillige den 17de i Dagens Løb, flere den 27de og 29de, nogle faa om Eftermiddagen den 4de og 7de Oktober. | | É | | | 3 47 (1908.) 12te September blev den sidste Mursvale set. Den næstsidste var set den 6te; men ellers var ingen set siden 18de August. l5de September vår en større Flok Forstuesvaler, mindst omkring 200, påa Vandrested om Morgenen, mest hvilende paa Telefontraade, og et Par Munke viste sig paa Vandrested. 22de September var her igjen en Forsamling Forstuesvaler paa Vandre- sted, mindst 100 i Flok, ligeledes den 23de. Indtil da havde Arten været stadig at se; men derefter kom der Dage, hvor ingen viste sig. 25de var her større Flokke. 27de, i graat, regnfuldt Vejr, fløj adskillige omkring over Stranden om Formiddagen; men mellem Kl. 2 og 21/2 omtrent fløj en Mængde i spredte Flokke lavt over Vandet mod S.; i Flokkene taltes 104, 23, 16, 19, 56 og 8; Kl. 2,45 fløj igjen omtrent 50 mod S. 28de om Morgenen fløj omtrent 30 S.; 29de var en større Flok paa Vandrested; 1ste Oktober ligeledes; 4de Oktober var en Flok paa omtrent 60 paa Vandrested; 6te ligeledes omtrent 10; i den følgende Tid indtil 17de Oktober blev der næsten hver Dag set enkelte eller nogle faa sammen, men derefter ingen før 25de, da to i Følge viste sig. Munken viste sig igjen 16de, 23de, 27de, 28de, 29de og 30te September, 3dje, 20de og 21de Oktober. 1l6de September bleve de sidste Havesangere sete, 2 sammen. 17de September om Morgenen trak nogle faa Engpibere ind fra Sundet mod S.V., og Kl. 5,55 Em. fløj ligeledes 5 mod V. I den følgende Tid vare Engpibere næsten daglig at se» vandrende, mest om Morgenen, indtil de første Dage af Oktober, derefter 11lte og 16de Oktober. 18de September kom Fuglekonge (Begulus cristatus) og Rød- kjælk paa 'Vandrested. — Fuglekongen viste sig derefter jevnlig September og Oktober igjennem og i Begyndelsen af November, Rødkjælken ligeledes indtil Aarets Slutning. Nogle Fuglekonger Overvintrede. 19de September blev Tornskaden, en ung Fugl, set sidste Gang, og om Morgenen trak omtrent 10 Irisker i Flok mod S. V. Tornskaden havde ellers ikke været at se siden 4de September, 48 1908.) da en ung Fugl for sidste Gang var tilstede paa et Ynglested, hvor den gamle Han sidst var at se 18de August og den gamle Hun 16de August. Irisker i Smaaflokke flyvende S. V. og S. om Morgenen bleve igjen sete 28de og 30te September og 1lte Okto- ber; Arten havde ellers været ret stadig at se; sidste Gang blev den set 12te Oktober. 25de September om Morgenen fløj 2 Bysvaler $; flere vare endnu at se ved et Ynglested. 30te September bleve de sidste sete, 2 sammen. 27de September blev Lærkefalken set sidste Gang. 29de September kom Siskenen (Chrysomitris spinus) paa Vandre- sted. 28de Oktober fløj 6 mod S. Kl. 1,45. 30te September om Morgenen fløj 12 Raager (Corvus frugilegus) over Stranden mod S., ligeledes en enkelt Lærke og en lille Flok Bogfinker (Fringilla coelebs). Nogle faa trækkende Lærker vare at se 4de, Ilte, 20de og 29%de Oktober. lste Oktober fløj omtrent 60 Knortegjæs (Anser torgvatus) i Flok fra Sundet ind over Land mod V. højt tilvejrs Kl. 5,40 Em. 7de Oktober fløj ligeledes mindst 120 i Flok mod V. Kl. 7,8 Fm. og 18de omtrent 30 i Flok mod N.V. Kl. 8,40 Fm. 4de Oktober kom en ung Havørn (Haliaétus albicilla) flyvende over Sundet mod V. Kl. 1,10; men den bøjede af og forsvandt i nordlig Retning. 8de Oktober om Morgenen sad en Kvæker i et Træ ved Stranden et Øjeblik for derefter at flyve bort mod S.; Ilte og 12te vare ogsaa enkelte paa Vandring; usædvanlig faa vare at se i Efteraaret. 9de Oktober Aften Kl. 6,15, i stille Vejr med stærk Taage, hørtes en Vibe flyvende skrigende over Stranden mod S. Det er, saavidt jeg mindes, første Gang, at jeg ved Kjøbenhavn har mærket noget til Vibens Træk om Efteraaret. lite Oktober fløj 11 Hedelærker (A/auda. arborea) i Flok mod V. om Morgenen. 14de Oktober om Morgenen hørtes den i Luften. SES SEERE EET 49 908.) 20de Oktober trak adskillige Krager (Corvus cornix) over Sundet mod V. om Morgenen i spredte Flokke. 24de Oktober vare fiere Vindrosler (Turdus iliacus) paa Vandre- sted, ligeledes enkelte 12te November. ålte Oktober blev den sidste Stær set. Efter 20de Oktober vare kun faa sete. 22de November var her Dompap (Pyrrhula vulgaris). Indtil 26de December havde det næsten stadig været mildt Vejr; men denne Dag blev det ret haard Frost med Blæst fra N. Ø., og værre endnu blev det den 27de—29de. Allerede den 26de fløj adskillige Stormmaager (Larus canus) over Sundet mod N.; og den 27de gik der det meste af Dagen en stadig Strøm af Storm- maager i spredte Flokke lavt over Vandet mod N., sikkert flygtende for Isen i Østersøen ud til det aabne Hav; mange Hundreder maa være komne forbi. Endnu den 28de trak mange den samme Vej; men den 29de vare kun nogle faa at se, vist ikke trækkende; 30te og 3lte fløj igjen en Del mod N. Fortegnelse over de Fugle der ere indsendte fra Fyrene som faldne om Natten. (Hver Nat dateret som den følgende Dag.) .. Anas crecca. Krikand. Oktober: 21de Dueodde Nordfyr 1. . Anas penelops. Pibeand. September: 27de Sejrø 1. — [Al 3. Anas acuta. Spidsand. September: 27de Lyngvig 1. 4. Anas boscas. Stokand. November: 28de Hammeren 2 (d', 2). 5. Tadorna cornuta. Gravand. August: Ste Lyngvig 1 jun. Fuligula marila. Bjergand. November: 2Zden Skagen 1. Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1909. dd 0. BOT, CARDEN 1010 50 1908.) 7: Clangula glaucion. Hvinand. December: 21de. Lodbjerg 1. 8. Mergus serrator. Toppet Skallesluger. Oktober: 28de Hjelm 1 & jun. 9. Anser torqvatus. Knortegaas. Januar: 3lte Lyngvig 1. November: 29de. Skagen 1. 10... Coturnix communis. Vagtel. Oktober: 29de Schultz's Grund 1. 11: Procellaria leucorrhoa. Stor Stormsvale. Oktober: 30te Anholt Knob. 1. 12. Rallus aqvaticus. Vandrixe. April: 27de Skagen 1. September: 30te Hirtshals. 1. Oktober: l14de- Lyngvig 1. 28de Lyngvig 1. 29de Kjels Nor 1, Gjedser Rev 1. December: 12te Rubjerg Kande 1. 13. Fulica atra. Blishøne. September: 28de Læsø Trindel 1. November: 4de Lyngvig 1. Vanellus cristatus. Vibe. Marts: 8de Lyngvig 1 (7 faldt)”). Yde Lodbjerg 2. September: 27de Lyngvig 1. Charadrius sqvatarola. Strandhjejle. August: 23de Sejrø 1. September: 18de Lyngvig 1. 29de Sejrø 1. Charadrius pluvialis. Hjejle. Marts: 3de Lyngvig 1. August: 22de Lodbjerg 1. September : 27de Lyngvig 1. 14. H= rem ” pd ze ”) Tallet paa de faldne Fugle er vedføjet efter Fyrmestrenes Oplysninger, naar det er et andet end Tallet paa de indsendte. Skovsneppe, Lærke og Stær opføres ogsaa efter Fyrmestrenes Sakse selv om intet er indsendt, dog kun i (). (1908.) DO [<=] RD Fm [4 DD Bo rn (Sa Bo (2) 17. Eudromias morinellus. an o Do Gig Horns Rev 1. 25. . Scolopax rusticula. .. Larus ridibundus. .. Phalacrocorax carbo. 51 Pomeransfugl. Maj: 20de Lyngvig 1. Ægialitis hiaticula. Præstekrave. Maj: 20de Lyngvig 1. Ægialitis cantiana. Hvidbrystet Præstekrave. April: 29de Hirtshals 1. Totanus ochropus. Svaleklire. April: 25de Sejrø 1. Tringa canutus. Islandsk Ryle. August: 27de Hanstholm 1 jun. 30te Sejrø 2 jun. September: 2den Lyngvig 1 jun. 3dje Fornæs 1 jun. Tringa alpina. Ryle. Marts: 22de Vyl 1. 23de Vyl1. 25de Sprogø 1. 28de Vyl 1. September: 2den Lyngvig 1. Oktober: 3lte Lodbjerg 1. December: 20de Sprogø 1. Calidris arenaria. Selning. November: 2den Skagen 1. .. Limnocryptes gallinula. Enkelt Bekkasin. September: 27de Lyngvig 1, Lodbjerg 1, Sejrø 1. 28dé 29de Lyngvig 1, Skagen 2. Oktober: 18de Lyngvig 1. 30te Stevns 1. November: 17de Vyl 1. Gallinago scolopacina. September: 30te Lyngvig 1. Oktober: 29de Lodbjerg 1. November: 17de Vyl 1. Skovsneppe. Oktober: 25de Middelgrund 1. Hættemaage. September: 28de Lyngvig 1. Skarv. Horsegjøg. Januar: 7de Læsø Rende 1. 28de Skagen 1. . September: 19%de Skagen 1. 4" 52 (1908). 29. Falco tinnunculus. Taarnfalk. Juli: 7de Sprogø 1 jun. 30. Columba palumbus. Ringdue. Oktober: 3lte Kjels Nor 3. December: 23de Skagen 1. 31. Cypselus apus. Mursvale. September: 2den Lyngvig 1. 32. Cuculus canorus. Gjøg. Maj: 12te Bovbjerg 1. 33.. Iynx torqvilla. Vendehals. Maj: 6te Gjedser Rev 1. 7de Hanstholm 1. 8de Anholt 1. Yde Fornæs 1. 12te Schultz's Grund 1. 34. Corvus cornix. Krage. Oktober: 16de Hjelm 1. 35. Hirundo rustica. Forstuesvale. Maj: 6te Vyl 1. 10de Vyl 1. 36. Alauda arvensis. Lærke. Januar: Yde Gjedser Rev 17. (28de Gjedser Rev 1.) Februar: 1lte Horns Rev 2, (Læsø Rende 1), Anholt Knob 1. Sprogø 1 (2 faldt). 12te Horns Rev 2. 13de Vyl 2. 14de Vyl 1, 25de (Sejrø 3), Sprogø 2, (Gjedser Rev 1). Marts: Zden Sprogø 2, (Gjedser Rev 1).: 4de Sprogø 1. 6te Sprogø 1, (Gjedser Rev 1). (8de Sejrø 4.) Yde Vyl 1, (Hjelm 1). 10de Vyl 1, (Vestborg 1). 24de Vyl 1. April: 6te Vyl 1, Anholt Knob 1, Kjels Nor 1. Maj: 8de Anholt 1. September: 26de Horns Rev 2. 28de Horus Rev 1. 29de Skagen 4, (Hesselø 1). Oktober: 2den Lyngvig 1. 3dje Lyngvig 1. (10de Hes- selø 10.) 16de (Blaavands Huk 6), Vyl 5 (35 faldt), Horns Rev 6 (29%de faldt), Lyngvig 1 (86 faldt). 17de Vyl 3 (13 faldt), Lyngvig 1, Østre Flak 1. 18de Vyl 3, Anholt 2,. Hov 1,.Ham- meren 2. 22de Vyl 2 (20 faldt), Lyngvig 1, Hanstholm 1, Østre Flak 1. 23de Vyl 2, Lyngvig 1, Gjedser Rev 2 (7 faldt). 24de 53 (1908.) Lodbjerg 1. 26de Anholt 1, (Hesselø 3). 27de Lyngvig 1 (5 faldt), Lodbjerg 1, Læsø Rende 1. 28de Vyl 1, Lyngvig 1 (15 faldt), Lodbjerg 6, Læsø Trindel 1, Østre Flak 3, Anholt Knob 2, (Hesselø 20), Schultz's Grund 7, (Sejrø 5, Vestborg 1), Refsnæs 1, Hov 1, Kjels Nor 5. 29%de Horns Rev 1, Anholt Knob 1, Schultz's Grund 1, Sprogø 5, Kjels Nor 8, Gjedser Rev 1. 30te Østre Flak l. 3lte (Blaavands Huk 16), Vyl 2 (122 faldt), Horns Rev 3 (104 faldt), Lyngvig 1 (30 faldt), Lodbjerg 2, Sprogø 3, (Omø 1), Hov 1 (2 faldt), Kjels Nor 2, Dueodde Nordfyr 3, Gjedser Rev 1 (3 faldt). November: 3dje Lodbjerg 1. 15de Hov 1. (29%de Læsø Rende 1.) December: (18de Læsø Rende 1.) 23de Skagen 1. Sturnus vulgaris. Stær. Februar: lite Horns Rev 1. 12te Horns Rev 1. 27de Vyl 2, Marts: 6te Vyl 1, Horns Rev 8. 8de Vyl 5, Lyngvig 1 (14 faldt). Y%de Vyl 4, Horns Rev 4 (14 faldt). 10de Vyl 1, (Sejrø 6, Vestborg 1). 22de Vyl 1. 23de Vyl 1. 28de Vyl 1. 29de Horns Rev 7. 30te Gjedser 2 (5 faldt). April: 4de Kobbergrund 2. 6te Vyl 1, Kjels Nor 1. 28de Lyngvig 1. (29de Sprogø 1.) Oktober: llte Vyl 2. 14de Vyl 1. 16de Vyl 1, Lyngvig 1 (6 faldt). 17de Vyl 4. 18de Lyngvig 1, Anholt 2, (Hjelm 1), Hammeren 3 (10 faldt). 22de Vyl 1. 23de Lyngvig 2. 26de (Blaa- vands Huk 3), Vyl 5, Læsø Trindel 1, Anholt 1. 27de Vyl 1, Lyngvig 1 (2 faldt), Anholt Knob 1, (Hjelm 1), Sprogø 1. 28de (Blaavands Huk 8), Vyl 1, Lyngvig 1 (19 faldt), Lodbjerg 2, (Hesselø 10), Hjelm 1 (8 faldt), (Sejrø 6). 29de (Blaavands Huk 9), Vyl 2, Horns Rev 4, Lyngvig 1 (14 faldt), Lodbjerg 1, Østre Flak 1, Schultz's Grund 4, (Hjelm 5, Sejrø 6), Sprogø 1, Omø 2; Kjels Nor 2. 31lte Vyl 3, Horns Rev 2 (6 faldt), Lyngvig 1 (2 faldt). November: 3dje Lyngvig 1. 17de Vyl 1. 38. Troglodytes parvulus. Gjerdesmutte. September: 26de Horns Rev 1. 27de Gjedser 1.. 28de Rubjerg Knude 1. 29de Østre Flak 1. 37. =J 54 (1908.) Oktober: 16de Gjedser Rev 1. 26de Læsø Rende 1. 28de Læsø Trindel 1, Schultz's Grund 1. 29de Læsø Trindel 1, Schultz's Grund 1, Kjels Nor 1, Gjedser Rev 1. 39. Accentor modularis. Jernspurv. April: 17de Vyl-1. 40. Sylvia cinerea. Tornsanger. Maj: 6te Vyl 1, Hov 1, Kjels Nor 4. 7de Sprogø 1, Omø 2, Kjels Nor 2. 8de Stevns 2. 20de Sprogø 1. 41. Sylvia curruca. Gjerdesanger. Maj: 6te Kjels Nor 3, Gjedser Rev 1. 8de Stevns 1. 20de Sprogø 1. 42. Sylvia atricapilla. Munk. Maj: 6te Kjels Nor 7 (33, 49). 7de Kjels Nor 19. 8de Stevns 1 gg. 20de Vyl 1 g'. September: 28de Lodbjerg 1 9, Hanstholm 1. 29%de Rubjerg Knude 19, Skagens Rev 1 2. Oktober: 17de Østre Flak 19. 28de Vyl 1. 43. Sylvia hortensis. Havesanger. Maj: 24de Vyl 1. August: 22de Lodbjerg 1. 24de Skagen 2. September: 2den Lyngvig 1. 22de Lodbjerg 1. 26de Horns Rev 1. 28de Hanstholm 3. 29de Rubjerg Knude 1, Skagen 1. Oktober: 18de Hammeren 1. 44. Acrocephalus arundinaceus. Rørsanger. Maj: 6te Kjels Nor 3. 45. Acrocephalus phragmitis. Sivsanger. Maj: 6te Omø 1, Kjels Nor 10. 7de Kjels Nor 4. . Øde Sprogø 2. September: 22de Lodbjerg 1. 27de Gjedser 2. 46. Phyllopseustes trochilus. Løvsanger. Maj: 6te Omø 1, Hov 1, Kjels Nor 12, Gjedser 1, Gjedser Rev 3.. 7de Hanstholm 1, Vestborg 1 (3 faldt), Sprogø 9, Omø 15, Kjels Nor 9, Hammeren 1, Gjedser 1. 8de Stevns 8. Yde 55 (1908.) Fornæs 1, Nakkehoved 1, Drogden 1, Sprogø 2. 10de Anholt Knob 1. 12te Schultz's Grund 3, Stevns 3. 17de Læsø Rende 2. August: 22de Sprogø 1. 24de Skagen 2, Østre Flak 2. 2dde Læsø Rende 2. September: 2lde Hammeren 1. 29%de Skagen 1. 30te Hyllekrog 1. 47. Phyllopseustes rufus. Gransanger. Maj: 6te Kjels Nor 1. 7de Omø-1. Øde Fornæs 1. September: 29de Skagen 1, Læsø Rende 1. 30te Østre Flak 1. Oktober: 17de Vyl 1. 25de Læsø Rende 1. TS 00 Phyllopseustes sibilatrix. Grøn Løvsanger. Maj: 8de Anholt Knob 1. 49. Regulus cristatus. Fuglekonge. September: :22de Læsø Trindel 19. 23de Østre Flak 1 2. 28de Horns Rev 1, Lodbjerg 1 g', Rubjerg Knude 1 g'. Oktober: Ilste Læsø Trindel 1 &. 13de Drogden 19. l14de Læsø Rende 2 (&, 2), Anholt Knob 19. 16de Lyngvig 15, Sprogø 1, Gjedser Rev 2 g. 17de Læsø Rende 12. 18de Lyng- vig 129. 19%de Hyllekrog 4 (1, 32). 22de Lodbjerg 15, Hanstholm 19, Romsø 19. 23de Vyl 19, Gjedser Rev 1 g' (14 faldt). 25de Læsø Rende 13. 26de Vyl 18, Lyngvig 18, Læsø Trindel 19 (5 faldt). 27de Anholt Knob 19. 28de Rubjerg Knude 19, Læsø Trindel 1 7 (5 faldt), Østre Flak 2 (3, 2), Hjelm 1g (12 faldt), Kjels Nor 5 (28, 329). 29de Østre Flak 29, Schultz's Grund 3 (2, 19), Sprogø 2 3, Omø 2g', Kjels: Nor 22 (12 3, 102), Gjedser 19. 30te Østre Flak 1, Anholt Knob 2 (3, 2), Gjedser 14. 3lte Vyl 1&, Gjedser Rev 3 (2J, 12). November: 3dje Lyngvig 1 9. 50. Anthus pratensis. Engpiber. - Maj: Ste Vyl 1. September: 28de Horns Rev 2, Hanstholm 1. Oktober: 14de Vyl 10. 16de Vyl 20, Horns Rev 4, Gjedser Rev.1.. 17de -Vyl 14.'…18de Vyl 1. 28de Skagen 1. 3lte Vyl 1, 56 (1908.) 51. Anthus obscurus. Skjærpiber, April: 6te Lyngvig 1. Oktober: 16de Vyl 1, Lyngvig 1. 18de Anholt 1. 52. Anthus arboreus. Skovpiber. April: 2dde Hjelm 1. Maj: 3de Anholt 1. 53. Turdus iliacus. Vindrossel. Marts: 28de Vyl 1. 30te Sprogø 1. April: 6te Kjels Nor 3. 25de Hanstholm 1. 27de Skagen 3. 28de Lyngvig 1. Maj: Ste Anholt 1 (34 Drosler faldt). September: 29de Skagen 1. 30te Hyllekrog 1. Oktober: 15de Lodbjerg 1. 16de Lyngvig 1. 22de Lod- bjerg 1, Østre Flak 1. 25de Lyngvig 1. 26de Lyngvig 1 (52 faldt), Lodbjerg 1, Anholt 5 (53 faldt). 27de Vyl 3, Lyngvig 1 (70 faldt), Læsø Trindel 1, Sprogø 1. 28de Vyl 1, Lyngvig 1 (120 faldt), Lodbjerg 5, Rubjerg Knude 1, Skagen 1, Læsø Trindel 1 (2 faldt), Østre Flak 1, Schultz's Grund 3, Hjelm 1 (10 faldt), Kjels Nor 3. 29de Vyl 2, Horns Rev 2, Lyngvig 1 (60 faldt), Lodbjerg 2, Schultz's Grund 1, Omø 1, Kjels Nor 11. 30te Østre Flak 2, Anholt Knob 1, Sprogø 20, Omø 1, Gjedser 1. 3lte Vyl 2, Horns Rev 3 (6 faldt), Lyngvig 1 (10 faldt), Kjels Nor 4, Gjedser Rev 1. : November: ste Lyngvig 1 (2 faldt). 3dje Vyl 4 (6 faldt), Horns Rev 8, Lyngvig 1, Lodbjerg 6, Skagen 7. å4de Vyl 1. 54, Turdus musicus. Sangdrossel. April: 6te Kjels Nor 4. 25de Lyngvig 1, Hanstholm 2, Sehultz's Grund 1, Hjelm 2, Sprogø 1. 29de Sprogø 2. —30te Stevns 5. Maj: Iste Vyl 2. 5te Anholt 2 (34 Drosler faldt). 6te Sprogø 1, Gjedser 1, Gjedser Rev 1. 7de Sprogø 1, Omø 1, Møen l. 8de Anholt 3 (56 faldt), Stevns 3. Yde Nakkehoved 2. 12te Schultz's Grund 4. 13de Schultz's Grund 1. September: 26de Horns Rey 1, Lodbjerg 1. 27de Lyng- 57 (1908.) vig 1. 28de Horns Rev 4, Læsø Trindel 1. 29%de Lyngvig 1, Rubjerg Knude 3 (15 faldt), Skagen 3, Skagens Rev 1, Østre Flak 4, Anholt Knob 3. 30te Anholt Knob 1, Hyllekrog 2. Oktober: l4de Læsø Trindel 1. 15de Lyngvig 1, Lod- bjerg 1, Læsø Trindel 1, Østre Flak 1. 16de Vyl 1 (4 faldt). 18de Lyngvig 1 (9 faldt), Anholt 9 (62 faldt), Drogden 1, Ham- meren 1. 2lde Hammeren 2. 22de Vyl 1. 24de Læsø Trindel 1. 27de Vyl 1. 28de Vyl 1, Lodbjerg 1, Rubjerg Knude 1, Schultz's Grund 1, Kjels Nor 5. 29de Vyl 2, Horns Rev 1, Lodbjerg 3, Østre Flak 1, Schultz's Grund 1, Kjels Nor 1. 30te Lyngvig 1. 55. Turdus viscivorus. Misteldrossel. Marts: 28de Vyl 1. 56. Turdus pilaris. Sjagger. Maj: I1ste Vyl 1. Ste Anholt 2 (22 faldt). 6te Horns Rev 1, Sprogø 7. 7de Møen 1. 8de Anholt 2 (45 faldt), Stevns 1. 12te Schultz's Grund 6. 13de Schultz's Grund 2. November: 28de Gjedser 1 (2 faldt). December: 27de Schultz's Grund 5. 57. Turdus torqvatus. Ringdrossel. April: 25de Lyngvig 1 &, Hanstholm 1 &, 28de Lyngvig 1 d'. 58, Turdus merula, Solsort. Marts: 9%de Vyl 1g' vet. 1lte Sprogø 19. 28de Vyl 229. 29de Horns Rev 19. April: 5te Læsø Trindel 19. 6te Lyngvig 1. Maj: 13de Schultz's Grund 1 9. Oktober: 26de Anholt 16 jun. 27de Lyngvig 1 d' jun. Læsø Rende 1 jun., Østre Flak 2 (g' jun., 9). 28de Lyngvig 1 jun. (4 faldt), Lodbjerg 1 g jun., Skagen 1 & vet., Schultz's Grund 19, Hjelm 19. 29de Vyl 19, Lodbjerg 1 d' vet., Schultz's Grund 2 (g jun., 9), Kjels Nor 18 jun. 3lte Horns Rev 1d' jun., Lyngvig 19 (2 faldt), Sprogø 19. November: 17de Vyl 1 & jun. 59. Saxicola oenanthe. Stenpikker. April: 25de Schultz's Grund 1 dg, Sejrø 1 g'. 58 (1908). Maj: 5te Vyl 19, Anholt 18. 6te Horns Rev 2, Hanstholm 1, Kjels Nor 2 g, Gjedser Rev 2 (3, 2). 7de Hanst- holm 2 (&, 2), Sejrø 1, Vestborg 19, Omø 2. 8de Stevns 22. 9de Fornæs 19. August: 22de Lodbjerg 1 d'. September: 2den Østre Flak 1. 3dje Fornæs 2 (&, 2). 28de Lodbjerg 1, Rubjerg Knude 1. 29de Østre Flak 1 (Vingen 100 Millim.). November: 14de Vyl 1 (Vingen 102). 60. Praticola rubetra. Bynkefugl. Maj: Ste Anholt 23. 6te Hov 18, Kjels Nor 4, Gjedser Rev 3 (13. 29). 7de Sejrø 1 &, Sprogø 3 (23, 12), Møen 1. 8de Stevns 3 &. Yde Drogden 1 J'. 61. Ruticilla phoenicura. Rødstjert. Maj: 6te Horns Rev 19, Hanstholm 1 &, Omø 2 (d, 2), Vejrø 4 (23, 22), Hov 19, Kjels Nor 11 (10 g, 19); Gjedser 2 3, Gjedser Rev 3 (23, 19). 7de Sejrø 2 (3, 9), Vestborg 15 (2 faldt), Romsø 19, Sprogø 5 g, Omø 5 g, Kjels Nor 4 dg, Gjed- ser 19. 8de Stevns 5 (3, 29). Yde Fornæs 1, Sprogø 2 d'. 12te Stevns 3 (23, 129): 13de Schultz's Grund 2 d. August: 24de Hanstholm 29, Skagen 3 (2 g, 19). 25de Læsø Rende 3 (23, 19). 27de Skagens Rev 19. " September: 3dje Østre Flak 1 g, Fornæs 19. 18de Ham- meren 1g. 23de Rubjerg Knude 1 (7 faldt). . 25de Lyngvig 1g. 26de Lyngvig 18. 27de Gjedser 19. 28de Horns Rev 19, Lodbjerg 2 (3, 2), Hanstholm 9 (3 &, 69), Rubjerg Knude 12, Læsø Trindel 19. Oktober: 2den Østre Flak 1 9. 62. Erithacus rubecula. Rødkjælk. April: 5te Læsø Trindel 1. 6te Kjels Nor 1. 25de Schultz's Grund 1, Hjelm 2. 29de Schultz's Grund 2. Maj: 5te Anholt Knob 1. 6te Omø 2, Gjedser 1. 7de Kjels Nor 1. 12te Stevns 3. ; September: 27de Gjedser 2. 28de Horns Rev 2, Lodbjerg == REE TE SER ER ESME 59 (1908.) 3, Hanstholm 5, Rubjerg Knude 1. 29%de Rubjerg Knude 1, Skagen 2, Skagens Rev 1, Østre Flak 1. 30te Sprogø 1. i Oktober: 2den Læsø Rende 1, Østre Flak. 1. 9de Anholt Knob 2. 14de Læsø Rende 2, Østre Flak 1, Anholt Knob 1. léde Vyl 1, Gjedser Rev 3. 18de Anholt 1, Hammeren 1. 20de Lyngvig 1. 2lde Lyngvig 1, Østre Flak 1. 22de Hanstholm 2. 23de Vyl 1, Gjedser Rev 1 (10 faldt). 25de Læsø. Trindel 1, Læsø Rende 4, Gjedser Rev 1 (2 faldt). 26de Lyngvig 1, Læsø Trindel 1 (2 faldt), Læsø Rende 10, Østre Flak 3, Anholt 9. 27de Drogden 1, Sprogø 1. 28de Vyl 2, Rubjerg Knude 2, Læsø Trindel 1 (7 faldt), Læsø Rende 6, Østre Flak 5 (35 faldt), Anholt Knob 1, Schultz's Grund 19, Refsnæs 7, Kjels Nor 10. 29de Læsø Trindel 1, Anholt Knob 2, Schultz's Grund 7, Sprogø 1, Omø 3, Kjels Nor 16, Gjedser 1 (3 faldt), Gjedser Rev 1 (3 faldt). 30te Østre Flak 1, Anholt Knob 1, Sprogø 2. 3lte Vyl 4, Sprogø 1, Hov 1, Kjels Nor 5, Gjedser Rev 1 (9 faldt). 63. Muscicapa atricapilla. Broget Fluesnapper. Maj: 5te Anholt 1. 6te Omø 1 dd, Hov 1, Kjels Nor 6 (33, 39), Gjedser 5 (3 &, 29), Gjedser Rev 2 (3, 2). 7de Hanstholm 2 (g, 2), Vestborg 19, Omø 4 (3g', 12), Kjels Nor 23, Gjedser 29. 8de Anholt Knob 19, Anholt 1, Stevns 3 g'. Øde Fornæs 18, Nakkehoved 14, Drogden 1, Sprogø 1d'. 12te Schultz's Grund 1 g, Drogden 19, Stevns 1 &. 13de Schultz's Grund 1. 20de Sprogø 1 d'. August: 24de Hanstholm 6, Skagen 2, Østre Flak 1. September: 28de Lodbjerg 1, Hanstholm 1. Fringilla coelebs. Bogfinke. Marts: 28de Vyl 2 (3, 2). 29%de Horns Rev 19. Oktober: 15de Vyl 14. 16de Vyl 9 (5 &, 42), Horns Rev 4 (2J, 29). 17de Vyl 341, 289) 18de Val 2 (I, 2). 27de Vyl 19. : : 64, Hr 65. Fringilla montifringilla. Kvæker. Maj: 7de Drogden 19. 8de Stevns 192. 60 (1908.) September: 28de Lodbjerg 19, Hanstholm 3 (1, 28). 29de Rubjerg Knude 1 &, Skagen 3 (23, 12). Oktober: Ilte Vyl 19. 14de Vyl I1g. 15de Lyngvig 13. 16de Vyl 19, Horns Rev 2 (J', 2), Sprogø 2 3. 17de Vyl 2g. 18de Vyl 19, Anholt 19. 21lde Lyngvig 19. 22de Vyl 3 (2 3, 129), Lyngvig 19, Hanstholm 8 (2 g, 69). 23de Vyl 19, Gjedser Rev 1 gg. 26de Lyngvig 1, Anholt 3 (23, 12). 27de Vyl 2 g, Lyngvig 13. 28de Skagen 1, Læsø Rende 2 9, Østre Flak 1, Kjels Nor 19. 29de Østre Flak 19, Kjels Nor 3 (253, 12). 30te Lyngvig 1. 66. Coccothraustes vulgaris. Kjernebider. April: 6te Kjels Nor 1. Oktober: 23de Gjedser Rev 1. 67. Chrysomitris spinus. Sisken. Oktober: 14de Vyl 1g. 17de Vyl 29. 68. Cannabina linota. Irisk. Oktober: 23de Gjedser Rev Il. 69. Cannabina flavirostris. Bjergirisk. Oktober: 14de Østre Flak 1. 28de Læsø Rende 1. 30te Østre Flak 1, Anholt Knob 1. 70. Emberiza schoeniclus. Rørspurv. Maj: 7de Gjedser 19. September: 28de Hanstholm 1 d'. Oktober: 15de Vyl 1.. 17de Vyl 2, 22de Vyl 1g', Hanst- holm 1. 23de Gjedser Rev 2 (3, 9). 26de Anholt 3. 27de Vyl 1dg. 28de Læsø Trindel 1, Østre Flak 1. 29de Schultz's Grund 13. 3lte Vyl 1. 71. Emberiza hortulana. Hortulan. Maj: dte Anholt 2 (J', 2). September: 26de Horns Rev 1. 72. Emberiza citrinella. Gulspurv. Oktober: 29de Lodbjerg 1. É 61 73. Emberiza nivalis. Snespurv. Oktober: 30te Anholt Knob 1 9. November: 3dje Skagen 5 (1 gg, 49). 4de Vyl 1g'. Oversigt over de Nætter da Fugle ere komne til Fyrene. (Hver Nat dateret som den følgende Dag.) 7de Januar. Læsø Rende. N.Ø., Bramsejlskuling, skyet; en Skarv faldt. Phalacrocorax carbo 1)/). 9de Januar. Gjedser Rev. Ø., Merssejlskuling, regndiset; mange Lærker om Fyret; 17 faldt. Alauda arvensis 17. 24de Januar. Lodbjerg. V. S. V., Bramsejlskuling, diset; en Stær ved Ruderne den 23de om Aftenen. 25de Januar. Vyl. S. Ø., laber Kuling, Taage; en Stær ved Fyret om Natten og endnu ved Daggry. 28de Januar. Skagen. S. V., Merssejlskuling, Regn; en Skarv fanget paa Fyrets Omgang. Gjedser Rev. V. S. V., Merssejlskuling, skyet; en Lærke faldt paa Dækket, ikke andre sete. Phalacrocorax carbo. Skagen 1. (Alauda arvensis. Gjedser Rev 1.) ålte Januar. i Lyngvig. V., Storm, overtrukket; en Knortegaas faldt. ÅAnser torqvatus 1. ") Med ONE eesEs) Navn opføres de Fugle, der ere indsendte til Museet. N røver ere sendte, er Tallet paa de faldne vedføjet efter Føler Oplysninger (se Anm. .S. 50 (1908.) iste Februar. Lodbjerg. N.N. Ø.,. trerebet Merssejlskuling, Sne; 4 Sne- spurve og nogle Lærker ved Fyret paa Efternatten. Skagen. N.Ø., frisk Kuling, klart; en Snespurv ved Fyret. 4de Februar. Bovbjerg. En Stær ved Fyret. llte Februar. Vyl. V.S. V., Bramsejlskuling, graat; en Del Stære ved Skibet mod Morgen; de fløj Ø., da det blev Dag. Horns Rev. V.S.V., overtrukket; omtrent 20 Lærker og Stære ved Fyret; 2 Lærker og en Stær faldt. Læsø Rende. V., Bramsejlskuling, Taage; enkelte Lærker ved Fyret; 1 faldt. Anholt Knob. V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Lærker ved Fyret; 1 faldt. Sprogø. V.S.V., laber Bramsejlskuling, diset; 2 Lærker faldt. Alauda arvensis. Horns Rev 2. (Læsø Rende 1.) Anholt Knob 1. Sprogø 1 (2 faldt). Sturnus vulgaris. Horns Rev 1. 12te Februar. Horns Rev. V.N. V., overtrukket, omtrent 50 Lærker og Stære ved Fyret; 2 Lærker, 1 Stær faldt. Ålauda arvensis 2. Sturnus vulgaris 1. l3de Februar. Vyl. V., laber Bramsejlskuling, Taage; en Del Lærker om Fyret; 2 faldt; Viber hørtes. Alauda arvensis 2. l4de Februar. Vyl. S.S.Ø., laber Kuling, graat; en Del Lærker og Stære om Fyret; 1 Lærke faldt. Horns Rev. S$8., graat; omtrent 20 Lærker og Stære ved Fyret. Læsø Rende. V., laber Kuling, Taage; mange Lærker ved Fyret. Hjelm. V.S.V.; en Stær ved Ruderne. Gjedser Rev. S.Ø., laber Kuling, diset; enkelte Lærker ved Fyret. Alauda arvensis. Vyl.1. (1908.) l5de Februar. Gjedser Rev, S.V., Bramsejlskuling, Taage; enkelte Lærker ved Fyret. 2lde Februar. Vyl. S. S. Ø., Bramsejlskuling, graat; en Del Lærker om Fyret; en Stær ved Ruderne. 23de Februar. Lodbjerg. S.S.V., torebet Merssejlskuling, Dis; en Stær ved Fyret ved Midnat. Sprogø. Fugle ved Fyret. 25de Februar. Sejrø. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Del Lærker om Fyret; 3 faldt. Sprogø. S$., laber Bramsejlskuling, overtrukket; mange Lærker om Fyret; 2 faldt. Gjedser Rev. Ø., laber Kuling, meget. mørkt; nogle faa Lærker om Fyret; 1 faldt paa Dækket. AÅlauda arvensis. (Sejrø 3.) Sprogø 2. (Gjedser Rev 1.) 27de Februar. Vyl. S.S. V., Merssejlskuling, Regn; en Del Stære om Fyret; 2, faldt. Bovbjerg. S.S. V., Regn- og Snebyger; mange. Stære ved Ruderne. Lodbjerg. S.V., torebet Merssejlskuling, Regn og Dis; flere Stære ved Fyret paa Efternatten. Sturnus vulgaris. Vyl 2, 28de Februar. Lodbjerg. V.S.V., enrebet Merssejlskuling, Snebyger;- nogle Stære ved Ruderne paa Efternatten. 2den Marts. Lyngvig. N. Ø., Bramsejlskuling, Sne; en Del Hjejler om Fyret. Sprogø. $., Merssejlskuling, Regn og Sne; enkelte Lærker om Fyret; 2 faldt. Gjedser Rev. S. V., Bramsejlskuling, Sne; omtrent 50 Lærker ved Fyret; 1 faldt paa Dækket. ; Ålauda arvensis. Sprogø 2. (Gjedser Rev 1.) 4de Marts. Horns Rev. Ø. S.Ø., Snebyger; omtr. 10 Viber ved Fyret. Sprogø. S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; 1 Lærke faldt. Alauda arvensis. Sprogø 1. 64 (1908.) 5te Marts. & Lodbjerg. Ø.S.Ø., laber Kuling, Dis; en Stær ved Ruderne ved Morgen. 6te Marts. Vyl. N.Ø., laber Kuling, skyet; Viber hørtes; en Stær faldt. Horns Rev. S.Ø., overtrukket; omtrent 50 Stære ved Fyret; 3 faldt. Sprogø. S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Lærke faldt. Gjedser Rev. V.S.V., Bramsejlskuling, Snevejr; omtr. 25 Lærker ved Fyret; 1 faldt. Alauda arvensis. Sprogø 1. (Gjedser Rev 1.) Sturnus vulgaris. Vyl 1. Horns Rev 3. 7de Marts. Vyl. S.Ø., Merssejlskuling, Regn; en Del Stære ved Skibet om Natten. Sprogø. N. V., laber Bramsejlskuling, Taage, Dis; en Lærke faldt og blev ædt af en Kat. 8de Marts. Vyl. V.S. V., Merssejlskuling, Regn; en Del Smaafugle og Viber ved Fyret; 5 Stære faldt. Lyngvig. S. V., Bramsejlskuling, overtrukket; 7 Viber, 1 Hjejle, 14 Stære faldt. Lodbjerg. S.V., Merssejlskuling, Dis; nogle Stære ved Ruderne ved Morgen. Sejrø. S.S. V., torebet Merssejlskuling, diset, overtrukket, Regn; en Del Lærker om Fyret; 4 faldt. Vanellus cristatus. Lyngvig 1; 7 faldt. Charadrius pluvialis. Lyngvig 1. (Alauda arvensis. Sejrø 4.) Sturnus vulgaris. Vyl 5. Lyngvig 1; 14 faldt. 9de Marts. : Vyl. S.S. V., Merssejlskuling, Regn; mange Fugle ved Fyret; 6 faldt. Horns Rev. S.S.V., Regn; omtr. 50 Stære ved Fyret; 14 faldt. Bovbjerg. S. til Ø., Regntykning; Stære og Viber i Mængde om Fyret. Lodbjerg. S$. S. Ø., trerebet. Merssejlskuling, Regn og Dis; nogle Stære og 2 Viber ved Fyret paa Efternatten; 2 Viber faldt. Anholt Knob. S. 3. Ø., torebet Merssejlskuling, 65 (1908.) overtrukket, Regn; Smaafugle ved Fyret. Hjelm. S.; en Vibe og 4 Lærker ved Fyret; 1 Lærke faldt. Vanellus cristatus. Lodbjerg 2. Ålauda arvensis. Vyl 1. (Hjelm 1.) Sturnus vulgaris. Vyl 4. Horns Rev 4; 14 faldt. Turdus merula, Vyl 1. 10de Marts. Vyl. S. S. V., Bramsejlskuling, skyet; enkelte Fugle ved Fyret; 2 faldt. Lodbjerg. S.S.Ø., Bramsejlskuling, Taage; nogle Lærker og Stære ved Fyret paa Efternatten. Anholt. Knob. Stille, over- trukket, Regn; en. Del Lærker ved Fyret. Hjelm… V.; flere Stære ved Ruderne. Sejrø. S. V., laber Bramsejlskuling, diset, overtrukket, Sne; en Del Stære om Fyret; 6 faldt. Vestborg: S., Regndis; mange Stære paa Ruderne; en Lærke og en Stær faldt. Hammeren. S. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; 2 Stære paa Ruderne. Alauda arvensis. Vyl 1. (Vestborg 1.) Sturnus vulgaris. Vyl 1. (Sejrø 6. Vestborg 1.) Ilte Marts. Sprogø. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Solsort faldt. Turdus merula 1. 17de Marts. Anholt Knob. S. Ø., Merssejlskuling, skyet, overtrukket; en Mængde Smaafugle om Skibet. 20de Marts. Sprogø. Stære ved Ruderne. 2lde Marts. i Vyl. S.S. Ø., laber Kuling, Taage; en Mængde Stære og Viber sad i Rigningen ved Daggry. Horns Rev. S.S. Ø., graat; omtr. 20 Stære ved Fyret. Hjelm. S,Ø., mange Stære ved Ruderne. 22de Marts. i Vyl. Ø., Bramsejlskuling, Regn; mange forskjellige Fugle ved Fyret; en Ryle og en Stær faldt. Tringa alpina 1 Sturnus vulgaris 1. Vidensk. Medd. fra den naturh, Foren. 41909. 5 (1908.) 23de Marts. Vyl. Ø.S.Ø., Merssejlskuling, skyet; mange Stære, Krager og Viber om Fyret; en Ryle og en Stær faldt. Tringa alpina 1. Sturnus vulgaris 1. 24de Marts. : Vyl. Ø. S. Ø., Merssejlskuling, skyet; mange Smaafugle om j Skibet; en Lærke faldt. Alauda arvensis 1. 25de. Marts. Sprogø. 8.Ø., laber Bramsejlskuling, diset; en Ryle faldt. Tringa alpina 1. 28de Marts. Vyl. S., Bramsejlskuling, skyet; mange Fugle om Fyret; 8 faldt. Tringa alpina 1. Sturnus vulgaris 1. Turdus iliacus 1. Turdus viscivorus 1. Turdus merula 2. Fringilla coelebs 2. 29%de Marts. Horns Rev. S.V., Taage; omtrent 200 Fugle ved Fyret; 9 faldt paa Dækket, omtr. 20 i Vandet. Lodbjerg. S., Bramsejls- kuling, Taage; flere Stære og en Lærke ved Fyret. Anholt Knob. Sydlig laber Bramsejlskuling, diset; en Del Smaafugle ved Fyret. Sturnus vulgaris. Horns Rev 7. Turdus merula. Horns Rev 1. Fringilla coelebs. Horns Rev 1. 30te Marts. Lodbjerg. S.S. V., torebet Merssejlskuling, Regn og Dis; en Stær ved Ruderne efter Midnat. Sprogø. SS. Ø., Bramsejlskuling, diset; en Vindrossel faldt. Gjedser. S., overtrukket, diset; 5 Stære faldt. 67 (1908.) Sturnus vulgaris. Gjedser 2; 5 faldt. Turdus iliacus. Sprogø 1. 2den April. Lodbjerg. S., Merssejlskuling, Regn og Dis; en Solsort, en Rødkjælk og nogle Stære ved Fyret før Midnat. 3dje April. Lodbjerg. S.S.V., torebet Merssejlskuling, Regn og Dis; Sol- sort, Rødkjælk og nogle Stære ved Fyret efter Midnat. Hanstholm. S. S. Ø., Bramsejlskuling, Taage; Vindrosler, Sjaggere, Spover, Viber, Hjejler og enkelte Solsorter om Fyret fra Kl. 11 til 5. Vestborg. S., flov Kuling, Dis; en Drossel og en Fuglekonge faldt (ikke ind- sendte). 4de April. Lodbjerg. S., Merssejlskuling, Dis; nogle Stære og en Drossel ved Fyret. Hanstholm. S.S.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; Stære, Vindrosler, Sjaggere og Solsorter om Fyret fra Kl. 10 Aften til Kl. 5 Morgen. Kobbergrund. S.Ø., Taage; 2 Stære faldt. Hesselø. S.V., Merssejlskuling, overtrukket; 6 Drosler faldt (ikke indsendte). Hjelm. S.; en Del Stære ved Ruderne. : Sturnus vulgaris. Kobbergrund 2. dte April. Lodbjerg. Ø., laber Kuling, overtrukket, Dis; nogle Smaa- fugle ved Fyret efter Midnat. Hanstholm. Ø.N.Ø., laber Bram- sejlskuling, overtrukket; Stære, Solsorter, Vindrosler, 2 Rødkjælke og enkelte Viber om Fyret fra Midnat til Daggry; Ænder og Gjæs hørtes. Læsø Trindel. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; 2 Fugle faldt. Sprogø. S.8S.Ø., laber Kuling, overtrukket; en Rødkjælk faldt (ikke indsendt). Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1. Turdus merula. Læsø Trindel. 1. 6te April. Vyl. Ø.N.Ø., Bramsejlskuling, graat; enkelte Smaafugle om Fyret; 2 faldt. Lyngvig. Ø.N.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; 2 Fugle faldt. Lodbjerg. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; nogle 5= 68 (1908.) Stære og Solsorter ved Fyret efter Midnat. Hanstholm. N.Ø., Bramsejlskuling, skyet; 2 Solsorter ved Ruderne Kl. 3. Anholt Knob. S.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; nogle Smaafugle ved Fyret; en. Lærke faldt. Sejrø. Ø. N. Ø., torebet. Merssejls- kuling, overtrukket, diset; 10 Stære paa Ruderne. Kjels Nor. Ø Merssejlskuling, Regn, Dis; 11 Fugle faldt. . Alauda arvensis. Vyl 1. Anholt Knob 1. Kjels Nor 1. Sturnus vulgaris: Vyl 1. Kjels Nor 1. Anthus obscurus.: Lyngvig 1. …” Turdus iliacus: Kjels Nor 3. Turdus musicus. Kjels Nor 4. Turdus merula. Lyngvig 1. Erithacus rubecula. Kjels Nor 1. Coccothraustes vulgaris. Kjels Nor 1. 9de April. Lodbjerg. N. V., Bramsejlskuling, Tåage; nogle Stære og Solsorter ved Fyret efter Midnat. 17de April. Vyl. N., laber Kuling, letskyet; en Jernspurv fandtes død paa Dækket. Læsø Trindel. Ø., Merssejlskuling, Regn; nogle Fugle om Fyret. Accentor . modularis. Vyl 1. 22de April. Læsø Trindel.. 8. Ø., Merssejlskuling, Sne; nogle Fugle om Fyret. 23de April. Skagens Rev. "S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Sne- byger; en sort And faldt (ikke indsendt). 24de April. ] Læsø Trindel. $.Ø., Merssejlskuling, skyet; nogle Fugle om Fyret. 25de April. søs Lyngvig. V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; 2 Fugle faldt. Hanstholm. S., laber Bramsejlskuling, Regn; nogle Drosler og 69 (1908.) Hjejler om Fyret fra Kl. 11 til 3;.4 Fugle faldt. Schultz's Grund. 3 Fugle faldt. Hjelm. V., Bramsejlskuling; en Del Fugle ved Ruderne; 5 faldt. Sejrø. V., enrebet Merssejlskuling, diset, over- trukket, Regnbyger; 2 Fugle faldt. Sprogø. N. V., Bramsejls- kuling, Regn; en Sangdrossel faldt. Vejrø. S.S.Ø., laber Kuling, overtrukket, diset; en Rødkjælk ved Ruden. Totanus ochropus. Sejrø 1. Anthus arboreus. Hjelm 1. Turdus iliacus. Hanstholm 1. Turdus musicus. Lyngvig 1. Hanstholm 2. Schultz's Grund 1. Hjelm 2. Sprogø 1. Turdus torqvatus. Lyngvig 1. Hanstholm 1. Saæzicola oenanthe. Schultz's Grund 1. Sejrø 1. Erithacus rubecula. Schultz's Grund 1. Hjelm 2. 27de April. Skagen. S.S.V., frisk Kuling, overtrukket; en Del Smaafugle, især Rødkjælke og Stenpikkere, om Fyret; en Vandrixe og 3 Vin- drosler faldt. Læsø Rende. S.V., laber Kuling, skyet; enkelte Smaafugle ved Fyret; en Rødkjælk faldt (ikke indsendt). Rallus aqvaticus. Skagen 1. Turdus iliacus. Skagen 3. 28de April. Lyngvig. Ø.N.Ø., laber Kuling, klart; 3 Fugle faldt. Sturnus vulgaris 1. Turdus iliacus 1. Turdus torgqvatus 1. 29de April. Lodbjerg. N.N.Ø., laber Kuling, skyet; nogle Stære og Rød- kjælke ved Fyret efter Midnat. Hirtshals. N.Ø., skyet; en Hvid- brystet Præstekrave faldt. Schultz's Grund. 2 Rødkjælke faldt. Sprogø. N., Merssejlskuling, overtrukket; 1 Stær (ikke indsendt) og 2 Sangdrosler faldt. Hammeren. N.N. Ø., torebet Merssejls- kuling, Regn; en Del Stære paa Ruderne. Ægialitis cantiana. Hirtshals 1. 70 (1908.) (Sturnus vulgaris. Sprogø 1.) É Turdus musicus. Sprogø 2. Erithacus rubecula. Schultz's Grund 2. 30te April. Stevns. N.N.V., Merssejlskuling, overtrukket, Regnbyger; 5 Sangdrosler faldt. Turdus musicus 5. i lste Maj. Vyl. V.S.V., laber Kuling, Taage; en Del Smaafugle ved Fyret; 3 Drosler faldt. Lodbjerg. V., laber Kuling, Tåage; en lille Fugl ved Fyret efter Midnat. Turdus musicus. Vyl 2. Turdus pilaris. Vyl 1. bte Maj. Vyl. S.S. V., laber Kuling, Taage; en Del Smaafugle ved Fyret og en Høg paa Jagt efter dem; 2 Fugle faldt. Lodbjerg. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; nogle Rødkjælke og andre Smaa- fugle ved Fyret. Hanstholm. Ø. S. Ø., laber Bramsejlskuling, Regnbyger; en Del Ringdrosler, Sjaggere, Solsorter og en Mængde mindre Fugle om Fyret fra Kl. 11 til 3!/2. Anholt Knob. S.Ø., Merssejlskuling, overtrukket, Regn; nogle Smaafugle ved Fyret; en Rødkjælk faldt. Anholt. S.Ø., torebet Merssejlskuling, overtrukket; 62 Fugle faldt. Hammeren. S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket en lille Fugl påa Ruderne. Anthus pratensis. Vyl 1. Turdus iliacus Anholt 1; 34 Drosler faldt. ; Turdus musicus. Anholt 2. i Turdus pilaris.. Anholt 2; 22 faldt. | Sawicola oenanthe, Vyl 1. Anholt 1. Praticola rubetra. Anholt 2. Erithacus rubecula. Anholt Knob 1. Muscicapa atricapilla. Anholt 1. Emberiza hortulana. Anholt 2. (1908.) 6te Maj. Vyl. S.S. Ø., laber Kuling, Taage; 2 Fugle fandtes døde påa Dækket. Horns Rev. $., overtrukket, Regn; omtrent 80 Fugle ved Fyret; 4 faldt. Hanstholm. S$S.Ø., laber Kuling, Regn; en Del Sangdrosler og Vindrosler og enkelte Sjaggere om Fyret fra Kl. 10 til 3; 2 Smaafugle faldt. Hjelm. S.S.Ø., mange Fugle om Fyret; 6 faldt (ikke indsendte). Sejrø. S.Ø., enrebet Mers- sejlskuling Regntykning; en Del Drosler og andre Smaafugle ved Ruderne; 18 Drosler faldt (ikke indsendte). Vestborg. S.Ø., Regn- dis; 3 Drosler faldt (ikke indsendte). Sprogø. S., Bramsejls- kuling, Taage, Regn; 8 Drosler faldt. Omø. S. Ø., Bramsejls- kuling, overtrukket, diset; flere Vindrosler og Sjaggere og en Mængde andre Smaafugle ved Fyret; 7 faldt. Vejrø. S.Ø., laber Kuling, overtrukket, let diset; en Del Smaafugle paa Ruderne; 4 faldt. Hov. S.Ø., Merssejlskuling, overtrukket, diset; i Løbet af Natten var der store Sværme af Smaafugle om Fyret; 5 faldt. Kjels Nor. Vind omkring S., laber Kuling, diset; 63 Fugle faldt. Gjedser. $., Tykning; 10 Fugle faldt. Gjedser Rev. S.Ø., laber Kuling, Taage; flere hundrede Fugle ved Fyret, blandt dem en Hornugle; 16 Fugle faldt. Iynæx torgqvilla. Gjedser Rev 1. Hirundo rustica. Vyl 1. Sylvia cinerea. Vyl 1. Hov 1. Kjels Nor 4. Sylvia curruca. Kjels Nor 3. Gjedser Rev 1. Sylvia atricapilla. Kjels Nor 7. ÅAcrocephalus arundinaceus. Kjels Nor 3. Acrocephalus phragmitis. Omø 1. Kjels Nor 10. Phyllopseustes trochilus. Omø 1. Hov 1. Kjels Nor 12. Gjedser 1. Gjedser Rev 3. Phyllopseustes rufus. Kjels Nor 1. Turdus musicus. Sprogø 1. Gjedser Rev l. Turdus pilaris. Horns Rev 1. Sprogø 7. Sazicola oenanthe. Horns Rev 2. Hanstholm 1. Kjels Nor 2. Gjedser Rev 2. 72 11908.) Praticola rubetra. Hov 1. Kjels Nor 4. Gjedser Rev 3. Ruticilla phoenicura. Horns Rev 1. Hanstholm 1. Omø 2. Vejrø 4. Hov 1. Kjels Nor 11. Gjedser 2. Gjedser Rev 3. Erithacus rubecula. Omø 2. … Gjedser 1. Muscicapa atricapilla. Omø 1. Hov 1. Kjels Nor 6. Gjedser 5. Gjedser Rev 2. : LSE Yde Maj. i Lodbjerg. S$S. Ø., Bramsejlskuling, Taage, Dis; forskjellige Smaafugle ved. Fyret. Hanstholm. S.Ø., Bramsejlskuling, Regn, henad Morgen Taage; Drosler. og andre. Smaafugle om Fyret fra Kl. 10 til 3; 6 faldt. Anholt. —S.Ø., torebet Merssejlskuling, Regn; mange Sjaggere og andre Drosler ved Ruderne. Hesselø. S. Ø., Merssejlskuling, overtrukkéet;. 2 Vindrosler.- og 2 Sjaggere faldne (ikke indsendte). Sejrø. S: Ø., torebet Merssejlskuling, overtrukket, diset, Regn; en Del Smaafugle paa Ruderne; 4 faldt. Vestborg. S.Ø., Regntykning; mange Smaafugle paa Ruderne; 7 faldt. Drogden. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, Regn; en Del Smaa- fugle om. Fyret; en Kvæker faldt. . Romsø. S. Ø., stiv. Kuling, diset; en Rødstjert faldt. Sprogø. S.S.Ø., Bramsejlskuling, Taage, Regn; 19 Fugle faldt. Omø. S.Ø. til Ø., Bramsejlskuling, over- trukket, diset; mange Smaafugle om Fyret; 30 fandtes døde, nogle af dem maaske fra foregaaende Nat. Kjels Nor. S., om ad Ø., Bramsejlskuling, Regn og Dis; 23 Fugle faldt. Hammeren. S. Ø., Bramsejlskuling, diset; en Løvsanger faldt. Møen. S. og S.V., Bramsejlskuling, tildels Taage; Smaafugle om Fyret; 3 fandtes døde. Gjedser. S. V., Tykning; 5 Fugle fåldt. Gjedser Rev. S. Ø., laber Kuling, Taage; enkelte Smaafugle ved Fyret. Iynx torgqvilla. Hanstholm 1. Sylvia cinerea. Sprogø 1. Omø 2. Kjels Nor 2. . Sylvia atricapilla. Kjels Nor 1. Acrocephalus phragmitis. Kjels Nor 4. Phyllopseustes trochilus. Hanstholm 1." Vestborg 1; 3' "faldt. Sprogø 9. Omø 15. Kjels Nor 9. Hammeren 1. + Gjedser 1. Phyllopseustes rufus. Omø 1. bago En. SEE LEE 73 (1908.3 Turdus musicus. Sprogø 1. Omø 1. Møen 1. Turdus pilaris. Møen 1. Saæicola oenanthe. Hanstholm 2. Sejrø 1. Vestborg 1. Omø 2. Praticola rubetra. Sejrø 1. Sprogø 3. Møen 1. Ruticilla phoenicura. Sejrø 2. Vestborg 1; 2 faldt. Romsø 1. Sprogø 5. Omø 5. Kjels Nor 4. Gjedser 1. Erithacus rubecula. Kjels Nor 1. Muscicapa atricapilla. Hanstholm 2. Vestborg 1. Omø 4. Kjels Nor 2. Gjedser 2. Fringilla montifringilla. Drogden 1. Emberiza schoeniclus. Gjedser 1. 8de Maj. Anholt Knob. V.. torebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn; nogle Smaafugle ved Fyret; 2 faldt. Anholt. V., rebet Merssejls- kuling, diset; 105 Fugle faldt. Stevns. V., Bramsejlskuling, over- trukket; 30 Fugle faldt. Hammeren. S. V., Bramsejlskuling, Regn og Taage; en Del Smaafugle paa Ruderne. Iynæ torgqvilla. Anholt 1. Alauda arvensis. Anholt 1. Sylvia cinerea. Stevns 2. Sylvia curruca. Stevns 1. Sylvia atricapilla. Stevns 1. Phyllopseustes trochilus. Stevns 8. Phyllopseustes sibilatrix. Anholt Knob 1. Anthus arboreus. Anholt 1. i Turdus musicus.. Anholt 3; 56 faldt. Stevns 3. Turdus pilaris. Anholt 2; 45 faldt. Stevns 1. Saæicola oenanthe. Stevns 2. Praticola rubetra. Stevns 3. Ruticilla phoenicura. Stevns 5. Muscicapa atricapilla. Anholt Knob 1. Anholt 1. Stevns 3. Fringilla montifringilla. Stevns 1. 9de Maj. Anholt Knob. N., laber Kuling, Taage, Regn; en Mængde 74 (1908.) Smaafugle ved Fyret, ingen faldne. Fornæs. Stille, fin Regn; utallige Smaafugle kredsede om Fyret hele Natten; kun 6 faldt. Nakkehoved. V., laber Kuling, Taage; Tusinder af Smaafugle omsværmede Fyret; Fyrmesteren havde aldrig før set saa mange; kun 4 faldt. Drogden. Vestlig laber Kuling, Taage; mange Fugle om Fyret; 3 faldt. Sprogø. V., Bramsejlskuling, Taage, Regn og Dis; 7 Smaafugle faldt. Omø. V., laber Bramsejlskuling, over- trukket, diset; flere Smaafugle om Fyret. Iynæ torqvilla. Fornæs 1. Acrocephalus phragmitis. Sprogø 2. Phyllopseustes trochilus. Fornæs 1. Nakkehoved 1. Drogden 1. Sprogø 2. Phyllopseustes rufus.. Fornæs 1. Turdus musicus. Nakkehoved 2. Saæicola oenanthe. Fornæs 1, Praticola rubetra. Drogden 1. Ruticilla phoenicura. Fornæs 1. Sprogø 2. Muscicapa atricapilla. Fornæs 1. Nakkehoved 1. Drogden 1. Sprogø 1. 10de Maj. Vyl. S., laber Kuling, Taage; en Forstuesvale faldt. Anholt Knob. N.V., Merssejlskuling, diset, overtrukket; en Del Smaafugle ved Fyret; en Løvsanger faldt. Vestborg. S.Ø., Taage; to Smaa- fugle faldt (ikke indsendte). Hirundo rustica. Vyl 1. Phyllopseustes trochilus. Anholt Knob 1. Ilte Maj. Rubjerg Knude. - V. S. V., laber Kuling, Taage; fra Midnat flagrede en Mængde Fugle om Fyret; 5 Sjaggere faldt (ikke ind- sendte). Hammeren. S. V., Bramsejlskuling, diset; en Rødstjert paa Ruderne. 12te Maj. Bovbjerg. S.V., flov Kuling, Taage; en Gjøg faldt. Schultz's Grund. 15 Fugle faldt. Drogden. Stille, diset; en Broget Flue- 75 (1908.) snapper faldt. Stevns. S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; 10 Smaafugle faldt. Cuculus canorus. Bovbjerg 1. Iynx torqvilla. Schultz's Grund 1. Phyllopseustes trochilus. Schultz's Grund 3. Stevns 3. Turdus musicus. Schultz's Grund 4. Turdus pilaris. Schultz's Grund 6. Ruticilla phoenicura. Stevns 3. Erithacus rubecula. Stevns 3. Muscicapa atricapilla. Schultz's Grund 1. Drogden 1. Stevns 1. 13de Maj. Schultzs Grund. S.V., Regntykning; 7 Fugle faldt. Turdus musicus 1. Turdus pilaris 2. Turdus merula 1. Ruticilla phoenicura 2. Muscicapa atricapilla 1. l4de Maj. Hammeren. V.S$S. V., enrebet Merssejlskuling, overtrukket; en lille Fugl ved Ruderne. 17de Maj. Læsø Rende. V.N.V., laber Kuling, skyet; 2 Løvsangere faldt. Phyllopseustes trochilus. 2. 20de Maj. Vyl. V., laber Bramsejlskuling, Regn; flere Smaafugle og nogle Strandfugle ved Fyret; en Munk faldt. Lyngvig. Stille, Regn; en Pomeransfugl og en Præstekrave faldt. Sejrø. V., Bram- sejlskuling, overtrukket, diset; store Flokke Smaafugle ved Ruderne. Sprogø. V.N.V., laber Kuling, Regn; 4 Fugle faldt. Eudromias morinellus. Lyngvig 1. Ægialitis hiaticula. Lyngvig 1. Sylvia cinerea. Sprogø 1. Sylvia curruca. Sprogø 2. Sylvia atricapilla. Vyl 1. 76 (1908.) Muscicapa atricapilla. Sprogø 1. 22de Maj. Hammeren. N., laber Bramsejlskuling, Torden, Regn; mange Smaafugle om Fyret; en Nattergal paa Ruderne. 23de Maj. Omø. N.N.V., laber Bramsejlskuling, Regn og Dis; enkelte Smaafugle om Fyret. 24de Maj. Vyl. N., Bramsejlskuling, Regn; en Havesanger fandtes død paa Dækket. Sylvia hortensis 1. 7de Juli. Sprogø. V.N.V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Taarnfalk faldt. Falco tinnunculus 1. dte August. Lyngvig. S.S. V., laber Kuling, overtrukket; en Gravand faldt. Tadorna cornuta 1. 20de August. Lodbjerg. S.S.V., laber Kuling, Dis; et Par Smaafugle ved Fyret paa Efternatten. 22de August. -Lodbjerg. S.S.Ø., Bramsejlskuling, Taage, Regn; flere Smaa- fugle om Fyret; 3 Fugle faldt. Sprogø. V., laber Kuling, diset; Fugle om Fyret; en Løvsanger faldt. Charadrius pluvialis. Lodbjerg 1. Sylvia hortensis. Lodbjerg 1. Phyllopseustes trochilus. Sprogø 1. Sawicola oenanthe. Lodbjerg 1. 23de August. | Rubjerg Knude. V., rebet Merssejlskuling, skyet; en Del smaa Fugle ved Fyret efter Midnat; 3 faldt (ikke indsendte). Læsø Trindel. V., Merssejlskuling, Regn; nogle Smaafugle om Fyret. 77 (1908.) Sejrø. V., trerebet Merssejlskuling, diset; en Strandhjejle fanget ved Fyret. Charadrius sqvatarola. Sejrø 1. 24de August. Lodbjerg. V., Merssejlskuling, overtrukket; -nogle Smaafugle ved Fyret efter Midnat. Hanstholm. V., Bramsejlskuling, over- trukket; en Del Smaafugle ved Ruderne. fra Kl. 11 til 12/2; 8 faldt. Skagen. V.N.V., frisk Kuling, overtrukket; 9 Fugle faldt. Læsø Trindel. g Merssejlskuling, skyet; nogle Smaafugle om Fyret. Østre- Flak. V., Bramsejlskuling, Sie. enkelte mindre Fugle ved Fyret; 3 faldt. Sylvia hortensis. Skagen 2. Phyllopseustes trochilus. Skagen 2. Østre Flak 2. Ruticilla phoenicura. Hanstholm 2. Skagen 3. Muscicapa atricapilla.. Hanstholm 6. - Skagen 2. Østre Flak 1. 2å5de August. Læsø Rende. V., Bramsejlskuling, overtrukket; 5 Fugle faldt. Phyllopseustes trochilus 2. Ruticilla phoenicura 3: 27de August. Hanstholm. $., laber Bramsejlskuling, overtrukket; nogle Fugle om Fyret fra Kl. 12 til 3; en Islandsk Ryle faldt. Skagens Rev. V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regnbyger; enkelte Fugle ved Fyret; en Rødstjert faldt. Tringa canutus. Hanstholm 1. Ruticilla phoenicura. Skagens Rev i 30te August. Fer Sejrs VS NV. korets Merssejlskuling, Regndis; 2 Islandske Ryler fangedes paa Omgangen. Tringa canutus 2. 3lte August. Skagen. V.S.V., frisk Kalhig; Regnbyger; en Rødstjert faldt "(ikke indsendt). (1908.) 2den September. Lyngvig. N.N. Ø., laber Kuling, overtrukket; 4 Fugle faldt. Østre Flak. S., skyet; en Stenpikker faldt. Tringa canutus. Lyngvig 1. Tringa alpina. Lyngvig 1. Cypselus apus. Lyngvig 1. Sylvia hortensis. Lyngvig 1. Saæicola oenanthe. Østre Flak 1. 3dje September. Østre Flak. V., Regnbyger; en Rødstjert faldt. Fornæs V., Bramsejlskuling, Regn; flere hundrede Smaafugle kredsede om Fyret; 4 Fugle faldt. Tringa canutus. Fornæs 1. Saæicola oenanthe. Fornæs 2. Ruticilla phoenicura. Østre Flak 1. Fornæs 1. 3de September. Skagen. V. til S., Bramsejlskuling, Regn; en Del Smaafugle ved Fyret. Læsø Trindel. Sydlig laber Bramsejlskuling, over- trukket, Regn; forskjellige Fugle om Fyret. 18de September. Lyngvig. S.S. V., laber -Kuling, Taage, en Strandhjejle faldt. Lodbjerg. S.S.Ø., laber Kuling, Taage; 2 Smaafugle ved Fyret. Hammeren. Ø., Merssejlskuling, skyet; en Rødstjert faldt. Charadrius sqvatarola. Lyngvig 1. Ruticilla phoenicura. Hammeren 1. 19%de September. | Skagen. En Skarv faldt. Sprogø. Smaafugle ved Ruderne. Phalacrocorax carbo. Skagen 1. 2lde September. Hammeren. S. Ø., laber Kuling, overtrukket; en Rødsjert påa Ruderne; en Løvsanger faldt. Phyllopseustes trochilus 1. 22de September. Lodbjerg. Ø. S. Ø., laber Bramsejlskuling overtrukket; flere EET DID SELE 79 (1908.) forskjellige Smaafugle ved Fyret paa Efternatten; 2 faldt. Læsø Trindel. Ø.S.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; nogle Smaa- fugle om Fyret; en Fuglekonge faldt. Sylvia hortensis. Lodbjerg 1. Acrocephalus phragmitis. Lodbjerg 1. Regulus cristatus. Læsø Trindel 1. 23de September. Lodbjerg. Ø., Bramsejlskuling, Dis; en enkelt lille Fugl ved Fyret paa Efternatten. Hanstholm. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; forskjellige Smaafugle ved Fyret fra Kl. 11 til Dag. Rubjerg Knude. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; fra Midnat til Daggry kredsede en Del Smaafugle om Fyret; 7 Rødstjerter faldt. Østre Flak. S. Ø., skyet; en Fuglekonge faldt. Omø. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, skyet, diset; en Fuglekonge ved Ruderne. Regulus cristatus. Østre Flak 1. Ruticilla phoenicura. Rubjerg Knude 1. 24de September. Lodbjerg. Ø., laber Kuling, Taage; en Stær og forskjellige Smaafugle ved Fyret paa Efternatten. Hanstholm. Ø., laber Bram- sejlskuling, overtrukket; en Ringdrossel, 2 Sangdrosler og en Del andre Smaafugle ved Ruderne fra Kl. 3 til Dag. Skagen. Stille, overtrukket; en Del Smaafugle ved Fyret. Anholt Knob. S.Ø., laber Bramsejlskuling, skyet; en Del Smaafugle ved Fyret. Lappe- grund. Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; nogle smaa Fugle om Fyret. Omø. Ø. til S., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Fuglekonge ved Fyret. 25de September. Blaavands Huk. S. Ø., laber Kuling, diset; en Del Smaa- fugle ved Ruderne; 2 faldt (ikke indsendte). Lyngvig. Ø.S. Ø., laber Kuling, skyet; en Del Smaafugle om Fyret; en Rødstjert faldt. Ruticilla phoenicura Lyngvig 1. 26de September. Horns Rev. S$S.$. V., Regnbyger; omtrent 20 Lærker og Drosler ved Fyret; 2 Spurvehøge i Rigningen; 6 Fugle faldt. 80 (1908.) : Lyngvig. S.Ø., laber Kuling, diset; en. Del Smaafugle om Fyret; en Rødstjert faldt. Lodbjerg. S. Ø., laber Bramsejlskuling, over- trukket; en Sangdrossel faldt. Skagen. S. og S.S.Ø., flov Kuling, overtrukket; en Del Smaafugle ved Fyret. Alauda arvensis. Horns Rev 2. Troglodytes parvulus. Horns Rev 1. Sylvia hortensis. Horns Rev 1. Turdus musicus.. Horns Rev 1. Lodbjerg 1. Ruticilla phoenicura. Lyngvig 1. Emberiza hortulana. Horns Rev 1. 27de September. Lyngvig. V.S.V., laber Kuling, Regn; 5 Fugle faldt. Lod- bjerg. S.…0., laber Kuling, Regn og Dis; nogle Smaafugle ved Fyret; en Enkelt Bekkasin faldt. Sejrø. V.S. Vis Bramsejlskuling, Regndis; 2 Fugle faldt. Gjedser. V. S. V., diset, Regnbyger; 6 Fugle faldt. Hyllekrog. S. V., Regnbyger; en Del Smaafugle, især Rødkjælke, faldt (ikke indsendte). Anas penelops. Sejrø 1. Anas acuta.. Lyngvig 1. Vanellus cristatus. Lyngvig 1. Charadrius pluvialis. Lyngvig 1. Limnocryptes gallinula. Lyngvig 1. Lodbjerg 1. Sejrø 1. Troglodytes parvulus. Gjedser 1. Acrocephalus phragmitis. Gjedser 2. Turdus musicus. Lyngvig 1. Ruticilla phoenicura. Gjedser 1. Erithacus rubecula. Gjedser 2. 28de September. Blaavands Huk. N.N.V., diset; en Lom fandtes død (ikke indsendt). Horns Rev. N.N. V., overtrukket; omtrent 25 Smaåa- fugle ved Fyret; 12 faldt. Lyngvig. N., laber Kuling, skyet; en Hættemaage faldt. Lodbjerg. N., laber .Kuling, overtrukket, Dis; flere forskjellige Smaafugle ved Fyret; .10 faldt. Hanstholm. N. N. Ø., laber "Kuling, overtrukket; en Mængde Smaafugle om i: ræ Få 81 (1908.) Fyret fra Kl. 10 til 2; 24 faldt. Rubjerg Knude. N., laber Bramsejlskuling, skyet; mange Fugle ved Fyret hele Natten; 13 faldt (5 indsendte). Læsø Trindel. S. V., Bramsejlskuling, over- trukket; flere Smaafugle om Fyret; 3 Fugle. faldt paa Dækket, flere i Vandet. Fulica atra. Læsø Trindel 1. Limnocryptes gallinula. Horns Rev 1. Larus ridibundus.. Lyngvig 1. ÅAlauda arvensis. Horns Rev 1. Troglodytes parvulus. Rubjerg Knude 1. Sylvia atricapilla. Lodbjerg 1. Hanstholm 1. Sylvia hortensis.… Hanstholm 3. Regulus cristatus. Horns Rev ;l. Lodbjerg 1. Rubjerg Knude 1. Anthus pratensis. Horns Rev 2. Hanstholm 1. Turdus musicus. Horns Rev 4. Læsø Trindel 1. Sazicola. oenanthe. Lodbjerg 1. Rubjerg Knude 1. … Buticilla phoenicura. Horns Rev 1. Lodbjerg 2. Hanstholm 9. Rubjerg Knude 1. Læsø Trindel 1. Erithacus rubecula. Horns Rev 2. Lodbjerg 3. Hanstholm 5. Rubjerg Knude 1. Muscicapa atricapilla. Lodbjerg 1. Hanstholm 1. Fringilla montifringilla. Lodbjerg 1. Hanstholm 3. Emberiza schoeniclus.. Hanstholm 1. 29de September. Lyngvig. S. V., laber Kuling, overtrukket; 2 Fugle. faldt. Lodbjerg. S., laber Kuling, Dis; enkelte Smaafugle ved Fyret. Rubjerg Knude. V. og S., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Fugle om Fyret héle Natten; 19 faldt. Skagen. V., flov Kuling, diset; en Del Smaafugle ved Fyret; 18 Fugle faldt. Skagens Rev. S.$. V., Bramsejlskuling, overtrukket, Byger; 3 Fugle faldt. Læsø Rende: V., laber Kuling, overtrukket; flere Smaafugle ved Fyret; en Gransanger faldt. Østre Flak. S. V., diset; mange Fugle ved Fyret hele Natten; 7 faldt. Anholt Knob. Stille, overtrukket; en Del Drosler ved Fyret; 3 faldt. Anholt. Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1909. 6 82 (1908.) V. S. V., laber Kuling, diset; en Del Smaafugle ved Ruderne. Hesselø. Stille, diset; 7 Drosler og en Lærke faldne (ikke ind- sendte). Sejrø. V.S.V., laber Bramsejlskuling, diset; Rødkjælke, Fuglekonger, Stære, Drosler og en Lærke paa Ruderne; 2 Drosler (ikke indsendte) og en Strandhjejle faldt. Drogden. Stille, Dis; enkelte smaa Fugle om Fyret. Sprogø. Om Aftenen den 28de en Sværm Vandkalve paa Fyret; 3 indsendtes og bestemtes af Cand. Schlick som Dytiscus circumflexus, alle Hunner. (Se Ste Oktober 1907.) Hammeren. V.N.V., laber Kuling, diset; 6 Fuglekonger og flere andre Smaafugle paa Ruderne. Charadrius sqvatarola. Sejrø 1. Limnocryptes gallinula. Lyngvig 1. Skagen 2. Alauda arvensis. Skagen 4. (Hesselø 1.) Troglodytes parvulus. Østre Flak 1. Sylvia atricapilla. Rubjerg Knude 1. Skagens Rev 1. Sylvia hortensis. Rubjerg Knude 1. Skagen 1. Phyllopseustes trochilus. Skagen 1. Phyllopseustes rufus. Skagen 1. Læsø Rende 1. Turdus iliacus. Skagen 1. Turdus musicus. Lyngvig 1. Rubjerg Knude 3; 15 faldt. Skagen 3... Skagens Rev 1. Østre Flak 4. Anholt Knob 3. Saæicola oenanthe. Østre Flak 1. Erithacus rubecula. Rubjerg Knude 1. Skagen 2. Skagens Rev. 1. Østre Flak 1. Fringilla montifringilla. Rubjerg Knude 1. Skagen 3. 30te September. Lyngvig. V.S. V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Horse- gjøg faldt. Hirtshals. S. V., Bramsejlskuling, Taage; en Vandrixe faldt. Østre Flak. S. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; flere smaa Fugle om Fyret; en Gransanger faldt. Anholt Knob. S. V., laber Bramsejlskuling, Taage og Regn; nogle Fugle ved Fyret; en Sangdrossel faldt. Sprogø. S. V., laber Kuling, Taage; en Rød- kjælk faldt. Hyllekrog. S. S. V., laber Kuling, diset, Taage; mange Smaafugle ved Ruderne; 4 faldt. 83 (1908.) Rallus agqvaticus. Hirtshals 1. Gallinago scolopacina. Lyngvig 1. Phyllopseustes trochilus. Hyllekrog 1. Phyllopseustes rufus. Østre Flak 1. Turdus iliacus. Hyllekrog 1. Turdus musicus. Anholt Knob 1. Hyllekrog 2. Erithacus rubecula. Sprogø 1. lste Oktober. Læsø Trindel. V., Bramsejlskuling, Taage; en Fuglekonge faldt. Regulus cristatus 1. 2den Oktober. Lyngvig. V.,laber Kuling, diset; en Lærke faldt. Læsø Rende. V., Bramsejlskuling, Taage; enkelte Smaafugle ved Fyret; en Rød- kjælk faldt. Østre Flak. V., laber Bramsejlskuling, Taage; flere mindre Fugle om Fyret; 2 faldt. AÅlauda arvensis. Lyngvig 1. Ruticilla phoenicura. Østre Flak 1. Erithacus rubecula. Læsø Rende 1. Østre Flak 1. 3dje Oktober. Lyngvig. S.V., laber Kuling, Taage; en Lærke faldt. Lappe- grund. Stille, Taage; flere Fugle ved Fyret. Alauda arvensis. Lyngvig 1. 4de Oktober. Lappegrund. V., laber Kuling, Taage; flere Smaafugle og en Due ved Fyret. 9de Oktober. Anholt Knob. Stille, Dis og Taage; en Del Smaafugle ved Fyret; 2 Rødkjælke fandtes døde. Lappegrund. S., laber Bram- sejlskuling, Taage; flere Smaafugle ved Fyret. Erithacus rubecula. Anholt Knob 2. 10de Oktober. Hesselø. S. Ø., Merssejlskuling, klart; 10 Lærker, 5 Drosler faldt (ikke indsendte). (Alauda arvensis 10.) (1908 llte Oktober. Vyl. S. V., Bramsejlskuling, skyet; flere Smaafugle ved Fyret; 3 faldt; en Flok Viber blev set. Sturnus vulgaris 2. Eringilla montifringilla 1. 13de Oktober. Læsø Trindel. $. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; nogle Smaafugle om Fyret. Drogden. Svag sydlig Vind, stærkt diset; en Del Smaafugle om Fyret; en Fuglekonge faldt paa Dækket, andre overbord. Sprogø. Fugle om Fyret. Regulus cristatus. Drogden 1. l4de Oktober. Vyl. S.S. Ø., laber Bramsejlskuling, graat; en Del Smaafugle ved Fyret; 13 faldt. Horns Rev. S. S. Ø., graat; omtrent 50 Stære ved Fyret. Lyngvig. S. 8. Ø., diset; en Del Smaafugle ved Fyret; en Vandrixe faldt. . Hanstholm. S.Ø., flov Kuling, overtrukket; nogle Drosler, Rødkjælke, Kvækere og andre Smaafugle om Fyret fra Kl, 1 til Dag. Læsø Trindel. Ø., laber Bramsejls- kuling, Regn; flere Smaafugle om Fyret; en Sangdrossel faldt. Læsø Rende. S., laber Kuling, overtrukket; flere Smaafugle ved Fyret; 4 faldt. Østre Flak. S., overtrukket; mange smaa Fugle ved Skibet om Natten og om Morgenen;.2 faldt. Anholt Knob. S. S. Ø.. Bramsejlskuling, overtrukket, diset; nogle Smaafugle ved Fyret; 2 faldt. - Fornæs. S., laber Kuling, overtrukket; nogle faa Rødkjælke om Fyret hele Natten; Kl. 7 Aften iagttoges to Drosler, der ude i Fyrets Straaler fløj mod hinanden med saa stor Kraft, at begge styrtede døde ned. Hjelm. S.S.Ø., Bramsejlskuling; en Del Fuglekonger ved Ruderne. Sejrø. Sydlig laber Bramsejls- kuling, overtrukket, diset; en Del Rødkjælke og Fuglekonger ved Ruderne. Lappegrund. .S.S. Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; flere Smaafugle ved Fyret. Sprogø. Fugle om Fyret; 2 faldt (ikke indsendte). Rallus agvaticus. Lyngvig 1. Sturnus vulgaris. Vyl 1. 85 (1908.) Regulus cristatus. Læsø Rende 2. Anholt Knob 1, Anthus pratensis, Vyl 10. Turdus musicus. Læsø Trindel 1. Erithacus rubecula. Læsø Rende 2. Østre Flak 1, Anholt Knob 1. Fringilla montifringilla. Vyl 1. Chrysomitris spinus. Vyl 1. Cannabina flavirostris. Østre Flak 1. låde Oktober. Vyl. S.S, Ø., laber Bramsejlskuling, graat; en Del Fugle ved Fyret; 2 faldt. Lyngvig. S.Ø., laber Kuling, diset; mange Drosler om Fyret; 2 Fugle faldt. Lodbjerg. S. Ø., laber Kuling, over- trukket, Dis; nogle faa Drosler og en Rødkjælk ved Fyret; 2 Drosler faldt. Læsø Trindel. Østlig laber Bramsejlskuling, skyet; flere Smaafugle om Fyret; en Sangdrossel faldt. Østre Flak. S.Ø., regndiset; mange Smaafugle ved Skibet; en Sangdrossel faldt. Sejrø. N.N.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Del Rødkjælke, Fuglekonger og en Drossel ved Fyret. Vestborg. Ø…. flov Kuling, Dis; mange Smaafugle paa Ruderne, særlig Fugle- konger; 2 faldt (ikke indsendte). Hammeren. V.N. V., laber Bramsejlskuling, diset; 2 Stære ved Ruderne. Turdus iliacus. Lodbjerg 1. Turdus musicus. Lyngvig 1, Lodbjerg 1. Læsø Trindel 1. Østre Flak 1. Fringilla coelebs. Vyl 1. Fringilla montifringilla. Lyngvig 1. Emberiza schoeniclus. Vyl 1. 16de Oktober. Blaavands Huk. S.Ø., laber Bramsejlskuling, diset; mange Smaafugle om Fyret; 6 Lærker og en Drossel faldt (ikke indsendte). Vyl. Ø.S. Ø., laber Bramsejlskuling, graat; en Mængde Smaa- fugle, vel omkring 1000, ved Fyret om Natten; 72 Fugle faldt; en Del Bogfinker, Stære og Lærker opholdt sig paa Skibet ved Dag. Horns Rev. Ø.S.Ø., graat; omtrent 300 Fugle ved Fyret, Viber, 86 (1908.) Stære, Lærker og andre; 39 Fugle faldt paa Dækket, mange i Vandet. Lyngvig. S. Ø., laber Kuling, overtrukket; 95 Fugle faldt. Hanstholm. S.Ø., laber Kuling, overtrukket; nogle Stære og Kvækere ved Ruderne fra Kl. 8 Aften til 6 Morgen. Hjelm. N., laber Kuling; en Del Fuglekonger ved Ruderne og Drosler ved Fyret og en stor Flok Krager kredsende om Fyret hele Natten; en Krage faldt. Sprogø. Ø. S. Ø., laber Kuling, overtrukket; 3 Fugle faldt. Omø. S. Ø. til Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Mængde Fuglekonger ved Fyret. Hammeren. Ø.N.Ø., laber Kuling, diset; en Mængde Fuglekonger, en Rødkjælk,- Lærke, Stær og en Ugle ved Fyret. Gjedser Rev. Ø. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Smaafugle om Fyret; 7 faldt. Corvus cornix. Hjelm 1. Ålauda arvensis. (Blaavands Huk 6.) Vyl 5; 35 faldt. Horns 6; 29 faldt, Lyngvig 1; 86 faldt. Sturnus vulgaris. Vyl 1. Lyngvig 1; 6 faldt. Troglodytes parvulus. Gjedser Rev 1. Re b= Regulus cristatus. Lyngvig 1. Sprogø 1. Gjedser Rev 2. Anthus pratensis. Vyl 20. Horns Rev 4. Gjedser Rev 1. Anthus obscurus. Vyl 1. Lyngvig 1. Turdus iliacus. Lyngvig 1. Turdus musicus. Vyl 1; 4 faldt. Erithacus rubecula. Vyl 1. Gjedser Rev 3. Fringilla coelebs. Vyl 9. Horns Rev 4. Fringilla montifringilla. Vyl 1. Horns Rev 2. Sprogø 2. 17de Oktober. Vyl. Ø., Bramsejlskuling, -graat; en Mængde Smaafugle ved Fyret hele Natten; 41 faldt. Lyngvig. Ø., Bramsejlskuling, over- trukket; en Lærke faldt. Læsø Rende. Ø., Bramsejlskuling, skyet; enkelte Smaafugle ved Fyret; en Fuglekonge faldt. Østre Flak. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Lærke og en Munk faldt. Omø. Ø. til N., laber Bramsejlskuling, overtrukket, diset; mange Fuglekonger ved Ruderne. Gjedser Rev. Ø. S. Ø., laber Kuling, overtrukket; en Del Smaafugle ved Fyret. eN GEb Erisso: EJ 87 (1908.) Alauda arvensis. Vyl 3; 13 faldt. Lyngvig 1. Østre Flak 1. Sturnus vulgaris. Vyl 4. Sylvia atricapilla. Østre Flak 1. Phyllopseustes rufus. . Vyl 1. Regulus cristatus. Læsø Rende 1. Anthus pratensis. Vyl 14. Fringilla coelebs. Vyl 3. Fringilla montifringilla. Vyl 2. Chrysomitris spinus. Vyl 2. Emberiza schoeniclus. Vyl 2. 18de Oktober. Vyl. Ø., Bramsejlskuling, graat; en Del Smaafugle ved Fyret hele Natten; 7 Fugle faldt. Lyngvig. Ø. S. Ø., rebet Merssejls- kuling, Regn; 12 Fugle faldt. Anholt. Ø.S.Ø., rebet Merssejls- kuling, overtrukket; 69 Fugle faldt. Hjelm. Ø.S.Ø.; en Del Stære ved Ruderne; 1 faldt. Drogden. WØ., overtrukket; enkelte Fugle om Fyret; en Sangdrossel faldt. Omø. S.Ø. til Ø., rebet Merssejlskuling, overtrukket; en Lærke ved Fyret. Hov. Ø.S.Ø., torebet Merssejlskuling, overtrukket, diset; en Lærke faldt. Ham- meren. Ø.S.Ø., rebet Merssejlskuling, Regn; omtrent 100 Stære og nogle Smaafugle ved Fyret; 15 Fugle faldt. Limnocryptes gallinula. Lyngvig 1. Alauda arvensis. Vyl 3. Anholt 2. Hov 1. Hammeren 2. Sturnus vulgaris. Lyngvig 1. Anholt 2. (Hjelm 1.) Ham- meren 3; 10 faldt. Sylvia hortensis.… Hammeren 1. Regulus cristatus. Lyngvig l. Anthus pratensis. Vyl 1. Anthus obscurus. Anholt 1. ' Turdus musicus. Lyngvig 1; 9 faldt. Anholt 9; 62 faldt. Drogden 1. Hammeren 1. Erithacus rubecula. Anholt 1. Hammeren 1. Fringilla coelebs. Vyl 2. Fringilla montifringilla.. Vyl 1... Anholt 1. (1908.) 19de Oktober. Skagen. S.S$.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Stære ved Fyret. Sprogø. S.Ø., Merssejlskuling, overtrukket; 2 Smaa- fugle faldt (ikke indsendte). Hammeren. S.Ø., trerebet Merssejls- kuling, skyet; en Stær og en Fuglekonge paa Ruderne. Hyllekrog. 4 Fuglekonger faldt. Regulus cristatus. Hyllekrog 4. 20de Oktober. Lyngvig. 3. Ø., rebet Merssejlskuling skyet; en Del Smaa- fugle om Fyret; en Rødkjælk faldt. Læsø Trindel. S. Ø., Mers- sejlskuling, overtrukket; flere Smaafugle ved Fyret. Læsø Rende. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Smaafugle ved Fyret. Erithacus rubecula. Lyngvig 1. 2lde Oktober. Lyngvig. S. Ø., laber Kuling, overtrukket; 2 Fugle faldt. Lodbjerg. S.Ø., laber Kuling, skyet; flere Fuglekonger og en Rødkjælk ved Fyret. Skagen. Ø., flov Kuling, overtrukket; en Del Rødkjælke ved Fyret. Østre Flak, Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; flere Smaafugle ved Fyret; en Rødkjælk faldt. Omø. S. til V., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Fuglekonger om Fyret. Hammeren. Ø. N. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; en Stær ved Ruderne; 2 Sangdrosler faldt. Dueodde Nordfyr. S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Krikand faldt. Anas crecca. Dueodde Nordfyr 1. Turdus musicus. Hammeren 2. Erithacus rubecula. Lyngvig 1. Østre Flak 1. Fringilla montifringilla. Lyngvig 1. 22de Oktober. Vyl. N. Ø., Bramsejlskuling, skyet; mange Fugle om Fyret; 26 faldt; en Del Kvækere hoppede paa Dækket om Morgenen. Lyngvig. N.Ø., laber Kuling, overtrukket; en Del Lærker og Stære om Fyret; 2 Fugle faldt. Lodbjerg.. Ø., laber Kuling, over- trukket; Drosler, Stære, Rødkjælke og Fuglekonger ved Fyret; 2 Fugle faldt. Hanstholm: Ø., laber Kuling, overtrukket; ådskillige 89 (1908.) Smaafugle ved Fyret; 13 faldt. Skagen. S.Ø., flov Kuling, over- trukket; en Del Stære og Vindrosler ved Fyret. Østre Flak. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; flere Smaafugle ved Fyret; 2 faldt. Sejrø. N. Ø. og Ø., skyet, Byger; 2 Stære paa Ruderne. Romsø. Ø.N.Ø., rebet Merssejlskuling, overtrukket; en Fugle- konge faldt Kl. 4£ Fm. Hammeren. Ø., enrebet Merssejlskuling, overtrukket; 3 Stære paa Ruderne. Alauda arvensis. Vyl 2; 20 faldt. Lyngvig 1. Hanstholm 1. Østre Flak 1. Sturnus vulgaris, Vyl 1. Regulus cristatus. Lodbjerg 1. Hanstholm 1. Romsø 1. Turdus iliacus. Lodbjerg 1. Østre Flak 1. Turdus musicus. Vyl 1. Erithacus rubecula. Hanstholm 2. Fringilla montifringilla. Vyl 3. Lyngvig 1. Hanstholm 8. Emberiza schoeniclus, Vyl: 1. Hanstholm 1. 23de Oktober. Vyl. N. Ø., Merssejlskuling, skyet; en Del Smaafugle om Fyret; 5 faldt. Lyngvig. N.Ø., Bramsejlskuling, skyet; 3 Fugle faldt. Lodbjerg. Ø.N. Ø., laber Bramsejlskuling, skyet; 3 Stære og en Fuglekonge ved Fyret. Hammeren. 8. $. V., Bramsejls- kuling, Regn; flere Fuglekonger ved Ruderne. Gjedser Rev, S.Ø., Bramsejlskuling, Regn, meget mørkt; flere hundrede Fugle ved Fyret, Stære, Drosler, Lærker og andre; 36 Fugle faldt. Alauda arvensis. Vyl 2, Lyngvig 1. Gjedser Rev 2; 7 faldt. Sturnus vulgaris. Lyngvig 2. Regulus cristatus.. Vyl 1. Gjedser Rev 1; 14 faldt. Erithacus rubecula. Vyl 1. Gjedser Rev 1; 10 faldt. Fringilla montifringilla.. Vyl 1. Gjedser "Rev 1. Coceothraustes vulgaris. Gjedser Rev 1. Cannabina linota. Gjedser Rev 1. Emberiza schoeniclus. Gjedser Rev 2. 24de Oktober. : Lodbjerg. Ø.N.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; nogle 90 (1908.) Rødkjælke og Fuglekonger ved Fyret påa Efternatten; en Lærke faldt. Læsø Trindel. N.Ø., Merssejlskuling, overtrukket; en Sang- drossel faldt. Læsø Rende. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Smaafugle ved Fyret. Sejrø. Ø.N.Ø., torebet Merssejlskuling, over- trukket; 2 Drosler ved Fyret. Alauda arvensis. Lodbjerg 1. Turdus musicus. Læsø Trindel 1. 25de Oktober. Lyngvig. N.Ø., laber Kuling, Regn; en Vindrossel faldt. Lodbjerg. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; 2 Fuglekonger ved Ruderne. Læsø Trindel. S. Ø., laber Bramsejlskuling, over- trukket; smaa Fugle om Fyret; en Rødkjælk faldt. Læsø Rende. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; 6 Fugle faldt. Middelgrund. Ø. til S., frisk Kuling, diset; en Skovsneppe faldt. Omø. Ø., laber Kuling, Regn og Dis; flere Fuglekonger om Fyret. Gjedser Rev. Ø. S. Ø., Merssejlskuling, Regnbyger; omtrent 50 Rødkjælke og store Drosler ved Fyret; 2 Rødkjælke faldt. Scolopax rusticula. Middelgrund 1. Phyllopseustes rufus. Læsø Rende 1. Regulus cristatus. Læsø Rende 1. Turdus iliacus. Lyngvig 1. Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 4. Gjedser 1; 2 faldt. 26de Oktober. Blaavands Huk. Ø.S.Ø., diset; en Graaand, 3 Stære, en Drossel og et Par andre Smaafugle faldt (ikke indsendte). Vyl. Ø., Merssejlskuling, skyet; 5 Stære og en Fuglekonge faldt; en Del Stære og andre opholdt sig paa Skibet. Lyngvig. Ø., Bramsejls- kuling, overtrukket; 55 Fugle faldt. Lodbjerg. Ø., Merssejls- kuling, overtrukket; nogle Drosler og Stære ved Ruderne; en Vin- drossel faldt. Læsø Trindel. Ø., Bramsejlskuling, skyet; 8. Fugle faldt. Læsø Rende. Ø., låber Kuling, overtrukket; flere Fugle ved Fyret; nogle faldt i Vandet, 11 paa Dækket. Østre Flak. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; flere Smaafugle ved Fyret; 3 Rød- (== (> 4 ST (1908.) kjælke faldt. Anholt. Ø. S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; 71 Fugle faldt. Hesselø. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; 8 Drosler, 3 Lærker faldt (ikke indsendte). Hjelm. Ø. S.Ø., enkelte Stære ved Ruderne. Sejrø. Ø.N. Ø., torebet Merssejlskuling, diset; 2 Stære ved Ruderne. AÅlauda arvensis. Anholt 1. (Hesselø 3.) Sturnus vulgaris. (Blaavands Huk 3.) Vyl 5. Læsø Trindel 1. Anholt 1. Troglodytes parvulus. Læsø Rende 1. Begulus cristatus. Vyl 1. Lyngvig 1. Læsø Trindel 1; 5 faldt. Turdus iliacus. Lyngvig 1; 52 faldt. Lodbjerg 1. Anholt 5; 53 faldt. Turdus merula. Anholt 1. Erithacus rubecula. Lyngvig 1. Læsø Trindel 1; 2 faldt. Læsø Rende 10. Østre Flak 3. Anholt 9. Fringilla montifringilla. Lyngvig 1. Anholt 3. Emberiza schoeniclus.. Anholt 3. 27de Oktober. Vyl. Ø., Merssejlskuling, tætskyet; mange Fugle om Fyret; 9 faldt. Horns Rev. Ø.S.Ø., graat; omtrent 10 Lærker og andre Smaafugle ved Fyret. Lyngvig. Ø., torebet Merssejlskuling, over- trukket; 79 Fugle faldt. Lodbjerg. Ø., Merssejlskuling, overtrukket ; nogle Stære og en Drossel ved Fyret paa Efternatten; en Lærke faldt. Læsø Trindel. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket ; Fugle om Fyret hele Natten; en Vindrossel faldt. Læsø Rende. Ø., laber Kuling, overtrukket; 2 Fugle faldt. Østre Flak. Ø., overtrukket; flere Smaafugle ved Fyret; 2 Solsorter faldt. Anholt Knob. Ø.S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; Fugle ved Fyret hele Natten; 2 Fugle faldt. Hjelm. Ø.S.Ø.; en Del Stære ved Ruderne; 1 faldt. Drog- den. Ø., overtrukket; enkelte Fugle ved Fyret; en Rødkjælk faldt. Sprogø. 8.8. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; 3 Fugle faldt. Omø. Ø. til S., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Lærke og mange Fuglekonger ved Fyret. Alauda arvensis. Lyngvig 1; 5 faldt. Lodbjerg 1. Læsø Rende 1. 92 (1908.) Sturnus vulgaris. Vyl 1. Lyngvig 1; 2 faldt. Anholt Knob 1. (Hjelm 1.) Sprogø 1. Regulus cristatus. Anholt Knob 1. Turdus iliacus. Vyl 3. Lyngvig 1; 70 faldt. Læsø Trindel 1. Sprogø 1. Turdus musicus. Vyl 1. Turdus merula, Lyngvig 1. Læsø Rende 1. Østre Flak 2. Erithacus rubecula… Drogden 1. Sprogø 1. Fringilla coelebs. Vyl 1. Fringilla montifringilla. Vyl 2. Lyngvig 1. Emberiza schoeniclus. Vyl 1. 28de Oktober. Blaavands Huk. Ø.S.Ø., graat, diset; mange Smaafugle kredsede om Fyret; en Solsort, 8 andre Drosler, 8 Stære 0. a. faldt (ikke indsendte). Vyl. S.Ø., Bramsejlskuling, graat; mange Fugle om Fyret; 7 faldt; en Del Smaafugle fløj endnu omkring påa Skibet ved Dag. Horns Rev. S$S. Ø., graat; omtrent 20 Stære ved Fyret; nogle faldt i Vandet. Lyngvig. S. Ø., laber Kuling, overtrukket; 159 Fugle faldt. Lodbjerg. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, diset; Stære, Drosler og Lærker ved Fyret; 15 Fugle faldt. Hanst- holm. Ø., laber Kuling, overtrukket, diset; en Mængde Stære, Drosler og andre Smaafugle og nogle Snepper om Fyret fra Kl. 11 til Dag. Rubjerg Knude. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; mange forskjellige Fugle ved Fyret hele Natten; 15 faldt (5 indsendte). Skagen. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Stære og Drosler ved Fyret; 4 Fugle faldt. Læsø Trindel. S.Ø., laber Bramsejls- kuling, overtrukket; mange Smaafugle om Fyret; 17 faldt. Læsø Rende. Ø., laber Kuling, overtrukket;:9 Fugle faldt. Østre Flak. S, Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; mange Fugle ved Fyret hele Natten; 43 faldt paa Dækket, mange i Vandet. Anholt Knob. Ø. S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; Fugle ved. Fyret; 3 faldt. Hesselø. S. Ø., Merssejlskuling, diset; 1 Vandrixe, 1 Bekkasin, 20 Lærker, 10 Stære og 40 Drosler faldne (ingen indsendte). Schultz's Grund. 32 Fugle faldt. Fornæs… $.9., laber Kuling, re ER ET AE. ISL 93 (1908.) overtrukket; flere hundrede Drosler om Fyret; omtrent 40 faldt (ingen indsendte). Hjelm. S. Ø.; mange Fugle ved Fyret; 32 faldt. Sejrø. Ø. S. Ø., torebet Merssejlskuling, overtrukket, diset; hele Natten stort Træk af Smaafugle; der faldt 5 Lærker, 6 Stære, 13 Drosler, 4 Rødkjælke (ingen indsendte). Vestborg. Ø.S.Ø., flov Kuling, diset; flere Stære paa Ruderne; der faldt 1 Lærke, 1 Drossel, 4 Rødkjælke (ingen indsendte). Refsnæs. S.S.Ø., diset; 8 Fugle faldt. Hov. Ø. til S. Ø., stiv, aftagende Kuling, over- trukket, diset; en Lærke faldt. Kjels Nor. Ø.S.Ø., laber Bram- sejlskuling, diset; 29 Fugle faldt. Gjedser Rev. S. Ø., Bramsejls- kuling, meget mørkt; enkelte Drosler og Fuglekonger ved Fyret. Hyllekrog. Ø.S. Ø., laber Kuling, diset; adskillige Fugle ved Ruderne. Mergus serrator. Hjelm 1. Rallus aqvaticus. Lyngvig 1. Alauda arvensis. Vyl 1. Lyngvig 1; 15 faldt. Lodbjerg 6. Læsø Trindel 1. Østre Flak 3. Anholt Knob 2. (Hesselø 20.) Schultz's Grund 7. (Sejrø 5. Vestborg 1.) Refsnæs 1. Hov 1. Kjels Nor 5. Sturnus vulgaris. (Blaavands Huk 8.) Vyl 1. Lyngvig 1; 19 faldt. Lodbjerg 2. (Hesselø 10.) Hjelm 1; 8 faldt. (Sejrø 6.) Troglodytes parvulus. Læsø Trindel 1. Schultz's Grund 1. Sylvia atricapilla. Vyl 1. Regulus cristatus. Rubjerg Knude 1. Læsø Trindel 1; 5 faldt. Østre Flak 2... Hjelm 1; 12 faldt. Kjels Nor 5. Anthus pratensis.. Skagen 1. Turdus iliacus. Vyl 1. Lyngvig 1; 120 faldt. Lodbjerg 5. Rubjerg Knude 1. Skagen 1. Læsø Trindel 1; 2 faldt. Østre Flak 1. Schultz's Grund 3. Hjelm 1; 10 faldt. Kjels Nor 3. Turdus musicus. Vyl 1. Lodbjerg :1. Rubjerg. Knude 1. Sehultz's Grund 1. Kjels Nor 5. Turdus merula. Lyngvig 1; 4 faldt. Lodbjerg 1. Skagen 1. Schultz's Grund 1. Hjelm 1. Erithacus rubecula. Vyl 2. Rubjerg Knude 2. Læsø Trindel 1; 94 (1908.) 7 faldt. Læsø Rende 6. Østre Flak 5; 35 faldt. Anholt Knob 1. Schultz's Grund 19. Refsnæs 7. Kjels Nor 10. Fringilla montifringilla. Skagen 1. Læsø Rende 2. Østre Flak 1. Kjels Nor 1. Cannabina flavirostris.. Læsø Rende 1. Emberiza schoeniclus. Læsø Trindel 1. Østre Flak 1. 29%de Oktober. Blaavands Huk. S.V., laber Bramsejlskuling, Taage; mange Smaafugle kredsede om Fyret; 9 Stære, 28 Drosler og en mindre Fugl faldt (ingen indsendte). Vy/. S. V., Bramsejlskuling, graat; mange Fugle om Fyret; 7 faldt paa Dækket, flere i Vandet. Horns Rev. V.S.V., graat; omtrent 50 Fugle ved Fyret; 8 faldt. Lyngvig. S. V., Bramsejlskuling, Taage; 74 Fugle faldt. Lodbjerg. S. S. V., Bramsejlskuling, overtrukket, Dis; Stære, Rødkjælke, Fugle- konger, Drosler 0.a. ved Fyret; 9 Fugle faldt. Læsø Trindel. S. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; Fugle ved Fyret; 2 faldt. Østre Flak. S. V., laber Bramsejlskuling, Dis og Taage; mange Fugle ved Fyret; 5 faldt. Anholt Knob. S., laber Bramsejls- kuling, Dis og Taage; Fugle ved Fyret; 3 faldt. Schultz's Grund. 22 Fugle faldt. Fornæs. V.S.V., laber, skiftende Kuling, Taage og Dis; enkelte Drosler om Fyret. Hjelm. V. S. V., Bramsejls- kuling; en Del Fugle ved Ruderne; 5 Stære faldt (ikke indsendte). Sejrø. S.S. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket, diset; Stære, Drosler og andre om Fyret; 6 Stære faldt (ikke indsendte). Sprogø. S. og S. V., Bramsejlskuling, diset; 9 Fugle faldt, andre toges af Katten. Omø. S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 8 Fugle faldt. Kjels Nor. Ø.S.Ø., omløbende til S. V., laber Bramsejls- kuling, diset; 66 Fugle faldt. Hammeren. S. V., Bramsejlskuling, diset; nogle Fuglekonger og en Rødkjælk ved Fyret. Gjedser. 5., overtrukket, meget diset; en Mængde smaa Fugle om Fyret; 4 faldt. Gjedser Rev. S$S. S. V., laber Kuling, diset; mange Lærker, Rød- kjælke og andre ved Fyret; 6 Fugle faldt. Coturnix communis. Schultz's Grund 1. Rallus agvaticus. Kjels Nor 1. Gjedser Rev 1. 95 (1908.) Gallinago scolopacina. Lodbjerg 1. Alauda arvensis. Horns Rev 1. Anholt Knob 1. Schultz's Grund 1. Sprogø 5. Kjels Nor 8. Gjedser Rev 1. Sturnus vulgaris. (Blaavands Huk 9.) Vyl 2. Horns Rev 4. Lyngvig 1; 14 faldt. Lodbjerg 1. Østre Flak 1. Schultz's Grund 4. (Hjelm 5. Sejrø 6.) Sprogø 1. Omø 2. Kjels Nor 2. Troglodytes parvulus. Læsø Trindel 1. Schultz's Grund 1. Kjels Nor 1. Gjedser Rev 1. Regulus cristatus. Østre Flak 2. Schultz's Grund 3. Sprogø 2. Omø 2. Kjels Nor 22. Gjedser 1. Turdus iliacus. Vyl 2. Horns Rev 2. Lyngvig 1; 60 faldt. Lodbjerg 2. Sehultz's Grund 1. Omø 1. Kjels Nor 11. Turdus musicus. Vyl 2. Horns Rev 1. Lodbjerg 3. Østre Flak 1. Schultz's Grund 1. Kjels Nor 1. Turdus merula. Vyl 1. Lodbjerg 1. Schultz's Grund 2. Kjels Nor 1. Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1. Anholt Knob 1. Schultz's Grund 7. Sprogø 1. Omø 3. Kjels Nor 16. Gjedser 1; 3 faldt. Gjedser Rev 1; 3 faldt. Fringilla montifringilla. Østre Flak 1. Kjels Nor 3. Emberiza schoeniclus. Schultz's Grund. 1. Emberiza citrinella. Lodbjerg 1. 30te Oktober. Lyngvig. Stille, Taage; en Del Smaafugle om Fyret; 2 faldt. Lodbjerg. Nordlig laber Kuling, Taage; en Lærke, en Fuglekonge og nogle Rødkjælke ved Fyret. Østre Flak. N.V., laber Kuling, Regn og Taage; mange Fugle ved Fyret; 6 faldt. Anholt Knob. N. V., laber Bramsejlskuling, Dis og Taage; mange Fugle. ved Fyret; 7 faldt paa Dækket, mange overbord. Fornæs. V. N.V. laber Kuling, Taage; flere mindre Fugle om Fyret; en Ugle tog nogle af dem. Sejrø. V. og N.N. V., laber Kuling, overtrukket, diset; Drosler, Rødkjælke og Fuglekonger ved Fyret. Stevns. V.N. V., næsten stille, overtrukket, diset; en Enkelt Bekkasin faldt. Sprogø. N.V., Bramsejlskuling, Taage; 22 Fugle faldt Omø. 96 (1908.) V. N. V., laber Bramsejlskuling, Regnbyger, diset; en Vindrossel faldt. Gjedser. Stille, Tykning; 2 Fugle faldt. Gjedser Rev. V., jaber Kuling, diset; omtrent 100 Rødkjælke og andre Smaafugle ved Fyret hele Natten. Procellaria leucorrhoa. Anholt Knob 1. Limnucryptes gallinula. Stevns 1. Alauda. arvensis. Østre Flak 1. Regulus cristatus. Østre Flak 1. Anholt Knob 2. Gjedser 1. Turdus iliacus. Østre Flak 2. Anholt Knob 1. Sprogø 20. Omø 1. Gjedser 1. Turdus musicus. Lyngvig 1. Erithacus rubecula. Østre Flak 1. Anholt Knob 1. Sprogø 2. Fringilla montifringilla. Lyngvig 1. Cannabina flavirostris. Østre Flak 1. Anholt Knob 1. Emberiza nivalis. Anholt Knob 1. 3lte Oktober. Skallingen. S. Ø., diset, taaget; en Del Smaafugle ved Fyret hele Natten. Blaavands Huk. S. Ø., Taage og Regntykning; mange Smaafugle om Fyret; 16 Lærker, 3 Drosler og en Rød- kjælk faldt (ingen indsendte). Vyl. Ø. S. Ø., Bramsejlskuling, graat; Tusinder af Fugle om Fyret; 134 faldt paa Skibet, vist over dobbelt saa mange overbord; . ved Daggry fløj en Mængde Lærker, Drosler og Stære omkring ved Skibet. Horns Rev. S. Ø., Taage; omtrent 300 Fugle ved Fyret; 117 faldt paa Dækket, mange i Vandet. Lyngvig. S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; 44 Fugle faldt. Bovbjerg. S. Ø., Merssejlskuling, skyet, Dis; i tusindvis af Fugle, mest Vindrosler, trækkende. forbi Fyret mod S$. Lodbjerg. Ø. S. Ø., Bramsejlskuling, Dis og Taage; enkelte Stære, Drosler, Lærker og Fuglekonger ved Fyret; 3 Fugle faldt. Sprogø. S. Ø., Bramsejlskuling, diset; 5 Fugle faldt. Omø. S. Ø., laber Bram- sejlskuling, Taage; en Mængde Fuglekonger om Fyret; en Lærke faldt. Hov. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 3 Fugle faldt. Kjels Nor. N.Ø., omløbende til Ø. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, diset, senere: Taage; .14 Fugle faldt. Dueodde Nord- ikdlg anser 97 (1908.) fyr. N. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; 3 Lærker faldt. Gjedser Rev. S. Ø., laber Kuling, let diset; omtrent 150 Lærker, Rødkjælke, Fuglekonger og andre ved Fyret; 15 Fugle faldt paa Dækket, mange Smaafugle og en Høg faldt i Vandet. Tringa alpina. Lodbjerg 1. Columba palumbus. Kjels Nor 3. Alauda arvensis. (Blaavands Huk 16.) Vyl 2; 122 faldt. Horns Rev 3; 104 faldt. Lyngvig 1; 30 faldt. Lodbjerg 2. Sprogø 3. (Omø 1.) Hov 1; 2 faldt. Kjels Nor 2. Dueodde Nordfyr 3. Gjedser Rev 1; 3 faldt. Sturnus vulgaris. Vyl 3. Horns Rev 2; 6 faldt. Lyngvig 1; 2 faldt. Regulus cristatus. Vyl 1. Gjedser Rev 3. Anthus pratensis. Vyl 1. Turdus iliacus. Vyl 2. Horns Rev 3; 6 faldt. Lyngvig 1; 10 faldt. Kjels Nor 4. Gjedser Rev 1. Turdus merula. Horns Rev 1. Lyngvig 1; 2 faldt. Sprogø 1. Erithacus rubecula. Vyl 4. Sprogø 1. Hov 1. Kjels Nor 5. Gjedser Rev 1; 9 faldt. Emberiza schoeniclus. Vyl 1. lste November. . Lyngvig. S. Ø., Bramsejlskuling, klart; 2. Vindrosler faldt. Læsø Trindel. S.S.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Fugle om Fyret; en Drossel faldt i Vandet. Turdus iliacus. Lyngvig 1; 2 faldt. 2den November. Skagen. $. V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Bjergand og en Selning faldt; Anden var tørnet mod Tremmerne i Rækværket paa Taarnets Omgang ,0g sad som klistret fast omkring det runde Jern", en af Tremmerne havde gjennemskaaret hele Kroppen fra Bryst til Ryg. Fuligula marila 1. Calidris arenaria 1. Vidensk. Meddel. fra den naturh.Foren. 1909. 7 98 (1908.) 3dje November. Blaavands Huk. S.S.Ø., Bramsejlskuling, Taage; 2 Drosler faldt (ikke indsendte). Vyl. S. Ø., Bramsejlskuling, graat; en Del Smaafugle ved Fyret; en Ugle tog nogle af dem; 6 Vindrosler faldt. Horns Rev. S$S. 8. Ø., graat; omtrent 40 Fugle ved Fyret; 8 Vindrosler faldt. Lyngvig. 3 Fugle faldt. Lodbjerg. S., laber Kuling, diset; mange Drosler ved Fyret hele Natten; 7 Fugle faldt. Hanstholm. S. S. Ø., laber Kuling, overtrukket, diset, Taage; en Mængde Vindrosler, enkelte Sjaggere, Solsorter og Rødkjælke om Fyret fra omtr. Kl. 10 til Daggry. Skagen. V., flov Kuling, overtrukket, diset; 12 Fugle faldt. Læsø Rende. S. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; flere Fugle ved Fyret. Hammeren. S. S. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Stær ved Fyret. Alauda arvensis. Lodbjerg 1. Sturnus vulgaris. Lyngvig 1. Regulus cristatus. Lyngvig 1. Turdus iliacus. Vyl 4; 6 faldt. Horns Rev 8. Lyngvig 1. Lodbjerg 6. Skagen 7. Emberiza mivalis. Skagen 5. dde November. Vyl. V.N.V., laber Kuling, skyet; flere Smaafugle ved Fyret; 2 faldt. Lyngvig. S.Ø., Bramsejlskuling, klart; en Blishøne faldt. Lodbjerg. Fra S. gjennem V. til N. N. V., Bramsejlskuling, Dis før Midnat; enkelte Drosler og andre ved Fyret. Anholt Knob. V., Bramsejlskuling, overtrukket; nogle Smaafugle ved Fyret. Fulica atra. Lyngvig 1. Turdus iliacus. Vyl 1. Emberiza nivalis. Vyl 1. lite November. Hesselø. V., Bramsejlskuling, diset; 5 Vindrosler faldt (ikke indsendte). l4de November. Vyl. S.Ø., Merssejlskuling, skyet; en Stenpikker fandtes død; den havde om Aftenen, den 13de, opholdt sig paa Dækket. (1908.) Saxicola oenanthe 1. 1i15de November. Hov. S.S.Ø., Storm, klar Luft; en Lærke faldt. Alauda arvensis 1. 17de November. : Vyl. S. S. V., Bramsejlskuling, skyet; nogle Smaafugle ved Fyret; 4 faldt. Lodbjerg. S. V., torebet. Merssejlskuling, Regn og Dis; en Stær ved Fyret. Limnocryptes gallinula. Vyl 1. Gallinago scolopacina. Vyl 1. Sturnus vulgaris. Vyl 1. Turdus merula. Vyl 1. 18de November. Anholt Knob. Sydlig laber Bramsejlskuling, Regn og Dis; en Del Smaafugle ved Fyret. 22de November. Lodbjerg. S., torebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn; en Stær ved Fyret. 28de November. Læsø Rende. V.S.V., laber Kuling, Taage; flere Smaafugle ved Fyret; enkelte faldt i Vandet. Hammeren. V. S. V., laber Bramsejlskuling, Smaaregn; et Par Stokænder fløj mod Fyret fra N. Ø. Kl. 12; Hannen fløj igjennem en 1 Cm. tyk Rude, som den knuste i tusinde Splinter, gjorde en Del Skade paa Lindserne og faldt inde i Taarnet, Hunnen faldt død ned udenfor. Møen. N. V., laber Bramsejlskuling, Tykning; Smaafugle om. Fyret. Gjedser. V.S. V., Tykning; 2 Sjaggere faldt. Anas boscas. Hammeren 2. Turdus pilaris. Gjedser Rev 1; 2 faldt. 29de November. Skagen. En Knortegaas faldt. Læsø Rende. S. V., Bram- sejlskuling, overtrukket; en Lærke faldt paa Dækket, enkelte andre Fugle i Vandet. Sejrø. S. V., Merssejlskuling, overtrukket, diset; 2 Drosler paa Ruderne. hg 100 (1908.) Anser torqvatus. Skagen 1. (Alauda arvensis. Læsø Rende 1.) liste December. Lodbjerg. N. V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Stær ved Ruderne ved Morgen. 12te December. Rubjerg Knude. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Vand- rixe faldt Kl. 7 Aften. Rallus agvaticus 1. l5de December. Lodbjerg. S. Ø., Merssejlskuling, Taage, Regn; en Lærke ved Ruderne før Midnat. 18de December. Blaavands Huk. S$.S.Ø., Bramsejlskuling, Taage; en Hjejle faldt (ikke indsendt). Læsø Rende. S. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Lærke faldt (ikke indsendt). (Alauda arvensis. Læsø Rende 1.) 20de December. Sprogø. V., laber Kuling, Taage; en Ryle faldt. Tringa alpina 1. 2lde December. Lodbjerg. S.S. V., Merssejlskuling, Taage; en Hvinand faldt. Clangula glaucion 1. 23de December. Skagen. V.S. V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Ringdue og en Lærke faldt. Columba palumbus 1. Alauda arvensis 1. 24de December. Læsø Trindel. N.N.Ø., laber Kuling, skyet; en Del småa Fugle om Fyret. 25de December. Vyl. Ø.S. Ø., Bramsejlskuling, Taage; en Del Drosler og 101 (1908.) Stære ved Ruderne. Lodbjerg. V.S.V., laber Kuling, Taage; en Stær ved Fyret efter Midnat. 26de December. Vyl. N.Ø., laber Bramsejlskuling, Regn; flere Fugle ved Fyret, Drosler, Viber 0.a. Gjedser Rev. N. Ø., Merssejlskuling, skyet; en Drossel faldt (ikke indsendt), ikke andre sete. 27de December. Lodbjerg. Ø., torebet Merssejlskuling, skyet; en Stær ved Fyret. Schultz's Grund. Ø.N.Ø., enrebet Merssejlskuling, Sne- byger; 5 Sjaggere faldt. Turdus pilaris. Schultz's Grund 5. Forskjellige Iagttagelser fra Fyrene. Vyl Fyrskib. Januar: &8de flere store Flokke Snespurve fløj af og til S. V.; enkelte opholdt sig en kort Tid paa Skibet. Yde en Havørn fløj V., om Formiddagen. 24de en Strandskade kredsede en kort Tid om Skibet om Formiddagen. 25de flere Lærker om Formiddagen i forskjellige Retninger. 1lte Februar en Ugle om Eftermiddagen en Tid ved Skibet. Marts: 6te store Flokke Stære og andre Smaafugle fløj Ø. 17de 12 Viber fløj Ø. 2lde en Regnspove opholdt sig nogen Tid paa Dækket. 24de en Del Smaa- fugle flyvende Ø. April: 17de enkelte Smaafugle fløj om Morgenen mod Ø. 23de N. N. Ø., rebet Merssejlskuling, Sne og Regn; en Høg, Drosler, Lærker og flere smaa Sangfugle opholt sig paa Skibet om Formiddagen. 28de blev Ternen set første Gang. 13de Oktober en Fuglekonge opholdt sig paa Dækket. — J. S. Jensen. Horns Rev Fyrskib. 4de Marts omtrent 50 Stære fløj forbi i østlig Retning. 28de September 3 Gjæs mod V. — H. Sonnichsen. Lyngvig. 27de Januar Stæren set første Gang. 25de September omtr, 50 Graagjæs S. 26de September 40 Graagjæs S. 13de, 19de og 20de Oktober mange Krager mod S. V. — P. Larsen. Bovbjerg. 5te Januar Stære i Flokke. 10de Februar hørtes Lærken synge. 25de Februar blev Viben set. 27de Oktober 40 102 (1908). Graagjæs S. 16de November 8 Svaner S. ude over Havet. 22de November 11 Svaner N. inde over Land. — C. Rude. Thyborøn. Januar: 10de flere Flokke Vildgjæs og Ænder trak N. 19de Viben set... Marts: 18de en Flok Viber fra S. V. 20de ligeledes. 26de 5 .Svaner fra Ø., en Del Krager mod N.Ø. Maj: 14de en Flok Vildgjæs fra S. 31te en stor Flok Vildgjæs fra S. September: &de og Yde store Flokke Vildgjæs fra N. ind i Kanalen. 24de, 26de, 27de Vildgjæs ligeledes. Oktober: 9de og 13de store Flokke Vildgjæs fra.N. 16de 17 Krager fra N. Ø. 17de 40 Krager ligeledes. 19de flere Flokke Krager lige- ledes og 5 Svaner fra N. — J. Nielsen. Lodbjerg. 10de Marts nogle Viber og Hjejler omkring Tåarnet om Dagen. 14de Maj Svalen set første Gang, Gjøgen kommen. l5de og 16de August en Mængde Svaler ved Fyret om Dagen. — P. 8. Pedersen. Hanstholm. En Del Stære opholdt sig i Nærheden af Fyret i Slutningen af December. — H. Roed. Højen. Intet Fuglefald. — M. Jørgensen. Skagens Rev Fyrskib. I Januar blev der kun set Maager og Alke nær Skibet. Februar: 10Ode en mindre Flok Lærker fløj om Skibet og sang. 13de enkelte Lærker ved Skibet i Dagens Løb. 20de enkelte mindre Flokke Krager fløj i østlig Retning. 2lde enkelte Lærker sang ved Skibet. Marts: Yde en Stær og 4 Lærker ved Skibet om Formiddagen. 25de Viber, Ænder, Krager og Lærker trak i Flokke forbi Skibet i forskjellige Retninger. 30te flere Flokke Ænder og Krager forbi. 7de April en Mænge Alke og andre Fugle omkring Skibet. Yde Maj flere Flokke Ederfugle og andre Ænder sete. 8de Juli flere store Flokke Ænder fløj forbi. 29de September store Flokke Ænder sete. Yde Oktober Flokke af Ederfugle fløj forbi. I Oktober, November og December saaes kun. Maager og enkelte Ænder. 22de December fangedes en Maage, der havde sat sig paa Skibet; det viste sig, at den havde en Fiske- krog i den ene Vinge, og et Stykke Line fra Krogen var snøret om den inderste Del af Tungen og kunde ikke frigjøres, hvorfor 103 (1908.) Maagen dræbtes. 24de December fangedes en Brevdue. Grunden til, at kun faa Fugle falde ved Fyret, menes at være den, at Fyret er rødt og ikke blænder Fuglene. — A. P. Jensen. Læsø Trindel Fyrskib. Januar: 1ste 4 Svaner N.Ø. 29de 5 Svaner S. V. 7de Februar 3 tamme Duer paa Skibet hele Efter- middagen. Marts: 2den 12 Gjæs S. V. 10de en Vibe S.V. 14de 2 Svaner Ø. 23de 10 Krager N.Ø. 24de 15 Krager N.Ø. 25de og 29de flere Flokke Krager N. Ø. April: 2den 2 Ederfugle S. V. 4de en Flok Ænder Ø.S.Ø. 5te en Skarv mod Ø. 7de en Stær en Tid paa Skibet; 5 Krager N. Ø., 4 Ederfugle Ø. 9de 3 Ederfugle Ø. 15de 25 Krager N. Ø. 23de 3 Vipstjerter paa Dækket om Eftermiddagen. Maj: 4de 3 Ederfugle S. Ø. 7de 5 Svaler om Skibet. 16de en Flok Ederfugle $. Ø. Juli: 4de 3 Stære-Unger en Tid paa Skibet. &de en Stære-Unge ligeledes. l4de 8 Ællinger om Skibet. 22de 3 Alke ligeledes. August: 3dje 5 Spover V. 5te en And S. 7de en Alk ved Skibet. 8de en Terne N. V. .9de en And S.V. 12te 2. Ænder S.V.. Sep- tember: 5te en Flok Ænder V., 4 Krager Ø. 9de 5 Ænder S.V. 13de 23 Ænder S. 15de en lille Fugl ombord om Morgenen; 3 Ænder S.Ø. 17de 5 Ederfugle N. Ø. 18de 8 Ænder 8. V. 22de en Flok Ænder og 3 Ederfugle mod S. og V. 24de flere Ederfugle S.V. 26de en Flok Gjæs S. Oktober: Yde flere store Flokke Krager S. V., en Skarv Ø. 16de og 18de store Flokke Krager S. V, 20de flere Flokke Krager S. V. 22de og 24de en Ugle en Tid paa Skibet. 29de en Krage paa Skibet i kort Tid. 3lte 12 Ederfugle og 3 Krager S. V. November: 3dje omtr. 25 Ederfugle i Flok S. V. 9de 4 Ederfugle S.Ø. 10de 10 Svaner S.V. 12te 5 Ænder S.V. 13de 2 Svaner S.V. 14de 5 Eder- fugle N., flere store Flokke Krager S. V. 17de 2 Ænder S. V. 29de 3 Svaner S. V. 24de December en Flok Knortegjæs N. — Th. Andersen og P. V. Eriksen. Læsø Rende Fyrskib. ste Januar 3 Svaner V. Februar: 26de 3 Flokke Svaner fra S. mod N. Ø.: 27de 30 Svaner N. Ø. 104 (1908.) 29de September flere Flokke Krager V. November: Ilte 14 Svaner S. V. 17de 6 Svaner S. V. — P. C. Grumsen. Egense. Januar: 7de store Sværme af Rajgjæs paa Land- grunden, Ederfugle længere tilsøs. &de Rajgjæs i ualmindelig Mængde tæt ved Land. 19de en Stær set i Haven ved en Stære- kasse. 20de Viben set paa Marken. 29de 8 Svaner trækkende V. 30te Stæren kommen i Egense By, Lærken set paa Marken. Øde April Storken set første Gang, flere trækkende N. langs Kysten. Maj: 2den 8 Storke viste sig over Fyret og satte sig paa en Mark i Nærheden. 6te Svalen set i Egense By. 7de 3 Svaler ved Fyret. 17de 2 Sorte Storke sete paa Landgrunden. 19de store Flokke Gjæs trak om Aftenen ud over Stranden. 3lte August Storke i store Flokke i et langt Tog flyvende $. V. langs Kysten. September: 21de en Sværm Krager hvilede ud paa Kloster- pynten. 26de Træk af Regnspover ud fra Fjorden. 27de store Tog af Krager mod S.V. Oktober: (10de en Kakadue, som i 22 Aar har været ejet af Fyrmesterens Familie, har lagt et Æg.) 23de store Mængder Gjæs paa Landgrunden. 28de smaa Flokke Ederfugle i Farvandet. November: 8de Svaner i Flokke flyvende langs Kysten i forskjellige Retninger. 16de store Flokke Eder- fugle i Farvandet. December: 25de store Flokke Gjæs langs Landgrunden. 27de 3 Svaner mod S. — A. Grove Stephensen. Udbyhøj. Intet Fuglefald — H. P. Jensen. Kobbergrund Fyrskib. Marts: 23de en stor Flok Krager Ø. 24de ligeledes. 27de mange Krager Ø. — C. Knudsen. Anholt Knob Fyrskib. 23de Februar en Flok Krager trak forbi i østlig Retning. Marts: 9de en stor Flok Ænder V. 23de hele Dagen store Flokke Krager Ø. 24de en Flok Viber S. 25de store Flokke Krager Ø. April: 7de en Flok Krager Ø. 27de en stor Flok Gjæs Ø. 12te Maj nogle Smaafugle paa Skibet hele Dagen. Juli: 19de 3 Duer fløj forbi mod V. 23de 3 Regn- spover mod S. Ilte August en Hjejle (Charadrius pluvialis) skudt fra Skibet (indsendt til Museet). 23de September 6 Vipstjerter et Par Timer paa Skibet. Oktober: 9de en Flok Ederfugle S. 29de É RRS EEN REE ER 105 (1908.) flere Flokke Ederfugle Ø. 8de November flere Flokke Vildænder Ø. — Th. Andresen og Toftgaard-Nielsen. Spotsbjerg. Intet Fuglefald. Paa Isefjorden er der i Aaret 1908 af Fiskere fra Hundested og Lynæs i Andegarn fanget omtrent 22000 Fugle af forskjellige Slags som Ederfugle, Blaanæb, Hav- litter o.a. — P. Christensen. Schultz's Grund Fyrskib. Januar: &8de flere større Flokke Ederfugle N. 25de en Del Knortegjæs og Ederfugle stadig i Skibets Nærhed. 29de enkelte Svaner af og til N. Ø. Marts: 9de 2 Viber fra V. 27de 4 Viber fra V. April: 2den hele Dagen nogle Rødkjælke og Stære ombord; ved Aften fløj de bort mod Land. &de en Brevdue ombord hele Dagen; efter god Pleje fløj den V. om Aftenen. I Sommermaanederne blev næsten daglig set Skarver. 18de Oktober omtrent 25 Graagjæs i Flok V. I næsten hele December var der store Mængder af Ænder og Gjæs i Nær- heden. — P. Larsen. Fornæs. Januar: 2den 3 Svaner S. V. 3dje 2 Svaner N. Ø. Februar: 14de første Stær set. 15de 14 Vildgjæs mod V. 16de Marts flere Flokke Knortegjæs, paa flere hundrede, fløj forbi mod N., omtrent 40 Vildgjæs i Flok mod Ø. 25de April mange Flokke Knortegjæs og Vildgjæs fløj forbi mod N. 2den Maj den første Svale set. I1ste Juli 4 Hejrer mod N. 30te Oktober en blaa tam Due kom til Fyret. — A. Kruse. Hjelm. 10de Marts 2 Knortegjæs N. om Formiddagen. 9de April en Stork paa Taget. 8de Oktober nogle Flokke Ederfugle ved Øen. 8de November en Flok Svaner S. — A. P. Jensen. Æbeltoft Vig. Intet Fuglefald. — H. P. Mønsted. Sletterhage. Januar: 2den 26 Svaner S. 4de 6 Svaner S. Kl. 11 Fm., 5 Svaner S. Kl. 4 Em. 1å3de Februar Stæren set første Gang. 10de Marts Præstekraven kommen. 15de Maj Svalen set første Gang. 29%de Oktober Stæren set sidste Gang; store Flokke Ederfugle påa Havet. I November og December en usæd- vanlig Mængde Ederfugle paa Havet nær Fyret og et mindre Tal af andre Ænder. Intet Fuglefald. — E. Østerberg. 106 (1908.) Sejrø. de April omtrent 50 Svaner mod N. September: 27de 7 Vildgjæs V. 28de 25 Vildgjæs i Flok ligeledes. 29de 6 Knortegjæs svømmende paa Revet, senere flyvende V. Fra 13de til 2lde Oktober trak større og mindre Flokke Graagjæs og Knorte- gjæs af og til mod V. I hele December blev der i Farvandet set større Flokke Ederfugle og forskjellige andre Ænder. — A. M. Dam. Vestborg. 2den Marts Viben kom i Flokke. 10de Maj Storken set første Gang. — P. F. Køhler. Lappegrund Fyrskib. Januar: 7de flere Flokke smaa Ænder N. 13de en Flok Graaænder N. 16de en Flok Knortegjæs og enkelte Ederfugle N. 20de flere Flokke Ederfugle N. 21de enkelte Krager S. 25de 3 Svaner N. Februar: 14de en Del Ederfugle S. 22de en Del Krager S. 23de en Del Smaafugle N. Marts: lste 2 Svaner og en Del Ederfugle S. 13de 5 Svaner S. 14de 12 Svaner S. 22de og 23de en Del Krager N. April: 7de, 8de, 9de og 10de hver Dag flere Flokke Ederfugle, paa 100—400 Stkr., mod S. Ø. 15de flere Flokke Ederfugle i forskjellige Ret- ninger. 16de 2 Flokke Svaner, omtrent 120 Stkr., mod Ø. 26de Maj flere Flokke Ederfugle S. September: 9de en Flok Eder- fugle N. 10de ligeledes. 12te 2 mindre Høge V. 14de flere Flokke Ederfugle N. 17de en Flok Ederfugle N. 27de en Flok Ænder N. Oktober: Iste en Flok Graagjæs V. 12te flere Flokke Ederfugle N. 15de ligeledes og flere Flokke Krager V. 20de flere Flokke Ederfugle og andre Ænder N. November: I1ste, 2den og 4de flere Flokke Ederfugle og andre Ænder S. 5te en Mængde Ænder mod S., enkelte Flokke Ederfugle N. 13de en Flok Knorte- gjæs N. — P. V. Eriksen og J. C. Jensen. Kronborg. Intet Fuglefald. — H. Reinwald. Middelgrund. Intet Fuglefald undtagen 25de Oktober. — Å. G. Saxtorph. Trekroner. Iutet Fuglefald. — H. E. Andresen. Nordre Røse. Intet Fuglefald. Ederfugle og Gjæs sees af og til. -/— J. F. Hansen. ; Refsnæs. 20de September begyndte Ederfugle at komme påa ag g å i år > EEN YE NE ATT mer NEJ 107 (1908.) Revet. 27de Oktober 50 Graagjæs i Flok S. V.; en Havørn blev set ved Fyret; den slog ned paa en ,,anskudt" Knortegaas. 7de November 6 Svaner V. Fra 26de December Aaret ud store Flokke af forskjellige Søfugle paa Revet., — C. F. V. Jensen. Romsø. Januar: 7de flere Flokke Ederfugle S. Iøvrigt saaes i Januar Ederfugle i Flokke trækkende S. og N.; omtrent 200 op- holdt sig ved Kysten til den 28de. 29de 8 Svaner N. V. 31te 4 Graagjæs S.Ø. Februar: Ilte kom 7 Stære til Bygningerne; ved Solnedgang fløj de over i Skoven, og de viste sig ikke senere. 12te 18 Graagjæs N. V. 15de enkelte Krager Ø. 17de 9 Graa- gjæs N. V. 22de flere hundrede Alliker i Skoven og paa Marken tæt ved Fyret, trak af og til ud over Søen mod Ø., men kom til- bage til Skoven; mod Aften trak de over til Hindsholm. 27de omtr. 20 Krager Ø. Marts: 3dje flere større Flokke Ederfugle $S. 6te omtr. 100 Ederfugle ved Kysten. 13de flere hundrede Alliker Ø. 16de 3 Graagjæs N. og Flokke af Krager og Raager Ø. 21de mange Krager og Alliker Ø., og mange opholdt sig i Skoven. 22de Krager, Raager, Alliker og enkelte Musevaager af og til hele Dagen Ø. 23de mange Krager Ø. og 35 Graagjæs N. Ø. Fra 25de til 30te Krager, Raager og Alliker hver Dag Ø. 31te en stor Flok Ederfugle N. og et Par mindre Flokke 8.; de første Maager kom Pbåa Yngleplads. April: 8de, 9de og 14de mange Krager Ø. 17de kom en Stork og satte sig paa Marken nær Fyret; noget efter trak den V. 23de mange Krager Ø. Maj: Iste 20—30 Raager Ø. 6te flere hundrede Drosler paa Marken og paa Buskene tæt ved Fyret; hen paa Dagen trak de alle N. 11te 12 Graagjæs kredsede om ved Mosen, trak senere V. 16de en Ugle ved Fyret et Par Timer. 18de og 19de Graagjæs Ø. 24de Juli rejste de fleste Maager herfra med deres Yngel; kun nogle faa af de aller- senest udrugede bleve tilbage indtil sidst i August. September: 16de enkelte Krager og to Flokke Graagjæs V. 20de 4 Graagjæs N.V. 24de Krager i spredte Flokke V. 29de 16 Graagjæs N. V. Oktober: 3dje to Flokke Ederfugle S. 16de til 24de hver Dag Krager og Raager V. 25de til 28de hver Dag mange Ederfugle S. 108 (1908.) 29de 16 Graagjæs V. I første Halvdel af November trak hver Dag mange Flokke Ederfugle S. og Krager og Raager V. 25de November 9 Svaner S. December: 10de 17 Graagjæs S. V. 13de flere Flokke Ederfugle og Havlitter S. 16de 9 Graagjæs N.V. 26de flere Flokke Ederfugle S. Paa Marken ved Fyret har iaar ruget 4 Gravænder, 2 Skalleslugere, 1 Graaand, paa Strandbredden Maager, Strandskader og Pytter. — T. Andersen. Halskov og Korsør Intet Fuglefald. — C. P. Henningsen. Sprogø. Januar: 8de 4 Svaner paa Stranden. 9de 3 Svaner ligeledes. 10de den første Flok Lysænder, omtr. 30. 10de Februar flere smaa Flokke Lysænder; de ere iaar ikke saa talrige som ifjor. I Løbet af Februar forøgedes Ederfuglenes Tal en Del. 15de Februar saaes de første Stære, 7 i Flok. Marts: Iste en Vibe paa Marken. 15de største Delen af Ederfuglene nu borte. 20de, 2lde, 22de, 23de et stort Træk af Krager fra Fyn til Sjælland. 24de kom de første Maager til Rugepladserne. April: 4de havde Maagerne begyndt at bygge Rede. 6te kun enkelte Par Ederfugle nu tilbage; Ederfuglene ere iaar tagne bort tidligere end ifjor. 17de de første Æg af Hættemaagen. 29de de første Æg af Strand- maagen. 4de Maj de første Svaler. 28de Maj de første Hætte- maage-Unger. 12te Juni de første Strandmaage-Unger. Foruden Maagerne yngle paa Øen Graaand, Gravand, Skallesluger, Strand- skade og Vibe. 5te Juli saaes de første flyvefærdige Maage-Unger; fordi Æggene bleve opsamlede meget grundig indtil 25de Maj, blev næsten hele Maage-Yngelen forsinket; 10de August vare alle Maage- Unger flyvefærdige; 15de August forlod de sidste gamle Maager Øen; 19de vare endnu nogle Unger tilbage. 22de September 4 Ederfugle paa Stranden; Træk af Krager fra Fyn til Sjælland. Oktober: 18de en stor Flok Stære fra Ø. til V. 19de 7 Eder- fugle S. 20de 6 Stære S. Fra 21de til 27de daglig store Flokke Stære mod V., af og til en Flok Ederfugle. 31te en Flok Gjæs S. November: Iste 18 Gjæs i Flok S. &8de flere Flokke Ederfugle ere nu komne paa Revene. 30te December 4 Svaner ved Stranden. Ederfuglenes Mængde formindskes stadig. — A. V. Hansen. 109 (1908.) Slipshavn. Intet Fuglefald. — E. Jørgensen. Helholm. Februar: 8de set Stæren, 10de Gravanden, 17de Strandskaden, 20de Viben. —- D. Holst. Omø. 25de Februar flere Strandskader paa Stene i Stranden. Oktober: ilte 5 Svaner V. 27de 6 Svaner S. V. 5te November 24 Høge om Morgenen mod V. — A. T. Friis. Vejrø. Januar: 16de Stæren set. 30te Lærken set. 22de Februar hørtes Viben om Aftenen. 26de April Svalerne komne. Midt i December gjorde en Duehøg Jagt paa Duerne ved Fyret. I Frostdagene ved Aarets Slutning var der en Del Dykænder og 7 Svaner ved Øen. — C. A. Hansen. Taars. Intet Fuglefald. — W. Pedersen. Æbelø. Intet Fuglefald. 27de Februar 4 Svaner S. V. I Marts blev daglig set spredte Flokke Havlitter dykkende paa Revet. I første Halvdel af April saaes daglig Flokke af Gjæs, Ederfugle og andre Fugle trække mod N. 24de April trak to Flokke Graa- gjæs, hver paa omtr. 50 Stkr., mod N., ligeledes 25de. Først i Oktober saaes enkelte Ederfugle paa Revet, og i Maanedens første Halvdel trak daglig store Flokke Graagjæs og Knortegjæs i for- skjellig Retning ude i Farvandet. I November en Del Ederfugle og Havlitter paa Revet. Ederfuglenes Tal bliver Aar for Aar mindre, og i December vare kun meget faa at se, hvorimod Hav- litter og andre Dykænder daglig vare at se paa Revet og ude i Farvandet i temmelig store Flokke. — J. Z. Nielsen. Strib. Intet Fuglefald. 8de Februar Stæren set. 25de Sep- tember mange og store Flokke Graagjæs mod S., 26de September og 15de Oktober ligeledes. — A. H Andersen. Baagø. Intet Fuglefald. — N. Hansen. Åssens.… Intet. — N: Lund. Hammeren. 25de Februar hørtes Lærken første Gang synge. Marts: 25de 2 Svaner Ø. 28de 22 Svaner udfor Hammeren. 29de 14 Svaner ligeledes; de opholdt sig der et Par Dage. 4de April blev første Graa Vipstjert set. 25de September 33 Vildgjæs i Flok mod S. Oktober: 17de store Flokke Vildgjæs S. 22de en Flok 170 (1908,) Vildgjæs S. V. November: &de 15 Svaner S. V. 9de 7 Vildgjæs S.V. — E. Wielandt. Dueodde Sydfyr. Intet Fuglefald. Enkelte mindre Flokke Graagjæs og Svaner trak i Begyndelsen af Maj over Pynten af Øen, snart mod V., snart mod Ø., eftersom der var Læ og smult Vande paa den ene eller den anden Side. Næsten hele Oktober igjennem såaes hver Dag enkelte mindre Flokke Graagjæs flyvende snart Ø., snart V. 22de Oktober en Svane V. 3lte December 4 Svaner Ø. — H. S. L. Madsen. Møen. I Midten af Januar havde større og mindre Flokke Ænder Tilhold ved Kysten. 25de og 26de Februar fløj enlige Svaner mod S. V. 20de Marts viste sig den første Sneppe ved Klinten. iste April trak 3 Flokke Traner (?), hver Flok paa 25— 50 Stkr., mod N. 13de December 2 Svaner S. V.— F. P. Larsen. Harbølle. Intet Fuglefald. — A. J. Olsen. Hestehoved. Ligeledes. — N. Christensen. Gjedser Rev Fyrskib. Januar: 10de 25 Svaner N. V. 29de 17 Svaner S. Ø. 30te 11 Svaner S. Ø. I1ste Februar omtr. 25 Svaner S. Ø. Marts: Iste to Flokke Lærker, hver påa flere hundrede, trak S. &de omtr. 35 Krager (?) mod S. Ø. 9de 10 Graagjæs Ø. S. Ø. 29de 50 Knortegjæs mod S.Ø.; en Stær og enkelte Lærker ved Skibet. 25de Maj 67 Knortegjæs mod Ø. August: &de 5 Storke mod S. S. Ø. 30te to Flokke Storke paa henholdsvis omtr. 500 og. 150 Stkr. trak mod S. Ø. 28de December omtr. 25 Svaner i to Flokke N.V. — J. Jensen og Th. Hald. Usædvanlige Tildragelser i 1908. AÅlauda cristata. To Toplærker saa Dr. Arctander igjen iaar ved Holtug, N. for Storehedinge; de nævnes fra 23de Marts. 1lte November blev en enkelt set. 3 HESS KS see Aar 75 EET GS SRESE 111 (1908.) Pastor roseus. En Rosenstær blev sidst i Maj skudt i Haven ved Fornæs Fyr, hvor den var i Flok med Stære, meddeler Fyrmester A. Kruse. Parus Ccristatus. I Bordrup Plantage, omtrent 2 Mil V. for Varde, saa Stud. art. Poul Jespersen en Del Topmejser sammen med Sortmejser 27de Juli. Ruticilla titys, l2te Oktober blev en Sort Rødstjert set i Nykjøbing paa Falster, meddeler Overlærer T. Bang; den havde forvildet sig ind i en Stue i en af Byens Skoler. Siden 1902 har Arten aarlig ynglet i Byen, oplyser Hr. C. A. Rasmussen (Dansk Ornithol. Tidsskr., 3. Aarg., 1909, S. 69). Muscicapa parva. En Lille Fluesnapper, Han, såa jeg i Dyrehaven N. for Kjøbenhavn den 23de Juni, i gamle Bøge ved en lille Ellemose. Den holdt sig mest i Skyggen paa Træernes lavere Grene, stadig påa det samme lille Omraade, og den sang næsten uafbrudt. Den maa sikkert have haft Rede i Nærheden, Paa samme Sted er den baade før og senere set af andre, som meddelt af A. Christiani (Dansk Ornithol. Tidsskr., 2. Aarg., 1908, S. 213). — En syngende Han saa jeg her igjen 21de Maj 1909 og senere. (Tilføjelse under Trykningen.) Fra Stenalderen. Til Fortegnelsen over Fuglene fra vor Stenalder (se Vidensk. Medd. for 1903, S. 61—109, og for 1905, S. 222—226) er at føje Udbyttet af Nationalmuseets Udgravninger i en Kjøkkenmødding fra Ældre Stenalder ved Kassemnose, N.V. for Arresø ved Frederiks- værk, Dyngens Indhold af Knogler er i 1908 skjænket Zoologisk Museum og har vist sig at være af følgende Arter Fugle og Pattedyr: (1908.) 112 Anas boscas. Cygnus minor. Cygnus mMmusicus? Fuligula cristata. Clangula glaucion. Oedemia fusca. Mergus merganser. Tetrao urogallus. Podicipes cristatus. Colymbus arcticus. Colymbus septentrionalis. Larus canus. Larus argentatus. Larus marinus. Alca impennis. De fundne Fugle-Knogler ere: Sula bassana. Haliaétus albicilla. Corvus cornix? Erinaceus europæus. (Arvicola amphibius.) Castor fiber. Felis catus fera. Canis vulpes. Canis familiaris. Martes sylvatica. Lutra vulgaris. Halichoerus grypus. Cervus capreolus. Cervus elaphus. Sus scrofa ferus. Anas boscas, Stokand. Et Ravnenæbsben. Cygnus minor, Pibesvane. Nedre Ende af et Skulderblad. Cygnus musicus?, Sangsvane? Stykke af Underkjæbe, 7 Hals- hvirvler, 2 Sæt Bækkenhvirvler, 2 Skulderblade, 2 Stykker af Ravne- næbsben, nedre Ende af en Overarm, Stykke af et Spoleben, 2 Stykker af Albueben, Stykke af Mellemhaand, et yderste Fingerled, 2 Stykker af Laarben, 2 Midtstykker af Skinneben, 2 Midtstykker af Mellemfodsben, 3 Taaled. Der er vel neppe Tvivl om, at alle Knoglerne ere af Sangsvane; men nogen Mulighed er der for For- vexling med C. odor. Fuligula cristata, Troldand. En hel Overarm og 3 Midtstykker. Clangula glaucion, Hvinand. Midtstykke af Overarm og et Skulderblad. Oedemia fusca, Fløjlsand. Øvre Ende af en Mellemhaand. Mergus merganser, Stor Skallesluger. Midtstykke af et Ravne- næbsben. Tetrao urogallus, Tjur. Et Spoleben uden øvre Ende. 113 (1908.) Podicipes cristatus, Stor Lappedykker. Midtstykker af 2 Albue- ben, nedre Ende af et Skinneben. Colymbus arcticus, Sortstrubet Lom. Nedre Ende af en Over- arm og 2 Midtstykker, øvre Ende af et Spoleben. Colymbus septentrionalis, Rødstrubet Lom. Midtstykke af en Overarm, 2 ufuldstændige Albueben, en næsten hel Mellemfod. Larus canus, Stormmaage. 5 Midtstykker af Overarme, 2 Midt- stykker af Albueben. Larus argentatus, Havmaage. 3 Midtstykker af Overarme, nedre Ende af et Albueben, Stykke af en Mellemhaand. Larus marinus, Svartbag. Et Ravnenæbsben, 3 Midtstykker af Albueben. Alca impennis, Gejrfugl. Øvre Ende af et Nøgleben, et Skinne- ben uden øvre Ende. Til Fortegnelsen over udenlandske Fund af Gejrfugle-Knogler er at føje et rigt Fund, med talrige Knogler, i en Kjøkkenmødding fra Ældre Stenalder ved Viste, paa Jæderen, Norge. Ved Siden af Fundet fra Klintesø paa Sjælland er det det rigeste hidtil kjendte Fund fra Stenalderen. Knoglerne ere bestemte af H. Winge; Redegjørelse for hele Fundet er given af A. W. Brøgger i: Vistefundet, en Ældre Stenalders Kjøkkenmødding fra Jæderen, Stavanger 1908. Sula bassana, Sule. Stykke af Underkjæbe, 2 Stykker af øvre Ender og 1 Stykke af nedre Ende af Overarm, nedre Ende af et Spoleben, øvre Ende af et Albueben, Stykker af 2 venstre Mellem- haandsben. Haliaétus albicilla, Havørn. 2 Stykker af Spoleben, 4 Midtstykker af Albueben, øvre Ender af 3 venstre Mellemhaandsben, et Kloled. Corvus cornix?, Krage? Nedre Ende af Skinneben, øvre Ende af Mellemfod. Nogen Mulighed er der for Forvexling med C. frugilegus. Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1909. 8 114 (1908.) Fra Færøerne. Tveraa og Galgatange Fyr. Intet Fuglefald. — E.B. Jacobsen. Nolsø Fyr. 24de September S. Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; enkelte Søsvaler ved Ruderne. — V. Larsen. Tofte Fyr. Intet Fuglefald; dog fandtes den 23de Januar om Morgenen en Ugle liggende død tæt Ø. for Fyret; maaske var den dræbt ved at flyve imod. — S. Thorkildshøj. Kalsø Fyr. Intet Fuglefald. — J. Clementsen. 23.—6.—1909. On a collection of Crinoids from the Copenhagen Museum. By Austin Hobart Clark. Washington, D. C. — U. S. America. The authorities of the Zoological Museum of the Copenhagen University have recently done me the honour to entrust to me for study a magnificent crinoid collection belonging to that institution. Dr. Th. Mortensen had had it in mind for some time to turn his attention to the recent crinoids, and to work up the material which had been accumulating there; but, learning that the collection contained many forms which I had been unable to examine in the Course of my studies upon the recent crinoids, he, with the greatest &generosity, offered me the privilege of working it up in connection with the material in the United States National Museum. I wish to record my deep appreciation of the kindness shown me by the authorities of the Copenhagen Museum, and especially of the generosity of Dr. Mortensen, who, in allowing me to review the collection, deprived himself of an exceedingly interesting and instructive bit of investigation. The Copenhagen collections, apart from their Sinkrilke Character, are of great interest in their historic associations. Dr. P. Herbert Carpenter, in the preparation of the ,,Challenger" Teport upon the free crinoids, visited Copenhagen and made notes upon many of the specimens which he recorded in his monograph. These notes, taken almost at the beginning of his studies, were usually not sufficiently detailed to admit of a definite identification of the specimens from them in the light of the much greater know- ledge gained in later years, and he. was thus obliged to question ' 8t 116 the exact identification. It gives me great pleasure, therefore, to be able to clear up all the uncertainty in regard to the Copen- hagen collections which is evident to any one who studies the »Challenger" report. : The late Professor C. F. Litken in the course of his work upon the echinoderms bestowed manuscript names upon many species of comatulids, intending to describe them when opportunity offered. Unfortunately, he never found time to do this; he recorded a number of these nominal species in the various catalogues published by the Godeffroy Museum at Hamburg, together with the localities whence the specimens had come, and later several other of the names crept into literature, having been found with duplicate specimens which had been distributed by the Godeffroy Museum. Dr. P. H. Carpenter and Dr. C. Hartlaub have already iden- tified most of these species, and have placed Litken's names correctly in the synonymy, but there are a few others which have not as yet been determined. The presence of duplicates of these forms in the collection of the University of Copenhagen has made it possible to allocate definitely all of these, so that now we are able to state positively to which described species all of Litken's nominal species refer. The occurrence of Litken”'s names in the catalogue of the Godeffroy Museum was unknown to Dr. Carpenter and to Dr. Hartlaub; I have only been able personally to consult volume IV, and that portion of volume V published in 1874; Mr. Walter K. Fisher of Palo Alto, California, has very kindly copied out for me the data which he found in that part of volume V published in 1877, while Professor Pfeffer of Ham- burg, at the request of Dr. Mortensen, has courteously supplied the information in regard to the remaining volumes. The identification of Litken's nomina nuda is as follows: Catalog Museum Godeffroy, Vol. III, October, 1866. Actinometra trachygaster...... Comanthus rotalaria (Lam.) Idem., Vol. IV, 1869, p. 125. Actinometra trachygaster..... . Comanthus rotalaria (Lam.) EET EET ER REE ERE EET EN 117 Idem., Vol. V, 1874, p. 190. Åctinometrå gracilis ......... Capillaster multiradiata (Linn.) Ø mrs. sas Comanthus rotalaria (Lam.) 6, ledt re Syse Comaster typica (Lovén). å RE 3 410 ED Comatella stelligera (P.H. C.) ntedonsprotectus ;s 005 des Dichrometra protectus (Ltk.) Idem., Vol. V, 1877, p.:100, Actinometra brachymera ...... Comanthus bennetti (Miill.) Mrifedot eier 2055 re ele anla Dichrometra tenera (Hartl.) Idem., Vol. VI, March, 1877. Actinometra fusca........….- Comatella maculata (P.H. C.) Idem., Vol. VII, May, 1879. ANISTON POPE ss gede Pontiometra andersoni (P. H.C.) In addition to these, the following names were applied by Litken, though, so far as known, never published by him. ÅActinometra guttata ......... Comanthus rotalaria (Lam.) 'ø 170 123) V RØREN DERES Comatula pectinata (Linn.) i macrobrachius.... Capillaster macrobrachius (Hartl.) ea ARE NU ERE De Tropiometra afra (Hartl.) Få BAREN ER ra carinata (Lam.) ar EUD LFERGE sag Oligometra serripinna (P. H. C.) ” 5 Var PEN øs imbricata (A. H. C.) RER nr BEER Ene er Tropiometra carinata (Lam.) RR 7 75277 2 SVARRER ES EENORGEER Mastigometra flagellifera (A. H. C.) ” MAC OPYTUS eee Iridometra nana (Hartl.) re ng MEE ET RENEE Amphimetra mølleri (A. H. C.) ” TERE ori E SOS Heterometra nematodon (Hartl.) RE 41 7- RENSSEENEEESEREN Dichrometra flagellata (Mill.) i gå. BERIEGERE 50 Kes Amphimetra schlegelii (A. H. C.) REE re REE EET Stephanometra monacantha (Hartl). The specimens recorded from Singapore were all taken at low water by the energetic Danish consul at that port, Mr. Svend Gad. Å graphic idea of the richness of the littoral crinoid fauna of that locality may be obtained by a glance at the list of species (20) 118 secured by the unaided labours of Mr. Gad, and comparing it with the species given in Dr. Hartlaub's monograph on East Indian comatulids in general... The fauna of Japan, much the best known of any, contains 75 species, but of these only 19 belong to genera at present known at Singapore, while of this number only 13 are littoral. It must be remembered that, whereas a very considerable amount of work has been done on the crinoids of the deeper waters about Japan, we as yet know nothing about those off Singapore, so that a direct comparison of the records from each locality would appear to indicate a much greater 'Tichness for the former, which is undoubtedly far from being the truth. There is a possibility, though, it must be admitted, extremely remote, of a seasonal migration taking place among the littoral comatulids of the East Indies, comparable to the well known migrations to and from deep water of the Asteroidea in certain parts of the world. In order that data may be accumulated, and the question soon set at rest, I have given, in every case where it: was recorded, the date upon which capture took place”). The dates of capture are of interest apart from the possibility of a seasonal migration. It frequéntly happens that erinoids are reported as aåbundant at a certain locality, yet one may go to the exact spot and find mo trace of them; for some réason or other they have quite disappeared. The history of Némaster iowensis is a good example of this. Professor C. C. Nutting of the University of Iowa, while on a visit to the Dry Tortugas, found two specimens in three feét of water on a reef which, though previously searched, had never yielded any crinoids; the most exhaustive investigation of the whole locality has since failed to reveal a trace of' any others.” All the specimens, regaårdless of species, in this collection taken at Singapore are comparatively "small, and apparently "not quite mature, and all seem to be in precisely the same stage of development. It is quite possible that the particular spots where they were taken have been only recently colonized by crinoids, all "1)/CE Note at the end of the paper HE ENES BRS sy Eg FØRE REE SEET SER SES EOSSEE DENE SE SNE sb SENER RES Sme se ere Eem Kr sr RENSE NE SE 119 the species having arrived simultaneously on previously barren areas, and not having yet lived there long enough to have become fully adult. That the specimens are not dwarfed is shown by the absence in a striking degree of the age factor, black, in their coloration; larger specimens, or egg-bearing specimens of the same size, are much darker elsewhere; and in thé case of Himerometra crassi- pinna, which was found in abundance, I have personally examined a series of over twenty taken many years ago at Singapore, all of which are approximately of normal size, and all much larger than are any in this collection. All the Singapore species belong to the Zygometridæ, Himerometridæ, Comasteridæ, and Antedonidæ, families in which the eggs are large and presumably develop quickly, as in Antedon bifida. The embryos soon after being freed develop into larvæ which almost immediately settle down and grow up into pentacrinoids. The species of these families are gregarious and live as a rule in great masses, usually composed of several species; it is not improbable that the young in one of these great masses falling between the arms of the adults and developing in the shade of those arms, would, as soon as the pentacrinoid stage was passed and the animal commenced its nominally free, though practically sessile, existence, find that the large spreading arms of the parents shaded them, and effectually prevented any food from reaching them. Hence, in one of these masses, all the young would be continuously killed off by an unavoidable and effective process of race suicide, and the life of the mass as a whole would be limited by the life of the individuals in it, as they would not be succeeded by young. When the life cycle of the individuals in a mass Was run, the whole mass would die and disappear, leaving no trace of their former abundance. Their young, produced just before death, might be supposed to recolonize the locality and supplant the old as they died; but it has frequently been noticed that pentacrinoids seldom attach to dead or motionless objects; hence, there would be no recolonization of a place oceupied by One of these masses by its young, though some of these young 120 might drift off and form another mass a short distance from the first. Facts which seem to bear this out are, that young are very rarely found in these masses; all the component individuals are in practically the same stage of existence, and of the same proportionate size, so far as can be judged; hence, aå percentage of juvenile mortality of approximately 100 ?/0o may be adduced from the known facts as well as theoretically; again, the dredge will sometimes bring up a mass of crinoid remains from a dead bottom, upon which there is no other sign of crinoid life, past or present; this suggests that all the crinoid. life has been extinguished at about the same time, as the various remnants are in approxi- mately the same state of wear, and there is no reason to suppose that anything but old age was the cause. Much of interest bearing on this point could be learned by a frequent examination, at regular intervals, of the well known ,,Pentacrinus" ground near Havana, Cuba, though a similar examination of some mass of " comatulids (for instance the one off the town of Jolo [Sulu]) im the East Indian region would probably be more conclusive and much easier to undertake. The constant drifting away of the young free swimming coma- tulids, and their settling down presumably all in approximately the same place at some distanceito leeward (in reference to the current) of the parent mass would give rise to a new colony of the species all the individuals of which would be of the same age, or nearly so, the difference between the oldest and the youngest being only as great as the maximum duration of the breeding period of the parent mass. We do mot know how long this breeding period is; Antedon bifida and A. mediterranea have been found with penta- crinoids through practically the whole year, though that is, of course, n0 argument that the breeding season is of more than two or three month's duration in any one locality. At the end of the breeding season there would be no more additions to the newly formed colony; the individuals already there would increase in size, and develop to the adult form. At the next breeding season a 121 new brood of young would drift over from the original parent colony and settle among the young, already partially grown, attaching themselves to their cirri or their pinnules, wherever they could find an available place. It is conceivable that the young of the first breeding period would not be so large that the little penta- crinoids of the second breeding period could not, by their long stems, reach up above the plane of their arms, and thus obtain nourishment in spite of them, and complete their metamorphosis: on breaking off from their stems, however, they could not settle down between the larger young, but would have to swim about until they could find a vacant spot for themselves, or perish. By this process, all the vacant places available would be taken very quickly, and the new crinoid mass after the space of a very few breeding periods would become as dense and compact as the old parent mass, and would then be incapable of receiving further additions to its numbers. Hence, the mass would be entirely com- posed of individuals the difference of whose ages would not be more than two or three breeding periods at the most. It is possibly in this connection that we get an explanation of the ten-armed stage of the multibrachiate comatulid. These ten-armed young are, in all cases where they have been observed, very active, and are continually swimming about; thus they are enabled to pick out for themselves suitable localities before they transform to the adult multibrachiate condition, after which swimming is impossible, and the animal is fixed for life. All the extremely small specimens of species of the genera Capillaster and Nemaster which I have been able to examine are multibrachiate, even when apparently freshly broken from the larval stem. This would, theoretically, greatly hinder their swimming, if not stop it entirely, through the resultant irregular number of the arms on different rays; and it may be that this is sufficient to explain the fact that the individuals of species of these genera åre always scattered, and therefore never so common in any given 122 mass as are those of the other genera of Comasteridæ, in which the very young always have ten arms. We do not know how frequent are the breeding periods; they may be annual or semi-annual, or separated by more or less irre- gular intervals; neither do we know how long it takes a crinoid to attain its full size. It is probable that crinoids grow with considerable rapidity; the common West Indian sea-urchin, Hip- ponoé esculenta, appears to develop to edible (adult) size in about six months; it has been observed at Bårbados, where this urehin is of very considerable economic importance, that grounds completely fished out will be restocked with urchins of marketable size in approximately six months. This may mean two things; (1) that the larval urchins drifting in from outside grew to adults in six months, or (2) that small specimens, not marketable, were left, which in six months attained sufficient size to be of value; the former is, however, probably nearer the truth. Contrary to the conditions prevailing in regard to the Coma- steridæ, the Antedonidæ, the Zygometridæ, and the. Himerometridæ, thé Thalassometridæ are creatures of markedly solitary habit. I have seen the accumulator on the dredge of the ,,Albatross'' register at least four tons when the net contained practically nothing but Heliometra; but my greatest catch of any species of Tha- lassometridæ in any one haul was seven, and the usual number is one or two. Such a vast difference in habit necessarily means svme radical difference in something else; that something elsé is not far to seek; the Thalassometridæ have small eggs which, as the adults are on an average as large as those of the other families, presumably require a longer time for development; as the penta- crinoids are not much, when at all, smaller, we infer a somewhat longer pre-pentacrinoid or free-swimming stage. Now, as: I havé shown, a long free-swimming stage would mean a wide distribution both geographically and bathymetrically for species of this family, and we find that here facts accord with theory; moreover, the young would be far less likely to develop on or near the parent, but ERE ERE ETS NE Sy, ES ea 123 would. be carried to some considerable distance before becoming attached, and would thus be much more widely scattered; it seems reasonable to suppose, therefore, that the solitary habit of the species of Thalassometridæ is a direct result of the small size of their eggs. Although as a.… general rule species with large eggs have a much more restricted. distribution than those with small, there are certain noteworthy exceptions, for instance Capillaster multiradiata, which ranges from Madagascar to Japan. But these exceptions are confined to strictly littoral species, whereby we at once infer that the effect of purely littoral conditions has brought about the result, The tides and winds produce,.in the shallow waters along the shores, rapid and more or less constant currents which often vary from season to season, and which would tend to sweep the free swimming larvæ for a much greater distance than they could ever cover deeper down in quiet water; thus a species confined to the region about the low tide mark might be expected to attain an enormous distribution, far in excess of that of closely related species with a normally slightly deeper habitat. The pentacrinoids of the Comasteridæ are frequently found attached to. the cirri of larger specimens, but do not appear to attach themselves to any other part of the body, while in some at least of. the other families the pentacrinoids are found indiscrimi- nately all over the animal. This suggests the possibility that the very long combed oral pinnules of the Comasteridæ may be em- ployed in clearing foreign particles from the arms and. pinnules, a use.to which the oral pinmiles of the other forms are not adapted, and that the larvæ of the Comasteridæ are- swept off from the more fully grown as soon as their presence is detected. That they attach to the cirri may be due to the diminished ;sen- sibility: of those organs, or to; the inability of the animals to reach them with the oral pinnules. "This idea is strengthened by the fact that the parasitic Myzostoma are not found on the arms and Pinnules of the Comasteridæ, while they "are very commonly, one 124 might say usually, present upon the arms and pinnules of individuals belonging to the species of the other families, often in astonishing numbers; I have removed no less than ninety-three from the arms of a single specimen of Tropiometra afra. It is a very interesting fact that the forms with small eggs all, so far as we know, have pentacrinoids with short stems, com- posed of comparatively few short joints; thus they would be ill adapted to struggle with crowded conditions; while the pentacrinoids of species with large eggs have long stems composed of numerous greatly elongated joints, which enable them more successfully to contend with the crowded conditions of existence under which all the large egged species live. The ten-armed condition is undoubtedly the primitive condition of the comatulids"), and the species in the closely related family Pentacrinitidæ, and the young of multibrachiate species, with but few exceptions, are of this type. Now these ten-armed young have arms very much longer in proportion to the size of the disk than do the adults, so that the available food collecting area is proportionately just as great, if not greater. The multibrachiate species are essentially inhabitants of the more or less disturbed waters along the shore lines, and live under conditions where length of arm is a distinct disadvantage, owing to the economic loss due to constant fracture from being swept against and caught by surrounding objects as a result of the more or less constant wave motion. Probably the assumption of the multibrachiate condition was at first fortuitous, as it is now in the case of Antedon bifida and Comatula pectinata and in most of the Thalassometrinæ; but nature was quick to take advantage of it, and to carry it to extra- ordinary extremes. By a multiplication of the arms (and with them pinnules) the amount of ambulacral surface necessary to sustain life can be condensed into a circle of minimum diameter, making the animal far less liable to serious injury than if it expanded to Except in the family Pentametrocrinidæ. 125 the circumference of the much greater circle which would be neces- sary were the same amount of ambulacral surface supplied by ten arms only. Moreover, in case of injury, the loss of an arm to a multibrachiate species is of much less economic importance than to a ten armed species. It is probably due to these causes that almost all of the shallow water comatulids are multibrachiate, except those so small as to render unneccessary any further reduction in size. It is quite possible that a more or less general redistribution of ten armed young, and the adults of ten armed species, may take place during the period of the monsoon; for Chadwick mentions that, in the case of Antedon bifida, fishermen state that they are found more abundantly on their creels after stormy weather, which I take to mean that the motion of the water during storms stimulates them to activity, and causes them to swim about. Jf the same were true in the tropics, this would doubtless be an important factor in the distribution of the group!) The distribution of the recent crinoids differs in many parti- culars from that of the other echinoderm groups, and offers many points of especial interest, some of which, as I first noticed them when studying this collection, may appropriately be considered here. In the case of the littoral crinoids the chief factors in the distribution are the permanent currents, and the temporary currents Or washing action induced by winds blowing on shore at less than a right angle. No coastline is free from these influences. The Foung from a littoral parent, therefore, would form a linear, nar- rowly fan-shaped, or broadly fan-shaped dispersal figure, according to the strength of the current at the breeding season. These Joung again would scatter their young in similar figures, and thus 7) While on board the United States Fisheries steamer , Albatross" in the Philippine Islands, Dr. Paul Bartsch captured some small ten armed comatulids which were attracted to the surface by an electric light lowered over the ship's side at night. This would suggest that the young were very sensitive to stimuli. 126 the crinoids would creep along the shore lines in the direction of the prevailing currents or winds, being everywhere confined to a narrow belt owing to the inability of the. young which fell into deep water to develop. The species of the deeper water, being free from the action of the winds and being subject to very slight if any currents, would gradually as the depth increased, form a more rounded, and finally, at great depths a circular dispersal figure, with the parent near or at the center instead of at one end. Their young would form similar circular dispersal figures, the centers of these circles being on the periphery of the original circle; and thus the crinoids of the deeper water would spread out in all directions at an equal rate, and would spread over an enormous area in a comparatively short time; in other words, while the littoral crinoids are capable, from the nature of their habitat and sur- roundings, of linear distribution only, the crinoids of the deeps can undergo radial dispersion, which carries them over a far greater extent of territory, though more slowly, for a current strong enough to cause the formation of a lineal or fan-shaped dispersal figure must carry the larvæ much further than they would, with their very feeble powers of locomotion, swim of themselves. In the inter- mediate depths of course all intergradations between a linear or nar- rowly fan-shaped and circular dispersal figure would be found, with a corresponding distribution of the intermediate forms. The littoral Indo-Pacific-Japanese faunal area has as its center of intensity a triangle whose apices are roughly Luzon, Borneo, and New-Guinea. The Oceanic area is of universal extent in the deeper waters. Between the two extremes we. may trace with more or less distinctness an Intermediate area whose maximum intensity is within a triangle which may be considered as embra- cing the region between the Kermadec Islands (near New Zealand), Singapore, and Japan. This Intermediate area is confined to the Indian and Pacific Oceans. Characterized mainly by genera of Thalassometridæ with a few of Antedonidæ, it has the same general 127 facies as the Oceanic with which it intergrades, but is quite distinct from the Indo-Pacific-Japanese. The Indo-Pacific-Japanese littoral area has a definite and rather small center, .from which in all directions it rapidly dimi- nishes in intensity; yet one would think that, being subject to lineal dispersal, the species would spread rapidly in all direetions. To the northward many of them range to southern Japan, where the coldness of the water beyond undoubtedly checks any further advance; to the eastward the wide expanse of ocean between the islands is "an effectual barrier, for the time which would be necessary for the larvæ to cross these stretches of open sea is pro- bably greater than the length of the free-swimming stage; thus the larvæ could not get across, for before traversing the necessary distance they would develop and drop to the bottom. Moreover, most of the islands are low and dry, and could not support a littoral crinoid fauna. The continous coast line of Australia has allowed the East Indian forms to creep all around that continent, though apparently the conditions in the south are too rigorous for many of them. Westward the great volume of fresh water thrown into the sea by the Ganges and Brahmaputra rivers marks the farthest limit of many genera and species; in fact, from that point Onward the fauna takes on quite a different aspect which is again changed by the desert Arabian coast, after which, down the east African coast, the fauna becomes very meager. The littoral comatulids appear to have reached the southern Point of South America by creeping eastward from the extreme south of the Indian Ocean; finding a continuous coastline and no large rivers or other barriers, they spread northward, keeping within a narrow thermal altitude, to the Bering Sea, thence south again to southern Japan, meeting the species which had invaded southern Japan from the south, though confined to colder water than the latter 2), Sy me: Carpenter and Dr. Hartlaub have mentioned a characteristic t Indian comatulid, Comanthus rotalaria (,Actinometra parvi- 128 The Copenhagen collection has been of great importance to me in making clear the relationships of the comatulid fauna of the Mediterranean Sea and the coasts of western Europe. Two genera are found in this region, Antedon and Leptometra, the former littoral and sub-littoral, the latter inhabiting rather deep water. No close relative to the former was known until Mastig- ometra was described, based upon a single specimen, the type of M. flagellifera, in this collection. Now Mastigometra is very closely related to Antedon, differing chiefly in the greater length of the pinnules following P,. Mastigometra flagellifera was without data as to locality; but later I found in the ,,Investigator" collections a second species, MM. micropoda, differing from M. flagellifera in much the same way that Antedon petasus differs from A. mediter- ranea, which inhabits the Indian Ocean, some of the specimens having been taken at Ceylon. Antedon, then, is most closely related to, and undoubtedly a derivative from, an Indo-Pacific type. Leptometra is peculiar in the great length and similarity of P4 and P,, and in the regular arrangement of the cirrus sockets, thereby differing from all other genera of the Antedonidæ except Zenometra and Psathyrometra. Moreover, the great size of its cirri also suggests a relationship to these two genera. The absence of the spines on the calyx and of the strong lateral flattening of the I Br series and lower brachials, as well as the compara- tively long distal cirrus joints, indicate that Psathyrometra is its closest relative. The species of Psathyrometra with which I was previously acquainted are all large, robust forms; but the ,,Investi- gator" collection contained two new species from the Indian Ocean peculiar in being of very delicate build, and, therefore, much like cirra"), as occurring in ,Peru", and both of them appear to have considered this to be the South American country of that name. This record has puzzled me a great deal, as it is totally unsupported by other records: but I believe the ,Peru" meant must be the Peru (or Francis Island) situated in about 1930' E lat., 1769 E. long., in the Gilbert or Kingsmill group. This species bas been recorded by Carpenter from these islands, though ae indbo any definite island. 2 129 Leptometra. Moreover, the central column of cirrus sockets in the radial areas is in one of these species reduced to a single socket, the centro-dorsal appearing, therefore, very much like that of Leptometra. Psathyrometra is an inhabitant of fairly deep water, just as Lep- tometra is, and there appears to be little doubt that the latter originated from the former, or at least from the same common ancestor. Psathyrometra is an Indo-Pacific genus, like Mastigometra ; and so we must consider Leptometra, like Antedon, primarily an East Indian genus, having probably reached the Atlantic by way of the Mediterranean, and extended its range as far north as Scotland. The intrusion of the Mastigometra and Psathyrometra stock into the Mediterranean and thence into the Atlantic must have taken place very long ago, for we find their representatives (Antedon and Leptometra) now generically separable from the parent stock. As fossils in the rocks many genera (including two very like, if not identical with, these) are known in Europe and in England which are now confined to the East Indies, or at most to the Indo-Pacific-Japanese area, and it is quite possible that Antedon and Leptometra entered upon the European shores at the same time as the now fossil species of Comasteridæ, Zygometridæ and Himerometridæ, and that the changing conditions in the past geologic ages have gradually extirpated one by one the species and genera of all the families except the Antedonidæ, and of this family all the. genera except Antedon and Leptometra, which. alone were able to adapt themselves to the new environment. It is interesting to apply some of the ecological theories which have been recently proposed to that most interesting fossil: coma- tulid, the pelagic Vintacrinus. Mr. Frank Springer, who first suggested the probable relationship of this genus with the. Coma- steridæ, noticed that the young were rarely found with the adults, but were usually in separate masses by themselves. It has been urged that these smaller individuals represented in reality a different species, but there can be no doubt that Mr. Springer is right in, Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1909. 9 130 considering them all as one. Uintacrinus, like Marsupites and Saccocoma, is universally conceded to have been pelagic; but so far, authors have not had the courage of their convictions, and, though saying that they are pelagic, persist in representing them in a very unpelagic attitude; all pelagic animals with a central body and streaming tentacles and arms known today float with the body upward, and the tentacles or arms dependent; this includes, in the recent seas, the numerous ctenophores and the medusæ, and a few cephalopods (Argonauta, etc.) all of which, like the similarly built octopus, maintain a position with the mouth and tentacles downward except sometimes when in motion, at which time the axis of the animal may become more or less horizontal. There is no reason to suppose that Uintacrinus, Marsupites, and Saccocoma, built on the same general plan as the jelly-fish and paper-nautilus (though of course widely different in detailed struc- ture) did not have the same position when floating free in life; moreover, in the case of Uintacrinus (and in the other two genera as well) the arms are massive and heavy, as they are in the recent bottom inhabiting comatulids, while the body is covered with very thin plates; this gives the arms a much greater relative specific gravity, and would insure a position in which the mouth would be pointing downward, and the arms dependent, the comparatively large thin walled body acting as a float. Uintacrinus probably floated about the cretaceous seas in more or less closely compacted masses, just as do so many of the ctenophores and medusæ of today; and there is no reason to suppose they could not have lived with their arms more or less interlaced and their bodies close together, as do many of the recent jelly-fish; it has been suggested that in such a close swarm suffo- eation would result; but there would be no more danger than with the recent medusæ, which thrive under those conditions. Moreover, the closer the individuals lived, the more advantageous it would be for them; for their food probably consisted of minute pelagic organisms which they intercepted with their long and feathery arms; 131 these organisms are largely lucifugous, and would tend to collect under the shadow of a mass of crinoids as they are known to-do under floating logs and driftwood which, thereby, would be placed in the economically advantageous attitude of attracting to itself without effort its own food supply. The perisome of Uintacrinus is black, of such a dense carbonaceous black that it has been . preserved without change through the ages which have elapsed since cretaceous times; and, if one of these small: lucifugous organisms took refuge under the shadow of a mass of Uintacrinus, it would be quite likely to be attracted to the blackest portion of the animals, the disk or ambulacra, whereupon it would soon find its way (or rather be conducted) to the mouth. It is possible that the dark colour of many of the large jelly-fish (for instance Cyanea) serves to mitigate the glare of the sun-light, and thus to. attract under their bells the small animals which serve as food, the absence of this advantage being recompensed in the case of such genera as Physalia, by an enormous development of the tentacles. The embryos of recent crinoids, so far as known, do not float, but tend rather in the opposite direction; hence we should infer that the embryos of Vintacrinus were also heavier than the surrounding medium. Now a floating colony of Uintacrinus during a breeding period would be drifted about, as at other times, by the surface currents, the waves, and the wind, just as the medusæ are; and, consequently, their embryos would fall over a large extent of territory. By the time the larvæ from such embryos as happened to fall upon suitable bottom had begun to grow, the parent colony would have drifted to a very considerable distance, unless, of course, the species was an inhabitant of enclosed bays, which, however, taking into account its enormous range, is quite unlikely; by the time the Young were ready to discard their stems and swim away, forming a swarm of their own, the parent colony would be in some remote part of the sea. As the position of the parent colony over any given area of sea bottom would not be of long duration, the young from the embryos which happened to fall at any given place would 9% 132 naturally be all of approximately the same age, and hence of the same size. From natural inference, then, we should suppose that young Uintacrinus would not occur with the adults, and also that young swarms Would be found in which the individuals were all of practically the same size. Such few small specimens as do occur with the large ones may be dwarfed individuals, or they may be young which have happened to rise to the surface just as the adult swarm was passing over. Since I published my observations dealing with the coloration of the recent crinoids, Mr. Owen Bryant hås brought forth evidence to show that insects, especially moths (Noctuidæ) are attracted by the violet waves of the spectrum rather than by the others, and essentially this same thing has been shown many times in the case of marine organisms. This has an especially interesting bearing; for littoral and sub-littoral crinoids are largely purple or violet, and it may well be that the purple or violet in their coloration attracts small organisms to them to a greater degree than would colours of other wave lengths. Observations made upon a new species of Colobometra, C. vepretum, from Singapore, appear to have solved the question of the origin of side and covering plates, and to show that they belong to the primary and not to the perisomie skeletal series. In this species the ventro-lateral margin of the pinnule joints is produced into thin flangelike plates of a rounded-triangular shape, the apex being opposite the distal end of the pinnule joint. When large, these plates tend to break off from the parent pinnule joints and form well developed side plates. In certain genera such as Coma- tilia and Nemaster in the Comasteridæ, the development is never carried any further; side plates only are present; but usually the énlarged distal portion of the produced ventro-lateral edges of the pinnulars as seen in Coløbometra separates off from the remainder, forming a rounded covering plate distinct from the parent side plate... This process of separation of the covering plates from the side plates is well illustrated in Heliometra glacialis"), where the 1) ,,Antedon eschrichtii auctorum. ag 133 stages are beautifully shown by Dr. Mortensen (Meddelelser. om Grønland, vol. 29, Pl. 1, fig. 6) who was the first to prove: con- clusively the existence in the Antedonidæ of side and covering plates in every way comparable to those of the Thalassometridæ and Tropiometridæ. Family Comasteridæ. Genus Capillaster A. H. Clark. Capillaster 1909. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. 22, p. 87. Capillaster sentosa (P. H. Carpenter). ;Åctinometra. sentosa, 1888. P.H. Car gg enter, "'"Challenger” Reports, —6. Vol. 26, Zoology, p. 325, pl. LXVI, Comaster sentosa 1908. A.H. Clårk, ml U. S. Nat. Mus., Vol. 33, 'p. 686. Singapore. June 15, 1905). Four specimens, agreeing with others from the Philippine Islands; one of these has fifty- Seven arms 95 mm. long, cirri XX, 30, 25 mm. to 30 mm. long; another has sixty,arms 100 mm. long, cirri XVIII, 30, 30 mm. long; the remaining ones are similar to these. The colour is very light brown. April 20, 1906. Three specimens; one specimen has sixty arms 90 mm. long, cirri XX, 30, 20 mm. long. The cirrus joints in this species as shown by this specimen "develop" after the tenth prominent distal edges dorsally, which form sharply serrate trans- verse ridges; these ridges gradually become shorter distally, so that' the last twelve or thirteen joints bear merely a pair of prominent tubercles; the opposing spine is central, subcentral, or terminal, erect, or directed slightly forward, stout, rarely reaching to more than one-third the diameter of the penultimate joint in height; the terminal claw is from half again to twice as long as the penultimate joint, stout, abruptly curved basally, becoming straighter distally. Another specimen has about 70 arms about 80 mm. long, cirri XVI, 25 mm. long, otherwise resembling the preceding; the Colour is light brownish, the distal two-thirds of the cirri lighter. Ses ne EEN ER NER 1) Regarding the dates cf. the note at the end of this paper. 134 The remaining example is nearly white, the pinnules nearly black in their basal third, bright green in their distal two-thirds. November 27, 1907. One specimen, with about seventy arms. January 9, 1908. One specimen. Capillaster multiradiata (Linnæus). Asterias enn (part) 1758. Linnæus, Syst. Nat., Ed. X, p. 668 (refe- rence to Petiver). Asterias muljiradide 1758. Linnæus, Syst. Nat., Ed. X, p. 663 (type specimen at Lund, but not references cited). Comatula fimbriata 1816. Lamarck, Hist. nat. des animaux sans verteé- bres, Vol. 2, p. 535. Comatula coccodistoma 1862. Du jardin and Hupé, Hist. nat. des Zoo- phytes Échinodermes, p. 2 Actinometra coppingeri 1882. RAK. Proc. Zool. Soc. London, 1882, a 535 ; 1884. Bell, Rep. Zool. Coll. H. M. S. Alert”, p. 168, pl. XVI, fig.B Comatula td stincitedea) borneensis 1875. Grube, J.-B. d. schl. Gessilsdd. fir vaterl. Cultur, 1875, p. 74. Singapore. June 17, 1904. One specimen. June 15, 1905. Four specimens; one has arms 70 mm. long, cirri XVI, 15 mm. long;. another has. fourteen arms 60 mm. long, cirri XV, 15 mm. long; a third specimen has arms 45 mm. long and bears one II Br series just developing, and already giving off.a III Br series; the fourth specimen is very small. April 20, 1906. Three specimens. April16,1907. Six specimens; one specimen with twenty- two arms 90 mm. long, cirri XVIII, 30 mm. long; another specimen with twenty-seven arms 105 mm. long, cirri XIV, 25, 20 mm. long; the other specimens have twenty-nine, twenty-six, twenty-three, and twenty-one arms respectively. November 27, 1907. One specimen with sixteen arms 65 mm. long; three II Br and two III Br series are present, the former 4 (3 +- 4), the latter 3 (2 3) as usual; the cirri are XIV, 20—25, 15 mm. to 20 mm. long. This specimen is parasitized by a very. small Eulima situated near the base of one of the arms.) " 1) €f. paper by Dr. Paul Bartsch following. | 135 November 27, 1907. One specimen with twelve arms 65 mm. long, one ray bearing two 4 (3 +- 4) II Br series; the cirri are XVI, 17—18, 10 mm. to 17 mm. long. Another specimen of the same Eulima was attached to one of the cirri of this specimen near the båse on the dorsal side. January9,1908. Three specimens, one of which is very small. Nicobar Islands; Galathea Expedition. One specimen. Anjer, Java. . One specimen. There appears to be no valid difference between multiradiata and fimbriata. The supposedly more oblong brachials of the latter are really only an indication of greater maturity of individual specimens. This character is more pronounced in åa large specimen at hand from the Philippine Island with thirty-three arms which could not possibly be referred to /fimbriata. . The number of arms cannot be used as a distinguishing character, for absolutely no line can be drawn between specimens with twelve and others with Ahirty; from fifteen to twenty-five is the usual number. The cirri themselves afford no differential characters. Bell's coppin- geri is merely the young of multiradiata-fimbriata; the series be- fore. me exhibits all the intergrading. stages; Grube's borneensis " is also a synonym, as is Dujardin and Hupé's Comatula coc- "codistoma. It is rather strange that the only reference to this species to be found in Linnæus is always inserted under Asterias pectinata; but the type specimen at Lund described by Retzius and Carpenter of course fixes the name. Including, as he did, a figure of the species represented by the type specimen of multiradiata among his -citations. to the literature of pectinata it is no wonder that Linnæus suggested that multiradiata might be only a variety of pectinata! The three. species, included in two genera, thrown together to make up the composite pectinata had, twenty-five Fears before, been considered as two genera and three species by Linckius, just-as-we now consider them. Had Linnæus been content to follow Linckius a vast amount of trouble would have been saved. 136 Genus Comatella A. H. Clark. Comatella 1908. A. H. Clark, Smiths. Misc. Coll. (Quart. Issue), Vol. 52, p. 207. Comatella stelligera (P. H. Carpenter). Antedon (Actinometra) tenax Litken, M.S. Actinometra stelligera 1880. P.H. Carpenter, Journ. Linn. Soc. (Z0ol.), Vol. 15, p. 198, pl. XII, fig. 26. Actinometra notata 1889, P, H. Carpenter, Journ. Linn. Soc. (2Z0ol.), Vol. 21, p. 312, pl. XXVI. Antedon bassett-smithi 1894. Bell, Proc. Zool. London, 1894, p. 399, pl. XXIV. Samoa. One specimen with twenty-seven arms 100 mm. long, cirri XXVIL, 20—22, 15 mm. to 20 mm. long. The transition joint in the cirri is about the tenth. The joints in the distal half of the arm are exceedingly short, almost discoidal, suggesting the condition found in ,,Comatula fimbriata" ; the joints in the proximal half. are triangular, about twice as broad as long. Eggs are devel- oped on the pinnules. Tonga Islands. Two specimens; one has thirty arms 90 mm. long, cirri XXX, 20—26 (usually 23—25), 15 mm. to 25 mm. long, the transition joint being about number thirteen; the second speci- men (dry) has thirty-one arms, all broken off near the base; the cirri are XXXVII, 18—21 (usually 20). The centro-dorsal of this species is discoidal with a broad flat polar area 5 mm. in diameter, bearing cirri in three closely crowded alternating rows. The cirri åre usually about 20 mm. long; the first joint is very short, the following gradually increasing in length to the fourth, which is a little longer than broad; the fifth-seventh or sixth-eighth are the longest, about half again as long as broad; one joint between the eighth and thirteenth (usually about the tenth) is a transition joint, such as I have described in certain species of the Thalassometrinæ but which has not heretofore been found in any of the Comastéridæ; its proximal half is dull like the preceding, lts distal half highly polished like the succeeding; it is approzi- mately squarish in shape; the following joints decrease gradually EEN USER EET EET EU TE EET PS ES AE FE INS 137 in length, the terminal nine or ten, which are somewhat compressed, being twice as broad as long, and even broader distally; the transi- tion and following joints have a slight dorsal tubercle, at first distal in position, but gradually moving anteriorly, being mediån after seven or eight joints; the opposing spine is represented by a slight median tubercle; the terminal claw is longer than the penul- timate joint, stout, and strongly curved. In 1889 Carpenter described a new species of "Actinometra”, Å. notata, from the Mergui Archipelago, assigning it to a position in the "Paucicirra group” near A. paucicirra itself. The figures he gives, however, show that Actinometra notata is in reality iden- tical with the previously described A. stelligera, and does not belong to the ""Paucicirra group” at all. This error does not seem to have been detected; Kæhler recorded from Amboina a specimen of stelligera which appears to have all of the characters of notata, and more recently Chadwick has reported a twenty-armed specimen of notata from Ceylon, which must resemble pretty closely typical stelligera. In 1894 Professor Bell described a remarkable new species of "Antedon”, A. bassett-smithi, from the Macclesfield Bank, west of Luzon, Philippine Islands, remarking upon the extraordinary irregularity of its syzygies and suggesting that the discovery of the specimen might shake our faith in the systematic importance of the position of the syzygy. Antedon bassett-smithi was said to belong to Dr. P. H. Carpenter's ”"Spinifera group”; a glance at the figure which, fortunately, accompanies the description, shows that it has nothing whatever to do with any of the various groups of € Antedon”, but is an '"Actinometra”, å synonym of Comatella stelligera. The detection of syzygies in the division series is exceedingly difficult, unless recourse is had to actual dismemberment, and it is much better, in identifying the species of Comasteridæ in which the division series have two joints only to rely on the Characters of the cirri, brachials, and proximal pinnules rather than on the Character of the union between closely united joints. 138 Comatella maculata (P. H. Carpenter). " Actinometra Kun 1877. Litken, Mus. Godeffr. Cat., Vol. 5, p. 100 ( dum). 1888. P. H. Carpenter, "Challenger” fans A Vol. 26. Biden. pp. 306, 307 (nomen nudum Actinometra maculata 1888. P. H. Carpenter; Challenger” Reports, Vol. 26, Zoology, p. 307, pl. LV, fig. 2. Bowen, Queensland. This specimen was examined by Dr. Carpenter during his visit to Copenhagen in the course of his studies on the ””Challenger” crinoids, but from his notes he could not be certain whether it should be referred to C. maculata or to CO. stelligera. A reexamijnation shows it to be a very typical example of the former. It may be briefly described as follows: Centro-dorsal small, discoidal; cirri XVIII, 16—17, in one and a partial second marginal row, small and weak, 10 mm. long; first joint short, second squarish, then increasing to the fourth which is half again as long as broad, and the fifth and sixth, which are the longest, twice as long as broad; seventh a transition joint as described in Thalassometra, half again as long as broad, dull like the preceding in its proximal, but polished like the succeeding in its distal portion; eighth and ninth squarish, the following de- creasing in length, in the terminal portion of the cirri being about twice as broad as long; transition and following joints with small distal dorsal ftubercles which gradually move nearer the center and become more prominent, in the last three being median in position; opposing spine central, represented by a small sharp tubercle; terminal claw longer than the penultimate joint, stout, and strongly curved. Nineteen arms 80 mm. long; the undivided arm. springing from the IBr axillary has the first syzygy between the third and fourth brachials; in all the other arms the first syzygy is between the first and second brachials; the two basal joints of the first four pinnules on either side of the arms are rather strongly carinate. Genus Comaster L. Agassiz. Comaster 1836. L. Agassiz, Mém. de Soc. de Sci. Nat. de Neuchatel, NOL X, p. 198: EDEN ER EET Be IEEE Uha EEN EET ET NED VIE 139 Comaster typica (Lovén). Antedon stellatus Litken, M. S. Phanogenia typica 1866. Lovén, Ofv. k. Vetensk. Akad. Førhandl., 1866, No. 9, p. 231, fig. p. 230, a-h. Comaster typica 1908. A.H.Clark, Proc. U.S. Nat. Mus., Vol. 33, p. 686. Fiji. One small specimen, labelled stellatus, with nearly eighty arms 80 mm. long; it is undoubtedly, as stated by Car- penter, the same as Lovén's species. There are six or seven post-radial axillaries; eight of the ten IIBr series are 2, the remaining two 4 (3 — 4); the distal- division series which are developed out of the regular order as described below (three in number) are 4 (3 —- 4), the remainder being 2 (1—- 2); the first syzygy of the free arms is between the first two brachials. The general scheme of arm division in this species agrees with that of C. novæguineæ, e gracilis, and C. multibrachiata, but differs from that found in all other comatulids. Starting from each IIBr axillary, two large trunks are given off, which in turn give off arms alternately on either side, eventually ending in a pair of arms. The first arm is given off externally in reference to the IIBr axillary. The arrangement of the lateral arms spring- ing from the main trunk is the same as that of the pinnules given off from a single undivided arm, the only difference being their Occurrence on every second joint instead of on alternate joints; but, as the joints are syzygially connected, this difference is not im- portant. While the general appearance is that of two main trunks Springing from each IIBr axillary, the structure is of the regular dichotomous type; the IIIBr series following the I Br series gives off externally an undivided arm, internally a IV Br series, which, in turn, gives off internally in relation to the IIBr series, exter- nally when compared to the preceding IIIBr series an undivided arm, and on the other side a V Br series, ete. i Comaster gracilis (Hartlaub). Actinometra gracilis 1890. Hartlaub, Nachr.. Ges. Gåttingen, Mai, 87 >»P Comaster gracilis 1908. A. H. Clark, Proc] U.S. Nat. Mus., Vol. 83, p. 686. 140 Singapore. April 16, 1907. One specimen, which may be described as follows: centro-dørsal minute, sharply stellate; radials trapezoidal, distally about twice as broad as their length; IBr, short, oblong, four or five times as. broad as long, in apposition in their basal half, but free distally; I Br, (axillary) almost triangular, twice as broad as long; IIBr 4 (3 + 4); follow- ing division series 2 (1 — 2); starting from the IIBr axillaries, the division series form two, trunks, from which the free arms are given off on alternate sides, the first. being external; each trunk eventually ends in a pair of similar arms; there are four or five (usually four) post-radial axillaries. About sixty (fifty-eight) arms 125 mm. long; first two brachials small and wedge-shaped, next three oblong, about once and one- half as broad as long, then becoming triangular, about as long as broad, toward the middle of the arm wedge-shaped, about as long as broad, and in the terminal portion wedge-shaped and longer than broad; joints of the division series, and especially the brachials, with very prominent distal ends, giving the animal a characteristic rough feeling and appearance, like that of C. novæguineæ. Pn very slender, 15 mm. long, with a peculiar abrupt comb at its distal end, carrying thirteen large and long curved teeth; proximal brachial pinnules exceedingly slender and hair-like, P, 10 mm.—12 mm. long, P, 81mm. long, P, 5 mm. long, all with large short combs similar to that on Pp; following pinnules stouter, after P, without terminal combs, about 7 mm. long, distally be- coming more slender and increasing in length to 10 mm.; distal pinnules with elongated joints having swollen articulations, the end of, each joint armed with long coarse spines, the surface thickly covered with shorter spines; terminal three or four joints with several long recurved spines dorsally; as in the other species of the genus, perfectly formed combs appear at intervals on the distal pinnules. November 27, 1907. One smaller specimen, with about eighty arms; eight of the IIBr series are 2, two 4 (3 + 4); other- wise this specimen resembles the preceding. 141 Comaster novæguineæ (J. Miller). Ålecto novæ-guineæ 1841. J. Miller, Archiv fir Naturgesch., 1841, I, LEAR novæ-guineæ 1908. A. H. Clark, Proc. U. S$. Nat. Mus., Vol. 33, p. 686. East Coast of China; Schånau, November 15, 1895. One specimen; cirri XXXIII, 12—13, 12 mm. long; first joint short, second one-third to one-half longer than broad, third to fifth half again as long as broad or rather longer, somewhat ''dice- box shaped”, then becoming shorter, the eighth and ninth squarish, the remainder not so long as broad; seventh and following joints with slightly everted distal dorsal ends; opposing spine small and short, but prominent, scarcely reaching one-third the diameter of the penultimate joint; terminal claw longer than the penultimate joint, stout, comparatively slightly curved. About sixty arms 150 mm. long with three or four, rarely five, post-radial axillaries; brachials rather strongly overlapping, as in P. gracilis, and the pinnule joints finely spinous dorsally; the general build, also, is slender and delicate as in that species. Except for the greater number of the cirri, the specimen aågrees with numerous others at hand from the Philippine Islands, and I have no hesitation in referring it to this species on the strength of the data given in the "”Challenger” report. i Genus Comanthus A. H. Clark. Comanthus 1908. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. 21, p. 220; Smiths. Miscell. Coll. (Quarterly issue), Vol. 52, p. 203. The genus Comanthus is equivalent to the "Valida” and "Par- vicirra” groups of "Actinometra” ås understood by Dr. Carpenter, omitting from the latter A. variabilis and A. multifida, which belong to Comaster. The species of the "Valida” group are all synonyms of the Comatula rotalaria of Lamarck except C. valida, which is closely related to that species. The. genus Comanthus includes about twenty species, falling into three definite groups. These groups are differentiated by cha- 142 racters which, while never overlapping, show considerable elasticity, and tend to approach more or less the characters of the other groups. I have, therefore, thought it best to assign to these groups subgeneric value only, considering as genera those specific aggrega- tions which show n0 approach whatever to any other similar spe- cific group. Key to the subgenera of Comanthus. a? III Br 2, rarely 4 (3 + 4) Comantheria. a? III Br 2 externally, 4 (3 — 4) internally SLSKADIAGE a? IUIBr 4 (3 + 4), rarely 2 Comanthus s. 8. The subgenus Comanthus as here restricted contains two in- completely differentiated specific groups, which, although intergrading in all their characters, nevertheless are usually distinct enough, and occupy Characteristic geographical areas. One of these, which may be conveniently known as Bennettia (typified by Alecto bennetti Miilller 1841), occurs from the southern coast of Australia north- ward to Japan and eastward to Samoa, and is distinguished by having the cirri always present and numerous, compressed distally, and usually stout, and the II Br series invariably 4 (3 + 4); the other, which may be called Validia (typified by Comatula rotalaria Lamarck 1816) occurs throughout the East Indian region; the cirri are few, small, and weak, or quite absent, and one or more of the II Br series are 2 instead of 4 (3 + 4). The type of the subgenus Comanthina may be taken as Åc- tinometra nobilis P. H. Carpenter, and that of Comantheria as ÅAn- tedon briareus Bell; the type of Comanthus is Comanthus intricata A. H. Clark = Actinometra valida P. H. Carpenter. By an unfortunate chance the generic name Comanthus Was first actually published in the paper containing the preliminary de- scriptions of the new species in this collection, it having been first written in a paper on Philippine crinoids, which, however, did not appear until thirteen days later. In this paper two species were described under this generic name, Comanthus intricata and C. de- cameros. The latter has been separated out as the type of the KEE ENE ANER 1 Fl HER AREAS AN SEE BRS Mr ts gs VR) ra ike fi pE sat | ts SO) KURSERNE ES ERR SES YE FA GERD DES REN EEN NE 143 genus Cominia, thus leaving Comanthus intricata as the type of Comanthus, notwithstanding the fact that in the paper on Philippine crinoids the type is given as the A/ecto parvicirra of Professor Miller. Sub-genus Comanthina nov. Comanthus (Comanthina) nobilis (P. H. Carpenter). Actinometra nobilis 1884. P. H. Carpenter, '"Challenger” Reports, Vol. 11, Zoology, p. 55; idem., Vol. 26, p. 336, pl. LXV (1888). BE regalis 1888. P.H. BEkpenter: "Challenger” Reports, Vol. 26, Zoology, p. 347, pl. LXVIIL Comanthus nobilis 1908. A. H. Clark, Smiths. Misc. Coll. (Quart. Issue) Vol. 52 Singapore. June 17, 1904. One specimen with nearly one hundred arms, 100 mm. in length measuring from the center of the centro-dorsal. There are no cirri, but the centro-dorsal stands up slightly above the surface of the radials. The space between the rays and lower pinnules where they are not in apposition is occupied by large irregular plates, which, however, are not so evident as in larger and more developed specimens at hand from the Philippine Islands. It is evident from Carpenter's figure of his Actinometra regalis that it is identical with the previously described nobilis, though the descriptions of the two as given by him are quite different. Nobilis very frequently retains a few of the cirri, as shown in the figure of regalis. Sub-genus Comanthus A. H. Clark. Specific group Validia. Comanthus (Comanthus) valida (P. H. Carpenter). Actinometra intricata Litken, M. 8. (part). ' Actinometra valida 1888. P.H. near er, Challenger” Reports, Vol. 26, Zoology, p. 314, pl. 59, fig. 3 Åctinometra littoralis sug P H. Carpenter, idem., Vol. 26, Zoology, p. 346, pl. 67, figs. 1 Comanthus intricata Ad A. H Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. 21, p. 220. Bowen, Queensiand. One fine specimen with forty-five arms 195 mm. long; this specimen was first considered as repres- 144 enting a new species, and I therefore described it under the name of Comanthus intricata; but I am quite unable to find any valid cha- racters by which it may be distinguished from the previously de- scribed valida. I was misled by the fact that Carpenter made valida the type of a special group, apart from the ""Parvicirra group”, and when I described intricata I had not yet discovered that the "Valida group” was composed of four supposed species three of which are synonymous with parvicirra of the "Parvicirra group” while the fourth is synonymous with my intricata, and, as' shown -by some specimens lately come to hand, also with Carpenter's littoralis of the "Parvicirra group”. Comanthus (Comanthus) rotalarin (Lamarck). Comatula rotalaria 1816. Lamarck, Hist. nat. des animanx sans vertébres, vol. 2, Alecto Bareirra 1841. J. Miller, Archiv fir Naturgesch., 1841, I, p. 145. Alecto timorensis 1841. J. Miller, idem., I, p. 145. Alecto wahlbergii 1843. J. Miller, idem., 1843, I, p. 131. Comatula brevicirra 1862. Dujardin and Haps, Hist. nat. des Zoo- phytes Échinodermes, p . 208. (Troschel M. S.). Actinometra, pitarkans re 1869. Litken, Mus. Godeffr. Cat., Vol. 4, p. 125, Actinometra intricata 1874. Litken, Mus. Godeffr. Cat., Vol. 5, p. 190. Comatula mertensi 1875. Grube, J.—B. der schls. Gesellsch. får vaterl. Cultur, 1875, p. 74. Actinometra armata 1876. W. n Carpenter, Proc. Roy. Soc. London, Vol. 24, p. 451 ("Semper M. 8.” Foden: polymerpke 3877. P. za Carpenter, Journ. Linn. Soc. (Z00l.), Vol. 13, Comatula rd 1862. Dujardin and Hupé, Hist. nat. des Zoophytes Échinodermes, p. 208: Actinometra meyeri 1882. P. H. Carpenter, Journ. Linn. Soc. (Z00l,), Vol. 16, p. 525. Antedon mertensi 1882. Bell, Proc. Zool. Soc. London, 1882, p. 53 Actinometra mutabilis 1884. von Graff, "Challenger” Reports, Rn 10, ge sÅ p- 13 ("Litken M, 8,” Actinometra annotea 1887. sled Sci. Trans. Roy. Dublin Soc. [2], Vol. 8. p. 645 (in synonymy). Actinometra elongata 1888. P. H. Carpenter, Challenger” Reports, Vol. 26, Zoology, p. 311; pl. 57, figs. 2—4. Actinometra simplex 1888. P.H.Carpenter, idem., p. 311, pl. 59, fig. l. 145 Actinometra quadrata 1888. P.H.Carpenter, idem., p. 331, pl. 62, fig. 1. Actinometra guttata 1891. Hartlaub, Nova ie vær Acad. German., Vol. 58, 96 ("Lutken M. S.”) (in synonym Erna orientale 19044, H-CTark; Broe. en S. Nat. Mus., Vol. 33, Baarse helianthus 1908. A. H. Clark, idem., Vol. 34, p. 440 (under Actinometra elongata). Tonga Islands. Two specimens, one with thirty-four arms, division series 4 (3 + 4), and six cirri, the other with eight II Br series 2, two 4 (3 + 4), and two IIIBr series of 4 (3 —+ 4), with no Gcirri. Fiji. One specimen with thirty-eight arms and twelve cirri. ? Australia. Two specimens; one has twenty-eight arms about 70 mm. long, and cirri 8 mm. to 10 mm. long, XXIII, 12; the other is similar. Nicobar Islands (Galathea Expedition). Two speci- mens, each with twenty arms; one has all the division series 4 (3 — 4), the arms 50 mm. long, the cirri IX, 12—13, 5 mm. long; the other has six of the IIBr series 2, four 4 (3 — 4), the arms 105 mm. long; there are no cirri, the centro-dorsal being small and very thin, roughly circular, separated from the radials by deep clefts which are bridged over at the angles of the calyx by the ends of the basal rays. China Sea. Two specimens. Off tie Goto Islands, near Nagasaki; 33708' N. lat., 129920' E. long.; 36 fathoms. Schonau, March 14, 1890. One young, just attaining the multibrachiate condition; seven IIBr series, all 4 (3 + 4), are present, and there is one III Br series of 2. Near the Pescådores Islands, west of Formosa; 23920' N. lat., 1189?30' E. long.; 17 fathoms. Andrea, 1869. Seven specimens. China Sea”. Two specimens. Singapore. June 17, 1904. One specimen. June 15, 1905. Six specimens of various sizes, though none very large. Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1909. 10 146 April20, 1906. Twelve small and medium sized specimens. April 16, 1907. Ten small and medium sized specimens. November 27, 1907. Nine specimens, mostly small and medium sized, but one large, with forty-one arms 100 mm. long; this last has the IIBr and IIIBr series 4 (3 + 4), the single IV Br series 2. January 9, 1908. Twelve specimens. A critical examination of a large series of specimens at hand from the Philippine Islands, taken in connection with the material under discussion, shows that rotalaria and parvicirra, as under- stood by Dr. Carpenter, are in reality the. same. The only criterion used in the differentiation of the two is the number of the IIBr plates; but in the Philippine series some specimens have all IIBr series 2, others all 4 (3 + 4), though the most common arrangement is a majority 4 (3 + 4) and a minority 2. It is rarely that we find a specimen with all the IIBr series 2; I have been able to examine one or two such, though others have been recorded by Hartlaub. Even in Carpenter's examples which he unhesitatingly refers to rotalaria (as opposed to parvicirra) he states that 4 (3 + 4) series were ”"abnormally” present. Carpenter was loth to believe that a single species could be both ””bi-” and "tri-distichate”; he observed .the more or less frequent occurrence of both forms in the same individual, but he assigned the specimens to their systematic position on the strength of the character of the majority of their series. This is usually a safe enough guide, but in a few cases, such as this, it is un- reliable, and leads to erroneous conclusions. Minckert, on the other hand, had gone too far in the opposite direction; he credits a certain Caribbean species. of Charitometrinæ, Crinometra brevi- pinna, with the possession of IIBr series which may be all 4 (3 + 4), all 2, or both in any combination, and he even makes it the type of a new "group", the "”Brevipinna group”. In reality he has confused a number of perfectly distinct species some of which have one arrangement, some the other, none, .however, having le ål misk mm iz nede kaldet sees se ERE Fe ER 5 147 both in equal proportions. Crinometra in this respect is exactly like Pachylometra, its representative in the East Indies. All the species placed by Carpenter in his '”Valida” group with the single exception of valida itself are in reality synonyms of Comatula rotalaria. In number of names this species exceeds all other crinoids, there being nearly fifty different names and combinations to its credit, or more than one for every two years since it was first discovered ! Specific group Bennettia. Comanthus (Comanthus) bennetti (J. Miller). Alecto bennetti 1841. J. Miller, Archiv fir Naturgesch., 1841, I, p. 146. Actinometra brachymera Litken, i Åctinometra robustipinna 1881. P. H. Carpenter, Notes from the Leyden Museum, Vol. 8, p. 201. 1895. Kæhler, Revue Suisse-Zool., Vol, 8, p. 290. Pelew Islands. One magnificent specimen with about one hundred and twenty arms 150 mm. long; cirri XXXV, 30, 40 mm. long, large and robust, on a large convex centro-dorsal with a deeply concave dorsal pole. In general appearance this species is much like C. pinguis from Japan, especially in regard to its centro-dorsal and cirri; but the constantly fewer arms in the latter and the dorsal processes on the cirrus joints are sufficient to distinguish it at once. Professor Kæhler has recorded -a specimen of C. robusti- pinna. from Amboina, but from his description it seems probable that the example really belongs to this species, which has previ- ously been found at Amboina, Carpenter's original description of robustipinna is perfectly applicable to certain specimens of bennetti, Comanthus (Comanthus) solaster (A. H. Clark). Comatula solaster 1907. A. H. Clark, Proc. U. 8. Nat. Mus., Vol. 33, p. 153. Formosa Channel; 35 fathoms; Suensson, November 283, 1901. One small, immature specimen, with eighteen arms. 10" 148 Genus Comatula Lamarck. Comatula 1816. Lamarck, Hist. nat. des animaux sans vertébres Vol. 2, p. 530. Comatula solaris (Lamarck). Comatula solaris 1816. Lamarck, Hist. nat. des animaux sans verteé- bres,. Vol. 2, p. 533. Antedon (Actinometra) robustum Lutken, M. S. Australia. One dry specimen. Comatula pectinata (Linnæus). Asterias pectinata 1758. Linnæus, Syst. Nat… ed. X, p. 663. Comatula multiradiata 1816. Lamarck, Hist. nat. des animaux sans verteé- bres, Vol. 2, p. 583. Antedon affinis Lutken, M. S. Actinometra affinis 1882. P. H. Carpenter, Journ. Linn. Soc. (Z00l.), Vol. 16, p.517; ”Challenger” Reports, Vol. 26, Zoology, pp. 59, 285, 287. Java. This is the specimen which was examined by Dr. Carpenter, and is mentioned by him under the name of Åctin- ometra affinis,. It has twelve arms (not eleven as stated by Car- penter) about 65 mm. long, the IIBr being 2 (1—- 2), though in its general size it is but little smaller than specimens from Singapore with arms 110 mm. long. The latter exhibit a sort of dimorphism which is not infrequent among the ten armed species of the Comasteridæ, though I am not aware of its occurence in any other family. In these species the specimens usually, when of the same general size, have arms of the same length; but more or less frequently one is found in which the distal portion of the arm instead of being moderately stout and tapering evenly to the tip is attenuated and greatly elongated with long brachials and widely separated pinnules, thus resembling somewhat the terminal portion of the arms in the Pentametrocrinidæ and the Antedonidæ, while normally the arm tips are much like those of the Himer- ometridæ. Mr. Frank Springer has clearly shown that Uinta- crinus is most nearly related to the Comasteridæ in (1) the eccen- tric position of the mouth; (2) the central position of the anus; (3) the absence of any calcified ambulacral skeleton on disk,' arms eN 149 or pinnules; (4) the structure and distribution of the disk ambu- lacra; (5) the form and proportions of the brachials and the distribution of the syzygies; (6) the form, size, and general appear- ance of the pinnules, (7) the variable size of the anal tube; and (8) the variability of the base; the arm structure and its variations Point to the same conclusion; the species of the Comasteridæ with the centro-dorsal reduced to a mere centrale” often have strong interbrachial plates, closely corresponding in number and arrange- ment to those of Vintacrinus, and now we find that ten-armed species of Comasteridæ occasionally have extremely long and attenuated arms, a variation distinctly in the direction of the per- manent condition of Uintacrinus. Could we combine the centro- dorsal, I Br, and interradials of Comanthus belli or C. nobilis with the ten greatly elongated and slender arms sometimes found in Comatula pectinata or Comactinia eéchinoptera, we would have an Organism which could scarcely be separated generically from Uin- tacrinus. The very strong carination of the basal joints of the first two pinnules remarked by Carpenter in this specimen is no greater than in examples at hand from the Philippine Islands; indeed Carpenter himself says that some individuals in Professor Semper's collection from Bohol (Philippines) are similar to it. The specimen has twelve cirri, of which only three are of full size, these being 8 mm. to 9 mm. long with thirteen or four- teen joints. | Singapore. June 17, 1904. Seven specimens, all with ten arms, from 35 mm. to 65 mm. in length; a specimen with arms 65 mm. long differs from the others in having the lower part of the arms considerably swollen, as is commonly the case in C. sølaris; it has elongate genital glands, and thirteen cirri With twelve or thirteen joints, 10 mm. long. June 15, 1905. Five specimens; three are of medium Size, with eleven arms, two are very small (young) with ten arms. 150 April 20, 1906. Two medium sized specimens, each with ten arms. April 16, 1907. Seven specimens, six with ten, one with eleven arms; the largest has arms 110 mm. long, not enlarged proximally, cirri XIII, 10—12; another, of about the same size, is similar, but has eleven arms; three of the specimens are very small, one having arms only 9 mm. long. November 27, 1907. Twenty-six specimens, three of which have eleven arms, the remainder ten; the larger specimens have arms 125 mm. to 140 mm. long; one eleven armed specimen has arms only 80 mm. long. January 9, 1908. Twenty-seven specimens. I have never found the IIBr series in this species to be other than 2 (1—+ 2). Although examples with eleven or twelve arms are not rare in Comatula pectinata (in this collection eight out of forty-eight, or about 16 7”/0, have more than ten arms), this condition has not yet been noticed in C. solaris or C. brachiolata, "the other ten-armed species of the genus. Genus Cominia A. H. Clark. Cominia 1909. A. H. Clark, Proc. U. S. Nat. Mus., Vol. 36, p. 497. Cominia decameros (Å. H. Clark). Comanthus decameros 1908. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Wash., Vol. 2E p: 221; Off the Goto Islands, near Nagasaki, Japan; 329 29' N. lat., 1289 42' E. long.; 170 fathoms. The type. In its long and comparatively slender cirri and rugged arm bases this species presents a most remarkable superficial . similarity 10 species of the Antedonid genus Heliometra. Its long cirri with comparatively numerous joints render it very readily distinguishable from Comactinia meridionalis, C. echinoptera, and the other species of that genus, all of which have very short and stout cirri, with few joints, and in their general appearance resemble to a striking degree Antedon petasus and A. bifida. The presence of a synar- 151 thry between the IBr, and, distinguish it at once from any species of Comatula, and the absence of dorsal processes on the cirrus joints from the species of Comissia and Leptonemaster. The presence of all the pinnules prevents any chance of confusion with Comatilia. Family Zygometridæ. Genus Zygometra A. H. Clark. LZygometra 1907. A. H. Clark, Smiths. Misc. Coll. (Quart. Issue), Vol. Lygometra fluctuans (P. H. Carpenter). Antedon fluctuans 1884. P. H. Carpenter, Challenger” Reports, Vol. 11, Zoology, p. 280; idem., Vol. 26, Zoology, p. 94, pl. VIN (1888). Zygometra elegans (part) 1907. A. H. Clark, Smiths. Misc. Coll. (Quart. Issue), Vol. 50, p. 348. Singapore. April 20, 1906. Two specimens; one has nineteen arms 70 mm. long; there are eight IIBr series, all 4 (3 + 4), and a single IIIBr series, 2, developed internally; the cirri are XX, 25—28; the first joint is about twice as broad as long, the following gradually increasing in length to the fourth or fifth, which is squarish; the following three or four joints are similar, and the joints then gradually decrease in length, the terminal seven or eight being nearly twice as broad as long; the sixth and" following joints bear long sharp dorsal spines; the Opposing spine is long and slender, about as long as the diameter of the penultimate joint; the terminal claw is considerably longer than the penultimate joint, rather slender, and moderately curved. The cirri have the same strueture as those of the Thalass- ometrinæ; up to the distal half of the sixth joint they are dull and without dorsal spines, but beyond this point they have a highly polished surface, and bear long dorsal spines; the transition joint, however, does not decrease in diameter anteriorly as is usu- ally the case in the Thalassometrinæ, nor is it encircled by a dark band. 152 The cirrus joints have a central constriction as in Catoptometra and Eudiocrinus, giving the cirri as a whole a characteristic knobby appearance; though this is not quite so marked as in those genera, there is no difficulty in distinguishing the cirri at once from those of any of the Himerometridæ, Tropiometridæ, or Thalassometridæ, and, because of the stoutness and the slightly bulbous ends of the joints, from those of any of the Antedonidæ. The brachials after the fourth or fifth have strongly produced, very finely spinous, distal edges, making the arm very rough as in Catoptometra and Eudiocrinus. Carpenter stated that the brachials are '””short, smooth, and obliquely quadrate”, and his figures bear out this description; in all the Singapore specimens, however, they are very short, in the proximal fourth of the arm wedge-shaped, in the distal portion oblong, as in Himerometra. The smoothness of the brachials and their quadrate shape in Carpenter's specimens are probably due to immaturity, as his specimens were very small. Specimens at hand from the Philip- pines, much larger than those from Singapore, resemble them in this, as in other respects. Another specimen taken with the preceding is similar, but has twenty arms, due to the presence of all the IIBr series, eight of which are 4 (3 — 4), and two 2, April 16, 1907. Fifteen specimens with seventeen to twenty-five arms 40 mm. to 50 mm. long; cirri XIII XX; IM Br series are present in all the specimens, 2, developed internally; IIBr all 4 (3 — 4). July 23, 1907. Two specimens; one resembles in general the first as described; the cirri are XXIII, 30, 15 mm. long; the arms are twenty in number 75 mm. long; seven of the ten IlBr series are 4 (3 + 4), one 2, the remaining two of a single joint each. The other specimen has twelve arms 50 mm. long, two IIBr series of 4 (3 + 4) being present; the brachials are somewhat wedge-shaped, rather longer than in the other specimen, Un ERE SE la SOE S ESS SEN ET NES er rer SÅ ts RE 153 approaching the condition described and figured by Carpenter; the cirri are XX, 25—28, 15 mm. long. July 27,1907. One specimen with twenty-four arms 60 mm. long; all the IIBr series are present, 4 (3 — 4); four UIBr series of 2 are present, three developed internally, one externally; the cirri are XX, 25—30, 15 mm. long. November 27, 1907. One specimen with sixteen arms 70 mm. long; six IIBr series of 4 (3 + 4) are present, but no IIIBr series; the cirri are XXII, 30, the transition joint being usually the eighth. January 9, 1908. One specimen. It will be seen that these specimens agree closely with Car- penter's description of fluctuans, except that the brachials are oblong distally; moreover, they all agree among themselves, and with Philippine specimens. I at first followed Carpenter's lead and considered them, as he did his own '/uctuans”, as belonging to Bell's previously described e/egans; but when I examined the collections made by the Gazelle” in northwestern Australia, I found that I was wrong, for in it there are specimens of what is undoubtedly true elegans, which agree with Bell's diagnosis, and have much longer and more robust cirri than any of these specimens, with more numerous joints. Judging from the material at hand, elegans and fluctuans are both perfectly good species, and there is not the slightest difficulty in differentiating them. Genus Catoptometra A. H. Clark. Catoptometra 1908. A. H. Clark, Proc. U. S, Nat. Mus., Vol. 34, p. 317. Catoptometra rubroflava A. H. Clark. ane rubroflava 1907. A. H. Clark, Proc. U. S. Nat. Mus., Vol. 88, 150. Odlepeikn ges 1908. A. H. Clark, Proc. U. 8. Nat. Mus., Vol, 34, p. Korean erne, off the Goto Islands; 337 08' N. t., 129? 20' E. long; 36 fathoms; Schånau, March 14, 1891. A specimen from this locality is evidently just passing 154 from the decembrachiate juvenile stage to the multibrachiate adult condition. Three IIBr series, all 4 (3 — 4), are present, whereas the single previously known specimen had but one IIBr series. The cirri are 13 mm. long, and the thirteen arms 75 mm., while in the type the measurements are 20 mm. and 180 mm. respectively. In general appearance the two specimens are the same; there is the same overlapping of the brachials and roughness of the dorsai surface of the arms, and the proportions of the proximal pinnules and of their component joints is similar, though in this specimen the joints of the pinnules in the proximal third of the arm have rather more prominent distal ends, and the lower joints of the first three or four pinnules are rather more strongly carinate. The cirri have the characteristic somewhat sharp expansion at the articulations, and, consequently, the same knobby appearance as those of the type, but the component joints are slightly shorter, none of them being quite so long as broad; the opposing spine, though well marked as in the type, is characteristically small. The cirri are nineteen in number, arranged, as in the type, in one and a partial second crowded and irregular row. Of the three IIBr series present, two are nearly full size while the third is as yet very small, showing that the adolescent autotomy had taken place not long before capture. Another rather small example with twelve arms about 45 mm. long and twenty cirri 12 mm. long was taken at this locality. The centro-dorsal is thin and discoidal, the broad bare polar area 4 mm. in diameter, and slightly concave; the cirri are arranged in a single marginal row. Korean Straits,-off the Goto Islands; 33909' N. lat., 129918' E. long.; 100 fathoms; Schånau, May 23, 1898. The radials, centro-dorsal, and cirri of a specimen from this locality resemble those of the preceding. 155 Family Himerometridæ. Genus Himerometra A. H. Clark. Himerometra 1907. A. H. Clark, Smiths. Misc. Coll. (Quart. Issue), 5 Himerometra crassipinna (Hartlaub). Antedon crassipinna 1890. Hartlaub, Nachr. Ges. Gåttingen, Mai, 1890, p. 185. Hineromdtra pp son ag 1907. A. H. Clark, Smiths. Misc. Coll. (Quart. Issue) Vol. 50, p sanne June 4, 1903. Two specimens. June 17, 1904. Two specimens. June 15, 1905. Two specimens; one has thirty-one arms 70 mm. long, the other thirty-six arms 70 mm. long. June 16, 1907. Five specimens, with from twenty-nine to forty-three arms 65 mm. to 80 mm. long. July 22, 1907. Two specimens. November 27, 1907. Three specimens, with twenty-seven arms 70 mm. long, thirty-seven arms 80 mm. long, and thirty-eight arms 70 mm. long, respectively. These specimens are typical of the whole series; the centro-dorsal has a broad, slightly concave, polar area; the cirri have thirty joints, sometimes rather less, but more commonly rather more; II Br series åre always present, almost invariably 4 (3 + 4); the exterior INBr series are 4 (3 + 4), the interior 2, as described by Hartlaub; where a deficiency in the IIIBr series occurs, the exterior IIIBr are usually omitted, tending toward a IIIBr arrangement of 1, 2, 2, 1; IV Br series are, when present, 2, developed externally in reference to the IIBr series. " The overlapping of the distal edges of the brachials begins at the second, and is strongly developed. Pp is about 13 mm. long, very stout, the component joints with prominently Spinous ends. The specimens are all paåle flesh-coloured or light purplish, the perisome brown, as are more than twenty others which I have examined from the same locality; they are all practically uniform 156 in size, and are all much smaller than those in the Boston Society of Natural History and in the U. S. National Museum from Singa- pore, and one probably from the same place in the collection of Professor Robert T. Jackson of Harvard University; but except for the smaller size and slightly less number of cirrus joints (probably correlated with it), I am unable to detect any difference. Genus Amphimetra A. H. Clark. Amphimetra 1909. A.H.Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. 22, p. 6. Åmphimetra målleri (A. H. Clark). Alecto målleri Litken, M. S. Himerometra måolleri 1908.. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Mi rn miss 19095. AH CIark, idem., Vol 22, p. 7. Sindian Ocean”. The type. Singapore. April 16, 1907. Two specimens; one re- sembles the type, the other is smaller; the former flesh coloured, the perisome brownish, the latter flesh coloured, the perisome of the arms and the bases of the pinnules deep violet exactly as in a specimen of A. formosa at hand from the Philippine Islands. Straits of Malacca; H. Koch, March 9, 1872. One rather small specimen. AÅmphimetra målleri is altogether a more delicate species than Å. milberti, the only other species with very short, subequal, cirrus joints, and is very readily distinguished by having practically all of the cirrus joints instead of only the outer ones furnished with dorsal spines. Åmphimetra variipinna (P. H. Carpenter). Antedon variipinna 1882. P. H. Carpenter, Journ. Linn. Soc. (Zool.), Vol. 16, p. 506. dbbikiktelra variipinna 1909. A.H.Clark, Proc. Biol. Soc, Washington, NOL 22 p. 7. Singapore. November 27, 1907. One specimen with cirri XV, 31—34, 20 mm. long, and nineteen arms 80 mm. long; P, is 13 mm. long with 20—23 joints. Six II Br series are pre- ERE EET SEE SE ar ENDE TE SEE ES REE RR DTP E EE Tr 157 sent on four rays, five 4 (3 + 4), one 2; one IIIBr 2 series is present, developed internally. This specimen agrees well with Carpenter's original description, and with his figure in the ""Challenger” report on the ""Comatulæ” (pl. XLIX, figs. 1, 2); it is flesh coloured, the arms crossed by purple bands. Another specimen has the cirri XIX, 32—35, 23 mm. long, and twelve arms 80 mm. long, two IIBr 4 (3 + 4) series being developed on adjacent rays. The colour is dark brown. April 16, 1907. Two typical specimens; one has fifteen arms 80 mm. long, one IIBr series being developed on each ray, one of them 2, the remainder 4 (3 + 4); the cirri are XVIII, 28 —30, 20 mm. long; the other is of exactly the same size with sixteen arms, all the II Br series being 4 (3 — 4), and cirri XVIII, 30—35; both are flesh coloured. Åmphimetra produeta A. H. Clark. ner producta 1908. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, 0. SEAN prodieti 1909. A. H. Clark, idem., Vol. 22, p. 7. Singapore. November 27, 1907. The type. This species is nearest to 4. variipinna; but it appears to differ in its cirri, which are more slender, especially distally, with rudimentary dorsal spines and longer terminal joints, the total number of the joints being less; in its lower pinnules, which are not nearly so much enlarged, with less produced distal edges; and in its general build, which is considerably more slender. The ge- neral ruggedness so characteristic of variipinna is quite absent in this species, and the overlapping of the brachials is much less marked. Amphimetra formosa A. H. Clark. Himerometra discoidea (part) 1908. -A. H. Clark, Smiths. Miscell. Coll. (Quarterly Issue), Vol. rn p. 216 (Philippine Islands). AÅmphimetra formosa 1909. A. H. Clark, Proc. U. S. Nat. Mus., Vol. 36. Singapore. bsrhrn ei 1, 1908. One specimen, slightly 158 smaller than the type, but agreeing perfectly with it. The ten arms are 110 mm. long, and the cirri are XV, 31—34, 20 mm. to 25 mm. long. The colour is a beautiful deep violet, more or less blotched dorsally with piukish flesh colour. This species differs from the closely related A. discoidea from Port Denison, Australia, in having the lower pinnules with shorter joints, the basal usually slightly carinate, the distal with slightly thickened distal edges, vaguely suggesting an approach to the con- ditions found in AA. variipinna; the synarthrial tubercles in this form arise more abruptly than in A. discoidea, and are somewhat higher and more prominent. Åmphimetra ensifer (Å. H. Clark). rr ensifer 1908. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vo Amphimetra tel fbrstie (sic) 1909. A. H. Clark, idem., Vol. 22, p. 7. Singapore. June 15, 1905. Four specimens; one has the arms 90 mm. long, the cirri XVII, 30—33, 20 mm. to 23 mm. long, and is white in colour, the perisome brownish purple, the cirri becoming light purplish distally; another is similar, but yellow brown; the third has the ten arms 80 mm. long, the cirri XIV, 30—33, 23 mm. to 27 mm. long, and is brownish white; the fourth is smaller, light bluish gray. April 20, 1906. The type. The smooth proximal pinnules, which have squarish joints, combined with the slender and tapering cirri, which have com- paratively long jvints,. the plated. disk, the elongated synarthrial tubercles, and the small size, make this species an easy one to recognize. Åmphimetra schlegelii (A. H. Clark). Alecto schlegelii Litken, M. S. ie mr rgangnn chlegelii 1908. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Rank noklegeisk 1909. A.H. Clark, idem., Vol. 22, p. 7. Japan”. Two specimens. 159 This species is most closely related to AÅ. ensifer, and, like that form, has the disk completely covered with a pavement of small plates. It may be distinguished at a glance, however, by the longer and much more prominent dorsal spines on the cirrus joints, and by the comparatively small size of the synarthrial tubercles. Genus Craspedometra A. H. Clark. Craspedometra 1909. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol, 22, p. 8. Craspedometra acuticirra (P. H. Carpenter). Antedon australis Litken', M. S. Antedon Anand 1882. P. H. Carpenter, Journ. Linn. Soc. (Z00l.), Vol. 16, p. 509. Antedon avetralie 1882,….…P… H.. Carpenter, tom. cit., p,; 510: Craspedometra acuticirra 1909. A.H.Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, V 9 Sydney, New South Wales: The collection contains the specimen mentioned by Carpenter under the name of Antedon australis, which he thought might prove specifically distinct (and, indeed, cited certain differential characters) from his Å. acuzicirra described just before. There can be little doubt that the two are identical, however; but to enable others to judge of this question for themselves, a detailed account of the specimen is given. Centro-dorsal large, thick-discoidal, with a broad flat polar area 5 mm. in diameter; cirrus sockets arranged in a single mar- ginal row. Cirri XVI, 42—46, 45 mm. long, large and stout basally, gradually tapering (rather more rapidly in the distal portion) to a very slender sharp-pointed tip; first four or five joints about two and one-half times as broad as long, then gradually increasing in length, becoming about as long as broad at the tenth, then slightly longer than broad, becoming, in the last ten or twelve, about twice as long as broad; cirri dorsally rounded with no dorsal spines nor carination; terminal claw long, about as long as the penultimate joint, nearly straight. Radials barely visible in the angles of the calyx; I Br, short, six or eight times as broad as long, rather longer in the 160 lateral than in the median line, almost entirely united laterally; I Br axillaries low-triangular, laterally about as long as the IBr,, about three times as broad as the median length, well separated laterally; six IIBr series developed, all 4 (3+-4); each II Br series bears two IIIBr series (twelve in all) of 2; one IIIBr series bears a IV Br series, 2, on the inner side of the II Br ax- illary (and outer side of the following III Br axillary); division series well separated, rounded dorsally, the sides smooth without lateral projections or carination; the first joints of the two divisions following each axillary are united interiorly. Twenty-nine arms 130 mm. long; first eight brachials ap- proximately oblong, about three times as broad as long, then be- coming obliquely wedge-shaped, almost triangular, about three times as broad as long, then becoming less obliquely wedge-shaped and almost short oblong or discoidal in the outer half of the arm, though never regularly short-discoidal as in Himerometra; brachials slightly overlapping. On an arm arising from a IBr axillary P, is 9 mm. long, moderately stout basally, but tapering rapidly, becoming slender and almost flagellate in its distal half, with twenty-eight joints, the first broad and large, about twice as broad as long, the second smaller but similarly proportioned, the third slightly longer, the following similar to the third, but becoming short in the distal ten or twelve; the larger proximal joints are moderately carinate, the carination being somewhat roughened and finely tubercular; P, is 13 mm. long, stout basally, tapering to a slender tip, with thirty- one joints, those in the proximal half rather strongly carinate, not so long as broad, then becoming squarish, the carination diminishing, and short in the terminal portion; P, 21 mm. long, stouter than P,, tapering evenly to a slender tip, with thirty-eight joints, the majority of which are squarish, rather shorter basally, rather longer distally; the joints in the proximal half have somewhat tubercular carinate processes, which, bowever, are: never very large, and there is a prominent ridge running along the entire pinnule distal to the 161 median outer line; P, 25 mm. long, about as stout basally as P, and similar to it, with thirty-eight joints; P, 14 mm. long, about as stout basally as P,, but tapering more evenly and not so slender distally, with twenty-five joints, most of which are not quite so long as broad; Pp is like P, as described, though somewhat smaller; on arms springing from a IIIBr axillary P, is like P, as described; P, is 17 mm. long, like P, as described, with thirty-five joints, P, is 28 mm. long with thirty-eight joints, resembling P, as des- cribed, and P, is 14 mm. long, resembling P, as described; the carination of the proximal pinnule joints dies away after about P,,; the distal pinnules are small and very delicate, 7 mm. long. Colour (in spirits). — Uniform dark brown. Singapore. June 15, 1905. Centro-dorsal moderate, dis- Coidal, the bare polar area flat. Cirri XI, 36—40, 35 mm. long, very stout basally, but taper- ing, with especial rapidity in the distal third, to a very sharp and slender tip; first joint very short, the following gradually increasing in length to the seventh, which is squarish, after the middle of the cirrus becoming very gradually longer than broad and about half again as long as broad in the terminal portion; terminal claw long. and slender, about as long as the penultimate Joint, slightly curved. Four IIBr series present (in the type) one on each of four rays, all 4 (3 + 4), and four IIIBr series, two II Br series bearing two and two others one each, developed interiorly, making nine- teen arms in all. P, about 5 mm. long with eighteen joints, all of which are squarish, the second to the fifth rather strongly carinate; P, 11 mm. long, much stouter than P,, but tapering evenly to a slender and delicate tip, with twenty-eight joints, at first about twice as broad as long, becoming squarish about the sixth, then slowly inereasing in length, being about twice as long as broad distally, but shorter again terminally; P, 20 mm. long, stouter than P,, but, like it, tapering evenly to a slender and delicate Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1909. mi 162 tip; the fourth to the sixthb joints are squarish, the following gradually increasing in length, being about twice as long as broad distally; the second to the fifth or sixth joints are, as in the second, rather strongly carinate; P, shorter than P,, ånd less stout and stiff, composed, like the following, of mostly squarish joints. This specimen is so different from the one from Sydney that I at first thought it was a representative of another species, and from it I therefore drew up the preceding description. Subsequently, however, I had the opportunity of studying the series belonging to the Indian Museum at Calcutta which proved to my satisfaction that the two were really the same. Genus Heterometra A. H. Clark. Heterometra 1909. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Wash., Vol. 22, p. 11. Heterometra quinduplicava (P. H. Carpenter). Antedon quinduplicava 1888. P. H. SEN BESS Challenger” Reports, Vol. 26, Zoology, p. 262, pl. XLVII, figs. 4. Heterometra quinduplicava 1909. A. H. lse Proc. Biol. Soc. Wash., NL 22, POTE Singapore, April 16, 1907. Two specimens, with arms about 60 mm. long; one has twenty-one arms, due to the presence of six IIBr series, all 4 (3 + 4), and five IIIBr series of 2, all developed internally in 1, 2, 2, 1 order; the other is similar. These specimens agree in every way with others at hand from the Philippine Islands, where the type was obtained. Pr, though larger than usual in this genus, is, nevertheless, somewhat smaller than P,. Heterometra aspera sp. nov. Centro-dorsal moderately thick, discoidal, the bare polar area slightly convex, 3 mm. in diameter, with a more or less pitted surface. Cirri XVII, 26—31, 17 mm. to 22 mm. long, moderately slender; first joint short, the following gradually increasing in length to the fifth or seventh, which is squarish; following joints similar, or slightly longer than broad, after about the twelfth or 163 thirteenth, which is a more or less marked transition joint, decreas- ing in length, soon becoming as long as broad and continuing so to the end; joints beyond the transition joint with moderate sized blunt dorsal spines; opposing spine much larger than the spines on the preceding joints. Radials almost entirely concealed; IBr, short and band-like; IBr, (axillary) almost triangular, two or two and one half times as broad as long, IIBr 4 (3—- 4); IBr series and IIBr series as far as the base of Pp in close apposition and laterally flattened ; synarthrial tubercles rather prominent. Fourteen to eighteen arms 60 mm. long, the brachials very short, with, except for the first few discoidal brachials, strongly produced distal ends, Pn 7 mm. long, moderately stout basally but tapering rapidly in its proximal half, becoming slender and flagellate distally, with twenty-four joints, at first twice as broad as long or even broader, becoming squarish distally; the larger proximal joints are strongly keeled; P, similar to Pn, of the same length or slightly longer, of the same size basally, but tapering somewhat less rapidly; P, and P, the same, 9 mm. long, and about as stout as P, basally, but tapering much more gradually (hence appearing larger) and somewhat stiffened; they consist of twenty-four joints, at first broad, becoming squarish at about the middle of the pinnule, and elongate distally; the proximal joints are strongly carinate; P, of the same character as the preceding, but smaller, and only 6 mm. long; P, slender, small, and weak, 3 mm. long; following pinnules very slowly increasing in length, reaching 5 mm. distally. Colour (in spirits). — Dark brown. Singapore; April 20, 1906. Two specimens. This new species resembles H. gquinduplicava in the similarity in size of the lowest two pinnules on each ray; but it is at once distinguishable by its spinous eirrus joints, its strongly overlapping brachials, and the strong carination of the lower pinnules, which have very short instead of rather long joints. [3 åg 164 Heterometra singularis (Å. H. Clark). Heterometra singularis 1909. A. H. Clark, Proc. U. S. Nat. Mus., Vol. ;P . Singapore; April 20, 1906. One fine specimen, in much better condition than the badly broken type, with twelve arms 65 mm. long, two IIBr 4 (3 —+— 4) series being developed on adjacent rays, and cirri XV, 26—31, 15 mm. to 18 mm. long. This species appears to represent H. savignii in the East Indian region; it is a smaller form, with probably somewhat fewer cirrus joints and more uniform proximal pinnules, the first pinnule being very nearly as large as the second, which again is about the size of the third. The type, the only specimen heretofore known, was taken in the southern portion of the Straits of Malacca, and is in the Indian Museum at Calcutta. It was compared directly with the present specimen, and the only difference found was the slightly greater number of cirrus joints in the latter; none of the remaining cirri in the former, however, appear to be quite mature. Hleterometra martensi (Hartlaub). Anteden martensi 1890. Hartlaub, Nachr. Ges. Gåttingen, Mai 1890, P- ometra martensi 1907. A. H. Clark, Smiths. Miscell. Coll. (Quar- > Himer terly Issue), Vol. 50, p. 356. 1909. Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. 22, p. 7. Singapore; April 4, 1906. One specimen, agreeing well with Hartlaub's description and figure; it has seventeen arms 50 mm. long, four IIBr series being developed, of which tbree are 4 (3 + 4) and one 2, and three IIIBr series, all on one ray, two 4 (3 + 4) following the IIBr 2 series, and one 2, devel- oped internally. The cirri are rather slender, XII, 26—30, 20 mm. long, the joints with somewhat prominent ends. Pp (or P;) is 9mm. long with twenty-one or twenty-two joints, very stout basally but tapering evenly and becoming flagellate distally; P, is similar, but somewhat smaller; the following pinnules are small and weak. Described originally from a badly broken specimen from Singa- 165 pore, it is not until now that the species has been rediscovered. On the basis of the original description and the published figure I assigned this species to a place in the restricted genus Himer- ometra, chiefly on account of its large first pinnule (Pp or P,) and short brachials, no species of Heterometra in which the first pinnule is larger than the second being at the time known to me. I find, however, that I was wrong; the brachials are of the short wedge-shaped type characteristic of Heterometra, while the very irregular arm division is also unmistakable; neither are the joints of the division series swollen as is always the case in Himerometra. The proximal pinnules, though, for the genus, unique in their proportionate lengths, are of the type common to all species of Heterometra. Genus Pontiometra A. H. Clark. Pontiometra 1907. A. H. Clark, Smiths. Misc. Coll. (Quart. Issue), ol. 50, p. 354. Pontiometra andersoni (P. H. Carpenter). Antedon polypus Litken, M. S. Antedon andersoni 1889. P. H. Carpenter, Journ. Linn. Soc., (Z0ol.), NolL 21, p. 3067 pl. XXVI: mg 1—5; pl. XXVI, fig. 8. Pontiometra andersoni 1907. A. H. Clark, Smiths. Misc. Coll. (Quart. Issue), Vol. 50, p. 335. Singapore; April 20, 1906. One specimen with seventy- two arms 135 mm. long, cirri XXXVI, 75—78 (undeveloped cirri with 68—70), 70 mm. to 80 mm. long; first cirrus joint about three times as broad as long, the following slowly increasing in length to the thirteenth or fourteenth, which is squarish, then remaining the same, or becoming very slightly longer than broad, to the twenty-sixth or twenty-ninth (rarely as early as the twenty- third) which is squarish, mostly dark with a dull surface like the preceding, but becoming lighter and more polished distally, especi- ally on the dorsal side, like the succeeding; following joints at first very slightly broader than long, then gradually becoming shørter, the majority of the distal joints being about twice as 166 broad as long. The transition joint and those following bear distally on the dorsal end a transverse ridge, furnished with usually six rounded teeth; distally this ridge gradually becomes narrower, after about twenty joints becoming merely a pair of teeth, and after about eight joints more a single dorsal spine; with the decrease in width of the transverse ridge the dorsal sur- face of the joints becomes more and more carinate, at first only in the distal portion, but gradually more and more of the surface is involved, so that, viewed laterally, there appears to be a series of dorsal spines, which at first rise sharply from the distal end only, but later progressively involve more and more of the dorsal surface, at the same time taking on a rounded character dorsally; opposing spine terminally situated, erect, or pointed slightly for- ward, stout, arising from the whole surface of the penultimate joint, and equal to about half the diameter of that joint in height; terminal claw considerably longer than the penultimate joint, stout, slightly curved. The radials are much produced in the interradial angles, entirely separating the bases of the IBr,; the rays are deep, rounded dorsally, and very widely separated; the first joints after each axillary are united in the earlier axillaries for about their proximal half, their distal halves diverging widely; in the later axillaries progressively more and more of the inner edge of the joints is involved, until in the free arms we find the first brachials usually entirely united interiorly. The arms and division series are rather sharply rounded dorsally, deep and laterally compressed; the first brachial is broader than long, the second squarish, the third and fourth (syzygial pair) oblong, longer than broad, the next seven or eight oblong, nearly twice as broad as long, then triangular, over twice as broad as long, after the proximal third of the arm wedge shaped and very short. P, 22 mm. long. not particularly stout (though much the stoutest pinnule on the arm), evenly tapering, with thirty-three joints, the first short, the third "squarish, the following about half again, later nearly twice, as long as broad; P, 3.5 mm. long, delicate and weak, evenly i BES EPE Es FANE REE Er Mig: 167 tapering, with about eight joints; next four pinnules similar, then gradually increasing in length, reaching 12 mm. distally; the distal pinnules have twenty-five or twenty-six joints, the first two of which are short and rather broad, the remainder about half again as long as broad, becoming twice as long as broad in the terminal portion. The disk is very deeply incised; the anal tube is very long and slender. P, on the outer side of each III Br series is much larger than the corresponding pinnule on the inner arms, or than P, on the same arms, as noticed by Hartlaub. Color (in spirits). Deep violet, the rays and division series With perceptibly darker lateral lines; the containing alcohol is stained light red. June 15, 1905. Three specimens; one has sixty arms 105 mm. long, cirri XXII, 45—60, 50 mm. to 60 mm. long; the anal tube is 15 mm. high; the outer branches from the IIBr series have, as usual in this species, one more axillary than the inner; colour nearly white, the perisome light brownish gray, the rays and division series with traces of slightly darker lateral lines. Another has sixty-five arms 130 mm. long, cirri XL, ca. 70, 60 mm, to 70 mm. long, P, 20 mm. to 22 mm. long with thirty joints, P, 4 mm. long with eight or nine joints; the anal tube reaches to a height of 15 mm. above the disk; the colour is deep violet; the third specimen is represented by a calyx, centro-dorsal, and arm bases of a medium sized example; the disk has been lost and is just beginning to regenerate, having reached approxi- mately the stage figured by Bell in the type of Zygometra micro- discus, which species was so named through misconception of its structure, June 6, 1904. One specimen with 70 arms about 120 mm. long, and cirri 60—70 mm. long. A specimen of this species taken in the Philippine Islands by the U. S. Fisheries steamer "Albatross” has about one hundred and twenty arms. 168 Genus Stephanometra A. H. Clark. Stephanometra 1909. A. H. Clark, Proec. Biol. Soc. Wash., Vol. 22, p. 9. Stephanometra monacantha (Hartlau b). Antedon zebrinus Luitken, M., S. Antedon monacantha 1890. Hartlaub, Nachr. Ges. Gåttingen, Mai, 1890, p. 179. Stephanometra monacantha 1909. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Wash., Vol. 22, p. 1 Nicobar Islands. One specimen with exactly twenty arms 105 mm. long, the delicate and feathery distal portions of which is remarkably well preserved. The cirri are XXI, 18—19, 15 mm. —17 mm. long; first cirrus joint short, the following increasing in length to the fourth, which is squarish, then about half as long again as broad, becoming about as long as broad after the tenth; no dorsal spines: opposing spine present, though small, terminally situated, directed obliquely forward; terminal claw longer than the penultimate joint, slender, moderately curved. The. long lower joints of the cirri are somewhat ””dice-box shaped” as described by Hartlaub. P, small, 7.mm. long, with about eighteen joints; P, much enlarged, stiff and spine-like, 12 mm. long, with fourteen joints; P, only 5 mm. long. Tonga Islands. To this species I refer provisionally åa specimen from Tonga. It has twenty-eight arms about 60 mm. long, IIIBr series being developed exteriorly in 2, 1, 1, 2 order. The cirri are XXIII, 16—20 (usually 19), 10 mm. to 15 mm. long. P, is about 10 mm. long, stiff like P,, but more slender, with about fourteen joints, the first two squarish, the next half again as long as broad, the remainder two and one half to three times as long as wide; P, is 12 mm. long with ten to twelve joints, the first squarish, the third twice as long as broad, the following three times as long as broad; P, is not much more than one-half as long as P,, slender, slightly stiffened, with nine or ten joints; P, and the following pinnules are 4 mm. long, slender 169 and flexible. This specimen differs from the type from Mortlock Island in the greater length and stiffness of P, and in the greater number of arms (the latter having but seventeen); but the specimen from Torres Strait referred to this species by Hartlaub has an ex- ternal III Br series. Singapore. November 27, 1907. One large specimen with thirty-one arms (III Br series being developed in -2, 1, 1, 2 order), 100 mm. long, resembles in general the preceding. The cirri are XXVIII, 20—23, 15 mm. to 20 mm. long; P, is very slender, 12 mm. or 13 mm, long, with twenty-two to. twenty-seven joints; P, is very stout and stiff, 15 mm. long, with twelve or thirteen joints; P, is 7 mm. long, slightly stouter basally than P,, rapidly tapering, with twelve joints; P 4 and the following pinnules are small and weak, 4 mm. long, with ten joints. Previously known only from Mortlock Island in the Carolines and from Torres Straits, the proved occurrence of this species in the Tonga and Nicobar Islands and at Singapore greatly extends its known range. It has also been found recently among the Philippine Islands by the United States Fisheries Steamer ”"Albatross”. The specimen from the Nicobars agrees more nearly with Hartlaub's example from the Carolines than with the one from Torres Straits. Stephanometra marginata (P. H. Carpenter). Antedon marginata 1888. ka H. Carpenter, Challenger” Reports, Vol. 26, Zoology, p. 230, pl. 4 Dishyoinétra eng fred A.H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. 22, p.:1 le. November 27, 1907. One magnificent spe- cimen with exactly twenty arms 95 mm. long, and cirri XXV, 24, 20 mm. long; P, is 11 mm. long with 18 joints, stiff and spine- like, the terminal 4—6 joints abruptly less in diameter than those immediately preceding, giving the pinnule tip the appearance of having been broken off and subsequently repaired as described by Car- benter, and also noticed by Chadwick in a specimen from Ceylon. 170 P, resembles P,, but is only 8 mm, long and proportionately less stout; the following pinnules are small and weak. When I established the genera Dichrometra and Stephanometra I was in considerable doubt in regard to the systematic position of this species. In the original description Carpenter mentions the lateral processes on the rays, but fails' to state whether the large lower pinnules are spine-like in character or flexible; his figure, however, appears to represent a species of Dichrometra. The pre- sent specimen shows that marginata is a typical Stephanometra, nearly related to 5. monacantha. Stephanometra tenuipinna (Hartlaub). Antedon tenuipinna 1890. Hartlaub, Nachr. Ges. Gåttingen, Mai, 1890, BR Se Syre 1909. A.H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washing- ton, Vol. 22, p SEE June 17, 1904. One specimen with twenty- four arms 70 mm. long; one ray bears eight arms, two two, one seven, and one five, in the latter one of them springing direct from a IBr axillary. This specimen agrees very well with Hartlaub's description, except that P, is nearly as long as P,, and P, is as he deseribes P,. The rays have slight marginal projections. In my original diagnosis of the genus Stephanometra I men- tioned the development of lateral processes on the outer sides of the rays as a generic character, but in a footnote I stated that these were absent from S. tenuipinna, possibly because of the im- maturity of the type (and only known) specimen. It was with considerable satisfaction, therefore, that in this second specimen I found them to be developed as in the other species of the genus, though not quite so large as usual. Genus Mariametra A. H. Clark. Mariametra 1909. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. 22, p. 144. 271 Mariametra subcarinata (A. H. Clark). Himerometra lide 1907... A. H. Clark, :Proc U.S. Nat. Mus, Vol. 34, p. 23 Dichrometra niende 1909. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washing- ton, Vol. 22, p. Mariametra subcarinata 1909. A.H. Clark, Proc. Biol, Soc. Washington, Vol. 22 —p. 1 Korean SDK near the Goto Islands; 33"? 10' N. lat., 1299 18' E. long.; 40 fathoms; Suensson, September 17, 1900. Three specimens; the largest may be described as follows: centro-dorsal a thick disk, the moderately large polar area slightly convex, the cirrus sockets arranged in two and a partial third crowded and irregular, more or less alternating, rows. Cirri XXXV, 31—35 (usually nearer the latter), 20 mm. to 25 mm. long; first joint short, the following gradually increasing in length to the sixth — eleventh or fourth — fifteenth which are squarish or somewhat longer than broad, then very gradually de- Creasing in length, though never becoming much broader than long; rather prominent dorsal spines developed from the tenth joint on- ward; opposing spine rather short and blunt. Thirty-nine arms 65 mm. long; the outer side of the I Br and further division series bears a rather broad band of fine granulations, which narrows anteriorly, disappearing on the last axillary or first brachial; a much narrower band is found between the II Br series, and traces of a similar band between the III Br series. At the time I described this species, this very noticeable character, in some unexplained way, was overlooked, though I find it to be one of the best means of identifying the species. On reexamining the type, I find that it is quite as marked in that as in the present spe- cimen, though, because of the very light colour, not quite so evident at first glance. One of the smaller specimens possesses two IV Br series, developed externally. Korean Straits, off the Goto Islands; 33? N. lat., 1299 24' E. long.; 22 fathoms; Schånau, August 16, 1891. One small specimen. 172 Korean Straits, off the Goto Islands; 33709 N. lat., 129? 18' E. long.; 40 fathoms; Schonau, May 23, 1898. One specimen. No locality. One specimen, small, with an externally de- veloped IV Br series. Formosa Channel; 35 fathoms; Suensson, November 23, 1901. One small, though well developed, specimen, with only four rays, which bear seven, four, three, and six arms re- spectively. The disk is lacking so that orientation and the deter- mination of the missing ray is impossible. The specimen is very imperfect; the longest cirrus stump remaining, broken off at the nineteenth joint, is 12 mm.; the longest arm, broken off at the tenth brachial following a III Br series, is also 12 mm. Genus Dichrometra A. H. Clark. Dichrometra 1909. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. 22, p. 12. Dichrometra grandis (A. H. Clark). Himerometra E org 1908. A.H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. 21, p. 2 Dichrometra eakl 1909. A.H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. 22, p. 13. Hirado Strait, Japan; 33? 10' N. lat., 129? 18' E. long.; 40 fathoms. The type. Dichrometra flagellata (J. Miller). Bergs flagellata 1841. J. Miller, Archiv fir Naturgesch., 1841, I, 5 tg Vol. Rn Se April 16, 1907. One small specimen. November 27, 1907. Four specimens with arms 90 mm. long, and about forty cirri 20 mm. long. They resemble very closely the specimen described by Hartlaub from Singapore. 45. on ran PR ldkilsdye 1909. A, H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, 22, p Dichrometra protectus (Litken). Antedon protectus 1879. Litken, in P. H. Carpenter, Trans. Linn. Soc. (Zool.), [2] Vol. 2, p. 19. i | HEER ENES SEERE ET AE 173 Antedon okelli 1904. Chadwiek, Rep. Ceylon Pearl Oyster Fisheries, Suppl. Rep. XI, p. 155, pl., a, BÆ5 Dichrometra protectus 1909, A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, N' 13 Fiji. Two rather small specimens; the difference between the pinnules on the outer and inner arms of each II Br series is not so great as usual, possibly on account of immaturity. It may be that this character, not found in the majority of the species of this genus, is not assumed until a comparatively late stage in the development of the individual. Johore Strait, Pulau Ubin. Marius Jensen, Sep- tember, 1901. Three specimens; one has forty-one arms 100 mm. long, and cirri XXVI, 15 mm.—20 mm. long, P, 10 mm. long, with twenty-nine joints, P, 17 mm. long with twenty-seven joints, P, 5,5 mm. long, and P, 4 mm. long; the colour is very deep, nearly black; the other two are similar, one having forty, the other twenty- seven arms. Singapore. April 20, 1906. Two specimens; one with forty arms 55 mm. long, and cirri XXVI, 12 mm.—15 mm. long; the other larger, resembling the succeeding. November 27, 1907. Two specimens; one has forty arms 65 mm. long, cirri XXVI, 25, 20 mm. long, the distal joints rather sharply carinate; P, 7 mm. long with twenty joints, P, 13 mm. long with twenty-four joints, P, 5 mm. long, P, the smallest, 4 mm. long; the difference between the pinnules on the outermost side of each distichium and the inner pinnules is exceptionally well marked. The other is similar. The colour of both, and the two preceding, is dull Jellowish white, mottled and spotted with yellow-brown. Dichrometra tenera (Hartlaub). Antedon tener 1877. Litken, Mus. Godeffr. Cat., Vol. 5, p. 100 som tenera 1890. Hartlaub, Nachr. Ges. Gåttingen, Mai, 1890, 180, Vol. 22 Bowen, Queensland. Two typical specimens. FOO RGBSAEE tenera 1909. A. H. Clark, Proe. Biol. Soc. Washington, p. 13, 174 Family Colobometridæ. The genera Oligometra, Cyllometra, Colobometra, and Ceno- metra differ strikingly from the other genera with which I pre- viously associated them in the family Himerometridae; yet they exhibit a remarkable homogeneity among themselves which suggests that their segregation into a separate family would bring out more graphically their systematic relationships. They all agree in having short cirri composed of short subequal joints which bear upon their dorsal side a transverse serrate ridge, which later passes into paired spines or tubercles, and terminally into single spines or tubercles; the second pinnule is always enlarged, and either the first or third or both may be similar to it; the ends of the component joints of the lower pinnules are always more or less prominent, and are fringed with spines or expanded into lateral processes; one or more of the proximal pinnules is stiffened and more or less spine-like, while the middle pinnules usually and the distal sometimes are also more or less stiffened; the first inner pinnule is usually absent in two out of the four genera. Oligometra and Colobometra are exclusively ten-armed, while the species of Cyl/ometra are some of them ten-armed, while the others are both ten-armed and multi- brachiate. Genus Colobometra A. H. Clark. Colobometra 1909. A.H.Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. 22, p. 5. Colobometra vepretum sp. nov. Antedon perspinosa 1891. Hartlaub, Nova Acta Acad. German., Vol. 58, No. 1, p. 85, pl. V, fig. 54. Centro-dorsal discoidal, rather thin, the bare polar area 3 mm. in diameter, concave; cirrus sockets arranged in a single crowded, more or less irregular, marginal row, or in two closely crowded alternating rows. Cirri XX— XXIV, 44—52, comparatively short and stout, tapering rather rapidly in the proximal half, slender distally, none of the component joints being so long as broad; first joint twice 175 as broad as long, increasing to the sixth which is one half to two thirds again as broad as long; following joints similar, becoming twice as broad as long again in the distal half of the cirri; second and following joints more or less 'fdice-box shaped” with expanded and somewhat overlapping distal ends which are armed all around with fine spines; distally this character becomes less and less marked and finally disappears at about the middle of the cirrus, when the ventral surface of the cirrus becomes perfectly smooth; dorsally the projection of the distal edges of the cirrus joints becomes progres- sively more and more flattened, after the tenth or fourteenth re- solving itself into a pair of small sub-terminal spines which become more prominent distally, on the antepenultimate joint being reduced to a single small median spine which may, however, be altogether absent; opposing spine much larger than the spines on the pre- ceding joints, triangular, the apex nearly or quite terminal, arising from the entire dorsal surface of the penultimate joint, and equal to between half and the whole diameter of that joint in height. Radials even with the centro-dorsal in the median line, but produced anteriorly in the angles of the calyx, entirely separating the bases of the I Br,; 1 Br, oblong or slightly trapezoidal, three times as broad as long, strongly convex dorsally, the ventro-lateral edges produced into a thin flange-like process; I Br, (axillary) broadly pentagonal, twice as broad as long or slightly broader, the lateral edges about two thirds as long as those of the IBr,, making with them a very obtuse angle, and, like them, provided with a thin flange-like ventro-lateral process. Ten arms, 120 mm. to 130mm. long; first two brachials slightly wedge-shaped, about twice as broad as the exterior length, the first interiorly united for the proximal three fourths, diverging at ap- proximately a right angle distally, and furnished with a more or less irregular flange-like process like those on the elements of the IBr series; third and fourth brachials (syzygial pair) oblong or slightly longer interiorly than exteriorly, twice as broad as long; next four or five brachials oblong, about twice as broad as long, 176 then quickly becoming triangular, twice as broad as long, and in the terminal portion of the arm oblong, as long as broad. The first brachial has the middle of the distal edge for a short distance everted and spinous; this eversion rapidly increases in extent on the succeeding brachials until after the eighth or tenth the entire distal edge is produced and armed with fine spines. Syzygies occur between the third and fourth brachials, again usually between the ninth and tenth and fourteenth and fifteenth (the second often omitted) and distally at intervals of five to twenty-three oblique muscular articulations. On some arms the third syzygy may be as early as between the eleventh and twelfth, or it may be as late as between the twenty-fifth and twenty-sixth. P, absent; P, 10 mm. long, stiff and moderately stout, with twelve joints, the first two about as long as broad, the third slightly longer, becoming twice as long as broad on the sixth, but shorter again terminally; the last five joints have the distal ends armed with very prominent spines; P, 15 mm. long, stouter than P,, stiff and spine-like, with fifteen joints, the first two about as long as broad, the third slightly longer than broad, the following increasing in length, from the fifth onward being twice as long as broad or even longer, the låst four being short again; from the third onward the joints have projecting and very spinous distal ends, especially in the outer half of the pinnule; P, similar and of the same length; P, similar, 13 mm. long, but with only the last two joints small; P, similar to P,, and of the same length; P, slightly more slender than the preceding, but stiff and spine-like like them, 10 mm. long with fourteen joints resembling those in the preceding pinnule; next three or four pinnules similar to P,. but becoming very slightly more slender and increasing slightly in the number of joints; fol- lowing pinnules slightly longer with more numerous and propor- tionately shorter joints which in the proximal part have the ventro- lateral edges produced into thin rounded-triangular or wedge shaped processes, the apex being the anterior angle, which tend to separate off from the rest of the joint, thereby forming side plates; distally 577 this gradually becomes reduced to a .rounded ventral projection of the ventro-lateral angle, in the terminal portion disappearing alto- gether; distal pinnules slender, 14 mm. or 15 mm. long, with twenty-five joints, which have the distal ends produced and finely spinous as in the preceding pinnules; the production of the ventro- lateral edge of the pinnule joints is not found. much further out than the middle of the arm. Colour (in spirits).. — Pinkish white; or deep violet, the Sadie of the dorsal pole of the centro-dorsal with a spot, the I Br series and proximal half of the arms with a lateral line, of darker. Singapore; April 20, 1906. The type. June 17,.1904. Cotype. Remarks. — This species appears to be quite distinct from C. perspinosa; it has fewer cirrus joints, all of which are short, none being :so long as broad; the cirri are comparatively . short, and stout basally, tapering distally; P,, P,, and P, are enlarged and spine-like, nearly equal, but P, is much shorter and less stiff; the middle and distal pinnules are shorter than in perspinosa with the distal ends of. the joints' but” slightly expanded and bearing only minute spines. It differs from the more slender C. suavis in having the proximal pinnules proportionately much longer and Iore enlarged, the distal pinnules longer and stiffer, and the distal Cirrus joints with double instead of single dorsal spines. From the smaller and more slender CO. discolor it differs in the proportions of its lower pinnules, P, in that species being very small and weak while P, is longer and stouter than P, and exceeds the distal Pinnules. in length. Dr. Hartlaub's specimen from Amboina which he referred to perspinosa I take to be in reality this species. It had cirri XVI, 35—48, about 23 mm. long; the pinnules appear to be the Same, The only difference which is apparent on comparing the Specimens from Singapore with his figure is that in the latter the Cirrus joints are shown to be slightly longer. Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1909. 12 178 Genus Cyllometra A. H. Clark. Cyllometra 1907. A. H. Clark, Smiths. Misc. Coll. (Quart. Issue), Vol. 50, p. 356. Cyllometra albopurpurea (A. H. Clark). Cyllometra albopurpurea 1908. A. H. Clark, Proc. U. S. Nat. Mus., Vol. 34, p. 239. Near the Goto Islands, Eastern Sea; 322 12' N. lat., 128910' E. long.; 100 fathoms; Suensson, October 20, 1897. Five small specimens, two with 10 arms, one with 11, and two with 12. As is frequent in this species, P, is occasion- ally present. 327 10' Nat) 1239920'.E. long.; 100 fathems; Schånau, May, 23, 1898. One fine specimen with nineteen arms 80 mm. long.; the synarthrial tubercles are rather more pro- minent than usual. Near Hirfado' Island; 38910' 4. tat 12927 E long.; 40 fathoms; Suensson, September 17, 1900. Twelve specimens; eight small, with 10 arms; one medium sized with 10 arms; one small with 11 arms; one small with 12 arms; and one medium sized with 20 arms. SODE NR TREY NE log/) 25" f41107783 Schånau, July, 1893. Sixteen small specimens, one 11 armed, the remainder 10 armed. 33708" N; 1at,129%'20' EB long; 36 fathoms; Sehd nau, March 14, 1890. One small specimen with three parti- ally grown II Br series (13 arms). 33709' N. lat., 128918' E. long.; 100 fathoms; Schånau, May 23, 1898. One specimen, with arms 40 mm. long. 837 00' N. lat., 129924' E long.; 22 fåtkoms; Seno nau, August 8, 1891. One small 10 armed specimen. No locality; Suensson, December 1, 1903. One small 12 armed specimen. Cyllometra anomala (A. H. Clark.) Cyllometra anomala 1908. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. 21, p. 225. 179 Off Nipon, Japan. The type. Genus Oligometra A. H. Clark. Oligometra 1908. A.H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. 21, p. 216. Oligometra serripinna (P. H. Carpenter). Antedon cupulifera Litken, M. S. Antedon serripinna 1881. P. H. Carpenter, Notes from the Leyden Museum, Vol. 3, p. 182. 1891. Hartlaub, Nova Acta Acad. German., Vol: a8. No: 1 9: 82. Oligometra serripinna 1908. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. "21, p. 126: Oligometra pulchella 1908. A. H. Clark, idem., Vol. 21, p. 226. Singapore, June 4, 1903. Eight specimens; six of these resemble the type of O. pulchella; one is small, with arms 40 mm. long, but otherwise similar to the type, and one is young, with arms 13 mm. long, cirri LX, 8—10, 3 mm. long. In the last the lower pinnule joints are elongate, and do not exhibit the distally serrate condition so characteristic of the adults. June 17, 1904. One specimen. April 20, 1906. Four specimens. April 16, 1907. Twenty specimens, twelve of which are large, resembling the type, and eight are small; eight of the specimens, seven large and one small, were attached to a small sprig of gorgonia. July 22, 1907. Three specimens. November 27, 1907. Twenty-three specimens. January 9, 1908. One specimen. Oligometra serripinna is a species of very delicate build, with long and slender arms, resembling superficially O. gracilicirra from the Philippine Islands and O. imbricata from Tranquebar; but the very short and very stout lower pinnules of the former with their spinous distal ends, recalling those of Himerometra crassipinna, as well as the much greater number of the cirrus joints, distinguish it at once, while the strong imbrication of the brachials of the latter, the more numerous cirrus joints, and the smoother proximal pinnules are sufficient to differentiate it. 12" 180 This species was found in the Philippine Islands by the U. S. Fisheries steamer ,,Albatross", and occurs abundantly along the Indian coast to Ceylon, having been recorded also from the Red Sea. I at first thought that the specimens from Singapore repre- sented a distinet species because of the rounded processes on the distal ends of the joints of the lower pinnules, these being large spines. in serripinna; but the examination of a large amount of additional material has shown me that this is a character of great variability, and that the form which I have called pulchella is in reality nothing but a strongly marked variety, intergrading imper- ceptibly into true serripinna, ånd occurring with it throughout its range. Øligometra imbricata (P. H. Clark). Antedon cupuliferus var. Litken, M. S. Oligometra imbricata 1908. A. H. Clark. Proc. Biol. Soc. Washington, Vol 21 1.228. ?Tranquebar, India. Two specimens, each with arms about 45 mm. long. In the original description I have confined myself to an ex- position of only the most essential characters of this species, as the subjection of the two specimens to a more detailed examination would involve a very considerable risk, owing to their poor state of preservation. The very strong imbrication of the brachials is, however, at the present state of our knowledge, sufficient to distin- guish the species at once from all the others of the genus. Dr. Hartlaub has identified specimens of Professor Litken's cupuliferus which he found in the Hamburg Museum as Oligometra serripinna, so that I have thought it best not to use Litken's name as the specific designation of this form as it might cause confusion. EET TEE RR ER SENSE ER SHEET USE ERE je MEE EET TR RE TEE TE TEE EET EEN DENE PEN NE | 181 Family Tropiometridæ. Genus Asterometra A. H. Clark. Asterometra 1908. A.H.Clark, Bull. Mus. Comp. Zool., Vol. 51, No.8, p. 245. Åsterometra lepida (A. H. Clark). Asterometra bien 1908. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. 21, Straits of Formosa; 35 fathoms. . The type. … This specimen has eleven arms 70 mm. long; first brachial wedge-shaped, rather longer outwardly than inwardly, united inwardly for the entire length; second brachial similar in shape and size, but not united inwardly with its fellow; third and fourth brachials. (syzygial. pair) oblong, about twice as broad as long; next two brachials oblong, about three times as broad as long, then becoming wedge-shaped, and triangular, about half again as broad as long, after the tenth; terminal four to six brachials very short, abruptly incurved,… the terminal. pinnules reaching about 4 mm. beyond them as in. the other species of the genus. IBr and first nine or ten brachials in close apposition laterally, sharply ,,wall-sided"; arms in the proximal half rounded dorsally, but after the middle gradually becoming compressed and strongly carinate, the brachials developing strong overlapping spines. Syzygies occur between the third and fourth brachials, again between the fifth and sixth to thirteenth and fourteenth (usually between the twelfth and thirteenth or thirteenth and fourteenth, with sometimes an extra one between the seventh and eighth) and distally at intervals of four to seven (usually five or six) oblique muscular articulations. The most obvious distinguishing characters of this species are the small rounded-conical centro-dorsal,. bearing comparatively small Cirrus sockets, and the smoothness and slenderness of the lower part of the animal. From the base of the centro-dorsal the increase in width is gradual and regular, reaching a maximum at about the level of the first syzygy. In A. macropoda and AÅ. anthus the cirrus sockets are much larger, the centro-dorsal is columnar 182 for most of its length, and the diameter of the animal increases rapidly to the distal end of the IBr,, but more gradually from then on, so that the opposite sides of the animal åre more nearly parallel; this gives these species a peculiarly robust appearance, in contrast to the more slender A. Zdepida. While the basal portion of A. longicirra increases uniformly in thickness, the increase is much more rapid than in 4. Zepida; it is a considerably stouter and more robust species, with a larger centro-dorsal, and the I Br are sharply tubercular, a chåracter quite absent in the latter. Being confronted with an entirely new species of AÅsterometra in general appearance quite unlike the species with which I was previously acquainted, I was not at first sure that I was not dealing with a new species of Ptilometra; externally the two genera are much alike, except for the more abrupt termination of the arms in Asterometra, and the more slender and tapering cirri of Ptilometra; but the muscular fossæ on the distal faces of the radials in Ptilometra, like those of Calometra, are extremely reduced and very narrowly linear so that they are scarcely visible in a lateral view; in Asterometra, on the other hand, though small, they are of the ordinary rounded character, resembling most closely those of the Thalassometridæ. Upon laying bare one of the radials of the new species, I found the characteristic muscular fossæ of Asterometra, which removes all possible doubt in regard to its systematic position. Genus Tropiometra A. H. Clark. Tropiometra 1907. A. H. Clark, Smiths. Misc. Coll. (Quart. Issue), Vol. 50, p. 349. Tropiometra carinata (Lamarck). Comatula tone == Lamarck, Hist. Nat. des Animaux sans verte- bres, Vol. 2, Alecto rasen ye MS le us Litken, M. S. Tropiometra carimata 1907. A. H. Clark, Smiths. Misc. Coll. (Quart. Issue), Vol. 50, p. 349. SE len 1905. Bell, Marine Investigations in South Africa, Vol. 8, p.1 183 Zanzibar. The collection contains a very fine specimen from Zanzibar, with arms about 110 mm. long; as is usual in east African specimens, the carination of the brachials is much reduced, appearing only as slight median rounded, somewhat elongate, tubercles in the distal half of the brachials. The peculiar abrupt termination of the arms, characteristic of the family, is remarkably well shown. The colour is a deep purple. East Indies. A specimen from somewhere in the East Indies also has the brachial carination but slightly marked, and agrees well with specimens at hand from the "South Pacific”, taken by the United States Exploring Expedition. This specimen, and also two others which have no data in regard to locality, are peculiar in being white. Specimens from South Africa, east Africa, the East Indies, and the south Pacific ocean are very uniform in their characters, and agree in having a moderate or slight carination of the brachials; on the coast of Brazil and in the West Indies the brachial carination is as a rule much stronger, and may be extravagantly developed and correlated with spinous distal ends to the pinnule and cirrus joints; but, on the other hand, specimens may readily be found quite as smooth as any from the Indian Ocean. This enormous range in the extent of carination is. accompanied with meristic variation, for six-rayed specimens are not at all unusual in Brazil. Ås a species introduced into a new locality, provided it survives, becomes as a rule much more variable than in its native habitat, it might well be argued that Tropiometra carinata is a compara- tively new element in the west-central Atlantic fauna, not yet old enough to have, through elimination of the economically unfit, attained a definate varietal form, the more strongly since the only other Species of the genus, and all the remaining genera of the family, åre restricted to the seas lying between northern Australia and Southern Japan. One feature of the distribution of this species is of consider- ably more than ordinary interest. In the Lesser Antilles it occurs 184 between 200 and 300 fathoms instead of littoral and sub-littoral as throughout the remaining portions of its range. A similar phénomenon at Rockall has been taken as indicating that that ocean ,,landmark" has sunk within comparatively recent times, carrying down its echinoderm fauna with it. But the case in the West Indies is susceptible of a more satisfactory explanation. The Amazons and Orinoco rivers interpose an insuperable barrier, inso- far as the littoral crinoids are concerned, between the Brazilian coast and the Antilles. But an adaptable species, provided there were a suitable food supply, could surmount this barrier by the simple process of gradually increasing the depth of its habitat and thus - passing under it, in water of a sufficient depth to insure a uniform salinity. Thus it is possible that 7ropiometra carinala has extended its range northward from Brazil by passing under the fresh water discharged into the sea by the Amazons and Ori- mnoco, and, having reached the Antilles, has not yet risen again to it normal littoral habitat. A species of Comasteridæ, Nemaster lineata, the only other littoral comatulid found in Brazil, agrees with Tropiometra carinata in inhabiting deep water in the West Indies. SPARK afra (Hartlaub). Antedon afer Litke g: Antedon afra 1890. HellanD. Nachr. Ges. Gåttingen, Mai Hog p. 172, Antedon macrodiscus 1895. Hard, Zool. Mag. Tokio, Vol 7, Tropiometra afra 1907. A. H. Clark, rr Mise. Coll. Rare Tine); Vol. 50, p. 349. . Bowen, Queensland. A specimen from the type locality of this species is more slender than any of those in the U. 8. National Museum collection from Japan; the arms are 190 mm. long, and the cirri, which are XXII, 21—25 (usually 24), are 25 mm. long. Dr. Hartlaub's type had an arm length of 190 mm., and cirri XL—L, ca. 30. Judging from these two specimens, it would seem that the large and rugged specimens from Japan, the macrodiscus of Hara, with their more numerous cirrus joints were certainly specifically distinet; but a specimen taken by the United ESSEN EN SPRE SEES RTE SN SEE NES ERE LEE STREET SEPT ESTERE ME EN 7 FØRER HUE PET] SENERE SET: ] 185 States Exploring Expedition in the "South. Pacific” (probably Aus- tralia) so unites the two forms that we cannot but consider them identical; this example has arms about 200 mm. long, eirri XXXIV, the only six which are complete having 29, 25, 30, 33, 33, and 33 joints; a Japanese specimen from Misaki, with an arm length of 230 mm., has the cirri.XXVIII, 29—85, thus: rendering the separation of the two impossible so. far as this character is con- cerned, and I can find no differences in the arm and pinnule structure. The Australian material available is scanty and un- satisfactory, and more perfect specimens may possibly show some grounds for the recognition of two forms; but it certainly cannot be done as matters stand now, and, considering the enormous range of the only other species of the genus, it appears most probable that our present conclusions are correct. Korean Straits, near the Goto Islands;:33?:08' N. lat., 1299 20' E. long.; 36 fathoms; Schønau, March 14, 1890. A magnificent specimen from this locality has the arms 230 mm. in length, equaling in size the largest examples from Misaki; the cirri are XXVIII, 35—41, 40 mm. long; the pinnules are similar to those of specimens from Misaki; P, is 20 mm. long, P, 30 mm., P, is similar to P,, and the following gradually decrease in length; the distal pinnules are 17 mm. long. On some of the arms P, is more nearly as long as P,. This species was previously in Japan only known from Misaki, where it is abundant. The colour of the Bowen specimen is a very: deep violet, nearly black, as in Hartlaub's type, and in the specimen from the: "South Pacific”; the specimen from the Korean Straits is bright yellow; specimens from Misaki are ordinarily violet, but frequently yellow. Tropiometra carinata from the Atlantic. ocean and from South Africa is most commonly violet and white, or Purple and yellow, in varying proportions, the violet or purple usu- ally, though not always, predominating, and the same is true of all the specimens I. have seen from thé south Pacific and Ceylon ; 186 but specimens from Zanzibar and Mauritius examined have all == = been entirely violet, while those from the East Indies are a entirely white. Family Thalassometridæ. Sub-family 7'halassometrinæ. Genus Stenometra A. H. Clark. Stenometra 1909. A.H.Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. 22, p. 14. Stenometra dorsata sp. nov. Thalassometra quinquecostata 1908. A. H. Clark, Proc. U. S. Nat. Mus. Vol. 34, p. 310. Stenometra conifera 1909. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol 22 115: Eastern Sea, near Nagasaki;32922' N.lat., 1289242" E. long.; 170 fathoms; Suensson, November 23, 1901. Two specimens, agreeing with others from the same general locality in the United States National Museum collection. The arms are about 80 mm. long, nineteen in one specimen, twenty in the other; the cirri are 45 mm. to 50 mm. long, with about seventy joints. Though somewhat broken, both specimens are remarkably well preserved for such a brittle species. "Hastern Asia”; Suensson, July 29, 1900. … One smaller specimen with twenty arms. Il at first considered this species the same as the earlier quinquecostata of Carpenter; but it is certainly true that the number of cirrus joints in Japanese specimens is considerably less than in those from the Ki Islands, and, as this appears to be per- fectly constant, there seems to be no doubt that I was in error, and that the two are in reality perfectly distinet. This form ap- peared to me to be covered by the name conifera of Hartlaub; but a personal examination of the unique type of that species, which is in the Berlin Museum, showed me that conifera is in reality a species of Cosmiometra, allied to C. crassicirra of Hawaii. 187 Genus Parametra A. H. Clark. Parametra 1909. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Wash., Vol. 22, p. 15. Parametra orion (A. H. Clark). Antedon orion 1907. A.H. Clark, Proc. U. S. Nat. Mus., Vol. 38, p. 129, Parametra orion 1909. A.H.Clark, Proc. Biol. Soc. Wash., Vol. 22, p. 16. Eastern Sea, near Nagasaki; 307? 22'N. lat., 128942" E. long.; 170 fathoms; Suensson, November 11, 1901. Å very fine specimen with arms 130 mm. long, fourteen in number, and fifteen cirri 20 mm. in length, in a single irregular marginal TOW, Was dredged at this point, not far from the type-locality. Sub-family Charitometrinæ. Genus Strotometra A. H. Clark. Strotometra 1909, A.H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. 22, p. 19. Strotometra hepburniana (A. H. Clark). Antedon hepburniana 1907. A. H. Clark, Proc. U. S. Nat. Mus., Vol. 129 33, p. 129. Strotometra hepburniana 1909. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Wash., Eastern Séa, South of the Goto Islands; 32210" N. lat., 1289 20' E. long.; 100 fathoms; Schånau, April 23, 1898. One specimen, considerably larger than those obtained by the Albatross” in the same general region. The arms are about 60 mm. long, whereas those of the type are only 45 mm. long. P, is more nearly like P, than in the "Albatross” specimens, in which P, resembles P,. All of the brachials except the first three or four have strongly produced and overlapping distal ends. The colour of the specimen is dull orange, doubtless due to a slight alkalinity in the containing spirits. 188 Family Antedonidæ. Genus Heliometra A. H. Clark. Heliometra 1907. A. H. Clark, Smiths. Misc. Coll. (Quart. Issue), Vol. ps 850. Heliometra glacialis (Leach). Alecto glacialis 1830. [Leach], in np Sargse Mus. Roy. Coll. Surg. of London, part IV, fasc. I, p. 14, Alecto: eschrichtii 1841. J. Miller, iidiurbeideilbeeerd, 1841,.1,,p. 142; Heliometra glacialis 1908. A. H. Clark. American Naturalist, Vol. 42, p. 719. One mutilated dry specimen, without data. Heliometra glacialis var. maxima (A. H. Clark). ur kug eschrichtii var, maxima 1907… A. H. Clark, Proc. U. S. Nat. Nok Hilidars glacialis var. maxima 1908. A. H. Clark, American Natu- ralist, Vol, 42, p. 719. Coast of Korea; 100 fathoms; Suensson, 1882. Coast of Korea; 38975" Taf" 2 89457 E. long.; 100"Tathoms; Schonat, April, "29, 1896, Hirado Straits, 32 fathoms. "East Asia”; Suensson, 1882. 4459%15"N. lat, 1309437 Eitong. > 300-fatko ms; Schånau, March 9, 1895. The collection contains five specimens of this magnificent form, one from each of the above localities. Although very fine examples, none of them are so large as those which I obtained in the northern part of the Sea of. Japan, and about the southern extremity of Sakalin Island. All but -one are larger than the largest Greenland specimens which I have examined, while that one is larger than any -from the Grand Banks or from Labrador. While there is not so much difference between Greenland and east Asiatic specimens in size as I had supposed from an examination of my own material, there seems to be sufficient difference, when 1) This pm is undoubtedly erroneous, being a considerable distance inland, in Manchuria; possibly the latitude should read 35? instea ad of 459, LT FEE ER SEER REE re er ENS NEN] NO EEN SE ENE ET Er URE GETyE FE ls SS SS Abe » 189 taken in connection with the stouter cirri, to warrant the retention of the name maxima for the latter. Å critical comparison of the proportions of the proximal pinnules would be interesting, but, as this involves a certain amount of risk to the specimens, I håve not thought it advisable to attempt any investigations along these lines until material is more abundant than it is now. My apologies are due to Professor E. von Mårenzeller for omitting to mention, when I first treated of the form, that he was the first to record Heliometra glacialis from eastern Asia. Heliometra glacialis var. biarticulata (A. H. Clark). Heliometra glacialis var. biarticulata 1908. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. Å "specimen of NE glacialis in the United" States National Museum collection which was purchased at Shanghai differs in several ways both from the typical form of the species, and from var. maxima of the Seas of Japan and Okhotsk. The example lacks the pinnules, cirri, and most of the arms, and I therefore did not consider myself justified in suggesting a new form with it as a basis, more particularly as its true habitat was more or less uncertain. In the present collection, however, is a similar sSpecimen in excellent condition, though. unfortunately there appears to be some doubt in regard to the correctness of the locality, Straits of Tsugaru, given on the label. | In this new form, which I have called biarticulata, the Se Gl jøints of the lower pinnules are more strongly carinate than in the type form, the cirri are more prominently spiny, and the distal intersyzygial interval is three instead of four oblique museular articulations, there thus being two instead of three single brachials between tbe syzygial pairs. The longest. cirri are about 50 mm. long with 60—70 joints, the arms somewhat over 150 mm. in length. P, is 27 mm. long. with sixty short joints, its distal half rather prominently -serrate; P, is similar, and of the same length; Pz-is 25 mm, long, all the joints proportionately slightly longer, 190 most of them being about half again as long as wide; its distal portion is not serrate; P, is 17 mm. long with twenty-six joints, the first six squarish, then gradually becoming elongate and about twice -as long as broad distally; this pinnule is somewhat stouter than the preceding, and while tapering evenly to the tip, is not flagellate. Colour (in spirits). — Light yellow. The short intersyzygial interval of this form is its most striking character, and is a point of especial interest as the intersyzygial intervals in Heliometra, and, in fact, in almost all of the Antedo- nidæ, are remarkably true to species. Genus Erythrometra A. H. Clark. Erythrometra 1908. A. H. Clark, Proe. Biol. Soc. Washington, Vol. 21, p. 126. Erythrometra ruber (A. H. Clark). Antedon ruber 1907. A. H. Clark, Proc. U. S. Nat. Mus., Vol. 88, p. 146 Erythrometra ruber 1908. A. H. Clark, Proc. Biol. so Serraleh Vol. 21, p. 127. South of the Goto Islands; 32902' N. lat., 128945' E. long.; 105 fathoms; Suensson, May 12, 1898. One small specimen, with arms 25 mm. and cirri 5 mm. long. Genus Mastigometra A. H. Clark. Mastigometra 1908. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. 21, p. 229. This is the genus which is most nearly related to Antedon of the Mediterranean and western European coast, the most obvious difference being that P, is nearly or quite three times as long as P,, and P, is similar to P, and half again as long as P3, whereas in Antedon P, is twice as long as P,, the latter being of the same length as P, and the following pinnules. Although comparatively slight, this difference is perfectly constant, none of the four species of Antedon showing any approach to Mastigometra, and either of the species of Mastigometra exhibiting any tendancy to approach Antedon. It is an interesting fact that the specific differentiation within the genus Mastigometra is almost an exact 191 parallel to that within the genus Antedon, the most noticeable characters in each being found in the shape and proportions of the cirrus joints. Mastigometra flagellifera (A. H. Clark). Alecto flagellifera Litken, M. S. epe irere føde 1908. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washing- ol. fe otemi= Rd m) 7 Genus Thaumatometra A. H. Clark. Thaumatometra 1908. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. 21, p. 127 . Thaumatometra tenuis (A. H. Clark). Aniedon tenuis 1907. A. H. Clark, Proc. U. S. Nat. eg Vol. 33, p. 80. Antedon ciliata 1907. A. H. Ciærk, tom; e1t.…, p Thaumatometra tenuis 1908. A. H. Clark, ven Se 35, p. 117. Coast of Korea: 38721" N.1at., 1289 393' BE. long: 80 fathoms; Schånau, April 10, 1897. One specimen; this example is very large, with much enlarged genital glands, and agrees in every particular with the specimen I described as Antedon ciliata, which I later found to be the fully adult of my Å. tenuis; it also agrees with another specimen in the U. S. National museum purchased at Shanghai. LOSS" Nat, 19093 100 g. 140) fa fhom ss Suensson, 1882. Three rather small, though adult, specimens. 41?30' N. lat., 129933' E. long.; 500—800 fathoms; Schonau, May 10, 1893. One fine large specimen, resem- bling the first. Thaumatometra isis (A. H. Clark). Antedon isis 1907. A. H. Clark, Proc. U. S. Nat. Mus., Vol. 338. p. 82. Thaumatometra isis 1908. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. 21, p. 128 "Korea”; Suensson, December 1, 1893. One rather large Specimen. 1) I have recently had the opportunity of examining specimens of a second species of this interesting genus which were brought from India; M. snegle Bermuedk doubtless comes from somewhere in the East Indian r 192 Genus Compsometra A. H. Clark. Compsometra 1908. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. 21, p:151 Compsometra serrata (A. H. Clark). Antedon serrata 1908. A. H. Clark, Bull. Mus. Comp. Zool., Vol. 51, No. 8, p. 240, pl. I, fig. 4. "ger Rd fe; serrata 1908. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Wash., Vol. 5 18k Formosa Channel; 35 fathoms; Suensson, November 23, 1901. 'One small specimen. Genus Iridometra A. H. Clark. Iridometra 1908. A. H. Clark, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. 21, p. 130. Iridometra nana (Hartlaub). Alecto macropyga Litken, M. S. Antedon nana 1890. Hartlaub, Nachr. Ges. Gåttingen, Mai 1890, p. 170. Iridometra nana 1908. A. H. Oak, Proc. Biol. Soc. Washington, Vol. + P Nicobar Islands. One specimen with arms 35 mm. long, agreeing perfectly with Hartlaub's description and figures. Singapore. April 16, 1907. Two specimens, agreeing in every way with the preceding, and of the same size; one small specimen, with arms 15 mm. long. — November 27, 1907. Four large specimens with arms about 40 mm. long, violet, the cirri white, becoming light purple distally; one smaller specimen, nearly white, the brachial, pinnule, and cirral articulations banded with dark brown. April 20, 1906. One small specimen. ETERN ES ER EDEN gET, 193 List of the crincids collected at Singapore by Mr. Svend Gad. Comrasteridæ. Capillaster sentosa. Comanthus nobilis. $ multiradiata "). fj rotalaria. Comaster gracilis. Comatula pectinata "). Zygometridæ. Zygometra fluctuans. i Himerometridæ. Å Himerometra crassipinna. Heterometra aspera. i Amphimetra variipinna. å singularis. En producta. ig martensi. | 5 formosa. Pontiometra andersoni. | g re ensifer. Stephanometra monacantha.…. Craspedometra acuticirra. 5 tenuipinna. 7 Heterometra quinduplicava. Dichrometra flagellata"). Dichrometra protectus. Colobometridæ. Colobometra vepretum. Oligometra serripinna. Additional species known from Singapore: Comanthus bennetti. Comatula solaris. | Littoral and sublittoral genera probably occuring at Singapore which have not yet been discovered there: Comasteridæ. — Cominia; Comissia ; Comatella. Zygometridæ. — Eudiocrinus ; Catoptometra. Colobometridæ. — Cenometra ; Cyllometra. Tropiometridæ. — Pterometra; Asterometra ; Tropiometra ; Calometra. Thalassometridæ. — Stenometra. Antedonidæ. — Nanometra; Mastigometra. 1) Previously known from Singapore. Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1909. 15 194 Note. The dates mentioned in this paper are not the dates of capture, but of the receipt of the specimens at the Museum. Some of these dates, however, may be taken as giving approzxim- ately the time of capture also, Mr. Svend Gad having in same years sent his collections home two- or three times a year. The dates of receipt of the collections from Mr. Svend Gad, Singapore, are as follows: June 4, 1903. April 16, 1907. — 17, 1904. July 22, — — 15, 1905. November 27, — April 20, 1906. January 9; 1908. December 12, — September I, — : Corrigenda. p. 155. June 16, 1907 — read: April 16. 1907. 16.—11.—1909. 195 Eulima capillastericola sp. nov. By Paul Bartsch. Washington, D. C. — U. S. America. Snell minute, falciform, regularly tapering, broadly conical, translucent; whorls increasing rapidly in size, well rounded, with appressed summits; the body of the preceding turn shows through the appressed portion of the summit and lends to the whorls the appearance of having a double suture; periphery of the last whorl inflated; base strongly rounded; entire surface of the shell glossy, without sculpture; aperture rhomboidal, posterior angle acute; outer lip decidedly curved, the posterior portion joining the preceding turn a considerable distance behind the plane of the middle of the lip; columella slender, almost straight. The type has 91/2 whorls and measures: length 2,1 mm., diameter 1,0 mm. The type was found by Mr. A. H. Clark on a specimen of Capillaster multiradiata collected by Mr. Svend Gad at Singa- pore (cf. p. 134 of the paper by Mr. Clark). The type specimen is in the collection of the Copenhagen Museum. 16.—11.—1909. i Eg = 3 SAR ER Lay i & ; x Ser J 2 na Pere n åg K ; rn, å reen: Ed, dd Sk å "Ry. y ad sa 5 ge år SED KRESER Revideret Fortegnelse over Danmarks marine Arter af Isopoda, Tanaidacea, Cumacea, Mysidacea og Euphausiacea Af H. J. Hansen Pls. III —V I Naturhistorisk Tidsskrift 3. Række, 11. B., 1877, har Dr. F. Meinert leveret en meget udførlig Fortegnelse over Danmarks malakostrake Krebsdyr, og i 12. Binds sidste Hefte, 1880, et Tillæg dertil. I det af Dr. C. &. Joh. Petersen i 1893 udgivne Værk: "Det videnskabelige Udbytte af Kanonbaaden "Hauchs” Togter i de danske Have indenfor Skagen i Aarene 1883—86” har Meinert givet en ny Fortegnelse over de danske Crustacea Malacostraca, dog med Udeladelse af Land- og Ferskvandsformerne samt af Gruppen Epicaridea. Det bør tilføjes, at Særtryk af Meinerts Afsnit af Værket fremkom ca. 3 Aar tidligere, da det allerede omtales i "Zool. Record” for 1890). "”Hauch” havde nærmest undersøgt Kattegat og forøvrigt den Nord eller Nord- Nordost for Skagen værende Del af Skagerak indtil en Afstand af 15 Kvml. fra Skagens Fyrtaarn; Meinerts Bearbejdelse af dens Udbytte ikke blot udvidede Kundskaben om Udbredelse og Fore- komst af de fleste tidligere i danske Farvande tagne. Arter, men gav ogsaa et betydeligt Tillæg af for Faunaen nye Arter. Siden da er der ikke offentliggjort noget Arbejde over vor Fauna af de paa- gjældende Ordener, men i forskellige Bøger og Afhandlinger, særlig i Sars” An Account of the Crustacea of Norway, Vol. II, og i min Monographi "The Choniostomatidæ”, kan man ved Gjennemsyn hist og her finde enkelte Arter nævnte som ny for Danmark. 198 Ved et Tilfælde blev en Del af det af "Hauch” indsamlede Materiale af mindre Former af Malakostraker ikke bearbejdet af Meinert. Dernæst indsamlede Dr. C. G. Joh. Petersen i 1897 en Del Former, særlig Dekapoder, i den dybere Del af Skagerak. Endelig har i de senere Aar Skibet "Thor”, der har udført det danske Arbejde som Led i den internationale Havundersøgelse, under sin Færden i vore Farvande tilvejebragt et anseligt Materiale dels af udsorterede Krebsdyr, dels og især af Bund- og Plankton- prøver. I vore Have er en mindre Del af det Materiale samlet af Dr. Joh. Sehmidt, langt den overvejende Mængde af Dr. Å. C. Johansen. Ved Henvendelse til den daværende danske Leder Dr. C. G. Joh. Petersen opnaaede jeg Tilladelse til at faa hele dette Materiale udleveret til Gjennemsyn, Udsorteren og Bestemmelse paa Betingelse af at gjennemføre min Plan at bearbejde og publicere Udbyttet. "Thor” havde samlet i Østersøen, Kattegat, Skagerak og Vesterhavet. Men langt det vigtigste Udbytte baade i Kvan- titet og Kvalitet hidrørte fra Skagerak, særlig fra dettes dybere og dybe Del. Dr. Joh. Petersens nævnte Indsamling i Skagerak, Resten af Krebsdyr fra "Hauch” og især Materialet fra "Thor” er de tre Hovedkilder til udvidet Kundskab om vor Fauna af Mala- kostraker; hvad der fra andre Sider er tilvejebragt siden Meinert skrev Arbejdet i "Hauchs” Togter er næsten betydningsløst. En eller Anden vil maaske anse det for urigtigt, at jeg i- det følgende optager enkelte Arter, der kun er tagne 9—12 Mil fra Jyllands Nordkyst, altsaa nærmere ved Norges end ved Danmarks Kyst, og som af den Grund burde forbigaas i en Fortegnelse over dansk Fauna. Hertil svares følgende. Den korteste Afstand mellem Jyllands Nordkyst og Norge er godt 15 Mil; thi saa lang er nemlig den korteste Linie mellem Hirtshals og Norge, medens Af- standen fra Højen, Skagen etc. til Norge er noget længere. Altsaa hører Halvdelen af Arealet indtil 71/2 å 8 Mil eller 30—32 Kvml. fra Jylland absolut til dansk Omraade. Dernæst ligger den dybeste Del af Skagerak nærmere ved Norges end ved Danmarks Kyst, men ved slige Farvande gjør man bedst i at tage Midtlinien af 199 det dybeste Parti som Grændsen meliem to Landes Faunaer, og denne Betragtning er lagt til Grund i dette Arbejde. Forøvrigt er det kun ret faa, af de her behandlede Ordener ialt kun ca. 10 af de af "Thor” i Skagerak tagne Arter, der ikke paa mindst en enkelt Lokalitet er bleven taget nærmere ved den danske end ved den norske Kyst. Det er efter Aftale med Hr. Inspektor Dr. F. Meinert jeg herved udgiver en Del af en ny Fortegnelse over Danmarks marine Malakostraker. Jeg har gjennemgaaet og bestemt ikke blot det oven- nævnte ny Materiale (Rest fra "Hauch”, Dr. C. G. Joh. Petersens senere Indsamling og det store Udbytte fra "Thor”, m.m.) men tillige hele det Materiale, Meinert havde bestemt og som var Grundlaget for hans nævnte tre Arbejder. Da Stoffet derved blev saa overvældende stort, valgte jeg foreløbig at udskyde Dekapoder og Amphipoder, thi Tillæget af ny Arter til den første Orden bliver forholdsvis lille, medens den Tid, et Gjennemsyn af det uhyre Antal af Exemplarer af vanskeligere Slægter (f. Ex. Ampe- lisca) maatte kræve, vilde forsinke Offentliggjørelsen af Bearbejdelsen af de øvrige Ordener alt for meget. Endelig vil følgende numeriske Sammenligning neppe være uden Interesse. Af de her behandlede Ordener opregner Meinert i sine Arbejder ialt 90 marine Arter som sikkert danske, men af disse udgaar 3 (2 Isopoder og 1 Cumace) som Synonymer til andre Arter; Antallet af hans holdbare Arter bliver altsaa 87. I dette Arbejde opføres 139 Arter, altsaa et Tillæg af 52 Arter, hvilket vil sige af 60 Procent. I. Isopoda En Mængde Forfattere, hvoriblandt G&G. O.Sars og F. Meinert, henfører Tanaiderne til Isopodernes Orden, en Systematik, jeg ikke kan følge. I denne Fortegnelse vil Tanaiderne blive udskilte som en særlig Orden og stillede imellem Isopoder og Cumaceer. I "Hauchs” Togter opfører Meinert 32 Arter af danske marine Isopoder (efter at Tanaiderne er fradragne), men af disse 200 har jeg været tvunget til at inddrage 1, nemlig Jæra Nordmanni Rathke, som neppe holdbar. Ifølge Indledningen til hans Arbejde (p. 150) undlod han imidlertid at medtage Epicariderne. Af denne Gruppe anfører han i sin tidligere Fortegnelse i Naturh. Tidsskr. 5 danske Arter, men af disse maa hans Phryæxæus Bernhardi Kr. inddrages som synonym til hans Phryxus Paguri Rathke, og i 1888 kjendtes. altsaa 35 danske Arter af marine Isopoder. Da Sars udarbejdede Isopoderne til sin "Account” (Vol. II) laante han fra Kjøbenhavns Museum et betydeligt Materiale af danske Epicarider og tillige nogle nye danske Former af Gruppen Asellota; det nævnte Bind af Sars's Værk indeholder derfor Beskrivelser af 10 dels helt nye danske Former, dels tidligere kjendte, men dog for vor Fauna nye Arter, medens en 1lte Art nogle Aar før var bleven opstillet af de franske Zoologer Giard & Bonnier påa dansk Materiale. Ved alt dette steg altsaa Tallet paa danske marine Isopoder fra 35 til 46. Paa Basis af Materiale fra "Hauch” og "Thor” opregnes her endog 57 Arter, hvilket altsaa er 22 Arter mere end der anføres i Meinerts Arbejder. Af disse 22 Arter er 11 tagne i Farvandene indenfor Skagen (4 af dem tillige i Skagerak) medens 10 kun er fundne i Skagerak, men af disse sidste er dog 6 tagne langt nærmere ved Danmarks end ved Norges Kyst og kun 4 hidrøre udelukkende fra den fjernere dybe Del, med Dybder paa som Regel over 250 Fv. En enkelt af de ny tilkomne Arter haves kun fra Vesterhavet. Af de 57 Arter er alle paa 6 nær beskrevne og afbildede i Sars's nævnte Værk. Af disse sidste har jeg maattet opstille l som ny. Idet jeg som sædvanlig opregner Arterne i samme Orden som de findes i Sars's prægtige Arbejde, maa jeg dog her fremhæve, . at jeg ikke anser den af ham givne Rækkefølge for Familierne for naturlig og heller ikke alle hans Familier for godt afgrændsede. Men i et faunistisk Arbejde er saadanne Spørgs- maal mindre væsentlige og vejer ikke op mod den praktiske Fordel, der vindes ved at følge Hovedværkets Ordning. Sars opfører 97 norske marine Arter (af hvilke dog 6 hidtil 201 kun er kjendte fra dansk Søterritorium) og har saaledes over 40 Arter, der ikke kjendes fra Danmark. En Del af dem er arktiske eller af anden Grund sikkert ikke forekommende i danske Farvande, men der bliver alligevel ikke faa, som utvivlsomt lever enten i Skagerak, endog nærmere ved den danske end den norske Kyst, eller i de dybere Dele af Kattegat, ikke mindst omkring Læsø eller Anholt. Der er især Udsigt til at finde ganske smaa Former hørende til Slægterne Munna, Paramunna, Desmosoma og Eurycope; endvidere vil den påa Dybvands-Mysider levende Aspidophryxus sandsynligvis kunne paatræffes. Endelig vil der ret rimelig kunne opdages hidtil ukjendte Former af Cryptoniscus-Gruppen i Marsupiet hos Amphipoder. 1. Cyathura carinata Kråyer Anthura carinata Kråyer, Nat. Tidsskr. 2. R. B. II, p. 402. — Kråyer, Gaimard Voy. en seen Pl. XXVI, fig. 3, a—0. baihurs — Meinert, "Hauchs” Togter, p. 187. Arten er ifølge Meinert taget i AGERE og Guldborgsund, nogle Gange i Farvandet mellem Smaalandene, endvidere i Kalle- bodstrand, ved Taarbæk og i Sortsø Gab. Den findes snart under Stene i raadden Tang ved Strandbredden, snårt ude paa 2 til 3 Favne Vand; i Sortsø Gab toges den i stort Antal paa 18 Fv. "Sand, Grus, Sten og sort Mudder”. 2. Leptanthura tenuis G. O. Sars Leptanthura tenuis G. O. Sars, Account, II, p. 48, Pl. XX. Af denne Art har "Thor” taget et enkelt Exemplar i Skage- .Tak: 39 Kvml. N. V. til N. for Højens Fyr, 280 Fv. 3. Gnathia maxillaris eis Anceus maæillaris Meinert, "Hauchs” Togter, p. Gnatkia — Q-0. Sara Acootat, IL p: DE Pl. XXI, fg. 1. Arten er taget ret tæt Vest for Grenen paa 9 Fv., men er forøvrigt truffet henved en Snes Gange gjennem den østlige dybere Del af Kattegat: fra Trindelen mod Syd østlig om Kobbergrunden, om Anholt og mellem Hesselø og Kullen; 10 af Dybderne var mellem 14 og 19 Fv., de øvrige fra 23 til 53 Fv. Endelig er 202 den taget ved Hellebæk, 12—16 Fv. Bunden var adskillige Gange ren Slik, hyppigere Sand eller Grus med Slik, ved Hellebæk Lerbund, 4. Æga psora Lin. FR sent Meinert, "Hauchs” Togter, p. 188. G. (05 Sara; Account, IE 19.59, PL XXIV. Af denne Art, der snylter paa Torsk og Hajer, er der taget henved en halv Snes Exemplarer "langs den jydske Kyst fra Blok- hus Nord om Skagen til Frederikshavn”. Æggebærende Hunner, der aldrig findes paa Fiske og som af "Ingolf" er tagne paa Bunden ved vore nordlige Bilande, er ikke fundne i danske Farvande. 5. Æga Strømii Luitken Ses Strømir Meinert, "Hauchs” Togter, p. 188. G. 0. Saårs, Account, II, p. 60, Pl. XXV, fig. 2. Arten, der snylter paa flere forskellige Arter Fiske, hvoriblandt Torsk og Pighaj, er sjelden hos os. Et Exemplar er nedsendt fra Skagen, og Zoologisk Museum har for mange Aar siden af den svenske Zoolog Prof. Sv. Lovén faaet 6 Exemplarer tagne i Skagerak paa jydske Rev, 60—130 Fv. 6. Æga erenulata Litken - crenulata Meinert, "Hauchs” Togter, p. 188. E G. 0. Sars, Account p:'61, PE-XXV "fø 3. Hidtil kjendes fra Danmark kun et enkelt Ex. taget ved Blokhus. 7. Æga monophthalma Johnston smR Aner dør Meinert, "Hauchs', Togter, .p. 189 Sars, pramme IL, pi 62, PL XXVI, fig. 1. Denne Art mneres påa Havkal og Torsk. Et Exemplar er taget i Vesterhavet ved Agger, et andet i Skagerak ved Horne og et tredie er fra Skagen. 8. Rocinela danmoniensis Leach pre danmoniensis Meinert, "Hauchs” Togter, p. 189. 33; G. O. Sars, Account, II, p. 65, Pl. XXVII, Denne Art er ikke hyppig. Ved Hellebæk er et Ex. taget paa 16 Fv., Lerbund, af Collin og et Ex. paa Torsk af Litken, SEE ERE EN 1 ST 203 ved Hornbæk har Kråyer taget 4 Ex.; endvidere er der taget nogle Ex. i det sydlige Kattegat paa Store Middelgrund (Litken), et Ex. ved Anholt paa 13—16 Fv. ("Thor”) og et Par Ex. Syd- ost for Læsø paa Groves Flak ("Thor”). 9. Syseenus infelix Harger Syscenus: infelix G. O. Sars, Account, II, p. 67, Pl. XXVIII, og p. 247, Suppl. Pl. I. Det første danske Exemplar af denne store og højst ejen- dommelige Form blev taget for omtrent en halv Snes Aar af en Frederikshavnsk Fiskekutter og sendt til Museet af Hr. Kjøbmand M. Lund. Senere er den taget 5 Gange i Skagerak og 1 Gang" i Kattegat af "Thor” paa følgende Lokaliteter: N.O. f. Trindelen, 23—28 Fv., 1 Ex.; 15 Kvml. N.O. til N. for Skagens Fyrskib, 106 Fv., 2 Ex.; 14 Kvml. N.0O. til N. for Skagens Fyrskib, 100 Fv, I kx.; 10 Kvmi, V, til N.V. for Højen, 37—45 bv. TES: 30 Kvml,; N. V. for Hirtshals, 77 Fv., 1 Ex.: 26 Kvmli. 8: ål V. "|2 V. for Kap Lindesnæs, 112 Fv., 2 Ex. Den sidstnævnte Lokalitet kan ikke regnes til de danske Farvande, men kan for- mentlig dog nævnes her. 10. Cirolana borealis Lilljeb. Cirolana borealis Meinert, "Hauchs” Togter p. 189. - 5 G. 0. Sars, Account, II, p. 70, Pl. XXIX. Arten er taget omtrent en halv Snes Gange i det østlige og sydlige Kattegat. Det nordligste Punkt er mellem Læsøs Sydende og den svenske Kyst, og herfra gaar den mod Syd; i den sydlige Del af Kattegat er den indskrænket til sammes østlige Halvdel, idet de to vestligste Lokaliteter ligger henholdsvis Syd for Anholt og en Del Nord for Hesselø; endvidere er den taget ikke langt fra Tidsvilde og ved Gilleleje. Dybderne var som Regel mellem 13 og 29 Fv., en enkelt Gang.kun 6 Fv., Bunden var som oftest grus- eller sandblandet Slik, en enkelt Gang ren Slik og en Gang lyst Sand og Sten. I Lyngbyes Manuskript (1835) fortælles om, hvorledes han ved Gilleleje har fundet den levende i forskjel- 204 lige Dele af Indvoldene hos Raja bdatis, og det er bekjendt fra udenlandske Iagttagelser, hvorledes denne Art æder sig ind i Fiske og bogstavelig kun lader Skind og Ben tilbage. 11. Eurydice pulchra Leach eee rise Meinert, "Hauchs” Togter, p. 189. G. 0; Bars, ”Aécdunt, IL ”på 78,'PL XXX, fig: 2. Ifølge Meinerts Arbejder er denne Form taget i Aalbæks- bugten og ved Anholt, i Øresund ved Hornbæk, gjentagne Gange ved Hellebæk samt ved Strandmøllen, endvidere i Svendborgsund, i Farvandet mellem Smaalandene, og opgives fra Lolland. Senere .er den taget ved Kjerteminde (C. Wesenberg-Lund) og i Fænø Sund (Joh. Petersen). Det største Antal er taget pelagisk om Natten ved Hellebæk og Anholt; om Dagen er den taget paa 1tls å 2 Fod Vand. Ved pelagisk Fiskeri om Natten vil den sand- synligvis kunne træffes rundt om ved vore Kyster. Endnu er kun denne ene Art af Slægten kjendt hos os, men der kan muligvis findes endnu en Art eller to, thi ved England er der taget flere Arter. (Se mit Arbejde over de europæiske marine Cirolaninæ i Journ. Linn. Soc. London, Vol. XXIX, p. 337). 12. Sphæroma rugicauda Leach Sphæroma rugicauda Bate & Westwood, Brit. Sess.-eyed Crust. Vol. II, p. 408, med Fig Sphæroma mus R Meinert, "Hauchs” Togter, p. 190. Meinert skriver, at denne Art forekommer ved "Kysterne af vore større Øer, saasom Sjælland, Fyen, Lolland og Møen, oftest i Landingen eller paa ganske lav Bund; Vandet kan være meget brakt, næsten fersk”. Naar den angives at være taget paa 14 Fv. ved Middelfart, anser jeg indtil videre denne Angivelse for at være fejlagtig. — Arten er endnu ikke kjendt fra Norge. 13. Limnoria lignorum Rathke Limnoria ne Meinert, "Hauchs” Togter, p. 190. O: Sars, Account, II, p. 76, Pl. XXXE Denne Art, den saakaldte Pælekrebs, er taget: hos os flere Steder langs Jyllands Østkyst fra Aalbækbugten til Lillebælt samt FEE Er el] so alt pe sikke LEES GERE 205 i Limfjorden ved Thisted og Nykjøbing paa Mors. "Den Skade, den gjør- paa Tømmer og Planker, er ikke ringe”. 14. Chiridothea entomon Lin. Glyptonotus Entomon Meinert, "Hauchs” Togter, p. Chiridothea entomon Birula, L”Annuaire ig Musée el i ”' Acad. Impér. d. Sciences de St.-Pétersbourg, 1897, p. Chiridothea entomon G. O. Sars, L'Ann. X Mara Zool.... St. Péters- bourg, 1897, p. 294, Pl. XVI, fig. 1 Om denne bl. A. i den østlige Østersø udbredte store Arts Forekommen ved Danmark skriver Meinert: "I vore Farvande haves fra gammel Tid et Stykke fra Kallebodstrand, og hertil er senere kommet en lille Unge, kun 7,5 mm. lang, tages af Dr. C. G. Joh. Petersen i Nærheden af Gjedserodde (1883); endelig angiver Miers.... et ældre og yngre Individ "from the Cattegat”. 15. Idothea balthica Pallas Idothea marina Meinert, "Hauchs” Togter, p. 190 (en kollektiv Art). ren "banes gg Dollfus, Feuille d. Jeun. Natur. HL Sér,, 25. Ann. bl balthica G. O. Sars, Account, II, p. 80, Pl. XXXI Meinerts J. marina indbefatter tre Arter, nemlig foruden T. balthica tillige de to følgende; Arterne kjendes let fra hinanden ved Hjælp af Sars's Figurer og Beskrivelser, men det bør dog tilføjes, at de af Sars ikke benyttede Epimera paa andet og tredje Thoraxsegment frembyder. ypperlige Karakterer, der er paapegede af Dollfus i det nævnte Arbejde. Museets danske Materiale af I. balthica er flere Gange større end af begge de to følgende Arter tilsammen, hvilket viser, at den er langt hyppigere end disse. Den er i Virkeligheden vor hyppigste større Isopod og findes baade i Kattegattets vestlige og sydlige Del, i Belterne og i Øster- søen fra. ganske lavt Vand eller endog lige ved Strandbredden til ud paa omtrent en halv Snes Favne. — I Marsupiet hos ikke saa faa Hunner af denne Art har jeg istedetfor Dyrets egne Æg eller Unger fundet den forholdsvis store parasitiske Isopod Clypeoniscus Hanseni Giard & Bonnier. 206 16. Idothea granulosa Rathke Idotea marina Dollfus, Feuille d. Jeun. Natur. IIL Sér., 25 Ann. no. 292, p.7. Idothea granulosa G. O. Sars, Account, II, p. 82, Pl. XXXIV, fig. 1 ? — neglecta G. O. Sars, Account, II, p. 84, Pl. XXXV, fig. 1. Materialet af denne Art er ret anseligt, skjønt ganske lille i Forhold til det af 1. balthica. Da Dyrene af 3 Arter var blandede sammen af Meinert kan jeg ikke sige synderlig om Artens Ud- bredelse, fordi jeg kun har lidt senere tilkommet Materiale fra 7 Lokaliteter. Ifølge disse synes Arten at forekomme ganske som den forrige, thi den er taget baade i Kattegat, i Storebelt og ved vore sydlige Øer i Østersøen, baade lige ved Strandbredden og ud paa 8 Fv. 17. Idothea viridis Slabber Idoten salinarum Dollfus, Feuille d. Jeun, Natur. III. Sér., 25 Ann. no. 292, p. 18. Slides abe G. 0. Sars, Account, II, p. 83, Pl. XXXIV, fig. 2. Materialet fra før 1890 af denne Art er endog lidt større end det af I. balthica, men da Dyrene af begge disse Arter var blandede sammen kan jeg kun give ringe Oplysning om I. viridis. Museet ejer 4 Ex. fra følgende 4 Lokaliteter: Vesterhavet ud for Esbjerg; 17/2 Mil Sydost for Læsø, 2 Fv., Sand; Øst for Thunø, og endelig Øresund. 18. Idothea emarginata Fabr. =— reen SØE "Hauchs” Togter, p. 191. Idote Dollfus, Feuille d. Jeun. sdben III. Sér., 25, Ann., no. ea p. 6. Idothea emarginata G. O. Sars, Account, II, p. 85, Pl. XXXV, fig. 2. Denne Art er noget mindre hyppig end de to foregaaende. Den er taget i Limfjorden, ved Frederikshavn, nogle Steder midt i Kattegat mellem Anholt og Læsø, nogle Steder i Samsøbelt, endelig i Øresund ved Hellebæk og Syd for Helsingør. Dybden varierede fra 3 til 9 Fv.; Bunden var Sand eller undertiden Grus, hyppig med Tang. 19. Idothea linearis we, See linearis Meinert, "Hauchs” Togter, p. Dollfus, Feuilled. Jeun. Natur. irske; 25 Ann. 10. 292, p- 6. Eee REE 207 Årten er taget paa Jyllands Vestkyst ved Esbjerg, Blaabjerg og Nymindegab, dernæst ved Skagen. Den er hyppig i den nord- vestlige Del af Kattegat, saaledes i Aalbækbugten, ved Hirtshol- mene og Frederikshavn, i Læsø Rende og 1 Mil Sydost for Læsø, men udenfor dette Areal kjendes ingen sikkre Fund. Dybden varie- rede fra 3 til 18/2 Fv., Bunden rent Sand eller Sand. blandet med Slik eller Ler. 20. Åstacilla løngicornis. Sowerby Astacilla longicornis Meinert, "Hauchs” Togter, p. 191. G. O. Sars, Account, II, p. 88, Pl. XXXVI. Denne store Art er taget tre Gange i Skagerak, nemlig langt Vest for Hirtshals, 37 Fv., Nord for Gm. Skagen, 49 Fy., og en halv Mil Nord for Skagen, 52 Fy. Endvidere er den i Kattegat taget i Aalbækbugten,. ved Frederikshavn, Hirtsholmene, Nord og Øst for Læsø, i det østlige Kattegat ud for Midten af en Linie fra Læsø til Anholt, endelig i Aarhusbugten. I Øresund er den taget påa en Række Steder fra Gilleleje til Skovshoved; i. Storebelt. midt mellem Sprogø og Nyborg. Dybden var meget forskellig, fra 5 til ca. 50 Fv., Bundarten var yderst forskelligartet. 21. Åstacilla affinis G. O. Sars Astacilla affinis G. O. Sars, Account, II, p. 90, Pl. XXXVI, fig. 2. Et Exemplar, som Meinert bestemte og omtalte i «Hauchs” Togter som 4. pusilla G. O. Sars tilhører i hvert Fald ikke den Art og jeg anser det, med lidt Tvivl, for at være 4. affinis G. 0. Sars. Exemplaret er fra Skagerak: Skagetønden i S.S.V., 70 Fv., Slik med fint Sand ("Hauch”). Blandt det store Materiale af A. longicornis fra Danmark fandtes endvidere et Par Exemplarer, der afgjort tilhører samme Art som det nysnævnte Stykke, men Lokalitet mangler. 22. Årcturella dilatata G. O. Sars Astacilla dilatata Meinert, "Hauchs” Togter, p. 192, Arcturella — G. 0. Sars, Account, II, p. 92, Pl. XXXVIII. Denne karakteristiske lille Form er taget tre Gange i Ska- gerak, nemlig: 58900' N.B., 10949 Ø.L., 100 Fv. ("Thor”), 208 44 Kvml. N.V. t. N. for Højen, 350 Fv., 1 Ex. ("Thor”), og Skagens Fyrskib i S.S. V., 12—15 Kvml., 110 Fv., fed Slik, 4 å 500 Ex. ("Hauch”); endvidere er den taget to Gange i Kattegat af ""Hauch”, nemlig: Flyndergrundens Vager i V., 1/2 Kvml., 121/2 Fv., fint Sand og Slik, 1 Ex., og Hjelmens Fyrtaarn i S.V. t. V. 1/4 V. 11,8 Kvml., 15 Fv., Slik og Sand, over en Snes Ex. 23. Ianira maculosa Leach Janira maculosa Meinert, "Hauchs” Togter, p. 192. Ianira — G. O. Sars, Account, I, p. 99, Pl. XL. Denne Art er taget et Par Gange i Skagerak, den ene Gang paa et Telegrafkabel 1 Mil fra Hirtshals, den anden langt N. for Jylland paa ca. 100 Fv.; endvidere ifølge Kortet i "Hauch” Nord- øst for Læsø, Øst for Frederikshavn og en Række Gange i det sydvestlige Kattegat indtil Højden af Anholt paa Dybder fra 7 til 15 Fv.; dernæst er den taget i Aarhusbugten, flere Steder i Samsø- belt, mellem Thunø og Samsø, nogle Gange i den nordlige Del af Storebelt og i Øresund ved Gilleleje og Hellebæk, overalt påa lignende Dybder. Bunden var yderst forskellig: Slik med Sand, grovt brunt Sand, Skaller, Sten, Mudder og Stene, etc. Et Par Gange er der taget 7 til 10 Exemplarer paa A/cyonium digitatum. 24. læra marina Fabr. Iaira albifrons SER. "Hauchs” Rg, p. 192. 193. — Nordmanm P- Jæra marina Ga. 0. ren Pere: Ep. 104; PL-X LE This species is either extremely variable not only as to size but as to shape of full-grown specimens, or I have been unable to separate two or more species from each other, though several days were spent on the task. Fig. 1 represents the anterior and the posterior part of a male, and fig. 3 the same parts of an ovigerous female of the common narrower form also drawn by Sars. When these figures are compared with fig. 4 representing a male and fig. 5 exhibiting an ovigerous female, one is almost sure that the animals shown by the two last-named figures belong to a species quite distinct from JZ. marina. The broad form, which 209 is mentioned by Meinert as I. Nordmanni Rathke, differs from I. marina sens. Sars especially in having the lateral part of the head strongly expanded outwards and besides produced forwards as a large subtriangular plate, and in the abdomen being expanded Fig. 1—6. Jæra marina Fabr. at the middle — consequently a good deal broader in proportion to length — with its margin behind the middle a little concave. In I. Marina sens. Sars (figs. 1 and 3) the eyes are much nearer the lateral margin, the latero-anterior lobes of the head are small and short, while the lateral margin of the abdomen is more or less mani- Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1909. 14 210 festly convex behind the middle. But specimens intermediate between those mentioned are very common; fig. 6 exhibits an ovigerous female with the head and the abdomen somewhat less expanded than in the typical "forma WNordmanni', while fig. 2 shows an- other adult female with the lateral and latero-anterior parts of the head a little more expanded than in the typical J. marina and with the abdomen proportionately a little broader. And specimens intermediate between the two last-named specimens are also found. — Furthermore I have examined the male copulatory organs which in the Asellota show excellent characters, but the differences found between these organs of a very expanded and a not expanded male are extremely small and scarcely of any importance at all: in the true I. marina the copulatory appendix had its distal thread- shaped part proportiona- tely a little longer (fig. 8) than in the expanded spe- cimen (fig. 7), while the membrane along the di- stal part of the outer margin of the large plå- Figs 7—8. Iæra marina Fabr. te terminates proximally Second male pleopod. suddenly mn ag way, but in the broad specimen it tapers gradually until it disappears. Most of my nearly innumerable Danish specimens are without special locality, but animals taken during later years have the statements on the localities preserved. Judging from these the specimens taken at the shore itself belong to 7. marina sens. Sars, while sometimes this form, sometimes the form J. Nordmanni, and sometimes both forms together have been taken in depths from 10 to 12 feet or more. Ifølge Meinert er 1. marina meget hyppig "i. vore sydlige Farvande og langt op i Østersøen”, saaledes ogsaa taget ved Born- holm; den er særdeles udbredt i Storebelt, Lillebelt, Samsøbelt og Aarhusbugten, er taget i Mariagerfjord, ved Indløbet til Limfjorden, 211 ved Hirtsholmene, Syd for Læsø og endnu et Par Steder i Kattegat. Den foretrækker Sandbund med Tang, især Zostera, og findes sjeldent paa dybere Vand end 4—5 Fv., men kan ogsaa træffes i selve Landingen eller paa Stranden under Stene. 25. Munna Fabricii Kroyer, partim; non M.Fabricii G. 0. Sars PL II, figs. 13—1 6. Munnu Fabricii Krøyer, Naturh. Tidsskr. Ny R. 2. B., p. er: vers — Kråyer, Voy. en Scand., Crust, Pl. XXXI, Boeckii ads enn Togter, p. 193 (but not M. Boeckii i O. Sars, Account, II, p. 107, Pl. XLIV.) The synonymy will show that extreme confusion prevails in the interpretations ete. of various authors. Our Museum possesses a number of specimens from Godthaab (West Greenland) labelled by Kråyer M. Fabricii and certainly his types. But some of these specimens are identical with MM. Boeckii Er, 50 Sars, and the other specimens are to be considered the real M. Fabricii Kr, to be described presently. A perusal af Kråyer's text, especially of his deseription of the antennular flagellum, shows that he mixed together two species, and his figures in Gaimard give the same result. Furthermore M. Fabricii G. O. Sars is not identical with any of the two species described by Kråyer as M. Fabricii, but it is a third species, which is separately enumerated and mentioned below. It is now necessary to give a new description of M. Fabricii Kr., that is to say of the species represented among his types by the specimens not belonging to M. Boeckii Kr., and for which the name M. Fabricii Kr. is to be preserved. This species is somewhat similar to M. Boeckii Kr., G&G. 0. Sars, but differs sharply in the structure of the antennulæ and in the shape of abdomen. The antennulæ (fig. 1a) are nearly as in M. Kråyeri Goods. as figured by G. O. Sars; the second joint is short and thick, considerably shorter ihan the first and scarcely one-third as long again as broad, third joint as usually small, while the flagellum 212 consists of only three joints, the first short, the second very long, and the third small, oblong, but very conspicuous. Legs moderately strongly built and the posterior pairs somewhat long; first pair in the male (figs. 1b—1c) with the "carpus” gradually widening distally, with three spines but without any distal projection, hand oblong-ovate. Last thoracic segment at each side terminating in a somewhat spiniform process; sixth segment in the Danish speci- mens (but not in specimens from Greenland) with a couple of smaller spiniform processes on each lateral margin (fg. 16). Ab- dominal shield dissimilar in shape from that of other northern forms, as it is regularly oval, with the posterior half about as broad as the anterior, while in the other northern species it is proximally broader, ovate; furthermore its proximal half has no lateral processes. — Length of the male 2/2 mm. Remarks. — The differences between this species and M. Boeckii are already pointed out. It is also allied to MM. Kråyeri Goods., but the latter species deviates in having the abdomen very different in general shape and with some strong lateral processes, furthermore in possessing shorter legs and in having the «carpus” of first pair in the male produced into "an acute thumb-like pro- jection”. Of M. Fabricii our Museum possesses specimens from West Greenland, viz. Upernivik and Godthaab, from various localities at Iceland, from the North Sea, an old Kroyerian specimen from the West coast of Norway, finally a single Danish specimen, an adult male which is the type for my figures. Det nævnte danske Exemplar er fra Langelandsbeltet: 7 Kvml. N. 0. t. 0. f. Botofte Fyr, 15 Fv., grovt Ral, G. Winther. I sine ældre Arbejder nævner Meinert endnu to danske Stykker, et af dem fra Samsøbelt og det andet fra Hellebæk, men da de ikke findes paa vort Museum, lader det sig selvfølgelig ikke afgjøre, om de har tilhørt min M. Fabricii eller ej. Endelig nævner Meinert et Exemplar taget af "Hauch” paa Stat. 287, men det er for ungt til at jeg kan bestemme det med Sikkerhed, dog er det i hvert Fald ikke M. Boeckii Kr. eller M. Fabricii, Kr. men muligvis M. limicola G. 0. S. at ss en DÅ Her ERA KNEE AR SE: Has U 2 ES ENES UN EDER ES SANS an i snes EEN Eee 213 26. Munna minuta n. sp. Pl. III, figs. 2 3—2 c. Munna Fabricii Meinert, "Hauchs” Togter, p. 193. ==" 6.0. Sare, -Account,/ HL p. 708, Pl XV Rg 1- nec rue. This species agrees tolerably well with the description and figures given by Sars of his M. Fabricii. The differences obser- ved are, that the antennulæ have the second joint a little thicker than drawn by Sars, that the abdomen is proportionately broader and at least as a rule without any slender lateral tooth as in the specimen figured by Sars; furthermore the antennular flagellum has sometimes four joints (fig. 2a) as in Sars” fig. 2a!, but sometimes only three joints (fig. 2 b), because the very long intermediate joint is not divided into two joints, finally the terminal Joint is small but yet much longer than figured by Sars. — Length of an adult female 21 mm. In spite of the differences pointed out I am liable to think that my species is identical with M. Fabricii G. 0.S. But that it is not identical with M. Fabricii Kråyer is seen above. Our Museum possesses specimens of M. minuta from several localities at West Greenland, from Angmagsalik in East Greenland, from several places in Iceland, from the Færoes and from Denmark. Hauch” har taget denne Art tre Gange, nemlig en Gang i Skagerak: Skagetønden i S.S. V., 6 Kvml., 70 Fv., Slik med fint Sand, 1 Ex., og to Gange i Kattegat: Anholt Fyr i N.N.V. "2 V., 16 Kvml., Sand, Slik, smaa Sten, 7 Ex., og Kullens Fyrtaarn i 8,0. t. 0. 1/4 0., 4 Kvml., 16/2 Fv., ren Slik, 1 Ex. Endelig foreligger et Par Stykker uden speciel Lokalitet. 37. Pleurogonium rubicundum G. O. Sars Pleurogonium rubicundum G. O. Sars, Account, II, p. 113, Pl. XLVII, Fi SØ Af denne for vor Fauna ny Art toges to Exemplarer af "Hauch” i det sydvestlige Kattegat, nemlig: Hjelmens Fyrtaarn i S. V. t. V. "la V., 11,8 Kvml., 15 Fv., Slik og Sand (Stat. 370). 214 28. Pleurogonium inerme G. O,. Sars rd ren inerme Meinert, "Hauchs” Togter, p. 193. G. 0. Sars, Account, II, p. 114, Pl. XLVIT, fig..1. Af denne Art har "”Hauch” taget 3 Exemplarer, de 2 i Skagerak: Skagens Fyrskib i S.S.V., 12—15 Kvml., 110 Fv., fed Slik (Stat. 25), det tredie i det østlige Kattegat: Anholt Knobs FyrSkib HSV SV, 1 VV. 2 Kvml, 17'fs' Fy., "brint Grus" og Slik (Stat. 500). 29. Pleurogonium spinosissimum G. O. Sars En spinosissimum Meinert, "Hauchs” Togter, p. 194. . Sars, Account, II, p. 115, Pl. XLVII, fig. 2. Denne Art er taget i Skagerak: Skagens Fyrskib i S.S.V., 12—15 Kvml., 110 Fv., fed Slik, 2 Ex. ("Hauch” Stat. 25); i Kattegat: Anholt Fyr i N.N.V. 1/2 V., 16 Kvml., 16 Fv., Sand, Slik, smaa Sten, 1 Ex. ("Hauch”, Stat. 506); endelig i Øresund ved Hellebæk og i Store Belt ved Nyborg. — Fremtidig finere Undersøgelse af Havbunden vil sandsynligvis vise, at denne Art og de to foregaaende Arter af Pleurogonium er langt fra sjeldne i de noget dybere Dele af Kattegat. 30. Macrostylis spinifera G. O. Sars Macrostylis spinifera G. O. Sars, Account, II, p. 121, Pl. LI. Af denne for vor Fauna ny Art har jeg fundet et Par Snese Exemplarer blandt et stort Materiale af følgende Art fra et enkelt Sted i Skagerak: Skagens Fyrtaarn i S.S. V., 15 Kvml., 125 Fv., Slik ("Hauch” Stat. 460). 31. Macrostylis longiremis Mein. Vana longiremis Meinert, "Hauchs” Togter, p. 195, Tab. Il, fig. 63— 78. Macrostylis longiremis G.O. Sars, Account, II, p. 250, Suppl. Pl. II, fig. 1. Et stort Materiale af denne Art blev taget af "Hauch” i Skagerak: Skagens Fyrtaarn i S.S.V., 15 Kvml., 125 Fv., Slik (Stat. 460). — Meinert beskrev Dyret som Vana longiremis 1. gen., n. sp., men Slægten er dødfødt; Sars har beskrevet Formen efter Exemplarer fra den nævnte danske Lokalitet. 215 32, Iscehnosoma bispinosum G. O. Sars Ischnosoma bispinosum Meinert, ""Hauchs” Togter, p. 194. G: 0. Sark, Aecounk IL 198 PUSTE Af denne højst ejendommelige Form toges et Par Snese Exem- plarer af "Hauch” paa den saa rige Stat. 460 i Skagerak: Skagens Fyrtaarn i S.S. V., 15 Kyml:, 125. Fv., Slik. 33. Desmosoma angustum (Hansen, M.S.) G. O. Sars Desmosoma angustum G. O. Sars, Account, II, p. 250, Suppl. PL II, fig. 2. Pl IVY f2..2 Godt en Snes Exemplarer af pris: Art er tagne af "Hauch” påa den interessante Stat. 460 i Skagerak: Skagens Fyrtaarn i S.S. V., 15 Kvml., 125 Fv., Slik. Arten er opstillet paa nogle af disse Exemplarer, som jeg sendte til G. 0. Sars, der beskrev og afbildede den under det af mig valgte Navn. 34. Eugerda globiceps Mein. nen ne Meinért, "Hauchs” Togter, p. 194, Tab. IJ, fig. 53—62. G. O. Sars, Account, II, p. 252, Suppl. P1..JII, fig. 1. Denne af Meinert opstillede Form, der er nærstaaende til den hos os ikke fundne E. tenuimana G. O. Sargs, er hidtil kun kjendt fra danske Farvande, skjønt den toges af "Hauch” i et stort Antal af Exemplarer paa ikke mindre end. 13 Stationer, af hvilke de 3 (Stat. 25, 58, 460) er i Skagerak, de 10 andre (Stat. 236, 317, 368, 370, 414, 421, 427, 500, 506, 510) i det øst- lige og sydlige Kattegat. Lokaliteterne i Skagerak er N.N. 0. for Skagen og omtr. 6 til 15 Kvyml. fra samme, Dybderne var 70, 110 og 125 Fv., Bunden ren eller sandblandet Slik. Lokaliteterne i det sydlige Kattegat ligge fra 1 Mil Vest for Kullen til 17/2 Mil Øst for Hjelm; Dybderne her og i det østlige Kattegat er oftest fra 171/2 til 121/2 Fv., og kun et Par Gange var Dybden større, nemlig 25—22 og 44 Fv.; Bunden undertiden ren Slik, oftest Slik med Sand eller med Grus. 35. Eugerda cøarctata (Hansen, M.S.) G. 0. Sars Eugerda coarctata G. O. Sars, Account, II, p. 258, Suppl. Pl. II, fig. 2, PL IV; fg. 216 Af denne Art foreligger der Exemplarer fra følgende af "Hauchs” Stationer; 25, 368 og 460. To af disse er i Skagerak, henholdsvis omtrent 12 og 15 Kvml. N.N.O. for Skagen paa 110 Fv., fed Slik, (6 Ex.) og 125 Fy., Slik (ca. 35 Ex.); den tredie Station er i den sydvestlige Del af Kattegat, nemlig Hjelmens Fyrtaarn i V. 3/4 N., 6 Kvml., 13 Fv,, Slik og Sand (1 Ex.). — Årten er op- stillet paa nogle af Exemplarerne fra Stat. 460, hvilke jeg sendte til G&G. 0. Sars, der beskrev og afbildede den under det af mig valgte Artsnavn; han henførte den imidlertid til Slægten Eugerda Mein., som jeg fandt og finder er temmelig værdiløs, og den op- retholdes kun her, fordi Sarsi 1899 mente at den, "skjøndt langt- fra vel afgrændset”, dog bør beholdes som adskilt fra Desmosoma EUS 36. Eugerda lateralis (Hansen, M. S.) G. O. Sars Eugerda lateralis 0. G. Sars, Account, II, p. 254, Suppl. Pl. IV, fig. 1. Af denne Art kjendes kun et Par Exemplarer fra den såa tidt nævnte "Hauch” Stat. 460 i Skagerak: Skagens Fyrtaarn i S.S. V., 15 Kvml., 125 Fyv., Slik. — Om Artens Opstilling og Henførelse gjælder ganske det samme som er sagt om Eugerda coarctata. 37. Echinopleura aculeata G. O. Sars Echinopleura aculeata G. O. Sars, Account, I, p. 130, Pl. LVI. Af denne for vor Fauna ny Form toges 4 Exemplarer påå den saa fortræffelige "Hauch” Stat. 460 i Skagerak: Skagens Fyr- faarn i S, 8.15 Kvml.,, 125 Fy. Sk. 38. Munnopsis typica M. Sars er tg næste Meinert, "Hauchs” Togter, p. 196. G. 0. Sars, Account, II, p. 188, Pls. LVII & LVIII. Af denne ejendommelige Dybvandsform kjendte Meinert kun et enkelt Esemplar fra Skagerak: Skagens Fyrskib i $.$. V., 12— 15 Kvml., 110 Fv., fed Slik ("Hauch” Stat. 25). Men i de endnu dybere Dele af Skagerak er Arten aabenbart ikke sjelden, thi den er taget 6 Gange dels af Dr. Joh. Petersen, dels af "”TIhor” paa Dybder fra 130 til 340 Fv., dels nordlig, nordostlig eller nord- BE såre fl 3 00) Er mn ndstelelk 217 vestlig for Skagen eller for Hirtshals og i 20 til 42 Kvml. Af- stand fra de nævnte danske Punkter. 39. Ilyarachna longicornis G. O. Sars Alana sun jatikag Meinert, "Hauchs” Togter, p. 196. . 0. Sars, Account, II, p. 136, Pl. LIX. Meinert kjendte kun nogle faa danske Exemplarer fra "Hauch” Stat. 460 i Skagerak: Skagens Fyrtaarn i S.S. V., 15 Kvml., 125 Fv., Slik. I de senere Aar er den taget 4 Gange af "Thor” i den dybe Del af Skagerak Nord-nordostlig for Højen og Hirtshals, 35—44 Kvml. fra disse Punkter, i Dybder fra 280 til 350 Fv., og paa et Par af disse Steder i stort Antal. 40. Pseudarachna hirsuta G. O. Sars Pseudarachna hirsuta G. O. Sars, Account, II, p. 143, PL LXIIL Denne lille for vor Fauna ny Art blev taget 3 Gange af "Hauch”, nemlig 1 Gang i Skagerak og 2 Gange i Kattegat. Lo- kaliteterne er: Stat. 460: Skagens Fyrtaarn i S.S. V., 15 Kvml., 125 Fv., Slik, 12 Ex.; Stat. 500: Anholt Knobs Fyrskib i 8. V. t. V. 1/4 V., 2 Kvml., 17/2 Fv., brunt Grus og Slik, 6 Ex.; Stat. 370: Hjelmens Fyrtaarn i S.V., t. V., Ya V., 11,8 Kvml., 15 Fv., Slik og Sand, 16 Ex. 41. Eurycope cornuta G. O. Sars mnnreane aen Meinert, ”"Hauchs” Togter, p. 196. ornuta G. O. Sars, Account, II, p. 145, PL LXIYV, Af Se Dybvandsart kjendte Meinert kun et Exemplar fra "Hauch” Stat. 460 i Skagerak: Skagens Fyrtaarn i S.S. V., 15 Kvml., 125 Fy., Slik. I de senere Aar er den taget 8 Gange af "Thor” i den dybere til meget dybe Del af Skagerak Nord- nordvestlig for Hirtshals, Højen og Skagen, paa 130 til 350 Fv., og i 29 til 44 Kvml. Afstand fra nævnte Punkter. Fra en enkelt af disse Lokaliteter: 42 Kvml. N.V. %/4 N. for Hirtshals, 340 Fv., haves den i Hundredevis. Paa nogle af Stationerne toges Hunner med den store Epicarid MMunnoniscus marsupialis G. 0. Sars i Mar- supiet (se senere under denne Art). 218 42. Eurycope phallangium G. O. Sars Eurycope phallangium G. O. Sars, Account, II, p. 147, Pl. LXVIL. Af denne for vor Fauna ny Art blev et enkelt maadeligt Exemplar taget af "Hauch” Stat. 460 i Skagerak: Skagens Fyr- taarn i S. S. V., 15 Kvml., 125 Fv.; Slik. Prof. Sars har bestemt Exemplaret efter min Anmodning; dets Tilstand gjorde en sikker Bestemmelse vanskelig for mig, der ikke havde Materiale til Sam- menligning. 43. Eurycope mutica G. O. Sars Eurycope mutica G. O. Sars, Account, II, p. 149, Pl. LXVIII fig. 1. Denne lille, for vor Fauna ny Art er taget 3 Gange i vore Farvande, nemlig: Skagerak: Skagetønden i S.S.V., 6 Kvml., 70 Fv., Slik med fint Sand, 2 Ex. ("Hauch” Stat. 58); sydvestlige Kattegat: Hjelmens Fyrtaarn i S.V. t. V. 1/4 V., 11,8. Kvml. 15 Fv., Slik og Sand, 1 Ex. ("Hauch” Stat. 370); Øresund: Helle- bæk, c. 14 Fv., Lerbund, 2 Ex. (Forfatteren). — Arten ér sand- synligvis langt hyppigere” end man skulde antage ifølge de faa Lokaliteter, og den er vistnok ikke sjelden bleven overset. 44. Ligia oceanica Linn. mm oceanica Meinert, "Hauchs” Togter, p. 196. G. 0. Sars, Account, II, p. 156, PL LXX. Denne Art, der lever i Strandkanten, ofte under Sten eller paa Bolværker, er taget en Række Steder ved vore Kyster, såa- ledes: Esbjerg, Løgstør Bredning i Limfjorden, Hirtsholmene, Thunø, Samsø, Lohals Havn, Hellebæk, Kjøbenhavns Omegn, Nykjøbing paa Falster, og "den vaade Ovn” ved Hammeren paa Bornholm. 45. Bopyrus squillarum Latr. ne zspsnmsdryp Meinert, Nat. Tidsskr. 3. R. B. 11, G. 0. Sars, Account, II, p. 197, Pl. 50, fig. 1. En enkelt Hun blev af Kråyer taget under Skjoldet af en Leander (Palæmon) serratus fra det "nordlige Øresund” (mellem Hveen og Helsingør). I det sidste halve Aarhundrede er Arten ikke fundet hos os. p SEE EEG GE EN ET Ha En BR et FS DS RESEN n i ' | : ' i | 219 46. Bopyroides hippolytes Kroyer Bopyroides hippolytes G.O. Sars, Account, II, p. 199, Pl. LXXXIV, fig. 2. f denne for vor Fauna ny Form er der fundet en ægge- bærende Hun, som sidder under Skjoldet af den i Skagerak hyppige Reje Spirontocaris Lilljeborgii Danielssen; Lokaliteten kan kun an- gives saaledes: Skagerak, 6—34 Kvyml. fra Skagen, 130—210 Fv., (Dr. Joh. Petersen, 1897). 47. Pseudione Hyndmanni Bate Phryxus Hyndmanni Meinert, Nat. Tidsskr. 3. R. B. 11, p. 88 og B. 12, fils: — G. 0. Sars, Account II, p. 202, Pl. LXXXV, fig. 2. Denne Art er hos os kun taget i Gjællehulen af vor alminde- ligste Eremitkrebs Eupagurus bernhardus L.; den træffes oftest påa mindre, yngre Stykker, men undertiden ogsaa paa Exemplarer af anselig Størrelse. Meinert kjendte i 1877—80 kun to Eremit- krebs, henholdsvis fra Hornbæk og Frederikshavn, infesterede med denne Snylter, senere er saadanne tagne i Vesterhavet ud for Esbjerg (Mag. sc. Bøving-Petersen) og, særlig af "Hauch”, rundt om i Kattegat, nemlig i større eller mindre Afstand fra følgende Punkter: Skagen, Sæby, Hals, Hirtsholmene, Læsø, Trin- delen, Kobbergrunden, Anholt og Hesseløen. Dybden var oftest mellem 6 og 10/2 Fv., mindst én Gang endnu mindre, et Par Gange ca. 15 Fv. og en Gang 56 Fv. 48. Pseudione erenulata G. O. Sars Pseudione crenulata G. O. Sars, Account, I, p. 203, Pl. LXXXVI, fig. 1. Et af de faa Eksemplarer hvorpaa Sars i sit nævnte Værk opstillede denne anselige Art, fandtes paa et Stykke af Munida tenuimana G. O. Sars, som jeg havde laant ham -og som var taget af.Dr, Joh. Petersen paa 58? 26' N. B.,… under Norges Kyst, 275 Fy, Da den nævnte Art af Munida er hyppig i den dybe Del af Skagerak har jeg medtaget Snylteren i den danske Fauna, fordi den sikkert vil kunne træffes påa det sydlige Affald mod det største Dyb i Skagerak. 220 Pleurocrypta microbranchiata G. O. Sars Pleurocrypta microbranchiata G. O. Sars, Account, II, p. 208, Pl. LXXXVID, fig. 2, Denne Art, der lever i Gjællehulen af Galathea intermedia Lilljeb., omtales, fordi den sandsynligvis vil kunne findes her, da den nævnte Art af Galathea er hyppig rundt om i Kattegat og gaar dybt ind i Øresund, og da Snylteren er fundet paa Exem- plaårer tagne ved Norges Sydkyst. Men da den dog endnu ikke er fundet i danske Farvande optoges den uden Nummer. Sars skriver rigtignok: "Kattegat. (Copenhagen Mus.)”, men de to infice- rede Exemplarer af Galathea intermedia, han havde modtaget til Undersøgelse fra vort Museum, var tagne henholdsvis nær Bergen og ved SPS NB ØE 49. Athelges paguri Rathke Phryzus Paguri Meinert, Nat. Tidssk. 3. R. B. 11, p. 88. SAGE AE 0. "SME rene, RE p- 210, Pl LXXXVIIL Denne Snylter lever paa Bagkroppen af Eupagurus bernhardus. Meinert havde set en halv Snes unge Exemplarer af Eremit- krebsen tagne ved Hirtsholmene paa 12—14 Fv. og infesterede med denne Form samt endvidere et Kråyersk Exemplar fra Katte- gat. Senere er der særlig af "Hauch” taget godt en halv Snes Exemplarer i Kattegat, saaledes ved Frederikshavn, Nordost for Randersfjord og ikke langt fra Trindelen. Denne Snylter er ikke saa hyppig som den ovennævnte Pseudione Hyndmanni; undertiden træffes et Exemplar af Eremitkrebsen med begge Arter Snyltere, den ene altsaa i Gjællehulen og den anden paa Bagkroppen. 50. Athelges tenuicaudis G. O. Sars Athelges tenuicaudis G. O. Sars, Account, p. 212, Pl. LXXXIX, fig. 1. Denne af Sars paa det citerede Sted opstillede Art lever påa Bagkroppen af Eupagurus chiroacanthus Lilljeb. Sars havde kun 3 Exemplarer af Eremitkrebsen med denne Snylter, de to fra Norge, det tredje sendt ham fra vort Museum; dette var taget af 221 +Hauch” paa Stat. 212 i Kattegat: Anholt Knobs Fyrskib i 8. V. t. S., 5 Kvml., 16 Fv., Sand og Slik. 51. Athelges bilobus G. O. Sars Athelges bilobus G. O. Sars, Account, II, p. 213, Pl. LXXXIX, fig. 3. Denne af Sars paa det citerede Sted opstillede Art lever paa Bagkroppen af Eupagurus cuanensis Bell. Sars havde kun en Hun med Han fra et Exemplar af Eremitkrebsen sendt ham af vort Museum og taget af "Hauch” Stat. 69 i Kattegat: 2 Kosten påa Kobbergrunden i V., 0,5 Kvml., 8 Fv., Sand. 52. Phryxus abdominalis SFERd ne abdominalis Meinert, Nat. Tidsskr. 3. R. B. G. O. Sars, Account, II, p. 215, nj Se &g XCL. Denne Snylter lever under den forreste Del af Bagkroppen af flere Arter af Rejer; hos os er den taget paa Spirontocaris Gai- mardii M.-Edw., Spir. Lilljeborgii Danielssen (== securifrons Norm.), Pandalus borealis Kr., Pandalus propinquus G. 0. Sars. Det anse- lige Materiale af de 3 sidste Arter af Rejer er altsammen fra Skagerak, fra ca. 6 Kvml. N. f. Skagen til op i den norske Rende, og fra 70 til 275 Fv. Materialet af Spir. Gaimardii er fra et Sted Syd for Endelave, fra Lillebelt ved Middelfart og fra Store- belt. Endelig angiver Meinert, at Snylteren er taget paa et Eksemplar af Crangon Allmani Kin. fra Hellebæk. 53. Prodajus ostendensis Gilson”) Pl. III, figs. 3a—3 f; Pl. IV, figs. 13—11; Pl. V, figs. 13—1 d. 1909. Prodajus ostendensis Sr Bull. Soc. de la France et de la Bel- gique, T. 48, p. 19—92, Pl. I & II. Adult Female. — Body heart-shaped, because the anterior parts of the expanded thorax project in front of the head; the 1) Originally I had established this form as a new genus and species, but after the text had been written and the plates delivered into the hands of the engraver I obtained from Prof. G. Gilson a copy of his valuable monograph. Consequently I decided not to omit a de- ion, as I kept all my figures, some of which show particulars not rendered in Gilson's drawings; I rearranged a portion of my 222 marsupial chambers are strongly produced behind in acute lobes reaching beyond the abdomen, and along the median line they nearly reach each other or even the right overlaps the left a little. Head and the ventral part of the five anterior segments with their legs constitute together a small portion well marked off from the expanded lateral part filled with eggs; anteriorly the cephalic part is rounded, with the mouth considerably behind the front margin. Dorsal side of the thorax considerably vaulted, scarcely exhibiting transverse folds as indications of segments; abdomen in ovigerous specimens not visible from below but from the side, with the three or four posterior segments marked off and terminating in oblong uropods not sét off from the last segment. The anten- nulæ are unjointed, the antennæ 4-jointed, at least sometimes scarcely discernible in the adults. The mouth-protuberance short. Maxillipeds (mæp on Pl. III, figs. Ze and 3f) with their ante- rior free part formed as a very oblong-oval, somewhat curved plate which is turned strongly outwards and hidden within the invagi- nation, while the large epipodial lamella (ep) is visible from below between the thoracic legs. Marsupial plates (11) of first pair of thoracic legs very large, with their inner part visible from below between the thoracic legs, while their major portion is hidden within the invagination.. The marsupial plates of second pair of legs (12) rudimentary, those of third pair somewhat small and directed backwards (13), while the plates of fourth and fifth pairs are directed backwards, long, narrowing backwards, but not marked off outwards. — Length 3/5 mm. Younger Females. — In a subadult female without eggs (Pl. III, figs. 33c—3 d) the lateral expansions of the body are already large, but their inner margin still a little removed from the median line and not overlapping the male (m), while in adults brief deseription, but as to its real contents only little is altered er added. Prof. Gilson has described the first larval stage which is unknown to me, and some very young stages of the female; as to these and other particulars the reader is referred to his very elaborats paper. ; i E , | É 3 ; i: åg ; 223 the male is not visible from below, but from the side (fig. 3 b). Fig. 1c (Pl. IV) represents a much younger stage; fig. 1 d exhibits the anterior part of the same specimen with the antennulæ (a"), the antennæ (a?), the oral cone, etc.; figs. 1.a—1b show a very young specimen from above and from below, but a description of these stages is scarcely needed. Male. — The eyes are small black spots (Pl. IV, fig. 1e). The antennulæ (Pl. IV, fig. 1g, a!) consist of two distinct, broad joints, each of these with small processes. The antennæ with five well developed joints, the fourth about as long as the sum of the third and the fifth; last joint with a terminal seta. Oral cone rather short and very blunt. Seventh pair of thoracic legs (Pl. IV, figs. le and 1i) more slender than the other pairs, and especially the hand considerably narrower than in these (comp. fig. li with fig. 1h). Abdomen long, posteriorly slender, curved strongly downward at or before the middle, not divided into seg- ments, buth with a comparatively large process below and much nearer the end than the base; the uropods are long, well marked ofl, nearly sausage-shaped; the process mentioned shows consider- able individual variation (comp. fig. 1k with fig. 16) — Length (without uropods) 0-77 mm. (Fig. 11 on Pl. IV represents an animal in which the head and the two anterior thoracic segments with their appendages are quite as in the second larval stage, while the five other segments with their legs and the abdomen are developed as in a normal male. This seems to indicate that the head and the two anterior segments of the male cast off the larval skin somewhat later than the remainder of the body). Second larval Stage. — Body: (PILO; fl: ad a little more than three and a half times as long as broad, somewhat depressed. Head more than half as long again as broad, anteriorly broadly rounded. Eyes moderately small, somewhat transverse, black, with a number of small ocelli difficult to count. The sucking disc (Pl. V, fig. 15) of very moderate size, a little broader than 224 the first hand, with its front margin a little removed from the end of the head. Second antennular joint (Pl. V, fig. 1) distally with three processes, the anterior of which long and slender, the two others much shorter, oblong-triangular. Antennæ short, reaching about the hind margin of second thoracic segment; flagellum much shorter than the peduncle. The epimera with a small number of sharp teeth. First hand thick, only a little longer than broad. Seventh hand (Pl. V, fig. 1 d) slightly more than twice as long as broad, its digitate setæ respectively with four and five branches — Length 0/66 mm. Occurrence. — In the marsupium of Gastrosaccus spinifer Goés from the North Sea. An enormous number of specimens of this species of Mysidæ had been taken by the "Thor” 41/2 miles N. W. t. W. of Vyl lightship, 15 fathoms, and a good number of the females have this parasite in the marsupium. Once I found an immature female and three males in the same marsupium; sometimes the marsupium contains a young female and a larva in the stage described, frequently a more than half-grown or full- grown female with its male as described above, and in this case sometimes a larva in the second stage. The female is attached to the ventral surface of the host, with the front end towards the hind wall of the marsupium. Remarks. — Both female and male differ much from Dajus and are on the whole allied to Aspidophryxus, but show some fine differences. 54. Cyproniscus cypridinæ G. O. Sars Cyproniscus cypridinæ G. O. Sars, Account, Il, p. 283, Pl. XCVII, Pl. XCVIIL, fg. 1. Denne interessante Form lever bagtil paa Ryggen af Legemet under Skallerne af den meget store Muslingekrebs Cypridina nor- vegica Baird. I de senere Aar har "Thor” taget et stort Materiale af Ostracoden i de dybere og dybe Dele af Skagerak, og ved nær- mere Eftersyn viste det sig, at en forholdsvis ret betydelig Mængde af Exemplarer var infesterede med Snyltekrebsen i et eller andet ERE NE 1 1 NEN Kr sr Mg T 3” ing me AR É ' ' | | | 225 af dens Stadier. De paagjældende Ostracoder haves fra følgende 4: Lokaliteter: 58? 54' N. B. 109 37' Ø.L., 110 Fy; 58? 20' N.B., 9? 00' V. L., 186 Fv.; 42 Kvml. N.V. 3/4 N. f. Hirtshals, 340 Fv., (ca. 42 Ex.); 44 Kvml. N.V. t. N. f. Højen, 350 Fv. 55. Clypeonisceus Hanseni Giard & Bonnier Clypeoniscus Hanseni G. O. Sars, Account, II, p. 239, Pl. XCIX, fig. 1. Denne Snylter lever i Marsupiet af den ved Danmark saa hyppige Isopod Idothea balthica Pall. Ved en Undersøgelse med andre Formaal stødte jeg i sin Tid paa en Hun med Han af denne Parasit, og ved den derefter iværksatte Undersøgelse af Marsupiet hos hele vort Materiale af Hunner af den nævnte 1do- ihea fandt jeg ikke saa faa Exemplarer af Snylteren. Men da hele Materialet af Idothea balthica fra Danmark var lagt sammen i et Glas, kan Special-Lokaliteter for Snylterens Forekomst hos os ikke gives. Det er efter nogle af de danske Exemplarer Giard & Bonnier afbildede og beskrev denne Form; Sars's citerede Frem- stilling er ogsaa grundet paa dansk Materiale. 56. Munnoniscus marsupialis G. O. Sars | Munnoniscus marsupialis G. O. Sars, Account, II, p. 241, Pl. XCIX, fig. 2. Ifølge Sars lever denne Snylter i Marsupiet af de to Isopoder Eurycope cornuta G. 0. Sars og Ilyarachna longicornis G. 0. Sars. Paa sidstnævnte Art har jeg ikke truffet den, men derimod har jeg fundet ialt henved et Par Snese af Eurycope cornuta fra den dybeste Del af. Skagerak inficerede med den sækdannede, saa reducerede Parasit. De paagjældende Exemplarer af Eurocype er tagne af "Thor” paa følgende Steder: . 39 Kvml. N. V. t. N. f. Højen, 280 Fv.; 42 Kvml. N. V. 3/4 N. f. Hirtshals, 340 Fv.; 44 Kvml. N.V. t. N. fra Højen, 350 Fv. 57. Liriopsis pygmæa Rathke Liriopsis pygmæa G. O. Sars, Account, II, p. 242, Pl. XCIX, fig. 3, PEC, fg 1, Denne Form lever som Snylter paa Peltogaster paguri Rathke, der atter er Snylter paa Bagkroppen af to af vore Eremitkrebs, Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1909. 226 Eupagurus bernhardus L. og E. pubescens Kr. Men Peltogaster er hyppig påa Eremitkrebsene, hvorimod Liriopsis hos os aaben- bart er sjelden paa Peltogaster; undertiden findes to Hunner af Liriopsis paa samme Peltogaster. Et Exemplar af E. bernhardus med Liriopsis paa Peltogaster er taget ved Frederikshavn (H. Jun- gersen og Joh. Petersen), et andet er fra "Hauch” Stat. 24: Skagens Fyrtaarn i N. t. 0. 1//2 Kvml., 6 Fv., Sand med Slik, et tredie Ex. er fra Skagerak: Skagens Fyrskib i Syd, 3 Kvml., 70 Fv. (Dr. Joh. Petersen). : II. Tanaidacea Denne Gruppe har jeg, som allerede anført ovenfor, anset det . for rigtigt at udskille som en egen Orden fra Isopoda. I "Hauchs” Togter opfører Meinert 9 Arter som danske; i denne Liste opføres 15 Arter, og af de 6, der er komne til, er de 5 tagne af "Hauch”, den sjette af "Thor”. En af Arterne har det været umuligt at henføre til nogen hidtil beskreven Form, og det skjøndt den tilmed er særdeles karakteristisk; den er her beskrevet som ny. Endvidere er der under et Par Arter af Lepto- gnathia Anledning til nogle synonymiske Bemærkninger. 1. Åpseudes spinosus M. Sars egyben spinosus Meinert, ”Hauchs” Togter, p. 185. 0. Sars, Account, II, p. 7, Pls. I & 1L Ifølge Kortet over Isopodernes Forekomst i "”Hauchs” Togter toges denne Art i Skagerak paa Stat. 58: Skagetønden i S. 8. V., 6,0 Kvml., 70 Fv., Slik med fint Sand, og flere Steder i det øst- lige Kattegat; her gaar den saa langt mod Syd, at et Par Stationer er omtrent midtvejs mellem Hornbæk og Anholt. Dybderne i Katte- gat var 17 til 30 Fv. og Bunden Slik eller Slik med Sand eller Grus. Senere er den taget af "Thor” et Par Gange, nemlig ikke langt fra Trindelen, og i Skagerak 33 Kvml. N.V. t. N. f. Højens Fyr, ca. 210—226 Fv.; ”"Pommerania” havde forlængst taget den 24 Kvml. V.N.V. f. Hirtshals, 80. Fv. 227 2, Sphyrapus anomalus G. O. Sars Sphyrapus anomalus G. O. Sars, Account, II, p. 9, Pls. HI & IV. «Thor” har i 1904 taget denne højst interessante Form i den dybeste Del af Skagerak, i Afstande fra 39 til 44 Kvml. N.N. V. f. Højen og Hirtshals og i Dybder fra 280 til 350 Fv. 3. Tanais tomentosus Kråyer Tanais tomentosus Meinert, "Hauchs” Togter, p. 185. = FE GO) Ban, Aceount Hp: 12, PI; Om denne let kjendelige Arts Forekomst hos os har man endnu kun Kråyers Angivelse fra Fyrrerne: "Selv har jeg. truffet nogle faa Exemplarer i Øresundet, saavidt jeg mindes mellem vore almindelige blaa Muslinger (Mytilus edulis)”. 4. Heterotanais Ørstedii Kroyer Heterafangis Ørstedii Meinert, "Hauchs” Togter, p. 186. G. 0. Sars, Account, IL, p. 14, PI VE Denne Art er taget i Storebelt mellem Sprogø og Fyen, i Østersøen ved Stege og Præstø, endelig i Kallebodstrand. Den lever paa lavere til ganske lavt Vand. 5. Leptochelia danica n. sp. Pl. V, figs. 2 a—2 f. Typhlotanais brevicornis Meinert, "Hauchs” Togter, p. 186. Description of the Female. — Body moderately slender, six to seven times as long as broad. Cephalothorax anteriorly slightly produced into a very small plate overlapping the most basal part of the antennulæ, and at each side a produced ocular lobe is seen, but no ocelli or pigment could be deteeted (on the old material examined). Antennulæ three-jointed; first joint some- what longer than the sum of the two other joints, almost four times as long as deep; third joint about half as long again as the second. Antennæ nearly reaching the middle of the second antennular joint. Chelipeds very robust; hand conspicuously less deep than the preceding very deep joint, with the upper margin from the base to the insertion of the movable finger regularly and strongly 15" 228 convex, forming one-third of a circle, and the lower margin strongly geniculate at a short distance from the base. The immovable finger is extremely broad to rather near the end, where a deep triangular incision is formed; in reality the inner margin of this finger is strongly expanded, but this expansion ceases suddenly a little from the end of the finger, so that the incision mentioned is formed in this way, and the most distal part of the finger is very slender; it may be added that the distal part of the expansion shows a couple of small triangular teeth. The movable finger is distally slender and considerably curved, with two or more knots on the free upper margin. The walking legs have the second joint somewhat slender, without expansion; the sum of seventh joint and claw on the first and the last pairs somewhat more than half as long as the sixth joint; the claw on the first pair a little longer than the seventh joint, on the last pair very short. Pleopoda well developed, with natatory setæ. Uropoda moderately long; inner ramus two-jointed, first joint as long as, or slightly shorter than, the second; outer ramus one-jointed, scarcely half as long as the inner. — Length of an ovigerous female 2-4 mm. Remarks. — At least provisionally I refer this species to Leptochelia, but the future discovery of the male may help to decide whether it shall remain here or is to be etablished as the type for a new genus. The. female differs from Paratanais and Leptochelia in having the "claw” of first walking legs only about as long as that of the next pair, and in the outer ramus of the uropods, which is not two-jointed as in Paratanais and not nearly rudimentary as in Leptochelia. But on the whole it seems to be allied to Leptochelia. In his first enumeration of the Danish Mala- costraca Meinert referred this species with some doubt to Para- tanais brevicornis Lilljebg.; in "Hauchs” Togter he does not express any doubt. But according to Lilljeborg”s description of the chela of his 7. brevicornis this species differs strongly from L. danica. Forekomst. — Meinert skriver: "Hos os er den navnlig kjendt fra den sydlige Del af Kattegat og gaar derfra op i Belterne | ELSE EET EET EE SEE ERE EET ERE RE NEN 229 og efter nyere Undersøgelser (Dr. C. G. Joh. Petersen og Dr. Jungersen) ogsaa op i Sundet indtil Hellebæk. Dybde og Bund er kun i de færreste Tilfælde angivet om den”. Ifølge Meinerts ældre Arbejder er den taget i Store Belt ved Nyborg og længere mod Nord ud for Hindsholm, endvidere i Seirøbugt, Odensebugt, Farvandet N. f. Fyen paa 4/2 Fv., fint Sand og Tang, endelig i Lillebelt i Brandsø Bredning, 7—11 Ev. 6. Typhlotanais æquiremis Lilljeb. Typhlotanais æquiremis G. O. Sars, Account, II, p. 21, Pl. X, fig. 1. Af denne for vor Fauna nye Art fandtes 3 Exemplarer i Bund- materiale taget af "Hauch” paa Stat. 460 i Skagerak: Skagens Fyrtaarm 1/9. 8 V, "15 Kyml. 125 Fvr… Stk. 7. Typhlotanais tenuicornis G. O. Sars Typhlotanais tenuicornis G. O. Sars, Account, II, p. 23, Pl. X, fig. 3. Af denne ligeledes for Danmark nye Art fandtes 5 Exemplarer i Materialet fra ”Hauch” Stat. 460 sammen med forrige Art. 8. Leptognathia longiremis Lilljeb. (not Sars) Pl. V, figs. 3 a—3 b. Tanais longiremis Lilljeborg, Bidrag till Kånned. om de inom Sverige ABÅG (ED, forek. Crust. af Isopod. underordning og Tanaidernas AREAS longiremis Meinert, "Hauchs” Togter, p. 186. Denne Art er taget 3 Gange af "Hauch', nemlig to Gange i Skagerak: Skagens Fyrtaarn i S.S. V., 15 Kvml., 125 Fv., Slik, 14 Hunner og 1 voxen Han (Stat. 460); Skagens Fyrskib i S.S, V., 12—15 Kvml., 110 Fv., fed Slik, 2 Exemplarer (Stat. 25), og en Gang i det sydostlige Kattegat: Torekov Kirke i S.0. We S., 14 Kvml., 20 Fv., Slik, 2 Exemplarer (Stat. 418). Remarks — This species differs sharply from L. longiremis G. O. Sars as described and figured in his Account, I, p. 27, Pl. XIL The female and young male of L. longiremis G. O. Sars, for which. I propose the name L. Sarsii n. sp., is easily separated from the real L. longiremis Lilljeb. and from other allied forms by the dentiform projection on each side of the last abdominal segment; 230 in L. longicornis this projection is quite absent. Furthermore L. longiremis Lilljeb. is distinguished from L. Sarsii H. J. H. by having the front free margin of the movable finger of the chela quite smooth, while this margin is serrate in L. Sarsii (= longiremis G. 0. Sars) and in the following species L.gracilis. Ås to the very rare adult male I refer to Lilljeborg's excellent description of this sex and to my figures of the chela and the fifth pair of thoracic legs; when compared with Sars” figures of the male of L. Sarsii it may be observed that the chelæ in the latter species are much more slender than in the female, while in L. longiremis Lilljeb. the difference between the male and the female chelæ is consider- ably smaller; finally, the "claw” on the three posterior pairs of thoracic legs are much longer in the male of L. longiremis Lilljeb. than in L. Sarsii. 9. Leptognathia gracilis Kråyer Tanais pres sank Faren Voy. en Scand. Crust. Pl. 31, fig. 4, a—i. i Tidssk. 2... Bi: må p. 408. == grielltiolder 1 Lilljeborg. Bidrag till Kånn 3... p: 18 — islandicus G. O. Sars, Archiv for Math. oe Naturv., B. II, p. 346. Leptognathia longiremis G. O. Sars, Norske Nordh.-Exped., Crust, T p. 79, Pl. 7, figs. 17—27. Af denne for vor Fauna nye Art har "Hauch” taget 13 Exem- plarer (hvoriblandt ingen voxen Han) paa Stat. 370, i det sydlige Kattegat: Hjelmens Fyrtaarn i S.V. t. V. 1/4 V., 11,8 Kvml.; 15 Fv., Slik og Sand. This species agrees with L. longiremis Lilljeb. and differs from L. Sarsii in having no denticle on the side of the last abdo- minal segment. But while in L. longiremis Lilljeborg the front margin of the movable finger of the chela is smooth, it is conspi- cuously serrated in L. gracilis; furthermore, in L. longiremis the two-jointed "claw” of the second thoracic legs is conspicuously shorter than the sixth joint, but in L. gracilis that "claw” is at least as long as, or slightly longer than, the preceding joint. In the list of synonymy all references of any importance aré given. Kråyer's single typical specimen is extremely bad, nearly 231 valueless; two points in his good description quoted ought to be mentioned. When he said that the first joint of the "claw” of second thoracic legs is serrated along the front margin he is most probably in wrong; on the length of the outer ramus of the uropods as compared with that of the inner ramus he has not expressed himself so directly that one may be able to judge of the proportion between these dimensions with absolute certainty. In my specimens the inner ramus is from scarcely two and a half to nearly three times as long as the outer. That the Danish specimens belong to T. gracilioides Lilljeb. captured at three localities off the Swedish coast of Skagerak is, I think, quite certain, the only difference being that Lilljeborg says that in his females the inner ramus of the uropods is about twice as long as the outer. The question is whether L. gracilis Kr. and L. gracilioides Lilljeb. are identical; the specimen from Spitzbergen is somewhat larger than the spe- cimens from Sweden and Denmark, but the other points are men- tioned above, and having examined an enormous material of Lepto- gnathia (with numerous new species) from the deep sea around and from the coasts of Greenland, Iceland and the Færoes I have arrived at the conclusion that L. gracilioides, of which I possess sSpecimens from Denmark, Norway, West Greenland and the Kara Sea, is identical with L. gracilis. In 1898 G. O. Sars kindly presented our Museum with a number of Leptognathia named by him L. longiremis Lilljeb. The majority of the specimens are L. Sarsii H. J. H., 9 specimens belong to L. longiremis Lilljeb. but not Sars, 3 specimens to L. gracilis Kréyer. As the two last-named species are not mentioned in Sars's fine work, I can here add them to the fauna of Norway. 10. Leptognathia breviremis Lilljeb. SPM EE breviremis Meinert, "Hauchs” Togter, p. 186. G. 0. Sars, Account, II, p. 28, Pl. XIII, fig. 1. Meinert anfører et Exemplar fra "Hauch” St. 474, men Bestemmelsen er urigtig, thi Dyret er en Tanaopsis. Imidlertid 232 r "Hauch” taget L. breviremis en Gang i Skagerak: Skagens Fyrtaarn i S.S.V., 15 Kvml., 125 Fv., Slik, 1 Exemplar (Stat. 460), og to Gange i det sydligere Kattezat, nemlig Stat. 370: Hjelmens Fyrtaarn i S.V. t. V. 1/4 V., 11,8 Kvml., 15 Fv., Slik og Sand, 2 Exemplarer, og Stat. 421: Anholt Knobs Fyrskib i N. 1/4 0., 5,3 Kmvl., 17 Fv., Slik med lidt Sand, 1 Exemplar. 11. Leptognathia filiformis Lilljeb. KRRNpanstn een Meinert, "Hauchs” Togter, p. 187. G. O. Sars, Account, II, p. 28, Pl. XIII, fig. 2. Af denne Art har Meinert kun set et Par Hunner tagne ved Hornbæk. "Hauch” har taget et enkelt Exemplar i det nord- østlige Kattegat paa Stat. 236: Winga Fyrtaarn i N. 0., 4,7 Kvml., 44 Fv., ren. Slik. 12. Leptognathia brevimana Lilljeb. Helse brevimanus Meinert, "Hauchs” Togter, P. 187. brevimana G. O. Sars, Account, II, p. 29, Pl. XIII. fig. 3. Denne Art er taget af "Hauch” 9 Gange, nemlig paa 3 Stationer (25, 58, 460) i Skagerak N.N. 0. for Skagens Fyrtaarn indtil 15 Kvml. fra samme og paa 70, 100 og 125 Fv., endvidere påa 6 Stationer (317, 318, 370, 421, 497, 499) i det østlige og syd- lige Kattegat (Sydost for Kobbergrunden, nordostlig og sydostlig for Anholt, samt Nordost for Hjelm) paa Dybder fra 15 til 30 Fv. Bunden var oftere Slik, nogle Gange sandblandet Slik, paa et Par Steder brunt Grus med Slik. 13. Tanaopsis laticaundata G. O. Sars Tanaopsis laticaudata G. O. Sars, Account, II, p. 32, Pl. XIV, fig. 3. "Hauch” har taget et Exemplar af denne Art i det østlige Kattegat paa Højden af Varberg, nemlig paa Stat. 474: Fladens østlige Vager i N.O. t. 0., 6 Kvml., 231/2 Fv., Slik. Exemplaret nævnes af Meinert i "Hauchs” Togter som hans eneste Stykke af Leptognathia breviremis Lilljeb. 233 14. Ånarthrura simplex G. O. Sars Anarthrura simplex G. O. Sars, Account, II, p. 38, Pl. XVI, fig. 2, Af denne for vor Fauna nye Art har "Hauch” taget 18 Exem- plarer i Skagerak paa Stat. 460: Skagens Fyrtaarn i S. S. V., 15 Kvml., 125 Fv., Slik. 15. Pseudotanais forcipatus Lilljeb. Pseudotanais ler ob Meinert, "Hauchs” Togter, p. 187. G. 0. Sars, Account, II, p. 40, Pl. XVI, fig 1. Denne charakteristiske Form er taget 4 Gange af "Hauch”, nemlig paa 2 Stationer (58 og 460) i Skagerak N.N. O. f. Skagens Fyrtaarn paa 70 og 125 Fv. og sidste Sted 15 Kvml. fra nævnte Punkt, og påa 2 Stationer (368 og 370) i det sydvestlige Katte- gat: Hjelmens Fyrtaarn i V. 3/4 N., 6 Kvml., 13 Fv., og samme Fyrtaarn i S.V. 4. V. 7/4 V., 11,8 Kvml., 15 Fv., begge Steder paa Slik og Sand. I ældre Tid toges en Del Stykker i det nord- ligste Øresund ved Hornbæk. (Meinert anfører 1. c., at Arten ogsaa skal være taget af "Hauch” paa Stat. 236 i det nordostlige Kattegat, men der findes intet Exemplar fra den Lokalitet i vort Museum). III. Cumacea "I "Hauchs” Togter opfører Meinert 28 Arter af denne Orden. Af disse udgaar 1, nemlig Eudorella nana, thi Meinerts Exemplarer tilhørte andre danske Arter, medens den virkelige E. nana G, 0. Sars endnu kun synes at være kjendt fra Middelhavet. Det Materiale, der er kommet til siden Meinerts nævnte Arbejde, er særdeles stort; det indeholder Exemplarer fra nye Lokaliteter af 24 af de tidligere kjendte og af 8 for vor Fauna nye Årter. Disse nye Former er alle fra Skagerak, 2 af dem tillige fra den østligere Del af Kattegat. Vi faar saaledes ialt 35 Arter af Cumaceer fra Danmark, hvilket maa regnes for et forholdsvis højt Tal, da G. O. Sars i sit Hovedværk, An Account of the Crustacea of Norway, Vol. III, 1900, kun opfører 49 Arter fra Norges saa lange, saa forskjelligartede og saa godt undersøgte Kyst. De danske Årter findes, paa 3 nær, alle beskrevne og afbildede i det nævnte 234 Værk af Sars, og 2 af de 3 ikke norske Arter er fremstillede af samme Forfatter |i hans Arbejde over Middelhavets Cumaceer (Archiv f. Mathem. og Naturv., 1879). 1. Bodotria scorpioides Mont. Cuma scorpioides Meinert, "Hauchs” Togter, p. 197. Cuma Edwardsii G. O. Sars, Account, III, p. 12, Pl. III. RANE N ig enn Calman, Fisheries, Ireland, Sci. Invest., 1904, I [190 BRERE skriver, at Arten kun kjendes fra vore vestlige Farvande Øst for Jylland, og som nærmere Lokaliteter angives Thunøbelt, Aarhusbugten, Lillebelt, Odensefjord og "Gabet”. End- videre er den taget Syd for Læsøs østlige Del ("Hauch"). Den er taget paa saa lavt Vand som 2 Fv., og ud paa 15—23 og 10—24 Fv.; en Gang blev den taget pelagisk om Natten i betyde- ligt Antal. Paa det citerede Sted har Calman drøftet Synonymien af denne Art og den nærstaaende endnu ikke hos os fundne B. arenosa Goods. (= scorpioides G. O. Sars). Da den sidste Form sandsyn- ligvis lever hos os, kan det bemærkes, at den bedste Forskjel mellem de to Arter er, at Uropodernes Indergren er uleddet hos B. arenosa, medens den hos B. scorpioides viser en tydelig Led- deling lidt før Enden. 2. Bodotria pulchella G. O. Sars Cuma pulchella G. O. Sars, Middelhavets Cumaceer, p. 24, Tab.6 (Q), 0& p. 176, Tab. 60 (9). Cuma pulchella Meinert, "Hauchs” Togter, p. 197. Meinert nævner 2 Exemplarer tagne Nord for det østlige Læsø henholdsvis af Dr. H. J. Hansen og af "Hauch”. Paa Museet findes imidlertid kun førstnævnte Exemplar. — Arten kjendes ikke fra Norge. 3. Iphinoé trispinosa Goodsir DER Mer NR Meinert, "Hauchs” Togter, p. 197. G. O. Sars, Account, III, p. 14, Pls. V & VI. Ifølge Meinert kun kjendt fra den nordlige Trediedel af Kattegat: Farvandet omkring Læsø, Sæby, Frederikshavn og Øst SESee ev re” seg É i ; 2 i F4: E: i E 235 for Skagen. Af ny Lokaliteter er kun fire af Interesse nemlig: Vesterhavet ud for Esbjerg (Mag. Bøving-Petersen); 17 Kvml. V. 1/2 8. f. Søndervig, 16 Fv. ("Thor”); 47/2 Kvml. N. V. t. V. f. Vyl:Fyrskib: ("Thor"), og 7; Kyml::Ø. 7/2-N. f.- Hirtshals:' Fyr, Yngeltrawl med 4 Fv. Line ud paa 7 Fv. Dybde ("Thor”). (Den af Meinert opførte Lokalitet fra Storebelt er ifølge hans Tillæg i 1880 urigtig).. Arten er som oftest taget paa saa lavt Vand som 2 til 4 Fv., undertiden paa lidt dybere Steder, en enkelt Gang påa 11—12 Fv. ("Hauch” St. 90) og et Par Gange paa 16 og 30 Fv. ("Thor”) Bunden var Sand, "sjeldent med lidt iblandet Slik". 4. Cumopsis Goodsiri v. Beneden VO jog Goodsiri G. O. Sars, Middelhavets mare: p. 52, Tab. 19—21. Meinert, "Hauchs” Togter, Det eneste hidtil kjendte Exemplar et taget af "Hauch” (St. 486) ved den østlige Del af Læsøs Nordkyst, nemlig: tæt Vest for Jegens Odde, fra 8 Fod til 3 Fv., Sand. Arten er ikke kjendt fra Norge. 5. Lamprops fasciata G. O. Sars SAEoRR tingen Meinert, "Hauchs” Togter, p. 198. G. O. Sars, Account, III, p. 19, Pls. IX & X. Arten forekommer navnlig i den vestlige Del af Kattegat fra Skagen til helt ind i Lillebelt, "derfra Nord om Fyen (Odensefjord) gjennem Storebelt op i Langelandsbelt”, endvidere i den nordlige Del af Øresund samt Nord, Øst og Syd for den østlige Del af Læsø. I Vesterhavet er den taget ved Blaavandshuk og 17 Kvml. V. f. Søndervig. Den er taget paa de forskjelligste Dybder fra 3 Fv. ud til 17. Fv. og en enkelt Gang paa 32 Fv.; Bunden var yderst forskjellig: Sand, Grus, Mudder eller Slik. Ved Fænø (Lillebelt) er den taget pelagisk i Antal, og de fleste af disse Exemplarer er ganske vist ikke voxne, men der fandtes dog en Hun med Marsupium iblandt dem; S.0. f. Hals Fyrskib toges en Del Exemplarer ved Overfladen, og flere af dem var Hunner med Æg. 6. Hemilamprops rosea Norm. bens be rosea Meinert, "Hauchs” Togter, p. 199. 3. 0. Sars, Account, III, p. 22, Pls. XII—XIV. 236 "Taget spredt og enkeltvis i den sydlige og østlige Del af Kattegat”, gaaende derfra op i Sundet til Hellebæk. Som Lokaliteter kan nævnes, at den er taget nær Hjelm, nær Hesselø, nær Anholt og lidt Øst for Læsø. Dybden var ifølge Meinert "oftest" 16—14 Fy.; Dybderne fra 5 tilkomne Lokaliteter var fra 13 til 17/2 Fv., fra en sjette 29 Fv.; Bunden var Slik med Sand eller Grus. Det kan endnu anføres, at den i Vesterhavet er taget 35 Kvml. N.V. f. Rubjerg Knude paa 82 Fv. ("Thor"). 7. Hemilamprops ceristata G. O. Sars Hemilamprops cristata G. O. Sars, Account. III, p. 25, Pl. XVIII. Denne Dybvandsform er taget 4 Gange af ”Thor” i 1904 i Farvandet mellem Hirtshals-Højen og den norske Kyst, i Afstande fra 33 til 44 Kvml. Nord-nordvestlig for de nævnte danske Fyr, og i Dybder fra 226 til 350 Fv. 8. Leucon nasicus Krøyer Leucon mnasicus Meinert, "Hauchs” Togter, p. 199. G. O. Sars, Account, III, p. 30, Pls. XXI & XXII. Arten er taget nogle Gange i Skagerak mellem Hirtshals— Højen og den norske” Kyst i Afstande fra 29 til 44 Kvml. Nord- nordvestlig for de nævnte danske Fyr og i Dybder fra 160 til 350 Fv.; endvidere flere Gange Nord for Skagen indtil 15 Kvml. fra samme paa Dybder fra 70 til 125 Ev. Den er taget et Par Gange noget Nord for Læsø, er hyppig i den østlige Del af Katte- gat ned til Hesselø, gaar "helt op i Sundet mellem Taarbæk og Hveen”, gaar i det sydlige Kattegat over mod Hjelm "og gjennem Samsøbelt op i Odensefjord og Storebelt indtil midtvejs mellem Snaveshøj og Mellemdybet”. I det østlige Kattegat og de nævnte sydligere Farvande findes den sjeldent paa lavere Vand end 14 Fv., men i Thunøbelt, Odensefjord og Storebælt er den dog truffet paa saa lavt Vand som 9 Fv. eller "7—9 Fv”. Bunden var snart ren Slik, snart Slik med Sand, uudertiden Mudder med Grus, af og til Ler. 237 9. Leucon nasicoides Lilljeb. Leucon nasicoides Meinert, '"Hauchs” Togter, p. 1 "0. Bars, Account, JIL p. 31, PL XXIII. Den er taget et Par Gange i Skagerak Nord-Nordost for Skagen indtil 15 Kvml. fra Fyret, henholdsvis paa 110 og 125 Fv. Endvidere er den taget nogle faa Gange i den sydlige Del af Kattegat paa 14/2 til 20 Fv., i Øresund ved Hornbæk og Helle- bæk, sidste Sted i stort Tal paa 16 Fv., endelig i Farvandet ved Kallundborg —Samsø paa 7 Fv. og 11 Fv. Bundarten var yderst forskellig, som ren Slik, Slik med Sand, Mudder, Ler, Skaller. 10. Leucon pallidus G. O. Sars Leucon pallidus G. O. Sars, Account, III, p. 38, Pl. XXV. Denne for vor Fauna nye Dybvandsart haves kun fra Skagerak. Af "Hauch” toges 3 Exemplarer paa Stat. 460: Skagens Fyrtaarn i S.S. V., 15 Kvml., 125 Fv., Slik; af ;"Thor” toges 6 Ex. 44 Kvml. N. N.V. for Højens Fyr, 350 Fv. 11. Leucon acutirostris G. O. Sars Leucon acutirostris Meinert, "Hauchs” Togter, p. 199. G. O. Sars, Account, III, p. 34, Pl. XXVI Denne lille Art er kun taget af "Hauch”. Den toges 3 Gange i Skagerak Nord-Nordost for Skagen indtil 15 Kvml. fra samme og i Dybder paa 70, 110 og 125 Fv. Endvidere toges den ikke faa Gange i det østlige Kattegat fra 4 Kvml. Sydvest for Winga til Højden af Kullen, og Dybderne varierede fra 44 til 16 Fv. Bunden var oftest ren Slik, undertiden var den Slik blandet med Sand eller Grus. 12. Eudorella emarginata Kråyer Elen megened Meinert, ”Hauchs” Togter, p. 200. G. O. Sars, Account, II, p. 36, Pl. XXVI & XX VII. Denne Art stemmer i sin Forekomst hos os meget med Leucon nasicus. "Hauch” og "Thor” har taget den adskillige Gange i Skagerak Nord, lidt nordostlig og lidt nordvestlig for Højen —Skagen fra 70 Fy. til ca. 220 Fv.; herfra gaar den Nord og Øst om Læsø gjennem det østlige Kattegat, dernæst i det sydlige Kattegat 238 fra Hesselø over mod Hjelm ind i Samsøbeltet, hvor den er hyppig, samt i Thunøbelt, i Farvandet Nord for Fyen, Odensefjord, ned i Storebelt til Sprogø, endelig ind i Øresund omtrent til Hveen. I det østlige Kattegat toges den oftest paa Dybder mellem 30 og 13 Fv., i de sydligere og vestligere Farvande som Regel påa Dybder mellem 10 og 15 Fy., men den er truffet nogle Gange påa lidt lavere Vand, og den mindste Dybde var 7 Fv. Bunden var oftere ren Slik, ret hyppig Slik med iblandet Sand eller Grus, end- videre Mudder eller i sjeldnere Tilfælde Ler. 13. Eudorella truncatula Bate Eudorella truncatula Meinert, "Hauchs” Togter, p. G. O. Sars, Account, JII, p. åg gen XXIX. Den er taget nogle Gange i Skagerak Nord og lidt nordostlig for Skagen indtil 15 Kvml. derfra paa 70 og 125 Fv. Dernæst er den taget et Par Gange Sydost for Skagen, men gaar forøvrigt gennem det østlige Kattegat og ind i Øresund til mellem Hveen og Taarbæk; den er udbredt gjennem det sydlige Kattegat til Hjelm, gjennem Samsøbeltet, i Odensefjord, er taget gjentagne Gange så Storebelt, gaar ind i den sydfynske Øgaard til henimod Ærøs- kjøbing og er desuden taget i Lillebelt. Dybderne i det østlige Kattegat var som Regel mellem 13 og 27 Fv., i den sydvestlige Del af Kattegat og ind i Belterne etc. var Dybderne hyppigst 7 til 12 Fv., en enkelt Gang kun 67/2 Fv.; den ringeste mig be- kjendte Dybde for Artens Forekomst er 43/4 Fv., nær Hirtsholmene ("Hauch” St. 225). Bunden var undertiden ren Slik, hyppigst Slik med Sand eller undertiden med Grus, sjeldnere fandtes Arten paa rent Sand eller Mudder eller Ler med Iblandinger. 14. Eudorella hirsuta G. O. Sars Eudorella hirsuta Meinert, "Hauchs” Togter, p. 201. G. 0. Sars, Account, ILL, p. 38, Pl. XXX. Indenfor dansk Søterritorium er den taget et Par Gange af Hauch” 12—15 Kvml. Nord-Nordost for Skagen, 110 og 125 Fv., Slik. 239 15. Eudorellopsis deformis Kråyer stige sm Meinert, ”"Hauchs” Togter, p. 201. G. O. Sars, Account, III, p. 40, Pls, XXXI & XXXII. Arten, af hvilke et Exemplar er taget 32 Kvml. V. "/4 S. f. Horns Revs Fyrskib, 22 Fv., er ikke kjendt fra Skagerak; fra den nordlige Halvdel af Kattegat kjendes den fra Frederikshavn, 4—5 og 6—8 Fv., er taget en Gang ved Læsøs Nordkyst og endelig paa et Sted midt mellem Anholt og Hals. I det sydlige Kattegats østlige Halvdel er den kun taget faa Gange paa 12—15 Fv., fra sammes vestlige Del er den taget i Aarhusbugten, er hyppig i Samsøbelt og nærliggende Farvande, samt i Lillebelt og Storebelt, men er slet ikke fundet i Øresund. Dybderne i Belterne og i det mellem Fyen, Sjælland og Jylland liggende Farvand var oftest mellem 6 og 12 Fv., undertiden noget større, et Par Gange kun 5 og 4 Fv. Bunden var oftest Sand med Slik eller Mudder eller Ler, undertiden var den muddret Grus. 16. Diastylis Rathkei Kråyer me netyne Rathker Meinert, "Hauchs” Togter, p. 201. G. O. Sars, Account, II, p. 44 og 107, Pls. XXXV, XXXVI, LXX, LXXI og LXXIL Denne store Art er taget i Skagerak N.N.V. for Højen paa ca. 220 Fv. og 350 Fv., sidste Sted i 44 Kvml. Afstand, end- videre ikke faa Gange nordlig for Skagen i Dybder fra 35 Fy. til 110 Fv. Den er taget nogle Gange i den vestligste Del af Katte- gat; fra mellemste og østlige Kattegat kjendes ingen Findesteder fra Højden af Skagen til Højden af Anholt, og i den sydostlige Del af Kattegat, mellem Sverig, Anholt og Sjælland, er den ikke hyppig. Derimod er den almindelig i den nordlige Halvdel af Sundet til Syd for Vedbæk, men synes derpaa at mangle indtil ned mod Stevns. Den er almindelig i Storebelt fra Kallundborg- fjord gjennem Svendborgsund og ind i Farvandet mellem Smaa- landene; i Lillebelt er den særdeles hyppig, og den trænger dybt ind i Østersøen, forbi Bornholm. Endelig er den taget i den vest- lige Del af Limfjorden og i Vesterhavet ud for Blaavandshuk—Fanø. 240 Den holder sig oftest til dybere Vand, "kun undtagelsesvis træffes den paa saa ringe Dybde som 3/2 Fv. og allerede sjeldent paa lavere Vand end 7—8 Fv”. I Skagerak er den taget paa Slik; den ynder Mudderbund og er ikke engang bange for raadden Bund; men som oftest er Mudderet dog mer eller mindre blandet med Sand, Ler eller større Stene”. Skjøndt Museet ejer ikke faa Hundreder af Exemplarer af denne Årt findes der kun fire voxne Hanner deriblandt; sandsyn- ligvis fører fuldt udviklede Individer af dette Kjøn altid et pelagisk Liv og tages derfor sjeldent med Skrabe eller Trawl. 17. Diastylis cornuta Boeck ere cornuta Meinert, "Hauchs” Togter, p. 202. G. O. Sars, Account, III, p. 45, Pls. XXXV & XXXVL Taget en enkelt Gang næsten Syd for og ikke langt fra Skagen, adskillige Gange i det østlige Kattegat fra nær Trindelen til Syd- vest for Kullen, endelig et Par Gange omtrent midtvejs mellem Anholt og Hesselø. Dybden var som oftest fra 141/2 til 23 Fv., en enkelt Gang 30 Fv. og et Par Gange 11 Fv.; Bunden var "Slik, mer eller mindre blandet med Sand eller Grus”. 18. Diastylis rugosa G. O. Sars FFENEIER trues Meinert, "”Hauchs” Togter, p. 203. . Bars, Account, III, p. 48, Pl. XXXVIII. Denne Art synes at være temmelig sjelden, thi den er kun taget 7 Gange i vore Farvande. Den er taget en Gang i Vester- havet: 41/2 Kvml. N.V. t. V. f. Vyl Fyrskib (”"Thor”), og tre Gange '1 Skagerak, nemlig: Nord for Gammel Skagen, 49 Fv. ("Thor"), 6 Kvml. Nord for Skagens Fyrskib, 70 Fv. ("Thor”), og 7 Kvml. Ø. 1|2 N. f. Hirtshals Fyr, Yngeltrawl med 4 Fy. Line ud påa 7 Fv. Dybde ("Thor”). Endvidere: 21/2 Kvml. Syd-Sydvest for Trindelen, 18 Fv. ("Thor”); Anholts Fyrtaarn i V.S. V., 3,5 Kvml., 17 Fv., ren Slik ("Hauch” Stat. 220); endelig Hjelmens Fyrtaarn i S.V. t. S., 8 Kvml. 12 Fy., Sand og Slik (”Hauch” Stat. 284). 241 19. Diastylis lucifera Kroyer renser Sign dell "rest: "Hauchs” Togter, p. 202. . O. Sars, Account, III, p. 49, Pl. XXXVIII. Arten er Re mange Gange i Skagerak Nord, nordvestlig og nordostlig for Skagen indtil 44 Kvml. fra Grenen, og Dybderne varierede fra 35 til 350 Fv. Den er hyppig gjennem Kattegats østlige Halvdel ned til Øresund, ind i hvilket den gaar til Helle- bæk. Endvidere er den ikke sjelden i det sydlige Kattegat fra noget Syd for Anholt til Hesselø og derfra omtrent over til Hjelm; den er taget i Aarhusbugten, i Thunøbelt, er hyppig i Samsøbelt og gaar gjennem Storebelt ind i Langelandsbelt. I Farvandene indenfor Skagen findes den oftest paa Dybder fra 12 til 30 Fv., i de nævnte Belter gaar den dog ind paa lidt lavere Vand, da den er taget gjentagne Gange paa ca. 10 Fv. og en enkelt Gang påa 8 Fv. Den er ofte, særlig i Skagerak, taget paa ren Slik, hyppig ogsaa paa Slik blandet med Sand, ikke sjeldent paa Mudder, Ja endog en Gang paa Ler og raadden Tang. Det kan anføres, at den under Skjoldet levende parasitiske Copepod Homoeoscelis minuta H. J.H. er fundet paa et stort Antal Exemplarer. ' 20. Diastylis rostrata Goodsir re lævis rev, "Hauchs” Togter, p. 203 (partim). rostra 0. Sars, Account, III, p. 51. Pl. XXXIX. Da kun E to Trediedele af det meget betydelige, fra mange Lokaliteter hidrørende og af Meinert bestemte Materiale tilhører denne Art, medens Resten tilhører den følgende Art, og da alle Exemplarerne var lagte sammen i et enkelt Glas, vil det kunne skjønnes, at det er umuligt at give en fuldstændig og paalidelig Oversigt over Artens Forekomst ved Danmark, thi nogle af de af Meinert anførte Lokaliteter maa gjælde den følgende Art, D. spinosa Norm., og det er umuligt med Sikkerhed at afgjøre hvilke. Men da jeg har senere Materiale af D. rostrata fra 12 Lokaliteter, af hvilke 2 i Vesterhavet, 9 i Skagerak og 1 i det nordlige Katte- gat, haves der altsaa Sikkerhed for en Række Data for disse Have, og jeg er endvidere tilbøjelig til at antage, at de fleste og maaske Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1909. 16 242 alle Lokaliteter for den sydlige Halvdel af Kattegat med Udløbere gjælder denne Årt. Arten er af "Thor” taget i Vesterhavet 43 Kvml. V. f. Horns Revs Fyrskib, 26 Fv., og 32 Kvml. V. 1/4 S. f. samme Skib, 21 Fv.; endvidere 8 Gange af ”Thor” og mindst 1 Gang af "Hauch” i Skagerak Nord, nordøstlig og nordvestlig for Skagen og nordvest- lig for Højen paa de forskelligste Dybder fra 40. Fv. til 350 Fv. i ganske faa Kvml.'s Afstand fra Skagen til 44 Kvml. N.V. t. N. f. Højen. Dernæst har Thor” taget den i Antal 2//2 Kvml. S. S.V. f. Trindelen, 18 Fv. Antagelig gaar Arten herfra Øst om Læsø mod Syd-Sydost Øst om Anholt og derfra mod Sydvest ned til Hesselø. Ifølge ovenstaaende Antagelse er den i Øresund taget ved Hellebæk, dernæst ved Sejerø, i Aarhusbugten, i Thunøbelt, Samsøbelt og Odensefjord. Om Dybderne i Vesterhavet, Skagerak og nær Trindelen er der allerede talt; i de sydligere Farvande gaar den ind paa langt lavere Vand, mindst paa 5 Fv. 21. Diastylis spinosa Norm. Diastylis Bradyi Walker, Proc. Biol. Soc. Liverpool, Vol. II, p. 178, Pl. — spinosa Celmuan, Piluelee Ireland, Sci. Invest. 1904, I, p. 45. Thor” har taget denne hos os hidtil oversete Art paa tre Lokaliteter, nemlig: 3 Kvml. S.V. t. V. f. Horns Revs Fyrskib, 15 Fv., Yngeltrawl med 20 Met. Line ud, 1 voxen Han; 7 Kvml. Ø. 1/2 N. f. Hirtshals Fyr, 7 Fv., Yngeltrawl med 8 Met. Line ud, mange Exemplarer, de fleste voxne Hanner; 4 Kvml. N. f. Skagens Fyrskib, 51 Fv., 1 Hun. Desuden tilhører over en Tredie- del af de talrige af Meinert som D. lævis bestemte Exemplarer denne Art, men deres Lokaliteter kan selvfølgelig ikke bestemmes; dog vover jeg at gjætte, at idetmindste nogle af de paa «Hauchs” Kort over Cumaceernes Udbredelse ud for det nordlige Jyllands Østkyst for D. lævis angivne Lokaliteter tilhører D. spinosa. En til Bestemmelse brugelig Afbildning af Cephalothorax hos Hunnen findes i Walker's ovenfor citerede Afhandling; Calman giver den fuldstændige Synonymi. Arten er mærkelig nok ikke EET GE Ene ” FE De. 243 opført af Sars i hans Account, skjøndt den sikkert maa forekomme ved det sydlige Norge. Med Hensyn til Skjoldets Udstyr er den en Mellemform mellem D. rugosa G.0O.S. og D. rostrata Goods. 22. Diastylis tumida Lilljeborg THE VER tumida Meinert, "Hauchs” Togter, p. 203. . 0. Sars, Account, III, p. 52, Pl. XL. Af denne ikke hyppige Art har jeg kun set det af Meinert bestemte Materiale og vil derfor reproducere hans Udtalelser. .… fundet nogle faa Gange i den østlige Del af Kattegat fra Grunden ”Fladen” til Indgangen til Sundet, enkeltvis eller ganske faa Stykker ad Gangen. Dybden har været en 25—14/2 Fy., og Bunden Slik blandet med Sand eller med Grus og Sten”. 23. Diastylis echinata Bate ile else echinata Meinert, "Hauchs” Togter, p. 203. . 0. Sars, Account, III, p. 57, Pl XLII. Denne udprægede Dybvandsform var taget en enkelt Gang af "Hauch”, nemlig i Skagerak: Skagens Fyrskib i 8.8. V., 12—15 Kvml.. 110 Fv., fed Slik. Senere har "”Thor” taget den nogle Gange højt oppe i Skagerak, nemlig i Afstande af 33 til 44 Kvml. Nord-Nordvest for Højen eller Hirtshals, og Dybderne var fra 220 til 350 Fy. | 24. Diastyloides serrata G. O. Sars Diastylis serrata Meinert, "Hauchs” Togter, Diastyloides serrata G. O. Sars, Account, IL Sj 61, Pl. XLV. Meinert nævner Arten fra en enkelt Station i Skagerak, nemlig: Skagens Fyrskib i S.S. V., 12—15 Kvml., 110 Fv., fed Slik ("Hauch” Stat. 25). ""Hauch” har desuden taget den paa en anden Station (Stat. 460) og ""Thor” ikke mindre end 7 Gange i Skagerak; disse 8 Steder ligger dels Nord for Skagen, dels Nord- Nordvest for Højen eller Hirtshals, og Afstandene fra de nævnte jydske Punkter varierede fra 6 Kvml. til 44 Kvml., medens Dybderne varierede fra 70 Fv. til 350 Fv.; et stort Tal af Exemplarer toges paa 340 Fy. — Endelig foreligger et daarligt Exemplar, som op- 16" 244 gives at være fra ”"Hauch” Stat. 500: Anholt Knobs Fyrskib i S. V. 50.14 1202 Kunl; 17% Fy. 25. Diastyloides biplicata G. O. Sars Diastylis rene Meinert, "Hauchs” Togter, p. 204. Diastyloides G. 0. Sars, Account, HE p. 62, PL XEVE Denne smukke lille Art er taget nogle Gange Nord-Nordost for Skagen indtil 15 Kvml. herfra og paa Dybder fra 70 til 125. Fv. I Kattegat er den taget en Gang tæt indenfor Skagen, 9 Fv., og nær Frederikshavn, 3 Fv., endvidere et Par Gange syd- lig for Trindelen, 18 og 30 Fv., endelig flere Gange Nordost og Sydost for Anholt paa Dybder fra 14/2 til 17!/2 Fv. Bunden var nogle Gange Slik, oftere Slik blandet med Sand eller med brunt Grus, en enkelt Gang rent Sand. 26. Diastylopsis resima Kråyer Diastylis resima Meinert, "Hauchs” pe p. 204. Diastylopsis — G. O. Sars, Account, III, p. 65, Pl. XLIL. Denne yderst let kjendelige Art er taget 3 Gange Nord og Nord-Nordost for Skagen paa 70 og 110 Fv. I Kattegat er den taget ca. 3 Gange i den østlige Del, dels Sydost for Kobbergrunden, dels paa et Areal afgrændset af Linier fra et Punkt Nordost for Anholts Knob til ned mod Hesselsø og derfra til noget Vest for Kullen; Dybderne i Kattegat var fra 23 til 12 Fv. Bunden var snart ren Slik, snart Slik med Sand eller med brunt Grus, en enkelt Gang brunt Grus og smaa Sten. 27. Leptostylis longimana G. O. Sars Fangen longimanus Meinert, ""Hauchs” Togter, p. longimana G. O. Sars, Account, III, p. 68, re XLVII. Denne Art var kjendt fra Skagerak, idet ”"Hauch” havde taget den et Par Gange 12—15 .Kvml. N.N.0. for Skagens : Fyrskib, 110 og 125 Fv., Slik, men kun ganske faa 'Exemplarer. "Thor har taget den 7 Gange i Skagerak Nord-Nordvest til Nord-Nordost. for Hirtshals—Højen—Skagen, og ;Afstandene fra den danske Kyst varierede fra 6 Kvml. til 44 Kvml., medens Dybderne skiftede fra 70. 245 til 350 Fv. Paa 340 og 350 Fy. blev Arten taget i stort Antal. Endelig har ”Thor” taget den en enkelt Gang i det nordlige Katte- gat, nemlig 10 Kvml. S.0. til S. for Trindelen, 30 Fv. 28. Leptostylis ampullacea Lilljeborg rene SE gen Drag Meinert, "Hauchs” Togter, p. 205 G. O. Sar År ED. 0, PE gi Denne Art er taget flere Steder i det østlige Kattegat fra Højden af. Læsø til Sydvest for Kullen og en enkelt Gang i det sydvestlige Kattegat, nemlig Sydost for Schultz”s Grunds Fyrskib. Endvidere er den taget nogle Gange i den nordlige Del af Øresund ud for Hornbæk og Hellebæk, endelig et Par Gange i den nord- lige Del af Storebelt. Dybden var et Par Gange 30—35 Fv., oftest ca. 14 til 16 Fv., men i Storebelt blev Arten taget paa 12 Fv., ja endog paa 8 Fv. Bunden var oftest Slik blandet med Sand, undertiden Ler eller Sand eller ”blødt Mudder og faa Stene”. 29. Leptostylis villosa G. O. Sars Leptostylis villosa G. O. Sars, Account, III, p. 71, Pl. LI, fig. 2. Denne for vor Fauna nye Art er taget 3 Gange, nemlig i Skagerak: 16 Kvml. Nordost for Skagens Fyrskib, 100 Fv. (ffThor”); i det nordlige Kattegat: 10 Kvml. S. 0. t. S. for Trindelen, 30 Fv. ("Thor”), endelig en Del Nordost for Anholt: Anholts Knobs Fyr- skib i S.V. t. V., 1/4 V., 2 Kvml., 17/2 Fy., brunt Grus og Slik ("Hauch” Stat. 500). 30. Pseudocuma longicornis Bate (P. cercaria v. Beneden) Pseudocuma cercaria Meinert, "Hauchs” Togter, p. 205. ae — 6. 0. Sars, Account, III, p. 71, Pls. LI & LIL. Denne Art er taget over en Snes Gange i de danske Farvande indenfor Skagen. Den er saaledes taget flere Gange ud for Jyllands Østkyst fra Skagen til lidt Syd for Sæby, dernæst et Par Gange Nord for Læsø, ved samme Øes Østkyst, et Par Gange Nord for Anholt, endvidere midt mellem Anholt og Kullen, noget Sydvest for Kullen, nord- og sydvestlig for Hesselø, samt Øst og Nordost 246 for Hjelm. Dernæst er den taget ved Hellebæk, i Odensefjord, ved Kjerteminde og en enkelt Gang i Lillebelt. En Han, der efter Etiketten er taget: 6 Kvml. N. f. Skagens Fyrskib, 70 Fv. ("fThor”), er vistnok ikke fra Bunden, men taget pelagisk; endelig angives Arten fra Vesterhavet ud for Graadyb. Dybden var ofte mellem 10 og 15 Fv., adskillige Gange mellem 4 og 7/2 Fv., en enkelt Gang 3 Fv. og en Gang 1//3—3 Fv. Bunden var oftest Sand med Slik i forskjellig Blanding, ret hyppig rent Sand, en Gang Skalgrus og en Gang Mudder. 31. Pseudocuma similis G. O. Sars Pseudocuma similis G. 0. Sars, Account, III, p. 76, Pl. LIM. Af denne for vor Fauna nye Art har ”Thor” taget et enkelt Exemplar i Skagerak: 6 Kvml. Nord for Skagens Fyrskib, 70 Fv. Jeg er tilbøjelig at antage, at Exemplaret ikke er kommet i Red- skabet ved Bunden, men i Virkeligheden var pelagisk. 32. Campylaspis rubicunda Lilljeborg renee rubicunda Meinert, ""Hauchs” Togter, p. 205. G. O. Sars, Account, III, p. 84, Pls. LVI & LVIL. Af nen smukke, blodrøde Art kjendtes tidligere kun to danske Exemplarer henholdsvis fra Hellebæk og Mundingen af Odensefjord. ""Hauch” har taget den et enkelt Sted i det sydvest- lige Kattegat, nemlig: Hjelmens Fyrtaarn i V. 5/4 N., 6 Kvml., 13 Fv., Slik og Sand. ”Thor” har taget den to Gange i det nord- lige Kattegat, nemlig: 21/2 Kvml. S.S.V. for Trindelen, 18 Fv., og 10 Kvml. S. 0. t. S. for Trindelen, 30 Fv.; endvidere tre Gange i Skagerak, nemlig: 12 Kvml. Nord til Ost for Skagens Fyrskib, 85 Fv.; 16 Kvml. Nord til Ost for Skagens Fyrskib, 100 Fv., og 44 Kvml. N.V. til N. for Højen, 350 Fv. I Vester- havet er den taget 35 Kvml. N. V. f. Rubjerg Knude, 82 Fw Skjøndt Arten saaledes har en stor Udbredelse hos os maa den regnes for temmelig sjelden, da man som oftest kun faar et enkelt Exemplar, sjeldent 2 eller 3 Exemplarer ad Gangen. | tas enets eres mo mel esse blee 247 33. Campylaspis sulcata G. O. Sars Campylaspis sulcata G. O. Sars, Account, II, p. 86, Pl. LIX. Af denne Form haves endnu kun 6 Exemplarer tagne af = O. Sars, Mon. Norg. Mys. pri p. 80, Tab. XXXIV. . Meinert, "Hauchs” Togter, p. Den er i Vesterhavet taget ved ig og Ringkjøbing, påa sidste Sted "i Antal ved de i Fjorden opkastede Dæmninger". I Kattegat er den taget ved Hirtsholmene, i Mariagerfjord og i Randersfjord; i Limfjorden i Nissum Bredning. I Øresund er den taget ved Rungsted, Kallebodstrand og Kastrup. Dernæst kjendes den fra Issefjord, Holbækfjord, Odensefjord og ved Egense. I Øster- søen er den aabenbart temmelig hyppig: den er taget nogle Gange ved Falsters Østkyst og i mindre til større Afstand fra Møen og flere Gange ved Bornholm. Meinert skriver, at Arten «færdes i store Skarer i Bugter og Vige, hvor Strømmen ikke er alt for stærk eller Saltholdigheden for stor. I Ringkjøbingfjordens næsten ferske Vand fandtes den heelt oppe ved Byen inde ved Strand- bredden og mellem Vegetationen paa lave Dæmninger eller Jord- diger i Selskab med Gammarus Pulex.” I Østersøen har "Thor” taget den i Overfladen over 18 Fv. Dybde og "pelagisk nær Bund” paa 13 Fy. Mysis oculata O. Fabr. Mysis oculata G. O. Sars, Mon. Norg. Mys. III, p. 69, Tab. XXXI. Denne arktiske Art omtales her, fordi Dr. Einar Lønnberg i sit Arbejde: Undersøkningar rårande Øresunds Djurlef (Meddel- ES SEERE SSO an le seen nn RE OT ET rn, uikime bes: 257 från Kgl. Landtbruksstyrelsen, No. I år 1898) omtaler den i følgende, i Oversættelse gjengivne Stykke. "Hvor almindelig denne Form er i Øresund, kan jeg ikke af- gjøre, da jeg kun fandt den i et eneste Exemplar, nemlig paa 29 Met., "VSV. om SV. pricken” udenfor Landskrona. Dens Fore- komst i Øresund er højst interessant, da den ikke er fundet i Kattegat og ikke ved Norges Kyst sydligere end ved Øst-Finmarken. Dens Udbredelse er iøvrigt fuldt arktisk, nemlig Spitsbergen, Is- land, Jan Mayen, Grønland og arktisk Nordamerika. Det af mig fundne Exemplar er fuldt typisk og adskiller sig tydelig ved Halens Bygning fra den ud fra denne Art differentierede Mysis relicta, som forekommer i Østersøen og en Del af vore Indsøer. Denne Optræden af Mysis oculata i Øresund er et af de tydeligste Beviser for Øresunds-Faunaens delvis arktiske Natur.” Dr. Lønnberg har et saa godt Navn som Zoolog og Mysis oculata er saa karakteristisk, at enhver Mulighed for Fejl i dette Tilfælde synes udelukket. Men da M. oculata hverken før eller senere er taget i Øresund eller i noget andet Farvand ved Danmark, har jeg anset det for rigtigst at meddele Alt, hvad Dr. Lønnberg har skrevet, og saa lade Fremtiden afgjøre, om Arten kan gjenfindes. Og det vilde unægtelig være yderst interessant, hvis det kan op- lyses, at den arktiske M. oculata virkelig optræder med en Slags relikt Koloni i Øresund. V. Euphausiacea Af denne lille Orden opfører Meinert i "Hauchs” Togter 3 danske Arter. Men af disse er kun de to sikre, nemlig 1 fra Skagerak og en fra det nordlige Kattegat, medens Meinert med god Grund optager den tredie uden Nummer og selv gjør opmærk- som paa, at den rettest burde stryges, idet dens Forekomst hos os kun baseredes paa et enkelt gammelt Stykke, der er opstillet af Kråyer med Etiketten "Øresund? Ørsted", og der er største Sandsynlighed, ja næsten Sikkerhed for, at den aldrig er truffet i Øresund. I dette Arbejde sættes Tallet paa danske Arter op til Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1909. 17 258 6, af hvilke de 4 er tagne i Farvande indenfor Skagen (men alle ogsaa, og hyppigere, i Skagerak), medens de 2 andre, af hvilke den ene netop er den samme, som lige er nævnt som ikke fore- kommet i Øresund, er tagne i den midterste Del af Skagerak. Da alle 6 Arter er Planktonformer, de fleste tilmed Højsøformer, "kan Dybdeangivelser udelades. De allerfleste af det store Tal af Exem- plarer skyldes "”Thor”, 1. Neganyctiphanes norvegica M. Sars Nyctiphanes norvegica Meinert, '"Hauchs” Togter, p. 210. Meganyctiphanes norvegica Holt & Tattersall, Rep. Sea and Inland Fishe- ries of lreland, 1902—3, Part II, No. IV, p. 105 og 135, Pl. XVI (1905). Denne karakteristiske Form er taget hyppigt (langt over en Snes Gange). og i uhyre Antal i Skagerak nordostlig, nordlig eller nordvestlig for Punkterne Skagens Fyrskib, Højen, Hirtshals. Den er neppe taget nærmere end ca. 1 Mil fra den danske Kyst, en Gang 6 Kvml. N. f. Skagen, hyppigere i Afstande fra 12 til 42 Kvml. fra nævnte Punkter. Dernæst er den taget et Par Gange i Kattegat, nemlig 3 Kvml. S. t. V. f. Trindelens Fyrskib, mange BX, og 5 Kuoni RV 8 FF Anhlk Frr, 2 2. Nyetiphanes Couchii Bell Nyctiphanes Couchi Holt & Tattersall, Rep. Sea and Inland Fisheries of Ireland, 1902—3, Part. II,. No. IV, p. 104 og 134,.PlL. XVII (1905): Af denne noget sydlige Form har "Thor” taget et Exemplar i Skagerak: 42 Kvml. N.V. t. V. f. Hirtshals. 3. Rhoda Raschii M. Sars Euphausia veg ng O. Sars, Overs. Vid. Selsk. Forh. Christiania for 1882, No. 18, Denne 5 vor ke nye Art har Thor” ren 13. Gange i Skagerak og 4 Gange i det nordlige Kattegat. I Skagerak er den taget i de forskjelligste Afstande fra 6 Kvml. til. 42 Kvml- Nordost, Nord og Nordvest for Skagen, Højen, Hirtshals. I Katte- gat er den taget:. 3 Kvml. S. t. V. f. Trindelens Fyrskib, mang? Ex.; 10 Kvml, S,0. t. S. f. Trindelen, 2 Ex.; endelig. Sydost for Læsø, 5 Ex., og Nordost for Læsø, 2 Ex. ED ERE sg 5 le glassene 4. Rhoda inermis Kråyer Euphausia inermis G. O. Sars, dre: Vid. Selsk. Forh. Christiania for 1882, No0.-18; p-51 Tab Pi Boreophausia inermis Meinert, nett Togter, p. 210. Denne Årt er hidtil kun taget tre Gange i vore Farvande, nemlig: 9 Kvml. N.N.0. f. Skagens Fyrskib, 1 Ex.; Nord for Læsø, 1'Ex., og 3 Kvml. $. t. V. f. Trindeled,'4 Ex, 5. Thysanoéssa neglecta Kroyer Thysanoéssa borealis G. O. Sars, Overs. Vid. Selsk. Forh. Christiania for 1882, No. 18, p. 52, Tab. I, Fig. 16—18. Denne for Faunaen nye Art har "Thor” taget otte Gange påa følgende Lokaliteter: 17 Kvml. V. "/2 S. f. Søndervig, 1 Ex.; 42 Kvml N.V. t. V. £ Hirisbals 1 Ex.: 89 Kul N.V LL NE Højens Fyr, 2 Ex.; 34 Kvml. N.N.V. f. Hirtshals, 2 Ex.; 30 Kvml. N. t. V. f. Højens Fyr, 14 'Ex.; 26 Kvml. N. %/2 -V; £ Højens Fyr, 15 Ex.; 16 Kvml. N. 4. 0. f. Skagens .Fyrskib, 1 Ex.; 4 Kvml. 8.0. "/s 8. f.- Sprogø, 1 Ex. 6. Thysanoéssa longicaudata Kroyer Thysanoéssa tenera G. O. Sars, Overs. Vid. Selsk. Forh. Christiania for 882, No. 18, p. 52, Tab. I, Fig. 19—20. Fy (On gsatiee Meinert, ”"Hauchs” Togter, p. 210. Holt & Tattersall, Rep. Sea and Inland Fisheries of Felaid, 1902—3, Part. II, No. IV, p. 107 og 138, Pl. XV (1905). Arten er taget sex Gange i Skagerak, nemlig: 42 Kvml. N.V. t. V. f. Hirtshals, 3 Ex.; 35 Kvml. N. f. Skagen, 8 Ex.; 30 Kvml. N. t. V. f. Højens Fyr, mange Ex.; 29 Kvml. N. %4 0. f. Hirtshals, 1 Ex.; 26 Kvml. N. t. V. f. Højens Fyr, 1 Ex., og 7 Kvml. Ø, "2 N. f, Hirtshals, 1 Ex. Ovenfor er nævnt, at det gamle Kråyerske Stykke etiketteret "Øresund? Ørsted” næsten af- gjort ikke er fra det Farvand. Efterskrift Det bør maaske udtrykkelig nævnes, at jeg i dette Arbejde ganske har undladt at tage Hensyn til de af Kommissionen for internationale . Havundersøgelser offentliggjorte. Lister over de i 32" 260 Nordsøen, Skagerak og Østersøen pelagisk tagne Former af de her omhandlede Ordener. En Hovedgrund er, at jeg ved et foreløbigt Forsøg fandt, at Udbyttet vilde blive yderst magert i Forhold til den Tid, et Gjennemsyn af de talrige Lister vilde kræve. Heller ikke følte jeg mig fuldt overbevist om, at Bestemmelserne af det ringe Antal af Arter hørende til flere Ordener altid var fuldt paa- . lidelige, thi Fejl indløber lettere ved Bestemmelse af enkelte Former end ved en systematisk Bearbejdelse af et stort Materiale bestaaende af talrige Arter. Explanation of the Plates Plate 1) Fig. 1. Munna Fabricii Kråyer (not G. 0. Sars) Fig. 1 a. Right antennula of a Danish male specimen; Xx 75. — 1b. First right thoracic leg of the same specimen; X 28. — 1c. Distal half of the same leg; x — Id. Seventh right thoracic leg of the same specimen; X 28. — le. Posterior part of the body of the same specimen; x 33. Fig. 2. Munna minuta n. sp. Fig. 2a. Antennula of an adult female from Hauch” Stat. 414; x 77. — 2b. Antennula of an ovigerous female from ”Hauch” Stat. 505; x 77. — 2 c. Abdomen of the female from "Hauch” Stat. 414; X 43. Fig 3. Prodajus ostendensis Gilson Fig. 3a. Ovigerous female, from below; X 22/3. — 3b. Same female, from the left side; X 22/3. m. male. — 3 ec, Somewhat younger female withouteggs, from ende x 22/3. m. male. — 3d. Same female, from the left side; X Is. m. — 3e. Anterior part o of ventral surface of an aen female, fro below, exhibiting the oral area, the antennulæ (a"), first bg on the right side of the figure (left side of the animal), all thoracic legs on the left side of the figure, and on the same side the maxilliped (mæp) with its epipod (ep), the marsupial lamella (/1) of first leg (for the understanding compare the text) and the marsupial lamellæ (12—15) of second to fifth legs; > 50. — .3f. Right mazilliped (mæp) with its epipod (ep) and the first marsu- pial lamella (/1) taken out and seen from below; X 50. i Fig. 1a. —=—38; 261 Plate IV Fig. 1. Prodajus ostendensis Gilson (continued) . Very young SR from above; x 22. The dark spots on the head are pigm . Same very young syn RN DA from ig se BØ . Young female, from below; X Head of the young female mk wn in fig. 1c, from below. On the left side of the figure the antennula (a7) and the antenna (a?), on the right side the antennula and the two anterior thoracic legs are shown. . Male, from the left side; x 84. . Head, thorax and satesle part of abdomen of a male, from above; X 84. The two anterior black spots on the head . Head and first thoracic segment of an adult male, from below; »x>220. a?. Sly First thoracic leg on the left side of the figure om om . Sixth thor reg of a male; x 220. i. Seventh rente leg of the same male; x 220. . Posterior part of the body of another male, from the left side; X 84. n anomalous specimen, having the head with the mouth and the two anterior thoracic segments with their serrated epimera and the legs shaped as in the second larval stage, while the five posterior thoracic segments with their legs and the ab- domen are shaped as in the adult male; X 84. Thoracic legs of third to sixth pairs omitted. Plate V Fig. 1. Prodajus ostendensis Gilson (continued) Larva in the second stage, from above; x 81. 1b. Head and anterior part of thorax of the same specimen, from below 150. SE ind right antennula of the same specimen, from below; 0. > Rack right thoracic leg of the same larva, from below; X 260. Fig. 2. Leptochelia danica mn. sp. Front part of the me with left antennula and antenna of an ovigerous female ; . Left first and SOM thoracie legs of the same female, from the outer side; x . Distal part of third left thoracic leg of the same female; > 195. 262 Fig. 2d. Left seventh thoracic leg of the same female; X 80. — 2e. Distal part of seventh thoracic leg; X 195. — 2 f. End of abdomen with left uropod of the same female; X 80. Fig. 3. Leptognathia longiremis Lilljeb. (not Sars) Fig. 3a. First left thoracic leg of an adult male, from the outer side; > AE SON — 3b. Fifth left thoracic leg of the same male; Xx 85. 11—12—1909. ; Revideret. Fortegnelse over Danmarks marine Årter af Decapoda Af K. Stephensen Nærværende Arbejde er skrevet efter Aftale med Hr. Dr. H. J. Hansen og efter den samme Plan, som han har udviklet i Begyndelsen af sit foranstaaende Arbejde (S. 197—199). I "Hauchs” Togter optegner Meinert 55 Arter af danske Decapoder, medens nærværende Oversigt har 64. Dette Tal er opstaaet paa følgende Maade. En Art, nemlig Virbius fasciger, er strøget, da den nu kun regnes som Varietet af V. varians, medens en anden af Meinerts Arter, Hippolyte spinus, er blevet til to, nemlig H. spinus og H. Lilljeborgii. Endvidere er Caridion Gor- doni medtaget igen; Meinert omtaler et Eksemplar i "Crust. Dan.”, men har ikke nævnet Arten i "Hauchs” Togter, aabenbart fordi han mente, at det gamle Stykke var taget udenfor de egent- lige danske Farvande. Nu har imidlertid "Thor” taget et Eksem- plar i Skagerak saa langt Vest for den svenske Kyst, at det i hvert Fald ikke er absolut forkert at genoptage den i vor Fauna. Helt nye for Faunaen er i alt 8 Arter, nemlig Ebalia tume- facta, Munida tenuimana og M. bamffica, Gebiopsis deltura, Sabinea Sarsii, Cryptocheles pygmæa, Pandalus propinquus og Pasiphae sivado; af disse er der kun to, nemlig Edalia tumefacta og Gebi- opsis' deltura, der ikke skyldes "Thor". Til sidst tillader jeg mig at bringe Hr. Dr. H. J. Hansen min bedste Tak for den Hjælp, han paa mange Punkter har ydet mig ved Udarbejdelsen af denne Oversigt. 264 I Litteraturoptegnelserne er følgende Forkortelser de hyppigst benyttede. Bell. = Bell, British Stalkeyed Crustacea 1853. Lagerberg — Lagerberg, Sveriges Decapoder, i "Gåteborgs Kungl. Vetensk.- och Vitterh.-Samhålles Handl.” 4. Fåljd., XI, 1908. Meinert, Crust. Dan. = Meinert, Crustacea Daniæ, i "Naturh. Trasskrift 757 RH. Bd; 487700 SR 127 BE, 1880; Meinert, "Hauchs” Togter = Meinert, Crust. Malac. 1890 i "Det videnskab. Udbytte af Kanonbaaden ”Hauchs” Togter, 1893”. l. Cancer pagurus L. Cancer pagurus Bell, p. —- yen den Pu 95. pl V, fig, 1. — — Meinert, SE Dan. p. — — Hauchs” Togter, i 211. Denne vor største Krabbe er taget i Vesterhavet ved Esbjerg og Thyborøn-Agger og i Kattegat i Aalbækbugten; de vigtigste Fangstpladser findes N. f. Læsø og Ø. og S. f. Anholt. En An- givelse hos Metzger (Crust. Edr. Pod., p. 294, refereret af Meinert i Crust. Dan., p. 223) om, at den skulde være taget 12 Kvmil. N. f. Skagen paa 26 Fv., maa sikkert være forkert da Dybden paa det paagældende Sted er meget større. Endnu omkring 1860 fandtes den i Øresund helt op til København, ved hvis Toldbod Eksemplarer paa 150—250 mm's Tværmaal ofte fangedes i Bundsnører, og indtil omkring 1840 var den almindelig Føde i København. Den lever fra 18 til henimod 50 M., paa Sand- og Slikbund. 2. Pirimela denticulata Mont. Pirimela denticulata Bell, p. 72. Lagerberg, p. 98, pl. IV, fig. 9 og 13. — Appellåf, Decap. Crust., i PR aceR ale v. Bergen”, = II, 1908, p. 158, Fl. 2, fr, 3. — — Meinert, Crust. Dan., EN "Hauchs” rrlseg p:21L Af denne sjældne Krabbe kendes her fra Landet kun de to af Meinert omtalte Eksemplarer fra Agger og Frederikshavn. 265 3. Xantho rivuløsus Risso KXantho Aniel Bell, p. 54. ophilus Fagerberg p. 101, Øg ng fig. 12. — SRen Meinert, Crust. Dan == re ""Hauchs” Hark É 211. Af denne ogsaa i Nabolandene sjældne Krabbe kendes fra. Danmark kun et enkelt Eksemplar, taget af Jonas Collin i Aalbækbugten. 4. Geryon tridens Kr. Ene tridens Kroyer, Naturh. Tidsskr. I, 1837, p. 20. — Lagerberg, p. 1038, pl. V, fig. 10. — — Meinert, Crust. Dan., p. 222, = — — "Hauchs” Togter, p. 212. Siden Kråyer og Lyngbye tog 4 eller 5 Eksemplarer 1834—35 ved Gilleleje, er denne Art først igen truffet ved "Thors” Uudersøgelser i de seneste Aar i Skagerak, nemlig ved Skagen, 15 Kvmil. N. f. Skagens Fyrskib 194 M., 33 Kvmil. N.V. t. N. f. Højeng Fyr: 398—425 M., 10 Kvmil. VN. V. f. Højen 70—85 M., 25 Kvmil. N.V. 1/2 N. f. Højen 112 M., 14 Kvmil. N.Ø. t. N. f. Skagens Fyrskib 188 M., 29 Kvmil. N. 3/4 Ø. f. Hirtshals 244 M. og 34 Kvmil. N. t. Ø. og 35 Kvmil. N. /4 Ø. f. Hanstholm Fyr paa henholdsvis 200 og 220 M. Kun paa den ene Lokalitet er der taget to Individer, ellers altid kun et enkelt. 5. Carcinus mænas Penn. Carcinus mænas Bell, p. 76. — — KLagerberg, p. 97, pl. V, fig. 6. SEEK — Meinert, Crust. Dan., p. 222 og 507. Ey az "Hauchs” Togter, p. 212. Denne vor almindeligste Krabbe er hyppig paa lavt Vand i saa at sige alle vore Farvande indenfor Skagen; i Skagerak er den ikke taget, og fra den danske Vesterhavskyst kendes den kun fra de lavvandede Partier omkring Fanø og Esbjerg. Særlig hyppig er den ved Øresund og Lillebelt. Ved Middelfart skal den, ifølge Meinert, for en stor Del leve af Aurelia aurita, og selv er den Føde for en Mængde Fisk, især Torsk. 266 6. Portunus arcuatus Leach Portunus arcuatus Bell, p. 97. ' acartkkkr, p. 91, pl V, fig, 2: == — Meinert, Crust. Dun, p. 220. w= — "Hauchs” Togter, p. 212. Denne Krabbe findes i Limfjorden ved Nykøbing M. og Sallingsund og i det vestlige Kattegat indtil Ø. f. Hals foruden påa Landgrunden mellem Randers- og Mariagerfjord; endvidere N. og Ø. f. Læsø og derfra til Anholt. Desuden er den taget ved Hornbæk og Hellebæk. Den er ved Frederikshavn Slægtens mest almindelige Art. Dybden. er oftest kun 7—10 M., men kan stige til 30 M. Bunden oftest ren Slik. 7. Portunus pusillus Leach Portunus pust Bell, p. 112. Lagerberg, p. 91, pl. V, fig. 7. — — Meinert, Crust. Dan; p. 221 og 507. — — "Hauchs” Togter, p. 213. I Vesterhavet er denne Art kun fundet paa tre Steder, nemlig Esbjerg, 48 Kvmil. V. f. Blaavandshuk 40 M. og 56 Kvmil. V. f Bovbjerg ca. 40 M. Fra Skagerak kendes den fra Dybder mellem 20 og 110 M. N. f. Skagen og fra Kattegat paa flere Steder S. f. Læsø Trindel. paa mellem 25 og 60 M. Desuden er den taget et Par Gange ved Hellebæk. Bunden er oftest Slik blandet med Sten eller Grus, sjældnere lyst eller fint Sand. 8. Portunus depurator L. Portunus depurator Bell, p. 101. 2 Lagerberg, p. 89, pl. IV, fig. 15. i — Meinert, Crust. Dan., p. 220 og 507. "Hauchs” Pogtir, p. 213. Denne Krabbe, som tidligere ikke var taget i Skagerak, har «Thor” fundet tre Steder i dette Farvand, nemlig 7 Kvmil. N.V. 1/2 N. og 4 Kvmil. N. f. Skagens Fyrskib paa henholdsvis 110 og 90 M. foruden N. f. Gl. Skagen paa 90 M. Iøvrigt falder dens væsentligste Udbredelse hos os i Kattegat, hvor den følger med Jyllands Østkyst omtrent til Læsø Rende, hvorefter den gaar N. og Ø. om Læsø og mod 8. helt ind i Sundet til 8. f. Hven; des- 267 uden findes den i et Bælte fra Anholt over til Djursland. I Øre- sund er den Slægtens mest almindelige Art. Den almindelige Dybde er omkring 35 M., men kan ogsåa være baade mindre og større; i Skagerak er Dybden efter ovenstaaende Angivelser altsaa omkring 100 M. Bunden er gærne Slik. 9. Eg holsatus Fabr. Portunus holsatus Bell, p. L indlade p. 90, pl. Bi då 5. DE — Meinert, Crust. Dan. "Hauchs” reen É 213. Denne Art er fundet paa et stort Antal Steder i Vesterhavet, Skagerak og Kattegat. Særlig i Vesterhavet er den meget almindelig; de Steder, hvor den er fundet i dette Farvand, ligger væsentlig fra Esbjerg ud til N.V. f. Horns Revs Fyrskib og udfor Ring- købing Fjord og Thyborøn; desuden er den taget 56 Kvmil. V. f. Bovbjerg 35—40 M. I Skagerak har "Thor” fundet den 34 Kvmil. N. t: Ø. f. Hanstholms Fyr 200. M., N.V. f. Hirtshals 30 M, 7 Kvmil. Ø. 1/2 N. f. Hirtshals 13 M., 57? 55' N.B. 10947,5' Ø.L. 170 M., og i forskellig Afstand N. f. Skagen paa Dybder mellem 70 og 188 M., ja en enkelt -endog paa kun omkring 10 M. I Kattegat findes den især mellem Skagen og Læsø og derfra over mod Sverige. Den almindeligste Dybde er 50—100 M., men de absolute Grænser 3 M. (9 Kvml. N. f. Nymindegab udfor Aargab) og 188 M. (N. f. Skagen). Bunden er gærne Slik. 10. Cørystes cassivelaunus Penn. Mnyttés cassivelaunus Bell, p. 159. Lagerberg, p. 80, pl. IV, fig. 12. ER == Meinert, Crust. Dan., p. 219 og 507. Be — « "Hauchs” Togter, p. 214. Denne tikinisat, sjældne Krabbe findes hos os i Vesterhavet, Skagerak og det nordlige Kattegat. Findestederne for de danske Eksemplarer, hvor af Halvdelen stammer fra "Thor”, er følgende. Vesterhavet: 559 11' N.B. 593' ØL. 41 M., 16 Kvmil. 8.8. V. f. Vyl Fyrskib 23 M., 24 Kvmil. V.N. V. 3/4 V. og 5 Kvmil. N.Ø. U2 N. og N.V. f. Horns Revs Fyrskib paa henholdsvis 39, 16—20 268 og 30 M., 56 Kvmil. V. f. Bovbjerg 40 M. I Skagerak er den kun taget paa Fiskebanken Holmen 90 M., og i Kattegat ved Hirs- holmene 20 M. Som Regel tages kun et enkelt Individ ad Gangen. 11. Pinnotheres pisum L. Pinnotheres pisum Bell, p. 121. Lagerberg, p. 105, pl. III, ne: 9—11. — Meinert. reen Dan, p- — uchs” Togter, p. 214. Denne Krabbe, der lever i store Muslinger, særlig Modiola og Mactra, har hos os kun en meget begrænset Udbredelse, nemlig i Vesterhavet 60 Kvmil. V. f. Agger paa "Lille Fiskebanke” for- uden i Kattegat, hvor den er taget ved Læsø Trindel, Anholt og Hesselø. Paa den danske Side af Skagerak er den aldrig fundet. Dybden er gærne omkring 10 M. med Sandbund; Eksemplaret fra Vesterhavet fandtes dog paa 45 M. Det er ikke usandsynligt, at den i Virkeligheden lever mange flere Steder; men dens skjulte Tilværelse indeni Muslingerne gør, at den let unddrager sig Efter- søgning, 12 Ebalia tumefacta Mont. Ebalia Bryerii Bell, p. 145. — tumefacta Lagerberg, p. 76, pl. IIL fig. 6, 7. Af denne Art, der aldrig før er truffet i danske Farvande, men som paa den svenske Side af Kattegat ikke er sjælden, har Dr. Th. Mortensen taget en Hun ved Frederikshavn. 13. Ebalia Cranchii Leach Ebalia Cranchii Bell, p. — tall p41,-p DL fe. 5. == — … - Meinert, Crust. Dan., p. 218. EE >= — … "Hauchs” Togter, p. 214. ; Skønt denne Art er fundet flere Gange i Vesterhavet (557 40 N. B. 49 30' Ø. L. 48 Kvmil. V. f. Blaavandshuk 40 M. og 32 Kvmil. V. 1/4 8. f. Horns Revs Fyrskib 41 M.) og Skagerak (N. f. GL Skagen 90 M.), falder dens væsentlige Udbredelse i Danmark 1 det nordlige Kattegat, hvor den gaar fra Skagen og Aalbækbugten N. og Ø. om Læsø og til Anholt. Dybden er gærne omkring 40 MM, Fk. få ? i 269 men kan veksle lige fra 16 til næsten 100 M. Bunden er oftest Slik med Grus og Sand. 14. Eurynome aspera Penn. een RER Bell, p. 46. Lagerberg, p. 93, pl. IV, fig. 6. — — Åurivillius, Maskirung d. Oxyrr. Decap., Kongl. svenska Vet.-Akad.'s Handl. XXIII, 4, 1889, p. 14, pl. I, fig. 7. — — Meinert, Crust. Dan., p. 224 og — — "Hauchs” Togter; p. 214. «Thor” har taget denne Art en enkelt Gaug i Skagerak 67/2 Kvmil. N.V. t. N. f. Rubjerg Knude 25 M., men ellers er den kun fundet i den nordlige og østlige Del af Kattegat, hvor den gaar fra Aalbækbugten til Læsø Rende og desuden N. og Ø. om Læsø forbi Anholt mod S. til Hellebæk og Hornbæk. Dybden skifter fra 17—35 M., i det 20 M. er den hyppigste Dybde; Bunden er oftest finere eller grove Grus. 15. Hyas araneus L. syne araneus Bell, p. 31. == LEE, D« 85, pl: IV, fie.…1. — ÅAurivillius, Maskirung, p. 5, pl. I, fig. 1. g: — Meinert, Crust. Dan., p. 224 og 508. SEE == — "Hauchs” Togter, p. 215. Denne ikke almindelige Krabbe lever i Vesterhavet og gaar gennem Kattegat mod S. til Hellebæk. Følgende Findesteder er noterede fra Vesterhavet: Fanø Dyb, Esbjerg, Rejsby Stjert, 47/2 Kvmil. N.V. t. V. f. Vyl Fyrskib, Thorupstrand 2 Kvmil. N.N. Ø., 60 Kvmil. V. f. Hanstholm paa "Lille Fiskebanke”, — og i Lim- fjorden er den fundet i Nissum og Livø Bredninger. I Kattegat skal den jævnlig tages af Fiskerne ved Hirsholmene. Dybden ligger mellem 2 og 30 M., og Bunden bestaar gerne af Grus og Sand. 16. — coarctatus Leach Hvas coarctatus Bell, p ise 86, pl V, fig. 8; Deline: vor almindeligste Hyas-art har Hor” taget et stort RR =] særse) Antal Steder i Vesterhavet, Skagerak og Kattegat. I Vesterhavet er den fundet paa følgende Lokaliteter: 55? 36' N.B. 4? 54' Ø. L. 45-M.,56916' N.B. 57 06' ØL. 63 M, N.V. og N. fo Dogger- banken paa henholdsvis 50 og 60 M., 5 Kvmil. N.Ø. 2 N. f. Horns Revs Fyrskib 16—20 M., udfor Esbjerg, 15 Kvmil. N. Ø. f. Thyborøn 30 M., Blokhus. Fra Skagerak kendes den paa mange Steder, gennemgaaende paa omkring 100 M.'s Dybde, og i Kattegat med tilstødende Vande kendes den fra Aalbækbugten og Hirsholmene, Løbet mellem Thunø og Samsø foruden Gilleleje og Hellebæk. Den synes at være Hyas.araneus' Afløser paa de. større Dybder. 17. Inachus dorsettensis Penn. Inachus dorsettensis Bell, p. 13. Biperberg; p. 88, pl UV, fig, — — Aurivillius, asking, P. ng pk I, fig. 10. — mu Meinert, Crust. Dan. 25. r= Hauchs” te p.: 215, Denne Art kendes fra Danmark kun fra Kattegat, hvor den til Gengæld er temmelig udbredt. Fra Aalbækbugten og Hirsholmene gaar den til Læsø Rende og desuden N. om Læsø ned gennem det østlige Kattegat forbi Anholt og derfra dels til Romsø i Store- belt og dels til Gilleleje. Dybden ligger oftest mellem 20 og 35 M. og stiger sjælden til 90 M. Bunden er oftest Sand og Grus, sjældnere ogsaa Slik. 18. Inachus dorynchus Leach Inachus dorynchus Bell, p. 17. m lande erg, p. 84, pl. V, fig. 8. TES SE Meinert, ""Hauchs” bag p. 216. Denne hos os sjældne Art er af "Thor” kun taget et enkelt Sted i Skagerak, nemlig 6 Kvmil. N.V. t. N. f. Rubjerg Knude 25 M., og tre Gange af ”"Hauch” i Kattegat, nemlig dels of Læsø og dels midtvejs mellem Østspidsen af Læsø og Anholt, og stadig kun faa Individer sammen. I Kattegat har Dybden været 13—20 M. og Bunden ren Sand eller Sand med Sten og Tang- 271 Stenorynchus rostratus L. Stenorynchus phalangium Bell, p. 2. Macropodia rostratus Lagerberg, p. 82, pl. IV, fig. 1 Stenorhynchus — ÅAurivillius, Maskirung, p. 14, al ba fig. 9. — Meinert, Crust. — — "Hauchs” Togter, p. vinge Denne vor almindeligste oxyrhynche Krabbe har en meget vid Udbredelse. Fra Vesterhavet kendes den fra 36 Kvmil, N. t. V. 3/a V. f. Horns Revs Fyrskib 40 M., 48 Kvmil. V. f. Blaavandshuk 38. M., og 15 Kvmil. N.V. f. Thyborøn 28 M., og i Skagerak er den taget 12 Kvmil. N. f. Hirtshals 45 M. I Limfjorden findes den i stor Mængde i den vestlige Del indtil Fur. I Kattegat, hvor den hører til de mest almindelige Krabber, men hvor den dog er sjælden over mod den. svenske Kyst, gaar den fra Skagen over Aalbækbugten gennem Læsø Rende ned langs Jyllands Østkyst og desuden forbi Læsø og Anholt til Fænø i Lillebelt, Odensefjord, Vresen i Storebelt og til Gilleleje. Dybden er gærne omkring 10 M., men kan veksle mellem 3 og 75 M. Bunden er oftest Sand, ren eller . blandet med Slik og Tang; særlig hyppig er den. mellem Bændeltangen, hvor den f. Eks. ved Frederikshavn findes i stor Mængde. 20 Lithodes Maja L. Sest: Maja Bell, p. 165 Liter p. 68; pl. .N; fig: 5; SE — ,. Meinert, Crust. Dan. p.. 213. ses SNP SEE — "Hauchs” Togter, p. 216. Denne store Decåpod er taget i Skagerak (7 Kvmil. N.V. 1/4 N. f. Skagens Fyrskib 110 M.), Kattégat (Frederikshavn, Anholt, Sjællands Nordkyst ved Gilleleje og Hellebæk) og i Øresund (især ved Hven). Indtil 110 M.'s Dybde. Endnu for omtrent 35 Aar siden bragtes den ofte af Fiskere fra Øresund til København, hvor den nu ikke mere ses. 21. Eupagurus Bernhardus L. Pagurus Henshardseg Bell, p. 171. mee Lagerberg, p. 57, pl. I, fig, 18, fe Meinert, Crust. Dan., p. 215: re: fee: i Hilanchet; Føgter, K817. 272 Vor almindeligste og største Eremitkrebs. Medens de største Eksemplarer saa godt som altid lever i Skaller af Buccinum un- datum eller Fusus antiquus, lever de smaa i Skallerne af meget forskellige Snegle, oftest dog i Buccinum og Natica, der næsten aldrig er dækkede med Suberites, men til Gengæld som Regel med Hydractinia echinata. Den findes i Vesterhavet, Skagerak og Kattegat, men gaar ikke ind i de jydske Fjorde og træffes i vore indre Farvande ikke længere mod S. end til Fænø i Lillebelt, Vresen i Storebelt og Rungsted i Øresund. Lever oftest paa 15— 30 M.'s Dybde, men træffes i øvrigt helt ned til 200 M. (34 Kvmil. N. t. Ø. f. Hanstholms Fyr). 22. Eupagurus cuanensis Thomps. Pagurus cuanensis Bell, p. 178. Eupagurus — — Lagerberg, p. 60, pl. III, p. 16. — — grp Crust. Dan., p. 217. == "Hauchs” Togter, p. 217. Denne vor almindeligste laadne Eremitkrebs er i Daumark kun truffet i Kattegat, hvor den findes fra Aalbækbugten til V., N. og Ø. om Læsø, hvorfra den fortsætter sin Udbredelse Ø. og S. om Anholt og standser "omtrent midt mellem denne Ø og Fornæs. Ved Marens Rev udenfor Frederikshavn er den langt mere alminde- lig end Eup. Bernhardus og saa talrig, at den i hvert Fald paa visse Steder findes i hver tredje af de døde Turritellaskaller (den lever nemlig næsten udelukkende i Skaller af denne Snegl). Dybden er gærne 15—40 M., men Bunden kan være meget forskellig (Slik Sand, Grus eller blandet). 23. Eupagurus pubescens Kr. Pagurus pubescens Kråyer, Naturh. Tidsskrift, II, 1838, p. 251. Eupagurus — Lagerberg, p. 58, pl. IL, fig. 11. veg = Meinert, Crust. Dan., p. 217. ses "Hauchs” Togter, p. 218. Denne skik jens Eremitkrebs var tidligere fra Skagerak kun kendt 54 Kvmil. V. N.V. f. Hanstholm 90 M. Sand; men Thor" har taget den 5 Steder i dette Farvand, nemlig 34 Kvmil. 273 N. Ø. f. Hanstholms Fyr 200 M., 35 Kvmil. N. V. f. Rubjerg Knude 155 M., 30 Kvmil. S.Ø. 1/2 S. f. Oxø 259 M. og N. f. Skageu påa 90 og 194 M. I Kattegat er den taget i Aalbækbugten og ved Kobbergrunden (omkring 30 M.) og endvidere i Løbet mellem Thunø og Samsø. 24. Ånapagurus lævis Thomp. Pagurus lævis Bell, p. 184 Anapagurus lævis Aopelløl, Decap. Crust., (Meeres fauna v. Bergen 1906), p. 135 (under Anap. chiroacanthus) pl. I, fig. 4. — — Meinert, Crust. Dan., p. 217. Sen — "Hauchs” Togter, p. 218. Denne ile Art er fundet enkelte Gange i Skagerak, nemlig 57" 82' N.B 8? 11'.0.L..140 M,,, 54. Kymil V,N, V.. f.Hanst- holm 90 M., 35 Kvmil. N.V. f. Rubjerg Kunde 155 M., 24 Kvmil. V. N.V. f. Hirtshals 140 M., og i forskellig Afstand N. f. Skagen påa omkring 100 M. Desuden er den taget nu og da i det øst- lige Kattegat. Fire af Findestederne i Skagerak kendes fra "Thors” Undersøgelser. 25. Ånapagurus chiroacanthus Lillj. Pagurus chiroacanthus Lilljeborg, Hafs.-Crust. Kullab. Skån., p. 118. Anapagurus chiroacanthus Appellåf, Decap. Crust. (Meeresfauna v. Bergen) 1906, p. 135, p. I, fig. 5 — chiracanthus Meinert, Crust. Dan., p. 218. — "Hauchs” Togter, p. 218. Denne meget sjældne Art er aldrig taget paa den danske Side af Skagerak, skønt den er almindelig i den norske Del. I Kattegat gaar den fra Herthas Flak og Aalbækbugten Ø. om Læsø og Anholt op til Store Middelgrund. For de Eksemplarer, som «Thor” har taget, er Dybden optegnet, og denne er 32—34 M. 26. Porcellana longicernis L. Porcellana longicornis Bell, p. 193. ER hexapus Lagerberg, p. 74, pl. IV, fig. 8. 2 ruden Meinert, Crust. Dan., p. 213 og 507. +Hauchs” Togter, p. 218. Denne Art, der tidligere ikke var taget i den danske Del af Vesterhavet og Skagerak, har "Thor” taget N.V. f. Horns Revs Fyrskib 30 M., 19 Kvmil. N.V. f. Bovbjerg 31 ig ig 6 Kvmil. Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1909. 274 N.V. t. N. f. Rubjerg Knude 25 M., og Kapt. Ørsted har taget den 7 Kyvmil. N.V. f. Hirtshals 27 M. Dens egentlige Hjem her i Landet er Aalbækbugten og dens Omegn (Frederikshavn, Hirs- holmene, Læsø). 1873 er den taget V. f. Fænø i Lillebelt, hvor den ikke senere er genfundet. Dybden er gærne mellem 18 og 35 M. 27. Munida tenuimana G. O. Sars Munida tenuimana G. O. Sars, Vid. Selsk. Forh. Christiania 1882, No. 18, p. 44, pl. I, fig. 6. — — H. J. Hansen, Crust. Malac. I, Danish ne es 1908, p. 34, pl. IL, fig. 4a, pl. II, fig. 1 Af denne for Danmark nye Art, som er en ægte beskeder har "Thor” taget et stort Antal Eksemplarer i den dybe Del af Skagerak paa Dybder fra 390 til 660 M. 28. Munida bamffica Penn. Munida rugosa G. O. Sars, Vid. Selsk. Forh. Christiania 1882, No 18, pl. Bo: — Rondeletii G. O. Sars, Vid. Selsk. Forh. Christiania 1882, No. 18, 4 p. 483, på" LL” fig. 4. — bamffica A. Milne-Edwards & Bouvier, Res. des Comp. Sc. de VHirondelle, fasc. VII, 1894, p. 83, pl. VII, fig. 1—7. — — H. J. Hansen, Crust. Malac. I, Danish Ingolf-Exp. 1908, p. 32 og p. 34, (under M. tenwimana), pl. II, fig. 3 a. Af denne for vor Fauna nye Art, der ligesom Munida tenui- mana er en ægte BADE er har "Thor” taget et enkelt Individ i Skagerak 34 Kvmil. N. t. Ø. f. Hanstholms Fyr 200 M. 29. eet strigosa L Galathea strigosa Bell, p. — fake k GO DE HE 1215; — — Meinert, "Hauchs” Togter, p. 219. Af denne Art er hos os hidtil kun taget det ene store smukke Eksemplar, som Meinert i "Hauchs” Togter omtaler fra Læsø Rende. i 30. Galathea squamifera Leach Galathea hrenmifers Bell, p. 197. agerberg, p. 68, pl. rer fig. 2. — alekt) Crust: Dan. p. 21f og 507. — er —… "Hauchs” Bakke: p. 219. | [ É i É j 275 Denne hos os ikke almindelige Art bar Dr. Mortensen taget en enkelt Gang i Skagerak (Hanstholm, i Gabet paa en Torsk). Nu og da er den fundet i det nordlige Kattegat, nemlig Aalbæk- bugten, Hirsholmene, Frederikshavn, Læsø og ?/4 Kvmil. N. Ø. f. Anholt Fyr. Dybden har i de Tilfælde, hvor den er optegnet, ligget mellem 8 og 20 M., og Bunden har gærne været en Blanding af Sand, Grus og Sten, sjældent ogsaa Slik. 31. Galathea nexa Embl. Galathea nexa Bell, p. 204. agerberg, p. 70, pl. IV, fig. SR — H. J. Hansen, Crust. Malac. É rom Ingolf-Exp.) 1908, 31. == — ER Crust. Dan., p. 214 (under G. strigosa). — — —" Hauchs” Fojter. p. 319 (under G. strigosa) og p. 220. Denne hos os temmelig sjældne Art er taget paa følgende Steder: i Skagerak af "Thor” 52 Kvmil. V. t. N. "/4 N. f. Hanst- holms Fyr 56 M., i Kattegat af "Hauch”, Trindelen S.S. V. 41/2» Kvmil. 33 M., Sand og Sten, og endelig paa "Stenpladen” i Aar- husbugten 15 M., og ved Hellebæk. 32. Galathea intermedia Lillj. Kelsen intermedia Lagerberg, p. 71, pl. IV, fig. 2. Mei ert, Crust. Dan., p. 214. NE SER — «Hauchs” Togter, p. 220. Denne vor almindeligste Galathea-Art har en meget stor Ud- bredelse i vore Farvande. I Vesterhavet har "Thor” taget den 32 Kvml. V. 1/4 S. og 30 Kvmil. N. t. V. %/4 V. f. Horns Revs Fyrskib paa henholdsvis 41 og 40 M. foruden 19 Kvmil. N, V. f. Bovbjerg paa 31 M. og udfor Thyborøn paa 30 M. I Skagerak er den fundet 8 Kvmil. N., 12 Kvmil. N. og 52 Kvmil. V. t. N. 1|4 N. f. Hanstholm paa henholdsvis 27, 45 og 56 M., 19 Kvmil. N.V. f. Bovbjerg paa 31 M.. 9 Kvmil. V. t. N. f. Hirtshals Fyr påa 28 M., N. f. Gl. Skagen paa 90 M. og 44 Kvmil. N.V. tt nn Gl. Skagen paa 660 M. I Kattegat findes den paa en Mængde Lokaliteter fra Skagen dels gennem Aalbækbugten ned langs Jyllands Østkyst. indtil udfor Sydenden af Ris Skov ved Aarhus, og dels N. 18" 276 og Ø. f. Læsø og gennem Kattegats østlige Del indtil mellem Hveen og Taarbæk i Øresund. Dybden er gerne mellem 10 og 35 M.; mærkelig er Forekomsten paa de store Dybder 90 og 660 M. N. f. Gl. Skagen. Bunden kan som Følge af den meget vekslende Dybde være yderst forskellig. I Modsætning til de andre Galathea-Arter, der altid kun er tagne i et enkelt Individ paa hvert Sted, faar man af denne Art ofte henimod en halv Snes ad Gangen, 33. Åxius nodulosus Meinert Aæius nodolosus Meinert, Crust. Dan., p. 212. — ==," Håtchs” Tigter, p. 212. Da der af denne Art kun kendes det af Meine rt omtalte meget mangelfulde gamle Eksemplar, kan der ikke tilføjes noget til hans Beskrivelse; derfor vedføjes her kun nedenstaaende Tegninger. 2. fig, 1. Pes primi paris dexter. fig. 2. Pes primi paris sinister. fig. 3. Pes secundi paris sinister. fig. 4. Pes quarti paris sinister. fig. 5. Ultima pars postabdominis. Long. non 9 mm., sed 6,5 mm. 827 34 Calocaris Macandreæ Bell Calocaris Macandreæ Bell, p. 238. — agerberg, p. 51, pl. I, fig. 17. SE — Wollebæk, Effektiv Hdhmafroliems hos en Dec, ust. Calocaris Macandréæ, Nyt Mag. f. Naturv., Christiania 1909, p. 251, pl. XV—XVIL — g Meinert, ”"Hauchs” Fona p. 220. Af denne "ØR Art, som "Hauch” havde taget nogle Steder i det østlige Kattegat S. f. en Linie Læsø-Gåteborg og N. f. en Linie Læsø-Varberg paa Dybder fra omkring 50—90 M., har "Thor” taget et Eksemplar i Skagerak 29 Kvmil. N. Y2 V. f. Skagens Fyrskib 310 M. 35. Gebia stellata Mont. Gebia stellata Leach, Malac. Brit. pl. XXXI, fig. 1—8. ell, p. 223. Lagerberg, p. 54, pl. II, fig. 10. bødgkbid atdtatå BAAANR, Classific. of Thalass. Ann. Mag. Nat. Hist. 4%, XII, 1903, p. 543 Gebia littoralis G. NØ ERE Decap.'s Forvandl. I, Archiv f. Mat. og Nat Amemeigr: 1884, p. 193, pl. 5 — stellata Ksareg råbe ” Togter, p. 221. Af denne Art har manede: taget et Eksemplar paa 4 mm.'s Længde paa St. 60, Skagens Fyr i S.S. Ø. 1/2 Kvmil. 14—18 M., hvilket passer godt sammen med, at G. 0. Sars (l.c., p. 182) omtaler, ar han har taget en Del Udviklingsstadier i den ydre Del af Kristianiafjorden ved Hankø og Hvaløerne. Det danske Eksemplar er ikke voksent, men er første Ungdomstadie, afbildet hos Sars (1. c.); dog er der følgende smaa Afvigelser fra de norske Individer: Størrelsen er mindre (4 mm. mod 5 mm.), og Klosaksenes faste Kæbe har påa Indersiden mindre Tænder, end Sars afbilder; des- uden er Rostrum lidt kortere, idet det er næppe saa langt som Øjestilkene. Trods disse smaa Afvigelser kan der dog næppe være nogen Tvivl om, at Dyret virkelig tilhører denne Art. 36. Gebiopsis deltura Leach Gebia deltura Leach, Malac. Brit. pl. XXXI, fig. 9—10. magert behiopels. a deltura Bormaile, Classific. of Thalass., Ann. Mag. Nat. Hist. Ser. 1903, p. 542. Gebia stellata Milnet SØGÅGE Ble, p. 221. 278 Meinert nævner i "Hauchs” Togter, at han havde to ganske unge Eksemplarer af Gebia stellata. Det ene tilhører virkelig denne Art, se Nr. 35; men det andet og største, der er 12 mm. langt, hvoraf Skjoldet maaler de 4 mm., er sikkert et ungt Eksem- plar af Gebropsis deltura. Ganske vist passer Haleviften ikke helt med fig. hos Leach, og Rygsiden af Haleleddene er ikke blød; men Dyret har de to for Undersl. Gebiopsis M.-Edw. vigtigste Karakterer, som Borradaile nævner, nemlig: de to Kæber i Klo- saksene er lige lange, og der er ingen lille Tand paa Skjoldets Forkant over Antennen. Uagtet disse to Karakterer ogsaa findes hos Ungdomsstadiet af Gebia stellata, tager jeg ikke i Betænkning at betegne Dyret som et ungt Eksemplar af Gebiopsis deltura og ikke Gebia stellata; thi ved Undersøgelse af Museets Eksemplarer af den sidstnævnte Art (fra Middelhavet) har det vist sig, at selv Individer, der ikke var større end det her omtalte, havde baade de voksnes Form af Klosaksene og Tanden over Antennen. Dyret er taget af "Hauch” paa St. 99, Trindelens Fyrskib i N.V. 2 N. 2,2 Kvmil. 38 M. 37. Homarus vulgaris M.-Edw. Homarus SR Bell, p. 242, mmarus Lagerberg, p. 43, pl. IV, fig. 4 — ret Appellåf, Undersåk. 0. Humle, (Aarsberetn. vedk. Norges Fiskerier 1909, I1ste Hefte, p. 3 — — Meinert, bye Dan., p. 210. see DE auchs” Kogte p. 221. Denne vor største Decapod findes i Vesterhavet, Skagerak og Kattegat, hvor den gaar ned til Læsø Rende, og N. og Ø. om Læsø ned gennem Samsøbeltet til Vresen i Storebelt og til Helle- bæk og Gilleleje. Af Findesteder kan fremhæves Grenaa, Hjelm, Sletterhage, Sjællands Odde og Fyens Nordkyst (enkeltvis); desuden findes den i Aarhusbugten og i den vestlige Del af Limfjorden indtil Løgstør. Hos os er den Genstand for Fiskeri fra Nyminde- gab N. om Skagen til Læsø; meget store Eksemplarer ses ofte hos Fiskerne i Frederikshavn. 279 38. Nephrops norvegicus L. Benhrope norvegicus Bell, p. 251. — Lagerberg, p. 44, pl. IV, fig 1. — — Meinert, Crust. Dan., p. 209. ale — —… "Hauchs” Tøgtér, p. 221. Denne store smukke Decapod, der tidligere kun var kendt fra Hirshals og Kattegat, har "Thor” taget 34 Kvmil. N. t. Ø. f. Hanstholms Fyr 200 M. Den er ikke sjælden i Kattegat, hvor den findes særlig paa Slikbunden N. og V. f. Læsø, oftest paa omkring 35 M.; desuden er den truffet ved Frederikshavn, Anholt og Gilleleje og gaar ind i Sundet til Hven. Af og. til skyller døde Eksemplarer i Land paa Skagens Nordstrand. Fiskerne bringer den nu og da ind til Frederikshavn. 39. Crangon vulgaris Fabr. bl rs Me Bell, p. 256 Ehre dbktrm Crangon vulgaris, Sonderbeilage z. d. Mitt. d. Sekt. f£. Kisten- u. NREN Berlin 1890. == crangon Lagerberg, p. 33, pl. I, fig. pæn suk Meinert, Crust. Dan., p- ON åg 505. Sug — K"Hauchs” Togter, p. 222. Denne Art, der afløser Crangon vulgaris paa de større Dybder, er fundet nogle Steder i Vesterhavet, Skagerak og Kattegat indtil Hellebæk, Samsøbeltet og Løbet mellem Samsø og Thunø. Da det vigtigste Kendskab til dens Udbredelse i vore Farvande .skyldes "Thors” Undersøgelser, anføres her alle Findestederne. I Vester- havet er den taget 43 Kvmil. V. og 32 Kvmil. V. 1/4 S. og 22 Kvmil. N.N. V. f. Horns Revs Fyrskib paa henholdsvis 50, 41 og 37 M., 5 Kvmil. S. t. Ø. f. Blaavandshuk 10 M., 41/2 Kvmil. NV. Ni £. Vyk Fyrskib 27 5 M,,. 552.40. N,B,.;49.80' Ø.db: 45 M.. udfor Thyborøn 30 M. I Skagerak er den fundet 54 Kvmil. V.N.V.:f. Hanstholm 90 M., 579 32' N.B. 89 11' Ø.L. 140 MM; 35 Kvmil. N.V. f. Rubjerg Knude 155 M., 60 Kvmil. V. f. Hirts- hals 65 M., 7 Kvmil. Ø. 1/2 N. f. Hirtshals 13 M. og indtil 16 Kvmil. N. f. Skagens Fyrskib 110 M. I Kattegat med tilgrænsende Farvande er den fundet Herthas Flak 32 M., omkring Læsø Trindel ca. 50 M., 1//2 Kvmil. Ø.N.Ø. f. Kobbergrunden 70—85 M., N. og S. f. Anholt 20—40 M., 7 Kvmil. N. f. Nakkehoved, Hellebæk ca, 25 M., 6 Kvmil. Ø. t. N. 1/2 N. f. Hjelm 21 M., Samsøbeltet 1 Kvmil. S. f. Hatter Rev 35 M., og Løbet mellem Samsø og Thunø. 41. Cheraphilus nanus Kr. Eragon nanus Kråyer, Nordiske Crangonider p. 231, pl. IV, fig. 15—28. bispinosus Bell., p. 268. = eter 5, FAAET øf 281 Cheraphilus neglectus H. J. Hansen, Crust. Malac. I (Danish Ingolf-Exp.) 1908, p. 47. Crangon nanus Meinert, Sl t, Dan., p. Cheraphilus nanus Meinert, 4Hanchs” bydel p. 223. Af denne lille Reje, hvis Udbredelse i de danske Farvande tidligere var meget daarlig kendt, da der kun fandtes et meget lille Materiale, har "Thor” paa omkring en Snes Stat. taget- et meget stort Antal; paa en enkelt Stat. saaledes omtrent 1000 Individer. Den lever i Vesterhavet, Skagerak og Kattegat; neden- staaende findes alle Findestederne. I Vesterhavet er den taget 36 "Kvmil. V.. f.- Blaavandshuk" 27 MM. 32 Kvmil V. "2 8: og 43 Kvmil. V. f. Horns Revs Fyrskib paa 41 og 50 M., 47/2 Kvmil. N.V. t. N. f. Vyl Fyrskib 27 M., Lille Fiskebanke 60 Kvmil. V. f. Agger 45 M. og udfor Thyborøn 30 M. I Skagerak er den truffet 54 Kvmil. V. N.V. f. Hanstholm 90 M., 7 Kvmil. Ø. "2 N. f. Hirtshals Fyr 13 M., og i forskellig Afstand N. f. Skagen paa Dybder fra 70—310 M., foruden 57? 32' N.B. 89 11' Ø.L. 140 M. I Kattegat er den fundet paa Herthas Flak 32 M., 14 Kvmil. S. Ø. f. Skagens Fyrskib 35 M., 21/2 Kvmil. S. S. V. og 10 Kvmil. S. Ø. t. S. f. Trindelen paa henholdsvis 34 og 56 M., N. og N.V. f. Anholt Knob paa 0—55 M., Hellebæk, Hornbæk 18 M. Bunden er efter den større eller mindre Dybde Slik eller Sand. 42. Sabinea Sarsii Smith slyøed Sarsii Smith, Transact. Conn. Acad. V, 1879, p. 59, pl. XI, fig. 6—8. Report Comm. Fish. a. Fishery 1885, pl. X, fig.3, 3a, 4. Af denne for Danmark nye Art er der taget tre enkelte Individer i mate nemlig N. f. Skagen 125 M., 12 Kvmil. N.N. Ø. og 16 Kvmil. N, t. Ø. f. Skagens Fyrskib paa henholdsvis 155 og 180 M. 43. Pontophilus norvegicus M. Sars Pontophilus norvegicus M. Sars, Christ.fjordens Fauna, p. 2, pl. I, fig. 1—25 og pl. II, fig. 17 my: z Lagerberg, p. 37, pl. I. fig. dk Crangon — Meinert, Crust Dan., p. 200. Pontophilus == — "Hauchs” Fogter, p: 223. Af denne Dybhavsreje, hvoraf man tidligere kun kendte et 282 enkelt Individ fra Skagerak, nemlig 38 Kvmil. N.V. f. Hirtshals 600 M., Slik, har særlig "Thor” taget et meget stort Antal Eksem- plarer paa omtrent 30 Stat. fordelte over næsten hele Skagerak påa Dybder fra 100—640 M., saa at dette Dyr altsaa er en Karakterform for det dybe Skagerak. 44. Pontophilus spinosus Leach Pontophilus spinosus M. Sars, Christ.fjordens Fauna, p. 24, pl. II, fig. 38—45, og pl. III, fig. 46 sllug — — … Lagerberg, p. 37, pl. I, fig. 5. — — Meinert, "Hauchs” Togter, p. 233. Denne Reje, der tidligere ikke var kendt fra den danske Side af Skagerak, har "Thor” taget paa tre Steder i dette Farvand, nemlig. 25 Kvmil. N.V. "2 Vi 'f. Hirtshals 96 M., 10 Kvmil. V. N.V. f. Højen 70—85 M. og N. f. Skagen 90 M. Desuden er den taget nogle Steder i det østlige Kattegat fra Trindelen 34 M. indtil Store Middelgrund 40—100 M., paa Slikbund blandet med Sand eller Grus. 45. Nika edulis Risso Nika edulis Bell, p. 275. Processa canaliculata HADE ER: p. 32, pl. II, fig. 6 Nika edulis Meinert, Crust. D . 202. — — FTauuhs” tår p. 223. Af denne ikke almindelige Reje, der tidligere kun var kendt fra Kattegat (Læsø Rende 18 M., Gerrild Bugt N. f. Grenaa for- uden fra Trindelen til Store Middelgrund), har "Thor” taget et stort Antal Individer i den sydlige Del af Vesterhavet, nemlig 32 Kvmil. V. 1/4 S. og 43 Kvmil. V. f. Horns Revs Fyrskib påa henholdsvis 41 og 50 M., og 41/2 Kvmil. N.V. t. V. f. Vyl Fyr- skib 27 M., og i Skagerak 6 Kvmil. N. f. Skagens Fyrskib 125 M. Det er altsaa et Dyr, der kan leve paa meget forskellig Dybde, nemlig fra ca. 10—125 M. 46. Åthanas nitescens Mont. Athanas nitescens Bell, p. 281. — Lagerberg, p. 9, pl. I, fig. 7—8. Sr —"… Meinert, Crust. Dan., p. 208 og 506. Sieg mi "Hauchs” Bedste) p. 223. SENE SEASON SEER SETE ELSE ANES ar TE ESTER re 283 Af denne Reje har "Thor” ikke taget noget Eksemplar, saa at dens Udbredelse i Danmark kun kendes fra ældre Undersøgelser. I det egentlige Kattegat er den kun fundet Anholt Fyrtaarn i S. Ø. 5,9 Kvmil. 13 M., fint Sand med Tang. I det sydvestlige Kattegat er den derimod truffet mange Steder, nemlig Aarhus- bugten 3—13 M., Indløbet til Æbeltoftvig paa Landgrunden mellem Hasenøre og Alhagen 9 M., i Nekseløbugten ved Sejerø "/2 Kvmil. S. Ø. f. Nekseløs Sydende 4 M.; endelig er den tagen ved Ved- bæk i Øresund. Dybden ligger altsaa mellem 3 og 13 M., og Bunden har gærne været Sand og Tang. 47. Caridion Gordoni Sp. Bate Doryphorus Gordoni Norman, Ann. a. Mag. Nat. Hist. Ser. 3, VIII, 1861, p. 277, pl. XII, fig. 6 og 7. Caridion — … Meinert, Crust. Dan,, p. 208. Siden 1873, da et Eksemplar blev taget 48 Kvmil. V. f. Blaa- vandshuk 40 M., Slik med mørkt Sand, er denne sjældne Reje ikke fundet i dansk Farvand, men "Thor” har taget et Eksem- Plar'4- Skagerak 58915;5'N;B/109'32' Ø,1L., 28 Kvoul V: 1/4 S. f. Hållø udenfor Lysekil 244— 338 M. 48. Cryptocheles pygmæa G. O. Sars Cryptocheles pygmæa Norman, Ann. a. Mag. Nat. Hist. XIII, 1894, p. 271, pl. XII, fig. 2—5. Af denne lille Dybhavsreje, som hidtil ikke var fundet i dansk Farvand, har "Thor” taget en Del Eksemplarer paa tre forskellige Steder i Skagerak, nemlig 42 Kvmil. N.V. 1/4 V. f. Hirtshals 640 M., og 44 og 39 Kvmil. N. V. t. N. f. Højen paa henholdsvis 660 og 525 M. 49. Hippolyte Gaimardii M.-Edw. Hippolyte Gaimardii Kroyer, Slægten Hippolytes nord. Arter 1842, p. 74, pl. I, fig. 21—29. SE — Meinert, vaner Dan., p. 205 og 506. re auchs” Togtåt; p. 224. Denne vor Asle sorg Hippolyte-Art findes næsten over- alt S. f. Skagen indtil en Sydgrænse, der betegnes af Fænø i Lillebelt, Langeland, og Taarbæk ved Øresund; desuden lever den 284 i de østjydske Fjorde samt i den vestlige Del af Østersøen. Dybden er oftest omkring 10 M., og Bunden enten ren Sand eller Sand blandet med Tang, Grus og Smaasten. 50. Hippolyte spinus Sow, Hippolyte Sowerbei Kroyer, Slægten Hippolytes nord. Arter 1842, p. 91, pl. II, fig. 45—54. Spvirontocaris spinus H. J. Hansen, Crust. Malac. I (Danish Ingolf-Exp.) 1908, p. 60 nen SM Fr ryg rgi). Hippolyte — Meinert, re 4 —= se: rele så 224. Af denne Reje, der ofte er Pike sammen med H. Lilljeborgi, er der i Danmark kun taget det enkelte, af Meinert omtalte Eksemplar fra Samsø (rimeligvis mellem denne Ø og Thunø). 51. Hippolyte Lilljeborgi Danielssen Hippolyte Lilljeborgi Danielssen og Fnr Nyt Mag. f. Naturvid. 1878, p. 196, pl. fig. 15— Spirontocaris — HI Fruen, re Mails I (Danish Ingolf-Exp.) 1908, p. sanne — Meinert, Crus. Dan. uchs” Noe: He 224 (under H. spinus)- Denne Art, der BR MS kendtes i et enkelt Eksemplar fra Skagerak og tre fra Kattegat (Kobbergrundens Fyrskib i N.N. V: 4 V. 11 Kvmil. 9 M., og Anholt Fyrskib N.V. 3/4 V. 13 Kvmil. 40 M.), har ved "Thors” Undersøgelser vist sig at være meget talrig i Skagerak, hvor den er taget i mange Eksemplarer paa et stort Antal Stat. fra 34 Kvmil. N. t. Ø. f. Hanstholm 200 M. og helt over til Bohuslån. Dybden ligger mellem 110 og 535 M., oftest omkring 200 M. 52. Hippolyte pusiola Kr. Hippolyte pusiola Kråyer, ze Hippolytes nord. Arter p. 111, pl- UI, fig. 69— — Meinert, ag Dan. me: — "Hauchs” sg aA 225. Af denne lille sjældne Reje har "Thor” kun taget to Eksem- plarer, det ene 12 Kvmil. N.N.Ø. f. Skagens Fyr 150 M., det andet 1 Kvmil. S.S. V. f. Læsø Trindel 30 M. Tidligere var den kun taget 54 Kvmil. V.N.V. f. Hanstholm 90 M., Sømærket i HE 5 SE kelte 285 Syrodden i N.V. 1/2 N. 25 Kvmil. 15 M., Kobbergrundens Fyrskib 1V, la N..2. Kvmil. 30. M,, 4 Kvmil...$. V. f, Korsør 40 M..og endelig i Løbet mellem Thunø og Samsø. 53. ilippolyte Cranchii Leach Hippolyte mutila Kroyer, Slægten Hippolytes nord. Arter p. 86, pl. II, — Oranehii Frier Crust. Dan., p. 204. >= — ""Hauchs” Togter, p. 224, Denne temmelig almindelige Art findes i den vestlige Del af Kattegat med tilstødende Farvande, idet den fra Aalbækbugten gaar N. og Ø. om Læsø og Anholt og derfra over mod Djursland for at udbrede sig navnlig over Aarhusbugten; gennem Samsøbeltet gaar den op i Odensefjord og i Storebelt til Hindsholmens Land- grund. Dybden ligger mellem 6 og 30 M., og Bunden er derfor meget forskellig, men aldrig ren Slik. 54. Virbius varians Leach Hippolyte smaragdina Kråyer, Slægten Hippolytes nord. Arter p. 63, — varians H. I. Hanson, ie Malac. I (Danish Ingolf-Exp.) Virbius varians ig id fasciger Meinert, ris Dan., p. 207—08. uchs” Togtet: p: 226. Denne Art, som H. J. Hansen É- ej regner for samme Årt som V. fasciger Gosse, findes baade i Vesterhavet, Skagerak og Kattegat med tilgrænsende Farvande. I Vesterhavet var den tidligere kun kendt 48 Kvmil. V. f. Blaavandshuk 40 M.; men "Thor” har taget den udfor Thyborøn 28 M. I Skagerak, hvor den tidligere slet ikke var fundet, har "Thor” taget den 7 Kvmil. Ø. Y2 N. f. Hirtshals Fyr 13 M. og N. f. Gl. Skagen 90 M. I Kattegat har den en vid Udbredelse i den vestlige Del, særlig Aalbækbugten, og desuden ved Læsø og Anholt. S. f. Kattegat er den taget paa Mols sydvestlige Landgrund mellem Molshoved og Skødshoved, og ved Hellebæk. Dybden er oftest omkring 10 M., men Grænserne ligger iøvrigt mellem 6 og 90 M., og Bunden kan som Følge deraf være højst forskellig. 2836 55. Pandalina brevirostris Rtk. Pandalina brevirostris Calman, Ann. a. Sud Nat. Hist. Ser. 7, II, 1899 p- 37, pl. I—IV, Pandalus — Meinert, ns dg p. 203 og 506. — uchs” Togter, p. 225. Denne lille Reje, der ME ikke har været kendt fra den danske Del af Vesterhavet eller Skagerak, har "Thor” taget flere Steder i de nævnte Farvande, nemlig 36 Kvmil. N. t. V. %/4 V. f. Horns Revs Fyrskib 40 M., 15 Kvmil. N. f. Thyborøn 30 M. og fra 3—12 Kvmil. N. f. Skagens Fyrskib 90—150 M. I Kattegat findes den i Aalbækbugten, hvorfra den gaar N. og Ø. om Læsø forbi Læsø Trindel til Kobbergrunden. Desuden er den taget ved Hellebæk og 4 Kvmil. N.V. f. Refsnæs 50 M. 56. Pandalus propinquus G. O. Sars Pandalus propinquus Calman, Ann. a. Mag Nat. Hist. Ser. 7, II, 1899; 32, pl. I—IV, fig. 2. Af denne for vor Fauna nye Art har "Thor” taget et stort Antal Eksemplarer paa Stat. fordelte over næsten hele Skagerak paa Dybder fra 125—660 M., oftest omkring 500 M. 57. Pandalus Montagui Leach Pandalus Montagui far syge Ann. a. SK Nat. Hist. Ser. 7. III, 1899, 30, pl..I—IV, fig: i — REE Meinert, Crust. Be. p. 203 og 506. z1051Monta "Hauchs” "fogtbt: p. 226. Af ng vor sindede Pandalus-art, som tidligere ikke var kendt fra den danske Del af Vesterhavet, har "Tbor” taget en Del Eksemplarer paa flere Steder i dette Farvand, nemlig 559390 NB. 8201' ØJLi 13 M. 5601 NB. 7? 11' Ø. L. 30 M., 8 Kvmil. S.V. 1/2 S. f. Graadyb 14 M., 5 Kvmil. N. t. V. og 7 Kvmil. S. t. V. f. Blaavandhuk paa henholdsvis 11 og 14 M., 4/2 Kvmil. N.V. t. V. f. Vyl Fyrskib 27 M., V. f. Klegod Baake (V. f. Ringkøbing) 2—5 M., 42 Kvmil. N.N. V. 1/4 V. f. Bovbjerg 34 M., 3 Kvmil. V. f. Torup Baake 18 M., og 15 Kvmil. N. V. f. Thyborøn 30 M. I Skagerak, hvorfra den tidligere kun Var kendt 54 Kvmil. V.N.V. f. Hanstholm 90 M., Sand, og 2 Kvmil. 287 39 N. f. Skagen, 93 M., sandet Slik med mange Ormerør, har "Thor taget den 4 Kvmil. Ø. 1/2 N. f. Hirtshals Fyr, 67/2 Kvmil N.V. t. N. f£. Rubjerg Knude 25 M. og i forskellig Afstand N. f. Skagen. I Kattegat findes den i Aalbækbugten, ved Læsø Trindel, 7 Kvmil. SØ. f. Hals Fyrskib 8 Ms N.,, VV. og 8. Anholt 6 KYREl V: t. N. 1/2 N. f. Hjelm (10-)21 M., 7 Kvmil. N. f. Nakkehoved, ved Sprogø i Storebelt og desuden i Livø Bredning i Limfjorden. Dybden er meget forskellig, oftest omkring 10 M., men svinger i øvrigt mellem 0 og 550 M. 58 Pandalus borealis Kr. Pandalus borealis G. O. Sars. Account of the postembr. devel. of Pand. bor. Kristiania 1899 (Report on Norw. Fish.- a. Marine- Invest. I, 1900, Nr. 3), p. 31, pl. IX—X. — — Meinert, Crust. Dan., p. 2 == "Hauchs” NSGE Kb: 226. Af denne store smukke Dybhavsreje, der tidligere fra dansk Farvand med Sikkerhed kun var kendt fra Skagerak (Skagens Fyr- taarn i S.S. V, 15 Kvmil,), har "Thor” taget en stor Mængde Eksemplarer næsten overalt i det dybe Skagerak paa 52—570 M., og desuden et enkelt Individ i Kattegat, nemlig 1 Kvmil. Ø. N. Ø. f. Kobbergrunden 70—85 M. 59. Palæmon serratus Penn. Palmas serratus Bell, p. 302. Meinert, Crust. Dan., p. 200. 43 "Hauchs” Todd, p. 226. Af denne kk 1 haves stadig kun det gamle Eksemplar, taget af Kråyer i "den nordlige Del af Sundet” (mellem Helsingør og Hven). 60. Palæmon squilla L. slueser squilla Bell, p. 305. Meinert, Crust. Dan., p. 200 og 505. BE «Hauchs” Leger, p. 226. Denne Ride lever i den vestlige Del af Kattegat (særlig ved Hirsholmene og Aalborgbugten) og gaar gennem Samsøbeltet og Lillebelt ned til Svendborgsund, foruden at den er truffet ved Gudsøvig i Koldingfjord. 288 61. Palæmen Fabricii Rtk. Palæmon Leachii Bell., p. 307. Fabricii Th. Mortensen, Unders. ov. vor. alm. Rejes (Palæmon 'abr.) Biol. 0. Udvikl. 1897. — — Meinert, ag Dan., p. 201 og 505. — — uchs” Fanter, p. 227. Denne Reje, hvoraf Fond har taget et Par Eksemplarer 7 Kvmil. N.Ø, f. Hirtshals Fyr, kendes ellers ikke fra vore Far- vande udenfor Skagen, men har til Gengæld en meget stor Ud- bredelse indenfor. Den findes saaledes i den vestlige Del af Kattegat, baade i Aalbækbugten og mellem Mariager- og Randers- fjord, S. f. Læsø, gaar gennem baade Store- og Lillebelt indtil Svendborgsund, og lever desuden i Guldborgsund, Issefjord, Øresund og Limfjorden. 62. Palæmonetes varians Leach Palæmon varians Bell, p. 309. Palæmonetes varians use p. 30. = Meinert, Crust. Dan., p. 202. — — hehe Tegtir p. 227. FESTER, der hos os baade lever i salt og brakt og fersk Vand, er tidligere fundet i Grøfter og Grave omkring Køben- benhavn (Amagerfælled, Kristianshavns Fæstningsgrav), Kallebod- strand og Odensefjord. For godt en halv Snes Aar siden har Dr. Th. Mortensen paavist den flere Steder i Limfjorden, særlig Hjerk Nor ved Sallingsunds Østside, hvor den lever i stor Mængde, lige- som den ogsaa i stort Antal findes i ,,Østersdammen", en lille Brakvandssø ved Dueholm Mølle tæt udenfor Nykøbing M. End- videre har Dr. Mortensejn funden den i nogle Vandhuller påå «Tipperne” i Ringkøbing Fjord. 63. Pasiphae sivadø Risso Pasiphae sivado M. Sars, Kundskab om Christianiafjordens Fauna 1868, . 64, pl. V, fig. 91—100 Pasiphæa — Lagerberg, p. 8, pl. II, fg; 5d Af denne for vor Fauna nye Art har ,,Thor" taget to Eks- emplarer i Skagerak, nemlig 14 Kvmil N.Ø. t. N.f. Skagens Fyr- skib 188 M., og 30 Kvmil S.Ø. 1/2 Ø. f. Oxø Fyr 0—240 M. EEN EET EET EET ET ERNIE SENSE RE EET UV DSE /NNR 289 64. Pasiphae tarda Kr. Pasiphae norvegica M. Sars, Kundskab om Christianiafjordens Fauna 1868, p. 42, pl. V, fig. 81 0 90. — tarda RE 7, pl 102538 — — Meinert, ”Hauchs” Togter, p. 227. Af denne store fneere: Dybhavsreje kendtes tidligere kun et enkelt dansk Eksemplar, taget i "Vesterhavet" uden nærmere An- givelse,. I de senere Aar har imidlertid saavel "Thor" som norske Undersøgelser paavist, at den er umaadelig talrig overalt paa de store Dybder i Skagerak, oftest omkring 300—500 M. Alf Wollebæk omtaler i Decap. Crust I—II (Bergens Museums Aar- bog 1908, XII) p. 72, at norske Eksemplarer fra Skagerak ofte er 140—160 mm. Saa store er de danske ikke, idet de fleste kun er 70—100 mm.; men der findes mellem dem et Par meget store, hvoraf den største er 150 mm., hvoraf Skjoldet maaler 43 mm. Da disse Maal fra de danske Dyr er tagne paa Spirituseksemplarer, som jo muligvis har trukket sig noget sammen, er det sandsynligt, at de levende Dyr var noget større, saa at Maalene vilde nærme sig endnu mere til de norske. 10.—3.—1910. Vidensk. Medde!. fra den naturh, Foren. 1909. SS DERES SENE DES DSE SR E POSK ERE. RULES 20 AB aG ED. FLE 4] MR 211595 tk: 3 bå rs VG LIG E: fre > ty kakrtsied Fy FYRRE rer 44: i i - É: : TOSSKED Je Sy ii a gg 3 Ål RED SD ig ER Kg " 2 | ig titres eje SATS ml N. F. V. M, 1909: Tab. I PLESIOCETUS SP. FRA DANMARK. FOTOTYPI, PACNT & CRONE. N.F. VM, 1908; Tab. IL Ek sg J EEN Er RR PLESIOCETUS SP. (1—4) OG SQVALODON SP. (5) FRA DANMARK. FOTOTYPI, PACNT & GHONE. N.F.V. M. 1909. MR i reke sr EEN. 1908. BG Se ERE ER NÆ VM. 1909. PP: V. VA ; å s p 2e Mg I Deer F Vartoohelia tongireris SEE, H.J. Hansen. del. AEV. TE FOD: ka" 3? BYTE SES i: $ i sr 3: | | HS NE, GergeesRe Ms ] | | : DANMARK en | Rubjerg le MESSE £ ol i E | | | æ Fyr, vyrskib. Hjørring frikshann Læs6 Tringst Æs i DÅ | | St Vehd Ssyss SE søvordre Røn RER Eg | | ag Lz fy .- & || Vi: fe æ | | hk, 75, FF sær i Hanstholm. LaséRenåe ” E ble! G | 57 'obbergrunden aa i FÆ R- så Q Øg seLAN S : ER | Paøree faS Bog Østre Flak re ease TE oP Løgstør fy Nibe gense | : AD | Jar tea PR ERE Dyborn ors : Auksk Aall Fast Sudé Osted akkå j Salling & . Søe ! Bovbjerg mes "vg (dbyhåj Ø Viborg nd. Fornæs bg brø i | | TER Ø A | | ne S | 56. R "5852 Fries Varde &BForns Rev Sen Fred ØVyl Skallingen CC Kolding Ox | ristianså bå me: 5 Øg Kc | unike re og Bornholi ej g så DÆ . Fa sg : | sø | | Års | PS NS RER ærket ,AFFALDSDYNGER FRA STENALDE- REN I DANMARK, undersøgte for National- museet. Af A. P, Madsen, Sophus Miiller, Carl Neer- gaard, C. G. Joh. Petersen, E. Rostrup, K. J. V. Steen- strup og Herluf Winge. Kjøbenhavn 1900" er nedsat fra oprindelig Bogladepris 24 Kr. til 12 Kr. Desuden kan det indtil videre faaes for 8 Kr. ved Henven- delse til Vice-Inspector Winge, Zoologisk Museum, eller Inspecteur Neergaard, Nationalmuseet, af hvem Værket udleveres eller besørges forsendt mod Post- opkrævning. Videnskabelige Meddelelser den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn kandis Aaret 1910. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Med 3 Tavler, 1 Kort og 16 Figurer i Texten. Syvende ÅAartis anden Åargang. i i i Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri. 1911. Redaktionen af denne Aargang er besørget af Dr. Th. Mortensen re "og Professor Dr. V. A. Poulsen. Indhold. Oversigt over de videnskabelige Møder i den naturhistoriske Forening SE i Vinterhalvaaret SE] SE BERN SR se te lør DERE ED BERNER Vv De i Sommeren 1910 af Foreningen foretagne Excursioner. .…..…. VIII Meddelelse om den Schibbyeske Præmie... XI Foreningens Bestyrelse: og Udvalg 1522000 20 se DERE LE XII Bogi meld else an, 37 IE E ALSE BRET SENSE SE STK SSR XII Aug. Brinkm : Om Hudens Bygning paa Heem og Fod hos SE variogatus (Med 1 Figur i Texten). Med tysk Re- Se BRUS TT SEE SEE bx eee oe AGE SR i Th. Mortensen: silteklgkl Notes. I. On the Oy stacanths. IEA new priheiple of elssldsatiod SD, AP FS BEEN, 19. Gudm. G. Bårdarson: Mærker efter Klima- og Niveauforandringer ved Hunafléi i Nord-Island; med engelsk Resumé (5 Figurer i Taksten) ile BLEE SER een RE SEA BARE 8 3158 N. Annandale åÅ Calcutta): Report on the Cimipedi | vaaenee col- lected by Dr. Th. Mortensen in the Gulf of Siam..….......…. 81. H. Winge: Kes ved de danske Fyr i 1909. pe: Aarsberet- ning om danske Fuels (mod 1 Kort) 2.220 4 PER RARE 87. Paul Obel: Undersøgelser over de Forhold, som betinger Forplant- ningen ved Oosporer hos Saprolegniaceer. (Med 4 Figurer i Toten) rss or ler Ea ar er REN EGE SØDERE Dea 169. Th. Mortensen: Microphiura decipiens n. g., n. sp. AÅ remarkable new West Indian Ophiurid. (2 Figurer i Texten). Hertil Tavle II. 205. N. Annandale (Calcutta): Notes on the Cirripedia Pedunculata in the collection of the University of Copenhagen. (Hertil Tavle III)… Hi. Ussing: Biologiske og taunistiske Iagttagelser over danske Slør- vinger (Plecoptera). (Med 3 Figurer i Texten) ............... 2 J. P. Johansen: Fortegnelse over de hos osi de senere Aar fundne, for vor Fauna nye Arter af Bille-Familien Staphylinidae (Rovbillernes Fam so SE ER Th. Mortensen: Tjalfiella tristoma n. g., n. sp. Å sessile Ctenophore from Greenland. Preliminary Notice. (Med 1 Figur i Texten) 249. vil Den i12te November. Kommunelærer 7. P, Kriiger holdt Foredrag om gps i Edderkoppe-Æg (Se: Entomol. Meddelelser 2. R. 3. Bd. 5. H. 1910 p. 257—285). Talrige Præparater forevistes. Mag. &e ndbeck bemærkede, at den af Foredragsholderen af Edderkoppe-Æg klækkede Fine (en Sarcophaga-Art) sikkert ikke ma Kysursedtes som en Snylter, der er bunden til denne Leve- vis. ndre Sarcophaga- -Arter vil den sikkert optræde paa mange puls dyriske Substanser. Den 26de November. Stud. mag. Fr. Johansen holdt Foredrag om Insektlivet i Nordøst-Grønland (Se: ,The Insects of the Dan- marks-Expedition" by Fr, Ra and I. C. Nielsen. Medd. om Grønland XLIII. 1910). Laboratorieforstander Klåcker spurgte, om ikke den rer be Vandkalv, Colymbetes dola- bratus var funden. Foredragsholderen bemærkede, at der ikke var funden en eneste Bille. Mag. Lundbeck spurgte, om det var direkte iagttaget, at Puppen af Tipula arctica bevæger sig op og ned i Jorden. Foredragsholderen turde ikke hævde dette. Den 10. December. Prosektor A. Brinkmann gav Meddelelse om et ejendommeligt Hudsanse-Apparat paa Haand og Fod hos Pung- dyret Chironectes variegatus (Se Afhandlingen i dette Bind). Den Zide Januar 1910. Mag. sc. Hj. Ditlevsen gav Meddelelse om sine Studier over danske Knsuiltehade (En Afhandling over dette Emne vil blive publiceret i det følgende Bind (1911) af »Vidensk. Medd."). En Række Præparater forevistes. Den 4de Februar. Dr. 4. Bøving holdt Foredrag om Løbebille-Larver (Se: Nye Bidrag til Carabernes Udviklingshistorie. I. tom. Medd. II. R. III. Bd. 1910). Dr. K. I. V. Steenstrup indledede en Diskussion om Foreningens Bytteforbindelser. I denne Anled- ning nedsattes et Udvalg til at tage Sagen under Overvejelse og udarbejde Forslag. Den 18de Februar. Dr. I. C. Nielsen gav Meddelelse om og fore- viste Fotografier af Honningbi-Reder, byggede frit paa Grene. I Anledning af Foredraget gjordes nogle Bemærkninger af Dr. Mortensen, Dr. Nørregaard, Mag. Lundbeck og Prof. Jun- gersen. Den 4de Marts. Prof. W. Johannsen holdt SØRESRE) om Woltereck's experimentelle Undersøgelser over re ring, med nogle Be- FOeRaR RES om Racebegrebet". Foredraget gem en z aak' Priséi Denne Redegørelse knyttedes til en Kritik af Woltereck's År- bejder, hvori denne Forf. havde fremsat Anskuelser, der gik imod VII Foredragsholderens. En Hovedsag i Foredraget var Præcisering af en Række Begreber saasom ,Fæn otyper", ,genotypiske Hhondekkgnelee og Afvigelser", ,Reaktionsnorm", ,rene Ra- gore 0,3. Bi, JE Forodragsholderens Afhandling »The genotype adm fad of Heredity" (,American Naturalist" Vol. 45. 1911). I den ved Foredraget fremkaldte Diskussion deltog Dr. Wesen- berg-Lund, der foreviste Billeder fra Woltereck's Station, Doe. Stamm, Dr. Mortensen og Prof. Warming. Den I8de Marts. Dr. C. G. Joh. Petersen holdt Foredrag om: ,En ny Methode til at bestemme Mængden af nogle ved Havbunden levende Dyr, om disses Føde etc. (En foreløbig Meddelelse).” Den Succes, som green det af Rødspætter i de indre Dele af Limfjorden har vist sig at være, kræver Løsning af Spørgs- maalet: hvor SER Sr er kan der med Fordel udsættes pr. Td. ,Land", 9: Havbund. For Besvarelsen af det Spørgs- maal er det mk en at bestemme Næringsmængden. Til det Formaal havde Farm srperer konstrueret et Apparat, der kan optage alle de Dyr, der Ki tografier af Apparatet og Resultater af de saaledes foretigne Bestem- melser af Dyremængden forevistes. Rødspættens vigtigste Næ ringsdyr er i Thisted Bredning Mya og Annelider ( Postisiilibe 0. a.). Disse Dyrs Næring er Detritus, der optages bl. a. di- rekte fra Vandet. Selv det klareste Vand viser sig sik Centri- fugering at indeholde Detritus i ret betydelig Mængde. Særlig megen Detritus findes i Limfjordens Vand, væsentlig stammende fra se Hige RE og Boetre-BArjEtHE langs Kysterne. Fore- ente, at Studiet af Detritus i Vandet vilde være af stor Bitylitne for Forstaaelsen af Stofskiftet i Havet: (Nær- mere Redegørelse for disse Undersøgelser vil blive given i Be- retningen for 1910 fra Biologisk Station). Den 8de April. Hr. 4. L. V. Manniche holdt Foredrag (1) om Nord- østgrønlands enyflend (Se Medd. om Grønland, Bd. XLV 1910). I Anledning af Foredraget fremsattes KE Bemærkninger af Mag. Porsild, Dr. Hartz og Prof. Junger. Den 20de April. Hr. 4. L. V. Manniche afsluttede sit Foredrag om Nordøstgrønlands P. sttedyt: rosektor Brinkmann spurgte om Foredragsholderen havde gjort Iagttagelser over ,Violf- Kirtlen hos P' Ryge: dette be nægtedes. Mag. M. Porsild indledte derefter en Diskussion Fans Hvor opholder den grønlandske Laks sig om Vinteren? (Se ,Arbejder fra den danske arktiske Station paa Disko: Nr. 1, Medd. om Grønland, XLVII. 1910). I Diskussionen deltog Cand. mag. Ad. $. Jensen, Fiskerikonsnlent Løfting og Stud. mag. Fr. Johansen. VIII Den 25de Februar foreviste Dr. H. Berger sine Dyrefotografier fra det indre Afrika. Til denne Forevisning, der fandt Sted i Poly- teknisk Læreanstalts Festsal, var indbudt Dansk Botanisk Fore- ning, Dansk Geologisk Forening og Dansk ornithologisk Fore- ning. Beretning om de i Sommeren 1910 af Naturhistorisk Forening foretagne Excursioner. Søndag den 29de Maj. Ornithologisk Excursion til Engelholm, sammen ed Dansk Ornithologisk Forening. Leder Hr. Granstedt, Engelholm Ved REST til Engelholm modtoges Selskabet af Hr. Conservator Granstedt, der sammen med sin Frue med stor Elskværdighed og Dyg- tighed ledede Udflugten. Detagerne førtes ER op til Skolen, hvis smukt udstoppede Samling af Fugle besaas og dernæst gennem Skoven, hvor bl. a. en frå gal ARE ntlert (Ruticilla ARE jk og Grønspet (Gecinus viridis) s en Rede af Egern med tre Unger blev tag: Øjesyn, til "ar red hvis Kyst her havde ret anseelige Klitformationer. I Klitterne saas en syngende Markpiber (Anthus campestris) og nogle af Deltagerne iagttog en Stor Tornskade (Zanius excubitor). Paa Hotel Skelderviken spistes til Middag, hvorefter man langs en Elv og delvis gennem Skov spadserede tilbage til Engelholm, hvorfra Hjemkerslen fandt faar Følgende 50 Arter iagttoges s boscas, Oedemia fusca, SML ostreologus, Actitis hy 554gj LÆ hirundo? Uria troile, Ciconia alba, Columba saks Cyeeelus apus, Gecinus viridis, Garrulus steder Pica caudata, Corvus monedula, Corvus frugilegus, Corvus cornix, Lanius eæxcubitor Hirundo rustica, Chelidonaria urbica, Alauda arvensis, Sturnus vulga- ris, Troglodytes parvulus, Certhia familiaris, Accentor modularis, Parus major, Parus coeruleus, g uinllen ater, Sylvia cinerea, Sylvia curruca, Sylvia atricapilla, Sylvia hor ypolais icterina, Acrocephalus arundinaceus, Phyllopseustes nes, Phyllopseustes sibilatriæ, Anthus campestris, Anthus arboreus, Motacilla alba, Turdus musicus, Turdus merula, Saxicola oenanthe, Praticola rubetra, Ruticilla phoenicura, Eri- thacus rubecula, Luscimia philomela, Muscicapa atricapilla, Passer do- mesticus, Fringilla coelebs, Cannabina linota, Emberiza citrinella. då C Lørdag den 10de (og Søndag den Ilte) September afholdtes en marin Excursion til Øresund, ombord paa Biologisk Stations Damper ,Sallingsund"; under Ledelse af Direktør for Biolo- gisk Station Dr. C. G. Joh. Petersen og Prof. Jungersen. — Antallet af Deltagerne (30) var for stort, til at de alle kunde være ombord samtidig, viste Dr. Petersen Foreningen den store Velvilje at gentage Turen om Søndagen. IX Excursionen udgik fra Helsingør. Turen gik først Nord paa, hvor der gjordes Skrabninger i Nærheden af Lappegrunden og længere Nord paa, udfor Hornbæk Plantage, paa ca. 15—20 Fv. Dybde. Skønt Vejret var stille, gik der saa stærk Strøm og Dønning, at det næsten var umuligt at udrette noget her, og da den stærke Rullen desuden ikke var behagelig for alle Deltagerne, besluttedes det at sætte Kursen Syd paa og gaa ned i Nærheden af Hveen, hvilket viste sig at være meget heldigt. Her, hvor Søen var ganske stille, var der udmærket Lejlighed til at bruge forskel- lige Redskaber, og baade Skraber, Trawl (,Tog"-Vaad) og pelagisk Yn- geltrawl benyttedes. Det viste sig, at hele den rige Fauna, 'som findes i den nordlige Del af Øresund, gaar helt ned til Hveen, og tilmed synes de forskellige Dyreformer her at optræde langt mere samlet, saa man et enkelt Træk kan fange Arter af mange FSSERA Dyregrupper, medens man længere Nord paa finder Dyrene spredt over langt større Arealer; Paa store Strækninger kan Bunden endog være førtes gold, kun dækket af tomme Skaller af den store Musling, Cyprina islandica. En rig Høst gjordes da her med Skraberen — f. Eks. Alcyonium digitatum, Virgu- laria mirabilis, Strongylocentrotus dråbachiensis, Echinocardium corda- tum, forskellige Slangestjerner (Ophioglypha albida, texturata, Ophio- pholis aculeata, Ampiura filiformis, for hvilken sidste det interessante Forhold paavistes, at den, naar den beskadiges, afkaster hele sin Ryghud, med Mave og Kønsorganer, for senere at regenere det hele igen); forskel- lige Svampe, Hydroider, Mosdyr, Orme, Krebsdyr (særlig bemærkedes Sand- krab Hyas coarctatus, der beklæder sig med Alger 0. 1., saa den kommer til at ligne den Bund, den lever paa; endvidere manen tu- bicola, en Amphipod, der sene sig flade Rør af Dynd, og som fandtes i stor Mængde paa Dyndbunden), og navnlig Muslinger og gt (blandt Sneglene var Pleurophyllidia lineata, der tidligere kun en enkelt Gang var tagen i Nærheden af Gilleleje). Det oplystes, at en af de her fore- kommende Muslinger, Astarte borealis, er en Relict fra Istiden: den lever i Østersøen, Øresund og Bælterne, men ikke i Kattegat og længere Nord paa, men findes saa igen i det nordlige Ishav. Blandt de Dyr, der n esculentus og Parechinus miliaris (beskrevet af Dr. Th. Morten. »Echinological semi IV. Vid. Medd. 1911 p. 63—66). Der skrabedes gentague Gange paa forskellig Slags Bund, saa Delta- Serne fik Lejlighed tal at se, hvor afhængig Fauna'en er af Bundfor- holdene. At ogsaa Vandets Saltholdighed er af største Betydning for Dyrelivet, fremhævedes ligeledes; — særlig i Øresund, hvor det næsten ferske Østersøvand mødes med det langt saltere Vand Nord fra, spiller dette en meget stor Rolle. Ved Hjælp af en Vandhenter toges Prøver af Bund- vandet op, og det vistes, at Saltholdigheden ved Bunden var langt større, end i Overfladen. Gav nu end Skraberen et rigt Udbytte, saa blev dette dog langt rigere, næsten overvældende, da Vaaddet ben ikke paa Grund af større Artsrigdom, men ved den Masse Fisk, der fangedes: Torsk, Rød- X spætter, Pighvarr er, Isinger, Rokker (Raja radiata); alene af Torsk var der i enkelte Træk flere Hundrede. Deltagerne fik herved et levende Indtryk af, hvilken Fiskerigdom der var paa dette Sted. — Med den pe- lagiske Yngeltrawl gjordes her ikke større Fangst, men der paavistes dog Flynderunger (Isinger) i Overgangsstadiet, hvor Dyret endnu ikke har faaet begge Øjne over paa samme Side og endnu svømmer pelagisk. — Endelig optoges Prøver med det af Dr. Petersen ORNE ryg Apparat til kvan- titativ Bestemmelse af Dyrelivet paa stjerne n (jfr. Beretning om Lim- fjords-Excursionen i ,Vid. Medd.” 1908 p. > samt med et andet, sed ledes af Dr. Petersen konstrueret Apparat, hvormed der hentes en Prø af Dyndbunden op, saa den vises i sin naturlige Stilling, med peber naturlige Lejring bevaret. Det paavistes derved, hvorledes det øverste, ca. 2—3 mm. tykke Lag er det vigtigste for Dyrene. Dette Lag, som for en Del bestaar af organisk re er det, som afgiver Næringen for de talrige dyndædende Dyreform Ved Slutningen af Turen "skel Prof. Jungersen paa Deltagernes Vegne en hjærtelig Tak til Dr. Petersen for den overordentlig vellykkede Tur, en Tak, som her skal gentages paa Foreningens Vegne. De fleste af Foreningens Medlemmer har ellers kun ringe Lejlighed til at lære vore Farvandes Dyreliv og hele Økologi nærmere at kende, saa det er en meget stor Tjeneste, Dr. Petersen beviser Foreningens Medlemmer ved at stille Biologisk Stations Damper, med den fortrinlige Udrustning af Apparater til biologisk Forskning — og dens ikke mindre fortrinlige Mandskab — til Disposition. Forhaabentlig tør Foreningen ogsaa i Fremtiden gøre sig Haab om lignende Excursioner! Turen om Søndagen var i alt væsentligt en Gentagelse af den første Dags Tur, kun at man her udelukkende holdt sig til Farvandet mellem Hveen og Helsingør. Th. M. Søndag den 30te Oktober afholdtes en Excursion til Hareskov under Ledelse af Lærer I. P. Kriiger og Dr. I. C. Nielsen. Emner: Overvin- tringsforhold; Stubbenes Fauna; Myretuer. Deltagernes Antal var 15. eltagerne samledes ved Hareskov Station og gore; gennem Skoven til Bagsværd Station, hvorfra Hjemrejsen fandt Til Undersøgelse af Bøgsstnlibe anvendtes den Så Tid; først un- dersøgtes disses Dække af Mos 0 g Græs, under hvilket der fandtes over- vintrende Humlebidronninger, bayilekeeoie, forskellige Løbebiller (Ptero- stichus, Anchomenus, Leistus, Notiophilus og Cychrus), Rovbiller, Larver af Smeldere og Pillebiller (Byrrhus) samt Tusindben (Julus, Polydesmus) ; uuder en Græstørv, der var henlagt ovenpaa en Stub, fandtes et ikke ringe Antal Guldbasselarver (Cetonia ænea). Herefter undersøgtes Faunaen under Barken: Larver af Cardinalbiller paa forskellige Alderstrin, og Larver af Træbukken Rhagium inquisitor, af hvilken Art der sees saas fuldt udviklede Biller overvintrende i ovale Puppelejer af sammenskrabede Træspaaner; endvidere Larver af forskellige Fluer (Muscider og Byrphidskl og Stankelben, enkelte smaa Biller som ER RE REE Ap XI den ganske flade Stumpbille Platysoma depressum og den langstrakte, rødplettede Ditoma crenata. Imellem disse Dyr forekom andre Arter der lever af bon den store Scolopender, Lithobius forficatus 0 re Fluelarver (de langstrakte Thereva-Larver og Xylophagus ater- rven). Ved Siden af nogle af de SENE Bøgestubbe fandtes Boresmuld, der viste sig at stamme fra nogle cirkelformede Borehuller, der gik ind i Veddet og indeholdt de Farao Larver af en Billeart Hylo- eoetes dermestoides ; Stubbenes Indre var gennemgnavede af flere forskel- lige andre Bilsårtore Larver; de fine Gange indeholdt Larver af Braad- CUS snige ig ndaen g Valsehjorten (Synodendron cylindricum), af hvilken sidste Art der gsaa fandtes fuldt advildlede Biller. I. et Par Stubbe lykkedes det at finde brede, i Tværsnit ovale Gange, der var borede af Larven til en af vore største Træbukkearter (Cerambyx cerdo) og i Puppelejer dybt inde i Veddet fandtes et Par fuldt udviklede Træbukke af denne smtikke Art snimenlipiing med de under Bark og i Ved borende Træbukke- larver forevistes Larver af Aspens Træbuk (Saperda populnea) i Gren- galler paa Bæreasp, paa hvis Overflade endnu saas Sporene af det ejen- dommelige, hesteskoformede Gnav, som Træbukken frembringer før Æg- lægningen; Grenene frembød foruden dette Gnav ogsaa talrige Mærker af en; stor Bladhvepsearts (Cimbex) Ringgnav, og Stammen af Bæreaspen var gennemgnavet af Poppeltræbukkens (Saperda carcharias) Larve. I et Stengærde opdagedes en Rede af en Gedehams (Vespa vulgaris), der trods den stærkt fremrykkede Aarstid rummede en talrig Bestand af Arbejdere, der var i fuld Virksomhed, og paa en Sten paa samme Gærde fandtes Reder af stængelbeboende Gravehvepsearter ( Baren clavipes og Passaloecus gracilis). areskoven er særdeles fattig paa Myretuer og Undersøgelsen = disse gav derfor ikke stort Udbytte; dog fandtes ved Sigtning af en af Formica rufa Larver af Guldbasser (Cetonia aurata), forskellige smaa Rovbiller, smaa Tægelarver og smaa ere larer i Haresk j Serre LCR Den Schibbyeske Præmie. ien for Aaret 1910 tildeltes Dr. C. Wesenberg-Lund for hans Præmi —= pk Investigations of the Danish Lakes. 1908, med 300 al Å. ing for hans Arbejde: Nye Bidrag til beer Bits I (Entom. Medd. 2 R. III 1910) med 200 K XII Naturhistorisk Forenings Bestyrelse og Udvalg. Bestyrelsen bestaar af: Professor H. F. E. Jungersen, Forman« Dr. Th. Mortensen, Redaktør af ,Vid. Medd.: (den z00lo fee Del), samt af det af Foreningen med Statsunderstøttelse Pireba Værk ,Danmarks Fauna"; Professor V. A. Poulsen, Redaktø taniske Del af ,Vid. ild £ samt Leder af Foreningens jeres, en drag; Dr. V. Nordmann, Formand i Excursionsudvalget, og Dr. C. Nielsen, Formand i Bogudvalget. Udvalget for ,Danmarks Fauna" bestaar af Dr. .» Mortensen, V. Nordmann, Cand. mag. . S. Jensen, Sekretær, egerne, Jul. Wulff ig Prosektor Å. Brinkmann. Excursions-Udvalget bestaar af: Dr. V. Nordmann, Dr. I. €. Nielsen, Veksellerer E. Lehn-Schiøler, Dr. C. Wesenberg-Lund og br. Th. Mortensen Bo ute i gar bestaar af: Dr. I. C. Nielsen, Professor Jungersen, Dr. K. I. V. Steenstrup, Dr. Th. Mortensen og Prosektor A. Brinkmann. Naturhistorisk Forenings Repræsentanter i Udvalget for Natur- fredning er: Kammerherre, adp ter, Dr. P. E. Miiller, Viceinspektor H. Winge og Docent R. H. $ Boganmeldelse. I September 1910 udkom ,Bibliotheca zoologica danica 1876—1906. Fortegnelse over Danmarks Zoologiske Literatur 1876— 1906" af Svend Dahl, udgivet af DE SERERK Forening med Understøttelse fra Carls- bergfondet. 262 $ i ae SSR 1 VRE VP Lybeckers Forlag). enne Bog BADER en Fortsættelse ag den til C. C. A. Gosch's store Værk om den danske ZQologi's Historie gång Litteraturfortegnelse og omfatter den i Tidsrummet 1876—1906 mkomne videnskabelige zoologiske Litteratur, skreven af danske (9: dndgk: fødte) Forfattere, lige- Danmark eller Udlandet. — Det med yderste Omhu og Nøjagtighed ud- førte Værk er ledsaget af forskellige Registre, der i høj Grad letter Brugen af det. De danske Zoologer har al Grund til at være Forfatteren tak- nemmelige for Udførelsen af dette for dem saa nyttige Arbejde. T ham ved at tilsende ham Særtryk af deres Afhandlinger, navnlig af saa- danne, som fremkommer i udenlandske Tidsskrifter — en Anmodning, som Redaktionen herved varmt skal an e. | 8 i: É i É å Om Hudens Bygning paa Haand og Fod hos Chironectes variegatus. Af August Brinkmann, Prosector anatomiae v. d. kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. (Tavle I.) Hos åe fleste Pattedyr spiller Huden som bekendt en vigtig Rolle som Sanseorgan, og ganske særlig som Sæde for Følesansen. Føleapparatet, frie. Nerveender og Terminalorganer, har som Regel Overalt et ret uniformt Præg; man kender dog Afvigelser herfra hos forskellige Dyreformer, hvor afgrænsede Dele af Huden er omformet og forsynet med Nerveendeørganer af ejendommelig Byg- ning, saa at de danner særlige Sanseorganer; vi ved ganske vist Omtrent intet om deres Funktion, men utvivlsomt er de af den allerstørste Betydning i de paagældende Dyreformers Liv. Som Eksempler herpaa behøver jeg kun åt minde om de ,,Eimerske Organer" i Trynehuden hos Talpa, Condylura og Chrysochloris (8) og de ejendommelige Daånnelser, som er fundet i Næbhuden . hos Ornithorhynchus (9 og 14). Hos Cåironectes variegatus, en lille Pungdyrform, der lever ved og i Syd- og Centralamerika's Floder, er Huden paa Haand og Fod omdannet paa en højst ejendommelig Maade til et Sanse- redskab, der aabenbart staar i nøje Relation til Dyrets Liv i Vandet. Huden er udvendig undersøgt af Winge(15): hvis Bemærk- ninger herom jeg skal citere, da de er de eneste, der foreligger i Literaturen om Emnet. Winge skriver (p. 51): ,,Trædepuderne Paa Fingerspidserne ere store og hvælvede op om Neglenes Sider; Hudringe paa Fingrenes Underside kunne ikke skjelnes; ikke alene Vidensk. Meddel. fra den natarh. Foren. 1910. 1 hele Haandens Underside, men ogsaa Undersiden af Haandledet og Oversiden af de to yderste Led paa hver Finger er klædt med en ensartet Hud, der i højeste Grad minder om Huden paa en Patte- dyrtunge; i tør [tørret] Tilstand er den at føle som ganske fint Fløjl; i stærkt Forstørrelsesglas eller, bedre, i Mikroskop ser man, at Grunden dertil er, at Huden er overvokset med spidse Horn- papiller i tætstillede, stjerneformede Grupper; indstrøet i Mængde mellem de spidse Hornpapiller ligger der afrundede, bløde Papiller, der for det blotte Øje se ud som hvide Prikker . .., og længere nede paa samme Side fortsætter han: ,,Huden paa hele Fodens Underside, fra Hælspids til Taaspidser, er fint tavlet med smaa, svagt hvælvede Tavler, Svømmehuden ogsaa furet og rynket; paa alle mere fremtrædende Steder er der mellem de sædvanlige Smaa- tavler indstrøet en Mængde lidt større, mere hvælvede og blødere Gryn, der paa Afstand se ud som hvide Prikker". Hr. Viceinspektor Winge har lejlighedsvis gjort mig opmærk- som paa denne ejendommelige Huddannelse, og ved Imødekommen fra zoologisk Museums Iste Afdeling har jeg faaet overladt Ma- teriale til nærmere Undersøgelse, det stammer fra et hanligt Individ, taget i Venezuela"). Det udvendige Hudrelief. Inden jeg gaar over til at beskrive Hudens mikroskopiske Byg- ning, skal jeg forudskikke nogle Bemærkninger om Epidermis ydre Formforhold til Supplering af Winges Beskrivelse. 1) Jeg maa straks her bemærke, at mine Undersøgelser paa visse Punkter trænger stærkt til at suppleres ved Studiet af særligt — dertil kon- serveret — Materiale. De undersøgte Hudstykker er nemlig kun be- handlet med Alkohol og har staaet opbevaret heri en længere ÅAar- række; at Materialet overhovedet kunde anvendes, skyldes uden Tvivl den Omstændighed, at Dyret er konserveret umiddelbart efter Døden; dette manifesteres blandt andet derigennem, at det har været muligt Strukturforhold, som beskrives i SER Undersøgelse, ikke kan være særlig paavirket af postmortelle Forandringer. ONE en 3 Undersøger man t. Eks. Trædepuden paa det yderste Fingerled — den er, som Winge beskriver den, stor og hvælvet op om Neglen, saa at denne slet ikke naar ud over dens ydre Kontur —, saa ser man, ganske særlig tydeligt ved Benyttelse af et stereo- skopisk Mikroskop, at hele Overfladen er klædt med tætsiddende Papiller, saa at den, som Winge meget træffende bemærker, ganske ligner Slimhinden paa en Pattedyrtunge med Papillæ fungiformes et Jiliformes (Fig. 1). Hovedmængden er spidse Hornpapiller; jeg skal omtale dem lidt nærmere, da deres: Form, efter Beskrivelsen at dømme, ikke har staaet Winge ganske klar. Ved Basis er disse Papiller temmelig brede, deres Fod har oftest Form som lidt afrundede Fem- eller Sekskanter; hver enkelt af disse Sider støder direkte op til en Nabopapil, saa at Sammenstødslinierne danner et sirligt, regelmæssigt Mønster. Opefter afrundes Papillens Kanter yderligere, samtidig med at den snævres noget ind; i dens halve Højde er den ofte omtrent cirkelrund; paa dette Sted opløses den i flere sekun- dære Papiller; de sidder i et Antal af tre til elleve") paa den pri- mære Papils Rand, saa at hele Dannelsen faar Udseende af en takket Krone. De enkelte sekundære Papiller er bøjet lidt ind mod Hovedpapillens Akse, men deres Spidser viger igen lidt ud der- fra; deres Form ses tydeligt paa Figurerne 1 og 6, de er stærkt forhornede op mod Spidsen, saa at de ved gennemfaldende Lys faar en ret gennemsigtig, gullig Farve. Mellem disse Papiller, der beklæder Fingrene helt op til Mellem- haanden, hele dennes og Haandrodens Underflade ”), og som overalt har et ret ensartet Udseende, ligger indlejret de af Winge med Tungens Papillæ fungiformes sammenlignede Dannelser”); de er noget større i Diameter end de omgivende Papiller, men kun sjældent højere end disse. Deres Antal varierer noget paa de forskellige 7) Det almindeligste Tal er 6—8. ?) Den bagerste, papilklædte Del af Haandrodens Underside er Sæde for et stærkt udviklet ,,Carpalorgan” (Beddard 1.). 3) Jeg anvender i min Beskrivelse stadig den meget rammende Beteg- nelse ,fungiforme Papiller" — selvfølgelig uden at myld andet i Navnet end en rent ydre Formlighed hos de to Dannelse 1+ 4 Steder af Haanden; størst (pr. Fladeenhed) er det paa de yderste Fingerleds Trædepuder, samt paa den ydre, bagerste Trædepude, der springer stærkt frem og, som en Art sjette Finger, dækker Os pisiforme; mere spredt sidder de paa den øvrige Del af Haan- den, Forholdet mellem Antallet her og Antallet paa de ovennævnte Trædepuder er omtrent som 1 til4. Kun i Bøjehuden påa Fingrenes Underside mangler de helt. En bestemt Ordning af de fungiforme Papiller lader sig kun eftervise paa de yderste Fingerled; betragter man et saadant oven- fra, ser man, at de sidder ordnede efter parallelle Linier; den inderste løber tæt op til Neglens Sider og bøjer om lige under den korte, frie Neglespids; den følgende løber parallelt med den og lukkes bagtil et Stykke bag Neglen, saa at Huden over Negleroden er fri. Limierne fortsættes saaledes, at deres forreste Krumning stadig er lukket og tydeligt løber henover Trædepudens For- eller Underside, medens de bagtil taber sig i Papillernes mere brudte og spredte Rækker; hele denne Ordnings sandsynlige Forklaring skal jeg senere beskæftige mig lidt nærmere med. Disse Papiller er allerede lette at se med det blotte Øje, da de er hvide og derved træder tydeligt frem mod de omgivende spidse Papillers gulbrune Farve; at de er særlig bløde, som Winge angiver, kan jeg ikke bekræfte, Figur 3 viser da ogsaa et ret tykt Hornlag paa deres Overside. Paa Foden er Huden mindre omdannet, hele dens Overflade er som Regel behaaret, medens Undersiden fra Taa- til Hælspids er dækket med kantede, flade, knapformede Papiller; mellem disse ses, som paa Haanden, de hvide, fungiforme Dannelser; de er her gennemgaaende større, sidder mere spredt, og er, naar lige Fol- derne i Svømmehuden mellem Tæerne, hvor de mangler, undtages, omtrent jævnt fordelt over hele Fladen. Figur 1 og 2 viser de tre ovenfor omtalte Papildannelsers Form"). Til Slut skal jeg an- føre et Par Maal paa dem, taget paa Snitpræparater: 7) Undertiden træffer man smaa Uregelmæssigheder i Papildannelsen som ved. X paa Fig, 2. Fungiforme Papiller; Bredde ved Basis 0,2—0,3 mm, Højde 0,15—0,2 mm. Sammensatte, spidse Papiller; Bredde ved Basis 0,12—0,17 mm, Højde 0,18—0,2. (heraf udgør de sekundære :Papiller omkring 0,1 mm). Knapformede' Papiller;; Bredde ved Basis 0,2—0,35 mm, Højde c. 0,1 mm. Hudens mikroskopiske Anatomi. Som Indledning. til dette Afsnit af min Undersøgelse er det nødvendigt at gøre et Par Bemærkninger om den Terminologi, som almindeligvis benyttes ved Beskrivelse af Epidermis; denne er nemlig i Øjeblikket baade inkonsekvent og misvisende. Jeg skal forklare dette nærmere i et Par Ord, og for Kortheds Skyld ind- skrænke. mig til at henvise til den gængse, anatomiske Haandbogs- literatur, da Uoverensstemmelserne allerede her træder grelt frem. I den ældre Literatur (Leydig (5), Henle(4) 0. m. å.) finder man Epidermis delt i to Lag — et Slimlag (Stratum (Rete) Mal- pighii) og et Hornlag (Stratum corneum); senere Tiders mere ind- gaaende Studier af Epidermis har ført til, at man, som bekendt, har fastslaaet Tilstedeværelsen af endnu flere, velafgrænsede Lag, og den misvisende Terminologi er da opstaaet ved, at man har beholdt den gamle Hovedinddeling i to Lag, men samtidig ikke har indordnet de senere fundne Strata under dem paa samme Maade. Eksempelvis kan nævnes, at medens Ståhr(12) og Martin (6) regner baade Str. granulosum og lucidum til Str. corneum, Saa henføres begge Lag af Szymonowicz (13) til Str. Malpighii. Ogsaa Betegnelsen for et enkelt Lag kan veksle i Beskrivelserne; Stratum germinativum, der oprindelig benyttedes som Synonym for Stratum Malpighii, bruges saaledes af Stoss (11) som Betegnelse for det enkelte, basale Cylindercellelag i Epidermis, af andre, t. Eks. Ståhr (12), Martin (6), Sobotta(10) og v. Bruun (3), for Epidermis fra Basis til Str. granulosum, og endelig drager Szy- monovicz (13) baade dette Lag og Stratum lucidum ind derunder. 6 For at bringe Orden i Terminologien vilde det vel egentlig være rigtigst i Beskrivelserne at sideordne alle de enkelte Lag og sam- tidig fjerne Termini, som var brugt i forskellig Betydning i Lite- raturen; imidlertid er det opportunt, ved Omtale af Epidermis i grove Træk, at opretholde de to gamle Hovedinddelinger i Hornlag og Slimlag, jeg har derfor beholdt dem under Betegnelserne Sfr. corneum og Str. Malpighii, idet de samtidig begrænses efter deres op- rindelige Betydning, der ikke er vanskelig at fastslaa; betragter man nemlig et Snit gennem tyk, ubehaaret Epidermis, som er behandlet efter de ældre Metoder (Fix: Liquor Milleri, Col: Karmin), saa træder det tydeligt frem, at Grænsen mellem de to Lag ligger i Skillelinien mellem Str. lucidum og granulosum. I Overensstem- melse hermed benytter jeg følgende Nomenclatur: Epidermis er op- bygget af to Hovedlag: Stratum Malpighii og Stratum corneum. I Str. Malpighii skelner man mellem tre Lag: 1) Str. cylindricum (det basale enkelte Lag af Cylinderceller), 2) Str. spinosum (poly- gonale Celler uden Spor af Forhorning), 3) Str. granulosum (Celler som indeholder Keratohyalin). Stratum corneum bestaar af to Lag: basalt 1) Str. lucidum (Celler, som indeholder Eleidin) og et over- liggende 2) Stratum superficiale (pladeformede, forhornede Celler)"). Undersøger man et mediant Længdesnit gennem en af de hvide, fungiforme Papildannelser paa Haand eller Fod hos Chironcetes, saa er det ved første Øjekast paafaldende, at næsten hele Corium i Papillen opfyldes af een mægtig Nervegren, der ender oppe under Oversidens Epidermis (Se Tekstfig. 1 og Fig. 3, Tavle I); allerede herigennem gøres det sandsynligt, at vi har med et Sanseorgan at gøre, hvilket den nærmere Undersøgelse i fuldeste Maal be- kræfter. Epidermis er ret kraftigt udviklet; ned mod Papillens Rod, 1) At regne de øverste af dette Lags Celler, der er i Færd med at af- stødes, for et særligt Lag, Str. mortificatum, som det gøres af flere Forfattere, forekommer mig ganske overflødigt. z hvor den slaar sig over paa Nabopapillerne, er den tykkest, her er Str. Malpighii 5—6 Cellelag tykt og har et tydeligt Str. granulosum med rigelig Indlejring af Keratohyalin. I det overliggende Str. corneum ses derimod ikke noget tydeligt Str. lucidum. Opad Pa- pillens Sider aftager Epidermis langsomt i Tykkelse, samtidig med at ethvert Spor af Str. granulosum forsvinder. Paa Papillens Over- side ændres Epitheliets Udseende ganske, der optræder nemlig her talrige Coriumpapiller, der skyder sig saa langt op i det, at de kun adskilles fra Str. corneum af eet til to Lag Celler (Fig. 3 og 4). Det er i disse Coriumpapiller, at man finder de Nerveendeorganer, Som giver den fungiforme Papil Karakter af et Sanseorgan. En nærmere Undersøgelse viser, at der i hver eneste Coriumpapil ligger et ejendommeligt Terminalorgan, der fylder den saa stærkt ud, at der kun bliver Plads tilovers for en ganske ringe Mængde Binde- væv omkring det, og dette maa eventuelt opfattes som en Binde- vævskapsel, der hører til selve Organet, saaledes som vi kender det fra en Række andre Nerveendeorganer. Et Fladesnit gennem denne Del af den fungiforme Papil viser, at der ligger mellem tredive og fyrretyve Terminalorganer i den. Hele dette Felt af Coriumpapiller ligger omgivet af en Nedvoksning fra Epidermis, der indeslutter det som en Ringfold (Fig. 3). De nævnte Terminalorganer har jeg undersøgt saa godt, som Materialets Konserveringstilstand tillod det; det siger sig selv, at deres intimere Struktur, den tilførende Nerves Lejringsforhold til Cellerne og eventuelle Forgrening mellem dem, kun kan studeres Påa dertil særlig forbehandlet Materiale. Figur 4 Tavle I viser, hvad der i det foreliggende Tilfælde lader sig fastslaa. Hvert enkelt Terminalorgan er opbygget af tre til fem Celler, de farves mindre stærkt end Cellerne i den omgivende Epidermis og ses derfor allerede ved svagere Forstørrelser; hertil medvirker yderligere, at medens Cellekernerne i Stratum cylindricum og spi- nosum saa godt som alle staar vinkelret paa Epidermis Overflade, saa ligger de altid parallelt med den i Terminalorganets Celler, Det synes som om den Nervetraad, der staar i Forbindelse med 8 Organet, lægger sig op .paa Siden af dets nederste Celler og herfra breder sig ud mellem dem (Fig, 4). Saa vidt man kan skønne om Terminalorganernes Bygning under den foreliggende Konserveringstilstand, er der en paafaldende Lighed mellem dem og de saakaldte ,,Grandry-Merkelske Le- gemer", navnlig Former som de Merkel(7) har beskrevet fra de bløde Tungepapiller hos Anden; dette er saa meget interessantere, som begge Dannelser funktionerer ved Sansning i Vand. Saa vidt mig bekendt er denne Form af Terminalorganer hidtil ikke efter- vist hos Pattedyrene. Corium i den fungiforme Papil er kun ret sparsomt forsynet med Kar, medens Nervevævet indtager en dominerende Plads; Figur 5 Tavle I viser et Tværsnit af en Papil, man bemærker her tydeligt Nervens enkelte Bundter, der er sammenholdt af et kompakt Peri- neurium; desuden ses et Tværsnit af en Svedkirteludførselsgang. De sammensatte, spidse Hornpapiller, som paa Haanden ud- fylder Mellemrummene mellem de fungiforme Dannelser, er ikke Sanseorganer som disse, for saa vidt som der ikke lader sig efter- vise en særlig Innervation. Corium har her ingen Ejendommelig- heder i Bygning, den danner kun lave Papiller, der ligger under Basis af de sekundære Papiller (se Fig. 6). Epidermis viser derimod enkelte særlige Bygningstræk, navnlig i de sekundære Pa- piller; Str. spinosum strækker sig, hvor de sidder, op som korte, vorteformede Fremspring, der ender med en enkelt Celle (Fig. 6); den sekundære Papil dannes ved Forhorning fra denne Spids og kommer derved til at bestaa af en Række Celler, der sidder over hinanden som en Stabel Kræmmerhuse, i de nederste af disse Celler er Forhorningen endnu ikke fuldendt, og man bemærker her ofte en tydelig Kernerest, der i saa Fald ligger som en hætteformet Dannelse i Kræmmerhusets Top; Celle og Kerne er her saa tynde, at man kan se den underliggende Celle strække sin Spids helt ind i Kernens konkave Del (se Fig. 6). Længere oppe, hvor For- horningen bliver mere intensiv, forsvinder Kernerne, de enkelte Celler lader sig vanskeligere skelne fra hverandre, de dækker her Pa- g pillens Spids som en næsten homogen, gennemsigtig Masse. Str. corneum over Hovedpapillens Midte er tykt og mangelaget; det gaar, som Fig. 6 viser, jævnt over i de sekundære Papillers Horn. I Figur 7 er fremstillet et Tværsnit af en sammensat Papil, man ser tydeligt Fremvæksterne fra Sir. spinosum liggende som Centrer for hvert enkelt Tværsnit af en sekundær Papil. Fig. 1. Snit gennem en Trædepude paa det yderste Fingerled. Figuren er for saa vidt skematiseret, som Epidermis er tegnet efter et enkelt, e Snit: gemer, 5) Nervetværsnit, 6) Nerve, som fører op til Terminalorganerne, 7) Nervetværsnit af den cutane Nervegren, hvorfra 6 Krsynes. Gaar vi over til Bagfodens knapformede Papiller, saa er deres Bygning (se Fig. 8) ikke paa nogen Maade afvigende fra almindelig Hudstruktur; fra Corium strækker der sig faa, lave Papiller op i mapper: der er temmelig tyk og har en stærkt forhornet Over- - flade; mærkværdigt nok træder Keratohyalindannelsen her, som 1 10 de fungiforme og de sammensatte, spidse Papiller, egentlig kun tydeligt frem i den Fold, hvor Epidermis slaar sig over fra den ene til den anden Papil (se Fig. 3). Corium er saavel i For- som i Bagfodens Hud ret skarpt delt i et fastvævet, karfattigt c. 0,1 mm tykt Str. papillare og et løsere Str. reticulare; her, som i al anden Hud, findes der velud- viklede Net af elastiske Traade, de kan forfølges helt op i de fungiforme Papiller, men kun til de smaa Coriumpapillers Grænse; det Bindevæv, som ses omkring Terminalorganerne, er udelukkende af collagen Natur. I Trædepudernes Sør. reticulare ser man en Del Fedtvæv, Kar og Nerver, samt to Dannelser — Svedkirtler og ,,Paciniske Legemer" —, som jeg skal omtale lidt nærmere (se Tekstfigur 1). Svedkirtlernes secernerende Del danner korte, oprullede Nøgler, med ret stor Lysning i Tubulus. Epitheliet er — som sædvanligt i Svedkirtler — dækket af et tydeligt Lag epitheliale Muskelceller. Tubulus er ugrenet; den munder gennem en snæver, svagt bugtet Udførselsgang paa Hudens Overflade, og, hvad der ikke er uden Interesse, altid paa en af de fungiforme Papiller (se Tektsfig. 1 og Fig. 5 Tab. I). Paa Haanden ser man kun en enkelt Udførsels- gang i hver Papil, medens der som Regel findes to i Fodens fungi- forme Dannelser. Tværsnit gennem en Udførselsgang, hvor den passerer Str, reticulare's øvre Lag, viser, at Epithelrøret er om- givet af et ret tykt Str. proprium, som væsentligst bestaar af længdeløbende Bindevævsbundter og træder meget tydeligt frem fra det omgivende Bindevæv. Som det fremgaar af Fig. 1 og 2 Tab. I mangler Chironectes tilsyneladende ganske det System af paralleltløbende Hudlister med mellemliggende Furer, der danner Overhudsreliefet paa Trædepuderne hos en Mængde Pattedyr, og blandt andre ogsaa findes hos flere Arter af Slægten Didelphys, hvormed Chironectes er meget nær be- slægtet; sammen med dette Overfladerelief finder man Epidermis- fremspring paa Fladen ind mod Corium, og særlig fremtrædende er her som oftest de saakaldte Kirtellister, hvorfra Svedkirtlerne id udspringer, saaledes som det t. Eks. er beskrevet af Blaschko (2); disse Kirtellister ligger lige under Overfladens Hudlister, hvad der har Interesse her, idet man utvivlsomt i den rækkevise Ordning af de fungiforme Papiller, i Sammenhæng med Svedkirtlernes konstante Udmunding paa dem, har Ret til at se en Reminiscens fra Stam- former til Chironectes, som besad det almindelige Hudlistesystem; det kan herigennem tillige med Sikkerhed antages, at de fungi- forme Papiller er opstaaet ved en særlig Udvikling af begrænsede Partier af Hudlisterne. Den mest fremtrædende Ejendommelighed ved Trædepudernes Corium er den massevise Optræden af ,,Vater-Paciniske" Le- gemer; navnlig Fladesnit viser dette tydeligt; i et saadant Snit gennem Undersiden af en Trædepude (fra yderste Fingerled), der maalte c. 6 [-mm, talte jeg saaledes 36 ,,Vater-Paciniske Le- gemer", hvilket betyder, at de sidder saa tæt, at de kun adskilles fra hinanden af ret tynde Bindevævsdrag. Hudtværsnittet, som er afbildet i Tektsfigur 1, viser ogsaa den store Mængde ,,Vater-Pa- ciniske" Legemer (fra Siden af en Trædepude), desuden har jeg i denne Figur indtegnet alle Snit gennem større Nervestammer i Corium"), hvad der giver et godt Billede af Hudens usædvanlig rige Innervation; at den maatte være velforsynet med Nerver, har Winge(15 p. 10) forøvrigt allerede formodet, idet han fra den ualmindelige Størrelse af Overarmens Foramen supracondyloideum har ment at kunne slutte sig til en ganske ualmindelig Udvikling af Nervus medianus og dermed ogsaa af Haandens Nervegrene. Den samlede Skildring af de omdannede Hudgebeter hos Chi- ronectes viser, at vi sikkert har at gøre med en Dannelse af største Betydning i Dyrets Biologi; hvilken Rolle den spiller, er desværre ukendt; det gaar her som paa saa uhyre mange Omraader af Bio- logien; de biologiske Undersøgelser, som skulde underbygge og ud- vide det anatomiske Fund, mangler fuldstændigt. Jeg skal dog i 1) Man ser her ogsaa tydeligt Størrelsen af Nerven, som fører til den fungiforme Papil; disse Nerver udgaar som Regel under rette Vinkler fra kraftige, længdeløbende, cutane Nervegrene. 12 et Par Ord til Slut antyde, hvorledes Organet kan tænkes anvendt. At det spiller en Rolle under Dyrets Ophold i Vandet, maa vel være udenfor al Tvivl. Som Sanseorgan under Svømningen an- vendes det næppe; der var da ingen Grund til, at Sansepapillerne skulde mangle paa Fingrenes Bøjehud og paa Folderne i Svømme- huden; da de endvidere findes i ret stort Antal paa Fingrenes Overside, såa har de næppe heller særlig Betydning som Føleorgan, naar Dyret fastholder et Bytte; den sandsvnligste Forklaring maa vel være den, at de tjener til at føle Bevægelser i blød Mudder- eller Sandbund, og at Dyret anvender Hænderne til som Søgere at gennemrode Flodbundens og Breddernes Dynd efter Føde; ogsaa Fodens Underside kan her træde hjælpende til, naar Dyret gaar hen over de Steder, hvor det søger sin Næring. København, Oktober: 1909. Literatur. 1) Beddard, Fr. E.: ,,Observations upon the carpal vibrissae in Mammals' roceed. zool. Soc. London 2) Blaschko, A.: ,,Beitråge zur Anatomie der Oberhaut". Arch. mikr. t. k 3) Brunn, Å, v.: Hant i Bardelebens Handbuch der Anatomie des Menschen. Jena 1897. 4) en va: eng d. Eingeweidelehre des Menschen”. Braunsch- 5) Lew røg T.: =rkehrbuch der Histologie des Menschen und der Thiere"”. rankfurt a. M. 1857. 6) Martin, P.: ede der Anatomie der Haustiere" I. Stuttgart 1902. 7) Monkel, Fr »Tastzellen und Tastkårperchen bei den Hausthieren un m Menschen”. Arch. mikr. Anat. Bd. 11. 1875. 8) Ble: A. v.: ,Uber die Nervenendigung in der Epidermis er Såuger" II. Sitzber. d. k. Akad. d. Wissenseh. I. Abth. 1876- 9) Poulton, E. B.: ,,The Structure of the Bill and Hairs of Ornitho- rhynchus paradoæus". Quarterly Journ. of Microse. Science N.S. Vol. 36 1894. 10) Sobotta, J.: ,,Atlas und rgevenel ed grennnig und mikroskopischen Å seksinie des Menschen". Min 1902. 11) Stoss, A.: ,,Die åuszere Bedeckung RE Ko commune, Cutis" i Ellenbergers Handb. d, sn Ryde Anat. d. Haustiere, 1906. RE 35 VESTER 13 12) Ståhr, P.: ,,Lehrbueh der Histologie und der mikroskopischen Ana- tomie des Menschen”, Jena 1905.… 11, Auflage. 13) Szymonowicz, L.: ,,Lehrbuch der Histologie und der mikroskopischen Anatomie", SEkeikarg 1901. 14) Wilson, I. T. and Martin, C. J.: ,,Further Observations upon the Kostoray of the integumentary structures in the muzzle of Orni- thorhynchus". Proceed. Linn. Soc. New South-Wales. 2. Ser. Vol. 9. 1895. 15) Winge, H.: ,,Jordfundne og nulevende Fyn (Marsupialia) fra Lagoa Santa, Minas Geraes, Brasilien", E Museo Lundii Vol. al første Halvbind. Tavleforklaring. Erklårung der Tafel. Almengyldige Figurbetegnelser. (Allgemeine Figurenbezeichnungen.) B, flad Bagfodspapil (fache Papille des Fusses). F, fungiform Papil (fangiforme Papille). S, spids Hornpapil (spitze, verhornte Papille). b, Bindevæv (Bindegewebe). m. n, Nerve (Nerv). ' r, Ringvold (Ringwulst, siehe pag. 7). '8, Svedkirteludførselsgang (Schweissdriisenausfihrungsgang). sc, Stratum corneum. sgr, Stratum granulosum. sm, Stratum Malpighii. ss, Stratum spinosum. scy, Stratum cylindricum. t, Terminalor organ. y, Topcelle i Stratum spinosum (Oberste Zelle des Stratum spinosum). Tab: É Chironectes variegatus. Fig. 1. Overfladerelief af Fingerhu- | Fig. 1. Oberflåchenrelief der Finger- den paa yderste Fingerleds Træde- haut an einem der Tastballen des pude. x 48. hussersten Fingergliedes. X 48. 14 Fig. 2. Overfladerelief af Huden paa Undersiden af Foden (ved x en lille Uregelmæssighed i Papil- dannelsen). x 48. Fig. 3. Længdesnit gennem en fungi- form Papil. xe 3 Fig. 4. Stykke af Oversidens Hud aa en fungiform an bemærker Terminalorganerno å Coriumpapillern (De aabn Rum mellem Sad ses og Epidermis skyldes Skrumpninger i Præparatet.) Fig. 5. Tværsnit gennem en fungi- form Papil — omtrent ved dens Basis. x ce. 200. Fig. 6. Længdesnit gennem en af Haandens spidse, sammensatte Papiller. x 32 Fig. 7. Haandens Papiller; er en lill spidse, sammensatte Snittets Beliggenhed Smule Fig. Fig. 8. Længdesnit gennem tre af de flade Fodpapiller. x 90 Tværsnit gennem en af| Fi Fiz. 2: FEER der Haut an der Untersei es Fusses (bei x eine kleine ironien keit in der Papillenbildung). x Fig. 3. Långsschnitt durch eine fun- giforme Papille. ec. 325, Fig. 4. Stick der Haut der Ober- sejite einer fungiformen Papille. Sl bemerkt mv Terminalkørper Coriumpapillen. (Die mere ESKE, Terminal- kørper und Epidermis sind durch Schrumpfungen im Pråparat ver- ht.) x c. 800. Fig. 5. Querschnitt durch eine fungi- forme Papille — sagerne: an der Papillenbasis. ce. 200. Fig. 6. Lingsschnitt durch eine der spitzen, rmeammengsnetsten Pa- pillen der Hand. x 325 ig. £. Querschnitt durch eine der Siger, es ist ein wenig unter sy . 200. Fig. 8. Långsschnitt durch drei der flachen .Papillen des Fusses. sg 90: Tekstfigur (pag. 9). Schnitt durch die laterale Partie eines Tastballens des åussersten Fingergliedes. Die Figur ist i insofern etwas schematisiert, als die Epi- rmis nach einem Schnitt gezeichnet ist, wåhrend die Schweissdriise aus einigen Schnitten kombiniert worden. ist. sammengesetzte, spitze Papille. 3) Schweissdrise. scher" Kårper. 5) Nervenschnitte. fihrt. 7) Nervenquerschnitt des cutanen Nerve wird, 6) Nerv, der zu den Terminalorganen 'ervenastes, wovon 6 versehen 15 Auszug. Die vorliegende Untersuchung behandelt den Bau eines bisher mikroskopisch nicht untersuchten eigenttiimlichen Sinnesorganes, das sich an den Hånden und Fissen von Chironectes variegatus, einer stidamerikanischen. dem Wasserleben angepassten Beuteltierform, befindet. Die Haut der Hånde und Fisse ist åusserlich kurz von Winge(15) beschrieben (eitiert pag. 1 u. 2 dieser Arbeit), und das gesamte Hautrelief der Hand von diesem Autor sehr treffend mit dem einer Såugetierzunge mit Papillæ fungiformes und filiformes verglichen worden. An den Fiissen werden die filiformen Papillen durch flache, pflasteråhnliche Bildungen ersetzt. Als Ergånzungen der Wingeschen Beschreibungen seien an- gefihrt, dass die fungiformen Papillen!) an den Tastballen der Fingerenden am dichtesten sind; sie sitzen hier in parallellen Reihen — ein Verhåltnis, das in Verbindung mit der Eigentimlichkeit, dass die Schweissdrisen nur auf diese Papillen minden, als Spuren eines bei den Vorfahren von Chironectes gewdhnlichen Hautleisten- systems gedeutet werden muss. Die spitzen zwischen den fungiformen Papillen der Hånde liegenden Bildungen sind als zusammengesetzte Papillen aufzufassen; gegen die Basis zu sind sie abgerundet, finf- bis sechseckig, wer- den nach oben zu runder und låsen sich ungefåhr in der halben Håhe in eine kreisfårmige Reihe von drei bis elf?) sekundåren, spitzen, schwach gekriimmten Papillen auf. Die Figuren 1, 2, 3, 6 und 8 geben einen Beégriff von der åusseren Form der drei ge- nannten Papillenbildungen. Hier seien auch einige Messungen der Papillengråssen angefåht: I. Fungiforme Papillen: Breite a. d. Basis 0,2—0,3 mm; Håhe 0,15—0,2 mm. II. Zusammengesetzte Papillen: Breite a. d. Basis 0,12— 0,17 mm; Håhe 0,18 —0,2 mm (hiervon besitzen die sekun- dåren Papillen eine Håhe von c. 0,1 mm). IN. Fiache Papillen: Breite a. d. Basis 0,2—0,35 mm; Håhe ec. 0,1 mm. ennen rene sne 1) Ich benutze diesen sehr treffenden Namen auch in meiner Beschreibung — selbstverståndlich ohne mehr als die ganz åusserliche Ahnlichkeit der beiden Bildungen anzudeuten. ?) Die gewdhnliche Anzahl ist 6 bis 8. 16 Der mikroskopische Bau der Papillen låsst sich kirzlich folgen- dermassen beschreiben. Die fungiformen Papillen sind die eigentlichen Sinnesapparate; Fig. 3 zeigt einen Långsschnitt einer solchen Papille, man bemerkt, dass die Epidermis an dem Rand, wo sie sich auf die umgebenden Papillen iberschlågt, am dicksten ist; hier låsst sich im Str. Mal- pighii") ein deutliches Str. granulosum nachweisen, was an der Oberseite der Papille nicht der Fall ist; ein Str. /ucidum ist nirgends zu sehen. Das Corium der Papille ist fast ganz von einem dicken Nervenast gefillt (Fig. 3 u. 5); die Endverzweigungen dieses Nervs stehen in unmittelbarer Verbindung mit zahlreichen Terminalkårpern, die in den an der Oberseite der Papille vorhandenen Coriumpapillen liegen; in jeder dieser Papillen liegt ein Terminalkårper (Fig. 3 u. 4). Diese Kårper bestehen aus hellen Zellen, die in einer Anzabl von drei bis fiinf aufeinander gelagert sind; sie treten im Pråparat beson- ders deutlich hervor, weil ihre Kerne — im Gegensatz zu den Kernen des Str. Malpighii — der Hautoberflåche parallel gelagert sind; die Nervenfaser tritt seitlich an den Zellenstapel an; wie sie sich aber dort verzweigt und endet, låsst sich leider nicht an meinem Material, das nur alkoholfixiert ist, feststellen. Um den Terminal- ; kårper herum liegen spårliche Zige collagener Bindegewebe (elasti- sche Fasern fehlen hier vollståndig); ob diese eine, durch Schrum- pfung losgerissene Hille des Kårpers sind oder dem Corium ange- håren, låsst sich nicht bestimmen. An Flåchenschnitten sieht man, dass die Papillenoberseite 30 bis 40 solche Terminalorgane birgt; sie liegen als eine Gruppe von einer nach innen hervorspringenden, ringfårmigen Epidermisfalte umschlossen (Fig. 3). Aus dieser Be- schreibung geht hervor, dass die Terminalorgane eine auffållige Åhnlichkeit haben mit dem u. a. von Merkel(7) beschriebenen Tastkårper der weichen Zungenpapillen der Ente. Åhnliche Bil- 1) Um Missverståndnisse zu verhiiten, die durch den ganz inkonsequenten Gebrauch der Epidermistermini (Siehe Literatur 3, 4, 5, 6, 10, 11, 12 u. 13) leicht entstehen kånnen,. måchte ich hier ein fir alle Mal prå- zisieren, dass ich Epidermis folgendermassen teile. Str. superficiale. Str. corneu Uber die nå ge Str. lucidum. tis ag rer Epidermis Str. granulosum. EN ad - Einteilung siehe Str, MalpighiiyStr. spinosum. bg 5 Str. cylindricum. lg dungen sind meines Wissens bisjetet nicht bei den Såugern nach- gewiesen worden. Die spitzen Hornpapillen der Hånde zeigen nur Eigentimlich- keiten im Bau der sekundåren Papillen. Fig. 6 zeigt, wie das Str. spinosum sich an der Basis einer jeden solchen Papille em- porhebt, um schliesslich mit einer Zelle zu enden; die Papillenspitze entsteht durch Verhornung dieser Hervorhebung und setzt sich im wesentlichen aus einer Reihe ditenfårmiger ineinander gesteckter Zellen zusammen, Anfangs sind die Kerne als dinne, konkave Bildungen im Boden jeder Dite nachzuweisen, etwas aufwårts schwinden sie, und die Papillenspitze bildet eine stark verhornte, fast homogene Masse. Fig.7 zeigt deutlich die Ordnung der Zellen um die sekundåren Papillenachsen. Die pflasteråhnlichen Papillen sind auf Fig. 8 abgebildet; sie bieten im Baue nichts besonderes dar. Im Corium liegen Schweissdrisen (Textfig. 1 pag. 9), sie bilden kurze, unverzweigte Knåuel und miinden durch schwach ge- Wundene, mit einem deutlichen bindegewebigen Str. proprium ver- sehene Ausfihrungsgånge, wie oben gesagt, auf in fungiformen Papillen. Neben den Schweissdrisen bemerkt man im Sr. reticulare corii ein massenhaftes Auftreten von ,,Vater-Pacinischen'' Kårpern; in der Unterseite eines Tastballens des åussersten Fingergliedes habe ich auf einer c. 6 O-mm grossen Flåche 36 solche Kårper gezåhlt, Die Textfigur (pag. 9) zeigt, dass sie auch in den late- ralen Partien des Tastballens zahlreich vorkommen; ausserdem habe ich in die genannte Figur die da vorkommenden Nervenschnitte eingezeichnet, um die gesamte grosse Innervation der Haut zu ver- anschaulichen. Von der Funktion dieses Apparates wissen wir zur Zeit nichts; die Verteilung der fungiformen Papillen (siehe nåher pag. 4 u. 12) macht es aber wahrscheinlich, dass es beim Durchwihlen des Fluss- schlammes nach Nahrung als Tastorgan verwendet wird. 9—12—1909. Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1910 Mest rede. Tab.I. 1910. NE SMA F. N, ce Leipzig. ike. ifhAanstv EATm i; - Er Åntor Jørgensen del: BÆR ” SØN 3 I I Fig: 109 Echinological Notes. By Dr. Th. Mortensen. J£ On the "Cystacanths”. In nis magnificent work "The genus Colobocentrotus” (Mem. Mus. Comp. Zool., XXXVI, 1908, p. 30) Professor Agassiz has given the name %Cystacanths” to some '”"problematical organs” observed by Mr. Westergren in Podophora. Prof. Agassiz has further found these organs in Colobocentrotus and in Chætodiadema pallidum and he thinks that they also occur in Hapalosoma (" Haplos,”) pellucidum, judging from figs. 8—10, Pl. XII of my Ingolf” Echinoidea I. He adds that "it will be interesting to see if cystacanths are found in other echini and to obtain, if pos- sible, some clue to the function of these problematical organs which Suggest affinities both to the poison glands- of globiferous pedicel- lariæ and to the sac-carrying spines of Echinothurie”.... "They may be modified sacbearing spines, such as are found among the Echinothuriæ or modified pedicellariæ in which the glands have developed into the glands of the cystacanths at the expense of the valves,” In "Zoolog. Anzeiger” 10. Aug. 1909 (Bd. XXXIV, No. 20—21, - P. 623) Professor Agassiz publishes a short note: "Globiferen” and "Cystacanths”, in which he says that Professor Hamann has called his attention to the description of the "Globiferæ” of Sphære- chinus and Centrostephanus in the "Beitråge zur Histologie der Echinodermen” III. 1884; he agrees that "these organs are, as he 27 20 suggests, identical with the same organs I (Agassiz) described from Colobocentrotus and to which I (Agassiz) gave the name of "Cystacanths”. Though Professor Agassiz has thus himself recognized his error in regarding these appendages as new and problematical organs, I think it desirable to have their history cleared up, the more so as the "Cystacanths” have already been accepted by Lam- bert & Thiéry in their "Essai': de Nomenclature raisonnée des Échinides” (p. 42), the authors having not remarked that they are really only a kind of transformed pedicellariæ, made known long ago. A. Foettinger, in his paper "Sur la structure des pédicel- laires gemmiformes de Sphærechinus granularis et d'autres Échini- des” "(Archives de Biologie II, 1881 p. 485, Pl. XXVIII, Fig. 9) describes and figures a peculiar kind of pedicellaria from Diadema "munis de glandes et dépourvus de téte formée de valves articulées.” He calls them. "Pédicellaires claviformes” and thinks them homologous with the globiferous pedicellariæ of Sphærechinus; they differ from these latter only in the head being rudimentary, while the three large glands are evidently homologous to the stalk glands of the globiferous pedicellariæ of Sphærechinus. In 1887 Dr. 0. Hamann, in his "Beitråge zur Histologie der Echinodermen” Heft III, ""Anatomie u. Histologie der Echiniden und Spatangiden”, very carefully deseribes and figures a similar kind of. organ from Centrostephanus longispinus and Sphærechinus granularis (p. 22—27, Taf. IV); he considers them as a sort of pedicellariæ, as seems proved beyond doubt by the fact that in Centrostephanus they occur sometimes with a head, sometimes without. He calls them "Globiferæ”” — a very unfortunate name, since - a different kind of pedicellariæ already bears the name «olobifer- ous”, as has already been pointed out by Duncan in his "Re- marks on Dr. Hamann's Researches in the Morphology of the Echi- noidea”, (Ann. Nat. Hist. 5 ser. XVIII, 1886, p. 66—68), where a 21 That werden wir auch die Globiferen aus Pedizellarien hervorge- gangen zu denken haben in åhnlicher Weise, wie wir.die Sphåridien als modifizierte Stacheln ansehen”. Their function is, as it is proved by examination of the organs in life and of their histological structure, to secrete mucus, as was also evident from Foettinger's studies. In Bronn's "Classen und Ordnungen der Tier-Reichs.. Die Seeigel” 1904, p. 1037, the statements from Hamann's work quoted are simply repeated, while on påge 1315 some additional remarks are made on the observa- tions of Dr. I. C. H.de Meijere given in his "Vorlåufige Besehrei- bung der neuen, durch die Siboga-Expedition gesammelten Echini- den”. (Tijdschr. Nederl, Dierk. Vereen. Ser. 2, VIII, 1902, p. 16), by which it is proved that the "Globiferen” of Centrostevhanus and other Diadematids are only transformed ophicephalous pedicellariæ, being thus morphologically different from those of Spltærechinus, Boletia, etc., which are transformed globiferous pedicellariæ. In 1891 Cuénot, in his most valuable memoir "Études morpho- logiques sur les Échinodermes” (Arch. de Biol. XI, p. 366) says of the "Globiferæ” : "ce sont des pédicellaires dont la partie terminale est atrophiée ...….. et dont il ne reste que la tige et les trois glandes å mucus”. ; I the "Ingolf” Echinoidea I, these organs are mentioned on p: 10, 55 and, especially, pp. 169—170, and the name "claviform” pedicellariæ used by Foettinger, who first observed them, read- opted for those found in the Diadematidæ, while it is maintained that this name cannot be used for those found in Sphærechinus, since they are morphologically different, as pointed out by de Meijere. In his final report on the: "Siboga” Echinoidea de Meijere also adopts the name "claviform pedicellariæ” for these organs. In the” "Siam-Echinoidea” I, I have recorded the claviform pedicellariæ from the species Diadema saxatile (p- 12), Astropyga radiata (p. 19), Chætodiadema granulatum (p. 26) Chætødiad. japonicum (p. 29), Echinothrix calamaris (p: 31), and Gymnechinus puichellus (p. 115), while the claviform pedicellariæ of the Aspidodiadematidæ are dis- Cussed at some length on pp. 38—39. 22 Dåderlein (Die Echinoiden der deutschen Tiefsee-Expedition) discusses the claviform pedicellariæ (p. 76) and records their occur- rence in the Aspidodiadematidæ as also in Micropyga tuberculata (p. 171). Finally in Agassiz and Clark's work: "Hawaiian and other Pacific Echini. The Salenidæ..... and Diadematidæ” (Mem. Mus. Comp. Zool. XXXIV, 1908) the claviform pedicellariæ of the Diadematidæ are mentioned p. 105. It thus appears that the "eystacanths” of Professor Agassiz have been very well known for a rather long time. The fact alone is new that they occur also in Podophora, Colobocentrotus and in Chætodiadema pallidum. Professor Agassiz's suggestion of the affinities. of these organs to the sac-bearing spines of Echinothuriæ is certainly untenable; the stalk shows exactly the same structure as the stalk of the corresponding pedicellariæ, quite different from the exquisite fenestrated tubes which form the small sac-bearing spines of the Echinothurids. This I have already 'pointed out in the "Siam-Echinoidea” (I, p. 39). I may further recall the fact that in the spines of the Echinothurids there is only a single gland, while in the claviform pedicellariæ three glands are always found. The sug- gestion that "they may be modified sac-bearing spines” may thus be left out of consideration, and even the second alternative pro- posed by Professor Agassiz that they may be. "modified pedicel- lariæ in which the glands have developed into the glands of the cystacanths at the expense of the valves" is incorrect, if Professor Agassiz means by the glands of the pedicellariæ those glands found on the valves of the globiferous pedicellariæ, and this seems to me to be the meaning. The glands of the claviform pedicellariæ are homologous to the glands on the stalk of the corresponding pedicellariæ, as was already shown clearly by Foettinger, the first author to describe these organs. In short, the name "Cystacanths” cannot be accepted, first on account of priority, these organs having been known for a long time as "claviform pedicellariæ” or as "Globiferæ”, which latter name also cannot be used; next because this name indicates a rTe- FEER EEERSNESRERSEE EK GesRESER TER ss r, 23 lationship between these organs and the spines which does not exist at all. It is beyond doubt that the elaviform pedicellariæ are modified pedicellariæ in which the head is rudimentary or has quite disappeared, while the stalk-glands have been strongly developed. Further it is certain that two kinds of pedicellariæ may develop ånto the claviform type, viz, the ophicephalous and globiferous. The former case obtains in the Diadematidæ, the latter in the Toxo- pneustidæ. Concerning their occurrence it is known that théy are found in the Aspidodiadematidæ, and in several of the Diadematidæ and 7oæopneustidæ, in addition to Podophora ånd Colobocentrotus, and it seems mot unreasonable to suggest that they will prove to occur in all of the Diadematidæ and Toxopneustidæ, Ås. regards their function it is well known that they are mucus-secreting organs. In the "Ingolf” Echinoidea I, p. 170, it was maintained that the name "claviform” pedicellariæ could rightly be used only for those derived from ophicephalous pedicellariæ (those of the Diade- matidæ), and not for those derived from globiferous pedicellariæ (those of the 7oxopneustidæ). Though it is correct that these two forms are morphologically different I now think it unnecessary to employ two different names for them, as they represent only an ana- logous development of these two kinds of -pedicellariæ and not a Special type of pedicellariæ. Finally a few words must be said in regard to Professor Agas- SiZ's remarks on the supposed occurrence of these organs in Ha- Palosoma pellucidum: "On Pl. 12, figs. 8—10 of the Ingolf”. Ex. Echini, Dr. Mortensen gives sections of an organ which remind one of cystacanths, but he calls them globiferous pedicellariæ, though "they seem to be without valves or other calcareous deposits. He gives no further explanation of their structure in describing the globiferous pedicellariæ of Haplos.”) pellucidum (Colobocentrotus, p. 32). In the "Ingolf-Echinoidea” I, to which Professor Agassiz 7) Typographical error for "Hapalos(oma)”. 24 refers here I have the following remarks on the ""globiferous” pe- dicellariæ of Hapalosoma pellucidum, p. 3—9: "In the Echinothurids globiferous pedicellariæ are only found in a single genus (Hapalo- soma); they are highly peculiar (Pl. XIII, Figs. 20, 24, 25), ob- viously very primitive. The calcareous skeleton consists of three simple rods lying between the three (mucous?) glands, each of which ends in a fine pore at the end. The rods reach only half-way, the whole thing is coalesced to the very point; there are no mus- eles between the basal parts of the valves”. P. 55, (sub "Asthenosoma” pellucidum) "The globiferous' pedi- cellariæ are of a quite unique form (Pl. XII, Figs. $—10, Pl. XIII, Figs. 20, 24, 25): they cannot be opened as other pedicellariæ, the three glandular bags are enclosed in a common skin, and open in the point, each through a separate pore. The valves are situated between the glandular bags; they are simple rods, slightly bisected at the point, a little hollow on the inside, and with a rather strong articular surface below.” ete. And as a note is added the follow- ing remark: "By a cursory examination one might be inclined to compare them with the "Globiferen” of Centrostephanus longispinus described by Hamann. This, however, cannot be done, at all events for the present; perhaps the head of these modified globi- ferous pedicellariæ will show a structure recalling the form des- cGribed here. But of this, I think, we know nothing. The large glands of the stalk in the globiferous pedicellariæ in Censtroste- " phanus cannot, of course, be compared with the glands in the head of the pediceilariæ of A. pellucidum.” Also in the diagnosis of the genus Hapalosoma (p. 64) mention is made of the valves. It is true that the valves are not mentioned in the explanation of the figures quoted by Professor Agassiz, but the statement that I give "no further explanation of their structure in describing the globiferous pedicellariæ of Hapalos. pellucidum” 1 think sufficiently refuted by the above quotations from my text. Concerning the interpretation of these curious pedicellariæ I may remark that to Dr. de Meijere ("Siboga”-Echinoidea, p. 37) 25 is due the credit of having shown that they are a very special development of the tetradactylous pedicellariæ found in the genus Åræosoma, not primitive globiferous pedicellariæ as was assumed in the "Ingolf” Echinoidea. In my paper "On some Echinothurids from Japan and the Indian Ocean” (Ann. Mag. Nat. Hist., Ser. 7, Vol. XIV, 1904, p. 85) I wrote: "The form of pedicellariæ in Hapalo- soma described by me in the "Ingolf” Echinoidea (p. 55) as a primitive globiferous pedicellaria, not seeing its relation to the tetradactylous pedicellariæ, cannot, of course, any longer be regarded as a primi- tive form, now that the three-valved "tetradactylous” pedicellariæ of A. tesselatum and AÅ. owstoni have been made known. As rightly pointed out by de Meijere, it must be regarded as a case of extreme development, in which the valves have become rudimentary and the glands excessively developed”. Professor Agassiz's remarks on this form of pedicellariæ and his suggestion that it belongs to his "cystacanths” thus prove to be no more fortunate than his remarks on the "cystacanths” upon the whole. il Å new principle of classification. In the "Essai de Nomenclature raisonnée des Échinides” by J. Lambert and P. Thiery (Fasc. I, 1909), the following remark on the classificatory principles adopted by the authors is found in the Introduction, p. II: "Nous expliquons ensuite dans nos géné- ralités ce qu'est un Échinide; de quels organes il se compose et surtout ce que sont les diverses parties du test solide de V'animal, les seules conservées par la fossilisation. C'est principalement sur les caractéres fournis par ce test que nous persévérons å fonder les grandes divisions de la nomenclature et cela par deux raisons: (19) parce que le test d'un Échinide n'est pas comme celui d'un mollusque, une simple enveloppe et seulement un tegument pro- tecteur des tissus mous; c'est encore un véritable squelette trahis- sant V'organisation complåte de V'animal; (27) parce que le test seul des Échinides a été conservé par la fossilisation et que nous esti- mons impossible de bien comprendre méme les espæces vivantes sans la connaissance exacte de celles qui les ont précédées dans la série des åges et dont elles semblent dériver.” The meaning of this - sentence is that structures which are not generally to be found preserved in the fossil forms, viz, the pedicellariæ and spicules, ought not to be used in classification, as is also seen from the following sentence concluding the chapter on the pedicellariæ in the quoted Essai de Nomenclature raisonnée” (p. 40): "Les pédicellaires jouent assurément un råle important chez les espåces actuelles, mais ils ont compilåtement disparu chez les fossiles. Malgré cela, il est aujourd'hui de mode de ne plus caraetériser la classification que sur ERE ERE EET ERIE 27 les. différences trés rélatives qui existent entre ces organes micro= scopiques. Tout en professant le plus grand respect pour les tra- vaux des savants qui suivent cette voie, nous estimons qu'il n'est pas rationnel de fonder sur des organes caducs la classification d'animaux dont la plus grande partie est fossile”. The same opinion is also expressed by Lambert in M. Boule and A. Thevenin: Fossiles de la cåte orientale de Madagascar (Annales de Paléonto- logie I, 1906, p. 56). "Sans nier la valeur des caractéres fournis par les organes caducs et microscopiques de 1'Échinide, j'estime que leur momenclature doit surtout étre fondée sur un ensemble de caractéres observables, aussi bien chez les fossiles que chez les vivants”. This is evidently quite å new principle introduced into classi- fication, that only structures which are liable to be preserved in fossils must be taken into consideration for systematic characters. Let us look a moment on the results which would follow from au application of this principle, taking as granted that Echinoids cannot be classed in a totally different way from all the rest of the animal kingdom. The first result appårently is that the whole animal kingdom must be divided into two main divisions, viz. those which are found fossil and those which are not, the latter division apparently being incapable of elassification, since none of their structures are preserved by fossilization. Thus for instance a very large part of the Protozoa (Infusoria, Amæba, etc.), the Tunicata and most of the worms. are lost for classification, while others, like the Vertebrata, Arthropods, Mollusca, Echinoderms and Corals are still fairly well off. Some remain very doubtful, e. g., the: Medusæ, For the rest of the animal kingdom, viz. those forms which are fortunate enough to possess structures which may be preserved by fossilization, the number of the characters avail- able for classification is considerably restricted. The internal ana- tomy in general must: be left out of consideration. The placenta in mammals; is that ever preserved in fossil specimens? Or the arrangement of the feathers in birds, not to speak of their color! 28 Or the presence ør absence of a duct from the swimming bladder to the æsophagus in fishes can it be found preserved in a fossil state? Further, the mouth parts of insects, the radula of snails or the gills of the bivalve mollusecs — can these structures be found in fossil specimens? Such perishable structures must be left out of consideration in classification, — "because it is impossible to understand the recent forms without an exact knowledge of their fossil ancestors or predecessors”. Perhaps Lambert will maintain that his first sentence: ""parce que le test d'un Échinide n'est pas comme celui d'un mollusque, une simple enveloppe et seulement un tégument protecteur des tissus mous; C'est encore un véritable squelette trahissant Vorganisation compléte de VYanimal” indicates that the conclusions derived above are not allowed, his meaning being that his new principle is to be adopted only for those forms, where the structures preserved by fossilization represent a true skeleton, indicating the whole organi- zation of the animal. Let us accept this for a moment and see what the results would be. CertainlyLambert will not deny that the condition is perfectly realized by the Vertebrates and the Arthro- pods, even if it be an external skeleton in the latter; consequently Lambert must widen his classifieatory principle to embrace also, at least, these divisions of the animal kingdom, and the results, which need not be specified, bear out splendidly the value of the new principle. An alternative is still left. In the work of Boule and Thevenin quoted above Lambert says: "il ne faut pas appli- quer a des animaux inférieurs, dont les organes sont moins spécia- lisés, une méthode qui peut étre excellente pour des étres trés évolués et perfectionnés”. We will concede for a moment that the remarkable new principle should only be applied to the lower ani- mals. The consequences, however, are no better. Take the Holo- thurians for instance; probably Lambert will agrée that they are at least as "low” as the Echinoids. They must then only be Classified on the basis of their skeletal plates; their anatomy must 29 be left out of consideration. And the Cælenterata how shall we elassify them? Or the Helminths, or the Infusoria? There is one more alternative left, viz. that the Echinoids alone should be treated after that principle, in a marked contrast to all other animals. Every zoologist, I have no doubt, will at once protest against this doctrine. It must remain a fundamental rule for all classification of animals that all their characters should be taken into consideration, internal as well as ex- ternal structures, "hard parts” as well as "soft parts”, structures which can be fossilified and those which cannot. I agree that Lambert's classificatory principle may be very practical for the classifieation of fossil Echinoids; but there is more in Zoology than fossil Echinoids. It seems, indeed,- absurd that it should be necessary to discuss in earnest such paradoxes. Nevertheless it is necessary, since the principle mentioned has in all earnest been introduced into literature by Lambert and Thiéry, the authors quoted. Though their "Essai de Nomenclature raisonnée” has only begun to appear, it is evident already from the part published, as also from their "Notes échinologiques” I—IIL!) what a confusion of the recent forms will result form their classification. Never mind what all the specialists on the recent Echinoids agree on! The species must be. classified in accordance with the fossil forms, after the structure of the test alone! Added to this that the authors emphati- cally adopt the principle that also prelinnæan names are to be adopted, when binomial, and that the rules of priority are inter- preted quite juridically in the strictest way, regardless of all that may be said in defence of previous use, so that one should think that the nomenclatural changes maintained by them would be a most desirable benefit to science to be fought for by all means available; further, that they, with equal emphasis, refer old, bad, and really quite unrecognizable" figures to definite recent forms, 1) Bull. Soc. d. Sci. Nat. de la Haute Marne, VI, 1909. 30 which are thus made genotypes contrary to the general use (e. g. Echinocyamus), it cannot be wondered that the "Nomenclature rais- onnée” has the appearance of becoming quite unreasonable. It is a pity that the two eminent specialists in fossil Echinoids should thus destroy for a great part the value of their work, which other- wise, when carried out after their plan of enumerating all the fossil species known, promises to be of very great value. As for the elassification and mnomenclature of the recent Echinoids carried out after the principle they announce it will probably be necessary simply to ignore it; but its existence in literature is exceedingly to be regretted, to use a very mild expression. A few remarks may be added in regard to the sentence quoted: «T1 est aujourd'hui de mode de ne plus caractériser. la classification que sur les différences træs relatives qui existent entre ces organes microscopiques”, since this is evidently meant to have a bearing especially on the work of the present author, and also on that of Professor Dåderlein. That it is decidedly unjust to denounce our Classifications as being based alone on the microscopical cha- racters (pedicellariæ and spicules) everybody must agree who will take the trouble to study, without preconceived judgment, the works in which these classifications are set forth (the present author's work on the ”Ingolf” Echinoidea, the Siam-Echinoidea and «Die Echinoiden der deuschen Sidpolar Expedition”, Prof. Dåder- lein's work on "Die Echinoiden der deutschen Tiefsee-Expedition”). I do not wish to discuss the matter here again, and I shall merely repeat that my only principle of classification is, — and I do not doubt that Professors Agassiz, Dåderlein, Koehler, H. Lyman Clark and de Meijere, to name only some-of the more prominent authors on the classification of recent Echini, will agree with me, — that all characters should be taken into consideration in the elassification, the meaning and scope of which is to represent the natural affinities of the different forms, recent and fossil; and what is found from a thorough comparative study of the recent forms to be of value as affording valuable distinetive characters should be 31 used in classification, without regard to the question, whether such chåracters are liable to be preserved also in fossil specimens, as the recent forms alone can be studied thoroughly, the fossils showing only some few of the structures of the animals. If it now proves that characters which are not found in the fossil forms are of high value for classification, we must certainly agree that the fossils are in; some respects insufficiently preserved"). To contend that we must not use other characters for classification than those which can be found in the fossils is really unscientific and the fact that there are perhaps more fossil than recent species known does not make the claim less absurd. As I have never maintained the nonsense that the pedicellariæ and spicules should form the only base for the classification of Echinoids,?) s0 I have never been of the opinion that those char- acters should be considered the most important in classification. On the contrary, as I have repeatedly explained (e. g. Siam-Echi- nmoidea I, p. 40; "Ingolf”-Echinoidea II, p. 10. and other places); I regard the characters afforded by the structure of the test as the most important, and these are used as the characters of the pri- mary divisions;?) (Cf. the classification given in the "Siam-Echi- 1) It is a curious fact that the pedicellariæ, to the use of which in classification Lambert and Thiéry object so emphatically, are sometimes found also in fossil forms. i ?) That I have diagnosed certain new species and genera in a preli- minary way mainly by their pedicellariæ is quite a different thing, as I have likewise repeatedly explained. I only want again to state that I think these species perfectly recognizable by the structures figured and described, much better Mean by some indications of structural characters of the test, more or less valueless for recogni- tion of the species, as is frequently the É 3) I cannot agree with Professor Dåderlein, who is inclined to regard Glyptocidaris crenularis as belonging to the Toxopneustidæ on account of its globiferous pedicellariæ being without an endtooth (Die polyporen Echinoiden von Japan. Zool. Anzeiger, XXX, 1906, p- The structure of the test so obviously refers this interesting form de the Cyphosomina that the single fact of the structure of the globiferous: pedicellariæ cannot obscure its relation to that main group of regulår Echinoids. On the contrary, it is quite certain 32 noidea” and in Delage and Hérouard's "Traité de Zoologie Con- eréte” Vol. III. (p.221—246). In fact it is mainly among the Echinina that I find pedicellariæ and spicules of use for characterizing so large groups as families; in the other larger divisions I generally find these structures to be only of specific or generic value. The Echi- nina, however, afford in general, in the structure of the test, so very little diversity and such insignificant differences that it would in certain cases be impossible to refer even to the family the naked tests alone. But here the pedicellariæ and spicules have been wonderfully diversified, and anybody who has made a thorough study of these forms, not of the naked tests alone, must agree that these structures afford a most excellent basis for classification; it must likewise be agreed that the classification based on these struct- ures: evidently does not separate closely related forms. On the contrary, forms which are seen from the test structure to be obvi- ously closely related, for instance those with deep mouth-slits or the transversely elongate Echinometrids, are also found to be com- pletely in accord in regard to the microscopical features of the pedicellariæ and spicules. One feature alone seems to stand in contradiction to this, viz., the number of pores. It is true that if the character of the oligoporous or polyporous condition is taken to be of primary classificatory value, then the microscopical structures are not in accordance with it; but in that case other important structural features of the test also, e. g., the deep gill-slits, must be disregarded, as it has been, indeed, in the other elassifications (Revision of Echini, etc.). I think, however, it cannot be doubted that the polyporous condition has developed along several different lines. We know a polyporous Echinothurid, Pe/anechinus, a poly- porous Arbaciid, Tetrapygus (which has for a long time been con- sidered as belonging to the otherwise oligoporous genus Arbacia) that this special form of globiferous pedicellaria has been developed along different lines, occurring for instance also in some Temno- pleurids; this, however, does not ilten the fact that it mads one of the chief characters for the family of the To 33 etc., and probably all the polyporous forms will prove to have the proximal ambulacral plates oligoporous. As I have explained in my "Ingolf" Echinoidea I, p. 132, there appears to be a universal tendency towards the development of a greater number of tubefeet, and this is reached in two different ways, viz., by the disappearance of the primary tubercle on some of the ambulacral plates, which then become very low and numerous (for instance, Tripneustes, Holopneustes) , the plates remaining oligoporous; or the same end may be reached by the plates becoming polyporous. Both these features appear to have developed along several different lines. Lastly, when Lambert designates the differences in the microscopical structures of pedicellariæ as ”relative”, I must protest. Whether for instance the blade of the valves of globiferous pedi- cellariæ is a closed tube ending in a single, terminal tooth, or is Open, with a series of teeth on either side, or with a single un- paired one below the end tooth — I wonder how these can be said to be relative differences; or whether the spieules are dumb-bell Shaped, or bihamate, or quite irregular — to call such differences relative seems really curious. On the other hand, some of the characters afforded by the structure of the test may correctly be designated as relative, for instance the dimensions of the coronal plates, the depth of the gill-slits, the more or less parallel condi- tion of the arcs of pores. Of course, I do not wish to maintain that such characters must not be used, because they are relative; I only wish to protest against designating the microscopical struct- ures as such, thereby implying one more reason against their value in classification. On the contrary, it may be stated that these characters have the advantage .of not being so relative as are Several of the characters derived from the structure of the test, and nobody, I think, will deny that it is much easier to use such definite characters than such relative characters as for instance the dimensions of plates, which may even vary considerably with age. I have already once before ("Ingolf” Echinoidea II, p. 26) 3 Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1910. 34 characterized the principle introduced by Lambert as unscientific, as I have also repeatedly, though in vain, earnestly objected to it in letters. May I hope that this critical examination of it will convince the two, otherwise so prominent. and justly celebrated Echinologists, that they are acting against true scientific principles of classification? 10—2—1910. Mærker efter Klima- og Niveauforandringer ved Hunafléi i Nord-Island. af Gudmundur G. Bårdarson, Kjårseyri, Island. (With an English Summary). Nærværende Afhandling er baseret paa Iagttagelser, som jeg i foregaaende Aar har gjort over postglaciale Aflejringer ved Sydvest- kysten af Hinafléi, nemlig paa den. ca. 130 Km. lange Kyst- strækning. fra Hrutafjordur til Steingrimsfjårdur. Jeg har valgt denne Egn til Specialundersøgelser, da den ligger i Nærheden af mit Hjem og desuden gav Haab om et betydeligt Udbytte, skønt den med Hensyn til fossile Molluskaflejringer sikkert staar tilbage for enkelte andre Egne, f. Eks. det store Lavland i Syd-Island. Skønt jeg drister mig til at sende denne lille Afhandling fra mig til Offentliggjørelse, indser jeg godt at den endnu i flere Hen- Seender er mangelfuld; men i de Vilkaar, hvorunder jeg har arbejdet, haaber jeg at finde nogen Undskyldning. Mine geologiske Studier og Undersøgelser har jeg saaledes hidtil kun kunnet ofre en meget begrænset Tid, da andre Beskæftigelser har lagt Beslag paa største Delen af min Arbejdskraft. Som Følge af min isolerede Stilling har jeg ogsaa i højeste Grad været nødt til at arbejde paa egen Haand. Saaledes maatte jeg selv uden Specialisters Bistand og uden nødvendigt Sammenligningsmateriale udføre Artsbestemmelserne af de fossile Molluskarter; heller ikke Literaturen havde jeg Adgang til i saa fuldt Maal som ønskeligt. Da der endnu næsten intet 3% 36 haves offentliggjort om Molluskarternes nutidige Udbredelse ved Is- land, og da jeg ikke kunde naa til de Samlinger af islandske Mollusker, som findes i nordiske Museer, f. Eks. i det zoologiske Museum i København, blev jeg nødt til at foretage Skrabninger og indsamle Mollusker ved Hunafléi og ligeledes ved Isafjardardjup, Breidifjårdur og Faxafléi, i Vest-Island, for at skaffe mig nødvendige Oplysninger om Arternes Udbredelsesforhold i Nutiden til bedre Forstaaelse af de fossile Molluskaflejringer. Dette m. m. har taget en betydelig Tid og i høj Grad forøget Vanskelighederne. I denne Forbindelse vil jeg nævne tre af mine Landsmænd, som har ydet mig en værdifuld Hjælp ved mine Studier. Skole- bestyrer Stefån Stefånsson i Akureyri var den første, som vej- ledede mig og hos ham fik jeg betydningsfuld Øvelse i at gøre videnskabelige Iagttagelser. Min Lærer, Adjunkt Bjarni Sæ- mundsson, som allerede i min Skoletid tog sig af mig, har ogsaa senere, ydet mig en uvurderlig Hjælp. Endelig er jeg Dr. phil. Helgi Pjeturss Tak skyldig, idet han for det første, da jeg paa Grund af flere Vanskeligheder var ved at lægge dette mit Yndlingsstudium helt til Side, ved sine Opmuntringer gav mig Mod til at optage det igen, og siden til Stadighed har bistaaet mig baade direkte og indirekte. Disse mine tre Venner bringer jeg her- ved min varmeste Tak. Jeg skal ogsaa med Taknemlighed fremhæve at jeg i 1 Aar har nydt Understøttelse af Jap. Stenstrup's Legat samt i 2 Aar af Carlsbergfondet. Dette har blandt andet bidraget til at det har været mig muligt at fortsætte mine Iagttagelser. Fra Dr. phil. A. C. Johansen, som har vist mig den Vel- vilje at gennemlæse Manuskriptet til denne Afhandling, har jeg modtaget adskillige nyttige Vink, hvorfor jeg ogsaa her vil takke. — Endvidere skal det nævnes med Tak, at jeg under mit Ophold i København i indeværende Vinter, i Universitetets Zoologiske Museum har faaet flere supplerende Oplysninger om nogle Mollusk- arters Udbredelse ved Island. 37 1. Indledende Bemærkninger om gamle Havdannelser og de øverste Strandmærker ved SV.-Kysten af Hunafoi. Paa Østkysten af Hrutafjordur helt fra Gaarden Reykir indtil Gaarden Bålkastadir, der ligger nogle Kilom. fra Fjordbunden, strækker sig tydelige Kystterrasser af marin Oprindelse. Syd for Reykir, i Nærheden af Hvitabjarnargil falder disse Terrasser i tre Trin. Det laveste Trin optages af en ca. 50 M. bred Kystflade, "hvis Grænselinje ligger i 3—4 M. Højde 0. H./). Fra denne fører en stejl Skrænt op til den anden Terrasseflade, der er ca. 200 M. bred og skraaner jævnt fra ca. 10 M. op til 15—20 M. 0. H. — Op fra denne hæver sig igen den tredje Terrasse, der forneden be- grænses af en 15—20 M. høj stejl Fod. Dens Overflade gaar med en svag Hældning op til Fjældsiden, hvor det rullede Grus kan følges op til ca. 46 M. Højde 0. H. (Aneroidmaalinger). Lidt længere mod Syd har en lille Bæk banet sig Vej igennem Terrasserne ned til Fjorden. Her haves følgende Profil: 1. (øverst) et 2—4 M. tykt Lag rullet Grus og Sand, der paa flere Steder viser tydelig Lagdeling, hældende ned mod Fjorden. 2. Fint lagdelt Ler, der nærmest Stranden har flere Meters Mægtighed, men aftager stadig i Tykkelse op mod Fjældsiden. Ler- "lagene hælder ogsaa ned mod Fjorden. 3. Nederst fast sammenkittet Moræne uden Lagdeling, der indeholder isskurede Stene fra Haandstørrelse op til ca. 1 M. i Diameter. Denne Dannelse hviler paa fast Basaltgrund ég har an- tagelig ca. 1 Meters Mægtighed. 1) Ved Højdeangivelserne gaar jeg udfra højeste Havstand (i Springtid), da den i de fleste Tilfælde er lettere at udfinde end Middelhavstanden. Til Højdemaalingerne har jeg benyttet et hjemmelavet Nivellerings- instrument uden Kikkert, og et simpelt Aneroidbarometer, som jeg i å: ilvejebragt ved nøjagtige. 21?! vest for Greenwich. 65730" X Borgir ft: Kerseiri x N Sydvestkysten Fi unab ugten x Findesteder for Purpura lapillus. | Terrasserne har lignende Udseende helt ind til Fjordbunden; den lave Kystflade mangler dog paa de fleste Steder, eller den er kun lidt fremtrædende. Delingen af de højere Terrasser synes ligeledes ikke at være konstant; den forekommer rigtignok ved péroddsstadir og Gilstadir, 39 men er der svagt repræsenteret; paa andre Steder mangler den helt. Lerlagene tiltager i Mægtighed ind imod Fjordbunden, hvor Terras- serne i det Hele taget er bedst udviklede. Paa Vestsiden af Fjorden gentages den samme Terrassedannelse. Ved Stekkjargil mellem Valdastadir og Bordeyri' findes følgende Lag- deling i ca. 30 M. Højde 0. H.: l. Rullet Grus og Sand ca. 1 M. 2. Ca. 1—2 M. lagdelt Ler. 3. "Ca. "/4 M. ulagdelt Ler, blandet med Skurestene, hvilende påa isskuret Klippe. Ved Handelspladsen Bordeyri haves langs Stranden en flad Kyststrimmel (Eyri), hvis Overflade ligger 1—3 M. 0. H. Op fra denne hæver sig ogsaa en mægtig Terrasse, hvis højeste Flade ligger 45 M. 0. H. (Aneroid). I den stejle Skrænt, der fører op til Terrasse- fladen, ses en smal, hældende Grusbænk i ca. 30 M. Højde 0. H. — Et kort Stykke nord for Kystfiaden er Terrassen opbygget af lag- delt grovt Sand og Grus, indeholdende baade rullede og angulære Stene af indtil 10 Cm, i Størrelse. — Lækjardalur danner en dyb Skæring i Terrassen fra dens Sydkant nord efter, op imellem den og Fjældsiden; der kommer følgende Lagserie til Syne: (øverst) c. 1 M. tykt græsbedækket Lag af fint Sand, som nu ér næsten helt blæst bort af Vinden, og repræ- senteres kun paa mindre isolerede Partier af Terrasse- ran fladen. 2. Flere M. tykt Lag, vekslende Sand og Grus, med smaa rullede og angulære Stene; nederst forekommer ogsaa imellem enkelte tynde lerholdige Lag. 3. Lagdelt Ler. Hele Lagserien hælder mod $. og ned mød Stranden. Omkring Kjårseyri og Laxå er Terrasserne meget fremtrædende ; her findes det rullede Grus op til 45 M. 0. H. (niv.). I denne Højde haves den øverste Strandvold, der her støder sammen med mægtige Morænehøje, dannede af sammenkittet Ler og isskurede Stene, der ikke viser Tegn paa nogensinde at have 40 været udsatte for Havets Paavirkning — Ved Kjårseyri begynder de lave Kystflader at blive mere fremtrædende og repræ- senteres her af Kjårseyrartangi (den egentlige Kjårseyri), der strækker sig henved 1/2 Km. ud i Fjorden. Ved Laxå viser de højere Terrasser flere uregelmæssige Trappetrin. Lagbygningen er den samme her som inde i Fjorden, kun med den Undtagelse, at Lerlagene begynder at aftage i Mægtighed. I en lille Bæk ved Hladhamar kommer lagdelt Ler til Syne paa flere Steder under det rullede Grus. Tæt ved Stranden hviler dette Ler paa klippehaard Bundmoræne. Ved Bær forekommer Rullestensterrasser op til 44 M. 0. H. (Aneroid). I Kotgil, tæt ved Gaarden, træder en klippehaard Moræne frem, hvilken overlejres af Terrassernes Lerdannelser. I Bæjaraaens sydlige Bred (Fig. 4. a) i 6—8 M. Højde 0.H. skelnes følgende Profil: 1. (øverst) //2 M. Muldjord. 2. 1 M. Sand og rullet Grus. 8.502 19Ms fint Ler: 4. Ca. 17/2 M. Ler, spækket af isskurede Stene. Denne Dannelse hviler paa isskuret Basalt; Skuringsmærkernes Retning er omtrent SV.-NØ. Prestbakkaaaen har opbygget mægtige Terrasser, der falder i flere uregelmæssige Trin og kan følges 40—50 M. 0. H. Naar man kommer længere ud efter Fjorden, aftager Terrasserne i Mægtighed og afløses efterhaanden af Abrasionsflader og Abrasions- terrasser, der dækkes af rullet Grus og Sand, medens Lerdannelser her kun forekommer paa enkelte Steder i Fordybninger og Dal- fører, f. Eks. ved "Kolbeinså. Yderst i Fjorden findes dog veludviklede Grusterrasser i den ca 10 Km. lange Vikurdalur paa begge Sider af Vikuraaen. Ved Gudlaugsvik ligger langs Stranden en flad Kyststrimmel, der naar en Højde af ca. 3 M. 0. H.; den dannes hovedsagelig af fint Sand og smaa rullede Stene. Op fra denne hæver sig den anden Ter- rasse, hvis nederste Rand ligger 6—8 M. 0.H.; herfra gaar dens Overflade med svag Hældning op til 25—30 M. Højde, hvor den re 48 de RE SNEESRE REMEE 41 danner en næsten vandret Flade, der optages af Sumpe og en lille Sø, Fra denne fører en mere hældende Skrænt op til den øverste Strandvold, der ligger højest 53 M. 0. H. (Aneroid): Bagved denne Strandvold, som i Overfladen er dannet af fint polerede, kuglerunde Stene, findes det rullede Grus ikke mere; her optages Overfladen af skarpkantet Grus med ujævne Flader, der ikke viser noget Spor af Havets Indvirkning. I Kleifar, en Fjældpynt, der begrænser de nævnte Terrasser mod Øst og strækker sig næsten helt ud til Stranden, bar Havet ædt sig ind paa Basalten. Kystfladen begrænses her af 10—20 M. høj, lodret Klippevæg. Højere oppe træder Basaltlagene frem som flere uregelmæssige Klippebænke; først i omtrent 40 M. Højde frem- træder en veludviklet Abrasionsterrasse, der maa høre sammen med den øverste Strandvold, selv om dens Overflade ifølge mine Aneroid- maalinger ligger et Par Meter lavere. I Gudlaugshåfdi paa Vestsiden af Vikurdalur ses i lignende Højde en tydelig Strandlinje, der strækker sig et Stykke ind ad Fjældsiden og tilsidst afløses af Grusterrasserne, der lukker som en Tærskel for Mundingen af iVikurdalur. Over denne Tærskel maa Havet engang have strakt sig ind i selve Dalen, thi paa begge Sider af Aaen, op til Gaarden Midhis, findes veludviklede Terrasser af lagdelt Ler, Grus og Sand. I en af disse Terrasser i Dalen har man for nogle Aar siden fundet Hvalknogler i ca. 30 M. Højde 0. H. (Thoroddsen). I Bitrufjérdur, Kollafjordur og Steingrimsfjårdur findes der langs hele Kysten tydelige Havstandsmærker af lignende Højde og Ud- seende som i Hrutafjordur; kun med den Forskel at Abrasions- terrasser og Strandlinjer i fast Klippe bliver langt mere frem- trædende der, end de egentlige Terrasser. Dette har sin Grund i, at Fjældsiderne i disse Fjorde er langt stejlere end ved Hrutafjédur, samt at en større Strækning af Kysten ligger mere udsat for Brændingens Indvirkning. I Hvalsårhåfdi, en Pynt paa Vestsiden af Kollafjårdur, baves en Klippebænk (Fig. 2. a), der maaler 39,6 M. 0. H. (niv.); paa den 42 anden Side af Fjorden findes tilsvarende Abrasionsterrasser af lig- snende Højde. Mellem Broddanes og Broddadalså ligger den øverste Strandvold 48 M. 0. H. (Aneroid), og et godt Stykke Syd for Brod- danes ligger en tydelig Strandvold 47 M. 0. H. (An.). Disse Strand- Fig. 2. Terrasser ved Kollafjardarnes; Hvalsårhåføi i Baggrunden. + Øverste marine Grænse. X Purpurasænkningens øverste Grænse volde er dannede af forholdsvis grovt, velrullet Grus; bagved dem er Overfladen dækket af skarpkantet Grus, der ikke viser Spor af de regelmæssige horizontale Bølgedannelser, som karakteriserer de lavere liggende Terrassers Overflade. Jeg skal nu i Korthed sammenfatte Resultaterne : Langs hele SV.-Kysten af Hunafl6éi findes tydelige gamle Strandmærker op til 40—50 M. Højde 0. H.1)- Inde i Fjordene repræsenteres de af Terrasser og Strandvolde," op- byggede af rullet Grus, Sand og Lerdannelser.… I Nærheden af Fjordmundingerne fremtræder Abrasionsterrasser dækkede med rullede Stene i Forgrunden; ved Næspynterne er disse Abrasionsbænke bedst udviklede. Terrasserne synes hovedsagelig at være opbyggede paa følgende Maade: 1) Nogle Steder f. Eks. paa begge Sider af Kollafjordur findes Klippe- terrasser langt højere oppe (endog 100 M. 0. H.) hvor man ogsaa finde enkelte rullede Stene. Hidtil bås jeg ikke faaet noget Sikker E Bevis for deres marine Oprindelse; de kunde rime- være dannede uden Havets Indvirkning. 43 l. (øverst) Sand og Grus, der flere Steder viser mere eller mindre tydelig Lagdeling. 2. Lagdelt fint Ler, ofte af flere Meters Mægtighed. 3. Klippehaard Moræne, eller blødere Ler, opfyldt med ig- skurede Stene. Dette Lag hviler paa selve Basalten, som nogle Steder viser friske Skuringsmærker helt ned til Stranden. Jeg vil ikke her komme nærmere ind paa Beskrivelsen af disse Terrassedannelser ved Hiinafléi; denne korte Oversigt skal kun tjene til at vise i hvilket Forhold de Aflejringer, jeg nedenfor vil beskrive, staar til disse. 2. Postglacial Sænkning ved Hunafloi. Hidtil er der i Island kun fremført Beviser for en Sænkning efter den sidste Istid, nemlig den store (senglaciale?) Sænkning, Som ved Hunafléi har efterladt sig tydelige Spor op til 40—50 M. 0, H., som allerede berørt; flere Geologer har saaledes for længe siden iagttaget tydelige Mærker efter denne Sænkning omkring hele Øen 1), Da jeg for nogle Aar siden fik Meddelelse om Fund af Tørve- lag under et tykt Lag Skalsand paa Broddanes?”), troede jeg, at man maaske her ogsaa havde et Bevis for en anden mindre Sænkning i den postglaciale Tid. I Sommeren 1907 gav jeg mig derfor til at undersøge Stedet nærmere med dette Spørgsmaal for Øje. Det viste sig da, at den Aflejring, der dækkede Tørvelaget, udelukkende var dannet af meget fint Skalsand; der fandtes ikke en eneste Sten eller hel Skal; der- fil kom ogsaa, at dette Sand ikke dannede Strandvolde, men uregel- 1) Se lyse Th. Thoroddsen: Postglaciale marine Aflejringer, Kyst- g Strandlinjer i Island. Geogr. Tidsskrift XI. 1892. y dui kade G. Bårdarson: Purpura lapillus L. i hævede Lag paa Nordkysten af Island. Vidensk. Medd. Nat. Foren. Kbh. 1906. wd mæssige Sandklitter. Jeg betragtede det derfor som Flyvesand, ført derhen af Vinden. Senere blev jeg dog opmærksom paa andre Forhold, som gav mig Anledning til at tænke paa en Sænkning i den postglaciale Tid. Den lavtliggende flade Kystbræmme, som jeg betegner som den laveste marine Terrasse, gentager sig — rigtignok med nogen Afbrydelse, da den mangler helt enkelte Steder — med en saadan Regelmæssighed langs hele Kysten og viser i mange Henseender en saa tydelig Adskillelse fra de højere liggende Aflejringer, at det syntes mig at tiltrænge en særskilt Forklaring. Inde i Fjordene repræsenteres denne Kystflade af usammen- hængende spredte Lavlandsstykker (Tanger, Eyrar), men ude ved Fjordmundingerne træder den frem som en mere sammenhængende, flad Kyststrimmel, fra nogle faa Meter op til nogle Hundrede M. bred (Grundir). Næsten uden Undtagelse bestaar disse Lavlands- stykker af bølgeformede, parallele Strandvolde, dannede af smaa Stene og Sand og indeholdende en stor Mængde Havskaller, deri- blandt Purpura. De moderne Kystdannelser med Nutidens Fauna synes en umiddelbar Fortsættelse af disse ældre Strandvolde; ingen skarp Adskillelse findes derimellem, uden i faunistisk Henseende. Hvis man følger Niveauet i 4—5 M. Højde, skelnes Kyst- fladernes øvre Grænse, der næsten overalt skarpt'adskiller sig fra de højere Terrasser. Mange Steder dannes Grænserne af en op til 20 M. høj, stejlSkrænt, der dannes af Terrassernes Fod (se Fig. 2.) Efter al Sandsynlighed er denne stejle Fod dannet ved, at Havet i en Tid har undergravet Terrassefoden og foraarsaget Nedstyrtning, thi paa flere Steder ligger Terrassernes dybere liggende Lerlag næsten helt blottet i Skraaningerne (Kollafjardarnes, Kjorseyri). Andre Steder, hvor Kysten er meget lav, afløses disse gamle Erosions- skrænter af mægtige Strandvolde af rullet Grus, der har omtr. 4 M. høje Rygge. Bagved disse Rygge, der fortsættes af en Række mindre Strandvolde helt ned til Stranden, findes ofte Indsænkninger, eller lavere liggende Bassiner, opfyldte med Tørvedannelser. Som før bemærket, optages disse Kystflader af mægtige Skallag | | | | | 45 fra Stranden af op til 4—5 M. 0. H. Mange Steder, i Særdeleshed nærmest Fjordmundingerne, optræder Skallerne i en saadan Mængde, at Jordbunden farves helt hvid af mere eller mindre hensmuldrede Skaller og Skalrester. Naar man kommer op over den nævnte Grænselinje, bliver Forholdet et helt andet; her findes rigtignok rullet Grus og Sand, men her ophører Skallagene næsten helt. Paa Kyststrækningen fra Steingrimsfjårdur til Hrutafjårdur har jeg saa- ledes iagttaget fossile Skaller med Purpura lapillus paa omtrent 20 forskellige Steder nedenfor 5 M. Højdelinien, men kun paa 2 Steder ovenfor samme. Jeg indsaa straks at dette Forhold maaske ligesaa godt kunde forklares ved Stillestaaen af Havfladen i dette Niveau, som ved positiv Forskydning af Strandlinjen; men i Sommeren 1908 gjorde jeg interessante Fund, der efter. min Mening næppe kan tydes anderledes end, at Havet under særskilt postglacialSænk- ning har standset omtrent ved den nævnte Grænselinje. Lagene ved Fosså. Ved Fosså, en lille Aa paa Vestsiden af Hrutafjordur mellem Gaarden Prestbakki og Kollå, findes gamle Tørvegrave omtr. 50 M. Fig.3. Profil af RE ved Fosså. (noget RD: Nederst Basalt. 1. Rullet Grus lidt lerblandet, 2. Tørv med Plantefrø og Kviste (a). 3. Rullet Grus og Sand indeholdende lerede og Periostracum at Mytilus modiolus. 4. Tørv dækket med Grønsvær. b. Strandvoldens Ryg (3,8 M. 0. H., c. 50 M. fra Stranden). fra Stranden. Foran Tørvegravene ligger en græsbevokset Strand- vold af rullede Stene, som strækker sig et godt Stykke udefter langs Kysten; nedenfor denne findes Skalaflejringer, der bl. a inde- holder Forpura lapillus i rigelig Mængde, f. Eks. i Kollårnes. Fra en Mose bag Tørvegravene siver Vand ned i disse, hvor det samler 46 gennem den nedenfor liggende Strandvold; her kommer følgende Profil til Syne (Fig. 3.): » Nederst ses der blottet fast Basaltgrund; derpaa følger: Op til ca. 1 Meter tykt Lag kantstødte og rullede Stene af omtrent Haandstørrelse med nogen Indblanding af Sand og Ler. Et Lag tæt sammenpresset Tørv, der strækker sig som en Kile fra Tørvdannelserne bag ved Strandvolden ned imellem det under- og overliggende Rullestenslag; det SØ kan følges mere end halvejs ned til Stranden, hvor det er omtr. 10 Cm. tykt, men tiltager stadig i Tykkelse opefter, og hvor det gaar over i Tørvemosen, har det ca. 1 M. Mægtighed. Rullet Grus, lidt blandet med Sand. Nærmest Stranden har dette Lag henved 1 M. Mægtighed, men aftager i | Tykkelse opefter, og gaar endelig som en Kile op sig til en lille Bæk, der har banet sig en dyb Vej ned til Stranden Eg i” "ag imellem Tørvelagene, hvor det tilsidst kun repræsenteres af nogle faa rullede Stene. I dette Lag fandt jeg Periostracum af Mytilus modiolus (Skallernes Kalkbe- standdele maa være ødelagt af nedsivende Vand), og en betydelig Mængde Drivtømmer, der var bedst bevaret nærmest Tørvemosen. 4. Et ca. "/2 M. tykt Lag Tørv, der dækker det sidst nævnte Lag længst fra Stranden, udtyndes nedefter og fortsættes af et tyndt Lag Grønsvær, der dækker Strand- volden ned til Stranden. i I Tørvelaget 2 fandtes forskellige Plantefrø og smaa Kviste, formodentlig af Salix-Arter og Betula; de forekommer i rigeligst Mængde længst fra Stranden, hvor de danner et virkeligt Lag tæt op under Gruslaget 3 (a paa Figuren). [val At det Rullestenslag (3), som dækker Tørvelaget (2), er direkte 47 afsat af Havet, kan ikke drages i Tvivl; Forekomsten af Driv- tømret udelukker efter min Mening alle andre Forklaringer. Strandvoldens højeste Ryg ligger 3,8 M. over højeste Havstand. Tørvelag under marint Sand ved Gudlaugsvik. Paa den lave Kystbræmme nedenfor Gaarden Gudlaugsvik findes Tørvelag dækket med Sand, i 2—3 M. Højde 0. H. Dette Tørvelag, der har omtrent 1 M. Mægtighed og er blandet med Ler og Sand, optager et betydeligt Areal. Det Lag, som dækker Tørven, er henved ”/> Meter tykt og bestaar af fint Sand med enkelte smaa rullede Stene. I denne Aflejring fandt jeg hverken Havskaller eller Drivtømmer. Foreløbig tør jeg derfor ikke paastaa, at dette Lag virkelig er en primær Havdannelse, skønt jeg anser det for meget sandsynligt. Tørvedannelser dækkede med marine ÅAflejringer ved Bær. Ved Bær i Hrutafjordur paa Nordsiden af Bæjarnes, hvor Bæjarå falder ned til Stranden haves en god Profil af de lavere liggende Kystdannelser. Omtr. 20 M. fra Stranden (b påa Kort- skissen 4.) ses følgende Profil i den nordlige Aabred (Fig. 5). (nederst) ca. 1 M. tykt Lag Ler. Lidt højere oppe findes under dette et Lag Skurestensler, der hviler paa ig en isskuret Klippe. Omtr. 60 cm. Rullesten, lidt lerblandet. 15 cm. tykt Lag gammelt Jordsmon, lidt tørveagtigt; det tyndes ud nedefter og gaar som en Kile ned imellem det under- og overliggende Gruslag. Smukt rullet Grus op til 1 M. Mægtighed; aftager i Tykkelse op imod Strandvoldens Ryg, hvor det tilsidst mærkes som - nogle faa spredte Stene. I dette Lag fandtes Periostracum af Mytilus modiolus. 5. " Tørv dækket med Grønsvær omtr. "/2 M. Nederst, hvor STS nag 48 det støder sammen med Gruslaget (4), er det meget sandblandet og indeholder Periostracum af M. modiolus. Denne Lagdannelse stemmer aldeles med den, som findes ved Fosså. Fin, il is h Fig. 4. Kortskitse. Marine Aflejringer ved Bær i Hritafjordur. >» Havskaller. Tørv. [.93] Rullet Grus og Sand. 0 o o Purpura- sænkningens øverste Strandvold. - - - Purpurasænkningens Grænse. Det er betegnende for de to Rullestenslag (2 og 4) at det højere Lag har meget smukt rullede, for største Delen fladt slebne Stene, med fint poleret Overflade, medens det dybere liggende (2) Fig. 5. Profil ved Bæjarå. 1. Ler. 2. Lerblandet rullet Grus. 3. tørre agtig gammel Jordsmon. 4. Sandblandet rullet Grus med Periostracum af Mytilus modiolus. 5. Tørv dækket med Grønsvær. a. Strandvoldens Ryg (3,8 M. 0. H. e. 20 M. fra Stranden). bestaar af halvrullede Stene, hvor alle skarpe Kanter er bortslebne, men Overfladen i øvrigt ujævn; de, viser dog ikke noget Spor til Skuringsmærker. Det fladtrullede Grus danner en tydelig Strandvold, hvis højeste Å 49 Ryg har 3,8 M. Højde 0. H. (Niv.). Fra Aaen fortsættes den langs Nord- og Østkysten af Bæjarnes. Foran Alfhølsveita, der er en Ind- sænkning bagved Strandvolden, opfyldt med Tørvedannelser, haves en dyb Gennemskæring af denne (c. paa Kortskitsen). Her fandt jeg. under Grusdækket, omtr. i Havets Niveau, Drivtømmer og betyde- lige Tørvedannelser med smaa Kviste; længere nede kom saa blødt Ler med forskellige Planterester, hvoriblandt fandtes smukt bevarede Blade af Salix phylicifolia L. Da jeg kløvede en Lerklump, fik jeg den sortfarvede Bladplade i den ene Halvdel, men i den anden fandtes en saa nøjagtig Afstøbning af Bladet, at selv de fineste Biribber havde efterladt sig tydelige Mærker. Desværre fik jeg ikke undersøgt denne interessante Lagdannelse saa nøje som jeg ønskede, da den Grav, jeg gravede, øjeblikkelig fyldtes med Vand"). Længere ude i Næsset, hvor Strandvolden drejer mod S., gravede jeg ned i dens højeste Ryg(d), der ligger henved 4 M. 0. H.; her fandtes følgende Lag. 1. 15 Cm. Grønsvær. 2. 45 Cm. skalførende rullet Grus og Sand, med Mytilus modiolus i. Mængde, ligeledes Purpura lapillus m.m. 30 Cm. ler-' eller humusblandet Grus med rullede og angulære Stene, uden Skallevninger. Højere oppe fandtes Skallerne ikke, men helt ned til Stranden (gS) er de almindelige. Mod S. begrænses Bæjarnes af en grund Vig. Ved Bunden af denne ligger en 3 M. høj Strandvold, dannet af Grus og Sand. Bagved den er Kysten lidt lavere og optages her af en Eng... For en Snes Aar siden faldt Bæjaraaen her ned til Havet, hvor den i Engen har dannet et smalt, bugtet Løb, der kaldes Stokkar, hvorefter den har gaaet tværs igennem Strandvolden paa sin Vej 1) Tæt bag ved denne Strandvold findes Tørv, for 'stor Del dannet af Havvækster; her ERE jeg nogenlunde godt opbevarede Levninger af Fucus- og Lamin Denne Tørv er dog sikkert dannet af op- skyllede Hurslibtik i fersk Vand, eller i en Sump, da der findes Lev- ninger af Landplanter imellem. Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1910. å å 5 fg r "4 É [| É ek HG is dy 1911 50 ned til Vigen. Under Strandvoldens 2—3 M. tykke Grusdække findes et omtr. 1/2 M. tykt Lag fint Ler, der ligger i Niveau med Havet; her fandt jeg enkelte meget forvitrede Stumper af Mytilus edulis. I Bunden af Elvelejet, der et godt Stykke op efter ligger lavere end højeste Havstand, ses Leret flere Steder blottet, og her er det paa enkelte Steder fuldt af Havskaller. I en ca. 180 M. Afstand fra Stranden fandt jeg ved Boring følgende Lag (e): Henved "/2 M. Grønsvær og Tørv. (øverst). 1/4 M. rullet Grus, der ligger omkring Højvandets Niveau. 3. Ca. 1/4 M. fossilførende Ler med en Mængde Hav- skaller. 4. Omtr. 1 M. Ler, hvori jeg ikke kunde finde Skaller. 5. 1081-70 tyktlag-Tørv: 6. Fast sammenkittet Sand eller Sandsten. Ved flere Boringer i Nærheden fandt jeg den samme Lag- række. Tørvelaget 5 ligger ca. 2 M. lavere end Højvands- mærket og tiltager i Mægtighed opefter. I det skalførende Lerlag (3) har jeg fundet følgende Arter: Macoma calcaria Chem., den mest fremtrædende Art. rr Mya truncata L., meget almindelig; forekommer ,,in situ". Cyamium minutum Fabr, Mytilus edulis L. Cardium grønlandicum Chemn. Cardium fasciatum Mont. Åæinopsis orbiculata G. O. Sars. Buccinum undatum L. Buccinum grønlandicum Chemn.? i Lacuna divaricata Fabr. i Purpura lapillus L. É Littorina rudis Maton. L. obtusata L. Margarita helicina Fabr. Onoba striata Mont. Utriculus sp. Boreochiton sp. Bela sp. Denne Fauna er saa overensstemmende med den Molluskfauna, der findes opbevaret i de hævede Lag nedenfor 4—5 M. Højde- linjen, at den uden Tvivl maa henføres til den samme Tid. Af 18 fundne Arter har den 14 fælles med den; kun 4 af de sjældneste har jeg ikke hidtil fundet i de højere liggende Af- lejringer; rigtignok er Forholdet mellem Arterne indbyrdes, hvad Hyppigheden angaar, noget forskelligt i disse to Afsætninger, men det kan let forklares ved, at Skallerne her er afsatte paa noget dybere Vand, medens de andre Skallag kun frembyder typiske Kyst- dannelser. Den stærke Indblanding af littorale Arter som Littorina, Onoba, Cyamium og Purpura viser, at denne Aflejring maa være afsat i ; Nærheden af Stranden; Hovedarterne, Macoma calcaria og Mya truncata, der synes at forekomme ,,in situ", strider heller ikke imod denne Antagelse, da de findes levende helt op til Stranden ved Islands Vestkyst f. Eks. ved Reykjavik. Hvis man tager Hensyn til alle de fundne Arter, da findes 18 nutildags levende i Stranden paa Vestkysten eller i Nærheden af Lavvandsmærket; de to Cardium-Arter lever paa noget dybere Vand, men forekommer opskyllede i Stranden ved Faxafléi"); de tre andre Arters (Utriculus sp, Bela sp. og Aæinopsis, der kun fore- ligger i enkelte "Eksemplaårer) vertikale Udbredelse ved Vest-Island er mig ubekendt. Jeg antager derfor, at dette Skallag er afsat tæt nedenfor Lavlandsmærket eller i 4—6 M. Dybde. Saavidt jeg kan skønne, er der ikke noget, der strider imod den Antagelse og den stemmer godt overens med det Indtryk, som foranførte Iagttagelser 1) Faxafléi nævnes vel paa Kortet Faxafjordur, men dette er en gammel Betegnelse, som ikke bruges mere. Fléi i Islandsk betyder nærmest en Bugt, som er kortere, end den er bred; med Hensyn her til er Faxafjørdur for længere siden i Sproget forandret til Faxafloi. 4 52 giver om Havfladens Beliggenhed i den Tid, da nævnte Lag maa være dannede, nemlig under Sænkningens Maksimum. Af de Iagttagelser, jeg ovenfor har beskrevet, antager jeg at man med fuld Sikkerhed kan drage den Slutning, at en Sænkning har fundet Sted her ved Kysten i den postglaciale Tid. Hvor lavt Kystlinjen før Sænkningens Begyndelse har ligget, lader sig ikke for Tiden bestemme, men i det mindste maa den have ligget ca. 2. M. lavere end nu, da Tørvelaget, der dækkes af de marine Leraflejringer ved Bær (Stokkar). strækker sig saa langt ned under Havets Niveau. Under Sænkningens Maksimum antager jeg, at Havfladen her ved Indersiden af Hunafiéi har ligget omtr. 4 M. højere end nu; det fremgaar af, at de marine Aflejringer, der dækker de terre- striske Dannelser f. Eks. ved Bær og Fosså, findes op til lignende Højde”). Forskellige Terrainforhold her ved Kysten, som jeg alle- rede hår berørt, støtter ogsaa denne Antagelse. Derefter har saa Havet langsomt trukket sig tilbage og efter- ladt rige Molluskaflejringer, som jeg nu vil gaa over til at beskrive. [For at undgaa Forveksling med den foran omtalte store Sænkning betegner jeg den her omhandlede Sænkning herefter i denne Afhandling som Purpurasænkningen efter den Snegl, som mest karakteriserer dens Aflejringer]. 3. Molluskfaunaen i de hævede Lag op til 4—5 M. o. H. ved SV.-Kysten af Hunafloi. Som jeg allerede har bemærket er Kyststrækningen fra Hruta- fjordur til Steingrimsfjørdur særdeles rig paa Skallevninger helt ned fra Stranden op til 4—5 M. 0.H. Bedst udviklede er Skal- lagene ved Fjordenes ydre Del; de bliver fattigere jo længere man kommer ind ad Fjordene, og i selve Fjordbundene mangler de helt. 1) I Egnens nordligere Del, f. Eks. ved Broddanes og Kollafjardarnes gaar Aflejringer tilhørende denne Sækning lidt højere op, endog 4,5—5,4 M. o. H. Muligvis er denne Forskel fremkommen derved, at Bølgeslagets Magt er særlig stor ved denne Del af Kysten paa Grund af dens Be- liggenhed ved aabent Hav. SEE SS SEDAN ONE rss BER 2 EGER 53 Paa næsten alle de Steder, her er Tale om, er Purpura lapillus L. en af de mest fremtrædende Arter; naar man undtager en smal Strimmel langs selve Stranden, der huser de alleryngste Skalaf- lejringer, findes den i alle Højder op til 4—5 M. 0. H. Paa den nævnte Kyststrækning har jeg iagttaget disse Purpura- aflejringer paa følgende Steder: Ved Steingrimsfjårdur: I Nærheden af Gaardene Vididalså og Hråfå, tæt ved Stranden, 1—2 M. 0. H.; Kirkjub6l, mellem selve Gaarden og Mid- dalså 2—3 M. 0. H.; Småhamrar, 1—2 M. 0. H.; porp påa Gålmastrånd ca. 1M. 0. H. Ved Kollafjordur: Hvalså, 2—3 M. 0. H.; Kollafjardarnes, paa Ørfirisey og Grundir, 1—4 M.; Kollafjard hélmi, ca. 2 M.; Broddanes, tæt ved Hjemmemarken, op til 5,4 M. 0. H. (Niv.) og Broddanesey, ca. 3 M. 0. H. Ved Bitrufjordur: Skridnesenni, ca. 2 M.; Brædrabrekka, .2—3 M. og Ospakseyri, 1—2. M:'0. H. Ved Hrutafjordur: Gudlaugsvik, øst for' Kleifar, 1—2 M.; Kolbeinså, flere Steder 1—3 M. 0. H. 150 M. fra Kysten; Ståra Hvalså, henved 4 M. 0. H.; Kollå, "/2—2 M.; Bæjarnes, 1— ca. 4 M. 0.H:;; Bæjårey, 1—2 M.; Hladhamar, 1—3 M.; Kjårseyri 1—3 M. og Reykjatangi paa Østkysten af Fjorden 1—2 M. 0. H. Lejringsforholdene paa alle de nævnte Steder viser ved første Øjekast, at man har for sig tydelige Stranddannelser, Skallerne findes indlejrede i Sand og rullet Grus, som hyppigst danner flere bølgeformede, paralelle Strandvolde. En stor Del af Skallerne forekommer ogsaa paa flere Steder som Brudstykker; 54 andre Steder repræsenteres denne Aflejring af fint Skalsand med kun faa hele Skaller. Enkelte Steder viser Aflejringerne tydelig Lagdeling af fint Grus og Sand, der synes at være afsat i For- dybninger i Stranden, hvor Brændingen har haft mindre Magt. Under saadanne Lejringsforhold, der ellers optræder meget lokalt, findes Skallerne bedst opbevarede. ; At man her har med typiske Kystdannelser at gøre bestyrkes endvidere af Faunaens Sammensætning, idet denne næsten helt be- staar af saadanne Arter, der lever i Stranden paa Islands Vestkyst, eller i det mindste findes her almindelig opskyllede. Ved at gennemgaa et betydeligt Materiale, som jeg har ind- samlet paa de artrigeste Findesteder, har jeg fundet efterstaaende Molluskarter: (Se Side 55). Ialt er der saaledes hidtil fundet 36 Arter fra Purpuraaf- lejringerne ved Hunaflbi. Med Hensyn til Hyppigheden kan disse Arter grupperes påa følgende Maade"). 1. Arter, der optræder i Mængde: a. Forekommer paa alle Findesteder: Mytilus edulis, Purpura lapillus, Buccinum undatum, Littorina ob- tusata, L. rudis. b. Fundet paa de fleste Steder: Saxicava arctica, My- tilus modiolus, 'Astarte borealis, Lacuna divaricata, Littorina palliata. Forekommer paa nogle Findesteder: Cyprina islan- ao - dica, Cyamium minutum, Onoba striata. 2. I langt underordnet Mængde forekommer følgende Arter: Mya truncata, Natica affinis, Anomia ephippium, Skenea planorbis, Trophon sp., Boreochiton marmoreus, B. ruber, Margarita helicina, Acmæa sp. Meget sjældne er følgende Arter: Bela sp., Neptunea despecta; Anomia aculeata, Puncturella noachina, Pecten = 1) Her tages ikke Hensyn til de Arter, som jeg har fundet i Lerdannelsen "i Stokkar, da den Aflejring ikke er egentlig Strandannelse å g Ane Arter 3/22 ål 2/S| | 433 ad LÆ JET Le IMT S z Pe D Ånomia lære "SEERE: x x|x x AE RONIGATSS BNG. SE SISSE x Pecten lkndheng Milles BE UD brak us uli ES SE RES PEERS NER x x x x x x x x x x x REN TS DE el FARERNE DR ERE: CLX RC SE RØRE. Cardium grånlandicum, Chemn Fre C: fat Gael ss0 140.0 ; : X Cyprina islandica, I. … i Re LKR É x Astarte borealis, Chemn. ..... Ak x|x x|x x inopsis orbiculata, G. 0. Sars : gg Cyamium minutum. Fabr. ……. DR STE HE Ms SEE et RER Macoma calcaria, Chemn. x dx "SK ml ER El ae FADE suk frak en BÅS DRE SP erne SR be Sk RARE RYFEK RT RER Saricava arctieg L 0. al ænek re KH ks Læd kok Zirphæa:crispata, LL... ; x Boreochiton marmoreus, Fabr. | x SD es BOER nar SEE i SAR ÅRE + 2 i lt MEE ASINDE SP. dyrs ken x fade x x xx Puneturella noaehina; 1. i x x Margarita helicina, Fabr. ..……. | x É x M. gråonlandica, Chemn....... Er ; SK Kes Natica affinis, Gmel. .…......… CASA GR mdk kk Littorina rudis, Maton. ...… Na Se TE re ME BR RR AR BE. Er obtandta er ERR RR FEER IE OR fu palliate Says. sone e Re DR SE JER SE FT BEER ES HEE Lacuna divaricata, Fabr. ..….… Ki XIX LX gi % x |x Onoba striata, Mont…......... x x x u Skenea planorbis, Fabr. ...….….. x x REE ai ae hd 5 x nr ERR ae ERR Sø es OK |. ig Trophon (2 ud DEERE ER er ER SER 1 IN ES SA al BES ERROR GES KÆRE RER Baesinam stør rer ln RE IN ELMER TER B. grønlandicum, Glenn. r. . så Neptunea despecta, L. ..….... : x ml lg triculus BR BE sale skere ” , y &,: af ig mM islandicus, Margarita grønlandica, Cardium grønlandicum, 56 Nogle Bemærkninger om de forskellige Molluskarter. Anomia ephippium L. Fundet i faa Ekspl. paa flere Steder. Et enkelt Eksemplar, som sandsynligvis hører til 4. acwleata L., har jeg fra Kollafjardarnes. A. ephippium er almindelig ved Huna- flår i Nutiden, A. aculeata har jeg ogsaa fundet der. Pecten islandicus Mill. Denne Art synes næsten helt at mangle i de egentlige Purpuralag; for nogle Aar siden er jeg bleven op- mærksom påa dette Forhold og har derfor ivrigt eftersøgt denne Art i de hævede Lag; endelig er det lykkedes mig i Sommeren 1908 at finde et enkelt Fragment af et middelstort Individ; dette fandt jeg i Bæjarnes i henved 4 M. Højde 0. H., længst nede i det skalførende Gruslag, hvor dette støder sammen med det under- liggende fossilfrie lerblandede Grus (se. Fig. 4. d.). I de nyere Kystdannelser nærmest Stranden, forekommer den almindelig og synes her at afløse Purpura -lapillus. Denne Musling, som findes almindelig opdrevet paa Nutidens Strand og danner virkelige Skalbanker paa 15—20 M. Dyb her ved Kysten, har derfor utvivlsomt været meget sjælden her da Purpuralagene afsattes. Mytilus edulis L., der i Nutiden optræder i Masser omkring hele Island, er den mest almindelige Art -i de hævede Lag. M. modiolus L. er meget almindelig i 3—4 M. Højde f. Eks. i Bæjarnes, Stérahvalså, Borgir og Kollafjardarnes, hvor den næsten synes at overgaa M. edulis. 1 de lavere liggende Lag er den langt sjældnere, skønt den ogsaa her forekommer i enkelte Eksem- plarer paa de fleste Findesteder. Cardium grønlandicum Chemn., der i Nutiden ofte findes op- drevet i Stranden, er kun fundet ved Kjårseyri. i 2.7 M. Højde 0, H., og i Leret ved Stokkar (Bær), en enkelt Skal paa hvert Sted. C. fasciatum Gmel. 2 sammenhørende Skaller af denne Art har jeg fundet i Leret i. Stokkar. Denne Musling har jeg ikke fundet her opdrevet, men enkelte døde Skaller har jeg faaet i Bundskraber i Hrutafjordur paa henved 20 M. Dyb. Cyprina islandica L. Fundet påa 4 Steder og optræder i 57 Mængde ved Kjårseyri og Øspakseyri. Lever endnu her ved Kysten og findes ofte opkastet paa Stranden. Åstarte borealis Chemn. Forekommer paa de fleste Finde- steder, findes i Mængde ved Ospakseyri og Kjårseyri. Almindelig opdrevet paa Nutidens Strand. Åæinopsis orbiculata G. 0. Sars. Nogle faa Eksemplarer hørende til denne Art har jeg fundet i Leret ved Stokkar. Cyamium minutum Fabr. Hidtil fundet paa tre Steder, men optræder der i Massevis. Har utvivlsomt været meget almindelig her ved Kysten i Purpwratiden. Hidtil har jeg ikke fundet den levende ved Indsiden af Hunafléi. Macoma calcaria Chemn. Fundet flere Steder men, med Und- tagelse af i Leret ved Stokkar (Bær), hvor den er Karakterarten, kun i enkelte Eksemplarer. Lever her ved Kysten og kastes ofte op påa Stranden. Mya truncata L. Forekommer enkeltvis paa de fleste Finde- steder, men i Mængde kun i Stokkar. Optræder i den typiske tynd- skallede, forholdsvis lange Form, med lige afskaaret Bagende. Denne Musling findes her i Nutiden almindelig opskyllet, men som fuld- voksen er den nulevende Form kortere og mere tykskallet. Saxicava arctica L. Almindelig og forekommer flere Steder i massevis. Den hører næsten udelukkende til Pholadisformen med tynde langstrakte Skaller. Denne Art er langt mere fremtrædende i de hævede Lag end i de moderne Kystdannelser. Rigtignok lever den her ved Kysten paa nogle Meters Dyb og findes ofte iland- drevet, men allevegne i underordnet Mængde. I Stranden har jeg ikke fundet den levende her ved Hinafléi. Zirphæa crispata L. 3 defekte Skaller af denne Musling har jeg fundet i Bæjarnes i 2—3 M. Højde 0. H. Af denne Art, som hidtil kun er fundet levende ved Videy i Vest-Island, har Adjunkt Bjarni Sæmundsson i Reykjavik for nogle Aar siden faaet et Par Skaller, som skal være fundne opskyllede ved Bær i Hritafjørdur. Af denne Grund har jeg i de foregaaende Aar efter- søgt denne Art baade her og i Nærheden, men hidtil er det ikke 58 lykkedes mig ved Skrabninger eller ved Eftersøgning i Stranden at finde den levende; ikke engang tomme Skaller eller Fragmenter har jeg fundet, uden i de hævede Lag. Jeg antager derfor at denne Musling ikke i Nutiden lever her ved Kysten, og at de nævnte Skaller stammer fra de fossile Aflejringer. Boreochiton marmoreus Fabr. og B. ruber Love. Nogle Ryg- skaller tilhørende disse Arter har jeg fundet ved Bær og Kolbeinså. Begge Arterne lever endnu her ved Kysten. AÅcmæa sp. Fundet i enkelte stærkt eroderede Eksemplarer paa de fleste Findesteder. Tilhører sandsynligvis Å. testudinalis Mill., der lever her og ofte findes opskyllet. Puncturella noachina L. Jeg har taget et Eksemplar af denne Art ved Kolbeinså og et andet i Bæjarey. Lever her paa nogle M. Dyb og driver undertiden op i Stranden. Margarita helicina Fabr. Forekommer i Mængde i Leret i Stokkar, ligeledes ved Kollafjardarnes. I Nutiden meget almindelig levende her i Stranden. Margarita grånlandica Chemn, Denne Art har jeg fundet paa to Steder i de hævede Lag; den findes ofte opskyllet her paa Stranden Natica affinis Gmel. Enkelte Eksemplarer, der sandsynligvis hører til denne Art, har jeg fra flere Findesteder, hvor den kun optræder enkeltvis. Findes ofte opdrevet her i Stranden. Littorina rudis Maton. Denne Snegl, som nutildags er meget almindelig her ved Kysten, har jeg fra de fleste Findesteder, hvor den optræder i betydelig Mængde. L. obtusata L. En af de mest fremtrædende Arter i Purpura- aflejringerne. L. palliata, Say, — som jeg med Dr. A.C. Johansen opfatter som Varietet af L. obtusata)), da den i Purpuraaflejringerne, som i Nutiden ved "Islands Vestkyst, ved Overgangsformer er saa nøje knyttet til denne, at der ikke kan drages skarpe Grænser 1) A. C. Johansen: On the variations observable on some Northern species of Littorina. Vidensk. Medd. Nat. Foren. Kbh. 1901. 59 imellem dem, — er langt sjældnere end Hovedformen og er i det hele taget mest knyttet til de lavereliggende Findesteder. 1 Nu- tiden er den typiske L. obtusata forholdvis sjælden ved Hinafléi, hvor den erstattes af L. palliata, der er meget almindelig. Lacuna divaricata Fabr. Denne Snegl, der findes levende langs hele Kysten allerede ved Lavlandsmærket, er meget almindelig i de hævede Lag. Onoba striaia Mont. Denne Art har jeg fra 3 Steder, hvor den optræder i Mængde. Har utvivlsomt været meget almindelig her, da Purpuralagene afsattes. Lever endnu her i Stranden, hvor den dog er langt mindre fremtrædende end ved Vestkysten af Island. Skenea planorbis Fabr. Denne Snegl, som jeg har fra 2 Steder i mange Ekspl., har jeg ikke hidtil fundet levende her ved Inder- siden af Hunafléi. Bela sp. Jeg har fra Purpuralagene kun nogle faa Eksem- plarer af Bela, der sikkert hører til forskellige Arter. Trophon sp. Fundet paa flere Findesteder i enkelte defekte Eksemplarer, der formodentlig hører baade til T. clathratus L. og T. truncatus Strøm. Begge Arter findes nu levende her ved Bugten og kastes undertiden op paa Stranden. Purpura lapillus L. En af de mest fremtrædende Arter i Af- lejringen, forekommer i alle Højder op til 4—5 M. 0. H., paa de fleste Steder i massevis. Optræder i temmelig tykskallede Eksem- plarer med tydelige Spiralfurer. Farven er som oftest gullig, under- tiden hvidbæltet. Varieteten imbricata meget sjælden. De største Individer 30—39 Mm. Hidtil ikke fundet levende ved Nord-Island. Buccinum undatum L. Fundet i alle Højder op til 5 M. 0. H. Synes at være lige saa almindelig som Purpura, men ikke nær saa godt bevaret som denne, da den som oftest kun forekommer i defekte Eksemplarer eller lutter Fragmenter. — TI det Hele taget stemmer Buccinum-Individerne fra Purpura- Lagene meget godt med de Eksemplarer, jeg har samlet i Stranden ved Reykjavik; nogle har meget svagt udprægede Længdefolder og 60 stemmer godt med var. coerulea, som findes afbildet hos G. 0. Sars!), paa Tab. 24. Fig. 3. Andre har temmelig veludviklede Længde- folder og nærmer sig mere til v. Zittoralis. (1. c. Tab. 13. Fig. 12), men har dog længere Spir; begge disse Former anser Sars for littorale. Buccinum undatum har jeg ikke fundet levende i Stranden ved Indersiden af Hunafléi, men den lever paa nogle Favnes Dybde og driver ofte i Land, skønt den spiller en underordnet Rolle blandt de opskyllede Skalarter paa Stranden. De recente Eksemplarer, jeg har ved Haanden her fra Kysten, stemmer bedst med Buccinum undatum typica og pelagica hos G. 0. Sars (1. c. Tab. 24. Fig. 2. og 4.), hvilke han opfatter som mere Dybvandsformer, forekommende paa 20—100 Fvn. Dyb. Buccinum grønlandicum Chemn. Fra Leraflejringerne i Stokkar har jeg nogle Eksemplarer, der sandsynligvis hører til denne Art og nærmer sig meget til den Varitet, som findes afbildet hos Sars under Navnet tenebrosa (l. c. Tab. 13. Fig. 9 a—Db). Neptunea despecta L. Kun fundet i 2 Ekspl. Almindelig nu- levende, findes ofte opdrevet. Utriculus sp. Flere Individer fundet i Leret ved Stokkar. Sammenligner man Faunaen i de hævede Lag med den Mollusk- fauna, der i Nutiden lever her ved Kysten og findes opskyllet i Stranden, bliver følgende Forskelligheder mest fremtrædende: Purpuraaflejringerne: Nutidens Kystaflejringer: 1. Purpura lapillus en af de al-|1. Helt uddød. mindeligste Arter. 2. Zirphæa crispata har sikkert |2. Er sandsynligvis helt uddød. levet ved Huinafléi sammen med Purpura. 3. Pecten islandicus mangler næsten | 3. Meget almindelig opdrevet og helt. lever i Mængde paa 15—20 M. UD ") G. 0. Sars: Mollusca Regionis Areticæ Norvegiæ. Christiania 1878. 61 Purpuraaflejringerne: 4. Buccinum undatum, meget al- mindelig, har utvivlsomt levet her i Stranden da Lagene af- sattes, da den forekommer mest i littorale Former med svage Længdefolder. Littorina obtusata er en af Karakterarterne og overgaar langt Varieteten palliata. 6. Saxicava arctica findesi Masser; SA har sikkert levet i Stranden. 7. Cyamium minutum har sikkert været meget almindelig i Pur- puratiden, da den paa nogle Steder forekommer i Mængde. Skenea planorbis forekommer ogsaa enkelte Steder i Aflej- ringerne. Nutidens Kystaflejringer: 4. Lever ikke i Stranden, men er almindelig påa 10—15 M. Dyb og findes ofte opskyllet men i underordnet Mængde. Fore- kommer med kraftige Længde- folder. 5. Hovedformen forholdsvissjælden, medens Varieteten palliata er meget fremtrædende. 6. Lidt fremtrædende blandt de opskyllede Skaller; har. ikke fundet den levende i Stranden. 7. Ingen af disse to. Arter har jeg hidtil fundet levende ved Hunafléi. Rigtignok tør jeg ikke paastaa, at de ikke kunde findes her, da man let kan overse saa- danne smaa Arter. Men skønt de maaske senere. findes her ved Kysten, er de sikkert langt sjældnere, end da Purpuralagene afsattes. Er Molluskfaunaen i de omtalte hævede Lag helt ensartet? Dette Spørgsmaal, som er af stor Betydning, er ikke let at faa besvaret med fuld Sikkerhed, da man næsten udelukkende har for sig Kystaflejringer, der kun forekommer i et smalt Bælte langs Stranden af en ringe Højde. Her har selvfølgelig ved Op- og Ned- skylning af Skallerne megen Sammenblanding af Arterne fra for- skellige Tider fundet "Sted, hvad der gør det meget besværligt eller næsten umuligt, sikkert at adskille ældre og yngre Aflejringer. Enkelte Arters Udbredelsesforhold synes dog at give Fingerpeg i denne Retning. 62 Mytilus modiolus L. forekommer rigtignok i alle Højder op til ca. 4 M. 0. H., men i størst Mængde i 3—4 M. Højde, medens den i de lavereliggende Lag kun repræsenteres af enkelte Skaller; dette Forhold gør sig gældende langs hele Kysten og træder tydeligt frem ved Bær, Stéra-Hvalså, Borgir og Kollafjardarnes, hvor M. modiolus er den mest fremtrædende Art i Purpurasænkningens øverste Strandvolde. Efter min Mening maa dette Forhold finde sin Forklaring i Klimaforholdene i den Tid, da Lagene afsattes. I Nutiden lever //. modiolus her ved Hunafléi paa 10—15 M. Dyb og kastes op i Stranden i stærk Søgang, men i ringe Mængde. Ved fsafjårdur og Breidifjårdur har jeg ikke fundet den levende i Stranden, men her findes den dog enkelte Steder opskyllet i be- tydelig Mængde. Ved Faxafléi er den almindelig, endog højt oppe i Stranden og spiller her en særdeles fremtrædende Rolle i de littorale Skal- aflejringer. Ifølge velvillig Meddelelse fra Adjunkt B. Sæmundsson er den endnu hyppigere ved Grindavik syd for Reykjanes, hvor den kan samles i tusindevis efter stærk Søgang. M. modiolus lever altsaa paa mindre Dyb og bliver hyppigere opskyllet, jo længere man kommer mod Syd langs Islands Vestkyst. Dens Udbredelsesforhold i Purpuralagene tyder derfor paa, at Pur- purasænkningens højeste Strandvolde er dannede ved lidt varmere Hav end de lavereliggende. Den Maade, hvorpaa Littorina obtusata forekommer i de hævede Lag, synes ogsaa at .pege i samme Retning. Paa de højereliggende Findesteder er den typiske Form næsten eneherskende, medens L. palliata, Say. bliver mere fremtrædende nærmere Stranden. Ved Gennemgang af min Littorina Samling for disse Aflejringer har Forholdet mellem Hovedformen og Varieteten vist sig at være følgende: Fra Steder nedenfor 2 M. Højden udgør. Littorina obtusata typ. omtr. 25 Spø Fra Steder 2—3 M. 0. H. — 65 "fo Fra Steder højere end 3 M. 0. H. — 80—85 flo TREERE EET 63 Som bekendt er L. obtusata typ. en ægte boreal Form, der under mere arktiske Forhold afløses af Varieteten palliata. Her ved Hunafléi er Varieteten den almindeligste. I min Samling fra fsafjårdur optager den omtrent Halvdelen, men i min Samling fra Stykkishélmur omtr. 4090. Ved Reykjavik er Hoved- formen næsten eneherskende. Den Maade, hvorpaa Purpura lapillus forekommer i Skallagene, er lidt mere indviklet, og i Begyndelsen syntes jeg, at den gav et andet Resultat end de foregaaende Arter, idet Purpura lap. fore- kommer i størst Mængde og i de største Eksemplarer paa mange lavereliggende Steder. Endelig blev jeg dog opmærksom paa, at denne Masseoptræden af denne Snegl paa disse Steder kun er knyttet til de underliggende Lag. Enkelte Steder fra 1—2 M. 0. H., hvor Purpura kun findes i faa og smaa Eksemplarer nærmest Overfladen, forekommer den i Mængde, naar man kommer c. "/2 M. ned i Aflejringen. Dette Forhold kan forklares ved at P. /apillus ikke let bliver opskyllet paa Grund af sin store Vægtfylde, ikke mindst de store tykskallede Eksemplarer, og derfor snarere bliver nedskyllet eller sammenskyllet i smaa Fordybninger i Stranden, hvor den senere bliver dækket ved yngre Aflejringer!). Under saadanne Lejringsforhold har jeg faaet P. lapillus i de bedst opbevarede Eksem- plarer, hvilket viser, at den her har ligget godt beskyttet mod Strand- grusets Rullen i Brændingen. Dette Forhold med P. lapillus kan derfor godt forenes med det opnaaede Resultat. Det ovenfor fremstillede synes at tyde paa, at Purpura- sænkningens varmeste Del omtrent maa falde sammen med Sænkningens Maksimum eller Hævningens Be- gyndelse. Jo mere Kystlinjen sank, desto koldere blev Klimaet og det arktiske Element i Faunaen blev mere og mere fremtrædende, indtil det nuværende Forhold indtraadte. Besa mn nen eee EEN RENE 7) Sammenlign A. C. Johansen: Om Aflejringen af Molluskarternes Skaller i Indsøer og i Havet. Pag.21. Vidensk. Medd. Naturh. Foren. Kbhvn. 1901. (Særtryk). 64 Purpurafaunaens nutidige Opholdssted ved Island. Endnu staar tilbage at finde hvor det Mollusksamfund, der findes repræsenteret i de hævede Lag her ved Hiunafléi, lever i Nutiden. Islands Nord- og Østkyst lades her ude af Betragtning, da Karakterformen Purpura lapillus i Nutiden ikke findes levende der; dens Udbredelse strækker sig kun fra fsafjardardjup syd om Landet til Bulandsnes ved Reydarfjårdur paa Østkysten, hvor den er fundet al nn Mo Islands Sydkyst kommer heller ikke i Betragtning, da Mollusk- faunaen her indeholder mange sydlige Former, som findes der al- mindelig opskyllede i Stranden, men ikke forekommer i Purpura- lagene her ved Kysten. Som Eksempel kan nævnes Emarginula Jissura L., Aporrhais pes pelicani L., Nassa incrassata Strøm., Anomia patelliformis L., Pecten pusio L., Mactra elliptica Brown 0,s.v. Alle disse Arter har jeg indsamlet i Stranden ved Vest- mannaeyjar. Nogle af dem lever ogsaa i Faxafléi og findes under- tiden opskyllede i Stranden ved Bugtens Sydkyst. Nogle Skaller af Mactra og Aporrhais har jeg ogsaa fundet i Stranden ved Olafs- vik og Låtravik paa Sydsiden af Breidifjårdur. Tilbage bliver da kun Vestkysten af Island eller Kyststræk- ningen fra fsafjardardjup til Faxafl6i, og her finder man ogsaa i de moderne Kystaflejringer alle de Mollusk- arter repræsenterede, som hidtil er fundne i de hævede Kystdannelser, Talen er om?). 1) N. Mohr: Forsøg til en islandsk Naturhistorie. Kbh. 1786. Pag 135. Mohr har ogsaa iagttaget, at Purpura manglede ved Nord-Island. 2). Jeg skal her bemærke at jeg benævner Vest-Island Kyststrækningen fra Reykjanes ved Faxafléi til Straumnes nord for Isafjardardjip, Nord-Island der fra Øst til Langanes, Øst-Island fra Langanes til Eystra-Horn ved Lonfjørdur og Syd-Island derfra. til Reykjanes. Denne Inddeling har blandt andet den Fordel frem for lignende ældre Betegnelser, som iøvrigt hidtil have været noget vilkaarlige, at den bedre falder sammen med de Hovedforskelligheder, som gør sig gældende i Havfaunaen ved Landets Kyster. 65 Vi skal nu prøve, hvorvidt de andre Karakterarter stemmer med dette Resultat. Pecten islandicus Mill. er, saavidt jeg har kunnet erfare, ikke fundet ved Sydkysten af Island. Ved Nord og Østkysten er den derimod almindelig og findes her hyppig opskyllet. Ved Vest-Island er Pecten isl. rigtignok funden levende langs hele Kysten syd til Faxafléi, men her er den hovedsagelig knyttet til de mindre Fjorde, som fra Bugterne skærer sig ind i Landet. Ved Breidifjordur er den saaledes hyppig i Hvammsfjårdur, hvor jeg har fundet den opskyllet i betydelig Mængde. Ude i Bugten ved Stykkishélmur, Låtravik og Ølafsvik, hvor jeg har søgt efter den i Stranden, er det kun lykkedes mig at finde 2 Skaller, og Folk her i Egnen betragter den som en stor Sjeldenhed. Ved Faxafléi er Forholdet lignende. I Kollafjérdur indenfor Videy har jeg saa- ledes set en hel Del friske Pectenskaller og levende Individer skyllede op i Stranden, men ved Reykjavik, som ligger lidt længere ude, har jeg kun fundet enkelte Fragmenter af dens Skaller i Stranden, men Ad. S. Jensen anfører den som levende fra Reykjaviks Rhed og ligeledes fra ca. 23 M. Dybde i Hafnarfjårdur). Længere ude ved Bugtens S.-Kyst er den overmaade sjælden opskyllet i Stranden. Adjunkt B. Sæmundsson har ved Skrabninger i Hvalfjordur i sidste Sommer faaet Pecien isl. i betydelig Mængde, men derimod ikke ude i Bugten. Naar man ser bort fra de noget isolerede Smaafjorde”) synes Pectens Udbredelsesforhold i Vest-Island at stemme meget godt med dens Optræden i de hævede Lag ved Hunafléi. Zirphæa crispata L. Om denne Muslings Udbredelse omkring Island har man for Tiden meget ufuldstændige Oplysninger. Fra Nordkysten haves kun de 2 ovenfor omtalte Skaller, som skal være opskyllede i Stranden ved Bær i Hruitafjordur, og fra Øst-Island 1) Meddelelser fra Dansk some Forening Nr. 12. :Kbh. 1906, pag. 87. ?) Grunden til dens Forekomst i de mindre Fjorde kan rimeligvis søges i Havvandets Tomperaturforhold eller Saltholdighed, som eee er mindre her end u Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1910. 5 66 foreligger hidtil intet Fund af Zirvhæa. Naar man i Forbindelse hermed gør opmærksom paa, at Zirphæa i Nord-Amerika og Norge optræder som en typisk boreal Form "), medens Molluskfaunaen ved N. og Ø.-Island for stor Del er arktisk, saa bliver det meget sand- synligt, at Zirphæa ikke i Nutiden lever ved Nord- og Østkysten af Island. Ved Syd-Island kendes Zirphæa kun fra Hornafjårdur, hvor A. C. Johansen har fundet dens Skaller opkastede i Stranden?) ; men da Molluskfaunaen ved denne Kyst har endnu sydligere Præg end i Faxafléi, tør man sikkert vente at finde den her levende. Ved Videy i Faxafléi er Zirphæa funden levende i Stranden af Eggert Olafsson3); i Midten af det 18 Aarh. Det Billede han giver af Skallen med Dyret viser tydelig, at han har haft med denne Art at gøre. At den senere ikke er genfunden paa dette Sted eller i Nærheden, skyldes sikkert kun utilstrækkelig Eftersøgning, for det er næppe sandsynligt, at den er uddød i den senere Tid. Zirphæaskaller har Adjunkt B. Sæmundsson i de sidste Aar fundet paa følgende Steder i Faxafléi: Langisandur ved Akranes, hvor den findes hyppig opskyllet; Knararnes, -hvor der er fundet en lille Skal i Stranden, samt et Fragment, opskrabet ude i Bugten paa 16 M. Dyb. I Reykjavik har jeg iagttaget Boringer af Zirphæa i. Lersten nederst i Stranden. I det naturhistoriske Museum i Reykjavik findes ogsaa et Stykke Lersten — fisket op paa Krog ude i Bugten — som er gennemboret af denne Musling. Ved Olafsvik paa Sydsiden af Breidifjårdur, har jeg fundet tal- rige Zirphæaskaller opskyllede, ligeledes saa jeg flere Boringer af Zirphæa i haard Lersten nederst i Stranden, men levende Individer fandt jeg ikke her. I Sæmundssons Samling har jeg fundet et Fragment af Zirphæa, taget paa 62 M. Dyb i Breidifjordur. Ved 1) Se A. S. Jensen: On the Mollusca of East-Greenland Meddelelser om Grønland XXIX, 1905. Pag. 296—97. 2) A.C. Johansen: Om Aflejringen af Molluskernes Skaller i Indsøer og i Havet. Vidensk. Medd. Nat. Foren. 1901. 3) E. Olaffsens og B. Povelsens: Rejse igennem Island. Sorøe 1772. Pag: 1009. . Tab. XL... Fig,.$, 4 og 6 67 Vestkystens nordligere Del er den hidtil ikke fundet"). Zirphæa crispata L. lever altsaa ved Faxafléi og rimeligvis ogsaa ved Breidi- fjordur, skønt man her hidtil kun har fundet døde Skaller. Buccinum undatum L. og Sawicava arctica L. er meget frem- trædende blandt opskyllede Mollusker i Vest-Island og forekommer levende i Mængde i Stranden ved Vestkystens sydligere Del. Skenea planorbis Fabr. har jeg fundet i Mængde i Stranden ved Reykjavik, og ligeledes ved Breidifjårdur (Olafsvik, Stykkishélmur). I det Zoologiske Museum i København haves endvidere Eksemplarer fra fsafjørdur og fra Syd-Island (Vestmannaeyjar). Ved Nord- og Øst-Island er den hidtil ikke funden. Cyamium minutum Fabr. er meget almindelig i Stranden ved Vestkysten. I Zoologisk Museum i København haves Eksemplarer fra flere Steder ved Vest- og Sydkysten af Island, ligeledes fra Østkysten, men hidtil foreligger intet Fund af denne Musling fra Nord-Island. Ovennævnte Arters Udbredelsesforhold ved Vest-Island stemmer altsaa meget godt med deres Optræden i Purpuraaflejringerne ved Hinafléi. Jeg antager derfor, at Purpuralagene ved Hina- fléi er dannede under lignende Temperaturforhold, som nu hersker ved Vest-Island. Selvfølgelig er Molluskfaunaen ved denne Kyststrækning ikke helt ensartet; den har noget andet Præg ved Kystens sydligste og nordligste Del, baade med Hensyn til Arternes Hyppighed, Variation og Individernes Størrelse. Da melder sig det Spørgsmaal, hvor langt 1) Efter at dette var nedskrevet har jeg faaet Lejlighed til i Københavns Zoologiske Museum at se paa de der beroende islandske Eksemplarer af Zirphæa. Til Supplering af hvad jeg ovenfor har anført, skal jeg bemærke, at her fandtes flere Fragmenter af Zirphæa fra e. 15 M. Dybde i Krossvik (tæt ved Akranes) ved Faxafloi, og et enkelt Fragment taget paa c. 143 M. Dyb i Breidifjordur. — Her saa jeg ogsaa for første Gang de ovennævnte 2 Skaller fra Bær i Hritafjordur; paa deres Over- flade ses Levninger af Tang, hvilket tyder paa, at de er tagne paa Strandbredden; dette kan dog ikke føres som Bevis for deres recente Oprindelse, thi undertiden findes ved Hinafléi enkelte Skaller af den uddøde Purpura blandt opskyllede Skaller i Stranden. — Forøvrigt er disse Zirphæaskaller, som er af en anselig Størrelse (75—80 mm. lange) og usædvanlig tykke, meget slidte og af gammelt Udseende. x 68 syd paa langs Vestkysten man skal gaa for at finde den fossile Purpurafaunas Sydgrænse. Endnu tør jeg ikke indlade mig paa Drøftelse af dette Spørgsmaal; dertil er baade mit Kendskab til Vestkystens Molluskfauna altfor fragmentarisk, og selve Purpura- lagene næppe tilstrækkelig undersøgte. Af samme Grund tør jeg heller ikke gøre noget Forsøg paa at afgøre, hvor meget højere end nutildags Havtemperaturen ved Hinafléi har været i den Tid, da Purpuralagene afsattes. Men for at give Læseren noget Indblik i Varmeforholdene i Havet ved Nord- og Vestkysten af Island, anfører jeg her Middeltallet af Temperatur- maalinger foretagne i Havoverfliaden ved Grimsey i Nord-Island og Stykkishélmur i Vest-Island i et Tidsrum af 23 Aar: Middelhavtemperaturen ved Grimsey og Stykkishålmur for Aarene 1873—95 7): I || mæ | & ile | EEN S1/931|e Ud æt sb telvedetg Sir A|&| Sr == 75 er Kvistene langt tyndere end i det højere Lag (2) og synes for største Delen at stamme fra Pilearter. I dette Lag findes ofte indlejret et tyndt Sandlag, og nederst, hvor det støder sammen med det underliggende Skure- stenslag, er det ogsaa meget lerholdigt. Saadan er Lagdannelsen i Midten af Mosen, men det nederste Kvistelag forsvinder op imod Siderne af Morænehøjene. Tilstedeværelsen af. disse to Kvistelag har jeg faaet bekræftet ved flere Gravninger paa dette Sted. Om to adskilte Kvistelag ogsaa forekommer i Tørv andre Steder her ved Kysten, har jeg hidtil ikke kunnet forvisse mig om. Derimod har jeg mange Op- lysninger om, at Forekomsten af Skovlevninger i Tørv i det hele taget er et meget almindeligt Fænomen paa hele Kyststrækningen fra Hrutafjordur til Steingrimsfjårdur. Saaledes har jeg selv for- uden ved Kjårseyri iagttaget Birkestubbe i Tørv ved Bordeyri, Bær, Joussel, og Skålholtsvik i Hrutafjårdur og ved pruidardalur og Kolla- fjardarnes i Kollafjårdur, og fra andre har jeg paalidelige Beretninger om saadanne Fund paa mange andre Steder, baade i disse Fjorde og ligeledes i Steingrimsfjårdur. Her har Birken naaet en anselig Størrelse; enkelte Stammer maaler 10—14 Cm. i Gennemsnit. Naturligvis kan man ikke drage sikre Slutninger af saa ufuldstændige Iagttagelser som disse, men flere Ting, som jeg denne Gang ikke kan gaa nærmere ind paa, synes at tyde paa, at man i disse Skovlevninger her ved Kysten har et Sidestykke til Purpura- lagene, og at den Temperaturforhøjelse, som har sat sit Spor paa Havfaunaen her i Purpuratiden, saaledes ogsaa har paavirket Floraen. Dette kan dog først afgøres ved nøjagtige Undersøgelser af de nævnte Tørvedannelser, hvorved der rimeligvis ogsaa kunde faas interessante Oplysninger om forskellige Plantearters Indvandring til denne Egn. Hvorvidt de Resultater, Undersøgelserne af Havdannelserne ved Hunafiéi have ført til, stemmer med Forholdene i det øvrige Is- land, kan ikke siges med Sikkerhed, da tilsvarende Dannelser i andre Landsdele er meget lidt undersøgte. Som før bemærket findes omkring hele Landet højtliggende Havstandsmærker (Terrasser, Klippebænke, Strandvolde etc.) op til lignende Højde som ved Hunafléi, og i Syd- og Vest-Island har Prof. Th. Thoroddsen iagttaget Strandlinier og Kysthuler endnu højere oppe eller 70—80 M. 0. H. I Modsætning til Aflejringerne ved Hiunafléi indeholde Terrassernes Lerdannelser ved Syd- og Vest- Kysten paa flere Steder betydelige Skallevninger, hvorfra man rimeligvis kan hente mange Oplysninger om Havtemperaturen og Klimaet under den store Sænkning. Om den anden Sænkning — ,,Purpurasænkningen" — har man ikke tidligere havt nogen Oplysning her i Landet; men formodentlig vil man dog ved nærmere Undersøgelser finde Mærker efter den paa flere andre Steder ved Landets Kyster. Nylig har jeg faaet Oplysninger om, at man for flere Aar siden har stødt paa Tørv, dækket med Grus og Sand, nederst i Stranden ved Gaarden Øgur ved Isafjardardjip. Ligeledes har Skolebestyrer Stefån Stefåns- son meddelt mig, at man i Flateyardalur i pingeyarsysla har fundet Tørv under Grusdækket nederst i Stranden. Flere Steder ved Faxafléi, saaledes paa Kjalarnes og Seltjarnarnes findes mægtige Tørvedannelser under Sand og Grus i Stranden helt nede ved Lav- vandsmærket. Herom taler Eggert Olafsson i sin Rejsebeskri- velse"), hvor han meddeler, at der i denne Tørv paa Kjalarnes findes Kviste, og at den paa flere Steder hviler paa marint Grus og Sand. Denne interessante Iagttagelse, som hidtil har ligget upa2- agtet, viser tydelig, at man her har Mærker efter to forskellige 7) 1. c. Pag. 10—11 og 935. en SEEDEDE USE Te ig Sænkninger. Om den sidste Sænkning her har været samtidig med Purpurasænkningen ved Hunafléi, er ikke muligt at afgøre, før paagældende Dannelser er nærmere undersøgte. I Purpuraaflejringerne ved Hinafléi har man det først frem- førte Bevis for, at Havet i et Afsnit af den postglaciale Tid har været lidt varmere ved Island end i Nutiden. I Aaret 1906 op- dagede Dr. Helgi Pjeturss Skalaflejringer ved Breidamerkurjøkull i Syd-Island, der peger i samme Retning, og desuden tyder paa mindre Udbredelse af Jøkelen i den Tid, da disse skalførende Lag afsattes"). Formentlig er disse Dannelser samtidige med Purpura- lagene. For Tiden foreligger ikke andre sikkre Iagttagelser i denne Retning i Island. Summary. 1. A the end of the Glacial Period a subsidence of the land takes place at the S.W. coast of Hunafléi in North-Iceland; the Sea rises to a level of at least 40—50 meters higher than the present one. Next follows reelevation of the land, the sea gradually retreats till the coast line is on a level at least c. 2 meters lower than it is at present. During this period glacial deposits (till and compact ground morains) on the submerged coast are covered by great layers of fine laminated clay, probably deposited by glacial torrents, which åre again covered with another deposit of gravel and sand. In this way mighty terraces are built up in the fiords and in the valleys, where the sea is most quiet and the torrents deposit most material; but at the mouths of the fiords, where the surf is stron- gest, the sea at the same time forms rock-shelves and broad erosion- terraces, which are best developed in a height of 40—50 meters. SN DE HL. Pjoka fasan: rent Ergebnisse seiner Reise in Siid-Island im Sommer 1906. — Zeitschrift der Gesellschaft fir Erdkunde. Pag. 606—609. Berlin Fi= 78 The clay-deposits of the terraces have yielded no organic remains. Subfossil shells have been found in the gravel-layers from the latest stage of the reelevation at only two places, viz. Kollafjardarnes and Reykjahver. At Kollafjardarnes they have been found in layers at about 16 meters above level of the sea, the molluscfauna of which layers is identical with that existing in West- Iceland at present. At Reykjahver they have been found at 9— 10 meters above sea-level, where molluscs of the same species, which at present occur at that coast, are to be found. — From these two isolated occurrences we dare not, however, at present draw any definite conclusions with regard to the temperature of the period in question, still less as there is a possibility that the shells from these localities are derivatives. 2. Later another subsidence — the Purpurasub- sidence — takes place at Hunafléi. When the sea has risen to c. 4 meters above the present sea-level, this submergence has reached its maximum, whereafter the sea gradually retreats till it has reached its present level. During this period the sea covers terrestial deposits, as peat and mould, with gravel, sand, shells and drifttimber. The sea undermines the old terraces by which processes cliffs are formed, which in connection with extensive strand-walls indicate the upper limit of the subsidence. Ås yet nothing can be said with certainty about the tempera- ture during the very subsidence, as no fossils that may be referred to that period have been found. But from the ensuing emergence there is a series of fossiliferous deposits all along the coast. The molluscfauna of these deposits show that the temperature of the sea in Hunafléi already during the maximum sub- sidence has been somewhat higher than of present, or much the same as it is now-a-days at the west- coast of Iceland (the presence of Purpura lapillus L., Zirphæa crispata L., the lacking of Pecten islandieus Mill etc,). Gradually as the sea retreats the temperature gets lower, and during the last " period of the emergence the present conditions of temperature set … im and the molluscfauna (at the coast) gets a more arctic character. On the S.W. coast of Hinafléi, where the birch (Betula odorata) does not thrive now-to-days, abundant remains of birch occur im the peatmosses. It is very likely that we have in these facts an- … other evidence of a climatic oscillation in the postglacial time. 12.,—5.—1910. SES NR iSed yen Report on the Cirripedia Pedunculata collected by Dr. Th. Mortensen in the Gulf of Siam. By N. Annandale, D. Sc., Indian Museum, Calcutta. So far as I am aware, only three species of Cirripedia Pedun- culata have as yet been recorded from the Gulf of Siam, viz., those collected by Dr. R. Evans on the coast of Patani, of Kelantan and Trengannu in 1899: — Lepas anserifera, Linné, Dichelaspis occlusa, Lanchester (= D. tridens (C. W. Aurivillius)), and D. equina, Lanchester ( D. warwickii (Gray)). These species were recorded by Lanchester in the Proceedings of the Zoological Society of London for 1902, vol. ii, pp. 372—377. Dr. Morten- sen's collection, for the opportunity of examining which I have to thank both him and Dr. H. J. Hansen, includes specimens not only of these three species, but also of six others, notably of a primitive form of Scalpellum (S. kampeni) recently described from neighbouring seas. Fam. Pollicipedidæ. Pollicipes mitella (Linn.). Several specimens from Koh Lom (w. of Koh Chang), Gulf of Siam, collected 9—iii—1900. The species is widely distributed in the warmer parts of the Indian and Pacific Oceans but has not yet been found in the seas of British India. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren, 1910. 32 Scalpellum (Smilium) kampeni, Annandale. Rec. Ind. Museum, vol. IN, pp. 267—270, figs. 1—4. (1909). This species has recently been described from a small speci- men taken off the east coast of Sumatra by Dr. P. van Kampen and now in the Indian Museum. Dr. Mortensen's collection contains a fine series of examples from Koh Chuen, Koh Mesan and Koh Rin, and the vicinity of one or other of these islands (15—30 fms.). There is also a specimen in the collection of the Copenhagen Museum from Singapore. These specimens were attached to the spines of sea-urchins, to the stems of Hydroids, and to dead and living shells. Dr. Mortensen's series shows that the species is a variable one and grows to a larger size than that of the type, the capi- tulum of which measures 7 x 4 mm., while that of the largest specimen from the Gulf of Siam measures 12 x 7 mm. The main Points in which variation is displayed by the hermaphrodites are (1) the colour of the valves, which varies from a deep rose-pink to milky white, (2) the stoutness of the valves, which are some- times thick, and (3) the direction of tlie sub-carina and the carinal latera, which sometimes point directly backwards, sometimes are turned downwards at. the tip, and sometimes are turned upwards to such an extent that they hardly project at all. As, however, no one of these characters appears to be correlated with any other and intermediate forms: occur as regards all of them, as there appears to be no anatomical differenee between the individuals with the most different types of shell, and as the strueture and form of the males appear to be constant, it is impossible to distinguish more than one species. I think it best in such cases, in which no definite break in the series can be detected, not to use varietal names to distinguish the extreme forms. An examination of the mouth-parts in several: specimens shows that the inner angle of the mandible is distinctly bifid, so that, including the blunt innermost. projection and the subsidiary tooth between the first and the second, there are in all six teeth. This 83 feature I failed to detect when deseribing the species, owing to my desire not to injure a unique specimen more than was neces- sary, The anal appendages are somewhat broader than I originally thought, and the inner margin is distinetly convex. S. kampeni is closely allied to Hoek's S. pollicipedoides, from which it may be distinguished, so far as the external characters of the hermaphrodite are concerned, by the fact that the dorsum of its carina is not undulated and that the rostrum is relatively much smaller. There are also distinct anatomical differences, while the male is relatively much narrower than that of Hoek's species and exhibits less separation between the capitulum and the peduncle. It is perhaps worthy of note that 5. kampeni appears to be the common species of the genus in the Gulf of Siam, just as S. squamuliferum is in the deeper parts of the Bay of Bengal ånd 5, rostratum in the east of the Malay Archipelago in shallow water, Fam. Lepadidæ. Lepas anserifera, Linn. Several small but typical specimens attached to floating wood. One individual from between Koh Mesan and Cape Liant has a pale vertical stripe on one side of the peduncle. It is accompanied by four normal individuals. The range of this species, which is much commoner than any other LZepas in eastern seas, is practically cosmopolitan. Pæcilasma (Trilasmis) eburneum, Hinds. Three specimens on spines of a sea-urchin from Koh Kram (2—iii—1900); one specimen on a spine of Plococidaris bispinosa from the same locality (23—i1—1900), and one on a spine of the same cidarid from Koh Chuen; all from a depth of 30 fms. In Dr. Mortensen's collection there are also several minute individuals that belong to this subgenus and are probably the young 6" 84 of P. eburneum. They are attached to the slender spines of a specimen of the Echinoid Chætodiadema granulatum taken 15 kms. west of Koh Kut (30—1—1900). The largest of these specimens has a capitulum about 1 mm. long. They differ from the adult P. eburneum in the following points: (1) the capitulum is not-very oblique; (2) the peduncle is longer than the capitulum and is covered with rounded chitinous scales; (3) the valves are transparent and brittle; (4) the cirri are very short. I cannot, however, detect any very definite anatomical difference. P. eburneum is widely distributed in the Indian and Pacific Oceans. Dichelaspis tridens (C. W. Aurivillius). D. occlusa, Lanchester, Proc. Zool. Soc. London, 1902 (ii), p. 373, pl. XXxV, figs, 6, 6a, 6b, 6ec D. tridens, Annandale, Mem. Ind. Museum, vol. ii, p. 107, pl. vii, figs. 1, 2. Several specimens attached to the carapace of a small crab taken near Koh Kong at a depth of between 10 and 15 fms. (24—i—1909). The geographical range of this species extends from the Phi- lippines to the Bay of Bengal. Dichelaspis warwickii (Gray). A single individual attached to the carapace of a specimen of the crab AÅrcana septemspinosa from near Koh Kut (17—20 fms.). This species is widely distributed in the Indian Ocean; its range extends from the Persian Gulf eastwards to the China Sea. Dichelaspis tydemanni, Hoek. Hoek, Cirr. Siboga Exp. (Monogr. xxx1 a), p. 24, pl. ii, figs. 3—13 (1907). I have little hesitation in identifying with this species a small specimen taken off Koh Chuen in 30 fms., although the shape of the scutum differs considerably from that of the individual figured by Hoek. The lower branch of this valve is so strongly emargi- nate that the valve may be said to consist of three branches, and SENBØEREREERE EET > 85 the upper extremity of the middle branch is mot much below that of the upper branch. This is a variation known to occur in other Species, and I can detect no other difference. D. tydemanni was originally described from the Malay Archipelago. Possibly it is only an aberrant form of D. nierstraszi from the same seas, Dichelaspis cor, C. W. Aurivillius. Annandale, Mem. Ind. Museum, vol, ii, p. 119, pl. vi, figs. 7—10. There are two lots of specimens in the collection, one on the gills of Scylla serrata ("Gulf of Siam”), taken 23—ii—1900, the other, without data as regards the host, taken on the next day near Koh si Chang. All these specimens, the valves of which exhibit very much the same variation as commonly occurs in the species, are distin- guished from the typical form by the possession of a small dark Spot on each side of the capitulum at the inner margin of the Upper branch of the scutum near its upper extremity. I think they may therefore be regarded as the type specimens of a new variety, which may be named .D. cor var. bipunctata, I call this form å variety and not a subspecies or local race (see Mem. Ind. Mus., vol. ii, p. 67), because there is no evidence forthcoming at present that it is peculiar to the Gulf of Siam. As regards anatomy the new variety agrees closely with the typical form. D. cor is widely distributed in the warmer parts of the Indian Ocean. Fam. Iblidæ. Ibla cumingi, Darwin. I. Cumingi and I. sibogæ, Hoek, Cirr. Siboga Exp. (Monogr. xxxI a), pp- 47, 48, pl. iv, figs. 20—22, pl. v, figs. 1— Among a number of typical specimens of Ibla cumingi taken by Dr. Mortensen at Koh Lom (W. of Koh Chang) on 3— iii—1900 I find four individuals which must be referred to the 86 form recently described by Hoek as I. sibogæ. I am unable, however, to regard the latter as more than a variety of Darwin's species, because an almost complete series linking the two forms occurs in a collection recently made by Capt. F. H. Stewart of the Indian Medical Service on a small island off the coast of Burma. The range of I. cumingi extends from the Persian Gulf to the Philippines. 12,—5.—1910. Fuglene ved de danske Fyr i 1909. 2Y7de Aarsberetning om danske Fugle. Ved Herluf Winge. Med et Kort. I 1909 indsendtes fra 37 af de danske Fyr til Zoologisk Museum 1287 Fugle af 85 Arter faldne om Natten i Træktiden. I det hele var der faldet over 3000 Fugle. De Fyr, hvorfra Fugle indsendtes, vare: Skallingen, I. Z. Nielsen Fyrmester (Sendinger fra 2 Nætter); Vyl Fyrskib, J. S. Jensen Fører (33); Horns Rev Fyrskib, H.Sonnichsen Fører (8); Lyngvig, P. Larsen Fyrmester (38); Lodbjerg, P. S. Peder- sen Fyrmester (21); Hanstholm, H. Roed Fyrmester (6); Rubjerg Knude, C.Fjerdingstad Fyrmester (7); Hirtshals, H. Hinrich- sen Fyrmester (1); Skagen, S. U. Hansen Fyrmester (9); Skagens Rev Fyrskib, A. P. Jensen Fører (1); Læsø Trindel Fyrskib, P. V. Eriksen Fører (17); Læsø Rende Fyrskib, P. C. Grumsen Fører (11); Østre Flak Fyrskib, C. Knudsen Fører (24); Anholt Knob Fyrskib, Th. Andresen Fører (14); Anholt, J.P. Nielsen Fyrmester (4); Spotsbjerg, P. Christensen Assistent (1); Schultz's Grund Fyrskib, P. Larsen Fører (5); Fornæs, A. Kruse Fyr- mester (3); Hjelm, A.P.Jensen Fyrmester (1); Sletterhage, E. Østerberg Fyrmester (1); Thunø, C. Kjeldsen Fyrpasser (2); Sejrø, A. M. Dam Fyrmester (7); Vestborg, P. F. Køhler Fyr- mester (1); Nakkehoved, W. Schultz Fyrmester (5); Drogden Fyrskib, N.Kromann Fører (7); Stevns, L. Wedén Fyrmester (3); 88 (1909.) Sprogø, A. V. Hansen Fyrmester (2); Omø, A. T. Friis Fyr- mester (5); Hov, H. V. 0. Westermann Fyrmester (2); Kjels Nor, J.C. Ryder Fyrmester (14); Æbelø, E. Schønfeldt Fyr- mester (1); Hammeren, E. Wielandt Fyrmester (13); Dueodde Nordfyr, W. Lund Fyrmester (2); Møen, F. P. Larsen Assistent (8); Gjedser, Chr. Lindgaard Fyrmester (9); Gjedser Rev Fyr- skib, J. Jensen Fører (4); Hyllekrog, P. W. Sørensen Fyr- mester (5). De Fugle, der indkom, vare: Anas crecca 1. Anas penelops 5. Anas boscas 2. Anas clypeata 1. Fuligula cristata 1. Fuligula marila 2. Fuligula ferina 1. Oedemia nigra 1. Anser torgqvatus 1. 10. Podicipes cristatus 1. Fe RR DR 11. Colymbus septentrionalis 2. 12. Procellaria pelagica 1. 13. Procellaria leucorrhoa 1. 14. Porzana maruetta 1. 15. Rallus agqvaticus 13. (17 faldt.) 16. Gallinula chloropus 2. 17… Fulica: atra. 4; 18. Vanellus cristatus 14. (16 faldt.) 19. Charadrius sqvatarola 1. 20. Charadrius pluvialis 2. 21. Ægialitis hiaticula 5. (6 faldt.) 22. Hæmatopus ostreologus 5. 23. Numenius argvatus 1. 24. Limosa lapponica 2. (3 faldt.) 25. ÅActitis hypoleuca 4. Totanus calidris 4. Machetes pugnaæwx 1. Tringa canutus 5. Tringa alpina 16. Limnocryptes gallinula 7. Gallinago scolopacina 5. Scolopax rusticula 8. (11 faldt.) Larus argentatus 1. Sterna minuta 1. Sterna hirundo 9. Sterna macrura 1. Phalacrocorax graculus 1. Falco tinnunculus 4. Cuculus canorus 3. Iyna torgvilla 5. Dendrocopus major 1. Corvus monedula 1. Corvus frugilegus 9. Lanius collyrio 4. Alauda arvensis 95, (Mindst 176 faldt.) Sturnus vulgaris 63. (Mindst 146 faldt.) Troglodytes parvulus 2. Sylvia cinerea 14. Sylvia curruca 4. Sylvia atricapilla 20. Sylvia hortensis 61. Hypolais icterina 18. Acrocephalus palustris 1. Acrocephalus arundinaceus 5. Acrocephalus phragmitis 17. Locustella nævia 1. Phyllopseustes trochilus 68. (71 faldt.) Phyllopseustes rufus 2. Phyllopseustes superciliosus 1. 90 (Mindst 798 faldt, Sangdrosler tildels (Mindst 252 faldt.) (Mindst 91 faldt.) (Mindst 22 faldt.) (Mindst 29 faldt.) (116 faldt.) (63 faldt.) (1909.) 60. Regulus cristatus 13. 61. Anthus pratensis 15. 62. Anthus obscurus 3. 63. Anthus arboreus 25. 64. Motacilla flava 1. 65. Turdus iliacus 148. medregnede.) 66. Turdus musicus 133. 67. Turdus viscivorus 1. 68. Turdus pilaris 31. 69. Turdus torgqvatus 21. 70. Turdus merula 22. 71. Saæicola oenanthe 67. 72. Praticola rubetra 4. 73. Ruticilla phoenicura 115. 74. Erithacus rubecula. 62. 75. Luscinia philomela 3. 76. Muscicapa parva 1. 77. Muscicapa atricapilla 44. 78. Muscicapa grisola 1. 79. Fringilla coelebs 10. 0. Fringilla montifringilla 26. 81. Chrysomitris spinus 1. 32. Cannabina linota 2. 83. Loæia curvirostra 2. 84. Emberiza schoeniclus 4. 85. Emberiza nivalis 5. Af de faldne Arter vare to, Machetes pugnax og Phalacrocorax graculus, ikke faldne ved Fyrene i Løbet af de foregaaende 23 Aar. Tallet af de Arter, der ere faldne i Løbet af de sidste 24 Aar, er dermed naaet op til 160. 91 (1909.) Frosten vedvarede næsten uafbrudt til ind i Marts; første Dag med lidt Tøvejr, 13de Marts, viste sig to Stære (Sturnus vulgaris) ved Kjøbenhavn”), Uheldigt Vejr, mest med Frost, vedblev dog i den nærmest følgende Tid, og kun enkelte Stære vare at se, 18de og 20de Marts. 21de Marts kom en større Indvandring, og i Løbet af kort Tid derefter var Stæren almindelig. 17de Marts kom to Irisker (Cannabina linota) til et Ynglested, hvor de snart efter viste sig stadig. Enkelte havde været at se overvintrende, i Januar og Februar. 19de Marts om Morgenen fløj to Lærker (A/auda arvensis) syngende mod N.Ø. Mod N.Ø. og Ø. fløj flere 20de, 2lde og 23de Marts. 24de sang Lærken over Markerne. 27de, 28de og 8lte Marts vare igjen nogle Lærker paa Vandring om Morgenen, tildels flyvende S., maaske i Forudfølelse af det Frostvejr med Sue, der indfandt sig i de første to Dage af April; I1ste April var det Snefog. 22de Marts vandrede en Vibe (Vanellus cristatus) over Stranden mod S. Kl. 4,45 Em., ligeledes en enkelt den 27de Kl. 2 Em.; og 3lte Marts fløj 6 mod S. Kl. 7 Fm., 7 mod Ø. Kl. 7,16, 5 mod S. Kl. 7,20; deres tilsyneladende Tvivlraadighed med Hensyn til Retningen havde maaske samme Grund som Lærkernes i de samme Dage. 8de April fløj 2 mod N. højt tilvejrs Kl. 9,50 Fm. 28de Marts blev første Hvide Vipstjert (MMotacilla alba) set, flyvende over Stranden mod N. Kl. 5,40 Em. Ste April blev den næste set. 3lte Marts var en Rørspurv (Emberiza schoeniclus) paa Van- drested. 4de April var Sangdroslen (Turdus musicus) tilstede; 2 hørtes syngende. Derefter var den ret almindelig paa Ynglesteder; paa Vandrested viste den sig 21lde April og siden oftere April igjennem og Yde og 13de Maj, især talrig 25de April. I 8de April vandrede 3 Hulduer (Columba oenas) mod N. Kl. +) De efterfølgende Meddelelser om Fugle ved Kjøbenhavn ere efter mine egne Iagttagelser. 92 (1909.) 9,35 Fm. og en Musevaage (Buteo vulgaris) ligeledes Kl. 9. 19de April fløj igjen en Musevaage N. Kl. 3,52. 10de April var en Skovsneppe (Scol/opax rusticula) paa Van- drested. llte April om Aftenen Kl. 10,30, i stille Vejr med over- trukken Himmel og 4” Varme, hørtes nogle faa Storspover (Numenius arqvatus) vandrende over Sundet, fløjtende. Næste Dag var det Østenvind med Snefog, og vandrende Fugle vare ikke at se i den nærmeste Tid. Men 17de April Kl. 10,35 Aften, i stille, mildt Vejr, med overtrukken Himmel, vare igjen Storspover at høre over Sundet, ligeledes 18de April Kl. 9,30 og 9,45 Aften. — Et paa- faldende stort Træk, især af Ænder og Vadefugle, gik sent om Aftenen den 1lte hen over Odense (som meddelt i Brev af Stud. art. Poul Jespersen), over Kjerteminde (meddelt af Kunstmaler Johannes Larsen) og over Nykjøbing paa Falster (oplyst af Overlærer T. Bang, i Brev, og af Hr. C. Olsen, i Dansk Orni- thol: ;Foren: Tidsskr., 3. 'Aarg., 1909, S. 120). 19de April blev første Forstuesvale (Hirundo rustica) set, en enkelt flyvende over Stranden mod N. Kl. 3,30, og om Aftenen mellem Kl. 10,45 og 11 hørtes ,,Gyvfugle", vist Sortænder (Oedemia nigra), over Sundet, i stille, mørkt Vejr. 24de April vare igjen enkelte Forstuesvaler at se, ligeledes 25de; 26de vare adskillige komne; men i den nærmest følgende Tid vare ialt kun faa tilstede, og der gik Dage, hvor ingen viste sig; fra 9de Maj syntes Tallet større; 13de Maj var en større Flok paa Vandrested, ligeledes daglig fra 15de til 20de, en Flok paa omtrent 30 den 25de, en større Flok den 26de, og 29de Maj viste sig to Flokke paa hen- holdsvis over 100 og omtrent 60, lettest at tælle, naar de sad i Rækker paa Telegraftraade. Gyvfugle hørtes igjen 25de April om- kring Kl. 9,30 og Kl. 10 Aften over Sundet, i stille Vejr med klart Maaneskin. 24de April viste sig den første Skovpiber (Anthus arboreus), enkelte Stenpikkere (Saæicola oenanthe) vare paa Vandrested, og om Eftermiddagen trak flere Krager (Corvus corniz) mod N. 25de 93 (1909. April var en Skovpiber paa Vandrested, og 'flere vare at se trækkende, mærkelig nok alle flyvende S. V., kommende ind over Land fra Øresund: 1 Kl. 1,10; 1: 1,11; 3: 1,39; 1: 1,58; samme Dag vandrede adskillige Krager flokkevis mod N. Igjen 26de April og 14de Maj var Skovpiberen påa Vandrested. 25de April var en fremtrædende mild Dag efter en regnfuld Nat; om Morgenen var det lyst Graavejr, senere mest Solskin, skyet; Vinden blæste fra V. og førte de laveste Skyer; men et øvre Skylag drev for (Østenvind; i Fugleverdenen var der Røre; paafaldende var det, at adskillige Trækfugle vare at se vandrende i vestlig og sydlig Retning. Den første Brogede Fluesnapper (Mus- cicapa atricapilla) blev set. Vandrende viste sig følgende foruden de allerede nævnte Skovpibere: En Spurvehøg (.Accipiter nisus) fløj over Sundet mod N. højt tilvejrs Kl. 1,34. En Digesvale (Hirundo riparia) fløj langsomt over Stranden mod S. Kl. 1,12. En Bysvale (Hirundo urbica) gik samme Vej Kl. 1,55. To Engpibere (Anthus pratensis) fløj N. Kl. 7,21, ligeledes 2 Kl. 7,25; 3 gik mod V. KL 15859 SV. KL LaK og 1 S.V. Kl. 1,35. En Gul Vipstjert (Motacilla flava) fløj S. Kl. 1,8 og 1 mod S. V. Kl. 1,29. To Kvækere (Fringilla montifringilla) fløj S. V. Kl. 1,16. Ogsaa 2 Viber, nogle Stære, flere Hvide Vipstjerter og en enkelt Forstue- svale fløj S. eller S. V., maaske dog mere tilfældig. Den Brogede Fluesnapper var ikke at se igjen førend 2den og Yde Maj, men var derefter ret stadig paa Vandrested indtil 20de. 26de April Vare flere Digesvaler komne, og Kvækeren blev set for sidste Gang i Foraaret, en Flok, tildels syngende. Først 8de Maj blev Bysvalen Set igjen. 26de April var igjen en Vandredag; Munk, Løvsanger, Bynke- fugl og Rødstjert (Sylvia atricapilla, Phyllopseustes trochilus, Pra- ticola rubetra, Ruticilla phoenicura) viste sig for første Gang, de fleste enkeltvis, men Løvsangeren i større Tal, og Rødkjælken (Eri- thacus rubecula) var for sidste Gang paa Vandrested. Den nærmeste Tid derefter, indtil lidt ind i Maj, var Trækket derimod kun ringe; Vejret blev koldt, i de første Dage af Maj kom endogsaa Rimfrost 94 (1909.) og stærke Haglbyger. En enkelt Løvsanger viste sig igjen 2den Maj, flere den 4de, 7de og 8de; paafaldende mange vare at se og høre den Øde, skjønt Vejret den Dag var ret ublidt, især en Mængde havde forsamlet sig i de visne Rør- og Sivskove og i Buske og Træer omkring en lille Sø, i Læ for Østenvinden; flere eller færre vare derefter at se meget stadig paa Vandrested indtil 2lde Maj. Enkelte Bynkefugle viste sig, næste Gang, 7de Maj, og Ilte Maj var endnu en enkelt paa Vandrested. Enkelte Rødstjerter viste sig 27de April og Zden Maj, og derefter var Arten næsten stadig paa Vandrested indtil 22de Maj. Enkelte Rødkjælke havde overvintret; paa Gjennemrejse havde de været ret talrige især i første Halvdel af April. 4åde Maj vare de første Gjerdésangere (Sylvia curruca) at høre. 5te Maj blev Sjaggeren (Turdus pilaris) set for sidste Gang i Foraaret, en enkelt; Kl. 5,4 Em. fløj den op fra min Have, steg tilvejrs, kredsede noget rundt og gik derefter bort mod N.V. Det var vist den samme enlige Sjagger, der havde haft Tilhold i Haven fra 27de April. 8de Maj kom Grøn Løvsanger (Phyllopseustes sibilatria). 9de Maj var en Mudderklire (Actitis hypoleuca) paa Vandre- sted, og Vindroslen (7urdus iliacus) blev set for sidste Gang i For- aaret, 3 sammen, 16de Maj vare 4 Mudderklirer sammen påa Vandrested. l3de Maj blev første Mursvale (Cypselus apus) set; 17de Maj var den her i Flok. l4de Maj blev Siskenen (Chrysomitris spinus) set sidste Gang før Afrejsen, Han og Hun sammen, Hannen ofte syngende. 7de Maj havde den for sidste Gang vist sig i Flok. l6de Maj kom Nattergalen (Luscinia philomela). 18de Maj var en Svaleklire (Fotanus ochropus) paa Vandre- sted, og første Tornsanger (Sylvia cinerea) blev: set. løde Maj kom Graa Fluesnapper (Muscicapa grisola). 20de Maj var her første Tornskade, Havesanger, Rørsanger 08 Sivsanger (Lanius collyrio, Sylvia hortensis, Acrocephalus arundi- 95 (1909.) naceus, Å. phragmitis), og Hvepsevaager (Pernis apivorus) vandrede mod N. over Sundet: 1 Kl. 6,20 Em.; 2: 6,25; 1: 6,27 1: 6,33; ki 6/40; 87 6,579 16 Kl. 70" Den Tornskade, der viste sig denne Dag, var en Han paa et Ynglested; 21de Maj kom ogsaa Hunnen til samme Sted. 2lde Maj hørtes Gjøgen (Cuculus canorus) første Gang, og den Lille Fluesnapper (Muscicapa parva) var tilstede ved et Ynglested. : 23de Maj kom Gulbugen (Hypolais icterina), strax flere tilstede. 25de Maj var en Natravn (Caprimulgus europæus) paa Van- drested. dte Juni vare flere Drosselrørsangere (.Acrocephalus turdinus) komne. løde Juli viste Rødstjerten sig paa Vandrested for første Gang i Efteraaret, og derefter var den at se næsten stadig indtil 27de September, og igjen en enkelt viste sig 3dje Oktober; særlig talrig Syntes den at være 23de September. 17de Juli kom Mudderkliren paa Vandrested, og i den følgende Tid indtil 12te September var den yderst almindelig, enten at se Paa Vandrested om Dagen eller at høre vandrende over Sundet "sent om Aftenen, saaledes 18de Juli Kl. 9,35 Em., i Regn, Iste August Kl. 9,12 i stille, skyet Vejr, 4de Kl. 9, 7de Kl. 8,58, i stille, næsten klart Vejr, 12te Kl. 9,15 i stille, mørkt Vejr; 16de Kl. 8,32, 8,53 og 9,21; 24de Kl. 8,30 og Kl. 10 i Regn. 22de Juli fløj 19 Smaa Regnspover (Numenius phæopus) i Flok ind fra Sundet mod S.V. Kl. 7,50 Em. 9de August Kl. 5,35 Em. var den Lille Regnspove at høre over Sundet, ligeledes den 19de Kl. 7,30 Fm. og den 22de Kl. 6,30 Fm. 23de Juli hørtes Storspoven fløjtende over Sundet Kl. 7,7 Fm., léde August ligeledes Kl. 5,25 Em.; 19de August fløj 3 over Sundet mod S. Kl. 225 Fm.; 22de fløj 4 over Sundet først mod N., men derefter ind over Land mod V. Kl. 3,5. 29de Juli om Morgenen fløj omtrent 20 Korsnæb (Loxia cur- virostra) i Flok over Hellerup mod S.; en ganske lignende Flok, 96 (1909.) ogsaa flyvende S., viste sig om Morgenen den 30te; 6 i Flok fløj S. om Morgenen den 3lte; 4de August om Morgenen fløj en enkelt mod N.; 9de om Morgenen fløj omtrent 20 i Flok S., men vist senere igjen mod N.; l15de fløj 7 mod S. om Morgenen; 10de Oktober var en Flok tilstede i Charlottelund; 26de Oktober fløj 3 mod S. om Morgenen; 29de om Morgenen fløj 4 mod N.; Ste og 6te November vare en Han og en Hun Gjæster i min Have, hvor de mest vare ifærd med at udpille Frø af Grankogler. Der gik i Sommeren og Efteraaret et ualmindelig stort Træk af Korsnæb hen over hele Vest-Europa, vist især kommende fra Norge og Sverig. Fra Myggenæs, Færøerne, melder Lærer Samuel Niclas- sen at have set Korsnæb i Flok 27de Juni og ret stadig i den følgende Tid, Juli igennem; det største Tal, der nævnes, er omtrent 50, den 30te Juli; flere fandtes døde (et Næb indsendtes). Ved Sørvaag hørte Hr. Niclassen, at der havde vist sig Korsnæb i den første Uge af Juli. Ogsaa Hr. Niclas Rasmusen saa Kors- næb i Flok paa Myggenæs sidst i Juli, og enkelte eller nogle faa sammen saa han ved Sørvaag 3lte Juli, 6te og Yde August, 3dje og 6te Oktober. Paa Vyl Fyrskib faldt en Korsnæb Yde Juli, ved Lyngvig Fyr en den 18de Juli; paa Vyl var der set flere i Løbet af de foregaaende 14 Dage, og 10de og Ilte Juli viste sig igjen nogle, den Ilte saaledes en Flok paa omtrent 50, der fløj Øst. Fra Lille Bøgeskov ved Ringsted melder Skovfoged Thorsøe, at der i Efteraaret og Vinteren viste sig mindre Flokke Korsnæb. Andre Iagttagelser fra Danmark ere meddelte af 0. Helms og R. H. Stamm i Dansk Ornithologisk Forenings Tidsskrift, 3dje Aarg., 1909, S. 162, og 4de Aarg., 1910, S. 45—49. 30te Juli blev Gulbugen set sidste Gang ved et Ynglested. 2den August fløj en Flok Knortegjæs (Anser torgvatus), over 100 sammen, over Sundet mod S. Kl. 5 Em. 24de Oktober fløj 30 i Flok S. Kl. 1,25 og 8 i Flok S. V. ind over Land Kl. 1,80. 7de August om Aftenen, omkring Kl. 8,50, i stille, næsten klart Vejr, hørtes ,,Gyvfugle" i stor Mængde over Sundet. 23de August hørtes de igjen, Kl. 10,30 Em., i stille, stjerneklart Vejr- 9de August kom Løvsanger og Broget Fluesnapper paa Vandre- 97 (1909.) sted: " Løvsangeren' var derefter meget jevnlig at se' indtil 19de September; 3dje September syntes særlig mange at. være komne, mindst 10 vare komne til min Havé, hvor de opholdt sig de nær- meste 5 Dage. Den Brogede Fluesnapper. viste sig igjen den 18de for derefter at være ret stadig indtil 14de September. 18de August kom Rørsanger og Rødkjælk paa Vandrested. 23de August. viste Rørsangeren sig for sidste Gang. Rødkjælken var at se hele Efteraaret igjennem, og flere overvintrede. [ 22de og 24de August var Nattergalen paa Vandrested. 23de August blev Havesangeren set sidste Gang ved et Ynglested. 30te August kom Gjerdesmutten (Troglodytes paruulus) paa Vandrésted, men viste sig ikke igjen førend 22de September for derefter at være tilstede Efteraar og Vinter igjennem. ; 2den Septembér kom Jernspurven (Accentor Byen paa Vandrested og overvintrede. 3dje September bleve de første Engpibere sete vandrende S. om Morgenen, 2 sammen. Ikke: førend 2lde viste den: sig igjen vandrende; men derefter var den at se såa godt som daglig. om Formiddagen flyvende S. enkeltvis eller i Smaaflokke indtil Midten af. Oktober: og. igjen 20de, 21de, 26de, 27de, 29de og 30te Oktober: ' "5te September var Tornsangeren paa Vandrested; ingen blev derefter! set førend 29de Oktober, da en enkelt havde indfundet sig i min. Have, hvor den aad Hyldebær. For Arten. var dette en ganske ualmindelig sen Dag. 6te- September fløj en Strandskade (Hæmatopus ostreologus) over Sundet mod N. og derefter ind over Land mod V. Kl: 6,50 Fm. To Ryler (Tringå alpind): fløj S. Kl. 7,15 Fm. Omtrent 20 Hvepse- Vaager i Flok fløj fra Sundet ind mod V. Kl. 4,40 Em., og stråx efter gik 15 i Flok over Sundet i nordlig Retning, kredsende. En Munk viste sig paa Vandrested. Munken var derefter meget jevnlig at se September og Oktober igjennem og 2Zden, 3dje, 4de, 6te, 7de og 8de November, oftest: ædende Hyldebær i min Have. 9de September bleve de sidste Mursvaler sete, 2 flyvende 'S. Kl. 6,50 Fm. og ligeledes en enkelt Kl. 7. 10de August havde Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1910. 7 98 (1909.) den! for' sidste Gang været at se i Flok paa Ynglested; 22de August fløj :6' mod 8. Kl. 6,40 Fm. og ligeledes 25 i: spredt Flok Kl. 7,3; 2bde August gik omtrent 30 i Flok S.; Kl. 6,45 Fm. øg 3 Kl. 6,53; 3lte viste-sig 2 paa Vandrested om Aftenen; 2den September fløj 3.mod S. Kl. 6,565 Fm, og 7de fløj 2 bort mod SV. Kl. 7,10 Fm. efter en Tid sat have fløjet omkring. 10de September vår en Isfugl (A/cedo ispida) paa Vandrested, og Graa Fluesnapper blev set: sidste Gang. 12te September var en Vendehals (Zynæ' tørgvilla) og en Bynkefugl påa Vandrested. Vendehalsen var sat se samme Sted den 13de. l4de September Dagen over såd ven Natravn hvilende paa Vandrested; om Aftenen Kl. 6,68 fløj: den op. 18de. September var en. Skovpiber paa Vandrested, ligeledes 22de og 23de. , 23de' September bleve sidste Tornskade og Gjerdesanger sete. Allerede 25de August havde "Tornskaden: forladt sin Yngleplads: Gjerdesangeren havde ikke ellers vist 'sig siden 2den September: 2dde' September saaes sidste Digesvale og Gul Vipstjert. Dige- svalen 'var ikke set siden 9de September, da flere fløj; mod 5. om Morgenem: Den 24de var desuden 'Irisken for første Gang i Efter- aaret at se vandrende: en Flok' paa omtrent 20 fløj mod S. om Morgenen; en anden Flok, pad mellem 50 og 100, 'havde lejret sig paa en Mark og paa Telefontraade, og flere Smaåaflokke løsnede sig. fra Hovedflokken og fløj S. I "den følgende Tid vare Irisker meget” jevnlig. at 'se vandrende S. i Smaaflokke om Morgenen indtil Midten af Oktober, senere mere faatallig; den sidste blev set 7de November. 2bde September hørtes'Kvækeren i Luften øm Morgenen. Hele Efteraaret igjennem, ind i November og" December, var den: jevnlig at se og høre vandrende mod'S. om Morgenen, især stadig i den sidste Halvdel af Oktober, omen «mest i mindre Flokke. '25de December vare mange paa Vandring, og i Charlottelund vare de komme i stør Mængde. 99 (1909.) 26de September var en Sangdrossel paa Vandrested, ' ligeledes enkelte 2den, 10de, 19de, 29de Oktober, 2den, 4de ogillte'November. 27de September vandrede 5 »Musevaager mod; S. V. Kl.:7 Fm. 30te September fløj henved 20: Lærker i Flok fra Sundet mod V. Kl. 7,138 Fm. Nogle faa' Gange i Løbet «af Oktober iagttoges trækkende Lærker, sidste Gang 26de; 25de- December: vare igjen nogleatthøre i: Luften, vandrende. Iste Oktober hørtes de første vandrende Siskener, og en Rør- Spurv var paa -Vandrested. 3dje, 6te, 18de,.19de og 30te-Oktøber lagttoges Siskener i større og mindre Flokke flyvende S. 4åde Oktober fløj en Hedelærke (Alauda arborea). mod….S. X1..7/5:Fm. 6te Oktober om Morgenen fløj et Par Bogfinker (Fringilla coelebs) mod S., 7de ligeledes en Flok, 8de enkelte, 13de flere Smaaflokke, 14de nogle faa, 19de-ligeledes, 20de adskillige Smaa- flokke, .21de et.Par. Flokke, 26de og 27de ligeledes. Mange: over- Vintrede. som ellers. 10de Oktober kom Fuglekongen (Regulus cristatus) paa Vandre- sted og viste sig derefter ofte.Oktober igjennem og ind: i: November. Nogle overvintrede. l4de Oktober fløj et Par Smaaflokke Svensker (Ligurinus chloris) mod S. om Morgenen, 15de og 20de ligeledes nogle faa. Adskillige Overvintrede- som. ellers. 17de Oktober .blev sidste Hvide Vipstjert set. Arten havde været tilstede. næsten stadig indtil det sidste. 19%de. Oktober vandrede en Spurvehøg S. V. Kl. 7,12 Fm., en Vindrossel indfandt sig paa Vandrested, og sidste Forstuesvale blev set, flyvende S. om Morgenen. 22de og 27de Oktober vare igjen 2 Vindrosler paa Vandrested, og 25de om Morgenen fløj 4 S.; 26de December vare nogle faa tilstede. Allerede 22de August synes Forstuesvalens Vandring at være begyndt; adskillige bleve denne Dag sete flyvende S. i Smaaflokke. 29de August vare mange for- Samlede paa Vandrested, og 3lte fløj flere S., ligeledes 7de Sep- tember, 8&de og Yde; 13de vare omtrent 20 i Flok paa Vandrested ; ! egt 100 (1909.) efter Midten af: September var Tallet indskrænket; 19%de vare om- trent- 15 i Flok om Morgenen paa Vandrested, -25 i Flok fløj S. Kl.: 1,13 og ligeledes 22 Kl. 1,16; i de følgende Dage våre sæd- vanlig kun- faa at se; men 24de om Eftermiddagen sværmede en Mængde omkring ude over Sundet, .der laa spejlblankt;-og 29de vare- ligeledes mange tilstede: over Stranden, 75 sad en Tid paa to smaa Badehuse; 30te vare omtrent 30 i Flok tilstede om Morgenen, iste Oktober. ligeledes omtrent 20; i Oktober vare som oftest kun nogle faa at se, dte dog mindst 16 i Flok, 9de omtrent 30; stadig blev den dog set indtil 'den 1lte, da enduu 3 viste sig; derefter saaes den kåde 2, 16de 1, 17de 2. 20de Oktober tilbragte en Skovhornugle (Otus vulgaris) Dagen sovende paa Vandrestéd;.Kl. 5,36 Em. fløj den bort. 24de Oktober kom en Vandrefalk (Falco peregrinus) flyvende ind: fra Sundet mod 8. V. Kl. 3,20, og 27de fløj en mod S. Kl. 1,55. 27de Oktober fløj en mindre Flok Stillitser (Carduelis- elegans) mod S. om Morgenen, ligeledes tre mindre Flokke den 30te. End- nu 30te November vare Stillitser tilstede. 30te Oktober blev sidste Bysvale set, og en Gulspurv pre riza citrinella) fløj S. Kl. 4,50 Em. For Bysvalen var dette, en meget "sen Dag; ingen havde ellers været at se siden 3dje Oktober og 15de September. ; lste November vare de sidste Stære at- se, flere sammen, flere Steder; Tallet havde været ret anseligt indtil det sidste. 25de December iagttoges Sjaggeren for første Gang i Vinteren, 26de December ligeledes Snespurven (Emberiza nivalis).- Fortegnelse over de Fugle der ere indsendte fra Fyrene som faldne om Natten. (Hver Nat dateret som den følgende Dag.) 1... Anas .crecca. Krikand. September: -20de Lyngvig 1… 101 É (1909.) j 2. ; Anas penelops. Pibeand. "Oktober: 13de Skallingen 1. 18de Skallingen 1. 23de Kjels Nor 1. 26de Hirtshals 2. .” Anas bøscas.. Stokand. April: 20de Skagen 2 ($, 9). .…. Anas clypeata. Skeand. Oktober: 23de Kjels Nor 1. Fuligula cristata. Troldand. Marts: 18de Hyllekrog 1 dg. Fuligula marila. Bjergand. Januar: 2lde Omø 1 dg. Marts: 10de Omø 1. -. Fuligula ferina.. Taffeland. September: 22de Lodbjerg 1 d'. …Oedemia nigra. .Sortand. August: 17de Lyngvig 1 g'. Ånser torqvatus. Knortegaas. Marts: 22de Lyngvig 1. 10. Podicipes cristatus. Stor Sieunirkien Januar: 2den Skagen 1. (3 = (25 ø co < sp 11. Colymbus septentrionalis. Rødstrubet Lom. Februar: 22de Omø 1. April: 13de Fornæs 1. : 12. Procellaria pelagica. Stormsvale. November: 6te Fornæs 1. i 13. Procellaria leucorrhoa. Stor Stormsvale. Januar: 23de Fornæs 1. 14. Porzana maruetta. Rørvagtel. August: 23dé Lyngvig 1: Å 15. Rallus agqvaticus. Vandrixe. i: April: 12te Omø 1, Gjedser 1." 18de Gjedser 1 (4 faldt)”). 18de Skagen 1. ; ") Tallet de faldne Fugle et Bonner efter Fyrmestrenes Oplysninger, naar Frk åt sidet nå ra d Tallet'paa de indsendte, Skovsneppe, Lærke og Stær opføres ogsaa pt en Laser ke. Opgivelser, 8 rå om intet er indsendt, dog kun i (). 102 (1909.) September: 18de Lyngvig 1. 21lde Sehultz's Grund 1. Oktober: 8de Rubjerg Knude 1. 12te Sejrø 1. 17de Kjels Nor 1. 22de Hanstholm 1 (2 faldt). November: 2den Rubjerg Knude 1. 12te Lyngvig 1. December: 17de Lyngvig 1. 16. Gallinula chloropus. Rørhøne. April: 29de Vestborg 1. August: 19%de Lyngvig 1. rd =J .. Fulica atra. Blishøne. Marts: 25de Vyl 1. April: 15de Schultz's Grund 1. August: 2lde Lodbjerg 1 jun. November: l4de Sejrø 1. Vanellus cristatus. Vibe, Marts: 20de Vyl 1, Lodbjerg 4. 21de Lyngvig 1 (3 faldt), Lodbjerg 5. 24de Vyl 1, Horns Rev 1: 26de Anholt 1. - Søg 19. Charadrius sqvatarola. Strandhjejle. April: 17de Lyngvig 1. 20. Charadrius pluvialis. Hjejle. September: 20de Lyngvig 1. 28de Møen 1. 21. Ægialitis' hiaticula. Præstekrave. Marts: 2lde Lyngvig 1 (2 faldt). 23de: Sejrø 1. April: 18de Lodbjerg 1. August: 16de Gjedser 1. 18de Lyngvig 1. 22, Hæmatopus ostreologus. Strandskade. Marts: 21lde Hanstholm 1. April: 17de Lyngvig 1. August: 17de Lyngvig 1. September: 7de Lyngvig 1. 20de Lyngvig 1. 23. Numenius arqvatus. Storspove. April: 17de Lyngvig 1. 24. Limosa lapponica. Kobbersneppe. Juli: 30te Lyngvig 1 (2 faldt). August: 17de Lodbjerg 1. 103 (1909). 25: Actitis hypoleuca, Mudderklire. Juli: 17de Kjels Nor 1. August: 20de Lyngvig 1. 28de Lyngvig 1, Hanstholm 1. 26. Totanus calidris.. Rødben. August: 19%de Lyngvig 1, Sejrø 1. 22de… Hammeren 1. 30te Lyngvig 1. 27. Machetes pugnax. Brushane. September: 26de Kjels Nor. 1. 28. Tringa canutus. Islandsk: Ryle. August: 20de Hammeren 1. jun. 22de Lyngvig 1: jun. 23de Lyngvig 1 ad. September: 23de.Sejrø 1 jun. Oktober: 20de Lodbjerg 1 jun. 29. Tringa alpina. Kyle. Marts: 20de Lyngvig 1, Sejrø 1.. 25de Lodbjerg 1. April; 17de Lyngvig .1. 18de.Hov. 1. Juli: 24de Kjels Nor 1. 25de Kjels Nor 1. August: 2lde Kjels Nor 1. 26de Kjels Nor 1. September: 22de Skagen 2. 23de Sejrø 1. . 25de, Horns Rev 1. 27de Lyngvig 1. Oktober: 18de Lodbjerg 2 30. Limnocryptes gallinula. Enkelt Bekkasin. September: 26de Kjels Nor 1, Oktober: Yde Læsø Rende.1. 19%de Skagen 2. 24de Skagen 1. November: 13de Omø 1. December: 8de Lodbjerg 1. 81. Gallinago scolopacina. Horsegjøg. September: 27de Gjedser Rev 1 Oktober; .4de Lyngvig 1. 19%de Skagen 1. 238de Rubjerg Knude 1. November: 12te Lyngvig 1, 32. Scolopax rusticula. Skovsneppe: April; (10de "Sprogø 1.) 1ltevSkagens Rev 1, Schultz's 104 (1909.) ice 2. 12te Omø 1. 13de Gjedser 1. 18de Lyngvig 1, (deris 1). 19de Dueodde Nordfyr 1. November: 3dje Stevns 1. (6te- Hesselø 1.) go R Larus argentatus. Havmaage. August: 22de Lyngvig 1 ad. 34. Sterna minuta. Dvergterne. August: 21lde Kjels Nor. 1 jun. (8) gt . Sterna hirundo. Terne. September: 25de Horns Rev.9 jun. 1786. (7) Sterna macrura. Havterne. Maj: 18de Anholt Kvuob 1. Phalacrocorax graculus. "Topskarv. September: 22de Vyl 1. Falco tinnunculus. Taarnfalk. August: l4de Læsø Rende 1. September : '26de Horns Rev 1, sens A He 1 2708 Lyngvig i; 39. Cuculus canorus. Gjøg. September: 21lde Lyngvig 1. 23de Schuliz's Grund 1. 27de Møen 1. 40. Iynx torqvilla. Vendehals. April: 20de Dueodde Nordfyr 1. 25de Læsø Trindel 1, Østre Flak 1, Anholt 1. | September: 23de Hjelm 1. …… Dendrocopus major. 'Stor' Flagspet. September: 26de Horns Rev 1 jun. Corvus monedula. Allike. Marts: 25de -Vyl 1. Corvus frugilegus. Raage. Marts: 20de Vyl 1. 2lde Vyl 1, Lyngvig 1, FN 4. 22de Vyl 1. 24de Vyl 1. 44. Lanius collyrio. Tornskade. Maj: 18de Stevns 1. : August: 24de Kjels Nor 1 jun. 26de Kjels Nor 2 jun- 37. =] Q0 38. rs par H= [8] Hx Co 105 (1909.) 45. Alauda arvensis. Lærke. Januar: (20de Gjedser Rev 1.) 2lde Østre Flak 1. Februar: 19de Læsø Trindel 1. 20de Læsø Rende 2. (22de Sejrø 1.) Marts: 20de Vyl 11, Horns Rev 4, Læsø Trindel 1. 21de Vyl 3, Lyngvig 1, Hanstholm 1. 24de (Vyl 2), Læsø Trindel 1, (Sejrø 1). 25de Vyl 1, Østre Flak 1. 26de Vyl 2, Læsø Rende Il, Østre Flak 5, Anholt Knob 4, Anholt 14 (76 faldt), (Vestborg 2), Drogden 1, (Sprogø 1). 27de Østre Flak 1, Nakkehoved 2, Hammeren 1. 28de Vyl 1, (Nordre Røn 1), Læsø Trindel 2, Læsø Rende 1, Anholt Knob 1. 30te Østre Flak 2, "Anholt Knob 1, (Sejrs 1, Gjedser Rev 1): | April: 1ste Østre Flak 2, 6te Schultz's Grund 1. 12te Gjedser 1. (13de Nordre Røn 1.) 14de Vyl 1. (16de Romsø 1.) 18de Anholt Knob 1, (Vestborg 1). 19de Anholt 1, Dueodde Nord- fyr 1. .20de Østre Flak 1. 25de Anholt 1, (Sejrø 1). 26de Anholt Knob 1. I September: 2lde Læsø Trindel 1. 23de Østre Flak 1, Schult's Grund 2, Sejrø 1. 25de Vyl 1, Horns Rev 3. Oktober: Øde Gjedser 1. 13de Vyl 1, (Hesselø 1), Nakke- hoved 2. 19de Læsø Trindel 1, Østre Flak 1. 20de (Blaavands Huk 1), Hanstholm 1, (Hammeren 2). November: Ilte Horns Rev 1. 46. Sturnus vulgaris. Stær. Februar: 25de Vyl 1. Marts: 20de Vyl 5, Horns Rev 9, Lyngvig 1. 2lde Vyl 1, Læsø Rende 1. 22de Vyl 2, "Hyllekrog 1. 23de Thunø 1, (Omø-1). 24de (Vyl 2), Lodbjerg 2, (Rubjerg Knude 3). 25de Vyl 1. 26de Vyl 1, "Østre Flak 2, Anholt 6- (34 faldt), Thunø 1. 27de Anholt Knob 1. 28de Gjedser 1. 30te Østre Flak 1, Gjedser y (Gjedser Rev 1). . i "— Aprilk (8dje Hyllekrog 1.) Ste Østre Flak 1. (9de Sejrø 1.) 12te Østre Flak 1. 17de Lodbjerg 1. 18de Anholt Knob 1, (Vest- borg 1)... 19%de Anholt 4 (26 faldt), Dueodde Nordfyr 1, Gjedser 106 (1909.) Rev Il. 20de Østre Flak 1, (Udbyhøj 1), Spotsbjerg 1, Nakke- hoved 1 (11 faldt). (24de Hjelm 1.) 25de (Nordre Røn 1), Anholt 2 (9. faldt). Oktober: 9de Hammeren 3. 13de Vyl 1. 21de Lodbjerg 1, November: 3dje Gjedser Rev 2. 6te Vyl 1. (l14de Sejrø 3.) .1åde Vyl. 1. 47... Troglodytes parvulus. Gjerdesmutte. September: 23de.Sejrø 1. Oktober: 13de Nakkehoved 1. 48. Sylvia cinerea. Tornsanger. August: 24de Kjels. Nor 1. 27de. Østre Flak 1. 28de Lodbjerg 1. September: 20de Vyl 1. 23de.Sechultz's: Grund 3, Hjelm 1, Sejrø. 1, Nakkehoved 1, Kjels Nor 2. 25de.Vyl.1; Horns: Rev 1. 49. Sylvia curruca. Gjerdesanger. September: 9de Hammeren 3. 23de Hyllekrog 1. 50. Sylvia atricapilla. Munk. Maj: 18de Stevns 1 g'. September: 18de Lodbjerg 19. 22de Nakkehoved 1:92. 23de Vyl 1, Horns Rev 1, Lyngvig 1.&, Østre Flak: 2 (d, ?), Schultz's Grund 1, Kjels Nor 2 (3,2), Gjedser Rev 1 3%, Hylle- krog 19. 25de Vyl 19. 26de. Horns Rev 2 (J&'. jun., 2). Oktober: 17de Kjels Nor 1.g. 19%de Læsø Trindel 19. 24de Rubjerg Knude 1 g'. November: Øde Lyngvig 1 g'. 51. Sylvia hortensis. Havesanger. August: 16de Hyllekrog 1. 18de Læsø Bende 1, 19%de Hammeren 1. 2lde Kjels Nor 1. 24de Lyngvig 1, Kjels Nor 5. 26de Kjels Nør 2, 27de Lyngvig 1. 28de. Lodbjerg:1;. Hanst- holm 2, Rubjerg Knude 2. September: Yde Gjedser 1. 17de Læsø Trindel 1. 18de Lyngvig 1, Lodbjerg 3. 20de Læsø Rende 1, :21de. Lyngvig 1, Sehnltz's: Grund 1. 22de Østre Flak 2,'Nakkehoved 2, Drogden 3. 23de Vyl:2, Horns Rev 4, Lyngvig 1, Schultz's. Grund: 1, Nakke- 107 (1909.) hoved 2, Drogden 3. 23de Vyl 2, Horns Rev 4, Lyngvig 1, Schultz's Grund 1, Nakkehoved 2, Sprogø 2, Kjels Nor 4, Gjedser Rev 1. 24de Vyl 1. 25de Vyl 3, Horns Rev:3. .26de. Horns Rev 1. Oktober: Yde Gjedser 1. 19%de Rubjerg. Knude. 1. 52. Hypolais:icterina. Gulbug. August: 16de Gjedser 1. 2ide Kjels.Nor: 2, 24de Kjels Nor 7. 26de. Kjels Nor 4. 27de Hanstholm 3. 28de. Østre Flak 1. .. Acrocephalus palustris. Kjærsanger. August: 24de Kjels Nor 1. .…. Åcrocephalus arundinaceus. | Rørsauger. Juli: 30te. Kjels Nor 1. August: 19%de Hammeren i. 24de Kjels Nor 2. 26de Kjels Nor 1. 55. Acrocephalus phragmitis. Sivsanger. Juli: 30te Kjels Nor 1. 3lte. Lyngvig 1. August: 24de Kjels: Nor 8. 26de-Kjels Nor 1. September: Yde Gjedser 3. 19de Lyngvig1. 23de-Kjels Nor 2. . Locustella nævia. Græshoppesanger. i September: 22de Drogden 1. .…… Phyllopseustes trochilus. Løvsanger. April; 25de Anholt;l. 28de; Anholt Knob 1, Hammeren 1. Maj: 18de Stevns: 1. August: 18de: Lodbjerg 1. 23de Rubjerg Knude 1 (4 faldt). 24de Lyngvig 1, Kjels. Nor 9. 27de Lodbjerg 1, Hanstholm 3, Østre Flak 1, Hammeren 1. 28de Lyngvig 1; Lodbjerg 1, Hanst- holm 16, Rubjerg Knude 2, Hammeren! 1. September: 17de Læsø Trindel 1. 18de Lodbjerg 1. 21de Læsø Trindel 1. 22de Skagen 1, Nakkehoved 3. 23de Horns Rev 2; Lodbjerg 1, Østre Elak 1, Sehultz's. Grund 2, Sejrø 2, Nakkehoved 3, Drogden 1, Kjels Nor 4, Gjedser Rev 1, Hyllekrog 1. 58. Phyllopseustes rufus. Gransanger. April: 25de Anholt 1. 28de Anholt Knob 1. 59, -Phyllopseustes supereiliosus.… Hvidbrynet. Løvsanger. Oktober: :19%de Lodbjerg;L. om (gy) en RA on er et <<] 108 (1909.) 60. Regulus cristatus. Fuglekonge. April: 28de Hammeren 1.9. så ål September: 23de Østre Flak 1.9. 26de Østre Flak 1 g'. 28de Læsø Trindel 1 g'. Oktober: 1lte Hammeren 2 9. 14de Drogden 1 gg; 19%de Læsø Trindel 3 (1, 289). November: 3dje Drogden 1 &', GjedserRev 19. 5te Kjels Nor 1. 61. Anthus pratensis. Engpiber. Marts: 25de Vyl 1. 2680 Vyl 4, April: 17de- Vyl. 1. September: 20de Vyl 1.. 2lde Læsø Trindel 1. 23de Læsø Rende 1, Schultz's Grund 1,. Nakkehoved 1, Sprogø Eg 26de Vyl 1, Horns Rev 3. Oktober: 20de Anholt Knob 1. November: 2den Lyngvig 1. 62. Anthus obscurus. mene Marts: 27de Vyl 1. September: .26de Horns Rev 1. 27de Vyl 1. 63. Anthus arboreus. Skovpiber. April: 25de Anholt 1. September: 2lde Schultz's Grund 1. 22de Anholt Knob 1. 23de Horns Rev 4, Hjelm 1, Nakkehoved 1, Kjéls Nor 2. 24de Vyl 1. 25de Vyl 3, Horns Rev.8. 26de Horns Rev. 1. Oktober: 20de Hanstholm 1. 64.. Motacilla flava. Gul Vipstjert. September: 23de Horns Rev.l. 65. Turdus iliacus. Vindrossel. April: 6te Schultz's Grund 1. 12te Gjedser 1 (3 faldt). 13de Gjedser 1 (4 faldt). 18de Østre Flak 1. 19%de Læsø Trindel 1, Anholt 1 (39. Drosler faldt). -20de Skagen 1. 25de Læsø Trindel 7, Anholt 2 ale Vindrosler og Sangdrosler faldt)... 28de Anholt Knob 2. September: 26de Horns Rev 3, Lyngvig 1 (10 faldt). Oktober: 16de Læsø Trindel 1. 17dé Kjels Nor 5. 18de Log 11909.) Læsø Trindel 3. 19%de Vyl 8, Lyngvig 1 (6 faldt); Lodbjerg 5, Rubjerg "Knude 8, Skagen 4 (150 faldt), Østre Flak 12. 20de Lyngvig 1 (290 faldt), Lodbjerg 4. 21de Lodbjerg 3, Skagen 5 (omtrent 30 faldt). 23de Læsø Trindel 2, Stevns 1. 24de Rubjerg Knude 7, Hirtshals 1 (16 faldt), Skagen 4 (26 faldt), Læsø Rende 12, Østre Flak 11. November: 3dje Kjels Nor 8, Gjedser 2, Gjedser Rev 3, Hyllekrog 9. 8de Gjedser 1.(3 faldt). 11lte Horns Rev 4. 13de Lyngvig 1 (12 faldt). " 66.- Turdus musicus. Sangdrossel. Marts: 26de Thunø 1. April: 6te .Schultz's Grund- 1. 17de Vyl 3, Lyngvig 1, Lodbjerg 1. 18de Vyl.2, Østre Flak 7. 19de Læsø Trindel 1, Anholt 2 (39 Drosler faldt), Gjedser Rev 3. 20de Læsø Trindel 2, Østre Flak 2, Spotsbjerg 1, Nakkehoved 1. 2lde Vyl-1. 24de Anholt 6 (76 faldt), Drogden 1. -25de Hanstholm 1, Læsø Trindel 27, Østre Flak 5 (25 faldt), Anholt 1' (65 Sangdrosler- og Vin- drosler faldt). 26de Anholt Knob 1, Sletterhage. 1. September: 23de Schultz's Grund 1, Sprogø 1, Kjels Nor 2, Gjedser Rev 1. 2dde Vyl 1, Horns Rev 1. 26de Horns Rev 4, Æbelø 1. Oktober: 9de Gjedser 2. 14de Anholt Knob 1, Kjels Nor 4. 17de Kjels Nor 2. 18de Læsø Trindel 9. 19de Rubjerg Knude 3, Skagen 1 (21 faldt), Læsø Trindel 1, Østre Flak 3. 20de Lod- bjerg 1. 21de Lodbjerg 4. - 22de Læsø Trindel 1. 23de Stevns 6. 24de Rubjerg Knude 1, Skagen 1 (10 ED Læsø Rende 1, Østre Flak 3. November: 3dje Gjedser Rev 4. 6te Lyngvig 1. 67. Turdus viscivorus. Misteldrossel, Oktober: 18de Læsø Trindel 1. 68. Turdus pilaris. Sjagger.… Januar: 2den Hammeren 1. Ilte Sprogø 1. 20de Østre Flak 1. 22de Anholt Knob 1. 110 (1909.) April: 24de Anholt 3 (21 faldt). 25de Hanstholm 1, Læsø Trindel 6, Østre Flak 5 (10 faldt), Anholt 1 (38 faldt). Maj: 18de Østre Flak 3. November: 6té Vyl 1. 1lte Horns Rev 2. 12te Vyl' 2. 20de Vyl 1. December: l4de Skagen 2. 69. Turdus torqvatus. Ringdrossel. April: 17de Lodbjerg 1. 18de 'Sejrø 13. 25de Hanst- holm 1, Anholt 1 g'. September: 25de Vyl 2, Horns Rev: 2. .26de Vyl 1, Horns Rev 2, Lyngvig 1. Oktober: 17de Kjels Nor 1. 19de Lyngvig 1,.Skagen 1. 20de Lodbjerg 2. 24de Rubjerg Knude 3, Skagen 1 (2 faldt). 70. Turdus merula. Solsort. Marts: 2lde Lyngvig 1 gjun. 25de Horns Rev 19. 26de Vyl lig. vet, Østre. Flak :1 9. 30te Anholt Knob: 1 2. April: 6te Schultz's Grund 19. 20de Østre Flak 2 2. 2lde Skagen 1 gg, .25de Østre Flak 29. November: 1lte. Horns Rev 6 (2.3 vet.,.2 dg jun, 2 ?)- 12te Vyl.3 (1 vet., 14 jun., 19). i13de Lyngvig 1d' vet. (8 faldt). 15de Østre Flak 19. 71. Saxicola.oenanthe. Stenpikker. April: 19%de Anholt 2.(3,9). 23de Vyl 1. 25de-Østre Flak 2 (3,2). 28de Hammeren 1. Maj: 18de Stevns 1.9. August: 24de Lyngvig 1, Kjels Nor 1. 26de Kjels; Nor 2. 28de Rubjerg Knude 1. September: 17de Østre Flak 2, 18de Horns Rev 1. 19de Vyl 1, Læsø Trindel 1. 22de Anholt Knob 1. 28de Vyl 1, Horns Rev 12 (af dem de 9 med Vingelængden under 100 Millim., de tre med Vingen 101, 101 og 1021/2 Millim. henholdsvis), Østre Flak 7, Anholt Knob 1, Schultz's Grund”7, Hjelm 1, Sejrø 2, Sprogø 1, Kjels Nor 2, Hyllekrog 2, 25de Vyl 1, Horns Rev 2. 26de Vyl 1, Horns Rev 8, Lyngvig 1. 111 (1909.) 72. Praticola rubetra. Bynkefugl. April: 25de Anholt 1. Maj: 18de Stevns 1 &. August: 28de Hanstholm 1. September: 25de Horns Rev 1. -J co .. Ruticilla phoenicura. Rødstjert. April: 25de Anholt 1. 28de Anholt Knob 1. Maj: 18de Stevns 2 (FJ, 9). August: 28de Lodbjerg 2 9, Hanstholm 2 (J&,9), Rubjerg Knude 2 (g', 2), Østre Flak 1 g. September: 9de Lyngvig 19, Hammeren 2 (3,2), Gjedser 1$. lå4de Østre -Flak.1 9. 17de Østre Flak 23. 18de Horns Rev 1, Lodbjerg 29. 19%de Lyngvig 1 2. 20de Læsø Trindel lg, Østre Flak 3 (23, 19), Anholt Knob. 19. 21de Læsø Trindel 1 g', Schultz's Grund 3 (29, 19). 22de Østre Flak.5 (4, 12), Anholt Knob 1.4, Nakkehoved 3 (2.3, 19), Drogden 23. 23de Vyl.19, Horns Rev 2, Lyngvig. 1.4, Østre Flak 8 (I, 52), Anholt Knob 2.(8,9; 3 faldt), Schultz's Grund 12 (7? gø, 52), Hjelm 7 (3 &, 42), Sejrø.1g',. Nakkehoved 8 (LJ, 7 2), Drogden 7 (4 &, 32), Spregø.2 2,-Kjels. Nor 7.(5 g',; 2 9). Z4de Vyl.29.. 25de Vyl.5 ,(1.g, 498),…Horns-Rev 2g'. 26de Vyl 1g', Horns Rev 19, Lyngvig 19, Østre Flak 19, Møen 1 d'. 29%de Vyl.1.d. 74. Erithacus rubecula. Rødkjælk. April: 12te Østre Flak 1. 13de Gjedser 1 (2 faldt). 17de Vyl 1. 18de Vyl 1, Østre Flak 1, Drogden 1, Hov 1. 19de Anholt 5, Hammeren 1, Gjedser "Rev 4. -20de Læsø Trindel 1, Østre "Flak 3, Spotsbjerg 1, Nakkehoved 6, Hammeren 1, Dueodde Nordfyr 1. 25de Læsø Trindel 5, Anholt 1. 26de Anholt 'Krob 2, 28de Anholt Knob 2. Maj: 17de Hov 1. ; September: 14de Østre Flak 1. 20de Østre Flak 1. 22de Nakkehoved 1. 23de Anholt Knob 1, Schultz's Grund 1, Nakke- 112 (1909.) hoved 1, Drogden 1, Kjels Nor 1; Gjedser Rev 1. 25de Vyl 2. 26de Vyl 1, Horns Rev 2, Læsø Rende 1. Oktober: 19de Læsø Trindel 1, Østre Flak 1. 20de Hanstholm 2, November: 3dje Gjedser Rev 2. Luscinia philomela. Nattergal. August: 24de Kjels Nor 1. 28de Hammeren 1. September: 23de Kjels Nor 1. .. Muscicapa parva. Lille Fluesnapper. Septembér: 20de Østre Flak 1. .… Muscicapa atricapilla. Broget Fluesnapper. April: 25de Østre Flak 1 J. August: 18de Lodbjerg 3 jun. 21lde Kjels Nor 1. 24de Kjels Nor 1. 25de Lodbjerg 1. 26de Kjels Nor 1. 27de Hanst- holm 2. 23de Lodbjerg 1, Hanstholm 19, Rubjerg Knude 2. 30te Lyngvig 1. : September: Øde Gjedser 3. 14de Lyngvig 1. 23de Østre Flak 2, Nakkehoved 2, Kjels Nor 2. 25de Vyl 1. 78. Muscicapa grisola. Graa Fluesnapper. September: 19%de Læsø Trindel 1. 79. Fringilla coelebs. Bogfinke. - Marts: 24de Læsø Trindel 13. 26de Anholt 19. 3lte «] va -J (=2] =J -J VIP +92: September: 25de Vyl 19. 26de Horns Rev ig Oktober: 28de Vyl 1 &'. November: 3dje Gjedser Rev 19. . " Fringilla montifringilla. Kvæker. April: 13de Gjedser 19. 18de Skagen 1d. ide Ham- meren 19. .2lde Skagen 14. 25de Læsø Trindel 2 ds 2); Anholt 7.(2J, 59). Oktober: 17de Ljede 19. 19%de Lunerki id d', Skagen 2 (d', 2). 20de Vyl 19, Lodbjerg 29, Hanstholm: 19. 2lde Lodbjerg 1g'. 22de Hanstholm 2. 24de Rubjerg Knude 1 d'. November: 2den Lyngvig 1 dd. [.] == ENESTE ES EET DERS EEN EET SEK REDERSRER SEP SENERE 113 81. Chrysomitris spinus. Sisken. September: 26de Vyl. 1/2. 82. Cannabina linota. Irisk. Marts: ålte Vyl 19. November: 3dje Gjedser Rev 1. . Loxia curvirostra, Korsnæb. Juli: 9de Vyl 1. 18de Lyngvig 1. 84, Emberiza schoeniclus. Rørspurv. Marts: 26de Drogden 1 g. 30te Østre Flak 1 J'. April: 25de Læsø Trindel 1 d'. Oktober: 24de Læsø Rende 1. .. Emberiza nivalis. Snespurv. Marts: 25de Østre Flak 19. 26de Anholt 19. 27de Nakkehoved 1 g. 28de Læsø Trindel 19. April: 19de Anholt 19, 00 (sy) oo om Oversigt over de Nætter da Fugle ere komne til Fyrene. (Hver Nat dateret som den følgende Dag.) 2den Januar. Skagen. En Stor Lappedykker faldt. Hammeren. S$S. V., rebet Merssejlskuling, Taage; en Sjagger faldt. Podicipes cristatus”). Skagen 1. Turdus pilaris. Hammeren 1. 38dje Januar. Horns Rev. V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; - omtrent 15 Drosler ved Fyret. Ilte Januar. I Sprøgø. S.V., Merssejlskuling, diset; en Sjagger faldt, Turdus pilaris 1. ml my. ufrtenakek Navn opføres de Fugle, der ere indsendte til Museet. Prøver ere sendte, er Tallet paa de faldne vedføjet efter iver Oplysninger (se Anm. S. 101). Vidensk. Meddel. fra den naturh, Foren. 1910, 8 114 (1909.) låde Januar. Lodbjerg. Ø.S.Ø., torebet Merssejlskuling, overtrukket, Dis; 2 Stære ved Ruderne om Natten. Gjedser Rev. S.S8S.Ø., Bram- sejlskuling, Sne; 6 store Drosler ved. Fyret; 3 faldt i Vandet. 19de Januar. Bovbjerg. S.S.V., overtrukket, Dis; 2 Ringduer og en Stær ved Fyret om Natten. Lodbjerg. S.S. V., torebet Merssejlskuling, overtrukket, Dis; en Stær ved Fyret efter Midnat. 20de Januar. Lodbjerg. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Dis; en Lærke ved Fyret før Midnat. Østre Flak. Stille, overtrukket; en Sjagger faldt. Gjedser Rev. S.Ø., laber Kuling, overtrukket; en Lærke faldt (ikke indsendt); en Regnspove set ved Fyret. (Alauda arvensis. Gjedser Rev 1.) Turdus pilaris. Østre Flak 1. 2lde Januar. Østre Flak. Stille, overtrukket; mange Lærker om Fyret hele Natten; 1 faldt. Omø. S.Ø., laber Kuling, Taage; en Bjerg- and faldt. Gjedser Rev. N.Ø., laber Kuling, overtrukket; enkelte Drosler ved Fyret; 2 faldt i Vandet. Fuligula marila. Omø 1. AÅlauda arvensis. Østre Flak. 1. 22de Januar. Anholt Knob. S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Sjagger faldt. Turdus pilaris 1. 23de Januar. Fornæs. $.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Stor Storm- svale fanget ved Ruderne. Procellaria leucorrhoa 1. 28de Januar. Lodbjerg. S.S.V., laber Bramsejlskuling, Taage; en Stær ved Ruderne efter Midnat. (1909.) 2den Februar. Hanstholm. V., laber Bramsejlskuling, diset; nogle Stære ved Ruderne hen ad Morgen. 15de Februar. Spotsbjerg. V., torebet Merssejlskuling, Regntykning ; en ,,Spids- and" fandtes ved Taarnets Fod om Morgenen (ikke indsendt). 19de Februar. ; Lodbjerg. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Dis; 4 Stære ved Fyret ved Morgen. Læsø Trindel. Vestlig Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Smaafugle om Fyret; en Lærke faldt. Alauda arvensis. Læsø Trindel 1. 20de Februar. Lodbjerg. V.N.V., Bramsejlskuling, skyet, Dis; 3 Stære ved Fyret ved Morgen. Læsø Rende. V., laber Kuling; flere Smaa- fugle ved Fyret; 2 Lærker faldt. Gjedser Rev. N. V., laber Kuling, Taage; 2 store Drosler ved Fyret. Ålauda arvensis. Læsø Rende 2. 2lde Februar. Sprogø. Vestlig Vind, Dis og Taage; Lærker ved Ruderne. 22de Februar. Sejrø. 3. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Lærke faldt. Omø. N. V., laber Kuling, klart og diset; en Lom faldt. Colymbus septentrionalis. Omø 1. (Alauda arvensis. Sejrø 1.) 23de Februar. Sejrø. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 5 Stære ved Ruderne. 25de Februar. Vyl. Ø., Bramsejlskuling, graat; en Stær faldt. Sturnus vulgaris 1. 3dje Marts. Gjedser Rev. V., Bramsejlskuling, overtrukket; nogle faa Lærker ved Fyret. ng 116 (1909.) 10de Marts. Omø. S.Ø. til Ø., rebet Merssejlskuling, overtrukket; en Bjergand faldt. Fuligula marila 1. 18de Marts. Lodbjerg. S.83. V., Bramsejlskuling, skyet, Dis; en Stær ved Fyret ved Morgen. Hanstholm. V.S.V., laber Kuling, diset, mod. Morgen Sne; nogle Viber, -Hjejler og Strandskader om Fyret. Hyllekrog. En Troldand fløj mod Fyret og faldt. Fuligula cristata. Hyllekrog 1. 19de Marts. Horns Rev. S.Ø.. Merssejlskuling, overtrukket; en Vibe fløj mod Ruderne, men faldt ikke. 20de Marts. Vyl.. S. Ø., Bramsejlskuling, Regn; mange Fugle om Fyret; 19 faldt; Regnspover hørtes. Horns Rev. S.Ø., laber Bramsejls- kuling, overtrukket; omtrent 200 Lærker og Stære og enkelte Viber og Raager om Fyret; 13 faldt. Lyngvig. S. Ø., Merssejls- kuling, overtrukket; en Del Viber, Hjejler og Stære om Fyret; 2 Fugle faldt. Bovbjerg. S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn- dis; flere Stære ved Fyret. Lodbjerg. Ø.S.Ø., Merssejlskuling, " overtrukket, Regn og Dis; nogle Viber, Hjejler og Stære ved Fyret; 4 Viber faldt. Læsø Trindel. S.Ø., Merssejlskuling, skyet; enkelte Smaafugle ved Fyret; en Lærke faldt. Sejrø. Ø.S. Ø., torebet Merssejlskuling, overtrukket, diset; en Ryle faldt. Vanellus cristatus. Vyl 1. Lodbjerg 4. Tringa alpina. Lyngvig 1. Sejrø 1. Corvus frugilegus. Vyl 1. Alauda arvensis. Vyl 11. Horns Rev 4. Læsø Trindel 1. Sturnus vulgaris. Vyl 5. "Horns Rev 9. Lyngvig 1. 2lde Marts. Vyl. S.Ø., Bramsejlskuling, graat; mange Råager og Lærker om Fyret; 5 Fugle faldt. Lyngvig. S.Ø., rebet Merssejlskuling, overtrukket; Raager, Viber og Stære om Fyret; 8 Fugle faldt. 117 (1909.) Lodbjerg. Ø.S.Ø., Merssejlskuling, overtrukket, Dis; Viber, Stære og Raager om Fyret; 9 Fugle faldt. Hanstholm. Ø.S. Ø., Bram- sejlskuling, graat, diset; en Flok Strandskader flagrede om Fyret; enkelte Stære og Lærker ved Ruderne; 2 Fugle faldt. Læsø. Rende. S. 8. Ø., Merssejlskuling, skyet; en Stær .faldt. Vanellus cristatus. Lyngvig 1; 3 faldt. Lodbjerg 5. Ægialitis hiaticula. Lyngvig 1; 2 faldt. Hæmatopus ostreologus. Hanstholm 1. Corvus frugilegus. Vyl 1. Lyngvig, 1. Lodbjerg 4. ÅAlauda arvensis. Vyl 3. Lyngvig 1. Hanstholm 1. Sturnus vulgaris. Vyl 1. Læsø Rende 1. Turdus merula. Lyngvig 1. 22de Marts. jr Vyl. Stille, Taage; Stære og Raager ved Fyret; 3 Fugle faldt. Horns Rev. $.Ø., laber Kuling, Taage; omtrent 20 Stære ved Fyret. Lyngvig. Ø., Bramsejlskuling, ; overtrukket; em Knortegaas faldt. Lodbjerg. Ø., Merssejlskuling, overtrukket, Regn, Sne og Dis; en Stær ved Fyret. Omø. Ø. til S., laber Kuling, Sne og Dis; flere Solsørter og Stære om Fyret. Hyllekrog. S.Ø., Regn- tykning; en Del Smaafugle paa Ruderne; en Stær faldt. Anser torqvatus. Lyngvig 1. Corvus frugilegus. Vyl 1. Sturnus vulgaris, Vyl 2. Hyllekrog 1. 23de Marts. Horns Rev. Stille, Taage; omtrent 15 Viber og 50 Stære kredsede om Fyret Natten igjennem og: fløj mod Ø. ved Daggry; kun enkelte Stære bleve tilbage paa Dækket og'døde i Løbet af Dagen. Bovbjerg. N.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Dis; mange Stære ved Ruderne hele Natten. Thunø. Ø., laber Bram- sejlskuling, Taage; en Stær faldt. Sejrø. Ø., Merssejlskuling, over- trukket, diset; en Præstekrave faldt. Omø. -Ø..S. Ø., laber Bram- sejlskuling, Taage; flere Stære og Solsorter om Fyret; en Stær faldt. Ægialitis hiaticula. Sejrø 1. Sturnus vulgaris. Thunø 1. (Omø 1.) 118 (1909.) 24de Marts. Vyl. Stille, Taage; mange Stære og Raager ved Fyret; 5 Fugle faldt; de faldne Fugle vare om Morgenen Kl. 8 samlede sammen og lagte paa Dækket; Raagerne fløj da ned fra Rigningen og tog dem graadig; en af Raagerne blev dræbt. Horns Rev. Stille, overtrukket; omtrent 40 Viber ved Fyret om Natten; 1 faldt; de andre fløj Ø. ved Daggry. Lodbjerg. -N.Ø., laber Bramsejls- kuling, overtrukket, Dis; nogle Stære ved Fyret; 2 faldt. Rubjerg Knude. N.Ø., laber Kuling, overtrukket; en Del Stære ved Fyret fra Midnat til Dag; 3. faldt. Læsø Trindel. Ø., Merssejlskuling, Snebyger; mange Fugle ved Fyret; en Del faldt i Vandet, 2 paa Dækket. Sejrø. N.N. V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; omtrent 50 Stære ved Ruderne ; en Lærke faldt. Gjedser Rev. N. V., Bramsejlskuling, diset; omtrent 100 Lærker ved Fyret; månge faldt i Vandet. Vanellus cristatus Vyl 1. Horns Rev 1. Corvus frugilegus. Vyl 1. Alauda arvensis. (Vyl 2.) Læsø Trindel 1. (Sejrø 1.) Sturnus vulgaris. (Vyl 2.) Lodbjerg 2. (Rubjerg Knude 3.) Fringilla coelebs. Læsø Trindel 1. 25de Marts. Vyl. S., Bramsejlskuling, Taage; 5 Fugle faldt. Horns Rev. Ø. S. Ø., laber Kuling, overtrukket, Regn; enkelte Drosler ved Fyret; en Solsort faldt. Lodbjerg. Ø.S.Ø., rebet Merssejlskuling, over- trukket, Sne; en Ryle og nogle Stære ved Fyret; Rylen faldt. Nordre Røn. Flere Fugle om Fyret. Østre Flak. $.Ø., Bram- sejlskuling, Sne; en Del Smaafugle ved Fyret hele Natten; 2 faldt. Sejrø. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Mængde Stære og Lærker ved Fyret. Omø. 8., laber Bramsejlskuling, diset; flere Stære om Fyret. Gjedser Rev. $.Ø., Bramsejlskuling, Taage; mange Stære, Lærker og Regnspover om Fyret, nogle faa faldt i Vandet. ! Fulica atra. Vyl 1. Tringa alpina. Lodbjerg 1. SU cs sk FEER RER SE 119 (1909. — Corvus monedula. Vyl 1. Alauda arvensis. Vyl 1. Østre Flak 1. Sturnus vulgaris. Vyl 1. Anthus pratensis. Vyl l. Turdus mérula. Horns Rev 1. Emberiza nivalis. Østre Flak 1. 26de Marts. Vyl. Ø., Bramsejlskuling, Regn; flere forskjellige Fugle om Fyret; 5 faldt, Lodbjerg. Ø.N.Ø., torebet Merssejlskuling, over- trukket, Taage; nogle Stære ved Fyret. Læsø Rende. Ø., Mers- sejlskuling, overtrukket; en Lærke faldt. Østre Flak. Ø.S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; mange Fugle ved Fyret hele Natten; 8 faldt paa Dækket, flere i Vandet. Anholt Knob. Ø. S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; en Del Lærker fløj om Skibet hele Natten; 4 faldt. Anholt. Ø.S.Ø., rebet Merssejlskuling, over- trukket; 113 Fugle faldt. Thunø. S., Bramsejlskuling, Tykning; 2 Fugle faldt. Vestborg. Ø.S.Ø., flov Kuling, Taage; 2 Lærker faldt. Drogden. S.Ø., laber Bramsejlskuling, tyk Taagé; mange Fugle om Fyret; 2 faldt. Sprogø. S.S. Ø., Bramsejlskuling, Taage en Lærke faldt. Omø. N.V., laber Bramsejlskuling, Regntykning ; flere Smaafugle om Fyret. Hammeren. S. Ø., Bramsejlskuling, Taage; en Vibe fløj ved Midnat om Fyret; en Stær og en Lærke påa Ruderne. Gjedser Rev. S.Ø., Bramsejlskuling,. diset; enkelte Lærker, Bogfinker og en Vipstjert ved Fyret. Vanellus. cristatus.. Anholt 1. Alauda arvensis. Vyl 2. Læsø Rende 1. Østre Flak 5. Anholt Knob 4, Anholt 14; 76 faldt. (Vestborg 2.) Drogden 1. (Sprogø 1.) Sturnus vulgaris. Vyl 1. Østre Flak 2. Anholt 6; 34 faldt. Thuwø 1. Anthus pratensis. Vyl 1. Turdus musicus. Vhunø 1. Turdus merula. Vyl 1. Østre Flak 1. Fringilla coelebs.. Anholt 1. 120 (1909.) Emberiza schoeniclus. Drogden 1. Emberiza nivalis. Anholt 1. 27de Marts. Vyl. N.N. V., Merssejlskuling, skyet; en Skjærpiber faldt. Lodbjerg. N.N. Ø., rebet Merssejlskuling, Snetykning; nogle Stære ved Fyret. Østre Flak. Ø.S.Ø., labér Kuling, Taage; en Lærke faldt. Anholt Knob. S.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Taage; en Del Smaafugle ved Fyret hele Natten; en Stær faldt. Sejrø. V., enrebet Meérssejlskuling, ovértrukkét, diset; en Del Stære og Lærker påå Ruderne. Nakkehoved. Ø., laber Bram- sejlskuling; 3 Fugle faldt. Hammeren. S.3.Ø., Merssejlskuling, diset; en Bogfinke og 2 Stære ved Ruderne; en Lærke faldt. Alauda arvensis. Østre Flak 1. Nakkehoved 2. Hammeren 1. Sturnus vulgaris. Anholt Knob 1. Anthus obscurus. Vyl 1. Emberiza nivalis. Nakkehoved 1. 28de Marts. Vyl. 8. V., Bramsejlskuling, skyet; en Lærke faldt. Lodbjerg- V.S. V., Bramsejlskuling, overtrukket, Dis; nogle Stære ved Fyret. Nordre Røn... V.S.V., skyét; enkelte Fugle om Fyret; en Lærke faldt. Læsø Trindél. S. Ø., Bramsejlskuling, Regn; en Del Smaa- fugle ved Fyret; enkelte faldt i Vandet, 3 påa Dækket. Læsø Rende. S. V., laber Kuling, skyet; en Lærke faldt. Anholt Knob. V. S. V., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Smaafugle om Fyret; en Lærke faldt. Anholt. S., Bramsejlskuling, diset; mange Stære, Lærker og Drosler ved Ruderne. Gjedser. V., Tykning; flere Stære ved Ruderne; 1 faldt. Hyllekrog. S.S.Ø., laber Kuling, diset; en Mængde Stære i Nattens Løb ved Ruderne. Alauda arvensis. Vyl 1. (Nordre Røn 1.) Læsø Trindel 2. Læsø Rende 1. Anholt Knob 1. i Sturnus vulgaris. Gjedser 1. Emberiza nivalis. Læsø Trindel '1. 29de Marts. Lodbjerg. S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn, Dis; | sei bl gs an RE eKAEDRESDR E: 121 (1909. nogle Stære ved Fyret. Læsø Trindel. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Smaafugle ved Fyret. 30te Marts. Lodbjerg. Ø., laber Kuling, overtrukket, Regutykning; enkelte Stære, en Lærke, en Rødkjælk ved Fyret efter Midnat. Anholt Knob. S.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Drosler og Lærker ved Fyret; 2 Fugle faldt. Sejrø. S., torebet Merssejls- kuling, Regntykning; en Drossel og en Lærke faldt. Hammeren. S., torebet Merssejlskuling, Regn; en Stær ved Ruderne. Gjedser. S. Ø., overtrukket, Regn; en Stær faldt. Gjedser Rev. 'S.Ø., laber Kuling, Regn; enkelte Stære og Lærker ved Fyret; en Lærke, en Stær og en Fuglekonge faldt (ikke indsendte). Ålauda arvensis. Østre Flak 2. Anholt Knob 1. (Sejrø 1. Gjedser Rev 1.) Sturnus vulgaris. Østre Flak 1. Gjedser 1. (Gjedser Rev 1.) Turdus merula. Anholt Knob 1. ; Emberiza schoeniclus. Østre Flak 1. ålte Marts. i Vyl. S., Bramsejlskuling, skyet; en Del forskjellige Smaafugle sete om Natten; 5 faldt. Lodbjerg. Ø. N. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn, Dis; mange Stære ved Fyrét efter Midnat. Læsø Trindel. Stille, Taage; senere nordlig Bramséjlskuling, skyet; enkelte Smaafugle ved Fyret. Sprogø. S. V., Bramsejlskuling, Overtrukket; en Solsort' faldt (ikke indsendt). Fringilla coélebs. Vyl 4. Cannabina linota. Vyl 1. lste April. Østre Flak. N.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Sne; 2 Lærker faldt. Alauda arvensis "2. 3dje April. £ Hyllekrog. N.N. V., laåber Kuling, Klart; nogle Stære ved Ruderne; 1 faldt. (Sturnus vulgaris 1.) 122 (1909.) 5te April. Østre Flak. S.V., laber Kuling, overtrukket; en Stær faldt: Sturnus vulgaris 1. 6te April. Schultz”s Grund. V.S. V., laber Bramsejlskuling, skyet; 4 Smaafugle faldt Kl. 9 Em., den Ste. Alauda arvensis 1. Turdus iliacus 1. Turdus musicus 1. Turdus merula 1. 8de April. Drogden. N.N. V., laber Kuling, Taage; enkelte Smaafugle om Fyret. K 9de April. Sejrø. V.N.V., trerebet Merssejlskuling, Taage; en Del Stære paa Ruderne; en Drossel og en Stær faldt (ikke indsendte). (Sturnus vulgaris 1.) 10de April. Sprogø. N.V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Skovsneppe faldt. (Scolopax rusticula 1.) Ilte April. Hanstholm. V.S. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket, diset nogle Spover, Solsorter, Sangdrosler og Vindrosler ved Fyret fra Kl. 11 til 3. Skagens Rev. N.V., laber Bramsejlskuling, over- trukket; en Skovsneppe faldt. Schultzs Grund. S. Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; 2 Skovsnepper faldt ved Midnat. Fornæs. S. Ø., laber Kuling, diset; Flokke af Regnspover kredsede om Fyret hele Natten; enkelte Drosler og Stære ved Ruderne. Drogden. S. V., laber Kuling, Taage; enkelte Smaafugle om Fyret. Hammeren. S. Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; en Fuglekonge og en Sten- pikker ved Ruderne. Hyllekrog. Stille, Taage; mange Smaafugle ved Ruderne; flere faldt (ikke indsendte). Scolopax rusticula. Skagens Rev 1. Schultz's Grund 2. BE ad LSE GEDSER RR (1909.) 12te April. Lodbjerg. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Taage; en Drossel og nogle Stære ved Fyret. Hanstholm. Ø., laber Bram- sejlskuling, Taage; nogle Regnspover, Solsorter, Sangdrosler og Vin- drosler og flere Skovsnepper ved Fyret fra Kl. 10 til 5. Læsø Rende. S.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Fugle ved Fyret; en Solsort faldt (ikke indsendt). Østre Flak. 8. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Smaafugle opholdt sig ved Skibet om Natten; 2 faldt. Hesselø. S.Ø., Bramsejlskuling, diset; mange Regnspover om Fyret; en Vandrixe faldt . (ikke indsendt). Romsø. S.Ø., diset; 2 Drosler faldt ved at. flyve mod Sydvest- siden af Fyret (ikke indsendte). Sprogø. S$., Bramsejlskuling, Taage; 3 Solsorter og 5 andre Drosler faldt (ikke indsendte). Omø. S. til V., laber Kuling, Taage; flere”Fugle om Fyret; en Vandrixe og en Skovsneppe faldt. Gjedser. Ø., Tykning og Regn; 5 Fugle faldt. Hyllekrog. Stille, Taage; mange Smaafugle ved Ruderne; nogle faldt (ikke indsendte). Rallus agvaticus. Omø 1. Gjedser 1. Scolopax rusticula. Omø 1. Alauda arvensis. Gjedser 1. Sturnus vulgaris. Østre Flak 1. Turdus iliacus. Gjedser 1: 3 faldt. Erithacus rubecula. Østre Flak 1. 13de April. Nordre Røn. Ø.N.Ø., skyet; en Lærke faldt. Fornæs. Ø., trerebet - Merssejlskuling, Sne; en Lom faldt. Sprogø. S. 8. Ø., Merssejlskuling, Sne og Regn; 3 Sangdrosler faldt (ikke indsendte). Omø. S.Ø. til Ø., Bramsejlskuling, Sne og Dis; flere Stære ved Fyret. Gjedser. N.V. og Ø.N.Ø., overtrukket, Regn; 12 Fugle faldt. Hyllekrog. Laber Kuling, Regntykning; mange Smaafugle ved Ruderne; en Del faldt (ikke indsendte). Colymbus septentrionalis. Fornæs 1. Rallus aqvaticus. Gjedser 1; 4 faldt. Scolopax rusticula. Gjedser 1.. DE ASPEN SEER HEE SES EEERER RER Skan 5 FREDENS 124 (1909.) (Alauda arvensis. Nordre Røn 1.) Turdus iliacus. Gjedser 1; 4 faldt. Erithacus rubecula. Gjedser 1; 2 faldt. Fringilla montifringilla. Gjedser 1. l4åde April. Vyl. S.S. V., laber Bramsejlskuling, Regn; en Lærke faldt. Alauda arvensis 1. låde April. Schultz's Grund. N.Ø., Bramsejlskuling,:'Sne; en 'Blishøne faldt Kl. 1 Fm. Fulica atra '1. 16de April. Romsø. En Lærke faldt. (Alauda. arvensis 1.) 17de April. Blaavands Huk. Sydlig Bramsejlskuling, Regntykning; en Mængde større og mindre Fugle om .Fyret; 2 Strandskader faldt (ikke indsendte). Vyl. S.S. Ø., Bramsejlskuling, Regn; en Mængde Regnspover, Stære og forskjellige andre Smaafugle om Fyret; 5 Fugle faldt. Lyngvig. S.S.Ø., Merssejlskuling, Regn; en stor Del Spover, Viber, Hjejler, Strandskader og andre om Fyret; 5 Fugle faldt. Lodbjerg. S.S.Ø., Merssejlskuling, overtrukket, Regn, Dis; Drosler, Stære og en Digesmutte ved Fyret; 3 Fugle faldt. Hanstholm. S$.,Ø., laber Bramsejlskuling, graat; nogle Spover, Ringdrosler, Solsorter, Digesmutter og andre om Fyret fra KE? til 5. Læsø Trindel. Sydlig laber Kuling, overtrukket ; "enkelte Smaafugle ved Fyret. Charadrius sqvatarola. Lyngvig 1. Hæmatopus ostreologus. Lyngvig 1. Numenius argvatus. Lyngvig 1. Tringa alpina. Lyngvig 1. Sturnus vulgaris. Lodbjerg 1. Anthus pratensis. Vyl 1. Turdus musicus. Vyl 3... Lyngvig 1. Lodbjerg 1. | k 125 (1909.) Turdus torqvatus: Lodbjerg 1. Erithacus rubecula. Vyl 1. 18de April. Vyl. S.V., Bramsejlskuling, Tåage; enkelte Fugle ved. Fyret; 3 faldt. Lyngvig. S:, overtrukket, diset; .Regnspover, Drosler og Hjejler om Fyret; en Skovsneppe faldt. Lodbjerg. S. Ø.,'"Bram- sejlskuling, overtrukket, Regn, Taage; Drosler, Stære og andre ved Fyret; en Præstekrave faldt: Hanstholm. Ø.S.Ø.,. laber Kuling, graat, diset;. Regnspover, Solsorter, Vindrosler, Sangdrosler, Ring- drosler og andre om Fyret fra Kl. 10 til Dag. Skagen. Stille, Dis; en Del Stære, -Solsorter og andre Drosler og mindre Fugle ved: Ruderne. Skagens Rev. S.V., laber Bramsejlskuling, Taage; nogle Lærker og andre ved Fyret i Løbet af Natten. Læsø Trindel. S. 8. V., laber Kuling, Taage; en Del Smaafugle ved Fyret. Østre Flak. Stille, overtrukket, lidt diset; mange -Smaafugle, især Drosler og Rødkjælke ved Fyret; mange faldt i Vandet, 9% paa Dækket. Anholt Knob. Stille, overtrukket; Fugle ved Fyret hele Natten; 2 faldt.: Hesselø. SS. V., flov Kuling, diset;; en Vandrixe, en Skovsneppe og 10 Drosler fåldt, (ikke indsendte). Sejrø. V.S.V. og S., Bramsejlskuling, overtrukket; diset; en Del Stære, Rødkjælke og andre ved Fyret; en Ringdrossel faldt. Vestborg. Sydlig flov Kuling, Dis; 2 Regnspover, en Lærke, en Stær, en Solsort og 2 Rødkjælke faldt (ikke indsendte). Drogden. Sydlig laber Kuling, stærkt diset; nogle Smaafugle om Fyret; en Rødkjælk faldt. Sprogø. Stille, overtrukket; stort Træk af Smaafugle; en Rødkjælk faldt (ikke indsendt). Omø. V., laber Kuling, overtrukket, diset; enkelte Regnspover om Fyret. Hov. Stille, diset, overtrukket; 2- Fugle faldt, Hammeren. $. V., Bramsejlskuling, Dis; en Flok Hjejler kredsede om Fyret; en stor Flok Fuglekønger ved Ruderue. Rallus agvaticus. Skagen 1. Ægialitis hiaticula. Lodbjerg 1. Tringa alpina. Hov 1. Scolopax rusticula. Lyngvig 1. (Hesselø 1.) Alauda arvensis. Anholt Knob 1. (Vestborg 1.) 126 (1909.) Sturnus vulgaris. Anholt Knob 1. (Vestborg 1.) Turdus iliacus. Østre Flak 1. Turdus musicus. Vyl 2. Østre Flak 7, Turdus torqvatus, Sejrø 1. Erithacus rubecula. Vyll. Østre Flak 1. Drogden 1. Hov l. Fringilla montifringilla. Skagen 1. 19de April. Lodbjerg. V.S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Taage; en Drossel ved Fyret. Nordre Røn. V., overtrukket, Taage; en lille Fugl faldt (ikke indsendt). Læsø Trindel. N.Ø.(?), Bram- sejlskuling, skyet; enkelte Fugle ved Fyret; 2 faldt. Anholt. S. V., Bramsejlskuling, Regn og Taage; 74 Fugle faldt. Hesselø. V., flov Kuling, diset; mange Regnspover om Fyret; 15 Vindrosler, 3 Sjaggere og en Bekkasin faldt (ikke indsendte). Sejrø. .S. V., Bramsejlskuling, Taage; en Del Stære og Rødkjælke og en Regn- spove ved Fyret. Drogden. Norålig laber Kuling, Taage; en Del Rødkjælke og Hvide Vipstjerter ved Fyret. Sprogø. Stort Fugle- træk. "Omø. V. til S., laber Kuling, overtrukket, diset; mange Smaafugle og Regnspover om Fyret. Hammeren. Ø.S.Ø., Bram- sejlskuling, Regntykning; store Mængder Fugle om Fyret; 2 faldt. Dueodde Nordfyr. S. 8. Ø., Bramsejlskuling, Regn, diset; 3 Fugle faldt. Gjedser Rev. N.V., laber Bramsejlskuling, Taage; kun faa Fugle ved Fyret; 8 faldt paa Dækket. Scolopax rusticula. Dueodde Norfyr 1. Alauda arvensis. Anholt 1. Dueodde Nordfyr 1. Sturnus vulgaris. Anholt 4; 26 faldt. Dueodde Nordfyr 1. Gjedser Rev 1. Turdus iliacus. Læsø Trindel 1. Anholt 1; 39 Drosler faldt. Turdus musicus. Læsø Trindel 1. Anholt 2. Gjedser Rev 3. Sazxicola oenanthe. Anholt 2. Erithacus rubecula. Anholt 5. Hammeren 1. Gjedser Rev 4. Fringilla montifringilla. Hammeren 1. Emberiza nivalis. Anholt 1. 127 (1909,) 20de April. Lodbjerg. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Taage; 2 Drosler ved Fyret efter Midnat. Skagen. Ø.N.Ø., Bramsejlskuling, over- trukket; enkelte Stære ved Ruderne; 3 Fugle faldt. Læsø Trindel. S. Ø., laber Bramsejlskuling, .overtrukket; 3 Fugle faldt. Østre Flak. N.N.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; mange for- skjellige Smaafugle ved Fyret hele Natten; 9 faldt. Udbyhøj. N., skyet, meget mørkt, koldt; en Stær faldt Kl. 3 Fm. Spots- bjerg. N. Ø., laber Bramsejlskuling, Tykning og Taage; mange Smaafugle om Fyret; flere faldt (3 indsendte). Førnæs. N., laber Kuling, Taage; betydeligt Træk af Drosler og Rødkjælke; omtrent 40 Drosler og 2 Rødkjælke faldt (ikke indsendte). Sejrø. N.Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; omtrent 50 Stære og Drosler ved Ruderne. Nakkehoved. N.V., laber Kuling, Taage; 18 Fugle faldt. Hammeren. Ø.N.Ø., laber Bramsejlskuling, Taage, Dis; en Ugle, 11 Stære, en Fuglekonge og en Del Rødkjælke ved Ruderne; en Rødkjælk faldt. Dueodde Nordfyr. N.N.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; 2 Fugle faldt. Anas boscas. Skagen 2. Iynx torgvilla. Dueodde Nordfyr 1. AÅlauda arvensis. Østre Flak 1. Sturnus vulgaris. Østre Flak 1. (Udbyhøj 1.) Spotsbjerg 1. Nakkehoved 1; 11 faldt. Turdus iliacus. Skagen 1. Turdus musicus. Læsø Trindel 2. Østre Flak 2. Spotsbjerg 1. Nakkehoved 1. Turdus merula. Østre Flak 2. Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1. Østre Flak 3. Spotsbjerg 1. Nakkehoved 6. Hammeren 1. Dueodde Nordfyr 1. 2lde April. Vyl. S. Ø., Bramsejlskuling, graat; en Del Smaafugle ved Fyret; en Sangdrossel faldt. Lodbjerg. Ø.S.Ø., rebet Merssejls- kuling, overtrukket; 2 Drosler ved Fyret. Skagen. S.S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Smaafugle ved Fyret; 2 faldt. 128 (1909.) Turdus musicus. Vyl 1. Turdus merula. Skagen 1. Fringilla montifringilla. Skagen 1. 23de April. Vyl. S. V.… Bramsejlskuling, skyet; enkelte Fugle ved Fyret; en Stenpikker faldt. Saæicola: oenanthe 1. 24de April. Anholt. V.S. V., Bramsejlskuling, diset; 97 Drosler faldt. Hjelm. N.N. V., Bramsejlskuling, Dis; mange Stære ved. Ruderne; 1 faldt. Drogden. S.V., laber Kuling, Taage; nogle faa Fugle ved Fyret; en Sangdrossel faldt. Hammeren. S., laber Kuling, Taage; en Stær og. en Kirsebærfugl ved Fyret. (Sturnus. vulgaris... Hjelm. 1.) Turdus musicus. Anholt 6; 76 faldt. Drogden 1. Turdus pilaris. Anholt 3;. 21 faldt. 25de April. Vyl. S.V., Bramsejlskuling, Taage; flere Smaafugle ved Fyret. Hanstholm. S. Ø., Bramsejlskuling, graat; enkelte Regnspover, Ringdrosler, Solsorter, Sjaggere og forskjellige Smaafugle om Fyret fra Kl. 11 til 3; en Ringdue ved Ruderne Kl. 2; 3 Fugle faldt. Nordre Røn. S.Ø., overtrukket; flere Fugle om Fyret; en Stær og 2 Drosler faldt (ikke indsendte). Læsø Trindel. 3.Ø., Mers- sejlskuling, Regn; mange Fugle ved Fyret; en Mængde faldt i Vandet, 73. paa Dækket: (49 indsendte). Østre Flak. S.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; mange forskjellige Smaafugle ved Fyret; flere faldt i Vandet, 41 paa Dækket. Anholt… S….Ø., to- rebet Merssejlskuling, diset; mange Fugle faldt i Vandet, 128 paa Land. Sejrø. S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Del Drosler, Stære og Lærker om Fyret; en Lærke og nogle Drosler faldt (ikke indsendte). Iynæ torgvilla. Læsø Trindel 1. Østre Flak 1... Anholt 1. Alauda .arvensis.:… Anholt 1. (Sejrø 1.) Sturnus vulgaris. (Nordre Røn 1.) Anholt 2; 9 faldt. 129 (1909.) Phyllopseustes trochilus. Anholt 1. Phyllopseustes rufus. Anholt 1. Anthus arboreus. Anholt 1. Turdus iliacus. Læsø Trindel 7. Anholt 2; 65 Vindrosler i og Sangdrosler faldt. Turdus musicus. Hanstholm 1. Læsø Trindel 27, Østre Flak 5; 25 faldt. Anholt 1. Turdus pilaris. Hanstholm 1. Læsø Trindel 6. Østre Flak 5; 10 faldt. Anholt 1; 38 faldt. Turdus torgvatus. Hanstholm 1. Anholt 1. Turdus merula. Østre Flak 2. Saæicola oenanthe. Østre Flak 2. Praticola rubetra. Anholt 1. Ruticilla phoenicura. Anholt 1. Erithacus rubecula. Læsø Trindel 5. Anholt 1. Muscicapa atricapilla. Østre Flak 1. Fringilla montifringilla. Læsø Trindel 2. Anholt 7. Emberiza schoeniclus. Læsø Trindel 1. 26de April. ; Anholt Knob. V.$. V., Bramsejlskuling, overtrukket; 4 Fugle faldt. Sletterhage. 'S., Bramsejlskuling, skyet, ved Morgen Taage; en ;Sangdrossel faldt. Ålauda arvensis. Anholt Kuob 1. Turdus musicus. Anholt Knob 4. Sletterhage 1. Erithacus rubecula. Anholt Knob 2. 28de April. Anholt Knob. V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Mængde Fugle om Fyret hele Natten; 7 faldt. Hammeren. V. 8. V., Bramsejlskuling, diset; 3 Fugle faldt. Phyllopseustes trochilus. Anholt Knob 1. Hammeren 1. Antenne: rufus.. Anholt Knob 1. cristatus. Hammeren 1. Turdus iliacus. Anholt Knob 2. Saxicola oenanthe. Hammeren l. Vidensk. Medd. fra den naturh, Foren, 1910. 130 (1909.) Ruticilla phoenicura. Anholt Knob 1. Erithacus rubecula. Anholt Knob 2, 29de April. Vestborg. V., jevn Kuling, Regnbyger; en Rørhøne faldt. Gallinula chloropus 1. 8de Maj. Romsø. Mange Stære ved Fyret, nogle flagrende mod Ruderne. de Maj. Hammeren. Ø.S.Ø., Merssejlskuling overtrukket; 2 Smaa- fugle paa Ruderne. 13de Maj. Gjedser Rev. V.S. V., Bramsejlskuling, Regndis; nogle Smaa- fugle ved Fyret. 17de Maj. Hov. Ø.S. Ø., stiv tiltagende Kuling, sigtbart, hen paa Morgenen Regn; en Rødkjælk faldt. 3 Erithacus rubecula 1. 18de Maj. Østre Flak. S.S. V., Bramsejlskuling, Regn; 3 Sjaggere faldt, Anholt Knob. S.S$, V., klosrebet Merssejlskuling, over- trukket, Regn; en Havterne faldt. Stevns. 8$. S. Ø., Merssejls- kuling, overtrukket, diset; 7 Fugle fåldt, Sterna macrura. Anholt Knob 1. Lanius collyrio. Stevns 1. Sylvia atricapilla. Stevns 1. Phyllopseustes trochilus. Stevns 1. Turdus pilaris. Østre Flak 3. Sazicola oenanthe. Stevns 1. Praticola rubetra. Stevns 1. Ruticilla phoenicura. Stevns 2. 19de Maj. Nordre Røn. S. V., Regntykning; en Drossel faldt- (ikke indsendt). 131 (1909.) Øde Juli. Vyl. N.N. V., Bramsejlskuling, graat; en Korsnæb faldt; flere af samme Slags vare sete i Løbet af de sidste 14 Dage, og 3 op- holdt sig paa Skibet i længere Tid den Yde Juli; de havde ikke før vist sig paa Vyl. Loxia curvirostra 1. 17de Juli. Kjels Nor. 3.Ø., senere S. V., rebet Merssejlskuling, over- trukket; en Mudderklire faldt. ÅActitis hypoleuca 1. 18de Juli. Lyngvig. V., torebet Merssejlskuling, skyet; en Korsnæb faldt. Loxia curvirostra 1. 24de Juli. Kjels Nor. S. V., senere $., Bramsejlskuling, skyet, Regn- byger; en Ryle faldt. Tringa alpina 1, 25de Juli. Kjels Nor. V., senere S. V., rebet Merssejlskuling, Regn- byger; en Ryle faldt. Tringa alpina 1. 30te Juli. Lyngvig. V., laber Kuling, Regn; mange Regnspover og andre Fugle om Fyret; 2 Kobbersnepper faldt. Kjels Nor. S. V., Bram- sejlskuling, Regnbyger; 2 Fugle faldt. Limosa lapponica. Lyngvig 1; 2 faldt. Acrocephalus arundinaceus. Kjels Nor 1. Acrocephalus phragmitis. Kjels Nor 1. 3lte Juli. Lyngvig. N.V.,torebet Merssejlskuling, skyet ; en Sivsanger faldt. Acrocephalus phragmitis 1. 1l4de August. Læsø Rende. N.V., Merssejlskuling, klart; en Taarnfalk blev fanget paa Skibet. og (1909.) Falco tinnunculus 1. 1l6de August. Hammeren. N.N. V., Bramsejlskuling, overtrukket; en lille Fugl ved Ruderne. Gjedser. N.V., overtrukket, diset; 2 Fugle faldt; en Del Regnspover kredsede om Fyret. Gjedser Rev. V.N.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; nogle Smaafugle ved Fyret. Hyllekrog. V., laber Kuling, Tykning; en Del .Smaafugle paa Ruderne; en Havesanger faldt. Ægialitis hiaticula. Gjedser 1. Sylvia hortensis. Hyllekrog 1. Hypolais icterina. Gjedser 1. 17de August. Vyl. Stille, Regn, Torden; flere Flokke Regnspover hørtes flyvende Ø. Lyngvig. $., Bramsejlskuling, Regn; mange Regn- spover og andre om Fyret; 2 Fugle faldt. Lodbjerg: S. S. V., laber Kuling, overtrukket, Regn og Dis; en Del Vadefugle om Fyret paa Efternatten; en Kobbersneppe faldt. Oedemia nigra. Lyngvig 1. Hæmatopus ostreologus. Lyngvig 1. Limosa lapponica. Lodbjerg 1. 18de August. Lyngvig. V.N.V., laber Kuling, overtrukket; sen Præstekrave faldt. -Lodbjerg. V.N.V.,, laber Kuling, overtrukket, Dis; nogle Smaafugle ved Ruderne; 4 faldt. Hansthølm. V., Bramsejls- kuling, overtrukket; en Del Regnspover, Terner og forskjellige Smaafugle om Fyret fra Kl. 11 til Dag. Læsø Trindel. ;S.S. Ø., Merssejlskuling, Regnbyger; Smaafugle ved Fyret. Læsø Rende. S. Ø., Bramsejlskuling, skyet; en Havesanger faldt. Ægialitis hiaticula. Lyngvig 1. Sylvia hortensis. "Læsø Rende 1. Phyllopseustes trochilus. Lodbjerg 1. Muscicapa atricapilla. Lodbjerg 1. 19%de August. Blaavands Huk. Vestlig Bramsejlskuling, graat; 2 >» Fjejler 133 (1909.) faldt (ikke indsendte). Lyngvig. V., laber Kuling,' overtrukket ; mange Regnspover og andre Fugle om Fyret; 2 faldt. Hanstholm. S. Ø., laber Kuling, overtrukket; nogle Regnspover, Terner og Smaa- fugle fra Kl. 11 .til 2. Sejrø. S. V., enrebet Merssejlskuling, Regntykning; en Rødben faldt. Hammeren. V., enrebet Mers- sejlskuling, Regn; 2 Fugle faldt. Gallinula chloropus. Lyngvig 1. Totanus calidris. Lyngvig 1. Sejrø 1. Sylvia. hortensis.. Hammeren 1. Åcrocephalus arundinaceus. Hammeren 1. 20de August. Lyngvig. V..S. V., rebet Merssejlskuling, skyet; en Del Snepper om Fyret; en Mudderklire faldt. Hammeren. S., Bramsejlskuling, diset; en Islandsk Ryle faldt. Actitis hypoleuca. Lyngvig 1. Tringa canutus.…. Hammeren 1. 2lde August. Lodbjerg. S.S. V., torebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn og Dis; en Blishøne faldt. Kjels Nor. S., Bramsejlskuling; diset; 6 Fugle faldt. Fulica atra. Lodbjerg 1. Tringa alpina. Kjels Nor 1. Sterna minuta. Kjels Nor 1. Sylvia hortensis. Kjels Nor 1. Hypolais icterina. Kjels Nor 2. Muscicapa atricapilla. Kjels Nor 1. 22de August. Lyngvig. N., Bramsejlskuling, Regn; Snepper og andre Fugle om Fyret; 2 faldt. Lodbjerg. N.N.Ø., laber Kuling, senere Bram- sejlskuling; enkelte Smaafugle ved Ruderne.. Hammeren. V., laber Bramsejlskuling, Regn; en Rødben faldt. Totanus calidris, Hammeren 1. Tringa canutus. Lyngvig 1. Larus argentaius. Lyngvig 1. 134 (1909.) 23de August. Lyngvig. V.S.V., laber Kuling, skyet; 2 Fugle faldt. Rubjerg Knude. S$., Bramsejlskuling, klart; en Del Smaafugle ved Fyret; 4 faldt. Porzana maruetta. Lyngvig 1. Tringa canutus. Lyngvig 1. Phyllopseustes trochilus. . Rubjerg Knude 1; 4 faldt. 24de August. Lyngvig. S., Bramsejlskuling, Regn; 3 Fugle faldt. Lodbjerg. S. S. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Dis; flere Småafugle ved Ruderne efter Midnat. Hanstholm. S.8. Ø., laber Kuling, overtrukket; nogle Smaafugle ved Ruderne fra Kl. 1 til Dag. Kjels Nor. S.Ø., laber Kuling, diset; 37 Fugle faldt. Lanius collyrio. Kjels Nor 1. Sylvia cinerea. Kjels Nor 1. Sylvia hortensis. Lyngvig 1. Kjels Nor. 5. Hypolais icterina. Kjels Nor 7. Acrocephalus palustris. Kjels Nor 1. Acrocephalus arundinaceus. Kjels Nor 2. Acrocephalus phragmitis. Kjels Nor 8. Phyllopseustes trochilus. Lyngvig 1. Kjels Nor 9. Sazicola oenanthe. Lyngvig 1. Kjels Nor 1. Luscinia philomela. Kjels Nor 1. Muscicapa atricapilla. Kjels Nor 1. 25de August. Lodbjerg. S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, Dis; flere Smaa- fugle ved Ruderne; en Broget Fluesnapper faldt. Muscicapa atricapilla 1. 26de August. Læsø Trindel. V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; Smaa- fugle ved Fyret. Kjels Nor. Stille, overtrukket, Regn; 14 Fugle faldt. Tringa alpina. Kjels Nor 1. Lanius collyrio. Kjels Nor 2. Sylvia hortensis. Kjels Nor 2, 135 (1909.) Hypolais icterina. Kjels Nor 4. ÅAcrocephalus arundinaceus. Kjels Nor 1. ÅAcrocephalus phragmitis. Kjels Nor 1, Sazxicola oenanthe. Kjels Nor 2. Muscicapa atricapilla. Kjels Nor 1. 27de August. Lyngvig. V., Bramsejlskuling, skyet; en Del Smaafugle om Fyret; en Havesanger faldt. Lodbjerg. V., Bramsejlskuling, over- trukket; flere Smaafugle om Fyret; en Løvsanger faldt. Hanst- holm. V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Smaafugle om Fyret fra Kl. 12 til Dag; 8 faldt. Østre Flak. V., laber Bram- Sejlskuling, overtrukket; 2 Fugle faldt. Hammeren. N., Mers- Sejlskuling, Regn; 22 Smaafugle paa Ruderne; en Løvsanger faldt. Sylvia cinerea. Østre Flak 1. Sylvia hortensis. Lyngvig 1. Hypolais icterina. Hanstholm 3. Phyllopseustes trochilus. Lodbjerg 1. Hanstholm 3. Østre Flak Hammeren 1. Muscicapa atricapilla. Hanstholm 2. 28de August. ; Lyngvig. N.V., Bramsejlskuling, Regn; 2 Fugle faldt. Lod- bjerg. V., Bramsejlskuling; overtrukket, Regn; flere Smaafugle ved Ruderne efter Midnat; 7 faldt. Hanstholm. V.N.V., Bramsejls- kuling, overtrukket; en Del Smaafugle om Fyret fra Midnat til Dag; 41 faldt. Rubjerg Knude. V., rebet Merssejlskuling, byget; mange forskjellige Fugle ved Fyret; over 50 [faldt (9 indsendte). Læsø Trindel. V.S.V., Merssejlskuling, overtrukket; Smaafugle ved Fyret; en Høg ved Skibet mellem Kl. 4 og 5 Fm. Østre Flak. S. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; 2 Smaafugle faldt. Ham- meren. N., laber Bramsejlskuling, overtrukket; mange forskjellige Smaafugle om Fyret; 2 faldt. Actitis hypoleuca. Lyngvig 1. Hanstholm i Sylvia cinerea. Lodbjerg 2. Sylvia hortensis. Lodhjerg 1. Hanstholm 2. Rubjerg Knude 2. E 136 (1909.) Hypolais icterina. Østre Flak 1. Phyllopseustes trochilus. Lyngvig 1; Lodbjerg 1. Hanstholm 16. Rubjerg Knude 2. Hammeren 1: Sazicola oenanthe. Rubjerg Knude 1. Praticola rubetra. Hånstholm 1. Ruticilla phoenicura. Lodbjerg 2. Hanstholm 2. Rubjerg Knude 2. Østre Flak 1. Luscinia philomela. Hammeren 1. Muscicapa atricapilla. Lodbjerg 1. Hanstholm 19. Rubjerg Knude 2. 30te August. Lyngvig. N.N. V., Bramsejlskuling, Regn; 2 Fugle faldt. Lodbjerg. N. V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; enkelte Smaa= fugle ved Ruderne efter Midnat. Totanus calidris. Lyngvig 1. Muscicapa atricapilla. Lyngvig 1. 7de September: Lyngvig. V.S. V., Bramsejlskuling, overtrukket; mange Regn- spover og Strandskader om Fyret; en Strandskade faldt. Lodbjerg- S., torebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn; en Rødstjert og nogle andre Smaafugle ved Ruderne før Midnat. Hæmatopus ostreologus. Lyngvig 1: 9de September. ; Lyngvig. N., laber Kuling, skyet; Smaaftgle om Fyret; 1 faldt. Hammeren. $., laber Bramsejlskuling, Regn; Smaafugle i hundredevis påa Rudérne; 5 faldt. Gjedser. S. V., overtrikket, diset; em Mængde Smaafugle kredsedé om Fyret hele Natteti; 8 faldt. Gjedser Rev. S.S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket ; omtrent 20 Smaafugle ved Fyret. Sylvia curruca.. Hammeren 3. Sylvia hortensis. Gjedser 1. Acrocephalus phragmitis. Gjedser 3. Ruticilla phoenicura. Lyngvig 1. Hammeren 2. Gjedser 1. Muscicapa atricapilla. Gjedser 3. En REE Å ERE SER Se orgel JOSE SAN JESSE, 137 (1909.) låde September. Lyngvig. N. Ø., laber Kuling, skyet; Smaafagle om Fyret; en Broget Fluesnapper faldt. Østre Flak. N.Ø., Bramsejlskuling, skyet; 2 Smaafugle faldt. Ruticilla phoenicura. Østre Flak 1. Erithacus rubecula. Østre Flak 1. Muscicapa atricapilla. Lyngvig 1. 17de September, Læsø Trindel. Ø.N.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn- byger; Smaafugle ved Fyret hele Natten; 2 faldt. Østre Flak. N. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; 4 Fugle faldt. Gjedser Rev. N.Ø., laber Bramsejlskuling, Regndis; nogle faa Smaafugle ved Fyret. Sylvia hortensis.… Læsø Trindel 1. Phyllopseustes trochilus. Læsø Trindel 1. Sazicola oenanthe. Østre Flak 2. Ruticilla. phoenicura. Østre Flak 2. 18de September. Horns Rev. N. Ø., overtrukket; omtrent 20 Smaafugle ved Fyret; 2 faldt. Lyngvig. N. Ø., laber Kuling, Taage; 2 Fugle faldt. Lodbjerg. N.Ø., laber Kuling, Regn og Dis; nogle Smaa- fugle ved Fyret hele Natten; 7 faldt. Nordre Røn. N.Ø., regn- diset; flere Smaafugle om Fyret; en Drossel og en Fuglekonge faldt (ikke indsendte). Læsø Trindel. Østlig laber Kuling, over- trukket; enkelte Smaafugle ved Fyret. Hammeren. Ø.N. Ø., en- rebet Merssejlskuling, Dis; en Del Smaafugle paa Ruderne. Rallus agvaticus. Lyngvig 1. Sylvia atricapilla. Lodbjerg 1. Sylvia hortensis. Lyngvig 1. Lodbjerg 3. Phyllopseustes trochilus. Lodbjerg 1. Sazicola oenanthe. Horns Rev 1. Ruticilla phoénicura. Horns Rev 1. Lodbjerg 2. 19%de September. É Vyl. N.Ø., laber Bramsejlskuling, graat; en Stenpikker faldt. 138 (1909.) Lyngvig. N.Ø., laber Kuling, Taage; en Del Smaafugle om Fyret; 2 faldt. Lodbjerg. N.Ø., laber Kuling, Taage; flere forskjellige Smaafugle ved Ruderne før Midnat. Rubjerg Knude. Ø., Bram- sejlskuling, Taage; mange Fugle ved Fyret; 4 Smaafugle. faldt (ikke indsendte). Læsø Trindel. WØ.N.Ø., Bramsejlskuling, over- trukket, Regn; en Del Smaafugle ved Fyret; 2 faldt. Hammeren. S. S. Ø., Bramsejlskuling, Dis; en graa Vipstjert paa Ruderne. Gjedser Rev. N.Ø., laber Kuling, Taage; enkelte Smaafugle ved Fyret. Acrocephalus phragmitis.. Lyngvig 1. Saxicola oenanthe. Vyl 1. Læsø Trindel 1. Ruticilla phoenicura. Lyngvig 1. Muscicapa grisola. Læsø Trindel 1. 20de September. Vyl. N.N. V., Merssejlskuling, Regn; 2 Fugle faldt. Lyng- vig. N., torebet Merssejlskuling, Regn; Hjejler og 'Strandskader om Fyret; 3 Fugle faldt. Lodbjerg. N.Ø., torebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn; flere Smaafugle om Fyret hele Natten. Læsø Trindel. Sydlig Bramsejlskuling, Regnbyger; enkelte Smaafugle ved Fyret; en Rødstjert faldt. Læsø Rende. Ø., Bramsejlskuling, Regnbyger; enkelte Fugle ved Fyret; en Havesanger faldt. Østre Flak. Ø., Bramsejlskuling, Regn; flere Smaafugle ved Fyret; 5 faldt. Anholt Knob. Ø.S.Ø., laber Kuling. Taage; Fugle om Fyret; en Rødstjert faldt. Anholt. S.S. Ø., Merssejlskuling, Regn; mange Smaafugle ved Ruderne. Ånas crecca. Lyngvig 1. Charadrius pluvialis. Lyngvig 1. Hæmatopus ostreolvgus. Lyngvig 1. Sylvia cinerea. Vyl 1. Sylvia hortensis. Læsø Rende 1. Anthus pratensis. Vyl 1. Ruticilla phoenicura. Læsø Trindel 1. Østre Flak 3. Anholt Knob 1. Erithacus rubecula. Østre Flak 1. 139 (1909.) Muscicapa parva. Østre Flak 1. 2lde September. Lyngvig. S. 8. Ø., Merssejlskuling, ders 2 Fugle faldt. Lod- bjerg. S., laber Kuling, overtrukket, Dis; 2 Rødstjerter ved Ruderne før Midnat. Læsø Trindel. S.S.Ø., laber. Kuling, overtrukket; enkelte Smaafugle ved Fyret; 4 faldt. Schultz's Grund. 6 Fugle faldt. Rallus aqvaticus. Schultz's Grund 1. Cuculus canorus. Lyngvig 1. Alauda arvensis. Læsø Trindel 1. Sylvia hortensis. Lyngvig 1. Schultz's Grund 1. Phyllopseustes trochilus. Læsø Trindel 1. Anthus pratensis. Læsø Trindel 1. Anthus arboreus. Schultz's Grund 1. Ruticilla phoenicura.. Læsø Trindel 1. Sehultz's Grund 3. 22de September. Vyl. Ø.S. Ø., Bramsejlskuling, klart; en Topskarv blev dræbt paa Dækket i Mørkningen. Lodbjerg. Ø.S.Ø., laber Bramsejls- kuling, overtrukket, Dis; mange Stære ved Taarnet ved Morgen; en Taffeland faldt. Skagen. S. Ø.,. laber Bramsejlskuling, over- trukket, diset; 3 Fugle faldt. Østre Flak. S.Ø., laber Bramsejls- kuling, overtrukket'; 7' Fugle faldt. Anholt Knob. S.S. Ø., Bram- sejlskuling, overtrukket; Fugle om Fyret; 3 faldt paa Dækket, flere i Vandet. Hesselø. S.Ø., fiov Kuling, diset; en Del Smaafugle Påa Ruderne. Nakkehoved. $.Ø., laber Kuling, Taage; 10 Fugle faldt. Drogden. N.Ø., Bramsejlskuling, Taage; Flokke af for- skjellige Smaafugle om Fyret; 6 faldt paa Dækket, flere i Vandet. " Omø. S.Ø. til Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket, diset; flere Smaafugle om Fyret. Fuligula ferina. Lodbjerg 1. Tringa alpina. Skagen 2. Phalacrocorax graculus. Vyl 1. Sylvia atricapilla. Nakkehoved 1. Sylvia hortensis. - Østre Flak 2. Nakkehoved 2. Drogden 3. Locustella nævia. Drogden 1. 140 (1909.) Phyllopseustes trochilus.… Skagen 1. Nakkehoved 3. Anthus arboreus. Anholt Knob 1. Saæicola oenanthe. Anholt Knob 1. Ruticilla phoenicura. Østre Flak 5. Anholt Knob 1. Nakke- hoved 3. Drogden 2. Erithacus rubecula… Nakkehoved 1. 23de September. Blaavands Huk. Østlig Bramsejlskuling, Taage; mange Smaa- fugle ved Fyret; 14 Drosler faldt (ikke indsendte) Vyl. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, graat; em Del Smaafugle ved Fyret; 5 faldt. Horns Rev. S.Ø., overtrukket; omtrent 50 Smaafugle ved Fyret; 26 faldt. Lyngvig. Ø.S.Ø., laber Kuling, Taage; mange Smaa- fugle om Fyret; 3 faldt. Lodbjerg Ø.S. Ø., laber Kuling, over- trukket, Dis; Smaafugle ved Ruderne efter Midnat; en Løvsanger faldt. Hanstholm. Ø., laber Kuling, overtrukket; en Del Smaa- fugle om Fyret fra Kl. 4 til 5. Læsø Trindel. Ø.S.Ø., laber Bramsejlskuling, letskyet; enkelte Fugle ved Fyret. Læsø Rende. Ø., laber Kuling, skyet; enkelte Fugle ved Fyret; em Engpiber faldt. Østre Flak. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; mange Smaafugle ved Fyret hele Natten; 22 Fugle faldt. Anholt Knob. Ø.S. Ø., Bramsejlskuling, skyet; 5 Fugle faldt. Hesselø. Ø.S.Ø., flov Kuling, diset; en Krikand, 2 Vandrixer og nogle andre Fugle faldt (ikke indsendte). Schultz”s Grund. 32 Fugle faldt. Hjelm. 9.Ø., Bramsejlskuling, Dis; en Del Smaafugle ved Ruderne; 11 faldt. Sejrø. Ø. S. Ø., Bramsejlskuling, diset; en stor Mængde Smaafugle om Fyret; omtrent 100 faldt (10 indsendte). Nakke- hoved. $.Ø., laber Kuling, Tykning; 19 Fugle faldt. Drogden. Ø., Bramsejlskuling, Dis; 9 Fugle faldt paa Dækket, mange i Vandet. Sprogø. S.S.Ø., Bramsejlskuling, diset; 7 Fugle faldt, andre toges af Katte. Kjels Nor. Ø., laber Kuling, overtrukket, diset; 31 Fugle faldt. Omø. Ø.S. Ø., Bramsejlskuling, Regn 08 Dis; mange Smaafugle om Fyret. Gjedser Rev. Ø., laber Kuling, Taage; flere hundrede Smaafugle ved Fyret; 5 faldt paa Dækket. Hyllekrog. Ø., laber Kuling, Tykning; mange Smaafugle påa Ruderne; flere faldt (5 indsendte). 141 (1909.) Tringa canutus. Sejrø 1. Tringa alpina. Sejrø 1. Cuculus canorus. Schultz's Grund 1. Iynæ torgvilla. Hjelm 1. Alauda arvensis. Østre Flak 1. Schultz's Grund 2. 'Sejrø 1. Troglodytes parvulus. Sejrø 1. Sylvia cinerea. Schultz's Grund 3. Hjelm 1. Sejrø 1. Nakke- hoved 1. Kjels Nor 2. Sylvia, curruca. Hyllekrog 1. Sylvia atricapilla. Vyl 1. Horns Rev 1. Lyngvig 1. Østre Flak 2. 'Schultz's Grund 1. Kjels Nor 2. Gjedser Rev 1. 'Hylle- krog 1. Sylvia hortensis. Vyl 2. Horns Rev 4. Lyngvig 1. Schultz's Grund 1. Nakkehoved 2. Sprogø 2. Kjels Nor 4. Gjedser Rev 1. Acrocephalus phragmitis. Kjels Nor 2. Phyllopseustes trochilus. Horns Rev 2. Lodbjerg 1. Østre Flak 1. Schultz's Grund 2. Sejrø 2. Nakkehoved 8. Drogden 1. Kjels Nor 4. Gjedser Rev 1. Hyllekrog 1. Regulus cristatus. Østre Flak 1. Anthus pratensis. Læsø Rende 1. Schultz's Grund 1. Nakke- hoved 1. Sprogø 1. Anthus arboreus. Horns Rev 4. Hjelm 1. Nakkehoved 1. Kjels Nor 2. Motacilla flava. Horns Rev 1. Turdus musicus. Scliltz's Grund 1. Sprogø 4. Kjels Nor 2. Gjedser Rev 1. Saxicola oenanthe. "Vyl 1. Horns Rev 12. Østre Flak 7. Anholt Knob 1. Schultz's Grund 7. Hjelm 1. Sejrø 2. Sprogø 1. Kjels Nor 2. Hyllekrog 2. Ruticilla phoenicura. Vyl 1. Horns Rev 2. iLyngvig 1. Østre Flak 8. Anholt Knob 2. Schultz's Grund 12. Hjelm 7. ;Sejrø 1. Nakkehoved 8. Drogden 7. Sprogø 2. &Kjels Nor 7. Erithacus rubecula. Anholt Knob 1. Schultz!s Grund 1. Nakke- hoved 1. Drogden 1. 'Kjels Nor 1. Gjedser Rev 1. 142 (1909.) Luscinia philomela. Kjels Nor 1. Muscicapa atricapilla. Østre Flak 2. Nakkehoved 2. Kjels Nor 2. 24de September. Vyl. Ø.S.Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; 4 Fugle faldt. Sylvia hortensis 1. Anthus arboreus 1. Ruticilla phoenicura 2. 25de September. ; Vyl. Stille, graat; mange Fugle om Fyret; 22 faldt; i Morgen- stunden kom et Par Høge og jagede efter Fuglene. Horns Rev. N.N. V., overtrukket; flere hundrede Smaafugle og omtrent 50 Terner om Fyret; 24 Smaafugle og 9 Terner faldt paa Dækket; mange Fugle faldt i Vandet. Lodbjerg. S.Ø., laber Kuling, skyet, Dis; 3 Rødstjerter ved Ruderne efter Midnat. Sejrø. V.N.V., laber Bramsejlskuling, diset; en Del Fuglekonger, Rødkjælke og andre paa Ruderne. Vestborg. Østlig Kuling, Regn; 4 Smaafugle faldt (ikke indsendte). Tringa alpina. Horns Rev 1. Sterna hirundo. Horns Rev 9. Alauda arvensis. Vyl 1. Horns Rev 3. Sylvia cinerea. Vyl 1. Horns Rev 1. Sylvia atricapilla. Vyl 1. Sylvia hortensis. Vyl 3. Horns Rev 3. Anthus arboreus. Vyl 3. Horns Rev 8. USED ogs mening Turdus musicus. Vyl 1. Horns Rev 1. Turdus torgqvatus. Vyl 2. Horns Rev 2. Sazicola oenanthe. Vyl 1. Horns Rev 2. Praticola rubetra. Horns Rev 1. Ruticilla phoenicura. Vyl 5. Horns Rev 2. Erithacus rubecula. Vyl 2. Muscicapa atricapilla. Vyl 1. Fringilla coelebs. Vyl 1. 26de September. Blaavands Huk. V.N. V., laber Bramsejlskuling, graat, diset; ENE TEE EEN ERNE 5 iikeldel Sina ser da Ked as 143 (1909.) mange Smaafugle ved Fyret; 5 Drosler og nogle andre faldt (ikke indsendte). Vyl. V.N.V., Bramsejlskuling, graat; en Del Fugle ved Fyret; 6 faldt. Horns Rev. N.V., overtrukket, Regnbyger; omtrent 100 Smaafugle foruden . enkelte Drosler ved Fyret; 31 Fugle faldt. Lyngvig. N.V., laber Kuling, overtrukket; én stor Del Hjejler, Drosler og andre Smaafugle ved Fyret; 13 Fugle faldt. Lodbjerg. N.V., Bramsejlskuling, overtrukket, Dis; mange for- skjellige Smaafugle ved Ruderne; en Taarnfalk faldt. Hanstholm. N.N. Ø., laber Kuling, overtrukket; nogle Drosler, Rødkjælke og andre Smaafugle om Fyret fra Kl. 2 til Dag. Skagen. Stille og svag Kuling af N.Ø., Taage; Rødstjerter ved Fyret. Læsø Rende. Ø., laber Kuling, Taage; flere Smaafugle ved Fyret; en Rødkjælk faldt. Østre Flak. N.Ø., laber Kuling, Taage; 2 Fugle faldt. Vestborg. Østlig Kuling, Taage og Dis; en Drossel og 2 andre Smaafugle faldt (ikke indsendte). Drogden. V.N.V., laber Kuling, Taage; Flokke af forskjellige Smaafugle om Fyret; mange faldt i Vandet. Omø. N.V., laber Bramsejlskuling, Regntykning; flere Smaafugle om Fyret. Kjels Nor... Omløbende Vind, laber Kuling, overtrukket, Regn; 2 Fugle faldt. Æbelø. V.N.V., overtrukket, diset; en Del Drosler og andre Smaafugle paa Ruderne; en Sang- drossel faldt. Hammeren. V., laber Bramsejlskuling, Taage; en graa Vipstjert paa Ruderne. Møen. N. V., Taage; Smaafugle kredsede om Fyret; en Rødstjert faldt. Machetes pugnax. Kjels Nor 1. Limnocryptes gallinula. Kjels Nor 1. Falco tinnunculus. Horns Rev 1. Lodbjerg 1. Dendrocopus major. Horns Rev 1. Sylvia atricapilla. Horns Rev 2. Sylvia hortensis. Horns Rev 1. Regulus cristatus. Østre Flak 1. Anthus pratensis. Vyl 1. Horns Rev 3. Anthus obscurus. Horns Rev 1. Anthus arboreus. Horus Rev 1. Turdus iliacus.. Horns Rev 3. Lyngvig 1; 10 faldt. 144 (1909.) Turdus musicus. Horns Rev 4. Æbelø 1, Turdus torqvatus. Vyl 1. Horns Rev 2. Lyngvig l. Saæicola oenanthe. Vyl 1. Horns Rev 8. 'Lyngvig 1. Ruticilla phoenicura. Vyl 1. Horns Rev 1. Lyngvig 1. Østre Flak 1. Møen 1. Erithacus rubecula. Vyl 1. Horns Rev 2. Læsø Rende 1. Fringilla coelebs. Horns Rev 1. Chrysomitris spinus. Vyl 1. 27de September. Vyl. Ø.S..Ø., Bramsejlskuling, skyet ; en Del Fugle ved Fyret; en Skjærpiber faldt. Lyngvig. Ø.N.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; 2 Fugle faldt. Møen. En Gjøg fandtes ved Taarnets Fod om Morgenen. Gjedser Rev. Ø.N.Ø., Bramsejlskuling, Regn; en Horsegjøg ;faldt; ikke andre Fugle sete. Tringa alpina. Lyngvig 1. Gallinago scolopacina. ;Gjedser Rev 1. Falco tinnunculus. Lyngvig 1. Cuculus canorus. Møen 1. Anthus obscurus. Vyl 1. 28de September. Læsø Trindel. -Ø.S. Ø., laber Kuling, skyet; enkelte Smaa- fugle ved Fyret; en Fuglekonge faldt. Møen. En Hjejle faldt. Charadrius pluvialis. Møen 1. Regulus cristatus. Læsø "Trindel 1. 29de September. Vyl. S., Bramsejlskuling, Regn; enkelte Fugle om Fyret; en Rødstjert faldt. Ruticilla phoenicura 1. liste Oktober. Blaavands Huk. V.N.'V., Bramsejlskuling, .diset; sen Solsort faldt (ikke indsendt), åde Oktober. Vyl. S.B ilskuling, Regnbyger; en Del.S fu cis mad Fyret. CA kd LÆ" Lyngvig. S.S.V., toer irenjiktig den sanserne lt ER NE EEG SEE ERE NEED er, SEE Er EEN NT LENA EEN EET GERE NR EEN RE 145 (1909.) Gallinago scolopacina. Lyngvig 1. dte Oktober. Skagen. V., Merssejlskuling, Taage; en Bekkasin faldt (ikke indsendt). 8de Oktober. Rubjerg Knude. S.S.Ø., Bramsejlskuling, diset; en Del Fugle om Fyret ved Midnat; en Vandrixe faldt. Rallus aqvaticus 1. 9de Oktober. Skagen. S. V., Bramsejlskuling, Regn; en Fuglekonge faldt (ikke indsendt). Læsø Rende. S., Merssejlskuling, Regnbyger; en Enkelt Bekkasin faldt. Hammeren. 8$., Merssejlskuling, Dis; omtrent 20 Stære paa Ruderne; 3 faldt. Gjedser. $., overtrukket, Støvregn; 4 Fugle faldt. Limnocryptes gallinula. Læsø Rende 1. Alauda arvensis. Gjedser 1. Sturnus vulgaris. Hammeren 3. Sylvia: hortensis.. Gjedser 1. Turdus musicus. Gjedser 2. Ilte Oktober. Vyl. $., Bramsejlskuling, klart; Drosler og andre Smaafugle hørtes trækkende V.. Hammeren. Ø.N.Ø., laber Kuling og stille, diset, Taage; flere Stære, Rødkjælke, Fuglekonger og andre ved Fyret; 2 Fuglekonger faldt. Regulus: cristatus.. Hammeren 2. 12te Oktober. Horns Rev. En enkelt Stær saaés ved Fyret om Aftenen. Sejrø. S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Del Smaafugle ved Ruderne; en Vandrixe faldt. Vestborg. S.S. Ø, Dis; 2 Vin- drosler faldt (ikke indsendte). > Rallus aqvatieus: Sejrø 1. 13de Oktober. Skallingen. En Pibeand faldt. Vy/. S., Bramsejlskuling, Regnbyger; flere Smaafugle ved Fyret; 2 faldt. Lodbjerg. S:S. Ø., Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1910. 10 146 (1909.) Bramsejlskuling, overtrukket, Regn og Dis; en Stær og en Fugle- konge ved Ruderne. Læsø Trindel. S. S. Ø., Merssejlskuling, Regn; Smaafugle ved Fyret hele Natten. Hesselø. S.S.Ø., Bram- sejlskuling, diset; 6 Drosler og en Lærke faldt (ikke indsendte). Nakkehoved. S.Ø., laber Kuling; 3 Fugle faldt. Hammeren. Ø. S, Ø., Bramsejlskuling, Dis; 11 Stære paa Ruderne. Anas penelops. Skallingen 1. Alauda arvensis. Vyl 1. (Hesselø 1.) Nakkehoved 2. Sturnus vulgaris. Vyl 1. Troglodytes parvulus. Nakkehoved 1. l4de Oktober. Lodbjerg. $., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn og Dis; en Drossel ved Ruderne hele Natten. Anholt Knob. $3., enrebet Mers- sejlskuling, overtrukket, diset; Fugle om Fyret; en Sangdrossel faldt. Drogden. S.Ø., laber Kuling, Taage; nogle Smaafugle ved Fyret; en Fuglekonge faldt. Kjels Nor. $. S. Ø., Bramsejlskuling, diset; 4 Sangdrosler faldt. Hammeren. Stille, Taage; en Fugle- konge paa Ruderne. Hyllekrog. Stille, Regntykning; en Del Fugle paa Ruderne; en Regnspove faldt, men kom til sig selv igjen og løslodes. Regulus cristatus. Drogden 1. Turdus musicus. Anholt Knob 1.… Kjels Nor 4. 15de Oktober. Skagen. 8.8. V., Bramsejlskuling, diset; en Vindrossel. faldt (ikke indsendt). Hammeren. S.V., Bramsejlskuling, Taage og Dis; en Mængde Stære og nogle Rødkjælke paa Ruderne. Gjedser Rev. $. V., Bramsejlskuling, Regndis; omtrent 100 Smaafugle ved Fyret, Lærker, Rødkjælke, Stære, Fuglekonger og andre; mange, faldt i Vandet. I6de Oktober. Lodbjerg. V., torebet Merssejlskuling, overtrukket, Dis; en Drossel ved Ruderne før Midnat. Læsø Trindel. S. V., Bramsejls- kuling, Regnbyger; enkelte Smaafugle ved Fyret; en Vindrossel faldt. "Turdus iliacus. Læsø Trindel 1. PRESS Ed: 147 (1909.) 17de Oktober. Lyngvig. S., laber Kuling, overtrukket; enkelte Smaafugle om Fyret; en Kvæker faldt. Hanstholm. S.S.Ø., laber Kuling, overtrukket; nogle Smaafugle om Fyret fra Kl. 4 til Dag. Hirts- hals. S., laber Bramsejlskuling ; flere Smaafugle om Fyret. Hesselø. V.S. V., Bramsejlskuling, diset; 7 Vindrosler faldt (ikke indsendte). Kjels Nor. S.S. V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; 10 Fugle faldt. Hammeren. S. V., enrebet Merssejlskuling, Regn; 2 Kvækere påa Ruderne; i faldt (ikke indsendt). Rallus agvaticus. Kjels Nor 1. Sylvia atricapilla. Kjels Nor 1. . Turdus iliacus. Kjels Nor 5. Turdus musicus. Kjels Nor 2. Turdus torqvatus. Kjels Nor 1. Fringilla montifringilla. Lyngvig 1. 18de Oktober. Skallingen. En Pibeand faldt. Lodbjerg. 3. V., rebet Mers- sejlskuling, overtrukket, Regn og Dis; 2 Ryler fløj mod Ruderne og faldt. Læsø Trindel. S. V., Bramsejlskuling, Regn; mange Smaafugle om Fyret; en Del faldt i Vandet, 13 paa Dækket. Fornæs. S. 8. V., Bramsejlskuling, fovertrukket; betydeligt Træk af Drosler; 10 faldt (ikke indsendte). Anas penelops. Skallingen 1. Tringa alpina. Lodbjerg 2. Turdus iliacus. Læsø Trindel 3. Turdus musicus.…. Læsø Trindel 9. Turdus viscivorus. Læsø Trindel 1. 19de Oktober. i Vyl.. S. V., laber Bramsejlskuling, Regn; en Del Smaafugle. ved Fyret hele Natten; omtrent 20 faldt i Vandet, 8 Vindrosler paa Dækket. Lyngvig. S.V., laber Kuling, Regn; Drosler og Stære ved Fyret; 8 Fugle faldt. Lodbjerg. S. V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn og Dis; flere Drosler og andre ved Ruderne; 6 Fugle faldt. Hanstholm. S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket, 10" 148 (1909.) Regnbyger; nogle Ringdrosler, Vindrosler og Sangdrosler om Fyret fra Kl. 2 til Dag; enkelte faldt (ikke indsendte). Rubjerg Knude. S. V., rebet Merssejlskuling, Regn; mange Fugle ved Fyret hele Natten; 24 faldt (12 indsendte). Hirtshals. 3. V.. Bramsejlskuling ; flere Smaafugle om Fyret. Skagen. V. S$S. V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Mæugde Drosler og nogle andre Fugle ved Fyret; 177 Fugle faldt. Nordre Røn. S.V., Regn; flere Fugle om Fyret; 5: Drosler faldt (ikke indsendte). Læsø Trindel. S: V., Bramsejlskuling, skyet; mange Fugle ved Fyret; 7 fåldt. Østre Flak. S.V., laber Kuling, overtrukket, Regn; mange Fugle ved Fyret hele Natten; 17 faldt. Hammeren. S: V., Bramsejlskuling, Dis; en Del Fuglekonger, en Stær og en Rødkjælk me Ruderne. Limnocryptes gallinula. Skagen 2. Gallinago scolopacina. Skagen 1. Alauda arvensis. Læsø Trindel 1. Østre Flak 1. Sylvia atricapilla. Læsø Trindel 1. Sylvia hortensis. Rubjerg Knude 1. Phyllopseustes superciliosus. Lodbjerg 1. Regulus cristatus. Læsø Trindel: 3. Turdus iliacus. Vyl 8. Lyngvig 1; 6 faldt. Lodbjerg 5: Rubjerg Knude 8. ; Skagen 4; 150 faldt. Østre Flak 12. Turdus musicus. Rubjerg Knude 3. Skagen 1; 21 faldt. Læsø Trindel 1. Østre Flak 3. Turdus torqvatus. Lyngvig 1. Skagen 1. Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1. Østre Flak 1. Fringilla montifringilla.… Lyngvig 1. Skagen 2. 20de Oktober. Blaavands Huk. V.S.V., Bramsejlskuling, graat og diset; 7 Drosler og en Lærke faldt (ikke indsendte). Vyl. V.S. V., Bram- sejlskuling, graat; flere Smaafugle ved Fyret; en Kvæker faldt. Lyngvig. $.S. V., Merssejlskuling, Regn; mange Drosler om Fyret; 290 faldt. Lodbjerg. S.8.V., Merssejlskuling, overtrukket, Dis, om Morgenen Regn; mange Drosler og andre ved Ruderne; 10' Fugle faldt. "Hanstholm. 8., laber Bramsejlskuling, overtrukket, | i i | i 149 (1909.) Regn; en Mængde Drosler og nogle andre Fugle om Fyret fra Kl. 3 til Dag; mellem 300 og 400 Drosler faldt (ingen indsendte) foruden 5 andre Fugle. Hirtshals. $.V., laber Bramgsejlskuling ; ;fere Smaafugle om Fyret. Anholt Knob. S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; Fugle om Fyret; en Engpiber faldt. : Fornæs. S. S, V., Merssejlskuling, overtrukket; en betydelig Mængde Drosler kredsede om Fyret hele Natten; omtrent 14 faldt (ikke indsendte). Hammeren. 8. V., Bramsejlskuling, Dis; en Mængde Fuglekonger, nogle Kvækere, enkelte Lærker, Stære, ;Drosler og Rødkjælke paa Ruderne; 7 Fugle faldt, blandt dem 2 Lærker (ingen indsendte). Tringa canutus. Lodbjerg 1. ÅAÅlauda arvensis. (Blaavands Huk 1.) Hanstholm 1. (Ham- meren .2,) Anthus pratensis. Anholt Knob 1. Anthus arboreus. Hanstholm 1. Turdus viliacus. Lyngvig 1; 290 faldt (vel. Sangdrosler med- regnede). "Lodbjerg 4. Turdus musicus. Lodbjerg 1. Turdus torgvatus. Lodbjerg 2. Erithacus rubecula. Hanstholm 2. Fringilla montifringilla.. Vyl 1. Lodbjerg 2, Hanstholm 1. 2lde Oktober. Lodbjerg. S.S. V., torebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn og Dis; flere Drosler, Stære og andre ved Ruderne; 9 Fugle faldt. Hanstholm. $., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; enkelte Drosler om Fyret; 2 Vindrosler faldt (ikke indsendte). Rubjerg Knude. S. V., Merssejlskuling, Regn; en Del Fugle ved Fyret hele Natten; 6 Drosler faldt (ikke indsendte). Hirtshals. S. V., Bramsejlskuling; flere Smaafugle om Fyret; Skagen. S: S. V., Bramsejlskuling, Regn; omtrent 30 Vindrosler faldt. Sturnus vulgaris. Lodbjerg 1. ! Turdus iliacus. Lodbjerg 3. Skagen 5; omtrent 30 faldt. Turdus musicus. Lodbjerg 4. Fringilla montifringilla. Lodbjerg E 150 (1909.) 22de Oktober. Hanstholm. $.$. V., laber Bramsejlskuling, Tordenbyger; nogle Ringdrosler og Vindrosler og andre Smaafugle om Fyret fra Kl. 3 til 4; 6 Vindrosler, 1 Ringdrossel og 4 andre Fugle faldt (af Droslerne ingen indsendte). Læsø Trindel. S.V., rebet Mers- sejlskuling, Regnbyger; enkelte Fugle om Fyret; en Sangdrossel faldt. Hammeren. V., enrebet Merssejlskuling; omtrent 50 Stære ved Ruderne. Rallus aqvaticus. Hanstholm 1; 2 faldt. Turdus musicus. Læsø Trindel 1. Fringilla montifringilla,. Hanstholm 2. 23de Oktober. Rubjerg Knude. V.S.V., rebet Merssejlskuling, Regnbyger ; en Del Fugle ved Fyret efter Midnat; en Horsegjøg faldt. Nordre Røn. S.V., Regn; flere Drosler og andre Smaafugle om Fyret; 6 Drosler og en Sneppe faldt (ikke indsendte). Læsø Trindel. S. S. V., rebet Merssejlskuling, Regnbyger; 2 Vindrosler faldt paa Dækket, andre i Vandet. Fornæs. S., rebet Merssejlskuling, skyet; nogle faa Drosler ved Fyret. Stevns. S. V., stiv Kuling, over- trukket; mange Smaafugle ved Ruderne; et stort Fugletræk kunde høres hele Natten. Kjels Nor. S. V., torebet Merssejlskuling, Regnbyger; 2 Ænder faldt. Anas penelops. Kjels Nor 1. Anas clypeata. Kjels Nor 1. Gallinago scolopacina. Rubjerg Knude 1. Turdus iliacus. Læsø Trindel 2. Stevns 1. Turdus musicus. Stevns 6. 24de Oktober. . Hanstholm. S., Bramsejlskuling, Regnbyger; en Del Vin- drosler og Ringdrosler og andre Smaafugle om Fyret fra Kl. 10 til 6. Rubjerg Knude. S$S.S.Ø., rebet Merssejlskuling, Regnbyger ; store Sværme af Fugle kredsede om Fyret hele Natten; omtrent 200 faldt (13 indsendte). Hirtshals. S$., Merssejlskuling; flere Smaafugle om Fyret; 16 faldt. Skagen. S. V., Merssejlskuling, 151 (1909.) : Regndis; 39 Fugle faldt. Læsø Rende. S., Merssejlskuling, Regn- byger; 14 Fugle faldt. Østre Flak. S.S. V., Merssejlskuling, Regn mange Drosler ved Fyret; 14 faldt. Foørnæs: S., rebet Merssejls- kuling, skyet; Kl. 5 Fm. hørtes Knortegjæs i Luften, og noget efter kom 10—12 tilsyne i Fyrets -Straaler; de standsede en Tid udenfor Ruderne og forsvandt derefter i sydlig Retning; kort efter kom Flokken tilbage, og 5 faldt ned paa Fyrets Omgang, hvor de satte sig. Sprogø. S$., rebet Merssejlskuling, diset; en Drossel faldt (ikke indsendt). Limnocryptes gallinula. Skagen 1. Sylvia atricapilla. Rubjerg Knude 1… Turdus iliacus. Rubjerg Knude 7. Hirtshals 1; 16 faldt. Skagen 4; 26 faldt. Læsø Rende 12. Østre Flak 11. Turdus musicus.. Rubjerg Knude 1. Skagen 1; 10 faldt. Læsø Rende 1. Østre Flak 3. Turdus torgvatus. Rubjerg Knude 3. Skagen 1; 2 faldt. Fringilla montifringilla. Rubjerg Knude 1. Embeériza schoeniclus. Læsø Rende 1. 25de Oktober. Rubjerg Knude. S$S.V., Storm, Regn; nogle Smaafugle ved Fyret; en Vandrixe faldt (ikke indsendt). 26de Oktober. Hirtshals. $S.$. V., torebet Merssejlskuling ; 2 Pibeænder faldt. Anas penelops 2. 27de Oktober. Vyl. Stille, Regnbyger; flere Stære, Drosler og Lærker ved Fyret. Anholt. S.Ø., torebet Merssejlskuling, Dis og Regn; mange Drosler og andre Smaafugle ved Ruderne; mange faldt, men alle i Søen. : 28de Oktober. Vyl. Ø.N.Ø., Bramsejlskuling, Regn; enkelte Smaafugle ved Fyret; en Bogfinke faldt. Lodbjerg. N.Ø.. laber Bramsejlskuling, overtrukket, Regn og Dis; nogle Fuglekonger ved Ruderne paa Efternatten.. Omø. S.Ø., Merssejlskuling, Regn og Dis; enkelte 152 (1909.) Stære ved Fyret. Hammeren. S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Fuglekonger og Rødkjælke ved Ruderne; 3 faldt (ikke ind- sendte). Hyllekrog. S$..Ø., stiv Kuling, Regn; mange Fugle paa Ruderne, mest Drosler og Stære. Fringilla coelebs. Vyl 1. 29de Oktober. Anholt. 'S., Merssejlskuling, overtrukket; en Del Drosler og andre Smaafugle ved Ruderne. 30te Oktober. Hammeren. S. V., laber Kuling, overtrukket; omtrent 10 Fuglekonger paa Ruderne. 3lte Oktober. Hammeren. N.Ø., enrebet Merssejlskuling, overtrukket; 12 Fuglekonger og 8 Rødkjælke ved Ruderne. lste November. Hammeren. N.Ø., Bramsejlskuling, Dis og Taage; 2 Fugle- konger, en Rødkjælk og en Ugle, der tog en Stær, ved Ruderne. 2den November. Lyngvig. S., laber Kuling, skyet; en Del Smaafugle om Fyret; 2 faldt. Rubjerg Knude. S., Bramsejlskuling, Taage; en Vandrixe faldt. Rallus .agvaticus. Rubjerg Knude 1. Anthus pratensis. Lyngvig 1. Fringilla montifringilla. Lyngvig 1. 3dje. November. Drogden. V,; Bramsejlskuling, Regn; en Del Smaafugle om Fyret; flere faldt overbord, en Fuglekonge paa: Dækket. Stevns. V. S. V., laber Kuling, overtrukket, Regnbyger; en Skovsneppe faldt. Kjels Nor. S. V., Bramsejlskuling, Regn; 8 "Vindrosler faldt. - Gjedser. V., overtrukket, Regn; 2 Vindrosler faldt. Gjedser Rev. V. S. V., Bramsejlskuling, stærk Regn hele Natten; omtrent 200 Fugle ved Fyret; mange faldt i Vandet, 14 paa Dækket. Hylle- krog. S.V., Bramsejlskuling, Regutykning; en Mængde Smaafugle 153 (1909.) ved Fyret; flere faldt, mest Drosler (9 indsendte); en Stormsvale fangedes, men var uskadt og løslodes. Scolopax rusticula. Stevns 1. Sturnus vulgaris. Gjedser Rev 2. Regulus cristatus. Drogden 1. Gjedser Rev 1. Turdus iliacus. Kjels Nor 8. Gjedser 2. Gjedser Rev 3. Hyllekrog 9. Turdus musicus. Gjedser Rev 4. Erithacus rubecula. Gjedser Rev 2. Fringilla coelebs. Gjedser Rev 1. Cannabina linota. Gjedser Rev 1. 5te November. Lodbjerg. N., laber Kuling, overtrukket, Regn og Dis; en Del Stære og Fuglekonger ved Ruderne om Natten og en Drossel efter Midnat. Kjels Nor. Stille, overtrukket; en Fuglekonge faldt. Regulus cristatus. Kjels Nor 1. 6te November. Vyl. S., Bramsejlskuling, skyet; en Del Stære og Drosler ved Fyret; 2 faldt. Lyngvig. S.S. V., Bramsejlskuling, diset; en Del Stære og andre ved Fyret; en Sangdrossel faldt. Lodbjerg. S.S.V., Merssejlskuling, overtrukket, Taage; 2 Drosler ved Ruderne før Midnat. Rubjerg Knude. S. V., Merssejlskulifg, Regn; en ,,Dverg- rørhøne" faldt (ikke indsendt). Hesselø. S. V., Bramsejlskuling, diset; 3 Solsorter, 5 Vindrosler og 1 Skovsneppe faldne (ikke ind- Sendte). Fornæs. S. V., laber Kuling, overtrukket; en Stormsvale faldt. Procellaria pelagica. Fornæs 1. (Scolopax rusticula. Hesselø 1.) Sturnus vulgaris. Vyl 1. Turdus musicus. Lyngvig 1. Turdus pilaris. Vyl 1. 7de November. Læsø Rende. $.V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Drossel faldt (ikke indsendt). (1909.) 8de November. Gjedser. V.N.V., overtrukket, Støvregn; 3 Vindrosler faldt. Turdus iliacus 1; 3 faldt. 9de November. i Lyngvig. En Munk faldt. Lodbjerg. V., torebet Merssejls- kuling, overtrukket, Dis; 3 Stære ved Ruderne efter Midnat. Sylvia atricapilla. Lyngvig 1. llte November. Horns Rev. N. V., Regn; omtrent 150 Drosler ved Fyret; 13 Fugle faldt paa Dækket, andre i Vandet. Alauda arvensis 1. Turdus iliacus 4. Turdus pilaris 2. Turdus merula 6. 12te November. Vyl. N.N. Ø., Bramsejlskuling, Regn; en Del Fugle om Fyret; 5 Drosler faldt. Lyngvig. N. Ø., laber og Merssejlskuling; 2 Fugle faldt. Rallus aqvaticus. Lyngvig 1. Gallinago scolopacina. Lyngvig 1. Turdus pilaris. Vyl 2. Turdus merula. Vyl 3. 13de Nbvdmbez. Lyngvig. N. Ø., klosrebet Merssejlskuling, Sne; Drosler ved Fyret; 20 faldt. Lodbjerg. Ø., klosrebet Merssejlskuling, Sne- tykning; nogle Stære ved Ruderne. Anholt Knob. Ø., klosrebet Merssejlskuling, Snebyger; Fugle om Fyret. Omø. S.S.Ø., Bram- sejlskuling, Regn og Dis; en Enkelt Bekkasin faldt. Limnocryptes gallinula. Omø 1. Turdus iliacus. Lyngvig 1; 12 faldt. Turdus merula. Lyngvig 1; 3 faldt. låde November. Sejrø. V., trerebet Merssejlskuling, diset, skyet; 3 Stære 08 en Drossel faldt (ikke indsendte); en Blishøne fangedes ved Fyret. ER SETE DE EN SENESTE ET EET EET ES SE ES nl ES EET SEE SE EET ET ERIE (1909.) Fulica atra 1. (Sturnus vulgaris 3.) 1l5de November. Vyl. N.N. V., Bramsejlskuling, Haglbyger; en Stær faldt. Østre Flak. V., laber Kuling, overtrukket; en Solsort faldt. Sturnus vulgaris. Vyl 1. Turdus merula. Østre Flak 1. 16de November. Sprogø. N.N. V., Bramsejlskuling, skyet; en -Vindrossel faldt (ikke indsendt). 20de November. Vyl. N. V., Bramsejlskuling, Regnbyger; enkelte Stære og Drosler sete; en Sjagger faldt. Turdus pilaris 1. 28de November. Gjedser Rev, S.V., rebet Merssejlskuling, overtrukket; en Bogfinke faldt. (ikke indsendt), ikke andre sete. 8de December. Lodbjerg. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Dis; en Stær ved Ruderne efter Midnat; en Enkelt Bekkasin faldt. Vest- borg. S.S. Ø., flov Kuling, Dis; en lille Fugl faldt (ikke indsendt). Limnocryptes gallinula. Lodbjerg 1. Ilte December. Lodbjerg. S.S. V., Undersejlskuling, Regn, Taage; en Stær ved Ruderne efter Midnat. Vestborg. S.Ø., flov Kuling, Dis; en Bekkasin faldt (ikke indsendt). låte December. Lodbjerg. S. S. Ø., Bramsejlskuling, Taage; en Stær ved Ruderne efter Midnat. l4de December. Skagen. N.N. V., Bramsejlskuling, skyet; 2 Sjaggere faldt. Turdus pilaris 2. 17de December. Lyngvig. 3. $. V., laber Kuling, overtrukket; en Vandrixe faldt. Rallus agvaticus 1. 156 (1909.) Forskjellige Iagttagelser fra Fyrene. Vyl Fyrskib. Februar: 20de nogle Lærker fløj syngende om Skibet; en Høg fløj Ø., ligeledes en Krage, den første iaar. 2lde Viber hørtes om Natten. Marts: 17de en Del Krager Ø. 20de en Del Lærker fløj om Skibet ved Daggry; en Del Stære sad i Rigningen. 21de en Del Raager sad i Rigningen, ligeledes et Par Alliker, der ofte slog ned paa Stære, der sad paa Dækket, plukkede Fjerene af dem og aad dem. .25de Raager fløj Ø., da Taagen lettede. 28de Bogfinker og Vipstjerter sete; en Del Lærker og Stære ved Skibet. 30te mange Bogfinker ved Skibet. April: 7de en Bogfinke og en Gjerdesmutte opholdt sig paa Dækket om Formiddagen. 12te en stor Regnspove, tilsyneladende meget ud- mattet, fløj i længere Tid om Skibet og søgte at sætte sig, men blev stadig bange, naar Sirenen lød. 20de flere Smaafugle ved Skibet; Svaler sete første Gang. Maj: 17de to Høge kredsede om Skibet. 26de en Ugle paa Skibet hele Dagen. Juli: 10de 2 Korsnæb opholdt sig paa Skibet om Formiddagen. 11te 6 Kors- næb opholdt sig paa Skibet hele Formiddagen, hvorefter de sluttede sig til en Flok paa omtrent 50, der fløj Øst efter; nogle Regn- spover fløj Ø. om Formiddagen. 28de et Par Svaler og nogle andre: Smaafugle sete, August: 21de en Del Terner har i de sidste Dage fløjet om Skibet, "vistnok fiskende Smaasild. 123de et Par Vipstjerter ved Skibet. 31te flere Smaafugle hvilede sig under- tiden paa Dækket. September: 13de i Eftermiddags kom en Regnspove flyvende og vilde sætte sig paa Skibet; men den var saa udmattet, at den ikke kunde komme over Lønningen, og den faldt i Vandet og drev bort med Strømmen. 15de en Rødstjert nogen Tid paa Skibet. 17de en Høg flyvende om Skibet. 19de Smaafugle og en Høg paa Skibet; op ad Dagen saaes flere Høge, som jagede efter Smaafuglene og tog flere af dem. .20de enkelte Smaafugle og Høge ved Skibet; en Ryle paa Dækket. Oktober: 14de nogle Bogfinker opholdt sig paa Skibet i Formiddags. 19de en Del Bogfinker opholdt sig paa Skibet om Morgenen; en Søsvale sad paa Dækket; den -blev hjulpen op og fløj bort; omtrent 50 SNEDE ENE SIRENE Te Se SKS ST sk rise ms se nes eee rest ege eee ges 157 41909.) Graagjæs i Flok fløj S. ved Middag. 27de hele Dagen uafbrudt stærkt Træk især af Lærker og Drosler. 15de November enkelte Stære sete. — J. S. Jensen og A. H. Schmidt. Horns Rev Fyrskib. 18de Februar 5 Lærker fra V. til Ø. Marts: 18de Flokke af Lærker Ø.; en Raage fløj om Aftenen Ø. 20de omtrent 45 Lærker mod Ø. om Formiddagen, omtrent 150 Raager Ø. om Eftermiddagen. 21de omtrent 30 Raager opholdt sig i Rigningen om Morgenen, og de bleve ved Skibet, indtil de efterhaanden faldt ned og døde, den sidste den 26de. 26de to Viber Ø. om Formiddagen. 30te omtrent 20 Raager Ø. om For- middagen. 31te omtr. 50 Raager Ø. ved Solnedgang. 27de April en Skovdue satte sig paa Dækket ved Solnedgang. September: 25de enkelte Smaafugle paa Dækket hele Dagen. 26de enkelte Smaafugle paa Dækket det meste af Dagen; en Høg kredsede i længere Tid om Skibet om Eftermiddagen. — H. Sonnichsen. Bovbjerg. Februar:. 18de flere Stære sete paa Egnen. 20de Lærken synger,: Viben set. 18de Marts mange Viber paa Marken. 75405 Fi: Ri: Ride. Thyborøn. 13de Januar 16 Stære i Flok. Marts: 4de Vildgjæs og Ænder trække mod N. 17de en Flok Viber fra S: V. 20de ligeledes. 21de flere Flokke Krager fra S. V. 25de store Flokke Vildgjæs fra N. 26de store Flokke Viber og Krager mod N. April: Iste større Flokke Krager mod N. 3dje mindre Flokke Krager N. 20de 17 Krager i Fiok N. September: 7de, 8de og 23de .store Flokke Vildgjæs konmnende fra N., svingende ind i Fjorden; ligeledes af og til i den følgende Tid, en Del dog fort- Sættende mod S. langs Kysten. — .J. Nielsen. Lodbjerg.. 19de Februar en Lærke ved Taarnet ons Dagen. 27de Marts set den Hvide Vipstjert. Maj: 16de Gjøgen i Nær- heden af Fyret om Dagen. 21de mange Svaler ved Taarnet om Dagen. 18de August mange Svaler: 27de September en Flok Graagjæs. mod 'S. om Eftermiddagen. iste Oktober en stor Flok Graagjæs ligeledes: — P. S. Pedersen. . 158 (1909). Hanstholm. Enkelte Snepper ere sete i Klitterne i Nærheden af Fyret i Slutningen af December. — H. Roed. Højen. Intet Fuglefald. — M. Jørgensen. Skagens Rev Fyrskib. I Januar kun set Maager, Alke og enkelte Ænder. Februar: &8de Lærker vare her første Gang. 19de og 20de flere Flokke Lærker. Marts: 12te enkelte Lærker. 15de fiere Flokke Lærker. 20de nogle Krager fløj Ø., enkelte Lærker og Graagjæs sete. 24de enkelte Stære i Løbet af Dagen. April: 2den store Flokke Raager og Krager Ø. 3dje store Flokke Krager i østlig Retning. 6te enkelte Flokke Ænder i forskjellig Retning. 9de store Flokke Krager i østlig Retning. 1l1te enkelte Flokke Krager ligeledes. 28de en Krage hvilede sig paa Skibet, enkelte smaa Fugle sete. Oktober: 1lte flere Flokke Krager i vestlig Retning. 25de flere Flokke Ænder Ø.; en Mængde Maager stadig i Nærheden. I November og December enkelte Alke og som sædvanlig en Del Maager. — A. P. Jensen. Nordre Røn. Tejsterne kom den 15de Marts; deres Tal er som de foregaaende Aar 10—12 Par paa Øen. 28de Marts saaes de første Gravænder; omkring 20 Par yngle paa Øen. I sidste Halvdel af Maj holdt en Del Snepper til paa Stedet. De ynglende Fugle-Arter vare de samme som sædvanlig: Gravand, Skallesluger, Strandskade, Præstekrave, Stenvender, Rødben, Terner, Tejste, Piber. 8lte Juli forlod Tejsterne Øen. iste August store Flokke Eder- fugle med Unger opholde sig stadig om Øen; de menes at være komne fra Læsø. 10de Oktober flere Flokke Krager fra N. Ø. mod SV. 28de Oktober 4 Svaner svømmende S, V. for Øen fra Kl. 7 til 81/2 Fm.; de fløj bort mod S.V. — L. F. Madsen. Læsø Trindel Fyrskib. Januar: 12te 9 Graagjæs S.V., l4de 4 Ø., 24de 8 S.V. Februar: 7de 6 Svaner S. V. Ide 2 Graagjæs S.V. Marts: 5te 6 Svaner N.Ø. 7de flere Flokke Ænder i forskjellige Retninger. 17de 3 Krager Ø. 19de en Flok Graagjæs N.V. og en Hornugle N.Ø. 27de flere Flokke Krager N.Ø. 28de ligeledes og 12 Graagjæs i Flok-N.Ø. April: 3dje en Del Krager N.Ø. 9de en Flok Krager N.Ø. 25de en Skarv EEN ES ET BEF RS LEAN MTR TRES SER ONE ENE EET EEN ED STEN DU 7 1 159 (1909.) og 10 Ederfugle N.Ø. Maj: 11te 300 Graagjæs N.Ø. 17de en Flok Svaler om Skibet. 3dje August omtrent 40 Ænder i Flok mod N. September: 5te omtrent 25 Ænder i Flok S. V. 10de en Vipstjert opholdt sig paa Skibet, fløj V. 1lte enkelte Smaa- fugle trak V. 13de omtrent 10 Ænder i Flok 8.9. 22de en Del Smaafugle ved Skibet om Eftermiddagen. 26de flere Flokke Smaafugle S. Oktober: Iste omtr. 50 Ænder i Flok og senere 4 Ederfugle S. 2den flere Flokke Smaafugle og en Høg mod S. 12te store Flokke Krager S.V. 28de store Flokke Krager S. V., en Sule mod 8. November: ste 12 Graagjæs S. V. 7de flere Flokke Graagjæs opholdt sig i Nærheden af Skibet; enkelte Flokke trak V. Øde en Flok Svaner S. V. 18de en Flok Svaner S. 22de 3 Svaner S, — P, V. Eriksen og S. Winther. Læsø Rende Fyrskib. Januar: 2den 12 Svaner V. N. V. 13de 8 Svaner fra S. mod N.Ø. 7de Februar store Flokke Gjæs mod S. 25de Marts en Raage ved Skibet. Ste April omtrent 25 Svaner Ø. 17de September en Høg og flere Smaafugle ved Skibet. Oktober: de store Flokke Krager V. 24de 12 Svaner S. V. 27de store Flokke Krager V. 2ide November 14 Svaner S. V. 20de December enkelte Lærker ved Skibet. — P. C. Grumsen. Egense. Januar: 14de store Flokke Vildgjæs langs Land- grunden. "15de Flokke af Ederfugle i Farvandet. 19de 2 Svaner S,V. 1lte Februar i Farvandet iagttoges Gjæs, Ederfugle, Maager, Stokænder og flere andre Arter Ænder, og Regnspover hørtes. Marts: 13de om Morgenen Kl. 8 viste sig en stor Flok Stære i Fyrets Have. 17de Viben set paa en Mark i Nærheden; Dykænder i Vaagerne i Isen. 18de store Flokke af Raager og Krager påa Markerne; en Svane satte sig paa Marken. 19de en Sværm Gjæs i Vejdybets Vaager nær Stranden. 20de et Par Gravænder set ved Stranden, en Del andre Ænder i Iskanten. 22de Flokke af Ryler paa Grunden; Rødben set. 14de April store Flokke Gjæs Paa Landgrunden. Maj: 7de et Par Svaler komne til Fyret. Yde en Sort Stork paa Landgrunden. Oktober: 26de store Sværme Gjæs lagde sig paa Landgrundene i Vejdybet. 27de 18 Svaner S. 160 (1909.) Kl. 11 Fm. November: 17de store Flokke Stære i Træerne ved Fyret. 19de 3 Svaner S. V.; en stor Flok Gjæs og enkelte Eder- fugle i Vejdybet. 20de store Flokke Gjæs i Vejdybet. 21de N.N. Ø. med Snebyger, Frost; Træk af Ænder mod Ø. fra Limfjorden; Mængder af Gjæs i Vejdybet, enkelte Ederfugle — A. Grove Stephensen. Anholt Knob Fyrskib. 18de Februar hørtes Lærken synge. 29de Marts en Flok Ederfugle.V, April: 11te 2 Smaafugle paa Skibet hele Dagen. 22de flere Smaafugle opholdt sig paa Skibet. 23de ligeledes. Juni: 28de en Stær sad en Tid i Rigningen. 29de 6 Stære-Unger ligeledes. 24de Oktober store -Flokke Krager V. 20de December 3 Lærker hvilede sig paa Dækket — Toftig. Nielsen og Th. Andresen. Spotsbjerg. Fra Oktober til Aarets Slutning er der fanget kun omtrent 1000 Ederfugle og andre Ænder i Garn paa Isefjord. —P. Christensen. Fornæs. Februar: 18de den første Stær. 20de den første Vibe. Marts: 4de to Skarver havde efter Solnedgang sat sig påa Fyrets Tag; de bleve skudte. 5te 7 Svaner mod S.Ø. August: 24de 30 Strandskader fløj langs Kysten mod S. 27de 10 Regn- spover ligeledes. — A. Kruse. Hjelm. Februar: 15de Viben set. 20de en Flok Stære paa Taget. 17de April Strandskaden set. 1lte August 12. Storke paa: Øen en kort Tid. — A. P. Jensen. Æbeltoft Vig. Intet: Fuglefald. — H. P. Mønsted. Sletterhage. 21de Februar Stæren set første Gang. 24de- Marts Præstekrave og Vibe sete. 26de April: første. Svale set. lste Maj Storken set første Gang. — E. Østerberg. ; Sejrø. 13de Januar 4 Svaner V. 12te Februar 3 Svaner Ø- I Februar laa der omkring Nordvest-Revet og langs Kysten udfor Fyret større Flokke af Fløjlsænder (?) og en Del Graaænder: 3dje Marts omkring i Vaagerne en stor Mængde Ederfugle, Havlitter og" Fløjlsænder. April: Ste paa Revet sees et Pår' Gravænder, som søge til Rede i en Have ved Fyret. 14de omtrent 50 Svaner Ø. 24de en Stork trækkende Ø. 26de 10 Storke kom flyvende 161 (1909.) og satte sig paa Marken tæt ved Fyret. Ved Midten af Oktober saaes daglig større og mindre Flokke Ederfugle og Knortegjæs paa Nordvest-Revet. 26de Oktober trak hele Dagen Knortegjæs mod V..i Flokke paa omtr. 50. November: Iste'en'Flok Graagjæs S. 5te ligeledes. I Aarets sidste Maaneder var der daglig at se større Flokke Ederfugle og forskjellige andre Ænder. — A. M.Dam. Vestborg. 13de Februar en Flok Svaner N.— P.F. Køhler. Lappegrund Fyrskib. Januar: 15de flere Flokke Ederfugle og andre Ænder N. 20de to Flokke Ænder N. 1lte Februar 2 Svaner S. Marts: 2den en Flok Ænder N. 23de flere Flokke Ænder Ø.. 25de en Flok Viber S. April: :12te en Flok Eder- fugle N. 16de en Flok Svaner Ø. 17de 10 Storke Ø. Sep- tember: 19de en Flok Lærker hyilede paa Skibet, fløj senere Ø. 22de 3 Svaler om Skibet, fløj Ø. 27de en Flok Ederfugle N. Oktober: 14de en Flok Ederfugle Ø. 26de en Flok Ederfugle N. 3lte to store Flokke Ederfugle Ø. November: 3dje flere Flokke Ederfugle i forskjellige Retninger. 6te en Flok Vildgjæs N. Ilte en stor Flok Lærker 'V.. December: 22de en stor Flok Ænder V.- 29de en Flok Vildgjæs' V. — J. C. Jensen og ÅA. Albertsen. I ; Kronborg. Intet Fuglefald. — H. Reinwald. Middelgrund. Intet. — A. G. Saxtorph. j Trekroner. Oktober: 24de to Flokke Knortegjæs mod S. om Morgenen. 25de en Flok Knortegjæs ligeledes. .åte November flere Flokke Ænder S, — H. E. Andresen. Nordre Røse. Intet Fuglefald. — J. F. Hansen. Drogden Fyrskib. 14de Januar en Stær paa Skibet en kort Tid. Februar: Iste 4 Svaner S$. V.. 14de en Del Ederfugle i Vaagerne. 1lte April Svaner i Flok N.Ø. 8de Maj saaes Svaler første Gang. 13de Oktober under Taagen nogle Rødkjælke' og en Del andre Smaafugle ombord. 25de November en større Flok Svaner N,Ø. — N. J. Kromann, L. Thomsen. Refsnæs. 4de Januar sad en Skarv paa Toppen af Flag- stangen fra Kl 8 Aften til Midnat, da den blev skudt. Februar: Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1910. 162 (1909.) 18de Stæren set første Gang. 22de 3 Graagjæs trak V. April: 24de Svalen set første Gang. 26de Storken set første Gang. 24de August vare Ederfuglene begyndte at komme paa Revet. Flokke af Ederfugle, Havlitter og Fløjlsænder opholdt sig stadig ved Revet Efteraar og Vinter. — C. F. V. Jensen. Romsø. Januar: 4de flere Flokke Ederfugle N.: 7de flere store Flokke Lysænder (Bjergænder) N.Ø. Ilte 4 Svaner N. V. 18de mange store Flokke Ederfugle S. 20de kom 200—300 Drosler fra V. og satte sig paa Buske og Hegn; Kl. 4 Em. fløj de alle over i Skoven, og de saaes ikke senere. 26de 8 Svaner N.V. 28de flere Flokke Ederfugle og Havlitter S. Februar: 2den 3 Svaner N.V. 3dje mange Ederfugle, Torskeænder, Havlitter og Lysænder N. 16de kom Stæren. 20de kom Gravanden. 22de kom Viben paa Yngleplads. 23de 3 Svaner N. 26de flere Flokke Ederfugle N. Ø. 28de omtr. 300 Ederfugle tæt ved Kysten. Marts Iste til 8de hver Dag mange Ederfugle S. Yde begyndte Maagerne at samle sig paa Yngleplads; 18 Svaner fløj S. Ilte mange Stære paa Bygningerne. 18de nogle Krager Ø. 19de, i diset Luft, trak 40 Krager mod Ø. ud over Beltet, men kom tilbage til Skoven. 24de og 25de Tusinder af Krager og Alliker Ø. 26de 7 Svaner N., 40 Graagjæs Ø.N.Ø: 27de 19 Ederfugle N.Ø. 28de 2 Flokke Ederfugle N.Ø. 29de flere hundrede Krager og Alliker og enkelte Musevaager Ø. April: Iste hele Dagen trak Krager og Raager 9. 4de omtr. 300 Lysænder S. &de 4 Ederfugle N. 18de og 19de mange Krager og Raager Ø. 23de omtr. 70 Graagjæs Ø.N. Ø. 24de 6 Svaner Ø.S.Ø. Maj: Iste kom Svalen paa Yngleplads. 2den 30 Raager N.Ø. 5te 10 Graagjæs Ø. I16de 2 Musevaager (Hvepsevaager?) Ø. 20de kom 3 Storke fra S. V. og satte sig paa Marken ved Fyret; en halv Time efter fløj de V. til Fyn. Ved- Maanedens Slutning rugede næsten alle Maagerne; enkelte havde Unger; men flere af Ungerne døde paa Grund af koldt Vejr. August: 3dje rejste Maagerne med deres. Yngel; kun enkelte, hvis Unger endnu ikke vare flyvedygtige, bleve tilbage indtil - Maanedens Slutning. Stæren, som fra 4de August havde. været 163 (1909.) borte, kom igjen den 26de i stort Tal. Oktober: 10de enkelte Krager V. 18de 36 Graagjæs V.S.V. 26de mange Krager og Raager i Flokke V. 27de kom 30—40 Bogfinker til Fyrets Have, hvor de opholdt sig til 29de om Eftermiddagen, da de trak bort mod S.V. November: Iste til 10de hver Dag Krager V. 16de omtr. 100 Graagjæs i to Flokke V.N.V. 22de 3 Musevaager N.V. 24de flere Flokke Ederfugle S. 27de omtr. 200 Graaænder i Stranden. 28de en Ugle paa Fyrets Tag om Natten. December: 6te flere hundrede Drosler N. V. 16de 12 Krager V. 18de mange Flokke Ederfugle S. 23de omtr. 300 Lysænder N.Ø. 3lte 18 Stære paa Bygningerne; ved Solnedgang fløj de over i Skoven. — I et Tjørnekrat paa Marken nær Fyret rugede Skallesluger, Gravand og 10—15 Solsorter; paa Strandbredden rugede Maager, Pytter, Strandskader. — F. Andersen. Halskov og Korsør. Intet Fuglefald. — C.P. Henningsen. Sprogø. 6te Januar saaes den første Flok Lysænder, omtr. 150 Stkr., ved Kysten. Febru ar: 17de saaes 3 Stære, første Gang i Aaret. 19de 8 Graagjæs V. Marts: 17de saaes Viben første Gang. 20de og 21de saaes .enkelte Stære; de havde været borte en Tid paa Grund af indtrædende Vinter. Smaaænder have i Vinteren opholdt sig i Vaagerne ved Øen i tusindvis, talrigere end i de nærmest foregaaende Vintre. 21de til 25de stort Træk af Krager fra Fyn til Sjælland. 25de saaes Strandskaden. 26de de fleste af Smaaænderne nu dragne bort, kun en enkelt lille Flok tilbage. 27de kom de første Maager til Rugepladsen. April: 2den flere Flokke Ederfugle trækkende N. Ø.; endnu i Maj saaes flere store Flokke Ederfugle paa Revene. 24de 3 Storke gaaende Påa Fyrbakken. 28de begyndte Hættemaagerne at lægge Æg; 29de Strandmaagerne ligeledes. Maj: 7de de første 2 Svaler. 27de de første Hættemaage-Unger, Øde Juni de første Strandmaage-Unger; Maagernes Æg have været samlede til 25de Maj. Først i Juli saaes de første flyvefærdige Maage-Unger; 10de August vare kun nogle faa gamle Måager tilbage paa Øen; 19de August vare alle Maagerne borte. September: 7de 9 Vildgjæs S. ede en Flag- : 11 164 (1909.) spet paa Telegrafstængerne ved Fyret. 23de 2 Graagjæs S. .24de Oktober stort Træk af Krager fra Sjælland til Fyn Stæreflokke påa Marken; et Par hundrede Ederfugle i Flok.paa Vandet. 10de November 8 Svaner N.V.; flere Flokke, Ederfugle, omtrent 1000, ere nu. komne. I December var der næsten ingen Søfugle ved Øen. — A. V. Hansen. Slipshavn. Intet Fuglefald. — E. Jørgensen. Helholm. Marts: 12te Stæren set. 16de Viben set. — D. Holst. ; Omø. 22de September stort Træk af Rovfugle, især Muse- vaager og Taarnfalke, ved Middag hen over Øen fra N. Ø. mod SV Al Friis | Taars. Intet Fuglefald. — W. Pedersen. Strib. 19%de Marts Viben set. 3dje April mange .store Flokke Graagjæs N. 3dje August mange store. Flokke Himmelhunde S. 22de, 23de, 24de og 27de September mange Flokke Graagjæs S. —.A. H. Andersen. | Baagø. Intet Fuglefald. — N. Hansen. Assens. Ligeledes. — N. Lund. Hammeren. 19de Marts hørtes Lærken synge første Gang. 12te. Maj hørtes Gjøgen. 5te November 10 Graagjæs V. — E. Wielandt. Dueodde Sydfyr. Intet Fuglefald. 2den April 7 Svaner N. Ø. 2dde April 8 Svaner N:.Ø. — H. S.L. Madsen: Møen... 2lde og 22de Februar havde 5 Svaner Tilhold ved Strandbredden. I Marts. iagttoges Svanér af og til. 1ste April en Knortegaas i Stranden. 22de April to Flokke Graagjæs, 50—100, fløj N. 7de November 16 Graagjæs V. Kl. 2 Em., og om Aftenen Kl: 8 hørtes Gjæs: i: Luften... —:F. P.. Larsen. Harbølle. . Intet Fuglefåld. — A. J. Olsen. » Hestehoved. . Ligeledes. — N. Christensen. Gjedser. 24de August trak nogle og tredive Storke i Flok ud over Gjedser Odde og fortsatte over Søen mod S. — Chr. Lindgaard. "Gjedser Rev Fyrskib. Januar: 1ste 19 Svaner N. V. 13de NTR SS ER (RE; Pr Eee RENEE 165 (1909) ll Svaner S.Ø. 15de 14 Svaner S.Ø; 17de 13 Svaner -S. Ø. 26de 24 Svaner N.V. 28de Marts 12 Svaner S.'Ø. 24de Juli 10 Svaner N.V. 4de August 125 Graagjæs V.N.V. 12te Sep- tember 23 Svaner S. Ø. I Begyndelsen af.Oktober saaes de første Havlitter ved Skibet. — J. Jensen. Usædvanlige Tildragelser i 1909 og tidligere. Anser leucopsis. En Bramgaas dræbt i:Østersøen udfor Nysted ved Midten af November blev af Overlærer T. Bang skjænket til Museet. Procellaria leucorrhoa. Kroppene -af to Store Stormsvaler, Hunner, "dræbte 'i Omegnen af Fredericia omkring Iste FRE gav Konservator Windeballe til Museet. Otis tarda. id : En Stortrappe, Hun, blev skudt i Hammer Torup, S.Ø. for Næstved, 2lde September, meddeler Gaardejer Anders Pedersen” Hammer Risegåard. Larus minutus. " En ung Dvergmaage skudt udenfor Kallundborg Havn 12te Januar gav Kjøbmand 0. Lund til Museet. 1 Maven havde den Børster af Annelider. Lestris pomatorhina. En ung. Mellemkjove skudt i Faxe Bugt 20de Oktober gav Forvalter G. A. Mourier til Museet; den havde været sammen med to andre. - Ogsaa en ung Fugl skudt ved Esbjerg ved sene af November kjøbte Museet af Hr. Johannesen. Plegadis falcinellus. Fra Konservator Scheel har Museet iaar modtaget Kroppeh af en Sort Ibis, Hun, skudt ved Lammefjord 10de Oktober 1908. Den blev-i sin Tid i frisk Tilstand indsendt af Fabrikant Magnus Jensen. til Udstopning hos Konserv. Scheel, og den forevistes da paa. Museet. Den var set såmmen med. to andre og. med en: Flok 166 1909.) | Viber. En Meddelelse om Tilfældet har Fabrikant Jensen givet i »Dansk Jagttidende” for December 1908. Phalacrocorax graculus. Se S. 104. Falco vespertinus. En Rødfodfalk, ung Hun, blev skudt ved. Vildbjerg N.V. for Herning den Oktober, meddeler Konservator H. P. Hansen; i dens Mave fandtes Levninger af Vandkalve og Aadselgravere. Milvus ictinus. I Store Bøgeskov N.V. for Ringsted blev Glenten set 20de Marts og derefter af og til hele Sommeren, meddeler Skovfoged H. Thorsøe; men ynglende blev den ikke funden, skjønt der dog 26de April i Egnen var set to sammen. — Der findes neppe mere ynglende Glenter i Landet. Circus cineraceus. Gjennem Konservator H. P. Hansen har Museet faaet følgende Skind af Enghøgen: en ung Hun skudt i Birkebæk Plantage S. for Herning 10de August 1908, 4 voxne Hunner skudte dels samme Sted, dels i den nærliggende Holt Plantage 7de og 18de Maj 1909 og en voxen Han fra Assing, S. V. for Herning, den Juni 1909. Den unge Hun havde i Maven, efter Hr. Hansen's Med- delelse, Levninger af et Firben, en Lærke, en Hvid. Vipstjert og to andre Smaafugle; de andre havde kun Levninger af Firben; Hannen fra Assing havde slugt otte. Konserv. Hansen har søgt at faa Folk til at holde Haanden over Enghøgene; for en enkelt Rede i Holt Plantage er det lykkedes at skaffe Fred, og han har kunnet tage en Række smukke Fotografier af Reden .med Æg og Dununger paa forskjellige Alderstrin; inden Ungerne vare flyve- færdige, blev Reden dog forstyrret, maaske af en Ræv. En ung Enghøg, Hun, skudt ved Henne, N.V. for Varde, 30te August og indsendt til Dansk Jagtforening for Skydepenge, er gjennem Hr. H. Scheel havnet i Museet. Desværre betaler Dansk Jagtforening stadig for Udryddelse af vore Kjærhøge, uden forsvarlig Grund. Rørhøgen (Circus ærugi- nosus), der tidligere var ret almindelig hos os og var en af vore 167 (1909.) Seværdigheder (den findes ikke i England og Norge), er nu lige ved at dele Skjebne med vor pragtfuldeste Flyver, Glenten, der nu er såa godt som udryddet. Pastor roseus. En Rosenstær, Hun, blev skudt i Herning den 29de Juli, meddeler Konservator H. P. Hansen. Locustella nævia. Se S. 107 og Vidensk. Medd. for 1908, S. 121. En Græshoppesanger blev skudt ved Hammer, S.B: for Næstved, 27de Juni, meddeler Gaardejer Anders Pedersen; nogle af dens Fjer og dens Krop indsendtes til Museet. I en Uges Tid havde den været at høre syngende i en Græsmark paa Stedet, hver Aften og langt ud paa Natten. Den har sikkert villet yngle dér, men blev desværre hindret deri. — Gaardejer Pedersen oplyser desuden, at han i Sommeren 1894 ofte i stille Aftener hørte Græs- hoppesangeren synge i Aasø, S.V. for Ringsted. Phyllopseustes rufus. Paa en Udflugt til Skanderborg iagttog jeg den 16de Juni en Gransanger, der i lang Tid sang næsten ustandselig, mest siddende i den visne Top af en ret anselig Gran i en lille Gran- plantning i Skanderborg Dyrehave; efter dens Opførsel at dømme har den sikkert haft Rede paa Stedet. — I 70'erne i forrige Hundredaar var jeg ofte i Skanderborg i Juli og August; men i den Tid mærkedes intet til Gransangeren undtagen en eneste Gang: 3lte Juli 1874 hørte baade min Broder Oluf og jeg selv en Gran- sanger synge et lille Øjeblik i en Granplantning i Skanderborg Dyrehave ikke langt fra det Sted, hvor den sang iaar; men det kom os saa overraskende, at vi neppe turde tro vore egne Øren. Løvsangeren derimod var baade dengang og nu almindelig i Skoven, den Grønne Løvsanger fandtes der ogsaa. Phyllopseustes superciliosus. S. 107. Se Vidensk. Medd. for 1897, 8. 253. Turdus varius Pall. En Guldrossel, Han, blev skudt ved Liselund paa Møen 10de April, og af Baron H. Rosenkrantz sendtes den strax til Zoologisk 168 (1909.) Museum, "der har modtaget den som Gave, en ny Art for Danmark. Nærmere. Redegjørelse for Fundet har Baron Rosenkrantz givet i Dansk Ornithol. Foren. Tidsskr., 3. Aarg., 1909, S. 113, med Tavle I. Muscicapa parva. S$.95 og 112. Se Vidensk. Medd. for 1909, 8211; Loxia curvirostra. $..95; 113, 156, " -” Fra Færøerne. Tveraa og Galgatange Fyr. Intet Fuglefald. — E. B. Jacobsen. Nolsø Fyr. 1lte, 12te, 15de, 16de, 18de, 19de, 20de, 24de og 26de September, i skyet og diset Vejr, var der hver Nat Sø- svaler paa Fyrets Ruder, og hver Nat faldt nogle; flest den 18de, da 17 faldt. — V. Larsen. Tofte Fyr. Intet Fugléfald. — S. Thorkildshøj. Kalsø Fyr. Ligeledes. — J. Clementsen. "80.—6.—1910. Undersøgelser over de Forhold, som betinger Forplantningen ved Oosporer hos-Saprolegniaceer. Af Paul Obel. I. Indledning. De Undersøgelser, som her skal refereres, omhandler Vand- Svampenes Forplantningsfysiologi. Spørgsmaalet, de tage op, er, om det er muligt at fastslaa bestemte Betingelser for den sexuelle Forplantningsform. Saprolegniaceerne er en Plantefamilie, som af forskellige Grunde egner sig godt til fysiologiske Studier over den morphologiske Ud- vikling. Ved tidligere Forskninger er der lagt et. udmærket Grund- lag for Undersøgelsen. "De vigtigste Bidrag til Kendskabet af den er givet af de Bary og Klebs. Gennem de Bary") har den faaet en glimrende systematisk Behandling; det er kun et ret ringe Antal Arter, han har beskrevet, nærmest Typer; men han har haft dem i Kultur saa længe, at han har afluret sine Arter hele deres Indhold. Naar man har en af de Barys Arter for sig, føler man sig tryg over for dens Identitet; desværre hænder det meget. ofte, at man træffer andre Former, og overfor dem staar man tit ret Taadvild, da mange af de senere opstillede Arter er mindre skarpt karakteriserede. Ved sine Studier af Saprolegnia miæta har Klebs?) Sivet disse Svampe en ypperlig. fysiologisk Behandling; han har BEES ) De Bary: Species der Saprolegnieen. Bot. Zei 1888. ?”) Zur Physiologie der ERE SENESSE einiger Pilze II. Jahrb. fir wiss. Botanik 33. 1899. 170 trukket Hovedlinierne op for deres Ernæringsforhold og Betingelserne for Dannelsen af de forskellige Forplantningsorganer. Der er adskillige Egenskaber hos Familien selv, som gør den særlig egnet til fysiologisk Behandling. For det første er det submerse Planter; derved er de fysiologiske Forhold stærkt simpli- ficerede, naar der er Tale om Dannelse af Forplantningsorganer. Herved falder jo alle Vekselvirkninger mellem Luftmycelium og submerst Mycelium bort. Transpirationen eksisterer ikke som Fak- tor. Ganske vist er i Naturen Saprolegnierne næsten altid fæstede til et Subtrat. Paa Insekter og næringsrige Plantedele danner de deres Vegetationer, delvis i,- delvis udenfor Substratet; derved er der jo Mulighed for mere sammensatte fysiologiske Vekselvirkninger; men da de vistnok alle kan trives lige saa godt i en Næringsopløsning, og kan danne i hvert Fald nogle af deres Forplantningsorganer i den, er Forholdene ogsaa simple i denne Henseende. Ved at det er saprofytiske Planter, som kan trives paa de almindelige Næringsstoffer, har man deres Ernæring fuldstændig i sin Haand, hvilket har saa meget større Betydning, som det efter Klebs netop er Ernæringsforholdene, som har Indflydelse paa Ud- viklingens Forløb. For Forplantningsfysiologien har de en særlig Betydning ved deres Rigdom paa Forplantningsformer. Hos Saprolegnia anisospora de Bary findes der ialt fem. Den har 2 Slags Zoosporangier, nøgle som frembringer almindelige Sværmsporer, andre- med Sværm- sporer, som er betydelig større. Dernæst har den (Gemmer, som fremkommer ved, at en Del af de anlagte Sporangier ikke kommer til at udvikle Sværmsporer. Desuden har den Gemmer, der optræder som morfologisk vel udprægede Organer; de opstaar paa helt andre Steder end Oogonierne, ved de yderste Hyfeender, har Kugleform og optræder i lange Kæder paa indtil et Dusin Stykker. Endelig er der saa Oogonierne, der opstaar langt nede ved Substratet i tydelig Klasestilling. En Ting som i endnu højere Grad giver dem Interesse for Forplantningsfysiologien er den Ting, at det væsentlig er fysiologiske ETS ESS ESTER EEG SEE EET SEE TE ES ES NES EET ENE EEN RER NESS BIEBERS srt ce FØDE SERE SVEA ELG CS KON DESSERT, 171 Forskelligheder, .der findes imellem Arterne, i hvert Fald Forskellig- heder, som har vist sig i høj Grad at kunne modificeres ved experi- mentel Behandling. Nogle af Arterne er udpræget partenogene- tiske, andre er ligesaa udpræget sexuelle, og der er Arter, som kun delvis er sexuelle; ligesom hos Hieraciumarterne”) er aaben- bart her de sexuelle Forhold i høj Grad labile. Hos den omtalte Saprl. anisospora er Antheridierne dannede paa Grene af Hyfer, som ikke staar i Forbindelse med Oogoniehyferne, de er dikline. Hos Åchlya decorata er de derimod udpræget androgyne, de udvikles lige under OQogoniet. Naar dertil føjes, at det er Planter, hvis Udvikling foregaar meget hurtigt, — i Løbet af en Uges Tid kan hele Udviklingen tilendebringes, — ses de altsaa at være vel egnede for fysiologisk Behandling. Men derved bliver det ogsaa til et ret afgørende Spørgsmaal for Forplantningsfysiologien, om de bestemmende fysio- logiske Faktorer er af den Slags, at de ikke unddrager sig experi- mentel Behandling. Det kunde tænkes, at oligodynamiske Virkninger i Kulturvædsken, som ikke kan kontrolleres, var de afgørende, eller ogsaa indre Dispositioner i Protoplasmaet f. Eks. Periodicitet. Det, som jeg anser for Hovedfortjenesten ved Klebs's Værk om Saprolegnia, er, at han "deri fastslaar, at Svampen kan tvinges til at frembringe de forskellige Forplantningsorganer med en lige Saa stor Sikkerhed, som den, hvormed man fremkalder en kemisk Reaktion. Bekræftelse paa dette Resultat er givet af Horn”) og Kaufman?2). i Der har i Litteraturen været nogle Udtalelser i modsat Ret- ning. Før Klebs's Undersøgelser udtalte Maurizio!) sig for en »Modningstilstand" uafhængig af ydre Vilkaar, dog har han, mig bekendt, ikke senere hævdet dette Standpunkt. I allernyeste Tid 1) Ostenfeld: Ber. d. déuteh. bot. Gøsell. vol. XXII 1904 og Bot. Tidsskr. Bd. 27. 1906. ”) Horn, Ann. Myc. Bd. 2. 1904 ?) Kaufman. Ann. of Bot. Bd. 22. 1908. - 1) Maurizio, Jahrb. f. wiss. Bot. Bd. 29. 1896. - 172 er der rejst Indvending imod Klebs's Syn af Mag. Petersen") i hans Værk om danske Phycomyceter. Da Forfatteren ingen Forsøg anfører som Støtte for sine Udtalelser, ved jeg ikke, hvor megen Vægt han tillægger dem; men han har næppe Ret til at regne Kaufman som sin Meningsfælle. I hvert Fald berører det Citat, han anfører af Kaufmans Afhandling, ikke Klebs's Arbejde og handler om et andet Spørgsmaal, Kønsbestemmelsen. : At der ikke kan ventes hel Overensstemmelse imellem Arterne, udtales tydeligt af Klebs i Slutningsbemærkningerne af hans Af- handling”): ,,Den systematiske Bearbejdelse af Saprolegnierne, som den er leveret af de Bary behøver en væsentlig og nødvendig Fuld- stændiggørelse.” ,,Sandsynligvis vil de forskellige Saprolegnier i Princippet vise et lignende Forhold til Yderverdenen, som den af mig undersøgte miæta. Men lige saa sandsynligt vil Arterne i deres Forhold til de ydre Livsbetingelser frembyde en Mængde specifike Forskelligheder, naar man nøjere udforskér dette Forhold". Det principielle Resultat, Klebs kom til, er' følgende%): ,,Kraftigt er- næret Mycel skrider i Løbet af faa Dage til Oogoniedannelse, såå snart det hensættes i næringsfattige Omgivelser, hvori Sporangie- dannelse kun i ringe Grad eller aldeles ikke kan finde Sted". I gamle Ærtevandskulturer kan der optræde Oogonier. Naar Mycelium fra Ærtedekokt eller Kødekstraktgelatine bringes i rent Vand, vil der først dannes talrige Sporangier og derefter ofte en Del Oogonier. I Agar dannes der konstant Oogonier. Ved Under- søgelsen af Zoosporangiedannelsen i forskelligt organisk Substrat optraadte der Oogonier i flere af de undersøgte Stoffer. Da det for Klebs gjaldt om at vise, at Oogonier kan optrædé helt uafhængigt af Zoosporedannelsen, saaledes at Betingelserne for de to Forplantuings- former helt kan skilles fra hinanden, lægger han mest Vægt paa Resultaterne fra de Stoffer, hvori Oogoniedannelsen er den eneste Forplantningsform. Det var Leucin (2—0,1 9/0) og Hæmoglobin 7) Bot. Tidsskr. Bd. 29. 1909. pag. 375—76. ?) Jahrb. f. wiss. Bot. Bd. 38. 1899. p. 592. 3) Sammesteds p. 566. 173 (0,1—0,005 9/0). For disse Stoffer alene er han gaaet nærmere ind paa Betingelserne og har paavist, at Antheridiedannelsen og Oogonie- dannelsen fremmes stærkt ved Tilsætning af uorganiske Salte, specielt Fosfater. Naar Oogoniedannelsen i. saadanne Opløsninger optræder uden at være ledsaget af Sporangiedannelse, kommer det ifølge Klebs af, at Concentrationsgrænsen for Organernes Optræden ligger højere for Oogoniedannelsen end. for Sporangiedannelsen. Desuden spiller Næringssubstansens kemiske Karakter en vigtig Rolle"). II. Saprolegnia mixta de Bary. Da jeg begyndte "disse Undersøgelser, var det mit Ønske at lære Forholdene at kende først hos Klebs's Art; de første Forsøg, jeg refererer, er derfor gjort med Saprolegnia mixta. Da jeg senere har haft andre miæta-Former i Kultur, ved jeg nu, at det ikke er den samme Form, som Klebs benyttede. Den anvendte Årt er fremdraget af Materiale fra Varnabækken ved Aarhus (8. 9. 03) og er holdt i Kultur i halvandet Aar. Artens -Renhed sikredes ved gentagne Isoleringer af en enkelt Hyfe fra en zoosporefri Kultur. 3 Rækker af Kulturer blev holdt vedlige: 1) Renkulturer påa 5?/o Gelatine med Kødextrakt i Petriskaale, 2) Renkulturer paa — Ærtedekokt (10 gr. Ærter til 300 gr. Vand) i Nielsens Flasker, 3) Raakulturer paa fast Substrat. De to første Kulturrækker holdt sig i vegetativ Tilstand. Raakulturerne fandt Sted paa Urglas; det giver den Fordel, at Kulturen kan følges mikroskopisk under dens Udvikling; som Substrat anvendtes ved denne Art mest Myreæg; dens Væxt er undersøgt paa forskelligt animalsk og vegetabilsk Materiale: Myreæg, Melorm, koaguleret Æggehvide, Gelatine, Frø af Hør, Hamp og Kanariegræs, Nøddekærne, Frugtkød og Bark af Hvidtjørn. Den kraftigste Vækst méd rig "Oogoniedannelse fandt Sted paa de olierige Frø. Ved senere Dyrkning af andre Arter er næsten altid Stykker af Hampefrø anvendt og har vist sig som et fortræffeligt Substrat for de allerfleste Saprolegniaceer. Myreægskulturerne af 1) Sammesteds p. 587. 174 Sapr. mixta sp. udvikler sig hurtigt og bliver ca, 1 ctm. brede regnet fra Substratet; et Par Dage efter Anlæggelsen udvikles Zoospor- angier, og naar Kulturen er c. 5 Dage gammel, fremkommer der talrige Oogonier; de udvikles terminalt paa temmelig lange Sidegrene fra Hovedhyferne, de fleste har Bigrene, som er dikline. Oogonie- udviklingen vedbliver i nogen Tid; i Kulturens perifere Dele frem- kommer der nemlig et Efterslæt af mindre Oogonier, samtidig med at Gemmer dannes. I adskillige Kulturer var Procenten af antheridie- bærende Oogonier nær omkring 60 %0; men Tabellen viser, at be- tydelige Afvigelser kan fremkomme forholdsvis mange af de senere dannede smaa OQogonier er uden Antheridier. Oogonier Oogonier Procent af Oog. med Anth. uden Anth. Sum med Anth. 1. Myreægskultur fra 11/9—20/, 60 38 98 61.2 9] 2. — fra 17/12—5| 9 52 31 83 62 "lg 3. Dækglaskultur paa Myreben fra 77/;9—1/11 12 9 el ye Al 4. Myreægskultur fra 18/,—26/, 41 11 52 78.8 lo Hos Klebs's Art havde højst 10 9/0 af Oogonierne Antheridier i de almindelige Raakulturer. Klebs taler om Oosporefattigdom, naar hans Art har 2—16 Oosporer i Oogoniet, medens det højeste Antal, der er set hos denne, er 14. Der er saaledes utvivlsomt Artsforskel imellem de to Former. Tabellen antyder, at 6 Oosporer er det hyppigst forekommende Tal. Kurvens andet Toppunkt påa 3—4 Oosporer skyldes vistnok det omtalte Efterslæt af smaa Oogonier, som dannes under andre Betingelser end de første. Antallet af Oosporer i QOogonier fra Myreægskulturer. i 2 8 4 5 88 42 8 WIL RB MH mM då 30988 9 SL ML 82 8 HS RE 3. RR 80 I fysiologisk Henseende ligner Arten i høj Grad den af Klebs undersøgte. Dog er de saa vidt forskellige, at de Resultater, jeg omtaler med denne Art, og som gaa ud over de af Klebs anførte, næppe direkte tør overføres paa hans Form. Den Metode til Oogoniefremkaldelse, som Klebs studerer grundigst, er Overførelsen til Leucin og Hæmoglobin, og de samme 175 Stoffer er anvendt af Kaufman og tildels ogsaa af Horn. Mine Bestræbelser gik først ud paa at frembringe Oogoniedannelse ved mere let tilgængelige Stoffer, og dertil giver Klebs's Undersøgelser rigelige Antydninger. For de to nævnte Stoffer gælder det, at deres næringsfysiologiske Værd er ret ukendt, for ingen af dem er det sikkert afgjort, at Svampen er i Stand til at leve i dem i en Række af Generationer. For Hæmoglobinens Vedkommende. vil denne Undersøgelse mindre nemt kunne lade sig gøre, da den ikke taaler Sterilisation. For Leucinens Vedkommende er den høje Pris noget hindrende for større Forsøgsrækker Men for at forstaa Aar- sagerne til Oogoniedannelsen i lavere Concentrationer af disse Stoffer, maa man helst kende Svampens Forhold til højere Concentrationer ; det er uafgjort, om den Generatien efter Generation kan fortsætte en sund vegetativ Tilværelse i disse Stoffer, Da der i Klebs's Forsøg ret snart fremkom Oogonier selv i de højeste anvendte Concentra- tioner af Leucin (2 9/0), er der Mulighed for, at dette Stof har en specifik oogoniefremkaldende Evne uafhængig af dets Nærings- værdi. I sine ,,Probleme der Entwickelung" har Klebs!) desuden fremsat den Hypothese, at blandt de indre Betingelser, der er af- gørende for Dannelsen af Forplantningssorganer, spiller Concen- trationsforholdet mellem de forskellige Slags Stoffer i Cellernes Protoplasma og Cellesaft en vigtig Rolle. Og hertil har Freund?) sluttet sig i sine Undersøgelser over nogle grønne Algers For- plantningsfysiologi. Hvis det er rigtigt, maatte man jo ogsaa kunne naa Maalet ved at anvende faa og velkendte Næringsstoffer og bruge dem i forskellige Kombinationer. Det er to Forsøg hos Klebs, jeg har forfulgt videre hos denne Årt. Det ene angaar Svampens Forhøld til Kulhydrater, for hvilke han fandt, at deres Næringsværdi for Saprolegnia er ret lille. Dog tillægger Klebs ikke Forsøgene afgørende Værdi, fordi de anstilledes uden Tilføjelse af kvælstofholdig Næring (p. 539). Saa vidt man STERN nn ") Biolog. Ceutralbl. Bd. 24. 1904. p. 600. ?”) Flora Bd. 98. 1908. p. 97. 176 af Forsøgstabellen kan se, var der heller ikke tilføjet uorganisk Næring. … Fra ernærings-fysiologisk Synspunkt har Schouten!) under- søgt disse Svampe, og han har kritiseret Klebs's Metode til Vur- dering af Stoffernes Næringsværdi. Ved Anvendelsen af Ammonium- sulfat som Kvælstofkilde og Tilføjelse af uorganisk Næring paaviste han, at Kulhydraterne håvde Næringsværdi; Maltose, fandt han, var en af dem, dér var bedst ernærende, Lactose og Glucose mindre og Saccharose mindst. Denne. Rækkefølge passer nogen- lunde med den, Klebs fandt, Lactose staar dog paa en anden Plads. I de faa Forsøg, jeg har gjort over dette Spørgsmaal, har Kulhydratet været kombineret med Pepton og Knops's Opløsning Kulhydratet virkede tydelig fremmende paa Væksten; Ordenen var en noget anden énd den, Schouten fandt, Lactose virkede mindre fremmende end Saccharose. Sikre Resultater kan man dog kun op- naa ved Tørstofbestemmelser, som jeg ikke har haft Lejlighed til at foretage. Indflydelsen viser sig nemlig ikke alene paa Vokse- hastigheden (Hyfelængden), men i højere Grad paa Myceliets. Tæt- hed og Hyfernes Plasmarigdom. . Kulturerne er foretagne dels i Reagensglas med 10c? Vædske, dels i Nielsens Flasker med 50 cå, Tydeligst viste Kulhydratets Næringsevne sig ved låve Pepton- koncentrationer. Anvendtes Rørsukker (1 %0) eller Druesukker (1 "/0 og 0.5 %0) alene var Væksten derimod ganske ubetydelig, stærkest i Druesukker. Anderledes blev Forholdet ved Tilsætning af Knops Opløsning (0.1 9/0); derved forøgedes Væksten betydelig, mindst i Rørsukker; Druesukker viste. sig derimod under disse Forhold som en ganske god Næringskilde, i hvert Fald dannedes der ret betyde- lige Myceliemængder. Naturligvis 'satte Manglen paa kvælstofholdig Næring en Grænse for Væksten. Fra forplantnings-fysiologisk Synspunkt har Klebs kun be- handlet Kulhydraternes. Virkning paa Zoosporedannelsen, men Tabel- 7) Schouten: Verslag van de gewone runeser en. Koninkl. Ak. van Wetensch. Amsterdam. 9. 1901. 277 lerne viser, at ved nogle af dem, f. Eks. Rørsukker og Maltose, op- traadte der ogsaa Oogonier. Dette har jeg undersøgt nærmere for Glycoses og Saccharoses Vedkommende. Ogsaa i denne Henseende var der stor Forskel paa disse to Sukkerarter. I Druesukker frem- kom der slet ingen Oogonier. Myceliet vedblev at vokse, indtil dets Kraft var udtømt, og havde da nåaet en saå ringe Ernærings- tilstand, at det ikke længer ved Overførelse i Vand kunde danne Zoosporer. I Rørsukker uden uorganisk Næring fremkom der heller ingen Qogonier (i et enkelt Tilfælde ganske faa): Ved Tilføjelse af 0.19%/0.Knops Opløsning fremkom der derimod Oogonier i Løbet af 1—5 Dage, de var ret talrige, men smaa; i et Forsøg med 0.4 Io Knops Opløsning fremkom Oogonierne efter tre Dages Forløb og var langt anseligere i- Størrelse. "De to Kulhydrater synes saaledes at være paafaldende forskel- lige i” deres Virkning paa ØOrgandannelsen; i Druesukker vokser Myceliet videre og udhungres efterhaanden ved Mangel paa kvælstof- holdig Næring; i Rørsukker derimod standses snart Væksten, og Forplantningsorganer optræder, først ret faa Sporangier og der- efter Oogonier (samt Gemmer), dog kun naar uorganisk Næring er tilstede. Ved Tilsætning af smaa Mængder Pepton kan Oogoniedannelsen gøres rigere. Med Pepton i lavé Concentrationer alene fik Klebs Sporangier, men ingen Oogonier. Paa samme Maade gaar det med den her omtalte Art. Ved Tilsætning af 0.19%/0 Knops Opløsning fremkommer der derimod nogen Oogoniedannelse, om end den ikke er synderlig rigelig. Ved Kombination af Pepton i lav Concentration (0.01 %/0) og Rørsukker (1 ?/0) fremkom den rigeste Oogoniedannelse, men temmelig. sent, først 7 Dåge efter Podningen. (Se Tabellen Pag. 178). Oogonierne, som fremkom ved disse Forsøg var idet hele af en langt mere tarvelig Beskaffenhed.end dem, som fremkom i Myre- ægskulturerne. Til Sammenligning anføres Procenten af Qogonier med Antheridier og Oosporeantallet fra et Par Kulturer med 1 %/0 Saecharose og 0.1/0 Kn. Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1910. 12 178 Oogonier Oogonier :… " Procent en jer med Anth. uden Anth. Sum med A É 14 38 52 27 Wg va 12 27 39 31 lo Casporeaniil SE 2 ST ST TE RO STE TA 15 al it Br OSS FO 1 SO GERE. HS 63 2. 10 1515. 8 054 1 orm ger DE 55 ber 0 55 28 4 108 404 118 UL SOS I deres Karakter svarer disse Oogonier altsaa nærmest til dem der fremkommer senest i Myreægskulturer. foreligger ingen Tællinger derover. Knop's Opl. paa Mycelium fra Ærtevandskultur (24.1). Saprolegnia mixta. Indvirkning af en Kombination af Pepton og Saccharose, samt 0.1 ”lo Nielsen's Flasker å 50 e?, VV. 0—V. Ved Anvendelse af 0.4 9Io-Knop fremkom der "mere rigt udstyrede Oogonier; men der Podning 31.10. 04. III betegner Grader af Vækst. 09/0 Saccharose 0.19/0 Saccharose 1 9/0 Saccharose 0 lo Pepton Gemmer og enkelte Qogonieanlæg. 3.11. V. 0. Zoosporer.! 3.11. V.I; Zoosporer og en Del Oogonier. 1—3 Oosporer. nelse. Nymyc. or- 21k I Nymyceliet mange Gemmer, faa OQogonier, SL V. Paa Grund 3. 11 N.E" Ny- myceliet mange! myceliet uden Qogo- maa Oogonier. I| nier. Grundmyceliet| Nymyceliet færre. med mange. 1—2 2 00 osp. 12.11. I Nymyceliet Gemmer. Sk NHL On ESiTESAE Org 0, ganer 0. 6.11. I Grundmye. 6.11. I Grundmyc. ogo Nymy kraftig Qogoniedan-| celiet enkelte Gem- E or. 55; 2.11. I Nymyceliet Gemmer og Oogo- nier. 1—5 Oosp. 3,11. V. II. Zoospore- STI. V.IE Oogee nier i og ved Grund- myeliet. 1—5 00o- spor. 31/0 Anthe- ridier. 12,11. I Nymyceliet Gemmer. » 3:41. VRE Org 0 6 Hd Grundmyce- pencil 21? 1—8 Oosp. SEES NES EET ER RER BTN RNNNER 179 Et andet af Klebs's Forsøg (p. 557) har sin store Interesse, fordi det berører de indre Betingelser for Oogoniedannelsen. For at prøve Indflydelsen af Myceliets Ernæringstilstand overførte Klebs Myceliestykker fra Ærtevandskulturer af forskellig Alder til Hæmo- globinopløsning (0,005 9%0), Det to Dage gamle Mycelium frem- bragte Oogonier i 4 Dage, medens det fem Dage gamle Mycelium allerede efter to Dages Forløb havde Oogonier. Klebs betoner i sin Afhandling gentagende Gange, at der kræves kraftigt ernæret Mycelium til at faa god Reaktion for Oogoniedannelse; hvor rigtigt det end kan være i al Almindelighed, er dette Forsøg dog ikke netop en Støtte for denne Sætning. Denne Side af Forsøget lader Klebs ogsaa ligge, men drager en anden Slutning deraf: ,,Naar Myceliet allerede har været flere Dage i den samme Næringsopløs- ning, har det allerede lidt visse Forandringer, som betyder en For- beredelse til Processen; i Virkeligheden kan Oosporer senere op- træde i Ærtekulturerne.” Det forekommer mig, at da denne Oogoniedannelse i Ærtevands- kulturerne først finder Sted påa et langt senere Tidspunkt, efter at Næringen er meget stærkere udtømt, og endda kun i Myceliemaatten, Som dannes paa Overfladen af Kulturvædskén, kan denne Proces ikke være indledet allerede i det fem Dage gamle Mycelium; derimod kan dette være kommet i en Pirringstilstand, som muliggør en hurtig Oogoniedannelse under de rette Betingelser. Da Myceliet stadig har været podet fra den ene Ærtevandskultur til dets anden, kan det ikke være det længere Ophold i denne Næringsopløsning i sig selv, som har fremkaldt denne Pirringstilstand. Det maa derimod Være de Forandringer i Næringsvædsken, som Myceliets Vækst har fremkaldt, der har virket tilbage paa Myceliet og sat det i en for Oogoniedannelsen gunstig Pirringstilstand. Det er muligt, at det netop er Forringelsen i Næringsværdi, som er det afgørende; men det kån ligesaa godt være kvalitative Forandringer i Vædsken. Men i hvert Tilfælde rejser dette Forsøg Spørgsmaalet om, hvilke Ydre Vilkaar Myceliet skal være underkastet, for at være i en for Oogoniédannelse gunstig Pirringstilstand, : 12" 180 Vanskeligheden ved dette Spørgsmaals Løsning er den, at Reaktionen aldrig indtræder saa hurtig, at der ikke er Mulighed for, at disse indre Betingelser forandres netop ved de samme nye Vilkaar, som udløser Reaktionen. Dette er saaledes vistnok Til- fældet med Leucin og Hæmoglobin, som begge giver en udmærket Vækst og altsaa stærk Nydannelse af Mycelium, inden OQogonierne dannes. AfKlebs's Tabeller fremgaar det heller ikke, om Oogonierne dannes i det indpodede Mycel selv eller først paa de nydannede Hyfer; men,: at dømme efter den stærke Vækst, er det sidste det sandsynligste. Ogsaa i de nylig omtalte Forsøg med Rørsukker, dannedes der nyt Mycelium, men Oogoniedannelsen optraadte særlig iseller nær ved Grundmyceliet. Jeg anser derfor disse Betingelser for en paalideligere Prøve paa Myceliets Pirringstilstand, trods Qogo- niernes ringere Beskaffenhed. Saa snart nemlig Myceliet er overført til Rørsukkeropløsningen, begynder der aabenbart at foregaa forskel- lige Processer. Sporangier og Oogonier begynder at dannes; sam- tidig vokser der nye Hyfer ud, som maaske ogsaa kan danne For- plantningsorganer af begge Slags. Jeg tror, det er ret væsentligt at skelne mellem (OQogoniedannelsen i Grundmyceliet og i det nye Mycelium. Indledningen til Dannelsen af Organerne i Grundmyceliet begynder vistnok, saa snart det er overført, og det reagerer i såa Fald paa de nye Omgivelser med den Sum af indre Betingelser, som det medfører fra. Stamkulturen. Men i det nye, fremvoksende Mycelium vil de indre Betingelser kunne være stærkt ændrede eller muligvis helt bestemte af de nye Omgivelser. Den mest rationelle Metode til at prøve Myceliets Villig- hed til at danne Oogonier vil være den fuldstændige Nærings unddragelse ved Overførelse til rent Vand, denne Fremgangsmaade er anvendt ved den. senere omtalte Saprolegnia anisospora. Ved den nu omtalte Art har derimod Oogoniedannelsen i Saccharose med uorganisk Opløsning været anvendt som Indikator i en Række Forsøg, som gik ud paa at finde et Næringssubstrat af kendt Sammensætning, hvori Myceliet vilde komme i en for Oogonie- dannelsen gunstig Pirringstilstand. Forsøgene fandt Sted i Vinter- 181 maanederne paa et Tidspunkt, da jeg ikke var i Stand til at be- herske Temperaturforholdene i det anvendte Lokale. Om Natten har Temperaturen flere Gange nærmet. sig Grænsen for Qogonie- dannelse. Da de forskellige Forsøgsrækker er anstillede under forskellige Temperaturforhold, kan de derfor ikke sammenlignes, saaledes at der kan fremkomme Svar paa Spørgsmaalet, hvilke Betingelser, der er de afgørende. I deres Mangelfuldhed tror jeg dog, de viser, at Myceliets Pirringstilstand afhænger saavel af kvalitative som kvantitative Forskelligheder i det. Næringssubstrat, hvori Myceliet er opvokset. I en Forsøgsrække prøvedes Indvirkningen af Myceliets Alder. Der anvendtes Mycelier fra Ærtevandskulturer af Aldrene 11, 6 og 2 Døgn, som overførtes til 19/0 Rørsukker med 0,1 og 0.4 ?/0 Knop's Opløsning; af hver Concentration anvendtes to samtidige Prøver. Hurtigst og kraftigst Reaktion gav det 6 Dage gamle Mycelium, i alle. fire Prøver optraadte unge Oogonier Dagen efter Forsøgets Anlæg. I det 11 Dage gamle Mycel optraadte der lige- ledes talrige Oogonier; men kun i den ene Prøve var' de synlige Dagen efter Overførelsen. I det 2 Dage gamle Mycelium blev de første Oogonier først iagttagne 3 Dage efter Anlægget; i Prøverne med 0.4 9/0 Kn. fremkom der overhovedet ingen Oogonier, ligesom ogsaa Sporangiedannelsen udeblev; i Prøverne med 0.1%0.Kn. ud- vikledes der ganske faa. I en anden Forsøgsrække anvendtes. Pepton i Concentrationer fra 0.5—8 %0 (40.2 9/0 Kn.) som forudgaaende Ernæring for My- celierne, desuden til Sammenligning Ærteafkog samt en 10 9/0 Op- løsning af det samme Ærteafkog. Efter 4 Dages Vækst optoges Mycelierne, skylledes i steriliseret Vand, og Stykker overførtes til Rørsukkeropløsningen. Efter 7 Dages Ophold déri kontrolleredes de for Oogoniedannelse. Rig Oogoniedannelse var fremkommen i de Mycelier, som var opvoksede i Pepton i Koncentrationer fra 3:—8 ?/0, i de lavere Koncentrationer var der ingen eller kun svag Oogonie- dannelse. Organudviklingen i Mycelium fra det fortyndede Ærte- afkog var omtrent af samme Grad som i den eoncentrerede. 182 I Virkeligheden var de anvendte Peptonconcentrationer ikke saa høje som angivet, da den uorganiske Opløsning fremkalder en Fældning i de højere Concentrationer, som skyldes dens Indhold af Calcium. Ved 2/0 Pepton prøvedes desuden om en højere eller lavere uorganisk Concentration influerer paa Myceliets Pirringstilstand; der anvendtes Concentrationer fra 0—2 ?/0 uorganisk Opløsning; ved 3 ?/0 var Væksten 0. Den samme Forsøgsrække foretoges med 1/0 Pepton (begge Forsøg |uden Ca.). I intet af Tilfældene fremkom tydeligt Resultat. Den uorgåniske Concentråtion fremkaldte intet Udslag, Oogoniedannelsen var ringe hele Forsøgsrækken igennem, som i det foregaaende Forsøg med 1 %/0 Pepton. Endelig blev 1/0 Pepton kombinereret med forskellige Kul- hydrater, som gennemgaaende forøgede Evnen til at danne Oogonier. Maltose gav intet positivt Resultat; i Maltosepeptonmyceliet fremkom der ingen Qogonier. Derimod fremkom de i de Kulturer, hvor Mælke- sukker, Glycose og Saccharose anvendtes, i meget rigelig Mængde. Den tilsvarende Forsøgsrække anstilledes med 0.19/0 Pepton, og Resultatet var der et ganske tilsvarende. En Kombination af Pepton og Kulhydrat har derfor - været anvendt som Næringssubstrat i de senere omtalte Forsøg med andre Arter. Forsøgene viser, at Mycelier, der er opvoksede i forskelligt Substrat, kan vise Forskelligheder i deres Evne til under gunstige Betingelser at danne Oogonier. Der er aabenbart indre kvalitative Forskelligheder til Stede, hvis virkelige Natur man vel vanskelig vil kunne klargøre; men som kan karakteriseres tilstrækkeligt ved de ydre Forhold, som fremkalder dem. I den Forstand vil Studiet af de indre Betingelser være tilgængeligt for Undersøgelse. Ved Studiet af Betingelserne for Oogoniedannelse vil der saaledes være to Veje mulige for Undersøgelsen, dels en Variation af de ydre Betingelser for Oogoniedannelsen, dels en Variation af de indre, og ved en sammenlignende Undersøgelse af forskellige Arter vil det være nødvendigt at anvende dem begge. Klebs fremhæver For- mindskelsen i Næringsconcentrationen som den væsentligste af de ydre Betingelser; den første af de nævnte Metoder er anvendt for 183 at belyse "dette nærmere hos en dertil egnet Art, blandt andet for at afgøre, hvilke Næringstoffer der her er de afgørende (Afsnit III). Den anden Metode har været anvendt til at vise, at de indre Be- tingelser afgør, hvilken Art af Forplantningsorganer der fremkommer ved Næringsformindskelsen (Afsnit IV). III. Achlya decorata H. Petersen. Å. dec. er en Art, som Mag. Petersen?) har opstillet og beskrevet. I Litteraturen findes den vist omtalt tidligere af Cornu, som har benævnt den AcAl. racemosa f. spinosa?). Den er vist- uok en af vore meget almindelige Arter, jeg har fundet den ved Aarhus i Moesgaards Skov, ved Broksø i Midtsjælland, samt flere Steder omkring København. Efter Mag. Petersens Beskrivelse danner den Antheridier paa samme Maade som Åchlya racemosa; Antheridiestilken dannes umiddelbart nedenunder. Oogoniet. Hos Åchlya racemosa udgaar den meget ofte fra selve Oogoniet, det har jeg ikke iagttaget hos denne Art, og .de karakteriske eensporede, piggede Qogonier berettiger fuldkomment Artsadskillelsen. En Ting, der er systematisk vigtig og fælles for de to Arter, er, at Antheridiet berører Qogoniet med sin Spids. Da Antheridiet udtømmes for Indhold og Befrugtningsrøret kan ses, maa det. antages, at der foregaar en Befrugtning. Sterile Kulturer blev som ved den foregaaende Art bragt til- Veje paa den sædvanlige Maade. Noget udskyllet Mycelium blev lagt paa 19%/0 Agar med Næringsstoffer i Petriskaale; da Arten vokser ret langsomt, vil man først efter adskillige Ompodninger opnaa at have helt sterile Kulturer. Fra Agar blev Myceliet overført til Nielsens Flasker med 50 cc. Vædske med glødet Platinnaal. Alle de følgende Forsøg er foretagne i saadanne Kulturflasker. Tempera- turen har under Forsøgene varieret mellem 12 og 20 Grader. , Afbildning og Beskrivelse i Botanisk Tidsskr. 1909. Bd. 29, ”) Af Fischer betragtet som tvivlsom Synonym til 4. spinosa de Bary. Rabenhorst's Kryptogamen-Flora. I. 4: 184 At Svampen er i Stand til at danne Zoosporer i rigelig Mængde, hvad den sjældent gør i de naturlige Kulturer, blev paavist ved at lægge udskyllet Mycelium fra Ærtedekokt i rent Vand. Allerede 12 Timer efter var der store Sporemængder; senere dannedes der ogsaa en Del OQogonier, talrigere og hurtigere, jo ældre Kulturen var. I Mycelium fra Kulturer med Dekokt af Hampefrø fremkom der kun Zoosporer. i En Del Undersøgelser gik ud paa at vise Oogoniedannelsens Afhængighed af Næringsconcentrationen; dertil anvendtes derimod ikke Mycelium fra Ærtedekokt. Dels er dettes Sammensætning ganske ukendt og desuden meget vekslende. Der er i alle Forsøgene an- vendt Mycelium fra Kulturer i 0.1%/0 Pepton, 1%0 Rørsukker og 0.1 9/0 Knop's Opl. ifølge Erfaringerne fra Saprolegnia mixta. 1 denne Opløsning er Væksten”! næsten lige saa kraftig som i Ærtevand. Er Myceliet kun en 4—5 Dage gammel, giver det ved Sporeprøven i Vand talrige Zoosporer, men ingen Oogonier. I en Forsøgsrække anvendtes forskellige Concentrationer af Pepton fra 0.005 til 0.29/0. Som uorganisk Næring var der tilsat 0.1'Io Knop's Opl. Ved 0.005 ?/0 finder der kun meget ringe Vækst Sted, derimod begynder der meget snart Oogoniedannelse i Grundmyceliet. I 0.019/0 optræder Oogonierne først efter seks Dages Forløb, efter at der har fundet en meget betydelig Vækst Sted. Ved 0.05 ?/0 kan Oogonierne først optræde, efter at Myceliet har dannet en tæt Maatte i Vædskeoverfladen. Da Vækstbetingelserne i Maatten maa kunne være meget komplicerede, kan Oogoniedannelsen der ikke rigtig regnes med. Ved 1.01 %0 ligger Peptonmængden aabenbart ovenfor den Grænse, nedenfor hvilken Oogoniedannelse kan finde Sted, og først efter en Udnytning fra Svampens Side sænkes Concentrationen saa stærkt, at Organdannelsen kan indtræde; 0.005 %o ligger derimod neden for denne Grænse. En lignende Forsøgsrække blev gjort med samme Peptonmængder, hvortil føjedes 1 "Io Saccharose. Resultatet var et tilsvarende; men Grænsecencentra- tionen for Pepton er her lavere, I dette Forsøg blev det. ogsaa prøvet, hvorledes Oogoniedannelsen er afhængig af Myceliets Alder, EEN EN Ud 185 ved Prøven med rent Vand. En Vandprøve foretagen med de fire Dage gamle Mycelier, gav kun for de lavere Concentrationer OQogonier foruden Zoosporer, og jo lavere Concentrationen var, des hurtigere optraadte de. De 7 Dage gamle Mycelier gav derimod Oogonier fra alle Concentrationer, og Zoosporedannelsen var end- ogsaa helt undertrykt ved de lavere Concentrationer. Der sker alt- saa efterhaanden en Omstemning af Myceliet af lignende Art, som den, der er paavist hos Saprolegnia mixta. Af disse Forsøg fremgaar det, at der er en Concentrations- grænse, nedenfor hvilken Qogoniedannelsen fremkaldes. For Pepton med 0.1%0 Kn. ligger den imellem 0.005 %o og 0:019/0. Af de følgende Forsøgsrækker er den ene foretagen med Peptonconcentra- tioner under denne Grænse, den anden med en over 10 Gange saa høj Concentration. Hvis ungt Mycelium af Achlya decorata anbringes i 0.005 %o Pepton uden yderligere Tilsætning, sker der en Fremvækst af spinkle Hyfer, som ikke kan danne Organer. " I' Løbet. af ;et Par Dage udvikles desuden adskillige småa Oogonier i Grundmyceliet. Hvis lignende Mycelium podes i 0,5 eller 19/0 Saecharose, sker der næsten ingen Længdevækst af Hyferne; de bliver derimod tykkere og plasmarigere, der udvikles ret faa Sporangier og ligeledes faa, men store Oogonier. Et lignende er Forholdet i Glykose. . Kombineres endelig 0.005 90 Pepton med 1/0 Saccharose, er Væksten ringe, dog ganske tydelig, der dannes talrige Sporangier og efter et Par Dages Forløb Qogonier i Grundmyeeliet og klasestillede Oogonier i Nymyceliet. I "Tilslutning til Klebs's Undersøgelser over Oogoniedannelsen i Nærværelse af uorganiske Salte har det sin Interesse at under- søge Indvirkningen af forskellige Concentrationer af Kaliumfosfat. Klebs fandt, at Kaliumfosfat i de af ham anvendte Stoffer forøgede Oogoniemængden stærkt og desuden Antallet af antheridieførende Oogonier. I alle de omtalte Forsøg har Øogonierne haft Antheridier af "normalt "Udseende. "Naar 0:005 %e "Pepton kombineres med vekslende : Procentmængder af Kaliumfosfat (0.005—0.1 Yo) frem- 186 skyndes Væksten, uden at Myceliets Ernæringstilstand derved for- ringes. Qogoniedannelsen indtræder ligesaa tidlig som i Kulturer uden Fosfat; men svarende til Myceliets større Kraft er Oogonie- dannelsen og tillige Antheridieudviklingen langt rigere. Kombineres 0.5 ”/o Saccharose med vekslende Mængder Kalium- fosfat er Forholdet et ganske tilsvarende. Væksten bliver dog mindre end i.Pepton, og allerede Dagen efter Podningen optræder Oogonier i Grundmyceliet. At der ogsaa er Oogonier i Nymyceliet, viser, at det nyudvoksede Mycelium er i en højere Ernæringstilstand end i Kulturer uden Fosfat. Kombineres 0.0019/0 Pepton med. 0.5 %/0 Sacch. er Forholdet det samme. At Saccharose ikke er en be- tydningsløs Konstituent, ses ved Forsøg med 0.005 ?/0 Pepton + 19/0 Sacch. og vekslende Kaliumfosfat. Medens Væksten i fosfatfri Vædske er lille, vil i de højere Fosfatconcentrationer Væksten være befordret saa stærkt af Sukkeret, at en meget stor Kultur kan vokse frem, hvori OQogoniedannelsen først kan optræde paa et sent Tids- punkt (sml. pag. 175 og 184). Det fremgaar af disse Forsøg, at Kaliumfosfat næppe kan be- tragtes som oogoniefremkaldende Stimulus; men det forøger Væksten og befordrer Udnyttelsen af det organiske Stof uden at forringe de indre Betingelser for Oogoniedannelse, saaledes at denne i Næ- ring, der indeholder Kaliumfosfat, bliver meget rigere, end naar det mangler. I de følgende Forsøg er det undersøgt, hvilken Indflydelse Mangel paa uorganisk Næring vil have. Der er i dem alle an- vendt en Concentration af Pepton paa 0.19/0, som for denne Art synes at give den bedste Vækst. Den anvendte Pepton er Witte's. Da den ikke er fri for uorganisk Stof, kan en Opløsning paa 0.1 0/9 kun betragtes som meget fattig paa uorganiske Salte. Der er udført mange Forsøg i dette Næringssubstrat med og uden 19/0 Saccharose. I de første Dage forløb Væxten normalt, om end ret langsomt; men efter en 5 Dages Forløb standsede den, og der begyndte Oogoniedannelse i Hyfernes Ender. Og senere dannedes der flere, i klaseformet Anordning i Myceliets perifere Lag. REED rer ESS TRE Hos E TES SARA SENESTE 187 Des større Antal Mycelstumper Podningen foretages med, des hurtigere indtræder Oøgoniedannelsen. Optages det oogoniedannende Mycelium, . koges Vædsken, og tilsættes nyt Mycelium, vil der deri optræde Qogonier allerede. 2 Dage efter Podningen. Forsøgene antyder, at der er et Næringsstof, som er til Stede i utilstrækkelig Mængde, og efterhaanden som Næringsmangel. ind- træder, udløses Oogoniedannelsen. Er der tilsat mange Mycel- stumper, dannes lige saa mange Mycelier, og Næringsmanglen ind- træder snart. Tilsættes Myceliet til en Vædske, hvori der allerede har fundet Oogoniedannelse Sted, vil Næringsmanglen. straks møde det nye Mycelium, og Oogoniedannelsen indledes straks. De dannede Oogonier er meget: ejendommelige"). Piggene er grove og uregelmæssige, tildels krummede, OQogoniestilkene er længere og slankere end normalt, og de viser det vigtige Forhold, at Antheridier fuldstændig mangler. Morfologisk interessant er det, at paa Bigrenenes Plads udgaar i de fleste Tilfælde en Sidegren, som enten kan ende blindt, eller den kan ende med Oogonium, og Forholdet kan gentages, saa vi faar en svikkelagtig Stillmg af Oogonierne. Der kan næppe i disse Forsøg være Tale om andet end, at Mangel paa uorganisk Næring er det afgørende. Men hvilket uorganisk Stof, det er, ses af følgende Forsøg. Fra en Saccharose-Pepton- kultur uden Knop's Opl. borttoges det oogoniedannende Mycelium. De 50 e"Vædske fordeltes paa 5 Flasker, hver fik 10 c, og Vædsken fortyndedes til 20 c3, et med destilleret Vand, et med Knop's Opl., et med Kaliumfosfat; til de to andre blev tilsat Kaliumnitrat og Magniumsulfat, og Vædskerne steriliseredes og podedes. I saltfri Vædske, i Magniumsulfat og i Kaliumnitrat optraadte der Oogonier allerede efter: to Dages Forløb paa smaa Mycelier. Men i Glassene med 0.1 9/0 Knop. og 0.1 9/0 Kaliumfosfat voksede Mycelierne stærkt ud, uden Antydning af Organer; i de følgende Dage dannedes tykke "VY Khbiidniag og udføtllg Kodbgøreiee fr Forsøgens frotakommadt i Aanslos " Mmycologici 1910, men 188 Maatter, hvori der senere udvikledes Oogonier med normale Anthe- ridier. Da tykke Myceliemaatter kan dannes trods Fortyndingen, viser Forsøget klart, at der ikke har været Mangel paa organisk Næring. Og da dette ikke blot gælder ved Tilsætning af Knop's Opl., men ogsaa ved Kaliumfosfat alene, maa det være Manglen paa Kaliumfosfat, som har været den oogonieudløsende Faktor i de andre Kulturer. ; Kaliumfosfatets Indvirkning er nærmere undersøgt i et Par Forsøg med en Række Concentrationer fra 0.005 9/0 indtil 0.2 %o, baade i frisk Peptonvædske og i Vædske, hvori der forinden har været dannet Oogonier. I begge Tilfælde viser det sig, at det kun er ganske ringe Mængder af dette Stof, som er nødvendig til at fremkalde én rig Vækst. Selv i den laveste, anvendte Procent dannede der sig en tyk Myceliemaatte. Hvis man sammenligner de Forsøg, som før er omtalt an- saaende Kaliumfosfatets Virkning ved lave Peptonconcentrationer, med de her nævnte Forsøg, synes der at være en paafaldende Forskel; men den er vistnok kun tilsyneladende. I de sidste For- søg hindrer Fosfatet Oogoniedannelsen og fremkalder en meget livlig Vækst. I de første forøger det ganske vist den vegetative Udvik- ling, men virker samtidig stærkt fremmende paa Oogonieudviklingen. Fosfatets Virkning trænger vistnok til at oplyses ved en speciel Undersøgelse; men en Tydning, som nogenlunde forklarer For- holdet, kan dog gives. Ved den høje Peptonprocent er Forholdet maaske det, at Fosfatet er nødvendigt for Bearbejdelsen af Peptonen, saa at Næringsmangel faktisk indtræder, naar Fosfatet ikke er til Stede, Selv en ganske ringe Mængde Kalitimfosfat maa i saa Fald virke i høj Grad fremmende paa den vegetative Vækst, og det vil være berettiget at sige, at Oogoniedannelsen skyldes Fosfatmangel. Ved de smaa Peptonmængder, under Grænsen, vil en saadan Fosfat- mangel slet ikke kunne indtræde, da Oogoniedannelsen nødvendigvis maa 'finde Sted paa Grund åf Mangel paa organisk Næring. Kalium- fosfatet opfattes altsaa som et Næringsstof, der fremmer enhver morpho- logisk Udvikling, som iøvrigt betinges af de omgivende Forhold. Rees Renee ke nu KEE 189 Ogsaa ved Myceliets Overførelse i Vand er Kaliumfosfatets Ind- virkning prøvet; men Forsøgene har ikke givet helt overensstemmende Resultater; efter den givne Forklaring skulde man heller ikke vente nogen udpræget Virkning der. Ved denne Forsøgsanstilling er vist- nok de forudgaaende Vækstbetingelser de afgørende. Mere indviklet er Forholdet med Antheridiedannelsen. De Oogonier, som dannes ved lave Peptonconcentrationer efter et Par Dages Forløb har Antheridier, hvadenten Vædsken indeholder Fos- fater eller ej. De Oogonier, som dannes i fosfatfri Vædske af højere Concentration, hvori der tidligere har været dannet Oogonier, kan ligeledes have Antheridier; de optræder ogsåa i Løbet af. et Par Dage. Derimod er de Oogonier, som optræder i. fosfatfri Vædske af højere Concentration ved første Podning, uden Antheridier. Sandsynligvis har Fosfatet, i Overensstemmelse med Klebs's Undersøgelser over Saprolegnia mixta, Betydning for Antheridie- dannelsen. Klebs fandt baade i Leucin og Hæmoglobin, at det fremkaldte Antheridiedannelse hos c. 50/0 af Oogonierne. Men For- holdet er næppe det, at Tilstedeværelsen af Fosfat som en udløsende Pirring fremkalder Dannelsen af Antheridier; de kan jo dannes, hvor det slet ikke er til Stede. Men Fosfatmanglen vil, naar den indvirker tilstrækkelig længe paa Myceliet omstemme de indre Betingelser, saaledes at Partenogenesen indtræder. Forsøgene med Achlya .decorata støtter Klebs's Paastand om, at det er Faldet i Næringsconcentrationen, som er Betingelsen for Oogoniedannelsen, men naturligvis kun, naar de nødvendige indre Betingelser er til Stede. Naar Forholdene fremtræder saa klare hos denne Art, kommer det bl.a. af, at Grænsen, som tillader Oogoniedanmelse i organisk Stof her ligger forholdsvis højt og højere end Grænsen for Zoosporedannelse, saa at denne i mindre Grad kommer til at indvirke forstyrrende paa Oogoniedannelsen. AEV; Saprolegnia anisospora de Bary og andre Arter. Forsøgene med Achlya decorata viser, at ogsaa udpræget sexuelle Årter i deres Udviklingsfysiologi kan være helt afhængige af ydre 190 Faktorer. At den nær beslægtede Form, Achlya racemosa, skulde forholde sig vidt forskellig herfra"), er ikke sandsynligt. Det strider ogsaa imod mine Erfaringer, da den paa meget forskellige Aarstider uden Vanskelighed har frembragt rigt fructificerende Kulturer. Paa den anden Side er det ikke usandsynligt, at der er Arter, som ikke vil kunne tvinges til at danne alle deres Forplantnings- organer under de kunstige Forhold, som Væksten i en Nærings- opløsning i Virkeligheden er for Saprolegniaceerne. Udviklingen paa et fast Substrat er ikke blot den almindelige for disse Svampe i Naturen; men det er ogsaa den normale i den Forstand, at det er den, der svarer bedst til deres morfologiske Bygning. Sapro- legniaceerne er nemlig Planter, som besidder en ikke ringe morfo- logisk Differentiation, ogsaa i vegetativ Tilstand, selvom Organerne, ligesom hos Caulerpa, i høj Grad kan paavirkes af ydre Faktorer. Der tænkes her paa Forskellen af Myceliet i og udenfor Substratet. Hos Apodya (Leptomitus) viser Differentiationen mellem det intra- og extra-matricale Mycelium sig allerede ved Zoosporernes Spiring. Der dannes nemlig to Spiretraade, den ene gaar direkte ind mod Substratet, den anden gaar lige bort fra det (se Fig. pag. 191). Under den paafølgende Vækst, dannes der dels Traade, som vokser inde i Substratet og grener sig rhizoideagtigt der, medens samtidigt andre Hyfer vokser lige ud fra Substratet, og siden, naar Forholdene tillader det, danne Forplantningsorganer. Hos Achlya kan disse Hyfer være særdeles kraftige og af en Tykkelse, som aldrig optræder i de kunstige Kulturer. Ligesaavel som Sporangiebærerne hos Mucor, er disse Hyfer Organer, der staar i Forplantningens Tjeneste, 08 deres Funktion maa være den, hurtigt at bringe. Myceliet frem i ydre Omgivelser, borte fra Substratet, hvor Dannélsen af For- plantningsorgåner kan finde Sted. Det er disse Hyfer, som giver enhver Saprolegniacekultur det bekendte straalede Udseende. Hvilke Faktorer der bevirker denne Vækst lige bort fra Næringssubstratet, er ukendt; men Klebs?) har næppe Ret i at betragte Svampens SE Peaneen BARKEGE Tidsskrift 06, p. 434 og 364. ?) Pringsh. Jahrb. Bd. 33 p. 546 191 Vækst paa fast Substrat som en modificeret Form for Væksten i en Opløsning. Under et Studium af Saprolegniaceernes Fysiologi maa man AÅpodya teten. Cornu. Loren spirende paa Insektben. Prisme « . Seib. Oc. III. 3: IV. I Hyfeleddene Cellulinkorn,” ikke se bort fra ålen Vilionskadk, som kan fruthkale mere eller mindre indviklede Vekselvirkninger mellem Hyfernes Ernæringsfor- hold og de udefra virkende Faktorer. Til Forsøg over ydre Ind- 192 virkninger er det nødvendigt at anvende Klebs's Metode, Dyrkningen i Næringsopløsninger; men de store fysiologiske Forskelligheder, der faktisk er imellem Arterne, røber sig nok saa. tydeligt ved Dyrkningen paa fast Substrat. Det er sandsynligt, at der er Arter, som slet ikke danner Qogonier. Apodya lactea") har jeg haft i Kultur i over et halvt Aar, og jeg har undersøgt den i Naturen gentagne Gange og har aldrig set andre hvilende Organer hos den end plasmafyldte Hyfeled. Men man maa vistnok være meget for- sigtig med at opstille nogen absolut Regel. En Saprolegnia-Art (Giesegaard. Juli 1909) har jeg haft i Kultur i næsten et Aar, i en Række Generationer, og i hele den Tid har den kun en enkelt Gang dannet OQogonier. Det samme gælder Aphanomyces lævis (Tjustrup-Bavelse Sø. Juli 1909). De fysiologiske Forskelligheder, der viser sig i Kulturer paa Hampefrø, tillader nogenlunde en Sondring i fire Grupper, hvoraf den sidste skulde indeholde de Arter, der slet ikke danner Oogonier. Achlya decorata er Type paa den første Gruppe. Kulturerne danner OQogonier paa et meget tidligt Tidspunkt, medens Svampen endnu er i god Vækst, OQogonierne kan optræde allerede tre Dage efter Kulturens Anlæggelse. Oogoniedannelsen kan være saa rigelig, at der ikke dannes et eneste Zoosporangium. Det samme gælder en ny Art af Pythiopsis (Fuglesangsøen 1901 og 1910, Lyngby- mose 1910), Saprolegnia monoica i dens almindeligst forekommende Form, og tildels den mærkelige Saprolegnia monilifera, som har Oogonier, der falder af som Konidier (Bøllemosen 1901 og 1910. Mose ved Aarhus 1904 og 1906). Saprolegnia mixta kan tjene som Type paa den anden Gruppe- I næsten hver eneste Kultur optræder Oogonier, men først efter at Hyferne er udvoksede, og efter at der i Reglen er dannet Zoosporer. 1) Apodya mr Wien er funden i en Grøft ved Damhussøen, hvortil der n Møddiug, Marts 1901 og Marts 1910. Den dan- nede der de fn ilkletele faarehaleagtige Vegetationer. Desuden ! Kanalen ved Frederiksdal paa en død Fisk, Dec. 1900. Fremdragen af Materiale fra Lellinge 1901, Lyngbymose 1910. RE sg Sorg i SEE ERNE RRS Eg SY = 193 Hertil hører de fleste Saprolegniaarter, dog med tydelige fysio- logiske Forskelle, f. Eks. 5. hypogyna og 8. dioica, og af Achlya- arterne f. Eks. A. polyandra. Den tredie Gruppe omfatter dem, som tilsyneladende er mere lunefulde i deres Villighed til at danne Oogonier. I mange Kulturer holde de sig i rent vegetativ Tilstand uden at danne disse Organer. Til denne Gruppe hører forskellige Achlyaarter og Saprolegnia aniso- spora de Bary (Fuglsangsøen, Jan. 04. Moesgaards Skov, Aarhus, Marts 07. Bonderup Park, Taastrup, Maj 09). Tidligere er denne Årts Rigdom paa Forplantningsorganer omtalt. I det følgende skal den behandles lidt udførligere,”fordi den hører til den Gruppe af de udpræget sexuelle Arter, hvis befrugtende Traade stammer fra helt andre Hyfer end de oogoniebærende. Dens Oogonier er stillede i regel- mæssige Klaser, nær ved Substratet; i Kulturerne er de hyppigst Samlede i tætte Klumper, som kan indeholde over 100 Oogonier, saa Kulturen ser plettet ud. Oogoniedannelsen kan være saa rig, at Pletterne smelter helt sammen og danner en tæt Krans nær ved Substratet. Der er en meget tydelig Forskel mellem de rigt fructifi- cerende og de rent vegetative Kulturer. De første er ganske lave og tæt bedækkede med Oogonier, medens de vegetative er meget udstrakte, 2—3 ctm., og kun fattigt udstyrede med Gemmer, som dannes paa Hyfernes Spids. Med denne Art er der gjort Forsøg, Som viser, at ogsaa den ved Næringsunddragelse kan tvinges til at danne Oogonier, dog kun naar Myceliet ved de forudgaaende Livs- vilkaar er bragt i en dertil gunstig Pirringstilstand. Det Materiale, jeg har anvendt, stammer fra Moesgaards Skov ved Aarhus og har nu været uforandret i Kultur i 3 Aar. Jeg søgte efter Arter, .som ikke dannede Oogonier, i den Tanke, at der muligvis existerede hanlige og hunlige Mycelier. I en uren Achiya- kultur saas enkelte tyndere Hyfer, som havde runde Gemmer. Ved- kommende Parti af Kulturen blev da afklippet og udskyllet paa Urglas, derved skiltes de afklippede Hyfer fra hinanden, og under Mikroskopet blev de omtalte Gemmer fundne frem. Med Pipette blev de overførte paa et nyt Urglas, og derfra et jun over paa Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1910. 194 Dækglas i fugtigt Kammer. Til Vanddraaben blev sat et Myreben. Ved mikroskopisk Kontrol viste det sig, at der ikke udviklede sig andre spirende Hyfer end dem, der udgik fra det spirende Gemme, saa at Kulturen straks kunde betragtes som Renkultur; efter at der var begyndt Vegetation paa Myrebenet, blev dette lagt paa det Substrat, hvor den videre Vækst skulde finde Sted. Helt sikker kan man første Gang sjælden være paa, at man har Arten helt ren. I saa Fald kan man ved ny Isolering af en Hyfe, før Kulturen har dannet Zoosporer, og ved samme Behandling opnaa den fuldkomne Renhed, da man påa Dækglasset let kan sikre sig, at i det mindste den væsentlig Fremvækst skyldes den søgte Art. I en Række af Kulturer holdt denne Art sig fuldstændig fri for Oogonier. Hvilken Art det var, fremgik jo af Forekomsten af de to Slags Zoosporer. Nu havde Blakeslee jo gjort den meget omtalte Opdagelse, at adskillige Mucorarter skulde have to Slags Mycelier, repræsenterende to Køn, som samvirke ved Dannelsen af Zygosporerne. Naar disse Arter i Reglen ikke danner Sexualorganer, skyldes det, at kun een Slags Mycelium er til Stede. Der var jo adskilligt, der kunde vække Forventning om, at noget saadant var gældende for denne Art. Hos et Antal Saproglegniaceer er For- holdet jo nemlig det, at Antheridierne er dikline, d. v. s. konstant dannes paa Grene af Hyfer, som lige fra Substratet er skilt fra de oogoniebærende, og der foreligger endnu ikke i Literaturen Forsøg, som afgør, om der her er tale om virkelig Dioici. I Rabenhorst's Kryptogamen-Flora !) henstiller Fischer Spørgsmaalet som uafgjort, og ved Saprolegnia anisospora udtaler han den Mulighed, at de to Slags Sporer er kønslig differentierede. For Forplantningsfysiologien har det nogen Betydning at faa dette Spørgsmaal løst, og jeg vil derfor omtale Forsøgene des- . angaaende hos nogle Arter. Metoden var den samme, som Bla- keslee?) anvendte. Et Oogonium med vedhængende Antheridietraad blev isoleret paa Dækglas, og under Mikroskopet blev ved Naale "YRbh. Kr-Fl. I 4. vp. 887. 2) Proceed. of the amer. Acad. of arts and sc. vol. 40. 1904. ESS EN SR ET SERENE Eee de kvenser 195 Antheridietraaden og Oogonietraaden skilt fra hinanden. Qogoniet selv blev fjærnet, da Antheridiet var fæstet derpaa, og kun dets Hyfe blev anvendt. Det hanlige og det hunlige Myceliestykke blev overført hver til sin Draabe i fugtigt Kammer, Myreben blev tilsat, og påa den sædvanlige Maade blev Kulturerne dannede. Sjældent lykkes det at faa mere end den ene af de to Kulturer ført videre. De første Forsøg blev gjort med en Achlyaart, som vistnok staar den androgyne Achlya gracilipes nær (Aarhus 1907. Fuglsangsøen 1909). Den danner OQogonier med Bigrene, som dels stammer fra Hovedhyfen Selv, dels fra særlige lange tynde Hyfer med flagelagtige Grene, som Søge hen til Oogonierne; selv er de helt uden disse Organer. En af disse Hyfer blev isoleret, og der fremkom en Kultur, hvori Hyferne besad den samme flagelagtige Karakter; men senere dannede den Oogonier, baade dikline og androgyne. Hos en ny Kultur dannet fra denne var den hanlige Karakter helt forsvundet hos de fleste af Hyferne. Der er dernæst gjort Forsøg med Saprolegnia dioica d.v.s. en af de Former, der hører til dioica-Gruppen (Moesgaard, Aarhus 1907). Af baade den hanlige og den hunlige Hyfe fremkom der oogoniebærende Kulturer. Resultatet var altsaa, hvad man kunde have ventet, da begge de nævnte Arter var isolerede paa samme Maade som omtalt for S. anisospora med et enkelt Hyfestykke som Udgangspunkt. Men ved &. anisospora forelaa der altsaa en Form, som tilsyne- ladende ikke vilde danne Oogonier, hvilket dog efter Diagnosen skulde ligge i Artens Natur. Ved fortsat Kultur i nogle Generationer fremkom der dog Oogonier paa den omtalte ejendommelige Maade, i smaa Hobe pletvis i Myceliet, hvilket kunde stemme godt med Tanken om Dioici; da Kulturerne stammede fra et enkelt Gemme, kunde der ikke være Tale om et uforanderligt kønsligt Præg; men da der i alle disse Kulturer dannedes Zoosporer, før Oogonierne optraadte, var det jo meget muligt, at de to Slags Sporer udviklede kønsligt forskellige Mycelier. Alle Forsøgene desangaaende er faldne negativt ud; der er intet, som antyder, at der er kønslig Differentiation imellem de to Slags Sporer. Da de fleste anisospora-Kulturer slet ikke giver | 18" 196 Oogonier, og det kun i sjældne Tilfælde lykkes at faa Kulturer til at danne Oogonier uden foregaaende Zoosporedannelse, er det kun nogle af Forsøgene, der giver sikkert Resultat; men disse taler bestemt imod Dioici. En samtidig isoleret hanlig og hunlig Hyfe gav to Kulturer, som begge forblev vegetative, dannede af Organer kun Gemmer. To hunlige Hyfestykker blev isolerede den 16de Maj 07. Den ene Kultur havde den 24de udviklet store Sporer og den 26de desuden Oogonier. Skønt Spiring ikke kunde iagttages, eksisterede der den Mulighed, at de hanlige Hyfer stammede fra Zoosporer; den anden havde derimod deu 24de endnu ingen Sporangier anlagt, den 26de baade Oogonier med Bigrene og Sporangier; i dette Tilfælde er det udelukket, at Bigrenene stamme fra Zoosporemycelier. En anden Række Forsøg blev gjort med enkelte Zoosporer (samt med Zoosporer af een Slags). En zoosporerig Vædske blev fortyndet saa stærkt, at en lille Draabe gennemsnitlig indeholdt en enkelt Zoospore. Paa Dækglasset blev lagt en Række ganske smaa Draaber og een udvalgt, som ganske sikkert kun indeholdt en enkelt Zoospore; ved Dyrkning påa Myreben blev den ført frem. En Kultur fremgaaet af en enkelt lille Spore d. 16de April havde endnu den 3die Juni kun dannet Gemmer. En Kultur fra en stor Spore gik det paa samme Maade med. En anden Kultur fra en enkelt stor Spore d. 16. 5. havde Oogoniepletter d. 26. 5. (men Sporer allerede d. 24. 5.). Det er saaledes sikkert, at et Mycelium stammende fra enkelt Zoospore kan danne Oogonier; Spørgsmaalet bliver da, hvilken fysiologisk Betydning, der ligger i !Diklinien; at den ikke er Dioici, synes ogsaa at fremgaa af, at den optræder hos delvis parteno- genetiske Arter -som Saprolegnia mixta. En Sammenligning mellem Arterne viser, at der er Forbindelsesled imellem udpræget An- drogyni og Diklini. Æchlya racemosa Hildebrand har meget hyppigt Bigrenene udgaaende fra selve Oogoniet (se Figg. p. 197), medens de hos Achlya decorata altid udgaa fra Stilken tæt neden- for Oogoniet; hos Achlya gracilipes de Bary [f. Eks. Raavad 1901.] udgaar Bigrenen ogsaa fra Stilken, men længere nede, forgrener sig, | lå i: E É | i i 197 og Grenene kan vokse over til andre OQogonier. Hos Achlya poly- andra udgaa de fra Hovedhyfen, hvortil Oogoniestilken er fæstet. Hos den før omtalte Achlya-Art stammer de dels fra Hovedhyfen, Achlya racemosa f. stelligera. Åchlya racemosa. Oogo- Oogonium med Bigrene udgaaende nium med Bigrene fra fra Oogoniet selv. Tegnet med Oogoniet selv. Prisme. Prisme. Seibert Oc. IU. OB-V, Seibert Oc. III. Obj. V. dels fra andre ikke fructificerende Traade. Kun hos de mest udpræget androgyne Arter som Achlya racemosa, Å. decorata og Saprolegnia hypogyna") er det udelukket, at Antheridierne kan stamme fra Nabo- hyfer med eller uden Oogonier. Antager man med de Bary, at Bigren- dannelsen fremkaldes ved kemomorfotisk Indvirkning fra Qogoniet, vil denne hos disse tre Arter have en lokal Begrænsning, medens dens Virkesfære hos de andre er mere vid. Endelig er der saa de helt dikline Arter f. Eks. Saprolegnia dioica (se Fig. p. 198). Hos de fleste Saprolegniaceer vil en Hyfe, som er begyndt at danne Oogonier, ikke kunne bringes til at danne Zoosporer, selv om den anbringes i de dertil gunstigste Betingelser. Protoplasmaets Pirringstilstand, er bleven saa specialiseret, at det ikke kan tvinges til at danne Z00- SPorangier. Hos de dikline Arter antager jeg da, at denne Speciali- Sering er saa udpræget, at heller ikke Bigrene vil kunne frembringes DRE ser agere Eg eee Eero NS Hertil har jeg kun henført de Former, som afskærer en tydelig hypogyn Celle, hvis Indhold udtømmes under Oosporedannelsen. (Damhussø 01, Slaunsø ved Silkeborg 07, Sjælsø 09]. Ved Dyrkning i Opløsninger kan den faa Bigrene, se Kaufman Ann. of Bot. Bd. 22. 1908. 198 i samme Hyfe ved den fra Oogonierne udgaaende Pirring, men kun i Hyfer, som har fjærnere protoplasmatisk Forbindelse med den. Da det saaledes er paavist, at Saprolegnia anisospora ikke er heterothallisk, er der intet, der paa Forhaand udelukker, at Qogonie- gø DAN: mi É WT VÆR Saprolegnia dioica, de Bary. Seibert Oc. III. Obj. I. Prisme. Svagt skematiseret, ved Udeladelse af en Del Hyfer. Parti af en Kultur paa Myreæg med Oegoniedannelse tæt ved Substratet (dette antydet ved en Linie)- Gennemvoksede Sporangier, Oogonier i forskellig Udvikling og bigren- dannende Hyfer. (2,10. 03). 199 dannelsen hos den kan beherskes paa lignende Maade, som hos de før omtalte Arter. Men naar den dyrkedes i Ærtedekokt og underkastedes lignende Prøver som Achlya decorata og Saprolegnia miæta, fremkom der aldrig OQogonier. I peptonrig Næring med Fosfatmangel udviklede den Gemmer, i svage Peptonopløsninger voksede den ud til et protoplasmafattigt Mycelium, og i Rørsukkeropløsning udviklede den Zoosporer og Gemmer, men aldrig Oogonier. Ogsaa efter Udskylning med rent Vand fremkom der kun Zoosporer og Gemmer; dette Forsøg er ved Undersøgelsen af Forholdet mellem de to Slags Sporer gjort talrige Gange med Ærtevandsmycelium af meget forskellig Alder. I Raakulturer paa Myreæg har jeg heller ikke set Oogonier af den, og af 50 Kulturer " paa Hampefrøkim havde kun de 19 Oogonier; men i en Del af disse optraadte Oogoniedannelsen med en saadan Styrke, at man maatte antage, at den skyldtes en ydre Aarsag. I Virkeligheden kan ogsaa oogoniebærende Kulturer paa Hampefrø fremkaldes med fuld Sikkerhed. Anlægges en Kultur af Gemmer, der har henstaaet i længere Tid, vil den altid være uden Oogonier, medens Kulturer anlagte af de store Zoosporer var rigeligt oogonieproducerende. Da de anvendte Reaktioner slog fejl, laa det nær at antage, at Ærtevandsmycelium er i en Pirringstilstand, som er ugunstig for Dannelsen af Oogonier. Forsøgene gik derfor ud paa at gøre de indre Betingelser i Myceliet gunstige for Udviklingen af disse Organer, helst Saaledes, at Oogoniedanunelsen kunde fremkaldes ved den fuldstændige Næringsunddragelse, som Udskylning med Vand giver. Af de herhen- hørende Forsøgsmaader skal her kun omtales en af dem, som slutter sig til de før ved Saprolegnia mixta vundne Resultater. Svampen blev fra Ærtevandskulturer podet i en Opløsning af 0,1 %/0 Pepton, 0,1%c Knop, 19/0 Glycose eller Saccharose; det 4—5 Dage gamle Mycelium udviklede ved Udskylning kun Zoosporer og Gemmer; men efter c. 14 Dages Vækst gav Myceliet efter Udskylning baade Zoo- Sporer og Oogonier. Den brugte Kulturvædske blev steriliseret. I denne Vædske, hvori der endnu er gode Vækstbetingelser for Svampen, Podedes Mycelium fra en Saccharose-Peptonkultur; efter en 4—5 200 Dages Vækst optoges Myceliet og blev udskyllet grundigt i Vand, og i dette Mycelium optraadte der Dagen efter store Masser af Qogøonier, medens der i tilsvarende Mycel fra en ubrugt Saccharose- Peptonopløsning kun fremkom Zoosporer og Gemmer. Som Eksempel | kan anføres, at en Kulturflaske med Glycose-Pepton podedes den | 27. 6. 09 og Myceliet blev optaget og Vædsken steriliseret d. 11.7. | Vædsken henstod til December, podedes d. 29.12. med 3 Dage gammelt Mycel, d. 1. 1. blev det udskyllet, d. 2. 1. havde det Zoo- sporer og unge Oogonier og d. 3.1. talrige Oogonier, samt en Del Gemmer. Allerede ved deres første Optræden kan disse Oogonier skelnes fra Gemmerne. De optræder pletvis i Myceliet og disse Pletter kan smelte sammen til sammenhængende Masser; de dannes altid paa Enden af korte Sidegrene, og Bigrenene fremkommer fra andre Hyfer, med andre Ord: Oogoniedannelsen optræder i disse Kulturer morfologisk paa en ganske tilsvarende Maade, som i de naturlige Kulturer. Tabellen viser, at de heller ikke i Størrelses- forhold meget afviger derfra. Oogoniediameter af Saprolegnia anisospora udtrykt i Mikrometer- inddelinger å 2,8 £. I. Kulturer paa Hampefrø. Mikro dd” 7 180 9. 0 ar vre 45 1540097 1480 00 8R 1:58 07, 0 0 RR 6 0 ros ØR 15 6 SER 2:31:5 07. 1-42 0 10 9 08 GK San RE ig ST FE SE e HO TE SE SEE RET I. Mycelium fra Glycose-Pepton. dik EET FR RRS 7 88 Qosporeantal hos Saprolegnia anisospora. I. Hampefrøkultur. Odsporsental 1 2 828.44 5.6 280910 sum 17 9502. E- 2 135 178 8 10 3 28 99 2 "SES, 07 Æ 1 217 27 18 2 - 47993 4 101 Sp 518.04 48 4 81 21.54 0 200 II. Glycose-Peptonkultur. Jari. 191074 50 HR RK DN] 0 20 201 Principielt synes denne Art altsaa ikke at være forskellig fra de før omtalte, men de indre Betingelser, som muliggør Oogonie- dannelsen, er andre. Slutning. Jeg antager, at de her refererede Forsøg støtter den klebske Anskuelse, at en Formindskelse i Næringskoncentrationen er af- gørende ydre Betingelse for Oogoniedannelsen. Til at fremkalde denne er det ikke nødvendigt at anvende fysiologisk mindre kendte Stoffer; ogsaa i de almindelige Næringsstoffer i passende Kombination kan Reaktionen fremkaldes. Hos Achlya decorata er det ikke blot Mangel paa kvælstofholdig Næring, som er virksom ; Mangel paa uorganisk Næring har samme Virkning; men det mor- fologiske Billede er da et andet, specielt er Manglen paa Antheri- dier paafaldende. Det fremgaar dernæst, at om end de forskellige, undersøgte Arter principielt forholde sig paa tilsvarende -Maade, er der betydelige fysiologiske Forskelligheder imellem dem. Nogen- lunde ens forholder de sig overfor de ydre Paavirkninger, som ud- løser Organdannelsen; men for at denne Lighed kan. komme frem, maa de undersøges i den for hver enkelt Art gunstigste Pirrings- tilstand, og i denne Retning vil det sikkert vise sig, at betydelige, fysiologiske Forskelligheder eksisterer, saaledes som de nævnte faa Eksemplarer viser. At den kraftigste Ernæringstilstand, som Klebs antyder, er den gunstigste, er i hvert Fald ikke bevist. Dannelsen baade af Zoosporangier, Oogonier og Gemmer udløses ved Næringsformindskelse ; men hvilke Slags Organer der fremkommer, bestemmes for en væsentlig Del af de forudgaaende Livsvilkaar, i det mindste hos Saprolegnia anisospora. Lignende Forhold ere ogsaa paaviste hos andre Planter; hos de 8rønne Alger Oedogonium og Hæmatococcus fandt Freund!), at de ydre Betingelser for Zoosporedannelse vare forskellige alt efter de forudgaaende Vækstbetingelser. 1 sine Publikationer over Blomster- Nero ns Delen 1) Flora Bd. 98. 1908. Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1910. 202 planter har Klebs!) ogsaa betonet Betydningen af de Indvirkninger, Individet forinden har været underkastet, ligesom der ogsaa hos Goebel?) findes talrige Eksempler paa forskellig Reaktionsevne hos den samme Planteart overfor ydre Faktorer. Ved enhver experimentel morfologisk Opgave maa man vistnok skelne imellem de ydre Indvirkninger, der fremkalder den gunstigste Pirringstilstand, og de ydre udløsende Faktorer. Divergensen imellem Klebs?) og E, Chr. Hansen") i Anledning af Aarsagerne til Gærsvampens Sporedannelse beror saaledes tildels paa, at E. Chr. Hansen lægger Hovedvægten paa den forudgaaende Ernæringstilstand, medens Klebs retter sin Opmærksomhed påa Næringsmanglen som udløsende Faktor. En anden Ting er det, om det er muligt experimentelt at sondre imellem de: to Slags Indvirkninger; hos Saprolegniaceerne i det mindste vil. det lade sig gøre, og uden denne Sondring vil man heller ikke forstaa Saprolegniernes Vækst paa et naturligt. Substrat f. Eks. Hampefrø. Ydre udløsende Pirringer modtager Vegetationen paa de langt udvoksende Hyfer fra den omgivende Vædske; men Hyferne ernæres fra Substratet eller dets nærmeste Omgivelser, og de indre Betingelser for Oogondannelsen vil væsentlig bestemmes af det. Om Kulturen anlægger Oogonierne paa et tid- ligere eller senere Tidspunkt: eller maaske slet ikke, vil. bero påa Sammenspillet mellem disse to Slags Indvirkninger. Der er derved Mulighed givet for en ret stor Mangfoldighed, som faktisk ogsaa optræder. ved de forskellige Arters Vækst paa det samme Substrat. 1) Probleme der Entwickelung. Biol. Centralbl. Bd. 24. 1904. ?”) Einleitung in die experimentelle Morphologie: der Pflanzen. Leipzig 1908 3) Jabrb. fir wiss. Bot. Bd. 35. 1900. p. 94, t) Medd. fra Carlsberg Labor. 5, 1900.” p. 66 og 85. København, den 14. Juni 1910. 30.—8,—1910. Microphiura decipiens n.g. n. sp. A remarkable new West Indian Ophiurid. By Dr. Th. Mortensen. (With Plate II). When examining some bottom material from ca. 500 fathoms from off Frederiksted, St. Cruz, Danish West Indies, brought home by me from a journey to the West Indies in 1905—6, Dr. H. J. Hansen called my attention to some small organisms which he had moticed in the material, and which he thought might possibly be Echinoderms. I was at first very puzzled by these organisms. That they were Echinoderms could not be doubted, but of which class was not easily decided. They were of a peculiar cup-shape (PI. IT. Figs. 2—4), with a rather regular plåting and a five-rayed Opening on the flat side; the diameter was ca. 2 mm., the height Ca. 0.5 mm. It seemed as if they must be complete specimens, it being impossible to detect any traces of their having been torn Or cast off by any animal. The first suggestion, that they were Cast-off disks of an Ophiurid, seemed then unacceptable. In fact, they reminded one most of the long extinct Edrioasteroids, one main character, however, being decidedly against the suggestion of their relation to that most interesting class, viz. the lacking of an anal opening. The question of their affinities evidently had to be Solved through the 'study of their anatomy. Having had sections made through a- pair of decalcified specimens I could no longer remain in doubt about the systematic position of the problematical Organisms. It was evident that they were really, as at first imagined, the thrown off disks of an Ophiurid. Having established 204 this fact I reexamined the whole sample of bottom material and succeded in finding, besides a good number of disks, a nearly corre- sponding number of specimens of an Ophiurid without disk. Though not a single specimen was found with the disk preserved it could not be doubted that the loose disks really belonged to this Ophiurid; other- wise there would be no disks corresponding to the arms and no arms corresponding to the disks. Also another species was found, a species of the genus Ophiacantha (or at least nearly related to that genus), which had thrown its disk off, but of this also intact specimens were found, so that there was no possibility of a mistake. It was thus, so to speak, along the statistical way that the loose disks and arms were proved to belong together. Though it is certainly a well known fact that some Ophiurids have the custom of throwing off their disk through autotomy when hurt in some way, the present case has seemed to me of a some- what extraordinary ,interest and well worth to be described in detail, the more so as the Ophiurid represents a new genus. I shall describe it here under the name of Microphiura decipiens n.g., n. sp. Diameter of the disk 2 mm., length of arms ca. 10 mm., width of arm at the base 0.2—0.3 mm. There is only one mouth-papilla on each side of the mouth- angles, occupying the whole side; at the apex a single small, tri- angular papilla is found (Pl. II. Fig 1), and below this there is one single tooth. The plates following outside the mouth-papilla, representing the first adambulacral plates, are very distinct, straight, of the same width in their whole length, from the median line, where they join, to their outer end, which joins the first ventral plate and the inner tentacle pore. The side-mouthshields are some- what broader, otherwise mainly of the same shape, only their outer edge being slightly curved. The mouth-shields are small, triangular, occupying a somewhat unusual position, being placed nearly verti- cally, slightly curving round the edge, so that they are slightly 205 Concave on their inner side. From the oral side only their inner point can be observed as a small triangular piece (Pl. II. Fig. 1); from the dorsal side they are seen as a small oval plate. (PLA Fig:5). The disk is covered with rather large plates. On the ventral side (Pl. IL. Fig. 2) there are mostly three larger scales,. one inner and two outer, but sometimes they are arranged in another Way, e.g. as shown in Fig. 1: a single broad plate following the small inner plate. Along the five radial depressions, where the arms have been lying, there are some smaller, elongate plates. On the dorsal side (Plate IL. Fig. 4) there is generally — but not always — a large Central plate, surrounded by five radial plates of nearly the same size, outside Fig. 1. Disk of Microphiura from the ventral side, ?%/1, which some smaller plates are found; they are overlapping outwards. The plates are slightly thickened along their free edges which are set with small, round grains. Also on the mouth-shields a few such grains occur (Plate II. Figs. 1,5). The radial shields are very small, irregular, contiguous at their base; they are only to be observed, when the disk is seen from the side (Plate II. Fig. 3). Though no specimen has been found with the disk retained in Position, it is clear that it lies wholly on the dorsal side of the arms, as indicated by the vertical position of the mouth-shields" The arms evidently form projecting ridges over its ventral side. The ventral plates (Pl. II. Fig. 1) are distinct in the whole length of the arms. They are pentagonal, with the outer edge Curved, the inner angle obtuse; they are widely separated, the mee: arm plates joining in the middle line for so long a distance as about the length of the ventral plates. Dorsal plates are totally wanting. The side-arm plates widen considerably at their outer end, the arm joints being thus constricted in their inner 206 part. The arm-spines are slender and smooth; 1. joint has 4 spines, 2.—3. joint has 5—6 spines, gradually increasing in length from below, the upper ones 1!/x times as long as the corresponding arm joint; they join in the middle line on the dorsal side (Pl. II. Fig. 5). The 4th joint has 4 spines, which do not join on the dorsal side, the longest (upper) being scarcely as- long as the joint. The following joints have three and then two short spines, placed ; far down on the side -of the joint (Fig 2). The j inner tentacle pore is small, but distinet, carrying a peculiar Ccurved tentacle scale at its outer - edge (Pl. II. Figs. 1, 10). The following pores are very small, covered by' the single tentacle scale, which is elongate and has quite the appearance of being the first (lower) arm spine. It seems beyond doubt that the animals are fullgrown in spite of their small size. Among the rather numerous specimens there are none which surpass 2 mm. in diameter of disk; however, most of them contain ripe sexual products. These facts Fig. 2. naturally lead to the conclusion that the specimens A pair of the KE hest outer arm- are fullgrown. This is then one of the smalles joints of Miero- yåsura: from Ophiurids. made known as yet—if not the smallest. theventral side. Tt is true that the Ophiophthirius aetinometræ des- "vertebræ are cribed by Dåderlein?) is still smaller, having a seen through . ' 3 the side-plates, diameter of disk of only 0.8 mm.; but there is 10 Shy, proof that the specimens 'examined were fullgrown, and Dåderlein also ns, that they possibly are only young stages. Regarding the inner anatomy of the animal I would point out that there is only a single pair of comparatively large genital Oorgans in each interradial space. Bursæ are wholly wanting; the genital products therefore must probably be 'delivered through i 3 Uber einige epizoisch lebende Ophiuriden. In Semon's FPolsebuage reisen. V. Jen. Denkschr. VIII. 1898 p. 486. 207 dehiscence of the ventral wall of the disk — as I have shown to be the case in Ophiopus arcticus"), likewise wanting the bursæ — or perhaps the casting off of the disk is a normal process, the delivering of the genital products taking placé in this way?). This cannot be ascertained on the preserved material. It should further be observed that tbe inner (first) tentacle is well developed. In the skeleton it may be observed that the "peristomial” plates are paired or wholly coalesced, though with an incision in the outer edge; both conditions may occur in thé same spécimen. Between the peristomial plates and the mouth-shield lies a small angular plate with a hole in it (Pl Il. Fig, 5), conically elongated towards the ventral side. I am not sure of the morphological value which should be ascribed to this plate; as far as I am aware, a similar formation has not been described in other Ophiurids. The vertebræ of the arms are of a very peculiar and interesting structure. They are very elongate. and slender, and their original paired condition is preserved in most of the length of the arm, only the ends of the ambulacrals being coalesced (Pl. IL. Figs. 6—7, Textfig. 2). The ambulacrals are parallel, the enclosed space being very narrow; the vertebræ differ thus conspicuously from those of Ophiohelus (Lyman "Challenger” Ophiuroidea. Pl. XXVIIL Fig. 10), in which the paired condition of the vertebræ is likewise preserved. The figure 6, Pl. II, shows the beginning coalescence of the vertebræ, fine outgrowths from the slender middle part of the ambulacrals meeting in the median line, forming a series of small holes. The coalescence gradually augments towards the base of the arms, but even the innermost, shorter and more robust vertebræ still show traces of the original paired condition. Also 1) Uber Pæbiopris arcticus. (Ljungm.) eine Ophiure. mit rudimentåren 893 p. 566 Bursæ. Zeitschr. f. wiss. Zool. LVI. 1 É ?) Sluiter (On a ET oFUBåbs periodical amputation of the disk-covering by may perhaps be the case 'also in others of those, not few, species of Ophiurids which have the habit of throwing off their disk, as e. g. Amphiura filiformis (0. F. Mill.) 208 the articular surfaces are rather peculiar, but a detailed description thereof seems to me superfluous; I may refer to the figures 6—9 ob PETE The affinities of this curious little Ophiurid are rather difficult to make out, the more so as the classification of the Ophiurids is; upon the whole, far from being satisfactorily settled as yet. The covering of the disk recalls such forms as Ophiomastus and Ophio- typa, but much weight can scarcely be laid upon this structure, as a similar plating is found quite generally among young Ophiurids. , The armature of the mouth is similar in Ophiotypa, which appears also to lack the bursæ. On the other hand Opkiotypa differs: from Microphiura in having no radial shields,. besides in the presence of dorsal arm-plates, of large tentacle scales in the whole length of the arm, and in having only one arm-spine, the joints being non- constricted. The arm-structure of Microphiura, on the other hand, recalls the genus Ophiotrochus, which has, however, small dorsal plates; this genus has also grains on the disk and a somewhat similar armature of the mouth, but otherwise it differs from Micro- phiura in several important characters (presence of bursæ, large radial shields etc.). To Ophiohelus, which it recalls in the curious structure of the vertebræ, Microphiura has scarcely any nearer relation. Upon the whole, Microphiura does not appear to be very nearly related to any Ophiurid hitherto made known. The genus Microphiura may be thus diagnosed: Disk very small, covered with few large plates, the "primaries” being very conspicuous, while the radial shields are very small. Buccal shields nearly vertically placed. Å single, large mouth-papilla to each side of mouth-angle; one tooth. No bursæ. Ventral plates well developed, dorsal arm-plates wanting. Spines smooth. Pores continuing to the end of the arm, the papillæ like the arm-spines, except that on the first pore. Vertebræ only partly coalesced. The disk is very easily thrown off through autotomy. EET RR 209 Explanation of Plate II. All the figures are of Microphiura decipiens. Fig. & Ventral side of a specimen with the disk cast off. 25/4. — 2.—4. AÅ cast-off disk seen from the ventral side (Fig. 2), in side view (Fig. 3) and from the dorsal side (Fi 4) | Fig. 5. Dorsal side of a specimen with the disk cast off. 25/3. — 6.—7. Vertebræ in dorsal (Fig. 6) and ventral (Fig 7) aspect. In Fig. 6 the coalescense of the ambulacrals has begun. The figures are 80 placed as to turn the distal end of the vertebræ upwards. 15/,. — 8.—9. Articular surfaces of a vertebra. Fig. 8 represents the proximal, fig. 9 the distal surface. The figures are so placed as to turn the dorsal side of the vertebra upwards. 15/3, 10. Inner pore and tentacle scale. 15/1, 1.—12.—1910. == rer nn me = II Sigt 10 Bagg saåsstetosh ords tonE zoners asryni 9/3 FBortaud ike «I LJ LE Ho. FER% Joogsgs 17 211) fuduov Sr; (3 Pa fx ak læ saved: and Angels us 0 v800 - F Oy OT oig dl afnoa mann (SÆRT I pennen to hg rntitsedt 99 då SA pt sg fear 02 mæ blkor sbsdet bas" Pl. II. N. F. V. M. 1910. ED atm ANSAGER ENEDES Pacht & Crone phototyp. MICROPHIURA DECIPIENS MRTSN. Notes on Cirripedia Pedunculata in the collection of the University of Copenhagen. By N. Annandale, D. Sc., Indian Museum, Calcutta. (With Plate III). The specimens on which these notes are founded were lent me in 1909 by Dr. H. J. Hansen, to whom I am much indebted for the opportunity of examining them. A complete first set. will be returned to Copenhagen, but duplicates are to be retained in the Indian Museum. I. Descriptions of two new species of Scalpellum from Chinese Seas. Scalpellnm (Smilium) sinense, sp. nov. (Pl. II. fg. 3). Scalpellum chinense Steenstrup, Ms. Capitulum. The capitulum is laterally compressed and as viewed from the side narrowly subquadrate, the posterior upper angle being rounded off. The: occludent margin is straight and vertical, the Carinal margin feebly curved, while the upper margin, which is not Much shorter than the base, slopes gently backwards and down- Wards to the tip of the carina, which projects upwards very little. There åre thirteen thin, smooth, whitish valves, which are not always strongly calcified.. In well-preserved specimens they are Covered by a velvety, transparent membrane. The carina is narrow laterally, with the umbo terminal; it is.by no means strongly curved; the: dorsum is ridged and has Somewhat ill-defined borders; the sides are very slightly concave at 212 the base but become distinctly so at some distance from the tip; the base, which is not expanded, is subtriangular. The terga are lozenge-shaped and of moderate size; their main axis points outwards and upwards gradually from behind; the two sides that form the upper angle on the occludent margin of the capitulum are distinctly shorter than those that form the lower angle. The scuta are subtriangular, with a rounded or subangulate base; the main axis points upwards and slightly outwards from below and is indicated by a not very prominent vertical ridge. The valves are considerably smaller than the terga, which their apices do not overlap. The upper latus is triangular, but with its scutal margin deeply concave; its scutal and carinal are subequal, each being much longer than the tergal margin. The other two latera on each side are also triangular; they are somewhat broadly transverse, their apices pointing directly upwards, and do not project. The carinal latera do not meet over the base of the carina. The subcarina is narrow and not very long; it projects back- wards and is somewhat recurved. The rostrum is similar in form but is more strongly curved and considerably larger. Peduncle. The peduncle is shorter than the capitulum and slender above; it increases gradually in diameter from åbove down- wards. Its armature consists of numerous minute, bluntly pointed calcareous rods set in separate loculi in a thick membrane; they are placed in a slanting position and do not project on the external surface. Åppendages, etc. The cirri are. long and curved, with thick fringes of long and slender hairs on the anterior margin. The first cirrus is far removed from the second and has its two rami slender, pointed and subequal. The penis is slender and contorted ; its surface is covered with fine silky hairs. . The anal appendages each consist of a single joint and have a narrowly conical appearance as viewed from the side; they possess no long hairs or bristles. Mouth Parts. The buccal mass is small. The labrum is pointed 213 but by no means strongly produced. The mandible has four main teeth in addition to the inner angle, which is blunt and covered with short spines. The first tooth is not widely separated from or much larger than the second tooth; between them there is a sharply pointed subsidiary tooth. The maxilla has a sinuous edge but is not notched; its inner angle is on a higher level than the rest of the edge and bears short spines closely set together; the external spines are not much longer than the others. The second maxilla is broad and also has a sinuous anterior margin. Male. Two of the specimens have males attached to the edge of their scuta. The capitulum is broad as compared with its length and somewhat inflated; the occludent margin is distinctly convex, the carinal margin nearly straight, sloping upwards and backwards from below. The pedundle is very short and indistinetly separated from the capitulum. There are five well calcified valves. The Carina is narrow; its base is on a level with that of the terga and its apex a little lower than that of these valves. The terga are large, subtriangular, often with the apex bent forwards towards the oceludent margin, from which it is widely separated; their Scutal region is broadly convex. The scuta are smaller than the terga and have their tergal margin broadly concave. The rostrum is broadly triangular but has its basal angles somewhat rounded. Measurements. The following measurements refer in each case to the largest Specimen examined: Hermaphrodite Male Length of capitulum 13 mm. 1.7 mm. — … - peduncle 9 — 0.2 — Breadth of capitulum 7 — 0.8 — Habitat. There are three sets of specimens in the collection, all from Chinese seas. One set was taken at a depth of 60 fathoms in lat. 329 N. and long. 126? 50' E., a second at one of 350 fathoms in lat. 249 N. and long. 119? 31' E., and a third at Cape Salmin. 214 Affinities. Scalpellum sinense is closely allied to the West Indian species Scalpellum stratum Aurivillius. It is, however, easily distinguished from that species by the peculiar armature of the peduncle — an important character in the subgenus Smilium (see Roo. Ind. Mus., vol. iv, p. 151 (1910)). Scalpellum valvulifer, sp. nov. (Pl. III. figs. 1, 2). Scalpellum darwinii, Steenstrup, Ms. (name now preoccupied). Capitulum laterally compressed, subquadrate as viewed from the side. The occludent margin is slightly convex, the carinal margin nearly straight except at the upper end; the upper margin is distinetly sinuous and slopes somewhat abruptly backwards and downwards from the tip of the terga. There are fourteen opaque white valves, all of which are fully calcified and covered by a delicate greyish membrane. In several specimens (fig. 1) they are surrounded by minute irregular calcareous plates in a manner that appears to be unique in the genus. The carina is narrow laterally at the base but expands. con- siderably near the tip, from which the umbo is distinetly but by no means widely separated; the dorsum is narrowly convex, without distinet borders; the sides are nearly flat or feebly concave and the part of the valve that surrounds the umbonal region is con- siderably depressed; the base is rounded and not at all expanded. The' terga are not much - larger than the scuta; they are irregularly rhomboidal in form, with the apex, which projects far above the carina, more or less strongly retroverted, the carinal margin distinctly sinuous and the occludent margin convex outwards. The scuta are subtriangular but somewhat variable in exact form; their apices are in contact with or slightly overlap the edge of the terga. : The rostral latera are horizontal, band-like or subtriangular in outline; their inner margins are distinctly convex backwards, while their occludent margins form a long suture with the rostrum. 215 The rostrum is vertical, narrowing from below upwards but expanded slightly at the upper end; it is almost hidden by the latera. The upper latera are irregular and variable in form, usually large; the inframédian latera are vertical and quadrilateral or nearly s0; while the carinal latera are somewhat similar in shape but are produced at the lower extremity posteriorly so that their tips meet over or below the base 'of the carina behind, forming a deep V-shapéd figure. Pedunele. The pedunele is shorter than the capitulum and cylindrical in form." It is armed with large projecting transverse plates arranged irregularly in alternating series. Åppendages, etc. The cirri are moderately long, but the hairs which clothe them are short. The first pairs are not very widely Separated from the second; they have their rami slender, pointed and subequal. There is no penis, ånd I caunot detect any trace of anal appendages in the specimen dissected. Mouth Parts. The labrum is produced and pointed. The mandible has three teeth in addition to the inner angle, which is distinctly bifid; the outermost tooth is neither widely separated from nor much larger than the second. Male. Although at least one of the specimens contains eggs, I can find no male. Measurements. Length of capitulum 5 mm. Length of peduncle 2.5 mm. Breadth' of capitulum 3 mm. Habitat. There are several specimens in the. collection from Cape Salmin in the China Sea. Affinities, etc. "This little barnacle seems to be very distinet from any hitherto deseribed, the most obvious peculiarity consisting in the tendency exhibited by some individuals to the production of small subsidiary valves on the capitulum. These «valvules” appear to be split off from the valves rather than to arise from Separate centres of. caleification. 216 Other interesting species of Scalpellum represented in the collection are: . I. Scalpellum (Smilium) scorpio, C. W. Aurivillius; a single hermaphrodite (Pl. III fig. 4) with several males attached and growing in a sponge. It is labelled ”Ostindien”. II. Scalpellum groenlandicum, C. W. Aurivillius; two specimens from a Spirula shell taken in lat. 34? S., long. 37? E. III. Scalpellum indicum, Hoek; a single broken specimen from lat. 32 N. long. 128? 10' E., from a depth of 100 fathoms. The specimens of 5. groenlandicum indicate an enormous extension of the known range of the species but appear to me to agree well with Aurivillius's figures. II. Notes on some species of Poecilasma and Dichelaspis. The synonymy proposed in the following notes may seem extravagant to some students of the Cirripedia; I can only excuse it by stating the fact that I have examined large numbers of speci- mens in each case, in most cases ;from widely separated localities. Poecilasma fissum, Darwin. Poecilasma fissa, Darwin, Mon. Cirr. Lepad., p. 109, pl. ii, fig. 4. oecilasma vagans, amygdalum and lenticula, C. W. Aurivillius, "Stud. t. Cirrip.,” Abh. k. Schwed. Akad. Wiss. 1894, pp. 9—13, pls. i, figs. 4—12, viii, figs. 10, 14—16, 22, 28. Poecilasma. fissum, Hoek, Siboga-Exped., Mon. xxxia (Cirr. Ped.), p- 8. This species is a very variable one, especially as regards the shape and size of the tergum, the shape of the capitulum and the extent of naked membrane, if any .such membrane is visible, at the tip of the capitulum. There are also differences as regards the armature of the cirri and the exact form of the mouth parts. I cannot, however, distinguish the forms referred to in the syno- nymy of the species as distinct, for they appear to merge gradually into one another. There are two sets of specimens in the collection stated to have been taken "in Palinuro” but without further data as 217 regards provénance, and a third from the mouth parts of Pali- nurus japonicus; Oahu (Reinhardt, S. S. "Galathea”). Dichelaspis hoeki, Stebbing. Dichelaspis hoeki and nen Stebbing, Ann. Mag. Nat. Hist. (vi), xv, pp: 18719 Li (1895 Dichelaspis edlsleniteg and occidentalis, Steenstrup, MS. The differences noted byStebbing as regards both the anatomy and the shell of the specimens he examined exist in those before me; but I do not find that they are correlated one with the other in this large series. There is, therefore, no reason to regard the two forms as more than different phases of the same species. The collection includes three sets of specimens, all from the West Indies. The following are the particulars recorded as regards them: mm In Scyllarus aeguinoctialis; West Indies (D. aequinoctialis, Steenstrup, MS.). St. Croix (Ørsted) (D. aff. Warwickii Gray, Steenstrup, MS.). From the maxillipedes of Ihacus guttatus; Havannah (D. occi- dentalis, Steenstrup, MS.). re Dichelaspis tridens (C. W. Aurivillius). Dichelaspis tridens, Annandale, Mem. Ind. Mus., ii, p. 107, pl. vii, figs 1, 2 (1909). Several specimens of this common species on the gills of Thenus orientalis, one of its usual hosts, from Gaspar Straits, Malay Årchipelago (Jensen). Dichelaspis aurivillii, Gruvel. Several specimens from the mouth parts of Scyllarus aequi- noctialis; St. Jan (Ørsted). . . Dichelaspis forresti (Stebbing). Several specimens from Palinurus americanus; St. Jan, West Indies (Ørsted). Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1910. 15 218 Dichelaspis lowei, Darwin (Pl. III. fig. 5). Dichelaspis .lowei, Darwin, Mon. Cirr. Lepad., p. 128, A: ii, fig. 8 (1851). Dichelaspis darwinit, Filippi, Arch. p. la Zool., i (1861). Dichelaspis sinuata and trigona, C. W. Aurivillius, ”Stud. i. Cirr.”, Abh. k. Schwed. Akad. Wiss., 1894, pp. 17 and 19, pl. ii, figs. 3, 4, 5 ånd 8 Dichelaspis riggen.» Grardl, Nouv. Arch. de Mus. (Paris) (iv), iv, p. 275, pl. xiv, fig. 14 (1902). Dichelaspis teten Gruvel, op. cit., p. 279, ge xiv, figs. 5—13. Dichelaspis sinuata, Annandale, Mem In d:-Mos. 1, pp. J2L The specimens in the Copenhagen collection and those in the 1, Indian Museum exhibit a complete transition between the forms in the above synonymy, which might probably be still further extended by the examination of specimens from Japan and America. I have dealt with the question of variation in this species in my account of the Indian Lepadidae in the paper cited above. Probably D. lowei occurs in all warm and temperate seas, but ås it inhabits the gill-chambers of Decapod Crustacea, is as a rule minute and, moreover, exhibits a very wide range of variation, it has escaped notice in many localities and when discovered has been described under many names. The Copenhagen collection includes specimens labelled as follows : 1. On gills of Palinurus japonicus; Oahu. 2. On gills of Palinurus (? Panulirus), Mauritius, 1862 (D. apicalis, Steenstrup, MS.). 3. On Lupea; Posselt. (D. darwinii, Fil., Steenstrup, MS.). 4. On Lupea; ?Madeira (Steenstrup). The specimens in set No. 4 (Pl. II. fig. 5) have apparently been prepared with osmic acid and show very clearly the outlines of the typical five valves of the Lepadidae with their lines of growth. Explanation of Plate III. Fig. 1 2. Type HÆR ger of Scalpellum anger sp: nov., X 5. — 3. Type specimen of $£. sinense, sp. nov., X — 4. Specimen of RB: scorpio, Aurivillius, X 1: — 5. Capitulum of Dichelaspis lowei, Darwin, mr rmth (?) osmic 5. 1.—12.—1910. N. F, V. M. 1910. Ed TO PØeRE & Crone phototyp. Eee ESBEN ESKE - C. Mondul del. i i | i S Biologiske og faunistiske Iagttagelser over danske Slørvinger (Plecoptera). Af Hj. Ussing, Randers, I de sidste 3 Aar har jeg temmelig regelmæssig anstillet Undersøgelser over danske Slørvinger (Plecoptera), dels til Brug for det af Naturhistorisk Forening udgivne Værk ,,Danmarks Fauna", og dels fordi jeg nærer en levende Interesse for denne mærkelige, ældgamle, i Nutiden ret faatallige Insektorden"). Undersøgelserne er foretagne til forskellige Aarstider, men særlig i Vintermaanederne Januar, Februar og Marts paa de neden- for angivne Lokaliteter og paa Dybder af indtil 5 Meter. Lokali- teterne er følgende: Gudenaa, med dens Tilløb Nørreaa ved Fladbro, ca. 3?/4 Km. fra Randers. Hadstenaa eller Lilleaa, som falder ud i Gudenaa ved Langaa, ca. 15 Km. fra Randers. Lilleaa modtager, før den falder ud i Gudenaa, en kraftig strømmende Skovbæk fra Bidstrup Skove ved Lauerberg. En kort Beskrivelse af Gudenaa- dalen ved Randers turde være paa sin Plads her. Gudenaa passerer Vest Sydvest for Randers en smuk stor Dal- bund, ca. 2—3 Km. bred. Begrænset af ret anseelige Bakker be- staar denne Dalbund af flade Kærdrag (Enge) med en righoldig og frodig Vegetation?). Skønt Aaens Løb er jævnt, (Engenes Højde Vest for Randers angives til 1 m. over Havet), er Strømhastigheden 1) Ifølge A. Handlirsch: ,Uber Relikte" (Verhandlungen der K. K. zoologisch-botanischen Gesellschaft Wien, Jabrgang 1909) udgør Ple- coptererne i vor Tid næppe mere end 0,01 ?/o af Insektfaunaen, medens de i Tertiærtiden udgjorde ca. 0,05%/0 og i Trias ca, 7,4 10. 2) C. H. Ostenfeld: ,Vegetationen i og ved Gudenaaen nær Randers" (Botanisk Tidsskrift 26. Bind, 3. H. København 1905). : 15% RO Ro (==, som Regel stærk, da det er ret betydelige Vandmasser Aaen fører. Som Følge af den stærke Strøm er Bunden i Hovedløbet fast og sandblandet. Naar jeg nævner Hovedløbet, har det sin Grund deri, at Aaen tæt Vest for Randers danner Delta. Derved fremkommer flere Sideløb (ialt 4) med roligere Strøm, begrænsede af flade Holme med tildels samme Plantevækst som Engene. I Vigene og Bredningerne er Dyndbunden den herskende, efterhaanden gaaende over i Rørsump og Tilgroning. Geologisk set er Dalen fra Randers til Langaa — en Strækning påa ca. 15 Km. — gammel hævet Eee ER EET RE SS SES SS ko SSR ORE el RR sneen emesen ER Fig. 1. Gudenaadalen; efter Fotografi. Havbund (Littorinahavet). En Mængde subfossile Molluskskaller navnlig Cardium og Littorma vidner herom; pletvis paa visse Lo- kaliteter i selve Aaen findes mægtige Lerlag indeholdende en Rig- dom af ovennævnte Skaller.' For Zoologen og Botanikeren frembyder Gudenaadalen et interessant Terrain. Den er herlig at se om Sommeren og rig paa Afvexling. Vældige Phragmites- og Scirpus- Bevoxninger vexler med Engenes Blomsterpragt; de forskjellige Græsser og andre af Sumpvegetationens Planter naaer en forbavsende Højde. Atter" andre Partier indtages af smaa Moser med deres typiske Vegetation; hist og her spredt Ellekrat. — 221 Dette er, om end i en noget sammentrængt Form, et Billede af Gudenaadalen ved Randers om Sommeren. I Vintermaanederne frembyder det samme Terrain selvfølgelig et ganske andet Udseende. Aaens Konturer tegner sig skarpere; Rørskovene er paa mange Steder afskaarne (benyttes til Byggemateriale). Hvor dette ikke sker, knejser de afblegede Rør hele Vinteren. Aaen fører gennem- gaaende en større Vandmasse end om Sommeren, og under her- skende østlige og nordøstlige Vinde sætter Kattegat Vandet ind og foraarsager Højvande langt op forbi Randers. Nu bliver Billedet af Gudenaadalen vidt forskelligt. Staar man påa Højderne og lader Blikket glide ud over Dalen under et saadant Højvande, kan man med Lethed danne sig et Billede af, hvorledes denne ,,Littorinaf'- Fjordarm, som i Stenaldertiden har skaaret sig ind i Landet, har set ud.” Indtræffer nu samtidig haard Vinter, lægger Isen sig over alle Engene, og det bliver vanskeligt at bestemme, hvor Aaens Bredder findes. Trods den stærke Strøm fryser nemlig selve Aaen til. Indtræder stort Tøbrud med vestlige Vinde efter en saadan Vinter, falder Vandet ud af Fjorden med rivende Hast, førende store Is- flager med sig. Mindre Skruninger forefalder forskellige Steder. Det fremgaar heraf, at høj Vandstand og Ishindringer vanske- liggør biologiske Sysler j. og ved Gudenaa paa denne" Aarstid; men det er dog lykkedes mig denne Vinter (1909—10) at opnaa nogle biologiske og faunistiske Resultater, som jeg tror kan være af Interesse. Vandets Temperatur har" gjennemsnitlig i de nævnte Maaneder svinget omkring 0. Regelmæssige Temperaturmaalinger har jeg ikke udført. Nephelopteryx nebulosa Linn. (Esb, Petersen:. Danmarks Fauna, Pseudoneuroptera, p. 111.) Lokalitet: Nørreaas Udløb i Gudenaa; Lilleaa v. Lauerberg. 17. Januar 1910 tog jeg udvoxede ;Nympher (15—17 mm). Det er træge, mørkfarvede Dyr, som mest opholder sig paa Dynd- 222 bund. Nogle Exemplarer anbragtes i Akvarium, men døde i Løbet af faa Timer. De graver sig ofte ned i Bundmaterialet; river Strømmen dem bort, svømmer de med slangeagtige Bevægelser af Kroppen, hvorimod Lemmerne holdes passive. 7. Februar skrabede jeg atter 4 Nympher gennem et Hul i Isen. 6. Marts iagttoges flere Nympher. 25. Marts fandt jeg Imagines g' og 9 (Lilleaa). Taeniopteryx Braueri Klap. Lokalitet: Nørreaas Udløb i Gudenaa. Af denne Art, hvis Nymphe hidtil ikke var kendt fra Danmark, har jeg kun faaet 4 Exemplarer. De ligner Nephelopteryx meget, men besidder intet Hoftevedhæng, og Bagkroppens Segmenter mangler den koniske Tap, som er karakteristisk for Nephelopteryx. Farven er lysere, nærmest lædergul. Følerne kraftige, lysegule; Leddene af forskellig Længde, paa Midten saa lange som brede. Pronotum med stærkt afrundede Hjørner og næppe synlig Midterkøl. Forreste Vingeskeder lange og sækformede, de bageste noget 3- kantet affladede. 9. Bagkropsring forlænget paa Bugsiden til en kraftig behaaret Plade. 10. Ring paa Rygsiden trekantet. Cerci saa lange som Kroppen; lysegule, mørkere ved Roden. 20. Marts (Nørreaa) 2 Nympher, 15 mm. lange. 10. April (Gudenaa) 2 Nympher, 12 mm. 27. Marts (Gudenaa) fik jeg Imagines d, 2. Chloroperla Newm. (Esb. Petersen p. 110, 111.) Lokalitet: Gudenaa, Nørreaa, Lilleaa. To Arter af Slægten Chloroperla optræder paa disse Lokaliteter, nemlig CX/. grammatica Scop. og Chl. difformis Klap. Af disse er Chl. grammatica den hyppigste og bedst kendte Art. ChZ. difformis er temmelig sjælden hos os. Jeg har den fra Gudenaa, Nørreaa og Lilleaa. Nympherne er af lysere og smukkere Tegning end hos grammatica, men 3'-Nymphens Vingeskeder er kun anlagte som korte Lapper. Varierer stærkt i Farven. Udvoxede 9-Nympher 18. mm; udvoxede g'-Nympher 15. mm. Findes paa blandet Bund 223 (dels Sand dels Dynd) med stærk Strøm, hvor der er lidt Plante- væxt. Fuldtudviklede Nympher fandtes 6. Marts. Imagines flyver allerede sidst i Marts. Jeg har Imagines fra Lilleaa, 25. Marts, 8. April samt 5. Mai; fra Gudenaa 27. Marts. (dg er mindre end 2 og har rudimentære Vinger. 2 ses derfor ofte flyvende i Solen frem og tilbage over Vandet for at opsøge dg, som i Reglen findes skjult i Græsset nær Aaens Bredder. De ynder dog ogsaa at krybe op paa. Broer, Pælestumper og lignende. I Græsset bevæger d sig hurtig og ligner skuffende en Staphylin. Paa Grund af Vingernes Ubrugbarhed er den uden Tvivl mere udsat for Efter- stræbelser end 2%. Iagttagelser i den Retning har jeg anstillet ved Lilleaa, hvor jeg mange Gange har set Myrer slæbe afsted med en Chl. diformis-g. Ved en saadan Lejlighed reddede jeg en Dag et Exemplar, som Myrerne endnu ikke havde faaet Bugt med. Cerci havde de tildels afbidt; det forekommer mig som om Dyrets Be- vægelser blive besværligere, naar disse mangler. Jeg anbragte den i et rummeligt Glas, og da jeg umiddelbart efter fangede en 2, slap jeg ogsaa denne ned i Glasset og saa nu, hvorledes g' i Iver kastede sig over 9, og Kopulation paafulgte. Efterat 92 har ladet Æggeklumpen falde i Vandet, gaar de hurtigt til Grunde; sidst i Mai er de kun rent undtagelsesvis at finde. Perlodes microcephala Pict. (Esb. Petersen p. 109.) Lokalitet: Gudenaa. P.. microcephala hører ogsaa til vore sjældnere Slørvinger. Nymphen lever paa haard Bund mellem Sten og Grus; jeg har ogsaa taget den påa Lerbund. Den ynder meget stærk Strøm og er ogsaa ypperlig bygget til at kunne modstaa Vandets Tryk og holde sig fast. Den svømmer ikke men holder sig mellem Bundens Ujævnheder. Dens Hovednæring formoder jeg at. være Ephemeride- Larver, hvoraf navnlig Ephemera vulgata L., Heptagenia sulphurea Mill. og Ecdyurus volitans Etn. forekommer hyppig og til samme Tid paa Lokaliteten. Jeg har i alt 4 Nympher fra Gudenaa — 224 Størrelse 20 mm., 25 mm. og 28 mm. — 3. April og 10. April. Imagines har jeg i to Exemplarer — begge $ — fra Mai 1908 og fra samme Lokalitet. Saavel Nympher som Imagines er van- skelige at finde, og maa hos os betragtes som Sjældenheder. Et mærkeligt Exempel paa deres variable Forekomst haves fra Funderaa i Midtjylland, hvor Esb. Petersen i Mai 1908 fandt flere Ima- gines & 9 under Bark paa gamle Elletræer ved Aabredden. 1909 paa samme Tid var der ikke et eneste Dyr at opdrive; og iaar har E. Petersen heller ingen bemærket. Isogenus nubecula Newm. (Esb. Petersen p. 109.) Lokalitet: Bidstrup Skovbæk (Lauerberg). Hos os er denne eneste europæiske Art af Slægten Isogenus meget sjælden, og kun paavist af Forfatteren som Nymphe fra ovennævnte Lokalitet. Her lever den i stærkt rindende Vand paa en stenet og leret Bund med sparsom Plantevæxt. I Gudenaa har jeg aldrig kunnet finde den. Den ligner meget Cl. diformis-Nymphen, men er større og kraftigere bygget. Udvoxede Nympher, ca. 20 mm. — et enkelt Stk. 25 mm — fra 25. Marts. Den er sikkert Skov- bækkens værste Røver blandt Insekterne, og jeg formoder, at Ephemera danica Mill., Heptagenia- og Baétis-Larverne udgør dens vigtigste Ernæring. Oktober 1909 fandt jeg den første Larve 9 mm., hvilken Længde den altsaa maa have været ca. 7 Maaneder om at opnaa, idet Imagines flyver sidst i Marts og først i April. Om den da fra Oktober 1909 til Marts 1910 har naaet sin fulde Størrelse, tør jeg ikke udtale mig om; thi det kunde jo tænkes, at den var to Aar om sin Udvikling. Dette er imidlertid endnu et aabent Spørgsmaal. Dens Flyvetid anser jeg for meget begrændset. Ved et Besøg den 5. Mai fandt jeg de tomme Nymphehude paa Græsstraa ved Bækken og under en gammel Træbro, men Imagines var trods ivrig Søgen ikke til at opdrive og er derfor endnu ikke kjendt fra Danmark. 225 Isopteryx serricornis Pict. (Esb. Petersen p. 117.) Lokalitet: Gudenaa. Denne Art blev først taget som Imago af Forfatteren i Juni 1904. I de to sidste Aar har jeg atter fundet den paa samme Fig 2. Nymphe af Isopteryx serricornis Pict. Lokalitet, men meget sjælden og 'en- keltvis.. 10. April 1910 skrabede jeg Nymphen. Da Artens Udvikling hidtil var ukendt, gives her en Beskrivelse af Nymphen”). (Fig. 2 og 3). »Hovedet hvidgult, med fin graa- gullig Behaaring. Langs Hovedets Midte findes - et lyst Baand, hvis Sider fortil nærmer sig hinanden. Øjnene sorte og rundt om stærkt behaarede. Biøjnene meget tydelige. Følehornene lysegule. med næppe antydede Ringe. Forbrystet oventil mørk graagult, med stærk og tæt Behaaring; langs Yderranden lysere. Mellem- og Bagbryst samt Bagkrop mørk graagule og tæt behaarede. Langs Bag- kroppens Midte en svagt antydet mørk Linie. Haletraade lysgule med svagt antydede, brungule Ringe. Legemets Underside lysere end Oversiden, navnlig for Ho- vedets og Brystets Vedkommende. Benene hvidgule med meget kraf- tig Behaariug. Fødderne 2-led- dede. 2. Led mange Gange læn- gere end 1. Led., der er meget ; i: å kort. Maxillarpalpernes 2. 3. og p; eg. 3 Mtillerpklpe fø) åg Under- 4. Led meget udvidede og tæt læbe af Nymphen af Isopteryx langhaarede. Længde 11,5 mm. serricornis Pict. 1) Beskrivelsen og Figurerne ere udførte af Hr. Esben Petersen, hvem jeg herved bringer min bedste Tak for fortrinligt Samarbejde. 226 Haletraade 5 mm. Ved sine ejendommelig formede Maxillarpalper er Nymphen let kendelig fra Nymphen til Isopteryrx Burmeisteri og I. torrentium.” Den opholder sig påa samme Bund som Perlodes og gaar ligesom denne ned paa dybt Vand (4—5 Meter). Det er den sjældneste af de her beskrevne Plecoptera-Nympher fra Gudenaa. De her publicerede Oplysninger er næsten alle Resultater af Studier ude i Naturen. Mit Ønske om at forbinde disse med Akvariebehandling af Nympherne, har jeg ikke kunnet faa opfyldt, da alle Plecoptera-Larver fordrer meget koldt, meget iltrigt og stærkt rindende Vand. Litteraturfortegnelse. M. Rostock: Neuroptera Germanica. 1888. K. I. Morton: Palæarctic Nemouræ. Trans. Ent. Soc. London 1894. New and little known Palæaretic Perlidæ. Trans. Ent. Så6. London 1895. P. Kempny: Zur Kenntniss der Plecopteren. Verh. d. K. K zo0l. bot. Gesellsch. Wien. I. Ueber Nemura Latr. 1898. II. Neue und un- genuigend bekannte Leuctra Arten, I, II, III. 1898—1899. F. Ris: Die schweizerischen Arten ddr Perliden-Gattung Nemura. Mitth. d. schw. ent. Gesellsch. 1 F.Klapålek: Plecopterologische Studien. Prag 1900. Så evision und Synopsis der europåischen Dictyopterygiden. 1906. — Dk europåischen Arten der Gattung Perla Geoffr. 1907. e Stisswasserfauna Deutschlands. Plecoptera. 1909. A. Ha natrig h: "Ober Relikte; eng der K. K. zoologisch.-bot. Gesellschaft Wien. Jabrgång 19 Esben Petersen: Guldsmede, kk Slørvinger og Copeognather (Pseudoneuropterer). Danmarks Fauna 8. 1910. 1.—12.—10. Fortegnelse over de hos os i de senere Aar fundne, for vor Fauna nye Arter af Bille-Familien Staphylinidæ (Rovbillernes Fam.) af J, P. Johansen. En særskilt Fortegnelse over Danmarks Staphyliner udkom for en Del Aar siden i ,,Entomologiske Meddelelser” dels ved Dr. F, Meinert (Ent. Medd. I. Bd. 1887—88, 215; II. Bd. 1889 —90, 227 og III. Bd. 1891—92, 1.), dels ved Forfatteren af denne Meddelelse (Ent. Medd. V. Bd. 1895, 10). Den indeholdt alle vore den Gang kendte Arter, nemlig af: Gruppe Staphylinini 123 Arter. — Pæderini 39 — Stenini 58 — RE Se eger SLAG — Omaliini 41 — — Proteinini 7 — — Phloeocharini 1 — — Micropeplini 3 — Aleocharini 241 — v: Joh. P. Johansen. | STEDER: AE 617 Arter, et Antal, der i Forhold til vor Faunas Omraade maatte kaldes betydeligt og i Forhold til vor øvrige Billefauna meget stort, efter- som det udgjorde omtrent en Femtedel af alle vore kendte Arter. Det var imidlertid at forudse, at dette betydelige Antal endnu ikke omfattede alle vore Arter af den.i det hele særdeles artstalrige Familie, thi dels havde hidindtil ikke mange af vore Coleopterologer 228 arbejdet med og indsamlet Staphyliner, dels var langtfra alle Landets enkelte Dele tilstrækkeligt undersøgte. Ved Sammenligning med nærliggende Landes Staphylin-Fauna viste det sig ogsaa, at vi savnede ikke faa Arter, der fandtes udbredt i det nordlige Tyskland, i England og Sverige, særligt i Skaane. Der var derfor Grund til at antage, at da disse Nabolandes Naturforhold i alt Væsentligt er i Overensstemmelse med vort Lands, saa vilde ogsaa Staphylin-Faunaen i det hele være den samme, og vi kunde derfor sikkert vente at finde endnu en Del Arter. Denne Forventning har slaaet fuldstændigt til, idet der næppe er gaaet et eneste Aar hen, uden at der er fundet fiere for vor Fauna nye Former, saa at Hovedfortegnelsen nu kan forøges med godt og vel 70 Arter. Vi nærmer os saaledes meget stærkt til at kunne opstille med-+ et rundt Tal 700 Staphyliner i en Hovedsamling. Dette Tal svarer omtrent til, hvad der er fundet i Sverige (703 Arter; jvfr. Thomson Skand. Ins. 1. Hefte Coleopt., 1885), men staar mindst 100 Arter tilbage for de britiske Øers Staphylin-Fauna (jvfr. Fowler Coleopt. Brit. Isl. II, 1888) og udgør kun Halvdelen af det Antal, som Ganglbauer beskriver i ,,Die Kåf. v. Mittel-Europa II: Staphy- linidae" 1895. — Det er vel ikke udelukket, at der hos os endnu vil komme adskillige nye Arter frem, naar alle Landets enkelte Dele bliver omhyggeligt undersøgte, men ret mange flere bliver det vistnok ikke. En Del af de nye Fund har spredt været omtalt i ,,Entom. Meddelelser." Her gives i det Følgende en samlet Oversigt, og ligesom i Hovedfortegnelsen med Angivelse af de vigtigste Værker, hvor hver Art findes beskrevet, og de vigtigste Synonymer, samt Oplysning om Findested, Findetid og Finder m.m. Hvor intet andet er omtalt, findes de indsamlede Arts-Eksemplarer i Finderens Samling. Åleochara tristis Gravh. Mon. Coleopt. micropt. 170; Ganglb. Kåf. M. Il, 34. — nigripes Mill, Kraatz Ins. D. II. 90. — Cat. Col. Eur. 1891. Aleoch. tristis' Grav: Hidindtil kun funden faatalligt ved Odense under" raadnende 229 Planter (5. 1898, Skolebestyrer N. P. Jørgensen) og enkeltvis ved Silkeborg (23. 8. 1903, Hr, Lærer Esb. Petersen). Af begge Fund findes et enkelt Stykke i min Samling. Arten er sjælden i Syd- og Mellem-Europa og ogsaa funden i Sverige og Norge. Åleochara inconspicua Aubé Ann. Soc. Ent. Fr. 1850, 312; Kraatz Ins. D. II, 107; Muls. et Rey Brévip 1874, 142; Ganglb. Kåf. M. II, 40. — Cat. Col. Eur. 1891 Aleoch. inconspicua Aubé. Først funden ved Haderslev (i Efteraaret 1897 af Hr. Lærer L. Andersen), senere ved Odense (Hr. Skoleb. N. P. Jørgensen), senest, men flere Gange, enkeltvis under Kvas og i Plantemøddinger ved Hillerød (Forf.). Den hår særligt hjemme i Mellem-Europa og har vistnok naaet sin Nordgrænse her i Landet. Åleochara ruficornis Gravb. Micropt. 1802, 91; Erichs. Gen. Spec. Staph. 170; Kraatz Ins. D. II, 84; Muls. et Rey. Brévip. 1874, 109; Ganglb. Kåf. M, II, 43. — Cat. Col. Eur. 1891 Aleoch. ruficornis Gravh. Blandt en Samling Staphyliner m. m., som 1895 blev tilsendt mig til Bestemmelse fra Prof. Wistnei i Sønderborg, fandtes et Stk., 2, af denne sjældne Art, taget i Madskov paa Als under Løv. Senere er et andet Stk,, 3, taget under Løv i Tørning Skov ved Haderslev (7. 1907, Hr. Student J. Andersen). Begge Stkr. har Finderne velvilligst overladt mig, og findes nu i min Samling. Arten har hjemme i Mellem-Europa og skal oftere være taget i Selskab med Myrer, men forekommer ogsaa ofte ved udflydende Træsaft. I Sverige eller Norge er den ikke funden. Microglossa haves esn nidicola Fairm. Ann. Soc. Ent. Fr. 1852, 687; Muls. et Rey Brévip. ørne ges Ganglb. Kåf. M. 53. — Cat. Col. Eur. 1891 pnks nidicola F Udbredt og ikke sjælden i og ved Sandsvalens Reder i Sand- skrænter. — I Hovedfortegnelsen er denne Art ikke bleven adskilt fra den meget nærstaaende M. pulla Gyllh., en Fejl, som senere med Grund er paavist af Hr. Ingeniør Chr. Engelhart (jvfr. Entom. Medd. II. R. I. Bd. 1902, 130—131), da Arterne ikke blot 230 adskiller sig noget i Udseende, men ogsaa i Levevis, idet pul/a næppe søger Ophold hos Sandsvalen, men derimod ofte træffes saavel i andre Smaafugles Reder som og hos Myrer, — M. nidicola er udbredt over Nord- og Mellem-Europa. Oxypoda funebris Kraatz Ins. D. II, 166; Ganglb. Kåf. M. II, 64. — Cat. Col. Eur. 1891 Oxyp. funebris Kr. I Nord- og Sydsjælland (Hr. Chr. Engelhart og Forf.) og formodentlig videre udbredt; påa sine Steder, saaledes omkring Hillerød, især om Foraaret ikke sjælden paa kold, sumpet Skov- og Mosebund, eller i Opskyl og under fugtigt Løv ved Søer og Vandsteder; ofte sammen med O. longiuscula Gravh. — Hist og her i Nord-Tyskland, Finland og Norge. Oxypoda humidula Kraatz Berl. Ent: -Ztschr. 1865, 414; Muls. et Rey Brévip. 1874, 244; Ganglb. Kåf. M. II, 65. — umbrata Erichs. Kåf. Mk. Br. 1. 344; Kraatz Ins. D. II, 168. — Cat. Col. Eur. 1891 Oxyp. humidula Kr. Et enkelt, utvivlsomt Stykke af denne Art har jeg for kort Tid siden set i Hr. Ing. Chr. Engelharts Samling, taget af ham i eller ved Tisvilde Hegn paa et sumpet, med Rør bevokset Sted (15. 5, 1910). Jeg anfører dette Fund her, fordi Bestemmelsen af den i Hovedfortegnelsen omtalte Oxyp. umbrata Er. =— humidula Kr., tilhørende Zool. Museum, København, i sin Tid syntes mig noget tvivlsom (jfr. Ent. Medd. V. Bd. 1895, 39). Arten er udbredt i Mellem-Europa og ogsaa funden i Finland. Oxsypoda lentula Erichs. Kåf. Mk. Br. I, 349; Kraatz Ins. D. II, 168; Muls. et Rey Brévip. 1874, 300; Ganglb. Kåf. M. 11, 65. — Cat. Col. Eur. 1891 Oxyp. lentula Er. Paa sumpede Bredder af Vandhuller under Løv eller ved Roden af Planter; i Skørping Skov og paa Lundby Bakker ved Aalborg, i Store Dyrehave ved Hillerød og i Freerslev Hegn, særligt om Foraaret (Forf.). Udbredt i Mellem-Europa, ogsaa funden i Finland, men ikke i Sverige eller Norge. 231 Oxypoda rufa Kraatz Ins. D. II. 170; Ganglb. Kåf. M. II, 72. — Cat. Col. Eur. 1891 Oxyp. rufa Kr. Paa fugtig Mosebund ved Hillerød og ved Lyngby Sø i fugtigt Mos og Opskyl, især om Foraaret (Forf., Engelhart o. fl.). I Mellem-Europa, men overalt meget sjælden. Oxypoda abdominalis Mannh. Brach. 69; Erichs. Kåf. Mk. Br. I, 346; Kråatz Ins. D. II, 172; Thoms. Skand. Col. III, 22j; Ganglb. Kåf. M. IL, 73. — Cat. Col. Eur. 1891 Oxyp. abdominalis Mannh. Paa høj Sandbund under Mos og ved Roden af Planter. Hvorup Bakker nord for N. Sundby (8. 1895) og Ræbild Hedebakker ved Skørping (8. 1897. Forf.); Sandmark ved Tisvilde (6. 04. Engelhart og Forf.). Nord- og Mellem-Europa. Qxypoda recondita Kraatz Ins. D. II, 182; Gangib. Kåf. M. II, 74. — Cat. Col. Eur. 1891 Oxp.recondita Kr. Enkelt i Vang Skov, Vendsyssel, i en hul Stub med Træsmuld (9. 88), ligeledes enkelt i et hult Træ ved Hillerød (5. 1902, Forf.). Et Stk. fra Knudshoved, Syd-Sjælland, har jeg set i Hr. Engelharts Samling. Meget sjælden i Nord-Tyskland. Oxypoda amoena Fairm. Faun. Fr, I, 436; Muls. et Rey Brévip. 1874, 357; Ganglb. Kåf. M. II, 75. — flavicornis Kraatz Ins. D. II, 185; Thoms. Skand. Col. II, 25. — Cat. Col. Eur. 1891 Oxyp. amoena Fairm. Paa fugtig Skovbund under dybt, muldnende Løv og i svam- pede, trøskede Stubbe, udbredt men meget sjælden: Lundby Krat ved Aalborg, Asmildgaard Skov ved Silkeborg, Hestehaven ved Hillerød 0. fl. St. (Forf., Engelhart), især om Efteraaret. Ud- bredt i Nord- og Mellem-Europa. Hygropora cunetans Erichs. Kåf. Mk. Br. I, 349; Kraatz Ins. D. II, 188; Muls. et Rey Brévip. 1874 375; Ganglb. Kåf. M. II, 79. — Pycnaræa curticollis Thoms. Skand. Col. II, 28. — Cat. Col. Eur. 1891 Hygrop. cunctans Er. Et enkelt Stykke, som jeg har fundet under Løv paa Bredden af en Dam i Skørping Skov ved Aalborg (10. 1890), hører vistnok 232 til denne Art. Men da jeg ikke vil ødelægge dette Eksemplar for at undersøge Munddelene, maa jeg foreløbigt anse Bestemmelsen. for at være noget tvivlsom. Arten er overalt meget sjælden i Nord- og -Mellem-Europa. Ocyusa incrassata Muls. et Rey Brévip. 1874, 420; Kraatz Ins. D. II. 181 (Oxypoda); Thoms. Skand. Col. IX, 258 (Demosoma); Ganglb. Kåf. M. TI, 82 (Mniusa). — Cat. Col. Eur. 1891 Ocyusa incrassata Rey. Enkeltvis paa Skovbund under Løv og ved Svampe i Præste- vangen ved Hillerød (9. 1903, Forf.), Jægersborg Dyrehave (5. 1902, Engelhart). Udbredt i Nord- og Mellem-Europa, men sjælden. Ocyusa procidua Erichs. Kåf. Mk. Br. I, 315; Kraatz Ins. D. II, 190 (Oxypoda); Muls. et Rey Brévip. 1874, 423 (Ocyusa). — glacialis Mill. (Homalota). — Cat. Col. Eur. 1891 Ocyusa procidua Er. En lille Række paa fugtig, dyndet Skovbund i Store Dyrehave ved Hillerød ved Roden af Planter (5. 1906, Forf.). Udbredt i Mellem-Europa og ogsaa funden i Finland, men ikke i Sverige eller Norge. Thiasophila canaliculata Muls. et Rey Brévip. 1874, 390; ber: Kåf. M. II, 87, — Cat. Col. Eur. 1891 Thias. canaliculata Rey. Af denne styles" nærstaaende til 7'k. angulata Er., har jeg set en lille Række i afdøde Konsv. Løvendals Samling, funden ved Sjælsø, Sjælland, i Tuen hos Formica rufa (?). Efter Wasmann (Deutsh. Ent. Ztschr. 1894, 273) er den udbredt i Mellem-Europa og lever i Tuerne hos Form, eæsecta. Ityocara rubens Erichs. Kåf. Mk. Br. I, 304 (Calodera); Kraatz Ins. D. II, 142; Thoms. Skand. Col. IX, 239; Ganglb. Kåf. M. II, 96. — Cat. Col. Eur. 1891 Calodera rubens Er. Et enkelt Stk. fandtes først i Freerslev Hegn ved Hillerød under fugtigt Løv paa Sumpbund (5. 1903, Hr. Ing. Engelhart), senere fandtes 3 Stkr. smst. (5. 1904, Forf.), og sidst har jeg fundet den i stort Antal i Store Dyrehave ved Hillerød (5. 1910) under 233 fugtigt Løv ved Randen af et Vandsted. Den er udbredt i Mellem- Europa og ogsaa funden i Skaane, men er overalt meget sjælden. Phloeopora latens Erichs. Gen. Spec. Staph. 78; Ganglb. Kåf. M. II, 105. — major Kraatz Ins. D. II, 338. — producta Muls. et Rey Brévip. 1874, 447. — Cat. Col. Eur. 1891 Phloeop. latens Ér. Muligvis kun en Varietæt af Ph. corticalis Gravh. Et enkelt Stk. har jeg faaet af Hr. Kmrh. Fabr. de Tengnagel, i hvis Klækkehus det er kommen frem, formodentlig af Træ fra Lolland- Falsters Skove (5. 1891). Homalota hospita Mårk. Germ. Ztschr. V, 216. Kraatz Ins, D. II, 290; Sharp. Rev. Brit. Hom. 217. Thoms. Skand. Col, II, 60 (Thamiaræa), Muls. et Rey Brévip. 1873, 154; Ganglb. Kåf. M. II, 127. — Cat. Col. Eur. 1891 Thamiaræa hospita Mårk. Hos os først fundet ved Vejle under Bark paa Popler (?) i Cossusgnav (7.1900, Kmrh. Fabr. de Tengnagel), senere taget i Antal i Hvedholm Dyrehave ved Faaborg i Cossusgnav paa Eg sammen med den nærstaaende Hom. cinnamomea (7. 1905, Hr. L. Andersen og Forf.). Den er udbredt i Mellem-Europa og ogsaa funden i Skaane og skal oftere være funden især i saadanne Træer, som foruden at være angrebne af Cossus-Larver tillige fandtes be- boede af Myren Lasius fuliginosus. Homalota consanguinea Eppelsh. Stett. Ent. Zeitg. 1875, 365; Ganglb. Kåf. M. 1I, 155 (Atheta). — Cat. Col. Eur. 1891 Colpodota consanguinea Epp. I de senere Aar har jeg hist og her i Omegnen af Hillerød fundet denne ejendommelige Art, saavel ved raadne Svampe om Efteraaret som under meget fugtigt Løv ved Vandsteder i Skovene om Foraaret. Efter Fowler (Brit. Col. II) er den i nyere Tid og- saa opdaget i Syd-England, men er ellers kun kendt fra det østlige Mellem-Europa. Homalota cribrata Kraatz Ins. D. II, 288; Sharp Rev. Brit. Hom. 268; Ganglb. Kåf. M, II. 162 (Atheta). — Cat. Col. Eur. 1891 Atheta cribrata Kr. Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1910. 16 234 Under Aadsel paa moseagtig Skovbund i Skørping Holme syd- for Aalborg et enkelt Stk. (5. 1896, Forf.). Senere har jeg et Par Gange om Foraaret sigtet den af Løv og Mos paa fugtig Mosebund ved Hillerød. Den er udbredt i Mellem-Europa og Eng- land, men er overalt særdeles sjælden. Homalota picipennis Mannh. Bull. Mose. 1843, III, 224; Ganglb. Kåf. M. II, 168 (Atheta) — æneipennis Thoms. Skand. Col. III, 92; Muls. et Rey Brévip. 1873, 427. — Cat. Col. Eur. 1891 Atheta picipennis Mannh. I Gødning og ved Svampe; enkeltvis Foraar og Efteraar i Omegnen af Hillerød (Forf.) og hos os formodentlig videre udbredt. Efter Thomson er den ogsaa funden i Skaane, ved udflydende Træsaft; forøvrigt udbredt over Nord- og Mellem-Europa. Homalota aquatica Thoms. Ofv. Vet. Ac. Fårh. 1852, 133: Skand. Col. III, 65 (Atheta); — Ganglb. Kåf. M, II, 177, — subænea Sharp Rev. Brit. Hom. 187; — foliorum Muls. et Rey Brévip. 1873, 556. — Cat. Col. Eur. 1891 Atheta aqua- tica Thoms. Enkelte Stkr. om Foraaret i Opskyl og under fugtigt Mos ved Lyngby Sø og Frederiksborg Slotssø samt sent paa Efteraaret under Kvas i min Have i Hillerød (Forf.). I andre Samlinger har jeg ikke set den. — Hvad der i Hoved-Fortegnelsen (Ent. Medd. 1895, 62) er meddelt om Fund af denne Art, gælder den meget nær- staaende Hom. aquatilis Thoms. Begge Arter er udbredte i Nord- og Mellem-Europa. Homalota ebeniua Muls. et Rey Brévip. 1873, ord Ganglb. Kif. M. I, 178 (Atheta). — Cat. Col. Eur. 1891 Atheta Af Hr: pre Skilebestyrer N. P. Jørgensen modtog jeg for et Par Aar siden en g' og Y af denne Art, af ham fundne i Fruens Bøge ved Odense i Svampe eller raadnende Planter (6. 1879). Senere har jeg set et Par andre Fund fra samme Sted, indsendt af Hr. J. til Bestemmelse. Dens Forekomst hos os maa anses for en Mærkelighed , da den ellers knn skal være kendt fra et enkelt Sted i Mellem-Frankrig (jvfr, Ganglb.). 235 Homalota hybrida Sharp Rev. Brit. Hom. 1869, 196; Gangilb. Kåf. M. II, 179 (Atheta). — Cat. Col. Eur. 1891 Atheta hybrida Sharp. Hos os først opdaget ved Horsens i gamle Popler, angrebne af Cossus-Larver, i hvis Gnavsmuld den fandtes (Student J. Andersen), ligeledes fundet ved Rugballegaard, Vejle (Kmrh. Fabr. de Tengnagel), senere i Antal i udflydende Træsaft, frem- kommen ved Cossusgnav paa Eg, i Grejsdalen, Vejle, og i Hvedholm Dyrehave, Faaborg (7. 1905, Hr. L. Andersen og Forf.). Et enkelt Stk. har jeg fundet under Kvas ved Hillerød. Forøvrigt kendt fra Skotland, Nord-Tyskland og Finland. Homalota basicornis Muls. et Rey Qpusc. Ent. I, 1852, 42; Ganglb. Kåf. M. 1I, 187 (Atheta). — autumnalis Sharp Rev. Brit. Hom. 224. — Cat. Col. Eur. 1891 Atheta basicornis Rey. Da Bestemmelsen af det i Hoved-Fortegnelsen (Ent. Medd. 1895, 70) omtalte enkelte Stk. af denne Art er nævnt som noget tvivlsom, stadfæster jeg den her, idet jeg senere (2.8. 1907) i Stenholts Vang ved Hillerød har fundet flere Stkr. af begge Køn - under Barken paa tykke, halvt udgaaede Egegrene, der var an- grebne af Barkbiller, i hvis Gange og Gnavsmuld den levede. Arten er udbredt i Mellem-Europa. Homalota subterranea Muls. et Rey Opusc. Ent. Il, 1853, 40; Kraatz Ins. D. II, 291; Thoms. Skand. Col. X 320; Sharp Rev. Brit. Hom. 219; Ganglb. Kåf. M. 1, 189 (.Atheta). — Cat. Col. Eur. 1891 Atheta subterranea Rey. Blandt nogle Staphyliner, indsendt til Bestemmelse fra Prof. Wistnei, Sønderborg, fandtes et Par Stkr. fra Omegnen af Sønderborg (14.5. 1895), af hvilke jeg fik et enkelt Stk. (g til min Samling. Den er udbredt i. Nord- og Mellem-Europa og skal findes især under Løv paa fugtig Skovbund, men ogsaa” under Stene i Selskab med Myrer. Homalota testaceipes Heer. Faun. Helv. I, 327; Sharp Rev. Brit. Hom. 221; Muls. et Rey Brévip. 1873, 383; Ganglb. Kåf. M. II, 190 (Atheta). — varicornis Kraatz. Ins. D. II, 292. — Cat. Col. Eur. 1891'Atheta testaceipes Heer. 16% 236 I Sigtegods fra en Plantemødding, tilsendt mig af Hr. Lærer Kryger, Gentofte (1. 5. 1905), fandt jeg 1 Stk. af denne Art, som især har hjemme i Syd- og Mellem-Europa og formodentlig her i Landet har sin Nordgrænse. Overalt er den meget sjælden. Homalota perexigua Sharp Rev. Brit. Hom. 1869, 215; Ganglb. Kåf. M. II, 196 (Atheta) — Cat. Col. Eur. 1891 Atheta perexigua Sharp. Enkelt i Skørping Holme syd for Aalborg (5. 1893, Forf.) sigtet af Muldjorden under Aadsel. Den overses let paa Grund af dens Lidenhed. — England, Tyskland. Homalota picipes Thoms. Ofv. Vet. Ac. Forh. 1856, 99: Skand. Col. III, 81 (Atheta); Sharp Rev. Brit. Hom. 145; Ganglb. Kåf. M. II, 199 (Atheta). — exæcavata Muls.et Rey Brévip. 1873, 634, — Cat. Col. Eur. 1891 Atheta picipes Thoms. I Svampe, ved raadnende Planter og udflydende Træsaft, hist og her i Nord-Sjælland (Hillerød, Frederiksværk, Tisvilde 0. fl. St.) især om Efteraaret. (Engelhart, Forf.). — Udbredt i Nord- og Mellem-Europa. Homalota fungivora Thoms. Skand. Col. IX, 260; Sharp Rev. Brit. Hom. 144; Ganglb. Kåf. M. II 203 (Atheta). — Cat. Col. Enr. 1891 Atheta fungivora Thoms. Ligesom den meget nærstaaende H. occulta i Svampe især påa Træstød og Stubbe; enkeltvis ved Hillerød (10. 1902) og i Freerslev Hegn (9. 1907, Forf.).. Nord- og Mellém-Europa. Homalota hepatica Erichs. Gen. PS Staph. 102; Kraatz. Ins. D. II. 268; Thoms. Skand. Col. IX, Sharp Rev. Brit. Hom. RG Muls. et Rey Brévip. 1873, 615; Bingtk Kåf. M. II, 203 (Atheta). — exarata Sharp Rev. Brit. Hom., 145. — Cat. Col. Eur. 1891 "sn 578 hepatica Er, Vistnok meget sjælden eller stedegen; i de senere Aar dog funden nu og da enkeltvis flere Steder omkring i Nordsjælland, saaledes i Boserup Skov (28. 5. 1899, Rosenberg), under Kvas ved Hillerød (6.05, Forf.), under Bårk paa en Vindfælde i Grib Skov (5. 1910, Engelhart) og i Tisvilde Hegn (Rosenberg); 237 desuden ved Sønderborg (Wistnei). Den er udbredt, men meget sjælden i Mellem-Europa, og ogsåa funden i Skaane. Homalota melanocephala Heer. Faun. Helv. I, 381; Ganglb. Kåf. M, II, 205 (Atheta). — nigrifrons Erichs. Gen. Spec. Staph. 100; Kraatz. Ins. D, II, 207; Muls. et Rey Brévip. 1873, 674. — Cat. Col. Eur. 1891 Liogluta melanocephala Heer. Hist og her omkring paa Sjælland og Lolland og formodentlig videre udbredt, mest enkeltvis; af de Stkr., jeg selv har fundet, er de fleste tagne i Smuld i hule Træer, enkelte er kætsede paa Skovbund. Udbredt i Mellem-Europa og ogsaa funden i Skaane. Homalota microptera Thoms. Skand. Col. IX, 266; Ganglb. Kåf. M. I1I, 172 (Atheta). — Cat. Col. Eur. 1891 Liogluta' micans Rey. …… Af Hr. Lærer Esb. Petersen har jeg faaet et enkelt Stk. (2), fundet ved Silkeborg (10. 1904); senere er der fundet et Par Stkr. (3 g) ved Tisvilde Hegn paa et sumpet, rørbevokset Sted (5. 1910, Hr. Ing. Engelhart). Den er vistnok en særligt nordisk eller alpin Art, kendt fra Sverige og de mellemeuropæiske Bjergegne. Homalota islandica Kraatz. Stett. Ent. Ztg. 1857, 234; Ganglb. Kåf. M. II, 223 (Atheta). — eremita Rye, Thoms. Opusc. Ent. III, 331; Sharp Rev. Brit. Hom. 169. — Cat. Col. Eur. 1891 Atheta islpiidies "Kr. Hidindtil har jeg af denne særligt nordiske Art kun fundet 3 Stkr. paa fugtig Mose- og sumpet Skovbund under Lyng og Løv ved Hillerød, alle om Foraaret; i andres Samlinger har jeg ikke set den. Den kendes iøvrigt fra Island, Skotland, det nordlige Norge og Jæmteland samt Finland, og skal ogsaa være funden i Schlesien. Homalota Åubei Bris. Ann. Soc. Ent. Fr. 1860, 339; Sharp Rev. Brit. Hom. 171; Ganglb. Kåf. M. II, 224 (Atheta). — breviceps Thoms. Skand. Col. IX, 273. — Cat. Col. Eur. 1891 Atheta Aubei Bris. Funden i Antal og gentagne Gange hvert Foraar i de senere Aar paa fugtig Mosebund ved Hillerød (Forf.), enkeltvis ogsaa hist 238 og her i Nord-Sjælland, saaledes ved Fursø og Arresø i Opskyl. Udbredt i Mellem-Europa og ogsaa funden i Skaane og i Norge. Homalota falliciosa Sharp Rev. Brit. Hom. 1869, 157; Ganglb. Kåf. M. II, 229 (Atheta). — Cat. Col. Eur. 1891 Atheta falliciosa Sharp. Paa Mose- og Kærbund ved Hillerød især om Foraaret har jeg fundet en lille Række, der utvivlsomt maa henføres til denne Art. Dens store Lighed med en af Hom. melanocera's Thoms. mange Former gør Bestemmelsen noget vanskelig. Den kendes iøvrigt fra Skotland, Mellem-Evropa og Finland, men skal overalt være meget sjælden. Homalota longula Heer. Faun Helv. 334; Thoms. Skand. Col. III, 13; Sharp Rev. Brit. Hom. 105; Ganglb. Kif. M. II, 282 (Atheta). — thinobioides Kraatz. Ins. D. II, 228; Muls. et Rey eg 1875, 261 (Hydrosmecta). — Cat. Col. Eur. 1891 Atheta longula Heer. Iblandt en Del Skan b reen indsendte til Bestemmelse af Hr. Kmrh. Fabr. de Tengnagel, fandtes enkelte Stkr. af denne lille, fine Art, fundne under Tang og andet Opskyl paa Stranden ved Gedser (9. 1894) og ved Nykjøbing F, Senere har jeg selv fundet et Par Stkr. i vaadt Opskyl paa den sandede Bred af Esrom Sø (9. 1910). Udbredt i Mellem-Europa og efter Thomson ogsaa funden ved Ringsøen i Skaane. Tachyusa concolor Erichs. Gan. Spec. Staph. 126; Kraatz. Ins. D. I, 155; Muls. et Rey Brévip. 1875, 353 (Brachyusa); Ganglb. Kåf. M. IL, 241. s Cat: Ch Eu 1891 Thinonoma concolor Er. I Hr. Kmhr. Fabr. de Tengnagels Samling har jeg set 2 Stkr. af denne sjældne, mellemeuropæiske Art, fundne i August ved Nykøbing F. paa. dyndet Bund. Den har formodentlig sin Nordgrænse her i Landet. Myrmecopora sulcata Kiesw. Stett. Ent. em 1850, 218: Muls. et Rey Brévip. 1875, 416; En EN Kåf. M. II, 251. — Cat. Col. Eur. 1891 Myrmecopora sulcata Kies: ii RESTER SSR 239 Denne lille, mærkelige Strandart er hos os hidindtil kun funden af forhv., nu afdøde Skolebestyrer N. P, Jørgensen, Odense, som først fandt den under opskyllet Tang paa Stranden ved Dyr- borg, Faaborg, (8. 1900), senere paa Lyø, ved Bandholm paa Lolland og sidst paa Stranden ved Agernæs, Fyens Nordspids. For- modentlig vil den ogsaa kunne findes andre Steder ved vore Kyster. Den er udbredt langs Englands og Frankrigs Kyster. Bolitochara Mulsanti Sharp Ent. Monthl. Mag. 1875, 1832; Ganglb. Kåf. M. II, 264. — elongata Muls. et Rey Brévip. 1871, 202. — Cat. Col. Eur. 1891 Bolitochara Mul- santi Sharp. Enkelte Stkr. paa Træsvampe i Tørning Skov ved Haderslev (8. 1903 og senere, L. og J. Andersen). Meget nærstaaende til B. lucida Gravh.; udbredt i Mellem-Europa. Placusa humilis Erichs. i: ryge Staph. 196: Kraatz. Ins. D. II, 296; Muls. et Rey Brévip. 1871, 4; Ganglb. Kåf. M. II, 296. — Cat. Col. Eur, 1891 Placusa humilis Er. Under Bark paa Naaletræer, som er angrebne af Barkbiller. Hidindtil hos os kun funden i Store Dyrehave ved Hillerød i Gange og Gnavsmuld af Tomicus typographus (7. 1902 og senere, Forf.). Udbredt i Nord- og Mellem-Europa. Oligota parva Kraatz. Berl. Ent. Ztschr. 1862, 300; Muls. et Rey Brévip. 1873, 131; Ganglb. Kåf. M. JI, 310. — Cat. Col. Eur. 1891 Oligota parva Kr. Efter Ganglbauer en ved Handel og Skibsfart vidt udbredt Art; hos os funden faatalligt ved Odense (9. 1907, N. P. Jørgensen). Diglossa mersa Hal. Ent. Mag. IV, 1837, 252; Muls. et Rey Brévip. 1873, 84; Ganglb, Kåf. M. II, 314. — Cat. Col. Eur. 1891 Diglossa mersa Hal. En lille, mærkelig Strandart, der graver sig Gange under Sten og Tang i Sandet og her ofte overskylles af Tidevandet; udbredt især ved Vesterhavets engelske og hollandske Kyster. Hos os hid- 240 indtil kun funden paa Stranden ved Esbjerg, først opdaget af Hr. Jensen-Haarup, senere funden af flere Samlere. Myllæna Kraatzi Sharp Cat. Brit. set 1871, 10; Ganglb. Kåf. M. I, 319; — glauca Aubé Ann. Soe. Ent. Fr, 1850, 314; Kraatz. Ins. D. lI, 1007. — elongata Muls. et Rey BAG. 1873, 59. — Cat. Col. Eur. 1891 Myllæna Kraatzi Sharp. Den skal være funden ved Sønderborg (Wistnei Verz. d. Kåf. v. Sånderb. u. Umg. 1886). Et enkelt Stk. i min Samling fra Silkeborg (6. 03, Esb. Petersen) er utvivlsomt denne Art. Ud- bredt i Nord- og Mellem-Tyskland og ogsaa funden i Norge (Vær- dalen) og England. Myllæua gracilis Matth. Ent. Mag. V, 1838, 197; Ganglb. Kåf. M. II. 320. — forticornis Kraatz. Ins. D. II, 370. — Cat. Col. Eur. 1891 Myllæna gracilis Matt En lille Række af denne Art har jeg for kort Tid siden (4. 1910) samlet af Opskyl ved en Dam ved Hillerød. Paa Grund af dens Lidenhed og Lighed med MM. minuta Gravh. kan den let for- veksles med denne. Udbredt i Mellem-Europa og England. Myllæna infuscata Kraatz. Stett. Ent. Ztg. XIV, 1853, 373; Muls. et Rey Brévip. 1873, 66; Ganglb. åf. M. II, 321. — Cat. Col. Eur. 1891 Myllæna infuscata Kr. Ikke sjælden i det nordøstlige Sjælland i Opskyl og Løv ved Bredderne af Søer og Vandsteder samt under Mos paa fugtig Eng- og Skovbund og formodentlig videre udbredt, men let overset- paa Grund af dens Lidenhed eller forvekslet med minuta. Talrigst har jeg fundet den ved Lyngby Sø og paa vaad Engbund ved Hillerød, især om Foraaret. Udbredt i Mellem-Europa. Tachinus bipustulatus Fabr. Ent. Syst. I, 2, 533; Erichs. Gen. Spec. Staph. 260; Kraatz. Ins. D. II, 409; Thoms. Skand. Col. III, 157; Muls. et Rey Brévip. 1883, 142; Ganglb. Kåf. M. H, 342. — Cat Col. Eur. 1891 Tachinus bipustulatus Fabr. I Popler, som er angrebne af Cossus-Larver, og ved ud- flydende Træsaft, undertiden i Antal. I de senere Aar ofteré 241 funden ved Horsens, Vejle og Varde af forskellige Samlere. Ud- bredt i Nord- og Mellem-Evropa. Bryoporus crassicornis Måkl. Symb. 1847, 9. — castaneus Hardy, hoben Col. Brit. Isl. 210. — Cat. Col. Eur. Bryocharis crassicornis Måk Et enkelt Stk., fundet i Dyrehaven ved København i Svampe (10. 1909, Fru West), og som Hr. West godhedsfuldt har over- ladt mig, hører utvivlsomt til denne Art. Den kendes iøvrigt fra Finland, England og Skotland. : Mycetoporus debilis- Måkl. Symb. 1847, 14; Seidlitz. Faun. Balt. 1891, 412. — Cat. Col. Eur. 1891 Mycetoporus dobilis Må I en Sand- eller Lergrav ved Bakkegarden, Aalborg, har jeg (9. 1891) fundet et enkelt Stk. af en Mycetoporus, som jeg anser for denne Art. Efter Seidlitz er den ellers kun kendt fra Finland. Åcylophorus Wagenschieberi Kiesw. Stett. Ent. Ztg. 1850, 220; Kraatz. Ins. D. II, 481; Thoms. Skand. Col. II, 182; Muls. et Rey Brévip. 1875, 836; Ganglb. Kåf. M. II, 382. Cat. Col. Eur. 1891 Acylophorus Wagzenschieberi Kiesw. Et enkelt Stk., som Hr. Fyrmester E. Wielandt har taget i Opskyl ved Lyngby Sø (5. 1902) og velvilligst overladt mig, er vistnok f. T. det eneste Ekspl. af denne ejendommelige Art, der hidindtil er fundet hos os. Dens skjulte Levevis i Sphagnum eller vel endog paa Vandplanter under Vandets Overflade vanskeliggør dens Opdagelse. Den er kendt bl.a. St. fra Tyskland og ogsaa efter Thomson funden i Skaane. Quedius othiniensis Joh. Ent. Medd. II. R. 3. B. 170, Af denne nye Art, af Udseende meget lig Q. fulgidus, men med smaa Øjne som Zongicornis, har Hr. Skolebestyrer N. P. Jør- gensen fundet et enkelt Stk. løbende paa en Vej ved Odense. 242 Quedius ochripennis Mén. Cat. rais. 145; Muls. et Rey Brévip. 1877, 507: Gangib. Kåf. M. HL, 398. — puncticollis Thoms. Skand. Col. IX, 164. — Cat. Col. Eur. 1891 Qued. ochripennis Mén, Et enkelt Stk. fandtes først i Restrup Skov ved Aalborg i et hult Træ (9. 1890, Forf.), senere et andet ved Taps (Hr. 0. Hol- stebroe); i den nyeste Tid har Hr. E. Rosenberg ved flittige Udgravninger og Undersøgelser eftervist, at Artens egentlige Op- holdssted er Muldvarpens underjordiske Boliger, at den ligeledes ofte findes i Humlebiers Reder, og at den paa sine Steder, saa- ledes i Omegnen af Holte ikké er sjælden og ofte kan tages i Flertal i Muldvarpeboliger. I en Humlerede har Hr. R. ligeledes fundet 1. Stk. af den vistnok særdeles sjældne Varietæt med sorte- blaa Dækvinger: nigro-coeruleus Fauv., .der muligvis tør opfattes som en egen Art (jvfr. Muls. et Rey Brévip. 1877, 500) eller som en Afart af Q. fulgidus Fabr. Q. ochripennis er udbredt over hele Europa, . Quedius tenellus Gravh. Mon. 54; Erichs. Gen. Spec. Staph. 551; Ganglb. Kåf. M. II, 401. — polystigma Wank. Ann. Soc. Ent..Fr. 1867, 253; Muls. et Rey Brévip. 77, 540. — Cat. Col. Eur. 1891 Qued. tenellus Gravh. Kun 2 Stkr. kendes f. T. her fra Landet. Et er fundet paa Lolland ved Vester-Ulslev af Hr. Pastor I. Møller (4. 9. 1906) og velvilligst overladt mig til min Samling; det andet er taget ved Roskilde i en Muserede af Hr. E. Rosenberg (6.3. 1910). Arten er iøvrigt kendt fra Finland, Lithauen og Sibirien. Quedius infuscatus Erichs. Gen. Spec. Staph. 543; Muls. et Rey Brévip. 1877, 526; Ganglb. Kåf. M. II, 461. — Cat. Col. Eur. 1891 Qued. infuscatus Er. I Gnavsmuld i hule Træer; hos og hidindtil, saa vidt jeg ved, kun funden ved Aalborg i en trøsket, hul Poppel, (3. 1894, Forf.) og under lignende Forhold ved Kolding (8. 1902, Hr. Bogb. Jir- gensen); desuden et enkelt Stk. paa en Mur ved Fruens Bøge Odense (N. P. Jørgensen). Den kendes ogsaa fra England, men har. ellers mere hjemme i Syd-Europa. HEE SR SSÅVE 1 ES ar Sk Eee 243 Quedius auricomus Kiesw. Stett. Ent. Ztg. 1850 220; Muls. et Rey Brévip. 1877, 621; Ganglb. Kåf. M. II, 410. — tomentoso-maculatus Corn. Stett. Ent. Zig. 1863, 130. — Cat. Col. Eur. 1891 Oued. auricomus Kiesw. I det vaade Kildemos i ,,Ravn-Kilde" ved Gravlev Enge, Skørping St., i Antal (8. 1895, Forf.); senere genfunden smst. af flere Samlere, men iøvrigt vistnok hidindtil ikke bemærket andre Steder her i Landet. Den er særligt udbredt i Vest-Europa og opholder sig fortrinsvis i det vaade Mos ved Kildevæld og Vandfald. Quedius rufipes Gravh. Gen. Spec. Staph. 543; Muls. et Rey Brévip. 1877, 625; Ganglb. Kåf. M, II, 410. — Cat. Col. Eur. 1891 Qued. rufipes Er. I Hvedholm Dyrehave ved Faaborg nogle Stkr. under Løv (8. 1900, Hr. N.P. Jørgensen). Arten har især hjemme i det vestl. Mellem-Europa og i Mellem-Tysklands Bjergegne. Heterothops binotata Gravh. Micr 28; Erichs. Gen. Spec. Staph. 516; Kraatz. Ins. D. Il, 485; Muls. et Rey Brévip. 1877, 667; Ganglb. Kåf. M. II, 387. — Cat. Col. Eur. 1891 Heteroth. binotata Gravh. i Paa Stranden under opskyllet Tang og ved Roden af Klitgræs langs de fleste af vore Kyster, især ved Kattegat, og flere Steder ikke sjælden, (Skagen, Frederikshavn, Vildsund ved Thisted, ved Odense Fjord og Asnæs; Refsnæs og Tisvilde: N. P. Jørgensen, Engelhart og Forf.). Udbredt langs Kysterne af Vest-Europa og Middelhavet. Staphylinus chalcocephalus Fabr. Syst. El. II, 593; Erichs. Kåf. Mk. Br. I, 486; Kraatz Ins, D. II, Muls. et Rey Brévip. 1877, 120; mer Kåf, M. [, 428. — Cat. pr, Eur. 1891 Staph. ehalcocephalus Fab Enkeltvis i Skovene omkring ma (Hr. Esb. Petersen 0. fl.) under Mos paa Stubbe og Stød. Den er udbredt over Mellem- Europa og skal efter Ganglbauer især søge Hestegødning for at jage. Philonthus addendus Sharp. Proc. Ent. Soc. 1867, 440; Muls. et Rey Brévip. 1877, 232; Ganglb. Kåf. M. II, 445. — Cat. Col. Eur. 1891 Phil. addendus.. Sharp. 244 Gentagne Gange funden ved Odense af Hr. N. P. Jørgensen (6. 1896 0. s.). Den er udbredt i Mellem-Europa og er ogsaa funden i Finland. Stenus longitarsis Thoms. Ofv. Vet. Ac. Fårh. 1857, 222; Ganglb. Kåf. M. I, 562. — Cat. Col. Eur. 1891 Stenus longitarsis Thoms. Udbredt, men meget sjælden og mest enkeltvis (Skørping 10. 90, Hunetorp Hede i Vendsyssel 6. 91, Vestbjerg smst. 9. 95, Hillerød Mose 4. 07, Forf.; Omegnen ved Odense en lille Række: N. P. Jørgensen). Nord- og Mellem-Europa. Stenus gallieus Fauv. Faun. gall. rhén. III, 248; Ganglb. Kåf. M. II, 563. — Cat. Col. Eur. 1891 Stenus gallicus Fauv. To Stkr. i min Samling, 9 og dg, fundne undér fugtigt Løv i Skørping Skov syd for Aalborg, hører utvivlsomt til denne Art, der forøvrigt kun kendes fra enkelte Steder i Øst-Frankrig. Bledius furcatus Oliv. Encycl. VIL, 616; Ganglb. Kåf. M. II, 615. — taurus Erichs. Gen. Spec. Staph. 760; Kraatz Ins. D. II, 818; Muls. et Rey Brévip. 1879, 114. — Cat. Col. Eur. 1891 Bledius furcatus Oliv. Hidindtil hos os kun funden paa Stranden ved Esbjerg under Tang i Sandet; først opdaget af Hr.Jensen-Haarup (6. 1897), senere genfunden af andre. Den er udbredt langs Vest-Europas Kyster, men efter Ganglbauer ogsaa funden ved Saltvande i Mellem-Europas Indland. Bledius speetabilis Kraatz Ins. D. I, 824; Gangilb. Kåf. M. II, 616. — Cat. Col. Eur. 1891 Bledius spectabilis Kr. Enkelte Stkr. paa Stranden ved Esbjerg under Tang (6. 1898, E. A. Løvendal). Mellem-Europa. Bledius nanus Erichs. Gen. Spec. Staph. 773; Kraatz. Ins. D. II, 833; Ganglb. Kåf. M. II, 620. — Cat. Col. Eur. 1891 Bledius nanus Er. 245 Enkelte Stkr. ved Søndervig paa Holmsland (Kmrh. Fabr. de Tengnagel). Muligvis kun en Form af atricapillus, der findes hist og her i Marskegnene langs Vestkysten. Bledius pusillus Erichs. Kåf. Mk. Br. I, 583, Kraatz. Ins. D. II, 883; Muls et Rey. Brévip. 1879, 167, Ganglb. Kåf. M. II, 623. — Cat. Col. Eur. 1891 Bledius pusillus Er. I stort Antal sigtet af halvfugtige Sandskrænter i Hvorup Bakker ved N. Sundby (8. 1895, Forf.), senere ogsaa funden paa Fanø (Kmrh. Fabr. de Tengnagel). Hist og her i Mellem- Europa. Bledius dissimilis Erichs. Gen. Spec. Staph. 769; Kraatz. Ins. D. II, 885; Muls. et Rey Brévip. 1879, 175; Ganglb. Kåf. M. II, 622. — Cat. Col. Eur. 1891 Bledius dissimilis Er. En Række ved Gedser (i Oktbr., Kmrh. Fabr.deTengnagel). Udbredt i Mellen-Europa. Oxytelus inustus Gravh. Mon. 188; Erichs. Kåf. Mk Br. I, 593; Kraatz Ins. D. II, 856; Muls. et Rey Brévip. 1879, .69; Ganglb. Kåf. M. II, 640. — Cat. Col. Eur. 1891 Oxytelus inustus Grayh. To ældre Stkr. i Hr. N. P. Jørgensens Samling, Odense, fundne paa Ærø. Udbredt i Mellem-Europa, men sjælden i den nordlige Del. Oyytelus Fairmairei Pand. Cat. Gren. bruk 172; Muls. et Rey Brévip. 1879, 97; mit Kåf. M. fk Eur. 1891 Oxytelus Fairmairei Pan Et enkelt Stk., g, i en Bladmødding i Odense (N. P. Jørgensen). Mellem-Europa, Finland. Thinobius brevipennis Kiesw. Stett. Ent. Ztg. 1844, 355; Kraatz. Ins. D. II, 885; Muls. et Rey Brévip. 1879, 348; Ganglb. Kåf. M. II, 665. — Cat. Col. Eur. 1891 Thinob. brevipennis Kiesw. Enkeltvis funden ved Sorø (9. 1896, Fabr. de Tengnagel), senere ved Sanderum paa Fyen (5. 1905, N. P. Jørgensen), og 246 i Sigtegods fra Tirsdagsmosen ved Hillerød (sme). Let overset paa Grund af dens Lidenhed. Kendt iøvrigt fra Tyskland og England. Lesteva pubescens Mannh. Brach. 57; Erishs. Kåf. Mk. Br. I, 615; Kraatz. Ins. D. II, 931; Thoms. Skand. Col. III, 188; Ganglb. Kåf. M. II, 713. — Cat. Col. Eur. 1891 Lesteva pubescens Mannh. Enkeltvis ved Silkeborg (i Juni, Engelhart). Iøvrigt ud- bredt i Nord- og Mellem-Europa, men overalt sjælden, Lesteva sicula Erichs. Gen. Spec. Staph. 857; Ganglb. Kåf. M. II, 714. — Heeri Fauv., Kraatz - Deutsch. Ent. Ztschr. 1875, 4833. — punetata Thoms. Skand. Col. IX, 310 (nec. Erichs.). — Cat. Col. Eur. 1891 Lesteva sicula Er. I Antal ved Limfjorden, Aalborg, i Opskyl (11. 1895, Forf.), ligeledes i Opskyl ved Haderslev Fjord (9. 1902; L. Andersen). Udbredt over Nord- og Mellem-Europa. Årpedium trøglodytes Kiesw. Stett. Ent. Ztg. 1847, 77; Kraatz. Ins. D. II, 969; Ganglb. Kåf. M. II. 718. — brachypterum Hardy Bold. Ent. Ann. 1885, 126. — Cat. Col. Eur. 1891 Arpedium brachypterum Gr. To Stkr. af denne nordiske og alpine Art, maaske en vingeløs Form af brachypterum Gravh., har jeg fundet i Opskyl ved Lind- holms Aa vest for Nørre-Sundby. Efter Ganglb. kendes den des- uden bl.a. fra. Skotland og Riesengebirge. Lathrimæum fusculum Erichs. Kåf. Mk. Br. I, 626; Kraatz. Ins. D. II, 947; Ganglb. Kåf. MS — Cat. Col. Eur. 1891 Lathr. fusculum —… En lille Række fra Hvorup Sandbakker n. f. N. Sundby (9. 1892—93, Forf.) samt et enkelt Stk. fra Sønderborg (Wistnei). Udbredt i Mellem-Europa. 247 Åerolocha suleulus Steph. Il. Brit. V, 336; Ganglb. Kåf. M. II, 744, — Cat. Col. Eur. 1891 Oma- lium (Acrolocha) sulculum Steph. Enkeltvis i raadne Svampe ved Hillerød og i Ekskrementer ved Gilleleje paa Stranden (9. 1903, Forf.). Ogsaa i andres Sam- linger har jeg set enkelte Stkr. Særligt udbredt i Vest-Europa. Ånthobium primulæ Steph. Il. Brit. V, 456 Ganglb. Kåf. M. II, 750. — triviale Erichs. Kåf. Mk. Br. I, 639; Kraatz Ins. D. II, 1004 (Hutnkaléremn: — Cat. Col. Eur. 1891 Aathobkun primulæ Steph. I Antal i Boserup Skov ved Roskilde i Blomsterne af Primula elatior (Foraaret 1898—99 og senere, Hr. E. Rosenberg, A. West o. fl.). Af ovenstaaende Fortegnelse vil det fremgaa, at det navnlig er blandt de småa Arter og særligt i de store Slægter Homalota og Ozypoda, at Forøgelsen har fundet Sted. Dette var at vente, da de ved deres Lidenhed lettest unddrager sig Samlerens Opmærk- somhed. Heller ikke kan det overraske, at en stor Del af de ny- fundne Arter hører til dem, der overalt i Mellem- og Nord-Europa forekommer sjældent, hvad enten nu dette har sin Grund i, at de lever paa skjulte, ikke let tilgængelige Steder, eller er knyttet til særlige Bundforhold eller at de, hvad og kan være Tilfældet, maa betragtes som enlige Rester af en ældre Fauna, der nu påa Grund af ændrede klimatiske eller geologiske Forhold er ved at forsvinde og derfor nu kun findes spredt hist og her. Som saadanne Arter maa blandt ovenstaaende vistnok fremhæves Homalota microptera Thoms., islandica Kr. og Aubei Bris. samt Arpedium troglodytes Kiesw., der alle fortrinsvis er nordiske Arter eller i Mellem-Evropas Bjerglande har deres Udbredelse nærmest Snegrænsen, og som hos os lever paa fugtig, kold, ukultiveret Bund. — Overraskende kan man kalde Fund af saadanne ret enestaaende Arter som bl. a. Homalota consanguinea Epp. og ebenina Muls., der kun er fundne 248 ganske faa og vidt spredte Steder i Mellem-Europa, men nu ogsaa opdages hos os i Nord-Sjælland, uden at der hidindtil er paavist Forbindelse ved Fund i tilgrænsende Lande. Ogsaa disse og lig- nende Fund kan sikkert betegne, at de tilsvarende Arter er i Til- bagegang og nu kun holder sig pletvis paa det store Omraade, de tidligere har omspændt. 21.—12.—1910. K Tjalfiella tristoma n. g., n. sp. A. sessile Ctenophore from Greenland. Preliminary Notice by Dr. Th. Mortensen. When carrying out fisheries investigations along the West Coast of Greenland with the brig ,,Tjalfe" in the summer of 1908 Mr. Ad. S. Jensen found in the deep Umanak Fjord a locality ex- ceptionally rich in magnificent specimens of Umbellula lindahlii Koll. The depth of the locality was 475—575 m. On the stem of some of the Umbellula he observed a curious small, jellylike, transparent organism, ca. 1—1!/2 cm. long, laterally compressed and having at each end an erect funnel, like a small tower. His other duties did not leave him time for studying the animal more closely, only some specimens were preserved in formaline. On his return he asked me to examine the animal and describe it, if it proved to be unknown. The animal (Fig. 1) at first puzzled me very much. It did not appear like anything known as yet, and it seemed even very hard to determine to which class of animals it belonged. The bilateral body carries along the upper side of its middle part four pairs of roundish knobs, and at each end of the series a larger yellow body, from which a threadlike prolongation passes upwards through the funnel, sometimes projecting through the mouth of the funnel. In the middle of the flattened upper side there is generally a small, slightly prominent knob, in the middle of which a small pore may be observed more or vig distinetly. "Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1910. 250 On the sides a varying number of larger irregularly placed, round knobs are found in the larger specimens. In the sidewalls, especi- ally in the transparent walls of the funnels an irregular, branching canal system is distinct. The basal surface is more or less irregularly folded. The outer surface of the animal is otherwise quite smooth. ” It might be suggested that it was either a Coelenterate or a Tunicate. In fact there is something in the shape of the animal recalling tbe peculiar sessile Salp, Oetacnemus. But the study of its anatomy soon proved that it had no affinity whatever with the Fig. 1. Tyalfiella tristoma Mrtns The figure is in so far composed of 2 sedinee. i as no Sl" were developed in the one chosen for representation. Tunicates; but also for a Coelenterate its organisation seemed most unusual and puzzling. On studying the anatomy of the remarkable animal I observed the interesting fact that it is viviparous. The knobs on the sides proved to contain embryos, one in each, in different stages of development, and the more developed of these proved to be young Ctenophores in the Cydippe-stage, with distinet costæ and combs. Herewith the riddle was solved, and it was now easy enough to recognize in the adult animal a Ctenophore, though of most unusual appearance. The first thing becoming clear at once, when the animal had been proved to be a Ctenophore, was the yellow body at each end i AL 251 and its threadlike prolongation; it could be nothing but the tentacle and its base. It was then also found that the tentacle. was not placed in the cavity of the funnel itself, but in a separate narrow channel at the inner side of the funnel, the tentacle-sheath. Sections further showed the tentacle to be provided at its surface with colloblasts (lasso-cells), a structure eminently characteristic of the Ctenophora. The tentacles are unbranched. Another fact at once becoming clear after the Ctenophoran nature of the animal had been made out, was the median pore on the upper side; it is the pore leading to the statocyst. But the four pairs of knobs along the upper side of the animal? Nothing in the typical structure of Ctenophores could give the immediate explanation of them. Sections, however, soon revealed their nature — they are the genital organs, consisting each of two parts, one representing the ovary, the other the testis. The im- portant fact was also found through the sections, that they open to the exterior each through a duct, as is otherwise known among Ctenophores alone in Ctenoplana. That the branching canals in the walls of the body belong to the vascular system, could not be doubtful — but what was the morphological explanation of the two funnels? The develop- mental stages gave the clue to the question. In the young Cy- dippe-stages there is no trace of the funnels, but there is a deep furrow on the oral side, in the transverse (tentacular) plane; in the bottom of this furrow is the mouth- opening. The furrow gradually extends upwards along the sides of the body, so as to include the opening of the tentacle sheath. At this stage the young Ctenophore leaves its lodge in the parent animal and after a probably very short free swimming period fixes itself to the Umbellula with the side-lobes of the furrow, the furrow then be- coming the basal surface, in the middle of which the mouth- opening is placed. The mouth is then, in fact, closed and the animal, not being parasitic, has to arrange itself in some way so as to get an opening which can perform the normal duties of the re 252 mouth. This is then done in the way that the furrow extends further upwards along each side of the animal; the lips coalesce along their edge so as to form a closed channel, opening towards the exterior at its outer end and remaining in open connection with the ventral furrow in the bottom of which the mouth lies. Gradually the walls of the channel grow upwards, carrying along with them the tentacle sheath, and thus by and by the towerlike funnel is formed. It should further be added that the costæ disappear completely as soon as the young animal has attached itself; evidently it is then fixed for life, though it may perhaps be able to move slightly along the surface of the body to which it has attached itself. The full report of this remarkable Ctenophore will appear in the Report on the Ctenophora of the Danish Ingolf-Expedition (Vol. V Part II), presumably in the course of next year (1911). In this preliminary notice I cannot enter on a more full account of the minor anatomical and embryological details of the animal. Regarding its affinities, it appears to be nearest related to Ctenoplana. Apart from the interest which the existence of a new type of such remarkably transformed Ctenophora affords, quite unusual importance must be ascribed to this new form, partly as it is the first viviparous Ctenophore known, but especially because the fact of the young being typical Cydippids seems to prove definitely that the creeping Ctenophores are really the most specialized of all Ctenophores, not the most primitive of them all. This fact decidedly speaks against theory of the derivation of both Ctenophores and Polyclads from forms like Ctenoplana and Coeloplana. The animal, which I name Tjalfiella, according to the wishes of Mr. Ad. S. Jensen, after the ship on which it was frst observed, may be preliminarily diagnosed as follows: Sessile; the body laterally compressed, with no traces of costæ. The tentacles unbranched. A ventral furrow prolonged at each vr Å= end of the body into a comparatively high funnel, the openings being connected with the mouth-opening, which is situated in the middle of the basal surface. Genital organs arranged in four pairs along the upper side of the body, opening to the exterior each through ; a duet. Viviparous; the young passing through a free-swimming " Cydippe-stage. 28, —12.—1910. NEPSV PT FOO: UCU Skallikzer 9% z 3- e o 6 7" gg" É 3? øje Rev | Høj ;A siges Rk 2 | hals Ve: | AV nm Tg ! DAN MARK 3 i | Rubj Eg y efirtshov kst Å LØ, | + Fyr, Fyrskib lig Hjårring friksharn …— PæsdTrindgl FR ' ze SØ | Vend syss RR sgfordre Rin Sen Ø | Mm < j | E = [<2 Kobbeggrunden z | | | mmeren Christiarsé (Hammershus) væ