i, | Videnskabelige” Meddelelser. EJE (lttem« ur, bet fører FE g se: Så =. Begge ESS den haturhieleciels Forening i Kjåbenhavn, for . — spre ale ss LA Med 5 Steentryktavler. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Kjøbenhavn. Trykt i BiancoLunos Bogtrykkeri. 1855. ift bestaaer af Professorerne Liebmann, Å u 3 Roikharats Fraværelse paa en Reise i her Cand. mag. Luiken velvillig underståttet Redactionen. Indhold. Vaarens Komme. Af Prof. P. Pederse Nogle Exempler paa Planters Kselllitition. M Bibliothekar Fos: Lakgs En ny og tropisk Art af Smaagoplernes Ammeslægt: Corymorpha Sars Corym. Januarii Sp.) Af Prof, J. Steenstrup . 57... Om Karbundternes peripheriske Væxt i de ronitniE Planters Bel: ; lemstokke. Af Cand. Chr. Vaupell (Hertil Tab. I og II Bidrag til Kundskab om Slangestjernerne. I. Forelåbig Oversigt over Grånlandshavets Ophiurer. Af Cand. mag., Assistent ved Univer- sitetets zoologiske Museum Chr. Liitken i Oplysning om en mærkelig Mangel af Pungen hos en an Digelphis slbirgk- FR SE se NE NT tris Lund: Af Prof. J. T. Reinhardt ....- Re eee Notits om are ber la 4gass. og de dertil kårende Arter. Af Prof FOT. Benkardk, 0 Mexicos og T Corel Acanthaceer., Af Dr. A. S. Ørsted (Her- til Tab. IM—V) . Plantas nonnullas musei Univ ersitatis Hauniensis dlebibsl F. Didrich- sen. Manipulus secu É Om Tinstenens Forekomst ved ike sål ren Fer i ae Grånland. f Cand. philos. T' E: Nogle "vsmueen arrene i Staten New- York. Af Cand. mag. c. Fogh Revision af de i Universitetets Museum de: ekommende Convolvulaceer fra Guinea. Af Læge,F, Didri chsen . kr SØD ae" sener ms ME abe SEER SR RE ln SLED SME ØR ves MER SNE EY SEER SER RT HERE ERR SR ME BR ED SEE RER ER JK nd " LE | re BORE SU ERE RES BR JENS | REG fa BY SE SE ne RE MAE | Side, - "Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. 1854. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. 1-8: Vaarens Komme. I 1838 meddeelte jeg i Havetidenden en Artikel, hvori jeg sågte at henlede Publikums Opmærksomhed paa de Resultater, der kunde opnaaes ved stadig at anstille Iagttagelser over de meest fremtrædende Træk i Naturens Udvikling om Vaaren, navn- lig Trækfuglenes Ankomst, Planternes Blomstring og Træernes Låvspring , og angav tillige den Maade, hvorpaa disse Iagttagel- ser maatte 'anstilles, naar de skulde fåre til et tilfredsstillende Resultat. Udbyttet af denne Opfordring var. ikke stort, det indskrænkede sig til nogle Iagttagelser af Trækfuglenes Ankomst i Kjøbenhavns Omegn i Aarene 1840—42 af Copist de Fontenay, som med- deeltes mig gjennem Redactionen af Havetidenden. De Iagttagel- ser, der ligge til Grund for den fålgende Undersågelse, skyldes derfor, foruden. mig selv, deels + enkelte Mænd, jeg personlig havde henvendt mig til, deels saadanne der af egen Drift hayde foretaget dem, og med hvis Iagttagelser jeg paa forskjellige Maader blev bekjendt. De ældste af disse (Tavle IV) ; ere anstillede af en Præst i Bregninge paa Thorseng ved Navn Thormolen og ere optagne i en Veirbog, han har fårt, og som befinder sig i Videnskabernes Selskabs meteorologiske Comitees Archiv, Derefter fålge i Tiden Iagttagelser (Tavle I) anstillede af Måller Jørgensen i Pindmålle ved Svendbørg, som ligeledes indeholdes i en Veirbog, der er id 2 tilstillet Comiteen af Apotheker Piper. I Helsingér (Tavle 11) har Apotheker Steenberg anstillet saadanne Iagttagelser siden 4821, af hvilke en Afskrift er tilsendt "Videnskabernes Selskab gjennem Sundhedscollegiet for Aarene 1846—51; for de åvrige har han velvillig overladt mig sin Veirbog til Afbenyttelse. Iagttagelserne i Boserup ved Roeskilde (Tavle VII) ere. anstillede af Skovrider Albrecht; de i Nestved (Tavle VIN) i de fårste Aar af min Broder Uhrmager C. Pedersen og senere af Regimentschirurg Castenschiold; de i Traneberg paa Samså af Pastor Hansteen (Tavle IIN), i Vedersø (Tavle V) af Pastor Jæger, som begge anstille meteorologiske Iagttagel- ser for Comiteen; paa Eskjær i Salling og i 1845—47 paa Post- gaarden ved Aalborg (Tavle VI) af min Broder, Adjunkt R, Pedersen. I Kjåbenhavn ere Iagttagelserne (Tavle IX og X) efter 1840 an- stillede af mig selv og får den Tid af Observator M,. Bugge, der har optegnet disse i de Tavler, der benyttedes paa Rundetaarn til Optegnelsen af de meteorologiske lagttagelser; det er først fra 1813, at han har begyndt at angive Låvspringet for. de. en- kelte Træer, medens der i de tidligere Aar blot er anfårt, naar de fleste Træer vare udsprungne, og disse Tidsbestemmelser ere optagne i Tavle IX i den forste Pille for Asken. Mine egne Iagttagelser af Bågen ere anstillede i Jægersborg Dyrehave, af Egen i Charlottenlundskov, af de andre Træer i Kongenshave, Kirsebærgangene og paa Volden, af Violen paa Volden og af Løvetanden i Kongenshave og i Glacierne. Da en Deel af Træerne paa Volden hyppig blive stevnede og altsaa ikke ere i deres naturlige Tilstand, dette derimod ikke er Tilfældet i Kongenshave, Kirsebærgangen og Alleerne ved »Glacierne, paa hvilke Steder der findes Kastanie, Lind, Elm, Poppel og Valnåd, er det ikkun Ahorn og Ask, og tildeels Elm i Nærheden af Østerport, som ere blevne iagttagne paa Volden. Ved Begyndelsen af Låv- springet har jeg forstaaet det Tidspunkt, da de fårste Træer ere fuldkomment udsprungne, og ved det fulde, naar dette er Tjl- fældet med det overvejende Fleertal. g Til at afgjåre hvor lang en Aarrække der behåves, forat . Bestemmelsen af Tiden for en Trækfugls Ankomst og et Træes Låvspring kan have en Nøiagtighed af en Dag, har jeg benyttet lagttagelserne i Pindmålle over Svalens og Gjågens Ankomst, Begyndelsen af Bøgens Låovspring og af Frugttræernes Blomstring, da denne Iagttagelsesrække omfatter et længere Tidsrum end nogen af de andre, og har derved brugt den Fremgangsmaade, som sædvanlig benyttes ved Bestemmelsen af den sandsynlige Feil ved Iagttagelser. Heraf fremgaaer da, at dertil behåves for Svalens Ankomst 47 Aar, for Gjågens 9, for Bogens Låvspring 29 og for Frugttræernes Blomstring 60 Aar. For endnu tydeligere at vise, hvor stor Usikkerheden er ved en Bestemmelse, der ståtter sig paa et kortere Tidsrum, har jeg i den fålgende Tavle sammenstillet de, der for Svalens Ankomst, Bogens Lovspring og Kirsebærtræets Blomstring findes ved at dele Rækken i Af- snit paa 10 Aar, for den sidste dog kun paa 8; Tallene i anden . Pille angive Antallet af Iagttagelser i det tilsvarende Tidsrum. Svalen. Bøgen. | Kirsebær. 1793—1802 | 7| April27 | 8 |Mai 2| 8 | Mai 18 1803—1812 | 9| Mai 1171— 10110! — 24 1813—1822 | 8) Aprit23 | 81 Apri1 27) 9| — 14 1823—1832 151 — 21101 — 281 8| — 10 18%3—1840:1-5 (40 30 18 Mei TH 206 ø Den stårste Forskjel er altsaa her ved Svalen 9 Dage, ved Bogen 13 og ved Kirsebærtræet 14, og, da Forskjellen mellem det tidligste og seneste Datum i den hele Række er for Svalen 24 Dage; for Bågen 341 og for Kirsebærtræet 54, saa viser det sig, at denne Forskjel, naar Bestemmelsen ståotter sig paa Iagt- " tagelser anstillede i et Tidsrum af 10 Aar, bliver formindsket for | Svalen og- Bågen omtrent til en Trediedeel og for Kirsebærtræet | til en Fjerdedeel. Da Forskjellen mellem det tidligste .og sil- i .digste Tidspunkt i en længere Række i Reglen tiltager, jo tidligere Middeltidspunktet falder, vil det Antal Aar, der udfordres til at | må EET NE NE I TT 4 bestemme dette, ogsaa tiltage, og følgelig vil der til Bestemmelsen af Middeltiden for Storkens, Vibens og Stærens Ankomst udfor- dres en længere Aarrække end for Svalens og Gjågens. De følgende Tavler indeholde foruden Gjennemsnitstiden for Trækfuglenes Ankomst påa de forskjellige Steder og den tidligste og sildigste Ankomst, tillige Middeltemperaturen for den fårste, Til at bestemme denne kan man benytte to Beregningsmaader, ved aft tage enten Middeltallet af de Dages Middeltemperatur, "paa hvilke Ankomsten ér indtruffen i de forskjellige Aar, eller Middel- tallet af den Dags Middeltemperatur, paa hvilken Ankomsten i Gjennemsnit falder, Den sidste Fremgangsmaade egner sig kun i det Tilfælde, at lagttagelserne ere saa talrige og omfatte saa langt et Tidsrum, at de tilfældige Afvigelser kunne antages at være udjevnede, den fårste maa derimod foretrækkes, naar An- tallet ikke er saa stort. Da det nu er Tilfældet, at, med Und- tagelse af Bysvalens Ankomst i Kjåbenhavn, ved ingen af de andre Iagttagelser Antallet er 17, har jeg ved Beregningen af Middeltemperaturen for -disse her benyttet den fårste Fremgangs- maade, uagtet jeg tidligere havde brugt den sidste, hvoraf Resul- tlaterne ere meddeelte i »Fædrelandet”. Min Grund dertil var den, at jeg, som senere skal blive viist, var nådt til at bruge denne ved de fleste af de Iagttagelser, der ere anstillede udenfor ". Danmark; men da dette dog kun gjælder om 3 af Trækfuglene, har jeg foretrukket for disse at beregne den - paa begge Maader, og benytte dem, der ere beregnede paa den sidste Maade til Sammenligning med de andre Trækfugle. — Middeltemperaturen for Boserup er bestemt ved Hjælp af de kjåbenhavnske Iagttagelser, for de andre Steder ved de Iagt- tagelser, der ere anstillede paa Stedet selv. I Pindmålle ere, disse kun anstillede een Gang daglig, nemlig Kl. 4, altsaa i Nærheden af den Tid, da Thermometrets håieste Stand indtræffer, å -og Bestemmelserne blive derfor, uagtet jeg har anbragt paa dem den Correction, der kan udledes af .de timevise Iagttagelser paa Nyholm, dog mindre sikkre, Da desuden Thermometret fårst å anskaffedes i Juni 181d og ikke anbragtes udenfor Vinduet får den åste Januar 4821, bliver Antallet af de Iagttagelser, for hvilke Middeltemperaturen kan bestemmes, mindre end det hele Antal, ligesom ogsåa Ankomsttiden bliver en anden, hvorfor denne ogsaa er angiven doppelt i Tavlerne. Af Tavle I vil det desuden sees, at der fårst fra 1819 er skjelnet mellem 2 Arter af Svaler, hvoraf den ene kaldes Skorsteenssvalen, den anden Huussvalen. Da Ankomsttiden af den første efter den første Iagttagelsesrække falder paa den 27de April, efter den anden paa den 26de, har jeg antaget, at det ogsaa er denne, der er bleven iagttaget i de forste 21 Aar, og efter Gjennemsnitsankomsttiden anseet denne for den, man i Almindelighed kalder Huussvalen, den anden for Bysvalen. | . | BE SER | For- . Aar, Middel. Tidligst. | Sildigst. ikjel | JM. T. Stæren. Boder 20724 8" Marts'5"t. Febr. 20" "Marts 25=- 33 DE Franeberg son 8 — 2 | Jan. 31 — 25 | 53 10,2 NEN 0 sen 8 — dt Febr. 23 — 29 | 34 Pindmolte 1... 10: Febr: 17. Fan. 26 —— 95 158 ak SE NE 6 ERE ss MEE SS BE ENE RÅ Bakker SN 10 | Marts 3 | Febr. 5 — 30 | 53 Viben Boer 12 | Marts11 | Febr.21 | Marts 29 | 36 | 1,0 Tranebere 51.27 9 — 12 — 27 — 25 | 26 107 Nesived 00. 8 — Åå — 17 | April 12 | 54 Helsinge —. 3 6 — 9 | Marts 1 | Marts 19 | 18 Bregninge ..... Kr 24 Pr HI DA ERE Bijer SJ ENØ 8 == 6 — 5 Re ES Vedersi ;..:.7.006) Febr. 181 0 2) 95: 51 118 Boserup . Boserup . es el SE RE NØ ar EM | SDR gr TO AE SR 7 ie SEE" CIR i Sø. NR 76 og 00 IV Helsingår . Traneberg . Nestved .. Bregninge Helsingér Nestved . DEG SIR ME el GE BONES Kr HR ES ra HS TE SA OVE | RR 16 U ng SEE Bregninge 1,775 Pindmåile (ARE J t. vr AE SAN HE TEE as MG AK RA SR | | For- | M.T. Aar Middel. | Tidligst. Sildigst. | so ra Storken. 11 | Marts 31 | Marts 19 | April16 | 28 | 3,0 FN Apr AE 398 450 48 Log RR TRE RE ERE al BESeE 1.8 0 RR 12 — Å — 26 — 10 15 6 — 2 — 2Å — 12 | 19 | 2,0 10 — "2 98 — 9 | 15 T — 8 — 26 — 25 30 3,6 G jågen 7 Mai 6 | Mai ÅA4 Mai - 8 ÆT 5 — 12 mr == 418.11 É — 13 — 2 — 19 147 | 8,6 13 — 10 — 2 — 21 19 SEE RE DR 165 18 = "8" Mai 2 — 20 | 18 Kr REE 1 SER SEE RT 10 — 11 — 8 19850 br el here HR 58 Bysvalen. 25 Mai Å | April 26 Mai 18 922 7,6 12 — ø — 18 — 12 | 24 8 — 7 Mai 1 — 17 |. 16 | 8,6 1 SR VER ra 12 — Å — 23 — .12 | 19 RG 8,2 Huussvalen. 12... April 25, April 15 Miki 6) 23 (64 8 4: Mal 3 — 20 — 12 t 22 5:| April 23 — 19 | April 28 9 | 74 Sr 7 40 Mai 0 RS ERR RES sy HØ 0 4 Mai 5.1 Mai 1 Mai 11 | 10 5 — 8 | April 26 — 19 | 23 | 5,0 vi Da Stærens Ankomsttid er omtrent den samme for de 4 Steder, " saa at den endog kommer ligesaa tidlig til Eskjær som til Bose- rup + uagtet det forste Sted. ligger een Grad nordligere, er det noget paafaldende, at den. indtræffer ved Pindmålle over 14 Dage tidligere. Herved maa det imidlertid bemærkes, at Iagttagelserne der ere anstillede i et andet Tidsrum end de &vrige, og at des- uden ingen af Iagttagelsesrækkerne omfatter et saadant Aaremaal, at den Bestemmelse, som ståttes derpaa, kan ansees for nøiagtig. Dersom man nemlig bestemmer Gjennemsnitsankomsttiden for de 4 andre Steder, ved at multiplicere denne for ethvert af dem ” med Antallet af Aarene og dividere Summen af disse Producter med Summen af Aarenes Antal, saa bliver denne den 4de Marts, og, da den for Pindmålle er den 47de Februar, Forskjellen 15. Dage; men, da efter hvad ovenfor er viist der kan være en Forskjel af 9 Dage mellem Bestemmelserne af Huussvalens An- komsttid i de forskjellige Tidsrum, er det ikke usandsynligt, at denne for Stæren kan stige til 45, da Spillerummet mellem den tidligste og sildigste Ankomsttid for denne er meer end doppelt saa stort som for Svalen. Noget Lignende viser sig ved Vibens Ankomsttid, da denne falder efter Iagttagelserne paa de 6 Steder i Gjennemsnit paa den 4Ode Marts og i Vederså paa den 28de Februar, Forskjellen. altsaa 40 Dage. At denne Forskjel imidler- tid ikke er stårre, end at den kan forklares af det lille Aaremaal, Iagttagélserne omfatte, fremgaaer allerede deraf, at hvis man for Vederså udelader Iagttagelsen i 14853. hvilket var Tilfældet ved den Bestemmelse, der er given i ,,Fædrelandet”, falder Ankomst- tiden 7 Dage tidligere. Storkens Ankomsttid falder -paa Øerne i Gjennemsnit paa den 3die April, i Jylland paa den 4de; Huus- svalens paa den 28de April og den 6te Mai, Gjogens paa den 9de og 12te Mai. Efter Iagttagelserne i Boserup falder Natter- galens Ankomst paa den 12te Mai, og efter dem i Bregninge paa den 7de, altsaa i Gjennemsnit paa den Øde, Sneppens falder efler Iagttagelserne i Boserup paa den 19de Marts, og det fulde Træk efter 5 Aars Iagttagelser 3 Uger senere, 8 " Forskjellen mellem den tidligste og sildigste Ankomst er for den samme Fugl ikke den samme paa de forskjellige Steder, og Afvigelsen meget stårre end ved Ankomsttiden, idet den for Stæren er 25 Dage, for Viben 36, for Storken 15, for Huus- svalen 44, for Bysvalen 8 og før Gjågen 45, altsaa betydelig større ved dem, der komme tidligst, end ved de andre. I Middel- temperaturen findes ogsaa endeel Afvigelser, som dog ikke synes at fålge nogen bestemt Regel, saaledes er den for Viben héiere i Vederså, end paa andre Steder, for Huussvalen derimod lavere, Den følgende Tavle indeholder en Sammenstilling af Ankomst- tiden, Spillerummet og Middeltemperaturen, beregnet af samtlige Iagttagelser paa den ovenfor omtalte Maade, og i den sidste Pille Middeltemperaturen for de Dage paa hvilke Ankomsten falder, efter et Gjennemsnit af 45 Aars Iagttagelser i Kjåbenhavn. Ankomst. Spillerum, , ere 2 Sleren 550, 55 28 Maris 1 | 47 Dage | 0,6R.| 01R. '" Vibes sei se — 6) 40 — | 0,9 -| 0,6 - boeppil rs 19 | 32. — 11,7 -! 1,7 - Storken 20,790.) April 4.| 26 .— | 3,3 -| 3,5 - Huussvalen ..... Re 6,7 -| 6,9 - Brave LG Mai 6 | 20 — | 7,9 -| 7,9 - Gjbeen LEDER me GR ESS RES Naltergalen ..... RE ER GR EK TE SEERE 15) BER H SÅ At Middeltemperaturen for Nattergalen afviger saa meget fra Gjøågens, uagtet Ankomsttiden er den samme, hidrører fornemme- lig derfra, at den for Gjågen er beregnet efter Fagttagelser fra flere Steder end for Nattergalen. i De Iagttagelser af Ankomsttiden for nogle af disse Træk- fugle paa Steder udenfor Danmark, som nu skulle meddeles, ere tagne af et Afsnit af det Brisselske' Academies Skrifter for Aarene 1843—51, der har til Titel ,Observalions des phénomtines pério- diques”. lagttagelserne ére kun anstillede i Belgien og ved Cam- 9 bridge; uagtet de over de andre Phænomener ogsaa ere anstillede paa forskjellige Steder i Tydskland, Holland, Frankrig og Italien. For hvert Aar er tillige anfårt Middeltemperaturen for de enkelte Maaneder, og jeg har derfor ikke kunnet indslaae paa nogen anden Vei, forat bestemme Middeltemperaturen af en enkelt Dag, end at bestemme den ved Interpolation, efterat have taget et Middel af samtlige Iagttagelser for det hele Tidsrum, Den fål- gende Tavle indeholder nu, foruden Middelankomsttiden og den for den tidligste og sildigste Ankomst, tillige Middeltemperaturen bestemt paa denne Maade. Storkens Ankomst er ikke optegnet ved Cambridge, og paa de forskjellige Steder i Belgien er der kun anført, at den trækker forbi (passe), hvilket synes at tyde paa, at den ikke bygger Rede der. Aar, | Middel. | Tidligst, | Sildigst. | M.T. Storken. Belgien..... 9 | Marts 14 | 1843 Febr.17 | 1849 Marts 28 | 3,0 Bysvalen. 1846 April 5 | 1849 fars 7,0 1843 — 19 |1847 Mai 9! 7,8 Belgiens 8 9 | April 15 Cambridge... 6 | Mai 1 | Gjogen. Belgien. ..….. 1.9 | April 19 |1843 April 9 | 1845 Aprit 25 | 7,3 - Cambridge . 6 | Mai .1 [1844 — 19 (1847 Mai 20! 7,8 (4 Storken og Bysvalen ankomme altsaa 24 Dage og Gjågen - 20 Dage tidligere i Belgien end i Danmark, derimod er ved - Cambridge Forskjellen for Bysvalen kun 5.Dage og for Gjågen 8. Spillerummet for Storken er "betydelig stårre i Belgien end "i Danmark, da det er 39 Dage, derimod er det for Bysvalen og Gjågen omtrent det-samme, nemlig 23 og 44; ved Cambridge == 10 as gjælder det Samme om Bysvalen, for hvilken Spillerummet er 20 Dage, derimod ikke om Gjågen, da Spillerummet der er 21 Dage, altsaa 8 Dage længere end i Danmark. Middeltempera- turen er i Belgien ved Storkens Ankomst 07,3, ved Bysvalens 07,9 og ved Gjågens 0?,7 lavere end i Danmark, ved Cambridge er Forskjellen for den anden kun Q0”,1 og for den tredie 07,2. Be- regner man Middeltemperaturen for Stederne i Danmark paa samme Maade som for Belgien og Cambridge, saa bliver den for Storken 27,7, for Bysvalen 87,0 og for Gjågen 72,5, altsaa for Storken Q ,3 lavere, for Bysvalen 47,0 og for Gjågen 07,2 håiere end i Belgien, medens den i England er for Bysvalen 09,2 lavere og for Gjågen 02,3 håiere. Tager man blot Hensyn til Tids- rummet 1813—51, saa falder Svalens Ankomst, i Kjåbenhavn paa den Idie Mai, for hvilken Middeltemperaturen i dette Tidsrum er 62,9 eller 09,4 lavere end i Belgien. Ved Valget af 'de-Planter, jeg her vilde benytte, har jeg især taget Hensyn til det Antal Gange, de ere blevne iagttagne, og tillige til at dette hår været Tilfældet paa meer end eet Sted. De to Steder, hvor saadanne Iagttagelser ere anstillede tidligst, ere ved Pindmålle og ved Helsingår; men, uagtet de paa det forste Sted ere begyndte i 1794 og optegnede for 29 Aar i Tids- rummet 1794—1840 og paa det andet i 1823 og optegnede i 16 Aar i Tidsrummet 4823—51, er det stårste Antal af. Iagt- tagelser for en Plante paa det forste Sted 44 og det andet 9. Paa det første Sted er det ikke angivet, om Iagttagelserne angaae den fulde Flor eller den fårste Fremkomst, dog er det Fårste det Sandsynligste, paa det andet gjælde de den fulde Flor, og det Samme gjælder om Eskjær. De Steder udenfor Danmark, paa hvilke man har anstillet lignende Iagttagelser, ere foruden de ovenfor nævnte Miinchen og Stettin, for hvilke de ere optagne i det samme Afsnit, og Prag, hvorfra der i eget Skrift er med- deelt Iagttagelser over de fleste periodiske Phænomener, deriblandt ogsaa overgLåvspringet og Blomstringen af en heel Deel Væxter i id 21 de 10 Aar 1810—49. Dog har man der gjort sig Opgaven altfor vanskelig; idet man ikke blot har antaget 3 Trin i Bladets og Blomstens Udvikling, men ligesaa mange i Bladknoppens og Blomsterknoppens, og tillige taget Hensyn til Voxestedets Stil- ling mod Verdenshjårnerne. Da nu Udflugterne for at anstille disse lagttagelser kun foretoges hver dte Dag, er Fålgen bleven, at ofte et Trin og ikke sjeldent det sidste ikke er blevet iagt- taget. Saaledes er der af dette for Låvspringet af Kirsebærtræet kun 3 Iagttagelser, af Bågen kun 2 og af Egen een, og for-Blom- stringstiden af Leverblomsten kun 3. Iagttagelserne i Belgien ere anstillede paa 4 Steder, Briissel, Ostende,” Gent og Vinder- haute, af hvilke det sidste ligger i Nærheden af Gent; i Briissel ere de anstillede i den botaniske Have, og, da Planterne der i Reglen ikke befinde sig under de samme Forhold, som naar de voxe i det. Frie, har jeg for de 4 fårste Planter benyttet lagt- tagelserne fra Gent og Vinderhaute, og kun for Låvetanden de Brisselske, deels fordi de fra de andre Steder ere ufuldstændige, og deels fordi der fra Brussel ogsaa haves Resultatet af Iagt- tagelser for et tidligere Tidsrum end det, der indeholdes i Akade- miets Skrifter, Iagttagelserne i Stettin begynde fårst med 4817 og ende med 48350, omfatte altsaa kun 4 Aar; imidlertid har jeg dog taget dem med, da dette Sted ligger os saa nær. Middel. | Tidligst. Sildigst. | Spiller, | M.T. Galanthus nivalis. vr ger sn end id sEl el nt > sk BER KR ENGER SENGE DERE bs be KEE SKE E ÅSE SINE RSD Helsingår. . . | 6 | Marts 4 | 1823 Febr. 2 | 1844 April 9| 66 Su Pindmålle . . | 14 2506: 894 Jan: 31) 18309 — 111 70 22 Stettin ....| 4! — 9 |1849 Febr 19 | 1847 Marts22| 31 Miinchen. ..| 5| — 19 |1848 Marts 4 | 1845 April 4| 31 : Gent .....| 8 | Febr. 14 | 1846 Jan. 22|1845 Maris25| 62 | 2,2 'Cambridge.. | 7 Jean. 98 11849 — 18/1847 Febr. 8| 21 31 12 Helsingår . . Cambridge. . Helsingår . . Pindmålle . . Eskjær .... Prag Minchen... Lr RENS Cambridge . . RE RE gran MED d Helsingår . . Kjåbenhavn . Prag ss KR Cambridge . . Kjøbenhavn Slettis 54%, RR SE RE RE Eskjær .….. | Tidligst. Aar: Middel. Sildigst. Spiller | RT. Hepatieca triloba. 9 | April 8 |1849 Febr. 25 | 1847 April 29| 63 7 | Marts20 |1817 — 19 |1806- Lg | 0 å || — 16 |1849 Marts 51847 Marts 31] 26 | ” 6 | April 12 11846 — 30 | 1845 April 23| 24 | 3,1 å,| Marts29 (1847 —. 20 | 1845 10! 21 8 = "3 11846 Jan. - 22 1845 Marts 26 | 63 3,0 A | Jan. 25-|1846 — 1 | 1847 Febr. 18| 48 | 3,0 Anemone nemorosa. 9 | April 16 |1846 Marts 29 | 1847 Mai 1| 33 10| — 16 (1840 April 2| 1831 April 25| 23 | 6,9 85 595 419846 525 74901 1847 Mal (415 |: 33 6 Mai: 2. (1849 — 98 11846 2.03] 3 187 5 | Apri117 | 1846 Marts 30 | 1847 — 81 39 9 | Marts29 | 1847 "— 17 | 1846 April. 8|. 22 .| -6,2 8 | April 22 |1848 April 5|1849Mai 3! 28 6,6 Viola odorata. 6 | April 13 |1846 Marts 30: [1847 Mai —1| 32 7|. — 7 (1846 — .22 |1850.Aprit 19| 28.…| 4,0 Ål — 15 , 1846 April: 31848 — 98 9251 7,9 BT 1843 Marts 18 |1845 — 25| 38 9 | Maris13 11846 — 1/|1844 Marts 30| 29 | 4,1 rare 1846 Jan. 26 | 1845 29! 62 | 42 Leontodon taraxacum. ] Aar. Begyndt. Tidligst. Sildigst. Spiller, | M.T. 8 | Mai 6 | 1848 April 28 | 1845 Mai 13 | 15 | $o X KpALIT (1848 —— 13 4807 8 93 åd-Maj:< 4 (1845 -— 98 (11847: 40 12.193 12 | April 11 | 1841 Maris 29 | 1845 — 28 | 30 | 8,3 Aar. | Fuld Flor, Tidligst. Sildigst. Spiller, | M.T, 13 | Mai 14 | 1848 Mai. 8 | 1847 Mai 22 | 14 | 11,8 Bi JA M846G —… 31 1847 961 92 T| — 9 | 1846 April28 | 1849 2.91 | 23 | 11,9 EEN EET EEN U 13 Herefter falder altsaa Tiden for Blomstringen af Vinter- gjækken paa den åte Maris og af Leverblomsten paa den 3ite "Marts, af Martsviolen paa den 10de April, af Hvidsippen paa den A6de April og af Låvetanden paa den 44de Mai; og af Begyn- delsen efter 6 Aars Iagttagelser i Kjoåbenhavn for Martsviolen påa den 3die April og for Løvetanden efter 8 Aars Iagttagelser paa den 6te Mai. Den Forskjel, som derefter finder Sted mellem Blomstringstiden af disse Planter i Danmark og paa Stederne udenfor dette, vil sees af fålgende Tavle, som viser, hvormange Dage tidligere (—) eller sildigere (+) den indtræffer end i Dan- mark (4) og tillige denne Forskjel ved den tidligste Fremkomst (2). I denne Tavle ér det forudsat, at den fulde Flor er bleven iagtlaget paa de andre Steder med Undtagelse af Lovetanden i Brissel. Stettin. Prag. Miinchen. | Belgien. | Cambridge. 1 2 1 2 1 2 1 2 1 2 Galen. mir | SEE RS RS SEES SES SS Hepat. trilob…. |—15| 4-14 | +12| +39|— 2/29 | —28| —281—65 | —49 Anem. nem. . |. . ./. .. (+16 +30 + 1' + 11/—18|—121+ 51+ 7 Viola odor. . . |. ../. .. + 5! +12 || — 2! — 4 || —28| —21 || —40 | —55 Bon akkr USO ASE RS BA RSS N 05 —30 Denne Tavle viser ikke ringe Afvigelser i Forskjellene for det samme Sted, saaledes kommer i Prag Låvetanden tidligere, Hvidsippen, Martsviolen og Leverblomsten sildigere end i Dan- mark; dette er især fremtrædende ved Hvidsippen, der kommer tidligere i Danmark end paa de andre Steder med Undtaågelse af Belgien, hvorved dog maa bemærkes, at den i Vinderhaute, som ligger tæt. ved Gent, fårst kommer den 46de April, og altsaa, hvis man tager et: Middeltal heraf, dette bliver den 7de April, eller kun 9 Dage tidligere, medens ved de andre Planter For- skjellen er 25 Dage. Imidlertid maa saavel dette Resultat, -som de andre, der kunne uddrages af denne Sammenstilling, betragtes! 14 som aldeles forelåbige, da de paa de fleste Steder kun ståtte sig paa nogle faa Aars Iagttagelser. Ikke desto mindre stemme. dog ”'Middeltemperaturerne ret godt overeens, med Undtagelse af Prag ved Hvidsippen og Martsviolen. Den folgende Tavle viser Tiden for Bågens Lovspring paa ” de forskjellige Steder i Danmark, hvor dette er bleven iagttaget, og tillige for dets Begyndelse ved Kjøbenhavn og Pindmålle. Paa Eskjær er ved Iagttagelserne i de 5 Aar 41840, 44, 43, 44.og 48 brugt Betegnelsen i Udspring”, ved de andre ,,udsprungen”; jeg har derfor antaget, at de alle angaae Begyndelsen. begyndt. - . fuldt. Bogen. RER FE = Aar.| Middel. Tidligst. Sildigst. jer. Aar.| Middel. | Tidligst. | Sildigst. | Kjåbenhavn ./10| Mai 7 | April28 | Mai 15 | 17 (13| Mai 12 | Mai 4 | Mai 21 HT aen rs KØRE ERERER HR os SSR: DE == 6] April. 26). — SÅR LTTE, JE Ske LER SS RØRER SS EEN E SAREEN SENE 8] es 98 | DÅ an AR RE et TE SENER RE PEERS RENNER TERRE SEERE SEE DN: rare 3 DD Pindmålle . ./21! Mai 2 | April17 | Mai 18 | 31 30] — 9| — 22 | Juni 2 Bregninge MER: BF SNE HEDE SP se ER ERR KE SIS DO Mar Eskjær 10! Mai 8 | April 29 | Mai 17 | 19 ; Vederså .. he TS rs HR ERA TS KLEE AR sa RAR 2 KØRT Mai 18| — MÅ Til Bestemmelsen af Låvspringets Begyndelse for Kjåben- havn og Pindmålle er kun benyttet de Aar, i hvilke tillige dets Fuldendelse er angiven; imidlertid giver det hele Antal, der for Kjåbenhavn er 12, for Pindmålle 44, det samme Resultat. Da Iagttagelserne fra ingen af disse Steder, med Undlagelse af dem fra Pindmålle, omfatte en tilstrækkelig lang Aarrække til at be- stemme Tidspunktet med en Nåiagtighed af en Dag, og 'da altsaa ikke blot Forskjellen i Beliggenhed og i den Maade, hvorpaa de enkelte lagttagere have bestemt Låvspringet, men ogsaa For- skjellen mellem de Aar i hvilke Iagttagelserne ere anstillede, faaer Indflydelse, saa har jeg, for i det Mindste at fjerne den sidste, bestemt Forskjellen mellem de forskjellige Steder af de | É ; 15 Aar, de have tilfælleds, saaledes som det vil sees af den fål- gende Tavle. . Helsing. - Pindm. | Helsing.-Boserup | Kbhvw- Helsing. | Nestved - Kbhvn | Eskjær- Kbhvn 1822 | +2 || 1825 | + 611841 | +A | 1842 | +2 | 1844 | + 1 1823 | +6 | 1827 |—+ 2 | 1844 0-4 1845 | -+5 4 1845 | 4 3 1825 | - 0 (1830 | +12 | 1845 | +1 | 1844 | + 2 | 1846 | +14 1831 1 FA MEST 1 TAB] ET 11845 (3 Taar ER 1833 | +A4 | 1839 | + 211847 | —+3 | 1846 | +2 | 1848 | + 9 1836 LG SAD SO RAR SR Ra SS ga eg 1837 |-—+3 "1 1841 | — 13 || 1849 | —+5 | 1848 | +4 || 6 Aar | +65 1839 7 ; 1851 +1 -| 1849 | +1 | vegersg - Kbhvn 1840: 49 . 1850 0 FTgag +88 1851 | +2 | 1859 45 1852 | —1 | 1g59 +2 1853 "+45 | 4853 | 4.2 9 Aar | + 2,5 17 Aar (+ 1,1 || 8 Aar (+ 1,5 | 12 Aar] + 1,7 | 4 Aar | + 4,2 Herefter skulde altsaa ved Pindmålle Bogen komme mellem 2 og 3 Dage og i Boserup een Dag tidligere end ved Helsingår, ved Kjåbenhavn mellem 4 og 2 Dage sildigere. Imidlertid afvige de enkelte Sammenligninger mellem Boserup og Helsingør saa meget fra hverandre, at Middeltallet deraf er aldeles usikkert. Dette er derimod ikke Tilfældet med Sammenligningen mellem -Helsingår og Kjåbenhavn; og naår da efter denne Låvspringet kommer mellem een og to Dage senere ved Kjåbenhavn end ved Helsingår, saa kan dette alene forklares af den forskjellige Maade, hvorpaa Iagttagelserne ere anstillede. Det Samme er uden Tviyl ogsaa Grunden til, at efter Sammenligningen mellem Kjåbenhavn og Nestved Bågen der skulde komme næsten 2 Dage sildigere, medens man efter Beliggenheden maa antage det Modsatte, hvilket ogsaa Iagttagelserne ved Pindmålle vise. Da disse nu tillige om- fatte en tilstrækkelig lang Aarrække, kan man antage det, som Resultat af samtlige Iagttagelser paa Øerne, at Bogens fulde Låv- - 16 spring falder paa den sydlige Deel "af disse i Gjennemsnit paa den Øde Mai og paa den noypdlige mellem den iite og 12te, samt at dets Begyndelse falder omtrent en Uge tidligere. Efter Jagttagelserne paa Eskjær og Postgaarden kommer Låvspringet der 6 til 7 Dage sildigere end ved Kjåbenhavn, og da begge Steder ligge nær ved Liimfjorden, det sidste omtrent 5 Miil nordligere, end det fårste, kan denne Forskjel vel antages at gjælde for den Deel af Jylland, der ligger langs med Liimfjordens sydlige Side, Iagttagelserne i Vederså, der ligger tæt ved Vester- havet, omtrent 2 Miil Nord for Ringkjåbing, give en Føorskjel af A Dage; men dette Resultat maa endnu betragtes som aldeles forelåbigt, da det kun ståtter sig paa 4 Aar. De folgende Tavler vise Tiden for Låvspringet af de paa Tavle IX og VI anfårte Træer, med Undtagelse- af Bågen. om mm renerer: Fårste Blade. Fuldt Loyvspring. ang Aar.| Middel. | Tidligst. Sildigst. (Forsk. Aar,| Middel. Tidligst, Sildigst. Æscul. Hippoc. (15 | April 29|.April20 | Mai 17 |27(14| Mai 4 | April27 | Mai 19 Acer Pseudopl.|11/ Mai 11| — 30| — 18118111] — 14 | Mai 4| — 9% les camp. 7 BH LSE SD FSA MS ag SSD NE 95 Populus pynt FEE SS el so SS OS gg fn 9 Bilia . 2 . 3.145) /Møi: 114 [Mai 5 | Mai 025-420 ME 455-497 0 OR | 3 96 Buglans regi 81 — 005 454 Janis 10 194 81 251 13 Juni I] Fraxin. excels, | 6|— 231. — 14 | Moi 30 (16 /11|.—2%6|. — 14] — 2 ORbereus Robur [191 — | —— 8] — 31 95 1 961 — 11 — y Aar, | Fårste Blade. Fron Forskjel. Æscul. Hippoc. | 11 | April30 |. Mai 4 | 4 Acer Pseudopl. | 8 Mai 7 | — -12 5 Ulmus camp. "0 41 MS: 44 5 Til... S0 15 40) 8 Juglans regia . | 44 — 24 | — 927 3 Frarxin excels,. + 61 — 28 | — 98 5 Qvercus Robur | 91 — 22 4 1 5 Eskjær og Første Blade. Postgaarden. | 4%,| miader. | riatigst. | Sildigst. | Forskjel. OLA U GERE SA 9) Mai 3 | April 26 | Mai 15 49 HØR 50 Ed 91.— 6! — 37130 Kastknie 2040406 100 I > AO SE RE Hassel Es 8| — 10 es EA Ra | LTTE RER ER, 10.0..=59940 1.974 — 98] 31 Fl AE Wi so de 45.197 1 98 BSL 1 RE 5 407715 17—97. (005 90 1 39 Lind sved 9| — 16 | Mai 2| — 31! 29 1 elljerg son ENS roet 8)! — 18 == Juni 2 31 LN BERGER es 8 == 10] — 114 2 Det sidste Afsnit i den første Tavle viser Forskjellen mellem Låvspringets Begyndelse og Fuldendelse, saaledes som den fålger af de Aar, i hvilke begge ere blevne iagttagne; i de to fårste Afsnit ere begge Tidspunkter bestemte ved det hele Antal af Tagttagelser, Forskjellen mellem begge belåber sig i Gjennemsnit til mellem 4 og 5 Dage. Da de lagttagelser, hvis Resultater indeholdes i den anden Tavle, ikke ere anstillede i de samme Aar, som de kjåbenhavnske, kunne de kun sammenlignes derved, at man blot tager Hensyn til de Aar, som ere fælleds; men disse ere meget faae for Elmen, Asken og Egen, og kun for Kastaånien og Linden nogenlunde talrige. For den Første kommer Låv- springet 44 Dage, for den Anden 7 Dage sildigere, i Gjennem- snit altsaa 9,- hvilket er mellem 4 og 2 Dage mere end hvad Bågen gav; imidlertid er det ikke usandsynligt, at Forskjellen kan være noget stårre ved Kastanien, da den kommer tidligere. For de andre 3 Træer er det rimeligt, at Forskjellen er den samme som ved Bågen og. Linden. De fålgende Tavler indeholde Resultatet af de Iagttagelser, der ere anstillede over Låvspringet af disse Træer paa de oven- for nævnte Steder udenfor Danmark. Dog er Linden og Poplen ikke taget med, fordi den Art Lind, der voxer i Nærheden af i 2 Kjobenhavn, ikke er iagttaget paa noget af disse ne og det 18 " Samme gjælder om Pyramidepoplen. Bragg 20.08) EN RR ERE Er RR RR ET HE les RED ae TR BT TRENDS ske Rk 2.8 FREE OK Vinderhaute . Cambridge . .. ES REE DR SYN BE ER ER, 8.008. RES "Cambridge . i || ! | Tidligst, Aar. | Middel. | Sildigst. Forskjel. Æsculus Hippocastanum. 4 | April 26 | 1848 April 17 | 1847 Mai 5 |: 18 5 Mal 1 (1848. 461 1847 17 31 7. HApril 27 1851. — 14 | 1847 — . 8 2Å ri — 17 | 1846 Marts 22 | 1847 — 1 38 6 kf 3 PI8A4 —0 95 | 1845 Aprit21./(: 727 Ulmus campestris. Mai 1 |. i ; Å — 11 |1849Mai 21847 Mai 20 18 8 3 | 1844 April 20 | 1847 — 14 2Å 6 April. 23 1848 —- 7: 4847..April 28 af 6 1847 Marts 25 | 1848 — 26 32 Fagus sylvatica. 4 | Mai 3 | 1849 April 29 | 1847 Mai 5| 6 Æ Apr alt 1848 5 77 1845 13 26 6 Mai 6) 1851 — 281 1850 — 16 18 EET DNK EET) VÆRE "8 RRS; 5. | April 26 | 1843 April 15 | 1847 — 6 21 ; ” Qvercus Robur. 3.) Mai 10 6 8 | 1846 April23 | 1847 Mai, 5 12 6 — 10 "1851 23 FF H8S0 <=. 99 25 Å — : 67 1848 Mai 4 1849 <<. 9 5 5 97441843" April 4 7847 << 746 19 Acer pseudoplatanus. 3 Mme 12| 6 | April21 | 1846 April 14 | 1849 April25 | 11 2 — 1848 — 8 11847 == 4 18 Aar. | Middel. | Tidligst. | Sildigst. Forskjel. Fraxinus excelsior. Seti re re e 9 Mai 19 ' Munch 7 — 5 | 1848 April 15-| 1847 Mai 22 | 37 Vinderhaute . ..) 5 | April30 | 1844 — 22 | 1847 <— Å! 12 Cåmbridge .... 1 6 Mai 10 | 1843 Mai. 5 | 1849 — 16 |. 11 Juglans regia. SER ES Å Mai 10 | 1848 April 25 | 1850 Mai 25 | 30 Prag SES Å — 26) 1848 Mai 17 | 1847 Juni 3) 17 Minchens ....1 6 — 8 | 1851 April 22 | 1850 Mai 24 | 32 Vinderhaute . . 6: April27 | 1847. — 14 4 1849 — 12 | 928 Cambridge... 6: Mei. 1.1 1844. —. 21 44849. ——.14 1.93 Da ingen af disse lagttagelsesrækker omfatter et saa stort Aaremaal, at Middeltallene deraf kunne ansees for nåiagtige, har jeg anseet det for rigtigst at bestemme Forskjellen mellem dem og Kjåbenhavn af de Aar, som ere fælleds.. Naar Prag undtages, er der ikke angivet, hvilket Trin af Låvspringet der er blevet iagttaget; derimod viser en Sammenligning mellem Stettin og Prag, at Låvspringstiden paa det "sidste Sted angives i Gjennem- snit 8 Dage sildigere end paa det fårste, uagtet det ligger over 3 Bredegrader sydligere, hvilket synes at tyde paa, at der i Stettin er optegnet Låvspringets Begyndelse. Under Forudsætning af, at det Samme har været Tilfældet paa de andre Steder, er dette benyttet ved den Sammenligning, hvis Resultat indeholdes i den fålgende Tavle; kun ved Prag er det fulde Lovspring valgt, med Undtagelse af Bågen og Egen. 24 Stettin, Prag. | Miinchen. Belgien. | Cambridge. Kastanie... Å Dage 1 Dag 3 Dage 9 Dage 21 Dage AHORN ss SE 2 FS SE DRE 15 — 20 — ar ERE 3 — 5 — 2 — tz-1 — AE, BR ss 12- — 2 — 10 — 17 5 GEDE ASKER be. 8. or Fuga 3 Boe gnle Valnåd are ae Eng eg = ii — bus AR SE: Å — 14 — 15 — 18 — 10 == Den forholdsviis store Forskjel, der er ved Elmen, kan til- deels tilskrives en Omstændighed, hvorpaa jeg fårst senere er bleven gjort opmærksom, at der nemlig foruden Ulmus campestris ogsaa paa Volden om Kjåbenhavn findes en anden, hvis Låv- spring kommer sildigere. Ved de andre Træer gjælder i Al- mindelighed den Regel, at for Stederne i Tydskland' Forskjellen. er mindre ved Træer, der komme tidlig, end ved dem, der komme sildig, medens det Omvendte finder Sted i Forholdet til England, naar Bogen undtages; i Belgien er, med samme Undtagelse, For- skjellen omtrent den samme med dem alle. Den fålgende Tavle indeholder Blomstringstiden for Elmen; Asken, Kastanie og Ahern. Aar, Middel. | Tidligst, Sildigst. Forskjel. " Ulmus campestris. Kjøbenhavn . 8. | Mai 1 | 1846 April 15 | 1853 Mat 17 | 32 råg .......) 7 |. April14 | 1846 Marts 23 | 1847 Apri130 | 38 Miinchen 5 6 |Marts 31 1..1850 == 1% 11847 — 20 gå DE go Nee ER 8 78 TAG REDE FT 180 7 GR Cambridge. ...|| 6 me ET RAD EF 7 ES SSG 46 Fraxinus excelsior. Kjøbenhavn ... | 7 | Mai 16 | 1848 Mai 4 | 1853 Mai 24 | 20 Pr... A 4. April 95 | 1845 April15. 18849 — 8% Minchen. ...; 9 1846 — 16 | 1850 — 81 22 Cambridge....l 6 — 15 | 1849 — 6 | 1845 Aprii25 | 19 re 21 T ? Mar | Middel. | Tidligst. Sildigst. | Førskjel, Æseulus Hippocastanum. Kjøbenhavn ... | 15 Mai 28 | 1848 Mat. 17 T131Æ JE 5 19 Press SE, Se — "15: 1841; —=- 75 418495 Mai 3025 Minchen..... Z — 13. (1848. .— . 6 41850 925 |..49 bens RT 9 — 3) 1846 April 24 | 1847. — 13 | 19 Cambridge....| 6 ==" FABER Mai 31 1840 17 I OM Acer pseudoplatanus. Kjåbenhåvn .. ,[ 10 | Mai 30) 1848 Mai 18 | 1853 Juni "5 18 LE 1 BES REDE ES EÅ T | April 28 | 1843 April 18 | 1849 Mai 10 | 22 Cambridge....) 5 — 30 | 1846 — 16 | 1845 — 11| 2 Blomstringstiden af Ahorn i Prag og Minchen er udeladt, fordi Antallet af Iagttagelserne er saa lille, den af Asken i Gent, fordi de indbyrdes afvege altfor meget fra hverandre. Den fål- gende Tavle indeholder det Antal Dage, der ligger mellem Låv- spring og Blomstring. | Ulmus camp. | Fraxin.excels. | Æscul. Hipp. | Acer pseudopl. Middel, | Størst. | Mindst. || Middel. | Størst | Mindst. || Middel. | Stårst, | Mindst, || Middel. Mesa Mindst, | benhavn . | 20 | 31 8 9 +95 5 23138 | 4 16 2Å 10 BEN Rae sæ +45 135 18 | 36 2 hchen då 1 ok | 123 HM 16 2 15 21 , kr 35 161 8 Et Bak" ss 25 152 EB E 12 5 ibridge . . 4-33 157548. fas ao 420 as eee Fo es | 7 Heraf vil det sees, at den Tid, der forlåber mellem Lov- spring og Blomstring eller omvendt, er desto kortere, jo sildigere disse falde, saaledes er i Gjennemsnit Tiden mellem Blomstringen og Løvspringet for Elmen doppelt saa stort som for Ask og mellem Låvspring og Blomstring meer end doppelt saa stor for. Kastanie, som for Ahorn. Hermed stemmer det da ogsaa, at dette Tidsrum er for Kastanie og Elm større i Belgien og Eng- 22 land end i Danmark og ligeledes for Ask 1 England og for Elmen i Tyskland. Grunden hertil er, at der udfordres en bestemt Varmemængde for at bringe Træets Udvikling fra det ene Trin til det andet, og denne tilveiebringes langsommere ved en lavere Middeltemperatur end ved en håiere. Hvorledes Korholdet er mellem Antallet af Dagene og Middeltemperaturen i et mellem- liggende Tidsrum for det samme Træ paa det samme Sted vil sees af fålgende Tavle. Kastanie. Ahorn. Elm. Ask. pr SÅ = Antal. MT: Aar. Antal. | MT: Aar. Antal. | M.T. Aar. | Antal, M.T. —- mm <=) 23,3 | 934 1.10 (15,7 (185821 8|2017%8| 7 105 28,5 | 85 | 51190194 14 |26173,1.4 111,5 | 9,6 54707109 1 511292 199.14 144 100 3 96 196 (=r) Søges nu Forholdet mellem Antallet af Dagene og Qvadra- terne af Middeltemperaturerne i de to sidste Linier, saa bliver dette folgende: g å Antal, 12 Kastanie. 2. 4:4,7—4:41,7 rr er Ø 1,6 2:47 LAT VA DE MER gg 8 1:£9 4:45 Ak EL TLS Med Undtagelse af Elm er Forholdet paa det Nærmeste det samme ved begge, og det er derfor rimeligt, at dette ogsaa vil blive Tilfældet med Elm, naar lagttagelser fortsættes længere, og at det altsaa kan ansees som godtgjort, at Antallet af de Dage, der ligge mellem de to Udviklingstrin, forholder sig omvendt som Qvadratet af Middeltemperaturen i Mellemtiden, Dog synes dette ikke at gjælde, naar man sammenligner Udviklingen af det samme Træ paa forskjellige Steder. Den Middeltemperatur, som dertil udfordres i Belgien, ved Cambridge og Prag er nemlig følgende: - - 23 | Kastanie. Ahorn. | Elm. Ask. SPRE Es 1 RR TEE | sm Belgien... . ABE 100 BE 5, HERE Canes dr. 40) 15 ØS AR 7,8 | | i Da ved Ahorn baade Middeltemperaturen og Antallet af Da- gene mellem Låvspringet og Blomstringen er ståfre i Kjåbenhavn " end i Belgien og Cambridge, .er det klart, at denne Regel ikke gjælder ber. Ved Kastanie, Elm og Ask er derimod Middel- temperaturen håiere og Dagenes Antal mindre end paa de andre Steder; og det Forhold, som i denne Henseende finder Sted mellem disse og Kjåbenhavn, vil sees af den fålgende Tavle. Prag. Gent. | Cambridge. Antal. M. T. Antal. | Mt: Antal, M.T. Lr FIAT; LET: 15 TERP EET TE SE 1:2,811:18 Kastanie : 114 UK LSE: 51 Bie ER 5 KR Te FS es KE BE SE RE Med Undtagelse af Elm ved Prag og Kastanie ved Gent og Cambridge stemmer Forholdet mellem Kjøbenhavn og de andre Steder i Henseende til Antallet af Dagene ikke overeens med det, der finder Sted ved Qvadratet -af Middeltemperaturerne. Dette kan dog maaskee forklares af, at Middeltemperaturen for Gent og Cambridge ikke er beregnet for hvert Aar, saaledes som ved Kjåbenhavn, men for et Gjennemsnit af dem alle; thi ved Prag, hvor den er beregnet paa samme Maade, som ved Kjåben- havn,. er Uovereensstemmelsen heller ikke saa stor. ; Det der endnu staaer tilbage at omtale, er Blomstringstiden af Buske og Frugttræer, Den fuldstændigste lagttagelsesrække heraf er den for Pindmålle, som findes paa Tavle I. Af Stikkels- "bær og Ribs er der tillige iagttaget Låvspringet, dog kun 7 Gange sammen med Blomstringen; Resultatet heraf tillige med det af ed Låvspringet efter de faa Iagttagelser i Traneherg og Vederså J findes i den fålgende Tavle, g ! Stikkelsbær | Blade. Blomst. og Ribs. 14.0 miaaet. |- ”Tiarigst | sitdigst. lak Aar,| Middel. Tidligst | . Sildigst Pindmålle 1 . 1/21) April 5 | Jan. 16-| Mai 4 | 108118) April 29 | April 13 | Mai rn Fe ere REE SS SER "RL SE" NEM Traneberg ..). . ENN Brede HR REREE :,1.81 Mai 8| Mai 17 Vegerss 282161 — 17 Aprikld |: -— 3-1: 93 ' snit 23 Dage fra Bladenes Fremkomst til Blomstringen, efter de I Traneberg falder Blomstringen efter denne Sammenstilling 9 Dage sildigere end andre 24, Forskjellen er altsaa ubetydelig, ved Pindmålle, men de 3 Aar, som ere fælleds, give kun en Efter de 7 Aar, som ere fælleds, hengaaer der i Gjennem- | Forskjel af 6 Dage, der vistnok er den rigligste. fra Pindmålle over Begyndelsen og Fuldendelsen af Frugttræernes Den fålgende Tavle indeholder Regultaterne af Iagttagelserne Blomstring. Mae] ) Begyndt. - Fuldt. Aar,| Middel. Tidligst. Sildigst. sen Aar,| Middel Tidligst. Sildigsl. Kirsebær 1 ..|29| Mai 8 | April 20 | Mai 30 | 40'|42| Mai 17 | April 21 | Juni ry Hende EN be BEES El et TE 47 Blomme 12. 181495 Mal 211 Judi 1431440 090 96 1 ME Er HI AR ERE TAN BAGER SD RS BES sn liBt 95 Å Pære 1....120| — 20 | Aprit26 | Juni 8 | 43 [38] — 2%4 | — 30] — ne Bs 56 16 re 0 URE MER SR ER ER Ene NE BER RES Ma" … + 16 arge 98 VE Æble 1....122| — 20 | April26 | Juni 9 | 44/42] — 26] — 30] — ål BD MR er NEN 73k Br; | Efter de Aar, i hvilke baade Begyndelsen og Fuldendelsen iagttagne, medgaaer der altsaa mellem disse 9 Dage, for Blomme 7, for Pære 8 og for Æble 7, i Gjennem- snit altsaa 8 Dage, hvilket paa det Nærmeste stemmer med hvad | for Kirsebær 2å der er Tilfældet med Bågens Låvspring. Den Tid, der forlåber mellem den fulde Blomstring af de forskjellige Træer, er efter samtlige Iagttagelser mellem Kirsebær og Blomme 3 Dage, mellem Blomme og Pære 4, mellem Pære og Æble 2; men da disse Iagttagelser ikke ere fra de samme Aar, har jeg af de 30 Aar, i hvilke den fulde Blomstring er bleven iagttaget for alle 4, be- stemt. Dagen for denne, som da bliver for Kirsebær den 17de Mai, for Blomme den 20de, for Pære den 23de og for Æble den 26de, altsaa 3 Dage mellem hver, og, ligesom af samtlige Iagttagelser, for Kirsebær, der er det tidligste, den 17de Mai, for Æble, som er det sildigste, den 26de, Spillerummene, der ere noget stårre ved. den fulde Blomstring end ved Begyndelsen, ere ikke meget forskjellige ved de forskjellige Træer, De Iagttagelser af disse Træers Blomstring, der ere an- stillede paa Steder udenfor Danmark, omfatte selv der, hvor de ere anstillede stadig, et for kort Tidsrum, til at deraf kan ud- drages noget paalideligt Middel, og, da det desuden ikke falder " sammen med det, der ligger til. Grund for lagttagelserne i Dan- mark, bliver den. Sammenligning, der kan anstilles mellem dem, ligeledes upaalidelig; de meddeles derfor her kun, som en fårste Tilnærmelse til Bestemmelsen af Forskjellen. Ål | Middel. Tidligst. Sildigat | Forskel. Kirsebær. SR arsen å | Mai 1.1 1848 April 18 (.1847 Mai. 7 35 Pr Es 9 ae HR RER OR SAT HEE 9 Miinchen.…… Å 2: 8 14846 Mai 2 1 1847 234 8 (527 " harer sneter 6 |April 15 | 1848" April "4 | 1847 "April 30 | 26 Cambridge 3 — 16 É Blomme. Stettin ke, 5 Mai 2 | 1848 April 18 | 1845 Mai 12 | 24, ler Re eee 9 — 61|186 — 28 | 1847 — 17| 19 Minchen. .... T sas) MR SAS 98] 1848 9 30 Se RK T | April 21 1846 — 413 1 18485 4] Så 26 RE Ser OBE. Se 7 AS dr re Den sildigste Blomstring af Blomme for Minchen er angiven ARE | Middel Tidligst. Sildigst. | Forskjel. Æble. 5 | Mai 12 | 1848 April 27 | 1845 Mai 20 SÅ 93 8 (0 15 1843. Mal: .3 | 1847 95 | Ba De SAG 1 1840 OR 6 | — 4 | 1848 Aprit28 | 1847 al 16 1 374] hagen "øl gg af 19% Pære. å Mai 8 | 1848 April 19 | 1850 Mai 16 | 97 9 mr ORE RE ar ON SE BE KER ae Ea SE 13 6 | April 24 | 1844 Marts 28 | 1847 April30 | 33 til den 2Øde Mai; det er imidlertid ikke usandsynligt, al dette er en Trykfeil istedetfor April 29, da Blomstringen af Pære og "Æble er ansat til den 10de Mai. Dersom denne Forudsætning er rigtig, bliver Middelblomstringstiden den 3die Mai, den sil- digste den iÅite og Spillerummet 47 Dage. tagelse af Prag, ogsaa her er uvist, om det er Begyndelsen eller Da det, med Und- den fulde Blomstring, der er angiven, og .denne ligesom Låv- ” springet indtræffer tidligere i Stettin end i Prag, ere Tallene i den fålgende Tavle, der vise, hvor: mange Dage Blomstringen kommer sildigere i Danmark, beregnede under Forudsætning af, at det er Blomstringens eee der er iagttagen paa de andre Steder. BE rer FEDE ES aen AT gen eg tek Salten åd age mg fr Mose NE ger en arne de KS KRESTS oRalaler akE rage busser I dernede . MER Snes er Ske des sete Se trle SEERE tis Su es dei Ve EN KE SEER AEG SS or SE se sens SES EEN 2 EDER EN: Te ERR ER ARS SN BER 2 sæ i ”; Stettin. Prag, Miiuchen. Gent. Cambridge. Kirsebær 4 +13 0 Ar 23 +.22 Blomme — 10 +- 14 +- 3 —+ 21 Pære ...:. + 7 + 14 + 15 — 21 Bk EB FM +21 rs | Herefter begynder altsaa Frugttræernes Blomstring i Gjennem- æ Å | 27 snit i Steltin een Uge, i Prag 2 og i Belgien og England 3 Uger tidligere end i det sydlige Fyen. I&vrigt bekræfte disse Iagttagelser den almindelig antagne Sætning, at store Afvigelser fra de sædvanlige klimatiske Forholde i Almindelighed forekomme i en stor Udstrækning. Dette viser sig nemlig i 41845 og 1847, da Vaaren kom meget sildig ikke blot hos os, men ogsaa i Bøhmen, Belgien og England og den sidste tillige i Minchen; ligeledes i 1846 og 41848, da Vaaren kom meget tidlig paa de samme Steder. Endvidere kan man, da det nu maa ånsees som begrundet, at Trækfuglenes Ankomst staaer i Forbindelse med Middeltemperaturen, deraf uddrage den Slutning, at vort Klima i denne Henseende ikke er undergaaet nogen væsentlig Forandring i de sidste halvtredie hundrede Aar, idet nogle Iagttagelser, der anstilledes under Tycho Brahes Op- hold paa Hveen, vise, at Storken ankom der i 1589 den dte April, Viben i 1590 den 7de Marts og i 1595 den 2den Marts, altsaa paa samme Tid som nu. Trækfugles Ankomst. Planters Blomstring. gin R Galanthus | Helleborus | Hepatica | Anemone Stæren. | Svalen I. | Syalen II. | Gjøgen. Ry & 2 i nivalis. nigrå. triloba, — | nemorosa. 1793. Apr. 26 Miss HE 1 å i 1794. — 19 — 5|! Febr. 28 i: sa 1795. ki. BEER GeV RR & ; 1796. Apr. 21 er, 6 er: i — 26 Mai 8 1798. Ø rn JØSE Å 1499. . Mai 9 Mai 9 ; 1801. : Apr. 22 Boer ; 1802. — 23 ; 1803. i SR = Ek ki 1804. SL LADES SÅ Mai 2 in Eg 1805. . Mai Å 53. 13 DE arr ER . ” 1806. ; —- 492 Apr.&6|….……. 1807. Apr. 28 sæl Marts 9| .- 1808 Mai 3 hr Dø RE, (5 I SEER 1809 — ER FONG pi ØR arr 1810 RAR SGD Ut STE ”… Marts 9 ker 25 SER Nr ES 1811 fn ko] == 22 Mailil —: 12 5 sr 1812 Febr, 21 | Mai 5 me KR ses 1813. — 2å |Apr.28 å SR SR ADEER 1814 sur 15-36 i krne, AU ADe 41 SSO 1815 BEM ai 2 Mi 3 18 MMS SE sø 1816 sr ARR 2 re Sene esse 1817 Febr Be Mai 8 ren REDE, 19 FB: SE, SE FARRØBE .…… | Marts 2 ES ES ang 1819. . . |Marts25 | — 18| Mai 9/Mai 9| — 9 oe 55821. sr ARS ANE TE 2 a Apr.11 1822. Febr. 9! — 20| ... |... Febr. 18 SR RER Re 18923. 0 — 181... Kær. AE. 6: 82. se MARR SS Ar BOL 0... sr Maris 2lt. mr RER REDER] MES s — 30!Mai 3! .... rr se EEN FR. 1 27; FADE ØBE 1 RS Maris 41 10; … Fr 96. Apr de DE 4 RÅ . GE ER DE — 23' — 7 ne er ARE RESTEN SEE een: Mi 3... ne SE eder 1, NZ E, i krave APEÅS nn ER RE RD ig : . 1— 25 Febr. 6| — 20 Mai 7| ... Jan. 30 | . . |— 15 — 12 ER Mee 1 7 brli — 93 ss. ÅRE Så É Jan. 31 | Jan. 31 ERE sk . 7. . |Apr.28! Mai 12|Mai 4| Febr. 16|Febr.16| . . Sr — 13 ES RR REE REE Apr.23 uge 6 Apr 2 4 92 skr sr ikk 1 I E: 1 E ål 45. ARN i RR 30 3 Febr. 12 | Febr.12 — 2 29 elsbær og Ribs. Frugttræers Blomstring. | Kirsebær Blomme Pære Æble le. Blomst. £ begyndt. fuld. begyndt. fuld. begyndt. fuld. ” begyndt. fuld. 2 Mae SEM BESS Mai 26 | Mai 26 | Mai 29 | Mai 26 | Mai 29 i 6.5 SE ADESAL Apr.30 | Apr.27 | Apr.30 | Apr. 27 | Apr. 30 2 555 Mai 5 | Mai 31 Mai 261:973%x HMM 38 | (FE RELSE Fe RE Mai 95 7, Mal 25 FR Mai 25 FH. 204 Mai: 8) — 31 gl sat SM ØR == 31 | ØRER & rs == 1 MM 7 11 — dkk i TA KOR SEE sas unit Juni 10 sum 19 ; 5 Ap 30. MARS 51 0 98 AR 30 DA REN... — :18 k. » 28 01,0 2 MD FE. - 17 et DR 7 MS 14 Mai 28 RE 28 ARS RR sr el SOM 20 == 98 253 98 | Mai 28 al 27 188 5 Mai 30| Junil4| — 31 | JunilÅ | Juni 8 basil 14 1575677 Ju ER Hk sr 2,» Mai 20]. — 26) Mai 31 | Mai 26 | Mai 31 i 31 FE | Apr 200 sg bon Bh Bot 25 — 95 530 | 12.—…. [Ma 18 — d0 5; VA RØSERER SO md 30 BA [0 760 seer 0 Mai "99 — 26-Mai 23 2 ai 23 26 E.…. (EN Mai 25! — 30 30 |Juni 3! — 30 | Juni21 | Juni 3 | Juni 21 k31 | Apr. 30,4... | — 141... Mai 791 — 14 t Mai 19 ai 1 Mai 19 Ek: — 31 mn SNE ; uni sg uni 5 ET Apr 13, ORE RER. 15! … . . | Mai 25 | Mai 20 | Mai 25 E.. — 22 |Mai 18) Juni 1 Yoni 1 . +» |Juni 6|Junilå | Juni 6 | Juni 14 KrF sea sm Tr ERE Se MAS Mai 13 | Mai 13 | Mai 18 E.…. | Måi 10 Mai 28 | Juni 1 lg Juni 11Jenii3|…. st Joni Kg 1) RER — 17 | Mai 17 | Mai 21 ai 21 Mal — RR PORER ER: Mai 13 ADA 4 545 ER | Maj 3 .… | Juni Åå | Juni 8 FAR ae 5 MT 2 3 RR RE — 9 gå OS ae ai 9 RER BE Ren Mai 10 | — 15 — 15 i EH Noa ens sy — Mai 1 | Mai 11 | Mai — då NE, Se eee Apr: 20 | Apr.26 Apr.26 | Apr. 26 2| Apr. 26 2 EF 0,. Mai 15 Ma 18.0 Ma 22 — 2921 ...., | — 3 RER BE SEER Apr.30! — 9! Mai 1 > ÅRRE — 9)! Mai 9| — 20 ET (rer …… | — NE 7 Mai 7 - fr -Apr>28-) Aprs30 4-41: Mai 8-40 4 Mai 29 . | — 22 EY ai 3 135 3 13 ha es. Sa Re Ti — 10 Rå ie Fe gt Mai 19 | — 22 kr. (SON EL BE YRER SE en ; FR, — 31 | Juni 5 FE 10 ag ng n sn Mat 26 É Mai 26 j Mai 6 |Apr.30|Mai 6 SN va RE — 47 É v54 is'31 | Apr. 28 28 2 $ Has kiler. — 7 ske EK GER ET FR RE 13 san RG DAR. 7 MÅ PA BER va — 2 RS aen Mal Bx BRL, Dr .…… |Mai. 6) Mai 9| — 15 Kk 7 Na 21 lg ra 13 44 — SA Juni 2 Ka BR 0 SES — 10! — 19 Mai 12 9. — — 96 | Mai 28 BE RR ER — 19! — 27 27 | Juni 7 | Mai 27 | Juni 7 | Juni 7 | Juni 12 i Ma 205 191.72 ani 110 Si 1 6 DSN + | — — 18! Mai 25! Mai 25| — 1 | Mai 25 11... 3 : 13 | Apr. 26 |Apr 30| — 4! Apr.30|Mai 12| .... | Mai 12 | Mai 12 | Mai 16 É: 1 30 Tavle Il. Trækfugles Ankomst. Planters Blomstring. Helsimgår. Mm Stork Sval | Gi Galanthus | Hepatica | Anemone Viola ml lorken. | Svalen, | Gjøgen. | mia, | trioba… | nemørosa, | — odorata. 1824. ix VARE 18145. Febr. 2 1825. eet re TEDE ad SR 1827. .| — 30 å 1830. . — 18 FÅ 1831. JOR RR SÅ ru Mai 5 BADEN 05... Mats ur: RER SER 5 SSR — SE AS 0 . tApr 28 . «+ |Marts31| Marts 31 Bu Ls ES saae EL ER 7 1 MÅ DER SE Apr. 24 SAGE : 1836. . . Marts 19| Marts 25| — RE rev RE vr DE lgleres EN SNED SS —ÆR LDP re HERREN AES Mai 14 Apr.20 | Apr.24 | Apr.24a| — 1838. . . |Marts Å| Apr. 9 LN as es HE SEE 3 Mai 18 Apr.23| Apr.24 | Apr.23 | — 1840. "Apr. SM ; — 4! — 12! Marisål 5 mr SR ag SE ROSE SE SEER ERR 844... — .… Apr. 9! Apr.23| Apr.23| Apr:11 | == MM 1846. — Mai 7 |Febr.26 |Marits27 Marts29| Marts30| — 1 ; 1 1847. . . |Marts18|Marts28" — 91... 1V..:. | Apr.29! Mai 1) Mai 1) — sn ER REDDES 3 MEE 77 1 BER Mai 12 |Marts 1| — Apr. see — | T849 Maris 5... — 10 fFebr. 14'Febr. 25! . . .. |Marislå FRR FODE 1442 tape 245 : Marts24 .... RES | ; i Træklugles Ankomst. Vedersø. i . Viben. Storken. Svalen. Gjågen. ir VRE ER SR SS le SER Apr. : 1848... Febr. 24 | Marts 26 | Mai 1 Mai 14 1849. . halse S Apr. Å EN RR RER ER Seng 14 gta] Se SEER 2 40 kr 10 |. Mai 14 — 13 inn RER E — 14 14 | Apr. 26 — 12 i 1 RR SEER —… 2) — å)! Mai 8 — 18837: Maris 2531 RH — 17 31 Tavle Hil. i Trækfugles Ankomst. ibs og Traneberg. Stikkelsbær j Stæren. Viben. . Storken. Svalen. Gjogen i Blomst. H838..... Marts 16 | Marts 10 | Apr. 15 | Mai 12 |" Mai 14 Mai 24 BIDE Ar — 15 Fe RS ES so eå Re VLR ÆT er CA — 20 HE gen FR SS 37 RR 1 BE SØ — Free 1 ha Ar 2 RR 7 BÆRØSERERSE Febr. 17 | Febr. 27 | Marts 30 12 — 12 — 3 37 5 7 RESEN an. 31 | Maris 18 — 26 — 5 — 15 — 10 4450 Febr. 29 "— 14 Apr: 15 — 2 — 18 — 15 45 Marts 25 — 25 — — 2 — 19 — 16 — DEER Febr. 27: Febr. 271: Maris 25 122. — åå Tavle IV. 7 - ig Trækfugles Ånkomst. — Bågens | i gnunge, Viben. Storken. Svalen. Gjågen. Nattergalen. ” Låvspring. … Febr. 26 | Marts 26 | Apr. 20 | Mai 5 | Mai 7 es sn RE SE ENE RE — 1 — 3 Mai 7 "Ta FÆRERERERRER USB SERRAS TAN [STD RE sne SKAN SEE Ed — 10 — 10 3 5 ERNE ER Fébr. 1 Apr. 12% Apr; 21 Apr. 29 — då — 1 ga BØRRESEN Maris 6 — 3 sm — 29.) — 10 — Jå 5: eN ER 19) Moi 96 |. 4 9 sk — ARRENE SØE RERs ER SYRE "el får ae SØ SE, MARE CÅ 1 S S ST ES Fr EN RR 7. Apr. 29 HE ar 1 sa aka ke 0 1 I Træers Låvspring Rin. Birk. Ahorn. Elm, Big. Mk Mai 7 | Mai 8 | Mai 9 | Mai 21 | Mai 25 10 — 22 — 2ZÅ — 25 5 16 | — 1$ — 13 — lå — I — 18 — Bi BR NE e SRE aa | — 21 23: — 4 Planters i : Trækfugles Ånkomst. Eskjær og s Postgaarden. Stæren. Viben. Storken. Svalen. Gjøgen Ånem. af 0... ; Mans fr Apr. 7T|. Mai 5 | Mai 10. |... i i: 5 SE Ried LÆ Marts 8 |. Marts 29 Å ES y. . RE Eg. v ARE RER Febr. 21. Febr, 28 + Apr. 3 sm LØ 11 Apr. 22 kl gin” 5 RES RR Marts 14 | Marts 15 | Marts 25 Sa FUER rs | — 8 i» 1 RES ERR — 30! — 30)! Apr. 6 — 11 — 8 — 27 B Es... SEE EET ane. SA (54 RR Er ARR Febr, 26 "Febr. 24 Maris gl | Eg] I RS gt — 10t gl > FREoask REG —) På bek TE REE 0 — 7 Rs tu Mai 138 5, 2 5 bb 0 AR 3 9 — 431 Apr. IM BR Febr. 20 | — .25 6 | ae > ge SER - Ø it. Boserup. ke i. Stæren. Viben. 1 2 = ER REE RE er Æ, 1825 OR ala RE Re Sl SE HE es SES ENE EF Er SE SEE NS . S 5 1 TESS MERE DERE Marts 7 | Maris 5 dens sa i i es BED RER RE SE AE SE MR ER pr. $ Be AR Mats 91... 32 se: i .' un 7: ele SE FAD SE ER ME BES Eer EN Marts 27 ing ARR ED SEES SER EK SEE RE REE REE i nv DERE FOR AS eee FEEL FAE ESS Maris 38) 770 158 kile Febr. 21 me i ar REESE BARE eEF KOEN Sas er Marts 20 | Apr.18-25 8 Fee. 25 5 More 100 0 1 ER HR .. 1 SE FRE 2842 250 Febr. Bo Mere 12 1 8 i 5 7 SØROR ERE ER Marts 7 Marts TR ER ER BUER RE 5 . 5; 25 — ……ZD | rel 1846 5.5 Febr. 24! Febr. | — sa ere EEN Er 1848, .. Maris 161 Marts 92810 10 1852. RR, VOR År 11.0 4 3805. 4 RE ER SR (7 GØRE RE Fe" Te Lan SE, ; 33 Træers Låvspring. .. | Hyld. | Birk. | Rin. | Båg, | El. | Elm. | Lind. Hassel. | ke Fuld EU 2 TåbE 20 40 FARE, 20 JADE 27 rer si 21. ti 2 MO (0 |Apr. 27| — 30 |Apr. 28 | Mai. 6! Mai 9 |Apr. 30 | — 11 |Apr. 30) — 11) — 17 3| — 26| Mai -2| — 28| — 711 Mai: åd 1 Ma 35 1 SER B| — — Å! Mai 4| — 2) Mai 14 me HERE 20! —23 9|Mai 4) — 6) — å 6| — 9) Mai 13| — 13 ("Mai 10) — 161 — 19 510] ART Pe HET I SE GE 151... (Juni å |Apr. 29| — 21! — Å4| — 14 | Mai 21 | Mai 18) Mai21 | — 121...… ai 24 (6 | Måi 15| — 28| — 17! — 17| — 29! —' 20! — 31 21! Juni 21 SR Mn HE es SEES 2 RAT SES RR REE 51 — 7]— 151 — .9) — 10 — 221 — 24 1 — 15 É 3 Bøgens en. Starken. Svalen. Gjøgen. Naltergalen. Lavspring. Ek 25 k.. FR TIN RE ORE) SINDE SRRDE SE Sas. SEE Apr. 27 ks see FÅ DE SER ER 5 AA ae z 2 ER SEE 17 9 | Marts 30 sr RR SAL SR NR AE DE Apr. 26 ER be SEE US ae BW. NE alen Mai 1 Marts 29 | Apr. 21 san El DE Mai 5 | Mai 16 1710 — 4 22" Malt 5 — 12 ed 18 | Maris 28 | Mai 6 6 — 9 — 16 k3. — SL ae 27 Øl — 10 — lå 13 va) - 295 ss — 11 — 7 = [26 Apr. 6; —: 925 DB 5 RR 5 — 19 NE SE GT BER er NE RENS" Apr. 30 Mai 8 ee 9 ke 3 0 == Wi 3 j 34 ng. Kjøben- Svalens i i Ab Bå havn. Ankomst. Em ge | fil u ORE begyndt. fuldt. begyndt. fuldt. begyndt. fuldt. begyndt. | dt. 1805. . Mai 6 An 1806. zug i 1807. . — 6 1808. . 2 "1809... 41 1810. Apr.29 ost 1811. iz SR er 1812 Mi 5.5. BEES S mm... 8 1813 Apr.30 ||Apr. 23 Apr. 50 i Mai 10 É 1814 Mai 5 |Mai 6 Maui JS, —U!| 1815. — Apr, " BENE rer Mai 3 Så 81, 1816. Apr.26 || Mai . | Mai 18 21745 — | 1839. ai ai 8 1841. — 5. Apr. 27 — 2! Mai 7 1842. Apr.27 Apr. 95 SR BE SER 1843. Mi 3101 mk 1 7 8 ; 1844. 5% Mai 1 Mai d| — 5! — 10! Mai 5| — 8 ; 1845. gs Apr. Re HE 7 oe Rg a 1846. Apr.30 || — 24 |Apr. 28 8 11 |Apr, 30 |; — 0 . 1847. Mai 4 ||Mai 8|Mai 9 11! — 15| Mai 11| — 13 . 1848. Apr.28 |Apr. % |Apr. 29 |Apr. 301 — A|Apr: 281 — 5] 11 FRE — 0 Mai 2 Mai 70 — 17 Mai AA — 13 … 1850. Mai 7 — 728 9! — 13| — 1 SES De FEREG I Sr 1851. me 1 "3 0E RE REN 1852. 188.10 BI. as JB | 50 15 FA TE SEE 1853. — 18 | Mai 17 | — 19 så > ES REE 4 SEES == MR : i ig S- MK Elm Lind Valnid "RE hsk . 2 | fuldt, begyndt. j fuldt. begyndt. fuldt, beksing fuldt, begyndt. fuldt, j É | & Mai 18 HR É AR : ; FE Ø i ; ie KOB ' z KÆR kv sa OR ; i SRØ HEE ey rynt, YES i gt as 1738 å ERNE SE 52 Er BREDE , BAN mr 0 j bi 5 SS OMG 7 == 730 is ore ED D Mai 31 åd, Es — AA Mai 15 1. in 45 — AES rens Sgt z KL ul Æ kk | Mai 7 | Maj 11 | Mai 44 vel... Mai 14 | Mal ok HE 10 178 840 Ep sen es 8 er Ma 23 5 2 2 RE RE HE 1 KE 47 9 rest sees [Mai 26 | —. 30: Mai 30 1 ER FS 15 1 17 3 AM 23 TS OD bg 1 ARR GE ME 48 HØ — ST | 5 97 1 -(Me 7 NER FAR 1 0 ST RR Bim it Maj få. kj — 17 | —19 193 Mai 19 1 93 5 19] 705 MER 10 | BR Saa ag ES ge Sl. = — 2% me 9 sk so 199 4 Maj 90 | Juni 1 9 | Joni 1 MERE meder TR ek Bee HÆS Tv iD | 992 Ma ST 1, | SE SE Mg 0 HERE OH Kog 30 96 | 99 Mar 281 — 2 "Bk É 36 | Tavle VIII. i; Å ; Trækfugles Ankomst. Bøge: eslyed. DØ ; Stæren Viben. Storken. Huussvalen. | Bysvalen. Gjøgen. Låvspu | en FRB EON ig 1 34 SERRRER Mai 9| Mail o5 TE I TRESer KORSØR SSR ve ode 2o5Ege o PE Sy se SS4Er ev 3 KER BE er, BAR SEERE 2 eg ba neg saa Mel OT Mal 51 SS 10 Må | TURER: FARER SE 5 SOE SEEREN mt 5 12 1 — 3 RR 1110, KØER DSE" BREST S SER ER SEE DEER re REE ] TEE Rn ae RE FEE SES se AE SR (SER É 1846. . . |Febr. 27 | Marts 2 EB BER DES 1847. Mas 10 SE 0 OR ES HOS bi SS SAG — I 1848. ak: ES ANE er 4 40 0 SSR == 1890: Eee 95 + robr. 7 ÆDE 5 049] 2043 0 RD REE 0 Rk 9 98] 40 118931 13 RER 1851. . . ||Marts 6 | Marts 15 SEE | | SE AT TY SR, Ik BER (EPAR BER AH 1852. Febr 24 Apn 12 | —— 40 | Mai 3 15 alm 1853. By RE 8 bt SAR 48 4 gr rde — Tavle X. ag Planters Blomstring. Træers Blomstring. Kjåben- AR Leont ; ji å fy havn eontoden tarax Viola odørata ii i ince i begyndt. fuld. begyndt, | fuld. 1813. : Mai 22 1814. Se Von i Juni 5 1815. DR RR i Mai 18 1816. Apr. 22 5 Juni 3 1839. 1841. Marts 20 : n ERE: 7 1- Mai 9 as Mat 508 1843. gg ket MR SER sært Mal 28 1844. ie RR MD er 1845. RE RE RE Se SER KE BEEs 1, ME 1420 ea MERE Mai 17/ Juni 21 1846. Maris]3 |Maris22! — 3! — 11 (Apr. 15! — ai 311 M 1847. Apr. pr 22 |Mai 8 | blomstr.ikke | Juni 3)! 9 - 1848. . » | Maris — 2! Apr. 28| — 8 |Apr. 19! Mai 4 i 7 Re Re. fr 451... | AS NE HIM ABS. "An 101... Mai PI 48 1 BR NR 1851. sier [NRU | 5 Gl 4 97 | Juni 2 1852. .… Apr. 5 .… | — 15 | Mai. 6 | blomstr.ikke | Mai 29 1855. i 1, 4 Mr 0 0777 Mai SA Jus 2 P. Pede ME BR Raie SSR " DER SYS DER gg es laa i AARS — sal RESEN KER SE er 5 Se EMNE. Nogle Exempler paa Planters Acclimatisation. Af Joh. Lange. Hvor stor en Deel af de i et Land factisk tilstedeværende Planter, der virkeligt tilhårer det paagjældende Lands oprindelige Vegetation, er som bekjendt ikke let; ja for: en stor "Déel' Arters Vedkommende umuligt at afgjåre. Saavidt Culturen rækker, fin- der en hurtigere eller langsommere Vexel af Plantearter Sted: ved Opdyrkning af åde Strækninger forsvinde disses oprindelige Beboere af Planteriget, og deres Plads indtages af Culturvæxterne og de med disse som deres Skygge fålgende Ukrudsplanter. Den allerstårste Deel af slige Ukrudsplanter, som vi f, Ex. have i vor Flora, håre uden Tvivl ikke oprindeligt hjemme her; de vilde forsvinde , om Jorden ophårte at dyrkes, men deres fårste Hjem er ligesaa vanskeligt at udfinde som Sædarternes, med hvilke de fålgez). Ogsaa ved Haveculturen have flere Arter ud- bredt sig; mindre de saakaldte Have-Ukrud, der sjeldent fjerne sig langt fra den gunstige Jordbund , hvori de trives; hyp- pigst. er "det nogle som Siirplanter dyrkede Arter, der som en slet Lån for den dem viste Ære have udbredt sig vidt og bredt %) Lolium linicola Sond., som i de sidste Decennier er bleven en af vore hyppigste Ukrudsplanter, og i Nord-Europa stedse fålger med Hårsæden, fandt jeg paa flere Steder ved sandige Bredder af den biscayiske Bugt, baade i Galicien og i Frankrig, især i utrolig Mængde i Strandsandet ved La Teste pr. Bordeaux, hvor ingen Cultur idetmindste af Hår nogen- Sinde kan have fundet Sted, RK ge; a É id al omkring, og ofte ere blevne besværlige Ukrud (Saponaria offici« nalis, Tulipa silvestris, Campanula rapunculoides). Stundom er det Havedyrkere eller Botanikere, som bidrage til at udbrede og aceli- 38 matisere fremmede Planter ved fra Haverne at udplante saadanne i den vilde Natur. (Foruden de fra vor Flora bekjendte Exempler É af denne Art kunde jeg nævne, at Aponogeton distachyon al Jussiæa grandiflora nu voxe aldeles som vilde i Aaerne og Smaa= floderne ved Montpellier, hvor de fra forst af have været plan tede af Delile”).) At Forstculturen ligeledes har bevirket væsen= lige Forandringer i den oprindelige Skovvegetation, saa at man om mange Træer nu kan have vanskeligt ved at afgjåre, hvorvidt de høre til Landets egne Born eller ikke, er bekjendt nok. Foruden de Indvandringer, som saaledes bevirkes ved Dyrk ning af Mark, Have og Skov, er der som bekjendt en stor Mængde Årter,' der flyttes fra det ene Land, ja fra den en Verdensdeel til den anden ved forskjellige Midler. Vinden, Ha- vets Stråmninger, forskjellige Dyr, især Fugle 0. s. v., have hver for sig leveret Bidrag til at foråge Florerne, men oftest ske vistnok Indvandringer af den Art ved Skibsladninger, og vi finde derfor omkring de fleste Såstæder Exempler paa Borgere fra for= skjellige fjerne Florer, som der have fæstet Bo. -De Stæder hvor, efter hvad mig er bekjendt, den stårste Mængde af slige | Indvandringer have fundet Sted eller ere optegnede, ere Gefle i Sverige, hvor Hartman med hvert nyt Oplag af sin Flora til- | foiede et stort Antal nye Arter fundne paa Ballastpladsen samme sleds, og Port Juvenal, Lossepladsen ved Montpellier, hvorfra allerede Delile har opregnet en Mængde acclimatiserede Arter, og hvorom i den sidste Tid Godron har udgivet en ,florula Juve= nalis”, Blandt de paa disse forskjellige Maader indfårte Planter er det dog langtfra, at alle Jndegebalge eller udbrede sig i videre i 2) Den fårstnævnte Plante har jeg selv iagttaget i Mængde paa det angivne Sted, den sidste anfåres af Ålph. DC. (bibl. univ. de Geneve Nov. 1836). FESTE REESE RE EEN ER BE DE DN "4 39 Udstrækning. En stor Deel forsvinde kort Tid efter, at de ere komne tilsyne fårste Gang, enten for bestandigt eller (hvorpaa man ogsaa har Exempler) i længeré Tid, for senere i et enkelt gunstigt Aar at vise sig paany (,meteoriske Planter” Fries). Slige midlertidige Gjæster have aldeles ingen Betydning for et Lands Vegetation. Carex cyperoides paraderer stadigt i vore Florer, fordi den engang har været funden i Mængde paa et enkelt Sted, uden at den dog har viist sig istand til at udholde vort Clima; den for nogle Aar siden iagttagne betydelige Mængde italienske Planter omkring Thorvaldsens Museum, opkomne efter Frå af det som Emhballage om Kunstgjenstandene anvendte Hå, ere nu alle forsvundne med Undtagelse af et Par Bælleplanter (Trifolium resupinatum og Medicago maculata), som Cand. Branth har op- givet mig at have fundet paa Amager, Men heller ikke de Planter, der ere udplantede paa et enkelt Sted, hvor de vel, i Aarrækker eller Menneskealdere kunne vedligeholde sig, men ikke udbrede sig videre, fortjene nogen synderlig Opmærksomhed, da deres Betydning for Vegetationen er aldeles forsvindende. - Deri- mod er det de Arter, som udbrede sig i en vid Udstrækning, hvis Indvandrings - Historie saavidt muligt bår paavises, fordi Vildfarelser i Plantegeographien let kunne indlåbe, naar dette forsommes. Nogle Arter ere i den Grad blevne Cosmopoliter, at man neppe skulde kunne udfinde, hvorfra de stamme, hvis ikke deres Historie var bekjendt, f. Ex. Erigeron canadensis, som Ingen vilde tvivle om at ansee for hjemmehårende i Europa (hvor den nu maaskee er ligesaa. almindelig som i Amerika), dersom man ikke vidste Maaden, hvorpaa den først kom til Eu- ropa. Det forekommer mig ajtsaa at være ønskeligt, at Enhver, som opdager nye Exempler paa acclimatiserede Planter, bekjendt- gjor saadant, for at man kan såge at. efterspore deres Historie eller ialtfald gjøre Indsigelse mod deres Borgerret, inden de ere saa udbredte, at denne bliver tvivlsom. Blandt den Mængde tildeels tropiske Planter, som ere ind- vandrede i Spanien og der have udbredt sig, skal jeg ikke om- 40 tale de Arter, hvis store Udbredelse i hiint Land allerede er tilstrækkelig bekjendt (f. Ex. Daddelpalmen, Agaven, Ricinus, Phytolacca decandra), men blot nævne nogle mindre anseelige | Planter, som jeg ikke troer tidligere have: været bemærkede i i den spanske Flora: Oxalis violacea L, (Jacq. hort. Vindob. Tab. 180.) E. voxer i overordenlig Mængde i Markerne omkring Byen Santan- ; der, hvor den ofte er i den Grad besværlig, at den qvæler al Sæden. Den er i saa håi Grad almindelig, at den endog har 2 Navne, nemlig ,Pan de Cuco” (Larvernes Brød) og »yerba mala” (den onde Urt), men uagtet dens»Hyppighed sågte jeg i imidlertid forgjæves Oplysninger om, hvorledes den var bragt i dertil; jeg fandt ingen Botanikere i Byen, og kun hos en Bonde fik jeg den Underretning, at Franskmændene have bragt den derhen. "Da Spanierne imidlertid, især i de nordlige Pro- H vindser, tillægge Franskmændene Skyld for alt Ondt, turde å jeg ikke lægge nogen videre Vægt derpaa. Muligviis har den engang været dyrket ligesom O. tetraphylla Cav., med | hvilke den har Lighed ogsaa i de underjordiske Dele, dog vidste min Hjemmelsmand ikke at sige mig, om den nogensinde | havde været forsågt at spises. Men det kunde ogsaa antages, i at den er bleven hidfårt med Skibe fra Nordamerika, hvor den" har sit.Hjem. Denne Plante udmærker sig ved talrige Smaalåg, der udi gaae ved korte Udlåbere fra Moderlåget, hvilket er beklædt med hindeagtige, randhaarede, stærkt wervede og tilsidst optrævlede Skjæl. Indenfor Smaalågenes Skjæl opbevares et, Secret af håiråd Farve. Foruden de almindelige Adventivrådder, som udgaae fra | Lågets Basis, findes hos stårre Exemplarer tykkere, kjådfulde Rodtrævler med et stærkt udviklet, saftfuldt, næsten gjennemsig= | tigt Barklag, ligesom Tilfældet er hos O. tetraphylla Cav., der almindeligen dyrkes i Haver. 44 Oxalis cernua Thunb. (0. libyca Viv. fl. lib. p. 24, tab. 13, fig. 1) hører hjemme paa Cap og, hvis Citatet af Viv, rigtigt, hvorom jeg efter Beskrivelsen og Figuren ikke har Grund at tvivle, ogsaa i Ægypten (om den der er oprindelig, veed jeg ikke, dog tyder Localiteten ,in pratis Cyrenaicæ” hen derpaa). I Europa angives den fra Corsica (det græske Tempel ved Ajaccio), fra Lissabon (Welwitsch) og jeg har fundet den meget almindelig udbredt i hele Andalusiens Kyststrækning fra Almeria til Cadiz paa Marker mellem Sæden. At jeg uagtet dens store Hyppighed antager den for indfårt, hidrører deels fra, at den holder sig til Nær- heden af Byerne (jeg har kun bemærket den i de kunstigt vandede Agre omkring Stæderne, de saakaldte Vegaer) og deels fra, hvad der blev mig meddeelt i Almeria, hvor den især er almindelig, at den skulde være indfårt af en fransk Consul. Den er imidlertid nu saa udbredt, at den ligesom foregaaende Art ofte fortrænger Sæden, og den spiller altsaa samme Rolle i det sydlige som den foregaaende Art i det nordlige Spanien, Den kaldes ,,Ma- tapan” (den som dræber Brådet a: Sæden). Under mit Ophold i Almeria i Decbr. Maaned stod den netop i Blomster, og dens smukke gule Blomsterskjerm gav Hvedemarkerne et livligt Ud- seende. Paa Grund af dens Skjånhed maa jeg antage, at den har været dyrket i Haver som Siirplante, og at den derfra har forvildet sig ud paa Marken. Blade og Blomsterskafter udgaae ikke, som hos foregaaende, fra et Låg, men fra en forlænget, lodret Rodstok, paa hvilken hist og her udvikles siddende Smaalåg, der låsrive sig og danne nye Planter, - Cyperus vegetus Willd. har hjemme i Amerikas tropiske og varmere temp. Zone, baade S, og N. for Æquator (den angives fra Chile til Carolina). Den findes acclimatiseret i vid Udstrækning paa Alluvialdannelserne langs Floden Nervion mellem Byerne Bilbao og Portugalete, og REE er sandsynligviis hidkommet med Ballast, da Bilbao har temme- U lig megen Såhandel. Eleusine indica Gårtn. har jeg fundet i Mængde paa Gader og langs Veie omkring.Byen San Sebastian. Den forekommer som det synes overalt i Tro- i perne og det varmt-temporerede Clima i de 4 Verdensdele, og da den ogsaa angives fra Ægypten, var det vel ikke urimeligt, : at den ogsaa kunde findes i Europa, men man maatte da rime- ligst såge den i Middelhavslandene, ikke i Nordspanien. Dens Forekomst i Nærheden af en Sistad overtydede mig desuden om, at den måafte være indvandret. Paspalum vaginatum Sw. Jeg fandt denne Plante i utallig Mængde paa flere Steder 3 i det nordvestlige Galicien langs Bugten mellem Byerne Coruiia og Ferrol, Den voxer deels i Strandsandet, som den med sine krybende Stængler bedækker i tætte Tæpper, deels ved dynd fulde og lerede Bredder af Floderne og Bugterne, hvor den staaer i under Vand i Flodtiden. Dens Blomstringstid falder meget -seent paa Aaret (Septbr,—Octbr.). SEM Jeg har ikke Grund til at tvivle om at min Plante er r Swartz's P. vaginatum, efterat have - sammenlignet den med Beskrivelsen og Expl. i Vahls Herbarium, bestemte af Trinius. Mine Exp afvige kun ved, at begge Axene ere langstilkede med omtrent ligelange Axstilke, medens de Expl. fra forskjellige Egne, som jeg har seet, have det ene Ax betydeligt kortere stilket end det andet, hvorfor jeg har betegnet den af mig iagttagne Form som | "var. longipes. Den fremtræder foråvrigt, efter Localet hvor den voxer, under to forskjellige Former: den ene i Sandjørd med stærkt krybende Stængler, kortere Ledstykker og Grene, stærkt udviklet Skededannelse, den anden i Marskbund med opstigende i BERND SES. ERE SEE SE RES TRES Fr es kal ss Goss kt ss ges = Sara ernger 43 eller aldeles oprette, tyndere og meget forlængede Grene, der dog ikke overstige 4//2 Fods Længde. Endskjøndt denne Plante tilhårer en extraeuropæisk Slægt, havde jeg dog aldeles ingen Tvivl om, at den her havde et op- rindeligt Voxested i Europa — et Spring i Voxekredsen, som vel vilde være paafaldende, men ikke i håiere Grad end f. Ex. Potentilla pensylvanica, der findes i Nordamerika og i Castiliens Bjergkjæder uden at noget mellemliggende Voxested er bekjendt. Pasp. vaginatum er desuden saa udbredt, at dens Forekomst i Europa ikke kunde synes umulig; den angivestnemlig fra Nord- og Syd-Amerika, Jamaica, det tropiske Afrika, Mauritius, Tran- quebar og Nyholland. Da jeg endvidere fandt den ikke alene nær Byer, men ogsaa i aldeles åde Egne, fjernt fra beboede og dyrkede Steder og i en saa stor Mængde, at den bedækkede store Strækninger med Udelukkelse af næsten al anden Vegeta- tion, bestyrkedes jeg endmere i-den Formening, at have en for Europa ny Slægt at fåie til den spanske Flora. Men de Oplys- ninger om en nærstaaende Art af samme Slægt, som i de senere Aar har udbredt sig i Frankerig, hvilke jeg har indhentet under mit Ophold i Paris og ved at” gjennemlæse en Beretning af Bota- nikeren Desmoulins i Bordeaux=), have bragt møg til at tvivle om min første Anskuelses Rigtighed og ledet mig til Formodning om et analdgt Tilfælde til det i Frankerig iagttagne, Den franske Årt er P. Michauxianum Kth, (P. Digitaria Poir.), som jeg ved at sammenholde min Plante: med Expl. i Pariser-Museet og med den udfårlige Beskrivelse hos Desmoulins, har fundet noget for- skjellig- om end meget nær beslægtet med hiin. P. Michaux. afviger ved en håiere og kraftigere Væxt (D. siger. at Straaene ere i fugtig Grund 2—4 Fod); ved korte, paa Randen og Overfladen rue Blade og Bladskeder, der langs Randen ere forsynede med haarbærende Tuberkler. Hos P. vagin. ere Bladene 1.——2 Tommer lange, aldeles jævne i Randen og Skederne glatte- med Undta- gelse af den randhaarede Skedehinde. Det ene Ax beskrives som ysSubsessilis”, hos vor ere begge tydeligt stilkede, rachis i 44 communis kaldes ,,brevissimus”; hvis hermed menes det åre Led af Straaet, svarer denne Beskrivelse ikke til vor, der har dette Led 1—2 Tommer langt, men rigtignok indsluttet i sin Skede indtil tæt under Gaffeldelingen. Hvad de fra Blomstens Dele hentede Kjendetegn angaaer, da maa fålgende Afvigelser fremhæves. mellem den af Desmoulins beskrevne og den af mig fundne Plante: Paspalum Michauxianum Kth. (Desmoulins). »Rachis partialis linearis, la- »tere interiori omnino plano nec »ulla costa notato; valvula ex- »terior valde uninervata simili- »bus nervis marginata, interior »uninervata, apice orisque ciliata, Paspalum vaginatum Sw. var. longipes nob. »Rachis parlialis” costa longi- tudinali per medium decurrente subconvexa; »valvula exterior” i-nervata, interior-binervata gla- bra; »,corollæ valvula exterior” obsolete trinervata, apice barbato- "Bordeaux, uden at det dog, efter at denne sidste forlængst var É »Corolla glaberrima valvulis ener- |ciliata, interior glabra, enervis. 1 > 29 »Vibus. Af de nåiagtige Undersågelser, som Mr. Desmoulins 'har anstillet angaaénde P. Mich. i Frankerig, skal jeg for Sammen- Den blev fårst opdaget i Mængde ved Bordeaux 4824, og han antager, at det + enten er hidfårt efter 1820, i hvilket Tidsrum der ofte kom Skibe fra de forenede Stater og aflossede Ballast, eller at den lignings Skyld uddrage nogle Bemærkninger. hidrårer fra en Ladning Fr, som Botanikeren Bosc i 1802 med- bragte fra Nordamerika i-den Hensigt at forsåge deres Cultur i Frankerig, og hvoraf endeel var meddeelt den bot. Gartner i dåd, har kunnet paavises, at den er udsaaet udenfor den bot, x) Ch. Desmoulins, franc relatifs å -la naturalisation en Benn du Panicum Digitaria Laterr., Bordeaux 1848 (extrait des actes de la societeé Linnéenne de Berdenti, tom. 15). ; 45 Have. Fra først af bemærkedes den kun i den nærmeste Om- egn af Bordeaux, men den er nu saa udbredt, at den findes i ”" Mængde ikké alene langs Gironden og Nabofloden Dordogne, men endog langs Garonne lige indtil Toulouse, og han tilskriver denne Udbredelse imod Stråmmen de fladbundede Pramme som gaae op ad Garonnen og anlåbe alle Kystbyerne, idet disse ved at afstreife Fri af den ved Bordeaux blomstrende Plante let kunne afsætte nogle af disse paa andre Steder langs Floden. Med Hensyn til dens Forhold til Climaet bemærker han, at me- dens den stadigt bortfryser i den botan. Have i Paris, trives den udmærket i Girondens i Regelen langt mildere Clima, ja endog den strænge Vinter 1829—30 udholdt den, uagtet Ther- mometret” sank ned til — 45? R. Den anbefales som en udmærket Fodervæxt, der tillige egner sig vel til at dæmpe Flyvesand, og det samme skulde jeg troe, gjælder om P. vaginatum, der i hele Voxemaaden har saa megen Lighed med hiin. Hvis det altsaa kan antages for beviist, at P. Michaux. er indvandret og accli- matiseret i Frankerig, tår jeg ikke tvivle om, at det samme er Tilfældet med P, vaginatum i Galicien, men hvorfra og hvorledes den er kommen dertil, hvorlænge den der har voxet, er jeg desværre ikke istand til at have nogen Mening om, da det som sagt ikke paa Stedet faldt mig ind at tvivle om dens Indfådsret, og jeg vilde desuden neppe derom have kunnet erholde paalidelig Oplysning, da man ikke i Spanien som i Frankerig træffer i enhver By en eller flere Botanikere, som nåie undersåge deres Omegns Planter. 46 En ny og tropisk Art af Smaagoplernes Ammeslægt: Corymorpha sors. (Corym. Januarii sm.) af Professor J. J. S. Steenstrup. Æ (Meddelt den 26de Mai 1854.) Hr, Secretær og Institutbestyrer F, Friis, der ved sin ual- mindelig smukt anlagte naturhistoriske Undervisningssamling viser den store Interesse, han har for naturhistoriske Kundskabers Ud- bredelse til den yngre Slægt, har for kort siden givet til Uni- versitelets zoologiske Museum et smukt Exemplar af en meget " stor polypformet Gopleamme, hvilken en af hans Realskoles forhenværende Elever, Hr. Styrmand Larsen, havde, fanget i Havnen ved Rio Janeiro tilligemed endel ligeledes i Spiritus opbevarede Sådyr. Ifålge Formén og Bygningen bliver denne Gopleamme at henfåre til Slægten Corymorpha sarsf), og da den er forskjellig fra den eneste Art, man hidtil kjender af denne Slægt, nemlig C. nutans sars, fra de norske og skotske Kyster, bliver det en ny Art, som jeg efter dens Findested har givet Navnet C. Januarii, Af alle bekjendte polypformede Gople- ammer eller saakaldte Kållepolyper var Cor. nutans hidtil den anseeligste; vor nye Art, der viser at Slægtens Udbredning naaer ind under Troperne, er dog endnu anseeligere. Corymorpha Januarii har ligesom C. nutans en meget lang udelt Stilk, der i Tykkelse tiltager ganske svagt nedad og her ender med en fyldigere, afrundet eller dog budt kegleformig Del, med hvilken den upaatvivlelig har siddet fæstet i Sandet lige- som den nordiske Art. Slilkens Længde er 45semtim. eller omtrent! 6 Tommer, dens Gjennemsnit 8 mm eller 1 Tomme. Dens Farve | var +), ligesom hele Dyrets, bleg-rodlig, men efter Længden gik der en Mængde tæt ved hinanden låbende og stærkere farvede. Stri- ber; kun yderst sjelden låb disse i hinanden eller delte sig, saa at deres Antal, saavel efter det nævnte fuldstændige Exemplar som efter inde Stammestykker af 5 Tommers Længde, der laae sammen med det i Glasset, kan temmelig - sikkert angives ialmindeligbed at være 40. — Omtrent 9 == ovenfor den budte =) sr Bolkriedser og Iagttagelser 0.s. v. Bergen 1835, S. 6—10. £2) Den er nu allerede meget falmet. Frets ses EST 4" rat BSA KEE ES rand ange Se RE FØLE 2 PAGE OR TEE DE SS Ma BEREDT NEL SR POE SIE ONDERE RENEE RER HED RRS ES RE Fe 47 nederste Ende er der et mårkere farvet "Belle, Ar —6 mm bredt, med en furet-stribet Overflade, i hvilken parrede Længdelinier, der i Antal meget overgaaer Stilkens Længdestriber, ere dannede af tæt til hinanden liggende mårke Smaalegemer. Da det efter Forholdet hos C. nutans synes antageligt, at dette Belte danner den åvre Grændse af den låsere i Havbunden nedsænkte Del, ere disse Smaalegemer maaskee noget, der svarer til saadanne ud- gaaende Rodtrevler, søm dem der ere beskrevne hos C. nutans. Af dennes let affaldende ydre Skede, tubulus caducus, fandtes intet Spor. Ved en tydelig Indsnåring er Ammedyrets egenlige Krop eller den saakaldte Kålle adskilt fra Stammen; den er 413" lang, men det bliver dog uvist, om dens alleråverste Del er virkelig tilstede, da Aabningen i den åvre Ende synes at have en noget sånderrevet Rand. 9mm ovenfor .Indsnåringen har Kållen sin stårste Gjennemsnit, 12 mm, og der bærer den en Kreds af tæt- staaende og lange Tentakler, Disse ere 5% eller næsten to Tommer lange, ved Roden lidt over 1” tykke men efterhaanden afsmalnende til en meget tynd Spids, og bære ikke Spor af at have været sammentrækkelige; jeg talte 76 fastsiddende, foruden nogle enkelte låsrevne, saa at deres Antal tår ansættes til omtr. 80. Uagtet dette Antal ved dets Forhold til Stribernes (40) kunde antyde, at 'Tentakelkredsen maaskee var en dobbelt, saa har jeg .dog ikke ved nærmere Undersågelse kunnet skjønne bedre, end at de alle udspringe saa nåie i den samme Håide paa Kållen, at man maa betragte Kredsen som een eneste. — Ovenfor Ten- laklerne afsmalnes Kållen vel, men dens åvre Del danner dog ligesom en meget bred afstumpet Kegle, med en temmelig vid Aabning oveni; da Randen ikke synes hel, tår jeg ikke angive en saa stærk udvidelig Mundaabning som karakteristisk for Arten; nogle Traade ved Randen svare vist til de traadagtige Tentakler, der i Nærheden af Mundaabningen findes hos C. nutans. Tæt ovenfor og indenfor Tentaklernes Kreds udgaaer der fra Kållen en Krands af grendelte Smaastammer, hvis Grene paa "Enderne bære dels en meduseformet Yngel dels Knopperne til denne. Da Grenene i det Hele ere temmelig korte og sammenhobede, danne Knopperne og Meduserne ligesom Smaandgler (glomeruli), langs op med Stammernes Sider. Antallet af de endnu fast- siddende Stammer er 35, saaat de med et Par låsrevne synes ogsaa at have udgjort omtrent 40. De mest udviklede Klokker 48 våre 0,8mm Jange, 0,3mm brede, tydelig firsidede, forneden ikke lige afskaarne dog med fire næsten ligestore Opsvulninger i Hjår- nerne, foroven med en héi Klokke-Isse. Sammenligner man nu de af Sars, Forbes og Goodsir angivne Maal og Tal hos den nordiske Art med de samme Forhold hos den sydamerikanske, seer man, at bin adskiller sig ved sin rin- gere Størrelse (341” S., 41” F, G.), og det mindre Antal af Længde- striber (12— 16 S.) og af Tentakler (50—60 S., 40—50 F. G.). De medusebærende Grenes Forhold til Stammerne og Formen af de opåmmede Meduser, der hos C. nutans kun ere lidt håiere end brede.” medens de hos min ere mere end dobbelt saa håie, vise ogsaa, at disse maae være artsforskjellige; hvorvidt der endog maaskee kan være en stårre, en generisk, Forskjæl imellem dem, maa det være fremtidige Undersågelser forbeholdt at vise. I denne Heuseende skal her, kun bemærkes, at der vistnok under Corym. nutans Sars skjuler sig to meget forskjellige Arter, "den oprindelige, i 1835 beskrevne, Form fra Glesvær med skjæve Klokker, der have en stærkere udviklet Knude eller Tentakel i det ene Hjørne, og den senere i 4849 ved Reine i Lofoten iagt- tagne, hvilken Sars bestemt tillægger lige afskaarnée Klokker 0$ lige udviklede Tentakler%). Jeg maa heri see en Artsforskjel og kan ikke vedkjende mig den Mening, som min Ven Sars synes at ville delagtiggjåre mig i, at det skulde være en blot Kjåns- forskjel, og endnu mindre kan jeg regne Forskjellen til Indtægt for den i Tydskland nu saa meget yndede Anskuelse om en hyppig optrædende Tveformighed hos de fuldudviklede, af Kållepolyper opammede Gopler, eller deri see et Tegn paa en saakaldt Dimorpbhie. Klokkerne af den første Form (Cor. nutans sars) med den ene mere fremragende Tentakel, har Prof. Forbes i sit fortrinlige Værk over de engelske Smaagopler (British naked-eyed Medus& p. 72, 73 og 82) med stor Sandsynlighed paapeget at kunne hen- . føres til hans Slægt: Steenstrupia, maaskee endog til Arten St. rubra, derimod ville vel Klokkerne af den senere iagttagne Form (for ; .hvilken jeg vilde foreslaae Navnet Cor. Sarsii) af Mangel paa An- tydning til en saadan Skjær Udvikling vanskeligen kunne henføres | til denne Slægt. v) Sars baretttåg om én i Sommeren 1849 foretagen zoologisk Reise, ”S. 16. fm cm meet eee meen eee eee ere meme Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. 1854. f Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. AS Om Karbundternes peripheriske Væxt i de dico- tyledone Planters Mellemstokke. Ved ' Chr. Vaupell. (Meddeelt den 8de Febr. og 26de Mai 1854.) (Hertil Tab. I og [.) Indledning. Mellemstokken er det Organ, hvorved (i vort Klimå) de fleer- aarige urteagtige Planter perennere. Physiologisk svarer den til den træagtige Stamme; thi ligesom de fleeraarige træagtige Væxter perennere ved Knopper, der ere fæstede paa en træagtig Stængel, saaledes perennere de fleeraarige urteagtige Væxter ved Knopper, der ere fæstede paa Mellemstokken; den ér underjordisk og der- for af et rodagtigt Udseende, men at. den imidlertid er en virkelig Stængel og ikke nogen Rod, godtgjåres ved dens Udviklingshi- storie samt derved, at den bærer Blade og Knopper, hvilket ikke er Tilfældet med Roden. Hvad dens Bygning angaaer, da er det for Monocotyledonernes Vedkommende for længe siden udtalt, at den stemmer overeens med den træagtige Stængels ; vi finde ogsaa, at Karbundterne ere leirede paa samme Maade i Parenchymet i Mellemstokken af Polygonatum anceps som i en Palmestamme, og at Karbundterne udvikle sig paa samme Maade i begge disse Stængelformer. Hvad de dicotyledone Mellemstokke deri- mod angaaer, da savne vi enhver bestemt Udtalelse om, hvorledes disse forholde sig i deres Bygning og Udvikling til de dikotyle- ØR > "MYSSCURT BOTANICAL GARTEN. 50 done træagtige Stængler. Disses Bygning og Udvikling er, især forsaavidt de forekomme i den tempererede Zone, saa godt kjendt, at man allerede længe har kunnet fremsætte de Love, hvorefter disse Stængelformer udvikle sig og voxe; hvilke Love endnu af Mange ansees for at omfatte alle dicotyledone Træer, uagtet der er Kjendsgjerninger tilstede, som vise, at der, vel især under Troperne, fremtræder Former af dicotyledone Træer, for hvilke hine Love ingen Gyldighed have. Derimod er det meget sjeldent at træffe paa noget Skrift, 1 hvilket de dicotyledone Mellemstokkes Bygning specielt behandles eller blot beråres. Ved at såge Sammenligningspunkter imellem fossile og nu- levende Stængelformer kom Corda paa den Tanke, at Lepido- dendron og andre fossile Stængelformer nærmest .maatte sam- menlignes med Crassulaceerne, hvilken Paastand han sågte at godt- gjøre ved med faa Ord at omtale”) Mellemstokkens Bygning hos Sem- pervivum canariense,%) Af større Vigtighed ere derimod de Under- sågelser, som Trecul anstillede over Mellemstokken af Nuphar lutea (Ann. d. sc, Nat. Bot. 4845). Men de bleve ikke anstillede for at lære .Mellemstokkenes Organisation at kjende, men for at benyttes som el Materiale til Besvarelsen af det Spørgsmaal, om Nymphaeaceerneé have deres Plads blandt Monocotyledønerne eller blandt Dicoty- ledonerne. Corda og Trecul beskjæftigede sig saaledes med Mel- lemstokkenes Bygning for derved at kunne besvare Spårgsmaal af en anden Beskaffenhed; den Ene vilde derved besvare el! systematisk, den Anden et plantehistorisk Spørgsmaal. Allige- vel er dette det eneste, som jeg har kunnet opspore, hvil- ket er saa meget mere forunderligt, som Mellemstokkene i det tempererede Klima have saa stor en Betydning og frembyde "") Sternberg, Flora der Vorwelt, 2 Tome. ”%) Brongniart (Arch, du Mus. d'hist. Nat. T. 1. S. 405) finder ikke denne Sammenligning heldig; efter at have gjennemgaaet alle 'Enkeltheder mener han, at der er »plutåt opposition qwanalogie”, uden forresten at indlade sig paa andre dicotyledone Mellemstokke ; 54 flere Forhold, som synes at tyde paa, at de i deres Bygning og Udvikling ikke stemme overeens med det, der ansees for almeen- gyldigt for de dicotyledone Stænglers Bygning og Udvikling. ps 7. Imedens saaledes de Stængler, der ansees som Typer for den | dicotyledone Stængelbygning, have udviklede Stængelstykker, ere hos k mange Mellemstokke Stængelstykkerne ikke udviklede, saa at Bla- | dene synes at folge umiddelbar paa hverandre, uden at der er ; noget Stængelstykke imellem dem. Schleiden=) har først gjort opmærksom paa det urigtige i, at medens 'de monocotyledone Plante- stængler, hvis Bygning er bedst kjendt, have ikke udviklede Stængel- Ny stykker, sammenlignes disse ikke med de tilsvarende dicotyledone Stængler, men med dicotyledone Stængler med udviklede Stængelstyk- ker, hvorimod der intet Hensyn tages til hines Bygning og Udvikling. Fremdeles kan man ikke negte, at der for den umiddelbare Be- tragtning ikke synes at være nogen Forskjel i Form, Bygning og Væxt imellem enkelte dicotyledone Mellemstokke, t. Ex. Mellemstokken af Anemone nemorosa, og flere monocotyledone Mellemstokke, t. Ex. j Mellemstokken af Polygonatum anceps, saa at man skulde troe, at saadanne Mellemstokke dannede et forbindende Led mellem den monocotyledone og dicotyledone Planterække, paa hvilke de Ungerske Grundlove >) for Stænglernes Væxt ingen Anvendelse vilde finde. I Mellemstokkenes Bygning finde vi ikke faa Eiendomme- ligheder; Parenchymet "har aldeles Overvægten over Karbund- terne ligesom i mange overjordiske, grønne, eenaarige Stæng- ler, — Bastlaget mangler hos de allerfleste dicotyledone Mellem- stokke, ligesom Prosenchymet i det Hele er tilbagetrængt. Kar- bundterne have oftest en meget simpel Sammensætning, idet Vedcellerne hos de fleste mangle, saa at hine alene bestaae af Karrene og Kambiallaget, der dannes af tyndhindede, saftfå- rende, langstrakte Parenchymceller, hvilke oftest have vandrette Skillevægge, men ogsaa undertiden ende i en Spids; de have F) Schleiden, Beitråge zur Botanik, 1. S. 29. ++) Endlicher og Unger. Grundzige der vier S. 88. AR 52 deres Plads uderom Karrene, dog (i de fleste dicotyledone Mel- lemstokke) især paa den Side, som vender mod Barkparenchymet; de. indtage saaledes samme Plads mellem Karrene (som her re- præsentere Vedet) og Barkparenchymet som Kambiallaget hos de dicotyledone Træer, hvorfra de kun afvige derved, at de ikke, som hos alle dicotyledone Træer, altid ere eenaarige; hos Træerne omdannes nemlig hvert Aar Kambiallagets Celler til Kar og Vedceller, hvorimod de omtalte Celler hos mange dicotyledone Mellemstokke ere uforan- årede og blivende og ikke omdannes til Kar eller Vedceller, hvilke sidste endogsaa slet ikke forekomme hos mange dicotyledone Mellemstokke. Hvad der imidlertid især er paafaldende for den umiddelbare Betragtning af mange dicotyledone Mellemstokke, er den Uregelmæs- sighed, som finder Sted i deres peripheriske Omfang; thi denne er ikke saaledes som hos andre dicotyledone Stængler, især hos Træerne, i jevn Aftagen nedenfra opad, tvertimod er det ikke sjældent, at den nederste Deel af Mellemstokken er tyndest." Sammenlignes saaledes Tykkelsen af de forskjellige Aars Skud (2: de enkelte Partier af Mellemstokken, som have udviklet sig i eet Aar," hvilke let kunne adskilles), da vil man finde, at del første Aars Skud sædvanlig har det mindste Omfang; den åvrige Deel af Mellem- stokken har vel ofte omtrent samme Omfang, men ofte har ogsåd Midten eller Toppen af Mellemstokken stårre Omfang end den dvrige Mellemstok, Det fårste Aars Skud "af en Mellemstok af Primula chinensis havde saaledes en Diameter af 8 Millemeter, det andet Aars Skud af 1Qrm>)—290=m +), det tredie af Orm, Det forste Aars " Skud af en Anemone nemorosa havde en Diameter af 2mm +)—4 mm”), det andet Aars Skud 5,57)—4%), det tredie Aars Skud 3—4; det fjerde 4,2 Millemeter. Der ere enkelte Mellemstokke, hvor disse Forhold ere idine- faldende. for den umiddelbare Betragtning, og det er især dem, der ere Gjenstand for den fålgende Undersågelse. ") Ved Grunden. test I Enden. x 53 Primula chinensis Lindley. — Denne Plante saaes hos os om Sommeren og blomstrer den folgende Vinter; medens den afblomstrer, hæver efterhaanden Mellemstokken sig iveiret; denne er sammensat af ikke udvik- lede Stængelstykker”), der ere saa korte, at Bladene synes umiddelbart at folge paa hinanden uden noget mellemliggende Stængelstykke.. Eftersom Mellemstokken voxer, falde Bladene af nedenfra opad, hvorfor alle de tilbageblevne Blade efter Afblom- stringen findes samlede omkring Endeknoppen. De have forskjel- lig Stilling og Stårrelse; de yderste, som for længe siden have ophårt med at voxe, indtage med deres 6—7 Tommer lange Bladstilke en vandret Stilling; indenfor dem sidde de Blade, hvis Væxt fornylig har ophårt, i en næsten opret Stilling med en ringe Heldning nedad; derefter aftage Bladene meget. hurtigt i Størrelse, De ældre Blade omgive altid med Bladskeden de yngre. De yngste Blade, som kunne sees med det blotte ie, staae midt i Endeknoppen og have endnu Bladpladens Rande indrullede imod Midtnerven. Efter Afblomstringen har Mellem- stokken Form af en omvendt Kegle, som har sit mindste Om- fang nede ved Roden og er tykkest oppe ved Endeknoppen; 3—4 Aar gamle Mellemstokke kunne vel være lige tykke i en Længde af nogle Tommer, men man vil dog altid finde, at den nederste Deel af Mellemstokken, som er nærmest ved den op- rindelige Rod, er tyndere end den åvrige Deel. i Ved at betragte et Gjennemsnit af Mellemstokken, vise Pa- renchymet og Kårbundterne sig at være ordnede påa samme Maade og at staae i samme Forhold til hinanden som i de unge, urteagtige, tofråbladede Stængler, der endnu voxe. Pa- renchymet. indtager den stårste Deel; den Deel, som ligger udenfor Karbundterne — Barkparenchymet — er ikke saa stærkt udviklet som hos mange andre tofråbladede Mellemstokke; det i Få agere imellem de første Stængelblade ere undertiden mere udvikl 54 pe er dækket af Overhuden, som bestaaer af fiirkantede Celler, Den Deel af Parenchymet, som ligger indenfor Karbundterne, bestaaer af Celler med faa eller ingen Stivelsekugler. Cellerne ere af mindst Omfang nærmest Karbundterne, men tiltage henimod Midten. Næsten overalt, hvor vi gjennemskjære Mellemstokken, und- tagen i Nærheden af den oprindelige Rod, træffe vi 40 Grupper af Karbundtér, hvoraf de fem ere stårre og mere tydelige end de fem andre. De ere sammensatte af Kar og langstrakte Celler. Karrene ere ikke spredte imellem Cellerne, men flere Kar — 8 til 46 — ligge samlede i Grupper; de ere deels netformige Kar, deels Spiralkar. De forste ere dobbelt saa brede (0,03m=) som Spiralkarrene og ligge udenfor disse; de ere for- synede med tydelige Afsnåringer, som tilkjendegive Sammenståds- punkterne imellem de Celler, hvoraf det enkelte Kar oprindelig er sammensat. Udenom Karrene findes Kambialringen, der dan- nes af langstrakte Parenchymceller, som ere meget tyndvæggede og fyldte med qvælstofholdige Safter, og ikke ende i en Spids, men have vandrette Tværvægge, Kambialceller findes ogsaa inden for Karrene (mellem disse og Marven), samt mellem de forskjellige Grupper af Kar, Paa Længdesnittet -seer det ud, som om Karbundterne eré enkelte; det ene Karbundt synes at opstaae indenfor Spidsen af det nærmest derunder siddende; det folgende Blads Kar- bundt viser sig paa samme Maade ikke i Continuitet med det foregaaende, men indenfor Spidsen af dette, og stiger derfra op i en skjæv, lidet udadgaaende Retning. At Karbyndterne imidler- tid ikke ere enkelte, men anastomosere meget stærkt, derom kan man "overbevise sig ved paa Stænglens Overflade at borttage det Barklag, som dækker Karbundterne, a: ved at flaae Stænglen, thi da vise | . ti brede, baandformige Karbundter sig netformig at være ud- bredte paa Marvparenchymets Overflade. Medens i den dåvrige Deel af Mellemstokken Karbundterne påå ethvert Længdesnit sees at opstige som mårke Striber paa begge Sider af Marvparenchymet, idet de enten ere parallele eller lidet ud- ii 55 i adbøiede, forandre de denne Retning, efter- som de nærme sig til Endeknoppen; her ere de ikke parallele eller divergerende, men slaae ind paa en næsten convergerende Retning. I selve Endeknoppens Kambium (Fig. 4 a) forenes ikke blot Karbund- terne men tillige Marvparenchymet til en eensformig Masse, Det er her, at vi let- sFE, test kunne lære Udviklingen af de Dele at kjende, som sammensætte Mellemstok- ken. Fig. 1, a Kambialkeglen, v Karrene, c Karbundtets Kambialceller. Endeknoppen (Fig. 1) bestaaer af Kambiallaget, som er aflei- ret ovenpaa den ovrige Stængel i Form af en Kegle — Kam- bialkeglen — og de unge Blade, som dykke frem paa dennes Isse, Der er den nåieste Harmoni og gjensidige Afhængighed imellem de sig udviklende Blade og Karbundterne. Allerede ovenfor have vi seet, hvor Bladene opståae, samt i hvilken Retning deres Udvikling gaaer for sig; forfålge vi Sagen videre under Mi- kroskopet, da finde vi, at Bladene ved en 30 Gange Forstårrelse vise sig som smaa Vorter. paa Kambialkeglen. Der er endnu hverken Spor af " Bladstilke eller af Bladplade, Den Deel af Bladet, som fårst sondrer sig SF HS ho ER ANE PE ge fe Sag ES ARE Ren re EN SE EET ENE SEERNE EET ESME EPE zcz———mÆEEEEEEEEEEEEERE Er fra den åvrige Masse, er den åverste Flig; næsten samtidig dermed søndrer sig en af de åverste Sideflige, Disse Dele ere i Begyndelsen afsondrede og fremragende fra den åvrige Deel af det voxende Blad, men snart folde de sig ind efterBladets Midte. De unge Blade forholde sig saaledes til hin- anden, hvad deres indbyrdes Stilling angaaer, at ethvert fålgende Blad dyk- ker frem ved Foden af det ældre 9: i den Vinkel, som det ældre Blad danner med Kambialkeglen; dog er herved at mærke, at den åversteFlig stedse ven- der til den Side, som er modsat den, hvortil det ældre Blad vendte. Samtidig med Bladene udvikle sig Karbundterne og Celle- vævet, som sammensætte Mellemstokken, Ovenfor have vi omtalt, at disse Dele låbe sammen til en eensformig Masse i Kambial- keglens åverste Deel. Denne deler sig nemlig efter Udviklings- 56 graden i to Partier. Den ældste og nederste Deel er ifærd med at gaae over til det færdige Parenchym, men adskiller sig dog fra dette ved første Oiekast; thi medens de Celler, som danne Marvparenchymet, have sorte skarpt begrænsede Vægge, have disse Kambialceller meget tyndhindede Vægge, hvorved hele det nederste Kambiallag faaer et blegt, hvidligt Udseende. I flere Celler kan man ved 300 Gang Forstørrelse tydelig iagttage Cellekjærnens Tilstedeværelse samt dens Form og Stilling til den omgivende Celle; den viser sig som et afrundet, lidet glindsende, svagt guulfarvet Legeme, ofte med en lille Kreds i sin Midte ; . Paa dette Kambiumlag hviler det åverste eller egentlige Kambium; medens def i hint er let at iagttage Kambialcel- lernes Form og Begrænsning, er det her vanskeligere; den f… ene Celle synes at flyde over i den anden, Cellekjærnen er endnu skjult eller har, endnu ikke sondret sig af den ovrige qvælstofholdige Masse (Protoplasma), som fylder Cellerne. Denne er virksom ved Cellernes Deling, idet den deler sig i Portioner, imellem hvilke Cellehinderne voxe ud og beklæde de afson- drede Partier af Proøtoplasma. Herved opstaae de secundære Celler inden i den primære Modercelle, som oplåses, medens Protoplasma, som fylder de secundære Celler, atter deler sig. Cellernes Deling skeer paa fålgende Maade: de Celler, som danne den åverste Rand af Kambialkeglen, ere halvmaaneformige, Såa- ledes at den convexe Side vender opad, den concave nedad; den fårste Deling skeer parallel med den concave Side, hvorved "der af Modercellen opstaaer to Celler af anden Grad, hvorefter den åverste, der tiltager i Stårrelse, atter deler sig paa samme Maade som Modercellen, hvorimod den nederste deler sig ved vertikale Skillevægge i Celler af tredie Grad, som under Udvik- lingen blive korte og uregelmæssigt kantede”). ; ”) Foruden denne Deling finder maaskee endnu en fortsat Deling Sted; naar nemlig de Celler, der ere fremgaaede af den omtalte Deling, altsaa 2 Æ 57 Cellekjærnen fremtræder, som vi have seet, meget tydeligt, i de nederste Kambialceller; i de Celler derimod, som ere ifærd med at dele sig, er Cellekjærnen endnu skjult i det masseaglige Protoplasma; heraf fremgaaer Cellekjærnen,: medens den secun- dære Celle danner sig; den er saaledes ikke tidligere end Cellen men samtidig dermed. Ogsaa Primordialsækken lader sig let fremstille i alle Kambialceller, naar disse paavirkes af Saltsyre, is ir: Svovlsyre eller en anden stærk Syre; dens Form, Stårrelse, Stil- & bu ki gel sr go ling til den omgæende Celle og Forhold til Cellekjærnen" (der MEE Ea MERE EGE RE SE. - som oftest findes inden i Primordialsækken) kan med Noiag- &… tighed iagttages i de Celler, som sammensætte den nederste Deel | af Kambialkeglen: Hverken Cellekjærnen eller Primordialsækken synes at have nogen Indflydelse paa Cellernes Formering. U É Cellekjærnens Stårrelse varierer imellem 0,0100g0,006mm £…… Primordialsækkens = — — 0,035 0g 0,070mm | —… Cellens (som indslutter Cellekjærnen og E Primordialsækken) .....…,. …. 0,08 og 0, 10mm Den færdige Parentbymcelles 775 : 2037 og Oase] SK c= uuswouual[ Mohl anseer, som bekjendt, Primordialsækken for. at være den fårste .Cellehinde, som hæver sig frem af Cellekjærnen, og deraf kommer Navnet, idet han anseer den for at være en virkelig Celleblære (Primordialschlauch). Vi have endnu tilbage at betragte Karbundternes Udvikling. Naar vi forfoålge Karbundterne op imod Kambialkeglen (Fig. 4), blive disse endnu simplere i deres Sammensætning. Fårst alene Karbundtets Kambialceller blive tilbage, indtil ogsaa disse ikke de åverste, paavirkes af en eller anden stærk Syre, kan man iagt- . , tage 2, 3,4, 5 afsondrede Portioner af Protoplasma inden i hver ; E : af bine Celler; om disse Portioner af Protoplasma ere omgivne af Celle- se z hinder, tår jeg hverken paastaae eller benægte. Ved Sammenligning med É ældre Celler, navnlig hvad Stårrelsen angaaer, synes det imidlertid, at denne Deling ikke bliver gjennemfårt, og at Delingen af Proto- plasma blot er fremkaldt ved Syrens Paavirkning, saameget mere som man uden dette Middel ikke bliver den vaer, . i :… forsvinde de netformige Kar, … derefter Spiralkarrene , saa at 58 forsvinde i den åverste Deel af Kambialkeglen, hvor der ikke længere er nogen Forskjel imellem de Elementer, som skulle danne Karbundterne, og dem, som skulle danne Pa- Parenchymet. . Det er saaledes fårst i den nederste Deel af Kambialkeglen, at vi kunne opdage de første Spor til Kar- bundterne i Form af Striber imellem Parenchymet, som her be- stemt viser sig som saadant. Disse Striber ere sammensatte af langstrakte Parenchymceller, der ere af samme Form som de, der danne Karbundternes Kambiallag. Ved deres Form, Retning og regelmæssige Stilling ere de aldeles forskjellige fra de Pa- renchymceller, som ere ifærd med at danne Marv- og Barkpa- renchymet, uagtet begge Slags Celler paa dette Udviklingstrin maae benævnes Parenchymceller, og begge henhåre til Kambial- laget. Karbundtets Kamhbialceller ere ogsaa fyldte med Proto- plasma; de formere sig ved Deling, som skeer paa en megel regelmæssig Maade, idet de+) fårst dele sig parallel med Plan- tens Axe og derpaa i modsat Retning paatværs. Af disse Kam- bialceller omdannes senere en enkelt, som ikke har sin Plads i Midten (af Karbundtets Kambialceller) heller ikke ved Kanten, men noget over Midten henimod Marvparenchymet, til et Spiralkar. Det næste Spiralkar opstaaer noget længere nedenfor og udenfor det forste (paa den Side, som vender mod Barken); saaledes opstaae flere Spiralkar, som ligge umiddelbart ved Siden af hverandre (de yngre noget nedenfor de ældre); senere fremkomme de netformige Kar, som have deres Plads udenfor Spiralkar- rene; om de ere fremgaaede af Spiralkar, har jeg ikke kunnet iagttage. Ikke alle Kambialceller omdannes til Kar; en stor Deel af dem forbliver, som vi ovenfor have seet, uforandret. Hvad Karbundternes Retning angaaer, da pege de i Begyu- delsen, saalænge de kun ere til i Form af de- omtalte Striber, +) Om disse Celler ere Celler af den eller 3die Grad, har jeg ikke kunnet iagttage. x 255: FS RE RER rs Ees, listerne SENERE 59 henimod de unge Blade; de indtage saaledes en opret Stilling, men samtidig med at Karrene udvikle sig, vende Karbundterne sig med Bladene til Siden; herved opstaaer den svage, udadgaaende Bue, som hvert Karbundt danner, fårend det træder ud i Bla- det. Karbundterne ere oprindelig alle isolerede, senere danne de ved Sammenvoxning Forgreninger. Denne Sammenvoxning befordrés især derved, at Karbundterne beråre hinanden ved deres Kambiallag, som paa alle Sider omgive Karrene. Herved opstaaer det Net af Karbundter, som omgiver Marvcylinderen. Af Karbundter findes paa Tværsnittet henved 40 Grupper”), som ovenfor er omtalt. Hvad Roden angaaer, da spirer Primula chinensis med en Pælerod, der under Udviklingen forgrener sig meget stærkt. Det mærkelige ved dennes Sammensætning er, at der indenfor Bark- laget ikke findes kredsstillede Karbundter, men at Karrene, to til tre sammen, ligge spredte imellem Marvparenchymet. Hos mange Individer er den oprindelige Pælerod blivende, hos andre forsvinder den under Udviklingen, og Planten er da indskrænket til Birddderne, der ogsaa indfinde sig, hvor Pæleroden er blivende. Primula chinensis spirer med to bjerteformige Fråblade; i den unge Stængel findes et Central-Karbundt, som i Begyndelsen bestaaer alene af Kambialceller, der ere meget tyndvæggede og aldeles fyldte med en tyk guul Sliim. I deres Midte opstaaer det første Spiralkar og derefter "flere Spiralkar; naar Frå- bladene udvikles, har Karbundtet en Brede af 0,150, Fra dette Centralkarbundt modtager ethvert af Fråbladene et Karbundt ; " øver Fråbladene tiltage Karbundterne hurtigt i Antal, fordi de .folgende Blade behåve flere Karbundter. Paa et Gjennemsnit af den unge Stængel over Fråbladene finde vi, at de til Bladene "udtrædende Karbundter have adskilt Barkparenchymet fra Marv- ”) Enhver af disse bestaaer af flere i det håieste af 7 Spiralkar-Strænge, for- enede ved Kambialceller, der ligesom forene dem til et Karbundt. LJ 60 parenchymet; ovenpaa dette findes Kambialkeglen, som aldeles stemmer overeens med den, der findes i Endeknoppen paa den udvoxede Stængel (see ovenfor Side 56). Karbundternes Kam- bium stiger fra Kambialkeglen ned og breder sig kaabeformig over Karrene og Marven indenfor Barken (Fig. 4). Længe efter at Pa- renchymet er udtraadt af Kambialtilstanden, vedblive endnu Kar- bundternes Kambialceller at omdannes til Spiralkar og netformige Kar. Denne Udvikling synes imidlertid at standse med Afslut- ningen af den fårste Væxtperiodes fårste Blomstring; efter den Tid findes vel em mægtig Kambialring udenfor Karrene, mén den synes ikke at fungere efter den fårste Væxtperiode; thi vi savne ikke alene Aarringe i den to-, tre- og fiiraarige Mellemstok, men Karbundterne synes for den umiddelbare Betragtning sikke at være blevne bredere. Herved udelukkes imidlertid ikke, at Kar- bundterne kunne besidde en peripherisk Væxt; thi denne kan jo være saa ringe, at den ikke viser sig som saadan for det blotte Gie, "For med Bestemthed at kunne afgjåre dette, vil det være nådvendigt mikroskopisk at bestemme Karbundternes Mægtighed ”) i de forskjellige Aldere, hvorpaa Planten befinder sig. Den spirende Plante bestaaer, som ovenfor er viist, af et Centralkar- bundt, som paa alle Sider er omgiven af Parenchym. Dette bestaaer atter af Kambialceller, i hvis Midte der ligger en Streng, der er dannet af Spiralkar. Disse Stænglens Bestanddele have, medens Fråbladene alene ere udviklede, fålgende Stårrelse: %) Da Aarringe ikke findes, ligesom Karbundterne synes for den umiddel- bare Betragtning at mangle al Tilvært, kan man ikke forske efter denne paa anden Maade end ved at sammenligne Karbundternes Brede i de forskjellige Aars Skud, og man maa da holde sig til de bredeste Kar- bundter. KA EN EAESN SNE ENG cu læste IS SRESSER så En SS SE SÅET nr RES SETE lle EARL ES dear se se eldt i rdE de OD rr e EN en Se Ehe CNE IE Rør Si: æs= es rr RESET ile ag salg & sner Barken (paa den ene Side af Kar- 0, 25mm Nærmere ved Frobladene | Paa et ældre Kambial- cellerne (paa den ene Side af Spiral- 0,04mm 0,04 - Individ, hvor foruden Frobladene de to fålgende Blade vare udviklede. Tæt under Frobladene deler Karbundtet sig ito. Kam- bium ligger nu især paa den udvendige Side af disse. Paa et Individ, som havde udviklet 4 61 Karbundtet. Spiral" | Kambial- | garken karrene cellerne | ; (paa den an- (paa den an- den Side af den Side af ke akspvrer Eg Karbundtet) 0,0gr" 0,06mm | O,20mm 0,06 - 0,065- | | 0,06 sø 0,05 me 0,07 egg Tilsammen 0.07 me 0.07 > 0,14 reg 0,06 meg 0,13 ri 0,07 == Dimensionerne fålgende: Stængelblade vare Kambialringen Karrene Elven Ore Dr 0, 18mm 0,14 - 0,9 - 0,23 - 0,16 - 0,10 - 0,26 - 0,17 - 0,12 - 0,29 - Hos et Individ med 44 Stængelblade: 0,23 - 0,21 - 0,44 - 0,24 - 0,18 - 0,42 - Os. 0,15 - 0,35 - 0,12 - Dre 0,29 - Hos et Individ. med 12 Stængelblade: 0,20 - 0,25- | 0,45 - 0,24 - 0,15- | 0,839 - 0,20 - 025-…— (0,46 - 62 I en eenaarig Mellemstok. Kambialring. (spirat- og net-| Tilsammen. formige Kar.) 0; 0,30mm 0, 48mm 0,20 - 0,30 - 0,50 - 0,17 - 0,29 - 0,46 - 0,57 - Expl. Nr. 2. 0,55 - 0.20 - 0,43 0,63 - 0.65 - 08 —-— | 0,87 - 0,60 - 0,50 - 0,24 - 0.35 - 0,59 - OR - 0,31 - 0,53 - Forholdet imellem Kambislangen og Karrene er her omtrent , som 2 til 3. ! I en toaars Mellemstok var Forholdet saaledes: Karrene Kambialringen Tilsammen 0,20mm 0,40mm 0,60mm 0,25 - 0,35 - 0,60 - 0,35 - 0,45 - 0.80 - 0.25 - 0,35 - 0,60 - 0,25 - 0,40 - 0,65 - Efter den første Blomstring har den udvoxede Deel af" Kar- bundtet sædvanlig kun en Brede af 0,35mm ; det hoieste af 0,53""”)- 1 de Exemplarer, som have blomstret anden Gang, er denne Brede ikke stårre; imidlertid har jeg eengang havt Leilighed til at un- +) I en enkelt frodig, kun 4 Maaneder gammel Mellemstok har jeg maal!t Karbundter, som vare 0,53, 0,50, 0,48mm brede, medens den tilsvarende Kambialrings Brede var 0,28, 0,20 og 0,25um, RES REE SEN ESEREEERS SEERE EST BESES SETS EET EET TE]S EET ES EEN ik uses Feer sl dEs ss DE Sar LS AC SE LBELG: 63 dersåge et fiiraarigt Individ, hos hvilket Forholdet fandtes saa- ledes: ; Kambialringen Karrene 0,30mm 0,87mm 0,75 - 0,72 - Her synes .virkelig Karbundtet at have voxet i Omfang, men denne. Tilvæxt kan ikke sættes håiere end 0,52mm j tre Aar, hvilket giver en aarlig Tilvæxt af 0,17mm aarlig, altsaa mindre end en Tiendedeel af en Linie. Primula elatior Jacq. Denne Plantes Mellemstok slutter sig i sin anatomiske Bygning til den foregaaendes. Paa Tversnittet er især det mæg- lige Barklag paafaldende; det har Form af en bred hvid Ring, som er flere Gange stårre end den indenfor liggende gule, kredsformige Flade, som indtages af Karbundterne og Marvparenchymet. Barklaget er sammensat af store, uregelmæs- sige, afrundede Parenchymceller, som ere fyldte med temmelig store Stivelsekugler. — Karbundterne ere sammensatte af Spiral- kar og Kamhbialceller, der vedblive at være saftforende og tynd- væggede; Prosenchymet mangler, Marven bestaaer af langstrakte Parenchymceller, som indeslutte faa eller ingen Stivelsekugler. Paa Marvparenchymet hviler Kambialkeglén; ovenpaa denne frem- dykke de unge Blade. I den yngste Tilstand seer Bladet, ligesom hos Primula chi- nensis, ud som en Vorte, der snart antager Form af en Kegle, hvis nederste brede. Deel omfatter den næste Bladvorte. Ran- den af Keglen bliver nu mere gjennemsigtig end den åvrige Deel, og der viser sig Tverrynker, som afdele hele Randen i smaa rynkede Bukler, der voxe indad, altsom Bladet voxer. Den Deel af Bladet, som ikke deeltager i denne Omdannelse, men forbliver uforandret, er Bladskeden, som låber spids op 64 i Bladpladen; senere voxer Bladstilken ud imellem de to andre Dele af Bladet. Hos Primula elatior ere Bladene omgivne af Skjæl; undtagelsesviis bære disse Skjæl smaa rudimentære Blad- plader. Uagtet Mellemstokken hos" denne Plante er bygget efter samme Typus som hos Primula chinensis, finde vi dog her tvende Forskjelligheder, nemlig at Primula elatior har Knopskjal og et stærkt udviklet Barklag, ” hvilket vistnok kommer deraf, at denne Art hårer hjemme i et koldere Clima end Primula chi- nensis. i Primula elatior spirer med to Fråblade og en Pælerod, men denne forsvinder strax, efter at Fråbladene ere udviklede. I den unge spirende Stængel findes eet Karbundt, som deler sig tæt under Fråbladene i to; ethvert af de fålgende Blade mod- tager tre. Karbundter, eet stårre og to mindre. 1 Stænglen ere de til Bladene udgaaende Karbundter forenede ved Kambialringen, hvorfor det er vanskeligt at adskille og tælle dem. Allerede mu optages den stårste Deel af Stænglen af Barkparenchymet, hvis Celler ere, som ovenfor er sagt, rige paå Stivelsekugler, hvilke saagodt som aldeles mangle i det kun lidet udviklede Marv- parenchym. i — -Karbundternes -peripheriske Vært synes (ligesom hos ÅAu- riklen) at være afsluttet i den Zden Vægiperiode (ndiagtige Maa- linger har jeg ikke kunnet anstille); derimod skeer der en anden Udvikling, idet Marvparenchymcellerne, der, som ovenfor er viist, ikke indeholde Stivelsekugler, med Alderen stedse blive mere tlykvæggede, hvilket endogsaa. kan bemærkes s Naar en gammel Mellemstok gjennemskjæres, idet Mårvparenchymet der viser sig meget mere haardt og seigt for Kniven end i den unge eenaarige Mellemstok ; » denne Udvikling synes at være analog med den, som hos Træerne finder Sted i Marvstraalernes Celler. Free 65 Primula Auricula' Linné. (Tab. I, Fig. 1—2.) Mellemstokken af Primula Auricula er ligesom den hos chi- nensis og elatior sammensat af ikke udviklede Stængelstykker, hvis Overflade er besat med skjæve Ringe, som ere AÅrrene efter de affaldne, omskedende Blade; disse ere især idinefaldende paa den unge, overjordiske Deel, medens de paa den ældre, underjordiske Deel ere «mindre tydelige og næsten udvidskede. Da Stængelstyk- kerne ere uudviklede, forgrener Mellemstokken sig ikke meget; thi i de fleste Bladbjårner savnes Knopper; medens andre Blade vel ledsages af Knopper, men som omkomme, fårend de komme til Udvikling. i Naar Væxten begynder, udfolde Bladene sig efterhaanden, og Stængelen, hvorpaa de ere fæstede, tiltager i Stårrelse. Ved de inderste Blades Udvikling trænges de udenfor siddende Blade udad. Naar Vegetationsperioden er endt, falde de fuldstændig udviklede Blade efterhaanden af; Mellemstokken har imidlertid udviklet sig og rager 3—5 Tommer op over Jorden. Hvad dens anatomiske Sammensætning angaaer, bestaaer det yderste Lag, som helst maa betragtes som en fortykket Over- hud, af flere Rækker filrkantede tærningformige Cellerf); det er især hos den ældre Mellemstok, at det fremtræder tydeligt. Den &vrige Deel af Mellemstokken, som er omgiven deraf, be- staaer af Parenchym, gjennem hvilket Karbundterne stryge. Pa- renchymcellerne (Fig. 4, m) ere ;afrundede, og have en stårre Længde end Brede; deres Vægge ere tykkere end sædvanligt pleier åt finde Sted hos Mellemstokkens Parenchymceller; de indeholde Stivelsekugler , hvilke ikke ere ligelig fordeelte over— alt i Parenchymet; de Celler, som ligge nærmest Overhuden, indeslutte nemlig færre Stivelsekugler end de indenfor liggende, og da de tillige i deres Form afvige noget fra disse, danne de et Mellemlag imellem Overhuden og det ovrige Parencbym; der £) Svarer til det, som Schleiden kalder Epiblema, Grundzige 1 D. $, 257 2 Udg.” 3 ; 5 66 findes en stårre Mængde Stivelsekugler i den to- og treaarige Mellemstok end i den eenaarige; de savnes derimod aldeles i Kambialkeglen samt i Birådderne, der udgaae fra Karbundterne. Større Interesse end Cellevævet frembyde Karbundterne, som i denne Mellemstok fremtræde paa en Maade,- der i mere end een Henseende afviger fra det, der er det sædvanlige hos de dicotyledone Planter, og nærme sig til det, som pleier at findes hos monocotyledone Planter; dette gjælder ikke alene om deres Sammen- sætning, men ogsaa om den Stilling de indtage i Forhold til Parenchymet; de ligge spredte i Parenchymet (Tab. I, Fig. 2) og ere sammensatte%) af fyndvæggede langstrakte Celler (Tab. I, Fig. 1 og 2 c) og Spiralkar (v). De første fremtræde som et Kam- biallag omkring Karrene, men afvige fra de sædvanlige dico- tyledone Kambialceller derved, at deres Udvikling. meget snart er afsluttet, og stemme saaledes med de Organer, for hvilke Hugo Mohl i sin Palmeanatomi har bevaret Navnet vasa propria. Del ligger saa nær at sammenligne dem med disse Organer, som op- træde hos de fleeraarige monocotyledone Stængler, fordi selve Kar- bundterne i Aurikelmellemstokken ligesom hos de momocotyledone Stængler ligge isolerede i Marvparenchymet, og ikke ere stillede i en Ringform, som hos andre dicotyledone Stængler, og fordi Auriklens Mellemstok aldeles mangler Kambialringen. 1 Auri- kelmellemstokken have Kambialeellerne deres Plads udenom Spi- ralkarrene, saaledes, at midti Karbundtet (Fig. i) ligge Spiralkarren?é (v), som paa alle Sider ere omgivne af disse saftfårende Organer (c), saa at de danne en lukket Kreds omkring Kar- rene, hvorved disse afsondres fra Marvparenchymet (m), more derfor intetsteds berårer Karrene, Hvad Karbundternes Antal an- gaaer, da findes paa et Tversnit gjennem den åverste Deel af genre naar dette skeer, efter al ag tilstrækkeligt F) Efter den gængse Eikilass bestaaer Karbundtet af Vedet (Kar og Ved- celler), Kambialcellerne og Basten, men daBasten og Vedcellerne mangle» komme Karbundterne mine til at blkitene af Karrene (som repræsentere Vedet) og Kambialcellerne. ] k |. | 67 Antal af Blade er. udviklet, allerede efter den fårste Vegeta- tionsperiode et meget stort Antal; paa et enkelt Tyersnit kan der undertiden tælles over 60 Karbundter, som ligge spredte i Marvparenchymet og findes saavef midt i Mellemstokken som henimod Peripherien; de ere indbyrdes isolerede og afsondrede ved Parenchymet. Vel iagttages paa et Tversnit foruden Mundin- gerne af de overskaarne Karbundter andre, som for det blotte ie vise sig som Striber, der styre imod Mellemstokkens Peri- pheri; disse ere ikke sammenvoxne Karbundter, som man let kunde troe, men enkelte Karbundter der forlade den oprette Stilling for i horizontal Retning at træde ud i Bladene, Kar-. bundternes Retning bemærkes saaledes især (med det blotte Cie), naar de vende sig ud mod Bladene; vi see nemlig, at de fra Mellemstokkens Midte og fra dens Peripheri i vertikal Retning opstigende Karbundter i horizontal Retning båie sig udad, fårend de” træde ind i Bladene. Med Undtagelse af de forste Blade behåver hvert Blad 7 eller 9 Karbundter, der komme haade fra den centrale og peripheriske Deel af Mellem- stokken. Endnu staaer méd Hensyn til Karbundterne det Spårgs- maal tilbage at besvare, om de ere enkelte, saaledes som vi finde, at det er Tilfældet i de fleste monocotyledone Stængler, eller for- grenede. Dette kan let afgjåres, naar Mellemstokken i længere Tid, efter at Overhudslaget er aftaget, har henligget i Vand; thi da skilles Parenchymet fra Karbundterne, og disse sidste vise sig som forgrenede. ; For al undersåge de forskjellige Deles Form og Tilstand i Knoppen vælge vi en af de smaa Knopper i Bladhjårnerne, helst en saadan, som ikke indeslutter nøgen Blomsterstand, da denne forvirrer Undersågelsen; ved at gjåre et Længdesnit gjennem en af disse Knopper, viser det sig, at Kambialkeglen er sammensat af kantede Parenchymceller, imellem hvilke Karbundterne skimte frem i Form af blege Striber, der pege hen imod Bladvorterne; under Kambialkeglen sees de mere udviklede Karbundter at styre RU EL 68 hen imod og al træde ud i deres respektive Blade; forresten er det ikke saa beqvemt at undersåge Kambiallagets Sammensæl- ning og Udvikling hos alien Mellemstok som hos den af Pri- mula chinensis. Hvad Bladene angaaer, da have de i Begyndelsen Form af Vorter eller af smaa afrundede Håie, den ene bag ved ' den anden, af lyseguul Farve. og sidde paa Issen af Kambialkeglen; under Udviklingen antage de en Kegleform, seet fra Siden; seer man dem derimod forfra, vil man let bemærke, hvorledes der allerede nu findes en indadgaaende, spalteformig Klåft imellem de to Halvdele af den sig udviklende Bladplade. Denne spalte- formige Klåft, der i Begyndelsen har Form af en opstaaende Trekant, voxer tilligemed Bladet. Bladene opstaae vexelviis pad håire og paa venstre Side af Stængelspidsen, 2: Bladet Nr. 1 er vendt med sin Forside imod Forsiden af Nr. 2; Bladet Nr. 3 stiller sig foran Bladet Nr. 4, med sin Forside mod Bladet Nr. 2 og sin Bagside mod Bladet Nr. 1, Bladet Nr. 4 stiller sig inden- for Bladet Nr, 2 med Bagsiden vendt mod dette og med For- siden vendt mod Nr. 3. Den omtalte trekantede Klåft antyder stedse Forsiden; den forlænger sig tilligemed Bladet, og Biad- parenchymet paa begge Sider udvoxer til: Bladets tvende Halv- dele, der convergere mod Bladspidsen og divergere mod Grun- den af Bladet, hvis Rande ere indrullede. Senere udvikler Sig den brede omfattende Bladskede, som forener Bladpladen med Stænglen. Bladet, der oprindelig" stod paa Kambialkeglens Spidse, er imidlertid af de nye Blade, fortrængt fra denne Plads, og skydes til Siden, Saaledes gaaer det ogsaa med de til Bla- dene henhørende Karbundter; saalænge de kun ere til i Form af de omtalte hvide Striber, indtage de en vertikal Stilling, men naar der af Kambialkeglen har hævet sig nye Blade, som trænge de tidligere dannede tilside, slaae ogsaa de til Bladene hen- hårende Karbundter ind paa den samme Sideretning; heraf kom- mer det, at vi i den færdige Mellemstok altid see, at Karbund- terne danne udadgaaende Buer, fårend de træde ud i Bladene. FRE ren SEES i i FÅ xølktbsibeesiet ersten tesen Estee DEERE RAE ES ED SERESEEEES NESEED PEDERS TEE ENE DENE TEE 69 Alle Karbundterne opstaae som enkelte, men voxe senere sammen og” danne Forgreninger, idet de beråre hinanden med deres Kam- biallag; deraf opstaaer den forgrenede Form, som Karbund- terne have. Ethvert Karbundt afsfutter sin Væxt i den fårste eller anden Vegetationsperiode, Uagtet de fleste, især fleeraarige Stængler, kunne udsende Birådder, er der dog i vort Klima ingen Stængelform, som er saa rigelig udstyret med disse Organer eller med Anlæg dertil ; Som Mellemstokkene. Gjennemskjære vi saaledes en ældre Au- rikelmellemstok, finde vi den opfyldt med. gule Pletter, som let falde i Oinene mellem de hvide, med Stivelsekugler fyldte Celler ; disse gule Pletter hidråre fra Birådderne, der i mange Retninger gjennemkrydse Mellemstokken. Under Mikro- skopet vise de sig at være sammensatte af Celler, som have en ganske anden Form end de omgivende og ere leirede i en anden Retning. Den færdige Birod er sammensat af en pergamentagtig Overhud, hvis Parenchymceller have stårre Længde end Brede. Det samme er Tilfældet med de Celler, der sammensætte Barklayet, som ligger under Overhuden,. Midt igjennem Roden strækker sig et Centralkarbundt, der bestaaer af Spiralkar og Kambialceller, hvilke sidste findes udenfor Kar- rene, undertiden ogsaa imellem dem”). Paa Spidsen af Roden findes et andet Kambiallag, som Trecul %). kalder pileorhiza —— Rodhætten, Den danner et Kuglesegment paa Rodens Ende og bestaaer af smaa uregelmæssig formede Celler, som ere fyldte med Protoplasma og have utydelige Vægge. I den tidligste Alder, hvori jeg har kunnet iagttage Bi- roden, seer, den ud som en lille, gulagtig Kegle, der er fæstet til et af Mellemslokkens Karbundter. Dette Legeme, ”) nemlig i den Deel af Roden, som endnu er i sin Udvikling. ”) Annales des Sciences naturelles, Botanique 1846, ” 70 der af Mohl betragtes som Rodknoppen, bestaaer af 3 Lag. Inderst findes et Kambiallag, hvori Spiralkarrene, som kunne iagttages imellem Kambialcellerne, opstaae; de divergere indad mod Mellemstokkens Karbundter og convergere mod Mellem- stokkens Yderside. Udenom Kambialcellerne findes Barklagelt med tydelige sorte Cellevægge, hvor Dannelsen af nye Dele ér ophårt. Udenom Barklaget har et andet Kambiallag leiret sig i en halvmaaneformig Skikkelse, Det er det samme, der findes paa Spidsen af den færdige Rod. Det beholder altid sin Plads paa Enden af Rodknoppen, som stedse udvikler og forlænger sig mod Peripherien af Mellemstlokken og uden for samme; heraf dannes Barklaget og -Overhuden. — Disse Un- dersågelser over Biråddernes Udvikling stemme med , Treculs. Kun een Ting er her at bemærke: Om andre Arter af Pri- mula - Slægten, grandiflora og officinalis, siger Trecul, at Stæng= lens Karbundter båie sig ud i Roden; dette er ikke Tilfæl- det hos Auriklen, hvor Biroden med sine Karbundter vel er fæstet paa Mellemstokkens Karbundter, men disse gaae ikke ud i Roden. ! Hos Primula chinensis er den oprindelige Pælerod ofte blivende, hos Auriklen derimod. træffer man aldrig noget Exemplar, som har beholdt, sin oprindelige Pælerod, der gaaer til Grunde længe | for den fårste Blomstring. Den unge, kortvarige Pælerod, som findes hos den spirende Plante, bestaaer af Parenchym, i hvis É Midte findes et Karbundt, som bestaaer af ”Kambiallaget og Spi ralkar, først eet, senere to. Dette Karbundt- vedbliver at | være enkelt indtil under Fråbladene , hvor det deler sig i 0, idet hvert Fråblad kun behåver eet Karbundt; ovenfor Frå- bladene træffe vi fire Karbundter. Ethvert af de nærmest på” filgende Blade er mere udviklet og behåver flere Karbund= ter end det foregaaende; deraf kommer det, at Antallet af Stænglens Karbundter, ligesom Stænglens Omfang, i Begyndel- | sen tiltager ved hvert Blad, indtil 6—8 Blade efter Fråbladene . EET Eee Eee — 5 ere udviklede. Nu er Antallet af Karbundter, som Bladet mod- , lager fra Stænglen, steget til 9 (undertiden 7) og dette Antal foråges ikke, ligesom heller ikke Karbundternes Antal i Stænglen. Karbundternes peripheriske Væxt afsluttes i den anden Vege- lationsperiode; efter den Tid voxer det ikke mere i Omfang, hvilket fremgaaer af Sammenligning mellem Karbundternes Brede i den eenaarige, toaarige, treaarige og fiiraarige Stængel. Det enkelte, centrale Rodkarbundt har i den spirende Plante, medens kun et Spiralkar er udviklet, en Brede af . — 0,015mm, Naar to Spiralkar ere udviklede . . RT Sa SEE DØR ses Dette ene Karbundt deler sig-tæt under Fråbladene i to, hvis Brede er . . ER as un Dø og 00 efterat 6 Blade foruden Fråbladene ere udvik- É lede er Rodkarbundtets Brede i ARD DE ØRE 0,15 - dette .deler sig i. to, hvis Brede er 50 01208 02 re Stængelkarbundternes Brede er, naar 8 Blade ere udviklede 2. eee år SOS. (paa et andet t ED) Be er Øe 0,20 - 0,2 - Ods Sammenligne vi hermed og indbyrdes de. bredeste") Kar- bundters Brede i de 4 Aar gamle Mellemstokke, da- findes Karbundternes Brede vel at være bleven større i de to Aar gamle Skud, men i de treaarige og fiiraarige Skud ere Karbundterne ikke tykkere end i det toaarige. ”) Det er ligesom hos Mellemstokken af Primula chinensis og de fålgende Planter kun de bredeste og tykkeste Karbundter, der kunne anvendes til sammenlignende Maalninger. SEES Vs) BEEN Fa DRE 72 Det yngste, eet Aar gamle Skud: Expl. Nr. 4. | Expl. Nr. 2, VExpl. Nr. 3. | Expl. Nr. 4. 0, 27mm O, 15mm Q,19mm O,2omm 0,20 - - 0,18 - 0,20 - 0,16 - 0,19 - 0,12 - 0,21 - 0.21 - 0,20 - 0,20 - Det to Aar gamle Skud: : 0,g6rm 0,36mm O;sore O,g9rm 0.52 - 0,33 - 0.30 - 0.25 - 0,32 - 0,25 - 0,30 - 0,32 - 0.24 - 0,32 - 0,27 - 0,30 - Det tre Aar gamle Skud 0, 30mm 0, 33mm 0,26mm 0,300m… 0.27 - 0,36 - 0,40 - 0,25 - 0,32 - 0,32 - 0,35 - 0,34 - 0,34 - 0,32 - 0,30 - 0,29 - 0,27 - 0,27 - 0,30 = 0,30 - 0,32 - 0,29 - Det fire Aar gamle Skud: O,27mm 0,30mm 0,33mm 0,36 - 0,25 - 0,30 - 0,30 - 0,40 - 0,27 - 0,26 - 0,24 - 0,30 - 0,25 - 0,25 - Heraf fremgaaer, at Karbundternes peripheriske Væxt afsluttes i den 2den Væxtperiode, og at de såå- ledes, ligesom de eenfråbladede Stænglers Karbund-! ter, have en begrændset Væxt. id g 536 FISK GS SK etter NE kk tettie dl ri ker SÅS TRn ERE RE RR RET pånlign ra. Alden se røvig aen" 73 Anemone nemorosa Linné. (Tab. II, Fig. 4—7.) Karbundterne i denne Mellemstok fremtræde for det blotte Øie som smaa utydelige Pletter i Parenchymet (Fig. 4k); de ere isolerede ligesom i Auriklens Mellemstok, og ligesom hos denne mangler ogsaa her Kambialringen; men Karbundterne ere stil- lede i en Kreds (Fig. 4), medens de i Auriklens Mellemstok ere, spredte uden Orden omkring i Parenchymet. Paa et Tver- snit findes Karbundterne at være af forskjellig Omfang; de be- staae af Kambialceller (Fig. 5, 6 og 7 c) og Spiralkar (Vedet), hvilke sidste (v), tre til fire eller flere sammen, paa alle Sider ere omgivne af Kambialceller (Fig. 6) dog især paa den Side, som vender imod Mellemstokkens Overflade (Fig. 7). Karbundterne have en begrændset peripherisk Vært, skjåndt Udviklingen ikke afsluttes saa tidlig som i Auriklens Mellemstok. Det eenaarige | Det toaarige Det treaarige | "Det fiiraarige (yngste) Skud, |(næstyngste) Sk. |((næstældste) Sk. | (ældste) Skud. Kar.”) Kambial- | Kar. Kambial- | Kar. Kambial- | Kar. Kambial- celler.”) celler. celler. celler. orn Osen gager rer] Ore 0 rr 0 Og 0,10- 0,14-/|0715- 0,14-/0,18- .,0,12-/0,17- 0,16- 0,10 Fag 011 Sy 0,20 gå 0,14 veg 0,18 ør 0,15 ved 0,17 - 0,15 : 0,6:—. 0,12- 10.18 - 0,10-/0,15- 0,10-/0,16- 0,13- 08 - 0,10-/0,14- 0,10-/0,20- 0,12-/0,16- 0,12 - 07- 0,11-/0,725- 0,20-/0,15- . 0,10- 0,20- 0,15-/| 0,15 - %) I Aurikelmellemstokken er hele Karbundtet maalt under Et. denne Mellemstok ligesom i de fålgende ere Karrene (Karbundtets Vedlegeme) og Kambialcellerne maalte hver for sig; herved sees tillige de Foran- dringer, der ere foregaaede i disse Bestanddeles indbyrdes Forhold; hertil var der ikke Leilighed hos per uten fordi Kambial- cellerne ligge rundt omkring Karrene og ikke som her især paa den ene Side. Ud TÅ Heraf fremgaaer, at, medens i det eenaarige Skud (Fig. 5) I Kambialcellerne (c), danne en stårre Deel af Karbundtet end Spi- ralkarrene, ere begge Partier omtrent lige mægtige i den 2den Væntperiode, men Karbundtets Omfang er bleven noget stårre (Fig. 6). Dets Omfang er derimod ikke foråget i de tre- (Fig. 7) og fiir-aarige Stængler. 1 selve Karbuudtet er der fore- gaaet en anden Udvikling, idet flere af Kambialcellerne ert omdannede til Spiralkar, hvoraf fålger, at disses Antal i' Kar- bundtet foråges, samt at de slutte sig sammen til et enkell Bundt (Fig, 7), idet Kambialcellerne her kun danne en Ring af ulige Brede udenom Karrene. e Forklaring af Figurerne: Tab. IF, Fig.4. Tversnit af en eenaarig Mellemstok, k Karbundt, m Marvparenchym. — 5. Tversnit af et Karbundt af en eenaarig Mellemstok. — 6. — -—- — - — toaaarig Er Me. å En er OSÅ — - — treaarig ugpes c Kambialceller, v Kar, m Marvparenchym, 0 Overhud, b Barkparenchym, : Pulmonaria officinalis Linné. (Tab. II, Fig. 8.) Den blomsterbærende Stængel har 45 Karbundter, som er? afsondrede ved Marvparenchym. I Mellemstokken findes Kam biallaget saaledes udviklet, at det i Form af en Kambialring (Fig. 8 c) forener -alle Karbundterne (v), der ere halvmaané- formige, bredest paa Midten og smallere til begge Sider; der?s peripheriske Vært er begrændset, idet den sne i den 2den Væxatperiode. d ; i 45 Eenaarig. | Toaarig. Treaarig.. | Fiiraarig. Diam. 5—6mm Diam. 4mm Diam. 3mm Diam. 2,5=mm Kambium. Ved. | Kambium. Ved. | Kambium. Ved. | Kambium.,. Ved. 0,1672.:—0 177.09, 152m.….0, som" 0,107 0,28 0, agre. Oasen 0,25- ——0,28-| 0,15- 0,35-' 0,10- 0,25-|0,15- 0,32 - 0,15- 0,18-| 0,15- 0,34-| 0,13- 0,30 - 0,18- -0,30 - 0,20- 0,20-|0,15- 0,37-| 0,17- 0,25-|0,10- 0,20- 0,15- 0,15-| 0,21- 0,30-'0,18- 027-|011- … 0,29- 0,16- 0,20-|..0,22- 0,40-|0,20- 0,40-| ,16-… 0,27- 0,15-. 0,18-| 0,25- 0,45-| 0,17-… 0,21 - 0,20- … 0.35 - | Heraf sees, at Karrene (Vedet) i det fårste Aar have samme Udstrækning som Kambialringen, i det 2det Aar er Forholdet oftest som 3 til2 eter som 4 til 2, og saaledes er ogsaa Forholdet i de tre- og fiir- aarige Skud. Karbundtet har efter den anden Væxt- periode ingen peripherisk Tilvæxt. Nuphar lutea Smith. Af Treculs Afhandling om Bygningen og Udviklingen af den gule Aakande (Nuphar lutea)”) ville vi anfåre de Partier, der behandle Mellemstokken; denne, der . ligesom hos Auriklen er en forkortet Stængel, voxer kun i Toppen; her alene finder Kam- bialdannelsen Sted. Bladene opstaae som smaa Vorter, der under Væxten blive mere flade, hvilket er Begyndelsen til Blad- skeden; dernæst hbåier den åverste Deel sig paa begge Sider ind efter Midtnerven, hvilken Indbéining betegner Bladpladen; Bladstilken er endnu ikke synlig. I Begyndelsen staae Bladene læt sammen paa Stammens Top, men de fjerne sig fra hverandre, eftersom denne med Alderen forlænger sig. Om de med de unge Blade sig udviklende Kambialceiler og Karbundter taler Forfatte- ren ikke. ' Mellemstokkens Karbundter ere stillede gen hos Monocoty- ") Recherches sur la structure et le developement du Nuphar lutea. Ann. des sc, nat. Bot. 3 Ser. T, IV. 1845. "4 76 ledonerne; paa et Længdesnit gjenfindes i det Væsentlige den samme Struktur som Mirbel beskriver hos Palmerne. Karbundterne stige op i en bugtet Retning og udsende Forgréninger, som gaae ud i Bladene, idet de beskrive meér eller mindre buede Linier, »Paa Tversnittet sees, hvorledes Karbundterne ere stillede »i en vis Afstand -fra Peripherien.. I Midten forefindes nogle »faa Karbundter, som tiltage i Antal, eftersom Mellemstok- yken udvikler sig, Udenfor de omtalte kredsstillede Karbund- »ter findes andré, der ere tyndere, som udgaae til Bladene; yder findes ingen adskilte concentriske Lag — des . couches »Concentriques distinctes —, og Marven omgiver Karbundterne; der findes ingen Marvstraaler,” Det er især i disse Punkter, at Forfat- teren finder den stårste Overeensstemmelse med Monocotyledonerne og »tous les caraettres attribués aux tiges des monocotyledonées. Forfatteren er saa vis paa den fuldkomne Overeensstemmelse, der finder Sted imellem dénne Stængel og de monocotyledone Stængler, at han indleder sin Afhandling med følgende Sætning: »Nuphar lutea gjør en Undtagelse fra den Lov, at alle Væxter, »Som ikke have adskilte concentriske Lag, hvis Karbundter eré »afsondrede ved Marv, og som ere uden Marvstraaler, ere Mo- »nocotyledoner.” Mod Slutningen af Afhandlingen hedder det: ,,Mellemstokken »af Nuphar lutea nærmer sig Monocotyledonernes, ikke alene fordi den »ikke besidder concentriske Lag, men endnu mere fordi den ikke »fremviser nogen central Cylinder, om hvilken Karbundterne ere inn. tvertimod ere disse uden synlig Orden spredte i Celle- »vævet.” eet er, som ovenfor er; SR ikke saameget for at lære Mellemstokkens Natur at kjende, at Trecul foretog disse Under- sågelser, men snarere for at give et Bidrag til Besvarelsen af de! systematiske Spørgsmaal, om denne Plante havde sin Plads hos Monocotyledønerne, saaledes som A.L. Jussieu, begge Richarderne og Jaume Saint-Hilaire have meent, eller efter de Candolles, Mirbels, Endlichers og Ad. Brongniarts Mening blandt Dicotyledonerne. SEERE EEN TE RE ENE EPE NT TRE EET] ARE Sis sees HERDER LETTESTE ESTERE REE EERSEEEEE EEEEEEE Ewwzcmc——c——c— 377% Åsarum europæum. Linné. Ogsaa i denne Mellemstok bestaaer Vedet af Spiralkar, om- kring hvilke en Kambialring er leiret. Det er tvivlsomt, hvorvidt Vedet har en begrændset peripherisk Væxt. I den fårste Væxt- . periode har Vedringen ofte en mindre Brede end Kambialringen. I den anden Væxtperiode dannes noget nyt Kambium, medens en stor Deel af Kambialcellerne fra den fårste Væxtperiode omdannes til Kar, hvorved Vedringen bliver idetmindste lidet bredere end Kambialringen, saa at Forholdet: mellem dem bliver som 3 til 2; hermed synes Karbundternes peripheriske Væxt at være afsluttet, at. domme efter de faa Levninger, jeg har havt af Mellemstokkens fire Aar gamle Stængelstykker. Eenaarig. Taaarig: Treaarig. Kambium. Ved. | Kambium, Ved. | Kambium. - Ved 0,21 - 0,14 - | 0,30 - 0,36 - |. 0,30 - 0,51 - 0,24 - 0,21 - | 0,26.- 0,30 - | 0,25 - 0,35 - 0,21 - 0,24 - | 0,20 = 0,20-| 0,20-" 0,35 - 0,25- " 0,21-| 0,15- 0,25-| ved Grunden 0.14 - 0,21 -| Exempl. Nr. 2. | 0,20 - 0,30 - ved Grunden: | 9,19 - 0,23-| 0,20- 0,30 - 0,21 - 0,25- | 0,19-. 0,25-|0,25- 0,36 - 0,20 mee 0,25 nd 0,19 SR 0,23 dø 0,26 ag 0,40 - 0,10 - 0,20-| 0,35- 0,50 - Exempl. Nr. 3. | Exempl. Nr. VÆ 0.25- 0,2%-|0,16- 0,25 - 10,26- 0,27-|0,16-. 0,29 - 0,28- .0,36-| 0,16 - 0,35 - 0,26- 0,40.- 1 ES ED ST ere FØRTES RE ER FANE" gf FR 78 Omphalodes verna Linné Mellemstokkens Vedring voæer bliver hos os tre Aar gammel. i Omfang i disse tre Aar. I den fårste Væxtperiode er For- holdet mellem Wambialringen .0g Vedringen som 2 til 3, i den anden Væwtiperiode som 2 til 4, i den tredie som 2 til 8. Eenaarig. | Toaarig. | Treaarig. Hele Karbundtet. i FR rer Kambium. Kar. Kambium, Kar. Kambium. Kar. 0,lomm — Q,75mm| Q,j2mm —— Q,25mm| (,g5mm —— (,85mm 0.11 - 0,15 - | 0,11 - 0.21 -| 0.20 - 0,75 - 0,18- 0,15-| 0,17- 0,20-1020-— :0$0- 0,13-…….0,20- |: 0,12-.. -0,30-| 0,29- 0,63- 0,12 - 0,17-| 0,18 - 0,40 - | 0,20 - 0.80 - 0.10 - 0,16 - | 0;20 - 0.40 -| 0,15 - 0,65 - 0,13- 0,21-|0,16- + 0,45-|0,15- 0,49- J 0;10-.. 0,980= 0ig- " 075- ved Grunden: 0,15 - 0,65 - 0,15 - 0,35 - 0,28.- - 0,95… 0,15 - 0.25 - | 0.25 - 0575: - | I øz= 0,56 - | 10,19- 0,85- | fode | | 0,19- … 0,70- | een Ed saaledes er Forholdet i den eenaarige Mellemstok; sammenlignes : Ranunculus acris Var. og Ranuneulus acris sylvestris. Karbundterne ere i Mellemstokkene hos disse tvende Former”) af Ranunkelslægten kredsstillede; paa den ydre Side af Kam- bialringen findes et Bastlag, som ellers savnes hos Mellemstokkene; ESF 5: +) Der dyrkes i den botaniske Have under de anfårte Navne. | FEER REESE SENE Fee fl NEDE SE OUN SR NES rat SKET Mere Es sr 2 rr SEERE DL Dr 19 hermed den (oaarige, finde vi, at Karbundterne ere voxede i Om- fang i en ubetydelig Grad; stårre er derimod den Forandring, der er foregaaet med Karbundternes Kambialceller, idet en stor Deel af disse er omdannet til Bast, en mindre Deel til Ved; ved Bastens Væxt bevirkes det, at Kambialcellerne, ligesom hos de træagtige Monocotyledoner, blive afsondrede fra Marvparenchymet og komme til at ligge midt i Karbundtet, paa den ene Side omgivne af Vedet, påa den anden Side af Basten. Ranunculus acris Var. Eenaarig. Toaarig. Buåt. Kambium. Ved. Tilsammen. | Bast. Kambium. Ved. Tilsammen. 0, 02tr Qagere oe ge Oos rer Os oe 0,08- 0,24- 0,47- 0,74- | 0,10- 020- 0,48- 078- 0,02- 0,25- 0,37- 0,64- | 0,10- 0,10.- ,0,3%- 0,52 - 0.25- " 0,41- 0,67- | 0,09- 0,12- 0,40- 0,61 - 0,04 - 0.,24- 0,35- 0,63- | 0,09- 0.12- 0,35- 0,56 - 0,05- 0,25- 0,84- 0,64 - 0,06- 0,12-= 0,35- 0,53- 0,01- 0,17- 0,30- "0,48 - 0,01- 0,15- 0,30- 0,46 - 0,25 - i 00 ; Ranunculus acris sylvestris. Eenaarig. 0 oaarig, Bast. Kambium. Ved. Tilsammen. | Bast. Kambium. Ved. Tilsåmmen. 0,08mm Q,74mm — Q,95mm (,47mm | Q,05mm Q,20mm — Q,307m= Dem 0,06- 0,12- 0,17- 08384- 101- 0,15- 0,35-…. 0,61 - 0,07 - 0,17 - 0,30- 0,54- 10,10— 0,10- 0,35- 0,55- 0,065- 0,15- 0,2%5- 0,45- | 0,06- 0,11- 0,50- 0,67- 0,05- 0,10- 0,18- 0,33- | 0,07- 0,10- 0,43- 0,60- 0,05- 0,17-- 0,30- 0,52- | 0,10- 0,10- 0,50 - 0,7v - 0,06- 0,16- 0,40- 062,- | 0,07- 0,10- 0,50 - 0,67 - 0,05- 0,17- 0,23- 0,45- | 0,04- 0,10- 0,40 - 0,54 - 0,07- 0,25- 0,27- 0,59- ! 0,10- 0,10- 0,50- . 0,70- 80 Begonia peltata Otto & Dietrich og B. polygonata Liebm. k (Tab. I, Fig. 3 og 3a.) Mellemstokkene hos disse tvende Begonia-Arter ere bedæk- kede af en Overhud (Tab, I, Fig. 3,0), som bestaaer af flere Celle- lag, der kun afbrydes ved de fra Stænglen i Bladene udtrædende Karbundter og bestaae af fiirkantede Celler; derunder findes Barkparenchymet (Fig. 3,b), hvis Celler ere fyldte med Blad- grånt. Karbundterne, der findes indenfor Barkparenchymet, ere stillede i en Kreds (Fig. 3 a, k), som omgiver Marven; de bestaae foruden Kambialcellerne (Fig. 3 c) af netformige Kar (v) og Prosenchymceller (f), hvilke tvende sidste Bestand- dele danne Vedet; de ere indbyrdes afsondrede ved et tynd- vægget Cellevæv (Marvstraalerne). Indenfor de omtalte Karbundter findes Marvparenchymet (3d, m), som er sammensat af sexkantede Celler, fyldte med "store uregelmæssigt formede Stivelsekugler, Karbundternes peripheriske Vææt er meget ringe. Ved Grunden af en fem Aar gammel Mellemstok (26 Tommer lang) havde Karbundtet og Kambiallaget fålgende Udstrækning: Vedet Vedet og " (Kar og Prosenchym- Kambiallaget. Kambiallaget celler). tilsammen. 0,60mm 0,15» (7ser 0,53 - 0,17 - 0,70 - i 0,62 - 0,15 - 0,77 - 0,65 - 0.25 - 0,90 - 0,50 - 0,16 - d 0,66 - høiere oppe: 0,60 - 0,20 - 0,80 - 0,70 - 0,20 - 0,90 - 0,75 - 0,15 - 0,90 - LØR s LEE BRET ER Aa Se gere, BESES TRT 81 Tæt under”Endeknopperne var Forholdet saaledes : Vedet og R Kambiallaget. Kambialcellerne ere her ikke afsondrede fra il; Karbundtet, idet de ei ålene findes uden- 0,55 for Vedet, men ogsaa imellem Karrene. | | 0,64 —. i 0,55 - 0.37 ae 0,56 - 0,65 - Karbundternes peripheriske Tilvææt i et Tidsrum af 4 Aar er "saaledes mindre end en halv Millemeter; den vigtigste Forandring, som Karbundtet undergaaer, er, at de tyndvæggede Kambialceller omdannes til tykvæggede Prosenchymceller. Endnu fremtræder hos denne Mellemstok Noget, som vi ikke ' have iagttaget hos andre dicotyledone Stængler. I Marvparenchymet kan man allerede med det blotte Oie opdage nogle Pletter (Tab. II, Fig. 3 a, k), der under Mikroskopet vise sig at være overskaarne Karbundter (Fig. 3 k'); naar vi gjåre et Snit gjennem: disses Ret- Fig. 2. ningsplan (Fig. 3k'v") finde vi, at de udgaae som Grene fra den ene Side af Stænglens Karbundter og . vende sig i en opstigende Bue til den modsatte Side ET, Stænglen, hvor de træde ud i Bladene. Det Mær- kelige herved er ikke alene, at Karbundterne ere spredte i Marvparenchymet, men endnu mere den Omstændighed, at Karbundterne saaledes kunne ud- k gaae fra den ene Side af Stænglen og træde ud i Bladene paa den modsatte Side, efter at de have passeret igjennem Marvparenchymet. Sa ey 5 pr sal ARR ØS ERE SN TET ES ERE EERRE LSE" ile nakket BR OA ARDEN Se me SD lge SEN ASK ir ne Er RØDE ars SEE. SØNS SAS AS . - 82 Hos "Arterne af Hieraciumslægten er Karbundtérnés peripheriske Tilvæzt meget tydeligere end hos nogen af de foregaaende; den er saa betydelig, at den kan iagttages med det blotte Oie; hos en Art, der blomstrer i den herværende Botaniske Have under Navn af Hieracium sylvaticum, fandtes paa en fire Aar gammel Md- lemstok den aarlige Tilvæxt at være omtrent 4 Millemeter, BREDEN ENE Oversigt over de dicotyledone Nellemstokkes Bygning og Udvikling, Parenchymets (enten Bark- eller Marvparenchy- mets) Overvægt over Karbundterne, Prosenchymets ringe Udvikling, Karbundternes simple Sammensæt- ning samt den Omstændighed, at disse have enten ingen eller kun en ringe peripherisk Væxt, ere de vigtigste Eiendommeligheder hos de af os undersågte dicotyledoné Mellemstokke; af disse har den sidste Omstændighed stårs! Indflydelse paa Mellemstokkens Form. Allerede i Indled- ningen er det omtalt, at man ved Sammenligning mellem de for- skjellige Aars Skud finder, at det første Aars Skud sædvanlig har det mindste Omfang; den åvrige Deel af Mellemstokken har ofte omtrent lige stor Omfang, ofte har ogsaa Midten eller Toppe? stårre Omfang end den åvrige Mellemstok. Der lader sig imid- Jertid ikke opstille nogen bestemt Regel, saaledes som det sees | af hosstaaende Tabel. 83 Mellemstokkens Gjennemsnit i fårste Aars andet Aars: tredie Aars fjerde Aars Skud. Skud. Skad. Skud. Geranium pratense . . &mm, «mm 11mm Ranunculus acris Var. 18 18a)23b)21c) 8 Oxalis Acetosella . .. 33) 2b) 1a) 5b) 3c) 43a)3c) Pulmonaria officinalis 3a) 7 c) ) 6 Tussilago alba..... 6 8a) 10c) 5 Primula chinensis . ..8 103) 20 c) 10 - ÅAuricula . . ..9a) 5b) 16c) 10 8a) 10c) 6mm - E 49) 5) 16 oe] 9 12,5. 6,5 -… elatior za Sa) 7b) 6 Hitch sp, 5 10a) 9c) 5 4 — fr en 0 8 6 BENENE 9 1a) 8c) 7 6 Uagtet disse Forhold kunne iagttages ved Mellemstokkene af mange af de dicotyledone Planter, som ere vildvoxende hos os eller dyrkes i vore Haver, ere disse dog oftest saa lidet udviklede og saa skjulte af Omgivelserne, at det kan oversees. Blandt de exotiske Planter findes derimod Former, hvor dette Forhold er indlysende ved fårste Oiekast. Dette er saaledes Tilfældet med de omtalte Begonia-Arter. - Bedst sees dette hos Begonia poly- gonata Liebm. Dennes Mellemstok, der i vore Drivhuse opnaaer en Længde af 3 Fod, bærer i Toppen Blade og Blomster, me-" dens den åvrige Deel af den ugrenede Stængel er någen og kun besat med Arrene efter de affaldne Blade. De nederste Led- stykker ere ikke tykkere end de åverste paa denne 5" Aar gamle Mellemstok. Ofte er et Stykke af Stænglen tykkere end den Deel der er ovenfor og nedenfor samme, fordi ethvert Stængelstykkes Tykkelse synes alene at være afhængig af den stårre eller, mindre Frodighed, hvormed Væxten fandt Sted, da dette Stængelstykke udviklede sig af Endeknoppen. En Mellemstok af Begonia pel- tata Otto & Dietrich, hvis Længde var 20 Tommer, havde" ved Grunden en Diameter af 1Omm, 7 Tommer håiere oppe en a) ved Grunden. -" b) paa Midten, ” & c) i Toppen. É 6? 84 Diameter af 74"m, 7 Tommer håiere oppe 1707, 3 Tommer højere 44em, 3 Tommer håiere 40r". En Mellemstok af Sempervivum arboreum med en Længde af 134 Tomme. maale ved Grunden 8r=, paa Midten d0r", i Toppen 67" i Diameter. Mærkeligt er det, at skjåndt Karbundterne hos mange dicotyle- done Mellemstokke have en peripherisk Vært, er denne dog i Reglen Saa ringe, at den ingen Indflydelse over paa Mellemstokkens ydre Form, t. Ex. hos Hieracium-Arterne, hvor det fiiraarige og !ré- £ aarige Skud ofte kan være tyndere end det isngrige; uagtet deres. Karbundter hvert Aar voxe i Omfang. ” De dicotyledone Mellemstokke danne forresten en iterestkdl Række af Overgange med Hensyn til deres Karbundters peripheriske Vært; medens denne 1)hos nogle, t. Ex. Sazifraga umbrosa L, 08 Soli- dago canadensis L., er ligesaa tydelig som hos de dicotyledone, træagtige Stammer og viser sig som Aarringe, finder den 2) vel Sted hos andre ft. Ex. Sempervivum arboreum, men ikke i Form af bestemte Aarringe, 08 over ingen synlig Indflydelse paa Mellemstokkens ydre Form; 3) atter hos andre, t, Ex. de ovenfor undersågte Arter af Ranunkelslæg" len er Karbundternes Tilvært saa ringe, at den kun kan iagttages ved sammenlignende mikroskopiske Maalinger; disse gjåre Overgangen til 4) de Mellemstokke, hvis Karbundters peripheriske Væxt stand- ser i den 2den Væxtperiode, og som saaledes have en begrændstl peripherisk Væat, hvilke vilde danne en ligefrem Modsætning til de dicolyledone, træagtige Stængler , der ansees som Typer. for den dicotyledone Stængeludvikling, naar de' ikke ved hiin Række af Overgange vare forenede dermed. Alligevel lader det sig ikke benegte, at det, der ansees for at være karakteristisk for de dicotyledone Stængler (nemlig at Karbundterne stedse vore udad), er tilbagetrængt hos Mellemstokkene. Det Samme viser sig endnu tydeligere, naar vi tillige sammen” ligne Karbundternes Sammen sætning hos de forskjellige di” cotyledone Stængler; hos Træerne bestaae Karbundterne af Vedeeller; Kar og Kambialceller,' hvilke Bestanddele ledsages af Bastceller. Kur i ganske enkelte Mellemstokke findes alle disse Dele; næsten alle mangle Bastlaget, og hos mange, maaskee de fleste, savnes 08” RR saa Vedcellerne, saaledes at Karbundterne bestaae alene af Kar og Kambialceller; disse sidste kunne atter enten være produktive, t. Ex, hos Omphalodes, hvor hvert Aar endeel af Kambium om- dannes til Ved, medens de tillige danne nyt Kambium; eller deres Væwt standser meget tidlig, ligesom Monocotyledonernes vasa propria, fra hvilke de dog i Almindelighed afvige derved, at de indbyrdes ere forenede ved en Kambialring. Men denne Forskjel fra Mono- cotyledonerne finder ikke mere Sted hos Anemone nemorosa og ranunculoides, hos hvilke ingen Kambialring er tilstede, skjøndt Karbundterne ere kredsstillede, ligesom i de typiske dicotyledone Stængler. Dette er heller ikke Tilfældet i Auriklens Mellemstok; her ligge Karbundterne spredte omkring i Marvparenchymet uden nogen synlig Orden; de ere ikke fladtrykte, som hos de fleste dicotyledone Stængler, men runde ligesom hos Monocotyledonerne. Kambialcel- lerne svare her i deres Form, Indhold, Betydning og Udvikling aldeles til Monocotyledonernes vasa propria, Paa Grund af disse Forhold have vi ovenfor (S. 66) gjort opmærksom paa den Lighed, der finder Sted imellem Auriklens Mellemstok og de monocotyledone Stæng- ler; af disse er Ligheden naturligviis stårre med de monocotyledone Mellemstokke end med Træerne. Saaledes vil man finde, at Mellem- stokkene af Polygonatum anceps, Iris sp., Allium sp., Årum ma- culatum L., Colocasia esculenta Schott og odora Brongniart, Remu- satia vivipara Schott og Richardia æthiopica Kunth”) stemme med Auriklens Mellemstok i) deri at Karbundterne ligge isolerede og spredte i Marvparenchymet; 2) at de ere sammensatte af Kar og langstrakte, tyndhindede Parenchymceller (vasa propria); 3) at de have en begrændset Væxt; 4) at de med Stivelsekugler "fyldte Parenchymceller have Overvægten over Karbundterne. For tilfulde at kunne vurdere Betydningen af den Lighed, som saaledes upaatvivlelig finder' Sted imellem Auriklens Mellemstok » og de ovenfor omtalte monocotyledone Mellemstokke, maae vi undersøge, om Karbundterne krydse hverandre, om de ere enkelte og ugre= nede — da dette Se PRAN es at være karakteristisk for de mo- ” SY SSR. K EK RE ORE FR val raii Vidensk. Meddel. N. F. 1852. S. 33. Tab. Il, Pig. rå 86 nocotyledone Stængler — øg endelig om (de Bestanddele, hvoraf Karbundterne ere sammensatte, ere ordnede paa samme Maade i Auriklens Mellemstok som i de monocotyledone Mellemstokke. Hvad for det Første Krydsningen angaaer, da er det en bekjendt Sag. at Karbundterne i mange monocotyledone Stængler og især i mange Palmestammer krydse hverundre paa en bestemt Maade. Skjåndt vi ikke kunne eftervise Karbundternes Kryds- ning i Åuriklens Mellemstok, bliver Ligheden mellem denne Stæn- gelform og de monocotyledone Stængler af den Grund ikke mindre; thi denne Krydsning af Karbundterne finder heller ikke Sted hos mange monocotyledone Stængler, især ikke hos dem, der have for- længede Stængelstykker, ligesom vi ogsaa savne Krydsningen hos mange Stængler med ikke udviklede Stængelstykker, saaledes i den Stængelform, der kaldes Lågkagen. Hvad Karbundternes Forgrening angaaer, då ere vi vel ikke enige med dem%), som paastaae, at Karbundterne hos de monoco- tyledone Stængler aldeles ikke forgrene sig; alligevel indråmme vi; at en saadan Forgrening er sjelden, hvorimod Karbundterne i Auriklens Mellemstok forgrene sig ligesaa meget som i enhver ” anden dicotyledon Stængelform. Vi have ovenfor seet, at Karbundterne i Auriklens Mellemstok og i de fleste monocotyledone Mellemstokke ere "sammensatte af de samme Elementer, nemlig af Kar og de blivende Kambialceller (der jo ere de samme Organer, som hos Monocotyledonerne benæv- nes vasa propria). Disse Organer ere imidlertid ordnede paa for- skjellig Maade; i Auriklens Mellemstok ligge Karrene (v) i Midten . (Tab.I, Fig. 1), ide fleste, 1 1 tyledone Mellemstokke ligge Karrene + Randen af Karbundtet. Heraf er det indlysende, at det ikke er overeensstemmende med Virkeligheden, naar Schacht paastaaer""), at Kambialcellerne altid have samme Plads hos ") Unger, Wiener Museums Annaler. 2. B. ”) H.Schacht, die Pflanzenzelle, Side 255. emnet re og dicoty- »ledone Karbundt afvige i deres Bygning ikke væsentlig fra hinanden, »hos begge ligger Kambium i Midten.” holdet imellem Kambialcellerne og Karrene er omvendt, idet disse 87 Monocotyledonerne og Dicotyledønerne, nemlig midt i | Kar- bundtet, eller med andre Ord, at Karbundtets Udvikling fra Kam- bialtilstanden til Vedet altid skulde begynde frå Kanten, hvorved de uforandrede Kambialceller komme til at udgjåre en stårre eller mindre Deel af Karbundtets Midte; saaledes optræder vel Forholdet hos Monocotyledonerne; i Mellemstokken t. Ex. af Richardia æthio- pica ligge Karrene i Udkanten af Karbundet, ligesom hos de monocoty- ledone Træer, hvor, t, Ex. hos Palmer, Kambialcellerne ligge i Midten, saaledes indsluttede afKar og tykvæggede Celleformer, at deres videre Udvikling er umuliggjort. At denne Lov ikke passer paa alle dicotyle- ' done Stængler, fremgaaer allerede af Auriklens Mellemstok, hvor For- — det Samme er Tilfældet hos Anemone nemorosa, dog med den For- andring, at -Kambialcellerne her især ligge paa den ydre (5: mod Barker vendte) Side. Hos de fleste dicotyledone Mellemstokke i; mangler Basten, og Kambialcellerne ligge ogsaa her paa den z ydre Side, I Stængler af Piperaceernes og Amarantaceernes Fa- | ligge indesluttede af Kambialcellerne som af et Hylster (Tab, I, Fig. 1); £ | E milier findes indenfor de kredsstillede Karbundter i Marven en- VET MEE DRV gede kelte isolerede; flere af disse bestaae alene af Kar og Kam bialceller (hvilke Unger”) her kalder vasa propria); de fårste ligge i Midten, paa alle Sider omgivne af Kambialceller. "Ogsaa … I den spirende dicotyledone Plante opstaae de fårste Kar midt i . det hidtil af Kambialceller sammensatte Karbundt>+). Hos de dico- tyledone Træer betragter man efter den almindelige Opfattelse Kam- biallaget som beliggende imellem de to andre Bestanddele af det —…. samme Karbundt, nemlig Vedet og Basten; åt det imidlertid ikke er nådvendigt at betragte Bastbundterne som Bestanddele af Kar- bundterne, godtgjåres derved, at de undertiden ved Barkparen- chymet allerede i Begyndelsen ere sondrede fra Kambiallaget (CErx =) Unger, Bau des dicot. Stam. f%) J, Hanstein. Plantarum vasc. folia, caulis, radix. Linnaea. 1848, S. 16, »»Quaevascula involuta sunt cellulis illis tenuissimis, pens, elongatis, »quae cambii nomine omnibus notae sunt.” s 88 hos Cucurbitaceerne), og at der hos mange Træer, t, Ex. hos Lin= | den, .med Alderen indskyder sig Barkparenchym imellem Basten og Kambiallaget, noget som ikke godt lader sig førene med Kar- bundtets Natur som et for sig bestaaende Hele; langt rigtigere synes det at sammenligne Basten hos de dicotyledone Træer med de Samlinger af Bastceller eller med den Bastring, der findes i den ydre Deel af flere monocotyledone Stængler, t. Ex. hos Palmerne og flere Åroideer. Kambialcellerne. Af det Foregåaende fremgaaer, at de dicotyledøone Mellem- stokkes Karbundter afgive, især naar de sammenlignes med -de monocotyledone Mellemstokke, gode Bidrag til at bevise den Sæt- ning, at de Organer, som Mohl kalder vasa propria, ikke ere væsentlig forskjellige fra Dicotyledonernes Kambialceller, for- saavidt disse udgjåre en Bestanddeel af Karbundterne. Da mange Botanikere ikke have forfulgt deres (vasa pro= pria) Udvikling, ere faa Organer i Planteanatomien blevne. til- lagte saa mange Navne, som Tilfældet er med disse blivende, uforanderlige Kambialceller; dette har især været Tilfældet med de monocotyledone Træer, fordi Kambialcellerne her ligge indleirede midt i Karbundtet=) og ikke i Peripherien, saaledes som Tilfældet er med mange dicotyledone Stængler. Alligevel see vi, naar vi historisk gjennemgaae de forskjellige Opfattelser af disse Orga- ner, hvorledes den Anskuelse efterhaanden mere gjør sig gjæl- dende, at vasa propria hos Monocotyledonerne er det samme . som Kambialcellerne hos Dicotyledonerne: , : Malpighi betragtede dem som Mælkekar. å Moldenhawer") afbildede og beskrev dem overeensstemmende med Virkeligheden hos Maisstænglen, men i sin Forklaring deraf begik han samme Feil som Malpighi, idet han henfårer dem til Mælkekarrene og sammenstiller £) Saaledes Meyen, sce den fålgende Side. 1) Moldenhawer, Beitråge zur Anat. der Pflanzen. S. 26. 89 dem med dem, som forekomme hos Chelidonium majus L. Ogsaa Schulz har paa'flere Steder forvexlet dem med Mælkekarrene. Mohl!) søgte tilbage til det rigtige Udgangspunkt, som Moldenhawer havde forladt; han beviste, at de ikke vare Mælkekar, og fandt, at de ud- gjorde en væsentlig Bestanddeel af Monocotyledonernes Karbundter; det var ham bekjendt, at de gik forud for Dannelsen af de andre Bestanddele af Kar- bundtet, og han negtede ikke, at de ogsaa kunne forekomme hos Dicotyle- donerne; alligevel kunde han ikke beqvemme sig til at identificere dem med Dicotyledonernes Kambialceller. i Andre Botanikere ere vel enige med Mohl i, at de ikke ere Mælkekar, men ere dog uenige om deres Betydning. Meyen”?) beskriver dem som langstrakte, tyndhindede Parenchymceller, forkaster Mohls Benævnelse vasa propria og betragter dem som Karbundter- nes Marv, hvorfor han kalder dem Karbundtmarvceller (,,Holzbåndel-Mark- zellen”). Treviranus3) kalder dem blot forlængede Celler, Link afbilder dem ofte), men 'forbigaaer dem i Almindelighed i Boskri- velsen; et Sted kalder han dette Cellevæv parenchymatisk Bast, Det er de samme Organer, som Mohl5) i sin.Beskrivelse af Tamus Ele- phantipes omtaler saaledes: ,,Karbundternes Cellesubstants bestaaer af meget »tyndvæggede med horisontaleSkillevægge forsynede Celler, saa at hele Stam- »men aldeles mangler den fastere Cellesubstants.” Trecul kalder dem ,,cellules allongées” hos Nuphar lutea, ogsigerom dem, »at de i Begyndelsen ere fyldte med en guulgrån Vædske, som senere bliver »farvelås og indeholder Korn &).” Naudin 7) benævner dem paa en lignende Maade. Denne Forfatter af- bilder og beskriver ned stor Noiagtighed, hvorledes de i see danne Karbundtet og senere efterhaanden omdannes til Spiralkar. Paa samme Maade benævner Mirbel dem undertiden 8), - 1) Mohl, vermischte Schriften bot. Inh. 146. ?) Meyen, neues System der Pflanzen-Physiologie. S. 337-385. 3) Treviranus, Physiologie der Géwåchse. S. 194 (efter Meyen). 4) Link de structura caulis plantarum monocotylearum. 5) Vermischte Schriften bot. Inh. 5. 186. 6) Trecul siger i sin ovennævnte Afhandling om den gule Aakande: »Ces faisceaux — composés de plusieurs vaisseaux — environés de cellules eee: ; nogle af disse anseer Trecul med Urette for ,,cellules fibreuses”. 7) Ann d.Sc. nat. Bot. 1844. T.1. S.171, ,Le tissu cellulaire Mllonpås megen les trachées formaient dans le tige une sorte d'etui”. 8) Ann, d. Sc, nat. Bot. 1845. T. 3. S. 327. … 90 Mohils Anskuelse, at de af ham nævnte vasa propria ogsaa kunne fore- komme hos Dicotyledoner, blev tiltraadt af Unger"), som beskrev og albil=' dede disse Organer hos" flere dicotyledone Plantestængler og udtalte Sand- synligheden af, at Monocotyledonernes vasa propria ere identiske med Di- cotyledonernes Kambialceller. »Disse vasa proprias Form, Indhold og Plads har virkelig saa me- »get tilfælles med Kambialéellerne, at jeg i Begyndelsen troede at Kam- »biallaget væsentlig ikke var andet end en Forening af mange Bundter »af vasa propria”. Alligevel kunde Unger ikke beqvemme sig til at identificere vasa propria med Dicotyledonernes Kambialceller. Allerede i dette Skrift, som her er citeret, og især i et nyere Skrift?) erklærer han sig med stor Bestemhed herimod. Flere nyere Botanikere have imidlertid ikke taget i Belænkning at sam- menstille Monocotyledonernes vasa propria med Kambiallaget hos Dicotyledo- .… Schleiden?) sigersaaledes: hos Dicotyledonerne beholder dette Cellevæv (nemlig Mohls vasa propria), som her benævnes Kambium, en levende Pro- ductivitet.” Ligeledes synes Mirbel at hylde denne Anskuelse, skjåndt han ikke di- recte udtaler den. Någeli?) vedkjender sig ogsaa denne Anskuelse. Paa samme Maade betragter Karsten5) vasa propria. Med stårst Bestemthed og Udfårlighed er denne Mening udviklet a Schachté). Kåmbialcellernes Forhold til Kambialringen. Af de dicotyledone Mellemstokke have nogle en Kambialring, som forbinder Karbundternes Kambialceller, men flere savne den lige- som Monocotyledonerne; hvorledes skal denne Forskjel opfattes? Simplest. vilde det være at sige, at Kambialringen er opstaaet 1) Unger, Bau des dicot. Sismnilk: F, 49. 2) Unger, Grundzige der An. und Phys. der Pdlanz. 3) Schleiden, Beitråge. 1844, S. 30. — Ligeledes Kan, 2, Auflage. sui » 4) Någeli, Zeitschrift f. wiss. Bet: 4 H. 5) Die Vegetationsorgane der Palmen. S. 45—47. 6) Schacht, Die Pflanzenzelle, S. 265 ff. og paa unde Steder, - NES ESSENS ERE ENE TEE EESTI TEN ES EET NE BET PS EET ERE ENERET HOR 91 … derved, at Karbundternes Kambialceller have udviklet sig til Siden og saaledes forenet sig til at danne- Ringen. Denne Opfattelse synes imidlertid ikke tilstrækkelig at kunne forklare Kambialrin- ringens store Betydning, idet denne i Reglen betinger Karbundternes ubegrændsede peripheriske Vææt. De fleste monocotyledone Stængler savne saaledes Kambialring, og deres Karbundter have en begrænd- "set peripherisk Vært, skjåndt de have Kambialceller, lige- som de fleste Dicotyledoner, som have Kambialring, tillige have en ubegrændset peripherisk Vært; det vil derfor være rigtigere. at opfatte Kambialringen som Noget, der er forskjelligt fra Kar- bundternes Kambialceller; den er et Lag, som ligger imiel- lem Vedets Kambialceller og Barken, og som omdan- nes til Ved, Bast eller grån Bark, alt som Omstæn- dighederne fordre det. See vi hen til Kambialringens Forekorast, da savnes, den hos de fleste Monocotyledoner; skjåndt Karbundterne have deres egne Kambialceller; alene Dracæna har en Kambialring, som ved Paren= chym er adskilt fra Karbundterne. De fleste Dicotyledoner have en Kambialring, der i Reglen ligger lige op til Karbundternes Kambialceller, saa at den ikke kan adskilles derfra%); hos enkelte Dicotyledoner, t. Ex. Auricula Primula og Anemone nemorosa, sav- nes Kambialringen. Overeensstemmende med dette have kun de Stænglers Karbundter en ubegrændset peripherisk Væxt, som ere for- synede med Kambialring , idet Karbundternes Kambialceller ikke ere tilstrækkelige til at bevirke en ubegrændset peripherisk Væxt. "Karbundternes Udvikling. 2 Karbundternes Bestanddele udvikle sig af Kambialkeglen, som findes paa Toppen af Stænglen; hvorledes de forskjel- lige Dele udvikle sig af denne, have vi seét ved Primula chi- nensis. Karbundterne bestaae i Begyndelsen af langstrakte, =) Det er især H, Schacht, somjeg her følger; idet denne Forfatter saaledes har opfattet Kambialringen i sit Skrift ,die Pflanzen-Zelle.” -S. 246. 92 blege Parenchymceller; af disse omdannes fårst et” enkelt til et Spiralkar; det fålgende Spiralkar opstaaer nedenfor det fårste, hvortil det slutter sig; senere fremkomme de netformige Kar (og Prosenchymcellerne hos enkelte dicotyledone Mellemstokke); en Deel Kambialceller forblive uforåndrede og udbrede sig fra Kam- bialkeglen kaabeformig paa den udvendige Side af Karbundterne, hvor de fremtræde som Kambialringen. Saasnart vi kunne opdage" den første Begyndelse til Karbundterne, pege de mod de unge Blade, men altsom disse udvikle - sig, båie Karbundterne sig med Bladene til Siden, og denne Båining udad beholde de hele deres åvrige Liv. Alle Karbundter opstaae enkelte og isole- rede; forst senere danne de Forgreninger derved, at de voxe sammen, hvor de ståde sammen, Paa denne Maade er der det nåieste Afhængighedsforhold imellem Bladenes Udvikling og Karbundternes Udvikling i Stænglen, Om nogle dicotyledone Mellemstokke gjælder saaledes, hvad Mohl>) siger om de monocotyledone Stængler, ,,at med Udviklingen af Corona er Karbundternes Udvikling afsluttet”, idet Karbundterne kun udvikle sig med Bladene. Hvor lidet af- vigende Karbundternes Udvikling hos Monocotyledonerne er fra den, der finder Sted hos de af os undersågte Dicotyledoner, fremgaaer af Mirbels og Naudins Skildringer af Monocotyledonernes Endeknop. Hos Mirbel=++) findes en fuldstændig Beskrivelse af Palme- knoppen; den Deel af Stammen, som vi hos de dicotyledone Mel- lemstokke kalde Kambialkeglen, kalder han Phyliophoren; han beskriver den som ,,le foyer d'une reproduction incessånte et din déplacement "continu. Il y a lå comme un tourbillon qui entraine les utricules naissantes,” Her findes utallige Traade — filéts — tynde og gjennem- »Sigtige, som styre henimod de unge Blade.”. Mirbel har iagttaget dem, ,,naar de styre henimod de endnu re +) Mohl, vermischte Schriften bot. Inh. S. 152. 2%) Ann. d. Sc. nat Bot, 1843, T. 20.. S. 1. 93 — wkun svagt antydede Blade. Disse hæve sig paa Phyllophoren » over de andre Lag af de anlagte Blade som smaa Blærer. Hvad de talrige Karbundter angaae, som stryge igjennem »»Phyllophoren, da have de Forfattere, som mene, at disse oven- - »fra skulle nedstige i Stammen, aldrig havt Leilighed til grundig »at studere en Daddelpalmes livskraftige Endeknop.” Det er mere beqvemt for os-at sammenligne de af os under- sågte Mellemstokkes Udvikling. med Naudins”) Beskrivelse af — Narcisknoppens Udvikling. Denne Forfatter beskriver, hvor- ledes Bladene opstaae paa Issen af Kambialkeglen; samtidig med Bladene udvikle Karbundterne sig, ligesom disse ogsaa vende sig " mod Bladene. Cellerne, som sammensætte Kambialkeglen (hvilken Naudin kalder phyllogtne) ,,ere i Begyndelsen alle runde eller »uregelmæssigt mangekantede; de, forlænge sig, ordne sig i en — mRække og blive efterhaanden mere gjennemsigtige end det om- »Bgivende Cellevæv; man seer dem danne Striber, som strække »Sig i horizontal Retning fra Midtpunktet henimod Bladets Ud- gangspunkt; de fårste Kar, som opstaae,- ere Spiralkar.” For- fatteren er uvis om, paa hvad Punkt Cellernes Omdannelse begynder, men han er tilbåilig til at troe, at den begynder paa engang paa flere Punkter. Vi have saaledes seet, at hos de ikoner Stængler Opstaae og udvikle Karbundterne i Stænglen sig med Bladene paa samme Maade som. hos flere dicotyledone Mellemstokke. Nu. ere — vistnok de Fleste enige i, at Karbundterne hos andre dicotyledone Stængler opstaae paa samme Maade. Vel have Mohl og Unger””) lært, at Karbundterne hos de: dicotyledone Stængler continuerlig skulde forlænge sig i Spidsen, men denne Paastand savner ethvert em- ; pirisk Grundlag, ligesom det er den svageste Side af den Lære, " Som de ovennævnte tydske Botanikere have fremfårt om Stængel- — t) Ann. d. Sc, nat. Bot. 1844. T. 1. S. 162. 5) Endl. og Unger Grundz. S. 90. SS VINGE 5 STE KGS 2-ME RE SKER SEM SE RESenE NT EDEN MM ARE RE SES ar Sne RE Ea trrste T Fey BRS SE REV Teis nat . ; 94 udviklingen; Noget, som allerede længe har været udtalt af Någeli”) +) Schleiden und Någeli Zeitschrift fir wiss. Bot. 3—4 H. S. 131. Der Haupigrund, warum ich an der bisherigen Theori zweifeln zu dirfen glaubte, war der, dass wenn sie richtig war, nothwendig die Bedeutung von Stamm und Blatt bei Monocotyledonen einerseits, bei Gefåsscrypto- gamen und Dicotyledonen anderseits wesenllich verschieden sein musste, was aus anderm Grunde nicht wahrscheinlich war. Das gleiche Or- | an, nåmlich das Blatt|, konnte kaum bei Monocotyledonen bloss die øoberen Theile der Gefåssbindel des Stammes 'enthalten und zugleich bei Gefåsscryptogamen und Dicotyledonen eigene und vollståndige Gefåss- biindel besitzen, Das gleiche Organ, nåmlich der Stamm, konnte kaum bei Monocotyledonen bloss aus Gefåssbindelsticken bestehen, und zu- gleich bei. Gefåsscryptogamen und Dicotyledonen ganze und eigene Ge- fåssbindel haben. Forklaring af Tavle I & IL De samme Bogstaver betegne i alle Figurer det Samme. ; o Qverhud, b Barkpårenchym, m m Bartporenchsm; k Kurbundt, v Kar, c Kambialceller, f Prosenchymceller. Raab. I. Fig. 1. Tversnit af et Karbundt af Aurikelmellemstokken (300 Ganges For- størrelse). - 2.. Tversnit af en Aurikelmellemstok. - 3a. Tversnit af en Mellemstok af Begonia polygonata Liebm., natwlig Størrelse. - 3. Tversnit af et Stykke af den samme Mellemstok, 150. Gange forstårret. Fab: Il, Fig. 4. Tversnit af Mellemstokken - 5. Tversnit af et Karbundt af en eenaarig Mellemstok af Anemone - 6. Tversnit af et Karbundt af en toaarig Mellemstok nemoroså. "== 7. Tversnit af et Karbundt af en treaarig Mellemstok - 8. Tversnit af Mellemstokken af Pulmonaria officinalis. skyldes de ivrige og dygtige Samlere, Dhrr, Inspecteurér Hollbåll 95 - " Bidrag til Kundskab om Slangestjernerne… I. Forelåbig Oversigt over Gronlandshavets Ophiurer af É Chr, Litken, (Meddelt den 8de Novbr, 1854.) Hidtil kjendtes kun 3 Arter af Ophiurer fra Havet ved Grånlands vestlige Kyst, nemlig Asterias Ophiura Fabricius (Fauna Grån- landica No. 366, de Nyeres Ophiolepis (Ophiopholis) scolopendrica Miller & TroschelJ, Asteriås (Ophiothrix) fragilis 0. Fr. Mil- ler (Zoologia Danica III p. 28), hvilke Arter begge ere udbredte over store Strækninger af det nordlige Atlanterhav, og Ophiacantha gronlandica Mill. & Trosch. (Wiegmanns Archiv fir Natur- geschichte 4844 S. 483). 1 Sammenligning med, at der fra den norske Kyst kjendes 10 Arter af denne Familie, og i Betragtning 3 af det grånlandske Havs Rigdom paa lavere- Dyr af andre Å Afdelinger, maatte dette Antal synes forbausende ringe, Det vil derfor neppe overraske Zoologerne at see Antallet af grånlandske Ophiurer foråget til 10 ved de Undersågelser, som jeg har anstillet over det i Universitetets zoologiske og det kongelige naturhistoriske Museum efterhaanden tilveiebragte Malieriale, hvilket af Bestyrelsen er bleven mig overladt til Afbenyttelse, og som for stårste Delen og Olrik, men tillige andre af de nævnle Museers Correspondenter i Grønland. i ) SE Da det er min Agt og mit Haab senere at kunne offentlig» gjåre udfårligere Beskrivelser af de i de kjåbenhavnske Museer opbevarede nye eller lidet kjendte Ophiurer og. at kunne ledsage Beskrivelserne med Afbildninger, vil jeg for Oieblikket indskrænke mig til at meddele "en forelåbig Oversigt over de grånlandske Ophiurer med Diagnoser af de nye Arter, ledsagede af nogle nådvendige systematiske Bemærkninger, i det: Haab, at der - . 96 imidlertid vil kunne indlåbe nye Indsamlinger, ledsagede af Op lysninger om Arternes Forekomst, Farve, Levemaade 0. s. v., hvorom Kundskaben for Øieblikket er yderst tarvelig. Jeg nærer endog det Haab, at denne kørte Meddelelse vil kunne veilede til og fremskynde Meddelelsen af et Materiale, hvorpaa en sammenlignende Oversigt over denne Families Udbredningsforhold i Atlanterhavets nordlige Deel med tilstrækkelig Sikkerhed vil kunne begrundes. Blandt de, hidtil ved Grånland fundne Ophiurer er der ingen med någen og blådhudet Skive eller Arme og ingen med meer end 10 Kjånsaabninger. De 6 Slægter kunne gjenkjendes ved fålgende Oversigt over de gronlandske Slægter af Slangestjerner: A. Slangestjerner, hvis Huddække paa Skivens Rygside bestaaer af talrige mindre Skjæl og 10 stårre Radialplader, hvilke Skjæl og Plader ikke ere skjulte af nogen overfladisk Beklædning.”) 4. Amphiura Forbes (pro parte). Skiven har intet Udsnit og ingen Papilrække ved Armenes Grund; Mundskjoldene ere smaae, Mund- vigene vide og- uden Papiller. Det første Par Armfådder sidder paa den for disse sædvanlige Plads. (Armene ere meget lange og tynde og meget bevægelige.) . 2. Ophiura (Lmk., Agass.,) Forbes (p. p.). Ved Armenes Grund. findes et Udsnit i Skivens Rygside, der er kantet af en, i Midten afbrudt, kamformig Papilrække; Mundskjoldene ere overmaade store og udfylde en stor Deel af Armvinklerne; Mundvigene eré sneyre, og de brede, trekantede Stykker mellem dem ere kantede med Papiller, Det inderste Par Armfådder sidder tæt op til Mund- vigen, der har Form af et Y derved, at hines.Porer aabne sig udi | den. (Årmene ere mere stive og af Middellængde.) B. Slangestjerner, hvis Skjæl og Radialplader paa Skivens Rygside ganske eller deelvis. ere dækkede af Pletter, Korn eller Pigge. ”) Ved. at sb; Skivens Ryghud og betragte dens indvendige Flade sees det let, om den er eensartet med den ydre eller førskjellig derfra, ! i hvilket Fron Tilfælde dens Plader ere dækkede af en overfladisk Beklne ning, der kan være af forskjellig Art, "4 9% 3. Ophiocten Ltk. forholder sigi Henseende tilUdsnittene i Skivens Rand, Papillerne, Mundskjoldene, Mundvigene og det fårste Par Årmfådder ligesom SlægtenOphiura, dog med den Undtagelse, at Ud- snittene ere mindre dybe Indbugtninger af Skivens Rand, og at AA deres Papilkam ikke er afbrudt paa Midten. Skjælklædningen paa Ryggen er dækket af flade Korn og runde, efter Radier ordnede Pletter, saa at kun en Deel af Radialpladerne kommer tilsyne. Armene ere lange, tynde og beklædte med Plader og bære korte, glatte Pigge. De fålgende 3 Slægter mangle de omtalte Udsnit og Pisikssiee og have forholdsviis smaae Mundskjolde. 4... Ophiopholis Mill. & Trosch. (p. p.) Skjælklædningen paa Skåvens Ryg er deels dækket af Korn, deels af runde, i Radier ordnede Pletter; Mundvigene ere smalle og kantede med Mundpapiller; Arme- "nes Rygplader ere kantede med en Halvkreds af Smaaplader; deres Sidepigge ere korte og glatte. 5. Ophiacantha Mill. & Trosch.%) Skjælklædningen paa Ski- vens Ryg er aldeles dækket af rue Korn; Mundvigene ere smalle og kantede med Papiller; Armenes Ryg- og Bugplader ere trængte fra hin- andenved de sammenstådende Sideplader, hvis Pigge erelange og rue. 6.. Ophiothrix Mill. & Trosch. Radialskjoldene ere nøgne, de mellemliggende Bælter af Skivens Ryghud derimod dækkede af Korn og Pigge. Mundvigene ere vide og uden Papiller, Armenes Sidepigge lange og rue. Den udfårlige Charakteristik af istøflere og Beskrivelse af Årterne forbeholder jeg mig til et større Arbeide over samme Emne. Her vil jeg kun meddele nogle nådvendige systematiske Be— mærkninger foruden de vigtigste Artskjendemærker og de faae Oplysninger om Forekomsten, hvoraf jeg er i Besiddelse. Åmphiura Forb. Denne Mængt: er opstillet af Forbes (on the Radiata of the Eastern "K Diagnosen har kun de 2 nordiske Arter for me ikke den fra disse af- " vigende Middelhavs-Art. vå SE ERE ERE EN REE ERE SE ISEN TEE 98 i Mediterranean, p. I. Ophiuridæ i Transact. of the Linnean Soc. vol. XIX p. 2d. 4843) for ,,de langarmede, 'skjællede, glatte Ophiurer med simple Fådder og glatte Pigge”, som han tidligere (History of bri- tish Starfishes and other Echinodermata) havde optaget under Slægten Ophiocoma, Miiller og Troschel derimod i deres, mange uforlige- lige Elementer omfattende, Slægt Ophiolepis, - Forbes beskriver der 3 Arter: A. florifera, neglecta og Chajii. Men den i Diagnosen optagne Charakteer: ,,0ssicula oralia ad latera nudaf passer (ifålge Exemplarer fra Neapel, som Universitetsmuseet skylder Geheimeraad Ioh. Miller) ikke paa Amph. neglecta Johnston & Forbes (Oph. squamata delle Chiaie), som har smalle papilbesatte Mundvige lige- som de fleste andre Ophiurer. Efter Beskrivelserne at domme ere dog Amphiura florifera Forbes fra Middelhavet og Ophiura Ballii, punctata og Goodsiri Forb, fra de engelske Kyster (Hist. af brit. Starf.), maaskee ogsaa Ophiolepis Sundevalli Miill. «& Trosch., nær beslægtede med hinanden og med A. neglecta, og jeg formoder, at der for disse, Arter bår dannes en egen Slægt, ihvorvel jeg kun kjender en af dem af Autopsi, og Beskrivelserne undlade at meddele flere nådvendige Oplysninger; Valt Fald vil det vist være rigtigt al indskrænke Navnet Amphiura til A, Chajii Forb.X), filiformis 0. Fr. Mill. og den nye grønlandske Art, Amphiura Holbålli, hvortil dog sandsynligviis ogsaa kommer Ophiura brachiata Montagu. Å. Amphiura Holbålli Ltk. har saavel i sit hele Udseende som i sine finere Eiendommeligheder megen Lighed med den vel kjendte Amphiura filiformis O. Fr, Miill., som hvis arktiske Repræsentant den kan betragtes, Imidlertid synes Amphiura filiformis at have endnu længere og tyndere Arme end A, Holbålli; hos denne ere de nemlig kun 5—6 Gange saa lange som Skivens Gjennemsnit, hos hin 10—12 Gange. A. Holbålli har kun 4 Fodpapil, som hos yngre Individer endog kan være ubetydelig eller ganske mangle, Å. filiformis derimod 2,'4 indenfor og 4 paa Siden af hver Fod, hvorfor ogsåå +) Der ingenlunde er identisk med filiformis, saaledes som Dher. Miller & Troschel antage (Archiv får Naturgeschichte p. 185.) Eleni: are lnde ; 99 Årmenes Bugplader hos denne ere noget hule paa Siderne, høs hin snarere buede noget udad. Endelig ere Skraastykkerne foran Mundskjoldene hos A, Holbålli smalle, hos A, filiformis hjerteformige. Størrelse"): 9mm Skivegjennemsnit, c. 50 mm Armlængde. Forekomst: nedsendt i faae Exemplarer fra Godhavn ved Insp. Olrik, fra Jakobshavn ved Districtslege Rudolph, samt ved Captain Holboll.:- Om de Localiteters Beskaffenhed og Dybde, hvorpaa den forekommer, vides Intet. Ophiura Forb. (p. p-) Lamarcks Slægt Ophiura blev — mere efter et Skjån og efter det Ydre end efter sikkre Kjendemærker — af Agassiz deelt i Slægterne Ophiura og Ophiocoma, men fårst Forbes begrændsede (History etc, p. 28 og 30) Slægten Ophiura paa en virkelig naturlig Maade til de Arter, som hvis Typus Ophiura ciliata Retz. (texturata Lam.) kan betragtes, og som ikke alene i de finere Eiendommeligheder, men ogsaa i Habitus og i Levemaade (see Forbes 1. -c,) Staae i en vis Modsætning til de andre ANNE, som danne REE Forbes's Slægt Ophiocoma. Men lig af ueensartede Elementer som den sbkikvkie Slægt er med åd af Forbes givne Udstrækning, lige saa lidt kan man billige, at For- fatterne til »System der Asteriden? sloge Arterne af Ophiura (Forbes) sammen med meget Andet til deres Slægt Ophiolepis, som uundgaaelig maa deles i flere, saaledes som det ovenfor lildeels er antydet i Anledning af Slægten Amphiura. Foruden Ophiura albida Forb. og ciliata Autt, (samt den fossile O. Wetherelli fra London-Clay) kjendtes hidtil kun Ophiura abyssicola Forbes fra Middelhavet som henhårende til denne Slægt. Efter al Sandsynlighed hårer dog den sidstnævnte Art til min nye Slægt Ophiocten, der vel.staaer Ophiura nær, men dog bår skilles .") Stårrelsen angives her og i det Fålgende efter de stårste foreliggende Exemplarer; Armlængden kan paa Grund af Armeues Bugtninger ikke angives fuldkommen nåiagtig, men dette er ogsaa uden Betydning, da 'den d varierer noget hos de forskjellige Individer. - Bo RE Me ED REESE DE STE SE NNET msSE EGN hr SAGS SOS REN SEE AGE REESE ag | KE "i Ud 100 fra den af de ovenfor (S. 96 og 97) anfårte Grunde, Men til de oven- nævnte ægte Ophiura-Arter komme endnu 5 nye grønlandske Årter, hvorved Artsantallet altsaa stiger til 7 levende og 4 fossil Art. Til Sammenligning vil jeg tillige optage de to ovennævnte nordiske, | hidtil ikke fra Grønland kjendte. Arter i den fålgende: Oversigt over de agrdiske Arter af Slægten Ophiura (Forb.) Ltk. A. Mundskjoldene ere omtrent lige lange og brede, skjoldformige og femkantede med afrundede Yderhjårner. 2. Oph. squamosa Ltk. Ryggen er regelmæssig beklædt med lige store Skjæl; Armenes Bugplader ere hjerteformige. Der er 1 Fodpapil.=) : Størrelse: 9—40 mm Skivegjennemsnit, c. 30 mm Armlængde. Den er nedsendt fra Godhavn og Godthaab, B. Mundskjoldene ere længere, end de ere brede, og æg- lancetformede 2: indadtil mere spidse, udadtil mere but afrundede. 3. Oph. nodosa Ltk. Armene ere korte og knudrede, Ski- "vens Rygskjæl grove, Armenes Bugplader 'fiirkantede, men smalle; der er 3 Fodpapiller, hvorimod Sidepiggene ere aldeles ubetydelige. Størrelse: Skivegjennemsnit 8& ”", Armlængde 47 ==, Synes at være hyppig ved Gronland, dog kan ingen speciel Localitet for Oieblikket opgives. å C. Mundskjoldere ere længere end de ere brede, skjoldformige og femkantede med afrundede Yderhjorner. Armene ere nogenlunde lange, Bugpladerne brede, fortil begrændsede af en Bue, bagtil af en Spids og adskilte fra hinanden ved Sidepladerne, AA.) Mundskjoldenes Længde er lig med eller mindre end deres Afstand fra Skivens Rand, og deres Spids ligger (med Undtagelse af Oph. coriacea) ikke indenfor de første Armbugpladers Kreds; Skraastykkerne foran Mundskjoldene ere lige brede i begge Ender; +) Fodpapillernes Antal angives her ogi det Fålgende for de inderste Armled udenfor Skiven; de ere nemlig ofte færre paa de yderste Armled og flere paa Skivens mm …—…— ; Skiveudsnittenes Papiller (med Undtagelse af Oph. arctica, hvor de ere utydelige) ere korte, brede og omtrent 10 paa hver Side. aa.) Med 1 Fodpapil. g «) Med store Skjæl paa Skivens Ryg, mellem hvilke Radialpladerne ikke træde meget tydelig frem, og korte Pigge paa Siderne af Armene. Oph. albida Forb. Størrelse: Skivegjennemsnit 40 ”m; Armlængde c. 30 mm, Arten er kjendt fra Middelhavet, Skotland, Færåerne, Sundet og Bælterne, men ikke fra Grånland. 8) Med smaae Skjæl, imellem hvilke der foruden de meget idinefaldende Radialplader sees ”enkelte runde Smaaplader, og med noget længere Sidepigge. 4. Oph. coriacea Ltk. Sførrelse: Skivegjennemsnit 20 mm; nedsendt fra Grånland. bb.) Med 2 Fodpapiller. rent a«) Med stårre, noget hvælvede Rygskjæl og tydelige Papil- kamme langs Skiveudsnittets Sider. 5. Oph. Sarsii Ltk. Mindre Individer have et Skivegjennemsnit af 11 mm og en Årmlæugde af c, 30 mm, stårre Individer et Skivegjennemsnit af 25 mm, Exemplarer ere sendte til Universitetsmuseet fra Bergen (ved Sars) og fra Godhavn. BØ) Med smaae Rygskjæl og utydelige Papilkamme; hele Hud- skelettet er ligesom loddent eller filtet. 6. Oph. arctica Ltk. j Størrelse: Skivegjennemsnit 24 mm, Nedsendt fra Umanak. BB.) Mundskjoldenes Længde er stårre end deres Afstand fra Skivens Rand, og deres Spids ligger indenfor de første Arm- bugpladers Kreds. Skraastykkerne foran dem ere 3-kantede,… Spidsere indadtil og bredere udadtil. Skiveudsnittets Papiller ere finere, henved 30 paa hver Side. ; Oph. ciliata Retz. (texturata Forb.) med 3—4 Fodpapiller og en Række Porer under Midten af Armenes inderste Stykke. Denne Art opnaaer et Skivegjennemsnit af 30 ”” og indtil 34 Gång e 102 saa lange Arme. Den kjendes fra Norge, Vesterhavet (de sorte Banker, Svineklev), de brittiske Kyster og Middelhavet, men ikke fra Grånland. É Ophiocten Ltk. Af denne Slægt, der staaer den foregaaende meget nær, men paa Grund af de ovenfor anfårte Afvigelser bår skilles fra denne, findes i de nordiske Have en Art, der er kjendt fra Grånland og Spitzbergen; paa det sidstnævnte Sted "er den indsamlet af . Hr. Prof. Kråyer, efter hvem jeg har benævnel Arten. 4. Ophiocten Krøyeri synes -at være meget nåie beslægtet med Ophiura abyssicola Forbes") fra Middelhavet (1. c.), som altsaa vilde blive Slægtens anden bekjendte Art; de kunne dog adskilles ved, at Armbugpladerne hos O, Kråyeri ere brede, fortil begrændsede af en Bue, bagtil af en stump, næsten lige Vinkel, og ved at de 2 og 2 Radialpladers synlige (oa: af den overfladiske Korn- beklædning ikke dækkede) Deel divergere indadtil. — Blandt de &vrige nordiske Ophiurer. vil Ophiocten Kråyeri være let kjendelig ved den skarpe Kant, der adskiller Skivens Ryg- og Bugside, af hvilke den sidste blot er beklædt med Skjæl, hin derimod af smaae Korn og runde, i-Radier ordnede Pletter, samt — paa tårrede Exemplarer — ved Bugpladernes Hvidhed, der stikker af fra det &vrige Hudskelets gulladne Farve. At de kun-have 4 Fodpapil, fortjener maaskee endnu at, finde en Plads i denne forelåbige Anmeldelse af Arten, De grønlandske Exemplarer have 40"" Skivegjennemsnit, 35 ”" Armlængde; det belsundske 45 rr Skive. gjennemsnit. É Ophiopholis Mill. & Trosch. (p. p-) N Dette Navn beholder jeg for den Slægt, hvis Typus og hidtil "eneste Årt er den velbekjendte, over hele ”den nordlige Deel af ”Ivfålgelig er det en ikke ringe Feiltagelse af Dhrr. Miller & Troschel (Archiv får Naturgesch. I. c. p. 185,), at de ansee Ophiura abyssicola for identisk med Oph. ciliata, hvorunder de nævnte Forfattere ogsaa optage Oph. albida, hvilket heller ikke er rigtigt, men døg mindre galt. agre 103 Atlanterhavet udbredte ,,Ophiolepis scolopendricaY Miill. & Trosch., »Åsterias aculeata% Retz., 0. Fr. Mill., Linn. Gm., ,,Ophiura s. Ophiocoma Bellis” Flemg., Johnst. Forb., »Åsterias Ophiura? Fabr., den eneste af Fabricius kjendte grånlandske Art. De 2 andre af Forfatterne til ,,System der Asteridenf i samme Underslægt optagne Arter have i alt Fald Intet med den at gjøre; ovenfor har jeg antydet deres formeentlig rette Plads. : 8. Ophiopholis scolopendrica M. T. naaer en Stårrelse af 19 mm Skivegjennemsnit med en Armlængde af 75 mm, Den synes at være overordentlig almindelig i Grånland, hvor den 'er ned- sendt fra Jakobshavn, Godhavn, Godthaab, Sukkertoppen og Rittenbenk. Holbåll har fisket den paa 50—60 Favnes Dybde. Ophiacantha Mill. & Trosch. Hvorvidt de 2 nordiske Arter, Oph. grøånlandica Mill. & Trosch. (Archiv fir Naturgesch. 4844 p. 183) fra Grønland og O. spi- nulosa Mill. & Trosch. (System der Asteriden S. 107) fra Fin- marken, virkelig ere forskjellige, vover jeg ikke at afgjåre. Lige- ledes kunde der vel være Spørgsmaal, om ikke Ophiacantha setosa Miill. & Trosch. fra Middelhavet burde sondres generisk fra de nordiske Former, og om ikke paa den anden Side ,,Ophi- ocomaf (?) arctica Mill. & Trosch. fra Spitzbergen skulde være nær beslægtet med de nævnte, nordiske Ophiacantha-Former. 9. Ophiacantha grønlandica Mill. & Trosch. naaer en Står- relse af 9 mm Skivegjennemsnit og 40 mm Armlængde. Den er nedsendt fra Godthaab (30—60 Favnes Dybde). Ophiothrix Mill. & Trosch. 10. Ophiothrix fragilis 0. Fr. Mill. Den eneste sikkre Autoritet for denne Arts Forekomst ved de grånlandske Kyster er det ovenfor citerede Sted af Zoologia Danica. Sluttelig skal jeg meddele en z ner Ses Se Sa TE bru o — Oversigt over de nordiske Ophiurers Udbredning, for saa vidt den hidil er Wekjendt, l Er mg, i De danske De brittiske Slægten. Grånland. Island. Spitabergen, | Finmarken, Norge. Færderne. |x yster |OersKyster. Ophiura Sarsii RER LESE 555 77. 5 SA BRDREN BERNER EREER Sarsii FSR SSR: ES BEEN ME MRje epe — coriacea — arctica sp. 7) ciliata 807 elle 9 | sælltate — squamosa — nodosa albida | albida2) | albida Ophiocten Kråyeri Sl MED Kråyeri FRE ÆRES SEE RS CE SEEREN HE RE ES 9 HEE" REDE] AS Se Amphiura Holbein. iform 2,5 forms Forinie — Sr ARRENE ER Sr 02 "E- SERS «PU end BRNERRRRSEREREN 18 20 SE NER HESTE BOSSE SE (Ophiolepis)| ..-.-.- BERT. ne 4 7 SDR SD ØREREN BESS 29 neglecta Ea Sar SEERE SEE TTV mrs. FR ØDE RE fer de Far At undevalli:].....…. Ballii REE TES PØRER Ballii — ERE Me TAL EET BESKR MARE RRS ea re sr | een EEN eres uren oe RENEE — ar Ban RR se 5 275 VER Fry FK. é 3, KS RD as order. lø "SE ER 2 "SEN RE REE Er Goodsiri Ophiopholis | scolopendrica| scolopendrica | sco!opendrica! scolopendrica| scolopendrica| . . . . . | scolop. 5) 'scolopend. Ophiocoma Fl LESS or ES RER | 5 nigra Ha eg Sø eg nigra Ophiacanthal grånlandica |.......f7...-++. | spinulosa OGøhiosco ler se KA sk ERR glacialis le kl Fly purpurea Coltopeltis fr KL SSL sa NERE SR ARE ER e securigera Ophiothrix fragilis fragilis TRE SE ng BER ERESRENES fragilis fragilis (1... frgilie (?) Re ME ARE ER sl ae] pAstebiak minute i tricolor” 6) FRE 10 Slægter. 10 Arter, 2 Arter. 5 Arter, 3 Arter. | 19 Arter. | 3 Arter. | 4 Arter. | 12 Arter, 1 smign, Sars erstattes i Middelh. af 0. abyssicolum. 1) Læsså, erstattes i Middelh, sf A. Chajii. ogsaa i Middelhavet. 5) Sundet, Katte- gultet. ogsan i Middelhavet, F) Zool. Dan, 1. 97. 105 Oplysning om en mærkelig Mangel af Pungen hos en Didelphis albiventris Lund. Af Professor J. T. Reinhardt. (Meddelt d. 26de Mai 1854). I Aargangen 4853 af de af det naturforskende Selskab i. Halle udgivne Skrifter") og fremdeles i den fårste Afdeling af Oversigten over de Dyr, som han har samlet eller iagttaget i Brasilien ++), har Prof. H, Burmeister benyttet en Bemærkning om en periodisk Udvikling af Pungen hos Hunnerne af de ameri- kanske Pungrotter, som jeg engang har meddeelt ham i en Sam- tale under vort Samliv i Lagoa Santa, Endskjåndt jeg nu rig- tignok vilde have fundet det mere passende, hvis Burmeister, forinden han 2 til 3 Aar efter denne Samtale offentliggjorde en Iagttagelse, hvori han selv ikke har mindste Lod eller Deel, og om hvilken jeg i denne Mellemtid ikke har fundet mig foranlediget til at bekjendtgjåre Noget, fårst havde henvendt sig til mig, i al Fald for at forvisse sig om, at han havde forstaaet mig rigtigt, saa vilde hans Fremgangsmaade dog været mig temmelig ligegyldig, hvis jeg havde kunnet vedkjende mig Iagttagelsen i Et og Alt saale- des, som han i mit Navn har gjengivet den. Dette er imidlertid ikke Tilfældet, og jeg seer mig derfor nådsaget til at meddele Enkelthederne ved den omtalte lagttagelse, skjøåndt jeg vel havde ønsket forinden at have kunnet indhente yderligere Oplysninger, hvortil min forestaaende Tilbagereise til Brasilien aabner mig Leilighed. É Under mit Ophold i Lagoa Santa i Aaret 1851 blev der den 2Ode Juli bragt mig et Exemplar af den Pungrotte-Art, som Dr. Lund har beskrevet under Navn af Didelphis albiventris; det var en Hun, +) Abhandlungen der naturforschenden Gesellschaft zu Halle. Ersten Ban- S zweites Quartal. 1853. - S. 76. ; bie, Systematische Uebersicht der Thiere Brasiliens, welche wåhrend einer eise durch die Provinzen von Rio de Janeiro und Minas geraés gesam- melt oder beobachtet worden sind. Erster Theil. Såugethiere S. 127. 106 som ikke blot havde fuldendt Tandskiftet, men hvis Stårrelse viste, at den i al Fald var udvoxen, selv om den ikke var gammel; til min store Overraskelse manglede den imidlertid ganske Pun- gen, der ellers tilkommer Hunnerne hos denne Årt lige saa vel som hos de dvrige til samme Gruppe hårende Pungrotter saasom Didelphis virginiana, cancrivora, Åzarae 0. s. v.; men om end. Pungen var forsvunden, saa var dog det af Pattevorterne indtagne Rum let kjendeligt fremfor den omliggende Deel af Underlivet ved sin særegne Haarklædning og dannede en rundagtig Plet, som var besat med noget forlængede, krusede, brunråde Haar, aldeles som de sædvanlig findes paa dette Sted hos de med Pung forsynede Individer; langs med den bagerste Rand af denne Plet var Huden i-et Stykke lidt fortykket og dannede en netop for Fålelsen mærkelig Fold, som saaledes var det eneste Spor, der var bleven tilbage af selve Pungen; Pattevorterne ende- lig vare kun ganske smaae Prikker, som neppe hævede sig op over den omgivende Hud og bare tydeligt Præg af ikke at have "været i Virksomhed, i det mindste ikke i længere Tid. a vidt selve min Iagttagelse; hvad nu Forklaringen af denne Elk pen Kjendsgjerning angaaer, saa var der Noget i Inguinal- regionens hele Udseende, der gjorde mig mindre tilbåielig til at antage Pungens Mangel for en. tilfældig Anomali, en simpel Monstrositet; thi hverken var Symmetrien i mindste Maade for- styrret eller det af Pafttevorterne optagne Rum i nogen Henseende anomalt uddannet; derimod forekom en anden Formodning mig … at ligge nær den nemlig, at Pungen, der jo dog kun er eti Generationssystemets Tjeneste staaende accessorisk Organ, kunde folge den periodiske Udvikling, som Kjånsorganerne i det hele | ere underkastede; at den derfor hos Pungrotterne maaskee fårst dannede sig, naar Dyret blev drægtigt, og at den, naar Ungerne forlode Moderen, atter svandt hen eller- skrumpede sammen”). Det er imidlertid ikke undgaaet mig, at ogsaa denne Forklaring frembyder sine Vanskeligheder, og det har aldrig været min Me- ning at fremsætte denne Ser som en Erfaring, forend den kunne naae såa vidt, lod jeg mig. det være i håi Grad magtpaa- liggende at samle saå mange af disse Pungrotter som muligt; ” der blev. imidlertid i den nærmeste Tid efter dette Tilfælde kun bragt mig Hanner; senere fik jeg vel atter Hunner, dog kun såa”. danne, der havde nyfådte Unger i Pungen, og i hele den åvrige Deel af mit ike femar i Brasilien bestræbte jeg mig forgjæves for ”) Jeg vili i denne Anledning minde om et Factum, hvormed Pungens ødoided Forsvinden hos Pungrotterne til en vis Grad vilde have Lighed; jeg mener den mæ bjerg Iagttagelse, at Aprénodytéepslngsmes bærer sit e rs Æg med sig og udruger det mellem Benene i en Fordybning ber Pee som alter ganske forsvinder, vov år EAlngen er forbi. 4107 E at stalden nok et Exemplar af en punglås Hun, det være sig — af Didelphis albiventris eller af en af de andre til samme Gruppe — henbårende, der i Landet forekommende Arter; det lykkedes mig end ikke at erholde halvvoxne qvindelige Unger, ved Hjælp af hvilke Spårgsmaalet i al Fald for saa vidt kunde været afgjort, som lt - Tilstedeværelsen af Pungen i den Alder jo maatte omståde min É Hypothese. Under disse Omstændigheder forekom det mig rig- — tigst Intet at offentliggjåre om det a af mig observerede Tilfælde, — forend nærmere ihre havde sat mig istand til at bedåmme k det med Sikkerhed kE temporært kan forsvinde hos disse Arter, kan endnu ikke beret- i. kelt af dem) Bevis for, at der ingen virkelig Pung findes selv i Sammenligner man nu lagttagelsen saaledes, som jeg her har " meddeelt den, med den Fremstilling, som Prof. Burmeister giver af den, vil man ikke undlade at bemærke adskillige Forskjellighe- " der; thi idet ban siger, at Pungen er et temporært Organ, »,…das allen Arten zukommt, aber nur zur Zeit, wenn sie Junge haben, vollståndig zu einer REE VEDERR Tasche sich entwickelt”%), fremstil- ler han ikke blot Sagen som langt vissere e; end ;den. for Oieblik- i et er, men gaaer desuden ud over, hvad der ligger i min å Iagttagelse, selv om man allerede tarde antage den derpaa Fe … tede Gisning for bevist. Didelphis albiventris hårer, som alt bemærket, til den Gruppe af Arter, om hvilke man veed, at de ere forsynede med en Pung, og den Omstendigked, at denne lige til ligefrem at slutte, at dette Organ ogsaa til en vis Tid fremtræder hos de Arter, hos hvilke det endnu ikke er fundet $); … for at godtgjåre dette vilde i al Fald-fårst en direkte Iagttagelse af det hos en af disse Arter være nådvendig ; men. en saadan fore- ligger endnu i ag tvertimod har man i det mindste hos en en- Ene REE SEAN SER TRT FS TRES i den Tid, da den har Unger ") System. Uebersicht S. se: xx) Burmeister er iåvrigt heller ikke enn, consequent i dette Ireni thi skjøåndt haa paa det ovenfor citer ted i den almindelige rakt m ml ) geschlossenen Tasche” , charakteriserer han senere (Side 138) en Gruppe eller Underslægt: Grymæomys blandt andet ved en,,Bauchtasche aus zwei Långsfalten gebildet.” ) Hos Didelphis murina; see Buffon Tome X: S. 341. T, 53. 83. Notits om Slægten Pachyurus Agass. og de dertil hørende Arter. Af Professor J. T. Reinhardt. (Meddelt den 8de Novbr. 1854). samme Slægt henhårende Art og er derved bleven foranlediget til at gaae ind paa nogle critiske Undersågelser angaaende Cu- viers ovennævnte Slægt, hvis Resultat jeg troer, at det kunde . have Interesse at meddele her Naar man sammenligner de Særkjender, som Cuvier tillæg- ger den af A. de St. Hilaire fra Rio de San Francisco hjem- . bragte Lepipterus Francisci%%), med dem, som Agåssiz ee for den af ham beskrevne Pachyurus sgtamipennis""), vil man let see, at de stemme overeens i alt Væsenligt; at man - navnlig hos begge gjenfinder det samme Tandforhold og den samme C0- lossale Pigstraale i Gatfinnen, at Forgjælleltaagets Rand hos begge er. væbnet med nogle smaae Torne nedad mod det nederste Hjørne, og at endelig Skjælklædningen hos begge fortsætter sig finnen endog næsten ganske skjuler Straalerne. Der lader sig virkelig ikke udpege en eneste Charakteer, paa hvilken en nok "Saa fiin generisk Forskjel kunde begrundes,. og jeg maa derfor ansee det for utvivlsomt, at de fø disse kende Fiske dannede 7) Lepipterus corvina Rhdt. Vidensk. Meddel. for 1849 S. 30. sø) pREpE des poissons, T. V. Paris 1830. p. 131, tab. 113. 747) F. €. P. de Martius & L. Agassiz. " Selecta genera et species piscium, quos in itinere per Bessel collegit et pingendos curavit J, e Spir, Monachii 1829; pag. 125 & 127 tab, 71. 109 Slægter, Lepipterus og Pachyurus, falde sammen, medens derimod de ovennævnte Forfatteres Beskrivelser og Afbildninger af Typerne for de nævnte Slægter tillige vise, at det er tvende forskjellige, i Legemsform og relative Maal indbyrdes afvigende Arter, som … de have havt for sig. Det kunde synes besynderligt, at de om- talte Slægters Identitet kan være undgaaet Cuviers skarpe Blik; " thi skjåndt rigtignok Agassiz's Værk over de af Spix hjembragte Fiske er udkommet saa kort fårend den femte Deel af histoire … des pvissons, at det neppe har kunnet været benyttet ved Udar- … beidelsen af Sciænoidernes Historie, saa viser dog et Manuscript- Synonym”), som Agassiz stiller i Spidsen for -sin Beskrivelse af — Pachyurus squamipennis, at denne Fisk maa have været Cuvier — bekjendt allerede, inden hint Værk udkom; imidlertid er det jo … meget muligt, at de Meddelelser, som Cuvier havde erholdt om nys- ” nævnte af Spix medbragte Fisk, ikke have været fuldstændige nok til, at han deraf kunde blive dens nære Slægtskab med Lepipterus Francisci var, og man synes endog at have en v il at " Undtagelse gjenfindes hos Spix's Fisk. Dette maa nu imidlertid forholde sig som det vil, saa troer jeg ikke, at man vil kunne " benægte Identiteten af Slægterne ” Lepipierus og Pachyurus, og … Cuviers Navn maa altsaa vige for det, som Agassiz tidligere " havde bragt i Anvendelse++), - . Begge de i Rio das Velhas forekommende Fiske, som jeg hen- fører til Pachyurus-Slægten, hvis samtlige Charakterer de besidde, … frembyde en meget mærkelig Eiendommelighed i deres Skjæl- klædning, idet nemlig Kroppens sædvanlige Skjæl alter ere be- lagte med en Deel flere Gange mindre Smaaskjæl i Lighed med, … hvad der er Tilfældet hos en anden brasiliansk Flodfisk, den af Heckel beskrevne Sciaena sqwamosissima fra Rio negro %%); en … lignende, saa at sige dobbelt, Skjælklædning omtales derimod … ikke med et Ord hos nogen af de tvende ældre Arter; men da "en saa væsenlig Forskjel i Squamificationen tilvisse maa fore- å komme En paafaldende hos Former, der forresten stemme nåie Overeens, ligger det Spørgsmaal. nær, om de tidligere beskrevne Pachyurer ogsaa virkelig mangle den dobbelte Skjælklædning, " eller om den ikke snarere hidtil kunde være bleven overseet hos Eee, S& - — ") ,Sciaena sqamipennis Cuv. in litt” " 4) Den af Swainson under Navn af Pachyurus opstillede Murænoid-Slægt er kr. ar yngre end Agassiz's Slægt; see W. Swainson, natural history of fishes, amphibians and reptiles. London 1839. Vol. li. p. 196. | "++) Annalen des Wiener Museums 2ter Band, S. 438, FEE ERE 410 Nu indseer jeg meget vel, at det for Mange ved den klædningen hos de af dem beskrevne Fiske; men herimod må | jeg paa den anden Side gjøre gjældende, at de ovenfor omtalte Smaaskjæl hos Velhasflodens Arter heller ikke ere meget idine- faldende, men at man tvertimod maa see nåie til for at, blive dem var; de blive desuden i Regelen ikke hængende fast ved de store Skjæl, naar man trækkér disse ud med Pincetten, og gaae meget siger, at han kun har havt et eneste tårret og meget slet con- serveret Exemplar af sin Fisk for sig, og at Cuvier heller ikke synes at have havt mere end et Individ af den af St. Hilaire hjemsendte Art, saa synes mig Sandsynligheden for, at Smaa- skjællene virkelig kunde findes hos de af disse to Forfattere " beskrevne Arter, dog ikke at være saa ringe; navnlig forekommer dette Alternativ mig antageligere end det andet, nemlig at Fiske, der idvrigti alle væsenlige Forhold stemme saa ganske og aldeles overeens, som Tilfældet er med de af Spix og St. Hilaire med- bragte Pachyurer og Velhasflodens ,Curvinas”%%), skulde fjerne sig fra hinanden i saa vigtigt et Punkt; en nåie Undersågelse af . de gamle Original-Exemplarer i Paris og Miinchen vil jo iåvrigt sandsynligviis kunne afgjåre Spårgsmaalet, og det vilde derfor være onskeligt, om en saadan foretoges De trende af Pachyurus- Slægtens .Arter, nemlig den" af St. Hilaire medbragte og de vende, som jeg har fundet, ere som alt bemærket Flodfiske og tilhåre endog alle dét samme Flodsy- stem; det var mig derfor overraskende at læse, at Pachyurws squamipennis skal have bjemme gin mari ailantico”; thi i Regelen findes der jo i Havet ingen Repræsentanter for de Fiskeslægter; der befolke Brasiliens Floder og ferske Vande. Der kan imid- lertid paa en langvarig Reise under Indpakningen af en stor Mængde Gjenstande saare let indlåbe en Forvexling af Etiquetter og Mærker, og da en saadan, hvis den i dette Tilfælde skulde være indtruffet, saa meget vanskeligere Kunde blive oplyst og rel- =) I disse Omstændigheder maa ogsaa jeg såge min Undskyldning, nåar jeg selv tidligere har overseet disse Smaaskjæl og derfor forbigaaet dem! min Beskrivelse af Pachyurus corvina. My Jeg anseer-det for overflådigt her at paavise denne Overeensstemmelse nkelte -og henviser i saa Henseende til den udførlige Beskrivelse; jeg har givet af den ene af disse ,,Curvinas”; en Sammenligning med Beskrivelsen af de ældre Arter vil noksom vise Ligheden. 444 i tet senere, som de af Spix samlede Fiske jo først ere bearbeidede efter den Reisendes Dåd, saa kan jeg ikke nægte, at jeg strax nærede Mistanke mod Paalideligheden af den ovenfor anførte An- givelse, og denne blev i meget håi Grad bestyrket, da jeg ved at eftersee Spix's og Martius's Reise”) fandt, at de bayerske Reisende under deres Ophold i Salgado havdé i Rio de San . Francisco iagttaget og fanget en Fisk ved Navn ,,Gorubina” ; thi dette Ord er diensynligen ikke andet end en Forvanskning eller uheldig Opfattelse af Navnet Curvina, med hvilket Pachy- urerne betegnes i Provindsen Minas geraés, og til denne ,Gorubina” vilde der intet Spor findes i Agassiz's Værk, hvis man ikke tår ansee den for netop at være hans Pachyurus Squamipennis. Paa Grund af alle de her fremsatte Omstændigheder kan jeg indtil videre kun opfatte Pachyurus- Slægten som en lille for Brasiliens: Floder eiendommelig Gruppe af Sciænoider, ti hvis af Agassiz og Cuvier idvrigt skarpt fremhævede Charakterer endnu maa fåies den dobbelte Skjælklædning som et væsenligt Sær- kjende. Af de fire Artér, der for Tiden kunne henfåres til denne Slægt, have de tvende hjemme i San Francisco Floden; de tvende andre ere hidtil kun fundne i en af dennes Affluenter, Rio das … Velhas; den af disse sidste, af hvilke der endnu ingen Beskri- velse foreligger, har jeg til Hensigt at beskrive udfårligt paa et andet Sted, og vil derfor her indskrænke mig til at med- dele en kørt Diagnose af den; tillige anseer jeg det for hen- sigtsmæssigt at tilfbje en ny Diagnose z den Art, jeg tidligere har beskrevet her i Tidskriftet, da man ved Hjælp af en saadan bedre end ved den ældre vil mn tydeliggjére sig Forskjellen mellem denne Art og den nye, hvis Diagnose her ne rndtite for forste Gang. ds 4. Pachyurus Lundii Rhdt. n. sp. Hovedets Længde udgjør en Fjerdedeel af Totallængden og er storre end den største Høide, der indeholdes omtrent halvfemte Gang i Længden; Underkjæben er længere end Overkjæben og springer frem foran denne; naar Munden lukkes; langs Kroppen til Hale- finnen tælles unde 130 Skjæl. Farven er såluhvid med et graa- ligt Skjær langs Ryggen, fra hvilken nogle utydelige mårke Baand strække sig i skraa Retning ned mod Sidelinien; begge Rygfinnerne ere besatte med sorte Smaapletter. Finnernes Straaletal er: første Rygf. SR. anden Rygf. 1.33; sk on ø: Hate: 17; Sicek 15 eller 16; Bugf. 1 rs sene er ") T. 1. S, 536 & 558. 412 nne Art naåer en Længde af henimod halvanden Fod. Jeg har tilladt mig at opkalde den efter Prof. Dr. P. W. Lund som et ringe Tegn paa den Hengivenhed og Håiaglelse, som jeg. nærer for denne håit pofhemke og udmærkede Naturforsker. 2. Pachyurus corvina Rhdt. Lepipterus corvina Rhdt. Vid. Meddel. f. 1849 $. 30. Hovedets Længde indeholdes omtrent 4 Gange i Totallængden lig med eller ubetydeligt mindre end den største MHåide. Munden lukkes. Langs Kroppen til Halefinnen tælles henved 90 Skjæl. Farven er sålvglindsende, faldende i det Sélvgraa langs Ryggen, fra hvilken smalle graalige Striber låbe skraat ned til Sidelinien; paa begge Rygfinnerne findes Bree sorte Smaapletter. Finnernes Straaletal er: forste Rygf. 10; er Rygf. 1.33; ea 22; Halef. 18; ystf. 16; Buji: 1 Endnu en Bemærkning maa til Slutning finde Plads her. At Heckel henfører den i det Foregaaende omtalte besynderlige Fisk fra Rio negro til Sciaena-Slægten, og saaledes kun vil ind- romme den dobbelte Skjælklædning Betydning som Artsmærke, forekommer mig mindre rigtigt; men da han gjår den til en Relamne i den Forstand, som Cuvier tager denne Slægt, saa maa age, at den kruden besidder Pachyurernes Tandforhold eller den store Pigstraale, hvormed Gatfinnen hos disse er væb- og selv om man altsaa vilde fjerne Sciaena squamosissima ad Sciaenerne, kan man dog ikke bringe den til Pachyurus-Slæg- ten; imidlertid er der" dog Forhold hos den (selv fraseet den dobbelte Skjælklædning), der tyde paa et vist Naboskab til denne n3 maatte blive Typus-for en egen Slægt i Nærheden af Pachyurus. Trykti Bianco Luno's Bogtrykkeri, EEN ERE ET EEN TE TU BERETTE ERE ERE ge Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. 1854, Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. 8—12 Mexicos og Centralamerikas Acanthaceer. ”) Af A. S. Ørsted, (Hertil Tab. 3—5.) (Meddeelt d. 16de Febr., 16de Marts og 10de November 1854.) " Thunbergiecæ. Mendoncia Vellozo. Mendoncia (Engelia) costaricana Ord., ramis subtetragonis in- cumbenti-hirsutis demum glabratis, foliis petiolatis ellipticis apice acuminatis basi acutiusculis margine revolutis , supra obscure vi- ridibus pilis minutis e centro punctarum stellatarum subtilissi- marum oriuntibus adspersis, subtus fuscescentibus strigilloso-pube- scentibus punctis subtilissimis elevatis asperulis, ramis costali- bus 3—4nis; pedunculis axillaribus 3—ånis petiolos æquantibus bracteolisque ovalibus concavis mucronatis incumbenti-hirsutis, Cca- lyce annuliformi brevissimo truncato, drupa oblique obovata len- ticulari-compressa mucronata glabra, manus ennen, sul- catis, Folii lamina 31—4 poll. longa, 2 poll. lata, petioli incum» benti-hirsuti et pedel fructiferi ;—4 poll., bracteæ 8 lin. longæ, ”) Farel Prof. Liebmanns mexicanske Acanthaceer, som velvilligen ere blevne mig overladte til Bearbeidelse, og de af mig selv i Centralamerika m tidligere have været kjendte fra disse Lande. Fremdeles har jeg ved nogle Slægter i Anmærkninger vedfåiet Diagnoser af nye eller forhen ufuldstændig undersågte Arter fra andre Lande. 8 EET FE ENN SE ETS MK TO 114 | ; A-—å lin, latæ; drupa 7% lin, longa. — Affinis Engeliæ villosæ kl. et Karst. (DC. Prod. 44.724), a qua differt foliorum indumento, ramis costalibus paucioribus, petiolis brevioribus, bracteis bre- vioribus et apice latioribus. Corollæ in speciminibus' meis desunt. I Skove paa Bjerget Aguacate i Costa-rica i Nærheden af Quebradahonda (c. 1800”) og syd for Cartago, med Frugt i No- vember .og Januar, De meget smaa stjerneformede Pletter paa Bladenes Over- flade, fra Midtén af hvilke Haarene udspringe (Tab. 2 fig. 1), ere charakteristiske for denne Art og Engelia villosa. De bestaae af 3—4 Straaler og synes at opstaae ved, at Overhuden låsner sig stjerneformigt ved Grunden af hvert Haar. Ifølge Karsten og Klotzsch skulle saavel Frugtknude som Frugt være, eenrummede baade hos Mendoncia og Engelia (DC. Prod. 1. c.), men dette kan dog ikke være almindelig gjældende for alle Arter; thi baade hos nærværende Art er Frugten tydelig torummet, ihvorvel kun det ene Rum indeholder Fråe, og hos Mendoncia multiflora viser Poeppigs Tegning en torummet Frugtknude (Poepp. et Endl. nov. gen. t. 208). Indtil- videre vil det vistnok være rigtigst at be- tragte Engelia kun som Underslægt af Mendoncia, da de — for saa vidt de hidtil ere kjendte — kun adskille-sig fra hinanden ved en ringe Forskjel i Kronens Form. Nelsonieæ. Elytraria Vahl, « "Bracteis immarginatis. Elytraria caulescens (Ledeb, ind. sem. hort. Dorp. 1820)- DC. Prod. 14. 63. — Verbena squamoså Jacq. hørt, Schoenbr. å. 3. t. 5, — Stachytarpheta squamosa Vahl. I Mexico i Provindsen Guadalaxara paa 3—4000' (Galeotti)- Elytraria microstachya Ord. (Tab. 1. f. 1—6), eaule brevi ramoso puberulo, foliis in summo caule confertis lanceolatis in- tegris v. apicem versus crenulatis, acumine obtuso, hasi attenualo- Å f 115 subsessilibus, supra hirsutiusculis subtus in primis ad costas pubescentibus, pedunculis aggregatis simplicibus elongatis strictis folio duplo longioribus, spicis solitariis linearibus parvis; bracteis elongato -ovatis acuminato- mucronatis (rarius apice bifidis) basi membranaceo-marginatis -ciliatis flore fere duplo longioribus. Caulis.2—3 pollicaris. Folia 24 poll. longa, 4 poll. lata, supra punctis elevatis subtilissimis asperula, rami costales 11—13ni. Pedunculi 4—6 poll. longi. Bracteolæ calycem æquantes, dorso serratæ. Calycis laciniæ vix 2 lin. longæ, apice barbatulæ, su- periore multo latiore elongato-ovali, inferiore lanceolala binervia apice bifida paulo supra basin constricta, marginibus reflexis, lateralibus paulo brevioribus concavis linearibus acuminatis” Co- - rolla tubulosa, calyce paulo longior, glabra; tubo tenui longo, fauce brevissimo, limbi quadripartiti subbilabiati labio Superiore 3 fido, lacinia media lateralibus duplo latiore, laciniis labii in- ferioris linearibus apice dilatatis bifidis. Stamina duo fauci inserta, filamentis antheras æquantibus, loculis linearibus basi divergentibus. Capsula ignota. Prof. Liebmann fandt den i Dep. Oajaca i Nærheden af det Stille Hav ved Playa de San Augustin, med Blomst i October. Elytraria bromoides Ord. (Tab. 4. f.20—25), acaulis, foliis obovatis v. lanceolato- obovatis apice rotundatis hbasi attenuatis subsessilibus. glabriusculis v. pilis raris adspersis basi villo- sis, pedunculis gracilibus folia ægquantibus v. duplo longiori- bus simplicibus, spicis solitariis, bracteis oblongis acuminaio- subulatis et basi et apice ioner tota margine subtilissime SSR ciliatig. Folia in apice rhizomatis conferta, 44— 3 ik longa, 6—8 lin. lata. Pedunculi 23—44 poll. longi, curvati. Brac- teolæ calycem ægquantes lineari- subulatæ , carinatæ dorso vil- loso-ciliatæ. Calycis laciniæ lanceolatæ acuminatæ superne ci- liatæ; lacinia superiore subtrinervia , inferiore binervia profunde g bifida inferne ener lateralibus ceteris paulo "maj oribus 8% i; U 116 subulato-acuminatis. Corolla ignota, Capsula e basi ovata alte- muata, glabra. Loculi octospermi. Prof. Liebmann fandt den ved Pital ved Rio Nautla, ved Papantla og ved Hac. de St'a Barbara, med Frugt i Marts til Mai: =F Bracteis membranaceo-marginatis. Elytraria tridentata Vahl. var. caulescens N. ab. E. (Tab. 54 | f. R—8 DC.) Prod. 41. 64. — Vahl en. 4. 107. i i December. Elytraria pachystachya Ord. (Tab. 4. fig. 9—17), caule brevi tereti prolifero cano-puberulo demum- glabro, foliis in summo caule confertis oblongo-ellipticis subintegris apice obtu- siusculis basi breve-attenuatis brevissime petiolatis v. subsessi- libus, supra subtilissime punctulatis- piloso-hirsutis, subtus pube- rulis ad costas ramosque pilis canescentibus hirsutiusculis, ramis costalibus 8—10 nis, pedunculis simplicibus strictis divaricatis apice arcuatis folio æquantibus, spicis solitariis incrassatis fusiformibus, bracteis rectangulato-ovalibus basi et apice late membranaceo- ”Mmarginatis cano-villoso-ciliatis bifidis(inter lacinias aristalo-mucro- natis, mucrone laciniast falcatas' æquante v. paulo superante. Folia 3 poll. longa, 4 poll. lata. Bracteolæ calycem ægquan- tes, linearées, carinatæ, leviter flexuosæ, acuminatæ, intus infra apicem barbulatæ et pilis sparsis glandulosis obsitæ, dorso acule- olatæ. Calycis laciniæ ægquilongæ dorso concavæ apice barbatæ, superiore latiore elongato-ovali subtrinervia, inferiore oblonga Jeg fandt den i Savannerne paa Vulkanen Masaya med Blomst i Åre apice bifida binervia supra basin constricta, marginibus reflexis, lateralibus lanceolatis superne constrictis. Corolla tubulosa, subbilabiata, calyce fere duplo longior; tubo longo tenui, fauce brevissima. Labii superioris 2— 3plo majoris laciniæ apice- dilatatæ, bifidæ, inferioris trifidæ lacinia media latera- libus duplo latior. Stamino duo exserta, filamentis brevissimis basi dilatatis, antheris sagittatis. Capsula ovata, - acuminata, glabra, 44 lin, longa. — Simillima E. frondosæ differt autem ab hac foliorum forma et indumento, spicis crassioribus, calycis la- 117 ciniis majoribus, lacinia superiore angustiore, inferioré profundius diviso basi angustiore. Prof, Liebmann fandt den ved Mazatlan, i Provindsen Te- huantepec. i Elytraria fasciculata (H, B, et Kth, n. gen. et sp. 2. 5) var, caulescens (Tab. 4 f. 18—419), caule aphyllo vel mimpila vel prolifero-ramoso. — DC. Prod,.44. 64. Prof. Liebmann. fandt den ved Talea i Dp. OQajaca, ved Qajaca, Chuapan og Antigua med Blomst og Frugt i October til Februar, Elytraria apargiæfolia (N. ab. E, DC. Prod. 11. 65). mann Flor. panam. 477. — Synes at være en Varietet af E. tridentata Vahl. digg > "Ved Panama Fre Seemann). i Elytraria ramosa (H. B. et Kth. n. gen. et sp. 2. 235); Kth. synops. 2; 33. — DC. Prod. 11. 65. Ved Acapulco (Humboldt). le : Nelsonia R. Br. Tab. 2 f. 2—18. Character emendatus. Calyx membranaceus profunde quadri- . partitus. Laciniæ inæquales, supera majore cum bractea apposita florem bivalvatim includente, infera. bifida, lateralibus angustiori- bus. Corolla subbilabiato- quinquepartita, laciniis subæqualibus plus minus emarginatis. Stamina duo apici tubi inserta, sterilia nulla; filamentis subflexuosis vel reflexis ciliatis, antherarum loculis ovoideis discretis divaricatis, Stigma bifidum. Capsula e basi ovata attenuata; loculi 8—412 spermi, a basi seminiferi, Semina nere vel ovoidea, testa foveolata glochidiata, endo- pleura tumida cartilaginea. Embryo rectus heterotropus. 1 Charaktererne for denne Slægt ere tidligere fornemmelig Ståv- knappene urigtigen beskrevne (DC, Prod. 441. 65), idet Rummene | angives at være befæstede ovenover hinanden, De ere altid be fæstede i samme Håide af Ståvtraaden og udspærrede (Tab. 2 ft 11—13), men som oftest båier Ståvtraaden sig foroven, saa at det 118 ene Rum kommer til at vende opad og det andet nedad. Frem- deles vise Fråene saavel hos denne Slægt som hos Elytraria og rimeligviis ogsaa hos de andre Slægter af denne Tribus flere ejendommelige Forhold, hvorved de afvige saa meget fra alle an- dre Slægter af denne Familie, at Nelsonieæ neppe med Rette vil kunne henfåres som en Tribus af Anechmatacantheæ, men maa danne en egen Subordo, hvilket jeg ved en anden Leilighed skal sågzge nærmere at oplyse og begrunde. Kjernehuden er nemlig her stærkt opsvulmet, saa at man let kan forledes til at antage den for en Frohvide, som omslutter Kimen. Fremdeles er Kimen her ret og heterotrop ikke som almindeligen i denne Familie krummet, centripetal og homotrop. (Tab. 2. f, 183). — Ligesom Slægten i Almindelighed saaledes ere ogsaa de herhen hårende Arter hidtil kun blevne ufuldstændigen undersågte, saa at man har sammen- blandet Arter fra forskjellige Verdensdele, der — som de fål- gende Diagnoser og de vedfåiede Figurer ville vise — ere megél forskjellige. Nelsonia villosa Ord. (Tab. 2 f. 3—6), fota canescenti-villosa, caule humili erecto vel adscendente sublignoso tereti hirsuto a basi ramoso dense folioso ramis elongatis procumbentibus, inter- nodiis inferne foliis suis multo brevioribus superne subægquanti- bus, foliis inferioribus smulto majoribus oblongo-ovatis in petiolum longiusculum attenuatis leviter serråtis, superioribus 4 — 5plo minoribus brevissime petiolatis ovato-ellipticis integris, spicis ab- breviatis cylindricis, pedicellis villo denso calycem æquante obsitis bracteis et calycis lacinia supera suborbicularibus, hac ?nervia, | nervis tenuibus ramosis, lacinia infera ovali-oblonga 4nervia. Folia infera 2—24 poll. longa, 40lin. lata, supera 1—4 poll. longa. Corollæ tubus tenuis, longiusculus, fauce inter stamina pilosula paulo longior; limbi brevis laciniæ superæ paulo majores, oblique retusæ, inferæ emarginaltæ, Filamenta faucem ægquantia vel paulo superantia; antheræ ovoideæ. ; Jeg fandt den paa tårre Marker ved Hac. Santa Rosa i Pro- REE ETTEREN SENSE ESTERE SENE RENEE TEDE ESTERE REGERE SETE SEE SEES EET EET CE Er SS CRETE TELTE Te Syaee 119 ” vindsen Guanacaste,og imellem Grånada og Rivas med Blomst og Frugt i Februar — Maris. onid canescens lg (Tab. 2. f. 7—10). — Nelsonia canescens var. Ø N. ab. E. 35, rod. 11, — Justicia canescens Lam. ill. 1. Canescenti - villosa, er tenui herbaceo procumbente di - trichotomo, foliis fremtsk us omnibus parvis ovatis ovalibusve integris, pedicellis villo brevi sparse obsitis, bracteis ovatis, calycis lacinia ft kr obovata 5Snervia, nervis crassis vix ramosis, lacinia ifø oblonga 4ne -" Nelsonia senegalensis Ord. mnger f,14—17 Heaen canescens Vahl en.1. 22, — Justicia canescens var. 8”N.ab E. DC. Prod. 11. 67), c aule gracili pro- cumbente angulato nm. valle ramis juvenilibus canescenti-lanatis, foliis omnibus subæqualibus longe petiolatis ovalibus vel ovato-ovalibus utrinque sparse pilosulis, pedicellis villo denso calycem subæquante obsitis, bracieis calycisque lacinia supera ellipticis, hac Snervia, nervis tenuissimis, lacinia infera Sa nervia. s antecedentibus differt præterea calycis laciniis virescentibus et glandulis skrdres multo longioribus et densioribus. Vidi specimen in herb. Vabl. e Senegalia a cl. Jussieu communicatum. Nelsonia nummulariæfolia (Roem. et Sch. syst. 1. 173). Tab. 2 f. 18 DC. Prod. 11. 66. Nees v. Esenbeck mener, at denne Art maaskee kun er en Varietet af N. canescens, men en nåiagtigere Undersågelse af Blomsten vilde let have overbevist kan om, at disse to Arter ere i enhver Henseende meget forskjel- lige. Jeg skal her kun udhæve, at Kronen hos N. nummulariæfolia har et kortRér og et meget udvidetSvælg, og atBårsterne paa Fråene kun ere for- synede med een meget spids Hage (Tab.2 f. 18), medens de hos N. canescens have to butte Hager og ere ryste søers (Tab. 2. f. Nelsonia Smithii Ord. (Tab. 2 f, 13), caule procumbente ramoso, ramis elongatis gracilibus angulatis SX apice villosis, internodiis foliis suis multo longioribus, foliis petiolatis ovatis vel ovali-ovatis apice obtusis basi in pelio- lum breve- attenuatis serrato-crenatis utrinque sparse pilosis demum glabrius- culis, bracteis oblongo-ovatis apice acutis basi membranaceis villosis, ca- lycis laciniis apice virescentibus, bøg Re ner acuminata sub 7ner- via, nervis crassis, infera oblonga non multo angustiore. olia cum petiolo 4 poll. longo rinmet ng Cieslie: faux ikgejerede, tubum subæquans, parum inflata, Filamenta brevia reflexa; antherarum lo- culi subglobosi apice flere age pen nlaellan reflexa basi denticulo instructa, Hoc staminum indøle teris omnibus valde recedit. Variat ramis robustioribus et spicis plus minus densifloris. Vidi ute in herb. hort. bot. Hafn. a cl. Smithio e Congo apportata. Hygrophileæ. bed Hygrophila R. Br. Hygrophila lacustris (N. ab E. DC. Prod, 11. 86). Ved Jalapa (Schiede). 120 Hygrophila rivularis (N. åb E. DC. Prod. 11. 87). I Aaer ved Cuesta grande de Chiconquiaco. - (Schiede). Hygrophila costata var. angustifolia (N. ab E. in Amoen, bot. bonn. 2. 7. t. 3). DC. Prod. 414.88. — Seemann flor. pan. 4178. Ved Aaer i Provindsen Panama. (Seemann). Ruellieæ. a Calophanes Don.) Calophanes ovatus (Benth. pl. Hartweg. 89 n, 501) RueHia obovata' Cav. ic. 3. 28. t. 2534. — DC. Prod, 44. 408. ” I Mexico (Ear 3883, i Guatemala paa Bjerget Sumpango, (Hartweg). Calophanes quadrangularis Ord., caule erecto stricto subtilis- ”sime punctato quadrangulari, angulis acutis reflexo-pubescenti- scabris, foliis oblongis apice acutis basi in petiolum brevissimum " attenuatis subsessilibus repando-crenatis, supra obscure viridibus punctis elevatis setiferis asperulis, subtus pallidioribus dense puberulis, floribus verticillatis, cymulis multifloris, bracteis brac- teolisque subulatis calycem 5—6 plo brevioribus, calycis laciniis subulatis canescenti-hirtis tubo glabriusculo lineolato fere duplo longioribus, corolla subbilabiata extus puberula calycem multo longiore, laciniis subæqualibus, antheris basi bicalcaratis. Hæc species inter maximas generis numeranda., Pars caulis, quæ adest, fere 44 pedem longa, internodiis inferioribus 3—Å4 pollicaribus. Folia 2—3 poll. longa, 4 poll, lata. Calyces fruc- tiferi 6 lin, longi, Capsula lanceolata, 4 lin. longa, lævis, tetrasperma. TT Mexico ved Potrero de Consoquitla, (Liebmann). Calophanes hirsutissimus (N. ab E. DC. Prod. 41... 109). I Mexico wed Hacienda de Guadelupe. (Ehrenberg). +) Til de Charakterer som angives for denne Slægt af Nees v. Ésen (DC, Prod, 11., 107) maa endnu fåies: stigma simplex unilaterale lineari- lingulatum, subcanaliculatum. Rg ERR ERE ØSTER ER REE ERE SEE, SE ET ER TØNDE BRET E RE Ll 458 t- Gensbrns fn er Fuiue… ske — -— —øte. an eds dngh ERE ST EEE 121 Calophanes Jasminum-mexicanum (N. ab, E. DC. Prod. 14. 110). Ved Byén Mexico (Alaman, Mairet, Graham), ved Morelia paa 6000" (Galeotti) og ved Panama (Tweedie). Calophanes Schiedeanus -(N. ab. E. DC. Prod. 41. 1414). Paa tårre Bakker i Nærheden af Jalapa (Schiede), ved Regla (Ehrenberg), ved Xalcomulco i Dp. Vera Cruz (Liebmann). Calophanes Shiedeanus var. multiflorus Ord., floribus axillari- bus cymoso-aggregatis, bracteis bracteolisque lanceolatis calyce paulo longioribus. Prof. Liebmann fandt den ved Mirador med Blomst og Frugt i November. Calaphanes capitatus Ord., caule simplici vel a basi ramoso ramisque subtetragonis geniculatis adscendentibus pubescentibus superne albo-lanatis , foliis obovatis apice obtusiusculis basi' in petiolum brevissimum attenuatis glabriusculis vel punctis elevatis subtilissimis subsetiferis asperulis inferne pubescenti-ciliatis ,. Su- perioribus oblongis subtus et supra ad costas canescenti-hirsutis, floribus in apice caulis ramorumque capitatim congestis, bracteolis linearibus calycem ægquantibus calycisque laciniis a basi ad 1 connexis setaceo -attenuatis canescenti-hirtis, corolla extus pu- berula calyce paulo longiore, antheris basi bicalcaratis, Caulis 5—6 pollicaris; folia cum petiolp vix 4 lin, longo 3—8 lin longa. Dicranacanthus Ord. — nes lacinia supera et infera paulo majores, onirenip i ERR æ, subintegræ vel spinu isrkalskilelie vel omnes subæqua- les, conformes. Coro porre Rn subringens, tubo mediocri faucem parum amplia ig æquante, mee superiore indivisø, inferiore quadri- -partito, laciniis subæqualibus. Stamina duo longitudine .corollæ, mer duobus multo minoribus fore malle EN Hr stalnne lineare, — Flo! axillares sessiles solitarii. Bracteæ nullæ. Bracteolæ spinosæ, SE ner — Barleria spinicyma, Marin ude bispinosa, Men zey- lani 2. Capsula ovoidea vel subglobosa, apice rostro løngo solido sytryte juxta basin disperma, retinaculis longis gracilibus subuncinatis. EET ERE SE RE ERE RTE EN skt ske te des STE er Sr TE ae SE derne RE Ser SÅ 137 Prionitis Ord,+) — Calycis laciniæ subæquilongæ, spinoso - cuspidatæ, exteriores latiores ovatæ, interiores lanceolatæ. Corolla infundibuliformis, ringens, tubo brevissimo, fauc fetkrger ampliata, limbi magni labio supe- riore breviore indiviso, inferiore quadrifido, laciniis subæqualibus, Stamina duo longitudine corollæ, adjectis duobus multo minoribus substerilibus, Stigma lineare, truncatum. Capsulæ valvæ tenues; dissépimentum completum, validum, lignosum. — Flores axillares, sessiles, verticillatæ. Bracteæ brac- teolæque inferiores (steriles) fasciculatæ, nag, superiores (fertiles) subu- lato-spinescentes, — Barleria Prionitis Lin Barlerites Ord. — Calycis hyre supera et infera majores, æquales, » ovatæ vel oblongo-lanceolatæ obtusæ, herbaceæ, integræ, nervosæ; REE rales interiores, lineares. Corolla arge sger alebigsvmrtdbg tubo brevi, fauce mediocri, limbo magno rr reg subæqualibus. Stamina duo longitudine faucis, adjectis tribus multo minoribus messer Stigma unilaterale, lineare. Ovarium a basi usque DÅ medium annulo membrana- ceo cupulæformi cinctum. Capsulæ subglobosæ rostrum longum; forske dorso valido lignoso, parietibus tenuibus, dissepimento completo membranaceo a valvis discedente. Semina magna, suborbiculata, glabra. — Fruticuli ra- mosi, ramis apice di-trichotomis. Pelsersk axillares, breves, uniflori vel 2—3 fidi, 2—3 flori. Bracteæ nullæ. Bracteolæ lineares vel lanceolatæ, re- curvæ. — Barleria obtusa, Hochstetteri et verosimiliter B. ventricosa et opaca. Teliostachya- N, ab E. Teliostachya alopecuroidea "(N. ab E. in Endl, et Mart, Flor. bras. 7. 72) DC. 1. c. 263. — Seemann |. c. 178. Ved Panama (Hænke, Seemann). - Aphelandreæ. Crossandra. Crossandra Hænkeana (N. ab E. DC. I. HED ag 981). I Mexico (Hænke). Lagochilium N, ab E. Lagochilium Hydromestus (N. ab E, 1. c. 291). I Mexico (Scheidweiler). -Lagochilium spicatum (N. ab E. 1. c. 293). I Mexico (Hænke). %) Dette Navn er allerede tidligere bleven anvendt til at betegne en Slægt af ert erunegner Familie, men senere udskudt som Synonym til Cri- tamus Besse: 138 Aphelandra R. Br. S$ 1. Stenochila. a, Bracteæ integerrimæ. Aphelandra tetragona (N. ab E. Il. c. 295). Justicia tetra- gona Vahl. ; I den sydlige Deel af Darien (Seemann). Aphelandra Hartwegiana (N. ab E. in Benth. Pl. Hartw. 236). Seemann 1. c. 478. I Skoven ved Pinas Bay (Seemann). .— Aphelandra Sinclairiana (N. ab E. in Benth. bot. Sulph. 4146 t, 47) Seemann Il, c. 478. Panama (Sinclair, Barclay), i Skoven ved Landsbyen San Juan (Seemann). Aphelandra Schiedeana (Schlechtend. pl, Schied, in. Linnæa 5 HØ) DC: 1 -c. 297; I Mexico ved Hacienda de la Laguna og Baranca de Tioselo (Schiede). b. Bracteæ serratæ. Aphelanidra 'pectinata (N. ab E. DC, |. c. 297). Aphelandra cristata Kunth nov. gen, PB: 236; Seémann |. c. 178. Denne. smukke Busk. hårer til de almindeligst udbredte Planter paa hele den vestlige Skraaning af Centralamerika (fra Havets Niveau til 4000 Fod) og varierer meget saavel i Bladenes som Blomsternes Form og Beklædning (Granada, Tepitapa, Pa- caca, San José, Aguacate, Mombacho 0. fl. St.). Paa Oen Ta- boga, ved Fonseca, Nicoya (Hinds, Sinclair), i Darien (Barclay), almindelig i Veragua (Seemann). Ogsaa i Mexico har denne Plante en stor Udbredning. Prof, Liebmann fandt den saaledes ved Comaltepec og Trapiche de la Concepcion i Dp. OQajaca, 98 ved Potrero de Consoquitla og Mirador. Den blomstrer fra Oc- tober til Februar. ke Aphelandra Hænkeana (N. ab E. 1. c. 298). 139 Ved Acapulco (Hænke), Tehuantepec (Andrieux), Vera Cruz (Galeotti), Mirador (Linden), i Centralamerika (Barclay). Aphelandra Deppeana (Schlechtend. in Linn. 5. 96) DC. 1.c 298. .I Mexico ved Hacienda de la Laguna« (Schiede). Baade denne og den foregaaende Årt ere næppe andet end Varieteter É af Å, pectinata. S$ 2. Platychila. Aphelandra aurantiaca (Lindl, Bot. reg. de ser. nov. 18 t. 12 et bot. reg. 1845 misc, 29) DC. 1. c. 298. I de tætte Skove ved Teapa i Provindsen Tabasco (Linden), i Dp. Oajaca ved Lobani (Chinantla) og ved S, Pedro Tepinapa med Blomst i Juni og October (Liebmann). Stenandrium N, ab E, Stenandrium chameranthemoideum Ord., suffruticosum glabriu- sculum, caule basi adscendente ramos radicales longos emittente dein erecto simplici tereti, internodiis foliis suis 2—3plo brevio- ribus, foliis ovatis vel ovali-ovatis obtusis basi in petiolum cu- neato-attenuatis glabris vel sparse pilosis, spicis sessilibus axillaribus terminalibusque gracilibus folia subæquantibus, flori- bus plus minus distantibus, bracteis calycisque laciniis æqualibus subulatis, bracteolis calyce 2—3plo brevioribus, corollæ tubuloso-" hypocraterimorphæ tubo' fauce longiore, limbi laciniis duabus " — Paulo minoribus, antheris ferme nudis. ; Caules vix pedales. Folia cum petiolo 8 lineari 3—34 poll. longa, 44—14 poll. lata. Rami costales -dni, Spicæ 2—3 poll. longæ, in aliis breviores. Corolla a. basi ad limbi marginem 3 lin,, limbi. laciniæ 2 lin. et quod ultra longæ. Stigma inciso- dentatum. Capsula 3—4 lin. longa, glabra, disperma. — Ab omnibns speciebus caulescentibus differt tubo corollæ fauce lon- giore, Habitu Chameranthemo Beyrichio simillima est, Ved Colipa og Hacienda de S'ta Barbara i Dp. Vera Cruz med Blomst og Frugt i Februar (Liebmann). 140 Gendarusseæ. Pseudo-Aphelandreæ. Habracanthus N. ab E, Tab. 5 f. 20. Character emendatus. Calyx profunde quinquepartitus æqua- lis. riore integro, inferiore apice breviter trifido. Stamina duo apici 4 Corolla tubulosa, ringens, labiis elongatis lingulatis, supe= fubi inserta, longe exserta. Antheræ infra medium dorsum affisæ. Stigma subglobosum. Capsula a basi ad medium asperma, hinc compressa, bilocularis, tetrasperma. — Suffrutex glaber, floribus tenuissimis albescentibus. Panicula gracilis, terminalis. Bracteæ bracteolæque minutissimæ, a calyce remotæ, Habracanthus sylvaticus (N, ab E. DC. 1. c, 312). Tab. 5% f. 20, Corolla alba, labiis dilute violaceis. I Skove mellem S. Bartolo og Pueblo. Nuevo i Chiapas (Linden), paa Sierra. S. Pedro Nolasco (Jurgensen). Jeg fandt den i de tætte Skove ved Turrialva paa den dstlige Skraaning af Costa-Rica med Blomst i Mai. Glockeria N; ab -E: Tab. 5 f.. 24. Ad characteres hujus generis a cl. Esenbeckio indicatos åd- dendum (DC. I. c, 3441 t. 728). Panicula terminalis vel pedun- culi axillares in paniculam terminalem confluentes ; capsula clavata, subcurvata, ungue parte seminifera. medio constricta paulo lon- giore vel subæquante subcavo, basi annulo crasso cincto, disse- pimento completo, loculis dispermis. Semina - ovata compresså tuberculata. — Ab Habracantho differt corollæ fauce ampliata et labiis abbreviatis,. Glockeria gracilis. (N. ab E. DC. 1. c. 728). — Galeottiå gracilis N; ab E. Il. c. 344, Specimina nostra cum descriptione cl. Esenbeckii omnino congruunt nisi caule teretiusculo apice laxe tomentoso” et geni- talibus longioribus, eorollam 3—4 lin. excedentihus. ; Paa Cordilleren i Dp. Vera Cruz i en Håide af 2000 Fod FE (Galeotti), ved Mirador (30007) med Blomst og Frugt i Januar (Linden, Liebmann). Glockeria hæmatodes Ord. Tab. 5 f. 21. — Habracanthus hæmatodes N. ab E. Il. c. 312, — Justicia hæmatodes Schlecht. in Linn. 1832, 344. Denne Art henfåres urigtigen af N. v. Esenbeck til Slægten Habracantbus, da den ved Kronens udvidede Svælg og korte Læber ganske stemmer overeens med Glockeria. I den hede Region ved Foden af Cuesta Grande de Chiconquiaco (Schiede), ved Huitamalco i Dp. Puebla med Blomst i Juni (Liebmann). Glockeria sessilifolia Ord., caule teretiusculo ramoso ramis- que apice tetragonis lineis puberulis notatis, foliis subsessilibus Ovalis v. ovato-cordatis apice obtusis obscure viridibus sparse pilosis v. glabriusculis, panicula terminali breve-pedunculata laxa, rachi ramisque oppositis patentibus apice trifidis gracillimis pu- berulis,” pedicellis brevibus et calycis laciniis lineari-subulatis glanduloso-pubescentibus, corollæ miniatæ superne flavescentis fauce e tubo brevissimo sensim ampliata, lobis labii inferioris lateralibus majoribus incurvis, medio brevissimo sne « fila- ”mentis latis superne aftenuatis. Caules 4—2 pedales. Folia 45 lin. longa, 3 lin. lata. Pa= nicula 4—5 poll., pedicelli 4 lin., calycis laciniæ vix 2 lin., co= rolla 6 lin. longa, Genitalia corollam 3 lin. excedunt. Capsulaå 6 lin, longa, glabra, ungue parte seminifera paulo breviore. Jeg fandt den paa den sydlige Skraaning af Vulkanen Barba i Cøstisilie paa 6000" med Blomst og Frugt i Mai, … Glockeria glandulosa Ord., caule suffruticoso tereti adscen= dente a basi ramoso, ramis patentibus flexuosis inferioribus ad genicula fibras radicales emittentibus, foliis longe-petiolatis tenui= bus ovatis apice obtusis basi rotundatis sparse pilosis, paniculis axillaribus terminalibusque abbreviatis laxis, rachi ramisque op= " Positis patentibus apice 1—2floris gracilibus pubescentibus, ca= lycis laciniis linearibus hirsuto-glandulosis, corollæ fauce valde . åmpliata, labio superiore lato apice enes inferioris laciniis æqualibus truncatis. 442. Caules pedales et ultra, Folii lamina 2—24 poll. longa 15—46 lin. lata; petioli pubescentes 44 poll. longi. Paniculæ sessiles, 2—3 pollicares. Calycis lacinie 4—5 lin,, sat HR lin. longa, glabra. Jeg fandt den i den tætte fugtige Skov paa Bjerget Pan- tasmo i Provindsen Segovia (4000) med Blomst og Frugt i Januar. Raziséa Ord,%) . Tab. 5 f. 22. Calyx quinquepartitus, ægqualis, laciviis linearibus longis tortis. Corolla anguste infundibuliformis, ”subcurvata, tubo brevi in faucem longissimam sensim ampliato, limbi brevis labio superiore … angusto acuto, inferiore latiore plano apice trifido. Stamina duo apici tubi inserta, longe exserta. Filamenta plana. Antheræ ob- longæ, compressæ, infra medium dorsum affixæ. Stigma incras= satum, bifidum. Capsula — —. — Bracteæ et bracteolæ parre, subulatæ ad basin pedicelli. Spicæ elongatæ, terminales. Razisea spicata Ord,, caule tetragono glabro ramoso , foliis petiolatis oblongis NES longe attenualis internodiis suis 4 —5plo longioribus, setulis minutis appressis subinnatis den- sissime tectis, spica breve-pedunculata densiflora, rachi tetragonå crassa pubescenti-scabra, floribus subsessilibus oppositis, corolla calyce 5—6plo longiøre rubra. Folia 6 poll. lønga, 44 lata. Petioli 4 poll. longi. Spica 5—6 poll. calycis lacinie 3—4 lin., corolla 48 lin. longa. I de tætte Skove paa Bjerget Aguacate i Costa-Rica (c- 1500) med Blomst i November. Hansteinia Ord.) Tab. 5 f. 23—26. Calyx grandiusculus coloratus profunde quinquepartitus , la- tinns ener subæqualibus lanceolatis, superiore angustiore linear! %) Af Razis, - mene arabisk Læge og Botaniker, som levede i det 10de Aarhundre fir) Opkaldt ri Dr. Johannes Hanstein i Berlin som Tegn paa Venskab 0g " Agtelse, : Eg ks 143 Corolla tubulosa subbilabiata, tubo brevi, fauce mediocri medio parum ampliata, limbi brevissimi labio superiore angusto indiviso subfornicato, inferiore lato trifido. Stamina duo brevia, inclusa, filamentis apici tubi insertis subsigmoideis a medio usque ad E apicem unilateraliter (latere convexo) dilatatis, antheris unilocu- "Iaribus linearibus compressis paulo infra medium dorsum affixis. Stigma clavatum. Capsulæ chartaceo-rigidæ unquis tenuis, sub- cavus, loculis dispermis duplo brevior; dissépimento completo, retinaculis brevibus validis, — Paniculæ terminales,.laxæ, dicho- tomo-ramosæ et axillares spiciformes, Bracteæ bracteolæque parvæ subulatæ, "Hansteinia gracilis Ord. , suffruticosa, caule erecto. gracili subsimplici subtetragono obscure viridi pube brevi scabriusculo, foliis tenuibus ovali-ellipticis apice acuminatis acumine obtuso subrepando-crenatis basi in petiolum longum cuneato - attenuatis, glabris læte viridibus setulis subtilissimis appressis sub lente con- Spicuis adspersis ad costas ramosque puberulis, panicula termi- nali ferruginea pubescenti-glandulosa, ramis oppositis elongatis erecto-patentibus apice furcatis, floribus breve - petiolatis in apice ramulorum faseiculatis, j Caulis bipedalis. Internodia superiora 3—34 poll. longa. Folia cum petiolo 414 pollicari 8 poll. longa, 3 poll. lata; rami coslales 8—9ni, arcuati. In axillis foliorum superiorum pani- culæ spicæformes longe pedunculatæ, 3—4 poll. longæ cum pe- dunculo 2—24 pollicari. Panicula terminalis 6 poll. longa. Ca- lycis. laciniæ villoso-glandulosæ, rubræ, 3—4 lin., sub fruclu 6—7 lin. longæ. Corolla -6—7 lin, longa, rubra, tomentosa. Capsula puberula 4—5 lin. longa. I tætte fugtige Skove paa Rune Jaris i Costa-Rica, med Blomst og Frugt i November. Holographis N. ab E. Holographis Ehrenbergiana (N. ab E. DC, 1. c. 728). I Mexico ved Hacienda de Guadela (Ehrenberg). 4144 Chætothylax N. ab E. Chætothylax phyllostachyus (N. ab E. 1. c. 313). Ved Floden Teapa i Tabasco (Linden). Gendarusseæ genuinæ. Heinzelia N. ab E. Heinzelia longiflora (N. ab E. |. c, 314). 1 Mexico ved las Ajuntas (Ehrenberg). Schaueria N. ab E. Schaueria decipiens (N. ab E, 1; c. 318). 1 Mexico ved Rio grande (Ehrenberg). ? Pachystachys N. ab E. Pachystachys nutans (N, ab E. l c. 320). I Mexico ved Barranca del Rio de Tolimea (Ehrenberg)- Thyrsacanthus N. ab E. S$ 1. Corolla subregularis. Thyrsacanthus cuspidatus (N. ab E, 1. c. 323). I skyggefulde Skove ved Floden Teapa i Tabasco (Linden). Thyrsacanthus strictus (N. ab E. I. c. 324). I Honduras (Armstrong). i Thyrsacanthus tubæformis (N. ab E. Il. c. 324). Ved Equintla i Guatimala.(Velasquez). S 2. Corolla distincte bilabiata, Thyrsacanthus pantasmensis Ord., glaber, caule simplici? tereti puncticulato lineis duabus pubescentibus notato, foliis ob- longis acuminatis basi breve-attenuato-subessilibus supra setulis minutissimis appressis subinnatis dense tectis, ramis costalibus curvatis 7nis, thyrso terminali longe pedunculato simplici elon- gato, rachi puberula, " fasciculis distantibus oppositis paucifloris bractea subulata suffultis, in quoque fasciculo uno flore pedicellato ceteris sessilibus, calycis laciniis subulatis glabris, corolla sub- iik sk KL RE og sne Ge des FR SLE SERENE ESS Kokhba DEN on ie Ask EDER bes SR SEE: 445 curvatæ tubo faucem subæquante, limbo brevi, labio superiore bifido concavo, laciniis acutis, inferiore tripartito multo latiore plano, laciniis obtusis, filamentis sterilibus minutissimis uncimatis. Folia 6-—7 poll. longa, 2 poll. lata, internodiis suis 3—4plo longiora. 'Thyrsus cum pedunculo 5 pollicari 40 poll, longus. Distantia inter verticillos inferiores corollæ longitudine 2—3plo brevior. Bracteæ lineam longæ. Corolla rubra, 14—45 lin. longa ; ” limbi lacimiæ 2 lin. longæ. Jeg fandt den i den skyggefulde Skov paa Bjerget Pantasmo i den mordlige Deel af Segovia (c. 4000”) med Blomst i Januar, Thyrsacanthus callistachyus (N. ab E. 1. c. 326). Denne Art har en stor. Udbredning i Mexico; den er saa- ledes funden ved Misantla, Papantla (Schiede), Mirador (Linden), paa Cordilleren ved Vera Cruz paa 3000" (Galeotti). Prof. Lieb- mann fandt den ved Mirador, Colipa, Pital ved Rio Nautla, La- lana (Chinantla) og S. Pedro Tepinapa, Chinantla i Dp, OQajaca, ” ved Potrero de Cazadero 3 Dp. "Vera Gruz. - Den SE fra " October til April. " herskede Lindenianus (N. ab E. Il. c. BÆ5G Bistinetus" — tilblørenee Jeg fandt den i den skyggefulde Skov ved ] | potlign Skraaning af Costa-Rica (c. 5000”) med «Frugt i Mai, Rg hyrsacanthus longifolius Ord:, glabrescens, caule erecto sub- udemum Eleg; foliis "anceolstis acumi- uati ssilibus marti: e mn FE sj canescentibus n østalibus Snis, racemo i oonibs subapproxi imatis oppositis breve- CeHal is: bractea lund triangulari - - subulata pube- Scenti-ciliata et bractéolis duabus oppositis paulo minoribus suf- fultis, calycis laciniis subulå ; evissime pubescenti-ciliatis, oe rollæ subcurvatæ tubo faucem” ante, limbo brevi, labii supe= in LAG : 146 rioris bifidi et inferioris tripartiti laciniis obtusis, staminibus ste- rilibus uncinatis. ; Folia 40 poll. longa, 44 poll. lata. Racemus 7 poll, 1on- gus. Gorilla 14—45 lin. longa. — Distinctus foliorum forma et Boribug, Er eden af Nicaraguaså ved Tortuga i skyggefulde Skove med Blomst i Marts. Thyrsacanthus flagellum Ord., fruticosus, stile caule tetra- gono, foliis sessilibus oblongis coriaceis acuminatis basi -acutis, ramis costalibus 6—7nis, thyrso terminali longissimo simplici v. basi ramoso, rachi tetragona crassa tenuissime flagellaceo - atle- . nuata, verticillis multifloris densis distantibus, pedicellis gracili- bus longis flexuosisy% corollæ tubo tenui faucem abrupte amplia- tam æquante, laciniis labii superioris bifidi erecti et inferioris tripartiti reflexi obtusis, filamentis sterilibus frk subulatis curvatis, Folia 8 poll. longa, 24 poll. lata. Thyrsus bipedalis. Di- stantia inter verticillos corollæ longitudinem æquans. Pedicelli et cålyces et corolla coccineæ. — Elegantissima species thyrso lon- ssimo flagellari maxime distincta. Jeg fandt den i den tætte Urskov ved Turrialva påa Ostsi- den af Costa-Rica med Blomst i Mai T hyrsacanthus ? foliaceo-bracteatus Ord., caule erecto stricto subtereti laxe villoso, foliis oblongis w ovato - oblongis obscure viridibus breve-acuminalis, acumine obtuso, margine subrepandis in petiolum brevem attenuatis, dtrinqudi kbescentia brevissimå pilisque immixtis canescentibus brevibus sparsis tectis ad coslas et margines pubescenti-scabriusculis, floribus sessilibus fascicula | terminal ie: liaceo-bracteatum transeuntibus, calycis mer longis li tis axillaribus, superioribus denique in ( pube" brevissima scabriusculis bracteolis fere duplo Jongioribus- Folia 5 poll. longa, 44 poll. lata; rami costales Fm. de ternodia 3 poll. longa. Folia br tealia inferiora oblonga sub- insim 'multo minora lanceolald sessilia 3 poll. longa, superio1 id? acuminata. 'Bracteæ 3% lin. longæ, bracteolæ paulo breviores. Calycis laciniæ 5 lin. longæ. Capsula 6 lin. longa, glabra, su- perne parum curvata. — Cum in specimine unico; quod adest, corolla desiderelur, dubium adhuc restat, an hæc species ad Thyrsaeanthi genus pertineat. Calycis laciniæ longiores sunt quam in ceteris. Prof. Liebmann fandt den ved Mirador med Frugt i October. - Cyrtanthera N. abé$E.”) Cyrtanthera aurea (N. ab E. |. c. 329). "Denne Art har en stor Udbredning i Mexicos og Central- amerikas lavere Bjergregion (2—3000'"), fornemmelig i tætte og fugtige Skove. Den er saaledes funden ved Tioselo (Schiede), paa Sierra S. Pedro Nolasco (7000), Talea 0. fl. St. (Juirgensen). Prof. Liebmann fandt den ved Tonaguia i Dp. Oajaca (3—6000') med Blomst i October og ved Mirador med Frugt i November; plantet som levende Hegn om Husene i Byen S. Juan de Cos- comatepec (6000). Jeg hår guasé mellem Sapoa og Tortuga og i Costa- Rica paa Bjerget i Åguåcate; blomstrer fra November til Maris. Cyrianthera umbrosa (N. ab E. I. c. 329). I skyggefulde Skove ved Chimpacho i Guatemala (Hartweg). ER Cyrtanthera densiflora Ord., caule tetragono tomerito brevissimo fusco detergibili (tamquam "pruina) tecto costis quatuor verrucosis E .e foliorum angulis decurrentibus notato, foliis oblongis utrinque altenuatis, acumine obtuso, in petiolum longiusculum cuneatim decurrentibus, supra obscure viridibus glabris subtus pube bre- vissima fuscescentibus, thyrso terminali elongato denso foliaceo- bracteato, ramis decompositis trifidis, ramulis secundifloris, brac- … leis bracteolisque linearibus calyce 2—3plo longioribus. an ØE FENL SEES KEEL g i z 7) Ad characteres a cl. Esenbeckio indicatos addendum: labium superius intus medio membranis duabus stylum includentibus longitudinaliter auclum. Stigma subglobosum, leviter bifidum. Capsulæ coriaceæ unguis valde compressus, loculis longior, basi annulo cupulari cinctus; loculi dispermi. Semina suborbiculata, compressa, muriculato-scabra. : i i 10 ; 148 Folia cum petiolo bipollicari pedem longa, 3 poll. lata. Rami costales 42ni. Thyrsus fere pedalis. A C. aurea, cui si- millima est, differt inprimis foliis multo angustioribus subtus puberulis et thyrso longiore. Jeg fandt den paa Bjerget Aguacate i Costa-Rica (c. 1500 itætte skyggefulde Skove med Blomst i November. Cyrtantherella Ord. Tab. 3. f. 10—11. Calyx quinquepartitus, æqualis, bracteis bracteolisque parvis subulatis suffultus, tubo urceolato, laciniis subulatis. Corolla ringens, tubo brevi intus maculis tribus sericeis- instructo, fauce longa tubulosa, labiis longis, superiore fornicato acuto bidentulo intus membranis duabus, styli apicem includentibus, longitudi- naliter aucto , inferiore plano trifido demum revoluto. Stamina duo longitudine corollæ; filamenta plana apice tubi inserta fauci usque åd limbum adnata dein libera, apice curvata. Antherarum | loculi curvati in connectivo semiéirculari complicato apice conni-. ventes, basi divergentes. Stigma parum.incrassatum. Capsula — — —. Flores in cymis axillaribus trifidis dispositi. Bracteæ bracteolæque conformes, parvæ. Hoc genus medium locum inter Cyrtantheram et Serico- gråphin tenets ab utroque differt inprimis connectivo semicircu- lari et inflorescentia. Cyrianthetella macrantha Ord. Cyrtanihera macrantha N. ab E. |. c. 330. — Justicia macrantha Benth Pl. Hartw. p. 18. 1 Costa-Rica paa Håisletten ved San José (4—5000" med Blomst i November«s & , Sericographis N. ab E., Tab, 3. f. 19549; Character emendatus. Calyx quinquepartitus , æqualis (in siccis nigrescens), bracteis bracteolisque minutissimis triad- gularibus suffultus, tubo urceolato, laciniis triangulari-subulatis. Corolla ringens, tubo brevi intus maculis tribus sericeis discretis vel in unum confluentibus instructo, fauce- longa tubulosa sensim Å 149 leviter ampliata; labiis longis, superiore fornicato acuto bidentulo intus membranis duabus, styli apicem includentibus, longitudina- liter aucto, inferiore plano apice bifido demum revoluto. Stamina duo longitudine corollæ; filamenta apici tubi inserla fauci usque ad limbum adnata, dein libera, loculis in connectivo lato sub- rhomboideo fere parallelis, altero paulo demissiore. Stigma cla- vatum, subbifidum. Capsula omnino ut in Cyrtanthera. — Flo- res in spicis axillaribus terminalibusque simplicibus vel trifdis. Bracteæ bracteolæque conformes, parvæ. å Sericographis macrophylla Ord. Tab. 3.f. 18, frkllcote, gla- berrima, caule tetragono superne lineis duabus hirsutis notato, foliis sessilibus ovali-oblongis obtusis nitescentibus repandis basi semiamplectentibus hirto-ciliatis, floribus in spicis decompositis " axillaribus terminalibusque foliis A&—6plo brevioribus densifloris — subcapitatim ' congestis, pedunculo brevi crasso apice trifido, ramis, bi-vel trifidis abbreviatis secundifloris, bracteis bracteolisque minutissimis triangularibus calycem stipantibus eoque 5 — 6plo ; brevioribus. | Folia inferiora pedalia, 54 poll. lata. Rami costales 11—42ni. Pedunculi 3 poll.,. spice 2—3 poll., corolla 41% poll. longa. " Habitu Cyrtantheris similis, Denne ved sine store Blade lå Art er funden af i E Prof. Liebmann ved Mirador og S'ta Maria AVRRRENES i Dp. Vera Cruz med Blomst i Maris og Mai. Sericographis incana (N. ab E. in Aschenb. pl. mex. exc. n. 346) DC. Prod. 41. 361. . I Mexico ved Tolima (Karwinski), Vera Cruz (Linden), El — Punto de Dios, mellem Regla og S. Sebastian (Ehrenberg). Sericographis mollis Ord., fruticosa, villosa, caule erecto tereti trichotomo-ramoso villo brevi flavescente obtecto, foliis in apice ramorum collectis petiolatis elongato - ovali - oblongis apice acutis acumine obtuso basi breve-attenuatis dilute flavescenti - viridibus molliter villosis, spicis axillaribus terminalibusque trifidis folio 1—3plo brevioribus, ramis simplicibus secundiløris, bracteis ESSEN % 150 bracteolisque triangularibus calycem hirtulum stipantibus eoque multo minoribus, antheris post anthesin curvatis. Folia cum petiolo semipollicari 34 poll. longa, vix pollicem. lata. Rami costales Sni. Spice 4—44 poll., pedunculis 3—4 lin., calyces 1—44 lin., corollæ pollicem longæ. I Mexico ved Mirador med Blomst i Marts (Liebmann). Sericographis verrucosa Ord. Tab, 3 f. 19, fruticosa, caule tereti fusco-cinereo glabrescenti verruculoso trichotomo -ramoso, ramis pubescentibus, foliis parvis breve- petiolatis oblongis vel obovato- oblongis obtusis basi acuminatis glaucescentibus supra. glabriusculis subtus puberulis, spicis axillaribus terminalibusqué simplicibus secundifloris folio duplo brevioribus, bracteis bråc- teolisque triangularibus calyce ere multo brevioribus, Ccon- nectivo lato. 2 Folia cum petiolo 2—3 lineari 141—2 poll. longa, 9—1 10 lin. lata; rami costales 5—6ni. Spice 4—åfloræ; rachi puberula. — "Affinis S. paucifloræ, a qua differt foliorum indumento, ramis I costalibus numerosioribus et floribus spicatis. Et enkelt Exemplar af denne Art findes i Prof. Liebmanns Samling fra Barrarica del Fortin nær Mirador, Indianerne kedet den som Farveplante (Liebmann). Sericographis Ghiesbregtiana (N. ab E. DC. Prod. 116480) — Justicia Gbiesbregtiana Lemaire in flore des serres, juin 1847 magen. 7. Indført fra Mexico i de belgiske Haver ved Ghjgabregt. Sericographis Åschenborniana (N. ab E. in Aschenbor pl. mex. exsicc, n. 598) DC. Prod. 14. 362. - I Mexico (Aschenborn). Sericographis haplostachya (N. ab E. DC. Prod. 41. 362). I Mexico ved Minoschtla (Ehrenberg). Sericographis tinetoria Ord, Tab. 3 f. 15—16, fruticosa, ga bra, caule tereti trichotomo-ramoso, ramis flexuosis, foliis breve” petiolatis lanceolatis vel oblongo-lanceolatis utrinque acuminatis acumine acuto obseure violaceo-viridibus glabris, spicis axillari- bus simplicibus secundis 4—åfloris foliis brevioribus , bracteis laciniis lt gulari-subulatis ciliatis , antherarum 5 in con- nectivø oblique triangulari sagittato complicato subsecundis, altero paulo demissiore. Frutex bipedalis. Omnes partes in siccis violaceo-nigrescen- tes, Folia cum petiolo 4 —2 lineari 11—2 poll. longa, 4—5 A lin. lata; rami costales 6ni. Corolla 46 lin. longa. — Habitu et foliorum forma sequenti speciei similis, a qua ceterum valde recedit. Voxer i Costa-Rica paa Håislelten ved Cartago (4£—5000)) y i Kratskove og kaldes af Landets Indvaanere Azul paa Grund af det blaa Farvestof, som "den indeholder i Mængde, og som anvendes af Indiens Jil Farvning. Blomstrer i April. a Ord. Tab. 3 f. 12—44, fruticosa, caule erecto teretiusculo vel KEbEEtragone angulis verruculosis, ad geni- SOM Sericographis neglect cula compresso-tetragono subhirsuto-pubescenti trichotomo-ramoso, foliis breve -petiolatis obscure viridibus lanceolatis subinde sub- falcatis in acumen acutiusculum attenuatis margine subrepandis basi acuminatis, pilis minutis appressis raris adspersis, costa utrinque marginibusque pubescenti-scabris, spicis trifidis secun- dis folia æquantibus v. paulo brevioribus, bracteis bracteolisque triangularibus parvis et calycibus, glabris, antherarum Joculis in connectivo oblongo subreticulato-venoso incurvis superne conni- ventibus, altero paulo altiøre, i Frutex scandens 6—8 pedalis. Folia cum petiolo Ta 34 poll. longa, 9. lin, lata; subinde 54 poll. longa, 13—414 lata. Rami costales 7ni, elevati. Pedunculi 8—12 lin. longi; 14—2 poll. longi superne glabri, subinde 4—åni, tiapositig Corolla 416 lin. longa- — Åffinis S. Mobintl 8labris, spicis indivisis supern nectivo latiore, mf "stor Udbredning i RE. z Kro ved Rio bs coluta. Jeg kan derfor Nautla, Colipa, Paso 152 ikke and flige Reisende, men at den af Forfatterne er bleven forvexlet med S. Mohintli, fra hvilken den dog let vil kunne adskilles paa oven angivne Maade. Den blomstrer fra Marts til Juni, og be- ndet end antage, at den ogsaa maa være bleven samlet af nyttes til Blaafarvning (Liebmann). Sericographis Mohintli (N. ab E, Il. c. 361). Justicia 'atra- mentåria Benth. pl. Hartw. p. 69. — Justicia spicigera Schlecht. Linn. 7. 395. — Specimina nostfa cum descriptione omnino con- gruunt nisi caule tetragono et angulis verruculosis. . Prof. Liebmann fandt den ved Mirador med Blomst i Marts; den er desuden funden paa mange andre Steder i Mexico; ved Zonaguia (Hartweg), Istapongajoya, Chiapas. (Linden), Jalapa, Hacienda de la Laguna (Schiede), Toluca (Allaman), Tolola . (Aschenborn), Regla (Ehrenberg). . Sericographis heterophylla (N. ab E. |. c. 365). I Mexico paa Bjerget Colorado (Schiede). ; Cardiacanthus N. ab E. bara Neesianus (Schauer in pl. Æschenbornianis) DC. Prod. 41. 331. I Mexico ved Baiios de Atoto el Grande Lksekenkorel, Un Jacobinia N. ab E. Character emendatus. Calyx grandiusculus, herbaceus, pro- funde quinquepartitus, laciniis æqualibus acuminatis. . Corolla infundibuliformi-tubulosa, ringens; tubo brevissimo intus måculis fribus sericeis instructo, fauce longa sensim ampliata, limbi longi labio superiore triangulari "complicato apice emarginato intus mem- branis .duabus, styli apicem includentibus, longitudinaliter aucto; mferiore rectangulari plano apice subdilatato trifido, laciniis dua- WM ter: alibus paulo angustioribus. Stamina duo apici tubi in- setta » fauci fere ad apicem connata dein libera, longitudine co- rollæ. Antheræ biloculares, loculis linearibus vel in connectivo angustiore parallelis vel in connectivo' latiore triangulari basi divergentibus, vel utroque vel solum inferiore basi subcalcarato; E EDER TEE EU EET ERE TEE EEN EET ERE Es TEE ET Æ: ST SNE SE STERN SEERE ERE EEN 153 altero paulo demissiore. Stigma capitatum, transversim bilobum, lobis obtusis arcte conniventibus, inferiore paulo løngiore. Cap- sulæ ungvis compressus solidus loculis medio parum constrictis a basi ad medium dispermis fere duplo brevior; dissepimento completo, retinaculis validis. Semina suborbiculata, discoidea, aliis glabra, åliis tuberculata. — Frutices ramosi floribus magnis Speciosis spicalis vel paniculatis vel in axillis foliorum superio- rum solitariis v, geminis, bracteolis parvis suffultis, Jacobinia paniculata Ord.; suffruticosa glabra, caule erecto ramoso tereti supra genicula constricto superne tomento brevis- simo tamquam pruinoso, foliis petiolatis ellipticis oblongo-ova- live-elliptieis apice breviter acuminatis acumine obtuso margine | repando-crenatis basi sæpe subinæquilateris acutis vel acuminatis, ; d glabris vel lineolato-asperulis, floribus in paniculis terminalibus laxis, ramis inferioribus geminis, altero simplici 1—2 floro, al- tero trichotomo-ramoso, bracteis bracteolisque calycem stipanti- bus minutissimis lineari-subulatis, calycis laciniis lanceolatis subu- lato-acuminatis coloratis trinerviis, corolla calyce 2—3plo longiore pubescenti-tomentosa, laciniis labii inferioris lateralibus angustiori- bus incurvis, antherarum loculis in connectivo triangulari divari- Catis superne convergentibus, altero demissiore subcalcarato. Folia cum petiolo 44 pollicari 7—8 poll. longa, 3 poll, lata; rami costales 8—9ni. Internodia 2—3 poll.; panjcula 7 poll., calyces % poll., corolla 46 lin;, capsula glabra 7—8 lin. longa. EN i AMexiooved «Mirador og Colipa med Blomst og Frugt i Mai (Liebmann). —a Drejera N.'ab E. Character emendatus. Calyx subcampanulatus, chartaceo- herbaceus, ad medium usque quinquefidus, laciniis ”equalibus vel Superiore paulo angustiore. Corolla infundibuliformi - tubulosa, i subringens, tubo brevi intus superne sericea, fauce longa sensim?” Paulo ampliata, limbi longi labio” superiore angusto concavo apice É emarginato, labio inferiore lato ad medium v. usque ad basin 154 quinquepartito, laciniis ægqualibus obtusis. Stamina duo. tbi apici inserta åncurva, fauci ad medium usque adnata, dein libera, ad limbi apicem attingentia. Antheræ biloculares ; loculis linea- ribus ægqualibus parallelis muticis basi apiceque liberis medio conjunctis 1 a basi affixis. Stylus longus, stigma incrassatum; bifidum, lobis acuminatis arcte conniventibus. Capsulæ subcla- vatæ unguis compressus subcavus loculos a basi ad medium dispermos longitudine æquans; dissepimento superne incompleto. Semina ovato-subrotunda, discoidea, subglabra, basi truncata, angulo rapheos prominulo, — Frutices virgato-ramosæ floribus speciosis spicatis bracteis bracteolisque suffultis. Drejera virgata Ord., fruticosa subglabra; caule lignoso erecto tereti verruculoso virgato-ramoso, ramis gracilibus elongatis ad- rectis pube brevissima densa canescentibus, foliis breve-petiolatis cordato -ovatis acuminatis acumine obtuso margine revolutis. basi truncatis- vel subcordatis, supra subtilissime verruculosis subtus costis ramisque pilis brevibus adspersis et ad axillas ramorum hirsutis, spicis pedunculatis terminalibus densis inferne foliaceo- bracteatis, spicis ex cymulis oppositis 3—5dfloris in verticillos confluentibus compositis, bracteis inferioribus foliis similibus sed minoribus, superioribus sensim minoribus lanceolatis calyces sub- æquantibus, bracteolis lineari - subulatis calyce fere duplo brevi- oribus, calycis punctulati laciniis margine pubescenti-scabriuseu- lis, corollæ rubræ extus puberulæ labio superiore apice emargi- nato, inferiore usque ad basin tripartito, laciniis lanceolatis øbtusis. Folia cum petiolo bilineari 44 poll. longa, 9 lin. lata; rami costales 3ni. Spice cum 'pedunculo 14—2 pollicari 34 —4 poll. longæ; ad basin pedunculi spice duæ multo minores subcapitalæ sæpe adjectæ, Calyces 4 lin., corollæ 44 lin. longæ. Prof, Liébmarn fandt den i Oajagå Dalen ved Ocotlan 08 - Ejutla med Blomst, 8 Frugt i October. Fa sinn. Rhytiglossa N, ab E. ex pi Calyx quadripartitus, laciniis liber "vet. guinguepartiiss; , y 155 lacinia superiore minore saltemve angustiore, sæpe minutissima. Corolla tenera bilabiata, tubo fauceque brevibus, limbi mediocris labio superiore angustiore subfornicato, inferiore dilatato convexo trifido, palato venoso-reticulato, Stamina duo apici tubi inserta, filamentis rectis vel apice curvatis, antherarum loculis in aliis parallelis vel contiguis (connectivo rectangulari angustiore) vel ” discretis (connectivo lalo medio constricto) in aliis basi diver- gentibus (connectivo triangulari), altero semper demissiore minore, | Stylus rectus vel apice curvatus; stigma bilabiatum, labio infe- riore multo breviore, Capsulæ ungvis compressus loculis duplo brevior vel subæquans; loculi vel medio constricti vel valde com- pressi, a basi ad medium dispermi,. dissepimento completo vel Superne evanescente. — Spicæ axillares vel terminales. Bracteæ vel latæ et imbricatæ vel parvæ bracteolis similes. Bracteolæ plerisque. calycis laciniis subsimiles. Ilvad jeg ovenfor har bemærket om Slægterne Mjnterscesttas og Barleria gjelder ogsaa om Rhytiglossa. Nees v. Esenbeck har heller ikke her lagt tilbårlig Vægt paa de væsentlige For- skjelligheder i Blomstens og Frugtens Bygning, som findes hos de mange af ham til denne Slægt henfårte Arter. Efter den Begrændsning af Slægten, som jeg her skal foreslaae, vil saale- des alle de capske Arter være at udsondre og henfåre i egen Slægt, som adskiller sig fra Rhytiglossa saa) nens Form, idet Læberne' ere meget store og omtrent som ved Ståvknappene, der have et langt traadformij baand, og ved Kapselen, hvis Rum ere eenfråede+) "Ligeledes Plekdi alEk Ord. Tab. 5. £-27 i.5r Calyx quinquepartitus, laciniis æqualibus. Corolla bilabiata, tubo fauceque brevissimis, labiis maximis subæqualibus, superiore subforni- cato bifido, inferiore plano breviter trifido, palato venoso-reticulato ru- goso. Stamina duo apici tubi inserta, Kelkoa loeuli ovales, in Cconnectivo filiformi valde diser eti, obliqui, paralleli. Capsula ob- i is axillares vel terminales. Bracteæ je parvæ. — - Bhytiglossa ciliata et ceteræ species capenses huc pertinen Fe ka se, . £ 156 ville flere af de amerikanske Arter, som især ere meget afvigende i Kronens Form, være at henfåre til to egne Slægter (Chiloglossa og Siphonoglossa), af hvilke i det Fålgende Beskrivelser med- deles, Men endog efter denne Begrændsning af Slægten Rhyti- glossa vil det være nådvendigt at henfåre de herunder hørende Arter til to Underslægter, af hvilke den ene (Psiloglossa), har någne Ståvknappe og meget smaa Blomsterblade, medens den anden (Strobiloglossa) har en Række fine Bårster paa Ryggen af den åverste Ståvknap og store taglagte Blomsterblade, der give disse Planter et ejendommeligt Habitus, Subgenus 4. Psiloglossa Ord. (Tab. 5 f. 37). Antherarum løculus superior dorso nudus. Bracteæ parvæ bracteolis similes. R. (Psiloglossa) Anagallis (N. ab E. in Endl. et Mart. f. bras. fasc. 7. 1419) DC. Prod. 441. 337. I Mexico paa Cordilleren i Dp. Vera Cruz i en Håide af 3000 Fod (Galeotti), paa sumpige Enge ved Mirador (Linden). R. (Psiloglossa?) nana (N. ab E. 1. c. 346). I Mexico ved San Sebastian (Ehrenberg). R. (Psiloglossa) Lindeniana (N. ab E. Il. c. 349). Paa Klipper ved Floden Teapa i Tabasco (Linden). R. (Psiloglossa) brevifltora (N. ab E. 1. c. 352). Ved Chiapas (Linden). RB ag fyfossa) caracasana (N. ab E. 1. c. 353). in, [exico- (Mairet). R, (Psiloglossa) pectoralis ae ab E. in Endl. et Mart, fl. bras: fåse. 2, 128). I Mexico (Hænke), ved Mirador med Blomst i Februar. R. (Psiloglossa) latifolia (N. ab E. 1. c. 353). I Skove ved Teapa i Tabasco (Linden). R. (Psiloglossa) polygonoides (N. ab E. 1. c. 353) var. f- I Mexico (Ehrenberg). R. (Psiloglossa) acuminata (N. ab E. 1. c. 354). Ved Floden Teapa i Tabasco (Linden). R. (Psiloglossa)gpvatifolia Ord. (Tab. 5f.37), caule e basi sublig- 157 noso adscendente erecto teretisuperne quadrangulari di-trichotomo- ramoso viridi subtilissime punctulato lineis quatuor, uno pubescente — tribus glabris, notato, foliis brevissime petiolatis elongato-ovatis apice attenuatis acumine obtuso basi rotundatis, utrinque setulis appressis subinnatis densis obtectis et pilis raris adspersis, supra obscure viridibus - subtus pallidioribus subtilissime puberulis, spicis axillaribus terminalibusque pubescentibus foliis duplo 1lon- gioribus, floribus solitariis oppositis distantibus, calycis quadri- partili laciniis et bracteis calyce duplo brevioribus subulatis, bråcteolis paulo minoribus antherarum loculis in connectivo trian= gulari basi divergentibus subægualibus. Caules 1—2 pedales. Folia cum petiolo 1—2 lineari 2 poll. longa, 40 lin. lata, margine subreflexo.. Rami costales 5—6ni. Spice 3—4 poll. longæ; distantia inter flores calycis lacinias æquans. Corollæ, speciminibus omnibus jam defloratis, ad de- scriptionem exactiorem non sufficiunt. Capsula lanceolata, acu- minata, glabra, 4 lin, longa. — A R. androsæmifolia, cui simillima " est, differt foliis minus ovalibus, basi latioribus rotundafis apicem Versus angustioribus et sic magis ovatis. I Mexico ved Colipa og Potrero de Cazadero næsten af- blomstret i Marts og April (Liebmann). Til denne Underslægt høre desuden: R, læta, oblonga, hu- milis, pedunculosa, obtusifolia, lævilingvis, sarmentosa, repens. Subgenus 2. Strobiloglossa Ord. (Tab. 5 f. 28) Antherarum loculus superior dorso ciliatus. Bracteæ latæ, imbricater R. (Strobiloglossa) mexicana Ord., herbacea, caulibus pluri- bus e basi repente adscendentibus tetragonis lineis duabus pube- Scentibus e foliorum angulis decurrentibus notatis, foliis petiolatis Ovatis vel elongato-ovatis oblongisve apice leviter attenuatis vel i breve-acuminatis acumine obtuso basi cuneato-attenuatis vel acu-= tis, læte viridibus utrinque setulis appressis subinnalis densis lectis pilisque adspersis subhirsutis subinde glabriusculis', spicis elongatis densis" terminalibus solitariis binis ternisve (lateralibus " Multo brevioribus), subinde axillaribus abbreviatis, bracteis ellip= 158 ticis vel oblongis bracteolisque linearibus v. linearit lanceolatis hirsutis, calycis, quinquepartiti laciniis linearibus pubescenti-cilia- tis superiore multo minore setaceo, corollæ tubo paulo supræ& basin constricto subgenuflexo, antherarum loculo superiore bila- teraliter ciliato, stylo inferne pubescente nec apice curvato, stig matis lobo superiore multo longiore cylindrico, retinaculis acu- minatis, Caules pedales. Internodia Foforisga 3— 414 poll. longa. Folia cum petiolo pollicari 5 poll. longa; "rami costales 6ni. Brac- teæ 4 lin, longæ, 2 lin. latæ; bracteolæ paulo breviores. Calytis lacinie 2—21 lin., capsula puberula 34 lin. longa. — Affinis R. cayennensi, a qua differt: petiolis longioribus, foliis inferne latiori- bus et subhirsutis, bracteis latioribus pilisque longioribus tectis. Prof. Liebmann fandt den ved Hac. de Jovo i Dp. Vera Cruz med Blomst og Frugt i Mai, R. (Strobiloglossa) Candelariæ Ord., herbacea, caule a basi trichotomo-ramoso adscendente tereti pubescente superne sub- hirsuto; foliis breve-petiolatis ovali-ovatove oblongis apice obtusis basi acutis vel cuneatis suberenulatis utrinque pubescenti-hirsutis subtus pallidioribus, spicis elongatis densis terminalibus solita- riis vel subgeminis, altero multo breviore, bracteis submembrana- ceis nitidis ovalibus mucronulatis subreticulatis bracteolisque ob- longo-lanceolatis vel lanceolatis hirto-ciliatis, calycis quinquepartiti laciniis. setaceis ciliatis, superiore multo minore, corollæ tubo recto nec constricto, antherarum onde superiore unilateraliter (latere exteriore) ciliato, stylo a basi ultra medium pubescente apice curvato, stigmatis lobis arcte conniventibus, superiore Jon- giore subelavato, retinaculis truncatis. Caules 4—44 pedes longi. Folia cum mile bilineari nm poll. longa, 8 lin, lata. Rami costales 4—5ni. Capsula 3 lin longa, viridis, puberula. Jeg fandt den imellem Cartago og Candelaria i Costa-Rica i skyggefulde Skove paa en Håide af 6—7000 Fod med Bloms! og Frugt i Februar. i i , 159 R. (Strobiloglossa) microphylla Ord., herbacea, caule gracili adscendente a basi di-trichotomo-ramoso tereti superne quadran- gulari puberulo, foliis parvis breve-petiolatis oblongis ovatove- oblongis acutis acumine obtuso basi acutiusculis, supra ob- scure viridibus pilis sparsis brevibus appressis subhirsutis, , subtus pallidioribus pube brevi densa tectis, spicis densis abbre- viatis' solitariis terminalibus, bracteis oblongis bracteolisque line= |, aribus ciliatis, calycis laciniis setaceis, superiore multo minore, corollæ tubo recto nec constrieto, antherarum Joculis valde di- stantibus, superiore dorso unilateraliter (latere exteriore) ciliato, stylo basi dense pubescente apice curvato, stigmatis lobis arcte conniventibus, superiore longiore subclavato. Åb antecedente, cui similis est, differt: caule minore et gra- diliore, foliis minoribus, 4—4 poll, longis, et angustioribus, brac- teis multo angustioribus, stylo tantum basi pubescenti, loculis antherarum magis distantibus. Capsula ignota. Voxer paa samme Sted som den foregaaende. Til denne Underslægt hårer ogsaa R. Poeppigiana, R. viri- diflora, R. cajennensis, R. Ruiziana 0. fl. a. …«Siphonoglossa Ørd. Tab. 5 f. 34—35. Rhytiglossæ spec. N. ab E. Calyx quadripartitus, laciniis ægqualibus subulatis. Corolla tubulosa subbilabiata, tubo tenui longissimo, fauce limboque bre- vibus, labio superiore angusto indiviso acuminato et subfornicato vel rotundato rectiusculo, inferiore lato trifido, laciniis æqualibus obtusis, palato venoso, Stamina duo brevia tubi apici inserta, filamentis rectis, antherarum loculis in connectivo subrhombeo Paulo distantibus parallelis vel båsi subdivergentibus juxta basin affixis, altero fere duplo minore et paulo demissiore. Stigma clavatum , bilobum , lobis arete conniventibus , superiore majore. -… Capsula lanceolata acuminata; ungue løngo compresso loculos dispermos æquante vel breviore , Suk aErs — Flo- 5 160 res axillares, solitarii, oppositi. Bracteæ nullæ. Bracteolæ parvæ, subulatæ. Denne Slægt adskiller sig, fra Rhytiglossa og Chiloglossa fornemmelig ved Kronens meget lange tynde Rør, ved Stovknap- penes Form og ved enkelte ”Blomster i Bladhjørnerne. Siphonoglossa ramosa Ord., suffruticosa, caule humili a basi lignoso-nodoso ramosissimo tereti hirsutiusculo, ramis adrectis, inferioribus subinde humifusis, supérne canescenti - villosis; foliis parvis brevissime petiolatis ovatis vel subcordato-ovatis apice acutiusculis, acumine obtuso, subcrenulatis basi truncatis subcor- datisve, supra obscure viridibus hirto-pubescentibus punctis sub- tilissimis elevatis asperulis, subtus subcanescentibus hispidulo- tomentosis; floribus axillaribus 'solitariis subsessilibus, subinde subspicatis, calycis laciniis subulatis bracteolisque calyce duplo brevioribus hirtulis, corolle puberulæ tubo tenuissimo calyce 5—6plo longiore, labio superiøore angusto acuminato subfornicato, inferiore lato plano trifido, laciniis æqualibus, antherarum loculis in connectivo angusto parum distantibus parallelis, inferiore fere duplo breviore, capsula oblonga, puberula, medio paulo constricta, " Jonge acuminata, ungue loculis duplo breviore. Truncus radicis brevis in ramas- fasciculatos longissimos, 5—9 poll. longos, solutus. Caules 4—5 poll. Jøngi. + Folia semipollicaria. Corolla 40 lin., capsula 4 lin, longa… Ved Sta Lucia i Provindsen Tehuacan med Blomst og Frugt i Februar (Liebmann). Til denne Slægt hårer ogsaa Rhytiglossa sessilis søg ab E. DC. Prod, 44. 345). Chiloglossa Ord. .Tah. 5 f. 29. Calyx quinquepartitus, laciniis linearibus æqualibus vel su- periore paulo minore. Corolla bilabiata, tubo brevissimo intus maculis duabus sericeis , ab insertione stlaminum” decurrentibus instructo, labiis maximis, superiore oblongo concavo emarginal0; inferiore rectangulgri plano apice trifido, palato reticulato-venos0- ' 161 Stamina duo longa tubi apici inserta, antherarum loculis ovalibus in connectivo lato medio constricto discretis parallelis subtrans- versis. Stigma bilobum, lobis semiglobosis. Capsula — —. Spice subsecundæ in paniculas terminales subinde axillares dispo— sitæ. Bracteæ et bracteolæ subulatæ calyce breviores, .Chiloglossa glabra Ord. fruticosa glabra , caule tereti erectø trichotomo-ramosoø lineis duabus pubescentibus notato, foliis breve- petiolatis oblongis apice et basi leviter attenuatis, acumine obtuso vel acutiusculo, repando-crenatis, panicula pedunculata terminali laxa trichotomo-ramosa brevissime glanduloso-puberula, bracteis bracteolisque ægqualibus subulatis calyce 2 — 3plo brevioribus, calycis laciniis linearibus, superiore ceteris fere duplo breviore. Caules bipedales. Folia cum petiolo trilineari 34 poll. longa, i poll. lata. Corollæ in speciminibus meis ad descriptionem non sufficiunt. Capsula ignota. : Jeg fandt den mellem Cartago og Candelaria i skyggefulde Skove paa en Højde af 35000" i begyndende Blomstring i Februar. Leptostachya N. ab E. Leptostachya comata (N. ab E. DC. Prod. 41. 384). Ju- sticia comata Swartz. Imellem Cartago og Candelaria i Costa-Rica méd Blomst og Frugt i Februar. Sarotheca N. ab E. Sarotheca salviæflora (N. ab E. I. c. 382). Justicia salviæ- flora Kunth. i i Dyrkes i Haver i Mexico (Humboldt). ” Sarotheca? rostrata (N. ab E.. 1. c. 383). Justicia rostrata Bertol, florul. ”guatimal. ” i Ved Esquintla i Guatimala (Velasquez). 162 Beloperone N. ab E. Beloperone comosa (N. ab E. Il. c. 416). I México ved Tampico de Tamaulipas (Berlandier), ved Pa- pantla (Schiede), ved Hacienda de Guadalupe, Rio Grande (Ebren- berg), paa Cordilleren i en Håide af 6000" (Galeotti), Papantla med Blomst og Frugt i Mai og Juni (Liebmann). Beloperone fimbriata (N. ab E. I. c. 416). I skyggefulde Skove ved Floden Teapa i Tabasco. Beloperonides Ord. Tab. 5. f. 36. Calyx profunde quinquepartitus, laciniis æqualibus lanceola- tis. Corolla bilabiata, tubo longo tenui intus sericeo-pubescente in faucem longam sensim ampliato, labio superiore angustiore concavo intus membranis duabus, styli apicem includentibus, longitudinaliter aucto, inferiore plano apice dilatato trifido, palato venoso. Stamina duo tubi apici inserta fere ad rictum usqué fauci adnata, longitudine labii inferioris. Antheræ biloculares, loculi in connectivo securiformi discreti, superior fere transvers2a” lis, inferior verticalis, basi calcaratus. Stigma globosum, sub” bilobum.. Ovarium basi annulo lato cinctum. Capsula ignota. — Frutex erectus elegans, floribus speciosis ad apices ramorum paucis fasciculatis subspicatis. Bracteæ et- bracteolæ foliace&» spathulatæ. Denne Slægt staaer nærmest Beloperone og Simonisia, men adskiller sig fra begge baade ved Kronens og Ståvknappenes Form som og ved Blomsterstanden. Beloperonides macrantha Oras Caule erecto tereti glabro ob- scure viridi lineis duabus puberulis notato trichotomo-ramos?; ramis gra ilibus superne angulatis, foliis lanceolato-ellipticis ob- lusis apicem versus crenulatis basi in petiolum mediocrem attle- nuatis glabris utrinque BE. subtilissimis adpressis, subtus etiam innatis, sub lente conspicuis dense tectis, supra obscure viridibus subtus pallidioribus , costa glabra ad latera puberula, ramis 00” Ed EET EET RE EEN EET EErEEre ERE ES RE RE Te ME VE HEGEL 9] ig se KEE aen. 163 stalibus quinis, floribus sessilibus terminalibus 2—4nis fascicu- latis v. subspicatis, calycis laciniis lanceolatis acuminatis glabris, corollæ extus puberulæ tubo fauceque et labiis fere ægquilongis, labio superiore”apice bidentulo, inferiore paulo breviore , laciniis " æqualibus apice barbulatis, bracteis spathulatis calyce duplo lon- gioribus, bracteolis paulo brevioribus subspathulato-linearibus. Folia cum petiolo -semipollicari 3 poll. longa, 8 lin. lata. Calycis- laciniæ 4 lin., corolla 2 poll. 3 lin., bracteæ 8 lin., bracteolæ 7 lin. longæ. Prof. Liebmann fandt den ved Trapiche de la Conception i Dp. Qajaca med Blomst i December. Chaetothylopsis Ord. Tab. 3 f. 5—9. Calyx profunde quadripartitus, laciniis æqualibus ratione co- rollæ longissimis linearibus strictis setaceo- attenuatis. Corolla tubulosa, breve-bilabiata, labio superiore angusto indiviso, in- feriore lato quadrifido, laåciniis æqualibus. Stamina duo tubo faucique fere usque ad rictum adnata dein brevi spatio libera. Antheræ biloculares, loculis ovalibus in connectivo elongato-sub- Securiformi valde discretis obliquis; superiore basi mucronulato, inferiore minutissimo calcarato, Stigma subclavatum, bilobum, lobo inferiore multo breviore. : Capsula membranacea, oblonga; Uungue brevi solido, Joculis dispermis, retinaculis basi et medio dissepimento adnatis tenuibus valde curvatis apice bidentulis. — Suffrutex humilis floribus parvis terminalibus fasciculatis. Bracteæ et braeteolæ subulatæ. Denne Slægt staaer midt imellem Simonisia og Chætothylax. Chaetothylopsis micrantha Ørd., caule sublignoso erecto sub- tetragono sulcato subflexuoso ramoso, ramis juvenilibus subto- mentoso-pubescentibus, foliis brevissime petiolatis rigidiusculis Ovalibus vel ovatis basi et apice acutiusculis, supra glabris se- tulis subtilissimis sub epidermide relictis lineolatis subtus pube- Scenti-scabris , floribus ad apices ramorum capitatim congestis, bracteis bracteolisque subæqualibus subulatis calyce brevioribus ' ng 164 calycisque laciniis apice curvatis subglanduloso-puberulis hirto- ciliatis, corolla calyce duplo breviore extus subtomentoso - pube- rula, labio superiore nudo, inferiore, ciliato. er Caules 4—4. pedales. Folia 4 poll. 3 lin. longa, 8 lin. lata. Petiolus vix lineam longus. Calycis laciniæ 44 lin. cap- sula 3 lin. longa. Jeg fandt den i Savanner i Provindsen Segovia med Blomst og Frugt i Januar. Adhatoda Nå. Ek, Adhifede Tweediana var. angustifolia (N. ab E. Il. c. 395)- Ved Panama (Tweedie). i Adhatoda dipteracantha (N. ab E. |. c. 396). " Ved Tampico de Tamaulipas (Berlandier). Adhatoda candicans (N. ab. E. 1. c. 346). Paa Cordilleren ved Oaxaca i en Håide af 5000 Fod (Ga- leotti), ved Tehuacan med Blomst og Frugt i December (Lieb- mann). ' Adhatoda furcaia var. &« (N. ab E. 1. c.- 398). I Mexico ved Tehuantepec (Andrieux), i Skove i Nærheden af det Stille Hav i Dp. Oajaca (Galeotti). : Adhatoda furcata var. 8 (N. ab E. 1. c. 398). I Mexico (Humboldt). Adhatoda pacifica Ord., herbacea, caule erecto tereti pube brevissima glaucescente, foliis breve - petiolatis elliptico- - oblangis utrinque attenuatis acumine obtuso, glabris vel setulis subtilissi- mis adpressis |lineolato-asperulis, spicis oppositis axillaribus ses- silibus subcapitatis et in terminalem i(hyrsoideam confluentibus; bracteis bracteolisquée subæqualibus linearibus obtusis pubescenli- bus hispidulo-ciliatis calyce paulo løngioribus, calycis laciniis. lanceolatis Imehe spade marginale setaceo-acuminatis pubescenti= scabriusculis, E« "Caules pedales ramosi, rami supra genicula constricti.- Folia cum petiolo 3 lineari 4 poll. longa, 44 poll. lata, Bracteæ brac= 165 3 ieolæque 7—8 lin., calycis lacinie 4—5 lin. longæ. Corolla" deest. Capsula semipollicem longa, puberula. — Affinis Å. car- thagenensi, a qua djffert inprimis foliorum forma et calycis laci- niis margine membranaceis. Ved Kyslerne af det Stille Hav i Nærheden af Havnen Sta Cruz med Frugt i October (Liebmann). Adhatoda carthagenensis var. « (N. ab E. 1, c. 403). 1 Mexico (Hænke). Adhatoda carthagenensis var. 8 (N. ab E, Il. c. 403). Ved Guatimala (Skinner). Adhatoda carthagenensis var. 8" (N. ab E. |. c. 403). I Centralamerika ved Fonseca (Sinclair). Adhatoda Velasquii (N. ab E. 1, c. 409): i I Guatimala (Velasquez). $ az Eranthemeæ. | |. Anisacanthus N. ab E. me == Anisacanthus virgularis (N..,ab E, 1. c. 415). Justicia vir- gularis Salisb, — J. coccinea Cav. -ic. 2 t. 199. — J. rr Vahl. — J. superba hort. Denne Art har en stor Udbredning paa de golde Sletter i > det Indre af Mexico: Oajaca, Zimapan (Allaman, ” Galeotti), Ha- cienda de Verodi tra. Sierra. S. Pedro. seek Talea g E (Jirgensen). E Anisacanthus pumilus (N. ab E. I. c. 445). VM Er fårst funden af Jirgensen i Mexico, hvor den synes at "have en stor Udbredning -i det indre Héiland. Prof, Liebmann 7 fandt den saaledes paa Cumbre de Aculzingo (c. 8000”) og ved E Tehuacan hvor den .voxer sammen med Cacteer, Agavér og E Yuccaer paa de tårre Porphyr- og Kalkbjerge; ligeledes ved Achapulco; fra alle tre Localiteter med Blomst og Frugt i De- cember 166 Eranthemum Linn. Eranthemum alatum (N. ab E. Il. c. 450). Ved Tlacolula i Mexico (Ehrenberg). Eranthemum hispidulum (N. ab E. Il. c. 450). I Skove i Nærheden af Vera&' Cruz (Galeotti). Eranthemum cuspidalum (N. ab E. in Benth. pl. Hartweg. MAS) DES Prods "1 F, 451. I skyggefulde Skove i Mexico og den nordlige Deel af Cen- tralamerika : Jalapa (Schiede), Aguas Santas i Nærheden af Mi- .rador med Blomst i August (Liebmann). Jeg fandt den paa Bjerget Pantasmo i Segovia (c. 4000”) med Frugt i Januar. Subgenus. Siphoneranthemum Ord. — Corollæ tubus tenuis longus, fauce brevi ampliata, Antheræ subsessiles inclusæ. Stigma bilamellatum, subexsertum: Flores" axillares fasciculati. E. (Siphoneranthemum) fasciculatum Ord., herbaceum, caule erecto gracili teretiusculo tomentoso , foliis ovali-oblongis acutis basi.in petiolum brevem cuneato-attenuatis pubescentibus, supe- rioribus basi acutis subsessilibus, floribus axillaribus fasciculatis, calycis laciniis linearibus glanduloso- -pubescentibus, corollæ tubo "tenui longo, fauce parum ampliata brevi, limbi magni laciniis æqualibus patentibus bre us obtusis, antheris subsessili- bus inclusis, 2 Pars caulis speciminis unici, quod adest, 9 poll. longå. Intérnodia inferiora 4 poll, longa ad genicula compresso-tetra- gona, lateribus latioribus excavatis. Folia cum petiolo Alineari 34 poll. longa. Fasciculi 3—Aflori. Bracteæ bracteolæque mi- nutissimæ, subulatæ, Calycis lacinie 3—4 lin., corolla 10—1? lin. longa. Antherarum loculi ad 4 ab apice liberi, Stamino- dia subulata. É 'ed Mirador med Blomst i April Bilka) Chileranthemum Ørd. Tab. 3 f. 30—33. Calyx profunde quinquepartitus, laciniis linearibus æqualibus. Corolla subbilabiata, tubo brevi, fauce intus villosula , labfo su- SEE SENSE: bs Hit 5 167 periore angustiore bifido, inferiore lato tripartito, - Stamina duo fertilia apici tubi inserta, duo sterilia brevissima. Antherarum loculi medio connectivo lineari discreti basi apiceque liberi subæ- quales, parallelæ. Stylus apice curvatus nec incrassatus. Ovar rium basi annulo cinctum, Capsula clavata longe unguiculata, ungve et loculis dispermis æquilongis, dissepimento completo. — Flores in pedunculis axillaribus trichotomis, Bracteæ et bracteolæ subulatæ. Chileranthemum trifidum Ord. fruticosum glabrum, caule lig- noso tereti glabro ramoso. ramis gracilibus subtilissime puberulis dense foliosis, foliis brevissime pedicellatis oblongis apice acu- minatis, acumine obtuso mucronulato, subcrenulatis basi acutis obscure viridibus (in siccis nigrescentibus) glabris ad costas le vissime puberulis, pedunculis axillaribus trichotomis v. bis tri- chotomis folio brevioribus, pedicellis calycis laciniis glabriusculis paulo brevioribus, corollæ glabræ tubo labiis breviore, labii su- perioris erecti laciniis angustis obtusis, inferioris patentis multo latioribus rotundatis, staminodiis subclavatis barbulatis. Folia cum petiolo 1—2 lin. longo 24 poll. longa, 4 poll. lata. Rami costales 5—6ni. Calycis laciniæ c. 3 lin., corollæ tubo 24, labiis 4 lin., capsula 8 lin, longa. Ved Mecapalco i Dp. Vera Cruz med Blomst og Frugt i … Juni (Liebmann). Dicliptereæ. Blechum Browne. Subgenus. Eublechum. — Calyx Susans ES En regularis, Bracteæ subrotundo- ovatæ. æ B. (Eublechum) Linnæi (N. ab E, 1. c, 465). Sloane Jam. 2. 473 t. 109. Differt a. B. Brownii: foliis ovalibus brevius petiolatis bracteisque angustioribus nec setis distantibus inspersis, I Mexico mellem Tampico og Real del, monte, ved Panama (Sinclair). Hz 168 B. (Eublechum) Brownei RER in ann. du Mus. 9. Br DC. Prod. 14. 466. Ruellia Blechum Swartz, Henhårer til de almindeligste Ukrudsplanter i den storste Deel af det tropiske Amerika, Prof, Liebmann fandt den- ved Papantla, Pital ved Rio Nautla, Laguna verde og Colipa i Dp. Vera Cruz med Blomst og Frugt i Marts— Juni. Jeg fandt den i Costa-Rica paa Bjerget Aguacate med Blomst i November. B. (Eublechum) costaricense Ord., caule tereti ramoso gla- briusculo linea tomentosa notato superne piloso-villoso, foliis elongato-ovatis apice attenualis acumine obtuso subrepando - -cre- natis basi in petiolum mediocrem acutatis utrinque setulis minu- tissimis densis adpressis lineolato-asperulis et ad costas pube- scenti-scabris, spicis terminalibus subcapitatis, bracteis cordato- ovatis acuminatis obtuse dentatis et bracteolis lauceolatis caly- cisque laciniis pubescentibus piloso-ciliatis, ecorollæ puberulæ laciniis suborbiculatis dense reticulatis. : Caules 1—2 pedales. Folia cum petiolo semipollicari åg poll. longa, 4 poll. 4 lin. lata. — A B, Brownei abunde differ! foliis apice multo magis attenuatis et bracteis dentatis. Paa Bjerget Aguacate i Costa-Rica med Blomst i November. B. (Eublechum) grandiflorum Ørd., suffruticosum glabrum;, caule tereti ramoso subllexuoso, foliis longe-petiolatis oblongo- ellipticis basi et apice fere ægualiter acutatis acumine oblus0 utrinque setulis subtilissimis adpressis- obtectis, spicis terminali- bus subcapitatis, bracteis suborbicularibus acuminatis bracteolis- que oblongo-lanceolatis calycisque laciniis lineari-subulatis bispido- ciliatis, corolla calyce 6—7plo longiore, ttubo tenui fauceque in- flato æquilongis, limbi brevis laciniis rotundatis v, subretusis. i Caules bipedales, Folia cum petiolo pollicari 4 poll. 101892; AJ poll. lata. Corolla 14 poll. longa, Distinctum corolla -ma3"? et fauce magis inflata quam in reliquis. Jeg fandt den paa Bjerget Pantasmo i Segovia (4000" med Blomst i Januar. +» 169 Subgenus. Chiloblechum. — Calyx irregularis tripartitus, 1la- " tiniis duabus multo majoribus bifidis subbilabiatis, tertia minore indivisa, Bracteæ oblongæ. B. (Chiloblechum) Twedii (N. ab E. 1. c. 466). Ved Panama (Twedie). B. (Chiloblechum) mexicanum Ørd. (Tab. 3f. 1-4), totum obseure- viride, caule adscendente teretiusculo superne tetragono pube bre- vissima adpressa scabriusculo, foliis oblongis ovatove - oblongis ” rigidiusculis apice obtusis margine integris breve-ciliolatis e basi å obtusa in petiolum brevem acutatis, utrinque setulis subtilissimis j adpressis lineolato-asperulis subtus glanduloso -punctatis, costis ramisque pubescenti-scabriusculis, fasciculis terminalibus capitatis 4 —6floris, bracteolis oblongis bracteis duplo minoribus , calycis " laciniis lineari - subulatis cano - sublanato -ciliatis, corolla calyce å 5—6plo longiore imprimis ad basin faucis pubescente, tubo longo tenui fauce subcampanulata longiore, limbi laciniis æqualibus re- tusis, capsulå glabra 4sperma. Folid cum petiolo 3lineari 2 poll. longa, vix pollicem lata. Calycis 3 lin,, corolla 14—46 lin. longa. A B. Twedii differt: fasciculis ferminalibus, calyce lanato-ciliato, capsula 4Asperma. I Mexico imellem Antigua og Paso de Dona Juana, ved Ha- cienda de Sta Barbara,, mellem Morro de Boquilla og Rancho Nuevo i Dp. Vera Cruz med Blomst og Frugt i Februar til Marts (Liebmann). : 2 Tetramerium N. ab E, Tetramerium norne ges: ab E. et Benth. in bot. bg the Sulph, 147). " Paa Øen Tiger i Bugten Fonseca i Centralamerika (Sinclair), Tetramerium ovatum Ord., caule érecto ramoso subtetragono flavescente punctis" elevatis confertissimis asperulo bifariam to- mentoso, foliis petiolatis ovatis acuminatis, acumine obtuso mu- "Cronato, subintegris basi subtruncatis, supra pilis brevissimis appressis adspersis margineque pubescenti-scabriusculis, subtus 170 glabriusculis, ramis spiciferis inferioribus elongatis patentibus, superioribus abbreviatis adscendentibus, spicis tetragonis incur- vis, bracteis ovali-ovatis mucronatis basi subcuneatis ånerviis appresse puberulis villoso=ciliatis, calycis quinquepartiti laciniis subulatis hirto-ciliatis, corollæ tubo superne ampliato et laciniis oblangis æquilongis, ovario apice pubescente. Folia inferiora cum petiolo fere pollicari 3 poll. longa, juxta basin 4 poll. 2 lin. lata.. Rami costales 5ni. Bracteolæ lanceo- latæ concavæ subulato-acuminatæ hirtulæ calycem æquantes. Co- rolla $ lin. løonga, .capsula 2—24 lin. longa, puberula, ungve subcavo loculos dispermos subæquante, — Affinis T. nervoso, a quo differt: caule robustiore, foliis basi latioribus, antherarum loculis longioribus et magis approximatis, capsulæ.ungve angu>- stiore et imprimis calyce quinquepartito. I Mexico (Liebmann). Tetramerium nervosum (N. ab E. et Benth. in bot. of Sulph: 148 t. 48) 8 angustifolium, DC. Prod. 41. 468. Ved Realejo (Sinclair). ; Es: Tetramerium hispidum (N. ab Es L,6. 468). I Mexico i Nærheden af Las. Ajuntas ved Floden Montezuma (Ehrenberg), ved Vera Cruz (Linden). Tetramerium ovalifolium Ord,, caule gracili a basi ramoso ramisque elongatis adscendentibus ” Anbbifarism pubescentibus, foliis petiolatis oblongo-ovatove-ovalibus apice obtusis submucro- natis basi acutis utrinque pilis brevissimis subappressis adspersis, spicis in caule ramisque terminalibus quadrangularibus nulanti- bus, bracteis arcte incumbentibus rigidiusculis ovalibus mucro- natis basi angustatis trinerviis intus glabris extus subvillosis margine dense canescenti -villoso - ciliatis, bracteolis linearibus calyce multo longioribus subvilloso-ciliatis, calycis quinquepartiti laciniis setaceis hispidulo-eiliatis. Fruticulus pedalis.. Folia cum petiolo pilosulo 4 lin. long? 44 pollicaria. Rami costales 2—3ni, Bracteæ 4 lin., bracteole 3 lin., calycis laciniæ 2 lin. longæ. Corollæ perfectæ desideran- (5:40 ng FENEGALSANSE se SENE LOSE kr Fer re end gys EET ERE EESTI SE FUE TEE DENE EET FEE HEE ES SEE JET RS EEN ET ENE ENE TEGNERE IE REDER ymer Gkr > ELSE sl sy age SÅ Ten e Tet FSR RES lur, "puberula, 2 lin. longa, ungve loculis dispermis duplo breviore, næsten afblomstret i December. - caule erecto ramoso tereti ad genicula compresso-tetragono ra- " misque oppositis gratilibus patentibus laxe villosis, foliis longe petiolatis elongato -ovatis acuminatis, acumine acuto, basi trun- i. ne, SE SO 171 Antherarum loculi lineares, altero paulo longiore, a basi fere ad medium liberi, dein connectivo angusto discreti, Capsula — ” Prof. Liebmann fandt den ved Achapulco i Dp. Puebla (909 Tetramerium glandulosum Ørd., totum glanduloso- villosum, catis breviter tomentosis, im ramis multo minoribus oblongis v. oblongo-lanceololatis, spicis axillaribus terminalibusque subsessi- libus abbreviatis, bracteis lineari-lanceolatis acutis, bracteolis paulo minoribus linearibus obtusis calyce duplo longioribus, ca- lycis laciniis lineari-setaceis Buhennen bun, capsulæ glabræ ungve loculis fere. duplo breviore, Fruticulus pedalis et ultra; rami dense foliati, Folia cum petiolo 8—40 lineari 3—3 poll. longa, juxta basin pollicem lata; rami costales seni. Corollæ completæ desiderantur,. Antherarum loculi- æquales, approximati, a basi fere ad medium liberi, = Bracteis. bracteolisque subconformibus inter omnes hujus generis distinctissima species. Ved Rio de las Vneltas i Na Qajaca December (Liebmann). næsten afblomstret i Dicliptera Juss. St Bracteæ involucrales orbiculares. Dicliptera resupinata. (Juss. in ann. du Mus. 9. 268) DC. Prod. 41. 474. Justicia resupinata Vahl. — J. sexangulata Cav. "Platrkiesks I Mexico. | | Eg Dicliptera. unguiculata (N. ab 'E. et Benth. in' Bot. Sulph. 1419) DC. Prod. 411. 477. iel er: fandt men ved rnigs i i kune (5000): br Rød 172 S$ 2. Sphenostegiæ, Braeles involucrales basi plus minus cuneatæ. i Dicliptera sezangularis (Juss. in ann, du Mus, 9.269) DC. Prod, 41. 479. Ved Vera Cruz. Dicliptera trifurca Ørd,, herbacea, subglabra, caule erecto ramoso subsexangulari, foliis longe petiolatis ovali - ellipticis acu- minåtis, acumine acuto, basi aculis supra obscure viridibus sparse pilosis margine scabriusculis subtus pallidioribus setulis adpressis lineolatis, pedunculis axillaribus folio duplo brevioribus, apice compressis trifidis, capitulis ternis brevissime pedunculatis vel subsessilibus subunifloris, foliis floralibus petiolatis foliis såb- similibus, superioribus minutissimis lineari-lanceolatis, bracteis | communibus rectangulari - linearibus apice obtusis, altero paulo minore, involucro proprio diphyllo, foliolis submembranaceis ob- longis acuminatis congavis bracteam minorem ægquantibus, adjec- tis squamulis duabus (alterius floris rudimento), calycis ultra medium quinquefidi' subtomentosi laciniis lanceolatis acuminatis, corollæ tomentosæ labio superiore latiore trifido, laciniis obtusis, . lateralibus paulo angustioribus, inferiore integro, filamentis planis ciliatis, antherarum loculis obovatis. Folia cum petiolo 4—44 pollicari, 54 poll. longa, i. poll, lata. Rami costales 7-—8ni. Capsula ignota. Jeg fandt den i Costa-Rica mellem Cartago og Candelaria i Udkanten af en Skov paa 6—7000 Fods Håide med Blomst i Februar, Dicliptera multiflora (Juss. in. ann. du mus.. 9. 268). DC. Prod. 14. 486. — Dianthera multiflora Ruiz et Pav. fl, Per. 1- 10 t. 414 b. — Justicia multiflora Vahl. I Mexico ved Leon (Mendez), ved Talea, paa Sierra Pedro Nolasco 0, fl, St, (Jurgensen). Prof. Liebmann fandt den ver Mirador med Blomst fra Juli til Februar. S 3. Pedunculares, É 473 —…… Dicliptera Hænkeana (N. ab E. 1. c. 487). I Mexico (Hænke). Dicliptera peduncularis (N. ab E res: 488). I Mexico ved Los Banos (Ehrenberg). Dactylostegium N:-ab-E, Dactylostegium molle (N. ab E. 1.c. 490)? An distincta spe- cies? A D. molli imprimis involucri foliolis majoribus dislinctjus mucronulatis differre videtur, . I Mexico ved Zacuapan i Dp: Vera Cruz (Linden, Galeotti), "paa Cordilleren ved Oaxaca paa 5—6000' (Galeotti), mellem Morro de Boquilla og Rancho nuevo og ved SER Dp. Vera "Cruz, ved Mirador (Liebmann). Henryå ØE Henrya scorpioides (N. ab E. et Benth, in bot. Sulph, 148. tt, 49) DC. Prod. 14. 49. — Justicia scorpioides L. — Diclip- "tera scorpioides Juss. I Nicaragua (Sinclair), ved. Mirador (Linden). Henrya Barclayana (N. ab E. et Benth. 1. c.). Jeg fandt den i Nicaragua i tårre Krat i Nærheden Granada med Blomst og Frugt i December. i Acanthaceerne ere blandt de Familier, som næsten .udeluk- kende tilhåre de tropiske og subtropiske Lande, da de i Reglen ikke overskride den 30? N. og S, Br. 7), og næst efter Sydame- rika og den ostlige Halydeel af Indien, ere Centralamerika og det sydlige Mexico (mellem den 40? og 23? N. Br.) de Lande, hvor "disse Planter forekomme i stårst Mængde. Af samtlige c. 1550 Fo mm — 7) Kun i Europa gaae nogle faa Arter til 35? n, Br. 174 Arter tilhåre saaledes henved 500 Indien og de indiske Oer, medens Sydamerika tæller omtrent 550 Arter og Centralamerika og Mexico efter ovenstaaende Fortegnelse c. 170 Arter. Men medens det i den gamle Verden fornemmelig er AÅcantheerne og Barlerieerne, som spille den vigtigste Rolle, saa er det især Gen= darusseerne, som i Amerika have deres egentlige Hjem, Der viser sig nemlig med Hensyn til Slægternes og Arternes Fordele Centralamerika og Mexico fålgende Forhold: å Tribus 4. Thunbergieæ . . 4 gen. 4 spec. — … 2. Nelsonicæ. .,. 2 — So sm — 3. Hygrophileæ... 4 — 5 Hd, Ruellice. ..…. 12 — 45 — 3 90. Barlenee 4 , DM — 6. Acanthe& .... 0 — 0.…— mk 2 MEEMRE A d — 8. Gendarusseæ ..27 — 67 — se RER RR SR — 410. Dicliptereæe ... 53 — 20 — — 41. Androgråphideæ. 0 — ,0 — 56 RE 167 spec Ceudarasiærde udgjåre saaledes over 4 af samtlige Arter, medens Acantheerne og Andrographideerne niukr mangle; Aphe- landreerne tilhåre saa godt som udelukkende Amerika, Hygro- phileerne derimod den gamle Verden, medens de andre Familier ere mere ligeligt fordeelte mellem den åstlige og den vestlige Hemisphære. Acanthaceerne have et afgjort maximum i Brasilien (mellem den 40” og 23” s. Br.), der tæller omtrent 370 Arter; herfra aftage de mod Æquator, saa at der i Guiana ifålge en Fortegnelse, som R. Schomburgk har leveret over dette Lands Flora, kun findes 28 Arter, I den nordlige Hemisphære ere de atter i Tillagende og have her igjen deres maximum i samm? Afstand fra Æquator som i den sydlige Hemisphære, men de OP” træde her kun med lidet mere end det halve Antal Årter- Uagtet Acanthaceerne gjennem hele den tropiske Deel af Amerika 175 " væsentligen have samme Charakteer, såa vil man dog ved en E nøjagtigere Sammenligning finde, at alle de stårre naturlige Flo- "VÆ 3 rer deels have sine ejendommelige Slægter, ja undertiden Under- : j familier, deels visse Slægter, som der optræde med et overvejende E Antal Arter og deels visse Arter, som ved Individernes Mængde ] spille en vigtig Rolle. De slyngende Mendoncier ere saaledes eharakteristiske for Sydamerika, men .mangle ganske i Mexico; . då kun en enkelt Art overskrider Landtangen ved Panama ; men å gaaer ikke over Vulkankjæden , som i Costa-Rica gjennemskjærer É Landet fra Vest til Øst og liig en héi naturlig Skillevæg danner i en skarp Grændse for mange Planters Udbredning. Aphelan- " dreerne ere baade med Hensyn til Arternes og Slægternes Mængde …—… meget talrigere i Sydamerika; og Ebermaiera, Lophostachys, å Schaueria og Leptostachya optræde i Brasilien i et stort Antal å Årter, medens de enten ganske mangle eller kun have en enkelt Å Repræsentant i den nordlige Hemisphære. Homotropium, Sta- 7 chyacanthus, Siphonacanthus, Stephanophysum, Ancylogyne, Gei- : 2 someria, Lagochilium, Strobilorachis, Spirostigma, Stenostephanus, a å Sebastiano-Schaueria, Harpochilus, Amphiscopia, Herpetacanthus, i Simonisia, Penstemonacanthus tilhåre udelukkende Sydamerika+). J Antillernes Flora er fattig paa Arter af denne Familie, men — mangler ikke charakteristiske Former. Antihacanthus tilhårer ; Aa Saaledes næsten udelukkende denne Flora øg er meget frem- : "VJ herskende baade ved Arternes og Individernes: Mængde. Det er %) Acanthaceerne ere i Beans fordeelte paa fålgende Maade mellem de "nøkjeltige Underfamilier V Nelsonitø .....: 5 — Hygrophileæ. … 9 — llieæ 106 — Barleree . 7, 15 — Aphelandreæ .. 41 — ” Dicliptereæ 5: 5 — & ” 374 spec. 176 ”- smaa Buske, som ved deres parrede til Torne omdannede Brac- leer have et. ejendommeligt Habitus, hvorved de minde om Duranta blandt Verbenaceerne og den gamle Verdens tornede Barlerier. Kun to Slægter ere egne for denne Flora; nemlig Sericospora af Eranthemeernes og Salpixantha af Aphelandreernes Underfamilie, ) Mexico og Erisso meike have fålgende ejendommelige Slægter, af Ruellieerne: Schlerocalyx, Ophthalmacanthus, Andro- centrum, af Gendarusseerne: Glockeria, Razisea, Hansteinia, Ho- lograpbis, Cyrtantherellå, Cardicanthus, Beloperonides, Chæto- thylepsis, af Eranthemeerne Chileranthemum og af Dicliptereerne Henrya. Uagtet Acanthaceerne ikke håre til de Familier, såm spille den vigtigste Rolle i disse Lande, saa have de dog påå flere Steder en væsentlig Deel i at bestemme Vegetationens Cha- rakteer. Jeg skal derfor i det Fålgende give en kort Fremstil- ling af Acanthaceernes Fordeling i de forskjellige Regioner. 1. Den dstlige Heldning af Cordilleren fra 0 — 3000' i Mexico og 4000' i Centralamerika. Med Undtagelse af de nær- meste Kyststrækninger et meget fugtigt Klima; meget ypPpig Plantevæst, især i de dybe Bjergklåfter (Baranker) med den for de tropiske Urskove eiendommelige Rigdom og Fylde. Prægtige Skove, hvor de fremherskende Træer ere: håistammede Pal mer af Slægterne Cocos og Iriartea, mægtige Figentræer, gigan- liske Zapoter, Ptatanus occidentalis med sin 400—150" håie, hvide ranke tunes Cautschuktræet (Castilloa elastica), Bregné- +) ÅAcanthaceerne ere paa Antillerne fordelte paa følgende I Maade mellem de forskjellige Underfamilier :. elsonieæ .. 1 spec. Hygrophilee . 2 — Ruelliee ... 8 Barlericæe,.. 2 — Aphelandreæ. 4 — Gendarusseæ. 18 — Eranthemeæ. 10 — Dicliptereæ |, ( . 6 — ag on BÅ spec. ken gkE LE EEE - sg ATT fræer, Bambuser, Bombaceer, Terebinthaceer 0, m. a. Undersko- ven dannes fornemmelig af Piperaceer, Urticeer og smaa Palmer, især Chamædoreer; Stor Rigdom paa Slyngplanter af Smilax, Cissus, Malpighiaceæ, Asclepiadeæ, og epiphytiske Planter: Åroi- deer, Bromeliaceer, Orchideer. Vegetationen har saaledes i denne Deel af Centralamerika og Mexico den Charakteer, som er eien- dommelig for Urskoven. Det viser sig nu her som ogsaa i Syd- … amerika og Indien, at de samme klimatiske Betingelser, under hvilken Vegetationen antager Urskovens Charakteer, nemlig en £… over hele Aaret temmelig ligelig fordeelt stor Regnmængde i For- bindelse med høi Varme, ogsaa ere de gunstigste for. Acantha- "ceerne. Dette sees paa en meget jåinefaldende Maade paa saa- danne Steder, hvor en håi Bjergkjæde danner en skarp Grændse " i klimatisk Henseende, saaledes at der paa den ene Side af samme findes et tårt og paa den anden et fugtigt Klima, hvilket er Tilfældet med Cordilleren i Amerika og med Ghates-Bjergene i Indien. Her viser det sig, at paa den åstlige Side af disse ; Bjerge, paa den regnfulde Coromandel-Kyst og i Brasiliens fug- lige Urskove, optræde Acanthaceerne i stårre Mængde end noget andet Sted paa Jorden, medens de paa den tårre Malabarkyst og paa Vestsiden af Amerika kun findes i ringe Mængde. Lige- | ledes er Afrika, som i det Hele har et tårrere Klima end Asien og Amerika, ogsaa meget failtigere paa Former af denne Familie, " Det er saaledes i Centralamerikas og Mexicos Urskove, som beklæde den stårste Deel af den åstlige Heldning, at Acantha- ceerne ikke alene forekomme i det stårste Antal Arter, men og- "Saa opnaae den anseligste Væxt; ligeledes fremtræde de, her "Under de eleganteste Former og med store Blomster, som ud- . mærke sig ved rene og livlige Farver. De fleste Arter, som " forekomme her, henhåre til Gendarusseerne, dernæst ere Aphe- " landreerne og efter disse Ruellieerne, Eranthemeerne og Diclipte- … Téerne fremherskende. Onychacanthus speciosus, 0. Berlandierianus og Trichantera i78 vigantea ere anseelige Træer med en Håide af 40—50 Fod og ud= gjore paa flere Steder en væsentlig Bestanddeel af Skovene, ) Men de fleste ere Buske eller Halvbuske, som ved deres rzirlige Væxt og ved deres Blomsterpragt henhåre til Urskovens skjon- neste Prydelser. Her forekomme gule, hvide og blaa Farver i Kronen, men den råde er dog meget fremherskende, hvilket og- saa gjelder med Hensyn til Urskovens Gesneraceer og Serophu- larinéer. Mange herhen hårende Arter fortjene at indfåres i vore Drivhuse som Zirplanter,%%) Jeg skal her kun nævne Glocke- rierne, næsten alle Thyrsacanther, men især T. flagellum, der udmærker sig ved sin overordentlig lange pidskeformede Blom- sterstand og store Blomsterfylde, Cyrtanthererne , Sericographis macrophylla, Jacobinia paniculata, Beloperonides macrantha 0g Aphelandra aurantiaca. : 2. Indre Hoiland fra 3000 til 8000". 1 Mexico indtage de indre Håisletter en meget stor Deel af Landets Overflade. Det er her som om .selve Bjergryggen udvidede sig til store Plateauer, som kun ere adskilte fra hverandre ved lave, stenige og træfattige Bjergkjæder. I den Deel af Mexico, som her kom- mer under Betragtning, er der saaledes 3 store Hoisletter eller håitliggende Dalbækkener: Mexicodalen. (c. 7000"), Tehuacandalen (6000”) og Oajacadalen (c. 5,500”). Klimaet er her tempereret og meget tårt; Vegetationen sparsom, især stor Fattigdom på2 træagtige Planter; forsaavidt disse findes, henhåre de fornemmelig til de ejendommelige bladlåse eller stive mest askegraa Former af Cacteer, Slægterne Yucca, Agave, Jatropha, Icica, Elaphrium, ") Det synes ikke at have været bekjendt, at der findes Acanthaceer, som ere store Træer. Endog i de bedste systematiske Værker opfåres de kun som Urter eller Buske (DC. Prod. Yol. 11 p. 47, Endlicher Gener p. 696). Ed, %%) Cyrthanthera Pohliana er en af de faa Zirplanter af denne F amilie, som nu jævnligen (under Navn af Justicia carnea) sees i Blomster-Boutikerne» hvor den tiltrækker sig Opmærksomheden ved sine Blomsters livlige råde Farve bider. ve i: ike re, - 179 og Spondias. I Centralamerika indtage Håiplateauerne forholds» mæssig en meget mindre Deel af Landet, og. det er kun i den … nordlige Deel af Nicaragua (Provindsen Segovia) og i Honduras, at de tildeels have samme Charakteer som i Mexico, men i Gua- timala og Costa-Rica ere de omtrent af samme Beskaffenhed som ' i Sydamerika, idet de ere indesluttede af to håie parallele Bjerg- i kjæder. Det tårre Klima og den golde Jordbund have paa Mexicos Håislette paatrykt Acanthaceerne ganske den samme Charakteer som den åvrige Vegetation. Her finde vi ikke mere den frodige Væxt, de saftig grånne Blade og den Blomsterpragt, som udmærke Urskovens Acanthaceer, men det er lave Buske eller Halvbuske med stive Grene og en graalig-grån Farve. Blandt de mest charakteristiske Former ere saaledes: " Dreiera virgata, Adhatoda candicans, Anisacanthus virgularis og pumilus, hvilken sidste af Prof. Liebmann er funden i en Håide af 38000" (paa Cumbre del Aculzingo), næsten alle Arter af Cryphiacanthus og å Ophthalmacanthus, Elytraria fasciculata, E. caulescens, Nelsonia villosa, Calophanes capitatus, Siphonoglossa ramosa, Sericographis neglecta, Blechum Brownei , Tetramerium ovalifolium, T. glandu- losum, Dactylostegium. molle. De fleste Arter tilhåre Ruellia- Ceernes, Dicliptereernes og tildeels Nelsonieernes og Eranthe- meernes Tribus, medens Gendarusseerne, som ere meget frem- herskende paa Ostsiden, her kun ere svagt repræsenterede, + 3. Vestlige Heldning af Cordilleren. Mexicos Håiland er mod Vest: begrændset af en Række parallele Bjergkjæder med mellem- liggende Dåle, Der er saalédes især 4 store Dale at mærke: Istla (€, 3000”), Mescala (c. 4510”), Papagallo (c. 510”) og Pe regrino (c, 350”). I Centralamerika strækker Cordilleren sig me- Bet nærmere mod Vestkysten, og den vestlige Heldning er her sleilere. Ingen Regn omtrent den halve Deel af Aaret, paa hvil- ken Tid de fleste Træer miste deres Blade (Katingaskove). — Åcanthaceerne have her næsten ganske den samme Charakteer Som i det indre Håiland; ogsaa her spille de en meget under- ordnet Rolle i Sammenligning med Ostkysten, Der er især 3 180 Arter, der fortjene. at- udhæves som charakteristiske for denne Deel af Landet, nemlig Dipteracanthus Hænkei, D. paniculatus og Aphelandra pectinata, der henhåre til de almindeligste Planter i de tårre Kratskove i Mexico, gjennem hele Centralamerika til Panama. Desuden forekomme her: Elytraria microstachya, Dip- teraeanthus macrophyllus, Gymnacanthus campestris, G. humilis, Stemonacanthus rubricaulis, Adhatoda Kie kege: Å. "paciiiej Å. furcata, Henrya Barclayana. Over 3—4000' tage Acanthaceerne meget stærkt af i Antal; dog forekomme endnu enkelte i en Håide af 6000" (Beloperone comosa, Dactylostegium molle), men Anisacanthus pumilus er den eneste, som stiger til 8000". Forklaring af Figurerne. Tab, III. Fig. 1—6. Elytraria microstachya Ørd., 1—2 bracteæ, 3 bracteola, 4 calycis lacinia supera, 5 lacinia infera, 6 lacinia lateralis. — Fig. —8. Elytraria tridentata var. caulescens N. ab E., 7 calycis lacinia infera, 8 lacinia supera. — Fig..9 — 7. Elyiraria pllebylistkge Ord., 9 flos, bractea suffultus, 10 bractea, 11 calycis lacinia supera, 12 lacinia lateralis a dorso, 13 eadem a latere interiore, 14 eadem a mg 15 bracteola a latere, 16 eadem a dorso, 17 calycis lacinia infera. — Fig, 18—19. Elytraria fasciculata N. ab E,, 18 flos, 19 bracten. — Fig. 20—25. Elytraria bromoides Ørd., 20 ca- lycis lacinia Ass 21 lacinia infera, 22 bractea, 23 calycis lacinia lnleelis 24 bracteola a dorso, eadem a latere. — Fig. 26 —27.. Elytraria frondosa N. ab E. 26 calycis Alert infera, 27 lacinia supera. b. IV Pilus e centro puncti stellati oriens in superfisie st- periore folii Mendonciæ (Engeliæ) costaricanæ Ord. — Fig, 2. glochis e se mine Nelsoniæ nummulariæfoliæ Roem. et Sch. — Fig. 3—6. Nelsonia vil- losa Ørd., 3 bractea, 4 calycis lacinia Faeeg ng lacinia infera , 6 lacinia la- teralis cam ræs villo rongt tecio. — "Fig. mn Nelsonia canescens Ord. Ord., 14 bractea, 15 calycis lacinia su- pera, 16 lacinia infera, 17 lacinia lateralis. — Fig. 18. Nelsonia nummuld- ri pleura tumida appareant. — Fig. 19—2i. Dipteracanthus patulus N. ab E., 19 capsula, 20 ejusdem valvula dimidiata, ut dissepimentum mare evanesccns 'appercat, 21 ssergn valvula a latere ventrali. — Fig 22—23. Cryphiacanthus 184 — viscosus Sel; 22 capsula magn. nat., 23 valvula ejusdem parum aucta. — å Fig. 24— ryphiacanthus (Een N. ab E., 24 capsula magn. nat., 95 ie ejes pårum aucta. — Fig. 26. bendrenskr campestris Ørd., — capsulæ valvula a latere ventrali — Fig. 27—28. Gymnacanthus Koklesktde- Ek da ahlianus Ord., 27 reg valvula a latere ventrali, 28 eadem dimidiata, ut i dissepimentum appareat i Fab VG Fig; se Chiloblechum mexicanum Ord., 1 calyx, 2 capsulæ — valvula a latere ventrali, 3 diss epimentum ejusdem, 4 styli pars superior. -- Ek Fia, 5—9. Pk helps micrantha Ørd., 5 flos bracteis suffultus, 6 anthera, ] 7—8 capsulæ valvulæ a latere ventrali , 9 corolla. — Fig. 10—11. Cyrtan- — therella os Al Ord , 10 anthera loculis complicatis a eg i eadem — loculis Soren — Fig. 12—14: Sericographis neglecta Ord. , anthera, . 15 i a dorso, 14 styli pars superior. — Fig. 15—16. NelsbÅlr en tinc= — toria ræk 15 anthera, 16 eadem a dorso. — Fig. 17. veer tir ng EN. ab E., inter — Fig. 18. Sericographis macrophylla Ord , É k Fig. 19, Skoer la verrucosa Ord., anthera a dorso. E Fig, 20 20. SE bra- — canthus sylvaticus N. ab E., flos. — Fig. 21. Glocheria hæmatodes Ord., co- i rolla. — Fig. 22. Razisea spicata Ørd., corolla. — Fig. 23—26. Hansteinia ” gracilisOrd., 23 flos, 24 capsula, 25 valvula ejusdem a latere ventrali, 26 sta- i men a latere, — Fig. 27. Isoglossa ciliata Ørd , anthera. — Fig. 28. Strobilo- EH "glossa mericana Ørd.,anthera a dorso. — Fig. 29. SÅ 'secunda Ord., anthera. — Fig, 30—33. redigere trifidum Ord., explicata, 31 — flos, 32 stamen, 33 ejusdem pars superior, antheræ AE see — Fig. — 34—35. Siphonoglossa ramosa Ørd., 34 corolla, 35 anthera. — Fig. 36. Belo- E: shung macrantha Ord., anthera, — Fig. 37. MRRVSSOSER ir: Ord., — anther: 182 Plantas nonnullas musei Universitatis Hauniensis ? descripsit F, Didrichsen. (Meddelte i November 1854.) Manipulus secund us. 1. sis F, Didr. Novum Asparagearum genus. Périgonium inferum regulare ultra medium symphyllum bre- viter tubuloso-infundibulare basi in stipitulum cum pedicello ar” ticulatum brevissime desinens marcescens glabrum sexfidum, laciniis erectis ovatis obtusiusculis nervis tribus fere in unum approximatis præditis, exterioribus basi utrinque interiores angus!e tegenlibus. Stamina sex libera tubo medio inserta erecta; fila- menta subulata crasse decurrentia; antheræ fauces vix superantes subovatæ dorso supra basin affixæ, sacculis basi divergentibus introrsum longitudinaliter dehiscentibus. Ovarium liberum basi angustato-substipitatum ovale obtuse trigonum triloculare3 ovula in quolibet loculo plura angulo centrali affixa subbiseriata hori- zontalia amphitropa. Stylus antheras æquans ex ovario seasim ortus dehine subulatus trisulco-trigonus. Stigma trilobum, lobis recurvatis intus papillosis in nonnullis floribus latiusculis brevi- bus in aliis gracilioribus. Bacca? — Suffrutex Capitis Bon2 Spei volubilis; foliis ovato-lanceolatis utraque pagina reticulatis, fløribus axillaribus solitariis vel laxe racemosis flavo-viridescenti- ; EDER SE TEE EET rr 183 bus; pedicellis basi bracteatis peracta anthesi recurvis,. — Ruscus reticulatus Thunb. Fl, Cap. p. 38. Kunth. Enum. v. V. p. 276. »Ruscus reticulatus Thunb. 445. 7. in C. B. Sp. legit Zeiher Julio,” Hh. generale, Nomen dedi in honorem cel. W. Fr. G. Behn, Professoris Kilo- niensis, carissimi mihi in expeditione Billeana sodalis. Genus a Rusco tam floris fabrica quam diversissimo ramo- rum foliorumque evolutionis modo toto coelo diversum; ab Eu- strepho recedit perigonio symphyllo haud fimbriato, staminum insertione, antherarum forma, pedicellis apice articulatis nec non florum colore et patria; a Geitonoplesio distinguitur perigonio, staminibus liberis et aliter insertis, stigmate trilobo et patria; a Myrsiphyllo demum differt diversa antherarum forma styloque simplici, — Ultimis tribus generibus tamen arctissimo propinqui- tatis vinculo junctum esse videtur. Behnia reticulata F. Didr. Rigida tenax glaberrima. Caulis Contortus teretiusculus striatus, Rami vagi sæpius divaricati sub- trigoni, Internodia caulis 4—6” longa, ramorum sæpe pollicaria. Folia patulå ovato-lanceolata vel ovata basi sæpius rotundata in vaginam 3'”” longam inferne amplectentem brevissime acuminata pergamenea perennia? majora 22” longa, 4” 9"” lata e basi cur- vinervia, nervis utrinque conspicue elevatis, primariis 9—417, se- cundariis copiosis transversis, terliariis nullis. Bracteæ lanceo- late 2—3"” longæ, Pedicelli filiformes 6—7”" longi. Alabastrum clavato-obovatum obtusum, Flores iis Asparagi officinalis similes. 2. Phrynium nicobaricum F. Didr. Fe — Scapo simplici monophyllo; foliis reliquis radicalibns oblongo- Ea : ellipticis basi acutis apice acuminatis; vaginis, bracteisye villosis; Spica composita; sepalis angustis apice villoso circinnatim invo- lutis, Phrynio imbricato Roxb. proxima species. In insulis' Nicobaricis Sambelong, Nancowry, et Pule Milu ”nnenen) Kamphåvener et F. Didr. 184 Rhizoma horizontale crassitie digiti subtus radices sat longas penna columbina vix crassiores fibrillosas emittens. Folia arcte apposita basi breviter et distiche equitantia erecta. Vagina 10” longa inprimis basi complicato-carinata multistriata extus villosa. Petiolus 42—44” longa apice abrupte et leviter intumescens. Lamina 42—44” longa medio vel supra medium 5” lata basi acuta vel levissime acuminata apice brevissime et acute acumi- nata subtus pallida. Scapus 2" altior gracilis apice geniculatus. Pedunculus 4” longus in rachin inflorescentiæe productus. Va-. gina folii ad basin pedunculi siti 3'” longa amplectens, petiolus 3” longus, lamina 8” longa. Spice 5— 6 oblongæ acute acu- minatæ in rachi. flexuosa subdistichæ inferiores dissitiusculæ pa- tulæ 11” longæ reliquæ sensim minores et erecto-contiguæ. Bracteæ subbifariæ rigido-chartaceæ; inferior e basi amplectente late ovato-ovalis integerrima brevissime acuminata concavo - sub- complicata extus villosula 9”” longa; secunda priori opposita an- gustior sensim acuta dorso bialata et inter alas partem racheos communis excipiens biflora; reliquæ minores obsoletius villosulæ alternatim dorso simplices vel bi-trialatæ. Sepala oblonga sen- sim subulato-angustata inferne 9-costata glabra apice villosa circinnatim involuta demum rigidula persistentia 4—5"”" longa. Corollæ tubus sepala æquans vix exsertus. Petala 3 exteriora profundius distincta æqualia oblongo-elliptica obtusa dorso apicem versus subsericea et fusco-punctata medio obsolete nervosa et flavescentia marginibus hyalina; interiora glabra: primum oblongo- obovatum obtusum vel retusum pallidum et fere exteriorum struc- tura, secundum duplo majus concavum ovali-rotundatum basi intus crista subduplici incrassatum supra medium fusco -pun- tatum, tertium priori fere duplo brevius crassiusculum obliquum obtusum hinc subbilobum undulatum e punctis creberrimis rufo- brunneum genitalia involvens, Filamentum tubo adnatum cæte- rum liberum subulatum, Anthera semiovalis unilocularis e con- nectivo excurrente fusco - apiculata. Ovarium pilosum trigonum triloculare, loculis uniovulatis, Stylus apice crassior hamato-in- I ; 1 fractus. Stigma obliquum impressum, Capsula subrotundo-ova- 185 lis lateribus -planiusculis subtrigona utraque extremitate obtusa apice pilosa cæterum nitidula lævis rigide chartacea fragilis intus laxe reticulata trilocularis loculicide trivalvis, loculis monospermis. Semina e basi loculi erecta oblongo-ovata dorso convexa facie obtuse angulåta ibique infra medium leviter impressa. Arillus e " latere exteriore umbilici ortus bipartitus, laciniis oblongis acutis flexuosis undulatis corneis albis umbilicum amplectentibus inque seminis faciem supra medium adscendentihus. Albumen farina- ceum durum seminis faciem versus cavo inani longiusculo ex- sculptum, Embryo axilis albumine vix brevior apice super cavum hamato-incurvus basi crassiori obtusa radicula adventitia jam " paululum evoluta et umbilicum attingente perforatus. Årillus, in aliis speciebus a cel. Roxburghio jamdudum in- … dicatus, certissime adest et nescio qua de causa ejus præsentiam in toto Cannacearum ordine denegavit cel. Endlicher, gen, pl. ” P. 226. 3. Phrynium Riedelianum F. Didr. acaule; foliis ovalibus utrinque breviter acuminatis; vagina pe- i tiolo costaque supra et subtus tenuissime puberulis; scapo tri- " Pollicari nudo; capitulo ovali obtuso; bracteis primariis latissime obovato-rotundatis apicibus squarroso-patulis undulatis subglabris ; " filamento hinc petaloideo, Phrynio velutino Poeppig et Endl. habitu sat similis; sed capituli forma et foliorum glabritie statim dignoscenda, Colitur in horto imperiali ad S. Christovåo prope Rio Ja- j neiro et plantam vivam mihi dedit el: Riedel. Floruit nuper in " horto botanico Hauniensi. Folia in apice rhizomatis arcte apposita basi breviter et di- stiche eguitantia erecta, Vagina 4—5” longa obtuse complicata " lævis, Petiolus 2—3” longus teres superne vix intumescens lævis solidus. Lamina, costa excepta, glaberrima 64” longa medio " 4” lata, Vitta nigro -violacea ad utrumque latus baseos costæ 186 subtus et apicis petioli linearis persistens. Scapus-e centro va- ginarum ortus teretiusculus rigidus lævis glaber. = Capitulum 2—24” longum, 41—13” crassum multifariam dense imbricatum. Bracteæ albidæ sub lente fortiori extus vix puberulæ tenuiter mem- branaceæ subdiaphanæ multinerves disco subreticulatæ integerrimæ, primariæ e basi angusta obovato-vel subrhombeo -rotundatæ ob- tusæ vel breviter acuminate 9—40"” longæ supra medium 10—12'" latæ ibique patulæ et ambitu undulatæ, interiores angustiores dorso nudæ vel bi-trialatæ, lateribus inflexis. Sepala æqualia oblonga obtusa tenuiter membranacea glabra 7-nervia 44" longa. Tubus corollæ 6'” longus. Petala glabra alba; exteriora profun- dius distincta æqualia patula oblonga acutiuscula 3'” longa; in- feriorum extimum ovali-rotundatum obtusum integrum concavun 34” longum, intimum genitalia involvens altero latere incrassatum et flavedine, tinctum apice bilobum: lobo altero acuto, altero 1la- tiore obtusø, .intermedium vel forma omnino. intimi vel obovatum integrum. Filamenti pars libera hinc petaloidea, membrana in antheræ partem 'extensa apice excisa. Ovarium glabrum trilocu- lare, loculis uniovulatis. Stylus et stigma ut in altera specie. 4. Geophila obvallata F, Didr. glabra; petiolis apicem versus dense puberulis; laminis cordato- ovatis subdeltoideis obtusis, lobis baseos approximatis; floribus 5—6 bracteis obovatis mucronulatis obvallatis. Psychotria ob- vallata Schum. in ej. et Thonn. Beskr. »Psychotria aff. herbaceæ. obvallata Schum, ad Aquapim Guine2 lsert,”. Hb. Horn. Specimen mancum. — Petiolus 1” longus. Lamina basi cordafa sinu acuto, lobis postice stbtruncatis, a sinu ad apicem 1” 3" longa, a lobo ad apicem 4” 6” longa, inter lobos 44” lata, & sinu quinquenervis, nervis: infimis subretrorsis, proximis adscen- dentibus, intermedio pennato: ramis utringque duobus., Pedun- culus inter folia bina terminalis 41” 27” longus. Bracteæ 2 (4 Schum,) fere 5” longæ e basi angustiore rotundato-obovatæ mu i Bast gs 187 eronulatæ concavæ. Flores vix pedicellati ebracteolati 347” longi, Calycis tubus obconicus, limbus ad medium quinquefidus, laciniis erectis lanceolato-subulatis acutis basi nervis 3 approximatis per- cursis, Corollæ tubus fauce dense villosus, limbi laciniæ in ala- bastro oblongo-obovato valvate demum patulæ ovatæ acutiusculæ tubo breviores. Stamina infra tubi medium inserta. Filamenta " filiformia, Antheræ erectæ faucem haud attingentes oblongo-ovatæ dorso affixæ, sacculis inferne liberis introrsum longitudinaliter dehiscentibus. Ovarium biloculare. Discus epigynus alte pul- "vinatus. Stylus vix ullus, Stigmata duo brevia, Herba exsicca- tione vix nigrescit, då. Cremaspora heterophylla F, Didr. foliis brevissime petiolatis, in ramis primariis minutis subrenifor- mibus, in secundariis supraaxillaribus subellipticis; floribus pe- tiolo quintuplo longioribus. Psychotria triflora Thonn. & Schum, Beskr, : Frutex suborgyalis ramosissimus. Ramus (in specim. suppe- tent.) primarius rectus subtetragonus,- internodiis adultis 2—3" longis utrinque subcrassioribus; ramuli simplices 2””" supra folia rami primarii orti patuli arcuato-subadscendentes, internodiis 4—4” longis infimoque basi compressiusculo, omnibus epidermide fusca tectis et pilis griseo-fuscis puberulis, Folia opposita sub- disticha. Stipulæ (a Thonningio haud descriptæ) interpetiolares Solitariæ e basi latiuscula triangulari-vel lanceolato- acuminatæ deciduæ. Petiolus 4” longus supra sulcatus fusco - puberulus. Lamina rigide membranacea integerrima margine revoluta haud nitida supra ab initio glabra subtus in nervis prominulis dense inter eos vix hirtella; in ramo primario sæpissime - reniformis . (stipula apud Thonningium) vel reniformi- cordata palmatinervis 2% longa, 6—8”” hata; in ramulis ovato-elliptica vel elliptico- lanceolata basi rotundato-subcuneata breviter et obtuse acuminata Penninervis, ad basin ramuli sita minor 4” longa, 4” lata, ejus apicem versus semper major 2” longa, 40—42”” lata. Flores in . 188 axillis ramulorum inferioribus subterni vix pedicellati deflexi, Bracteolæ ad basin ovarii oppositæ appressæ lanceolatæ . acutæ carinatæ ovarium ægquantes. Calycis 47” Iongi tubus turbinatus basi dense cæterum parce puberulus, limbus -campanulatus ad medium quinquefido-dentatus, dentibus lanceolatis acutis, sinubus ebtusis. Corollæ tubus 2” longus extus glaber fauce sursum villosus, limbus quinquefidus laciniis ger longis subreflexis ob- . longis obtusiusculis lateribus revolutis dorso puberulis æstiva- tione dextrorsum convoluto-imbricatis. Filamenta fauci inserta brevissima. Antheræ dorso supra basin affixæ longitudine limbi' lineares rectæ biloculares introrsum dehiscentes. Ovarium. infe- rum biloculare. Ovula in qvovis loculo solitaria ex apice disse- pimenti pendula anatropa. Discus epigynus pulvinatus. Stylus subfiliformis utrinque attenuatus patentim griseo- pilosus limbo sublongior, Stigma acutum vix obsoletissime bidentatum. Bacca (sec. Thonn.) monosperma coronata. Jam foliis dimorphis a Cremaspora africana Benth. (Hook. Fl. Nigr, p. 412), et Cr. Bocandeana Webb. (Append. to the Spi- cilegia Gorgonea in Hook. Lond, Journ. of Bot. 41850. p. 371) diversa. 6. Lasionema (Acrostoma) dubium F. Didr. Stirps, qvam sub nomine Pseudostemmatis Nr. 22 €e Brasilia misit cel. W. Lund, et in plurimis notis': cum Exostemmate (da sionemate Don.) formoso (Chamisso in Linnæa. v. 4. p» 479) convenit, non tantum ab hoc genere, sed etiam, quod sciam; ab omnibus Rubiacearum generibus recedit porosa antherarum de- hiscentia. Forsan novum genus constituere possit, sed quum nm pluribus generibus affinitate proximis nulla de penitiori anthera- rum conditione certa vel ad comparationem suffieiens adsit cC08- i nitio, quæstionem ulteriori examini relinquere maluerim. Adest folii lamina et panicula. Lamina gu longa, 24” lat, e basi acute cuneata obovato-lanceolata apice acutiuscula rigide membranacea glabra pennineryis, nervis primariis utrinsecus 15 inkl 189 cum costa subtus elevatis obliquis prope marginem anastomosan- libus, ultimis laxe et obsolete reticulatis. Panicula pyramidata bis ramosa 6” alta inter apices ramorum 7” lata; rami sæpius oppositi patentes compressiusculi apicem versus quasi pruinoso- puberuli; pedicelli in ramis secundi ordinis solitarii vel 3—5 fasciculati vel breviter racemosi erecli 3—4"" longi. Bracteæ ad basin pedicellorum et ramorum utriusque ordinis 1—2"” longæ squamiformes subscariosæ ovatæ acutæ concavæ patentes inferio- res stipulis interpositis connatæ. Alabastrum clavatum acutius- culim, Calycis tubus clavato-subturbinatus basi in pedicellum atte- nuatus, limbus patens cupularis obsoletissime repando - quinque- dentatus. Corollæ subcoriaceæ tubus 31'” longus superne vix dilatatus extus pruinoso-puberulus ; limbus quinquefidus regularis, laciniis oblongis acutis extus glabris intus pilis brevissimis cla- vatis dense puberulis patentibus æstivatione simpliciter valvatis lubum æquantibus. Stamina 5 æqualia corollæ tubo fere ad fauces inserta; filamenta vix exserta basi. plana latiuscula et apice subu- lato e nervo dorsali trigono nudæ medio intus et lateribus dense Sericeo-barbata; antheræ lineares rectæ rigidæ punctis vix piliferis scabræ dorso fere ad basin affixæ, connectivo intus cavo, sacculis ubique contiguis sutura exsculpta introrsa percursis complete bi- locellatis rimula apicali communi transversa subbivalvi dehiscenti- bus. Ovarium inferum biloculare. Ovula in placentis dissepimento utrinque insertis plurima imbricata, Stylus filiføormis angulato- strialus glaber lacinias corollæ æquans. Stigma. leviter bilobum. 7. Dischidia nicobarica F., Didr. herbacea , radicans, glabra; foliis lanceolato-linearibus; corollæ laciniis intus barbatis; coronæ stamineæ foliolis basi extus vil- losulis. In insulis Nicobaricis (lille Nicobar) legit beat. Kamp- håvener, : In arboribus pseudoparasitica. Gracilis, vix carnosula, vaga haud volubilis. Caulis crassitie pennæ corvinæ "indeterminatim en 190 elongatus hic illic etiam ad nodos floriferos radiculas emittens. Rami e basi sæpe curvata adscendentes. Internodia 21—3” longa … tetragona lævia vel dein collapso-striata æqualia excepto infimo cujusvis rami basi attenuato, Folia opposita æqualia utrinque in lineam elevatam commissa exsiccatione caduca. Petiolus 44" longus. Lamina 9” longa medio 43"" lata utringue acuta car- nosulo-coriacea plana enervis lævis cum ;petiole angulum faciens. Umbellæ sæpius ternæ vel binæ hinc inter petiolos sessiles rachi demum elongata 2—3'" longa crassa foveolata sensim multifloræ. Flores decidui. Pedicellus 17” longus. .Calyx corollæ tubo multo brevior patulus extus vix villosulus intus ad sinus glandulis so- litariis præditus; laciniæ ovatæ obtusæ ciliolatæ æstivatione imbri- catæ. Corollæ albæ tubus ovali-globosus lævis glaber 3” longus; limbi a tubo constricti laciniæ erectæ e .basi latiori lanceolatæ obtusiusculæ intus crista superne simplici inferne bifurca notatæ, faucesque versus pilis sericeis albis dense barbatæ tubum æquån- tes æstivatione valvatæ. Coronæ slamineæ gynostegii basi affixæ foliola incurva bifida, laciniis stipitem subæquantibus linearibus obtusitsculis valde recurvis. Antherarum membranæ acuminat& erecto-conniventes sligma occultantes. Pollinaria e stipite basi inflexo. apice dilatato erecta ovalia compressiuscula haud mar” ginata. Ovaria multiovulata, ovulis imbricatis. 8. Landolphia scandens F. Didr. ramis petiolisque subvelutinis, foliis ellipticis basi subrotundatis apice acuminatis junioribus utrinque puberulis adultis glaberrimis, cymis capituliformibus, pedunculis secundariis alternis dein a basi hamato-recurvis, calycis' laciniis acutis. — Strychnos scandens Schumacher in ej. et Thonn. Beskr. Decand. prodr. v. 9. P- 13. 1. ,,An Strychnos e Guinea Thonn.” Hb. Horn. »Strychnos scandens. Thonn, e Guinea Th,” ib. »Echites guineensis. leg. Thonn. e Guinea?”. ib. »Strychnos? secåndens Thonn. e Guinea.” Hb. Vahl. 5. »Strychnos guineensis. e Guinea Th.” Hb. Schum. 191 Caulis fruticosus scandens (Thonn.). Rami recti teretes striati sæpe lenticellis stomatoideis inspersi fusco-subvelutini demum glabrescentes, epidermide nigro-purpurascente. Internodia 1—3"” longa diametro 414"” crassa sæpius foliis duplo breviora æqualia. Petioli 3” longi fusci subvelutini supra sulcati ad uirumque rami latus in lineam elevatam commissi: lineis et axillis ciliis stipu- laribus subulatis sphacelatis 2" longis præditis. Lamina elliptica medio rarius infra vel supra eum latior basi rotundata rarius acutiuscula in petioli apicem complicato-attenuata acumine apicali obtusa major 4” longa, 13” Jata vix coriacea nitidula penninervis, costa supra impressa subtus valde prominenti, nervis subtus parum elevatis, primariis utrinque 7—14 patulis rectiusculis intra marginem anastomosantibus, secundariis ex anastomosibus recur- rentibus costam medio" inter binos primarios attingentibus, tertia- riis reticulatis, ultimis retrofracto-bifurcis intra areolas rotundato- angulatos libere desinentibus. Racemi axillares et terminales 3—9” longi.. Pedunculus communis teres fusco - subvelutinus infra medium simplex dehinc pedunculos partiales 5—8 alternos Te longos patulos rectos dein hamato-recurvos validioresque emittens ipseque sæpe demum apice circinnåtim recurvus, Brac- teæ ad basin pedunculorum partialium solitariæ e basi latiuscula bistipellata subulatæ acutæ 1—2”" longæ. Flores 8—42 in apice cujusvis pedunculi partialis dense aggregati vix pedicellati. Brac». teolæ calyce duplo breviores obtusæ tomento rufo quasi turgidæ. Calyx basi attenuatus extus rufo-tomentosus intus eglandulosus quinquefidus persistens, laciniis erectis lanceolato - lingulatis acu- tiusculis subinæqualibus 27” longis sæpe dorso subcarinatis æsti= vatione quincuncialiter imbricatis. Corollæ (albæ Thonn.) tubus supra basin parum ampliatus extus striis 5 vix puberulus intus Supra basin staminum puberulus (pollicaris Thonn.); limbus quin= quefidus patens, laciniis subobliquis oblongis obtusiusculis tubo (duplo Thonn.) brevioribus in alabastro subclavato dextrorsum convolutis margine obtegente obsolete, obtecto conspicue floccosø- ceiliatis, Filamenta brevissima tubo infra medium inserta. An 192 theræ oblongo-ovatæ acutiusculæ dorso supra basin affixæ inclusæ primum liberæ demum styli apici adhaerentes biloculares, saccu- lis secus totam longitudinem polliniferis introrsum dehiscentibus. Pollen globoso-trigonum. Discus nullus. Ovarium depresso- globosum læve fusco-velutinum uniloculare. Ovula in placentis duabus parietalibus plurima, Stylus inferne tenuis dehinc- duplo crassior teres, Stigma styli apice gracilius ”bifidum, lobis ob- longis. Fructus (ex Thonn.) ,bacca magnitudine pomi minoris globosa tomentosa lutea corticosa fragilis unilocularis polysperma; semina situ et figura irregularia acidulo-mucoso -baccata, mu- co eduli.” Forma granorum pollinis ab ea in Apocynearum ordine vul- gari (cfr. Alph. DC. prodr. 8. p: 317) omnino diversa. Nescio quo essentiali charactere distingvitur Willughbeia, gé- nus Roxburghii, a genere Belvisii omni modo male stabilito- A Strychneis nostra plonss jam æstivatione corollæ satis ”diversa. 9. Blastotrophe F. Didr. Novum Apocynearum genus. Calyx quinquefidus persistens, laciniis erecto - conniventibus ovatis obtusis subcoriaceis æstivatione quincuncialiter imbricatis: tribus interioribus dorso subcarinatis. Glandulæ -5 intra divisuras calycis dispositæ ovatæ obtusæ complanatæ delapsa corolla ovå- riis appressæ. Corolla hypocrateroides extus glabra; tubus intus a basi ad medium puberulus superne nudus; limbus subreflexus, laciniis oblongo-obovatis obtusis subobliquis fauces versus villo= sulis in alabastro subelavato sinistrorsum convolutis margine ob- tecto involuto ciliatis obtegente nudis basi gibbosa oblique in” trusis tubum æquantibus. Stamina 5 tubo medio inserta incluså; filamenta antberis triplo breviora intus puberula; antheræ sagit- tatæ acuminatæ rigidulæ conniventes medio intus apici styli ap” plicitæ supra adligationem biloculares et polliniferæ introrsum de” hiscentes, Ovaria duo ovata invicem arcte apposita dorse con” vexo puberula. Ovula finsinn placentæ suturali latiusculæ multi- KA " nigro-fusci. Folia subdisticha (Thonn.) jam ab initio glaberrima. 193 fariam inserta, Stylus a basi ad apicem truncatum sensim érås- sior. Stigma minutum integrum obconicum mucronulatum. Fol- liculi penduli lineari-subulati ventre subcarinati, Pericarpium intus longitudinaliter costato-sulcatum, Semina plurima pendula coma apicali sordida triplo breviora oblongo -fusiformia ventre planiusculo ruptura (?) striæformi notata dorso convexo costato- sulcata, Integumentum tenue asperulum griseum. Embryo in axi albuminis carnosi æquilongi ventre plani dorso costati rec- lus; cotyledones e basi cordata oblongæ longitudinaliter tripli- catæ; plicis costas medias albuminis, marginibus margines re- Spicientibus; radicula supera teres cotyledønibus quadruplo bre- vior. Frutex guineensis scandens (Thonn.); ramis subdichoto- mis, foliis oppositis. breviter petiolatis integerrimis, ligulis stipu- laribus in axilla solitariis ovatis apice bifidis, cymis terminalibus. — Nerium "bandens Thonn. in Schum. og Thonn. Beskr, DC. prodr. 8 p. 221. —? Holarrhena KEE RENE landolphioides Alph. DC. ib. p. 444. ; 1. ,Echites scandens Th. e Guinea Thonning.” Hb. Horn. »Echites.: Thonning ce Guinea.” Hb. Vahl. »270. Nerium Seandens« Thom Collectan: Guns Th” Hb. Schum. Blastotrophe scandens F. Didr. Rami divaricati teretes glabri Petiolus 3” longus supra sulcatus. Lamina elliptico -lanceolata " basi acuta apice obtuse acuminata tenuiter coriacca plana nitidula " Subtus multo pallidior major 3” longa, medio 141—14” lata pen- : ninervis, Costa supra impressa subtus elevata, nervis primariis "utrinques 7—9 palulis rectis intra marginem anastomosantibus, " Secundariis ex anastomosibus recurrentibus sæpius jam medio : Solutis, tertiariis obsolete transversim laxe areolatis. Cymæ ter- . Minales Corymbosæ subvigintifloræ (Thonn.), ramis subdichotomis … €rectis demum fructuum pondere recurvis subvelutinis. Pedicelli [ar longi. Bractea ad basin pedicelli ovata obtusa puberula vix i i longa. Calyx 3” longus extus dense pubcrulus. Folliculi sy 8 i : 13 194 rectiusculi subtorulosi glabri pedales. Semina 6—7'" longa dorso 5—9-costata. i | Genus, si fides est scriptis, quam proxime accedit ITolar- rhenæ, sed satis distinetum est præsentia albuminis conspicui. 40. Loranthus (Cichlanthus) polycryptus F. Didr. ferrugineo - tomentosus; foliis petiolatis e basi subcordata ovato- , lanceolatis acutis supra glabris; floribus ad axillas aggregatis sessilibus pentameris, calyce nullo, antheris multilocellatis. »Pomaderris? Pent. e Congo, C. Smith.” Hb. Horn. Truncus basi digiti minoris crassitie altitudine 9” jam ad diame- trum 447” attenualus strictus decussatim ramosus, ramis inferio- ribus suboppositis 47 longioribus, reliquis oppositis sensim bre- vioribus, patentissimis strictis cum caule ad foliorum exorlum nodoso-incrassatis simplicibus. Internodia plerumque 4” longå omni” ætate cylindracea confluentia. Petiolus 5”” loångus teres basi subcrassior, Lamina e basi intruso- subcordata ovato-lan- ceolata marginibus supra medium fere rectis acuta coriacea planå in sicco marginibus revoluta subtus penninervis, costa valde ele- vata, nervis primariis tomento fere occultis, supra enervis, 34" longa, inter basin et medium 44” lata, Flores sub anthesi 15" longi, singulis basi hinc- bractea unica ovata integerrima obtuså haud cupulata 47” longa arcte suhlultis. Calycis vestigium nu!- lum. . Perigonium (corolla Aut.) in alabastro apice clavatum tubulosum ægquale supra basin inflexum coriaceum; limbus sæp? hine ultra medium totius floris fissus laciniis 5 anguste lineari- bus apice concavo-spathulatis 5'” longis æstivatlione valvatis- Stamina ad basin laciniarum inserta longe decurrentia longitudine styli æstivatione circa eum valvatim contigua eéjusque faciebus appressa, Filamenta loriformia flore aperto mox circinnatim ré- voluta. Antheræ erectæ filamento continuæ ovales introrsæ æsti- vatione collo styli appressæ 16—20-locellatæ, locellis per series quatuor dispositis , quolibet seorsim longitudinaliter dehiscente. Ovarium inferum obovatum uniloculare bracteam æquans, pariete 195 "simplici. Stylus crasse filiformis acute pentagonus sub stigmate "in collum multo angustius teres abrupte desinens. Stigma de- presso -orbiculatum vix papillosum lacinias perigonii æquans. — Folia supra, perigonium intus, stylus et stamina omnino glabra, "totla planta cæterum pilis verticillato-ramosis ferrugineo-tomentosa. | Ad Cichlanthum, sect. 4 generis Dendrophthoes Mart., re- " ferri debet. 441. Chailletia Bangii F, Didr, foliis petiolatis subovalibus basi obliqua breviter cordatis supra : medium latioribus acuminatis acutis eglandulosis subtus costaque Supra patentim rufo-pilosis rigide membranaceis; cymis in pe- "dunculo breviusculo axillari libero solitariis paucifloris contractis; "laciniis céalycinis lanceolatis acutis basi rufo-pilosis ceterum albo- "fomentosis; petalis brevissime bifidis; stylo breviter trifido. Ch. j subcordatæ Hook. fil. proxima. »Hirtella? 53% e collect. Chr. Smith e Congo.” Hb. Hof- mann Bang. »Hirtella? glomerata m, Gongo Smith.” Hb. Schum. "Frutex? parce ramosus. Rami novelli pilis patulis rufo -fulvis rigidulis fere tomentosi, adulti glabrati subgenuflexi striato-sub- "angulati; pulvinis foliorum stipularumque parum prominulis: area petioli circulari, Internodia adulta 4—41” longa. Folia "Subdisticha. Petiolus vix 4” longior rufo-pilosus. Stipulæ liberæ Petiolo vix breviores appressæ subulato-lanceolatæ. Lamina ovali- "Obovata, adulta 31” longa fere 2” lata penninervis, nervis pri- Mariis utrinque circiter 8 patulis arcubus magnis intra marginem 2nastomosantibus. reliquis laxe"' reticulatis supra impressis subtus Cum Congo… C.: Smith.” Hb. Liebm. ; Bracteæ flores æquantes, haud eos superantes. Corolla ante anthesin apice parce pilosa. Semina ferruginea, non lævia, sed luberculis inæqualibus minutis inspersa, — Specimina congensia radice palari tenui subsimplici donata statura humili eximia: caulis 53—6” altus haud volubilis, jam ab infima axilla floriferus. In Speciminibus a Thonningio lectis caulis elongatus et volubilis,. et pedunculi inferiores folia supærantes. Blomsterbladene ere ikke længere end Blomsterhovedet, og paa Thonnings Exemplarer ere de nederste 5” lange Blomster- stilke omtrent 4” længere end det hele Blad. Naar hertil kom- mer, at amerikanske (af v. Rohr sendte) Exemplarer af Convol- vulus ciliatus Vahl. (= Ipomoea tamnifolia L.) ikke blot have Blomsterblade, som hos Ip… capitata , men at Blomsterstilken er endog henved 4” kortere end det hele Blad, saa vil det være aabenbart , at de af Choisy givne Skjelnemærker mellem disse lvende Arter ikke holde Stik, og at Ip. capitata Choisy maa Stryges, da den end ikke kan opstilles som nogen særegen Form. forandring af den ældre linneiske Art, É 12. Ipomoca diversifolia F. Didr. non, R. Br. Convolvulus diversifolius Vahl: MSS. in hb. luss. Schum. og Thonn, Beskr. lp. sagittata diversifolia Choisy in DC. prodr. 9. 372. AJ 222 »181. Convolvulus diversifolius Collectan. Guinea Th.” Hb. Schum. »Convolvulus diversifolius. Thonn. e Guinea, Thonn.” Hb. Horn. Webb (Spicileg. Gorgon. in Hook. Fl. Nigr. p. 152) formoder, at flere Arter ere sammenblandede under Navnet Ip. sagittata, og navnligt mener han, at var. b., diversifolia kunde være en egen "Art, men hans Materiale har været for ufuldstændigt til, at han med Bestemthed kunde afgjåre dette. Jeg troer derimod, at det : er rigtigst at sondre Thonnings Plante som selvstændig Årt, indtil . Overgangsleddene ere fundne, og skal derfor her tillade mig at sammenstille de Forskjelligheder, der frembyde sig mellem Choi- sys Diagnose og Thonnings Exemplarer og efter den levende Plante udkastede Beskrivelse. fø Ipomoea sagittata. Desf. Ipomoea diversifolia mihi. glabra elongata. volubilis; caulis pilis patenti- bus fulvis interrupte hirsutus. folia glaberrima cordato-sagit- — folia margine hirtello-exaspe- tata, auriculis nunc acutis nunc rata supra subtusque vix pube- obtusis nunc truncatis. rula (softly downy, Webb. l. c.) "hastato-triloba vel inferiora sub- cordato-hastata, auriculis divari- catissimis lanceolatis acutis sur- sum subfalcatis. petiolus longus, petiolus 6—8'” longus. pedunculus petiolo brevior — pedunculus 2—54”longus (pe- 1—2-florus. tiolo 6—8-plo longior) 3—7-fl0- rus. ; corolla purpurea. "corolla alba fauce violacea (Thonn.) cum calyce quam in priore paulo minor. Endnu skal jeg for Thonnings Plante give folgende Nota: - Lamina 4” 9%” longa, inter apices auricularum 21” lata subtus glaucescens, Lobus medius hbasi vel supra eam 6'”, au- 223 riculæe 3—4"”" latæ, Nervi ex apice petioli 7, 2 utrinque auri- culas, 3 lobum intermedium percurrentes, laxe reticulatæ. Sepala ovata obtusa ambitu membranaceo-diaphana, -3 exterioribus sub- brevioribus doørso sub apice mucronulatis. Discus cupuliformis conspicuus. Pistillum glabrum. Stylus et filamenta in alabastro acuto recto, Bentham (Hook. Fl. Nigr. p. 467.) angiver Choisys Hoved- art som funden ved Accra, men uden at han derved nævner Varieteten, der dog er grundet alene paa guineiske Exemplarer, og uagtet Webb i samme Bog har ylttret sig med saamegen Tvivl "denne Plante angaaende. 13. Ipomoea teretistigma Choisy in DC. prodr. v. IX, p. 373. Convolvulus involucratus. Schum. Beskr. »Convolvulus. e Congo. C. Smith.” »Convolv. e Congo. C. Smith.” Hb. Horn. »208. Convolvulus involucratus Dn. Thonning e Guinea.” Hb. Schum. Folia exacte cordata vel sagittato-cordata breviter et acute aåacuminata, sinu rotundato, lobis baseos vel rotundatis vel extror- Sum acute angulatis, a sinu ad apicem 3” longa a lobo ad eun- ” dem 32" longa, inter lobos 2—23” lata. Petiolus lamina brevior. Pili in caule, petiolis pedunculisve etiam 6” longis laxis retror- Sum påtuli. Sepala exteriora bracteis similia sed fere duplo la- tiora late ovata erecta plana 6—40'” longa 3—7-nervia, nervis haud prominentibus ultimis liberis; interiora supra basin conca- vam nudam in tertio semitecto hinc, in 2 intimis utrinque sca- riosam angustata dehinc sæpe parum dilatata vel lingulata, Co- rolla in alabastro obtuso supra basin dense sericeo-tomentosa, evoluta tenera fundo violacea extus, non in lobis tantum, patenti- Pilosa. Antheræ oblongo-sagittatæ. Discus conspicuus primum erectus dein submembranaceo-expansus. Ovarium apice pilis longis stylum velantibus barbatum biloculare, loculis biovulatis. Stigma in alabastro bilobum, lobis oviformibus. Pericarpium 224 tenerrime chartaceum fragillimum patenti- pilosum. — Flores al- terni in quovis pedunculo 4—3 numeravit cl. Choisy, 3—8 bea- lus Thonningius; in specim. Thonningianis 5-—9 inveni. Pedi- celli 27” longi, Bracteeæ ad unumquemque racheos nodum duæ, una pedicellum suffulciens, altera in dorso racheos opposita. Choisy har med et? viist, at han er uvis, om han med Ret har henfårt denne Art til Slægten Ipomoea; jeg har ikke seet det udviklede År, men saaledes som det viser sig i en 3” lang Blomsterknop, er der ikke Sandsynlighed for, at det senere skulde udvikle sig anderledes, end at Planten fuldgyldigt maatte henfåres til Ipomoea og ikke til Convolvulus, en Slægt, der tilmed ikke ellers optræder med en eneste Art i det tropiske Vestafrika, medens Familien sammesteds er repræsenteret af over 50 Arter, af hvilke de fleste håre til Slægten Ipéomoea.: Med Hensyn til den af Choisy opstillede Afart, 2. setifera, maa jeg bemærke, at hvis den af Bentham (Hook. Fl, Nigr. p. 467) med dette. Navn betegnede Plante er identisk med Choisy's, saa er her efter al Ri- melighed skjult en selvstændig Art. Choisy's Angivelse, at Bæ- ger- og Blomsterblade i Spidsen ere bårstebærende, og at Kro- nen er 3”. lang og heelt purpurfarvet, og Benthams Tillægsbe- » stemmelse, at Bægernerverne ere stærkt fremspringende, 08 at Frugten er glat, indeholde idetmindste samlede saa væsenlige 08 fra den som Hovedart opstillede Plantes Forhold. såa afvigende Characterer, at min Formodning maa, vinde en håi Grad af Sand- synlighed for sig. , » 44. Ipomoea conica F. Didr, caule basi lignoso elongato; ramis vagis teretiusculis gracilibus parce puberulis, foliis corda- tis integerrimis obtuse acuminatis mucronatis subpuberulis inclus0 pefiolo tenui griseo-puberulo 10”” longo 13” longis, sinu baseos acutiusculo; pedunculis tenuibus puberulis simplicibus vel bra- chiato 2—7-floris, pedicellis glabris vel pilis raris inspersis cla- vatis pentagonis demum recurvis 5—7"" longis; bracteis subulatis 4" longis; sepalis ovatis acuminatis glabris vel basi extus parcé Sluk ass ln sen ER 225 puberulis 2” longis; corolla subpollicari glabra; capsula ovato- "gonica glabra, seminibus pube subsericea tectis. 1. »Convolvulus. e Congo. C. Smith.” Hb. Horn, 2. %1/055. Convolvulus. e, Congo. C. Smith.” ib. 3, $%7%055. e collectione C. Smith e Congo.” Hb. Hofm. Bang. Caulis ramosus, ramis patulis .subangulatis junioribus nigro- "fuscis 1—4"" crassis pilig subretrorsis puberulis, internodiis 3 K4—4" longis. Folia cordata vel juniora cordato-ovata, sinu sub- "acuto vel rarius patulo-rotundato, margine nervisqve parce pube- rula a lobo baseos ad apicem 44"” longa, 447” lata. Pedunculi "axillares solitarii å—11” longi uniflori vel semel bisve bi-trifidi, ramis divaricatis, Bracteæ ad divisuras et ad basin pedicellorum "Oppositæ. Sepala conniventia demum patula æqualia submem- branacea, Corolla infundibularis, limbo angulato. Stamina in- clusa., Discus conspicuus. Ovarium biloculare, loculis biovulatis. "Stylus glaber basi persistens. Stigma reniformi - capitatum lobu- losum. Capsula chartacea lævis pallida 21'” longa bilocularis bivalvis, valvis subbifidis, septo persistenti niveo medio pellucido. Semina obtuse trigona grisea. Synes at komme meget nær til den ved Caracas fundne "Ipomoea aristolochiæfolia Don, der dog maa være en meget større "Plante, 15. Ipomoea afra Choisy in DC, prodr. 9. p. 380. Con- "volvulus ochraceus Vahl. MSS. in hb. Juss. non Bot. Reg. Con- "Volvulus trichocalyx Schum. og Thonning Beskr. 4. »Convolvulus ochraceus Th. pilosus m, Collectan. Guinea Th.” Hb. Schum. 2, »Convolvulus ochraceus. Thonning e Guinea.” Hb. Vahl. Gracilis, Pili patentissimi, Internodia 3—5” longa. Petiolus 4443" longus. Lamina cordata acuminata a sinn bhasilari late aperto ad apicem 42—92”, a lobo ad apicem 217 longa, 45” lata. Pedunculus ex eadem axilla cum ramo elongato inter hunc et cau- lem Solitarius subfiliformis 3—4” longus semel bifidus cum flore É 1 Ek 226 alari pedicellato, ramis divaricatis unifloris 11— 44” longis. Brac- teæ sub bifurcaturam et ad apices ramorum pedunculi 2 oppo- sitæ lanceolatæ acutæ 17” longæ. Pedicelli, tam alaris quam in ramis terminales, 4—4” longi peracta florescentia recurvi et sub- incrassati. Flos lateralis unus alterve haud evolutus. Sepala ovato-lanceolata acuminata tenuiter, membranacea æqualia, 3 ex- terioribus extus, 2 interioribus nervo dorsali pilosis. Corolla magnitudine Conv. arvensis ochracea intus in fundo violacea glabra. Lg Convy. trichocalyx Schum, er af Choisy (DC. prodr. 9. p. 372.) med et ? fårt til Ipomoea ochracea Don,, men hårer aldeles ikke derhen. ; 16. Ipomoea fastigiata Sweet.? Choisy in DC. prodr: 9. p. 380. »Convolvulus e Guinea misit Mortensen.” Hb. Horn. Specimen fructiferum mancum, Caulis volubilis teres vix striatus glaber vel rariter interrupte griseo - villosus penna co- lumbina vix crassior. Internodia 4—6” longa. Petiolus teres tenuis glaber vel basi vix villosulus 24” longus. Lamina mem- branacea glabra supra exsiccatione nigrescens subtus glaucescens rotundato-cordata obtuse acuminata mucronulata integra vel utrin- que supra medium vix manifeste intrusa a sinu profundo obtus0 ad apicem 2”, a lobo basilari rotundato ad apicem 2” 8”” long2, supra sinum 24” lata, nervis primariis conspicuis basi subtus vix puberulis, secundariis laxe reticulatis, Pedunculus 24” longus teres æqualis glaber vel basi villosulus petiolo vix crassior in pedicellum simplicem et ramum subtriflorum solutus. Pedicelli 11—11” longi apice leviter pentagonø subincrassati. Bracteæ ad divisuras suboppositæ ovatæ acutæ 4'” breviores. Sepala 3'” long2 ovali- oblonga apice rotundato e dorso mucronulata disco sub- coriacea margine inprimis superne membranacea glabra sub fructu vix contigua subæqualia. Capsula conico-ovata chartacea glabrå ; FA 227 ”stylo deciduo apice subtruncata bilocularis bivalvis, valvis semi- bifidis. Semina vix matura pilis brevibus e cinereo variegata. Det er kun med megen Tvivl, at jeg har henfårt Guinea- planten til denne Art, men idethele er Choisy's Diagnose tilsva- | rende, kun ere Frøene ikke glatte. Derimod mangle flere For- hold, som omtales af de Forfattere, der citeres i Choisy?”s Syno- " mymi. Saaledes findes ikke de af Roxburgh omtalte ,glands” ved Grunden af Nerverne, og disse ere ikke purpurfarvede, saaledes som det angives baade af Roxburgh og Vahl. Planten er hver- " ken under dette eller hint Navn tidligere omtalt for Guinea, 47. Ipomoea Baclei Choisy. DC. prodr. 9. 384? »7/08. Convolvulus ex Embomma Congo,” Hb. Horn. Herbacea elongata volubilis simplex molliter griseo - villosa. ; Caulis teres. Petiolus teres 5—8”” longus subflexuosus. Lamina integra breviter cordata acutissime acuminata supra raro pube- scens, a sinu acuto ad apicem 43”, a lobo hasilari rotundato ad apicem 21” longa, supra sinum 2” lata, nervis inferioribus curvatis ramulos paucos emittentibus, ultimis minute reticulatis. Pedunculus sub anthesi 4—44” longus e basi curvatula arrectus teres ægqualis robustus 3-pluriflorus. Pedicelli 6—8'” longi teretes, Bracteæ ad basin pedicellorum lanceolatæ acutæ 47” haud … Superantes. Sepala 47” longa, exteriora late ovata extus pilosa interioribus rotundatis obtusis marginibus membranaceis fere cal- vis parum breviora. Corolla 4” longior infundibularis tota vio- "lacea faciebus 5 in alabastro liberis villosula, limbo integro. " Filamenta basi dilatata glabra. Antheræ oblongo-sagittatæ mediam " torollam haud superantes, Ovarium glabrum biloculare, loculis " biovulatis. Stylus filiformis corollam fere æguans. Stigma ca- " pitatum muitilobulosum. i | Congoplanten kommer nærmest til Diagnosen paa det anfårte i Sted, men den afviger dog i enkelte Henseender, Saaledes ere " Bladene ganske uden Spor til Deling, den største Bladplade er "kun 14”, ikke 3” lang, den længste Bladstilk er 8'” og kan 57 228 neppe betegnes med det idvrigt intetsigende »longus”, Blomster- stilken er længere end Bladstilken, og Bægerbladene ere længere end 2—3'”." Hvis Ip. riparia Don, er, som Bentham (Fl. Nigr. p. 4417) angiver, synonym med, Ip. Baclei Choisy, saa er vor Plante forskjellig endvidere derved, at den ikke er ,udstrakt” og ikke ,rodskydende”, saaledes som Don characteriserer sin Plante. Afseet fra dette Synonym .ere de af Choisy angivne Dimensions- forhold muligviis at ansee som ikkun betingede af Plantens mere udviklede Tilstand, og da Congoplantens Blade alle ere temme= ligt unge, saa er det at antage, at alle Forholdene ville blive stårre, og at navnligt Bladstilken som Bladets senest udviklede Deel vil blive baade absolut og relativt længere, Iåvrigt kommer Planten diagnostisk meget nær til Ip. Lindleyi Choisy og til den neppe generisk bestemte Pharbitis fragrans Bojer. Et Blik i Cboisy's specielle Arbeider i Mém, soc. phys. et hist. nat. de Genåve vilde med Sikkerhed afgjåre Spårgsmaalet, men dette Værk findes ikke her. 18. Ipomoea chryseides Bot. Reg. 270; DC, prodr. v. IX. ln . 4094, Convolvulus. C. Smith. e Congo.” Hb. Horn. Caulis basi radicans; internodjis 14—3'" longa. Lamina cum petiolo ægquilongo nunquam 41” superat. Pedunculi 14—2 flori cum pedicellis fere æquilongis folia haud superantes. Petioli et pedicelli basi sæpe subcoccinei. Sepala 21'" longa late cuneata retuso-obcordata in emarginatura e nervo medio valido excurrente mucronata, 2 exterioribus ciliatis extus puberulis. Corolla calyce vix duplo longior. Filamenta basi longe barbata i antheræ sagil- tato-oblongæ supra insertionem demum extrorsum recurvalg- Ovarium lineis 4 elevatis subtetragonum apice disco minuto L, beg biculari depresso coronatum. Stylus et filamenta in alabastro flexuosa. Stigma reniformi- capitatum lobuilostm. Capsula de- presso-globosa glabra fusca bilocularis tetrasperma dehiscens val- vis 4 subcoriaceis intus laevibus extus stibtransversim corru- | i 229 "gatis, Semina obtuse trigona rufo-fusca densissime et impresse å punctata circa umbilicum pilis brevissimis aureo-rufis dorso et A lateribus pilis vix conspicuis sparsis aureo-micanlibus prædita. | Den i Bot. Reg. givne Figur af den dyrkede Plante svarer Å ikke saa godt til de foreliggende Exemplarer som den samme- i steds givne Beskrivelse og den af Choisy forfattede Diagnose, "men selv idisse findes omtalt Forhold, der ikke ganske ere: saa- "ledes, som de forekomme hos Congoplanten, navnligt gjelder … dette om Blomsterstanden; dog er Bægerbladenes Form saa ud- " mærket, at denne Art ikke kan forvexles med den nærstaaende "Ip. zebrina Perrott, fra Senegal. Artens nærmeste Forekomst i falder i det åstlige Asien. å 19. Ipomoea coptica Roth. I. dissecta Willd. Phytogr. p. "5, t, 2, f£. 3, R. Br. prodr, f. N. H. 4. p. 487. I. Thonningii Schum. Beskr. Convolvulus copticus Roxb. fl. ind. 4. p. 477. å Barrelier 319. De synonymis partim ab antea receptis valde alienis å vide fusiorem expositionem danice traditam, Ø 1. ,Convolvulus copticus 28. ex Ind. orient.” A »Ipomoea dissecta Willd, mis. Rottler.” »Convolvulus ex Africa. ded. Ventenat.” »Convolvulus trilocularis Th. Ipomoea dissecta Willd. e Guinea Dri. Thonning.” »Convolvulus chinensis”. — 1—5 Hb. Vahl, »Åccepi sub nom, Ip. dissectæ Willd. R, Br. ex Ind. occid. sine dubio.” »Convolvul. trilocularis Thonning. e Guinea Thonning.” var. f.:acutas DC. prodr, LX. p. 385. »Ipomoea aquatica Bojer. In aquis stagnantibus Insulæ Zanzibar. Mis. Bojer,” 6—8 Hb. Horn. Herbacea, glabra', prostrata vel erectiuscula, fere non volu- bilis, Caulis petiolis decurrentibus acute angulatus vel basi an- gulis destructis teretiusculus passim leviter genuflexus. Petiolus Supra, late sulcatus. 1—7”” longa.… Lamina 3—5-palmatipartita, 230 laciniis inferioribus integris vel bifidis, intermedia 5"”—14” longa spathulata, lanceolata vel lineari, subintegerrima, apice vel undi- que serrata vel pinnatifida: lacinulis integris vel pinnatifidis. Folia novella in axillis foliorum inferioris gradus sæpe stipulis | similia. Pedunculus uniflorus 2—10'" longus sæpe compresso- anceps. Bractewæ 2 oppositæ minutæ integræ, vel multo majores foliiformes cum foliis proximis florem involucrantes. Sepala æqualia lanceolata acuta vel longius acuminata, acumine sæpe reflexo, 2—3'” longa; exteriora 4—3-seriatim muricata. Tota corolla 6"” longa glabra, lobis mucronulatis. Ovarium triloculare, loculis biovulatis. Stigma trilobum, lobis divaricatis late rotun- datis planiusculis papillosis. Capsula globosa magnitudine pisi minoris lævis glabra trilocularis sexvalvis apice coronata disco minuto apiculato cum stylo articulato demum deciduo apicesve valvularum minutissime decorticante. Semina nigra puberula. Fårst efter meget nåie Overveielse har jeg fundet mig over- tydet om, at de anfårte Specimina håre til denne Art. Jeg var navnlig i Tvivl, om det ikke skulde være I. dissecta Choisy, jes havde for mig, og man vil see, at jeg let kunde ledes til at an- tage dette allerede paa Grund af, at Navnet forekommer paa 3 Exemplarer i Vahls og Hornemanns ierbarier. Men endmere blev jeg bestyrket i denne urigtige Mening derved, at jeg hos Choisy (DC. prodr, V. IX. p. 363) finder angivet, uden at han derved yttrer nogensomhelst Betænkelighed, at Figuren hos Will- denow og I. Thonningii Schum. Beskr. ere Synonymer til den af ham paa anførte Sted optagne Art, Ved at sammenfåre Plan- terne med de nævnte Citater fandt jeg, at. Willdenows Beskri- velse, der er gjort- efter Iserts guineiske Exemplarer, er fuld- kommen tilsvarende Thonnings Plante; kun det, at Stenglen skal være trind, synes at gjåre en Afvigelse, men Udtrykket taber i sin Betydning ved, at der tilfåies at den er furet; og at Kapslen siges at være torummet og hvert Rum at have tre Klapper; en Feiltagelse, der ved en Smule morpholøgisk Omblik vilde være undgaaet: den er trerummet, og hyert Rum lukkes af 2 Klapper- ESS 231. å Figuren er ganske, som om den var tegnet efter Planten Nr. 7. — Ogsaa Thonnings paa Stedet affattede Beskrivelse er meget god. " Her skulde saaledes synes at være tilstrækkelig Grund til at an- É tage, at man havde den af Choisy meente Plante for sig. Men ig i at dette dog ikke forholder sig saaledes, forekommer mig at frem- Aa gaae af fålgende Omstændigheder, Den af Slægtens Afdelinger i (Macrosepalæ), hvortil Choisy henfårer sin I. dissecta Willd., — skal være udmærket ved, at Bægerbladene idetmindste ere over å Å De og ofte over 41” lange, og selv ved den nærmest stillede Art, 1. sinuata Ortega, der siges at være ad modum affinis, angives — de at være mere end 4" lange; men hos intet af de foreliggende VA Exemplarer ere de længere end i det håieste 3'”, ligesom ogsaa "Længden af Bægeret hos den af: Choisy endvidere anfårte I, dis- … Secta R. Br. (prodr. fl. N. Holl. 4. p. 427) efter Browns ud- trykkelige Angivelse kun er 3 Linier. Hverken R. Browns, Will- denows eller Schumachers Plante kan saaledes med nogensom- helst Grund henføres til eller såges blandt Macrosepalæ, Dette kunde imidlertid betragtes som en ringe logisk Forsyndelse af Forfatteren. Seer man derimod hen til, at Figuren hos Willde- now saavelsom de foreliggende Exemplarer ikke i fjerneste Maade ligne Figurerne i Jacquins Obs, 44. t. 28. og Hort. Vindob. 14. t. 159, der forestille den ,særdeles nærstaaende” 1, sinuata Ort, ; at hele Forskjellen mellem denne Art og I. dissecta Choisy kun belåber sig til, at Fligene ere smallere, dybere og skarpere tan- dede og Bægerbladene smallere, "medens det slet ikke omtales om denne Plante er glat eller ikke, eller om den har en trind eller kantet Stengel, da dog I. sinuata har en trind Stengel, der er knudret-stivhaaret, ligesom ogsaa dens Bladnerver og Blom- sterstilke ofte ere stivhaarede, og tager man derhos i Betragt- ning, at saavel Iserts som Thonnings Exemplarer, baade yngre og ældre, ere fuldkommen glatte, og at Stenglen har mere eller mindre, men altid skarpt fremtrædende Kanter, saa opstaaer en ikke ringe Formodning om, at Choisy med det samme Navn har betegnet to meget forskjellige Planter, Man bestyrkes end 232 yderligere i denne Tro med mig, naar man hos de foreliggende | Exemplarer finder flere væsenlige saavel vegetative som morpho- logiske Særegenheder, der ikke ere vanskeligt tilgjængelige for Undersågelsen og ikke alene vilde have havt Betydning for Be- stemmelsen af Arten, men endogsaa ikke vilde have savnet Ind- flydelse ved Slægtens Begrændsning, uden at Choisy dog har anseet det nødvendigt at gaae ind paa disse Omstændigheder, eller, forsaavidt han har paapeget saadanne, uden at der af hvad han middel- eller umiddelbart har angivet, fremgaaer andet end idel Uligheder mellem hans og vore Planter. Jeg skal i denne Henseende her anfåre Fålgende. Medens Choisy betegner såa= vel I. sinuata som I. dissecta med et %, og en af de for den forste Art" citerede Forfattere, Gardner, endog kalder Stenglen buskagtig”), have baade Wiildenow og Schumacher beskrevet Stenglen hos deres Plante som urteagtig, og i de foreliggende Exemplarer kan jeg ikke see rettere end, at Roden er eenaarig- Hele Planten hos I. sinuata er mere eller mindre mårk, næsten sort (deraf Gardners Navn, I. .nigricans), alle' de herværende Exemplarer ere derimod bleggroønne. Hos de sidstnævnte eré Bladknoppernes Blade betydeligt udviklede, inden deres tilsvarende Ledstykker begynde at vise sig, og forholde sig altsaa som de saakaldte Stipler hos I. coptica, dasysperma, palmata og flere Arter af samme Afdeling, og dette Forhold er omtalt baade af Willdenow. og Thonning og af Schumacher benyttet i Diagnosen; men I. sinuata frembyder ingen saadan Dannelse. Den sidst- nævnte Plantes meget store Bægerblade ere ulige lange og påå Udfladen aldeles jævne, og det siges ikke, at de ere anderledes beskafne hos I. dissecta (Choisy), uagtet Nådvendigdeden af al give denne Arts Berettigelse nogen yderligere Underståttelse maatte synes paatrængende; derimod ere de hos I. dissecta (Willd.) lige lange og de 2—4 yderste ere forsynede med 1—3 Rækker murices. Bentham angiver (Hook. Fl. Nigr. p. 868), at ”) Det vil maaskee ikke være altformeget afveien her at gjåre opmærksom paa, at Choisy's Diagnose for define Art er meget uheldigt affattet- 233 — Ståvknappene hos I. sinuata og-nogle nærstaaende Arter have em " saa særegen Beskaffenhed , at disse Arter burde sondres i en egen Afdeling; hos vore Exemplarer ere Ståvknappene ganske saaledes som hos Snese Arter' af denne Slægt. Den for I. dis- Secta Willd. meest særegne Characteer, der dog ikke er omtalt af ' Choisy eller Willdenow%), men som Thonning meget. vel har fremstillet, turde imidlertid være at såge i, at Ståvveien altid er let lrimerxx), og paa Grund af dette ganske usædvanlige Forhold burde Planten strængt taget ikke såges i denne Slægt), navn- ligt hvis man vilde slutte fra Antallet af Frugtknudens Rum og de deri indeholdte Æg, i hvilken Henseende den terminologisk maatte siges at være en Pharbitis, medens den dog muligviis er morphologisk heelt forskjellig +). De her fremfårte Grunde have for mig stillet sig saaledes, at jeg maa ansee det som afgjort, … at de Synonymer (Willdenow, Schumacher, R. Brown), der af Choisy henfåres til I. dissecta Choisy, ikke håre herhen; men Gardner siger om sin Plante, at den har pedunculi petiolo duplo løngio- res corymboso-paniculati 6—9-flori, Et saadant Forhold har Choisy meent at være indbefattet i Characteren: pedunculi 1—2-flori petiolos æquantes, %) Ipomoeis ob habitum associavi. Willd. "%) Jacquin angiver (paa a. St.), at Ståvveien hos I. sinuata er dimer. . FE) Choisy's Characteer for Slægten omfatter kun Planter med en dimer Slåvvei, og blandt hans 259 i generisk Henseende end kjendte Arter har han-ikke nævnt en eneste Afvigelse; kun blandt species minus notæ anføres 2 Arter med en trerummet Frugt, af hvilke dog den ene (Plum. Amer, t. 92. f. 2.) er saa lidet kjendt, at den muligviis kunde være en Poldintktavde: Jeg skal dog endnu gjåre opmærksom paa, at Ip. cymosa Meyer (Primit. Fl. Essequeb. p. 99), der efter Choisys Mening er syno- nym med Ip. fastigiata Sweet , ifålge Meyers bestemte Angivelse har en 3-rummet, 3-klappet, 3-frået Kapsel, etForhold, der er meget afvigende fra det for Slægten angivne. +) Med Hensyn til dette Spårgsmaals Afgjårelse maa jeg dog erindre om, at medens Choisy i Characteren for Pharbitis kun angiver, at Arret er »Capitato - granulatum”, saa at man ikke heraf kan hente nogen Grund for eller imod den Mening, at Frugten er trerummet fra fårste Færd, ved Abort eller (som hos Astragalus) ved Doublering, har dog allerede Rox- ” burgh (FI. Ind. I. p.500) beskrevetStåvveien hos I. coerulescens (Phar- bitis Nil Choisy) som fuldkommen trimer. 234 hvorvidt Choisy idvrigt maatte have havt en eller anden Plante, for sig, som kunde begrunde en saadan I. sinuata nærstaaende Art, kan jeg ikke have nogen Mening om. Der staaer saaledes kun tilbage at paapege, at saavel Thonnings og Willdenows Beskrivelse som Figuren hos sidstnævnte Forfatter høre til I. coptica Roth. De 8 anfårte Specimina have vel ved forste Oiekast et meget forskjelligt Ydre, og medens Nr. 1 ret vel kan sammenlignes med Barrelier, fig. 319%), svarer Nr. 7 til den meget forskjellige Figur i Willdenows Phytographi; men ved nåiere Sammenfårelse vil man finde, at Nr. 3 frembyder den fuldkom- neste Mellemform. Med al denne Bevægelighed i det Ydre frem- træde Forskjellighederne dog aldrig som morphologiske Momenter; men ere i det hele indskrænkede indenfor Grændser, der bestem- yttre sig i Bladfligens Form og Størrelse og den tilbageholdte eller fremskyndede Udvikling af de blomsterbærende secundaire Grenes Ledstykker, hvorhos endvidere er at bemærke, at om de mes af et reen vegetativt + eller +, ligesom de ogsaa kun end i Almindelighed holde sig nogenlunde eensartede hos Plan- ten fra en bestemt Localitet, såa kunne de dog næsten alle efter- vises hos. et og samme Specimen, naar man nåie sammenligner Biaxerne af fårste, anden og tredie Orden; ja, at Fligene frem- byde Forskjelligheder paa Axer af een og samme Orden, har allerede Thonning erindret om. Det synes ikke, at Planten forekommer i de engelske Samlinger fra Guinea. Webb (Spicileg. Gorgon. i Hook. Fl. Nigr. p. 152) omtaler dens Forekomst paa det grånne For- bjergs Oer; Bentham (samme Bog, p-. 468) siger, at den skal findes i Senegal, men for Guinea nævner han den hverken ") Denne Figur citeres af Desrousseaux (Encycl. method. 3. p» 346.) til Conv. stipulatus Desr., der efter Choisy's Mening er synony ed Ip. coptica, men medens Roxburgh og Thonning, der begge have havt Plan ten levende, sige, mis er hvid, skal den hos Barreliers Plante vær? zndkej døber. coerulea”, og det er vel derfor ikke ganske uden Grund, af b (Spicil, pg p. 152) anseer Barreliers Figur som m Synonym, Si til Ip. coptica, men til Ip. palmata Forsk. Fl. Aeg. Arab. ; rr an eje ere DER FS ESS REESE ER SS ESS er SS BESET SKSAD EST AR Go or isens sr Rn Er EEELSE se else een atgllr, kj 235 j under dette eller hint Navn, uagtet han ellers ikke undlader at É tage Hensyn til Schumacher og Thonnings Beskrivelse, 20. Ipomoea palmata Forsk. DC, prodr. v. IX. p. 386. »1%411. Convolvulus. Cingam Campensi Congo. C. Smith.” Hb. Horn. ge: Congo: 6 Smith ib; »Ipomoea. e Congo. C. Smith,” ib. ; »Convolvulus cairicus. e Guinea. Dn,-Thonning.” Hhb, Vahl. »Convolvulus. e Congo. C. Smith.” Hb. Liebm. Foliorum lobi vix pollicares. Pedunculus communis robustus teres basi tomentosus petiolo omnino glabro vix pollicari adulto subinde muriculato duplo- quadruplo longior. Ultimæ foliorum adultorum venæ liberæ hamato - clavatæ. Sepala mucronulata. Tubus corollæ intus ad basin filamentorum villosulus. Jeg har ikke nogen Tvivl om, at de foreliggende Specimina ere identiske med Forskåls Plante, men de ere ikke lidet afvi- gende fra Diagnosen hos Choisy, navnligt gjælder dette om Blad- og Blomsterstilken og deres gjensidige Forhold. Den nærmeste tidligere kjendte Localitet for denne meget udbredte Art er Fer- nando Po. 21. Ipomoea quadrangularis Bojer in litt, DC. Prodr. v., IX. P. 387? »/8.. Convol. e Congo. C. Smith.” Hb. Horn. »Convolvul. e Congo. C. Smith.” ib. »e collectione Chr. Smith e Congo.” Hb. Hofmann Bang. »Ipomoea quadrangularis Hilsenberg et Bojer. Ad Ambou- louhoudra vicum prope Foulpointe et in monte Antougoun pro- vine. Emerinæ Ins. Madagascar legerunt Hilsenberg et Bojer.” Hb. Horn. Herbacea robusta omni parte adulta rufescens. Caulis elon- Satus sæpe arcte volubilis contortusve trigonus, angulis alatus; alis alternatim ad nodos interruptis, in quovis internodio. scilicet 236 duabus ad utrumque petivli latus rotundatim et latiuscule de- sinentibus, quarum sinistra (sensu Candollei) in nodo infraposito primo ad dextrum petioli latus, altera (dextra) huic petiolo op- posita internodiisque duobus communi in nodo infraposilo secundo ad sinistrum petioli latus orta. Folia basi sinu aperto rotundato cordata quinqueloba subtus ad nervorum originem villosa, "lobis ovato-lanceolatis sæpe acuminatis obtusis longe et molliter mu- cronatis parallelo-penninerviis, posticis transversis brevibus vel modo angulum formantibus ; .petiolus supra sulcatus , marginibus anguste alatis, alis undulatis, Pedunculi axillares solitarii basi villosa teretiusculi dehine tetragoni et anguste alati rigidi rectiu- sculi æquales uniflori aut breviter semel vel bis bi-trifidi. Brac- teæ ad divisuras oppositæ anguste laneeolatæ acutæ caduee. Pedicelli subeorymbosi recti clavati pentagoni. - Sepala røtundato- ovata obtusissima. mucronulata coriacea ambitu. membranacea ex- teriora ; subbreviora , nervis obsoletissimis flabellato - dichotomis. Alabastrum corollæ obtusum superne' dense sordide pilosum. Corolla evoluta e fundo angusto campanulato - infundibularis pel- lucido-punctata basi purpurea, limbo pallido angulato faciebus in alabastro' liberis piloso. Filamenta e basi obsolete glanduloso- puberula recta tenuia in alabastro semel inflexo-complicata; 2ån- theræ sagittato-ovatæ rectæ dimidiam corollam parum superantes. Ovarium basi disco. annulari exceptum biloculare, loculis biovu- latis. Stigma reniformi-capitatum subbilobum granulosum. Cap- sula globosa glabra sepalis induviata styli basi apiculata rigide chartacea bilocularis irregulariter rumpens, loculis sæpius disper- mis. Semina'glabra nigra obtuse trigona.vel tribus abortientibus globosum. Tota planta glabra exceptis pedunculorum nervorumqu? basibus. ; Internodia aduita 2-5" longa. Lamina. a sinu baseos ad apicem lobi medii 2—5” |, inter apices loborum lateralium må7 jorum 3—7" lata, a sinu baseos ad incisuram acutam vel rec- tangulum inter lobum medium et lateralem majorem 1—44" Lobus medius' basi vel. paulo supra basin 14—24” latsts: Pe- 237 " tiolus 1—3” 1. Bracteæ 4” 1. Pedunculus 1—7”1. Pedicellus alle. 5—410'". 1. Sepala 4” 1, Hos intet af de foreliggende Exemplarer frejeies: Stænglen nogetsteds fleer end 3 vingede Kanter, og jeg vilde have troet at have en fra I. quadrangularis bestemt forskjellig Art for mig, naar jeg ikke havde havt Forfatterens Exemplar til Sammenlig- ning. Om det end forholder sig rigtigt, at Stænglen — tildeels, og maaskee nedentil — kan være fiirkantet, saa er dog Diagno- sen hos Choisy aldeles vildledende. Stænglen er aldrig sammen- trykt, Blad og Bladstilke ofte flere Gange stårre end Angivelsen hos Choisy, og Bladstilken er aldrig vortet-ru. Planten er ny for Afrikas Fastland. 22.- Evolvulus linifolius Linn. Choisy in DC. prodr. v. IX p. 449. Ev. azureus Vahl MSS, Schum. og Thonnings Beskr. »162. Evolvulus azureus Collectan. Guin. Th.” Hb. Schum. Bentham (Fl. Nigr. p, 470) anfårer Ev. alsinoides fra Accra og mener, at Ev. linifolius er blot en smalbladet Form af hin. Denne Anskuelse er sandsynligviis meget rigtig, men indtil Be- viset er leveret, har jeg troet at burde opfåre det foreliggende Specimen som Ev. linifolius, da Choisy's Diagnose for denne Art Passer ret godt, medens hans Diagnose for Ev. alsinoides i en- hver Henseende er afvigende. Ogsaa den. paa det grånne For- bjergs Øer fundne Art er af Webb (i samme Bog, p. 153) op- fort som Ev, linifolius. — Af Choisy er Thonnings Plante (p. a. St, p. 448) med nogen Tvivl anfårt som Synonym til Ev. villosus Ruiz y Pavon. Fl. peruv.; men den Plante, som jeg anseer for … at være Ev. villosus, og som jeg fandt i lås Sand paa den ved det store Jordskjælv med Rullesteen oversaaede Slette mellem Callao og Lima, er aldeles forskjellig. Oversigt over de videnskabelige Måder i den naturhistoriske Forening i Aaret 1854. d. 20de Januar meddelte Prof. Sfeenstrup Resultaterne af sine Undersågelser over Træmiderne af Slægten Phytoptus Dujardin og over den for- skjellige Form af de Punge og Ruller, som de frembringe paa Bla- dene af Prunus Padus, coætanea og spinosus, Pyrus malus, Acer campestre og Pseudoplatanus, Corylus Avellana, Salix capræa 0$ Thymus Serpyllum. Stp. vilde næste Sommer igjen forfålge disse Former og deres Indvirkning paa vore Skoves Træer; han mente, at man allerede kjendte 12—13 Arter af dem, og antog at de sna- rest vare Larveformer til forskjellige Mider. Ørsted fremviste 3 dd Planter fra Central- Amerika, nemlig Banen integrifolium fra Costa-Ricca , Ophiosty ylis micrantha, en ny Slægt af BGK bkesdknte Familie, og Trigonia glabra. d. 3die Februar gav Cand, mag. Fogh en Oversigt over Graphitens Forekomst og Bede særligt dens snes i Staten New-York i Nord- Amerika (S. 205). d. 8de Februar meddelte Bibliothekar J. Lange nogle Exempler paa Planters Åcelimatisation (S. 37); og AG Vaupell holdt et Foredrag over Maalsing af Karbund- terne hos fleeraarige Planter og de Resultater, som deraf kunn? udledes med Hensyn til Væxten af disse Planters isnsetke (See S: 49). d. 17de Februar fremlagde og gjennemgik Dr. Ørsted Central-Amerikas Åcan- thaceer (S. 113). 239 … Efter Foredraget fandt en kort Discussion Sted imellem Dhrr. Orsted og Didrichsen om Betydningen af enkelte Dele i Acantha- ceernes Blomst. d. 22de Februar gav Hr. Didrichsen en SSR over sine engetee over nogle guineiske Convolvulaceer (S. 214 d., 3die Marts gav Cand. Hoff en Udsigt over Tinstenens Findesteder og de den ledsagende Mineralier og beskrev derefter nærmere dens Forekomst ved Arsut Fjord i Grånland (S. 201); hvorefter Dr. Ørsted oplyste Udviklingen af Blomsten hos Acanthaceerne, d. 17de Marts sees Dr. Ørsted sine Meddelelser om Central- Amerikas ceer og udtalte sig navnlig over Familiens mere Inddeliag og geographiske Udbredning ( S. 173); hvorefte Professor Steenstrup meddelte et Bidrag til nirgee om Di- phyidernes Udbredning i de nordiske Have (Diphyes biloba surs ta- gen paa 59? N.Br. og 18? V.L. samt paa 59? N.Br. og 139 V.L.). d. 22de Marts holdt Etatsraad Professor error et Foredrag over Gangdannelser og Gangudfyldninger samt over Kogsalteis Betyd- ning i denne Henseende. (See Hiakcissn Selskabs Oversigter for 1854 S. 91). d. 31te Marts holdt Professor Steenstrup et Foredrag om den rette Opfattelse af de somlkter beskrevne Parasiter paa visse Krebsdyr: Peltogaster Paguri Rtrke og Pac hybdella Carcini Rirke. (See Oversigt over Videbskulerndd | Selskabs Forhandlinger for 1854 S. 145.og S. 214). d. 2tde April meddelte Etatsraad Forchhammer Resultaterne af sine Under- sågelser over Metallernes Forekomst i Jord- og Steenarterne og fort- satte Udviklingen af sin Theori om Fer eg Udfyldningsmaade. (S. Vidensk. Selsk. Overs. f. 1854 S. 91). d. Ste Mai fag Dr. Ørsted en ny Art af Slægten Pentacrinus (P. Milleri rd.) fra St. Croix fy snbepende dens specifiske Uovereensstem- kilder med P. Aster! Professor reine refererede Prof. v. Siebolds Sodsstseliler over Echinokokkernes Udvikling til Tænier (meddelte i Zeitschrift fir wissenschaftliche Zoologie). d. 26de Mai fortsatte Cand. Vaupell sine Meddelelser om Maalning af Kar- bundterne i dicotyledone Planters Mellemstokke (See S, 49). Professor Steenstrup fremviste en ny tropisk Corymorpha-Art fra Rio Janeiro (See S. 46) og Næbét af en gigantisk, ved Aalbæk i Decbr. 1853 opdreven, Cephalopod; hvorefter Inspector Reinhardt meddelte en Berigtigelse med Hensyn til en ham af Prof. Burmeister tillagt lagttagelse af Nengn paa Pang hos sydamerikanske Pungrottier (S. 105). ge 240 d. 8de Novbr. meddelte Prof. Steenstrup, at Professor Pedersens Afhandling om Vaarens Komme, der var meddelt som et populært Foredrag i den naturhistoriske Forening d. 17de April, vilde blive optaget ide ,videnskabelige Meddelelser” (S. 1), hvorefter i i Cand. mag. Litken meddelte en Oversigt over de hidtil fra Havet ved Grånlands Vestkyst kjendte Arter af Ophiurer (5.95) og oplæste en Notits om Slægten Pachyurus Aguss., hjemsendt af Professor J. T. Reinhardt (8. 108). Professor Steenstrup fremviste nogle af Mariendal- Mose ved Kjøbenhavn opgravne Stokke af et Bæverbo (sce: Oversigt over Vi- densk. Selsk. Forhandl. 1855 S. 2-3) samt nogle Kronhjorteknogler fra forskjellige Tårvemoser, hvori der endnu sad afbrudte Stykker af Pilespidser af Flint. d. 17de Novbr. fremviste jog gjennemgik Dr. Ørsted Mexikos Acanthaceer og isses EreneR (See S. 113), hvorefter Professor Steenstrup fortsatte sine Bidrag til Kundskab om andels renere Fauna ved at fremvise 3 Knogler, henhårende til 2 eller 3 Individer af Alca impennis L., fra Kjokkenmåddingen ved Meilgaard, d, iste Decbr. meddelte Læge Didrichsen kritiske Bidrag til Kundskab om forskjellige Planteslægter (S. 182), og -» Litken fremviste de i Universitetets Sonngiete Museum Skeel oceaniske Fiske af Familierne Scomberoides, Scom- beresoces, Scopelini og Slægten Leptocephalus d. 8de Decbr. fortsatte Læge Didrichsen sine kritiske Bidrag til Kundskab om DEN Planteslægter (See S. 182) og udtalte sig om Anaphy- en, i hvilken Anledning han udhævede Ståvblomsten hos Eu- skere som et mg paa et Blad stillet dar isaer: af og be- | grændsende en Prof. øren: fremviste forhistoriske Levninger 2 af Vildkat- ten og Lossen fra Meilgaard. d. ER Peet. ger Profess 6 dske Astera- anthion — Årtier al LA 4 Srs. vv Hr; er Onan alminde- ab Form, Å. polaris M. 7r., som er Grånlands største Asteracan- thion- Art og A. problema Stp., der er sexarmet og udmærker sig ved en ejendommelig Delingepreres eller ved et gjentaget Tab re de 3 Arme paa den ene Side, saa at stedse 3 findes mere eller min- dre i Udvæxt, = A, roseus Mit. Trosc4), mm ————=—=: g "Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn, Aaret 1855. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Kjéåbenhavn. Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri . via F..5. Muhle. Re | - 1856—1857, "Redactionen af dette Tidsskrift bestaaer af Professorerne Reinhar Indhold. Myrtaceæ centroamericanæ. Bestemmelser og Beskrivelser af Dr. O. Berg. Meddelt af Dr. A. S. Ørsted . . . Om det centralamerikanske Bilan Cjeeek ERREREEER Pareira) og Balsamkysten, af Dr. A. S. Ørsted . . TF Trykte i Jui 1856 og uddelte ved Naturforskermådet i Christiania i samme Maaned, Et Bidrag til Geirfuglens, Alca danpennis Linn., Naturhistorie, og særligt til Kandskaben om dens tidligere Udbredningskreds (hertil et Kaart og en Tavle), af Prof. J. J.S. Steenstrup . ig GP Gik formedelst Forfatterens Sygdom først i Trykkeriet i November Maaned 1856, omdelies i April 1857, Oversigt over de videnskabelige Måder i den naturhistoriske Forening I Anret- 1855; É 72 bd Side 33. Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn. 1855, Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. ga 2 Myrtaceæ centroamericanæ %). Bestemmelser og Beskrivelser af Dr. 0. Berg. Ved A. Ørsted. Suberdo Hyrteæ. DC. Prod. 3. 230. Tribus 4. Myrcioideæ Berg, Embryo cotylis foliaceis, corrugato-contortuplicatis. Myrcia DC. 1. Myrcia plicato-costata Berg, ramulis foliisque novellis et paniculis Sericeis, foliis petiolatis chartaceis oblongis v. ob- longo-lanceolatis, basi acutis, apice longissime acuminatis, adultis 8labris utrinque nitidulis, supra impresso-obscure-, pellucido-punc- lalis, demum opacis, plicato-costatis, tenuissime reticulatis limbi- NeTviis; paniculis axillaribus et subterminalibus , -oligo-carpicis ; ”baccis Ovatis, sepalis parvis conniventibus coronatis, 1—2 spermis. Rami teretiusculi glabri, novelli compressi. Folia 48—40'” Tonga, 8—412'” lata, minora ovato-oblonga, obtusiora, petiolo 1'" longo, venis rectis subdivaricatis. Paniculæ decompositæ 9—418'” longæ, ad apicem ramorum simpliciores. Baccæ 4'" longæ. « Jeg fandt den i skyggefulde Skove ved Turrialva i Costa- ica i en Håide af 3—4000 Fod med Frugt i Mai, VORE RER REE ane ERE ERNE EDR rod ”) Da der blandt de af mig i Vestindien samlede Myrtaceer fandtes n gle nye Arter, har jeg ogsaa optaget disse, men måne Ldbesamner i Eg 2 2. Myrcia Oerstediana Berg, ramulis foliisque novellis sub- tus paniculisque pubescentibus, demum glabris; foliis breviter ”petiolatis membranaceis demum chartaceis lanceolatis basi acutis, . apice longissime acuminatis, nitidulis creberrime minuteque pellu- cido-punctatis, supra tenuissime reticulato-venosis, subtus costa- tis prope marginem limbinerviis; paniculis axillaribus folium sub- aequantibus; baccis oblongis, sepalis deltoideis acutiusculis ciliolatis conniventibus coronatis åÅspermis. re Rami teretiusculi, glabri, novelli compressi. Folia 2—34"” lg., 8—40”" lt., inferiora sæpe elliptico-oblonga, minora; petiolo 1/” 1g., venis patulis. Panicule 20—30"” Ig., demum glabrius- culæ. Baccæ 6'” lg, 21” lt. Maxime affinis M. plicato-costa- tæ Bg., sed distincia: indumento, foliis tenuioribus, creberrime pellucido-punctatis, haud plicato-costatlis, floribus paniculatis, baccis oblongis. : Voxer paa samme Sted som den foregaaende. Fråene og tildeels Bladene baade af denne og den foregaaende Art have en behagelig Lugt, noget lig Cacaobånnens, men mere aro- matisk. 3. Myrcia discolor Berg, ramulis foliisque novellis subtus, racemis et alabastris brunneo-pubescentibus, foliis petiolatis char- taceis, ovato-oblongis basi acutis apice leviter obtuseque acumi- natis discoloribus obscure pellucido-puncetatis, glandulis vix ele- vatis, utrinque reticulato-venosis limbinerviis, racemis subtermi- nalibus paucifloris, folio brevioribus, germine biloculari, sepalis inæqualibus ovatis exterioribus minoribus obtusiusculis , interiori- bus obtusis. Rami teretiusculi glabri, novelli compressi. Folia 12—27'” lg., 6—10”” It., petiolo 1—41"” lg., venis subpatulis tenuibus. Racemi 9'” lg. Alabastra 4” lg., bibracteata. Germen 2locu- lare, 4ovulatum. Sepala 5 subrotunda, extus sericea. — Ab M. splendenti DC. differt foliis basi acutis discoloribus leviter É ; iseque acuminatis obscure pellucido-punctatis et floribus cemosis. Voxer paa samme Sted som den foregaaende. 4. Myrcia melanoclada Berg, ramulis foliisque novellis sub- S præsertim ad costam brunneo-pubescentibus, foliis breviter etiolatis chartaceis oblongis v. elliptico-oblongis, basi aculis, ice elongate acuteque acuminatis, discoloribus, obscure pellu- do-punctatis supra puberulis demum glabris ufrinque nitidis, liculato-venosis limbinerviis; paniculis axillaribus et subtermina- bus glabris oligocarpicis 4-2nis; baccis oblongis, sepalis mg E tis &btusiusculis inægqualibus coronatis, 14—ådspermis glabris. Rami cxophloeo' delabente; ramuli ågoni, novelli compressi. lia 16—40'”. Ig,., 7—43'” It. petiolo 2—1'” lg., venis te- Wibus subpatulis. Panicule 4—44" lg., Baccæ 34” 1g., 2177 Maxime affinis M. discolori Bg., sed distincta: foliis longiori- DUS, elongate acuteque acuminatis, neque basi acutis neque lendentibus; paniculis demum glabris. Jeg fandt den paa Bjergene syd for Cartago, i en Håide af 5—6000" med Frugt i Januar. 5. Myrcia costaricencis Berg, ramulis foliisque novellis St btus, petiolis, paniculis, bracteis et alabastris ochraceo-villosis ; Oliis petiolatis membranaceis ovatis v. ovato-oblongis basi obtu- SV. rotundatis, apicem versus sensim leviter obtuseque acu- Minatis, novellis supra puberulis demum glabris nitidis subtus hdem puberulis, utrinque glandulis crebris majusculis elevatis Jellucido-punctatis et tenuiter reticulatis limbinerviis; paniculis xillaribus et subterminalibus bracteatis folio brevioribus; germine Oculari, sepalis ovatis obtusiusculis subæqualibus intus glabris extus villosis. FR Rami teretiusculi, novelli compressi. Folia 143—24" lg. 12% 1, petiolo 44" 1g., venis plurimis subpatulis. Pani- ulæ 4/7 lg. et ultra, Alabastra 44" lg., bibracteata. Ger= "lg É 4: w men Zloculare, 4ovulatum. Sepala 5. Petala 5 subrotunda, extus sericea. : Voxer paa samme Sted som den foregaaende. 6. Myrcia acuminata DC. Prod. 3. 256. — Seemann Flor. Pan. 126. É Seemann fandt den i Savanner ved Panama. Tribus 2; ”Eugenioideæ Berg. Embryo cotylis crassis carnosis discretis v. margine v, om- nino conferruminatis. Eugenia DC. pro parte, nec Micheli. = Pedicellis axillaribus Afloris. 7. Eugenia oreinoma Berg, ramulis petiolis nervis venisque et pedunculis densissime brunneo-pubescentibus v. subtomentosis, foliis petiolatis chartaceis ovatis basi breviter aculis v, obtusis, apice obtuse acuminatis, minute obscureque pellucido-punctatis reticulalo-costatis; venis longa a margine distantia arcuatim uni- tis ibique extrorsum iterum ramosissimis- anastomosantibusque; pedunculis lateralibus solitariis Acarpicis; bacca pyriformi 1—35- sperma, sepalis 4 ovatis rotundatis apice incurvatis ciliolatis inæqualibus coronata, Rami teretes, novelli compressi. Folia A—44” 18... 238—34' lt., subtus pubescentia, petiolo 3—4” Ig.; venis erecto-på> tulis. Pedunculi ad nodos defoliatos ramorum oriundi, 744”? longi, validi. Bacca 9” lg, 6'” lt., bibracteata. — Embry0 generis. Jeg fandt den i skyggefulde Skove paa Bjergene mellem Cartago og Candelaria i en Håide af 6—-7000 Fod. 8. Eugenia truncata Berg, ramulis foliisque ad petiolum costamque ochraceo-villosis, foliis brevissime petiolatis chartaceis REE EEN EET EN VER HEE mk SØ " øvali-oblongis acuminatis creberrime pallideque pellucido-punctatis, " adultis supra exceptis nervis glabris, subtus pubescentibus reti- ” Culato-costatlis, venis longissima a margine distantia arcuatim " unitis ibique extrorsum iterum ramosissimis et anastomosantibus, 2 pedunculis solitariis lateralibus Acarpicis, bacca obovata sepalis 2 subrotundis concavis ciliolatis inæqualibus coronata glabra. ; Ramuli obtuse 4goni, novelli compressi. Folia 2444” å lg., 12—20” It., petiolo 4” Ig., venis erectis v. subpatulis … remotis. Pedunculi 6—7"” lg. ex nodis defoliatis ramorum egre- " dientes, Bacca 7” Ig., sepalis 4 coronata. Maxime affinis E. oreinomæ Bg, sed distincta foliis angu- " Stioribus brevissime petiolatis basi truncatis, pallide pellucido- E punctatis. Voxer paa samme Sted som den foregaaende. "= Pedicellis axillaribus Afloris binis, ternis aut pluribus. | Eugenia Thomasiana Berg, ramulis minutissime puberulis, å foliis petiolatis rigede chartaceis ovalibus v. suborbiculari-ovalibus, basi breviter acutis, apice brevissime obtusissimeque acuminatis Y. obtusis, excretis glabris, subtus sparse fusco-pellucido-glan- dulosis reticulato-venosis , arcuatim limbinerviis, pedicellis basi bracteatis, e racheola perbrevi oriundis, .i—3ni, Åcarpicis folio dimidio brevioribus, baccis globosis glabris 4—5 spermis sepalis orbicularibus concavis ciliolatis coronatis. Rami novelli compressi. Folia 44—24'” lg, 1546 i: petiolo 1—2'” 1g.; venis suberecto-patulis. Pediceli 8—12" E lg., bracteati. Bacca 7—8'" diametro, sepalis 4 subinæqualibus |coronata. Semen magnum globosum. : Ek Jeg fandt den i tårre Kratskows paa St Thomas. Fit Florilus azillaribus subsessilibus aut in awillis fasciculato-glomeratis breviter pedunculatis. i Eugenia flavo-virens Berg, ramulis petiolis pedunculisque Minute puberulis; foliis breviter petiolatis, rigide chartaceis, ob- 6 longo-lanceolatis v. elliptico-oblongis, utrinque angustatis, basi acutis, apice obtuse acutatis, discoloribus, adultis glabris, utrin- que elevato-pellucido-punctatis, supra aveniis, subtus flavo-viren- tlibus, obsolete venosis et limbinerviis; pedunculis axillaribus, brevissimis, racemoso-2— 4 floris, demum petiolo paulo longiori- bus; drupis globosis, Aspermis, sepalis 4 minimis obtusis erec- lis coronatis. Rami teretiusculi, glabri, novelli compressi, Folia 5—410'" Ig., 21—4'" It., subtus fusco-punctata; peliolo 47” lg. Rhacheola racemorum 4—414"" Ig., bracteata. Drupae 2" diametro. Jeg fandt den i tlårre Kralskove paa Qen St. Jan. De aro- … matiske Frugter ere bekjendte i Handelen under Navn af Guava-Bær. 9. Eugenia Leucadendron Berg; ramis albidis, glabris; foliis petiolatis, pergamaceis, obverse oblongis, basi cuneatis, apice abrupte acuminatis, adultis excepta costa glabris, sub lente va- lida minutissime pellucide-punctatis, supra opacis, obsolete reli- culato-venosis, subtus costatis, tenuiter reticulatis, arcuatim lim- binerviis; fleribus axillaribus, subsessilibus, 3—6nis, petiolo brevioribus; baccis obovalis, striatis, Aspermis, sepalis 4, del- toideis, acutis, utrinque rufo-sericeis coronatis. Rami obtuse 4goni. Folia 73" 1g., 30” 1; petiolo 3'” lg.; venis erecto-patulis. Pedicelli validi brevissimi. Baccae ne Sr hade); dl Paa Vulkanen Irasu i Nærheden af Cartago i en Håide af 5—6000 Fod. 5% Pedunculis racemosis, cymosis v. paniculatis axillaribus aut subter- minalibus. 10. Eugenia lepidota Berg; ramulis foliisque subtus, pedun- culis, alabastris et fructibus ochraceo lepidotis; foliis petiolatis, chartaceis, obovato—oblongis, basi cuneatis, apice abrupte acumi- natis, discoloribus, supra sparsius lepidotis, demum glabris, ele- vato-impellucido-puncetatis, obsolete venosis, limbinerviis; pedun- 7 — culis axillaribus et subterminalibus , petiolum subaequantibus, " 8—6floris v. obliteratione 1—2floris; germine biloculari ; bacca subglobvsa , isperma, sepalis meeen rotundatis, concavis coronata. — Variat: «. cO0rymbosa; foliis ones battet obtuse breviterque acuminatis; floribus corymbosis. Ramuli compressi, Folia 16—22'” Ig., 7—411'” It.; petiolo 2—3"lg. Corymbi rhachis 3—2”7” Ig.,- pedicellis og ræ hasi bracteatis. Alabastra 4'” bibracteata, Bacca 6"” diametro, Ek striata,… Semen magnum. a P. pauciflora; foliis in petiolum decurrentibus, acute et lon- — giuscule acuminatis; pedunculis 1—3-floris. Folia 41—21” 1g., 7—12"" lt.; petiolo 14—2'" lg. Alaba- i stra 2/” lg. Germen Zloculare multiovulatum. , Sepala 4, Pe- " tala 4 subrotunda glabra 44”. lg. . Stamina…2%" "lg," Stylus "RR ig, | Jeg fandt den i skyggefulde Skove paa Vulkanen Barba i " Costa-Rica i en Håide af 6—7000 Fod med Blomst og Frugt i Mai, | il. Eugenia Oerstediana Berg; ramis laevigatis , ramulis racemisque subtilissime sericeis; foliis petiolatis, chartaceis, el- : liptico-oblongis, utrinque angustatis, basi acutis, apice acute acu- "minatis, glabris, laevigatis, rarissime pellucido-punctatis,. supra "subaveniis, subtus venosis, lønga a margine distantia duplicato- "arcuatim limbinerviis; racemis axillaribus, Åirarius 2nis, inter- "dum elongatis, folio brevioribus, sessilibus, 8—12floris; germine i biloculari; sepalis membranaceis, subaequalibus, beses) gla- " bris, ciliolatis. Rami teretes, exophloco delapso laevissimi, superne com- Pressi. Folia 2—3” 1g., 8—45'" It.; petiolo 27" Ig. ; venis sub- Patentibus.. Racemi rhachis 4—418'” Ilg., pedicellis 3—4”” Ig. Kernen Zloculare, loculis 4—Govulatis, bibracteolatum. Se= pala 4. 2 gm. 8 Ab Eug. maritima DC. (Mexicana) differt: racemis petiolum — | valde superantibus, indumento sericeo. Ved de sydlige Bredder af Nicaraguaso med - Blomst og Frugt i Marts. 12. Eugenia Cartagensis Berg; ramulis minutissime puberu- lis; foliis longiuscule petiolatis, rigide chartaceis, oblongis v. ob- longo-lanceolatis, basi elongate acutis, apice obtuse longiuscule acuminatis, interdum emarginatis, glabris, discoloribus, supra ni- tidis, lævigalis, aveniis, subtus obsolete impellucido-punctatis, tenuiter reticulato-venosis , limbinerviis; racemulis axillaribus, 4—6floris, petiolum subaequantibus; germine biloculari ; sepalis brevissimis, obtusis, inaequalibus. Bacca ovali, Asperma. Rami teretiusculi, laeves, sordide albi;- ramuli compressi, badii. Folia 16—25'” 1g., 4—91'” It., minora interdum ovalia; å petiolo 3'” Ig.; Vvenis tenuibus, subpatulis. — Racemuli glabri, rhachide 1—2"" Ig,; pedicellis 3—1'"Ig. Alabastra 44” Ig., mi- nute bibracteolata. Germen Floculare, multiovulatum. Sepala 4, subrotunda, ciliolata. Petala 4, orbicularia, 4” lg. Stamina 1 1 Byes 2] Bike 6 le. Eugeniae distichae DC. affinis, sed distincta. Voxer paa Vulkanen Irasu nord for Cartago i Costa-Rica i en Håide af 7—8000 Fod, hvor jeg fandt den med Blomst i Januar. ; 13. Eugenia Årayan (Seemann Flor, Pan. 125) Myrt. Årayan HBK. Nov. gen. ét sp. 6. 133; Seemann fandt den paa Vulkanen Chiriqui; den er ogsåå funden paa Anderne i Æcuador. 14. Eugenia guayaquilensis (DC. Prod. 3. 275) Seemann le 1925 Seemann fandt den paa Øen Cayba ved Veragua. 9 15. Eugenia sericiflora (Benth. Bot. Sulph. 97.) Seemann RU 5423. Almindelig ved Panama (Seemann). 16. Eugenia micrantha (Bertoloni Flor. Guatimal. 22) Walp. [Rep. 2. 185. I Guatimala. i re Eugenia Costa-Ricensis Berg. mser. 1 Costa-Rica (Warszewicz). Jambosa Rumph. amb. i. 121. 18. Jambosa vulgaris DC. Dyrkes i Haver. Stenocalyx Berg. Eugenia Michel. nov. gen. t. 108. Sepala 4 oblonga, membranacea; cetera ut Eugenia. Stenocalyx ligustrinus Bg. Eugenia ligustrina Willd. Spec. R. 662. DC: Prod. 3. 263. i I tårre Kratskove paa St. Croix og St. Thomas. Calyptranthes Swarz. 19. Calyptranthes Costa-Ricensis Bg. mser. I Costa-Rica (Warszewicz). ; > Calycolpus Bg. 20, Calycolpus Warszewiczii Bg. mser. I Veragua (Warszewicz). Calytropsidium Bg. 21, Calytropsidium Friederichsthalianum Bg. mscr. I Guatimala (Friederichsthal). 10 Tribus 3. Myrtoideae Berg. Semina ossea, hippocrepica. Embryo uncinato-curvatus. Psidium Linn, gen. n». 615. DC. Prod. 3. 235. 22. Psidium laurifolium Berg; ramulis 4gonis, novellis fo-. ] liisque junioribus subtus, pedunculis et germinibus dense fusce- E scenti-pubescentibus, ”subvelutinis; foliis petiolatis, rigide charta- i ceis, oblongis v. elliptico-oblongis, utrinque angustatis, acutis, | discoloribus, junioribus obscure pellucido-punctatis, supra pube- J rulis, adultis impunctatis supra nitidis, glabriusculis, reticulato- É venosis, subtus pubescentibus, reticulato-costatis; venis 8—10nis, 7 » suberecto-patulis, adscendentibus, prope marginem arcuatim uni- tis; pedunculis axillaribus,. Afloris, petiolo duplo longioribus ; E germine 3loculari; calyce demum bdpartito, lobis oblongis, sub- É aequalibus. Å Rami teretiusculi, glabri. Folia 26—36'” lg, 10—17'” lt.; i petiolo 2” lg, Pedunculi 3—4"” lg. Germen 2”” Ig. Calycis E lobi coriacei 3” lg. revoluti. ; å Jeg fandt den paa Vulkanen Masaya i Nicaragua i en Håide i af c. 1000 Fod med Blomst i November, 23. Psidium Costa-Ricense Berg; ramis superne dågonis, novellis pedunculisque brunneo- subtomentosis; foliis petiolalis, rigide chartaceis, oblongo-ovalibus v. ovali-oblongis, basi cuneatis, apice acute acutatis, disceloribus, obscure et minute pellucido- puuctatis, supra puberulis, nitidis, tenuissime reticulalis, impress0o- venosis, subtus dense adpresseque cano-pubescentibus, reticulalo- Costatis; venis 7—9nis, patentibus, adscendentibus, prope mar” ginem arcuatim unitis; pedunculis axillaribus, petiolo multo lon- gioribus, Afloris; alabastris pyriformibus, sub calyce constrictis, 1 clausis, obtusis, demum Apartitis; germine Jloculari; bacca obovata, hirta. Folia 34—42'" 1g., 18—292'" lt, inferiora interdum obo vata; petiolo 21—3'” Ig. Pedunculi 8—10"” Ig. Alabastra sr få olg.. Germen Zloculare, multiovulatum. Stylus 47” lg. Bacca ' 7'" lg. sepalis revolutis coronata. É Paa Bjergene imellem Cartago og Candelaria i Costa-Rica ] i en Håide af 3—4000 Fod med Frugt i November. RA. Psidium monticolum Berg; ramulis Agonis petiolisque, i foliis subtus praesertim ad nervos, pedunculis et alabastris pilis i rufo-brunneis velutinis; foliis petiolatis, rigidis, ovali-oblongis, É basi obtusis v, breviter aculis, apice obtusatis, apiculatis, disco- 3 loribus, supra puberulis, nitidis, demum subglabratis, tenuissime Ø reticulato-venosis , subtus sub tomento elevato-, impellucido- —. Punctatis, venis 10—41nis, erecto-patulis, adscendentibus, arcua- . tim prope marginem unitis; pedunculis erectis, 3floris, petiolo å "longioribus; flore centrali sessili; alabastris pyriformibus, sub ] calyce constrictis, clausis, obtusis, demum Åpartitis; kecnkus g "dloculari; bacca globosa, glabra. — .Variat : É &. robustum ; foliis majoribus, basi obtusis. i Rami tereti-compressi, glabri. Folia 36—42"” Ig., 20—26'” udt.5 peliolo 5'” lg. Pedunculus 6—7"" lg., pedicelli …—2 "lg, Alabastra 5'" lg. RB. gracile; foliis minoribus, basi breviter acutis, Folia 26—38"" Ig., 144—49'" Ilt.; petiolo 2—3'”" lg. Bacca 6'" diametro. Jeg fandt den med Blomst og Frugt i Februar paa Vulkanen rasu i Costa-Rica i en Høide af 7—8000 Fod. i: 25. Psidium molle Bertoloni Flora Zuatimal. 292. t. 9 Walp. ep. 2. 4190. | I Guatimala. 26. Psidium Oerstedianum Berg; ramulis pedunculisque ca— 10-pubescentibus; foliis subsessilibus, superioribus chartaceisy " Ovali-oblongis, breviter cuspidatis, supra puberulis, subtus cano-' Velutinis, obseure pellucido-punctatis, inferioribus rigidis, ovatis, 12 basi cordatis, acute acuminatis, utrinque elevato-punctatis, pube- rulis et reticulato-venosis, arcuatim limbinerviis; venis suboctonis, adrectis v. subpatentibus; pedunculis solitariis, axillaribus, 1- floris, folium subaequantibus; germine 3loculari, velutino; calyce campanulato, puberulo, Sdentato. Ramus superne 4gono-compressus. Folia 9—20'" 1g., 6—11'” lt... Pedunculi 43—45'” lg. Germen 3'” lg., Zloculare, multiovulatum, bracteis 2 linearibus, 3'” lg. stipatum. Calyx 2” lg. Petala 5. Stamina 4'” lg. -: Stylus 3'/"-1g.5 stige pitatum. I Savanner i Frb iadkan Guanacaste med Blomst i Maris. 27. Psidium Guajava (Raddi Mem. p. 2): P. pyriferum L. P. pomiferum L. Rumph. Amb. I, 442. t. 48. — Rhede Hort. Malcbar. 3. 33. t. 35. — Blume Mus. bot. Lugd, Batav. 74. n. 181. — Seemann Flor. Pan. 125. Dyrkes i Haver og forekommer meget almindelig forvildet. 28. Psidium polycarpum Lamb. DC. Prod. 3. 235. — See- mann 1L-c. 425; En 3—8 Fod høi Busk, som forekommer almindelig i Sa- vanner ved Panama, hvor den benævnes Guajavo de Savana eller Guajavo peludo. Campomanesia Ruiy. et Pav. 29. Campomanesia glabra (Benih. Hooker Journ. of Botany V. 2 p. 319. — Seemann I, c. 125. — Myrtus? Goetheana Mart. — DC. Prod, 3. 240, Almindelig ved Panama og i en stor Deel af Sydamerika. Myrtus Lin, gen. 617. Myrtus sparsifolia Bergi ramis ramulisque, petiplis, pedun- culis et germinibus canescenti-velulinis; foliis brevissime petio- EH i | i i | ER SPEER de RS SNORE EEN NR TEN MES 13 Så " latis, rigide cartaceis, sparsis, confertis, oblongo-lanceolatis, utrinque angustatis, basi acutiusculis, apice acutis apiculatisque et recurvatis, pilis raris sparsisque adpressis obsitis, demum su- pra glabris, utrinque fusco-, obsolete pellucido-punctatis, nitidis, E aveniis; pedunculis axillaribus, Afloris, folio brevioribus; bacca i .Pyriformi, 4loculari, polysperma, sepalis 4 deltoideis, acutis, É Cconcavis, incurvis, ciliolatis, coronata, | Rami dense foliati. Folia 22—7'" 1g., 1—27" lt., interdum ; 3na, juniora ciliata, Pedunculi floriferi FLS fruthfert 44%). " Bacca 6'"Ig., 44'" lt. Semina hippocrepica, testa ossea obtecta, — Embryo generis. | Dyrkes i Haver paa St. Croix. É Myrtus Oerstediana Berg; ramulis novellis albo-sericeis; fo- É liis brevissime petiolatis, rigidis, elliptico-oblongis, utrinque angu- 2 Statis, acutis, cuspidatis, novellis utrinque et margine pilis raris, — sparsis obsitis, mox glabris, nitidulis, utrinque fusco-, pellucido- punctatis, obsolete venosis, limbinerviis; pedunculis solitariis, Ifloris, axillaribus, folio subaequalibus; bacca pyriformi, glabra, Bloculari , polysperma, sepalis 5 deltoideis, acutis, involutis Oronata,. ; Ramuli 4goni glabri, novelli compressi. Folia 9—18'" Ig., —8'" lt.; petiolo 4'” Ilg.; venis tenuissimis suberecto-patulis. Pedunculi fructiferi filiformes, 8'” lg. Bacca 6'” Ig., 4” It. emina hippocrepica ossea. Embryo arcuatus. Samme Sted som den foregaaendeé, Ugni Turczan Flora (B. Z.) 21. 711. Calyx cum ovario connatus quinquepartitus, laciniis lineari- is reflexis. Petala quinque obovato-rolundata. Stamina nume- Sa, filamentis complanatis multiserialibus, exterioribus majo- "Tibus, interioribus sensim decrescentibus, connectivo exteriorum IHatato, antheram bilocularem latere interiore gerente. Ovarium y 14 quadriloculare, loculis multiovulatis. Stylus subulatus apice in- curvus, stigmate acuto. Bacca calyce coronata quadrilocularis, loculis placentis valde prominulis incomplete bilocellatis 3—4- spermis. Semina hippocrepica, testa crustacea dura, embryone exalbuminoso curvalo ecotyledonibus cum radicula brevi in mas- sam conferrruminatis. — "Genus inter Myrtaceas chymocarpicas filamentis . complanatis distinctissimum, sed neglecta etiam hac nota, si cum Myrto convenire possit numero partium, embryonis fabrica recedit. Eugeniæ hoc signo approximatum, partium nu- mero alienum est (Walpers Annales 2. 626). 30. Ugni Oerstedii Berg; ramulis foliisque novellis ad mar= i ginem et costam mediam pedunculisque albido - strigosis; foliis brevissime petiolatis, ovatis, basi obtusis v. rotundatis, apice gradatim acutatis, adultis glaberrimis, discoloribus, supra splen- dentibus, rugosis, impunctatis, subtus fusco-, impellucido-punctatis rugulosis, aveniis; pedunculis folio longioribus, recurvatis; brac- teis. hypocarpicis lanceolatis, acutis; germine glabriusculo v. pilo- siusculo, 3—Aloculari; sepalis ovato-oblongis, sensim angusta- tis, obtusiusculis; staminum exteriorum antheris. lanceolato-subu- latis, apice obtusiusculis, glandula solitaria instructis, exalatis. Caulis ramosissimus, foliosus; rami 4goni, novelli compressi. Folia 4—9'” 1g., 24—6'" It.; petiolo 47" lg. Pedunculi 79" lg. Bracteae hypocarpicae 41—2" lg, fere 4'" lt. Sepala 5; g—14'" 1g., 4—1'" It. Petala 5, subrotunda, 24/” Ig. Differt ab U, Warszewiczii Bg,: foliis ovatis, basi obtusis, Supra impunctatis; antheris apice obtusiusculis; ab reiiquis Sp?” ciebus: forma foliorum et antherarum fabrica. Jeg fandt den paa Vulkanen Irasu i Costa-Rica i den lavere Deel af Egeregionen i en Håide af 8—9000"; det er saaledes af alle Myrtaceer den, som gaaer håiest op paa Bjergene i Central- amerika. . 341. Ugni Warszewiczii Bg. mscr. I Veragua (Warszewicz). 15 Tribus 4. Pimentoideae Berg. Seminis testa membranacea. Embryo spiralis v. subspiralis, Pimenta Lindl. in London Encycl. of pl. ex Wight Illustr. of Ind. bot. II. p. 12. Flores quaternarii vel quinarii; ovarium biloculare; ovula in «loculis solitaria vel plurima pendula e placenta prominente; se- mina in fructus loculis solitaria vel plurima subreniformia, testa tenui molliuscula; embryo cylindricus spiraliter involutus, cotyle- dones conferruminatæ, albumine molliusculo gelatinoso inclusæ. "… Årbores caribæi: foliis ovali-oblongis; floribus paniculatis. 32. Pimenta vulgaris (Lindl. 1. c.) Myrtus Pimenta L, — Eu- genia Pimenta DC. — Bayberrytree Hugh Barb. 445 t. 10. — Bot. Mag. t. 1236. — Tussac flore des Antilles 4. 32 t. 12. Allehaandetræet (Jamaicapepper, All-spice-tree) voxer. især i stor Mængde paa Nordsiden af Jamaica, hvor det ogsaa dyrkes i egne Plantager, Det er et lille Træ, hvis Stamme ikke har mere enå 40—14 Tommer i Diameter. Det begynder at sælte Frugt i det tredie Aar, men bærer fårst rigeligt i det 7de Aar. De umodne Bær indsamles og tørres paa Husenes flade Tage eller paa Jorden. De modne Frugter tabe noget af deres stærke Åroma og have da nogen Lighed i Smag med Enebær. I 1829 indførtés i England 3,599,268 Pund Allehaande, hvoraf det Meste var fra Jamaica. Paa Bjerget Aguacate i Costa-Rica (c. 1500). Pimenta acris- (Wght. 1. c. fig. 6) Myrtus caryophyllata Jacq. — Myrcia pimentoides DC. Prod. 3. 243. — Myrtus acris Sw. fl. Ind. occ. 2, 909. — Myrcia acris DC. 1. c. 243. — Euge- nia acris Wght, et Arn. Prodr. flor. Penins. Ind. or. v. 2. 13. Paa Nordvestsiden af St. Croix. De meget aromatiske Blade og Frugter anvendes til Tilberedning af Bayrum. 16 Subordo. Lecythideæ Rich. Folia alterna, epunctata. Stamina plurima in urceolum hine abbreviatum illinc in ligulam petaloideam productum caalita. Fructus ut plurimum disco epigyno operculatim secedente apertus. Couroupita Aubl. 33. Couroupita nicaraguensis DC. Prod. 3. 294. å Medens Lecythideerne spille en saa viglig Rolle i Sydamerika, er delte den eneste Art, søm overskrider Landtangen ved Panama. Det er et af de anseligste Træer i Skovene mellem Granada og Tor- tuga, som allerede i Frastand er let kjendelig ved sin håie, lige Stamme, sin regelmæssige runde Krone og ved sine store kugel= runde Frugter, som sidde samlede i tætte Bundter. Jeg fandt i modne Frugter i Februar. Dette Træ kaldes af Landets Indvaa- É nere Sapote del Mico, da Frugterne have Lighed med Sapotens | og gjerne spises af Aberne. En meget nærstaaende Årt, C. 3 guianensis, er bekjendt paa Guiana under Navn af Kanonkugletræet. É Lecythideerne betragies af nogle Forfattere (Richard, Lindley) som en egen Familie, men af andre (De Candolle, Endlicher) som en Un derafdeling af Myrtaceerne. Det er rlesitagibes de nEvexteade Blade meen je: File stedeværelsen af Biblade ogKimens kd Forhold, som have bev æget Eotanikerie til at fjerpe disse Planter fra Myrta- ceerne. men alyæleene Blade Forekomse hyppigen syd makge hiyhøllandete My rtaceer, tea Calothamnus, Tristania, Benafortin, Melaleuca, Eudesmia); fremdeles finder man Biblade hos Calycothrix, og endelig frembyder Kimen ganske samme Forhold hos Eugenioideerne som hos Lecythideerne. Jeg troer derfor, at det n Underafdeling af Myrtaceerne, da de stemme overeens med flere af de mes! typiske Former i Charakterer, som her upaatvivlelig maa tillægges den største Betydning, nemlig i Kimens Beskaffenhed og i den hætteformige Afsnåring i Blomstens Dele. Vi gjenfinde saaledes hos lLecythideerne — om muligen endnu stærkere udtalt — den for mange I] Myrtaceer (fornemmelig Bagere deerne og Barringtonieerne) saa håist S: SS k E Emmy Sizes SEE REE nt. Mas se Mr se kerae 3 gel tun ders Es en LE SES Mi as ide ege SP TEE SE KAN ede art pag SEERE TE RENEE TE ty Kimens Dele, saa at hele Fréets Kjærne kun bestaaer af en oval solid Masse, hvor man ikke finder nogensomlelst Søndring af Stængelspire, Rodspire og Fråblade, ganske ligesom hos Orchideerne og Hypopityeerne. Ikke mindre charakteristisk er den hætteformige Afsnåring af forskjellige af Blomstens Dele. Den findes saaledes i den yderste af Blomstens Bladkredse hos Euca- lyptus og Calyptranthes, hvor den frie Deel af Bægeret falder af som en lås Hætte, og i den anden Kreds af Blomstens Blade hos en stor Mængde af den gamle Verdens Myrtaceer (Syzygium, Caryophyllus, Acmena), hvor Kronens Blade ere hætteformigt sammenvoxne og falde af paa samme Maade som de foregaaende. los Lecythideerne viser nu det samme Forhold sig i de to andre af Blomstens Bladkredse, nemlig Stévbladene og Frugibladene. De sammenvoxue Ståvtraade voxe paa den ene Side ud og danne en Hætte over Ståvveien, og den åverste Dcel af Frugten afsnåres som en Hætte eller et Laag, hvorved Frugterne af disse Planter, da de ere meget store og tykskal- lede, undertiden faae Udseende af kunstige Kar (Krukketræet). Da saaledes de to for Myrtaceerne mest charakteristiske Forhold endog finde deres håieste Udtryk blandt Lecytbideerne, er der vistnok ikke tilstrækkelig Grund til at adskille disse Planter fra hinanden som forskjellige Familier, om de ogsaa i Vegetationsorganerne frembyde væsentlige Forskjelligheder ; thi — som oven- for bemærket — vise de nyhollandske Myrtaceer, at man ikke i alle Led af denne Familie tår tillægge de Charakterer, som hentes fra Bladene, en saa stor Betydning, som man ved udelukkende at tage Hensyn til de fleste af den gamle og nye Verdens Former let kunde fristes til. Myrtaceerne håre overhovedet til de Familier, hvis systematiske Bear- heidelse langt fra tilfredsstiller de Fordringer, som vi maae gjåre til én na- turlig Inddeling. Vi savne endnu nåiagtige Analyser af de fleste Arter, dog især af dem, som tilhåre den gamle Verden. Det vil fornemmelig være af Viglighed at faae nåiagtige Undersågelser over Froets Beskaffenhed. Der er neppe nogen Tvivl om, at der i denne Henseende blandt den gamle Verdens Former vil vise sig ligesaa væsentlige Forskjelligheder som dem, man i den Senere Tid har opdaget hos de amerikanske, og som ogsaa her ville kunne al- give et sikkert Grundlag for en naturlig Inddeling. Den gamle og den nye Verdens Myrtaccer henfåres af De Candolle, Endlicher og Lindley til samme Subordo; men de Forskjelligheder, som de fleste asiatiske Former vise enten i Bæger eller Krone, ere vistnok tilstrækkelige til at sondre dem fra de ame- rikanske som en egen Subordo, idet de enten have sammenvoxne og hætte- formigt affaldende Kronblade eller saaledes som adskillige af Blume i den se- nere Tid fra Java beskrevne Slægter (Cleistocalyx , Strongylocalyx , er Myrtus, Microjambosa) affaldende Bægerblade. — Slægten Soneratia har ikke, Saaledes som i Almindelighed angives, halv oversædig Frugiknude, men denne er aldeles fri, saa at jeg endog anseer det for tvivlsomt, om denne Slægt kan henføres til Myrtåceernes Familie, i hvilket Tilfælde den da maa danne en egen Underorden. Hvorvidt Barringtonieerne med Rette fjernes af Lindley fra Myriaceerse 3 er vel endnu tvivlsomt; hvis Kimen virkelig, saaledes som Endlicher sg ler danner en sammenhængende Masse, turde Tilstedeværelsen af Froåhvide Mmaaskee ikke være tilstrækkelig Grund til at fjerne dem fra Myrtaceerne, da Pimentoiderne jo ogsaa have Froåhvide, ihyorvel den er mn g 18 Oversigt over Syrtaceernes Udbredning i Amerika. Der er ifålge ovenstaaende Fortegnelse i det Hele 33 Arter å af denne Familie kjendte fra Centralamerika, af hvilke de fleste É (11) henhåre til Slægten Eugenia; efter denne ere Myrcia og ; Psidium de talrigste, medens Campomanesia, Calyptranthes, Caly- 7 colpus, Calytropsidium, Pimenta og Couroupita kun optræde med 7 een Art hver. Dog udgjår dette Antal — ihvorvel Myrtaceerne i forholdsviis ere meget svagt repæsenterede paa denne Side af. Æquator — maaskee ikke mere end Trediedelen af det, som vir- | kelig findes her; thi deels er endnu kun den mindste Deel af ; Centralamerika bleven undersiågt i botanisk Henscende, og deels | ere mange af Myrtaceerne meget håistammede Træer, hvorved det ofte bliver meget vanskeligt for den Reisende at komme Er Besiddelse af de til Plantens Bestemmelse fornådne Blade, Blom- . ster og Frugter, Myrtaceerne ere i Centralamerika baade med i Hensyn til Arternes og Individernes Antal fremherskende i de Håider af Bjergene, som have et subtropisk og fugtigt Klima. Der forekomme saaledes 21 Arter imellem 3— 6000', fornemme= lig paa den åstlige Heldning af Cordilleren i Costa-Rica, medens | 12 Arter ere kjendte fra de Dele af Landet, som have et tropisk Klima. Dog vil maaskee senere Undersågelser vise et andet | Forhold i denne Henseende, -da Urskoven i Centralamerikas Lav- land hidtil er bleven mindre undersågt end de håiere Bjergre= gioner, Over 6000' aftage disse Planter meget i Antal; kun Å i Arter ere kjendte fra denne Håide, nemlig: Eugenia cartagensis; Psidium monticolum, Ugni Oerstedii og U. Warszewiczii. Disse | sidste udgjåre tilligemed Siphocamphyler og Fuchsier 0. ål, 2 en væsentlig Bestanddeel af den prægtige Underskov, som i, Egeregionen i en Héåide af 8—9000' henriver Botanikeren ved Mangfoldigheden af de sjeldneste og skjønneste Planteformer- Psidierne ere her som -overalt fornemmelig fremherskende 1 Savannerne. Psidium Guajava er i Centralamerika ligesom over-= 19 hovedet i de fleste Lande mellem Vendekredsen en meget ud- "bredt Ukrudtsplante”%). See vi hen til Myrtaceernes Udbredning i den åvrige Deel af Amerika, da viser det sig, at de i Sydamerika mellem den 40? nn; Br. og 23? s. Br. have et meget afgjort maximum, og at de her Fænhver Henseende spille næsten ligesaa vigtig en Rolle i Strimenligning med de andre Familier som paa Ny-Holland; men medens det er de Led af Familien, som have en Kapsel- frugt, nemlig Leptospermeerne og Chamælaucieerne%%), som næsten En ”) Dog er der neppe noget andet Sted, hvor den i den Grad har taget Lan- det i Besiddelse, som paa Tahiti. ,,En tyk Underskov af Guavaen har her bemægtiget sig hele den aabne Grund, og i Låbet af de sidste 20 Aar har dette Ukrud saaledes udbredt sig, at det truer med at qvæle al anden Vegetation. Der gaves blandt de ældste Missionairer endnu Folk, som priste Tahitis paradisiske Skjånhed, fårend dette først for 30 Aar siden indfårte Ukrud havde grebet saa frygteligt om sig. Nu kunne ikke en- gang Svinene æde Overflådigheden af dens velsmagende Frugter; den truer med, overladt til sig selv, at undertrykke al anden Vegetation i Låbet af ears Menneskealdere, og Commandanten paa Øen havde til den franske Re egjering indstillet Guavaens planmæssige Udryddelse, som en af de første og nådvendigste Foranstaltninger, hvis man besluttede sig lil at tage Oen i Besiddelse.” (Steen Bille: Beretning om Corvetten Galatheas Reise omkring Jorden, 3die Deel p. 233). 7£). Disse Afdelinger af Myrtaceerne ere i den nyhollandske Flora med Hen- syn til Arternes Antal — omtrent 600 Arter ere kjendte — ligesaa frem- herskende som Acacier, Epacrideer og Proteaceer, men ved Individer- nes Mængde og Stårrelse overgaae de langt alle de andre Familier; thi Eucalypterne I Kenkare til Planteverdenens mest colossale Fr ormer og ud- gjåre paa de fleste Steder i Nyholland mellem 54 og Y5 af Skovens ræer. Flere Arter Eucalyptus, en Slægt, der udmærker sig ved en Sendemmelig hætteformig Afsnåring af Bægeret, opnaae en Håide af henv d 2007, og de tykke, næsten lodrette Stammer, som fårst bande eier i en Håide' af 100—1350' ligne mægtige Sleen- ståtter, Disse Skove af Eucalypter ere næsten ganske skyggeldse fjernede fra hinanden ved betydelige Mellemrum, saa at de minde om Park- eller Haveanlæg. Stammerne ere hvide og någne, idet de afkaste den ydre Bark, undertiden i saadan Mængde, at den ganske bedækker Jorden mellem Stammerne. Fremdeles Be Bla- dene, som vel ikke ere egentlige Phyllodier, men i det Væ senilige 2% . 20 udelukkende tilhåre denne sidste Verdensdeel, saa er det der- imod Myrcioideerne, Eugenioideerne og Lecythideerne, som alle udmærke sig ved en bæragtig Frugt, der have deres egentlige Hjem i denne Deel af Amerika. De ere her de mest fremher- skende Planter i Urskoven efter Mimoser, Cassieer, Terebintha- ceer og Melastomer, og næsten ligesaa ere de i Catingaskovene; derimod aftage de meget i Antal i de samme Regioner af Bjer- gene, hvor de i den nordlige Hemisphære have deres stårste Udbredning. Det er derfor urigtigt, naar det angives som al- mindelig Regel, at Myrtaceerne fornemmelig have hjemme i samme Bjergregion som Laurineerne (mellem 3800' og 57007”). Dette gjælder nemlig kun for den nordlige Hemisphære; i den sydlige Hemisphære derimod optræde de enten i et forholdsmæssig ringe Antal Arter i- denne Håide af Bjergene, eller ogsaa er en enkelt frembyde samme Beskaffenhed — da de ere smalle, læderagtige, af samme Bygning paa begge Sider og ved en Dreining af Bladstilken staae næsten lodrette — at Lyset falder i smalle Striber, som vexle med smalle Stri- ber af Skygge, da det ikke som i Almindelighed brydes af de horizon- tale Bladflader. — Fra November til Februar eller i den tårre Aarstid ere de fleste Planter, som voxe i Bunden af disse parklignende Eucalyptus- skove, visnede, og de afbrændes nu ligesom Savannerne i Amerika Paa denne Tid staae Eucalypterne og Acacierne i Blomst, og Qvæget er da ofte nådt til at såge deres Næring i disse Planters Blade. Det er især i de om Sommeren udtérrede Flodleier, at Eucalypterne ze: den sion: Væxt, og man træffer her Exemplarer, som hav i Diameter. De fleste Arter af denne Slægt afsondre Gummi i stor! ae hvorfor de i Australien bære Navn af Gummitræer. Hos E. robusta findes der store hule Rum mellem Aarringene, som ere fyldte med en meget smuk råd Gummi, og E. mannifera udsveder en mannaagtig Substanis. Mær- keligst i denne Henseende er dog E. Gunnii (Australiens Cedertræ), som først er bleven bekjendt ved den yngre Hookers Reise. Ved at anbores påa samme Maade som Sukker-Ahornen giver den i rigelig Mængde en Vædske, som efter at have gjæret bliver til en velsmagende Cider. Metro- sideros robusta er det anseligete Træ i Skovene paa Ny Zeeland, hvor Vedet staaer i stor Anseelse som Gavntommer. De mange buskaglige Former af nyhollandske Myriaceer — især talrige Arter af Slægterne Leptospermum og Rockea — have næsten alle ved deres smaa, udeelte tætstillede, graalige Blade det for denne Flora charakteristiske stive lyngagtige Præg. =) Meyen: Grundriss der Pflanzengeographie, p. 273. 21 Årt fremherskende ved Individernes Mængde i en meget håiere "liggende (den alpine) Region. - Det fårste gjælder med Hensyn til Sydamerika — R. Schomburgk fandt saaledes i Guiana af 63 Myrtaceer, som tilhårer denne Flora, kun 2 Arter i den saa- kaldte Myrte-Region — det andet Forhold finder derimod Sted påa Java"), og, som i det Fålgende vil sees, ogsaa paa Anderne i Ecuador. Den ovennævnte Deel af Sydamerika tæller neppe mindre end 600 Arter af Myrtaceernes Familie. Fornemmelig ere Slæg- lerne Myrcia og Eugenia”") meget rige paa Årter. Eugenia Ctauliflora og E. dysentherica (Cayatura kaldet) med spiselige Frugter, ere meget almindelige i Catingaskovene. Her forekomme ogsaa Psidium pigmeum, en 4—2' håi Busk, med velsmagende Bær. 1 Provindsen Chiqvitos ere paa mange Steder Myrtaceerne de mest fremherskende Planter, medens paa andre Steder Cho- risia, Trithrinax og Cereer udgjøre den væsentligste Bestanddeel af Vegetationen. I Urskoven henhåre Lecythideerne og fornemme- lig Krukketræet (Lecythis Ollaria L.) — Sapucaya kaldet af Bra- Bees EERESEN %) Her hører saaledes Leptospermum floribundum tilligemed Agapetes vul- garis til de Planter, som fornemmelig bestemme Vegetationens Phy- siognomie i en Hide aff 7500 4il 10,000", Førstnævnte har et eien- dommeligt Habitus; den lave knudrede Stamme deler sig i slangebug- tede Grene, der danne en skjermformig Krone, hvor alle de smaae, læder- agtige, lysegrånne, glindsende Blade ligge i samme lidt convexe Flade. (efr. Java von Franz Junghuhn V. I.) 3) I de varmere Klimater er den tilbageskridende Metamorphose meget mindre fremtrædende ved den periodiske Foryngelse, som staaer i For- bindelse med Aarstidernes Vexel, idet de nye Skudgenerationer som of- test ikke vende tilbage til enlavere Bladdannelse, saa at Overgangsste= det fra det ene Aarsskud til det andet kun bliver betegnet ved mindre Blade (saaledes de nyhollandske og sydeuropæiske Myrter, cfr. Alexan. Braun: Verjångung in der Natur). Fra denne Regel gjåre flere brasi- lianske Arter af Slægten Eugenia en Undtagelse, idet de nye Skud be- gynde med flere Par skjælagtige Blade, der ganske svare til vore Træers Knopskjæl. I en højere Bladregion gjår den tilbageskridende Metamor- Phose sig gjældende paa en meget idinefaldende Maade hos flere nyhol— landske Slægter (Melaleuca, Callistemon, Beaufortia, |Calothamnus) ved de gjennemvoxede Blomsterstande. 22 silianerne — til de anseligste og mest udbredte Træformer. Dets colossale Stamme, som er forsynet med en glat Bark, har undertiden ved Grunden et Omfang af 60—100 Fod, og udbre- der sig fårsti en Hide af Hundrede Fod i en stor rund Krone. Dette Træ er især om Foraaret, naar de unge Blade ere rosen- farvede, eller i Blomstringstiden, naar det er, bedækket med de store hvide Blomster, en Prydelse for Skovene. Senere fremby- der det et meget mærkeligt Udseende, naar det er tæt behængt med de tykskallede Frugter, der ere saa store som et Barne- hoved og ganske have Formen af di Krukke eller Urne. Me- dens Frégjemmet tjener som Kar, udgjåre paa mange Ste- der de store Frå, som have en mandelagtig Smag, en væsentlig Deel af Indianernes Næring og nydes enten raa eller ristede og malede til Meel. Lecythis Idathimon (Matta- Matta) udmærker sig ved sit overordentlige haarde og tunge Ved >). Taniri (Curatari guianensis Aubl.) har en seig blegråd Bast, der ligesom hos Betula papyracea i Nordamerika kan aftrækkes i store Stykker, og anvendes af Indianerne fornemmelig til Tilbe- redning af Cigarer”), Paa samme Maade skal ogsaa Basten af Lecythis Ollaria anvendes i Guiana ++), Nord for Æquator aftage Myrtaceerne allerede meget i Ån- tal, saa at der i Guiana ifålge den Fortegnelse, som R. Schom- burgk har leveret over dette Lands Flora, kun findes 63 Arter"). De spille forresten her samme Rolle som i Brasilien; ogsaa her findes et meget overveiende Antal Arter (44) i Urskoven; 08 det er de samme Slægter, ja tildeels de samme Arter, som eré fremherskende. Lecythideerne henhåre saaledes endnu i Guiana tilligemed Barringtomieerne til de mest charakteristiske og anse- %) Martius Reise in Brasilien, p. 1179. 2%) Martius |. c. p. 718 og 877. %%%) Richard Schomburgk, Reisen in British Dre B. 2 mt f) Eugenia 25 sp., Myrcia 13 sp., Psidium 7 sp., Gustavia 3 sp.; des nåes Catinga, Conpoui, "yang Couroupita, "Sa mt Campomanesia, Myrtus, hver med i Art ESSENS EEN NEN pre : i å É i F: | i | | 3 23 ligste Træer" i Urskoven. Især fortjener at udhæves det Træ, hvis Frå ere vel bekjendte i Handelen under Navn af brasilianske Nødder, nemlig Bertholletia excelsa Humb. Bonpl., Juvia kaldet i Guiana. Det forekommer især hyppigen fra Vindauabjergene i Guiana til Araguay i Brasilien (mellem 6? s. Br, — 49 n. Br, og 57—68? v. L., mest i en Håide af 400—1500 ), hvor Fråene kaldes Castanhas do Para. Dette colossale Træ opnaaer en Håide af 100—150 Fod, og den lodrette Stamme udsender fårst Grene i en Høide af 80—90 Fod. De store kugelrunde Frugter inde- holde 15—18 af de bekjendte trekantede Fråe, hvis Kjerne, for- nemmelig naar den er frisk, har en meget behagelig mandel- agtig Smag. De Steder, hvor dette Træ voxer, ere derfor paa "de Aarstider, naar de modne Frugter i utallig Mængde dække Bunden, almindelige Forsamlingspladse ikke blot for de omkring- boende Indianere, men ogsaa for mange af Skovens vilde Dyr, fornemmelig Gnavere (Dasyprocta Aguti, Coelogenys Paca), Aber og Tykhudede (Dicotyles labiatus,. D. torquatus)”). Desuden forekomme her flere Arter af Slægten Lecythis (Ollaria, grandi- flora, Idatbimon, Zabucayo, amara, parviflora), Couroupita guia- nensis, Kanonkugletræet, Couratari guianensis, Gustavia tortuosa " med sine store hvide Blomster, som skinne frem mellem de mårkegrånne Blade, Catinga moschata og Coupoui aquatica. Schomburgk fandt Bredderne af den lille Kystflod Moreco næsten udelukkede bedækkede med den smukke hvidblomstrede Calyp- tranthes obtusa Benth., der opnaaer en Håide af 30 Fod, og har et meget haardt Ved, som er bekjendt under Navnet Cowaco. I Guianas saakaldte Savanne-Region, der indtager det cen- trale Håiland åst for Essequibos Urskov-Region og vest for Ma- cojahibjergene med en båilgeformet Overflade og store spredte Skovpartier, der danne ligesom Øer eller Oaser, — en Deel af Landet, hvor der hersker et forholdsmæssigt tårt Klima, da her kun er een Regntid, som varer fra Enden af April til Juli eller ”) Schomburgk 1. c. B. 2 p. 80. 24 August — henhåre Myrtaceerne næstefter Cyperaceer, Malphigia ccer, Leguminoser og Rubiaceer til de mest fremherskende Plan= ter. 23 Arter ere kjendte fra denne Region (Eugenia 10 spåå Psidium 6 sp.), af hvilke især maa udhæves: Eugenia cauliflor hvis syrlige, - saftige Frugter, som have megen Lighed me Reine - Clauden, tjene til Tilberedning af en behagelig Dri "Psidium turbiniflorum, Periko, med smaa Frugter, der ligne Jordbær i Smag, og P. ciliatum (Conung), en 3—4' håi Busk med Frugter, som ligne Guavaen. 1 Quitos Håiland henhå flere Arter af denne Familie i en betydelig Håide, nemlig i de vilde Bjergegne, som ere 'bekjendte under Navn af Paramos, til 7 ligemed forskjellige Planter med et myrteagtigt Habitus, saasom Escallonia myrtilloides, E, Tuban, Symplocos Alstonia og flere Arter Myrica, til de mest fremherskende Planter. Myrtus microphylla A voxer saaledes især paa den ved sine mange smukke Alpeplanter udmærkede Paramo de Saraguni ved Vinayacu og Alto de Pullo . i en Håide af 9,400”, medens M. myrcinoides i Paramo de Gua- å mani stiger til 10,500'=). É Den tropiske Deel af. Sydamerika, som ligger vest for Cor— dilleren, er meget fattig paa Myrtaceer; derimod skulle de ifålge Meyen”) i Nord-Chili — altsaa i den subtropiske Zone — optræde i stor Mængde og med en meget yppig Væxt fra Havels å Niveau indtil 2000'. Ligeledes findes der i en Deel af Syd- Chili et ikke ringe Antal buskagtige Myrtaceer, nemlig fra | Conception til Chonos - Øerne, men. ved Cap Tres Montes forsvinde de pludselig, og det uagtet . | hold herfra og til Magelhansstrædet næsten ere de samme. | Dr, Hooker mener, at der i den ovennævte Deel af Syd= Chili forekommer omtrent 44 Arter”%y — et for denne Brede i ikke ringe Antal; men de optræde ikke med noget stort Antal i =) Humboldt: Ansichten der Natur, B. 2 p. 232. ”=) ]. c. p. 273. 85) Ifålge Gay tæller Chili i det Hele 32 Arter af denne Familie. ——r BEN 25 Individer, saa at de kun i ringe Grad bidrage til at bestemme Vegetationens Charakteer. Herhen håre Eugenia apiculata, E. Darwinii og Myrius Ugni Molin., hvis Bær, blandede med Vand, give en velsmagende Drik. Paa Chenos-Oerne voxer Metrosideros stipularis Hook fil., hvor den dannér tætte Krat, som kaldes Tepuales — et i plantegeographisk Henseende mærkeligt Forhold; da alle de andre (450) Arter af denne Afdeling af Myrterne saa- godtsom udelukkende tilhårende Ny-Holland. Dog frembyde Prionites americana, Goodenia radicans, Forstera uliginosa, Asteélid pumila og Veronica elliptica Exémpler, hentéde fra andre Fami- lier, paa en lignende" Afvigelse. I den sydlige Deel af Amerikas Fastland, paa Ildlandet og Falklandsåerne er dénne Familie repræ- senteret ved en Dværgform, Myrlus nummularia, der kun bliver faa Tommer håii og minder om Vaccinium Oxycoccos. Den hen- hører her til de almindeligste Planter, danner paa mange Steder el tæt sammenhængende Tæppe og udgjøår der en væsentlig Deel af Grønsværet. De råde Bær have en behagelig Smag, og Bla- dene anvendes som Thee. Myrterne fjerne sig saaledes i den sydlige Hemisphære meget mere fra Æquator (til 56? s. Br) end i den nordlige, hvor Myrtus communis — der i Sydeuropa hårer til de charakteristiske Planter i Schouws immergrånne Region, fra Havels Niveau til 41200 Fod — kun gaaer til 469% n. Br, i I den Decl af Amerikas Fastland, som ligger nord for Land- tangen ved Panama, spille Myrtaceerne i Sammenligning med Sydamerika en meget underordnet Rolle. Fra Mexico ere neppe 15 Arter kjendte, I den sydligste Deel af Nordamerika fore- komme: Eugenia dichotoma, E. procera, E. buxifolia, Calyptran- thes Chytraculia, som alle tillige voxe i Væstindien og desuden Psidium buæifolium Nutt. med smaa Buxbom lignende Blade. Paa de vestindiske Øer derimod optræde Myrtaceerne langt falrigere end paa de tilsvarende Bredegrader af Fastlandet. Her findes omtrent 60 Arter, af hvilke 35. tilhåre Slægten Eugenia og 11 Myrcia; her er det ogsaa, at en egen lille Afdeling 26 af Myrterne, som udmærke sig blandt andre af denne Familie ved Til= å b4 D: I Ben | stedeværelse afFræhvide, ; have deres egentlige Hjem. Eugenierne udgjåre her næsten overalt en væsentlig 'Bestand- deel af Skove og Krat. De have ofte en lysegraa, næsten hvid, glat Stamme, og naar Kronen da tillige er tæt behængt med de lange graae Tillandsier — hvilket især finder Sted paa Ostenden af St, Croix — da give de Landskabet en ganske eiendommelig Charakteer, Flere Arter have velsmagende aromatiske Frugter, bekjendte i Handelen under Navn af Guavabær. Bladene og Frugterne af Pimenta acris (Bayberrytree) anvendes til Tilbered= ning af Bayrum. Pimenta vulgaris Lindl., Allehaandetræet, voxer især i stor Mængde paa Nordsiden af Jamaica. 27 Om det ceniralamerikanske Balsamtræ (Myrospermum Sonsonatense Pareira) og Balsamkysten. AF 4. S. Ørsted. Den saakaldte Peru-balsam (Balsamum peruvianum) har væ- ret bekjendt lige siden Amerikas Opdagelse, ja stod endog i sin Tid i saa 'stor Anseelse, at Anvendelsen deraf blev anordnet ved en pavelig Bulle. Ikke desto mindre er det først i den seneste Tid, at man har lært den Plante at kjende, som leverer dette viglige Product, og uagtet en Decl af Kysten i Salvador i Cen- tralamerika paa alle Kort betegnes som Balsamkysten, og uagtet denne Kyst i alle Geographier prises for sin Rigdom paa yko- stelig Balsam”, saa finder man dog i alle botaniske og pharma- ceutiske Haandbøger Peru angivet som Balsamtræernes egent- lige Hjem. Som vi i det Følgende skulle see kommer al Peru-balsam, der gaaer i Handelen, fra en lille, ved sin eiendommelige Natur- forhold meget skarpt begrændset, Kyststrækning i San Salvador og erholdes af en fra de peruanske forskjellig Art af Myrosper- Mmum, Da Centralamerika indtil den allerseneste Tid har været et terra incognita, og da dette Land ikke har staaet i nogen di- recte Handelsforbindelse med Europa, har man tillagt flere af de Lande, som kun besørgede Mellemhandelen, Æren for nogle af Centralamerikas vigtigste Producter. Man har saaledes tilskrevet Peru den ovennævnte Balsam, fordi den altid blev sendt til Europa over Callao, Havnen ved Lima, og de i England meget ansele Kaffebånner fra Costa-Rica sælges altid paa det London- her Marked under Navn af chilenisk' Kaffe, uagtet som bekjendt . 28 Chili's Klima ikke egner sig til Dyrkning af denne Plante. Pad den ånden Side har man tillagt Centralamerika Producter, som ikke tilkomme det. De bekjendte Panama-Hatte tilvirkes saaledes ikke i Panama, men i Ecuador i (o Indianerbyer, St'a Helena og Monte Christo, som ligge i Nærheden af Guayaquil, hvorfra de i Almin- delighed bringes i Handelen over Panama. Da det centralamerikanske Balsamtræ endnu er saa lidet kjendt, at man forgjæves vil såge endog dets Navn i botaniske Værker, skal jeg her. meddele, hvad jeg om samme har havt ; Leilighed at erfare paa min Reise i Centralamerika og tillige, hvad derom i den senere Tid er bleven bekjendtgjort i nogle lidet udbredte pharmaceutiske Tidsskrifter. En fransk Kjåbmand ved Navn Bazire var den fårste, som bragte Frugter af denne Plante til Europa i 1834, De beskrives af Guibourt som henhårende til en fra Myrospermum peruiferum forskjellig Art, som dog ikke nærmere characteriseres eller be- nævnes. Han gjår tillige opmærksom paa, at den sorte Peru- balsam stammer fra denne Plante, og at den kun kommer fra Centralamerikas Vestkyst og ikke — som man ifålge Navnet skulde antage — fra Peru%). I en senere Afhandlingz+) om samme Gjenstand anseer Guibourt dét dog for tvivlsomt, om den centralamerikanske Plante er en egen Art. Samtidig har Pareira leveret en temmelig udførlig Beskrivelse af denne Plante, som han kalder ,,Myrospermum of Sonsonate”x%x), efter tårrede Exemplarer, der vare ham tilsendte fra Centralamerika +). Naar samme Forfatter bemærker, at den bekjendte preussiske Reisende Warszewicz skal have fundet tre Arter Myrospermum i San Salvador, som levere Balsam, da maa denne Angivelse beroe paa en Misforstaaelse; thi under mit Ophold i Berlin forrige Aar havde jeg Leilighed til at for- %) Journal de Pharmacie, Tom. 20 p- 552. ST) 1. c. 3 ser. Tom. 17. 1850. xx%) Efter Byen Sonsonate i San Salvador. 7) Bell's Journal of Pharmacie, Vol. 12, 1850. E? indklke EEN ERE EET EET EET RE SEE VET ERE ER EET EET REE TE LUE ET] 29 visse mig om, at der i det kongelige Herbarium, hvor de Warsze- "wiczke Samlinger opbevares, kun findes een Art af denne Slægt. Dr, Royle har foreslaaet at kalde denne Art Myrospermum Pa- reiræ”); men delte Navn kan ikke benyttes, da den tidligere — som alt bemærket — var beskrevet af Pareira under et andet Navn. , Myrospermum Sonsonatense er et Træ af Middelhåide med cen temmelig glat graabrun Stamme. Vedet, der er fast. og: let og modtager en smuk Politur, ligner Mahognitræ, men er rådere og vedligeholder i lang Tid en behagelig Lugt. Bladene ere afvex- lende, uligefinnede; Smaabladene 5—-6 parrede, ligeledes afvex- lende, kortstilkede, 2—31” lange, 41” brede, ægformig- aflange, tilspidsede, afrundede ved Grunden, besatte med runde og linie- formige gjennemskinnende Punkter. Den fælles Bladstilk, Smaa- bladstilkene og Bladribberne ere dunhaarede. Blomsterne ere ukjendte. Den fælles Blomsterstilk er 4” lang og viser Årrene af 20—30 Smaastilke. Frugten er den for Slægten characteri- stiske stilkede Bælle, hvis nederste Deel er gold og vingeformigt sammentrykt, medens den åverste halv-hjerteformede opsvulmede Deel bestaaer af to tykke træagtige Klapper, som ikke adskille ; sig fra hinanden ved Modningen og kun indeslutte eet Frå. Den vingeformede Deel har en lidet ophåiet flad Længdeaare, Som ligger meget nærmere ved den ene Side og er forsynet med fine Længdestriber, Den åverste Deel er afrundet foroven, i Randen sammentrykt- kjålet, krummet til den ene Side og her forsynet med en kort stump Spidse (fig.4a), hvor Griffelen har sid- det. Den modne Frugt er brunlig-graa, glat og glindsende; den dverste Deel rynket og som oftest besat med mårke Pletter af et harpixagtigt Stof, som udsveder gjennem Klapperne. Frået er leenformet, hageformig krummet i den ene Ende, glat, brunt, Skal- huden er ligesom oplåst i Harpix. Ingen Fråhvide. Fråbladene Ree Bø i ") Bell I. c. Vol. 10 Nr. 8. Æ == . mn EB g Fa for = 3 [ &verste Deel ven- -2. Gjenne af den ormene 3 Pr 4. Samme gjen skaaret ra il tårret. tykke, Kjådede og olieholdige. Rodspiren tilbagebåiet. Rummet mellem Frået og Klapperne er opfyldt med en harpixagtig Balsam» Af Ovenstaaende vil det sees, at denne Arl staaer nærmest M. pubescens, fra hvilken den dog let adskilles baade ved Bla- denes og Frugtens Form, ” ; Det centralamerikanske Balsamtræ har en meget indskrænket Voxekreds;' thi det forekommer kun paa den lille Kyststrækning, som ligger mellem Acajutla og Libertad i San Salvador. Det er derfor urigtigt, naar den saakaldte Balsamkyst paa Kortene i Al- mindelighed gives en meget stårre Udstrækning. Denne Deel af San Salvador er et isoleret og skarpt begrændset lille Bjergland, som i alle Henseender er meget forskjellig fra den åvrige Kyst, der her er flad og kun meget gradviis gjennem lave terrassefor- migt hævede Plateauer stiger ind imod Vulkankjæden., Midt i 31 dette flade Land træder Balsamkysten frem som et fra Hoved- kjæden sondret Bjergpartie og bestaaer af steile utilgængelige Bjergkjæder, som falde brat af mod Havet og ere adskilte fra hinanden ved dybe Dale, der gjennemstråmmes af smaa Floder med rivende Fald, Med denne Landets bjergige Natur er ogsaa forbunden et fugtigere Klima og en yppigere Plantevæxt. Tætte Skove, hvoraf Balsamtræet og det vellugtende Cedertræ (Cedrela odorata) udgjåre den væsentligste Bestanddeel, bedække her Bjerge og Dale, medens der paa den flade Kyst kun findes de for Centralamerikas -Catinga- Skove eiendommelige mere eller mindre forkråblede Træformer. Ovennævnte Træer afgive den vigtigste Erhvervskilde for Indianerne, som her boe i 5—6 smaa Flækker og leve meget afsondrede fra den ivrige Deel af Landets Befolkning; thi ligesom den omgivende Natur ere ogsaa Beboerne her i dette ejendommelige lille Bjergland forbfevne i deres op- rindelige Tistand uden at have modtaget nogen synderlig Indvirk- ning af den stårre Civilisation, som har udbredt sig over den dvrige Deel af Landet. Denne utilgængelige Egn, hvor al Sam- færdsel er meget vanskelig, hvor Veiene kun ere smalle Bjerg- stier, som neppe kunne passeres til Hest, besåges næsten aldrig af Landets åvrige Beboere, og Indianerne have ber kunnet ved- ligeholde en stårre Uafhængighed end i den åvrige Deel af Lan- det og have deres egen Regjering og Bestyrelse. Disse eiendom- melige Forhold have maaskee bidraget til at Balsamkysten, uagtet den alt i Aarhundreder har leveret et vidt beråmt Handelspro- duct, er forbleven ukjendt indtil den allerseneste Tid. Foruden den i Europa bekjendte sorte Balsam erholdes af Balsamtræet endnu tre Producter, nemlig Frugterne, Balsami- toen og den hvide Balsam, som kun gaae i Handelen i Central- amerika, Mexico, Vestindien og en Deel af Sydamerika. 7%) ON SR SE F) Dog ere ogsaa i den senere Tid Frugter komne til det europæiske Mar- ked, Hos os har saaledes Apotheker A. Benzon allerede i flere Aar væ- ret i Besiddelse af Frugter af denne Art. 32 Den sorte Balsam erholdes ved at gjøre Indsnit gjennem Barken og Basten og heri indbringe Bomuld, som stadigen for nyes, efterhaanden som den fyldes... Denne med Balsam gjen= nemtrukne Bomuld kastes i Kar med kogende Vand, hvorved. Balsamen samler sig paa Overfladen, hvorpaa den afskummes og " gydes i de udhulede Frugter af Kalabastræet (Crescentia). Efter at Mundingen er. tillukket med Vox, bringes Balsamen paa denne Maade til Salg af Indianerne i Rate entes Salvador og andre nærliggende Byer, Den hvide Balsam (Balsamo blanco) erholdes ved Presning af de friske Frugter, efter at den tårre vingeformede Deel er af- taget. Den bestaaer saaledes deels af den harpixagtige Balsam, som findes i Frogjemmet og mellem dette og Frået, og deels af den fede Olie, som indeholdes i de tykke Fråblade. Den ligner Terpentin og har” samme Lugt som Tonkabånnen. Den saakaldte Balsamito indeholder i det, Væsentlige samme Bestanddele som den hvide Balsam, da den ligeledes erholdes af Frugterne, men ved at digerere dem med Spiritus eller Rum. Den har samme Lugt som den hvide Balsam og en meget bitter Smag. Balsamito'en har lige siden Amerikas Opdagelse staaet i stor Anseelse i Centralamerika og Mexico. som et Universalmiddel mod alle indvortes og udvortes Sygdomme. Frugterne gaae i Handelen i Centralamerika og Vestindien (især Cuba), hvor man i mange Huse selv tilbereder den oven- vævnte Tinctur, Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. 1855. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. s ker gl Ei Bidrag til Gewrfuglens, Alca impennis Lin., Natur- historie, og særligt til Kundskaben om dens tidligere Udbredningskreds. AF Jap. Steenstrup, Professor. I de to sidste Beretninger om Udbyttet af Undersågelserne i Urfolkets Kjåkkenmåddinger (Oversigt over Videnskab. Selskabs Forhandlinger 1855, S. 13—20 og 385—88) har jeg» omtalt den mærkelige Omstændighed, at der blandt Levningerne af de Dyr, Urindvaanerne havde spist, ogsaa blev fundet Spor af to stårre Fugle, Som ikke længere findes her i Landet, nemlig af Tjuren (Tetrao Urogallus Lin.) og af en stor, til Flugt aldeles uduelig, Fugl af Ålkeslægten , der maatte ansees for at være den saa godt som udryddede Geirfugl (Alca impennis Lin.). Da den sidstnævnte Fugl ikke i de senere Aartiere, ja ikke i dette Aarhundrede, er fundet ynglende paa noget sydligere Sted, end de nogle faa Mil fra Islands Sydkyst beliggende Geirfugleskjær, og det endda kun i faa og sparsomme Individer, da fremdeles Forekomsten af enkelte imod de nordlige eller vestlige Kyster af Europa hen- drevne Individer hårer til de meget store Sjældenheder, maatte naturligvis Paavisningen af flere Geirfugle-Individer i disse Hobe være meget overraskende, fordi de uimodsigeligt maatte antyde, at denne Fugl for en 3—4000 Aar siden forefandtes nede i Katte Battet, ; 34 Jo mere uventet dette Fund var, desto vigligere maatte det være mig, at kunne sætte Tydningen af de fundne Knokler uden- for al Tvivl. Dette var nu forsaavidt mindre let, som der hverken i vore Museer eller (saavidt vides) i noget andet Museum var noget Skelet af denne sjeldne Fugl; men da jeg paa den ene Side fandt gjennemgaaende Overensstemmelser imellem de fundne Knokler og de tilsvarende Knokler af alle de europæiske mindre' Alkefugle, og- paa den anden Side fandt visse ejendommelige Forskjelligheder imellem hine og disse, kunde jeg neppe tage feil i, at erklære Fuglen, hvorfra Knoklerne hidrårte, for at være for det fårste en Alkefugl, dernæst en Alkefugl af Gaasens Størrelse og ehdelig en til Svomning og Dykning i håieste Grad skikket, men til Flugt aldeles uduelig Alkefugl — Forhold, der blandt alle kjendte Arter af denne Familie kun tilkomme Alca impennis Lin. Denne igjennem andre Arter, og altsaa nærmest ad Analogiens "Vei, vundne Henfårelse fandt imidlertid strax en fuldstændig Be- kræftelse ved et besynderligt Sammentræf af Omstændighederne. Blandt en dille Kreds af nordiske Naturforskere var det nemlig " bekjendt, at den norske Naturforsker P. Stuvitz, der paa Fiske- riernes Vegne var af sin Regjering sendt til Newfoundland og de nærmestliggende Dele af Nordamerika, fra en lille Oe enten ved Labrador- eller Newfoundlandskysten havde hjemsendt endel Fugle- knokler, som vare fundne i store Dynger paa Kysten og som efter deres Hjemsendelse' vare blevne tolkede som Geirfugle- knokler. Dette kunde man saameget sikkrere erklære dem for at være, da der foruden alle væsentlige Knokler af Kropskelettet ogsaa fandtes et ikke ringe Antal af Cranier, der stemmede over- ens med dem, man havde fra de enkelte udstoppede Fugle. Af disse Knokler havde Universitetets zootomiske Museum heldigvis erholdt nogle, og deriblandt ogsaa enkelte netop af de samme Dele af Skelettet, til hvilke mine i Urfolkets Kjåkkenspild fundne Knokler hørte, Ved umiddelbar Sammenligning kunde man ikke tvivle om, at det var Fugle af selvsamme Art, som man påå begge Steder havde spist, og saaledes fandt altsaa Knoklerne af 35 vore Kjåkkenmåddinger det til deres fuldkommen sikkre Tydning nærmeste Materiale i Knokler fra lignende Affaldsdynger paa den amerikanske Østkyst, hvilke man heller ikke får nu havde skjænket den Opmærksomhed, de fortjente. Da det Stuwitzske Fund ikke var offenliggjort, og, som oven- for yttret, kun var bekjendt for en engere Kreds af Naturforskere, kom der saaledes fra to modsatte Sider Kjendsgjerninger for Dagen, der nok kunde opfordre til, saavidt muligt, at forfølge denne mærkelige Fugls Skjæbne, og derved opklare den noget; thi dens Historie maatte snart vise sig at være ikke. saalidet anderledes, end man sædvanlig har forestilt sig den. Saavidt Ornithologerne nemlig have indladt sig paa en Op- fattelse af denne Fugls Historie og Udbredning, have de næsten altid forestillet sig Forholdet saaledes, som om de Punkter, hvorpaa Fuglen i det sidste Aarhundrede håist sjeldent og enkelt- vis var seet (f. Ex. ved Shetlands- og Ørkenéernes Kyster), eller Paa hvilke den vidstes endnu at yngle, men kun i meget smaa Selskaber (Geirfugleskjærene ved Islands Sydkyst), vare de syd- ligste Punkter i dens Udbredningskreds, og som om Fuglen havde et stårre Hjem og en videre Udbredning imod Nord, i de ark- tiske Have og Havbugter=), nåvnlig ved Grånlands Østkyst og ved Spitzbergen, 0.SV. hen (il heiike Egne man mente, at den for en ") Man sammenligne. f. Ex. Temmincks me i Mantel d' hestene (Zåe partie p.940. 1820): ,1l habit obe, toujours dans les régions couvertes de BEER vit et se trouve erne sur les glaces flottantes du påle arctiqve dont il ne s'éloigne qu ”accidentelle- ment — pens: an Groénland” — og næsten de samme Udtryk gjen- tager Ch. Dumont, Forfatteren af de ornitholog. Artikler i Dictionnaire des sc. rterres XLI p. 57. 1826. C. L. Bonaparte lader den beboe »the arctic seas of both heats where it is almost constantly resident” (Synopsis of the Species ete. ... Annals of the Lyceum of nat. hist. of ew-York. Vol Ii. 1828. p. 1432), og Kanneting og Blasius (Wirbelth. Europas. XCI) sætter ligeledes dens Hjem ,,;im arktischen Meere” ; Thi g ks nv kun yngle ved den os ubekjendte Ostkyst af Grénland, hvorfra de en- kelte aller ved Island skulle va e (Fortpfål er Vågel | Europas. 'V, Abth. S. 57. 1838) o.s.v. kr ig 36 Del var bleven - jaget fra hine sydligere Punkter af, idet den i samme Forhold var bleven mere og mere sjelden paa disse. Nogen tydelig Forestilling om, at Geirfuglen tidligere har ynglet paa flere af de Steder, hvor den i senere Aarhundreder kun al- deles sporadisk er forefundet, synes de nyere Ornithologer ikke at have havt, og endnu mindre nogen Anelse om, at den maa endog have levet langt sydligere, eller med andre Ord: gaaet langt længere ned mod de europæiske Kyster, og at hine. oven- nævnte formentlige sydligste Grændser for dens Udbredning metop vare de nordligste" Grændser for denne. Heller ikke med Hensyn til Udbredningen i Ost og Vest har man forestillet sig Fuglen som en saadan, hvis Hovedhjem, i de senere Aarhundreder idetmindste, har været ved de åstlige Kyster af Nordamerika, og hvis færreste Individer have været i de åstlige Egne af Atlanter- havét, fra hvilke man virkeligen kjendte den og som får udgjorde den eneste os sikkert bekjendte Del af dens Hjem. Og dog synes Forholdene aabenbart at stille sig paa denne Maade, naar man nåiere undersåger de Data, der alt vare forhaanden eller som jeg har kunnet bringe tilveie. Da jeg i de ovenanfårte Beretninger (i "Videnskabernes Sel- skabs Oversigter l.c,) omtalte mit Fund af Geirfugleknokler i Kjåkken- måddingerne, berørte jeg i Forbigaaende ogsaa de Forandringer» der havde fundet Sted i Fuglens tidligere Udbredning, idet jeg under stadig Henvisning til Kilderne afridsede denne i korte Træk, fornemlig fil nærmere Veiledning for Andre, der maatte ønske at folge Traaden eller at fortsætte den videre.: Med Hensyn til en udførligere Fremstilling af min Opfatning af Forholdene — da det ikke der var Stedet at indlemme en saadan -— henviste jeg til vor Forenings videnskabelige Meddelelser, i hvilke jeg agtede vidtlåftigere at optage dette Emne, i den Udstrækning nemlig,» hvori jeg i Måderne .d.. 17de- Novbr. 1854 og d. 44de Decbr. 1855 havde fremstillet det. Det er Indfrielsen af dette Låfte, jeg her forsåger; men det forstaaer sig af sig selv, at jeg ved dette Forsåg aldeles ikke til- 37 sigter at give en udtåmmende Fremstilling af Geirfuglens Historie, men kun at levere en Række af Data til denne, som hidtil vare ubekjendte eller aldeles oversete, og at bringe disse i en saadan Sammenhæng, at Fuglens Historie derved i dens væsentligere Træk staaer bestemtere for os, saa at i Fremtiden nyvundne eller af Litteraturen fremdragne Kjendsgjerninger bedre -ville kunne finde deres rette Plads. Jeg har allerede nævnt, at (Geirfuglen i forrige Aarhundrede havde sit Hovedhjem ved den vestlige Side af Atlanterhavet, navnlig ved Østkysten af det nordlige eller koldt - tempererede Amerika, og da dette er den væsentligste Ændring i den hidtidige Opfat- ning af Fuglens Udbredning, vil jeg begynde med de Kjends- gjerninger, der godtgjåre denne Anskuelse. A. Geirfuglens Ophold ved den vestlige Side af Atlanterhavet 2: ved de nordlige Dele af Nordamerikas Østkyst. i: Saavidt jeg skjånner, har ingen af de amerikanske OØOrnitho- loger i Geirfuglen erkjendt en Fugl, der tilhårer eller har til- £ hørt de egentlige amerikanske Kyster, De nordamerikanske Fau- naer, i hvilke jeg fra disse har fundet den omtalt, ere: Richard- Son's: Fauna boreali-americana, 1834, og Wilson's American Ornithology, with a contin. by €, L. Bonaparte, ånd notes by W. Jardine. 8%, 1832; men medens Hovedudgaverne i 4'Y af de fo heri opirykte Værker af Wilson 1808—14 og Bonaparte 1825—32 slet ikke omtale den, og Jardine her, III. S. 225, kun nævner den efter Bonapartes allerede citerede Synopsis og det med hin bekjendte og ubestemte Henvisning: ,,inhabits the arctic seas of both conti- hents” 0.s.v., der råber, at den neppe er optaget paa Exemplarer fra hoget authentisk amerikansk Findested, er den i det fårstnævnte Værk af Richardson kun i Indledningen P. IJ. p. XXXVIII omtalt efter Sabines Afhandling om Grønlands Fugle. Sabine har imidlertid lige- Saalidt selv fundet Fuglen ved Grønland, som Richardson i Nord- amerika. 1 sin »memoir on the birds of Greenland” (Linmean Transactions f. 1818, S. 559) har Sabine kun anført Fuglen paa 38 O. Fabricius's Autoritet, og saaledes synes da Geirfuglens nord- amerikanske Borgerret hidtil kun at være ståttet paa dens Fore- komst ved de grønlandske Kyster. 1. Geirfuglen ved Grønlands Kyster. De Efterretninger, vi have om, at Fuglen virkelig har havt et Hjem, ved Grønlands Kyster, ere imidlertid kun yderst tarvelige, og man vil vistnok ved en nåiere Betragtning ikke faae det Ud- bytte af dem, som man hidtil har været tilbåielig til at ville finde i dem. De tie saagodtsom for hele det indeværende Aarhundrede, og da de neppe gaae eet Aarhundrede tilbage i Tiden, angaae de altsaa kun et meget indskrænket Tidsrum, nemlig Aarene fra 1761—41774, og ere derhos ofte Efterretninger paa anden Haand. Man kan saaledes paa den ene Side vel ikke tvivle paa, at det er Geirfuglen, som Missionæren David Crantz i ,Historie von Grønland”, 41765 S. 41141, mener ved sin ,,See-Emmer, grånlån- disch: EÆsarokitsok (d. i. kleingefligelt)”, da han siger, at. den, uagtet dens Stårrelse, kun har Vinger af neppe en Spands Længde og aldeles ikke formaaer at flyve, og da hans grån- landske Benævnelse kun ved en lidt anden Opfattelse af Selv- Lydene findes forskjellig fra den, som H, Chr. Glahn i ,Anmærk- ninger over de tre fårste Båger af Hr. David Crantzes Historie om Grønland, 1771” S.99-100, tillægger Geirfuglen, nemlig Iserokitsok”), hvilket Navn ogsaa hos Otto. Fabricius (Fn. grånlandica , S. 82) gjenfindes for den. Men paa den anden Side er det tillige af Udtrykkene utvivlsomt, at Crantz under sit Ophold i Grånland (1761—62) ikke selv kan have seet den, medens alt tyder hen paa, at han kun ved sine fra Neu-Hernhut i de nærmeste Ko- lonier Godthaab og Sukkertoppen aflagte Besåg hos yde Norske” maa have hårt noget om den, og ved Misforstaaelse blandt de faa og besynderlige Ting, han anfårer om den, er kommen til at optage baade Nordmændenes Benævnelse før Colymbus glacialis Lin.: %) ,Af Iserok, en Vinge, og verbo composito kipok liden.” Glahns Anm. EN ER TT ESSERE 39 Havimberen, for den, og et Pår af deres bekjendte Fabler om denne Fugl og dens Ægs Udrugning under Vingerne. Glahn yttrer sig derimod saaledes om Geirfuglens Næb og Formen af dens Krop i Forhold til Imberens, at han maa antages enten at have seet Fuglen, eller at have havt en taalelig god Beskrivelse af den for sig. Havde del første været Tilfældet, vilde visselig hans "Anmærkninger imod-Craniz, ifålge disses hele Beskaffenhed, have indeholdt langt flere og andre Berigtigelser; jeg tvivler derfor ikke paa, at han kun har sin Oplysning fra den sidst- nævnte Kilde; at en saadan stod til hans Afbenyttelse, seer man af den S. 408—144 meddelte Liste over grånlandske. Fugle, »forfattet af en Præst ved Holsteinsborg”; thi paa denne Liste findes et NB. foran Iserokitsok eller Geirfuglen, og dette NB. be- tegner, siger Glahn: ,de Fugle, han (Præsten) noget omstænde- ligen har beskrevet, og hvoraf Manuscripterne tildels ligge bos det Håylovlige Missions-Kollegium” (S. 107). Af disse to Kilder kan- mån da neppe faae mere ud, end at Fuglen maatte være Seet ved Kysterne; men om den regelmæssig forekom der, sjelden eller æn og om den pkgkle der, tales der ikke el;:Ord: Om disse Forhold yttrer sig imidlertid vor tredie Kilde fra den - "Tid, Præsten Otto Fabricius, saa uforbeholdent, at det neppe kan misforstaaes; han har nemlig aldrig seet uden yngre Fugle (rostrum nigrum, sulcis 4. tantum notatum in exemplaribus visis), og de findes ikkun ude paa de yderste Udskjær, ved det aabne Hav, og endda kun sjeldent og kun i sen Efteraarstid (habitat in alto mari, raro ad insulas extremas visa, et quidem tempore brumali); de gamle ere yderst sjeldne (Veteres rarissimi). Ynglede den ved Grånlands Kyster, maatte det være ved de fjerneste og aldeles ubesågte Udskjær; thi Grånlænderne have aldrig seet deres Rede (nidificat in seopulis maris extremis ab hominibus remotissimis: quod inde concludo, quod nidus ejus Bunquam å Groenlandis conspectus est). For Fuldstændigheds Skyld vil jeg til disse Udtryk af hans Fauna groenlandica (1780) p- 82 tilfåie, ( 40 hvad han om de "samme Forhold siger i sit betydelige Manuscript, Zoologiske Samlinger"), Ååste Hefte S. 267: ,Denne Fugl sees kun i Grønland i Forvinteren fra September til Januar at regne, undertiden i temmelig Mængde, men de fleste Vintre kun faa, og meget rart at see en gammel. Altid langt tilses, meget rart imellem Landene og aldrig paa Land (med mindre andre Er- faringer skulde haves ved de nordlige Colonier end ved de syd- lige, hvor jeg var). Om Sommeren sees den ei, da den op- holder sig ved sine Ynglesteder,” — Det rette Hjem for Fuglen kan altsaa Grønland ei egentlig kaldes, naar den virkelig ikke yngler ved Landet, men kun kommer under Landet for en kort Tid og da langt tilses. — ,,Hvor den yngler er ubekjendt, da Grånlæn- derne aldrig have seet dens Rede,” Paa en vis Maade i Modsætning hertil, ja i Modsigelse hermed, staaer nu den enkelte Iagttagelse, som Fabricius vil have gjort og som han i sin Fn. groenl. anfårer i umiddelbar Fortsættelse af de foran anfårte Ord, den, at han dog eengang i August Maaned har seet en dunet Unge, kun faa Dage gammel, der maatte nylig håve fjernet sig fra sin Rede, hvilken derfor "heller ikke kunde være langt borte (,sed pullum vidi, mense Augusto captum, lanu- ginem griseam tantum habentem, hinc aliqvot tantum dierum; inqvé illo inveni rhodiolam roseam et. alia vegetabilia, quæ littoribus præruptis crescere solent, non autem pisces: hinc nuper de nido suo, nec procul venisse necesse est”). Den samme Iagttagelse %) Den fuldstændige Titel er: ,,Zoologiske Samlinger, eller Dyrbeskrivelser, Tid efter anden forfattede efter egen Betragtning ved Otto Fabricius, fra Aar 1768, og ber bragte i Samling fra Aar 1808” (indtil 1814), ialt8 temmelig tykke Bind eller saakaldte Hefter i Qvarto; et aldeles uundværligt Bidrag til Udredelsen af den grånlandske Fauna. I disse Samlinger har han optaget alle sine paa Grånland oprindelig nedskrevne Beskrivelser 0$ Bemærkninger, hvorefter han senere har udarbeidet sin Fauna groenlan- dica, samt hvad han senere har fundet Anledning til at tilféie til Oplys- ning om dem; ligeledes alle hans senere zoologiske Studier i Norge og Danmark; ved et alphabetisk Register i hvert Bind er alt gjort særdeles let tilgængeligt. (Det Store kongel. Biblioth. Manuscriptsamling, Ny kgl. Saml. Nr. 322d i Qvarto.) 41 og deraf dragne Slutning dvæler han ogsaa ed S. 267 i sine zoologiske Samlinger, af hvilke jeg dog her, da intet nyt Stof er bragt til, kun vil optage de Ord, hvormed han nærmére forklarer, hvad han, idetmindste i 1809, da han nedskrev dette Hefte, har ment. ved ikke langt borte”, — ,Da Grånlænderne paa det Sted, hvor jeg var (Frederikshaabs District), pleiede at fare om- kring paa alle Ger, endog de temmelig langt bortliggende, og Saae aldrig disse Fugle der om Sommeren, eller have" kunnet finde deres Reder — kun en stor Oe, kaldet Umenak, dens vestre Side ved Havet, og hvad Vesten for samme maatte ligge yderligere Vest ude i Havet kommer man ei til — tænker jeg da, at de deromkring, langt fra Folk og paa andre flere Steder Vester ude maae have deres Ynglesteder, omtrent ligesom Tey- sten, paa bratte nens ved Strandbredden uden synderlig. Til- beredelse.” Hvad der ved den Fabricius'ske Jagttagelse strax slaaer Enhver, der kjender Grånlændernes store Sands- for Naturen og derved skærpede Øie for denne, nemlig at Ungen af en saa an- Seelig Fugl, der i mange Henseender havde Krav paa de Ind- fådtes Opmærksomhed, umulig kunde komme fra en Rede, der laae indenfor det af disse befarede Territorium, har naturligvis Ogsaa slaaet Forfatteren selv, og derved seer man, at han er blevet bragt til at henlægge dens formodede Yngleplads til saa fjerne Steder, at em saa ung Dununges Hidkomst fra disse bliver en ligesaa stor Uforklarlighed. Den eneste naturlige Udvei synes mig her er, at antage en, især paa de Tider let undskyldelig, F eiltagelse, idet den af Fabricius sete Dununge (til hvis Erkjen- delse han hverken i fauna groenlandica eller i hint fåromtalte Manuscript meddeler det Mindste) aldeles ikke har været nogen Unge af Alca impennis, men af en eller anden større Fugl, hvis Unge har været Fabricius ubekjendt. Til denne Antagelse lvingés Naturforskeren. foruden ved de allerede anførte Uforklarligheder endmere af fålgende to opbevarede Træk af Geirfuglens For- Plantningshistorie: 4) at den nemlig yngler saa tidlig, at den 42 allerede i Junis Midte gaaer tilses med den svåmme- og dykke- dygtige Unge, og 2) at den aldrig lægger Æg anden Gang, selv om den beråves det fårste Æg, saa at altsaa en saa sent ud- klækket Unge ikke kan tænkes for denne Fugl; endelig maa vel ogsaa den i Ungen fundne udelukkende Plantefåde vække nogen Mistanke imød dens Alkenatur. Siden Fabricius's Ophold i Grønland (1768—73) have vi ingen Iagttagelser og Beretninger om Geirfuglens Forekomst. i - Nærheden af dets Kyster hele det foregaaende Aarhundrede igjennem ; og i indeværende Aarhundrede-indskrænker Antallet af de der iagttagne Individer sig til — eet eneste, som det synes. Il sin Meddelelse om Geirfuglens Forekomst paa Island (Krøyers Tidsskrift II, S. 535) tilfåier afdåde Etatsraad Reinhardt bestemt, at intet Exemplar, taget ved Grønland, nogensinde er blevet bam bekjendt; et Exemplar, .som senere ved paalidelige Vidnesbyrd blev ham- opgivet at være nedsendt fra Grånland for en Del Aar siden, stræbte han at erhverve for ”Universitetsmuseet, hvor det endnu opbevares. Da det erhvervedes af en dålevende dansk Ornitholog (E. Hage), som tidlig stod i Forbindelse med Hr. Justi- tiarius Boie i Kiel, er det maaskee det samme Individ, som Denne i Isis for 1822 (S. 872): meldte at være sendt til en af hans Venner som en stor Sjeldenbed, og rimeligvis bliver det da ogsaa det samme Exemplar, der af -Holbål! berettes at være fanget 1815 ved Fiskenæsset, og siden hvilket intet paa Grån- land skal være seet eller hørt om Geirfuglen (C. Holbåll: Orni- thologiske Bidrag til den grønlandske Fauna. Kråyers Naturhist. Tidsskrift IV, -S. 361—457; see S. 457. Såmmes Ornitholo- gischer Beitrag zur Fauna Groenlands, iiberzetzt von J. H. Paulsen. Leipzig 1846. S. 84). Med flere end dette ene Individ synes altsaa Fuglens endog blot tilfældige Forekomst ved Grønlands Kyster ikke at kunne stadfæstes for de sidste 50 Aar, ja ikke engang for de sidste 80—90 Aar, og det uagtet al den Umage man, idetmindste siden Krigens Slutning 1844, har gjort sig for at erholde den, og de forholdsvis betydelige Summer, man har 43 tilbudt for den (cfr., foruden de nævnte to Afhandlinger i Kråyers Tidsskrift, ogsaa Reinhardt: Grånlands Fugle efter de nyeste Er- faringer, i Tidsskrift for Naturvidenskaberne, 41824, Ill. S. 59). Det synes mig derfor, at man af gode Grunde kan med Holbéll frygte for, at man ikke mere vil finde Fuglen paa dette Lands Kyster”, For at forebygge, saavidt muligt, at mindre rigtige Anskuelser skulle vedblive at udbrede sig, maa jeg endnu tilfåie, at, naar Holbéll paa samme Sted yttrer om Geirfuglens Ophold ved Grån- land, at den der for 80 Aar siden ikke var sjelden”, og i den Henseende kun har Fabricius?s Ord i. Fauna groenlandica for Oie, da er aabenbart derved sagt formeget; thi selv med de lidt ud- fårligere Oplysninger, som vi ved de af mig ovenfor aftrykte Ord af hans Manuscript erholde, vilde Fuglen dog endnu være at kalde en sjelden Fugl der; men naar han (Kråyers Tidsskr. S. 383; Ornithol. Beitr. S. 46) ved Antydningen af den Foran- dring, den grånlandske Fuglefauna i den senere Tid efter hans Mening har undergaaet, som en Sum af lagttagelserne om de enkelte sete Geirfugle anfårer: ,,Saaledes veed man med fuld- kommen Vished, at Alca impennis har ynglet paa flere Steder” -— da er dette aabenbart fuldkommen. urigtigt. " Min Mening er derefter kortelig denne: Ifålge de hidtil dl lagttagelser ere vi aldeles uberettigede til at antage, at Geir- fuglen har tilbragt Sommertiden. eller Yngletiden ved Gronlands Kyster; den har kun været en Vintergjæst, almindeligvis endog Som Ungfugl,. og aldrig i noget stort Antal. De Steder, hvor den i forrige Tider har været seet, have været Udåerne i den Sydlige Del af Grånland, og den har ligesaalidt af vore Kolo- nister og Såfarende samt af Grånlænderne været seet i Nord= grånland ; som paa nogetsombelst andet Sted oppe i Davistrædet under de talrige Besåg, der, ligefra Ross og Parrys Reiser og ligetil den sidste af de talrige Franklin - Sågeres Expeditioner, ere gjorte til disse Egne. 44 2. Geirfuglen i St. Lawrencebugten, ved Newfoundland 0. s.v. Til Erstatning for den hidtil antagne Yngleplads for Geir- fuglen, hvilken jeg har maattet baade betvivle og benægte, saa vil jeg nu såge at hævde Fuglen et stort og udbredt Ynglebelte noget længere imod Syd og Øst, paa hvilket man ikke får synes at have været opmærksom, nemlig lidt Ost og Syd for Newfound- land, Vest for samme (i St, Lawrencebugten), samt noget ned med Kysten af Nyskotland; men da jeg herved fornemlig maa beraabe mig paa Beretninger af de ældste Søfarende, der toge over lil disse Kyster, og som naturligvis brugte andre end de nordiske Benævnelser for de forekommende Gjenstande, da de i Reglen udgik fra England eller Normandiet, maa jeg fårst korteligen forudskikke, "hvilke Benævnelser der ere os be- kjendte for Geirfuglen hos de forskjellige europæiske Folk, som have havt Leilighed til at komme i Beråring med den. Det islandske Navn Geirfugl, der upaatvivlelig nærmest har Hensyn.til Fuglens lange og ejendommelig tilspidsede Næb, gjen- findes med en meget ringe Forandring i Udtalen, som Garfugl, saavel paa Færderne som paa Oerne Vest og Nord for Skotland ”). Paa disse sidste Oer kjendes Fuglen imidlertid allerede under Navnet Pengwin, og" paa de åvrige Kyster af Britannien bliver dette det enegjældende Navn, dog naturligvis ved Siden. af den mere omskrivende Benævnelse: ,the great auk” eller ,den store Alke”, Storalken, aldeles tilsvarende Benævnelser finde vi hos de franske Såfarende, og efter dem hos de franske Naturforskere, i Udtrykkene: le pingouin” og ,lé "grand guillemot”. Jeg for- moder, at Biscayerne, hvis Såfarter saa tidlig skaffede dem Kjend- skab til det håie Norden, ogsaa have havt et Navn til denne Fugl, men jeg har hidtil ikke kunnet finde det. DE EDEN RER Tr EAD REAGERE: É %) I Norge synes Fuglen neppe nogensinde kjendt under dette Navn eller under noget andet Navn; efter Stråm skulde den vel i Egnen af Såndmåer nævnes: Anglemager, men herved er dog at bemærke, at der ved denne Overfårelse af niger Navn paa Geirfuglen sandsynligvis finder mere e hen). Det hos Briinniche, O. F, Miller (Z. D. ster ) og flere Ferfatters forekommende Navn: Brillefugl er vist dannet af Naturforskere og har neppe været gængs nogensteds i Norge. 45 Da det er en bekjendt Sag, at de tidligste Såfarende, lige- som det endnu meget ofte. er Tilfældet med de nyere Reisende, hyppigen benævnte de Øer og Landsdele, Fjorde og Bugter, som de opdagede eller hesågte, efter de mindre sædvanlige Natur- forhold, der frembåd sig paa dem eller i Nærheden af dem, og at derfor ogsaa hyppigen usædvanlige eller paafaldende Dyre- former, ja selv bekjendte Gjenstande af -Dyre- og Planteriget, naar de blot forekom i et usædvanligt Antal, gave Anledning til Saadanne Benævnelser, ville vi, med denne Kjendsgjerning for Gie, gjennemlåbe Navnene paa de ældre Kaart over Kyststræk- ningerne af det nordligste America, for at see, hvorvidt der paa denne Maade maatte i de brugte Benævnelser være efterladt noget Spor af, at man havde truffet en saadan Fugleform der, eller af at denne var forekommet langs ned med. disse, Ved et Blik paa Kaartene opdager man nu snart, at der paa disse Kyststræk- ninger ganske rigtigen findes talrige Oer, der have faaet Navn af Mængden af de Dyr og Planter, man fandt paa dem, og navn- ligen ikke faa efter Fuglene, .dels i Almindelighed (som ylsles of birds”, 1. aux Ciseaux”, ,1. das Aves” eller simpelthen gaves”), dels efter, enkelte Arter (som: »isles of swanns” eller ,,1. aux cygnes , »l. of storcks”, ,pigeon I.”, ,g00se I.” 0.s.v.); iblandt disse sidste ere ogsaa enkelte, der bære Navn af Pengvinåerne (Isles of Peng- vins”, eller visles aux” pingouins”) og i håi Grad maae fængsle YOr Opmærksomhed, da efter enhver rimelig Formodning de maae være kaldte saaledes efter den Fugl, som Englænderne og Fransk- mændene betegnede med hint Navn. Saadanne, i Lighed med de bekjendte Gerføglakfar” ved Islands sydlige Kyst, opkaldte Pengvinéer finde vi f. Ex. paa .Charlevoiz s”) af Ingenieuren % Bellin udkastede Kaart over Terre- Neuve og Canada. ERR en see CU Se P de Charlevoix: ,Histoire et sklserigtien générale de la Nouvelle France”, Paris 1744. 4tøo. Kaantene p. 418 og 438. Sammes tredie Del, hvorom & senere bliver Tale, har Titlen: Journal d'un voyage fait par Ordre du Roy dans Vamerique mene , adressé å Madame la Duchesse de Lesdiguiéres. Paris 1744 46 a) ved Oens sydlige Kyst: »Isle du Pingouin”, under 474? N.B. og lidt over 587 V. L. fra Paris; b) paa Øens Østside: »Isles aux Pingouin”, under 509 N.B. og omtrent 53? V. L. fra Paris, i Nærheden af den paa nyere Kaart som »Fogo” betegnede Oe, og med tre meget smaa Oer S. fra sig, be- nævnte ,l. de Fougue”; | og ligeledes paa. Jefferys+) og Anspachs++) langt senere udgivne Kaart, og navnlig ved Øens Sydrand: »Penguins isle”, under 47? 30” N. B. og omtrent 57” V.L., "der hos begge aabenbart modsvarer hint fårste paa Charle- voiæ's Kaart nævnte, medens der ingen tilsvarende Benæv- nelse findes ved Fogo-Oen eller i Nærheden af denne. Af Oer, som ved deres overordentlige Fugleliv have vakt de Såfarendes Opmærksomhed og derefter faaet Navn, vil jeg for det Fålgendes Skyld her endnu nævne disse Kaarts Fugleder: a) i St. Lawrencebuglen, lidt indenfor den sydlige Indgang i samme: »Isles aux oiseaux”, hos Charlevoix, under 48? N.B. og henved 649 V.L,; »Birds Island”, hos Anspach, lidt S. for 48? N.B. og ikke fuldt saa vestlig som 619 V. L., ,,Birds rocks” hos Jefferys, den samme Gruppe af meget smaae Øer som paa de meget gamle Kaart, f. Ex. det hos Laéti+=) S, 30—31 givne, kaldes ye aux Tangeux” (feilskrevet for J. de Margaux); x%) Thomas alen: Geographer to the King: The american Atlas or a ge0o- graphical Description of the whole continent of America. London 1777. See de specielle Kaart i dette store Atlas: Nr. 5, 12 og 13. 2) C. A. Anspach: Geschichte und Beschreibung von Newfoundland und der Kiste Labrador, aus dem m Englischen åbersetzt; optaget i Bertuchs Es Bibliothek von Reisebeschreibungen, 30ter Band. Kaartene stukne r den engelske Original. Weimar 1822 ned | Pidkun Orbis seu descriptionis Indiæ occidentalis libri XVHI. authore Joanne de Laét Antverp. novis tabulis geographicis, cet. illustrati. Lugd. Batav. 1633 47 b) ved Østsiden af Newfoundland: »I. de birds”, hos Charlevoix, omtrent 4? S. for Cap bona- vista, Bird I.” hos Jefferys Nr. 12, hvormed ikke kan være ment den Fugleoe, som paa det nylig nævnte Kaart hos Laét hedder ,,1. das Aves” og paa det hos Anspach efter den spanske Geograph Ortelio 4587 givne: ,Aves”, der er Fogo. Vi fålge nu Kaartenes Fingerpeg og tye til Beretningerne om de ældste Reiser til disse Egne, for at såge nærmere Op- lysninger, der kunne bekræfte den strax ved Synet af Naynene sig paatrængende Formodning, at det just er efter hine Fugle, at Øerne. have faaet deres Benævnelse. Saa kortfattede end Optegnelserne om de første Skibsfarter over til disse Kyster af den nye Verden ere, saa indeholde de døg tilstrækkelige An- Bivelser, der sammenholdte med hinanden tilsidst give os et be- Stemt Kundskabsudbytte. Inden vi imidlertid såge hen til disse, maa jeg bringe i Erindring, at længere tilbage i Tiden end til de nærmeste Aartiere efter 15300 kan det ikke hjælpe at såge. Vel vare' visse Dele af Labradorkysten, Hudsonsbugten og Newfound- land blevne opdagede og besågte af Johan og Sebastian Cabot Paa "deres Sommerreiser i Aarene 4497 og 1498, men hverken i Beretningerne om disse Reiser eller i dem om Brådrene Cortereals Reiser op i de samme Egne i Aarene 1500— 4502 har jeg fundet Angivelser i den Retning, vi her ånskede. Derimod fremkomme Saadanne i Optegnelserne om de Reiser, som lidt efter 1530 og - Åarhundredet igjennem fandt Sted dels og fornemlig fra Eng- lands Kyster af, dels fra det nordlige Frankrig af, og som især foretoges for det rige Fiskeries og Robbeslagets Skyld. Hvad vi vide om disse tidlige Tog skylde vi for en stor Del den be- kjendte Richard Hakluyt, der gjorde det til en Livsopgave at Samle og redde hvad der paa hans Tid endnu maatte være af selve Deltagerne at erfare om dem, eller hvad disse allerede maatte have hedtegnet om dem. "Ved nu hos ham +) at gjennemgaae de tid- n) Richard Balbert: TheVoyages, Navigations, Traffiques s and Discoueries of English nation, and in some few places, where they haue not been, s rn 48 ligste engelske Reiser til Nordamerika, hår jeg fundet folgende Steder, som give os Oplysninger om, at ikke alene hine Oer have Navn af en Fugl, der benævnes Pengvin, men at denne Fugl tillige var en meget anseelig og stor Fugl, der paa Grund af sine Vingers Korthed var uduelig til Flugt og som i det Hele gjen- kalder Billedet af Geirfuglen. Jeg vil anfåre dem efter Tidsfålgen: 1536. I Beretningen om Hores Reise i dette Aar til Cap Breton og Newfoundland”) hedder det saaledes: »From the time of their setting out from Grauesend, they were very long 'at sea, to witte, aboue two monéths, and neuer touched any land untill they came, to part of the West JIndies about Cape Briton, shaping their course thence Northeastwardes, untill they came to the Island of Penguin, which is very full of rockes and stonesy whereon they went and found it full of great foules white and gray, as big as geese, and they saw infinite num- bers of their egges. They draue a great number of the foules in- to their boates upon their sayles, and tooke up many of their egges, the foules they flead and their skinnes were very like hony combes full of holes: being flead off: they dressed and eate them and found them to be very good and nourishing meat. They saw also store of beares both blacke and white, of whome they killed some, and tooke them for no bad foode” p. 168. At Oen er Pengvinden paa Landets åstlige Side, er vel klart nok saavel af Seilretningen, som ifålge den af Hakluyt i Randen givne Henvisning: ,The Island of Penguin standeth about the lati- tude of 50 degrees”, en Angivelse, som Hakluyt var fuldkom- of Strangers, performed within and before the time of these hundred yeeres etc. etc. III vol. London. 1600. Denne sjeldne gamle Udgave er paa det store kongl. Bibliothek. Et nyt Optryk, der er lettere tilgæn- geligt, og som derfor her stedse citeres, har Titlen: Hakluyts Collection of the early voyages, Travels, and Discoveries of the English Nation. A new edition, with additions. vol III. London 1810 ") The voyage of M. Hore and diuers other gentlemen, to Newfoundland, and Cape Briton, in the yeere 1536 and in the 28 yere of king Henry the 8. Hakluyt Ul. S, 168—170. i fe ør: 49 | SÅ men istand til at give, da han selv har sat Beretningen i Pennen efter hvad tvende af Deltagerne i Reisen meddelte ham+). Saaledes opfattes det ogsaa i den historiske Beretning om de engelske Opdagelser i disse Egne, som er givet i Harris's Collection of voyages 1l. 4%), og der tilfåies, at Øerne netop have. Navn af Fuglene: »from whence (Cap Breton) they sailed round a great part of Newfoundland to Penguin island, in the latitude of about fifty degrees, as they computed; but which lies, truly, in fifty degrees forty minutes, where they found great plenty of those fowls, from whence the island takes its name”. Aarstiden, da de ankom dertil, maa omtrent have været Ud- gangen af Juni, eftersom der var førlåben to Maaneder siden deres Afreise fra -Gravesend i Slutningen af April. Uagtet den rigelige Forsyning med Fuglekjåd seer man dog af Expeditionens sårgelige, men tillige evelityrlige , Historie, at det kun varede faa Maaneder, inden Hungeren var saa stor paa de to Skibe, hvoraf den bestod, at Mandskabet dræbte hinanden naar det blev sendt iland for at skaffe Fåde, hvilken mest da bestod af Rødder, 1578. 1 et Brev fra Anthony Parckhurst+++), som da i fire Aar efter hinanden for Fiskeriets Skyld havde beseilet Newfoundland, BERuvsuesnEe mere ere REE æ) Det hedder nemlig ved Optællingen af de mange anseelige og fornemme Mænd, der toge Del i i Expeditionen: ,M. Thomas Buts, the sonne of Sir William Buts, knight, of Norfolke, which was lately liuing, and from whose mouth I wrote most of this relation”, og senere (nederst S. 169): as hee (Mr, Buis) told me Richard Hakluyt of Oxford enge lo whom I rode 200 miles onely to learne the lejer thrueth of Voyage from his own mouth, as being the onely man now aliue, mig Was in this discouerie.” Den anden Deltager, fra flis Mund Hakluyt havde Beretningen, var M. Oliver Dawbeny. ) Udg. af 1764 5. 192; derfra i Pinkerton: Å general collection of the best and most interesting voyages and travels. vol. Xll. p 2%) A letter written to M. Richard Hakluyt of the middle Temple, conteining a report of the true state and commodities of Newfoundland by M. An- thonie Frk Gentleman 1578 (dat. 13 November). Hakluyt. UI. 8, 190-374 å 50 hedder det om dette Lands Frembringelser: ,,There are Sea Guls, Murres, Duckes, wild Geese, and many other kind of birdes store, ioo long to write, especially at one Island named Penguin, where wee may driue them on a planke into our ship as many as shall lade her. These birdes are also called Penguins, and cannot flie, there is more meate in one of these then in a. goose: the Frenchmen that fish neere the grand baie, doe bring small store of flesh with them, but victuall themselues alwayes with these birdes.” 1. c. 172—73. 1583. I den Skildring, som Edward Haies giver af den af Sir Humphrey (ailbert ledede store Expedition til Newfoundland, for at anlægge faste Kolonier med en kristelig Befolkning, be- retter denne Deltager i Foretagendet, Eier og Fårer af det ene af de fem Skibe, hvoraf Expeditionen bestod, og tillige den eneste af alle Deltagere, som kom tilbage frelst med sit Skib”): »We had sight of an Iland named Penguin, of a foule there breeding in abundance, almost incredible, which cannot flie, their wings not able to carry their body, being very large (not much lesse then a goose) and. exceeding fat: which the French men vse to take without difficulty vpon that Iland, and to barrell them vp with salt. But for lingering of time we had made vs there the like prouision.” I. c. 494. Tidspunktet var enten sidste Juli eller en af de allerførste Dage i August. Det siges ikke udtrykkeligt, at Fuglene da bleve sete ved Oen. =) A report of the voyage and successe thereof, attempted in the yeere of our Lord 1583 by sir Humfrey Gilbert knight, with other gentlemen assisting him in that action, intended to discouer and to plant Christian inhabitants in place conuenient, vpon those large and ample counireys extended Northward from the cape of Florida, lying vnder very tempe- rate (limes, esteemed fertile and rich in Minerals, yet not in the actuall possession of any Christian prince, written by M. Edward Haies gentle- man, and principall actour in the same voyage, who alone continued vynto the end, and by Gods special! assistance returned home with his retinne safe and entire. Hakluyt III. S. 184—203. mmerrEeE Øg 5Å . Ledsager paa det samme Tog, men ombord paa et andet Skib, nemlig paa det forulykkede Admiralskib ,,Delight”, var ogsaa en lærd ungarsk Digter fra Pesth, Stephanus Parmenius »Budæus”, som han skrev sig, der fra England havde indskibet sig med, for paa Latin at besynge Expeditionens Bedrifter og de nye Scener, der paa denne vilde aabne sig for ham. I et Brev fra denne Lærde til Richard Hakluyt, dateret St. Johns Havn påa Newfoundland d. 6 August 4583, er denne Oe og Fuglen ligeledes nævnt: +) »nobis seorsim. (thi Skibene vare blevne adskilte) prima terra apparuit ad Calendas Augusti, ad gradum. circiter 50, — — — Insula est ea, quam vestri Penguin vocant, ab auium eiusdem nominis multitudine. Nos tamen nec aues vidimus, nec insulam accessimus, ventis alid vocantibus.” 1. c, 204. Begge disse Angivelser gjælde endnu Pengvinéen paa New- foundlands åstlige Side; de nu fålgende Iagttagelser af Pengvin- fuglen angaae derimod Punkter, som ligge Syden eller Vesten for Newfoundland. 1593 saaes saaledes Pengviner under Cap Breton, da Besæt- ningen af Skibet »Marigold”, der under Richard Strongs Befaling Var paa Hvalrosfangst, gik iland paa dette Forbjerg””); »Here (Cap Breton) diuerse of our men went on land, vpon the very Cape, where, at their arriuall they found the spittes of Oke of the Sauages which had roasted meate a litle before. And as they viewed the countrey they sawe diuers beastes and foules, as blacke Foxes, Deere, Otters, great Foules with redde legges, Pengwyns, and certaine others.” 1. ec. p. 239. bene nes er RE SØFRBERS FEE ”) Indrykket hos Hakluyt Ul. S. 203—5, og en engelsk Oversættelse af Brevet fålger paa S. 205—6. se» +) The voyage of the ship called the Marigold of M. Hill of Redrife unto Cape Briton and beyond to the latitude of 44 degrees and a half, 1593. Written by Richard Fisher Master Hilles man of Redriffe. Hakluy! Ul. 238—40. F Ko É 52 Dette synes efter Beretningen at maatte have været i sidste Trediedel af Juli. ; 1594. Den sidste Oplysning jeg for dette Aarhundredes Ved- kommende har kunnet finde om ,Pengwin” fuglen i disse gamle Beretninger om de engelske Reiser til bine Egne, er, at den ogsaa maa have givet nogle Smaader Navn Vest for Newfoundland og inde i St. Lawrencebugten, Nord for Cap Breton. Thi i Siluester Wyets Reise%) hedder det i Skildringen af hans frugteslåse Be- stræbelser for at finde de anskudte Hvaler paa Oen Anticostes eller Natiscotecs Kyster: ; we returned backe to the Southwarde, and were within one league of the Island of Penguin, which lyeth South from the Eastermost part of Natiscotec some twelue leagues. From the lsle of Penguin wee shaped our course for Cape de Rey and had sight of the Island of Cape Briton” cet. p. 242. Ifålge disse Seilingsretninger og Afslande bliver Beliggen- heden af denne Pengwinée saa nær Fuglederne i St. Lawrence- bugten, hvilke jeg ovenfor har omtalt, at man maa formode, de maae betegne Et og det Samme7+), Samtlige disse Yttringer af engelske Såfarende vise altsaa tilstrækkeligt Rigtigheden af den Formodning, som Kaartenes Navne maatte fremkalde. Pengwin-Oerne have utvivlsomt Navn efter Fugle, og disse Fugle havde idetmindste de Ligheder med . den Fugl, Englænderne hjemme kaldte Pengwin og vi Geirfugl, at de vare hvide og sorte af Farve, saa store i Kroppen som, Gjæs, og uduelige til Flugt paa Grund af deres korte og smaaté Vinger, Hvor disse Fugle vare, synes de dernæst, i dette Tids- +) The voyage of the Grace of Bristoll of M. Rice Jones, up into the Bay of Saint Lanrence to the Northwest of Newefoundland, as farre as the lle of Assumption or Natiscotec, for the barbes or fynnes of Whales and traine Oyle, made by Siluester Wyet, Shipmaster of Bristoll. Hakluyt IN. S, 241—242 i 4%) Disse Oers Fuglerigdom omtaler Charles Leigh i stærke Udtryk; see: Tåe voyage of M. Charles Leigh and diuers others to Cape Briton and the Isle of Ramea. 1597. Hakluyt Ul S. 242 (nederst) og 249 (dverst)- 53 rum i det mindste, at have været i overordentlig stor Mængde. Det fremgaaer fremdeles, at ogsaa Franskmændene, der i langt stårre Mængde end Englænderne for Fiskeriets Skyld søgte op til hine Egne, have kjendt nåie baade Fuglene og den Lethed, hvormed de kunne jages; ja flere af de engelske Reiseberetninger lade os endelig ikke utvetydigen forstaae, at de mere end tilbår- ligen havde bortfanget af dem. Vi henvises altsaa nu ganske naturligen til Beretningerne om de i samme Aarhundrede gjorte franske Såreiser, for om mueligt at finde en bedre Oplysning om Fuglen” selv og tillige maaskee Bekræftelse af den gjorte Beskyld- ning for slet Medfart med den. Jeg gaaer derfor over til at meddele, hvad jeg i disse Henseender hidtil har fundet, De ældste franske Expeditioner i denne nordlige Retning ere, som bekjendt, Jacques Carthier's (eller Quartier”s) trende Reiser i Aarene 1534, 335—36 og 1540. Beretningerne om disse tre Reiser har jeg kunnet benytte i den oprindelige franske Text, idet de ere optagne i Lescarbots ,histoire de la Nouvelle-France” (4fme Ed, Paris 1624). Allerede i Begyndelsen af Beretningen om den første Reise hedder det her, efterat Carthier iforveien har fortalt, hvor- ledes han med sine to Skibe den 20 April var gaaet fra St. Malo og den 20 Mai havde naaet Terre-neuve ved Cap Bona- vista (som han bestemmer at ligge under 484”? N.B.), i Nærheden af hvilken han 40 Dage laae i Havn formedelst den svære Isgang: »Le vingt-vniéme de May fimes voile ayant vent d'Ouest, et lirames vers le Nort depuis le Cap de Bonne veué jusques å PIle des Oyseaux, laquelle estoit entierement envirønnée de glace, qui toutefois estoit rompue et divisée en pieces, mais non obstant cette glace noz barques ne laisserent d'y aller pour avoir des RER Er ERE n aner tilgængelige ville de udentvivl være i Oversættelsen hos Hak- - e first relation of Jagues Carthier of 5. Malo, of the new land nlkpå New France, newly discouered in the yere of our Lord 1534. Ill. S. 250—262; den anden Reise p. 262—85; den tredie p. 286—89. 54 oyseaux, desquels y a si grand nombre que c'est chose in- croyable å qui ne le void, par ce que combien que cette ile (laquelle peut avoir vne lieué de circuit) en soit si pleine qwil semble qwilz y soient expressément re, et presque comme semez: Neantmoins il y a cent fois plus å Ventour Øicelle, et en Pair que dedans, desquels les vns sont grands, comme Pies noirs & blancs, ayans le bec de Corbeau: ilz sont tousiours en mer, et ne peuvent voler haut, dautant que leurs ailes sont petites, point - plus grandes que la moitié de la main, avec lesquelles toutefois ilz volent de telle vitesse å fleur d'eau, que les autres oyseauæ en Vair. Ilz sont excessivement gras, et estoient appellez par c'eux du pais Apponath, desquelz noz deux barques se chargerent en moins de demi heure, comme Von auroit peu faire de cailloux, de sorte qu'en chdque navire nous en fimes saler quatre ou cing tonneaux, sans ceux que nous mangeames frais”). Reiseberetningen, som umiddelbart fortsætter med at for- tælle, at der paa denne Oe, foruden de nævnte smaavingede Åpponaths, ogsaa var andre Fugle, der ligesom disse flagrede hen i Vandoverfladen, men tillige kunde godt flyve i Luften og vare mindre, hvilke de kaldte Godets, og atter andre, der vare meget stårre, aldeles hvide, og som vilde bide ligesom Hunde, hvilke de kaldte Margauæ, tilfåier derefter, at de hvide Så- bjårne svåmmede ud for at æde af alle disse nævnte Fugle, »bien que cette Ile søit distante quatorze lieués de la grande terre”; ved at sammenholde Øens ringe Stårrelse, den her an- givne Afstand fra Hovedlandet, Udgangspunktet og Seilretningen med ældre Kaart fra det 46de Aarhundrede”, kan man ikke tvivle om, at Carthiers »Fugle&” maa være Funks-Island og ikke den paa saadanne Kaart angivne Fuglede eller ,Aves”, der synes at være Oen Fogo. +) Lescarbot. I. c. p. 241. Hakluyt Ul. p. 250. ; +) F, Ex. den spanske Geograph Ortelios's Kaart fra 1587, optaget med paa Anspachs fårnævnte Kaart over Newfoundland (9: Nyfundsland). . 55 Paa denne samme Reise traf Carthier enduu disse til Flugt uskikkede Apponaths paa nogle andre Smaader, som han kaldte Iles de Margaux; og i hvilke man, ved at fålge hans Seilads ind imod og i iøjen fra Landets Kyster, maa erkjende de nede ved den sydlige Indgang i Lawrencebugten, omtrent under 48? liggende Fugleder (Leighs og Anspachs Isles of birds; iles aux oiseaux paa Charlevoix's Kaart). Det hedder nemlig i Reiseberetningen for 25 Juni: ; .… + yet approchames de trois iles, desquellies y en avoit deux petites droites comme vn mur, en sorte qw'il estoit im- Possible d'y monter dessus, et entre icelles y a vn petit eseueil, Ces Iles estoient plus remplies d”oiseaux que ne Seroit vn pré d'herbes, lesquels. faisoient lå leurs, nids, et en la plus grande de ces iles y en avoit vn monde de ceux que nous appellions Margaux qui sont blancs et plus grands qu'Oysons, et estoient separez en vn canton, et en ”autre part Y avoit des Godets, mais sur le rivage y avoit de ces Godets et 8rands Apponats semblables å ceux.de cette ile dont nous avons fait mention. Nous descendimes au plus bas de la plus Petite, et tuames plus de mille Godeis et Apponats, et en mimes tant que voulumes en noz barques, et en eussions peu en møins d'vyne heure remplir trente semblables barques. Ces iles furent appellées du nom de Margaux.””) En betydelig Fuglerigdom paa de besågte mindre Oer eller Partier af. Hovedlandets Kyster finder man vel endnu paa flere Steder omtalt hos Carthier, men hine ikke-flyvende Apponats finder jeg ikke oftere nævnte i hans Reiser. Af Beretningen om "den anden Reise, der foregik Aaret efter, og paa hvilken han ligeledes naaede Newfoundland i Nærheden af hans Fugleéer, men paa Grund af Uveir fårst den 7 Juli, fortjener dog til Sam- Mmenligning endnu følgende Linier at anføres: mm %) Lescarbot I. c. p. 250—51. Hakluyt Il. p. 262. 56 ,:…- jusques au septiéme jour de Juillet que nous årrivar… 4 mes å ladite Terre-neuve, et primmes terre å Vlle des Oyseaux, laquelle est å quatorze lieués de la grande terre;. et si tres- pleine d'oiseaux, que tous les navires de France y ne Mm facile- ment charger sans quw'on s'apperceut qu'on en eut tiré;- et lå en primmes deux barquées. pour parties de nos victuailles. Icelle Ile est en V'elevation du pole en quarante-neuf degrez "quarante minutes” %), Denne Tilfåielse gjår det vel endnu tydeligere, at Carthiers »Fuglede” her er den samme, som Englænderne strax gave Navn af Pengwinéen. At hans Apponats ere de Engelske Pengwins ligger klart for Dagen, og ved den i noget bestemtere Udtryk givne Farvefordeling, Næbets: Form, Vingens virkelige Stårrelse, Pjaskningen med Vingerne hen ad Vandets Overflade, og Sam- menstillingen med. .Godets, træder Billedet af- Geirfuglen dog ogsaa lidt tydeligere frem. At Nederlaget just ikke var ringe allerede ved dette Fransk- mændenes første Måde med disse Fugle, kan man vel nok sige, og at det ogsaa i denne Henseende er vedblevet at gaae noget haardt ud over dem ved de senere og nu med hvert Aar tiltagende Besåg af de franske Skibe i disse Egne, turde man blive saameget tilbåieligere til at antage, naar man seer de Ud- tryk, som en anden Franskmand, André Thevet:), bruger i. Be- retningen om sin amerikanske Reise, 1555, i hvilken han omtaler en stor Del af den amerikanske Østkyst. Efterat han nemlig har omtalt den overordentlige Mængde af Fugle, han paa Overreisen foretraf ved den paa 8” Sydlig Bredde liggende Ascentionsåe, 08 den ufattelige Tamhed, disse viste, bemærker han, at der iblandt dem ogsaa var store Fugle med saa smaae Vinger, at de ikke =) Lescarb. 1. c. p. 281. Hakl. III. p. 262. x%) André Thevet. Les Singularitez de la France antarctique , autrement nommée Amerique, et de plusieurs Terres et Isles decouuertes de nostre temps. Anvers. 1558. lupde flyve, samt at han-havde hårt disse nævne »Aponars”, og tilføjer da i Anledning heraf tillige hvad han havde hørt om Ap- Ponarerne ved Newfoundland : »Dauantage en ceste isle (I. de 'Ascension)”, siger han, ,8”en frouue une espece de grands, que j”ay ouy nommer Aponars: IIs ont petites ailes, pourquoy ne peuuent voler. IIs sont grands et gros comme nos herons, le ventre blanc, et le dos noir, comme charbon, le bec semblable å celuy d'un cormaran, ou autre corbeau. Quand on les tué ils crient ainsi que porceaux. Fay voulu d'escrire cest oyseau entre les autres, pource qw'il s'en frouue-quantité en une isle tirant droit au cap de Bonne viste, du costé de Ia terre neufue, laquelle a esté appellée isle des Åponars. Aussi y en a telle abondance, que. quelquesfois trois grands nauires de France allans en Canada, chargerent chacun deux fois leurs basteaux, de ces oyseaux, sur le riuage de ceste isle, et n'estoit question que d'entrer en terre, et les toucher de- Want soy aux basteaux, ainsi que moutons å la boucherie, pour les faire entrer, Voyla qui m'a donné occasion d'en parler si auant” (bp. 39 & versa). Da Thevet Aaret efter gik tilbage fra Sydamerika, blev han ved Modvind dreven op imod Newfoundland, men synes neppe der at have selv seet noget til Fuglene; ban har imidlertid saa- Meget lettere kunnet skaffe sig god Underretning om Forholdene der, som han hårte til den Tids Cosmographer, stod i For- bindelse med Såfarende, der toge op til disse Egne, og navnlig af Jacques Quartiers egen Mund (p. 145 versa, 446) var bleven underrettet om Udbyttet af dennes to fårste Reiser. Det er derfor vel muligt, skjåndt ikke meget sandsynligt, at de tilsigtede Skibe hårte til Quartiers anden eller tredie Expedition, med hvilken sidste Thevet døg synes ganske ubekjendt; men rime- ligere er det, at de Træk, han omtaler, bidråre fra en Tid, der laae hans egen Reise nærmere. Under alle Omstændigheder stad- fæste hans Udtryk Englænderne Horés og Parchursf's Ord, at de arme Fugle bleve drevne sammen og jagne lige ind i Baadene. Af Thevets Meddelelse fortjener endnu at fremhæves, at ligesom Navnene Godets og Margauæx synes at have været velbekjendte Fuglenavne for de ældste Såfarende i de amerikanske Farvande, der da ved det sidste i Reglen have betegnet Havsuler (Sula), medens de ved det fårste hyppigst betegnede en Svartfugl ialmindelighed eller en »Alke; saaledes lader det ogsaa til, al Navnet Aponars eller Apponats hos Datidens Såfarende begyndte at blive en alminde- ligere Benævnelse paa Fugle, der manglede Flyve-Evnen, og altsaa at blive benyttet som Ordet Pengvin senere og nu. At Åscen- tionsåens Aponar ingen Geirfugleform har været, kan man af Familiens geographiske Udbredning temmelig sikkert slutte; man maa naturligvis snarest formode en Spheniscus under den, men derved er dog at erindre, at Oen ligger temmelig fjernt. fra den nordligste Grændse for denne sydlige Fugleslægts nuværende Udbredning i Atlanterhavet. Saaledes stiller sig altsaa Forholdet for denne store Fugis Vedkommende igjennem hele det seætende Aarhundrede; der synes at have været nok af dem baade paa de Smaader, hvor de havde deres Tilhold, og at være fanget rigelig bort af dem hvert Aar, og dette ikke af een Nations Skibe alene. Beretnin- gerne tyde, saa synes mig, fra alle Sider hen paa, at alle Skibe have provianteret sig mere eller mindre med disse Fugle, naar kun Vind og Veir have tilladt det, om endog nogle i en langt håiere Grad end andre have maattet drive denne Fuglefangst; fordi de hjemmefra vare saa ufuldstændig forsynede, ja ofte kun provianterede for et Par Maaneder eller for de faa Uger, som Overfarten varede). For at danne sig en tydeligere Forestilling om den Mængde af Fugle, som aarligen der er bleven ibjelslagen; maa man erindre, at igjennem hele den sidste Halvdel af det nævnte Aarhundrede bleve Fiskerierne og Robbe- og Hvalros- slagene drevne i St, Lawrencebugten og omkring Newfoundland med %) Haklugt Ul. S. 171. ”SESER 59 flere hundrede Skibe om Aaret. Det turde i denne Anledning være paa rette Sted at minde om, at den ovennævnte John Parck- hurst i sit Brev til R. Hakluyt 1578), paa dennes bestemte Spårgsmaal om Udstrækningen af Farten paa Newfoundland, an- giver, at i de fire Aar, han havde gjort disse Reiser, var An- tallet af Skibene, der fra Englands Kyster gik paa disse Fiskerier, steget fra 30 til 50, at fra Frankrig gik omtrent 150, fra Spanien omtrent 400, foruden 20-—30 biscayiske Hvalfangere, og fra Portugal henved 50, naturligvis ikke fra hver Nation ligestort Antal hvert Aar, det ene Aar nogle færre, det andet Aar nogle flere. Af alle disse nævnes Spanierne kun som vel udrustede, og i.den Henséende at komme- næst efter Engelskmændene, der, skjøndt de færreste, traadte op som Beskyttere og Ordens Over- holdere paa de Steder, paa hvilke de fiskede, hvorfor ogsaa de andre Landés Skibe efter frivillig Overenskomst gav dem en lille Tribut i en eller anden Form. Paa Grund af det Forhold, hvori de Saaledes stød til de andre Nationer, mener jeg vi i det Hele kunne ansee deres Efterretninger om Farten i” disse Egne paa den Tid for temmelig begrundede. Hvad Filgen af denne Indfangen af Fuglen maatte' blive, var ikke vanskeligt at forudsee, og hvilken den i Virkeligheden har været, tår man slutte af Beretningernes Taushed før de senere Aarhundreder ; det har nemlig ikke lykkedes mig at finde syn- derlig andre Oplysninger om Fuglen i de paafålgende Aarhundreder, end nogle faa. Vink om, at den dels sporadisk endnu var der, dels var bekjendt som et Slags forhistorisk Væsen, der halv- Veis hårte Saguet til. Til en saadan Tilstand kan det imidlertid kun efterhaanden være kommet, og i fårste Halvdel af det syttende Aarhundrede vidner idetmindste Franskmanden Sagard Theodat=+) endnu om den. Da han, som Franciskanermunk, i Aaret 1624 Heem re eee RED nEE ") See foran 'S. 49 og 50. XR) Gabr. Sagard Theodat. Le grand voyage duPays des Hurons. Paris 1632. 60 med et Skib fra Frankrig tog til Canada, kom han nemlig i Nær- 1 heden af ,Fuglederne” i St. Lawrencebugten; men Vinden var for i stærk til at Baadene kunde lande der. Om end derfor Noget af det, han meddeler, maa være. efter tidligere Besågendes Beret- ninger, kan jeg ikke her forbigaae, hvad der vedkommer vort i Spårgsmaal : i »Estans entrez dans le Golfe ou Grande-Bay S. Laurens, å par ou on va å Gaspé «& Isle percée, &c. nous trouvasmes dés É le lendemain FIsle auæ oiseaux, tant renommée pour le nombre infiny d'oyseaux qui ”habitent — — — — — .. Quand il y faict vent, les oyseaux s'eleuent facilement de terre, autrement il y en i a de certaines especes qui ne peuuent presque voler, et qu'on peut aisement assommer å coups de bastons, comme avoient faict les Mat- telots dun aulre nauire,. quis auant nous en -auaient emply leur chalouppe, & plusieurs tonneauæ des oeufs, qu'ils trouuerent aux nids; mais ils y penstrent tomber de foiblesse, pour la puanteur extreme des ordures des dicts oyseaux” — — — — — — — og efterat have omtalt, . hvorledes de store Fugle og de smaae | Fugle ere ordnede paa Oen, tilføjer han fremdeles: i »et tous en si grande quantité, qu'å peine le pourroit on | iamais persuader å qui ne Vauroit veu. I'en mangeay d'un, que | les Mattelots appellent Guillaume”) et ceux du pays Apponath, de plumage blanc et noir, et gros comme une poule, avec une courte queué, et de petites aisles, qui ne cedoit en bonté å aucun gibier, | que nous ayons”, At Theodat her ved sine kortvingede Apponath, | uagtet den givne ringe Stårrelse'”"), mener de samme ikkeflyvende +) Formodentlig have Matroserne sagt Guillemot, der er det franske Navn | paa Alkerne. ++) Hvorved dog er at bemærke, at de franske Matroser, dengang idet- mindste, ogsaa tillagde Navnet ,poules” eller ,Håns” til nogle store S6— fugle, som man tillige kaldte, sPalourdeg. peniére pærce:: qu Alles sont fort pesantes au vol”; Di de VAcadie. Amsterdam 1710. p. 45; ogsaa sentalte 5 JPhds Reise, 1700, (oversat i »Recueil de voyages auNord”, nouv, edit. Amsterdam 1732, III. p.375) 61. Fugle, som han foran havde omtalt, er jeg såameget mere til- båielig til at antage, som man af det han senere tilféler, at der ogsaa ere meget mindre Fugle, som man kalder Godets, og andre igjen stårre, som kaldes Margaux, seer at han stiller alle disse Fugle i selvsamme Forhold. til hinanden som Carthier, af hvem han synes ligefrem at have laant ener om de to sidste, - Om de samme ,Fugleder” beretter Charlevoiæ") i sin Reise til Nordamerika et Aarhundrede senere, 1720: »On les å visitées plusieurs fois; on y å chargé des Cha- loupes entieres doeufs de toutes les sortes, et on assåre que Pinfection: y est insupportable. On ajodte qu'avec les Goélans et les Tangueux +) qui y viennent de toutes les Terres voisines, on .y trouve quantité d'autres Oiseaux, qui ne sgauroient voler.” Uagtet nu de sidste af de anfårte Ord aabenbart angaae hans ældre Landsmands Apponats, har jeg dog ikke i Reisen eller Beskrivelsen kunnet finde nogen videre Hentydning hertil, skjåndt vi have seet, at de meget specielle Kaart, hvoraf hans Værk er ledsaget og som skyldes Ingenieuren N. Bellin, paa tvende forskjellige Kanter af Landet angive Pengvinder. Den Formod- ning ligger derfor nær, at Charlevoix ikke har vidst, at hans ikkeflyvende Fugle vare de samme som de »Pingouins” , hvorefter " Gerne Paa hans Kaart vare opkaldte, og ligesaa den, at Forfatteren her har en Overlevering fra ældre Kilder, og at han maaskee rig- tigere. havde anfårt i en forbigangen- Tidsform, hvad han anfårer i Præsens. Af Fuglen var maaskee allerede dengang neppe Synderligt mere end Navnet tilbage. Saaledes synes idetmindste Forholdet i Virkeligheden at have været efter de Yitringer, vi finde i Anspachs specielle Be- skrivelse af Newfoundland, der grunder sig paa Erfaringer sam- lede under et Ophold paa Oen og Reiser omkring paa denne fra ES %) P. de Charlevoiz. Journal d'un voyage etc. (libr. c. HE p. 60). 3%) Skaj hedde: Margauw. 62 Slutningen af samme Aarhundrede (4799) og igjennem det første Aarti af indeværende, indtil 4842, Idet han opregner Øerne ved Landets Sydrand anfårer han: die Pingvininseln, von Vågeln so 3 benannt die vor Zeiten hier in Menge nisteten” S. 122, og lige- E som dette viser noget langt tilbage i Tiden, saaledes gjår É ogsaa hans Bemærkning om den paa Østkysten liggende Ping- É winée det, da selve Navnet skal have tabt sig allerede i Midten af Aarhundredet, og altsaa efter al Sandsynlighed Gjenstanden i endnu tidligere var forsvundet: ,Die -Fogo- Insel,- die auf alten Charten Aves oder Vogel-Eiland und bis um die Mitte des ver- å flossenen Jahrhunderts Penguin-Insel hiess. Vormals ward sie i håufig von den eingebornen Indianern besucht”, S. 126. Ende- É lig hedder det i det mere naturhistoriske Afsnit om Fuglene ved i Øen, S. 489: ,Vormals gab es an dieser Kiste eine Vogel- gattung,. die einige Aenlichkeit mit den Tauchern hat, und i wegen Ihrer Unfåhigkeit zu fliegen immer nur zwischen dem å Lande und der Grossen Bank angetroffen wurde, allein dort in 7 s0- zahlloser Menge, dass mehrere Ingseln davon den Namen É fubren. Sie scheinen jetzt nicht nur in Newfoundland sondern auf der ganzen Nordhålfte des Erdballs verschwunden. An den å Kisten des Sidmeers sind sie aber noch ungemein håufig, und É unter dem Namen Fettgånse (Penguins, Aptenodytes) bekannt. i Ibr Name in den neuern Sprachen, Pinguin oder Pengvin, stammt . augenscheinlich von-dem Lateinischen Worte pingvis, fett, weil sie É sich durch einen schweren, fetten Kårper und plattes glånzendes | Gefieder, bey einer grossen Plumpheit des Baués, auszeichnen; É 0. s.v.” Jeg har her anført tillige denne sidste urigtige ån- skuelse om Oprindelsen af Navnet Penguin, fordi den deles af E næsten alle Naturforskere og senere vil blive Gjenstand for en nærmere Dråftelse. i Ligeoverfor disse de sidste Aarhundreders dunkle Angivel- i ser, der jo upaatvivlelig nok angaae de ældste Reisers Pengviner a eller Apponater, men aldeles intet indeholde, der kan fåre vor : 63 hj Formodning, at der ved disse Navne maa forstaaes vor nordiske Geirfugl eller Storalken, et Skridt videre, er det nu at de med Stuvitz's Samlinger til Norge komne Knokler have saa stor en Betydning. Som jeg silretej Begyndelsen yttrede, hidråre disse Knokler fra alle Dele af Skelettet, og navnlig er der flere fuldstændige Cranier imellem dem; dette gjælder endogsaa den Afdeling af dem, som i 1844 beredvilligen var bleven overladt vort Universitets zootomiske Museum, og det var derfor let at overbevise sig om "Rigtigheden af den Kjendelse, Naturforskerne i Christiania efter en anstillet Sammenligning havde givet, at Knoklerne "ikke kunde til- håre nogen ,Pengvin” i den Forstand, hvori dette Ord dengang (og endnu) almindelig toges, nemlig en Aptenodytes eller lig- hende Form, men maatle være af en stor Alke, og rimelig af t Alca impennis. Dette Resultat vakte ikke den Opmærksomhed, det fortjente, da Frygten for, at Fuglen nærmede sig sin totale Udryddelse, dengang neppe var bleven ret levende. Disse Geirfugle-Knokler vare af den altfor tidlig tabte P, Stuvitz forefundne i Mængde i en Slags lave Dynger paa Funks- Island+y, en Øe, hvilken man efter al Rimelighed kan ansee for den Fugle- eller Pengvin- Øe, hvortil de allerældste af de ovenfor nævnte franske og engelske Expeditioner paa deres Overreise forst ankom. -Maaden, hvorpaa de her forekom, vil fremgaae klart af den Beskrivelse, som den nævnte Naturforskers Dagbog indeholder og som jeg her nedenfor seer mig ved mine norske Collegers, navnlig Hr. Professor H. Rasch's, Velvillie istand til at meddele udførlig, Af Brevet, hvormed Prof. Rasch ledsagede Afskriften, vil jeg blot forudskikke: at Stuvitz var d. 3Ote Juni 1814 reist fra St. Johns og kom den 3ite om Middagen til re ARE Rn NS) Aldei min allerførste Meddelelse, i Vidensk.Selsk. Overs. 1855, S.140g 18, angives at være fra 0”, hidrårte fra Eliquetterne paa de enkelte Knokler, der bære dette Navn, om hvis Urigtighed jeg ved senere Med, delelser fra Christiania blev oplyst. Funks-Island, hvilken lille Oe han betegner som et Fuglebjerg, beboet af Teisten, Uria Grylle, og Ternerne, Sterna hirundo & arctica, E hvis Mængde var saa stor, at Stuvitz, som dog var vant til at see i Fuglebjerge, forbausedes over dem; foruden disse Fugle nævner Å han kun at have seet enkelte Lunder, Mormon arcticus. Der 7 gives kun to Steder paa Oen, hvor man under gunstige Omstæn- 7 digheder kan komme iland, dog kun ved et voveligt Spring. Stuvitz å kom iland paa Nordsiden, hvor Fuglene ikke opholdt sig. Uria holdt til paa Ost- og Sydostkanten, som bestod af aldeles någne E Klipper, Sterna- Arterne derimod paa Vest- og Sydvestkanten, hvor der forefandtes nogen, skjønt fattig Vegetation. Dagbogens ] Ord ere derpaa disse: — »Efterat have omtalt de levende Fugle-Indbyggere paa Oen, i har: jeg endvidere at anfåre en nu fra disse Egne fordreven Arts å som fordum i talrig Mængde besågte denne Oe, og rugede paa samme, men af hvilken man nu kun finder Levninger af Skelettet; å det er den saakaldte Pinguin. Jeg havde paa flere Karter over i Newfoundland fundet Øer ved dens Kyst, som benævnedes É Pinguin-Islands, og man havde i St. Johns fortalt mig, at Pin- j guinen virkelig havde opholdt sig her ved Kysterne, samt at Funks-Island var en af de Oer, hvor den havde forékommet i 3 stårst Mængde, og hvor man. engang havde drevet. aarlig Fangst i efter den for dens Fjer og Duun; man havde ogsaa sagt mig; É at jeg vilde finde store Hobe af dens Been eller Skeletfrag- å menter der paa Oen; ; men jeg satte ikke megen Lid hverken til i Karternes eller Beretningernes Ornithologie. Jeg meente, at man É nok kunde give Navnet Pingvin til en ganske anden. Fugl end É den; man i Naturhistorien kjender under dette Navn. Imidlertid j fandt jeg Efterretningerne for saavidt stadfæstede, som jeg pååd i Vestkanten af Øen fandt Skeletlevninger, der saavel efter Formen j at dåmme som efter Stårrelsen nok har tilhårt Pingviner. Som anfårt, ér det kun paa Sydvestkanten at man finder nogen Vege- lation og saamegen Jord, at en sparsom Flora Har kunnet frem- E staae; netop i dette Stråg er det, at hine Skeleilevninger findes | 65 i temmelig Mængde, og det er meget sandsynligt, at netop den Destruction af disse Fugle, som Fuglefængerne engang i Tiden med saadan uskaansom Rovgjerrighed foraarsagede, har dannet Grundlaget for Vegetationsfæste her paa Øen. I Jordtuerne der laae de omtalte Skeletlevninger i tætte Masser, men man kan af disse Massers Leie slutte, hvor langsomt Jorddækket dannes her; selv der, hvor nemlig Jord allerede var tilstede, og hvor Benene laae omsluttede af samme, laae de tæt under Overfladen, og paa flere Steder endog låse i Hobe, uden at mindste Jordfyld havde dannet sig eller lagt sig-om dem. I 40—50 Aar”) har altsaa ikke samlet sig et dybere Jordleie der paa Oen; saalænge er det nemlig, siden Slagteriet gik saa frisk for sig, at man kunde op- dynge slige Hobe af Been. Paa denne Kant af Øen findes endnu de Steenindhegninger (Pounds), i' hvilke Fuglefængerne jagede Fuglene ind og holdt dem, indtil de skulde dræbes. Klippeheldningen har her paa nogle Steder en svag Skraaning mod Vandfladen ; Localiteten var derfor saadan, at Pingvinerne, som ikké kunne flyve, kunde drage sig op over Klipperne. Fuglefængerne have vel saaledes fundet dem i stårst Mængde der, og derfor der taget Station. Indhegningerne skjules nu imellem Græs og Planter, hvilke især 8r0e i øg i Nærheden af dem, Man fortæller, at da Øen er skovlås, og man ikke vilde tage stort Forraad af Brændsel med Sig, havde man for Skik at brænde Legemerne af Pingvinerne »for to boil the kettel”, thi Fuglen fandtes i saadan Mængde, at Man alligevel havde tilstrækkelig Provision af den.” Om nu endog den Omstændighed, at en af de ældste (1748) Tegninger, Videnskaben besidder af Geirfuglen, og om hvilken der senere skal blive Tale, nemlig den bos Edwards (Birds Tab. 147), "netop er taget efter et Exemplar af denne Fugl, som New- ") Det er, ifålge det Foregaaende, en altfor nærliggende Tid, som man har angivet for Stuwitz; jeg vilde iåvrigt have fundet det mere mærkeligt, Om der i et saa kort Tidsrum havde dannet sig Muldlag over Benhobene. 66 foundlandsfiskere havde fanget paa en af Fiskebankerne omtrent hundrede Leagues fra Land, kunde give Formodnmingen om.den newfoundlandske Pengvins Identitet med Geirfuglen en ikke ringe Sandsynlighed, og det saameget mere, som en gammel Beretning, hvilken jeg iigeledes imod Afhandlingens Slutning vil komme til al beråre, antyder, at Newfoundlands- Pengvinen havde en stor hvid Plet paa Hovedet, ligesom den, der har givet vor Geirfugl Navn af ,,Brillefugl”, saa er det dog fårst dette Stuwitzske . Fund af de talrige Geirfuglelevninger netop paa den Oe, hvilken de ældste Beretninger fremhævede som et af Pengvinens fornemste Tilholdssteder, der bringer denne Sag til fuldkommen Vished. Fra det Oieblik, at Overensstemmelsen mellem begge Fugle har vist sig fuldkommen begrundet, see vi altsaa,. at Geirfuglen har havt et Hjem her ved Amerikas Kyster, i hvilket den har forekommet i en saadan Mængde, at vi ikke have erfaret noget Lignende fra nogetsomhelst af de Punkter, paa hvilke det tidligere var os bekjendt, at Fuglen levede, og de frembragte Kjendsgjer- ninger nåde os til at anerkjende, at i den historiske Tid har "Geirfuglens Hovedhjem været ved det nordlige Amerikas Østkyst. Hvor langt ned med denne Geirfuglen har været udbredt, bliver endnu uvist; men indtil Europæernes hyppigere Besåg i det ide Aarhundrede see vi af dens Mængde paa de i det Foregaaende nævnte Smaaéer Øst og Syd for Newfoundland og Vest for samme inde i St, Lawrencebugten , samt af dens Forekomst paa Cap Breton, at den dengang idetmindste har været udbredt fra den 50de til nedenfor den 47de Bredegrad. Indenfor denne Ud- strækning. har den imidlertid neppe været indskrænket til de nævnte Punkter alene, men har vistnok oprindelig forekommet overalt ved Landets Kyster, hvor Leiligheden var gunstig; ligesom det ogsaa efter Landets Beskaffenhed forekommer mig sandsyn- ligt, at den har gaaet baade noget håiere op imod Nord 08 noget længere ned imod Syd. Som en Antydning til, at Geirfuglen, som Redefugl, har 67 opholdt sig ved de canadiske Kyster, bår jeg ikke undlade her at gjåre opmærksom paa nogle Yttringer om en i Lahon- " tans Memoirs of North America+) omtalt korthalset Svåmme- fugl, saa stor som en Gaas, men hvis Æg desuagtet vare stårre end Svaneæg og særdeles storblommede, hvilken Beskrivelse ikke kan passe paa nogen anden Fugl i den nordlige Halvkugle end Geirfuglen : »The moyacks are a sort of fowl, as big as a goose, having 2 short neck, and a broat foot; and which is very strange, their eggs are half as big again as a swan's, and yet they are all yolk, and that so thick, that they must be diluted with waler before they can be used in pancakes.” Nordligere Ynglesteder for Fuglen har jeg vel hidtil ikke kunnet finde bestemt omtalte i de Beskrivelser af Labradorkysten, jeg har gjennemgaaet, men jeg er tilbåielig til at antage, at de ved Grånland. i forrige Aarhundrede nu og da sete Individer hid— rårte. fra saadanne. - »Audubon, der i sin Synopsis of the birds of Northamerica 1839 aldeles ikke kjender Geirfuglen fra den egentlige ameri- kanske Kyst og heller ikke vidste af, at den får havde været der Saa talrig, anfårer den efter et eneste Individ som en sjelden og aldeles tilfældig Gjæst paa Newfoundlandsbankerne. Man seer, at hån paa sine Reiser forgjæves har spurgt efter dens Ynglesteder, og navnlig i Labrador, men at Fiskerne der henviste ham til en Ge Sydåst for Newfoundland. Saameget mere paafaldende vilde derfor Forsikkringen i Goulds The Birds of Europe 4837 lyde: ,1t is found in åbundance along the rugged coast of Labrador”, hvis man ikke maatte antage disse Ord for at have deres Grund i Fuglens É”i €) Pinkerton 1. c. vol. XHI. p. 336—373; »the birds of the northern coun- tries of Canada”. p. 355. Skjåndt Baron Lahontan regner Canada fra 39941659 N.B, og altsaa derunder indbefatter Labrador, maa hans Moyacks "dog være fundne Syden for Lawrencebugten, da Sammenhængen byder - Nærmest i dem at såge en Fugl, som han selv har truffet paa sine Reiser 1683—91, for hvilke denne Bugt dannede Nordgrændsen. 97 68 Uj almindelige Hensættelse til os ubekjendte Egne, — en Antagelse, som ifålge Forfatterens senere Yttringer ogsaa har vist sig rigtig). Sydligere end de allerede nævnte Punkter forekom Fuglen vistnok, idetmindste nu og da, f. Ex. paa de store Fiskebanker. Det synes niig i al Fald ikke godt muligt, at den tidligere nævnte Edwardske Fugl kunde være fanget i en saa betydelig Afstand fra Landet paa en Fiskebanke , naar dette ikke var paa en af de sydligere. Men deraf tår intet sikkert sluttes om disse Individers Hjem. De Vidnesbyrd, der ere blevne opbevarede om, at. Geir- fuglen er blevet slaaet eller fanget paa Fiskebankerne, ere nemlig i det Hele saa yderst enkelte, at man, som jeg ållerede ovenfor har yttret, i dem kun kan have en svag Sandsynlighed for, at de iagttagne Fugle vare komne fra Artens Ynglesteder ved New- foundland eller i Nærheden af denne Ge, da det ved Exempler fra Europas Kyster er noksom bekjendt, i hvilke betydelige Afstande fra de nærmeste Rugesteder disse Fugle ere trufne i aldeles enkelte Individér. Ved Spørgsmaalet om denne Fugls rette Ud- -) John Gould: ,,The Birds of Europe”. Vol. V. London 1837. T exiblad til Tab, 400. ,The seas of the polar regions, agitated with storms and covered with immense icebergs, form the congenial habitat of the Great Auk: here it may be said to pass the whole of its existence, braving the severest winters with the utmost impunity, so that it is only occasio- nally seen, and that at distant intervals, even 'so far south as the seas adjacent to the northernmost parts of the British Islands. It is found in abundance along the rugged coasts of Labrador; and from the circum- stance of its having been seen at Spitzbergen, we may reasonably con- clude, that its range is extended throughout the whole of the aretic circle, where it may often be seen tranquilly reposing on masses of floating ice, to the neighbourhood of which in the open ocean it seems to give a decided preference.” ag Om Angivelsen af Fuglens Forekomst ved Spitzbergen vil Talen senere blive; her skal jeg kun tilføje, at Hr. Gould, med hvem jeg i Sommer havde den Fornåielse at være flere Dage sammen, gav mig den Oplysning, at hans Yitringer om Geirfuglens Talrighed ved Labrador- kysten ikke vare hentede fra mig ubekjendte Kilder, men ståttede sig kun til den almindelige Antagelse af Labrador og Grånlands Østkyst som dens Hjem. ; LE 69 v bredning maa man holde vel ude fra hinanden de Iagttagelser, der angaae de spredte, tilfældige eller fra Ynglestedet langt fjernede » individer og dem, som have Hensyn til Fuglen paa eller i Nær- heden af dette. Et Sagn om at Geirfuglen forekom, og det endog lidt efter Midten af foregaaende Aarhundrede, nede i Bostonbugten og altsaa omtrent ved Cap Cod, det Punkt, hvor alle Iagttagelser vise, at Nordamerikas koldere Havfauna begynder, maa jeg lade henstaae aldeles saadant som Audubon har givet det. Idet jeg i nedenstaaende Anmærkning gjengiver ikke blot dette Sagn, men for stårre Fuldstændigheds Skyld alt, hvad denne Iagttager i sin beråmie -Ornithological Biography 4838 har meddelt at have hårt om Geirfuglens .Forekomst i Amerika”), skal jeg her kun tilfåie, at Sagnet ialfald fortjener Opmærksomhed og nærmere Undersågelse, da Bartholomæus Gosnol, paa sin Reise til Vir- ginien 1602, ikke blot traf Pingviner i Havet Syd for den syd- ligste Fiskerbanke d. 7 Mai, men endog under 412:40:.N: Br i Nærheden af Gilberts Punt, lige ved Cap Cod, dræbte flere Ping- viner ved Siden af Skibet d. 20 Mai, hvilket Tidspunkt an- tyder, at det var ynglende Fugle, han traf paa”). SERENE 7) The only authentic account of the occurrence of this bird on our coast that I possess, wass obtained from Mr. Henry Havell, brother of my Engraver, who, when on his-passage from New York to England, hooked 2 great Auk on ibe banks of Newfoundland, in extremely boisterous Weather” »When I was in Labrador, many of the Fishermen assured me that the ,Penguin”, as the name this bird, breeds” on a low rocky island io the south-east of Newfoundland, where they fester gøpnt num- bers of the young for bait; but as this intelligence came to when ag Season was too far advanced, I had no opportunity of a halen ing its accuracy. In Newfoundland, however, I received similar FF SRRGR from severa] individuals. An old gunner residing on Chelsea beach, near Boston, told me, that he well remembered the time, when.the Peaguins av plentiful about Nahant and some other Islands in the Bay.” 316. 5) Bartholomæus Gosnol: Voyage to Virginia, i ESS ES i Pieter ig der Ad's Naaukeurige Versameling der Zee- en Land - nere 0. 8, V. le Leyden. 22 in S,4 og 8.5. > — oa SER Eros IE SEE 70 " LJ Det Spørgsmaal der, efter den foregaaende Fremstilling, Saa naturligen nu opkastes, hvorfor Geirfuglen ikke længere fore- kommer i disse Egne, i hvilke den får var i saa mange Tusinder og afgav Fådemiddel til saa mange Mennesker for en kortere eller længere Tid, vil. uden Vanskelighed finde sin Besvarelse i det allerede" Anfårte. Man har vedblevet at bortfange den saalænge, at ingen flere Individer vare tilbage. Hvor let den, i det fårste Aarhundrede efter Europæernes Ankomst dertil, lod sig fange, derpaa er der jo meddelt mange Beviser. Man drev dem, som . man driver Faar til Slagteren, ombord paa Skibene paa de ud- spændte Seil, paa Plankerne 0.s.v. Man bortfangede ikke alene Fuglen, men man boritog ogsaa Æggene, som man i Masser samlede. En meget uheldig Omstændighed for Fuglens fortsatte Bestaaen blev det derfor, at Europæernes aarlige Ankomsttid Netop var paa eller under dens Yngletid, da alle Individer vare samlede paa Smaaderne, og at saamange af Skibene til samme Tid, ifølge Beretningerne, havde Mangel paa Proviant; thi denne maatte man, for ikke at lade den heldigste Fisketid gaae fra sig, ind- samle saa hurtigt som muligt, hvorved det kom til at gaae dob- belt haardt ud over de Dyr-Arter, som lettest lod sig tage, blandt hvilke ,,Pengvinen” fårst og fremmest var. Hensynslåst i og uden Skaansomhed er der ved Siden heraf vistnok ofte gaaet | frem; hvor saa Mange proviantere, bortfalder ogsaa lettelig af sig | selv den ydre Opfordring til at spare og skaane; thi hvad idag | i Arab rar es re RGUSES De: den Ene skaaner, kan han ikke tillige vente skaant af den Anden imorgen. — Forestillingen om en Medskabnings sandsynlige Udryd- delse, totalt eller fra en stor Strækning af Jordens Overflade, alene påa Grund af Menneskets Vindesyge og Graadighed, er altid | pinlig; men dobbelt oprårende for Sindet er den Tanke, at de | sidste Rester af Arten muligen ere forsvundne derved, at man skaansellåst har benyttet det ene Individ' som Brændsel ved det w andets Tilberedelse. ; Spårgsmaalet om, hvilken af de Nationer, som dreve Fiskeriet | paa Newfoundlandsbankerne, der mest maatte have bidraget til dt - ø 74 - et Resultat, der for denne Side af Atlanterhavet synes temme- lig utvivlsomt,, lader sig vanskelig besvare, men har ogsaa langt mindre Interesse, end selve Kjendsgjerningen ; uden at ville kaste Skylden synderlig mere paa den ene end den anden, maa man- vistnok forestille sig Forholdet saaledes, at Fuglen allerede fårend Europæernes Ankomst har ved de Indfådtes Forfålgelser været i en betydelig Grad aftaget i Antal, og maaskee kun fandtes i stårre Mængde paa de længere ”bortliggende Smaader, til hvilke de Indfådte meget vanskeligt kunde komme»). B. Geirfuglens Forekomst ved Udéerne i den dstlige Del af ." Atlanterhavet. Efter nu, saavidt muligt, at have sågt i rigtigere Træk at fremstille Geirfuglens forrige Udbredning ved den vestlige Side af Atlanterhavet, vil jeg kortelig beråre dens Udbredning får og nu ved den modsatte Side af dette Hay, da der ogsaa til Opfattelsen af dette Forhold savnes, som mig synes, en Sammenstilling, lige- Som ogsaa Et. og Andet i det hidtil Antagne trænger til Berig- tigelse. Efter Gangen i det Foregaaende vil det være naturligst, ogsaa her at gaae fra Nord imod Syd, og af Fuglens bekjendte Yngle- pladse frembyde sig da fårst de ved Island. 1. Geirfuglen ved Islands Kyster. Det er ikke bekjendt, at Fuglen har ynglet uden ved nogle Smaader eller Skjær, der alle bære Navn efter den og alle ligge flere Mile fra Øens sydlige Rand. Det vigtigste af disse Geir- fugleskjær er det vestlige”, der ligger omtrent 3 Mile Sydvest for Islands Sydvest-Pynt, Reikenæs, i Nærheden af de fra de vul- ") I sit Brev har Professor Rasch ogsaa antydet, at det forekom ham, at Stuvcitz i et eller andet Hefte af sine Dagbåger havde yttret, at Micmac- Indianerne hayde givet den Fugl, som han ansaae for den Sydlige Pinguin, det sidste Ståd; men BR. havde ikke kunnet finde Stedet igjen. 72 åg kanske Udbruds Historie bekjendte Fugleskjær; det andet, det »sydlige”, er mindre, og ligger næsten 2 Mil fra, Vestmannée og omtrent 31 Mil fra Oens Sydkyst; det tredie, der nævnes, det »Østlige”, skal ligge bedre hen mod Landets Ostside, noget Øst for Ingolfshofde, nogle. Mil ude i Såen. Som man veed, var det fårst ved Midten af forlig Åar- hundrede, at denne mærkelige Fugls Tilværelse i Island kom til almindeligere Kundskab, idet den bekjendte hamborgske Borger- mester Andersson i sine fra Skippere og andre Islandsfarere hentede Efterretninger om Island"), 1747, opfårte (Geirfuglen som en Fugl, der kun blev seet ved de vestlige Geirfugleskjær , og det meget sjelden. Han tilfåiede endog, at det blev antaget som " Forbud paa Ulykke, naar den saaes i et stårre Antal, saaledes som f. Ex. Aaret for Kong Frederik 4des Dåd, da man mange Aar iforveien ikke havde seet Spor til den. Denne store Sjelden- hed blev strax benegtet af Horrebow, der i sine ,,Tilforladelige Efterretninger om Island” 4752 imådegik Andersson omtrent paa samme Maade, som senere, efter hvad vi allerede have seet, Glahn imådegik Crantz's Beretning om Grånland. - Om dens udelukkende Forekomst paa Geirfugleskjærene ved Reikenæs yttrer han S. 174: Paa disse Klipper opholde sig vel en stor Deel Geir-Fugle, men de findes dog ogsaa andre Stæder paa Landet”, hvorved der sigtes til de andre Geirfugleskjær, og om dens Sjel= denhed tilfåier han: ,Endskjåndt der er ikke saa stor Mængde af Geir-Fuglen som af andre Såe-Fugle, saa er den dog ikke saa rar, … eller forekommer saa sjelden, at jo Indbyggerne jevnligen faaet dem at see, idetringeste bliver den altid seet af dem, som fare ud for at tage dens Eg, som ere snart saa store, som Struds-Eg”. Hermed vilde imidlertid om Individernes Antal ikke stort være sagt, naar det ikke desuden hed om Indbyggerne i Nærheden af disse Skjær, S. 175, at de fare ud til dem ,paa en vis AarsenS %x) Johan Anderssons Nachrichten von Island, Grånland und der Strasse Davis, Frankf, u. Leipz, 1747. S. 34. SEEDEDE EET NREN (SE SES RES EEED SENSESee 73 Tiid, og med temmelig Fare søge disse store Fugles Eg og bringe en stor Ladning hjem med sig paa en Baad, som 8 Mand roer. Faren og Vanskeligheden bestaaer i at komme til Skjærene” 0.S.V., Og som det kort efter sees, har dette Sidste igjen sin Grund i den fjerne Af- stand af flere Mile og den »stærke Såe-Gang”, Af disse Udtryk kunde man maaskee paa den anden Side lade sig friste til at antage, at der var et ganske betydeligt Antal af Geirfugle paa disse Skjær, især hvis man overseer, at Baadens Stårrelse neppe bliver nævnt af anden Grund, end for at vise Faren. og Besværet ved at komme derud, og af den store Ladning” ikke har bestaaet af Geirfugleæg alene, men naturligvis tillige af al den anden Fugle- og Ægfangst, som med det samme dreves paa de rige Fuglebjerge i Nærheden. Opfattede påa en anden Maade ville hans Ord ogsaa komme i Strid med hvad han til Slutning indråmmer Andersson, at man jo vistnok Aaret får Kong Frederik 4des Dåd saae adskillige af disse Fugle, ligesaavel som alle andre Aar”, hvorved altsaa det Antal, som i det Hele blev seet ved Skjærene, indskrænkes til »adskillige”, ! Til endnu tydeligere Opfattelse .af de Forhold, hvorunder Geirfuglen da forekom ved Geirfugleskjærene, og hvorunder Fuglen og Æggene indsamledes, vil det være hensigtsmæssigt og næsten nødvendigt at optage, hvad Eggert Olafsen i hans og Bjarne Povelsens Reise til Island meddeler om begge Dele; og jeg kan saameget mindre undlade udfårligen at gjåre det, som denne Rei- "sendes Skildring er den paalideligste vi derom have”). " yEldey eller Ildée ligger 4 Miil ud fra Pynten, og kort der uden for Eldeyiar-Drangur, en høi Klippe. Paa disse Steder op- holde sig Alker og andre Såe- og Biærg-Fugle; men de ere saa Steile, at ingen nuomstunder kan komme der op: men tilforn har man havt Stiger af Tov paa Ildden, og der sidde endnu store Såm i Klipperne, hvor disse Tove ere blevne hæftede. É Geirfugla- Skiær ligger længer ude i Såen, en temmelig stor Oe, som er 7) Eggert Olafsens og Bjarne Povelsens Reise igjennem Island. Sorde 1772. 74 lav og derfor bestigelig paa den vestlige Ende. Kort inden for | | er en middelmaadig Klippe, og uden for, en anden, meget høi, der har Anseelse af en- Seiler langt borte. Den er ogsaa hvid af Farve, formedelst Skarnet af den store Mængde Biærgfugle, som opholde sig der. Disse Oer strække sig 5 Miile ud fra Reykenæs, lige i Vester, og 2 Miile der uden for, i samme Linie, er et blindt Skiær, som er meget farligt for Seilende; dog seer man ofte Brændingen derpaa. Fremmede Såefolk kalde disse Øer under eet Fugleskiærene, og dette yderste, det blinde Fugle- skiær.. Hvis Skibene. komme her ind til Landet, og imellem "Øerne, ere de ilde farne, thi her gaaer en Rost eller Malstråm, hvor Vandet, med en stærk Fart, trækkes nu ind, nu ud, 9% altiid til og omkring disse Klipper, især naar Væiret er stille. Paa Geirfugle- Skiær opholde sig Pingviner (Alca alis minimis) i største Mængde, thi de kunne krybe her op, og de fanges iblandt af Sånderlandets Indvaanere, som vove dem her ud, naar Havet bruuser mindst; de kunne dog ikke lande; men een af Mand- skabet maae vove at springe med et Tov op paa Klippen; 98 naar de skulle bort igjen, maae de ofte "trække ham igiennem Vandet til Baaden.” S. 855—56. Om Fuglens andet Opholdssted ved Vestmannåe hedder det S. 858: ,Geirfugla-Skiær, en liden flad Klippe, hvor Geirfuglen lægger Æg, ligesom paa hin udén for Reykenæs”. Om det tredie, åstlige, ere Udtrykkene meget usikkre, idet det om Strækningen mellem Ingolfshåfde og »Hrollaugsåerne”, der angives at ligge lige ud for Udlåbet af Breidamarksandenes Jåkelsaa, hedder: »En Klippe, Geirfuglesker, skal ogsaa ligge her ude i Havel; nogle Miile fra Havbredden. Gerfuglen, Alca rostri sulcis 0octj, alis minimis, skal opholde sig her”, S. 750; men deite ube- stemte Udsagn er aldrig blevet senere bekræftet, og har rer ligvis Hensyn til en langt tidligere Tid; det er heller ikke vi terligt, at Geirfuglen nogensinde i de senere Aarhundreder PT blevet seet enten i Nærheden af Ingolfshåfde eller paa den hele østlige Side af Island. 75 Idet Eg. Olafsen senere omtaler selve Fuglen, S.983, gjentager han: ,Den er rar i Island, og yngler ingensteds uden paa tvende lave Skjær i Havet uden for Sånderlandet”, og tilfåier den til Fug- lens saa lidet kjendte Forplantningshistorie ikke uvigtige Oplys- ning: , Adskillige Geirfugle have Reede og Æg tilfælles; egentlig at tale, bygge de dog intet Reede, men Æggene ligge i deres Skarn tæt sammen paa Klipperne”: Da sammesteds siges om Geirfugleskjæret ved Reikenæs: phvorfra vi og have faaet baade Fuglen selv, og dens Æg, at'see, ved det nogle Baade fra Sånder- næssene vovede sig derud, i de Aar, vi vare paa Vidée”, saa kan man ved at sammenholde disse Ord med de foran fremhævede Udtryk om at de »iblandt” fangedes, ikke tvivle om, at det den- Sang allerede langtfra var hvert Aar, at denne Indsamling af Fugle og Æg dreves. Eggert Olafsen og Bjarne Povelsen reiste paa Island i Aarene 17532—57; de ovennævnte Udsagn angaae altsaa det selvsamme Tidsafsnit, for hvilket Anderssons og Horrebows skulde gjælde, hvilket vel maa fastholdes. Horrebow og især Olafsen ere altsaa vore eneste Kilder til Op- fattelsen af Geirfuglens Udbredning og Individantal ved Island for eet Aarhundrede siden; vi kunne med Sikkerhed sige, at den da ynglede endnu paa to Steder ved Kysten, men at den, just fordi den var indskrænket alene til disse to Steder, kaldtes ,rar”; og om Antallet endog paa det ene Sted angaves som ,stor Mængde”, Saa har denne dog aldrig været saa betydelig, at der ret hyppig er kommen Individer derfra til Øens nærliggende Kyster. "Efter Indtrykket af alle Angivelserne mener jeg, at man har sat Geirfugle- Kolonien meget håjt, naar man antager, at den til den Tid har bestaaet af henved et Hundrede Fugle. Mohr, der bestemt siger, at man paa Nordlandet, hvor han reiste, kun kjendte Geirfuglen af Navn, er derfor efter min Mening i en stor Vildfarelse, naar han, uden anden Kilde end de anførte, i sit ,Forsåg til en islandsk Naturhistorie" 1786 S, 2g udtrykker sig saaledes: ,I forrige Tider have Islænderne, 76 efter Beretning, fyldt deres Baade med dens Æg paa Geirfugle- Skjærene”, — og har tillige: derved vildledt Andre. : Det varede imidlertid ikke ret længe, inden en Forandring i denne. Geirfuglens Udbredning indtraadte, da den kort efter maa være forsvunden fra Geirfugleskjæret ved Vestmannåe. "Faber, der forgjæves sågle Geirfuglen der, ligesom ved Fugleskjærene, med- deler i sin ,Prodromus der islåndischen Ornithologie” S. 49, at under hans Ophold paa Vestmannie 4824 fortalte den Islænder, der havde allermest at gjåre med det derværende Fuglebjerg, at han for 20 Aar siden havde taget. en Geirfugl paa Ægget, og at dette var den eneste, han nogensinde havde seet. Inden Aarhundredets Slutning var den altsaa forsvunden derfra, ikke blot som Rede- fugl, men som besågende Gjæst%): " At dette ingen midlertidig Bortgang har været, kan skjønnes deraf, at det i de nye -spe- cielle Beskrivelser, som efter Opfordring fra det islandske lite- rære Selskab udfåres over hvert Sogn og Syssel ved Præsterne og Sysselmændene, hedder om dette Geirfugleskjær i den for noget over "en halv Snes Aar siden indgivne Beskrivelse over Vestmannée- ved Stedets Præst: »Navnet viser, -at her har Geir- fuglen engang i Tiden havt hjemme, men nu sees den aldrig ved Skjæret.” +), Hvad derimod Reikenæs- Fugleskjæret angaaer, da var del unægteligt at vente, at Fuglen langt bedre maatte kunne, holde 7) Da baade Fuglen og Ægget i lang Tid var som en Mærkværdighed op- ophængt i Handelsbygningen paa Øen, kan man slutte, at den havde allerede dengang, omtrent 1800, været en stor Sjeldenhed. ”7) »Geirfuglasker”. Svo nefna menn sker bad er liggur i Vestur utsudur frå Geldingi, og er långt bil å milli beirra, namnid synir ad hér hefir Geirfugl einhverntima ått heima, en nu er hann alveg lagstur frå 'skerinu” S.24 af Pastor Ji FED SEE Mar 2 gnel lse, dat. 1843; 17de Juli; opbevaret i det islandske litterære Selskabs Archiv, til hvilket Sel- skabets Formand, Hr. Althingsmand Jén Sigurdsson, velvilligen har givet mig pærenes 77 sig der, end noget andensteds, skjærmet ved de store Vanskelig- heder og Farer, under hvilke alene Nærmelse og Landing kan finde Sted. Det er ogsaa vist, at Kolonien endnu var der 1818; tbi da vide vi af en fra Amtmand Løbner paa Færåerne til Etats- raad Reinhardt indkommen Beretning, at Besætningen af en fær- Gisk Baad, der var bestemt til Reikevig og som just befandt sig udenfor Geirfugleskjæret under et aldeles usædvanligt Blikstille med fuldkommen speilglat Havflade, benyttede sig af denne uventede Leilighed til at anstille en Jagt efter Geirfuglene, som den blev vaer paa Klippeskjæret; den gik iland og dræbte nogle og tyve, medens de åvrige bortskræmmedes+). ,,Dieses, befiirchte ich”, siger Faber en halv Snes Aar senere, 1822, p. a. St., yhat den Vogel ganz von der Klippe verscheucht; denn in der Hoff- nung, diesen interessanten Vogel nåher kennen zu lernen, miethete ich mit zwei andern Reisenden eine Fischerjacht, und segelte, den 25ten Junius 4821," welche Jahreszeit ich fir die .beste ansah”), weil alle Verwandte des Vogels in dieser Zeit Eier haben, nach. der Klippe. Wir kreutzten zwei Tage unter der Schere, deren Oberfliche mit britenden Sula alba und Uria troile- bedeckt war; wir konnten jeden Vogel iibersehen, ent- deckten aber keine Å. impennis.” S. 49. At denne Fabers Frygt dog dennegang var ugrundet, viste Etatsraad Reinhardt senere i den lille Notits, jeg nylig anfårte, idet han oplyste, at i ÅAarene 1830 og 1831 vare 27 Individer blevne nedsendte og falbudte, allsaa rigelig saa mange, som dem Færingerne i 1843 havde ådelagt, og disse hidrårte enten fra Geirfugleskjæret eller fra et andet Skjær i Nærheden; en Meddelelse, der fulgte med det fårste i 4830 erholdte Exemplar angav nemilig, at i dette Aar el vulkansk Udbrud i Havet skulde have forstyriet- Geirfugleskjæret og tvunget Fuglen til at såge Redeplads paa et Landet nærmere NE F) Prof. J. Reinhardt, Snerre ved fnlnig, iDr.H. Motu! 35. Naturhistorisk Tidsskrift II. B. S.5 12) Dog efter Beretninger fra St. EIK see senere hen S. 87, vel sildigt! 78 liggende Skjær, hvor baade dette Exemplar og endnu et andet var blevet skudt. ,,Om denne Begivenhed”, siger imidlertid No- titsens Forfatter, ,har der forgjæves været gjort Forsåg paa at indhente nærmere Oplysninger. Svarene vare utilfredsstillende og lildeels modsigende”. Han befrygter, og ikke uden god Grund, at i Aaret 1831, fra hvilket alene de tyve Individer hidrårte, ,,den hele Kolonie er blevet overrumplet paa Udrugningsstedet, hvorved den stårste Deel sandsynligviis er bleven dræbt og de åvrige forjagede”. Uj Under mit. Ophold i Island. i Aarene 1839 og 41840 sågte jeg omhyggelig efter Oplysning om Fuglen, og jeg fik ogsaa Overbevisning om, at der endnu vare nogle tilbage; thi i de Aar, som vare forlåbne siden hin stårre Odelæggelse i Åarene 1830 og 31%), vare omtrent en halv Snesx++) Individer skudte og deres Skind for stårste Delen bragte i Naturalhandelen. De sidste Individer, som, mig vitterligen, ere blevne sete, ere to; en Han og en. Hun, som i Aaret 4844 bleve skudte, idet de havde valgt sig til Rugeplads et lille Skjær i Nærheden af Landet; de bleve afskindede og Kroppene opbevarede i Spiritus; Etatsraad Eschricht erhvervede begge for Universitetets zootomiske Museum, hvor en smuk Række af de indre Dele af begge Fugle ere opstillede; men for disses Skyld blev Skelettet rigtignok givet til Pris, idet man ikke tænkte sig Fuglen sin Udryddelse Saa nær, som den efter al Sandsynlighed vistnok er. Da Geirfuglen saa sent har været iagttaget ved Island, er man altsaa uberettiget til at opgive Haabet om, at endnu nogle ere tilbage der; man kan saameget mere fristes til at sætte sin Lid. til, at en. Kolonie, om end maaskee lille, fremdeles hølder %) Til samme Fangst mener jeg de 10 Individer håre, som Michahelles om- taler i Isis 1833. -S. 648—651. Fr) Hvad der forhindrer mig i nåiagtigere at angive Tallet, er den Omstæn” dighed, at nøgle af Skindene ved at være gaaede igjennem flere Hænder, uden at det var muligt længere at forfølge hvert enkelt Skinds Gang- asbenbart vare blevne angivne flere Gange. 79 sig paa det egenilige Geirfugleskjær, som dette af Naturen er gjort saa utilgængeligt, og som det af Pastor S. B. Sivertsens Be- » skrivelse af Urtskåla Sognekald”), til hvilket den hele Gruppe af Fugleskjærene hårer, tilsyneladende fremgaaer, at Islænderne have i saa lang Tid ladet dette Skjær i Ro, at der efter hans " Yitringer ikke længere lever nogen Islænder, som veed noget sikkert om Skjærets Beliggenhed , Beskaffenhed, Landingen der- Påa 0. s.v.5 for nogle Aar siden, tilfåier han, blev der vel gjort Forsåg paa at gaae derud paa en Dæksbaad, dog uden noget Resultat. Men man tår påa den anden Side ikke forglemme, at Skjæret og dets Omgivelser påa Grund af vulkanske Forstyrrelser kunde være blevne ubeboelige for Geirfuglen, og dette giver mig Anledning til her at knytte et Par historiske Bemærkninger) ti) det allerede Fremstillede. Geirfugleskjæret, tilligemed de. åvrige nærliggende Skjær, der, Som vi have hårt, indbefattes under Fælledsnavnet Fugleskjær, have nemlig fra de ældste Tider været meget hjemsøgte af vul- kanske Forstyrrelser, ja have endog, som det antydes i ældre Kilder, saadanne Forstyrrelser at takke for deres Tilblivelse som Skjær i Havet; thi som saadanne skulle de ikke gaae længere end 4—5 -Aarhundreder tilbage. ifålge Annalerne har Reikenæs, en TE Ak DEr sr €) »Geirfuglasker er i vestehafinu undan Eldey. pångad føru menn i fyrri daga til geirfugladråps, en nu eru engir uppi sem geti gefid vissar sågur um ardsemi pess eda lågun, lending eda afstådu. Fyrir n " var gjård bångad ferd å piljuskipi, og vard til litils. Sagt er, ad men hafi gjort pångad ferdir fyrir og eptir slått å sumri, og hafi vel lukkazt, og f mæli ad manns hlutur padan hafi verid fullt svo mikill sem sumarkau fullkomins: manns ur Nordurlandi”. Pastor Sigurdr Brynjolfsson Sivert- sens Beskrivelse af Urskåla Sognekald, given 30te Aug. 1839, i det islandske literære Selskabs Samlinger; ligesom foranfårte stillet til min Afbenyttelse af Hr. Jon Sigurdsson. É : ") Disse ere kortelig uddragne af min Reisefælles, afdåde John Halgrinsens Sammenstilling af de vulkanske Udbruds og Jordskjælvenes Historie i nd; bestemt at udgjåre et eget Afsnit af vort begyndte Arbeide over sland. 80 der nu ligger under 637481'S.B., 35923" V. f. Kbhvn., siden Be- gyndelsen af det å3de Aarhundrede været Skuepladsen for vold- "somme vulkanske Bevægelser, ledsagede af Ild-Udbrud dels inde paa det faste Land, dels udenfor i Havet. I det i3de og 14de Aar- hundrede var dette sidste Tilfældet 7211, 1226, 1231 og 1390, i hvilket' Aar Espolin's Annaler endog berette, at der var Hd- Udbrud over det hele Reikenæs og ,at Halvdelen af Næsset sank ned i Havet, og der staaer nu tilbage ude i-Havet Dyptarsteinn og Fugleskjær; den Klippe, som nu kaldes Æ/dey og som ligger over 44 Miil udenfor Reikenæssets yderste Spids, siges da at have været et Bjerg, som stod ude paa Næsset, førend dette sank under Udbruddet”. 4422 (1418 efter andre Annaler) blev et Land sydvest for Reikenæs hævet op over Vandfladen og havde længe efter været at see, et Forspil altsaa til den Begivenhed, som indtraf 17783, da paa samme Sted en Oe blev hævet under Ild-Udbrud op af Havet, omtrent der, hvor nu det blinde Fugleskjær bliver anlagt paa Kaartet; Oen, som tilsidst havde en Mils Omkreds, blev kaldet ,Nyåe” og taget i Besiddelse som Kongens Eiendom; men forsvandt Aaret efter) og er ikke siden bleven seet. Endelig var det sidste Udbrud i Séen udenfor Reikenæs i Begyndelsen af 1830, i Nærheden af det samme Skjær; en mægtig Damp- eller Rågséile var synlig i mange Dage; og hævede sig håit i Luftén, medens en stor Mængde saakaldt »Pimpsteen” drev omkring paa Havet og kastedes op paa Reike- næssets Strande. : Dette sidste Phænomen vil med Hensyn til Geirfuglens Historie vistnok ikke være uden Betydning; ved alle submarine Udbrud frem- kommer der en uhyre Mængde Pimpsten, som dækker store Stræk- ninger af Havfladen; delte findes ogsaa oftere optegnet for de islandskes Vedkommende, og om Udbruddet 1783 hedder det, at de Kjobmandsskibe, som paa Veien fra eller til Danmark pas- ”) Det vil sige, Brændingen rev den af Slakke og Pimpsten låst byggede Oe ned igjen og skyllede den ud i Havet. ' 81 serede Reikenæsset, fandt Vanskelighed ved at bane sig Vei igjennem Pimpstenstæppet+). De Forstyrrelser, for hvilke Geir- fuglens Redeplads har været udsat, ere altsaa mangeartede; ved Jordskjælv kan den være blevet aldeles forandret eller være helt nedsunket, og ved Opskylling af Pimpsten eller ved Askefald kan den for en længere eller kortere Tid være bleven gjort ubenyt- telig; Geirfuglen kan have været nådt til at forlade den, fordi nære Udbrud gjorde Vandet uskikket for den at svåmme i eller ubrugbart for dens Fåde, Fiskene"). Der er saaledes megen Grund til at formode; at Aarsagen, hvorfor netop i Aaret 1830 og 1831 saa mange Geirfugle bleve dræbte, var den, at de ved Udbruddet havde sågt hen til andre, vel fjernere fra den fordærvelige Vulkan, men nærmere ved Landet liggende Skjær, hvorved de just kom i en anden og vistnok værre Fjendes Nærhed. Skulde nu, imod Forventning, Geirfuglen ikke længere findes ved dette Geirfugleskjær, da maa dens Forsvinden der visselig ikke regnes alene Islænderne tillast; Naturen selv synes i ligesaa håi Grad at have forfulgt den, Under saa store Forstyrrelser, som dem, der ere blevne mere eller mindre fuldstændigen erindrede, Maåae uundgaaeligt Fuglens Ynglepladser have lidt overordentlig, maaskee endog være blevne aldeles forstyrrede. — Skjåndt Fuglen vistnok er forsvunden fra Geirfugleskjæret ved Vestmannåe hoved- Sageligen paa Grund af Menneskets Forfålgelser, saa vilde det dog Være utilbårligt her ikke at bemærke, at ogsaa paa dette Skjær kan den vulkanske Uro have bidraget Sit med til Fuglens Forsvinden; navnlig maa det just med Hensyn fil Tiden, da dénne fandt E … w hrayne Brephensen »Kort Beskrivelse over den nye Vulcans Ildsprudning 1783”, Kbhvn. 1785, S.146: ,Såen deromkring var fuld med Pimpestene Paa en 20 til 30 Miles Meani, hvilket ikke lidet hindrede Skibene i deres Fart,” 4) J. C. Schythe: ,Hekla og dens sidste Udbrud d. 2. Sept. 1845” Kbhvn. 1847, anfører saaledes Fiskeriets Paavirkning af Askefaldet og af Pimp- Selk tsÅer seg Udførsel i Havet ved Sydlandet. S. 153, 82 Sted, i sidste Trediedel af forrige Aarhundrede, særligt frem- hæves, at.det i Beretningen om det store Jordskjælv 1784 ud- trykkelig omtales, at Fuglebjerget paa Vestmannåe led stor Skade"), og netop under dette Fuglebjerg var det jo, at Fugle- formanden havde bortitaget' fra Ægget den eneste Fugl, han nogensinde havde seet. Man kan vel ikke godt tvivle om, at Geirfuglefangsten i fjernere Aarhundreder har været stårre end i det sidste Hundrede Aar; men man maa, som alt forhen er bemærket; vel erindre, at Islænderne: ved deres Farter ud til Fugleskjærene langtfra tilsig- tede Indsamling af denne Fugl og dens Æg alene; de samme Skjærs åvrige Fuglerigdom var tillige Gjenstand for Reiserne, 08, uden synderlig Tvivl, var den til alle Tider den vigtigste. Eggert Olafsen og Faber omtale Fuglerigdommen; den fårste giver tillige ved Beretningen om Jernnaglerne i Fjeldet et slaaende Vidnes- byrd om, at Fangsten tidligere var bleven drevet anderledes énd dengang, og det af Præsten i Kaldets Beskrivelse berårte. Sagn paa Reikenæs vil jo ogsaa ansætte de Farter, der gjordes ud til Geirfugleskjæret, til to, een fårend Håslætten, og en anden efter. At aarligen flere Baade gik ud fra Næsset paa denne Fuglefangst, synes Annalerne at have opbevaret i en Beretning før Aaret 1639, hvori fortælles, at af fire Baade, som i Forsommeren vare gaaede ud til Geirfugleskjær paa Fangst, forliste de to, og Mandskabet af de to andre reddede sig først efter at have holdt Søen i 11 er +) Hos Magnus Stephensen, 1. c. S.142, Anm., hedder det: »Efter Syssel- mand Sivertsens Indberetning til det Kongelige Rente- Kammer, ere ved det fårste Ståd (af dette Jordskjælv) den 14de Augusti store Klipper ud- sprængte og nedfaldne paa Vestmannåée af Bjergene, hvilke lige fra koder af indtil det dverste støde næsten i een Råg, og da det samme lod sig see fra adskillige Kanter paa eengang, saa maatte man der billig frygte for en meer almindelig Odelæggelse og Fare af de nedfaldende Kripper og storeSteene; dog skal derved ikké være skeet anden mærkelig Skade; at den beste og stårste Deel af det for Indvaanerne saa nyttige Fuglebjerg, er paa mange Steder nedstyrtet, og saavidt for Fremtiden gjort utjenligt for Såfuglen, til der at bygge Reder.” SEE SEE OSSE EET RE ENE S 83 Daget), hvorved vi atter erindres om det Farlige ved det hele Togt. or Hvor indbringende Fuglefangsten ansees for at have været, skjånnes endvidere af samme Sagn, der sætter Udbyttet for hver Deltager ligestort med fuld Sommerhyre for en Mand, der gaaer til "Nordlandet for at hjælpe ved Fiskeriet. Længere tilbage har jeg ikke kunnet forfålge Fuglens eller Skjærenes Historie %+);. Landnåmabok omtaler ingen af Delene, og heller ikke Elucidarius, skjøndt jeg i begge havde ventet Fuglen nævnt som en mærkelig Fugl. g Inden jeg forlader Island, maa jeg endnu bemærke, at Geirfuglen naturligvis nu og da har ladet sig see ved de nærmest ved Geirfugleskjærene liggende Dele af Kysten, men dog kun meget sjelden;.og vistnok i Reglen til dens egen Fordærv. Det fjerneste Sted fra disse dens Ynglesteder, hvorpaa den er blevet bemærket, er Låtravik paa Islands Nordvestpynt, ifålge den til Faber af en Bonde givne Beretning om, at han i 1814 havde slaaet 7 Geirfugle paa et Skjær, hvorfra de ikke hastigen nok kunde komme ned (prodr. d. isl. Ørn. S. 49). 2) Geirfuglen ved Færåerne. Det ældste Vidnesbyrd om Fuglens Forekomst ved Færåerne giver Lægen Henrik Hoyer i Bergen i den Fortegnelse over Fær- dernes fornemste Fugle, som han 4604 meddelte i et Brev til Clusius, og som denue optog i sit 1605 udkomne store Værk: »Exoticorum libri decem”; Auctarium p. 367—68. Efter Lunden, Er eet neg : ") 1439. Fjøgur skip føru af Sudurnesum i Geyrfuglasker til afla-fånga um sumarid aundverdt, forgeingu 2 med aullum maunnum, hin komust ad lande umsider med mikilli neyd” 0. s.v., $. 230 Annalar Bjørns å Skardså, 2) Dog kan Navnet ,Geirfugleskjær” følges tilbage til Wilchins Måldagabok, 1397, ifålge hvilken, saavelsom ifålge senere Båger over Kirke-Eien- domme, Kirken i Kirkiuvog eiede ,yhål/t Geirfuglasker” og den i Kirkiubol »fjordung i Geirfuglaskeri”. Cfr. Haandskrift i den Årna-) É eanske Saml. 260 Folio. Venskabeligen mig meddelt af Hr. Jon ykerren (Senere Anmækning). ge 84 Alken og Lomvien, der fremfor alle andre siges at have Betyd ning for Færåerne, nævnes her Himbrimen (,Idbrimel”) og »Goirfugel” som to Fugle, der aldrig komme paa Landjorden, og den sidste betegnes ved sin Alke-Lighed, Farvetegning og uan- seelige Vinger bestemt som Ålca impennis, men tillige som en yderst sjelden Fugl, der kun visse særegne Aar blev seet der (,rarissime autem hæc, et mon nisi peculiaribus+) qvibusdam annis visilur”), og hvis Ynglepladse intet Menneske kjendte (,nec ubi fæturæ operam det, ulli hominum exploratum”). Fra Færåerne bavde Ole Worm erholdt det voxne og ud- farvede Exemplar, som han havde levende hes sig i flere Maa- neder%%) og hvoraf han i sit Museum har givet en ret god Teg- ning=%%), den eneste Figur, saavidt jeg veed, der er tegnet efter et levende Exemplar, — ja i fulde to Aarhundreder derefter synes kun een Naturforsker at have seet Fuglen levendet). Men +) Hvad der menes ved ,særegne” Aar, kan man see af Anderssons An- givelse (foran, $. 72) og af Høyers Anfårelse noget længere hen i Brevet om Færingernes Overtro ved ,Helsingegjæssenes” og »Brandgjæssenes” Ankomst: ,superstitio autem ex longa rr seng nota est, hæ ubi appå- ruerint, mutationem nes: imminere” xx) Museum Wormianum, seu historia rerum rariorum. Amstelodami 1655, 300 BR Foro ba MEG Insulis delata ad me erat avis, qvam vivam domi per aliqvot menses alui, junior erat, qvia ad aner: non pervenit magnitudinem, ut anserem communem mole superaret.” Han fordrede denne Stårrelse af den vo ne Fugl, fordi han antog den for at være Clusii Anser magellanicus Neloke lib. V. cap. 5, p.101), eller Magel- lanstrædets rare og om denne siger Clusius: »prægrandis anseris magnitudine £%%) Figuren har setinkek en meget skarptegnet smal, hvid Ring om Halsen, hvortil de af Clusius optagne Ord: ,collum, qvod crassum et breve, albis pennis tanquam torque pictum”. kunde tænkes at have givet Anledning; men da det samme Exemplar senere gik over i det Kongelige Kunst- kammer og til Værkerne over dette blev gjentagne Gange aftegnet 0$ stukket i Kobber og ligefuldt har beholdt den hvide Ring ligesaa skarp» paa LauerentsensFigur endog gaaende udenfor den åvrige Fjerbedækning; saa kan jeg ikke. antage den for at være andet end en Metalring, givet Fuglen til Zirat. (see hans Museum regium, aves T.I. nv.1). +) Fleming, hift. of brit, an. S. 136, saae ster der var bragt levende fra St. Kilda 1822. 85 nogen Oplysning, hvorvidt den var sjælden, eller om den ynglede der, meddeler Worm ikke. Havde det været en yngre Fugl, saaledes som han af feilagtige Grunde formodede, , men som ” Dragten modsiger, havde der været nøgen Sandsynlighed før det Sidste, og hvis samtlige tre Skind, hvoraf han var i Besiddelse, alle havde været fra Færderne, turde man vel nok antage, at den dengang forekom ret jevnlig ved disse Oer. Dette synes mig Ogsaa at fremgaae af Debes's Udtryk; thi skjøndt han siger: ,Her- foruden kommer her ocsaa en rar Vand-Fugel kaldis Garfugel, hvilcken findis dog sielden paa Klipperne under Forbierge” 0. s.v., Saa tilfbler han dog siden: ,Jeg hafver nogle gange haft den, og den er lætteligen at tam gjåre, men den vil icke længe lefve paa Landet”), og man kan derfor ikke godt antage den for en til- fældig Gjæst, Som saadan vilde den heller neppe gaae op ,paa Klipperne”, hvilket den vistnok kun undtagelsesvis gjår udenfor Yngletiden. Færingen Mohr siger.i sin islandske Naturhistorie S. 28, et Aarhundrede senere, 4780: »1 Færåe, hvor dog de fleste Sommere fanges nogle enkelte Stykker paa Landet mellem Svartfuglene”, og foråger herved Sandsynligheden for at den ynglede der; denne Anskuelse maa fremdeles snarere bekræftes end afkræftes ved Landt, der i sin Beskrivelse af Færderne, 1800," vel yttrer, at »Gaarfuglen begynder nu at blive sjelden”, men tillige angiver, at der vare Individer med færre og flere Furer Paa Næbet, og saaledes har havt baade yngre og ældre Fugle for sig), . Man maa saaledes vist indråmme, at der forhen har været en Kolonie af disse Fugle paa Færéerne, om den end har været Bane eee TREK %) Luc. Jac, Debes: Færoæ € Pærer nens det er Færåernes og Færåeske S. 130... Hos Udlændinge findes - i Acta medica & philosophica Hafniensia 1671—72, »Rara Naturæ in Insulis Færåensibus” p. 86—102, rnenenget af Debes's Manuscript, £%) Landt, Forsåg til en Beskrivelse af Færperne. Kbhvn. 1800. 5. 254. 86 meget lille, og om man end ikke med nogen Sikkerhed kan angive paa hvilken af Oerne den har været”). Men kort efter Begyndelsen af dette Aarhundrede maa den sidste Levning være aldeles forsvunden, thi siden den Tid har man ikke Efterretning uden om en aldeles enkelt gjæstende- Fugl ==). 3) Geirfuglen ved de vestligste Skotske Smaader. Langt mere bestemt fremtræder Geirfuglen i de ældre Beret- ninger om Skotland som en der ved de yderste Udåer ynglende Fugl. De aldeles sikkre Efterretninger om den gaae temmelig langt tilbage. I en ,Account of Hirta and Rona, given to Sir Robert Sib- bald by the Lord Register Sir Georg M. Kenzie of Tarbot” ==) hedder det saaledes om den fårste af disse Oer (den nuværende St. Kilda), hvis Fuglemængde siges at dække Himlen "som Skyer: »There bee many sorts: of these Seaféwls; some of them of strange shapes, among which there is one, they call the garefowl, +) Imidlertid synes Gaarfuglen fornemlig at have holdt sig til Fuglåen, Et Manuscript af Jens Christian Svabo: ,Indberetninger, indhentede paa en allernaadigst befalet Reise i Færåe i Aåarene 1781 og 1782”, opbevaret i det Store Kgl. Bibliothek (nye Kgl. Manuscripisamling. 4to. Nr. 1950), anfører nemlig 1 Heft. S, 32—33: ,,Gaarfuglur (Alca impennis) vides ikke at yngle her, ik kar Studiosus Mohr skal have fra Fuglen faaet et af dens Æg, som man fandt i Æ= man mdente fanget; har førhen ikke været, efter Beretning, saa sjælde nu. Man fanger eg endnu enkelte Stykker Ren Hellefugl is især paa nå Frglben Fuglåe e den nordåstligste af Fær Hvis Graba, der aka: anteg at Fuglen da (1830) var aldeles uddåd, ikke har misforstaaet den nu forlængst afdåde Landfoged Ham- mershaimb, skal denne have slaaet en Gaarfugl paa Ægget i Nærheden af Westmannahavn, og der, siger Graba, paastode nogle meget gamle Færinger at have seet Fuglen. (C.F. Graba. Tagebuch gefihrt auf. einer É Reise nach Færoe im Jahre 1828. Hamburg 1830. ) 3) I sin ovennævnte Afhandling yitrer Etatsraad Reinhardt, at fra ældgam- id havde Universitetsmuseet e et Exemplar fra Færåe (som senere er bortbyttet), og jeg veed fra mitBesåg paa Færåe, at Hovedet af en enkelt Fugl opbevaredes, saavidt jeg erindrer, paa Sandde. +%) Pinkerton, libr.'c, V. IL. S. 730. ES TT RE] DN 87 which is bigger than a goose, and hath eggs as dig almost as those of the Ostrich.” Denne Efterretning stiller jeg fårst, da det formodentlig er den, der har fremkaldt Rob. Sibbalds Forespårgsel i Scotia illu- strata, som udkom 1684, i hvilket Værk Geirfuglen er stillet i forste Linie i Capitlet om de ham mindre bekjendte Fugle, hvoraf han onsker nåiagtige Beskrivelser (Cap. VH. De avibus qvibusdam apud nos, quæ incertæ classis sint, qvorum proinde descriptiones accuratlas desidero), S. 22: »ÅAvis Gare dicta, corvo marino similis, ovo maximo”, Nogle Aar senere blev heldigvis denne ikke mindre ved Fuglelivet end ved Folkelivet mærkværdige Oe Gjenstand for en udfårligere Beskrivelse, og derved ogsaa dens Geirfugle nærmere omtalte, I Martin's Voyage to St. Kilda 1698 hedder det: ,The Seafowl are, first, gaerfowl, being the stateliest, as well as the largest sort, and above the size of a Solan Goose7), of a black colour, red about the eyes, a large white spot under each, a -» Jong broad bill; it stands stately, its whole body erected, its wings short, flies not at all; lays its egg upon the bare rock, which, if taken away, she lays no more for that year; she is whole - footed, and has the hatching spot upon her breast, i. e. a bare spot, from which the feathers have fallen off with the heat in hatching; its egg is twice as big as that of a Solan 800se, and is variously spotted, black, green and dark; it comes Without regard to any wind, appears the first of May, and goes Way about the middle of June” ++). Saa faa disse Ord -ere, indeholde de dog i de af mig frem- " hævede Linier saadanne Oplysninger om Geirfuglen, som vi ikke andenstedsfra have erholdt, og -som ere af Vigtighed for os. Jeg har allerede i det Foregaaende (S. 44) henpeget paa disse be- stemte Yttringer om Fuglens tidlige Yngletid og dens Utilbåie- ar, Havsule (Sula alba L. J "2) Optaget elter fjerde Udgave i Pinkerton lib. c. vol. Il. p.688—730. 88 lighed til at lægge Æg anden Gang, naar det fårste Æg var taget fra den); jeg skal paa dette Sted, uden at dvæle ved den bestemte Iagttagelse af Rugepletten, kun gjåre opmærksom paa, at Fuglens tidlige Bortgang fra dens Redeplads viser os, at Geirfuglen meget vel kunde endnu yngle ved Geirfugleskjærene 'det Aar, i hvilket Faber aflagde sit Besåg der den Zåde Juli, uden at kunne blive een eneste Geirfugl vaer, og det uagtet han dog kunde oversee hver enkelt af de talrige Fugle paa Skjæret; den vilde nemlig allerede med sine Unger være gaaet til Såes, i det seneste fra samme Maaneds Begyndelse.. — Med Præsten John Campbell til Harries, een af de nærmeste Øer, tog Martin over til St. Kilda d. 29de Mai 1697 og var altsaa paa denne lille Ge i den rette Geirfugletid; hans Yttringer bære ogsaa Autopsiens Præg. I en omtrent samtidig Beskrivelse af alle de vestlige skotske Qer af samme Martin==) omtales Geirfuglen aldeles ikke, endskjøndt Fuglefangsten og Fuglene skjænkes megen Opmærksomhéd; man seer deri en Bekræftelse paa, at Fuglen ikke blot har været ind- skrænket til den nævnte lille Oe, men ogsaa i det Hele dengang har været af underordnet Betydning for Øen ved Siden af al =) Jeg maa udhæve, at St. Kilda-Beboerne maatte ansees for paalidelige Iagttagere af dette Træk i Fuglelivet, hvilket havde saa stor Betydning for deres eget Livsophold paa denne fjerne Oe. Fugle, Fugleunger 08 Æg algave saa at sige det daglige Næringsmiddel igjennem de tre Fjerde- dele af Aaret, og for at Indsamlingen heraf kunde blive overkommelig og planmæssig, vare Fuglefjeldene paa Oen og dens tilhårende Skjær 08 Holme inddelte i Partier eller Districter, hvoraf f. Ex. visse afgave ide fårste Uger Æggene, medens paa andre Fuglene fik Ro til Udvikling af Ungerne; disse indsamledés nu, medens Fuglene paa det fårste Sæt Fjelde lagde anden Gang Æg, 0.s.v. efter en bestemt Plan bele Som- meren igjennem, da de forskjellige Fugle fordre en ulige lang Tid for Ungerne til at naae den mest passende Størrelse for Fangsten. Det Antal af gamle Fugle, hvert Fjeld kunde afsee, bestemtes naturligvis efter Står- relsen af den Afdrivt, der havde fundet Sted med Hensyn til Unglugle og Æg. +) Martin, Description of the Western Island. 2 Udg. London 1716. Ogsaa optaget i Pinkerton lib. c. V. lil. p. 572 og flg. 89 den dvrige Fuglerigdøm. Selv som en Raritet har den imidlertid ikke holdt sig her mange Aartiere efter, det vil sige som regel- mæssig redebyggende Fugl. Nogle og tredsindstyve Aar senere have vi nemlig en anden temmelig udfårlig Beretning over St. Kilda og dens Historie af K. Macaulay, der var Præst paa en Nabode og 4758 paa Opfordring af »the Society for propagating Christian Knowledge” besågte Oen i Midsommertiden. — Uagtet han var der i hele Juni Maaned, maatte han dog beklage, at han ikke havde Leilighed til at gjåre Bekjendtskab med den besyn- derlige Fugl, som sommetider viste sig ved Kysten og kaldtes Garefowl, an absolut Stranger, I am apt to believe, in every other part of Scotland”, I hans. Beskrivelse af den er der ind- låbet flere Urigtigheder, enten hidrårende fra en. feil Opfattelse af St.-Kildanernes Beretning, eller maaskee derfra, at disse allerede havde halvvejs forglemt dens Udseende, da den nu kun tilfældig, Som det synes, lod sig see hos dem. Det hedder nemlig %): »The St. Kildians do not receive an annual visit from this Strange bird, as from all the rest”; ,lt keeps at a distance from them, they know not where, for å course of years. From what land or ocean it makes its uncertain voyages to their isle, is Perhaps a mystery in nature. A Gentlemann, who had been in the Westindies » informed me, that according to the description given of him, he must be the Pengvin of that clime, a fowl that points out the proper soundings to seafaring People”, S, 156—57 %), i É I Mellemtiden mellem Martins og Macaulays Besåg maa altsaa Geirfuglen være bleven aldeles bortfanget eller forjaget, men jeg antager rigtignok det første; til et saadant Udfald maatte det der be ke nen EEN dear ise Macaulay. The history of St. Kilda. 8vo. London 1764. p. 156—57. ") Herfra vistuok hidrårende, i det mindste hermed stemmende, ere Røre : Ornithologers rs Yttringer om dens Forekomst kun paa saadanne Steder i Havet, paa hvilke Bund kan naaes; 1. Ex. Bewicks Il. S.398: »the never Wanders beyond soundings. 90 meget let kunne komme, naar man betænker den Nåd, i hvilken Oen, paa Grund af dens særegne Stilling, bevisligen i det nævnte Mellemrum blev bragt, og hvori en Klippede, af saa ringe Står=. relse, saa langt fjernet fra alt Samkvem med. en hjælpende Om- verden, og derhos saavel til dette Oiemed, som til sin egen betydelige Fuglefangst kun forsynet med en eneste Baad, ofte maatte komme>). : Å Med denne Macaulays Efterretning begynder altsaa den ikke just lange Række af Iagttagelser om spredte eller tilfældig sete Geirfugle, som vi kunne forfålge igjennem de engelske Ornitho- logier; i et helt Aarhundrede har man vel nu og da ved Kysterne af de skotske Ogrupper og ved Skotland, endog" paa begge Sider, ja undertiden ogsaa noget længere imød Syd fanget aldeles enkelte Fugle; men det hele Antal belåber sig i dette lange Tidsrum fra Macaulay 4764 til 4852 dog neppe til et Dusin. Macgillwray, som i sin history of british Birds, indi- genous and migratory, Vol. V. 4852, har den fuldstændigste Liste paa dem, kan kun bringe de ved Englands Kyster sete eller dræbte Individer, ialt op til'ti, og han synes dog ikke at have forbigaaet noget Exempel, som er omtalt i de andre engelske - £) I den nævnte Mellemtid imellem begge Reiser, altsaa i to Generationer omtrent, var Befolkningen svunden ind til mindre end Halvparten, fra 180 til 80, og dermed allerede Kraften. til planmæssig Fuglefangst meget svækket. Af eenogtyve Familiefædre havde Smaakopperne 1724 (eller 1730) kun ladet fire ilive; tre af Familiefædrene vare sendte ud påå Fuglefangst til en anden Klippede og for Fangstens Skyld efterladte der i nogle Dage, men imidlertid bråd Sygdommen ud, saa at de ikke kunde hjemhentes fra August indtil næste Mai, og i hele denne Tid maatte de nære sig alene af indfangede og tårrede Fugle; under saadanne Af- spærringer paa Fuglederne, hvorpaa Martins og Macaulays Reiser inde- holde flere Exempler og som saa let kunde indtræffe, naar den eneste Baad, Oen ejede, kom til Skade eller blev ådelagt, maatte Fuglefangsten drives yderligere end ellers, og det baade paa Hovedåen, hvor Fruen” i imidlertid selv dagligen maatte bjerge Fugle til Livets Ophold, "og paa Fuglebjergene, hvor Mændene vare afspærrede. Det forekommer mig ikke usandsynligt, at saadanne Omstændigheder kunne have hav! Indflydelse paa Fuglens Skjæbne her. EET Er 91 . Ornithologier, f. Ex. Montagu's, Bewick's, Yarrel's eller hos Fle- ming i den ovenanfårte history of brit.… animals. Af disse ti ere kun fo (1822, 1829) fra St. Kilda, og de ældste Indvaanere paa Øen fortalte ifålge Yarrel (brit. birds 41848, HI. p-/ 349), at de i al deres Levetid blot erindrede at have seet 3—4. To eller fre ere fra, Orkenéerne , og Sagnet lyder, at paa Papa vestra iblandt disse have et Par lagt Æg endnu mod Begyndelsen af dette Aarhundrede; een skal være dræbt i Buckinghamshire, paa . enDam to engelske Miil fra Themsens Brédder; een er fra Kysten af Norfolk eller Southfolk; een blév funden dåd ved Lundy Istand, tit dtiifor Devonshire: € 1829), og een ved Waterfordshires Kyst paa Irlands Østside (1834)'y. Til disse skal jeg kun tilfåie, at jeg tilfældigen har seet i Dilwyns' materials for a Fauna and Flora of Swansea 1848, at Fuglen skal være seet eengang yin Scilly- Island”, ”og-at det er mig" bekjendt fra andre Kilder, at to-tre Individer ere i dette Seculum komne telt ned til Kanalen og til den franske Vestkyst++). Med det Kjendskab vi nu have til Fuglens Udbrednings- historie ved Færåe og Island, falder det nærmest i Tanken, at søge hine spredte Fugles Hjem paa et af disse to Steder; men der er da heller ikke noget iveien for at antage, at enkelte, og navnlig i den første Del af Tidsrummet, kunne have været newfound- landske Individer. 4) Geirfuglens Forekomst ved Norges Kyster. Da Geirfuglen saa bestemt kunde fålges endnu for hele det 17de og tildels ind i det 18de Aarhundrede som fogtende Past red ") Den inde paa en Ferskvandsdam slagne Geirfugl er mere må tvivlsom, og skjåndt den anføres i flere Ornithologier, kan-jeg dog ikke finde, at den er optaget paa andet end et Sagn; den er vist forvexlet med en Co- lymbus; fremdeles maa man nok drage lidt fra det angivne Antal paa Grund af den Omstændighed, at de to i 1822 og 1829 ved St. Kilda mere vel fangede, men levende, og niels kort efter igjen; smign. M ray. lib. eit. p %%) Okens Isis 1833, 8; 648 og aseee liv Aelre. 1855, S. 423, 982 Færåerne og ved St. Kilda, vilde det ikke være urimeligt, om man ogsaa i de Tider. havde seet den noget regelmæssigt ved Norges Kyster, men dette er ikke Tilfældet. Den har, i de senere Aarhundreder i det mindste, hverken ynglet i Nordsåen eller i den skandinaviske Del af Atlanterhavet, der ligger Nord for denne, eller i den dertil stådende Del af Ishavet, og forsaavidt man har angivet det, beroer det sikkert paa en Misforstaaelse. Bergenseren Henrik Høyers Beretning til Clusius 1604 kjende vi nu; havde han nogensinde seet Fuglen fra Norge, eller hårt om den derfra, vilde han visselig ikke have lagt Skjul derpaay eller udtrykt sig, som han udtrykker sig. Dette maa allerede gjåre os meget mistænkelige imod Stréms paafaldende Angivelse, at den ved Séndmår”), -altsaa ikke ret langt fra Bergen og i Fjorde, der altid have staaet i levende Forbindelse med denne By, endnu i fulde 150 Aar derefter var saare almindelig og be- nævntes Anglemager, og vor Tvivl om denne Angivelses: Rigtig- hed maa endnu foråges derved, at det ovenikjåbet skulde være om Vaaren øg Forsommeren den var der, da den altsaa maatte forudsættes at yngle der. Strøm bemærker selv, at han ikke har fundet Nogen,; der i Norge havde omtalt den får, og man kan dertil fåie, at. heller ikke Nogen efter ham har nævnet den som %) H, Stråm: Physisk og oeconomisk Beskrivelse over FogderietSåndermår, beliggende i Bergens Stift i Norge. Sorde 1762. I. S. 221. ,Angle- Mager” kaldes her en sort og hvid Hav-Fugl, som i Skabning ligner en Alke; men er næsten dobbelt saa stor og har længere Neb. Især er den kiskdelig af sin hvide Plet ved hvert Øie og sine meget smaa ears folgrlig bliver den vistnok den saakaldte Pengvin eller Anser Mag! Authorum. Hos norske Skribentere erindrer jeg ikke at have sø noget om denne Fugl, undtagen hos Lucas Debes, som nævner den un er Navn af Pengvin eller rn men siger derhos, at den ved Færåerne er temmelig rar. — Hos os derimod er den almindelig nok og lader sig see deels paa Fiordene i Basa: Fiskeriets Tid, deels og fornemmelig p22 Havet, hvor den samler sig i store Flokke, idelig 'raabende Aangla, ligesom for at minde mene at de skal lave sine enets É ab mak da den pleier at faae noget med; og af den Aarsag e " Fiskere ss Bivet denne Fugl Stæd i Anglemager-Lavet, nei Kaldet de Anglemag ” Ses £ i F: mn" i ENESTE ETERN EET EET TEE EET RE ER EET EEN RE ES 93 norsk. Skjåndt man nu ikke ret vel tår betvivle, at Strøm har idetmindste havt een eller enkelte saadanne Fugle for sig, hvilket fremgaaer af den hos ham givne Betegnelse, saa er det dog uden for al Tvivl, at en væsentlig Misforstaaelse eller Sammen- blanding af to forskjellige Fugle maa have fundet Sted ved An- givelsen af dens Hyppighed, enten man saa vil tænke sig denne hidrårende fra Strøm eller fra Den, 'der har givet ham Under- retningen. Anglemager er maaskee et af de endnu brugelige Navne paa Havetlen, som er der i stor Mængde, og det Rime- ligste er da, med Prof. Nilsson at antage denne Fugl med- Optaget i Beretningen; men i hvor stor Udstrækning Geirfuglen skal sondres ud af denne, vil man ikke let kunne udrede>). Uagtet der ved vort Spårgsmaal om Geirfuglens Udbredning REE SE Fy Imidlertid kan maaskee herom endnu være at finde nogen Oplysning i ptegnelser, der ifålge Briinnichs Yitringer opbevares paa Uni- Versitetsbibliotheket i Christiania. ,Dr. & Prof. Hans Stråms egenhændige Tegninger, tagne efter endeel sjeldne og nogle ubekjendteDyre-Arter og Såe-Kræk, henhårende til hans udgivne Beskrivelser”, er den Titel, som M. T. Briinnich har paaskrevet et Bind Tegninger i i Tverfolio, hvilket han i 1816 har r skjænket til vort skere unser med fol gende Erindringsord paa Titlens Bagsi Fortids Brevvexling mid" den da levende Forfutter uf Søåndmåers Beskri= es ØR ofessor H. Strøm else, siden Sognepræs E: he r fi , beredede den videnskahelige Fortroelighed jeg nåd hos ha: Oph i Norge, dtil h sids da en tiltagende Mavesvækkelse endte huns virkso ruar uns originale dskrifter og egen- dige Tegninger til hans trykte Skrifter bleve mig a Ze Frue over- rede efter afdøde Es inske, skubelig Erindring. Haand- Skrifterne med endeel historiske Optegnelser og Udtog af igjen æste Værker nemlæ: . jer til BE Baand i Hale pk i Norge, førend min Af- reise tte Bind har ordnet, vise en Sjeidån Fuldkommen- Naturen med en egn ingerne, som jeg ti det: lig hed, som denne Naturkyndige besud til af afcopi gs br og da bu Tegninger overguae i Nåi Sået de i re Fr Figurer, au har jeg til Videnskabens Nytte og til Æreminde for steg me. mr ar, en Plads Å orne huvns Universitets Bogsumlin, derhen SE giver mig Ære at overlevere sum Kiébenhavn, den 1 Fiber 1816. MH. T. Brinnich Da der iblandt Figurerne vare enkelte, som ikke ere publicerede, er jeg iblandt dem at kunne have fundet en Figur af Anglemageren eller a s Hoved; men der var ingen Barer, der henhåre til gran uagtet 94 egentlig kun er Tale om de Punkter, paa hvilke den yngler eller har ynglet, og saaledes de ved en Kyst tilfældig forekommende - Fugle kun have mindre Interesse for os, saa stiller Forholdet sig dog i sidstnævnte Henseende lidt anderledes, saasnart vi ere naaede ned til Nordsåen, i hvis Forgreninger, Kattegattet og .dettes Fjorde, de Individer maatte være fangne, som Urindvaanerne for 3—4000 Aar siden havde spist ved vore Kyster, Det vil nemlig til Besvarelsen af det Spårgsmaal, om man skal forud- sætte et nærmere Rede-Hjem for Fuglen, end noget af dem, Fuglen i de sidste Aarhundreder har havt, ikke være ligegyldigt hvor ofte saadanne tilfældige Gjæster i dette Tidsrum vides at være komne ned til os. Af denne Grund vil jeg ikke undlade her at tilfåie, at foruden ved hin Stråmske Beretning, er Geir- fuglen, saavidt jeg har kunnet opspore, i hele det sidste ÅAar- hundrede kun angivet tre Gange at være seet i Nordsåen ved den norske Kyst, eller i dens sydligere Bugter, i Skagerakket, Kattegattel eller i Ostersåen=z). ; Der er mig aldeles ikke bekjendt noget historisk Vidnesbyrd +) Prof. Rasch angiver i sin Foriegnelse over Norges Fugle (Nyt Magasin for Naturvidensk. 1838. S, 386: ,Er i lang Tid ikke blevet seet ved Norges Kyster. Gjennem Stud. med. Schiibler er jeg bleven underrettet om, at den i Vinter er bleven dræbt i Nærheden af Frederiksstad. Af danske Tidender seer man, at den i indeværende Vinter er fanget i Jylland ” Jeg veed ikke, om Hr. Schublers Meddelelse grundede sig på2 Autopsie eller mundllig Overlevering; de jydske Tidenders Fugl, der mid- delbart gav Anledning til Etatsraad Reinhardts flere Gange anfårte Op- sats, blev derigang erkjendt for en Colymbus; fra hvilke Båger Navnet Geirfugl er blevet bekjendt paa Vestkysten af Jylland, veed jeg ikke; men medens jeg i Aarene 1833—34 opholdt mig i Thy, blev mig fra Ww forskjellige Sider bragt Efterretninger om ;Geirfigle”, der vare slaaede i Klitten umiddelbart ved Stranden, men som begge viste sig ved nåiere juxta Marstrand occisum fuit”, p.138; men jeg kjender ikke den fårste Kilde; hvorfra dette er taget,” — Endelig er et Individ omtrent 1790 ifølge Schleswigholsteinische Provinzialblåtter skudt i Kielerhavn (52 Jahbrgang 1798. Bd. 1. 8. 103). i en . BE beses dn stn ånde, eu ate HEE SEERE TET ES 95 om, at Geirfuglen har vist sig paa den nordlige Halvdel af-den norske Kyst=) eller ved Spitsbergen. I et foregaaende Citat (S. 68 Anm.) er vel Spitsbergen nævnt med blandt de Egne, hvor den skulde forekomme, men' jeg kjender ikke nogen anden Kilde til dens Forekomst der, end de la Martiniére, der nævner ,,Pengouins” iblandt de Fugle, han traf ved Waigatstrædet. Men selv om hans Reisebeskrivelse ikke var et efter andre Reiser, og det endog Reiser i andre Egne, under hyppige Misforstaaelser sammenilikket Arbeide, der altsaa ikke kan benyttes som nogen original Kilde, Saa viser dog Figuren og Beskrivelsen af hans Pengviner tyde- lig nok, at han mener Pelikaner=%), og hans Angivelse vil saa- ledes her under ingen Omstændighed kunne komme i Betragt- ning (Voyages des pais septentrionaux. Paris 4674. p. 145—48). C. Summen af de enkelte Undersøgelser om Geirfuglens Udbredning. Forsåge vi nu at sammenfatte i korte Sætninger, hvad .de foregaaende Fremstillinger af Geirfuglens Forekomst paa de enkelte Punkter have lært os, er det klart at disse ville forme sig saaledes: (man sammenligne hosfåiede Kaart.) 1) Geirfuglen har aldrig været en egentlig arktisk Fugl, det vil sige en saadan, som fornemmelig har havt sit Tilhold, bygget og boet indenfor den arktiske Kreds; der gives maaskee ikke engang noget Vidnesbyrd om, at den nogensinde er blevet seet indenfor denne, ikke engang i tilfældige Individer. De Geirfugle, der ere iagttagne håiest oppe imod Nord, ere hine 7, hvilke den islandske Bonde slog paa Klippen under Lau- %) Jeg maa imidlertid bemærke, at som Svar paa min Foresporgsel desan- gaaende, har Hr. Nordvi i et Brev iaar (1856) underrettet mig om, at en stor ubekjendt Såfugl, som Hr. L. Brodikorb i 1848 havde skudt ved Vardée, rimeligen maatte være denne, efter den givne Beskrivelse ; men uagiet talrige Forespårgsler havde han ellers aldrig hørt den omtalt i j disse nordlige Egne. ; X%) Som Pelikaner tyder ogsaa Buffon dem ganske rigtigen, idet han rumme: Martiniére i Whist. natur, des Oisseaux, Tom. IX, p. 396 (Original= aven). ; ; 96 - trum-Fuglebjerg, ifålge hans Beretning til Faber, og som skjåndt tilfældige altsaa ikke engang have naaet den arktiske Kreds. De nordligste kjendte Redepladser ere netop de ved Islands Geirfugleskjær, mellem 63? og 64? N. B. Selv om man vilde antage en Yngleplads ved Frederikshaab i Grønland, ståttet paa den ene problematiske Unge hos Fabricius, kom denne dog ikke til at ligge saa høit imod Nord, Dens virkelig kjendte nordligste Yngleplads naaer altsaa ikke engang op til Sydgrændsen af det Ud- bredningsbelte, man har villet betegne som Fuglens egentlige Hjem. 2) Geirfuglen er heller ikke i de senere Tider blevet til en arktisk Fugl, saa at den fra sydlige Punkter skulde være jaget op i hine Egne; derom mangler idetmindste enhver Iagttagelse. 3) Geirfuglens Hjem, bestemt ved dens historisk bekjendte Ynglesteder, faldt langs med Randen af det nordlige Atlanterhavs åvre Halvdel, imellem det nordlige Nordamerika og de brittiske Oer. I .denne angelsachsiske Del af Atlanterhavet dannede . Ynglestederne ligesom en Halvbue, i temmelig Afstand fra" Kyst- strækningerne af Fastlandet eller de stårre Øer. Begynder man med de vestlige Geirfugleskjær ved Isiand, som de nord- ligste, gik Halvbuen imod Vest ned (meget tvivlsomt om over Labrador) over Funks Island, Pengvinéen ved Newfoundlands Sydrand, Fuglederne i St. Lawreéncebugten, Cap Breton og, ikke usandsynligt, lige ned til Cap Cod… Til den anden, den åstlige; Side gik Buen over det sydlige Geirfugleskjær ved Vestmannie, 08 det åstlige ved Ingolfshøfde”), Færåerne og St. Kilda, Vest for "Hebriderne. : : 4) Ovér hele denne Udstrækning kjendes Geirfuglen ikke ynglende uden ved Skjær eller Udåer, fjernede .2 til 15 Mile fra storre Øer eller sammenhængende Kyststrækninger. Dette kan nu have værel et oprindeligt Forhold, men det kan ogsaa meget godt tænkes at være fremkommet ved senere Forfålgelser, saaledes at der, blot paa slige fjerne, vanskeligt tilgængelige Steder er blevet nogle tilbage. Fålger le Gangen =) See Tillægsanmærkningen $. 116. 97 i dens Forsvinden, kan man ikke andet end fåres til den An- tagelse, at disse Udåer kun ere Levninger af en tidligere almin- deligere Udbredning ogsaa paa saadanne Øer, som laae noget nærmere ved Kysten, eller maaskee paa Kysten selv. En naturlig Tankegang byder os nemlig at opfatte dens historiske Aftagen i de sidste 200 Aar som en Fortsættelse »af noget, der ogsaa i Aarhundreder forud har fundet Sted, om det end ikke er skeet efter samme Maalestok. En Fugl saa forsvarslås som Geirfuglen kunne vi jo ikke tænke os ynglende ved Kysten eller de nærmest liggende Oer, uden i héi Grad at blive Bytte for Rovdyr, Rov- fugle og især Mennesker. 5) Alle de nævnte Udåer ligge saaledes i Havet og dettes Stråmme, at kun ganske enkelte af dem," f. Ex. Funks-Island, mere regelmæssig kunne blive berårte af 'Isgangen. "En Tilbåie= lighed hos Fuglen til at opholde sig i Nærheden af Isfjelde har man derfor ingen Grund til at antage. 6) Paa intet af alle de Steder, paa hvilke - Geirfuglen er blevet iagttaget i den histériske Tid, er den seet i en saa stor Mængde, som paa Øerne ved Newfoundland. I det Hele er den vestlige Side af Atlanterhavet at betragte som Geirfuglens Hoved- hjem i den historiske Tid, medens allerede de fårste Efterret- ninger, vi have om Geirfuglen paa Øerne ved den dåstlige Side af Atlanterhavet, omtale den som sjelden'og kun i færre Indi- vider, Øg Paa alle de nævnte Punkter er den imidlertid enten aldeles forsvunden eller sin Udryddeise saa nær, at man, som vore Kund- skaber for Oieblikket staae, ikke har synderlig Udsigt til, at der er nogen stårre Colonie af den tilbage; paa det vestlige Geir- fugléskjær ved Islånd lever og yngler den efter al Sandsynlighed endnu, om end denne Colonie maatte være temmelig lille. " 8) -Geirfuglens Forsvinden, der ikke maa opfattes som en Bort- flytning, ikke engang som en Uddåen, men som en Udryddelse, har sin Hovedaarsag i Menneskets Odelæggelser, idet man til det. dag- lige, Livs Ophold har til visse Tider indfanget den i alt før stort 7 98 Antal i Forhold til de Betingelser, under hvilke Artens Ved- bliven alene var mulig. Fuglen har dog, alt som den for- svandt, forsaavidt tjent til et stårre Oiemeds Opnaaelse, som den aabenbart i et længere Tidsrum har været et af de Midler, der væsentlig har lettet Fiskeriets Udåvelse paa Newfoundlands- Bankerne. ” Da visse af Geirfuglens Redepladser oftere ere blevne udsatte for voldsomme Naturforstyrrelser, have vi ogsaa i dem idetmindste en Biaarsag til dens Aftagen og Forsvinden- fra enkelte Sieder, f. Ex. fra Geirfugleskjærene ved Island. 9) Hvor langt ned- imod Syd Geirfuglen i tidligere, men fjernt liggende "Secler, har. fulgt Nordamerikas eller Europas. Kyster, kan rimeligviis kun afgjåres ved lignende Undersøgelser og saadanne .Fund som dem, der have været den oprindelige Anledning til nærværende Afhandling. Skulde imidlertid Knogler af Fuglen forekomme paa meget sydligere Bredegrader, hvad jeg ikke anseer for usandsynligt, tår man, vel nok antage, at der er nu saa meget af dens Historie bekjendt, at man ikke vil sætte dens Forsvinden i Forbindelse med nogen anden Forandring i Naturen, end "den, der. væsentlig er frembragt ved Menneske- haand 7), D. Benævnelsen ,,Pengwins” Betydning, Oprindelse og Historie. Jeg har allerede i det Foregaaende havt Leilighed til at antyde, at Navnet Pingvin var bleven mistydet med Hensyn til dets Oprindelse, og ved Misforstaaelse vår blevet anvendt på2 99 flere forskjellige Fugleslægter, der vel havde een fælleds Eiendom= melighed, den at Vingerne kun kunde bruges" som Svimme- redskaber, men ellers afvege i Bygning aldeles fra hinanden, og til- hårte'to aldeles forskjellige Fuglefamilier: Alkerne og Luffegjæssene, eller de saakaldte Fedtgjæs. Af disseto Familier, der tilbåre ligesom hver sin: Halvkugle af Jorden, er det den sydlige: Hemisphæres Fedigjæs, som nu nævnes Pingviner, medens Alkernes vingelåse Form i de senere Tider sjeldnere benævnes saalédes, uden smed et Tillæg efter "dens Ophøldssted: »The northern Pengvin”. For Franskmændenes Vedkommende maa jeg imidlertid strax gjøre en Undtagelse; thi: disse nævne sjelden de sydlige som ,Pin- Souins”, men som ,Manchots””, og-hvis de bruge hint Navn om dem, tilfåje de gjerne de ,saakaldte”, eller lade . paa + anden Maade forstade, at dette: efter deres Mening er et urigtigt anvendt Navn; deres ,Pingouins” ere derimod Arterne af Alkeslægten; »Ålca torda og A. impennis. Skjåndt de hyppigen dadles derfor, have de imidlertid heri Retten paa deres Side. — Da den fra Mis- brugen og Misforstaaelsen af dette Navn hidréårende Usikkerhed i disse Fugleformers Benævnelse kun kan fjernes ved en moget udfårligere Redegjårelse, vil jeg efter Evne hér forsåge en saadan, og det saameget heller, som Ingen synes at have gjort dette Åar- hundredes Naturforskere opmærksomme paa hele den rette Sam- menhæng. : Den overalt gængse Forklaring af Navnet »Pingvin” er os i Erindring af de får anfårte Ord hos Anspach; men denne Af- .Jedning af spingvis” er ældgammel og kan lettelig førfålges fra Forfatter til Forfatter over halvtredie hundrede Aar tilbage, indtil "Carol. Clusius (1605).: Hos ham maae vi forelåbigen blive Staaende; thi han troér, og vistnok med Rette, at han er den første, der bringer Naturforskerne nogen Kundskab om Pingviner, idet han nemlig med tilfåiede Bemærkninger om deres "Natur- historie gjengiver en Figur af disse Fugle, hvilken kort iforveien Var bleven publiceret i Reisejournalerne, holdte under den "første i und MR cd pol 100 Hollandske Expedition til Magellanstrædet, 4599. I sine ,Exoti- "eorum libri X.” siger han i lib. V. p. 401: »Qvi anno å Christi: nativitate nonagesimo octavo supra mil- lesimum et qvingentesimum navigationem ad mare Australé sive Pacificum appellatum instituebant Batavi, et anno demum inse- quente ad Maågellanicum fretum perveniebant, in quibusdam insulis portui desiderato vicinis,: qvadragesimo octavo gradu supra Æqva- torem versus polum Antarcticum, atque aliis parvis insulis in. ipso freto sitis, magnam quarundam marinarum avium copiam reperie- bant, quæ istuc accesserant, ut ova sua ponerent, deinde iis in- ecubarent: illas autem å pinguedine, qud erant præditæ, Pinguins appellarunt: insulas verd, in qvibus tantam earum abundantiam observabant, Pinguins-insularum nomen indiderunt: ego autem eas Anseres Magellanicos non incommodté dici posse arbitror. Illarum, quum nemo hactenus (quod equidem sciam) mentionem fecerit, præter Diaria ab his evulgata qui illo anno in Magella- nico freto aliquamdiu hæserant, et prorsus sint peregrinæ, iconem ex Diariis illis petitam hic subjicere libuit, et pauca ad ejus historiam pertinentia adiicere.” Ifølge disse Ord, som jeg har maattet anfåre saa fuldstæn- digen, for at vise, at Clusius taler om de samme Steder og de samme Reisejournaler, hvilke jeg senere anfører, er det klart, af Fuglen, en af de magellanske Pingviner, menes ikke alene at havt faaet Navn af sin. Fedme, men tillige at have faaet deite Navn af Hollænderne. ; Ligeoverfor denne Udledning af Navnet vil jeg strax stille en anden, der ved fårste Oiekast maaskee synes mindre sand- synlig, men hvis Rigtighed dog vel kan omtrent bevises, 08 hvis Ælde endog gaaer længere tilbage end den Clusiske, idel den anfåres af en af de fornemste Deltagere og Befordrere af .den oven nævnte Gilbertske Expedition (1583), Sir Georg Pekham (Knight). len Fremstilling af den Betydning, inn. den da nye Colonisation i Vesten maatte have for England, såger han at hævde detle Land den historiske Forret til Nordamerika paa Grund af den walisiske i i i å 101 Prinds Madoc op Owen Gwyneths Nedsættelse der 1170, og vil bekræfte. den walisiske Krånikes Beretning herom ved en Mængde formentlige walisiske Navne, som fra den Tid skulle have holdt Sig der, Om denne Prinds?s Udvandring til et. Land fjernt imod Vest hedder det nemlig: »Where he then gaue to certaine Ilands, beastes, and foules sundry Welsh names, as the Iland of Pengwin, which yet tø this day beareth the same. There is likewise a foule in the saide countreys called by the same name at this day, and is as much to say in Englisb, as Whitebead, and in trueth the said foules haue white heads. There is also in those countreis a fruit called Gwynethes which is likewise a Welsh word. Moreouer, there are diuers: other Welsh wordes at this day in vse” 5), Ifålge denne Udvikling har altsaa Pingvin-Navnet fårst været Sivet til Geirfuglen af Englænderne, og det paa Grund af den Store hvide Plet paa Forhovedet, hvilken ogsaa havde givet An- ledning til den allerede omtalte nordiske Benævnelse: Brillefugl. x Lade vi nu et Oieblik selve Afledningen staae ved sit Værd, og -holde os kun til det Spørgsmaal, om Englænderne eller Hol- lænderne fårst have havt Navnet »Pingvin”, saa er det jo ved de allerede anfårte Uddrag "af de ældste Reiser til Newfoundland fuldstændig oplyst, at Geirfuglen er idetmindste ligefra den fårste indfødte Englænders, Hores, Reise til Newfoundland 1536 be- Slandigen blevet. nævnt af Englænderne med Navnet ,Pengvin”, og ligesaa klart lader det sig vise, at længe fårend Hollændernes Ovennævnte fårste Ankomst til Port Desire og Magellanstrædet, ns ERNE i. Alen HL. S: 317; Skjøndt denne Ordets Oprindelse kan være lige rigtig, enten den omtalte Prinds har nedsat sig i bine Egne eller ikke, skal jeg dog bem ærke, at selv A. vo. Humboldt ikke finder nogen Grund til at be- tvivle tiierigkeden af denne tidlige Udvandring. 4.0. Humboldt, Kri-" tische Untersuch. åb. die Entwickelung der Kenntn. v. der ncuen ek Bd. 1. S. 388, 392. 102 1599, havde Englænderne kjendt de der levende vingelåse Svomme- fugle og overfårt Navnet »Pengvin” paa dem, samt derefter igjen kaldt nogle Øer ,Pingvinsåer”. I de flere Beretninger, der ere opbevarede om Englændernes første Ankomst til Magellanstrædet påa Jordomseilingen omkring Sydamerika under Francis Drake 1578, og som hidrøre fra denné Admirals Ledsagere, har jeg vel seet selve Fuglene, "deres Skikkelse og Mængde omtalt, men jeg har ikke fundet dem tillagt noget bestemt Navn. Matrosen Peter Carders, der ved Uheld tilligemed 7 andre bleve i en Baad adskilte fra Drakes Flaade, men naaede tilbage til de er, hvorpaa de havde fanget saa mange af disse Fugle, og efter 8 Aars Eventyr kom til Europa, nævner derimod disse for ham saa betydningsfulde Fugle uden videre Bemærkning »pengvins” og Gerne ,pengvin island”, saa at det vel tår ansees for utvivlsomt, at hos Skibsbesætningen ialmindelighed har Fuglen gaaet under dette Navn%). Paa Englændernes senere Jordomseiling under Thomas Candish, 1586 og folgende Aar, anlåb Skibene ligeledes Port Desire og Magellanstrædet, og i en Beretning om denne Reise”), som skyldes en af Deltagerne i samme, Francis Pretty, omtales under 47 December ogsaa Fangsten af hine store Fugle, og i Randskriften we call these foules Pengwins” faae vi Besætningens Navn til dem at vide;” faa Dage senere anfåres i Beretningens fortlåbende Text: The 28 of December we de- parted out of the Port of Desire and went foam land. ++" where we trimmed our saved pengwins with salt for victual all that and the next day”. 'Senere nævnes ,,Pengwin-Iland”, Oen i Strædet, where wee killed and salted great store of dere for victuals”, I en kort Skildring af John ikon 2 ulykkelige Reise til 5; Par Carder var fådt i Cornwall Hans Reise findes i: en hollandsk " Oversættelse i den får nævnte Samling. af Agiatbeskrivelset; udgivet Å ved Pjeter van der Aa. B. 18; see S.2. ” xx) Hakluyt IV. p.316—341; see 318—19. É: | | i i å j i bold ns es se be. 103 Magellanstrædet 1589 siger en af de sex Deltagere, "der kom levende tilbage, nemlig W. Magoths"): and coming to Penguin- Eyland within the Streight we tooke and salted certaine hogs- heads of Penguins”. Fremdeles modtog den Næstcomman- derende paa et af Chidleys Skibe fra flere af Mandskabet d. 12 Februar 1589, i selve Magellanstrædet, en skriftlig Forestilling med Naviis Underskrift om den ynkelige Tilstand, hvori Skibet i alle Henseender befandt sig, og deri hedder det blandt andet om Proviantmanglen: and ålso but three moneths victuals of beefe, penguins and porke” S.359; ligeledes blandt andet om Tabet af de mange Mand: it may please God, that we may finde our fifteane men, and our boat at Penguin-yland” S. 360. Disse Exempler paa dette Ords gængse Anvendelse hos Mandskabet paa de engelske Skibe, der gik til Spidsen af Amerika i den Tid, kunne foråges med mange fra Beretningerne om ” Thomas Candish's anden Reise i Aarene 1591—93, f. Ex. fra den, som skyldes John Jane, der var Deltager i den"), Af disse Exempler skal jeg imidlertid her indskrænke mig til kun at an- fore det første Sted, paa hvilket Ordet er anvendt i denne Ret- ning, da det der er forudsat at være saa selvforstaaeligt og be- kjendt, som Ord kunne være: ,,Three leagues from this har- borough"” (Port Desire) there is an Islé. . ... where there are 8reat abundance of seales, and at the time of the yeere the pen- guins come thither in great" plentie to breede” p. 365. Forsaavidt som i hin Tid, da ikke enhver Deltager i en Saadan Reise var Pennen voxen, mangen en Yttring i Skildringen af det Sete kan have faaet sit bestemte Klædebon ved en senere » Redaction eller ved Offenliggjårelsen, og at paa lignende Maade Ordet ,,Pengvin” kunde tænkes indsat istedetfor et maaskee op- rindeligen brugt omskrivende Udtryk, maa det endnu dog frem- hæves, at ogsaa i Journalerne over dens Reise er der indrykket +) Hakluyt IV. p.357—360.… fe Dare 3%) Hakluyt, vol. IV. p. 361—72. me 104 en Erklæring, given in Port Desire the 2 Juni 1592” og under= skreven af 40 af. Mandskabet, hvori alle Underskriverne. gjåre Rede for de Grunde, der bevægede dem til i deres store Nåd at såge tilbage til Port Desire, og hvori det med Documentels. egne Ord hedder: …wee desired to goe for Port Desire, hoping with seales. and penguins to relieve our selues”. . Her og i lignende Tilfælde kan man ikke ret vel sige, at Ordet er indskudt af en Udgiver. — Det Anfårte haaber jeg vil klarligen vise, at Navnet »Pengvin” ikke er.bleven givet til hine magellanske Fugle ad den tidligere antagne og af Clusius angivne Vei, men at det var allerede iforveien bleven. overfårt paa dem af. Englænderne, Samtidigen og paa samme Maade synes mig idvrigt ogsaa Navnet at være bleven overfårt paa de beslægtede Fugle ved den modsatte Side af Atlanterhavet, nemlig ved Afrikas vestlige Kyst; thi i flere Reiser nævnes ogsaa her; allerede inden Slutningen af det 16de Aarhundrede, ,,Pingvinen”, og jeg skjønner ikke bedre, end at,stedse Englændere ere gaaede forud med denne Benævnelse. Bruges saaledes dette Navn om de Capske.… Luffe- eller. Fedtgjæs 1795 under det hollandsk- ostindiske Selskabs forste Expedition til Indien forbi Cap, saa var det dog allerede under det. engelsk- ostindiske. Selskabs Expedition under Lancaster 4591 bleven anvendt paa de samme Fugle, og Pengvinderne- derefter blevne opkaldte. At Hollænderne "derfor paa en Maade have taget Nul i Arv. efter Euglænderne, overalt hvor disse vare "gaaede forud, kunne vi ikke betvivle; ja netop de. Hollændere, paa hvis Dag- båger og Reisejournaler Clusius har slåttet sin får anførte -An- givelse, berette endog udfårligen at Navnet var engelsk og. hvad det i. delte Sprog .betåd. 1 1598 . afgik fra Holland to forskjellige Skibstog: til Magellanstrædet, den ene paa fem Skibe, den anden paåa fire, denne virkelig udfårende Jordomseilingen omkring Amerikas Sydspids; hin vendende tilbage, efterat være - kommen igjennem Strædet, Fra den fårste have vi en Reisejournal af Sebald de Weert, Fårer af et af Skibene, fra den anden en lig” 105 nende 'af- Olivier van Noordt, Admiral eller Chef for Expeditiénen. I begge omtales Pingvinerne paa samme Maade, ja' med- saa overensstemmende Ord, at det er tydeligt, at Ordene fra den ene Reise ere under Trykningen eller ved Udgivningen gaåede over i den anden; men da i van Noordts Journal Pingvinerne allerede be- skrives: ved Oerne udenfor Port Desire, medens de Weert ikke kom til denne Havn og nævner dein fårst' ved Pingvinéerne i Strædet, (ja Beskrivelsen af dem er indsat langt senere hen og i en mindre naturlig Sammenhæng end hos Førstnævnte); da fremdeles ogsaa hos van Noordt sammesteds findes netop den Figur af Fuglen, som Clusius har gjengivet i sit Værk, kan jeg saaledes ikke tvivle om, at det er specielt van Noordts Diarium”), som Clusius har be- nyttet, og hvis Text Ord til andet er gjengivet i hans latinske Værk; Kun Begyndelsen af van Noordis Omtale af Pingvinen er +) Af de flere Udgaver af denne Hollændernes fårste Jordomseiling om- kring Sydspidsen af Amerika, under Oliv. van Noordt , hvilke findes paa det store uougeligø PanglneR : BODER jeg reg att til een, der er sine anno ,tAm , Ordinaris Drucke: van de "rota ter Zee, én a-dg Landt- Reysen””, og som aabenbart er . den ældste af disse Udgaver og rimeligvis selve den, som Clusius har benyttet. Det ér den Eneste af dem, der har l dedes af Pengvinen saa- ledes som Clusius har gjengivet den, medens den paa de andre er i én langt mindre Maalestok, mindre néiagtig udført og stillet i Titelvignetten. Dens udførlige Titel e Journael van de HEDE Vooyagie FSB de Straaet Magalanes, ende voorts den gantschen Kloot des Aerdtbodems om, gedaen met vier Sheepen, onder het Ånder van Olivier van Noordt, uytigevaren in ”tJaer 1598. Verhalende Den til mein: brugte Udgave af. Seb. de Weerts Reise, hvilken ogsaa sine anno. var fra samme Trykker, med samme ydre Ud- styr, som foregaaende (begge fåre-ogsaa de samme Yigneciter paa Titel- bladets For- og Bagside, paa hint tvende Skibe, paa dette en bevinget Genius (Herold) svævende over Jordkloden , den ene med et Hexastichon til 0. frtinre lm: den anden med et Gk ensende til Seb. van Weert), bærer fålgende Tite rulle; vekli geene vijf Schepen, van Rotterdam, in't Jaer 1598. wiert bindir naer Megs. le keeren 0,5 106 hverken fuldstændig eller fuld tro gjengivet, som man nu strax vil see; skjåndt forberedt ved flere ældgamle Benyttelser af disse Journaler at finde en Mening udtalt, der ikke stemmede aldeles. med Clusii Gjengivelse, var det dog med en vis Forundring jeg læste fålgende Journalens klare Ord: »Den: 235 dito (Juny) heeft de Generael bey de Sloepen ghesonden naer een Eylandt aen de zuyt-zijde, ontrent een mijl buyten de Haven, alwaer sy uyt de gene die op de voyagie van Candisch gheweest hadden”), verstonden, en metter daet ook be- vonden, groote menighte van Pinguijns te wesen, als mede Zee- Robben sonder getal, jae soo veele datmer heele Schepen met soude konnen laden. De Pinguyns worden also genaemt, niet van wegen haer vettigheyt, maer om dat sy witte hoofden hebben, want dat beteyckent Pinguyns in het Engelsch, ghelijek in Sir Thomas Candische Voyagie te sien is”. S. 9. Med denne Erklæring af Otigidstnden, hvorpaa Ordets Op- rindelse fra Hollænderne skulde ståtte sig, maa det får op- kastede Spårgsmaal ansees fuldstændigen besvaret; thi vi. maae erindre, at om endog Portugiserne og Spanierne, som vi vel vide, langt tidligere end Englænderne og Hollænderne kom til disse sydlige Pingviners Hjem baade ved den vestlige og den Ostlige Side af Atlanterhavet saa er det dog ikke bekjendt, at disse have anvendt Navnet. Pingvin paa dem, fårend længe efter hine nordlige Nationers Besåg i de samme Egne. Saavidt det altsaa staaer fast, at hos de romanske Nationers Såfarende disse Fugle altid oprindeligen have været benævnte paa en ganske anden Maade, saa synes mig heller ikke længere der kan være nogen rimelig Tvivl tilbage om; at det er simpelthen vor nor-" diske Pingvins, eller Geirfuglens, Navn, der efterhaanden har gjort sig gjældende ogsaa paa den sydlige Hemisphæres Fugle +) Såilgii: Journalens fårste Side, hvoraf fremgaaer, at Skibene i feer havde taget ombord ,een Kakelidk Piloot, die met Ek Heer Thomas disch dese verre reyse DÅ adde”, Ud AE As Bi Y ES 107 med samme ydre Livsforhold. Deri er der da hellér ikke noget unaturligt; thi hvad er sædvanligere, end at Eiropæerne overfåre deres Hjemstavns Benævnelser paa de nærmest tilsvarende Gjen- stande, der måde dem i de nye, fremmede Egne+). Den samme Kilde, hvorved vi standsede Forfålgelsen' åf Pengvinnavnets Vandring, fårer os heldigvis ogsaa til en hurtig Besvarelse af Spårgsmaalet om Navnets Afledning, hvilket vi foreldbigen havde udsat. Dén i saa lang Tid efter Clusius gjen- fagne Derivation af det latinske ,,pingvis” kan jo ikke længere fast- . holdes, efterat dens historisk antagne: Grundvold ved Beretnin- gerne i van Noordts Reisejournal er taget bort under den, At Clusius, uagtet hans Kildes Forsikkring om det Modsatte, saa uforbehol- dent udtalte sit ,,a pingvedine”, kan man kun forklare sig derved, at Udledningen af ,pingvis” alene forekom ham naturlig, medens Benævnelsen »Hvidhoved” til en Fugl, som ikke har hvidt Hoved og ikke noget idinefaldende Hvidt paa Hovedet, naturligvis maatte forekomme ham aldeles urimelig, og visselig ogsaa vilde være aldeles unaturlig, naar dette ikke var et over- fårt Navn, hvis oprindelige Betydning efter Ordene tillige kun stod ret levende for Faa. Som Sagerne nu staae, synes ikke andet tilbage for os, erid for det første at antage Ordet for et walisisk), og for det andet, indtil en ny og bedre Udvei viser Sig for os, at slutte” os til den Udtydnivg, der i Begyn- delsen overraskede noget, men som dog er langt naturligere, ”) Navnet yle Gorfow”, så Brisson tilsidst hæftede pir til I den ene Form af de sydlige vingelåse Svommefugle, og som var et af Såfa farende meget hyppigen brugt Udtryk, turde ogsaa have nogen Sammenhæng med vor Geirfugis Navn paa Færåe og Englands Vestkyst: Garfugl. ; 5) Da ,Pengwai” anfåéres høs Temminck som walisisk Navn paa Alca torda L. og Nemmich's RE der Natur angiver en lignende wali isisk Benævnelse for den samme Fu ugl, Gwalch y Pemwaig, bliver Sandsynlig- heden for Ørdets malbiske Oprindelse stårre, . Ogsaa »Garfil” anfåres i sidstnævnte Værk som et walisisk Navn led Geirfuglen og Alken; det minder paa den ber SD om Ene 108 end at hollandske eller engelske Såfolk skulde have givet latinske Navne til de Naturgjenstande, de mådte. Til Bestyrkelse for den fra flere "Sider os bragte Udledning af Pengvinnavnet fra; tvende walisiske Ord, der skulle betyde ,,Hvidhoved” eller med ,, hvidt paa Hovedet”, skal jeg her kun tilfåie, at ifålge Lexica over det walisiske Sprøg betyder pen” ganske rigtig Hoved,- og ygwyn” »hvid”, og at en. lignende Sammensætning forekommer i mange andre Benævnelser. Ordets Afledning af -disse to Ord synes endog at maatte ligge temmelig nær, da jeg f. Ex. i Cambdens Brittania seer, at Navnet paa et af Bjergene: ,Pennegent”, uden nogetsomhelst Hensyn til Fuglenavnet, forklares som en noget fordærvet Udtale af ,pengwyn”, ,so called perhaps from its white and snovy head” (Udgaven 4695, p. 791). ; Saaledes ere da Franskmændene i deres gode Ret, naar de bibeholde ,Pingouin” enten for Alca impennis, vor Geirfugl, eller for Alkeslægten i Almindellghed; Englænderne derimod paa urette Vei, naar de efter-de åvrige Europæeres Exempel som oftest be- tegne Luffegjæssene. med dette Navn, og mene at det er mindre rigtig anvendt paa Geirfuglen, E. Om Geirfuglens Stilling til sine nærmeste Beslægtede. Endnu ånsker jeg at gjåre en Bemærkning med. Hensyn til det Spørgsmaal, hvilken Stilling Geirfuglen bår indtage i vort System ligeoverfor dens nærmest Beslægtede, eller hvorledes den bår videnskabelig benævnes i Forhold til disse. At Alca impennis Lin. er det eneste med Rette Arten til- kommende Navn, saafremt den bår forblive i den snævrere og egentlige Alkeslægt, Alca, vil indråmmes af Alle. Men man vil vel ogsaa næsten Alle være enige i, at Geirfuglen i saa væsent- lige Forhold afviger fra den anden Art indenfor Slægten, Alca torda Lin., der er Slægtens egentlige Typus og som har givet hele Slægten Nayn, at den, efter den nu almindelige Opfattelse af Slægtsbegrebet, bår danne et eget genus for sig selv. Vin gens Lidenhed, der fornemmelig har sin Grund. i, at Underarms- 109 benet er blevet forkortet i den Grad, at det netop kun er halv saa langt som Overarmen, medens det hos Alca torda næsten er af lige Længde (%5)%), og de dertil knyttede Forhold i Haandens Vinge= fjærenes ringe Udvikling, ville allerede opveie de ydre Karak- ferer, der ellers betinge Slægtsadskillelse i Fugleklassen. Paa Fug- lens Levemaade indvirker denne Forkortelse i flere Henseender, idet den gjår al Flugt umulig, og derved tillige betinger en hel anden Opfostringsmaade af Ungen, end den, -der findes hos den egent= lige Alk. " Medens "denne i Yngletiden sees idelig flyvende. fra Vandet: til Reden med en Fisk i Næbet til Afkommet, maa en saadan Opfostring hos Geirfuglen af sig' selv falde bort, hvad allerede Naumann har bemærket (Deutschlands Vågel. XU Th. S. 645). Hvis Fuglen virkelig i sin ”gaaende, oprétte Stilling bragte Ungen Fåden i Næbet, synes dette at maatte have været et saa idinefaldende Træk, at det maatte have henledet Opmærk- somheden paa sig, og være bleven bemærket iblandt det Lidet; der er blevet berettet om den fra de. enkelte Ynglesteder. Taus- heden i denne Henseende vil jeg derfor være tilbåielig til. at tolke som et bestemt Vidnesbyrd om, at Opfostringen ikke har denne Form; alligevel kunde dog nok en Mading med Næbet finde Sted, naar man vilde antage, at Ungen gik tilsåes umid- delbart efter at den var kommen ud af Ægget, og dette be- rettes virkelig i nogle Beskrivelser af Fiskeriet paa Newfoundlands- bankerne, men uden at den oprindelige lagitagelse deraf nærmere angives%%), Den af St. Kilda-Beboerne frembævede Eiendom- =) Underarmen paa en udvoxen Geirfugl finder jeg, ved Maaling ; kortere end paa en udvoxen Alk, og dens Haand er neppe et Par Linier fæugrre end Alkens, uagtet Overarmen paa hin er betydeligt længere og fårere end paa denne, og Geirfuglen i Kropmasse mangegange overgaaer Alken. 2) En Beretning paa anden eller tredie Haand om at Geirfugleungen føres tilses, kort efterat den er udruget, er fålgende : ' si, »Der Pinguin ist ein anderer Vogel, schwartz und weiss regn . Er flieget nicht, und hat nur zween stumpfe Fligel, wormit er auf das Wasser schlåget, wenn er fliehen oder untertauchen will. Man mey met, Ed 140 melighed, at den aldrig lagde Æg anden Gang, naar det første Æg blev den frataget, kunde maaskee staae i nogen Forbindelse med den ulige Opfostring af Ungen og den stårre Besværlighed, Fuglen under visse Forudsætninger maa have med at tilføre Ungen Fåden, naar den kun: svåmmende og 'gaaende kan gjåre dette, istedetfor: at dens nærmeste Frænder ved Flugten kunne bringe denne 'til Reden. — Vingeforholdet er imidlertid langt fra den eneste ydre Forskjel, hvorpaa en Slægtsadskillelse kunde be- grundes; ogsaa Næbets Forlængelse frembyder en saadan; 08 endnu mere Fødens Lidenhed, Styrke og hele Bygning, der be- tinger en langt stårre Evne til at klattre paa Skjærenes Skraa- ninger. (Smlgn. Michahelles. Isis 1833. S. 650.) Men bår Geirfuylen ved Siden af Tordalken danne en egen Slægt for sig, maa den have sit eget Slægtsnavn., idet Navnet Alca efter "enhver sund Nomenclatur bår forblive hos Slægtens mest egne Indhold, og Spårgsmåalet bliver da, om der maa dannes et helt nyt. for den, eller om der indenfor Slægtens Sy- . nonymer ”kån findes noget, der med antagelige Grunde kunde udsondres for den. Som en egen Slægt hår Geirfuglen været opstillet allerede siden 1771, af vor Landsmand M. T. Briinniche, der i sine ,Zoologiæ fundamenta” lægger stor Vægt paa Vingens Forbold ved Karak- er tauche-bis auf sl ioeå kienk: um seine Speise auf ge Bank zu finden. Man siehet deren einige, wenn man noch 100 Meilen vom Lande entfernet is: sie legen aber ihre Eier auf das Land, wie die anderen. Wenn sie nun Junge ausgebriitet haben, begeben sie sich mit den Jungeu auf dem Ricken, zu Wasser,. welche sie also auf die Bank:bringen » 00 ; man einige findet,-die nicht gråsser sind als ein Kichlein, wiewol sie s0 lig fru werden als die Gånze”. Summarische Nachricht von, dem mee 441 teriseringen af Familier og Slægter, og f. Ex. begrændser de Slægter blandt Svommefuglene, der have »femora. intra abdomen recon- dita” efter det nævnte Forhold, Bagtaaen og Næbet, saaledes (24:78,:79): alæ ad volatum ineptæ, digiti antici palmati III, > Posticus unicus solutus, rostrum compressum, latius, apice incurvum, mandibula inferior integra: Pengvinus (Pengvinen). mandibula infer. truncata: Spheniscus (Lapvingen). posticus 0,, rostrum .compressum latius, i apicibus incurvum . . ... +. Plautus (Brillefuglen). ålæ ad volatum aplæ, digiti antici palmati LI LER Posticus unicus solutus, rostrum rectum, . acuminatum, membrana digitorum lobata - vel integra . . .…… 2. Colymbus (Lummen). posticus 0., rostrum angustum rectum, acu- Binatim hv, 12] Uria (Lumvien). rostrum latum compressum al transversim breperd Alca (AtEen). Allerede siden 4771 ér altsaa Geirfuglen (Brillefuglen) ved Ariel bleen sket se Slægt ikke. blot fra .de flyvende Ålker- under Navnet Plautus, men ogsaa fra de andre vingelåse Fugle, der vare blevne forvexlede med den under Benævnelsen Pengvin og paa hvilke Briinniche nu fæstede Slægtsnavnene Peng- Vinus og Spheniscus. Et'Aarti iforveien vare dog disse sidstnævnte ) M. T. Briinnickii Bbelejge Fkniiikree prælecionibes / Academicis acco- modata Hafniæ et Lipsiæ 1771... 412 sydlige Former som” egne Slægter blevne fjernede fra den kun lidet naturlige Stilling, Linné havde givet dem i sit System som Arter dels af Slægten Diomedea, dels af Slægten Phaéton, idet, nemlig Brisson i sin Ornithologia sive Synopsis methodica avium 4760. 4to. T. VI. p. 96 og 102 havde stillet de da bekjendte Arter af Luffegjæs i sine to Slægter: genre du manchot (genus Sphemisci) og genre du Gorfou (genus Catarractis) Ved at sam- i menligne Karaktererne paa disse Brisson's tvende Slægter, vil man finde, at de Led for Led modsvare hinanden aldeles, med Und- slagelse af det ene Mærke fra Underkjæben, der hos den første Slægt hedder: ,apex mandibulæ inferioris qvasi truncatus?”, medens det hos den sidste hedder: ,ap. mand. inf. rotundatus”, og man fristes derfor til at antage, at Brisson's” og Briinniche's tvende 'Slægter falde fuldkommen sammen, og at den Sidstnævnte ved Opstillingen af sine væsentligen har fulgt Brisson, og, kun har af- veget fra ham ved at tillægge hans genre du Gorfou (genus Catar- ractis) Navnet Pengvinus. Herved er at erindre, at Brisson's Slægtsbetegnelser ikke vare at betragle som nomina generica i den Linnéiske Forstand, altsaa heller ikke som saadanne kunde have nøgen systematisk Aldersforret =), og dernæst at Briinniche nogle Aar forud, 4764, i sin Ornithoølogia borealis, havde anbragt Navnet Calarracla paa den Slægt, for hvilken senere /lliger fore- slog Navnet Lestris, og altsaa kunde han ikke atter ber anvende denne Benævnelse, Senere end Briinniche have endnu Fhedk: '"G. R. Gray og Ch. Luc. Bonaparte sågt at hævde Geirfuglen én selvstændig Stil- ling, de fårste to under' Navnet Alca, Gray dog kun midler- tidigen. da han senere har forenet den igjen med vor ÅA. torda %); den sidste under Navnet FARER idet han i forrige Aar optog =) Jeg veed vel, al Bags heri ikke giver mig fuld Medhold, men jeg vil derfor pre blfsie, at Brissons Navne mlænet ide her: mere Tilfælde ingske, ort efter v x%) For Alken optog ben uheldigen det syes Navn eerer ERE re re er RENTE FEDE å 113 den paa sine i Comptes rendus givne synoptiske Tabeller over Fugleslægterne SX Saa ånskeligt det nu end kunde være, om Benævnelsen Ping- vinus kunde overføres paa Geirfuglen, saa anseer jeg dog dette ikke muligt, uden ved at gjåre Brud paa de faste Regler for Navngivelsen, og navnlig formedelst Briinnich's ovenanfårte Be- grundelse af hine Slægter, hvilken jeg maa antage at have været Bonaparte ubekjendt. Af de Benævnelser, Briinnich ved sin Begrændsning af Slæg- lerne bragte i Anvendelse, kunne rigtignok flere, ifålge de ved- lagne Regler for en sikker naturhistorisk Nomenclatur, ikke hævde deres Plads, idet de i Forveien have erholdt en bestemt syste- matisk Betydning og ere blevne anbragte paa faste Slægts- begreber, f. Ex. Navnene Catharacta og Spheniscus, der vanske- ligen ville kunne fjernes fra de Slægter, til hvilke Mohring (Genera avium 41752) havde knyttet dem, Selve Navnet Plautus, Saafremt det skal betragtes blot som en anden Skriveform af Plotus%%), der 4766 af Linné blev anvendt paa Anhingaen, kan kun 'beholdes "under Forudsætning af, at denne Linneiske Be- nævnelse viger for det endnu ældre Moehringske Ptynæ (1752); men dette maa ogsaa vistnok blive Tilfældet, og da ville baade É Plautus og Pingvinusz:+) som Slægtsbenævnelser ifålge deres £) Comptes rendus des séances de V'Academie des sciences 1856, S. 1) Saaledes Cuvier Regne animal L p. 554 note 2; anderledes Agassis i nomenclator zoologicus I. Aves p. 61, men vistnok urigtigt; Klein, der først, saavidt j jeg veed, hari F seine indført som et Slags Ørdens- navne Benævnelserne Plotus, Plautus og Plancus (dermed betegnende tre af de otte store, unaturlige ,Familiæ”, hyori han inddeler samtlige Fugle), vil ved et Ordspil med disse tre Udtry k for ,Platfødder” tillige have - Tanken henledt paa tre beråmte Mænds Navne: Rob. Plott, M. Acc. Plautus og Jan. Plancus (historiæ avium prodromus. Luberæ 1750, p. 14). "S) Naar forresten et Slægtsnavn Pingvinus i denne Betydning henføres til ier 1799, eller til Bonaterre DRE saa mener jeg her er en dobbelt Misforstaaelse ; man maa vel skjel imellem en Forfatters Omskriv- ning af et Sllsjtsbegreb eller fn merne og hans Benævnelse af 8 114 Prioritetsret være at anvende i den Briinnichske Betydning, hvilket er saameget heldigere, som Geirfuglen ellers vilde fordre Indfårelsen af et aldeles nyt Navn, efterdi ingen af Alcaslægtens Synonymer, Chenalopex Moehr. f. Ex., kan anvendes, da de have samme Omfang som Alca, elter ere givhe med hele Slægtens Indhold... Som Art indenfor sin egen Slægt vil Geirfuglen da være at kalde: Plautus impennis (Linn.)”).. Oplysning om Kaartet og Tavlen. Paa det medfålgende Kaart over Geirfuglens Udbredning i den historiske Tid antyde: de røde Punkter de Ynglepladse, hvorfra Fuglen efter vore nu-" værende Kundskaber maa antages at være forsvunden ; det grønne de Skjær, paa hvilke den tår forventes endnu at være tilbage, om end i yderst faa Individer; de sorte de to Steder i Danmark (Havelse i Sjælland og Meilgaard i Jylland), paa hvilke Levninger af Geirfugle ere -fundne blandt de Dyr, Urbefolkningen har brugt til Fåde. disse; begge henfåre Geirfuglen og Alken til Alca 1., og forsaavidt de bruge ,,Pingouins” som fransk Benævnelse for en Gruppe, saa er denne hos dem et Indbegreb af begge Alkerne, og ikke af Geirfuglen eller Alken alene, ligesom hos Brisson. £) Skulde imod Forventning de Forudsætninger, hvorpaa jeg ovenfor har grundet Indførelsen af Slægtsnavnet Plautus Brånn. for Geirfuglen, ikke kunne holde Stik, -og jeg navnlig have overseet en Anvendelse af dette Navn, der kunde gjøre det ubrugeligt, da maa jeg for et saadant muligt Tilfælde endnu tilfåie, at jeg i min mundtlige Fremstilling (da ubekjendt med Anhingaens Moehringske Navn Prynz) har for Geirfuglen foreslaaet Benævnelsen Gyralca, saafremt nemlig Pingvinus, som jeg ansaae for det heldigste Navn, ikke kunde frigjåres fra den sydlige Form af Ping- viner, paa hvilken det var bleven anvendt. Ordet Gyralca vilde minde om Geirfuglens nærmeste Beslægtede og om dens nordiske Benævnelse, og derhos falde Året bekjendt ved dets Lydlighed med det for en anden nordisk Fugl gængse Navn: Gyrfalco. : Ad 145 Da det Kgl. Videnskabernes Selskab har tilladt mig at afbe- nytte den Tavle, hvormed min Beretning om Landets forhistoriske Fuglefauna er udstyret i dets Oversigter, seer jeg mig ved denne Velvillie sat istand til at”kunne give Læseren en Anskuelse af de væsentligste Knokler, hvorpaa. Geirfuglens tidligere Forekomst ved Danmarks Kyster er begrundet, øg som have givet Anledning til de Undersågelser, der ere Gjenstand for denne Afhandling. fig. 4 håire Overarm af Geirfuglen, Plautus impennis (Lin.), seet fra den ydre Side, fra Meilgaard. fig, 4' samme Knokkel, fra den indre Side, med Tverridser af Urindvaanernes Knive. | fig. 5 håire Spolebeen (radius) af en Geirfugl, Plautus impennis (Lin.), fra Meilgaard. fig. 5" samme Knokkel fra den modsatte Side. NB. fig. 4.2.3 fremstille Knokler af Tjuren, Tetrao uro- gallus Linn., fundne sammen med Geirfuglekueklerne og ligeledes hidrårende fra Fugle, som Urfolket har spist. Tillegsanmærkning. Til min ovenfor givne Fremstilling, der, som jeg allerede har yttret, langtfra har tilsigtet nogen udtåmmende Behandling af Emnet, ånsker jeg . blandt flere Optegnelser de fålgende endnu tilféiede, dels til Berigtigelse, dels til Fuldstændiggjårelse, da de paa deres respective Steder ville savnes. Den S. 48 efter Justitiarius Boie omtalte grånlandske Geirfugl blev ned- sendt 1821 til Benicke og angives af ham (Isis. 1824. S.887) at være slanet ved Discoden i Vinterdragt. Om den er identisk med den Hageske, som jeg formoder, eller ikke, maa vistnok endnu kunne oplyses. ; Navnene »Søhéns” eller ,,Håns” (8,60. Anm.) er i Såreiserne et feminelig almindeligt Udtryk før Fugle paa Fiskebankerne; ligesaa bliver ,,Guillaum hyppigen brugt for Guillemot, ze De vigtige Data (S. 69), som Gosnols Reise giver, og som før MERE at forfålges videre, kunne ogsaa eftersees i den mere tilgængelige ,Recueil de Yoyages au Nord” å Amsterdam, nouvelle Edition, 1732, III. S. 3 03. - 116 lige Geirfugleskjær, kun paa Sagn. Olaus Olavius har nemlig i sin oecono- miske Reise i Island 1780. II. S.547, blandt Skjærene i ovennævnte Bugt: »Geirfugleskjæret, som siges at ligge 6—7 Miile fra Landet, og burde, til Såe- fartens Sikkerhed, staae aflagt paa Kartet. Ved St. Hansdags Tider skal man tilforn undertiden have besågt dette Skjær, for at fange Geirfugl..... og Sælhunde tillige, men slige Reiser ere nu om Stunder gangne af Brug.” Om det skulde være det samme Skjær, til hvilket Eggert Olafsen saa ubestemt sigter, er vanskeligt at afgjåre; men hvis dette skulde være Tilfældet, da maa en af Olavius angivne Beliggenhed have havt Sandsynligheden for sig, da man ved Correcturen af det fortrinlige Gunlaugsenske Kaart over Island har indført Skjæret (nemlig under det dobbelte Navn af Geirfugleskjær og Hvals- bak). Det ligger i selve Kortrammen, hvorved det en Tidlang har unddraget sig min Opmærksomhed. Jeg har ikke kunnet finde det omtalt i Søognebeskri- velserne, der velvilligen have været mig udlaante af Archivet; men Skjæret ligger ogsaa saa langt fra Land, at man muren snarere skulde have Oplys- ning om det fra de Skibe, der såge til Østla n udførligere SER af Fabers by nos til Geirfugleskjærene (S. 77) findes i Isis 1827, S. 6 g har ikke været fire nok til at træffe paa nogen Beretning em Tz. Candish's Reise, hvori just de Ord staae, som van Novrdt sigter til, og hvilke skulde tolke ,Pingviner” som ,Hvidhoveder” (8.106); men da jeg baåde i ældre franske Reiser og i Kleins historiæ avium prodromus efter Laét seer Candish's Reise paaberaabt i samme Retning, tvivler jeg ikke om, at denne Tydning, som jeg har anført fra en endnu: ældre Kilde, maa findes optaget i en eller anden af de Beretninger om Candish's Såreiser, som jeg ikke har kunnet be- nytte, eller ikke bar benyttet. pus for den Brinnichske Slægt: Pi ingvinus (S. 113—14) er Phaéton demersus Linn. (cfr. Briinnichii Ornithologia borealis. p. 33). Rettelse: BEN LS såre Soler BLE] Brdenisk = Oversigt over de videnskabelige Måder ; j i i : den naturhistoriske Forening i Aaret 1855. d. 19de fe" Hr, Dr. 4. S. Ørsted en systematisk og geographisk Over- s er Viburnum-Slægten, og Hr. Prof Steenstrup anmeldte Tjuren (Tetrao urogallus £inn.), som tilhårende Landets farhistoriske Fauna, ved at forevise 5 Knogler af denne Fugl fra Kjåkkenmåddingen ved Meilgaard (see Vid. Selsk. Oversigt 1855, S.8—10, og medfålgende Tavle, Fig. 1-3). d. 2den Februar meddelte Hr. Dr. A. S. Ørsted en Oversigt over Central- ar gigt Myrtaceer, samt over denne Families geographiske For- deling i Almindelighed (see S. 1 —32). d. 15de Februar fremsatte Hr. Cand. Vanpeli nogle Bemærkninger om For- Æ meringen ig ke Stern Oedogonium, hvorefter f. Steenstrup fremviste Dyrelevninger henhårende til den fa llnraks Fauna fra EDEN ne ved Meilgaard og Havelse (see Vid. Selsk. Oversigt 1855, S.131-—32). d, 16de re k Hr. Sp Vaupell nogle Bidrag til rer Historie paa d. 30te lars ik Hr. gs Steenstrup et Se af Dr. Weinlands Under- i sågelser over Låvfråslægten Notodelph 9%de Mai meddelte Hr. Docent J. Lange et ikdlest af de sidste Aars Under- ere over den foregivne Forvandling af Aegilops ovata til Tri- vulgar d. 2ide " aparde forenes Hr. Prof. Steenstrup Bæverstokke og Bæver- knogler fra Brondshéi Mose, samt en smuk Suite af Ryg- og Bug- skjolde af Kjærskildpadden (Emys lutaria £.), i ndte fra en Tårvemose ved Egholm af Hr. Kammerherre '.D. (see Yid… Selsk Oversigt 1855, S. 381 - Samme foreviste en huserer Art (Ommatostrephes ptero- pus RR fra Vestindien tr), hvoraf SØE tadivig efter bans Mening find f.Fx, Museum regium), men siden i lang Tid ikke har været gjenfunden (see Vidsk. "Oversigt 1855, $. 200). 118 » d. 30te November gav Hr. Cand. Mag. Litken en kort Fremstilling af den af E det franske Selskab for fremmede Dyrs Acclimnatisalion hidtil ud- foldede Virksomhed Prof. Steenstrup foreviste % Loligo-Arter fra vore Kyster, nemlig Loligo vulgaris Lmk. og L. Forbesii Sp. (beskrevet og af- bildet af E, Forbes under Navn af L. vulgaris), og paaviste de mærkelige, men hidtil oversete, ydre Kjånsmærker, der findes saavel hos de ovennævnte, som hos de fleste andre Cephalopoder i visse Armes Dannelse (see Kgl. D. Vidensk. Selsk. Skrifter Ste R. IV B. S, 185 — d. 14de December foreviste Hr. Prof. Steenstrup en Armknogle af Alea im- pennis fra Kjåkkenmåddingen ved Havelse, og knyttede dertil en Række Oplysninger om Geirfuglens tidligere Udbredning ved Ame- rikas og Europas Kyster, dens Benævnelse Pengvin, samt om dette "Navns Oprindelse, og endelig om denne Fugls Afsondring fra Alken i en egen Slægt, for hvilken han foreslog Navnet Gyralca, saafremt »Pingvinus” ikke maatte kunne anvendes; men dette, mente han, vilde ikke kunne finde Billigelse, ifålge de hidul Regler for Nomenclaturen, eftersom allerede forlængst det'e Navn er blevet hæftet urokkeligt fast til en af de sydlige saakaldte Fidtgjæs (see 88). å S.33—116, og Vid. Selsk. Oversigt 1855, S. 385— Fa den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn, i 3 for” = Aaret 1856. Udgivne af Selskabets. Bestyrelse. & æ Trykt i Bianco Lun.os Bogtrykkeri ved F Kjébenhavn. 1856—1857. od sehr me nen af dette Tidsskrift bestaner af Professorerne Reinhardt ba ike ta ban Bidrag tiffkandskab om Slangestjernerne. Il. Oversigt over de vest- indiske Ophiurer. II. Bid rag til Ophiurerne ved Central-Amerikas Vestkyst. » Af Cand. Mag. Assistent ved Universitetets zool, Museum las ses RR ER EG BE Plantae novae centroamericanae. L. keltere A. Å. graE ae AGE Plantae novae centroamericanae. 1l. Auctore A. S. Ørs . Annulata Orstediana. Enumeratio "Annulatorum, quae in itinere sr fee diam occidentalem et Americam centralem annis 1845—48 suscepto legit cl. KS Ørsted, adjectis speciebus nonnullis a cl, H. Kråyero in itinere ad Americam meridionalem collectis. Auctore a Grul Nogle Bemærkninger om den Indflydelse, de idelige Skovbra udåvet paa Vegetationen i de brasilianske Campos. Åf J. Rølukend De ved Danmarks Kyster levende Pighude. Af Assistent ved Universi- tetels zoologiske Museum C. Lølken. 2 221 2 rr. . Om Knopperne hos Ågave americana. Ved c Vaupell . 3 Oversigt over de videnskabelige Møder i den naturhistoriske > Forening ERE SE Nee ER "Rk Side 44. 63. DE 118, FEE ERE ERE ERE - Videnskabelige Meddelelser gg fra ” den naturhistoriske Forening Ma | 1856, gg værne af Selskabets Bestyrelse. Nr. she Bidrag til Kundskab slibes "2 II. Oversigt over de vestindiske Ophiurer. Af Cand. mag. Chr. Lutken, Assistent ved Universitetets zoologiske Museum. (Meddelt d. 18de Januar og iste Februår 1856.) gerne 4 Il Joh. Miillers og Troschels System der Asteriden” nævnes kun en enéte Slangestjerne som havende hjemme i det Hav, der beskyller de vestindiske Ger, nemlig Ophiocoma serøåltaria” Valence, elier, som den rigtigere benævnes, Ophiocoma crassispina Say, Dertil burde dog være føjet Asterias oligactes Pallas”) fra Curacao, der synes at være identisk med Ophiura tirrose Say %), hvis Localitet ogsaa angives at være Vestindien; det er ikke en ægte Ophiur, men den henhårer til de ugrenede Euryaler og vil blive omtalt i det fålgende som ÅAsteroschema oligactes. Den danske Krones Håihedsret over 3 af Antillerne har gjort det muligt for de kjåbenhavnske Museer at opsamle et ikke ube- tydeligt Materiale til det vestindiske Havs Naturhistorie dels gjen- nem Mænd, der vare bosatte paa Antillerne, saasom d'Hrr. Åsses- Sor Benzon, Apotheker Riise og Kjåbmand Krebs, dels ved at be- nytte vore Orlogsskibes Togter, i hvilken Henseende d'Hrr. Com- Eee SA =) Nova Acta Academiæ Petropolitanæ. Tom. II p. 239, tab. V, f, 23. 7) Journal of the academy of natural science of Philadelphia. 1. V. p. Il. pag. 152. ' 1 a mandeurcapitain E. Suenson, Capitainlieutenant Hedemann og davæ- rende Skibslæge V. Prosch især have været virksomme. Af de Coffardicapitainer, hvis porn son Ppist ville læses paa Etiketterne ved vestindiske, Bagdrr i vi e Museer, skal jeg nævne d”Hrr. Hygom og Knudsen: ”S "har endelig Dr. Ørsteds Ophold i Vestindien givet et run Et Udbytte af lavere Havdyr. Det fra disse forskjellige Kilder samlede Materiale i ore! zoolo- giske Museum og i mg naturhistoriske Museum er af " vedkommende Bestyrelser. illigen bleven mig overladt til Un- dersågelse og Beskrivelse, De i det fålgende beskrevne 22 Arter af vestindiske Ophiurer skyldes især Cmdrept, Suensons og Dr. Ørsteds Indsamlinger, dernæst d”Hrr. Riise, Krebs, Prosch, Benzon og Hygom. De cere alle hidtil ubeskrevne paa tre nær, nemlig Ophiocoma crassispina, ogsaa kjendt fra Florida, %Asteroschema oligactes, bekjendt af Says og Pallas's Beskrivelser, og Asterophyton muricatum, som Say”) tidligere havde paavist levede ved Florida. — Jeg benytter tillige dénne Leilig- hed stil. at offentliggjåre Beskrivelserne af 3 af Prof. Kråyer ved Rio Janeiro indsamlede Ophiurer og af en Art, hvis Hjemstavn ikke kjendes med Sikkerhed ; ; for ikke at forvexles med de vestindiske ville de i det Følgende blive opførte uden Låbenummer.. i "Man kunde have ventet iblandt de vestindiske Ophiurer at gjen- finde nogle af de ikke faa med ubekjendt Localitet i ,System der Asteriden% optagne Arter; men denne Forventning er bleven skuf- fet, skjåndt jeg vil indråmme, at der med Hensyn til enkelte kan være Tvivl, om de ikke falde sammen med visse af de nedenfor som nye beskrevne Arter; jeg har dog troet, at ville give mindre Ån- ledning til- Forvirring ved at beskrive dem under særegne Navne; og overlade Ihændehaverne af Originalexemplarerne at afgjåre Spårgsmaalet om .deres Identitet ++), Det samme gjælder om Says "lee, ") Ophioderma cinereum staaer unægtelig nær ved O. Antillarum; Wendtii nær ved O Riisei, Ophiothrix violacea nær ved O. caribæa. ikk ur 3 10 Arter fra Florida og Charlestown; skjøndt de for deres Tid ere særdeles godt beskrevne, er der dog. med Undtagelse af Ophiura Cirrosa og crassispina ingen af dem, hvortil jeg uden store Betæn- keligheder turde henfåre nogen af”de i det fåilgende beskrevne Arter, skjoåndt der er enkelte, om hvis? Forhold lil de af mig beskrevne Arter nærmere Oplysninger vilde være håist onskelige>). Heller ikke Ophiothrix violacea Mill. & Trosch. fra Carolina og Rio Ja- neiro eller Asterias cordifera Bosc (Histoire naturelle des vers, t. 2, tab. 16 f. 3., formodentlig en O pis) fra Charlestown har jeg gjenfundet blandt de i de kjåbenhavnske Museer opbevarede Ophiurer fra Vestindien. Skjøndt der — som det vil fremgaae af det fålgende — nu er bragt et ikke ringe Antal Arter af vestindiske Slangestjerner for Dagens Lys, er der dog al Grund til at antage, at fortsatte Efterforskninger ville foråge dette Antal betydeligt”), Det er Æ =) Says Ophiura Bero og appressa kunde såges MARS: de nedenfor be- skrevne Ophioderma-Arter eller i Slægten n Ophiopez ; Ophiura angulata er maaske BÆRES rf caribæa. Oph. Allie h maa staae nær ved Ophiolepis Ner ") I det Haab, åt denne foreldbige Meddelelse om Vestindiens Slangestjerner kunde tjene til Veiledning for Museets vestindiske Correspondenter og Samlere, skal jeg tilfåie et Par Ord om de ved Beskrivelsen af Ophiurerne brugte Benævnelser og sr dg orne ne før de Slægter, der nu ere kjendte fra Vestindie Ophiurerne have en Krop (Skiven), fra hvilken 5 (sjeldnere 6) Årme udgaae; midt paa Skivens Underside eller Bugside, der hvor de 5 Årme mådes, ligger Munden, dannet af 5 endelse: disses Rande (Mund- randene) ere i Regelen besatte med Mun iller; hvor Randene ståde sammen midt i Munden, sidde 5 lodrette Sele af pladeformige Tænder. mellem dem og Mundpapillerne indskydes ofte en Gruppe af saakaldte Tandpapiller under Tænderne. ie Del af Shkivsir Bagside, Ser ligger mellem Årmene, kaldes A der "(Genitalspalt lerne), 1 eller undertiden 2 paa hver Side afihver Årm, FAR altsaa enten 10 eller 20. Mellem hvert Par Mundvige sees i Regelen 1 ”… Plade, hvis Form er af særdeles Vigtighed som Slægts- og Artskjende-= mærke, nemlig det saakaldte Mundskjold; et af de 5 Mundskjolde har ofte en fg de andre 4 eee Ferm; pan | Siden af Mundskjoldet Ble skraat indenfor dett e gs. 4 derfor for tidligt at ville forsåge at uddrage geografiske Resulta- ter af vore Kundskaber i denne Retning paa deres nærværende Armled, er der i SE BE et mindre pnikeddit Sidemundskjold paa hver "Side. . Huden rer enten være blåd og någen eller dæk- ket af større og æl; naar der i Retning af Årma ene er 10 stårre Plader, to ved Grader ir hver Arm, benævnes de Radialskjoldene. Men Skjælbeklædningen kan igjen være dækket enten af Gryn. eller Korn eller af takkede Torne og Pigge. AÅrmene ere sjeldent nøgne, i hvilket Til- fælde dog de skiveformige | Led, som danne Årmens indre Skelet, ved Ind- térringen. ville blive synlige gjennem den blåde Hud; i Regelen ere de ledvis beklædte med 4 Rækker af Plader, der efter deres Stilling benæv- Ryg-, Bug- og Sidepladerne. Paa hver Sideplade sidder en lodret fekkr af bevægelige Pigge, hvis Antal, Længde og Bygning er af stor Vigtighed; den, der sidder nærmest sej Rygpladen, er den åverste, den nærmeste ved Bugpladen den underste. langs Armenes Bugside, tæt ved Bugpladerne, er der en doppelt Række af Huller, to for hvert Led, af ” hvilke de blåde Sugefådder strækkes ud; ved deres Grund sidde to saa- kaldte Fodpapiller. Ved Beskrivelsen af Armpladerne, Piggene 0. 5. V: maa det erindres, at denne kun gjælder Armens inderste d. v. s. ved Skiven nærmeste Del; thi mod Spidsen af Armene forandres disse Deles Forhold altid betydeligt, Pladerne blive forholdsvis længere og mn Piggenc. færre men længere, og Sidcpladerne voxe. paa de andres Be- " kostning. FArmpladernes Længde er den Retning, der er parallel med Armens Axe, Bredden den, der er lodret paa Axen; udad er Retningen mod Armenes Spids, indad mod Skivens Midpunkt. Ophiurerne inddeles i æg/e Ophiurer og Euryaler; Ophiurerne have udelie Arme og Pigge paa Siderne af Armene.… Herhen høre fålgende i Vestindien forekommende Slægter; Med någen Skive og någen Årmhud >: uden sjæl eller anden haard Besætning paa Skiven og uden Plader paa Armen 1. Ophiomyxa: Piggene ere ru, UDG bal og Tænderne takkede. S B. Alle andre ægte Ophiurer have pladeklædte Årme og Skiven be- sat med haarde Dele. x med kofhetSkive. piggene ere korte og flade, men talrige (7—10), me papillerne sarte henved 10. 2. Ophioderma: 20 Genitalspalter. Mundskjoldene ere ikke delte paa tvers fOphiopeza: 10 Genitalspalter; Mundskjoldene ere ikke tvedelte paa tvers. : Ophidt achna: 10 Genitalspalter; Mundskjoldene ere tvedelte. ” Disse 2 Slægter ere endnu ikke med Sikkerhed kjendte fra Vestindien ] 5 Trin; jeg indskrænker mig derfor her til et Par almindelige Be- mærkninger. At Slægterne Ophiocoma, Ophiothrix og ÅAsterophyton, der ere udbredte over alle varme Have, her optræde med 3 Arter hver, er kun hvad man maatte vente; stårre Interesse have. de to nye Slægter af ugrenede Euryaler fra det dybe Vand, som blive be- skrevne i det fålgende, en ny Art af Sægten Ophiomyza, som hidtil kun var kjendt fra Middelhavet, og fremfor Alt den betydelige Forågelse af Ophioderma-Arternes Antal, hvorved denne Slægt for Oieblikket faaer sit Ubredningscentrum i Vestindien. Med faa Undtagelser kjendes ikke de vestindiske Ophiurers Farve i levende Live; hvor Farven er omtalt i nedenstaaende Be- skrivelser, er det blot saaledes som den viser sig paa de tårrede b. AÅArmpiggene ere faa (3—4), middellange, glatte og kraf- tige, Ved Siden af Mundskjoldene ligge 2 Sidemundskjolde; der er 4 Mundpapiller og en Gruppe af Tandpapiller under Tænderne. 3. Ophiocoma. ce. AÅrmpiggene ere faa (3) og korte; indenfor Mundskjoldene ligge to obs Sidemundskjolde paa skraa; 3 Mundpapiller, men ingen Tandpapiller. 4. Ophiostigma. xx med skjællet Skive og med faa, temmelig korte, Arin- igge. 5. Ophiolepis: med fuldstændig Besætning af 3—4 Mundpa- piller, ingen Pigge paa Skiven. Altid 5 Arme. 6 hiactis: med blot Fallos 2 Mnpdeentes og med smaa Pigge paa Skivens here især mod Randen. Ofte 6 … Smaa Arter. " iven er for en stor Del dækket af er: store ret- vinklede T fried ebuskelkteldnd. der enten ere” någne eller tyndt besatte med lignende Torne og ru takkede Pigge, som de der beklæde de mellemliggende Dele af Skiven; flere Rækker af VR glasklare, skjåre, tynde og takkede Armpigge. Der er ingen - papiller, men en Gruppe af Fnerprgsier under Tænderne. 2; 0 phiothrix. Eur ryalerne ere alle någne eller kun beklædte med ken og ede meget smaa Årmpigge ere rykkede ned paa Årmenes Bugside. Nogle ere ugre- nede som de nedenfor beskrevne seer Asterorschema og Åsteroporpa, hos andre klåve Armene sig gaffelformigt og oplåses derved i lynde Grene, nemlig hos de saakaldte ererndn eller Slægten Asterophyton. is 6 eller i Spiritus opbevarede Exemplarer. De faa Angivelser, vi besidde om den Dybde, hvorpaa de forekomme, skyldes Dr. Ørstedd Øm Levemaade, Fådemidler 0. s. v. vides aldeles In- tet. Forhaabenlig (ville Museets Velyndere i Vestindien be- stræbe sig for efterhaanden at udfylde nogle af disse Huller i vor Kundskab. Å. Ophiuræ veræ. i 74, Ophioderma Mill. Trosch. A. Mellem Mundskjoldet og den inderste lille Armbugplade, der danner Mundvigenes Endestykke, er der indskudt et lille trekan- tet eller firkantet Sidemundskjold, som adskiller ”Mundskjoldet fra Mundpapillerne og” afbryder den Kornbeklædning, som forresten omgiver Munden. Hos alle til denne Gruppe hårende Arter ere Årmrygpladerne udelte og Radialskjoldene usynlige, da de dækkes af den almindelige Kornbeklædning paa Skiven. 1. Ophioderma virescens Ord. Ltk.%) har trekantede Mund- skjolde med afrundede Hjørner og lige lange Sider; Sidemundskjol- dene ere smaa, skjævt firkantede. De trekantede Forlængelser af Skivehuden, der omfatte Armenes Sider ved deres Grund, 08 - mellem hvilke 41 eller 2 af de inderste ufuldstændige Rygplader kile sig ind, ere beklædt ed Korn, men Skjællene komme dog tilsyne i Spidsen, Armpiggene ere korte, brede, tæt stil- lede og 9 i Tallet inderst paa Armen; de tiltage jevnt i Længde fra den åverste til den underste, der dog ikke er saa lang som Sidepladen og derfor ikke i tiltrykt Tilstand naaer hen til den næste Række. Armene ere 5 Gange saa lange som Skiven er bred. Størrelse : Skivetvermaal 43mm, Armlængde 55—60r". St, Croix paa 4 Fod Vand (Orsted). Paa de i Spiritus opbeva- +) Hvor jeg har beholdt det Navn, hvormed Dr. Ørsted paa Etiketterne til de af ham indsamlede Ophiurer havde betegnet Arten, har jeg antydet dette ved at sætte »Ord. Ltk.” efter Artsnavnet, FESTER ER 2 SER SE Fo TON EEN ES BE MSN BENE EDER Er 7 rede Exemplarer er Skiven graa med enkelte fine mårke Prik- ker, og paa Armene vexle lysere og mårkere. 'graalig ride Baand. 1 levende Live er, ifålge Dr. Ørsted, Skiven. grån med mårkere Skygger paa Ryggen og med råde Pletter paa Bugsiden samt med råde Ringe paa Piggene. Få 2. Ophioderma serpens Ltk. har ægformige Mundskjolde, d.v.s. de ere mere brede end lange og udadtil bredere og mere afstum- pede, indadtil smallere og mere -afrundede. Sidemundskjoldene ere langstrakte Trekanter, der strække sig længere op paa Siden af Mundskjoldene end hos den føregaaende Art. De trekantede Partier ved Armenes Grund ere aldeles kornede uden Spor til synlige SkjæltfÆrmpiggene ere håist 7 i Tallet, lige lange, meget korte og sidde ikke tæt. sig pl 5—6 Gange saa lange som Skiven er bred. Et ungt Exemplar med et Skivetvermaal af 77” og en Årm- længde af c. 4AOQmm er taget af Capitain Hygom mellem Ascidier paa dyndet Grund i Havannas Havn. Ophioderma Januarii Ltk, Mundskjoldene og Sidemundskjoldene forholde sig her som hos den foregaaende Art, men i Spidsen af de trekantede Partier ved Armenes Grund komme Skjællene tilsyne. Piggene ere $ i Tallet, lige lange, sidd £ og ere næsten af samme Længde som ,. arne Armene ere over 5 Gange saa lange som Skivens Bredt »… Skiveindsnittene ved deres Grund ere meget dybe, saa " ufuldstændige Rygplader komme tilsyne mellem de buede Linier, der begrændse dem, Prof. Krøyer har ved Rio Janeiro taget [O Exemplarer af denne Art; paa Skiven er der gay Skygger; paa Årmene vexle lyse- og mårkegrånne Bælter; langs Rygpladernes ydre Rand er der en Række af smaa lyse og mårke Pletter, der skifte med hinanden, Skivefvermaal 187, Armlængde c. 100"” B. Mundskjoldene ståde enten umiddelbart op til Mundpapil- lerne eller ere ved et Bælte af den almindelige Kornbeklædning, i 8 men ikke ved pillerne og fra… i Sidemundskjolde, - adskilte fra! Mundpa- derste Armbugplader, De trekantede For- længelser af Skivehuden ere her. altid i Spidsen blottede for Korn, saa at .Skjællene komme tilsyne. s' Bodigigkjoldene ere ikke synlige. 3: Ophioderma brevicauda Ltk. Skiven ef grovt kornet og Armene kun 3 Gange saa lange som Skiven er bred; Mund- skjoldene ere i Regelen mere brede end lange og adskilles ved et Bælte af Korn fra Mundpapillerne, Piggene ere 8—10,. lige lange, "korte og flade; den underste er ikke stårre end de andre dg maaer ikke helt hen til den næste Rækkes Fodpapiller. Ar- mené ere knudrede paa Ryggen, og Rygplad ere i Rege- len udelte. | Farven er graa med Spor af rådlige Bælter paa Årmene. E "Skivetvermaal 16=m, Armlængde 50=m, — St Croix, 1—3 Favne (Orsted). ; b. — ere nøgne og synlige. . É ad. ” kornklædté Bælte mellem de temmelig store Mund- skjolde og Mundpapillerne z meget smalt eller mangler ganske, saa at Mundskjoldene og Mundpapillerne berøre filanden: issima Ltk. Skiven er grovt kornet som Skiyens Gjennemsnit; der ' ge i Længde fra den åverste til den underste, der er lige saa lang som Sidepladen og derfor i til- trykt Tilstand maaer hen til den næste Række. Rygpladerne ere regelmæssi elte r sv Slorr + taglagte Skjæl, : Skivetvermaal 287m, Armlængde c, 450"". —… å. Oph. rubicunda Lik. "Skiven er fint kornet, Armene hen- ved 6 Gange saa lange som Skivens Tvermåal; der er 10 Arm- pigge; som tiltage i "Længde indtil: den underste, der dog ikke er saa lang som Sidepladen. Rygpladerne ere udelte 9 ; Skiven er karminråd med lysere og mørkere Afskygninger, Armene prydede med lysere og nen meg Bælter. i Exemplar med et Skivetvermaal af 16mm og en FRE, MA af c. JOmm. ér taget ved St. Jan paa een Favns Dybde af Dr. Ørsted. b8. Det kornklædte Bælte mellem de smaa iMundskjolde og Mundpapillerne er bredt, d. v. s. bestaaer af flere Rg Korn ved Siden af hinanden. " 6. Ophioderma åntillarum Ørstd. Ltk. Skiven er fint kornet, Mundskjoldene mere brede end lange og'tresidede, Rygpladerne udelte, tvedelte eller mere eller mindre regelmæssigt delte i 3—5 Smaaplader. Der er indtil 10 Armpigge, som tiltage i Længde indtil den « M der.dog ikke er saa lang som Sidepladen. Årmenes Længde er 5 -Gange EN som Skivens Tvermaal, Skiven er graa med sorte Stænk, Armene tegnede med afvex- idhde mårke- og lysegraa Baand. ”Skivetvermaal sr, Armlængde 135mm, St. Jan, 4 Favn Vand (Orsted). (Oph. longicauda fra Middelhavet og de riske Øer har usynlige eller yderst smaa Radialskjolde, og == eré | mindre forskjellige i Størrelse; pres er den underste for holdsvis mindre). … difera? Mårch, Cataløgus ikke = Åste- 2. Ophiopeza Peters. Oph.. Yoldii Ltk. (-= Ophiarach conchyliorum qvæ reliquit comes de ; Nr. 84 rias cordifera Bosc). Skivens Skjæl ere dækkede af Korn, der ogsaa beklæde de trekantede Forlængelser, som atte AÅrmenes Grund. Mundskjøldene ere temmelig st »bre FR smaa Sidemundskjolde adskilte fra Mundpapillerne, der er i Tallet, brede og flade. Armene ere 4 Gang la lange som Skiven er bred. Rygpladerne ere bredt sexkantede,' Bugpladerne ottekan- fede, lidt mere brede end lange. Der er to Fodpapiller og 6—7 flade. Pigge, af hvilke de midterste og længste i tiltrykt ;Tilstand 10 næsten naae hen tt den fålgende Række: Farven er nu graa med svage lysere og mørkere Tegninger. De 3 Exemplarer i Universitetsmuseet — af hvilke det står- ste har et Skivetvermaal af 142"" og en Armlængde af 50rPP — hidråre fra åen Greve Yoldi forhen tilhårende Samling. Deres Findested er ubekjendt, muligvis Vestindien. Fra Ophiopeza fal- lax Peters (Archiv fir Naturgeschichte, XVIII. S. 84) afvige de ved Antallet af Mundpapiller og Armpigge og ved Rygpladernes forskjellige Form. jj w - 3. Ophiomyxa Mill. Trosch, "7. Oph. caribæa Orstd. Ltk. sål Å Skivehuden er blåd og mågen. — og Tænderne ere brede og flade og i Ra n delte i 3—3 skarpe og haarde Spidser. Armene ere 4 Gange saa lange som Skiven er bred, smallere og mere hvælvede paa Ryggen end hos Ophiomyxa pen- tagona, beklædte af en blåd Hud og bære 4—5 korte, lige lange, - ru Pigge, der tiltage i Tykkelse fra den underste til den dverste. Farven er skidengul uden Aftegning. Størrelsen: Skivetvermaal 18mm, Armlængde 83%m, — St, Croix, 5 Favne Vand (Orsted). Fra Middelhavets nærbeslægtede Art afviger den vestindiske ved skjelligt Gjennemsnit af Armene (der hos Oph. penta- gona ere mere brede og flade)y, ved sin eensartede Farve uden Pletter eller Bælter, og ved at nden af Tænderne og Mundpapillerne hos Oph. pentågona er delt i mange flere og meget finere Takker. E7 Å. pr eienss fe Mill. Trosch. (med Fradrag af | erne Ophiura, Ophiocten, Amphiura 08 Ophiopholis (see iste Bidrag) samt af Ophiactis (see Side 12). Oph. Januarii Lik. Skiven er rosetformig beklædt med ta8g- lagte Skjæl, mellem hvilke de ægformige fordybede Radialskjolde ikke falde meget i Oinene. Grændsen mellem Skiven og Årmene er ikke skarp. . Underside er dækket af smaa Skjæl. Mund- 141 skjoldene ere ikke meget stårre end Armbugpladerne, rund- agtige med en Spids indadtil og et lille Skaft- udadtil; de foran dem liggende Sidemundskjolde beråre ikke hinanden. Ved hver Mundrand er der fire Mundpapiller, og under de brede hule Tænder er der to trekantede flade Tandpapiller. Armene ere tykke ved Grunden, tynde i Spidsen og 5 Gange saa lange som Skivens Gjennemsnit. Rygpladerne ere brede, hvælvede og tve- delte; der er to Fodpapiller og 3—4 glatte, noget flade Pigge, af hvilke de åverste ere korte, de to underste og længste om- trent af Armens Bredde. Armbugpladerne ere mere brede end lange, baade udadtil og indadtil begrændsede af Buer, men hule paa Siderne, Farven er brun med lysere og mårkere Bælter paa Årmenes Ryg, vens Tvermaal er ip?”, Årmenes Længde c.95"”, Rio Janeiro ved Prof. Kroyer. 8. Oph. Nereis Ltk. Skivens Ryg er dækket af overordent- lig fine taglagte Skjæl; kun Radialskjoldene og nogle smaa Skjæl i Skiveranden ved Armenes Grund ere lidt stårre. Bug- siden er kornet. Mundskjoldene ere runde, lige lafige og brede; der er 4 Mundpapiller foruden den, der sidder under Tænderne. Årmene er 6 Gange saa lange som Skiven, flade og næsten lige brede i hele deres Længde. Bugpladerne ere kvadratiske, Ryg- bladerne hvælvede, delte i et halvkredsformigt Stykke i Midten og fo trekantede Sidestykker. Derer en Fodpapil og tre tynde og korte Pigge; den midterste og længste er ikke saa lang som Årmen er bred. Farven er næsten sort med Spor til Bælter yderst Paa Armene. Det foreliggende Exemplar har en Armlængde af 65 mm og et Skivetvermaal af 117, De hjembragt af Com- Mmandeurcapitain Suenson+) paa et Togt %. Fry ” AF de be- skrevne Arter synes den at staae nærmest ved Ophiolepis reticu- lata Say, reen ng 7) Da Hr. Suenson har meddelt. Museet Naturalier fra Mader med vestindiske, er det ikke ganske afgjort, at de Ophiurer, 10 som ikke af Andre ere samlede ved Vestindien, virkelig have hjemme 2 12 5. Ophiactis kLtk. n. g. (Ophiolepis v. Ophiopholis p. p. Mill. Trosch.) Ophiurer, hvis Skive er bedækket med Skjæl, der udfylde Mellemrummene mellem 40 temmelig store Radialskjolde; uden paa denne Skjælbeklædning sidde enkelte korte Pigge især hen imod Skivens Rand. Der er kun 4 eller 2 Mundpapiller ved " hver Mundrand, ingen under Tænderne, Foran Mundskjoldene ligge " to buede Sidemundskjolde, der tillige kile sig ind mellem den første og anden Armbugplade. Armene ere snart 5, snart 6 i Tallet, temmelig tykke og korte; Sidepladerne bære 3—6 korte, buttle, under Lupen ru Pigge, der i Spidsen af Armene ofle antage Form af Hager. : De herhen hårende Arter opnaae kun en ringe Størrelse; begge de vestindiske Arter synes constant at have 6 Arme. Af europæiske Ophiurer synes Ophiolepis Ballii at maatte faae Plads i denne Afdeling, som ifålge ,,System der Asteriden% vilde gaae ind under Slægten Ophiolepis og dennes Underafdeling Ophio- pholis. ig 9. Ophiactis Krebsii Lik, Skiven er dækket af runde og aflange Skjæl og af de pæreformige, indadtil spidse, ved en kile- formig Skjælrække adskilte Radialskjolde; paa Skjællene sees flere eller færre korte Pigge, især mod Skivens Rand. Der er 2 Mundpapiller og 5—6 meget korte, ru Armpigge. Bugpladerne ere ottekantede, Rygpladerne ovale paa tvers. Farven er grån med lyse Bælter paa Armene, Skivetvermaalet 3mm, Armene 3 til 4 Gange saa lange. Indsendt fra St, Thomas (Krebs) og St. Croix (3. Favne, Ørsted). 10. Ophiactis Miulleri Ltk. Der er kun Spor til Pigge paa Skiven. 4 Mundpapil og 3 korte, ru Armpigge, der ikke langt fra Skiven tildels antage Form af Hager. Bugpladerne ere femkan- tede med en Spids indad og en Indbugtning udadtil. Størrelse: 13 2mm Skivetvm, Meddelt Universitetsmuseet af Geheimeraad Joh. Miller i Berlin; Etiketten angav , Antillernef som dens Hjemstavn. 6. Ophiostigma Ltk. n. gen. Ophiurer, hvis Skive er beklædt med Korn ligesom paa en Ophiocoma, men som savne Tandpapiller, og hvis brede Side- mundskjolde ligge indenfor Mundskjoldene og danne en fuldstæn- dig Ring omkring Munden, da de beråre hinanden foran Mundskjo!- dene og tillige kile sig ind mellem den fårste rudimentære Arm- bugplade, som begrændser Mundvigene for Enden, og den fårste ægte Årmbugplade, og der ståde op til hinanden. Armene ere temmelig lange og tynde og regelmæssigt beklædte med Plader. 2 (?) Fodpapiller, 3 korte tynde og glalte Armpigge. Typus: Ophiostigma tenue Ltk. fra Realejo, see 3die Bi- drag Side 24. Til denne Slægt troer jeg at maatte henfåre en Ophiure, hvoraf Hr. Prosch har taget et Exemplar i Koralbay, St. Jan, men som ikke er såa vel bevaret, som ånskeligt var. Jeg har kaldt den " (11) Ophiostigma moniliforme; den er sort af Farve, har et Skive- lvermaal af 3mm og en Armlængde af c. 2Omm, Skiven er tyndt besat med grove Korn, Årmene lange og tynde, indknebne ved hvert Led; Rygpladerne begrændses udadtil af en svag Bue, ind- adtil af to convergerende Linier; Bugpladerne ere udadtil bredere og mere afrundede, indadtil smallere og tilspidsede. 7. Ophiocoma (Agass.) Mill. Trøsch. 12. Ophiocoma pumila Ltk. kan have 5 eller 6 Arme; Mund- skjoldene "ere ægformige, udadtil bredere; indadtil smallere og afrundede; der er 2 eller 3 Rækker af Tandpapiller, 4 Fodpapil og 4 korte og tynde kegledannede Armpigge; den åverste og læng- ste er knap saa lang som to Armled. " Bugpladerne ere længere end brede og bredere udadtil end indadtil, afrundet-ottekantede. Rygpladerne ere lige lange og brede, udadtil begrændsede af en Stærk” Bue, indadtil af to convergerende Linier. 414 Størrelse: Skivetvermaal 5”, Armlængde 25 mm, — St; Croix (Ørsted) og St. Thomas (Krebs). 13. Ophiocoma Riisei Ltk. 5 Arme, Ægformige Mundskjolde, 2 Rækker af Tandpapiller, 4 Fodpapil, 3—4 Rækker af tynde kegledannede Pigge, som tiltage i Længde fra den underste til den dverste, der er saa lang som fire Armled. Bugpladerne ere mere brede end lange og ottekantede; Rygpladerne ere ligeledes mere brede end lange, men begrændses udadtil af en Bue, ind- adtil af to convergerende Skraalinier, Farve: brun (i Spiritus). Størrelse: Skivens Tvermaal 17””, AÅrmenes Længde c. 9Omm, — St. Thomas (Riise). 14. Ophiocoma crassispina Say (serpentaria Valenc., Mill. Trosch.) kjendes let fra de 2 andre Arter ved at Mundskjoldene ere afrundet firkantede, længere end brede og lige brede i begge Ender, ved at der er to Fodpapiller, og ved den tykke Teenform, som den åverste af de 3 eller 4 Armpigge næsten altid. viser; skjøndt udpræget i en stærkere eller svagere Grad. Dr. Ørsted har taget den ved St. Croix paa to Favnes Dybde. i 8. Ophiothrix Mill. Troscb. 45. Oph. caribæa Ord. Ltk. De 5 brede og 5 smalle Bælter (Ra- dialbælterne) mellem Radialskjoldene paa Ryggen af Skiven ere tæt besatte med smaa Torne, der ende med 3—4 Spidser; de samme Le- gemer findes tillige paa Radialskjoldene, men mere tyndt, og på2 Undersiden af Skiven nærmest ved Randen findes der ogsaa en Gruppe af dem. Undertiden vise flere eller færre Pigge af lig- nende Beskaffenhed som de paa Armene, men mindre, sig på2 de brede Bælter mellem Tornene. Mundskjoldene ere mere brede end lange, ovale med en mere eller mindre fremtrædende Spids vendende ind imod Munden, Rygpladerne paa Armene ere om” trent lige lange og brede og oxeformige 2: begrændsede af en mod Armenes Spids vendende Bue og af en hul Bue paa hver Side. Bugpladerne ere lidt mere brede end lange, sexkantede, lidt bredere 15 udad mod Årmenes Spids end indad mod deres Grund; den mod Årmspidsen vendende Rand har en Bugt paa Midten og afrun- dede Sidevinkler. Armpiggene ere 6—7 i Tallet, de 3 åverste meget lange, de andre aftagende i Længde ned imod den Hage eller yderst lille Pig og den rudimentære Fodpapil, der afslutte Rækken forneden; de længste ere c, Æmm fange og have nedad hver Side en halv Snees spidse Takker. Et af de stårste Exemplarer har 4Q0mm Skivetvermaal og 60mm Armlængde. Grundfarven er i Regelen blaa eller violet, En hvid af to mårke Linier begrændset Stribe låber midt ud af Årmenes Rygkål, ledsaget paa Siderne af hvide Pletter. St. Thomas (Krebs) og St. Croix paa 4 Fod Vand (Orsted). Oph. Krøyeri Lik. afviger fra den foregaaende ved at Radial- bælterne ere tæt besatte med ru takkede Pigge, blandede med mindre, uudviklede Pigge og med smaa takkede Torne; disse for- skjellige Legemer findes ogsaa, men mere tyndt, paa Radialskjol- dene og paa Skivens Underside. De lange Armpigge have en læt Række af omtrent en Snees Takker ned ad hver Side. Ryg- pladernes mod Årmspidsen vendende Bue er delt i 3 Flige, Saaledes at den midterste svarer til Kålen paa Armenes Ryg. Størrelse: 42 mm Skivetvermaal og 79—30”m Armlængde. H. t. Farven udmærker denne Art sig ved de samme Linier og Pletter påa AÅrmene som den foregaaende, men viser tillige Spor til mårke og lyse Bælter påa Armené. Professor spar har taget den ved Rio Janeiro. 16. Op. Ørstedii Lik. har skjællede Radialbælter, paa hvilke der findes en Del tynde og glatte Pigge, paa de smalle Bælter en Række af 4—5, paa de brede flere Rækker; ogsaa paa Ra- dialskjoldene sidde undertiden enkelte, og paa Undersiden af Skiven er der en Gruppe af korte Pigge mellem hvert Par Arme. Årmpladerne, Armpiggene og Mundskjoldene forholde sig som hos de to foregaaende Arter med den Forskjel, at der ingen Kål 16 er ud ad Armenes Ryg og kun 4—6 Takker ned ad hver Side af de lange Pigge. Størrelse: Skivetvermaal 9 mm, Armjængde 60mm, Armpiggene Æmm, Farven blaa eller blaagrån med fine bålgendé lyse og mårke Tverlinier paa Armene. — St. Croix, 1 Fod Vand (Orsted). 47. Oph. Suensonii Ltk. Radialbælterne ere skjællede, Ski vens Underside ligeledes beklædt med Smaaskjæl, 'ordnede i Tverrader; paa de smalle Radialbælter findes 2—3 Pigge, paa de brede et Par Rækker; de ere tynde og forsynede med Takker paa Siderne; Radialskjoldene ere någne, Armenes Ryg- og Bug- plader ere længere end brede, men i dyrigt af den sædvanlige Form. Der er 4—5 Armpigge med en halv Snees Takker paa hver Side. Størrelse: Skivetvermaal 6 mm, Armlængde 60 mm, Armpiggene Amm, Farven er lyseråd med en mårkeråd Linie langs udad Midten af hver Arm; disse Linier fortsætte sig. til Skivens Midt- punkt og danne der en mårk Stjerne paa lys Grund. Denne Art er hjembragt af Commandeurcapitain Suenson. B. Euryalæ simplices. 9. Asteroschema Ord. Lik. Slægtskjendemærke. En lille Skive med 10 Ribber paa Ryggen; 5 lange traadagtige udelte Arme uden udvendig tydelige Led. Saa- vel paa Skiven som paa Armene er Huden overalt ensformig kornet. Munden er nøgen 9: der er hverken Tænder eller Mundpigge. I hver Armvinkel er der 2 Genitalspalter , 10 i Alt. Der er ingen F 'odpapiller, men 2 Rækker korte Pigge paa hver Side af Årmenes Bugflade. 18. Asteroschema oligactes Pallas (Nova Acta Acad-" Petro- politanæ 1. If. p. 239, tab. V. f. 23; = Ophiura cirrosa say Fe p. 152). Et Exemplar, uden Farve, med 6rm Skivetvermaa! 08 Rs. 17 120mm Armlængde, er opfisket af Dr. Orsted paa 20 Favnes Dybde ved St. Jan. Naar undtages Mangelen af Mundpigge og Madreporplade og Skivens Lidenhed, er denne Form forresten at opfatte som en ugrenet Åsterophyton. 10. Asteroporpa Ord. Ltk. Slægtskjendemærke. En lille Skive med 10 korte Ribber og & overordentlig lange, tæt leddede, ugrenede, i Spidsen traadfine, ved Grunden pukklede Arme. Ribberne paa Skiven og de ophøjede Ringe Paa Årmene ere besalte med ru takkede Vorter og med takkede Kroge; Armvinklerne ere skarpt begrændsede fra den øvrige Deel af Skiven og fint kornede; der er 2 Genitalspalter i hver, 10 i Alt. Langs Mundrandene og paa Tændernes Plads. sidde spidse kegledan- nede Papiller. Der er ingen Fodpapiller, men korte ru Pigge paa Ringenes Underside, 19. Åsteroporpa annulata Ord. Ltk. Armene ere flade paa Bug- siden, hvælvede paa Rygsiden og lige høie og brede, men aftage hur- tigt i Tykkelse og ere derfor traadfine i Spidsen; paa Bugsiden ståde de umiddelbart op til hinanden, paa Ryggen svulmer hver af dem op til en Pukkel, imellem hvilke der ligger et lille femkantet Rum, den egentlige Skive, med 10 korte Ribber, der ikke naae sam- men i Midten. Paa de fremstaaende Armringe sidde smaa ru takkede Vorter og takkede Hager af samme Form som hos Åstero- phyton, men større; paa Armpuklerne og Skiveribberne ere disse Vorter og Kroge særdeles store og regelmæssigt ordnede. Ved Grunden af Armene er der 5, længere ude færre, korte ru Pigge i hver halve Tverrække paa Armenes Underside. Det af Dr. Ørsted ved St. Jan paa 50 Favnes Dybde op- fiskede Exemplar har et Skivetvermaal af 11” sp en Årmlængde af ce, 44Qmm, 2 18 €C. Euryalæ ramosæ. 41. Asterophyton Linck. a. Med 1 stor Madreporplade. 20. Asterophyton muricatum Lam. Miill. Tr., let kjendelig ved de brede Armsåmme, den ensartede flade Kornbeklædning paa hele Huden og de 6—10 kegledannede Pigge paa Ribberne paa Ryggen af Skiven, Der er 4—5 korte Pigge ved Fødderne i Armenes yderste Halvdel, mén slet ingen i Armenes inderste Stykke eller paa Ski- ven. Skivetvermaal indtil 3 Tommer. Almindelig i Vestindien f. Ex. ved Si. Croix. Florida (Say). be Med fem smaa Madreporplader, 4 inderst i hvert Arm- mellemrum. 21. Aster. Krebsii Ord. Ltk. Ribberne og Armenes Rygside ere utydeligt leddede og ligesom den åvrige Del af Huden tæt beklædte af ligestore Korn. Skiven er uden Fodpigge, som derimod findes, 3 i Tallet, paa Armene lige fra deres Udspring. St. Jan paa 50 Favne ved Ørsted. 23. Aster. Cæcilia Ltk. Ribberne og Armenes Ryg ere tyde- ligt leddede, d.v.s. brede og mårke Bælter, beklædte med min- dre Korn, vexle med smalle og lyse Bælter, beklædte med 2 Ræk- ker åf stårre Korn, som i Armenes yderste Del ere besatte med Smaahager. Den åvrige Del af Huden er fint kornet. Der er 2—3 Fodpigge, som fortsætte sig lige til Munden; Mundsåm- mene ere smalle. Hjembragt af Commandeurcapitain Suenson. Éfterskrift. Efter at Iste Ark af disse Meddelelser var trykt, er Univer- sitetets zoologiske Museum ved Hr. Apotheker Alfred Benzons Forekommenhed kommet i Besiddelse af endnu en ny Ophio- ESS ES ERE FE 19 ? derma-Årt, henhårende til Slægtens fårste Afdeling (A), og som jeg foreslaaer at benævne: 24. Ophioderma Elaps Lik. Mundskjoldene ere lige lange og brede, stærkt buede udadtil, forresten af den sædvanlige Form; Sidemundskjoldene ere overmaade smaa, ikke større end en af de yderste Mundpapiller, hvorfor de ogsaa kun adskille Mundskjol- dene fra den yderste Mundpapil paa hver Side, men ikke fra den næstyderste, der berårer Mundskjoldet. I Spidsen af de trekan- lede Forlængelser af Skivehuden ved Grunden af Armene ere Skjællene synlige. Armpiggene ere 7—8 og tiltage i Længde fra den dverste, der er halv saa lang som Sidepladen, til den underste, der er kjendelig stårre end den næstunderste og længere end Sidepladen; den naaer til Spidsen af den mindste af det næste Par Fodpapiller. Skiveindsnittene ved Grunden af Armene ere ikke meget dybe og optage kun 3 Armrygplader. AÅrmene ere 6—7 Gange saa lange som Skiven er bred. Farven er en Del afbleget, men viser endnu afvexlende, mårkere og smallere, og bredere og lysere, Farvebælter paa År- menes Rygside og Spor til en Række lyse og mårke Pletter langs med Rygpladernes Rand ligesom hos de andre Arter, — Skive- tvermaal 31 mm, Armlængde c, 206r». 20 Mi. Bidrag til Kundskab om Ophiurerne ved Cen- tral-Amerikas Vestkyst. (Meddelt den 14de Marts 1856). Fra Vestkysten af Amerika har man hidtil kun kjendt 6 Arter af Ophiurernes Orden, nemlig Ophiolepis chilensis Mill. Trosch.”) fra Chile og Ophiolepis annulata, geminata, simplex og hispida Le Conte samt Ophiothriz spiculata Le Conte fra Panama"). Det vil derfor maaskee ikke være uden Interesse at gjåre Bekjendtskab med de i det Fålgende diagnostiserede eller omtalte 15 Arter, som Dr. Or- sted har indsamlet ved Realejo og ved Puntarenas i den Del af det stille Ocean, der beskyller Central-Amerikas Vestkyst, hvor- til jeg tillige vil knytte Beskrivelsen af en ny Art, som Prof. Krøyer har taget ved Callao i Peru. Af den Omstændighed, at af disse 16 Arter kun en — nemlig Ophiothrix spiculata — er kjendt fra noget andét Sted, tår man dog neppe slutte, at denne Del af den amerikanske Havfauna skulde være meget forskjellig fra det øvrige indiske Oceans. Vi maae nemlig lægge Mærke til, at alle Dr. Ørsteds Ophiurer ere smaa Former og tagne paa sandede Kyster i en forholdsvis ringe Dybde; der er derfor al Grund til at an- tage, at man dels paa andre Localiteter, dels paa dybere Vand vil finde andre og navnlig stårre Former, og at paa den anden Side de ved Realejo og Puntarenas opfiskede Smaaformer ville være oversete paa andre Steder, hvor man ikke har været saa omhyg- gelig med at faae dem med, fordi der tilbåd sig mere af det støre og idinefaldende. At det vilde være overilet af de for Oie- blikket foreliggende Facta at drage den Slutning, at Central-Ame- ") Archiv fir Naturgeschichte IX. I, S. 120. "=) Proceedings of the society of natural history of Fldkne, Vol. V p. 317—19, ES ETEESEERR TESE TES ERE EESTI 2å rikas Vestkyst havde en ganske særegen zoologisk Charakter, og ikke deltog i den Ensformighed i. Havdyrenes Udbredning, der ellers synes at være et af det store åstlige Oceans mest betegnende Træk, seer man bedst deraf, at man ved at slutte paa denne Maade vilde komme til det Resultat, at to saa nær- liggende Localiteter som Realejo og Puntarenas besad en meget forskjellig Fauna af lavere Dyr, eftersom kun faa Arter af Ophiu- rer ere indsamlede paa begge Steder, 1. Ophiomyxa M. Tr. 1. Oph. sp. Et tårret Exemplar, men ikke i saa god Forfat- ning, at en Diagnose derpaa kan baseres, er mærket: Puntarenas. 2. Ophioderma M. Tr. 2. Ophioderma variegata Ltk. Mellem Mundskjoldene og Mund-, Papillerne ere der indskudt smaa Sidemundskjolde; Mundskjol- dene ere ægformige, mere lange end brede, udadtil mere brede og afstumpede, indadtil mere smalle og afrundede. Den inderste Armbugplade er bredere end de andre, men kort og sexkantet, Radialskjoldene are ikke synlige; de trekantede Forlængelser af . Skivehuden ved Grunden af Armene ere kornede; Armrygpladerne ere udelte, Armpiggene ere 8, tynde, lige lange og beråre i tiltrykt Tilstand ikke "den næste Række, da de ikke ere 'saa lange som Sidepladen. Armene ere 6—7 Gange saa lange som Skiven er bred. i Farvetegningen er den samme som hos Ophioderma Januarii, som denne Art ligner overmaade meget; dog har Oph. Januarii dybere Skiveindsnit, og Skjællene komme mere tilsyne ved Grun- den af dens Arme 0.s.v. — Realejo, 5 Favnes Dybde. Arm- længde 9Omm, Skivetvermaal 147 =, 3. Ophiostigma.Ltk. (Slægtskjendemærkerne see Side 13): 3. 0. tenue Ltk. Skiven er paa begge Sider beklædt med 22 toppede Korn; Mundskjoldene ere sexkantede og vende en spids Vinkej ind mod Munden. Sidemundskjoldene ere brede og halv- maaneformige. Der er 3 Mundpapiller ved hver Mundrand, af hvilke den yderste er meget bred og den inderste anbragt under Tænderne. Armbugpladerne ere bredt firkantede med afstumpede Hjørner, Rygpladerne aflange paa tvers, udadtil begrændsede af en svag Bue med en fremstaaende Spids i Midten, indadtil af to convergerende Linier. Der er 2 Fodpapiller ved Siden af hinanden. Farven er brungraa med smalle lyse og mårke Ringe paa Ar- mene. Skivetvermaal 44 mm, Armlængde 25r», Realejo, då Fav- nes Dybde. 3 4. Ophiothrix M, Tr. 4. Oph. spiculata le Conte. Nær beslægtet med Oph. ca- ribæa. Paa Bælterne mellem Radialskjoldene er Skiven tæt besat med smaa tvetakkede Torne, hvoraf der ogsaa er enkelte paa Radialskjoldene og paa Undersiden af Skiven. Mundskjoldene ere bredt rudeformige, Armrygpladerne omtrent lige lange 0$ brede og af den sædvanlige Oxeform, Bugpladerne bredt sexkantede; der er 6—7 Rader Armpigge, af hvilke de underste ere meget korte, de åverste af lignende Længde og af samme Bygning som hos Oph. caribæa; de længste håve en halv Snees Takker ned ad hver Side. Farven er violet med en mårk Linie langs ud ad Armene, paa hvilke der desuden findes afvexlende mårkere og lysere Bæl- ter. Skivetvermaal 5", Armlængde c, 20mm, Puntarenas, 19 Fod, Realejo. Panama (Le Conte, I. c.) 5. Ophiolepis M. Tr. (Smign. S. 40). 5. Oph. pacifica Ord. Ltk. Afviger fra annulosa (Blainv.) Mill. Trosch. ved at Skjællene paa Skiven og Pladerne paa Armene ere? mindre bugede, og ved at Armrygpladerne ikke ere ovale paa tvers; 23 men trapezoidale med indadtil convergerende Sider; øverst mellem Sidepladerne er der ikke, som hos O, annulosa, indskudt en Trekant af to smaa Plader. De 5 Pigge sidde mindre tæt og strække. sig derfor mere op ad Armens Sider end hos O. annulosa. Farvebæl- ferne paa Armene fålge ogsaa tættere paa hinanden. Skivetvermaal 10mm —45mm. Armlængde 307—65 mm, Puntarenas, 4 Favne. 6. Oph. variegata Ltk. Skiven er dækket af flade, kantede, temmelig store Skjæl, hvert omgivet med en Krands af Smaaskjæl. Undersiden er bedækket méd kantede Skjæl af forskjellig. Står- relse. Mundskjoldene ere skjoldformige, længere end brede, og kunne beskrives som dannede af et stårre afrundet Stykke, der forlænger sig ud i Armmellemrummene mellem Genitalspalterne, og et indre trekantet Stykke, der ligger i Kreds med de inderste Årmled. Sidemundskjoldene ere bredt trekantede, lidt buede og beråre hinanden - foran Mundskjoldene. Armrygpladerne ere bredt sexkantede, Bugpladerne oltekantede, men udhulede paa Siderne ; åverst mellem Sidepladerne er der paa hver Side indskudt en lille trekantet Plade. Der er 2 Fodpapiller og 3 smaa Armpigge, befæstede til Sidepladernes mod Spidsen af Armene vendende Rand, Farven er grån- og hvidbroget, underneden hvid. Stårrelse: Skivetvermaal &gmm, Armlængde c. 25 xm, Realejo, 3 Favne. Denne Årt afviger fra Oph. cincta, derved at Armrygpladerne og Skjællene paa Skivens Bugside ikke ere omgivne af Kredse af Smaaskjæl, ved at Skjællene paa Skivens Rygside ere forhølds- Vis stårre,og ved en noget forskjellig Form af Mundskjoldene. 7. Ophiolepis triloba Ltk. Skiven er paa begge Sider be- klædt med meget fine Skjæl, blandt hvilke Radialskjoldene og en Krands af Smaaskjæl langs med Skiveranden kun udmærke sig ved en ringe Overlegenhed i Stårrelse. Mundskjoldene ere rund- agtige, Sidemundskjoldene ved Siden af dem trekantede. Der er 4 Mundpapiller, Armrygpladerne ere ved 2 Skraalinier delte hver i 3 Stykker, et sexkantet i Midten og et trekantet paa hver Side. , RÅ Der er i Fodpapil og 3 Armpigge, af hvilke den midterste og længste er saa lang som to Armled eller som Armen er bred; Bugpla- derne ere firkantede med en Indbugtning udadtil. Skivetvermaal 9mm, Armlængde 65, Farven er mårkegrån med lysere Tegninger og lyse Bælter paa Armene, Puntarenas, i Favns Dybde, … Nærmest beslægtet med Oph. Nereis Ltk. Som den vigtigste Forskjellighed kan anfåres, at Armrygpladernes midterste Stykke er halvkredsformigt hos denne sidste, men sexkantet hos Oph. triloba, hvortil endnu kommer en væsenlig Forskjellighed i Hen- seende til Farven. 6. Ophiactis Ltk. (Slægtscharakteren see Side 42.) Oph. Kråyeri Ltk. Mundskjoldene ere doppelt saa brede som lange, med en Spids indad og en udadtil. 4 Mundpapil. 5 Arme, Rygpladerne ere ovale, Bugpladerne ottekantede, lidt mere brede end lange. 5 butte Armpigge, af hvilke den midterste og længste er saa lang som to Armled. Farven brunagtig. Skivetvermaal 5%”. Callao (Prof. Krøyer). 8. Oph. Ørstedii Lik. Mundskjoldene ere bredt-rudefor- mige. 1 Mundpapil. 5 Arme. Rygpladerne ere bredt ovale, Bug- pladerne ottekantede, lidt mere brede end lange. 5 korte Arm- pigge, af hvilke de 3 midterste og længste kun ere saa lange som et af Armleddene. Farven grin med Bælter paa Armene. Skivetvermaal 4"”; Armlængde c. 18mm, Puntarenas. 9. Oph. virescens Ord. Ltk, Mundskjoldene ere rundagtige; der er 2 Mundpapiller. Rygpladerne ere bredt ovale med en fremstaaende Spids udadtil, Bugpladerne ottekantede, lige lange og brede, I Regelen 6 Arme. 6 meget korte, omtrent lige lange Armpigge. ” Sø Farven grån med Bælter paa Armene. Skivetvermaal 5 mm, Årmlængde 16mm, Puntarenas, Realejo (3 Favne). 10. Oph. arenosa Lik. Mundskjoldene ere rundagtige. 4 Mundpapil. Rygpladerne ere bredt-ovale, Bugpladerne afrundet firkantede, lidt mere brede end lange. 4 korte Armpigge, af hvilke de to midterste ere de længste. Farven: synes at have været omtrent som hos de to jen &aaende, Skivetvermaal årm, Armlængde 2Qvm, Puntarenas, Realejo. 7. Amphiura Forbes. (cfr. 1ste Bidrag, 1854, S. 98). Ved Realejo og Puntarenas har Dr. Ørsted indsamlet 5 Arter af denne Slægt; de have alle 2 Fodpapiller og 3 Mundpapiller, såa at Mundrandene ikke som hos Amphiura filiformis og Holbålli ere del- vis nøgne, men have en fuldstændig Papilbesætning ligesom Amph. squamata Mill. Trosch. Desuden ligne de hinanden deri, at Radial- skjoldene berøre hinanden fuldkommen eller dog for stårste Delen. 11—13. Amphiura Puntarenæ, violacea og microdiscus Ord. Ltk. ere smaa Arter, der baade "i Størrelse og Charakterer slutte sig temmelig nåie til Amph. sguamata Mill. Trosch. Radial- skjoldene beråre hinanden fuldstændig; Mundskjoldene ere lang- strakt rudeformige. Den yderste Mundpapil er meget bredere end ds to andre. Bugpladerne ere femkaniede med en indad vendt Spids, Rygpladerne aflange paa tvers, Armpiggene 3 i Tallet. ÅAmph. Puntarenæ Ord. Ltk. Mundskjoldene ere lidt længere end brede og have afrundede, men meget fremtrædende Side- vinkler, saa at de næsten faae Form af et Kors. Bugpladerne ere længere end brede og have en svag Indbugtning udadtil. Ryg- Pladerne ere regelmæssigt ovale, ikke meget mere brede end lange. Skiven har et Tvermaal af 27", de tynde Arme en Længde af c, 2Qmm, Puntarenas, 3 Favnes Dybde. 26 Amph. microdiscus Ord. Ltk. Skiven er lille, Armene tykke, men tyndere ved Roden. Rygpladerne ere doppelt saa lange som brede, udadtil svagt, indadtil stærkt buede. Bugpladerne ere lige lange og brede, uden Indhugtning. Skivetvermaal 1”". Puntarenas, 10 Fåvne. Amph. violacea Ord. Ltk. Mundskjoldene ere smaa og spydfor- mige, Sidemundskjoldene store og trekantede. Bugpladerne ere lige lange og brede og adskilles ligesom Rygpladerne, der have samme Form som hos 4, microdiscus, men ere mindre brede, af Sidepla- derne. Skivetvermaal 2 '”m, Realejo. 44. Amph. Ørstedii Ltk. Skivens Skjæl ere meget fine, Radialskjoldene lange, halv adskilte ved et kileformigt Skjælparti, Mundskjoldene kors-rudeformige; den yderste Mundpapil er bre- dere end de andre. Armrygpladerne ere doppelt saa brede som lange, Bugpladerne femkantede med en svag Indbugtning udadtil. 4—5 Armpigge. Skivetvermaal 5—6"". Armene ere lange. Pun- tarenas, paa 3 Favne; en nærstaaende Form ved Realejo, påa 6 Favnes Dybde. i 15. Amph. marginata Ltk. Radialskjoldene beråre hinanden fuldstændig; de stårre Skjæl paa Skivens Rygside adskilles fra de mindre Skjæl .påa dens Underside ved en Randkreds af korte Pigge, som kun afbrydes udfor Grunden af Armene. Mundskjoldene ere smaa og afrundede udadtil. Af Mundpapillerne ere den inder- ste den stårste. Armrygpladerne ere 29—3 Gange saa brede som lange, Bugpladerne bredt firkantede. 3 Armpigge. Lange Arme. Skivetvermaal 6%m, Puntarenas, paa 5 Favne, maaskee ogsaa ved Realejo, paa 6 Favnes Dybde. 27 Plantae novae centroamericanae. Auctore A. S. Ørsted. I, I. Dasycarpus Ord., novum Tiliacearum genus. Calyx coriaceus tetraphyllus; foliola ovato-lanceolata decidua, Praefloratione valvata. Corolla nulla, Stamina plurima disco quadrato foveolato margine incrassato pluriseriatim inserta tomen- lella; antherae lanceolatae basifixae apice in rostrum subulalum Productae , loculis linearibus appositis concretis apice ad basin Tostri poro dehiscentibus. Ovarium supra discum sessile qua- driloculare, Ovula in loculis plura angulo centrali inserta pendula anatropa. Stylus subulatus. Stigma obsoletum. Capsula lignosa hucamentacea ovalis densissime setosa abortu unilocularis mono- Sperma, ab apice ad hbasin alterius lateris loculicide dehiscens altero latere clausa, valvis concavis septorum vestigia gerentibus. Semen ovale compressum dissepimento rudimentario cum apice endocarpii concreto appensum pendulum, testa tenui fusca. Embryo in axi albuminis carnosi orthotropus, cotyledonibus maximis fo- liaceis planis ovalibus, radicula brevi tereti umbilicum attingente. Årbor excelsa regionis calidissimae Americae centralis occi- dentalis. Folia alterna brevipetiolata chartacea rigida oblonga obtusa integerrima glabra, Stipulae subulatae persistentes. Pe- dunculi axillares trichotomo-triflori. Bracteae minutae subulatae. Dasycarpus quadrivalvis Seemann. ar Sloanea quadrivalvis Seem. The Botany of the Voyage of Herald, p. 85, Tab. XV. . 28 Dasycarpus quadrivalvis var. obovata: foliis obovato-oblongis chartaceis rigidis glaucescentihus glaberrimis nitidis apice rotun=" datis retusis basi obtusis, nervis 8—-Ynis utrinque sed inprimis subtus prominentibus patulis arcuatis flavescentibus juxta margi- nem anastomosantibus, petiolo sublignoso fusco ad insertionem laminae leviter incrassato, pedunculis compressis pedicellisque subquadrangularibus fuscis, calycis foliolis extus nigrescentibus margine inprimis apicem versus subrevolutis, capsula ovali disco persistenti insidente setis purpurascentibus densissime tecta, setis sursum denticulatis. Dette Træ er almindeligt i de tårre Catinga-Skove paa Vest- siden af Centralamerika i Provindsen Guanacaste og den sydlige Deel af Nicaragua, hvor jeg fåndt det med Blomst og Frugt i Januar og Marts. Ved sine tårre graa Blade og Frugtens tætte Be- klædning gjengiver det Vegetationens almindelige Charakter i disse eiendommelige lyse Skove, hvor de Træer, som ikke miste deres Blade i den tårre Aarstid, give Egnen et vissent'monotont Udtryk. Lan- dets Indvaanere' have her ligesom i Panama efter Frugtens Beklæd- ning givet dette Træ Navn af ,palo de terciopeloY% eller Flåielstræet. Da mine Exemplarer i Blomstens Bygning ganske stemme overeens med den af Seemann beskrevne Art og kun ere noget forskjellige fra denne i Bladenes Form, har jeg troet, at det var rigtigst indtil videre at betragte dem som henhårende til en Va- rietet af samme, Seemann angiver riglignok, at Frugten er en årummet og 4klappet Kapsel, og henfårer af denne Grund Arten til Sloanea; men han har neppe havt modne Frugter til Under- søgelse og formodentlig af den årummede Frugtknude, i hvilken Henseende den saavelsom i Blomstens Bygning stemmer overeens med Sloanea, ladet sig forlede til at antage, at ogsaa Kapselen havde samme Beskaffenhed som hos denne Slægt. "Men Frugten er hos vor ny Slægt kun i sit første Anlæg en firrummet Kap- sel; under Udviklingen bliver den — saaledes. som det er angivet i Slægtscharakteren — en nådagtig eenrummet Kapsel, der kun aabner sig i den ene Side og indeslutter et eneste Frå. 29 Fréets Tilhæftning bliver ogsaa herved meget forskjéllig fra Æg- genes; medens disse sidde i Hjørnet af Skillevæggene, er hint derimod fasthæftet til et Rudiment af Skillevæggene, som under Froets Udvikling er bleven låflet iveiret og er sammenvoxet med ” den åverste Deel af Frågjemmet. Vor Slægt staaer midt imellem Dasynema og Sloanea og danner et smukt Forbindelsesled mellem begge; den stemmer nemlig i Frugtens Beskaffenhed væsentlig overeens med den fårste og i Blomstens er den næsten ikke forskjellig fra den sidste. 2. Dermatocalyx Ord., novum Scrophularinearum genus. " Calyx cupulaeformis crassus coriaceus gyroso-tuberculatus subirregulariter 3fidus persistens, lobis brevissimis latis obtusis. Corolla crassa subcoriacea tubulosa såbringens; tubus e basi angustiore sensim leviter ampliatus; limbus quinquefidus erectus, laciniis duabus posterioribus longioribus oblongis subfornicatis, tribus anterioribus minoribus triangularibus. Stamina quatuor didynama tubo medio (duo antica paulo altius) inserta inclusa; filamenta brevissima, antheris breviora, e basi latiore sensim at- lenuata pilosa; antherae oblongae sagiltatae medio dorso affixae introrsae. Ovarium glabrum sessile biloculare; ovula in loculis Plurima dissepimento inseria anatropa. Stylus simplex crassus leviter curvatus longitudine corollae. Stigma bilobum, lobis acu- Minatis divaricatis recurvis. Capsula baccata indehiscens coriacea Pisiformis calyce persistente basi tecla, dissepimento membranaceo medio paululo incrassato fere in tota superficie placentifero. Se- mina numerosa sessilia lanceolata compressa subtriquetra margine Mmembranaceo-alata. i " Frutex. Folia opposita brevipetiolata ovali-elliptica integer- rima crassa carnosa subcoriacea glaberrima. Paniculae axillarés aåbbreviatae. Flores parvi breviter pedicellati, Dermatocalyz parviflorus Ord. Frutex glaber 6—8 pedalis. Ramuli subtetragoni glabri cor- 30 tice cinereo lenticellari tecti, 3 lin. diametro. Internodia 2 poll. longa. Folia- opposita breviter petiolata crassa subcarnoso-coriacea fuscescentia glaberrima supra nilida subtus pallidiora opaca ovali- ” elliptica oblusa integerrima basi acuta, 5 poll. longa, 24 poll. lata; costa subtus elevato-carinata, nervi utrinsecus 7—8 patuli rectiusculi prominuli juxta marginem anastomosantes, secundarii et tertiarii obsoleti. Petiolus crassus semiteres supra planus basi lignosus incrassatus cortice cinereo tectus 7—8 lin. longus. Paniculae axillares abbreviatae petiolos paulum superantes dicho- tomo-ramosae. Rachis ramique triflori tetragoni lignosi. Pedi- celli lineam longi. Corolla 3 lin, longa glabra. Capsula globøsa coriacea glabra alutacea nitidula 3—4 lin. longa, basi calyce excrescente nigrescente glabro ek mn 4A—blobo margine cinerascente tecta. Jeg fandt denne Busk i de yppige fugtige Skove med en subtropisk Charakter, som beklæde Bjergene paa den dstlige Heldning af Cordilleren i Costa Rica, ved Naranjo i en Håide af 4—5000 Fod med Blomst og Frugt i Mai. Denne Slægts Affinitet indenfor Scrophularineernes Familie er ikke ganske klar. Det tykke læderagtige foldet-vortede skaal- formige noget uregelmæssigt 3delte Bæger adskiller den fra alle andre bekjendte Slægter. En læderagtig ikke opspringende Kap- sel er sjelden i denne Familie. I denne Henseende nærmer den sig mest til de vestindiske Former af Slægten Brunsfelsia (især B. undulata), der vistnok bør sondres som en egen Slægt. Den stemmer desuden overeens med Brunsfelsia i den træagtige Væxt og "Bladenes Beskaffenhed, men er ellers meget forskjellig fra denne. 3. Rosenbergia Ord., novum Polemoniacearum genus. Calyx pentaphyllus persistens; foliola lineari-lanceolata act” minata, praefloratione valvata, marginibus membranaceis redupli- cativis. Corolla infundibulari-campanulata; tubus brevis in faucem amplam sensim transiens; limbi quinquepartiti laciniae longis- sous kiste KR sa esser la sengs dede ale es ins Sha en es É SKOENE ES HEDE Te sis HEE SEA EE BESET sis sl ss ne eg and ls ED se sy 31 simae lineares patentes, Stamina quinque longissima exserta, tubi apici inserta; filamenta filiformia apice tenuissima basi dilatata villosa; antheérae lineares dorso supra medium affixae versatiles biloculares, loculis appositis basi liberis longitudinaliter dehis— centibus, Discus hypogynus maximus carnosus quinqueloebus. Ovarium oblongum trigonum triloculare supra discum sessile. Ovula in loculis bina angulo centrali åffixa. Stylus filiførmis longissimus exsertus. Stigma trifidum, Capsula fusiformis tri- ,&8ona trilocularis loculicide trivalvis; Ioculi monospermi; valvae coriaceae columnam centralem triquetram spongiosam placentiferam nudantes. Semina mågna compressa oblongo-lanceolata adscen- dentia; testa spongiosa undique in alam membranaceam angustam expansa, umbilico prope basin ventrali lineari, Embryo intra albumen parcum carnosum rectus, cotyledonibus cordatis p men radicula brevissima infera. Suffrutex scandens elatus glaber. Folia alterna pinnata tri- juga apice in cirrum desinentia, foliolis petiolulatis, iis jugi infimi stipulas mentientibus. Pedunculi axillares longissimi uniflori, Flores magni speciosi. Rosenbergia gracilis Ord. Caulis suffruticosus gracilis scandens subquadrangularis ra- mosus glaberrimus fuscescens. — Folia alterna pinnata 3juga. Petiolus communis quadrangularis 21—3 poll. longus apice de- Sinens in cirrum eircinalem compressum subalatum dichotomo- ramosum, ramis filiførmibus tenuissimis uncinis incrassatis geminis terminatis. Foliola opposita aequalia petiolulata oblonga v. obovato- oblonga membranacea laete viridia utrinque glaberrima 2—24 poll. longa, 14 poll. lata, subulato-acuminata integra margine incrassata basi subinaequaliter cordata leviter in petiolum decurrentia; costa et nervi 7—8ni subtus prominentes flavescentes; petiololus 2—3 lin. longus subalatus basi tortus. Pedunculi axillares solitarii Guadrangulares uniflori 6—7 poll. løngi, rarius basi altero flore adjecto breviter pedunculato. Calycis føliola lineari-lanceolata 32 acuminata viridia levissime rubescentia piloso-villosa, demum glabra subcartilaginea margine membranacea persistentia, 10 lin. longa. Corolla infundibulari-campanulata €- (ubo brevi sensim ampliata tenera glabra viridi-flavescens, a basi ad limbum 7 lin, longa; limbi laciniae incisuris latis rotundatis inter se, remotåe lineares longissimae e basi latiore sensim angustatae patentes flexuosae fere 2 poll. longae. Stamina 3—31 poll, longa glabra basi villosa violacea. Discus hypogynus maximus carnosus quinquelobus glaber, lobis subtrigonis margine incrassatis subgyroso-plicatis, Ovarium oblongum trigonum glabrum. Stylus filiformis violaceus glaber longitudine staminum. Rami stigmatis 3-—4 lin. longi. Capsula fusiformis flavescens glabra 2—21 poll. longa. Semina 14 lin. longa flavescentia glabra. Jeg fandt denne Plante i samme Region som den foregaaende i Udkanten af de yppige Skove, som omgive den lille Flække Naranjo, med Blomst og Frugt i Mai. Denne ny Slægt adskiller sig fra Cobaea, som den ligner i Habitus, ved de smalle Bægerblade, ved de meget lange smalle Kronflige, ved Ståvdragérne og Griffelen, som ere meget lange og fremragende, og ved eet Frø i hvert af Kapselens Rum). Jeg "har - opkaldt denne smukke Plante, som vistnok med Tiden vil blive en Prydelse for vore Drivhuse, efter Fråken C. Rosenberg til Minde om hendes Fortjenester af den danske Flora. ”) I Schumachers Herbarium findes et Exemplar af denne Årt sendt af Dr. | Thomsen fra den bot. Have paa Trinidad. Det har derfør undret mig, at den ikke endnu er beskreven, da den allerede for mange Aar siden er bleven dyrket i en botanisk Have, og da de Charakterer , som adskille den fra Cobaea, ere meget idinefåldende. (Fortsætites.) Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. 8. Muhle. FS STE S Ve ESS DS REDER EN) Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kj dbenhavn. 1856, Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. mr Plantae novae centroamericanae. Auctore A. 8. Ørsted. IE 4. Oreomunnea Ord., novum Iuglandearum genus. Flores monoeci. Feminei: calyx tubo globoso cum ovario Connato, limbi superi quadripartiti laciniae styli basi. concretae, Subulatae, rigidae, persistentes. Corolla et stamina nulla. Ova- rium inferum, incomplete quadriloculare; dissepimentis duplicatis Centro in ovuli receptaculum caalitis,” superne brevissimo spatio uniloculare. Ovulum unicum, in receptaculi apice sessile, erectum, orthotropum: . Stylus terminalis, brevis, rigidus, persistens ; sligma bilobum , lobis apice leviter incrassatis truncatis, Involuerum uniflorum, inferne turbinatum, demum auctum et basi cum calyce Coalescens; limbi liberi quadripartiti laciniae membranaceo-folia- Ceae, rigidae, reticulato-venosae, inaequales, postica multo bréviore Totundata introflexa et ita florem omnino obtegente apice repli- Cata, reliquis elongatis alaeformibus altius connatis, intermedia longissima. Drupa parva, subglobosa, depressa, subquadripyrena, monosperma, basi cum involucro connata ejusdemque laciniis basi "Conniventibus omnino inclusa, apice trialata; epicarpium tenue, exsuccum, subcoriaceum, putamine pertinaciter adhaerens; pulamen fenuissimum, osseum, levissime suleatum, superne brevissimo spa- 34 tio uniloculare, ceterum quadriloculare, subquadrivalve; dissepi- menta medio utrinque sceptos spurios ultra medium loculi attin- gentes apice bilobos emittentia, lobis divaricatis reflexis. Semen exalbuminosum, receptaculo centrali (dissepimentis centro coalitis) affixum, erectum, inferne quadrilobum, intra loculos immissum, sinuoso-lobatum , testa crassa resinosa. Embryo antitropus; co- tyledones subfoliaceae, lobato-sinuosae, radicula brevis, obtusa, supera. Flores masculi ignoti, Oreomunnea pterocarpa Ørd. Arbor excelsa 50—70 pedalis. Folia et fløres masculi ignota, Drupa exsucca, magnitudine fere nucis Coryli Avellanae, subglobosa, depressa, glabra, fusca, limbo calycino styloque persistentibus co- ronata, involucro omnino inclusa. Involucri pars inferior lignosa, furbinata, cum basi calycis cohaerens, a latere compressiuscula, costata, costae antice inprimis media magis elevatae. Alae char- taceae, scariosae, fuscae, glaberrimae, nitidae, reticulato-venosae, postica vix pollicari rotundata introflexa apice replicata, reliquis elongatis lanceolatis obtusis subtrinervis, nervis prominulis planis, " "lateralibus apice in ramos cum nervo medio anastomosantes solutis; ala media 5 poll. longa, 4 poll. lata, infra medium paulo angustata, duae laterales 2—824 poll. longae. Denne Valnådart er et meget anseligt håistammet Sl som voxer i den yppige Skov med en subtropisk Charakteer, der be- klæder Bjergskraaningen paa den åstlige Side af Costa Rica mel- lem Naranjo og Tucuriqui i en Håide af 4—5000'. Jeg fandt i Mai Maaned talrige affaldne Frugter paa Jorden uden at det lyk- kedes mig at komme i Besiddelse af andre Dele af denne Plante, et Tilfælde, som ikke sjeldent indtræffer paa Excursioner i den tætte tropiske Urskov, naar man ikke har Leilighed til at lade høistammede Træer omhugge. Heldigvis frembyder denne Frug! og det den omgivende Hylster saa eiendommelige Forhold, at de alene ere tilstrækkelige til at charakterisere en i flere Henseen= der mærkelig Slægtform. Vor ny Slægt henhårer nemlig til en RENEE RR Ree. 35 Afdeling. af Juglandeerne (Engelhardtieae), som hidtil kun har været kjendt fra Indien og de indiske Øer, hvor de i en vis Re- gion især paa Java optræde som de håieste og anseligste Træ- former, Det for Juglandeerne meget charakteristiske Forhold, at Frugten forneden er frrummet, men foroven enrummet, og. at et Frå udfylder alle 4 ufuldstændig adskilte Rum, opnaaer hos Oreomunnea sit Maximum, idet ikke blot de 4 Rum næsten ere fuldstændig adskilte, saa at dé kun foroven ere forenede ved en lille Aabning, men disse Rum ere atter ved halve Skillevægge afdeelte hvert i 3 ufuldstændige Rum, saa at det ene Frå her nedsender sine store bugtede Fråblade i ikke mindre end 12 mere eller mindre fuldstændig adskilte Rum. Denne. Slægt ad- skiller sig desuden fra Engelhardtia ved Bægerfligenes og Arrets Form, ved den tykke harpixholdige Fråskal og ved Hylsterets Be- skaffenhed , i hvilken Henseende den har en paafaldende Lighed med Dipterocarpus. Af Valnådfamilien var endnu for faa Aar siden ikke nogen Årt kjendt i Amerika syd for de nordamerikanske Fristater, uag- tet talrige Arter af Slægterne Juglans og Carya der spille en saa vigtig Rolle, at Hickorytræerne (især Carya - tomentosa) -be- tragtes som de mest nationale af alle Træformer og ved Natio- nalfesterne benyttes til deri at plante Unionens Stjerneflag. Fårst ved Liebmanns Reise i Mexico bleve to Arter bekjendte fra dette Land, begge henhbårende til de to Slægter, som i Nordamerika , Tepræsentere Familien, nemlig Juglans pyriformis Liebm. og Carya tetraptera Liebm. mellem 477—49? n, Br. Ved den i det Fore- 8gaaende beskrevne Art udvides denne Families Udbredningsphære til 9—40? n. Br., hvør den høie Vulkankjæde, som i Costa Rica gaaer tvers igjennem Landet betegner den sydligste Grændselinie for mange af de Planteformer, der ere charakteristiske for den nordlige Hemisphære. Da Java i physisk- geographisk Henseende frem- byder mange Analogier med Centralamerika, saa er det ikke uden See mina see se eeEEEEn +) See Nat. For, vid. Med. 1850 p. 50. æg; Interesse at ogsaa Juglandeerne paa begge Steder repræsenteres ved meget nærstaaende analoge Slægtsformer. Slægten er opkaldt efter Don Francisco Oreomunna, forhen Præsident for Staten Costa-Rica, ligesaa udmærket ved sin ædle Charakteer og sit Fædrelandssind som ved en i hine Egne sjel- den Agtelse for videnskabelige Forskninger, 5. Mahonia paniculata Ord.: foliis 7—8jugis cum impari, jugo infimo a petioli basi distante, foliolis oblongo - lanceolatis v. lanceolatis coriaceis nitidis spinu- loso-serratis longe et tenuissime acuminatis basi obtusis v. acu- tiusculis, -paniculis laxis- folia subaequantibus ramis elongatis tri- floris, pedicellis gracilibus floribus triplo longioribus, filamentis distincte bidentatis. Årbor mediocris. Ramuli crassi, cylindrici, cortice glabro fusco-cinerascente obducti. Folia ad apices ramulorum congesta, impari-pinnata, pedem et ultra longa, 7—8juga, glaberrima; pe- tiolo subtrigono supra convexo subtus plano fusco articulato' basi vaginante, vagina margine membranaceo-ålata, foliola opposita (pari infimo excepto subalternante) brevipetiolata, oblongo -lanceolata v. lanceolata, 4 poll. longa, 12—14 lin. lata, coriacea, fuscescen- tia, acumine longo tenuissimo terminala, basi acutiuscula, spinu- loso-serrata, nervo medio subtus prominente, lateralibus utrin- secus 7— 9. prominulis, inferioribus oppositis superioribus alter- nantibus, inter se anastomosantibus, petiolulo 4—2 lin. longo basi articulato. Paniculae in axillis foliorum ad apices ramorum congestorum subfasciculatae, 9 poll. longae, siecitate fusco— nigricantes; pedunculus compressus, rigidiusculus, a basi fere ad medium nudus, rami 1—14 poll. longi adrecti, inferiores sparsi,'superiores subgemini vel subverticillati, triflori; pedicelli 3—35 lin. longi medio bibraeteolati; bracteae ad basin pedue" culorum , triangulari-lanceolatae, basi vaginantes, fuscae; mem- branaceae, 1 poll. longae, bracteolae ad basin ramorum 3 lin. longae, lineari-lanceolatae et ad basin pedicellorum duple minores- Ge RS NERE ER ERE TET EEN EEN EEN FEER HELE TEE TE ER BE ES ENS ENERET 37 Sepala 3 exteriora i4 lin. longa, subrotunda, apice acutiuscula, 6 interiora 34 lin. longa, ovalia, membranacea, concavåa, sub= quinquenervia; petala 6 obovato-oblonga, irinervia,' nervis intus elevatis, Filamentorum dentes deorsum curvati. - Bacca trisperma. — Ab omnibus specicbus adhuc descriptis facile distinguitur folii acumine longo tenui et paniculae ramis trifloris. Jeg fandt denne Art paa den sydlige Skraaning af Vulcanen Irasu med Blomst og Frugt i Januar. Den. henhårer her til de almindeligste Planter i Egeregionen mellem 8—9000', hvor den véd sine glindsende Blade og talrige hvide Biomster er en Pry- delse for Skoven. 6. Vitis arachnoidea Ord.: diveca ," fuscescenti.— tomentosa, foliis cordatis 5 — ?angulatis apice longiuscule et acute acuminatis dentatis supra obscuris arachnoideo-tomentosis subtus canescentibus dense tomentosis, panicula mascula folio longiore, floribus in apice ramulorum fasci- culatis, ' Ramuli tomento detergibili dense tecti. Folii lamina 34 poll. longa; petiolus 114—2' léngus. Panicula mascula 8 poll, longa, divaricato-ramosissima. Flores glabri, in apice ramulorum nume- rosi,- fasciculati, vix lineam longi, pedicellati. Pedicelli gracillimi, fere lineares, — Affinis Vitis caribaeae, a qua diferre videlur foliis ångulatis acuminatis supra arachnoideis. Voxer i den fugtige Urskov paa den åstlige Halls af Cordilleren i' Costa-Rica i en Håide af sign? "Res hvor jeg fandt den med Blomst i April. q. Vitis acuminata Ord,: een foliis cordatis subtrilobis v. ønsker bis apice in acumen løngum tenuissimum produclis grosse sub- irregulariter dentatis "supra fusco -viridibus sparse et inbkleed villosis subtus dense tomentosis. ” Følia tenuia, membranacea; lamina 5 poll. longa, "petiolus 38 2—21 poll. Flores ignotae. — Affinis V. labruseae, a qua dif- fert foliis tenuioribus, acumine longa et dentibus longioribus. Denne Art har jeg funden paa sammé Sted som den fore- gaaende.…- 8. Trigonia floribunda Ord.; foliis petiolatis oblongo-lanceolatis chartaceis rigidis integerrimis ufrinque acutis supra 'glabris subtus puberulis, paniculis termi- nalibus infraterminali-axillaribusque folia multo superantibus, ca- lycis laciniis extus' cano-tomentosis intus glabris, staminibus sex, castratis- nullis, capsula rotundato-trilobata fusca rugosa glabra. Frutex scandens. Ramuli teretes, fusci, levissime puberuli, demum glabri, lenticellis dense obsiti. Folia 5 poll. longa, fere 11 poll. lata, oblongo-lanceolata, utrinque acuta vel basi obtusi- uscula, margine subrevoluta undulata, supra glabra, nitidula, glauco-aeruginosa, subpapulosa, ad nervos impressa, vix pube- rula, subtus opaca, puberula, nervo medio lateralibusque 8—9nis prominentibus. Petiolus 7 lin. longus puberulus, compressus, subcanaliculatus. Paniculae ramosae densiflorae, terminales 7—10 poll., infraterminali-axillares 6—7 poll. longae, tomentosulae. Rachis ramique fusci subcompressi, inferiores 21—34 poll. longi, ceteri apicem versus sensim decrescentes.:- Flores in ramis se- cundariis fasciculato-racemosi. Bracteae bracteolaeque minutae lanceolato-lineares, concavae. Pedicelli vix lineam longi. Calycis laciniae lanceolato-oblongae, acutae, extus cano-tomentosaé, intus glabrae, fuscae, 11 lin, longae, reflexae. Petala glabra, inaequa-— lia; postici majoris pars dimidia inferior in gibberem magnum intus tomentosum inter calycis lacinias prominentem excavata, Superior plana, rotundata, reflexa, medio a basi fere ad apicem incrassata, margine membranaceo undulato; petala lateralia lineari- spatulata, plana, apice rotundata, adscendentia; antica medio con- cava, apice plana, oblique triangularia, rotundata, reflexa. Sta- mina 6 petalis breviora, glabra; filamenta supra medium "coa” lita, tubo postice fisso ovarium cingente; filamentis lateralibus ES SEER nr g 39 castratis nullis, + Pistillum staminibus: longius; stylus teres, sub- incurvus, basi villosus, apice leviter incrassatus; stigma terminale, vix. subtrilobum ; ovarium ovoideum, tomentoso-villosum., 3locu- lare, loculis multiovulatis. Capsula rotundato-trilobata, 10—44 lin. longa, 7—8 lin. lata, fusca, rugosa, glabra, septicido-trivalvis; valvis concavis extus coriaceis intus cartilagineis flavescentibus laevibus -apice bifidis, marginibus introflexis dissepimenta consti- luentibus; plåcenta centralia 3 libera, filiformia. Semina in quo- que loculo 6 —7,. lana longa lutescente involuta, ovalia, subcom- pressa; testa coriacea fusca; nucleus carnosus viridis, embryo in axi albuminis rectus, transversus; cotyledonibus magnis ovalibus complanato-foliaceis venosis, radicula brevi obtusa ab umbilico remota. — Å ceteris speciebus primo intuitu facile distinguitur foliorum glabritie et paniculis magnis ramosis. Voxer i. de tårre Catingaskove i Nicaragua i Nærheden af Granada, hvor jeg fandt den. med. Blomst .og Frugt i Januar. i! 9. Trigonia rigida Ord.: foliis petiolatis ovali-oblongis chartaceis rigidis integerrimis bre- viter acuminatis basi acutis vel obtusiusculis supra glabris subtus leviter puberulis, racemo terminali folia superante, capsula SEE: gona elongata fusca rugosa glabra, valvis subcarinatis. Ramuli teretes subglabri, cortice fusea rimosa, Folia båd lata, ovali-oblonga, rigida, supra glabra, glaucescenlia, subtus vix puberula, virescentia, nervo medio lateralibusque 8nis pro- minentibus ; petiolus 8 lin. longus, subglaber, supra convexus, subtus canaliculatus. Flores non suppetunt. Rachis fruclifera 6—7 poll: longa. Pedicelli fructiferi 3 lin. longi, lignosi, Cap- sula 14—45 lin. longa, oblonga, trigona, acuminata, fusca, ru- 80sa, glabra, placentis liberis filiformibus, valvis apice bifidis intus fuscescentibus nitidie; levissime puberulis. Semina in quo- que loculo. 6. Voxer paa samme Sted som den foregaaende. 40 10. Heisteria macrophylla Ord.: foliis amplis breviter petiolatis oblongo-lanceolatis longe et obtuse acuminatis basi rotundatis glaberrimis marginatis, calyce fructifero amplo suborbiculari patente. i Ramuli teretes, glabri, fuscescentes, lineis duabus elevalis e foliorum angulis decurrentibus instructi. Folia alterna, approxi- mata, chartacea, fusco-viridia, fere pedem longa, 3 poll. lata, marginée revoluto, subtus lucida, nervo medio lateralibusque 9—10nis curvatis elevatis, reticulo venarum utrinque aeque pro- minulo. Florés non suppetunt. Calyx fructifer quadrato-orbicu- laris, patens, subcoriaceus, glaber, 4—5 lin. diametro. Drupa calyce fulta ovoidea, acutiuscula, succulenta, rugosa, nigrescens, 3—4 lin. longa (sed nondum matura). I Urskoven ved Floden San Iuan del Norte i Nicaragua med Frugt i Februar. Dette er den eneste Art, som hidtil er funden nord for Landtungen ved Panama. | Il. Hedyosmum calloso-serratum Ord.: dioecum, glabrum, ramis tetragonis,- foliis. elongato - oblongis abrupte et breviter acuminatis. basi acutis calloso-serrulatis fuscis supra ; subpapuloso - alutaceis -nitentibus subtus opacis levissime granellatis, racemis axillaribus geminis, inferiore breviore sim- plici, superiore longiore infra medium trifurcato, terminalibus s0o- litariis trifureatis, floribus solitariis vel geminis ebråcteolatis, ca- lyce ovarium superante 3dentato, dentibus apice subcallosis, an- lico ceteris paulo longiore, stigmate depressa margine 3lobo- …Frutex ramosus 4Opedalis; rami ramulique articulati, nodosi, fistulosi,' tetragoni, fusci, glabri. Folia opposita, petiolata, formå varia, nunc lanceolato-oblonga v. ovali-elliptica, nune subobovato- lanceolata,. bfeviter et obtuse acuminata, basi subattenuata, acuta, in petiolum. subdecurrentia, calloso-serrulata, subcoriacea, rigida, fusca, supra nitidula, punctis elevatis pallidioribus subpapulosis densis alutacea v. subasperula, subtus opaca levissime granellata; ere EN EN 41 lamina 5 poll. longa vix 2 poll, lata; nérvo medio subtus ele- valo, lateralibus 8—9nis' alternis prominulis, reticulo venarum vix conspicuo. Petioli glabri, unacum stipulis interpetiolaribus in vaginam connati; parte libera 3—4 lin, longa semitereti rugulosa Subtus canaliculata, vagina laxa truncata, nunc tetragona angulis laevibus, nunc compresså acutangula, angulis ciliato-serratis sca- bris, apiee utrinque parvo spatio a basi partis liberae petioli fimbriata (9: stipulae apice liberae fimbriatae). Flores masculi haud suppetunt, Racemi femiiei in axillis foliorum supremo= rum gemini, inferior subsimplex, 44 poll. longus; superior duplo longior paulo supra basin trifurcatus, ramo medio lateralibus duplo longiore, infra medium subtrifurcato-ramoso; rachis per totam vaginae longitudinem-cauli connata, 'complanata. Bracteae ad basin råmorum lineari-lanceolatae, 3—4 lin. longae, calloso-serrulatae; bractéolae nutlae. Flores sparsi solitarii vel subgemini, pedicel- lati; pedicelli lineam longi. Calyx trigonus subcoriaceus rugulosus tridentatus; dentes apice callosi, antico ceteris paulo longiore. Ovarium triquetrum calyce arcte obtectum; stigma sessile, de- pressum, marginatum, margine trilobum. -Achenia nondum matura. — Affine H, arborescenti Sw., a quo differt ' foliorum forma et floribus sessilibus ternis bracteolatis ; ab H. Bonplandiano, cui habitu accedit, etiam calyce et ab omnibus: serraturis callosis distinetum, Ligesom de andre Arter af Slægten Hedyosmum har ogsaa denne "hjemme i de. håiere Bjergregioner. Jeg fandt den paa den sydlige Skraaning af Vulkanen Irasu i den åvre Deel af Egeregionen i en Håide af c. 9000 Fod. Hedyosmum viser ikke blot i Blomstens og Frugtens Bygning, men ogsaa i. hele sin Habitus et nåie Slægtskab med Piperaceerne; dog faaer den tillige noget meget: Eiendommeligt derved, at den nederste Deel af de ligeoverfor hinanden stillede Bladstilke voxer sammen med. de interpetiolaire Axeblade i Førm af et Kræmmer=. hus, som låst omslutter den nederste Deel af Stængelens og Grenenes Lédstykker. I Knæenes Forhold til Bladene og Blom- 42 sterstanden er denne Slægt noget afvigende fra de fleste Planter, I Almindelighed udgaae nemlig hvert Ledstykkes Blade og de i Hjørnet af disse stillede Blomsterstande fra samme. Knæ, men her er hvert Ledstykke forsynet med to Knæ. Fra det un- derste udgaae Bladene eller den af de sammenvoxne Bladstilke og Axelblade dannede kræmmerhusformede Skede og fra det &verste, som sidder lige. oven over Skeden, Blomsterstandene. Dog seer man tydeligt, naar Skeden skæres bort, at Blomister- standenes Axer ogsaa egentlig udgaae fra .det underste Knæ lige- som Bladene, men at de ere nåie sammenvoxne med den Deel af Stængelen, som ligger mellem begge Knæerne og som om- sluttes af Skeden, og fårst låsne sig og blive frie, hvor Skeden ender; og paa dette Sted er det, at der fremkømmer det åverste Knæ. i 12. Cornidia radiata Ord.: foliis. ellipticis brevissime acuminatis basi acutis subcalloso- den- tatis fusco-viridibus glabris utrinque nitidulis, paniculis trifurcatis elongatis corymbiferis floribus longepedicellatis sterilibus radianti- bus terminatis in. corymbum umbelliformem dispositis, calyce obpyramidali quadridentato, petalis 4 lanceolatis obtusis, 'stami- nibus 8, ovario spurie biloculari, stylis 2 reflexis. Frutex scandens; rami teretes, fusci, subglabri, striati, floriferi apice incrassati. Folia opposita, petiolata, elliptica v- elongato- ovali -elliptica, in acumen obtusum breviter acuminata; basi angustata v. acuta, subirregulariter calloso-dentata v- ferme integra, coriacea, rigida, fusceseentia, glabra, nitidula; Jamina 5—6 poll. longa, 24 poll. lata; nervo medio subtus elevato, lateralibus 7—8nis supra impressis subtus prominulis, petiolus 8 lin, longus, semileres, supra canaliculatus. Paniculae trifur- ; eatae, elongatae, corymbiferae, in corymbum umbelliformem dis- positae. Bracteae in speciminibus nostris jam delapsae. Rachis ramiqué compressae, tomento brevi detergihili øbtecti; illa a basi ad ramos primarios 4—14 poll, longa, hi laterales 3—4 poll. 7 i: ; i Så i å i i Ø | a 43 longi, intermedius multoties brevior, corymbulo terminatus. Rami laterales primarii corymbulis 4 trichotomo-ramosis remotis, su- perioribus sensim decrescentibus instructi, flore sterili, longe- pedicellato radiato terminati. Lobi calycini floris sterilis peta- loidei, 4—5, subinaequales, obovato-oblongi, apice retusi, 6 lin, longi. Flores fertiles- minimi (cum pedicellis linearibus 2 lin. longis) in ramulis ultimis terni, ebracteolati, glabriusculi. Calycis tubus cum ovario connatus, obpyramidatus, lobi minimi rotundati. Petala quatuor, lobis calycis alterna, lanceolata, ob- lusa. Stamina octo, petalis paulo longiora. Filamenta subulata, in alabastro geniculatim infracta. Antheræ oblongo-ovales, basi- fixae, introrsae, biloculares, longitudinaliter dehiscentes; loculi connectivo lineari discreti.… Ovarium totum calycis tubo innatum, Spurie biloculare, placentis duabus parietalibus oppositis, ex in- troflexis carpidiorum marginibus constitulis, axim fere attingenti- bus. et ita cavitatem in loculos duos spurios partientibus, ad Mmargines incrassatos revolutos ovulis plurimis sessilibus onustis. Styli duo, compressi, reflexi apice vix incrassati, truncati. Fruc- lus desideratur, z I de yppige, fugtige Skove paa Toppen af den Bjergkjæde, Som adskiller Cartago fra Candelaria i Costa-Rica, i en Høide af 7—8000 Fod, næsten afblomstret i Februar. Den henhårer blandt de mange Exempler paa Årlter, der i denne Deel af Costa-Ricas Håiland optræde som de nordligste Repræsentanter for Slægtsformer, der tilhåre Sydamerika. Denne Årts Forekomst her er saa meget desto mærkeligere, som de to andre Arter, der hidtil ere kjendte, endog have deres Hjem i en stor Afstand syd for Æquator (C. integerrima ved Antuco i Chili paa c. 37? s. Br. og C. serratifolia ved Huanuca i Peru paa 10—11? s. Br.), saa at der altsaa er et Mellemrum af 20 Brede- Brader,' hvor denne Slægt ganske synes at mangle. 44 Annulata Orstediana. Enumeratio Annulatorum, quae in itinere per Indiam occidentalem et Ame- ricam centralem annis 1845-1848 suscepto legit cl. A. S, Ørsted, adjectis speciebus nonnullis a cl. H. Kråyero in itinere ad Americam meridionalem ; collectis. Auctore Ed. Grube.%) (Forelagt i Modet den 19de November 1856 af Dr. 4. S. Ørsted.) f Ek Familia Åphroditea. Hermenia Gr. Ørd. nov. gen. Genus Polynoae simile. Tentacula 3, lateralia nulla. Elytra pari 4"? excepto minutissima, cum cirris døorsualibus ex lege Polynoarum alternantia. Pinnae uniremes. Cutis subcoriacea. f "4 H. verruculosa Gr. .… Ord. Pallide brunnea, subbrevis, segmentis 27, dorso. fornicato verruculoso,. elytris utrinque 42 verruculosis, orbiculatis - baud fimbriatis minimis, aegre distinguendis, nihil sese tangentibus, im? magno ovali. Tentacula 3, ut cirri tentaculares et. dorsuales laevia, tenuissima, sub apice tumidula, impar aeque longe atque cirrus tentacularis superior prominens, paria (mediis Polynoarum respondentia) dimidio fere breviora, elytron 17 longe excedenr tia. . Pinnae uniremes, setis inaequaliter bifurcis, fasciculo sefa- rum superiorum nullo, cirri dørsuales plerumque apicem setarum, nondum attingentes, c. ventrales subulati, 299 excepto, pinnas haud T) Da Prof. Grube indsendte sit Manuscript var det ham formodentlig ikke å bekjendt,. at Hr. Kinberg i Oversigten over det svenske Akademies Far" handlinger i 1855 Nr. 9 og 10 havde beskrevet endeel Aphroditeer, ner tildeels ere indsamlede paa de samme Steder som de Arter, hvilke die Kråyer har meddeelt Grube til Beskrivelse. Redaktionen mener ikke at burde undlade at gjåre opmærksom paa denne Omstændighed, da det vel kunde hænde, at enkelte af de her af Prof. Grube beskrevne Arter falde sammen med Kinber ; bergske. 45 excedentes; praeter- eos in pinnis posterioribus papilla cirriformis ad basin visa. CC. ani longitudine segmentorum postremorum 4. Long. ad 4 unc., lat. cum setis 3 lin. "St, Jan. Specimen unicum. Polynée Sav. a) Elytris dorsum omnino vel maximam partem tegentibus , ten- taculis 5. ”) &) Elytrorum paribus 12. P. Savignyi Gr, Kr. Margaritacea, subbrevis, segmentis 27, elytris utrinque 429, subovalibus, sublulvis, fusce punctatis (verruculatis), macula me- dia fulva, margine externo brevissime fimbriato. Tentaculum impar Sub apice tumidum, lateralibus paulo brevius, elytron 17= vix excedens mediis paene alterum tantum longius, cirris tentacula- ribus paulo magis prominens. Cirri dørsuales laeves, subfusiformes åeque ac setae inferiores prominentes, articulo basilari crasso, longitudine cirri ipsius, setae superiores tenerrimae, asperulae, Long. ad 0,5 unc., lat. cum setis ad 3 lin. | Callao. Specimen unicum. | P. tomentosa Gr. Ord. Pallide carnea, subbrevis segmentis 27, elytris utrinque 12 Subovalibus ex griseo brunneis, parte libera papillis minutis line- åribus quåsi tomentosa, margine externo longius fimbriato. …Ten- laculum impar mediis 2 fere longius, ut ea cirrique tentaculares et dorsuales gracile, sub apice haud tumidulum, t. (ateralia Conica, subtus impari Å-vel 5$-plo crassiora, cum cirris tentacu- laribus åeque prominentia, elytron fuam excedentia. Cirri dor- suales laeves, setas inferiores excedentes, articulo basilari brevi Crasso, ; Long. ad 5 lin., lat, max. cum setis 4, 75 lin. Puntarenas in Costa Rica. Specimen unicum. ") Polynoé tenuiseti fortasse excepta. 46 8) Elytrorum paribus 45. P. tenuisetis Gr. Kr. ; Supra ex olivaceo lutea, seriebus macularum albarum 3, media majorum, segmentis 35, aeque latis vel angustioribus quam pinnis (sine setis) longis, elytris utrinque 45, subovalibus, paene orbiculatis, tenerrimis, pellucidis, haud fimbriatis. Ten- tacula media brevissima, aegre distinguenda, papillae specie acu- minatae. Pinnae ramo ventrali longissimo, sensim attenuato: stlae tenerrimae, decolores, dorsuales ad apicem -ejus pertinentes, discedentes, leniter curvatae, denticulis 6 serratae, ventrales e0 alterum tantum longiores, subrectae, acumine longo a cetera setae parte seposito, dimidio angustiori. Cirri dorsuales brevis- simi, apicem rami ventralis haud attingentes, clavaeformes articulo basilari "crassissimo paulo longiores. , Long. ad 4 lin,, lat. max. cum setis Pocpe: 2 lin. sine iis 4T lin. Rio Janeiro. Specimen unicum. Loca insertionis tenlaculorum lateralium haud sisseede articulus t. imparis basilaris observatus, oculi minimi. Unum tantum elytron et duo cirri dorsuales restiterant. P. exanthema Gr. Kr. Supra ex griseo brunnea, segmentis 40, confiniis dorsuali- bus linearibus, griseis interdum macula quoque anteriore grise, corpøre postice sensim attenuato, elytris utrinque 15 subovalibus, haud fimbriatis, griseis, pellucidis, pustulis albidis prope mar” ginem posteriorem ornatis, e, 1% proximis minore. Tentaculum impar 'cum lateralibus cirroque tentaculari superiore aeque promi- nens, elytron primum longissime excedens, ut cirri tentaculares et dorsuales gracile, sub apice haud tumidum, t. media brevis- - sima, Pinnae breves; cirri dorsuales setas paulum vel vix exce- dentes, flocculosi, annulis nigris 2 ad apicem ornati. Long. ad 6 lin, lat. max, cum setis 3 lin. Valparaiso. Specimen unicum. P. crucis Gr; Ord Ex croceo carnea, corpore utrinque paene aequaliter attenu- ato, segmentis 37, latitudine mediorum longitudine pinnarum sine setis aequante, elytris utrinque 45, reniformibus;, subareolatis, margine externo longius, postico brevius fimbriatis, subbrunneis, papillis magnis, oblongis, e longitudine adjacentibus, humilibus, obtusis .88—10 prope marginem aliisque minoribus ornatis. Ten- tacula lateralia sensim attenuata, ad segmentum fere 107em per- tinentia. " Cirri dorsuales tenues, sub apice haud tumiduli, laxe »blumosi, filis inferioribus longissimis, setas paulo excedentes, c. ani longitudinem segmentorum 8 vel 9 aequantes: setae dor- suales diffusae, dimidia ventralium longitudine. Long. 9 lin., lat. max. cum setis 3 lin., sine iis vix 2 lin. Christiansted, Specimina 2, Simillima Polynoae scutellatae Risso, differt corpore antice minus lato fabricaque elytrorum et cirrorum dorsualium. Tenla- cula impar et media cirrique tentaculares superiores deerant. 7) Elytrorum paribus 18. P. clavata Gr. Ord. Ex carneo sordide albida, segmentis 37, macula dorsuali fransversa cuprea ornatis, elytris utrinque 18, subovalibus, haud fimbriatis, splendidis, parte pøsteriore ex violaceo fusca, ad mar- ginem posteriorem et exteriørem serie papillarum. singula binis vel. ternis minutis, papillis minutis, albidis, distantibus, -elayis Scuti similibus. Tentaculum impar aeque atque cirrus tentacularis Superior prominens ut ille gracillimum, sub apice tumidulum annulo nigro, t. mediis I 'fere longius, lateralia conoidea, subtus å-vel 5-plo iis crassiora, mediis paululum longiora, elytron Amt" longe excedentia. . Cirri dorsuales minus graciles, breves, setas excedentes, sub apice vix tumiduli, annulo nigro, c- ani Jongi- ludine segmentorum 3. Setae superiores paucae, ad basin tantum inferiorum pertinentes, paulo diffusaa. 48 Long. paene 6 lin., lat, max. cum setis paene 3 lin. Christiansted in insula St. Croix, Specimen unicum. Elytrorum fabrica ad Polynoem exanthema accedens, discrepat ab ea et numero elytrorum et brevitate cirrorum dørsualium haud floccosorum. P. marginata Gr. Kr, : Dorso ex roseo albido, segmentis 37, supra in confiniis striola nigra notatis, corpore utrinque minus attenuato, elytris utrinque 48, ovalibus ferreo-griseis, albo cinctis, nigro limbatis, dorsum omnino tegentibus. "Tentaculum impar et lateralia eirrique tentaculares superiores fere aeque prominentia elytron 1" longe excedentia, impar et cirri tentaculares sub apice tumidulis, lateralia conoidea illis ad basin triplo fere crassiora, media dimidia im- paris longitudine, aequalius acuminata, — Cirri dorsuales laeves, grisei, sub apice tumiduli, vitta nigricante, setas paulo exceden- tes, c. ani ut P, clavatae. Setae utriusque fasciculi collectae, , dorsuales ad basin tantam ventralium patentes. Long. fere 9 lin., lat. max. cum setis 2,5 lir, Callao. Specimen unicum. P. Miller: Gr, Kr. Dorso pallide griseo splendente, segmentis 37, stria trans- versa nigra crassa prope confinium posticum notatis, elytris utringue 148, dorsum medium anterius haud tegentibus, subova- libus, splendidulis, pallidis, griseo-marmoratis, loco insertionis albido, tenuibus, margine externo paulo fimbriatis. Tentaculum impar mediis paulo brevius, elytron 1%m apice tantum excedens, t, media cirro tentaculari - superiore paulo longiora, t. lateralibus, multo crassioribus, paulo breviora. Cirri dorsuales laeves, grisei, sub apice vix tumiduli, vitta nigra, setas vix vel paulo tantum excedentes, Setae collectae. Long. fere 9 lin., lat. max. cum setis 3 lin., sine iis 2 lin, Valparaiso. Specimina 3. 49 d) Elytrorum paribus 21. P. punctulata Gr. Kr. Dorso ex coeruleo griseo transverse striato medio cor- pusculis papillaeformibus singulis vel coacervatis ornato, seg- mentis då: s, 25'?, 2'7m0, ogvo, 3omo, 34 mo, Bd", 36%, 3870, 4fm0 elytrophoris, elytris utrinque 21, dorsum medium anterius haud legentibus, subovalibus, splendidulis, ex brunneo violaceis, paulo marmoratis, loco insertionis albido, margine. externo brevissime fimbriatis, anterioribus ad marginem papillis minutis albidis mu- nitis, Tentacula lateralia haud ita crassa, cirro tenlaculari supe- riore breviora. Cirri dorsuales Polyneae Miilleri similes. Setae collectae, ; Long. paene 42 lin,, lat. max. cum setis 4 lin., sine iis 2,3 lin. Rio Janeiro, Specimen unicum. A, Polynoé Milleri segmentorum numero et elytrorum numero legeque insertionis differens. Tentacula impar et media deerant. b) Elytris minimis, maximam dorsi partem liberam lingquen— tibus. | P. variegata Gr. Kr. : Vermiformis , retrorsum sensim attenuata, .segmentis 61, Supra pallide luteis, striis transversis. olivaceis. vel subfuscis 4- vel 5-nis, elytris utrinque 415 parvis minime sese tangtntibus Suborbiculatis haud fmbriatis teneris, . luteis, albo maculatis, Postremis segmenti 32%, Tentacula media: tenuia, visdum longitu- dine lobi capitalis, subulata, lateralia alterum tantum longiora, Cirro tentaculari superiore vix longius prominentia, alterum tan- tum Crassiora, subilø acuminata, 4 latitudinis lobi capitalis. Oculi 4. Cirri dorsuales albi, sub apice haud tumiduli, sensim acuminati, parce flocculøsi, : setas ventrales "paulo excedentes, ar- liculo basilari brevissimo, é. ant breves, lougitudine segmentorum Postremorum 3. Pinnae albidae; setae -superiores prerae, brad 4 50 vissimae, saepe desideratae, inferiores longitudine pharatrae ipsius. Long. 7,5 lin., lat. max. cum setis 4,5 lin, sine iis 0,5 lin. Madeira. Specimen unicum. Polynoae scolopendrinae (Johnst.) similis, absentia tuberculo- rum dorsi 3-serialium pictura dorsi et elytrorum, parvitate eo- rum numeroque oculorum ab ea differens. P. nigrovittata Gr. Kr. Vermiformis, segmentlis 88, supra pallide brunneis, ad latera nigricantibus, s. elytrophoris vitla transversa nigra latissima, no- talis; elytris utrinque 33, minimis, orbiculatis, diametro longitu- dine segmenti breviore, antcrioribus fuscis posterioribus pallidis, Amo ovali, ceteris multo majore, båsin tentaculorum lateralium vix tegente. Tentaculum impar cum cirro tentaculari superiore fere aåeque prominens, mediis 1 fere, lobo capitali alterum tantum longius, ut cirri tentaculares et dorsuales sub apice haud tumi- dum, t. lateralia crassa, dimidia fere lobi capitalis latitudine mediis paulo. minus .prominentia. Cirri dorsuales setas ventrales haud excedentes, pallidi, articulo basilari crasso, brevissimo, papilla cirriformis, ventralis ad basin pinnae oriens, in segmentis posterioribus 35 observata, c, ani ut P. variegatae. Pinnae (sine setis) dimidia corporis latitudine breviores, setae dorsuales desi- deratae (loco insertionis manifesto), ventrales longitudine pha- retrae. ” Long. 21 lin., lat. max. cum setis 3 lin., sine iis 2 lin. "Rio Janeiro. Specimen unicum. P. eleganti maxime affinis. Sygalion Ak Es S. (?) pergamentaceum Gr. Ord. Dorso griseo albido, ventre pallide croceo, segmentis plus 27, elytris utrinque plus 44 imbricatis, dorsum omnino tegenti- bus, pergamentaceis, 'sordide albidis, rotundato - rliomboideis, SEEDEDE NREN ESEDEESE ET ONE SERENO REREERS ERR TDRS DEERE REN ENA ESS RE BUKSER Er S DSE ED HDNSRURIVDES EO ER—— 51 margine externo laciniato, laciniis integris, triangulis, e. paris imi minoribus, trigonis ad basin inter se connatis, lobum capi- talem postice tegentibus, Tentacula 5 brevia, impar brevissimum (nisi laesum), media longitudine fere lobi capitalis, lateralia in- feriora paululum tantum crassiora, alterum "tantum longiora, cirro ventrali pinnae primae aequalia. Cirri tentaculares nulli, c. dor- suales lati complanati, in filum breve: exeuntes, setas dorsuales altingentes, veéntrales similes, multo breviores. Pinnae breves, ramis confluentibus, ventrali altissimo, obtuse rotundato, dorsuali minimo. - Selae rami utriusque duplicis generis: alterne rigidae fragiles, fuscae (r. dorsualis erectae, collectae,. geniculatae, r. ventralis flabellum referentes, subrectae, apice angusto limbato). alterae sub illis existentes, tenerrimae, longiores, meer dico- lores, quasi capilli. Long. speciminis mutilati 27 segmentorum 9 lin., lat. max. cum setis 3 lin. St. Croix. Specimen unicum. Quum segmenta posteriora desint, itaque qua lege eilytea et cirri tentaculares alternent, dubium sit, hoc animal ad genus Sigalion referendum esse, haud constat. Palmyra Sav. P. (?) elongata Gr. Ord. i; Pallida, segmentis 48. Tentaculum impar lobo sal paulo brevius (cetera haud observata), Oculi 4, quadratum componen- tes. Paleae flabella lata exhibentes, dorsum medium quoque tegentes, setae ventrales tenerae , compositae ; spinigeraé. Cirri dorsuales fragiles, filiformes, sub apice haud inerassati, articulo basilari crassissimo, subovato, pharetram rami ventralis haud excedentes, ventrales filiformes, illo vix løngiores, articulo basi- låri nullo, i Long. 6 lin., lat. max. cum setis plus 1 lin., sine dis fere å lin. : - St, Croix. Specimen uuicum, male conservatum. é 4F 52 Differt a Palmyra aurata forma setarum ventralium, flabellis palearum opposita tangentibus, numero oculorum, P, debeli simi- lior, fortasse genus novum. Familia Åmphinomea Sav. ; Åmphinome Brug. (s. str.). A. carnea Gr. Ord. Brevis, carnea, segmentis 36, mediis paene altioribus quam latis, lobo capitali segmentisque proximis 2 ex violaceo nigri- cantibus. Caruncula cordiformis, secgmento 47 tantum affixa, eodem colore. Tentacula pallide carnea, impar paribus paulo longius et crassius. Branchiae humiles, seétis dorsualibus multo breviores, transversae, seriem filorum simplicium, flexuosorum, basi mem- brana conjunctorum referentes pagina antica fusca, in segmento im et 2% desideratae. - Cirri dorsuales setis suis breviores, branchiis paulo longiores, ventrales breves, subulati. Setae splen- dentes, dorsualés sursum vergentes, numerosae, longac, rectae, fragiles, albidae, fasciculi medii tam longi quam segmenta lata, ventrales flavidae, 4-nae, multo breviorcs, Crassiores, inskk sim- plici sinuato. E Long. 8 lin, lat. max, cum setis 3 lin. " St Croix. Specimen unicum. Forma carunculae Å, rostralae similis, branchiarum ab ea differens. A. paupera Gr. Kr. Fermliforetej gracilis, sordide grisea; rotundato tetragona, haud ita latior quam alta, segmentis 57-59. Caruncula oblonga, angusta, integra, rotunda, per 3 segmenta patens, duabus affixa. Tentacula inferiora celeris paulo longiora. Branchiae transversae, filis påucis brevibus simplicibus vel bifurcis, in segmento se desideratae. Cirri dorsuales branchiis vix longiores, selis vix breviores, ventrales longitudine setarum ventralium. Setae pallidae; 53 fasciculis tenuibus, dorsualium alterae longae capillares, alterae breviores paulo crassiorés, ventralium altlerae longae capillares, alterae breviores, sub apice dilatatae, dente adumbrato. Long. 2 unc., lat. max. cum seltis fere 2 lin. Valparaiso, Specimina 3. Species inter 4. alcyoniam et carunculatam quasi intermedia, Noetopygos-Gr. N. ornata Gr. Ord. Brevis, latius tetragona, utrinque altenuata, carnca, segmen- lis 29 ad 33, supra fusco (animalis alcohole servati violaceo) variegatis, arcubus cujusque transversis utrinque 2, inter se prope lineam-dorsi mediam et ad branchias junctis, ab oppositis intervallo angusto separatis, postice tantum in eas transeuntibus. Caruncula lata, foliacea, ovalis, postice magis attenuata, margine crenulato, per segmenta 6 patens, 4 affixa, crista media alta, fransverse tripartita, seriebus punctorum violaceorum 3. " Carun- cula animalis vivi ex coccineo-rosea, punctis fuscescentibus. Ten- lacula aeque longa, cirris proximis paulo breviora. Branchiae fransversae, cirratae,. in ségmentis anterioribus" 3 desideratae. Cirri dorsuales bini, alter interior branchia vix longior, alter ad marginem dorsi exsistens multo longior biarticulatus articulo basilari - alterum tantum crassiore, eadem paene longitudine vel longiore quam spiculi. C. ventrales singuli, longitudine c, d, in- teriøris, Setae albidae, fragiles, inaequaliter bifurcae, tuberculo humili orbiculato impositac, dorsuales sursum vergentes, longio- Tes, cirrum exteriorem plus minus excedentes, ut ventrales nu- Merosae. Anus dorsualis, in segmento 23'? (adullorum) situs. Long. ad 43 lin, lat. max. cum sceltis fere 5 lis Puntarenas in. Costa Rica, Specimina 5. EJ En Familia Euniceae Sav. Diopatra AA, &€ E: D. Rhizophorae Gr. Ord. Viva nigricans, intestino translucente badio, postice grisea, vel flavicans, segmentis plus 142, anterioribus 4 nigris concolo- ribus. Tentacula longa pallida articulo basilari nigricante, vix breviore quam segmento buccali: impar et media fere æqualia. usque ad 8%m (anim. alcohole servati ad Alm" m), eæterna ad år (a. s, ad 6''") segmentum patentia: Cirri tentaculares arti- culo basilari longiores. Cirri dorsuales pinnis multo longiores, pallidi, 3%"s latitudinem dorsi excedens, segmentorum ante- riorum pinnigerorum 3 vel 4 breviores, -labio pinnae sub- aåequales, Branchiae sordide sanguineae graciles, minus dense plumosae: segmenti ti et proximorum 46 latitudine dorsi, cir- risque dorsualibus multo longiores (alc. servat. vis breviores) gracillimae, radiis duplo longioribus' quam rhachis crassa, in pinnis anterioribus 3 vel 4 et in posterioribus a 70”? fere desi- deratae; branchiae 7"2 et sequentes anim. alcoh. serv, cirro dorsuali vix longiores. Setae capillåres argenteae, praeter eas setae scalpratae pectiniformes binae et aciculae uncinatae binae. Long. anim. alcoh. servati, multilati (142 segmentorum) 3,5 unc., alterius integri (segmentorum fere 200) 1,5 unc., lat. max. 5 ln Realejo. Specimina. 3. In animali alcohole servato branchiae breviores apparent, ita ut longissimae cirrum dorsualem suum haud ita superent, m . animali vivo 42 Jongitudinem tentaculi imparis aequat. Color corporis nunc ex fusco carneus. Species longitudine cirrorum dorsualium et tentaculorum in- signis, ad Diopatram Baeri accedens, longitudine formaque bran- chiarum et colore corporis fusco ab ea diversa. == D. brevicirris Gr. Kr, Carneca, segmentis plus 63. Tentacula brevia, articulo basi- lari $ vel 1 totius longitudinis: impar usque ad segmentum 3ivm, externa ad 2% patentia, media impari paulo breviora, . Cirri ten- laculares minutissimi, papillis similes, ne 1 quidem longitudinis arliculi basilaris segmentive buccalis. Cirri dorsuales brevissimi, vix longiores quam rhachis branchiarum crassa, longitudinem pharetrae haud excedentes. Branchiae rhachi crassissima, radiis brevissimis, vix longioribus quam illa crassa: br. 3' et proximae 4 latitudinem dorsi excedentes, cirro dorsuali fere 12-plo lon- giores, in pinnis anterioribus 4 et in posterioribus a 3072 desi- deratae. Pinnae breves, labiis cirrisque ne in anterioribus qui- dem Iongius productis: setae iis D. rhizophorae similes. Long. animalis mutilati segmentorum 63 ad 2 unc., lat. max. cum setis 2,3 lin. i Madeira. Specimen unicum. ; Diopatra crassitudine rhachis branchiarum et brevitate radio- rum cirrorumque et tentaculorum insignis. Eunice Cuv. a) Cirris- tentacularibus 2, oculis 2. &) Tentacularibus haud articulatis, E. violacea Gr. Ord. Fusce violacea (alcobole servata coccinea) dorso segmenti Sti flavido, branchiis cirrisque violaceis, cirris dorsualibus apice flavidis, segmentis plus 68. Tentacula violacea, flavido annulata, impar ceteris paåene alterum tantum longius, ad segmentum mer Påtens, annulis 5, media et externa aeque longa, segmento buc- cali paulo longiora, annulis 2. (Animalis alcohole servati tenta- culum impar ad s. 4fem … media ne ad 2mm quidem patent). ”Frons lobi capitalis quadriloba. Segmentum buce! longitudine Proximorum 5, lobo capitali alterum tantum longius (nunc bre- 56 — Vius). Cirri tentaculares 3 longitudinis segmenti b ccalis,. Cirri dorsuales haud annulati, longiøres dimidiam segmenti sui latitudi- nem aequanles, c. ventrales breves, conoidei, ubique eadem fere longitudine. Branchiae pectiniformes usque ad segmentum fere ik. cirris dorsualibus breviores, in proximis cum iis aeque prominentes, tum usque ad 68%" Jongiores, in pinnis anteriori- bus 5 desideratae. Dentes branchiae 282892, 4tae 41, 6tae 20, 37mae 98, 5488 95, ” Fasciculi 'setarum satis magni, setae flavae, capillares et falcigerae, praetereas aciculae uncinatåe limbatae ternae. å Long. animalis mutilati 68 segmentorum 24 lin., lat. max cum setis 4 lin. » Prope Puntarenas in Costa Ricca. Specimen unicum. Eunicae giganteae simillima, proportione tentaculi imparis et colore differens. E. filamentosa Gr. Ord. Ex brunneo subfulva, segmentis fere 445, fronte løbi capi- talis biloba. Tentacula brevia: impar ceteris paulo longius, lon- gitudine segmentorum proximorum 3 vel 4. Segmentum buccale longitudine proximorum 3; cirri tentaculares tentaculis externis breviores, Cirri dorsuales anteriores branchia sua plerumque di- midio breviores et fenuiores, c, ventrales jam pinnae Atae brevis- simi, ceteri cristae-humili insidentes. Branchiae filiformes, lon- gitudine segmentorum fere 4 vel 5, in segmento 214'? yel 34!” demum apparentes, usque ad 4'em ve] 7771 'simplices, posteri- ores plerumque bifidae, in segmentis postremis fere 7 deside- ratae, " Fasciculi setarum tenuissimi, sete tenerae; . decolores, appendice ventralium brevi late limbata, aciculae uncinatae binae; haud limbatae, superior inter fasciculos, inferior sub fasciculo ventrali exsistens. Long.fere 44,5 lin., lat. max. cum setis 4, å lin. St. Croix, prof. 45 org. 'Specimina 2. k3 E. cariboca Gr. Ord. Ex Ccroceo carnea vel virescens, segmentis 115 ad 1435, fronte bildba. Tentacula brevia, apicem versus paulo crassiora, impar longitudinem lobi capitalis paulo superans, cetera imp haud ita multo breviora. Segmentum buccale longitudine proxi- morum Å vel 5, annulo cirrigero interdum vix distinguendo; cirri leutaculares minuti, tentaculis externis dimidio breviores et tenui- ores, Cirri dorsuales breves, anteriores dupla pharetrae longitu- dine, vix 1 latitudinis dorsi aequantes, ceteri breviores, c. ven- trales brevissimi, anterioribus exceptis in toros mutati a pinna 22da (33ia, 5Qma) haud visi. Branchiae breves, fila simplicia, raro bifida vel trifida, a segmento 8079 vel 400%? (interdum jam a 14%) apparentes, cirro dorsuali alterum tantum longiores, haud Crassiores, vel omnino nullae, Fasciculi setarum tenuissimi, setae tenerae, decolores, ventrales appendice haud limbata, aciculae binae, uncinatae, limbatae. Long. 9 lin. (segm. 146) ad 13,5 liv. (segm. 445), lat. max. 3 lin, St, Croix, Christiansted. Specim. plura. E. filamentosae affinis, branchiis brevioribus et tenuioribus, saepe omnino desideratis, forma acicularum, brevitate cirrorum tentacularium ab ea distinguenda. In plerisque regio cervicalis fumida, elatæ, P) Tentacularibus distinctius vel obsoletius articu- latis fronte biloba. ; i E. Lucei Gr. Ord. Viva ex rosea carnea ochraceo-nebulosa, fronte et margine Postico lobi capitalis fuseius maculatis, tentaculis cirrisque ten- lacularibus albidis, dense fusco annulatis, branchiis sanguineis, segmentis fere 233. Tentacula moniliformia, media adøgegmentum dtum (anim, ale. servati ad 3) patentia, articulis fere 15, impari 2 58 paulo longiora (nunc quidem breviora), exrterna ad s. 2dum paten- tia. Segmentum buccale longitudine proximorum 3; cirri tentacu- lares longe articulati, tentaculis mediis breviores, externis longio- res, oculos attingentes. Cirri dorsuales rosei concolores, haud articulati, dorsum medium vix attingentes, longitudine sensim decrescente, c. ventrales ubique apice distincto, postremum versus paulo longiores. Branchiae pectiniformes -sanguineae, in pinnis anterioribus 4 et a 200"2 nullae; dentes br, 293? et sequentium usque ad 3Omm 5 vel 9, proximorum 5 vel 4,577 ad 175'tm 3, inde ad 199 2 vel 1, branchiae anteriores cirro dorsuali É fere longiores , animalis. vivi oppositas tangentes, a pinna 822 eum aequantes.- Aciculae ternae, spiniformes. Long. animalis vivi ad 5 unc., alcohole servati fere 3,5 unc., lat, max. vivi 41,5 .lin., alcohole servati 2 lin. Prope Puntarenas in Costa Rica. Specimen unicum. E. splendida Gr. Kr. Ex carneo grisea, segmentis plus 71. Tentacula monilifor- mia, impar articulis fere 26, usque ad segmentum 6" patens, eæterna vix 2åvm attingentia, media longitudine intermedia. . Seg- mentum buccale longitudine proximorum fere 3: cirri tentaculares obsolete longe articulati, lobum capitalem attingentes. Cirri dør- suales omnes fere aeque longi, haud articulati, c. ventrales ubique apice distincto. Branchiae pectiniformes, oppositas nusquam tan- gentes, in pinnis anterioribus 4 nullae, dentes br. 28% 4 vel-2, 4!at et proximarum 9 ad 12, 12% 45, inde numero decrescentes, 3ZOmae 3, 64'åe 4: longissimae earum cirrum "dorsualem alterum tantum excedentes. Long. animalis mutilati 74 segmentorum- 22 lin, lat. max. cum setis 2,4 lin, Valparaiso. Specimen unicum. Euniéåe Lucei quam aliis similior, numero minore formaque branchiarum magis composita, et colore corporis ab ea disce- dens. E. rubra Gr. Ord. Viva subphoenicea, alcohole servata albida, opalina, seg- mentis plus 22. Tentacula moniliformia, alba rubro dense annu- lata, impar usquc ad segmentum 5" (nunc ad 4'vm) patens, annulis fere 13, media paulo breviora, externa ad 28 (nunc ad Amum quidem) patentia. Segmentum. buccale longitudine segmen- forum provencorum 4 (nunc fere 3) annulo cirrigero albo: cirri tentaculares obsoletius moniliformes , sequente buccali paulo bre- viores, Cirri dorsuales haud articulati, branchiis plus minus breviores, ventrales brevissimi. Branchiae pectiniformes sangui- neae, in pinnis anterioribus 3 nullae, longiores linearum dorsi mediam superantes, cirrum dorsualem alterum tantum vel amplius excedentes; dentes br. 2d2e 4, 3Zise 49, 7mae 20), ab-8v2 ad 43mm 21, inde numero decrescentes, br. 27m2e 43, 33ine 6 4207785; Long. animalis haud completi segmentorum 422 plus 3 unc., lat. max. cum setis 4,5 lin. St. Thomas (Antillarum); sub Florideis. Specimen unicum. E. Harassii hinc species quodummodo similis, cirris tenta- cularibus longioribus, frontem fere attingentibus, cirrisque dor- Sualibus annulatis et colore cupreo magnifice iricolore excellet. E. punctata Gr. Ord. Viva ochracea albo punctata, segmentis 96. Tentacula ob- Soletius longe articulata: impar articulis fere 12, nunc usque ad segmentum 7mum media ad 5'", externa ad 2évm patentia. — Seg- mentum buccale (animalis vivi) longitudine proximorum 3 paulo brevius: cirri tentaculares s. buccali - breviores. Cirri dorsuales haud articulati, rhachi branchiae -paulo crassiores, ventrales bre- Vissimi. Branchiae pectiniformes, in pinnis anterioribus nullae, longiores Oppositas attingentes, cirrum dorsualem paene alterum tantum excedentes, dentes br. 2820 3, 3'se 5, a 972 ad 16tam 9, inde numero decrescentes, 2320 5, 27me 2, ceterorum nullae. Åciculae ternae, flavae, spiniformes, pinnarum posteriorum 1 un- cinata. 60 Long. animalis alcoholi servati 16 lin., lat. max. sine Setis 1 lin. St. Croix, Northstar. Specimen unicum, b) Cirris tentacularibus nullis. E. quadrioculata Oid. Viva antice ochracea albido maculata, quasi reticulata, parte lobi capitalis segmentique… buccalis postica, segmento 5, 6%”, 1079 et ceteris albidis, canali cibario-posteriorum perlucente nigro vel griseo,- segmentis plus 450. Tentacula haud articulata, cla- vaeformia, obtusa, albida, impar et media dupla fere lobi capita- lis longitudine, usque ad. segmentum 3 patentia, externa paulo breviora. Oculi 4, Cirridorsuales haud articulati breves, phare- tra setarum vix longiores. Branchiae quantum ex icone videre licuit, nullae. Setae falcigerae appendice brevi haud limbata, aciculae apice paulo incurvo, Long. ad. 24 lin., lat. vix 0,5 lin. Puntarenas in Costa Rica. Descriptio hujus Eunicae sola ex icone Ørstedii facta. Anisoceras Gr. Ørd. nov. gen. Corpus vermiforme, subteres, Lobus capitalis quadrangulus, fronte rotundata, oculorum paribus 2 vel i tentaculis utfrinque 2, inter se differentibus, superioribus tenuioribus , inferioribus crassioribus , in spiram contorquendis. — Segmentum buccale- bian- nulum , -pinnis cirrisve tentacularibus nudum; pharynæ eæserlilis paribus maxillarum serratarum 2 armata, inferioribus antice di- latatis, hic serratis, sibi adjacentibus, superioribus linearibus, € longitudine -serratis. Pinnae uniremes vel biremes, longiusculaey subhumiles cirro dorsuali et ventrali munitae, branchiis -nullis- Selae alterae compositae, alterae simplices, capillares, Cirri ani d. Å. rubra Gr. Ord, Rubella (vivå rubra) segmentis plus 36, 6-plo fere latioribus quam longis. Lobus capitalis subquadratus, angulo frontali' To- 61 tundato, oculis 4, anterioribus magis distantibus, duplo majori- bus quam posterioribus.. Tentacula longitudine segmentorum proximorum Å, superiora filiformia, dense articulata, pone oculos anteriores affixa, inferiora haud articulata, fere alterum tantum Crassiora, nunc in spiram contorta, sub oculis anterioribus inserta. Segmentum buccale longitudine proximorum 2, lobo capitali multo latius, annulo anteriore føssa transversa a lobo capitali separato, pårte media angusta (quasi caruncula) cum eo conjuncto; maxil- lae inferioris antice 7-dentatae. Pinnae in labia 2 exeuntes, fasciculo setarum interjecto, flabelliformi, bipartito : setae tenerrimae, Superiores longiores, alterac capillares, alterae falcigerae , falce longiuscula, apice biuncinata, limbalo, inferiores breviores, falci- gerae: praetzr eas acicula uncinata limbata. Cirri dorsuales sen- sim acuminati, pharetra multo longiores, dimidia corporis latitu- dine breviores, ventrales pharetra breviores obtusi. Long. animalis mutilati 36 segmentorum 9 lin., lat, cum pinnis 4,3 lin. | St.- Croix, prof. 30. org. Specimen unicum. Nereidi Rudolphii. delle Chiaie Mem. Vol. II. pg. 166 tab. XLII. Fig. 13. 14. 19, eidem generi adnumerandae, haec spe- Ciles maxime affinis. A. vittata Gr. Ord. Postice valde altenuata, segmentis 89, anterioribus fere 35 animalis viyvi flavidis, vitta antica lineari cinnamomea notatis, Mmediis subrufis obsoleta , påsterioribus albidis, intestino subrufo translucente. Lobus capilalis subrectangulus, paulo longior quam låtus, postice angustior, fronte late rotundata, oculis å, anteriori- bus paulo. majoribus, Åatius distantibus.. Tentacula longitudine Segmentorum proximorum 3 (animali expanso), superiora 9-arti- culata, juxta oculos. anteriøres .affixa, inferiora duplo crassiora, grosse crenata. Segmentum buccale longitudine proxim rum en lobo Capitali multo latius, annulo utroque margine antico latius cinnamomeo, anteriore A. rubrae simili, caruncula minus distincta, 62 Pinnae et setae ut in A. rubra: cirri dorsuales pallide cinnamo- mei apice albo, paulo seposito, cirri ani albidi; 2 longiores 3-articulati, longitudine reen postremorum 5, 2 multo breviores, simplices. Long. animalis vivi ad 2 unc., lat, fere 4 lin. (long. an. alcohole servat. 7,5 lin., lat, linea 4 paulo minor). Puntarenas in Costa Rica. Specimen unicum. Cirrus dorsualis 60-plo fere auctus setam tenuem contine- hat, ante apicem desinentem. ” In AÅ. rubra seta illa adhuc non a me observata, fortasse, quia paries cirri minus pellucidus erat, nec tamen in hac quoque specie eam abesse negem. Å. Hocdåta Gr. Ord. Viva pallide flavida, concolor, segmentis 60 ad 70. Lobus capitalis subquadratus, fronte late rotundata, postice haud angu- stior, oculis 2 oblongis. Tentacula longitudine segmentorum proximorum 4, superiora 10-articulata, inferiora duplo crassiora, apice tenui seposito. Segmentum buccale eadem latitudine ac lobus capitalis, longitudine proximorum 2, annulis aequalibus. Maxillae superiores lineares dentibus acutissimis longis 31, inferiores acie latissima, dentibus 6 élaboratis, ceteris adumbratis tantum. Pin- nae biremes, ramis sibi adjacentibus, superiore breviore, setae alterae capillares, alterae compositae, cultrigerae, (appendice haud falciformi) acie recta apice simplici; cirri dorsuales Å. vil- tatae similes; c. ani longiores longitudine segmentorum postremo- rum 9, breviores s. p. 2 Long. animalis vivi 13 lin. Puntarenas in Costa Rica. Pulla segmentorum Å4 observata: 'Segmenta 11 pinnigera, cirris nullis, s. buccale (a lobo capitali minus distinctum) et postrema 2 pinnis nuda ;. lobus capitalis margine Iaciniis 16 lineari- bus quasi Tadiis coronatus, oculis 2, tentaculis PJ superioribus adumbratis ut papillis; maxillae 4; cirri ani 2 clavaeformes; In- testinum simplex, Color pullae pallide flavidus ut "animalis adulti. FS SVNE = Er Sir 63 Nogle Bemærkninger . om den Indflydelse de idelige Markbrande have udåvet paa Vegetationen i de brasilianske Campos. Af J. Reinhardt. (Meddeelte i Mådet d. 12te December 1856.) Den eiendommelige Vegetation, der indtager Brasiliens indre Hoøiland i en stor Deel af Provindserne S. Paulo, Goyaz og Minas 8&eraes eller med andre Ord de saakaldte Campos, er oftere bleven skildret mere eller mindre udførligt, og” navnlig af vor Landsmand, den håitfortjente Naturforsker Prof. Dr. P. W, Lund gjort til Gjenstand for cen dyberegaaende Undersågelse, hvis Resultater han "har nedlagt i en Afhandling betitlet: ,,Bemærkninger over Vegetationen paa de indre Høisletter i Brasilien især 1 plante- historisk Henseende”,+) Efter Iagttagelser, hvortil en Reise gjen- nem en Deel af de tre ovennævnte Provindser havde givet ham Leilighed , gjennemgaaer han Camposvegetationens Udbredning, betragter de physiske Forhold, der synes at betinge og begun- Slige den, fremstiller de forskjellige Modificationer, hvorunder den Optræder, og undersåger endelig nåie det Forhold, hvori disse Staae indbyrdes, i hvilken Henseende han da kommer til det Resultat, at de ere afledte af hinanden og frembragte ved Men- ”) Kongel. Danske Vidensk. Selsk. nat. math. Afhandl. SjetteDeel, Kbhvn. 1837, S. 145. : 61 neskets Indgriben. Under mine Ophold i Brasilien har jeg bereist anseelige Campostrækniuger, der tildeels udgjåre en, om end kun mindre Deel af dem, Dr. Lund gjennemvandrede tyve Aar tid- ligere, og medens jeg med Glæde anerkjender, hvormegen Be- læring jeg skylder hans treffende og skarpsindige Fremstilling, maa jeg dog tillige tilstaae, at det, ålt som jeg blev mere for- trolig med disse Egnes Vegetationsforhold , er forekommet mig, at Lund maaskee har drevet vel vidt Consequeniserne af Menneskets Indflydelse paa Camposvegetationen og antaget en stårre Forandring af denne gjennem Tidernes Låb end der virkelig har fundet Sted. Det er i denne Anledning jeg vil tillade mig at fremsætte nogle faa Bemærkninger, naar jeg først ved en flygtig Skildring har gjenkaldt i den ærede Forsamlings Erindring Billedet af de bra- silianske Campos%), hvorved: rigtignok nærmest svæve mig for. Tanken de, som jeg selv har besågt i Provindsen Minas; men fra disse afvige de i Goyaz ikke i noget Væsenligt og de i San Paulo neppe uden i et enkelt Punkt, der senere vil blive om- talt nærmere. Serra da Mantiqueira og dens Forlængelse Serra do Espin- haco dele Provindsen Minas i tvende uligestore Dele, af hvilke den mindre, åstlige, der er eller tidligere har været bevoxet med en stor sammenhængende Urskov, er fuld af steile Bjerge 08 F) Man vil af den fålgende Skildring see, at det ér vanskeligt at gjengive det Begreb, Brasilianeren forbinder med Benævnelsen Campos, ved n0- . get dansk Ord. Campos ere de snart med en lav, mere eller mindre aaben Træ- eller Busk- Vegetation snart endog kun med. Græs og lave Urter bevoxede Egne, i Modsætning til den med støre, tætte, sammenhæn- gende Håiskove beklædte Deel af Landet, hvilken sidste i Brasilien kaldes »a mala” eller ,as matas”. Naar Mineiroen fra Campos- Egnene med sin Muuldyr-Caravane drager ned til Hovedstaden og efter at have p2s- seret Serra da Henen betræder Urskovsegnen, siger han at være kommen ind i ,a a do Rio” og mener hermed hele det oprindeligt med ,,Mato virgem” rack Gebeet, uanseet at Urskoven mange Steder forlængst er aflåst af secundære Skove (Capoeira og Capoeiråo), & eller "disse endog allerede igjen fortrængte af de saakaldte kanstige Ca af golde sl eller Bregne-Heder. 65 snevre Dale, medens den stårre, vestlige, danner et Plateau, som frembyder et mere eller mindre bakket Terrain, der ofte endog i store Strækninger gaaer over til et virkeligt Sletland. Den frem- herskende Formation er en i forskjellig Grad forviltret og mår, rådguul Leerskifer, ved Siden af hvilken tillige en blaagraa, kry- stallinsk Kalksteen udgjår en vigtig Bestanddeel og danner lave i forskjellige Retninger strygende Bjergkjeder, medens Sand- stene og hist og her Magnetjernsteen og Jernglimmerskifer - op- træde som underordnede Dannelser. ; Det er denne vestlige Deel af Provindsen, der er Sædet for Camposvegetationen. Med Undtagelse af nogle forholdsviis ube- tydelige Strækninger, hvor Urskoven ogsaa optræder her og lige- som trænger sig ind i den nysnævnte Vegetations Enemærker, er Jordbunden overalt beklædt med en Deel saftlåse, stive, som oftest laadne Græsarter, der ikke danne et sammenhængende Tæppe som Grånsværet paa vore Enge, men voxe i smaae Tuer eller . Buske med indbyrdes Mellemrum, og som, skjåndt de ved Frem- spiringen have en frisk lysgrån Farve, dog snart tabe dette liv- lige Udseende og antage en smudsig graagrån eller blaalig Farve. I -Mellemrummene mellem disse Græstuer voxe i stor Mængde og Mangfoldighed ganske lave Smaabuske med træagtig, undertiden krybende Stængel og perennerende Urter, medens eenaarige Væxter derimod aldeles mangle. Det er navnlig Familierne Compositer, Leguminoser, Labiater, Melastomeer, Rubiaceer, fremdeles Apocyneer, Amaranthaceer og Verbeniaceer, som danne Hovedmassen af disse Halvbuske, men ved Siden af dem op- træde tillige mange andre med en ringere Mangfoldighed af For- mer saasom Malvaceer, Polygaleer, Convolvulaceer, Gentianeer (Lisianthus), enkelte Jord- Orchideer, Irideer (Tigridia), Bro- meliaceer, Commeliner, paa sine Steder visse Cactus'er og fl. a. Mange af disse Urter og Halvbuske ere prydede med zirlige ofte endog med overordenlig skjånne Blomster, og hyppig have de laadne med stive Haar besatte Blade; men hvad der dog navnlig udmærker Fleertallet af dem er den uforholdsmæssige Stårrelse 5 66 og Længde, som Roddelen opnaaer, saa at det ikke er sjeldent at see en spinkel halvanden til to Fod héi Plante sænke sin Roddeel henimod en Alen ned i Jorden. I disse hyppigen tillige oventil knoldformig opsvulnede eller fortykkede Mellemstokke, hviler til en vis Aarstid Plantens Liv, og Vedligeholdelsen af denne Vege- tation af Urter og Halvbuske skyldes langt mere de-nye Skud end Formerelsen ved Frå. Over dette Dække af Græs ag Halv- buske hæver sig en frodig Vegetation af støårre Buske og af lave Træer, hvis Håide sjeldent overstiger 45 til 20 Fod, og af hvilke kun de allerfærreste naae en Mands Tykkelse, medens det store Fleertal have endog betydelig tyndere Stammer. En paa- faldende Eiendommelighed ved dem er deres krogede Væxt, deres i de forskjelligste Dreininger vredne Stammer og Grene; de minde, for at benytte mig af en treffende, allerede af St. Hilaire brugt Sammenligning, i saa Henseende om de krogede Frugttræer i vore Haver. Med faa Undtagelser ere de immergrånne, have forstårste- delen tynde aabne Kroner, stive, læderagtige Blade og udmærke sig i Reglen ved en meget tyk, sprukken, ofte korkagtig Bark, der tillige stedse er mere eller mindre førkullet og sort paa Over- fladen, en Fålge af de Markbrande, som Beboerne i disse Egne antænde for at afsvide de visne Straae og derved fremlokke Græs- sets Fremspiren paany og saaledes skaffe sig bedre Græsgange for deres Qvæg. Mange af disse Træer endelig bære store, vellug- tende Blomster. og flere velsmagende Frugter. I Henseende til Floraens Sammensætning hersker der en rig Mangfoldighed, men tillige en mærkelig og stor Overeensstemmelse med de oven- nævnte mellem Træerne indblandede atåsne Buske>). =) Blandt de talrige Slægter anfører jeg deels efter Lund og Martius deels efter egen Erfaring fålgende: Ocotea, Rupala, Vernonia, Barnadesia; pohrernggeskd Zeyheria, Cinchona, Palicourea, Psyllocarpus, Han- » Plumeria, Aspidosperma, Solanum, Bignonia, Panax, StyraX, ein » Curatella, Davilla, Drimys, kok Kielmeyera, Ternstroemia, Willubbådlis, Clusia, Byrsonima, Malphigia, Banisteria , Erythroxylon, Caryocar, enn Simaruba, Terminalia, Qualea, Vochysia,' Sal- vertia, Lafoensia, Heimia, Myrcia, Eugenia, Myrtus, Psidium, Lasiandra, 67 Naar Camposvegetationen fremtræder under den her beskrevne Form faåaerden Navn af Campo serrado eller simpelthen Serrado; den danner da et aabnere eller tættere Krat,… der selv, hvor. det er tættest, ikke kan 'gjåre Fordring paa Navn af Skov; dertil staae Træerne endnu stedse ikke tæt nok, dertil ere de for lave og mangle baade den ranke Væst. og den overveiende Udvikling af Stammen paa Kronens Bekostning, der charakteriserer alle ægte Skovtræer%); dertil fattes dem endelig alle de Lianer eller Cipés og alle de talrige til Cacteernes, Aroideernes, Bromeliaceernes, Orchideernes og Bregnernes Familier henhårende Halvparasiter, som ere uadskillelige fra enhver virkelig Skov. i Brasilien 7), Det Indtryk, Serraderne gjore, er til forskjellige Tider temmelig forskjelligt, Kort efter de aarlige Markbrande ved Regntidens Ind- træden i October eller November Maaned frembyder det unge nye Græs et fuldkomment ligesaa livligt og friskt Groånt, som vore Spirende Kornmarker; de lave, i rigelig Mængde mellem Græsset voxende Væxter og Buske have nu ogsaa skudt nye Skud, og en » heel Deel af dem udfolde allerede deres Blomster, blandt -hvilke jeg her kun vil nævne som nogle af de pragtfuldeste og meéest idinefaldende den herlige Dipladenia illustris og en anden nær- staaende ligeledes med rosenråde Blomster smykket Art, Echites BE eee Ren Clidemia, Hymenaea, Dahbilbergia, Nissolia, Pterocarpus, Cassia, Geof- froya, Acacia, Mimosa, Cocos, Diplothemium, 0. s. v. ") Denne Eiendommelighed findes ikke blot hos Urskovens Træer, men ogsaa, Om end maaskee i mindre Grad, hos Træerne i de secundære Skove; jeg omhuggede engang i en ung Capoeira en Panax, hvis Stamme ved Roden havde 134 Tommes Gjennemsnit og dertil ikke mindre end 24 Fods Håide; i hele sin Længde udsendte den ikke en eneste Green og bar fårst lige i Spidsen en lille Krone, der kun talte 11 udsprungne og 2 ek Blade. Lignende Exempler vilde man. GERE anføre i hundredev =) Derimod ere nogle ægte Parasiter, Loranthaceer, meget hyppige i Ser- raderne, og ofte seer man der udgaaede Træer ligesom overspundne af et formeligt Væv af deres ligeledes henvisnede Snyltegjæst, der efter at have udsuget og dræbt Træet, re mmm den voxede, ogsaa selv er buk- ket under. 5% 68 auricula, tvende andre Echites-Arter med hvide krusede Blomster, to smaae buskformige Kielmeyera'er, den ene med hvide, den anden med blegråde Blomster, en rosenråd Bignonia (Brasilianernes flor de ciganos), Gomphrena macrocephala og officinalis, Pavonia speciosa, Pavonia rosa campestris, 2 eller 3 med de pragtfuldeste rosenfarvede eller violetligråde Blomster smykkede Jord-Orchideer formodenlig henhårende til Sobralia eller en denne nærstaaende Slægt, foruden flere andre. Ogsaa de håiere Buske og Træerne staae nu ud= sprungne med deres lysegrønne endnu blåde Låyv=), for en stor Deel tillige bedækkede med vellugtende Blomster; kort sagt Serraderne frembyde paa denne Aarstid og gjennem den stårste Deel af Regn- tiden et særdeles frodigt og smilende Landskab, som trende der voxende smaae Palmer give det tropiske Præg,. det uden dem maaskee vilde savne, Jo længere man derimod kommer ind i den lårre Aarstid (Vinteren) ”=), desto mere svinder deres Skjånhed ; Græsset antager den allerede omtalte matte graagrånne Farve, og skjondt der. jo rigtignok til enhver Aarstid staae visse Planter i Blomst, er det senere langtfra ikke saa mange og ikke saa smukke Former som i Regntiden, og de skjules desuden tildeels af de høit opskudte visne Græsstraae; ogsaa Træerne miste deres friske Dragt, nogle saasom - Embiruca (en Bombacé og et af Serradernes stårste Træer) og Kielmeyera'erne tabe endog alt Låvet, og staae ganske bladlåse den sidste Deel af Tårtiden; =) Kan man end ikke sige, at der finder noget egenligt samtidigt Låvfald Sted iSerraderne, kan der ialfald tales om et l. åvspring, idet alle Træerne henimod Regntiden (dog, mærkeligt nok, inden den indtræder) skyde nyt ov og nu hurtigen tabe de gamle halvvisne Blade, forsaavidt det ikke allerede er skeet tidligere. I Reglen indtræder åse Låvspring. først elter at Campos-Brandene have fundet Sted; men man maa derfor ikke froe, at det betinges af disse; thi man seer ogsaa tidt nok Serrader, hvor de nys udsprungne Træer staae midt mellem de visne håitopskudte aar- gamle Græstuer; naar der stikkes Ild paa det tørre Græs i slige nysud- sprungne Serrader, svides og fortårres naturligviis det unge Låv; men efter en 14 Dage til 3 Uger springe Træerne alter ud og bedække sig påany med et ligesaa smukt Bladsmykke som det, de have mistet. x%) Den tårre Aarstid indtræder i Camposegnene i Minas sædvanlig i Slut- ningen af Marts og vedvarer til Midten af October. 69 de fleste andre Træer miste ialfald stedse flere Blade=), og de, der blive tilbage ere halvvisne og forbrændte af den langvarige 7) Skjøndt saaledes endeel Træer i den 'tårre Aarstid staae bladlåse Ser- raderne, maa man derfor ikke forvexle dem med de saakaldte »Catin- gas”; disse ere virkeligeSkove, som i Tårtiden miste altLåvet, og endog, hvor Tårken vedvarer usædvanlig længe, kunne staae bladlåse nogle Aar irad uden at springe ud. De forekomme imidlertid ikke i de Egne af Brasilien, jeg har bereist, og mit Emne fører det ikke med sig, at jeg her skulde dvæle længere ved dem; kun skal jeg benytte Leiligheden til at berigtige en mindre rigtig Angivelse af Prof. Burmeister i hans Reise nach Brasilien S. 404, den nemlig, at Skovene i Campøsegnene, hvad enten de i Tårtiden miste Låvet eller ikke, alle iflæng skulle kal- des Catingas, og derhos bemærke, at den Skov; hvilken han særlig næv- "ner som en Catinga, den ved Fazenden Carrancas (saaledes og ikke som B. skriver Carancos, hedder enig Stedet) ikke engang er nogen op- rindelig, jomfruelig Skov, hvad han dog selv siger hine Skove skalle være. Overhovedet lider "afrnteng Skildring af Camposegnene (lig som hans Bog i det hele taget) af aabenbare Feil og Mifrtilesk ser og Forvanskninger af de brasilianske Benævnelser, hvilke jeg fin- der mig foranlediget til at beråre her, da de staae i Modsigelse til hvad jeg ovenfor har angivet, Saaledes sondrer Burmeister mellem Campos serrados og CRmnas veros”, hvilket sidste Navn slet ikke bruges i Mi- nas og vel neppe engang ret vel kunde forekomme, da Mineiroen ialfald vilde brugt Adjectivet verdadeiro; ved en tilfåiet Bemærkning gjåres Sagen kun dunklere, idet han nemlig siger, at Campos veros ci fore- Minas novas; mener han med hiint Navn Campos limpos, er Angivel- sen urigtig; thi saadanne forekomme ikke blot i Nærheden af den nævnte keller , men overhovedet ligesaavel Syd og Vest som for denne; mener han derimod (hvad man ifålze den anfårte Lokalitet d disse i Landet selv (i Minas novas, -Bahia, Piauhy etc.) ikke Serrados men ,,Campos mimosos”, der navnlig udmærke sig ved e i et sammenhængende Tæppe dannende Græsvæxt, mede ere bevoxede med de sædvanlige stive Camposgræsser. Urigtigt er det fremdeles, naar Burmeister paastaaer, at der i Campos ,,nirgends” findes =y Nahrung bietender Fruchtbaum” (S. 417); thi i Serraderne (og og- a i dem, som Burmeister naaede paa sin Reise) findes just til Exempel flere Anona-Årler, der yde de store velsmagende »Åratici- je ark fremdeles et ce ne hårende "Tek, som æter en behage! Fru ME mn eg så” må be ike 70 Tårke, saa at Serraderne i Slutningen af denne Periode have et fortårret vissent og trist Udseende. Det erimidlertid ikke allevegne, at Campos-Vegetationen optræder under Formen af Serrados; naar disse blive stedse aabnere og tyn- dere, indtil der endeligen kun findes spredte enligt staaende Træer, eller naar endogsaa disse og de stårre Buske forsvinde, og kun Halv- buskene og de perennerende Urter i større eller mindre Antal blive tilbage blandt Græsset, gaae de over i de saakaldte Campos lim- pos, Campos descobertos. Endelig finder sine Steder (i S. Paulo) ogsaa det Modsatte Sted; Serradernes Træér blive håiere, faae lige, ranke Stammer og danne en virkelig om end stedse endnu lav Skov, Campos- Skoven, Brasilianernes saakaldte Catanduva. Disse ere de tre Former, hvorunder Camposvegetaltionen viser sig; for imidlertid at fuldstændiggjåre Billedet af Mellembrasiliens Campos slaaer det endnu tilbage med et Par Ord at omtale den Rolle, den virkelige ,,Mato” (Urskov) spiller i disse Egne (fra kvilke . den jo, som alt bemærket, ikke er ganske udelukket), og det saa meget mere, som den, om ogsaa mindre betydelig i Udstrækning, dog afgiver Betingelsen for Camposegnenes Beboelse; thi baade Serrader og Græs-Campos tjene hidtil ene og alene til Græs- gange, og Agerdyrkningen er udelukkende indskrænket til Skov- beira”en tasddrsn bpetigsn) har hjemme, hvis Frugt (Mangaba) hårer til de allerfortrinligste, som Brasilien frembringer. Naar endelig Burmeister troer, at Navnet vare skulde hidrøre fra en eiendommelig Lugt ved de saaledes kaldte Skove (S. 403), saa er han ligesaa meget paa Vildspor, som et andet Sted i sin Reise, hvor han me- ner, at Guldminen ,,Saco” nu bærer ,.den zu ihrer eleganten Erschei- nung passenden Namen Florisbella” (S. 380), medens dette er Eier- indens og ikke Minens Navn, og troer at en anden Mine, der bærer Navnet bella fama (det gode Rygte), hedder (med et fransk Navn?) ,,Belle- deg me”! Hans Forklaring er saa meget besynderligere, som han selv en Note efter St. Hilaire angiver Betydningen af Ordet »Catinga”, dg tilhårer Tupisproget og er sammensat af Ca (Træ, Skov) og tinga SER; Navnet fremhæver saaledes meget heldigt Catingaskovens Eien- "dommelighed og afgiver et nyt Exempel paa de treffende Benævnelser, åen br brasilianske Vilde saa ofte forstod at tildele den ham omgivende atur., 8 ; A É: i j å É É: É É 2 ig ke 3 ; ; ; 71 partierne. For det første altsaa optræder en ægte Urskov langs Bredderne af de stårre Floder og fålger dem som en bredere eller smallere Bræmme; den beklæder fremdeles de lave Kalk- bjerge og viser sig endog strax, hvor en isoleret Kalkklippe bryder frem af Leret, Men navnlig optræder Mato'en dog i disse Egne som skarpt begrændsede Smaaskove eller Lunde, der ere strdede omkring i de saa mange Gange vidtlåftigere Serrados og Campos. limpos, og sædvanlig indtage Bunden af Dalene eller de store Furer paa Bakkernes Skraaninger. Det er disse Skovplet- ler, som Brasilianerne med en fra de oprindelige Beboeres Sprog laant Benævnelse kalde Capoes (Sing. Capao)z), Skovåer, og skjondt det ikke kan nægtes, at Træerne i dem ikke have den kjæmpemæssige Væxt, der udmærker dem i de store sammen- hængende Urskove, skjøåndt de ere mindre overlæssede med Ci- pås og Halvparasiter, skjåndt endelig den hele Skov sædvanlig er mindre frodig og tårrere, er Overgangen til Urskoven saa umærke- lig, at der næppe kan trækkes nogen Grændse mellem denne 'og Capåo %), hvorhos man imidiertid maa erindre, at det vistnok kun er de. allerfærreste. af disse ,,Skovder”, der endnu staae urårte og at- de i Reglen forlængst ere: forvandlede til Capoeiras ved at omhugges for at beplantes som Rocas 725). Be Det er, som man vil erindre, Lunds Mening, at Campos- vegetationens nuværende Beskaffenhed ,skyldes Menneskets Ind- 2) Corrumperet af Tupi-Ordet: Ca-puan. ”) Dette er ialfald ogsaa Botanikeren Gardners Mening, see hans: Reisen im Inneren von Brasilien &c. 2te Theil, S. 225 $%%) For at skaffe sig det til sit Agerbrug nådvendige Jord omhugger Brasi- lianeren stedse et Stykke Skov; efter at de omhuggede Træer have lig- get og tårret i længere Tid, fikk de i Brand; daner Foflæerer dog kun Låvet og de tyndere Grene, og a dannes et Hegn om den alhyærdte Plet pan parere de forskjellige Cul- turplanter sene mellem hinanden; det antninger , der kal- des Roga, men kun have saare ringe Lig hed Er vore Sædmarker. Naar Roga'en er håstet, overlades Jorden atter til sig selv, og det fålgende Aar ,rogeres” et nyt Stykke Skov. 72 griben. Idet han bemærkede, at Serraderne overalt bære umis- kjendelige Spor af at have været underkastede Markbrandenes Indvirkning, idet han fremdeles ståltede sig til sin Iagttagelse, at de Træer, som i Catanduvaen staae ranke og håie, trøds deres højst forskjellige Udseende ere de samme, som i Serraderne forekomme krogede og lave, og endelig meente at have bemær- ket, at enkelte af- Catanduvaens' Træer slet ikke forekomme i Serraderne i denne Form, men kun vise sig som lave Skud fra de-gamle Rådder, der endnu ere blevne tilbage i Jorden som Beviis for Træernes tidligere Forekomst, drog han den Slutning, at de idelig gjentagne Brande have forvandlet fårst Catanduvaen til Serrados og dernæst disse til Græscampos, og at Campos- egnene oprindeligen have været overgroet af Catanduva der, hvor Urskoven ikke optræder.”) Der vilde altsaa efter denne Anskuelse til en vis Grad finde en Parallelisme Sted mellem de Forandringer, Vegetationen undergaaer i de store sammenhæn= gende ,Matas”, og dem, som Camposvegetationen lider; ligesom den nedhuggede Urskov aflåses af den saakaldte Capoeira, og denne, flere Gange udryddet, tilsidst maa vige for Bregneheder eller Græsmarker (de saakaldte Campos artificiaes), saaledes skulle " ogsaa Catanduva, Serrado og Cåmpo limpo successivt træde i Stedet for hinanden. Men medens det i Mataen er 3 Florer af et ganske forskjelligt Præg, der aflåse hinanden, er det i Cam- pos -en og den samme Vegetation, der stedse forarmes mere og mere; og medens Forandringerne i Urskovsvegetationen ere en Følge af den tidligere Skovs pludselige Tilintetgjårelse, saa er ildens Indvirkning paa Camposvegetalionen derimod meget lang- som, kan kun” spores efter en lang Aarrække, og maa derfor ”) Lund er ogsaa senere vedblevet at fastholde denne Anskuelse i sine be- rømte Arbeider over Brasiliens fossile Fauna, see: ,, Blik paa Brasiliens Dyreverden &c. Anden Æfhandling. Kgl. D. Vidensk. Selsk. Skrift. Sde Deel. Kbhvn. 1841 S. 82, og den nærmere Forklaring over de der brugte Udtryk i hans sidste Afhandling: Eiltdes om det Udbylite &e- i Vid. Selsk, Skr, 12te Deel, Kéhvn. 1846 S, 7 mr EET EET EET NER, 73 ogsaa ialfald nu for Tiden for: en Deel være en Gjenstand for Slutninger og Forklaringer. Jeg. skal ikke nægte, at Lunds Theorie fremstillet i sin Al- mindelighed synes heldigt at forklare de stedfindende Forhold, og jeg har selv tidligere hyldet den i sin. fulde Udstrækning. Ved imidlertid nåiere at pråve den i det Enkelte paa Stedet selv; er jeg stådt paa Vanskeligheder, som den ikke forekommer mig at låse ganske tilfredsstillende, Hvad saaledes fårst Catanduvaen angaaer, saa findes den slet ikke i Provindsen, Minas, hvor end ikke dens Navn er kjendt; Dr. Lund har mundtligen meddeelt mig, at han heller ikke har truffet den i Goyaz; "det er kun i , Visse Dele af S. Paulo at den optræder. Jeg har i Minas ikke seet nogen Serrado, som det kunde fatde Nogen ind at ville søndre fra de &vrige og betegne med en særegen Benævnelse. Vel kunne Træerne sine Steder staae tættere og maaskee. ogsaa have noget ligere Stammer; men disse smaae Modificationer gik aldrig videre, end at jo Serraden beholdt sit charakteristiske Præg, og jeg bør ved denne Leilighed ikke forglemme. at frem- hæve, at overhovedet. heller ikke alle Serradernes Træer i lige Grad ere krogede og vredne; saaledes have til Exempel, visse Vochysier og Kielmeyera'erne sædvanlig temmelig lige Stammer, medens den saakaldte Jacarandå cabiuna (Nissolia? sp?) ide samme Serrader frembyder Yderligheden i den modsatte Retning. Alt eftersom visse Træer ere fremherskende, ville Serraderne altsaa kunne frembyde snart lidt mere snart lidt mindre krogede Siam- mer. Da jeg ikke har bésågt Provindsen S. Paulo, kjender jeg heller ikke Catanduvaen af Øiesyn, og denne Omstændighed maa naturligviis gjåre min Dom om den mindre sikker; men under alle Omstændigheder er det dog meget paafaldende, at denne Camposvegetationens Urform, der jo engang skal have været ene- herskende over saa mange Tusinder af Quadratmile, nu er. saa ganske forsvunden fra næsten hele dette Omraade, og det Paa- faldende - heri bliver ikke lettere at forklare, naar man erindrer, at den Provinds, hvor den findes hist og her, har havt en eu- ropæisk Befolkning mere end halvandet hundrede Aar tidligere, 74 end de tvende, fra hvilken den er forsvunden. Selv under den Forudsætning, at Lund har Ret i at ansee Catanduvåens Træer for de selvsamme som Serradernes trods deres forskjellige Præg, forekommer det mig, at Forholdet mellem Serrados og Catanduva kunde være et andet end det, han antager, og at i en vis Jordbund og under visse climatiske Betingelser Serradernes krum- voxne Træer kunne blive lige og båie og danne en virkelig Skov. Desværre foreligger der ikke tilstrækkelig nåiagtige og i Detail gaaende Undersågelser om de Jordbunds- og Climatsforhold, hvorunder Catanduvaen nu fortiden forekommer, og jeg maa der- for lade mig nåie med at antyde den ovengivne Forklaring; men ialfald turde det være passende her at bemærke, at de tætteste og højeste Serrados,.jeg har seet, ere de, der indtage Landet påa begge Sider af S. Franciscofloden. Kan dette nu ogsaa til- deels finde sin Forklaring deri, at disse Strækninger kun ere tyndt befolkede, og at Markbrandene derfor maaskee her ikke have fundet Sted saa regelmæssigt som i de mere beboede Egne, saa fortjener det dog at anfåres, at der her tillige viser sig en Forandring i Jordbundsforholdene, idet det haarde faste råde Leer, der ellers danner Jordbunden i Camposegnene i Minas, langs med S. Francisco er dækket med et rigtignok tyndt Lag hvidt Sand i en Strækning af 8 til 9 Miles Brede paa håire Side af Floden, og i en endnu stårre Udstrækning paa den venstre. Under den ovenanfårte Forudsætning vilde altsaa Serraderne være ligesaa ,,oprindelige” som Catanduvaen, og denne Antagelse fore- kommer mig under de stedfindende Forhold den rimeligere, såa- længe der ikke foreligger noget Beviis, som med positiv Vished godtgjår Catanduvaens Forvandling til Serrado. — Maaskee vil man indvende, at et sligt Beviis haves i Lunds allerede ovenfor omtalte lagttagelse, at visse af Catanduvaens Træer ikke fore- komme i Serraderne uden i Form af Rodskud; jeg troer dog, 2! man ikke bør være for hurtig til heraf at drage nogen afgjårende Slutning. Da det er af håi Vigtighed at kjende disse Pseudo- 75 Buske, er det uheldigt, at Lund har indskrænket sig til kun at nævne lvende ved Navn, nemlig Hortia brasiliensis og Geoffroya vermifuga; den fårstnævnte forekommer neppe i de Egne, hvor jeg har reist, og jeg kan "derfor her kun tage Hensyn til den sidste, der ér en af de almindeligste - Camposbuske, "og hvis eiendommelige Voxemaade i Grupper, som undertiden dækker endeel' Quadrat- alen, ikke kan undlade at fængsle den Reisendes Opmærksomhed, især da det er en af de forste Smaabuske, der skyder frem efter Markbranden, og de lysegrånne Pletter, den påa denne Tid dån- ner, allerede i Afstand tiltrækker Øiet. Lund fortæller, at han, efter at være kommet paa den Tanke, at det kunde være Rod- skud, ved Eftergravning overbeviiste sig om, at disse Buske skåde op fra uforholdsmæssige Rødder; disse har jeg ogsaa fun- det, men derimod ”er det ikke lykkedes mig 'at overbevise mig om deres straaleformige Stilling, som han mener at have iagt- ; taget, og hvad der navnlig har Betydning, skjøåndt jeg, og endnu mere han, har seet Tusinder af disse med Geoffroya-Buske be- voxede Pletter, har ingen af os nogensinde- fundet mindste Stud som Levning af det Træ, hvorfra Rådderne efter Theorien engang skulde være udsprungne, Dog dette er ikke den eneste Besyn- dérlighed; Geoffroya'en forekommer selv i de -tælteste Serrados stedse kun som en ubetydelig Busk af halvanden til to Fods Håide, men paa den anden Side finder man den i denne Form ogsaa i Campos limpos, hvor der saa godt som ikke er et Træ at see, og for at nævne en bestemt Localitet vil jeg tilføie, at jeg saaledes har-truffet den omtrent 3 Miil nord for Landsbyen Tabo- leiro' grande paa de ganske bare Græscampos ved et Sted Såco comprido kaldet. Maa man nu, hvis Lunds Mening er den rette, undre sig over, at Geoffroya'en i Form af Træ allerede er for- svundét fra de tætteste Serradér, hvor dog de mange andre Træer endnu have holdt sig, saa er det paa den anden Side ikke mindre paafaldende, at" Roden er ligesaa seiglivet som Stammen er uden Modstandskraft, og at Geoffroya'en, der allerede saa al sige var reduceret til Rod i Serraderne, formaaer i denne Form at 76 overleve disses åvrige Træer og aarligen skyde sine Skud iveiret. Endelig veed jeg ikke, om det ikke ogsaa fortjener at bemærkes, at naar de smaae Geoffroya-Buske skyde op efter Markbrandene, sky- der der forst en Blomsterstængel op af Jorden, inden Bladstænglerne komme frem; det forekommer mig, at man skulde ventet, at der dog ialfald hørte Opnaaelsen af en vis Størrelse og Væxt til at sætte Blomst og Frugt, hvis disse Skud virkeligen skulde været bestemte til at blive til Træer. I Betragtning af disse Omstændigheder forekommer det mig, at Geoffroya-Busken endnu ikke kan gjælde som fuld- gyldigt Beviis for den Sætning, at visse af Catanduvaens Træer ere ifærd med at uddåe i Serraderne; en gjentagen Sammenlig- ning af Geoffroya-Træet 'og Geoffroya-Busken var maaskee ånske- lig”), og navnlig mener jeg det vilde være nådvendigt først at komme til Vished om Busken, naar den unddrages Markbran- denes fordærvelige Indflydelse, men vel at' mærke forresten ikke bringes under forandrede Jordbunds- og Fugtigheds-Forhold, formaaer at udvikle sig til et virkeligt Træ, eller om et saadant kan opvoxe af Buskens Frå, naar dette saaes under de oven- nævnte Betingelser, I Modsætning til den saa sparsomt forekommende Catanduva ere Camposvegetationens tvende andre Former begge udbredte overalt og forekomme i alle Overgange indbyrdes, saa at det er umuligt at trække nogen skarp Grændse mellem dem. For disses Vedkommende er Dr. Lunds Hypothese vistnok for en "Deel ganske berettiget; det kan ikke betvivles, at de ideligen gjen- tagne Markbrande ikke blot ved at svække og hæmme de alle- rede forhaandenværende Træers Væxt, men endmere ved at dræbe den unge Opvæxt, og endelig ved at fortære det affaldne Låv og Grene, som kunde skjærmet Jordens Overflade mod altfor stor Udtårren og ved deres Hensmuldren skulde afgivet Muldjord, ”) Især da Lund selv ikke synes at ville udtale sig med fuld Vished om Identiteten; men kun siger, al han troer at have fundet” Stamtræet til de smaae Buske. | : 77 lidt efter lidt maae virke meget skadeligt ind paa Serraderne, gjåre dem stedse aabnere eg endelig forvandle dem til simple Græscampos, Det kan fremdeles vist ansees for sandsynligt, at denne Forvandling flere Steder allerede er gaaet for sig; men et andet Spårgsmaal er det, om det ogsaa virkelig staaer fast, at alle Græscampos have en slig Oprindelse. At der strax maa gjåres en Undtagelse med de kun med Græsser og Halvgræsser bevoxede fugtige Enge, hvor der tildeels i Regntiden danner sig YVandansamlinger af ubetydelig Dybde, som efter kortere eller længere Frist atter udtårres; at endvidere de i visse Camposegne talrige, med Mauritia-Palmer bevoxede, hele Aaret rundt. Vand indeholdende Sumpe (de saakaldte Boritysaes) heller ikke nogen- sinde have været Serrader, er Noget, som jeg kun i Forbi- gaaende vil berøre, og hvori Dr. Lund visselig ogsaa er enig. Men selv disse fraregnede, skulde da forresten hele Overfladen tidligere virkeligen have været dækket af Serrados? Hvorsom- helst et Stykke Skov nedhugges inde i den tætte Mato virgem, opvoxer der som bekjendt en Capoeira. Indvirkningen var her begrændset, og paa samme Maade er det kun at Fålgerne kunne vise sig; i Urskovsegnene kan det derfor heller ikke overraske at see Urskov,, Capoeir og Bregneheder vexelviis at aflåse hin- anden i smaae Strækninger. TI Campos er Forholdet et heelt andet; det er vanskeligt at. forstaae, hvorledes Ilden gjennem Aarenes Låb indenfor snevre Grændser skulde have hist ådelagt, her sparet Serraderne, og ligesom gjort idelige Spring; man skulde vente, at -Serraderne stedse maatte gaae jevnt over å Græscampos og omvendt, alt som Egnene vare mere eller mindre befolkede , og at de navnlig fårst maatte forsvinde i den nær- meste Omkreds af Byerne. Nu er det vistnok, at det hyppigen ogsaa forholder sig saaledes; men paa den anden Side kan man ofte paa en forholdsviis ubetydelig Strækning ste tætte Serrados og någne Campos vexle med hinanden uden successive Overgange; endvidere er det ikke sjeldent at træffe Landsbyerne fgsønde midt i frodige Serrados, medens man i Egne, hvor man i 78 Miles Afstand neppe seer noget Huus, »finder Græscampos af meget betydelig Udstrækning. I de Camposstrækninger, jeg har bereist, mener jeg at have bemærket, at Forekomsten af Serrados eller Campos limpos i Almindelighed fålge visse Regler, om end disse i de enkelte Tilfælde ere mange Undtagelser underkastede; at navnligen Terrainet er desto gunstigere for Serrados jo jevnere og lavere beliggende det er, at Græscampos derimod blive mere udbredte, jo mere bakket Overfladen bliver og.jo mere den i det hele hæver sig op over Havet, og at undertiden i samme Egn Toppen af Bakkerne ere blottede for Træer, medens deres nederste Skraaninger og Dalene mellem dem ere bevoxede med Serrados=). Fremdeles mener jeg at have iagttaget, at jo mindre forvittrendeé Leerskiferen og jo tyndere det overfladiske låse Leer- lag er, der dækker den, desto hyppigere blive Campos limpos. I alle disse Tilfælde forekommer det mig, at Forklaringen med nogen Rimelighed kan såges deels i en Forandring i Jordbundens Fugtighed, deels i den stårre eller mindre Vanskelighed, Træér- nes Rådder have ved at trænge ned i Jorden, alt eftersom dennes Beskaffenhed er forskjellig; paa de fladere Egne har nemlig Vandet mindre Aflåb, det låse Leer vil nedskylles i disse fra Bakkerne, og ialfald- være lettere gjennemtrængeligt, for Vandet og Træernes Rødder end Leerskiferen, og derfor udvikler der sig en frodigere Vegetation, som desuden her finder mere Ly for Vinden end paa Bakke-Aasene. Endeligen maa jeg her endnu bemærke, at jeg ikke ret vel kan antage det for tilfældigt ikke nogetsteds at have -seet de talrige, saakaldte Gruus - Campos (hvor Jordbunden næsten kun bestaaer af Gruus og kantede ") En lignende lagttagelse har den neklest'e franske Reisende og FA aller A. de St. Hilaire gjort i Brasilien ved en med Camposvegetationen be- slægtet Vegetation, der danner bie fra denne til Catinga- Skovene, nemlig de saakaldte ,€arrascos” og ,Carrasquenos” ; . medens de fårste, de lavere, mere forkr &blede Former voxe paa Toppene af Bak- ” kerne og de smaae Plateauer, DD disses Skraaninger af de stårre og frodigere Carrasquenos. 79 Stene, der formenes at hidråre fra de hensmuldrende Quarts- gange, Leerskiferen ofte indeholder), beklædte med frodige og tætte Serrados, men kun bevoxede med spredtstaaende Træer, eller sæd- vanligst endog næsten ganske uden Træer. Hellere end at an- tage disse Strækningers tynde Træ-Vegetation for Levningerne af uddående Serrader, skulde jeg troe, at den er en Fålge af den stenede Jordbunds Ufrugtbarhed. Jeg har hidtil kun holdt mig til np herlslbetlbeles nu- værende Beskaffenhed og Udseende; ,det er imidlertid ikke alene de herfra hentede Grunde, der synes at tale for at indskrænke de Forandringer, Campos-Vegetationen har lidt, indenfor betydelig snevrere Grændser, end Lund antager; en Betragtning af de historiske Forhold gjår det i mine Oine ikke mindre nådvendigt. Veed man end ikke, hvor lang Tid Markbrandene behåve for at omskabe en Serrado .til Campo limpo, er det ialfald ikke vanskeligt at an- fåre Kjendsgjerninger, der vise, at Forandringen kun gaaer meget langsomt for sig; for saaledes at anfåre et Par Exempler, saa ståder en Serrado af betydelig Udstrækning umiddelbart op til Landsbyen Lagoa Santa, hvis Alder neppe kan være meget under en hundrede Aar; i hele denne lange Aarrække er den Ovennævnte Serrado aarligen bleven brændt, og har naturligviis tillige lidt anden Overlast af Byens Indvaanere, som tildeels der have sågt Brændsel og Træ til Gjærder og Indhegninger; men ikke desto mindre er den endnu meget langt fra at gaae over til Campo limpo. Det samme er fremdeles Tilfældet med den lille By Curral d'El Rei, der ogsaa endnu har Serrader i sin Nærhed, skjåndt den hårer til de ældste Smaabyer i Provindsen og allerede existerede 41720.. Nu er det vel sandt, at der allerede ére forlåbne 324 Aar siden Portugiserne anlagde deres forste Colonier i den nuværende Provinds S. Paulo; men derimod var det fårst i de allersidste Aar af det 17de Aarhundrede, at en Befolkning af europæisk Race begyndte at nedsælte sig i Minas geraes, hidlokket af Rygtet om de der opdagede Guldminer, og i Provindsen Goyaz tog Indvandringen endøg først sin Begyndelse 80 i 1726, altsaa for kun 130 Aar siden%), TI Betragtning heraf synes mig de ovenanfårte fra Lagoa Santa og Curral d'El Rei hen- tede Exempler at vise, at, hvis Campos-Vegetationen virkelig er undergaaet de af Lund antagne Forandringer, saa kunne disse ialfald kun for en meget ringe Deel tilskrives den nuværende Befolk- nings Markbrande; ikke blot Tilintetgjårelsen af Catanduvaen (om hvilken end ikke nogen Tradition er bleven tilbage i Minas), men selv Dannelsen af stårstedelen af Campos limpos maatte da skydes tilbage til én Tid, der ligger forud' for Europæernes An- komst. At nu virkelig de fårste Indvandrere i disse Egne ikke fandt Landets Physionomie meget væsenligt forskjelligt fra dets nuværende, antydes ogsaa ved visse historiske Kjendsgjerninger, - saasom den, at Landet langs S. Franciscofloden strax i de fårste Aar af det 18de Aarhundrede blev taget i Besiddelse og befolket i stor Udstrækning af Indvandrere, som der ikke sågte Guld, men lagde sig efter Qvægavl, hvortil Landet altsaa allerede da maa have frembudt de nådvendige Græsgange”%). Det er nu heller ingenlunde undgaaet Dr. Lund, åt den europæiske Befolk- nings Markbrande ikke stedse ere tilstrækkelige til at forklare =) Vel vare de Egne, der udgjåre de nuværende Provindser Minas og Goyaz, allerede noget tidligere blevne besøgte af enkelte dristige Eventyrere fra S. Paulo, som i Spidsen for smaae Skarer af ligesindede Ledsagere vare trængte tildeels dybt ind i disse Lande, for med væbnet Haand at hente sig Slaver blandt de der boende vilde Indianerhorder. Men naar en slig Anfører (Sertanista) havde naaet sit Maal, var han stedse vendt hjem igjen med sin Skare (Bandeira), og disse Rovertog kunne naturligvis her ikke komme i Betragtning. +) Selv i Beretninger fra de første Perioder af Brasiliens Colonisation til en - "Tid, hvor Forfatteren med Udtrykkene Campos, Campinas etc. kun kunde forbinde de fra Europa medbragte Forcstillikder. findes hyppig disse Ord anvendte om det indre Høiland. Da Martim Affonzo de Souza i 1582 anlagde Colonien S. Vicente i den nuværende Provinds S. Paulo, han der en Portugiser, som allerede i en Række Aar havde levet blandt de Vilde, og blandt andre Oplysninger om Landet ogsaa fortalte ham, at SE grip Serra do mar var ,Campos ligesom dem omkring Coimbra” gal). I sin Roteiro geral taler G. Soares om Buske, . voxe i ar ele af Provindsen Bahia ,hiinsides Catingaskoven”, campinas de sertåo” 0. s. v. 84 Campos-Egnenes nuværende Udseende; tvertimod fremhæver han udtrykkelig, at han ved at passere de dengang (1834) for 4å Aar siden Indianerne fratagne Campos de ÅAraraquara, og ved al gjennemlæse gamle Dokumenter vedrårende visse Landeiendomme, har overbeviist sig om, at Fordelingen mellem Mark og Krat og Skov paa disse Steder allerede ved Europæernes Ankomst har været saaledes, som da han besågte dem. I slige Tilfælde mener han imidlertid at kunne udlede Egnens Udseende fra. tidligere Brande, som fålgelig kun kunne tilskrives de oprindelige Indianer- Stammer, og til hvilke han såger Foranledningen deels i disse Vildes Hang til stedse at fåre Ild med sig og overalt, hvor de dvæle, at antænde Baal, hvorved de ofte selv uden Hensigt kunne have afstedkommet Brande i de tårre Campos, og deels i deres - Skik paa deres Jagter at stikke Ild paa Græsset, for at drive Vildtet hen i en vis Retning. Jeg vil ikke nægte, at denne For- klaring forekommer mig at tillægge disse sporadiske og tilfældige Markbrande meget for megen Betydning, og det er saa meget nådvendigere at betragte den noget nærmere, som det er klart, at, hvad enten det er nogle flere eller nogle færre Tilfælde, i hvilke man maa tye til den, kan Anskuelsen: om meget væsen- lige Forandringer i Campos-Vegetationen ikke opretholdes uden ved Hjælp af den; er den ikke antagelig, vil man, selv om forresten Intet tålte derfor, være nådt til. at indråmme, at Ser- rados og Campos limpos fra Begyndelsen af have vexlet med hinanden i Brasiliens indre Håiland. Det er vel ganske rigtigt, at Indianerne stedse sårgede for at have Ild i deres Nærhed, at de holdt Baalene brændende ikke blot om Dagen, men ogsaa hele Natten igjennem ved deres Sove-= steder; men jeg troer, at en nærmere Betragtning af den vilde Brasilianers Liv vil vise, at den Anledning, som denne deres Skik kan have givet til tilfældige Markbrande, ikke kan anslaaes synderligt høit. Man maa nemlig vel erindre, at det kun var enkelte af de vilde Stammer, der ved Brasiliens Opdagelse be- boede Landet, som streifede om uden Ly og uden anden Føde 82 end den, deres Jagt og Fiskeri og vilde Frugter kunde yde dem, og som saaledes levede under Forhold, der fårte det med sig, at de dagligen tændte deres Baal i Mark og Skov, snart et, snart et andet Sted, Det store Fleertal derimod havde deres smaae Plantninger af Mandioca, Mais og endeel flere Culturplanter, og i Nærheden af disse deres. Huse, som vare store nok til at ganske faa kunde rumme hele Horden, og som de beboede 3 til 4 Aar, indtil Husenes Stolper vare raadne, Palmetaget ikke længere gav Ly mod Regnen, Vildtet var blevet sjeldent i Om- egnen, og derved en Forandring af Opholdssted gjordes nåd- vendig.. Levemaaden hos disse Horder var saaledes, at der i Reglen kun gaves mindre Brug for Id udenfor Huset, medens den der brændte Nat og Dag. Den Vilde spiste ikke ved sit Markarbeide eller: paa Jagten, Maden tilberedtes i Husene af Qvinderne, til hvilke Udbyttet af Jagten eller Fiskeriet bragtes bjem; i Hytterne endelig feiredes deres Fester og Bacchanalier. Selv paa deres Krigstog og Reiser sov de Vilde ikke under aaben Himmel, men opfårte dagligen, naar den bestemte Marsch var tilbagelagt, lette midlertidige Hytter, i hvilke. de antændte deres Baal og tilbragte Natten), Oftere end de Stammer, "hos hvilke der fandtes en Begyndelse til Agerdyrkning, ville naturlig- viis de endnu raaere, uden Ly eller Le omvankende Horder ufor- sælligen kunne have været Aarsag til Markbrande; men selv i disse Tilfælde kunne de ialfald neppe være indtrufne uden i den ene Halvdeel af Aaret; thi i Regntiden vilde Ilden ikke lettelig have kunnet fænge- og udbrede sig i den friske, af den jevnlige Regn vædede Vegetation. Hvad den paaberaabte Skik angaaer, for Jagtens Skyld at stikke Ild paa Campos-Græsset, saa har man her idetmindste at gjåre med en forsætlig Anledning. til Mark- =) Smign. Gabriel Soares's Skildring af Tupinambaernes Levemaade i Tratado descriptivo do Brazil Pag. 330, og Hans Stadens Beretning om disse Vilde "i hans Bøg: Wahrhaftige Historia und Beschreibung eyner Landischaft der Wilden etc., Marburg 1557. - EET ETTER OSTE Tr Ge FEER TNTAT TERE TE 83 brande, og forsaavidt kunde man være tilbåielig til at anslaae Virkningerne af dem for stårre end af de foregaaende; men at de i og for sig kunne have været betydelige, forekommer mig dog kun lidet sandsynligt. Jeg betvivler naturligviis paa ingen Maade, at Lund ståtter sig til en positiv Erfaring, hvad denne Skik angaaer, men maa dog næsten troe, at den kun har været i Brug hos meget faa Stammer; thi, skjåndt den dog virkelig er eien- dommelig nok til at fortjene at omtales, har jeg ikke fundet den berårt i de mig bekjendte, forresten ret udfårlige, baade ældre og nyere Skildringer af de brasilianske Vildes Færden. ” Selv hos de Stammer, hos hvilke denne Maade at jage paa har været brugelig, har den dog vist kun sjeldnere været bragt i Anven- delse; ialfald er det vanskeligt at fatte, hvorledes Markbrandene kunde blive Jægerne til Nytte, uden under særegne Terrain- forholde, der kun tillod Vildtet at flygte i en bestemt Retning, og selv da neppe uden at Jægerne vare tilstede i saa stort Antal, at de kunde indeslutte det; endelig gjælder da ogsaa med Hensyn til. denne Skik det Samme, som allerede er. bemærket ovenfor, hvor Talen var om de tilfældige Vaadebrande, at den neppe har kunnet været udåvet uden i den tårre Aarstid. For retteligen at kunne vurdere den Indflydelse, som de India- nerne tilskrevne Markbrande kunne have havt paa Campos-Vegeta- tionens Physiognomie, staaer det endnu tilbage at såge at skaffe sig et Begreb om Folkemængden i Brasilien i den foreuropæiske Tid; ogsaa i dette Punkt viser det sig, at Resultatet stiller sig afgjort ugunstigt for dem, der regne paa storartede Virkninger af disse Brande. Betænker man nemlig, at de tidligste Expeditioner, der trængte ind i Landet, paa sine Steder tilbagelagde 30 til 40 Miil uden at træffe noget Menneske, sammenholder man hermed, hvor ubety- delig Befolkningen endnu for Tiden er over Tusinder af Qvadrat- mile, hvilke de oprindelige Stammer ere saa godt som i ubestridt Besiddelse aft); erindrer man fremdeles, at de Vilde vare split- ”) I den flere Tusinde Quadratmile store Provinds Amazonas, hvis Befolk- ning næsten udelukkende bestaaer af Indianere, som hidtil næsten ingen Ud 84 tede i mangfoldige Stammer, der alle kappedes om indbyrdes at oprive hinanden ved. uophårlige Feider, at endelig disse deres indbyrdes Krige bleve endmere ådelæggende derved, at de med faa Undtagelser vare Menneskeædere, kan man ikke drage anden Slutning, end at Brasilien ved Opdagelsen maa have været yderst svagt befolket; hvor stor Befolkningen dengang var, er det natur- ligviis ikke muligt at angive med nogen Sikkerhed, men vi kunne ialfald anstille en Sammeniigning, der dog vil give nogen Oplys- ning. Efter nogenlunde rimelige Beregninger mene forskjellige Forfattere for Tiden at kunne anslaae Brasiliens Folkemængde til 8 Millioner”); nu viser Erfaringen overalt, at Befolkningen i et Land tiltager i Mængde, naar den fra den raa Naturtilstand hæver sig op til Livet i faste Boliger, og naar Jordens Dyrkning udbreder sig iblandt den; men denne Forandring er ialfald jo dog foregaaet i Brasilien siden Opdagelsen, og Hundreder og atter Hundreder af stårre eller mindre Byer ere jo dog siden dette Tidspunkt fremstaaede over dets Overflade; ere ogsaa sam- tidigen de oprindelige vilde Beboere formindskede i Antal og påa mange Steder endog ganske forsvundne, saa er der til Gjengjæld Beråring have havt med de Hvide, stiger Folkemængden ikke over 30,000 ifålge en officiel Angivelse fra den brasilianske Regjering ! Aaret 1854. x) C. B. de Oliveira, Revista trimensal do Inst. hist. & geogr. dø Brazil, T, XV Nr. 5 (1851), Pag. 113. Varnhagen, Historia geral do Brazil, Madrid & Rio de Janeiro 1854, Pag. 98—99. Reybaud, Le Brésil, Paris 1856, Pag. 49. ; disse Angivelser ere de endnu uafhængige vilde Stammer ipt største Delen ikke regnede med; men deres Antal kan neppe anslaaes sg mere end nøgle faa Hundredetusinde; dem, hvem dette Overslag skulde forekomme for lavt, vil jeg minde om den uvenfor meddeelte Angivelse om Provindsen Amazonas, og dertil kun føje fålgenle Bemærkninger: 1) at der gives flere Provindser, hvor de oprindelige Beboere ere gan eller næsten ganske forsvundne; 2) at Amazonas maaskee er den af alle Provindser, der har den største indianske Befolkning, og at ialfald kun et Par andre Provindser i saa Henseende kunne maale sig med den; 3) at ilien tæller 20 Provindser. 85 i Låbet af tre Aarhundreder indvandret en heel ny Befolkning fra Portugal, Millioner af Negere ere blevne indfårte fra Afrika, og "utallige- Blandinger og Krydsninger mellem disse tre Racer have til alle Tider bidraget til at foråge Folkemængden. Over- veier man disse Kjendsgjerninger, kan man neppe betvivle, at jo Befolkningen nu er flere Gange stårre end i den foreuropæiske Tid. En Forfatter fra' den nyeste Tid, F. A. de Varnhagen, mener”), ledet af de anfårte "Grunde, at den daværende Be- folkning knap belåb sig til en Million; lad nu ogsaa dette Over- slag være for lidet, lad os i det Sted antage 2 eller endog 3 Millioner, hvor forsvindende lille er den ikke selv under denne Forudsætning i Forhold til det umaadelige Areal af 4147,000 Quadratmiil, hvorover den var udstrået. Og denne Befolkning var endda ikke ligelig fordeelt over Landets Overflade; men medens den i noget stårre Mængde flokkedes sammen langs S$6- kysten og Bredderne af de kjæmpemæssige Floder, hvor Fiske- fangsten, Krebsdyr, Muslinger og Snegle gjorde det letfere at skaffe sig Livets Ophold, vare udstrakte Strækninger i det Indre ganske blottede for Beboere. Den Indvirkning, en saa forbau- sende tynd Befolkning. ved Hjælp af de ovennævnte svage Midler kan have udåvet over de umaadelige Strækninger, Campos-Vege- tationen indtager, forekommer ialfald mig at maatte være næsten for Intet at regne. Muligviis vil man herimod gjøre den Indvending, at det jo staaer frit for at antage, at Indianerne have antændt disse Brande i Låbet af Aartusinder, og at det lange Tidsrum opvejer den ringe Kraft, hvormed Brandene have virket. Men uden at tale om, at det ialfald er en ganske ubeviislig og vilkaarlig Antagelse, såa See vi jo, at selv den nuværende Befølknings planmæssige, aarlig gjentagne Markbrande, -der, om jeg maa bruge dette Udtryk, aldrig lade Vegetationen komme til Ro, dog kun vanskeligen formaae at faae Bugt med den; skulde der hengaae Aarrækker, sg Ed 86 maaskee' lange Tidsrum, inden den samme Plet brændtes paany (og dette maae vi jo dog antage, at Tilfældet har været ved de Vildes Markbrande; thi hvilket Træf skulde bringe Ilden til stedse at fænge netop i de samme Strækninger?), maa jeg håilig be- tvivle, at slige Brande i det Hele ville efterlade noget Spor. Man maa nemlig ikke gjåre sig altfor store Forestillinger om en Markbrand. I Reglen sværtes Træstammerne, det yderste Barklag forkulles undertiden mere eller mindre, og Låvet svides; men Træerne lide (som vi ovenfor have seet) ikke mere, end at de beholde Kraft til efter en 44 Dage at springe ud paany, endog naar Ilden har dræbt deres fårste og nys udsprungne Krone; selv temmelig tynde nedfaldne tårre Grene kan Ilden sjelden ganske fortære; det visne Græs og de fleeraarige Væxters tårre Stengler blusse vel let op, men fortæres ogsaa hurtigen, og Ilden faaer sædvanlig ikke Tid til at antænde de store Buske; man seer derfor ogsaa kun sjeldent en stor Overflade i Brand paa engang; men Ilden rykker frem i et bugtet Belte, ladende de sorte hist og her endnu rygende og ulmende Tomter bag ved sig. Heller ikke udbreder Branden sig med den Lethed og Hurtighed, som Mange maaskee forestille sig; lettest gaaer den opad Bakke, eller med Vinden henad horizontale Strækninger; ' derimod udbreder den sig kun meget vanskeligen nedad Bakke, og dens Frem- skriden er sædvanligen saa langsom, at man ved en langsom Gang gaaer bort fra den; ofte ere de ubetydeligste Hindringer, saasom en uanseelig lille Bæk eller Vandgråft, ved hvis Bred Græsset og Smaabuskene ere friske og grånne, eller en ganske smal Vei nok til at sætte en Grændse for den, og en Udbredning af en Markbrand fra et og samme Udgangspunkt over flere Qua- dratmiil er Noget, jeg aldrig har seet eller hårt Tale om i Bra- silien; længe inden den kan udbrede sig saa vidt, har sædvanlig Terrainforholdene i Forbindelse med Vindens Retning standset dens Fremskridt; at Campos-Brandene dog strække sig over alle Campos-Egnene, er naturligviis kun en Fålge af, at de lidt efter lidt antændes paa saa mangfoldige Steder, og at man hjælper efter 87 ved paany at stikke Ild paa overalt, hvor Strækninger tilfældigen ere blevne skaanede af Flammerne. Langt stårre Kraft end -Mark- branden har Roca-Branden indenfor sine snevrere Grændser, da det i længere Tid ophobede Qvas og hentårrede Quiste inde- holde en rigeligere og varigere Næring for Ilden end det blotte Græs; den dræber i Reglen Træerne i Skoven omkring den rocerede Plet, især paa den Side, hvorhen Vinden driver Flam- merne. Ved Sammenståd af uheldige Omstændigheder kan den virkelig tage fat i den omgivende Skov, og faaer den fårst paa denne Maade Overhaand, er det meget vanskeligt, for ei at sige umu- ligt, at sætte Skranker for den; saaledes tilintetgjordes i Slut- ningen af forrige Aarhundrede de tætte Skove, der beklædte Serraen ved Ouro-preto, af en uførsætlig Skovbrand, og paa en Fazenda i Nærheden af Landsbyen Abrecampo fortalte Eieren mig, at Ilden fra en Roca nogen Tid får mit Besåg havde antændt et meget stort Stykke Urskov og var blevet ved at brænde i 5 Maaneder uden af man havdé formaaet at slukke den. 1 Campos derimod har jeg kun engang seet et temmeligt lille Stykke Serrado, hvor Ilden næsten i 2 Dage og 2 Nætter holdt sig brændende hist og her i Stubbe og omliggende Grene, og forkullede Stammerne usædvanligt stærkt; et Tilfælde, som vakte Beboernes Opmærk- somhed, men ikke desto mindre var Serrado'en kort Tid derpaa frisk og grån, De ved Danmarks Kyster levende Pighude. Af ent Chr. Liitken, Assistent ved rele zoologiske Museum. (Meddelt i Mådet d. 17de December 1856.) Uagtet den ved de danske Kyster levende Dyreverden vistnok væsenlig bestaaer af Arter, som ogsaa beboe Nordhavets skandi- naviske og brittiske Kyster, og som der have fundet flittige Sam- lere og talentfulde Bearbeidere, og uagtet Studiet af vor Kyst- fauna derfor ikke kan tiltrædes med - det opmuntrende Haab der at finde mange nye eller i systematisk Henseende interessante Arter eller at udfinde Forhold, som. for den zoologiske Geogra- phie just ville have nogen overordenlig stor Interesse, uden for saa vidt som det kunde være af Interesse at oplyse, hvilke af den nordiske Faunas Arter mangle i vore mindre dybe og salte Have, er det dog et fåleligt Savn, at vi for de fleste Klasser af lavere Dyr endnu ikke besidde, endogsaa blot fore- låbige Fortegnelser over de Arter, som findes ved vore Kyster. At 0. Fr. Millers zoologiæ danicæ prodromus ikke af- giver nogen heldig Veiledning i saa Henseende, er bekjendt nok”), Naar undtages Prof. Kråyers Fortegnelse over de danske Krabber”) og Dr: Ørsteds”) over de danske fritlevende Hav-— Ledorme, samt hvad der er meddelt i den sidstnævntes bekjendte Skrift om Oresundet+), besidde vi ingen faupistiske Oversigter af denne Art. En Oversigt over de ved de danske Kyster fundne £) Smign, Prof.Kråyers Bemærkninger i Naturhist. Tidsskr., iste Bd. Pg.10. =%) Naturhistorisk Tidsskrift, Iste Bd. Side 13. 2%) Conspectus annulatorum renen fasc, Imus: Maricolæ. +) De regionibus marinis, elemen menes historie mater freti esund (dissert. inaugur.) MDECCXLIV 4 89 Echinodermer vil derfor vistnok ikke savne Interesse. Vel har Dr. A.S.Orsted i sit nysnævnte Skrift) ogsaa anfårt de Arter af denne Dyreklasse, som han havde iagttaget i Oresundet;'men Kundskaben om de nordiske Echinodermer stod dengang ikke paa det Trin som nu; det viglige Værk af Diben ogKoren om de skandinaviske Echinodermerxz+) var endnu ikke udkommet, og flere af Dr. Ørsteds Bestemmelser maatte derfor blive mindre rigtige, en Mangel, som dog heldigviis blev afhjulpen ved, at Dr. Orsted meddelte hine Zoologer Exemplarer af de af ham anførte Arter, inden deres omtalte beråmte Værk om Skandi- naviens Echinodermer udkom. Ved at benytte begge Værker i Forening kan man derfor skaffe sig en temmelig paalidelig Kundskab om, hvad der af den her omhandlede Dyreklasse findes i denne Deel af vore Have, Imidlertid seer jeg mig dog i Stand til at foråge Fortegnelsen over Øresundets Echinodermer med 3 Arter, der hidtil have undgaaet Opmærksomheden, nemlig Echinus miliaris, Ophiura squamosa og -Amphiura Chiajei. Fra vore Kyster besad Museet bidtil kun enkelte Echino- dermer, indsamlede af afdåde Inspectår Måller, Pastor Lyngby iGilleleie, af Professor Steenstrup og mig i Mundingen af Odense Fjord under et Ophold paa Hofmansgave i 1852 og af Andre. Fårst iaar er dets Materiale i denne Retning blevet væsenlig foråget ved Hr, Adjunkt Lorentzens Iver og Interesse for denne Sag. Hr. Lorentzen tilbragte nemlig for sit Helbreds Skyld den Sidste Sommerferie i Hellebæk og havde tillige til Hensigt, Saa vidt hans Helbred tillod det, at. studere og indsamle de i den tilstådende Deel af Sundet forekommende lavere Haydyr, især Ånnelider og Echinodermer. 'I.denne Anledning udrustede Universi- tetsmuseet ham med Skrabe og Glas til Indsamling, hvorimod Hr. Lorentzen agtede at overlade Museet, hvad det af det Indsamlede g Pag. 70, 74 og 81. ! ””) Ofversigt af Skandinaviens Echinodermer, af M. W. von Dåben och J. Koren. Vetenskaps Akademiens Handlingar får 1844, i == 90 maatte have Brug for. Desværre tillod det ublide Sommerveirlig og Hr. Lorentzens Helbred ham kun een Gang at foretage en stårre Skrabning; men denne gav ogsaa saa godt et Udbytte af Orme og Pighude, at det meget maa beklages, at Forsåget ikke kunde gjentåges. De efterfålgende. Bemærkninger om Danmarks Echinodermer ere nærmest fremkaldte ved denne Hr. Lorentzens Indsamling, som forsynede mig med Materiale til at opklare flere Arter, om hvis rette Begrændsning, der hidtil har hersket Uvished. De ved vore Kyster iagttagne 23 Arter ere: 1 Cucumaria elongata v. Diben og Koren (Ofvers. af Skand. Echinod. p. 301, Tab. XI fig. 56 b). Som fundet af afdåde Inspektår Måller i ,,Skagerrak” kan der vel nok tilkomme denne Årt en Plads i den danske Fauna. 2. Thyonidium commune Forbes (CucumariacommunisEdward Forbes: a history of british Starfishes and other ani- mals of the class Echinodermata p.217, og efter Diben og Koren samme Forfatters C. Drummondii p. 223 og Thyone Portlockii p. 233; Thyonidium commune, Ofvers. af Skand. Echinod. p: 305). Ifålge Dåben og Koren opbevares der i Lunds Universitets zoologiske Museum Exemplarer af denne Art fra Sundet, og de samme Forfattere antage, at det er den, som ligger til Grund for Ørsteds »Holothuria fusus Zool. Dan. ?” fra Landskrone. 3. Thyonidium hyalinum Forbes (Cucumaria hyalina Forbes Brit. Starf. p. 221; Thyonidium pellucidum Diben og Koren Skand. Echinod. p. 303, Tab. XI fig. 57 og Tab. IV fig. 15—17, men ikke Molothuria pellucida Vahl i Zoologia danica Tab. 135, som formodentlig er Holothuria (9: Chiridota) lævis Fabricius). Det er ifålge Diben og Koren denne Art, som Dr. Ørsted anfårer p. 74. under Navn . af »Pentacta pentactes Jæger (Holothuria pentactes Zool. Dan.)”. 1 Univer- 91 sitetets zoologiske Museum findes et Exemplar, som Inspektår Måller har taget ved Striib. 4. Psolus Phantapus Strussenfeldt (Zoologia danica Tab. 112 og 113; Forbes Brit. Starf. p. 203; Cuvieria Phan- tapus Diben og Koren Skand. Echin: p. 313; Ungen under Navn af Holothuria squamata i Zoologia danica Tab. X fig. 1—3; smign, O. Fabricius i VidenskåbernesSelskabs Skrifter VI. Bind S. 4441 samt Diben og Korens Ofversigt 0. s.v. p-346). Iblandt de af Hr. Lorentzen ved Hellebæk indsamlede Havdyr var der 3 Unger af denne Art; Museet besad allerede tidligere et lignende Exemplar, taget af Inspektår Måller ved Hveen, samt et udvoxet Exemplar fra Hellebæk, skjænket Museet af Hr. Prof. J. Reinhardt. Paa ovenanfårte Sted have Dhrr. Diben og Koren tilstrækkelig godtgjort, at det er Unger af - denne Art og ikke af den, som Dr.,Koren har beskrevet og af- bildet i 4de Bind af Nyt Magazin for Naturvidenskaberne under Navn af Cuvieria squamata, som ligge til Grund for O. Fr. Millers Holothuriasquamata. Naar Dr.Orsted i sit oftere anfårte Skrift de regionibus marinis p. 74 nævner baade ,,Cuvieria squamata Jæger (Holothuria squamata Zool. Dan.)” og ,,Psolus Pphantapus Oken (Holothuria phantapus Zool. Dan.)” som fore- kommende i Sundet, er dette jo egentlig rigtigt nok, mén ude- lukker ikke, at den fårste jo er Ungen til den sidste. Psolus (Cuvieria) squamatus Diben og Koren forekommer sikkert ikke i de egentlige danske Vande. 5. Echinus dråbachiensis Miller (Zoologiæ danicæ pro- dromus p.235 Nr. 2846, Ech. neglectus (Lmk.) Forbes Brit. Starf, p. 172, Diben og Koren Skand. Echinod. pERYT): Blandt de af Hr, Lorentzen ved Hellebæk paa Leerbund og i 1 er det stårste kun c. 14 AR ÅCE REB å BER Je vd 14 F Tomme i Tvermaal. Blandt de mindre er der flere, som have en violet Grundfarve, grånagtige Fodgange og lange og tynde gulråde, bleggule eller næsten hvide Pigge. Paa dem passe altsaa Mi llers Ord: …pal- lidus, spinis longis albis” ret vel. Da Dhrr. Dåben og Koren have 92 vist, at Millers E. dråbachiensis ikke kan være nogen anden Årt end den, som senere Forfattere have kaldt Æ. neglectus, maa det ældre Muilerske Navn gjenindsættes i sin Ret, uagtet en saa local Benævnelse kunde synes mindre heldig for en over alle nordiske Have vidt udbredt Art, hvis den ikke bevarede Erin- dringen om et i dén nordiske Zoologies Historie betydningsfuldt Sted. Ifålge Diben ogKoren er det Ørsteds ,,E. esculentus L.” 6. Echinus esculentus Linné (Diben og Koren Skand. Echin. p. 264; E. Sphæra Miller zoologiæ danicæ prodr. p..235 Nr. 2845, Forbes Brit, Starf.. p. 449). optages. som dansk Art, da der i det kongelige naturhistoriske Museum forefindes: en ganske lille Unge af.denne Art, som er taget paa Håøiden af Læsså og i 20 Favnes Dybde. Den nævnes ogsaa af Prof. Leuckart”) som forekommende ved Helgoland og af Diben og Koren som forekommende. i Kattegattet, men med den Tilfoielse, at den ikke gaaer ind i Sundet. 7. Eehinus miliaris Leske (Forbes Brit. Starf. p. 161; Echinus virens Diben og Koren Skand. Æchinod. -p. 274, Tab. X fig. 43—45), en ved vore Kyster almindelig, men ikke tilforn bemærket Art, Den er saaledes taget tilligemed foregaaende paa Hoiden af Læss&, tilligemed Ech. dråbachiensis ved Helilebæk af Adj. Lorentzen, af Hr. Proprietair Fiedler til Seved& i Store Belt paa 14-Favnes Dybde og paa Steenbund, af Adjunkt Lassen ved Aarhus ogxaf Prof. Steenstrup og mig ved Hals i Ind- låbet til Odense Fjord. Nedenfor skal jeg meddele en Beskri- velse af denne Art. og forsåge at godtgjåre dens Identitet med Echinus virens Dib. Kor. 8. Echinocyamus angulosus Leske (Spatangus pusillus Z00- logia Danica Tab, 91 fig. 5—6; Echinocyamus pusillus Forbes Brit. Starf. p. 475) er taget af Orsted ved Kullen og af Prof. Steenstrup og mig ved Hals: +) Frey und Leuckart, Beitråge zur Kenntniss wirbelloser Thiere. 1847. p- 139. > BROR isen ER SE ERE EEN FE ERE RE EET ET ES Er SENE EJE FEE TNREDT ES ET NERE ERNE] sst REE oe SEES Eee - 93 9. Amphidetus cordatus Pennant (Forbes Brit. Starf. p. 190, Diben og Koren Skand. Echin. p. 285; Spatangus flavescens Abildgaard Zoologia Danica Tab. 94) er taget i talrige Exemplarer af Lorentzen ved Hellebæk paa Leerbund og i 16—18 Favnes Dybde. 10. Spatangus purpureus Miller nævnes af Prof. Leuckari+) som forekommende ved Helgoland og kan vel derfor ogsaa op- tages i den danske Fauna. H. Asteracanthion rubens Miller og Troschel (System der Asteriden p. 17; Uraster violacea Forbes Brit. Starf. p. 9(?); Asterias violacea Ehbrenberg, Abhandlungen der kånig!. Akademie zu Berlin, 1835, p. 31, Tab. VIII fig. 141) er almindelig ved vore Kyster og i Østersåen. Museet besidder Exemplarer fra Hellebæk, Aarhås og Hals. Om denne Årt og dens Forskjellighed fra Ast. violaceus O. F. Miller skal jeg i det Fålgende yttre mig udfårligere, 1?. Cribrella sanguinolenta Miiller (AÅsterias sanguinolenta og Åsterias pertusa O. Fr. Miller z0o0l. danicæ prodr. p. 234— 235 Nr. 2836 og 2839; A. pertusa O. Fabricius i Videnska- bernes Selskabs Skrifter 41826 p. 41, Tab. IV fig. 2; Cri- bella oculata Forbes Brit. Starf. p. 100; Æchinaster oculatus Miller og Troschel System der Asteriden p. 24; Echi- master sanguinolentus Sars i Archiv fir Naturgeschichte 10de Bd. (1844) p. 169, Tab. VI og i Fauna littoralis Nor- vegiæ iste Hefte p. 48, Tab. 8; Æchinaster Sarsii Miller og Troschel i Archiv fir Naturgesch. 10de Bd. (1844) p-178; Echinaster oculatus Diben og Koren Skand. Echinod. p. 241— 43). Af denne Art har Hr. Lorentzen ved Helle- bæk faaet eet Exemplar, og efter de sidstnævnte Forfattere er ” det den, som hos Ørsted er -anfårt under Navn af AÅsteracan- thion roseus som funden ved Hveen. 1 en Afhandling om de grånlandske Echinodermer, som jeg haaber om kort Tid at kunne forelægge denne Forening, skal jeg vise, at denne Art Eg 94 S ikke er en ægte Æchinaster, og at et af Millers Artsnavne bår beholdes. 13. Solaster papposus Linné (Forbes Brit. Starf. p. 4112, Cuvier le råégne animal, edition illustrée, pl. 4 fig. 1) er funden af Orsted ved Hellebæk og Hveen, af Måller ved Striib, af Lorentzen ved Hellebæk, af Adjunkt Holm ved Aarhus og afLyngby ved Gilleleie og er altsaa ikke sjelden i Kattegattet og den nordlige Deel af Sundet. Museets danske Exemplarer ere enten smaae Unger eller kun halvvoxne. 14. Solaster endeca Linné (Mantissa plantarum p. 543, ForbesBrit. Starf. p. 109) er funden af Lorentzen ved Helle- bæk og af Ørsted tillige ved Hveen. Id. ÅAstropecten Nilleri Miller og Troschel (Wiegmanns Archiv fir Naturgeschichte 1OdeBd. (1844) p. 181, Duiben : og Koren Skand. Echinod. p. 247, maaskee ogsaa identisk med Åstrop. echinulatus Mill. Trosch. 1. c.; AÅsterias aran- ciaca MillerZool. Dan. Tab. 83, Forbes Brit. Starf. p. 130). Taget af Professor Kålliker vedFår, af Lorentzen (2 Exem- plarer) ved Hellebæk paa Leerbund og i 10—20 Favnes Dybde og af Orsted ved Hveen. Om den formodede Identitet af.de to af Miller og Troschel. opstillede Arter, som jeg blot antager for Varieteter, see nedenfor. 16. Åstropecten squamatus Miller og Troschel Il. c-, taget af Prof. Kålliker ved Får. 17. Ophiura ciliata Retzius (Ophiolepis ciliata Miller og Troschel, System der Asteriden p.91 (Beskrivelsen, men ikke alle Synonymerne); Ophiura texturata (Lamk.) Forbes Brit. Starf. p. 22). 2 Exemplarer af denne Art har Museet erholdt fra Jyllands Vestkyst (Svineklev) gjennem Universitetets zootomisk- physiologiske Museum. Derimod er mig intet Factum bekjendt, der kunde tyde paa, at denne Art ogsaa findes i Kattegattet eller i Sundet og Bælterne. 18. Ophiura albida Forbes (Brit. Starf. p. 27) blev taget af Hr, Lorentzen i en stor Mængde Exemplarer ved Helle- 95 bæk paa Léerbund og i 16—18 Favnes Dybde; den er ogsaa taget af Måller ved Striib og af Proprietair Fiedler i Store Bælt paa Steenbund og 14 Favnes Dybde, og er vistnok i det Hele almindelig ved vore Kyster. Farven var i levende Live, efter Opgivelse af Hr. Lorentzen, blegråd. 19. Ophiura squamosa Litken (Videnskabelige Medde- lelser fra den naturhistoriskeForening for 1854, S.400). Blandt de af Hr. Lorentzen ved Hellebæk samlede Ophiurer af den foregaaende Art fandtes ogsaa et lille Individ, som jeg kun kan henfåre til den af mig under Navn af Ophiura squamosa opstilte grånlandske Art. Da jeg ogsaa har seet Exemplarer af denne Art i Prof. Sars?s Samling fra det nordlige Norge, er det formodenlig en temmelig vidt udbredt, men hidtil overseet Art. 20. Ophicopholis aculeata (Lin.) Muller (Z00l. Dan. Tab. 99; Ophiocoma Beilis Forbes Brit. Starf. p. 53; Ophiolepis scolo- pendrica Mill. og Trosch. Syst. d. Asterid. p. 96). Almin- delig ved Hellebæk. 21. Amphiura filiførmis Miller (Asterias filiformis Zo0l. Dan. Tab. 59; Ophiocoma filiformis Forbes Brit. Starf. p. 40; Ophiolepis filiformis Diiben og Koren Skand. Echinod. p-243). 3. Exemplarer fra Hellebæk ved Lorentzen. 22. Amphiura Chiajei Forbes? (Transactions of the Linnean society Vol. XIX p. 2d, Tab. 44 fig. 14; Ophiolepis Sundevalli Joh. Miller: Ueber den allgemeinen Plan in der Entwickelung der Echinodermen, Abhandl. der Akad. zu Berlin 1852, p. 38; men ikke Opkhiolepis Sundevalli Mill. ogTrosch.System derAsterid. p.93; Ophiocoma Chiagii Forbes?, report on theinvestigation of british marine Zoology by means of the dredge, iReport ofthe british associalion, 4850). Exemplarer fraHellebæk vedLorentzen. Et i det kongelige naturhistoriske Museum opbevaret Exemplar er taget paa Håiden af Læssé og i 15 Favnes Dybde. Om denne og den foregaaende Art meddeles nedénfor nærmere Oplysninger. 23. Ophiothrix fragilis Miller (Asterias fragilis Zool. Dan. Tab. 98; Ophiocoma rosula Forbes Brit, Starf. p. 60) nævnes 96 af Ørsted, men med Tilfåielse af ,,ubi?”, og af Leuckart som forekommende ved Helgoland og træffes derfor vistnok ved vore Kyster. Dette er vel derimod tvivlsomt om Amphiura neg- lecta Forbes (Ophiolepis squamata Miller og Troschel), som ogsaa anfåres som helgolandsk, men som formodenlig kun fore- kommer. paa Steder, hvor Kysten er dannet af Klipper. Denne Fortegnelse over Danmarks Echinodermer vil vistnok endnu kunne vente nogen Forågelse. Med Undtagelse af Astro- pecten squamalus, der hidtil kun kjendes fra Får, forekomme alle vore Arter baade ved de norske og ved de engelske Kyster, af hvis Fauna vor, som ovenfor bemærket, kun er et Udtog. Om nogle af de i det foregaaende anfårte Arter maa jeg meddele nærmere Oplysninger, nemlig om Echinus miliaris og E. virens, Asteracanthion rubens og AÅ. violaceus, Åstropecten Miilleri og A. echinulatus, samt om Amphiura filiformis. og Å. Chiajei. Om Echinus miliaris og E. virens Dib. Kor. De af Hr. Lorentzen ved Hellebæk indsamlede Exem- plarer stemme ganske med Forbes's Beskrivelse. Formen er noget nedtrykt. Skallens Farve er.rådlig med en lysegrån Stribe ”ned ad hver Fodgang; Fådderne sidde 3 Par sammen i en lidt skraa Række; Randen omkring hver. enkelt Par er glat, men Fodgangene forresten fint kornede. Knuderne ere lysegrånne, Fodstykket mat, den egentlige Ledkugle derimod blank. "I hvert Interambulacralrum er der kun 2 Rækker store Knuder, paa et af vore stårste Exemplarer 43 i en vertical Linie; paa Ambulacral- rummene cer der ligeledes kun-2 Rækker, hvis Knuder endogsaa forst i Nærheden af Dyrets stårste Omkreds blive lige saa store som Knuderne paa Interambulacral]rummene, men paa den hvælvede Side af Dyret i Stårrelse staae midt imellem hine stårre Knuder og de Smaaknuder, der ere tyndt stråede om mellem dem "paa alle 40 Felter. Den skarpt udprægede Forskjel mellem de store Øg og de smaae Knuder svarer naturligvis til en lige saa skarp For- skjel mellem Piggene af fårste og anden Rang, hvilke sidste kun have det halve eller 1 af de fårstes Længde. Piggene ere tem- melig lange — de længste næsten lige saa lange som Dyrets Héide — spidse, riflede og glindsende; under Mikroskopet seer man ikke noget til de fine Tverstriber, der findes hos de fleste andre Echint, selv høs Ech. pulchellus Agass., og ere saa tydelige hos Æch. drøbachiensis Mill.;- derimod ere de overstråede med smaae ophåiede Pletter baade paa de fordybede Riller og paa de med dem afvexlende ophåiede Ribber. Af Farve ere de grønlige ved Grunden, men rådlige i deres yderste Deel. Paa hver Gieplade er der 1 Pig og paa hver Genitalplade en Række af 3 Pigge, tilsammen dannende en Kreds om Skallens åvre Aabning. Denne. udfyldes af en Kreds af nogle faae Skjæl, af hvilke et er meget stårre end de andre, og mellem hvilke Anus ligger excentrisk. Herved afviger denne lille Art fra Ech. drébachiensis, med hvilken den har megen habituel Lighed, men hos hvilken Analskjællene ere meget . talrigere og ligge i flere uregelmæssige Kredse udenom hin- anden. Indsnittene i Skiven omkring Munden ere ikke meget dybe. Mundhuden dækkes tæt af mange småae paa tvers aflange Skjæl, der aftage i Stårrelse og Tæthed ud imod Periferien, samt af 40 store runde Plader for Mundfådderne. Ved dette Forhold. karakteriserer Ågassiz som bekjendt Underslægten Psammechinus, hvorved jeg dog maa bemærke, at store grånlandske Exemplarer af Echinus dråbachiensis (neglectus Lmk.) frembyde en lignende, om end ikke saa tæt Beklædning af Mundhuden. Ligesom andre Echiner varierer denne Art i Henseende til Piggenes Længde og i Henseende til Farven. I den sidste Hen- seende synes locale Forhold at gjåre »sig gjældende; de oven- nævnte Exemplarer fra Hellebæk stemme ret vel med de af Forbes beskrevne engelske. Paa nogle Exemplarer fra Færå og paa det fra Kattegatlet paa Håiden af Læsså ere Piggene farvede med flere afvexlende rådlige og lyse, næsten farvelåse Ringe, Museets Exemplarer fra Aarhus, fra Indlåbet til Odense-Fjord og fra 7 ; 98 Store-Belt ere derimod aldeles lysegrånne baade paa Skal og Pigge; et Exemplar fra Gåthaborg (ved Lector V.Prosch) og På Exemplerer fra Sandefjord (ved Cand. philos. J. Koch) ere lysegronne, men Piggene violette i Spidsen; endnu tydeligere er dette sidste paa et Exemplar fra Norge, hidrårende fra Dr. Koren. Jeg troer imidlertid ikke, at disse Farveforskjelligheder ere andet end locale, uagtet Dhrr. Diben og Koren have undersågt Exem- plarer i Hundredevis og altid fundet dem grånne med violette Pigge. Artens Udbredning er idvrigt ikke nåiagtig bekjendt; "den kjendes fra de fleste engelske Kyster, fra Kattegattet, Store- Belt, Færåerne og den norske Kyst, men ikke fra Finmarken. Museets største Exemplar har ligesom Dibens og Korens uden Piggene en Håide af 152 og et Tvermaal af 257”, "De længste Pigge ore GT. Som ovenstaaende Fremstilling udviser, antager jeg Echinus miliaris Forbes og E. virens Diben og Koren for identiske. Af samme. Mening synes Prof. Sars at være, naar han”) blandt de norske Arter opfårer ,,Æchinus miliaris Leske (E. virens Dib. og Kor.)”. ; Om Asteracanthion rubens og violaceus samt om en nærstaaende Art fra Magellanstrædet. Da de Herrer Miller ogTroschel udgave deres System der Asteriden, antoge de, at der ved de nordiske Kyster gaves 4 Arter af - Slægten AÅsteracanthion, nemlig A. glacialis, roseus, violaceus og rubens, foruden A. polaris, som kun var kjendt fra Grånland. Senere forenede de rigtignok, ståttende sig til den lagttagelse, at der i Ostersåen forekom smaae violette Så- stjerner, der éiensynligen ikke vare andet end Ungerne af den stårre råde Form, der opholdt sig paa noget dybere Vand, År- terne Å. rubens og violaceus og forenede dermed hypothetisk ogsaa 4. polaris, hvori de, som Professor Steenstrup senere har w) Bemærkninger over det adriatiske Havs Fauna, sammenlignet med Nord- havets. S. 14. Je i AS 99 vist, havde Uret. Nogle Aar senere beskrev Sars i Archiv fir Naturgeschichte og i Fauna littoralis Norvegiæ en lille norsk Art under Navn af Asteracanthion Miilleri. Diben og Koren fulgte i deres udmærkede Arbeide over Skandinaviens Echinodermer J. Miller og Troschel i ikke at distinguere mellem A. violaceus og rubens. Omtrent paa samme Tid som System der Asteriden udkom Forbes?s history of british Starfishes;” her antoges 3 Arter: Uraster violacea, rubens og hispida Pennant. Om denne sidste Art er det vanskeligt at sige noget, da Beskrivelse og Afbildning ere mangelfulde; de to andre synes at være de samme som Millers og Troschels violaceus og rubens, men med ombyttede Navne. Senere be- arbeidede Brandt”) de af Middendorf fra det okotske Hav, Behringshavet og det hvide Hav hjembragte Asterider; han fandt deriblandt 3 Arter, 4. ochotense, camschatlicum og distichum, alle forskjellige fra den Art, han ansaae for' at være den rette Å. rubens. Senest har Stimpson ved Manan troet at gjen- finde baade ÅA, rubens, violaceus og Miilleri og desuden opdaget ivende nye Arter, 4.albulus og littoralis, og Professor Steenstrup har i flere Foredrag gjort Rede for de 3 ved Grånland levende Arter, af hvilke den ene er A. polaris Mill. Trosch. og en meget di- stinkt Art, men af Fabricius forvexlet med Å. rubens tilligemed en med A. Miilleri nærbeslægtet, men dog fra denne forskjellig Årt, A.grånlandicus Stp.; den tredie Art, A. problema Stp., er be- slægtet med A. albulus Stimpson, om ikke identisk med denne. : Der er altsaa opstillet ikke faae Arter, men dermed ere de nor- diske Asteracanthion-Arter endnu ikke tilfulde udredede. Der ér to Forhold, som man hidtil ikke tilstrækkelig har be- nyttet til Artsadskillelsen, nemlig om Rygfodsporerne staae enkelt- vis eller i Hobe mellem Piggene og Hudskelettets Masker, og om Årmene ere 5 eller 6, i hvilken Henseende der ikke synes " TDr, AT riidesaliir Reise in ar åussersten Norden und Osten Siberiens. Bd. II. Zoologie. 1 Theil. 1851. et fle 100 at være saa megen Variation, som man hidtil har antaget Thi Å. roseus har aldrig mere end 5 Arme, og naar Dhrr. Miller og Troschel ogsaa angive 6, var det, som Prof. Steenstrup har oplyst, fordi.de med den forvexlede den gronlandske Å. pro- blema ; A. roseus forekommer slet ikke i Grånland. Derimod have A.problema og polaris med faae Undtagelser stedse 6 Arme. Lade vi altsaa ude af Betraginingen de sexarmede Arter og dem, som mellem Rygskelettets Masker kun have enkelte Porer, nemlig A. polaris, problema (albulus?) og Miilleri samt A. grånlandicus; fremdeles Å. glacialis og roseus, der ere let kjendelige og ingen Vanskeligheder frembyde, bliver det egentlig kun Forholdet mellem A. violaceus og rubens, der trænger til at oplyses. — Det maa herved bemærkes, at Beskriverne have lagt vel megen Vægt paa Årmenes Form og Længde; deres Form er det vanskeligt at bedåmme af tørrede Exemplarer, og deres Længde vexler meget, uafhængigt af Alderen, saaledes som allerede Brandt paa ovenanfårte Sted har vist. Af. de Såstjerner, hvorom Spårgsmaalet her er, besidder Museet Individer fra Færd, Island, Norge (Christianiafjord) og Kattegattet. De fra Færå og Island tilhåre een Art (A: violaceus M. Tr.), de fra Norge og Kattegattet en anden (A.rubens M. Tr.)- Af hin "haves deeis ganske smaae, deels stårre Exemplarer, indtil et Tvermaal af 9 Tommer; af den sidste alle Størrelser indtil 4 Tommers Armvidde. Den meest idinefaldende Forskjel er, at den færåske og. islandske Art har færre Pigge, men ' disse ere tæt omgivne af Pedicellarighobe; hvorimod den ved vore Kyster forekommende Form er tættere besat med Pigge, men yderst tarveligt udstyret med Pedicellarier. Dette Forhold synes virkelig at være det bedste Skjelnemærke imellem dem; de andre Forskjelligheder ere mere relative, Hos" Asteracanthion rubens Miiller og Troschel er der af | de saakaldte Furepapiller i Regelen 2 paa hver af Furens Rand- plader; dog kan der ogsaa inderst ved Skiven være 3 eller læn- gere ude skiftevis 2 og 4 paa hver Randplade. Hist og her 101 sidder en enkelt stor langarmet Tang (Pedicellarie) paa disse Furepapiller. Parallelt med Furepapillerne låber dernæst et Bælte af noget stærkere butte Pigge, der sidde 3 eller inderst stundom 4 sammen i hver af de skraae Tverrader; derefter fålger paa Siderne af Armene endnu en skarp udpræget Linie af noget svagere Pigge, 2 eller 3 sammen paa hver Plade, men dog nogenlunde i en og samme Linie. Saavel paa og om disse som paa og om det nysnævnte lavere liggende Bælte af Pigge sidde enkelte Tænger, men der ér ingen Krandse af dem ved Pig- genes Grund, skjåndt man ogsaa her ligesom hos den næste Årt kan -skjelne mellem de smaae Pedicellarier ved Piggenes Grind og de stårre, der forekomme enkeltvis og sparsomt mellem Piggene. Paa Armenes Ryg ere Hudskelettets Masker be- satte med mange lave og tynde Pigge. Ved Armenes Grund vil man kunne tælle c. 9 i en Tyerrække. Deres Anordning er al- deles uregelmæssig med Undtagelse af Armens Midte, hvor de forene sig til en bugtet Linie langs ud ad Armens Ryg. Pedi- cellarier ere meget tyndt stråede om i Mellemrummene mellem Rygpiggene eller ved Grunden af disse, men danne aldrig Hohe eller Kredse om dem. De større Tængér iagttages kun paa Skiven og paa Armenes Sider og Bugflade, men ikke påa Årmenes Ryg. Piggene bre trinde, butte og ofte lidt opsvulmede i Enden, saa at de blive næsten kålleformige; tillige ere de ru af udstaaende Spidser, saa at de faae Lighed med Stridskåller, — De her be- skrevne Exemplarer ere fra Kattegattet; hele Dyrets Tvermaal er c. 4 Tommer, Skivens ikke fuldt 1 Tomme; Armene ere altsaa tem- melig slanke. I levende Live vare de Exemplarer, som jeg har Af dem, som Seet, ovenpaa smukt blaae, underneden orangeråde. vare de Adjunkt Lorentzen har indsamlet ved Hellebæk, stårre råde, de mindre violette, de ganske smaae igjen lyse- råde, — Hos Unger med et Tvermaal af 19mm og 6mm i Skive- tvermaal er Hudskelettets Net endnu kun ufuldstændigt og bærer kun nogle faae, tynde, i Spidser udlåbende Pigge; Furepapillerne og de nærmeste 2 Pigrader bestaae endnu kun af enkelte 102 Pigge, og Rygfodsporerne sidde enkeltvis mellem Skelettets Masker, saaledes som Ehrenberg ogsaa afbilder det hos sin »ÅAsterias violacea”. — Museet har, som ovenfor bemærket, Exem- plarer af, denne Art fra Kattegattet og fra Christiania- fjord. — Jeg antager det for at være Asteracanthion rubens i System der Asteriden og for at være den, som Brandt beskriver i Middendorffs Reise efter Exemplarer fra Dieppe under Navn af Asteracanthion rubens, samt for at være Ur- aster violacea Forbes. Jeg ståtter mig i denne Henseende navnlig til, at Miller og Troschel tillægge den talrigere Ryg- pigge end AÅ. violaceus og angive Pedicellariekrandsene om Piggene for at være ,svage og ofte utydelige”; Brandt tillægger ogsaa sine Å. rubens mere spredte og mindre talrige Pedicellarier. Men det er egentlig kun fordi Forbes”'s Uraster rubens aaben- bart er min næste Art, at jeg anseer hans U. violacea for at være denne. Ogsaa Ast. violacea Ehrenberg (die Akalephen des rothenMeeres ete. I. c.) synes at være Ungen af denne Årt. Åsteracanthion violaceus Miller og Troschel (Asterzas violacea 0. Fr. Miller, Zool. Dan.) synes at opnaae en betydeligere Størrelse end den foregaaende Art; af to af.de største foreliggende Exemplarer har det ene 6, det andet 9 Tommer fra den ene Årm- spidse til den anden og et Skivetvermaal respective af 44 og 43”; nogle have korte og tykke Arme, andre længere og slankere Arme, altsaa omtrent som hos den foregaaende Art. Furepapillerne sidde, som det synes, constant skiftevis 2 og 4 paa hver Plade, saa at de tilsammen danne 3 Rækker; henimod Spidsen af hver Papil sidder der en Deel store langgrenede Tænger. I det derpaa fål- gende Pigbælte der 2, undertiden 3 eller flere, butte og tykke Pigge i hver skraa Tverrad; paa hver Pig sidder der en heel Deel smaae Pedicellarier, men ogsaa ofte tillige en enkelt stårre Tang. Mellem dem og den næste Pigrække er der derimod mange stårre langgrenede Pedicellarier. 1 den Pigrække,. der danner Grændsen mellem Armens Ryg og Sider, sidde Piggene enkeltvis eller 2 og & paa samme Plade, dog kan der ogsaa være 3; ligesom Ryg- piggene have de hver en tæt Kreds af smaae Tænger om deres Grund, medens stårre Tænger i stor Mængde ere spredte i Mellemrummene mellem Piggene overalt paa Årmenes og Skivens Ryg. Rygpiggene ere anordnede efter samme Princip som hos Å. rubens, men ere færre og stærkere; dog er der i denne Henseende en ikke ringe Variation indenfor Arten. Hvor Armene ståde til Skiven danne Piggene ofte ligesom en Kreds om denne. Piggene have samme Form som hos A. rubens og frembyde især hos ældre Exemplarer en tydelig Lighed med Stridskåller. — Museet besidder Exemplarer i alle Stårrelser lige ned til Exemplarer med 2 Tommers Tyermaal og endnu mindre fra Færåderne; de have slanke Arme, hvorimod to islandske Exem- plarer med respective Si og 30mm ; Tyermaal have meget korte og brede. bladformige Arme. — Hos Ungerne ere Piggene ligesom hos de andre Arter faae i Tallet i Sammenligning med de ud- voxne; ved de faae Pigge, omgivne med tætte Hobe af Pedicel- larier, have de nogen Lighed med Ast. glacialis. A. rubens og violaceus ere næsten endnu lettere at kjende fra hinanden som Unger end som voxne. Derimod kunde Ungerne af ÅAst. violaceus let forvexles ned Ast. Miilleri, naar ikke Tilstedeværelsen af store langarmedePedicellarier paa Armryggen viser, at de tilhåre Ast. violaceus. Porernes Antal afgiver ogsaa et ret godt Kjendemærke, I det mindste finder jeg hos Exemplarer med 2. Tommers Tvermaal endnu stedse 3—4 Porer siddende sammen; men paa endnu yngre Exemplarer synes de rigtignok at sidde enkeltvis ligesom hos Ungerne af A. rubens. Det ér alt hemærket, at Museet besidder nen af denne Art fra Færå og fra Island. 0. Fr, Millers vare fra Christianiafjord. Hverken denne Forfatters Beskrivelse eller Afbildning lade nogen Tvivl om, at det er denne Art, især Ud- lrykkene ,discus tuberculis granulosis, granula innumera. (9: .de smaae Pedicellarier) aculeum e medio prominentem plurimis cir- culis cingunt”. Forbes's Beskrivelse af hans Uraster rubens stemmer ogsaa meget godt, navnlig Beskrivelsen af Pedicel- lariernes Stilling. Hans Uraster hispida Pennant er kun ufuldkommen afbildet og beskrevet; maaskee er det A. Milleri 104 Sars, da den skildres som lille, men Forbes dog bestemt urgerer dens Selvstændighed som Art; forresten minder Afbild- ningen ogsaa om Museets kortarmede islandske Unger af Ast. vio- laceus. Hvad Brandt anfårer om -sin Aster. ochotense passer ogsaa ret godt paa den her omhandlede Art, uden at jeg dog ligefrem tår paastaae deres Identitet, — Hvilken Udbredning disse to nærbeslægtede Arter, A. violaceus og rubens, have, er endnu ikke muligt at sige, da de saa ofte ere blevne forvexlede eller slaaede sammen; maaskee er ÅA. rubens en mere sydlig, A. vio- laceus en mere nordlig Form. Deres Navne ere uheldige, deels i og for sig, deels fordi det vistnok vil være vanskeligt at af- gjøre, hvilken af dem der er Åsterias rubens Linné, og det var maaskee bedst reent aft opgive dem begge, da den Farvenuance, som de udtrykke, neppe har nogen Betydning som Artsmærke. Jeg har allerede ovenfor antydet, at AÅsterias rubens hos Fabricius ikke er nogen af de her omhandlede Arter. Et andet Spørgsmaal er, om Goulds Åsterias rubens%+) fra Massa- chusetts eller de Arter, som Stimpson i sin Oversigt over de lavere Dyr, der forekomme ved Oen Manan i Fundy-Bugten ””), opfårer som Åsteracanthion violaceus og rubens kunne være nogen af de her omhandlede Arter;-jeg har vel i Prof. Sars's Sam- ling seet en saakaldet ,Ast. rubens” fra Massachusetts og i Universitetsmuseet i Christiania en lignende Form fra Newfound- land, men uden at have havt Leilighed til en nærmere Under- søgelse, da andre Spårgsmaal optoge min Tid, og jeg dengang endnu ikke havde udredet Forholdet mellem de nordeuropæiske Arter. ; Uagtet Dhir. Miller ogTroschel i Archiv fir Natur- geschichte have meddeelt, at Berliner-Museet har erholdt Astera- canthion rubens fra Chili, kan man vistnok a priori benægte Be- =) Report of the invertebrata of Massachusetts. Cambridge 1841. ££) Synopsis of the marine Invertebrata of Grand Manan (Smithsonian con- tributions). : - ne ver Klare ESS 105 stemmelsens Rigtighed, saa meget mere som disse Forfattere den- gang under Navn af A. rubens forenede 3 Arter foruden Exem- plarerne fra Japan, om hvilke en lignende Mistanke vel nok tår udtales. Museet har fra Gouvernår' Schythe i Puntas- Årenas ved Magellanstrædet erholdt nogle Exemplarer af en ny Årt af denne Gruppe. Jeg kan naturligvis ikke vide, om denne Art ogsaa forekommer ved Chili og saaledes kunde have givet Anledning til den formodede Forvexling, men vil dog ikke und- lade til Sammenligning med de nordiske Former at meddele nogle nærmere Oplysninger om den. Jeg har kaldt den: Åsteracanthion antareticusLitken, Den har 4 eller 5%) temmelig korte Arme. Bugfurernes Randpigge ere cylindriske og staae i en tæt, men enkelt Række; indenfor dem og ved deres Grund, nemlig mellem Piggene og Fådderne og lidt op i Bugfurerne, sidder en Række Pe- dicellarier, der vel ere temmelig store, men ikke saa langgrenede som hos ÅAst. rubens. Derefter fålger en dobbelt Række af lig- nende, men kortere Pigge, siddende 2 og 2 sammen. Hele den &vrige Deel af Huden er fra den næste Pigrække af, der danner Grændsen mellem Armenes Sider og Ryg, tyndt og uregelmæs- sigt besat med lignende korte, butte og ru Pigge som hos Åst. violaceus.… Mellemrummene ere overstråede med en Mangfoldig- hed af smaae Pedicellarier, der dog ikke ordne sig i Kredse om Piggene. Madreporpladen ligger mellem Midten af Skiven og en af Armvinklerne. : Om Astropeeten Målleri og echinulatus. Som Typus for Astropecten Miilleri, naar derved tænkes paa den af O. Fr. Miller i Zoologia danica Tab. 83 afbildede og Side 3 i 3die. Helte beskrevne Art, maae norske Exemplarer aabenbart gjælde, Da Museet er saa heldigt at besidde 3 Exem- plarer fra Norges Kyst, deriblandt et meget smukt fra Dr. Koren i Bergen, skal jeg derefter meddele en udførlig Beskrivelse af Arten, i %) Af Museets Exemplarer har dog kun det ene fire Arme. 106 Det omtalte Exemplar fra Dr.Koren har fra den ene Arm- spids til den anden en Bredde af A8gmm; Skivens Tvermaal er f4mm, Randpladernes Antal paa hver Side af hver Arm 'c. 23. Den Deel af Årmene, som er beklædt med de saakaldte Paxiller — Randpladerne "altsaa ikke medregnede — har ved Grunden en Bredde af $um, hvilket er 4 Gange saa meget som Randpladernes Bredde samme- steds. Disse Paxiller ere paa Armenes Rygside ordnede i Tver- rækker, 2 eller 3 for hver Randplade; midt ud ad Ryggen paa hver Arm er der dog et Længdebælte , hvor denne Anordning ikke finder Sted. Paa Skivens Ryg ere de stillede overordenlig fæt ved hinanden; Madreporpladen ligger nærmere ved Årmvin- kelen end ved Skivens Midtpunkt, men er dog adskilt fra Rand- pladerne ved et lille Bælte af Paxiller. Randpladerne ere be- klædte med Korn, som midt paa hver af de hvælvede Plader ere mere runde og butte, men i Nærdeden af de dem adskillende Furer blive finere og tyndere%). Paa hver åf de 2 Plader, der. ligge inderst i Armvinkelen, er der paa det her beskrevne Exemplar, men ikke paa to andre norske Exemplarer, nær- mest ved Skiven et stårre Korn ligesom en lille Knude. Paa Bugsiden er der' nærmest Bugfurerne, paa hver Side af disse, en Række af Grupper af 6—7. temmelig lange og "tynde, trinde eller fladtrykte=+) Pigge, af hvilke 3 vende indad mod Fådderne, de åvrige mere udad; af hine 3 er den midterste kjendelig længere end de andre 2. Af disse Piggrupper er der regelmæssigt skiftevis 1 og 2 for hver af de bréde, men korte Armbugplader, der beklæde Armen fra hine Piggrupper og til F) Dhrr. J. Miller og F. M. Troschel udtrykke sig saaledes: ,,aus der Granulation der dorsalen Randplatten treten einzelne (2—4) sehr kleine granula-artige Stachelchen hervor, welche eine Qverreihe in Beziehung auf die Arme bilden”, Forholdet er jo ikke meget forskjelligt fra det her beskrevne, men dog ikke ganske det samme. +) Den Forskjel, som der i Henseende til Graden af denne Sammentrykning kan være, har vistnok ikke den Betydning, som tillægges den i Mållers og Troschels Diagnoser af de her omhandlede Arter. re 73%, FERRE ERNE 407 Randen. Nærmest ved Munden forvandles disse Piggrupper til 4 sammentrykte lodrette Pigkamme; af de til de to inderste af disse Kamme henhårende Pigge ligge dog de yderste horizontalt, saa at de kunne dække Munden. - Armbugpladerne ere temmelig tæt beklædte med kørte og flade skjælagtige Pigge. I selve Kanier mellem Ryg- og Bugfladen bære de hver en stor, sammentrykt, inderst ved Armvinkelen mere bred, længere ude smallere, lancet- dannet Pig; ovenover den eller ved Siden af den sidder gjerne en meget mindre, indenfor den i Retningen mod Armens Bugfure ligeledes constant en lignende omtrent halv saa stor Pig; i Årmens inderste Deel nærmest Armvinkelen iagttages i Linie med de fore- gaaende endnu en eller flere saadanne Pigge, som saaledes danne "en Overgang mellem hine stårre Pigge og de smaae Skjæl, der be- klæde Bugpladerne. I[ Armens yderste Deel er der 2 —3 mere trinde og omtrent lige lange Pigge for hver Bugplade og desuden en ganske lille, som danner Overgangen til Bugpladernes alminde- lige Beklædning, der altsaa næsten er ganske fri for Indblanding af stårre Pigge. » Paa de saakaldte ,sorte Banker” i Nordsåen, ikke langt fra den engelske Kyst, har afdåde Captain Suenson taget 2 Exemplarer, som jeg anseer for at henhåre til den under Navn af Astropecten echinulatus af Joh. Miller og Troschel be- skrevne Form. De afvige fra den ovenfor beskrevne norske Form væsenligen kun ved, at der midt paa hver af Ryggens Randplader er en lille lav opstaaende Knude- eller Pig; paa de ved Armvinkelen nærmeste c. 5 inderste Randplader bemærkes den dog ikke paa det ene af hine 2 Exemplarer, men kun en lodret Række af noget stårre Korn, af hvilke et dog aabenbart svarer til hin lille Knude paa de andre Plader; paa den allerinderste optræder den åverste af disse Korn igjen som en lille Knude tæt ved Pladens inderste Rand ligesom hos det ovenfor omtalte norske Exemplar.: Paa Museets andet Exemplar er der derimod i Armenes inderste Trediedeel stadigt 2 lave Pigge, den ene over den anden; den underste og i det Hele svageste af disse 108 svarer til den, som i Armenes ydre Deel er ene tilbage. Paa enkelte af de inderste Randplader kan der i Stedet for hine 2 Pigge være indtil 5 store Korn i en lodret Række. Ogsaa Bug- pladernes Beklædning er noget forskjellig fra den norske Form ved en stærkere Udvikling af de secundære Pigge, der danne Overgangen fra de stårre Randpigge til dem, der beklæde Bug- pladerne i Almindelighed. Man tæller derfor ikke alene inderst i Armvinkelen 3—5 af disse middelstore Pigge, saa at hver Bug- plade kan have en Tverrække af ikke mindre end 8—9 Pigge i alt, men disse vedblive i hele Armens Længde lige til Spidsen, indblandede mellem Bugpladernes almindelige Beklædning. De mellem disse 2 Former stedfindende Forskjelligheder ere efter Dhrr. Millers og Troschels Mening betydelige nok til at begrunde en Artsadskillelse, Lige overfor den ikke ubetydelige Variabilitet, som vi netop finde i disse Træk hos andre Astro- pecten-Arter, forekommér dette mig dog noget voveligt”). Til Be- styrkelse for min Tvivl i denne Henseende skal jeg endnu anfåre, at Museet besidder 4 Exemplar uden Localitet, der i alle andre Henseender, navnlig i Henseende til Bugpladernes Pigge, forholder sig som vore norske Exemplarer, men paa en stor Deel af Ryg- gens Randplader har en meget tydelig lille Pig. De af Hr. Lo- rentzen ved Hellebæk indsamlede 2 Exemplarer håre nærmest til Formen Å. echinulatus, hvad enten nu fortsatte Sammenlig- ninger af et stårre Materiale ville lede til at ansee disse Former for Arter eller for Varieteter. At der af flere nordiske Echi- nodermer gives locale Forskjelligheder- indenfor Artens Grændser vil formentlig ogsaa fremgaae af, hvad ovenfor ér fremsat om Echinus miliaris, og af hvad jeg i en Afhandling om =) Naar der i Diagnoserne hos de nævnte Forfattere ogsaa anfåres, at År- menes Paxilfelt hos Åstr. echinulatus er ,mere end 2 Gange”, bos 4. Mil- leri ,3 Gange” saa bredt som Randpladerne midt paa Armene, da er aks Forskjel vistnok for fin til at have stor Betydning som Artskjende- mærke, saa meget mere som Hudens mere eller mindre stærke Sammen- trækning maa kunne indvirke noget derpaa. 109 Grånlands Echinodermer skal vise er Tilfældet med de lo almin- delige nordiske Solaster-Arter. ' w Om Amphiura filiførmis og Chiajei. I min tidligere i »den naturhistoriske Forenings videnskabe- lige Meddelelser for 41854” optagne »forelåbige Oversigt over Grønlands Ophiurer” har jeg sammenlignet den grønlandske Am- phiura Holbålli mi hi med en nordeuropæisk Art, som jeg antog for at være Astertas fliformis O. Fr. Miller, hvorom jeg saa meget mindre nærede Tvivl, som Museet havde erholdt den fra Pro- fessor Sars. under Navn af Ophiolepis filtformis. Denne Art er imidlertid ikke den ægte Ophiolepis filiformis, med hvilken jeg forst iaar gjorde Bekjendtskab. i Professor Sars”s Samling, da denne velvilligen gjorde mig opmærksom paa, at den af mig om- talte Art maatte være forskjellig fra Oph- filiformis; men Museet besad ikke denne sidste, fårend det erholdt de 3 Exemplarer, som Hr. Adjunkt Lorentzen har samlet ved. Hellebæk. . Hin anden Art, som Hr. Lorentzen ogsaa har faaet ved samme Lei- lighed, falder ikke, som nogle norske Naturforskere og med dem Geheimeraad Professor Joh. Miller have antaget, sammen med den spitzbergenske Ophiolepis-Sundevalli Mi ll. Trosch. (System der Asteriden 1.c.); thi denne har kun 4. Fodpapil, den omtalte norske og danske Art derimod 2 ved hver Fod. Jeg vilde derfor ansee den for en aldeles ny Art, hvis ikke Forbes i sin Beretning om Resultaterne af de ved de skotske Kyster anstillede Skrabninger havde anfårt foruden ,0Ophiocoma. filiformis” ogsaa en ,Ophiocoma Chiagii””; Slægtsnavnet Ophiocoma bruges her ligesom i history of british Starfishes om alle Ophiurider, der ikke båre ind under Slægten Ophiura sensu strictiore, og der menes altsaa vistnok den Amphiura Chiajei, som Forbes har be- skrevet i 49de Bind afTransactions of the Linnean Society efter Exemplarer fra Ægæerhavet; han har altsaa anseet den skolske Form for identisk med den middelhavske, ligesom den formentlige å 110 »Ophiolepis Sundevalli” af Geheimeraad Joh. Miller erkjendtes for at forekomme baade ved Norge og i Middelhavet. Den næsten fuld- komne Overensstemmelse, som der i det Hele er mellem den skotske og norske Echinodermfauna, gjår det meget sandsynligt, at den omhandlede norske Art maatte findes ved Skotlands Kyster; Be- skrivelsen og Afbildningen af Amphiura Chiajei i Linvean Trans- actions stemmer ogsaa vel med den her omhandlede Art, men giver dog ikke alle nådvendige Oplysninger; navnlig erfarer man Intet om Fodpapillernes Antal. Jeg har i åvrigt Udsigt til at erholde et af Hr. Joh. Millers Exemplarer fra Middelhavet til Under- sågelse, og hvis dette viser sig identisk med vore norske og danske, er der jo al Sandsynlighed for, at Bestemmelsen som Amphiura Chiajei er rigtig. Andetsteds agter jeg at publicere udfårlige, med Afbild- ninger ledsagede Beskrivelser af de her omhandlede Arter og skal derfor her indskrænke mig til at udpege deres vigtigste Skjelnemærker. AÅmphiura filiformis O. Fr. Mill., Forbes, har ingen Fod- papiller, Bugsidens Skivehud er någen, uden Skjæl, og Rygsidens smaae Skjæl have ingen rosetformig Anordning. Den midterste Årmpig har den af Forbes og Diben og Koren beskrevne eiendommelige Form. Amphiura Chiajei Forbes(?) har 2 Fodpapiller, stillede i en ret Vinkel til hinanden; Bugsiden er beklædt med smaae Skjæl, og de midterste runde Rygskjæl ere ordnede regelmæssigt som en Roset, 5 omkring et i Midten. Åmphiura Holbolli L tk. (Ophiolepis Sundevalli Mill. Trosch.?) har kun 1 Fodpapil, men en lignende Skjælbeklædning søm den foregaaende, fra hvilken den ogsaa afviger ved mindre lange Arme og en noget forskjellig Form af Armbugpladerne og Sidemund- skjoldene,. EGE EET ERE EET EET ER NE EET RE NE e 144 Om Knopperne hos Agave americana. Ved Chr. Vaupell, T de botaniske Haandbåger%) nævnes Agave americana som et mærkeligt Exempel paa en monokarpiskz+) Plante. Blandt Systematikerne har Zuccarini+x+t) med stårst Bestemthed udtalt sig derom: ,,Med Undtagelse af Palmerne”, siger han, findes blandt Monokotyledonerne faa saa kæmpemæssige Former som Slægterne Fourcroya og Agave. Disse kolossale Masser forbause 0$ Saa meget mere, da vi vide, at deres hele Tilværelse, der ofte kan vare et Aarhundrede, kun er Forberedelsen til en eneste Penne nens efter hvis Ende Individet aldeles der; og man =) De Candolle, Flore Francaise 1805 T. 1 S, 223. Senere har De Candolle omtalt det Samme i sin Physiologie og i sin Organographie. +) Monokarpisk er her brugt i den Forstand, hvori det er opfattet af De Candolle, der har indført denne Betegnelse i i Videnskaben. ned ig um byttede gamle Betegnelser fleeraarig, t og monokarpisk (der, som Vreyår rigtigt Besiærker, egentlig ikke Sånn en Plante, som kun eengang bærer Frugt; me: op Plante, » som bære reen Frugt), troede han, at i Dette har imidlégtid ikke været Tilfældet, stang tildeels hidrårer fra del Opmærksomhed, søm Videnskaben i ry senere Tid har skjænket Plante formeringen ved Knopper; herved ere mange Botanikere ledede til at betragte Planter, der ere udviklede 3 Knopper, for ligesaa selvstæn— dige Individer som dem, der ere fremkomne af Frå, Som Fi g er t. Ex. Kartoflen bas mangs nyere Fartettere leten en esrserE en peren- eller eenaarig Plante, I nerende og hos de Candolle en polykarpisk Plante FEE) Zuccarini: ere und Fourcroya. Act. Acad. Leop. fn 1833, Vol. XVI P-1£ Pag. 661. 412 kommer derved uvilkaarlig til at tænke paa de Insekter, hos hvilke Larvens lange Levetid staaer i et lignende Forhold til det færdige Insekis ephemere Tilværelse". Hvorvidt Zuccarini med Hensyn til Polks har Ret, veed jeg ikke; men hvad Agave americana angaaer. da er det en Vildfarelse at betegne den som en monokarpisk Plante efter de Iagttagelser, som jeg har gjort i Nizza angaaende denne Plantes Formering. Agaven er der meget hyppig paa Hegnene og paa Klipperne, der vende imod Solsiden; men det er især Slots- bjergets Sider. der ere prydede med de største Exemplarer af denne forunderlige Planteform. Den voxer her i Selskab med Levkåier, Gyldenlakker, Vortemælkstræer (Euphorbia dendroides) og Kaktusser. Over dette Plantedække hæver Agaven sin 30 Fod håie, ved Grunden noget krummede og i Spidsen lidt nik- kende Blomsterstængel. Man har der den allerbedste Leilighed til at iagttage, hvorledes denne Plånte udbreder og forplanter sig. Ved fårste Oiekast seer man, at det ikke ér nogen mono- karpisk Plante; alle gamle Individer ere nemlig omgivne af en talrig Yngel af Knopper, der ere udskudte fra den nedre under Jorden værende Deel af Stængelen; denne udsender nemlig underjordiske Grene+), som forlænge sig meget, fårend de komme til Overfladen, og i Spidsen ere dækkede af tæt siddende Blade. Grenene ere snart tynde og traadformige saaledes som Stolonerne hos Jordbærplanterne, snart ere de tykkere og ligne Asparges- skuddene (turiones); i begge Tilfælde ere de meget skråbelige og gaae let itu, naar man vil forfålge dem lige ind til Moderstæn- gelen, hvortil de ere fæstede; de udgaae ikke fra Bladbjørnerne, men fra den bladlåse Deel af Stænglen, der findes under den kjæmpemæssige Bladroset. Efter Blomstringen dåer Moderstæn- gelen som bekjendt, og Knopperne blive frie. £) De svare til det, som man i; Almindelighed kalder Rodskud, og saaledes har jeg ogsaa benævnt dem i det Fålgende 143 At Agaven af mange Botanikere er bleven betragtet som en monokarpisk Plante hidrører derfra, at de alene have taget Hensyn til Exemplarer, som opelskes i Drivhusene; disse have en rank smækker Blomsterstængel med en ziirlig Holdning+) og ere saa godt som altid uden perennerende Knopper, hvor- imod de Exemplarer, som leve og blomstre i Friland, have en mere robust Form; de.ere ikke Tanke, men navnlig ved Grunden altid noget krummede, og hvad der her er det Vigtigste, de ere udrustede med en stor Rigdom af perennerende Knopper. At Agave americana i nyere Tid ialmindelighed betragtes som en monokarpisk Plante. er saameget mærkeligere, som den allerede længe er bleven anerkjendt som en perennerende Plante saavel af Praktikere som af Botanikere, der have havt Leilighed til at iagttage Planten i Friland.… Allerede Clusius, der gav den fårste botaniske Beskrivelse af Agaven, omtaler dens Rod- skud): ,Radiæ est crassa-longa curva velut internodiis articulata, e qvibus ad latera nascuntur alternis aliæ plantæ ut in Arundinum nodis gemmæ sunt dispositæ”. Ned Siden af Texten er givet en Figur af et Rodskud befæstet til en ikke blomstrende Møder- plante. Fra Sydeuropa udbredte Agaven (eller som den efter Clusius kaldtes Aloen)-sig til de fyrstelige Orangerier i Mellem- og Nordeuropa, -og naar en Agave blomstrede, var det en Be- givenhed, som fremkaldte mange Beskrivelser af denne Plante), Paa Gottorp har den fårste Gang blomstret 4668, anden Gang 1705. Planten blev i den Anledning beskreven idetmindste tre Gange, nemlig af Major, Waldschmid og Sericius); den Sidstes Afhandling er i botanisk Henseende ikke uden Interesse, Her =) Saaledes er ogsaa Planten afbildet i Mirbels Elémens ogi Schnitsleins Iconographie. 3%) Caroli Clusii Rariores planiæ. Lib. V, pag. CIX. "1 Stuttgardt 1658: Stockholm 1708. Kjåbenhavn 1724 og 45. +) mag rlgpgar: Physische und Medicinische Beschreibung derer im Hoch- trstlichen Gottorpischen pråchtigen Garien, das neue Werck genannt, Dreyen sehr rar Blihendeu Aloen. Schleswig 1705. 8 114 omtales gjentagne Gange Rodskuddene. ,,Denne Plante”, hedder det=), ,er overordentlig frugtbar; thi den formerer sig ikke alene ved sine næsten utallige Fré, som i disse Lande ikke modnes (indem die Ereiffung ermangelt), men ogsaa ved de fra Roden kommende Sideskud, saa at af en saadan eneste Plante omtrent 1000 Unger kunne udvikles af Roden”. Den ene af de i Gottorp blomstrende Agaver frembåd endnu den Mærkelighed, som jeg ikke har seet omtalt i nogen anden Beskrivelse, at Rodskuddene blomstrede næsten samtidig med Moderplantenz=); dette Forhold er ogsaa fremstillet paa Afbildningen, som ledsager Afhandlingen. Agavens Rigdom paa Rodskud er ogsaa omtalt af Hum- boldtz=+): ,Moderstænglen”, siger han, ,dåer efter Blomstringen, men en uhyre Mængde af Rodskud fødes der fra Plantens Rod; thi der er ingen Plante, som lettere formeres”. Martius"p) er den fårste, der opsåger andre Planter, der "i deres Livsforhold frembyde Lighed med Agaven, som af ham sammenlignes med Kartoflen, Sagopalmen, Bananen og Sukker- røret, hvilke Planter efter ham deri afvige fra de enaarige Korn- planter, at Moderplanten ved sin Dåd efterlader foruden Fro endnu en anden Slags Forplantningsorganer, Der, hvor man dyrker Agaven i Friland, behandles" den altid som en perennerende Plante; i Nizza, i Mexico og maaskee overalt formeres den ikke ved Frå, men ved Rodskud. Under mit Ophold i Nizza søgte jeg at forskaffe mig nåiagtige Oplys- ninger om, i hvilken Alder et Rodskud kan blomstre. Abed Mon- +) Side 46. 3%) Side 39: ,Denn 14 Aug. habe gleichfalls was sonderliches bey unserer grøsseren Aloe bemercket, da.viele aus der. Erden und Wurtzel kommende Zweige die Bliith zeigend, aus der Erden hervor getrungen”. 245) Fssai re sur le Royaume de la Nouvelle-Espagne. Tome 3, p Dr, Ørsted har godhedsfujd gjort mig opmærksom paa dette Stedi rum boldts Værker). F) Beitrag zur Natur- und Literår-Geschichte vnebin tdyen Bulletin der kgl. bair. Hmtang 1855, 16 April. 115 foliva, der af Alle bedst kjender til Nizzas Flora, mener, at den der i Reglen vil blomstre i en Alder af 7 Aar; de forskjellige Gartnere, med hvem jeg raadfårte mig, vare enten af samme Mening eller ogsaa angave de 6 Aars- Alderen som den, hvori Rodskuddene ere blomstringsdygtige. De talrige Angivelser, der findes, i forskjellige Værker over de Agavers Alder, der have blomstret i Drivhuse eller i Fri- land, gjælde vistnok alle Exemplarer, der ere opelskede af Rod- skud, og ikke Froexemplarer. Efter at vi have seet, at Agave americana er en perennerende Plante, staaer det tilbage at sammenligne den med Plantearter, som frembyde meer eller mindre analoge Forhold. Hvad for det forste den Omstændighed angaaer, at Endeknoppen dåer efter Blomstringen, medens Sideknopperne ere blivende og senere udvikle sig, da er dette noget meget almindeligt hos: mange Træer, t, Ex. Hestekastanien og Ahorn, hos hvilke Endeskuddet dder efter Blomstringen, hvorimod Sidegrenene udvikle sig næste Aar; det er imidlertid mere naturligt blandt de fleeraarige urte- agtige (med Mellemstok forsynede) Planter at såge Sammenlignings- punkter med Agaven, saaledes Salomons Segl (Polygonatum aåanceps) og Skovanemonen (Anemone nemorosa). Hos disse Planter ' udskyder Endeknoppen om Foraaret til en blomster- bærende Stængel, som derefter dåer, hvorimod Sideknopperne overvintre og blomstre det fålgende Aar. Der er imidlertid den store Forskjel imellem Agaven og de nævnte Planter, at deres Moderstængel er blivende, hvorimod den hos Agaven omkommer efter hver Blomstring. En meget stårre Analogi med Agaven frem- byde Safran (Crocus vernus), Kartoflen (Solanum tuberosum) og Kjær-Dueurt (Epilobium palustre); thi disse Planters Moder- stængler dåe efter Blomstringen, hvorimod Sidegrenene overvintre som Knol eller som Stolon og: det fålgende Aar enten middel- bart (Kartoflen) eller umiddelbart (Safran) udvikle Blomster. Dog heller ikke disse Planter ere i biologisk Henseende aldeles overeens- stemmende med Agaven; thi medens deres Sidegrene ere blom- 8= 4416 stringsdygtige et Aar efter, at Moderstænglen har blomstret, kunne de tilsvarende Dele hos Agaven fårst blomstre efter flere Aars Forlåb, og disse synes derfor at henhåre til en anden Klasse af Knopper. Efter Blomstringsevnen kunne vi hos mange Planter skjelne imellem to Klasser af Knopper; Hyacinthen (Hyacinthus orientalis) har saaledes foruden Hovedknoppent), der er lateral og staaer ved Siden af Blomsterstanden, længere nede i de Bladbjårner, der dannes af de yderste Lågskjæl, Smaa- knopper (Bulbiller)x=), som afvige fra Hovedknoppen derved, at de ikke ere istand til at blomstre saaledes som denne det fål- gende Aar, i hvilken Henseende de stemme overeens med Agavens Rodskud; de afvige derimod fra disse i den Maade, hvorpaa de naae til Blomstringsperioden. Hyacinthens Smaalåg kunne forst gjennem flere Generationer blive blomstringsdygtige; det er som Fålge heraf ikke den samme Plante, men dens Afkom, der kommer til at blomstre, - hvorimod det hos Agaven er den samme Plante og den samme Stængel, der efter at have levet i Friland (Middelhavslandene) 4—40 Aar og i Drivhusene i Mellem- og Nordeuropa ofte 60 Aar, uden at forlænge sig meget, pludselig udvikler sin mægtige Blomsterstand. Forresten frembyde Agavens Rodskud (forsaavidt som der maae hengaae flere Aar, får de kunne blomstre) nogen Analogie med de Biknoppeér, som fremtræde paa de gamle Rådder af nogle Træarter, og om hvilke vi vide, at de ikke ere saa blomstrings- dygtige som de samtidige normale Knopper, der udvikle sig paa Grenene, idet de fårst ere istand til at blomstre flere Aar efter disse. Under Forudsætning af, at Agavens Rodskud kunne sam- menlignes med Hyacinthens Smaalåg, og at de frembyde nogen Lighed med de Biknopper, der udvikle sig paa Rådderne hos +) Af Irmisch (Zwiebelgewåchse) benævnes den Hauptknospe. %%) Dette bley fårst iagttaget af Muntinghe i Groningen 1680. . HEER ISENESESSBE SESESEDEE DES HE EEEEIEEEEEESSÆN EEK EDGE Hskbn 117 flere Træarter, staaer det tilbage at paavise, hvad der bliver af Hovedsideknopperne. Det er sandsynligt, at de i Reglen omkomme med Moderplanten uden at udvikle sig; saaledes forklares let fålgende Phænomen: -naar Endeknoppen af en Agave, der skal til at blomstre, afbrækkes eller paa anden Maade tager betydelig Skade, erstattes den ved flere blom- strende Stængler, som udskyde enten samtidig eller den ene efter den anden fra de Bladbjårner, der dannes af de yderste Blade. Her have vi Mors ESeRESEne som ellers omkomme uden at udvikle sig eller blomstre. es 118 Oversigt over de videnskabelige Møder i F den naturhistoriske Forening 1 Åaret 1896. d. 8de Jan. Hr. Docent Litken meddeelte nogle Oplysninger om Slange- stjernernes Bygning, samt Begyndelsen af en Oversigt over Vest- indiens Ophiurer, ø Derpaa gav Hr. Dr. 4. S. Ørsted en Oversigt over Dr. Klotzsch's Arbeide over Begoniaceerne, omtalte denne Plantefamilies geogra- phiske Udbredning, hvorhos han yttrede den Mening, at den maatte ansees for nærmere beslægtet med Polygoneerne end med Cucur- bitaceerne. d. iste Febr. Hr. Docent Léåtken fortsatte og sluttede sit Foredrag over Vestindiens Ophiurer og Euryaler (smig. S. 1). d. 15de Febr. Hr. Cand. med. Didrichsen meddeelte Analyser og Beskrivel- ser af Planter fra Universitetets botaniske Museum, navnlig Euphor- biaceer, af hvilke han opstillede tvende nye Slægter: 1) Pogono- mdsere der kommer nærmest til Pogonophora Miers, øg 2) Ste- onia, der i mange Forhold ligner Chiropetalum. Dernæst fremlagde "ER endeel nye Arter af Slægterne Astraea, Ditazis, Ocalia, Po- dostachys, Flyggea (f(va Vestindien), Bia og Medea, gav Analyse af den ubeskrevne Slægt Haematospermum og inddeelte Julocroton i tvende Underslægter: Oligonychia og Eremademia. Han sluitede med at paapege, 1) at der hos Forestiera findes en særegen Punc- tur paa Bladenes Underflade, som ogsaa forekommer hos andre Oleaceae; og 2) at Xeropteris ikke hårer til Euphorbiaceae eller Malphiqiaceae, men bår seen til Biltneriaceae. d, 29de Febr. Hr. Dr. Ørsted gav en kritisk Fremstilling af Gesnereaceernes Systematik efter Klotzsch og Hansteen, foreslog nogle Modifica- ideen) VET fer USET melse ec: 119 tioner i den og omtalte Familiens geographiske Udbredning, i "hvilken Henseende han meente i Sydamerika og den tropiske Deel af Nordamerika at EN paavise 6 ved. særegne Slægter eller Arter charakteriserede Gebet d. låde Marts. Hr. Docent Liitken gav en Oversigt over Centralamerikas Ophiurer, 15 i Tallet, hvoraf 14 ere nye Arter, og knyttede hertil nogle Bemærkninger om den geographiske Charakteer af Syd- havets Dyreverden langs Centralamerikas Kyster (smign. S. 20). efter begyndte Hr. 0. Mårch at meddele en Oversigt over Erbitkgds Mollusker, som indlededes med en Fremstilling af For- arbejderne af tidligere Forfattere, der have behandlet specielt Grønlands eller i det hele den nordlig-polare Zones Blåddyr-Fauna, hvorhos Hr. Mørch oplyste, at Sigaretus groenlandicus Måtter ikke var nogen Marsenia Leach, men en Marsenina Gray, medens Bergh's Marsenina micromphala ikke kan henføres til Marsenina-Slægten, men maa (i Consequents med de Anskuelser, der ere gjorte gjæl- dende ved Dannelsen af de hidtil i denne Familie opstillede Slægter) danne et nyt Genus, for hvilket Benævnelsen Oithonella blev foreslaaet. d, åde April. Hr. 0, Mørch fortsatte sit i forrige Måde begyndte Foredrag. d. Zden. Mai. Hr. 0, Mørch fortsatte sine Meddelelser om Grånlands Mol- lusker d. 6te Juni, Der oplæstes en Notits af Hr. Kjåbmand A. G. Nordvi (meddeelt i et Brev dat. Mortensnæs, Østfinmarken d. 16de Nov. 1855) om en Hvalart, som efter Størrelsen, Spekmængden og flere andre Forhold at dåmme snarest maatte ansees for en langhaandet Finhval, og som han regelmæssig gjennem en længere Aarrække har havt Lei lighed til at Peber i Varangerfjørden. Denne Hval pleier enkeltviis allerede i Februar - Maaned at e sig i ovennævnte Fjord, forfålgende de store Stimer af Lodden (Mallotes arcticus), som nu begynde at nærme sig Kysterne. Altsom Loddestimerne i Marts, April og Maf blive talrigere ag vige dybere ind i Fjordens Forgreninger, viser ogsaa Hvalen sig i stårre Mængde, og i denne Tid mener Hr. Nordvi, at den nævnte Fisk udgjår dens eneste Næring. Fra Juni til September synes den atter at blive mindre hyppig, skjåndt den dog især i Juni og Juli ofte viser sig i Flokke blandt Seistimerne (Gadus carbonårius) og for- og der såger sin Fåde blandt de Krebsdyr, som i denne Ti udgjåre Seiens Næring. Fra September til Februar sees den mentes i Fjorden; i den Tid, hvor den viser sig i større Mængde, i Foraars- og Sommer-Maanederne, sees den uafladelig trækkende ud og ind af Fjorden, og ofte danne Hvalerne en Kreds udenfor . de mindre og grunde Bugter, hvor Lodden såger ind, og hvorhen hine ikke vove at følge den. Denne Hval har en farlig Fjende i 120 en stor Delphin (D. orca?), som i Søommermaanederne oftere jager den paa Grund i de trange Steder af Bugten, hvor den da dræbes af Almuen. Et i August strandet Individ var 46 Fod langt og gav næsten 11000 Pund Spæk; et andet i Mai Maaned strandet Dyr var 42 Fod langt Bei sluttede Hr. 0. Mørch sit Foredrag over Grånlands Mollusker- d. 19de Nov. Hr. Dr. 4. S. Ørsted gav en Udsigt over det Udbytte af Anne- ider, som han havde skaffet tilveje paa sin Reise til Vestindien og Centralamerika, og forelagde derhos en Afhandling af Hr. Prof. E. Grube over Vestindiens og Centralamerikas Annelider af Fami«= lierne Aphroditeae, Euniceae og Amphinomeae, der hovedsagelig var udarbeidet ved Hjælp af Ørsteds Samlinger (smilg. S. 44). Hr. Professor Sterns foreviste og karakteriserede derpaa et Par nye Cephalopoder: Dosidicus Eschrichtii sp. n.g. &n.sp., i sine Forhold ialmin- dgelighed aldeles en Ommatostrephes D'0r6,, men forskjellig fra denne Slægt a) ved at samtlige otte Arme i deres ydre Halvdel dog paa Bugarmen i en kortere Strækning bære oycrordenillig smaae, tal- rige, tælstillede Sugekøpper, og at Armene i denne Strækning ere forholdsvis tynde; b) ved”at Fangarmene, Tentaklerne, som. ere meget lange, ere forsynede med 4—5 kjådede Hæftepuder, der svare til ligesaamange særegne Sugekopper paa den modsatte Arm, noget der hidtil kun kjendes hos Onychoteulhisgruppen; endelig ec) ved at Hornskelettet, der i Formen ligner det hos Ommatosire- phes, i sin bageste Ende bærer en stor tragtformig Kop, hvis to Trediedele ere, fyldie med en fast Hornmasse, der giver den en stårre Vægt. Det er en meget anseelig Form, af Størrelse med Om. giganteus 1'0rb. og Om. pteropus Stp. Onychoteuthis (2) longimanus Stp., en af Maven af en Hval i Sydhavet udskaaret mærkelig Blæksprutte, der. afviger fra alle kjendte Former vedden overordentlige Længde af det andet Par Sidearme, der overgaae Kroppen i Længde flere Gange og ere dob- belt saa lange som Tentaklerne; den er desværre i en saa fortæret Tilstand, at det kun var ved Se harer Tilstedeværelse og ved Formen af Hornskelettet, at den med Sandsynlighed kunde henfåres til Onyehoteuthis; "men den vil vistnok, naar den bliver bedre be- kjendt, danne en egen Slægt. d. 28de Novb. Hr. Cand. Vaupell meddelte nogle Bemærkninger om Knop- dannelsen hos Agave Americana (smlg. S. 111). Hr. Professor Steenstrup foreviste 6 i hans Afhandling om. "Bectocatyldannelserne omtalte Cephalopoder af saakaldte er gopsidae” (f foreslaaet 121 Familie-Navnet: Hyaloteuther eller Medusoteuther), nemlig 3 atlan- tiske Arter Chiroteuthis, hvoraf 2 smaae, sluttende sig til de a Verany afbildede Lolig. vermicularis og Lolig. zygaena, og 3 Arter af Leachia: L. megalops Proscz (Owenia Pr.), L. Reinhardtii Stp. af Stårrelse med foregaaende og ligesom denne fra Atlanterhavet, og L. hyperborea Stp., i Stårrelse og Form nærmende sig til L, Pavo Les. fra Grånland (see Steenstrup om Hectocotyldannelsen hos Cephalo- poderne 1856, S. 14). Den af V. Prosch beskrevne og afbildede Unge af L. megalops (Owenia) vistes at være Ungen af en til en ganske anden Slægt hårende Cephalopod. d. 12te Dec. Hr. Professor Reinhardt fremsatte nogle Bemærkninger om den k Indflydelse de aarlige Markbrande have havt paa Vegetationen i É Mellembrasiliens Campos, nærmest med Hensyn til Hr. Professor Dr. P, W. Lunds bekjendte Arbeide over samme Emne (smlg. S. 63). d. 17de Dee. Hr. Docent Litken meddelte en frei over Echinøodermerne i Havet omkring Danmark (smilg. S EF sø Rettelser. « å Side 64, Linie 2 f. 0. Campostrækniuger læs: Camposstrækninger i Sj — 3 mindre - - 0. =— 96,5 —. 31.06. tilfåies: BER. ka Mancst møbel Ophiothriz 'g fragilis ig Sundet. ER EEN SER TERE En NES SE Ze 1%) & er DÅ RSS sl Tab. I. CET EETIED - i ad; s Pi KESSLER LE JE FATA Fr RYES ” al 5 AS JTS: 4 wo il,e ” ct KER | ra dd rat Æ SDS, LG 7: sr rå Em Bærentzen Evy S spyd 96. BR OR rå 2, ?. 72 s 8, ; Cc" Zrimula Auricula. —… Begonia- polygonatas MAE Sy al Mm av, Mod SKER mr Fe re: SEA ro LIST Vaupell.del. 5 LY i) Fig, 8. i Kc? 5 sg ag NREN SEE. eg orange SO BORSSSN NV : VEREIN : ARRENE, NAKSKOV SER KERNE VS NaDE2 090, RVR SEE £ (97 ko ry: ; RH me SSReR syne DT. s: FYRE SSL LES VK HTRAG Sa e80, FORD 2 re; s3g Lie SL errtrdtd MSN TRNRR ET DSE EAR Q in & HH IR En W i Sa ALA NÅ FIN MESSI SES ESE 2 KK 4 2749 400901049892075797, ARE ST DRE Ul H in 3 Aar md CI 1533 2223 SS ESS 238352 xæ ED RE É SKEDE 3 = 252 s3eg en zy SEE 2, LØ arne ; SÅ Se 0553495 ; LSE SER 57,9 YA OH ja ede Og Em Bærentzen & (hithiast. Anemone nemorøsa: —… Pulmonartiav ofticinatis fj . Thornam del.& lith "Ossa i traonis ErøES etAlewr impennis L.varta inter er farta Ørtreae cetera eligvias cænarum såeriginsne % | É: :