Videnskabelige. Meddelelser den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn, Aaret 1861. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. X: Med 4 kobberstukne og 3 lithograpberede Tavler. Andet Aarties tredie Aargang. vol 23 Kjoåbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. 8. Muhle. 1862. Indhold. Side sPillkg til Danmarks Flora af M. 7. Lange ses SE SEES, …Pugitlus plantarum imprimis hispanicarum, quas in itinere 1851 —52 legit EEN I NR RS Myrsiniéae centro-americanae et mexicanae. Auctore A. $, Ørsted. (Her- 117. —— til Dobbeltavle I- Nm Bidrag-Hil Kundskab om Brasiliens Padder og Krybdyr af J. Reinhardt og Chr. Liitken. Første Afdeling ((Hertil Tavlerne IN-VN..... 143. g Se anni af Hr. Prof. H. Kråyess Kritik af mine Bemærkninger om Liparis lineatus. Af Dr. phij. Chr. Lutken (Hertil Tavle VII f. 1) 243. Mindre Meddelelser fra Kjåbenhavns Å side zoologiske Museum ved apetus Steenstrup og Chr. Lutken (Hertil Tavle VII fig. g. 2 A-E) 267, Oversigt over de it: Måder i den naturhistoriske Forening i 284 Aaret 1861 ... "FNDRSSEE E SNESKRED ERE SSD REESE] SER TEE BESES ER er SE TE RE RE re ER ET SE SR Me RS Me Sa BE Oversigt over Kobbertavlerne. I-ll. Analyser til Ardisia-Slægten. III. Odontophrynus cultripes R. L. og Tarsopterus trachystomus R. L. IV. Gomphobates notatus R. L., G. marmoratus R. L. og Hylella punctia- tissima R: L, V. Gymnophthalmus Maximiliani R. L., Perodactylus møodestus R. L., Tro- i idurus macrolepis R. L. og T. Hygomi R. L. VI. Heterodactylus Lundii R. L, og H, imbricatus Sp. VIL Liparis lineatus Kr, og Thalsésian aånomala (Herbst). Det er en Pligt og en Tilfredsstillelse for Redactionen alt meddele Foreningens Medlemmer og Tidsskriftets andre Læsere, at ligesom Ministeriet for Kirke- og Underviisnings - Væsenet havde tilstaaet Foreningen et Bidrag af 4100 Rigsdaler til Udgivel- sen af forrige Aargang af , Videnskabelige Meddelelser”, saaledes har det paa derom indgiven allerærbådigst Ansågning fra For- eningens Bestyrelse og Tidsskriftets Redaction gunsligst under- ståttet ogsaa Udgivelsen af nærværende Aargang med samme " Sum og fremdeles tilstaaet en lignende Underståttelse for Finants- aaret 1862—63. Endvidere byder Pligt og Taknemlighed at. erindre om, at det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, som ligeledes paa derom indgiven Ansågning i 1860 velvilligen tilstod Forenin- gen en Underståttelse (150 Rgd.) til Udgivelsen af dets ,,Med- delelser%, tilstod denne Sum aarlig forelåbigt i 3 Aar, Redactionen har ved disse Underståttelser seet sig istand til at udstyre ogsaa denne Aargang med det fornådne Antal Tavler. . —…… Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. Andet ÅAarti, 1861. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. BESS Tillæg til Danmarks Flora af M. T. Lange. Den lange Tid, der i Regelen vil hengaae mellem hver ny Udgave af Danmarks Flora, gjor det særdeles ånskeligt, at Ud- byttet af de aarlige Undersågelser offenliggjordes noget oftere. Dette vilde kunne skee uden stor Vanskelighed, naar alle de, der havde Fund eller Bemærkninger at meddele, indsendte dem til een Mand, der var villig til at sammendrage de forskjellige Meddelelser til een, som da kunde offenliggjåres i dette Tids- skrift, hvis Redaction vist vilde kunne formaae en Mand tilat paatage sig dette Arbeide; , At jeg nu lader de Tillæg og Be- mærkninger, jeg har at gjøre for de sidste Aar, fremtræde sær- skilt, kommer deels af, at jeg ikke veed, hvorvidt det ovenfor fremsatte Forslag vil vinde Bifald, deels deraf, at den væsenligste Deel af disse Tillæg, nemlig de, som angaae Møsserne, formo- denlig omfatte næsten alle de Iagttagelser, der ere gjorte med Hensyn til disse her i Landet, siden Jensens Bryologia danica saae Lyset, og saaledes kunne fremtræde med nogen Selvstændig- hed. De hidråre nemlig ikke fra mig selv alene, men Herrerne Pastor Fausbåll i Thorsted, Cand. T. Jensen i Ranum, Provst Koch i N, Vedby, Prof, Joh. Lange i Kjåbenhavn og Adjunkt Fabricius Miller i Ribe have deels meddeelt mig deres nye 8 Fund, deels ladet mig gjennemsee deres Mossamlinger eller en- kelte tvivlsomme Arter og saaledes gjort mig det muligt her at samle et betydeligt Tillæg til de af Hr, Jensen bekjendtgjorte Mosser. Men idet jeg her takker disse Herrer for denne Vel- villighed, maa jeg ogsaa og fornemmelig takke Hr. Cand, S, O. Lindberg i Stockholm, hvis Iver for Studiet af Mosserne jeg skyl- der, at jeg atler optog et Studium, som jeg i flere Aar havde ladet hvile, ligesom jeg skylder hans skarpe Blik Opdagelsen af mange af de her fremstillede Arter. og hans. Meddelelse af au- the ntiske Exemplarer af en Mængde Arter, der hidtil vare mig kjendte, at jeg har kunnet med Sikkerhed ”angive flere af disse som danske. HE De Fund af phanerogame Planter, som her meddeles, hid- råre foruden fra mine egne Undersågelser — .især under et Op- hold i Hellebæk i Aug. 1859 — fornemmelig fra et Gjennemsyn af Drejers Herbarium (Dr.), som opbevares her i Soré, Et Par Fund skylder jeg ogsaa Hr. Stud. Trojel fra Sorå. Soré, Aug. 1861. Circæa intermedia Ehrh. Flere Steder ved Hellebæk. Veronica polita Fr. 8 grandiflora Bab. Kronbladene "2 Gang længere end Bægerbladene, de 3 lyseblaa, 1 mårkeblaat, alle med mårkere Aarer. Råodkilde i Fyen. Montia. rivularis Gm. Thure; Kirkeby i Sydfyen, Cyperus fuscus L, Hellebæk. — Var. virescens Koch: Dækskjæl- lene grønne: Horbelåv p. Falster (Provst Koch). Scirpus fluitans L. Amrom (Dr.). Eriophorum gracile Koch. Foruden ved de anfårte Kjendetegn skjelnes denne Art let fra E. latifolium, af hvilken der un- dertiden findes Varieteter, som ligne den meget, ved Ulden, der hos E. gracile er meget finere end hos de åvrige danske Arter og bestaaer af en enkelt eller dobbelt Række Celler, medens .den hos alle andre er bred og bestaaer af flere 3 - 2 Rækker (omtrent 7). En saadan Varietet af E. latifolium, der i Habitus meget ligner E. gracile, findes i Drej. Herb. uden Bestemmelse fra Hillerslev i Thy; mon det er denne, der anfåres som E. gracile i Langes Haandb. p. 712? Agropyrum repens Beauv. Ø arundinaceum Fr. Frederiksværk (Dr.); St. Jørgensgaard i Sydfyen, A. rep. y- firmum Presl, Helsingår (Dr.). i . 4. rep. d. littorale Bab. Avernakd, Hordeum pratense Huds. Strynåd; Lyd. Leersia oryzoides Sw. Hellebæk i en udtårret Skovså, sydvest for Fabrikken, med modent Frå Aug. 1859. Digitaria glabra (Gaud.) Hellebæk | paa Havstokken imod Hel- singår. FE Agrostis. Under A. vulgaris nævnes almindeligt en Var. pumila, (A. pumila L.), der kun er en af Brandsvampe fremkaldt sygelig Form. Ganske tilsvarende og i Habitus fra Hoved- arterne meget afvigende Former af ÅA. canina og alba har jeg fundet i Sydfyen. Glyjceria maritima M. K. Agger (Dr.); Hals (Dr.). Glyceria spectabilis M. K. er meget sjelden -i Sydfyen og tilhå- rende Oer. 3 3 Poa adspersa Drej. Den i Langes Haandb. p. 80 udtalte Me- ning, at dette skulde være en Form af P. fertilis, kan jeg ikke dele. Den stemmer langt mere overeens med P. nemo- ralis, fra hvilken den imidlertid er tydelig forskjellig ved den lange Skedehinde. Den danner saaledes et Forbindel- sesled mellem disse to Arter, der maaskee ikke bår adskil- les. Den bår derfor nærmere undersåges, hvis den kan gjenfindes. Drejer angiver den fra Gråvterne ved Veien til Charlottenlund, Festuca silvatica Vill. Hæsede Skov v. Gisselfeld. Knautia arvensis Coult. var. integrifolia. Brede (Blytt i Dr Galium erectum Huds. Ringsted (Dr.). G. er. 8 rigidum Gr. Godr. Hjortlund Kirkegd. v. Ribe, 1= 4 Galium elongatum Presl. Helsingår (Dr.). G. ÅAparine L. 8 tenerum (Schleich) med hagekrummede Frugt- stilke. En Granskov ved Skjoldemose i Sydfyen. G. spurium L. 8 Vaillantii Rchb.? Hvad jeg har henfårt hertil i »den sydfyenske Ogaards Veg.” tilhårer en Form af G. Åparine. Plantago Coronopus L, 8 pygmæa Lge. Jylland (Dr.). Centunculus minimus L. 8 simplex (Horn). Frederikshavn (Dr.). Potamogeton natans L. 8 fluviatilis Fr, Simested (Dr.). P: Zizii M. K. En Dam ved Hellebæk. P. lucens voxede sam- mesteds, men tydelig adskilt fra den. Tårret bevarede denne sin gronne Farve, medens hiin blev sort. P. prælongus Wulf. Aakjærs Aa i Thy (Dr.). P. mucronatus Schrad. Vildsted Så (Dr.); Randersfjord alaebe FDP I P. marinus L. V. Vandet Så i Thy (Dr.); Sérup Så i Sydfyen (steril, derfor tvivlsom); Tuel Så v. Sor&, Solanum humile Bernh. Almindelig i Sydfyen og ved Soro, og formodenlig mange Steder i Landet anseet for S. nigrum, fra hvilken den- kun kan skjelnes med Sikkerhed seent paa Efteraaret, naar Frugten er moden, Lysimachia nemorum L. Hæsede Skov ved Gisselfeld. Campanula Rapunculus L. Almindeligt Ukrud i Sorå Akademihave. Viola odorata L. g alba. Mellem Svendborg og St. Jårgensgd. V. lancifolia Thore? En Form, som vistnok henhårer til V, ca- nina L, men som stemmer ganske overeens med Beskrivel- sen af ovennævnte, har jeg funden paa Sandbanker ved Sæby i Vendsyssel. Thesium ebracteatum Hayve. Jægerspriis (Kamphåvener i Dr.). Herniaria hirsuta L. 1 et Herbarium, som har tilbårt afdåde Måller Jørgensen i Svendborg, findes et rigtigt Exemplar af denne Art med Vedtegning: ,funden ved Hadstrup af Bad- stuberf, Chenopodium murale L. Havrebjerg ved Slagelse. 5 Heracleum sibiricum L. er den hyppigst forekommende Form i Sorås Omegn. Statice rariflora Drej. Mariagerfjord (Steenstrup i. Des) Armeria vulgaris Willd. & elongata (Dr.). Den i Drejers Flora excurs. fra Ulfshale angivne A, elongata er en fra den al- mindelige meget afvigende Form med meget lange, spidse, bladagtige ydre Svåbblade., Peplis Portula L. Flere Steder paa Thorseng. Narcissus poéticus L. Flomengen ved Sorå. Juncus lamprocarpos Ehrh. å multiflorus Lge.. Flommen ved Soråd. J. bufonius L. 8 fasciculatus Koch. Ørn Så v. Ribe, Polygonum strictum All: & elatum Fr. Eveldrup (Dr.). Rumex Hippolapathum Fr. At det er en Varietet af denne Art, som Drejer har beskrevet under Navn af H. Helolapathum, — saaledes som ogsaa Sonder antager (R. aquaticus $ Drejeri) — nærer jeg ingen Tvivl om; men fårst en nåiere Undersågelse i Vendsyssel — hvor Rumexarterne ret have hjemme her i Landet — vil kunne godtgjåre det tilstrækkeligt. Exempla- rer fra de 2 Voxesleder, hvor jeg har samlet den, afvige ikke lidet indbyrdes og nærme sig dog begge fuldt saa me- get til den svenske Form, som til Drejers, baade ved de rigtblomstrede Krandse og"ved Kronbladenes Form, hvorfra "ellers Hovedkjendetegnet hentes. Og hvad mere er: denne Form varierer paa et og samme Individ. I Drejers Herb. findes Exemplarer fra et dte Voxested i Vendsyssel mellem Sulsted og Å. Brånderslåv, med Bestemmelsen; »R. Helo- lapathum?£, som ligeledes stemmer nær overeens med de svenske. Dette og de 2 af mig i Langes Haandbog angivne Voxesteder henfører jeg altsaa til R. Hippolapathum Fr. &% og de 2 af Drejer selv angivne: Hjermeslevgaard og Ham- melmose til R. Hippolapathum Ø Drejeri, R. conspersus Hartm. Eveldrup (Dr.); Hellebæk. R. palustris Sm. Skovshoved v. Kjåbenhavn; Stege. Epilobium virgatum Fr. Skjolden v, Sorå. 6 Oenothera muricata Murr. Strandbredden ved Hellebæk. Monotropa glabra Bernh. Sønderskov ved Sorå. Geranium phæum L. f lividum Koch. Kronbladene lila, Behaa- ringen blådere. Et Gjærde ved ,,Lågten% udenfor Kjåbenhavn. Sedum acre L. 8 sexangulare Godr. Paa Kalk ved Aalborg; Leer- skrænter ved Ballen i Sydfyen. Spiræa filipendula L. Helsingår (Steenberg i Dr.). Rosa lucida Ehrh. Den af Horn. fra Aalborg angivne R. cinna- bl momea, som i Langes Haandbog med Tvivl henfårtes til R. laxa, -tilhårer efter Exemplarer i Dr, Herb. ingen af disse Årtier, men ovennævnte, som nok undertiden dyrkes i Haver. Jeg saae den som halvwvild i Hegnet om en Fiskers Have i . Aalsgaard ved Hellebæk. I Fries Summa veg. bemærkes om den: ,ad Øresund inquilina%, men da den efter Koch skal forekomme vild flere Steder i det nordlige Tydskland, kunde den muligviis ogsaa være det her i Landet. Af de danske Arter er den nærmest beslægtet med R. cinnamomea, men skjelnes fra den ved elliptiske, langt tilspidsede Smaablade, som paa Underfladen ere svagt haarede, paa Overfladen fuldkommen glatte og glindsende; ved smallere, næsten jevnt tilspidsede Axelblade, affaldende Bægerblade og kiertelhaarede Blomsterstilke og Hyben. . rubiginosa L. Ø horrida Lge. Hjortdals (Dr.). R. inodora Fr. Aalsgaard ved Hellebæk. -— Den i Drej. flora R. R. R. i Potentilla recta L. I Mængde paa en Gråvtevold mellem Kræbse- P: excurs. nævnte R. inodora fra Rungsted er en Sammenblan- ding af R. rubiginosa og R. tomentosa. canina L. dumetorum (Thuill.) Hellebæk. can, collina (Jacq.) Akkedal i "Thy (Carstensen i Dr.); Hellebæk. coriifolia Fr. Hellebæk. kroen og Sor& Ladegaard (Trojel). procumbens Sibth. Galgebakken. ved Aalborg (Dr.); Greis ved Veile; i Sjælland ved en Sti langs Dyrehaven fra Aggers- Ud Ol hvile til Skovfogdens Huus mellem Dyrehaven og Nærum (Blytt i Dr.); Galgebakken ved Sorå, Tilia parvifolia Ehrh. Thorseng ved Svendborgsund. Thalictrum minus L. Horne i Vendsyssel (Dr.). Batrachium marinum Fr, Ove Så i Thy (Dr.); Viborg S6 (Dr.). Ranunculus reptans L. Skagen (Dr.). Stachys ambigua Sm. Exemplarerne fra Aldershvile i Dr. Herb, synes mig neppe forskjellige fra S. palustris. Galeobdolon luteum Huds. Almindelig ved Hellebæk. Mentha viridis L. Ørholm (Dr.). gs piperita L. Bladene ægformede, stilkede, skarpt saugtakkede ; de nedre Krandse i det langstrakt valseformede Ax fjernede fra de &vrige; Bægertænderne sylformede. , Forvildet ved St. Jørgensgaard i Sydfyen. De af mig samlede Exemplarer ere haarede paa alle Plantens Dele, medens Bentham (i D. Cand. Prodr.) beskriver Arten som glat. Bladenes Basis er næsten hjerteformet, som de efter Babington findes hos en var, sil- ”estris, Til denne Art henregner Koch ogsaa M. crispå L, af hvilken der i Drej. Herb. findes Exemplarer med Ved- tegning ,,Viborg, Saavidt jeg mindes har jeg seet den for- vildet flere Steder. M. gentilis L. Viborg (Dr.). Linaria Elatine Mill. Bjernede ved Sorå. Rhinanthus major Ehrh. 8 apterus Fr. Eveldrup (Dr.). Denne Form er neppe andet end en Monstrositet. Odontites littoralis Fr. Frederikshavn (Dr.); Agger (Dr.). Camelina silvestris Fr. En Plante, som jeg tidligere antog for C. dentata 8 integrifolia — samlet 1854 i Vaarsæd ved Se- den nær Odense — hårer til denne for Danmark nye Årt. Den er tydelig adskilt fra de andre Arter ved langstrakt pæreformede Skulper, som ere iveægget fladtrykte méd tem- melig bred Rand og i Spidsen ikke indtrykte. Griffelen er længere, Blomsterstilkene stivt opret-aabne, Bladene heel- randede eller tandede. 8 Camelina dentata Pers. Fjerritslev i V. Hanherred (Dr.). Dentaria bulbifera L. Oland i Liimfjorden (Dr,). Cardamine intermedia Horn. Tandrup i Thy (Dr,); Fussing Vase- huus (Gåtsche i Dr.); hist og her ved Sorå. C. silvatica Link. V. Velling (Dr.); Lindum i Jylland (Dr.). Barbaræa vulgaris RBr. ØB arcuata Rcbb. Bregentved. B. præcox RBr. Helsingér; Slesvig (Dr.). Brassica oleracea L.? Exemplarer i Drej. Herb. fra en lille Holm »Flegbusken% i Liimfjorden synes mig at henhåre til denne Art. Den har været sendt Koch til Bestemmelse, men da han ikke har turdet bestemme den i tår Tilstand — han "synes dog, at den meest ligner B. Napus oleifera — skal ogsaa jeg afholde mig fra at bestemme den, men henleder " Opmærksomheden paa denne Lokalitet. 7 Sinapis arvensis L. 8 hispida Sond, Ollerup. Linum catharticum "L. Ø condensatum. Ledstykkerne af Længde med eller kortere end Bladene. Midskov p., Hindsholm i Fyen. Oxalis stricta L. Hellebæk. Malva Alcea L. 8 fastigiata (Cav.) med Hovedarten ved Lundby paa Thorseng. M. crispa L. Blandt de andre forvildede Arter kunde ogsaa denne nævnes. Jeg har funden den paa Strandbredden ved Kalk- brænderiet udenfor Kjåbenhavn. Fumaria capreolata L. Jeg formoder, at Angivelsen om denne Arts Forekomst ved Horsens er urigtig. I-Drejers Herb. findes ikke denne, men derimod en Mængde Exemplarer fra Horsens, der tilhåre og ere rigtig bestemte som ,F. offici- nalis foliis scandentibus?, Corydalis claviculata DC. Skamstrup (Dr.). Ulez europæus L. Thaarupgaard ved Viborg (Dr.); Aabenraa (Dr.). Lathyrus maritimus Fr. var. Skjåndt jeg ellers her forbigaaer de Notitser om Forekomsten af flere Arter i Island og Grån- land, som Drejers Herbarium giver Anledning til, gjår jeg en Undtagelse med en mærkelig Varietet, som findes i dette 9 Herb. samlet paa island af Steenstrup. Dens Blade mangle fuldkommen Slyngtraad og ende kun med en kort Braad. Smaabladene (3—4 Par) ere meget smaa, . oftest omvendt- ægformede, butte med en kort Braad, men forekomme ogsaa næsten runde eller elliptiske, tilspidsede. E Melilotus arvensis Wallr. Nykjåbing paa Falster (Trojel). Trifolium hybridum L. Ørn Så ved Silkeborg. T. pratense L. y parviflorum Bab. Nielstrup i Sydfyen. Hypericum pulchrum L. Flere Steder ved Hellebæk. Taraxzacum erythrospermum Andrz. Paa Gangstien i Hjortenæs Skov ved Soré fandt jeg ifjor endeel Exemplarer, der utvivl- somt maae henregnes til denne Art, og — med Undtagelse af, at de mangle den blaagraa Farve — stemmede overeens saavel med Beskrivelsen, som med de Exemplarer, jeg har samlet flere andre Steder (Gurre, Helsingor, Hellebæk, Stevns). Men kun paa Stiens faststampede Jord fandtes saadanne Exemplarer. Hvor Jorden var mindre fast, afvege de mere: de nedbåiede Skafter bleve oprette, Bladformen grovere; og i Græsset udenfor Stien fandtes kun den almin- delige T. officinale.. Andensteds her i Omegnen har jeg funden enkelte Exemplarer, som kun afvege fra T. officinale ved rådbrune Frugter. Jeg maa derfor med Koch o fl. an- tage ovennævnte for en Varietet af T, officinale. É Hieracium anfractum Fr. (Ofversigt af K. V. Akad. Fårhandl. 1856, 148). Denne Art, som ikke er beskreven i Prof. Fries's Monographi over Hieracierne, var mig ubekjendt endogsaa af Navn, da Lector Th. Fries sagde mig, at endeel Exem- plarer, jeg i Aug, 1859 samlede i Hornbæks Plantage i det nordostlige Sjælland, henhårte til den, Jeg har ikke seet Originalexemplarer eller Afbildninger af den, men de af mig samlede Exemplarer stemme ret vel overeens med Prof. Fries's Beskrivelse, som Hr. Cand. Lindberg har været saa god at afskrive for mig, og som jeg her aftrykker, da den 10 neppe er bekjendt i Danmark=). Af de danske Årter staaer den nærmest ved H. cæsium Fr. (Prof. Fries sammenligner den med H. vulgatum, fra hvilken mine Exemplarer " af- vige langt mere), men afviger ved meget smalle,: til begge Ender langt tilspidsede Rodblade, der i Forbold til Breden ere længere og med flere, men mindre Tænder i Kanten. Rodbladene saavelsom de 2—3 meget smaa Stængelblade ere paa Underfladen haarede og (de yngre) tæt beklædte med sljerneformet Duun. Halvskjermens Grene udspærrede; Kurvbladene spidse med mange (Fries: faa) Kiertler; Griflen mårkere, gronlig. Meget nærmere synes den at staae den svenske HH. saxifragum Fr., der dog blandt andet afviger ved dobbelt saa store Blomsterkurve. Hieracinin rigidum Hn. Skatskov (Dr.). H. umbellatum L. $ filifolium Fr. Skagen (Dr,); Eveldrup (Dr.). H. umb. £ dunense Reyn. Skagen (Dr.). Lappa major Schk. Viborg (Dr.). Carduus nutans L. Holsteenshuus i Fyen, Silybum marianum Gærtn. Låvskal (Gåtsche i Dr.). Matricaria maritima L.? Paa Strandbredden ved Hellebæk sam- lede jeg Exemplarer, der paa Grund af de hvidhindede, næ- sten heelrandede Kurvblade og større Frugter maatte hen- fåres til denne Art, men mange andre Exemplarer fra samme Sted viste saa tydelige Overgange til M. inodora salina, at jeg ikke kan ansee dem for særskilte Arter. Anthemis arvensis L. Å disciflora. Et enkelt stort Exemplar af ”) ,H, anfractum phyllopodum, cæsio-glaucescens, caule fracto - flexo, remote folioso rigido, ramoso, foliis anguste lanceolatis repandis dupli- cato-dentalis, involucris cano- floccosis pilis glanduliferis raris intermix- tis, ligulis glabris, stylo luteo- fuscescente, pappo subniveo....-. b H. vulgato dignoscitur caule tenuiore rigido (solido) flexuoso ra- "| mM0OS0O- paniculato, foliis cæsio-glaucescentibus, duplo longioribus et angustioribus, repando et versus basin maxime attenuatam frequentius dentatis, sinubus vulgo denticulatis, anthela contigua, achæniis gracili- oribus, pappo albido”. 11 meget forunderligt Udseende, uden Spor af Straalekroner, har jeg samlet paa en Markvei ved Ollerup "i Sydfyen. Aster salignus Willd. Soré Så. Senecio vulgaris L. 8 radiatus Koch. Skagen (Dr.). S. viscosus L. Almindelig i Strandsandet ved Øresund Nord for Helsingåor; Bisserup (Dr.,). S. erucæfolius L. fra Dybdal (Dr.) hårer til S. Jacobæa. Centaurea Jacea L. 8 cuculligera Rchb. Sorå. C. Jacea var. laciniata. Bladene halvfinnet-fligede. O. Skjerninge i Sydfyen. C. Jacea var.2 De nedre Kurvblades Vedbæng fryndset-rand- haarede, Fryndserne omtrent af Vedhængenes Brede; de åvre 3—4 Kredse med uregelmæssig fligede, noget fjernede Vedhæng, alle mårkebrune. Blomsterkurvene store, rund- agtige. Skalfrugterne med en meget kort Fnok. Denne mærkelige Form, som maaskee ikke henhårer til C. Jacea, men ogsaa afviger fra de andre mig bekjendte Arter, fandt jeg i Aug. 1857 ved en Vei imellem Jellinge og Greis i Jyl- land, hvor den, saavidt jeg mindes, voxede i Mængde. Jeg henleder de Botanikeres Opmærksomhed, som maatte faae Leilighed - til at besåge denne Egn, paa denne. Plante, hvoraf jeg kun havde Leilighed til at samle nogle faa ufuld- stændige Exemplarer uden modent Frå. Epipactis' microphylla Sw, — Svendborg og Skaarup i Sydfyen (Liebmann i Dr.); Ollerup smst; 6. Velling og Ran- ders (Dr.). Callitriche autumnalis L. 1 Mængde i Flommen ved Sorå. Sparganium minimum Bauh. og simplex Huds. Begge disse Arter findes med Blade af samme Brede, nemlig en bredbladet og en smalbladet Form. Bladenes Brede kan derfor egenlig ikke tjene til Skjelnemærke; men medens den bredbladede Form af S. minimum er meget sjeldnere end den smalbla- dede, er det omvendte Tilfældet med 5. simplex. — I Pa- renthes bemærkes, at den i Grånland forekommende Spar- 12 ganium ikke er S. minimum, men ifålge Exemplarer i Drej. Herb.: S. hyperboræum Læst. Carex dioica L. $- isogyna Fr. Eveldrup (Dr.). C. caespitosa L, Randers (Jensen i Dr.). ; C. prolixa Fr. Eveldrup (Dr.); Hoirup Mølle i Sydfyen; Leire i Sjæll. C. limosa L. Aalborg (Dr.); Eveldrup (Dr.). C. panicea L. 8 sublivida Hn. Ollerup. "Myriophyllum spicatum L. Ifølge Drejer skulde denne Art mangle, og M. alterniflorum være den almindeligste i Thy. Men i hans Herbarium findes en stor Mængde Exemplarer fra Thy af den første under Navn af M. alterniflorum, med. hvilken de der opbevarede Exemplarer have endeel Lighed i de - lange fine Bladfige. Salix cuspidata Schultz forekommer ogsaa i Sånderjylland, f. Ex. ved Flensborg, og i Nårrejyllands vestlige Deel, f. Ex. ved Viborg og Ribe. Den er vistnok almindelig i hele den vest- lige Deel af Landet, Derimod har jeg intetsteds Vest for Store Belt seet S. fragilis L. S. undulata Ehrh. Hellebæk. Lycopodium annotinum L. Hornbæks Plantage. (Ved efterstaaende Tillæg til Jensens Bereogie danica har jeg opfårt Arterne under de samme Slægter og i den samme Orden, som i denne Bog er benyttet, da jeg ikke paa dette Sted vil begynde en Kritik af det fulgte System, men blot supplere Kjendskabet til Arterne. En £ efter et Artsnavn belegner, at den kun er fundén steril her i Landet; efter et Voxested, at den paa det op- givne Sted manglede Frugt.) ; Astomum alternifolium Hmpe. Paa Hr. Jensens Exemplarer af denne Art kan jeg ikke opdage nogetsomhelst Kjendetegn, der kunde skille dem fra A. subulatum. De mangle Side- skuddene, som saagodtsom ere dét eneste Mærke, der adskil- 13 ler disse Arter; heller ikke har jeg kunnet opdage særskilte Hanblomster. Overhovedet nærer jeg stor Tvivl, om man med Rette kan adskille disse to Arter. Åstomum nitidum Hmpe. Anfåres af Jensen som sandsynligt fo- rekommende, skjåndt dengang ikke funden i Danmark. Til denne Art henhårer Exemplarer, som jeg har samlet paa et leret Dige ved O. Skjerninge ”i Sydfyen og urigtig antaget for Phascum curvicollum paa Grund af de temmelig lange og stærkt båiede Bårster, Acaulon muticum Mill. Egebjerg paa Falster (Koch!). Phascum crispum Hdw. S. Kirkeby paa Falster (Koch 1). P. curvicollum Hdw. Voxestedet ,Skjerningef udgaaer. Ephemerum patens Hmpe. Ollerup. i Sydfyen. E. serratum Hmpe. Holme v. Aarhuus (Fausb.). Sphagnum fimbriatum Wils. (Bryol. Britt. p.24i. Schimp. monogr. Tab. 45). Nærmest beslægtet med S. acutifolium, men ad- skilles let fra den ved de stårre Stængelblade, som foroven ere fliget-fryndsede uden Spiraltraade eller Porer og ved de store faste Perichætialblade. Desuden mangler den altid den råde Farve, dér som oftest udmærker S. acutifolium, Grenene ere meget tynde og nedadkrummede. Denne mær- kelige Art er uden Tvivl meget almindelig her i Landet, men overseet paa Grund af den habituelle Lighed med S. acuti- folium. Jeg har samlet den steril ved Hjortlund nær Ribe, nord for Kongeaaen; ved Hårby i Vendsyssel og Pedersborg i-Sjælland; frf. ved Estrup i Vendsyssel blandt Paludella og Bryum cinclidioides. Den er en af de hyppigst fructifice- rende Årter. S. laæifolium Mull.: (S. cuspidatum var. plumosum Schimp). Den sammenlignes af J, med S. acutifolium, med hvilken den kun har meget liden Lighed, derimod staaer den meget nær ved S. cuspidatum, med hvilken Schimper forener den, Den mangler efter ham ethvert constant Skjelnemærke. Frf. ved Skjoldemose i Sydfyen; Viborg (Strandgaard!); Sehested i Sønderjylland (Schidtz!). 44 Sphagnum subsecundum N. E. Saavel ved Habitus som ved enkelte Charakterer saa vidt forskjellig fra S. cuspidatum, fra hvilken J. vanskeligt adskiller den, at de neppe kunne sammenlig- nes. Hjortlund"; Rådding£, S. molluscoides Mill. (Milleri Sch. syn. p. 686). Ribe Mose (Fabr. Miller). ; S. rigidum Schimp. (Syn. p. 678. Monogr. tab. 48. S. compactum Brid. ex p.). Meget nær beslægtet med foregaaende, men adskilles ved meget tætte, haarde blaalig-grånhvide Tuer. Stænglerne have færre Hovedgrene, men ere meget tæt be- satte med Bundter af korte, aabne eller nedbåiede butte Smaagrene; Stængelbladene ere meget mindre uden Spiral- traade, Greenbladene mere hule, bredere, men mindre ind- rullede i Randen, Spidsen hætteformigt sammentrukken. Fra S. cymbifolium var. compactum adskilles den strax ved de i Spidsen tandede Blade, der mangle de fremstaaende Celle- knuder paa Ryggen. Fembe Vest for Sæby i Vendsyssel=; formodenlig flere Steder. De af mig samlede Exemplarer håre til var. 8 compactum. Hovedarten har "jeg faaet frf. af Hr. Jensen, der antog, dog méd Tvivl, at have samlet. den i Hareskoven i Sjælland. Distichium capillaceum Br. Sch. Lellinge ved Kjåge (J. Lange!); flere Steder ved Sorå; Ribe (F. Muller!) ; fl. St. v. Aarhuus (Fausb.). Conomitrium osmundioides Mill. Satrup v. Horsens (Fausb.). Fissidens Blozami Wils. (exilis Hdw.). Svendborg; Korselitze Skov paa Falster (Koch!). Entosthodon ericetorum Mill. Denne for Danmark nye Årt, paa hvilken J. gjår opmærksom (p. 56) som mulig forekommende paa Hedejord, er funden ved Tved nær Ribe af Hr. F. Mil- ler. Foruden ved de af J. angivne Kjendetegn udmærker den sig ved den næsten blodråde Kapsel. Amblyodon dealbatus P.B. Viborg” (Strandgaard !) ; Østbirk (Fausb.).; Moser ved Ringkjåbing (Fausb.). É Buxbaumia induscata Brid. Mell. Mosgaard og Marselisborg Skov (Fausb.). 15 Catharinea tenella Roehl. Østbirk (Fausb.); Holme (Fausb.). Polytrichum strictum Menz. (juniperinum 8 alpestre autt. Jensen p: 64. P. affine Fk,). "Denne Art: eller Varietet — jeg er til— båielig til at antåge det fårste, men er ikke vis derpaa, da jeg aldrig har seet P. juniperinum paa de samme Lokalite- ter —- kjendes fra sidstnævnte, foruden ved de af J, anfårte Kjendetegn, ved meget slankere Væxt og derved at Bladene i tår Tilstand ere tæt tiltrykte til Stængelen, især paa de unge Skud. Meget almindelig i håitliggende Sphagnumsmo- ser i Sydfyen, hvor P. juniperinum er temmelig sjelden ; Estrup'i Vendsyssel. Polytrichum gracile Menz. Lyngby Mose (J. Lange!); Horreby Lyng paa Falster (Koch); Norup Mose i Fyen (Frk. Rosenberg!) ; Kokhuset i Jylland (Fausbøll D; Urup (Fausb.). Georgia Mnemosynum Ehrh. Horreby Lyng (Koch). "Mnium androgynum L. Hist og her ved Soré, i Sydfyen og vel over hele Landet; Voer Ladegaard (Fausb.). Fructificerende har jeg kun seet den fra Horreby Lyng paa Falster (Koch !). M. stellare Hdw. Flere Steder ved Sorå+; Holme (Fausb.). M. punctatum k: Almindelig paa Halvéen. M. rostratum Schw. Flere Steder paa Falster (Koch!). M. affine Bland. Med Frugt ved Sorå og ved Rådkilde i Sydfyen. M. serratum Brid. Frederiksværk. Bryum turbinatum Hdw. Hist og her paa Falster (Koch). B, turb. y latifolium Br. eur.= (Br. Schleicheri Schw.). Tuerne me- get tykke og håie, Bladene store, brede, hule. Eveldrup (Dr.!).- B. Duvalii Voit. Til denne Art henhårer kun Exemplarer fra Estrup i Vendsyssel. Alt åvrigt tilhårer en Varietet af B. pseudotriquetrum med lange Nyskud, noget mere end sæd- vanlig nedlåbende Bladvinger og fjerntsiddende Blade. B. neodamense lzs. (B. pseudotriquetrum d. cavifolium Sch. syn. p- 376). Nielstrup i Sydfyenf; Soré=; Systofte paa Falster= (Koch!). B. obconicum Hsch. De til denne Art af C. Miller henfårte In- divider fra Gyrstinge, henhåre utvivlsomt til en Varietet af 16 B. capillare. B. obconicum bår altsaa udgaae af Fortegnel- sen over de danske Mosser, Bryum intermedium Brid. Sor&; OllerupiSydfyen; Næsby ved Lågståor. B. pallens Sw. Rånne paa Bornholm (Schjåtz!); Mosså (Fausbåll l) B. uliginosum Br. Sch. Hist og her paa Falster (Koch!). B. inclinatum Br. Sch. Sor&; Estrup i Vendsyssel. B. cernuum Br. Sch. (B. pendulum Sch. coroll.). Lång ved Sord (J. Lange!); Arrild ved Ribe (F. Miller!); Fregerslåv Mose og Haldum i Jyll. (Fausb.!). B. erythrocarpum Schw. Hist og her paa Falster (Koch!) ; Lund- bykrat ved Aalborg (Mårck!); Østbirk (Fausbåll!); Haldum (Fausb.!); Ribe (F. Mill.!). B. atropurpureum W. M. Siveien ved Sord; flere Steder paa Falster (Koch!); Sohngaardsholm ved Aalborg (Mårck!); Haldum (Fausb. !). B. pyriforme Sw. Haldum paa Kalk (Fausb.!). B. albicans Wg. Bjorup paa Falster= (Koch). B: crudum Schreb. Sorgenfri frf. (J. Lange!); Egholm i Jylland " rf. (Mårck!); Østbirk (Fausb.); Hald ved Viborg frf. Sam- mesteds en smalbladet Varietet, der meget nærmer sig til B. elongatum Dicks. ; Dicranum undulatum Turn. Rigtige Exemplarer af denne Art har jeg kun seet fra Ruderhegn (frf.) og Boserupskov= (Jen- sen); Soro=, Alt andet, hvad jeg har seet under dette Navn, tilbårer fålgende. D: palustre Br. eur. (1,79. Sch. syn. p. 91. D. Bonjeani de Not. C. Mill.). Denne smukke Art er vistnok almindelig her i Landet i Tårvemoser, men ikke adskilt fra D. undulatum, under hvilket Navn jeg har den fra alle Provindser (ogsaa med Frugt fra et Par Steder). Fra D. undulatum skjelnes den ved mindre robust Væxt, tyndere, i Randen og især paa Nerven mindre skarpt saugtakkede Blade, som ere mjn- dre eensidige; enkelte Frugter i Svåbene; kortere, mindre bøjet Kapsel. I flere Henseender nærmer den sig mere D. scoparium og D. Bergeri, men skjelnes i Almindelighed let 17 fra dem begge, ved de stærkt bålgede, blåde, glindsende Blade og det låsere Cellevæv.- Dicranum Bergeri Bland. Voxestedet ,,Svendborg% udgaaer, D. Scottianum Turn, Skjøndt flere af de Arter, som have regel- mæssig opret Kapsel, efter deres åvrige Forekomst kunde ventes at ville findes her i Landet, have vi hidtil kun kjendt D. longifolium som dansk. Hertil kan nu fåies ovennævnte, der er samlet steril af Hr. Schjåtz paa Bornholm og med » "Frugt sammesteds af Hr. Jensen (,D. fuscescensÉ ex p.). Den danner tætte, bruungule Tuer; Bladene ere kun lidet eensidige, tårre lidt krummede i Spidsen, glindsende, fra bred Basis sylformede, heelrandede, med tyk, udlåbende Nerve. Kapselen bleg, cylindrisk, opret, uden Striber, med lille Mund og meget korte Tænder; Laaget med lang Syl- spids. Den meget nærstaaende D. fulvum, som muligviis ogsaa kunde findes her, afviger blandt andet ved længere ” "Tænder, mårkere Kapsel, der med Alderen bliver sort, læn- -gere Blade, som ere mere eensidig krummede og i Spidsen tandede. D. longifolium Ehrh.= Stene i Sånderskov ved Sord. Campylopus flexuosus Brid. (Dicranum Hdw.). For denne Årt, saaledes som den opfattes af Schimper og Wilson, kan her i Landet kun opgives eet sikkert Voxested, nemlig Kobber- målleskoven ved Flensborg «blandt Leucobryum (J. Lange!). Men ogsaa Dicranum Sehleicheri Jensen hårer til denne Årt. Den afviger kun fra Afbildningen i Br. eur. og Schimpers Exemplarer ved noget mere jevnt aftagende Bladspids; fra Campyl. densus (Dicranum Schbleicheri) derimod ved smal- lere Nerve, mindre Celler undtagen de nederste og ved de rødbrune Basisceller. Hr. Lindberg troer ogsaa at kunne henfåre D. brevipilum Jensen til Campyl. flexuosus; men den afviger formeget baade ved Cellevæv (et stort Parti større Celier ved Bladets Basis), Bladform (jevnt aftagende), for- holdsviis bredere Nerve og fastere Consistens af Bladet til at kunne forenes med denne. Til Camp. brevipilus hører 2 kJ 18 den imidlertid heller ikke, da den afviger ved Mangel af Haarspids og meget andet. Efter min Mening hårer den til C. densus Br. Sch,, smed hvilken den synes. mig overeens- stemmende i alt, undtagen at de nederste Celler i Bladet ere rodbrune som hos C. flexuosus. C. torfaceus Br. eur. 4, 941. Meget liig foregaaende, men adskilt É ved mere ugrenet Stængel, som kun forneden har Rodfilt, medens denne hos C. flexuosus gaaer til Toppen, mindre tætsiddende Blade med kortere og bredere Basis, smallere og forholdsviis længere bårsteformet Spidse, smallere Nerve, mere aabent Cellevæv. Vorbjerg i Jylland (Fausbåll!); raad- dent Træ i en Tårvemose ved Skjoldemose i. Sydfyen, Campylopus fragilis Br. eur. 1, 90 (Dicrånum Funkii C. Mill. syn.). Adskilt fra C. flexuosus ved. lavere, tættere, guulgrånne Tuer, der indvendig ere hvidlige (ikke som de foregaaende rådlige); Grenene korte, tæt samlede, meget skjåre; Bladene skjåre, forneden hvidlige, glindsende; Cellevævet mere aabent, uden de rådbrune Basisceller. Skovbakke ved Kobbermållen ved Flensborg mellem Dicranum scoparium; Torvemose ved Pe- dersborg nær Sorå. Frugtformen hos alle disse 3 Arter er eens, og det er maaskee ikke ret at adskille dem som År- ter, imidlertid have de et forskjelligt Habitus foruden de anfårte Charakterer og Overgangsformer ere hidtil ikke iagt- tagne. j C.. densust Br. eur.? (I, 93. Dicranum Schleicheri C. Mill. non Jensen, D. brevipilum Jensen p. 952); see under C. flexuosus. Dicranum denudatum Jensen p. 95 bør udgaae. Den tilbårer en Form af Ångstråmia heteromalla, som er frembragt af Voxe- stedet, fugtig Tårvejord. En enkelt tilstedeværende Kapsel viser det tilstrækkeligt, ligesom ogsaa Bladets Form og Ner- ven, som er meget smallere end hos Dicranodontium. Ångstrémia subulata Jensen p. 97 bår ogsaa udgaae af Forteg- nelsen over danske Mosser. Hvad jeg tidligere har troet at turde henfåre, hertil, saavelsom Jensens Exemplarer fra Nord- sjælland, tilhårer en fiin Form af Å heteromalla, fra hvilken 19 Art de ikke adskille sig i nogen væsentlig Henseende. Ef- ter Schimper findes den ægte Å. subulata kun i Bjergegne, Ångstrømia rufescens -Mill. maa uden al Tvivl findes her i Lan- det... Den er sendt mig af Hr. Fausbåll, som troer at have samlet den ved Thorsted nær Ringkjåbing. Å. cerviculata Mill. Sjelden i Sydfyen. Jeg har kun bemærket den ved Skjoldemose. Å. cervicul. 8 flagellifera. Haldum (Fausb.). Å. crispa Miill. Lundbykrat ved Aalborg (Mårck!); Skaade (Fausb.); Thorsted (Fausb.). ? Leptotrichum homomallum Hampe. Sønderskov ved Sorå, faa Exemplarer. yj Meesea longiseta Hdw. Horreby Lyng paa Falster (Koch!). Bartramia calcarea Br. Sch. Falster: Klint ved Åstersåen (Koch !). B. marchica Jensen p. 406. De sterile Exemplarer, jeg har hen- fort til denne Art, som jeg dengang kun kjendte af Beskri- velse, afvige noget i Bladform fra Exemplarer fra Zweibriicken, samlede af Bruch (meddeelte »af Hr. Lindberg), og fra Af- bildningen i Br. eur., idet Bladets Basis er bredere i For- hold til Længden. Ved meget lange og tynde, nedliggende Grene afvige de desuden saavel fra denne som fra B. fon- tana. Maaskee tilhåre de dog en af denne sidste Årts mange Varieteter. Exemplarerne fra Bornholm tilhåre B. fontana. B. marchica bår altsaa indtil videre udstryges af Danmarks" Flora. B. ityphylla Brid. Sord; Østbirk (Eausb.); Skaade (Fausb.). B. pomiformis Hdw. Sorå. Encalypta streptocarpa Hdw. Skaade (Fausb.). Barbula lævipila Brid. Ikke sjelden ved Sorå, ogsaa frf.; hist og her paa Falster (Koch). Den voxer ogsaa undertiden påa Stene, f. Ex. i Soré&- Akademihbave. Barbula latifolia Br. Sch.= Falster ved Horreby, Horbelåv og S. Kirkeby; de 2 sidste Steder paa Steen (Koch!); ved Horne i Sydfyen påa gamle Træer; ved O. Skjerninge' sammesteds paa Tommer og Steen. . z 20 Barbula rotundifolia Hrin,X — Tortula papillosa Wils. Bryol. Britt. p. 435, hvilket Navn er ældre end Hartmanns og derfor bår optages. Den synes ikke at være kjendt af tydske og franske Botanikere, skjåndt den uden Tvivl ogsaa forekommer .der. Her er den meget almindelig, vistnok over hele Landet. Den forekommer ogsaa paa Steen: Sorå Akademihave. B. tortuosa W. M. Skaade (Fausb.). |: B. fragilis (Wils.) (Br. eur. II, suppl. 4). Nærmest beslægtet med B. tortuosa. Tætte Tuer; Stængelen med faa Grene eller ugrenet, tæt bladet og. med bruunt Rodfilt; Bladene op- rette, stive, i tår Tilstand oprette eller noget snoede, heel- randede, fra lancetformet Basis med lang sylformet meget skjår Spids, der heelt udfyldes af den brede, trekantede glindsende Nerve; Cellerne i den nederste Deel af Bladet store, langstrakte, klare; håiere oppe omgives Nerven af. et Parti mindre, fiilrkantede Veller med Bladgront. Tvebo; Hanblomsterstanden endestillet, skivedannet med talrige Han- blomster; Kapselen cylindrisk; Laaget langt og krumt; Tæn- derne meget skjøre og let affaldende. — Denne mærkelige Art, som fårst er funden i Nordamerika, men for faa Aar siden opdagedes paa Dovre af Brådrene Hartmann, og senere er fun- den paa Kinnekulle i Sverrig af Lindberg, er meddeelt mig af Jensen under Navn af B. tortuosa 8 rigida (bestemt af C. Miller) fra Bobbeaaen paa Bornholm, og det er vistnok denne Art, der sigtes til i Byrol, dan., naar der omtales en Form af B. tortuosa med ukrusede Blade og stærkt glindsende Nerve. B, convoluta Hdw. Almindelig ved Sor&, saavel paa Gaderne som paa Gangstier i Skove; Ollerup=. Trichostomum rubellum Rabenh. Ribe (F. Miller!); almindelig i Soråegnen. - "T. tophaceum Brid. Næsby ved Lågstår paa Leerskrænter; Ka- tbrinebjerg Målle ved Roeskilde (Jensen under T. trifarium )- Te rigidulum Sm. Broen over Flads Aa ved Fol nær Ribe (F. Miller!). Sterile Exemplarer fra Steengjærder ved. Aastrup og Ollerup i Sydfyen håre maaskee herlil. ER ESSEN RENEE 21 Trichostomum trifarium Sm. er efter Wilson en lille Form af T. tophaceum Brid., og til denne Art synes ogsaa Jensens Exemplarer fra Roeskildeegnen at håre. Pottia lanceolata Mill. Sorå; flere Steder paa Falster (Koch!); Ollerup, ellers ikke bemærket i-Sydfyen; Haldum (Fausb.!). P. cavifolia Ehrh, Aarhuus (Fausb.). P. minutula Hmpe. Bellingegaard og Bjårup paa Falster (Koch !). P. Heimii Firnr. Falster ved Guldborgsund (Koch!); Voxestedet »Staagerup” udgaaer; de der samlede Exemplarer tilhåre For- "men $ af "P. eustoma. Weissia eirrala Hdw. Østbirk (Fausb.); Skaade (Fausb.). W. viridula Brid. Sorå; Falster almindelig (Koch!). W. microstoma Mill. (Gymnostomum Hdw.). Ikke bemærket paa Falster (Koch). "Exemplarer fra Aalborg (samlede af Justits- raad Mårck) håre nærmest til Gymnostomum squarrosum Wils. (Br. eur, 4, 17),'/ der dog neppe er andet end en Varietet med fladrandede, lidt mere udspærrede Blade. Zygodon viridissimus Brid.= Den forekommer paa alle Slags Træer og undertiden ogsaa paa Steen. Z. conoideus H. T. (Z. Brebissoni Br. eur. III, 206). De her i Landet samlede Exemplarer (Haderslev og Flensborg) stemme i Cellevæv og Bladform ret vel overeens med franske Exem- plarer, men ikke ganske med Beskrivelsen hos Schimper og Wilson samt Afbildningen i Br. eur, De afvige nemlig ved Bladene, der ere bredere og have mere jævnt aftagende Spids end Z, viridissimus, medens de angives at skulle være smallere og jevnt tilspidsede. De stemme saaledes i Blad- form overeens med Z. Forsteri Wils, (Z. conoideus Br. eur. Hi, 2097), hvortil Jensens Beskrivelse nærmest hårer, men adskilles tydeligt fra denne ved det tættere Cellevæv. Teg- ningen i Fl. dan. 25416 gjengiver tydeligt J. Forsteri, men stemmer ikke overeens med Originalexemplarerne fra Haderslev med Hensyn til Bladets Basisceller, oger formodenlig tegnet eller suppleret efter Afbildningen i Br. eur. Tænder har jeg ikke kun- net opdage, men Exemplarerne ere faa og i maadelig Tilstand. 22 Orthotrichum obtusifolium Schrad. Soråx; Falster+ almindelig (Koch). Med Frugt har jeg kun seet den fra S. Kirkeby paa Falster (Koch!). O. cupulatum Hfm. y. riparium Br. eur. lil, 209. En udmærket Varietet, som adskiller sig fra Hovedarten ved mårkegrånne Tuer, stor, fuldkommen någen Hætte, udskydende Kapsel, der i tår Tilstand er stærkt indkneben paa Midten, yngre lyseguul, ældre mårkebruun. Den voxer paa overskyllede Stene i Aaer og er meget almindelig i Sydfyen og vist i hele Landet (jeg har seet Exemplarer fra Sjælland og Bornholm). Til denne henhårer all, hvad jeg har seet her fra Landet under Navn af O. rivulare Turn., som er en meget afvi- gende Årt. O. Sturmii Hoppe et Hsch.? (Br. eur. Ull, 209). Denne Art danner et Forbindelsesled mellem O. cupulatum; fra hvilken den adskiller sig ved Kapselens Form, mere haaret Hætte, EET EET EEN ET TE SETE EET IA SSØRE Er: Es w” oprette Tænder, stårre Væxt 0,s.v., og O. rupestre, fra hvilken den skilles ved enkelt Mundbesætning af 16 oprette Tænder, krukkeformet, kun under Mundingen indkneben og utydelig. 8-stribet Kapsel. Flere Stéder i Sydfyen og paa Måens Klint har jeg samlet Exemplarer, som jeg troer at maatte henfåre til den; men de ere ikke fuldstændige nok til sikker Bestemmelse, desuden ere Indre-Tænderne hos O. rupestre saa flygtige og, hvis jeg'ikke tager meget feil, ofte aldeles ikke tilstede, saa at det bliver meget vanskeligt at adskille disse to Arter. Muligviis turde O. Sturmii endog- saa kun være en Form af O. rupestre, 'O. leucomitrium Bruch er efter Schimper (Syn. p. 276) meget for- skjellig fra O. diapbanum, hvoraf Jensen antager den for en haarlås Form. Jeg kjender den kun af Afbildningen i Br. eur. og Beskrivelse og tår ikke bave nogen Mening derom, men da det Exemplar, hvorefter J. har optaget den i Bryol. dan. er for ufuldstændigt til at bestemmes, bår den idet- mindste indtil videre udgaae af Fortegnelsen over danske Mosser. 23 Orthotrichum striatum Hdw. Dette Navn er vel ældre end O. lejocar- pum Br. Sch.,-men det sidste bår dog foretrækkes, da Navnet Striatum er upassende og vildledende anvendt paa den eneste Art med ustribet Kapsel, og desuden oprindelig ikke er givet denne, men en Sammenblanding af denne og flere andre Arter (cf. Wilson bryol. britt. p. 186). O. Lyellii H. T. Almindelig ved Soråx og i Sydfyen=; flere Ste- der paa Falster= (Koch). stramineum Hsch. Vistnok den almindeligste Art i hele Lan- s .det, da den neppe mangler paa noget Skoytræ, og desuden hyppigt voxer paa Træer i Haver og paa Steen. (== . pumilum Autt. et Br. eur. (fallax Sch. syn. p. 264). Esrom Kanal (Liebm.!); Rånnede; Sorå «almindelig; flere Steder i Sydfyen; Eveldrup i Jylland (Dr.!). Vistnok almindelig i hele Landet. Schimper anvender i sin Synopsis Navnet fallax paa denne Art, medens han restituerer Swartz's Navn. pumi- lum for O. fallax Autt., hvad der let kan give Forvirring. fallazt Bruch. et autt. (0. pumilum Sch. syn. p. 263). DO; Skjerninge og flere Steder i Sydfyen; Soråd. j s Så tenellum Bruch? Paa gamle Piletræer flere Steder ved Olle- rup og ved Horne i Sydfyen. AG . fastigiatum- Bruch (Br. eur. III, 216). Skjøndt jeg meget ofte - har været i det Tilfælde ikke at kunne sige med Bestemthed, Sa om Individer benhårte til denne Art eller til O. affine — i denne vanskelige Slægt er 'det tidt umuligt, naar man ikke paa engang kan have alle Organerne tilstede — og ofte har været tilbåielig til med Jensen at ansee dem for Former af samme Art, er dette dog en Sag, der maa kunne bevises, saalænge de dygtigste Bryologer saa bestemt erklære dem for forskjellige, Som oftest er det heller ikke svært at paavise Forskjellen, der ikke indskrænker sig til det af J. angivne, men ogsaa bestaaer i at Bladene ere kortere tilspidsede, Kapselen kortere og tykkere, mere indsænkt og Hætten vi- dere. — Medens O. fastigiatum saaledes paa den ene Side staaer meget nær ved O. affine, staaer den paa den 'anden 24 Side saa nær ved O. patens Bruch (Br. eur. 1Ul, 215);…at Vanskeligheden ved Bestemmelsen foråges meget betydeligt. Forskjellen mellem disse er endnu mindre og bestaaer for- nemmelig kun deri, at Hætten hos O.patens er endnu mere klokkeformet og blegere, Kapselen blegguul, kortere og med lidt videre Munding, Laagets Spids kortere, hvorhos Skeden som oftest skal være besat med lange Haar. En Form, der med Undtagelse af det sidste Kjendetegn stemmer tem- melig overeens med Afbildningen og franske Exemplarer, har jeg samlet ved Sorå, og, da den angives almindelig i Tydsk- land, forekommer den vel ogsaa her i Landet. Orthotrichum speciosum N. E. Hist og her paa Falster (Koch); flere Steder ved Sorå. O. coarctatum Br. Sch. (Ulota Bruchii Hornsch. Sch. syn. p. 256). De bornholmske Exemplarer, jeg har seet, henhåre til O. crispulum, Derimod har jeg samlet ægte Exemplarer paa Store . Klint paa Måen. Foruden de anfårte Kjendetegn adskilles den fra O. crispum ved stårre, mere robust Væxt og længere Bårste. O. crispulum Hsch. - Gjelte Skov; Sord; flere Steder i Sydfyen; Silkeborg. Vistnok ikke sjelden. O. pulchellum M. T. Sorå (J. Langef);- Korselitze paa Falster (Koch); Hofmansgave (Frk. Rosenberg !); paa Thorseng har jeg ikke funden den. O. jutlandicum Brid.= Falster ved Guldborgsund (Koch |). Grimmia Hartmannt Schimp.”£ (syn. p. 244. Gr. incurva Hartm. Skand. flora ex p. Gr. apocarpa dåd: gigantea Jensen ex p.). Store, låse, grængule eller brune Tuer. Slængelen indtil 2” lang, grenet; Bladene lancetformede, jevnt tilspidsede, de Gvre med meget kort Haarspids, Randen tilbageruliet, i frisk Tilstand udstaaende med opadbåiet Spids, tårre tiltrykte, krummede; Cellerne smaa, kun lidet tiltagende i Størrelse mod Grunden; Frugten ukjendt. I Spidsen af Grenene har den oftest en Samling af stilkede Forplantningskorn uden Paraphyser, men omgivne af korte, ægformede, ukjålede Blade med flad Rand. Den staaer nærmest ved G. tricho- 25 -phylla, men adskilles let ved de stårre, uregelmæssige Tuer, korte Haar, Bladcellerne ved Grunden, som ere kortere med bålgede Rande 0.s.v. Meget almindelig i hele Landet paa Steen især i Skove. Grimmia trichophylla Grev. Voxestedet ,,Svendborg? rettes til Arre- G. ES G: sam skov i Fyen. De i ,sydfyenske Ogaards Veg.£ anfårte Voxe- steder tilhåre G, Hartmanni. Steril har jeg funden den ved Haven i Vendsyssel. commutata Hib.?= (Br. eur. III, 256). Store, låse, mårke- grønne Tuer; Stængelen træagtig, forneden med meget smaa Blade, foroven Bladene lange med kort, næsten glat Haar- spids, aabne, ikke indrullede i Randen; Cellerne foroven meget smaa, runde, uigjennemsigtige, forneden langstrakt rectangulære med lige Sider, klare; Frugtstilken opret; Frug- ten.stor, ægformet, trind; Laaget med skjævt Næb, neppe halv saa- langt som Frugten; Hætten eensidig. Fra denne Beskrivelse afviger sterile Exemplarer, som jeg har samlet ved Nielstrup i Sydfyen og Hjortlund Kirkegaard ved Ribe, ved fastere Tuer, de forholdsviis længere nedre Blade, den tilbagerullede Bladrand og kortere Haar. Hr. Lindberg har imidlertid troet, at kunne henfåre dem til denne Art, og Cellevævet stemmer ogsaa vel overeens med svenske Exem- plarer. Desværre ere Grimmierne saa ofte sterile her i Lan- det, hvor de kun have Rullesteen at voxe paa; vi vilde vist- nok ellers finde endnu flere Arter, som vi nu oversee. funalis Br. Sch. (G. Schultzii Sch. syn. p. 208). S. Kirkeby påa Falster (Koch)). i patens Br. Sch.= (Racomitrium Sch. syn. p. 226). Hjortlund Kirkegaard ved Ribe, acicularis Mill. Ostbirk= (Fausb.). fascicularis Mill.= OQOurupgaard paa Falster (Koch)). canescens Mill. Falster langs Ostersåen (Koch!). lanuginosa Mill. Fructificerende flere Steder i Jylland (Fausb.). heterosticha Mull. Flere Steder paa Falster (Koch!); Sorå; vistnok over hele Landet. 26 Diphyscium foliosum Mohr. Træden Skov (Fausb.); Marselisborg Skov (Fausb.). Pterigynandrum gracile Hdw., som hidtil ikke er funden med Frugt her i Landet, har jeg i de 3 sidste Foraar funden med en- kelte Frugtkapsler paa en Båg i 2den Philosophgang ved Sord. Leptohymenium heteropterum Jensen= non Hib. (Heterocladium Br. Sch. Br. eur; V, 480. Hypnum BR. Spruce). "Den Mos, som Jensen beskriver og afbilder fra Bornholm under dette j å SØ > , " Kl ' Navn, tilhårer Hypnum heteropterum Spr., der er nærmest beslægtet med H. dimorpbum Brid., medens Hibeners Navn tilhårer en Varietet af L. filiforme (8 crassius Hartm,). De fleste Forfattere have sammenblandet disse to meget forskjellige Planter, men i Br. eur. og Schimpers syn. ere de klart fremstillede. 41. filiforme Hib.= (Pterigynandrum Hdw. Br. eur. V, 460). Hvad Jensen udtaler som Haab, at denne Art vilde blive funden paa Bornholm, var alt gaaet i Opfyldelse, da” det udtaltes. Af de Exemplarer af Hypnum heteropterum, som J. har med- deelt mig fra Bornholm, tilhåre nemlig nogle ovennævnte, som adskilles fra Hypnum het. ved kortere og tykkere Grene, tiltrykte Blade, der ere meget kortere og ikke jevnt udlå- bende, men afrundede med en lille, - kort, ligesom paasat Spids, mere hule og mindre stærkt tandede i Randen. Tuerne ere dernæst fastere, og Farven bruunguu! (ikke grånguul). Selv afseet fra Frugtstanden, der skal være meget forskjel- lig, men yderst sjelden forekommer, er disse to Arters Hen- fårelse til forskjellige Slægter vistnok berettiget. Leucodon sciuroides Schv. Med Frugt paa en Ask i Åiste Philo- sophgang ved Sor6, April 1861. d Climacium dendroides W. M. Med Frugt flere Steder ved Kjåd- benhavn (J. Lange!); Soré (J. Lange!); Ostbirk i Jyitand (Fausbøll); Ollerup. Neckera complanata Hub. Ikke sjelden med Frugt i Sydfyen; hist og her ved Soråd. N. pumila Hdw. har jeg funden fructificerende ved Sæbygaard i Vendsyssel foruden flere Steder i Sydfyen. 27 Neckera crispa Hdw. Paa Træer hist og her i Jylland” (Fausb. !). Hypnum undulatum L. Hæsede Skov ved. Gisselfeld; temmelig almindelig i Skovene paa Halvwéens Østkystog ikke sjelden i Frugt. H. elegans Hook. (Musci exot. t. 9. Wilson Bryol. britt. p. 408, t. LIX, C. Mill. Synops. II, 260. H. planifolium Brid, brydl. univ. Il, 444). Til denne smukke Art, som fårst for nylig er bleven funden å Europa, nemlig i England, hvor den synes at være temmelig almindelig, og i Sverig, ben- hører uden Tvivl en steril Mos, som er sendt mig af Jen- sen fra Bornholm under Navn af H. silesiacum determ. C. Miller. Maaskée ogsaa Individer fra Gandlåse i Sjælland, sendte af samme under Navn af H. pulchellum, håre hertil, men de ere for unge til at bestemmes nåiagtigt. Den ligner meget H. denticulatum, men afviger ved mere fjerntsiddende Blade, som ere længere, næsten haarformede, tilspidsede, med enkelte fjerne Tænder i Spidsen; Cellerne langstrakte, mindre; Hovedstængelen af fastere Consistens, nedliggende ligesom de korte, uregelmæssige Grene, medens H. denticulatum oftest træffes med bortraadnende Hovedstængel, eenslange, oprette Grene.- Denne danner nedliggende, tætte Tæpper paa Jord og raaddent Træ, der strax ere idinefaldende ved deres smukke Silkeglands, som de ogsaa bevare i tårret Til- stand. Frugten er meget sjelden, Tvebo. H. cupressiforme L. x resupinatum Schimp.£ (syn. p 627. H. resupinatum. Wils. Bryol, britt. p. 398, t. XXVI. Paa et Steengjærde ved Kongskilde Målle nær Sorå har jeg samlet en steril Mos, som overdrog Stenene med tynde sammen- hængende Plader. Efter Lindbergs Bestemmelse henhårer det til ovennævnte, med hvis Beskrivelse hos Schimp. og Wils. og Afbildning hos Wils. det stemmer overeens; men da jeg ikke har seet Originalexemplarer, og de af mig ind- samlede vare sterile, tår jeg ikke afgjåre det. Exemplarerne ligne i Habitus i håi Grad H. incurvatum Schr,; fra de al- mindelige Former af H. cupressiforme afvige de ved meget tynde Grene, ved mårkt guulbrune, i Spidsen olivengrånne, 28 opadrettede kun lidet krummede Blade. En lignende Form har jeg samlet ved Trolleborg i Fyen. Hypnum molluscum Hdw. Egebjerg paa Falster (Koch). El riparium L. Hist og her paa Fyen og Halvåen; almindelig paa Falster (Koch). H. pseudoplumosum Brid. Sorå flere Steder paa Steengjærder ; Ormholt i Vendsyssel. ; H. murale Neck?% Den samme Form, som Jensen omtaler fra Skjerninge, har jeg samlet flere Steder i Sydfyen paa Stene i Aaer og modtaget fra Håve ved. Roeskilde af Jensen, altid steril. Den stemmer ikke ganske overeens med H. murale, ligner i Habitus Former af H. Rutabulum, men stemmer i Charakterer nærmest med ovennævnte. H. incurvatum Schrad. Trolleborg i Fyen; Thorseng; begge Ste- der paa Træ. RENS 2 H. piliferum Schreb. Meget almindelig i Sydfyen og af og til fructificerende ; hist og her paa Falster (Koch). - albicans Neck. Med Frugt flere'Steder ved Ollerup i Syd fyen; Ribe (F. Muller/); Lågumkloster (F. Miller!), . albic. y. flavescens Jensenz. Denne Varietet, der iåvrigt paa Straa— n R tage oftest er grin og ikke guul, findes hist og her paa Fal- ster (Koch) og i Sydfyen, men altid steril. ; H. glareosum Bruch, Sorå i Hjortnæsskovenx; Næsgaard paa Fal- ster" (Koch!); Ørbæklunde" og Staagerup£ i Sydfyen. == -. plumosum L. var. paludosa Jens Æ En meget afvigende Form, der maaskee ikke lader sig forene med Hovedarten. Den findes ogsaa i Flommen ved Sorå. H. stramineum Dicks. Horreby Lyng paa Falster” (Koch). H. giganteum Schimp. (Syn. p. 642). Meget nær beslægtet med " H. cordifolium Hdw., fra hvilken den fårst nylig er adskilt af Schimper. Den synes at være ligesaa almindelig eller - almindeligere end denne her i Landet, Jeg har Exemplarer fra flere Steder i forskjellige Provindser af dem begge. Den udmærker sig ved sin Stårrelse (ofte over 17), alle Deles kraftige Udvikling, den stærke Forgrening, især i Toppen, settes ernsere sl RE, NS KATRINE 29 der er temmelig regelmæssig finnet, og Grenenes mere syl- formede Spids; de bredere Blades Hjårneceller ere vand- klare og Blomsterstanden tvebo (cordifolium er enbo). Hypnum nitens Schreb. Dalby paa Falster (Koch!); hist og her paa Halvåen, f. Ex. flere Steder i Vendsyssel; Skibild (J. Leth 1). H. purum L. Ikke sjelden fructificerende paa Falster (Koch) og = 2 = i Sydfyen. Stockesii Turn. Meget almindelig i Sydfyen og vistnok i hele Landets Skovegne. reflexum Starcke. Bjårup paa Falster (Koch!). . strigosum Hfm.” Bjårup paa Falster (Koch); Thorseng; Horne og V. Hæsinge i' Sydfyen. . brevirostre Ehrh. Med Frugt i Grydebjerg Skov ved Sord; steril flere Steder ved Sord; Lellinge i Sjæll. (J. Langel); flere Steder paa Falster (Koch!) polygamum Sch. (Syn. p. 604. Wils. Bryol. britt. p. 365. Amblystegium Br. eur. VI, 572). Under H. riparium om- taler Jensen en Form, der meget ligner H. stellatum. Her- ved sigtes uden Tvivl til denne Art, som jeg har modtaget fra ham fra Roeskildeegnen, fra Lyngbymose (J. Lange), og selv har samlet i Tårvemoser ved Ollerup. Den er formo- denlig ikke sjelden, men forvexlet med en af de to nævnte Arter, imellem hvilke den indtager Midtpladsen, idet den i Charakterer staaer nærmest H. riparium, og i Habitus meget nær H. stellatum. Fra den første, af hvis Former den især ligner var. longifolium, afviger den ved de i Forhold til Længden smallere, mere langspidsede Blade, der ere noget udspærrede, ved tættere Cellevæv, længere Nerve, der naaer heelt ud i Spidsen, længere Bårste samt ved den rådgule Farve. Fra H: stellatum afviger den ved mindre tæt sid- dende, smallere, mindre udspærrede Blade, ved Nerven, 0.s.v. og desuden fra begge ved Kjånsforholdet, da den er flerbo, medens H. stellatum er tvebo, H. riparium enbo (ikke tvebo, som J. angiver). 30 Hypnum chrysophyllum Brid. Skarrit Så (J. Lange!); Sorå; S. Alslåv og Horreby paa Falster (Koch!). - H. elodes R. Spruce (Lond. Journ. of Bot. 1845. Schimp. syn. p. 601. Wils. Bryol, britt. p. 362 t. LV). Meget nær be- . slægtet med H. chrysophyllum, fra hvilken den fornemmelig er adskilt ved mere fjerntsiddende Blade, der ere langstrakt lancet-sylformede, smallere og mere jevnt aftagende mod Spidsen, og hvis Nerve er længere udlåbende. Den er no- get finere i Væxt og nærmer sig i flere Henseender noget til fålgende. Den synes ikke sjelden her i Landet. Jeg har seet Exemplarer" fra det nordostlige Sjælland (Jensen), det nordlige Fyen (Fr. Rosenberg).og Eveldrup i Jylland (Dr.). H. Sommerfeltii Myr. (Vet. Ac. Årsber. 4831. Br. eur. VI, 582. Sch. syn. p. 600. H. stellatum c. «tenella Jensen). Fiin som H. serpens, med hvilken den har nogen Lighed især i Kapselformen. Bladene tætsiddende, fra hjerteformet Basis hurtigt meget smalle og langspidsede, i Spidsen næsten sam- menfoldede, nervelåse, udspærrede, i Grenenes Spids under- tiden lidt kloformigt krummede; uregelmæssigt grenet, Gre- nene næsten oprette; Bårsten forholdsviis meget lang, råd; Kapselen guul. krummet, tom indkneben under Mundingen. Hele Planten smukt guul; ,,enbo£, Den kan neppe førenes med H. stellatum, idetmindste har jeg ikke seet Overgangs- former, og den staaer langt fjernere fra denne end fra H. cbrysopbyllum og H. elodes. Ledéie. Plantage (Jensen); Møens Klint; Aarhuusegnen (Fausbåll!). H. irriguum, Wils. (Bryol. britt. p. 361 t. XXV. Amblystegium Schimp. syn. p. 594. A. fluviatile Br. eur. V, 566. H. flu- viatile Jensen et autt.). Under Navnet H. fluviatile skjulte der sig hidtil 2 Arter, som ere meget væsenlig forskjellige, af hvilke den rette H. fluviatile Sw, er almindelig i Skandi- navien og i det Hele tilhårer Norden, men meget. sjeldent forekommer i det sydlige Europa, medens ovennævnte, fårst af Wilson udskilte Art, derimod er almindelig i de sydlige Egne, men ogsaa forekommer temmelig almindelig her i Er SEE A NE 31 Danmark og et Par Steder i Sverig., Til denne hårer med lidt Modification Jensens Beskrivelse. Fra den ægte H. flu- viatile Sw. skilles H. irriguum, som noget ligner H. filici- num, ved hele Plantens stårre Stivhed, stærkere Forgrening, , med kortere Grene, som ere nedliggende og rodslaaende, medens H,. fluviatiles lange, næsten udeelte Grene flyde med Vandet. Bladene ere dernæst mere eensidige, "længere og mere skarpt spidsede, med fine Tænder i. Randen (hos H. fluviatile fuldkommen heelrandede), Cellevævet tættere og Cellerne meget langstrakte (Kapselen kortere). Til de af Jensen anfårte Voxesteder kan jeg tilféie Soråd, hvor jeg har samlet den med Frugt; Korselitze paa Falster (Koch!); Skaade (Fausb.); Yding (Fausb.); Ribe% (F, Miller!) og Slesvig” (T. Schjåtz!). Derimod udgaaer Voxestedet, Flensborg. Dender af mig med meget unge Frugter samlede Art hårer nemlig til den ægte Hypnum fluviatile Sw. (musc. svec. Wils. Br. britt. p. 359, t. LV.) Amblystegium Schimp. syn. p. 594. Br. eur. VI, 567), og Flensborg er saaledes det eneste hidtil bekjendte Voxested i Danmark for denne. nordiske Art. i H. commutatum Hdw." Hullebæk paa Falster= (Koch!); Evel- drup= (Dr.). É H. alopecurum L. med Frugt i Grydebjerg Skov ved Sorå, li. polycarpum Hfm. Sorå&; Ormholt i Vendsyssel ; Ribe (EF. Miller !). H. viticulosum L. med rigelige Frugter paa Næsbyhoveds Slots- bakke ved Odense; Riis og Skaade (Fausb.!). H. abietinum L.” har jeg intetsteds bemærket i Fyen og i Jylland kun paa Sandbanker ved Sæby i Vendsyssel; Falster paa en Skrænt ved Ostersåen (Koch). H. delicatulum Hdw. Ved at oversee, at Jensen, som tidligere havde deelt C. Miillers Mening om, at Hedwigs Navne for denne Art og H. tamariscinum burde ombyttes, havde for- andret denne Mening, kom jeg i den ,sydfyenske Ogaards PlantevæxtE til at angive denne Art som almindelig i Syd- fyen og tamariscinum som sjelden, istedenfor omvendt. Denne Art, som i visse Egne af Sjælland, paa Måen og BE : 32 Falster (Koch) er meget almindelig og maaskee almindeligere end H. tamariscinum, og af og til forekommer med Frugt, er i det sydlige Fyen og vistnok i flere Egne meget sjel- den eller mangler ganske. I Sydfyen troer jeg at have funden den paa 2 Steder, men kan ikke bestemme den med Sikkerhed, deels fordi den er steril, deels paa Grund af Exemplarernes paa Grund af særeget Voxested noget abnorme Tilstand (det ene var paa en oversvåmmet Eng). Hypnum tamariscinum Hedw. er derimod overmaade almindelig vistnok i hele Landet og den forekommer af og til med Frugt i Sydfyen og ved Egebjerg paa Falster (Koch) I Jensens Bryol. dan. opfåres 255 Arter som danske. Af disse bår efter min Mening udgaae 44, nemlig Astomum alterni- folium, Sphagnum laxifolium , Bryum neodamense, obconicum, Dicranum denudatum, brevipilum, Ångstråmia subulata, Bartramia marchica, Trichostomum trifarium, Orthotrichum rivulare, leuco- mitrium, der deels kun ere at betragte som Varieteter af andre Arter, deels ere urigtig bestemte. Derimod anseer jeg 3 af de omtalte Varieteter for Arter, nemlig Polytrichum strictum, Ortho- tricbum fastigiatum og Hypnum Sommerfeltii. Antallet blev saa- ledes 247. Naar nu hertil fåjies de 47 nye Arter, som jeg oven- for har beskreven, nemlig Astomum nitidum, Sphagnum fimbria- tum, rigidum, Entosthodon ericetorum, Dicranum palustre, Scot- tianum, Campylopus torfaceus, fragilis, Barbula fragilis, Grimmia Hartmanni, commutata?, Leptohymenium filiforme, Hypnum ele- "gans, giganteum, polygamum, elodes, fluviatile, udkommer som Tal for de i dette Oieblik. bekjendte danske Mosser 264, for- uden nogle, som ikke fuldkommen sikkert ere fundne her (Ång- stråmia rufescens, Orthotrichum Sturmii, patens). De Bemærkninger, jeg kunde gjåre om enkelte Halvmossers Forekomst hos os, vil jeg undlade, da disse kun kunne have ringe Interesse, saalænge vi, desværre, savne en Fortegnelse og Beskrivelse af de Arter, som hidtil ere fundne her i Landet. Pugillus plantarum imprimis hispanicarum, quas in itinere 1851—52 legit Joh. Lange, ÅL. C. Dicotyledoneæ. a. Gymnosperme. 1. Guetaceæ. Ephedra scoparia Lge. (in sched. pl. exsicc.), 4—8” longa, ra mosissima, rami' ramulique oppositi v. verticillali, ramu- lis stricte erectis, gracilibus, subfiliformibus, virentibus, sub- fragilibus, striato-scabriusculis; vaginæ bidentatæ; amenta (typice) opposita, uniflora, pedunculata, pedunculo erecto,. longitudine amenti v. parum breviore; involucrum e tribus vaginis (paribus squamarum connatarum) decussatis forma- tum, vaginis omnibus apice rotundatis, dorso fuscis, striato- plurinerviis, margine .albido - membranaceis, inferioribus ad duas tertias, superiori ad dimidiam longitudinis partem fissa, tubo vaginæ superioris subexserto; germen (pseudonucula Mey.) exserlum, ellipsoideum, acutiuseulum, utrinque con- vexum, rugosum, suturis lateralibus prominentibus bicosta- tum, tubillus rectus, apice oblique ligulato reflexo. — Spe- cimina Å desunt, 3 34 In Sellilven gypsaceis ad Aranjuez (24 Mai c. fr. haud plene maturis)! Obs. E. fragtilis Desf. differt a nostra specie ramis crassioribus, , magis fragilibus, amentis duplo majoribus, brevissime pedun- culatis et præcipue involucri vaginis leviter (nec ad dimidiam partem) bilobis, tubo superioris longe exserto, Magis accedit nostra ad É. græcam C.A. Mey., sed hæc differt ramis non fragilibus, impresso-punctatis (nec elevato-scabriusculis), amentis 2 cernuis (nec erectis), tubo vaginæ superioris intra vaginam sequentem recondito. An E, Villarsii Godr. et Gren. (fl. Fr. Hl, 161) huc pertineat, dijudicare nequeo, cum nonnisi planta mascula descripta sit, quæ in noslira specie desideratur, sed E. nebro- densis Tin., cui E. Villarsii accedere dicitur, optime differt a nostra amentis omnibus sessilibus. Il. Taxineæ. Taxus baccata L. (Hisp. Tejo). In fagetis regionis montanæ supra pagum Encinillas (prov. Burgos)! Oviedo (Ruiz-Pons)! . IIL Cupressineæ. Juniperus nana Willd. (Hisp. Sabina morisca). Lge. exs. Nr. 4151. In regione subalpina montium Carpetanorum (Pinar de Gua- darrama, Cerro de las aguilas supra Navacerrada) ! J. communis L. (Hisp. Enebro). Hinc inde per Cantabriam et Castellæ veteris partem borea- lem (v. c. ad Encinillas) ! J. Ozycedrus L. (Hisp. Cada). In montibus Carpetanis; San Anton pr. Malaga! J. phoenicea L. (Hisp. Sabina). In collibus calcareis ad Encinillas; in pinetis solo arenoso ad portum Stæ. Mariæ! 1V. Abietineæ. Pinus halepensis Mill. (Hisp. Pino carrasco). 35 Ad promontorium Charidemum (Cabo de Gata) copiose ! » ØB. minor, arbor humilior, ramis gracilioribus, conis mi- noribus. In montibus prov. Murciæ ad Tobarra et prope. Murciam urbem ad Fuensanta et alibi! Pinus Pinaster Soland. (P. maritima 8, minor Duham.) 58 Pino negral). In montibus Carpetanis supra pagum Guadarrama; Sierra de Alfacar fl. granat. ! P. maritima Lam. (P. maritima &. major Duham.). In regione littor:li Cantabriæ (Bilbao) et Galleciæ frequens ! P Pinea L. (Hisp. Pino real). In Hisp. boreali rarior (Santander; in Gallecia hinc inde); in Cast. utraque frequenter culta; in montium Marianorum regione montana arbor prædominans; ad oras Mediterranei frequens ! P. silvestris L. (Hisp. Pino chopo, P. silvestre). In montium Carpetanorum regione montana superiore ad subal- pinam usque frequens! b. Apetalæ. Y. Betulineæ. Betula verrucosa Ehrh. (Hisp. Abedul). Cuesta del Escudo (prov. Santander); el Castro (Leon)! B. carpathica Willd. In regione montana Galleciæ ad Santiago de Castelo et Val- lina de Doncos! Alnus glutinosa Gårtn. (Hisp. Aliso). in Gallecia hinc inde (Santiago de Compostela, Tuy etc.); Villafranca del Vierzo et alibi in montibus Legionensibus frequens ! YL. Cupuliferæ. Corylus Avellana L. (Hisp. Avellano). 36 In Gallecia hinc inde (Donifios pr. Ferrol, Betanzos, Sierra i Meirama)! ; Castanea vulgaris Lam. (Hisp. Castaiio). In Gallecia frequens! Fagus silvatica L.. (Hisp. Haya). In regione montana supra Encinillas (prov. Burgos) solo calcareo, ubi silvas format! . Quercus: coccifera L. (Hisp. Carrasca), Lge. exs. Nr. 152. La Mancha; in montibus Marianis ad Valdehuertas; Carmona, Chiclana, S. Anton pr. Malaga! - pseudococcifera Desf. (Hisp. Coscoja). Cerro Zumbalejo pr. Jaen! Tlez L. (Hisp: Encina). - (gm) (gm; Per totam Hispaniam frequens, maximå vero abundantiå in collibus calcareis ad Encinillas, ubi dumeta densa, humili staturå sed copiose fructifera, format. Bellota Desf. (Hisp. Bellota). Casa de Campo fl. Matrit.! . Suber L. (Hisp. Alcornoque). Prope oppidum Tuy Galleciæ; Sierra Morena pr. Cordoba! . gracilis Lge. in sched. pl. exsicc., arbor mediocris (ad (ribum , ig Ba (Er ls Dk is een NA EEN ide se ill ties Les 'CERR RD SEERNES EL ES ET ER REE EEN ERE REE ST REE FR AR yt É: ERE [) Q. licis pertinens), ramis gracilibus ; folia coriacea, petiolo triplo longiora, anguste lanceolata, acuminata, margine undu- lata, ceterum integerrima v. leviter ét remote serrala, supra glabra, cano-viridia, subtus dense breviterque tomentosa; pedunculus foliis brevior; cupula (1—3 in quovis pedunculo) e basi attenuata obconico-ovalis, squamis cano-villosis, ovato- lanceolatis, superioribus adpressis, inferioribus subsquarroso- patulis; glans parva et tenuis, elongato-conica, valde acu-. minata, cupulå subduplo longior. Campo de Valentin pr. Bilbao (25 Oct. c. fr) Obs. Foliis angustis, utrinque valde attenuatis, cupula elongato- contracta, glande minuta, gracili et elongato -acuminata etc abunde differt. ab omnibus formis Q. llicis, et quoad habitum 37 potius species quasdam americanas (v. c. Q. Phellos v. Q. cinerea Mx.) in memoriam revocat. Quercus lusitanica Lam. (Hisp. Quejigo). Doncos Galleciæ; Encinillas (prov. Burgos); Casa del Campo fl. Matrit.; Escorial; in montibus Marianis' a Cordoba ad la Carolina frequens! Monasterio Extremaduræ (hb. Schousboe)! …» 8, boetica Boiss. In dumetis ad pagum Trasierra (Sierra Morena) ! Q. Toza Bosc. (Hisp. Melojo). In Gaillecia hinc inde (Seijo, Santiago: de Compostela, Lugo etc.); in montibus Legionensibus frequens; Escorial ! Monasterio Extremaduræ (Schousb.)! Q. cerrioides Willk. et Cost. (Willk. pug. p. 124). Jarayseco Extremaduræ (Schousb.)! Specimina optime cum deser. cel. Willk. 1. c. conveniunt, nisi quod folia minora sunt (2 poll. longa, 4” lata). Q. pedunculata Willd. (Hisp. Roble)… In Gallecia et montibus Legionensibus hine inde! , VIL Salicineæ. Salix fragilis L. In Hispania boreali hine inde (Santander; Otero (Vierzo); ad ripas fl. Minii pr. Tuy Galleciæ); in Hisp. merid. cul- tam vidi pr. Almeria! S. alba L. (Hisp. Sauce blanco). Ad rivulos pr. Santander Cantabriæ ! S. amygdalina L. &. discolor. Ad margines fluviorum et rivulorum Hispaniæ borealis (Bil- bao, Santander etc.), centralis (Sierra Guadarrama) et australis (Cordoba)! ,… £ microphylla Lge., frutex prostratus foliis parvis, subtus albi- dis. stipulis petiolo longioribus. i Ad ripas fl. Minii pr. oppidum Tuy Galleciæ! Salix purpurea L. Cum priori ad rivulorum margines, ubi hæ duæ species, generis ceterum in Hispania parce repræsentati, frequen- tissimæ, sæpe vasta saliceta formant. S. incana Schrank. Ad ripas rivulorum Cantabriæ hinc inde (Bilbao, Ontoneda et los Perales ad flum. Pas); ad margines fluvii Darro pr. Granatam urbem ! : Obs. Hæc species vix, ut voluerunt. cell. Grenier et Godron, in tribu S. amygdalinæ collocanda est, sed ut quoad habitum, ita et quoad characteres magis accedit ad S viminalem, et cer- tissime ad hujus tribum (Vetrix Fr.) referri debet. Amentis enim præcocibus subsessilibus, squamis amenti junioribus quidem concoloribus sed mox apice coloratis etc. ab omnibus Amerinis recedit. In harum tribu insuper amenta mascula semper cen- (ripeta- inveni (floribus amenti inferioribus primum evolutis) dum S. ripariæ (ut S. viminalis) inflorescentia centrifuga est. S. viminalis L. (Hisp. Mimbrera). In dumetis humidis, ad rivulos etc. haud rara (Santander; Gallecia pl. loc.)! : S. cinerea L. (Gallec. Salgeiro). i In locis humidis hine inde: Gallecia ad Santiago de Com- postela et Tuy; Villafranca del Vierzo; Sierra Guadarrama ! » 8, aquatica (S. aquatica Sm.). Ad ripas fl. Darro pr. Granatam urbem (13 Apr. c. fr.)! S. oleæfolia Vill. (S. salviæfolia Link? non Rchb. ic, fl. germ. XI, 580). : Ad ripas fl. Minii pr. Tuy Galleciæ; Casa de Campo (l. Matrit.; ad ripas fl. Guadiato (mont, Marian.)! S. pedicellata Desf. In Boetica (loco speciali non indicato, herb. Schousb.)! S. aurita L. (Gallec. Salgeirv)., In locis humidis Cantabriæ (Bilbao, Santander) et Galleciæ (Lugo, Santiago)! 39 Salix nigricans Sm. Specimen sterile, in Extremadura (loco speciali non indicato) lectum, in herbario Schousb. adest, quod huc pertinere suspicor, quamvis, propter statum mancum speciminis, vix tute determinari potest. Hæc species nondum, quantum scio, in Hispania antea lecta, ulterius igitur inquirenda est. S. repens L, In pralis ad pagum Valdomar Galleciæ! S. reticulata L. In ”regione alpina Pyrenæorum Hisp. ad Port de la Picade et Pas d'Escalette (20 Aug. c. fl.)! Populus tremula L. (Hisp. Temblon). Cuesta del Escudo (prov. Santander) ! P. alba L. (Hisp. Alamo blanco). In tota Hispania frequenter culta et hinc inde subspontanea. Specimina amentis androgynis legi pr. Malaga! » ” subintegerrima Lge., foliis coriaceis persistentibus, ovato- orbicularibus (junioribus rhombeo- ovatis), obtusissimis , "øobsolete sinuatis v. integerrimis. Forma insignis, forsan specifice distincta. In ambulacris circa Gades (Febr. c. f. å et 2)! Utrera (herb. Schousb.)! g, YE. Urticeæ. Urtica urens L. (Hisp. Ortiga menor). In Hispania tota frequens ! U. membranacea Poir. In agris, hortis, ruderatis Galleciæ frequens (Lugo, Ferro!, Cobas, la Corufia, Santiago, Pontevedra, Tuy); in provin- ciis meridionalibus hinc inde (Sevilla, Cordoba, Granada, Almeria)! In Hispania vero centrali eam nec ipse observavi nec indicatam inveni, U. pilulifera L. var., stipulis ovali-lanceolatis, nec late ovatis ut in forma typica, a qua ceterum vix differt, An U. balearica L.? In ruderatis arcis Alhambræ (Apr. c. fl.)! 40 Urtica dicoéca L. (Hisp. Ortiga mayor). In Hispania boreali et centrali frequens! Meridiem Versus, ut videtur, rarescit. . Parietaria diffusa Mert. & Koch (Hisp. Pelosilla). In muris rupiumque fissuris per totam Hispaniam passim, et - a variis autoribus variis nominibus. (P. judaica, P. offfci- nalis, P. erecta) designata. Staturå, foliorum formå (ab orbiculari-ovata "ad lanceolatam) etc. maxime variabilis stirps, et nonnullæ ejus formæ excentricæ P. erectæ M. & K. haud dissimiles, sed hæc species, Europæ boreali-orien- talis civis, in Hispania certe non occurrit. P. mauritanica DR., species, æque ac prior, ut videtur, polymorpha. Præcipue duas formas insignes notavi, ulteriori observationi dignas: i » BP, latifolia Lge., caule simpliciusculo, foliis late rhombeo-ovatis, abrupte acuminatis, lamina basin Versus in petiolum subcon- 2 tracta, cymis (junioribus) glomerato-congestis (nec elongatis, pedunculatis). å In Hispania (circa Gades?) Cabrera in hb. Agardh! Cacillas (Cacella?) Lusitaniæ (hb. Schousb.)! » Y7> minor Lge., multicaulis; gracilis, caulibus 3-5-pollicaribus ; ” foliis quam in typo 2-4-plo minoribus, cymis jJaxiusculis, breviter pedunculatis. i Jarayseco Extremaduræ (hb. Schousb.)! Obs. Varietates supra commemoratæ hinc (8) ad P. drffusam, hinc (y) ad P. lusitanicam accedunt, sed noøtis optimis distinctæ, et nisi forte specifice distinguendæ, cum P. mauritanica certe "associari debent. A P. diffusa enim recedunt caule glabrius- culo, foliis trinerviis (nec triplinerviis) , longius acuminatis, papyraceis, caryopsi castaneo (nec nigro); a P. lusitanica foliis acuminatis, pilosis, bracteis latioribus, cymis multifloris, perigonio Y deflorato accrescente etc. abunde distinguuntur. P. lusitanica L.- Trujillo et Navalmoral Extremaduræ (hb. Schousb.)! 41 IX. Salsolaceæ. 1. Chenopodieæ. Beta procumbens Chr. Smith (B. silvestris Desf., B. diffusa Coss. pl frik ps 479£L Lge es. Nr. 1559. g In cactetis pr. Almeria; in rupibus promontorii Cabo' de Gata (Dec. :c.…. 1. et Fr]! vulgaris 8, maritima Moq. (B. maritima L.) (Hisp. Acelga silvestre). Ad littora Oceani in Cantabria (San Sebastian) et Gallecia (Doninios, la Coruiia, Vigo); inter Murcia et Almeria frequ.! N » d, macrocarpa Moq. (B. macrocarpa Guss.) glomerulis valde remotis, 2-3-plo quam in forma vulgari majoribus. (fere Pisi magnitudine) insignis. Malaga (Hånseler in hb. Agardh)! Chenopodium ambrosioides L. (Lge. exs. Nr. 160) (Hisp. Té de Espana). Circa Bilbao et Santander Cantabriæ; in Gallecia passim (Cobas, Puentedeume, Betanzos, el Burgo, Pontevedra, Tuy); Burgos; in Hispania mediterranea frequens! » P, angustifolium Moq., foliis anguste linearibus, subinteger- rimis, glomerulis minulis remotis? In loco non indicato Boeticæ (Cabrera in hb. Ag.)! Ch. Botrys L: (Hisp. Biengranada). Valladolid, Benavente (Cast. vet.)! Cadiz (Cabr. in hb. Ag.)! Ch. Vulvaria L. (Hisp. Sardinera). i La Coruna; Encinillas, Valladolid; Guadarrama; Murcial Ch. polyspermum L. In ruderatis Cantabriæ (Bilbao, Santander) et Galleciæ (Seijo, Puentedeume, Betanzos, el Burgo)! Ch. murale L. . Per totam Hispaniam frequens! » 2, albescens Moq. Granada, in ruderatis! 42 Chenopodium album L. (Hisp. Cenizo comun). In Cantabria et Gallecia haud infrequens; Villafranca Vierzo; Burgos; Sevilla! » B, viride Moq. La Corufia, Vigo, Lugo! Blitum rubrum (L.) Koch (Hisp. Armuelles silvestres). a Burgos, Madrid! É B. virgatum L. y> minus Vahl (Hisp. Bledamora). " Guadarrama, Escorial, Casa de Campo fl. Matrit,! B. capitatum L. ; É Boetica (circa Gades?) Cabr. in hb. Ag.! 2. Spinacieæ. Atriplex rosea L. ) In ruderatis ad Villafranca del Vierzo, Valladolid, Burgos! Monasterio Extremaduræ (Schousb.)! » B, alba Moq. (A. verticillata Lag.) In ruderatis pr. Madrid (241 Oct. c. fr.)! Obs. Glomerulis magnis, multifloris longeque remotis, bracteis dense et grosse tuberculato- muricatis, colore denique totius herbæ albo (ob indumentum dense lepidoto-farinosum) a formis reliquis A. roseæ valde differt, et forsan haud immerito ut di- stincta species nomen Lagascanum retineret. A. hastata 8, parvifolia Moq. In agris ad Murciam urbem! > Y> triangularis Moq. (AÅA prostrata Bouch.) In ruderatis ad oppidum Ferrol Galleciæ! A. obtusata Lge.ined., annua, rami erecto-patuli v. adscendentes; folia crassa, inferiora opposita, superiora alterna, ovalo-cor- data v. subhastata, obtusissima, obsolete sinuato-dentata v. integerrima, lepidoto-incana; spica terminalis. et laterales densiflori; bracteæ fere ad basin separatæ, triangulari-reni- formes, apice et auriculis lateralibus obtusissimæ, dorso plerumque tuberculatæ; semen minutum, nitidum. 43 In locis subhumidis ad margines flum. Manzanares re: Ma- drid (25 Oct. c. fr.)! Obs. Quoad habitum hinc ad 4. Babingtonii, illinc ad 4. hasta- tam (forma deltoidea et oppositifolia) accedit; a priori vero differt præter reliqua bracteis distinctis (nec ad medium con- natis), a posteriori recedit foliis crassioribus magisque obtusis, floribus in spicas densissime congestis, bracteis denique obtu- sissimis reniformibus. Atriplex patula L. 8, angustifolia. Portugalete, Santander, Encinillas! Almeria (Hånseler in hb. Ag.)! » 7» erecta (Å. erectå Huds.) Ad ripas fl. Manzanares pr. Madrid! A. littoralis L. ; In ruderatis oppidi Burgos! Obione glauca (L.) Moq. (Lge. exs. Nr. 161) Hisp. Saladilla. In agris et cactetis pr. oppidum Almeria, indeque per totum tractum ad Murciam usque hinc inde (Dec. c. fr.)! O. portulacoides (L.) Moq. (Lge. exs. Nr. 162) Hisp. Cenizo blanco. Ad littora Oceani tam in Cantabria (Portugalete, Santander) quam in Gallecia (Cohas, el Burgo, Pontevedra, Vigo); in salinis pr. Murciam urbem ! 3. Camphorosmeæ. Camphorosma monspeliaca L. In arenosis subsalsis ad oppidulum Olmedo (Castell. vet.) e8 dun, ec. 1] Kochia prostrata (L.) Schrad. Ad margines agrorum pr. een FE €. BI! K. scoparia (L.) Schrad. In suburbiis Matriti extra portam Segoviensem (21 Oct.)! Echinopsilon hyssopifolius (Pall.) Moq.? Ramulus in herb. Agardhiano conservatus, olim a Cabrera sine loci specialis indicatione (verosimiliter in Boetica 44 KER lectus) communicatus est. Ah E. hirsuto differt foliis linearibus, valde tomentosis, spinulis calycinis discum æquantibus eove longioribus, apice subhamatis. 4. Corispermeæ. Inter plantas hispanicas herbarii Agardhiani, quas perlustrare cel. J. G. Agardh mihi benevole permisit, adest frustulum Cori- spermi cujusdam, a beat. Cabrera olim missum (loco natali pro more non indicato), tam imperfectum, ut vix rite deter- minari possit. Accedit ad C. tenue Lk. spicå laxiflorå valde interruptå foliisque floralibus caulinis similibus, sed differt ab hoc fructu ovali-orbiculari, late alato, apice emarginato, nervo foliorum subtus prominente, et potius forsan ad C. Marschallii Stev. vel ad C. marginatum Cav., nobis incognitum, referendum est. Ulterior investigatio botanicorum hispanico- rum docebit, an et quænam species hujus generis in Boetica proveniat. d. Salicornieæ. Salicornia herbacea L. (Hisp. Pollo). Ad littora Oceani per Cantabriam (Portugalete, Santander) et Galleciam (Corufia, Pontevedra); in salinis ad Murciam urbem! S. fruticosa L, (Arthrocnemon fruticosum Moq., Lge. exs. Nr. 170). (Hisp. Almajo salado, Sosa alacranera). In salinis Hispaniæ mediterraneæ frequens ! » ØB, radicans (S. radicans Sm.) Ad littus Oceani pr. Cobas Galleciæ! S. macrostachya Moric. (Gren. et Godr. fl. Fr, MIE, 29, Arthro- enemum fruticosum 7, macrostachyum Moq.) (Hisp. Sapillo). Cum priori (&) in planitie argillosa subsalsa inter Lorca et Totana (prov. Murcia); Cabo de Gata! Obs. Species cerfissime a S. fruticosa L. distinctissima, nec, ut censet cel. Moquin-Tandon, ejusdem modo varietas. Præter SE MEE SEDSPA TERE ET USERS ETERN ML SEEDEDE Tr 45 characteres optime a cell. Gren. & Godr. expositas etiam in omnibus, quæ examinavi, S. fruticosæ speciminibus, semina vidi pericarpio (opaco, sub lente leviter papillato, fusco-cinereo, stylo persistente terminato) arcte adhærere, dum e contrario S. macrostachyæ semina nigra, nitida, dense muricata peri- carpio tam laxe inclusa sunt, ut minimo tactu cadant. In hoc respecto igitlur S. fruticosa, ni fallor, magis affinis est S. her- baceæ quam S. macrostachyæ, nec explicare possum, quomodo varii autores S. herbaceæ ypericarpium adhærens?, S. fruticosæ" »Pericarpium distinctum% tribuere possint; ideoque haud inutile erit, in plantis vivis denuo rationem seminis et pericarpii in his speciebus investigare. 6. Suædeæ. Suæda pruinosa Åge. ad int. (S. fruticosa d, brevifolia Moq. in Lge. exs. Nr. 164), ramis tortuoso - divaricatis, apice inter flores pubescentibus, foliis ovato-globosis, brevissimis, den- sissime imbricatis, pruinoso-papillosis indeque glaucescenti- bus a S. fruticosa Forsk. abunde videtur distincta, quare ad interim nomine novo designatam, ulteriori observationi com- mendo. An huc pertineat S. frutic. d. brevifolia Moq. in DC. prodr. XIII, 2,157 ex Ægypto, nescio. In salinis pr. Murciam urbem (25 Nov. c. fr.)! Chenopodina maritima (L.) Moq. (Hisp. Mata). Ad littora Oceani per Cantabriam (Portugalete, Santander) et Galleciam (el Burgo, Pontevedra); in salinis pr. Mur- ciam urbem! i Ch. sativa (Cav.) Moq, In planitie argillosa subsalsa inter Lorca et Totana (3 Dec. er 7. Salsoleæ. Salsola Kali L. (æ, hirta et 8, Tragus) (Hisp. Mata pinchosa). Ad littora Oceåni hinc inde per Cantabriam (8. Sebastian, 46 A : Å Portugalete, Santander) et Galleciam (Cobas, Pontevedra, Vigo); in planitie arenosa inter Almeria et Cabo de Gala frequens! Salsola Kali åd, tenuifolia Moq. Torre Gorda pr. Gades! S. longifolia Forsk. (S. oppositifolia Desf.) Lge. exs. Nr. 465. (Hisp. Salado negro). laga (Hånseler in hb. Ag.)! S. vermiculata L. 8, villosa Moq. Åranjuez ! ; i » då, microphylla Moq. (Hisp. Cåramillo). Murcia (Nov. c. fl. et fr.)! S. papillosa Willk, (Iber. Halbins. p. 4146). In planilie salsa et in montibus sterilibus pr. Nijar et alibi i Inter Murcia et Almeria frequens (Nov.— Dec. c. fr.)! Mar | | s inter Lorca et Almeria (Dec. c. fr.)! Caroxylon articulatum (Cav.) Moq. (Lge. exs. Nr. 467). Hisp. Matojo. Sta, Catalina pr. Murciam urbem (Nov. c. fr.)! C. tamariscifolium (L.) Moq. (Lge. exs. Nr. 168) (Hisp.fEscobilla)- Puerto de la mala muger (prov. Murcia), circa Murciam ur- bem frequens (Nov. c. fr.)! Halogeton sativus (L.) Moq. (Lge. exs. Nr. 4159). (Hisp. Ba- rilla fina). ; in cactetis campisque aridis circa Murciam urbem frequens |, (Nov. es fr)! X. Åmarantaceæ. (determ. cel, Moquin-Tandon). Amarantus albus 8, parviflorus Moq. (A. græcizans Willd., non L.) In ruderatis pr. Madrid (Oct. c. fr.)! A. Blitum L, (Moq.) &æ. silvestris. (Hisp. Bledo). iLge. exs. srsnee: 47 In ruderatis ad Donifios et la Corufia Galleciæ! 47 Amarantus Blitum 8, purpurascens Moq. In agris circa Murciam urbem (Nov. c. fr.)! A. hybridus L. Murciæ, cum priori! Malaga (Hånseler in hb. Ag.)! A. chlorostachys Willd. In ruderatis pr. oppidum San Sebastian (Oct. c. fr.)! A. retroflexus L. In suburbiis Matriti (Nov. c. fr.)! A. hypechondriacus L. "Prope pagum Villa de Palos ad ripas fl. Cacabelos (Leon) subspontanea (19 Jul. c. fl)! Euxzolus viridis (L.) Moq. In ruderatis ad pagum Cobas Galleciæ; Santander! E. deflexus (L.) Rafin. (Lge. exs. Nr. 174). In ruderatis Galleciæ hinc inde (Ferrol, Betanzos, Coruiia, Vigo) Sept: c. fl. et fr.! ØB, minor Moq. ; In. plateis oppidi Aranjuez! Polycnemum majus A. Br. (P. arvense y, majus Moq.) In agris ad pagum Cubillos (Leon)! Pupalia atropurpurea (Lam.) Moq. In Boetica, loco speciali non indicato (Cabrera in hb. Ag-)! XI. Polygoneæ. Emex spinosa (L.) Campd. (Lge. exs. Nr. 179). La Coruiia, Cadiz, Puerto de Sta. Maria, Sevilla, Almeria! Rumex alpinus L. Nuria (herb, Pourr.)! R. Patientia L. (Hisp. Romaza). In locis humidis ad pagum Encinillas (18 Oct. c. fr.)! sg crispus L. "Ad sepes et in agris Cantabriæ (Portugalete, Santander, En- cinillas) et Galleciæ (Ferrol, Coruiia); Villafranca del Vierzo; Sierra Guadarrama; Granada! Rumex obtusifolius i. In pratis Galleciæ (Lugo, Sobrado, Santiago de Compostela)” R. rupestris Legall. (Culturå constans et nec cum RØR. nemoroso Schrad. nec cum R. glomerato Schreb. conjungenda). In rupibus maritimis ad pagum Cobas Galleciæ (18 Sept. c. fr.)! R. glomeratus Schreb. In Cantabria, Gallecia et montibus Legionensibus frequens! Cast. vet. ad Lobajos, Burgos; Sierra Guadarrama! R. pulcher L. (Hisp. Llampaza). In Cantabria et Gallecia hinc inde; Villafranca del Vierzo, Burgos, Valladolid; Sierra Guadarrama, la Mancha; Jaen, Almeria! | R. scutatus L. (Ege. exs. Nr. 475) Hisp. Acedera. Villafranca del Vierzo! Salvatierra Galleciæ (Pourr. hb.)! R. induratus Boiss. et Reut. In rupibus schistosis ad la Carolina (410 Mai c. fl. et fr.)! Aragonia (bb. Vahl)! Obs. Ramis lignescentibus, profundius. sulcato-striatis, ramulis florigeris persistentibus, foliis minoribus, sinu valvularum basi- lari angusto distinguitur a priori, cujus tamen meram varielta- tem esse suspicor. R. thyrsoides Desf. 8, fissus Gren. et Godr. (excl. syn. R. Acetosa B, fissus Koch). In collibus gypsaceis ad Aranjuez; Jaen! R. Acetosa L. (Hisp. Acedera). Encinillas; Villafranca del Vierzo; Ferrol! Ørense (Pourr. )! R. biformis Lge. ind. sem. hafn. 1857 p. 26. In rupibus maritimis Galleciæ borealis ad Donidos et la Co- ruiia (Sept. c. fr.)! Obs. Foliis carnosis (plante 2 plerumque glaberrimis nitidis, å breviter puberulis), auriculis conniventibus v. invicem se te- gentibus, squamis valvularum callosis deflexis, truncalis, magnis (ipsius valvulæ %z longitudine) etc. ab omnibus affinibus vide- FE BEEN v re SUS Uk as Er SK. 2" tur bene distincta species et per 5 annos culta constanlem A sese præbuit. Ån vero forma silvestris' sit R. /uspanici (Munt) 49 Koch, ulterius inquirendum; descriptio non convenit et speci- mina vulgo in hortis culta multo magis ad R. Acetosam acce- dunt quam ad nostram plantam.” Rumewx tingitanus L. (Lge. exs. Nr, 173). +" Lobajos et alibi Castell. vet.; Cadiz, Puerto de Sta. Maria! R. Acetosella L. 8, angustifolius Koch Syn. Galopagar fl. Matrit. (11. Jun. c. f1.)! Forma typica in Hisp. boreali et centrali frzquens…. . R. suffruticosus J. Gay. Monsein, Åguiana (herb. Pourr., eodem nomine designatus) ! R. bucephalophorus L. (Lge. exs. Nr. 174). In Gallecia binc inde; in Hisp, centr. et merjd. frequens! , var. pedicellis glanduloso-pubescentibus. In agris pr. Granada! Malaga (Hånsel. in hb. Ag.)! Polygonum Bistorta L. (Hisp. Bistorta). Nuria, S. Pablo de los Montes (Pourr.)! P. viviparum L. Nuria, Vallée d”Eyne (Pourr.)! P. amphibium L. Santander; Donifios Galleciæ! P. serrulatum Lag. In humidis ad Malaga (Hånsel. in hb. Ag.); Murcia! P. Persicaria L. (Hisp. Duraznillo). In Cantabria et Gallecia frequens; Villafranca del Vierzo; Murcia! P. strictum. All. (P. minus Huds.) Ad rivulos prope oppidum een P. laxiflorum Whe.! San Sebastian Cantabriæ Del: ER P. Hydropiper L. (Hisp. Pimienta de agua). In Cantabria et Gallecia frequens; Villafranca del. Vierzo! P. alpinum All. "Nuria (Pourr,)! Mo. Bot. Gard RW ye Polygonum Convolvulus L. " Corufia, Santiago de enes Lugo; Villafranca del Vierzo ; ' Escorial! P. dumetorum L. Monsein (Pourr.); Santander ! ” P. aviculare L. (Hisp. Yerba de la golondrina). "Per totam Hispaniam frequens, variis formis ludens, P. equisetiforme Sibth. et Sm. (non Gren. et Godr.) Lge. exs. Nr. 176. (Hisp. Yerba de la fund Murcia; Cordoba, Sevilla! P. maritimum L. (Lge. exs. Nr. 177). Ad/ littord Cantabriæ et Galleciæ hinc inde; Almeria, Cabo de Gata! P. Bellardi All. (Meisn. in DC. prodr. XIV, 98; Lge. exs. Nr. 478). Inter segetes Castellæ veteris frequeus (Burgos, Valladolid; Olmedo etc.)! Xl. Laurineæ. Laurus nobilis L. (Vulg. Laurel). In Gallecia frequens; Santander (Sept.—Oct. c. fl. et fr.)! XIII. Thymelæaceæ. Daphne Gnidium L. (Lge. exs. Nr. 14181). Hisp. Torvisco. In Gallecia montana et littorali frequens; Villafranca del Vierzo; Santander! (In Hisp. centr, et merid. frequens). D. alpina L In Boetica, loco speciali non indicato (Cabr. in hb. Ag.)! D. Laureola L. (Hisp. Adelfilla). Becerrea Galleciæ! S. Pablo de Montes (Pourr.)! Thymelæa Passerina (Stellera Passerina L., Passerina annua Wkstr.)- Encinillas (prov. Burgos); Carucedo (distr. Vierzo); Olmedø (Cast. vet.); Cienpozuelos fl. Matrit.! Aranjuez (Pourr.)! 54 Thymelæa virgata (Desf.) Endl. $£, densiflora noob. foliis crebrioribus subimbricatis, floribus bracteas superantibus iisve æquilongis, in spicam densam (nec interruptam) dispositis; tomento niveo potius quam sericeo-cano. In Hispania (australi,.loco natali non indicato)'Cabr. in hb. Ag.! hb. Liebm.! Obs. Hæc species boreali-africana nøndum, quantum scio, in Hispania lecta fuit (ef. Meisn. in DC. prodr. XIV, 553), quare suspicari fas erat, hanc et plures forsan. species africanas im- mixtas fuisse plantis hispanicis, beato Agardhio olim a b. Ca- brera communicatis. Sed in herbario Liebmanniano specimina prorsus similia adsunt cum schedula adjecta ,ex Hispania?, casu autem infausto in his quoque nec loci specialis neque collectoris ulla indicatio adest. Ulterior investigatio docebit, utrum hæc planta vere hispanica sit et ubinam crescit, Cha- racteres supra indicatæ, quibus specimina hispanica a maurita- nicis recedunt, ad novam speciem constituendam vix sufficiunt. Th. thesioides (Lam.) Endl. (Daphne, humilis Vahl herb.! Pas- serima thesioides Wikstr., P. linearifolia herb. Pourr.)! In locis incultis solo calcareo ad Monte Torozo (prov. Val- ladolid) 7 Jul. c. fl. et fr.! Aragon. inter Zaragoza e Fraga (Pourr.)! Obs. Absque dubio cel. Meisner, si specimina perfecta hujus plantæ vidisset, eandem vix cum Pass. elliptica Boiss. (Th. thesi- oides 8, elliptica Meisn. in DC, prodr. l. c.) conjunxisset. — . Specimen aulhenticum P. thesioidis Wikstr., ab ipso Wik- stromio determinatum, a beato de Jussieu olim in Hispania lectum et nomine Daphnes humilis in herb. Vahlii asservatum, comparavi idemque tam cum speciminibus meis exacte convenire quam a P. elliptica longe differre persuasus sum, quare ad. cognitionem, pleniorem speciei hucusque imperfecte cognitæ ut nonnihil contribuam, brevem ejusdem descriptionem, cum Th. elliptica comparatam, hic adjiciam: F 55 Th. elliptica. Folia ovali-linearia, obtusa, plana, pubescentia; inflorescentia flo- res foliis floralibus ovalibus lon- laxiflora, -interrupte spicata ; giores v. subæquilongi; perigo- nium fusco-purpureum lobis bre- vibus obtusis. Obs. Th. elliptica regionis subalpinæ et montanæ superioris montium Hispaniæ australis incola est; Th. thesioides vero, priori multo Th. thesioides. "Folia glaberrima, acuta, sub- curvata, margine involuta, sur- culorum sterilium lineari-filifor- mia, - caulina lanceolata - linearia. floralia linearia elongåta, floribus —— (saltem in 2 et $) subduplo densi= longiora; infloréscentia flora; perigonium sordide flavum, lobis angustioribus. rarior, ad planitiem siccam Hispaniæ centralis pertinere videtur. Thymelæa Sanamunda All. Nr. 183). (Pass. Thymelæa DC., Lge. exs. In monte Cerro Mazotta supra Escorial (16 Jun. c. fl.)! Montjuy, Vich (Pourr.)! = . coridifolia (Lam.) Endl. (Daphne ericæfolia herb. Vahl., Pas- serina cantabrica bb. Pourr.; P. coridifolia Wikstr., Lge. exs. Ne: 18453; In ericetis ad pagum Videjros inter Puentedeume et Betanzos Galleciæ (20 Sept. c. fl.) ; el Hueto pr. Santander (10 Oct. defl.)! in Cantabria et in Asturiæ ct Galleciæ conterminis (Pourr.)! Obs. Frutex ericoideus, repetito-divisus, ramis lignosis gracili- bus, diffusis v. adscendentibus etc. optime distinctus; nulli vero congenerum propius accedit quam Th. dioecæ et Th. calycine, et certissime ad harum tribum, nec, ut vult cel. Meisner I. C-, ad tribum Th. Sanamundæ (quæ ramis erectis simplicibus sub- herbaceis differt) referenda est. . Th. calycina (Lapeyr,) Meisn. BP, pilosa nob. In fagetis solo caleareo reg. mont. supra Encinillas (prov- Burgos) 18 Oct.! Obs. Specimina a me lecta floribus destitula ideoque ægre de- terminanda prius ad Th. tinctoriam retuli, sed collatis pluribuf i FEER SSG EEK DE Mes DD TS Te ritus ane msn En TES REN SEE ERE TT Eee 53 speciminibus cum meis perfecte identicis, variisgue specimini- bus Th. tinctoriæ genuinæ, plantam nostram ab hac (et a Th. nivali) variis notis differre et cum Th. calycina arcte conjunctam esse nunc edoctus sum. Suspicor enim, quod jam cel. Meis- ner (etsi dubitanter) monuit, Th. tinctoriam et Th. nivalem ad unam eandemque speciem perlinere, ita ut prior forma vestita (planitiei et montium humiliorum incola), posterior vero forma glabrata. (regionem alpinam inhabitans) sit, nec dubito, Th. calycinam pariter duplicem præbere formam: piløsam scilicet (nostram) et glabram (regioni alpinæ Pyrenæorum privam), neque lis assentior, qui (ut cell. Gren. et Godr.) Th. nivalem et calycinam ne varielatum nomine distinguunt, nam secundum specimina varia a nobis comparata hæ duæ tantum inter se differunt, ut minime conjungi debeant, nisi insuper Th. tinctoria cum iisdem associaretur. Definitionem duarum specierum, quas supra commemoravi, adjectis synonymis gravioribus hic breviter proponam: 1. Th. tinctoria, caulis ramvsus ramis erectis crassis, dense et profunde cicatrisatis; folia ovali- v. obovato- linearia , obtusissima, subtus convexa, supra leviter concava, villis crispulis plus minusve obduc'a; perigonium infundibulare, tubo glabro membranaceo striato, lobis ”ovatis obtusis, tubo multo brevioribus, + 0, vermiculata (Sanamunda vermiculata Barr. ic. 231, Daphne vermiculata Vahl Symb. 1, p- 28; Passerina tinectoria Pourr., Thymelæa tinctoria Endl. gen. Suppl. IV, p. 66, Meisn. in DC. prodr. XIV, 555), folia latiora, erecto-patula, lanugine brevi crispa dense obducta, indeque canescentia. Specimina comparavi gallica: Chartr. de Valbonne, (Requ.), Bagnols, (Huguenin) et hispanica: Aragon. (Juss., Vahl, DC. Boutelou, "Willk.), Monserrat (Willk.)! …… Ø; nivalis (Passerina nivalis Ram, Bull. philom. Nr. 44 t. 9 f. 4; Thymelæa nivalis Meisn. Il. c., Pass. juniperifolia 2, Lapeyr. Abr. p. 213; Thymelæa pyrenaica juniperi folio minor, pe Ed ” Th. 54 ramulis surrectis Tournef.), folia angustiora, horizontalia v. deflexa, dorso margineque leviter crispo-villosa v. demum. glabrata. Specimina vidi pyrenaica: Gavarnie (Ramond, Bordére, de Forestier) Saumtéres pr. Benasque (Endress) ! Thymelæa calycina, rami patuli v. diffusi, elongati, graciliores, minus profunde cicatrisali; folia erecto-patula v. subadpressa, utrinque angustata, linearia v. lanceolato-linearia, margine apicem versus valde involuta indeque acutiuscula, pilis lon- gioribus rectis parce vestita v, glabra; perigonium late infun- dibulare tubo pubescente, lobis ovatis, tubum subæquan- tibus, a. glabra (Daphne calycina Lapeyr. act. Tolos. 1, p. 209 t.. 415, Passerina DC. fl. Fr. III, 360, Thymélæa Meisn. |. c.; Passerina juniperifolia &, Lapeyr. Abr. p.2413). folia glaber- rima v. juniora margine ciliata, crassiora, siccata fusces- centia, Specimina comparavi pyrenaica (Hornem. in herb,. Schum., Endress in herb Willk.), locis specialibus non indicatis! 3 » 8, pilosa (vid. supra) Thymelæa cantabrica juniperi folio ra- mulis procumbentibus Tournef. (ex Juss. in herb. Vahl) folia tenuiora, pilis Tongis' rectis albis dorso margineque vestita, siccata viridia. " Specimina comparavi præter mea (loco supra memorato) varia ex Hispania (Juss., Orteg. in herb. Vahl et Schum.)! Tartonraira y, calvescens Gren. et Godr. (Pass. Thomasii Duby)... In collibus siccis ad Pulpi (prov. Murcia)! Th. nitida (Vabl) Endl. Cuenca (herb. Pourr.)! Th. canescens (Schousb.) Endi. (Passerina kalifolia herb. Pourr.) Malaga (Pourr.)! Cadiz (Cabrera in hb. Ag.)! Th. villosa (L.) Endi. Castafiar, Alcala de los Gazules (herb. Pourr.)! 55 XIY. Santalaceæ. Finer pratense Ehrh.”). In ericelis montanis ad Piedrafita et Lugo Galleciæ (Jul.)! Th. divaricatum Jan. In collibus calcareis ad Encinillas (prov. Burgos); Escorial! » 2, gallicum (Th. humifusum DC.) Granada (Apr. c. f1.)! » var.? (Th. ramosum Hayn.)? In collibus gypsaceis ad Aranjuez (specimina imperfecta)! Osyris alba L. (Hisp. Retama loca). In Cantabria et Gallecia hinc inde; Villafranca del Vierzo; Jaen, Granada, Cordoba, Sevilla! O. lanceolata Hochst. et Steud. (0. quadrifida Salzm.). In rupibus vallis Barranco de Caballar pr. Almeria! XY. Åristolochieæ. . Aristolochia Pistolochia L. (perigonium variat luteum v. fuscum). In collibus calcareis: Encinillas; Cerro Zumhbalejo pr. Jaen! A. longa L. É " Encinillas; las Medolas (distr. Vierzo); Escorial; Bailen, Puerto de la inquisicion inter Jaen et Granada; Guejar, Sevilla! A. boetica Desf. (Lge. exs. Nr. 185). Hisp. Balsamina. Ad sepes et in dumetis Boeticæ passim: Jaen, Cordoba, S. Juan de Aznalfarache pr. Sevilla, Chiclana, Almeria! XYL Cytineæ. Cytinus Hypocistis L. Sierra Guadarrama (Jun. c. fl. jun.)! x) Genus Thesii determ. -cel. E. Boissier. 56 SÅ Gamope talæ. XVII. Plantagineæ. Littorella lacustris L. Ad ripas lacus Laguna de Doniiios% dicti Galleciæ boreal.! Plantago major L. (Hisp. Llanten). In. Gallecia frequens; Villafranca del Vierzo! S. Pablo de Montes (Pourr.); Murcia! "P: media L. S. Sebastian, Bilbao, Santander, Encinillas; Villafranca del Vierzo; Escorial! S. Pablo de Montes (Pourr.)! P. albicans L. (Lge. exs. Nr. 186). (Hisp. Llanten blanquecino). Valladolid; Bailen, Cordoba! In provinciis mediterraneis fre- quentissima! fg P. Bellardi All. fl. ped. (1785), P. pilosa Pourr. Chlor. narb. (1788). La Carolina; Torre de las 7 esquinas pr. Cordoba; Granada! P. lanceolata L. (Hisp. Llanten menor). bi Santiago de Compostela, Lugo; Villafranca - del Vierzo; Val ladolid, Burgos! Aranjuez! i » B, eriophylla Dcne. (P. eriophora Lk. & Hffg.). Ar Ad littora. Oceani per Galleciam frequens; "Mahon (Pourr.)! 5 » då, capitata Dene. - In arenosis maritimis ad Santander! P. monosperma- Pourr. (P. argentea Lam., non Chaix). In monte la Tesla reg. subalp. supra Encinillas (18. Oct. c. f. y! P. Lagopus L. (Lge. exs. Nr. 189) Hisp. Pie de liebre. Cordoba, Bailen, Jaen! Trujillo Extremaduræ (Schousb.)! P. Loefflingii.L. E In monte castelli supra oppidum Jaen (5 Mai c. 0. et fr.)! Talavera de la reina (Schousb,)! Monte de Sta. Magda- lena (Pourr.)! P. Coronopus L. (Hisp. Estrella de mar.). Ad littora Oceani per Galleciam et Cantabriam, nec non in Å Hisp. interiori frequens ! 57 Plantago serraria L. Sevilla, Ghiclana, Cerro Coronado per Malaga ! P. alpina 8, incana (P. incana Ram.). : In regione alpina Pyren. Hisp. supra Port de Benasque (9 Aug.)! P. carinata Schrad. .(P. acanthophylla Dcne., P, subulata Wulf., Ege: exs. Nri 187). In collibus asperis, ad vias etc. in montibus Carpetanis (Es- corial, Galopagar etc.) frequens (Jun. c. (1.)! P. maritima L. ex p. (P. Wulfenii Willd., Déne, in DC. prodr.). San Sebastian, Santander; Pontevedra; Encinillas; Cienpozu- elos fl. ”Matrit.! P. crassifolia Forsk. (P. maritima Dcne. in DC. prodr., non L. fl. Succ.). . Specimina ad Puerto de la Cadena pr. Murciam lecta com- municavit amiciss. Dr. A. Guirao. PP; Psyllium L. (Hisp. Zaragatona). Bailen, Jaen, Granada, Cordoba, Sevilla! P. Cynops L. In campis collibusque siccis ad Encinillas; Monte Torozo pr. Valladolid; Aranjuez, la Mancha; Sierra de Alfacar pr. Granada! XVII. Plumbagineæ. (determ. cel. E. Boissier). Statice sinuata L. (Boetic. Capitanos). In rupibus promontorii Cabo de Gata! Valencia, Tarifa (Pourr.) r S. Limonium L. (S. Behen Bees) forma major (Hisp. Limonio maritimo). In pratis maritimis ad Betanzos et el Burgo Galleciæ (Sept. ce. £)' S. Dodartii de Gir. (Lge. exs. Nr. 494). In rupibus maritimis ad pagum Cobas Galleciæ (14 Sept. ce. (1.)! S. occidentalis Lloyd var. Ad littora Oceani pr. Portugalete Cantabriæ! 58 Statice lychnidifolia Gir. (S. auriculæursifolia Pourr. herb.). In insula Balearium minore (Pourr,)! S. delicatula Gir. (Lge. exs. Nr. 4198). Ad fossas subsalsas pr. Murciam urbem (Nov, c. fl.)! S. salsuginosa Boiss. Ad ripas fl. Seguræ pr. Murcia (Nov. c. (1.)! S. insignis Cosssoot: pp 477: "In arenosis maritimis ad promontorium Cabo de Gata (13 Dec. defl.)! : S. echioides L. = In planitie iibeele inter Totana et Lorca (Dec. c. fr.)! S. ferulacea L. Mahon (Pourr.)! Årmeria gaditana Boiss. : : In pinetis ad Chiclana! Coto del Grullo fl. Hispal. (Bou- » telou)! A. allioides Boiss. (Lge. exs. Nr. 493). In silvis pr. Escorial; Sierra Elvira fl. granat.! , var. foliis ciliatis. 7 esquinas pr. Cordoba! A. pinifolia (Brot.) R. & S. In pinetis solo arénoso ad Chiclana fl. gadit.! Å. maritima Willd. (Hisp. Gazon). Torre de Ad littora Galleciæ pr. el Burgo! » P, Linkii Gren. et. Godr. (A. pubescens Lk.). " Inter saxa marina ad Pontevedra Galleciæ (22 Aug. c. 1l.)! A. pubigera (Desf.) Boiss. (Lge. exs. Nr. 191): &, hirta, foliis dense rosulato-congestis, soner hirta Pourr. herb.)! Ad littora Oceani per Gitedsin haud rara (Donifios, la Coruiia etc.)! > B, glabrescens (8, 'scotica Boiss.?), foliis laxioribus magisque elongalis, parce pubescentibus, floribus albis. In rupibus maritimis ad la Corufia et Vigo Galleciæ! 59 AÅrmeria Duriæi Boiss. In ericetis prope pagum Manzanal reg. mont. prov, Legionen- sis (11 Jul. ce. 1)! A. Langei Boiss. sp. nov. (Sect. Plagiobasis, Pleurotrichæ), »glabra, radice verticali, cæspitem parvum densum edente, caudicibus abbreviatis, vestigiis petiolorum vetustorum dense squamatis; foliis scabriusculis, rigidiusculis, angustissime linearibus v. filiformibus, utrinque attenuatis, acutis, trinerviis, brevibus, patulo -subrecurvis flexuosisve; scapis filiformibus, foliis 4-6-plo longioribus; capitulis minutissimis, involucri phyllis rubellis, membrana rubella v. albida undulata marginatis, ab infimis minutis triangularibus mucronatis ad interiora ovato- rotunda obtusissima sensim auctis, calycis tubo ad costas intervallis angustiores hirsuta, foveola basilari ovata, limbi albi tubo æquilongi margine erosuli nervis ante apicem lobo- rum lanceolatorum mucronatorum brevium evanidis.£ (Boiss. in litt.) ; ; In planitie arenosa ad pagum Castrillo de las piedras (Leon) FO REE Rn: et rl Obs. ,Species pulchella, affinis 4. junceæ Gir., quæ differt in- volucri phyllis': exterioribus longioribus, interiora subæquantibus, calycis tubo ad costarum intervalla etiam piloso, limbo. inter loboøs non eroso, capilulis majoribus. ÅA. Duriæi Boiss., quoque affinis, longius tamen distat rosulis multifoliatis, foliis evidenter biformibus, scapis elongatis crassioribus, capitulis duplo majo- ribus, involucri phyllis fere omnibus mucronatis, calycis costis crassis, intervalla suboccultantibus, nervis usque ad apicem lo- borum longius aristatorum productis.&£ (Boiss.) XIX. - Valerianeæ. Valeriana officinalis L. San Pablo de Montes (Pourr.)! V. tuberosa L. In regione subalpina montium Carpetanorum hinc inde 60 (Cerro Cuelgamoros supra Escorial, Puerto de Navacer= rada) Jun. c. fl.! Centranthus ruber (L.) DC. Ferrol, Santiago de Compostela! C. macrosiphon Boiss. (Lge. exs. Nr. 201) C. Calcitrapa var. major Pourr. herb.i Cerro Zumhbalejo pr. Jaen; in rupibus ad pagum Canales (Sierra Nevada)! Gibraltar (Pourr.)! C. Calcitrapa (L.) DC. In Gallecia haud infrequens (Lugo, Rio Ulla, Pontevedra! ; Orense, Pourr.); Villafranca del Vierzo; Escorial, Casa É de Campo fl. Matrit., Aranjuez! Toledo (Pourr.)! » PB, orbiculata' DC. Valdehuertas (Sierra Morena) 28 Mart. c. fl.! Fedia graciliflora Fisch. & Mey. (fLge. exs. Nr. 202): Ad vias et in agris circa oppidum Jaen; Cordoba, S. Juan de Aznalfarache pr. Sevilla! Valerianella olitoria (L.) DC. (Hisp. Yerba del canonigo). In Gallecia orientali; intra Guadårrama; Cordoba, Granada! V. carinata Lois. Talavera de la reina (Schousb. = V. echinata (L.) DC. Crismundo (Schousb.)! V. Morisonii 8 dasycarpa Rchb. ; Castello de Noceda Galleciæ (23 Jul. c. fr.)! V. puberula DC. La Albayda pr. Cordoba (20 Mart. c. fl. et fr.)! F. microcarpa Lois. (Gren. & Godr.). Escorial; la Albayda pr. Cordoba! V. truncata DC. (Lge. exs. Nr. 199). Guadarrama, Casa del Campo, Åranjuez! V. hamata Bast. (V. coronata DC. fl. Fr.). ra Carucedo (Vierzo); Valladolid! Caceres Extremadurg (Schousb.)! 61 - Valerianella discoidea Lois. (V coronata DC, prodr.) L.ge.exs. Nr. 200. Granada, in agris (Apr. c. fl.)! V. divaricata Lge. in sched. pl. exs. (sect. Siphonocoelæ Godr.), annua, pusilla, inde a basi di-trichotome divisa, rami graci- les, divaricati, folia lineari-lanceolata v. ovali-linearia, inte- gerrima v. dente uno alterove basin versus instructa, margine nervoque dorsali brevissime pubescenti- scabra ; glomeruli parvi globosi, densiflori; bracteæ elliptice, anguste membra- naceo-marginatlæ, ciliatæ; corolla rosea; fruclus dørso con» vexi, antice concavi, inter 2 costas (loculos steriles) apice et basi convergentes sulco- ovali exarali, pilis brevibus in- curvis subadpressis undique dense vestiti; limbus ealycinus rotatus, intus glaber, tubo subduplo brevior, nervosus (ner- vis primariis in dentes 6 latos, apice hamatos excurrentibus, nervis secundariis intra marginem anastomosantibus); loculus fertilis sterilibus subduplo major. Inter segetes solo calcareo in monte ,Silla del moro% pr. Granada (24 Apr. c. fl. et fr.)! Obs. Differt species nostra a duabus prioribus, præter alias notas statura humili et gracili, ramis inde a basi divaricatis, glomerulis plus duplo minoribus,, corolla rosea (nec pallide lilacina), fructu multo minore, adpresse puberulo (nec dense villoso), loculis 'sterilibus minimis (nec loc. fertilem subæquan- tibus), a V. discoidea insuper limbo calycis intus glabro et tempore florendi præcociore. V. glomerata Boiss. et Bal. (sect. Platycoelæ), mihi ignota, ex descriptione (diagn. pl. Or. Il, 6 p- 93) distincta esse videtur a nostra, V. platyloba Dufr. (DC. prodr. IV, 629), ad quam citatur V, discoidea Rehb. ice. I, t. 67, differt a nostra foliis glabris, limbo calycino intus subhirsutø, glomerulis majoribus, loculis sterilibus fertili latioribus etc. XX. Dipsaceæ. Dipsacus silvestris Mill. La Coruiia; in Gallecia orientali et montibus Legionensibus 62 frequens; Encinillas, Burgos; Sierra Guadarrama! S, Pablo i | de Montes (Pourr.)! ' Dipsacus ferox Lois. Monasterio Extremaduræ (Schousb.)! Cephalaria pilosa (L.) Gren. et Godr. Ribas (Pourr.) ! C. leucantha (L) Schrad. In collibus calcareis ad Encinillas (17 Oct. c. fr.)! C. syriaca (£.) Schrad. : sg Inter segetes ad Valladolid et Medina del Rioseco (Jul. c. ok Scabiosa monspeliensis L. (Lge. exs. Nr. 206) (Hisp. Farolito). Valladolid, Granada ! | S. stellata L. In campis siccis ad Benavente et alibi Castell. vet.! S. maritima ÅL. - Tuy (Pourr.), in muris oppidi la Corufia; ad margines ca nalium et fluvii Seguræ pr. Murciam urbem! 2 , var. atropurpurea (Hisp. Viuda). Ad littora Galleciæ hinc inde (Ferrol, Betanzos, Corona) f: S. columbaria L. Encinillas; Carucedo. sne Tuy (Pourr.)! » P, vestita Gren. et Godr. Monte Toroze Castell. vet. (7 Jul. c. fl.)! S. rutæfolia Vabl (S. urceolata Desf.) var. boetica. | in arenosis maritimis ad Portum Stæ. Mariæ (Schousb.7 | Lge., Bourg.)! | Knaulia arvensis (L.) Coult. (Hisp. Viuda silvestre). Encinillas; Guadarrama! Olot, Scala Dei (Pourr.)! K. silvatica var. legionensis (Scab.…. legionensis Lag.). In graminosis ad Santander (6 Oct. c. fl. et fr.)! Obs. Differt a K.silvatica typica foliis anguste lanceolatis, pbyl- lis involucri longioribus, capitulum superantibus, achænid, mi nore, al vix specilice separanda est. 63 Suceisa pratensis Moench. (Hisp. Mordisco del diablo). In pratis et ericetis Cantabriæ bine inde (Cuesta Descarga, Santander, Encinillas); in monte Sierra Meirama Gal- leciæ! S pinnatifida Lge. n. sp., perennis, multicaulis; caules 1-2-pe- dales, adscendentes, strigoso-pilosi, semel v. repetito-tricho- tome ramosi, ramis elongatis gracilibus; folia dense pilosa, radicalia obovata, lyrato-pinnatifida v. remote et adpresse serrata, caulina intermedia basi dilatata connata, Jlyrato-pin- matisecta, segmentis-2-4 jugis (terminali elliptico v. lanceolato acuto, subserrato, lateralibus lineari-lanceolatis), fol. caulina superiora et ramealia linearia integra; capitula minuta (sub anthesi 1 centim. lønga paulloque amplius lata), flores majo- res sed pauciores quam in S. pratensi (c. 20 in quovis ca- pitulo); foliola involucri capitulo breviora, sensim in paleas lanceolatas, acuminatas, breviter puberulas (nec ciliatas) (rans- eunlia; involucellum inæqualiter 6-7 dentatum, dentibus brevioribus interjectis; calycis limbus -aristatus; corolla infundibularis 4-loba; styli stlaminaque exserta, stigma obligue truncatum ; acbænium campanulatum, tetragono-compressius- culum, 8-costatum, secus costas longius, in intervallis brevius serice0o-et adpresse pilosum. In ericetis montanis ad pagum Porrino Galleciæ meridionalis (25 Aug. c. fl.)! Obs. Differt a S. pratensi Moench præter habitum alienum cau-= libus gracilioribus magis elongatis ramosisque, foliis pivnatifidis ve pinnatiseetis, capitulis parvulis paucifloris, bracteis non ci- liatis, involucelli limbo 6-7-(nec 4-devtato). — 5. microcephala Willk. (Sert. hisp. p. 72) differt a nostra caule simplici v. parce ramosø, glaberrimø, foliis lineari-lanceolatis integris, in- volucello obovato teretiusculo, lobis coronæ rotundatis, calycis limbo setis carente, corolia lutescente v. rubella (in nostra violacea basi albida). g 3 64 XXI. Synanthereæ. 1... Eupatoriaceæ. Eupatorium canabinum L. Santander, Encinillas; Villafranca del Vierzo:; in Gallecia frequens ! Tussilago Farfara L. (Hisp. Unia de caballo). Ontoneda pr. Santander; Burgos! S. Pablo de Montes (Pourr.)! Adenostyles pyrenaica Uge. mn. sp., elata, c. 2-pedalis; folia maxima, ig - reniformia, argute, sed subtiliter” dentata, utrinque viridia, supra glabriuscula, subtus pilis sparsis crispulis pubescentia, lobis basilaribus rotundatis approximatis sinumque angustum formantibus, pétiolus basi auriculatus; corymbus amplus, laxiusculus, foliola periclinii 8-9 lanceolata, fusco-purpurea glabra, flores 12-14 in quovis calathio. In pinelis secus rivulos regionis subalpinæ Pyrenæorum: Vallée de Burbe pr. Bagnéres de Luchon (3 Aug. c. f1.)! Obs.. Proxime accedit ad A. leucophyllam Willd. (et hybridam DC.), sed ab his differt caule elatiore, subglabro, foliis utrinque viridibus (nec subtus albo-tomentosis), cordato-reniformibus, sinu basilari angusto (nec subtriangularibus sinu lato), corymbo laxiore, periclinio glabro A. alpina et A. albifrons longius recedunt phyllis periclinii 3-6, ovalibus (nec 8-9 lanceolalis), floribusque calathii singuli 3-6 (nec 42-14). 2. Åsteroideæ. Galatella aragonensis (Asso), incl. G. lusitanica (Brot.) N. É. (Specimina enim foliis radicalibus integerrimis et dentalis promiscue occurunt). (Lge. exs. Nr. 208). In collibus calcareis ad Encinillas (18 Oct. c. fl. et fr.)! Aster Tripolium L. Ad hittora Cantabriæ (Portugalete, Santander) et Galleciæ (Betanzøs, el Burgo, Pontevedra) ! » PB, discoideus. £ ile en Ad ripas fl. Adour pr. Bayonne (Sept. c. (1.)! sg å 65 Erigeron acris L. In campis siccis et imprimis ad littora arenosa Oceani hinc inde per Cantabriam (Bilbao, Santander, Encinillas) et Gal- leciam (Cobas, Vigo)! S. Pablo de Montes (Pourr.)! E. podolicus Bess. Valcabado de Paramo (Leon) 8 del dt Obs. 'E descriptione b. Kochii (Syn. I, 398) videtur bene distinctus a priori caule elato, dense foliato, foliis adpresse- erectis, (scaberrimis), corymbo terminali conferto, (ligulis florum marginalium påppo multo' longioribus). " E. canadensis L. San Sebastian, Bilbao; Sevilla; Murcia; Valenza Lusitaniæ ! Conyza ambigua DC. In Cantabria et Gallecia frequens; Aranjuez; in provinciis mediterraneis frequ.; Valenza Lusitaniæ! Phagnalon saxatile (L.) Cass. . (Lge. exs. Nr. 245). Santander; Santiago de Compostela, Tuy; Jaen, Granada, Sevillaf » PB, intermedium DC. (Conyza intermedia Lag.) Hisp. Manzanilla yezguera. Villafranca del Vierzo; Murcia! Ph. rupestre (L.) DC. (Ph. Tenorii Presl.; Lge. exs. Nr. 216). Monistrol, Colbato, Oropesa (Pourr.); Jaen, Almeria! Ph. sordidum (L.) DC Inter Bilbao et Portugalete; Encinillas; Cerro Zumhbalejo pr. Jaen! Linosyris vulgaris. Cass. In rupibus calcareis ad Encinillas (18 Oct. c,. fl.)! Solidago Virga aurea L. (Hisp. Vara de oro). Bilbao, Santander, Encinillas! » 8, reticulata DC. prodr. V, 338, Gren. et Godr. fl. Fr. II, 92, (S. minuta Thore Chl. Land. (non L.); S. virga aurea var. macrorrhiza Lge. exs. Nr. 214. Ad littora arenosa Oceani pr. San Sebastian! (Eandem for- mam in Gallia ad Biarritz et Bayonne copiosissime legi). 7 RE ere EEN NT S og JL KESENSE sæ date) HA UHELEE Obs. Inter varias S. Virgæ aureæ formas hæc maxime insignis, ut videtur littoribus' arenosis propria, sed cultura per 6 annos in horto bot. hafn. constans et forsan specifice distincta. Dif- fert enim rhizomate oblique descendente fibrasque radicales EEN longas et fortes emittente, caulibus humilibus, dense foliatis, foliis inferioribus obovato-ellipticis, caulinis lineari-lanceolatis, ; omnibus pulchre reticulato-venosis, calathiis parvulis, in race- mum brevem congestis. : Bellis silvestris Cyr. (Lge. €x8. Nr: 2414). In montibus Marianis ad Valdehuertas et Cordoba; S. Juan . de Aznalfarache pr. Sevilla! SA » ØB, pappulosa (B. pappulosa Boiss.) vix nisi forma B. silvestris Påappo brevi instructa. | In pinetis solo arenoso ad Chiclana fl. gadit. (13 Febr. ae B. perennis L. (Hisp. Bellorita, Margarita). In Cantabria et Gallecia frequens; Villafranca del Vierzo; Guadarrama ; Sevilla, Granada! » Py caulescens nob. (B. hybrida Ten.), scapis adscendentibus« basi 1-2-foliatis. In pratis ad Santiago de Compostela (Aug. c. f1l.)! » 7> Papposa nob. (analoga formæ 8, prioris, achæniis evidenter pappigeris, . i In ericelis Galleciæ ad Piedrafita et Santiago de Compostelal B. annua L. (Lge. exs. Nr. 242). Cordoba; San Fernando et Chiclana fl. gadit.! B. microcephala Lge. exs. Nr. 243 (B. annua var. microcephala Bal. pl. Alger. exs. 1852 Nr, 620), gracillima; scapi elon- gati, folia subintegerrima; calathia 3-4-plo minora quam in B, annua, foliola periclinii pallide viridia, aculiuscula, a basi ad apicem ciliata (nec atrovirentia, oblusa, apice solo ciliata); ligulæ obovatæ, cum tertia longitudinis suæ parte periclinium excedentes (nec lineares, periclinio duplo et amplius lon=; giores). | Indumento præterea totius herbæ canescente 67 . recedit a B. annua. (Ad hanc nostram speciem forsan per- tinet B. annua 2, minuta DC. prodr.). Guejar (Sierra Nevada), Granada, Sierra Elvira (Apr. c.(. etfr.) ! Inula Conyza DC. Bilbao, Santander; Becerrea Galleciæl S. Pablo de Montes (Pourr.)! I. suaveolens Jacq. In collibus calcareis ad Encinillas (18 Oct, c. fl. et fr.). Antea nondum, quantum scio, in Hispania inventa. I. montana L. In campis siccis ad Encinillas et Benavente Castell. vet. ! I. helenioides DC. 8, adenactis C.. H. Schultz bip. in Willk. Sert. p. 82. In campis sterilibus ad Medina del Rioseco Castell. vet. (7 Jul, c. f1.)! I. crithmoides L. (Lge. exs. Nr. 222). Bilbao, Santander; Cobas et Donifios Galleciæ; Murcia, in- ter Almeria et Cabo de Gata frequens! Pulicaria vulgaris Gårtn. In ruderatis humidis Galleciæ hine inde (Ferrol, Betanzos, inter Lugo et Sobrado etc.); Otero (Vierzo)! P. arabica (L.) Cass. 8, hispanica Boiss. diagn. pl. Orient. II, 3, p. 15. Cubillos (Leon); Escorial; Sevilla, Almeria! » Yy glabrescens Lge. ind: sem. "hafn. 1853 p. 19. In ruderatis ad Santiago de Compostela! P. dysenterica (L.) Gårtn. Ad littora Cantabriæ hinc inde (San Sebastian, Bilbao etc.) net.non in Gallecia (Cobas, Ferrol, el Burgo, Betanzos)t Obs. Formam singularem foliis cordato-obloøngis, obtusis, planis, ramis diffusis gracilibus, pedunculis elongatis, Murciæ lectam misit cl. Dr, Guirao. Valde accedit ad P. uliginosam Stev. P. odora (L.) ØRchb. (Lge. exs. Nr. 226). Bilbao; in rupibus Galleciæ haud infrequens (Corufia, Passaje, el Burgo, Vigo); in rupibus schistosis ad la Carolina! 5 68 Ø i; Pulicaria siculu (L-) Moris æ, discoidea DC. (Lge. exs. Nr. 22 Albufera, Menorca (Pourr.); Murcia! i Cupularia graveolens (L.) Gren. et Godr. (Lge. exs. Nr. (Hisp. Olivardilla). Bilbao; Ferrol; in agris circa Mureiam urbem frequ' 9 Colbato, Monistrol, Menorca (Pourr.)! C. viscosa (L.) Gren. et Godr. (Lge. exs. Nr. 223). (Hisp. Olivarda Menorca (Pourr.)! SAL Jasonia. glutinosa (L,) DC. Encinillas! Cuenca (D. Fern. Amor)! J. tuberosa (L.) DC. Encinillas et Benavente (Cast. vet.)! Asteriscus spinosus (L.) Gren. et Gødr. Encinillas; Jaen, Granada, Almeria, Murcia! A. aureus (Bupbthalmum aureum Salzm.) ry Carucedo (Vierzo); la Carolinaf A« maritimus (L.) Moench, (Lge, exs. Nr. 228). In rupibus maritimis ad Almeria I A. aquaticus (L.) Moench. Valladolid! la Carolina f 3. Senecionideæ. SA Micropus erectus 1%). (Lge. exs. Nr. 220). Encinillas, Benavente,: Monte Torozo (prov. Valladolid); Jaeny Puerto de la inquisicion I M. bombycinus Lag. (Lge. exs. Nr. 221), Valladolid; Aranjuez; Venta de los sie pr. Bailen; Cerrd i BEEN RE le re AR nn RENEE ETES = Fuendelaperia pr. Jaen, Sierra Elvira fl, granat. ! +). Gagerk ike et Evax, vulgo Tarchonantheis adscripta, meo sense vix a Gnaphalieis separari debent, qttibus et babitu simillimo et, et, median!e Filagine, pluribus quogue characteribus arcte conjunctæ sunt Ben F in Micropode et Evace, ifaetmF ilagine flores interiores plerumqu? vel $ pappo mlese. exteriores 2 epapposi sunt, et differentia styli vin essentialis, 69 Micropus supinus L. (l.ge. exs. Nr. 219). La Carolina, Puerto de la inquisicion pr. Jaen, Viznar (fl. granat. ! Evax pygmæa (L.) Pers. (Lge. exs. Nr. 217). Pontevedra Galleciæ; in montibus Legionensibus passim!" E. asterisciflora (Lam.) Pers. (Lge. exs. Nr. 218). La Carolina, Jaen, Barranco bermejo pr. Granada! E. carpetana Lge; mn. sp., inde a basi ramosa; caulis centralis erectus, subpollicaris, rami prostrati, graciles, 1—2"” longi; folia sparsa, laxa, mollia, acuta, sensim in folia involucralia rosulata lanceolata, acuta, glomerulo paullo longiora transe- untia; calathia lana densa immersa, foliis involucralibus non- nullis interjectis; periclinir foliola ovata, concava, longe et abrupte acuminata, glabra, døorso supra medium parce pilosa, acumine stramineo reflexo; flores centrales $ steriles (anthe- ris 4 basi sagiltatis corolla 4-fida brevioribus, stylo indiviso apice papilloso); flores 2 multiseriales (corolla -longe tubu- losa filiformi, stylo exserto bifido); achænia oblonga, dense hispida. In locis siccis regionis montanæ montium Carpetanorum : Escorial, Puerto de Guadarrama (Jun. c. fl. et fr.)! Obs. Quoad habitum E. asteriscifioræ subsimilis,… sed ab hac differt ramis gracilioribus, foliis mollioribus magis remotis, in- volucralibus brevioribus, sed præcipue calathiis exterioribus distinctis (foliis involucralibus interjectis) et achænio oblongo, hispido (nec obovato, papilloso). E. palæstina Bøoiss. (diagn. orient, XI, p. 2) quoque videtur affinis, sed ex, descriptione recedit a nostra ,glomerulo centrali subsessili, prolifere ramoso, ramis iterum proliferis, foliis linearibus obtusis, squamis peri- clinii extus tlota longitudine adpresse hirsutis?, E. discolor (Guss.) DC. denique differt foliis spathulatis obtusissimis, foli- olis periclinii carinatis, obtusis et emarginatis, basi tomentosis, discoloribus, glomerulo centrali sessili. 70 Filago gallica L. (Lge. exs. Nr. 253): In collibus et campis incultis Hispaniæ borealis hinei (Bilbao; Gallecia; montes Legionenses); Granada I F., arvensis L. In campis glareosis ad pagum Guadarrama (18 Jun. c. F, minima Fr. In campis arenosis, ericetis etc. Galleciæ, montium Le nensium et Carpetanorum frequens; Fuente Castellana pi Madrid ! Extremadura (Schousb.)! F. ramosissima Lge. ind. sem. hafn. 4855 p. 24. In campis Granatæ proximis et in monte Sierra Elvira | … granat, (Apr. c. fl. et fr.)! F. spathulata Presl. (F. Jussiæi Coss. et Germ.; Åge. exs. Nr.254) Per totam Hispaniam frequens, variis formis ludens! eg apiculata G. E. Sm. (F. lutescens Jord.) DRE In campis siccis, priori multo rarior: Escorial, Casa de Campo pr. Madrid! DØ F. germanica L. (part,, F. canescens Jord.) f, microcephala Lem ramis magis diffusis, glomerulis duplo minoribus, € 16—20 å calathiis constantibus, celerum a typo haud recedens. Quoad . habitum aliquantulum accedit ad F, spathulatæ formam pro stratam, sed foliis caulinis adpressis, lanceolatis, acutis, fo ralibus brevissimis ab hac satis distinguitur. Ad vias prope oppidulum Betanzos Galleciæ (24 Sept. c. fl. etfe)! å .Obs. Forma typica hujus speciei in Hispania rara esse videteryg saltem in provinciis, quas perlustravi, nullibi eam reperi, nem specimina ulla in Hispania lecta vidi. F. Duriæi Coss. (F. pyramidata L.? non autt. plur.) | In monte Zumbalejo pr. Jaen (6 Mai c. f1.)! i Obs. Eximie differt a F. spathulata Presl. (F. pyramidata vill. É et pl. autt., non L.) caule rigido, foliis adpressis, glomerulv ; subpyramidali 9: calathio centrali majore, præ reliquis promi- nente (nec omnibus æguialtis), foliolis - periclinii exterioribes acutis, interioribus obtusis, omnibus multicis etc. Facile ore ag .derem, F, pyramidatam Linnæi, ab autoribus tanto vexatam, in hac specie quærendam esse. Verba enim. magistri de planta sua, a Loefflingio ex Hispania reportata, (cf. cod. Linn p- 871—72) habitus F. germanicæ, caulis bipollicaris, erectus, ramis radicalibus, folia lanceolata, obtusiuscula, flores e dicho- tomia caulis et terminales, -sessiles, 5-gono-pyramidati, tomen- tosi uti tota planta, aggregatiY melius forsan huic speciei quam ullo alio conveniunt. Cel. Jordan, qui bene monuit (Obs. fragm. 3, p. 194) F. pyramidatam Linnæi in F. spathulata Presl. vixX esse quærendam, censet, Linnæum nomine suo totius glomeruli nec singulorum calathiorum formam pyramidatam ante oculos habuisse. Si ita esset, tanto magis denominatio »pyramidataf nostræ speciei conveniret, ob dispositionen pyramidalem calathii centralis majoris ,quem 5 cingunt et hos plures”, Verba au- tem Linnæi descriptioni suæ adjecta ,flores plures, 5-goni, pyramidati, tomentosi, unus e medio, quem 5-cingunt et hos plures, compositi paleis (calyce communi) 5-fariam imbricatof etc. minime de glomerulis sed de calathiis singulis (flore com- posito Linn.) explicari debent. ; Filago micropodioides Lge. n. sp., multicaulis, dense tomentosa; caules diffusi v. adscendentes, semel v. repetito di-trichotome ramosi; folia laxa, erecto-patula, lanceolata, superne latiora, acuta v. brevi mucrone glabra terminata; folia involucralia 6—8, caulinis similia, glomerulo parum longiora ; glomeruli exacte globosi, ad apicem usque densa lanugine alba immersi, 142—15 calathiis compositi; foliola periclinii 5-serialia, ellip- tica, acuta, concava, dorso basin versus carinata, nervo in mucronem brevissimum glabrum excurrente, ceterum dense lanata; achænia oblonga, punctis scabris dense papillosa, florum g epapposa, pappo fl. $ 10—12 radiato, corolla vix v. parum breviore, radii pappi remote scabriusculi, apice incrassati. In collibus incultis Granatæ proximis, loco dicto Silla del Moro (23 Apr: 6. 119)! 72 Obs. Habitus fere Micropodis erecti, sed vera est Filago!. tribu Gifolæ autt.), hine F. Duriæi, illinc F,. spathulatæ Pres affinis. A priori differt caulibus diffusis, flexuosis, laterali caulem primarium superantibus, foliis laxioribus, erecto-patu glomerulo globoso, densissime albo-tomentoso, foliolis periclinii omnibus acutis, brevissime mucronatis (nec omnino mutic Å posteriori recedit glomerulo e 12—45 calathiis compositt usque ad apicem densissime albo-lanato, foliis involucralib 6—8, foliolis periclinii acutis, brevissime mucronatis (nec longe subulato-aristatis). F. eriocephala Guss. longius differt a nostra glomerulo e 40—60 calathiis composito, foliis involuer. 4- glomerulo brevioribus, foliis adpressis, basi latioribus etc. Antennaria dioeca (L,) R. Br. (Hisp. Pie de gato). S. Pablo de Møntes (Pourr.)! " 4. carpathica (Wablenb.) Bl. et Fgh. In regione alpina Pyrenæorum Aragoniæ infra locum diectu: Pas d'Escalette; in reg. niv. Pyren. Gall. ad Port pe (Aug. c. f1.)! Gnaphalium luteo-album L. É A Cantabria et Gallecia inde per totam Hispaniam ut videtur æqualiter dispersum ! G. uliginosum L. Ferrol, Corufia, Santiago de Compostela ; isen de Vierzo; Escorial! G. Hoppeanum Koch? In reg. alp. Pyrenæorum Åragoniæ loco Peniablanca dicto pauca specimina cum G. supino crescentia inveni (10 Aug)! An hybrida proles G. supini et G. norvegici Gunn. (gu? ultima etiam in Pyrenæis editioribus occurrit, v. 8 Vallée de Burbe pr, Luchon, in silvis Abietis pectinatz)? Inter utrumque exacte intermedium, ab hoc differt stalur2 humiliore, foliis anguste lineari-lanceolatis, utrinque dense fomentosis, foliolis periclinii pallide (nec atro-) fuscis; 2? illo calathiis in spicam foliatam, inferne interruptam dis 73 positis, foliolis periclinii exterioribus calathio triplo brevi- oribus. G. carpetanum Boiss. et Reut. ined., in montibus Carpetanis lectum et mecum benevole a cell. inventoribus communicatum, nostræ mee quoque simillimum est. Gnaphalium silvaticum L. S. Pablo de Montes (Pourr.)! Helichrysum decumbens (Lag.) Camb. (H. cæspitosum (Presl.) DC. prodr. VI, 182, Guss. fl. Sic., non Lam.; Lge. exs. Nr. 248). In rupibus maritimis (Barranco Fr, Caballar) iik Almeria (Dec. deil.)! "Obs. : Specimina nostra bene respondent descriptioni exactæ cel. Gussonii. (1. c.); si vero, ut censet ille autor, et quod, collata descriptione in DC. prodr., verosimile videtur, H. decumbens (Lag.) et H. cæspitosum (Presl.) synonyma sint, nomen anti- quius Lagascanum præferendum erit, tanto magis quia alia spe- cies nomen H. cæspitosi (Lam., DC. prodr. VI, p. 173) gerit. Foliola periclinii in speciminibus nostris minime acuta sunt, sed exteriora obtusissima, interiora obtusiuscula, quod etiam descriptione Gussonei confirmatur. » ØB, compactum (H. cæspitosum 8, compactum Guss.) corymbo dense conferto, subgloboso, foliolis periclinii spadiceis. Circa Gades (hb. Schousb.)! Puerto de Sta. Maria! H. Stoechas (L.) DC. (Lge. exs. Nr. 249). (Hisp. Perpetua silvestre). In rupibus campisque siccis: Orense (Pourr.); Bilbao, En- cinillas; Villafranca del Vierzo, Benavente; la Carolina! » Ø, maritimum Lge. exs. Nr. 250, valde ramosum, prostratum, calatbiis in quovis glomerulo paucioribus. In arenosis maritimis prope Santander (Oct. c. fl.!) Eandem formam legi ad littora Galliæ occidentalis prope Biarritz! H. serotinum Boiss. La Mancha; Fuensanta pr. Murcia; inter oppida Lorca et Totana! 74 Helichrysum Picardi Boiss. et Reut. (H. serotinum /, intermedium Lge. exs. Nr. 251; H. angustifolium Planell. Ensay. p. 27 non DC.). In arenosis maritimis ad Vigo et Cobas Galleciæ (Aug. c. fl, -Carpesium cernuum L, In ruderatis ad pagum Videiros Galleciæ borealis (Sept. c. 1) Artemisia variabilis Ten. (Lge. exs. Nr. 246; A. campestris Colm Castill. p. 82 (non L.), A. paniculata Willk. Sert. p. 79). In campis incultis haud rara: Caruccdo (Vierzo); Casa de Campo, Åranjuez, . Probencio (la Mancha), Murcia, Almeria! A. glutinosa J. Gay. In campis arenosis ad Encinillas! Sierra Guadarramal! Obs. Species vulgo describitur glabra, sed formam canescentem, formis veslitis A, campestris analogam, in Gallia mediterrane. ad Avignon et Aiguesmortes legi. Veram A. campestrem Europæ borealis, ab A. glutinosa caulibus subherhaceis, adscendentibus, "calathiis ovalo-subglobosis cernuis ut videtur bene distinctam, onullibi in Hispania inveni, A. crithmifolia L. (Lge. exs. Nr. Sis, Optime, ut videtur, ab Å. campestri distincta species. Ad liltora Oceani per Cantabriam (Santander) et Galleciam | (Cobas, Donifios, Vigo) Sept.—Oct, c. fl.! i A. Barrelieri Bess. (J. Gay! Lge. exs. Nr. 244): Æ Ad ripas glareosas fluminis Rio de Aguas (prov. mast ; | in agris' campisque incultis circa Murcia et Almeria fre- j quens (Dec.—Jan. c, fl.)! : | A. Herba alba Asso (Å. Contra Pourr. et Vahl herb.!y Lge. exs- Nr. 243, ' In collibus gypsaceis ad Valladolid, indeque per Hispaniam centralem et meridionalem vulgaris! HR "Obs. Species hæc maxime variabilis occurrit caule, foliis et pé- FE riclinio cano-tomentosis (A. aåragonensis Lam.) v. glabrescenti- bus (A. valentina Lam.), foliorum lobis brevissimis v. longio= ribus, ramis paniculæ (ut in A. maritima) divaricatis (imm? 75 reflexo-arcuatis) v. erecto-adpressis, calathiis eylindricis v. ovali- subglobosis. Inter omnes has formas, e quibus facile quisquam totidem species distinctas formaret, nullum discrimen constans inveni. Artemisia vulgaris L. (Hisp. Escobilla parda). Ad pagum Porriiio Galleciæ! S. Pablo de Montes (Pourr.)! 4. hispanica Lam. (A. Seriphium Pourr. herb.)! Lge. exs. Nr. 247. Puerto de la mala muger ad fines occidentales Murciæ, in- deque per totam provinciam hine inde! Alicante (Pourr.)! 4. camphorata Vill., forma calathiis majoribus, foliis glabris viridibus. In collibus calcareis regionis montanæ superioris ad Enci- nilas (18:0ct:e.. 11) A. Absinthium £. (Hisp. Ajenjo). Mahon, Monistrol] (Pourr.)! Tanacetum annuum L. Aranjuez, Valencia (Pourr.)! Cotula coronopifolia L. var. pusilla, 1-2-pollicaris, internodiis bre- vissimis, foliis anguste linearibus, integerrimis, In. stagnis exsiccatis, mari proximis ad pagum Hueto pr. Santander (Oct. c. fl.)! i Chamomilla' aurea (L.) J. Gay. (Lge. exs. Nr. 242). Ad vias pr. Aranjuez; Granada pr. flum. Darro (Apr.—Mai c. fl.)! in campis Extremaduræ (Schousb.)! Ch. inodora (L.) C. Koch. In ruderatis ad Espinosa (prov. Burgos)! » 8; salina Wallr. In arenosis maritimis ad la Coruna! Ch. maritima (L.), achæniis duplo triplove majoribus, ceterum vix a varietate salina prioris recognoscenda et vix omnino specifice distinguenda. Pyrethrum arvense Salzm. Ulrera Boeticæ (Schousb.)! P. anomalum (Lag. sub Chrysanthemo). Chrysanthemum sericeum Lk. et Hffg. p. 330 t. 101; Chr. oppositifolium Brot? 76 In rupibus calcareis ad Encinillas, schistosis ad Villafranca del Vierzo! "Obs. Species eximia, a Candolleo ad genus Leucanthemi per- : peram associata, differt enim tubo corollæ tereti (nec plano) foliolis periclinii dorso lanatis, margine fimbriatis et denique | foliis oppositis, basi connatis. Hac nota quoque recedit a Py- i rethris, quibus ceterum potius pertinet, at melius forsan novum genus constitueret. Chrysanthemum oppositifulium Brot. ex de- scriptione certissime eadem species est, sed nomen Lagasca- num antiquius est ideoque conservandum. Aliud synonymon est. i Ch. sericeum Lk. et Hffg, (fig. bona), sed autores citati vi i recte Ch. oppositifol, Brot. ad Ch. Herminii suum (1. c. t. 102) retulerunt, species affinis quidem, sed foliis lanceolatis serratis (nec pinnatifidis) recedens, nobis ignota. Coroliæ disci ru- bellæ, achænia omnia calva, sed disci (ut eredidit Lag.) vix sterilia sunt. Pyrethrum flaveolum Lk. et Hffg. p. 344 134104; Villafranca del Vierzo! P. pulverulentum Lag. (P. sulphureum 8, alpinum Boiss, et Reut.) Lobajos (Castell, vet.); in montibus Carpetanis ad Navacer- rada et Cercedillas! Obs. Suspicor, P. radicantem Cav.: mihil esse nisi varietatem alpinam P. sulphurei & (ligulis flavis); an vero stirps flaviflora E specifice differt ab albiflora (P. pulverulentum Lag.) vel omnes in unam speciem confluunt, cultura et observatio in plantis vivis ulterius docebit. Prolongoa pectinata (L.) Boiss. (Lge. exs. Nr. 239). In campis incultis, vineis etc,: Monte Torozo, Valladolid; Venta de los infantes pr. Bailen, Jaen, Sierra Morena pr. pagum Trasierra, Alcala de Guadayra! Talavera de lå reina (Schousb.)! Chrysanthemum segetum L. Inter segetes Galleciæ hine inde;-Villafranca del Vierzo; Jaen, Cordoba, Granada! vs, SEERE EET EET ETERN TER TE SEEDEDE DES TEE TD ES ER SEERE. AN SW) 77 Chrysanthemum coronarium L. (Hisp. Yerba del muerto). Sevilla, Cadiz, Almeria; Pozo de la higuera (prov. Murcia)! Coleostephus Myconis (L.) Cass. (Lge. exs. Nr. 241.) In agris, vineis etc. Galleciæ hine inde; Valenza Lusitaniæ; Cordoba, Bailen, Jaen! C. hybridus (Pyrethrum hybridum Guss.) In paludibus subsalsis (la Algayda) pr. Almeria (Dec. c. fl,)! Obs. Planta perennis, a præcedente valde distincta, Semina matura non inveni, sed bene cum descriptione cel. Gussonii et cum speciminibus Italicis in herb. Schouwii convenit, Huic affinis videtur Kremeria paludosa DR. expl.' sc. d. Alg. tab. 59. Leucanthemum vulgare DC. (Hisp. Pajitos). In Gallecia passim; Encinillas! » ØB, atratum (Chrysanthemum atratum Gaud., non L.) In rupibus reg. alp. Pyrenæorum centralium ad Pas d'Esca- lette et prope lacum Espingo (Aug. c. 11.)! » 7, coronopifolium Hartm. Santander! » 0, hirsutum Hartm. Pontevedra Galleciæ! L. pallens (Gay) DC. In pratis ad oppidulum la. Baiieza (prov. Leon) 8 Jul. c. 8.! » Ø, crassifolium Lge., differt a forma typica foliolis periclinii margine fusco-scariosis, a L. vulgari achæniis radii corona ”membranacea bifida præditis, ab utroque vero foliis valde carnosis, fragilibus, radicalibus caulinisque inferioribus latis- sime obovatis, obtuse crenatis v. basi pinnatilobis, in petio-= lum late alatum angustatis. Forsan species distincta, et tum L. crassifolium appellandum. In rupibus maritimis ad S. Sebastian et bsinhis Canta- briæ; la Corufia Galleciæ! (Eandem formam vidi in herb, reg. Matrit, nomine Chrysanth. alpini designatam et ad Pefias de Ramales pr. Santander lectam). 783 Leucanthemum montanum (L.) DC. In collibus calcareis ad Encinillas! SÅ L. corymbosum (L.) Godr. et Gren. Inter frutices ad Encinillas (18 Oct, c. fr.)! Å L. Parthenium (L.) Godr. et Gren. (Hisp. Magarzuela). In locis ruderatis Galleciæ (Donifios, Lugo, Nogales, S. Ro- man); Villafranca del Vierzo! Perideræa fuscata (Brot.) Webb. (Lge. exs. Nr. 229). DB In arenosis maritimis ad Vigo Galleciæ! In Hisp. austr. 2 frequens ! Anacyclus clavatus (Desf.) Pers. Di Monte Torozo, Valladolid; Aranjuez; Carolina, Bailen, Jaeny Granada! Å Ormenis mizta (L.) DC. (Lge. exs. Nr. 230). In Gallecia hinc inde (Lugo, Cobas, Coruiia, Poster Vigo, Tuy); Valenza Lusitaniæ; Encinillas; la Carolina! E O. nobilis (L.) Gay (Lge. exs. Nr. 231). (Hisp. Manzanilla fina)« 7 In ericetis, campis, ad vias ete. Cantabriæ, Galleciæ et E montium Legionensium frequentissima ! DB » ØB, subinodora nob., differt a forma typica, cui ceterum exacte similis, odore levissimo, suavi (nec forli, amaro-aromatico)- In collibus ad Galopagar in montibus Carpetanis! i » 7; aurea (Anthemis aurea DC; Anacyclus Brot.) calathiis dis coideis. å FS be SR ks salkeR | Ad ripas graminosas fl. Minii pr. Tuy Galleciæ! 4. Cotula L. (Hisp. Manzanilla hedionda). Bilbao, Santander; Burgos, disen Villafranca del Vierzo> Guadarrama ! Å. arvensis L. (Lge, exs. Nr, 232). In Gallecia et Castella vetere hine inde! » B, incrassata (A, incrassata Lois.) i La Carolina, Granada! Å. tuberculata Boiss. Monte Torozo pr. Valladolid (7 Jul, c, 4.)! Anthemis maritima L. In arenosis isthmi Gaditani! Achillæa odorata L. Carucedo (Vierzo), Monte Torozo, Valladolid ! A. Millefolium L. (Hisp. Milenrama). In Hispania boreali et centrali frequens ! » 8, macrocephala nob., corymbo laxo, calathiis duplo majoribus, foliis subglabris, obscure viridibus, repetito-pinnatisectis, (Valde affinis var. alpestri W. & Gr., nisi quod in hac foliola peri- clinii nigro-marginata sunt). In pratis ad Santiago de Compostela! Å. setacea 8, brevifolia Rochel, Banat. t. 31, vix spithamæa, corymbo parvo, dense congesto, calathiis minoribus, foliis cauleque tomentosis, laciniis foliorum brevibus, dense imbricatis, infe- rioribus multo longioribus subamplexicaulibus, ab A. Mille— folio, ut videtur, bene distincta. In campis siccis ad Benavente Castell. vet. (8 Jul. c. fl.)! Å. tomentosa rr (Hisp. Milenrama burrosa). Monte Torozo, Valladolid ! A. Ageratum L. (Hisp. Altareina). Beniajan pr. Murcia; Åranjuez! A. Ptarmica L. In Gallecia (hb. Pourr.)! Santolina squarrosa Willd. (Lge. exs. Nr. 236) (Hisp. Yerba piojera)… Burgos, Valladolid, Villafranca del Vierzo! S. rosmarinifolia Mill. (Hisp. Abrotano hembra). In rupibus collibusque siccis: Villafranca et Carucedo (Vierzo), Valcabado de Paramo (Leon); Encinillas; in mont. Car- petanis frequens! Diotis maritima (L.) Coss. (Lge. exs. Nr. 235). Ad littora arenosa Oceani pr. S. Sebastian; Cobas, Donifios, Vigo! Arnica montana f, angustifolia Duby (Hisp. Tabaco de montaiia). In pratis Galleciæ passim (Valdomar, la Castellana, Lugo,. Santiago de Compostela, Porrino) Aug. c. f1.! 80. Obs. Planta pumila, spithamæa, angustifolia, calathio solita minuto, cernuo valde recedens a forma vulgari, et habit fere 4. alpinæ Murr. referens. " Doronicum scorpioides Willd. (non Lam.). : Sierra de Alfacar fl. granat. (27 Apr. c. fl. fan)! D. plantagineum L. In silvis montanis ad Escorial (16 Jun. c.: fl.)! Obs. D. Pardalianches L. a cel. Graélls (indic. p. 21) e variis locis montium Carpetanorum indicatur, sed forsan stationes citatæ potius ad D. plantagineum vel ad D: carpetanum Boiss. et Reut. (ined.) pertinent, quod ulterius investigandum botani- Å cis Hispanicis commendo. Senecio vulgaris L. (Hisp. Suzon). In Hispania frequens! EET EET EAN » By radiatus. In montibus Marianis ad la Carolina et Valdehuertas! So ceres Extremaduræ (Schousb,)! i X S. silvaticus L. ai É Orense (Pourr.), Vigo, Lugo; Villafranca del Vierzo! S. viscosus L. . 2 ; | Monserrat (Pourr.); Escorial! É S. lividus L. forma major (S. foeniculaceus Ten.). TØ | In campis sterilibus arenosis ad Villafranca del Vierzo (16 Jul.)! ; É S. humilis Desf. In Boetica (loco speciali non indicato, Schousb.)! ' S. gallicus Chaix (Lge. exs. Nr. 255) S. exsquameus Brot., Se diffcilis L. Duf. ex.spec. auth. in Herb. Mus. Paris). Puente de S. Payo Galleciæ; Encinillas; Sierra Guadarrama! S. minutus (Cav.) DC. (Lge. exs. Nr. 2356). In montibus Marianis ad Valdehuertas et la Carolina; Jan ; Granadal S. aquaticus Huds. Bilbao, Santander; Cobas, la Coruiia! » RENE FIS ES FEER EN Et REDE Et eee ele donere Rør ERSEDS ENES SEE User SNE SSR SR ens BE EN, MK ts "- 84 Senecio erraticus+Bertol. (an satis. a præcedente distinctus ?). .… In humidis ad pagos Cerquido et Petelds Galleciæ! . S. foliosts Salzm. (S. laciniatus Schousb., S. Tasna Welw. olim, "S; Jacobæa Brot.) Lge. exs. Nr. 257. In Gallecia, prov. Legionensi et utraque Castella frequens! el Monasterio Extremaduræ (Schousb.)! Torre Gorda pr. Cadiz (forma serotina, lignescens)! Obs. Species polymorpha, æquo jure ac S. Jacobæa, si cuivis placeat, in plures species divellenda. Caule folioso, foliis amplis, semel v. bis pinnatisectis, segmentis erecto-adscendentibus (nec divaricatis), laciniis acutis, squamis accessoriis periclinii subu- latis, patulis etc. abunde differt a S. Jacobæa, quam in Hispania lectam nondum vidi. S. linifolius L. (Lge. exs. Nr. 258). Circa Murciam urbem frequens; Almeria; Pinos de Jenil pr. Granada! re pyrenaicus Godr. et Gren. In BX SED HEN Medasolles ry Gall. (21 ri: c. fl.)! S; Doria L. Benavente (Pourr.) et Lobajos (Castell. vet.)! S. legionensis Lge. n. sp., optime distinctus a proxime affini S. Doria L., foliis læte viridibus, omnibus integerrimis, radicalibus lanceolato-spathulatis obtusissimis, caulinis remo- tis, e hasi dilatata semiamplexicauli linearibus obtusis, co- ”rymbo minus composito, ramis strictis, firmis, (nec gracilibus subflexuosis), bracteis multo brevioribus et latioribus, squa- mis periclinii accessoriis brevibus, adpressis, glabris; calathio duplo majore, sed magis paucifloro, ligulis 4-5 ovalibus (nec linearibus); corolla disci tubulosa lobis brevibus erectis (nec subinfundibulari lobis patulis tubum subægquantibus), tubo basin versus semigloboso-inflato; antheris inclusis (nec ex- sertis); achæniis florum marginalium ad costas sparse pube- rulis, disci dense pilosis. In pratis et ad rivulos prope pagum Manzanal (prov. Leon) i då Rik sel feet rt £ ; Senecio Jacquinianus RØRchb. j Ad rivulos Galleciæ passim (Donifios, Santiago de compoel | Lugo etc.)! Jul.— Aug. c. fl.! ; D Bidens tripartita L. Bilbao; Donifios, el Burgo; Villa de Palos, Burgos! 4. Calendulaceæ. Calendula arvensis L. (Hisp. Yerba del podador). i Ferrol, Coruiia, Santiago de Compostela! (In Hisp. meride satis frequens) ! C. malacitana Boiss. et Reut. 3 In agris (la Vega) prope Almeria (Dec. c, fl. et fr.)! SE Obs. Calathia florigera iis prioris multo minora, fructifera ver? duplo majora ob achænia marginalia maxima, spinis dorsalibus + longis valde cristata. Caules araneosi, Buperoe cum periclinid j viscidi, J C. parviflora Raf.? (araneoso - tomentosa, ligulis pallide citrinis, i calathiis iis C. arvensis vix minoribus, achæniis omnibus ar cuato-annularibus, marginalibus dorso triplici serie spinul= rum brevium munitis, rostro incurvo). ” ig RENNES SE MS 3 NREN TIE Ze In ambulacro Hispalensi ,las delicias? dicto (Febr.); in are nosis maritimis ad oppidum Vigo Galleciæ (Aug-)! + C. sublanata Rchb. ic. fl. germ. XV, t. 160, dense arane0os% foliis anguste lanceolatis, acuminatis, ligulis croceis, achæniis marginalibus parvis (interioribus magnitudine subæqualibus); i circulariter curvatis, dorso muricatis (nec spinuloso-cristatis)- É In collibus calcareis ad Avignon (20 Apr. c. fl. et fr.)! - d. Cynareæ. Echinops strigosus L. (Hisp. Cardo yezguerv). Ad vias prope oppidum Jaen (6 Mai c. 1! 33 Xeranthemum inapertum Willd. (Lge. exs. Nr. 258). Benavente, Medina del Rioseco, Burgos; Aranjuez; Jaen! X. cylindraceum Sibth. et Sm. In vineis ad Villafranca del Vierzo (17 Jul. c. 11.)! Stæhelina dubia L. In collibus calcareis ad Encinillas (prov. Burgos)! Carlina vulgaris L. In collibus incultis Cantabriæ: Cuesta Descarga, Bilbao, Encinillas! pE: C. corymbosa L. Frequens in ericetis montanis Cantabriæ (S. Sebastian, Bil- bao) et Castellæ veteris (Santander, Encinillas, Burgos etc.)! » 8, major Lge. exs. Nr. 271. (C. involucrata Poir,), robusta, parce ramosa, ramis crassioribus, foliis longioribus, calathiis multo majoribus, bracteis foliaceis spinosis, squamas radian- tes superantibus, dense involucratis. Ceterum a C. corym- bosa typica vix ita differt, ut speciem propriam constitueret. ln rupibus maritimis et ericetis Galleciæ borealis et occiden- talis, præcipue circa Ja Coruna frequentissima (Aug. c. (l.)! C. racemosa L. (C. sulphurea Desf.) (Hisp. Cardo de uvas). La Cafiada de Urbino pr. Almeria! : ÅAtractylis cancellata L. Cienpozuelos; Jaen, Granada; Murcia! Microlonchus Clusii Spach. (Hisp. Drama). ” Encinillas, Burgos, Valladolid; Carucedo (Vierzo)! M. Duriæi Spach! In locis graminosis ad Aranjuez (19 Maj. c. fl.)! Crupina vulgaris Cass. (Lge, exs. Nr. 265). Encinillas, Carucedo (Vierzo); Aranjuez; Cordoba! C. Crupinastrum Moris. In monte Zumbalejo pr. Jaen (6 Maj. c. fl. et fr.)! Centaurea pullata L. (Lge. exs. Nr. 260). Jaen, Sierra Elvira pr. Granada; Cordoba; Sevilla; Puerto de Sta. Maria! 6= ip 84 Centaurea Cyanus L. (Hisp. Azulejo; Gallec. Linditas). Villafranca del Vierzo, Burgos; Escorial! » var. cor. atroviolacea, In agris ad pagum Guadarrama! STE C. Seusana Chaix (C. graminifolia Pourr. mscr., C. lingulata Lag) Ege: ex NE: 263: SE In rupibus reg. sup. montium Carpetanorum: Cerro Mazotta å supra Escorial, Puerto de Navacerrada (Jun. c. f. et fr.)! C. carpetana Boiss. et Reut. pug. p. 65. In regione subalpina Pyrenæorum centralium Galliæ spil Hospice de Luchon (3 Sept.); in collibus calcareis ad En- cinillas (pr. Burgos) 48 Oct.! | Obs. Specimina authentica plantæ hispanicæ non vidi, convenit autem planta a me lecta optime cum descriptione I. c., et satis ab omnibus formis C. nigræ videtur differre foliis scaberrimis, superioribus præcipue latioribus; calathio majore, florigero ovato, appendicibus exterioribus reflexis, lineari-lanceolatis, longissime pectinato-cilialis, intermediis reniformibus, ciliis' longis, pallide stramineis; achænio duplo majore. Propter appendices exte- riores angustas reflexas transitum facit ad tribum C. phrygiæs et forsan huc spectat C. phrygia Lapeyr., pluribus locis rr næorum indicata. gn C. nigra L. (Lge. exs. Nr. 261). In pratis Galleciæ haud rara (Ferrol, Corufia, Lugo etc); Guadarrama ! . | » P, pallida! (C. serotina Bor.), foliis angustioribus, calathiis minoribus, appendicibus fuscis, dense et pulcherrime pecti= nato-ciliatis, ciliis pallide fuscis. (Formis intermediis ages C. nigra typica ere Valdomar, Santiago de postela, Pontevedra et alibi osid| C. Debeauxii Godr. et Gren. fl. Fr. 1, 243 (deser. opt-)- ; In graminosis siccis Cantabriæ ad S. Sebastian, Bilbao, San- tander! Eandem'speciem legi in Pyrenæis Galliaque oceider= tali ad Ibos, Pau, Bayonne et Biarritz! bed 4 35 Obs. Hæc species certe a priori distinctissima, ob calathia minuta, ovato-cylindrica, appendices remotas etc. potius ad C. transalpinam Schleich. quidquam accedit. Centaurea alba var. angustifolia DC. (vix differt a C. deusta Ten.). Ad vias et in campis asperis Castellæ utriusque (Olmedo, Guadarrama, Escorial!), C. Schousboei Lge. (Sect. Acrolophus), perennis, 1—41%o-pedalis ; caulis erectus, angulato-sulcatus, scaber, rami erecto-patuli, pluries subdichotome ramulosi et corymbum effusum forman- tes; folia tomentosa, pinnatisecta, segmentis paucis, lance- olato-linearibus, mucronalis, superiora linearia, indivisa; cala- thia ovato-elliptica (involucro 410—11 mm. longo, 8—9 mm. - lato), basi bracteis 1—2 parvis foliaceis fulta; appendices foliolorum involucri ovato-subrotundæ, dorso macula trigona fusca in spinam ipsa appendice paulo breviorem excurrente notatæ, margine albo-membranaceæ, membrana breviter de- currente, inferiorum longe ciliata, interiorum lacero-denticu- lata; corolla rosea; achænia albida, puberula, ecostala, pappo achænii longitudine coronata; pappi radii exteriores breves squamellati, interiores sensim longiores et angusliores, series intima brevissima, apice connivens. In campis et ad vias ad el Monasterio Extremaduræ (Schousb. Jal;4798)! Obs. Habitus externus totius plantæ C. albæ L. similis est, sed severiori examine subjecta manifeste non ad Phalolepides sed ad Acrolophos pertinet, et quidem C. tougourensi Boiss. & Reut. (diagn. pl. or, UI, 3, 76) proxime affinis est. Notis tamen multis iisque gravibus ab hae differt, v. c. caule crassiore, ma- gis scabro et ramoso, calathiis minoribus et angustioribus, ap- pendicibus exterioribus longius albido-eiliatis, spinå longiore terminatis, imprimis vero achæniis pallidioribus ecostatis (nec utrinque 1—2-costatis), pappo achænio subægquilongo (nec ter- tiam ejus partem vix æquante), serie intima pappi brevissima (nec exterioris dimidiam longitudinem subæquante). 86 Centaurea Willkommii Schultz Bip. (Willk. Enum. p. 26). Puerto de la inquisicion (prov. Jaen); Sierra Elvira (1, granat.! | C. limbata Lk. et Hffg. fl. Portug. tab. 97. (Lge. exs. Nr. 264). In collibus, ericetis pratisque siccis Galleciæ hinc inde (la Coruiia, Santiago, Lugo, Valdomar); et prope Santander Cantabriæ! DJ Obs. Descriptio et figura C. Hanrii Jord. (obs. fragm. V, På | 70 t. 4 B) bene cum planta nostra convenit; si vero investi- gatione ulteriore confirmaretur, plantam Galliæ australis ab bispa- nica non differre, nomen Linkianum, ut antiquius, conser= vandum erit. Planta hucusque parum cognita erat, et a Can …dolleo perperam in sectione Lophølomatis posita; manifeste ad Acrolophos pertinet, et post C. dissectam Ten. (cui hand dissimilis) collocanda. i » Bx melanosticta nob., differt a forma vulgari caulibus erectis gracilioribus, calathiis minoribus, appendice late triangulari, Eg atra, parum decurrente, ciliis latitudinem appendicis vix E æquantibus, mucrone terminali ciliis vix longiore, trifurcala, i Prope pagum Sobrado de Aguiar Galleciæ (24 Jul. c. f.)! C. micrantha Lk. & Hffg. fl. Port. II, p. 220 (C. paniculata Brot. (. lusit: non L.): | In rupibus ad oppidulum Tuy Galleciæ meridionalis (25 Aug. c. f- et fr.)! Obs. Planta a me lecta descriptioni plantæ Lusitanicæ |. c. date optime respondit, nisi quod illa annua esse dicitur, dum nosim perennis v. saltem biennis videtur. Ab affini C. limbata differ! ramis divaricatis, paniculatim (nec corymboso-)dispositis, cala- thiis plus duplo minoribus, elliptico-cylindricis, basi attenuatis, appendice pallidiore, brevius ciliata, mucroné terminali brevi | (ciliis vix longiore), erecto, pappo achænii longitudine (nec eodem dimidio breviore). Quoad formam et magnitudinem calathioru” cum C. castellana B. &R. convenit, sed præter notas indicalas appendicibus fuscis, ciliis et mucrone terminali multo breviori- bus et denique habitu prorsus alieno distincta est. C: 87 divergens Lge, n. sp. (Sect. Acrolophus), perennis (v. biennis), elata (1'/0-2 pedalis), erecta, fere a basi ramosa; rami diva- ricati, rigidi, apice 3-5 calathia gerentes et ita paniculam effu- sam formantes; folia scabra, juniora tomentosa, mox denudata, pinnatisecta, segmentis lateralibus utrinque 1-2, basi approxi- matis, terminali elongato lineari mucronato, margine revoluto, fol. ramealia superiora linearia integerrima; calathia minima (involucro 7-8 mm. longo, 4-5 mm. lato). ovata, foliola peri- clinii subtomentosa, obsolete nervosa, partim cønspicua (nec appendicibus omnino tecta); appendices breves, semilunares, stramineæ, vix maculatæ, pectinato-ciliatæ, ciliis brevibus pallide stramineis, cartilagineis, terminali reliquis vix longiore ; corolla pallide rosea. (Pappus videtur achænio dimidio sub- æquilongus, sed fructus maturos non vidi). In rupibus schistosis ad Villafranca del Vierzo (18 Jul. c.f1.)! Obs. Diu hæsitavi antequam novam speciem ad tribum, nimis . forsan speciebus polymorphis v. parum constantibus onustum addere mihi proposui, sed planta supra descripta ad nullam mihi cognitam speciem referri potest. C. paniculata L. (ex speciminibus Pedemontanis et Tergestinis) videtur proxima, sed recedit foliis dense tomentosis, segmentis brevioribus et latioribus, obtusiusculis, ramis crassioribus, minus divergentibus, calathiis majoribus, appendice ovato-triangulari, ciliis et mucrone terminali longioribus. C.polycephala Jord. adhuc magis differt calathiis oblongis, appendice lanceolata, cuspidata, mucrone terminali elongata, reflexa etc. lisdem fere notis differt C. lep- tocephala Boiss. (diagn. or. I, 10, p. 110), quæ insuper achæ- niis ”calvis recedit. CC. Scabiosa L. Ad vias pr. Valladolid (1 Jul. c. f1.); Encinillas! C. ornatia Willd. In montibus Carpetanis frequens! Monasterio Extremaduræ (Schousb,)! Centaurea melitensis L. Valladolid, Madrid; Jaen! C. eriophora L. Ad vias et incollibus siccis pr. Jaen; Silla del Moro pr. Granada! C. Calcitrapa L. (Hisp. Garbanzo del Cura, Trepacaballos). Per totam Hispaniam frequens. ! C. Calcitrapo-aspera Godr. et Gren. (C, Pouzini DC). San Sebastian Cantabriæ (cum achæniis maturis 30 Oect.)! C, aspero-Calcitrapa Godr. et Gren. St, Angel pr. Murcia, Almeria! P? C. aspera L. In Hispania meridionali et centrali frequens! » ØB, subinermis DC. (C. prætermissa de Martr.). Aranjuez, Murcia! i C. sonchifolia Rchb. ic. fl. germ. XV, t. 68 (non Godr, el Gren.5 C. Jacobi L. Duf, in Bull. Soc. bot. Fr. VII, 3487). : In humidis circa Murciam urbem frequens, cum priori et ser quenti mixtim crescens et inter easdem fere intermedidy an hybrida proles? | €. Seridis L. var. maritima Lge. ind, sem. hafn. 1854, Pp- 22 (C. maritima L. Duf.). ; Circa Murciam urbem freguens! | Obs. Comparata-d inti C. Seridis L. typi tantam video di DD ferentiam inter me et nostram plantam, ut hæc specifice separeturs Cnicus benedictus L. (Hisp. Cardo santo). In collibus schistosis ad la Carolina (10 Mai c. f1.)! Kentrophyllum arborescens Hook. ERE EEN IE SES EEN ES ESS SE LEE] AR ge SL SER ASE Hd DRESS ENE SS SEE In rupibus ad Almeria! K. lanatum (L.) DC. (Hisp. Espina de Cristo). Villafranca del Vierzo, Burgos! K. boeticum Boiss. et Reut. pug. p. 65. Cafiada de Urbino pr. Almeria (18 Dec. c. fl. et fr.)! Carduncellus mitissimus (L.) DC. In collibus calcareis ad Encinillas (18 Oct. c. 11.)! 89 Carduncellus monspeliensium All. Valladolid, Monte Torozo (Jul. c. fl.)! C. araneosus Boiss. et Reut. ” In collibus calcareis ad Cienpozuelos fl. Matrit. (34 Mai)! C. coeruleus (L.) DC. (Hisp. Tetilla). In campis Boetice (Schousb., Maj. 1798)! Silybum marianum (L.) Gårtn. (Hisp. Cardo lechero). — In tota Hispania passim! Galactites tomentosa Moench (Lge. exs. Nr. 266). … In regione littorali Galleciæ frequens; Bilbao; la Carolina, Cordoba; Murcia! Cynara horrida Ait. (C. Cardunculus L. forma silvestris) (Hisp. Alcaciles). Sevilla, Malaga! Onopordon Åcanthium L. (Hisp. Toba, Espina blanca). In Gallecia orientali; Villafranca del Vierzo, Valladolid, Bur- gos, Encinillas! O. acaule L. In prov. la Mancha pluribus locis non notatis observatum. Carduus tenuiflorus Curt. El Burgo et Lugo Galleciæ; Villafranca del Vierzo; Valla- dolid, Cienpozuelos fl. Matrit,! C. pycnocephalus L. Madrid, Aranjuez; Jaen, Granada! C. Gayanus DR. (C. ciliatus Pourr. herb., C. confertus Ø, pur- pureus - DC.). ; In locis graminosis ad Lugo et Santiago de Compostela ! Obs. Annuus v. biennis, habitu hine ad C. carlinoidem Gou., illine ad C. Argyroam Biv. accedens; folia variant magis mi- nusve arachnoideo-tomentosa, spinis validis (luteis) v. breviori- bus een etc. AC. conferto Mor. toto coelo differre videtur, specimina vero C. carpetani B. et R., quæ copiose ad Escorial legi, tantam affinitatem cum planta Sailndes habent, ut facile crederem, has duas species revera non esse distinctas. 90 Carduus Reuterianus Boiss. diagn. or. II, 3 p. 44 (C. Bourgæanus B. et R. pug. p. 62). Bailen, Albolote pr. Granada (Apr.)! - Obs. Species variabilis: formas sequentes seorsim notavi: 8, subacanthoides Lge., foliis profundius incisis, spinis foliorum caulisque late alati erebrioribus et longioribus (habitus C. acanthoidis). Fuente Castellana pr. Madrid (25 Mai)! 7» pycnocephaloides Lge., pallidus, lobis foliorum brevibus par= ceque spinosis, alis caulinis interruptis, brevissime spinosis,. É. calathiis paucioribus, evidenter pedunculatis (habitus C. i pycnocephali). Ad vias circa oppidum Jaen (5 Mai)! C. acanthøoides L. Ad vias prope Burgos! C. chrysacanthus Ten. (Rchb. ic. fl, germ. XV, t- 147). Ad pagum Sta. Ysabel Galleciæ (24 Jul. c. 11.)! C. nutans L. Prope Portugalete Cantabriæ! C. platypus (Lge. ind, sem. hafn. 1859 p. 28 (ef. 1857 p- 26) Carucedo (Vierzo); Valladolid ad vias frequens; Despeiia- perros (Sierra Morena)! C. defloratus L. Taf 4 getisregioni i periori d Encinillas (18 Oet.defl.)! Picnomon Acarna (L.) Cass. ; Carucedo (Vierzo), Valladolid; Sierra Guadarrama; in mon- tibus Marianis pr, Cordoba, Jaen; Murcia! Cirsium lanceolatum (L.) Scop. In Gallecia et Castella vet. boreali frequens; Sierra Guadarrama ! i C. microcephalum Lge. ind. sem. hafn. 1854 p-::22. In campis asperis ad Bilbao (Oct.)! : C. eriophorum (L.) Scop. É& Castello de Noceda Galleciæ; Bilbao, Encinilias, Valladolid, in montibus Carpetanis ad las Navas et Navacerrada! 91 ar Cirsium palustre (L.) Scop. In Cantabria et Gallecia hinc inde; Villafranca del Vierzo! CC flavispina Boiss. 8, castellanum (C. castellanum Willk. pug. p. 109; C. paniculatum Vahl mscr. in herb.)! Ad Burgos et Medina del Rioseco (Castell. vet,)! Aragonia (Vabl)! Obs. Species a cel. Willkomm l. c, descripta et distincta meo sensu notis nec tam gravibus neque constantibus differt a C. flavispina Boiss., ut ab hoc separari debet. Specimina enim, quæ ad Burgos legi, omnino intermedia sunt inter typum Bois- sierianum et plantam pr. Rioseco lectam; a posteriori foliis magis decurrentibus, calathiis minoribus et angustioribus, a planta Nevadensi vix nisi spinis paullo longioribus recedunt. Suspicor igilur, has notas esse variabiles, idemque valet de filamentis, quæ in planta Boissieriana et in nostra ad Rioseco lecta papilloso-scabra, in specimine ad Burgos lecto glabra sunt, Achænia quoque videntur similia, sed in omnibus a me lectis speciminibus sterilia sunt. C. monspessulanum All. (Hisp. Pincho burrero). In collibus calcareis: Encinillas, Valladolid! » PB, ferox Coss. not. p. 39 (C. monspess. var. hispanicum Willk. pug: p- 112); | Obs. Hæc varietas a C. monspessulano typico multo magis dif- ferre videtur quam prior a C. flavispina. Saltem specimina a me lecta valde insignia foliis amplexicaulibus (nec decurrenti- bus), subsinuato-dentatis et ad dentes spinis validis (5—8 mm. longis) armatis, ceterum vix v. brevissime ciliatis (nec undique æqualiter tenuissime spinuloso-ciliatis), periclinio minore, ovato- subgloboso, foliolis ovatis, callo ovali atro terminatis spinaque brevissima mucronatis (nec lanceolatis, callo lineari terminatis). Specimina mea ceterum valde imperfecta sunt, quare dijudi- care non possum, an differentiæ supra notatæ satis con- stantes sint et an forma insignis specifice separari debeat. 92 Cirsium arvense (L.) Scop. (Hisp. Cardo hæmorroidal). In Cantabria et Gallecia haud infrequens! C. filipendulum Lge. in sched. pl. exs. (C. bulbosum Plan. Ens. p. 278, non DC.); rhizoma horizontale, longe lateque stolo— niferum, fibras radicales emittens nonnullas tenuiores, non- nullas medio fusiformi-incrassatas; folia lanceolata, mollia, radicalia (et stolonum) breviter petiolata, caulina plurima, basi auriculato-amplectentia, omnia pinnatisecta v. profunde É: pinnatifida, laciniis 3-5-lobis (lobis divergentibus spinå me- diocri terminatis), supra scabriuscula, subtus floccoso-tomen= tosa; caulis sulcato-striatus, simplex v. parce ramosus, fere ad calathium usque foliosus; calathium ovatum, arachnoideum, basi depressum, foliola periclinii imbricata, omnia acuta spinulaque brevissima mucronata, interiora elongata laxa, pappo sub- æquilonga; corolla purpureo-violacea, laciniis filiførmibus an- theras basi sagittatas multo superantibus; filamenta villosa; achænia -lævia, nitida, sub pappo annulatim constricta, Dk In ericetis montanis pratisque siccis totius Galleciæ a Puerto ; de Piedrafita ad la Coruiia frequens (Jul.—Aug.)! Obs. 'Species certe distinctissima! C. bulbosum DC., proxime affine, differt stolonibus nullis, foliis rigidis (nec mollibus), pagina inferiore minus tomentosis, laciniis longioribus et angu- stioribus, fol. caulinis minoribus magisque remotis, semiamplexi- caulibus (non vero auriculatis), caule superne longissimo spatio nudo, involucri foliolis inæqualibus, exterioribus obtusis, corollæ laciniis latioribus , antheris vix inclusis. C. anglicum Lam. differt caule magis tomentoso, remote foliato, apice longius aphyllo; fibris radicalibus minus incrassatis, foliis sinuato-dentatis (nec pinnatifidis), - non auriculatis, spinis paucioribus et minoribus, periclinio basi attenuato etc. Chamæpeuce hispanica (Lam.) DC. (Carduus polyacanthus herb. Pourr.)! (Hisp. Cardo prieto). Puertollano inter Antequera et Malaga (Pourr.)! EEN ARS] ev 93 Notobasis syriaca (L.) Cass. Ad vias prope Jaen frequens (6 Mai c. fl.)! Lappa intermedia (Lge. D. Fl. ed. 2, p. 530). In locis umbrosis ad Bagnéres de Luchon (44 Sept. c. fr.)! L. minor (Schk.). (Hisp. Lampazo). Bilbao, Santander; in Gallecia orientali binc inde; Villafranca del Vierzo; Casa de Campo fl. Matrit.! Monserrat (Pourr.)! Leuzea conifera (L.) DC. (Hisp. Cuchara del pastor). Encinillas; Jaen! Serratula tinctoria L. Bilhao, Santander, Encinillas; Sierra de Meirama Galleciæ ! S. flavescens (L.) Poir. Cabo de Gata!. S. pinnatifida (Cav.) Poir. In collibus gypsaceis ad Valladolid; Jaen, Sierra de Alfacar fl. granat. ! Jurinea Bocconi Guss. In collibus gypsaceis ad Aranjuez (20 Mai c. 11)! J. pyrenaica Godr. et Gren. (Lge. exs. Nr. 272; J. humilis f, DC., Colm. Cast. p. 90). Cerro Mazotta supra Escorial (16 Jun. c. fl.)! 6. Cichoracew. Scolymus hispanicus L. (Hisp. Cardillo). Orense (Pourr.), Vigo, Donirios Galleciæ; Burgos, Encinil- las, Bilbao! Lampsana communis L. Coruiia; Santiago! Orense (Pourr.); Villafranea del Yierzo, Encinillas! Rhagadiolus stellatus y, edulis DC. Encinillas; Jaen, Granada! Arnoseris pusilla Gårtn. Santiago, Lugo et alibi in Gallecia; Villafranca del Vierzo! S. Pablo de los Montes; Valencia (Pourr.)! 94 Hispidella hispanica Barnad. (Bolosia piloselloides herb. Pour) | Lge. exs. Nr. 273. Villafranca del Vierzo, Puerto de Manzanal fn montibus Le- gionensibus; Escorial! Obs. Stirps insignis, floribus Tolpidis barbatæ, indumento Hieracii | Pilosellæ, periclinio, achæniis etc. ab omnibus distincta, Figura optima exstat in Lk. et Hffg. fi. Portug. t. 94. Dubia, qvæ i olim movit beat. DC. (prodr. Vil, 258), an bæc planta jure ; inter Cichoraceas collocanda esset, certe ex observatione speci- . minum exsiccatorum maleque conservatorum, orta sunt. Om- nes enim flores ligulatæ et fertiles sunt, nec non herba lactes= cens, ideoque vera Cichoracea ! Hedypnois cretica Willd. (Lge. exs. Nr. 275). In Gallecia hinc inde (Cobas, Vigo, Lugo); Bailen, Cordobay Cadiz; Murcia! H. pendula DC. (cf. Lge, ind. sem. hafn. 1853 p. 48). Cabo de Gata! Hyoseris scabra L. In agris el ad vias prope Sevilla (5 Mart. c. fl.)! Catananche coerulea L. In collibus calcareis ad Encinillas! C. lutea L. Xerez de la Frontera (Schousb.)! Cichorium Intybus L. (Hisp. Achicorea). Bilbao, Burgos; Aranjuez, la Mancha; Murcia! » P, divaricatum (C. divaricatum Schousb.), habitus in statu sil= vestri singularis, sed culturå in formam vulgarem transit. In collibus calcareis ad Encinillas et Valladolid! Tolpis barbata (L.) Gårtn. (Lge. exs, Nr. 276). In arvis et collibus Galleciæ frequens! (In Hispania central | et meridionali, ubi sequens frequenter occurrit, hanc speciem nunquam vidi, quare suspicor, cel. Colmeiro aliosqué au- tores de plantis hispanicis een mene ac cell. Godr. ét Gren. (FL. Fr ), has d H åd; tavisse)- BOSSE se RER La 95 Tolpis umbellata Bertol. (Lge. exs. Nr. 277; T. barbata Colm. Cast. p. 91, cf, Lge. ind. sem. hafn. 1853 p. 19). In Gallecia priori rarior (Ferrol, Pontevedra, Lugo); in mon- " tibus Legionensibus, Hisp. centrali et meridionali frequens! » 8, minor Lge. ind. sem. hafn. 1853 p. 19 (Culturå per multos annos iteratå habitum distinctum constanter conservavit). Cabo de Gata! Hypochoeris radicata L. In monte Pico Sagro Galleciæ! H. glabra L. In campis arenosis ad Santiago de Compostela et alibi in Gallecia; Villafranca del Vierzo; in montibus Carpetanis et Marianis! Caceres Extremaduræ (Schousb.); Venta la Portugesa pr. Carmona! » 8, Loiseleuriana Godr. (H. Baibisii Lois.). Fuente Castellana' pr. Madrid ! » Y> erostris Coss. et Germ. In campis aridis ad Lugo Galleciæ'! Seriola aetnensis L. In glareosis ad Barranco bermejo fl. granat.! Thrincia tuberosa (L.) DC. (Lge. exs. Nr. 278). Puerto de Sta. Maria, Sevilla, Cordoba! (Inter plantas in Gallecia lectas specimen quoque deprehendi, sed locum specialem haud notavi). ; Th. maroccana Pers. (ligulis exterioribus adpresso-hispidis, achæ- niis exterioribus breviter, interioribus longissime rostratis, pappi radiis 15—146). In campis Boeticæ (loco non indicato, hb. Schousb.)! Th. hispida Roth. ; La Carolina, Cordoba, Jaen, Granada! Th. hirta. Roth. (Lge. exs. Nr. 279). Per totam Hispaniam frequens! » P, psilocalyr DC. (Th. nudicalyx Lag.)." In pratis humidis ad Valdomar et Lugo Galleciæ! Thrincia hirta y… arenaria DC. "Obs: lime distinguendæ species, cum notæ plurimæ parum constan-… tes videntur. Ita v. c. Th. hirtam non semper perennem. in- veni (sæpe biennis v. annua evadit), neque pappus semper 15- ; 2Q-radiatus est, ut afferunt cell. Boiss. et Reut. (sæpissime F-— dios vidi 40-12 ut in Th. hispida). Hæc ultima tamen habitu differente, nec non pappo subniveo, rostro longitudine acbænii v. ultra et periclinio magis hispido videtur distincta a Th. birta, 3 Kalbfussia Salzmanni Schultz Bip. var. hispanica nob., differt 2 Leontodon hastilis 8, hispidus (L. hispidus L.), parce hisgide%g L. hispanicus Mérat (Asterothrix hispanica DC.) Lge. exs. Nr. 280. L. (Millina) carpetanus Lge. n. sp. (Oporinia autumnalis Coss. im pl. Bourg., 1854, non Don), rhizoma breve, contraclum; g 96 å Ad littora arenosa Oceani pr. Cobas et Pontevedra Galle Th. hirta et hispida maxime variabiles et inter se diffieil= speciminibus Africanis (a cl. Balansa ad Biskra Algeriæ lec- tis, 1853 Nr. 779) calathiis minoribus, achæniorum interio= rum rostro breviore, pappo sordide lutescente (nec albido), É sed vix tamen specifice separanda. In campis Extremaduræ (Schousb., Apr. 14798); in arenosis ad fluvium Guadayra pr. Sevilla (5 Mart. c. fl. et fr.)! culturå in formam glabratam transiens. Santander, Encinillas; el Castro (prov. Leon)! Copiose in collibus gypsaceis ad Aranjuez (20 Mai c. fl.) Si SEG 5 sæ REESE EET EEN EEN RESET TE SE NE RE Er TE EN er TE TE fibras radicales plures tenues emittens; følia dense rosulata, | lanceolato-linearia, runcinato-pinnatifida, giabra v. parce pilosas scapi graciles, foliis pluries longiores, adscendentes, remote | squamati (squamis 2-4), monocephali; periclinium eylindrico- | campanulatum, foliolis biserialibus hirtis, obtusis, exteriori= bus dimidio brevioribus; anthoelinium nudum; achbænia omk conformia, longe rostrata (rostro vix achænii longitudine)» striata, transverse rugosa; pappus albidus, perielinium multo Superans, radiis 8-10 basi dilatatis, deciduus. In graminosis regionig subalpinæ montium Carpetanorum suprå 97 Venta de Navacerrada (21 Jun.)! Eodem fere loco postea legit cl. Bourgeau). Obs. Propter achænia rostrata hæc species certe ad Millinam pertinet, sed genus hoc, mere artificiale, vix conservandum est; differentia enim inter Millinas et Oporinias vix tanta est quam inter species varias generum Thrinciæ v. Hypochæridis, quarum nonnullæ achænia rostrata, nonnullæ erostria habent. — Mill. leontodontioides Cass. differt a nostra radice grumoso- fasciculatla, foliis ellipticis, rostro achænio longiore, pappi setis basi non dilatatis. M. hyoseroides DC. scapo foliis paulo longiore, peri- clinio pallido, glabriusculo, anthoclinio paleaceo distinguitur, Habitus externus quidem ei L. autumnalisfBimillimus est, sed hic differt scapis plerumque ramosis, pappo sordido, 12-20-radiato, periclinio vix v. paulo ER et præcipue rostro achænii nullo. Geropogon glaber L. In montibus Zumbalejo et Fuendelapefia pr. Jaen (6 Mai)! Podospermum laciniatum (L.) DC. (Hisp. Barbajas). Burgos, Valladolid! Crismundo (Cast. nov.) Schousb.! » PB, latifolium Godr. et Gren. (P. calcitrapæfolium Koch Syn.). In agris ad Granatam urbem! P. decumbens Godr. et Gren. g Benavente, Parador de Villanuble pr, Valladolid; Puerto de Guadarrama, ÅAranjuez! Obs. Inter formas innumeras hujus generis maxime polymorphi nullum discrimen constans inveni, etin nullo fere genere syno- nymia tam vaga et intricata est, quare ulterior observatio in plantis vivis magnopere esset desideranda., Quoad determinatio- nem cell. Godr. et Gren. secutus sum, sed an omnia specimina a me lecta recte definita sunt, non certus sum. Urospermum Dalechampii (L.) Desf. Chiclana fl. gadit.! U. picroides 8, asperum Duby. Jaen, Sierra Elvira fl. granat.! 98 Tragopogon australis Jord. Valladolid; Aranjuez, la Carolina! T. major Jacq. Monte Torozo pr. Valladolid (7 Jul.)! T. crocifolius L. Escorial, Guadarrama, Monte Torozo ! Scorzonera hirsuta L. Monte Torozo (7 Jul.)! S. macrocephala DC. (Lge. exs. Nr. 281; Hisp. Tetas de vaca) æ, cor. lutea. ; Villafranca del Vierzo, Medina de Rioseco; Carolina! Ecija (Schousb.)! 5 » Bx cor. carnea. Benavente (Castell. vet.)! S. crispatula Boiss. (forte a S. hispanica haud satis distincta). " La Carolina, Cerro Zumbalejo pr, Jaen! S. tuberosa Pall.? In pratis ad pagum Valdomar Galleciæ (23 Jul. c. 11.)! | Obs. " Specimen unicum, obiter abreptum et incompletum (radice carens) an ad speciem orientalem revera pertineat valde dubium videtur. Attamen cum figura laudata (Buxb. Cent. II, t. 18 f. 2) et cum speciminibus in deserto Caspico lectis (Kittary), quæ im Herb. Mus. Paris. comparavi, bene -convenit. Scapus enim in Dostro specimine simplex, bipollicaris, medio bibracteatus, & rhizomate superne diviso, squamis atrofuscis tecto egreditur; folia anguste lanceolato-linearia, scapo multo longiora, basi parce tomentosa, superne glaberrima; foliola periclinii linearia, obtusa; corolla subtus Tosea, supra flava striis purpureis; achænia glabra, pappi radii 5 longiores apice nudi. Picris hieracioides L. In Cantahria et Gallecia frequens! Helminthia echioides (L.) Gårtn, San Sebastian, Bilbao, Santander ; Burgos, Valladolid, Villela (Vierzo)! 99 Picridium vulgare Desf. (Lge. exs. Nr. 283). Encinillas, Burgos; Jaen, Granada, Sevilla! P, intermedium Schultz Bip. (foliis subintegris v. obsolete sinuato- dentatis, ,dentibus spinulosis, scapis adscendentibus, parce ramosis, vix foliatis etc,). An prioris var.? Bailen, Sevilla, Puerto de Sta. Maria! P. tingitanum (L.) Desf. (Lge. exs. Nr. 282; Hisp. Lechugilla dulce). Ad littora Oceani pr. Cobas, Pontevedra et Vigo Galleciæ! » 8, subacaule Willk. (Iber. Halbins. p. 124). In. collibus ad monasterium Sacromonte pr. Granada! Zollikoferia resedifolia (L.) Coss. (Lge. exs. Nr. 284) var, viminea nob. ; caulibus diffusis ramisque gracilioribus, calathiis mino- ribus a forma typica recedens. Pozo de la higuera (prov. Murcia); ad littora arenosa pr. Almeria! (Eandem formam ante oculos habuisse videtur cel. Willkomm in observatione sua de hac specie (Iber. Halb. p. 125). Sonchus spinosus L. (Lge. exs. Nr. 285). In collibus argilloso-conglomeratis inter oppida Vera et Pulpi; "in rupibus et campis arenosis circa Almeria frequens (Dec. c:41.)! ' » ØB, cervicornis (Prenanthes ceryicornis Boiss. voy. p. 744). In rupibus montium Sierra de Gador pr. Almeria! S. crassifolius Pourr. herb.! (Willk. 1. c. p. 425). Cienpozuelos fl. Matrit, (31 Mai c. fl.)! , S. maritimus L. (Hisp. Cerrajon). Ad fossas circa Murciam urbem frequens! S. aquatilis Pourr.! (a præcedente videtur bene distinctus). Monistrol, Valencia (Pourr.); Murcia, Granada! S. oleraceus L. (Hisp. Cerraja). Per omnem Hispaniam frequens ! un . asper Vill. Encinillas, Villafranca del Vierzo; Sierra Guadarrama, Aran- juez! .S. Pablo de Montes. (Pourr.)! gt Sonchus tenerrimus L. (Lge. exs. Nr. 286). In Hispania fere tota frequens, variis formis ludens, quarum » &; annuus (S.tenerrimus DC.), herbacea, annua, In agris et ad vias- species esse crederes. Etsi autem notæ secundariæ vari- 100 plures inter se tam diversæ sunt, ut facile eas distinetas abiles sint, characteres principales (præcipue «achænia) semper constantes inveni, ideoque variæ formæ verosimi- liter in unam speciem jungendæ, Sequentes formas præ- cipuas seorsim notavi: i. lævigatus, glaucescens, pedunculi laxi, subglabri v. gla- (42) Go berrimi, foliorum laciniæ angustiores, acutæ, obsolete dentatæ (habitus fere S. oleracei). — El Hueto pr. Santander; Sevilla! glandulosus Lge. ind. sem. hafn. 1853 p. 19, pedunculi elongati, rigidi, pilis glandulosis dense tecti, foliorum laciniæ late ovales, obtusæ, obsolete dentatæ. Jaen! Medellin Extremaduræ (Schousb.)! Ca roen Kr es SIGE Se æn S Son NER SES Ear Sa spinulosus, pedunculi breves, dense glandulosi, foliorum laciniæ acutæ v. acuminatæ, valde spinuloso - dentatæ, dentibus mucrone albo cartilagineo terminatis. (Habitus S. asperi, sed auriculis foliorum non recurvatis et achænid transverse muricato mox recognoscendus). Bailen! (Eandem formam variis Italie locis lectam vidi in herb. b. Schouwii)! » ØB, perennis (S. pectinatus DC.), trunco persistente, sublignos0- In muris et rupibus (Hæc forma variat periclinio et pedun- … culis glaberrimis v. parce glanduloso-pilosis). Granada, Malaga, Murcia! Lactuca perennis L. In agro Valentino (Pourr.)! L. tenerrima Pourr. i Monserrat (Pourr.); Encinillas; Escorial | L. saligna L. Orense (Pourr,)! Encinillas; Murcia, Cabo de Gata! 101 Lactuca chondrillæflora Bor. (Godr. et Gren. fl. Fr. II, p. 348; Lge. exs.. Nr. 287). In muris ad Villafranca del Vierzo (19 Jul.)! L. muralis (L.) Fresen. S. Pablo de Montes (Pourr.)! 'L Scariola L. Burgos! L. virosa L. (forma foliis runcinatis) (Hisp. Lechuga ponzofiosa). Portugalete, Santander, Encinillas; Vigo, Lugo; Guadarrama ! Chondrilla juncea L. (Hisp. Ajonjera). Villafranca del Vierzo; Valladolid, Burgos! In Hispania centrali et meridionali frequens |! Microrhynchus nudicaulis 8, divaricatus DC. (Prenanthes runci- nata Lag.). In campis subhumidis ad Murcia et Almeria! Taraxacum officinale Web. (Hisp. Amargon). In- Hispania boreali et centrali binc inde frequens ! T. palustre (Sm.) DC. In humidis montium Marianorum ad pagum Molinillos de Trasierra pr. Cordoba (28 Mart. c. (l.y! T. obovatum (Willd.) DC. La Carolina; Sierra de Alfacar, Sierra Elvira (fl. granat. ! T. lævigatum (Willd.) DC. i Bailen, Sierra Elvira, Guejar (Sierra Nevada)! Obs. Folia in forma typica lyrato-runcinata sunt, sed occurrunt specimina intermixta foliis subintegris, Tarax. obovato similibus. T. tomentosum (Leontodon tomentosum herb. Vabl.!); T. pyrrho- pappum Boiss. et Reut.; T. serotinum BØ, breviscapum Schultz Bip. in "Willk. Iber. Halbins. p. 123. Ad vias inter Medina de Rioseco et Valladolid frequens ; Burgos! Aranjuez (Schousb.); Siguenza (hb. Vahl)! Obs. Nomen Vahlianum certissimum et aptissimum, etsi nun- quam publicatum, nomini Boissieriano anteposui, quia denomi- natio e colore pappi sumta decipiens est; pappus enim minime 102 igneus est, nec, ut in descriptione Boiss. et Reut. I. c. dicitur, pallide rufescens, sed sordide et pallide stramineo-olivaceus. T. serotinum Sadl., planta Europæ orientalis, secundum speci- i mina Herb. Mus. Paris. et Hafn., comparata cum fig. Waldst. i et Kit. pl. rar, Hung. tab. 114, vix cum planta hispanica con- jungi debet, a qua v. g. differt foliis minus scabris, achæniis rostro longioribus nec eodem subduplo brevioribus, pappo albido etc. Ætheorrhiza bulbosa (L.) Cass. (Lge. exs. Nr. 288). Santander; Cobas, Donifios, la Corufia; Cordoba, Sierra El- vira, Almeria! Crepis pulchra L. Olmedo (Castell. vet.); in locis umbrosis ad Aranjuez et Cienpozuelos fl, Matrit.! C. paludosa (L.) Moench. Nuria (Pourr.)! C. lampsanoides (Gou.) Froel, Villafranca del Vierzo et las Medolas in castanetis! S. Pablo de Montes (Pourr.)! C. blattarioides (L.) Vill. Ribas (Pourr.)! C. virens Vill. (Lge. exs. Nr. 289); C. murorum Pourr. herb.! Bilbao, Encinillas, Burgos; la Corufia, Lugo; Villafranca del Vierzo et alibi in montibus Legionensibus; Aranjuez (Pourr.)! la Carolina! » P, capillaris (L.) Fr. (C. polymorpha 7, diffusa Wallr.). . Santander! (In Pyrenæis Gallicis ad Bagnéres de Luchon et Bigorre)! i C. taraxacifolia Thuill. (C. polymorpha Pourr. herb.! Barkhaust faraxacifolia DC., Lge. exs. Nr. 290). In Hispania centrali et meridionali frequens ! » B, intybacea Duby (Crepis intybacea Brot.). [4 £ In ambulacro ylas delicias% dicto pr. Sevilla (29 Febr. c- 1.) | i i 103 Crepis foetida L. Villafranca del Vierzo, Benavente! C. albida Vill. (C. taraxacoides Pourr,. herb.!), Lge. exs. Nr. 291. Villa de Palos ad flum. Sil (Vierzo), el Castro ad fines orientales Galleciæ; Encinillas; Escorial; Cerro Fuendela- pefia pr. Jaen! "Andryala lyrata Pourr. herb.! (A. macrocephala DC., A. lyrata BP, maerocephala Boiss. voy.). Escorial, Madrid! la Mancha (Pourr.); Cordoba! » By minor (A. ragusina f, lyrata DC.; A. lyrata æ, Boiss. voy.) Murcia! Obs. Forma macrocephala sola in herb. Pourretiano adest, quare pro speciei forma typica habenda est, A. parviflora Lam, (Å. sinuata et A. integrifolia L.) Lge. exs. Nr. 296. In Cantabria et Gallecia hine inde; Escorial! A. arenaria Boiss. et Reut. Casa de Campo fl. Matrit.! Hieracium Pilosella L.X) (Hisp. Oreja de raton). In Hispania boreali et centrali frequens ! > PB, pilosissimum Fr. In montium Carpetanorum regione subalpina hinc inde (Es- corial, Navacerrada etc.)! H. castellanum Boiss. et Reut. (Lge. exs. Nr. 293). Villafranca del Vierzo, Puerto de Manzanal, la Torre et alibi in montibus Legionensibus! H. Auricula L. É Inter Manzanal et Bembibre (prov. Leon)! H. præaltum var, depilatum Fr. (H, præaltum d, auriculoides Lang. ex Griseb.). +) Hieracii genus determinavit cel, E, Fries. Species multas in Pyrenæis lectas omisi, quia jam a cell. Zetterstedt et Philippe in floris specialibus Pyrenæorum indicatæ sunt. 104 FE In montibus Legionensibus non procul a pago Pradp R del Rey! Hieracium cerinthoides L. (Lge, exs. Nr. 294). RH. H. H. H. == H. H. E seminibus in montibus Legionensibus lectis in horto bot. hafn. educatum ! trichocephalum Willd. Vallée de Lys pr. Bagnéres de Luchon (7 Jul. c. (1.)! saxatile Vill. In montibus calcareis ad Encinillas (prov. ikermll 5 OGE 0. fri) pulmonarioides Vill. Vallée de Lys pr. Bagnéres de Luchon! anglicum Fr. In rupibus subalpinis montis Medasolles (Pyren. Gall.)! . pallidum Biv. In ericetis montanis ad Villafranca del Vierzo; Encinillas! macilentum Fr. (Vet. Acad. Forhandl.). In fissuris rupium reg. subalp. montium Carpetanorum (Cerro ; ” del aguila supra Navacerrada; Cerro Mazotta pr. Escorial)! murorum L. Ad pagum Doncos Galleciæ; las Medolas, Congosto (Vierzo)! vulgatum Fr, In dumetis regionis montanæ superioris ad Vallina de Doncos i Galleciæ! — latifolium Fr. El Castro (Leon)! crinito protimum, forte var. (Fr. in litt.). In muris vetustis oppiduli Bagnéres de Bigorre (18 Sept.)! Obs. Forma insignis, habitu certe speciminibus Italicis H. cri- niti affinis, sed diversa foliis caulinis paucioribus, achænus dilute fuscis, pappo sordide albo (nec pallidis pappo rufescente) etc. Ab H. pyrenaico Jord. affini magis recedit, sed forsan non satis differt ab H. valdepiloso Vill. ert raten ERE ker g 105 = Hieracium umbellatum L. Cuesta Descarga Cantabriæ! . S. Pablo de Montes (Pourr.)f » PLactaris: Fr. In monte Casaril pr. Bagnéres de Luchon! H. boreale Fr. Puentedeume et Rio Ulla Galleciæ! XXll. Ambrosiaceæ. Xanthium Strumarium L. (Hisp. Bardana menor). San Sebastian, Murcia, Sevilla! X. macrocarpum DC. In ruderatis ad Madrid (Oct.)! X. spinosum L. Bilbao, la Coruiia, Tuy; Villafranca del Vierzo! XXIII. Lobeliaceæ. Lobelia urens L. (Lge. exs. Nr. 297). In Cantabria et Gallecia frequentissima! Laurentia Michelii DC. 8, integrifolia nob., differt a forma typica foliis integerrimis et corolla alba. Forsan L. tenella DC. eadem species est, sed nostra planta certissime annua. In pratis ad pagum Valdomar Galleciæ! XXIY. Campanulaceæ. Jasione montana L. In Cantabria, Gallecia et Hispania centrali frequens! » 8, maritima Duby (Lge. exs. Nr. 302). In arenosis maritimis ad Santander Cantabriæ et Pontevedra Galleciæ! » 7> gracilis nob., gracillima, ramosissima, pedunculi filiformes elongati, capiiula minima, folia longe ciliata. Santiago et Pico Sagro Galleciæ; Villafranca del Vierzo! Obs. Parum differt hæc forma -a J. mont. littorali Fr., qualis apud nos quoque occurrit, et førsan eadem est, quamvis capi- 106 tula adhuc minora sunt, pedunculi longiores etc., sed tum nomen parum aptum videtur, cum hæe forma non in littoribus, ut prior, sed in ericetis montanis et rupibus proveniat, Jasione sessiliflora Boiss. et Reut. (var. montana Boiss.!) Ad pagum Prado del Rey pr. Astorga; Galopagar (mont. 2 Carpetan.)! Obs. Cel. Cosson minus bene (not. p. 4121) hanc speciem É | cum J. perenni conjungit. Præter habitum prorsus alienum i differt enim indumento denso, crispo-lanato, caulibus numer- sis, prostratis, plerumque ad apicem usque foliatis, floribus subsessilibus, laciniis calycinis longis, aristato- pungentibus, Multo magis accedit ad J. blepharodon B. & R., sed hæc st. i species annua quoque distincla est. Wahlenbergia hederacea (L.) ØRchb. (Lge. exs. Nr. 303). Bilbao; in humidis Galleciæ frequentissima! S. Pablo de Montes (Pourr.)! (Varietatem corolla alba inveni ad Fer rol Galleciæ)! Specularia hybrida (L.) Alph. DC. Guadarrama; Jaen! S. castellana Lge. ind, sem. hafn. 14854 p. 25 (Førsan non satis : | distincta a S. falcata 8, scabra DC.). Encinillas; Cercedillas in montibus Carpetanis; Casa del Campo fl. Matrit.; la Carolina! Campanula Erinus L. (Lge. exs, Nr. 298). Bilbao, Encinillas; Villa de Palos, Villafranca del Vierzo; Escorial, Guadarrama; la Carolina, Jaen! C. mollis L. Cerro Fuendelapefia pr. Jaen! C. glomerata L. Bilbao, Santander, Encinillas, Burgos! S. Pablo de Montes » By speciosa (Hornem.). "Pefia Castillo pr. Santander! (Eandem formam legi in Prem onæis Gallicis ad Bagntres de Luchon). ESS ENDER ENN 107 Campanula glomerata d, pusilla DC. prodr. In collibus calcareis åd Encinillas! C. rapunculoides L. In hortis et ad sepes Galleciæ subspontanea! C. rotundifolia L. Nuria, Valencia (Pourr.)! C. tenella Jord. (?) 8, velutina Lge. exs. Nr. 299. In collibus calcareis ad Encinillas et Burgos (Oct. c. fl. et fr.)! Obs. Cum descriptione plantæ Gallicæ in Jord. pug. pl. nov. p. 125 data haud male convenit planta nostra, nisi quod hæc dense hirtula est, folia caulina dense congesta, serrata, color corollæ pallide violaceus, racemus densiflorus, subsecundus fere ut in C. cæspitosa, quæ pluribus notis quoque similis, sed forma corollæ diversa. In horto botanicoø hafniensi culta, planta nostra major evadil, inflorescentia amplior magisque diffusa, ceterum vero constans. Eandem plantam nuper cell. Boiss. et Reut. mihi communicarunt nomine C. lanceolatæ Lapeyr., in montibus Castellæ veteris lectam, sed C. lanceolata, cujus spe- cimina in Pyrenæis (Pic Lhitris) legi, valde differt staturå plus duplo altiore, føliis caulinis integerrimis v. crispo-undulatis, margine revoluto (nec profunde serratis), lobis ealycinis longi- øribus, corolla duplo majore, pulchre coerulea. C. Rapunculus L. (Hisp. Raponchigo). In Gallecia binc inde; Villafranca del Vierzo; in Castella frequ.! > P, elatior (C. elatior Lk. et Hffg.). In agris solo calcareo ad Medolas (Vierzo) 49 Jul.! C. patula L. In Gallecia orientali; Bilbao! S. Pablo de Montes (Pourr.)! C. Loefflingii Brot. (Coss. not. p. 170) &, matritensis (C. ma- tritensis Alph DC.). Encinillas; Escorial ! > ØB, occidentalis (C. Loefflingii Lk, et Hålg., C. Duriæi Boiss.). In Gallecia frequens! 108 Obs. Utraque forma. variat glabra v. scabriuscula; formam $ sæpius scabram, immo- hispidam inveni. , Campanula Loefflingii 7, filiformis, caule elongato gracillimo, relror= sum scabriusculo, ramis elongatis, calycis laciniis longissimis, "setaceis, scabris. Forma singularis, intermedia inter var. a et C. retrorsam Labill., ad quam primo retuli, sed specimind' nimis juvenilia ut tute determinari possint. ie La Carolina (Sierra Morena) 40 Mai! E == XXV. Rubiaceæ. Paillantia hispida L. Sierra Elvira fl. granat., Murcia, Almeria, Cabo de Gata! Callipeltis cucullaria DC. (Lge. exs. Nr, 304). In monte Silla del Moro pr. Granada! Galium Cruciata (L.) Scop. (Lge. exs. Nr. 305). +) Encinillas; Villafranca del Vierzo; Manzanal! G. vernum Scop. (Lge. exs. Nr. 306). Puentedeume Galleciæ; Encinillas; Puerto de Navacerradal | G. pédemontanum All. (Lge. exs. Nr. 307). Cerro Cuelgamoros supra Escorial (13 Jun.)! G. rotundifolium L. Vallina de Doncos Galleciæ; —Villafranca et las Medolas (Vierzo), in pinetis supra Guadarrama! S. Pablo de mo tes (Pourr.)! G. boreale L. (G. auriense Pourr. herb,). Orense (Pourr.);' Encinillas; Guadarrama! G. silvaticum L. Irati (Née in herb. Boutelou) ! G. ephedroides Willk. Barranco de Caballar pr. Almeria! G. arenarium Lois. (Lge. exs. Nr. 308). In arenosis maritimis ad San Sebastian Cantabriæ! ede ER RE ERE kl, ”) Genus Galii determinavit cel. E. Boissier., REESE EDER ae FA DNERS ER EEN SES DERE HERE Sa 109 dzalium verum L. (Hisp. Cuajaleche). Encinillas, Villafranca del Vierzo et alibi in montibus Legion., Valladolid! Aranjuez, S. Pablo de Montes (Pourr.,)! GG. lucidum All. (Lge. exs. Nr. 309). Becerrea Galleciæ; Sierra de Manzanal (Leon) Jul.! G. erectum Huds. In silvis ad Escorial (16 Jul. c. f1.)! G. Mollugo L. (G. elatum Thuill., Gren, et Godr.). " In Cantabria hinc inde; la Corufia, Santiago de Compostela; Villafranca del Vierzo! (. rivulare Boiss. et Reut. (var. glabra. et pubescens). Puerto de Piedrafita Galleciæ; Villafranca del Vierzo, las Medolas, Manzanal (Leon)! G. silvestre Poll. Bilbao, Santander, Encinillas; Puentedeume Galleciæ|! G. Lapeyrousianum Jord. In collibus talcareis regionis subalpinæ supra Encinillas (19 Oét:-cs: fr): GG. anisophyllum Vill. Pefiablanca (reg. alp. Pyren. Aragon.)! 6. saxatile L. In ericetis humidis Galleciæ hinc inde mg Santiago, Tuy, Puerto de Piedrafita); Encinillas! da. palustre L. In paludibus Galleciæ passim (Betanzos, el Burgo, Santiago, Tuy, Lugo); Encinillas, Valladolid ; Escorial! G. debile Desv. (Lge. exs. Nr. 311). In uliginosis ad Valdomar et Sobrado de Aguiar Galleciæ! » P, congestum Gren. et Godr. (G. constricium Chaub., G. palustre Pourr. herb., non L.). In paludosis ad pagum Cubillos (Leon)! In fossis Galleciæ (Pourr.)! G glomeratum Desf. Årcos de la Frontera (Schousb.)! 11410 Galium setaceum Lam. (G. capillare Cav.). så Silla del Moro pr. Granada!- Xativa, Barios de Bellas (Pourr. N i G. tenellum Jord. E Villafranca del Vierzo; Casa de Campo pr. Madrid! G. divaricatum Lam. " Villafranca del Vierzo, la Bafieza (Leon); Guadarrama! G. parisiense L. &, nudum. (G.'anglicum Huds., Lge. exs. Nr. 319. Bilbao, Encinillas; Santiago de Compostela! Ej s ig vestitum (G. litigiosum DC.). Villafranca del Vierzo; Escorial! G. decipiens Jørd. (a G. litigioso vix distincta species (Boiss. Ad sepes circa Granatam urbem! G. Aparinella Lge. ind. sem. hafn. 1854 p. 24. Inter suffrutices ad Aranjuez (24 Mai c. fl, et fr.)! G. Vaillantii DC. Escorial! » Py tenerum (Sebjeich») G. spurium y, tenerunf Gren. et Godt ; Inter saxa in cacumine montis Mazoltla supra Escorial! G. Aparine L. (Hisp. Amor del hortelano). Piedrafita Galleciæ; Villafranca del Vierzo; Cordoba, cm nada, Almeria! Ins. Balear., S. Pablo de Montes (Pour)! G. tricorne With. Madrid; Jaen, Granada, Almeria ! G. saccharatum All. (Lge. exs. Nr. 313). i Valladolid; Jaen, "Sierra Elvira, Cordoba, Sevilla, Cady Almeria! É Rubia lucida L. (R. splendens Lk. et Hføfg. tab. 85; R. peregrint ; &, latifolia Gren. et Godr.) 8, pubescens nob., foliis junioribus cauleque pubescentibus, foliis caulinis late ellipticis, ramt alibus ovalibus, obtusis, mucronatis, aculeis marginalibus : lidis creberrimis. Å Ad sepes prope oppidum Jaen (5 Mai vix flørens)! R. peregrina L. (8, intermedia Gren. et Godr.), i In Cantabria et Gallecia hinc inde; Cubillos (Leon); Almeria! ) | tit Rubia peregrina 8, angustifolia (R. angustifolia L.). Chiclana fl. gadit.; Malaga, Almeria! Asperula odorata L. Monsein (Pourr.)! A. arvensis L. (Lge. exs. Nr. 3418). ” Encinillas, Burgos, Valladolid, Lobajos (Castell. vet.), Villa- franca del Vierzo; Guadarrama; la Carolina, Jaen, Cordoba! A. hirsuta Desf. (ÅA. denudata herb. Vahl)! In monte castelli supra oppidum Jaen (5 Mai c. fl.)! A. papillosa Lge., perennis, inde a basi ramosa, caulis inferne tomentosus; rami adscendentes rigidi, glabri; folia quaterna, alterna (stipularia) duplo breviora, anguste linearia, margine revoluta, nervo medio crasso prominenti, superiora glabra, inferiora papilloso scabra; inflorescentia paniculata, glomeruli in ramis ramulisque terminales 6—8-flori, bracteis 2 subulatis fulti, corolla sordide rosea v. violacea, junior clavata, tubo sensim in limbum ampliato, undique ita ut ovaria, papilloso- scabriuscula; achænia matura non vidi. In campis aridis solo calcareo ad Monte Torozo pr. Valla- dolid (7 Jul. c, fl. jun.)! Obs. Species supra descripta ambigit inter A. hirsutam Desf. et A. scabram Presl., habitu ad illam, characteribus huic accedens. Prior differt foliis verticillorum 6 subæquilongis ,… pubescenti- scabris, glomerulis densis multifloris hemisphæricis, bracteis ellipticis sæpe 4, corollæ tubo glabriuseulo, subito in limbum pubescentem. dilatato, ovario glabro. Posterior differt caulibus flaccidis,. diffusis, internodiis multo longioribus, foliis inferiori- bus brevissimis obovatis, superioribus longioribus et angustiori- bus. glomerulis paucifloris. Reliquæ species, quas examinavi aut descriptas vidi, longius distant. A. scabra Presl. (A. macrorrhiza Lk. et Hff. t. 84). In collibus calcareis ad Encinillas! Å. aristata L. fil. (Lge. exs. Nr. 317). Villafranca del Vierzo; Algecares pr. Murcia, Almeria! 142 A. cynanchica L. (Lge. exs. Nr. 315). NAS IPRDER del Vierzo! » PP, densiflora 'Gren. et Godr. In arenøsis maritimis ad Santander (Oct. c. fl. et fr.)! Sherardia arvensis L. En San Sebastian, Encinillas; in Gallecia fregquens; Villafranca i del Vierzo; Jaen, "Cordoba, Granada, Sevilla, S. Eernando . pr. Cadiz! ej Crucianella maritima L. (Lge. exs. Nr. 319). Ad littora Galleciæ hinc inde (Donifios, Cobas, Vigo); Cabo de Gatal! C. angustifolia L. (Lge. exs. Nr. 320). z Piedrafita Galleciæ; in Hispania centrali binc inde; in Hisp merid. frequens ! j C. latifolia L. Barranco de Caballar pr. Almeria ! C. patula L. (Lge. exs. Nr. 324). Monte Torozo pr. Valladolid; Cienpozuelos fl. Matrit.! XXYL. Caprifoliaceæ. Sambucus Ebulus L. (Hisp. Yezgo). E San Sebastian, Bilbao, Ontonedo pr. Santander; en Guejar (Sierra Nevada); Murcia; Almeria! i S. nigra L. (Hisp. Sauco). g In Cantabria et Gallecia' frequens; Villafranca del Viero; Guadarrama, Aranjuez; Jaen! S. racemosa L. Burguete Navarræ (Née). NM Viburnum Opulus L. (Hisp. Rosa de Gueldres, Bola de nievc)- i Hermesende (Pourr.)! Y. Lantana L. (Hisp. Lantana). Bilbao, Encinillas; Carucedo, Otero (Vierzo)! V. Tinus L. (Hisp. Duraznillo). In montibus Marianis frequens; Granada! gr 40 Lonicera implexza Ait. Jaen, Granada, S. Juan de Aznalfarache pr, Sevilla! L. etrusca Santi (Hisp. Madreselva). Villafranca del Vierzo! L. Periclymenum L. In Cantabria et Gallecia frequens; Villafr. del Vierzo; Gua- darrama! S. Pablo de Montes (Pourr.)! XXVII. Jasmineæ. Jasminum fruticans L. (Lge. exs. Nr. 324). (Hisp. Jazmin ama- rilla). Villafranca del Vierzo! la Granja, Aranjuez (Pourr.)! Bailen, indeque per Hispan. merid. hinc inde! SXVIIL fleaceæ. Olea europæa L. (Hisp. Aceytuno). In vallibus Galleciæ rarius culta; Villafranca del Vierzo! Phillyrea media L. (Lge. exs. Nr. 325; Hisp. Labiernago). Bilbao, Santander; in montibus Marianis frequens ! Ph. angustifolia L. (Hisp. Piadera). In montibus Marianis frequens (la Carolina, Cordoba etc.)! Ligustrum vulgare L. (Hisp. Alhexia). In Cantåbria passim; Villafranca del Vierzo; Escorial! Frazinus eæcelsior L. (Hisp. Fresno). In silvis montanis Galleciæ et prov. Legionensis hinc inde! «= F. oæyphylla 8, rostrata Gren. et Godr. (F. rostrata Guss). Escorial, Casa de Campo pr, Madrid I XXIX. åpocyneæ. Vinca media Lk. et Hffg. (Lge. exs. Nr. 326; Hisp. Yerba don- cella). In locis humidiusculis Galleciæ: Ferrol, Lugo, Tuy! Orense (Pourr.); Villafranca del Vierzo; Cordoba, Sevilla, Jaen ! 8 144 Nerium Oleander L. (Hisp. Adelfa). La Carolina, Cordoba ! XXX. Åselepiadeæ. Cynanchum acutum L. Ad sepes circa Murcia et Almeria! Vincetoxicum officinale Moench. (Hisp. Vencetosigo). Portugalate, Santander, Encinillas, Burgos ! V. nigrum (L.) Moench, 2 latifolium, foliis inferioribus late co datis, caule elongato volubili. Puente de Cruzul pr. Becerrea Galleciæ (24 Jul. c. fl.)! Apteranthes Gussoniana Lindl. (Hisp, Chumberillo del lobo). Campo de Nijar pr. Almeria (in collibus, nec in salsis ritimis, comm. cl. J. Medina y Ximenez)! XXXI, Gentianeæ. Gentiana Pneumonanthe L. In ericetis Gallecie (Cobas, Sierra Meirama), Cantabrig (Cuesta del Escudo, Santander, Cuesta Descarga)! et Na varræ (Burguete, Née). ; G. verna y, alata Griseb. (G. angulosa M. B.). In reg. subalp. montis calcarei la Tesla supra Encinillas! Chlora perfoliata L. (Lge. exs. Nr. 327). Hinc inde per Cantabriam (Bilbao, Santander, Encinillas et Galleciam (Donifios)! Navarra ad Pampelona et Bur guete (Née). — » B, compacta, humilis, internodiis brevibus, foliis vix longiori- bus, cyma dense congesta. In arenosis maritimis ad pagum Cobas Galleciæ (15 Sept») Cicendia pusilla (Lob.) Griseb. In locis humidis Galleciæ (Valdomar, Lago, Ponteredr, Porrifio)! C. filiformis (L.) Rchb. Bilbao, Santander; Valdomar, Lugo, Sobrado! 115 Erythræa pulchella (Sw.) Fr. (Lge. exs. Nr. 330). Ad littora, rarius in collibus siccis Cantabriæ et Galleciæ hinc inde! z » B, albiflora! In collibus calcareis ad Carucedo (Vierzo); in argillosis hu- midis ad Encinillas! latifolia Sm. S In pratis salsis ad el Burgo Galleciæ! (Eandem speciem legi in Gallia occidentali ad la Teste de Buch et Biarritz). chloodes (Brot.) Gren. et Godr. (Lge. exs. Nr, 328). In arenosis maritimis ad pagum Cobas Galleciæ! . scilloides (L. fil.) Chaub. (Puel in Bull, soc. bot. Fr. 1860 p. 502; E. Massoni Sw.; E. portensis Lk. et Hffg. fl. Por- tug. t. 66; Lge. exs. Nr. 329; E. diffusa Woods). Ad vias, in vinéis et præcipue in littoribus Galleciæ borealis et- occidentalis frequens ! Fy = Obs. Nomen Woodsianum jam cel. Grisebach (DC. prodr. IX, p. 564) et postea cel. Puel (1. c.) ut synonymon ad plantam azoricam nomine Gentianæ scilloidis jamdiu designatam retule- runt; sed etiam sine ullo dubio nomen E. portensis Lk. et Hffg. huc referendum est; collatis enim speciminibus a me lec- tis et Gallicis (Lloyd, Letourneux) cum figura laudata, ne mi- nima quidem differentia adest. Longitudo tubi et limbi co- rollæ inter se et cum calycis laciniis comparata notas constan- les minime præbet, lobi corollæ vulgo obtusi, rarius acutius- culi; folia variant obovata, ovalia v. suborbicularia. E. Boissieri Willk. (E. major Boiss., non Lk. & Hfføfg.). In collibus graminosis ad Encinillas; ad ripas flum. Guadal- quivir pr. Sevilla! Obs. Parum videtur differre ab E, yrandiflora Biv., et differen- tiæ utriusque a specie sequenti vix graviores videntur, quam ut facile varietates australes grandifloras hujus esse crederem. Ab hac valde differt E. gypsicola Boiss. et Reut., species in- signis, quæ secundum descriptisnem eadem est cum EÉ. Bar- 8 116 relieri L. Duf. (Bull. soc. bot. Fr.) et vix differre videtur ab E. majore Lk. et Hfåfg. fl. Port. tab. 65. E. Centaurium (L.) Pers. (Hisp. Hiel de tierra). In. Cantabria freguens; .Congosto (Leon), Villafranca del Vierzo; Passaje pr, Coruiia ! i E. maritima (L.) Pers. (Lge. exs. Nr. 331). | In pratis maritimis Galleciæ hinc inde (Valdomar, Betanzos, ; el Burgo, Coruiia)! Mahon (Pourr,)! g » PB, brevipes Lge. differt a forma iypica caule humili internodiis brevissimis, floribus subsessilibus v. brevissime pedicellatis, tubo- corollæ florendi tempore lacinias calycis vix superante (nec iisdem multo longiøore). i In arenosis maritimis ad pagum Cobas Galleciæ (14 Sept.)! XXXIl. Menyantheæ. Menyanthes trifoliata L. (Hisp. Trebol acuatico). In Galleciæ paludibus hinc inde! Villarsia nymphoides (L.) Vent. In flumine Mifio ad Orense (Pourr.) et Lugo! SE BR able jun ah ALS tr eget ide st er als AT SJARESESRES ske sn eN SEERE Videnskabelige Meddelelser den naturhistoriske Forening i Kjobenhavn. Andet Aarti, 1861, Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. S—9. Myrsineae centroamericanae et mexicanae. ”) Auctoré A. S. Ørsted. Subordo 1. Theophrasteae. Appendices corollae faucis lobis alternae. Clavija Ruiz et Pav. Clavija Biborråna n. sp.: foliis longiuscule petiolatis e hbasi acuta vel cuneata in petiolum decurrente lanceolato-oblongis acute acuminatis integerrimis pergamaceis, racemis axillaribus simplici- bus petiolo paulo longioribus 8—1dfloris, floribus per paria ap- proximatis tetra- vel pentameris. ; Føolia per intervalla conferta. Petioli 1—2 poll. longi, basi valde incrassati, nigrescentes. Lamina 6—8 poll. longa, ut plurimum 2 poll. supra medium lata, in siccis pallide viridis margineque undulato- crispula. Costae laterales patentes, ante marginem arcuato-unitae. Racemi interdum ex gemmis adventivis supraaxillaribus erumpunt. Flores pedicellati, basi bracteola minutissima subulata suffulti, pedicelli et flores fere aequilongi. Calycis laciniae rotundatae, viridulae, apice erosulae. Corollae aurantiacae lobi concavi, ro- tundati, carnosuli; appendices tuberculiformes ovales majores =) Hr. Professor Miquel i Utrecht skylder jeg flere oplysende Bemærk- ninger om nogle tvivlsomme Arter, hvorfor jeg herved bringer min Tak. e: taglagte Knopskjæl. Bladene angives hos flere Arter atv - dene beskrives som spredte, er der dog altid et stårre eller rim 118 cum corollae laciniis alternantes et totidem minores lineares i oppositae. Stamina quatuor vel quinque; filamenta in tubu pistillum recipientem connata; antherae trigonae, truncatae, i approximatae, ut stigma pentagonum referunt. Sligma levi bifidum. Crescit .haecce arbuscula elegans in sylvis bumidis montis Iaris ef montis Aguacate in Costa Rica, ubi Novembri florente legi. Ab indigenis Biborrana nuncupatur. Jacquinia L. - Denne Slægt frembyder flere eiendommelige Forhold i V fationsorganerne, som man hidtil enten ganske har overseet eller hvorpaa man ved Beskrivelsen af Arterne ikke har lagt tilbår Vægt. Aarsskuddene bestaae af mange Stængelstykker, af hvilke ikke alene de nederste ere korte og sammentrængte, men ogsaa de åverste frembyde samme Forhold. Med Hensyn til de s& cundære Grene viser her sig samme Forhold som hos må i Naaletræer ; de komme nemlig kun til Udvikling i den aller= dverste Deel af Aarsskuddet, hvor de sidde falskt kran stillede, men mangle paa hele Skuddets den åvrige Deel. Knop perne ere forsynede med talrige sylformige eller trianguler falskt krandsstillede i Toppen af Aarsskuddet, saa, at man deraf — og ligeledes ifålge Afbildningerne ikke blot hos Jacquin, me ogsaa hos Martius (Flora bras. fasc. 46—47 t. 27) — Sk troe, at de forresten mauglede, og det er dog ingenlunde Til fældet; men de ere paa den åvrige Deel af Aarsskuddet smal skjælagtige og hurtigt affaldende. Ogsaa hos de Arter, hvor Bla gere Antal af de nederste Stængelstykker, som kun have skjæl= agtige Blade, og da nu Forholdet mellem den Deel af Aarsskud- det, som har egentlige Blade og den Deel, som kun har skjæl- | agtige, hos hver Art er temmelig constant, saa kan man herre | gg RE SE REDE EET RER 119 hente et godt Artsmærke. Hos nogle Arter (t. Ex. J. caraca- sana, J. angustifolia) have kun nogle faa af de nederste Stængel- stykker skjælagtige Blade, hos andre (t. Ex. J. axillaris) findes disse kun paa den nederste Trediedeel af Aarsskuddet, atter hos andre (t. Ex. J. umbellata, J. arborea) paa den nederste Halvdeel og endelig hos andre (t. Ex. J.Mlinearis, J. armillaris) paa hele Aarsskuddet med Undtagelse af den alleråverste Deel. Hos disse sidste viser der sig saaledes ganske det samme Forhold "som hos Sciadopitys blandt Naaletræerne, hos hvilken ligeledes hele Aarsskuiddet er forsynet med skjælagtige Blade med Undtagelse af Toppen, hvor de egentlige Blade tilsyneladende sidde i Krandse. Bladene frembyde i deres Form og Bygning flere Egenheder, saa at man uden Tilstedeværelse af Blomst eller Frugt med Lethed kan erkjende denne Slægt. De ere læderagtige, graaliggrånne, næsten siddende og heelrandede; Randen er fortykket og tilbage- rullet. Midtribben ender i en kortere eller længere Torn; de to nederste Sideribber båie ud imod Randen og danne Rand- ribber, som hos de forskjellige Arter ligge i forskjellig Afstand fra Randen og fremtræde med stårre og mindre Tydelighed. Smaaribberne ere især meget eiendommelige; de ere meget tal- rige, tætte, bugtede og låbe næsten parallelt med Midtribben. Hertil komme desuden talrige smaa Punkter, især paa Under- fladen. Endnu fortjener at udhæves, at Ståvknapperne ere udad- vendte og i Begyndelsen slutte tæt sammen, saa at de skjule AÅrret; senere trykke de sig derimod op til Kronbladene, men dog kun med den. nederste Halvdeel, medens den åverste Halv- deel er båiet tilbage ind imod Midten af Blomsten. Jacquinia angustifolia Ord. sp. n.: ramulis initio angulatis" dein teretibus glaucescentibus glabris, perulae squamis triangu- laribus, foliis, infimis exceptis squamaeformibus, sparsis, summis approximatis lineari-lanceolatis subfalcatis crassis rigidis glabris basi in petiolum brevissimum attenuatis spinoso-acuminatis mar- gine revolutis, costis lateralibus et marginalibus subtus inconspi- 120 euis, umbellis terminalibus trifloris, pedunculo folio multo breviore, pedicellis crassis rigidis erectis pedunculo paulo lougi- oribus, drupis (vix maturis) globosis glabris mucronalis. i Rami annotini 21/09—3 poll. longi, lenticellis numerosis n0- tati; folia fere 2 poll. longa, 3 lin. lata; in adultioribus costae omnino nullae, media excepia, cøhspiciuntur; in superficie super riore vero juniorum costae marginales margini valde approximatat et Taterales utringque 7—8, inferioribus patentibus superioribus divaricatis, apparent. Costulae densissimae. Specimina, que suppetunt, jam deflorata. Calycis løbi sub fructu rotundali glabri margine membranacei, — Species nostra proxime accedit ad J. umbellatam DC., sed valde diversa. — Prope Santa Ro in provincia Guanacaste; Martio fructificat.. Occurunt speciminå pauca imperfecta in herbario Liebmanniano, in Mexico prope Santa Cruz lecta, quae ad hanc speciem pertinere videntur. Jacquinia caracasana Kunth in H. et B. nov. gen. 3 p. 2dl. å — DC. Prod. 8 p. 450. — Rami verticillati v. oppositi, pater es v. divaricati, annotini circiter 3 pol). longi, subangulati, cint- i | rascentes, glabri lenticellis notati, adultiores teretes, obseure fusci, lenticellis excrescentibus dense verrucosi. Folia sparså summo approximata, lanceolata v. oblongo- lanceolata, glabrå rigida, spinoso-acuminata, margine revoluta, sublus punetulald 11/9—21/2 poll. longa, 5—9 lin. lata; costae marginales a margin paulo remotae, laterales 8—9 patentes, summis exceptis divari- catis, Racemi terminales, a basi 6—8 flori, sesquipollicar Pedunculus ebracteatus pedicellique trilineares demum refiesi ferruginei, rigidi, glabri. Calycis lobi rotundati, glabri , margin "membranacei. Tubus corollae aurantiacae calycem aequans- Ån- i therae muticae.. Ovarium in stylum sensim attenuatum; stiginå minutum, subcapitatum nigrescens. Drupa fere globosa, used 9—10 lin. longa, apice mucronata, hexasperma. Semina oval) compressa, leviter curvata, subreniformia, fusca, foveolata. mt bryo eentralis, radicula longissima cylindrica, cotyledonibus oval 121 bus radicula brevioribus. — Crescit in sylvis siccis inter Granada et Leon et in provincia Segovia, Floret Januario. — Ex floribus svaveolentibus incolae efformant monilia, quibus colla et brachia adornant. Jacquinia axillaris Ord. sp. n.: ramis annotinis subangulatis longitudinaliter striatis fuscis pube brevissima tectis lenticellis destitutis, perulae squamis e basi lata subulatis, foliis late lan- ceolatis sparsis, summis congestis, subsessilibus rigidis glabris spinoso-acuminatis margine revolutis, infimis squamaeformibus, racemis axillaribus vel spurie terminalibus 8—12-floris folia su- perantibus, pedunculo basi dense bracteolato, pedicellis flore duplo vel triplo longioribus, bracteolis ovatis acuminatis paulo supra basin pedicellis affixis, tubo corollae calycem aequante. Folia 22 poli, longa, 8 lin lata. Costae marginales inferne vix conspicuae, margine approximatae, superne evanescentes, la- terales 6—8 vix prominulae patentes. Racemus 4179—2172 poll. longus. Pedunculus leviter pubescens a medio floriger. Brac- teolae pedunculum inferne tegentes numerosae, subulatae. Pedi- celli 6—7 lin. Jongi. Calycis lobi rotundati, glabri, margine membranacei. Corollae aurantiacae tubus et lobi rotundati aequi- longi. Antherae obtusae. Pistillum lagenaeforme; stigma -in- fundibuliforme, — Prae aliis J. racemosae affinis, a qua differt foliis angustioribus, pedicellis longioribus et inprimis racemis axillaribus, — Crescit in Mexico prope Papantla et Sta Cruz (Lieb- mann). Jacquinia armillaris Jacq. amer. p. 53 t. 39. — DC. Prodr. 8 p. 149. — Martius Flor. bras. fasc. 16—17 p. 281 t. 37. — Bot. Sulph. p. 4123. — Prope Nieoyo. Jacquinia racemøsa A. DC.? Prodr. 8 p. 150. — Specimen unicum mancum in Mexico prope Guatalco a cl. Liebmann lec- ium ad hanc. speciem perltinere videtur. 122 Subordo 2. Eumyrsineae. Corolla appendicibus destitula. Årdisia Sw. Bladene hos denne Slægt frembyde flere eiendommelige For: hold, som ofte afgive gode Charakterer for Arterne og som der= for ogsaa fortjene at tages i nærmere Betragtning ved Beskrivel= "serne, end man i Almindelighed har gjort. — Bladene ere næ- sten altid aflange og kortstilkede. Bladstilken er hos de fleste Arter stærkt sammentrykt og ovenpaa rendet og forsynet med en fra Bladpladen nedlåbende Rand. Bladpladens Consistents er meget forskjellig; medens Pladen hos nogle Arter er meget tynd og gjennemskinnende, er den derimod hos andre tyk, læderagtig eller kjådet; den er næsten altid heelrandet, dog undertiden karvet eller tandet, men vistnok aldrig takket. Bladpladen & " høs de fleste Arter forsynet med de saakaldte indre Kjertler, == vise sig som gjennemskinnende eller ophåiede uigjennemsigtig! Punkter af meget forskjellig Form, Stårrelse og Fordeling. B& klædning mangler enten ganske eller er kun svagt udviklet i Form af Haar — undertiden stjerneformige (t. Ex. hos A. melane sticta); hvorimod skjoldformigt befæstede Skjæl synes .at være I | get -almindeligere end man efter Beskrivelserne skulde troe, men de ere ofte meget smaa, saa at de let oversees. de” 7 Det er dog især Ribbefordelingen som er charakteristisk hos : disse Blade. Hovedsideribberne ståde nemlig sammen i større ' eller længere Afstand fra Randen og danne en tydelig fremtrær dende mere eller mindre bugtet (falsk) Randribbe (Pseudoneurum) Det samme Forhold gjentager sigide fra denne udgaaende Gren een eller (o Gange, saa at der udenfor Hovedrandribben endt i: findes een eller to svagere Randribber. Disse Randribbers Me stand fra hinanden og fra Randen, Hoved- og Bisideribbern Antal, Fordeling og Retning, Kjertlernes og Bladstilkens Beskaf- Ø fenhed — alle disse Forhold afgive fortrinlige Charakterer for | Arterne, hvorpaa man hidtil ikke bar lagt tilstrækkelig Vægt EF 123 Sectio i, Parathesis DC. Corollae lobi aestivatione valvari, extus margineque velutini, Årdisia crenulata Vent. choix de pl. t. 5. — DC. Prodr. 8 pp. 420; Crescit in Mexico, ubi florentem Junio prope Papantla et fructificantem Octobri prope Juiltepec cl. Licbmann legit. Årdisia crenulata var, ferruginea Ord.: ramulis foliisque de- cempollicaribus oblongo-ellipticis subtus furfuraceo-ferrugineis. In Mexico prope Jovo (Liebmann), Årdisia melanosticta Schlecht. Linn. V. 8 (1823) p. 526. In sylvis inter San Salvador et Jalapam (Schiede), prope Tintalsingo (Liebmann); Junio floret. Sectio 2. Euardisia Endl. Calycis et corollae lobi aestivatione sinistrorsum contorti. 1) Pedicelli in apice ramorum paniculae primariorum vel secun- dariorum subumbellatim congesti. a) Rami primarii paniculae (inferiores saltem) fasciculati. Årdisia nicaraguensis n. sp.: foliis e basi acuta in petiolum supra canaliculatum membranaceo-marginatum continuata ellipticis breviter acute vel obtuse acuminatis, subpergamenis obsolete pel- lucido-punctatis glabris fuscis, costis laleralibus primariis et se- cundariis densis ferme aeque prominentibus patentibus, paniculae terminalis folia vix aequantis rachi compressa angulata flexuosa, ramis inferioribus fasciculatis, supremis solitariis, illis composito- his simpliciter umbellato — vel subumbellato- pedicelliferis, pe- dicellis flore longioribus, calycis parvi quinquepartiti lobis ova- libus obtusis, basi incrassatis ceterum extenualis, corollae quin- quepartitae calyce multo longioris lobis lanceolatis reflexis tri- nervulis glandulosis, anthberis subsessilibus linearibus rimis dua- bus brevibus subterminalibus debiscentibus, stylo filiformi longis- simo. 124 REN 2 ig ital pens: ene Tota planta glabra, fusca. Innovationes bi-tripollicares. Fo 3 j lia 4 poll. longa, 4%4 poll. lata, sub lente imprimis supra min tissime squamulosa; pseudoneurum interius flexuosum a margine remotum, duohus exterioribus parum conspicuis. Inflorescentia laxa, gracilis, Aestivatio haud satis constat. Calycis lobi ner vis 3—35 indistinctis percursi. Stylus dein deflexus. : In monte Pantasmo (4— 5000"), ubi Januario fere deflorå= tam legi. Årdisia irasuensis n. sp.: ramulis novellis et inflorescentia rufule furfuraceis, foliis brevi- petiolatis e basi cuneata vel sub- cuneala obovatis abrupte breviter obtuse acuminatis, supernt margine subundulatis membranaceis pellucido-punctatis, subtus pallidis lepidibus inspersis, paniculae terminalis foliis multo bre vioris pyramidatae ramis primariis inferne ternato- fasciculatis, su premis solitariis, ramulis versus apicem conferte subumbellatim pedicelliferis, pedicellis florem circiter aequantibus, calycis brevis ; quinquepartiti lobis obtusis, corollae triplo longioris lineari-lan- å ceolatis, antheris subsessilibus linearibus, loculis rimula terminali poriformi apertis. | Innoyationes 3—6 poll. longae. Folia 3—4 poll. long 11/0—2 poll. lata. Inflorescentia parva; bracteolae lineares. Ca- : lyx basi glandulosus, Corollae lobi reflexi, subundulati, Stylus 2 staminibus longior, filiformis. Alabastra ovata acuta. H Crescit in monte frasu (9000), ubi Januario florentem legi» b) Rami paniculae primarii solitarii, S 1. Folia integra. Årdisia escaloniøides Schlecht. et Cham. Linn. 1834 p. 298. — DC. Prodrom, 8 p. 124, In Mexico prope Papantla (Schiede). Årdisia Capollina Alph. DC. ex ic. mexic. ined. Prodr. 8 p- 124. In Mexico, ,ubi Capollin sylvestris vocatur mæreger analogiam fructus cum Coraso ejusdem nominis.” 125 Årdisia compressa Kunth in H, B. nov. gen. 3 p. 245. — DC. Prodr. 8 p. 125. Specimina mea cum speciminibus authenticis hujus speciei in herb, reg. Berol. asservatis bene congruunt, a descriptione vero cl, Kunthii paulo abludunt. Innovationes breves, fuscae, squamuloso-pulverulentae, cito glabratae, compressae, interno diis plerisque brevissimis. Folia densa, brevi-petiolata e basi acuta elliptica subabrupte breviter obtuseque acuminata margine impri- mis basi revoluta, siccata ex fusco nigrescentia, subtus pallida et squamulis minutissimis fuscis sub lente tantum conspicuis con- spersa, tenere reticulata, 2—3'/2 poll. longa, 1'/2—2 poll. lata. Costae laterales primariae et secundariae densae, patulae, promi- nulae, fere aequales; pseudoneura indistincta, Paniculae termi- nalis pyramidatae truncus ramique compressi squamulis conspersi ; rami alterni, ramosi; ramuli umbellato- pedicelliferi, — Pedicelli tenues, floribus aequilongi vel iis paulo longiores., Alabastra ovata, obtusa. Flores 2 lin. circiter longi, Calycis quinquepartiti lobi rotundato-ovati, obtusi, glandulosi. Corollae quinquepartitae lobi oblongi. Filamenta brevissima; antherae conniventes quadrangu- lari-lineares, apice obtuso utrinque rima poriformi elliptica aper- tac. Stylus filiformis, post anthesin deflexus. Drupa depresso- globosa, 2—21/2 lin. longa. Crescit in sylvis humidis in montlibus inter Cartago et Can- delaria (7000'—8000'), ubi florentem et fructificantem Februario legi. Ardisia compressa var. mexicana n. distinguitur foliis longiori- bus calycisque et corollae lobis angustioribus. A. revoluta Schlecht, (non Knuth) Linn V. 5 p. 125, V. 8 p. 526, V. 26 p. 377 hic pertinere videtur, Cl. Liebmann hanc varietatem prope Qua- tulco et Mirador a mense Octobris in Januarium usque florentem et juxta Colipa Martio fructificantem legit, Årdisia laevis n. sp.: ramulis teretibus fusco-violaceis lae- vissimis, foliis brevi-petiolatis oblongo -ellipticis apice obtusis vel 126 acutiusculis basi angustatis leviter repandis undulatisque coriac crassiusculis margine attenuatis fuscis opacis, costis vix consj cuis, lateralibus densis, paniculis terminalibus et axillaribus sessilibus foliis multo brevioribus, ramis primariis inferiori congestis, tertiariis apice multifloris, -pedicellis tenuibus floribus duplo longioribus, calycis lobis ovatis obtusis, corollae lobis longo-ovalibus glandulosis, staminibus minutissimis vix coro! trientem aequantibus, filamentis brevissimis, antheris linearib basi sagittatis, pistillo minutissimo staminibus multo breviore. Tota planta glaberrima. Innovationes 3—35 poll. longae. Pe- tiolus 4—5 lin, longus, supra canaliculatus; lamina.4—5 poll. longa, 2 poll, lata, squamulis minutissimis albicantibus sub lente conspicuis tecta. — Prae aliis affinis A. orinocensi Kunth im- primis foliorum forma et consistentia, inflorescentia vero et fle rum omnibus partibus diversa, Specimen unicum hujus specidi ex Costa Rica, ubi in monte Irasu, alt, 8—900 pedum, crescil, reportavi; item in herbario ere, unicum tantum spørg occurit sine indicatione habitationis. Årdisia Opegrapha n. sp.: ramulis teretibus- laevibus, foliis basi angustata in petiolum brevissimum continuata euneato- Obrerss-ohlengis subabrupte obtuso-acuminatis, integerrimis superne subrepandulis, membranaceis, margine revolutis, gland lis numerosis striaeformibus vel rotundis transversis prominenti- bus imbutis, paniculae terminalis sessilis folio brevioris ram alternis elongatis superne ramosis, ultimis subumbellatim bre” racemose floridis, bracteis maximis late ovatis complicatis lucidis glandulosis, calycis virginei quinquepartiti lobis oblongts obtusis glandulosis, drupa globosa flavescenti glandulis lineari= bus nigris conspersa lobis calycinis magnis lanceolatis suffulta, Innovationes 7—8 poll. longae; internodia media bipolli- caria. Folia laete viridia cum petiolis sex — octo - linearibus så poll. longa, 2— 21/0 poll. lata. Glandulae - transversåe lirellt Opegraphae generis referunt. Costae lateraes densae patenti 127 divaricatae; pseudoneura dua flexuosa a margine remota. Rami inferiores paniculae 2 poll. longi, Corolla et genitalia in speci- minibus, quae suppetunt, indistincta. Semen globosum; albu- men inferne concavum ruminatum; embryo linearis flexuosus transversus, cotyledonibus minutis, radicula maxima. Crescit in montibus costaricencibus Aguacate et Jaris (1500 —2000'), ubi florentem et fructificantem Novembri legi. Årdisia nigropunctata n.sp.: foliis e basi attenuata in petio- lum canaliculatum continua "obverse oblongis acuminatis præser- tim superne subundulato-repandis tenuiter membranaceis utrinque nigro-punctatis, paniculis terminalibus amplis laxis folia aequanti- bus, ramulis tertiariis versus apicem brevi-racemose floridis, pedi- cellis flores aequantibus, calycis lobis triangularibus acutis ciliatis nigropunctatis, corollae lobis oblongis-acutis, antheris quadrangu- lari-linearibus conniventibus fere sessilibus rimis longitudinalibus apertis, drupis globosis pallidis glandulis atris nitidis semiglobo- sis vel ellipsoideis nigro-punctatis. Ramuli teretes cortice cinerascente rugoso tecti. Petioli 6—8 lin. longi, supra conniventi-cannaliculati, submarginati; la- mina 7—9 poll. longa, 27/9—3 poll. lata, subtus lepidibus mi- nutissimis dense conspersa; costae laterales primariae subremotae, divaricatae, arcuatae, subtus prominentes; pseudoneura indisfincta margini approximata. Calycis persistentis lobis sub fructu ovatis obtusis hyalinis nigropunctalis. Semen depresso—globosum, basi concavum; albumen non ruminatum; embryo transversus leviter curvatus. Florentem Maio in monte Barba et fructificantem Januario in monte Irasu, alt. 8000—9000 ped., legi, Ab indigenis Tucuico nuncupatur, S 2. Folia crenata vel dentata. Årdisia fusca n. sp.: ramulis inflorescentia foliisque subtus fusco-furfuraceis pubescentibusque, his petiolatis e basi angustata 128 oblongo-ellipticis ellipticisve breviter obtuse acuminatis supra bå sin irregulariter crenulato-denticulatis firmiter chartaceis pellucido= punctatis, panicula terminali elongato - pyramidata sessili foliis multo longiore, ramis alternis patentibus, ramulis tertiariis apice subumbellatim racemoso-floridis, pedicellis florem aequantibus, …calycis laciniis lanceolatis, corollinis lineari-lanceolatis reflexis, filamentis brevissimis, antheris ovato-oblongis basi sagittatis style filiformi demum deflexo brevioribus. Innovationes 4—5 poll. løngae. Folia cum petiolis sex= linearibus conniventi-canaliculatis 4-poll. longa, 42 poll. latas panicula semipedalis. Alabastra ovoidea, "subtetragona, acuta. . Florentem Aprilio in sylvis umbrosis juxta Turrialba, alt. pefå 3—4000, legi. Nomen vernaculum Tucuiquillo. Årdisia fusca var. glabatra n. ab antecedenti differt innov= tionibus pulverulentis cito glabratis, foliis minoribus tenuioribus et brevius peliolatis floribusque haud raro tetrameris. Drups globosa, glabra, nigrescens, grani Piperis magnitudine. Sem depresso-globosum, inferne concavum, prominentiis striaeformibus vel oblongis rotundisve flavescentibus detergibilibus obsitum Albumen superne ruminatum, embryo leviter curvatus. Florentem et fructificantem Januario in sylvis humidis mom tis Pantasmo, alt. pedum 3000—4000, legi. el Årdisia glanduleso-marginata n. sp.: foliis brevi - petiolatis & basi acuta ellipticis vel oblongis obovatisve breviter et obtuse acuminatis, supra 7/3 vel 1/4 allitudinis crenato-denticulatis, hår taceis fuscis versus marginem glanduloso- punctatis subtus lepi- DE dotis, paniculae terminalis laxae dilatatae flexuosae dichotomåt folia superantis ramis arcuato - patentibus racemose floridisy pedicellis arcuato-arrectis florem aequantibus vel longioribus,, caly cis majusculi patuli lobis late ovatis obtusis ciliatis dorso sl” dulosis, corollae laciniis oblongis arrectis medio crassis glandu- losis margine attenualis, filamentis brevissimis, antheris trigon0” 129 lanceatis apiculatis; loculis basi liberis, stylo -filiformi basi flex- uoso vel torto antheras aequante, drupa depresso-globosa fusca punctata. i Innovationes 4—8 poll. longae, teretes, fuscae, glabrae. Petioli 4—6 lin. longi, compressi, conniventi-canaliculati; lamina 3—5 poll. longa, 1Y73—2/3 poll. lata, integerrima vel saepius crenato-denticulata ; costae laterales primariae subtus prominulae, 2—3 secundariis interjectis, subremotae, pseudoneura minus di- stincta. Alabastra oocidea, acuta, Calycis lobi plus minus ob- tusi. Corollae laciniae margine attenuato undulatae. Drupa quam in plerisque major, fere cerasi minoris magnitudine; pericarpium tenuissimum in siccis membranaceum; semen depresso-globosum, glabrum, albumine non ruminato basi concavo. Embryo brevis, rectus, oblique transversus. Florentem et fructificantem Januario in regione querceti, alt. circiter 8000—9000 ped., in monte Irasu legi. Årdisia Liebmannii n. sp.: foliis petiolatis elongato-oblongis sensim et obtuse acuminatis crenulatis, chartaceis fusco-viridibus subtus pallidioribus glabris opacis utrinque punctis minutissimis elevatis dense obsitis, panicula sessili subcorymbosa foliis plus quam duplo breviore, ramis ferme glabris fuseis compressis, ter- tiariis apice subumbellatim floridis, pedicellis floribus duplo lon- gioribus, calycis lobis late ovalis obtusis ciliatis medio dense glandulosis, corollinis ovatis acutis margine undulatis quinque- nerviis ocellato-punctatis patulo-reflexis, antheris lanceatis subu- lato-acuminatis loculis basi liberis, connectivo triangulari incras- sato, stylo filiformi antheras superante. Ramuli teretes, fusci, glabri. Petioli 4—9 lin. longi, com- pressi, conniventi-canaliculati; laminae 4—5 poll. longae, 1—4"9 poll. latae, initio membranaceae minutissime pellucido-glandulosae ; pseudoneuro interiore a margine remoto distincto, exteriore in- distincto. Inflorescentiae rami brevissime" pulveraceo-puberuli, demum glabri. Bracteolae 4—42 lin. longae, obverse oblongae. 9 130 Alabastra, ovata, acutiuscula. Filamenta vix dimidiam anthera longitudinem attingunt, Drupa ignota. 3 Crescit in Mexico, ubi cl. Liebmann Julio florentem Wi Amatlan legit. Årdisia migrescens n. sp.: ramulis teretibus obscure ft breviter pubescenti-tomentosis, foliis brevi-petiolatis oblongis obverse oblongis basi acutis, apice subabrupte breviter et ob acuminatis crenulatis inferne integris fusco- nigrescentibus taceis supra glabris lucidis, subtus brevissime pulveraceo-pt scentibus, panicula terminali parva pauciramosa subcorymt pubescenti, floribus subumbellatim congestis, pedicellis longi mis, calycis lobis (sub fructu) ovalis obtusis vel acu jus pubescentibus, drupa globosa nigra glabra eglandulosa. - Innovationes elongatae, 7—8 poll. longae. Petioli 3—4 in longi; laminae -Z3—3%9 poll. longae, 4 Yo poll. latae. Costa a terales primariae utrinsecus 8—9, pseudoneura interiora distind! a margine fere 2—3 lin. remota. Paniculae rami primarii | pedicelli aequilongi (7—8 lin. longi). Flores non suppe? Semen globosum; albumen inferne perforatum, ruminatum; bryo transversus, linearis, levissime flexuosus. Crescit in Mexico, ubi cl. Liebmann Martio fructific? prope Colipa et Jecaltepec legit. Årdisia pellueida n. sp.: foliis amplis e basi angustata | petiolum canaliculatum continua oblongo - ellipticis acute acum natis subulato-dentatis tenuissime membranaceis subpellucide laete viridibus glabris punetis nigris utrinque elevatis densissim? i notatis, paniculae laxae foliis multoties brevioris rachi ramisgtt | hirsutiusculis, floribus 5—8 in apice ramorum tertiariorum bellatim congestis, pedicellis drupas aequantibus vel superantibe lobis calycis (sub fructu) ovatis acuminatis nigropuncetatis el tis, drupa ovato-globosa nigrescente eglandulosa ; pericarp? Crasso carnøsø. 131 Rami petiolique vix pollicares inferne hirsuti. Folii lamina 12 poll. longa, 5 poll. lata; costae laterales remotae subtus valde prominentes; pseudoneura interiora margini approximata. Bracteolae lineari-lanceolatae, pellucidae, nigropunctatae, 1—2 lin, longae. Semen depressum subtetragono-ovale, altero latere le- viter constricto subtruncalo; albumen nec excavatum nec rumi- natum ; embryo medio albumine transversus. Grescit in Mexico, ubi cl. Liebmann prope Pital fructifican- tem legit. 2) Paniculae rami primarii racemose floridi. Årdisia revoluta Kunth in H. et B. nov. gen, 3 p. 246. — DC. Prodr. 8 p. 425. Haec species, quum cl. Knuth discrip- tionem suam secundum specimen unicum imperfectum composuerit, multis dubiis obnoxia fuit. Ita planta, quam cl. Schlechtendahl (Linnæa V. 5 p. 125, V. 8 p: 526, "V. 26 p. 377) non sine . dubio hic attulit, ad aliam speciem (an ad A. compressam?) mihbi pertinere videtur. Quum specimina mea cum specimine authen- lico, licet manco, quod in herbario reg. Berol. asservatur, satis congruunt, non dubito, quin speciem istam Kunthianam repererim, et ita mihi gratius est descriptione, quae sequitur, speciem adhuc ferme incognitam ex obscuritate eripere quam multas novas describere. Innovationes abbreviatae, crassae, teretes, glabrae, circiter 3 poll. longae. Folia lanceolato-oblonga obtusiuscula vel obovato— oblonga ex apice lato-rotundato obtuse brevi-apiculata, basi an- gustata in petiolum brevem semicylindricum supra canaliculatum continua, coriacea, glabra, fusco- vel glauco-viridia, integerrima, margine præsertim versus basin revoluta 4—73 poll. longa, 41/09—921/9 poll. lata. Costae laterales approximatae, parum pro- minulae. Panicula terminalis, sessilis, folio brevior; rami com- pressi vel.angulati, glabri, fusci, simplices, subaequilongi, alterni, stricti, praeter- basin per totam longitudinem dense racemose floridi; bracteae primariae oblongo- spathulatae concavae, majus- 9” 13? culae, secundariae semsim diminutae, omnes caducae. Alabastra elongato - ocidea, acuta, carnosula, pedicellos circiter aequantia. Calycis lobi ovati, obtusi, ciliati et corollini elongato-oblongi rn vis indistinctis 5—7 percursi et medio glandulis ovalibus 1 substriaeformibus imbuti. Antherae filamenta fere aequantes, lanceatae, subsagittatae, apiculatae, dorso paulo supra basin fixae. Stylus filiformis, antheras superans. Drupa subglobos: apiculata, fusca, glandulis nigrescentibus densis obsita, magni- tudine grani Piperis; semen depresso-globosum, albumine inferne ruminato concavo, embryone lineari transverso. Crescit in declivitate occidentali Americae centralis, a littore ad 1000—2000 ped. alt., ubi Martio florentem et fructificantem in provincia Guanacaste, juxta Tortuga haud procul a lacu Nica- ragua et in monte Mombacho legi. Guastomate ab incolis nu” cupatur, Årdisia bracteosa Alph. DC. Prodr. 8 p. 122, ex iconib ineditis mexicanis, quas fecerunt Mocino et Sesse, descripta Sectio 3. Badula. Flores exiles pentameri axillares; calycis lobi sinistrorst, stamina inclusa. Årdisia ramiflora n. sp.: glabra, foliis brevi- petiolatis longo-lanceolatis acutis chartaceis fusco-vel glauco-viridibus opå- cis integerrimis margine leviter incrassato imprimis versus bas revolutis, paniculis sessilibus axillaribus vel 'e gemmis adventivis enatis folio multoties brevioribus, floribus 5—410 in apice ramt” lorum umbellatim congestis, calycis lobis oblongis obtusis) | rollae calyce duplo longioris lobis obverse oblongis obtusis MØ glandulosis, antheris linearibus filamentis longioribus: stylo fili- formi flexuoso staminibus aequilongo, stigmate subglobos0o, drup? globosa, glanduloso-punctata, grani Piperis magnitudine. Rami teretes, glabri, fusci, Petioli incrassati, supra canall culatli, margine extenuato subconnivente undulati, 5—7 lin. long! 133 lamina subtus tenere reticulata, 6—7 poll. longa, 2 poll. et ultra lata; costae laterales primariae et secundariae fere aequales, ap- proximatae, pseudoneura utrinsecus duo distincta, tertio in ipso margine indistincto. Semen depresso-globosum, concavum, mi- cropyle distincta, concava; albumen non ruminatum; embryo linearis transversus. — Affinis A. cauliflorae Mart. et A, longi- foliae Mart., a quibus calycis lobis longioribus, corollinis obverse oblongis, genitalibus multo brevioribus et ab hac praeterea in- florescentia sessili differt. Crescit in provincia costaricensi Guanacaste, ubi prope Tor- tuga haud procul a lacu Nicaragua Martio florentem et fructi- cantem legi. Myrsine L. Myrsine Rapanea R. Br. — DC. Prodr. 8 p. 97. — Miquel in Mart. Flor. Bras. fasc. 16—417 p. 307 t. 50—52. Crescit in regione querceti montis costaricensis Irasu, ubi Januario fructificantem legi. Myrsine pendulifora A. DC. I. c. p. 100, ex iconibus inedi- tis flor. mex. descripta. — Mexico. Myrsine myricoides Schlecht, Linn. 1833 p. 525. — DC. kr p-408 Crescit in Costa Rica haud procul a Cartago, alt, 6000 —7000 pedum, ubi Januario fructificantem legi; in Mexico prope Mirador cl. Liebmann legit. Myrsine pellucido-punctata n. sp.: foliis obverse oblongis vel lanceolato-oblongis basi in petiolum brevem angustatis apice ob- tusis, inlegerrimis margine- imprimis basi revolutis subcoriaceis glabris supra nitidulis subtus pallidioribus opacis, glandulis pel- lucidis dense imhutis, aliis majoribus linearibus aliis minoribus rotundis, fasciculis axillaribus umbellatis multifloris in pedunculis 134 uberculiformibus dense bracteatis et foliis delapsis inflores tiam compositam referentibus, lobis calycinis late lanceola (sub fructu fere triangularibus) glabris. ! Ramuli ab initio glabri. Innovationes foliosas sequitur fløribus fruetibusque obtecta pars. Folia cum petiolo qua lineari 4 poll. et quod excedit longa, paulo supra medium 15 lata. Costae laterales parum prominulae, pseudoneura a marginé remota. — Prae aliis M. Popayanensi affinis, a qua differt ra 8labris foliis versus apicem latioribus et imprimis structura multe diversa, Frequenter oceurrit in Costa Rica, sylvarum humidarum incola, alt. pedum 2000—5000. Specimina in montibus Jarisy Aguacate et Irasu lecta reportavi. AR Myrsine? serrata n. sp.: foliis elliptico-oblongis in petiolum brevissimum attenuatis apice obtusis serratis coriaceis glaberti mis; supra fusco-viridibus nitidis subtus pallidioribus impunctati: n floribus in pedunculis tuberculiformibus .dense squamatis, squ | mis triangulari-lanceolatis acuminatis sicut' calycis lobis rotundatis fimbriatis. Ramuli fere glabri. Folia cum " petiolis bilinearibus sen longa, 12—43 lin. lata, basi integra, serraturis curvatis apice callosis. In speciminibus, quæ suppetunt, flos unicus tantum adest nondum apertus , cujus pedicellus 4 lin, longus. — Sper cies nostra ab omnibus americanis adhuc notis foliis serratis differt. Ad lacum Reventado in regione querceti, alt. ped. od, legi. Raton simaron vulgo dicitur. | | ' FN DSA: HT NSSNØR RE RES NE TE MEEN SEEREN REDE ED EN rater ERE ERNE Med Hensyn til Myrsineernes Forekomst og Udbredning É Mexico og Centralamerika fortjener det især at udhæves, at medens | Slægten Jacquinia fornemmelig har hjemme i de tårre Cating?” skove og Savanner, der udmærke Vestsidens Lavland, saa tilhåre 135 derimod de talrige Ardisier og ligeledes Myrsinerne næsten ude- lukkende Bjergegnene (fra 2000' til 90007), hvor de paa mange Steder danne en væsentlig Bestanddeel af Underskoven. Arterne have i det Hele indskrænkede Udbredningskredse. Der er saa- ledes kun 14 Art, som forekommer baade i Mexico, Centralamerika og Sydamerika, nemlig Ardisia compressa, 2 Arter, som ere fælles for de to sidstnævnte Lande, nemlig Jacquinia caracasana og Myrsine Rapanea, og Å Arter, som ere fælles for de to fårst- nævnte, nemlig Jacquinia angustifolia, Ardisia revoluta, A. laevis og Myrsine myricoides. Til ovenstaaende Beskrivelse af Centralamerikas og Mexicos Myrsineer skal jeg fåie nogle Iagttagelser over Æggene og Fråene, navnlig hos Slægten Ardisia, og nogle Bemærkninger om disses Betydning for den systematiske Inddeling. af denne Slægt. — Uagtet A, De Candolle har leveret meget værdifulde Oplysninger om Æggene og Fråene i denne Familie%), ere vore Kund- skaber dog endnu meget mangelfulde, navnlig med Hensyn til Æggets tidligere Tilstand, og vi have kun nåiagtige Undersågel- ser over Fråene af et ringe Antal Arter,… Forfatterne synes ikke engang at være komne paa det Rene med Hensyn til Opfattelsen af de allervæsentligste Forhold i Frået, og dog er der neppe nogen anden Familie, hvor Fråene spille en vigtigere Rolle ved den systematiske Inddeling. A, De Candolle angiver for Familien i Almindelighed, at Æggene ere campylotrope; men ved de en- kelte Slægter betegnes de, for saa vidt som de beskrives, som amphitrope z+). Miquel fålger heri De Candolle, men opfårer dog foruden campylotrope ogsaa subanatrope Æg). J. Agardh ”) Second Mémoire sur la famille des Myrsinéacées , Annal. des scienc. na- tur, =%) Smil. De Candolle: Prodromus V, 8 p. 75 og p. 92, 118 øg 120, 5%%) Martius: Flora Brasiliensis, Fasc. 16—17 p. 268 ig 136 beskriver Æggene som hemianatrope%). A. De Candolle og I i- quel betragte formodentlig det amphitrope Æg som en e Form af det campylotrope, og disse to Slags Æg ere ogsaa væsentlig overeensstemmende, at de gjerne kunne henfåres i samme Categori; derimod synes det anatrope Æg altid at % skarpt og tydeligt sondret fra det amphitrope og altid let kjen- deligt ved Tilstedeværelsen af Navlestribe (raphe). Alle de år: ler, jeg har havt Leilighed til at undersåge, have amphitr Æg; det vil sige: Ægget er krummet saaledes, at Kimhullet ligger paa Siden af samme og Kimen paalværs af Navlen (embryo heter pus), og saaledes vedbliver Forholdet ogsaa at være i F (Tåb. 1—2 f. 18, 22, 30, 33, 34, 38, 43, 51, 55). Det derfor ikke drages i Tvivl, at Agardhs Opfattelse af Frået 8 anotropt er urigtig, hvilket jeg saa meget desto sikkrere tår an= tage, da jeg har havt Leilighed til at undersåge de samme Årter, som ligge til Grund for Fremstillingen i Theoria systematis. i Desuden forekommer det mig, at Agardhs egne Figurer tale imod | | ham; navnlig viser Gjennemsniltet af Ægget af Jacquinia auran= tiaca (Tab, X, f. 4), al dette er amphitropt og ikke anatropt, der ikke er Spor af Navlestribe. Det er navnlig i den eiendommelige Omdanuelse, som Fr stolen undergaaer under Fråmodningen, at Myrsineerne adskille sig fra alle andre Familier, Den midtstillede Fråstol bestaaer af | en kort stilkformet Deel (f. 8 a), som foroven udvider sig til et : ovalt eller kugleformet Legeme (f. 8 b), dannet af temmelig låst og svampet Cellevæv, Æggene ere fuldkommen siddende 08 ned- i sænkede i Gruber i Frostolen, saa al kun en ganske lille Del rager frem (f. 7, 8, 16). Efter Befrugtningen udvikles (hos Eumyrsineae) kun eet Æg til Frå, — Efterhaanden som Frått tager til i Størrelse, fortrænger det hele den indre Deel af Fre 4 stolen, hvis Plads det derpaa selv indtager, medens den ydre Deel af Frostolen voxer sammen uden om Frået, som den om £) Theoria systemaltis plantarum. Explicatio iconum Tab. X. 137 sider ganske indeslutter. Paa et vist Udviklingstrin danner saaledes Fråstolen en tyk, blåd Hinde uden om Frået;. men denne Hinde resorberes efterhaanden af Frået, saa at den, naar dette er fuldkommen udvoxet, kun viser sig som et tyndt, brunt Cuticularlag, der let antages for en ydre Fråhinde (f. 44 c). Selve Fråskallen bestaaer, idetmindste hos flere Arter af Slægten Årdisia, kun af et eneste Cellelag.… Hos Ardisia crispa adskille Fråskallens Celler (f. 14 a) sig fra Fråhvidens (b) ved en meget ringere Storrelse, ved Mangel af Porekanaler og derved, at Før= tykningslagene vise sig tydelig sondrede fra hinandenx)2 Efter disse Bemærkninger om Fråene ialmindeligbed gaaer jeg over til at meddele Resultatet af mine lagttagelser over Fråene hos Slægten Ardisia. Efter de Beskrivelser at slutte, som man hidtil har af denne Slægt, skulde man formode, at samtlige (om- trent 120) Arter stemte væsentlig overeens i Fråenes Beskaffen- hed, En omhyggelig Undersågelse af Fråene hos de ovenfor be- skrevne mexicanske og centralamerikanske Arter og nogle flere har imidlertid lært mig, at dette er meget langt fra at være Til- fældet, og at der tvertimod findes saa mange Forskjelligheder baade i Fråhviden og Kimen, som vistnok ellers sjelden træffes hos Arter henhårende til samme Slægt. Her viser sig saaledes en væsentlig Forskjel i Fråets Form, beroende paa det Forhold, hvori Fråstolen stiller sig til Froet under Udviklingen, Naar Frået, efterhaanden som det voxer, resorberer hele Fråstolen, har det en flad eller dog tilnærmelsesviis flad Grund, saaledes %) Endnu mere eiendommelig er Udviklingen af Fråstolen under Fråmod- ningen hos Åegiceras, en Slægt, som enten maa henregnes til Myrsi- neerne eller dog stilles i disses umiddelbare Nærhed. Fråstolen er i Be- gyndelsen væsentlig ligesom hos Ardisia, kun ere Æggene ikke nedsæn- kede i Gruber. Efter Befrugtningen udvikles ogsaa kun eet Æg; men paa samme Tid begynder den stilkformede Deel at voxe meget stærkt i Længde, medens hele den åvrige Deel af Fråstolen falder sammen. Naar Fréet er modent, sees det derfor paa Spidsen af den traadformige Fro- stolstilk; men Resten af Fråstolen viser sig ved Grunden af Frået som en lille Fråkappe. Fe De Candolle: Annal, des scien. natur. 1841. Tome, 16 Pl. 9 f. A 138 ' hos Å. crispa (f. 4—5) og A. pellucida (f. 43); naar derimi en Deel af Fråstolen bliver tilbage, hvælver Frået sig over den " hvorved der opstaaer en Indhvælving, som fra Grunden naaer op til Midten af Frået (t. Ex. hos A. revoluta f. 18, Opegrapha f. 22, A. glanduloso-punctata f. 30, A. nigropune al f. 33) og undertiden har et betydeligt Omfang (hos A. comp f. 34). Fremdeles frembyder Fréhviden væsentlige Forskj heder. Den er nemlig enten ganske udeelt (som hos A. c f.5, A. ramiflora f. 38) eller deelt paa forskjellig Maade ved tier af Fråskallen (og formodentlig ogsaa af Fråstolen), skyde sig ind i dens Masse (Albumen ruminatum). Fråhviden saaledes enten fra Grunden af deelt i Lapper, som omtrent nå op til Midten (t. Ex. hos A. revoluta f. 17—18, A. Opegrap f. 21—22, A. nigrescens f. 50—51), eller ogsaa er den kun sin dverste Deel forsynet med ganske svage Fordybninger (f. Bu Å. nigrescens f. 53—54), omtrent paa samme Maade som år De Candolle har beskrevet det hos Slægten Maesa”). Hos Åre disia nigrescens ere disse Fordybuinger fyldte med en brun har pixagtig Substants, som omsider hensmuldrer til et låst Pulver. Endelig maa det udhæves, at Kimen baade i Form og Retning viser betydelige Forskjelligheder. Kimen er traadformig 08 be= staaer af en stor Kimaxe og Kimrod og to. oftest meget s! Kimblade (f. 6,23, 24, 43). Den er oftest bugtet (f. 23, undertiden krum (f. 33, 55) øg sjelden ganske ret (f. 6)- lal- mindelighed har den omtrent samme Længde som Fråets Tver” maal (fig. 18, 22, 38, 51, 55), sjelden er den meget kortere Med Hensyn til Retningen da ligger Kimen i Reglen paatværs i. Navlen, sjelden ganske i Midten af Fråhviden (f. 42), som oftest noget«nærmere ved Spidsen (f. 22, 34, 51); Kimbladene ligs? saaledes, at Rygsiden af det ene vender ned imod Navlen %& af det andet op imod Spidsen af Fréet. Hos A, crispa 08 , : modentlig ogsaa hos adskillige andre med samme beslægtede ") Annal. des scienc. natur, 2 Sér. Tom. 16 p. 2. " 139 asiatiske Arter er Kimen meget afvigende ikke blot i Form, men ogsaa i Retning; den er nemlig næsten kålleformet, forholdsmæs- sig kort og skjævtliggende (f. 5—6). Med Hensyn til det Spårgsmaa) som endnu staaer tilbage at besvare, nemlig hvorvidt de ovenfor paapegede, hidtil overseete Forskjelligheder i Fréet hos Ardisia kunne lægges til Grund for en Inddeling af denne Slægt i naturlige Sectioner eller Under- slægter, da maa jeg beklage, at jeg ikke endnu har havt Adgang til Frøene af et tilstrækkeligt Antal Arter til herpaa at kuune give noget fyldestgjårende Svar. Saa meget er imidiertid vist, at de Sectioner, man hidtil har opstillet>), ingenlunde tilfredsstille de Fordringer, som bår stilles til en naturlig Inddeling, og at navn- lig Sectionen Euardisia (til hvilken 2 af alle Arter hårer) ind- befatter Arter, som i Habitus ere meget forskjellige og desuden tilhåre forskjellige Verdensdele. Allerede de ovenfor meddeelte Iagttagelser lade formode, at en Inddeling grundet paa Fråene vil bringe stårre Overeensstemmelse mellem de systematiske Af- delinger og den geographiske Udbredning; men fremtidige Under- sågelser maa afgjåre, hvorvidt jeg heri har Ret. Sluttelig meddeles en schematisk Oversigt over de hidtil iagttagne Forskjelligheder i Frået med Exempler fra de ovenfor beskrevne Arter. I. Embryo transversus (heterotropus), linearis, flexuosus vel curvatus. A. Semen a basi ad medium excavalum. a) Albumen ruminatum. aa) a basi ad medium vel paulo supra medium divisum, (A. revoluta, A. coriacea, Å. nigrescens, A. Opegrapha). bb) supra medium leviter tantum exsculptum. (A. fusca). b) Albumen integrum. (A. compressa, Å. nigropunctata, Å. ilede marginata, Å. ramiflora). =) De Candolle: bjgikonnk V. 8 p. 120. B. (A. pellucida). il mine integro). CA. crispa).”) £) Hos denne fra de andre i Fråene saa meget afvigeude Art findes og et eiendommeligt Forhold i Vegetationsorganerne, som fortjener at hæves. Aarskuddene bestaae af 20 eller endnu flere meget korte gelstykker; Bladene have 7, Stilling. Knopperne i Hjørnet af 8 bladene voxe ved en Anticipation i Udviklingen ud til Skud samme å og disse 2—4” lange Skud bestaae af et nederste meget (2—3”) I Stængelstykke og 3—4 foroven, som tilsammen kun have en Læ af 1”, Tab. 1—2. Fig. 1.,—11. Ardisia crispa. == 4 Drapa. — 2. Eadem longitudinaliter secta. me Be | rs essens ne nm ln +) Omnes varia magnitudine auciae. [ NØ ss . Sectio partis seminis valde aucta, a cellulæ testae e simplici cell ; 140 Semen basi planum (albumine integro). Embryo obliquus (subantitropus), brevis, rectus (al Explicatio Iconum.+) Ejusdem e: rpium denudatum, tenuissimum, longitudinaliter| atum, apice ruptum, ut semen appareat. É Semen, a hilum, b cxcavatio locun micropyles indicans. Striå scurioris coloris inter a et b cum raphe confundi non debet. Semen longitudinaliter sectum. Embryo magis auctus. Placenta ex alabastro juvenili desumpia, supra spectala : Ejusdem sectio longitudinalis, a pars inferior stipitiformis, b superior subglobosa, c ovulum, d micropyle. Placenta post foecundationem excrescens et ovula ferme obtegene magis excreta, ut unius tantum ovuli pars minutissima rior denudata relinquatur, larum strato constantis, b cellulae albuminis, ce stratum fuscun ticulare e residuis placentae ortum. —= FA BE LÅ [XR 144 . 12—18. AÅrdisia revoluta. 12. Flos adhucdum clausus. 13. Lacinia calycis a facie exteriore conspec 14. Corollae lacinia cum stamine a facie Basies ut insertio appareat, 15. Stamen a dørso conspectum 16. Placenta ex spmnsir fiere desumpta. 17. Semen, parte basilari sursum spectante, 18. Idem septdsennn sectum. 19 —24. Ardisia Opegrapha. 19. Ramus inflorescentiae juvenilis, floribus bracteis magnis mox de- ciduis suffultis. 20. Drupa calyce aucto suffulta. 21. Semen a latere visum, a pla ipitiformis inferior semine non tecta, b excavatio renter locum indicans. 22. Idem fongitndimalier sectum unacum placenta. 23. Embryo magis auctus. 24. Ejusdem pars oder a latere. DØ 25—30. Ardisia glanduloso-marginata. 62 25. Flos adhucdum clausus. 26. Lacinia calycis a dorso. 27. Corolla a latere. la 30. Drupa tesen dk secia. 31-—33. Ariel nigro-punctata. 31, Drupa a latere. 32. Semen a latere. 33. Drupae sectio longitudinalis. 34. Ardisia compressa. Seminis sectio longitudinalis. 35—38. Ardisia ramiflora. 35, Drupa a latere. 36. Semen, parte basilari sursum spectante, — 37. Semen supra visum. 38. Idem longitudinaliter sectum. 39—43. Ardisia pellucida. 39. Drupa a latere 40. Ejusdem-endocarpium denudatum. 41. Semen infra aen cum placentae residuo. 42. Semen supra conspectu 43. Ejusdem sectio users 142 2 Æ v/Fig. 44—48. Ardisia Liebmannii. 44. Flos adhucdum clausus, a latere. — 47. Lacinia,corollae a facie interiore. — 48. Stamen a dorso. 4 49—51. Ardisia nigrescens. — 49. Drupa a latere. — 50. Semen, parte basilari sursum spectante. — 51. Semen longitudinaliter sectum, a locus micropyles. sg 52—55. Årdisia eg ” — 52. ebe a later — 538, emen pcer et materia resinosa alveolas replente tectu ERR ra denudat: — 55. Idem fongitudinaliter sectum. Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn. Andet Aarti. 1861, vagivne af Selskabets Bestyrelse. — Nr. 10—15. Bidrag til Kundskab om Brasiliens Padder og Krybdyr af 5 i J. Reinhardt, og Ch. Liitken, Professor. Dr, phil Fårste Afdeling: Padderne og Oglerne. (Meddeelt i Mådet d. åde Dec. 1861.) Det Materiale, som ligger til Grund for den Afhandling, hvis fårste Afsnit herved forelægges Foreningen, bestaaer fornemmelig i de Samlinger af de ovennævnte Dyreklasser, som den ene af Forfatterne, Reinhardt, har hjembragt til det Køngelige na- turhistoriske Museum fra trende Reiser i Mellembrasilien og for- trinsyiis fra de udstrakte, håitliggende Campos-Egne mellem Rio das Velhas og Rio de San Francisco i Provindsen Minas-Geraes. Om det end paa ingen Maade er vor Mening, at disse Samlinger skulde have udtåmt de bereiste Egnes herpetologiske Fauna, tår de dog vel antages at give en nogenlunde rigtig Forestilling om denne Faunas Præg i Almindelighed, og ligesom de allerede i syste- matisk Henseende have nogen Værd ved de ikke ganske faa nye Former, de indeholde, saaledes yde de ogsaa nye Oplysninger til Kundskaben om Brasiliens endnu kun meget ufuldstændigt bekjendte herpetologiske Geographie og give Leilighed til en Sammenligning med Faunaen i den omtrentlig tilsvarende Kyst- strækning, saaledes som man kjender denne ved flere forskjellige 144 bs Samleres Bestræbelser, men navnlig af de Samlinger, Prinds Maximilian af Wied bragte tilveie paa sin Reise fra de Janeiro til Bahia, og som han udførligt har beskrevet is bekjendte ,,Beitråge zur Naturgeschichte von Brasilien? Til Fortegnelsen over Reinhardis Indsamlinger knytte en lignende, om end kortere, over de Arter, som Skibscapilain V. Hygom i' en længere Aarrække leilighedsviis har indsan til Universitetets zoologiske Museum i Omegnen af Byen Maruim i Provindsen Sergipe. Vel er denne Fortegnelse sikkert meget langtfra at give et fuldstændigt Billede af denne Lokalitets h tologiske Fauna, men den har dog vel altid nogen Værdi som "H forste Forsåg paa at oplyse denne Fauna i en hidtil af reis ”Naturforskere og Samlere kun sjelden besågt Deel af Brasiliens Kystland, og den omfatter desuden flere nye Arter, som findes beskrevne i det Følgende. Å Fremdeles benyilte vi denne Leilighed til ogsaa af meddele Beskrivelse af en brasiliansk Frå (Gomphobates Kråyeri Dob) som Professor Kråyer for en Snees Aar siden har hjembragt sin Reise med Fregatten Bellona, samt af en formeentlig hill ubekjendt Ormpadde (Siphonops indistinctus nob.). Disse mi" regnede indeholder denne fårste Afdeling af vort Arbeide skrivelser af 45 formeentlig nye Arter af Padder — i Ormpaddt, 6 Låvfråer og 8 Fråer — og Diagnoser af 4 nye Slægter denne Klasse; fremdeles vil man deri finde opstillet en ny Ogle= slægt og 5 nye Arter af denne Orden. Vi meddele desuden mere eller mindre udfårlige Bemærkninger om en stor Deel af de nedenfor opregnede Arter samt om Hyla pugnat Schmidt Siphonops brasiliensis Liutk. De af Reinhardt indsamlede Padder og Ogler folgende: 4. Bufo marinus (Lin.). 2. Engystoma ovale (Schn.) 3. Ceratophrys Bojei Wied. 4. Odontophrynus cultripes nov. sp. 145 Cystignathus ocellatus (Lin.) — typhonius (Daud). — labyrinthicus (Spix.) — discolor nov. sp. Leiuperus verrucosus nov. sp. Gomphobates notatus nov. sp. — marmoøratus nov. sp. Tarsopterus trachystomus nov. sp. . Phyllomedusa bicolor (Bodd.) Hyla mawxima (Laur.) — albomarginata Spix! — otyrhina nov. sp. — pustulosa nov. sp. — spectrum nov. sp. — rubra Daud. — rubicundula nov. sp. . Hyllela tenera nov. sp. — Kpunctatissima nov. sp. Siphonops annulatus (Mik). . Amphisbæna alba (Lin.) — vermicularis Wgir. Lepidosternum microcephalum Wgir. Pygopus striatus (Lin.)- Snit (Eumeces) agilis (Raddi), var. — mabouia Dum. Bibr.? æ Lundii nov. sp- Perodactylus modestus nov. sp. Polychrus anomalus Wgm. Leiosaurus (Urostrophus) Vautieri D. B. Tropidurus torguatus Wied. Enyalius bilineatus D. B. Ameiva vulgaris Lichi. : Salvator Teguixin (Lin.) Alligator fissipes (Spix). De af Capitain Hygom ved M.aruim indsamlede Padder og Ogler ere 46, hvoraf. Halvd>len, de med en Stjerne be tegnede Former, ikke indeboldes i den foranstaaende. Forteg= nelse, nemlig: 1. Bufo marinus (Lim,). 2. Cystignathus hylodes nov. sp. 3. Phyllomedusa bicolor (Bodd). bh 4. Hyla albomarginata Spix. Da 5.. — rubra Daud, ; y 6. Amphisbæna alba (Lin.). SE 5 em Prev DØR 2 8. Pygopus striatus (Lin.). i 79. Gymnophthalmus Mazimiliani nov. sp. i 210. Hemidactylus mabouia (Mor. de Jonnés). ø 41. Iguana tuberculata Laur. +12. Tropidurus macrolepis nov. sp. FÅ 3: ink Hygomi nov. sp. 14. Salvator Teguizin (Lin.) x15. Cnemidophorus lacertoides D. B. var. 16. Alligator fissipes (Spix). I den foranstaaende Fortegnelse over de af Reinhardt sm lede Padder og Ogler ere de meget faa Arter, som kan ef fundne udenfor Camposegnene i de med Urskov bevoxede bek af Provindsen Minas eller i Provindsen Rio de Janeiro, betegnede i med en Stjerne foran Låbenummeret. Trækker man disse det hele Antal, bliver der 34 Arter tilbage, som tilhåre de indre Camposegne i Provindsen Minas, og dette Tal maa endnu forige fra med en Låvfrå, Hyla Lundii, som Burmeister har hjembragt Beskrivelse Ca É som bel Lagoa Santa, men som vi kun kjende af hans Afbildning=), og med en Ogle, Ecpleopus Gaudichaudii, ”) Erlåut Fauna Brasiliens, pag. 101, tab. XXXI, fig-5-— | steds Pag, 111 Puk ms: Burmeister fremdeles at have se slere Te e | torius (Schn.) i Lagoa Santa uden dog at have havt Leilig 447 stelnau har fundet hiinsides Rio. de San Francisco i,Omegnen af Byen Patrocinio, altsaa unægteligt-temmelig fjervt fra de af Rein- hardt bereiste Egne, men dog endnu; stedse,i..den med Campos- vegetationen bevoxede Deel af Minas-Geraes.… Til; Sammenligning ville vi nedenfor hensætte en Liste paa:de Padder og Ogler, som vides hidtil at være fundne i det med, Urskov.bevoxede Kystland fra Rio de Janeiro af og op til Bahia. … Det forholdsviis største Bidrag til denne Liste har Prindsen, af Wied ydet, nemlig 31 Arter, og disse ere i den nedenstaaende Liste alle betegnede med en Stjerne foran Låbenummeret,… De åyrige skyldes for- skjellige Forskere eller Samlere, og ved..disse,anfåre, vi særligt i Noter de Forfattere, paa hvis Autoritet. vi, uoptage dem som til- hørende den ovennævnte Fauna, medens. vi,;med Hensyn til de af Prindsen af Wied samlede Arter . indskrænke os til her under Eet at henvise til«hans ovenfor omtalte. ,,Beitråge%"). 1. Pipa americana Laur?”). 2. Engystoma microps D..B.32). seen EU TE dersåge den. Vi kunne imidlertid ikke ansce denne Angivelse for til- strækkelig til at skaffe den nævnte Låvfrå en Plads i Camposfaunaen. Med Hensyn til en anden Låvfrå, som Burmeister ligeledes siger at have seet i Lagoa Santa uden selv at have faaet den, Hyla maxima nemlig, er det vist, at han saae den levende hos den ene af Forfatterne, som samtidig opholdt sig i den nysnævnte lille By; det ligger. derfør nær at hele at det forholder k rig lignende Maade med den formeent- lige Dendrobates tinctorius, og at det er en eller anden af de andre af Reinhardt samlede senere i sviker Burmeister feilapgtigen har troet at see denne Art. 7) Herved maae vi imidlertid bemærke, at de af Prindsen anførte Arter ikke alle kunne beholde de Navne, hvorunder han beskriver dem; de For- andringer i den af ham brugte Nomenclatur, som i Tidens Loéb have viist sig at være nådvendige, ere for en stor Deel allerede bragte i Udførelse af senere Forfattere, og vi have i slige Tilfælde naturligviis optaget det Navn, som den paafålgende Art efter de sædvanlig gjældende Regler maa bære. ”) Animalia nova sive species novae Testudinum & Ranarum, quas in itinere per Brasiliam annis 1817—20 suscepto coll. & descr. J. B.deSpix. Monachii 1824. Pag. 53. ” Erpétologie générale S. VIII., p. 745. (Indsamlet af Gaudichaud). 10 148 3. Brachycephalus ephippium (Spix)!"). 4. Chaunus globulosus (Spix)?). 23, Bufo marinus (Lin.). i zx62 — faliginosts Wied. £ 7. — melanotis D. B.2). mg 8. — strumosus Daud”). i 9. — margaritifer Daud5). "40.. — cinctus Wied. HARE 11. — gracilis Gir.&). E 12. Rhinoderma signifera Gir.”). +13. Ceratophrys cornuta (Lin.) par Sa D unger Wied] 15. Cystignathus ocellatus (Lin.) 8 re typhonius (Daud). +17? — macrocephalus Wied. 2 18. — labyrinthicus (Spix)?). 49. — caliginosus Gir.?). 20: — serialis Gir,79), al; —— parvulus Gir.1"), 1) Cocteau, Th. Notice sur une genre peu 'connu et imparfaitement décrit de Batraciens anoures, i Guérin-Ménevillés Magazin de Zoologi f. 1835; — Animalia nova sive spec. nov. Testud, & Ranar. &c. P: kr ; ”) Anim. nov. sive sp. n. Testud. & Ranar. &c. p. 48. me) Erpét. génér. t. VIIL, p. 712. (Gaudichaud, Vautier). 2) ]. c. p. 718. (Gaudichaud). 5) Bessteh génér. Ti "VIIL. BURDE €Vautier) — — Animaux sone tDevneditian pedimuon ”H kå sous lni direction du Comte F. de Castelnau. Bent A. Guiehenot. Paris 1855. pag. 92. 6) Proceed. of the Acad. of Philadelphia VI, p. 424. SYRE es i 8) Gintber, Catal. of Batr. salientia in the coll. of the Brit. Mus- 9) Proceed. Acad. of-Philad VI, p. 422. 10) 1 6; ag 119 .… Limnocharis fuscus Bell”). 22 23. Trachycephalus geographicus D. B.%… 24 x24. Hyla maxima (Laur.) ; 725. —- crepitans Wied. 26. — albomarginata Spix?). 27. — venulosa Daud.7). 28. — corticalis Burm.5) 29. — prasina Burm.&). 30. — marmorata Daud.7).. 31. — Burmeisteri Rhdt & Ltk.3) "32. — luteola Wied. £33.. — leucophyllata Beir. 34. — rubra Daud.?). 35. — Langsdorfii Spix 9). 36. — Vautieri Bell."!); 37. Hylodes parvus Gir."%), 38. Phyllomedusa bicolor (Bodd.)"%). 39. Elvsia nasus (Licht.)!"). 7) The Zoology of the Voy. H.M. S. Beagle, Reptiles p. 33. 7) Erpétol. géner. T. VIII, pag. 538. 2) I. ec. p. 556. (Gaudichaud, Vautier) — Species novae Testud. & Ranar. &e. 84. p- 1) Erpétol. génér. T, VIIL, p. 563. (Vautier). 5) Burmeister, H. Erlåuterungen zur Fauna Brasiliens, pag. 96. 6) I. c. p. 106. 7) Animaux nouveaux ou rares &c. p. 85. 8) Den Lovfré, som Burmeister i sit forhen citerede Værk beskriver og afbilder (p. 93 t. XXXI, fig. 1.) under Navn af Hyla marmorata Daud., er utvivlsomt meget forskjellig fra den ægte Daddinske marmorata; vi have derfor tilladt os at give den sin Opdagers Navn. ) Erpétol.génér. Tom. VIIL p. 595. (Gaudichaud, Fantjer). 0) Ginther, Catalogue &e. 11) 'Zool. of the Voy. of Beagle, Reptiles p- 46. 17) Proceed. Ac. Philad. VI, p.4 13) Forekommer langs hele Kys: det Baurs I Museum besidder den fra a Egnen. Bahia 1) Erpét. génér. T. VIII, p- 634. 150 40. Elosia bufonium Gir.!). nine mt 68 41... — vomerina Gir.?). sne 42. Crossodactylus "Gaudichaudii D. B.3s orm mV JE £13. Dendrobates tinctorius (Schn.) SLUSER x44. Cæcilia lumbricoidea Daud.? sm udip 45. Siphonops annulatus Mik.%). I 7000 24.6. Amphisbæna alba Lin. nisse 47. — Pretrei D. BA) sm reg 48. Ed vermiculaåris Wgir.. 05 BM "49. Lepidosternum microcephkalum Spix. 50. SE scutigerum (Hempr.)”). 51. Syg infraorbitale Berth.8&). » ”" 52. == polystegum Dum/?) sr 53. Gongylus Sloanei (Daud.) Kro spind. see 54. — agilis (Raddi) | Id ron == +55. Gymnophthalmus Macimiliani Ridtræ bt ; 56. Pygopus' striatus (Lin). od arsen 265 57. Ecpleopus Gaudichaudii D. BURN) uren 1) Proceed. Ac. Philad. VI, p- 423. ta p. 666. CH: Från jura 4). Spi; ”Sérpent, Bråsil. ide øve mins! ;bosdsibrs0 der 5) Animaux nouveaux ou rares &c. Pag. 39. å : 5) Erpétol. génér. T. V. p. 490 (Gaidickidud.) - FT RE 7).Det Køl. Museum bésidder Arten fra: Morro Queimado i bd 8) Gåtting. Nachr. 1859. - 9) Catal. method. p. 149—150, zugsvynit El i” Erpét, génér. TV. p. 645. (Gaudichmid, Våutier).— ER har endnu anfort'en Scincus striatus Datd.; et Navn, sg af Prindsens Beskrivelse med brrnekenr at afgjåre, hi havt for sig; muligviis 'er'det kun G. agilis, og' fatale være den i Nordamerika jeinsekdrnede ap sigyiger here ag; vi udelade den derfør her. : : mf ÆE FO: (Aug. St, Hilaire), — Animalia nova! 'sive' opetier Æg SSR qtias "in itingre per "Brasiliam annis & deser. J. B. de aeg P. 26. 1?) Erpét génér. T. V., pag. 483 (Gaudichaud). 151 58. Heterodactylus imbricatus Spix!). x59. Hemidactylus mabouia (Mor. de Jonnés): 60. —— neglectus (Gir.)”). 61. Gymnodactylus Darwinii (Gray)?). 262. Polychrus marmoratus Cuv, 63. —? acutirostris Spix”). 64. Leiosaurus Vautieri (D. B-)5). 265. Anolis gracilis Wied. +66. — punctatus Daud. 67, Iquuna tuberculata Laur. +68. Enyalius rhombifer (Spix.) 69. — bilineatus D. B.&). 70. Uperanodon pictum (Wied). 71. Proctotretus Toelsneri Berth.7”). 72. Trachycyclus superciliaris Gthr. 2). 73. Tropidurus torquatus Wied. 74. Slrobilurus torquatus: Wiegm.?). " 75. Doryphorus azureus' (Lin.)"9). 276. Ameiva vulgaris Licht. %772 — cyanomelas Wied. 278. Salvator teguizin (Lin.) 79. Centropyx siriatus (Daud.) +80. Alligator fissipes Spix. 81. — palpebrosus Cuv.Y). 1) Anim. nov. sive species nov. Lacertarum &c. p. 25. 2) Proceed. Åcad, Phitad. 1857, 3) Gray, nes of Lizards nm bre; Con of the Brit. Mus. pag. 274. 4) Anim. nov s. sp. nov, Lacert. &c. 5) Erpétol. gener. T. IV., pag. 80. (Candichund, Vautier). 5) Erpétol. génér. T. IV. pag. 236. een er). Sy Gouinger: Noekkiiktnn 1859, p. S) Proe. of the Zool. Soc. 1861, p. & maaskee samme Dyr som Nr. 71. 9) ne nouveaux ou rares &c. under Navn af Dorsyphorus spino- uich. (jvfr. Archives du Museum, VIII p./5 BR Cal. methodique des Reptiles d. Mus. d'bistoire naturelle,” Livr: 1, p. 85. Æ, 26." Et Spørgsmaalstegn efter Låbenummeret i denne Liste be- eks de af Prindsen af Wied anførte Arter, om hvis Selvstændighed der 152 Til disse 81 Arter maae endnu føjes 3 her i denne Afhand= ling beskrevne Padder, nemlig Gomphobates Kråyeri fra Provindsen Bahia og Cystignathus discolor samt Leiuperus verrucosus, hvilke sidste 2 rigtignok ere indsamlede i Minas, men i den paa den åstlige Side af Serra do Espinhaco liggende, med Urskor dækkede Deel af denne Provinds, og som derfor rigtigst hen= regnes til Kystlandets Fauna+). ÅR Selv om det senere skulde vise sig, at adskillige af disse Arter (og deriblandt navnlig de med et Spørgsmaalstegn betegnede) atter maae udgaae, bliver altsaa Antallet af. de Padde- og Ogle-Arter, som forekomme i den lange Kyststrækning fra Rio til Bahia, dog endnu stedse betydeligt stårre end det, der efter Reinhardts Ind- samlinger at dåmme, findes i de af ham bereiste indre Campo. Det kan nu vel heller ikke overraske, om det er saa; thi tætte, fugtige” og hede Urskove synes at maatte byde heldigere Betingelser for en rig! Udvikling af de ovennævnte Dyreklasser end de tårre, aabne, håitliggende og derfor mindre varme. Cam- pos. Imidlertid maa det ved en slig Sammenligning ikke lades af Sigte, at Reinhardt ikke har bereist de indre Camposegné i længere Nord paa end omtrent til den 48de Grad S. B., 98 altsaa den ovenfor sammenstillede Kystfauna er indsamlet fra en næsten 5 Bredegrader længere Strækning, hvis Endepnnkter. syne hvert at besidde Arter, der ikke udbrede sig over det hele Om raade. Tager man dette i Betragtning, taber Forskjellen a. tvende Listers Stårrelse endeel af sin Betydning, 98 Campos> faunaen bliver da ikke saa meget fattigere end det med Urskor i bevoxede Kysillands, som det ved første Blik kan synes. = e forblevet kan være mere eller mindre Tvivl, og som synes at vær uændsede af de nyere Forfattere. j £) Det er muligt, at der kunde gives et lille yderligere Tillæg til den gør. staaende Liste af den, der havde Adgang til Originalexemplarernt af Spix i hans store Reiseværk optagne Padder; men sele 55 i e £ mTerS Ul nogen sikker Erkjendelse med Hensyn til de af ham opsti vi have derfor maattet opgive her at tage Hensyn til dem. har bans i det Hele taget mangelfulde Beskrivelser og maa Br. bildninger at holde sig til, er det i Reglen ikke muligt at kones 5 llede Arter; & 153 Hvad der især falder i Oinene, naar man overskuer Listen paa de i Camposegnene fundne Padder og Ogler, er den Over- vægt, som de fårste have over de sidste; thi medens den tæller 21 Paddearter, er Oglernes Antal kun 415; anderledes stiller For— holdet sig imidlertid, aar man seer hen til Slægternes Antal indenfor hver af disse Afdelinger, idet de 241 Padder kun for- dele sig i 12 Slægter, hvorimod de betydelig mindre talrige Ogler repræsentere ikke færre end 43 Slægter. Paddernes Over- vægt over -Oglerne i de her omhandlede Egne viser sig imid- lertid ikke blot i det stårre Antal Arter, men ogsaa i den mere fremtrædende Rolle, de spille. Selv om heller ikke de fårst- nævnte allid sees i særdeles stort Individantal, hårer man dog ialfald om Aftenen og Natten deres Stemmer lyde fra alle Hjørner og Kanter og faaer derved Beviset for, at de ere tilstede i stor Mængde, om det endog koster Måie nok at finde dem. Af Oglerne er der derimod mange, navnlig de smaa Scincoider og Chalcidiner, den lille Leiosaurus og Enyalius bilineatus, der ikke ved nøgen særlig skjult Levemaade kunne skjule sig for lagt- tagelsen, men som det dog kun saa sjeldent lykkes at faae fat paa, at man næsten maa antage, at de kun repræsenteres af et temmelig indskræket Individantal. Andre Øgler, saasom ÅAm- phisbænerne, leve saa skjulte, at man, hvor almindelige de end ere, dog næsten aldrig faaer Oie paa dem, med mindre man efter sporer dem i deres særegne underjordiske Opholdssteder. Den hyppigste Ogle i den her omhandlede Localfauna er uden Sammenligning Tropidurus torguatus, som man ikke blot. finder i Mængde i den frie Natur. fjernt fra Menneskenes Boliger, men ogsaa, og .maaskee nok saa hyppigt, ved disse, hvor de i stort Antal krybe om paa Husenes solbeskinnede Ydermure og paa de forskjellige Slags Hegn, hvormed Haverne og Gaardene ere indheznede. Ogsaa Ameiva vulgaris er meget almindelig og tildeels paa de samme Steder; medens derimod den store Tiu (Salvator teguizin) sjeldent viser sig ganske nær ved Husene og de beboede Steder, skjøndt den dog er almindelig nok saavel ved Kalkklipperne og de dem omgivende Skove, som i Cam- pos'ernes tætte Buskværk, de saakaldte Cerrados. — Endelig ogsaa Alligatoren, Brasilianernes Jacaré, meget "talrig (dog m i Smaasåerne og de stillestaaende Vande end i Floderne), men da den er sky og forsigtig, er det sjeldent, at man faaer mere end et Glimt af den at see. Man vil maaskee undre sig over i "Listen ganske at savne 3 Former, som man er vant til ellers at ansee for uadskillelige fra det tropiske Amerika, ja den ene en fra Troperne overhovedet, nemlig de ægte Leguaner, Anolis'emt og Geckoerne. Imidlertid er der neppe megen Grund til at ver at de ved fortsatte Efterforskninger skulle findes, ialfald neppe den fårstnævnte, thi R. har under et fleeraarigt Ophold ikke | ikke selv truffet den, men har heller ikke hos Beboerne kun erholde nogen Oplysning om den, og dog synes det ikke meget | rimeligt, at en saa stor og ejendommelig Form skulde være undgaaet Befolkningens Opmærksomhed, huls den virkelig forekom. | samme Betragtning kan rigtignok ikke gjøéres gjældende før Ane lis'ernes og Geckøernes Vedkommende, men med Hensyn i. sidste maa det dog fremhæves, at disse Ogler paa Grund af deres hyppige Ophold: inden i Husene ellers i Reglen ere nogle af dem som den Reisende hurtigt bemærker og lettest kan forskaffe sig En Grund til at disse Former virkelig ganske kunde ma! turde maaskee såges i Klimåtets Beskaffenhed. De Camposstrek | ninger, hvorom Talen er, ligge nemlig omtrent 2000 Fod over Hed skjåndt Aarets Middelvarme er henved 16? R., synker dog Tem | peraturen i de tre koldeste Maaneder bets om Natten | undertiden ned til faae Grader over Frysepunktet, og selv ii frost er pletviis ikke saa ganske sjelden. Det synes rimeligt, E. de næsten udelukkende for de hedeste tropiske Egne bestemt? Ogler, som for Ex. Leguanerne og Anolis'erne, ikke ville kunne udholde et Klima, hvor selv den store Tid, som jo dog spået udbreder sig langt ud over Tropernes Grændser, aldeles skjuler sig i den koldeste Tid; og man bestyrkes i denne Antagelse» me betyde man betænker, at idetmindste Leguanen forekommer i de 155 lavere liggende Camposegne et Par Grader nordligere paa Grænd- serne af Provindserne Minas-Geraes, Bahia og Pernambuco, hvor Spix og Martius. have truffet. den ved Porto Salgado og derfra fremdeles nord- og åstpaa i den af dem bereiste Deel af San Franciscodalen. Af de 15 Øgler, som Listen anfører, er der kun 2, der ikke tidligere vare bekjendte, nemlig Heterodactylus Lundii og Perodac- . tylus modestus, og disse, af hvilke den sidste tillige er Typus for en ny Slægt, maae altsaa idetmindste for Tiden ansees for eiendommelige for Indlandets Campos ; en tredie, Polychrus anomalus, var tidligere kun angivet at være ,fra Brasilienf i Almindelighed og vides ialfald ikke at være fundet i Kystlandet; men alle de åvrige ere Arter, som ogsaa forekomme der og tildeels endog have en endnu meget betyde- ligere Udbredning, og Oglefaunaen i de paagjældende Campos kan saaledes ikke siges at have noget særligt Præg, men maa betragtes som en forarmet Gjentagelse af Kystlandets. Med stårre Ret kan Paddefaunaen efter de foreliggende Er- faringer siges at have noget Eiendommeligt. Vel bærer den i de stårre Træk, som det da ogsaa var at vente, samme Præg som Kystlandels; og vel ere en heel Deel af Arterne fælles for begge Regioner; men de nye Arter, som vi beskrive fra Camposegnene, udgjåre dog omtrent Halvdelen (10) af det hele Antal, og ingen af disse er hidtil funden ogsaa i den med Urskov bevoxede Deel af Minas, som R. har bereist, ligesaalidt som de tvende nye År- ter, hvilke Listen indeholder fra disse sidstnævnte Egne, ere gjen- fundne i Camposegnene. Flere af Kystfaunaens meest udmær- kede Slægter saasom Pipa, Brachyccphalus, Crossodactylus og n. a. synes ganske at savnes, men istedenfor disse optræde tre eien- dommelige Slægter Odontophrinus; Tarsopterus og Hylella, og en fjerde ny Slægt, Gomphobates, viser sig ialfald kun med en sær- egen Art ogsaa i Kystregionen, og det paa en Localitet (Cachoeira i-Pr, Bahia), hvor der allerede synes at finde en Overgang mellem Campos- og Urskovsvegetationen Sted. A. Padder (Batrachia). Bufo marinus (Lin.). (Bufo Agua Daud.) Vort Materiale af denne vidtudbredte Art har bestaaet 15 Exemplarer, hvoraf 9 af forskjellig Alder og Stårrelser indsamlede af Reinhardt i Omegnen af Lagoa Santa og paa for= skjellige andre Steder i de indre Camposegne, 4 fra Rio Janetr! ; er meddeelt Universitets-Museet af Pariser-Museet, 3 af forskjellig Alder ere tagne ved Maruim af Hygom og 2 ere fra Antillenne Af de brasilianske er det største 5” 41'" langtfra Snudespi É til Gattet, af de vestindiske det største 47 9'” langt. Ved at sammenholde disse 45 Exemplarer med hinanden, er det ikke undgaaet 0S, at de afvige i enkelte ikke uvigtige Forhold og navnlig i Henseende til Hovedets charakteristiske Kamme. = Navnligen afvige'de af Reinhardt i Provindsen Minas indsamlede Exemplarer i denne Henseende fra de af Hygom | Provindsen Sergipe samlede, hvorimod disse, mærkeligt nok; stemme med de vestindiske, uagtet den store geogr: ie, Afstand; det ovenfor omtalte Exemplar fra Rio synes derimod at staae midt imellem begge. Hos de vestindiske og maruimse Individer ere Orbitalkammene parallele, forsaavidt deres 5 Krumning tillader dem det, og Mellemrummet mellem ff (Panden) er meget bredt, meest rigtignok jo ældre de er?é, z Hovedet med Alderen bliver forholdsviis ikke saa lidt rente | hos denne Art; Rostralkammene, som fra Orbitatkammere ned mod Snudespidsen, ere længere og skarpere udprægede, "É den Vinkel, som de danne med Orbitalkammene; skarp! net stemt uddannet; i Forbindelse dermed staaer det, 2! save spidsen er. aldeles iddret afskaaren, og at Næseborenes Af stand fra Oiriene er stårre end hos Exemplarerne fra Minas» 157 disse convergere Orbitalkammene i Reglen tydeligt fortil, og Mellemrummet mellem dem er hos ligestore Individer betydeligt smallere; Rostralkammene ere kortere og mindre skarpt ud- prægede, hos enkelte yngre Individer næsten utydelige, og den Vinkel, som de danne med Orbitalkammene er stårre og mindre skarpt udtrykt, ja hos enkelte danne Rostralkammene næsten en ligefrem Fortsættelse af Orbitalkammene. (Hos yngre Individer ere Hovedets Kamme idet hele mindre tydelige). Snudespidsen er mindre lodret afskaaren, og Næseborene ligge nærmere ved Oinene. Der er imidlertid neppe Grund til i disse Forskjellig- "heder at see en specifisk Differents; det er vistnok væsenligen kun en lokal. . Il Henseende til Vorteudviklingen varierer denne Art ogsaa endeel. Et ungt Individ er saaledes næsten tornet, medens nogle af de ældre tvertimod have store glatte eller någne Pletter paa Ryggen. Medens nogle ere aldeles eensformigt lyst oliven- brune eller olivengraae, kunne andre fremvise en mere eller mindre tydelig Marmorering, deels paa Siderne og Lemmerne, deels endog paa Ryggen i Skikkelse af store mårkebrune Pletter). Ceratophrys Bøjei Wied. Vi benytte Leiligheden til al omtale denne Art, der er saa træffende beskreven i ,,Erpétologie généraleY, kun for at sup- plere denne Beskrivelse i enkelte Punkter. De tre Fingre -ere omirent lige lange, men den tredie rager ud over dem med sine lo sidste Led; der findes 3 tydeligt adskildte store Haandrods- knuder og en Deel stårre og mindre Knuder, spredte under Mellemhaanden ; foruden et Par Smaaknuder er der 4 større 7) Capt. Hygom har ogsaa hjembragt fra Maruim en lille Tudseunge, der kun er 11mm lang fra Snudespidsen til Bagenden; hvis det er Ungen af Bufo marinus, har denne i en meget ung Alder et langt livligere Livrée end senere. Farven er nemlig graa med afslikkende sort Marmorering og med skinnende gule Smaapletter i det Sorte igjen. Til Kammene paa Hovedet sees der endnu intet Spor. z 158 Ledknude under .fårste. og anden,,2 "under; itredie, og; 4 under fjerde Finger, samt langs. med.begge; Sider; afsalle, Fin; der ere nøget opsvulmede, i Spidsen ,;— en. Indfatning. af r: fine Gryn. Bagfédderne ere forholdsviis.meget smaa; fe er kortere end tredie Den. ydre Fødrødsknude 'er;, jtemme skarp. og fladtrykt; ;den imdre. derimod træder: — navnlig ene af de 2. foreliggende Exemplarer — næsten ikke frem den åvrige Beklædning af fine Korn. paa hele Fodbladets side; under Tæerne. findes det sædvanlige Antal af rundes Ledknuder, men afvexlendé med endnu mindre Smaaknu paa hver Side. af.Tarsen er der en fremtrædende Række Vorter, som derpaa låber udenom Fodrodsknuden og. sig langs med begge Sider af alle Tæerne. ) Paa de 2 foreliggende Exemplarer fra: Minas, tagne in af Byerne Lagoa Santa og Sete Lagoas, er Bugen uden Ål! ning eller næsten. uden en saadan, Struben sort; påa 2 andre; Dr. Lund i. sin Tid har indsendt til. det Kongelige Mu Morro Queimado i Prov, Rio de Janeiro, ere Bugen og» sort marmorerede. Da der endnu ikke, saavidt vides, haves Beskrivelse af det levende Dyrs Farve, tilfåie vi her en Den langstrakte, af en ophåiet Hudfold begrændsede lyser som indtager den midterste! Deel af ”Rygfladen , har 8! og de graa Leverfarve,. snart er den mere… guulgraa; Tegninger, som sædvanligen findes i dette Rygfeldt, kunne tiden være næsten ganske udviskede… Pletten paa Hovedet I samme Farve Cinene er dyb og reen tjærebruun, og den å Den dvrige. mårke Bræmme, som indfatter Rygfeldtet. Rygfladen er rådbruun med mørkebrune Marmoreringer; rådliggraa med….Undtagelse af Struben, som i Almindelig sortegraa. Je: puster forbliver Naar man tager fat paa det levende Dyr, strax op til. en næsten, kugleformig Skikkelse og meget længe i denne Tilstand. LA "de -Den saameget større Ceratophrys cornuta (Lin.) har f 159 af Forfatterne oftere iagttaget levende i de store Skovstrækninger mellem Floderne Rio-Doce, Rio da Casca og Rio Matipé. Den synes at være et usædvanlig mødigt lille Dyr; en slig Hornfrå, som Reinhardt en Dag traf paa sin-Vei, gjorde ikke mindste Forsåg paa at flygte, men opspilede sit umaadelige Gab og beed sig fast i den fremstrakte Ståvlespids med en saadan Haard- nakkethed, at den lod sig låfte i Veiret, bestandig holdende fast ved Ståvlen. - Selv efter at være rystet lås og falden til Jorden var den ikke bange for atter og atter at gjentage det samme Experiment. 1 de indre Camposegne har Reinhardt aldrig truffet den levende, og det er ham heller ikke bekjendt, at det skulde være lykkedes Andre at finde den der; men den maa dog idet- mindste være forekommet der i tidligere Tider; thi Levninger af den ere hyppige i Hulerne i de derværende Kalkklipper. Det er denne Art, der omtales under Navn af en »kjæmpemæssig Lovfro£ i Dr. Lunds Arbeider over Brasiliens uddåde Dyre- verden”), og for faa Aar siden har ogsaa Dr, Giuther i en Afhandling om Kjånsforskjel i. Skelettet hos visse Padder og Fiske omtalt Forekomsten af- Padde-Knogler i de ovennævnte Huler, hwilke han med fuld Ret har henfårt til denne Art), Odontophrynus cultripes Rhdt. & Lik. (Tab. III fig. 1.) Ifølge Duméril og Bibross System vilde denne aldeles tudseagtige Padde fane Plads blandt de egentlige Fråer (Rani- formes) og nærmest ved Pelobates ; thi den har Tænder paa Overkjæben og paa Ganen, en kun svagt indskaaren Tunge, en skjult Trommehud, frie Fingre og en stor, haard og skarp Hæl- knude ligesom denne Slægt. Formen er overordenlig plump og aldeles tudseagtig; aller- SR) Meieleter adel Udbytte de i 1844 undersågie Knoglehuler have af- givet &c. i d. Kgl. Danske Vidensk. Selskabs naturvid. og mathem, Afh. 12te Deel, S. 85. ) =) Ann. & Mag. of Nat. Hist. vol. lil, Third Series, p: 177. 160 meest ligne de maaskee Ceratophryderne i HH, wil formen. Fremfor alt maa det udhæves, at Dyrets midterste D er overmaade høi, og at fra denne høie og flade, men ikke brede Ryg skraaner det stærkt ned mod den butte Snude, mod Gattet og mod Bugen. Hovedet er meget bredt; n dets Brede mellem begge Mundvigene, som ligge bagved ( tens bageste Deel, er denne kun lidt stårre end dets stå og kun lidt mindre end den halve Afstand fra Næseb Gattet. Rostralkanterne ere afrundede, Oinene ikke meget | springende, Snudespidsen bred, høi og lodret afskaaren 0 dets Sider meget håie og afrundede; Næseborenes indb; —stand er lig med deres Afstand fra Oiespalten, men bet; mindre end deres Afstand fra Læberanden. Oinene ere vanlig Størrelse, Panden noget huul og Tungen aflang, I viis smal, fri i sin bagre Halvdeel og tydeligt, om end ikk . indskaaren bagtil. To langagtige, i Midten ikke sammens ”Tandgrupper ere stillede paa Ganen mellem de indre Næsé saaledes at de convergere lidt — paa det mindre af de Horetrompe Aabninger ere mindre end Næsehulernes. En stor Spal' liggende Exemplarer noget stærkere — bagtil. ligger langs med Underkjæbegrenenes bagre Halvdeel, fører ( Hannen?) fra hver Side ind i Strubeposen. Huden er ligesom hos Tudserne overalt fuld af ster mindre Vorter; meest glatte ere forholdsviis' Lemm iD. Bugsiden ere Vorterne i det hele mindre, mere rundå8" mere eensartede i Henseende til Form og Størrelse end Ryggen. Blandt dennes udmærke sig 6, tre paa, hver Si synes at svare til Tudsernes Parotider. De 2 stårre Stykke bagved Oinene paa Ryggen, men dog ved mellem den egenlige Rygflade og Legemets skraanend deres Længde, indbyrdes Afstand og Afstand fra Oim omtrent være lige' store, Deres Forende ligger i Linie med lidt foran det Punkt, hvor Forlemmernes Bagrand SE Kroppen; " Former er nogenlunde oval, men idvrigt 161 en Deel Variation. Foran. dette egenlige Parotidepar findes paa hver Side 2 mindre, stillede under en ret Vinkel mod hinanden, den ene horizontalt, den anden vertikalt. Forlemmerne ere korte og tykke, Fingrene ligeledes korte og tykke, lidt opsvulmede og forhærdede i Enderne ligesom hos Tudserne og aldeles frie; den tredie Finger er et Stykke længere end de andre 3, som ere omtrent lige lange. Under Tommelen findes en stårre aflang Knude og ligeoverfor den, under den Deel af Haandroden, som svarer til de 2 ydre Fingre, en mindre tydelig Doppeltknude. Antallet af mindre Knuder under de en- kelte Mellemhaandsbeen og Fingre er 3 under fårste og anden, 5 under tredie og 4 under fjerde, men desuden findes der enkelte paa Huden mellem Mellemhaandsknoglerne. Ogsaa Bagbenene ere korte og plumpt byggede, med kort fyldigt Skinnebeen og kort bred Tarse; Skinnebenet er paa den udvendige Side forsynet med en stor, temmelig skarpt begrændset Kiertelknude. Tæerne tiltage jevnt i Længde fra den fårste til den fjerde; den femte er igjen lidt kortere end den tredie. Der er en lille Bindehud mellem Tæerne og fremspringende runde Knuder paa disses Underside; ovenfor Udspringet af Indertaaen er der anbragt en lang, skarp, hornagtig Knude af samme Stårrelse og af lignende Form som hos Pelobaterne. Fra denne Hornknude og op imod den egenlige Hæl lader en svag, bugtet, afrundet Hudliste sig med Lethed forfålge. Ogsaa i Henseende til Farvefordelingen minder denne Form paafaldende om Tudserne. Paa en graalig Bund er der striet en" Deel sorte eller mårkebrune, tildeels sammenlåbende Pletter, som deels omkrandse og udhæve de stårre Vorter, f. Ex. Parotiderne, deels slutte sig til og udhæve visse lysere Bælter. Af slige lysere, hvidlige Bælter findes et paa lvers mellem Oinene, et langs ned med hver Side af Kroppen og et langs ned ad Bag- Tyggen mod Gattet samt flere mindre, som låbe ned mod Over- læbens. Rand. Bugsidens Tegning bestaaer blot i Modsætningen mellem den graalige Grund og .de hvide, runde, perleagtige Vorter. Undersiden af Hovedet er paa det stårre Exemplar dog næsten 11 162 eensfarvet mårk. Det levende Dyr er tildeels prydet smukke Farver, som forsvinde ved Spiritusens Indvirkning. sidens Grundfarve er nemlig levende blaagraa; Striben Bagryggen, Længdebaandet paa hver Side, Tverbaandet " Ginene og endelig de stribeformige Pletter paa Overkjæben have ålle en smuk rosenråd Farve, medens Parotiderne og telknuden paa Skinnebenenes udvendige Side ere" brunlig: kantede med Graasort, Undersiden er ogsaa i Live hvide Vorter. Den runde Pupil er sort, Iris har en Broncefarve. sige Reinhardt har taget de 2 foreliggende Exeikplsl ved buril, en Landeiendom ikke langt fra Lagoa Santa, 08 boléiro grande, en lille Flække beliggende en 12 for nysnævnte By. Af det stårre Exemplar meddeles fålgende Udmaalinge Læiigden af Kroppen og Hovedet tilsammen 56"" rss — - "de udstrakte Baglemmer . 2... 6. i — eh elekodend, sk sats se, ya — - Tarsen samt Hælknuden . .. - sgl: Slægtscharakteren kan affattes saaledes: Ødontophrynus. Habitus Bufonis vel Ceratophrydisy & altissimum; caput latum , rictus oris permagnus; membra | posteriora corpus æquantia; cutis verrucosa. ParbiittsklkeR in mazillu superiore, non in palato. Lingua ovalis, P et parum incisa. Membrana tympani oblecta. år liberi, posteriores semipalmati. Os cuneiforme primum in magnum durum compressum ut in Pelobate productum. Af Cystignathus-Slægten kjende vi 5 Arter fra de Gjenstand ke Brasilien, hvis herpetologiske Fauna her er dersågelse; de 3 af disse håre til dem, hvis Ga 2 tydelige Buer eller Vinkler (,en arcs brisés); d C. hylodes og C. discolor nob., have derimod 2 vast 163 buede eller knækkede Tandgrupper; hos dem alle er Trommehinden tydelig, men kun hos en af dem (C. ocellatus) findes en Hud- bræmme langs med Bagtæerne. De 3 af disse Arter ere allerede optagne i ,Erpétologie générale”; de 2 andre ansee vi for nye. 1. Cystignathus ocellatus (Lin.). (Rana pachypus Wied.). De Forhold, som udmærke denne Art, ere: mm -— det lange, smalle og spidse Hoved, som den kun har til- fælles med den fålgende blandt de os bekjendte Arter. US Rud Tungens dertil svarende langstrakte Form, 3) At hver enkelt af Ganens Tandgrupper danner en regel- mæssig ligebenet Vinkel, hvis Toppunkt vender fortil, men at de dog begge ere stillede i en og samme Tverlinie AR de indre Næsebor, 4) De 8 ophåiede Valke med mellemliggende Fordybninger, hvis Midtlinier igjen. (navnlig hos de Yngre) optages af en eller flere Rækker af smaa Korn, som låbe langs ned ad Ryggen fra Nakken til Bagenden. De skulle imidlertid, ifålge »Erpétologie générale£, mangle hos meget store Individer. Gr kd At Bagtæerne ere udstyrede med et Rudiment af en Binde- hud og med en meget Neslks just ikke saa ganske smal Randbræmme. S Åt Forlemmerne hos Hannen (Rana pachypus Spix) have en ganske enorm Tykkelse, og at Tommelen er udstyret med 2 Hornknuder paa sin indre Rand, en mindre ved Haand- roden og en stårre ved Siden af Ledknuden. Desuden kan udhæves, at der findes en mere eller mindre tydelig Hudrand langs med Tarsens indvendige Side; at der findes de sædvanlige Ledknuder under Tæer og Fingre, men ingen Smaa- knuder mellem disse; at Bagfåddernes Bagside og Skinnebenets. dyre Flade derimod ere tyndt besaaede med smaa ophåiede Punk ter; at den indre Fodrodsknude er lille og den ydre aldeles utyde— lig. Den tredie Taa naaer i det mindste til Midten af fjerde Taaes ii" 164 HE SEE LEN SR BY SÆR trediesidste Led, og femte er vel kortere end tredie; men sl dog endnu lidt ind paa det nysnævnte Led af denne. E: Rhdt. har hjembragt en stårre Suite af Exemplarer af for skjelligt Kjén og Alder fra forskjellige Localiteter i de af hm ERE SNE SST ESBERN bereiste Camposegne; Museerne besidde desuden Explr. fra Rio og fra Bahia og Cachoeiro (ved Kråyer). É 2. SK cnstke typhonius (Daud). HR (Rana sibilatriv Wied; Cystignathus fuscus (Schn.) Ginth. Cal) Af denne Art har Reinhardt samlet 4 Exemplarer i Pro Minas; de ere-alle mindre end vor mindste C. ocellatus, hi ken Art de forresten staae meget nær, naar undtlages, ad savne Hudbræmmen om Bagtæerne, Dertil kommer, at Sr den, især bos Hannen, springer stærkere frem foran Mund spalten end hos C. ocellatus, og at Overlæben ved en, navnlig fr Hannen af denne Art særdeles charakteristisk, tydelig 08 haard Kant, der låber hele Snuden rundt fra Snudespidsen til Trom= mehuden, ja endogsaa kan forfålges hen under denne tige il Skulderen, er adskilt fra Hovedets egenlige Sideflader. (Ca den ene af de foreliggende Hunner savnes denne Kani midler lid næsten ganske, og Snudespidsen springer langt mindre frem - Hos 2 af de foreliggende Individer (Hannerne) findes der en lille”) Strubespalte paa hver Side, tætindenfor den bageste Deel af Under kjæben, nærmest Kjæbeleddet, og den tilsvarende (udvendig sod) Deel af Strubehuden er foldet og uvidelig. Tungen og Ganetændertt forholde sig i det væsentlige ganske som hos C. ocellatuss i: findes ogsaa her et lignende System af ophåiede Længdevalke rå ad Ryggen og mellem dem smaa Vorterækker; ogsaa er begge år ters Habitus aldeles overeensstemmende. Endnu kan dog Gl at Fodrøds= og navnligen Haandrodsknuderne ere tydelige? viklede, og at der findes tydelige Smaaknuder under Er : E korets . den rs générale” skulde man slutte, al e vare meget stå i 165 haanden og Mellemfoden, samt at femte Taa kun naaer til tredie- sidste Led (anden Ledknude) af fjerde, tredie derimod til midt paa samme Led. — Han og Hun frembyde, efter de foreliggende Ex- emplarer at domme, ingen Forskjel i Forlemmernes og Tommel- fingrens Bygning, og navnlig findes der ikke hos Hannerne saa- danne hornagtige Udvæxter som hos den foregaaende og efter- folgende Art; men muligviis ere de foreliggende Individer kun Unger, og det er derfor vel muligt, at denne Forskjel ikke er constant. I Henseende til Farvetegningen er der ikke megen Forskjel mellem denne Art og den plettede Varietet af den fore= gaaende; ifålge ,,Erpétologie généråle£ skal den plettede Tegning iåvrigt heller ikke være constant hos C. typhonius. Grundfarven er graalig, men falder undertiden i det rådlige; Længdevalkerne kunne være hvidlige eller "rådlige; en hvid Linie kan forfålges paa Bagsiden af Laarene i den derværende Marmorering, hvilken Linie derimod ikke findes hos C. ocellatus. Hos Hannerne er der et sortagtigt Bælte paa Undersiden af Hovedet, parallelt med Læberanden. Marmoreringen paa Benene er kraftigere end hos C. ocellatus. Det stårste Exemplar maaler: Længde af Hoved og Krop 44mm eller 1” 61". — B- Bagbenene , . .727m — 2" 9". om NEO. DEN 47 Al, Det er vistnok med Urette, at Rana sibilatriv Wied saavel i …Erpétol, généraleY som af Giinther henføres til C. ocellatus istedenfor til C. typhonius. 3. Cystignathus labyrinthicus (Spix). Af denne store, plumptbyggede Art har Rhdt. fra Lagoa Santa hjembragt 3 Exemplarer (2 Hanner og en Hun). Et fjerde Exem- plar, en Hun, har Professor Kråyer fanget i Omegnen afBahia og hjembfagt til det Kgl. naturhistoriske Museum Hvad der især udmærker denne Art er det store, brede og flade Hoved, der 166 er næsten ligesaa bredt, som det er langt, og hvis Sider — de Dele af det, som ligge nedenfor Oinene og de svage R kanter — derfor ere overmaade skraae, Den hele Len Legemsbygning er særdeles kraftig og plump; Bagtæerne "ethvert Spor til Randbræmme. Hos de 2 Exemplarer er tændernes Stilling omtrent som hos C. ocellatus, men m Forskjel, at det ydre Vinkelbeen altid er kortere end det indtt som naaer lidt længere bagtil, saa at Tandgrupperne derved en noget skjær Stilling mod hinanden, medens de hos latus ligge i en og samme lige Tverlinie; men hos det Explr. danne de kun 2 langstrakte, bagtil convergerend hvis ydre Endepunkter ligeledes ligge længere fortil indre, Det sidste Forhold vilde svare til det i »Erp généralef som Artsmærke — men kun efter et enkelt Ex — angivne. Fremdeles kan anfåres, at der ligesom hos latus er Spor til en Hudkant langs med Tarsen; at den ind Fodrodsknude er utydelig; at Tungen er meget stor og bred; at der låber en ophåiet glandulås Hudfold fra Oiespalten ned Eg Skulderen ovenover og bagom Trommehuden; at Ryggen er nog | knudret og vortet, men kun forsynet med 2 ophåiede Valkes 8 låbe langs med Grændsen mellem Kroppens Ryg og Sider fra bie af og forsvinde i Nærheden af Baglemmernes Udspring. Pas ye: pens Sider findes, navnligen fortil, en Deel overmaade stor?" flade Kjertelknuder. Tommelfingeren er hos Hannen kun styret med een kegledannet Udvæxt, som svarer til den ” de 2, der findes hos €. ocellatus ; tredie og femte Taa ere Eg viis kortere end hos C. ocellatus, og den tredie, som ng 2 længste, naaer kun ubetydeligt ud over den anden Ledknude P fjerde Taa; der findes ikke Spor til andre Knuder eller vær end de sædvanlige Ledknuder og en Knude under hvert Mell haandsbeen, men. selv disse ere ikke engang altid tydelige Farven er i Spiritus: paa Ryggen lysere eller mårkere ladebruun ; Siderne, Bagsiden af Laarene og hele Undersiden Kroppen øg Lemmerne ere derimod marmorerede af lyst (gu0l” 167 agtigt) og mårkt (bruunviolet); der gaaer en hvid Stribe fra hver Mundvig til Skulderen, og paa Overlæben findes: vexlende mårkere og lysere Pletter, som kunne være mere eller mindre tyde- lige. I Live har den mellem de to glandulåse Længdevalke liggende Deel af Ryggen en noget smudsig grøn Farve; Valkene selv ere grånliggraae og Kropsiderne graaagtige. Den udadven- dende Side (Rygsiden) af Lemmerne er graagron,- den indad og fortilvendende guulagtig, den bagtilvendende stærkt straaguul og sort marmoreret, med Undtagelse af Laarenes Bagside, hvor de sørte Marmoreringer staae paa en levende zinnoberråd eller blod- råd Bund, ligesom ogsaa i Axelhulen, i Lysken og omkring Gattet. Udmaalingen af det ene Exemplar (en Hun): Længde af Hoved og Krop 150"= eller 5" 9". Hovedelts Brede. stuk im 1 2 AS Længde af Bagbenene. . . 2207» — 8” 5'”. — … …….— ”Bagfoden . +. 40 1504 84 Det brasilianske Navn for denne Art er Gia. Vi antage det for sandsynligt, skjåndt ikke aldeles vist, at det er Spix's Rana labyrinthica. Derimod er det utvivlsomt den, som i ,Erpétol. généralef og i Castelnaus Reise 7) fårer dette Navn. I sit Catalog over British Museums Batrachier (p. 31) har "Giinther henfårt denne Art til Slægten Pleurodema, hvis Typ er P. Bibroni Tschudi (Cystignathus Bibroni D. B.). Vi kunne ikke billige denne Sammenstilling af to saa yderst forskjellige Former , der formodentlig væsentlig skal ståttes paa det stærkt udviklede Hudkjertelparti paa Siderne af C. labyrinthicus; men dette danner ikke en enkelt, skarpt begrændset Kjertelknude som hos Pleurodema Bibroni. Dertil kommer, at Trommehuden hos Pleurodemerne er utydelig, medens den hos C. labyrinthicus er ligesaa tydelig som hos de typiske Cystignather. Hvordan man end vil fordele Indholdet af den maaskee noget for omfat- Eee nl ENS IKRRLAR keg 16. 168 "tende Cystignathus-Slægt, saaledes som denne træder op i pétologie générale%, kunne vi dog ikke antage, at C. labyrinthi med nogen Grund kan sondres generisk fra C. ocellatus, nius og andre typiske sydamerikanske Former”), 4. Cystignathus hylodes Rhdt. & Ltk. To smaa Cystignather, rimeligviis Unger, medbragte fr Maruim af Hygom, repræsentere denne nye Art, der hverk det lange og spidse eller det brede og flade Hoved, som udn de foregaaende Arter; Hovedet er kort, but, smalt og håit me steille Sider, og dets Physionomie saaledes heelt forskjelligt hines. Dens Legemsform er jåvrigt smækker, og Ganetæn anbragte paa lignende Maade som hos C. ocellatus, naar tages, at Tandgrupperne ere trekantede og ikke vinkelbåiede an Tungen er lille, oval, lidt indkneben foran Midten og lidt ud skaaren bagtil. Bagfoden er ogsaa her forsynet med en lille Hudkant langs med Tarsen, med 2 tydelige Fodsrodsknuder stårre og en mindre, og med et Spor,af Bindehud mellem lange og fine Tæer; derimod mangler Hudbræmmen langs ge Tæerne, og ophåiede Rygvalke savnes ligeledes; femte Taa naaer ind paa 'fjerdes trediesidste Led, og tredie næsten lige til sam næstsidste Led. Af Knuder findes kun de sædvanlige Had rodsknuder og Ledknuder. Tydeligt udprægede Smaayortet spredte over Lemmerne (især Baglemmerne) og Bagkroppen 5 tydeligt udprægede ere de paa andre Steder af Kroppen =) Ensaadan Sønderdeling erforsågtaf Girard i Proceedings of the Arad of natural sciences of Philadelphia, Octbr. 1853 p. 420. Leptodactylus Fitz. og Cystignathus Wølr., som omfatte er ske Arter med Udelukkelse af Pleurodemerne, svare til vore ubÅ per indenfor Cystignathus Slægten, men forat kunne benytte eg gruppernes Form som Slægtscharakteer, maatte man have Vi denne ingen Forandring undergaaer med Alderen. 7%) Det forekommer os ikke urimeligt, at de, hvis de foreligger plarer ere Unger, med Tiden kunde antage den samme knække som høs C, ocellatus. = 169 mere igjen paa Siderne, hvor de danne en Antydning til en Valk paa Grændsen af Ryggen. Ryggen er mårkebruun; 3 Rækker af mårkere, mere eller mindre tydelige Pletter, der dog langtfra have saa skarp en Form eller saa bestemt en Begrændsning som hos C. ocellatus og typhonius, kunne forfålges langs ned ad Ryggen og Siderne, og en stor mårk Plet findes paa Issen mellem og bagved Oinene. Mårke Tverbaand pryde Lemmerne, og fra den forholdsviis lyse Snude låbe smalle lyse Striber ned mod Randen af Overlæben, medens den" bruunlige Underlæbe er udhævet af en Krands af hvide Pletter ligesom hos andre Arter; Bugsiden er temmelig mårkt spettet, især er Undersiden af Ho- vedet temmelig mårk. Udmaalingen af et af Exemplarerne gav til Resultat: Længde af Krop og Hoved 25r". — "- Bagbenene.…. . 40". —: " = Bagfoden alene 19mm, 5. Cystignathus discolor Rhdt. & Lkt. Denne lille Art, hvoraf der foreligger 4 Exemplarer, samlede i Provindsen Minas Geraes i Nærheden af Byen Juiz de Fora, har en bred og flad Ryg og et bredt, fladt og but Hoved. Huden er glat, naar undtages Kroppens Sider, hvor de langagtige Vorter vise en vis Tilbåielighed til at ordne sig i Længderækker; for- uden at Laarenes Bagside som sædvanlig er granuleret, er det samme Tilfældet med en Deel af Bugen og med Kroppens Sider under og mellem de får omtalte Vorter. Fra Oiet til Skulderen kan der forfålges en Hudfold, som låber ovenover Oret ligesom hos andre Arter, De 2 smaa ovale Tandgrupper ere stillede i en og samme Tyerlinie, søm omtrent vil svare til Bagranden af de smaa runde indre Næsebor. Bagtæerne ere uden Bindehud og uden Randbræmme; tredie og femte ere lige lange og naae kun. til. fjerde Taaes trediesidste Led; der. findes de sædvanlige Fod-" rodsknuder, Ledknuder og opsvulmede Taaspidser, men ingen andre Smaaknuder. De 3 Fingre ere næsten ligelange og noget- U 170 kortere end den tredie; foruden de 2 Haandrodsknuder. ganske lille Papil under Mellemhaanden af de 3 indre Fit findes der kun 4 Ledknude under hver Finger. …… Farven er paa Rygsiden lys askegraa med ubestemt mårkeré | Tegning. Lemmerne, især Baglemmerne, ere prydede med mårke= brune Tverbaand. En mørk Stribe gaaer fra Snudespidsen | under Ørefolden til Skulderen; under den ligger der et lyst B men Qverlæben er igjen næsten aldeles mårkebruun. Et lyst I baand løber tvers over" Panden fra det ene ie til det ar Paa Siderne af Kroppen findes nogle mårke Pletter, der ledsage de derværende store Vorter og holde sig til Unde af disse, Hele Dyrets Bugside, saavel paa Hovedet som Kroppen øg Lemmerne, er mårkebruun med smaa lyse Fie paa Bugen, langs med Underlæben, paa Laarene og overho Nærheden af Grændsen mod Ryggens lysere Farve. LL Bagside er marmoreret af mårkebruunt og hvidt. Udmaaling af det stårste Exemplar: Længde af Hoved og Krop 38mm eller 1” 54”. —" - Baglemmerne. . 7Åmm me BER 21 myBagfoden,ig50 134, > » At RE Med Rana miliaris Spix har denne Art vel nogen tv men det er ikke muligt efter Beskrivelsen og Afbildningen komme til nogen Sikkerhed om, hvor nær den staaer ved ag her beskrevne; Hovedets Form er ialfald meget spidsere På Spixes Afbildning. | . Alle 4 af Reinhardt hjembragte Exemplarer ere song nedenunder omhuggede halvraadne Træstammer, der laae 1 kede saa fast i Jorden, at det var vanskeligt at begribe, Be ledes Fråerne havde ktinnet trænge sig ind under dem sad ubevægelige, ligesom i Dvale, og løde sig gribe vi! jore Mine til at undflye, men udspråitede i det Samme farvelis Vædske gjennem Anus. x $Y1 Leiuperus verrucosus Rhdt. & Ltk. Af denne lille glatganede Cystignathform har Rhdt. hjem- bragt et enkelt Exemplar fra Omegnen af Byen Juiz de Fora i Minas Geraes (altsaa fra Urskovsregionen). Formen er spin- kel, Hovedet bredt, fladt og but, Gabet stort, Rostralkanterne tydelige, Frenalregionerne lodrette og Næseborenes indbyrdes Afstand stårre end deres halve Afstand fra Øinene. Tungen er stor, spatelformig, smallere fortil, fri og heelrandet bag- til; Trommehuden næsten usynlig. Forlemmerne ere spinkle, Fingrene og Tæerne tynde, lidt opsvulmede i Spidsen og overhoved byggede som hos Cystignatherne, uden Bindehud 7) eller Spor til Hådbræmme, Tredie Finger er betydelig længere end de 3 andre, som ere omtrent ligelange; foruden de store Ledknuder under Fingrene og de to Haandrodsknuder er der udviklet flere store, næsten sammenstådende Knuder under Mel- lemhaanden. Der findes 2 stærkt fremtrædende Fodrodsknuder. og talrige Smaavorter under Mellemfoden; tredie og femte Taa ere omtrent ligelange og naae til trediesidste Led af fjerde Taa; Tæernes Ledknuder ere meget tydeligt udviklede. Overalt paa Rygsiden af Hoved, Krop og Lemmer er Huden ru af toppede Vorter, og hele Undersiden er kornet,, naar undtages enkelte Strog, saasom et lite Stykke af Brystet, Laarets og Skinnebenets forreste Flade samt Fodens åverste Flade, hvilke Dele ere glatte. Farven er askegraa med sorte Stlænk og fine sorte Teg- ninger, især paa Overlæben og Lemmerne. Undersiden er tem- melig lys. i Det foreliggende Exemplar maaler: Krop og Hoved 2Qmm eller 10” Baglemmerne. . 3Ym= — 4" 6" Bagloden 17; Ser ad ESS DS SL nedsnmnner =) cfr. 0. Schmidts Afhandling ,Deliciæ herpetologice Musæi: zoologici Cracoviensis" i ,Denkschriften d. k. k. Akad. d. Wissench. in Wien XIV Bd.€, hvor en ny Art fra Ny-Granada, L., sagittifer Schmidt, beskrives. 172 Ved. fuldstændig at mangle ethvert Rudiment af B samt ved den næsten usynlige Trommehinde afviger dem saameget fra LÅ. marmoratus D. B., at det kan betvivles, ol kan blive staaende i Slægten. Gomphobates Rhdt. & Ltk. 7%), nov. gen. Leiuperis et Cystignathis affine. "Habitus Cystignathorum. — Rictus oris parvus. nullæ1.. Membrana tympani obtecta. Dentes minuti in É superiori adsunt, in palato desunt. Lingua parva, ovalis, emarginata, postice libera. Digiti haud palmati, nec på nec anteriores. Processus duo conici, plus minus compress metatarsales ; papilla minuta in medio marginis interioris Cutis gularis maxime dilatabilis (in maribus?). 1. G. notatus n. sp. Forma gracilis, rostrum. acutum; | lævis, griseus , griseo-marmoratus; linea laterali nigra; duabus nigris rotundis in postrema dorsi parte. 2. G. marmoratus n. sp. Forma magis robusta, crassior, caput obtusum; verrucosus, griseus, brunneo eleganter mart sed linea et notæ Præcedentis desunt. 8. G. Kråyeri n. sp. , quoad formam inter præcedentes media; caput obtusiusculum, lineæ elevatæ dorsales, reg positæ, figuram »zigzagu dictam simulantes. g Af hver af de 2 fårste af de ovenanfårte Arter har hardt fra sin Reise i Brasilien medbragt 41. Exemplar fre egnen af Lagoa Santa; af G. marmoratus opbevares " ældre Tid et Exemplar i Universitetsmuseet og et i det ko naturh. Museum, begge indsendte fra Lagoa Santa af Dr. Lund tredie- besidder det kongelige Museum et enkelt Exemplar: bragt af Prof. Kråyer. Havde de ikke en usynlig Tre kunde de maaskee henfåres til Slægten Leiuperus; mu : Eee EG. ") Af yougos og Baivm: den, der træder paa Plåke. 173 ved dette Forhold, der jo i og for sig ansees for til- strækkeligt til at begrunde Opstillingen af en særegen Slægt, synes de ogsaa i andre Henseender at afvige fra denne, navnlig ved den kortere Mundspalte; ved de 2 fremspringende stærkt udviklede Fodrodsknuder minde de om Slægten Plectropus blandt Tudserne (d. v. s. blandt de Padder, som mangle Tænder i Overkjæ- ben). Deres Overkjæbetænder ere meget smaa og naae ikke heelt ben til Kjæbeleddet, saaledes som f. Ex. hos Cystignatherne, i Nær- heden af hvilke de dog vistnok bår stilles. 1. Gomphobates notatus ØRhdt..& Lik. (Tab: LV. fig. 3). Denne Paddes Habitus minder aldeles om de typiske Cystig- nather; Kroppen er temmelig smækker, Hovedet spidst, og den spidse Snude springer lidt frem foran Underkjæben; Gabet er ikke stort, uagtet Mundvigene næsten ligge under Oiespaltens bageste Endepunkt. Oinene ere af normal Stårrelse; Rostral- kanterne ere tydelige, Frenalregionerne lidt hule opadtil og Pan- den flad. Næseborenes indbyrdes Afstand er lig med deres Af- stand fra Oinene. Tungen er lille, smal, tyk, aflang, doppelt saa lang som bred, fri i sin bageste Halvdeel, men uden Spor til Ind- snit; paa hver Side af den findes en stor Aabning, der fårer ind i Strubeposen. Huden mellem Underkjæbegrenene og Brystet er meget lås, folderig og ligesom oppustet, og Dyret har aaben- bart været istand til at puste den op til en stor Pose. Ved en "dyb, doppelt Tverfold, som gaaer fra den ene Armhule til den anden, er denne udvidelige Strubehud adskilt fra det skjold- formige Parti af Bughuden, der ligesom hos Cystignatherne er begrændset af en Fold af parabolisk Form. Langs ned med Legemets Sider findes der en meget skarp og temmelig bred Længdefold fra Oiespaltens Endepunkt til Laarenes Udspring; ogsaa til 'en lille Tverfold over Anus er der Spor. Saavel paa Ryggen som paa Bugen er Huden aldeles glat, naar undtages 174 Strubehuden og et Parti under og bagpaa Laarene, rynkede og grynede. Baade Fingrene og Tæerne ere korte i sanne ER Cystignathernes; af Fingrene ere 1, 2 og 4 omtrent lige den inderste dog den korteste; men den tredie rager med hele udenfor de andre, Under Tommelen er der en stor KR hvis indre Deel er farvet sort ligesom en anden stor Plet paa Tommelen. Ved Siden af Tommelknuden er der en lignet men mindre Haandrodsknude. Foruden nogle uregelmæssige F tykkelser af Huden under Mellemhaanden er der en stor under Basis af hver Finger, samt paa tredie Finger en mindre lidt længere ude, men til denne anden Knude paa fjerde Finger netop kun Spor. Midt paa Tarsens indråll rand findes en lille fremstaaende haard og spids Papil og I med Tarsens ydre Bagrand en Række af 2 eller 3 yderst fine, søm Punkter. - Paa Grændsen mellem Tarsen og Fodbladet skraat ved Siden af hinanden 2 haarde, kegledannede; noget sammentrykte, slærkt fremtrædende, omtrent ligestore rodsknuder. Tæerne ere spinkle og tiltage i Længde til fjerde, men den femte er endogsaa lidt kortere end tredie. forste og anden findes kun 1, under tredie 08 em under fjerde 3 smaa Ledknuder. ne Grundfarven er lys skifergraa; den er- svogtsk - af mårkere Graat, saaledes at de mårkere Baand og Pl fattes fårst af en fiin sort Linie og derpaa af en fiin lys Ul og fine sorte Linier snoe sig mellem hine Pletter og Pa?! er navnlig paa Benene at Tegningen antager Form af Tved En sort, oventil med hvidt indfattet Stribe låber langs hen Sidefolden fra Snudespidsen indtil midt paa Legemets Sider; saa nedad Armenes Bagside låber en mårk, takket, hvil fattet Stribé. Endelig findes der paa Ryggen, ved Laarenes U! og ikke langt fra Gattet, 2 jåinefaldende, runde, sorte, hvid tede Oiepletter, som udentvivl ere, charakteristiske for stil hvilke vi derfor have taget Hensyn ved Artsbenævnelsen. 175 Det foreliggende Exemplar frembød fålgende Maalforhold : Længden af Krop og Hoved tilsammen er 33rr eller 1” 3'” — tt Bagbinehe 1 MAd 6 sone sv 47" — — 'Farse' og Fod ;sæns. le ; - ZOmm — 9 2. Gomphobates marmoratus Rhdt. & Ltk. (Tab. IV, fig. 4). Denne Art synes ikke alene at være noget stårre end den fore— gaaende, men den har ogsaa et mere plumpt Udseende, omtrent som de plumpere Cystignathers. Kroppen er mere tyk og bred, Hovedet. aldeles but. Skjåndt Huden ligger lås om Kroppen og slaaer adskillige uregelmæssige Folder, synes den for den foregaaende charakteristiske Sidefold ikke at mangle; desuden findes Bug- hudens Kredsfold, Tverfolden mellem Årmene og den oppustede Strubehud ligesom hos hin; de tre foreliggende Exemplarer have desuden de store Aabninger ved Siden af Tungen, der fåre ned i Strubeposen. Hvad der bidrager meget fil at give Arten et andet Habitus, er at der paa Ryghuden findes ikke saa faae stirre Vorter æ). Forresten indskrænke Forskjellighederne sig til filgende: de smaa Spidser paa Taårsens ydre Bagrand mangle; Fodbladet er bredere, og der er Spor til en Hudbræmme om de stårre Tæer. Tegningen er egentlig i Hovedsagen den samme som hos G. notatus, men meget kraftigere ogøtydeligere; Ryg- - gens Vorter indfattes af mårke Kredse. De for G. nolatus charakteristiske mårke Linier og de 2 runde Pletter paa Bagryg-- gen savnes her. En hvid Linie, der indtager Midten af Bagryg- gen ned mod Gattet, træder her tydeligere frem end hos den foregaaende Art. I alle andre væsenlige Forhold stemme de Overeens, uagtet deres Habitus er saa forskjelligt. ") At disse paa slappe Exemplarer kunne forsvinde næsten aldeles, viser det ene af dem. 176 Det af Reinhardt hjembragte Exemplar maaler; fra Snudespids til Bagende .... 44mm eller 4" 6 fra.Lysken til Spidsen af fjerde Taa 497m 47 GE fra Hælen til Spidsen af samme Taa fåmm — en 3. Gomphobates Krøyeri Rhdt. & Lik. Prof. Krøyer har far. ev Aners Aar siden Kl Reisen . Fregatten Bellona medbragt til det Kgl. Museum en lille. ; der ogsaa maa henfåres til vor Slægt Gomphobates. Det eneste Exemplar, han fik, er en Hun; det er fanget i Omegnen af Byen " Cachoeiro ved Floden Paraguacu, 48 portugisiske Miil fra Bahia, og er tilligemed nogle andre Padder og Krybdyr foræret til Pro: fessøren under hans Ophold i den sidstnævnte Bye. I alle al mindelige Træk stemmer den med de foregaaende Arter; 8 pens Sidefold er særdeles tydelig og bred; Hovedet kort spidst afrundet, Det skjoldformige, af Hudfolder begrændsedt Partie paa Bugen mangler heller ikke her. Paa Rygsiden Kroppen og lemmerne findes adskillige ophåiede Vorter, dels runde, deels langagtige og liniedannede, grupperede påa eM gelmæssig Maade. Saaledes findes der et Par runde Vorter j mellem Øinene og bagved dem 2 bagtil convergerende Liniet, som efterfålges af 3 Par skiftevis divergerende og convergerendt lignende Linier og afsluttes af en større rund Vorte paa Side over Laareis Udspring; desuden ere runde Smaavoriff spredte over Ryghuden og Lemmerne, især Skinnebenene- aabenbart noget afblegede Farve er' paa Kroppen lys graabrut" med utydelige Spor til Marmorering; et hvidt Bælte låber Oiets forreste Deel til Læberanden, et længere, zigzagbuel samme Farve fra dets bageste Deel til Skulderen. Rysse større Vortedrag ere desuden udhævede af en mårkere Græn linie. Paa Baglemmerne sees Spor til en lignende" Tegning 0 hos de foregaaende Arter, Tarsalknuden er temmelig stor" tyk. Fingre og Tæer ere lange og tynde, Fodbladet me Mellemhaandsknudernes Stårrelse ligger i Midten mellem 177 knudernes og de 2 Haandrodsknuders; Mellemfoødsknuderne ere derimod overordenlig smaa, | Længde af Hoved og Krop 21rm — - Bagbenene. .. 33åræm — KB» Bagfoden. ... 1g8m, Tarsopterus trachystomus Rhdt. & Ltk, (Tab. III, fig. 2). Tarsoptérus differt a Leiupero, cui affinis, tarso et digitis posterio- ribus membrana cinctis, et horum (nec. vero anteriorum) eætremitate dilatata, disciformi, I Mlenseende til det habituelle er denne mærkelige Form en ægte Frå og ligner en smækker Cystignath med: kraftigt udviklede Lemmer; Hovedet er smalt, but tilspidset; Mundspalten be- skriver en hi Rundbue, og Smuden springer ikke saa lidt frem foran den, Trommehinden er tydelig, og Næseborene anbragte midtveis mellem Snudespidsen og Oinene. Der findes ingen Tænder paa Ganen, men derimod vel langs med Overkjæbens Rand. Tungen er oval, bagtil fri, men uden Bugt; ved dens Sider -findes 2 Aabninger, der fåre ned i Strubeposen. Man kan forfålge en svag Hudfold midt ned ad Ryggen, en anden og tredie langs med Legemelis Sider, en fjerde og femte ever og bag- om Trommehinden samt en Tverfure over Brystet mellem” For- lemmerne, men alle disse Folder og Furer ere meget svage og mere eller mindre ulydelige; forresten er Huden aldeles. glat, naar undtages den allerinderste Deel af Laarenes Bagside, som er Svagt kornet, Fingrene ere spinkle, svagt opsvulmede i Spidsen som hos Cystignatherne, den tredie lidt længere end de andre, der omtrent ere lige lange. Ovenpaa hver Tommel sees en Gruppe af 3 spidse, kulsørte, hornagtige Torne; under (årste og an- den Finger findes een, under tredie og fjerde en stårre og en mindre Ledknude; desuden findes der nogle Smaaknuder under Mellem- haanden og fo under Haandroden ved Siden af binanden. De 12 SENSE BØR PE 178 2 Fodrodsknuder ere temmelig store og fremtrædende,: nam er den indre temmelig lang; begge ere butte og afrundede. "4 Ledknuder under Tæerne fiudes det sædvanlige Antal (1, LÅ 3, 2), men ingen mindre Smaaknuder under Tæerne eller under Mellemfoden. A Forsaavidt vilde der ikke være noget til Hinder for at ben fore denne Form til Slægten Leiuperus; men den udmærker sig endnu ved fålgende: 1) Langs med Tarsens Bagrand fra Hælen till den indre Fodrodsknude låber en tynd, men forholdsvis bred Hale bræmme. 2) En lignende omgiver hver enkelt Bagtaa paa be Sider i dens hele Længde, 3) Spidsen af samtlige Bagte udvidet til en rund Skive, der vel ikke har ganske den samme Bygning som høs Låvfråerne og navnlig mangler en særskilt »Balle%,. men dog er en Tilnærmelse. dertil; og endelig & 4). Overlæbens Rand udvendig besat med en temmelig tet Bald fine Hornspidser, omtrent 30 paa hver Side. (Saafremt dette ikke hos nogen anden Padde kjendte Forhold ikke er ek Kj mærke, vil det vistnok afgive et ypperligt Artsmærke) der Farven er graalig med svage Spor til mårkere Pletter; gaaer et hvidt Baand, foroven indfattet af en mårkere sin hver Side fra Snudespidsen til Skulderen; en hvid Stribey hor saget af mårkt forneden, paa Dyrels Sider nærmest Laarene kt Æ dED HEE betragtes. som en Fortsættelse deraf. ; Det af Reinhardt fra Lagoa Santa hjembragte ad filgende Dimensioner: sig Længde af Hoved og Krop tilsammen 22mm eller or 1. —""="Bagbenéne udstrakte . . . 307" — Fr a ds Bagfoder" alene 3 73 74 1åmm — 7" 3.04" Rorbenene, 2 2 ey er li: d FAj Denne Form har aabenbart meget tilfælles mMÉ Pa »Erpétol. générale% til Låvfråerne henfårte Crossodac actylus n neppe betvivie dichaudi, som ogsaa er fra Brasilien; men det ka 179 at Fingrene hos denne maae være udstyrede med virkelige Hefte- skiver ligesaavel som Tæerne=%), hvilket ingenlunde er Tilfældet med den foreliggende Form. Det beskrevne Exemplar af Crossod. Gau- dichaudii er idvrigt netop af samme Størrelse som det forelig- gende. Vi kunne ikke afgjåre om Crossødactylus er kommen paa sin rette Plads ved at anbringes blandt Låvfråerne; at Tar- sopterus, som dog maa antages at staae den meget nær, i et na- turligt System maa stilles i Nærheden af Cystignatherne og Leiu- pererne, forekommer os derimod aldeles utvivlsomt. Hvis det ikke af »Erpétologie générale kunde sees, at Forfatterne have havt begge Kjån af Crossodactylus for sig, kunde man have formodet, at For- skjellen mellem denne og Tarsopterus beroede paa en Kjonsfør- skjel, saaledes at Tarsopterus var Hannen, Crossodactylus Hunnen, Saameget mere som noget dermed analogt antydes af Ginther med Hensyn til Plectropus pictus (Catalogue p. 4123). Han viser nemlig, at hos Hannen (Plectropus pictus) ere Spidserne af Fingrene eg Tæerne cylindriske og kun meget lidt udvidede, hos Hunnen derimod, som er en Kaloula Gray (Hylædactylus Tschudi) ere Spidserne af Fingrene og Tæerne meget udvidede og Finger- spidserne tillige bredere end Taaspidserne. Phyllomedusa bicolor (Bodd.). Vort Materiale af denne Art bestaaer af 7 Exemplarer af forskjellig Alder fra Provindsen Minas i Brasilien, indsamlede af Reinhardt, et ottende fra samme Provinds i Universitets-Museet, et niende meget stort fra Maruim ved Hygom samt endnu nogle flere Individer fra Bahia-Egnen. Det største af de foreliggende Exem— eg 7) 1. c. p. 635 »doigts .... dilatés å leur extremité en un disque conyexe en: dessus, plat et uni en æn Orteils.... élargis au bout de la méme- maniére que les døigts et garnis etc. 12" 180 plarer (Hygoms) har en Længde af 3" 3” (85mm) i H og Krop. art mt Foruden de Forhold, der allerede ere udhævede i pErpétologie générale« som Skjelnemærker mellem denne Slægt og de; Hylæ, fortjene endnu fålgende at udhæves. Hos alle ægte (og Trachycephali) er den egenlige Fod betydelig længere end Tarsen; hos Phyllomedusa ere begge omtrent lige lange. | og Fingrene have dernæst en ganske anden Form; Formaalet for deres Uddannelse er ikke at frembringe en muligst stor Hefte= flade, men at danne en kraftig Gribehaand; det er ikke Hyla'ern brede og flade Fingre og Tæer; disse ere tvertimod trinde tykke; paa deres Underflade sees en tæt Række af store | Knuder, der indtage hele Fingrenes eller Tæernes Brede, 08 vistnok svare til, hvad vi hos Hyla'erne betegne som yLedknudemd og ,Smaaknuderne% under Mellemhaanden og Mellemfoden, met uden at en tilsvarende Forskjel ber finder Sted mellem disse nelser. Hos de ægte Låvfråer ere Taaskiverne altid meget brede, dere end Tæerne og Fingrene; her ere de vel tydelige nok, ost brede, i Regelen ikke bredere end Phalangerne, naar U SE de 2 ydre Fingre, hvor 'de ere lidt bredere. Endelig mil I udhæves, at medens første og tredie Bagtaa omtrent eré ligelangt er anden kjendelig kortere (Duméril og Bibron lade ande fårste være ligelange, hvilket er urigtigt); ogsaa herved hk Fodformen meget forskjellig fra de ægte Låvfroers. | : De Charakterer, som Forfatterne af ,Erpétol: généralef | Grund have troet at kunne laane af Ganetændernes Forekomst og Stilling, ere mærkeligt nok ikke constante. rigtignok findt | man i Reglen to smaa, ovale, vidt adskilte Tandgruppe mi Ganen, som imidlertid snart ere stillede tydeligt isen og 5 . Tverlinie mellem de indre Næsebor, snart danne em ne, ze mindre stump eller endog spids Vinkel, hvis ideelle TPI vilde vende bagtil. Men Ganetænderne kunne 08522 hos to af de brasilianske Exemplarer er der intet Spor til ve dl 181 og hos et tredie findes den ene Tandgruppe, medens den anden mangler. g Vi skulle endnu anfåre, at Huden varierer fra at være alde- les glat til at være tæt besat med talrige Smaavorter; Tromme- binden er egenlig kun halv synlig, og naar Huden er vortet, er den "det ogsaa. Hos de ægte Låvfråer er Bugens grovtvortede Parti adskilt fra Laarenes ved et glat Mellemrum; her gaae de der- imod aldeles i et. Overlæberanden har et fint Indsnit i Midten. Physionomiet varierer, lidt, eftersom Snuden er aldeles lodret afskaaren eller lidt udhulet eller endog svagt skraanende. Universitets-Museet besidder 2 smaa Phyllomeduser, som ere oversendte fra ,,Vestindien£ af Dr. Ravn. De afvige fra Hovedmassen af de foreliggende Exemplarer foruden ved deres Lidenhed derved, at den egenlige Fod her er lidt kortere end Tarsen, medens Forholdet er omvendt hos de stårre, mere eller mindre udvoxne Former, fremdeles ved Farvetegningen, idet nemlig Ryggens blaa Farve ikke forlænger sig saa langt ned paa Siderne og der er begrændset af en skarp, men fiin, mårk Linie, som låber fra Snudespidsen til Laarenes Udspring, men lader Læberanden og Dy- rets Sider hvide: Paa Forlemmerne er det Blaalige reduceret til Underarmens ydre Side, paa Baglemmerne til Ydersiden af Foden og Skinnebenet samt til en smal Stribe langs med Laarets Bag- "side. Ft System af skarpt begrændsede mårkviolette Pletter og Tverstreger pryder den indvendige Side af Tarsen, Skinnebenet og Laaret, Bagsiden" af samme, Kroppens Sider og Overarmen samt Underarmens indvendige Side. I disse Henseender er der den Største Overeensstemmelse med et fra Pariser-Museet under Navn af P. bicolor meddeelt Exemplar, som er opgivet at være fra Brasilien, og med Daudins Beskrivelse og Afbildning af hans Hyla hypochondrialis fra Surinam. Uagtet Duméril og Bibron uden Betænkning erklære denne for Ungen af P. bicolor, vilde vi dog været tilbåielige til at ansee dem for forskjellige, hvis ikke et 182 af Hr. Apotheker Riise paa St. Thomas indsendt Exemplar? vi maae antage at være fra Vestindien eller ialfald fra det lige Sydamerika, havde vist sig aldeles at stemme med In fra Minas-Geraes. | os for den Anskuelse, at P. hypochondrialis kun er Ung P. bicolor. Udmaaling af et af disse unge (vestindiske?) Exempl: Længde "af Krop og Hoved 1. Fo Hovedets stårste Brede . ...m . 14 BEER SOE fn Bagfoden med Tarsen .....:. Don SKEER SEE BESKEDER Aon Det kan tjene til Beviis for, hvor rigt de ægte Låvfr maae være repræsenterede i det tropiske Amerika, % udgjåre omtrent Halvdelen af de af Reinhardt i Brasilien samlede Paddearter, og at, uagtet der i Forveien er kjenåt & | mange Arter fra Brasilien, og der nylig er bleven beskrevet Ve nye derfra i Prof. Burmeisters ,,Erlåuterungen zur Fauna Pi siliens?, er der dog ikke mindre end 6 nye Arter blandt d Reinhardt indsamlede 9 Former. Dog maa herved Ø kes, at hvis Originalerne til Spix's Beskrivelser 08 ze; ninger endnu forefindes, kan det maaskee vise sig 7 tå vore formeentligen nye Arter findes iblandt dem; men ener | der foreligger om dem i Spix's Værk have vi i Reglen v aldeles ude af Stand til at afgjåre, om den Lighed rele hans Afbildninger, som unægtelig undertiden er tilstede, eT nå end blot tilfældig. Med Hensyn til den af Burmeister Underafdeling af Slægten Hyla i Subgenera ere V vi af den %) Dette har Ganetænder, de 3 smaae Individer (H. SR imod ikke. — Hr. Riise har senere meddeelt os, at Phy yL 1 heller ingen er ham ubekjendt som vestindisk, og der foreligger hidti anden Opgivelse om dens Forekomst i Vestindien. 183 at det naturlige er at opstille 2 Grupper: 4) de, hvis Ganetæn=- der danne 2 langagtige, mere eller mindre tydeligt kileformige, fortil convergerende Grupper (Centrotelma og Hylomedusa) og 2) de, hvis Ganetænder danne 2 smaa, ovale, i en og samme Tverlinie liggende Grupper; af de her omtalte Arter håreé de 6 fårste til den forste Gruppe, de dvrige 2 til den anden. At ophåie disse Grupper til Slægter forekommer os hverken naturligt eller nådvendigt, Vi antage heller ikke, at Ginthers anden tredie og fjerde Gruppe ere væsentlig forskjellige; derimod synes den femte, hvis Arter alle ere nyhollandske og have Ganetænderne stillede i 2 bagtil convérgerende Grupper, at danne en god tredie Gruppe; en fjerde kunde da dannes af de glatganede Former, forsaavidt man ikke med os vil fore- trække at opstille dem som en egen Slægt (Hylella nob.).+) a. Lovfrøer med fortil convergerende Ganetandgrupper. 1. Hyla maxima (Laur.) CH. faber Wied; H. palmata Daud.) Af denne Art, som er saa godt beskreven af Prindsen af Wied, foreligger der 5 Exemplarer fra Minas og Lagoa Santa. Til Prindsens saavelsom til Dumérils og Bibrons og til Burmei- sters Beskrivelser, der ere holdte i noget mere almindelige Ud- tryk, ville vi her fåie følgende, Tungen varierer betydeligt i Formen; den kan være oval ”) Ved Bearbeidelsen af de her beskrevne Arter af den temmelig vanskelige Hyla-Slægt have vi heldigviis kunnet byde over et ikke ubetydeligt Sammenligningsmateriale af sydamerikanske Låvfråer i begge vore zoologiske Museer; ved sit Besåg i Paris 1859 var boere af Univer- sitetets zoologiske Museum, Prof. Steenstrup, saa heldig at tilbytte sig en Suite af Pariser Museets Dubletter af Paddeklassen og deriblandt 5 Hyla- Arter. Det er selvfålgelig en ikke ringe Lettelse ved en Leilighed 'Som denne at kunne gaae ud fra et Antal authentisk bestemte Arter. 184 eller bred rudeformig — bredere end den er lang —. rundede Sidehjårner .og med en lille Indbugtning saa som bagtil, men den kan ogsaa mangle disse Indbugini er lidt fri heelt rundt, men intetsteds meget. De 2iM skilte, fortil noget bredere og ombåiede Ganetandgrupper låbe mod hinanden,. parallelt med de store indre Næsebors. Rand. Naar Ryghuden hos denne og hos andre Årter b som aldeles glat, er dette i Grunden mindre rigtigt, thi i Virkeligheden ganske svagt rynket og- kornet; . med. Hjelp seer man endog fine Fordybninger eller. Porer 1 Voørter, og selv paa Lemmerne ; hvis Hud. ellers maa b som aldeles glat, findes en Mængde saadanne Fordybninger, fi I tignok fine som Naalestik. — Der findes en . fremspi Hudrand paa tvers ovenover Gattet, og skraat nedover og Trommehinden låber en Hudfold, som saa båier pludselig under en spids Vinkel stiger op over Skulderen. Derer k yderst svagt Spor til en Fold eller Kant langsmed Bagra' Underarmen og Haanden, men derimod tydeligere Spor til dan langs med Tarsens indre Rand 'ffra Fodrodsknude: op mød Hælen. — Naar det hedder, at der er 2 Ledknu (,renflements sousarticulaires”) under de 2 yderste Fingre det bemærkes, at den bageste af disse (der svarer til Led under fårste og anden Finger). er meget lille og ikke sm stårre end Smaaknuderne under. Mellemhaandsbenenes… samme gjælder om den bageste af de 3 Ledknuder, der den fjerde Bagtaa. Svåmmehuden naaer paa tredie og fje: til den sidste Ledknude, forsaavidt man ikke til Svo vil medregne den svage Hudbræmme, der indfatter det næs Fingerled; paa lignende Maade naaer den til det næst paa fjerde Bagtaa og fortsætter sig saa videre i Form Hudbræmme. — Hos Hannen er der paa hver side Tungen og Undeskinbens Rand en svag Spalte, der Strubeposen. Grundfarven vexler. paa de i Spiritus opbevarede Exem 185 fra Graat til Rådbrunt; den eneste foreliggende Han har em stærkere askegraa Grundfarve end Hunnerne, som alle ere mere eller mindre brunlige. Alle have den charakteristiske sorte Streg midt ned ad Ryggen, begyndende mellem Næseborene og i endende i Regelen midt paa Ryggen. Skarpe, hvide, sørtkantede Linier indfatte Underlæbens Rand, Analfolden, Underarmens Albue-= kant og Tarsens ydre Rand fra Hælen til Spidsen af den femte Taa. "Disse hvide Grændselinier ledsages af mårke Baand, som saaledes indtage den Deel af Struben, der ligger Læberanden nærmest, en Deel af Undersiden af Underarmen og Haanden, af Foden og Tarsen, samt Analpartiet og endelig ogsaa Skinnebenets ydre (ikke åvre) Rand, hvor en hvid Grændselinie ikke altid er tydelig. Ogsaa Furen under Trommehudens Hudfold er sort. Paa Kroppens Sider er der udviklet et System af smalle, sorte Tver- striber og paa Lemmerne mårkere Bælter eller Tverstriber af forskjellig Brede. Ryggen er derimod i Reglen kun bestrået med nogle faae sorte Punkter. — Tliveer Rygsiden sædvanlig meget bleg, okkerguul (hos ns bes mere eller mindre tæt bestrået med ganske smaa sorte Prikker; paa denne Bund findes der foruden den sortegraa Længdestreg, som uforandret vedligeholder sig ogsaa paa de i Spiritus opbevarede Exemplarer, fremdeles tvers over Ryggen adskillige, noget uregel- mæssige Tverbaand, der imidlertid- ere saa ubetydeligt mårkere end Grundfarven, at de kun netop kunne erkjendes. De sorte- graae Kaåntninger langs Extremiteterne ere paa den levende Låv- frå omtrent, som de ovenfor ere beskrevne, derimod ere de lyse dem ledsagende Grændselinier langtfra saa idinefaldende som Paa Spiritusexemplarerne. Struben er hvidagtig, men fra Halsen af bliver Farven øorangeguul og det sledse mårkere og livligere bag- til; den samme smukke Farve udbreder sig fremdeles over den indvendige nupprede Deel af Laarene,. samt Fodsaalen og Haand- fladen. Den største Deel af Iris er graa med et svagt Metal- Skjær, men nærmest om Pupillen låber en smal mere glindsende 8ylden Ring. Ligesom de allerfleste andre Lovfroer kan imid— 186 lertid ogsaa denne forandre sin Farve og det temmeligt | idet den blege guulagtige Leerfarve kan gaae over til en mårkere og' brunlig, hvorhos samtidig Ryggens utydelige IT baand blive mårkere og skarpere. Ifålge Iagttagelser p slig Låvfrå, som den ene af Forfatterne under sit Ophold iM holdt levende i Fangenskab en Række Dage, var den lyse den fremherskende om Natten og om Morgenen, og den mi Farve plejede først at indfinde sig håjt opad Dagen, eller naar i længere Tid udsattes for det ret skarpe usvækkede Dags Udmaalinger af et stårre "Individ: Længde af Hoved og Krop 3" 5'” eller 887m, — - Bagbenene .… .. 67 3" —' 163rm I Henseende til Farven vil den foreliggende Form den ene af de af Duméril og Bibron omtalte Varieteter. Rygstribe, og skulde det vise sig, at der under Navnet H. mata eller fl. mazima er forenet flere Arter, maatte den k liggende beholde det den af Prinds Maximilian tildeelte N: 2. Hyla albomarginata Spix. (H. infulata Wied.) Af denne Art har Reinhardt indsamlet et Exempl Rio Janeiro, et andet har Hygom bjembragt fra Maru! begge ere af samme Stårrelse. Vi have desuden havt | i . til at sammenligne dem med et Exemplar af H. albomarg? Pariser Museet samt med 2 af Prof, Kråyer fra Bahia- hjemfårte Exemplarer. Hovedet er bredt og fladt; seet nedenfra viser Mund: sig som en héi Rundbue, over hvilken Snuden saa godt som" springer frem, Rostralkanterne ere nogenlunde tydelige, ? : regionerne temmelig skraae, Afstanden mellem de noget springende Næsebor er noget mindre end Afstanden mm? EF Oinene, mindre end disses Tvermaal, men noget står: Trommehindens. Kroppen er mere eller mindre langa8tig 187 smækker og afsmalner regelmæssigt bagtil ligefra Oinene af. Bag- benene ere lange og tynde, saavel Laarene som Skinnebenene, de sidste uden Spor til Læg. SOverarmen er tynd, Underarmen noget tykkere, En fremspringende Hudrand kan forfålges fra Albuen til Spidsen af Yderfingeren; hos det ene Exemplar (Rein- hardts) er den tydeligere takket end hos det andet. En lignende Hudkam låber langs med Foden fra Spidsen af Ydertaaen til Hælen, hvor den ender med en lille fremstaaende Spids eller saakaldt Spore; ogsaa langs med Tarsens indre Rand er der Spor. til en Hudliste; endelig findes en Tværliste over Analaab- ningen, og en horizontal Skulderfold, der begynder bagved Giet, låber tæt over Øret og taber sig lidt får Midten af Kroppens Sider. Uagtet Huden beskrives som aldeles glat, er dette dog egenlig kun rigtigt for Bagbenenes, Overarmens og tildeels Un- dersiden af Hovedets Vedkommende; paa Ryggen er Huden svagt rynket og kornet, og navnlig er Granulationen meget tydelig paa Underarmen. En Tverfold mellem Axelhulerne adskiller Bugens grove Kornbeklædning fra Halsens glatte eller næstem glatte Hud. Charakteristisk for denne Art synes de Porer at være, der ere spredte over Ryghuden og Ydersiden af Baglemmerne; da Huden her forresten er aldeles glat, sees de, formedelst deres ophåiede Rand, særdeles tydeligt, noget mindre tydeligt paa Ryghuden, hvor de dog sidde tættere, og hvor den dem omgivende Pigment- plet bidrager betydeligt til at frembringe de talrige sorte Pletter, hvormed denne Deel af Dyret er bestrået, Tungen har hos det ene Exemplar (Reinhardts) et tydeligt Indsnit bagtil, og dens Bagrande ere ligesom lidt krusede; hos det andet (Hygoms) sees ingen af Delene, maaskee dog fordi Tungen (og hele Dyret) er i en noget slap Conversationstilstand. Ogsaa i Henseende til Ganetænderne kan der paavises en svag Forskjel; hos det ene (H.'s) ere Tandgrupperne mere kileførmige og adskilte ved et stårre Mellemrum og synes desuden at danne en noget spidsere Vinkel méd hinanden end hos det andet (R.'s).. Intet af de fore- liggende Exemplarer viser Spor til Strubespalter. … Maaer til det næstyderste Led (til den yderste Ledknude) " lig stérre end Smaaknuderne under Mellemfødsbenene- 188 Mellem første og anden Finger er der kun et svagt Ru af en Bindehud, som danner en Kant om hver enkelt mellem de andre er den saa stor, at den naaer (nå Tåaskiven paa anden og fjerde Finger, men paa tredie direl til den store Ledknude eller til næstsidste Led, hvilket | indfattet af en Fortsættelse af Bindehuden, der i Form Randbræmme naaer lige til Taaskiven. Der findes under | Finger en stårre Ledknude, men den, som paa de 2 SR svarer til Ledknuden paa de 2 indre, er saa lilleg a er stårre end de Smaaknuder, som ere stillede i under Mellembaandsknoglerne, men dog springe tydeligt | imellem de Smaavorter, der bedække Haandens dvrige flade, Svommehuden derunder indbefattet. Under T er der en aflang Knude, og tæt ved den, men mere opå mindre. —Bagtæernes Svåmmehud naaer paa alle Tæt Taaskiven med Undtagelse af paa den fjerde Taa, hvor & dog som en fiin Hudbræmme fortsælter sig lige til H' Ledknudernes Antal er det sædvanlige, 4 paa første og ar paa tredie og femte, 3 paa fjerde, men paa de 2 ydre Tæt den bageste Ledknude rigtignok saa lille, at den ikke er og Svåmmehudens Underside er iåvrigt vortet ligesom Fl ved Grunden af den indre Taa findes cen lille sammen! rodsknude. é Farven er guul eller blegguul, paa Rygsiden mere dre tæt bestrået med fine sorte Prikker. Underarmensy og Analpartiets Hudkanter ere hvide. &. Udmaaling af et Expl. (Hygoms). Længde af Hoved og Krop Sire eller 4” sk na Bagbenet sli 20 Omm, 0 BR ER en i Bagidden 042 36] 0 RR Foruden de 2 beskrevne Exemplarer, hos hvilke Pletter kun ere lidt udviklede, forejigger, der 0S 2 rer 189 fra Omegnen af Cachoeira, hjembragte af Prof. Kråyer, der i Henseende til Pletternes Mængde, Stårrelse og Tæthed danne Overgangen til det af Pariser-Museet meddeelte Exemplar. Vi maae derfor ansee det for afgjort, at H. infulata Wied falder sammen med H. albomarginata Spix. Pariser-Museets Exemplar har Hæl- sporen ligesaa tydelig som de andre, 3. Hyla oxyrhina Rhdt. & Ltk. Af denne Art, der i visse Maader kan siges at staae imellem Hyla maxima Laur. og H. crepitans Wied — maaskee dog aller- ” nærmest ved H. boans Dand. — foreligger der 11 Exemplarer fra Minas og Lagoa Santa. Artens Habitus er forskjelligt fra H. mazima's; vel er For- men smækker, men tillige ligesom noget teendannet, da Hovedet er smalt og spidst, og den spidse Snude springer betydelig frem foran Underkjæben, naar man betragter Dyret franeden, men da " Snudens Længde idvrigt varierer noget, gjår den ikke altid i lige høi Grad Indtrykket af at være spidssnudet. Frenal- regionerne ere plane og næsten lodrette, og Næsebørene stillede i nogen Afstand fra Snudespidsen; denne " Afstand vil omtrent, som hos H. boans, være Halvdelen af Afstanden. fra Næséborene til Oinene.… Rostralkanterne ere skarpe, og som Fortsættelse af dem låber der bagved Oiet, ovenover Øret en horizontal Fold, som dog taber sig lidt bagved Forlemmerne. Af den hos andre Arter langs smed Underarmen låbende Hudrand er her under- tiden et Spor tilbage mærmest ved Albuen; ogsaa langs med Tarsens nedre Rand kan der være Spor til en svag Hudliste; en Hudrand er ogsaa tydelig tilstede ovenover Anus. De kile- formige, noget buede eller mere eller mindre tydeligt vinkelformigt knækkede Tandgrupper ståde i Reglen næsten sammen i Midtlinien. En Spalte fårer hos Hannen paa hver Side langs med den bageste Deel af Tungens Siderand ind i Strupeposen. Ryghuden er lige- som hos andre Arter, der beskrives glatte, i Virkeligheden svagt kornet, tydeligst paa Hovedet, Medens Siderne og Undersiden af 190 Hovedet maae kaldes glatte, er Bugen som sædvanlig grovt | og dette grovt kornede Parti begrændses fortil af en mellem Forlemmerne. Mellem fårste og anden Finger er d ingen Svommehud, men mellem anden, tredie og fjerde et svagt Rudiment, som fortsætter sig som en svag Bi langs med de 3 ydre Fingre. Under hver Finger findes stårre Ledknude foruden flere Smaaknuder; en lille ydre To knude er tilstede hos Hannerne, hos" Hunnerne mangl eller er netop kun antydet, Paa Bagfådderne findes der f Fodrodsknuden en stårre Knude under første og anden d under tredie og femte og 3 under fjerde, naar ikke den bag disse er saa lille, at man er i Tvivl om man skal tælle des: eller ikke; de "smaa Vorter under Mellemfodens Knogler undertiden være meget utydelige. Svåmmehuden naaer ti kun lidt ud over fjerdewWTaas anden (mellemste) Ledknude med andre Ord omtrent til det tredie sidste Led, men kan d forfålges videre som en svag Hudbræmme. indtil Taaskiven Ligesom hos H. maxima findes der altid em hvid, mår fattet Linie langs med Underlæbens Rand, langs med U men og Haanden, langs med Foden og Tarsen og, lan! Anallisten. Ligesaa charakteristisk synes det at være, sk, bagpaa paa en mørk Grund er tegnet med runde hvide " og at et Bælte af lignende hvide Pletter indtage en stårre. mindre Deel af Dyrets Sider mellem Lysken og Armbuleny end her paa en mindre mårk Grund, og derfor noget idinefaldende, Dernæst er. der — omtrent som hos Hr — et mere eller mindre tydeligt, mårkt Baand langs under Armen og Haanden under den hvide Stribe, på benets ydre (ikke åvre) Rand og bagpaa Tarsen 08 Foden t den hvide Linie. Endelig er en sort Stribe, der indtager rummet mellem den lyse Overlæberand og Rostralkanten dennes Fortsættelse bagtil charakteristisk for denne Art farven varierer forresten fra Graat til Bruunt eller næsten rådt; en zirlig Marmorering af mårke, af fine gule hinieE R 191 fattede, uregelmæssige Tyerbaand er ofte tydeligt udpræget saa- vel paa Kroppen som paa Lemmerne, men kan ogsaa være al- deles eller næsten aldeles forsvunden. Af de i Dumérils og Bibrons Herpetologie beskrevne Arter kommer denne utvivlsomt nærmest .til H. boans Daud., med hvil- ken den i mange Henseender viser en kerner; Overeens- stemmelse. Vilægge mindre Vægt paaForskjellen i Farvefordelingen da vi maae indrømme, at denne maaskee kunde variere efter Lokaliteterne, men skulle dog udhæve, at H. boans har en mårk Stribe midt ned ad Ryggen ligesom H. maxima, og at de charakteristiske hvide Pletter bagpaa Laarene og paa Siderne af Kroppen aldeles ikke omtales i Beskrivelsen af H. boans og virkelig heller ikke findes paa et Universitetsmuseet af Pariser- Museet overladt Expl. Ved at sammenligne dette med vor H. oxyrhina har det viist sig, at denne er langt mere spidssnu- det, og at Tandgrupperne hos H. boans ståde umiddelbart sam— men. I Legemsformen stemme de idvrigt ganske, uagtet man af de i Erpétologie générale opgivne Maal skulde antage H. boans for mindre langbenet.=) Vort stårste Exemplar maaler fra Snudespidsen. til Bagenden 75" eller 2" 2'”. Bagbenenes Længde er. . . 4077m eller 4" 41", Mærkeligt er det ivrigt, at Burmeister har kunnet henfåre H. boans Daud. til sin Underslægt Hyla s. str. da det dog i »Erpétol. générale& hedder: »dents vomériennes distribuées sur une forte et longue rangée en demi-cercle, dont la convexité mæ 7) I sit Catalog over British Museums Batrachier har Ginther beskrevet. (p. 101), og ladet afbilde (tab. VIN fig. D.) en Hyla multifasciata fra Parå, der dog senere (p. 146) erklæres for at være en Varietet af H.boans Naar undtages, at den mangler de brune Pletter bag paa Laarene og paa Kroppens Sider, frembyder den en Farvetegning,' som ganske svarer til den, som flere Exemplarer af vor H. oxyrhina besidde; men da dens Hoved udtrykkelig siges at være ligesaa bredt som langt, og da Afbild- ningen stemmer hermed og viser, at det er en kortsnudet Form, kunne vi heller ikke ansee den for identisk med den her beskrevne Art. 192 regarde en avant et dont les extrémités touchent aux os palatins Burmeisters H. boans maa rigtignok i andre Henseender hare Å megen Lighed saavel med den ægte H. boans Daud. som med den her omhandlede Art, men kan selvfålgelig ikke falde ng med nogen. af disse. 4. Hyla pustulosa Rhdt. & Lik. Der foreligger af denne Art kun el Exemplar fra La | Santa. Habituelt staaer den meget nær ved H. albomargindte Spix; det er den samme Form af Lemmerne, af Kroppen; Hovedet, saavel i Almindelighed som i det Enkelte; kun er Trom- mehuden lidt. stårre og omgiven af en ophåiet Rand, I denne med, vil dens Diameter netop være lig med Afstanden mellem Næseborene. Hvad der i det foregaaende er sagt om Fodder og Hænder hos H. albomarginata gjælder — navnlig ogsaa hvad der angaaer Svåmmehuden — ordret om (E naar undtages, at den mindre (indre) Tommelknude paa Hænderne | her tydeligere viser sig at håre med til den stårre og kun at være en Fortsættelse af denne, samt at den bageste Ledknude under fjerde og femte Taa er endnu utydeligere eller rettere kan siges ganske at mangle. Af Smaavorter sees kun tydeligt de sædvar lige, dér ordne sig i Rækker hen under Mellemhaanden 08 Foden og hvoraf Ledknuderne kunne betragtes som en Fortsættelse Ligesom hos H. albomarginata er der kun i Fodrodsknude. Had- | kanten langs med Underarmen og Haanden og langs med Tarset | og Foden er tydelig ujevn eller vortet; der er her ogsååd spor | til en skarpere Hudrand langs med Tarsens indre Rand og langs sei Skinnebenets Bagrand. Derimod er Anallisten rudimenteh reduceret til en Halvkrands' af Vorter; lidt under Anus | derimod en. tykkere Tverfold. Hælsporen mangler. Tand perne ere hos denne Art paafaldende korte og ovale; deraf ' viger derved fra de hidtil beskrevne Låvfråer og nærmer w denne Henseende mere til Burmeisters Underslægt Hyla; W | Tandgruppernes Stilling lidt anderledes, maatte den vistnok be” føres hertil, men da de danne en tydelig Vinkel med hinande”» | 193 maa Årten henfåres til vor fårste Underafdeling af Slægten med skraalstillede convergerende Tandgrupper. Tungen er meget bred, men frembyder ellers intet mærkeligt, Istedenfor den horizon- tale Skulderfold hos H. albomarginata findes der ligesom hos H. maxima en buet, som fra Giets Bagrand låber i en Krum- ning ued mod Skulderen ovenover og bagom Trommehinden. Huden har hist og her en stårre Vorte, saavel paa Kroppen som paa Hovedet og Lemmerne; forresten er den fiint rynket, men ikke egentlig kornet, dog er Halsen (Hovedets Underside) svagt granuleret. Dyrets lyse graalige Grundfarve er fiint punkteret med mårke Prikker, som paa Lemmerne ordne sig saaledes, at disse faae et svagt stribet Udseende. Kroppens Sider ere tegnede med uregelmæssige graalige Tverstriber paa en ganske lys Bund. Udmaalinger : Længde af Krop og Hoved 46rm eller i” 9'” — af Bagbenene gem - 2" 104" — af Bagfoden gr 413 Med Hyla lichenosa Ginth. (1. c. p. 102. pl. VIII C) har H. pustulosa vistnok en Deel Lighed, men Ganetændernes Forhold er et heelt andet; Trommehuden er meget mindre, og Svåmmehu- den navnlig paa Forlemmerne langt mindre udviklet end paa den foreliggende Form. 5. Hyla pugnax O. Schmidt”). Af denne Art, som ugentvivl kommer meget nær til Hyla Doumercii D.B., har Prof. Prosch i sin Tid som Skibslæge bjem- bragt to Exemplarer (begge Hanner med Strubespalter) til Univer- Sitetsmuseet fra Puerto Cabello; Krakauer-Museets vare fra Floden Chiriqui i Ny Granada. Da vi ikke kunne tiltræde Prof. Schmidts Opfattelse af et denne Art udmærkende Forhold, ville vi her skjænke den nærmere Omtale. ") Denkschriften d. Wiener br nere d. Wissensch., mathemat. naturw. Classe XVI Bd. 1858, p. 13 194 Legemsformen er smækker, Hovedet bredt og fladt, 8 but, Næseborene vidt adskilte, Rostralkanterne temmelig tydelige og Frenalregionerne mene: hule, men forresten skraae og lig høie; Trommehinden er 'stor,: og dens åvre Rand ligesom ket af en ophåiet Skraafold, der udspringer fra Giets og taber sig paa Skulderregionen. Tungen er næsten dere næsten aldeles tilhæftet og næsten uden Spor til Indbugtsg | bagtil. Ganetænderne danne 2 buede, fortil med deres tykkere indadbåiede Ender convergerende og næsten sammenstådene langagtige Grupper. Der er som hos saa mange andre Arter et yderst svag Anlydning til en Hudrand i Form af isolerede Vor- ter langsmed Underarmen; derimod maa den siges at være! forsvunden langs med den ydreRand af Tarsen og Foden. Fremdelés findes Spor til den sædvanlige Analliste over Gattet, Der er en underneden vortet Bindehud mellem de tre ydre Fingre, md SY £ godtsom ingen mellem de indre; dog fortsætter pindekal | som sædvanligt langs med Fingrene som en fiin Bræmme- For | uden de sædvanlige Ledknuder (1 under fårste og anden, 2 "tredie og fjerde Finger) findes der Smaaknuder under Mellembaat" den og en stor Tommelknude, fra hvilken der, skjå Grad skilt fra den, udgaaer en stærk, kegledannet, un Vinkel indadvendt Vorte eller Udvæxt.”) Fodrodsknuden mr melig stor og skarpt udpræget. Foruden de sædvanlige % der findes en Række Smaaknuder under Mellemfodsbenett. Svommehudens Udbredning paa Bagfådderne er ganske sg H. Baudinii D. B., til hvis Beskrivelse +) vi derfor Huden synes vel aldeles glat, dog viser Lupen Spør gg. svag Granulation. Bugens Kornbeklædning taber i mer Struben og forsvinder henimod Læberanden. Farven me ; rigli graa, men dog overstrået med fine brune Punkter, %) 0. Schmidt opfatter besynderligt nok denne Forlængelse S0 få og Tommelknuden (synes det) som dens Mellemhaandsbeen! É sen til denne Udvikling sees hos H. albomarginala- ådelelser +%) Denne vil blive meddelt i en fålgende Aargang af disse Me : Afhandling om Vestindiens Krybdyr. 195 svagt, at de kun danne den letteste Antydning af Pletter, Anal- folden og de langs med Underarmen og Føden løbende eller antydede Rande 'ere hvide, udhævede af et mårkere, brunligt Strig;; Laarenes Bagside er tegnet med uregelmæssige , smalle, brune Baand og Kroppens Sider med fine sorte Tverlinier: Længde af Hoved og Krop er 52"" eller 2” Hovedets Brede igen 9 Baglemmernes. Længde gsm. 87.8" Bagfodens — 3ømm FNS , ad 44" 6. Hyla spectrum Rhdt. & Lik. En lille, overordentlig smækker, lang- og tyndbenet, men storhovedet Art. Hovedet er baade håit og langt; det ender temmeligt spidst, og den overordentlig store Mundspalte danner en Spidsbue. Rostralkanterne cre tydelige, Frenalregionerne høie og næsten lodreite, og Næseborene anbragte i nøgen Afstand fra å Snudespidsen. Tungen er stor og flad med en svag Bugt bag- til; to langstrakte, fortil convergerende Tandgrupper ere anbragte bagved Mellemrummet mellem de indre Næsebor, Bagbenene ere overordentlig spinkle og tynde; der er Spor til en Hudkant langs med Underarmen saavelsom langs med Foden og over Ånus, samt en tydelig Hælspore; endelig er der ogsaa en Hudfold fra Øiet henover Ørtt og Skulderen. Huden er glat: naar undtages de sædvanlige kornede Partier under Bugen og paa Laarene, Mellem de ydre Fingre er der en kort, men tydelig Svåmmehud, og der er mange Smaaknuder under Mellemhaanden. Fodrodsknuden er -Mmeget lille; under Mellemfoden er der en Deel Smaaknuder; Svåmmehuden er saa kort, at det sidste Led af alle Tæerne rager heelt udenfor den, af fjerde Taa endog de to sidste foruden Taaskiven, Farven er brunlig, med svage Tverbaand paa Ryggen og endnu svagere paa Bagbenene. En mårk Linie låber midt ned ad Ryggen fra Snudespidsen, og en lignende paa hver Side fra Midten É ' 13' 196 af Kroppen hen over Øret, gjennem Oiet og langs med Rostrk | kanten til Snudespidsen. Aldeles hvide ere Underlæben, Ana listen og de omtalte Hudrande langs For- og Bagbenene, hvilke som sædvanligt ledsages af et mårkere Stråg. ØE, Det af Reinhardt hjembragte Exemplar maaler: el | Længde af Hoved og Krop 23r”, — - Bagbenene 40æm. ske — - Bagfoden Age. Sa b. Lovfrøer, hvis Ganetandgrupper ere stillede i en og samme" Tverlinie. ek En ll Hyla rubra Daud. Af den Art, som vi antage for at være den ovennævnte Duméril og Bibron beskrevne, og hvoraf der har foreligget ost Exemplar fra Pariser-Museet til Sammenligning, ere 4 Exemplare hjembragte fra Minas og Lagoa Santa ved Reinhardt og et fem, mindre fra Maruim ved Hygom. I habituel Henseende udmær- ker den sig ikke paafaldende; Hovedet er temmelig bredt fladt og springer frem over Mundranden med en but, skraat afskaaret Snude; Rostralkanterne ere -utydelige og Frenalregionerneé skraat Afstanden mellem Næseborene er lig med Trommehudens Diameler. ' Af fremstaaende Hudfolder findes der kun en eneste 0$ det håit ubetydelig, som låber skraat ned bagom Trommebhinden. Huden aldrig aldeles glat og ofte temmelig stærkt grynet eller vortet. De? smaa, ovale, i Midten adskilte Tandgrupper ligge i en retT mellem de indre Næsebor. Der er 2 Haandrodsknuder, en indre ala : under Tommelen og en ydre klåftet ved Grunden af de 2 reg ra Fingrene have smaa Vorter, en Række af Smaaknuder 0 i Ledknude hver, samt et lille Rudiment af en Bindehud melle, Å Fingrene. Bagfådderne have (i Modsætning til hvad der er um)? | hos alle de andre Rye: Arter, som her have været je all ' ikke 197 den og”det sædvanlige Antal af Ledknuder, men ingen andre Smaavorter. At angive Svåmmehudens Udstrækning kort, men nåiagtigt, er vanskeligt, da den ikke naaer lige langt paa begge Sider af Tæerne, men dog altid kan forfålges som en fiin Bræmme til Taaskiven. Mellem fårste og anden Taa gaaer den fra Ledknude til Ledknude, lader altsaa de 2 sidste Led (Taaskiven og det tilstådende) være frie; paa den ydre Side af tredie Taa gaaer den lidt ud over Ledknuden, ligesom den paa Indersiden af samme Taa gaaer henimod” den yderste Ledknude; paa Ydersiden af tredie Taa begynder den midtveis mellem den anden Ledknude og Taaskiven og gaaer omtrent til anden (mellemste) Ledknude paa fjerde Taa; paa Ydersiden af denne begynder den mellem anden og tredie Ledknude og gaaer til Taaskiven af femte. Grundfarven er lysegraa eller mårkegraa med mårkegraae eller sørte, uregelmæssige, brede Baand og Tegninger, der paa Lem- merne antage Form af brede Tverbælter; runde hvide Pletter udhæve undertiden endmere den mårke Tegning. Laarene ere marmorerede af sort og lysegraat saavel bagpaa som forpaa, og den samme Tegning er mere eller mindre udviklet paa Kroppens Sider nærmest ved Laarene. É Udmaaling af det mindste og af det stårste Exemplar: Længde af Hoved og Krop 287m= — 48gmm — K- Baglemmerne 4ire — 7år= — K- Bagfoden alene 197? — Fire 2. Hyla rubicundula Rhdt. & Ltk. Med dette Navn betegne vi en lille spinkel Låvfrå, hvoraf ØRhdt, har hjembragt 2 Exemplarer fra Omegnen af LagoaSanta; den har et kort, spidst, men afrundet Hoved med skarpe Rostralkan- ter og temmelig håie, lodretté Sider. Næseborenes Afstand fra Snude- Spidsen er omtrent lig med Halvdelen af deres Afstand fra Øinene. Trommehinden er meget lille. To smaa Tandgrupper sidde i samme Tverlinie mellem de indre Næsebor, der ere rykkede meget langt fortil, Tungen er meget bred, halvt fri bagtil og har en Fold 198 langs ned ad Midten; bagtil er den lige afskaaren. Haden & aldeles glat med Undtagelse af de sædvanlige kornede Partier Bugen og Laarene; af Knuder findes der kun en stårre under Tommelen og å eller 2 under hver Finger; mellem de 3 Fingre er der et ganske svagt Rudiment af en Bindehud. He skiverne ere runde og middelstore. Svåmmehuden naaer til den sidste Ledknude under fjerde Taa, og paa de andre er, naar Taaskiven regnes for sidste Led, det næstsidste Led mere eller mindre frit af Bindehuden. Der er Spor lille Fodrodsknude ved Grunden af Indertaaen, men forresten kun de sædvanlige Ledknuder. Hos det mindre af de 2 fo gende Exemplarer, som er en Han, findes en foldet og i hål udvidelig Strubesæk samt 2 Strubespalter, der fåre ned til d Rygsiden af Kroppen samt Hovedet har en smuk rosé Farve; et mårkere Baand, adskilt fra Ryggens lysere Farve Wé en næsten sort Grændselinie, låber henad Legemets Sider Snudespidsen til henimod Laarenes Udspring. Den råde Far kommer igjen paa Armen, paa den åvre Side af Skinnebenet, den ogsaa begrændses nedadtil af en mårk Linie, samt Fåddernes åvre (eller ydre) Side. Paa det største af de 2 Exemplarer har Krop og Hoved en'Længde af 214 eller 105”. Bågbenene én Længde > gum: ER Bagfoden en Længde - 44mm — 63” Saavel i Bygning som i Henseende til -Farven , nalk i seer bort fra Mangelen af mårkere Smaapletter påå R: har H. rubicundula overmaade megen Lighed med HA. Ginth. fra Ecuadors Andesz), men Udtrykket: »fingers one third webbed%, (,Schwimmhaut. reicht bis zu med der Fingerlinge”) og ,fourth finger much longer than the SS synes aldeles bestemt at forbyde at henfåre den fo a vorm dertil, da det ikke tår forudsættes, at Beskrivelsen . 5 HR (1 væsentlige Punkter kan være unåiagtig. Ogsaa eT Tr ”) Catal. p. 112 pl. VII fig. E. — Archiv f.-Naturg. 1858, P- 328. 199 den efter Beskrivelsen noget stårre end hos vore to Exemplarer, Ere disse 2 Arter end forskjellige, ville de dog altid faae Plads ved Siden af hinanden i Systemet, Hylella Rhdt, & Lik. Hylella n. gen. Hylæ veræ, dentibus vomeropalatinibus nullis; øorificiis Eustachianis minutis. Membrana tlympani parum conspicua vel obtecia. : Reinhardt har endelig fra Omegnen afLagoa Santa hjem- bragt 2 smaa Låvfrøer, hver af dem dog kun i et enkelt Evemplar, som vilde kunne henføres til Slægten Hyla i alle andre Henseender, naar de ikke manglede ethver Spor til Ganetænder, Blandt de glatganede Låvfråformer er Micrhyla den eneste, hos hvilken Tungen har en nogenlunde lignende Form som hos Hylaslæg- ten (see A. Dumérils Angivelse i Ann. sc. nat. 3 serie 1. 19 p. 143), og dog er den ifålge Beskrivelsen i Erpétologie générale baand- formig og fri i sin bagre Halvdeel, altsaa ikke saa lidt forskjellig fra hvad der forefindes hos de 2 foreliggende Arter, hvor den er aldeles som hos en Hyla; fremdeles afvige de fra M. achatina ved at Fingrene ere forbundne veden meget tydelig Svåmmehud. Endelig synes de heller ikke at dele med Micrhyla den ufuld- komnere Bygning af Øret, som ifålge Giinther udgjår et af denne Slægis væsentlige Særkjender”). Thi om end Oretrompeternes Mundinger jo vel hos begge Arter ere saa smaa, at man derved kunde ledes paa den Formodning, at det kunde være Tilfældet, tåler dog den Omstændighed derimod, at den ene Art ganske sikkert ikke mangler Trommebinde, og at der ogsaa hos den anden, hvor denne Hinde udvendig ikke er synlig, dog synes at vise sig Tegn til, at den ogsaa der er tilstede, skjåndt skjult under Huden og udvendig ukjendelig. Slægtscharaktererne maatte altsaa modificeres temmelig meget, hvis man vilde give disse 2 Arter Plads i Slægten Micrhyla, og vi have derfor anseet del for rig- DE eee ") Procred. of the z00l. Søc. 1858. p. 346. 200 I. Hylella tenera Rhdt. & Ltk. har en smækker Krop, et lille, kort og bredt Hoved, wilk Forlemmer, som udstrakte kun vilde naae til Laarenes Udspring og ret kraftige Baglemmer. Rostralkanterne ere tydelige, Kindeme høie og lodrette. Tungen er aflang og tyk, lidt smallere bagtil hvor den har en lille Bugt. Huden er temmelig vortet, Tr mehinden utydelig, men ikke usynlig. En svag Analliste er "stede. Haanden er stærkt vortet underneden og Fingrene forbun ved en tydelig Svåmmehud, der dog er mindst udviklet melle de 2 indre; paa de 3 ydre gaaer den til den forreste Ledknude. Fodrodsknuden er næsten umærkelig og Svåmmehuden naar | Bagfodderne næsten til Taaskiven, naar undtages paa fjerde" paa Indersiden af anden og tredie, hvor det yderste Led er frit, met dog ledsages af en Hudkant lige til Skiven. Farven er rådgraa med sortagtige Tverbaand paa Lemmerne; Hovedets Sider ere urege mæsigt plettede af graat og hvidt. Paa Hovedet og Kroppet findes 3 A-formige Pletter, den forreste mellem Oinene dg heelt svag og utydelig, den mellemste (mellem Forssts derimod meget bred og idinefaldende. 2. IHylella punctatissima Rhdt. & Ltk. (Tab. IV fig. 5). ; frembyder lignende Former; det foreliggende Exemplar bar Forlemmertt ere kraftigere og længere, udstrakte naae de til Gattet; Baglen" merne ere derimod spinklere, Tungen bredere, Trommebaden FF " lig. Hænderne og Fådderne som hos H. tenera, Paa Ryggen Kroppen og Lemmerne er den graa Grundfarve meget læt besat! faae et. markere Så temmelig slap Hud og derfor utydelige Rostralkanter; med sorte Punkter, hvorved disse Partier strøg; paa Lemmerne er der svage Spor til lignende Forresten er Dyret farvelåst. ; me s H. enes hos H. puncte ff Få er Længden af Hoved og fer : Folagng i Si kan — -= Bagbenene . .. re 121". ET RR "201 Med Hensyn til Batrachiernes Systematik skulle vi endnu kun tilféie den Bemærkning, at vi ved Undersågelsen af de her opstillede nye Paddeslægter have fundet den Tvivl om Tilstrække- Annie og Hatuoligheden af »Erpétologie générale's? tre Familier: Hylæf: £ og »Bufoniformesf, som Bell allerede did udtalt ikkeer of the Beagle, Reptiles, introduction), yderli- gere bestyrket. En Form som Odontophrynus , en ægte Tudse, men forsynet med Kjæbetænder og med Pelobaternes Hælknude; Tarsopterus, en Cystignath med Låvfråernes Heftepuder paa Bagfåd- derne alene; en fra de ægte Låvfråer saa afvigende Form som Phyl- lomedusa; endelig Låvfråer uden Kjæbetænder (de af Duméril og Bibron til Tudserne henfårte Wendrobates): alle disse Former passe slet ikke ind i det idvrigt ved sin Simpelhed tiltalende franske System, — Til nærmere at prive Ginthers System, hvori som bekjendt Orets Bygning og Formen af Bækkenhvirv- lens Tverforlængelser spille en Hovedrolle "have vi. for Tiden ikke havt tilstrækkelig Leilighed og Materiale. Vi have derfor ikke villet optage disse 2 Forhold i vore nye Slægts- diagnoser, men skulle dog tilføje her, at saavel hos Odontophry- mus, som hos Tarsopterus og Gomphobates have Oretrompeternes Mundinger i Munden den almindelige Størrelse, saa at disse Slægter rimeligvis håre til dem, der have den normale, fuldkom- nere Bygning af ret. Slægten Siphonops. Under S. annulatus har man vistnok hidtil sammenblandet forskjellige Arter; fårst maa man skjelne den i et tidligere Bind af disse Meddelelser beskrevne S. brasiliensis, til hvis Beskrivelse endnu kan fåies, at Poren ligger tæt ved og lidt under Oiet.”) En Siphonops, som er opgivet at være fra Buenos Ayres, ") I Oversigten over Arterne I. c. (1851) p. 54, L. 3 f. n. er der uheldigviis indlåbet en Feil. Udtrykkene ,ufuldstændige" og hele" skulle ombyttes. 202 har ligesom S, brasiliensis et langt og smalt Hoved, hvis betydelig stårre end dets stårste Brede, men som er fladere | synet med en tydeligere Sidekant. Poren ligger her midtveis Oiet og Næseboret, (men lavere end dem begge), altsaa langt I fra Oiet end hos S. brasiliensis og end hos den ægte S. Ringenes Antal er 78; de ere utydelige og afbrudte paa Bugen og midt ned ad Ryggen i stårste Delen af Le Længde; ingen hvide Tverringe udhæve deres Bagrand. Et plar, fra Brasilien og sendt af Pariser-Museet under Navn annulatus, afviger væsenligen kun ved et stårre Antal af | (lidt over hundrede) samt ved, at Hovedet er lidt mere ne og skarpkantet. For den af disse 2 Exemplarer repræst Art foreslaae vi Navnel S. indistinctus. Som Repræsentanter for den typiske S. annulatus 2 store af Reinhardt hjembragte Exemplarer, som have ét afrundet Hoved, hvis StErile Brede er lig med eller kun Wi delig mindre end Længden (2: Afstanden fra Snudespidsen den første Ringfold, som begrændser Hovedet bagtil). Poren ger her tæt foran Oiepletten, men lidt lavere end denne, " som hos de andre foreliggende Siphonops-Former ere de% doppelte (a: ved en ufuldstændig Rygfold er en Tvedeling | det), de sidste 2 eller 3 derimod ufuldstændige oventil; de beder Å er der ikke sjeldent Spor til en Forskydning påa" ane Ra Folderne ere altid meget tydelige, da de udhæves smal bred Rand. Midt paa Kroppen er Ringenes Længde” | mindre end I af Legemets Brede. To Unger af c, 3” 4 afvige kun k hine ved Ringenes Antal (87-92) 08 noget Længde (1 af Kroppens Brede) samt ved at Hovedet. smallere og fladere. Disse 3 Arter synes at kunne diagnosticeres saaledes: S. brasiliensis Ltk.: caput angustum, elongatum, ke . kk: oculis proxzimus; annuli corporis plus minus indistincti et incompleti, ec. 133, haud albomarginati. S, indistinectus Øhdt. & Ltk.: raput angustum, elongatum, depressum , porus frenalis inter nares el oculos intermedius ; arnuli corporis indistincti et incompleti, 78- 100, haud albomarginati. S. annulatus (Mikan): caput latum, breve, rotundatum, porus frenalis oculo proximus; annuli 877-103, completi, valde distincti, postice albomarginati. B. Ogler (Saurii.). " Amphisbæna alba (Lin.)"). (4. flavescens Wied.) Til Beskrivelsen i »Erpétologie générale” skulle vi kun føje, alt vi tælle c. 228 Kropringe og 13-14 eller 15-17 Haleringe, af hvilke de sidste dog ere mindre tydelige og efterfølges af et lille Hudparti, der hverken er afdeelt i Ringe eller i Skjæl (Duméril og Bibron angive 16 Haleringe i den analytiske Oversigt over Arterne, men senere, i Diagnosen, 20; det fårste synes altsaa at være det rigtigere). Isledenfor 3 Overlæbeskjolde bør sættes 4" - Af 4 Exemplarer have de 3 kun 6 Analporer, det fjerde derimod 8. Afbildningen, som Prindsen af Wied har givet af denne Art i sine Abbildungen z. Naturgeschichte Brasiliens Yte Lief., gjengiver i det hele taget ret heldigt Dyrets Colorit, dog pleier Midtryggens Bguulbrune Earve at blive mårkere bagtil henimod Halen, hvad man ikke seer paa Prindsens Afbildning. Det er kun meget sjeldent, at man træffer denne Amphisbæne 2) Grays Deling af denne Slægt i 6, nemlig Amphisbæna (alba, fuliginosa, Pretrei, vermicularis, Darwinii), Sarea (coeca), Cynisca (leucura), Cadea (punctata), Anops(Kingii) og Blanus (cinerea), synes ikke i nogen Hen- seende at kunne anbefales til Optagelse i Videnskaben. gg - 204 "krybende paa Jorden, og Reinhardt erindrer ikke, at det under hans lange Ophold i Brasilien er hændt ham mere end en eneste Gang; men man maa ikke derfor troe, at den i og for sig er sjelden. Man kan næsten med Sikkerhed regue paa at skaffe sig den ved at udgrave de vidtlåftige underjordiske Boer, som den store bladskjærende Myre (Atta cephalotes Fbr.?) anlæg- ger. I de ofte meget talrige, indbyrdes ved snevre Gange for bundne underjordiske Rum, hvoraf et sligt Myrebo bestaaer, 0 som Brasilianerne kalde ,Potter% (panellas), findes næsten stedse en eller et Par af disse Amphisbæner, eller af Siphonops annulalis, der komme for Dagen ved Udgravningen. Disse Dyrs Tilstede | værelse i Myreboet er endog en saa almindelig bekjendt Sagi Brasilien, at Beboerne, naar de ved Myrernes altfor om sig gribe : ; Odelæggelser i deres Haver nådes til at pråve paa at udrydde dem, men for at spare sig den bekostelige og ofte meget besvær” lige Udgravning såge at kvæle deres smaa Plageaander ved at sm Røg ind i den underjordiske Labyrinth, ikke betragte deres Værk som fuldfårt, naar ikke ,den blinde Slange,” plaget ål Rågen, kryber frem for Dagen. Hvad der bringer Amphisbænernt og Cæcilierne til at tage Ophold i Myreboet, er uvist; maaske" hente de deres Næring af den hvidagtige, ligesom skimlede, ges! i af ganske smaat sånderskaarne Bladstumper, hvormed Panellert ere fyldte; ialfald er det ikke rimeligt, at de fortrædige hr selv eller opholde sig mellem dem mod deres Villie; thi 582 langsomme og ubehjælpelige Dyr vilde neppe kunne modstaae &£ voldsomme Angreb af deres tallåse og haardnakkede smaa Fjender som de isaafald ufeilbarlig vilde paadrage sig. Amphisbæna fuliginosa forekommer sikkerlig ikke i | Velhasfloden gjennemstråémmede Camposegne; naar Prof. Ba | ster angiver det Modsatte%), beroer det kun påå sk Forreste de df %) Reise nach Brasilien, durch die Provinzen von Rio de geras. Mit besonderer Riicksicht auf die Naturgeschichte der Berlis und Diamantendistricte. Von Dr. Hermann Burmeister: 1853. 5,372 » 205 med den Art, Talen her er om; vi troe med Bestemthed at "turde sige, at han hverken i Lagoa Santa eller overhovedet i de af ham bereiste Egne har seet nogen 4. fuliginosa. Å. vermicularis Wgl. Reinhardt har i Provindsen Minas og navnlig ved Lagoa Santa indsamlet et betydeligt Antal af en mindre, smækker og smalhovedet Ormågle med 6-8 Analskjæl og 4 Analporer, som vi mene at kunne henfåre til Waglers -ovennævnte Art. Hovedet er smalt og spidst afrundet. Næseskjoldene og Frontonasalskjoldene ere omtrent lige store og næsten regel- mæssigt fiirkantede; tilsammen danne Pandeskjoldene en uregel- mæssig Sexkant. Der findes dernæst et kileformigt Oieskjold og 4 Overlæbeskjolde, hvoraf det bageste er det mindste; ovenover det, mellem det og Pandeskjoldet og bagved Oieskjoldet ligge 2 kantede Skjæl, og bagved dem igjen, fra Mundvigen til Issen, gaaer der en Tværrække - af 4 Skjæl paa hver Side, af hvilke det åverste dog ofle er tvedeelt paa langs og det næståverste paa tvers om ikke paa begge Sider saa dog paa den ene. Den filgende Tverrække af Skjæl kan betragtes som Kroppens første Skjælring (fortsat ned paa Undersiden af Halsen, bliver den der den tredie), uagtet dens åverste Skjæl ofte ere deelte eller paa anden Maade uregelmæssigt udviklede; undertiden indskydes der en mere eller mindre fuldstændig Skjælrække mellem denne og den foregaaende. Paa Underkjæben findes et Hageskjold, 3 Læbeskjolde paa hver Side, hvoraf det andet er det stårste, samt indkilet i Mellemrummet mellem dem-5 Skjolde, nemlig i Midten et skjoldformigt, bagved det to mindre, uregelmæsigt fiijrkantede, og paa hver Side et stårre trekantet Skjold. Efter dette Skjold- Parti fålge endnu 2 Tverrækker af Skjæl, som maae henregnes til Hovedets Beklædning; den forreste af dem er imidlertid ufuldstændig, da det sidste Underlæbeskjold afspærrer den fra Mundspalten. i i 206 Antallet af Kroppens Ringe er omtrent 216-223, af Halens 28-29 eller i det mindste 25, hvis man ikke vil medregne de 3 eller 4, der omgive Analspalten; paa et enkelt megel korthalet Exemplar fandtes kun 9 Ringe, men dette er vistnok kun at betragte som en Abnormitet. Halespidsen er skjællet lige til Enden. Midt' paa Ryggen ere Skjællene omtrent balv san brede som lange, midt paa Bugen derimod dobbelt saa brede som lange. Halens Skjæl ere betydelig stårre end Kroppens; " 2 af Halens Skjælrækker optage omtrent samme Længde som af Kroppens. Farven er graa eller graabruun paa Ryggen, hvidagtig På Undersiden. Paa det levende Dyr skinner den underliggende Musk latur igjeønem og meddeler Huden et blegrådt Skjær, der især er kjendeligt paa de yngre Individer. Totallængden af et stårre | Exemplar er 44”, hvoraf Halen udgjår 44” eller 4,9 hos vandet kun då. + 1 Formen af Nasofrontal- og Fontalskjoldene, i Antallet af Kroppens og Halens Ringe og i Halens relative Længde stemmer den her beskrevne Form ikke ret med Duméril & Bibrons Beskrivelse af 4. vermicularis, der rigtignok kun er of kastet efter et enkelt Individ. Det maa derfor indtil videre henstaat uafgjort, hvorvidt den af Duméril og Bibron beskrevne Fort er identisk med vor, om hvis Identitet med den ægte Waglerskt Mi vi derimod ikke have nogen Tvivl. E "A. vermicularis opholder sig under Barken paa omhuggede St mer, i Træstubbe, i Dynger af lås Muldjord og gammel 1 j visne Blade og paa andre lignende Lokaliteter, derimod har Ret hardt aldrig faaet denne Art ved Udgravningen af Myreboerr Amphisbæna Pretrei D. B.? Hygom har fra Maruim hjembragt 2 Exemplarer der staaer 4. vermicularis temmelig nær og navnligen ; i mer med den i Henseende til Hovedets Form, 98 rose Tiden kun med nogen Tvivl kunne henfåre til 4.Pretrei. Devan af en år 207 Deel i Henseende til visse af Hovedets Skjolde, som endog kunne forholde sig ganske forskjelligt paa de to Sider af samme Hoved. Naar det tredie Overlæbeskjold er deelt”), kan dets åvre Halvdeel betragtes som et Subocularskjold, og der er da i Reglen ogsaa 3 Postocularskjolde istedenfor 2. De åvrige Skjæl paa Dyrets Nakke og Tinding danne 2 Tverrækker, mellem hvilken der dog kan indkiles en ufuldstændig Række paa hver Side; ogsaa i Ud- dannelsen af dette Parti er deri det Hele en ikke ringe Variation, Tilsammen danne Pandeskjoldene et stort, næsten kredsrundt Skjold ; det efter dem fålgende Par Isseskjolde er hos det ene Exemplar temmelig stort, hos det andet dérimod lille. Efter det andet Hageskjold fålge 2 temmelige store Skjolde med et tredie ganske lille 1 Midten (foruden de 2 trekantede Sideskjolde). Det hedder i ,Erpétologie générale", at Skjællene ere omtrent lige lange og brede”); vi finde dem tvertimød i det hele smalle; midt paa Ryggen ere de 3 Gange saa lange som brede, midt paa Bugen lige lange og brede. Analspalten optager 3 Ringe; foruden dem tæller Halen 27 og Kroppen c. 244 Ringe; Totallængden af det 7) Ifålge Angivelsen i Erpét. génér. kan det undertiden være deelt paa langs. 2) Saaledes afbildes de ogsaa i Castelnaus Reise (]. c.tab. VID i Hovedfigu- ren, hvorimod Detailfigurerne (a.b.c.) ikke vise saa væsenilige Afvigel- ser fra den foreliggende Form, at vi derpaa tår begrunde en Artsad- skillelse.. Den væsenligste Forskjel er, at andet Læbeskjold er adskilt is Y pa vVUurt (p. 39) beskrives den som smækkrere må hos A. alba og A. fuliginosa. 208 stårste Exemplar er 42”, hvoraf Halen udgjår 44" eller omtrent 1, Vi finde 9 Analporer og ligesaamange Analskjæl. Pygopus striatus (Lin.) (Ophiodes striatus D. B.) De 9 foreliggende Exemplarer af denne Snogedgle fra Riv Janeiro, Minas. og Maruim afvige ikke lidet i Henseende til Baglemmernes Stårrelse. Hvor disse ere mindst, er deres Længde. lig. med Afstanden fra Snudespidsen til Giets forreste "Rand, hvor de ere længst, er deres Længde stårre end Afstanden fra Snudespidsen til Midten af Oiespalten. Antallet af Skjællene i Skjælrækkerne fra Bagfodens Udspring til dens Spids varierer frå 6 til 8 eller 9. Hos et brasiliansk Exemplar, der tilbårer Universitets-Museet, men ikke er saa velbevaret, at det tillader en omstændelig Sammenligning, ere Baglemmerne endnu længert; nemlig ikke lidet længere end Afstanden fra Snudespidsen til den bageste Oievinkel, men Skjællenes Antal er dog heller ikke her står end 9, Uagtet vi have troet at burde henlede Opmærksomhed? g hos Pygo- de skjule Sig til at bylde paa disse Forskjelligheder i Baglemmernes Udviklin perne, da det kunde tænkes, at der derunder kun en Artsforskjellighed, ere vi dog ikke selv tilbåielige en saadan Anskuelse. Til Beskrivelsen hos Duméril og Bibron folie folgende): vi kunne ikke bekræfte, at Tungen bageste Deel ere skarpt adskilte ved en Tverfure. Beskrivelst! af Beklædningen af Hovedets Sider er neppe aldeles correkl: j detel Bagved Næseskjoldet findes et lille Frenalskjold, 08 bagved ene; skulle vi endt s forreste stårre, der berårer Internasal- og Supranasalskjold gi dette begynde 2 Skjælrækker: den ene, Supraciliarskjæt et jø; SERES ; itals' Tallet, låber hen over Oiet under de egenlige Sup rage E= - omk ) cfr. Gravenhorsts Afbildninger til denne Art i Nova Acla A.C.L t. XXIII (15), (1851) tab. XLIV. v 209 den anden, bestaaende af 3 eller undertiden af'4 Skjæl, af hvilke det første er forholdsviis meget stort, det. tredie og det fjerde, hvis dette er tilstede, meget smaa, ligger foran og under den forreste Oievinkel. Naar Mundspalten regnes tilstrækkelig. langt tilbage, er der 9 Overlæbeskjolde og 7 Underlæbeskjolde, af hvilke sidste de 2 forreste ere rhombiske, de åvrige rhomboidale. Underkjæ- bens åvrige Beklædning bestaaer af 41) en smallere og ufuldstæn- digere Skjælrække, sammensat af 4 eller 5 langstrakte Skjæl, og 2) en bredere Række af 4 Skjæl paa hver Side foruden 3) nogle . mindre, der udfylde Mellemrummet mellem disse i Midten, og 4) et uparret Skjæl, der ligger bagved det lave, men brede Hage- skjold. Paa Hovedets Sider ere Skjællene stærkt punkterede ligesom hos mange andre Ogleformer. Til de tidligere Beskrivelser af denne Snogedgles Farve skulle vi føle, at Kropsiderne paa det levende Dyr umiddelbart ne- denunder den yderste smalle, sortebrune Stribe have en meget smuk og levende, lysgrån Farve, der naaer ned til Håiden af Baglemmernes Udspring og er skarpt afgrændset fra den fajancehvide Bug, men hvoraf der paa de i Spiritus opbevarede Exemplarer ikke bliver Spor tilbage, medens derimod Ryggens Farver og Tegninger kun forandres meget lidt ved Brændevinens Indvirkning. . . Gongylus (Eumeces) agilis (Raddi)? (G. (E.) Spizii D. B.?) Til 6. (E.) agilis henfåre vi, om end med nogen Tvivl, en af Reinhardt. fra Lagoa Santa hjembragt temmelig: tyk og plump - 35! flg ne: rudeformet 'Internasalskjold og med 2 stårre ke en paa bes Side af Hovedet mellem det, der FF É SOE bagtil, og de, der omkrandse Giet. Deraf us Al ne kan henføres til G. Sloanei, hos hvilken Inter- eskrives som halvkredsformet, og hos hvilken der kun 14 210 angives et Frenalskjold; den har fremdeles 4 Supraorbitalskjolde og kan altsaa ikke henfåres til E. mabouia, som kun har 3. De har endelig kun 4 Interparietalskjold, men dens Frontoparielal- skjolde ere sammensmeltede til et Skjold af en hjertedannet eller næsten halvmaanedannet Form. Turde man nu lægge megen Vægt paa dette Forhold, maatte man sikkert ansee det forlig gende Dyr for en ny Art; men ulykkeligviis er der desuden en ikke ringe Uregelmæsighed i Hovedets Beklædning, som blandt andet yttrer sig i en uregelmæsig Klåvning af Frontalskjoldel og det ene Isseskjold, saa at der er en vis Sandsynlighed fot, at Frontoparietalskjoldenes Sammenvoxning ogsaa kun ér z Åbnormitet. Farven er grånbruun med sorte Stænk og med am mårkt Baand paa hver Side, som begynder ved Næseborene, tager Hovedets Sider med Undtagelse af Overlæben 08 fortsætter sig, rigtignok med aftagende Styrke, indtil. Baglemmerne; ist forreste Deel (paa Hovedet og Halsen) er dette mårke Ban der iåvrigt ikke er aldeles skarpt begrændset , indfattet foret og forneden af en smal lys Stribe; derunder kommer saa igjel is i det mit der bi et bruunspættet Parti, som gaaer jevnt over dee Baand, deels i Bugsidens lysere (i Live straagule) Farve, afbrydes af ligesaamange mere eller mindre "tydelige, Striber som der er Skjælrækker. Det dverste Par af de å vestindiske si Striber, som forekomme hos vore Samlingers vider, mangler altsaa her É Gongylus (Eumeces) mabouia D. B.? Den anden af Reinhardt hjembragte Eumeces og afviger i Henseende til Hovedets Beklædning ikke fra Charakteer end W male E. agilis ved nogen anden væsentlig sad de 2 forreste Supraorbitalskjolde ere sammenyoxne; kun er 3 paa hver Sidé. Stårre Forskjel er der i He Farvetegningen. Grundfarven er mårk bronzebruun, P SÅ af 9 sorte, 2 gule og 2 hvide Længdestriber af meget 211 Brede. "Paa Ryggen findes nemlig 3 smalle, sorte Striber i Mid- len og en bredere paa hver Side; derpaa kommer en smal guulagtig Stribe, som danner en Fortsættelse af Hovedets Sidekanter, saa en mårk bred Stribe paa Siderne af Hovedet og Kroppen, derefter en smal hvidagtig Stribe som Fortsættelse af den lyse Overlæbe og endelig en smal mårk Stribe igjen. Paa Halen tabe disse Stri- ber sig efterhaanden. ”) " Gymnophthalmus Maximiliani Rhdt. & Lik. (G. quadrilineatus Wied.) (Tab. V fig. 6). Hygom har fra Maruim bragt 2 Exemplarer af en Snoge- ågle, der ganske stemme med Pr. Maximilians Beskrivelse af hans Gymnophthalmus quadrilineatus. Det er med Uret at Duméril og Bibron have henfårt denne til den af dem beskrevne Art”); og vi maae derfor, uagtet den allerede er beskreven;, opstille den som ny Art, idet vi forudsætte, at. de franske Herpetologers GG. quadrilineatus virkelig er Linnts. Den ægte G. quadrilineatus er os iådvrigt ubekjendt, derimod have vi kunnet sammenligne den forelig- gende Form med en formeentlig ny vestindisk Art (G. nitidus nob.), en mener nreemmmmismn Art, Da Pariser Museet ikke selv har S. Sloanei fra Brasilien, beviser det Intet, at Prindsens S. Sloanei i ,Erpétol. générale" er henfårt til Eumeces Sloanei. Derimod er Henfårelsen af Spix's Scincus bistriatus til E. agilis vist ganske rigtig; om Sammes S.nigropunctatus er det van- skeligt at have nogen Mening. Allerede Gravenhorst har (I. c. p. 357) gjort opmærksom paa nogle af de Forhold, hvori Prindsens Art efter Beskrivelsen at dåmme udmærker sig. Den af G. beskrevne Form synes iåvrigt netop at være vor G. nitidus, og vi kunne derfor henvise til de hans Beskrivelse ledsagende Afbild- ninger. (1. c. pl. 36). bod KA NZ 14" 212 som skal blive beskrevet ved en anden Leilighed, og som såe almindelige Forhold kommer nær til de franske Herpetologers qguadrilineatus. Det vil sees af det fålgende, at hvis Gymnophthalms Mazimiliani skal blive staaende i Slægten, maae dennes Kjende mærker, saaledes som de angives i ,Erpétologie généralef (t. V. p. 819), modificeres ikke saalidt.”) SØ Formen er plumpere end hos vor G. nitidus. Det Skjol som omslutter Næseborene, er i det mindste oventil tydelig ve ; deelt; Rostralskjoldet er bredt og lavt; det efterfølges et stort fleerkantet Internasalskjold , som dækker hele Smu= dens åvre Flade; men derefter fålger en Tverrække af. 3 kantede Skjolde, der nærme sig til al være trekantede, saaledes åd det midlerste, Frontalskjoldet, er bredest fortil, de 2 andre ; e Frontoparietalskjol- i — bredest bagtil. Frontorostralskjoldene mangle altsaat”), E verrække mellem hine 3 store Skjolde og Isseskjoldenes FT er' der indskudt en Tverrække af 4 smaa. Skjolde; det der svare til hvad Duméril og Bibron kald dene, men som vistnok egenlig ere Supraocularskjolde, midterste kunne betegnes som Frontoparietalskjolde ; de 2 som andet Supraocularskjold. En tredie Tverrække dannes w store Skjølde, nemlig de 2 Parietalskjolde og det mellem dem Hg skudte skjævt rudeformige Interparietalskjold. Oiehulen er E af en Skjoldring, af hvis Skjolde det, som Duméril og Bibron legne som Supraocularskjoldet, men som vistnok bår ber nde Form som hos G. nit Overflade Som et Supraciliarskjold, har en ligne men ikke strækker sig saa langt op paa Hovedelts Mellem denne Krands af Orbitalskjolde og det, der om : É mellen 7) Der findes saaledes Spor til Gielaag, Næseborene ligge igneer 2 Næseskjolde end i eet, paa Forlemmerne er 'Tommelen 2 , end yderst svagt, Rygskjællene ere ikke kjålede og Femoralpe være tilstede. or op lille ind +) Kun hos det ene Exemplar er der paa den ene Side spor til et fars skudt Skjold paa dette Sted. Hos dette er der ligeledes i a indskød! og andet, Supraocularskjold, tæt ved Hovedets Sidekant, end? . et yderst lille Skjold . 213 å boret, ligger et Frenalskjold. Skjoldene paa Hovedets Sider ere punkterede ligesom hos G. nitidus og hos Pygopus striatus. Slægtscharakteren ,pas de vestige de paupitres' stadfæstes ikke af denne Art, hvor der er en tydelig, om end kun meget smal Ring- fold omkring stårste Delen af Oiet. Af de 8 Overlæbeskjolde ere det fjerde og femte meget lange og det sjette meget håit;' der findes 7 Underlæbeskjolde- af en mere eller mindre lav langstrakt Form; det sidste er meget lille. Mellemrummet mellem de 2 Rækker af Underlæbeskjolde og Hageskjoldet optages af 7 store Skjolde, af hvilke det forreste, som ligger bagved Hageskjoldet, er umage, medens de andre ere ordnede i 2 Rækker og tiltage i Stårrelse bagtil. Paa Kroppen findes 46 Skjælrækker; der er nemligingen uparret SkjælrækkemidtpaaRyggen, men dennes to midterste Rækker ere lidt smallere end den tilstådende paa hver Side, Kroppens Skjæl ere aldeles glatte, derimod blive Halens omtrent fra dens Midte kjilede, og dette fortsætter sig ligetil Halespidsen; i Halens yderste Deel ere Skjællene paafaldende smalle, krandsstillede og stærkt kjålede; dette Skjælparti minder ganske om Skjælbe- klædningen hos en Heterodactylus eller anden lignende Ringågle. Det ene af de foreliggende Exemplarer har 5 Femoralporer paa hver Side, skjåndt rigtignok mindre idinefaldende end de ellers pleie at være hos Øglerne; hos det andet synes de derimod ganske at mangle, hvoraf man vel tår slutte, at de kun findes ; hos det ene Kjån. En lille Knude, vistnok det sidste Spor af et Tommelrudiment, er synlig ved Grunden af den inderste (anden) Finger. Ryggen har Snogeåglernes sædvanlige bronceagtige Farve; en hvid Linie, der er smallere end hos G. nitidus og min- dre skarpt begrændset, låber langs med Legemets Sider fra Snudespidsen til lidt ud paa Halen; dens forreste Deel er hos det ene Exemplar oventil indfattet af en mårkere Linie; den op- lager. enten den åvre Halvdeel af den tredie Skjælrække fra Midt- linien eller streifer tillige lidt ind paa anden. Dyrets Sider op- lages derefter af et mårkebruunt, næsten sort Bælte, som ogsaa id, RER optager største Delen af Lemmerne, men som kun allerforrest, på Hovedet, begrændses forneden af en hvid Linie, der følger langs med Overlæbens Rand. Dyrets Bugside er mere eller minde sortplettet, Halen blaa oventil og paa Siderne, naar undtages dens alleryderste Deel, som har en svag rådlig Farve. Udmaaling: Fra Snudespidsen til Forlemmerne 413", fra disse til Analaabningen . ... 27", EL STE FL ERE ØER re ure Arten vil kunne diagnoticeres saaledes: 4. Maximiliani nob. scutis supraocularibus binis, primo magt, secundo minuto, frontørostralibus nullis, frontoparietalibus MUN nasalibus supra divisis, postmentalibus septem, seriebus sguamarum et Poris 16, media dorsi impari nulla; lineis longitudinalibus albis duabus ie RED SEVEN, OSSERE DE NES REE Heterodactylus Lundii Rhdt. & Ltk. (Tab. VI, fig. 10). dg Af Slægten Heterodactylus besidder det kongelige mar historiske Museum to Exemplarer, henhårende til to SR Årter; det ene, som er mindre vel bevaret og allerede frå Tid findes i Museet, have vi troet at kunne henføre til Hder det ande ør É dactylus imbricatus Spix, hidtil Slægtens eneste Art; som Reinhardt har hjembragt fra sin sidste brasilianske er nyt. DA Da H. imbricatus (Tab. VI, fig. 11) er udførlig MESLA tologie générale£, kunne vi indskrænke os til at angive de F hvori H. Lundii afviger fra den Form, som vi ansee for H. Å catus; dog maae vi strax forudskikke den Bemærkning, mr le to foreliggende Exemplarer har nogen virkelig Tommelfinét! ” Forlemmerne, saa at heller ikke Museets ældre Exemplaf Ga kunne henfåres til den af Duméril og Bibron b 215 hvis man skulde lægge megen Vægt paa denne Omstændighed +). Vi antage imidlertid, at de nævnte Forfattere have beskrevet et Par lidt fremspringende Skjæl ved Roden af den inderste (anden) Finger. som et Rudiment af en Tommelfinger, hvad de paa en Maade vel ogsaa kunne antages for at være. Forholdet er omtrent det samme som hos Gymnophthalmus Mawimiliani, dog er Tommel- rudimentet her maaskee endnu utydeligere. Er denne Forudsætning urigtig, har Pariser Museets Heterodactylus f, Ex. el lignende vel ud- viklet Tommelrudiment som vor i det fålgende beskrevne Perodac- tylus modestus, saa maa vor H. imbricatus vistnok ansees for for- skjellig fra Pariser Museets, men dermed vilde det endnu ingen- lunde være afgjort, at den ogsaa var forskjellig fra Spix's Art %%), med hvilken den foreliggende Form tvertimod, efter Beskrivelsen at dåmme, viser en næsten fuldstændig Overeenstemmelse; låv- rigt stemmer den ogsaa saa godt med Beskrivelsen i ,Erpétol. généraleY, naar det ovenfor omtalte Punkt undtages, at vi ingen synderlig Tvivl kunne nære om deres Identitet. H. Lundii har en smækkrere l.egemsform end H. imbricatus, navnligen gjælder dette om Halen, som hos den sidstnævnte er meget tyk og plump; Lemmerne ere mindre udviklede hos H. Lundii, hvilket især er paafaldende, naar man sammenligner Bag- lemmerne hos begge Arter, saaledes som det vil fremgaae af de nedenfor anfårte Maal; Hovedet er desuden smallere hos vor nye Art, Pandeskjoldet baade smallere og længere, saa at det naaer længere bagtil og ståder umiddelbart op til det lille Mellemisse- skjold, fra hvilket det hos H. imbricatus er adskilt”). De Skjæl, er d'ongle%, ") Spix afbilder ikke nøget saadant Tommelrudiment. I Texten hedder det: ,digito quinto mutico, ne vix quidem conspicuo%, hvilket vel kunde i bringes til at stemme med det foreliggende Forhold. ) Dette Forhold synes ogsaa at kunne erkjendes paa Spix's Figur RL RR Br rat TVER 3 i 216 der bedække Halsens Ryg og Sider, ere mindre hos H, Lund end hos H. imbricatus; saavel paa Kroppen som påa Halen & Skjælspidserne meget kjendeligt kortere hos H, Lundii end hr H. imbricatus , og Adskillelsen mellem Halens Skjælringe falder derfor lettere i Oinene hos vor nye Art end hos den ældre. AE tallet af Skjælringe mellem Analspalten og den stårre Skjælr mellem Forlemmerne, denne medindbefattet, er 34 hos H. lund 27 hos H. imbricatus. Hos H. Lundii findes der kun 2 Skjel med en tydelig Femoralpore paa hver Side, nemlig et tæt Analspalten og et i Knæhasen, hvorimod vi bos den formeenllige H. imbricatus finde en Række af 5 eller 6 meget tydelige Fem "ralporer paa hver Side. Endelig maa endnu udhæves, al (| lyse Striber, som adskille Dyrets Sider og Ryg, saavel påa ATM! pen som paa Halen ere meget tydeligere og meget bredere ! H. imbricatus end hos H. mene ligesom det mårke Bi6 den førstnævnte. Den blyagtige Farve, der, som Spix rigget bemærker, udmærker den Deel af Halens Overside, optages af de lyse Baand, mangler hos H. Lundii; uges har 5 mere eller mindre tydelige mårkebrune Striber, afve É arende lil Indsnitett med lysere, og desuden mårke Tverlinier sv mellem Skjælringene. Forresten er Dyret mårkebruunt Bugside. SÅ im! Aa se i Henseendt Er | Da den Art, som vi have anseet for at være den … calus, netop stemmer med Spix's Figur og Beskrivel til Pandeskjoldets Form og Forhold til Interparietalskjoldet, deles i Henseende til Baglemmernes Udvikling, de brede : baand og Halens Blyfarve, er det vistnok meget sandsynligt," ane Bestemmelse af den som H. imbricatus Spix er rigtig; åg ng Punkt, som gjår nøgen Vanskelighed, er Femoralporerne, P' i. Spix angiver 12 paa hver Side, hvilket vilde forudsætte en . anden Sjælbeklædning paa det omhandlede Sted. Duméril Bibron angive imidlertid kun 6-7, og ved at antage; ag »utrinque% (1. c, p. 25) er kommet ind ved en Feiltagelse eg DET ved en senere, men uheldig Tilfåielse) vilde denne Vanskelighed være hævet. En Udmaaling af begge Arter gav til Resultat: hos H. imbricatus; hos H. Lundii: Længde af Hoved og Hals til Forlekimerne, 2. 4096 sek ÅGmm 131mm, 2 Kroppens - Længde, maalt fra Forlemmerne til Analspalten . Are syne, Forlemmernes Længde ..... gun jus Baglemmernes Længde ..... ro enes Halens Længde . ...... (Halespidsen mangler) oser I nedenstaaende Diagnoser have vi sågt at sammenfatte de vigtigste Forskjelligheder mellem begge Arter: I. imbricatus Spix, corpore caudaque robustiore, membris Posterioribus majoribus, capite latiore, sculo frontali breviore et latiore, scutum interparietale haud attingente, squamis colli lateralibus et dorsalibus majoribus, squamis notæi longius acuminatis, verti- cillis caudalibus minus distincte sejunctis, fasciis dorsvlateralibus latioribus, poris femoralibus utrinque 5-6. i. Lundii nob., gracilior, membris posterioribus brevioribus, capite angustiore, scuto frontali angusliore et magis elongato, sculum interparietale atlingente, squamis colli lateralibus et dorsalibus mino- ribus, squamis notæi brevius acuminatis, verticillis caudalibus distinc- tius sejunctis, fasciis dorsolateralibus angustioribus, poris femora- libus utrinque binis. Kun en eneste Gang har Reinhardt truffet denne i Sam- lingerne saa sjeldne Ogleslægt, nemlig under et Besåg paa det 5000 Fod håie Bjerg Serra da Piedade. Han fandt her nær ved Bjergets Top under nogle af de overalt omstråede låse Klippestykker, hvorunder forskjellige Myrearter havde taget Bolig, 3 Exemplarer, af hvilke det dog kun lykkedes ham at gribe et, inden det atter fik sig skjult i et nyt Smuthul. — Spix op- 218 dagede sin Art i det Indre af Provindsen Rio de Jane og Pariser Museets er uden Tvivl fra samme Provinds. af disse 2 Arter det er, som Burmeister paa sin Reise har i de någne Campos i Nærheden af Landsbyen St Rita | Bredden af Rio das Velhas, skulle vi naturligviis lade usagt Perodactylus modestus Rhdt. & Ltk. nov. gen. i (Tab. V, fig. 7). ) : Perodactylus dignoscitur palmis et plantis pentadactylis, unguiculatis, pollice palmarum tamen mutico, ventre infra supra scutellis magnis obtectis a genere Ecpleopodis rr cælerum convenire fere videtur. +) Reise nach Brasilien &c. p.- 379. % +) Ifølge J. E. Gray skal Ecpleopus-Slægten falde sammen med Cercosaura (cfr. Cat. of the Spec. of Lizards in the Coll. of ; p. 60). Er denne Mening rigtig, maa naturligviis Dumérils og Navn vige Pladsen for Waglers ældre; men vi betvivle, at være Tilfældet. At domme efter de foreliggende Diagnoser af Slægten, saavel den ældste af Wagler (Syst. der Amphib. Pr en, Wiegmann har givet (Herpetol. Mexic. p: 10), 08 Berliner-Museets Nomenclator Rept. & Amphib. (P. 14), rr klædningen paa Bugen og under Halen hos Cercosaurd Ps anderledes end hos Ecpleopus; Waglers Ord : ycauda ingens" men "støttet sig til en umiddelbar Sammenligning af de p men dette synes ikke at være Tilfældet, idetmin … dem i British Museum, da Gray udgav sin Catalog, 08 aehk stændigheder maae vi endnu stedse ansce de nævnle ; Wi være indbyrdes forskjellige, — Det er saameget vigtige Så mærksom paa dette Punkt, som Slægtnavnet Cercosaura ogsaa er brugt af Ginther i samme Betydning som hos sener? 219 Denne lille Ringågle har et smalt, fladt, fortil but afskaaret Hoved, som gjennem en kort, kun lidet tyndere Hals fortsætter sig over i den ikke meget langstrakte, teendannede Krop. Hoved og Hals tilsammen (til Forlemimernes Udspring) indeholdes 2 Gange i Afstanden mellem For- og Baglemmerne';; lægges Lemmerne fortil; naae Forlemmerne til Mundvigen, Baglemmerne til midt påa Legemets Sider. Hovedet er beklædt med fålgende Skjolde: et meget bredt, men lavt, femkantet Rostralskjold; et stort syvkantet Internasal- skjold; 2 smaa sexkantede Frontorostralskjolde; et sexkantet, noget langstrakt Pandeskjold og bagved det 2 femkantede Fron- toparietalskjolde; paa hver Side 2 stårre og foran dem et mindre Supraorbitalskjold ; et smalt sexkantet Interparietalskjold og 2 brede fleerkantede Parietalskjolde; et Nasalskjold, som omslutter Næse- boret, der ligger omtrent midt i det ved dets nedre Rand, og et Frenalskjold; en Ring af Skjæl omkring OGiet, de fleste lange og smalle; en Gruppe af 9—40 stårre og mindre Skjolde paa Tin- dingen foran Øret; 7 Overlæbeskjolde, hvoraf det sidste stoder op til den Øret omgivende Krands af meget smaa Skjæl; langs med det tilsvarende Stykke af Underkjæben findes der 7 meget lave Underlæbeskjolde. == Hageskjoldet er stort, fortil be- grændset af en Bue, bagtil af en kort Skraalinie paa hver Side og en længere Tyerlinie i Midten. Bagved det kommer fårst et stort syvkantet Skjold, derpaa 2 Par, det fårste uregel- mæssig fiirkantet, det andet uregelmæssigt sexkantet; disse 5 Skjolde tiltage i Stårrelse bagtil; endelig en zigzagbåiet Tver- række af 4 Skjæl, 2 bredere og 2 smallere, dannende Overgangen fra hine til Halsens Beklædning. Hovedets Skjolde ere mere eller mindre punkterede (poråse), især er dette tydeligt paa Under- kjæbens store Skjolde. Det nedre Oielaag har en oval gjennem- Cercosaura egenlig er; i Berliner-Museets ovenfor anførte Katalog henføres den, ligesom af de tidligere Forfattere, til Lacertinerne og ikke til Chaleidinerne. 220 sigtig Plet, det åvre er kun en smal Hudfold. Tungen er smil, flad, skjællet, fortil klåvet i 2 fine Spidser; Ganetænd savnes; Kjæbetænderne ere talrige og noget sammentrykte, | Isseskjoldene til Baglemmerne tælles c, 27 Skjælrækker paa Ryggen; de forreste af disse, som beklæde Halsens Rygside, bestaae hver kun af 2 støre, brede, sexkantede, glatte, pladeformige Skjæl; over Forlemmerne blive Skjællene smallere, og fra den Yde eller i0de Række dannes Ryggens Beklædning af smalle, spidst og kjålede Skjæl. Paa Legemets Sider ere Skjællene glatte, paa Halsen smaa ligesom Tindingens, paa Kroppen mere langstrakte; over hver Arm er der en lille Gruppe af yderst fine kornede Skjæl; hen under hele Bugen gaaer en Doppeltrække af store, brede, firkantede (trapezoidale) Skjolde; kun mellem For lemmerne og paa det foran Anus liggende Skjælparti indkiles hist og her et stårre umage Skjold i Midtlinien. Disse Skjolde em i saa brede, at de alene dække næsten hele Bugen; de sale … dog paa hver Side af en smallere Række af glatte langagtige Så Fl Paa Undersiden af Haleroden have Skjællene en lignende Farm som ovenpaa samme og paa Ryggen af Kroppen, men er? glatte; idvrigt er Halen aldeles regelmæssigt beklædt med Krandse i lange, smalle, kjælede, bagtil skarpt tilspidsede Skjæl, der Halen betydelig Lighed med Stenglerne eller GreledE jet U Equisetum. Halen er cyclotetragon og af en rretre beklædte med teen "Bygning. Forlemmerne ere oventil lig store og glatte Skjæl, underneden (med skarp Gar påa Overarmen og Haanden med meget fine skjelkom; "de 4 kørte Fingre have hver en lille Klo, men påå me aldeles rudimentære Finger (Tommelen) mangler den, ål lemmerne ere underneden og fortil beklædte med store Skjæl, bag paa Laarene med fine Korn, aventil mid bl Skjæl; Tæerne ere i det hele korte, men af det sædvane : byrdes Længdeforhold; de ere alle forsynede med korte . Farven er broncebruun, Ryggen (med temmelig skarp lysere end Siderne af Kroppen og Hovedet og lysest 221 - Legemets Sider, saa at der her dannes 2 utydelige lyse Længde- baand. Mårke Punkter og Tverstriber findes baade paa Ryggen og Siderne saavel af Kroppen, som især af Halen, men uden at frembringe nogen bestemt Tegning. Bugsiden er lys. Udmaaling: | Hovedet til Oret ..... g "! ages Ens Hoved og Hals til Forlemmerne . . åd”, Hoved, Hals og Krop til Anus . . 47rm, Forlemmernessiissledesredesd so 4Omm, Baglemmerne .... inder Fosen søer; Halens Længde kanikke angives gan- ske nåiagtigt, da den yderste Spids mangler, men er omtrent . . . + 6å5mm, Det eneste Exemplar, som R. har hjembragt, er fanget i de tomme Udhuse af en af sine Beboere forladt Landeiendom, Ponte Pari kaldet, i Nærheden af det isolérede Bjerg Morro da Garza, nogle Mile Nord for Byen Curvelo. Polychrus anomalus Wiegm. Ved Lagoa Santa og i Provindsen Minas overhoved har Øhdt. indsamlet en Deel Exemplarer af denne Art, som hidtil egen- lig kun er kjendt af Wiegmanns korte Charakteristik (i Herpetologia mexicana p. 16), og af hvilken vi derfor her ville meddele en nøget udførligere Skildring, ståltet paa en Sammenligning med P. marmoratus. Hos P. anomalus er Kroppen mere sammentrykt og Hovedet længere og smallere; Næseborenes Afstand fra Snudespidsen er stårre, da de her ligge midt mellem denne og Oinene; For- hovedets Skjæl (eller Skjolde) have hos P. marmoratus en vis Tendens til Rudeførmen, som her ikke spores, og der findes hos hiin en udpræget Midtrække af Skjæl, som her enten mangler aldeles eller for stårste Delen. Frenalskjoldene ere talrigere hos 222 P. marmoratus og Supraorbitlalskjoldene danne hos denne 7 | al ker, hos P. anomalus kun 4, 2 stårre indre og 2 mindre ydr Læbeskjoldenes Antal er her 8 langs Overlæben og 7 paa Under paa hver Side, foruden flere smaa ved den bageste Deel af Mun! Strubeposen er hos P. anomalus ofte ubetydelig og aldrig ta fortil; Skjællene paa Hovedets Underside ere smalle, langa og ordnede i Længderækker; man skjælner ikke som P. marmoratus et Par Rækker Skjæl af særegen - Form & Stårrelse langs med Underlæbeskjoldene, men i'det håiesle kun en enkelt Række af mindre Skjæl. Rygskjællene ere små svagt kjålede, sexkantede eller uregelmæssigt kantede; Kroppens Sider ere de derimod langagtige, rektangt ordnede i Skraarækker og forresten stillede over som Muurstene i en Muur; de have en mere eller mindre I lig Kjål, som gaaer nogenlunde efter den horizontale Diagonah og i Mellemrummene er der smaa Kornskjæl. Paa Bugen og Lemmerne ere Skjællene rudeformige, kjålede %& stumpede eller afrundede med Undtagelse af Bugens, SE ere spidse, Lemmerne ere spinklere og beklædte med g Skjæl end hos P. marmoratus, men Fåddernes Bygning er det Samme hos begge Arter. Femoralporerne+) ere hos P. heelt omsluttede hver af sit ringformige Skjæl; hos P. 4 hvor deres Antal er 7—9 paa hver Side, ere de derimod fagne i den dybe snevre Bugt, som dannes af særegne &' formige Skjæl. : i Farven er guulgraa, men tegnet med Sort paa en M i håi Grad minder om Tegningen hos P. marmoratus; dj mæssige sorte Tverbaand, undertiden afvexlende hvede Smallere, låbe skraat ned over Dyrets Sider; påa Halen 08" É: eee SENE Gl SNG %) Kun ved en meget flygtig Betragtning kunne de oversees (somf.EÉ% for Catal. ofLizards p. 183). Hvis Slægten Sphærops, en pot g denne Øgle, skal beholdes, maa den altsaa baseres paa an” + Ex. den mere sammentrykte Legemsform og Femoralpo forskjellige Forhold. 223 merne antager Tegningen Form af uregelmæssige Ringe. To smalle Striber udgaae i horizontal Retning fra Oiets Bagrand, den ene over Øret, den anden gjennem det, til Skulderen, Udmaalinger af et stårre Exemplar: Fra Snudespidsen til Øret . 23mm, Fra Snudespidsen til Anus . 1077r, ENE re eee RE 210%, Båglemmerne, 2. 3322, , 5Qmm, Forlehmerne 234, 3 v. gem, Det levende Dyr er overordentlig dovent og trægt i sine Bevægelser og sidder sædvanlig længe ganske ubevægelig paa et Sted, hvorfor ogsaa Beboerne i Omegnen af Lagoa Santa give . det samme Navn som Dovendyret: Preguica. Leiosaurus Vautieri (D. B.). (Urostrophus Vautieri D. B.). Reinhardt har hjembragt 2 Exemplarer, et fra Lagoa Santa og et fra Rio, af en glatskjællet Leguan uden Femoralporer eller Rygkam, men som har Ganetænder og altsaa vilde være at hen- fore til Slægten Leiosaurus Gray, men er forskjellig fra £. Bellii og L. fasciatus blandt andet derved, at Haleskjællene ere kjålede. Derved stemmer den saavelsom i alle andre væsenlige Træk med Urostrophus Vautieri, der blot adskiller sig fra Leiosaurus ved at Halen er en Snohale+) (queue préhensile); der til- 7) Erpet. Génér. T. IV, p. 77. — Gray yttrer sig saaledes (Catalogue p. 184): , Tail subeylindrical, long , slender, tapering, bent under at the Up yprehensile” (Dum) etc. G. har altsaa ikke selv kunnet erkjende Halens Snoevne, men optager den kun paa de franske Herpetologers Autoritet, Hos ham kommer rigtignok Urostrophus blandt Trælegua- nerne (Perchers), Leiosaurus blandt Jordleguanerne (Terrestrial) ; men denne Distinction kan som bekjendt ikke fastholdes med nogen videre Grad af Skarphed. 224 føjes dog i ,Erpét, génér.£, at denne Leguanform ikke i den ( Chamæleonen besidder den Evne at benytte sin Hale som redskab, ,car cette queue... . ne peut s'appliquer et se co: dessous de maniére å s'enrouler étroitement autour d'une br de tout autre corps, ainsi qw'on le voit faire aux Caméléonse tignok hedder det senere: ,la queue est fort remarquable qu'elle est conformée de manitre å ce que |”animal peut I autøur des branches, ainsi que fait le Caméléon.£ Uagtet der bart er en Modsigelse heri, vil man dog ikke kunne un tænke sig Urostrophen som et Dyr med en Snohale, denne nu af en mere eller mindre udpræget Uddannelse; men forresten ikke have været istand. til at skjelne den f£ Dyreform derfra, og denne paa ingen Maade kan siges en Snohale, naar dermed skal forbindes et bestemt Begreb, | vi til at antage, at Forf. af »Efpétol. générale% her have vildlede af en Tilfældighed, og til at henfåre Arten til Leiosaurus. Da Sagen imidlertid kunde synes tvivlsom, Wi meddele en ny Originalbeskrivelse af den. (Smgin. 088% bildningen i Erpétol. générale pl. 37 fig. 1). L. Vautieri har en noget nedtrykt Legemsform 08 -but Hoved, der er beklædt med uregelmæssigt kantede, - flade Skjæl eller Smaaskjolde, alle omtrent af samme hvoriblandt et stårre Nakkeskjold kan være mere eller idinefaldende, De kantede Skjolde, som ståde op til & hvælvede Dække, danne som sædvanlig 2 regelmæssig? mellem dem kan der være en tydelig Dobbeltrække i . enkelt ufuldstændig Række af lignende Skjolde. DE Skjæls Se dække Oiehulen oventil, ere ordnede i 8 Rækker je: er | Størrelse indadtil, saaledes at den næstinderste : samme Stårrelse som Hovedets almindelige Skjæl;, mer F)l.c. p. 78. De udhævede Udtryk ere udhævede af os. 225 derst findes der saa igjen en ikke aldeles fuldstændig Række af ganske smaa Skjæl; Næseborene ligge i et særeget lille Næse- skjold tæt ved Snudespidsen, i eller lidt nedenfor Kanten mellem Hovedets Ryg- og Sideskjolde; mellem det og Spidsen af Rostral- skjoldet ligge 2 Skjæl, og under det en Gruppe af meget smaa, smalle Skjæl, der fortsætte sig som en smal Skjælstribe heelt hen imellem Overlæbeskjoldene og Frenal- og Suborbitalskjoldene. Læbeskjoldenes Antal er 7 eller 8 foroven og forneden; langs med Underlæben findes desuden en tre- eller fiirdobbelt Række af Skjolde, som ved Størrelse og Form ere forskjellige fra den åvrige Beklædning paa Hovedets Underside, der bestaaer af ganske smaa ovale Skjæl af noget vexlende Størrelse. Paa Nakkens Sidedele og tildeels paa Tindingerne ere Skjællene smaa. Udenom de fiirkantede Smaa- skjolde, der omgive Oiespalten, låber en ophåiet Række af vorte- agtige Smaaskjolde. En tydelig Tverfold strækker sig tvers over Bug- siden, paa Grændsen mellem Krop og Hals, og op paa Skulderen; foran denne og paa Siderne af Halsen kan der findes forskjellige Folder, men de synes ikke at være constante. Paa Rygsiden af Halsen, Kroppen, Lemmerne og Haleroden ere Skjællene omtrent ligestore, i Reglen ovale og hvælvede med meget smaa sekundære Skjældannelser i Mellemrummene; paa Bugsiden af Kroppen og Baglemmerne ere de stårre, fladere, mere kantede og vise Til- båielighed til at ordne sig i Tverrækker. Halens Skjæl ere lang- agtige, kjålede %), taglagte Sexkanter, ordnede i Tverrækker, som ere noget talrigere paa Rygsiden end paa Undersiden, hvor Skjæl- lenef'ere stårre og Kjålene meget tydeligere; paa Halens forreste emne F) Det hedder udtrykkelig, at Haleskjællene ere glatte hos de 2 andre hidtil kjendte virkelige Leiosaurus-Arter. I Archives du Muséum t, VIII p. 532 forener A. Dum éril idvrigt Crotåphytus-Slægten med Leiosaurus, søm herved faaer en meget betydelig Udvidelse, og Burmeister forener der- med endvidere Bells Slægt Diplolæmus (Helocephalus Phil.) (Reise durch die la Platastaaten, ter Bd., 1861, p. 523). å 15 226 Deel ere Skjællene imidlertid glatte. Paa begge de foreliggende Exemplarer findes tæt bag ved Anus en temmelig stor og megel dyb skjælklædt Grube, en Dannelse, som jo vistnok ogsaa era tydet hos andre Former (f. Ex. Polychrus, Tropidurus), men her er usædvanlig stærkt. udviklet. Naar Baglemmerne lægges fortil naae de omlrent til Halsfolden; derimod naae Forlemmerne langtfra - til Lysken; Tredie og fjerde Finger ere ligelange; anden og femle Taa omtrent ligelange, men fjerde en-Deel. længere end tredie. Halen er tynd, svagt sammentrykt, men tyk ved Grunden Det ene Exemplar er graabruunt med kun yderst svage Spor til: Aftegning. ved at enkelte Skjælrækker ere mårkere end de andre og ved en Række mårkere Pletter langs: hen ad LLR : Hos det andet findes adskillige større sorte Skjolder eller Pletter paa Ryg, Hale og Lemmer. Hovedet er tildeels lysere med vær Striber... Ganen og Svælget ere sorte. Udmaaling af det ene Exemplar: "Hoved og Hals til Tverfolden . 23"” Kroppefis til Anus7. mn sår free Hen Fyn ge, ur Baand ERE ge ER gere Tropidurus Wied +). (Ecphymotes D. B., Taraguira- Gray). Foruden talrige Exemplarer af den typiske Årt, T. Wied, som Reinhardt har indsamlet i Omegnen af Lagoa! E og Rio de Janeiro, foreligger der endeel Exemplarer af to i fra forskjellige Arter, som Hygom har indsamlet ved Marui; som, da de i Henseende til Halens Form og Manglen af le sek =) Da ,Stellio torquatus Wied" er Typen for samme all Tropidurus, er man naturligviis uberettiget til at er rige heel anden Anvendelse, saaledes som flere Forfattere (Catal. of Lizards) kkre gjort. 227 afvige fra T. torguatus, ikke kunne henfåres. til de -af Gray (Catal. p. 220—21) opstillede Arter T, .Smithii og Darwinii. Da disse tre Former idvrigt afvige saa lidt i alle almindeligere Forhold, at det vil være meget vanskeligt i Ord at udtrykke disse deels meget relative, deels temmelig vaklende Forskjellig- heder, ville vi indskrænke -os til at anfåre, i hvilke constante Hovedforhold de afvige fra hinanden, da det vil være lettere - derved end ved en lang Beskrivelse at erkjende, hvilken Form man maatte have for sig. T. torquatus synes at være den af de tre Arter, som opnaaer den betydeligste Stårrelse; den har af dem alle de mindste Rygskjæl eg den livligste Farvetegning. Grundfarven er hos ældre Individer grånlig, hos yngre graabruun, og Tegningen hos disse sidste i det hele finere, livligere og elegantere. Hals- baandet er altid meget tydeligt og indfattet af hvidt baade fortil og bagtil. - Naar de smalle eiendommelige Supraciliarskjæl ikke regnes med, danne Supraocularskjoldene 5 eller 6 Rækker, som, paa den allerinderste nær, der kun bestaaer af smalle Smaaskjæl, tiltage i Størrelse udenfra indadtil, saaledes at den næstinderste Række béstaaer af bredt sexkantede Skjolde, hvis Brede dog ingen- lunde er dobbelt saa stor som deres Længde, og den folgende (tredie indenfra) af mindre sexkantede Skjolde, der i det hele ikke have stårre Brede ånd Længde; de dvrige 9—3 Rækker bestaae af kantede Smaaskjæl af aftagende Størrelse. "TT. macrolepis Rhdt. & Lik. (Tab. V, fig. 8) har af alle tre Arter de stårste Rygskjæl; hos to ligestore Individer af T. torguatus og T. macrolepis ville 4 af dennes Rygskjæl omtrent svare til 6 af biins; den ligner iåvrigt T. torguatus i det habituelle, navnlig har den ligesom denne en noget hvælvet Snude og bugede Snudeskjæl, men Nakkeskjoldet har, saavidt vor Erfaring gaaer, aldrig den smalle Form, som ofte iagttages hos T, torguatus. Hovedet synes des- uden altid at være kjendelig kortere end hos T. torquatus. 15" 228 Dens Hovedcharakteer er imidlertid, at Supraocularskjoldene her kun danne 4 Rækker, nemlig foruden en indre og ydre Række af smalle Smaaskjæl 2 Rækker af bredt sexkantede Skjolde, ak hvile dog den indre er lidt stårre end den ydre. Farven er graabrumt med meget svag Aftegning og med et svagt Spor lil JE uden hvid Indfatning. T. llygomi Rhdt. &.Lik. (Tab. V, fig. 9) «msorri HERR Rygskjællenes Størrelse midt imellem begge de to foregaaende, met afviger fra dem ved en fladere og med fladere og mindre Skjæl ber klædt Snude, samt ved at Hageskjoldet er smallere og i det h mindre i Forhold til Snudeskjoldet. Nakkeskjoldet er altid af b tydeligt Omfang ligesom hos T. macrolepis. Foruden den. indre 0 ydre Række af Smaaskjæl findes der her kun en enesteRælkt af 5—7 meget brede Supraocularskjolde. Halsbaandet er ne tydeligere end hos T. macrolepis, skjåndt ikke saa stærkt, SO | hos T. forguatus. Dyrets Grundfarve er lys broncebruun med et noget livligere Aftegning af mårkere og lysere Pletter og Striber end hos den foregaaende Art, som ir ikke synes ganske AR naae i Størrelse. Disse 3 Arters Diagnoser kunne affattes saaledes: &) rostro et squamis rostralibus par m CONVETUS. T. torquatus, sguamis dorsalibus minutis, scutellis supra bus 5-— 6-seriatis hexagonis, variæ magnitudinis, singulæ 8! tatis, latioribus: quam longioribus. i segl T. macrolepis, sguamis dorsalibus majoribus, sculellis ker laribus 4-serialis, marginalibus minutis, ceteris duas sers ; lorum majorum, latiorum quam longiorum, formantibus" ØB) rostro et squamis rostralibus plants. . ugle T. Hygomi, sgquamis dorsalibus mediocribus, scule ; laribus 3-seriatis, marginalibus minutis, ceteris unicam scutellorum lalissimorum formantibus. 229 Hos alle tre Arter kan der findes en sort Plet foran Anus og en sort Stribe hen under Laarene (hos Hannerne ?). Vi skulle dog ikke undlade at gjåre opmærksom paa, at de lo her omhandlede formeentligen nye Arter maaskee alt ere af- bildede af Spix under Navnene Agama tuberculata (Tab. XV, fig. 1) og 4. hispida (Tab. XV, fig. 2), hvilke Spix imidlertid, men vistnok med Urette, i sin Tex! antager for kun at være de to Kjån af en Art; hans 4. tuberculata vilde da svare til vor T. Hygomi og hans A. hispida til vor T, macrolepis; dog dette er kun en Gisning. Spix's Arter henfåres i »Erpétol. générale% alle til T, torquatus. ; . Enyalius bilineatus D. B. Om denne Art fortjener det at anfåres, at den i ,Erpétol. 8générale% for den opgivne Farvetegning ikke er constant. Af de 5 foreliggende Exemplarer have kun de to de to lyse Længdestriber, hvoraf Arten har faaet Navn; foruden de beskrevne fem mårke Pletter eller Skraabaand paa hver Side af Kroppen og Pletterne Paa Halen samt de tre dunkle Længdebaand paa Bugen have de enten et sammenhængende mårkebruunt Bælte eller en Række af Pletter af samme Farve henad Ryggens Midte mellem hine to Længdestriber samt nogle mindre tydelige Baand eller Pletter Påa Lemmerne. Den forreste Sideplet fortsættes umiddelbart af det mårke Baand eller Plet, der strækker sig langs med Siderne af Halsen til Oiet. Et andet Exemplar har en mårkere, rådlig Grundfarve, og Sidebaandene og Midtpletterne, der ere mere rude- formige og fortil indfattede af en lys Linie, gaae i et med hin- anden, hvorfor hine 2 formeentligen saa betegnende Længdestriber her ere aldeles forsvundne. Striberne savnes ogsaa hos 2 andre af de foreliggende Exemplarer, men den åvrige Tegning er her mindre tydelig, maaskee paa Grund af Exemplarernes mindre Sode Tilstand. Endnu kan udhæves, at det kun er de mindre Supraccularskjolde, som ere kjålede, og at Skjoldene i dette Parti 230 tiltage i Stårrelse indadtil, saa at den inderste Række bestaar Skjolde, som i Form og Størrelse kunne maale sig med Pandens. At tredie og fjerde Finger ere omtrent lige lange, hvorimod fjerde Taa rager langt ud over tredie, bør heller ikke udelades Slægtens éller Artens Charakteristik. ” al Ameiva vulgaris Licht. Tre af de af Reinhardt hjemfårte Exemplarer ere Hanner omtrent af. samme Stårrelse (c. 48”)... Da de vise nogle. forskjelligheder, ,hvorpaa Andre maaskee kunde forledes til stitte Opstillingen af egne Arter, naar et mindre tilstr Materiale forelaae, skulle vi anfåre disse: Pandeskjoldet kan I stårre eller mindre og altsaa" tillige af en mere eller mindre langstrakt Form; det fårste Subpalpebralskjold kan. være stort eller. mindre; da er det langtfra at forlænge sig ned til dem. Undertiden & i Nasorostralskjoldene og det tilstådende Nasofrenalskjold sår voxne, saa at Næseborene ikke aabne sig mellem 2, må 2 "Nasalskjold. … Skjåndt. man i Reglen kun kan tælle 3 ØR « stårre Skjolde paa Skinnebenets Underflade, maa man d%8 et enkelt af de foreliggende Exemplarer tælle å, ul lene af den allerinderste Række her ere komné noget Udvikling, hvilket igjen har medført, at Skjoldene i de i Reglen er him og naaer da heelt ned til. Overlæbeskjoldene, ere blevne noget mindre brede; men fjerde Skjælrække saa lidt udviklet, at den ikke kommer tragtning ligeoverfor de andre. : At. ståtte Opstillingen per É Årt paa denne aldeles eneståaende Forskjellighed, fer ; | vilde. im sages af andre Afvigelser fra det almindelige; være ganske urigtigt, Endnu kan anfåres, at da Barr, Bugens store Skjolde til Sidernes fine Skjælklædning dm | nogle Skjolde af forskjellig Stårrelse, som slutte sig til EGE ste af Bugens Skjolde i hver Række, kunde man undertidtt” tilboielig til at tælle 42 Bugskjolde i Tverrækken 231 Et fjerde kun 5—6" langt Exemplar (en Hun?) har det i »Erpétol. générale£ beskrevne brede, sorte, af en hvid Stribe foroven og neden indfattede Baand langs hen ad Siderne fra Ho- vedet til langt ud paa Halen; den for den voxne Han betegnende draabeplettede Tegning mangler derimod aldeles. Forresten ere . vi ikke blevne andre Forskjelligheder var, end at Strubeskjællene hos dette Individ ere forholdsviis lidt mindre i Sammenligning med de andres, 1 Henseende til Farvetegningen vilde det svare til Tejus tritæniatus Spix, I. c. t, 24 f. 2. Cnemidophorus Hygomi Rhdt. & me Efter at vi — under selve Trykningen af denne Afhandling — have havt Leilighed til at gjåre Bekjendtskab med den ægte C. lacertoides D. B. fra Montevideo, har det vist sig, at den af Hygom fra Maruim hjembragte Form, der ovenfor (S. 4146) er betegnet som en Varietet af C. lacertoides, er en fra denne forskjellig Art. De vigtigste Forskjelligheder, som fremgaae af en umiddelbar Sammenligning af et velbevaret Exemplar af C. lacertoides med en Suite af 41 Exemplarer af C. Hygomi, ere fålgende. : Hovedet ér kjendelig længere og. spidsere hos C. Hygomi end hos €. lacertoides, hvor det er but og kort. Supraocular- regionen dækkes hos begge Arter af 4 Skjolde; de 3 bageste af disse omgives hos C. Hygomi af en Krands af meget smaae Skjæl; hos C. lacertoides fattes disse Skjæl derimod paa den Side, som vender indad mod Pande- og Isseskjoldene. Det bagved Naso- frenalskjoldet liggende egentlige Frenalskjold er forholdsviis større hos alle Exemplarer af C. Hygomi, hvortil Grunden vistnok er, at det bagefter fålgende fårste Frenoorbitalskjold her kun er lidet og adskilt fra Overlæbeskjoldene ved det andet Frenoorbital- (eller Suborbital-) skjold, medens det hos C. lacertøides forlænger sig P-5 VÆRN heelt ned til Overlæbeskjoldene, Den Række af Smaaskjæl, 8 adskiller de 2 jevnsides liggende Rækker af Underlæbeskjøl " forlænger sig hos C. Hygomi lidt længere fortil, nemlig over det fårste Par Underlæbeskjolde af anden Række (eller mentalskjolde, som man. maaskee bedre kan kalde dem), lacertoides kun til hen over det andet Par af disse eensstemmelse med Hovedets forskjellige Form have Lå dene, men fornemmelig ogsaa Rostral-, Mental- og samiljge mentalskjoldene en meget mere langstrakt Form hos C. Skjællene paa Undersiden af Halsen ere forholdsviis m finere end hos C. lacertoides, derimod er den Deel af som ligger mellem den bageste Halsfold og en mellem mernes Udspring trukket Tverlininie, beklædt med meget og færre Skjolde hos C. Hygomi end hos C. lacertoides. Bi har kun 8 Længde- og 26 Tverrækker af Skjølde hos-C- hos C. lacertøides respective 10 og 29. Galtet, ere færre og stårre hos vor nye Art, Beklædning er væsentligen eens hos begge Arter; deri sg byde Lemmerne igjen visse skarpt udprægede. Forskjellig Begge Arter have langs ned ad Armen en doppelt M stårre Skjolde, af hvilke den forreste Række er meest påa Overarmen, den bageste paa Underarmen; men OM fårste Række bestaaer hos C. lacertoides af meget bredere, end hos €. Hygomi, medens omvendt paa Underarmen den | Række er saa udviklet hos denne, at den paa Underarmens Deel ganske eller dog for største Delen fortrænger sæ der følgelig egentlig kun er tilstede paa Underarmens dre medens den hos €. lacer(oides gaaer heelt ned ml Femoralporérnes Antal er kun 9 9 eller 140, hos C. lac anal eller 12; hos C. lacertoides omgives hver Pore af 3 Skjæl, 4 SY og 2 mindre, hos €. Hygomi i Reglen af fire, "Mede hos C. lacertoides er beklædt med tre Rækker af skjolder der hos. Hygomi kun to, af hvilken den ydre ori Si viklet og navnlig tæller tre større Skjolde af en 233 mangekantet Form; hos C. lacertoides ere derimod Skjoldene i de to ydre Rækker omtrent ligestore og af en temmelig regelmæssig sexkantet Form. ' Hvad Farven angaaer, da har C. lacertoides som bekjendt 6 hvide Linier ned ad Kroppen, af hvilke dog den underste paa hver Side hos. det foreliggende Exemplar kun beslaaer af en Række af hvide Draabepletter; det åverste Par af disse hvide Linier udgaaer fra Kanterne mellem Hovedets Ryg- og Side- flader og antyder altsaa Grændsen mellem Kroppens Ryg og dens Sider, Hos C. Hygomi mangler det nederste af disse 3 Sæt Linier eller er i al Fald kun utydeligt repræsenteret af en Række af Pletter; derimod findes der mellem de 2, der antyde Grænd- sen mellem Kroppens Ryg og Sider, endnu 2 lyse Linier, der dog ikke forlænge sig ud paa Halen, men standse ved dennes Rod, og midt imellem dem er der undertiden endnu en lys Midt- linie, Mellem de hvide Linier langs ned ad Kroppens Sider ligge 2 sorte Baand paa hver Side; i det underste af disse er der en mere eller mindre udviklet Række af hvide Draabepletter. Paa Lem- merne og Halen er Tegningen omtrent som hos C. lacertoides. I Henseende til Størrelsen synes vor nye Art at staae tilbage for denne, å . Den "Sammenligning , som vi have anstillet mellem C. Hygomi og et Exemplar af den nordamerikanske C. seælineatus, med hvilken den i Tegningen har en Deel Lighed, viiste os, at den sidstnævnte afviger fra den her beskrevne Art blandt andet ved et kortere og mere but Hoved, ved at mangle Smaaskjællene Påa den indre Side af Supraocularskjoldene, ved en finere Skjæl- beklædning paa Undersiden af Laarene og Skinnebenene, talrigere Femoralporer (18) samt ved at Haleskjællene ere bredere og skjævere, som Fålge af hvilket Kjålen her kommer til at indtage en mere skjæv Stillilling til Skjællet end hos C. Hygomi, hvor den er næsten parallel med de smallere og næsten rektangulære Haleskjæls Sider. 234 Udmaaling af et Exemplar : Hovedet fra Snudespidsen til Ørets forreste Rand Ben Hoved og Krop indtil Anus 2. 5000 MB SE SE Forlemmernesisiiues 25 gad sol ze El SEER Basement slid sndg er ABS …… Arten kan kortelig charakteriseres saaledes: Cnemidophorus Hygomi n06. rostro acuto, scutellis supra0e ribus squamulis a frontali parietalibusque sejunctis, sen, | bitali primo a labialibus sejuncto, ventralibus octoserialis, magnis , cruralibus magnis biseriatis , poris FASE lineis dorsalibus albis 6 vel 7. Ålligator fissipes (Spix). å I de indre Camposegne i Provindsen Minas har held ikke truffet mere end een Caiman-Art, som der bærer Ba »Jacaréf eller ,Jacaré com papo amarellof, men denne udbredt overalt og meget hyppig. Det er utvivlsomt den Årt som den, Spix har medbragt fra San-Francisco" givet Navn af Caiman. fissipes"), og som den; dend É Natterers Arbeide over de sydamerikanske Alligatorer og afbildes under dette Navnz+). Sandsynligviis er == deles den samme som Prindsen af Wieds Crocodilus: scleropf BR Bl der sikkert med Rette af Natterer henføres til Spis's medens den i »Erpétologie générale” paa een Gang sileres i til dette Værks talløetar sclerops: og til dets Å4- SEER 7) Anim. nov. s. spec. nov. Lac. &c. p: 4, Tab ”) Annalen d. Wiener Musenms, 2 Bd., S. 321, 7. XXL, uge 154) Beitr. z. Naturgesch. v. Brasilien, 1 Bd., 8. 69. Abb Bras. 12te Liefer. 235 Til de tidligere Beskrivelser og navnlig til Nattlerers for- træffelige Charakteristik af denne Art skulle vi her kun tilføje, at Hovedeis Brede i Forhold til dets Længde kan vexle lidt selv hos ligestore Individer; fremdeles at den bueformige Tverkam mellem de forreste Oiekanter hos meget unge Individer jo vel i det Hele taget har en lignende Retning som hos den Voxne, men at dens midterste Stykke dog undertiden kan danne en noget fremspringende Udbugtning lige i Bunden af den Concavi- leten fortil vendende Bue, som den hele Kam beskriver. Endelig at de tre Rækker Halsplader, som Natterer fremhæver som et af Skjælnemærkerne mellem denne Art og den ægte Schneiderske A. sclerops (der skal have 5 slige Rækker) unægtelig afgiver et godt Kjendetegn, forsaavidt som ikke noget af de 40 Exemplarer, som Reinhardt har hjembragt, frembyder flere end netop tre saa- danne Rækker ret store, med håie Kjåle forsynede Beenplader, den ene bagved og tæt op til den anden, men at derimod undertiden den ene af Rækkerne kan forsvinde heelt eller deelviis, saa at der i slige Tilfælde kun findes 2 eller halvtredie Række. Arten synes i de her omtalte Egne ikke at opnaae, nogen betydelig Størrelse; det stårste af de hjembragte Exemplarer er ikkun henimod 5 Fod langt, og Reinhardt har ikke selv truffet eller hårt. tale om noget, der synderligt overskred en Længde af " 6.Fod… 4 en Hun paa halvfemte Fod, som blev fanget i den sidste Halvdeel af August (d. 23de), altsaa henimod Slutningen af den tårre og kolde Aarstid, fandtes 36 Æg af Stårrelse som en lille rund Blomme foruden en utallig Mængde andre, som bleve stedse mindre og. mindre, indtil de. tilsidst neppe havde et Sandskorns Størrelse, 1 en mindre, ikkun. halvfjerde Fød lang Hun, som fangedes paa samme Aarstid, vare Æggestokkene kun halvanden Tomme lange og henved en .halv.-Tomme brede og indeholdt lutter smaabitte Æg. .De lagte: Æg. have en ru og hvas, tem- melig glandslås, hvid Kalkskal,… en. langstrakt, næsten til det cylindriske sig nærmende Form, og en Diameter i den ene Ret- 236 ning af halvanden, i den anden af halvtredie til tre Tomme Længde. É ER 'Som det allerede tildeels kan sluttes af hvad ovenfor & meddeelt, ligge Alligatorerne i denne Deel af Brasilien ikke i Dvale i den tårre Aarstid. Med Hensyn til Jacaréernes Fi | fortjener det maaskee at anfåres, at skjøndt de jo. vistnok hoved sagelig nære sig af Fisk og Vandfugle og tildeels selv af Palt& dyr, som, for at drikke, komme til Séernes og Indvandenes Bredder, udgjåre dog Vandinsekter og Larver, der leve i Vnadel, en ikke ganske ringe Deel af deres Fåde, og selv hos Jacaréer dl fre til fire Fods Længde har Reinhardt fundet Maven fyldt mel Levningerne af slige Dyr. Der. foreligger saa faa Oplysninger om Alligatorernes og Krokodilernes Evne til (ligesom Fiirbenene Gekkonerne) at reproducere stårre eller mindre Stykker af Halen som paa en eller anden Maade ere gaaede tabt, at det bår ber mærkes, at den ovenfor omtalte halvfemte Fod lange Hun me båd et Exempel paa en slig Gjenvæxt. I en Længde af bål 7 Tommer var Halespidsens Hud ikke, som sædvanligt, aldeel i ringformigt ordnede Plader, men gik glat som et sner hængende Hylster hen over hele Overfladen; oventil var dette re Sammentrykt til en tynd og skarp Kam, men denne var ilt Som ellers, tandet elier takket. Det Stykke, som saaledes voxet ud igjen, havde (ganske som Tilfældet er hos Fiirbenett under lignende Forhold) ikke opnaaet den oprindelige Ha pe. fulde Længde, og paa den ene Side af det havde der dannet en stor Bugle, til hvilken der paa den modsatte Side srt É Fordybning. Ved at eftersee Hvirvlerne i delte meet ik Stykke fandtes de at være unaturligt fortykkede, noget d 08 næsten blot at bestaae af Brusk, i hvilken der kat | dannet sig en ubetydelig Béenkjærne. sg i i Da Prindsen af Wied fortæller, at han i Brasilien 3 hårt tale om at fange Jacaréerne paa Fiskekroge; skjønd! me ikke betvivler, at det kunde lade sig gjøre, skulle vi j omtale en Fangemaade, som ikke er ganske sjelden i de så 237 hvorom Talen er her, og som ialfald er en Modification af en Fangst ved Hjælp af Kroge. Til Midten af en i begge Ender tilspidset 4 Tommer lang Pind af en haard og seig Træsort knytter man en lang og tynd, men stærk Snor, og en eller anden Madding, Indvolde af et Dyr, en lille Fugl eller a. desl, bindes derpaa paa en saadan Maade fast til Pinden, at den ganske skju- ler den. Henimod Aften udkaster man nu. dette Fangeapparat paa ganske lavt Vand af en til halvanden Fods Dybde, og fastbinder -Snorens frie Ende enten ved et ved Bredden af Såen staaende Træ eller til en Pæl, som man til dette Oiemed rammer ned i Jorden. Naar en Jacaré i Lobet af Natten finder Mad- dingen og paa sædvanlig Viis i et Snap sluger den heelt ned i Maven, dreier Pinden sig naturligviis paa tvers, saasnart Dyret filer sig holdt fast af Snoren og bestræber sig for at slippe lås. Den tynde Snor finder med Letbed Plads i Meilemrummene mellem Tænderne og er derved nogenlunde sikkret for at bides over, Under Dyrets Bestræbelser for at blive den nedslugte forræderiske Lokkemad quit, borer Pinden sig kun saameget sikkrere ind i Mavens Vægge og holder saaledes Jacaréen fast til om Morgenen, naar de udlagte Snore eftersees. Reinhardt har oftere været Vidne til og selv anstillet den Slags Fangster; naar man om Morgenen trækker den endnu aldeles livskraftige Jacaré op paa Land, hvæser 'den stærkt, slaaer om sig med Halen og strammer Snoren, idet den kun modstræbende og overvældet af Smerten lader sig slæbe afsted, men det falder den aldrig ind at fare frem og forsåge paa at angribe den, der trækker afsted med den. Endnu skulle vi kun tilfåie et Par Ord i Anledning af en Yitring i Spix og Martius's Reise om den Sky, som andre Dyr og navnlig Fuglene skulle have for at tage Ophold ved de af Jacaréer befolkede Indvande. I en med meget lévende Farver udmalet Skildring i dette Værk af tvende tæl ved San Francisco- floden liggende Smaasåer, af hvilke den ene var Samlings- Pladsen for en utallig og broget Fugleskare, medens der ikke 1, 238 var en eneste Fugl at see ved Bredderne af den anden, hedder det nemlig, at Grunden til denne paafaldende Forskjel ae id den sidstnævnte Dam var Opholdsstedet for talrige Jacaréer &g rovbegjærlige Piranhas (en Pygocentrus-Art), og at Frygten for disse holdt Fuglene borte7). Vi betvivle håiligen, at denne For | klaring træffer Sandheden. Af de mange med Jacaréer befolkede j Smaaséer, som findes overalt i de af Reinhardt bereiste Egne, bar ikke. en eneste frembudt et saadant Stilhedens og Dådens Bi lede, som det Martius udmaler; men Ænder, Silkeænder, Bim høner og Heirer have tvertimod "stedse været at finde mellem Sivene og langs Bredden. R. har havt Leilighed til ved CJ Franciscofloden at see lignende langs Flodens Bredder liggende Smaasåer, som dem Spix og Martius skildre, og som i den Tid, i i hvilken Flødens Vandstand er håiest, staae i Forbindelse må i den, men afskjæres fra den, naar Vandet synker. Han besågle ' saaledes en slig Så i Nærheden af Porto das Barreiras, som mr bekjendt i Omegnen for den Mængde Jacaréer og Piranhaer, Som den husede; men ikke destomindre vare dens Bredder 08 Over- flade langtfra uden Fugleliv; vel fandtes der langtfra saadanne HF låse. Skarer af Sump- og Vandfugle, som ved den ené af Søer, hvilke de bayerske Reisende have skildret; men flere Her arter, et Par Ibiser, en stor Stork og en Vibe (Fanellus can) vadede dog i Mængde om i det grunde Vand eller stode Lod Søens sumpige Bred. Ved nærmere Overveielse vil det meentligen ogsaa indsees, at den omtalte Forklaring" arte ile ret vel kan have nøgen almindelig Gyldighed; thi Jacaréerne i Piranhaerne ere langtfra indskrænkede til enkelte ser me ivertimod almindélig udbredte i alle disse Egnes Indvande, E. der vilde-saa at sige ikke være noget Sted, hvor Fuglene" ge være i Sikkerhed for dem. T) Spix & Martius, Reise in Brasilien, 2te Th. 8, 530. 239 Efterskrift. Ved særdeles velvillig Imodekommen af Hr. Prof. Peters i Berlin have vi kunnet undersåge et af Prof. A. Duméril be- stemt Exemplar af Leiuperus-Slægtens typiske Art, L. marmora- lus; vi have derved været istand til at erkjende, at Slægterne Leiuperus og Pleurodema (Bibronii) staae hinanden overmaade nær i deres hele Bygning og neppe ville kunne adskilles uden ved Hjælp af Ganetænderne, hvorfor det ogsaa tidligere er hændet, at en Pleurodema Bibronii, der manglede Ganetænderne, er ble- ven os tilsendt som en Leiuperus; selv den ejendommelige Kjer- telknude paa hver Side af Bagkroppen, som udmærker Pleuro- demerne, gjenfindes ganske hos Leiuperus'en, uagtet den ikke omtales i ,,Erpétologie générale”. Trommehindens Tydelighed af- giver ikke nogen god Charakteer; den er tydelig nok paa den ene Side hos del foreliggende Exemplar, men aldeles ukjende- lig paa den anden. Der findes 2 stærke fremspringende Hæl- knuder; Bagtæerne ere frie, men indfattede hver af en ganske smal Hudbræmme. Det viiste sig fremdeles, at Gomphobates vel kommer nær til Leiuperus, men dog adskiller sig fra denne ved en mindre Mund, ved Manglen af Lændeknuden og ved Papillen paa Tarsen, men at derimod vor Leiuperus verrucosus ved sit Ha- bitus er aldeles forskjelligt fra de ægte Leiuperer. Medens disse minde om Bombinator-Gruppen, minder L. verrucosus snarere om Låvfrierne ved sit store Gab, brede Hoved og Forkrop, spinkle Bagkrop, tynde og spinkle Lemmer og navnlig forholdsviis lange aglemmer. Vi nådes derfor til at opstille den som ny Slægt og foreslaae at kalde denne Ischnocnema, Arten altsaa Ischnocnema Verrucosa. Ved Prof. Peters' Godhed have vi ogsaa kunnet under- Såge et Exemplar af en Padde, som i Berliner- Museet er op- stillet som ,,Crossodactylus Gaudichaudii?” Hvis denne Bestem- melse, der rigtignok kun er givet med Tvivl, er rigtig, vil denne Form være meget forskjellig fra Tarsopterus; medens denne er et cystignathagtigt Dyr, er hiin en ægle Låvfrå. Hvad der har vakt Tvivl om BEbletskyelgels Rigtighed er vel nærmest, at den i »Erpét, génér,” angivne Tarsalmembran fattes, men denne kunde jo muligvis kun være en periodisk Udvikling. Det kan her ogsaa 240 være passende at gjøre. opmærksom paa, at Prof. PetersY) for nylig har beskrevet en Låvfrå fra Ecuador, Plectromantis Wagneri, som med et Habitus omtrent som Rana temporaria, med Gant- tænder, tydelig Trommehud og Parotider, frie Fingre og Tæer (de sidste dog med en svag Hudbræmme) forener Tilstedeværelsen af tydelige og brede, om end smaa Hefteskiver paa Tæerne — men ikke paa Fingrene — samt to kegledannede, haarde og spidse Torne paa Haandens indre Side, Denne Form. syntes saaledes i flere Træk at minde om Tarsopterus, fra hvilken den imidlertid er overmaade vel adskilt, gl: Fremdeles have vi havt Leilighed til at sammenligne Hyla pustulosa nob. med et Exemplar af Hyla lichenosa Gthr. Lc Mexiko, som det kongelige Museum har tilkjåbt sig af Hr. Par zudaki i Paris. Det viser sig nu, at HM. lichenosa har et fladere Hoved, en mindre Trommehud og en kortere Svåmmehud, na lig paa Forlemmerne, end H. pustulosa, saaledes som ål ovenfor efter Afbildninger og Beskrivelser have kunnet udtale; fremdeles, at Hudvorterne ere færre og stårre hos H. lichenost og Baglemmerne meget kortere; endelig at Ganetandgrupper"? hos H. lichenosa hver for sig ere længere end hos Hu pushes ståde sammen i Midtlinien og ikke danne nogen Vinkel med bil anden, men ligge paa det nærmeste i samme Tverlinie. Saar deres Form som deres Stilling er altsaa ganske anderledes end hos den af os beskrevne Art, Fortegnelsen over de til Brasiliens Kystfau kan endnu mere foråges med Ameiva læta Cope””) fra 5 na hårende Ogler å af Rio Janeiro, hvis man tår antage det for afgjort, | er en sikker Art. Med Hensyn. til de Variationer, som vulgaris frembyder, henvise vi til vore Bemærkninger Foregaaende. dd £) Monatsbericht d. Akad. d. Wissensch. 1862. (April). =£) Proceedings of the Academy of Natural Sciences of Phi ladelphia. 186. (Febr,). dj, Rettelse. S, 146 1. 19 f. 0. Cnemidophorus lacertoides D. B. var læs: Hygomi n« sp. Fig. Se — 241 Forklaring over Tavlerne. Tab. Ill. . 1. Odontophrynus cultripes Rhdt. & Ltk., seet fra Siden, i naturlig Størrelse 1 a. Det opspærrede Gab af Samme, i naturlig Størrelse. 1 b. Forfoden af Samme, seet fra Undersiden, i naturlig Størrelse. 1 e. Bagfoden af Samme, seet fra Undersiden, i naturlig Størrelse. 2, Tarsopterus trachystomus. Rhdt. & Ltk., seet ovenfra, forstårret med 1, 2 a. Samme, seet fra Bugsiden, samme Størrelse, Tab. IV. 3. Gomphobates notatus Rhdt.& Ltk., seet ovenfra, i naturlig Størrelse. 3 a. Forfoden af Samme, seet nedenfra, lidt forstørret. 4... Gomphobates marmoratus Rhdt. & Ltk., seet ovenfra, i naturlig Størrelse. "4 b. Forfoden af Samme, seet fra Undersiden, en halv Gang forstørret, 4 c. Bagfoden af Samme, seet fra Undersiden, en halv Gang forstørret. 4 a. Kroppen af Samme, seet fra Bugsiden, naturlig Størrelse. 5. " Hylella punctatissima Rhdt. & Lik., en halv Gang forstørret. 5 a. Det opspærrede Gab af Samme, en halv Gang forstårret. Tab V. 6. Gymnophthalmus Maximiliani Rhdt. & Lik., forstårret med 1. 6 a, b og c. Hovedet af Samme, seet ovenfra, nedenfra og fra Siden, Gange forstørret. 6 d,. Et Parti af Ryggen, 6e. et Parti af bre med Analaabningen og dens nærmeste Om- givelser, 0 6 f. et Stykke af Halen, ligeledes forstårrede. 6 g. Forfoden af Samme, ligeledes forstårret. 7, a og b. Hovedet og Forkroppen af Perodactylus modestus Rhdt. & Lik. seet ovenfra. og nedenfra, 2 Gange forstårret 7 c. Hovedet af Samme, seet fra Siden, samme Forstårrelse. 7 d. En Forfod af Samme, seet ovenfra, 3 Gange forstårret. 7 e. Et Stykke af Bagryggen af Samme, 2 Gange forstårret. 8. Hovedet af Tropidurus macrolepis Rhdt.& Lik., i naturlig Størrelse. 9. Hovedet af Tropidurus Hygmoi Rhdt. & Ltk., 3 Gang forstørret, 242 1 TebVL Fig. 10. Heterodactylus Lundii Rhdt. & Ltk., forstårret — 10.a,b er c. Hovedet af Samme, seet ovenfra, ret 2 Gange. — 10d. kende af Samme, seet nedenfra, forstørret: — 10e. Et Parti af Bangniken; forstårret 2 Gange. — 10 f. Et Parti af Halens Rygside, samme Forstøårrelse. — 11 a og b. Hovedet af Heterodactylus imbricatus Spix, I — 11 c. Et Parti af Bugsiden — ild. Et Parti af Halens Rygside 11 e. Forfoden af Samme, ligeledes forstørret. … Den fremspringende Knude, der kan antages at rep Rudiment af Keledlageren, er her som i Fig. 10 d og 7d az | samme Fo! Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn. Andet Aarti. 1861, Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. 16—18. I Anledning af Hr. Professor H. Kroyers Kritik af mine Bemærkninger om Liparis lineatus. Af Dr. phil. Chr, Latken, Assistent ved Universitetets zoologiske Museum. ”) (Hertil Tab. VII, fig. 1). (Meddeelt den 20de Juni 1862.) Il en i ,,naturhistorisk Tidsskrift” 3die Række Ååste Bind ind- rykket Afhandling. betitlet ,,nogle Bidrag til nordisk Ichthyologi”, har Hr. Professor Dr. Kråyer, i den for denne Forfatters po- lemiske Udtalelser særegne Maneer, rettet et Angreb paa min lille Notits om Liparis lineatus, som nåder mig til nogle Mod- bemærkninger. Prof. Krøyers Polemik kan væsenligen sammenfattes. under lo Hovedpunkter: deels fremfårer han forskjellige Anker over den Maade, hvorpaa jeg har benyttet Litteraturen og navnligen omtalt 7) Ved at give denne Meddelelse Plads i denne Aargang af Foreningens Tidsskrift, skjåndt den forst er forelagt for Foreningen i Aaret 1862, har Redactionen overtraadt en Regel, som den ellers pleier nåie at folge, og skylder at angive Grunden til denne Afvigelse. Den Betragtning, som navnlig har gjort sig gjældende, har været den, at Dr. Litkens Medde- lelse væsentlig kun er et yderligere Tillæg til en i forrige Aargang af Foreningens Tidsskrift meddeelt Undersågelse, hvis Resultat netop nu er blevet bestridt i et andet Tidsskrift, og at Videnskaben synes at være bedst tjent med saavidt muligt samtidigt at sættes i Besiddelse af Alt, hvad der kan bidrage til at oplyse det foreliggende Stridspu akt; men Redactionen skal fremdeles ogsaa aabent bekjende, at den i Beskaffen- de i flere Retninger nærgaaende Beskyldninger, som Prof. Kroyer har fremfårt mod Dr. Litken, har seet en yderligere Grund til at aabne denne Sidste Leilighed til strax at vise disse Beskyldningers sande Værd. 16 244 de af hans egne Skrifter, som omhandle Liparis-Slægten, og de såger han at mistænkeliggjåre Rigtigheden af de Resultater, hvor til jeg ad Undersågelsens Vei meente at være kommet. Det hele sammenfattes i den knusende Kjendelse, at jeg har gjort mig skyldig i ,,Overfladiskhed” og ,,Letfærdighed”. … Jeg skal gjåre Rede for hvert af hine to Punkter for sig, fårst den, Måadt, hvorpaa jeg har hehandlet Literaturen og specielt Hr. Kråyers Arbeider, og derefter Sagens Realitet, den omtvistede Rigtighed mine Resultater; jeg trøster mig til at.vise, at kan der i Her seende til det fårste Punkt bebreides mig Noget, vil det kun vær en overdreven og ilde anvendt Skaansomhed mod Hr. Kr., gl Henseende til det andet Punkt, at intet af mine formentlige Be sultater er bleven svækket eller omstådt af samme ærede Fora | ler. Hvis nogle af de af Hr, Kr. tidligere begaaede Feil nu ea | den af ham anvendte Procedure komme til at staae i et skar £ pere Lys, end jeg tidligere har troet det nådvendigt at sælte le | er han selv alene Skyld deri. Aa Naar man, som Professor Kråyer, et langt Liv igjennen har gjort sig det til Vane at gjåre Udfald til Håire og Venstre; & det for saa vidt forklarligt nok, om man venter stundom ogsaa selv lil Gjengjæld at blive Gjenstand for en ublid Medfart; men om jf | endog tager tilbårligt Hensyn til en slig Prædisposition til de i hadske Angreb, hvor Andre vel neppe vilde såge dem, kan dog ikke andet end undre mig over, at han har opfattet min lit : uskyldige Meddelelse som et Forsåg paa først og fremmest at vil ham tillivs; og dog gaaer denne Forestilling kjendeligt nok (gig hele hans 7 Sider lange Polemik. Lige saa lidt som deb er” Å mig ind at ville lade ham »både” for Andres Forglemmelst | eller at lade Andres Feil »komme over hans Hoved”; he | lænkt paa at »tage ham i Skole” eller at ,,sætte ham ene | undringsstolen”, al beskylde ham for »beskjæmmende Uvi: ” R eller at ,,triumphere over ham”, Det kan kun være em Z E ophidset Sindsstemning, som lader Hr. Kråyer læse ER dette til i min Notits. Ree 245 Hr. Kr. begynder med at ,,meddele Publikum”, at jeg har stillet ,,det for Videnskaben allerede vundne” (angaaende Udbre=- delsen af Liparis lineatus) i et falsk Lys. — Jeg har nemlig an- fårt to Værker, som give en Oversigt over Grånlands og (den skandinaviske Halvåes Fiske, og i hvilke Arten (ogsaa efter Hr. Kr.s Mening) burde været optagen. Findes da Liparis lineatus opfårt i nogen af dem eller overhoved i nogen Fortegnelset) over disse Landes Fiske? Nei! men Hr. Kr. er saa opfyldt af den Tanke, at mine Bemærkninger skulle være et Angreb paa ham, at han troer det nødvendigt at vise Anken over Artens Udeladelse i Nilssons Skandinaviske Fauna og Reinhardts Fortegnelse over Grånlands Fiske7) fra sig over paa disse Forfat- tere og at nedlægge Indsigelse imod, at det ,,kommer over hans Hoved” og at han skal »både derfor”! Har jeg da nogetsteds bebreidet Hr. Kr. noget i denne Retning? Har jeg ikke meget mere selv%2+) citeret Noten 2% p. 284 i Zdet Bind af anden Række af ,,Naturhistorisk Tidsskrift”, hvor Artens Forekomst ved Gron- ) At den findes omtalt i andre Bidrag til disse Landes Ichthyologi, er jo noget ganske andet og er af mig selv tilstrækkelig udhævet i meerbe- meldte lille Afhandling. 7 ”) S. 170 L. 9 fra oven; S. 171 L. 5 og samme Side Anm. > L. 11 fra oven. For at forebygge Nisforstaaelse vil jeg dog endnu tilføje, at jeg ved den Maade, hvorpaa jeg har omtalt denne Arts Forbigaaelse i de to nævnte faunistiske Værker, ingenlunde har havt til Hensigt at rette nogen Bebreidelse enten mod Reinhardt eller mod Nilsso At den første har udeladt Arten af sin Fortegnelse over Grånlands TR iske, kan have sin Grund i, at han har overseet den lille Notice, der om- handler Fisken som grønlandsk, hvilket er meget undskyldeligt i Be- fragtning af den korte Tid, som var levnet Udarbeiderne af Forteg- nelserne over den grånlandske Fauna; det kan ogsaa have sin Grund i Angivelsens Ubestemthed, der kunde være Motiv nok til ikke at optage Årten i den grånlandske Fauna. Snarere kunde man bebreide Nilsson, at Arten er forbigaaet i Skandinavisk Fauna"; jeg såger Grunden der- til i en kjendelig og let forklarlig Ulyst hos denne Forfatter til at be- skjæftige sig med de Kråyerske Arbeider, en Ulyst, som det naturligvis er Pligt at bekjæmpe, men som det dog ikke altid er lykkedes den ellers saa håitfortjente Forfatter at overvinde. 18%) 8, 170 Anm. > (in fine). 246 land er antydet? Og dog undseer Hr. Prof. Kr. sig ikke ved at ,,debitere”, at jeg ,;ganske ignorerer den anfårte Notice”) Hvad Navn skal man tillægge en Polemik, der tillader sig slige i aabenbare Forvanskninger?”) Har jeg ikke selv netop ligeoverfor Nilssons Forbigaaelse af denne Form hævdet dens Berettigelse til at optages i den skandinaviske Fiskefauna just paa Grund af Hr. Kr.s Opdagelse af den ved Tromså i Finmarken, og det ikke paa mindre end tre Steder i min lille Afhandling?! Hr. Kr.s Polemik er saa fuld af Besynderligheder %), at j& +) Det er naturligviis en let Sag for Hr. Kr. at fremstille mig som den, der gaaer »letfærdigt” og ,overfladiskt” tilværks, naar hanselv opdigter det, hvo over han besværer sig! Det mildeste Udtryk for Hr. Kr.s Adfærd rer han er saa uheldig at fægte mod Veirmåller, hvad enten Grunden dette Uheld nu maatte være at såge i Mangel paa Evne til ER kunne læse og tænke rigtigt, eller i Mangel paa Agtelse for Sandheder og i forsætlig Tilsidesættelse af denne for at komme en selyskabt Nod- stander tillivs. — Dette er iåvrigt ikke det eneste Sted, hvor Hr. kr ligefrem tillader sig en Usandhed imod mig. Det betegnes 1 fremdeles (S. 250) som en ,Reticens" af mig, at jeg ikke har omtalt åt Kr. i Artiklen om ,den almindelige Ringbug" i »Danmarks med et Spårgsmaalstegn har henfårt Yarrells L. vulgaris til karen Ekstr, Og nu læse man da, hvad der staaer hos mig S. 171 £. inte »I Synonymien er L. vulgaris Yarrell derimod kun anført med eiSpårg” aalstegn", —! aa 7%) Hr. Kr, kan ikke forstaae mit Udsagn: ,der synes imidlertid AS ligge nogen Kjendsgjerning, som med Sikkerhed taler er Englands Kyster er fundet mere end eet Exemplar af en stribet : bug, nemlig det Donovanske.” Jeg maa i den Anl funisidt Spårgsmaal: Hvor er der da i den engelske ichthyologiske, te" SE eller periodiske Litteratur indtil 1860 anført et andet Ex SEER en saadan Fisk er fanget? Jeg kjender i det mindste intet ge Yarrelliskriver: ,these markings are not constant" ;eti,y PE | turligvis aldeles ikke andet, end at der ved Englands Kymer eds iparis — som idvrigt intetsteds er beskrevet, det jeg Y hvorom i Grunden Intet vides, uagtet den ofte findes gere anet ikke har denne stribede Tegning. At Hr. Kr. ikke har k elg de dette, er virkelig ikke min Skyld; jeg har udtalt mig tilstræ EF ligt derom. ml En Oplysning har jeg imidlertid Hr. Kr. at takke for; væ5 , »Billingsgate er. Hr. Kr. har her faaet en, som det synes galt Leilighed til atter engang at vise, hvor bevandret han er! ke hult raluren. Jeg under ham gjerne denne »Triumphf og | 247 maa give Afkald paa at belyse dem alle. Ved et Par af dem skal jeg imidlertid dvæle lidt. Det hedder S. 248, at jeg ,,sy- nes at tillægge Gmelin høi Rang som Kritiker ved Siden af Donovan” og, at det var mig ,,forbeholdt at tillægge D. Au- toritet som Kritiker”! Enhver uhildet Læser vil see,. at ingen af Delene i Virkeligheden falder mig til Last. Jeg har kun gjort opmærksom paa, at Cyclopterus lineatus er opfårt i Gme- lins System, og åt den Gmelinske Art endog udtrykkelig næv- nes af Donovan, fordi denne Omstændighed kunde og burde have henledt Hr. Kr.s Opmærksomhed paa den Lepechinske Form, — hvor liden Autoritet som Kritikere man end vil til- lægge disse Mænd — hvis Hr. Kr. ellers havde benyttet dem ved denne Leilighed. Hr. Kr. vilde nemlig aldrig have givet sin Art Navnet lineatus, hvis han havde vidst, at en anden Art af den samme Slægt — denne Art være nu ,,dådfødt” eller ikke — allerede havde faaet dette Navn; og at han ikke har vidst dette, fremgaaer desuden uimodsigeligt af de Linier, hvormed han selv indleder sin Artikel om Liparis lineatus+). I modsat Fald er Hr. Kr.s Fremgangsmaade aldeles uforklarlig. Han skulde vidst, at en Liparis-Form allerede tidligere var bleven benævnet lineatus, og dog benævne” en efter hans egen Mening aldeles forskjellig Årt med det samme Navn, uden med et eneste Ord at omtale hin ældre Art eller sine Grunde til at overfåre Navnet fra denne til den af ham opdagede! Tro det hvem der vil! Saa slette Tan- ker har jeg i det mindste ikke hidtil havt om Hr. Kr.s ,,Sam- viltighedsfuldhed”, Jeg seer ingen anden Udvei end at antage, at Hr. Kr., da han publicerede sin Liparis lineatus, ikke kjendte eller ikke erindrede (hvilket in casu er eensbetydende og i al Fald er hans Læsere uvedkommende) hverken Lepechin s Beskri- ST at hver Gang han saaledes i sin Polemik viser sin Belæsthed i denne Retning, giver han sine Læsere skjellig Grund til at ånske, at han havde været lige saa godt inde i de foreliggende zoologisk e Quæstivner som i Romanerne. ”) Naturh, Tidsskr. 2, R. 2. Bd. S, 284 L. 4—7. 248 velse og Afbildning af hans Cyclopterus lineatus eller Gmelins og Donovans sig. dertil refererende Yttringer. Og denne lt i denhed” er i det mindste i mine Oine langt mindre mbeskjene mende” end den ,,Reticens”, ,,Overfladiskhed” eller »»Letfærdig- : hed”, som man maa tillægge Hr. Kr., hvis han vil fastholde sim Paastand, at han ikke har været ,,uvidende” derom, uagtet ba | har baaret sig ad aldeles som om han var det. — Han kaster fremdeles det Spårgsmaal, hvorfor jeg ganske forbigaaer méd Taushed den af Gmelin udtalte ,,for Sagen ikke uvigtige Tvivl” om den Lepechinske Arts Selvstændighed, ,,om af Uvidem hed eller af Forsæt”!. Jeg forstaaer unægtelig ikke denne Inst nuation om Uvidenhed fra min Side med Hensyn til "dette Punk. Hvorledes skulde jeg kunne være uvidende derom i samme Aandedreh | søm jeg netop gjår Gmelin gjældende som en Kilde, der kunde | | ledet Prof. Krøyer til Oplysning i Sagen? Men Hr. Prof. Hensigt er vel ogsaa kun iforbigaaende at anbringe lidt af den meget É Bitterhed,' hvoraf ban er opfyldt, Derimod har jeg rigtignd ikke, det tilstaaer jeg, tillagt Gmelins af Prof, Kr. anførte Ord | nogen særdeles Vigtighed i kritisk Henseende, og del bliver 2% ledes ikke mig, men Hr. Kr., som ,,;synes at tillægge Gmelin kli Rang som Kritiker”. Hr. Kr. citerer endvidere et Sted hos Yar rell som Bevis for, at han ikke kunde være uvidende om Tilværel sen af en tidligere Cyclopterus lineatus, og han betegner ogsa mil foregivne Forbigaaelse af denne Omstændighed som en ,,Retic Hvad det fårste Punkt angaaer, da hjælper det ikke meget al sg søge at bevise, at man ikke kunde være uvidende om Nogeh | nåar det er fuldstændig godtgjort, af man var det; og til dd andet har jeg at svare, at jeg har selv (5. 1741 Anm. ner alluderet til dette Sted, om end i en anden Sammenhæng; : altsaa ikke lagt Skjul paa det; det er desuden tilladeligt gg. sætte, at Hr, Kr. vel kunde have læst det omhandlede Sted uden deraf at lade sig lede til yderligere Undersøgelser denne C. lineatus vel kunde være. Hvorom Alting er CÅ : | Kr. maa for mig opfinde saa mange Forklaringer deraf som 249 lyster — saa har Hr. Kr. ikke anstillet nogen saadan Efterforsk- ning, han har ikke undersågt, hvor eller af hvem Cyclopterus lineatus var beskrevet, uagtet der var al mulig Anledning for ham til at gjåre det, og Alt hvad han stiller op for at maskere denne Sagens sande Sammenhæng, er kun jammerlige Udflugter, som det er Synd at spilde Tiden paa at belyse. Om en saadan Frem- gangsmaade er det Modsatte af ,,Overfladiskhed” og ,,Letfærdig- hed”, eller om den passende betegnes med disse Udtryk, skal jeg overlade til Andres Afgjårelse. — Jeg kunde ikke i min oftom- lalte lille Afhandling undlade at beråre — hinc illæ lacrymæ! —— de to svage Punkter i Prof. Kr.s tidligere Arbeider over Liparis- Slægten, nemlig deels den paafaldende Mangel paa Kritik, hvor- med Artiklen i ,,Danmarks Fiske” er sammenlavet fornemmelig af Ekstroåms L. barbatus og Yarrells L. vulgaris”), deels den ikke mindre paafaldende Kjendsgjerning, at Hr, Kr. opstiller en L lineatus uden med et enéste Ord at omtale, at en lignende Form allerede længe iforveien var opstillet under det samme Årtsnavn. Jeg omtalte begge Dele saa skaansomt som muligt; om Andre nu maaskee, med Hr. Kr.s Alen i Haanden, ville bruge Strengere Udtryk derom, deri er jeg uden Skyld. Til de låse Incriminationer”, hvoraf Hr. Kr., for at bruge hans egen Terminologi, betjener sig, hårer ogsaa, at enhver stribet L. for mig er en L. lineatus. Ved blot at see hen til den S. 173 givne Oversigt over Arterne eller til Diagnosen (S. 174) vil man overtyde sig om det Usande deri. Jeg maa over- hoved bede Læseren fastholde det Standpunkt, hvorpaa Sagen stod, da jeg nedskrev mine Bemærkninger om Liparis lineatus”. Jeg havde Valget mellem enten at ansee alle de nordiske stri- bede Liparider, der tillige stemte overeens i visse andre angivne ”) At Hr. Kr. vil paastaae, at det, der i denne Artikel er indkommet, men ikke i Virkeligheden vedkommer Liparis barbatus, ,saa tydeligt og be- stemt er betegnet som blot vedkommende den engelske Form, at al For- virring eller Sammenblanden er næsten umulig", er temmelig dristigt, da nhver ved at efterslaae Artiklen kan overbevise sig om det Modsatte. 250 Forhold, for saa vidt der om dem forelaa "meer eller mindre fuldstændige Oplysninger, men Intet, som bestemt lydede pås en Artsforskjellighed, for indtil videre (oa: indtil- det modsatte paa 'en eller anden Maade blev godtgjort eller gjort sand= synligt) at håre til een Art, der rigtignok vilde faae en stor geografisk Udbredelse, men dog ikke stårre eller anderledes end mange andre Arter; eller at antage Tilværelsen "SC heel Række af særskilte Arter med en meget indskrænket saa at sige lokal Forekomst, uden dog at være istand! til at ange noget, der endog blot med et Skin af Sikkerhed kunde opfattes som j Artsforskjelighed=). Jeg skal overlade Andre at afgjåre, hvilken af disse "Anskuelser der var den meest berettigede og meest j denskabelige; jeg troede og troer fremdeles, at Den vilde udsætte | sig for en alvorlig og velbegrundet Daddel, som af saa ufyldes i gjårende Grunde vilde have opstillet en heel Række FULDE 3 Arter, Derimod skal jeg indråmme, at jeg kunde udtrykt mig med større Forsigtighed og Tilbageholdenhed angaaende defor meentlige Resultater af min Undersågelse, der ifålge Sagens Natur i ikke kunde være udtémmende, og paa kråyersk Viis forskandstt mig bagved en Mængde Reservationer; jeg tilstaaer fremdeles; ad denne Fremgangsmaade er den klogeste, naar man har med fol | som Hr, Kr. at bestille. Om den derimod i andre Henseender” den rigtigste, er et andet Spørgsmaal. Hvor bekvem den 1 E Af Krøyers seneste Arbeide seer man, at Lipari aris tiden: kan optræde med Striber; rigtignok har Kr. saadant Individ for sig, som oplyses at være det hardt i sin Tid undersøgte. Det er meget at beklage, deles nærmere Oplysning om dette stribede rr Hr. Kr. paa hansØOrd, at det ellers ikke er forskjelligt tunicatus, vil man end her skjænke ham de Beviser, stor Strænghed afkræver Andre, saa kunde man dog me nogle Oplysninger om Individets Stårrelse og om Stribnin; Beskaffenhed, f. Ex. om den minder om, hvad der findes hos. Kr., eller om fPerebrran »unctuous lumpsucker" eller maaskee ikk nogen af dem 0. s. v. Jeg har iåvrigt intetsteds udtalt den Reinhardts ,stribede grønlandske Liparis" netop £ skulde neatus Kr. Hvad Hr, Kr. derom paadutter mig (8.2 237), et vanskning af Sandheden, om frivillig eller ufrivillig, 251 kan være for Forfatteren, er den ofte til stor Ulempe og Fortred for Videnskaben, fordi" denne er bedre tjent med approxima- tive og provisoriske Resultater end med slet ingen, og fordi de Kjendsgjerninger, som den skal benytte, ved hiin Fremgangs- maade indhylles i et Slår af Usikkerhed og såndersplittes ved en Hær af Spårgsmaalstegn, hvilke jeg i den Slags Tilfælde maa betragte som saameget overflådigere, som Enhver jo maa skrive og arbeide under den Forudsætning, at hans for- meentlige Resultater og Udviklinger benyttes med den samme Varsomhed og Kritik, hvormed han selv anseer sig forpligtet til at benytte sine Forgængeres Arbeider. Havde Hr, Kr. indskræn- ket sig til at udtale, at den Synonymie og geografiske Udbred- ning, som jeg havde troet at kunne opstille for Liparis lineatus (Lep.), endnu ikke var tilstrækkelig dokumenteret ved fyldestgjårende Beviisligheder, i dette Ords strængeste Betydning, og derfor endnu for en Deel havde Charakteren af en Hypothese eller af en subjektiv Anskuelse, skulde jeg deri ikke have været meget uenig med ham; thi jeg har i det hele ikke tilsigtet at bevise Noget definitivt med Hensyn til Liparis lineatus i hiint Ords strængeste Betydning, men kun at vise, at en vis Årt rimeligviis havde en vis Udbredning, for saa vidt man kunde slutte noget af de foreliggende Kjendsgjerninger, hvis ufuldstændige og mangelfulde Beskaffenhed jeg ikke har undladt selv at fremhæve. Tiden vil vise, om jeg har været heldig eller uheldig i den Sam- Menstilling , jeg har forsågt; men selv om det sidste skulde være Tilfældet, selv om jeg skulde have feilet i den Anskuelse, at den ejendommelige Stribning, som udmærker L. lineatus Kr. er et temmelig vigtigt Forhold, som nok kunde berettige: til at sammen- stille Former, mellem hvilke ingen positiv Forskjel af Betydning var iagtlaget, hvem er da mindre berettiget til at hebreide mig dette end Hr. Kr. selv, der indleder sin Artikel om L. lineatus med de Ord: »denne lille Liparis-Art udmærker sigsaa paafaldende Ved sin usædvanlige Farve, at jeg ene ifålge denne aldeles ikke kan betænke mig paa at opstille den som 252 Å i ny Art! — Ord, som jeg, der maaskee har næret for megen Ti lid til Professor Kråyers Blik og Erfaring i en ichthyologisk Materie, altid har tillagt en ikke ringe Vægt. Naturligvis er de ikke hermed min Hensigt at skyde Ansvaret fra mig over på Hr. Kr., men kun at belyse den Grad af Conseqvens, som der i er i Hr. Kr.s forskjellige Udtalelser om dette Punkt. w. KR 4 "Prof. Kråyers Artikel indeholder deels en direkte, deels en i indirekte Opfordring til at meddele nærmere Oplysninger om de å Exemplarer , paa hvis Henfårelse til Liparis lineatus jeg har tr i at kunne ståtte min Angivelse af denne Fisk som dansk og som i islandsk. Jeg har allerede antydet, at det slet ikke laae i Pla i nen for mine tidligere ,Bemærkninger% at levere en ved detail i lerede Beskrivelser gjennemfårt Beviisfårelse for den af mig foreslaaede Sammenstilling af visse, deels beskrevne, deels ikke beskrevne Liparis-Former; thi deels forekom Materialet mig ikke | tilstrækkeligt dertil 7), og deels forelaae der dengang saa liden denskabeligt bearbeidet Kundskab om Liparis-Arterne i Alninde- | lighed, at en udfårlig Bearbeidelse af det foreliggende DE riale i altfor håj Grad vilde savne sikkre Sammenligningsp" då : ter. Min Hensigt var kun i al Korthed at levere en Fremstl- | ling af de Resultater, hvortil jeg meente at være kommet; Er kunde tjene til nogen Veiledning for dem af vore nordiske Far va nister, for hvem der maatte tilbyde sig Leilighed til BE | belyse Spårgsmaalet. Jeg skal imidlertid ikke undlade OD 3 | lille Bidrag hertil, da Spårgsmaalet igjen er bragt p22 Bån% i kan dog ikke tilbageholde den Bemærkning, at det neppe fT tg | ladeligt, naar en Anden har afgivet en bestemt Erklæring om; H RSS I RK SER g ØR 2 ") For saa vidt der heri kunde synes at ligge en Modsigelse, ge at et enkelt Exemplar af et Dyr ofte kan være tilstrækkeligt ” kr E stemmelse, men ikke til at danne Grundlaget for en Besk der skal have virkelig videnskabelig Betydning. 253 han ingen Grund har kunnet finde til at betvivle to Formers Identitet, fordi han ingen væsenlig Forskjel har kunnet opdage, da haanligt at sparke denne Erklæring til Side som en intetsigende almindelig TalemaadeY%, der savner al ysolid Ståtte”, fordi der ingen Enkeltheder anfåres, ,som kunde bekræfte Foreningen, og at insinuere, at Vedkommende rimeligviis »ikke har underka- stet sit Dyr yen ordenlig Undersågelse, men ladet sig nåie med en lås BeskuelseY, da det dog er den eneste tilladelige For- tolkning af hiin Erklæring, at alt Væsenligt, som i denne er uberårt, er befundet at forholde sig som det hos L. lineatus Kr. fremstilles, for saa vidt naturligviis som Exemplarels Til- stand tillod at forvisse sig.derom, — Da jeg senere har været saa heldig i Middelfart-Sund at erholde endnu et Exemplar af Liparis lineatus, af lidt over en Tommes Længde, er jeg imid- lertid istand til med endnu stårre Styrke at erklære, at jeg ikke har den fjerneste Tvivl om, at den ved de danske Kyster fore- kommende og af mig fundne Art er den samme, som Kråyer fandt ved Tromsåe; derimod vil jeg ikke tjene Hr. Kr. i at med- dele en detailleret Beskrivelse af den; deels anseer jeg mit Ma- teriale for endnu at være for ringe dertil, deels anseer jeg det aldeles ikke for nådvendigt. Nogle Oplysninger skal jeg dog meddele, hvorved jeg fremdeles i Forbigaaende vil bemærke, at det er temmelig ubilligt, naar Hr. Kr. S. 246 fordrer, at jeg skulde gjort Rede for Tændernes Form hos min Liparis li- neatus, naar han dengang ikke havde meddeelt andet om Tæn- derne hos sin, end at yde ere trefligede og stillede i regel- mæssige Rækker%, hvilket ifålge Slægtscharakteren (Danm. Fiske, 2. D. S. 518) gjælder om alle ægte Liparider; det er fårst nu, 1862, at der i den nye Diagnose af Arten optages en virkelig Artscharakteer hentet fra Tænderne! Jeg skal imidlertid oplyse, al ogsaa hos den danske Liparis lineatus ere Tandkronens 3 Flige afrundede og .omtrent ligestore. Overhovedet er jeg — jeg gjen- tager det — ude af Stand til at paavise nogensomhelst Forskjel af Betydning mellem de to mig foreliggende danske Exemplarer 2d4 ogK råyers Beskrivelse og Afbildning af den finmarkske Form?). Finnernes Marmorering, som savnedes paa det første (Hellebækske) Exemplar, findes vel udviklet paa det Middelfartske, saavel paa Ryg-, Gat- og Halefinnen som paa Brystfinnerne; tillige viser dette Exemplar, at Stribningen ikke altid er saa constant og regelmæssig, som man maaskee kunde troe; den kan f. Ex. lokalt afbrydes ved, at to Nabostriber låbe sammen og danne era lang Ring, eller de kunne flyde sammen paa et Sted for paa et andet atter at adskilles 0. s. v., og Fiskens to Sider forholde sig der ingenlunde aldeles eens i Henseende til Enkelthederne NE ningen. låvrigt finder jeg Dyrets Physionomi, Halefinnens Form, den Maade, hvorpaa de to andre uparrede Finner slutte sig til denne, Oinenes Stårrelse og Beliggenhed, Næseborenes og Porernes Beskaffenhed og Beliggenhed paa Panden, Mundens Størrelse 0,57 saa fuldstændigt stemmende med, hvad der berettes om Liparis -JLineatus Kr,, at Artsidentiteten for mig er hævet over enhver | Tvivl; om den vil være det for Hr. Kråyer, er en anden lb: som imidlertid er mig temmelig ligegyldig, da jeg hverken bar skrevet for at gjåre Hr. Kr. det tilpas eller utilpas, men ge Sandhedens og Videnskabens Interesse, Det i mine tidligere Bemærkninger omtalte islan dske Exemplar (Tab. VII, fig. 4) har en Totallængde af 69mm. . Den stort Håidey-som falder lidt bågved Gjællelaagets-arre Spids ol FE Sted, hvor Rygfinnen begynder, er 44mm, altsaa YY5 af Totallæng de". Hovedets Længde er 47rr eller 4 af Totallængden; es i ' Giets Længde es stårste Brede, som tillige er Legemets største Brede, er i allsaa paa det nærmeste lig med Hovedets Længde. Tvermaal er c. 3mm, altsaa henved % af Hovedets dets Afstand fra Snudespidsen — for saa vidt ger pe rund- og buthovedet Dyr overhoved kan være Tale "om ne spids — er det doppelte heraf eller 67", og samme SES ") Om Skjællene see det fålgende (S. 264). - 255 har Oinenes indbyrdes Afstand. Gattet ligger netop i den forreste Trediedeel af Totallængden, da dets Afstand fra Snudespidsen er 23mm; Sugeskivens Tvermaal er 7mm eller lig med Legemets halve største Håide. Krop og Hoved, der hos det foreliggende Exemplar kun udgjåre Halvdelen af Totallængden, ere tykke og brede i Sam- menligning med den stærkt sammentrykte Hale, Hovedet navnlig bredt, tykt, but og afrundet; fra Legemets håieste Punkt, der som anført ligger lidt bagved Gjællelaagets fremspringende Lap, skraaner Pandefladen jevnt nedad fortil og gaaer saaledes over i den næsten lige afskaarne, lidt afrundede Snude, der rager ganske lidet ud over Underkjæben. En tyk blåd Hud beklæder Hove- det og hænger halvt ned over Overlæben; ogsaa selve Læberne ere dannede af en temmelig tyk Hud; inderst, nærmest ved Kjæ- berne, ligger en fiin Hudfold, der ligesom er takket i Kanten eller forsynet med Papiller. Mundspalten er ikke stor; Mund- vigene ligge umiddelbart foran Øinenes Forrand. Foran og til- deels mellem Ginene sees 6 Porer, stillede parviis, de to bageste Par omtrent i samme Længdelinie, det forreste lidt nærmere Midt- linien; dette har kun en lav Hudrand, de to andre, men især det mellemste, en tydelig Rårform (de to forreste Par tydes af Kråyer som Næseborene, det bageste som henhårende til de saakaldte Kjertelporer); desuden sees der adskillige andre ,Kjer- telporerf paa de samme Steder i det væsenlige, hvor de afKroyer beskrives at ligge hos L. lineatus; imidlertid har Exemplarets Tilstand ikke tilladt mig at overbevise mig om, at de alle ligge Par for Par netop saaledes, som det af den nævnte Forfatter er fremstillet; deres almindelige Anordning er garfske vist den samme. Gjællelaaget forlænger sig ovenover Brystfinnernes Rod Som en fremspringende, trekantet, afrundet Lap. Brystfinnerne naae med deres Spids noget bagved Gaitet og ere ligesom hos andre Liparis- Arter ved et Indsnit deelte i to Afsnit; i det hederste af disse ere Straalerne tildeels frie i Spidsen. Sugeski- Ven viser sig ikke absolut kredsrund, men dens Længde- og Tverdiameter vise dog ikke nogen ret kjendelig Forskjel; af Vorter n Så REED ' É: FOSTER 256 bærer den 44. Gat- og Rygfinnen ere lave; den sidstnævne begynder netop i Linie med Sugeskivens Bagrand; begge for sætte sig umiddelbart til Halefinnen, men "Sammenhængen mål denne er tydeligst for Gatfinnens Vedkommende. Halefinnen er smal og viser sig moget spids, naar den ikke foldes ud. De : Antal af Straaler, som jeg har talt — for dets absolute Rigtig hed tår jeg dog ikke indestaae, da Straaletællingen her, som de i denne Slægt, er overmaade vanskelig — er: f Rygf. 36, Brystf. 33, Gatf. 30, Halef. 14()- be Tænderne ere som sædvanligt stillede i regelmæssige Skram Rækker; de have tre butte afrunded e Flige, af hvilke den midten enten er noget stårre end de andre eller af Stårrelse med dem; begge Forhold forekomme ved Siden af hinanden, selv i de inde Rækker, til hvilke man ené bør holde sig, da de ydre dels aftage stærkt i Henseende til Tændernes Størrelse, deels ere mi dre charakteristisk og mindre regelmæssigt uddannede. Virkelig Skjæl har jeg været ude af Stand til at opdage; derimod hr Jeg iagttaget en Antydning til en Sidelinie, bestaaende sj : noget uregelmæssig og ikke meget tæt Række af Porr ang med Kroppens Sider og et Stykke ud paa Halen; de LÆ ovenover Midten af Kroppen og i Fortsættelsen af den em dens og Tindingens Porer antydede Linie. +) Farvetegnir gen vil man maaskee bedst opfatte af medfålgende Afbildningi hvad man strax seer er, at Striberne ere talrigere le end hos den typiske L. lineatus, men seer man nærmere i opdager man let, at der ogsaa her er 4 Sæt af saadant Striber; vilde man tænke sig, at ude A mårke, i mi. 7") En saadan Antydning til en Sidelinie er met neppe fundet Br anden Liparis (jfr. Krøyer, Danm. F. II. p. 519). For saa RE ; vilde slutte, at den foreliggende islandske Liparis ikke meen y neatus Kr., hos hvilken ingen Sidelinie er iagttaget, sngbudt mer dertil bemærke, at den muligviis kunde blive funden der nd man ER ikke paa de hidtil undersøgte Exemplarer. At deni al Fal lettere at see påa et stårre Exemplar end paa smaa; kun : det er vel indlysende af sig selv. 257 lysere Baand hos den typiske L. lineatus rykkede hinanden nærmere og for en Deel klåvede sig hver i to, som dog ikke overalt holdt sig fuldstændig adskilte, men hist og her endnu kunde låbe sammen paa en kortere Strækning, vilde man netop faae den samme Farvetegning som hos den foreliggende Fisk. Bugsiden af Hoved og Krop ere farveldse, Ryg- og Gatfinnen marmorerede, Halefinnen har tv Tverbaand, og Bryst- finnen er ligeledes marmoreret i sin åvre Deel. Jeg skal endnu tilføie, at over hele den farvede Deel af Huden er der strået en stor Mængde brune Punkter, saavel over de lyse, som over de mårke Baand. Det er om denne Fisk, som jeg nu har beskrevet, at jeg har troet at kunne udtale, at jeg ikke har kunnet finde nogen gyldig Grund til at ansee den for andet end en Liparis lincatus Kr.; den kan, om man vil, opfåres som var. major multistriala af denne, men det var ogsaa muligt, at ligesom dens Farveteg- ning billedligt kan opfaltes som opstaaet ved en Klåvning af Striberne hos var. minor paucistriata, saaledes udviklede den sig maaskee i Virkeligheden ogsaa af dennes %), altsom Dyret blev ældre; og det er denne Tanke, som jeg i min tidligere Afhandling har anlydet ganske kort. Hvad der bestyrkede mig i den, var deels Exem- EET] 7) Hr. Kr. indseer ikke ,hvorledes et enkelt Exemplar af et eller andet Dyr, som besidder en vis Tegning, med tilstrækkelig Tydelighed kan vise, paa hvad Maade denne Tegning er opstaaet.” Jeg bemærker dertil, at ethvert Dyr har jo dog to Sider, og ved at sammenligne dem kunde det da tænkes, at man fik noget ud; i det foreliggende Tilfælde, hvor det samme Element (Striben) gjentager sig flere Gange, vil det ved at sam- menligne dettes forskjellige Maade at træde op paa, otte forskjellige Gange, altid være muligt, at der kunde findes en Traad til dets Genesis, ligesom naar man har 8 Exemplarer af et Dyr og deraf bedåmmer dets Formforandringer, forudsat at disse 8 Exemplarer ikke netop ere lige udviklede, og det behåve de 8 Striber ingenlunde at være. Dette blot for at vise, at der kan sluttes Noget ad denne Vei; et andet Spørgsmaal er, om dette Noget derved bliver til en ,uimodsigelig Kjendsgjerning%, hvilket rigtignok ingenlunde har været min Mening. 258 plarets Stårrelse, deels Donovans Cyclopterus: liparis.") denne Forfatter finder man nemlig afbildet en i i Liparis, hvis Stårrelse, hvis man antager, at den. unden É Figur fremstiller Dyret i naturlig Stérrelse, omtrent er som vil | islandske Exemplars, og som i mange væsenlige Punkter frembj | der Lighed med dette; rigtignok er der stor Forskjel i Stribningers Charakteer. Men kan man ikke nok antage, at Dons HERE den foreliggende islandske Fisk turde jeg ikke erklære for ht skjellig fra Cyclopterus liparis Donov. <(Liparis vulgaris Yarrell p» CE men heller ikke for førskjellig fra Liparis lineatus Kr. Det Re I tat, hvortil jeg maatte komme, var da, at disse to Former ulig viis kun udgjorde een Art, og skjondt jeg fremdeles FE || Ø Resultat for det sandsynligst rigtige og for det eneste, fåre os ud af denne Labyrinth af stribede Liparider, FULDE | else af Donor (| jeg naturligviis Muligheden af, at en Undersåg Originalexemplar, hvis dette existerer, eller af Noer Exemplarer kunde give et andet Resultat. jeg endnu fremdeles af den aldeles bestemte Menings ingen Grund er til i den at see en anden Årt end sn Krøyer har beskrevet som Liparis lineatus, 08 je gi i, »med største Frimodighed% udtale som min Anskuelse, "| fleste Zoologer, der med nogen Erfaring 5 dens Bh +) YarrellsAfbildning, som man vel fornemmelig har ES sed har paaberaabt sig den ,Yarrelliske Liparis vu vulgarisé, SY BEVAR emenderet Copi af Donovans eller i al Fald at V paavirket af denne; af hans Text fremgaaer det ikke, sod med den méddeelte Afbildning stemmende Form for MÆGLE han overhovedet har udkastet sin Beskrivelse efter for ea reels É Straaleantallet er saaledes det hos Donovan angiv ig i Artikel maa overhovedet benyttes med langt stårre y ; hidtil synes at have anseet for nådvendig. 259 uden iforveien at være indtagne ' for den ene eller den anden Mening ville undersåge Sagen for at danne sig en selvstændig Anskuelse om den, ville komme til dét samme Resultat som jeg. For at begrunde' denne min Anskuelse, — hvad jeg virkelig ikké tidligere har anseet for .nådvendigt — nådes jeg imidlertid til at gjennemgaae: Stykke for Stykke; hvad Hr. Kr, har udhævet af Lepechins Opgivelser, som | »uovereensstemmendef og givende »Ånledning til Tvivl£, Jeg skal imidlertid i denne Dråftelse hoved- sageligen holde: mig til Prof. Kr's Beskrivelse og Afbildning af hans L. lineatus og udelade, hvad der fra de andre mig forelig- gende "Exemplarer, som efter : min. Mening håre til den samme Art, kunde tjene til sat belyse Spørgsmaalet. Fårst Farven; man overbeviser sig let omy at … Systemet for - Farveteg= ningen, jom jeg saa tår udtrykke mig, er det samme hos den Lepechinske og hos den Kråyerske Art; det er naturligvis aldeles ligegyldigt, om de beskrives! som brune med hvide Stri- ber eller som tegnede med afvexlende hvide og brune Striber; Lepechin omtaler rigtignok kun tre Par lyse Striber, medens Krøyer har fem; men dels viser hans Figur 2 tydeligt nøk en fjerde under den nederste mårke Stribe, deels kan man virkelig ikke: vente, at Tegningen indenfor Arten skal være saa konstant, at ikke hos et. Exemplar det åverste Par af: de mårke Baand kunde rykke: saa tæt op stil Rygfinnen og saa tæt sammen paa Hovedet, at den hvide Midtstribe blev utydelig og derfor kunde undgaae Lepechins Opmærksombed”). eller maaskee aldeles forsvandt, hvis man absolut. vil forudsætte; at Be- skriveren har opfattet alle Forhold hos det ham | foreliggende Dyr aldeles rigtigt, en Forudsætning , som rigtignok efter min Mening ikke er ganske tilladelig. Jeg undrer mig i det mindste mere over, at den nævnte Forfatter, for næsten hundrede Aar siden, . har. kunnet undersåge og beskrive sit Dyr såa godt, som han har, end at der er enkelte Punkter, hvorom man maa sige: her. har +) låvrigt synes den endogsaa at være antydet paa Lepechins Fig.?2 paa Hovedet. ) 17 260 "Lépechin ikke seet rigtigt.) " Hr. Kr. synes-at lægge en vis Væg paa, at de mårke Baand hos hans Art netop ere blaag; hoså ” pechins vare de ,castaniebrune%, hos dem jeg har seet levende, opfattede jeg dem som violette, ihvorvel jeg skal indråmme, at Faret dog muligvis, saavidt jeg nu erindrer det, faldt nogeti det brune — det beroer ofte paa et meget usikkert Skjån, om ne saadanne Nuancer aldeles rigtigt. Dertil kommer endelig, 2 13 ven, efter Hr. Kr.s egen Angivelse, ved Opbevaring (Kol Kan forvandles til ,,r6dbruun.” — Vil mu nogen virkelig troe, der i disse Nuancer er udtrykt en Artsforskjel? — dust lyseblaa, Pupillen hvide modsættes : ,0iets Pupille: uken vet af en smal orangeråd Ring; Iornhinden sålvfarvet; lidt værle ; med Sort,” Førend man slutter noget heraf, skulde man dog Ll paa det Rene med, om det er de samme Dele, der af begge Forfatter benævnes eens; men derom kunde der være god Grund ild tvivle, og den formeentlige Uovereensstemmelse kunde Tet oplåst sig i det Modsatte. At Lepechins Art virkelig" skulde hat havt en hvid Pupille,'”” det klinger i det mindste håist fort" derligt; det er selvfålgelig den gjennemskinnende, efter Din mælkehvide Lindse, der har givet Anledning til at opfatte pl len som hvid! Sagen er, at Kråyers Beskrivelse er FE då levende, Lepechins efter det dåde Dyr. Jeg skal imidlert« | opholde mig videre ved. dette Punkt, som dog Alle ville indre” har nogen særdeles Vigtighed, men slutte disse nn Farven med den Tilstaaelse, at det skulde RER Nogen vilde see en antagelig Grund til at formode em : skjellighed i, hvad Lepechin og Krøyer anfbre derom I. i meget lignende eller endog aldeles overeensstenmenit gg 7) Som f. Ex. naar han kun angiver 1 Gjetiekelsk i, dighed det højlig forunder mig, at Hr. Kr. ikke Skarpsindighed i Kritiken har kk til Indtægt fo pechins Cyclopterus lingatus umuligt kunde ler dog ven å Har Hr. Kr. maaskee havt en Følelse af, at det seed or grovt, og at Læseren isaafald altfor let vilde mærke, mg Beviisførelse er? ig 261 kunne opfattes paa en lidt forskjellig Maade og beskrives med tilsyneladende forskjellige Udtryk, derom skulde det synes over- flådigt at belære Hr. Kråyer. »Tænderne i hver Kjæbe stillede i 2 Rækker, spidse”! Troer da Hr. Kr. virkelig, at denne Lepechins Beskrivelse kan være rig- tig, han, som selv charakteriserer Liparis-Slægtens Tandforhold saaledes: mange, smaa men stærke, trefligede Tænder, stil- lede i Rækker 0. s. v. (Danmarks Fiske 1. c.)y 'og som selv skriver i Anledning af L. barbatus: ,Bloch anfårer kun om Tæn- derne, at de ere smaa og spidse, hvorimod Yarrellog Ekstrom ere enige i tillige at beskrive dem som krumme. Jeg mener, at disse Angivelser blot beroe paa en ufuldstændig Undersågelse,”) og at nærværende Art (saaledes som Forholdet er med tre andre, af mig undersågte, Arter) har Tænder med tre- fligede Kroner, Var dette ikke Tilfældet 0. s.v. (1. c. S. 535)?! Og nu Straaleantallet:; det er hos Lepechins Art D. 36, P. 26. A. 28%), C. 432%) hos'Kråyers te —0D. 134,0 P, 34.04.34, C. 13: Den eneste Differents, der her kan have nogen Vægl, er Antallet af Brystfinnestraalerne; naar Hr. Kr. imidlertid ikke gjår sig nogen Betænkelighed ved at sammenstille som een Art Blochs Cyclopterus liparis, der har 34 Brystfinnestraaler, og Ekstroåms Liparis barbatus, som kun har 28 (Danm. Fiske S. 534), 'saa Synes mig, at han ogsaa maatte kunne forsvare Foreningen af Lepechins, der har 26, med sin egen, der har 34, og derom sige, som han får har sagt: »Afvigelserne i Straaleantallet .”. . ere derimod neppe af sånderlig Vægt høs en Fisk, hvor Tællingen er saa vanskelig at udfåre med Nåiagtighed"! (Danm, Fiske FRN reinen dend ") De udhævede Ord ere udhævede af mig. ") Kråyer skriver urigtigen 22! Var jeg kommen for Skade og havde skrevet 22 for 28, hvilket Væsen vilde Hr, Kr. da ikke have gjort deraf? Forsætligt Bedrageri vilde da være den lemfældigste Anklage, der var i bleven udslynget imod mig! ) Stedet er ikke tydeligt hos Lepechin (cauda minima, radiis 5 et 8, mediis longioribus) i fø 262 2 1. c.) Eller er et saadant Raisonnement maaskee kun gyldigt, maar det fremfåres af Hr. Kråyer, men ikke, nåår detser én Andet, som vover at gjåre det gjældende? re mil ; p»Endnu kan tilfåies” siger Hr. Kr,, ,,at Hovedets hos min lineatus saa lålrige, tildeels rårdannede Kjertelaabninger hverken omtales i Lepechins Beskrivelse eller udtrykkes i hans Afbilds ning, og derfor sandsynligvis enten have manglet eller have være svagere udviklede hos den af ham undersågte Fisk£,… Men hvad andel | end disse selvsåmme Kjertelaabninger skulde det vel væ som Lepechin omtaler med disse Ord: ,utrumque labrum obsitum est verrucis cutaneis parvis, quæ per opereula; brandanm continuantur? Den stårre Deel af dem har Lepecbin alt séet, og hvis han har overseet de andre, kan dette vel baade and skyldes og forklares, mindre vel derimod, at Hr. Kr. ikke har kunnet eller villet. fatte, hvad der skal forstaaes ved Læbernes »Hudvorter£, — ,Ryg og Galborfinnen ganske sammen smeltede med den tilspidsede Halefinne” hedder det fremdeles Af Beskrivelsen . kan dette 'égenlig ikke udledes; det hedder der kun, at de sidste Ryg- og Gatfinnestraaler »confunduntuff É eller ” yconjunguntur med Halefinnen, og … dette erik | noget andet end en fuldstændig Sammensmeltning. sæ holde sig til Figuren alene, da vil man. vistnok stade y faae det Indtryk, at Fisken har havt en spids Hale 9: test dan, hvor de tre uparrede Finner låbe aldeles i hverandre (CALLE Itsaa ikke kan udpest& | uparrede Fine hidtil ved: bestem! CE: havde for i en Spids, og hvor en egenlig Halefinne a som en bestemt begrændset Deel af den collective, bræmme. Men en saadan Haleform findes, saavidt man ikke hos nogen Liparis, og jeg tillader mig aldeles betvivle, at den kan findes hos den Art, som Lepechin sig; hvad der derom siges i Beskrivelsen, er slet mer, å hvad. der meget godt stemmer med Kråyers Afbildning ? re Liparis lineatus, og den eneste rimelige Forklaring 5 ren eller Kobberstikkeren her har begaaet en Feil. dager en arktisk Liparis, som i Henseende til Haleforme 263 mer med Afbildningen i »Acta Petropolitana'', vil jeg paastaae, at denne aldeles ikke kan antages at være rigtig, og at, naar Hr. Kr, mener at kunne " affærdige min Opfattelse med at erklære, vat et Blik paa Formen af [Hovedet og] Halen er tilstræk- keligt til at skjelne” -de to omhandlede Former, saa giver han netop derved selv et Exempel paa en utilgivelig yletfærdigf og ,0verfla- diske Kritik eller tillader sig et lille Forsåg paa at sætte Læseren Blaari Oinene. Vil Hr, Kr. virkelig tillægge Haleformen og Tandforhol- dene, saaledes som hin afbildes og disse beskrives hos Lepechin, saamegen Vægt, at han tår bruge dem til at motivere en Artsforskjel- lighed, saa maatte han conseqvent yifålge de ved Cuvier i Ichthyo- logien begrundede Regler ansee dem for at tilhåre forskjellige Slægter! Hvorfor gjår han da ikke det? Saa var der dog Methode i Galskaben, og saa kunde Hr, Kr. ogsaa finde en fortræffelig Und- skyldning — bedre ialfald end nogen af dem han har brugt — for at han tidligere hverken har sammenholdt sin Liparis lineatus med Lepechins Cyclopterus lineatus eller fundet sig foranlediget til at forandre sit Artsnavn, hvad han jo burde, naar han kun ansaae de omhandlede Former for artsforskjellige=), men ikke for slægtsforskjellige. Med de andre af Hr. Kr. udhævede formeentlige Forskjellig- heder ér det ikke stort bedre bevendt, men jeg vil dog ikke undlade at omtale dem. Der er nu for det forste Hovedets Form, der beskrives som »plagioplateum corpore paullo latius? (de åvrige Udtryk: ,declive ad mandibulas rotundatum, obtu- sum$ passe meget godt paa Kråyers L. lineatus), medens det hos L. lineatus Kr. beskrives som y,tykt, dog tillige sammentrykket og noget héit, tiltagende noget i Brede i Retningen bagud; +) Selv om Hr. Kr. nok saa meget anseer Lepechins Art for »dådfådt”, var han naturligviis ikke berettiget til at anvende Artsnaynet paa en (før- meentlig) forskjellig Art, med mindre han antog denne for at håre til en anden Slægt; men at dette ikke er Hr. Kr.'s Mening vor man vel udlede af hans Yttring: ,om Lepechins Cycl. lineatus falder sammen med Li- paris vulgaris Auct., indlader jeg mig derimod slet ikke paa at afgjåref. 264 den stårste Håide og stårste Brede omtrent ligestoref 0, Man faaer heraf unægtelig det Indtryk, at Lepechins har havt (eller er bleven opfattet at have) et noget nedtrykt Hoved end Kråyers; men kan en slig For: hed vække Forundring hos disse smaa og blåde, jeg k fristes til at sige molluskoide Dyr? Det er ialfald aldele kaarligt, naar Hr, Kr. fortæller, at ifålge ,Afbildninge fig. 2, er Hovedet af betydelig stårre Brede end H Lepechins Afbildning viser Dyret halvt fra oven, halvt og paa den der kan altsaa ingen Udmaaling finde Sted 2 dets Dimensioner, — , Gabet stort; ja det hedder i Texten: yt "amplus%, men dette er sagt aldeles uden nærmere Betegn og ystort? og ,smaat” ere som bekjendt relative Begreber; Å ningen taler ialfald ikke for, at Gabet har været ' hos L. lineatus Kr. — Og nu endelig ,Sugeskiven?; dens er efter Texten ,neppe +, af Totallængdenf, men efter Figur c. ty, medens den paa Krøyers Figur (pl. XHI fig. 26) re Totallengden. Skal man virkelig tillægge dette Forhold 1 Beviiskraft for Artsforskjellighed? Varierer da Sugeskiven i Stårrelse efter Individets Conservationstilstand, dets eller den Grad af Sammentrækning, som Huden er bleven ! kastet i Opbevaringsvædsken? og er der da slet ingen for, at Lepechin kunde have seet eller maalt feil, af Deel af den tynde Skiverand kunde være undgaaet hans somhed? Hvad endelig ,Skjællene” angaaer, da maa jeg tils jeg ikke er ganske overbeviist om deres Tilstedeværelse hos RÅ lineatus Kr,, og det forekommer mig, at Hr. Kr. ikke er 'det,£) I al Fald synes det mig absurd at lægge " £) Hr. Kr. ytroer med Bestemthed at have overtydet sig om? é gø skjældækket; med andre Ord: Hr Kr. er ikke ganske ell virkelig findes! De omtales heller ikke i nogen af de 10 vis de? Hr. Kr. har givet af L, lineatus, hvilket de dog fortjente,” bv i rigtig paalidelige, ei heller omtales det i Diagnosen for 7P" (Danm. Fiske 1. c.), at de kunne findes; tvertimod det hedder: ' slimede og glatte Legemet savner baade Beenknuder Ånd VE 265 at Lepechin ikke har seet dem, da de, selv om de virkelig findes hos den Kråyerske Form, maae være meget vanskelige at opdage og at erkjende som saadanne. Der er saaledes i Virkeligheden ikke en eneste holdbar Grund; hvorpaa Hr. Kr, kan ståtte sin førmeentligen saa grundmu- rede Anskuelse om Cyclopterus lingatus Lepechin; den hele efter Forfatterens eget' Sigende saa ,samvittighedsfuldt? opførte Byg- ning falder sammen som et Korthuus, saasnart man rårer ved den! Om man måder med een eller med ti uholdbare Grunde, er jo ligegyldigt; Sagen bliver ikke bedre før det, og den Slags Be- viismidler ikke stærkere, fordi man binder dem sammen i et Knippe og kyler Modstanderen dem i Ansigtet; kun paa den tilfældige Til- skuer kan denne Fægtemaade maaskee gjøre sin Virkning, og påa dem synes Hr, Kr.'s Artikel ogsaa at være mere beregnet end paa det videnskabelige Forum, til hvis Paakjendelse Spårgs- maalet vil hjemfalde. Det vil forhaabentlig nu være temmelig klart, af hvad Beskaf- fenhed den Kråyerske Polemik er; imidlertid vil det vistnok være Hr. Kr, en meget let Sag at replicere med saamange Artikler, som det skal være, af ligesaa grundigt Indhold som den her omtalte Kritik i »Naturhistorisk Tidskriftsf 3 Række, og jeg betvivler ikke, at han jo nok fremdeles der vil kunne finde Plads for en saa værdig og saa vel anbragt Polemik, deri al Fald har den negative Fortjeneste at vise Adepterne i Videnskaben, hvordan man ikke skal kritisere. maaskee kjendte Hr. Kr. dengang ikke de føormeentlige Skjæl hos L line- atus, hvis Beskrivelse er udkommet et Par Aar efter? Det er muligt, men det bliver dog mindre sandsynligt, naar man seer, (1. c. p. 535), at han alt dengang kjendte 3 andre af ham undersågte Arter med tre- fligede Tænder, thi dette kan døg vel kun gjælde de 3 Arter: L. Montagui, Fabricii og lineatus, (af hvilke den sidstnævnte desuden er opdaget alle- rede i 1838), eftersom L. funicatus endnu senere (N. T. 2 R. 2 Bd. S 274) formodedes at være identisk med L. Fabricii. Naturligviis over- seer jeg ikke, at de formentlige Skjæl ere afbildede (1. c. pl. XII fig. 2 g), men det jeg indtil videre tillader mig at betvivle, og hvorom Hr. Kr, Ogsaa selv synes mig at nære nogen Tvivl, er at det virkelig er Skjæl. Skulde Hr, Kr. have hråt til at fortsætte Fo Kr. maa tilgive, at jeg i hans hele Optræden v hed kun kan see en for ,et æret zoologisk Pul Komedie, — betvivler jeg imidlertid meget, at jeg Fornéielse oftere at deeltage i den; jeg har bed: mig for og ,Videnskabelige Meddelelser? bedre Spalter end til Gjendrivelser af anne arven Bi É so så Hdi 267 Mindre Meddelelser fra Kjåbenhavns Universitets zoologiske Museum ved Prof. Balles SgensE re) og Dr. Chr. Luiitken, Bestyre Assislent ved in bi hr SR zoologiske Museum. i: Om Thalassina anomala (Herbst). (Hertil Tab. VII: figg. 2 A—E.). (Meddeelt d. 18deDec, 1861.) Hr, Kammerjunker, Premierlieutenant F/ v. Hedemann, for Tiden Overbestyrer af Minerne paa Øen Billiton i Sunda- strædet, en Mand, der forener Iyer for Naturforskning med varm Interesse for Fædrelandets Samlinger, og hvem Universitetsmuseet allerede i flere Aar har kunnet regne iblandt sine særlige - Vel- yndere, har til forskjellige Tider indsendt Samlinger af håiere og lavere Dyr fra Sundaderne, navnlig fra Java og Billiton. Disse Indsamlinger have havt saameget stårre Betydning for Museet,” som Indien og de indiske Øer i det Hele taget håre lil de i danske Museer svagest og ufuldstændigst repræsenterede Lande, Saa at vi have kunnet glæde os ved ad denne Vei at erholde mangen vigtig Typ, som får aldeles manglede i de - herværende Samlinger. . Uden hér at dvæle nærmere ved de enkelte "Arter; sok "havet været nye for Museet, og hvoraf mangen en turde ved nærmere Undersøgelse ogsaa vise sig ny for Videnskaben, (saaledes navnlig blandt de sendte Kryb- dyr og Ferskvandsfisk), skulle vi som Exempel paa de vig- 268 tigere Forågelser, Museet ved Hr. Kammerjunkerens Velvillie har erholdt, her blot nævne: Halvaben Tarsius sperm (Pall.), hvoraf tvende særdeles smukke og i Spiritus opbe varede Individer, en Han og en Hun, indsendtes i 1859, tvende fuldstændige og meget smukke Tigercranier, modtagne i 1860 den meget interessante Edderkopslægt: Callommata, en mærke- lig Ferskvandsnemertine, flere Rækker af Udviktiogsfornen, oplysende forskjellige Insekters': Forvandlingshbistorie, med mere I en af disse Sendinger, modtagen i 1861, var der også | fem Exemplarer af forskjellig Stårrelse af den for c. 60 Aar sidet af Herbst”) beskrevne og afbildede, men endnu, som det synes i Europas Museer sjeldne Cancer anomalus, paa hvilken Latreille siden opstillede sin Slægt: Thalassina. Herbst vidste ke hvor hans Exemplar havde hjemme, og da man senere hår troet at kunne henfåre den af ham givne Fremstilling fle ved Chiles Kyster levende Art, troe vi udtrykkelig at burde fæste Naturforskernes Opmærksomhed paa det Beviis for dens Forekomst i Sunda-Archipelaget, som ved Kammerjunker Hr demanns Sending er givet, Det synes idvrigt lidet rimelig | at det skulde være den samme Årt, som lever: baade AR Suuda-åerne og: ved Chile; og vi ere derfor, tilbåielige troe, at man med Urette har forenet to meget. Former til een Art. Der synes ikke at være Grund til at før har hayt den samme Art for sig som vi; sammenlignes ne Afbildning og Beskrivelse med det stårste af de foreliggende Exempla z ” og er en Han); meldes Piarer, der er henved 6” langt og rel anlsl Herbst's var henved 9” langt og rimeligvis har ig: Hun, vil man finde, at Beskrivelsen passer godt; naar seer bort fra nogle mangelfulde Udtryk; Afbildningen ff ed tt ; | så å god, skjåndt lidt raa eller skizzeagtig; mindst heldi ) 54. Aeg at Herbst i Press kernerne ri ii idnn ilt etnne sn i serijg, und Krebs ”) J.F. W. Herbst. Versuch einer Ninerylese es pg Krabben | dritter Band, Ates Hefte, 1804. S. 45. Tab | 269 stillingen af tredie Fodpar og af den sidste Halering. De ydre Fålehorn ere aldeles udeladte, - Formodentlig er Afbild- … ningen udfårt efter et tårret og ved Præparationen noget mis- dannet Exemplar, og baade Kroppen og Halen derfor frem- stillede som altfor fyldige; saaledes er f. Ex. den næstsidste Hale- ring bredere end den er lang, medens den hos vore Hunner i det håieste er lige saa bred som lang og hos Hannerne betyde- lig smallere. — Der synes ikke at være nogen Regel for, om det er den håire eller venstre Forfod, der er meest udviklet. Stårrelsen. af de foreliggende Exemplarer' (Legemets Total- længde fra Spidsen af Rostrum til Enden af Halen) ligger mellem henved 6" og 21"; de 2 ere Hanner, de 3 derimod Hunner”), Kjånnet kan erkjendes ikke alene af Kjånsaabningens Beliggen- hed i Hofteleddet paa femte Fodpar hos Hannerne og paa tredie hos Hunnerne, men ogsaa af Formen af andet Halefodpar, som hos Hunnen blot er tveklåvet og saavel i Bygning som i Står- relse stemmer med det fålgende Par, hos Hannen derimod er treklivet, idet den indre Green klåver sig igjen, og længere end det folgende Fodpar, altsaa ogsaa længere end hos Hunner af samme Størrelse. Første Halefodpar har derimod omtrent den samme eien- dommelige, næsten skeedannede Form hos dem begge, men er — som man vil see af nedenstaaende Maalangivelser — ogsaa for- holdsviis større hos Hannen. Hos nogenlunde udvoxne Exemplarer vil man ogsaa finde en tydelig Kjønsforskjel udtrykt i Formen af Halen, som hos Hunnen er forholdsviis tykkere og kortere end hos Hannen, hvor den baade er meget smækker øg næsten dobbelt å Udmaalinger: Individets Kjån, Skjoldets Længde. Halens Længde. Første Andet Halefodpar. Å å 532mm 10Q1mm 14mm 23mm B Af mm 7I3mm 7mm ” Gmm LE JOmm (mangler for en 2imm 7mm stor Deel). Då 27mm 50mm 7mm Ymm E g 24mm 42mm mm S5mm 270 saa lang som Skjoldet. Derimod er det (vivlsomt,: om der i For men af fårste Fodpar vil vise sig at være nogen bestemt Forskjel; af de vedfåiede Afbildninger%) vil man see; at der i denne Henseende er en stor Variation, saaledes at: de to Såxe hos samme Individ snart - kunne være temmelig eens (B 2), snart meget (forskjellige (A åg); man kan vel med Sikkerhed antage, al den meest udprægede Form (som i Å å, håire Klo) kun vil findes hos fuldkommen udvoxne Individer , og at meget unge allid ville have dem af den mindre udprægede, smækkrere Form 0g mindre forskjellige indbyrdes; derimod er det endnu uvist, om Hunnerne have en mindre udpræget Form af dén større Klosax end Hanner Man vil imidlertid sée, at Individet D (som er en Han) har denné Fodform ligesaa udpræget i det mindste som det lidt stårre Individ C, der er en Hun, men at det ikke saa lidt større Individ By | ligeledes en Hun, i denne Henseende staaer paafaldende tilbage. Foruden afHerbst er den foreliggende Form bleven afbildet af Hash) og afDesmarestt++) under Navn af Thalassina 500!" Pionides, hvilket Artsnavn, ifålge Leach, fårst skulde være givet Museets Samling af Krebsdyr. Leach angiver om dens Forekomst y habitat in Indie mari,” ved hvilket Udtryk der vistnok kun kan forstaaes det indisk Hav i den mere indskrænkéde Betydning af dette Ord, altsaa de! samme Hav, hvorfra Kammerjunker Hedemanns Exemplarer J ere; Leach tilfårer, at han besad en Tegning af en anden indisk Ar : restsåk som varimeddeelt han af General Hardwicke:' Desm? formoder givelse yhabite les mérs des Indes% er vistnok rigtig, men ma g beviser d Lamarck i et Manuscriptcatalog over Pariser- lig ligesom hans Artsdiagnose laant hos Leach 0 ) Tab. VIL. fig. 2 Bogstaverne Å— E henpege sår Side i Anmærkningen opregnede Individer , ler ves É | paa Tavlen. Om den afbildede Klosax er den sees af dens Stilling. A! er andet Fodpars mir å Ser divid (A). Alle de andre Figurer forestille derimod fg ””) Zoological Miscellany (1817) III. p. 27 t. 130. 202, ab; 35 6! ) ”"+) Considérations générales sur la classe des Crustacés P- Ø 271 Intet med Hensyn til det Spéårgsmaal, hvorfra det eller de Exem- plarer våre, som Pariser-Museet dengang besad, og efter hvilke hans Afbildning vel maa antages at være udfårt; imidlertid synes det utvivlsomt, at denne virkelig forestiller den indiske Art, og at Thalassina scorpionides hos Lamarck”), Latreille), Des- marest'og Leach altsaa er aldeles synonym med. Cåncer ano- malus Herbst. Derimod antage vi, at den af Milne-Edwards ogGuérin afbildede Thalassina scorpionides' fra Chile), er en fra "den indiske Art og fra: de " ovennævnte Forfatteres … forskjellig Årt, og vi ståtte os i. denne Henseende ikke, alene: paa den støre: geografiske Afstand. imellem dem, men tillige paa de Forskjel- ligheder, som en Sammenligning mellem Afbildningerne synes at vise, at der virkelig maa finde Sted. Samtlige Fodpar synes nemlig hos den ichileniske Art at have en. mere langstrakt og: smækker Form, der navnligen træder lydeligen frem i fårste Fodpars .,Haand? og »Finger£, men meest dog maaaskee i andet. Fodpars ;Haand£, som hos den indiske (Fig.A") er næsten ligesaa bred som lang, naar Længden maales langs med; Leddets: dyre Rand, men: høs den chileniske… altid. - fremstilles. som betydelig. smallere. Dernæst viser Milne-Edwards's Afbildning en Loddenhed paa Undersiden af Halens. Ringe eller vel nærmest af disses Rande, i Sammenlig- ning. med, hvilken. den hos. TA. anomula paa samme Sted forekom- been rasen zu 5 ege se es ") Lamarck: histoire naturelle des animaux. sans vertæbres, t. V. p. 217 (1818). Lokaliteten for Pariser-Museets Exemplarer var dengang endnu ubekjendt, neg mene Genera Crustaceorum et Insectorum, t I.p. 51. (1806); heller her angives noget Hjem for Arten, men det anfåres, at det eller F- lil Grund før Beskrivelsen liggende Exemplarer fandtes i det franske naturhistoriske Museum "") Cuvier: le régne animal, édition illustrée, pl. 48 fig. 1. Guérin: Iconographie régne animal; pl. 18 fig. 4 (copieret i formindsket Maalestok hos Lucas: histoire naturelle des Crustacés etc. t. 10 g. 3, hvis Text er en Omskrivning af Desmarests, kun med Forandring af Lokaliteten til Chile). Alphonse Milne- Elawardi i Annales des Sciences naturelles, 4itme 'série, t. 14 tab. 16 f. 6. 272 mende Haarbeklædning er at kalde særdeles sparsom Fora kunne opstille en Diagnose for disse to Former vilde det imid- | lertid være nådvendigt at kunne sammenligne dem umiddelbart, men desværre findes intet Exemplar af den chileniske Tha sina her i Byen. — Er der begaaet nogen Feil, synes denne at | bestaae deri, at da man i Paris fik Exemplarer af en Thalassina fra Chile, henfårtes disse til samme Art som de ældre Exemplarer, der henstode uden Lokalitetsangivelse, idet man oversaatg at det | andetsteds fra (nemlig ved Leach) var godtgjort, at ER lige Indhold var ostindisk. Saaledes fik da en onksisee Chile til Hjem, og den chileniske blev navnlås. — Naturligwus her forudsat, at denne sidstes Lokalitetsangivelse er drer | | men paalidelig. 1 Nærheden af Singapore fik Dana en lille. aA hvis Længde angives til 21", hvori dog rimeligviis Forfidderne ere medregnede; den er altsaa en Deel mindre end vore mindst Individer. Det kan neppe betvivles, at denne Th. gracilis ere Unge, ja det forekommer os endog meget rimeligt, al den nel | Ungen til Th. anomala. Vel vil man herimod kunneindvende, åt det hos Danas Art er glat, at de ydre Fåleres Svåbe er Beer fårste Fodpar mere langstrakt og smækkert og stærkere ni, med sin åvre Rand, og at det sidste Halefodpar fremstilles SP 5 lidt længere end den sidste Halering, medens det hos det mindst af de foreliggende Individer af Th. anomala endnu er lidt Kortere end denne; men tages det i Betragtning, at hos de Foretiggende DE Exemplarer er Skjoldet allerede mere glat, Antennesvåben TE viis længere, fårste Fodpar mere langstrakt og smækkert 08" se Halefodpar lidt længere end hos de voxne, synes dog Th. gracilis 2 fleste Henseender at lade sig ret naturlig! inadrddt FAAR, mala's Formrække som det yngste hidtil kjendte Led af indtil videre skulle vi derfor være tilbåielige til + gracilis for at være identisk med Th. anomala. ' ange 5, 7) Exploring Expedition, Crustacea t. I. p. 514, tab. 32 fig. - 273 Arternes Synonymi vil derfor rimeligviis vise sig at være fålgende: i. Thalassina anomala (Herbst). 1804. Cancer (Astacus) anomalus Herbst: Naturgesch. d. Krabben u. Krebse III. 4tes H., p. 45 tab. 62. 1806. Thalassina scorpionides Latreille: Genera Crustac. & Iasect, t. I. på 51.8) 1817. Thalassina scorpionides (Lmk.) Leach: Zoological Miscellany t. III. p. 27 tab. 130. 1818. Thalassina scorpionides Lamarck: hist. d. animaux 8, vertébres (. V. p. 217. 1825. Thalassina scorpionides Desmarest: Considérations te DK SUL SORTE 1852. jun.? Thalassina gracilis Dana: Explor. Exped. t. I. kk SE LSE SS Habit. Mare Sondaicum. 2. Thalassina chilensis nob. — +... Thalassina scorpionides Guérin: Iconographie pl. | 18. fig. 4. 1837. Thalassina scorpionides Milne-Edwards hist. d. Crust. II. p. 316, Rågne animal edit. ill. t. 48. f. 1. 1860. Thalassina scorpionides Alph. Milne-Edwards: Ånn. sc, nat, ditme sérje t, 44 pl. 16 f. 6. Hab. Mare Chilense. ETTER ”) Åstacus scaber SR ER FE ED) nj Eske; Lad Systematicæ Supplementum p. 407, somL.atreille hypothetisk drager herhen, synes ikke at være nogen Blalbenie 274 É Ane 1-75 Rk 2. Forelåbig Notits om danske SJELLE (Meddeelt d. 18de Dec. 1861). | Som bekjendt har Hr. Prof. Kråyer i den af Prof. Schjådte udgivne Fortsættelse af ,,Naturhistorisk Tidsskrift” beskrevet LA Arter af Mysis-Slægten, nemlig Mysis flezuosa (Miill.), Me vulgaris Thomps., M. cornuta Kr., M. oculata (Fabr.), M. latitans LS og. M. arctica Kr.; de 3 sidste af disse forekomme ved (3 land, de 3 fårste samt M. inermis Rathke ved de danske Kyst Blandt de til Universitets-Museet indsamlede danske Mysider savnes endnu M.inermis, derimod forefindes ikke alene de sæ dre ovennævnte Arter, af hvilke f. Ex. Mysis vulgaris er taget Mængde af Hr. Stud. med. Hårring i Kallebodstrand og M. core af os i Svendborg-Sund paa nogle Favnes Dybde. I mellen Florideer i betydeligt Antal, men desuden 3 for den SA ske Fauna nye Arter, nemlig 1) M. lalitans Kr. (M. mizta Li som er indsendt af Pastor Jacobse n fra Samså og af Hr. LEE laget i Oresundet; 2) en allerede af Lyngbye kjendt Art, som det ene af os har taget ved Samså og Hellebæk, og SM synes rr identisk med eller dog at komme i Nærheden af Mysis spirist i Norman; og. endelig 3) en, saavidt vides, ubeskreven; falk vore andre Mysider meget forskjellig, men maaskee nærmest Je : M. arctica. staaende Art,; hvoraf vi have erholdt nogle Bree En nærmere | er plarer i Svendborg-Sund og ved Samså, af disse Former forbeholdes til en anden Leilighed, P? lade os allerede nu at stille den Opfordring til vore == riske Studerende, at de ville benytte den Leilighed, der maatte sig, lil at indsamle danske Mysider til Universi disses eventuelle Bearbeidelse kan blive baseret pan såa filt slændigt et Materiale som muligt. i Af de danske Mysider synes der altsaa i det mt være to, som ogsaa forekomme i den arktiske Zone, i NL cornuta Kr. og M. mizta Lillj.; og da det i den — vakt stor Opmærksomhed, at flere arktiske Saltvandsår? 275 fundne i Ostersåen og i de store svenske Indsåer og Fjeldvande=), vil det ikke være utidigt, allerede her at gjøre opmærksom paa, ”at der blandt de i de senere Tider ved Danmarks Kyster og tildeels langt ned i vore Sunde fundne Krebsdyr ere ikke faa arktiske For- mer, d. v. s. saadanne, hvis Udbredning man tidligere har an- laget ikke strakte sig meget langt nedenfor Polarbæltet, f. Ex, Pa- gurus pubescens Kr. (Sams&), Hippolyte Sowerbei Leach (Sams), Leucon deformis Kr. (Store Belt, ved Hr. Hårring), Phryzus ab- dominalis Kr. (Store Belt og Middelfart Sund), Pontoporeia femo- rata Kr. (P. affinis Bruz.) (Oresundet, Store Belt samt mellem Lange- land og Thun), Phozus Holbålli Kr. (Middelfart-Sund, Svendborg- Sund og Store Belt), Gammarus dentatus Kr. (Hellebæk, Sams6) og Gammarus Sabini Leach, der vel ved vore Kyster i Reglen er meget lille, men som dog hidtil intetsteds er sågt forgjæves (Hellebæk, Samsé&, Middelfart- og Svendborg-Sund samt Store Belt) samt Peltogaster paguri Rathke (Hellebæk). Dertil kommer paa den anden Side et ikke ubetydeligt Antal Arter, som tilhåre det sy- denfor- liggende, nordeuropæiske eller som det ofte kaldes boreale Bælte, men hidtil ikke — saavidt erindres — have været anfårte fra vore Kyster, f. Ex. Portunus pusillus Leach (Hellebæk), Eu- rynome aspera (Penn.) (Hellebæk), Hyas coarctatus Leach (Helle- bæk), Corystes cassivelaunus (Penn.) (Nordkysten af Jylland, Malm), Galathea intermedia Lillj. (Hellebæk), Hippolyte Thompsoni Bell? (Hellebæk, allerede bekjendt for Lyngbye), H. mutila Kr. (ÅAar- huus), H, pusiola Kr. (Samså), Palæmon antennarius M. Edwards (P. lacustris v. Martens) (Kallebodstrand), Athanas nitescens Leach (Oresundet, ved Hr. Hårring), Idothea entomon (Lin.) (Kallebodstrand), Limnoria terebrans Leach (Samso), Ligia ocea- nica (Lin.) (Samså og Trekroner), Ampelisca macrocephala Lillj. (Hellebæk, Samsé), A. lævigata Lillj. (Sams), Haploops tubicola ERA le ed ”) Lovén: om några i Vettern og Venern funna Crustaceer. Ofvers, af K. Vet. Akad. Førh. 1861. 18 276 og H. carinata Lillj, (Hellebæk) samt Dexamine tenuicornis (Rathke) (Aarhuus-Bugt og Odense Fjord). ”) En fuldstændigere. Forteg- nelse over de danske Havkrebs forbeholdes det at meddele i en fålgende Aargang. > tor 3. Om Ungerne af de nordiske. ÅAspidophorus-Arter og om de Forandringer, som disse undergaae med Alderen. ' (Meddeelt d. 18de Decb. 1861.) Da senere Aars Bestræbelser have Hue os adskilige OP om en SRuÉ Forvandling (Metamorphose), saa ere Forandringernt dog ofte betydelige nok til at man har kunnet miskjende Ungerne og ansee dem for at tilhåre andre Arter og Slægter end le Voxne, saalænge Overgangsformerne endnu vare ubekjendte.”) at der 1 Fiskeklassen vil blive opdaget mange Exempler paa saadanne ikke ubetydeligt Omdannelser af Artens Udseende og Charakteer; der ville me n i Væxt fra Unge ii Vo "Det er ikke vanskeligt at forudsige, "parallelt med Dyrets Fremskride sl og som et af de ikke ganske faa Exempler, der i denne S stade til vor Raadighed, skulle vi her meddele nogle fagter i ke År over de Forskjelligheder, som Ungerne af de tre Er …. +) I Odense-Fjord og Svendborg-Sund ere af Museets Bestyrer og dets Assistent i lfgessr a Hr. PastorJacobsen; i Store Belt af Hr. i Oresundet af Samme, samt e de Herrer La Måller og Stud. mag. Jon. Coll 2) See f. Ex. His = Intorno byg pede del Eg aeg) eg "anatom C.V. ed al genere Cephalacanthus, Archivio per la 59 Dora på e la isiologia pubhcato per cura di G. Canestrint>, Ferrari e M. Lessona, fasc. 1. Vol. 1. 1861. ndvæsenst 277 ter af Slægten Aspidophorus frembyde i Sammenligning med de udvoxne Former. I Svendborg Fjord erholdt vi ifjor Sommer et lille 17” 2%" langt Exemplar af en Pantserulk Aspidophorus; at det er en Unge af 4. cafaphractus (Lin.) (4. europæus Cuv.), kan vistnok ikke betvivles, uagtet den viser adskillige ret mærkelige Afvigelser fra de denne Art, som udvoxen, tilkommende Charakterer. Den er saaledes mere sammentrængt i Legemsbygning eller har en' mindre langstrakt Legemsform 'end senere; medens Forholdet mellem Totallængden og Legemels største Brede hos de Udvoxne er som 1:43, er det hos den lidt meer end tommelange Unge som 1:3g. Mere mærkelig er imidlertid vistnok den Omstændighed, at Snuden springer forhøldsviis mindre frem foran Munden end hos de Voxne, samt — hvad dermed staaer i Sammenhæng og Samklang — at Snude- lornene, som senere ere rettede stærkt fremad, her have en mere Opret, næsten lodret Stilling; det forskjellige Physionomi, som Hovedet derved faaer, udtaler sig ogsaa deri, at medens Giehu- lens Diameter hos den voxne Pantserulk indeholdes ikke saa lidt over 1 Gang i det foranliggende Snudeparti, ere disse to Dimen sioner hos Ungen ligestore. De forreste 'Snudetorne ere idvrigt svagere udviklede end hos den Voxne, men derimod ere Pandens og Nakkens Tornkamme samt Kroppens og Halens Skjælkjåle forholdsviis mere udviklede, og de af dem dannede Takker eller Torne, navnligen paa Forryggen og Halen,. langt mere fremtrædende hos Ungerne end hos de Voxne, hvilket naturligviis ogsaa bidrager betydeligt til at modificere Dyrets al- mindelige Udseende; endelig bemærker man, at Haleryggens Uparrede Skjælkjål hos Ungen tydelig er doppelt næsten lige til Halefinnen, skjondt den bæres af en uparret Skjælrække. Skjæg- traadene paa Hovedets Underside ere aldeles rudimentære, Farve- tegningen derimod livligere ved den stærkere Modsætning mellem de lyse og mårke Farvebælter. Dernæst befandtes Bugfinnerne at være forholdsviis lidt længere hos Ungen, hvor de naae til det Syvende Skjæl (incl.) i den langs med Bugens Sidekanter låbende 18 278 Skjælrække, regnet fra Axelhulen ved Brystfinnernes Insertiony hos de Voxne naae de i det håieste til det femte Skjæl. 1 år tallet af de forskjellige Finners Straaler samt af Skjællene ide forskjellige Skjælrækker og disses Fordeling foran, paa Siden af | og mellem de forskjellige Finner, have vi derimod — efter om hyggelige Tællinger af disse Forhold hos fire udvoxne Exempl= rer — ikke kunnet finde nogen af Alder og Væxt betinget For- skjellighed. Alligevel synes det, at Gattet ikke har ganske den samme Beliggenhed; hos de voxne Exemplarer ligger det i linie med. det tredie Skjæl i hver af de to Skjælrækker, som dat Bugens Sidekanter, regnet paa samme Maade som ovenfor; hos Ungen derimod i det Linie med femte. Herved er rigtignok at be- mærke, at man hos Ungen maa medregne et tæt ved Axelbulen lig gende, med Kjål velforsynet Skjæl, som hos de Voxne er rykket noget fremad og indad og derfor ikke tælles med blandt de Skjæl, sm | danne Bugens Kanter, hvorfor man ogsaa hos Ungerne ig elleve, hos de Voxne kun ni eller ti Skjæl i disse. Rækker, 92 at Gattet altsaa ikke, som det kunde synes, har flyttet sig 1% hos Ungen findes men kun eet Skjæls Længde længere fortil: ed Gattet, mellem der allsaa fem Sideskjæl foran og sex bagv dette og Gatfinnen, hos de Voxne derimod fire og SyY; fik medtager det omtalte forreste Skjæl, der hos Ungen endnu É Gattet — ger i Række med de andre. At en saadan Elytning « | ekomme Mange ” hvor lidet sandsynlig den maaskee end vil for at der 8 virkelig finder Sted, synes ogsaa at fremgaae deraf, Ungen kan tælles fire til fem Par Smaaskjæl og 5 mellem Gatiet og Bugfinnerne, hos de Voxne kun håist halvtredie Par. Maaskee vil man herimod kunne indvende, sner kune at troe paa Muligheden af, at saa væsenlige Modifikationer É É betinges af Artens fremskridende Væxt og Uddannelse, y tagelse, som var skikket til i betydelig Grad aft aen gl mindelige Tillid til Artsmærkernes Paalidelighed; ne antage, at den omtalte lille Pantserulk tilhørte en er 279 nordeuropæiske Have hidtil overseet Art, der vel stod 4. cata- phractus overmaade nær i mange Forhold og f. Ex. i Henseende til Finnernes Straaletal, Skjællenes Antal og Fordeling, Skjæg- traadenes og Hovedtornenes Fordeling 0o.s.v. låb ganske paral- lelt med den, men dog i de ovenfor anfårte Forhold afveg fra den. Vi antage nu rigtignok, at denne Formodnings Urimelighed er tilstrækkelig indlysende af sig selv, men vi troe desuden, at den lader sig modbevise ad en anden Vei. Hvis det nemlig lader sig vise, at der ved Grånland, hvor de andre Arter, Aspi- dophorus decagonus Bl. og A. (Aspidophoroides) monopterygius Bl., håre hjemme, findes foruden typiske udvoxne Individer af disse to Arter tilsvarende Smaaformer, som der frembyde lignende Afvigel- ser, vil det vistnok være beviist, selv uden at man kan fremlægge den hele Række af Overgangsformer, Led for Led, at disse paa bestemt Maade afvigende smaa Pantserulke kun ere Ungerne af de stirre, at den hele Slægt altsaa er underkastet bestemte, med Væxten fålgende, ikke aldeles ubetydelige Modifikationer. At dette virkeligt forholder sig saa, derfor besidder Universitets- museet netop Beviserne i tre Unger, hvoraf to tilhåre Aspidophor monopterygius, den tredie A. decagonus. Vi ville fårst vende os til Aspidophorous monopterygius, da dennes Unger paa Grund af den enkelte Rygfinne ikke kunne miskjendes, Universitetsmuseet besidder to saadanne, hidrårende fra afdåde Inspectår Mållers Indsamlinger; den ene 35""”, den anden 38mm lang. Legemsformen er noget mindre langstrakt end hos de Voxne, og mærkeligt er det, at Halen, som hos de Voxne er mere bred end høi, altsaa nedtrykt af Form, her er mere héi end bred, altsaa sammentrykt; at de ere Unger sees af den lavere Hudkam, som forbinder Ryg- og Gatfinnen med Halefinnen, og som upaatvivlelig er det sidste Spor af en embryo- nal sammenhængende Finnebræmme. Ligesom hos Aspidophorus cataphractus er Hovedets Physionomi modificeret derved, at Mund- Spalten stiger lidt opad; medens Overkjæben hos de Voxne er 280 lidt længere end Underkjæben, er Forholdet omvendt hos Ungerne, Snudetornene ere her rettede mere bagud, Hovedets Sidedele (Infraorbitalknoglerne) langt mere piggede og grubede, Pandens og Issens. Kamme håiere, øg Orbitalkammene danne hver em lille Torn, hvortil der ikke er Spor hos de Voxne; at Panden under Væxten hæves noget, medens Issen og Nakken trykkes nedad, fremgaaer deraf, at Hovedets håieste Deel hos Ungen lig ger over Nakken, hos de Voxne over Oinene, Hvad der maaske meest bidrager til at give Ungerne et særdeles afvigende Ui- seende og' megen udvortes Lighed med Aspidophorus spinosissi« mus Kr.+), "er den stærke Udvikling af Skjælkammene paa allé Kroppens og Halens Skjæl; herved fremkommer der otte Bek ker af stærke og skarpe Takker eller Torne langs: henad Megen met, ligefra Hovedet til Halefinnen, paa hvilke Steder man hos i: den Voxne kun finder butafrundede Kanter. — Brystfinnerne dernæst: meget længere hos Ungerne, hos hvilke de, naar de lægges tilbage langs Kroppen, naae til det fjortende eller fem tende af Ryggens Skjæl, hos de Voxne kun til niende; medens $ deres Længde hos disse er lig med Afstanden fra deres Spidse til Rygfinnens Begyndelse, er den hos Ungerne meer end dop- pelt saa stor som denne Afstand. Endeligen har forskjellig Plads; hos de Voxne ligger det mellem hedde £. femte Skjæl i Rækken fra Axclhulen og udfor Midten af Bugfinnern?, på sun re end DE | hos Ungerne derimod udfor det sjette Skjæl i Rækken 08 selve Bugfinnernes Spidse, og medens Afstanden fra Snudespidsen hos de Voxne indeholdes me Totallængden,. er Forholdet hos Ungerne omtrent som rd Gattet en noget igen sr ; Af "Aspidophorus decagonus Bl. besidder Museet seu endelse SK lang Unge, indsendt af afdåde Capt. Holbåll. Skj SÅ r den dog beer altsaa er en allerede temmelig stor Unge, vise ; Er bed <) Naturhistorisk Tidsskrift, 2 R. ; rs p. 250. Voyage e" etc, Zodologie, Poissons, pl. V 281 tydelige Afvigelser fra den udvoxne 4. decagonus, og disse Afvi- gelser ere, som man vel af Analogien med de to foregaaende Arter kunde vente det, af den Natur, at vi her have for os en sand Mellemform mellem A. decagonus Bl. og den paa et eneste 16” langt grånlandsk Individ opstillede Aspidophorus spinosissimus Kr., hvilken vi ikke kunne ansee for at være andet end det yngste, hidtil bekjendte Stadium af 4. decagonus Bl. Hos den forelig- gende, henved 2" lange Unge er Legemsformen saaledes paafal- dende kort og plump, Forholdet mellem Totallængden og den stårste Brede er hos den voxne 4, decagonus som 8:41, hos Ungen som 7:4. Medens Halen hos 4. decagonus er nedtrykt og hos 4. spinosissimus tvertimod sammentrykt (ligesom hos de smaa Unger af 4. monopterygius), var den her ingen af Delene, men lige håi og bred, Hovedet er mere bredt og but fortil og Mun- den noget opstigende, ligesom hos Ungerne af AA. cataphractus og monopterygius, og i begge Henseender nærmer den sig til 4. spinosissimus, uden at Forholdet dog er saa afvigende fra det hos 4. decagonus som hos denne; medens hos de Udvoxne Snude- partiet springer stærkt frem foran Overkjæben, og denne" igjen foran Underkjæben, og 4. spinosissimus tvertimod har Underkjæ- ben ragende lidt frem foran Overkjæben og Snuden, — hvorved denne Art hos Prof. Kråyer kommer i en heel anden Afdeling af Slægten — ligge disse tre Partier hos den foreliggende Unge Paa det allernærmeste i samme lodreite Plan; Snudens horizon- tale Forlængelser have nemlig endnu ikke udviklet sig. Nakke- tornene have mere Form af Kamme end hos den voxne ÅA. decagonus og låbe i Form af en Kjål ned mod Orbitaltornene, og den Påa hver Side nedenfor Nakkekammen begyndende Tindingekjål er langt mere udviklet og fremtrædende; ogsaa i disse Forhold er der en betydelig Tilnærmelse' til 4. spinosissimus. Skjægge- traadene ere derimod vel udviklede, om end ikke fuldt saa lange Som hos de Voxne+), Ligesom hos Ungerne af de to andre Arter ") Hos de-to foreliggende Exemplarer af A. decagonus finde vi en doppelt indtil Midten kløvet Skjægtraad paa Underlæben og fire ved Mundvigen, 282 og i næsten lige saa håi Grad som hos. A., -spinosissimus ere Skjælkjålene meget stærkt udviklede og danne Rækker af skarpe, isolerede Torne eller Takker; mellem Halefinnen og de andre uparrede Finner er Midtliniekjålen tydeligere doppelt end hos de Vozxne. Hos disse naae Brystfinnerne kun til det fjortende eller femtende Skjæl af Ryggens Rækker, hos vor Unge til det sextende, hos Å. spinosissimus til det syttende; Bugfinnerne naae hos de Voxne til det fjerde af de tøe Skjæl, der strække sig langs Bugens Sidekanter fra Axelhulen til Bugfinnen, hos Ungen til. syvende, ligesom paa Krøyers Afbildning af 4. spinosissimus. Hos den voxne Å. decagonus ligger Gattet i Linie med det tredie af hine Skjæl, hos vor Unge med det femte, hos 4. spinosissimus — efter. Undersågelse af det Kråyerske Original-Exemplar — med det 8de; og medens der bagved Gattet, mellem delte og Gatfinnen, hos den udvoxne 4. decagonus ligger 10 Skjælrækker, findes der hos Ungen paa det samme Sted kun otte, hos Å. sbinosissimus ifålge Kråyer kun fire. — Forrykkelsen af Gattels Beliggenhed vilde altsaa være meget betydelig hos denne årh men er maaskee ikke saa stor som den synes, da Anus hos Originalexemplaret af A. spinosissimus er skudt ud i Form af én bagudrettet kegleformig Opsvulning, men i fuldstændig indtrukket Tilstand vilde komme til at ligge længere fortil. re, Vi troe, at det fremgaaer med. tilstrækkelig Klarhed af hf her er anført, at den omtalte henved 2” lange Unge kede gonus i saa godt som alle Forhold stiller sig som en ene lemform mellem den typiske 4. decagonus 08 Kråyers Ar spm simus, og at navnlig de Forskjelligheder i Hovedets 08 gns to stårre i en dvre og to kortere i en nedre Række, og gere ; Unge; Prof. Kråyers Figur af A. spinosissimus viser 10 rr, roller de bedre med FE thi denne LE lertid ligesom hos A. decagonus en i Spidsen tvest vt” Underkjæben og fire ved Mundvigen, de sidste navnligen 283 Form, Snudens Bygning, Mundens Retning, de parrede Finners relative Længde, og Gattets Beliggenhed, hvorpaa den nævnte For- fatter, uagtet han i Begyndelsen var tilbåielig til at ansee den for et ungt Individ af A. decagonus — fornemmelig troede al kunne beraabe sig for at vise dens Artsforskjellighed fra de hidtil bekjendte AspidophoriY, kun antyde en Forskjel i Alder og Udvikling, ikke en Artsforskjel. A. spinosissimus maa derfor udgaae af Systemet og af den grånlandske Fauna, og den almindelige Regel, som fremgaaer af disse lagttagelser, vil vel være den, at de nordi- skePantserulke, som ganske unge, een til to Tommer lange, ere noget mindre langstrakte, frembyde en stærk Udvikling af Skjællenes Kjål i Form af Torne, en mere opadbåiet Mund, en svagere Ud- vikling af Snudetornene og længere Bryst- og Bugfinner end de Voxne, samt at Gattet hos dem ligger længere tilbage og under Væxten flyttes noget fortil. Disse Forandringer ere maaskee meest 8jennemgribende hos 4. decagonus, hvis yngste hidtil kjendte Stadium er bleven opstillet som en egen Art (4. spinosissimus Kr,); det muligen tilsvarende meget unge Stadium kjendes idvrigt ikke endnu hos den europæiske Art. Oversigt de videnskabelige Måder É den naturhistoriske Forening i, | i Åaret 1861, d. 23de Januar. Hr. Professor Dr. A. S. Ørsted meddeelte nogle. ken: i Å en allerede tidligere (1855) i Foreningen forelagt U Æ om Viburnum-Slægten. Disse Tillæg ere indlemmede i sgddese i sørens oprindelige Afhandling , som saaledes foråget laser er trykt i forrige Aargang af dette Tidsskrift. HE d. iste Februar. Hr. Prof J. Steenstrup gav en Oversigt over Blæk sie al amilien Cranchiæformes, som senere er offentli over det Kgl. Vid. Selskabs Forhandlinger i Februar og p. 69—86. Derefter meddeelte Fr. Mållers Caligs i : Marts 186 productus, med Hensyn til hvilke henvises SL i i Afsnit af den af Prof. Steenstrup og Hr. Doctoren i Aaret re givne Afhandling: Nogle Bidrag til Kundskab om spe DN i Snyltekrebs og Lernæer (i Kgl..D. Vid. Selsk. Skr. Ste DE og mathem. Afd. Ste Bind, p 370—78). lysninger d. I5de "ek Hr. Prof. Dr. i 5. Ørsted meddeelte 103 En om Liquidambar-Slægten og de dertil hørende Ares er blive meddeelte i Pharmaceutisk Tidsskrift, hvortil nen, gelser å med Hensyn til tvende tidligere af ham, V.A (Aarg. 4855 p. 120), deels i Vid. Selsk. Overs. (Aar8- pil 3 og 1857 p. 11) charakteriserede Blæksprutter fr Etatsraad j pteropus og Dosidicus Eschrichtii. Den sidste vår gel : Eschricht bleven overladt Universitetets ol Er geni r siden ved Auction bortsolgte Samling, dens Besirebel- i ogsaa betragtes som tilveiebragt ved Hr. Etatsrat" ; 285 ser, og havde i den nysnævnte Samling været etiquetteret som vestindisk. Paa sin Reise til Udlandet i 1859 havde Prof. Steenstrup imid- lertid i Museerne seet baade Ommatostrephes pteropus fra det adriatiske Hav (i Triestermuseet) og fra Middelhavet ved Cette (i Montpelliermuseet); den forekommer altsaa i de europæiske Have, der kan saaledes ikke længer være nogen Tvivl om, at det virkelig er denne Form, som i 1660 vakte saa megen Opsigt i Europa; det er maaskee (?) Belons Lollius og rimeligviis ogsaa den, der ligger til Grund for Aristoteles's Angivelser om 5 græske Alen lange Blæksprutter i Middelhavet. Den Erfaring, at Omma- tostrephes pteropus har hjemme i Middelhavet, udelukker ingen- = lunde Muligheden af, at den ogsaa kunde forekomme paa den vest- lige Side af Atlanterhavet, da Ommatostrephes er en pelagisk Slægt. Dosidicus Eschrichtii havde Prof. Steenstrup fundet opstillet i Parisérmuseet som værende fra Sydhavet, og da han senere ogsaa havde fundet den igjen fra samme Localitet blandt de méd Galatheaexpeditionen hjembragte Cephalopoder, kunde der ingen tidligere Angivelse, at den skulde være bragt fra Middelhavet, kun oede paa en Forvexling af denne Forin med et stårre Exemplar af Loligo vulgaris. I Parisermuseet stod Dosidicus Eschrichtii op- stillet under Nayn af Ommatostrephes gigas d'Orb. og det opstillede Exemplar angaves endog at være det af d'Orbigny selv indsendte Originalexemplar, Det svarer imidlertid aldeles ikke til hans egen Beskrivelse og Afbildning af Ommatostrephes gigas; foruden at de Dosidicus udmærkende Særegenheder i Armenes Bygning, som d'Orbignys åvede Øie ikke kunde have overseet, slet ikke omtales i Beskrivelsen af O. gigas, er Rygskallen hos Dosidicus en ganske anden end den, som efter denne Forskérs Beskrivelse findes hos 0. gigas, og endvidere passer heller ikke hans Beskrivelse af den- nes Hornringe paa disse Dele hos Desidicus. Prof. Stp. meente, at d&”Orbigny rimeligviis havde udkastet sin Beskrivelse efter een Art, men senere maaskee under Reisens Traylhed hjemsendt et Exemplar af en anden i de samme Egne forekommende Art, uden at have bemærket, at kap var forskjellig fra hans fårste Form. d. iste Marts. Hr. Prof. Dr. A. S, Ørsted foreviste Frugterne af nogle sjeld- nere Naaletræer ( Abies cilica og nobilis, Salisburia adianthifolia og ellingtonia), SPREE; Afbildninger af Lariz Griffithii, samt af thrium odgsonia heteroclita. d. 15de Marts. Hr. nn t Didrichsen meddeelte adskillige Bidrag til sin Opfattelse af Plantens "Architectonik. Han havde tidligere meddeelt -flere morphologiske Tilfælde, der slutte sig saaledes til hverandre, at de synes at godtgjåre, at den almindelige Axe kun er et secun- dært Hele, og at den er bygget af en Række af morphologiske Enheder, kvip Årt og Væsen det er, hver for sig at frembringe et 286 Blad og, vel at mærke, kun eet Blad, eller, hvor Blsdetikke les mer til Udvikling, selv at indtræde i Bladets physiologiske Plads Som herhen hårende Tilfælde fremvistes nu: 1. Anisodus luridus, hvis hele mandshåie Sommerdeel i et bestemt Led låsnes fra Stok- ken (rhizsoma). Den paa Stokken blivende Saarflade er ikke fad, É men i Midten 1—5'' lavere end de 5 fremstikkende Ender af lige saamange deelviis frigjorte, oventil knopbærende Bladfådder (inter nødia), der mellem sig;optage den nederste, i Omkredsen 5-grubede nde af den nu afkastede Deel, 2. En mangeaarig Træstamme ål Coccoloba uvifera, I det haarde Ved kunde gjen som alle Aar ringene sees en bestemt Grændse mellem de paa gende topstillede Bladfådder (internodia superposita). I den ved dette Foredrag rense Discos deg Dhrr. Prof. Steenstrup, Dr. Vaupell og Doce d. 17de April. Dr. Litken meddeelte nogle Uddrag Eee Prof. Sense hans Fællesarbeide over det aabne Havs Snyltekrebs (Caliginere og Pandarinerne), see ovennævnte Skrift S. 349-94. Derefter går Hr, Prof. Dr. 4. S. Ørsted nogle yderligere Oplysninger den tidligere her i Føreningen forelagte og beskrevne Bidas platycephala, samt om Quercus occidentalis og Q. Suber ; d. 24de April, Hr. Docent Didrichsen fremviste et Blad af en sner : antog, at Forekomsten af ii saadant Forhold i at det var et Blad man havde med at gjåre, dette eller lignende Tilfælde ikke tidligere havde Dernæst forelagde han en Grankogle, der var bam Cand. Rostrup med Betegnelsen: ,,Abies exvcelsa. Em Ståvdragere,” Efter de ydre F ne at dåmme, es : tage, at hvert Kogleskjæl (carpophyllum R. Br.) var besat stårre Antal Ståévsække, der paafaldende ligne de hos Cycas kommende. : at han baade i et as rornerd a Grunde, hentede deels fra Udviklingshistorien og ere phænomener, hvorved Cycadeelåvets Bladnatur ane FE "4 godtgjort — Hvad den menige Grankogle angik; hovedet fø! ven foreviist, da meente han, at den — hvis den ove vi en Misdanmelse, hvilket af Hr. Bi aldeles ikke var ed ig i nok var meget mærkelig, navnlig fordi denhavde SR indse af | med Ståvbladene hos Cycadeerne, men han kunde klang seat | det, end, at denne Misdannelse stod i faldkommen SE af ham fre | med den gængse Opfattelse af Koglen, som mede: mandlige Forplad satte morphologiske Tydning af Naaletræernes i ningsorganer. d Betydning» & Prof: Steenstrup, der fuldelig erkjendte pet have» E for hele Morphologien og Misdannelseslæren M' | 287 Kogler virkelig kunde kjånlig misdannes paa den Maade, som her blev forudsat, rettede det Spårgsmaal til Botanikerne, om der virkelig var Grund til at antage, at det var Ståvsække, som Kogle- skjællene bare i saa stor en Mængd Didrichsen maatte atter udhæve, at det var ED USLE der ved dette Spårgsmaal var det afgjårende; thi Skeden som, saa dan kunde ogsaa findes hos Axer. nes Anskuelse, at man si mange Aar siden den almindelige. By Oieblikket kom det deri- mod kun an paa at vise, at et hidtil ikke omtalt Led i Bladdannel- sen, Stiplerne', virkelig fandtes, og han maatte benægte, at Hr. Prof. taget Hensyn til eller blot nævnt disse paa de paaberaabte Steder. d. 10de Mai. Hr. Prof. J. Steenstrup meddeelte endeel Oplysninger om Lernæ-Familien Penellina, med Hensyn til hvilke kan henvises til Meddelerens og Dr. Liitkens allerede ovenfor anførte Fællesarbeide (S. 398— 418 Derefter fremviste Hr. O Mårch nogle levende Exemplarer af en Art af Dreissena-Slægten, D. polymorpha, fundne af Hr. War- ming i Peblingesåen; tidligere vidstes den her i Landet kun at være funden i Kielerfjord og Eideren. Han tilfåiede historiske Oplysninger om denne Arts Udbredelse i Nord- og Mellem-Europa, ifålge hvilke det syntes, at Tommerhandelen havde en væsenllig Andeel i denne Udbredelse. d. 15de Nevonbér, Hr. Prof. Reinhardt holdt et Foredrag over den store Odstafrikanske Vadefugl, Balaeniceps tr rex Gould, og sågte at vise, at den i hele dens ydre og indre Bygning (saavidt denne sidste var bekjendt) sluttede sig nærmest til Slægten Scopus. Da h. har meddeelt en Fremstilling af sine Undersågelser om Balaeniceps i Overs, over Vid. Selsk. Forh. i Marts 1861, er det tilstrækkeligt her at henvise til denne for yderligere Oplysn d. 29de November. Hr. Prof. J. Lange meddeelte gm sin Broder, Hr. Cand. eol. M. Langes Vegne ended Bidrag til Danmarks Flora (see Side 1) og dernæst paa egne Vegne en Fortsættelse af sine tidli- magt gere her i Foreningen givne Bidrag til Spaniens Flora (see S. 33). dede December. Dr. C. Litken meddeelte en Oversigt over den fårste Af- deling af et Fællesarbeide af ham og Prof. Reinhardt indeholdende Bidrag til Brasiliens Krybdyr- og Padde-Fauna (see S. 143). d. 12te December. Hr. Prof. Dr. A. S. Ørsted holdt et Foredrag over Cen- tralamerikas og Mexicos Myrsineer (see S. 117). "efter meddeelte Prof. J. Reinhardt en Notits om Fiskeslæg- Alepisaurus Lowe. Denne mærkelige, først fra Havet omkring Madeira beskrevne og hidtil kun i faa Exemplarer bekjendte Fisk var af Opdageren bleven henfårt til Makrelfamilien og navnlig an- seet for nærmest beslægtet med Trichiurus og Lepidopus, idet tilligemed disse to Slægter og fremdeles Slægterne dre og es skulde danne en lille underordnet Gruppe indenfor . 288 Makrelfiskene, ved hvilke disse bragtes nærmere til Baandfiskene Senere var ingen ny Undersågelse af Alepisauren foretaget indtil 1860, da Dr. A. Ginther foretog en saadan, ved hvilken han kom til det Resultat, at denne Fisk maatte henfåres til Siluroiderme og at den afgav det fårste Exempel paa en pelagisk Siluroid, en Malle fra det aabne Hav, idet han deels efterviste, at Lowe havde feillet ved et ansee Alepisauren for acanthopteryg, at Rygfinnens Straaler i Virkeligheden vare leddede, skjåndt der rigtignok kun var ganske faa (3-4), meget lange Led i hver Straale, og deels Wwoede på; hang apåpget; at der intet »Subopeponien fandtes, ER Paa Opfordring af Hr. Prof. Peters i Berlin havde Reinhardt må med Hr. Etatsraad Eschrichis velvillige Tilladelse undersågt et i Universitetets zootomisk-physiologiske Samling i Spiritus opbeva- ret Skelet af en Alepisaurus, som det nævnte Museum for henved en Snees Aar siden havde modtaget fra Island, og som (saavidt bekjendt) var det eneste Exemplar af denne Fisk, der nogensinde var fanget andetsteds end i Havet om Madeira. Ved denne R 's Under- søgelse havdedet viist sig, at det var urigtigt, naar Ginther meente, at. der intet iksbaseessink fandtes hos Alepisauren; der vr virkelig et saadant tilstede, som rigtignok ikke var stort, men fuld- kommen tydeligt adskilt fra det mange Gange stårre Interopere= lum. Fremdeles havde R, fundet, at Rygfinnens Straaler jo vel vare leddede, saaledes som Giinther havde angivet, men at de dog afvege fra de sædvanlig leddede Straaler hos de malacopteryst Fisk derved, at de ikke vare hule. Da Mangelen af et Suhopere" lum vistnok havde været den væsentligste Ståtte- for Dr. Ginthers var der, efter | hvad der nu var oplyst, neppe Anledning til at, holde paa mp E det forekom Reinhardt, at saavidt der kunde dåmmes få É gen Oplysninger, var den heldigste Opfatnink ar dene B; den, som Prof. Peters havde gjort rinlirndn” i sib ge ifålge rele Alepisauren skulde slutte sig nærmest z ir Form re i være at orne som en eiendommelig, gigan lille Familie + d. 18de December. is Dr. C. Litken meddeelte paa Prof. rå egne Vegne en Oversigt over de hentkn de SE rier (see nogle Oplysninger om Thalassina anomala ( Derefter meddeelte Hr. Prof. J. Steenstrup sal ke. om de ved de danske Kyster forekommende Blæksprutter. fe mye tidligere (1856) havde han sondret DANSKER somen en eiendom mel, korte Arme. Hidtil er der paa vore Kyster kun opdre' af denne ny Art, men Steenstrup har andetsteds seet oms i af den. Den sydlige (middelhavske) er Loligo vulgaris Ø 28y den nordlige Form kunde fase Navnet Loligo breviceps Stp. Det kunde imidlertid synes, at denne Art allerede maatte være adskilt fra L. vulgaris ved J.E. Gray, der i sin Cat. of the Mollusc. in the Brit. Mus. Part. I. Cephalopoda 1849 under Navnet L. neglecta med »Habitat Atlantic" og med Charakteren ,nine very large cups in two rows", samt med Henvisning til en Tavle i d'Ørb. Moll. viv. et foss, har villet sondre en egen Art fra den sædvanlige Lol, vulgaris, hvilken han opfårer under Navnet Lolige magna Rond., og hvil- ken han, uden nærmere Betegnelse af Tentakelforholdet, har ud- styret med en Høb af Synonymer og Afbildninger, der netop til- komme Loligo vulgaris Lam., samt med ,Hab. Atlantic and Mediterranean", Af denne sidste siges Brit. Mus. at besidde flere Individer, der dog alle vare fra de engelske Kyster; af L. neglecta, der skulde blot være fra ,Atlantic%, havde Museet fire, hvoraf den ene vel var fra Lissabon, men den anden uden nærmere Angivelse fra ,,South of EuropeY, den tredie fra Malta og den fjerde fra »Dalmatia%. Ligesom disse fire Lokaliteter antyde, at han havde havt den middelhavske typiske er vulgaris Lam. for sig, saa- ledes vises dette endmere ved den citerede Figur af d”Orbigny, so netop fremstiller denne Form — bene maa bemærkes, at Gray ike Figur af d'Orbigny, som han iforveien tilligemed alle de andre her- henhårende Figurer har citeret til sin Lol. magna. Rond. Af hvad der forelaae, meente Steenstrup at kunne slutte, at Grays L. neglecta vistnok er L. vulgaris L.am., og at Loligo magna hos Gray maa- skee væsentligst var grundet paa engelske Individer af Loligo Forbesii, men at saagodtsom heleSynonomien og alle Figurerne ved- kom L. vulgaris. Loligo-Slægten optræder saaledes hos os ialfald med 3 Arter: L, Forbesii Stp., breviceps Stp., og media DS ( a Lam.), men maaskee forekommer ogsaa L. vulgari Lam. (ligesom man i Middelhavet undtagelsesviis har truffet L, Bi besii); de danske Kysters andre Blæksprutter ere: Sepia officinalis Linn., Rossia sp , rimeligviis to Arter, Sepiola Rondeleti Leach?, " Ommatostrephes todarus R af. ,… Onychoteuthis Banksii Licht, hvortil endelig kommer den gjentagne Gange strandede Årchiteu- this monachus; den danske Kyst vil altsaa kunne frembyde om- trent 10 Blæksprutte-Arter, alle af Decapodernes Orden. Samme meddeelte derefter nogle lagttagelser over Ungerne af de tre nordiske Aspidophorus-Arter (A. cataphraclus, dsenggre og monopterygius) (see Side 276). S æ n el ly NE TEE LT NEVM. 1861: Tab. dl [L- 1.0 SE Sanel TP .Odontophrynus cultripes R.L. 2. Tarsopterus trachystomus R.L. å ka [2 i NEVM 1661 Tab.IV, : WA (4 ' 3.609 É n - å ae aR å mphobates notatus RL. 1 Gomphobates marmoratus R I. ds Hylella punctatissima RL. j ka my Tab. V. AL. v Perodactylur mødestus - 7. RL . Tropidurus macroleftis. R.L. 9. Im. Hygomi RL. ed ES TIT ) mos NOR w, &; sb 2,% i ME ven ti ilten ed = men MD MP Me: ED 3 > Ce men mer 5 6. ymnopnkthalmus Maærmihiant 3 g.. ER N E: = : Chr. Tr, Åorram delin& settlye: m= < j=j ne my, Be Be Spzæ: Ht. HH. imbricatus 70. Heterodactylus Tundbir RL. Tab. VIL. Thalassina anomala ( Herbst.) "Videnskabelige Meddelelser den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn, Aaret 1862. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Med 5 købberstukne Tavler. 5.2 ,— Andet Aarties fjerde Aargang. : Vol LY Kjåbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. 8. Muhle. 1863. Mo, Bot. Garden, DØ 1902. nen af hon H. P. d..Koch Fm ; erne ges og navnligen til g dansk-vestindiske eimhardt C. F. Liitken SEE Se TR HE METER DS RER ER RE RE ET REE ED er dg (ene 2 lok. Af Dr. Fl: pers Fri ne REE SEER Se SEE SSR BEDS Se Se ; vers ninger om Nihvalele Stådtand BJ. Rknbarde de videnskabelige Måder i den naturhistoriske Forening. RE DRE RER PAS SEERE SE) se eN PE SEE FESTE SETE TERE BES Sd . . 19: ES Oversigt over Kobbertavlerne. I-Il. fig. 1 Cydodus fasciatus. Ltk.; fig. 2 Delma Milleri Ltk.; fig. pulchella Gray? var. striolata Ltk.; fig. 4 Pterophrynus verrucos fig. 5 Onychocephalus Westermanni Ltk.; Me 6 Hydrophis. keel III-1V. Analyser af Bidens platycephala, B. r B. tripartita. rogkrandse og Kroge af en hos Mulnarpen fo a forekommende Oy (1—3), lignende af en ene af en Ræv (3—5), samt dyrets Muskeltinte (6—8),. Kroge f Cysticercus (9—10) og af Coenurus cerebralis fk en Oxe (11—12). gang med Erkjendtlighed bringe i Medlemmernes og Erindring, at Udstyret med de saa håist fornådne Tavler ligen skyldes de Underståttelser, hvormed det håie Kul sterium (100 Rgd,) og det Kgl. Videnskabernes Selskab (dl Kunstigt have fremhjulpet Foreningens Bestræbelser. ; "Da med indeværende Aargang det Treaar er udlåbet det Kgl. Videnskabernes Selskab havde lovet at yde sin Bistand med ovennævnte Sum, og da der neppe til at Selskabet umiddelbart kan fortsætte sin Understé ; det Redactionen kjært at kunne meddele, at det høie ministerium paa Bestyrelsens og Redactionens aller Andragende gunstigst har tilstaaet en Underståttelse af 2 for Aaret 1863— 64. Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. Andet Åarti, Færéernes Fuglefauna med Bemærkninger om Fuglefangsten af i Sysselmand H. C. Miller. De Bemærkninger om den færåiske Fuglefauna, som her med- deles, støtte sig til Erfaringer, der ere samlede i en længere Aarrække, og skylde tildeels Andres Opfordringer deres Tilbliven. Som indfådt Færing har jeg havt den bedste Leilighed til at iagitage det eiendommelige Fugleliv paa mine fædrene Oer, Samt til stadig at besåge de Steder, hvor jeg kunde vente stårst Udbytte af mine Bestræbelser for at lære dette at kjende, og ne Interesse, hvormed jeg fra min Barndom har omfattet den Mig omgivende Fugleverden, har jevnligen faaet ny Næring i "de Mange Opfordringer til at skaffe færåiske Fugleskind og Fugleæg, Som fra forskjellige Sider ere blevne stillede til mig. Jeg troer derfor, skjåndt jeg ikke har beskjæftiget mig med Omithologien i sin Heelhed, at have et tilstrækkeligt Kjendskab lil de færdiske Fugle, til med nogen Berettigelse at kunne ud- Me mig om dem og indestaae for, at de Oplysninger, som, "deg her meddeler, ere paalidelige. Hvad der tidligere har været Mee om den færdiske Fuglefauna af Lucas Debes, Landt, | ig og Adjunkt (nu Pastor) A. Holm har jeg stadigt havt for de Aar, i hvilke jeg har samlet de her meddeelte Iagt- BESES AE SEES ES DE BESKED ses bes HERA BAS ESKE AR forde te UN MAU SET SEJE SGT SN sd len ED NS SEERE ERE na n i ED reg da SEE FEE SE ENES ASSER Or 2 tagelser, og naar jeg i et eller 'andet Punkt afviger fra dem, er det kun, fordi jeg troede at have overbeviist mig om, at der i ; slige Tilfælde var indlåbet en Feil i de ældre Angivelser, Da de tamme Huusfugle ikke ere optagne i den efterfålgende | Fortegnelse, skal jeg her endnu kun med Hensyn til dem anfåre, at der paa Færåerne holdes Gjæs, Ænder og almindelige Nie É i Mængde, fremdeles nogle faa Dorkins og toditochiskddRs Kalkuner, Duer og Kaånariefugle, I. Rovfugle. 1. Haliaetus albicilla (Linn.) Dansk: Havérn, Fiskeørn, Færvisk: Ørn, me Orne sees kun sjelden paa Færåerne og høre ikke til de | Fugle, som stadig opholde sig her; men jeg antager, at på en énkelt Undtagelse nær, er det Falco albicilla, som man af og til har bemærket her, dholmen ME. ' t Par ynglede påa Tin RS SE Sagnet fortæller, at e Vaagée paa en Tid, da denne Holm var beboet af een Em Dag havde et lille Barn leget udenfor Huset; ned paa det og fårte det hen til sin Rede, 2 bverst le, É aa Holmen ig utilgængelige Tinder o: Klippespidser, som findes p ” i Barnets Moder, som "f og som endnu benævnes »Arnatinduré. nl dagede Ørnen med sit Bytte i Klåerne, forfulgte den ac den farlige Vei lige til Reden, men Ornen havde re, -Barnets Oine ud, forinden hun fik frataget den sit Rov. i Aarsag skal Familien være flyttet bort fra Tindholmen ; er ubeboet. ; n Ørn æ Man har ogsaa en Fortælling om, hvorledes €& rang ops skal have slaaet ned påa et Faar, Som; idet det sp ; fé < i i | ; 3 Ørnen itu, da den havde slaaet den ene Fod i Faarets Ryg og den anden i Jorden. Det er foråvrigt ikke usandsynligt, at Orne tidligere have yuglet her, hvor der findes mange utilgængelige Steder i Klip- perne, paa hvilke de kunne have bygget deres Reder. De Orne, man har bemærket her i den senere Tid, have til- deels været antrufne paa Aadsler og bortkastet Fiskeaffald, men jeg har ikke nogen bestemt Erfaring om, at de have dræbt Lam eller Fugle, skjindt man har fortalt mig det, hvilket heller ikke er usandsynligt. Som et Huusraad imod Guulsot bruges endnu at drikke Vand, hvori en Ørneklo er kogt, og den, der er saa heldig at skyde en orn, opbevarer Klåerne, som blive kogte mange Gange. Det skal have været Praxis, at den, som dræbte en Ørn, kunde, ved at indlevere dens Næb til Landfogden, befrie sig for Livstid fra at svare Næbbetold, en Afgift, som senere vil blive omtalt (see S. 44). 2. Pandion haliaétus (Linn.). Dansk: Flodørn. Færøisk: Ørn, Jeg har kun seet een eneste ung Fugl, der blev skudt paa Suderie i Aaret 1848 og sendt til Universitetsmuseet i Kjøbenhavn. 3. Falco islandicus Brehm. Dansk: Jagtfalk, Færoisk: Fålkur, i hyppig; den 4åte Februar 41858 havde jeg et Exemplar fra Vestmanhavn. 4. Falco peregrinus Linn. Dansk: Vandrefalk, lg Færéisk: Fålkur, leg fra Kollefjord den 46de September 41857. 1f Å 5. Falco lithofalcee Gmel. Dansk: Dværgfalk, Steenfalk, Færoisk: Smiril, opholder sig her. baade Sommer og Vinter. Den er yderst modig og forvoven og skyer ingen Fare, maar É den forfålger sit Rov. Den er derfor ofte bleven fanget ved at : Å E EM å Ø É v jage og forfålge Stæren ind i Husene. Naar den jager en Fiok Stær, forsøge disse altid at holde sig oven over den og flyve ofte saalænge opad, at man neppe kan Gine dem mere; isaafald maa Smirilen som oftest give tabt. Er en enkelt Stær såå uheldig at blive skilt fra Flokken, bliver den i Reglen Smirilens sikkre Bytte. Andre Smaafugle, som Piblærker og Digesmultter, gjor. den ”naturligviis ogsaa Jagt paa. Sterna arctica bliver 98882 undertiden dens Bytte. . ] Den yngler her og. bygger sin Rede i Klipperne, hvortil den fortrinsviis benytter en forladt Kragerede. Jeg har engang fundet dens Rede i en saakaldet Ur >: en Masse, fra et Fjeld ned- faldne Klippestykker. Naar man nærmer sig dens Yngleplads, for- raader den snarl ved sit vedholdende Skrig, hvor Reden er. I Slut- ningen af Mai Maaned lægger den 4 rådbrune Æg. Ungerne, tagne ud af Reden, lade sig let tæmme. Naar man nærmer sig Reden, lægge Ungerne sig paa Ryggen og vende Klåerne opad til Forsvar: Naar en adstadig eller bedaget Mand pludselig kommer over en Flok ståiende Ungdom siger man: Nu kjemur Smiril uj Steåraflokf 9: Nu kommer Smirilen blandt Stærene. 6. Falco tinnunculus Linn. Dansk: Taarnfalk, Færåisk: Fålkur, il har jeg havt eet Exemplar af, som jeg i Aaret 1848 sendte Universitetsmuseet. ANE å 7, Nyetea nivea (Thunb.). Dansk: Sneeugle, Færéisk: Kalula, er ikke ganske sjelden her. For henved 20 Aar siden havde afdåde Captain Måller' erholdt et levende Exemplar, som han forsågte — paa af tæmme. Dette lykkedes imidlertid ikke, og den dåde efter %o Aars Forldb. Naar den blev tirret, gav den en hvæsende Lyd fra sig med paafålgende Klappren med Næbet ved at slaae Undernæb og Overnæb stærkt mod hinanden. Oppe paa Fjeldet ,Kirkebå ReinY har jeg seet en Sne- ugle baade Vinter og Sommer i Aarene 41849 og 1850. Samme- steds blev i Sommeren 4855 fanget et Exemplar, og man har til samme Tid bemærket flere, andre Steder paa Øerne. Sidst i October 1857 saaes to i Kirkebå Rein, og den Zåde Mai 4861 saae jeg en gammel sammesteds. Saavidt jeg gjennem Kikkert kunde Ste, havde den ikke en sort Plet. Solen skinnede, men det var ikke muligt at komme den nærmere end paa 4 å 5 Riffelskuds Distance, og hvor forsigtig jeg end krøb, fik den dog altid Gie paa mig, heldede ;Strax Forkroppen forover og lettede et Oieblik efter' at den havde seet mig, om jeg end strax trak mig tilbage, Den satte sig paa de meest ophøjede: Punkter, hvor den kunde have Oversigt ever Terrainet, 8 Gange forsågte jeg forgjæves at liste Mig Paa den. Jeg tvivler paa, at den yngler her; thi man har aldrig fundet Spor af dens Rede. 8. Otus vulgaris (Linn.) Dansk: lille Hornugle, Færdisk: — Fr en enkelt Gang forekommet her. 9. Otus brachyotus (Latb). Dansk: Moseugle, i Færdisk: all i Jeg havt flere Exempler af; dog har jeg ikke fundet den Inglende. : 6 IL Sangfugle. 10. Hirundo urbica Linn. Dansk: Bysvale, Færdisk: Sveåla, er ikke saa sjelden af og til om Foraaret, i Mai og Juni Maa- neder, enkeltviis. Den Øde Mai 1S58 opholdt en sig ved Thors- havn i nogle Dage. i 11. Troglodytes parvulus Koch? Dansk: Gjerdesmutte, Færéisk: Musabrouir, er ganske almindelig. .Paa de Øer, hvor ingen Rotter og fålgelig heller ingen Katte findes, trives den bedst og er der saa fortrolig med Mennesker, at den bygger i ethvert Udhuus, helst i de med Halm tækkede Nåster (Baadehuse). Sin muntre Sang lader den stedse håre, ogsaa om Vinteren, Jeg har hårt den synge freidig i Februar Maaned. Den paa Færåerne forekommende Gjerdesmutte er i den nyeste Tid opstillet som en egen Art: Troglodytes borealis. Den lægger paafaldende stårre Æg end Gjerdesmutten i Danmark. 12. Sylvia trochilus Linn. Dansk: Spurvekonge, Færdisk: — forekommer kun sjeldent. I Oktober 41845 blev et Exemplar fanget: og sendt til Universitetsmuseet. | I Septbr. 1861 fik jeg en Fugl, som jeg antog for $. tro- chilus, endskjåndt dens Maal er større, end de, som angives for denne, nemlig: L. 5” Halen 2” Breden 7” 4'”. 13. Regulus eristatus Willug. Dansk: Fuglekonge, Færéisk: — sees -ofte. Midt i October 1852, efter en østlig Storm, temmelig talrige paa flere Steder. I October 1857 var? også? mange at see, vare de É if É' fy & ØK g Thorshavn. den forsvandt. lende. er almindelig her, 7 14. Regulus ignicapillus Brehm. Dansk: Fuglekonge, Færdisk: — "roer jeg een Gang at have havt, 15. Saxicola oenanthe (Linn,) Dansk: Steensqvætle, Færéisk: Stajnstolpa, — kommer hertil ved Midten af April, dog sjelden fårend d. 44de. I Mai lægger den 7 å 8 Æg. Reden, der bestaaer af Græsstraa og indvendig er foret med Uld, Fjer og Haar, findes sædvanligt i Steenhobe, éller Gjerder som ere opfårte af Steen og Jord, Hen August forlader den os igjen. 16. Saxicola rubetra (Linn.) Dansk: Bynkefugl, Færoisk: — har Jeg, den 3die December 1852 seet i Amtmandens Have i 17. Erythacus rubecula (Linn.) Dansk: Rødkjælk, Færdisk:… — feet ikke saa sjelden om Efteraaret. I Vinteren 1855—56 forblev en her indtil i Februar, da 18. Motacilla alba Linn. Dansk: Vipstjert, Færéisk: Erla Kongsdottur, hvert Foraar og Efteraar, ligesom den ogsaa Én Undertiden Sees om Sommeren, men jeg har ikke fundet den 8 19. Motacilla flava Linn. Dansk: Guulspink, Færoisk: Erla Kongsdottur, angiver Graba al have seet ved Stranden paa Vaagée den 2den Juni 1828. Jeg har kun seet eet Exemplar, som jeg sendte til Universitetsmuseet. 20. Ånthus rupestris Nilss, Dansk: Skjærpiber, Færeisk: Gråatujtlingur, er almindelig her baade Vinter og Sommer. Den 2åde Maris 1861 saae jeg dem parrede og qviddrende paa Fjeldene ved Velbestad. 21. Anthus pratensis (Linn.) Dansk: Piblærke, Færådisk: Gråatujtlingur, er ligesom forrige en af de almindeligste Fugle her. Den byg- ger som forrige Art i Huller i Jorden og under Stene, helst i Nærheden af Bække og Aaer, og lægger 6 Æg efter Midten af Mai. Reden hestaaer blot af fine, tårre Græsstraa. Pastor Holms Angivelse i Krøyers Tidsskrift, at den anlægger Reden i Græsset i Læ af en Tue eller »Steen, er feilagtig. Man træffer den ynglende saavel paa de håieste Fjelde som ved Strandbredden. 22. Turdus pilaris Linn. Dansk. Snarredrossel, Færoisk: Ouinsheåni, har jeg havt et Exemplar af, som blev tilsendt Dr. phil. Kjær” bålling. Pastor Holm har ogsaa havt en gammel Han skudt i December 1843. LSE KE dne TEE ET DEER ENE SE SSR Er dkr Æs 9: 23. Turdus iliacus Linn. Dansk: Viindrossel, Færéisk: Ouinsheåni, — hømmer hertil hvert Foraar i April og Mai, endog i Flokke, men ; forlader os snart igjen. Om Efteraaret i September sees den alter. Den Zden April 4847 vare de ankomne i Mængde; i 1859 … ankom de sildigere i April og opholdt sig længere her, da Vin- " leren var streng paa Island. 24. Turdus merula Linn. Dansk: Solsort, Færoisk: Roukur, "Bees ogsaa undertiden, men sjeldnere end foregaaende. Jeg maa her bemærke, at det, som Pastor Holmi Kråyers Naturhistoriske Tidsskrift beretter om Pyrrhocorax graculus, efter min Mening gjælder om Turdus merula, som han ikke selv — har truffet paa Oerne og” derfor efter andres Beretninger for- Yexler med Pyrrhocoraw. Færingerne omtale nemlig rigtignok en Sort Fugl med Buult Næb, som de sige skal være af Stårrelse "omtrent som en Due, men jeg har stærk Mistanke om, at det ; ikke er andet end T. merula; jeg har idetmindste ikke seet nogen MOE Fuglemed guult Næb undtagen denne sidste, og den er bleven bragt mig under Navnet »Roukur", Hvad Beretningen j Fuglens Stårrelse angaaer, da kan man ikke ganske stole ig Paa den, Imidlertid kan jeg ikke bestemt benægte, at Pyrrho- gg Jraculus er seet her; men saalænge intet Exemplar herfra religger, og ingen Sagkyndig har seet den her, troer jeg at Være berettiget til at betvivle dens Forekomst, saameget mere, RR kel 8ammelt - færgisk Digt, hvori de færåiske Fugle be- va temmelig nøjagtig efter deres Sædvaner og i den Orden, % "de ankomme her til Øerne, sættes Turdus iliacus og Roukur Mmen. Det derhen hårende Vers lyder saaledes: 10 Quinsheåni og Roukerin svarte, Rajka rundt um Buj. 0. s. v. 2: Odinshane (T. iliacus) og Rouken sorte, Sværme rundt om Byen. 25. Muscicapa atricapilla Linn. Dansk: Fluesnapper, Færbisk: — forekommer kun en enkelt Gang, navnlig blev en Han skudt d. 7de Mai 1846 og tilsendt Universitetsmuseet. 26. Hydrobata cinclus (Linn.) Dansk: Vandstær, Færbisk: Åarpisa, E angives af Svabo at findes ynglende. Landt bemærker, at han har erholdt eet Exemplar, Jeg har aldrig seét den, har vel hårt Navnet Åarpisa, som skal betegne denne Fugl, men om det er Saa, anseer jeg for tvivlsomt. 27. Ampelis garrula Linn. Dansk: Sidensvands, Færdisk: - — har jeg den 3die November 1852 seet i Rånnetræerne i Amt mandens Have i Thorshavn. 28. Corvus corax Linn. Dansk: Ravn, Færéisk: Ravnur. Den findes overalt paa Færåerne i temmelig Mængde. har troet at bemærke, at den adskillige Aar har pludselig for- ; fra meret sig, og antager, at den isaafald er kommen trækkende at man har Man andre Lande, navnlig fra Island. Saameget er vist, seet Ravne komme flyvende ind fra Havet. É n Her, som andre Steder, tager den sin eneste Næring 11 Dyreriget=). Især Aadsler af Faar, der ere dåde paa Marken, hvilke den ved sin skarpe Lugt kan opdage i lang Afstand, ud- gjåre dens vigtigste Næring. Den hugger fårst Oinene ud paa Aadselet, hvorefter den såger at naae Indvoldene for at faae Talgen. Naar flere Ravne komme til, forraade de snart ved deres Klammeri og dermed fålgende Skrig for Såidemanden 9: Faare- hyrden, hvor det dåde Faar er at finde. Om Foraaret, naar Faarene efter den overstandne Vinter ere svage, er den farlig, thi den skaaner ikke de afkræftede Faar, og endnu mindre de nyfødte Lam, naar Moderen ikke er stærk nok til at kunne -for- svare dem imod dens Angreb. Efter Grindefangster indfinder den sig altid for tilligemed Krager og Maager at tage Deel i Fortærelsen af det, som ved saadanne Leiligheder falder af. Det er en almindelig Tro hertillands, at Ravnen ikke dræber Lam paa det Sted, hvor den bygger, men at den derimod flyver længere bort for at dræbe. Fordvrigt er det kun de Ravne, som have Unger, der dræbe Lamz+). Man har om Vinteren seet den tage Rotter paa Sneen hvor- med den har begivet sig høit op i Luften og derefter ladet dem falde; ved at gjentage dette flere Gange har den aflivet Rotten. I Fuglebjergene er den en farlig Gjest. Den raner fra Lomvien baade Unger og Æg. Naar den faaer Lyst til Lom= vieæg sætter den sig i Nærheden af.de rugende Lomvier, reiser sin Fjederbedækning iveiret og udståder sine hæse Skrig. Lom- vien, forskrækket ved Ravnens Udseende, Skrig og Krumspring flygter fra Æget, som da let bliver Råverens Bytte. Den griber det i sing Klåer og flyver bort med det til et Sted, hvor den i Mag kan fortære sit Rov. Den hugger da med Næbet et lille RR Paa Æget og fortærer derigjennem Indholdet. Ofte har jeg fundet ubeskadigede Lomvieæg i Skraapens og Lundens Huler eee eee TR ER Kl ) Paa Island angiver Faber, at den ogsaa tager tiltakke med Kræk- ag ngebær (Empetrum nigrum) og Vacciniumbær. ) rager og Skader tage ei heller Ællinger og Kyllinger i den Bonde- Saard, hvor de have fæstet Bo. ; 12 paa slet Mark, hvorhen de ere blevne bragte af Ravnen, som ; enten har tabt dem deri og ikke vovet at stikke Hovedet ind i i Hulen for at tage Ægget igjen, eller ogsaa skjult det ligesom den gjår ved Alt," hvad den ikke er istand til at fortære. For flere . Åar tilbage bleve Fuglebjergene paa Kalsåens nordre Ende al- E deles ådelagte af Ravne, som i store Flokke opholdt sig der, saalænge der var noget at rane. For Beboerne var det en be- tydelig Skade. : Dens Angreb paa Lunden og dennes Territorium falde ikke altid saa heldigt ud; thi Lunden sætter sig til Modværge. og forsvarer sig altid med Kraft. Er Ravnen da altfor nærgaaende, griber Lunden ham med sit stærke Næb i Struben. Ravnen an- strænger sig da for at blive det ikke kjærkomne Paahæng qyit, men det lykkes ham sjelden, fårend de begge falde i Såen, hvor Lunden er i sit Element, men Ravnen maa både med Livet for sin Dristighed. Jeg har engang været Øievidne til en saadan Kamp. De Kæmpende faldt begge paa den under Fuglebjerget værende flade Klippe, hvor de i nogen Tid laae bedåvede, men derefter flåi deres Vei. Af det foregaaende er det klart, at Ravnen er til stor Skade, hvorimod dens Nytte kan regnes for Intet. Den er derfor fredlås her paa Øerne i den Grad, at dens Odelæggelse endog er på" budt ved Lov. Efter kongeligt Rescript skal, med nogle Und- lagelser, hver Mandsperson fra 45 til 50 Aar levere eet Ravnenæb eller tvende andre Rovfuglenæb aarlig, som efterat de ere indkrævede over hele Landet blive vidnesfast opbrændte St. Olaidag (29de Juli). Den, der ikke præsterer denne Told (Næbbetold)'in natur; maa betale en Mulkt af 4 Rbs. Ravnen bygger i Februar sin Rede, der bestaaer af tårre Tangstokke, Lyng, Been m.m … indvendig foret med Mos, Uld, Haar og Fjer; den lægger deri i Slutningen af Februar 5 Eb der ere grånne med sortebrune Pletter. Reden benyttes Aar re Aar, naar den ikke forstyrres enten ved Naturbegivenheder var af Mennesker. Den findes i de steileste Klipper og Bjerg? « 13 er yderst sjelden tilgængelig uden Hjælp af Line. Ofte er det umuligt endog med Line at naae den. Naar Ungerne ere ud- Hækkede, eller og benimod Mai, blive disse dræbte, forsaavidt det er muligt at naae Reden; og man gjår sig Umage for at faae "dem ådelagte forinden Læmmetiden begynder, for at befrie de Gamle for den Trang, der er for dem til al dræbe Lam til Fåde for Ungerne. Åt Ganen, Tungen og Næbet indvendig ere sorte troer man "af være et Kjendetegn paa en gammel Ravn, Den gamle Ravn er meget sky og forsigtig, hvoraf det fær= biske Ordsprog kommer, at gammel Ravn er ikke god at fange. Man tillægger Ravnen en lang Levetid; man siger nemlig al en Hest lever ligesaa længe som 3 Hunde, et Menneske ligesaa længe som 3 Heste; en Krage ligesaa længe som 3 Men- nesker, men en Ravn ligesaalænge som 7 Krager. " Som bekjendt forekommer her en hvidplettet Varietet ,,Qvujt- Tavnur (Hvidravn), C. leucophaeus Vieill.. Den findes undertiden Parret med den almindelige Ravn. Enkelte Par af de sorte Ravne have aarlig i Reden een, to eller flere Unger, der ere brogede. For nogle Aar siden fik jeg aarlig een eller to brogede Unger fra et Bed tivorlet Par:isåite Ravne aarlig bygger, men i de senere Aar have de kun havt sorte Unger i Reden. 29. Corvus corone Linn. Dansk: Sortkrage« Færéisk: Hjaltlands Kråaka, er sjelden -seet her. 30. Corvus cornix Linn. Dansk: Graa Krage, + Færéisk: Kråaka, forekommer j; stor Mængde og opholder sig her hele Aaret bel Dens Næring tager den fornemmelig af Aadsler, men ! Mangel deraf tager den tiltakke med Bær, Orme 0.s.v. Den 14 store Musling, Volsella umbilicata Penn. (Modiola vulgaris), og andre Skaldyr, som af Havet kastes op påa Strandbredden, ud- gjåre for en Deel dens Næring. Naar den ikke bekvemt kan komme til det i Skallen indesluttede Dyr, flyver den op i Luften j dermed og lader det falde med paa Klipperne, hvorved Skallen knuses og Dyret saaledes bliver tilgængeligt for den. Fårst i Mai Maaned lægger den sine 5 Æg, der af Farve ligne Ravnens, men ere mindre. Dens Rede er bygget. af Lyng, indvendig foret med Uld, og bliver benyttet Aar for Aar. I Al- mindelighed findes Reden i Klipperne paa mere eller mindre til- gængelige Steder, men jeg har ogsaa fundet den imellem store nedfaldne Klippestykker, ja endog paa Pakhusenes Tage ved Thorshavn. ig Uagtet Kragen ialmindelighed er langt fra at være nogen sky Fugl, er den dog yderst vaersom, naar den seer Jægeren. Naar een bliver skudt, flokke alle de åvrige sig, som ere i Nærheden, og flyve med Skrig over den Dræbte. De holde undertiden det saakaldte Kragething, idet et Par hundrede Stykker samle sig paa eet Sted, dog har jeg ikke be- mærket, at de efter endt Thing skulle efterlade 4 å 2 dede paa Stedet, hvilket Landt anfårer at være Tilfældet. Jeg troer, at Forsamlinger af den Slags foranlediges ved en fremmed Rovfugls Nærværelse; thi naar en Falk eller Ugle, ja blot en Kat eller noget andet Usædvanligt viser sig paa Marken, gjåre de Tilstæde- værende strax Anskrig, hvorved Mængden lokkes til Stedet. At Landt har fundet 4 å 2 dåde Krager paa Stedet, et Kragething har været -holdt, er ikke urimeligt; thi en på2 Mar ken liggende dåd Krage er allerede tilstrækkelig Anledning til, at et Thing bliver samlet. Man har forbundet den Overtroe med Kragen, Dette skeer på? hvor at den skulde kunne vise Een, hvor han kommer til at bge. fålgende Maade. Den, der ånsker at vide sin Skjebne kunne Henseende, enten det er en Ungkarl eller en Pige; g22er me delsmissedags Morgen, den i3de Febr. gammel Stil mp jen 15 Steen, et Been og et Stykke Tårv i Haanden, og kaster fårst … Stenen efter den fårste Krage, han eller hun faaer Øie paa, og maa derefter forfålge den, indtil Benet og Tårven ere blevne " hastede, og i den Retning, som Kragen derefter flyver, ligger i Personens Bestemmelsessted, hans eller hendes Onskers Maal. Naar Experimentet skal have nogen gavnlig Virkning, maa Per- … Sonen ikke have nydt Noget eller talt et Ord den Morgen, fårend det er overstaaet; thi i modsat Fald taber det al Kraft. Kragen gjår megen Skade; den borttager Gjæslinger, Ællin- ger og Kyllinger, den fortærer den til Tårring ophængte eller spredte Fisk, opsanker. Sædekornet paa Ageren og afplukker Åxene om Efteraaret. Man pleier at raade Bod derpaa ved at " ophænge en dåd Krage eller noget Vaiende paa en Stok eller Ogsaa ved at stråe Fjer omkring Ageren. For nogle Aar siden saaes her i Thorshavn flere Vintre i i Træk en Krage, som havde en Udvæxt hængende under Brystet, ; af Stårrelse som et Hånseæg. " Den blev til Slutning skudt her. … Den havde sin Redeplads i Kalbek, c. 41 Miil herfra. 31. Corvus frugilegus Linn. Dansk: Kornkrage, Blaaraage, Færéisk: Hjaltlandskråaka, kommer almindelig hertil hvert Foraar i Februar og Maris, under- liden i Flokke, men forsvinder snart; rimeligviis flytter den til- bage lil de Steder, hvorfra den er fordreven, thi jeg antager ikke, at alle de Individer, som komme hertil, dåe her. I Marts 1855 saaes støre Flokke af dem. ØR NE Dee SEE GERE 32. Corvus monedula Linn. Dansk: Allike, É Færéisk: — "tes her undertiden om Foraaret, skjåndt sjelden. Jeg har kun havt 3 Exemplarer af den, hvoraf den ene var en Varietet og næsten ganske sort. 16 33. Pastor roseus (Linn.). Dansk: Rosendrossel, Færdisk: — i har jeg to Gange havt, den fårste Gang fra Kolleierd i October | Maaned 4853, den anden Gang fra Nolsåe den 49de Septem- ber 1855. É 34. Sturnus vulgaris Linn. Dansk: Stær, Færoisk: Steåri. Den er ikke Trækfugl her som andre Steder, men opholder j sig paa Øerne baade Sommer og Vinter. É Sidst i Marts Maaned lægger den sine 7 lysegrånne Æg i Klippehuler, som den benytter Aar for Aar, undertiden 2 Gange ; om Aaret. Han og Hun skiftes' til at sidde paa Reden i 18 Dage. De bygge gjerne i Selskab. I den fårste Tid, efterat Ungerne have forladt Reden, holde de sig helst parviis, og MAR seer da hvert enkelt Par med sine Unger. De samle sig i større Flokke længere hen paa Sommeren, især hen i August Maaned, da de såge Båen, 9: den opdyrkede Jord, hvor de finde Næring, der hvor Græs og Korn er afslaaet. Om Vinteren holde de sig. ligeledes flokkeviis paa Båen og omkring Husene paa Måddinger. Tangmåddingerne besåge de især flittig, da de i den forraadnede Tang værende Orme og Larver afgive rigelig Næriug for dem. De sige Nattely i Fjeldklåfter, helst ved Stranden, og man sf ofte henimod Aften store Sværme trække langveis fra for at soge deres Natteqvarteer. De blive jevnlig forfulgte af Smirilen (Falco lithofaleo); ÅY er deres eneste egentlige Fjende; adskillige blive dog fangede af Katte, og i Nærheden af Thorshavn skydes de. 35. Pleetrophanes nivalis (Linn.). Dansk: Sneespurv, Sneekok, Færoisk: Snjoufuglur. & 5 Antages at. opholde sig her baade Vinter og Sommer. Imid- lertid troer jeg ikke andet, end at Størstedelen af den Mængde af disse Fugle, som sees her i Marts og April, flytter herfra igjen. I ovennævnte Maaneder seer man umaadelige Flokke af dem at op- … holde sig paa den. dyrkede Jord; de ere saa talrige, at jeg under- tiden har nedlagt 30Stykker med et Skud, Om Sommeren sees Snee- … Værlingen parviis paa Fjeldene, hvor den yngler, og hvor den ; lader sin behagelige Sang høre, helst meget tidlig om Morgenen. I Juli 1849 fandt min afdåde Ven, John Wolley, en Rede … med 5 dunede Unger i, og tidlig i August har jeg seet Ungerne flyve. I Begyndelsen af November 4857 saae jeg en Flok paa henved 12 Stkr., hvoriblandt en gammel Han, i Kirkebå Rein, 36. Alauda arvensis Linn. Dunsk: Sanglærke, Færéisk: Lerkur, forekommer ikke sjelden om Foraaret i April og Mar Maspeders September og October endog i Flokke. Eet Par er mig bekjendt at bave ynglet her i de sidste Aar. g Jeg har fundet deres Rede med 4 noget rugede Æg d. 27de — Juli 4856. FEE) gG 37. Fringilla coelebs Linn. Ng Dansk: Bogfinke, Færøisk: — har jeg ikke sjelden baade hårt og seet, samt i 1845 tilsendt Universitetsmuseet. 38. Fringilla serinus Linn. KS EEK ARSEN GE Br SE stede SE = 3 Dansk: Guulirisk, ; Færéisk: : —— Såde jeg den Ådåde Januar 4858. vo Es (50. SALAGGE 2 5.5 i8 39. Fringilla linaria Linn. Dansk: Graasidsken. Færdisk.: ….[.…. — A Jeg har kun seet et eneste Exemplar af denne Fugl, som jeg i 1847 sendte til Universitetsmuseet. . 40. Loxia curvirostra Linn. Dansk: Korsnæb, Færéisk: — E Af denne Fugl saaes flere Exemplarer i September 4861. Jeg fik et Par Stykker af dem. IL Skrigfugle. 41. Caprimulgus europæus Linn. Dansk: Natravn, Færéisk: — Til de allerede tidligere bekjendte Exempler paa, at denne Fugl en og anden Gang gjester Færåerne, kan jeg anføre et nyt, idet jeg havde den levende i Sommeren 4859. IV. Klattrefugle. 42. Picus major Linn. Dansk: Flagspet, Færbisk: — var talrig paa flere af Øerne i September 4864; jeg fik 2 Exem- plarer af den. 43. Cuculus canorus Linn. Dansk: Gjåg, Færdisk: — har jeg i Juli Maaned 1861 erholdt levende fra Nolsåe. steds fra har jeg atter i Juli Maaned 1862 faaet et Exemplars Samme” 19 Y. Duer. 44. Columba palumbus Linn. Dansk: Ringdue, Færoisk: Digva, har jeg havt et Exemplar af, 45. Columba livia Briss. . Dansk: Fjelddue, Færoisk: Blåadigva, er Standfugl paa Færåerne. Den yngler 2 Gange aarlig. Alle- rede i Marts Maaned lægger den fårste Gang sine 2 Æg i dybe, fordetmeste utilgængelige Klippehuler. Den 4Adde October 1855 fik jeg en Unge, som ikke havde kastet al Dunen. Dens Næring er Korn og andet Fro, som den opsanker paa Ågeren, Man har forsågt at saae Roefrd, som man har taget ud af Kroen paa Duer efterat de have været skudte, og det har Spiret særdeles godt. Den er ialmindelighed meget forsigtig, hvorfor det er temme- lig vanskeligt at komme den paa Skud. Naar strenge Vintre indtræffe, dåe mange af dem deels af Sult deels ved at Sneen tilfyger Klippehulerne ved Søekanten, hvori de tilbringe Natten. 46. Columba turtur Linn. Dansk: Turteldue, Færéisk: Turtuldigva. Af denne Art har jeg havt 2 Exemplarer. Det ene erholdt "Jeg i Juli Maaned 4857 af Hr. Amtmand Dahlerup, som i flere Dage havde bemærket den i sin Hauge, hvor dén endelig blev fanden dåd. Det andet skjåd jeg den 10de October s. ÅA. paa Nolsåe, VÆ 20 YL Honsefuglile. 47. Coturnix communis Bonat. Dansk: Vagtel, Færdisk: i har jeg havt eet Exemplar af, som blev fundet nylig dåd pr 7 Søen, 7% Miil fra Land. For 4 Aar siden bleve 6 Æg af denne Fugl bragte til mig med den Beretning, at de skulde være fundne i Eåkurskrivts Rede, Den yngler altsaa her. YIL .Vadefugle. 48. Charadrius apricarius Linn. Dansk: Brokfugl, Færéisk: Legv, ankommer sidst i Marts og drager i Reglen bort midt i August, dog forblive mange, fornemmelig Unger, her Vinteren over, ist naar milde Vintre indtræffe. Jeg har saaledes, paa de middel håie Fjelde seet Flokke paa et til tohundrede Stykker, midt i November. Om Sommeren lever den parviis og opholder Sig ved Rugepladserne. Dens Rede findes paa den flade Mark, helst ved en lille Steen, er noget hulet ned i Jorden og foret med Mos og Græs. Den lægger 4 pæreformige Æg, der ligne Vibee& Ved Ynglepladserne er den let at komme paa Skud, men På andre Steder er den meget sky. 49. Charadrius hiaticula Linn. Dansk: Præstekrave, É Færøisk: Svartholsa, er almindelig her baade Vinter og Sommer. Den by88e"r al Fjeldene og lægger 4 Æg i en Rede, der er dannet i Steengrt” Set. Om Vinteren flokkes den med Tringa maritima. 21 50. Charadrius minor Mey. Dansk: Lille Strandpiber, Færåisk: — Ø Jeg har erholdt enkelte Exemplarer af denne Fugl her paa 51. Vanellus cristatus Mey. Dansk: Vibe, Færoisk: Vujpa, indfinder sig aarlig saavel Foraar som Efteraar, men sjelden i Mængde. Dog har jeg seet Flokke paa 410 Stykker. Den Ste Marts 1847 saae jeg 5 i en Flok; den 3Ote December 4857 saae jeg et Par Stykker. 52. Cinclus interpres (Linn-) Dansk: Veidetitte, Polsk Vibe, Færbisk: Tjaldursgreålingur, er hyppigere, og jeg skulde ansee det for temmelig sikkert, at den yngler her, da jeg har skudt flere Exemplarer midt i Juni Maaned. 583. Haematopus ostralegus Linn. Dansk: Strandskade, Færéisk: Tjaldur, Fegnes at ankomme den 42te' Marts (Gregorius Messe) og drager bort i Slutningen af September. Dog vare dei 1847 alle- rede komne den 4de Marts. Enkelte overvintre her. I den fårste Tid efter dens Ankomst opholder den sig i Flokke ved Strandbredden 98 er da temmelig sky. Efterhaanden begiver den sig op i Marken til Ynglepladserne, som aldrig findes meget håit tilfjelds. Reden bliver anlagt i Gruset, yderst sjelden i Græs, og belagt Indvendig med smaa Stene, samt til Slutning med en enkelt lille, haard Green af Lyng. Paa et enkelt Sted, som formedelst la Grus, der fandtes, var meget godt skikket til Ynglepladser for en Mængde af disse Fugle, men hvor dens Reder daglig bleve ea ffterstræbte, har den udsågt Græsjord til at anlægge Reden i, ø Man finder som oftest indtil 7 ufuldfårte Reder omkring dn 7 rigtige, som den har besluttet sig til at benytte, de andre blive å forladte, rimeligviis som uhensigtsmæssige, enten formedelst en 7 Steen, som den har stådt paa under Boringen eller formedelst É fugtig Grund, eller og anden Forstyrrelse. Den borer ned i i Gruset og tildanner Reden med sit lange, stærke Næb, hvoraf É Ordsproget kommer om en Lærling i Strikning, at han ,Borar i Ruir sum Tjaldur£. Fårst i Mai lægger den sine 3, sjelden 4 É Æg. Den 12te Mai har den fuld Rede. I de første 8 Dage er dens Rede god at finde, eftersom | Parret da forholder sig ganske roligt nær ved Reden, men senere É forfålger den Enhver, som nærmer sig, med, ængsteligt Skrig i å lang Afstand fra Reden. Man kan kjende paa dens Flugt, nar den har Unger eller Æg, som ere nærved at være udrugede, thi da ,lemjurf den sig, o: den flyver tæt ved Jorden, med | langstrukne Vingeslag. : Imod Ravnen og andre Rovfugle forsvarer den Reden med Djærvhed og jager dem bort, da de ikke godt kunne lide Hug af dens spidse Næb. Den fredes af Bånderne, fordi den forjager Rovfuglene, der. ere skadelige for de unge Lam. Naar dens første 3 Æg blive fratagne den, bygger des mx ny Rede og lægger deri 2 Æg;. blive disse tagne, lægger den kun eet Æg; og bliver ogsaa dette taget, lægger den ikke flere i det Aar, ; ; 54. Grus cinerea Bechst. Dansk: Trane, Færåisk: Treåni, "A har jeg i Aaret 14857 havt fra Norderéerne, hvor den var skudt. Å 55. Årdea cinerea Linn. Dansk: Heire, Færoisk: Hegri, opholder sig her kun om Vinteren og er da temmelig Br. ved de rolige Strandbredde inde i Fjordene, ved Aaer ogIndstet talrig 23 Den Øde April 1859 blev en gammel Fugl skudt. < Man seer den ogsaa undertiden om Sommeren, og jeg har ladet mig for- lælle, at man har seet Unger af den, som neppe vare flyvefærdige. Fabelen har havt travlt med Heiren; saaledes siges der, at, naar den har slugt en Fisk, maa den sætte Halen imod Jorden for at forhindre, at Fisken ikke skal glide heelt igjennem den, da den kun skal have een Tarm. Ligeledes skal den, der besidder den ene Fod af en Heire, have særdeles Held med Fiskeri, men der er Ingen, der vides at have opnaaet dette Held, da man ikke veed, hvilken Fod der er den rette, og begge Fådder ikke have nogen Tiltrækningskraft, idet hvad den ene Fod trækker til, skyder den anden fra, 56. Ibis falcinellus (Linn.) Dansk: Sort Ibis, Færéisk: Svarlur Spegvt. Endskjåndt jeg ikke selv har seet denne Fugl her, er jeg dog, Påa Grund af fuldkommen troværdige Mænds Vidnesbyrd, aldeles overbeviist om, at den ikke ganske usædvanlig forekommer i Regnspove-Flokkene. Da man som bekjendt har et Exempel paa, at en lille Flok af denne Fugl har forvildet sig endog- heelt op til Island”), er det Saameget mere troligt, at den ogsaa tilfældigt kan forekomme Paa Færåerne. 57. Numenius arquata (Linn.) Dansk: Dobbeltspove, Færsisk: Tangspegviy É opholder sig her om Vinteren; den ankommer om Håsten, naar Mellemspoven forlader os, og drager bort igjen, naar denne ankommer, Den er meget sky og opholder sig meest ved Stran- den, hvorfra Navnet ,,Tangspegvi% hidrårer. x ) cfr, sner: Ichthyologiske Bidrag til den grånlandske Fauna. Kbhvn, 1857 p. 14. . 24 58. Numenius phaeopus (Linn.) Dansk: Enkelt Regnspove, Mellemspove, Færoisk: Spegvi, Den ankommer almindelig sidst i Mai, dog vare i 1858 enkelte allerede ankomne den 22de April. Den 27de s. M. saae jeg en at jage en Numenius arquata, der havde taget Ophold i Nærheden af Pletten, hvor den selv pleiede at bygge sin. Rede. Den forlader os igjen i August. Man siger derfor, at den er bange for Håestakkene. Midt i Juni lægger den sine 4 Æg. -Reden er anbragt i en Fordybning paa den slette Mark i Græsset, og foret med Græs. Den er talrig overalt paa Øerne. 59. Limøosa ægecephala (Linn). Dansk: Kobbersneppe, skeer Færdisk : — a Pastor Holm anfører i Kråyers Tidsskrift at have erholdt den fra Færåerne i December 1845. Endskjåndt jeg ikke har seet den selv, er jeg dog overbe- viist om, at den forekommer ynglende, da jeg har faaet dens 4 Æg i 1856 med rigtig Beskrivelse af Fuglen. 60. Teotanus calidris (Linn.). Dansk: Rådbeen, Klire, Færéisk: Stelkur, er ikke sjelden her. Den 26de Mai 4857 fik jeg 2, der ver? skudte ved Thorshavn. 61. Totanus glareela (Linn.) Dansk: Tinksmed, Færéisk: — troer jeg engang at have skudt. BEES SED Bi sen Sea REDER so AS. al SK ulSE »UAR ER FE Pa kr ss BES SSSENEDES AKS DEAR LS LANE BSA SD EN ÅER DE EET STE SFS TE rende EGE 2å 62. Tringa islandica Gmel. Dansk: Staalsneppe, Færoisk: Greålingur, sees her hyppig, men kun om Foraar og Efteraar i Vinterdragt. 63. Tringa maritima Brinn. Dansk: Strand-Ryle, Færdisk: Gråagreålingur, i Sommerdragt: Fjadlmurra, opholder sig om Vinteren i store Flokke ved Strandbredden, hvor den såger sin Næring imellem Stenene, helst, naar Vandet falder. Om Sommeren opholder den sig parviis paa Ejeldene, hvor den yngler. Endog sidst i November har jeg seet enkelte tilfjelds. Dens Rede er vanskelig at finde. Den 20de Juni 1858 fandt jeg en Rede med 2 Æg. Jeg lagde 2 Riffelkugler i Reden, efter at have taget Ægene, for at forsåge, om den som enkelte andre Fugle vilde lægge flere Æg, men Reden blev forladt. Den 2lde og Zåde Marts 1861 saae jeg dem parrede paa Fjeldet i Kirkebø Rein, hvor de yngle. Paa Sandåe findes dens Reder hyppigt. 64. Tringa alpina Linn. Dansk: Ryle, Færéisk: Gråagreålingur, opholder sig her ligesom foregaaende baade Vinter og Sommer og forvexles jevnlig med denne. 65. Calidris arenaria (Linn.) Dansk: Selning, Færéisk: — troer jeg at have seet, men jeg tår ikke med Bestemthed sige, åt den forekommer hos OS. 26 66. Scolopax rusticola Linn. Dansk: Skovsneppe, Færéisk: Mujresnujpa, ; fik jeg den dte November 1352 fra Nolså. Ellers veed jeg ikke noget Exempel paa, at den forekommer her. 67. Scolopax gallinago Linn. Dansk: Dobbelt Bekkasin, Færéisk: Mujresnujpa, ; er ganske almindelig og overvintrer her. . Ligesom andre Steder holder den sig ogsaa paa Færåerne til Sumpe og fugtige Steder. Dens Rede findes paa slet Mark, skjult i håit Græs, og inde- holder 4 Æg. Naar den bliver opjaget, lader den sin hæse Stemme håre, undtagen naar den bliver opjaget fra Reden; thi da opflyver den taus. Denne Kjendsgjerning er saa almindelig bekjendt, at det aldrig falder Nogen ind at såge efter dens Rede, naar den ikke opflyver taus. 68. Phalaropus hyperboreus Linn. Dansk: Odinshane, Færéisk: Helsareji, Den forekommer ynglende paa enkelte Steder ved Indsåer imellem Fjeldene. Jeg har baade selv seet den der og faaet dens Æg. I Begyndelsen af Juni 4858 vare de talrige påå forskjellige Steder, Den 28de Mai 1864 bleve 2 skudte inde paa Ostrev%$ ved Thorshavn. 69. Rallus aquaticus Linn. Dansk: Vandrize, Færéisk: Jearakona, od er almindelig her om Efteraaret, og jeg har havt flere ExemP levende. 27 Da denne Fugl mere forlader sig paa sine Been end paa sine Vinger, og da dens Flugt er temmelig besværlig, antager jeg, at den neppe kan trække hertil over Havet, men at den. der- imod opholder sig her hele Aaret igjennem og fålgelig yngler. Den sees sædvanligst i det håie dyrkede Græs, men neppe som Adjunkt Holm angiver, oppe imellem Fjeldene. 70. Ortygometra crex (Linn.) Dansk: Vagtelkonge, Færåéisk: Eåkurskrivt, forekommer her, og jeg har i Sommeren 41864 faaet et Exemplar af den fra Myggenæs, men allerede tidligere havde jeg under- tiden om Sommernætterne håri dens velbekjendte Stemme, og deraf med Bestemthed kunnet vide, at den yngler her, ligesom ogsaa Svabo angiver dens Rede at være funden paa Sandå. 71. Gallinula ehloropus (Linn.) Dansk: Rødblisset Rørhone, Færdisk: — har jeg allerede tidligere havt 2 Exemplarer af; det ene sendte jeg til Universitetsmuseet i December 4845, det andet var fan- gel i Februar 4854. 1 Juni 1860 fik jeg atter et tredie Exem- plar af denne Fugl. 72. Fulica atra Linn. Dansk: Blishåne, Færoisk: Sjouhona, forekommer ofte om Efteraaret og Vinteren: Jeg har havt flere levende Exemplarer. "Den bliver let tam og lever, idetmindste i Fangenskab, af Fisk, hvilket jeg har gjort Forsåg med ved en, "om jeg i October 4855 fik fra Kalbak. 28 YUL Svommefugle. 73. Anser albifrons Bechst. Dansk: Blisgaas, Færbisk: — har jeg havt eet Exemplar af. 74. ÅAnser cinereus Meyer.”) Dansk: Graagaas, Færéisk: Gråagås, har forhen i talrig Mængde ynglet flere Steder her paa Oerne, navnlig ved Sårvaagsvatn, hvor man gjorde Jagt paa den i Fælde- tiden og saaledes udryddede den. Nu sees den kun enkeltvis om Foraar og Efteraar, og jeg har ikke erfaret, at nogen har ynglet her i de sidste 30 Aar, 75. Bernicla leucopsis (Bechst.) Dansk: Bramgaas, Færdisk: Brangdas, har jeg kun seet 4 Exemplar af. 76. Bernicla brenta (Pall.) Dansk: Knortegaas, "Færdisk: Helsingagdas, sees jevnlig her hvert Foraar og Efteraar. Jeg har seet den tæmmet opholde sig i det Frie iblandt de tamme Ænder. =) Pastor Holm anfårer istedetfor denne Gaas Anser segelum; men da hunde meddeelt mig, at han ikke selv har havt noget Exemplar af ar aA Årt fra Færåerne ihænde, har jeg, som heller ikke selv har faaet Ét tvivlsomme Gaas, men kun seet den paa lang Afstand, trøst Rv soll anfåre den Art, som i Pastor Landts Tid var den almindelige» som jeg maa troe, at han har ment, naar han i sin Bog har opfår! Anas anser ferus. 29 77. Cygnus musicus Bechst. Dansk: Sangsvane, Færoisk: Svednur. Sees her om Vaaren i Maanederne Marts, April og Mai paa Trækket til Island undertiden i Flokke paa indtil 100 Stykker. Med nordlige og vestlige Vinde kaste de sig ialmindelighed påa Indsåer og Fjorde, hvor der idelig gjåres Jagt paa dem, men da Svanen er meget sky og forsigtig, lykkes det kun sjeldent at pille en eller anden ud med Riffel.. 1 Gjennemsnit troer jeg heppe, at der skydes flere end 5 til 6 Svaner aarlig paa Færåerne. Jeg er ikke utilbåielig til at troe, at hvis den ikke blev saa meget efterstræbt her, vilde den yngle paa de færåiske Fjeldvande. Om Efteraaret sees undertiden enkelte smaa Flokke paa deres Træk fra Island. Ogsaa om Vinteren har man seet Flokke påa 4 til 5 Stykker, saaledes den 6te Januar 4847 en Flok paa 5 Stykker. I December 18357 blev en gammel skudt ud af en saadan lille Flok. Tvende Individer, som i 41846 vare fangede vingeskudte, levede i Fangenskab i et halvt Aars Tid, men dåde derpaa for- Meentlig af Mangel paa Reenlighed; de nærede sig af Korn. 78. Anas boschas Linn. Dansk: Stokand, Færéisk: Vidldunna, findes her hele Aaret igjennem. Den lever og nærer sig som alle andre Steder ved Strandbredder, Kilder og Indsåer. Den åndes ikke i Mængde eller i stårre Flokke, men altid parviis, Undtagen i Rugetiden, da Andriken sees ene. I April lægger den 40 til 16 Æg i Jordhuler, under Stene "8 under Elvebakker, Den 20de Juni 4858 fandt jeg en Rede Med 7 friske Æg paa Toppen af en lille Holm i en Fjeldsåe, dabent i høit Græs. Den er meget vanskelig at komme paa Skud. Man har 30 undertiden forsågt at tæmme Ungerne, naar man har kunnet faae dem i en spæd Alder, og sat dem imellem andre Ællinger, men det lykkes sjelden at faae dem tamme. Bedre har det viist sig at være, at lade Ægene udruge af en tam And, men Ungerne beholde dog stedse deres vilde Natur og vise sig aldrig fortrolige med Mennesker, efterat de ere voxne. 79. Ånas penelope Linn. Dansk: Pibeand, Færåisk: Åndt, i har jeg havt flere Exemplarer af, hvoraf jeg har sendt 3 Universitetsmuseet. 80. Ånas acuta Linn. Dansk: Spidsand, Færåisk: Åndt, sees her ikke saa sjeldent om Sommeren, og jeg troer, at enkelte Par yngle her, dog har jeg ikke bestemt Erfaring derom. 81. Ånas crecca Linn. Dansk: Krikand. Færbisk: Åndt, sees ligesom foregaaende. Man fortæller her om en And, som kaldes ,Stikåndt£, at naar man finder dens Rede, kan man sælle en Træpind ved Siden af den, og Anden bliver da ved al lægge Æg, indtil den ligger dåd paa Ægene, fordi den stræber 'efter at faae Ægene ligesaa høit opstablede som den dverste Ende af Træepinden. Om denne Fabel gjelder Krikande nogen anden And er mig foråvrigt ikke bekjendt, Imidlertid haf jeg faaet dens Æg her. n eller 5 31 82. Fuligula marila (Linn.) Dansk: Bjergand, ba Færbisk: Åndt, er almindelig om Efteraaret og om Vinteren, men ikke saa hyppig om Sommeren. Jeg har ingen bestemt Erfaring for, at den yngler her, men jeg antager det for utvivlsomt, da jeg har seet Hannen i Sommerdragt paa Fjeldvandene. 83. Clangula glaucion (Linn.) Dansk: Hviinand, Færåisk: Åndt, erikke sjelden. Den 42te Marts 4858 havde jeg eet Exemplar af den. 84. Oidemia fusea (Linn.) Dansk: Fléielsand, Færéisk: Åndt, har jeg kun havt 4 Exemplar af. 85. Gidemia perspicillata (Linn.) Dansk: Brilleand, Færbisk: Åndt. Af denne And har jeg nedsendt eet Exemplar til Universi- letsmuseet og seet et Par paa Suderé for nogle Aar siden. 86. Ilarelda glacialis (Linn.) Dansk: Havlit, Færåisk: Egredla, er hyppig her og i store Flokke fra i August til Marts, men Sees ikke uden som en Sjeldenhed om Sommeren. == Dog veed 368, al et enkelt Par har ynglet her. 32 87. Somateria mollissima (Linn.) Dansk: Edderfugl, = Færéisk: Edva, opholder sig her hele Aaret igjennem; om Vinteren i store Skarer inde i de rolige Fjorde og Sunde, hvorfra den i April Maaned begynder at trække i mindre Flokke til de almindelige Ynglesteder. Jeg antager imidlertid, at mange komme herover tilfældig fra Island og Grånland og forblive her. Den såger sin Fåde, Mus- linger, Snegle, Fiskeaffald 0. s. v., ved Strandkanten, endog hvor der er temmelig dybt Vand, 5 å 6 Favne, helst hvor blinde Skjær ligge. Den sees derfor gjerne at ligge ved Landet i Brændingen, og man maa forundre sig over den Færdighed, hvormed den undgaaer at kastes paa Land. Naar en Bålge bryder, dykker den under Bålgen og undgaaer derved Braadets Kraft. Hvor den bliver fredet, er den særdeles tam, saa at den endog tager tilkastede Fådemidler. Paa Nolså blev for nogle Aar siden et Ederfugleæg udklækket af en And. Ungen, en Hun, voxede op med Ællingerne og forblev ved Pladsen, hvor den efterhaanden der vel ikke vare tamme i den Grad som den, men som dog, da de ligeledes Da den forsamlede en heel Colonie Edderfugle omkring sig, bleve fredede, vare særdeles fortrolige med Mennesker. tæmmede Hun, der opholdt sig blandt Ænderne imellem Husene; var yngledygtig, parrede den sig med en vild Han 08 byggede sin Rede aarlig i Baadehusene, hvori dens Unger efterlignede den. Colonien er nu bleven forstyrret, da man har troet, at den var til Skade for Seiefiskeriet, idet Seien formeentes ikke af turde nærme sig Landet der, hvor Edderfuglene laae 08 dykkede efter Fåde. Edderfuglen bygger i Selskab, naar den bliver fredet; men foråvrigt findes den spredt over alle Oerne ogsaa på2 Fjejlee saaledes paa Toppen af Hesto, som vel er 1000 til 1200 Fod bå. Mærkeligt er det, hvorledes den kan komme derop; rer. tiden er den saa feed, at den ikke kan flyve derop- Vestsiden 33 af Oen er aldeles utilgængelig, og Ostsiden er saa brat, at det skulde synes utroligt, at en Edderfugl skulde kunne gaae opad "den, og dog skeer det daglig, saalænge den lægger Æg. I Slutningen af Mai lægger den 4, sjelden 5 Æg i den vel- bekjendte blåde Rede. Paa Kirkebåholmen, hvor omtrent 130 Par bygge, har jeg fundet 8, ja.44 Æg i en Rede, men i de Til- fælde benytte flere een:Rede. Ungerne forblive een Dag i Reden efterat de ere kråbne ud af Æget, men gaae derpaa tilsåes med Moderen og ere snart fortrolige med deres Element. "Uagtet Edderfuglen er fredet her ved Lov, formeres den ikke, deels fordi Krybskytteriet ikke kan hæmmes, deels fordi den i' de senere Aar er bleven efterstræbt af Spekhuggeren (Delphznus orca), som nærer sig af Sælhunde og Såefugle. Paa Sumbåeholm, hvor en ikke ubetydelig Colonie Edderfugle forhen byggede, skal Spek- huggeren nu have ådelagt de fleste. Naar Edderfuglen pludselig bliver opjaget af sin Rede, over- slænker den denne med sine Excrementer. Naar Pastor Holm siger i Kråyers Tidsskrift, at den op- holder sig imellem Skjærene eller ude paa det aabne Hav, da er det sidste fejlagtigt; tbi paa Havet har den aldeles Intet at bestille. 88. Somateria spectabilis (Linn.) Dansk: pukkelnæbbet Edderfugl, Færéisk: Eåvekongur. Af denne Fugl forvilder et og andet Individ sig undertiden hertil, Jeg har kun seet eet Exemplar. 1 Sommeren 1859 opholdt en gammel Han sig ved Hestå, og man troede sikkert, at den havde parret sig med en Somateria Mollissima. I Sommeren 1860 fik jeg en Han, som vistnok havde 'ærel vingeskudt. Jeg havde Haab om, at den skulde kunnet leve i Fangenskab, da den aad godt, saavel Korn som Fisk, Men efter 44 Dages Forlåb dåde den. 34 89. Mergus merganser Linn. Dansk: Stør Skallesluger, Færåisk: Topåndt, af denne har jeg kun seet eet Exemplar, der var skudt i Marts 1854. i 90. Mergus serrator Linn. Dansk: Top-Skallesluger, Færdisk: Topåndt, findes her baade Sommer og Vinter, dog ikke meget talrig. Ligesom Ænderne holder den sig til de indesluttede Fjorde og Indsåer, Den yngler her og lægger 40 å 12 Æg. 91. Podiceps cornutus Lath. Dansk: Lapfod, Silkedykker, Færoisk: i sees her ofte, men forekommer ikke ynglende. 92, Podiceps minor Lath. . Dansk: Lapfod, Engle, Færoisk: — Af denne har jeg kun seet et eneste Exemplar, November 18435. skudt 24de 93. Colymbus glacialis Linn. Dansk: Imber, Havimber, Færéisk: Havgdas. Den forekommer her alle Aarets Tider, do og Efteraar. Den nærer sig af forskjellige Slags Fisk, som den hugger med Næbet g talrigst Foraar men for- nemmelig af Rådspetter og Elyndrer, for bedre at kunne synke dem. Den yngler ikke nogetsteds paa Færåerne, (og sees sed kun paa S6en) formodentlig, fordi Indsåerne ere saa meget De søgte af Mennesker. Da den er almindelig ogsaa om Sommer?! ig af skulde man troe, at den ynglede her, og det er fornemmelig Ude dere NERE av SÅR SAERESEE SSR 85 den Grund, at Sagnet vil have, at den udruger sine Æg under Vingerne paa Sen. Den er meget vanskelig at komme paa Skud; sjelden lykkes det at skyde den fra Baad, hvorimod man bedre kan komme den paa Skud ved at lægge sig i Baghold for den, naar den ; såger sin Fåde langs Landet. Den dræbes neppe med Hagl, undtagen man træffer Hovedet eller Halsen. Man mener, at den, for åt undgaae at forbløde sig, stopper de Huller, Haglene gjåre i Kroppen paa den, med Duun, som den piller af sig, men dette troer jeg neppe, hvorimod det er naturligt, at Duun findes i de Huller, som Haglene efterlade. Dens Kjåd er ikke uspiseligt, tvertimod er de Unges Kjåd velsmagende, men de Gamles er seigt. Den er ikke uselskabelig, den sees tvertimod ofte i Flokke og lader sit uhyggelige Skrig høre, naar den savner sine Lige. For nogle Aar siden blev i Kalbaksfjorden en gammel Fugl fundet dåd af et Saar, foraarsaget af en Eskimo-Piil med Been- skaft og Jernspids, som sad fast under dens ene Vinge. 94. Colymbus areticus L. Dansk: Storlom, ; Færoisk: Loumur, har jeg kun havt 1 Exemplar af. 95. Colymbus septentrionalis L. Dansk: Lom, Havgasse, Færéisk: Loumur, ankommer midt i Marts og drager bort sidst i September. Dens Fåde er smaa Graasei og andre Fisk, Den er ialmin- . delighed meget tidlig paa Færde om Morgenen for at såge Fåde Som den henter langs med Stranden i Indvige og Bugter. Å I Slutningen af Mai begiver den sig til Fjeldvandene, hvor en bygger sin Rede paa eensomme Steder i Mos paa Bredden af Vandet saa yderligt, at den kan styrte sig af Reden lige i 3t kJ 36 Vandet. Allerede den Yde Mai har jeg fundet dens "2 Æg saa- længe rugede, at Ungerne vare nærved at krybe ud af Æggene. Ved stærk og vedholdende Regn stiger Vandet undertiden saa håit, at Æggene kunne flyde, hvis Fuglen forlader Reden. Naar man lister sig til dens Rede, trykker den sig med Halsen udstrakt mod Vandet, indtil man er kommen ganske tæt lil den, og skyder da som en Piil af Reden under Vandet. Fuglen spises, naar man kan erholde den, men den er van- skelig at skyde, da den baade er forsigtig og seiglivet. Ungerne ere strax gode Dykkere og kunne ofte trælle Jæ- geren, inden han kan faae Skud paa dem. 9%. Uria troile Tem. Dansk: Lomvie, Færåisk: Lomvia, Mag er næst Lunden, Færåernes vigtigste Bjergfugl, og ankommer til Landet ved ,,Podlsmessu%, 2dde Januar, samt drager bort igjen med Ungen, saasnart denne kan forlade Bjerget, sidst i Juli ogi August. Ved ,Leibarsmessu%, den 22de Februar sees den at sidde i Bjergene, hvor den agter at yngle, og forbliver da i tre Dage efter hinanden i Bjerget, hvorpaa den såger Havet igjen 08 bliver borte i tre Dage. Paa denne Maade vedbliver den nåiagtigt, ind- til den værper, medmindre Uveir (Snee og Regn) lægger in Hindringer iveien. Naar Uveir ikke tillader den at komme til Bjerget de bestemte Dige: bliveg, aebhorle indtil de DRE) den efter sin Orden skulde være i Bjerget, om Veiret er sg saa godt de mellemliggende tre Dage. De Dage, naar den E Bjerget, kaldes ,Landkomudeåar” og kunne beregnes nåiagtigt efter Maaneskiftet. Dens Næring bestaaer i smaa Sild, især Hvassilden, en bringer i Næbet som den ogsaa opfåder sine Unger med, og som d saaledes, at Sildens Hale sees udenfor Næbspidsen. sig derfor til Sildestimerne, men naar: Silden mangler» ” erne den sig nåie med andre Eisk, dog bekommer det ikke Ung y lader 37 godt, og man seer derfor i slige Aar, at" Ungerne dåe ai Suit, Da Lomviens Fåde vistnok opholder sig temmelig håit oppe i Vand- skorpen, saa har den ikke nådig at gaae tilbunds for at såge den. Naar den ellers dykker, f. Ex. naar en Baad kommer den før nær, kan man see den svåmme kun et Par Fod under Vandskorpen. Dette har jeg hyppig iagttaget, men især blev jeg opmærksom derpaa for nogle Aar siden ved en Anledning, som jeg her skal omtale. Da jeg paa mine Reiser stadig saae en stor Mængde Lom- vier at svomme inde paa en Gjov (Fjeldklåft) under et Fuglebjerg, fik jeg engang det Indfald at forsåge paa at drive dem paa Land. Inderst paa Bunden af Gjoven var en stor Ur, som Lomvierne kunde jages op paa, men begge dens Sider vare aldeles lodrette og vel 1000 Fod håie, saa at der sjelden rårte sig Vind der- inde, I Baaden medtog jeg endeel smaa Stene foruden et Par Fuglestængor. — Ved Mundingen af Gjoven begyndte jeg med at kaste Stenene ud efter Lomvierne, som naturligviis strax duk- kede og vilde skyde ud under Baaden, men uagtet Vandet var 20 Favne dybt, dykkede de ikke længer ned, end at jeg altid kunde see Fuglene, og Baadens Skygge skræmmede dem derfor, da det var klart i Veiret, saa at de ikke vovede at nærme sig denne, Da dette havde varet noget, og Lomvierne saae, at de ikke kunde komme udefter, toge de alle Flugten. indefter og lige Påa Land, hvorhen vi forfulgte dem, og toge 80 Stykker med Hæn- derne, som rigtignok kun var en liden Deel af Antallet, men Alt, hvad vi kunde faae fat paa, da vi ikke vare flere end to, der Sprang paa Land, og Gjoven uheldigviis var afdeelt i to Landings- Steder ved et udspringende Næs, som vi ikke kunde komme over, inden de Lomvier, der vare paa den anden Side af Næsset, fik Tid til at betænke sig og komme tilsåes igjen, hvilket det tilbage- blevne Mandskab paa Baaden ikke var istand til at forhindre. i Ungerne og yngre Fugle overvintre imellem Oerne i temme- lig Mængde, især de Vintre, naar der er tilstrækkelig Fåde for dem, men ofte finder man dem drevne paa Land dåde af Sult; dog seer man dem aldrig sidde paa Land undtagen i Yng- 38 letiden , under og i Fuglebjergene, med mindre det er et sygt Individ, der kryber op paa Landet, hvor dét kan. Saaledes blev for nogle Aar siden en Lomvie fanget paa Land, som var ud- magret og forkommet paa Grund af, at nogle røde Glasperler med en fiin Traad vare bundne om dens Hals og havde hindret den i dens frie Bevægelser. Lomvien bygger ingen Rede, men lægger Æg umiddelbart paa Klippen, som kun er bedækket med dens Excrementer, der tjene til at ståtte Ægget, og som især ere nådvendige paa de Rou- ger (Klippehylder), der skraae udad. Paa Rougerne ligge Æggene, det ene ved Siden af det andet, undertiden i tusind- viis. »Ejur" og ,,Skortar”, mindre og stårre Fordybninger ind i Bjerget, samt Huller benyttes af mindre Colonier, der enten ikke faae Plads paa Rougerne, eller af andre Aarsager vælge disse Steder. Det tidligste man seer Æg i Fuglebjergene er i Ugen fra i2te lil 19de Mai. Den 2den Juni (Slutningen af 7de Uge af Som- meren) have alle Lomvierne lagt deres Æg. I den anfårte Tid lægger den bestemt sit Æg, kun eet, der er smukt tegnet, ial- mindelighed stærkt grønt med sorte Streger og Prikker og ual- mindelig stort i Forhold til Fuglens Størrelse. Hvis Veiret, (Snee og Regn) forhindrer den i at lægge i Bjerget, værper den !" Søen under Bjerget. vd Undertiden styrter et Fuglebjerg i Såen. I såa Tilfælde såger Fuglen, hvis det er skeet i den Tid, den er borte fra Øerne, de nærmeste Steder, hvor den kan faae Plads, men hvis saadanne Steder ikke findes tæt ved, holder den sig dog den forste Sommer paa Såer under Bjerget og lægger sit; Æg i Van" det, men senere afbenytter den andre Steder. Saasnart Lomvien har værpet, forbliver den i Bjerget, imod de Fugle, som ikke have lagt Æg, flytte til 08 fre sf den foran anfårte Orden. Han og Hun af dem, som have lag! i Æg, skiftes til at ruge og at såge Fåde i denne Tid. Hver Lom" vie kjender sit eget Æg, uagtet der kunne være flere hundred? hvor- 39 Æg tæl ved Siden af hverandre, = Saalænge Lomvien ruger, seer man fra Såen af kun lidt til dem; thi de ligge da alle med Ryg- gen vendt udad, men, naar de have faaet Unger, sidde de yderst paa Randen af Klippeafsatserne ligesom opstillede Porcellainsduk- ker. I Sommeren 4859 saae jeg et mærkeligt Exempel paa Lom- viens Kjærlighed til dens Æg. Paa en Roug, hvor flere Par havde lagt deres Æg, geraadede io Lomvier i Klammeri, som. havde tilFålge, at der blev stådt til den enes Æg, og at dette begyndte at rulle ud ad den skraa Klippe. Kampen blev dieblikkelig op- givet, og den Lomvie, som Ægget tilhårte, skyndte sig alt hvad den . kunde bag efter det, satte sit spidse Næb ned foran det og for- hindrede det i at trille længere, hvorpaa den med Næbet rullede det opad Skraaningen tilbage til dets Sted, - De unge, ikke yngledygtige Lomvier opholde sig kun enkelte Dage i Fuglebjerget i Rugetiden. Derimod er deres bestemte Opholdsted paa Hedlen oa: den som oftest skraa Klippefod af Bjerget, samt paa Stene og Skjær i Såen, hvorfra de flyve ud at såge Fåde, naar de ere kjede af at sidde paa Land. Men saa- snart Ungernes Piben håres i Bjerget, forlade de Hedlen. og flytte op i Bjerget, hvor de blande sig med de Ynglende, men sidde dog yderst paa Randen af Rougerne eller Øierne, og de have da deres bestemte »Landkomedagef. Lomviens Rugetid er 4 Uger, altsaa er det tidligst ved den Øde Uge af Sommeren 2: 9—46de Juni, at ,Pisaf 2: Ungen høres i Bjerget, Baade Han og Hun fodre Pisen med Sild, især Hvas- silden (9: Clupea Sprattus, Nilss.), som foran nævnt. Efter 3 Ugers- Forlåb er Pisen flyvefærdig. Saasnart den kan flyve lidt, forlader den Bjerget, idet den selv flyver ned i Søen, for- Saavidt Bjerget er lodret; er der derimod Underlænde 2: en bred Klippefod eller Underland under Bjerget, tager en af Forældrene Ungen paa Ryggen og flyver med den tilsåes. Lomvien flytter med Ungen saavel paa de nordlige som paa de sydlige Oer kun, naar der er ,Ostfaldf o: naar Stråmmen låber i Ost, enten. det er. sed. Nat .piler vad: Dags for, -dertn, 82" 40 rere at komme tilhavs, ihvorvel det skulde synes bekvemmere for den at bruge Vestfaldet, der låber Vest i fra Gerne, og som i nogle Minutter vilde fåre dem ud i det store. Atlanterhav, efter- som Fuglebjergene findes paa Øernes steile Vestsider og Nord- ender. Heraf skulde man formode, at dens: Opholdssted om Vinteren er åst og syd for Færåerne. Naar Træktiden er kommen, trækker den som sagt saavel om Dagen som om Natten, hvorledes end Veiret er, dog meest, naar det er ,dimvigraf 9: mårkt i Veiret eller taaget, sandsyn- ligviis for saameget som mulig at undgaae Rovfuglene, navnlig Skuen, som desuagtet napper mangen en Lomvieunge. Ved »Oulasåkut, 29de Juli, ere alle Lomvier borte, som ikke ere blevne forhindrede i at værpe til ordentlig Tid ved Naturbegiven- heder eller derved, at deres fårste Æg er bleven ranet. : Lomviefangsten gaaer for sig paa fire forskjellige - Maader, foruden at den skydes, det sidste kun inde i Fjordene imellem Øerne, da det ved Lov er forbudt at skyde under. Fuglebjergene. Disse 4 Maader benævnes at ,teåka HedlefuglY; ,;teåka uj Oman- flej£, figlaf og ,fleja%. ; Hedlefuglen sidder sjelden paa Land får Værpetiden, begynder først denne Fangst, som vedvarer, indtil Fuglen som og da forannævnt flytter i Bjerget, Denne Fangst drives udelukkende med Baad, sædvanlig af fire Mand. Naar man -kommer til ,,Sedrenif 9: de Hedler, mg Fuglene sidde, tage to af Mændene hver sin Stang og begive 96 i Agterenden af Baaden, medens de andre to vende Baaden, inden den er kommen for nær til Landet, dog saaledes, at Agterstavnen ikke vender lige ind paa Fuglene. Stængerne | skydes frem 08 holdes een paa hver Side af Stævnen for at kunne fage Fuglene, til hvilken Side de ville flygte, og Nættene holdes ; Vandskorpen- Fuglestangen bestaaer af en 6 Alen lang Stang af Fyrretræs ” . som paa hvis tyndere Ende er anbragt 2 Arme af Hasselkjepp% ; ine & med en ,Firetråat 9: et Stykke grovt Seilgarn eller tynd kant der enten båjede noget imod hinanden, og imellem hvilket Nættet, 41 er forfærdiget af fiint Seilgarn eller af fiint Uldgarn, hænger som en Pose ligesom et Rejenæt. Hvis Fuglene ikke flygte, fårend Stangen kan naae dem, lægges Nættet over dem; flygte de derimod, maa Mændene passe paa at tage dem i Flugten med Nættet. I fårste Tilfælde kunne flere fanges i Nættet ad Gangen, i sidste derimod sjel- dento. Om Eftermiddagen, naar Solen skinner og giver stærk Varme under Fuglebjergene, er Lomvien meest spag. Baaden fortsælter Fangsten langs hele Fuglebjerget frem og tilbage, eftersom Fug- lene sætte sig paa Land igjen, efter at de ere blevne forstyrrede. Undertiden bruges kun een Stang paa Baaden, men Fangsten lykkes bedre med 2 Stænger. Naar man faaer 20 å 30 Lomvier lilmands om Dagen i Hedlefugl, . regnes det for en god Fangst. Åt tage i ,Omanflej« bruges kun, hvor en Roug er saaledes beliggende, at man ikke kan komme til den, enten ovenfra eller nedenfra, - Denne Fangst, der ansees for skadelig, da den for- styrrer Fuglenes Fred, gaaer for sig paa folgende Maade. Man lægger sig med Baaden, der ligesom ved Hedlefuglefangsten er forsynet med to Stænger en i hver Ende af Baaden, i en Afstand fra Landet, der bliver afpasset efter den Bue, som Lomvien maa gjåre, naar den styrter sig af Rougen, da dens tunge Flugt ikke tillader den at flyve lige ud, strax naar den kommer Paa Vingerne. Ved Banken og Ståien såger man at forskrække Fuglene, saa de flyve ned fra Rougen og henover Baaden, hvor de da blive fangede med Stængerne. Ved den Skræk Lomvien faer under denne Fangst, river den alle de Æg eller Unger me Sig, som ikke ligge ganske sikkre, hvorved en saaledes be- liggende Roug let kan ådes, naar den ikke er dyb og dens Be- boere ere udsatte for hyppig Efterstræbelse. Den fredie, hyppigste, meest fordeelagtige, men tillige farligste Maade at fange Lomvien paa, er ,Figling". — Denne Fangst" begynder forst, naar Lomvien har faaet Unger. Ved i "ene Maade at fange paa indfinder man sig paa Lom- Ren eget Territorium i Bjergene og begiver sig dertil enten 42 ovenfra eller nedenfra. Skal Fuglemanden ned ovenfra, hvilket er i det almindelige, da Geværerne, inden Jagtloven udkom, havde gjort ryddeligt paa de nederste Hylder, bliver han firet ned ad den lodrette Klippe (som ofte huler indad) stundom over hundrede Favne med en Line af 21 Tommes Tykkelse, som ba har bunden om Livet, dog saaledes at den ikke trykker ham, efterdi den er forbunden med ,Leårabånd? oa: brede Uldbaand, der gaae ned om begge Laar, og ,,Axlabånd” om Skuldrene, som holde Linen tæt til Brystet. Fuglemanden sidder sale des ligesom i en Stol og har sine Arme aldeles frie, da han ikke har nådig åt holde om Linen, hvilket ogsaa er Tegn paa en Udvet, naar Ængstelsen nåder ham dertil. Med Benene, som han ogsaa har frie, kan han styre sig saaledes, at Ryggen ikke kommer til at vende ind mod Bjerget, hvilket kan være farligt og ansees for en ligesaa stor Vanære, som at omfatte Linien med Hænderne. Det er en piqvant Stilling at være i Line. Man har den nøgne Klippevæg foran sig og til Siderne, oven, det blaae, ofte brusende Hav ufider sig og svinger som Perpendikelen paa et Ubr mellem Himmel og Hav. Linen, der håiere oppe synes saa tynd som en Sytraad, strækker sig snart ud og trækker sig snart efter igjen sammen, men en Fuglemand maa ikke kjende til Frygt; med Rolighed og Aandsnærværelse måd han rågte sit Kald, naar han vil udrette noget. Mindst 5 Mand udfordres til at betjene en Fuglemand, een af dem bliver posteret til at holde Oie med Fuglemander, som med Tegn eller Raab tilkjendegiver, enten han skal fires ned ysuja%, fires pludselig ned for et Hul, fires langsomt; ø des stille, eller trækkes op ydreåa% 0o.s.v. I Linen har han ven noget at frygte for, undtagen nedfaldende Stene, som. han; hus Bjerget er låst, såger saa meget mulig at rydde af Veien sed Nedstigningen, thi den paalideligste Mand bliver sat ved »Heålie a: en i Jorden rammet Pæl, hvorom Linien låber, eller 0 hvor der ikke kan rammes Pæl ned, sætter Manden 818 med Bugten af Linen over Lænderne, hvormed han ka Himlen for ræ n stoppe 48 den, naar Nådvendigheden fordrer. Er Udkanten af Klippen af- . tundet, ligger Linen umiddelbart over Klippen; er den derimod skarp, bruges ,,Bergstok'', 9: et Stykke rundt Træe, som lægges langs Klippen og holdes ved et Baand i hver Ende, og hvorpaa Linen saa låber, Ofte er Bjerget saa høit, eller saaledes afdeelt i før- skjellige Afsatser, at man fårst maa ,suja” Mænd ned til Afsatserne i samme, for at disse derfra, med en anden Line kunne ,sujaf — Fuglemanden ned til Lomvien. Er der ikke stor Afstand imellem Afsatserne, f. Ex. 4 å 6 Favne, lægges kun et Reb fast, ved hvilket Mændene da ,,lesa'' 9: fire sig ned, eller entre op. En saadan Afstand kaldes en ,,Lesning'". Naar Fuglemanden er kommen ned paa en Roug, som er rummelig, gjår han sig lås fra Linen, binder dens Ende fast, forat være mere fri i sine Bevægelser naar han skal arbeide Paa Rougen, men desværre fåres han ofte i Fristelse til at vove sig altfor langt, naar der er et godt bebygget ,Eja? eller ,,Skort£ i Nærheden. Jeg kan ikke forbigaae her at meddele et Træk, som er håist charakteristisk, og som viser, hvor fortrolige de Mennesker, der fra Barnsbeen af færdes i Bjergene, blive med Faren. En Fugle- mand var gaaet ned alene ad en Line, men ved Uforsigtighed slap Linen fra ham, inden han havde gjort den fast. Man tænke sig hans Stilling. Han stod der midt i den lodrette Bjergvæg med Afgrunden under sig, Linen svævende udenfor sig, uden at han kunde naae den. Dog tabte han ikke Modet; kan han faae fat i Linen, er han frelst; han vover det Utrolige, springer rask ud fra Hylden for om muligt at omklamre Linen med Hænder og Fidder; det lykkes ham, og han er frelst. ; De Eier, som ligge paa Fuglemandens Vei nedad, lægger ig Nættet for og fanger de Fugle, som han kan faae. " Under- liden er Bjerget saaledes beskaffent, at det ingen egentlig Roug har, og isaafald maa han i hængende Stilling fange Fuglene. Kan Fuglemanden ikke »Suja” ned i Fuglebjerget,- maa han stige (un P nedenfra, og dette maa naturligviis altid skee paa »Drengene?”> 44 oa: fritstaaende håie Klipper, som rage op af Havet. Efter at å være stegne i Land fra Baaden fålges to Mand ad forsynede nl med Reeb og Fuglestænger. Den Bageste ståtter den Forreste É opefter fra Afsats til Afsats ved Hjælp af Fuglestangen, i hvis 2 tykke Ende er anbragt en Jernpig, som bliver stukken ind i den É Forrestes Buxelinning, hvorhos han selv bjælper til med Hænder og å Fådder samt med sin egen Stang. Dette kaldes at ,,stuaf og Afstam= den imellem to saadanne Afsatser kaldes en yStudninge, Nar den Forreste er kommen op paa en Afsats, lader han den ene i Ende af et Reeb gaae ned til sin Kammerat, som da entrer op 1 til ham. For at lette Opstigningen for den Bageste, naar Slud- i ningen er håi, gjår den Forreste undertiden Rebet fast om å Steen eller Knort paa Afsatsen og lader et andet Reeb gaae ned i til ham, som han binder sig om Livet, hvorefter han da halesop af den Forreste, og saaledes gaaer det fort op ad Bjerget. Nedstig- É ningen, der skeer nedad Rebet, er lettere, men er dog ogsåå meget ] farlig, idet den, som sidst gaaer ned, maa lægge Rebet saa yderlig å om en Steen eller Knort, at det ved et Ryk kan glide af. ;w | har seet Exempel paa, at Fuglemanden efter at være kommen ned; i har entret op igjen for at lægge Rebet yderligere, låsere, det ikke vilde gaae af for ham ved de Ryk, han gjorde, et farigt d Experiment, hvor det kun gjaldt Værdien af et Reeb, efterdi å det var den sidste ,,Lesning”; en anden Sag vilde det. bart i været, hvis det var håiere i Bjerget; thi Veien tillader met | transportere mange Reb med sig. Ø dnu farligere | Op- og Nedstigningen er altid farlig, men en I slige Til er Gangen paa, tvers i Bjerget, som ofte forefalder. fælde bliver den ene Fuglemand siddende, medens fem men med Rebet om Livet kryber og klattrer henad de snevré farlige | Steder,» indtil han naaer et Punkt, hvor han kan sidde fast, re i paa hans Kammerat paa samme Maade følger ham, 28 gut deles. … Den som ysidir vif >: sidder ved, måa mug æ ; beredt paa, at den Klattrende kan glide ud, 98 i sml å Rebet i sin Magt for at kunne holde ham; dermetrt gg : . pEåne 4 LSE ile Ar” aar død UREN ES ER] SNERRE ET er vast, rates ll DE arr ren ERE, Sige ze Nl 45 undertiden indtruffet, at den Siddende ikke har været istand til at stoppe, men er derimod styrtet ned tilligemed sin Kammerat. Det er i Sandhed ængstelige Oieblikke for den ledige Tilskuer, at see Fuglemændene stige op og færdes i Bjerget. Jeg kan ikke undlade at fortælle fålgende Træk, som for- uden at det er mig selv bekjendt, er af Pastor Sårensen anfårt i Dansk Maanedsskrift for 1859. To Mænd, — den ene er nu "80 Aar gammel, dog livlig og rask, som han altid har været —. gik op for at fange Fugle, uden at have andet Hjælpemiddel med sig end deres Fuglestlænger. Da de vare komne op, indtraf det Uheld at den Ældre, der var gift, tabte sin Stang, som faldt påa Såen. At komme ned igjen uden Stang syntes umuligt. " øDu har Kone og Bårn,£ sagde den Yngre, som var ugift, ,efter mig vil ingen græde derhjemme, tag derfor min Stang, maaskee Herren hjælper mig uden den.” Og Herren hjalp dem begge. Bestigningen af Drengene er ialmindelighed den farligste. Mange Drenge ere af den Beskaffenhed, at det skulde synes umuligt for noget andet Væsen end de befjedrede Skabninger at Maade derop, men Fuglemanden har dog seiret, og kun paa faa Drenge omkring Øerne ere Fuglene fri for hans Besåg. Naar tet er umuligt at klattre op paa en Dreng, som ligger nær inde under et Bjerg, bliver en tynd Fiskeline firet ned derfra til en Baad nedenunder, som da roer ud ad Havet til med Linen, Saalangt, indtil den naaer over Drengen. En tykkere Line bliver derpaa knyltet til den tynde og halet ind, indtil den kan tjene Fugle- Manden til at ,lesa% sig op ad. Naar man forlader en saadan Dreng, lader man stedse Reb blive liggende fast tilbage paa de værste Steder, for at lette Opgangen næste Aar. ..Da Rebet er af Heste- mer, raadner det ikke paa eet Aar. I den senere Tid har. man midlertid benyttet sig af den meget sikkrere Maade at befæste Jerakjettinger paa slige Steder, eller og at sælte Oiebolte fast ! Klippen, hvori man under Opstigningen kan hugge lange Baads- bager, Opad hvilke der da kan entres. Under Figlingen kan henregnes den paa enkelte Steder, 46 navnlig paa Oen Store-Dimon, brugelige Maade at tage ASE fugl£, som foregaaer paa samme Maade som Fjiglingen. ; Vaarfuglefangsten begynder strax efter at Lomvien er kommen d i Bjerget i Slutningen af Februar og vedvarer indtil Værpetiden. A Lomvien tages da i Skorter, Eier og store, dybe Huller; thi år i den er meget vild ,sjarrir, kan den ikke fanges paa de aabne »Rogirf, med mindre man pludselig og useet kan komme tilat kaste Nættet over dem. Vaarfuglene taale ikke Raab, derfor maa Tegn bruges under Nedfiring og Ophaling. Naar Fuglemam= | den er kommen saa nær til Hullet, hvori Lomvierne sidde, at han er sikker paa at naae dem med Stangen, fårer han denne i sagte saa nær til Hullet som muligt, slaaer saa til med Kraft og i holder fast, indtil alle de Fugle, som ere indenfor, ere komne Nættet. Han dreier derpaa Stangen, saa Lomvierne hænge i den der ved dannede Pose, tager Nættet til sig, dræber de Fugle, ban == faaet, ved at dreje Halsen om paa dem og binder dem parviis sinn | ved at stikke den enes Undernæb igjennem den andens Under næb og dernæst den Fåørstes Overnæb igjennem sammes Undernæby og hænger dem derpaa foran sig over Linen. To saaledes SM menhæftede Lomvier kaldes ,ajn Kneppa”. = Naar han har faaet 2 saamange, at han troer Linen ikke kan taale mere, eller de ere ham i til Ulempe, lægger han dem fra sig paa en beqvem Plads eller kaster dem i Såen, hvis der ligger en Baad under Klippen. Som oftest må? : Fuglemanden drive denne Fangst i hængende Stilling. Alle de Fugle, i som see Fuglemanden, flyve ud og komme ikke igjer, salen han er nede, Naar han kommer for et Hul, tårne alle Fugle se: og de, som han er istand til at forhindre fra at flyve ud, sne E igjen saa langt de kunne naae og blive inde, indtil de enten v dræbte eller Fuglemanden forlader Aabningen. É Figlingen begynder, som foran nævnt, naar Pisen ken saa efter St. Hansdag, og vedvarer saalænge noget f" ms for hvor Fuglebjérgene ere betydelige. Naar Fangsten skal gaa g e og fortfares sig paa en Roug, begyndes ved dens ene End jk dens anden Ende. Sædvanlig flyve ikke flere Lomvier BEN si Falun. Syd NE 5: NYDE ra Ser ne ERR SORT RR SELE — Le has —Sg FEDE NNE FE EL pe EL ER EGET SENSE eg 47 netop paa det Sted, hvor Fuglemanden har slaaet Nættet hen. Naar han er kommen til den anden Ende, er den fårste besat igjen, og han begynder da forfra, indtil han har faaet det Tal han skal have af Rougen, men giver dog Fuglene god Tid at flyve til igjen og sætte sig, for ikke at have nådig at lægge forf saa ofte, hvorved Fuglen bliver vild, ,,stangraddur£. Har Rougen ikke været besågt i en lang Aarrække, kan Fuglemanden tage Lomvierne med Hænderne. Fuglene ere aldeles ikke skye for den fremmede Gjest, og saasnart han lægger sig ned, hoppe de strax op paa hans Ryg. Hvormeget der skal dræbes, bestemmes efter Antallet af Ungerne; ikke flere end disse, men hellere færre ér den Grændse en omhyggelig Fuglemand såger at naae, naar han vil have spag Fugl. Er det »Landkomedag?, (naar Hedle- faglen såger i Bjerget), kan han tage Mere efter Skjånnende, da han kjender Hedlefuglen, som sidder yderst. :Han maa ogsaa såge at dræbe ligeligt hele Rougen igjennem ; thi dræber han for Mange paa et Sted af Rougen, om det saa er midt paa den, bliver det Sted aldrig bebygget igjen, om end Fuglene bygge såa tæt paa begge Ender, at de ikke kunne rummes. Ligeledes Måa han vogte sig for at lade Blod komme paa Klippen; thi Blod skræmmer Lomvien. Paa samme Maade som anført under. Vaarfuglefangsten , bindes Lomvierne sammen og kastes tilsåes eller hales op efter Omstændighederne. Indtil 400 Lomvier kan Fuglemanden fåre. op med sig, forsaavidt han troer Linen kan laale det, eller der er Mandskab nok til at hale. For at komme ind Påa en Roug, hvor der er »Loft£ 9: hvor det overliggende Bjerg sprin- 8er frem ud over Hylden, maa Fuglemanden give sig en stærk svin- Bende Bevægelse, som kaldes at »rajggja% eller at ,teåka LoftÉ. Naar Loftet gaaer over 6 å 7 Favne dybt ind, kan det neppe tages. Til Hjælp bruges ,Bergkroug<, en smækker Baadshage, for at holde ng inde ved Klippen, naar han kan naae den. En dygtig Fuglemand kan ,.figla'” 4000 Lomvier om Dagen. 400 Lomvier regnes at give 1 Vog o: 36 & Fjeder, men 350, naar . i, or & de ere »Sjoukastajir'' >: have været kastede tilses. En 48 flink ,,Rojtingakona" maa kunne plukke 40 å 50 Lomvier om Dagen. Paa de Steder, hvor Lomvien bygger i Mængde, benyttes ogsaa dens Æg. Paa saadanne Steder i Bjergene, hvor Figlingen ikke giver godt Udbytte og er besværlig paa Grund af, at Bjergel ikke bestaaer af regulære ,,Råger”, men derimod af ,,Skortar" og ,Ejur'', samles Ægene, hvilket kaldes at ,,reånat', Frem gangsmaaden er den samme som ved Figlingen, undtagen at der : ikke bruges Stang. Drenge paa 42 til 16 Aar foretage ialminde- lighed ,,Reåningen”'”, da de ere lettere at haandtere i Linen 08 mere smidige til at klattre omkring. Den fårste Gang en Dreng skal i Linen, er der naturligviis en stor Glæde tilstede, indtil det Gieblik, naar ban skal ud for ,,Eggen' 2; Klipperanden. Daa hans Mod som oftest forbi, men han skal vænnes og bliver undertiden paa en temmelig ublid Maade tvungen ud for »E Naar han fårst er saavidt, gaaer det lettere, =— Æggene samles, blive undertiden sånderslaaede, og Indholdet fyldt i et opblådt Lammeskind, som i den Hensigt medtages. I Fleiningen afviger ikke i noget Væsentligt fra de andre Fange maader, undtagen at Fuglemanden sidder stille i Skjul og ør de Fugle, som flyve forbi ham, med Nættet. 1 den senere Tid bruges ogsaa at fleja Lomvier fra Baad. Der fanges omtrent 55000 Lomvier aarlig paa Færderne, efter den ovenanfårte Beregning give 45 å 16 Skø Fjer. Kjådet spises. Hvad der ikke kan bruges ferskt, til Vinterbrug. Forhen bleve Kroppene flækk e er nu ikke meré i Brug; r ind- som Tårring, men denne Opbevarelsesmaad ; da der gaaer saa meget tilspilde, naar varmt og fugtig! Na træffer og hindrer Tåorringen. Den under Navn af Uria ringvia Brinn. i Systemerné som en særegen Årt opfårte Lomvie er sikkert (hvad da ogsål allerede fra flere Sider er blevet fremhævet) kun em ege Uria troile; thi jeg har været Oienvidne til at en ringelbiet 98 langnæbbet Lomvie have parret sig sammen, 08 desud nedsaltes ede og ophængte i. E en seet &? | gen. KESE EST SELE TS SER ss En SN de LERET SES ES en anke 49 ringvia at fodre en Unge, som en troile havde under sine Vin- ger, Den er hyppig, men langtfra saa talrig som ftroile. Paa en lille Roug, hvor 20 Par Lomvier byggede, talte jeg 3 ringvia. Uria Briinnichii Sab. forekommer ikke paa Færåerne, 97. Uria grylle Lath. Dansk: Teiste, Tiste, « Færéisk: Tøajsti, > er Standfugl her. Forhen var den meget talrig, men paa Grund af dens Troskyldighed er den nu meget formindsket paa de fleste Steder, da man ikke længer agter den gamle Forkjærlighed for Teisten, hvorefter det ansaaes for Synd at dræbe den. Den bygger i ,Urer% eller i Klippehuler og Revner, men aldrig, som Dr. Kjærbølling siger i sin Bog ,,Danmarks Fugle%, i selvskrabede Huler, og lægger 2 Æg. Den dykker godt og holder sig nær ved Landet, hvor den imellem Stenene paa Bunden fanger sin kjæreste og saa godt som udelukkende Fåde ,,Teårabrosmaf, Tangsprællen, (Gunellus vulgaris Cuv). I Slutningen af Juli komme Ungerne paa Såen og kunne da Slaaes ibjel med en Aare. Den spises gjerne, og Ungen ,,Tajsta- Pisa ansees for en Lækkerbidsken. Naar Pastor Holm i Krøyers Tidsskrift siger, at den om Vinteren findes i store Skarer dybt inde i Fjordene, da feiler han visselig heri; thi Teisten op- holder sig aldrig inde i de dybe Fjorde, og det allerede af "den Grund, al ,,Teårabrosmen'' ikke findes der. Derimod op- holder den sig om Dagen langs Kysterne. Om Aftenen samle Teisterne sig sammen i Flokke og overnatte paa Såen i een eller ånden rolig Vig, naar Veiret er godt; i daarligt Veir sove de derimod paa Klipperne langs Kysterne. 98 Mergulus alle Ray. Dansk: Gronlandsdue, Færcisk: Fulkobbi. - Sees kun om Vinteren, til hvilken Aarstid den sædvanlig Å Mo.Bot. Garåcn, 1902. 50 ved sydostlige Storme i Mængde driver paa Land i udmagret ik Tilstand. Kun en eneste Gang har jeg seet. den om Sommeren, å nemlig den 8de Juni 1857 i Nolsåefjorden efter 8 Ugers. vedhøl åÅ dende åstlig: Vind og Kulde. 99. Fratercula arctica (Linn,) Dansk; Lunde, Færoisk: Lundi, er den talrigste og meest udbredte Fugl paa Færåerne. Der å findes ingen Ge, paa hvilken Lunden ikke bygger, shares M skjellig Mængde. : Den.kan ankomme til Landet ved ,,Mariumesse', 25de Maris; men sees kun enkeltviis og sjelden saa tidlig. »Summarmåala"', 14de April, regnes fårst for dens egentlige Ankomst, og man sett den da strax paa Landet ved dens Byggepladser, fårst i ,,Urerne%, men senere håjere oppe i Bjergene. Strax efterat. den er an kommen renser den sin Hule for Jord og Gruus, som i Vinterens Låb kan have samlet sig i den. Efter Sagnet skeer dette den iste Sommernat efter gammel Stiil, altsaa Natten imellem den 2åde og Zdde April, Er der da nogen Feil ved Hulen, f. Ex: at der Aaret i Forveien er gravet Hul lige over Reden, som ikke er saa godt tilstoppet, at Fugtighed ikke kan trænge ned derigjennem; saa graver den dybere. ind, eller, hvis dette ikke lader sig. gjort; f. Ex. naar den måder Steen, såger den en anden Hule og for "BE lader den fårste. Derfor er det magtpaaliggende, for den, der eier et Lundeland, at omgaaes Lundens Huler godt. I Hulen danner den en Slags Rede af Græsstraå: ler gammelt Sagn skal den. lægge sit eneste Æg ved 12te Mai. og det gamle 528" ltfor Heraf Talemaaden ,Lundi verpur ajt? »Æg findes i Ur ved Korsmisse”, Men det er dog ansat å tidlig, da man vist neppe undtagen som en reen Hændelse finder Æg førend sidst i Mai. Indtræffer Uveir ved den Tid, saa den ymister Urten&, 1288" den først i Begyndelsen af Juni. 1 Sommeren 1857 fan 3 - . BERGE GE AE 3 SIDE ER SEN SAN ES AVØRGE ar Sa Tr sl gas | | ; FILER SEM æ ÆG 51 en Lunde påa sit Æg paa slet Mark "oe Miil midt inde paa en de, i opdyrket Land. Han og Hun skiftes til at ruge, Ungen, »Pisene fodres af de Gamle med Tobiser (Ammodytes), som For= ældrene bringe i Næbet, indtil 50 Stkr. ad Gangen efter hvad der siges, saaledes at Tobiserne, der ere indeklemte imellem Over- og Undernæb, hænge ned paa begge Sider af Næbet ligesom Skjæg. Det er ikke saa let at komme til Kundskab om, hvor stort Antal den kan -holde i Næbet ad Gangen. Jeg har gjort Forsåg dermed ved at fleje en ,,Sildbærerf og fandt kun 18 Stkr. Tobiser, som faldt fra den, men jeg indråmmer, at jeg fandt langtfra alle dem, som den tabté, og naar Pastor Holm i Kråyers Tidsskrift siger, at man hyppig seer den svåmme eller flyve med en Ammodytes (Nebbasild) der krummér sig omkring dens Næb”, da begriber jeg ikke, hvorledes han ér kommen til at anføre sligt. Selv om han slet ikke havde hårt det i hver Mands Mund almindeligé Sagn, at Lunden bærer 50 ,Nebbasild”, burde hans Oie dog aldrig have kunnet bedrage ham i den Grad, at han kunde ansée de mange nedhængende Ammodyter for een Fisk, der krum= mede sig om Fuglens Næb. Neppe engang i et enkelt, sjeldent Tilfælde vil det ;kunne skee, at en Lunde skulde lade sig nåie med at tage en eneste Tobis ad Gangen; thi Tohiserne svåmmeé ikke ænkeltviis, men i Stimer, og naar Lunden har begyndt at fiske i en saadan Stime, bliver den ikke et Oieblik over Vandet, Men fisker uophårligt, indtil den har Næbet fuldt. At Lunden kan fange saamange Fisk, holde dem i Næbet de Svåmmende ordne dem saa smukt, kan vel synes utro=- ligt, men det skeer dog. Jeg troer sikkert, at det maa gaae Mitt dpa til, at den holder de fangede Fisk fast med Tungen, Imod Overnæbet, medens den gaber for at fange flere, og ved at lægge Tungen igjen ned i Undernæbet vil den atter paa samme Maade kunne holde den gjorte "Fangst, naar den gaber paany. De Lunder, som bygge i Urer og nederst ved Såen, have Æg tidligere end de, der bygge håiere oppe i Bjergene. 4r 32 Man fanger Lunden paa 2 Maader, ved at ,,dreåat% og at i »fleiaff, Ved at ,,dreåa'”, ,,Droltir'” forstaaes, at man trækker den i ud af dens Hule med Haanden eller ved Hjælp af en Træpind med | en Fiskekrog paa Enden. Naar Hulen, der ialmindelighed løber Å parallel med Jordskorpen, er saa dyb, at man ikke kan række i Lunden, graves et Hul ovenfra, hvorigjennem man da som oftest j kan naae den uden at have nådig at grave flere Huller. El ; saadant gravet Hul tættes godt med en ,,Birgjing” 9; en lille i Tue af Grånsvær og en flad Steen for at Vandet ikke skal trænge Ø ned i Hulen. Ofte har man ikke nådig at gjøre saa mange Om- i stændigheder for at faae Lunden; thi i et godt bebygget Lunde- | land, som ikke er altfor hyppig hesågt, ligger Lunden ,,gruntf a: ikke dybt, saa at man blot ved at låfte det lange 08 kraftige Græs ,,Sinegreås'', som hænger ned foran den korle É Hule, iveiret, kan gribe dens Beboer. Denne Fangst begynder paa enkelte Steder strax efteral Lunden findes i Hulen om Natten, og benævnes at »dreåa Dim- i melunda'", men maa ikke fortsættes altfor længe og bår ophåre betids, for at Lunden kan faae Ro at værpe. "Det er kun få Steder, hvor Dimmelunde tages, da denne Maade saavelsom »Dro= "lir j det Hele ansees for og er skadelig, da man dræber den Lunde som yngler, og den bår kun taales, hvor Lunden bygger i overhaands Mængde, eller paa saadanne Steder, som ikke egne sig til Fleining, lagstir” Den egentlige ,,Drottir'” begynder, naar Lunden er 7% 2: naar den har begyndt at ruge. Da Lunden bygger am raanin- forskjellige og farlige Steder, snart i ,;Urer””, snart på2 Sk EK ger og Afsatser, som kun ere tilgængelige for Færingen, Fod er saa sikker, og hvis Øie fra Barndommen vænnes lil, uden at svimle, at skue ned fra de håie Bjerge i den dybe y grund eller det brusende Hav, snart paa Afsatser dybt den lodrette Klippevæg (Bjerg), til hvilke man ikke kan pr ved Hjælp af den lange Line eller ved at stige op fra Sået 53 er Fangsten af denne Fugl forbunden med stårre eller mindre Fare og Besvær, og kræver sine aarlige Offere. Man klattrer fra den ene Tue til den anden; sjelden glider den sikkre Fod, men Tuen, som den besindige Fanger sætter Foden paa, låsnes undertiden pludselig fra Klippen, og med den styrter han i Afgrunden. Eller naar to Mænd fålges ad paa den farlige Vei og have Reeb imellem sig for at den ene kan holde den Anden, om han styrter ned, hændes det vel undertiden, at den Faldende trækker den anden med sig i Afgrunden. Hvor gammmel Lunden er, naar den yngler, veed man ikke med Vished. For mig har man opgivet, at den lægger Æg, naar den er to Vintre gammel, men jeg troer, at det er for tidlig ansat. Man veed heller ikke, hvor gammel en Lunde kan blive, skjondt det ikke vilde være saa overordentlig vanskeligt at komme til nogen Kundskab derom. Jeg veed, at en Lunde, der var fanget som Unge, og som blev holdt i Fangenskab, levede i over 25 Aar og dåde ikke af Alder, men ved et Uheld. Som Såfugl maatte den naturligviis leve under ugunstige Betingelser ved at holdes inde i et Værelse, Den fik sjelden Vand at bade sig i; og om Vinteren, naar Brænding og Uveir vare tilhinder for at skaffe fersk Fisk til den, maatte den ofte i flere Dage efter hinanden lade sig nåie med udblådt Tåorfisk, Muslinger 0. s. v. Engang Var den endog saa uheldig, ved at træde op i gloende Aske, at fe sine Fådder sammensnærpede. Efter den almindelige Mening skulle 7 Lunder være fælleds om ten Hule, og Ægget blive udruget, selv om man dræber 7 Lunder ud af den samme Hule. Med temmelig Sikkerhed tår jeg efter de Beretninger, jeg har hårt, sige, at man i een Sommer har laget 7 Lunder efter hinanden af den samme Hule, og at den nude har udklækket Ægget. Dette troer jeg imidlertid kun Bjælder om de tæt bebyggede Ynglepladser; thi jeg har anstillet Forsiget med eenligt beliggende Huler, men det er ikke lykkedes. Enkelte indsigtsfulde Mænd have forbedret deres Lundeland betydeligt ved at hjælpe Lunden med at grave Huler. Man 54 | behåver til den Ende kun om Foraaret, inden Lunden ml til Landet, at .skjære et lidet Stykke ud af Grinsværen der, i hvor man vil have Hulen. Resten besårger Lunden selv, nat den kommer. i j I Sommeren 141859 var Lundefangsten meget ringe; mat | antog, at Aarsagen dertil laae deels i Mangel paa Tobiser under Gerne, men deels ogsaa i den overordentlige Mængde Lunder, som inddrev dåde 'den foregaaende Vinter. Foråvrigt vil man af Erfaring vide, at en saadan Dådelighed imellem Lunderne indtræffer hvert Ode Aar. Man fortalte mig, at mange af de Lunder, som fandtes, vare forskjellige fra de sædvanlige Lunder; maaskee har det været Fratercula glacialis. ; | »Fleiningenf begynder imedens Lunden ruger, naar nemlig de unge Fugle, som hidtil holdt sig paa Séen, begynde at såge op til de Ynglende, ligesom Hedlefuglen flytter i Bjerget til Lomviens men den rigtige Fleietid er dog ikke, fårend Lunden har klækket. I de første Dage efter at Lunden er ylagstir” 9: har begyndt at ruge, er ,,Eådkomefuglerinf 9: de Unge kun enkelte Dage ved Landet. Senere er ,,Landkomaf mere regelmæssig ; idet »Eådkomefuglerin? er 3 Dage hjemme og 3 Dage borte, ligesom der er sagt om Lomvien; men henimod den Tid, da Lunden fjytter, er den 4 til 5 Dage borte og kun 3 hjemme. Fleiningen af Lunden gaaer kun for sig på Lundelandet er tilgængeligt, udvælger Fleiemanden sig en »Sets%r " wFlejasetst 5: Sæde, hvor Lunden flyver forbi, svinger Stange" op efter den forbiflyvende Lunde og fanger den i Nættet. mig svinger Stangen op under og bag paa den. Ved at slaae så imod den vilde den rive Nætlet itu og gåae igjennem sg: me s' ved FigliDg, a Landet. Nar en Kugle, Stangen er af samme Slags, som bruge men lettere, med noget mindre og finere Næt. Til & faaer altid Kun de unge Fugle fleies. ,,Sildbæreren” att? ladelse at passere forbi en forstandig Fleiemand. eg Hjørme, e ' i er god, det vil sige, naar Vinden blæser fra det rett! ; | norner falmindeli8" jevnt langs Landet, kommer Lunden paa Vingerne, ! É 55 hed ikke for Kl. 10—441 om Formiddagen, og flyver da uafbrudt til Kl. 3—4 om Eftermiddagen, da den stårste Deel kaster sig paa Søen igjen. Er. der god ,,Landkoma'f, flyver den atter i 3 Timer om Afteneu ,,Kvåldlundi''”. Den flyver ,,uj Ring" o: i en Kreds, idet den trækker et Stykke langs Landet, derpaa ud i Luften og ind igjen der, hvor den begyndte, langs Landet, uaf- brudt i en saadan Mængde, at den formårker Solen. En af de flinkeste Fleiemænd kan paa et af de bedste Steder fleie 900 Lunder om Dagen. Fleiningen udkræver Be- hændighed og betydelig Muskelstyrke. Den er trættende, da der kun kan fanges en Lunde ad Gangen ved hvert Slag, men Anstræn- gelsen fåles ikke af Fleiemanden under det fornåielige Arbeide og i den piquante Stilling at sidde paa den grånne Tue med Afgrunden under sine Fådder, Havet, de forbiflyvende Lunder som Bisværme, udbredte for sine Gine, og ofte en hundrede Favne håi Fjeldvæg Over sit Hoved. Lærlingen mærker først Anstrængelsen i de frætte: Arme Dagen efter Fangsten. De fleiede Lunder såmmenbindes, efterat være dræbte, i »Vårer med en Traad om de knækkede Halse, Fem Lunder ud- gjåre en Vore" og svare i Værdi til en ,,Kneppe'" Lomvier. Vårerne bindes atter sammen: med et Reeb, og efter endt Fangst lager Fleiemanden sin Byrde paa Nakken, naar han er gaaende, Uagtet Vejen ofte er af den Beskaffenhed, at en Uvant vilde grue ved at tænke sig den tilbagelagt selv ubelæsset. 400 Lunder af »Drottralundaf" regnes for en Mands Byrde vi Bakka'", ..innan- bergstt 9; paa steile Steder; Fleie-Lunden er naturligviis noget lettere, Er Lundelandet utilgængeligt, maa naturligviis Linen bruges; og er det af stort Omfang, blive flere Mænd, der berede sig til et længere Ophold der, i en Uge eller mere, firede ned i det. Man haaber paa godt Veir, thi man har ikke Tag over Hovedet; håist kan man faae en Hule eller en stor Steen til Ly, ja der er ofte saa steilt, brat og snevert, hvor man finder det fladeste "Sted eller bedste Ly, at man maa binde sig fast om Natten, for 56 ikke i Såvne at glide ud af Leiet og styrte i Afgrunden. Ild, | Tårv, Mad og Drikke m. v. er man forsynet med. Det lange grønne Græs ,,Lundasina'f, som altid findes, hvor Lunden bygger, Lunden selv, der staaer foran sin Hule som Manden for sin Huusdår, Bjergene ved Siden med Lomvien eller Riden, Solen paa Himmelen, det uoverskuelige Hav, den hvide Brænding langs Kysten, nogle Fiskerskibe i det Fjerne og Fiskerbaade 1/a Miils Vei fra Kysten, alt dette fryder Oiet. Man begynder at vælge sig de bekjendte eller. ubekjendte Pladser til ,,Flejesetser”, gjår den Ubekjendte, som fårste Gang har spundet den lange Traad nedad Klippevæggen, bekjendt med Stedets Leilighed og paaminder ham om Forsigtighed, taler om dem derhjemme ved Årnen, Som man nu er noget afsondret fra, og såger i Herrens Navn hver: til sin Plads for at fleie. Om et Par Dage kan man vente Baade under ,,Landet”” efter Fangsten;' man kan da håre Tidender fra Hjemmet og medsende gode ,,Qvanner'"", Angelica, til Slægt og Venner. Man veed ogsaa, at der daglig vil kommé Folk paa ,,Eggen"" for at spårge eller dog see, hvorledes det staaer til, idet man ovenfra tæller Mændene i Bjerget til man faaer Oie paa dem Alle. Er Bjerget ikke for håit, kan. man raabe op til dem, hvorimod man ikke kan forstaae hvad de deroppefrå raabe ned; thi Lyden forplanter sig lettere opad end nedefter. Er ,,Attenf god, flyver Lunden let, og man kan gjåre en m Fangst og faae nok at kaste ned paa Såen, for at dette igjen kan fiskes op af Mandskabet paa Baaden; hvilket er lettere end at hale Fangsten op paa Eggen og bære den bjem. Saalænge Mandskabet er i Bjerget, har man ingen Ro påå sig bjemme, man glæder sig vel til Fangsten, men man er dog gladere, naar denne er vel overstaaet, især naar den har fundel Sted i et ,Land%, hvor der tidligere er indtruffet Ulykke, og Som derfor ikke besåges igjen i mange Aar. Jeg har saaledes bivaanet - ; Er e == il Bygden Nedfiringen i et Lundeland (Ingjarstéa, henhørende ti Saxen), som har ligget ubesågt i 30 Aar, fordi en Mand var Mr slaaet ibjel der ved »Omankastf 2; Nedskridning af Steen. afskeden 57 fra de paa ,,Eggen'"f tilbageblivende Venner og Familie var rørende. Hver Mand modtog, naar han var ,,ujbunden” 9: bunden i Linen, et Kys og en Velsignelse, inden han gik ud for ,,Eggen'", En 75 Aar gammel Mand var fulgt med Toget den besværlige; 34 Miil lange Vei til Eggen c. 1600 Fod over Havet, som be- kjendt Mand og for at »sida vi'f under Nedfiringen. Da han havde sagt Farvel til sin eneste Sån, overvældede hans Fålelser ham, han kastede sig næsegruus paa Jorden og brast i Graad. Under Fleiningen kan henfåres den Maade at fange Lunder Paa, som kaldes at ,,stidla'' og foretages, hvor Lunden bygger i store Urer, og hvor mange undertiden sidde sammen i Klynge paa store Stene, "Der pleier man at fange dem med Stang paa noget lignende Maade som Hedlefugl fanges. Lundens Fjender ere: Ravnen, Skuen og Kjoven, Den lille Drunqvite bemægtiger sig ogsaa jevnlig dens Hule og forsvarer denne ved at besudle Lunden med Tran, som den udspyer. Lunden drager bort med Ungen ved Midten af August, gaaer Strax tilses og sees ikke igjen, fårend i Slutningen af Marts Maaned eller Begyndelsen af April, hvoraf Ordsproget om Een, som man Seer sjelden Han sast ikkje heldir in Lundi åa Joulanot'” (man Seer ikke mere til ham end til Lunden en Julenat). Paa Færåerne fanges i et Middelaar omtrent 235,000 Lunder, Som, naar 20 regnes til 4 Pund Fjer, afgiver et Udbytte af c. 35 Sk Fjer, men den afgiver ingen Duun, og jeg veed ikke, hvorfra Dr. Kjærbålling har sin besynderlige Vildfarelse, at Dunene vurderes lig& med Ederduun. Kjådet benyttes ligesom Lomviens. 100. ÅåÅlca torda Linn. Dansk: Alk, Mule, Færéisk: Ålka. Den ankommer og forlader os igjen til samme Tider Mi Lomtisns: Det er vildere end denne, men langtfra 58 saa talrig og fanges kun enkeltviis, naar Fuglemanden paa sm Vei i Bjerget antræffer den. Den lægger Æg ved samme Tid som Lomvien, og, ligesom denne kun et eneste et; undertiden bygger den i Fuglebjergene i smaa Selskaber paa faa Par, men som oftest ganske enkeltvis i Steenhuller og Klipperifter, helst hvor Bjerget er låst, og det er derfor i Reglen farligt at gjåre Fangst paa den, Som Hedle- fugl blandt Lomvien sees den sjeldent, og i saa' Fald sidde de unge Fugle som oftest noget håiere end Lomvien. Dens Næring er saavidt mig bekjendt den samme som Lundens. Uagtet den af Flere angives for at være dum og flegmatisk, er den dog meget vildere og vanskeligere at fange end baade Lomvien og Lunden. 101. Ålea impennis Linn. Dansk: Geirfugl, Færoisk: Gorfuglir; Denne Fugl er nu kun kjendt paa Færierne af Navn. É ligere har den været almindelig. Lucas Debes anfårer den i sm Færoa reserata som ikke ualmindelig; Landt siger, at den i hans Tid var begyndt at blive sjelden, og det er vel nu tredsindstyre Aar siden, at det sidste Exemplar er bleven fanget påa Færderne. d have været med, Tid- Tvende paa Færåerne endnu levende Mæn » skjærene i Aaret 1809 at slaae mange Geirfugle ihjel paa Fugle ved Island. 102. Procellaria pelagica Linn. Dansk: Stormsvale, Færåisk: Drunquiti. Navnet har den af sin hvide Overgump. kommer under Landet, er mig ikke tilstrækkelig bekjendt; ” den lægger ikke sit Æg fårend midt i Juli; enten i mi eller i de store ,,Urer', der beståae af nedstyrtede Klippe Hvad Tid gg ud 59 eller og i Huller i Udhusenes Vægge, der ere opfårte af Steen og Grånsvær. Ungerne forlade ikke Reden fårend sidst i November. Den iste November 4855 fik jeg 42 Unger, hvoraf de fleste havde den hele Duundragt paa. I 1857 fik jeg den 27de November en Unge, som kun havde kastet Dunen paa Hoved, Vinger og Hale. Ogsaa henved Juul har man seet dens Unger med Duun- dragt. Efterat Ungen er begyndt at voxe noget, træffer man aldrig de Gamle ved Reden om Dagen, hvorimod de om Natten bringe den sin Fåde, som de udspye af Svælget. Den bygger ialmindelighed colonieviis, og især om Natten, men ogsaa om Dagen, kan man håre dens velbekjendte pibende Stemme, medens den sidder paa Reden. Naar man griber den, udspyer den igjennem Svælget (ikke gjennem Næseboerne, som Dr. Kjærbålling siger i sin Bog: Danmarks Fugle) en guul Tran, hvormed dens Mave er fyldt, saa ofte, indtil Forraadet er udtåmt, almindelighed 2 til 3 Gange. Forhen skal den have været benyttet som Lampe, idet man har trukket en Væge igjennem den, men den giver ikke nogen god eller behagelig Belysning, hvad jeg veed af egen Erfaring, thi jeg har selv anstillet Forsåget. Om Sommernætterne seer man den jevnlig med sin raske Svalelignende Flugt svæve hen over Vandfladen, og undertiden ligesaa om Dagen, helst i taaget Veir. Har man da noget Fiske- lever eller Spæk ved Haanden at kaste ud til den, kan man lokke den ganske tæt til Baaden, saa at man kan tage den med Hænderne. Forvildet op paa Landet. bliver den ganske forvirret og for- Såger ikke engang at flyve bort, naar man sætter den frit paa en Steen eller andetsteds. Ægget er hvidt med en bruunplettet Ring om den butte Ende og har en temmelig skribelig Skal. 60 103. Procellaria Leachii Temm. Dansk: Stormsvale, Færéisk: Drunquiti, sees paa Havet omkring Oerne om Sommeren, men den yngler sikkert ikke her. 104. Puffinus major Faber. Dansk: — Færåisk: Skråapur, sees ligeledes paa Havet om Vinteren, men findes ikke ynglende. 105. Puffinus anglorum Ray. Dansk: Skraape, Færéisk: Skråapur, ankommer den 42te Marts og trækker bort i September. Den såger strax til sin Hule, som den renser, eller, hvis den ikke har været beqvem det. foregaaende Aar, graver dybere. Den 13de Marts 1847 har jeg seet den flyve imellem Øerne, og den 17de Marts s. A. blev en fanget i sin Hule paa en af Øerne; foråvrigt faaer man sjelden den gamle Fugl i Hulen; thi den opholder sig, med Undtagelse af Rugetiden, kun der om Natten og flyver ud ved Daggry. Forsinker den sig, indtil Dagen er brudt frem, holder den sig i Hulen hele Dagen igjennem. i Den bygger ofte i Jordhuler håit tilfjelds, men 08823 Undertiden ligge! Sneen paa Fjeldene, naar den ankommer, men den er sad . sin Sag, hvor dens Hule er, at den graver igjennem - Sneen til Hulens Indgang. Man siger, at naar den graver; ligger den på? Ryggen. Man seer den ialmindelighed flyve inde i Fjorden om Eftermiddagen og henad Aften især i taaget Veir. Urer saavel tilfjelds som nede ved Stranden. e i Flokke Om For- - i E middagen antager jeg, at den holder sig længere SAR …- j or Landet, hvor den ligesom ogsaa i Fjordene sbger som den henter op af Såen ved i Flugten at kaste | å | ) i & 61 dykke under; dog holder den sig ikke længe under Vandet, langt- fra saalænge som Lomvier, Alker 0. desl.. Naar man vil skyde eller slaae dem, tager man Fiskelever, som man knuser og stråer henad Vandet. De forbiflyvende Flokke kaste sig da strax i den trannede Så og opsamle de flydende Leverstumper, siddende paa Vandet. De ere da ofte saa graadige, at de komme tæt til Baaden, og man kan da med en Aare slaae mange ihjel. Med en udkastet Traad og Krog med Lever til Mading kan man ogsaa fiske dem. Tidligt i Mai lægger den eet Æg, der ligner Lundens, undta- gen at det er ganske hvidt, glattere og ialmindelighed mere af- rundet ved Enderne. Reden bestaaer af tårt Græs. Den yng- ler colonieviis. Sidst i August ere Ungerne flyvefærdige. I den sidste Tid, inden de forlade Hulen, sidde de udenfor denne om Natten, og dve sig i at bruge Vingerne. Den idde August, eller, hvor de bygge håit tilfjelds, den 24de August, opsåger man Ungerne. Da den ialmindelighed graver sin Hule langs hen under Jordskorpen €.-6 til 12 Tommer under denne, saa har man sædvanligt et Hul fra oven af ned lige over Reden, hvorigjennem Ungen udta- $es, da Hulen, som oftest er saa dyb, at en Arm ikke kan naaåe Reden igjennem Indgangen. Hullet maa omhyggelig tilstoppes og dækkes, saa at Vand ikke trænger ned derigjennem, da i modsat Fald Skraapen forlader Hulen næste Aar eller graver den dybere. Bliver en Hule godt behandlet, forbliver den i Mands- minde benyttet Aar efter Aar, medmindre Rotter, der ere Skraa- Pens værste Fiender, dræbe de Gamle. Man har ogsaa havt Exempel paa, at Katte, som have taget Ophold i Marken, have anrettet stor Skade ved at fange de Gamle, naar de flyve ind og ud, ligesom ogsaa Ungerne, naar de om Natten komme ud af Hulen, Hvor Skraapen bygger i Urer, kan man ikke saa. beqvemt komme til Ungerne, og man benytter derfor en Træpind påa C- i Ålens Længde med en fastbunden Fiskekrog paa Enden, som man træk- 62 ker dem ud med. Ogsaa bruges Hunde, som man om Natten tager med til Urerne, og som ere afrettede saaledes, at de tage de Unger, der sidde ude, og bringe dem til deres Herre. Den gamle Fugl fanger man aldrig i Hulerne, undtagen naar der findes 2 Gamle i een Hule; manstroer da at gjåre vel i al dræbe den ældre, som man mener at kunne kjende paa dens afslidte Klåer. Sagnet siger, at der skal have været betydelig Mulkt for at dræbe Skraapen, mremlig 4 Krone for hver Klo, som den har paa Fådderne. Hvad der skydes eller fanges af dem paa Såen er ubetydeligt. =» Ungen (yLujri) er meget feed, undertiden har den indtil "4 Tomme tykt Flesk paa Brystet. Den nedsaltes i Lage og bru- ges, kogt, til Suul, men smager naturligviis trannet. De Unger, "som tages håit til Fjelds og inde i Dalene, ere pnieilee federe end de, der faaes nær ved Såen. Der fanges, vil jeg antage, overalt paa Færåerne neppe 2000 Unger aarlig. Forhen har Fangsten oversteget dette Antal, men Rotterne, som ere blevne bragte her til Landet, have for- mindsket dem betydeligt. 106. Fulmarus glacialis (Linn.). Dansk: Mallemukke, Færøisk: Heåvhestur. Indtil for c. 16 Aar siden var denne Fugl saa at sige ube- kjendt paa Færåerne, idet den kun blev seet af Fiskerne ud paa Havet med Undtagelse af et enkelt Individ, der nu og då kunde drive tillands. Nu derimod bygger den i temmelig 0! og stedse stigende Mængde paa 3 forskjellige Steder paa Gerne og udbreder sig ogsaa til nye Ynglesteder, saasom til Myggenæsholm ) 08 Troldhoved, hvor den har indfundet sig i de sidste vier Aar. Jeg har ikke nogen bestemt Erfaring om; hvad Tid . kan siges at komme til Landet eller at forlade det 18Je”> mi Buens Ene re sene NE SEER ”) Den skal her tage Reden fra Sulen. 63 baade Vinter og Sommer sees den ude paa Havet såndenfor Færåerne, 10 til 20 Mile fra Land. Reden bygger den paa Klippevægenes Afsatser, i det Steen- gruus, som skaller af Klipperne og samler sig. paa Afsatserne blandet med Jord. Den lægger midt i Mai eller senere et eneste Æg, som i Stårrelse ialmindelighed staaer imellem Huusandens og Gaasens, men kan variere meget i Stårrelse. Farven er hvid, og Æggene have en trannet Lugt ligesom selve Fuglen, der vedligeholder sig i flere Aar. Dens Næring bestaaer fornemmelig af .Aadsler af Hvaler 0. S.v. Med Fiskelever kan man lokke den saa tæt til Baaden, at den kan gribes men Hænderne, for ikke at tale om, at man kan fange den med Krog med Lever til Mading. Jeg har selv været paa en af dens Ynglepladser. Fuglen er ikke sky, naar den sidder paa Reden, og man kan underti- den gribe den med Hænderne; med en Fuglestang kan man let fange den paa Reden. Dens fårste Forsvar er at språite Tran paa dens Fjende, men den. værger sig ogsaa ved at bide. Den fanges ikke, da Kjådet ikke spises, og Fjerene forme- delst deres stærke Lugt ere ubrugelige. Man er dog nu be- Byndt at benytte Ungen Esrom »Lujren$, 107. Løg catarractes Illig. Dansk: Stor- Kjove, Skue, Færéisk: Skuir, ankommer midt i April og drager bort i Begyndelsen af October. Den forfølger de større Maager, især Larus fuscus, og plager dem, indtil de have afgivet deres Bytte. Den såger derfor ud Paa Havet og holder sig til Sildestimerne, hvor den foråvrigt NM lt fisker. Men. den lever ogsaa af Hvalaadsler, lader Sig gjerne fange paa Krog med Spæk eller helst Fiskelever til Lokkemad , råver Æg og dræber endog Lam, Gjæs, Ænder og andre Fugle, som den med et eneste Hug slaaer ibjel og der- 64 efter fortærer. Den ansees som Rovfugl, og der svares Næbbe- … told af den. I Begyndelsen af Juni lægger den, i Almindelighed colonieviis, 2 Æg. Reden, som bestaaer af Mos, findes paa Fjeldsletterne og andre moseagtige Steder paa slet Mark, Ligesom Riden såger den i Yngletiden de nærmeste Indsåer for at bade sig og for at forddie sin Fåde. Reden forsvarer den med Kjækhed imod Enhver, der nærmer sig, idet den som nogle Maager og tildeels andre Fugle skyder ned fra Luften paa Forstyrreren med en voldsom Fart, saa at-man kan håre den Susen, dette foraarsager. Især naar den har Unger i Reden, er den dristig, og man kan da med en Kjæp slaae en Vinge over paa den, saa nær ,skyder? (færdisk Udtryk) den. Efter Retningen af dens »Skud% kan man finde dens Rede, thi den skyder altid fra Reden. Den gamle Fugl skydes og fanges kun leilighedsviis. Ungerne derimod såges, forinden de kunne flyve, Undertiden forebygger man itide deres Flyvedygtighed ved det foråvrigt grusomme Middel at lemlæste det ene yderste Vingeled paa den spæde Unge for at være desto sikkrere paa, at den ikke skal undslippe. 108. Lestris pomarina Temm. Dansk: Mellem- Kjove, : i Færbisk: — "Af denne Fugl har jeg kun seet 2 unge Individer her il Øerne. 109. Lestris parasiticus Linn. Dansk: Struntjæger, Færéisk: Tjegvi. Ankommer og forlader os til samme .Tider som Skuen. Dens - Levemaade og Ynglen er i det Hele taget omtrent ens med hvad jeg har anført om Skuen, kun at den ikke ser andre Fugle. Den holder sig altid til Sildestimerne 98 sg Steder, hvor Larus tridactylus fisker, og plager denne saalænge; LE RENS ta tir te Bd Crale rer Es SED] SE ENE SEE ER Te Fed tee] VIP INIE 65 den maa afgive sin Fangst, som Kjoven da griber i Luften. Det er endog røårende at see med hvilken Smidighed og jamrende Skrig Riden såger at undgaae dens Anfald for at bevare sin ofte suurt erhvervede Fangst, der er bestemt for dens længsels=- fulde Unger. Man har heraf dannet Ordsproget om en Stærkere, der plager en Svagere, at det er, som naar ,Tjegvi pujnur Ridef, Ogsaa Lunden maa afgive sin Fangst, naar Råveren træffer den paa sin Vei. i Naar man nærmer sig dens Rede, skyder den ned paa For- Styrreren,; men kommer man ganske nær til Reden, anstiller den sig, som om den var lemlæstet, idet den kaster sig paa Jorden og flagrer omkring med en ynkelig Stemme. Den varierer hyppigt med hvid Bug. Denne Varietet kaldes derfor ,Qvujtibdkir »QvujttjegviY (Hvidkjove); den findes jevnlig Pårret med den almindelige, og jeg har derved kunnet overbevise mig om, at begge Kjån ruge. En anden Varietet med en stor hvid Plet paa Forvingen og em mindre paa Struben er sjeldnere. 110. Lestris cephus Briinn. Dansk: Struntjæger, Kjove, Færoisk: Tjegviy sidst i Juni 4860 skjåd jeg et Exemplar og saae flere, 111. Larus canus Linn. Dansk: Stormmaage, Færéisk: Ujslandsmåasi, forekommer undertiden om Foraaret, og jeg har seet flere Exem- blarer af den. 112. Larus marinus Linn. Dansk: Svartbag, Færéisk: Svartbeåkur, Ung: Beåkskuri, Skuri, "pholder Sig her hele Aaret igjennem. " Den nærer sig for- "emmelig af Sild og Sei og opholder sig derfor meest paa 5 66 de Steder, hvor Stimerne af disse Fiske om Sommeren såge Landet. Men den flyver ogsaa langt ud fra Landet, hvor den opsøger Sildestimerne, og holder sig da tillige til Fiskerbaadene, naar der fra disse udkastes Fiskeindvolde. ,Rognkjelsi%, Cyclop- terus lumpus, som den fisker ved Ebben og fortærer paa Strand- bredden, er en Lækkerbidsken for den. Svartbagen teer sig her som Rovfugl; thi den dræber Gjæs og mindre Fugle ja endog smaa Lam, især naar de. ere svage lige. Der ydes derfor Næbbetold af den ligesom af Ravnen og Kragen m. fl. É Den bygger gjerne colonieviis, men ofte seér man enkelte Par bygge alene. I Almindelighed bygger den i Fuglebjergene og andre utilgængelige Steder, men undertiden ogsaa paa Sletter ovenpaa middelhåéie Fjelde. I dette Tilfælde er dens Rede dog let at finde, da den udvælger de mest ophåiede Steder på Sletten, saasom store Stene og Håie. Reden, der er temmelig stor, bestaaer af Mos og Græs. Den lægger i Begyndelsen af Juni 3 Æg og forsvarer Reden kjækt imod Enhver, der nærmer sig. Naar Svartbagen er udfarvet, er den en smuk Fugl. Dens kulsorte Ryg tager sig godt ud imod dens foråvrigt sneehvide Krop, som naar den flyver over den oprårte Såe, virkelig et blændende hvid, Fra den tidlige Alder af trives den godt i Fangenskab, den kan have Plads til at bevæge sig i under aaben Himmel 08 reent Vand at bade sig i. Iblandt mange Individer, der mu været opelskede, findes et Exemplar paa Sjovgaard i Kollefjord, som i Sommeren 4857 var 44 Aar gammel. Den blev som Unge taget fra Reden tilligemed en anden Unge, 0 naar g begge bleve sal” 3 JA der i en med et Steengjerde indhegnet Håegaard, hvorigjennem låber en Bæk. I de fårste 3 Aar undergik .deres i t de sædvanlige Forandringer. Efter den 4de Fældning mene deres Dragt som fuldt udviklede Fugle: Næste Sommdt Rede ?& de sig at være et Par. Hunnen begyndte at by88e lagde et Æg, men det blev fortæret af Hannen. Samme" Fjederdrag! ke. 67 aar, da Hået skulde sættes i Håegaarden, bleve begge Fuglene, ligesom de foregaaende Aar satte ud af Hoegaarden. Uheldigviis blev Hunnen borte; rimeligviis har den enten forvildet sig eller er bleven slaaet ibjel. Siden den Tid er Hannen bleven tåiret med en Snor om Foden udenfor Håegaarden i den Tid, Hået har været bragt ind, og har roligt fundet sig deri. Saasnart man nærmer sig Håegaarden, lader den strax sin stærke Stemme håre, hvorhos den sætter sig til Modværge, jo mere man nær- mer sig til den. Desuden holder den stedse Noget i Næbet, et Straa, Been eller et Stykke Træe, saalænge man opholder sig i Nærheden af den. Et gammelt Fattiglem, som daglig henter Håe i Håegaarden, kan den ikke lide, men angriber ham regelmæssigt, hvergang han kommer, med sit stærke Næb. Andre, som komme i Håegaarden, anfalder den dog ikke, medmindre man opirrer den. Paa de Steder, hvor den bygger colonieviis, og hvor man let kan komme til Reden, benytter man sig af Ungerne, der naturlig- viis tages kort forinden de ere flyvefærdige. 113. Larus fuscus Linn. Dansk: Sildemaage, Færéisk: Likka; Ung: Skuri, Likkeskuri, ankommer i Marts Maaned og drager bort i September. Den er Meget almindelig, men forekommer ingenlunde i uhyre Masser, som Pastor Holm synes at antage om denne og de åvrige Maage- arter paa Svartbagen nær. Den lever fornemmelig af Sild og andre Smaafisk, men tager ogsaa Fiskelever , Spæk og andet Affald af Fiskeriet og Grinde- fangsten, ligesom og Æg. ; De sidste Dage i Mai og fårste Dage af Juni lægger den me 3 Æg. Reden ligner ganske Larus argentatus's, men er noget mindre. Den bygger colonieviis paa de lavere Fjeldsletter, Men ogsaa paa mindre tilgjængelige Steder. Den er en nyttig Fugl, da den gjåder Marken der, hvor væ bygger, og oppiller de skadelige Insectlarver. 57 68 Den bliver jevnlig jaget af Lestris catarractes, ligesom Riden bliver jaget af Lestris parasiticus. 114. Larus argentatus Brinn. Dansk: Havmaage, Færéisk: Fiskjimåasi; Ung: Skuri, opholder sig her hele Aaret igjennem og er talrigst paa Fiske- pladserne, hvor den om Vinteren nærer sig af Fiskeaffald. Om Sommeren holder den sig til Sildestimerne. > 1 Almindelighed yngler den enkeltviis i Klipperne paa lil gjængelige Steder; men jeg har dog havt Exempel paa, at el Par nu i mange Åar har ynglet paa slet Mark imellem en Colonie af Larus fuscus. f ax Reden bygges af Mos og Græs; den er af samme Udseende som Sildemaagens, kun stårre; i Slutningen af Mai findes 3 Æg i den. ; Den er ialmindelighed meget sky og kjender godt Jægeren, som den med sit håie Skrig ygjeu. kjauv? forfålger i tilbårlig Afstand. Mangen en Sælhund har den ved sit Skrig forspildt for Skytten, og den bliver' derfor efterstræbt, naar man kan nad den; foråvrigt skydes eller fanges den ikke. : Ungen lader sig let tæmme i Fangenskab, og man har hav! Exempler påa, at de have været de Personer, som have spr dem, særdeles hengivne, efterat de have erholdt deres Frihed. Navnlig har man et i flere Henseender mærværdig! Tilfælde, om hvilket Prof. Steenstrup allerede for en Række Aar siden givet en udfårlig Beretning +), som jeg her kortelig skal eg | En Bonde i ,,Dalf paa Sandée tog i 1781 om sg Maageunger ud af en Rede for at opfostre dem i sit en, =) Amil. Bericht å. d. 24 Versåmml. deutssher Naturforscher ir: er in Kiel im Sept. 1846; p. 146. — Det er ganske rigtigt, &! ne Maage; henfårer min paa ovennævnte Sted givne Meddelelse pl me Mødet er det er en Feiltagelse, at den i den historiske Beretner gg kaldt Larus martinus. 53.) i mme SÅ sk ass | aben SANSER ERS SEES 35 Se old REE ENE ERE LE ERR Fo TS TR REDET RER EEN EEN Fag FJ ERA SE fe] 69 lod han dem have deres Frihed, og.Maagerne, som snart viste sig begge at være Hanner, opholdt sig deels ved Huset, deels paa Marken i Nærheden, eller gjorde endogsaa smaa Udflug- ter paa Havet, fra hvilke de imidlertid stedse vendte tilbage. Efter nogle Aars Forlåb blev den ene' af Maagerne tilfældigt skudt påa en af disse Udflugter; den anden fortsatte sin vante Leve- maade og vedblev at være saa tam, at den tog Fåde af sin Herres Haand. Endelig parrede den sig med en vild Maage, og begge valgte til Redeplads en Klippevæg mellem ,,Dalf" og »Husevig'', hvorfra Hannen efter den Tid regelmæssigt vendte lilbage til Bondens Huus i Selskab med sin Mage og de halv- voxne Unger. Om Sommeren opholdt Maagefamilien sig meest ved Stranden, især naar Fiskeriet gik godt, og den levede da ganske som de aldeles vilde Maager af Affaldet fra Fiskefangsten. Naar Fiskefangsten tog af, og navnlig om Vinteren vedblev Maage- parret bestandig med at såge Ophold ved Bondens Huus, og Hannen tog da endnu stedse, hvad Eieren rakte den med Haan- den, Hunnen derimod "holdt sig lidt mere tilbage, men tog dog hvad man kastede hen til den, Ungerne deeltoge kun i disse Besøg hos Bonden, saalænge de fulgte Forældrene, altsaa kun den forste Sommer. Endnu i 4846 levede denne mærkelige Samle Maage og havde da altsaa en Alder af 65 Aar; men trods denne håie, under saa særlige Eorhold tilbragte Alder var der hverken i Farven eller i andre Henseender nogen … Forskjel al opdage mellem den og de vilde Maager; i 1847. dåde dens gamle Herre, og noget derefter blev ogsaa Maagen selv borte, det være Sig nu at den var bleven -dræbt eller var dåd af Alderdom. 115. Larus glaucus Brinn. Dansk: Graamaage, Færåøisk: Måasi, Ung; Valmdasi, "eed jeg kun een Gang at have seet i udvoxet Tilstand… . Exem- Plaret blev i 1845. tilsendt Universitetsmuseet.…… Derimod ere unge Fugle hyppige ligesom forrige. 70 116. Larus leucopterus Faber. Dansk: Hvidvinge-Maage, Færéisk: Måasi; Ung: Valmåasi. Den gamle Fugl sees sjeldent her, dog har jeg skudt et Par Stykker af denne Art. Derimod ere unge Fugle ganske alminde- lige om Vinteren. 117. Larus ridibundus Linn. Dansk: Hættemaage, Hattaer, Færéisk: Fransatedna, forekommer undertiden her, dog sjeldent. Tvende Par pleie imid- lertid aarlig at yngle ved et lidet Fjeldvand. Iblandt andre Exemplarer har jeg havt et, som var skudt i April 1853. 118, Larus tridactylus Linn. Dansk: Røåtter, Færoisk: Rida; Ung: Ridepisa, Kan siges at forekomme her baade Vinter og Sommer, Imidlertid forekommer den i -betydelig stårre Mængde om Som- meren end om Vinteren. Den regnes for egentlig at ankommet til Landet i Slutningen af Januar og at forlade det i September. Om Dagen er den beskjæftiget med at såge sin Næring, som og den sees derfor altid at flagre over Silde- og Seiestimerne. Den ere: dog en Tid af Dagen med at bade sig i Ferskvandssåer”?, som den elsker meget, og som den ofte såger fra de undertiden en Miils Vei borte beliggende Ynglesteder. Paa Ferskvanden, hvor den stadig findes om Sommeren fra midt i Mai til hen! September i Flokke paa flere Hundrede, er den i idelig sr gelse med at bade sig, og Trækket til og fra Vandet, som SE i mindre Flokke paa 20 å 30 Stykker, varer uafbrudt fra Klo 10 om Formiddagen til Klokken 6 om Eftermiddagen- i Dens eneste Fjende hertillands er Kjoven, Lestris pares" bestaaer fornemmelig af smaa Sild, Murt 0. s. V.; 71 ficus, som idelig sees at jage efter Riden for at fraråve den, hvad den har fisket, og som ikke giver tabt, fårend Riden, der med klagende Angstskrig såger at undflye i forskjellige Retninger, har opkastet den nedslugte Fisk, hvilken Kjoven griber i Luften øg da ophårer den med Jagten. Midt i April begynder den at bygge sin Rede, hvortil den henter Materialet paa den flade Mark, hvor den i store. Flokke opriver Dynd og Leerjord, som den blander med Mos, og der- efter bringer i Næbet til Redepladsen. Den bygger colonieviis og lavt i Fuglebjergene. Hvert enkelt Par anlægger sin temmelig store Rede, der bliver sammenklinet af det ovennævnte Dynd og Leerjord, paa en fremspringende ubetydelig Knort i Klippen. Naar den er færdig med dette Grundlag, holder den i nogen Tid op med at bygge, for at.Grundlaget kan tårre og vinde'mere Fasthed, men ved den Tid Lomvien lægger Æg, sidst i Mai, lager den fat paa at bygge selve Reden. Paa samme Maade Som ovenanfårt seer man den da i Flokke at afrive Græs til Reden, Paa den flade Mark hvilket varer nogle faa Dage (saaledes blive ikke ubetydelige Stykker Mark blottede for Græs), og umiddel- bar derpaa lægger den sine 3 Æg, der ere bekjendte blandt Fuglemændene for deres skråbelige Skal, . ligesom Æggene af Scolopax gallinago blandt Fuglene paa Landet. Reden er saa fast, at en Fuglemand trygt kan ståtte sig ved den, naar han klattrer om i Bjergene. Saavel de Fugle, der sidde paa Reden, som de til- og fra- dyvende lade uophårlig deres skingrende Stemmer båre, der i Sandhed er bedåvende, naar Colonien er noget stor. Kun idet- hieste en Time ved Midnatstid forholde de sig rolige. — Ord- ruge: siger derfor om et meget talende Menneske, at det ikke me mere end Riden i Bjerget. Riden fanges ikke i Bjergene, fordi det ikke lånner Umagen. Es Ungerne siges paa de Steder, hvor de ere talrige. Der- Imod skydes ikke ubetydeligt af dem paa Ferskvandene, ved hvis Bredder man lægger sig i Skjul bag dertil opførte smaa Gjer- (LÆ der med Skydehuller i, Man kan med et Gevær, der fårer et stort. Skud, paa denne Maade nedlægge 8 til 10 paa een Gang, og jeg veed Exempel paa, at 48 ere faldne for et Skud, Ogsa skydes de enkeltviis i Flugten, naar de trække til og fra Fjeld vandene. Saaledes kjender jeg en Mand, der paa denne Maade har skudt 200 om Dagen. "Naar man har en Lokkeride, eller kaster en dåd Ride op i Luften, omsvæves den af: Flokken, såa at man har Tid til at affyre flere Skud paa denne. 119. Larus eburneus Gml. Dansk: Iismaage, Færoisk: — Af denne Maage har jeg havt 2 Exemplarer, det ene em gammel, det andet en ung Fugl, den 42te Marts 1858 fra Sørvaag. 120. Xema Sabini Leach. Dansk: ig Færåisk: — antager jeg at have, havt et Exemplar af. Den afde Janual 1856 fik jeg nemlig en Maage, som var skudt her ved Thorshavn. Jeg optegnede dens Kjendemærker saaledes: Længde 45 T., Vingestrækning 33/2 T., Vinge for Halen,. som er lidt klåftet. Tarsen 42 T., midterste w 11/0 T., 4de Taa som en Vorte, uden Negl. Overnæbet, fra Spidsen til Næbroden ; gad mee Undernæbet 472 T Næbet guult, den ydre Halvdeel af samme brunlig. bag ved Øiet en lille brun Plet. Gabet rådt. Kappen 08 åverste Deel af Ryggen blaagraa. Den halve Inderfane; De 2 paa Enden: rne 4. T. uden" km erste Straalerne paa de 4 første Svingfjer lysbrun. Styrere hvide, de åvrige med en lys brun Plet Kroppen foråyvrigt sneehvid. 73 121. Sterna macroura Naum. Dansk: Hætteterne, Splittaer, Færåisk: Tedna, forekommer i Mængde. Dens Ankomst falder midt i Mai, naar Sejens Yngel, ,Murt£ er saa stor, at den kan benytte den til Næring; den forlader os i Slutningen af September, naar samme Yagel er voxet saa meget, at Ternen ikke længere kan faae Bugt med den, Foruden af Murt, der benævnes ,Tednemurtir”, nærer den sig ogsaa af andre smaa Fiske og vistnok ogsaa af Blåddyr, som den fanger ved at skyde sig ned fra Luften fra en Håide af Å til 5 Favne, hvor man ofte seer den hænge svævende i nogle Secun- der paa el Sted, medens den passer det beleilige Oieblik at styrte ned paa Fisken. I store Flokke og med stærk Skrigen seer man den flagre over de Steder, hvor der er Fåde for den, og jevnlig at skyde sig ned paa dens Fåde. Den oppiller ogsaa Snegle og Insectlarver paa Marken, hvorved den gavner meget. Ved St. Hansdag lægger den sine 2 Æg, sjelden 3, paa den blotte Jord paa tårre Steder, colonieviis, undertiden temmelig langt fra Stranden og oppe ved Fjeldene, Den skyer dog ikke lave Holme, som Pastor Holm siger i Kråyers Tidsskrift, tvertimod Yngler den i stårst Mængde paa Kirkebåholm, som er den laveste Holm blandt Oerne. Paa Ynglepladserne er den meget modig og styrter sig ned Paa den, der nærmer sig dens Rede. Man kan undertiden erholde el smerteligt Stik i Hovedet af dens spidse Næb. Den fanges ikke, og det ansees snarere for Synd at dræbe den, Æggene såges St. Hansdag. Om ogsaa Sterna hirundo L. forekommer her, har jeg ikke forskaffet mig Underretning om, men jeg antager det. 122, Sula bassana Linn. Dansk: Havsule, Tossefugl, Færbisk: Sula. Regnes for at komme til Landet »Podis-messudeåf den 2ådde Januar, dog kan man see enkelte flyve hele Vinteren igjennem. 74 Sulen yngler, ja nedlader sig ei engang paa noget Sted paa Færåerne, undtagen paå Myggenæsholm og tvende ved samme Holm staaende Klipper ,,Pujgarsdrengur? og ,Fleåtidrengur”, Som en Undtagelse herfra maa dog anfåres, at naar den bygger Rede, samler den Materialiet paa Oen Myggenæs, tæt ved Holmen. Tidlig i Februar sees enkelte Suler at sidde om Dagen på den nordlige Side af Holmen og Drengene, men ikke om Natten, Fra ,,Mariumessu%, den 2dde Marts sidder den ogsaa om Natten og er da meget feed, men bliver magrere henimod Værpetiden. Sulen såger om i alle Fjorde paa Færåerne, hvor der er Si og Sild, hvoraf den nærer sig ved at styrte sig ned som en Piil fra Luften, 8å 10 Favne og mere, og kan den undertiden være et Minut borte, inden den kommer op igjen. Ofte kan den proppe sig saa fuld af Fisk, at den ikke er istand til at lette sig igjen op af Vandet. Fårst i April begynder den at bygge Reden, poruslel ved at bygge til den gamie Rede, der er af samme Materialier og samme Fasthed som Ridens Rede og anlagt paa samme Maade Reden er saa håi, åt paa fremspringende Knorter i Klipperne. den naaer en Mand til Knæerne. Den i4de April værper den et Æg, der ligesom Skarvernes er lidet i Forhold til Fuglers Stårrelse og hvis Skal udvendig er belagt med et særegen! kalkagtigt Lag. I Almindelighed ere flere Reder nær ved bin- anden, uaglet Sulerne ikke forliges vel, naar de sidde påd Reden. Den værper meget ujevnt, idet nogle Unger sigt være flyvefærdige, medens andre ere nylig udkråbne af Ægsne Ungerne ere ingensinde flyvefærdige får 8de September. Indtil 2Øde September er den almindelige Tid at tage Ungerne; gl ofte ere mange tilbage efter den 29de September. Naar Unge" forlader Reden, flyve de Gamle med den. Undertiden kan MY" see Suler sidde henimod den 44de October, og man seer (0R flyve ved Holmen indtil Advent. I de sidste Aar begynder Fulmarus glacialis at tage Bede” pladser paa Myggenæsholm og førdrive Sulen. 75 Fangsten efter de gamle Suler begynder den 25de Marts (,Ojesulant 9: indtil 4 Aar gamle, sidder fårst henimod Olai, 29de Juli). Naar Fangsten skal ventes at blive heldig, maa den gaae for sig ved nordlige Vinde med Haglbyger. dog ikke med formegen Snee, om Natten ved mårk Maane. Fangsten gaaer for. sig paa fålgende Maade. En eller to Baade med fornådent Mandskab begive sig til Holmen, der kun er nogle Favne fjernet fra Oen, og fåre med det samme den ene Ende af en Line derover, af hvilken den anden Ende bliver fast- gjort paa Fastlandet for dermed at kunne hale Fornådenheder ud paa Holmen, hvis Brænding skulde forhindre Baadene i atter at lande paa Oen. Mandskabet deler sig derpaa i Partier, for- synede med Liner, eftersom de forskjellige Klippeafsatser ere, hvorpaa Sulerne bygge. Et Partie bliver firet 43 Favne ned paa en bred Rouk (Klippeafsats eller Hylde), hvorfra atter 3 af Par- tiet blive firede 30 Favne længer ned til andre Afsatser. Det maa iagttages, at Nedfiringen ikke skeer lige over Sulerne, da der ialmindelighed rives smaa Stene og Gruus lås ved Nedfirin- gen, hvorved Sulerne vilde vækkes. Efterat Mandskabet er kommet til Sulernes Sovepladser, begynder den egentlige Fangst, som skeer derved, at Fuglemanden, som let kan skjelne de kridhvide Fugle, Saaer udenom dem paa Klippeskrænten og kaster sig over dem, idet han stræber efter at faae saamange som muligt under sig, hvorefter han knækker Halsen paa dem. Undertiden kan een Mand saaledes faae 12 Suler ad Gangen. Naar den med Næbet faaer fat i Mandens Klæder eller i hvilkensomhelst anden Gjen- Stand, holder den fast og giver ikke Slip derpaa, fårend den bliver dræbt, hvilket letter Fangsten betydeligt; kun maa Manden tage Sig vare for, at Fuglen ikke faaer fat i hans Hænder, da dette forhindrer ham i hans Arbeide. Paa ,,Pujgarsdreng" og ,,Fleatadreng%, af hvilke den fårste FT 30 og dén "anden 20 Favne håi, sove Sulerne åverst oppe Påa den flade Top. Folkene bestige Drengene ved Hjælp af Stænger, Som de blive låftede opad Klippen med, til de forskjellige Steder, 76 hvor de kunne faae Fodfæste og derefter hale andre op til sig, Naar de ere komne op paa Drengen, liste 4 å 6 Mand sig langs Randen udenom Sulerne, og naar de have omringet dem, springe. de alle til ved et givet Tegn paa engang og samle der- ved alle Sulerne sammen i en Klynge midt paa Drengen, hvor de dræbes. Indtil 50 Stykker kunne fanges paa hver af Dren- gene i een Nat. Paa ovenanfårte Maade fortfares hver Nat, saa- længe Veiret tillader det, indtil Sulens Værpetid. — Der fanges ialmindelighed 300 gamle Suler aarlig. Fangsten af Ungerne gaaer for sig som anfårt fra den 8de lil den 29de September, idet de blive tagne paa Reden. De blive ial- mindelighed slagne i Hovedet med et Stykke Træe. Een eller to Baade ligge neden under Redepladserne for at opsamle de Unger, som falde ned. Af Unger fanges ialmindelighed 600 Stykker aarlig. Kjådet, saavel af gamle som af unge nedsaltes til Vinteren. Fjerene ere af liden Værdi, da de stinke stærkt. 123. Graculus carbo (Linn.) Dansk: Aalekrage, Skarv, Færéisk: Hiblingur. : Opholder sig her Aaret rundt og nærer sig fornemmelig af den aargamle Graasei, men i Mangel deraf af andre Fisk, mf den kan sluge og fordåie i utrolig Mængde. Ved første Da687 er den paa Færde med at såge sin Fåde, hvorefter den udhviler sig paa Klipperne tæt ved Såen og fordåier Fåden. Den fisker derpaa igjen henad Skumringen, inden den begiver sig til Natteqya" teret, der findes paa lignende Localiteter som dens Før I Solskin sidder pladser, paa utilgængelige Klipper ved Såkanten- : y 8 18 pp ndertiden den gjerne med udspilede Vinger paa Klipperne 08 " paa Såen, hvilket benævnes paa Færdisk. at ybrennå rt I April bygger den sin Rede, der bestaaer af Tang 08 E… colonieviis, og lægger deri 3 blaalige hvide Æg, der imens ger ere bedækkede med en kalkagtig Masse udenpaa den egeniee 77 - Den er meget forsigtig og vanskelig at komme paa Skud. Naar man nærmer sig til den med Baad, og den ikke tager til Vingerne, men dykker, er man sikker paa den, hvis man er istand til at roe ligesåa stærkt, som den svommer under Vandet; thi den svommer altid i en lige Linie. Naar man saa passer at holde sig bagefter den i et kørt Båsseskuds Afstand, vil man ialmin- delighed ved dens fjerde eller femte Opdykning faae Skud paa den, da den saa maa give sig Tid at trække Veiret. 124. Graculus cristatus (Fab.) Dansk: Topskarv. Færéisk:… Skarvur, er ligesom foregaaende, almindelig baade Vinter og Sommer; dog "er dens Antal i de senere Aar meget aftaget; thi der bliver gjort stærkt Jagt efter den, da den er en velsmagende Fugl, især Un- gen, hvis Kjåd i Smagen ligner Haresteg. Den nærer sig ligesom Hiblingen af Seien og andre Fiske. I Frastand er den ikke god at skjelne fra forrige. Imidler- lid kan man strax kjende den, naar den dykker, idet den gjår et Spring i en Bue op af Såen med tætsluttende Vinger, naar den gaaer under, hvorimod Hiblingen skyder sig fremad i Dyk- ningen. Gamle Fugle have den bekjendte Top kun fra Juletiden af indtil i Slutningen af Juli. 1 den åvrige Tid af Aaret mangle de den. Skarvens Tunge er saa liden, at den egentlig kun er el Rudiment. Man siger herom paa Færåerne, at det er til Straf for, at den sladdrede for Ravnen, hvor Edderfuglen havde sin Rede, og Sagnet benyttes endnu jevnlig for dermed at skræmme et sladderagtigt Barn. »Qvuj veår Skarvur tungulejsur? Tuj han Seje Ravnenun frå qveår Eåvan åtti!£ Den yngler ikke hos os i Selskab med Hiblingen, som Dr. Kjærbålling siger, men derimod i Urer under store Klippe- stykker, hvor den allerede i Februar lægger 3 Æg, der have Samme Udseende som Hiblingens, men ere mindre. Den lægger 78 Æg meget uregelmæssigt, idet der jevnlig findes Æg i nogle Reder til samme Tid, som Ungerne- ere flyvefærdige i andre; allerede den 44de Mai har man som en Sjeldenhed seet en flyvefærdig Unge i Reden paa Tindholmen, hvorimod man ogsaa Åste August, påa samme Sted har seet en ganske fuldvoxen, men dog någen Unge. I Midten af Juli Maaned 4855 saae jeg omkring Skeldness paa Hetland mange af disse Fugle, alle med Æg i Reden; paa den Tid sees Ungerne paa Såen ved Færåerne. Videnskabelige Meddelelser den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn. Andet Aarti, 1862, :… Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. 6—9. Om Falsters Vegetation af Provst H. P, G. Koch. (Meddeelt i Mådet den 15 December 1862.) Baade ved sin Beliggenhed og Beskaffenbed er Falster et Mellemled mellem Sjælland og Måen paa den ene Side og Lolland Påa den anden Side. Den nordlige og nordostlige Deel, som vender mod de fårstnævnte Oer, har nogle bakkede Partier, hvis håieste Punkt dog ikke-naaer stort over 1430 Fod. Den sydlige og Sydvestlige mod Lolland vendende Deel er, med Undtagelse af nogle faa Punkter, næsten ganske flad og har ingen Håide, som naaer 70 Fod. Jordbunden bestaaer mest af Leer, som i en ringe Dybde gaaer over i stærk Leermergel. Ikke sjelden findes reent Kridt i secundær Leiring saa nær Overfladen, at det opkastes af Gråfterne. Paa et eneste Sted, ved Sydspidsen af Gjedser- odde, findes fast Kalksteen, som ligger for Dagen i Strandkanten. Midt igjennem Landet-fra NO. til SV. strækker sig dog et Bælte med lettere Jord, som enkelte Steder gaaer over til reent Sand. Dette Bælte er paa flere Steder afbrudt af Moser og torveagtige Enge, og her findes ogsaa to store ægte Hedemoser, Horreby Lyng og Mosen mellem Hanenau, Oustrup og Skjårringe Skov, Som ikke har noget fælleds Navn, men benævnes i sine enkelte Dele Borre Mose, Lidstrup Lyng, Virket Lyng 0. S. V- l Øens håieste Bakkeparti mod NV bestaaer Jordbunden flere Steder af on iate Kalkgruus, men da dette dækkes af et Leer- og Muldlag Ed lil 4 Alens Mægtighed, har Undergrundens Beskaffenhed gen synderlig Indflydelse paa Vegetationen. 80 Inde i Landet er Oen saaledes temmelig eensformig, og kun Skovene, som i stårre og mindre Partier ere spredte over den, frembringe nogen Afvexling. Kulturen har desuden bidraget til at foråge Eensformigheden, deels ved Udtårring af Såer og Moser og ved Udryddelsen af de smukke Smaakrat, som endnu for 20 å 30 Aar siden paa mange Steder prydede Marker og Enge, og. .deels ved de evige Poppel- og Pilehegn, der næsten omgive hver Mark og i de fladere Egne forvolde, at man i bogstavelig For- stand ikke kan see Skoven for Træer. Udyrket Mark er en Sjeldenhed, og inde i Landet er del kun enkelte Lyngbakker og Skrænter eller Pletter tæt belagte med store Stene, til hvilke Ploven endnu ikke har fundet Vei, og selv disse indskrænkes aarlig meer og mere. Et Tilflugtssted for den vildtvoxende Vegetation er endnu de talrige Kæmpehåie, og virkelig er der et Par Planter (Vicia lathyroides og Viscaria purpurea), som jeg kun har fundet paa disse eller paa lignende bratte naturlige Håie, men ogsaa de blive efterhaanden bortkjårte for at fylde Huller og Lavninger i Markerne. Det er utvivlsomt, at mangfoldige Plantearter, som tidligere have været hyppigere; derved ere tilbagetrængte til nogle faa Steder, og at ikke faa, idetmindste naar Talen er om et saa indskrænket Gebet, eré blevne aldeles udryddede. Saaledes er der mange Gange for- gjæves paa Horreby' Lyng bleven sågt om Erica og Paccinium uliginosum, som af Hornemann angives derfra. De ere formodent- lig blevne ådelagte ved Tårvegravning, og Illecebrum, som af samme angives fra Nykjåbing, er sandsynligviis bleven tilintetgjort ved Dyrkningen. Det Krat mellem Overup og Nykjåbing, hvor Spiranthes endnu for faa Aar siden voxede i Mængde, er ryddet Jorden plåiet og Planten forsvunden. — Det samme er skeet met et Krat ved Egebjerg, det eneste Sted paa Falster, bvor ne Molluscum og Acaulon muticum ere fundne. En Steen ved OuruP" er spræng! gaard, som var heelt overvoxet med Grimmia fascicularis, E og bortfårt, saa at disse Arter indtil videre må2 ansees = udgaaede af Falsters Flora. 81 Men paa den anden Side har Kulturen indført og indfårer bestandig nye Planter, som efterhaanden vinde Indfådsret. Jeg vil her kun nævne 3 Camelina-Arter, 2 Setarier, Digitaria, Meli- lolus arvensis og maaskee ogsaa Alyssum calycinum, som i de senere Aar er bleven temmelig almindelig. : Dersom jeg efter M. Langes Exempel i »den sydfyenske Ogaards Vegetation fuldstændigt vilde skildre Vegetationen paa enhver af de forskjellige Localiteter, vilde her for stårste Delen kun fremkomme en Gjentagelse af det i ovennævnte Skrift anførte. Jeg skal derfor indskrænke mig til at angive de for Vegetationen mest charakteristiske Planter, og kun udfårligere skildre enkelte fra det Almindelige mest afvigende Localiteter, og maa for de dvriges Vedkommende henvise til Plantefortegnelsen, De hyppigste Ruderatplanter ere de samme som i Sydfyen (see M, Lange), men her forekomme Chenopodium murale og Ono- Pordon hyppigere end i de fleste andre Provindser. Senebiera findes flere Steder, altid mellem Stene i Brolægningen. Parietaria Voxer et Par Steder i Mængde. SLamium album er kun funden I Steder og i faa Exemplarer. Malva vulgaris findes temmelig almindelig, M. borealis adskillige Steder. Inula pulicaria i flere Byer ved Gadekjærene. Anthemis Cotula er allevegne meget al- Mindelig, "Blandt de dyrkede Planter indtage Byg og Hvede de første Pladser og udgjåre næsten alene Øens Udfårselsartikler af Plante- riget, Erter (graae og gule), som tidligere vare en Hovedsæd, fre i de senere Aar saa hyppigt feilslaaede, at Dyrkningen meer (8 mere indskrænkes. Rug, Havre, Vikker, Kartofler og Hår dyrkes kun til Huusbehov, Runkelroer og Fodergulerådder i det re kun Paa enkelte stårre Gaarde. Hos Bånderne sees kun nøgle faa Ågre. Rapsdyrkningen er meget aftaget. Bånner dyr- is Sjeldent, Boghvede endnu sjeldnere og Spergel aldeles ikke. Jtttarkerne udlægges med Trifolium pratense, hvorimellem saaes "Iepens (enkelte Steder T; hybridum), Medicago lupulina, Phleum FYStthe og Lolium Perenne (i de senere Aar ogsaa L. italicum). 82 De hyppigste aarige Ukrudsplanter ere: Sinapis arvensis i utrolig Mængde (Raphanus Raphanistrum er ogsaa hyppig. Bras- sica arvensis derimod sjelden), paa lettere Jorder Chrysanthemum segetum og påa lås og tårveagtig Jord Arter af Polygonum og. Galeopsis, i Rugen Heire, og Klinter i Hvede og Vikker, Af perennerende Ukrud er Convolvolus arvensis og Rubus cæsius (paa Leerbakker) uudryddelige, da de slaae Rod i Undergrundens Mergellag. Her, som i de fleste andre sydlige Provindser ere Valerianella dentata, Saxifraga tridactylites, Linaria minor og Se taria viridis ikke sjeldne. Ranunculus arvensis, Linaria Elatine, Erysimum. cheiranthoides, Neslia, Cuscuta Epilinum, Camelina foetida, Stachys arvensis, Scandiz Pecten, Antirrhinum og Delphinium fore- komme hyppigt og, hvad der er eiendommeligt for Falster, lige- ledes Gagea arvensis. Gagea stenopetala træffes hist og her, Lamium intermedium, Lolium temulentum, Camelina sylvestris 08 dentata samt Cuscuta Trifolii ere fundne enkelte Steder, Stachys annua et Sted i Mængde. Et ikke sjeldent Ukrud er Melampyrum arvense, der dog ligesaa hyppigt optræder i Krat og ved Hegn. Naar Klåversæden mislykkes, indfinder sig en Masse af Matrica- ria inodora (nogle Steder ogsaa M. Chamomilla) 08 Ranunculus repens og Philonotis. Paa hvilende Marker er et Par an Cerastium arvense og. Achillea Ptarmica; af sjeldnere Mosser Pottia minutula. Nogle Marker i Nærheden af Guldborg blive, naar M udlægges, aldeles overtrukne med Echium og Reseda, som afgive et meget smukt Syn, men er til liden Baade for Eieren. i Paa hvilende Sandmarker ere Festuca ovina, Holcus mollis, Rumewx acetosella, Viola tricolor, Jasione montana og ÅR stik Ål Digitaria forekommer der ikke | her, Teesdaliy i Paa Gråftekanter i hyppigst forekommende Planter, sjeldent, Airopsis præcox og caryophyllea hist og Hyoseris, Hypericum humifusum, Vulpia sjeldent. byppig Thymus chamædrys og Hieracium Pilosella ( kommer oftere paa tårveagtige Enge). ET Af de i Sjelland almindelige Veiplanter mangen ØE acanthoides. Plantago media er sjelden, Anchusa officinalis Sd 838 Verbascum thapsiforme forekomme kun i den nordlige Deel, hvor ogsaa Echium er hyppigst. De almindeligste Veiplanter ere, for- uden adskillige Græsarter: Tararzacum, Cichorium, Daucus Carota, Crepis biennis, Galium Mollugo, Bellis, Trifolium repens, Medicago lupulina, Lotus corniculatus, Plantago lanceolata, Ranunkelarter, især aeris, Agrimonia Eupatoria, Potentilla anserina og reptans, Achillea Millefolium og Leontodon autumnalis. Dipsacus sylvestris, Pastinaca sativa, Leontodon hispidus, Tanacetum, Verbascum nigrum og Thapsus findes ogsaa hyppigt. Lappa major og tomentosa ere lige almin- delige, L. minor noget sjeldnere, Silene inflata findes hist og her, oftest i Nærheden af Stranden. Hegnene bestaae meest af Populus monilifera og Salix alba, som plantes i Afstand og hug- ges til Gjerdelukning hver Ste eller 6te Aar. Hist og her findes Ogsaa S. viminalis, lanceolata, viridis og purpurea, sjeldnere pen- fandra. Et almindeligt Hegnstræ er Kræger. Syringe og Hyld fre ikke sjeldne, Ligustrum findes et Par Steder. -Et Sted findes et heelt Hegn bestaaende af Cydonia vulgaris. I Nærheden af Skovene og ved de stårre Gaarde findes levende Hegn af Hassel, Tjårn, Avnbåg, Navr, Hunderose, Beenved, råd Korneel, Stikkelsbær , 0. S.v, I disse findes en Deel Rubus Arter, især = Cæsius, som neppe fattes ved noget Gjerde paa Leerjorder, endvidere R, Radula, discolor, corylifolius, sjeldnere nemorosus, Wahlbergii og plicatus (denne findes hyppigst i Tårvemoser). Af ng: Kosearier findes hist og her R. rubiginosa, sjeldnere mol- Msløng og forvildet R. pomifera; af Urter Origanum og Clinopo- dium i Mængde, Campanula Trachelium og rotundifolia, Lychnis Vespertina, Senecio Jacobæa, Centaurea Jacea og Scabiosa, Hypericum Perforatum og hist og her MW. hirsutum og Agrimonia odorata. Vila lenuifolia er funden et Par Steder. V. Cracca findes overalt. I Hegnene og paa Piletræerne findes alle de hos Lange kr Mosser undtagen Barbula rotundifolia. Ortotrichum obtu- tifolium er almindelig og her funden med Frugt. Paa et sandet Dige er funden Hypnum strigosum, ligeledes H. glareosum, flere 6- 84 Steder Pottia lanceolata og Bryum atropurpureum, et Sted Phascum crispum. ; Skovene bestaae for det meste af Båg med isprængt Eg, Avnbåg og Navr; undertiden af Eg alene og da fordetmeste med Underskov af Hassel, Tjårn og Navr. Hist og her findes Ask og Alm. I Skoven ved QOurehoved paa Falsters Nordspidse er Almen ét af de hyppigste Træer. Acer Pseudoplatanus er paa flere Steder plantet, men forplanter sig nu selv ved Frå. Al- mindelig findes Plantager af Gran, Fyr, Lærk og Birk. Den sidste fremkommer gjerne i Mængde, hvor Naaleskoven er afdreven. Hvidellen er plantet paa flere Steder. Rån er almindelig (især i Fyrreplantagerne), ligeledes Salix Capræa. Hæg voxer i faa Exemplarer i Skovene midt paa Oen. Lonicera Xylosteum er funden et Par Steder, L. Periclymenum er almindelig. Riamnus catharticus hist og her i Udkanterne, Ribes rubrum, sjeldnere nigrum paa fugtige Steder. De samme Rubus Arter som ved Gjerderne, desuden enkelte Steder R. sazatilis, suberectus, vestitus og Sprengelii. Alle de åvrige Arter mangle. ; Skovbunden er prydet med de sædvanlige Foraars-Skovblom- ster. Alle tre Anemoner, Primula elatior, Corydalis cava 08 fabacea og Pulmonaria officinalis findes i Mængde. Senere er Skovbundet ikke rig, skjåndt der endnu, efter at disse ere afblomstrede; træffes en Flor af Viola sylvatica, V. hirta, Ozalis acetosella, Stel laria Holostea (hist og her nemorum), Convallaria mujalis, Myosolis ; sylvatica, Ranunculus auricomus, Asperula odorata 08 Galeobdolon. De tvende sidste fattes dog i Skovene langs Ostersåen, hvor ogsaa Corydalis og 4. Hepatica ere mindre almindelige. ps ogsaa disse ere visnede, bedækkes Bunden, hvor den uyin aldeles bar, som i Granplantagerne og under tæt Bågeopvæst lyndt. af de vedblivende Blade af Ozalis, Å. pre gh Asperula og Galeobdolon. Mellem dem krybe H y øk ) d (mangler ligeledes langs Ostersåen) og adspredt voxe ig vanlige Skovgræsser, Poa nemoralis, Melica se RE sum, Schedonorus giganteus (hist og her $. asper) 08 85 gracile; endvidere Luzula pilosa, Carex sylvatica, Lappa intermedia, Melampyrum pratense, Vicia sepium, Campanula Trachelium, Sanicula, Lactuca muralis og Lampsana, T Pletviis Circæa lutetiana og Mercu- rialis. Af sjeldnere Planter findes hist og her Gagea minima og spathacea, Potentilla Fragariastrum, Melampyrum cristatum, Allium ursinum, Epilobium roseum og Egvisetum sylvaticum, sjeldnere La- fhyrus sylvestris, Dentaria og Circæa alpina. Melampyrum nemoro- sum, Eqvisetum umbrosum og hiemale ere fundne hver paa eet Sted. Veronica montana, Polygonum dumetorum, Neottia og begge Platanthera ere temmelig almindelige, ligeledes Orchis maculata, Listera ovata og Epipactis latifolia. E. microphylla er funden et Par Steder. Hypericum hirsutum og qvadrangulum ere almindelige. H. tetrapterum voxer hist og her paa aabne Steder, H. montanum mangler. Af Hieracier er vulgatum og boreale (især mod Vest) almindelige — paa aabne Steder H. umbellatum — H. tridentatum 08 murorum ere fundne hver paa et Sted. De dvrige findes ikke. Lathyrus vernus og Trientalis findes kun paa enkelte Steder og i faa Exemplarer, L. macrorrhizus mangler. Chamænerium. findes hist og her og da gjerne i stor Mængde. Senecio sylvaticus er sjelden; Arum almindelig. Agropyrum caninum er sjelden, lige- ledes Hordium sylvaticum, som kun findes i de vestlige Skove; Campanula latifolia er sjelden. Aira" flexuosa, som mangler i de rige Skove, findes i Mængde i Kirstineberg Storskov. Af Bregner "øxe allevegne Lastræa Filizx mas og Asplenium Filiz foemina. Pleris træffes Påa mange Steder og da i stor Mængde. Foruden de allevegne forekommende Mosser findes Hypnum delieatulum - og Polytrichum formosum almindeligt. P. commune Snede hverken i Mose eller Skov. Mnium rostratum findes steril Syg: %g her, M. punctatum er ikke funden, ei heller Zygodon viridissimus, I SKovene heller ingen Bartramia. Hypnum viti= ern findes i Mængde i de Klåfter, som gjennembryde Klinten Mod Ostersåen. Den sjeldne Fissidens Blozami er funden et Par ; Steder, Hypnum loveum og brevirostre flere Steder; Orthotri- 86 chum Lyellii hist og her. O. pulchellum og jutlandicum (paa Steen), hver et Sted. Mosehuller og fugtige Steder i Skovene ere bevoxede med Krat af El, Hyld, Salix cinerea og aurita, Viburnum Opulus og Rhamnus Frangula, og ofte gjennemvævede med Humle, enkelte. Steder med Convolvulus sepium. Her findes hyppigt Geranium palustre. Scirpus sylvaticus hist og her i de åstlige Skove. Her voxer ogsaa paa Skovengene nogle Steder Cirsium oleraceum. Al sjeldnere Mosser ere her fundne Hypnum reflerum og Leucobryum med Frugt (paa Elleståd). Paa Steen i en af de faa Skovbække findes Hypnum irriguum Wils. De faa Krat, som er tilbage inde i Landet, bestaae mest af Hassel, Hvidtjorn og Slaaen, hvorover en enkelt Eg eller Båg reiser sig. Foraarsvegetationen er den samme, som i Skovene, dog findes her ogsaa Primula officinalis i Mængde. Siden ere de opfyldte af Ajuga reptans, Solidago, Picris, Hieracium umbellatum, Origanum, Clinopodium. Hist og her voxe Lithospermum officinalt, Melandrium diurnum, Campanula persicifolia og Actea spicata 08 paa fugtige Steder MHeracleum og Selinum. Et Sted er fundel Lathyrus niger. De sædvanlige Skovmosser findes i Mængde. I et Krat ved Egebjerg (som nu er ryddet og opdyrket) er fun- det Hypnum brevirostre og molluscum samt Acaulon muticum. Her fruetificerede Hypnum purum, Schreberi og delicatulum rigeligt. Af Lyngbakker findes, naar nogle Smaapletter ikke ne regnes, kun et enkelt Parti af en halv Snees Tdr. Lands Stor” rnebregné, relse ved Bregninge, Hovedvegetationen er Lyng 98 0 blandet med Potentilla Tormentilla og adskillige Mosser og Lav- Af sjeldnere arter, Bågecpurrer og Hvidtjårn voxe hist og her. r Planter findes Lycopodium clavatum, (som ogsåå forekomme Par Steder i Skovene), Potentilla procumbens, Dianthus deltoides ”É ” Antennaria dioica. Stenene paa Markerne, saavel de jordfaste som de, der er! samlede-i Gjerder, svinde meer og mere bort. Mellem sener i Gjerderne voxe Asplenium F. f.… Lastræa F. m. 08 Polypodty" ig. le 2 87 vulgare; enkelte Steder P. phegopteris og dryopteris, Asplenium Trichomanes og Cystopteris. Af håiere Planter voxe her især Sedum acre og hist og her S. Telephium. Af sjeldnere Mosser ere her fandne Grimmia funalis og fasciculata —, hver paa et Sted. Ad- skillige Steder Grimmia heterosticha og Barbula latifolia. Paa Engene, som ialmindelighed ere af maadelig Beskaffen- hed og for en stor Deel tårveagtige, voxe ikke sjeldent Orchis maculata, Morio, majalis og incarnata, Parnassia, Valeriana dioica og ufficinalis, Succisa, Carum, Selinum, Epipactis palustris, Thalic- rum flavum, Lathyrus pratensis; sjeldnere Pingvicula, Gymnadenia, Pedicularis palustris (P. sylvatica mangler), Polygonum strictum, Car- damine intermedia og amara, Carex pulicaris, dicica og speirostachya. Trollius og Primula farinosa mangle. Glyceria fluitans er almin-=, delig, G. plicata kun fundet et Sted (findes formodentlig flere Steder), Catabrosa adskillige Steder. I disse Enge skjæres paa mange Steder Tårv, som dog er af slet Beskaffenhed. 1 Gråfterne og de gamle Tårvegrave fore- kommer den sædvanlige Tårvevegetation, hvor Epilobium, hirsutum 0g palustre ere almindelige (E. tetragonum og pubescens findes Mest i Gråfter paa Leergrund), ligeledes Nasturtium palustre og Batrachium confusum. Hydrocharis findes hist og her. Eriopho- rum latifolium og vaginatum adskillige Steder mod NV. E. an- Justifolium er almindelig. Helosciadium inundatum, Peplis, Carex hliformis og Sparganium minimum ere sjeldne. Cicuta findes et Par Steder i Mængde i tilgroede Såer. Calla, Stratiotes, Erio- Phoron gracile og alpinum 0. fl. a. mangle. Af Mosser findes Hyp- num filicinum og aduncum i Mængde, H. chrysophyllum, Bryum Uliginosum Og turbinatum, samt Fissidens adianthoides hist og her. ren neodamense og Hypnum commutatum ere fundne hver et ed, Rigere ere de egentlige Hedemoser, især Horreby Lyng, "om tillige er den bedst undersågte. Paa de håiere Steder er Vegetationen Lyng indsprængt med Aira flezuosa og Potentilla T ; i Ormentilla, hvoriblandt hyppigt voxer Lastræa cristata og spmu- 88 losa og hist og her Osmunda regalis. Flere Steder findes Smaa- grupper af Buske, bestaaende af .Betula verrucosa, Alnus, Populus tremula, Salix cinerea, aurita, Capræa og repens, Rhamnus Fran- gula, samt enkeltviis Sorbus Aucuparia og Viburnum Opulus. Rubus plicatus og R. idæus overtrække store, Strækninger. == Rhyncospora alba findes i Mængde mod Vestsiden,. enkelte Steder Tuncus sqvarrosus, Vaccinium Vitis, Myrtillus og uliginosum (Hornem,) Euphrasia gracilis, Lycopodium complanatum og inundatum. Af Mosser findes i Mængde Dicranum scoparium og palustre, Poly- trichum juniperinum var. alpestre og P. gracilis, Ceratodon purpureus, Bryum nutans, Hypnum cupressiforme, lutescens, Schreberi, splendens, "sqvarrosum og stellatum, paa et Sted H. stramineum, De blottede Steder overtrækkes med Rensdyrlav og Bæomyces. De lavere Steder og de ældre halv tilgroede Tårvegrave dækkes af Eriopho- rum angustifolium og vaginatum og Molinia coerulea. Her voxer i Mængde Andromeda polifolia, Vaccinium Oxycoccos, Viola palustris (et Sted epipsila), Peucedanum palustre, Thalictrum flavum, Phrag- mites, Comarum, Stellaria graminea og palustris, Cineraria palustris, Spiræa ulmaria, Aira cæspitosa, Carex ampullacea og Pseudocyperus; vulgaris, stricta, sjeldnere C. elongata, paradoxa 08 paniculata, samt Malaxis paludosa. Enkelte smaa selvsaaede Fyrretræer findes, skjåndt den nærmeste Fyrreskov er 1/2 Miil borte. Mellem disse voxe store Masser af Sphagnum (acutifolium og cymbifolium, sjeldnere sqvarrosum, cuspidatum og laxifolium?), Mnium palusire og Leucobryum. Paa Randen af de gamle Grave voxeé flere Steder Hypnum riparium, Georgia og Mnium androgynum, som hertf funden med Frugt. Paa de dybeste, kun i tårre Aar tilgjængelige Steder er fundet Meesia longiseta og Paludella sqvarrost. ig nyere Tårvegrave ere opfyldte af Hydrocotyle, Bidens triper og cernua, Ranunculus Lingva og Flammula, Veronica scutellate 96 Beccabunga, Alisma Plantago (sjeldnere Å. ranunculoides); Epilobium palustre, Callitriche (verna?), Galium elongatum (sjeldent G. erectum)s Solanum Dulcamara, Potamogeton natans, Utricularia major (ieleert minor), Lemna polyrrhiza, minor og trisulca, samt af Hypnw" fruitan& 89 aduncum og cordifolium (giganteum Schimp,?). Enkelte Steder findes H. uncinatum. Af Halvmosser ere her fundne Sphagno- cetes communis og Jungermannia connivens. Paa de opkjårte Veie gjennem Mosen forandrer " Vegetationen sig aldeles og bestaaer meest af Rumer acetosella og acetosa, Capsella Bursa pastoris, Poly- gonum lapathifolium og Erodium cicutarium. ;Paa den anden Hedemose mellem Hanenau, Skjårringe og Qustrup Skove har Vegetationen aldeles samme Charakteer. Den er ikke saa nåie undersågt som Horreby Lyng og af dennes sjeldnere Planter ere der kun fundne Malawzis, Andromeda, Lastræa eristata og Osmunda. En stor Deel af Mosen er bedækket med Saliv repens i mange Former og Stårrelser. Dens Mosser ere næsten ikke undersågte, dog er derfra hentet den sjeldne Splach- num ampullaceum.. Paa en tredie Mose ved Systofte, som ogsaa lildeels har Charakteer af en Hedemose, voxer Myrica Gale i stor Mængde. Foruden i Tårvegravene findes endnu en tarvelig Færskvands- 'Yegetalion i de smaa Søer, Mållesé, Huul- og Virket S6, Skjærne, Brarup, Liselunds og Tved Såer, i Mergelgravene og Smaadam- mene, Samt i' Vandlåbene og Gråfterne, af hvilke de fleste ud- lårres om Sommeren. Et Par Steder findes påa Bredderne Lysimachia thyrsifora og Heleocharis acicularis. Et Sted i en Dam Limosella. Littorella mangler. Butomus er temmelig almindelig. Bredderne af de faa Bække mangle sjelden Valeriana offici- nalis (P. Ssambucifolia er kun fundet. et Sted paa en Skoveng), Sium latifolium 9% angustifolium og Veronica Beccabunga. V. anagallis 8 Scrophularia aqgvatica findes hyppigt. Senecio aqvaticus mangler. ! Kilderne, hvis Antal kun er ringe, findes ofte Cardamine amara ”B Bartramia fontana (B. calcarea er funden et Sted), et Par Steder Nasturtium officinale. De fleste Såer ere halv tilgroede med ly Scirpus lacustris, mellem hvilke enkelie Steder er funden mM Mariscus. Paa dybere Steder findes ikke sjeldent Nym- us 98 Nuphar. 1 en udtørret Dam er funden Cyperus fuscus var. NMeceS, Acorus: findes i adskillige Damme, Batrachium circinatum 90 i Søer og B. trichophyllum i Gråfter, især i Nærheden af Stranden, Paa Potamogetoner er Falster fattig. Kun P. natans og crispus findes allevegne, pusillus mange Steder, gramineus og coloratus et Par Steder, obtusifolius og trichoides hver et Sted. Alle åvrige Fersk- vandsarter mangle. Baade Guldborgsund og Grånsund ere fulde af P. pectinatus, som ogsaa tilligemed Ruppia rostellata og Zanni- chellia pedicellata (sjeldnere R. spiralis og Z. palustris og polycarpa) fylde alle Brakvandsgråfterne i Strandengene. Zostera marina findes overalt i Havet, Z. nana er funden et Sted i Guldborgsund. Chara-Arter ere almindelige, baade i salt og fersk Vand, men jeg tiltroer mig ikke med Sikkerhed at kunne bestemme dem. Den meste Afvexling saavel for Oiet som for Botanikeren frembyde Kysterne.. Mod Ost og Syd begrændses Oen af den aabne Østerså. Mod Nord adskiller det fra 4 til 4 Miil brede Grånsund den fra Måen og Sjelland, skjærer sig påa Falstersiden ind i dybe Bugter og danner flade, steenbesaaede Grunde, som ofte strække sig hele Fjerdingvei ud. Paa Vestsiden endelig skilles Oen fra Lolland ved det paa flere Steder neppe 1000 ålen brede Guldborgsund. Havets heraf folgende fredeligere eller voldsommere Charakteer har ogsaa den vigtigste Indflydelse På Kystens Beskaffenhed. Paa den nordlige Deel af Østkysten, hvor den 2 Mile lange Korselitse Skov strækker sig langs med Ostersåen, beslader Kysten næsten overalt af meer eller mindre steile Leerklinter; indtil 30 å 40 Fod høie. Disse ere enkelte Steder aldeles er og någne og nedskjæres ofte af Søen, hvilket dog i endnu hålerf Grad finder Sted paa Sydspidsen af Gjedserodde ; hvor, sg alle derimod tagne Forholdsregler, store Stykker Land aar bortskylles. Paa de fleste Steder ere imidlertid Klinterne nå skraa og da enten græsklædte eller bevoxne med Krat af an: Slaaen og paa enkelte Stråg af Hippophåe, som voxer særd frodig og naaer en Håide af 3 å 4 Alen. Paa de E me gustifolia; Lithosp" Klinter voxé hyppigt Lathyrus sylvestris, Vicia an tetraspermum, Ononis campestris, Astragalus glycyphylus, 91 mum officinale, Fragaria vesca; paa et langt Strøg Eqvisetum Telma- leja i Mængde. Paa en enkelt Klint er fundet Hypnum abietinum. I Kilderne, som paa nogle Steder flyde ud af Skrænten, voxer i stor Mængde Eqvisetum palustre c. v. polystachium. Nedenfor Skrænten ligger en 20—30 Alen bred Strand, paa nogle Steder aldeles opfyldt med Stene og enten nøgen eller tyndt beklædt med Glawux, Halianthus, Chenopodina æ. vulgaris (8. erecta findes almindelig paa Syltengene) ÅAtriplex littoralis og hastata, Salsola, Agropyrum repens og Junceum , Psamma arenaria og baltica, Ely- mus, Lathyrus maritimus og, hvor Leret ikke ligger for dybt, Tussilago. Adskillige Steder voxer Petasites spurius. Denne Klint afbrydes paa to Steder, ved Hesnæs og de saakaldte ,Sande” i Korselitse Skov, hvor Engstrækninger, der tidligere formodentlig have været Bugter af Havet, gaae ind i Landet. Udenfor disse '" Såen opkastet lave Sandvolde, tyndt bevoxede med Phrag- == K" var. repens, Elymus og Psamma, Eryngium og paa ed Crambe. Hvor Sandet er fastere, fremkomme i Mængde Årmeria vulgaris, Valerianella olitoria, Trifolium arvense, gige arenarium, Festuca ovina, ÅAvena pubescens, sjeldnere 4. aid mene erythrospermum, Grimmia canescens og store med Fyr og he yrlav. nn Deel af ,Sandene" ere beplantede É n. Adskillige Steder findes Slaaenkrat, aldeles egg af en Var. af Ramalina calicaris. Ved et af de Vand- » Som gjennembryde ,Sandene£ ”Pectabilis og Archangelica littoralis. gg eg Deel af Ostkanten langs Boté Neteller em. gg Mianlestok; og her findes mellem ener br gg slåv Så, n fladt Vand, som er Høivande hl ss med Botéå Nor, en for ene meget Sk ges i Den 5—600 Alen brede Strækning mellem ble. RR lages heelt af Klitter. Disse ere tildeels be- k5 er ram dannet af Hvidtjårn, Slaaen, Rhamnus ak bar. = Soren. Paa andre Steder bestaaer Krattet > der dog ikke her trives saa vel som paa Leer- , voxe i Mængde Glyceria 92 skrænterne og bliver neppe 1 Alen håi. Mellem Tjårnebuskene slynger sig en Form af Rubus dumetorum og i Mellemrummene voxe Sedum Telephium, Scabiosa columbaria, Campanula persicæfolia, Hieracium umbellatum, Pimpinella saxifraga, Avena pubescens og elatior; paa et fugtigt Sted Montia minor. Enkelte Steder Con- vallaria Polygonatum og Fragaria collina,x) Det åvrige af Klitten er bevoxet med Festuca ovina, Corynephorus, Viola tricolor, Armeria vulgaris, Gnaphalium arenarium, Galium verum, Dianthus deltoides, Taraxacum erythrospermum, over hvilke hæve sig Thalictrum minus, åÅllium vineale, Asparagus og Masser af Artemisia campestris.. El enkelt Sted voxe Malva moschata og. Bromus hordeaceus; på2 Jordgjærder ind mod Botå Nor Lepidium ruderale (som paa Boti bruges til Koste). Længere ud mod Havet, hvor Klitten er låsere, voxe Eryngium, Rumeæx crispus, Careæ arenaria, Elymus 08 Psamma, Ågropyrum junceum, affine og især repens i mangfoldige Former. Ogsaa her findes Petasites spurius. Såens Bredder ere bevoxede med Scirpus maritimus og lacustris, og længere ude voxer i Mængde den ellers paa Falster temmelig sjeldne Typha angustifolia. Paa den smalle Engstrimmel langs Såen voxe Hip- Puris, Myosotis lingulata, Scirpus rufus, Taraxacum palustre og m. f. Længere mod Syd bliver Klitten mere åde og udarter adskillige Steder til Flyvesand. Hvor den ikke er någen, bedækkes den især af Carex arenaria , Psamma arenaria, Elymus, Galium verum og Corynephorus. I Lavningerne voxe i Mængde Saliz iklre Polytrichum piliferum, Ceratodon og Bryum cæspiticium. Fra Sydspidsen af Falster og langs med Vestsiden bar Kysten en heel anden Charakteer, idet den der bestaaer mest af lave, paa flere Steder brat nedskaarne Skrænter, hvis ED har lidet mærkeligt, hvilket ogsaa gjælder om den nedenfor liggende af ") Et lignende Krat paa Strandsandet findes ved Granum er ag sjeldnere Planter voxe Hypochæris maculata (det sagt ak i Falster) Campanula persicæfolia, Scahiosa columbaria, c var. latiloba og Avena pratensis. d 93 smalle Strand. Store Masser af Juncus compressus forekomme allevegne. Flere Steder voxe dog der Melilotus dentata og offi- cinalis. Et Sted paa Skrænten findes en Deel Exemplarer af Juniperus communis. Paa ikke faa Steder afbrydes imidlertid denne Kyst af Strandenge, hvoraf der ligeledes findes store Strækninger langs Båtå Nor, som ogsaa flere Steder paa Nordkysten. 'Hoved- massen af Vegetalionen er paa dem alle Agrostis alba, Glyceria distans, Juncus compressus (hist og her J. Gerardi), Plantago mari- lima (hist og her P. Coronopus); Triglochin maritimum, Armeria vulgaris, Trifolium fragiferrum, Hypochæris radicata, og i Hullerne åster, Chenopodina, Salicornia og Atriplexarter. Endvidere findes påa de fleste Samolus Valerandi, Lotus tenuis, Erythræa pulchella og linearifolia, Odontites littoralis, Inula Britanica, Cochlearia offi- cinalis og danica, Apium graveolens, Sagina stricta, sjeldnere Hor- deum Pratense, Juncus maritimus og glaucus, Gentiana campestris og Amarella, Halymus pedunculatus, Ophioglossum vulgatum, Botry- chium Lunaria og paa Båté B. rutæfolium. Mærkelig er Engen mellem Guldborgsund og Lindeskoven, Syd for Nykjåbing. Her Yoxe, foruden de fleste af de ovennævnte, Cochlearia anglica, Ra- nunculus Polyanthemus, Bupleurum tenuissimum, Oenanthe Lachenalii, Althæa officinalis, Carex eætensa og distans og den ellers ikke uden- for Kattegatpartiet fundne Statice rariflora ($. borealis); endvidere ! Kanten af Skovene Sonchus palustris og Serratula tinctoria. Flere Steder, især paa Nordkysten,- findes Strandgræsninger” af en anden Årt, bestaaende meest af forraadnet Tang. Hoved- massen af Vegetationen er her Festuca littorea, Agropyrum repens, Åster, Sonchus arvensis, Linaria vulgaris, Matricaria inodora var. salina , Potentilla anserina, Arter af Atriplez, og paa de Steder, Ping jevnlig oversvåmmes af Håivandet, Phragmites, Scirpus mari- Mus og Tabernæmontani. Her. er et Par Steder fundet Inula fYsenterica, Althæa officinalis og Malva Alcea. Tetragonolobus og Stellariq Crassifolia hver paa et Sted. Mod Nordvest, hvor Havet ig mere aabent, fremtræder atter Sandet i stårre Partier. ng Forekomst betegnes af Elymus, Eryngium og Gnaphalium 96 nitens, lucens, perfoliatus, zosteræfolius og acutifolius, Littorella og Senecio agvaticus, mod hvilke Falster kun har at sætte Potamo- geton coloratus og trichoides samt Cladium Mariscus. ! I alle andre Henseender staaer Østlollands Flora tilbage, Der mangler saaledes af den Falsterske Kyst- og Strandvegetation: Eqvisetum Telmateja, Scirpus rufus, Ribes alpinum, Hippophat, Convallaria Polygonatum, Petasites spurius, Thalictrum minus 08 flexuosum, Statice rariflora, Sedum boloniense, Lathyrus maritimus, Oenanthe Lachenalii, Odontites littoralis, Carex eætensa og distans, Bromus hordeaceus, Blitum botryoides, Psamma arenaria og baltica, Elymus, Dianthus superbus, Bupleurum tenuissimum, Inula dysen- terica, Lotus tenuis, Ranunculus polyanthemos, Artemisia marilima og campestris samt Crambe, af hvilke de 45 sidste dog findes i Vestlolland. Fattigdommen paa Sand og Hede viser sig ved Mangelen paa ÅAvena strigosa, Digitaria, Nurdus, Åcinos, Circæa alping; Trientalis, samt alle Lycopodier, af hvilken Familie neppe noget Årt voxer paa Lolland, og Thrincia hirta er det eneste, som dette her har forud. Ogsaa Euphrasia gracilis findes kun i Vest-Lolland. Af den falsterske Hedemoses Planter mangle Scirpus cæspi- losus, Eriophorum latifolium, flere Carices, Juncus filiførmis 08 Fhienanie Vaccinium Vitis, Viola epipsila, Rhyncosporq ed "”Ultricularia minor (de to sidste ere fandne i Vest-Lolland), hvor- "imod der dog findes de paa Falster manglende Drosera longifolia "08 Gentiana Pneumonanthe (den sidste ikke funden siden Horne” " manns Tid). Af Ruderatplanter har Falster forud: Onopordon ogP arietarid (fundne i Vest-Lolland), Aristolochia og Solanum humile, hvilke dog erstattes af de her manglende Leonurus Marrubiastrum tiibårer. ”… egentlig Vest-Lolland),. Atropa og de forvildede Elsholtzia 0 »Borago. Lamium album og Artemisia Absinthium ere ogsaå der almindeligere. åske De falsterske Agre og Marker have forud for de iallbe Setaria glauca, Camelina sylvestris, Galium spurium » 97 arvense, Melandrium noctiflorum, Medicago sativa, Trifolium hybridum, Vicia villosa og tenuifolia og Melilotus arvensis. 1 Øst- Lolland mangle desuden Gagea stenopetala og arvensis, Sagina ciliata og Alyssum calycinum. De lollandske Enge fattes den her paa nogle Steder fundne Cardamine intermedia, men have Senecio erucæfolius »0g Scorzonera forud. De sjeldnere falsterske Orchideer: Orchis ustulata, Coeloglossum, Herminium og Spiranthes mangle paa Lolland, ligesom af Bregner Asplenium Trichomanes, Polypodium Dryopteris, Phegopteris og Botrychium rutæfolium. 1 Øst-Lolland mangle endvidere Lastræa tristata, Ophioglossum vulgatum og Botrychium Lunaria. Af Træer og Buske have de lollandske Skove forud Tilia Parvifora (som ikke findes paa Falster selv, skjåndt en Skov bærer Navn af Lindeskoven, men kun paa den til Falster hårende 0 Flato), Ulmus effusa, Rosa tomentosa og (efter Horn.) Sorbus forminalis, saml Snylteplanten »Viscum album og af Urter Mentha sylvestris og Pyrola secunda, derimod fattes Rubus saxatilis, sube- Teclus, Wahlbergii, dumetorum og Sprengelii, Vicia sylvatica og dume- forum, samt Lathyrus vernus; i Ostlolland endvidere Corydalis pumila. Chamænerium , som er almindelig paa Falster, er kun funden et Par Steder paa Lolland, det ene Sted paa Grændsen mellem Ost- og Vestlolland. Derimod er Rubus vestitus langt ilmindeligere i Lolland end paa Falster. Den Vest-Lollandske Flora er betydelig mere forskjellig fra derFalsterske, Foruden de ovennævnte, der mangle paa hele alland, savnes her endvidere: Cystopteris, Echinochloa, Rhynco- FR alba, Scirpus sylvaticus, Carex teretiuscula, pilulifera og ”Petrostachya, Allium ursinum, (Gymnadenia, Myrica, Juniperus, baria, Arnoseris, Gnaphalium arenarium, Thymus Pingvicula, Andromeda, Årchangelica, Ranunculus rep- "rede Cardamine amara, Arabis hirsuta, Teesdalia, Holosteum, Uler i: tanthus deltoideg, Potentilla procumbens, Prunus lee, ig teennned, Vicia lathyroides , hvorimod der findes ikke g alster manglende, af hvilke nogle ere eiendommelige for 7 Scabiosa colum Chamædrys y 98 Lolland, og andre kun haves tilfælles med de vestligere Egne af Riget, Ved Strandbredder og Kyster findes saaledes: Agropyrum obtusiusculum, Lepturus filiformis, Scirpus parvulus, Iris spuria, Slatice Behen, Falcaria Rivini, Libanotis montana, Haloscias? (efter Hornem,) Brassica oleracea, Lepigonum neglectum, Silene viscosa og nutans samt Trifolium micranthum. Paa Engene findes der Colchicum, Barbarea præcox, Nasturtium silvestre, Viola stricta og Lathyrus palustris. I Moser, Søer og Gråfter Juncus obtusiflorus, Sturmia, Calla og Ceratophyllum oæxyacanthum. Ved Byerne Leo- nurus Marrubiastrum, Borago, Tulipa sylvestris, Salix amygdalina og acuminata, EÉrigeron canadensis og Atropa. Påa Agre ere der fundne Linaria spuria og Veronica persica, og meget hyppigere end paa Falster voxe Lolium temulentum og Alopecurus agreslis. Paa udyrket Mark Hypochæris glabra, Cirsium heterophyllum, Scle- ranthus perennis og Ononis hircina. 1 Skove og Kratter Poa fer- tilis, Betonica officinalis, Stachys ambigua, Rubus thyrsoideus, Lysi- machia nemorum, Lathyrus heterophyllus og forvildede Daphne 0£ Digitalis. Omirent ligesaa stor Lighed med den Falsterske Flora har den Syd-Fyenske. Den af M. Lange anstillede Sammenligning mellem denne og den Lolland-Falsterske er i det Væsentlige rigtig) og kun en Deel Enkeltheder ville blive forskjellige, naar Sam- menligningen indskrænkes til Falster alene. ; ' Sydfyen har paa et noget stårre Areal 898 Arter, nemlig hos Lange 885 Arter (urigtig optalte til 882), af hvilke L.tel siden har reduceret en, og af Rostrup ere 44 nye Arter fondet Altsaa er Arternes Antal paa Falster 47 stårre. Syd-Fyen har 76 Arter, som ikke findes påa Falster; disse fattes 52 ogsaa paa Lolland. Falster har 93 Arter, som fattes i Sydfyen. Deraf paa Lolland. i Falster bar 85 Planter, som fattes paa Lolland; slåen findes 47 heller ikke i Syd-Fyen. ; af fattes 44 99 Åltsaa har Syd-Fyen og Lolland tilfælles, som fattes paa er 24 Arter. Falster og Lolland tilfælles, som mangle i Sydfyen. . 49 — Falster og Sydfyen tilfælles, som mangle i Lolland,. 38 — Det synes af denne Sammenligning, at Falsters Flora har en noget stårre Lighed med Sydfyens end Tilfældet er med Lollands, uagtet sidstes stårre Nærhed, og at Forskjellen mellem Syd-Fyen og Falster neppe er stårre end mellem Falster og Lolland, naar hele Lolland tages under et, medens Ostlollands Vegetation unægtelig staaer Falster nærmest. Dette vil ogsaa fremgaae af fålgende Procenttavle, som dog blot er udregnet for de 25 talrigste Familiers Vedkommende, da de mindre talrige Familiers stårre eller mindre Procentmængde i en Provinds er noget saa tilfældigt og tillige saa usikkert, idet Fundet af en eneste Planteart kan omståde hele Resultatet, at Intet derpaa kan bygges. Danmark, Falster. Lolland. | Syd-Fyen. Familier, Arter, | pCt, || Arter. | pCt. || Arter | pCt. || Arter. | pCt, Synanthereæ ...... 125 | 9,81 || 89 | 9,73 | 92 |10,23 | 92 | 10,24 es ……. 109 | 8321 78| 8521 77| 856 | 76| 8,46 Feer 84 | 6251 54| 50! 50! 5,561 58 |. 6,85 Papilionaceæ 66 | 401 | 45| 4921 38 | 4,22 | 40 | 4,45 denn sr ER ER 59 | 4,89 || 411 Aas || 40 | 4,45 | 40 | 4,45 es 04, 56 447 (37 lod BA | BR 37 | 40 Umbellifere .. … . , 48 | 3,57 ||. 36 | 3,93 | 36 | 4,00 |) 34 | "3,79 5, …, 48 | 3,571 33) 3,61. 35] 380 lt 31 3,05 Scrophularineæ 48 | 3471 351 3831 36 | 4,00 || 35 | 3,80 tilder... 39 | 201 27| 2%) 25 | 2 30) 3,84 Ulsindcer 34 | 254) 25| 2,78) 25 | 2,781) 24 | 2,67 — SR 32 | 2381 18| 1,971 20| 2,72) 19 | 2,12 kB RED: 32 | 288 181 1,07 1 15 (1,67 | 13] 1,85 leg RRS 314 ar 150 40] 30 KR 0 2 rn RR 27 | 2011 20) 230 | 20| 2,23) 20 | 2,23 Ler ERR 27) 20) 191 26! 18| 2,00 | 20 | 2,23 Ed 100 Danmark. Falster. Lolland. | Syd-Fyen. Familier. Arter. | pCt. | Arter | pCt || Arter. | pct. | Arter. | pc onen 0.4 251 1,86 || 141 1,581 13 8 145 TR AR Er sne GENERERES SA 1 170) 45 11,64 1 11 FAR ERE Asperifoliæe......- 220 Ted || 16 171,75 | 17 0 HE HEER Bilshacen . SE. 20 11,49 1 1271 1,81 14 FLS ER Bilen SS, 17 | 1,261 117 1720 1 MER Primulaceæ. ... 16 | 149) 11 |. 1,20 1. 12:151,88 AAR Rubkcee 100. 15 |. 1,11 | 11 | 1,20 1. 10 11,4 8 RER Geraniacce ......1 13| 0,971 11 | 1,20 1.10 | 11 SEA Onagrarivæ. .... 13 | 0,971 101 1,00) 10) 1,11) 9130 Sporeplanter ...... 41 | 3,05) 26| 2,841 161) 1,78 || 23 | 26 Enfråbladede...... 336 |25,02 | 217 | 23,72 || 215 | 23,92 || 207 (23,6 Tofrobladede:. 967 | 71,93 || 672 | 73,44 || 668 | 74,80 || 668 | 74,8 I de tre store Afdelinger ligesom ogsaa i 18 af de anfårte i een Ret- Un- 25 Familier gaae Afvigelserne i de tre mindre Gebeter ning, idet Tofråbladede, Synanthereæ, Gramineæ, Cruciferæ, belliferæ, Scrophularineæ, Alsinaceeæ, Polygoneæ, Asperifoliæ, Primulaceæ, Geraniaceæ og Onagrarieæ tillage; Sporeplanter, ker fråbladede, Rosaceæ, Salicineæ, Orchideæ, Fluviales, Junce&, ; Filices, Liliaceæ aftage. Cyperaceæ tiltage i Fyen, aftage på? Lolland og Falster. Papilionaceæ tiltage paa Falster, aflage PÅ! Lolland og i Fyen. Labiatæ tiltage paa Falster og Lolland, aftage en og påå Falster, i Fyen. Ranunculaceæ og Salsolaceæ tiltage i Fy aftage i Fyen aftage i Lolland. Silenaceæ tiltage paa Lolland, og paa Falster. Rubiaceæ tiltage paa Falster, aftage paa Fyen Afvigelserne fra Landets almindelige Flora eré mindst Pad Falster, hvor 16 Familier tillage med et Gjennemsnit af 0,18 pll; : 9 aftage med 0,30 pCt., lidt stårre paa Fyen, hvor 14 Familie i liltage i Gjennemsnit med 0,24 pCt., 11 aftage med 0,30 pCt-> æ - i Lolland, hvor 43 tiltage i Gjennemsnit med. 0,30 pCt.; aftage med 0,33 pCt. De Factorer, som i de tre mindre Gebeter i frembringe de samstemmende Afvigelser, ere: den sydlige Be i genhed, Havet, Dyrkningen, Leerjorden og Skovene. i "4101 Fortegnelse over de paa Falster og nærmeste Smaaéer fundne Planter. Nedenstaaende Fortegnelse er deels grundet paa egne lagt- lagelser, deels paa Meddelelser fra Andre, fornemmelig de Hrr, Seminarielærere Mortensen (M.) ogRostrup (Rst.) samt Skole- lærer Rasmussen (Rsm). Ogsaa har jeg benyttet Angivelserne i Hornemanns (H.) og Langes (Lge.) Floraer, samt sidstnævntes haandskrevne Fortegnelse over de paa Lolland og Falster fundne Planter, Kun hvor jeg ikke selv har seet Planten paa Stedet, er Fin- derens Navn anfårt. ” ved Mossernes Navne eller Findestedet betyder, at Planten kun er funden steril. : Det bemærkes, at for Mossernes Vedkommende er kun den Sydostlige Deel af Oen nogenlunde ordenligt undersågt. De med ( ) indsluttede Plantearter ere som enkeltviis og lilfældig forvildede ikke medregnede i det opgivne Antal af Planter. —… Årternes Navne. | Voxesteder. Musci (35 Slægter 144 Arter). Åstomum subulatum Hampe. Alm. Åcaulon muticum C. M. Egebjerg Krat. Phascum crispum Hdw. | s. Kirkeby ved et Gjerde. 7 cuspidaltum Hdw. meget almindelig. Leucobryum vulgare Hayne. + almindelig, fr. Bjårup Have. Sphagnum Cymbifolium Ebrh.% Horreby Lyng, Dalby Mose, Næs- gaard. Sqvarrosum Pers, Horreby Lyng. 7 Cuspidatum Ehrh. i do. MARR Ebrh 7 almindelig: E: == laxifolium C. M.? + Horreby Lyng. Msidens (arifolius Hedw. | Alm. Krat ved Egebjerg, Mose ved Systofte. "7 udianthoides Hedw. Arternes Navne. 102 | Voxesteder. Fissidens bryoides Hedw. — Blozami Wils. Funaria hygrometrica Hedw. Physcomitrium pyriforme .Brid. Enthostodon fascicularis C. M. Splachnum ampullaceum L. Catharinea Callibryon Ehbr. Polytrichum aloides Hdw. — nanum Hdw. — piliferum Schreb. — juniperinum Hdw. == formosum Hedw. — gracile Menz. Georgia Mnemosynum Ehr. Mnium androgynum L. == paltstre L. — rostralum Schw.%+ — … cuspidatum Hedw. — … undulatum Hedw. — hornum Hedw. — affine Bland.= Bryum -roseum Schreb.= " 0 ur bimum Schreb. — pseudotriqvetrum Hdw. — turbinatum Hedw. — … Neodamense Itzigs. ” — cæspiticium L. — capillare Hedw. — … uliginosum Br. et Sch. | meget almindelig. et Par Steder i Korselitze Skov, Alm. almindelig: almindelig. Virket Lyng (Rsm.). meget almindelig. Gjerde ved Idestrup Skov. almindelig paa Sand. do. : almindelig i Skove, v. alpestre Horreby Lyng. almindelig 1 Skove. Horreby Lyng. do. + hist og her, fr. Horreby Lyng. Horreby Lyng i stor Mængde. Korselitze Skov, S. Kirkeby Væn- ger. almindelig. + almindelig, fr. Korselitze Skov. almindelig. almindelig i Enge. almindelig paa Sandjord. almindelig i Torvemoser. do. hist og her. Mose ved Systofte. meget almindelig. temmelig almindelig. åb ved Mose ved Egebjerg, Vandlåb se Bjørup Have, Strandklin! Osterséen. 103 Arternes Navne. Voxesteder. Bryum erythrocarpum Schw. atropurpureum C. M. argenteum L. carneum L. albicans Whb.% nutans Schreb. Dicranum palustre Bryol. Europ. scoparium Turn. — … majus Sm, Ångstrømia heteromalla C. M. — varia C. M. — cerviculata C. M. Meesia longiseta Hedw. Poludella Sqvarrosa Brid. Bartramia fontana Schw. — calcarea Br. et Schimp. Encalypta vulgaris Hedw. Barbula ruralis Hdw. lævipila Brid. latifolia Br. et Schb. subulata Hedw. Muralis Hedw. Ungviculata Hedw. "fallax Hedw. hist og her. Gjerde ved Egebjerg, Sandgrav ved Néøisomhed, Bjårup Have, % almindelig, fr. Steengjerde ved OQurupgaard. hist og her, Vandlåb ved Bjårup Have, almindelig, 8 longisetum Korse- litze Skov, Horreby Lyng. + Krat ved Egebjerg, Hanenau, Horreby Lyng. Almindelig i Skove og paa Horre- by Lyng. Lindeskoven ved Nykjåbing. temmelig almindelig i Skove. almindelig paa fugtig Grund. Lilholmen i Vaaelse Vig. Horreby Lyng. do. temmelig almindelig i Kilder. Kilde i Strandklinten mod Øster- såen, temmelig almindelig paa Steen- gjerder. + almindelig, fr. S. Kirkeby og Néisomhed paa Steen. S. Alslåv, S. Kirkeby. Horbelåv, S. Kirkeby paa Steen, Horreby paa dådt Træ. meget almindelig. temmelig almindelig. meget almindelig. hist og her. 104 Arternes Navne. Voxesteder, Trichostomum rubellum Rabenh. Ceratodon purpureum Brid. Potltia lanceolata C. M. eustoma Ehrh. minutula Hmp. cavifolia Ebrh. Henni Firnr. Weissia viridula Brid. Orthotrichum obtusifolium Schrad. — anomalum Hedw. — diaphanum Hedw. — striatum Hedw, — Lyellii H. et T, — stramineum Hsch. en affine Schrad. ER speciosum N. ab E. oa rupestre Schl. æg erispum Hedw. — pulchellum HET, Se jutlandicum Brid, Grimmia apocarpa Hedw. Hartmanni Schimp. pulvinata H. et T. funalis Br. et Sch. fascicularis C, M.” Qurupgaard, Egebjerg, Korse- litze. meget almindelig, S. Alslåv (paa Leer), Bjårup, Næsgaard (paa Sand). meget almindelig, Ø major lige- ledes. Bellingegaard (paa Torv), Bjårup (paa Sand) hist og her. å Strandeng ved Lindeskoven. Almindelig i Krat og ved Gjerder. + almindelig, fr. Piletræer mellem S. Kirkeby og N. Orslåv. Almindelig paa Steen. Almindelig paa Træer, paa Sleen S, Kirkeby. ' Almindelig paa Træer. Korselitze Skov, Lindeskoven. Almindelig paa Træer. do. hist og her paa Træer. Almindelig paa Steen. Almindelig paa Skovtræer. Paa et Bågetræ i Korselitze Skov. Steen paa Strandengen ved Lin- deskoven. meget almindelig påå Steen. Steen i Skoven ved Dalbygaard- Almindelig paa Steen. S. Kirkeby Vænger på2 et Steen” gjerde. en Steen paa O nu +. arupgaard Marks Arternes Navne. 105 Voxesteder. Grimmia canescens C. M. — heterosticha C M. Hedwigia ciliata Ehrh. Fontinalis antipyretica L. Leucodon. sciuroides Schw.+ —… eurtipendulus Jensen. Climacium dendroides W. M.= Neckera complanata Hub.” —… trichomanoides Hartm. need denticulatum L. Cupressiforme c. var. —… molluscum Hedw. + — aduncum L. —…… uncinatum Hedw.x —… fluitans L. —… ripartum L. Scorpioides L. —… velutinum L. Polyanthum Schreb. sericeum IL. lutescens Huds. Populeum Hedw. rutabulum L. Piliferum Schreb, + glareosum Bruch. albicans Neck. c. var, % £ Bold, fr. ,,Sandene% i Korse- litze Skov. Store Stene ved Bjorup, Systofte, Næsgaard meget almindelig paa Steen. £ hist og her, fr. Bjérup Have. meget almindelig, især paa Pile- % temmelig almindelig paa Skov- træer, fr. Korselitze Skov. almindelig. temmelig almindelig. % almindelig, fr. Korselitze Skov. hist og her. meget almindelig. Krat ved Egebjerg. x almindelig i Moser, fr. Hullebæk. Horreby Lyng. + almindelig, fr. Horreby Lyng. hist og her. Mose ved Hullebæk. almindelig i Skove. almindelig paa Træer. meget almindelig. meget almindelig, fr. hist og her, temmelig almindelig paa Steen og Træer. meget almindelig, v. rivulare Bruch. Bæk ved Lilleså. S, Kirkeby, S. Alslåv. Almindelig paa Tage og sandet Jord. Næsgaard ved et Steengjerde. Årternes Navne. 106 ! Voxesteder. Hypnum plumosum L. — stramineum Dicks.% — cordifolium Hdw. — nitens Schreb. % — purum L. — Schreberi Willd. — cuspidatum L. . — " splendens Hdw. —…… prælongum.L. c.: var. — Stockesii Turn. % — reflexum Starke. — strigosum Hoffm.% — striatum Schreb. — brevirostrum Ehrh. >= == frigvetrum L. fr sqvarrosum L. — loreum L.” — stellatum .Schreb. — chrysophyllum Brid. == -serpens EL. — irriguum Wils. ESBEN filicinum L. hæng commutalum Hedw.,” — Myurum Poll. — viticulosum L.” | Næsgaard, Bjårup Have. bmotrebr Lyng. |» almindelig, fr. Horreby Lyng. | Dalby Mose. + almindelig, fr. Næsgaard, Krat | ved Egebjerg. % hist og her, fr. S. Kirkeby. meget almindelig. % temmelig almindelig i Skove og paa Horreby Lyng, fr. Korse- litze Skov, Krat ved Egebjerg. meget almindelig. hist og her. Paa et Elleståd i Bjårup Have. Sandet Dige ved Bjårup. Almindelig i Skove. Krat ved Egebjerg, Bjårup Have; Ourupgaard. + meget almindelig, fr. Krat ved Egebjerg, Næsgaard. + meget almindelig, fr. hist og her. Korselitze Skov, Lindeskoven. + temmelig almindelig, fr. Hulle- bæk. + S. Alslåv, fr. Horreby Lyng. meget almindelig. Bæk i Korselitze Skov Ve skov. d Hal- almindelig. ØB vage ramosum Mose ved bæk. meget almindelig i Skove. Korselitze Skov. Hulle- Arternes Navne. Voxesteder. Hypnum abietinum L.= — delicatulum Hedw. — tamariscinum Hedw. Eqvisetaceæ (1 Slægt 7 Artgr) Eqvisetum arvense L. i im Telmateja Ehrh. var. serotinum. n umbrosum Willd. sylvaticum L. palustre L. vår. polystachion. i — limosumL, c. v. fluviatile hiemale L. Filiees (8 Slægter 15 Arter). Åsplenium Filix foemina Bernb. — Trichomanes L. Lastræa Thelypteris Presl. Filiz mas Presl. Cristata Presl. —… spinulosa Presl. R var. % dilatata. "YStopteris fragilis Bernh. Pieris agvilina L. Polypodium vulgare L. — Phegopteris L. PÅ Fa Dryopteris L. mund regalis 1. Skrænt mod Østersåéen ved Lilleså. = almindelig, fr. Korselitze Skov. % almindelig, fr. Krat ved Egebjerg. almindelig. y Tromnæs. Hele Kysten fra Don- nemose til Skjoltrup. sammesteds. Systofte Skov, Hallerup Skov. hist og her. almindelig. Kysten af Ostersåen. meget almindelig. Hanenau Skov. almindelig. Steengjerder ved Idestrup og Ourupgaard. hist og her, fructificerer ved S. Kirkeby. meget almindelig. Horreby Lyng, Virket Lyng, Mose i Vaaelse Vesterskov. almindelig. hist og her. Næsgaard, Halskov (M.), Ourup- gaard. almindelig. temmelig almindelig. Bregninge (M.), Herslebslund (Rsm.)- Bregninge (M.). Virket Lyng, Horreby Lyng. 108 Arternes Navne. Voxesteder. Botrychium Lunaria i: rad — rutæfotum Braun. Ophioglossum vulgatum L. Lycopodiaceæ (1 Slægt 4 Arter). Lycopodium Selago L. inundatum L. — annotinum L. clavatum L. Gramineæ (36 Slægter 78 Arter). Cynosurus cristatus L. Digitaria glabra Lge. Setaria viridis Beauv. glauca Beauv. (Panicum miliaceum L.) (—" vapillare EL.) Echinochloa Crus galli Beauv. Digraphis arundinacea Trin. Anthoxanthum odoratum L. Ålopecurus agrestis L. — entenlatus EL. == falbes Sm, Phleum pratense L. c. v. nodosum arenarium L. Pandebjerg "(bot. For. Catal.) Grønsund, Kraghauge (M.). Bold, (Benzon, Lge. 2 Udgave Pag. 687). Grønsund (Lge.), Tjæreby (M.), Donnemose (Rsm.), Båtå. Pandebjerg, (Estrup). Båté& (Benzon), Horreby Lyng. Abelvig ved Næsgaard (M.), Hor- reby Lyng. Lyngbakker ved Bregninge, Ou- strup og Hånenau Skove. almindelig. hist og her paa lettere Jorder. hist og her. Hårager ved N. Ørslev (1855); Havremark ved S. Kirk (1858). i Mængde i en Horage Orslåv 1855. Ukrud i Bispehaven i Nykjåbing- F ved N. Moseby (M.). almindelig. meget almindelig. Næsgaard (M.), Ourupgaard- almindelig. Stubberup (M. (Rst.), Karleby- W StubbekjåbinE almindelig. = iden Grånsund (Kamphåvener) ere forgjæves eftersågt. 109 Arternes Navne. | Voxesteder. Psamma arenaria R. et S. baltica R. et S. Calamagrostis Epigeios Roth. var. glauca Blytt. lanceolata Roth. Agrostis Spica venti L. canina L, vulgaris L. var. stolonifera tenella pumila alba L. var. coarctata Blytt. flavescens Curt. Milium effusum L. Phragmites communis Trin. v. repens. Mey. Holcus lanatus L. mollis L. Melica uniflora Retz. Åvena strigosa Schreb. — — fatua L. — Pratensis L. —— pubescens L. — Gronsund, hele Kysten langs Ostersåen. do. hist og her, især ved Kysterne. Guldborg. temmelig almindelig. Almindeligt Jorder. Ukrud paa lettere I. Lange (uden nærmere Opgi- velse af Voxested). meget almindelig. Bregninge. Korselitze Skov (Rsm.). Bregninge (Rsm.). meget almindelig især paa Sylt- enge. Flato. Grånsunds Nor (Benzon). almindelig. almindelig. Strandsandet ved Ostersåen. Almindelig. almindelig paa Sandmarker. almindelig i Skove. Næsgaard, Bregninge, Overup Nykjåbing (Rst.), Kraghauge (M.), Egebjerg. Grånsunds Strandkrat, Aalebæks- sletten ved Ostersåen, N. by. Almindelig paa Sandet nær Ky- sterne. Ved elatior L. almindelig. 110 Arternes Navne. Voxesteder. Airopsis præcowx Fr. — caryophyllea Fr. Corynephorus canescens Beauv. Aira flexuosa L. — cæspitosa L., Triodia decumbens Beauv. Enodium coeruleum Gaud. v. altissima. Glyceria maritima M. et K. distans Whlib. spectabilis M. et K. fluitans R. Br. plicata Tr, Catabrosa aqvatica Beauv. var. subtilis Briza media L. Poa annua L. — nemoralis L. — pratensis L. var. humilis et angustifolia — trivialis L. — compressa L. Dactylis glomerata L. v. adbreviata Drej. lobata Drej. Vulpia sciuroides Gmel. Schedonorus sterilis Fr. almindelig paa Sandmarker. hist og her paa Sandmarker. Tromnæs, Ulslåv Strand, Båté, almindelig i Lyngmoser og paa Lynghakker, Kirstineberg Stor- skov. meget almindelig. hist og her paa Sand. Almindelig i Tårvemoser. Bregninge. Grånsunds udtårrede Nor. almindelig paa Strandenge. Næsgaard, Moseby, Rodemark (M.), Tromnæs. almindelig. Vestensborg (M.) sandsynligt flere Steder. Næsgaard, Overup (M.), Strand mellem — Stubbekjåbing 8 Grønsund. Overup (M.). meget almindelig. hist og her. meget almindelig. almindelig. meget almindelig. Grønsund, Ulslåv Strand. Almindelig i Skove. hist og her påa Sand. Stubbekjåbing (Rst.) "… Veggerlåse 08 Høiet. imellem 111 Arternes Navne. Voxesteder. Schedonorus asper Fr. Festuca ovina L. duriuscula L. rubra L. pratensis Huds. v. pseudololiacea Fr. littorea Whlb. — gigantea Vill, Bromus secalinus L. == Brtensis L. —… commutatus Schrad. —" racemosus L. mollis LL. v. pygmæus — hordeaceus Whib. Brachypodium gracile Beauv. ØB majus Lge. Lolium perenne L. Monst. med sammentrængt Axe. med grenet Axe, topspirende. Lolium linicola Sond,. — — vår. majus! med 40—414 Blomster i Smaaaxet Minus / med 3—5 Blomster temulentum L. — C— italicum A. Br.) hist og her i Skove. Almindelig paa Sandjord. Stubberup (M.). almindelig. do. Overup. almindelig, ogsaa ved Veie inde i Landet. almindelig i Skove, almindelig. Bregninge (Rsm.). hist og her. Pandebjerg (Rst.), Overup (M.), Veiringe Tved (Rsm.). meget almindelig. hist og her. S. Alslåv og Ulslåv ved Stranden, Grånsund. temmelig almindelig. Guldborg. meget almindelig. S. Kirkeby. Overup (M.). do. Almindelig i Hår. Riserup. Lommeldv. sjelden, Næsgaard, Stubbekjå- bing (M.) dyrket, forvildet ved Stubbekjå- bing (Rst.). 112 Arternes Navne. | Voxesteder. Agropyrum junceum Beauv. acutum D. C. er repens Beauv. v. arundi Fries. littorale Bab.? caninum Roem. " Elymus arenarius L. Hordeum pratense Huds. murinum L. sylvaticum Huds. Nardus stricta L. Cyperaceæ (7 Slægter, 54 Arter). Cyperusfuscus L.v. virescens Koch Rhyncospora alba Vahl. Eleocharis palustris R. Br. — uniglumis Link. — acicularis R. Br. Scirpus pauciflorus Light. ØB minor Blytt. —… cæspitosus L. setaceus L. Grønsund (Lge.), langs Kysten af Ostersåen, Grønsund (Rst.), Tromnæs, Uls- låv, Båté. meget almindelig. I Strandsan- det i mange Former. Grønsund, Ulslåv. Ulslåv Strand, Oustrup Skov, Bangsbro Skov, Korselitze Skov. Stubbekjåbing (Rst.) i: Vaaelse, Qurehoved, langs Ostersåen, hist og her paa Strandenge. Inde i Landet ved Riserup. Stubbekjåbing (Rst.), Nykjåbing, Gjeddesby, Skjelby. Hanenau (Rsm.) Bangsbro 08 Oustrup Skove (M), Ravnstrup Skov. sjelden: Båtå (Cand. pharm Krebs), Grånsund, Bregninge? . en udtårret Dam i Horbelåv 1858 Horreby Lyng i Mængde. almindelig. Næsgaard, Hasseld (M), Hesnæs, Båté Ourupgaard, Sånder Alsl Hullebæk. Hullebæk (M.) Lilholm i Vaaelst Vig. Horreby Lyng- Pandebjerg (Rsm.) Ti S. Kirkeby, Ravnso, Fang. : ov. Taaderup (4) 113 | Voxesteder. Scirpus lacustris L. — | Tabernæmontani Gmel. maritimus ). v, monostachys. sylvaticus L. Caricis Retz. rufus Schrad. Cladium Mariscus R. Br. Eriophorum latifolium Hopp. SR angustifolium Roth. = vaginatum L. Carex dioica L. Eng I l ' J ] pulicaris L. disticha Huds. arenaria L. leretiuscula Good. Paradoxa Willd. Paniculata L. v. simplex divulsa Good. Muricata L. V. virens vulpina L. stellulata Good. leporina L. almindelig. (hint og her ved Stranden. | meget almindelig, Kippinge (M.), Hesnæs. Korselitze Skov paa flere Steder, Halskov. hist og her ved Strandkanten. Grånsund (M.), Hesnæs, Uls- låv Så. Liselund Så (Rsm.), Borup Så (M). Næsgaard, Dalby, Liselund, Breg- ninge. almindelig i alle Tårvemoser. Næsgaard (M.), Horreby Lyng. Dalby Mose (Rsm.), Liselund (Forvalter E. Koch), Hullebæk, S. Kirkeby. Bregninge, Næsgaard (Rsm.) almindelig. Almindelig i Sandet langs Øster soen. Bregninge (Rsm.), Horreby Lyng? Næsgaard (M.), Horreby Lyng. almindelig, Idestrup Skov. Lge. (uden Opgivelse af Voxe- sted), Korselitze Østerskov (M). almindelig. hist og her. almindelig. temmelig almindelig. do. Arternes Navne, Carex | elongata L. caneseens L. remota L. stricta Good. vulgaris Fr. acula L. pallescens L. panicea L. glauca Scop, pilulifera L. præcox Jaqv. flava L. Oederi Ehrh. = oedocarpa Anders. extensa Good, distans L. speirostachya Whib. silvatica Huds. Pseudocyperus L. vesicaria L. ampullacea Good. riparia Curt. paludosa Good. v. spadicea Roth? fitformis L. hirta L. v. sublævis. | Voxesteder. | Korselitze Osterskov, Næsgaard | (M.), Horreby Lyng. temmelig almindelig. do. do. | Lge. (uden Angivelse af Voxested). | almindelig. | hist og her. almindelig. meget almindelig. Bregninge, Petersminde (Øsm.), Næsgaard .(M.). Tromnæs, Lilleså. | hist og her, | do. oase (Estrup). Grønsunds Nor (Lge.), Tjæreby Fang ved Lindeskoven (M-)- | Stubbekjåbing (Rsm.), Grånsund, Vaaelse Vig, Eng ved Linde- skoven. Næsgaard (M.), Bregninge (Rsm.) Almindelig. temmelig almindelig. almindelig. temmelig almindelig. hist og her. temmelig almindelig. Halskov Vænge. Lidstrup (M.), $. Kirkeby- almindelig. ikke sjelden. Årternes Navne. | Voxesteder. Typhaceæ (2 Slægter 5 Arter). Typha latifolia L. | almindelig. — angustifolta L. "Donnemose (ØRsm.), Kringelborg, Næsgaard (M.), Liselund (E. Koch), Oure Strand, Ulslåv Så. Sparganium ramosum Huds. almindelig. Fm simplec Huds. "hist og her. nen minimum Fr, | Horreby Lyng, Bjorup. Lemnaceæ (| Slægt 4 Arter). Lemna trisulcea L. "Almindelig i Tårvegrave. — polyrrhiza L. "temmelig almindelig. F smmor LL. | meget almindelig. mbde LL: pRiserup, N. Vedby. or! | v. maj |Dam ved Riserup. Dobbelt saa stor som Hoved- "arten, med kortere Rod. Åroideæ (2 Slægter 2 Arter). Årum Mmaculalum L. "Almindelig især i Skovene mod Åcorus Calamus L. Eskildstrup, Nykjåbing, Overup (M), Korselitze, Veggerlåse. Fluviales (4 Slægter 15 Arter). Zostera marina Ek | Meget almindelig især i Sundene, Minor Nolte. | Guldborgsund ved Klodskov (M). Zannichellia palustris L. É Mergelgrav ved OQurupgaard (æ. repens) Tjæreby Fang i Brak- vandsgråfterne (8. major). ER pedicellata Fr, —… Nykjåbing (Rst.), Vaaelse Vig. 7 Polycarpa Nolte. mellem Stubbekjåbing og Lise- sn | lund (Rst.). "PPIG spiralis L. ' Næsgaard (M). "val rostellata Koch. (almindelig. Øgeton natans L. "meget almindelig. 116 Arternes Navne. | Voxe steder. Potamogeton coloratus Horn. — gramineus L. — crispus L — obtusifolius M. et K. Er pusillus L. — trichoides Ch. etSch. SEES pectinatus L. v. scopartus Wallr. Alismaceæ |3 Slægter 5 Arter). Triglochin palustre L. — martitimum L. Alisma Plantago L. — ranunculoides L. Butomus umbellatus L. Junceæ (2 Slægter 14 Arter). Juncus maritimus Lam. re "conglomeratus L. — thus L. —… glaucus Ehrh. == ormis L: — … lamprocarpus Ebrh. — supinus -Moench, == dgvarrosus IL — compressus Jaqv. | Ourupgaard, Hullebæk. | Qurupgaard (&. graminifolius), Målleså (2. heterophyllus). almindelig. Moseby (Rsm.). almindelig. Stubberup (M.). Et Exemplar taget ved Overup af M. og givet mig under Navn af P. pusillus tenuissimus, — hårer udentvivl til samme Årt. almindelig i Salt- og Brakvand. i Brakvandsgråfter hist og her. almindelig. meget almindelig. almindelig. Uglemose ved Næsgaard (Rsm.), Barup (Rst.), Horreby Lyng almindelig. Mellem Stubbekjåbing 08 Grån- " sund (Rst.), almindelig. do. Ved Ostersåen Båt6 (Rst.). almindelig. Vennerslund (ål): (Rsm.), Ravnst- a&. terrestre flere Steder, É- flui- tans Horreby Lyn8- Horreby Lyng. meget almiude Strandkanter. lig + især påd U 117 Arternes Navne. Voxesteder. Juncus (zerardi Lois. — bufonius L. luzula pilosa Willd. — multiflora Lejeune. v. palleseens Hopp. — campestris D. C. Liliaceæ (3 Slægter 11 Arter). (Lilium Martagon) Ornithogalum nutans L. — umbellatum L. Allium Scorodoprasum L. v. minus Fr. — vineale L. ØR purpureum ! kro mange, stærk carmo- Sinråde (ligner Allium sphæro- cephalum). Allium oleraceum L. —… urstnum L, Gagea. Spathacea Schult. —. Minima Schult. ——. arvensis Schult. — lutea Schult. — stenopetala Rchb. v. bifoliata! med 2 Blade fra Løget. Smilaceæ (4 Slægter 6 Arter). Åsparagus officinalis L. ikke sjelden paa Strandenge. | meget almindelig. aleindelig i Skove. | almindelig. | Lindeskoven. | almindelig. Si Mængde i en Lund ved Rise- rup Præstegaard, Kippinge. lege eet; (M.), Nykjåbing, Frøe (6) flere Steder ved | Nykjobing | Nykjåbing, Bellinge, Bonnit, Qurehoved. Flatå. gprs ng 6 Strand (8. com- pactum un. Nykjåbing ved mør diner paa Veien til Veggerlåse almindelig. Skjårringe, Holgershaab , Oure- hoved, Flatå. hist og her. do. temmelig almindelig. meget almindelig. hist og her. S. Kirkeby, S. Alslåv. hist og her ved Stranden, flere Steder inde i Landet forvildet. 118 Arternes Navne. | Voxesteder. Convallaria majalis L. | almindelig. multiflora L. | do. Polygonatum L. | Grånsund (Lge.), Ulslåv Strand- " krat. Majanthemum bifolium D.C. "almindelig. Paris qvadrifolia L. Narcissinecæ (? Slægter 3 Arter). + (Galanthus nivalis L. £ Narcissus poeticus L. ig pseudonarcissus L. Irideæ (1 Slægt 1 Art). Iris Pseudacorus L. Orchideæ (10 Slægter 18 Arter). Orchis ustulata L. Morio L. mascula L. majalis Rchb. — incarnata Rehb. maculata L. Gymnadenia conopsea R. Br. Platanthera solstitialis Dr. — chlorantha Curt. Coeloglossum viride Hrim. Herminium Monorchis R. Br. Epipactis palustris Swartz. | temmelig almindelig. Forvildet i Haver, Horbelåv, Ny- kjåbing. ; i og om Haver, S. Kirkeby, Ri- serup (i Marken Holgershaab v. Gaabense. altid med fyldt Blomst. almindelig. Siubbekjåbing (Pastor Tuxen); Bonnit. hist og her. almindelig. temmelig almindelig. . do. | almindelig. Næsgaard, Pistrup Bakke mellen Næs og OQustrup, Bregninge (M.), Liselund (Forvalter E- Koch. hist og ber. temmelig almindelig. Stubbekjåbing (Påst.. Tax Stubbekjåbing (Rst.). hist og her, flere Steder i og om Haver, men EET SEND SMÅ ET ms Snes Arternes Navne. 119 Voxesteder. Epipactis latifolta AU. — microphylla Ebrh. Listera ovata R. Br. Neottia Nidus avis Rich. Spiranthes autumnalis Rich. Malazis paludosa Schwartz. Hydrocharideæ (1 Slægt 1 Art). Hydrocharis Morsus ranæ L. Coniferæ (2 Slægter 2 Arter). ” Pinus sylvestris L. Juniperus communis L. Ceratophylleæ (1 Slægt 1 Art). Ceratophyllum muticum Cham. Callitrichineæ (1 Slægt 3 Arter)... Callitriche verna Kiitz. —… platycarpa Kiitz. — …… stagnalis Scop. Myriceæ (1 Slægt 1 Art). Myrica Gale & Betulineæ (2 Slægter 2 Arter). Betula verrucosa Ebrh. (— odorata Bechs.). Ålnus glutinosa Gårtn. ( — incena BD: 63); almindelig. Guldborg (Rst.), Hanenau. almindelig. hist og her. Næsgaard (H.), mellem Overup og Nykjobing (M.). Lidstrup. Lyng (Cand. L. Koch), Horreby Lyng. temmelig almindelig. smaa Exemplarer selvsaaede paa Horreby Lyng, (denne saa- velsom Abies eæcelsa og Larix europæa hyppig plantet. N. Alslåv Skov (4 Exemplar, Kam- merjunker Berregaard), Skjol- trup ved Stranden (1 Exem- plar), Pandebjerg. Stubbekjåbing (Rostr.). | temmelig almindelig. N. Orslåv Enge (formodentlig flere Steder). almindelig. Mose ved Systofte i Mængde. Horreby Lyng, almindelig plantet. almindelig plantet. almindelig. hist og her plantet. Arternes Navne. 120 Voxesteder, Cupuliferæ (4 Slægter 5 Arter). Carpinus Betulus L. Corylus ÅAvellana L. Fagus sylvatica L. Qvercus pedunculata Ehrh. — sessiliflora Sm. Ulmaceæ (| Slægt 1 Art). Ulmus montana Sm. (£ — campestris Sm. c.v. suberosa) Urticaceæ (3 Slægter 4 Arter). Parietaria erectla M. et K. Urtica urens L. — dioica L. Humulus Lupulus L. Salicineæ (2 Slægter 18 Arter). Salix pentandra L. ” — fragilis L. " — viridis Fr. ” — alba L. ”— purpurea L. £ — viminalis L. ” — lanceolata Fr. — cinerea L. — atrita L. == Capræs L. == fepens 5: v. argentea Sm. almindelig. do. meget almindelig. almindelig. Angivet af H. uden Voxested, siden ei funden. hist og her i Skovene, alminde- lig plantet. Bispegaarden i Nykjåbing. Nykjøbing i stor Mængde, Hulle- bæk meget almindelig. do. almindelig. Liselund Så, Bjérup Have, sjel- den ved Gjerder, S. Alslåv, Sønder Kirkeby. hist og her ved Gjerder. almindelig. temmelig almindelig $- . temmelig almindelig $- temmelig almindelig 2. | almindelig. | do. | do. | bist og her. | Horreby Lyng (Rst.); | Lyng. Lidstrup Arternes Navne, ” Populus alba L. ” — canescens Sm. —… i(remula L. v. villosa Lng. — … monilifera Ait. —… pyramidalis Rozier. — … balsamifera L. oe nigra L. 121 | Voxesteder. |s. Orslåv, Korselitze, Ourup- gaard å | | Grånsund, Korselitze, S. Kirke- | by, Riserup. | Horreby Lyng, plantet. | mange Steder | Taaderup (M.). | meget almindelig å. bist og her å. (hist og her. [flere Steder ved Korselitze å. Salsolaceæ (8 Slægter 19 Arter). | Salicornia herbacea L. Chenopodina maritima Moq. Salsola Kali L. Kochia hirsuta Nolte: : Chenopodium hybridum LL. — urbicum LL. Mmurale L. SK album L. — polyspermum L. lum L.) Blitum rubrum Rchb. (Blitum virga glaucum Koch — botryoides Drej. Bonus Henricus Koch (Altripleq hortensis ES Åtrinlex arenaria Woods. —— calotheca Fr. | almindelig paa Syltenge. | almindelig, æ. vulgaris paa Strand- | sand, 8. erecta paa Syltenge. almindelig langs Ostersåen. |Vaaelse Vig (M.), Båtå (Cand, | phil. Holst). | bist og her. do. | do. almindelig. temmelig almindelig. Næsby (Benzon). almindelig. | almindelig ved Byer. Ikke sjel- | den ved Strandkanten. ' Gjedsergaard (M.). almindelig. flere Steder forvildet. Gjedserodde" (H.). gjæves eftersågt. Siden for- temmelig almindelig. 122 Årternes Navne. Voxesteder. Åtriplex hastata L. c. var. almindelig. — patula L. c. var. do. — littoralis L. do. Halymus pedunculatus L. N. Vedby ved Vaaelse Vig (Rst.). Amarantaceæ (| Slægt 1 Art). Amarantus Blitum L. Nykjåbing, Overup. Polygoneæ (3 Slægter 20 Arter). = Polygonum. Bistorta L. I Mængde paa en Eng ved 8. Kirkeby Præstegaard, — amphibium L. «et. | almindelig. — lapathifoltum L. meget almindelig. 8. pallidum Fr. hist og her, mæ Persicaria L. almindelig. Fr striclum All. &. elatum Fr. N. Vedby (Rst-); S. Kirkeby, B. pusillum Fr. S. Kirkeby, Ege- bjerg. SÅ Hydropiper LL. almindelig. — aviculare L. x. $. y. | meget almindelig. SuEE Convolvulus L. | almindelig. 3 dumetorum ”L. hist og her. = Fagopyrum tataricum Gaertn. | Pandebjerg, Horbelåv. Rumex Hydrolapathum Huds. | temmelig almindelig. —… ispus Ll. É almindelig. — acutus Fr. Gaabense (Lge.)- — … obtusifolius L. meget almindelig. — … conglomeratus Murr. hist og her. — … wnemorosus Schrad. almindelig. ØB. sangvineus Skjoltrup. — maritimus L. hist og her. — … palustris Sm. Stubbekjåbing (Rst-)- — Åcetosa L. almindelig. — KAcetosella L. do. Arternes Navne. Voxesteder. Elæagneæ (1 Slægt 1 Art). Hippophåe rhamnoides L. Hesnæs, Pomle Klint, Ulslåv ; Strand. Åristolochieæ (1 Slægt 1 Art). ” Aristolochia Clematitis L. flere Steder ved Nykjåbing. Plantagineæ (1 Slægt 5 Arter), ' Plantago major L. almindelig. v. minima D. C. hist og her. x intermedia Gilib. |Gaabense (M.), Strandeng ved | Vaaelse Vesterskov. Monst. med bladet Axe. | Halskov. — med Bladroset istedetfor Ax. | Riserup. sr medi IL, Gjedserodde ved Fyrtaarnet, Landevei mellem Håimållen og N. Kirkeby, Korselitze, Horbelåv, Riserup (de 3 sidste Steder i Haver, indfårt med Græsfro). — lanceolata L. meget almindelig. RE. making LL. almindelig paa alle Strandenge. B. dentata. hist og her (M,). —… Coronopus L. hist og her paa Strandengene. v. Pygmæa Lge. ' Vaaelse Vig. ounbagineæ (2 Slægter 2 Arter). flice rariflora Dr. 8. borealis | Strandeng ved Lindeskoven (M.). .… Årmeria elongata Hoføfm. almindelig paa Strandenge og Sand ved Stranden. v. humilis Mey. Vaaelse Vig. Valerianeæ 2 Slægter 5 Arter.) aleriang dioica L, temmelig almindelig. 7 sambucifolia Mik. Kirstineberg Storskov. Sk Nåcinelis D id "almindelig. ella olitoria Pol. | do. dentata PoH. temmelig almindelig. Arternes Navne. Voxesteder. Dipsaceæ (4 Slægter 5 Arter). Dipsacus pilosus L. — sylvestris Mill. Knautia arvensis CoulH. Scabiosa columhauria L. Succisa' pratensis Møench. (Cephalaria tatarica R. et S,) Synanthereæ (11 Slægter 89 Arter) Lampsana communis L. Årnoseris pusilla Gaertn. Cichorium Intybus L. Leontodon hispidus L. — autfumnalis L. Picris hieracioides L. Åracium paludosum Monn. Hieracium Pilosella L. — Auricula L. ED: vulgatum Fr. er murorum L — tridentatum Fr. — boreale Fr. v angustifolium Fr. — umbellatum L. Crepis biennis L. — fectorum L. c. v. segelum — virens L. Garnevraa (M.), Tromnæs. almindelig mod NV., paa den ovrige O sjelden: S. Kirkeby, Korselitze. almindelig, Bregninge Målle, Pistrup Bakker (M), Grønsund, Aastrup, Ulislåv Strand. almindelig. N. Alslåv ved Kirken. almindelig. Bregninge. meget almindelig. almindelig. meget almindelig. temmelig almindelig. almindelig. do. hist og ber. almindelig. | Halskov Vænge (M). Bruntofte Skov (MJ; Hanenat (Rst.). . temmelig almindelig. Korselitze Skov; Millet almindelig. | meget almindelig. almindelig. hist og her mod NV. paa lettere Jorder BR. elatior Drej. sammesteds (M.)- Arternes Navne. 125 | Voxesteder. Sonchus palustris Ek; —… arvensis I. asper Vill. oleraceus .L. Lactuca murulis L. Plumierii Gr. el — (— Taraxacum 0/ficinale Web. erythr God.) And. BR pulustre D. C. Tragopogon porrifolius L. — pratensis L. Er minor L. Hypochæris radicata L. — maculata L. Fentaurea Jacea L. x. lacera Koch. Scabiosa L. — Cyanus L. Serratula tinctoria L. Åretium (omentosum Schk. —… minus Schk. intermedium Lange. majus Schk. Onopordon Åcantium L. Carduus Crispus L. — — | Vennerslund (M.), Nykjobing, " Lindeskoven. | almindelig. | do. do. do. I en Gråvt SO. for Nykjåbing. meget almindelig. »Sandene£ i Korselitze Skov, Ulslåv Strand. Ulslåv Så. Stubbekjåbing (Rsm.), Moseby, Veggerlåse, Vestensborg ved Nykjobing. almindelig. Stubbekjåbing (M.), N. Vedby. temmelig almindelig. Grønsund. almindelig. Riserup. almindelig. meget almindelig. Et Exemplar med meget store Kurve uden Randkroner fundet 1858 ved S. Kirkeby. Veggerlåse (Cand. L. Koch), Lindeskoven. almindelig. hist og her. hist og her i Skovene. almindelig. temmelig almindelig, især mod NY: meget almindelig. Arternes Navne. 126 | -… Voxesteder. (Carduus nutans L.). Cirsium lanceolatum Scop. — " palustre Scop. — oleraceum Scop. — acaule Scop. v. caulescens — Karvense Scop. v. flore albo Carlina vulgaris L. + Calendula officinalis L. Bidens cernua L. v. radiala F. D. minima L. minima radiata! — fripartia L Eupatorium cannabinum L. Petasites officinalis Moench. — spurius Rchb. Tussilago Farfara L Tanacetum vulgare -L. Årtemisia Absinthium L. — … maritima L. fe vulgaris L. es campestris L, v. sericea Fr. S. Kirkeby 4857 et Exemplar. meget almindelig. almindelig. Moseby, Garnevraa, Bregninge CM.), Liselund (Fory. E, Koch), Korselitze, Ravnså. hist og her. med Hovedarten. meget almindelig. Holgershaab. hist og her. i og om Haver og påå Kirke- | gaarde hist og her. temmelig almindelig. | Ourupgaard, S. Kirkeby, Bjorup- | Horreby Lyng. |Bjårup. | palmiodelg: | do. hist og her. "Gaabense , Grånsund "(Lge-); Stubbekjåbing , flere Steder langs Ostersåen. | almindelig. | do. | Bjårup, Valdnæs. | Vaaelse Vesterskov! »Suderenf | (Rsm.). almindelig. ' | Grånsund. Fra pSandenef j | Korselitze Skov hele Kysten mod Syd. |Ulslåv Strand. Arternes Navno. 127 Voxesteder, ÅAntennaria dioica Gærtn. Guaphalium arenarium L. |Bregninge, Halskov, ,,Sandene% i Korselitze Skov. | ySandene%, Ulslåv, Båté, Pande- bjerg, N. Vedby, Vaaelse. — uliginosum L., almindelig. sylvaticum L. "hist og her, —øg minima Fr. almindelig. — arvensis L. — germanica L. Aster Tripolium L. | temmelig almindelig, meget hyp- pig mod NV. temmelig almindelig. | almindelig. — salignus Willd. Stubbekjåbing (Rst.). Erigeron acris L. almindelig. ( —. canadensis L.) Solidago virgaurea L, Inula pulicaria L. — dysenterica L. — Britannica 1. — Helenium L. — salicina L. Bellis Perennis L. Åchilleq Ptarmica L. Millefolium L. Anthemis Cotula L. Bregninge 1 Exemplar (Skolel. Hansen). "hist og her, 'flere Steder (M), Bregninge. "Ravnså, Qurehoved. atmindelg paa Strandenge. | temmelig almindelig ved Byer. | I Mængde i Gundsåmagle Skov. 'Bellingegaard (M.). meget almindelig. | Karleby, Kringelborg, Nykjobing, Ravnstrup. meget almindelig. almindelig. arvensis L. do. Matricaria inodora L. c. var. | meget almindelig. —— … Chamomilla 1. "hist og her, i visse Aar hyppig. Chrysanthemum segetum L. meget almindelig. eg Leucanthemum L. | almindelig. — i Parthenium Pers. ' hist og her. 128 Arternes Navne. | Voxesteder. Cineraria palustris L. . = og her Senecio vulgaris L. | meget almindelig. rl sylvåligus-L. | Hanenau (M.), Pandebjerg, Gaa- Ambrosieæ (1 Slægt 1 Art). | mø Grønsunds udtårrede | Nor. . Paa sidste Sted meget | kraftig, næsten 2 Alen håi. viscosus L. | Stubbekjåbing (Rst.). Jacobæa L. | meget almindelig. vernalis L.) | S. Kirkeby 1858 (et Exemplar). + Xanthium Strumarium L. Nykjobing (H.). Campanulaceæ (3 Slægter 7 Arter). Jasione montana L. hist -og her Campanula persicæfolia L. Ulslåv, Systofte, hist og her mod NO | ER Rapunculus L. Veiringe (M.), Aastrup, Bånnit. =v rotundifolia L. almindelig. — latifolta L. Gaabense (Lge.), Donnemose, Bangsbro Skov (M). == Trachelium L. almindelig. FE rapunculoides L. almindelig i Haver. Rubiaceæ (3 Slægter 11 Arter). | Sherardia arvensis L. almindelig. Asperula odorata L.: | mangler langs Ostersåen, Galium boreale L. Bregninge —— —— ellers | almindelig i alle Skove. (Rsm.); SS. Kirkeby: Mollugo L. c.v. ochroleucum | meget almindelig. ; erectum Huds. Horreby Lyng (Rst.)- verum L. meget almindelig. palustre L. | almindelig. elongatum Presl. | Horrreby Lyng, S- Kirkeby uliginosum L. | almindelig. Arternes Navne. Galium Aparine L. —… spurium EL. Caprifoliaceæ (3 Slægter 5 Arter). Sambucus nigra L. — Ebulus L. Fiburnum Opulus L. Lonicera Periclymenum L. — Xylosteum L. Oleineæ (3 Slægter 3 Arter) ” Ligustrum vulgare L. " Syringa vulgaris L. Fraxinus excelsior k Åpoeyncæ (1 Slægt 1 Art) ” Vinca minor L. Gentianeæ (3 Slægter 6 Arter). Gentiana amarella L. —… campestris L. Menyanthes trifoliata L. Erytkræa pulchella Fr. — … Centaurium Pers. ——… linariæfolia Pers. Labiatæ (19 Slægter 33 Arter). OPUS europæus L. Viridis L. De aqvatica L. 77. Sativa L. 129 Voxesteder. meget almindelig. Kraghauge (Lge), Overup, Tun- derup (M.). | almindelig. |Taaderup (M. formodentlig plan- tel), Nykjåbing. almindelig. do. Gjedsergaard, N. Alslåv Skov. i Haver, sjelden ved Gjerder, N. Alslåv. i hist og her ved Gjerder, almindelig ved Byer. Hyppig plantet i Skovene. Et Gjerde paa Nykjåbing Mark; tilligemed Spiræa salicifolia, Rosa gallica m. fl. en Levning af en gammel Have. hist og her. do. almindelig. hist og her paa Strandenge. almindelig. hist og her paa Strandenge. almindelig. Nykjåbing (RØRst.). almindelig. temmelig almindelig. 9 Årternes Navne. Mentha arvensis L. . + — … Pulegium L. Origanum vulgare L. v. flore albo- Prunella vulgaris L. Scutellaria galericulata L. Nepeta Calaria L. Glechoma hederaceum L. Marrubium vulgare L. Ballota ruderalis Swartz. Stachys silvatica L. alter; — arvensis L. — annua L. Galeopsis Ladanum L. — Tetrahit L — bifida Boenn. — versicolor Curt. Lamium album L. —— purpureum. L. — incisum Willd. — intermedium Fr. — … amplexicaule L. v. clandestinum Galeobdolon luteum Hinds. Leonurus Cardiaca L. 130 | Voxesteder. | almindelig. Korselitze (H,). meget almindelig, Riserup. almindelig. do. Stubbekjåbing (Rst.), Vaaelse (M.) per, almindelig. iGsabende; N. Vedby, N. Grim- melstrup, Overup, Bregninge, Skjoltrup. almindelig. do. do. do. Ukrud i Korn mellem Riserup og Brarup. "hist og her paa lettere Jorder. meget almindelig. . Hanenau Skov, formodentlig flere Steder. almindelig. Stubbekjåbing (Rst-), Kippins" Kirke. meget almindelig» hist og her. Lge. (uden Angivel sted) se af Voxe- almindelig. Aastrup. : Å almindelig i Skovene me Mangler langs Åstersien: hist og her. 131 Arternes Navne. Teucrium Scordium L. ÅAjuga reptans L. Thymus Chamædrys Fr. Clinopodium vulgare L. Åcinos thymoides Moench. Verbenaceæ (1 Slægt 1 Art). Verbena officinalis L. Asperifoliæ (8 Slægter 16 Arter). Åsperugo procumbens L. Ånchusa arvensis M. B. == officinalis L. Myosotis versicolor Pers. — Stricta Link. collina Hoffm. intermedia Link. silvatica Hoffm. v. flore albo lingulata R. et Sch. — — — Palustris With. a og 8. Cynoglossum officinale L. Symphrytum officinale L. "Hhospermum officinale L. Sre arvense L. Pulmonaria officinalis L. Echium vulgare L. e Holvulnecæ (1 Slægt 2 Arter). Mvolvulus arvensis L: ze Sepium L. Voxesteder. hist og her især mod Øst. almindelig. do. do. Grønsund, Lundeskole, mellem Næsgaard og Oustrup (M.), Korselitze. hist og her ved Landsbyer. hist og her. almindelig. hist og her mod Nord, mangler i den sydlige Deel. almindelig. do. hist og her, almindelig. do. Holgershaab. Byskov-Madeskov (M.); Donne- mose, Ulslåv Så, almindelig. almindelig. hist og her. do. almindelig. do. almindelig i den nordlige Deel, sjeldnere mod S. meget almindelig. hist og her. 9 132 Arternes Navne. Voxesteder. Cuscutineæ (1 Slægt 3 Arter). Cuscuta Epilinum Whe. europæa L. Trifolii Bab. Solaneæ (4 Slægter 8 Arter). = Lycium vulgare Dun. Solanum nigrum L. — … miniatum. Bernh. —— humile Bernh, Dulcamara L. + Plysalis Alkekengi L. x Datura Stramonium L. = (Nicandra physaloides Gaertn.) Hyoscyamus niger L. Serophularineæ (11 Slægter 35 Arter). Å ) Verbascum thapsiforme Schrad. Thapsus L. )( thapso-nigrum Schiede nigrum L. ( Blattaria L.) Scrophularia aqvatica L. nodosa L. — Limosella aqvatica L. Veronica hederæfolia L. temmelig almindelig. almindelig. Næsgaard (Forstander Fangel), Liselund (Forvalter E,. Koch), Taaderup. hist og her i Haver, Markhegn ved Gaabense. almindelig. Gader i Stubbekjåbing (Rst.). Taaderup, Moseby, (M.). almindelig. Taaderup (M.), Horbelåv. i og omkring Præstegaardshaven i Idestrup. i og om Præstegaardshaven i Horbelådv. ; almindelig ved Byer og Strand- kanter. Bregninge, hist og her mod NO. mangler paa den dvrige 0. almindelig. Nykjåbing Slot (Lge temmelig almindelig. i Nykjøbing(Rst-); Brarup» Sæt BR N. Vedby. hist og her. almindelig. mes »Hestevandingen? ved i kjåbing (Rst.)- meget almindelig» Arternes Navne. 133 | Voxesteder. (Veronica persica Poir.) == … opaca Fr. — — agrestis L. c. var. triphyllos L. polita Fr, - … arvensis L. serpyllifolia L. officinalis L. Chamædrys L. v. parviflora Lge. montana L. scutellata L FE v. villosa Schum. Anagallis L. Beccabunga L. he Orontium L. ( Sig majus L.) Linaria vulgaris Mill. — … minor Desf. Elatine Desf. Melampyrum Cristatum L. — v. bracteis viridibus coroll. flavis! arvense L v. bracteis albis? nemorosum L. Ppratense L. Riserup, 4 Exemplar. Karleby, Riserup. almindelig. hist og her. almindelig. Næsgaard (M.). hist og her i Skovene. temmelig almindelig. Oustrup Skov, Lidstrup, Krag» hauge (M almindelig. do. do. N. Kirkeby i Mængde paa Kirke- gaardsmuren, almindelig især ved Strandkanten. hist og her. temmelig almindelig. Gaabense - (Lge.), Korselitze, Halskov Vænge, Bjorup Have, Lindeskoven. Lindeskoven. hist og her i Korn og ved Gjerder, sjeldnere i Krat (Næsgaard). Marrebæk. Vennerslund (Bvie. Lge. 2 Udg. Pag. 418). almindelig. 134 Arternes Navne. | Voxesteder. Pedicularis palustris L. Rhinanthus major Ehrh. minor Ehrh, —— Odontites littoralis Fr. — rubra Pers. Euphrasia officinalis L. — parviflora Fr. z.:mbricata gracilis Fr. Orobancheæ (i Slægt 1 Art). Lathræa sqvamaria L. Lentibularieæ (2 Slægter 3 Arter). Utricularia vulgaris L. minor L. — Pingvicula vulgaris L. Primulaceæ (7 Slægter 11 Arter). Glaux maritima L. Trientalis europæa L. Anagallis arvensis L, coerulea Schreb., Lysimachia thyrsiflora L. nummularia 1. Be vulgaris L. Primula officinalis Jaca. s — elattor Jacq. Hottonia palustris L. Samolus Valerandi L. hist og her, almindelig, temmelig almindelig. temmelig almindelig paa Strand- enge. almindelig. do. Båt& Fang. Horreby Lyng (Rst.). hist og her, almindelig. Horreby Lyng. temmelig almindelig. almindelig. j Horreby Lyng (H.), Hanenau (M-)- meget almindelig. Horreby, Horbelåv (M), by. Huulså (Rsm.), Horreby Lyng (H.), Liselund (Forv. E. Koch), Donnemose. S. Kirke- almindelig. do. do. meget almindelig. almindelig. temmelig almindelig på? Strand- enge. Arternes Navne, | Voxesteder. Ericineæ (4 Slægter 7 Arter). Vaccinzum Vitis idæa L. Myrtillus L. uliginosumn L. == .Oæycoccos L, Andromeda polifolia L. Calluna vulgaris Salisb. v. pubescens Koch. Erica Tetralix L. Umbelliferæ (28 Slægter 36 Arter). Hydrocotyle vulgaris 1. Sanicula europæa L. Eryngium maritimum L. 4 Cicuta Yirosa L. Helosciadium. in undatum Koch. Åpium graveolens L. Ægopodtum Podagraria L. Grum Carvi L, Pimpinella magna L. ze) saxifraga L. v. dissectifolia Wallr. Sim latifolium L. ”T angustifolium L. Bupleurum tenuissitmum L. Horreby Lyng (faa Exemplarer). sammesteds (H., M.) faa Exempl. sammesteds (H.), gjenfunden. ikke senere hist og her. Horreby Lyng, Lidstrup Lyng. hist og her. Horreby Lyng (Rst.). Horreby Lyng (H.), ikke senere gjenfunden. almindelig. As do. Grønsund, Langs hele Kysten af Ostersåen, Vaaelse. Barup Så (BRst.), Liselund. Båto (Cand. phil. Holst), Breg- ninge, Kalvå i Guldborgsund. Vennerslund(H.), Gaabense(Rst.), Tjæreby Tang, Hesnæs. almindelig. temmelig almindelig paa Enge. I stor Mængde ved Stranden mellem Stubbekjåbing og Grån- sund. Gaabense (Lge.), Liselund (Forv. Koch) almindelig. Tromnæs (Rst.). almindelig. temmelig almindelig. Grønsund, Tjæreby Tang, Ven- nerslund (M.). Arternes Navne. Voxesteder. + Bupleurum rotundifolium L. Oenanthe fistulosa L. — Lachenalii Gmel. — Phellandrium Lam. Aethusa Cynapium E. + Levisticum officinale Koch. Selinum Carvifolia L. Angelica silvestris L. Archangelica littoralis Fr. Peucedanum palustre Moench. + Anethum graveolens L. Pastinaca sativa L. Heracleum sphondylium L. — stbiricum L.? Daucus Carota L. Torilis Anthriscus Gmel. Scandix Pecten L. Anthriscus vulgaris Pers. — Cerefolium Hoffm. — silvestris Hoffm. Chærophyllum temulum L. = Myrrhis odorata Scop. Conium maculatum L. |Bonnet,. Korselitze (H.). temmelig almindelig. Strandbred ved Lindeskoven. temmelig almindelig. almindelig. hist og her i Bånderhaver. hist og her. almindelig. Stubbekjåbing (M.), Tromnæs, N. Vedby. almindelig. hist og her forvildet i Haver. almindelig. do. | Christiansminde, N, Alslåv Skov, (Mellemformer). meget almindelig. almindelig. do. temmelig almindelig saavel mod Nord som mod Syd. ” Belte ivers over Oen ikke bemærket. Almindelig forvildet i Haver, Hasseld. meget almindelig. almindelig. i Skørringe Ostersket Riserup, Liselund. É i | temmelig almindelig ved Bf : | og Strandbredder. | 137 Arternes Navne. Voxesteder. Araliaceæ (2 Slægter 2 Arter). Hedera Helix L. Ådoxa moscatellina L. Corneæ (1 Slægt 1 Art). Cornus sangvinea L, Crassulaceæ (2 Slægter 5 Arter). Sedum acre L. boloniense Lois. rupestre L. Telephium L. Sempervivum tectorum L. Saxifrageæ (2 Slægter 3 Arter). Sarifraga granulata L. Ses tridactylites L. Chrysosplenium alternifolium L. Ribesiaceæ (1 Slægt 4 Arter). Ribes Grossularia L. — Migrum L. — rubrum L. — alpinum L. Ranunculaceæ (10 Slægter 27 Arter). Thalietrum flavum L. — minus L. flexuosum Rchb.? almindelig, c. fl. Ourupgaard, Målleso, Hanenau. almindelig. temmelig almindelig. almindelig. Gaabense (H.), Næsgaard, Grån- sund (Lge.). Stubbekjåbing (Rst.). ved Strandkanten almindelig, hist og her paa Steengjerder. har tidligere været almindelig paa Straatage, men er aftaget med Overtroen, S. Kirkeby. meget almindelig. hist og her. temmelig almindelig. hist og her ved Gjerder. Bangsbro Skov (M.), Gundså- magle Skov, S. Kirkeby. hist og her i Skove og ved Gjerder. S. Alslåv og Ulslåv i Strand- krattet. temmelig almindelig. Grånsund , Tromnæs , Strand, Båtåd. Båto (Cand. phil. Holst), Langes Ulslåv Arternes Navne. Anemone Hepatica L. — nemorosa L. — ranunculoides L. Myosurus minimus L. Ficaria ranunculoides Roth. Ranunculus Lingva L. Flammula L. reptans L. — auricomus L. are i. repens L. polyanthemos L. bulbosus L. Philonotis Ebrh. — arvensis L. Batrachium sceleratum L. Hr heterophyllum Fr. C. v. crassicaule confusum Gr. et God. trichophyllum Chaix. — circinatum Fr. Caltha palustris 1. = (Eranthis hiemalis Salisb.) £ (Helleborus viridis L.) ” Aqvilegia vulgaris L. 138 Voxesteder. Plantel. 4 Udg. I anden Ud- gave er dette Voxested ude- ladt. Paa et Exemplar i mit Herbarium (af T, minus?) fra Ulslåv findes Frugter med 8, 9 og 40 Ribber. almindelig. meget almindelig. almindelig. do. meget almindelig. temmelig almindelig. almindelig. Boto (Bentzon). meget almindelig. do. do. Grønsund (Lge.), Strandeng ved Lindeskoven, Klodskov (M)): temmelig almindelig. almindelig. do. do. do. do. Skjoltrup (M.), N- Vedby, bense, N. GrimmelstruP- Målles&, Skjærne Så. almindelig. E gaarden ved Nykjåbing- Gaa- Bispe hyppig forvildet i 0 Riserup- Fe se Årternes Navne. Delphinium Consolida L. Åclæa spicata L. Berberideæ (1 Slægt 1 Art). Berberis vulgaris L. Papaveraceæ (2 Slægter 5 Arter). Papaver Årgemone L. dubium L. f—… Rhæas L. £ — — somniferum L. Chelidonium majus L. Fumariaceæ (2 Slægter 4 Arter). Fumaria officinalis L. v. minor Hoffm. Corydalis fabacea Pers. — pumila Host. v. latiloba Lge. TT Cava Schweig, et. K. Crueiferæ (25 Slægter 41 Arter). Dentaria bulbifera L. Cardamine intermedia Horn. -= amara L. Pratensis L. ( impatiens L.) Årabis hirsuta Scop. == Thahona L. Turritis glabra 1, Barbareg vulgaris L ans v. arcuata Rchb. i Surlium Armoracia Fr. LJ 139 Voxesteder. | almindelig. Korselitze Skov, Oure Strand, Næsgaard, STaaderup (M.), Mølles. Nykjåbing (H.), Riserup (i Hegn). almindelig. do. hist og her forvildet. ligeledes. temmelig almindelig. almindelig. Stubbekjåbing (Rst.). hist og her, Grønsunds Engkrat, Abelvig Strand, (M.). almindelig. Bonnet (M.), Kraghauge, Flaté. Næsgaard (M.), S. Kirkeby Vænger. hist og her, almindelig. Heerforts Herbarium. Bjorup, S. Kirkeby (paa Tårv). temmelig almindelig. do. do. Overup (M.). hist og her forvildet i. og om Haver. Arternes Navne. 140 | g Voxesteder. Nasturtium officinale R. Br. — amphibium R. Br. — palustre D. C. Draba verna L. (Farsetia incana R. Br.) Alyssum calycinum L. Cochlearia danica L. officinalis L. anglica L. —— —- Thlaspi arvense L. Teesdalia nudicaulis R. Br. Cakile maritima Scop. + Hesperis matronalis L. Sisymbrium officinale Scop. Sophia L. Alliaria officinalis Andr. Erysimum. cheiranthoides L. Camelina foetida Fr. dentata $. integrifolia — == stlvestris Fr; Capsella Bursa pastoris Måench. £ Lepidium sativum L. ruderale L. Liselund (Forvalter E. Koch), Halskov (M almindelig. do. meget almindelig. S. Kirkeby 1859 4 Evxemplar. Næsgaard (M.), Liselund (E. Koch), S. Kirkeby, Qurup- gaard, Kringelborg, N. Vedby. [| hist og her paa Strandenge. ligeledes. Nykjåbing (Pastor Westesen), Grånsund, Tjæreby Tang (M.), alvd. meget almindelig Båto (Holst), Bregninge, Skjol- trup. almindelig. Bregninge (Rsm.), Bjerregaard, S. Kirkeby. hist og her. almindelig. hist og her. temmelig almindelig. do. Stubbekjåbing (M.), N- Grimmel- strup. S. Kirkeby og Ourupgaard i Klåver. 1859 meget almindelig. bist og her forvildet i sele Vaaelse (M.); Stubbekjåbins (Rst.), mange Steder 9 rim Boté Nor. 441 Arternes Navne. Voxesteder. Lepidium campestre R. Br. latifoldum L. Neslia paniculata Desv. Senebiera Coronopus Poir. Brassica campestris L. Napus L. nigra Koch. Sinapis arvensis L. Raphanus Raphanistrum L. Crambe maritima L. Resedaceæ (1 Slægt 1 Art). Reseda luteola L. (— lutea L.) Nymphæaceæ (2 Slægter 2 Arter). Nymphæa alba L. Nuphar luteum Sm, Pyrolaceæ (1 Slægt 1 Art). Pyrola minor L. Monotropeæ (i Slægt 2 Arter). Monotropa hirsuta Nolte. —…… glabra Bernh. Droseraceæ (2 Slægter 2 Arter). Drosera rotundifolia L. hist og her. Almindelig mod Vaaelse (M.), Gaabense, Grån- sund, Tjæreby Tang, almindelig. Overup, Stubberup (M.), S. Kirkeby, Veggerlise, Riserup. temmelig sjelden. Nykjåbing, Bjerregaard. hist og her. overmaade almindelig. almindelig.” Suderen ved Vaaelse, Abelvig Strand (M.), Hesnæs. Næsgaard (M.), S. Kirkeby, S. Alslåv, Guldborg. Aastrup (Skolel. Hansen). Virket Lyngmose (M.), Liselund, Carlsfeldt, Huulsé. Slangerup (M.), Liselund, Carls- feldt, Donnemose. Kohaven ved Nykjøbing (Rst.), Korselitze Tromnæs, Pomle Klint, Oustrup. Næsgaard (M.). Kringelborg (M.)- Stubbekjåbing (Rst.), Næsgaard Arternes Navne. 142 Voxesteder. Parnassia palustris L. Violarieæ (1! Slægt 7 Arter), Viola palustris L. — epipsila Ledeb. — lurta L. — odorata L. v. alba. — silvatica Fr. — canina L. — fricolor L. Cucurbitaceæ (1 Slægt 1 Art). Bryonia alba L. Paronychieæ (3 Slægter 3 Arter). Seleranthus annuus L. Illecebrum verticillatum L. Herniaria. glabra L. v. subciliata Bab. Portulacaceæ (1 Slægt 1 Art). Montia minor Gmel. Alsinaceæ (10 Slægter 25 Arter). Lepigonum rubrum Fr. — salinum Fr. sa marinum Whb. (M.), Horreby og Virket Lyng, Dalby Mose. hist og her. Bregninge (M.), Liselund (£. Koch), S. Kirkeby, Horreby Lyng. Horreby Lyng (Bentzon. Lge. 23 Udg. Pag. 172). almindelig. almindelig om Haver og Byer, S. Kirkeby. almindelig. do. åé. arvensis almindelig, &. vwl- garis hist og her paa Sand. hist og her, især i den nord- vestlige Deel. almindelig. Nykjåbing (H.), ikke senere gjenfunden. Aastrup (M.).- Bregninge (M.). Halskov Kirstineberg (Estrup); hik (M.), Idestrup Skov; Strandkrat. hist og her. almindelig påa Strandengé- do. Årternes Navne. 143 Voxesteder. Sagina stricta L. — apelala L. — cikata Fr. — procumbens L. — … nodosa Torr. et Gray. Speryula arvensis L. Halianthus peploides Fr. Årenaria serpyllifolia £. Holosteum umbellatum L. Moehringia trinervia Clairv, Stellaria Holostea L. — …… crassifolia Ebrh. — … uliginosa I. — palustris Relz. B. viridis — …… graminea L. —…— media Vill. ØB. neglecta Koch. —smnemorum. L. hist og her paa Strandenge. Nykjobing (Lge.), Gundslåv || Rst,), Mielse (Rsm.), Lids- | strup, N. Ørslev, Riserup. Stubbekjåbing (Rsm.), Mielse (M). meget almindelig. ! | || almindelig. almindelig især paa Sand. almindelig overalt ved Stranden almindelig. Veiringe, Moseby (M.). almindelig. do. &. elodes Bieb, Liselund (For- valter E. Koch). 8. brevifolia Rafn. Ravnså Strand. almindelig. temmelig almindelig. S. Kirkeby. almindelig. meget almindelig. temmelig almindelig i Skove. temmelig almindelig. Cerastium semidecandrum L.x og 8. | almindelig. —… wiscosum L. v. glandulosum 77. vulgatum L. arvense L. Malachium aqvaticum Fr. — (7 Slægter 12 Arter). thus Årmeria L. Veiringe (Rsm.), Hanenau (M), Korselitze Skov, Riserup. almindelig. Ourupgaard, Skovfogedhuset ved Hallerup Skov. temmelig «almindelig. almindelig. 144 Arternes Navne, | Voxesteder. Æ Dianthus deltoides L. hist og her. mi superbus EL. Vennerslund (M.), Korselitze Skov. (1 Sapdaes LL.) Sålyst ved Tromnæs, Hanenau Skov. Saponaria officinalis L. med fyldt Blomst almindelig ved Byer, med enkelt Blomst Krag- hauge (M.), Hesnæs. Silene inflata Sm. hist og her. "— Årmeria L. forvildet i Haver, S. Kirkeby. Melandrium diurnum Fr. hist og her. v. eæpallens .| Hallerup Skov. ze vespertinum Fr. almindelig. — noctiflorum Fr. Karleby, Overup, N. Orslåv. Viscaria purpurea Wimm. hist og her. Agrostemma Githago L. almindelig. == Coronaria L.) Qustrup Skov. Lychnis Flos cuculi L. almindelig. Malvaceæ (2 Slægter 6 Arter). ÅAlthæa officinalis L. Vennerslund (H.), Vaaelse (M-); Lindeskoven, Qurehoved. Malva moschata L. Nyby (Rsm.), Næsgaard, Grin- sund, Karlsfeldt, Ulslåv Strand. — Ålcea L. Korselitze (H.), Vaaelse ild N. Alslåv (Rst.), Gul rør Ourehoved, Flat. : v. fastigiata Cavan. Vaaelse (M.). ——… silvestris L. meget almindelig. — vulgaris Er. temmelig almindelig. Ga — borealis Wallm. Horreby, Stubberup, Kleneee Stubbekjåbing (4) BER ninge. i Å É i É i & f in Arternes Navne, 145 Tiliaceæ (1 Slægt 3 Arter). Tilia parvifolia Ebrh. "— intermedia D. C. — yrandifolta Ehrh. Hypericineæ (1 Slægt 5 Arter). Hypericum humifusum L. —… perforatum L. v. angustifolium Koch — qvadrangulum L. —… lelraplerum Fr. == harsulum L. Åcerineæ (1 Slægt 2 Arter). Åcer campestre L. x -— Pseudoplatanus i, Hippocastaneæ (1 Slægt 1 Art). % Æsculus Hippocastanum L. Polygaleæ (1 Slægt 1 Art). Polygala vulgaris L. | Frangulaceæ ( Khamnus — 2 Slægter 3 Arter). Frangula L. cathartica L. Euonymus europæus L. "Empetreæ (1 Slægt 1 Art). Empetrum nigrum L. Eu | Phorbiaceæ (2 Slægter 4 Arter). | Orbia Helioscopia L. re eXigua L. == Penlus 1. Mercurialis Perennis L. | Voxesteder, |Flaté. i almindelig plantet. Flaté, 'Nykjåbing (Westesen), Overup (M.), Bregninge. almindelig. Korselitze Skov. temmelig almindelig. hist og her. almindelig. almindelig. almindelig i Haver, hist og her i Skove. almindelig plantet. temmelig almindelig. almindelig. hist og her. | | almindelig. | Horreby Lyng, Lidstrup Lyng. | ' almindelig. 10. Kippinge (M.), Riserup, N, | Grimmelstrup, N. Vedby Kirke. megel almindelig. "almindelig. 10 146 Årternes Navne. Voxesteder. | I Geraniaceæ (2 Slægter 10 Arter). | Gashaet (Lge.). Geranium sangvineum L. — palustre i | temmelig almindelig. — pratense L. "Karleby, Stubbekjåbing (Rst.), (… Horbelåv, Bånnit, N. Orslåv, ; | …Ravnsd. ; £.— Phæum L. ' Hanenau, Moseby (M.). — … rotundifolium L. almindelig. — dissectum L. | do. oe columbinum 1. | temmelig almindelig. — molle L. | almindelig. — Robertianum L. | do. Erodium cicutarium VHerit. | do. Lineæ (2 Slægter 2 Arter). | : Linum catharticum L. | do. Radiola millegrana Sm. | Pandebjerg, (bot. Forenings Ca- ro Male8): OQxalideæ (1 Slægt 1 Art). | Oxalis acetosella L. | meget almindelig. v. lilacina Lge. | Ourupgaard, Bjerregaard. Balsamineæ (1 Slægt 1 Art). | Impatiens noli tangere L. "hist og her. Onagrarieæ (4 Slægter 10 Arter). | Epilobium roseum L. hist og her i Skove. — montanum L. — | almindelig. | Monstr. med Blomsterne meer ell. setter, N. Alslåv Skov era palustre L. almindelig. FR telragonum L.+) Rn en hirsutum L. | do. — pubescens Roth. i de See eee DEER an ” Eft i ål ing var begyndt, har Jeg ) Efterat Trykningen af denne Afhandling var Vibe Antallet al af E. virgutum Fr. fra Liselund (Forv. E. Koch), Falsterske Planter bringes op til 916. Arternes Navne, 147 | Voxesteder. Chamænerium angustifolium Scop. + Qenothera biennis LL. j ; ; Circea alpina L. lutetiana L. Halorrhageæ (2 Slægter 3 Arter). Myriophyllum. spicatum L. ; verticillatum L. Hippuris vulgaris L. BR fluitans Liljebl. Lythrarieæ (2 Slægter 2 Arter). Peplis Portula L. Lythrum Salicaria L. Pomaceæ (i Slægter 6 Arter). Cratægus oXyacantha Jacq. monogyna Jacq. Sorbus aucuparia L. " Cydonia "vulgaris Pers. Pyrus Communis L. or Malus L. eng (9 Slægter 37 Arter). hemilla vulgaris L. c. =— É Aphanes Leers. Agrimonia Eupatoria |. Oodoråta Mill, hist og her. | Monstr. med Bledresetter istedet= | for Blomster, N. Alslåv Skov | 4868 (hist og her ved Byer, Strand- | sandet ved Hesnæs. |Donnemose (Rsm.), " Korselitze Skov, Hanenau. almindelig. Barup, Virket (M.), Tromnæs. Nykjåbing, Liselund. Uglemose ved Næsgaard (M.), Tromnæs, Ulslåv. Tingsted (M.). Horreby Lyng (H.), Byskov (M.), Bregninge almindelig. almindelig. hist og her. almindelig. Bånnit, Horbelådv. Gaabense (Lge.), Bjérup Have, hist og her ved Gjerder. temmelig almindelig. temmelig almindelig. almindelig. meget almindelig. | Bregninge, Gaabense, Bangsbro L Skov (M.), Riserup, Flatd. 10= Årternes Navne. £ Rosa pimpinellifolia 1. — canina L. a og 8. x = dumetorum Thuil. v. alba! mm rubiginosa 1. mollissima Fr. x — pomifera Herrm. Rubus saæatilis L. Idæus 4. suberectus Anders. plicatus Whe, Wahlbdergii Arrh. corylifolius Sm. dumetorum Whe. — discolor Whe. vestitus Whe. B. viridis Lge. Radula Whe. —… Sprengelii Whe. cæsius L. æ og B. v. pseudo-idæus Whe, Potentilla Fragariastrum Ehrh. — … Tormentilla Scop. procumbens Sibth. —— reptans L. Voxesteder. | "i Hegn, Ulslåv, Korselitze Skov flere Steder. ON. Kirkeby, Ønslåv, Torkild- | strup (de to sidste Steder | med hvide Blomster). Bladstilkene med spredte Kirtel- | haar, mellem Brarup og Kip- | pinge, Bladstilkene. aldeles | glatte, Torkildstrup. | (hist og her, Stouby (M.), Torkildstrup. |hist og her. | Lindeskoven (Lge.), Overup (M.), | Hanenau. | almindelig. | Oustrup Skov. | hist og her. do. almindelig. Egebjerg, Ulslåv Strand. temmelig almindelig. Gaabense (Ige.)- . Folehave Skov ved Kringelborg: almindelig, Hanenau (Forsteand. Litken), Pandebjerg (M.)- | almindelig. i | Nykjøbing (Lange), ved Huulst- bist og her i den østlige Deel. | almindelig. - | Næsgaard (Lge.) Lyngbakker ved Bregninge (M.): | almindelig. 149 Arternes Navne, Voxesteder. Potentilla argentea L. —… anserina L. Fragaria vesca L. elatior Ehrh. —… collima Ehrh. Comarum palustre LL. (zeum urbanum I. intermedium Ehrh. —" rivale 1. FE v. hybridum Spiræa filipendula 1. ulmaria L. salicifolia 1, — — Drupaceæ (1 Slægt 5 Arter) Prunus spinosa 1. 8. coætanea W. et Gr. insititia LL. | | Cerasus 1. avium L. P adus oe Papili Pilionaceæ (15 Slægter 45 Arter). Ulex europæus I. 8 %070thamnus vulgaris Wimm. temmelig almindelig. meget almindelig. almindelig. hist og her, især i den åstlige Deel. Grønsund (Lge.), Klodskov (M.), Ulslåv Strand. temmelig almindelig. almindelig. Riserup. almindelig. Næsgaard (M.), Horbelåv. hist og her. almindelig. Nykjobing. almindelig. S. Kirkeby, Korselitze Skov. almindelig ved Gjerder. do. ; Næsgaard (M.), mellem Huul- og Målleso. Hanenau, Oustrup og Gundså- magle Skov. Båto (Cand. phil. Holst, Lge. 2 Udg. Pag. 264). Bregninge (M.), Korselitze Skov bå KØ -Ylisus Laburnum LL . ved Donnemose (i Ex.), mel- sr em Lindeskoven og Folehaven | 44 Ex.), Båté Fang. | i £ |Nykjébing ved Gjerder. | Arternes Navne. (Cytisus elongatus L.) Ononis campestris Koch. repens L P. mitis Anthyllis vulneraria 1. ” Medicago sativa L. lupulina L. Melilotus alba Lam? — officinalis L. arvensis Wallr. dentata Pers, Trifolium minus Sm. mm — — procumbens i. agrarium L. hybridum L. repens L. fragiferum L. arvense L. striatum L. pratense L. medium L. Lotus uliginosus Schk. 150 | Voxesteder. |Korselitze Skov ved Teglværket ("Ex |almindelig i Strandegnene, | almindelig. "hist og her. [temmelig almindelig. | Veggerlåse, S. Kirkeby. | | meget almindelig. |s. Vedby, S. Kirkeby, Riserup. | Er muligviis M. arvensis med hvide Blomster, hvilket jeg nu af tørrede sin sed i ikke kan afgjåre). | temmelig almindelig. |Karleby, S. Kirkeby, Qurup- | gaard, Kringelborg, Riserup. | Flat, Hesnæs, N. Vedby, Vaaelse, | Nykjøbing. |bmsel almindelig. "almindelig. ander Vænge (Adj. Lilken). | Næsgaard (M.), Korselitze, sæd | rup- | meget almindelig. stesladelig ved Stranden. Inde | i Landet, N. Kirkeby, vær Så, Riserup, N. Grimmelstrup. almindelig. (hist og ber. i | armindelig. ' do. ' Veiringe (Rsm.); (M.), Ourupgaard , Skov. Ba ngsbro Skov Idestrup Arternes Navne. Lotus corniculatus L. PB. villosus Thuil, — tenuis Kit. Tetragonolobus maritimus Roth, Astragalus glycyphyllos L. ” Pisum arvense L. Ervum hirsutum L. — tetraspermum I. Vicia silvaticn L. — Cracca L. ØB: leptophylla Fr. —… tenurfolia Roth. — villosa Roth. — dumetorum L. Sepium L. "— sativa L. —— angustifolia Roth. — lathyroides L. "(Lathyrus aphaca L.) pratensis L. —…… maritimus Fr. — silvestris L. Å. platyphyllos Retz. niger Wimm. ——… vernus Wimm. & Onobrychis Saliva Lam. 15141 Voxesteder. almindelig. Kirstineberg Storskov. hist og her paa Strandenge, OQurehoved ligeoverfor Dyrefoden. almindelig. (1 Ærter almindelig. |Lemmelig almindelig, især langs | Stranden. ligeledes. Korselitze Skov ved Skjoltrup, "Liselund, Ravnså Skov. almåndelig. Båtå Fang. Blæsbjerg Målle, N. Vedby, mel- lem N. Vedby og N. Alslåv Kirker. | Hagseld paa Skolelodden. | Korselitze mellem Buske i Haver. "almindelig. | do. (hist og her. Systofte, Halskov. N. Vedby. (Kylling). almindelig. langs Kysten af Ostersåen al- mindelig. temmelig almindelig. Næsgaard (M.). | Virket Så, (Forstcand. Litken). | Gaabense (Lge.), 2: N. Alslåv | Skov! Lindeskoven. I Mængde paa en Klåvermark | ved Næsgaard 1859. 152 "Af de i Langes Haandbog beskrevne Plantefamilier (Characee undtagne) ere allsaa fundne paa Falster: , Sporeplanter 3 Familier 40 Slægter 26 Arter. Enfråbladede 44 — 7 — E Tofråbladede 79 — 318 — 673 — Summa 96 Familier 406 Slægter 916 Arter. I hele Danmark findes, naar til de af Lange anfårle lægges Bidens platycephala Orsd., Hieracium anfractum Fries, Linaria spuria Mill., Camelina silvestris Fr. og Sceptrum Carolinum Rudb.: Sporeplanter 5 Familier 47 Slægter 44 Arter. Enfråbladede 4535 — 104 — 500 Tofråbladede 86. — 379 — 967 == Summa 406 Familier 500 Slægter 1344 Arter. Heraf findes paa Falster: ; Familier. Slægter. Årter. Sporeplanter 60"pCt. 59 pCt. . 634 pCt 59 Enfråbladede 93 — 77 — ver Tofråbladede 92 —- 82 — 691 — Af alle Planter 901 — 81 — 68 — Ånhang. Af Angivelserne i I. Langes Flora sammenholdt med FE Tilleg og enkelte andre Optegnelser, har jeg udregnet det Anå Planter, som findes i enhver enkeli Provinds i Landet (Charace&, Mosser og lavere Planter derunder ikke indbefattede) 28 der ved kommet til fålgend »sultal : gende Resulta eee Antallet af — fundne i andre Planter. Provindser. Sjælland med tilliggende Smaader . . 41125 1 NE Rule fr ner el 4048 26 SR 1 1039 32 Fyen med Tilliggende , 957 å FE FR RS DE 0 916 3 RG 899 5 re TT 872 13 HU. ge ARD en 848 4. dser. Af Danmarks 4344 Planter findes 693 i alle Provin Paa Fastlandet mangle 431 Arter. Paa Oerne (i Ostersåen) 79 Arter. PEER SEES ERE i É j ! E Videnskabelige Meddelelser den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn. Andet Aarti, 1862, Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. 10—18. Bidrag til det vestindiske Origes og navnligen til de dansk-vestindiske Oers Herpetologie af J. Reinhardt og C. F. Liitken. (Meddeelt den 14de Februar 1862). Kundskaben om de vestindiske Krybdyr er endnu tem- melig ufuldstændig; og -skjåndt det kunde synes let at bringe MA til rens vig Afslutning, da veldyrkede - Øer af førholds- Vis ringe Udstrækning ikke skulde synes i ret lang Tid at kunne forholde Nutidens ivrige Samlere deres herpetologiske Skatte, er Sagen dog forbunden med eiendommelige og ikke ringe Vanskeligheder paa Grund af den vestindiske Øfaunas Spredte Charakteer; hver stårre har sine særegne Årter, ja om mange af de smaa synes det samme at gjælde. Hertil kommer desuden, at selv den Kundskab, der allerede er vun- den, ikke Stedse er paalidelig, men at navnlig Angivelserne "Mm Årternes Forekomst og Udbredning lade meget tilbage at Re: deels fordi man ikke altid har brudt sig nok om Nbiagtigtied i disse Angivelser, som for de fleste Museers mere Umindelige, Slægten og Arten, men ikke dennes Udbredning "Præsenterende Standpunkt, kunne synes mindre vigtige, deels Man ikke altid har kunnet undgaae Feil i dem. Det ligger 154 nemlig i Sagens Natur, at indsamlede Naturgjenstande let kunne komme til at gjælde for at være fra en vis Lokalitet eller 0, fordi de ere erhvervede paa denne eller f. Ex. fra en der bosat Mand, uagtet de maaskee slet ikke leve der, men haye været bragte derhen fra en anden O eller maaskee fra et nær- liggende Fastland; for Vestindiens Vedkommende er navnlig den livlige Forbindelse med Sydamerikas nordlige Kystland en Kilde til mange Feil i denne Retning. En Forvexling af to nærliggende Findesteder paa Continenterne vil i Reglen ikke af- stedkomme den Forvirring i den zoologiske Geographie, som saa let bliver Fålgen, naar der i en Lokalitetsangivelse skeer en Forvexling af to Oer, selv om disse ligge hinanden temmelig nær. Nye Kjendsgjerninger om vestindiske Arters Forekomst ville derfor endnu længe have deres Værd, hvad enten de stadfæste eller svække ældre Vidnesbyrd, naar de blot ere paalidelige, hvilket de dog i Reglen kun kunne være, naar de hidråre fra rejsende Naturforskere eller fra Personer, der ere hosatte paa selve Oerne, eller endelig fra Søfarende, der have indsamlet de omhandlede Dyr paa bestemte af dem besågte Øer. Fra de danske Kolonier i Vestindien — Oerne St. Thom2% St, Croix og St. Jan, der som bekjendt håre til de saakaldte Jomfru-Øer, som forbinde de Store Antiller med de karaibiské Oer — er der jevnlig af Forskjellige bleven indsendt Krybdyr og Padder til Museerne i Kjåbenhavn, og navnligen ill MES Aar rigelige Samlinger til Universitetets zoologiske Musen ved Herr Apotheker Riise. Til det kongelige Museum havde allerede tidligere Prof. Ørsted fra sin Reise til Vestindien hjem g danske bragt et ikke ubetydeligt Materiale af Krybdyr fe: de Antiller; enkelte Bidrag skyldes ogsaa Hr. Dr. Hornbeck. Forat disse Meddelelser kunne komme Videnskaben tilgode ul me hvad Lys de formaae, over den vestindiske Herpetolog!é; per vi forenet os om en fælles Undersågelse af det i begge Ga opbevarede Materiale af Krybdyr fra de danske Edie I i indien, og Resultatet af denne Undersøgelse er det vi her ad FR Er | Andre, have vi naturligviis draget dem med ind i Undersøgelsen. Vi SAR N 155 den Ære at forelægge. Men da der tillige i de nævnte 2 Museer fandtes adskillige Arter af Krybdyr fra Cuba, Haiti, Jamaica, Porterico, Tortola, Vieques, Justv.Dyck, Søombrero, Martinique og Trinidad, indsamlede og meddeelte af DHrr. Riise, Lieutenant H.Koch, Capitainerne Hygom og Andréa og see os derfor i Stand til at beskrive flere nye -Arter fra de ovennævnte ikke danske Oer, uagtet vi gjentagne Gange under vort Arbeides:Frem- "gang have havt det Uheld, at de af os i Museerne opstillede Arter ere blevne beskrevne af Andre%), saavelsom til al give nogle nye Bidrag til Kundskab om Arternes Udbredning paa de enkelte Øer. låvrigt lægge vi ikke Skjul paa. at enkelte Lokalitetsangivelser fre usikkre, saaledes som det vil fremgåae af det fålgende, og at adskillige herhenhårende Spårgsmaal” ingenlunde ere låste fuldstændigt endnu, selv ikke for de dansk-vestindiske Oers Ved- É "kommende. Som Indledning til denne Række af supplerende Bidrag. til Vestindiens Herpetologie have vi troet det hensigtmæssigt al meddele en samlet geographisk Oversigt over alle hidtil bekjendte 'estindiske Krybdyr. ForudenDum érils ogBibrons »Erpetologie Btnérale« Daudins »histoire naturelle des Replilesf, Ra- mon de la Sagras »histoire de Cuba? og Gosses »a naturålists Sojourn in Jamaica%, samt forskjellige Afhandlinger af Hallowell ég Cope i Philadelphia-Academiets Tidsskrift have vi: benyttet Bertholds, Dum érils, Ginthers, Grays og Lichtensteins Cataloger Over Museerne i Gåttingen , Paris, London og Berlin, € hvilke imidlertid navnlig det sidste kun tår benyttes med Yårsomhed ++), Det ér imidlertid en Selvfålge, at adskillige i denne Liste optagne Navne og Lokaliteter ere temmelig usikkre, re ERNE El UL Ex. Dromicus exiguus,' Anolis stratulus og acutus, Åmeiva corvina, ”E lus microlepis. ; Byer; der vil benytte de publicerede Museumscataloger i et zo0geo0- STaphisk Oiemed, vil gjøre den mindre behagelige Erfaring, at Lokali- 156 og navnlig gjælder dette vistnok om en Deel af dem, der ere laante hos Gray. Men selv om dette var Tilfældet i mindre Grad, end vi ere tilbdielige til at antage, vil en saadan For- Oversigt over de hidtil kjendte vestindiske A. Batrachia: Padder. Bahama Gerne. Cuba. | Jamaica. Ps…+… server "1. Bufo marinus (Lin.) 2 mee ornatus SP LG 40 ……£… 3. —. peltocephalus DB... be pdtifoste Batt 75. Cystignathus ocellatus (L. (å 55k SEES 6. typhonius Daud....... ud — albilabris Gunth..... . 8. Leiuperus marmoratus DB.? . 9. Hylaplesia picta DB.? .... tetsangivelserne i Museerne, forsaavidt de ikke nærmelsesviis at berigtige eller supplere Angivelserne ") Af de med en Stjerne betegnede Arter find es plarer i de kjåbenhavnske Museer; at de netop ha specielle Lokalitet er angivet vedet! Et Sene eg bagvee ud findes paa den angivne Localitet, foran Navnet, findes i Vestindien, efter Navnet om Bestemmelsens Rigtighed.. Mg betyder etyder ytre % r os. — St. nyse (Kitts). — Dominique. — St. Eustacius. Guadeloupe. — Granada. — … Martinique. Sgawbvovag nal | — ere holdte i en nur en«, »Indien«, »Afrika«, ” É Dyret der vestindiske Esem- "see Uas0858.] 3075 ES ike dree ka An s8sss00, 8800 sastern sø É ”… ELSE Hume mur k esset dl | ae oser ing | | ves fra den angim? m Åj om den overhoved r Marie Galante: Newis. St. Lucie. Sombrero. Tabago. ” Tortola. st. Vincent eee 157 "tegnelse dog altid udkræve mange Berigtigelser og Tillæg og "kun udtrykke vore Kundskabers dåieblikkelige Standpunkt i denne [rvemnde. Lover deres Udbredning i og udenfor Vestindien. åg Vestindien "Jomfru- |Karaibiske Frigidsa. Å Aifniade Udbredning ig TI . ra - . ' Gerne, Oer. w-) lighed. udenfor Vestindien. me. 8 M. = e…….……… f Fra Mexico og Guatimala til Ecuador og Rio Janeiro samt Buenos Åyres. Eee B. ……%5% ser00…« Venezuela, Guiana, Brasilien nd 588 …………… ……………6… …SS……… rl ER REE D. AE SE HEER Guiana, Brasilien. REBA SN le E I Å =s8%0…e ………6… Guiana, Brasilien. ER % . LSE RER I EF 0936 6… ……ss0… …see ……ss59… Bolivia, Peru, Chili. er z SR Et beg RE MR MEET Bra re "… "………………+ Guiana, Brasilien, Chili. HE me rn es ERR SER ERENNNEN ") I denne Oversigt er Trinidad ogsaa medtaget, deels fordi den i Al- gg regnes med ti Vestindien, uagtet den ligger Fastlandet Saa nær (yrigt en Bemærkning, som vi ikke ville undlade at meddele, da e til Venezuela for at skyde og samle, og disse medbringe da tillige andre Naturalier, som senere & forkkndke fra Trinidad«. Vi be- ” ærke tillige, at vi heller ikke have kunnet benytte Rob. Schom- Urgks Værk »The Natural History of Barbados». an ER Oerne 5 nAd 10. Hyla Baudini DB. ...:22.3:. i, PERRRD ES da TE berrere | sm tr yloder=Ricordii DB 750 = z1 mm LE — … martinicensis Tsch.,40... sv, SER ER sf erussnl 18. miss tntillensis noob. I) GR BE rn DE REE ne En Ee RE ER KLEE KL ie == lent (60880) 1... SOE sås ERE ED» 16 lineatus (Schn.)?, ; PE rer | rss 117. Trusse has marmoratus DB. . Sene on +! ” FE = "18. dominicensis DB. . øer SALGS i A 19. — lichenatus Gosse.. f..… sie DE 20. Phyllobatés bicolor DB. ss 2: iz: 8 SEERE 0 | å 5 $ i lalt 20 Arter, eller hvis Trinidad ikke medregnes, 19, af hvilke B. Slanger: Ophidii. I. Giftslanger: 0. venenati. ig + Bothrops lanceolatus fi 1 Må ad Hee ?2. — bilineatus (Wied.) var. uni- draget; lede FRE SENE SE SRESSER ?3. Orotalus horridus Schl..........….. 4. Elaps corallinus (L.) ........ ir Var. a. EF. circinalis DB... "Var. b, E.. Riisei Jan. .… PR ae KENSS KL MAND: 6. — lemniscatus kr san. Ik Snege: 0. colubriformes. 7: Geophis punctovittatus Jan... 8. Hømalocranium melanoecephalum (L.) ”) I en lille Notits om Slangerne paa Øen St. Lucie, er gel 8881 8% ……………%4…+ rs … s + 2et , … … meddeelt i the Proceed. of the Zool. Soc. f. 1849 store der paa Oen saa almindelige og frygte tail«) for Craspedocephalu: æ Gray; kan være om, Sig dette Navn er urigtigt »banceolatus anvendt, og É (i f i å ar. + ?? Fra sasasts i i en ' sm SÅ sær ERR LADEN KR SB . 58 åg …se%+ - PAR me: PS RA Rn æn ar870P mær se mr CT Ad Se …£… ii; …! sarte : CE 2 "… ir (| adet …» SR RNA i . …& 3 ” É rr eee i ssøe "ret f ia- f is | ; i É Sika ØE FS Rd Så me smed HE ' er Fame hø i LER | SØ E smeover 2 | i i | i , 159 Jomfru-. Øerne. Karaibiske Oer. Trinidad. Vesti ndien i Almin- delighed. Udbredning udenfor Vestindien. "atserere …ss% …1… 5522 4 …s82+ …st…» 5 Fra Mexiko til Brasilien. Venezuela? (Mus. Berol.) Guiana, Ecuador. dog vistnok flere trænge til Stadfæstelse, f. Ex. 2, 5, 6, 8 og 9. bab se $ & "SYRER købe … RE RR Mave . Hog . oo Hai, BLL FEER | | | …14.…4…+ "ss s SeSses0 "essee… Fstes0e…e FRR Se ødnete LÆ BE FnrGEn KREERET ”) Naar Jan angiver St. Thomas at være ss Slanges Fædreland, ganske vist urigtigt; det er vel e dette MIL. | ss0%sese | | ORE M.? N: M. | i i i + ? Korisen uvis Korsere kiss … + kg 0 RARE E ed Guiana, Brasilien. Guiana, Brasilien. San Salvador, Peru, Brasilien. Guatimala, Brasilien. Costarica, Brasilien. Forenede Fristater, Mexiko. Guiana, Brasilien. É Honduras, Venezuela, Brasilien Syd-Carolina. da er (som det senere vil blive Paaviist) tvivlsomt, om den Sne d er SE 160 Homalocranium semicinetum DB. Elapoides Sieboldi Jan. ....... 5 Streptophorus atratus Hall. ..... AÅrrhyton tæniatum Gthr. ....... rr foret Gope sslyssver — bivittatum Cope....... todacus vittatus Gndlch. ... Erythrolamprus Aesculapii (L.).. Hypsirhynchus ferox Gthr. ..…. — scalaris Cope...- Heterodon platyrhinus (Latr.) …. Tropidonotus cubanus Gnudlch. .. — anoscopus Cope ..… Ischnognathus Dekayi (Holbr.)…. Tretanorhinus variabilis DB. ... Gerarda bicolor Gr............ Hipistes fasciatus Gr........... Helicops angulatus (L.)......... Hydrops Martii Wgir. ....….... Urotheca Dumerilii Bibr. ....... Spilotes corais (Cuv.) ...…......…. — ede (EJES 1510 Coryphodon constrictor (L.) ..…. Ophiomorphus cobella (L.) .……... Liophis reginæ (L. ….…........…. — perfuscus Cope .1....,.- rr Fikkemd Cope…1...;…. — melanotus (Shaw)....... ÅRER 100. 2.3.0. Boer kli (Don0d). 5. mm 5: parvifrons Cope 2... se eæriguus Cope .......- == temporalis Cope ...... …………… søs46… …ssvete . "…… …a . sesssste ……584…+… s80rs… ……+……… . Bahama. Cuba, s5s8er + | En … … smst …… … sf w 461 Jomfru- Karaibiske Ge Trinidad. ; Vestindien i Almin- + delighed. Udbredning udenfor Vestindien. eres: essere ankese …ssss fast es…« Saskaya ……mee« ……… …Æ… arts e Sårses…e Foeeve… ”seres sk EK SES] 3556, "esset eee ée tå40…… 00. dere Fobises må dl En "øntoes SERRA ne 1868699 Ko er be TE eN Maltas "ed se RR beses £| 58534, M. G. Mt ….…8…… …ms28%e …ss2» ss es Stasis sas se M.L.? vereren selsess ”ørsres BE ss "Set. ……$% s8ærse… Mexico, Columbien. Honduras, Golumbien,Caracas. Mexico, Guiana. Forenede Fristater, Central- amerika. Texas, Nyorleans, Guatimala. Guiana, Brasilien. Surinam, Brasilien . Mexico, Guiana, Brasilien. Guiana, Brasilien. De forenede Fristater, Mexico. Centralamerika, Guiana, Bra- sie. Guiana, Parana. Venezuela. Venezuela, Brasilien. 162 70. SE se nn mig ”) lo dlge Ginthers Angivelse (fat Kok Snakes p. 154); & In ” ") Ifålge Cat. Colubr. Snakes åg: 159 ye der i Dromicus callilæmus (Gosse) ....… —? Pr DB ss bin —? rufiventris (Mus. Berol.). SØE affinis Gthr. var.….…...… —? rufodorsatus Gthr. »sss+ —? mentalis Gthr. =……s0… …… fars: hrbatas (k) 10011505 Alsophis antillensis (Schl.) .......- — … sancticrucis C0p6......- aen ater LT. RØRTE FØR SSRR DSA Ku leucomelas (DB.). CREEK] Funereus Cope ........… enge [I PS LER enE — Boddaertii (Seetz.)…. Bappi Gtht. 250.…- renen: redimita Cope .....….. Cyclophis æstivus (L.)........... Philodryas viridissimus (L.)...... sæ dorsalis Gthr......…. Jaltris vultuosa Cope.........…… Ahætulla liocercus (Boie) ......…. == Catasbys (Schk) 1. 000060 Ser otukemeda DD: 95060052 Dryiophis acuminatus (Wied.) .…. Dryiophis fronticincta Gthr.”)… og Bibron skal den være a Bahama. ORE? ases0er ….……8… ……ss5 sete …s58 sevser…e søer: soreeet syosers smst s…ss00t syrer? KH oe bd ss ……—8 …s FARER Kl 5 scene i …1…—m—m—… …8 …—s% sørseet sersset ret ogs ERR seere" PS Tåler Fo R OLE Pere « dele serene" porer" gerne" green? efter puméril ” . EA « (Æ pas det Britiske M es " … > Rl FE: Er å sort ÆR lå SÆT å en | " seet” de RI Fee ig KF me HR er. se. rer Bys å. DM set sl | E. "220 Å AR LTR FÅ KVM AN uds APS Så | gg | n 463 Vestindien Jomfru- |Karaibiske Trinidad. | i Almi Udbredning É Gerne i RER sener] hornene udenfor Vestindien. Sa < delighed. TE RER | M. ever | 1.0.8 f Mexico, Venezuela, Rio Janeiro. CA DIN FIS SF heælllent lg mn rn. …—&s: 2 re. Pte 00…e SÅ …s, fk rsøobee Bersee……0 Cod REDE EN NERE SERENE SN SDR ANEDE TEE 8 Mexico. «| …s…5… F55e85e ….… ……s& 1 Børser es: 5 «2 8+ s…rssve eres 5443955 sørseses sees. ad 3 MMS raek ÆRA SR DE 5 sese8er LS 2 GR SR ; …8s68… se8e8%se4s LE Mk am MIR SE me E ÆMR ] NESS. TT S5sdde…, "tese ars 0e Fyrre G. Mg. ”…ss8= TERESE] …ss5…5 rd eed G. xl! DEAD SE: ren Guiana, Brasi- ok ERE" sø 8 ”sises+ r id Mexico. » Veragua, Maven Venezuela, Guiana ET es SERER SR SAMER x Costarica, Caraccas. Eiker nse | ERE Rs x Forenede Stater. SEE Sper % Guiana, Brasilien. ”seeese Fess …………9 Fosesss ks Ta. M, x …….…:. KF Guåyaquil, Guiana, … Brasi- lien. Van B. Perts4ie sø858888t%t 199698, i … 5% | soens | i | | re = | SETT KESEESR Mexico, Nicaragua, Panama, | 5 | rasilien blandt de mange Fernamemmmed af Dryiophis prasina VE are heseed indien ; sn vat denne periulter Sket virkelig skulde Ogsaa i Vestindien er saa lidet troligt, at vi end ikke bave SiD n ske den en forekibig Plads i vor Liste irere & 1” — Himantodes cenchoa (L.) . Prpsas nebulagtus (Ll)... 005- Leptodeira annulata (L.) ........ Seytale coronatum (Schn.) ..…….. Ozyrhopus plumbeus (Wied.) ..... cloela (Daud.) ....... doliatus DB. .. II. Kvælerslanger: Peropodes. — — Ungalia melanura (Bibrx..... maculata (Bibr.)........ Boa constrictor L.. imperator Daud. ;......6.,: — divinologua (Laur.) . Kiphosoma hortulanum (L.)...... Epicrates angulifer DB.........… Concert) lse sseser Eunéctes: murinus (L.)'.........… Chilabothrus inornatus (Rhdt.)..….. Homalochilus strigilatus Cope .... …….… multisectus Cope...- striatus Gope......- Notopholis bicarinatus Cope...... Dendrophilus tortilis Jan.”) ..…... IV. Ormeslanger: Typhlopini. Typhlops lumbricalis (L.) . Richards DB. 260.250+- platycephalus DB. .....- "52ssos 96. Stenostoma bilineatum DB...…..... ”) En Boaform med dette Navn nævnes af s reptiles rr: (i Archi relative au c atalogue des vi have derfor ikke villet undlade skrivel. Bahama. Jamaica. ……8…+ pure f A. Dumé ives du opf ore den her; =: eg Intet = den og vide ikke, svn der ér offenliggj ….884… ssssøes s…858… sr8erert …s580 ….… ……… sa6eee ssveree . -… % sserert æ id ril då ") Efter Sal sms Bigende skal denne Art ogsaa forekomme Siuiclnil UKERREE OERERRKAJ …s88 ……ms æt srssn 888 | i IX), %& set > "Museum TI ge me nogen B me i Guatimalå ere ;=: - TR seeeegeneelerd id —— SEERE = - 165 Jomfru- Gerne | "Karaibiske | Oer: Trinidad. Ve en: i Bees: kreere Udbredning udenfor Vestindien. ON i …— MAALE TI KALETTTI KULEETT så C: 8800 3988 Sel tsse køssrer sæssøre …ss0s Bøbtesrse tere beer Bates …ss0… "bases Somt, der ifø ") Dum sssea28« esset …ss…t… M.G. G. M. M.G. L, Seer s…588…… ……502… + setertse + I 585% …[sts… "se 37 re (efr. Proceed. gps Soc. 1861 p. 228), mer må er vist. meget e Angivelse er henry gr rime af ene nævnte Årt éril og Bibron ige Copes Angivelse udbreder enægte, at opføres her paa Ganthers Autoritet sig im Peru denne art Mexico, Honduras, Panama, Brasilien. Mexico, Venezuela. Mexico, Guiana, Pernambuco. Panama, Guiana, Brasilien. Venezuela, Guiana, Brasilien. Panama, Guiana, Brasilien Brasilien. Guayaquil?. Guiana, Brasilien, Buenos V.A wv Mexico, Honduras. Guiana, Brasilien. Guiana, Brasilien ””). Venezuela, Brasilien. Columbia, Guiana, Brasilien. Mexico.? gen roer den påå &€ art forekommer paa Anti (cfr. Cat. Colubr, Sn. p- 278), Der kan saaledes ialt” optælles 96 vestindiske Slanger; mer " blandt disse er der 44, særlig vestindisk Localitet, men søm kun siges ganske i Almin- 166 for hvilke man ikke kjender nogen | " delighed at være yfra Vestindiene; og 'skjåndt det vel kan være, al fremtidige Undersågelser ville stadfæste flere af disse Årlers Adkomst til en Plads blandt Vestindiens Slanger, er der påa den' anden Side ogsaa adskillige deriblandt (som f. Ex. Nr. 2 og Nr. 3), som man med god Grund kan vente med Tiden at iitkee ulisEs skr ez 26. £7; C. Ogler: Saurii. 1. Ormågler: Glyptodermata, Amphisbæna. punctata Bell... = Cobra GV osse Fuliginosa B.s248… Ringågler: Chalcidini. Ophisaurus ventralis (L.) sosdr0s Chalcides Cuvieri (Fitz) II Snogeggler: Scincoidei. senere Sagraei Coct….….. vs occiduus (Shaw.) ..…… DR | SN RS REER ” gamaicensis (Gr.)”””").… striatus (Gr.) (Cliftii DB.) Hewardii (G RRS macrolepis (Gr,)…..….. "15. Eumeces Sloanei [Tr = > FN SE FREE id Denne Angivelse fortjener neppe -Tiltro ”Y En såa ubestemt | Angivelse som Re fortjener ikke megen Tillid (Gray, Cat. of Lizards). Bahama. | Cuba... | Jamaica. | fill per | s… FRR I x I | osmsstt . &e øoeprse | ost ease | sener ELLE SEERE ……v00s | s0… ” seet …… bs 1 385$9$1858 | Ssssree SEE ss3088%+ . . | 54 4 [ILSA i | ' | al KRÆ Re savet | FUVISER ” sør8e4…0 i ……… , Ææ 28% dt | | F— [ i FS … … sassess | id | , + | | sssss8s | stør | & | i FI Fuser | s… 8% i sdsgs0ert RE SEE TE I ne 3 . 880% | 8928 | | | | LÆT i se å ”ss03%e | osse porp??t É | 3 ” É . ss" | …..……… ER | å ! i; … £ s—s528%0 | ses880… | roret å | 35 |. BR udd | Betegnelse uden nærmere 167 - "ville udgaae af disses Tal. ” Fremdetes er der-9 Arter; som kun i ere fundne paa Trinidad, men ikke paa nogen af de andre Oer, og som derfor maaskee neppe med fuld Ret kunne siges at ” tilhøre Vestindiens Fauna. Fradrager man nu disse 23 Arter, bliver der altsaa 73 Arter tilbage, for hvilke man har særlige vestindiske Localitetsangivelser; men selv blandt disse turde der endnu være en og anden, som er opfårt med Ureitte, | | er . Karaibiske ig | en nneen Udbredning & Trinidad. | i Almin- Sole Falder E 's | delighed. mk lnd ; I | | waessees | se08s | øar2… . | M. Se He | snes k FRUEN eee» å | xl | sossres E -Gulans, "Brasilien. vs sé x1..1-..02.:0" Venezuela,” Guiana, Ecuador | Brasilien. ::1.1.: Å Nordamerika (Sydl. Stater.) SE DES REDER SE AE KER E samn Columbia, Orinoco, Brasilien. »Ecuador«? (Gunther). Brasilien? "s2208… ”fs80+ ”) Hålge »Erpetologie générale« ikke forskjellig. fra D. occiduus; Gray henfører. den derimod til en anden Slægt (Camilia). 168 Eumeces agilis (Radd.) (Spixu DB.) … — æneus Gr.”) Plestiodon laticeps (Schn.) ........ 52 Gymnophthalmus nitidus nob. ........ — quadrilineatus (L.) ... Sauresia sincoides Gr. Fiirbeen: Lacertini. ÅAmeiva vulgaris Licht. (surinamensis Laur.) — Pleei DB. 53% — … Sloanei DB. (dorsalis Gr.) .... — Åduberi Coct.”"”) (= trilineata Gr). — hatte DB sd esse re Te JOE DERERE) BESRØERAELE TREE & — thoracica Cope 53 — undulata (Wzm.) — Biisei nob — Orstedii nob. (polops Cope å. — Kcorvina Cope — tæniura Cope dbifrontata Cope 2.:.0000000… 236. nine Murinus lent) sEreV EEN 37. 38. — lemniscatus (Daud.) ...…… seæxlineatus (Lin.) . Sk 739. Salvator Ferns Fr BR ”) Ifålge Erpet. génér. identisk med Æ. mabouia. 6. SER er eng usikker som Nr. . Erpet. génér. maaskee kun en Varietet af A. Sloanei … br FEE . bare . sart DB. s |ecosssslt » fosser rese serene sst Sy , OLLLGG …»2% me . re y ……… ET LEN RR hel Cu 35, deres! vaek s0s8t =] fg sece0…et ager + asedert ne. porrer sum . in 0? sart set! sst" fjeent, re |. seen 169 Jomfru- | Karaibiske er. Trinidad. V SEES i Alm EGE Udbredning udenfor Vestindien. "vase se "”…… = sans KOR ÆRER ”eesse 7 … + 2286005 899200. sg | "seere… i …ss8……+ ……s658%0e ……s%… sssaseu4+ "st …e semsser sverstr …se+% sss8s0…e == "sss0evt » 7) s………2+ | + tt) u me usikker som vestindisk. igeledes ganske upaalidelig som vestindisk. Ny Granada, Venezuela, Gui- ana, mrk, ag: ien, Buenos Ayres og Chi Brasilien. Nordamerika. Venezuela, Brasilien. Venezuela, MESreneS Gulana, Brasilien og Buenos-Ayres. Mexico. Guiana. Mexico, Centralamerika. Ny Granada (?). Guiana. Venezuela, Guiana. Nordamerika, Mexico. Guiana, Brasilien, Montevideo. 170 Leguaner: Iguanini. Iquana tuberculata Laur...……. ike ssbår — delicatissima Laur. .....9…… — rhinolopha Wgm É Aloponotus Bicordii DB. .....00000…… Metopoceros cornutus (Latr.) Cyclura Macleayii Gr. v. Collei Gr — Er SE RON All RE SEERE NE] ETERE — lab kome GO8se 1.000 ree Fronter americanus Laur. (mitratus ud Polychrus marmoratus (Lin.) ........… Anolis distichus Cope...cisssssseres —. eéquestris Merr. re Re MER SEN SANSERNE SERENE =— … vermiculatus Coctis.urosirere, — principalis(Lin.)(carolinensisC uv.) — lucius DB UR NUSeers Ha rr ig SOUR (UDELT 0 drone re — Kfernandina Coct. (chamæleoni- des DB)... så … — cyanopleurus Cope . — ophiolepis Cope — alutaceus Cope $ =— …… argenteolus Cope sys sieersse == NEDE BEDRE SD I gloser 8 REFERER ERE 1103 rids sake er verile Hor SDi drer — iodurus Gosse rer SE punctatissima Hall.) ") Cyelura acanthura (Sh.) udelades, da der ikke Bahama- Jamaica. for den som vestindisk end Grays: »W. Indies?« UK KÆR SA x ! ses r8t Øerne. …… :…Å…… seet | sekret . sovet er berres | reen | suse vævere …… | + … . s! aesster CR . ren , …29… tessset …—… +! ft ss [3 FREE seere eres | dx »… & aidane & & rsse SA . …………8)|0s000…0t hj ide ig: (TEKKEN POLL CORA KARA …—1m—mm 22 (KLA AS Hi saver! sgenssn ges t sarsere skarv været gg segstet Be PD TE hof Frannet sst et ER hat (ns urt soner |" er, +! me ri len anden Hjemme … som et rss RW El par. BEER SETE 471 Karaibiske Oer. Trinidad, Vestindien iA minde- lighed. Udbredning udenfor Vestindien. se. sasøeen "øser me | see v00… ms... …s… Mess | sevveere brus ”ssvetse åjv "| svreee SEN …s42 mad UR RR ST So battere isen Kaklobe då en, MERE RER I mes ads frn0s DD, ne dl BR ERE 0 BR REE ty ne Sa0es0s uten Eder …sss% "sære "…sss8+ …r%» M. + øse re …5589+% ”esssese Besser veærsstee ……………22 bes ……1…2 ”ss9 Fersses i ! i oseseee P………s…… … 82% ……s24… SE RR DØG ……+… sst ……2x hssFEre stress ”usees… …sss… ”) Vistnok meget usikker som vestindisk. Mexico (?), Venezuela, Guiana, Brasilien og Peru. Brasilien. Mexico. Carolina (?)- Mexico, Guiana. Venezuela, Guiana, Brasilien. Syd Carolina (??). Texas (?). Nordamerika. Texas (?). Guiana (?). 472 Anolis opalimus. Gosse seere re — … maculatus Gr. (= lineatopus Gr.?) — Valenciennei DB. (ocellata Ares leucocephalus Hall.) . — stenodactylus Gr. ...... AAN ERE sagtens GOSSE 5 3 bavn nee -Klstsi Riisei hob: 23:30 00 …….-……+ … en: omcenee NOD: 44,500 700 — chlorocyanus DB. 3 lene Lin.? læviceps Mus. Berol.) .. nn SÆSSATT ME I I LØSE RER SES rr enstatekus DB: 00005000 Så — lineatus Daud. (strumosa Lin. ?). . mr Ros DR LE GA en sed — acutus Hall. (Newtoni Gthr.) ..- — stratulus Cope De En 27 SR 0) PERSERNE riders . — Bichardi DB. sne ra BE 1) | EØBSEESR SBS SEE SNESE £ É == Goudotii DB. . å — Leachii DB. (bimaculatus Sp.?:.. REE GE SE 4 Kraer — Trinitatis nob. . mr hettolepie DAN 0.50 05ss — refulgens Schl. . Tropidolepis undulatus (Latr.) ........ Hypsibatus agamoides (Gr.) .........… Leiocephalus microlophus (Coct.) .....- — valtatus (Halk) .250047-s == Herminieri (DB) ......…… se Marley Gloss SIK barne BRU renees ER ER ") Ganske usikker Angivelse. | "R Bahama-| i Cuba. | Jamaica. | Hk Gerne. | TON == go vor & 4580 i sær …… fe w 1-8 Een ERø FR RR] & ae sik Es FORE ER En ENØ Fre …» |oveerer ild 0 seet x? s……… vivo sees ere . …s% al Fase . soeesøjonneree | BE. sssssse ret LARS É … treere | for . …… ræs ss s……28+ …»:…+ geæåt FELLE … 6. ……… …3… bå PTL. s……0608 s……»… segs0ss CLzS ssoseee CR SLS …st Før. …ve+ e…vsmel|e …—… & . Per al kesssbsterrener … å FLS . … RSD TE bend id ……… LA LE Forst pE LJ CR sd i en KAL seere" FR RK KR GR set É … save sssee8r sas…%+ Fx j sf srt s… gores Er bru ”… i …[………2» ssøseet s$2 ” ae Pe LE be E ”esssse . s…ss…? ; Fr er x? BE ede . Øv res ME TR SL Ea ABN FNS SEE Ske EEN å LØ LJ å me LÆ hall +s……% . . LS ng …… Æ æ 84% ss… … MÅ FEE I å £ CX Rd = al FE EK Lag … PEER Ble e … 824% st E add "gg gssnet …82+ . ed srt ” RESET E. hees ud JE emmelig usandsynligt; smlgn. Nr. 6 og 19 af hygen . Macleoyi "") Ifølge Erpétol. générale Synonym til ZL. Herminieri Også ; 173 k Fre Vestindien É " Jomfru- Caraibiske tina kAlminde- Udbredning Gerne. e i lighed. udenfor Vestindien. … …ss55% ……00s…+« 8448 …28r8+ ”» … eee 8es8…+ 2822» rest » … øst ese CE RE RR vets0… seere … åd seere ET …… ………… ø… essres+t … Bees. ……82…0 88" …ssr…… Mdrnee fss00… M.!E.? FRE se ………4+ "Nordamerika (??). … hø 1%0%92. + 0 ……………… sas rise … i , "see …8……+ Sd. s…v… oe eee ne ede M … ………… FEE ERE Sydamerika (?). same Guiana (?). DE Re es Venezuela, Guiana, Brasilien. = 1 SL Guiana, Nicaragua. SE MT) 00.7 fossnetr Nordamerika. soner +! reven Guiana. fetisee års Ssss ds Becseeee essoort psrdeee enøg gg led ED i bed ed verset sirene Wes un telend ; pr et: M. % KAR ER i. . En "os | Søer me PP er x-g ……ss… ……… Sehr ER "» RR ns eee le ser ca Den i Berliner-Museets e fraCuba, men mm. Chile ye maaske OLE (S. det karm Katalog 0 rus cubensis« € ( i » T' . efter del af ædoye Peters). — 0 E ; igator- Altsaa 4 Arter af Krokodiler, hvoraf dog de 2 Alliga ERE Res aa SE ES det uvist, ”) Udbredningen er noget usikker for Nr, 107 og 108, navnlig s evne Former om de afSparrmann under Navn af Lacerta sputator ERE dem. ere de samme som de, hvortil senere Forfattere have villet 474 Bahama- Ciba. Ugle nm Gekkoner: Åscalabotæ. Oerne. : Been "99. Platydactylus rapicauda Houtt. (theco- NYT DB.) est s0e0re -…ss0… s…8s95898+ & FTETT "100. Hemidactylus mabowa MJ. 2000000 herseeer x 3 Fase 101. præsignis : 1 FI SEE ……sse…» "85080600 ester 5 FITTE "102. Gynnodaety lus albigularis DB. FH Dr CE EMNE E Lod serreres renee 103. ocellatus Gr …,e ……. mu Ky nok oseeensl skere "sg 7104. Ren notatus nob. sø 5648 …… =8s6880e0 sst …m…mmm4 5. 105. sæ Mosesatus DB 25045 ru Fr re 7106. mrs vittatus Wiegm. s80ete esosccælisseesen tee 0 "107. Sphæriodactylus ER snape (sputator ER so 4 "108. æ cineréus CUV: sus fesrerer 17 ET RE ER å "109. SR JFantasticus Cuv. ……:is+ (ÆRØ 2 sosksve ll sine i: 110. ene. argus Gosse "støre s8sssst eet 4… & RE 111. mg oæyrhinus GOSSE ser0s0 porer | rer rer" gj "g 112. SER Bichardsonii. Gr... ferrssent eres EN RER ve | set "113. rn ' macrolepis Gthr. ………5… 50000 + KER EREE ss0… | FEY TEL: MÅ, Se microlepis nob. …808+ PEFERTE ære me BE SEE ø 31 22 B; Fra disse 414 Arter maa dog drages sø for hvilke ingen speciel vestindisk Lokalitet er opgivet; af de dvrige eré Nr. 6, g 5 kun 941 og 92 vistnok særdeles tvivlsomme som vestindiske, 08 7 D. Krokodiler: Crocodili. i Ø 11. Alligator cynocephalus DB. ..…....... sier free ES BES i ss ?2. SES punctulatus (Spix) esse CR ERE ses Ee rt 3. Crocodilus rhombifer Cuv. isens orker smeg E El £ Ca i ons å re ES. ØE RANE ARNE E øver e Ed H 175 Karaibi Vestindien i araibiske! ainigad. |i Alminde- Udbrodaing ; åd udenfor Vestindien. El ku (€ 57 =a HE AER AE Venezuela, Guiana. marnes «+! M.V. | FEDE KK | ...,.……… Å Venezuela, Ny Granada, || Guiana, Brasilien. HERE Mexico. tb os tagne i oess i | »! (ANNE veer. | | | | . …… se 55: …+ | Kesi …. … M. | "905 | …………584… Venezuela, Ny Granada. …s …… , Ta. tedsss | usb ke ; | | | sæ HUSER 1 55 øre | …» SER | | MULD . …. ii M suss4e 48 | est Mevsav …s52+ søers +! | s…As8…8 Venezuela. | g | meg; … …… BLY …………… | ssbsee HR | E? HE MERE 5. | ML. |...) Venezuela, Mexico (7). MALES ………5…… …… 8. …sv+ M KEE g 3.) eee se …….……… ………… 20000. ve Søes aatteges« "f8888% Brasilien (?).- MIDTEN & ! Mae. e & 12 y 19 34 8 10 kjendte fra Trinidad. Fradrages disse 20 Arter, bliver Antallet af vestindiske Ogler 94, deraf 3 Ormågler, 12 Snogågler, 13 Filrbeen, 51 Leguaner og 45 Gekkoner. eur Ek LA G. 8 84 8848+8 Guiana , Brasilien, Buenos i Ayres. - EF | ………… | M. % SENER Fe Bly Brasilien. å Nb e F Ness es | SEEST fode Re Er .… | Mexico. ”. . er ME ØSR M. x 1... f … Venezuela, Mexico. Ene nes er mm Fr 3 2 0 Årter maaskee kunne betragtes som usikkre som vestindiske. 176 Bahama- Ø ie: Cuba. ca.) Bal Qerne. 2 SEE AH E. Skildpadder: Testudinata. "1. Sphargis coriacea (Lin.)....... overee forenes fereener | søvnen | srarn 2. Chelonia caretta (Lin.) …..: ……… Lol eee | ne MR ass imbricata (1 in.) r88%%0es (2 & LULLL SLS å. reg virgata rig BE ER ØRSDE FØR SENGE Sk s6s0%8…« x sauettt gene 5. 05 virnidis (Scbhn.) 52.120224 07 x x nl 76. Podocnemys Dumeriliana ISebw js; ses | TEE KF ERERSER ma 7. Malacoclemmys palustris (Gr.) ….……… … vere | 0500059 bd me 8. Emys rugosa ere re ger) æg ver- É miculat ig un SE SERRA en PINSE É x us: 4 9% …— — jamao A. Dum SEERE bal FE » $z kr se dette (Bel) er las FIRER % w ng BE rr rebbra (Bel sei servo kreere sons Lereken tt NER 12. Bur fees IL CY Rss uge 0 RER server ferstr sg sst 213. Cistudo carolina (Lin.) g one Kate DERE RE KERNE . » ? , 347 0M ME Testudo fabulate (WaD 5200005, 11:77 anenen 1 BER 1 7 gt? rundt Tål I Alt vilde der altsaa være kjendt 248 eller med el gt dige RE henved 250 Arter af Krybdyr?) i Vestindien; de fleste Ogler, nemlig 414 eller ikke langt fra Halvdelen, Slanger (96 eller c. 25 af det Hele), Padder (20 eller in peteer (14 eller c. 49) og Krokodiler (4 eller t. "e)- a Udskydes = mn, hvis vestindiske Herkomst er meer SÅ are m, m de, der reg kjendes fra Trinidad, bliver ål sr der ned fuldt 2 Resten RE 174 j 3 Vestindien ” Jomfru- Dr i forico. i re Trinidad. |i Alminde- Udbregnleg j . ske Oer, lebe udenfor Vestindien. … ' røg å "REESE DERSGR FOER SEES SSR SOK SOE SES Hele det tropiske Atlanterhav, tilfældig i Middelhavet og langs Kysten af de forenede ! Stater. rets s É "" rr (eee 1 seven f EORER Kysterhe Al AB FORSNORD Stater, Guiana, Brasilien. Miw… mi rese; sier fee ss. er Kysten af Florida, Alabama, Missisippi, Texas, Guiana, L: Brasilien. 2 ERR RERER. va ole se ……» ….,.:.5 f Tropiske Atlanterhav. CETTTI & | org bas 00] ar sd Rytter Cats Floris, Alaberns, Missisippi, Curagcao, Guiana, ØM Brasilien, Madeira. Sas M. renere | server, Venezuela, Guiana, Åmazon- id dalen. Mrene torese ig RR RD VÆRE srt Sydlige forenede Stater, Cali- fornien, Centralamerika. We. 4 Hel på Rss: LADA EL i SEES G. iesrrkr diserisrs Geil n SNE DÅ SER EtS D. seseere | ves eeer Begge Carolinaer, Georgien. nd RE BAGER SE BE SS nes Sivere Sydlige forenede Stater. ie ; i SKE M. TD te ERE Forenede Stater, Ganada. SL TE x 17 E G. M. NREN SE FARE REE Guiana, Brasilien, Chile. s 5 0 6 Fordel; É z ' K "gg paa de enkelte Øer eller Ogrupper stiller sig saaledes: ' åraibiske Oer kjendes 84 Arter eller over 1/2 af det hele Antal. Cuba ; =J £ sæ 65 SS NOS mere En 1/4 ABE hosne ON Mdica ; É EN Haiti | Rn Så 175 mmm: — 1 g E Iofru-derne ds | A Fkrlorido — henved Yg — — ——— 1 jog 1/4 — Some | å i Nils: Gerne 178 Herved er imidlertid at bemærke, at det høie Tal for de karaibiske Oer fremkommer derved, at flere Faunaer, mellem hvilke man endnu ikke har Kjendsgjerninger nok til at kunne skjelne, her ere sammenblandede; det er desuden meget sand- synligt, for ikke at sige vist, at der for Martinique — som efter hvad der angives i de systematiske Værker, skulde have en mærkværdig blandet Fauna, sammensat deels af nordameri- kanske Former, (f. Ex. Cistudo carolina, Tropidolepis undulatus, Ophisaurus ventralis, Heterodon platyrhinus, Coryphodon constrictor) deels af sydamerikanske (f. Ex. Podocnemis Dumeriliana, Ålligator punctulatus, Helicops ångulatus, Leptodeira aånnulata etc.) — ét angivet ikke faa Dyreformer, som slet ikke forekomme der”). Fremdeles at Portoricos Krybdyrfauna endnu er næsten ukjendt — det lidet, som derom vides, bekjendtgjåres tildeels for fårste Gang gjennem denne Afhandling — og at Haitis; skjåndt noget bedre undersågt, dog ikke synes at være det i ii samme Grad som de franske, engelske, spanske og em Antillers. Trænger den foranstaaende Fortegnelse saaledes til at suppleres betydeligt, inden den nærmer sig til me stændighed, saa er det ikke mindre vist, at den i ligesaa hår Grad kræver at berigtiges paa mange Punkter. vi er derfor heller ikke istand til med nogen håi Grad af Rigtighed at kunne angive, hvor mange af de vestindiske Krybdyr der syd- eller aa Martiniqué ikke kan umuligt for os ved en apriorisk Kritik at udlede gys å fjerne de urigtige Angivelser, uden at udsætte 05 kel findes det modsatte Feil at stryge Arter, som maaskee endda Vi me; i 179 ere indskrænkede til dette Orige, og hvor mange der tillige leve paa Nord-, Mellem- og Sydamerikas Fastland: saa meget tår man dog sige, at skjondt Vestindien har Arter tilfælles med begge Hoveddele af Amerika”), er dette dog kun den mindre Deel; den stårre Deel af de vestindiske Krybdyr og Padder er aabenbart indskrænket til dette Orige alene og gaaer ligesaalidt over paa Fastlandet, som den kan antages at være kommet derfra. Heller ikke kan man for Oieblikket sige, hvor ofte det. er Tilfældet, at en Art er udbredt over flere Øer eller Øgrupperz+); naar undtages visse Former, navnlig Gek- konerne, som føres omkring ved Samfærdslen, og Havformerne, for hvilke Havet danner det forbindende Element, er det aaben- bart Reglen, at Arterne ere indskrænkede hver til sin 0, og vi ere meget tilbåielige til at troe, at fortsatte Under- Sågelser af Vestindiens Herpetologie snarere ville formindske end foråge Antallet af de Tilfælde, hvor en Art med Bestemihed kan angives for mere end een O eller Ogruppe>>), ligesom en fortsat El 1) F. Ex. Bufo marinus, Ben meces agilis, Anolis principalis, Iguas Årterne, forskjellige Gekkoner, Krokodiler, Slanger og Skildpadder. See foranstaaende Fortegnelser og Bemærkningerne i det Fålgende. ”) TAnledning af dette Udtryk: »O eller Øgruppe,« som oftere forekommer i det Fålgende, bemærkes, at skjondt Arter ikke sjelden er indskrænkede selv til É annen Ea le &, vil det dog hyppigen være Tilfældet, at en a, ved hinanden liggende Oer i det Hele ville have årer u Van alles som det f. Ex. synes at være Tilfældet med Jomfru-derne (hvorom mere i det Fålgende); og en saadan Ogruppe bliver altsaa i zoogeographisk Henseende at betragte som en Eenhed ligesom tg af de stårre, ved betydeligere geographiske Afstande adskilte ”) Der er "mg ”snkelte Tilfælde, hvor een og samme Art angives for flere af de store Antiller under saadanne Omstændigheder, at enhver Tvivl rom synes at maatte forstumme; som f. Ex. naar Trachycepha- Mmarmoratus angives i Gunthers Catalog baade for Cuba, Haiti og Reidien Tr. dominicensis baade for Jamaica 0 iti, Ameiva Pleei og Anolis chlorocyanus i Erpet. gén. baade for Haiti og Mar- linique, Leiocephalus microlophus for Cuba og Haiti, Emys decussata illige for Gu adeloupe v. Ogsaa med nogle Slanger er noget lignende Tilfældet, men disse Tilfælde, hvor man hverken tår betvivle 1 180 kritisk ' Belysning uden Tvivl vil fjerne adskillige af de Tilfælde, hvor en Art angives at leve baade i Vestindien og paa Fastlandet. Man har — for at udtrykke det med faa Ord — hidtil ikke havt tilstrækkelig Respekt for det vestindiske Origes og dets enkelte ø Ångivelsens Rigtighed oki formode en Indførsel eller Indvandring, ere dog meget faa. De ophæve ikke den i peny: Regel, at de 4 store Antilige bave kun så kk tilfælles og danne hyer sin herpetologiske lader sig imidlertid endnu re Da der upaatvivlelig er en se Grad af Overeensstemmelst ville vi til Sammenligning og nærmere Oplysning af dette Sporgs" maal meddele et mn Uddrag af en lille Afhandling af Thomas m de vestindiske Landsnegles geographiske Nares (on the RED, sad end of the genera and specie ei ag shells of the West-India islands with a catalogue of ng egn each island, i Annals of t m of natural history ef New-Yors, ærværen Sænkning af mreliesbils gende Landstrækninger i den n bevægelser, der have efterladt sig Spor, tyde tvertimod paa en ger rimeligviis samtidig med Fastlandets. — Af ægte id å t, snegle uden Laag findes der paa Cuba samt man ag ag maica 225, paa Haiti 100, Portorico og Vieques mi ar de 18 Slæg” Karaiberne samt Gerne under Vinden tilsammen 183 Arter. ikke fi ter, hvortil de håre, er der kun 2 (med ialt 8 Arter), rgen: skles,, Amerikas Fastland, og den ene af disse (Proserpina, sj vestindisk og tæller 6 Arter, hvoraf de 4 findes på2 paa Cuba. Medens Heliz tæller 89 Arter paa Cuba, Jamaica 92 paa Jama 181 ders zoologiske Selvstændighed, og undiagtige Årtsbestemmelser og Lokalitetsangivelser have som Fålge deraf tilslåret de virke- lige Udbredningsforhold, som man nu snarere kan skimte gjen- nem den dem omgivende Taage af tvivlsommeAngivelser, end over- skue med fuldstændig Klarhed. 36 paa Haiti og 32 paa Portorico samt Vieques, men kun 56 paa Gerne" S,og 0. herfor, har i Modsætning dertil Bulimus, den mere sydlige Typus, (som træder op med 479 Arter i Syd- og Centralamerika), her 68 Arter, kun 24 paa Portorico og Vieques, 11 paa Haiti, 18 paa Jamaica og kun 24 paa Cuba og Pinos (27 i Mexiko, 17 i 'det åstlige Nordamerika N. for Rio Grande re Ån z rmes smaa Antillers N. S. Række nærmest til Sydamerika, og Portorico (samt Vieques) danner det forbindende Mellemled og har noget af begge Tendentser… Af laagbærende Landsnegle findes der 179 påa Cuba og Pinos, 160 paa Jamaica, kun 41 "paa Haiti, 30 paa Portorico og Vieques, 50 paa Øerne Syd og Ost derfor. Der er altsaa i denne Gruppe en meget rask Aftagen, naar man fålger Retningen fra Vest til Ost og derfra til Syd. Af de 21 herhen hårende Slægter ere de 11 fælles med Fastlandet, (4 med Nord-, 5 med Nord- og Syd-, 2 alene med Syd- amerika), men de 9 derimod eiendommelige for Vestindien, . og de fleste af disse findes kun påa de store Antiller Vest for Portorico, Saaledes Geomelania med 25 Arter alene paa Jamaica, Lucidella, amaicia Licina hyer med 2 Arter ligeledes paa Jamaica, hvor ogsååd adskillige af de andre Slægter have deres Maximum. Af samtlige vestindiske Årter opregner Bland kun 108, som enten forekomme påa meéreé ten 0 (i dette Ords strænge Betydning), eller paa en eller flere af Åntillerne og paa Fastlandet; 21 af disse findes i Nordamerikas sydlige Deel, 19 i Sydamerika Nord for Ækvator, kun 2 findes baade i Nord- 98 Sydamerika og i Vestindien, de åvrige 66 'ere altsaa vel fælleds for ere Oe k i pg Øer. Af de laagbærende er der kun 1 Art, som 08882 fi Fastlandet, og kun 9 som findes paa mere end een 0, nm Thomas og a rto ax &. Man kan saaledes dele den vestindiske Fauna Å 2 Hovedgrupper: Ost og Vest for Portorico, saaledes at denne O danner det for- 182 Vil man undersåge, om de Familier af Padde- og Krybdyr- klassen, som Vestindien har tilfælles med Amerikas Fastland, ere . Tepræsenterede der i et lignende Forhold, eller om nogle af dem maaskee der spille en forholdsviis mindre, andre en stårre Rolle end paa Fastlandet, vil man komme til de i fålgende Tavle”) sammenstillede Resultater, der dog selvfålgelig kun kunne være tilnærmelsesvis nåiagtige ; j Der kjendes i hele Amerika: — i Vestindien: — Forholdet er af ægte Padder. . c. 250, c. 19, 0,08. Halepadder …. . cc 50, 0, Q;00. Ormpådder 23 cs 40, 0, 0,00. Giftslanger ... c. 70, 3, 0,04. Snogeformer . . . c. 380, 50, 0,13. bindende Mellemled, men dog snarest hårer til de fårste; men dernæst danne Cuba (med Pinos og Bahama-Oerne), Jamaica og Haiti hver sin zoologiske Provinds for sig; af de kubanske 430 Arter findes 17 ES Jamaica, 8 paa Haiti, 15 paa Portorico og 13 paa Oerne Syd og Ost: ud af Jamaicas 385 (for en Deel henhørende til eiendommelige atienes ; Slægter) findes 17 paa Cuba, 4 paa Haiti, 10 paa Portorico og 10 egl å øvrige Øer; af Haitis 141 8 paa Cuba, 4 paa Jamaica, 8 paa Portorico | og 8 ;paa de åvrige Oer; dog er Haiti mere beslægtet med Gule og | Portorico, end Jamaica er med Cuba eller Haiti. — Portorico jæt fjerde Gruppe med Jomfru-Oerne samt Anguilla og St. Barthelemy. É øvrige smaa Antiller ere nær beslægtede indbyrdes og DS monata operculata. Mærkeligt er det, at de franske Antiller 08 I franske Guiana have flere Arter tilfælles, som mangle påå de mellem" liggende Øer; ligeledes have de 2 spanske åer, Cuba 08 mes flere Arter tilfælles end hver af disse har med det me ge) Haiti, hvilket giver Bland Anledning til at opkaste det Spårss han tilføjer, at flere af de Arter, som ere fælleds for flere Oer for en eller flere af disse og Fastlandet, ere saadanne, 1" g og Levemaade gjåre det sandsynligt, at de kunde være blevn gjennem menneskelig Virksomhed. ret ved at ud- ”) I denne Tavle er Antallet af de vestindiske Arter reduce fra Trinidad, skyde de meget tvivlsomme og dem, som alene kjendes er angivet saavelsom dem, for hvilken ingen særlig vestindisk Lokalitet er 183 så i hele Amerika: i Vestindien: ger in Kvælerslanger . . . c. 20, 10, 0,50. Ormslanger . ... c. 143, 4, 0,21. Unsigler 22. ti 20; 3, 0,15. Her... c. 40, 0, 0,00. Snogågler..... e. 46, 12, 0,26. …. c. 60, 13, 0,22. Léguaner ..... Cc: 270, 51, 0,10. Uokkoner. ci 48; 15, 0,22. Krokodiler . c. 41, 2, 0,18. Havskildpadder . . 5, 5, 1,00. Flodskildpadder . . 6, 0, 0,00. Sumpskildpadder . c. 70, 5, 0,01. Landskildpadder . 6, i, 0,11. 18160. 4370, 193, 0,14. Det fremgaaer heraf, at de Grupper, som i Vestindien tælle "det stårste Antal af Arter, nemlig Leguanerne ogSnogene, ere de Samme, som overhovedet i Amerika spille den stårste Rolle, Men at der dog er andre Familier, som skjøåndt absolut mindre talrige end disse, dog forholdsviis ere rigere repræsenterede i Vestindien end Snogene og Leguanfamilien; Kvælerslangerne, Gek- Fonerne og Scincoideerne kunne afgive Exempler derpaa. Om- Fendt er der hele Familier, som mangle i Vestindien, saaledes Savnes Halepaddern e, Cæcilierne, Ringåglerne og Flod- skildpadderne, med enkelte Undtagelser ogsaa Landskild- Pådderne og Giftslangerne. Derimod ere selv saa smaa og lidet betydende Familier som Ormslangerne og Ormåg- lerne Tepræsenterede i flere Arter. ; Betragte vi nærmere de i foranstaaende Fortegnelse nedlagte Kjendsgjerninger, disse være nu meer eller mindre paalidelige '8 fuldstændige, vil man endnu komme til fålgende mere almin- delige Betragtninger over den vestindiske Krybdyrfaunas Charakteer. Af Paddernes Klasse savnes aldeles: 4) Ormpadderne (Cæcilierne), hvis Udbredning paa Amerikas Fastland gaaer fra Priko til Buenos-Ayres; 2) Oglepadderne (Salamanderne og 184 , Fiskepadderne), uagtet disse endnu ere repræsenterede saavel i de sydligste forenede Stater, f. Ex. Florida og Texas, som i Mexiko og Centralamerika og maaskee endnu sydligere, dog uden Tvivl såndenfor Vendekredsen kun i betydelig Håide over Havel+). De ægte Padder ere derimod repræsenterede, men paafaldende svagt; dog maa bemærkes, at netop denne Gruppe ofte unddrager sig Opmærksomheden ved skjult Opholdssted og natlig Levemaade, og at den derfor hører til dem, hvorom der er Haab, at fori- satte Undersågelser ville foråge Artsfortegnelsen endeel. . Alle 3 Hovedgrupper — Froåer, Lovfroer og Tudser — ere idvrigt repræsenterede i Vestindien. Slægten Rana, der i Nordamerika træder op med en lang Række af Arter og mod Nord er udbredi til Puget Sound, Winnipeg- og Store Bjårne-Såen samt Canada, mod Syd til Mexiko (R. Montezumg) og Guatimala (R. halecina, ifålge Salvin), ja ifålge Peters til Venezuela (R. affinis), 98 ifålge Tschudi til Peru (R. juninensis, i 13,000 Eods Hide over Havet), fattes aldeles i Vestindien; derimod findes Slægten Cystignathus der, som i Sydamerika optræder med et lignende Antal af Arter som Rana i Nordamerika og med en Udbredning fra Nicaragua (C. melanotus Hall.) til Chile og Buenos-Åyres, men i Vestindien kun med faa Arter, der ere indskrænkede til de åstlige Antiller (de karaibiske Øer og Jomfru-Oerne). Af den sydamerikanske Slægt Leiuperus, som rigtignok mere sammen” holdes ved negative end ved positive Charakterer, men hvortil der for Tiden henfåres 5 Arter fra Ny Granada, Bolivia, Peru, Chile og Buenos-Ayres, skal den fra Chile, Peru og Bolivia bekjendte FEE eee ") I Musæet i Minchen findes en Salamander (Bolitoglossa mexicant es hjembragt af M. Wagner fra Ecuador. Tschudi (Fauna peruvial nderagtitt sm bel - v sendt fra Martinique af Plée (Erpet. génér. Reptilia p. 119), da er dette saa Ssprdre: at virker spårgs" rettigede til at see aldeles bort fra denne, idvrigt 0882å kun maalsviis fremsatte Angivelse. å Monatsbericht ”) »maaskee kun en lokal Varietet af 2. temporaria." ( d. Berl, Acad. d. Wissensch. 1859 pag. 403). sat CR se sg q 185 " Kktngrmoratus ifålge Ginther forekomme paa Haiti, hvilket rigtignok synes lidet troligt, da den ikke er bekjendt paa noget mellemliggende Sted; der er vel derfor Grund til åt formode, at Haiti-Formen vil vise sig at være en fra L, mar- moratus forskjellig Art. — Tudserne repræsenteres udeluk- kende af den cosmopolitiske Bufo-Slægt, paa flere Øer af den Over hele det tropiske Amerika fra Mexiko og Texas (?) til Buenos- Åyres udbredte, rimeligviis collective Art B. marinus+), paa Cuba derimod af den for denne 6 charakteristiske B. peltocephalus, påa Haiti af B. gutturosus, der ligerviis synes at være ind- skrænket til denne & alene; fra Barbados angives den i Syd- amerika hjemmehårende B. ornatus. Rigeligere end Tudserne og Fråerne ereLåvfråerne repræsenterede i Vestindien; der findes Beppe nogen stårre eller middelstor 0, uden at den beboes af en eller to Arter af denne Gruppe; alligevel savnes ganske den egenlige Hyla-Slægt, som har sit Centrum og Maximum i Sydamerika, hvorfra der kjendes c. 40 Arter, og som endnu i de forenede Staters Territorium i Nordamerika skal tælle over 10 Arter. Derimod kjender man fra de store Antiller 3 Arter af den nærstaaende Slægt Trachycephalus, som her netop har sit Centrum og Maximum ; udenfor Vestindien kjendes kun en fjerde Årt, som har hjemme i Brasilien. Af de 3 vestindiske Arter ARBiven de. 2: af leve påa mere end een af de store Antiller, Prilketdet dog vilde være ånskeligt at see bekræftet igjen ved Undersøgelser paa Stedet selv og gjentagen Sammenligning af Individer fra de forskjellige Oer, hvorfra de angives. Slægten Hylodes kan ligeledes siges at have sit Centrum i Vestindien; derfra angives ikke mindre end 6 Arter, som rimeligviis beboe hver sin stårre O eller Gruppe af Smaader; mod Nord skal Slægten Baade til Garolina (H. ocularis)”=), eller endog til Over- ] Paa Jamaica er denne Art indfért. See Gosse l. c. p. 430. a ”) Er ifålge Le Conte en ægte Hyla. Om Hylodes maculalus Åg. er os Intet bekjendt uden Navnet. 186 Såen (H. maculatus), mod Syd til Chile (H. leptopus) og Rio Janeiro (H. parvus); desuden er den bekjendt fra Yucatan, Ny Granada og Ecuador. H; lineatus angives af Ginther baade fra Haiti og Ecuador, men med den Tilfbielse, at nærmere Undersøgelse her vistnok vil paavise en Artsforskjellighed, hvilket vel ogsaa har al Sandsynlighed for sig. Slægterne Phyllobates og Hylaplesia (Dendrobates) optræde hver med een Art, hiin paa Cuba, denne paa Haiti; begge disse afvigende Låvfråslægter ere amerikanske; de 3 andre Phyllobates- Arter have hjemme i Ny Granada; Hylaplesia- Årterne gaae fra. Panama gjennem Guiana, Brasilien og Ny Granada til Chile. At Hylaplesia picta forekommer paa Haiti, er en af de Angivelser, som kun kunne vække Mistro, da den ikke er funden paa nogen af de mellem Fastlandet og Haiti liggende Øer; Sandsynligheden er derfor for, at der her enten foreligger en urigtig Bestemmelse eller en urigtig Lokalitets- angivelse, I det Hele er der af de 209 vestindiske Padder ikke mindre end 9, som tillige opfåres for Sydamerikas Fastland; med Hensyn til de fleste af disse 9 Arter tvivle vi dog kun lidet om, at det beroer enten paa urigtige Localitetsangivelser eller paa en Forvexling af nærstaaende Arter; for enkelte andres Ved- kommende har Sagen derimod vistnok sin Rigtighed, men Årten er da efter al Sandsynlighed bleven indført fra Fastlandet, såå- ledes som det f. Ex. med Bestemthed vides om B. marinus Pp22 Jamaica, Med Nordamerika vides Antillerne ikke at have le Årt tilfælleds, ikke engang med Florida; med Mexiko kun 2, un Hyla Baudinii, som i Vestindien dog kun findes påå Trinidad og i Sydamerika er udbredt lige til Brasilien, og Bufo marints, - forudsat at: denne Art virkelig forekommer i Mexiko, og: af den er oprindelig bjemme i Vestindien, hvilket maaskee er tvivlsomt. I Sammenligning med Padderne ere Slangerne sløre repræsenterede i Vestindien, og dette Orige maa i Forhold til E ; 08 Fladeindhold siges at være rigt paa disse Dyr. I sit almindelig? Præg viser den derlevende Slangefauna en betydelig Greee stemmelse med Mexicos, Centralamerikas og Sydamerikas me i i i 187 naer, og adskillige af de i Vestindien forekommende Arter tilhøre ogsaa disse Lande. Derimod har Vestindiens Slangefauna, mærke- ligt nok, kun ringe eller ingen Lighed med den i de sydlige For- enede Stater eller overhoved med den nearctiske Fauna, skjåndt Afstanden mellem Florida paa den ene Side og Bahamaderne og Cuba paa den anden Side jo dog ikke er synderlig stor. Det er, som den foran meddeelte Fortegnelse udviser, kun meget faa (6) Arter, som Vestindien har tilfælleds med de Forenede Stater, og disse faa ere paa een nær ikke indskrænkede til disse Lande ålene, men udbrede sig fremdeles ogsaa over Mexico og Central- amerika og fortjene derfor, strengt taget, neppe at komme i Betragt- ning, maar Talen er om en Lighed særlig med den egentlige nearctiske Fauna; hvad endelig den enkelte Art angaaer, som fra de forenede Stater skal udbrede sig til Vestindien, men ikke tillige til andre Dele af det tropiske Amerika (Cyclophis æstivus), da er dennes vestindiske Forekomst neppe engang aldeles utvivlsom,. Trods den Lighed, som Vestindiens Slangefauna i sine stårre Træk frembyder med Mexicos og Sydamerikas, mangler dét den imidlertid ikke påa en vis Selvstændighed i det Enkelte, Ad- skillige af de der optrædende Slægter, saasom Arrhyton, Crypto- dacus, Hypsirhynchus, Girarda, Hipistes, Alsophis, Jaltris, Colorha- gia, Chilabothrus, Homalochilus, Notopholis og Dendrophilus, synes Saaledes "at "være indskrænkede til dette Orige; fremdeles ere ikke færre end 46 Arter, altsaa omtrent Halvdelen af det hele Antal, eiendommelige, kun der forekommende Former, og dette Forhold vil sandsynligviis med Tiden endog snarere forandre sig Endnu mere til Fordeel for den vestindiske Faunas Selvstændig- hed end Omvendt, Thi det er navnlig ved Hjælp af de neotro- Piske Årter, der siges at forekomme paa Trinidad og Martinique, nen for hvilke man forresten ikke kjender nogen anden vest- indisk Localitet, at Tallet paa de for Sydamerika og Vestindien fælleds Slangearter bringes op til en saadan Høide, at det omtrent kan maale sig med Antallet af de eiendommelige Arter; men med 188 Hensyn til Trinidad er det allerede fremhævet, 'at denne å i faunistisk Henseende neppe bår regnes med til Vestindien, og hvad dernæst Martinique angaaer, da er det derfra opførte Antal af Slanger saa stort (19) saavel i Forhold. til Åens Størrelse, som i Sammenligning med det Antal Arter, der kjendes fra hver enkelt af de andre Øer (de saamange Gange stårre store Antiller ikke undtagne), at man nådvendigviis maa betragte det .med nogen Mistro, Lades de kun paa disse 2 Øer fore- kommende Slanger ganske ude af Betragtning, stiller Forholdet mellem de eiendommelige Arter og det hele Antal sig som 46 til 72, og et nogenlunde lignende Forhold faaer man ud, naar man holder sig til de Store Antiller alene; thi af de paa disse forekommende 37 Slanger ere de 27 eiendommelige for Vest- indien, Særlig charakteristisk for den vestindiske Slangefauna er den Formrigdom, hvormed Boagruppen optræder, Der findes nem- lig ikke færre end & Slægter af denne Gruppe i Vestindien, og deriblandt 4, som kun forekomme der, medens der fra det Saa mange Gange stårre Sydamerika ikke kjendes flere end 6 Slæg- ler (hvoriblandt blot 2 eiendommelige), og paa hele Amerika til- sammen ikkun 10 Slægter ialt”). Vender man sig fra Slægterne til. Arterne, bliver Resultatet af Sammenligningen ligeledes Ø Vestindiens Fordeel; thi af de 18 Arter, der hidtil ere fundne i Amerika af derne Gruppe, besidde Mexico og Centralamerika høist 3 og det egentlige Sydamerika 10, hvorimod hele 15 ifølge de foreliggende Angivelser skulle have hjemme i det vestindiske : SR DR] ns ”) Ifølge en venskabelig Meddelelse fra Professor Jan til den sne & bre: fatterne i et Brev af 23de Dec. 1861 skal den af J. E. Gray an end Must ffeprenie ikke kunne pibelrmldes, da Typen for den ik ne sE DS n Unge af en Xiphosoma caninum; er derfor ikke regnet ME ielføj ha den afvigende, for ikke næ siden i Guatemala t denné tus bicolor er talt med, då Gope rimeligviis har Ret 5 & Boide Slange maa danne en særegen fjerde Gruppe indenfor Fame sg (Pythoniens DB.), HERRER med hver af de tre ældre, ke Boaerne og Eryxe 189 Orige. Nu er det vel saa, at der blandt disse 15 er nogle (Boa constrictor, B. imperator, Xiphosoma hortulanum, Epicrates cenchria og Eunectes murinus), hvis Adkomst til at gjælde for vestindiske af flere Grunde kan være tvivlsom, og som derfor maaskee bedst lades ude af Beregningen ; men selv om vi derfor reducere de vestin- diske Kvælerslanger til 10, er der jo dog ikke nogen anden Deel af Amerika, som, hvad denne Slangegruppe angaaer, overtræffer Vestindien i Arternes Mængde, og ingen, som naaer det i Slæg- ternes Antal, Selv om man kun regner 40 vestindiske Kvæler- slanger og derimod tæller Antallet af alle de åvrige giftlåse Slan- ger i dette Orige saa høit som muligt ved for deres Vedkom- mende at tælle med selv saadanne Arter, hvis vestindiske Her- komst kan være tildeels endog meget tvivlsom, vil man dog finde, at de forstnævnte forholde sig til de sidste omtrent som 1 til 8, hvorimod Kvælerslangerne i Sydamerika kun uddjåre en Syttende- deel og i Mexico og Centralamerika endog kun henved en Syv- ogfyrgetyvendedeel af alle de der forekommende giftlåse Slanger, og det er saaledes neppe formeget at sige, at Boagruppen har sit Hovedhjem netop paa det vestindiske Archipelag. Ikke mindre betegnende for Vestindiens Fauna er dens Rig- dom Påa saadanne Slanger, som danne en Overgang mellem de ret typiske Slægter af Familierne Coronellide og Dryadide, 2? Af- delinger, hvis indbyrdes Forhold og rette Begrændsning endnu neppe kan siges at være bragt paa det Rene, Som saadanne Slægter kunne nævnes Jaltris, Colorhogia, Alsophis, Dromicus, Liophis Og maaskee Lygophis, dersom det virkelig bekræfter sig, at Lygophis lineatus (Lin,) udbreder sig til Vestindien, og navnlig lil Haiti, saaledes som Giinther angiver); og iblandt disse spille då alter Dromicus og Alsophis en fremragende Rolle paa Grund af det betydelige Antal Arter de tælle, idet disse udgjøåre mellem Trediedeel og en Fjerdedeel af den hele Fauna, naar vi ind- skrænke denne saaledes, som det Side 182 er antydet, og selv ") Catal. Colubr. Snakes p. 134. 190 om vi regne alle de tvivlsomme Arter med, udgjåre Dromicus- og Alsophis-Arterne dog endnu stedse henved en Femtedeel af det hele Antal. Endelig maae vi endnu fremhæve en rigtignok negativ, men i håi Grad paafaldende Eiendommelighed ved Vestindiens Slange- fauna, nemlig dens Fattigdom paa Giftslanger. I den foran meddeelte Liste ere ialt 9 saadanne anfårte; men af disse bår rime- ligviis for det fårste Crotalus horridus. atter udgaae, Vi have kun optaget den, fordi J. E, Gray i Cataloget over Slangerne i det Britiske Musæum blandt de der opbevarede Exemplarer af denne Klapperslange ogsaa anfårer et med den vage og kun spårgs- maalsviis givne Lokalitet : »West-Indies” +); men der foreligger, saa- vidt os bekjendt, ingen anden Angivelse om Forekomsten. af Klapperslanger paa nogen vestindisk 0, Trinidad end ikke und- tagen, og skjåndt vi ikke have anseet os for berettigede til ganske at forbigaae Grays Ångivelse, frygte vi dog rigtignok meget for, at der ligger en Feiltagelse til Grund for den, Med Hensyn til Bothrops bilineatus var. unicolor Jan, der skal have hjemme paa St, Thomas+z), da kunne vi med Bestemthed forsikkre, at denne Lokalitet ialfald er urigtig, selv om Slangen ogsaa kulde være vestindisk; der findes nemlig paa de dansk vestindiske Øer sikkerlig. ikke. nogensomhelst giftig Slange, og det er gaaet Pro- fessor Jan med denne Bothrops ligesom med Elaps Riisei, der ogsaa feilagtigen af ham er sagt at have hjemme paa St. Farre Uheldigviis siger Prof. Jan ikke, fra hvem han har modtaget sin Bothrops bilineatus var. unicolor; vi kunne saaledes kun fremsætte det som en Formodning, at den kunde være ham skjænket af Hr. Riise, hvem han ogsaa skylder sin Elaps Riisei; under dne Forudsætning turde den ligesom denne sidste være tilsendt Hr. sø : den Riise fra Trinidad uden at det dog dermed er givet, sig Besser ae RER MEE, ”) Catal. of the Spec. of Snak. in the Coll. of the Br. Mus ”) Prodrome d'une pung descriptive des oplleske ,. Rev. & Mag. de Zool. 859). 7 BE d. 191 virkelig har hjemme paa denne Å og ikke maaskee "snarere er bragt dertil fra Terra firma, og i ethvert Tilfælde er der neppe til- strækkelig Grund til allerede nu at give den Borgerret som vestindisk. Vi tilstaae, at vi fremdeles betvivle Forekomsten af Elaps fulvius paa Martinique; det forekommer os mindre sandsynligt, at denne nordamerikanske Art skulde, uden at forekomme paa den mellem- liggende Deel af det vestindiske rige, pludselig atter - optræde paa den nævnte saa langt Syd paa liggende O, og selv om der forekommer en Elaps paa Martinique, maa det dog snarere være en af de Arter eller Varieteter, der ogsaa forekomme paa: den nærliggende St, Vincent eller paa Trinidad, end den ovennævnte E, fulvius. Der bliver saaledes kun tre Giftslanger tilbage, Bo- throps lanceolatus, Elaps corallinus. (i et Par Varieteter) og Elaps lemniscatus, hvis Forekomst paa det .vestindiske Archipelag tår ansees for vel constateret, og af disse forekommer ingen nord- ligere end paa Martinique (Bothrops lanceolatus); de Nord for denne] 0 liggende smaa Antiller, Jomfruderne-og de store Antiller Samt Bahamaderne huse, saavidt man veed, ikke en eneste Gift- slange, en Fordeel, hvilken intet andet tropisk Land, maaskee med Undtiagelse af Madagascar, kan rose sig af, og som er såa meget mere overraskende, som det Vestindien saavel mød Nord Som mod Vest og Syd omgivende Fastland sikkerlig hårer til de Paa Giftslanger rigeste Egne, idet disse Slanger i det egentlige Sydamerika udgjåre omtrent en Syvendedeel, i Mexiko og Gem . tralamerika endog en Femtedeel og endelig i Nordamerika mellem en Sjettedeel og en Syvendedeel af alle de i hvert af disse for- skjellige Lande forekommende Arter. Antallet af Ogi er er forbausende stort, hvad enten man vil sam- Menligne det med Paddernes eller man vil sammenligne Vestindien i denne Henseende med andre Dele af det tropiske Amerika f Ex. med Brasilien, Det vil være bekjendt af vor tidligere Afhandling om Brasi- lens gler og Padder, at saavel i Urskovsfaunaen som i Camposfan- daen ere Padderne Oglerne overlegne i Antal; i Vestindien lever der derimod næsten 5 Gange saamange Øgler som Padder og næsten 3 192 Gange saamange Øgler som i den hele brasilianske Urskovsstræk- ning fra Bahia til Rio. Vestindien er saaledes en af de paa Ogler rigeste zoologiske Provindser, som kjendes. Af de ame- rikanske Øglefamilier mangle Ringåglerne rimeligviis aldeles, uagtet de i Nord- og Mellem- Amerika spille en betydelig Rolle (Gerrhonotus, Elgaria) og i Syd-Amerika træde op med en halv Snees Slægter, og uagtet deres Udbredning strækker sig lige fra Puget Sound til Chile og Buenos-Ayres. Vi fæste nem- lig kun ringe Lid til den aldeles ubestemte Angivelse af Gray at Chalcides Cuvieri skulde forekomme i »Vestindienf, og end mindre til, at den nordamerikanske Ophisaurus ventralis vir- kelig skulde forekomme paa Martinique, uagtet den ikke er kjendt fra nogen af de andre Antiller, som forbinde denne O med del nordamerikanske Fastland. Det samme gjælder om Plestiodon laticeps, som hårer til Snogåglerne. — Ormåglerne, som paa Fastlandet gaae fra Florida (Lepidosternon floridanum) til Monte- video og Buenos-Ayres, repræsenteres i Vestindien af 3 typiske Amphisbæner, som hver beboe sin O eller mindre Ogruppe- — Snogåglerne håre som bekjendt til de Familier, hvis Slægter ofte ere cosmopolitiske, saaledes, for at holde os til de i Nord- Amerika repræsenterede, Eumeces, Euprepes, Plestiodon og Lygosoma, der alle tælle Arter saavel i den nye som i den gamle Verden; af disse forekommer i Vestindien, naar vi udskyde Plestiodon laticeps som mere end tvivlsom, kun den fårstnævnte Slægt méd 3 eller4 Årter, hvis indbyrdes Forhold og Udbredning endnu ikke ere ganske klare, men af hvilke dog de 3 ogsaa angives fra Brasilien, E. agilis fra næsten hele Sydamerika. ÆEumeces æneus er imidlertid så tvivlsom Art, og hvorledes det hænger sammen med É. Sloanet er heller ikke klart.x) Særdeles betegnende for Vestindien er mee imod Slægten Diploglossus, af hvis 8 Arter de 7 ere fra Vestin- dien (Jamaica, Cuba, Martinique), kun den ottende fra Brasilien. sej D. jamaicensis virkelig forekommer i Ecuador, saaledes som det RS ”) Herom mere i det Fålgende. 193 angives af Giinther, synes ogsaa at kunne trænge til Stadfæstel- se; for 2 Arter af denne Slægt kjender man egenlig ikke endnu Findestedet, da de kun angives at være fra , Vestindien” uden nærmere Stedbestemmelse (D. striatus og macrolepis), men da Slægten aabenbart har sit Centrum i Yestindien, er der dog en vis: Sandsynlighed for, at Angivelsen i og for sig er rigtig. Slægten Gymnophthalmus er indskrænket til nogle af de karaibiske der, Venezuela og Brasilien, men om virkelig en af Fastlan- … dets Arter findes i Vestindien, turde dog endnu være uvist, hvorom mere i det fålgende. Saureésia scincoides er eiendomme- lig for Haiti. — Af de ægte Fiirbeen er Slægten Ameiva maaskee den eneste, der virkelig forekommer i Vestindien, hvor- frå man nu kjender en halv Snees Arter, hvis Udbredning rime- ligviis er bunden temmelig bestemt til visse Øer eller Ogrupper. Seer mån bort fra de trinidadske Arter (4. major og vul- 9aris), er der kun 3 af dise Arter, som ogsaa angives fra Fast- landet, nemlig ÅA. undulata, der angives fra Central- Amerika, Mexiko og Cuba, men ikke er optagen i Ramon de Sagras Værk over denne Oes Krybdyr, A. Pleei, som angives fra Mexico (hvad dog ligeledes turde trænge til Stadfæstelse), og 4. bifron- tala, som angives usikkert fra Ny Granada foruden fra S. Thomas, hvorfra den imidlertid er os ganske ubekjendt. For Cnemido- Phorus murinus og Salvator Teguixin mangler den nærmere Hjemmel, Som Erfaringen viser at være nådvendig forat give dem Borgerret i den vestindiske Fauna; og naar Cnemidophorus lemniscatus og Serlineatus anfåres fra Martinique, kan man vistnok ikke uden videre skyde disse Angivelser tilside som apokryphe, men de fore- komme os dog meget tvivlsomme, selv om den sidstnævnte virkelig skulde findes paa Cuba; Lokaliteten » Martinique” hører jo nemlig, Som det alt oftere er sagt i det Foregaaende, til dem, der maae mod- lages med megen Mistillid. Der kjendes saaledes maaskee kun 10 After af denne Familie fra det egenlige Vestindien, alle af Slæg- len Ameiva, og af dem ér der neppe nogen, som med Sikkerhed kan opføres for Fastlandet. — Over Halvdelen af samtlige vestin- 194 diske Øgler hårer derimod tilLeguanfamilien, til hvilken ogsaa paa Fastlandet den stårre Halvdeel af de amerikanske Ogler hårer, og som bekjendt alle til Iguanini pleurodontes. ") Derimod er det sædvanlige Forhold mellem Træleguaner og Jordleguaner forrykket, idet de fårstnævnte ere 40 Gange saa hyppige i Vestindien som de sidstnævnte, der rimeligviis kun repræsenteres af Slægten Leiocephalus (Holotropis), af hvilken 5 Arter kjendes fra Vestindien, 4 fra det nordvestlige Sydamerika (Ny Granada og Ecuador) og 4 fra Galapagos-Oerne; ingen af hine 5 Arter (som dog maa- skee maae reduceres til 3) forekommer paa Fastlandet. Af Træ- leguanerne spiller den store Anolis-Slægt den stårste Rolle i Vest- indien; af dens henved 70 Arter forekomme omtrent 40, altsaa over Halvdelen, netop i Vestindien, og det er en sjelden Undta- gelse, at en Art af denne Slægt forekommer paa mere end een O eller Gruppe af Smaader; den afgiver derfor meget gode Exem- pler paa insulær Udbredning 7+); fra Cuba angives ikke mindre en 44 Anolis=Arter! Enkelte af de vestindiske Arter angives frå Fastlandet, men der er god Grund til at tvivle om, at de virkelig leve der, naar man undtager A. principalis, der er fælleds for Cuba og de sydlige Fristater. Cyclura, Iguana og Basiliscus kunne 08822 siges at have deres Centrum i Vestindien, da deres Udbredning 5åå temmelig concentreres om den mexikanske Havbugt; af Cyclura-Årter angives der mindst 4 fra Vestindien; to andre have bjemme i Mexico) en tredie skal være udbredt fra Californien (?) til Central-America, en fjerde være fra Carolina (2) Alle 3 Iguana-Årter angives fra flere d eller færre af de vestindiske Øer, men tillige fra Fastlandet Sy at alle Leguaner med De enest Regel, , É este bekjendte Undtagelser fra den Reg sene Bruch sidestillede Tænder høre hjemme i Amerika, asciatus paa visse SYennnnbgs samt Oplurus Sebæ 0 drimaculata | påa Mada Ingen amerikansk Leguan er re »Leiolepis« Auduboni ar” id "Columbia tør vel antages at V2 ført til en urigtig Slægt. » é FÅ ig ed. ) See nærmere i det Følgende om Anolis-Slægten 1 Almindeligh 195 og Vest derfor, saaledes som det p. 171 er anfårt; den Art af Basiliseus, som angives fra to Steder i Vestindien, lever tillige i Mexiko og Guiana; Slægtens andre Arter have hjemme i Mexiko, Central-Amerika, Ny Granada og Ecuador, — Slægterne Aloponotus og Metopoceros ere derimod ikke alene indskrænkede til Vestin- dien, men endog til Haiti, hvor de dog kun optræde hver med en Art, Seer man bort fra Trinidad, bortfalder Hypsibatus agamoides, og Polychrus marmoratus, en anden sydamerikansk Leguanform, angives aldeles ubestemt som vestindisk og bår der- for- vistnok - ogsaa stryges; med Tropidolepis undulatus forholder det sig som med Ophisaurus ventralis eller Plestiodon laticeps, og Forekomsten af Cyclura Harlani i Carolina er vistnok yderlig lvivlsom. ” Af samtlige vestindiske Leguanformer er der altsaa kun 5, Som kunne sigés med Sikkerhed at' være fælleds for dette Orige og Fastlandet, nemlig 4 med de sydlige Fristater, de .andre med Mexiko og Sydamerika; Disse 5 Arter ere: Iguana delicatissima, luberculata og rhinolopha, Basiliscus americanus og Anolis princi- Palis. — Ge kkofåmilien har ligesom Scincoideerne en vis kos- Mopolitisk Charakteer, ligesom de enkelte Arter ofte" have én eget stor Udbredning, maaskee fordi de igjennem Samfærdslen Werllyttes fra en É til en anden, To af de almindeligste Gek- Mner'i- Vestindien -ere Platydactjlus rapicauda og Hemidactylus Mabouia, af hvilke den første ogsaa forekommer i Venezuela: og Guiana, den anden tillige i Brasilien og Ny Granada. Gymnodac- !lus-Slægten er vel ogsaa repræsenteret udenfor Amerika, men bar dog der sine fleste Arter, fordeelte over samtlige Amerikas Provindser fra Californien til Patagonien; i Vestindien findes 4 Årler, af hvilke den ene (G. albigularis) ogsaa forekommer i Vene- Wela og Ny Granada. De 44 eller 42 bekjendte Arter af Sphærio- dactylug%) forekomme derimod udelukkende i Vestindien og de dette see er RER ") Nemlig foruden de p. 174 opfårte endnu fålgende 3: S. mofafus (Florida), 8. Brenner MB. agoa) og 5. nigropunctatus Pr. (»Syd-America, «) Men de fleste af disse Arter ere endnu kun meget 196 Ørige umiddelbart omgivende Fastlandsprovindser (Florida, Mexzi- co, Centralamerika og Venezuela); i Vestindien leve 8 Arter, af hvilke een eller to ogsaa angives fra Fastlandet Vest og Syd derfor; for de andres Udbredning raader idetmindsle tildeels det insulære Fordelingsprincip. Selv i Gekkofamilien er altsaa det overvejende Antal af Arter eiendommeligt for dette Ørige og ingen Art fælleds med Nordamerika. Af Krokodiler angives baade ægte Krokodiler og Alligatorer, disse sidste kun fra de franske karaibiske Øer; det er alle Arter, som have deres egenlige Hjem paa Fastlandet, ja man har endog antaget, at de fårst i en nyere Tid skulde have bosat sig f. Ex. paa Cuba. De nævnte Alligator- Arters Forekomst paa Martinique og Guadeloupe turde iådvrigt trænge til at stadfæstes paany i Betragtning af den Forvirring, hvori vore Knndskaber om Martiniques Herpetologie for Tiden befinde sig. Naar man seer bortfra Havskildpadderne, der, kjendt, have et Yndlingsopholdssted og talrige Ynglepladse i ed ikke færre som be- Havet omkring Antillerne, og som der optræde m end fem Arter, maa Skildpaddernes Orden forresten siges kun at være sparsomt repræsenteret paa det vestindiske Archipelag- Flodskildpadder (Trionychidæ) mangle ganske, 08 skjøndt man rigtignok hos forskjellige Forfattere vil kunne finde 9 eller 10 Sump- og Land-Skildpadder (Emydidæ 08 Testudinide) ?P” fårte som vestindiske, er dette Antal dog sikkerligt for håit. Navn lig kan der ingen Tvivl være om, at ialfald Kinixys Homeana 06 Belliana"), som begge ere angivne at forekomme på2 Guadeloup? å af dem ufuldstændigt kjendte, og man kan ikke vide, om ikke en: af dem falde sammen med andre, ligesom det ogsaa er muligt, gf indbefatte flere Arter. (See det Følgende.) ; reg == == 3 - å (=] uk (s=1 ø æ = æ == fl bud (53 en Lund "9 Land [sr] BR e as ("3 7 æn = : == DD (3-7 wa (Schw.) at være fra Amerika, og Forfatterne bemær ing af J. de med Hensyn til denne Angivelse ståtte sig til else Sted; E. Gray. Heri maa der dog formodentlig finde en bgegisrre denne thi Gray selv har ikke i noget af de Værker, hvori han om Reptiliu”, Skildpadde, anfårt Amerika som dens Fædreland. I Synopsis 197 ikke kunne gjåre Fordring paa en Plads blandt Vestindiens Skild- padder, og disse have vi derfor udeladt af Fortegnelsen. Efter at det nu fra flere Sider er fuldstændigt oplyst, at alle Kinixys= Slægtens Arter have bjemme i Afrika og fortrinsviis tilhåre Vest- kysten af dette Continent, kan den Omstændighed, at Pariser- Musæet for en 30 Aar siden har faaet 2 Exemplarer af Kinixys Homeana 4ilsendt levende fra den nævnte Oe, end ikke bevise noget for disse Individers amerikanske Herkomst. Den livlige Skibsfart, som endnu nogle Decennier tilbage i Tiden fandt Sted mellem Vestindien og Kysten af Afrika, forklarer let, hvorledes vestafrikanske Dyr leilighedsviis kunne være komne til de euro- Pæiske Musæer over Vestindien, og der er neppe tilstrækkelig Grund til den af J. E. Gray fremsatte Hypothese, at disse Kinizys-Arter skulde være blevne indførte og naturaliserede paa Guadeloupe ligesom ogsaa i Mexico og Demerara+): Hvis det virkeligt var Saa, vilde der sikkerligt forlængst. have føreligget håiere Oplysninger desangaaende, og disse saa mærkværdige Former vilde isaafald allerede i længere Tid og i stårre Antal fundet deres Vei til de europæiske Musæer, i hvilke de som bekjendt indtil de allerseneste Aar have været yderst sjeldne. Men de 2 Kinizys-Arter ere neppe de eneste Skildpadder, Som med Urette have faaet Plads mellem de Vestindien tilhårende årter; selv iblandt dem, som vi have optaget i den ovenfor med- Liste, er der enkelte, som rimeligviis tidligere eller senere re der erå Aar. ældre end andet Bind af ,,Erpétologie Générale,” siges dens Fædreland at være ube kjendt, og i de tvende Cataloger over Skjold- krybdyrene Eiere Reptiles) i det britiske Musæum fra 1844 og 1855 ångives det rigtigt at være Vestafrika (Gambia). ") Hvad angaaer .den søneeeede, Indførelse af Kinixys Homeana i Deme- taler derimod fremdeles den Omstændighed, at Richard Schom- burgk aldeles ikke omtaler dk som forekommende der, skjøndt den ersom den 198 alter ville blive udslettede af den. Navnlig gjælder dette med Hensyn. til Emys scabra (L.) (Testudo serrata Daud.); thi efterat Ågassiz's omfattende Undersøgelser have lært os, at denne Årt i de Forenede Stater ikkun udbreder sig over begge Carolinaer og Georgia), men ikke forekommer i de sydligste Stater langs den mexicanske Bugt, er det kun lidet rimeligt, at" den atter skulde optræde meget længere sydpaa paa den lille O Domi- nique, hvorfra den anfåres i Parisermusæets ,,Catalogue métho- dique de la collection des Reptiles%x+), Ogsaa Forekomsten af Cistudo carolina (L) paa Martinique forekommer os håist tvivl- som; thi, omendskjåndt denne (som det synes) collective Årt gaaer heelt ned til Florida, Alabama og Missisipi, er det dog mindre sandsynligt, at den skulde findes påa den nysnævnte 0 uden tillige at forekomme paa Cuba eller de andre store Antiller, og der er den hidtil ikke funden. Selv den Berettigelse, hvor- med Podocnemis Dumeriliana er optaget som forekommende påd Guadeloupe, maa man vistnok ånske yderligere begrundet, førend der endeligen gives den Plads "i Vestindiens Fauna, 08 hvad Testudo tabulata angaaer, da har allerede en tidligere Forfatter gjort opmærksom paa, at denne Art neppe har et oprindeligt Hjem der, men er bleven indfårt fra Kysten af Sydamerika +). Det er saaledes egentlig kun 4 af de hos de tidligere For- fattere anfårte Arter, som man med fuld Tillid kan antage for virkelig: at tilhåre Vestindien, nemlig Emys jamao, decussata ”É og til disse have Vi vermiculata samt Malacoclemmys palustris, = ni- fålet en femte, Emys concinna, idet Hr. Riise har tilsendt som vi mene til al at kunne henfåre til denne Art, og som han har Grund i i; antage at være bragle fra Portorico. — To af disse Arter, <= iendommelige for Ve versitetsmusæet 2 smaa Unger af en Skildpadde, jamao og E. vermiculata, synes at være e€ i es. vol. I ”) Agassiz,L. Contributions to the nat. hist. of the United States p- 434. ”) Premiére Livraison, p. 10. di seg. "”") Gosse a naturalists Sojourn in Jamaica. London 1851 Pp- 199 dien, og alle fem håire til de egentlige Sumpskildpadder i ind- skrænket Forstand, Dum éril og Bibrons ,Élodites cryptodéres.£ I Modsætning til hvad der gjælder for de åvrige Krybdyr-Ordener slutter Vestindien sig altsaa med Hensyn til Skildpadderne nær- mere til Nordamerika end til Sydamerika; thi om det end kan være paafaldende nok, at Flod-Skildpadderne, som jo forekomme i alle de sydlige Forenede Stater, end ikke have udbredt sig til det nærliggende Cuba, kan den negative Lighed med Sydamerika som derved kan fremkomme, ikke veie op mod den Overeens- stemmelse med den nordamerikanske Skildpaddefauna, der viser Sig deri, at Vestindiens Sumpskildpadder ligesom Nordamerikas henhåre til de saakaldte »Élodites cryptodéres% og at ,les Élodites pleurodtres,£ som jo netop danne Hovedmassen af Sydamerikas Skildpadder, i Vestindien håist ere repræsenterede af en eneste Form (Podocnemis Dumeriliana), hvis det virkelig mod Forventning skulde bekræfte sig, at denne Art forekommer påa Guadeloupe. Et Tilbageblik paa hvad her er fremsat vil vise, at just ikke mange Slægter ere indskrænkede til Vestindien alene, men at der er ikke faa, som kunne siges at have deres rette Hjem og Ud- bredningsmidtpunkt der eller tillige i Landene om den mexikanske Havbugt, Saasom Trachycephalus, Hylodes, Diploglossus, Sphærio- dactylus, Anolis, Leiocephalus, Cyclura, Iguana, Basiliscus, Dromicus, dlsophis. Som sydamerikanske Typer maae betragtes Arterne af Cy- Slignathus , Leiuperus , Phyllobates, Hylaplesia, Ameiva og Gymno- Phthalmus ; som mere almindeligt amerikansk Elaps-Slægten; som tosmopolitiske Typer Arterne af Typhlops, Amphisbæna, Eumeces, Platydactylus, Hemidactylus, Gymnodactylus, Crocodilus og Emys. Spårger man endelig, med hvilken anden Fauna har Vestindiens æg Lighed, da ligger det vistnok - nærmest at udhæve dens Overeensstemmelse i mange Punkter med de Dele af Amerikas Fastland, Som omgive den mexikanske Havbugt, men dernæst tjener Ogsaa at fremhæves den Lighed, som der i enkelte Træk Synes at være mellem den vestindiske Krybdyrfauna og den, som akteriserer Sydamerieas Håiland (Ny- Granada, Ecuador; 200 Peru og Bolivia), og som navnligen synes at være udtalt i Slægterne Leiuperus, Hylaplesia, Phyllobates, Hylodes, Diploglvssus og Leioce- phalus. Men alligevel er Vestindiens Fauna vistnok en af de sely- stændigste og skarpest udprægede, som der gives; det Antal af Arter, som den har fælleds med Fastlandet, og som ikke kunne antages at være indførte, er kun. ringe i Sammenligning med den aborigine Fauna. Faunaens hele Præg er idyrigt aldeles syd- amerikansk (neotropisk); kun ganske enkelte af de ægte og sikkre vestindiske Former minde om Nordamerika (Emys-Årterne, Anolis principalis), og de findes endda kun- paa de vestlige Antiller. Vi have med Forsæt behandlet den almindelige Side af Vest- indiens. Herpetologie saa udfårligt, fordi vi mene at Studiet af. en saadan Fauna kan fåre til almindeligere Besulteter af stor Betydning. Netop en Ofauna som den vestindiske fortjener en speciel kritisk Behandling med Hensyn til Arternes Udbredning til flere Øer og de hinanden repræsenterendeår- ters indbyrdes Forhold. Det er i saadanne Forhold, at ne Darwinske Theorie om Arternes indbyrdes Sammenhæng 08 fælleds Udspring kan såge og såger et af sine Ståttepunkter. Der er unægtelig en paafaldende Modsætning mellem de c07” tinentale Arters ofte saa vidtstrakte Udbredning og denne Vrimmel af insulære 9: nærstaaende, men geographisk sondrede og indenfor snevre Grændser indskrænkede, hinanden repræsen- at af dette rklaring? terende Former. Det maa ganske vist indrømmes, Forhold giver Darwins Theorie en let og simpel Fo 5 Individernes insulærelsolation har givet Anledning til, 2 der dannede sig Afarter, som i Tidernes Låb have udviklet 81£ i - en til Arter. Men vil man ogsaa see bort fra de Vanskeligheder, el Å conseqvent Gjennemfårelse af Theorien vilde frembyde — £ Ex yde udgjor! man da vistnok maatte forudsætte, at Vestindien først ha i - re en Enhed, et sammenhængende Landstråg, som først use sg Jordrevolutioner, Sænkninger osv. var splittet i en Kjæde ved 201 lerede Oer; — vil man end lade det staae uforklaret hen, hvor- fr Cuba og Haiti ere de eneste, der f. Ex. kunne opvise nogen Phyllobates eller Hylaplesia, hvilke Slægters Urform maatte antages | åt have levet etsteds i Sydamerika; — vil man end gaae ud fra den i vistnok begrundede Hypothese, al de faktiske Udbredningsforhold … maaskee stemme endnu bedre med, hvad der maatte antages at være Conseqvensen af den Darwinske Theorie, end det efter de for i Dieblikket foreliggende Angivelser synes at være Tilfældet; vil man end i antage, at navnlig Slægterne s Udbredningi Virkeligheden er videre, i Årternes derimod snevrere end det nu synes, og at de forskjellige i her og grupper, som danne det vestindiske Orige, i Virkeligheden i kun have ganske faae Arter tilfælleds, som maaskee endog tildeels i " nforholdsviis seen Tid ere overfårte fra Fastlandet eller fra den ene til j den anden (hvad der f. Ex. kunde være Tilfældet med visse Gek- oner og Skildpadder, med Bufo marinus, Eumeces agilis, muligviis 8såd med den almindelige Leguan osv.); saa maa det dog ialfald "Indråmmes, at Vestindiens Krybdyrfauna endnu ingenlunde er saa ; "listrækkelig oplyst i alle sine Enkeltheder, at noget sikkert Resultat derpaa kan bygges. Kun faa af Antillerne (Cuba, Jamaica, de danske Oer, maaskee St, Vincent) ere blevne plan- — Mæssigt 8jennemsågle i denne Retning; kun sjeldent har en u "uhyggelig Sammenligning, ståttet paa" et rigeligt Materiale, i I de tilsvarende Former fra de forskjellige Oer kunnet finde | : og mange ere vistnok de Feil i Angivelserne af År- Bom Forekomst, der kun ved omhyggelig Eftersågning i Natu- ig Selv kunne rettes, men som nu forstyrre det almindelige "ink og forhindre Opfattelsen af de virkelige Forhold. Vi | fumne imidlertid ikke troe andet, end at Vestindien er en af de — Meat Torden, der lettest vil kunne underkastes en tilnærmelses- 'Udtåmmende Undersøgelse, og vi troe derfor, at fortsatte Be- SEER FEE SEES ER SEE RES FOREST SES Sr SES kr Ser i denne Retning ville have en stor direkte Betydning Idenskaben foruden den i og for sig store Butyting som i na diet altid har som Zoologiens Ståtte og Grundvold. 202 Efter denne Digression vende vi tilbage til vort Hoved- Emne, de paa de dansk-vestindiskeder levende Kryb- dyr; de ere efter vore Undersågelser fålgende +). AA. Padder. 1. Cystignathus albilabris Ginth. 2. Hylodes antillensis Rhdt. & Lik. 3. Hylodes Riisei Rhdt, & Lik. ++). B. Slanger, 4. Dromicus exiguus Cope. ”) West (Bidrag til Beskrivelse over St. Croix, Kbhvn, 1793, p. 317) om- taler kun 10 Arter, som, naar.de for Øieblikket gjældende Navne ind- sættes, synes at være Chelonia viridis, Ch. caretta, imbricata, Testudo tabulata, Anolis acutus, Iguana tuberculata, ps agilis, Pla- tydactylus rapicauda og en eller to Ameiva-Arter. I sErpétot générales nævnes kun Eumeces Sloanei(?), Hemidact; gå mabouia, Anolis crista- tellus, Typhlops Richardii og Alsophis antillensis fra de mug Antiller. I den lille Samling af Krybdyr fra St. Croix, som Ft. og E. Newton bragte til British Museum, og som Ginther undersøgte (on the iles from St. Croix, West Indies, collected by Mssrs. A. and E. Newton, Annals of natural history. Septbr, 1859) var der kun 5 Årter, nemlig (ligeledes med pnkrrgeener af de her brugte Navne) A/sophis 8 Platydactyl es agilis (2) søær Navn af Mabouia ren Anolis acutus og eres macrolepis; desuden omtales en 194 kjendt Frå og Jguana tuberculata; ende fed beskrives Cystignat bilabris fra St. Famke: Senere Én Cope omtalt cristatellus, stratulus og acutus, Ameiva Pleei (9: Biisei nob.), Å. ram Q: då. Orstedii NET = og A. bifrontata!?) samt de 3 Dromicus- É Årter, som rer paa de danske Antiller. Af disse kro Em Eumeec om opføres i Erpét. génér., og Copes men Koen fra St. le ?) os ubekjendte. gir BRichardii opfåres ; Tortola i Erpét. gén. og kunde derfor formodes ogsaa at forekomme P" de danske Antiller, men er os ligeledes ubekjendt. Om sikker oe Bo: ilineatus var. unicolor, hvilke Jan urigtigen opfører værende fra St.Thomas, er der talt i det Foregaaende. ær e bdyr slog foråges altsaa Fortegnelsen over de mere” sn i mindst med 5 sikkre Arter, for ikke at omtale dem, hvis SE trænger til Stadfæstelse usæer ”) Af Bufo marinus og Phyllomedusa bicolor findes der i vore iti, derimod undertiden dertil med Tommer fra Vieques 08 Has 203 5. Alsophis antillensis (Schl.) 6. Alsophis sancticrucis Cope, 7. Typhlops Richardii D, B. Ogler. 8, Amphisbæna antillensis Rhdt. & Lik. 29, Gymnophthalmus nitidus Rhdt. & Ltk. 10. Eumeces agilis (Raddi). 11: Ameiva Riisei Rhdt. & Ltk. 12, Ameiva Ørstedii Rhdt. & Lik. 13. Iguana tuberculata Laur. 244. Anolis velifer Cuv. 215. Anolis marmoratus D. B. 16. Anolis cristatellus D. B. 47. Anolis acutus Hall. År år DE Es ki i y sa in 18. Anolis stratulus Cope. 19. Anolis pulchellus D. B. 20. Platydactylus rapicauda (Houtt). 21. Hemidactylus mabouia Mor. de Jonn. 22. Sphæriodactylus macrolepis Gthr. Så Sphæriodactylus microlepis Rhdt. & Lik. ME Krokodiler>), SE Skildpadder, 224, Testudo tabulata Wahib. (indfårt.) 25, Chelonia imbricata (Lin.) 26. Chelonia viridis (Schn.) 227 Chelonia caretta (Lin,) 28, Sphargis coriacea Merr. — For de med et Spårgsmaalstegn betegnede Arters Vedkom- Mes er det tvivlsomt, hvorvidt de virkelig forekomme påa de lg Antiller. See derom i det fålgende ved de enkelte nn ER ER Eg, 5; ng i ! Nokodiler forekommer ifålge Meddelelse fra Hr. Riise aldeles ikke ved danske Vestindiske er, 204 Med Hensyn til disse Arters Udbredning paa de danske Aån- tiller, paa den Ogruppe, hvortil disse håre (Jomfru-Oerne), paa de åvrige vestindiske Oer og endelig udenfor Vestindien henvise vi ligeledes til de i det Fålgende meddeelte Oplysninger om de enkelte Årter, hvor Udbredaingsforholdene, forsaavidt disse hidtil ere blevne os bekjendte, ville findes fremstillede. Det vil deraf fremgaae, at de fleste af hine Arter forekomme ikke alene paa alle tre dansk- vestindiske Oer+), men ogsaa paa de andre saakaldte Jomfru- Oer (Tortola, Vieques eller Krabben-Eiland, Just van Dyck osv.), adskilige af dem tillige paa Portorico (Anolis pul- chellus, stratulus og cristatellus, Ameiva Riisei og Alsophis antillensis) ; enkelte have de tilfælles med Martinique (Anolis pulchellus og cri- statellus, Typhlops Richardii, maaskee ogsaa Anolis marmoratus); en endnu videre Udbredning have de to store Gekkoformer, den almin- delige Leguan, Eumeces agilis og selvfålgelig Havskildpadderne. Det er Gekko- og Leguanfamilien samt Havskildpadderne, som spille Hovedrollen paa de dansk-vestindiske Øer; Padderne repræsenteres kun af 3 Arter, Dromicus-Gruppen ligeledes af 3, Ormslanger og Ormågler kun af 4, Fiirbeen og Snogågler hver af 1 eller 2 Arter. Af de af disse Arter, som vi have Grund til af ansee for nye (Hylodes Riiseit og antillensis, Amphisbæna antillensis, Gymnophthal- mus nitidus, Sphæriodactylus microlepis, Ameiva Riisei og Ørstedii) give vi fuldstændige Beskrivelser og Diagnoser; om de andre med- dele vi mere eller mindre kortfattede Bemærkninger, stundom ud- fårlige Beskrivelser, alt efter som Omstændighederne syntes at kræve det, Tillige meddele vi Beskrivelser af eller Bemærkninger om adskillige andre nye eller hidtil kun ufuldstændigt kjendte Krybdyr og Padder fra Cuba, Jamaica, Haiti, Portorico, Martiniquéy Sombrero, Trinidad osv., nemligen om Hylodes Ricordii, Hyld Baudinii, Liophis Andreæ (n. sp.), Alsophis porloricensis in. sp-)> å FREE 07 Sphæriodactylus fantasticus, elegans og punctatissimus ; Gymn At idtil "" Anolis acutus, Alsophis sanetgcrucis og Ameiva Orstedii kjendes dog hid kun fra St, Croix, Hylodes Riisei kun fra St. Thomas 08V. 205 dactylus vittatus og notatus (n. sp.), Ameiva Auberi, Pleei og cor- vina, Leiocephalus vittatus og microlophus, Anolis Trinitatis (n, sp.), alligator, Riisei (n. sp.), dominicensis (n. sp-), chlorocyanus og macu- latus, af hvilke Arter ogsaa de nye ere optagne paa deres Sted i foran- staaende Fortegnelse over Vestindiens Krybdyr og Padder. — Ligeledes meddele vi paa deres Sted de Oplysninger om de paa de dansk-vestindiske Øer levende Arters Levemaade, som vor håitærede Correspondent, Hr, Riise har kunnet samle, og som han godhedsfuldt har stillet til vor Raadighed,. A. Padder (Batrachia). Cystignathus albilabris Ginther ”); Efter Hr. Riises Meddelelser og Sendinger forekommer denne Art paa St. Thomas, St. Croix og Just van Dyck, nen er. endnu ikke indsendt fra St. Jan”). . Af de talrige Exemplarer, som foreligge af denne Art, har intet mere end lidt over 4/0” fra Snudespidsen til Anus,y 08 stårre blive de, efter Hr. Riises Forsikkring, ikke. Deres Phy- Sionomie er aldeles fråagtigt, som hos vore almindelige brune Fråer; Hovedet' er mere kort og but end hos C. vucellalus 08 C. lyphonius, men viser mere eller mindre tydeligt en lignende; un” dertiden endogsaa meget skarp Kant fra Snudespidsen indtil hen Under Giet og Trommehuden, som hos C. typhonius. Tandgrup- Perne forholde sig væsentligen som hos C. ocellatus saavel i Hen- seende til Form som til Stilling, selv om de, hver for SiB> under» re er EEER ) Ånnals of natural history. Septbr. 1859. Det er vel denne Fré, som Omtales af Dhrr, Newton sammesteds som forekommende påa St. Croix. Men holdende sig saa skjult, at det aldrig lykkedes dem at faae den at ” ryg skjøéndt den ofte nok lod sig håre. Unthers Catalogue of Batrachia opfåres Exemplarer af C. ocellatus fra den karaibiske O Dominique; netop derfra har Universitetsmuseet et udstoppet Exemplar af en stor Cystignath, som det skylder Hr. Riise. At det er Q. ocellatus forekommer os imidlertid meget tvivlsomt, men lader sig ikke afgjåre med Sikkerhed af det torre Skind. 206 liden snarere danne en svag Krumning med Convexiteten fortil end en aaben, Vinkel; de ere adskilte i Midtlinien, men forresten stillede i en og samme lige eller kun svagt brudte Tvær- linie tæt bagved Mellemrummet mellem de indre Næsebor; til Siderne naae de ikke forbi Midten af disse Aabninger. Tungen er stor, oval, bagtil lidt udrandet eller indbuet. En ophåiet Hudfold kan forfålges langs med Grændsen mellem Kroppens Ryg og Sider fra Øjet til Bagbenenes Udspring, og paa Bugenø be- grændses et skjoldformigt Partie af en særegen Tverfold mellem Armene og en stærkere Fold af Form som en Parabol, hvis Ende- punkter ligeledes ligge i Armhulerne. En ophåiet Linie kan og- saa forfålges langsmed Tarsens indre Bagrand; ved Enden af den findes en aflang Fodrodsknude og ligeoverfor den en min- - dre, rundagtig; de lange og lynde Tæer, som ved deres Grund i det håiesle besidde et Rudiment af en Bindehund, ere lidt opsvulmede i Enden; de have ikkun yderst svage Spor til en fri Hudrand og ere udstyrede med respective 1, 1, 2, 3 og 2 meget tydelige Ledknuder. Femte Taa naaer til fjerdes tredie- sidste Led, tredie midt ind paa samme Led. Meget fine Smaa- vorter ere ordnede i Række under Mellemfoden og spredte påa Undersiden af Fodroden og Ydersiden af Skinnebenet. Af Fin- grene er hveranden kortere; den inderste er ikke lidt længere end anden og fjerde (som naae til tredie Fingers næstsidste Led), men et Led kortere end tredie. Foruden de to stårre Haand- rodsknuder ved Siden af hinanden og nogle Smaaknuder under Mellemhaanden findes en stårre Knude under hver af de to første Fingre og en” mindre under hver af de andre; ligesom Tæerne ere Fingrene" lidt opsvulmede i Spidsen, Hist og her er fer: Spor til Vorter i Huden, især dog paa Siderne, hvor de vise en vis Tilbéielighed til at ordne sig i Længderækker. Farven er mårkebrun eller lysebrun paa Ryggen — mn in . a den er lysere med utydelig mørkere Tegning — og hvidagts re Mar- Bugen, skjåndt uden skarp Overgang, saaledes al en fiin eller morering af begge Farver indtager Kroppens Sider og mere 285 Eg Es ere 207 " mindre af Bugsiden, navnlig paa Struben, En mårk Stribe låber fra Snudespidsen til Skulderen, kun afbrudt af Oiet og Tromme- hinden, og en hvid, mårk indfattet, mere eller mindre kjendelig, men — dog især bagtil tydelig Stribe låber parallelt med den langs med Overlæben fra Snudespidsen til Overarmens Udspring. Ryggens lo Kjertelvalke ere lyse med mårk Indfatning; Baglemmerne have mårke Tverbaand paa lysebrun Grund; paa Laarenes Bagside 16- ber Tegningen sammen til en uregelmæssig Marmorering. Armen har en mårk Stribe — paa Underarmen tildeels indfattet af hvidt — langs med sin Bagrand. — Den hvide Stribe paa Over- — læben er især meget tydelig hos Ungerne. " Udmaaling af et stårre Individ: ; Hoved dg Krop 44050 fb are Bigbahene I ni adrrsieedE 56 — borbenen es SE eg — Bagfoden: sin sne, 37 — Hyla Baudinii D. B. … Der foreligger et Individ af denne Art fra Trinidad>), med- deelt af Hr. Riise; vi. have dermed kunnet sammenligne et Mexikansk Exemplar, som det Kongelige Musæum har erhvervet ag Parzudaki i Paris. Til Beskrivelsen i »Erpétologie géné- hd Skulle vi føje folgende Bemærkninger: fag Baudinii hårer til de Arter, hvis lo smaa ovale Tand- Øpper ere stillede paa tvers i en og samme Tverlinie mellem de Indre Næsebor, Naar Tungen beskrives som kredsrund og middel- i Berg Påsser dette mindre godt; den er nemlig meget bred, ikke li i met bredere end den er lang og afrundet rudeformig med en — Mag Bugt bagtil; ved hver Side af den, men tæt ved Kjæbeleddet, 8588 hos Hannen en lille Strubespalte. Hovedet er kort, Snuden lfålge G Unthers Catalog besidder British Museum samme Art fra meget forgki orskjellige Steder ligefra Vera Cruz til Pernambuco. 208 spids, Rostralkanterne indbuede og Frenalregionerne hule. Næse- borenes indbyrdes Afstand er kun lidet mindre end deres Afstand fra Oinene.. Huden er hos det trinidadske Individ aldeles glat (hos det mexikanske er Ryghuden derimod svagt vortet), med Undtagelse af Laarenes Bagside og Bugen, hvis Granulation fort- sætter sig, om end svagere, til Underlæbens Rand. En ophåiel Hudfold låber fra Oiet hen ovenover Trommehinden. Fingrene ere brede og flade paa Grund af, at den forresten korte Binde- hud, som findes mellem de tre ydre Fingre, forlænger sig langs med Fingrenes Sider som en ganske smal Bræmme; saavel denne Bindehud som Haandfladen ere kornede underneden, og der findes de sædvanlige Ledknuder, hvorved dog maa særligt frem- hæves, at den ydre Ledknude paa fjerde Finger her er dobbelt (to ved Siden af hinanden); under. Tommelen har Hannen en stor, sort pigmenteret Opsvulning, som mangler hos Hunnen. Fodrodsknuderne ere meget utydelige, især den ydre, der er næsten forsvunden, Svåmmehinden naaer lige til Taaskiven påa femte Taa, og.det samme er Tilfældet paa Ydersiden af anden og tredie; derimod naaer den paa Indersiden af disse to Tæer saavelsom paa begge Sider af fjerde Taa kun til den yderste Led- knude; dog fortsætter den sig paa begge Sider af samtlige Tæer ligetil Taaskiven som en smal Hudbræmme, forsaavidt den ikke, som anfårt, allerede ståder umiddelbart op dertil. Paa femte Bagtaa er den ydre Ledknude dobbelt hos det ene Exemplar (det trinidadske), men ikke hos det andet.+) ”) Hos Trache ayentnd marmoratus, som har megen Lighed med eg Baudinii, er den omtalte Ledknude vel klåvet paa fjerde Finger, me" nicensis Tsch. synes de 2 Kjon at være temmelig forskjellige | ST" relse, i det mindste var af 8 Individer, som rimeligviis € re tagne as samme Sted og til samme Tid, de 4 Hanner alle betydelig MM d SE mål ingen af ladere var længere end c. 50mm, ved Strubespalten, den mere udvidelige Strubehud samt ve knuden; ogsaa synes Undersiden, navnligen af Baglemmerne, mere plettet høs Hannerne 209 Farven af det i Spiritus opbevarede Individ fra Trinidad er lys graaagtig med temmelig store noget mårkere Pletter saavel påa Ryggen som paa Lemmerne, hvor Pletterne dog antage Form af Tverbaand; det mexikanske Individ er mørkere (mindre afbleget ?). I Henseende til Farvetegningen er der endeel Lighed med Tra- chycephalus marmoraius. Udmaaling af det trinidadske Individ. Hoved og Krop 4grm, Baglemmerne . form», Bagfoden., , . . 28mm Hylodes antillensis Rhdt. & Lik. Hylodes ventre verrucoso, dentibus palatinis medio late sejunc- lis, singula serie cuneiformi, inter se angulum antice apertum for- mantibus, a labro late sejunctis; discis digitorum majusculis. Af denne Art findes der i vore Musæer nogle Exemplarer, Som opgives at være fra alle tre danske Antiller: St. Croix, St. Thomas og St, Jan; dog er herved at bemærke, at Hr. Riise, Som gjennem en længere Aarrække af yderste Evne har bestræbt Sg for at udbrede saa meget Lys som muligt over de danske Åntillers Fauna É har meddeelt os, at han kun har faaet den fra i: St, Thomas. Dens Forekomst paa de andre Øer kunde derfor Søge til Stadfæstelse, skjåndt den jo i og for sig er rimelig tk Maaskee findes den ogsaa paa de andre Jomfru-Oer; en mk Riise indsendt Hylodes-Unge fra Vieques synes i del Fdste at" høre herhen. Meget almindelig er den idvrigt ikke; KE det ' Almindelighed er saa tårt paa St. Thomas,” skriver ; ERlise, slindes:i den: kun tilfældigt og sjeldent; jeg har nn Gange Sendt Folk ud at såge efter den uden at faae et te Exemplar,« Vi have længe været i Tvivl om den foreliggende Form 14 210 virkelig er forskjellig fra H. martinicensis, og ganske er denne Tvivl ikke hævet, uagtet den Sammenligning med et af Pariser- Museet meddeelt Exemplar af H. martinicensis, som vi have kunnet anstille, har viist os, at deite i det mindste er ikke lidet mere langbenet og langfodet. Da vi ikke have kunnet sam- menligne en større Suite af begge Former, er det for Øieblikket umuligt at afgjåre med fuldkommen Sikkerhed, om denne For- skjel er constant, og om der til den muligviis knytter sig andre, men vi bave dog troet at være mindst udsatle for al feille ved at opstille St, Thomas-Formen som ny. Hos det føre- liggende Exemplar af H. martinicensis forholder Kroplængden sig til Baglemmernes Længde som 3 til 4/9, hos H. antillensis der- imod som 3 til 3"a; båies Baglemmerne fremad langs Legemets - Sider, rager Halvdelen af Tarsen udenfor Snudespidsen hos H. martinicensis, men kun selve Foden hos H. antillensis. Vovrig! have de megen Lighed med hinanden; Hovedet er temmelig bredt og fladt, navnligen gjælder dette om Panden, Snuden er but af- rundet, Rostralkanterne skarpe og Frenalregionerne næsten lodrette, Trommehinden er tydelig og omgiven af en ophåiet Rand, Tungen langagtig, spateldannet, bredere bagtil og fri i sin bageste Halv- deel. Tandgrupperne danne ligesom hos H. martinicensis W fortil meget stærkt divergerende, i Midten vel adskilte, langagtige Grupper, foran hvis ydre tykkere Ender de indre Næsebor ere anbragte. Tæer og Fingre ere meget nedtrykte og deres Hefte- skiver af ret anseelig Størrelse; Bindehud mangler aldeles. Fjerde Finger er ubetydeligt længere end anden, tredie en Deel længere og fårste noget kortere end samme; Undersiden af Haanden ff udstyret med adskillige Smaaknuder. Den indre Fodrodsknude er meget lille, den ydre mangler. Mellemfodens Smaaknuder ere ordnede i Rækker, hvoraf Tæernes Ledknuder danne me umiddelbar Fortsættelse. Femte Taa er lidt længere end tredie. Huden er glat med Undtagelse af Granulationen påa Bugen 08 paa Laarenes Bagside; ogsaa Siderne ere imidlertid kornede, 28 Aelv paa Ryggen kan der findes enkelte Smaavorter. 24114 = Farven varierer en Deel; nogle ere lysere brunlige eller i graalige, andre mårkere. Forsiden og Bagsiden af Laarene ere … Marmorerede af mørkebrunt og lyst, og denne Marmorering fort- … sæller sig ned påa Undersiden af Skinnebenene. Der findes i altid en mårk Linie hen under Rostralkanten og ovenover Tromme- ÉE hinden; ogsaa Undersiden af Tarsen ag Foden ere mårke. — Til Sammenligning meddeles Udmaalinger af begge Arter. hos 2 Exemplarer hos HH. martinicensis; SE FE: onen Længde af Hoved og Krop 33mm; ; 30 — Jin” 7 - Bagbenene . . , Ågmm; Jo — Er. — … - Bagfoden alene 23mm; 46-— AG, Hyledes Riisei Rhdt. & Lik. H. ventre glabro, dentibus palatinis medio fore contiguis, 5 Ineam fractam transversalem, labrum fere attingenitem, formantibus, E discis digitorum minutis. | Det er fårst for kort Tid siden, at vi ere komne til Kund- Ek Sub om denne hidtil overseete Art, som iåvrigt er indsendt fra i eg Thomas i et temmelig anseeligt Antal af Exemplarer af for- " Mliellig Størrelse og Alder. Dens Taa- og Fingerspidser ere é Hleligt: Udvidede i Låovfråform, om end ikke saa stærkt som tion ægte Hyla, ja end ikke saameget som hos Hylodes antil- É msi, men dog "ikke blot opsvulmede som hos Cystignatherne; et minder den om disse: sidste derved, at Bugen ikke i ig Yorlet som hos Hylodes antillensis og martinicensis, men E ildeles 8lat og begrændset af en parabolisk Hudfold ligesom ØR Cystignathus albilabris.. Hylodes Riisei er saaledes i flere — Menstender en Mellemform mellem begge disse Typer, men ad- ig SEE Sig i Henseende til Ganetandgruppernes Form og i Meg skarpt fra dem begge. Legemsformen har ikke noget re udmærket. Strækkes Baglemmerne fortil, naae Fodrods- | erne ti) Næseborene eller lidt forbi disse. Hovedet er bredt 14" 212 og fladt, men Snuden er dog temmelig spids og springer noget frem foran Underkjæben. Trommehinden er tydelig, middelstor, tynd og begrændset af en ophåiet Ring. Huden er aldeles glat, naar undtages det kornede Parti bagpaa Laarene og undertiden nogle Smaagryn paa Kroppens Sider. Den inderste Finger er ubetydeligt kortere eller ialfald ikke længere end anden, som er lige lang med fjerde, men begge ere halvandet Led kortere end tredie, Haandens Udstyr med Knuder er som hos Cystignathus albilabris. Tredie Bagtaa er- ganske lidt længere end femte og næsten tre Led kortere end fjerde; der findes to smaa Fodrods- knuder og de sædvanlige Ledknuder (4, 1, 2, 3, 2) foruden en Række af Smaaknuder under Mellemfodsbenene. Tungen er fri i sin bagre Halvdeel og bredere der end fortil, men uden Ind- snit... Ganetandgrupperne indtage en meget betydelig Deel af Mun- dens Brede; hver af dem danner en Vinkel med Spidsen fortil, men som dog er saa aaben, at den nærmer sig til den lige Linie; de ståde næsten sammen i Midllinien og strække sig saa langt lil Siderne henimod Overkjæberanden, at de naae et Stykke forbi de indre | Næsebor i Retningen udad mod Læberne og næsten heelt hen til disse; tilsammen danne de paa det nærmeste Figuren: FRE Farven af de i Spiritus opbevarede Individer er i Reglen rådgraa, sjeldnere bruun, altid med en tæt og fin, eensartel Marmorering af mårkere: Farve paa Hoved, Ry8; Sider 08 Lemmer, Dog er Snuden oventil, Oielaaget og en lys Stribe langs med Grændsen mellem Kroppens Ryg” 08 Sider altid frie for mårke Pletter og af en mere ridlig Farve, ligesom ogsaa en mårk Stribe paa hver Side af Hovedet fra Snudespidsen til Skulderen synes at være constant. Et af de stårre Exemplarer frembyder følgende Maal: Længde af Hoved og Krop 38"”, — … - Baglemmerne . 54””. —… 1 Bagfoden……: 297". KEE Søe ESS ESS DE He, i i tus maaskee lidt lysere end den sædvanlig er hos In . Sydamerikas Fastland, og de mårke Pletter falde derfor saa- 213 Vi skulle endnu tilfåie, at vi have kunnet sammenligne | denne Art med et enkelt, rimeligviis temmelig ungt Exemplar af É H. Ricordii D. B., som Captain Andréa har bragt med sig fra Cuba. Saavidt vi kunne dåmme efter dette enkelte Exem- plar, ere disse to Arter vel temmelig nær beslægtede og staae — hinanden nærmere end nogen af dem gjår H. martinicensis og H. " untillensis, men ere dog ganske sikkert vel adskilte fra hinanden. " H. Bicordij har meget smaa Hefteskiver ligesom H. Riisei, men … dens Ryg og Sider ere temmelig stærkt udstyrede med Vorter, : "8 dens Bug er ingenlunde fri derfor, naar undtages dens midterste i Dec, som er glat; Panden er mindre bred end hos H. Riisei, og … Ganetandgrupperne forholde sig som hos Cystignathus albilabris og p forlænge sig ikke til Siden ud over de indre Næsebor. Ogsaa ÉE Farvetegningen er forskjellig: vel findes ogsaa her den lyse Snude "48 de lyse Striber mellem Ryggen og Siderne, men hele den … Mellemliggende Deel af Ryghuden fra Oinene til Gattet er hos et foreliggende Exemplar eensartet mårkegraa uden den livlige Marmorering, som udmærker Hylodes Riisei. B. Slanger (Ophidii)- Hydrops Martii Wgir. ng denne Slange ikke vides tidligere at være funden på 'eslindisk å den Plads i den a nogen » skulle vi anføre, at vi have givel | Mranstaaende Liste, fordi vi gjennem Hr. Riise have modtaget " middelstor Exemplar fra Oen Trinidad. Grundfarven er i divider nm LA i j Sel mere j Oinene, men den afviger forresten ikke i nogen "Htterade fra disse, og der er derfor ingen Anledning til at ele længere ved den. 214 Liophis Andreæ Rhdt. & Lik. supra piceus, vitta dilutiore per series sgquamarum duas infimas decur- rente; subtus albescens, creberrime fusco adspersus, scutis singulis fusco marginatis. Linea flava a scuto rostrali supra oculos in collum producta; series squamarum 17. Dhrr. Skibscapitainer Hygom og Andréa have til forskjellig Tid fra Havanna hjembragt tvende Exemplarer af en lille dro- micusagtig Slange til Universitetsmusæet. De ere tagne i Byens nærmeste Omegn, og man skulde derfor formode, at det maalte være en eller anden af de allerede tidligere fra Cuba bekjendte Former; det er imidlertid ikke lykkedes os at erkjende nogen af disse i vor Slange, og da vi heller ikke have formaaet at henfåre den til nogen anden os bekjendt Art, maae vi antage den for hidtil ubeskreven. Det er en diacranterin Slange af temmelig langstrakt, smækker Form, med en næsten flad eller dog kun svagt tilrundet Bug; Halen udgjår paa det nærmeste en Trediedeel af "den hele Længde; Skjællene ere rhomboidale, glatte, eenprikkede og ordnede i 17 Rader; Analskinnen er deelt; Halen nedenunder beklædt med lo Rader Skinner; Hovedet kjendeligt, men dog ikke meget, bredere end Halsen. Næseborene sidde i Såmmen mellem to Næseskjolde; og Tåileskjolde findes. Disse Charakterer anvise den ubetinget Plads i Liophis-Slægten , saaledes som denne nu er begrændse!t efter den Revision, som Cope for nyligt har underkastet de for- skjellige Former, der tidligere sædvanlig indordnedes i Slægterne Dromicus og Liophis, men' som virkelig synes at danne en lille Gruppe af rigtignok nærstaaende, men dog ret vel adskilte Slæg- ter,”) Af Gruppens åvrige Slægter kunne Ophiomorphus og Dro- micus ikke komme i Betragtning paa Grund af deres plump? Legemsform, korte Hale og uprikkede Skjæl; og vor Slanges vunejd new ") Synopsis of the species of Holcosus and Ameiva with gram ør est Indian ses South American Colubridæ i Procced. Å Acad. Na Philad. Febr. 1862, 215 prikkede Skjæl udelukke den fremdeles paa den ene Side fra Lygophis, hos hvilken Skjællene ere uprikkede, og paa den anden "Side fra. Alsophis, der har toprikkede Skjæl. | nogen af de rige påa Cuba forekommende diacranterine Slægter, saasom Orotheca, Colorhagia, Arrhyton og Cryptodacus, vilde den, som de "Wenanfårte Særkjender udvise, ligesaa lidt kunne finde Plads, "og det er neppe nådvendigt nærmere at fremhæve de Forbold, i hvilke den afviger fra disse. — I Overkjæbebenet findes 40 eller 44 Tænder foruden de to "forlængede, paa Afstand fra de åvrige staaende bageste; i Under- Hjæben 44 til 45. Til hvad der allerede er anfårt med Hensyn til Hovedels Skjoldbeklædning skulle vi endnu fåie, at der kun findes eet forreste Oieskjold , som oventil båier sig om paa Oversiden af Hovedet uden dog at naae hen til det uparrede Pandeskjold, fler, som det ogsaa kaldes, Verticalskjoldet. — Tåileskjoldet er FE og har en nogenlunde quadratisk Form; begge Næse- he ere omtrent ligestore. Af de tvende bageste Qieskjolde : det dverste det stårste; bag dem findes fårst et Tinding- i skjold, der udfylder Rummet mellem Nakkeskjoldene og det sjette 8 syvende Overlæbeskjold; derpaa fålge endnu to mindre Tin- "Mngskjolde, det ene ovenover det andet; men den dvrige Deel Tindingregionen dækkes med Skjæl, som neppe mere fortjene Nam af Tindingskjolde. Overlæbeskjoldene ere 8 i Tallet, det Medie, fjerde og femte ståde op til Oiet, hvis Pupil som sæd— Malig er rund. Af Underlæbeskjolde ere der 9; det fårste ståder eg det midterste uparrede sammen med det tilsvarende paa AN ' anden Side, Farven er (i Spiritus) langs den største Deel af Rygsiden, pnart lysere Snart lidt mørkere tjærebruun eller sodbruun; på2 de. to ederste Skjælrækker bliver den imidlertid pludselig betydelig lysere, MBder fremkommer derved langs hele Kroppen et smalt lysbruunt m mellem den mårkere Deel af Rygsiden og Bugen, som har "SMudsig graa Farve, der bliver stedse mårkere bagtil, og som 216 fremkommer derved, at Bugskinnerne ere forsynede med en smal mårkegraa Bræmme langs deres fri Bagrand og desuden ere tæt stænkede paa en hvid Grund med fine mårkegraae Stænk, som bagtil næsten ganske fortrænge Grundfarven. Hovedet er neden- . under hvidt; den samme hvide Farve udbreder sig fremdeles over den stårre Deel af Snudeskjoldet samt over Overlæbeskjoldene; idvrigt har Hovedet den samme brune Farve som Rygsiden, men fra Snudeskjoldet låber der paa hver Side en hos forskjellige . Individer forskjelligt udviklet guulhvid Streg hen til og over Oiet, og fortsætter sig dernæst hen langs Yderranden af Isseskjoldene og et lille Stykke ud paa Halsen, men er undertiden afbrudt hist og her og oplåst i smaa Pletter eller Stænk. Udmaaling: HØ AE ES DIN OL Sen; Halens Bbengde 5 FEE sogne Bugskinner 446, Haleskinnepar 85. Denne Slange er den eneste Liophis, der hidtil er funden påa Cuba. Dromicus exiguus Cope. Hr, E. D. Cope har i den allerede citerede Afhandling gjort opmærksom paa, at Øerne St, Thomas og St. Jan foruden A4l- sophis antillensis eie endnu en anden Slange, en lille Dromicus, af hvilken han har havt 5 Exemplarer til Undersågelse, 08 Bon han beskriver under det ovenanfårte Navn. Vi kunne ganske bekræfte denne nye Art, som ogsaa de herværende Samlinger be- sidde i 5 Exemplarer, af hvilke to ere fra St. Jan 08 i delte Aar indsendte af Hr. Riise; et tredie, ligeledes skjænke!t af den samme utrættelige Samler, er fra St. Thomas; de tvende sidste derimod vides kun overhovedet at være fra de dansk-vestindiske Oer uden at det lader sig nærmere oplyse, fra hvilken af "dem de hidråre. É ; kun Hvad vi kunne have at føje til Copes Beskrivelse PT Ry ERE SES FSL SEREGE BENENE SEE FASER SU te SS ES SES der SAS HS BIERS SST FLE ESSENS SKE SSR NES oe Er Da snit ERR SENG Ha EBU | SPIES SS Rod SE er (KE SEEGER 5 Å z FEAR FRELST = 2 FEE LE E d Ry i "lidet, Det stårste af hans Exemplarer havde kun en Længde af 17"1'" (E. M.); Stårrelsen af vore Exemplarer vexler mellem 5/2 og k 174" (D.M.) eller 143 og 4538" m ; vort stårste Exemplar er saaledes — blot ubetydeligt længere end Copes stårste, og da der jo dog nu foreligger ialt et ikke ganske ringe Antal Exemplarer af denne — Årt, er der vistnok Grund til at antage, at den virkelig ikke … hær naaer den Stårrelse, som de tvende Alsophis-Årter fra vore der have. At den, som Cope mener, tidligere kan være blevet forvexlet med smaa Exemplarer af Alsophis antillensis og derfor — Werseet, er muligt; men vist er det, at selv ved en temmelig — flygtig Sammenligning burde en slig Forvexling ikke kunne finde Sted; thi ganske afseet fra, at man nu i de hos Alsophis fore- kommende Skjælprikker har et ligesaa letopfatteligt som sikkert Skjelnemærke mellem dem, saa er Dromicus exiguus betydelig Plumpere bygget og i Forhold til Fårligheden meget kortere end Alsophis antillensis, en Forskjel, der navnlig er idinefaldende, Naar man holder Exemplarer af begge Arter med omtrent igestort Hoved ved Siden af hinanden. Fremdeles er Hovedet tindre tydeligt skilt fra Halsen end hos Alsophis antillensis, 08 EN Il mindre end hos denne. Copes Beskrivelse af Hovedets Skjolde have vi idet Hele fundet rigtig; kun skulle vi bemærke, Su Selv om Såmmen mellem Occipitalskjoldene virkelig skulde "Være kortere end Frontalskjoldet (Verticalskjoldet), saaledes som | ban angiver, er Forskjellen i ethvert Tilfælde håist ubetydelig; "Femdeles er Tåileskjoldet ikke blot lidet, men sædvanligt endog get lille, næsten rudimentært, og hos det stårste af vore Exemplarer er det endog paa venstre Side ganske forsvundet og : fortrængt af det forreste Oieskjold, som her ståder umiddelbart i OP til det bageste Næseskjold. Kroppens uprikkede Skjæl have vi, ligesom Cope, stedse landet ordnede i 49 Rækker; derimod have vi fundet et noget 7 Proceed, of the Acad. of Nat. Sciences of Philad. Febr. 1862, Synopsis E the Species of. Holcosus and Ameiva with Diagnoses of new West hdian and South American Colubridæ. 218 stårre Antal af Bugskinner end han, idet vi hos 3 Exemplarer have talt respective 141, 4145 og 146; Analskinnen er deelt. Udmaaling af 2 Individer: Totallangde 3 29750, 458mm — 344mm, Halens Længde .... f47mm — 13Qmm, Bugskimer sit. i. 5 446 — 145. Haleskinne-Par. .... 84 — 85. Da de ovennævnte 5 Exemplarer er Alt, hvad vore Musæer gjennem en længere Aarrække have faaet tilsendt af denne Årt, medens der derimod er bleven indsendt omtrent 60 Exemplarer af de tvende Alsophiser, maa man formode, at den er mindre hyppig end disse. Om den virkelig er indskrænket alene til St. Thomas og St. Jan eller ogsaa forekommer paa den nær- liggende 0 Vieques, eller vel endog paa St. Croix, kunne vi for Tiden ikke afgjåre. Alsophis saneticrucis Cope og Å, antillensis (Schl.). Efterat Ginther allerede i 14859 havde gjort opmærksom paa, at den paa St. Croix forekommende Alsophis (eller efter den da gjældende Nomenclatur: Dromicus) afviger fra den på St. Thomas forekommende ved et ringere Antal Skjælrader (17) sam! en noget forskjellig Farvetegning%), har Cope iaar i sin allerede forud citerede Afhandling i Eebruarheftet af Philadelphia Acade- miets Proceedings benyttet de af Gå nther fremhævede Forskjel- ligheder til derpaa at grunde Opstillingen af den paa St. Cr0!" hjemmehårende Form som en fra den ægte Alsophis antillensis forskjellig, selvstændig Art, som han giver Navnet Alsophis san” ticrucis. Messrs. Å. and ") On the Reptiles from St Croix, West Indies, collected by 859 ptember 187% E. Newton i the Annals and Magazine of Nat. Hist. for Se p- 209 sequ. 249 ; " Vi have i begge de herværende Musæer kunnet undersåge É et anseeligt Antal Exemplarer (henimod 60) af begge disse | "Former fra vore egne Oer foruden et Par Exemplarer fra Vieques, u og vi troe saavel at kunne udtale os for den nye Arts Berettigelse, — Som ogsaa at kunne stadfæste den for begge Arter angivne — Beographiske Udbredning, idet vi, forsaavidt de foreliggende " Exemplarer overhovedet vare forsynede med nærmere Angivelse gl af den, fra hvilken de hidrårte, ikke have fundet et eneste … Exemplar med 49 Skjælrader (4. antillensis), der var kommet fra É St Croix, og ikke et eneste med 17 Skjælrader (4. sancticrucis); " der var indsendt fra St. Thomas eller St. Jan. | Det sikkreste Kjendetegn for den nye Art er ganske vist É det ringere Antal Skjælrader; men der kan imidlertid ogsaa fra- Farvetegningen hentes Særkjender for den; dog maae disse snarere | siges i Tegningen end i den af Ginther og Cope særlig frem- i hævede mårke Grundfarve; thi denne er paa ingen Maade altid … Ma sortebrun hos den med 47 Skjælrader forsynede Form, Som de tvende nysnævnte Herpetologer have fundet den hos de 6 Exemplarer, der ialt have staaet til begges Raadighed. Det er endog langtfra sjeldent at træffe Exemplarer af A. sancticrucis, der É slet ikke ere mårkere end A. antillensis, og hvis brune Farve håist i Abiger fra dennes ved en lidt mere guulagtig Nuance i Farven; ; Udeels kan denne lyse Farve være en Fålge af Alderen; — I den meget unge Slange er stedse lys; men den bidrårer Paa ingen Maade i alle Tilfælde derfra, og man finder lystfarvede —… Individer, som næsten have naaet Artens sædvanlige Stårrelse, '& Bom ere betydeligt stårre end andre, der have en saa mårk Farve, Som Slangen overhovedet faaer. Derimod er der noget i tharakteristisk og constant i de mere eller mindre uregelmæssige — Eule reticulate Tverbaand, som findes hos As sancticrucis, og Som "Wwnlig ere tydeligt udviklede paa Halsen og den forreste Deel " Kroppen, medens de længere bagtil oplåses i smaa korte gule "treer, der dannes åf Skjællenes Rande og frembringe en uregel- raRRE noget netformig Tegning. Skjåndt de ere mindre idine- 220 faldende paa de lystfarvede Individer, have vi dog ikke fundet noget Exemplar, hos hvilket der ikke, ialfald paa Halsen, var Spor af dem at see, og paa den anden Side synes de aldrig at fore- komme hos de fraSt. Thomas, St. Jan og Vieques indsendte Exemplarer af Alsophis antillensis. Fremdeles er ogsaa den mårke- " gule Stribe, som fra Snudeskjællet låber langs Canthus rostralis hen over Qiet og en Deel af Isseskjoldene for at tabe sig paa Tindingregionen, aldeles charakteristisk for den nye Art. Det er naturligt, at den hos de lystfarvede individer falder mindre i Oinene, men naar man seer nåiere efter, vil man ogsaa hos disse finde den, hvorimod vi aldrig have bemærket den hos A. antillensis, Saavidt vor Erfaring gaaer synes Å. sancticrucis at blive vel saa stor som den anden Art; vi have af den faaet tilsendt flere Exemplarer, der vare noget over 4 Fod lange; hvorimod den største A. antillensis"), som vi have seet, kun havde en Længde af 3' 2" og dog var ikke lidet stårre end nogetsomhelst af de mange andre vore Musæer besidde. Ogsaa hvad Antallet af Bug- og Haleskinner angaaer, synes Å. sancticrucis i det Hele taget at bære Prisen fremfor 4. antillensis eller ialfald for den Form af denne Art, som forekommer paa St. Thomas og St. Jan; men Forskjellen er dog ikke saa stor, at den i de enkelte Tilfælde kan blive af videre Betydning, idet der gives Individer af 4. san” ticrucis, hos hvilke Skinnerne ei ere talrigere end hos visse Exemplarer af A. antillensis. Vi tilfåie til yderligere Oplysning Antallet af Bug- og Haleskinnerne hos 4 Exemplarer af hver nen A. saneticrucis: 198 + 142, 190 + 136, 192 + 143, 188+1%5; A. antillensis:. 487 —+ 142, 186 + 140, 182 + 133, 179+ 129. Efter vor Erfaring er ÅA. sancticrucis aldeles almindelig på2 ; r St. Croix, og vi troe, at det maa være et tilfældigt Uheld, 12? æ få i i anforte ) Dette Exempiar mangler den alleryderste Halespids; i Fe: nat at Maal er dette manglende Stykke imidlertid regnet med 08 en t fra være omtrent 2 Tommer, hvad der ialfald ikke vil fjerne sig mege det Rigtige, 227 "DHerr. Newton under deres Ophold paa Øen aldrig have truffet "den levende, saaledes som det sigesi Guinthers allerede citerede : "lille Afhandling. E Yderste Halespids. Ålsophis antillensis forekommer paa St. Thomas og St.Jan å i forskjellige Farve-Varieteter, mellem hvilke der dog ikke kan " lrækkes skarpe Grændser; undertiden forsvinde de mårkere Striber å aldeles, og Rygsidens eensformige brune Farve afbrydes kun af — Skjællenes mårke Spidser og Rande, som navnlig bagtil blive i stedse bredere og tydeligere. Til denne Varietet hårer ogsaa det … me af de af Hr. Riise fra Oen Vieques indsendte Exemplarer. Ålsophis portoricensis Rhdt. & Lik., n. sp.? Color (in specim. spir. vin. servatis) supra rufescente brunneus, … MUamis singulis nigro—limbatis, subtus flavescens, scutis abdominalibus … futellisgque caudalihus nigro-marginatis; squamæ per 17 series dispositæ. Hr. Riise har for nogle Maaneder siden indsendt to Exem- Plarer af en Alsophis fra Portorico, som hvad Farven angaaer Slutter sig meget nær til den ovenfor omtalte Varietet af 4. antil- lnsis med sortrandede Skjæl fra St, Thomas, St. Jan og Vieques. — Den har nemlig paa Rygsiden en rådligbruun Farve, hvorhos de tnkelte Skjæl ligesom hos den nysnævnte Varietet have sorte- " brune Spidser og Rande, som bagtil paa Kroppen blive bredere. "lersiden er (i Spiritus) blegguul, hvorhos der i nogen Afstand fra Hovedet begynder at vise sig Spor til en mårk Bræmme langs Skinnerneg bageste frie Rand, som derpaa hurtig bliver ty deligere og "åen Afbrydelse optræder ikke blot paa Resten af Bugskinnerne. sen fremdeles ogsaa paa alle Haleskinnerne lige nd : il. e0 Ogsaa i det hele Physiognomie og navnlig i;-Hovedels — Sauamification ligner Slangen fra Portorico særdeles meget 4. antil- lensis > Og det turde være meget vanskeligt, for ikke at sige mere, É at £ ” HL Paavise noget derfra hentet positivt Skjelnemærke mellem dem; har ie ; DL gt Imidlertid to ligestore Individer af begge Former for 222 sig, vil man ved en nåiagtig Sammenligning nok bemærke, at Hovedet er forholdsviis lidt kortere og lidt bredere hos Portorico- Slangen end hos den ægte Å. antillensis, og at i Overeensstem- melse hermed Internasalskjoldene ere noget mindre i Forhold til Præfrontalskjoldene, og det uparrede Pandeskjold forholdsviis lidt kortere og bredere, Ogsaa i Hovedets Beenbygning viser For- skjellen sig, og navnlig er Overkjæbebenet lidt kortere og dertil maaskee lidt kraftigere og sværere end hos Å. antillensis. Hvad der imidlertid især har bevæget os til, at ansee vor Slange for at være forskjellig fra A. antillensis, er den Omstæn- dighed, at den kun har 17 Skjælrader, altsaa 2 færre end denne. Erfaringen har viist os, at de 19 Skjælrader ere en aldeles constant Charakteer hos denne sidstnævnte Slange, og den nysnævnte Forskjel kan derfor ikke andet. end veie betydeligt. I Henseende til Skjælradernes Antal stemmer vor nye Art med Å. sancticrucis; men fra denne er den allerede ret vel adskilt ved sin Farve og Tegning; dertil kommer endnu, at den samme Forskjel i Hovedets Præportioner, som skiller vor ny Art fra A. antillensis, ogsaa skiller den fra A. sancticrucis, og endelig at den har el ringere Antal af Bug- og Haleskinner, end der sædvanlig forekommer hos denne Art. Vi troe derfor, skjåndt vi forresten indråmme del Mislige, der ofte kan være i at opstille en ny og nærstaaende Årl paa et Par Individer, dog ikke at udsætte os for at feile ved at sondre mellem den af Hr. Riise fra Portorico sendte Slange 08 de tvende Alsophiser fra vore vestindiske Oer. Der er imidlertid endnu en tredie Art, den af Cope opstillede Alsophis melanichnus fra Haiti”), som vor Slange kommer meget nær; 08 skjøndt vi rigtignok ere tilbåielige til at troe, at den ogsaa er artsforskjellig e fra denne, maae vi dog indråmme, at vi, hvad den angaaer; z e formaae at udtale os med iignende Sikkerhed som om de tven É i den å andre Arter; thi vi kjende ikke denne 4. melanichnus u É delphia ) Synopsis of the species of Holcosus and Ameiva etc. etc. i Philadelphi Academiets Proceedings for Februar 1862 223 " Copes meget korte Diagnose, og denne er neppe tilstrækkelig lil at låse alle Tvivl, — Saameget fremgaaer dog af den, at Å. melanichnus ligesom vor Slange kun har 47 Skjælrader%) og fremdeles ligner den i, at Skjællene ere kantede med sortebruunt, og at Bug- og Haleskinnerne ere sortrandede; men derimod passer Copes Ord om Grundfarven paa Rygsiden: ,…yellowish olivaceous” kun daarlig paa vor Slanges rådligbrune Farve; de fre mårke Baand, som udgaae fra Isseskjoldene hos 4. melanichnus, finde vi ikke hos vor Slange, og vi maae betvivle, at Nogen vilde kalde Bugens Farve »olivaceous yellowish” hos vor Slange, saa- ledes som det hos Cope hedder om hans. Da nu Copes Å. melanichnus tilmed er fra en anden 0, have vi troet hellere U burde, ialfald foreldbig, opstille vor Slange som en egen Årt, end at henfåre den til en allerede beskreven, uden at kunne Sodtgjåre dens Identitet med denne; men vi indråmme, al den med Tiden muligviis kan vise sig dog at falde sammen med den, . Udmaaling: FRR FN en ga Eee ABER CÅ ze FRE Lie ser ser eger 225mm, Hovedets Længde maalt til den bageste Ende af Såmmen mellem Isseskjoldene.... - ise" Hovedets Længde maalt til Mundvigen .. . 2ATT. Bugskinner 175, Haleskinne-Par 122. : rr RER REREERE let hedder hos Cope: »Squamation as in Å. sanc neticrucis; rener T0ws of rather broad scales, two more me antillensis;« heri er unægtelig en term men da Arten fårst sammenlignes ra Sancticrucis, kan der vel neppe være seg om, j R ntile sngiyne, og at Feilen stikker i, at der er sat »more" istedet- 224 C. Ogler (Saurii). Åmphisbæna antillensis Rhdt. & Ltk. Corpore gracili, capite acuto, cauda brevi, verticillis squama- rum 15, squamis corporis latiusculis, mediis ventris latissimis, scutellis nasalibus omnino sejunctis, rostrali frontonasalia attingente, frontalibus frontonasalibus minoribus, postocularibus duobus vel uno, ante-, sub- et supraocularibus nullis, labialibus superioribus et inferi- oribus ternis; oculis sat distinctis. Denne lille Ormågle er hidtil kun indsendt fra St. Thomas og St.Jan, Den har en smækker Legemsform, et spidst Hoved, temmelig tydelige Oine og paafaldende brede Skjæl. Rostral- skjoldet forlænger sig saa håit op, at det aldeles adskiller Nasal- skjoldene og ståder sammen med de store, langagtige Fron- tonasalskjolde. Pandeskjoldene ere smaa og danne tilsammen en Figur som en skjæv Rude. Af de tre Overlæbeskjolde er det andet det stårste og det fårste det mindste; bagved Oieskjoldet (mellem Pandeskjoldet og det tredie Overlæbeskjold). ligger der i Reglen to, undtagelsesviis kun eet, stort Tindingskjold, og bag- ved det eller dem en Tverrække af 4 Skjolde paa hver Side, af hvilke det åverste dog kan være tvedeelt. Paa Underkjæben findes: et rectangulært Hageskjold, tre Læbeskjolde paa hver Side, af hvilke det andet er meget stort, et aflangt bagtil meget tilspidset Skjold bagved Hageskjoldet, og bagved det igjen en Gruppe af 7 Smaaskjæl, Zi forste og 4 i anden Række; paa hver Side af denne Gruppe findes, som sædvanligt, et stort trekantet Skjold og bagved alle disse Skjolde en Tverrække af 40. Smaaskjæl. Ryggens Skjæl ere forholdsviis brede, skjåndt deres Længde altid overgaaer deres Brede; Skjællene tiltage som sædvanligt i Brede fra Midten af Ryggen til Midten af Bugen, hvis to midterste Rækker endogsaa ere dobbelt saa brede som lange; dog gjælder en kun om Kroppens midterste Stykke; længere fortil ere Buge"y Skjæl igjen smallere, og paa Halsen og Halen ere de ikke bredere EVNE DEDE SE RE EET LISE Fr 225 — end paa Ryggen. Da Halens Skjæl i det Hele ere større, svarer — længden af fem Haleringe omtrent til sex Kropringe. Der er i 6 Analskjæl og 4 Analporer; Analspalten ligger mellem to Ringe. — Antallet af Kropringe er omtrent 242, af Haleringe 45. Dyrets Totallængde er c. 250mm, hvoraf Halen udgjår de 46 eller c. 146. Farven af de i Spiritus opbevarede Individer kan beskrives Som bruunlig med regelmæssigt fordeelte mårke Punkter paa Ryggen, hvidlig med svag Punktur paa Bugen. Dette hidrårer — ferfra, at hver af Ryggens Skjæl har en mårkere fiirkantet Plet, — omgiven af en lysere Ramme; paa Bugen er denne Tegning — Avagere, og en Deel af Skjællene i Bugens to midterste Rækker — Mangle aldeles hine Pletter. i Om denne Arts Opholdssted og Forekomst meddeler Hr. Riise" É Miigende: den lever som Typhlops og findes paa St. Jan i Almindelighed under de tårre Sukkerrårsblade, som i Håstens i Tid meies af Rørene, naar disse afskjæres og i længere Tid ” bedække hele Sukkermarken, indtil man faaer Tid til at hente dem | hjem til Stråelse. Jeg har ialt seet henved 20 Exemplarer fra — St Jan, Paa St. Thomas, hvor der ikke længere dyrkes Sukker- "år, findes den under Steen, i Smaahuller paa fugtige Steder; — Plarer Å. antillensis synes i flere Henseender at. kunne betegnes Wom en Mellemform mellem de to andre vestindiske Arter, Å. punctata y Cuba Og 4. coeca fra Martinique. Af 4. punctata have vi Unnet Undersåge et Exemplar, som er meddeelt af Berliner- EN met; den kommer ÅA. antillensis nær i Henseende til Antallet Pan meget sjelden, og jeg har kun seet 3 eller 4 Exem- ialt,” EJE ER BESES eN VG SDN El i " Skjælringene, Halens relative Længde samt Formen af Rostral- det og Nasalskjoldenes fuldstændige Adskillelse, men afviger ea, at der paa hver Side mellem Frontal- og Frontonasal- . Njoldene og det lille Oieskjold ligger to Smaaskjolde, et forreste, . i "T Mere langt og smalt, og et bageste kortere; fremdeles É Rn Frontonasalskjoldenes indbyrdes Sammenvoxning og ved den E tAshingy "som. fremkommer ved, at enkelte Skjæl have en 15 226 mårkere Farve end de andre. Derimod ere det fårste Overlæbe- skjold og Nasalskjoldet ikke sammenvoxne, saaledes som det beskrives, (at Sommen paa den ene Side er udslettet et lille Stykke, er i det allerhåieste en svag Antydning dertil), og der maa derfor ogsaa her tælles tre Overlæbeskjolde. At hos det foreliggende Exemplar mange af Bagryggens Skjælrækker ere dobbelte, er rimeligviis kun en individuel Abnormitet. Å. coeca kjende vi des- værre ikke, men efter Beskrivelsen afviger den fra 4. antillensis ved et mindre Antal af Skjælringe (226—29) paa Kroppen, ved det lille lodrette Rostralskjold, som ikke adskiller Nasalskjoldene (hvilke endog beskrives som ,,soudées ensemble”), ved at Oinene ikke ere synlige, samt maaskee ved et andet Forhold mellem Halens og Kroppens Længde=), Gymnophthalmus nitidus Rhdt. & Ltk. G. scuto supraoculari singulo maximo, frontonasalibus fron- tali majoribus, frontoparietalibus nullis, nasalibus indivisis, post- mentalibus quinque, seriebus squamarum lævium corporis 15, media dorsi impaåri angustiore, lineis longitudinalibus albis qua tuor, ++) Der findes i det Kongelige naturhistoriske Musæum !0 smaa Exemplarer af denne Art, som angives at være fra de danske vestindiske Oer; de ere forærede af Hr. Hoskjær med den Op- lysning, at dette Dyr i Vestindien kaldes »Woodslave.f Dette Navn bruges iåvrigt i Vestindien snart om Gekkoner;, snart om lis Scincoideer; Gosse bruger det saaledes om Eumeces agtts: ba -Back" som ifålge Meddelelse af Hr. Riise benævnes, »Slippery ig Skjæl- ”) Der er i denne Henseende og i Henseende til Antallet af pr ringe nogen Modsigelse mellem Diagnosen, Beskrivelsen »Erpétologie générale.« ”) Dignosen tager Vænrg din Hensyn til G. Maximiliani nob., ave se ilineatus D. B., som kun er os bekjendt af Beskriv velse: dre til . danske Ger, hvorimod Negrene der ved ,,Woodslave% ER LA PR i xles Navnene ofte af Plantere, Læ- om d s.v. Hidtil har H. Riise imidlertid ikke stådt paa nogen É and Ben bs det hubs derfor til enes Dr RR ansk-vestindiske Oer eller ikke. — neglene i Giehulen omgives fuldstændi mr smske: engen RR n se af en EET af Skjæl, af hvilke ” skjoldet, mg ig 0 seg Bakr beskrives som ,Supraocular- ; Bk væl y vistnok migrere sengen som et Supraciliar- ; 55 ha: Sk af en tilnærmelsesviis mens nine og EN islnsg Ses g 55 Kar e Overflade. Som sidste Spor fortil æg k. ryg et ene nen sg yderst svag Hudfold let 5. agved Best ske ligger et stort er tlillede Mengs 5 det SED Rs af to skjævt mod hinanden — smalle ik: Ik are efter dem kommer det irer. , som er mindre end hvert enkelt af Fron- i omtalte KR "i masserne mellem Frontalskjoldet og det Uæssigt — Supraciliarskjold udfyldes af et stort; uregel- RE sinde Sl Supraocularskjold (,,Frontoparietalskjold,f som ER FM mn Bane ve Duméril og Bibron)- Bred i talskjold sø sig Parietalskjolde og mellem dem et Interparie- bre £. je gjentager Frontalskjoldets Form, men er enig ordene nå og end Parietalskjoldene. Brikuteberreeee angle altsaa her ligesom Frontorostralskjoldene 7 forneden seelige : og Es Der tælles 8 Læbeskjolde foroven, — Hageskjojg or sidste 5 store, kantede Skjolde foruden det an A jold. Halsens Underside er beklædt med Skjæl, som ere denne sidstes Påafalde É: nde smaa i Sammenligning med Kroppens; saa at der ere alle É fuldkommen glatte og ordnede i 45 Rækker, Uidt ned |; d ad Ryggen bliver en uparret Række; i denne ere Skjællene "egelmæss; &ssigt sexkantede og fålgelig smallere end i de to tilstådende Ræk ker. hvor må se først ere bredt sexkantede; de ovrige aftage forst, men 1 228 tiltage derefter igjen i Brede, saaledes at Bugens to midterste Skjælrækker igjen ere ligesaa brede som de, der ligge nærmest ved Ryggens Midtrække. "Hvor Bugens nysnævnte midterste Skjæl- rækker mådes med Halsens finere Skjældække, vige de fra hin- anden i Midllinien og give Plads for et stårre uparret Skjold af langagtig Form. Paa det ene af de to foreliggenda Exemplarer mangler Halespidsen; dog viser det, at Skjælkjålene fårst begynde i nogen Afstand fra Haleroden, og at de findes paa alle Halens Sider. Paa det andet synes stårste Delen af Halen at være reproduceret, og paa hele denne Deel af Halen har Skjælklæd- ningen den fra Heterodactylus og andre Ringågler bekjendte skav- græsagtige Charakteer. Farvetegningen kan beskrives saaledes: en bruun Stribe, der begynder med Snudespidsen og fårst bliver svagere på2 Halen, optager den midterste af Ryggens Skjælrækker og Halv- delen af den tilstådende paa hver Side; den anden Halvdeel af disse to Skjælrækker samt Halvdelen af den tredie Skjælrække paa hver Side fra Midten at regne optages af et ligesaa skarpt begrændset, forholdsviis bredt, guulhvidt Baand, som begynder påa Snudespidsen og fårst taber sig paa Halen; derefter fålger en skarpt begrændset bruun Stribe og saa igjen en smal hvid Linie, som indtager Randen af begge Læber og låber neden om Oret og Forlemmernes Udspring til Baglemmernes. Derpaa kommer endelig igjen et bruunligt Stråg, som dog efterhaanden gaaer over i Bugens lyse Farve. Ogsaa hen ad de bruunlige Forlemmer fin- des der en hvid Stribe, og selv paa Baglemmerne kan der være Spor dertil. Undersiden af Halsen er stænket med mårke Plet- tes, saa at Farven der stikker kjendeligen af mod Strubens 08 Bugens lyse Farve, Udmaaling af det ene Exemplar, hvis Hale er reproduceret: Hoved og Hals tilsammen ....- gr kroppen Sene RE NES sø gr" RR RES RE SEE Eee ERE > hs ketallengden DRE 229 Naar vi her have beskrevet denne Gymnophthalmus som ny, er det ikke undgaaet os, at det muligviis er den under Navn af G. quadrilineatus af Gravenhorst”) beskrevne og afbildede Form; lhi om end denne Forfatter tillægger sin Art 5 tydelige Femoral- porer påa hver Side, hvilke vi ikke have iagltaget, saa kunne jo hos denne Slægt disse Porer maaskee kun optræde hos det ene Kjån? Men selv om den foreliggende Form falder sammen med Gravenhorsts Art, maae vi dog ansee den for at være aldeles forskjellig fra den, som Duméril og Bibron beskrive under Navn af G. guadrilineatus, skjåndt den Omstændighed, at denne helop angives fra to andre vestindiske Oer, Martinique og St Lucie let kunde vække Formodning om dens Identitet med Vor; thi ifålge ,Erpétologie générale” skal Pandeskjoldet være lige- Saa stort som Frontorostralskjoldene, Læbeskjoldenes Antal kun Være 5 foroven og:3 forneden, Skjællene paa Halens Underside Være glatte, Ryggens derimod kjålede! Det er navnlig det sidste Forhold, hvorpaa vi lægge Vægt; thi det er dog neppe lænkeligt, at de franske Herpetologers Beskrivelse skulde være Wigtig i et saa vigtigt Punkt. Om det nu snarest er Pariser- Musæets eller Gravenhorsts Gymnophthalmus quadrilineatus, der ér Linnés Lacerta quadrilineata, eller om denne maaskee er for- skjellig fra begge, er vel ikke let at afgjåre; men som Sageii stod Syntes det os rigtigst at lade Navnet forelåbig blive ved den af Duméril og Bibron beskrevne Form og tildele vor formeentlig derfra forskjellige Art et nyt Navn. ” Gongylus (Eumeces) agilis (Raddi.) (G. Spizii D. B.) Af: den paa de danske Antiller levende Gongylus-Art, som . er Hr, Riises Meddelelse der er bekjendt under Navn af | »Slippery-Back,« findes der i vore Musæer endeel Exemplarer fra » Thomas og St. Jan samt fra den lille O Just van Dyck; Re Hs. Riises Sigende forekommer den tillige påa St. Croix 1 Nova Åcta Ac. Cæs. Leop. Nat. Cur. t. XXIV (15) p. 354 tab. 36. 230 og Vieques. Hvis det er G. agilis, som vi antage, da Be- skrivelsen i ,Erpétologie généralef aldeles stemmer med den, har den en stor Udbredning paa Amerikas Fastland, hvor den angives baade fra Venezuela, Ny Granada, Guiana, Bra- silien, Chile og Buenos-Ayres; derimod synes den ikke tidligere at være bekjendt fra Vestindien, medmindre Gosses Mabouia agilis fra Jamaica%) virkelig er denne Art, saaledes som det ifålge Navnet skulde formodes at være Tilfældet. Hvad der har gjort os noget vaklende i dens Bestemmelse er paa den ene Side, at ,Erpétologie générale” netop angiver G. (E.) Sloanei som hjembragt fra S. Thomas af Richard %%), og paa den anden Side, at Ginther ++) opfårer ,,Mabouia ænea Gr.f (G. (E.) Mabouia D. B.) som levende paa S. Croix. Vi kjende kun een Art fra de danske Antiller, og den er efter vor Mening hverken G. /E.) Sloanei eller G. (E.) mabouia, forsaavidt man ved disse Navne tænker paa de i ,,Erpét. Gén.'” beskrevne År- ter, og forsaavidt disse virkelig ere gode og holdbare Arter, men G. (E.) Spixii D. B., altsaa G. (E.) agilis Raddi; kun en for- nyet Sammenligning af samtlige vestindiske Arter af denne Slægt vil kunne hæve den Usikkerhed, som endnu finder Sted med Hensyn til disse Formers indbyrdes Begrændsning og Udbredning. Som Bidrag dertil ville vi ikke undlade at bemærke, at 6. (E.) agilis og mabouia (som skulle stemme overeens i Henseende til de to Frenalskjolde og to Frontoparietalskjolde samt det rude- formige Internasalskjold) ikke kunne adskilles derved, at Pande- ”) A naturalists sojourn etc. p. 75. Proceedings of the Zoological Society 1848 p.59. Ogsaa Gray anfører den fra Jamaica (Catal. of Lizards Pr 94). At den jamaicanske Form i Erpét. Gén. henføres til E. Sloane: (som skal være fra S. Thomas), er kun i Kraft af den -Hypothese, at det var den afSloane omtalte Form, hvilken Formodning imdlertid har givet Anledning til det den tildeelte Navn. ”) Dette af Richard fra S. Thomas hjembragte Individ (Pariser M eneste) er netop Typen for Daudins Scincus Sloaneti og for Erpé générale's EZumeces Sloanei. Vi kjende, som anført, ingen såå fra Dansk-Vestindien. On Reptiles from S. Croix, West-Indies, Annals of natural Septbr. 1859. | usæets tologie history za 231 skjoldet hos G. /E.) agilis fortil er begrændset ved to, hos G. (E.) mabouia ved tre Linier, som Fålge af hvilket det altsaa hos den sidstnævnte Art skulde være ligesom afskaaret eller afstumpet — fortil, da der hos de foreliggende Exemplarer af G. /E.) agilis — findes begge Forhold samt alle Overgange imellem dem. Man maa vistnok hellere holde sig til Antallet af Supraorbitalskjoldene, — som hos G. (E.) agilis altid ere 4, selv om man ikke vil med- regne det femte lille, som slutter Rækken bagtil og tildeels ligger "bagved Oiet. - Af stårre Frenoorbitalskjolde findes der tre, som … re meget mindre end de egenlige Frenalskjolde; det sjette Over- i læbeskjold, som ligger midt under Øiet er det længste af dem x lle og saa langt som de to foregaaende tilsammen. — Med Hen- … syn til Farven kan bemærkes, at alle vore vestindiske Individer have fire mårkebrune Striber påa en grånlig eller bruunlig Bund; — de to midterste, som udspringe paa Hovedets Rygflade, tabe sig iForm af en eller flere Rækker af Punkter midt paa Ryggen eller fortsætte sig som enkelte mårke Punkter endogsaa heelt … med paa Halen. De to ydre Striber, "der låbe hver paa sin Side af Hovedet, gjennem Øiet og over Øret, tabe sig i Reglen noget foran Baglemmerne. Hos et enkelt af de foreliggende Exem- Plarer ere de fire mårke Bælter indskrænkede til Hovedet og Halsen og tabe sig i Linie med Forlemmerne. Af lysere, næsten ide Striber, findes der fire, to paa hver Side, mellem og ne- denfor de mørke, men de ere ikke rigtig tydelige uden hos yngre Individer, +) — Et af de stårre vestindiske Exemplarer maaler 3/4” (85"") fra Snudespidsen til Anus. Ifølge dHrr. Newtons af Giinther meddeelte Erfaring er denne Snogågle hyppigere paa St. Croix end den store Gekko (Platydactylus or eng ) Den beskrevne Farvetegning stemmer idvrigt bedre med Beskrivelsen af - (E.) Sloanei end med hvad derom siges i »Erpétologie générale» med Hensyn til &. (E.) Spizii. Til GQ. (E.) Sloanei kan den paa de dansk- Vestindiske Oer forekommende Art imidlertid ikke henfåres, da Internasal- Skjoldet ikke er halvkredsformet, men rudeformet, og da der findes 10 enalskjolde, See Bidrag til Kundskab om Brasiliens Padder og Krybdyr, P. 209, 232 rapicauda), men dog ikke meget hyppig. Af Sammes Bemærknin- ger fremgaaer det, at Negerne tildeels forvexle den med den nys- nævnte Gekko og at de paa den overfåre den overtroiske Rædsel, som de nære for denne.) Ameiva Riisei Rhdt. & Ltk. og A. Ørstedii Rhdt. & Ltk, Fra de dansk-vestindiske Oer er der hidtil bleven indsendt til vore Musæer to Ameiva-Arter, der vel slaae hinanden over- maade nær, såa nær, at de lige til den seneste Tid have været opstillede som een Art i begge Samlinger, men som dog afvige fra hinanden ved constante, om end minutieuse Charakterer. I Analogi med de allerede efter Auber, Sloane og Plée op- kaldte vestindiske Arter have vi troet ved Valget af deres Artsnavne at burde erindre om de to Mænd, fra hvem de foreliggende Exemplarer for en meget stor Deel hidråre, og hvem Kundska- ben om Faunaen paa de danske Antiller overhovedet skylder saa meget. Ameiva Riisei er indsendt saavel fra St. Thomas, St. Croix og St. Jan som fra WaterIsland, Vieques og Porto- rico, A. Ørstedii derimod kun fra S. Croix. Ameiverne ere. ifilge Hr. Riises Meddelelse temmelig almindelige i Haver og paa Kirkegaarde.x+) Den raslende Lyd, som de frembringe, naar de med Halen feie de tårre Kviste og Blade tilside, gjår at man let bliver opmærksom paa dem. De- res Æg har Hr. Riise fundet nogle Tommer indtil en halv Fod under Jorden paa tår og leret Grund. Et saadant, der ligger for os, er 22mMm |angt og 141mm bredt, altsaa forholdsviis meget! aflangt, og omgivet af en aldeles blåd hudagtig Skal; del indeslut- tede Foster synes at være af A. Riisei. Ameivernes vestindiske Navn er yGround-Lizard% (Jordågler), nærmest vel i Modsætning "til Anoliserne, der simpelthen benævnes ,Lizards.” ; a ") Om den jamaicanske Forms Levemaade see Gosses Bemærkninser på de anførte Steder. 52 N i FARVEN É y aade findes hos ) Noget udfårligere Oplysninger om Ameivernes Levema HER zosse paa de ovenanførte Steder, Sojourn p. 74 og Procc.: Z00"- 1848 p. 24. —— andet 233 I en i,Proceedings of the Academy of natural Sciences of Phi- ladelphia, Febr. 1862,% indrykket Oversigt over Ameiva-Slægtens Årler har den nordamerikanske Herpetolog Cope beskrevet 3 "Ameiva-Årter fra de danske Antiller under Navn af A. Pleei (med Hensyn til hvilken det dog lades uafgjort, om det virkelig er den fra Martinique bekjendte Art), 4. polops og ÅA. bifrontata. I den fårste af disse troe vi at gjenkjende vor A. Riisei, i den an- den vor A. Ørstedii; vil man imidlertid sammenholde Udtrykkene i den af begge Former givne Charakteristik, kan man ikke andet end finde denne deels temmelig ubestemt og svævende, deels ligefrem for- fejlet; det vilde udkræve en stårre Vidtléftighed end Sagen maa- skee fortjener at godtgjåre denne Dom ved en Kritik af de en- — kelte Udtryk; vi indskrænke os derfor til at bemærke, at naar vi have troet al gjenkjende vore to Arter i Copes, da er del til- deels paa Grund af Overeensstemmelsen i de Localiteter, hvorfra han havde sine (4. Pleei nemlig fra S. Croix, S. Thomas, Portorico og Water-Island, A. polops fra S. Croix”), men fornemmeligen paa Grund af det af Inder- og Ydertaaens indbyrdes Længdeforhold laante Kjendemærke, som virkelig passer paa de to foreliggende Former; hvad der ellers er optaget i Copes korte Beskrivelser, afgiver i Virkelighedeti ikke noget Skjelnemærke uden Maaskee Farvetegningen, men den er, som bekjendt, kun til en Vis Grad at stole paa i denne Slægt. Vi skulle senere angive, hvorfor vi ikke kunne antage nogen af dem for at være den ægte Å, Pleei D. B.; Navnet A. polops have vi ikke villet optage; då vi dog ikke have fuld Sikkerhed for, at det virkelig er vor då. Ørstedii. Hvis Copes 4. bifrontata virkelig er fra 5, Tbo- Mas — hvorom vi ikke kunne andet end nære nogen Tvivl — findes der ialfald een os ubekjendt Ameiva- Art paa de danske der; thi en Ameiva med to Pandeskjolde, det ene bagved det > med Ganetænder og med Ydertaaen kortere end Inder- RESENS 5 oa aft Cope undersågte Exemplarer hidrårte, som vi senere have enge: Erfaring, netop fra Hr. Riise ligesom en stor Deel åf vore, 234 taaen samt med en lys Stribe midt ned ad Ryggen er endnu ikke bleven indsendt til de kjåbenhavnske Musæer. Vi ville forst anfåre, hvori vore Arter stemme overeens; for det forste er Hovedets Skjoldbeklædning den samme; dernæst findes der langs med Overarmens Forside en Række af brede Tverskjolde eller Tverskinner, som paa hver Side ledsages af en Række af Skjæl, der ere lidt stårre end de andre paa Overarmen; gjen- nem lignende kantede Smaaskjæl i Albuhulen gaae disse Over- armens Skinnér jævnt over i Underarmens Række af Tverskinner, som tilbage i Brede ned mod Haanden; gjennem Mellemformer (brede Skjæl, deelie Skinner) gaae endelig disse Underar- mens Skinner paa Haanden over i de mindre, som danne Fortsættelsen af Fingrenes endnu smallere. Uagtet dette hele Parti er væsentligen eens hos begge Arter, er der dog den For- skjel, at Overarmens Skinner i det, hele ere lidt bredere hos A. Ørstedii. Antallet af Bugens Skjælrækker er 10, paa Indersi- den af Laarene findes ligeledes henved 10, Femoralporernes Antal varieret: fra:43 til 20, (hos 4. Ørstedii er det i Reglen 16—18), og Analskjoldenes er i Reglen 3, sjelden 2 eller 4. De Skjæl- rosetter, som omgive Femoralporerne, bestaae i Reglen af tre Skjæl, hos store Exemplarer af ÅA. Riisei undertiden af fire i de in- derste Roseltter, Skinnebenet dækkes indvendigen egentlig kun af to Rækker af Skjolde, af hvilke den yderste og navnlig dennes andet og tredie Skjold aldeles have Overvægten over de andre. Den ydre Side af Bagfoden beklædes fuldstændigt af flere Rækker polygone Skjolde, .som ere Fortsættelser af dem, som beklæde Fingrene. A. Riisei opnaaer en betydelig Størrelse, indtil 197, hvoraf Halen dog udgjår de 413”, De Skjolde, som ledsage de egentlige Underlæbeskjolde (vi kunne vel kalde dem ,Sublabialskjoldene), er meget mindre end hos 4. Ørstedii, og det Par af dem, som fålger umiddelbart efter det uparrede Postmentalskjold, ståder deel, vel sammen i Midtlinien, men kun med sin forreste Halv aldrig fuldstændigt. Mellem Underlæbe- og Sublabialskjoldene — derindskudt en Kile af Smaaskjæl, bestaaende af mindst. — 2, ofte 3, undertiden 4 Rækker, hvor Kilen er bredest; den fortsætter sig fortil lige til eller næsten til Hageskjoldet. Efter Sublabialskjoldene fålger først en Række Skjæl, som ere en Deel større end Strubens dvrige meget fiue Skjæl; midt paa Struben blive disse dog en Deel stårre, saa atter finere, og tilsidst optræder der igjen et Par Tverbælter af stårre Skjæl mellem de bageste Halsfolder. Ryggens Skjæl te meget fine og ikke kjendeligt stårre end paa an Kroppens Sider; kun hos meget store Exemplarer kan man i erkjende en lille Forskjel i denne Henseende. Over Albuen, paa — Årmens Bagside, findes en lille "Gruppe af stårre polygone Skjæl; men undertiden blive enkelte af disse bredere, saa at de kunne faae Navn af Skinner, og dette Forhold afgiver derfor kun " el mindre godt Skjelnemærke mellem de io foreliggende Arter. Haleskjællene ere meget smallere og som Fålge deraf talrigere hos Å. Riisei end hos 4, Ørstedii; i den femtende Skjælkrands f. Ex. fra Haleroden er deres Antal noget over 40; deres Sider og Kjole låbe parallelt med Halens Axe. Den ydre Bagtaa er endelig kun ganske, lidt længere end den indre. — Farven viser de sædvanlige Variationer fra det plettede til det stribede; de stårre Exemplarer og selv rl adskillige af de mindre ere askegraae med talrige lyse Draabe- — Pletter især paa Halen, Baglemmerne og Kroppens Sider; hos indre slutter der sig dertil sorte Schatteringer paa Kroppens Si- der; alle disse ere rimeligviis Hanner. Saa kommer der For- Mer med svage Spor til to lyse Længdestriber låbende langsmed Grændsen mellem Ryggen og Siderne; fremdeles unge Individer, Wer disse Striber endnu ere meget tydelige, men hvor Draabe- " Pletterne ligeledes ere meget idinefaldende (unge Hanner 2), og — Indelig Former, hvor Pletterne forsvinde aldeles elle r ialfald blive g meget Svage, men hvor der findes en skarp hvid Stribe paa mårk frund Paa hver Side fra Oiet til Haleroden, og nedenfor denne, Eem bor og Baglemmerne, undertiden en eller to finere og 236 svagere, hvilke synes med Alderen at omdannes til en Række af lyse Pletter og at tabe sig mellem de andre Draabepletter, 4. Ørstedii synes, efter det foreliggende rigtignok mindre betydelige Materiale, ikke at opnaae saa betydelig en Størrelse; vort stårste Exemplar er kun 9” langt, hvoraf Halen udgjår de 6. Sublabialskjoldene ere her lidt stårre, og det første Par af dem beriårer hinanden fuldstændigt i Midtlinien; Skjæl- kilen mellem dem og de egenlige Underlæbeskjolde er mege! mindre udviklet; den bestaaer kun af een Skjælrække og naaer i det håieste til Oiets Forrand, ja mangler undertiden ganske, Strubeskjællene ere i det hele grovere, og Modsætningen mellem dem og den Skjælrække, som ligger nærmest ved Subla- bialskjoldene, derfor mindre udpræget. Ryggens Skjæl ere ligeledes grovere end hos 4. Riisei og tillige meget grovere end Sidernes, og Albuskjællene danne her altid en lille Række af Tverskinner, Halens Skjæl ere bredere, fålgelig ogsaa færre — i den femtende Krands fra Haleroden knap 30 — 08 ligesom deres Kjåle mere skraatstillede, saa at de af dem dannede Linier tydeligt divergere fra Midtlinien ud til Siderne. Endelig er den ydre Bagtaa næsten et heelt Led læn- gere end den indre. — Intet af de foreliggende Exemplarer er plettet, de ere alle stribede, hvori dog maaskee deres Alder eller Kjån kunde være Skyld. Midten af Ryggen er bruungråd; derefter fålger paa hver Side et bredt, næsten sort Bælte med 3 lyse Striber, af hvilke den åverste gaaer fra Giet til Haleroden, paa Grændsen af det graa og sorte Parti, de to andre fra Øret til Baglemmerne; den underste af dem fortsætter sig ofte på? Skinnebenets Forside og træder igjen op paa Bagbenets Bagside og Halens Sider. i Vi ansee det for rigtigt her ogsaa at meddele Resultatet af en Sammenligning med to temmelig nærstaaende Arter, nemlig t Ameiva Auberi Coct. og A. vulgaris Licht., paa hvilke vi have hav yderligere Leilighed til at prove de for de to beskrevne vestin- t diske Arter benyttede Kjendemærkers Værdi. Af den sidstnævnte FEER EEN TE SETE Er ; —Årt have vi kunnet undersåge flere sydamerikanske (især brasi- lianske) Exemplarer, af den fårstnævnte et ungt. Exemplar, som Hr. Capt. Andréa har bragt med sig fra Cuba. Vi maaae dog forudskikke den Bemærkning, at hvis man med Cope (l. c.) —… vil fastholde en Adskillelse mellem 4. Auberi og ÅA. trilineata — Gray, hårer vort Exemplar til denne sidste; men Cope indråm- mer selv, at hans Charakteristik af begge Former ikke indeholder — Noget holdbart Skjelnemærke; thi Farven alene afgiver intet saa- dant, og vi maa derfor vedkjende os den Anskuelse, at Å. trilineala — er deels Hunnen, deels Ungerne af 4. Auberi Coct. Ameiva Auberi stemmer i Henseende til Skjælbeklædningen hærmest overeens med Å, Riisci; denne har nemlig omtrent samme Grad af Fiinhed paa Ryggen og Siderne. Halens Skjæl ere ligeledes Smalle og parallele, Strubeskjællene forholde sig ogsaa nær- Mest som hos A. Riisei, dog mangler her en tydelig Gruppe af slårre Skjæl midt paa Struben; det fårste Par Sublabialskjolde er derimod her fuldstændigt adskilt fra hinanden, og Skjæl- hilen mellem Underkjæbens to Skjoldrækker er endnu mere udviklet end hos A. Riiset, sammensat af 4—5 Skjælrækker og rækker "næsten lige til selve Hageskjoldet. Overarmens Skinner gaae umid- delbart over i Underarmens ; ogsaa Albuen har her sit lille Skinne- "Parti; Antallet af Bugens Skjælrækker er hbåist 40; Analskjoldene ere 9 (4 stort og 8 middelstore), Femoralpørerne 44 i Tallet; Baglem- Mernes Beklædning er væsentlig den samme som hos 4. Riisei 08 Orstedii, naar undtages de, rigtignok ikke meget idinefaldende, | Hælknuder, som udmærke 4. Auberi. Derimod gjenfindes et Par Knuder under Haanden, hen imod dennes ydre Side, saavel hos de io dansk-vestindiske Arter som hos 4. vulgaris. — Bagfodens Ydertaa er kjendelig længere end Indertaaen, omtrent som hos å Ørstedii. Det foreliggende Exemplar har fem lyse Længde” — tier, af hvilke en låber midt ned ad Ryggen; mellem det un- — BrSte Par Paa hver Side findes en mårk Schattering. Ameiva vulgaris have vi allerede tidligere paa et andet Sted 238 gjort til Gjenstand for Omtale=), og antydet, at der indenfor denne Art viser sig en vis Mangel paa Bestandighed i Forhold, som hos andre ere constante nok, saa at man, naar et mindre Materiale forelaae, kunde forledes til at klåve Arten i flere; den under- sågte Række af Exemplarer fra een og samme Lokalitet (Lagoa Santa) overbeviste os imidlertid om, at disse Forhold deels ere forbundne ved Overgange, deels krydse hinanden i deres Fore- komst og fålgelig ikke have saa stor en Betydning, som man kunde være tilbåielig til at tillægge dem. Til Sammenlig- ning med de nysbeskrevne vestindiske Arter skulle vi her endnu fie fålgende: 4. vulgaris forholder sig i Henseende til Eens- artetheden af Ryggens og Sidernes Skjæl og i Henseende til Haleskjællenes Form og Beskaffenhed nærmest som Å. Råisei, i Henseende til Strubeskjællene nærmest som 4. Ørstedii. Skjæl- kilen mellem Underkjæbens Skjoldrækker er aldeles rudimentær eller mangler ganske, og det fårste Par Sublabialskjolde berårer hinanden fuldstændigt eller næsten fuldstændigt. Antallet af Bu- gens Skjælrækker. er 10 eller 12, af. stårre Analskjolde 3 eller 4, af Femoralporer fra 19 til 22, af Skinnebenets Skjoldrækker 3 til 4, hvoraf fålger, at de to Skjolde af den ydre Række, som hos de i det foregaaende omtalte Arten spille saa stor en Rolle, her træde betydeligt tilbage; dog er der i denne Hen- seende en betydelig Variation indenfor Arten; Skjoldene i den ydre Række ere hos nogle Individer dobbelt saa brede som hos andre, Der findes ingen Skinnerække paa Overarmen;, men kun flere Rækker af stårre, kantede Skjæl eller Smaaskjolde, af hvilke kun enkelte undtagelsesviis ere lid! mere brede end lange; dog træffes ogsaa Individer, hvor en Skinne- række tydeligere lader sig forfålge. Albuskjællene ere derimod hverken i Form eller Stårrelse sånderlig forskjellige fra Armens évrige Smaaskjæl. ”) Bidrag til Kundskab om Brasiliens Padder og Krybdyr. J, i dette Tids- skrifts forrige Aargang p. 230. 239 AÅmeiva Pleei D, B. Vi skylde endnu at gjøre nærmere Rede for, hvorfor vi ikke med Cope kunne betragte nogen af de foreliggende For- mer fra de dansk-vestindiske Oer, og navnligen ikke 4. Riisei, som identisk med 4. Pleei, der angives baade fra Martinique og fra St. Domingo, og som det derfor kunde være rimeligt nok at træffe paa Jomfru-Oerne. — Vanskeligheden ved fuldstændigt at afgjåre dette Spårgsmaal forågedes ved adskillige Uovereensstemmelser mellem Beskrivelsen og Diagnosen af den nævnte Art i ,;Erpetol. générale, saa at man ikke retvel kunde vide, hvad man skulde holde sig til; saaledes angives Bugens Skjælrækker det ene Sted til 140, det andet til 42, Laarets Skjoldrækker snart til 7, snarl! ll 9; Skjællene over Albuen siges de to Steder at være ydilatées lransversalement£ (i Modsætning til ycyclohexagones"), paa det fredie beskrives de som »une réunion de cinq å sept sculelles plus grandes que les autres écailles sousbrachialesé, hvilket dog er noget heelt andet. — Der var imidlertid enkelte Forhold, som Syntes bestemtere at udelukke den Mulighed, at de foreliggende Former kunde henfåres til 4. Pleei, saasom, at Overarmens større Skjæl beskrives som »en eller to korte Rækker af sexkantede Skjæl, der neppe ere mere brede end lange, men stårre end de ved Siden af dem£, medens de saavel hos Å. Riisei som hos Å. Orstedii er betydelig bredere end lange 08 ganske have Charak- teren af Tverskinner; at Skinnebenets Skjoldrækker angives til »åre, hvoraf den inderste er meget lille”, lod sig bedre forsvare om de foreliggende Former, skjøndt det er naturligst kun at Tegne to, da den inderste som oftest er megel uregelmæssig og ufuldstændig og under alle Omstændigheder kun bestaaer af Skjolde, Som ere overmaade ubetydelige i Sammenligning med de to an- åre Rækkers. Femoralporernes Antal (indtil 24) er 0gs282 stårre End hos noget af de foreliggende Exemplarer, men afgiver maa- skee Vi maatte ogsaa ansee en stribede Form ikke noget sikkert Kjendemærke. det at være ikke uvæsentligt, at der hos d 240 af A. Pleci omtales et umage Antal af Striber (5 eller 7), hvoraf en midt ned ad Ryggen; denne uparrede Midtstribe, som ogsaa udmærker Å. Auberi, findes nemlig ikke hos noget Exemplar fra de danske Oer, som vi have seet, — Endelig maae vi tilfåie, at kunde vi end gaaet ind paa at henfåre en af de foreliggende For- mer til 4. Pleei, kunde det lige saa godt været den ene som den anden, og dette har ogsaa bidraget til, at vi opgave denne Henfårelse for begges Vedkommende. Heldigviis have vi for ganske kort Tid siden, ved vor utrættelige Correspondent Hr. Riise, erholdt et Exemplar fra St. Domingo af en Ameiva, som maa ansees for at være den ægte A. Pleci, ialfald St. Domingo-Formen af denne Art”); det viste sig derved, at denne er ganske forskjellig fra de andre i denne Afhandling beskrevne Ameiva-Årter og navn- ligen fra A Råéisei; Forskjellighederne ere fålgende: Hovedets Beklædning er i det hele den samme, naar und- tages enkelte Smaatræk, som muligviis ikke engang ere constante, f. Ex. at Nasofrontalskjoldet forlænger sig med en Spids tilbage lige til Frontalskjoldet og derved adskiller Præfrontalskjoldene fra hinanden; at der bagved Interparietalskjoldet ligger ikke 2, men 3 Smaaskjolde; at det fårste Frenoorbitalskjold ikke forlænger sig ned til Overlæbeskjoldet 0. s.v. Mellem Underkjæbens 2 Rækker af stårre Skjolde findes 2 eller 3 Rækker af Smaaskjæl ligesom hos 4. Riisei, og Strubens og Halsens Beklædning er ligeledes den samme som hos denne Art, dog med den Forskjel, at de større Skjæl midt under Struben brede sig over et stårre Omraade 08 ere mindre skarpt afgrændsede fra de omgivende Smaaskjæl. Ryggens, Bugens og Halens Beklædning er ligeledes den samme hos begge Arter, men Lemmernes er temmelig forskjellig. Paa Overarmen findes der ikke en enkelt skarpt udpræge! ke af brede Tverskinner, som næsten umiddelbart gaaer over I! 3kiæl. Underarmens, men fiere (4—5) Rækker af større kantede Skjæ!, ” å i sirkelig ) Det fortjener nemlig nærmere Undersågelse og Stadfæstelse, MA safar denne Art har hjemme baade paa St. Domingo og påå pga "af hvilke en eller to ere stårre og bredere end de andre; paa lignende Maade forholder det sig med Underarmen:; Skinnerne fre kun udviklede i. dens nedre Halvdeel; de ere derhos "mindre brede og mindre skarpt adskilte fra de omgivende " Stårre og mindre Skjæl; de fortsætte sig ikke saa tæt hen til " Haandens smaa Tverskinner, ligesom de ved et stort Parti af Smaaskjæl ere adskilte fra Overarmens. Der er 12 Skjæl- rækker paa den bredeste Deel af Bugen. Paa Laarets Underside "tre Skjoldrækkerne noget talrigere effd hos 4. Pleei, de enkelte " Skjølde derfor noget mindre, hvilket navnligen sees ved at sam- " menligne de to næstyderste Skjoldrækker. Femoralporernes Antal "&r47—48, hver er omgiven af et stårre og 3 mindre Skjæl. Skinne- "enets Underside dækkes af ikke mindre end 4 tydelige Skjold- rækker, og de enkelte Skjolde i de to ydre Rækker ere derfor É " mindre og talrigere end hos 4. Raise, Misforholdet mellem de to stårste af dem og de andre langtfra saa stort som hos denne. — Analskjoldene ere smaa og talrige. Fodens Rygside dækkes hos Øg Å: vulgaris, Riisei og Ørstedii næsten fuldstændigt af stårre Skjolde, Bi idet der fra de 4 yderste Tæer låber Rækker af Skjolde eller Skinner É 'p ved Siden af hinanden næsten til Fodleddet; hos 4. Pleei der- . imod findes kun 3 saadanne Rækker af Skjolde påa Fodens ydre Side: den, der skulde svare til den lange Taa, mangler og iste- " denfor den findes der en fiin Skjælbeklædning paa den indre Deel "AFodens Rygflade. — I flere Henseender danner 4. Pleei Binde- i Jeddet mellem 4. Riisei og A. corvina, fra hvilken den dog er meget ig adskilt. Fra Ameiva vulgaris vil den kunne skjelnes ved en finere i Skjælbeklædning påa Ryg og Strube, mindre og talrigere Anal- — Mjølde, ved den ufuldstændige Skjoldbeklædning paa Bagfodens Ryg- OMde, ved at Postmentalskjoldene ere heelt adskilte fra hinanden, be en noget ånden Form af Forlemmernes Beklædning, ved de W mellem Underkjæbens Skjoldrækker indkilede Skjælrækker m. m. Det foreliggende Exemplar er c. 15” langt, hvoraf Halen or lidt over 7 242 Farvetegningen er hos det foreliggende Individ omtrent som hos det andet i ,Erpét. générale? omtalte, paa een Gang plettet og stribet. De lyse Pletter sprede sig over Kroppens og Halerodens Sider og Lemmernes Rygside. Kropsidernes Grund- farve er sort; af lyse Striber kan der erkjendes 8, af hvilke den underste ligger heelt nede paa Kroppens Sider; til Nod kan man erkjende en niende uparret midt ned ad Ryggen; den fremkommer derved, at de to nærmeste lyse Linier ere indfattede af et svagt sortagtigt Baand, i Modsætning til hvilket det mellemliggende smalle Parti viser sig som en lys Stribe. Ogsaa her er Strube- folden farvet af et sort Tverbælte, saaledes som det beskrives i »Erpét. génér.£ Åmeiva corvina Cope>). Af denne Art har Hr. Riise tilsendt os 3 Exemplarer fra Sombrero, den nordligste af de karaibiske Oer, netop den samme Lokalitet, hvorfra Cope havde sine. Da Copes Beskrivelse ikke er aldeles udtåmmende, skulle vi her meddele en ny Beskri- velse af denne fra de i det foregaaende omtalte temmelig for- skjellige Art. ; Hovedets Beklædning synes ikke at frembyde noget særdeles mærkeligt; dog kan mærkes, at medens ellers Nakkeskjolde! pleier at være det mindste af fem, som danne en Tverrække, danne disse Skjolde her snarere en Gruppe med Nakkeskjoldet i Midten, paa Grund af, at dettes Naboskjolde ved en Tverlinie ere deelte i to. De Smaagryn, som ogsaa hos andre Arter tildeels omkrandse Supraorbitalskjoldene bagtil og paa Siderne, maa? her lidt længere fortil paa disses indvendige Side end hos 4. Riisei og Ørstedii. Skjælkilen mellem Underkjæbens to Skjoldrækker er kun lidet udviklet og dannet af en enkelt Skjælrække ligesom hos ÅA. vulgaris og Ørstedii, og det fårste Par Sublabialskjolde berårer hinanden fuldstændigt. Tindingskjællene ere fine, men ") Proc. Acad. Nat. Sc. of Philadelphia. Febr. 1862. 243 — ømgivne af Smaaskjolde. Strubens Beklædning bestaaer af fine Smaaskjæl med en Gruppe af stårre i Midten og et Bælte af lig- … nende mellem Halsfolderne. Paa Rygsiden af Kroppen og Lem- … merne er Skjælbeklædningen ligeledes fiin og eensartet som hos Å. Riisei; Antallet af Bugens Skjælrækker er håist 142. Men paa Overarmen findes ingen Skjæl, som udmærke sig paåaafaldende ved deres Stårrelse; vel tiltage de lidt i Stårrelse mod Armens Yderrand, saaledes at de der ere ube- " lydeligt stårre og af en tydeligere kantet Form, men disse Skjæl " €re dog saa lidt iinefaldende, at man slet ikke vilde blive opmærk- — Som paa dem, naar man ikke fra andre Arter var henviist til at såge | dem. Armskinnerne begynde her fårst midt paa Un- derarmen og ere ved Smaaskjæl adskilte saavel fra Overarmen Som fra Fingrenes Smaaskinner. Paa Laarenes Underside kan man lælle 13—14 Skjoldrækker og paa Skinnebenet 4, af hvilke den ydre Række og- navnlig 3 af dennes Skjolde som sædvanligt … frede stårste, medens den femte er uregelmæssig og ufuldstændig, ligesom den tredie hos 4. Riisei og Ørstedii.. Femoralporernes Antal er meget stort, indtil 34 (Cope angiver 32 hos Hunnen — 9836 hos Hannen), og Analskjoldene forholdsviis smaa 98 talrige. Bagfodens Rygside dækkes kun for en mindre Dee! M el sammenhængende Pandser af stårre kantede Skjæl, men for- Testen deels af smaa i Rækker ordnede Skinner, som ere at be- £ som Forisæltelse af Tæernes, deels af Smaaskjæl, som ud- Mellemrummene mellem hine, og påa samme Maade for- der det sig med Rygsiden af Hænderne. Halens Beklædning er ikke væsentlig forskjellig fra den hos 4. vulgaris, Biisei 0.85. V. Yder- Maen er j Forhold til Indertaaen længere cnd hos 4. Riisei, men kortere end hos A. Ørstedii. — Det stårste af de foreliggende Exemplarer er 44” langt, men Halen er reproduceret og udgjår My: dets Totallængde skulde derfor vistnok egenlig være 16%, ope angiver Totallængden til 16” 2”, hvoraf Halen 14” 4”). Farven er hos de foreliggenne Exemplarer aldeles sort, men dette er Sikkert kun Følgen af den mindre heldige Conservations- 16" 244 tilstand, hvori de befinde sig; dog beskriver ogsaa Cope den som sort, Undersiden af Bugen og Halen som blaalig-grån, (,,glaucous green”), undertiden med et guulagtigt Anstråg (,,tinged yellow”). Til lettere Orientering i de sex os nærmere bekjendte Ameiva- Arters Hovedskjelnemærker ville vi endnu meddele fålgende Oversigt: A. Brachium (Humerus) serie singula squamarum dilatatarum, guarum latitudo longitudinem bis vel pluries superat; scutella sub- tibialia seriebus duabus disposita; pori femoroles 13—20. a. Series squamularum 2—5 inter scutella majora maxillæ inferioris utrinque interpositæ. l. A. Auberi; sguamæ tuberculiformes in calce adsunt; scutella ron paris primi inter se plane disjuncta sunt. 2. A. Riisei; sguamæ tuberculiformes in calce nullæ; scutella sublabialia primi paris pro parte inter se contingentia. B. Series sguamularum unica vel nulla inter scutella majora macvillæ inferioris. 3. A. Orstedii; sguamæ tuberculiformes in calce nullæ; scutella sublabialia primi paris pro parte contingentia ; squamulæ dorsi lateralibus' majores, B. Brachium seriebus pluribus squamarum majorum polygo- narum, haud vero forte dilatatarum; scutella subtibialia seriebus å vel 4; pori femorales 17—24. | 4. A, vulgaris; series sguamularum inter scutella mazille inferioris utrinque unica vel nulla; scutella analia pauca ae medl pedes postici supra scutellati. 5. A, Pleei; series squamularum inter scutella maxillæ inferioris utringque duæ vel tres; scutella analia plura minora; pedes postic supra pro parte modo scutellata. ; C. Brachium sguamis majoribus vel scutellis omnino nullis; scutella tibialia seriebus 4; pori femorales usque ad 36. 6. Å. corvina; sguamulæ mazillæ inferioris interscutellares ut in A. vulgari; scutella analia plura minora; pedes postici supra pr? parte mødo scutellis majoribus obtecta. 245 Iguana tuberculata Laur, »Den almindelige Leguan” er indsendt fra St. Croix, St, Jan, St. Thomas og Tortola. Den angives desuden fra Tobago, St. Domingo og Martinique, og for Fastlandet fra Mexiko (?), Venezuela, Guiana, Brasilien og Peru. Den vestindiske Form frembyder ingen Forskjelligheder fra den sydamerikanske. »Iguana tuberculata er ikke ualmindelig paa St. Thomas,” skriver Hr, Riise; jeg har seet over hundrede Exemplarer her ide sidste tyve Aar. Enkelte af de franske Indvaanere her paa Stedet spise dem. Ungerne udmærke sig ved en ualmindelig smuk, livlig lysegrån, Farve, og enkelte Individer kunne beholde denne smukke grønne Farve, indtil de ere Ya eller 3%, Alen lange fra Hoved til Halespids, hvorimod andre allerede have antaget de ældres smudsige graa Farve, fårend de opnaae denne Størrelse. Den smukke Farve, som Ungerne have, taber sig temmelig hurtigt i Spiritus og bliver mårk eller smudsig 8rin, Det største Exemplar, som jeg har seet paa St. Thomas, var 119 Alen langt+) fra Hoved til Halespids; det var fanget med line paa en Fiskekrog med raat Kjåd som Madding. De fleste Exemplarer , som jeg har seet, vare fra en gammel Kirkegaard, Som ligger paa et temmelig fugtigt Sted, og dens Omegn. Jeg har talt indtil 25 Æg i en gammel Hun.” Blandt de i det Foregaaende omtalte Krybdyr og Padder fra de danske Antiller har der været flere, om hvis Selvstændighed eller Forhold til andre Arter vi kun have kunnet udtale os med EM vis Tvivl af Mangel paa det nådvendige Sammenligoings- Materiale af de nærstaaende Arter. Med Hensyn til Anolis- Årterne have vi været heldigere stillede, og uagtet de Vanskelig- beder, Som ere forbundne med Studiet af denne Slægt, fåle vi 1 DHrr. Newton omtale et, der var 4 Fod langt (Annals of nat. bist. Septbr 1859 p. 216). 246 derfor her færre af de Betænkeligheder og Tvivl om Rigtigheden af de vundne Resultater, som vi i det Foregaaende oftere have været nådte til at udtale. Den artrige Anolis-Slægt har utvivlsomt sit Udbredningsmidt- punkt i Vestindien; af dens c. 70 Arter leve her c. 40 eller %, og af de øvrige c, 30 beboe de fleste Landene Vest og Syd for den mexikanske Havbugt, især Guiana og Ny Granada. Kun ganske faa, der ligesom antyde Slægtens Grændser mod Nord og Syd, forekomme i Bolivia og det åstlige Brasilien samt i Cali- fornien og de åstlige Fristater%). ”) Med Hensyn til de vestindiske Arters Udbredning kunne vi henvise til den p. 170 og figd. meddeelte Oversigt af samtlige vestindiske Arter. Man vil deraf sée, at der for flere af hine Arters Vedkommende foreligger Ån- givelser om, at de ogsaa skulde findes paa Fastlandet; at Å. principalis ogsaa findes i de åstlige Fristater, er vistnok utvivlsomt; men at en ”Å. porcatus« (forskjellig fra Å. principalis) er fælleds for Texas 08 Cuba, at 4. equestris forekommer i Sydcarolina, A. Edwardsii i Guiana, A.refulgens paa Cuba, A. chrysolepis i »Vestindien«, Å. alligator i Nord- amerika, Å. marmoratus i Sydamerika, A. cristatellus i Guiana, (nebulosus Gr,?) i Téxas, er vistnok lutter upaalidelige Angivelser, som enten hidråre fra urigtige Artsbestemmelser eller fra feilagtige Lokalitets- angivelser, og som man gjør bedst i at lade staae hen, indtil de stadfæstes” ad anden Vei. Forresten kjender man udenfor Vestindien i Nord- amerika: Anolis principalis (Sydådstl. Stater), B Cooperi æg og Å. formerne Gr. (?). Fra Texas og Mexiko: Å. porcat us, Å. SUE ore A. Schiedei og Å. ELLLER Je SER Å. amerika: SE ng auda, cupreus, bivittatus 02 Sallei; fra Syd- amerika (Ny Granada, Venezuela, Guiana og Brasilien): Å. Nasicus, baked auratus, chrysol: ens, Grahami, heterodermus, transversalis, refu meerer Bibroni i (ubeskrev en), ip, lemurinus og lionotus samt og æn 3 sidste i Ecuador og Bolivia); farens en my net "rdlere rl er angiven (4. reticulatu s Gr.). ikke-vestindiske Arter vilde altsaa være henved 30, af hvilke de fleste i ;, erelter kom exas 0 Nordamerika med 2 eller 3 Arter. Det er naturligviis kun nærmelsesviis rigtig Optælling af Arterne, som her er med Sus endnu megen. Forvirring i denne Slægt. Saaledes er, efter godhedsfuld Meddelelse af mi Peters i Berlin, A. Nitschii Wgir. samme rt som Norops auratus , Draconura 12 TRÅVGE Berth. og Norops macrodactylus Hall. !, en Hire Wiegm. = 4. chrysolepis SD. re ceps Wiegm. = 4. chlorocyanus D. B.!. | i | ] 247 Af de bekjendte c. 70 Anolis-Arter have vi dog kun havt Leilighed til at undersåge et. mindre Antal, nemlig 16. … Det er noksom bekjendt, med hvilke Vanskeligheder man har — at kjæempe i denne Slægt; er det allerede i og for sig vanske- — ligt nok paa en tilfredsstillende Maade at diagnostisere Arter, — hvis Forskjelligheder vel kunne opfattes med Oiet, naar man har dem ved Siden af hinanden, men alligevel ere yderst vanskelige … ål udtrykke tydeligt i Ord, saa foråges disse Vanskeligheder — her ved den Ubestemthed, hvormed mange ellers vigtige Forhold lræde op, og ved den i denne Slægt saa betydelige Kjåns- og Åldersforskjel. Undersågelsen og Bestemmelsen af de i vore — Musæer opbevarede vestindiske Former vilde derfor neppe have H ført til noget afgjårende og paalideligt Resultat, hvis ikke navnligen Hr. Riises gjennem flere Aar fortsatte rigelige Indsamlinger af de forskjellige Kjån og Aldere af de paa vore Oer levende Arter havde sat os istand til efterhaanden at klare alle tvivlsomme Spårgs- Maal med Hensyn til disse Arters Begrændsning. Vi have i det Filgende sågt at levere nogenlunde udtåmmende Beskrivelser og Diagnoser idetmindste af de Arter, hvoraf vi have kunnet under- Søge mere end et enkelt Exemplar; man vil finde, at vi have : laget Hensyn til enkelte Forhold, som ikke tidligere, idetmindste "ikke i den Udstrækning, ere blevne benyitede som Skjelne- Mærker, men som afgive ligesaa gode Charakterer, som de ' Sædvanligen anvendte. At opstille en Art paa et enkelt Exemplar, — Mledenne Slægt endnu mere misligt end i andre, selv om den n beskrives nok saa omhyggeligt. Beskriveren vil her altid være udsat Nat lage fejl af det Væsentlige og det Uvæsentlige, naar han ikke kan Sammenligne flere Exemplarer, og naar saa en Anden igjen skal Såmmenholde Beskrivelsen med et enkelt ham foreliggende - Exemplar, er han i Uvished om han har samme Årl for sig eller ke, fordi han finder visse smaa Uovereensstemmelser, hvis Be- Sy han ikke kan bedåmme. Med disse Bemærkninger om uendemærkernes Ubestemthed og Mangel paa Skarphed i Anolis- a lægten er det dog ingenlunde vor Mening at antyde, at Årls- 248 begrebet i denne artrige Slægt i Virkeligheden skulde have en mere vag Charakteer end i andre mindre artrige Slægter, at Arternes Grændser i Virkeligheden her skulde være usikkrere, mere udsatte for Overgange 0. s. Ø. Vore Studier af Anoliderne, som omfatte Hundreder af Exemplarer, have tvertimod bibragt os den modsatte Anskuelse. ? Den af flere Forfattere (Cocteau, Gray, Fitzinger>) forsågte Oplåsning af Anolis - Slægten i flere; ver efter vor Mening hverken naturlig eller blot praktisk mulig. De som Slægtscharakterer benyttede Forhold ere ofte ikke andet end Kjåns- eller Aldersmærker, ja undertiden ikke engang constante som saadanne, hvilket f. Ex. gjælder om Halekammen hos 4. cristatellus, paa hvilken Slægten Xiphosurus er bleven opstillet. Efter hvad Hr. Riise meddeler os, opholde Anoliserne sig deels paa dyrkede Steder, deels i og omkring Husene ved Ud- kanten af Byerne og paa Landet, deels paa Mure," stårre Urter og Buske, f. Ex. paa Cajanus flavus, den almindeligst dyrkede Plante i Negerhaverne ved Plantagerne%%). Det er bekjendt, at de høre til de farveskiftende Øgler: 4. cristatellus er saaledes i Almindelighed smudsiggrån, men undertiden mårkegrån, næsten sort, Efter nogle af Hr. Riise meddeeltle Tegninger at dåmme, sidde de paa Grene eller andre Gjenstande i en eiendommelig Stilling, med Lemmerne trukne ind til Kroppen og Halen stivl udstrakt i skraa Retning, rede til at springe, og samme Meddeler omtaler ogsaa deres lydlåse Spring fra Green til Green, i Mod- . sætning til den raslende Stéi, som ledsager andre Oglers Bevægelser. Deres Æg ere temmelig almindelige paa dyrkede Steder, nogle ”) sense har 4 Underafdelinger, Gray 6, Fitzinger ikke mindre end Ø Subgenera til 28 Arter, dg ki sammenligne de smukke Iagttagelser om Anolisernes Levemaade paa flere Steder i Gosses oftomtalte Bog om Naturforholdene ag Jamaica, navnlig p. 57, 142 og 216; samt en Bemærkning sg i bøg Acad. Philad.… 1856 p. 232 og Newtons i Ginthe cs KE m Krybdyrene paa St Croix i Annals and Magazine of Nat. pre September. 249 Tommer under Jorden, i Urtepotter, 0. s. v., og have en langaglig " Form, en blåd, pergamentagtig Skal, og ligne i det Hele Ameivernes og Slangernes Æg; to for os liggende Æg af 4. pulchellus have en Længde af 1407" og en Brede af 5Yomm, De af Ginther>) undersågte Exemplarer af 4. acutus havde kun et meget stort Æg hver, uden Spor til Foster, uagtet det syntes at være modent til 3 at lægges; han antager derfor, at de yngle flere Gange om Aaret, " hvilket i det Hele -synes at gjælde om flere af de mindre Ogle- former i Vestindien, Ånolis cristatellus D. B. Ånolis capite brevi; carinis foveaque frontalibus sat distinctis. fovea occipitali vero minus distincta vel nulla; scutellis capitis lævibus, Supraocularibus 8— 12 carinatis exceptis, circumorbitalibus inter se Sæpissime contingentibus, ab occipitali distincto vero sejunctis; squamis dorsi minutis- graniformibus, mediis non vel paullo modo majoribus ; Plica dorsuali humili in maribus abikes cauda compressa, in maribus fortiter serrato-dentata vel crista cutanea alta prædita; squamis ven- fralibus rotundatis lævibus, membrorum pro parte carinatis, femora- libus et antibrachialibus anterioribus dilatatis hexagonis unicarinatis, Pedum unicarinatis. Vi skylde fornemmelig DHrr. Riises og Ørsteds Ind- ; Samlinger, at vi have kunnet sammenligne en stor Række af E, Exemplarer af meget forskjellig Alder fra St. Thomas, St. Croix, St. Jan, Just v. Dyck, Vieques, Water-Island, Tortola og Portorico. Ifålge ældre Augivelser forekommer den tillige paa Martinique, Guadeloupe og 'Marie-Galante 8 hårer altsaa til de forholdsviis vidt udbredte vestindiske "Årter; dens Forekomst i Guiana tår man derimod vistnok indtil i Yidere betvivle, Til Beskrivelsen i ,,Erpétologie générale” og til . j Øenstaaende Diagnose skulle vi endnu føje fålgende Bemærkninger: Hovedet kan variere noget i Længde, men er dog altid at ) Ånnals I. c. p. 214; denne Mening tiltrædes af Cope (Proc. Acad. Philad. 1861 p. 215). 250 kalde kort i Modsætning til de fålgende Arters. Smaaskjoldene paa Snuden vise ikke nogen regelmæssig Anordning. Antallet af stårre Skjolde paa Supraocularregionen varierer betydeligt ligesom hos andre nærstaaende Arter, her fra 8 eller endnu færre til 12 eller endnu flere; de stårre af dem ere tydeligt kjålede. Skjåndt Reglen er, at de Rækker af støårre Skjolde, som om- krandseOiehulerne, beråre hinanden paa Panden, ere de dog undertiden fuldstændigt adskilte ved en smal Skjæl- række; derimod er Nakkeskjoldet altid adskilt fra dem ved idetmindste to Rækker af Skjæl eller Smaaskjolde. Ryggens ovale grynede Smaaskjæl kunne være omgivne hver af 6 Smaa- gryn, som udfylde Mellemrummene mellem dem, men disse ere kun synlige ved Lupens Hjælp og ofte temmelig utydelige; en lav Hudfold midt nedad Ryggen er altid tydelig hos de udvoxne Hanner, men savnes hos Ungerne og Hunnerne; den dannes af to Skjælrækker, som fårst mellem Baglemmerne eller påa Hale- røden forene sig til een; i dens forreste Deel ere disse Skjæl ovale, men fra Midten af Ryggen blive de aflangt sexkantede; i Reglen ere de kjendeligt stårre end Ryggens andre Skjæl, men undertiden er -dette egentlig ikke Tilfældet; selv hos Hunnerne og Ungerne erkjendes disse to Skjælrækker dog som oftest med Lethed mellem de andre. Halekammen hos Hannerne er af " meget forskjellig Størrelse, og bos mange idvrigt fuldt udviklede Hanner er den ganske lav og knap erkjendelig som saadan, ja der synes at gives en lokal Varietet af 4. cristatellus (paa Vieques og Portorico), hos hvilken den egentlig aldrig kommer til Ud- vikling”). Den afgiver derfor ikke noget godt Kjendemærke for Arten, Bugskjællene have ikke nogen tydelig Kjål; de store sexkantede Skjæl paa Lemmernes Forside saavelsom påa Hændernes ”) De i temmelig Mængde foreliggende Exemplarer fra ven Portorico mangle alle Halekammen; derimod findes den ed %g mindre tydeligt hos de ligeledes i temmelig Mængde indsendte snø VE å fra Portorico og Just v. Dyck. Anden Forskjel formåde mak udfinde mellem disse to Afarter. 251 og Fåddernes vre Side have hver i Reglen kun en enkelt Kjål, naar undtages enkelte af de store Laarskjæl i Nærheden af Knæet, som have flere. Hos de voxne Hanner er den graagrånne Grundfarve+) fint prikket eller tegnet (,,vermiculé”) af bruunt; hos Ungerne og Hunnerne er Tegningen livligere, og der findes i Reglen en idine- faldende hvid Stribe midt nedad Ryggen, ofte krydset af eller " ledsaget af 4 eller 5 mårke Pletter eller indfattet af en bred mårk Linie paa hver Side; hos Ungerne findes der tillige et mårkt Tver- baand paa Hovedet fra den ene Supraorbitalregion til den anden og et lignende, men mere bredt Baand over Nakken fra det ene Øie til det andet, og endelig en mere vandret Stribe Paa hver Tinding bagved Øiet, men hos de Voxne er der kun sjeldent Spor til denne Tegning. Hunnerne og Ungerne kunne i det Hele have et fra de udvoxne Hanner saa forskjelligt Udseende, at man let kunde forledes til at ansee dem for at tilhåre en for- skjellig Art, Vi have saaledes for os et Exemplar, som en kort Tid har været opstillet som -A. fasciatus; dets Længde er 1%" foruden Halen, det savner Rygfold, Halekam, Strubepose og Nakkegrube og har en temmelig trind Hale; en hvid Rygstribe, indfattet paa hver Side af et uregelmæssigt bruunagtigt Parti, kan forfilges fra Nakken til Halen, langs ud ad hvis Rygkjål den Ogsaa forlænger sig i Form af en hvid Linie. Bugskjællene ere her Svagt kjolede, hvilket i det Hele oftere er Tilfældet hos Hunnerne og Ungerne, og de midterste Rygskjæl ere aldeles ikke Stårre end de andre, ja kunne end ikke i stårste Delen af Ryggens Længde” erkjendes som dannende særegne Rækker. Undersågelsen af et stårre Antal Exemplarer af alle Aldere har imidlertid hævet enhver Tvivl om, at det omhandlede Individ kun repræsenterer deels Hunformen deels i enkelte Forhold en em ") Det vil ikke være overflådigt at bemærke, at Beskrivelsen af Farverne her i denne Afhandling altid er efter de i Spiritus opbevarede Exemplarer, hvor der ikke udtrykkelig siges, at den er efter det levende Dyr. 252 lidt afvigende Varietet af Anolis cristatellus=). 1 det Hele synes Hunnerne langt fra at opnaae den Størrelse som Hannerne; de have kun Spor til en Strubefold, men savne Rygfolden og enhver Antydning til en Halekam; Nakkegruben er ogsaa mindre tydelig. Den lyse Stribe midt ned ad Ryggen synes hos dem at holde sig gjennem hele Livet. Som unge ere Hanner og Hunner neppe til at kjende fra hinanden ved noget ydre For- hold; selv høs næsten voxne Hanner, hvor Rygfolden allerede er tilstede, og Strubefolden idetmindste er antydet, er Nakkegruben mindre tydelig og Halekammen mangler aldeles. Anolis acutus Hallow,%). (Anolis Newtoni Ginther)==). Anolis capite longiusculo; fovea carinisque frontalibus plus minus dislinctis, fovea occipitali parum distincta vel nulla; scutellis capitis lævibus, supraocularibus carinatis eæceptis, circumorbitalibus inter se et cum scutello occipitali vulgo contingentibus; squamis dorsualibus graniformibus minutis, mediis nonnikhil majoribus et distincte carinatis; plica dorsuali humili vel indistincta; cauda ”) Hr. Riise, hvem vi havde tilbagesendt Exemplarer af begge Former og opfordret til at såge Forholdet oplyst ved Iagttagelser i Naturen, skriver til'den Ene af os d. 29de Novbr. 1861: »min Samler er af samme Mening som De, at Å. fasciatus er Hunnerne (og Ungerne) af A. cristatellus; men hvorledes forklarer De da, at den rasen findes mile Steder, hvor den sidstnævnte ikke forekommer, f. Ex. paa St Croix og St. Jan? len lille Blomsterhave, som jeg har i lader ved Koohele NAM altid en Masse af Å. fasciatus, saa mange, at jeg kan tælle 10— 12 Stykker påa een Gang, men aldrig har jeg seet et Exemplar af A. erist sk denne Have, hvor jeg har været daglig i de sidste 5 Maaneder.« Senere fik Hr. Riise imidlertid Anledning til at forandre sin Mening om dette Punkt; i Brev af 18de Mai 1862 meddeler saks os, at han i Have senere har seet et Exemplar af A. llus (o: Han med Biler kam) af og til, og at han samme Dag og ja, den parre sig med en »A. fasciatus«. Vi anføre dette fer at vise, at dette Ficree har været Gjenstand for Dråftelse fra begge Sider, men at vi 08! begge Sider ere komne til det samme endelige Resultat. ”) Proceed. Acad. Philad. 1856 p. ÅL "”) Ginther: Annals. of natur. en Septbr. 1859 p. 21? tab. IV. fi8- 253 compressa, serrato-dentala, squamis ventralibus indistincte carinatis, anlibrachialibus et femoralibus anticis hexagonis ut pedalibus superi- oribus pro parte pluries carinatis. I en Afhandling ,,Notes and Descriptions of Anoles” i ,,Proceed- ings of the Academy of Natural Sciences of Philadelphia” (Aug. 1861 p. 208) har den allerede i det Foregaaende oftere nævnte amerikanske Herpetolog Cope erklæret den af Hallowell nogle Aar iforveien beskrevne Anolis acutus for at være den samme Art, som Ginther i 1859 opstillede som 4. Newtoni, og da han har kunnet sammenligne Hallowells Originalexemplar med Exem- plarer fra St. Croix, som vare meddeelte af Hr. Riise, kan der neppe være nogen Tvivl om, at det jo forholder sig saa, og al den Arten oprindelig tildeelte Lokalitet ,,Cuba?”, er urigtig. Vi have, takket være Hr. Riise, kunnet undersåge en betydelig Række af Exemplarer, som dog paa faa Undtagelser nær alle ere Hanner. St. Croix er det eneste Sted, hvor Arten vides at leve), Å. acutus staaer meget nær ved 4. cristatellus i Habitus, Charakterer og Stirrelse, men afviger fra den ved fålgende For- bold: Hovedet er længere; er ÅA. cristatellus en kortsnudet | årt, hårer 4. acutus derimod til de mere langhovede eller spids- Smudede Arter. Nakkeskjoldet ståder i Reglen umiddel- bart op til de store Skjolde, som omkrandse Oie- hulerne og ståde sammen paa Panden , eller der er i det højeste indskudt-en enkelt lille Skjælrække mellem dem og Nakke- skjoldet"), Mellem Ryggens Skjæl er der ingen eller dog kun Yderst svage Spor til grynede Smaaskjæl, og Rygfolden er mindre Fingrene eee paa St. Thomas og ikke er ham Sakset fra andre Sider end fra » dåmme og efter Newtons udtrykkelige Angels er meget hyppig- ” Saa moden: som denne Charakteer pag er i de fleste Tilfælde, navnlig kan den dog undertiden være Wivlsom, naar man kun kan eder yngre Exemplarer, hos hvilke Forholdet kan være spanien skarpt udpræget. 254 tydelig, uagtet de to Midtrækker af Skjæl her altid ere meget store, aflangt sexkantede og tydeligt kjålede; der findes ogsaa Kjole paa de nærmest tilstådende Skjælrækker, som i Form og Størrelse danne Overgangen fra hine til Ryggens almindelige Skjælbeklædning. Fra Haleroden aflåses hine to Skjælrækker af en enkelt uparret. Halen er hos Hannen stærkt sammentrykket med savtakket Rand eller har endog i sin indre Halvdeel en lav savtakket Kam; hos Hunnen er den mindre sammentrykket og kun utydelig savtakket. Bugskjællenes Kjåle ere tydeligere end hos A. cristatellus.. Lemmernes Skjæl ere rude- formige og kjålede, forsaavidt de ikke, som paa Laarenes Yder- side, ere saa fine og kornede, ligesom Rygskjællene, at Kjålen ikke kan erkjendes; paa Overarmens Yderside ere de derimod temmelig store, paa Underarmens og Laarets Forside tildeels sex- kantede og fleerkjålede ligesom paa den åvre Side af Hænderne og Fådderne; man træffer imidlertid ogsaa Individer, hvor samtlige Armens og Laarets: Skjæl kun have en enkelt Kjål. Paa den forreste Deel af Hovedet kunne Skjoldene være ordnede temmelig regelmæssigt paa begge Sider af en skarpt udpræget Midtlinie; der kan saaledes langs Snudens- Midtlinie findes. to Rækker af stårre Smaaskjolde, som bagtil kile sig ind mellem dem, der danne en Fortsættelse af de to Rækker af Circumorbitalskjolde, og som fortil, bagved Næseborene, aflåses af 2 eller 3 Rækker af Smaaskjæl. Hos andre Individer er Anordningen af disse Skjæl eller Skjolde imidlertid mindre regelmæssig. Man tæller 8 lave Læbeskjolde langs med begge Læber; de forreste ,Sublabial- skjolde” ere temmelig store, men allerede fra del andet eller tredie Underlæbeskjold adskilles de fra disse ved en indskud! Kile af Smaaskjæl. Af Supraocularskjolde er der 3—7 stårre, kjålede, anbragte i to Rækker, foruden nogle mindre i en tredie ydre Række. De Nakkeskjoldet omgivende Skjæl ere temmelig store og ofte bugede eller kjålede. Hunnen?) har kun Spor ”) »Hunnerne ere ing mg. saa store som Hannerne,« Ginther I p rr. Newtons Bemærkninger om dette Dyrs Farveskifte, dets Fjender af ariske (en Ugle- og en Heire-Art) og dets Fåde (Myrer) 255 til en Hudfold paa langs hen under Halsen, og den har en noget livligere Tegning end Hannen, som næsten er uden al Aftegning; den kan saaledes have en lys Stribe og nogle mårke Pletter midt nedad Ryggen ligesom Hunnen af ÅA. cristatellus. Ånolis stratulus Cope=). Anolis capite longtusculo; carinis et fovea frontalibus parum distinctis, fovea occipitali nulla; scutellis capitis lævibus vel rugosis, circumorbitalibus contingentibus sed ab occipitali sejunctis ; squamis dorsualibus graniformibus minutis, mediis haud majoribus ; plica dorsuali nulla; squamis ventralibus lævibus, antibrachialibus et femoralibus anticis hexagonis lævibus vel indistincte carinatis, pedalibus superioribus unicarinatis; cauda in- fæminis tereti, in maribus subcompressa serrato-dentatla, serie macularum quinque in dorso corporis. Af denne lille Art, som har været opstillet i Universitels- Musæet under Navnet A. dorsomaculatus (under hvilket Navn den Ogsaa har været meddeelt enkelte Musæer), indtil den blev be- skrevet under ovenstaaende Navn af Cope, har Hr. Riise ind- Sendt Exemplarer fra St. Thomas, Vieques, Tortola, Just "Dyck og Portorico. Til Copes Beskrivelse skulle vi endnu fie Filgende : Uagtet Hovedet ogsaa her kan være af lidt forskjellig Længde, maa den dog henfåres til de langhovede Arter ligesom Å. acutus; fra denne adskilles den let derved, at Nakkeskjoldet altid Ved to eller flere Skjælrækker er adskilt fra de to PaaPanden, idetmindstei en kortStrækning, Ssammen- Stidende brede Skjoldrækker, som omkrandse Oie- hulerne. Der findes ikke nogen ophåiet Linie eller Hudfold midt Medad Ryggen, hvis Skjæl ere meget fine, tætstillede, grynede og ikke Stårre end Sidernes, men paa begge disse Steder ere Skjællene re ere ” Vid. p. 209. Ved en Tryk- eller Skrivefeil staaer der »striatulus« for ”Stratulus« at stratus (»saddled«). 256 betydelig mindre end Bugens flade, afrundet-kantede Skjæl. De to midterste af Ryggens Skjælrækker kunne vel forfålges i hele Ryggens Længde, men ere enten aldeles ikke eller kun meget lidt stårre end de tilstådende. Nakkegrube findes ikke og Pandegruben er ikke meget tydelig; Supraocularskjoldene ere temmelig talrige, de forreste Sublabialskjolde temmelig store; Snudens Smaaskjolde ere ikke regelmæssigt ordnede i Rækker. Hovedets Skjolde ere glatte eller svagt rynkede; de brede sex- kantede Skjæl paa Lemmernes Forside ere i Reglen glatte, men kunne undertiden ogsaa fremvise en svag Kjåldannelse. Af de foreliggende Exemplarer ere de fleste Hanner; de have en stor Strubepose og en noget sammentrykket, savtakket Hale, men ingen Halekam. Hunnens Hale er mere trind og utydeligere sav- takket; den synes ogsaa at være noget mindre end Hannen og at have et noget kortere Hoved; hos Ungerne er Hovedet for- holdsviis endnu kortere=). Farvetegningen er ret betegnende for denne Art; langs ned ad Ryggen findes en Række af fire eller fem (i Reglen fem) brede, brune, lyst indfattede Tverbaand eller Tverpletter; for- resten er Dyret mere eller mindre tæt bruunspættet paa en graalig eller grånguul Bund. Udvikles disse Smaapletter meget stærkt, blive de charakteristiske Saddelpletter mindre tydelige. Hovedet er næsten altid Jmårkt eller næsten sort. Strubeposen hos Hannen har samme livlige orangeråde Farve som hos Å. pulchellus f. Ex, Lemmerne mårke Tverbaand. Udmaalinger: en Han: en Hun: Længden af Hovedet til Giet.... - 15mm — 420m, SET - Hoved og Krop til Anus 507?" — 40r". == Halen 0. ir IE BRS == 5 Forbihmerne, ..5+: igmm — 47"”. — - Baglemmerne. ...... 32mm — 27?" animeen e have en ") Paa Grund heraf, og da Ungerne af A. cristatellus ogsaa kunn være for- Række af mårke Pletter nedad Ryggen, kan det undertiden 257 Ånolis pulchellus D. B. Denne Art kjendes fra St. Thomas, hvor den er temmelig almindelig paa dyrkede Steder, fra St. Croix, hvorfra der findes Exemplarer i det Kongl. Musæum, fra Tortola, Just v. Dyck, Vieques, Portorico og Martinique, Vi ansee det for ufornådent at udarbeide en Diagnose af denne velbekjendte Art, men skulle dog til Beskrivelsen i »Erpétologie générale” føje flgende Bemærkninger: Hannerne have ogsaa her i Reglen en lav, mere eller mindre lydelig Hudfold midt nedad Ryggen fra Nakken til Halen; den dannes af en dobbelt Skjælrække, hvis Skjæl enten aldeles ikke eller kun i en meget ringe Grad ere stårre end Naborækkerne. Ålle Hovedets Skjæl og Skjolde ere kjålede, de siårre have endog dere Kjåle, f. Ex. Sublabialskjoldene; ligeledes ere Øverarmens Skjæl og de store Skjæl paa Underarmens og Laarets Forside forsynede med flere Kjåle, Den Gruppe af stårre Skjolde, som indtager en Del af Supraocularregionen, bestaaer undertiden kun af 5—6 Skjolde,. Den eneste foreliggende Hun har et noget kortere Hoved end de andre, som ere Hanner og hos hvilke Hovedets Længde iåvrigt varierer endeel; den mangler Hudfolden langs ned ad Ryggen, og dens Hale er ikke håi, sammentrykket 98 savtakket som Hannens, men lavere og mere trind, med Skarpt udprægede, ophåiede Linier, som dannes af Skjælkjålene; den er ogsaa mindre tydelig leddeelt end hos Hunnerne, Ifålge Nie Hr Riis er meddeler os, ere Hunnerne i det Hele lidt " Mindre end Hannerne, men uden nogen væsentlig Forskjel ; "Farve eller Tegning. En hvidlig Stribe, som oventil er skarpt begrændset, låber hos dem Alle hen under Øiet fra Snudespidsen til omtrent midt paa Kroppens Sider eller undertiden lige Ul Hilén.: OVénover "den låber, fra Oiet af, en mårkere Stribe, som ER AS bundet med nogen Vanskelighed at skjelne mellem Ungerne al ed ig Årter. Har man flere Exemplarer for sig, vil Hovedets forskjellig Physiognomie dog snart afgjåre Spårgsmaalet 17 258 dog allerede taber" sig lidt bagved Forlemmerne, Sorte Punkter og Smaarækker af Punkter eller Smaapletter af samme Farve findes hist og her paa Ryggen i stårre eller mindre Mængde; naar de optræde i stor Mængde som talrige afbrudte Smaastriber (hvad der er Tilfældet hos to Exemplarer fra Portorico), minder Tegningen endeel om A. vermiculatus. En eller to Rækker af hvide sortindfattede Smaapletter, som fålge efter hinanden med forholdsviis betydelige Mellemrum, iagttages ofte langs med Kroppens Sider, Hannens Strubepose er, ligesom hos adskillige andre Arter, guulråd; selve Skjællene ere nemlig gule, men Huden mellem dem har en livlig zinnoberråd Farve, Ånolis marmoratus D. B. Et Exemplar af denne Art, som opbevares i det Kongl: Musæum, er i sin Tid skjænket dette af Hr. Dr. Hornbeck; det antages at være fra St, Thomas eller fra St. Jan, men da denne Art ellers aldrig er bleven indsendt fra de danske Øer, tår man endnu ikke optage den i disses Fauna. Da det viser enkelte, om end mindre væsentlige Uovereensstemmelser med Beskrivelsen i ,,Erpétologie générale”, ville vi meddele en kort Charakteristik af det. Det er uden Strubepose, altsaa rimeligviis en Hun; Hovedet er ikke meget langt; dets stårste Brede indeholdes kun 412 Gang i Afstanden mellem Snudespidsen og Oret; oventil er det ganske fladt, naar, undtages de ikke meget fremtrædende Pande- kjåle, som fortsætte deres buede Låb til henimod Snudespidsen. Rostralkanterne ere skarpe, Hovedets Smaaskjolde i det Hele flade, kantede og forholdsviis store; af de to Rækker, som begrændse Oiehulerne og bære Pandekjålene, berårer et Par Skjolde hinanden umiddelbart; de andre ere adskilte ved en mellem dem indkilet Skjælrække. Nakkeskjoldet er lille og derfor adskilt fra hine stårre Skjolde ved Smaaskjæl. Nakkegruben ff ikke aldeles skarpt begrændset. Rygskjællene ere ovale, puklede eller kjålede; i Mellemrummene mellem dem findes enkelte rø ø 259 kantede Skjælgryn; paa Siderne ere de meget mindre end paa Ryggen, men paa Bugen blive de atter stårre, ovale paalvers, laglagte og fuldkommen glatte. Paa Undersiden af Hovedet og Halsen ere Skjællene kornede; der er fem Rækker af Frenalskjæl og fire Rækker af Skjæl indskudte mellem Underlæbe- og Sublabial- skjoldene, begge Dele dog kun hvor bemeldte Partier ere bredest. Paa det forresten fiintskjællede Supraocularparti findes en Gruppe af 7 eller flere stårre kantede og glatte Skjolde. Forlemmernes " Skjæl ere rudeformige og kjolede, Baglemmernes deels kornede, déels (saasom flere Rækker langs med Laarets og Skinnebenels … forreste Rand) bredt sexkantede og kjålede, deels (underneden) af lignende Form som Bugens. Ryggens to midterste Skjæl- rækker danne en lav Fold eller Kam uden Takker, som mellem Baglemmerne synker ned i Flade med den åvrige Skjælbedækning %& paa Halen erstattes af en enkelt Række forholdsviis store, lagformige, tilspidsede Skjæl, som danne en lav savtakket Kam Påa den Deel af Halen, der ikke er reproduceret. Farven er graablaa med rådligt Anstråg paa enkelte Steder 8 med sortagtige Smaapletter paa Ryggen, Siderne, Lemmerne, Påa Halen og under Struben. Hovedet er næsten sort med Und- lagelse af de gule Læber og en guul Plet ovenpaa Hovedet foran hvert ie samt en guul sortindfattet Stribe, som låber fra Oiets nedre Rand over Øret og taber sig paa Siderne af Halsen, og en lignende, der begynder under Øret og taber sig lidt bagved Midten af Kroppens Sider; en svagere, hist og her afbrudt Stribe af samme Farve udgaaer endelig fra Øiets Bagrand og taber sig Wer Skulderen. Med Undtagelse af Struben og Halsen, som ere graat anlåbne, har Bugen en lignende guulagtig Farve. Hovedets Længde til Øret er 22mm; derfra til Galtet er Af- Standen 59mm, En Sammenligning mellem det beskrevne Dyr og et Exemplar "M Anolis alligator fra Martinique viser fålgende Forskjelligheder: Hovedet er lidt kortere hos sidstnævnte, uagtet det foreliggende Exemplar er en Han (med Strubepose); de Skjolde, som omgive 1 260 Oiehulerne paa deres indre Side, ere her meget stårre og beråre derfor hinanden i hele Pandens Længde, adskilles ikke af nogen Skjælrække i Midten; de ståde ligeledes umiddelbart op til det temmelig store Nakkeskjold. Disse Skjoldrækker og de af dem dannede Kjåle. fortsætte sig hos begge Arter hen imod Næse- borene, idet de danne en spids Vinkel med Rostralkanterne; men mellem dem sees hos 4, alligator to lavere buede Længdekamme, udspringende bagved Mellemrummet mellem Næseborene; disse fattes derimod ganske hos 4. marmoratus, hvis Snude derfor er mere flad, og hvor man paa den bagre Deel af Snuden hos 4. marmoratus kun seer to Rækker af stårre Smaaskjolde med en ufuldstændig Række af mindre i Midten, seer man hos 4. alligator 4 Rækker af Skjæl eller Smaaskjolde. Den Skjælkile, som adskiller Under- læbeskjoldene fra Sublabialskjoldene, dannes kun af een Skjæl- række hos A. alligator, hos A. marmoratus af indtil 4; Skjællene paa Laarenes Forside ere stårre hos 4. alligator, Farven smudsig skiferblaa, som hos unge Leguaner, med guulhvide Draabepletter, især paa Kroppens Sider, og med den i Beskrivelsen angivne sorte Plet i Axelhuden, de gule Striber mangle 0. S.Y. Rigtig- nok ere disse Forskjelligheder kun Resultatet af en Sammen= ligning af et Individ af hver Art, men de vidne dog om, åt de virkelig ere forskjellige. Ånolis velifer Cuv. Anolis capite elongato ; earinis frontonasalibus quatuor, foveisque frontali et occipitali distinctis; scutellis capitis carinatis, supr ave laribus a circumorbitalibus haud plane vel omnino non teens hisce vero inter se et ab occipitali late sejunctis; squamis dorsuelibes ovatis carinatis granulis pluriseriatis cinctis, mediis haud majoribus; plicam vel cristam indistincte dentatam formantibus, ventralibus polygonis lævibus, membrorum rhomboideis carinatis, aribus crisid fæminis dilatatis, nec pluricarinatis; cauda compressa ;, in m membranacea maxima, radiis suffulta, prædita, qV%æ aulem deficit, 2641 Af de fire Exemplarer, som vi have kunnet undersøge, ere de to fra Vieques, det tredie fra Tortola (alle tre indsendte af Hr. Riise); et fjerde, i det Kongl. Musæum, skulde - ifølge Etiketten være fra St, Jan, men da Hr. Riise aldrig har faaet dette anseelige Dyr fra nogen af de danske Ger; er det meget tvivlsomt, om den forekommer der. — Til dens Beskrivelse i »Erpétologie générale” skulle vi endnu folie, at Pandekjålene her ikke convergere fortil, men tvertimod forene sig med Rostral- kjålene noget foran Giet, samt at den derved dannede store Pandegrube dog udfyldes tildeels af to fra Mellemrummet mellem Næseborene udspringende, næsten parallele Nasalkjåle. De kjålede Supraocularskjolde (c. 9 i 3 Rækker) ere enten ikke eller kun ufuld- Slændigt adskilte ved smaa. Skjælkorn fra Circumorbitalskjoldene, Som atter selv ere adskilte fra hinanden og fra det lille Nakke- skjold ved en tredobbelt Række af Smaaskjolde. Paa Kroppens Ryg og Sider, paa Halsen og tildeels endog paa Baghovedet ere de egentlige Skjæl aldeles adskilte fra hinanden og omgivne af flere Kredse af Smaakorn; paa Lemmerne og Halen er dette derimod ikke Tilfældet. Lemmernes Skjæl ere rudeformede og kjålede; de, der beklæde deres Forside, ere ikke meget stårre end de andre og have ligeledes kun een Kjål; fleerkjålede Skjæl optræde fårst paa Hænderne, Fingrene og Tæerne. De to midterste Rækker af Rygskjæl ere egentlig ikke stårre end de andre, men deres høie Kjole give dem Charakteren af en dobbelt Række af lave Savtakker. Hunnens Hale er sammentrykt ligesom Hannens, Men istedenfor den høie Kam findes her kun en lav, savtakket Kjål, ligesom den kun har en Hudfold istedenfor Strubepose. Ånolis dominicensis Rhdt. & Ltk. Anolis capite brevi; fovea et carinis frontalibus distinctis; Scutellis Capitis anterioribus et supraocularibus lævibus, circumor- bilalibus inter se et cum occipitali contingentibus; fovea occipitali nulla ; plica dorsuali nulla vel indistincta; squamis dorsualibus 262 graniformibus, majoribus nullis, ventralibus et membrorum lævibus, femoralibus anticis late hexagonis, haud carinatis; cauda in maribus compressa, lobato—serata, in fæminis tereti, carinata. Denne fra Haiti ved Hr. Riise indsendte Art hårer til de mindre og til de meget korthovedede Arter. Den har tydelige Pandekjåle og fålgelig ogsaa en tydelig Pandegrube, der dog ikke strækker sig saa langt fortil som hos -mange andre Arter, da Pandekjålene fortil forene sig til et langagtigt ophåiet Parti, som indtager den midterste Deel af Snudens Ryg. En Nakkegrube findes ikke eller er ialfald aldeles utydelig. Snudens Skjæl ere glatte" og forholdsviis store; de danne to regelmæssige Rækker mellem de to, der kunne betragtes som Fortsættelser af Circumorbitalskjoldene. Bagved hvert Næsebor er der 2 eller 3 Rækker af Smaaskjolde i Linie med disse; den fjerde Række fra den skarpt udprægede Midtlinie dannes af Rostralkantens Skjæl. De større, af Smaakorn omgivne, i to Rækker ordnede Supraocularskjolde ere ligeledes aldeles glatte. Af de store Circumorbitalskjolde, som begrændse Oiehulerne indadtil og bære de Forhéininger, hvis Forisættelser Pandekjålene ere, ligger der 3 Par mellem Oiehulerne, af hvilke det forreste især udmærker sig ved sin Stårrelse; disse 10 Skjoldrækker beråre hinanden fuldstændigt i Midten og ere ligeledes umiddelbart for- bundne med det temmelig store Nakkeskjold; kun hos et enkelt af. de foreliggende temmelig talrige Exemplarer (en Hun) er der indskudt en enkelt Skjælrække mellem Nakkeskjoldet og de andre. Sublabialskjoldene ere hos denne Art stårre end sædvanligt hos Anoliserne; først under det fjerde Underlæbeskjold begynde Smaa” skjæl at kile sig ind mellem Underkjæbens 2 Rækker af stårre Skjolde; af virkelige vel udviklede Læbeskjolde er der kun S%%; saavel foroven som forneden. Ryggens Skjæl ere småa og kornede. Midt ned ad Ryggen kan der være et svagt Spor til en Hudfold, men ingen større Skjæl; Bugens ere stårre, flade og glatte. Paa Overarmen sees ingen stårre Skjæl; saadanne findes vel fortil påd Underarmen, navnligen en Række af bredt sexkantede, men de 263 ere glatte ligesom Hændernes, ikke kjålede, Paa Forsiden af Baglemmerne findes der ligeledes nogle stårre Skjæl — skjøndt ikke Saa store som hos den fålgende Art — men de ere lige- ledes glatte, Halen er hos Hannerne temmelig sammentrykket og saa stærkt savtakket, at man kan betegne den som lappety hos Hunnerne er den næsten trind med en svag, takket Kjål. Paa de i Spiritus opbevarede Dyr er Grundfarven grånlig eller graalig med en fiin Tegning af mårke Prikker og fine Striber; stærkest er denne Tegning udpræget hos Hunnerne, De to største af de foreliggende Exemplarer af hvert Kjån frembyde fålgende Maalforhold : høs Hannen hos Hunnen Længden af Hovedet til Året .... 14, z SgT - Hoved og Krop til Anus 5Qmm, "5 land SE ullalen…. se der, Gorm, > - Forlemmerne .…...…. eger, igen, Fr - Baglemmerne ... … ED gernes REE | rå Efter Beskrivelsen har denne Art nogen Lighed med 4, lucius D. B., fra hvilken den dog afviger ikke alene ved Halens mere Sammentrykte og takkede Form (hvilket maaskee dog ikke har saa Meget at sige, da Pariser-Museets eneste Exemplar, afbildet i Ramon de Sagras Værk over Cuba, vistnok er en Hun), men Bavnligen ved at Lemmernes Skjæl ere glatte og ikke kjålede”), " Samt ved en noget, forskjellig, mindre bred og but og mindre Seddeagtig Form af Hovedet, ved meget mindre Oreaabninger 0. s.v. Den burde fremdeles sammenlignes med Å, distichus Cope fra New Pr ovidence (Bahama- Øerne) , hvis Beskrivelse i mange Punkter stemmer med den foreliggende Art. Det hedder imid- RE, "1 Cocteaus Beskrivelse hedder det rigtignok tvertimod, at Skjællene Påa Lemmerne ere kjålede. Den for 'ucius angivne Farvetegning findes ikke hos noget af de farjiessede Individer. Endelig har Prof. Peters i Berlin, hvem et Exemplar dominicensis var med- deelt fra Universitetsmusæet, ogsaa syre os, at disse to Arter ere Meget forskjellige. 264 lertid om 4, distichus, at Halen ikke er ,,verticillat”, og at de smaa kornede Rygskjæl ere stårre end Bugskjællene, hvilket rigtignok strider imod, at Skjællene forpaa Laaret og Skinnebenet siges at være af samme Stårrelse som Bugskjællene, de pan deres åvre Side derimod som Rygskjællene, og derfor maaskee kun er en Trykfeil. Efter Beskrivelsen ere Baglemmerne ogsaa kortere hos 4. distichus. … Mindre Vægt tår vi lægge paa Manglen af en Rygfold eller derpaa, at Circumorbitalskjoldene kunne være adskille indbyrdes eller fra Nakkeskjoldet; thi Rygfolden er ikke constant hos 4. dominicensis og det sidstnævnte Forhold efter Beskrivelsen ikke hos 4. distichus. Der er imidlertid efter Anolis- Arternes almindelige Udbredningsforhold ingen særlig Grund til at antage, at Haiti og New Providence skulde have en Art tilfælles, og vi have dérfor ikke vovet at henfåre den fore- liggende til Copes Art, der rimeligviis ved umiddelbar Sammen- ligning vil vise sig forskjellig. Det kunde muligviis ogsaa være 4. carbonarius Daudin (hist. natur. des Reptiles t. 4 p- 64) fra Haiti, men denne er saa ufuldstændigt beskrevet, at den ikke kan erkjendes med Sikkerhed. Ånolis Riisei Rhdt. & Ltk. Anolis capite brevi, fovea carinisque frontalbus distinctis, scutellis capitis anterioribus rugoso-carinatis vel fere lævibus, supra” ocularibus carinatis, circumorbitalibus inter se contingentibus , ab occipitali vero sejunctis; fovea occipitali distineta in maribus; plica dorsuali in eisdem distincta, serie duplivci squamarum majorum carinatarum, ceteris dorsi graniformibus, ventralibus lævibus, nl brorum carinatis, femoralibus anticis hexæagonis, plerumque rr carinalis; cauda in maribus compressa, leviter serrala. Denne ligeledes fra Haiti af Hr. Riise indsendte Art S noget stårre end den foregaaende, men hårer ligesom den til de korthovedede Arter. Ogsaa her findes to tydelige Pande- kjåle og en tydelig Pandegrube af den sædvanlige langstrakte kESFST SE AVG Sl aser DERE br ye ME ÆRE DU DD sker se art est Se ad rsklas: 265 Rudeform. Forhovedets Smaaskjolde, som ere meget talrigere og forholdsviis mindre end hos den foregaaende Art og ikke som hos denne ordnede i regelmæssige Rækker, ere meer eller mindre tydeligt rynkede eller kjålede; det samme er Tilfældet med Supra- ocularskjoldene, som, 9—12 i Tallet og ordnede i 3 korte Rader, danne en Gruppe, omgiven af Smaagryn. Circumorbitalskjoldene beråre hinanden fuldstændigt mellem Oiehulerne, derimod ere de al- deles adskilte fra det iåvrigt vel udviklede Nakkeskjold; Nakkegruben er tydelig hos Hannerne. Der findes 8 tydelige, men lave Læbe- skjolde saavel foroven som neden; derimod ere Sublabialskjoldene kun lidet udviklede og vanskelige at skjelne fra de Smaaskjæl, som allerede fra det andet eller tredie Underlæbeskjold (Hageskjoldene medregnede) kile sig ind mellem dem og de egentlige Underlæbe- skjolde. Ryggens Skjæl ere særdeles fine og kornede, men blive opad mod Midtlinien baade noget stårre og forsynede med en meer eller mindre tydelig Kjål, indtil de midt paa Ryggen danne en i Form af en lav Hudfold fremspringende Dobbeltrække af stårre kjålede Skjæl. Bugens ere store, glatte og afrundede. Udvendig paa Overarmen, fortil paa Underarmen og Laaret og Paa 'de 3 Sider af Skinnebenet findes der stårre kjålede Skjæl; Laarets ere bredt sexkantede og i Reglen kun udstyrede med en enkelt Kjål; ligeledes ere de store Skjæl ovenpaa selve Hænderne % Fådderne forsynede med en enkelt Kjål. Halen er hos Hannen sammentrykt og kjålet, men ikke savtakket, hos Hunnen rimeligviis trind +), i Farven er lys graaladen med Spor til mårkere Baand paa Lemmerne og Halen; Hunnerne have en bred lys Stribe midt nedad Ryggen, udhævet paa hver Side af et bruunligt Parti som ofte er bålget eller takket og derved frembringer en ganske lignende Tegning som hos Å4. Sagræi; mårke Linier, låbende læt ved Siden af hinanden paa Undersiden af Hovedet og Halsen, Kjén er Halen nemlig ”) Hos det eli mplar af dette eneste foreliggende Exempj ing med Hensyn til Teproduceret og tilsteder derfor ingen bestemt Slutn ne Legemsdeels normale Form og Beskaffenhed. 266 kunne ogsaa findes hos Hunner af denne ligesom af adskillige andre Arter, Udmaalinger af 2 Exemplarer: g Han: Hun: Længden af [lovedet til Oret. . . . 197m … gåne, — - Hoved og Krop til Anus 62mm, 49mm, PE SMIORBSGE : FF FS KNEE SEES Flo OBEN — = :Forlemmerne .,.…...: BOR RE — " - Baglemmerne...... 50% 1: 49 Af de beskrevne Arter synes ÅA. Leachii at være den, som kommer 4. Riisei nærmest; dog vil man ved al sammenholde Beskrivelserne blive opmærksom paa fålgende Forskjelligheder: Hovedet beskrives som temmelig langstrakt, dets Smaaskjolde som glatte og dets Underkjæbegrene som stærkt opsvulmede ; Circumorbitalskjoldene ere adskilte ved en Række af Smaaskjæl; Halens Savtakker ere ulige håie, der findes en sort Plet i Axel- huden o.s.v. Ånolis chlorocyanus D. B. (4. læviceps Wiegm.). Anolis capite longiusculo, plano; fovea et carinis frontalibus et fovea occipitali nullis; scutellis capitis rugosis, non vero carinalis, circumorbitalibus inter se et ab occipitali minuto plane sejunctis; squamis dorsualibus graniformibus, majoribus nullis, plicæ dorsualis indistinctæ rudimento, squamis ventralibus lævibus, membrorum cari- natis, femoralibus anticis rhomboideis, unicarinalis, gent proximis latioribus tricarinatis, pedum multicarinatis; cauda tereti haud serrala. Ogsaa denne Art har Hr. Riise faaet fra St. Dominge og med sædvanlig Forekommenhed overladt til Universitets-Musæe!; det foreliggende Exemplar er, efter Strubeposens Uddannelse at dåmme, en Han. Den hårer, som man vil see af de nedenfor anførte Maal, til de mere langhovedede Arter. Pandekjålene er saa utydelige, at de kunne siges at mangle, og Pandegrube 2 Nakkegrube findes ligesaalidt. Hovedets talrige, uregelmæssig! 267 ordnede, kantede Smaaskjolde ere vel ikke kjålede, men frem- byde dog under Lupen et ujevnt, uregelmæssigt rynket Udseende. Circumorbitalskjoldene ere adskilte indbyrdes ved en dobbelt, fra det lille Nakkeskjold ved en tredobbelt Skjælrække. Af Sublabial- skjoldene ere kun de allerbageste (fra det niende omtrent) ad- skilte fra Underlæbeskjoldene ved indkilede Smaaskjæl. Ryggens Skjæl ere smaa og kornede; midt nedad Ryggen ere de ikke stårre end andetsteds paa samme; nogle Steder er der Spor til en lav Hudfold, Bugens Skjæl ere flade og glatte. Halen er frind med en svag Kjåldannelse, Lemmernes Skjæl kjålede; kun en kort Række af brede Skjæl foran paa Laaret, nærmest ved Knæet, ud- mærker sig ved en betydeligere Størrelse fremfor Resten; med Und- lagelse af disse, som ere fleerkjålede ligesom de, der oventil beklæde Hænderne og Fådderne, have de kun en enkelt Kjål. — Farven er eensartet blaaliggrån; dog er den forreste Deel af Hovedet mårk og paa Undersiden af Halsen findes nogle mårke Striber. Fr Udmaaling af det foreliggende Exemplar: Fra Snudespidsen til Øret .... 177m, Fra Snudespidsen til Anus . .. . 54mm, Halens Længde 20.0 22 ig hvo BER: Forlemmernes Længde ....-.- agre Baglemmernes Længde ..-.…-- 85æm, Forresten kunne vi henvise til Beskrivelsen i »Erpétologie 8énérale”, som ganske stemmer med vort Exemplar, naar und- lages eet Punkt. Det hedder nemlig, at der midt nedad Ryggen findes 2 eller 3 Rækker af Skjæl, som ere lidt stårre end de andre. Dette er nu rigtignok ikke Tilfældet hos den fore- liggende Anolis-Form, men skjøndt det antydede Forhold ellers bårer til dem, som afgive ret gode Artsmærker, veed man dog fra andre Arter, at det kan være underkastet nogen Variation. Det er derfor ikke utænkeligt, at de midterste Rygskjæl kunne hos andre Individer være lidt mere fremtrædende mellem de dvrige end det her er Tilfældet, og at dette har foranlediget og etfærdiggjår de anfårte Udtryk, : 268 Anølis maculatus Gray”). Anolis capite elongato; fovea et carinis frontalibus nec non fovea occipitali distinctissimis; scutellis capitis carinatis, circumor- bitalibus inter se et a scutello occipitali distincto seriebus pluribus squamarum sejunctis; squamis dorsi graniformibus, mediis paullo majoribus. plica dorsuali humili, squamis ventralibus carinatis, mem- brorum unicarinatis, antibrachialibus et femoralibus anticis paullo modo majoribus, rhomboideo-hexæagonis, unicarinatis, pedalibus supe- rioribus pluricarinatis; cauda in maribus compressa, leviter dentata. Til. Copes Beskrivelse og til den ovenstaaende Diagnose vil det kun være nådvendigt at fåie et Par Ord om Farven og nogle Maalangivelser efter det foreliggende Exemplar, en Han, som er" opgiven at være fra Jamaica, Farvetegningen be- staaer væsentligen i et System af lyse Tverbaand paa en råd- graa Bund saavel paa Kroppens Sider som paa Lemmerne; påå Kroppens Sider overskjæres disse Baand af et lignende Længde- baand, der dog hårer op paa Midten af Kroppen. Imidlertid maa” man ikke tænke sig disse Baand meget skarpt udprægede; påa nogle Steder oplåse de sig i Pletter. Længden af Hovedet til Året 2... 24PT. sa - Hoved og Krop til Anus. . 70". 08 salen sleve seen ERE BF. + Ædrliemmerne:- 6 sr sgu BORE: — s 1 Baglemmerné 4030547 009 Bier: De jamaikanske Anolider ere endnu kun meget ufuldstændigt kjendte; de af Gosse+) beskrevne Former ere charakteriserede påa en saa ufuldstændig Maade, al det synes næsten umuligt at gjenkjende dem. Imidlertid har Cope dog senere oplyst, at 4. opalinus Gosse er en med 4. maculatus nærbeslæglet, me! forskjellig Art, A. iodurus Gosse derimod identisk med 4. pune” tatissimus Hallow. (&) og med A.heterolepis Hallow, (2), P lacopsis ocellata Gosse med Anolis Valenciennei D. B. og med 4. leuco” g Énalbgue of ker p: 203; Copé 1 ec ”) Ann. & Mag. Nat Hist. Sec. Ser. NE VE inkb p. 344. 269 cephalus Hallow. Derimod er der Intet bleven nærmere bekjendt om 4. catenatus Gosse eller om Å. stenodactylus Gray. 4. lineatopus Gr, er efter Copes Mening ikke forskjellig fra 4. maculatus Gr. Da den foreliggende Form ikke viser nogen væsentlig Afvigelse fra Copes Beskrivelse af 4. maculatus, have vi ikke kunnet andet end henfåre den til denne Art; men vi indråmme, at den ogsaa stemmer godt med Hallowells Beskrivelse af hans Anolis punctatissimus (4. iodurus Gosse), naar man seer bort fra Farven og fra at 4. punc- tatissimus skulde mangle Kam paa Hals og Krop; men hvordan stemmer dette med Gosses Ord: ,,crest on nape prominent”? "Iåvrigt staaer den foreliggende Form saa nær ved 4. Sagræi Coct., at der kunde opstaae Spårgsmaal om de ere forskjellige; thi rigtig- nok er Hovedet meget længere, Pandegruben og Nakkegruben langt skarpere udviklede hos den jamaikanske Form end hos den cubanske, men deels synes de at forholde sig eens i alle andre Henseender, deels er det en almindelig Regel, som ogsaa holder Stik hos 4. Sagræi, at Hovedet er kortere og de nævnte Kjole og Gruber mindre tydelige hos Ungerne og Hunnerne end hos de gamle Hanner. Men paa den anden Side synes de stårre Exemplarer af den cubanske Form, som vi have kunnet under- såge, at være fuldt udviklede, og Forskjellen i Stårrelsen mellem dem og det jamaikanske at være altfor ringe til at kunne for- klare den stærkt udprægede Forskjel i Hovedets Form, Vi antage derfor, at disse to Arter virkelig ere forskjellige, og at, naar man tidligere har troet at kunne angive A. Sagræi fra Jamaica”), er det denne 'Årt, som er bleven forvexlet med den, ligesom maaskee Å. Edwardsii (hvilken Universitetsmusæet har modtaget fra Ja maica ved Prof, Peters) med A. eguestris. Anolis Trinitatis Rhdt. & Ltk. Anolis capite longiusculo; fovea et carinis frontalibus distinctis, fovea Occipitali parum distincta vel nulla; scutellis capitis anteri- ET OS É ") Cocteau i Ramon delaSagras Værk p. 136. (Lacertus minor cine- réus Sloane). 270 oribus lævibus,' circumorbitalibus inter se et cum occipitali contin- gentibus; squamis dorsualibus graniformibus, in seriebus mediis paullo majoribus, plica dorsuali humili parum distincta, squamis ventralibus lævibus, membrorum carinalis, femoralibus anticis haud dilatatis, rhomboideis, unicarinatis, pedalibus superioribus pluries carinatis; cauda tereti, leviter serrata. Denne Art, hvoraf Hr. Riise ligeledes har indsendt søiik Exemplarer fra Trinidad, slutter sig i nogle Forhold til 4. acutus, i andre til A. cristatellus og afviger atter i andre fra dem begge. Formen er temmelig smækker, Hovedets Længde nærmest som hos Å. acutus; ligesom hos denne findes der midt nedad Ryggen to Rækker lidt stårre Skjæl, der hos de stårre Individer vise Tilbéielighed til at danne en lav og utydelig Hudfold; ogsaa her opdager man ved Lupens Hjælp smaa Skjælgryn i Vinklerne mellem Skjællene. Nakkeskjoldet ståder ligesom hos A. acutus umiddelbart op til Circumorbitalskjoldene, som atter selv ståde umiddelbart sammen paa Panden; Oiehulens Dække forholder sig ligesom hos de nævnte Arter, og Bugskjællene vise ikke Spor til Kjål. Derimod viser 4. Trinitatis fålgende væsentlige Forskjellig- heder fra dem begge: Pandekjålene vige mere fra hinanden foran Oinene og efterlade derfor mellem sig mere Plads for de Smaa- skjolde, som udfylde Mellemrummet mellem Circumorbitalskjold- rækkernes forreste Stykke; medens disse Smaaskjolde f. Ex. hos A. acutus kun danne en eller to Rækker, danne de her fire og ere i det Hele meget talrigere; den rudeformige Pandegrube øf bredere og i det Hele tydeligere end hos de to Arter, med hvilke vi her nærmest sammenligne den; medens Rostralskjoldets åverste Deel hos disse har et Indsnit i Midten, har det tvertimod hos 4. Trinitatis et fremspringende Parti. Snudens Smaaskjolde TT det Hele smaa, talrige, glatte og ikke ordnede i regelmæssig? Rækker. Af Læbeskjolde tælles der indtil 9 foroven og neden; Sublabialskjoldene ere i Hovedets forreste Halvdeel næsten ligesa2 store som Underlæbeskjoldene og deres Adskillelse fra disse be- gynder først med det tredie eller fjerde Læbeskjold. Skjællene 271 paa Laarets Forside ere hos 4. Trinitatis mindre og rude- formige, hos de to andre Arter bredt sexkantede og tildeels fleerkjålede; ogsaa paa Overarmen ere de her mindre. Begge Steder savner man de stårre Skjæl, som hos de fleste andre Arter beklæde Lemmernes Forside, I Sammenligning med A. acutus og cristatellus er Halen trind (uagtet de foreliggende Individer efter Strubeposens Stårrelse at dåmme ere Hanner), men den har dog en tagformig Ryg med en svagt savtakket Kjål. Farven er blaagrån paa Kroppen, mere Blaaviolet, bronce- agtig paa Lemmerne. Hovedet ere mårkere og synes. navnligen at have havt et sort Parti omkring Oinene; hos nogle er en lys Stribe henad Overlæben. under Øiet skarpt udpræget >). Udmaaling af det stårste af de foreliggende Exemplarer: Hovedet til Øret 205 5 Aber ASER Hoved og Krop... Aars ORE Halen. ss 40.300000 NE sr rå 0Q0P Fotlemmerne., 5... HE Q8r=. Baglemmerne 2 4... sit sense) Leiecephalus (Holotropis) vittatus Hallow. Universitets- Musæet besidder to Exemplarer af en Leiocephalus, Som ere tagne ved Havanna af DHrr. Hygom og Andréa, og som maale 2179—93/4 fra Snudespidsen til Gattet. Ved at sammen- holde dem med den korte Beskrivelse af L. microlophus (D. B.) SEES SE ene mmm ") Paa det levende Dyr findes disse Tegninger maaskee slet ”) Da Gray (Cat. of Lizards) opfårer sete eg Arter, hvis rø er bekjendt, navnligen A. occipitalis og atus (Å- gjenfunden i Ecuador, og Å. misk er ifålge Cope = maculatus), ville vi ikke undlade at bemærke, at vi forgjæves have sågt at henføre il ikke er senere ny Arter til nogen af Fåes eller til A. flavescens, hvis Lokalitet (»Nordamerika») er tvivlsom, hvilket idvrigt 08såa vilde være forbundet m me tørre Vanskeligheder, som Skarphed og Néi- Slægt, og disse Egenskaber kan man desværre langtfra tillægge Grays Diagnoser. 272 i ,,Erpétologie générale” fandt vi nogle Forskjelligheder, saasom at alle de Skjolde, som dække Hovedet og Oiehulerne oventil, .… ere flade, men udstyrede med talrige skarpe ophåiede Linier eller Kjåle; derimod ere de Skjæl, som beklæde Snudespidsen, Overlæben og Underkjæben, glatte, Hovedet adskilles fra Nakken ved en Fure eller Fold, der låber fra den ene Øre- aabning til den anden i en Bue med Convexiteten fortil og er udfyldt med meget smaa Skjæl, som baade i Form, Størrelse og Anordning ere meget forskjellige fra de tilstådende Skjæl paa Tindingen og Rygsiden af Halsen. De store, brede Skjæl, som indtage den midterste Deel af Skinnebenets indre Flade, danne ved at træde ud over det tilstådende meget fiint- skjællede Parti paa Skinnebenets Yderside, nærmest ved Foden, en lille fremspringende Skjælkam”). Bugskjællene ere aldeles glatte, Rygkammen meget lav, egentlig kun en ophåiet Linie; Grundfarven er paa Ryggen bruungrån, paa Bugen guulagtig, begge Steder med mårkere Smaapletter, som ere tættest paa Hovedets Underside. Paa Ryggen ere de brune Pletter ordnede i regel- mæssige Rækker; særdeles store ere de paa Siden af Halsen og Tindingen, tildeels ogsaa paa Siden af Kroppen mellem de to lyse Striber, Ogsaa Lemmerne og Halen ere plettede af disse Farver. En lys, smal Stribe udspringer paa hver Side under Oiet og låber, paa Halsen noget bugtet, langs hen med Kroppens Sider til Baglemmerne; parallel med den, men håiere oppe» låber en utydelig, grønlig Stribe, som udspringer fra Oiehulens åvre Rand. Hallowells korte Beskrivelse++) af hans L, vittalus (ligeledes fra Cuba) passer ret vel paa den foreliggende Form; naar undtages, at de 5 midterste Rækker af Bugskjæl skildres som stårre end de andre, hvilket ikke kan siges at være Til- fældet hos vore Exemplarer +++), ”) Denne findes iåvrigt ogsaa hos den ægte L. microlophus. i. Proceed. Acad. Philad. Aug. 1856 p. 151. "") Af Grays Leiocephalus-Arter er det vanskeligt at finde ud. Foruden L. Herminieri og en femte Art fra det tropiske Amerika har han 3 vest- 273 ; Alligevel kunde der være nogen Tvivl, om den fore- pm le er andet end Ungen af L. microlophus. Denne anden Cocteau%) for det fårste stribet, rigtignok med i. riber, medens vor kun har 4; dernæst ere dens Hoved- gl kr bpEn ophåiede Længdelinier, Skjællene foran ar ge e til Torne og Skjællene overhoved mere ned- derfor ed NDS RR og de af dem dannede Kamme ag re stærkt savtakkede, hvilke Forhold unægtelig alle E. se forelagt te ERR Men heldigviis har et udvoxet Exe ars Børns. BR Feer serne svarende til anede: af den ægte L. microlophus, ganske bl -sox-at kue (fig. 1, 2 og 3) hos Ramon de la d Så af ig see are MER DE ROSE mellem disse Former K iklkvofopke ulig. Det viste sig da, at Hovedets Skjolde hos eller ie ig stærkt bugede og ujevne, men ikke kjålede nette i SE Subraocularskjoldene, som vise svage eg > É Fk dog denne Forskjel kunde maaskee afhænge ERR ) 2 & octeau antyder det. Derimod kan det neppe Mi faa: = sutte ES SIR E de 4 "Parietalskjolde, som ik tes Nakkeskjold i Midten dække Hovedets Isse- bis ca er det rare Par hos L. microlophus meer end Eg sei som det indre; hos L. vittatus ere de derimod km NE Rene: Henseende vilde idvrigt denne Form ogsaa el en af meat: afbildet Unge”. Den Fure, BEDSØ ig sne forbinder begge Oreaabningerne og adskiller oeteet å sen, er udvisket hos L. microlophus, 08 de Smaa- RR es paa dens Plads, ere kun i Stårrelse, men ikke alrag E BE dagen fra de tilstådende. De foran Ore- Bled; siddende Skjæl ere hos H. microlophus meget for- arrene Aabning her maatte beskrives som stærkt — Årter, hvoraf de 2 fra Cuba. rs (microlophus), henregnes til dem, "Alle disse 4 Arter, selv Z. Schrei- der Bave glatte Bugskjæl uden eN amon de la Sagras citerede Værk, Reptiles p. 88. 18 274 tandet fortil; hos L. vittatus ere de det ialfald kun i en langt svagere Grad, Kunde end dette og adskilligt af det i det fore- gaaende anfårte endnu tydes som Kjåns- eller Aldersforskjel, synes dette dog aldeles umuligt om Skjællenes forskjellige StårrelseogSkjælrækkernes forskjellige Antal”); Skjæl- lene ere nemlig meget stårre hos L. microlophus: medens man hos denne kun vil kunne tælle 9 Skjælrækker paa hver Side af Midtlinien indtil en Linie, der tænkes at forbinde For- og Baglemmernes Udspring, vil man hos L. vittatus faae næsten det dobbelte Antal; alle Kjålene, saavel Midtkjålen langs nedad Ryggens Midtlinie, som de mod denne convergerende lavere Skjælkjåle ere derfor meget finere hos den sidstnævnte Art. Bugskjællene ere endelig hos £. microlophus for stårste Delen tydeligt om end svagt kjålede og tornede, d.v.s. deres bageste Vinkel låber ud i en mere eller mindre udviklet Spids, hvilket derimod aldeles ikke er Tilfældet hos L. vittatus, hvor de baade ere fuldkommen glatte og aldeles afrundede. Det samme gjælder om Skjællene påa Hovedets Underside. Vi maae derfor antage, at der virkelig her foreligger 2 Arter, om man end ikke endnu af Mangel paa tilstrækkeligt Materiale af forskjellig Alder og Kjån af begge Former nåiagtigt kan angive Skjelnemærkerne imellem dem. Et! andet Spørgsmaal er, om den af Cocteau afbildede »Unge” (I. c. fig. 3) virkelig er Ungen af L. microlophus og ikke snarer? er en fra denne forskjellig Art, om ikke selve L. vittatus; den finere Skjælbeklædning, som udmærker denne Art, er nemlig ogsaa udtrykt paa Afbildningen, der kun i Stribernes Antal viser nogen betydeligere Forskjel fra de foreliggende Exemplarer af L. vittatus (Hall,). af Nasalskjoldet Afbildningen det & hes ”) Hallowell havde troet at finde en Forskjel i Formen og Næseborets Beliggenhed i dette, idet han gik ud fra, at i Ramon de la Sagras Værk var rigtig i dette Punkt; imidlertid & de 2 bagved Nasalskjoldet og Næseboret liggende Sma22 skjolde ere udeladte, og Nasalskjoldet derved bleven større 08 M længere end det skulde være navnligen 275 Platydactylus rapicauda (Houtt.) og Hemidaetylus mabouia (Mor. de Jon.). Begge disse store Gekkoformer forekommer paa de danske der og ere der bekjendte under Navnet ,,Wood-Slaves”. Den fårstnævnte findes paa St. Croix, men derimod ifålge Hr.Riises Meddelelse ikke paa St. Thomas. Derimod angives den fra Jamaica, Martinique, Guadeloupe, Marie-Galante og Nevis samt fra Venezuela og Guiana. ,;Paa St. Croix har jeg vel seet over 50 Exemplarer i de sidste tyve Aar; den lever i gamle Træhuse paa Landet, formodentlig ogsaa paa Træer; idetmindste fortælle Negerne, at naar den springer fra Træerne ned paa deres bare Arme eller Hals, suger den sig saa fast med Fådderne, at de ikke kunne tage den af”, skriver Hr. Riise”). Hemidactylus mabouia er indsendt fra St. Thomas, St. Croix, Just v. Dyck og Tortola; i Pariser-Musæets Katalog opfåres den fra St, Jan, desuden er den bekjendt fra St. Vincent, Martinique, Jamaica og Cuba samt fra Ny Granada, Venezuela, Guiana, Brasilien indtil Bahia og Pernambuco, samt endelig fra Madagaskar (22). Paa de danske Oer ,;kan den neppe kaldes almindelig”,. skriver Hr. Riise, »da jeg ikke har Seet mere end 5 eller 6 Exemplarer i al den Tid, jeg har Været her.” Sphæriodactylus elegans Mac Leay og S. punctatissimus D. B. Vort Materiale af disse 2 Arter er kun ringe, men vi ville dog meddele et Par Bemærkninger om dem, da vi nære nogen Tvivl om den for dem opstillede Synonymie er rigti8- Af Sph. elegans M. L. (sputator Coct.) har Hr. Hygom fra Havanna hjembragt et lille Exemplar, knap 307" langt; det ger i Ann. & Mag. of natur. hist. y Sammenlign A. og E. Newtons Bemærknin ; g ger fra Jamaica Septbr. 1859 p. 211 og Gosses i hans Reiseerindrin B. 75 og 178. 18” 276 har 43 mårkebrune skarpt begrændsede Tverbaand og en meget fiin eensartet Beklædning af Skjælkorn, som blot blive noget grovere paa Bugen, paa Forhovedet nærmest ved Snude- og Underlæbeskjoldene samt paa Halen, hvor de ordne sig i Tver- rækker; midt nedad Halens Underside findes som sædvanligt en Række. Tverskinner; Oiet omgives af en stor ringformig, kornet Palpebralfold, og bagved det store Snudeskjold findes to Super- nasalskjolde og mellem dem et lille uparret. Den ringe Stårrelse, som denne Årt synes at opnaae — Cocteaus stårste Exemplar”) var kun 37"" langt — og den afvigende Tegning gjår det tem- melig tvivlsomt, om det kan være den Sparmannske S. sputator fra St. Eustache”"), som var 4/4" lang og havde hvide Tver- baand med bred bruun Indfatning og regelmæssig Begrændsning. Vi foretrække derfor Mac Leays Benævnelse. Af Sph. punctatissimus har Hr.Andréa hjembragt et Exemplar, ligeledes fra Havanna; Hoved og Krop tilsammen ere 32"", Det har netop den Farvetegning, som beskrives i ,,Erpétologie générale”, rådgraa med fine hvide Punkter, som paa Hals og Hoved blive stårre og tildeels flyde sammen til Længdelinier, og som ligeledes vinde Overhaand paa Halen, hvorfor denne kan beskrives som lysgraa med mårkere netformig Tegning. Derimod forekommer det os tvivlsomt, om denne Art virkelig, som Cocteau antager, er den samme, som den han beskriver og afbilder under Navn af S, cinereus%x+), der er lysgraa med mårke Punkter, som ordne sig i Længdelinier, eller som den af Sparmann afbildede Form fra St: Eustachetj), der afbildes som simpelt plettet med mårkere Pletter paa lys Grund. Begge disse Arter opfåres baade fra Cuba og fra Haiti; Gosse nævner derimod ingen af dem fra Jamaica, men I deres ") Ramon de la Sagra, Reptiles p. 160 t. 17. ”) Vetensk. Akad. Handl. 1784 p. 164 tab. IV. fig 1. Fy ep, 166 tab 18: HL 'efig 2 ZR Sted to andre Arter, som han kalder $. argus og oæyrhinus”); i hans oftnævnte Bog om Jamaicas) omtales en tredie, S. Richardsonii Gr. Sphæriodaetylus fantasticus Cuv. Universitets-Musæet besidder 4 Exemplarer af denne Årt; de to ere tagne ved Acquin paa Haiti af Lieutenant H. Koch, de to andre ere kjåbte af en Naturaliehandler her i Byen og opgivne at være fra Venezuela. Afbildningen i »Erpétologie générale” %%=) er ikke aldeles heldig; Skjællene ere for smaa og Pandesænkningen for brat; heller ikke de af AÅ. Duméril med- deelte Afbildninger +) ere videre gode. Det er mindre rigtigt, haar Snudeskjoldet beskrives som begrændset bagtil af en lige Linie; det har som hos andre Arter der et lille Indsnit, hvorfra en Fure fortsætter sig midt henad Skjoldet til Snudespidsen. Mellemrummet mellem Næseborene dækkes af 3 Smaaskjolde, et stårre paa hver Side og et mindre i Midten, svarende til Ind- Snittet, Der findes 4 eller 5 Læbeskjolde foroven og 4 forneden, foruden nogle mindre ved Mundvigen. Hovedet er ivrigt beklædt med fine Skjælkorn; ligesom hos andre Arter findes der midt Over hvert Øie et lille spidst Horn, dannet af et lille opstaaende Skjæl af særegen Form og hornagtig Beskaffenhed. De store rudeformige , stærkt kjålede Kropskjæl adskilles ved et skarpt begrændset zigzagbdiet Bælte af Smaagryn midt ned ad Ryggen; Bugens Skjæl ere glatte; paa den inderste Deel af Halens Ryg- Side ere de derimod store og fremspringende, næsten pigdannede. Skjoldene paa Halens Underside ere bredt sexkantede. Af de foreliggende Exemplarer er et fiint tegnet med smalle bugtede Linier af Bruunt og Graat paå Hovedet; to fremvise kun enkelte lyse Striber og Pletter paa mårkegraa Bund; det fjerde er uden Aftegning paa Hovedet. Et af dem med stribet Hoved EG ene mr Hist. Sec. Ser. Vol. VI. (1850) p. 347. da Sojourn ete. p. 254. ) pl. 32 fig, 2, "D Archives du Muséum t. VIII. pl. XVIIL. fig. 3. 278 er tillige plettet paa Rygsiden af Kroppen, Lemmerne og Halen, da Skjællene frembyde forskjellige Nuancer af Graat og Bruunt, Sphæriodactylus microlepis ØRhdt. & Lik. (,,5. fantasticus, varieté å taches noires”, A. Duméril”). Sphæriodactylus capite brevi obtuso; squamis dorsi rhomboideis carinatis, minoribus quam in Sph. fantastico, mediis grani- formibus, zonam distinctam vero haud formantibus; maculis dorsu- alibus majusculis obscurioribus. Et Exemplar af denne Art er i sin Tid. skjænket af Hr. Knudsen til den ,,naturhistoriske Forening” og bærer den Paa- skrift at være fra St. Croix; senere er intet Exemplar af den blevet indsendt, og dens Forekomst paa de danske Antiller trænger derfor maaskee endnu til Stadfæstelse. De Punkter, hvori den afviger fra S, fantasticus, ere fålgende: Kroppens Rygskjæl ere kun halv saa store og altsaa meget talrigere, men netop derfor er det midterste Bælte af mindre Skjælkorn midt ned ad Ryggen ikke skarpt afgrændset fra den omgivende Skjælklædning. Snuden er betydelig kortere og mindre spids; mellem Supero- nasalskjoldene er der ikke et enkelt Skjæl, men en lille Gruppe af 3; Oiehornet findes derimod ligesom hos S. fantasticus. Haleskjællene ere temmelig store, glatte, afrundede og ordnede i Kredse, Farven er nu rigtignok noget afbleget, men det sees dog, at stårre brune Pletter have været temmelig regelmæssigt fordeelte over en lysere Bund. Udmaalinger af det foreliggende Exemplar: Længden af Hovedet til OGret......+- 87”. — - Hoved og Krop tilsammen . 29"”. Halen. (reproduceret) 2 ser 2 gen Vi antage, at det er denne Form, som omtales af Aug. Duméril som en Afart af S. fantasticus; rigtignok viser Afbildningen ikke nogen Længdestribe af mindre Skjæl midt ned ad Ryggen, men ”) Archives du Museum 1. e. p. 470, pl. XVIII, fig. 4- 279 i Beskrivelsen siges det udtrykkelig, at et saadant Parti er lilstede, men at det er mindre skarpt adskilt fra de dvrige større Skjæl, hvilke ere mindre end hos den normale $. fantasticus. Ogsaa Farvetegningen (to Rækker mårke Pletter nedad Ryggen) stemmer med den foreliggende Forms. Sphæriodactylus macrolepis Giinth. +). I den allerede oftere citerede lille Afhandling om nogle Krybdyr fra St. Croix har Dr, Ginther beskrevet en lille Art fra St, Croix, hvori vi, uanseet nogle smaa Uovereensstemmelser i Beskrivelsen, gjenkjende en fra vore danske Antiller, navnlig fra St, Croix og St. Thomas, samt fra Vieques oftere indsendt Art. Hovedet er kort og but og som sædvanlig beklædt med meget smaa Korn, men disse ere dog tydelig kjålede, især Snudens, som ere noget stårre. De smaa Skjæl paa Halsen danne en Overgang fra Bag- hovedets endnu mindre til de store, flade, rudeformige, tilspidsede, stærkt kjålede Skjæl, som dække Kroppens Rygside og fortsætte sig lidt ud paa Halerodén; Kjålene danne ophåiede Skraalinier, Som hos en Leiocephalus; en Midtrække af mindre Skjæl mangler aldeles; Skjællene "ere idvrigt hos forskjellige Individer af en noget forskjellig Stårrelse%%), Halens åvrige Skjæl ere glatte og afrundede ; paa Undersiden findes en bredere Midtrække, som ofte antager Form af Tverskinner. Bugen er glatskjællet 7). Snudeskjoldet er vel bagtil begrændset af en ret Linie, men har ” dog ligesom hos andre Arter en Længdefure, der ender i et lille Indsnit. Der findes to store, nærmest trekantede Superonasal- skjolde og et ganske lille mellem dem; fremdeles 4 Læbeskjolde Dir sone eee EA BEER RENE NINE ”) Ann. & Mag. of natur. hist. Sept. 1859 p. 214 tab. v. fig. vanskeligt at forstaae, at det er den samme Art ingen Forskjel, og Tegningen er den samme som hos dem fra danske Antiller, hvor Pletterne ere meest udviklede. i ") Ganther beskriver »Brystets« Skjæl urigtigen som kjålede. er der nogle kjålede Skjæl under Halsen. Derimod 280 for oven og neden, af hvilke det bageste Par dog er meget lille, foruden nogle Smaaskjæl ved Mundvigen. Farven er graa eller bruun med større eller mindre sorte- brune Pletter,. som paa Hovedet antage Form af uregelmæssige Striber og undertiden der danne en fiin Tegning, som minder om visse Former af SS. fantasticus. Der findes ofte en stor Plet midt paa Ryggen mellem Forlemmerne — som oftest med to smaa hvide Prikker i. det sorte — og en lignende paa Bag- hovedet. Af fire samtidigen indsendte Exemplarer fra St. Thomas have de to de mårke Pletter ordnede i Rækker langs henad Ryggen og Halen og brede Længdestriber paa Hovedet; de have desuden de to omtalte stårre Pletter paa Nakken og Ryggen. Hos de to andre savnes den sidste, Hovedets Tegning er meget finere og Rygpletterne ere reducerede til fine Stænk. Maaskee er der i denne Forskjel i Tegningen udtrykt en Kjånsforskjel? Udmaaling af et Exemplar: Længden af Hovedet til Øret. . . . 6rmm, SE —… Hoved og: Krop... 242%. = Halen 005 LENE re ARE. Æggene af denne Art ere som hos andre Gekkoarter hvide, aflange, omsluttede af en tynd og skjår, men haard Kalkskal; de ere omtrent 5”" brede og 8mm lange, Ifolge DHrr. Newton XL Cc.) er den ikke meget almindelig paa St. Croix; de af dem medbragte Exemplarer vare fangne i tilfåje de, vi ere tilbåielige til at troe, at at den forholdsviis opholder sig paa Markerne, især Sukker- markerne” £), ” Husene, .,men, Gymnodactylus notatus Rhdt. & Lik. (Gymnodactylus gracilis; squamis minutissimus , homogeneis, graniformibus; colore brunneo, måcularum sagittiformium. ser? cÅ == rese: Søjourn p. 76, 254 og 284, om de jamaikanske Arters — Levem 281 dorsuali, macula rotunda nigra et linea alba transversali utrinque ante brachia. Et Exemplar af denne lille, formeentlig ny Gekko-Art, har Hr, Lieut. H. Koch taget ved Acquin paa Haiti. Formen er smækker, Hoved og Krop omtrent lige tykke; foran Oinene falder Hovedet med en temmelig brat Sænkning ned mod Snudespidsen. Hoved, Krop og Hale ere eensformigt beklædte med yderst fine Korn; paa Snuden, foran Øinene, ere de stårre,. Det store Snudeskjold, som indtager Snudespidsen, har et Indtryk foroven i Midten og et Indsnit bagtil; til de mere fremspringende Dele af dette Skjold slutte sig paa hver Side to Smaaskjolde, et større og et mindre, medens en lille Gruppe af Skjælkorn kiler sig ind "mellem dem og Indsnittet i Snudeskjoldet,. Under det forreste og stårre af disse Superonasalskjolde, mellem det og Snude- skjoldet, ligger Næseboret. Oieæblet er omsluttet af et temmelig stort, kornet Oielaag; der findes 6 Overlæbeskjolde, som aftage i Størrelse bagtil, foruden nogle mindre i Nærheden af Mund- Vigen; det store Hageskjold efterfålges ligeledes af 6 Underlæbe- skjolde, af hvilke det fårste er meget stort, de andre af aftagende Stårrelse, foruden nogle mindre bagved det sjette. Hovedels Underside er beklædt med lignende Skjælkorn som Ryggen, men i Nærheden af Læbeskjoldene blive de stårre og antage Form af smaa kantede Smaaskjolde; to saadanne ligge bagved Hageskjoldet. Bugen er beklædt med smaa rhombisk-hexagonale Smaaskjæl, Benenes Underside med lignende, men mere afrundede. -Skjællene paa Halens Rygside ere noget stårre end Kroppens, Påa dens Underside ere de forholdsviis store, flade og afrundede; en bredere Midtrække kan forfålges under en Deel af Halen. Laarets Bagside er fiint. kornet med skarp Grændse mod de for- holdsviis store Skjæl, som beklæde dets Underside. Fodbladet ér underneden beklædt med smaa Skjæl, Tæernes og Fingrenes Udvidede Deel med stårre, næsten qvadratiske Skjæl, deres ydre smækkrere Deel med fine Tverlameller; paa Siderne ere de beklædte med fine Korn. 282 Farven er bruunlig, nærmest chocoladebruun; lidt foran Udspringet af hvert Forlem findes en temmelig stor sort rund Plet og lidt bagved den en fiin hvid Tyerstribe. Henad Ryggen og Oversiden af Halen strækker sig et System af mårkere og lysere Pletter, der danne en Række Figurer, som minde om Formen af en Piilspids. Hovedets Underside er marmoreret af Graat og Hvidt. Udmaalinger: Længde af Hoved og Hals til Forlemmerne . . . 44 mm, Fra: Forlémimerne til Ants sea sem Halen: (Spidsen afbrudt) 2 2 28 he. NR MT Nengt I Farvetegningen har G. notatus nogen Lighed med den af Cocteau leverede Afbildning%) af G. albogularis. Heldigviis have vi kunnet undersåge et Exemplar af en lille Gekko, som Capt. Andréa har hjemfårt fra Cuba, og i hvilken vi mene af gjenkjende G. albogularis. Det fremgaaer deraf, at denne har en grovere Skjælklædning, at den Skjælkile, som adskiller Superonasalskjoldene er mindre udviklet, at der istedenfor de to Postmentalskjolde hos G. notatus her findes en Tverrække af mindst fire, af hvilke de to midterste ere de stårste, samt at Skjoldene paa Halens Underside ere meget bredere end hos G. notatus. Vel er det usikkert, hvad Værdi man tår tillægge disse Charakterer, men den umiddelbare Sammenligning af begge Exem- plarer har dog ikke efterladt Tvivl hos os om, at de ere specifisk forskjellige. Læbeskjoldene synes derimod at forholde sig væsen!t- ligen eens hos begge Arter. Til den charakteristiske hvide Farve af Hovedets Underside. kommer hos det foreliggende Exemplar af G. albogularis endnu et skarpt begrændset, lyseblaat Bælte påa hver Side af Hovedet langs med Læbens bageste Stykke, en lille rund Plet over Orehullet og et lodret Baand paa hver Side af Halsen foran Skulderen, alt af samme Farve. — Om Grays G. ocellatus fra Tobago”") er forskjellig fra G. notatus, kan HE pE fab. MIN ”) Cat. of Lizards p. 172. 283 ogsaa være tvivlsomt; den er ikke beskrevet udfårligt nok, til at vi kunne udtale os med Sikkerhed i denne Henseende; men Sand- synligheden forekommer os at være imod det. Gymnodactylus vittatus Wiegm. >). Denne af Hr. Riise fra Trinidad indsendte Gekko hårer ligesom den foregaaende til de homolepidote, trindhalede Årter.. Kroppens, Halsens og Hovedets Rygside dækkes af fine, lætpakkede, runde og hvælvede Skjælkorn; paa Halen blive de grovere, men ordne sig ikke i regelmæssige Tverrækker”"); paa Bugsiden af Kroppen og Lemmerne antage de Form af næsten regelmæssige Sexkanter og leire sig tagsteenformigt. Finest ere Skjællene paa Undersiden af Hovedet og Bagsiden af Lemmerne. Snudeskjoldet eftlerfålges paa hver Side af 6 Læbeskjolde, som aftage i Stårrelse bagtil og afsluttes nærmest ved Mundvigen af et Par Smaaskjæl; efter det meget store Hageskjold fålge fem Under- læbeskjolde, af hvilke de to første ere meget store, de andre meget smaa, samt to forholdsviis brede Postmentalskjolde og paa hver Side af disse, men noget længere bagtil, endnu et noget mindre. Bagved Rostralskjoldet og over Næseborene ligger der Som sædvanligt to Superonasalskjølde, adskilte ved en lille Gruppe af Skjælkorn%==) — Oiet er omgivet af en fuldstændig Oielaagsring. Som sædvanlig findes der en Række brede Skinner paa Halens Underside, indtagende næsten hele dennes Brede. Grundfarven af det trinidadske Exemplar er olivenbruun; et guulagtigt Baand, indtagende c. 6—7 Skjælrækker, låber tem- melig skarpt begrændset, om end med ujævne Rande, fra Snude- Spidsen til Haleroden midt nedad Ryggen; det ledsages paa hver Side af et næsten ligesaa. bredt sort Bælte, hvis Grændse mod É Nomenclator Reptilium et Amphibiorum Musei Zoologici Berolinensis (1856) p. 6. ”) Hos andre Individer er deres Anordning dog mere regelmæssig. ”) Af de to Exemplarer fra Fastlandet mangler det ene ganske denne Skjælgruppe, hos det andet er den reduceret til to Skjæl, det ene bagved det andet. 284 den olivenfarvede Deel af Ryggen dog er mindre bestemt. Hovedets Underflade og tildeels dets Sider bagved Oiet ere marmorerede af sorte, uregelmæssigt sig bugtende Linier, som hver omfatte fire til fem Skjælrækker. Af to af Hr. Prof. Peters velvilligen med- deelte Exemplarer fra Caraccas er det ene blaagraat med en ganske lignende hvid, sortindfattet Rygstribe, som hos det trinidadske; men Hovedets Underside er aldeles hvid. Hos det andet er den hvide Rygstribe næsten forsvunden og de sorte aldeles; derimod findes der 4 Rækker sorte, af Hvidt ledsagede Smaapletter paa en lys graalig Bund. Udmaaling af det trinidadske Exemplar: Længden af Hovedet. til Oret. . . . Yrm, — zl: Hoved: og Krop 1; 33 — sc Halen 3 555 EET es] D. Skildpadder (Testudinata). Sphargis coriacea (Merr.). Hr. Riise har i sine Breve til den ene af Forfatterne omtalt en ved vore Oer forekommende Havskildpadde, som der kaldes ,,Trunk-turtle” (0: Kuffert-Skildpadden), og som han vel ikke selv har seet, men om hvilken der er blevet ham berettet, at den skal blive meget stor, være uspiselig, men give indtil 12 Gallons (48 Potter) Olie eller Tran, som bruges lil at småre Qvægets og Muuldyrenes Saar med. I denne ,,Trunk-turtle” troe vi at erkjende Sphargis coriaceds ikke blot fordi denne Art efter Gosses Sigende ogsaåd per Jamaica gaaer under dette Navn”), men ogsaa fordi Hr. Riise ”) A Naturalist's sojourn &. p. 306. Benævnelsen synes at hidråre == at de lyse Hudvorter langs henad Ryggens Valke paa en V'S vi minde om Messingsåm indslagne i en mårk Læderkufferis bye Laag. 285 har indsendt tvende Skildpaddeæg, som han atter selv havde faaet under Navn af Trunk-turtle-Æg fra den tæt ved St. Jan og St.Thomas liggende & Tortola, og fordi disse Ægs betydelige Størrelse virkelig svarer godt til Sphargis'ens kolossale Propor- tioner, medens den forbyder at henfåre dem til nogen af de tre andre Havskildpadder, som ifålge Hr. Riises og Andres Med- delelse forekomme ved de dansk-vestindiske Øer, Chelonia caretta, imbricata og viridis.… Thi medens Ægene af disse saavel efter Agassiz's%) som efter. vore egne Erfaringer kun ere 39 til 41 Millimetre i Gjennemsnit, ere de tvende Trunk - turtle- Æg fra Tortola 60 til 61 ne Et altsaa fuldtvel en Trediedeel mere i Tvermaal. Vi benytte Leiligheden til her endnu at tilfåie en lille Op- lysning om Sphargis-Slægtens geographiske Udbredning. At slutte fra de i den herpetologiske Literatur foreliggende Angivelser er Sydspidsen af Afrika og navnlig Kysten i Nærheden af det gode Haabs Forbjerg det eneste Punkt af dette store Continents Kyst- strækning, hvor den hidtil vidstes at forekomme. Den udbreder sig imidlertid der langt videre og gaaer langs Afrikas Vestkyst heelt op til Guineabugten og Guldkysten. Det Kongelige natur- historiske Musæum har allerede for mere end 30 Aar siden faaet en nyfådt Unge af en Sphargis tilsendt fra de Etablissementer, som Danmark dengang besad paa Guineakysten, og senere har Samme Musæum fremdeles fra Musæet i Leiden modtaget nok en slig Unge, som ligeledes skal være taget ved den samme Kyst. Der kan saaledes ingen Tvivl være om, at Sphargis-Slægten forekommer i Guineabugten, og det ikke blot af og til, men at den regel- re SEE RENEE ”) I Contributions to the nat. hist. of the Unit. States. First Monograph, Vol. II, ta II, fig. 30 har Agassiz givet € bildning af en Æg, der viser dem 40—41mm j Tvermaal; Ægene af Chel. imbricata have vi fundet at variere mellem 39 den snige Skildpaddes Æg have som bekjendt omtrent den samme Størrelse. 286 mæssigen lægger Æg og forplanter sig langs den tilgrændsende Kyst. Da de herværende Musæer ikke besidde andre Exemplarer af denne Skildpadde end de her omtalte fra Guineakysten, kunne vi desværre ikke bidrage til at besvare det af Agassiz reiste Spørgsmaal, om der virkelig kun gives en eneste Sphargis-Årt, eller om ikke snarere den ved Japans Kyster forekommende Læder- skildpadde, og den, der findes ved Kysten af Afrika, ere særegne Arter, forskjellige saavel fra den vestindisk-nordamerikanske, som indbyrdes. Chelonia caretta Lin. Foruden ,,Trunk-turtle” er der endnu en anden af de fre wed vore vestindiske Oer forekommende Havskildpadder, som Hr. Riise ikke selv har seet, men kun kjender af Fiskernes Beretninger, nemlig den saakaldte ,,Lantern-back”. De Beskri- velser, han har faaet af den, have imidlertid ikke været tydelige nok til, at han har kunnet faae en bestemt Forestilling om den, og da vi heller ikke fra andre Kilder have kunnet skaffe os nogen nærmere Oplysning om denne ,,Lantern-back”, kunne vi kun fremsætte det som en rimelig Formodning, at derved forstaaes Caouanaen, Chelonia caretta, der jo er almindelig i de vestindiske Farvande, men som paa Engelsk ellers sædvanlig kaldes ,;Logger- head”, et Navn, hvilket Riise idvrigt ogsaa, skjøndt sjeldnere, har hårt' paa vore Øer, uden dog at vide, hvilken Skildpadde det er, som betegnes med det. Chelonia imbricata Lin. Som bekjendt har Professor Agassiz troet at kunne efter- vise, at man hidtil under dette Navn har sammenblandet to nær- staaende Arter, af hvilke den ene, der beholder Navnet imbricata, forekommer i det vestindiske Hav og i Havet langs Guianas 08 287 Nord-Brasiliens Kyster, medens den anden, som han kalder Ch. sguamata, tilhårer det indiske og det stille Hav>). Af den åstlige Art have vi kun kunnet undersåge et med Galatbea-Expeditionen hjembragt Skelet af et middelstort Individ, som den ene af Forfatterne erholdt under Corvettens Ophold ved Nicobaråerne. Dette Materiale er altfor utilstrækkeligt til at vi derpaa skulle ville begrunde nogen selvstændig Mening om denne nye Årt; men skjøåndt vi allerede af den Grund aldeles ikke lilsigte at drage dens Berettigelse i og for sig i Tvivl, kunne vi dog ikke undlade her at fremhæve, at neppe alle de Kjende- mærker, som Agassiz tillægger den i Modsætning til den vest- "lige Ch, imbricata, ere ubetinget gyldige,. men at enkelte af dem Øgsaa findes hos den sidstnævnte, ialfald saalænge den er ganske Spæd og nyligt er kråben ud af Æget. Dette gjælder navnlig om den Forskjel, der skal vise sig i Beskaffenheden af Halsens Hud, idet denne kun skal være fiint rynket hos Ch. imbricala, Men derimod forsynet med smaa, men dog tydelige, hornagtige Plader hos CA. squamata. Thi rigtignok have vi paa det eneste større Exemplar af Ch. imbricatå, der har staaet til vor Raadighed, (ét omtrent een Fod langt Individ, indsendt fra St. Thomas af Hr, Riise), fundet Forholdet saaledes, som det angives af Ågassiz; men paa de nyligt af Æget udkråbne Unger af denne Årt, af hvilke vi have kunnet undersåge ikke færre end 11, findes der over hele Halsen smaa, fortykkede, hornagtige Smaaplader, Som indbyrdes adskilles ved endnu mindre, men idvrigt lignende Huddannelser. Paa samme Maade forholder det sig med Kjolen eller Kammen langs Midten af Vertebralskjoldene; efter Agassiz skulde hos CA. imbricata denne Kjål kun findes påa de fire bageste af de nævnte Skjolde, men mangle paa det forreste, hvorimod hos CA. squamata alle fem Vertebralskjolde skulle! være forsynede med den. Paa det ovenfor omtalte, halvvoxne; omtrent en Fod lange Exemplar af CA. imbricata er der imidlertid ialfald M Sr f America. ) Contributions to the natural history of the United States 0 Vol. I. (Boston 1857) p. 381. 288 en Antydning til denne. Kjøl ogsaa paa det forreste Vertebral- skjold, og paa de ganske spæde Unger er Kjålen eller Kammen endog meget tydelig og vel udviklet paa dette Skjold. Da nu tillige Rygskallens Form, der skal være forskjellig hos de udvoxne Individer af Agassiz's tvende Arter, efter bans egen Angivelse er eens hos de ganske" spæde Unger, maa det paa ethvert Til- fælde være vanskeligt, for ikke at sige mere, i denne Alders- periode at skjelne mellem de tvende Arter. Ifålge Oplysninger, som vi skylde Hr. Riises Velvillie, er denne Skildpadde paa vore Oer bekjendt under dens almindelige engelske Navn ,,Hawksbill”, og det er almindeligviis dens Æg, som sælges og spises der, men ikke Ægene af Ch. viridis, saaledes som det sædvanligen antages. Hr. Riise er endog meget til- båielig til at troe, at Ægene af denne sidste (;,the green Turtle”) slet ikke gaae i Handelen, om han end ikke ubetinget vil paastaae det. Efter hvad der er blevet ham berettet, skal Chelonia viridis ikke, saaledes som Chelonia imbricata, lægge sine Æg paa den tårre Strandbred, men nedgrave dem i Sandet længere ude i Vandet. Hvis dette virkelig var Tilfældet, vilde det være let at forklare, hvorfor dens Æg ikke vare saa lette at faae fat paa som den sidstnævntes; men det er vist overmaade tvivlsomt, om man tår stole paa denne Fortælling; thi ikke blot maatte Chelonia viridis isaafald i sin Æglægning afvige fra alle andre Skildpadder, hvad der tilvisse ikke er rimeligt, men selve Fortællingen staaer ogsaa i Strid med de Beretninger, man andetstedsfra har netop om denne Skildpaddes Æglægning. Man spiser iådvrigt i Vestindien ikke blot Ægene, men ogsaa Kjådet af Chelonia imbricata, skjåndt den rigtignok ansees for mindre velsmagende end Ch. viridis. Dens Æg, hvoraf Hr. Riise har indsendt nogle opbevarede i Spiritus, synes ikke at variere synderligt i Stårrelse; de have (som i Almindelighed hos Havskildpadderne) en næsten regel- mæssig Kugleform og ere, det største 40/9, det mindste 397% i Gjennemsnit. Den 4de Sepibr. 4861 lod Hr. Riise en stor Chelonia imbricata, der var næsten 3 Fod lang og 2 Fod bred, si, da : 289 slagte i sin Nærværelse; der fandtes i den 467 Æg, som havde en hvid Skal 'af samme Beskaffenhed som paa allerede lagte Æg, og som diensynligen skulde have været lagte, da Skildpadden fangedes, og desforuden henimod 300 gule Æggeblommer,” af hvilke atter omtrent Halvdelen vare dobbelt saa store som Resten. Fiskerne, der havde solgt ham Skildpadden, berettede, at de 15 Dage tidligere havde taget 150 Æg, som den havde nedgravet påa Strandbredden, og at de havde fanget den selv, da den ind- fandt sig anden Gang paa samme Sted for atter der at skjule en ny Portion Æg. De paastode endvidere, at Halvdelen af de gule Æggeblommer, som Skildpadden havde i sig, vilde have været modne til at lægges om andre 15 Dage, hvis den havde faaet Lov til at leve. Dersom disse Angivelser ere rigtige (og der er saa meget mere Grund til at antage det, som de ganske stemme med de Beretninger om Havskildpaddernes Æglægning, hvilke Prindsen af Wied indhentede paa sin Reise i Brasilien), . Vilde denne Skildpadde, dersom den ikke var bleven fanget, i 4 Gange 15 Dage have lagt godt og vel 600 Æg. Æglægningstiden varer i Vestindien, efter Hr. Riises Med- delelse, fra Juli til October; Hannerne komme ikke op paa Land, Men fanges i Garn. Chelonia viridis (Schn.). Vi have ikke Noget at lægge til de tidligere Beskrivelser af denne Skildpadde, derimod skulle vi til de ældre Angivelser om Årtens Udbredning fåje den Oplysning, at den forekommer ogsaa ved Oen Madeira; at den saaledes i den åstlige Deel af Atlanter- havet udbreder sig lige saa langt Nord paa som i den vestlige, 98 navnlig længere end der hidtil var tilstrækkelig Grund til al dntage, idet en ældre Angivelse, ifålge hvilken den gjentagne Gange skulde være fanget endog heelt oppe i Kanalen mellem England og Frankrig ved Dieppe, vel neppe har Krav påa at insees for aldeles paalidelig ”). ") Dietionnaire des Sciences naturelles, Ed. Levrault, t. VIII p. 373. 19 290 At den derimod virkelig forekommer i Havet omkring Madeira "kan der neppe være Tvivl om. Det Kongelige naturhistoriske Musæum besidder nemlig et i Spiritus opbevaret Hoved af en middelstor Skildpadde, som Professor Krøyer har erholdt paa Reisen med Fregatten Bellona i 4844 under Skibets Ophold paa Funchal Rhed, og dette Hoved slemmer i alle væsentlige Hen- seender saa ganske med lignende Hoveder af den ægte Chelonia viridis fra Vestindien, at vi ikke tage i Betænkning at henfåre det til denne Art. Ferskvandsskildpadder (Emys) findes ei paa vore Oer, men vel paa den nærliggende Portorico. Dog har Hr, Riise indsendt en stor Emys decussata Bell., som han havde kjåbt af Negere, der havde fanget den i St, Thomas's Havn ved el af Skibsværfterne; han tilfåier: ,,formodenlig er den faldet over- bord fra et af Smaaskibene fra Sydamerika”) og havde sigt Land.” Den levede flere Maaneder hos Riise i en Ballie med fersk Vand, fodredes med fersk Kjåd og lagde 6—8 Æg, som den dog strax aad paa to nær, hvilke det lykkedes R. at tage fra den, og som han har sendt. Fremdeles har Riise indsendt! to Exemplarer af en lille Emys, der ganske synes at stemme med et ungt Exemplar af Emys concinna fra Nordamerika; skjåndt han ikke bestemt veed hvorfra de ere, har han dog grundet Formodning om, at de ere fra Portorico, hvorfra han tidligere har faaet Ferskvandsskildpadder tilsendte, hvilke imidlertid ikke vare komne ham i Hænde, fordi de vare dåde paa Reisen 08 kastede overbord. ”) Den stemmer ganske med et Exemplar af en Æmys decussata, som Capt. Suenson i sin Tid har hjembragt fra St. Domingo, og da der jeres er Skibsfart mellem denne & og vore Oer, er den derfor rimeligy”s kommet derfra og ikke fra Fastlandet, hvor Arten neppe findes. ) 291 Uagtet allercde West%) omtaler en Landskildpadde som forekommende, om end sjeldent, paa St. Croix -— hvorfra den ene af os ogsaa har faaet et Par Stykker af T'estudo tabulata Wahib. levende tilsendt — gives der dog ifålge Riise ingen Land- skildpadder paa vore vestindiske Oer. Vel har han et Par Gange seet mindre Landskildpadder paa St. Thomas, en i Hospitalshaven og en paa Kirkegaarden, men han tår ikke antage, at de findes virkelig som vilde eller forvildede paa vore Øer, De bringes til Salgs til Øerne fra Kysten (Venezuela), og Riise har undertiden seet 20—30 ligge til Salg paa Torvetx+). R. har 2 Par i sin Gaard, men de skjule sig bestandig og komme kun frem efter Regnveir, eller naar de ere sultne; der gaaer ofte flere Maaneder mellem hver Gang de vise sig, og sjelden sees mere end een ad Gangen, De spises, og fodres med Frugter, Melonskaller, Annanasskrællinger 0.s v. ") Bidrag til Beskrivelse af St. Croix. i ") Om dens Indførelse til og Forekomst paa Jamaica see Gosse a naturalists Søjourn in Jamaica p, 421 og fålg. Efterskrift. Da der er hengaaet nogle Maaneder mellem Forelæggelsen og Tryk- ningen af vor Afhandling, have vi selvfølgelig (hvad Læseren ogsaa let vil bemærke) benyttet den Leilighed, som vi derved fik, til i vort Manuskript at foretage"de Forandri som bleve nådvendige deels paa Grund af en Forågelse af vort Materiale, deels paa Grund af enkelte i Mellemtiden Publicerede Smaaafhandlinger. En af di Phalus, Scaphiopus and other American Batrachia«, Værre modtaget altfor seent til at kunne benytte den til vort Arbeide. & let af de vestindiske Trachycephaler med ikke færre en 4 Arter, nemlig: 7. insulsus og Wrigthii fra Cuba, T. ovatus fra Haiti og - Scutig! Videnskabelige Meddelelser den naturhistoriske Forening i Kjobenhavn. Andet Aarti, 1863, Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. 222 Nogle nye Krybdyr og Padder, beskrevne af Dr. philos. Chr. Litken, Assistent ved Universitetels zovlogiske Museum. (Meddelt i Moderne d. 28de Marts og 29de November 1862.) (Hertil Tab. I og Il.) Cyclodus fasciatus Ltk. (Fab. Fog IE bg, 4) Af denne Cyclodus-Art, som ikke lader sig henfåre til nogen af de hidtil beskrevne, findes der i Universitetets zoologiske Museum et udstoppet Exemplar, som i sin Tid er afkjåbt en Nåturaliehandler i Hamburg. For saa vidt som Legemsformen kan bedåmmes efter et udstoppet Skind, har den været kortere og plumpere end hos C. gigas (Bodd.) og C. nigroluteus (Quoy & Gaim.); Hovedets Længde indeholdes omtrent tre Gange i Kroppens og kun lidt over to Gange i Halens, hvorimod det hos el i Brændevin opbevaret Exemplar af C. gigas indeholdes mellem 4 og 43 Gange i Kroppens og noget mere end tre Gange i Halens Længde; hos C. nigroluteus finder jeg Forholdet at være omtrent det samme, skjåndt vistnok med en ikke ganske ringe Vaklen mellem det mere plumpe og det mere langstrakte hos ESS EET ETTER EET Re 293 forskjellige Individer.+) End mere vil €. fasciatus i denne Hen- seende afvige fra C. Casuarinæ, hvor Hovedet efter Betis Afbild- ning 2%) indeholdes ål Gange i Kroppens og ikke mindre end 6 Gange i Halens Længde. Kroppens Skjæl synes i det hele at ligne dem, der forekomme hos C. gigas; de ere næsten glatte, flade og bredt sexkantede — midt paa Ryggen omtrent dobbelt saa brede som lange — og ordnede regelmæsigt i Længdelinier og skraae Tverlinier; paa Siderne og Bugen ere de mere afrun- dede”). Skjolddækket paa den forreste Deel af Hovedet forhol- der sig væsenligen som hos C. gigas, og navnligen have Pande- og Mellemisseskjoldet en lignende langstrakt Form; men der er mellem Pande- og Næseskjoldet (og tillige mellem begge Frontona- salskjoldene) indskudt et lille firkantet Skjold, hvis Forekomst dog muligvis ikke er constant. Den Deel af Supraorbitalregionen, Som hos C. gigas dækkes af fire Skjolde — det forreste og det sidste regnes da ikke med — dækkes her kun af to, saa at Totalantallet kun bliver fire, medens det hos C.gigas er sex; det vilde imid- lertid være nådvendigt at undersåge flere Exemplarer, fårend rr ER EL 7) Smign. Maalangivelserne for disse to Arter i »Erpétologie générale« t. V. P. 751 og 752. Hos C. nigroluteus finder jeg Forholdet mellem Hove- dets og Kroppens Læn gde at rn fra 1:34 til 1:41 og mellem Hovedets og Halens fra 1:24 5 ”) Zoology of the Voyage of H. ls i; Beagle, pt. V. Reptiles, pl: 45/88. 3. Efter de i »Erpétol. générale« (1. c. p. 750) meddelte Maal indeholdes Hovedets Længde vel 51 Gange i Kroppens, men knap 3 Gange i de. ) Den Mk uden at have Exemplarer for sig til Sammenligning, anstiller en S ildning af afde og Wa les Skjæl en bredt sexkantet Form m, og de ere i det hele een rnnets, end man af den citerede, forresten heldige Afbildning, ungen (Hos et af de to foreliggende Exemplarer af denne Art ak e 2 Midterste Skjælrækker sammensmeltede i en kort Strækning af wel gen, bagved Forlemmerne, saa at der findes en Række af ni brede Skj 294 man kunde stole paa, at denne Charakteer var constant. Af stårre Betydning er derimod vistnok Forskjellen i Skjolddækket paa Baghovedet og Tindingerne; bagved Isseskjoldene og Mellem- isseskjoldet findes der nemlig et Skjoldparti, dannet af fire Tverrækker, hver paa omtrent otte Skjolde af en egen, langstrakt, kantet Form, men aftagende i Længde bagtil, hvor de gaae over i Kroppens almindelige Skjælklædning. Herved afviger C. fasciatus ikke alene fra C. gigas og nigroluteus, hvor Baghovedets Skjolde ikke have nøgen Tendens til den langstrakte Form, men ogsaa der ere tre Gange saa brede som lange.) Hos Gray danner C. Casua- rinæ idvrigt en egen Slægt, Homolepida, der adskilles AR SE deels ved at den mangler Furen bagved Næseboret æg Skjæl- kammen fora , deels derved at Skjællene ere »tynde glatte, uden Arm eller Kjåle«, hvorved den Høle i en ganske anden Gr us, der anbringes blandt dem, hvis Skjæl ere »tykke ede, rugose eller stribede, med en eller flere Kjåle« »… be Sk maa hertil bemærke, åt paa et velbevaret Spiritus - Exemplar EY ere Skjællene aldeles glatte, og paa tre velbevarede Elen AR? af C. nigroluteus (i det kongl. Museum) ere de ialfald mere eller små glatte e, uagtet de paa udstoppede Exemplarer af sidstnævnte hos Forhold og end paa de af Næseborene og Øret tagne Charakterer, der neppe have generisk Værd, kunde man maaskee begrunde en Slægtsad- skillelse paa Forskjellen i Legemsformen, hvorfor ogsaa Homolepida Casu s Gray figurerer blandt de Snoge-Ogler, der have en meget langstrakt , ore Krop og fire svage, langt fra hinanden stillede Lemmer, Cyelodus derimod blandt dem med teendannet Krop og fire stærke emmer. — ae skal jeg tilfåjie, at habituelt minder C. fasciatus meget om den Bak Tab. IX af "Zoology of the voyage sæ H. M. S. Buet gjenn sk Akane og O. Casuarimæ synes dn typiske roere ligesom åt ink med Cykloderne. En Forvexling mellem den her beskrevne nye Cyclodus-Art og den nysnævnte Hinulia eller Lygosom i neppe være mulig, selv for. det flygtigste Blik; ialfald vil det-være HE strækkeligt at henpege paa Hinuliens længere Hale og længere mugne samt paa dens aldeles forskjellige Beklædning af un forat man strax vil kunne skjelne imellem dem 295 fra €. Casuarinæ, hvor der ifålge Bells Afbildning kun synes at være en enkelt Tverrække af saadanne langstrakte Nakkeskjolde. Tindingparliet afviger fra det hos C. gigas stedfindende Forhold — nemlig at den første Skjoldrække nærmest Øjet bestaaer af meget langstrakte Skjolde, medens den anden i Form og Står- relse mere nærmer sig den tredie og fjerde — derved, at den anden og fårste Række her stemme paa det nærmeste overeens, og at ingen af dem har den f. gigas udmærkende langagtige Form, uagtet de ere noget mere langstrakte end Skjoldene i tredie og fjerde Række. Langs med Oreaabningens forreste Rand findes der en Række af tre eller fire Smaaskjæl, hvorved denne Aabning bliver ligesom tandet eller takket; i denne Hen- seende afviger C. fasciatus kun væsenligen fra C. Casuarinæ, hvor disse Skjæl angives at mangle. : Totallængden af det foreliggende udstoppede Exemplar ér næsten 46”, hvoraf Kroppen udgjår omtrent def. halve, Hove- det 1 og Halen 5 Farvetegningen er noget forskjellig fra de hidtil be- skrevne Arters; langs hen ad Ryggen findes ni mårkebrune, brede Tverbaand, af hvilke de fem komme paa Kroppen og de fre paa Halen; de omfatte hver fire eller fem Skjælrækker og fortsætte sig ned paa Kroppens Sider, men noget svagere; 08522 Baglemmerne ere tildeels mårktfarvede, derimod synes dette ikke E have været Tilfældet med Forlemmerne. Mellemrummet mellem Diet og Oreaabningen optages af en stor, brun Tindingplet. Ligesom hos €. gigas kan der forfålges mårke Længdelinier langs råringslinierne mellem Skjællene, og dette Forhold er om denne hed ad Ryggen, svarende til Be hvis Siderande have en mårkebrun Farve, her for saa vidt tydeligere end hos den nysnævnte Art, S "Beeb af Tegningen hos denne falder mindre i Ginene paa Grund £ Aden åvrige mårke Tegnings uregelmæsige Charakteer. Diagnosen kunde lyde saaledes: Cyclodus fasciatus, squamis corporis lævibus, longitudinalibus dispositis, dorsualibus late hezagonis, in c. 40 seriebus planis; scutellis 296 temporalibus haud elongatis, occipitalitus vero plus minus elongatis, in quatuor seriebus transversulibus dispositis; macula temporali lon- gitudinali brunnea, fasciisque ejusdem coloris transversalibus in corpore quinque, in cauda quatuor. Habitat in Nova Hollandia. 2. Delma Molleri Ltk. (Tab. I og II, fig. 2). Gjennem den desværre saa tidlig afdåde Adjunkt d'Origny ved Kathedralskolen i Ribe kom Universitetets zoologiske Museum i Besiddelse af de to sjeldne=) Snogedgler, til hvis Beskrivelse jeg nu gaaer over; de vare hjembragte af den ligeledes altfor tidligt bortrevne, for sit Fædrelands Samlinger saa ivrige Skibs- kaptain Måller fra Ribe. Desværre er det ikke opgivet, hvor de ere tagne, og det er kun fordi Slægterne Delma og Åprasia hidtil alene kjendes fra Nyholland, at jeg antager disse for ogsaa at være derfra; dog var det vel og tænkeligt, at de kunde være fra em af Smaaderne Nord for Nyholland. Captain Mållers uventede Dåd har tilintetgjort den Udsigt, som der ellers kunde været til at faae dette Punkt opklaret. Slægten Delma er opstillet i ,Appendix% til andet Bind af George Greys »Journal of two expeditions of discovery in Northern - and Western AustraliaY (1814) af J. E. Gray. Den hele Slægtscharakteristik bestaaer i fålgende Ord: »The scales smooth; præanal pores none; pupil elliptical erect; hinder limbs short£, hvorved den charakteriseres i Modsætning til Slæg- ten Pygopus Gr. (Hysteropus DB.), der tilligemed Delma danner den lille Gruppe Pygopidæ. Arten (Delma Fraseri) beskrives aldeles ikke, men er afbildet paa Tab. I fig. 3 a og 3b. Lidt udfår- besidde tes at ") British Museum var hidtil det eneste, som . vids mg HET Slægterne Delma og Aprasia; den sidste har jeg dog sete Museerne i Berlin og i Minchen. "Omstændighed, at Skjællene savne Kjol og Analaabningen 297 . ligere er den senere bleven charakteriseret i ,Zoology of the Voyage of H. M. S. Erebus & Terror, pt. VI. Reptiles£, p. 5. ved . samme Forfatter. Hvad der foreligger om denne Art er imidlertid endnu saa ufuldstændigt, at det kunde synes voveligt at opstille en anden Art ved Siden af den; men hvis det, der er meddeelt om den, blot er nogenlunde rigtigt, kan der dog neppe være Tvivl — om, at min Delma Målleri er forskjellig fra Grays D. Fraseri. Den foreliggende Form afviger nemlig fra Grays Beskrivelse og Afbildning deels derved, at den ikke har mere end eet Par Frontorostralskjolde [Grays frontal shieldse], uagtet Gruppen »Pygopidæ” udtrykkelig siges at have 2-3 Par saadanne, og Af- bildningen af Delma Fraseri (Fig, 3 a) ogsaa tydeligen viser 10 Par saadanne Skjæl eller Smaaskjolde bagved Nasalskjoldene; fremdeles er Pupillen ikke elliptisk og opret”, men rund, og -medens man af Afbildningen (Fig. 3) maa faae det Indtryk, at D. Fraseri er et Dyr med en kort Krop og en lang, tynd Hale, have vi her for os et Dyr med en langstrakt Krop og en for- holdsvis kort Hale. At Hovedet hos den Grayske Art betegnes Som ylangagtigti”, medens det hos Pygopus (Hysteropus) kaldes »kort, afrundet og afstumpetf”, kan der neppe tillægges nogen Sånderlig Vægt, da man ikke bliver nogen saadan Forskjel vaer ved at sammenligne Figuren af Delma Fraseri (Fig 3 a) med Grays Afbildning af Pygopus squamiceps i det nys anfårte Rei- Seværk (Erebus & Terror). Derimod vilde de ovenfor anfårte Forskjelligheder i Henseende til Pupillens Figur og Legemsfor- men maaskee i Manges Øine være tilstrækkelige til at vække Tvivl, om den foreliggende Form virkelig er en Delma i den Grayske Betydning ; men deels er det maaskee uvist, om man ganske tår Stole paa Grays Fremstilling af disse Forhold, deels er den Porer, Samt at Bagfådderne ere ganske korte og savne den for eee npes g tilstrækkelig Grund til Charakteristiske Skeform, efter min Menin : Forhold ere vist- åt henfåre den til Delma-Slægten; thi de nævnte nok netop de Hovedforhold, hvorved Delma kan skjelnes fra Hyste- 2 298 orpus, ligesom del ogsaa er dem, hvorpaa Gray, som ovenfor anfort, selv lægger Vægten i sit ældre Arbeide, rigtignok i For- bindelse med Pupillens elliptiske Form. Under den Forudsætning, at Delma Molleri altsaa virkelig er en Delma, vil denne Slægt kunne charakteriseres saaledes: Delma, genus Scincoideum ophiophthalmum; corpore angui- formi; squamis haud carinatis, ventralibus lalissimis; capile scutato ; palpebra rudimentaria annuliformi oculum cingente ; naribus latera- libus inter scutella nasalia bina et scutellum labiale primum; orificio auriculari; pedibus anterioribus nullis, posterioribus rudi- mentartis, brevibus, deplanatis, triangularibus, digitis nullis; poris analibus nullis. Hovedet er hos Delma Målleri af Middellængde, utydeligt afgrændset fra Halsen og Kroppen, af en firsidet pyramidal Form, med afrundet Snude, temmelig smal Pandeflade og af- rundede Rostralkanter, Der findes to efter hinanden stillede Pandeskjolde (,parietals" hos Gray), et forreste og et bageste, som begge ere syvkantede, men af hvilke det forreste er omtrent lige langt og bredt, det bageste derimod længere end bredt. Foran det forreste af disse Pandeskjolde ligger der et Par uregelmæsigt femkantede Frontonasalskjolde, omtrent af samme Størrelse som Pandeskjoldene, og foran dem igjen et Par uregelmæsigt firkantede, men mindre Supranasalskjolde. Bagved det bageste Pandeskjold ligge to uregelmæsigt sexkantede Parie- talskjolde (,0ccipitals” hos Gray), der dog nærme sig til at være trekantede, og uden om dem igjen, i en Bue bagved dem og paa Siderne af dem, ni Skjæl eller Skjolde, nemlig tre min- dre i Midten og tre stårre paa hver Side, dannende en Overgan8 til Halsens og Tindingernes Beklædning. Paa hver. Side af Pan- deskjoldene ligge to stårre Supraocularskjolde, og Oiebrynet dannes af tre smaae Supraciliarskjolde. Rostralskjoldet har Form af en bred Trekant. De smaae Næsebor ligge mellem Suprana- salskjoldet, et mindre trekantet Infranasalskjold og det første Overlæbeskjold, Giet er paa de tre Sider omgivet af en med 299 fine Skjæl beklædt Hudfold; mellem denne og Nasalskjoldet "findes deels et større Frenalskjold, deels en Deel mindre Skjolde af lignende Form som de, der beklæde Tindingen. Overlæbe- skjoldene ere syv i Tallet, alle lave, det fårste og fjerde meget langt; Hageskjoldet er stort, rudeformigt, men dog afrundet. for- tilt Af Underlæbeskjolde er der sex Par, de to fårste meget store, de sidste ligesom de bageste Overlæbeskjolde meget smaae. En Række temmelig store Skjolde kan forfålges paa hver Side langs med den bageste Deel af Underlæbeskjoldenes Række, men i nogen Afstand fra dem, Hovedeis Underside er ligesom Tin- dingen og Halsen beklædt med sexkantede Smaaskjæl; Oreaab- ningen er simpel, aflang og stillet stærkt paa skraa. — Krop- Pen er paa Ryggen og Siderne bedækket med middelstore, glalte, laglagte Skjæl, paa Bugen derimod med to indbyrdes alternerende Rækker af brede sexkantede Skjolde, der tilsammen optage hele dens Brede. Ryggens Skjæl tiltage idvrigt lidt i Stårrelse ned Mod disse Skjolde, saa at navnlig den underste Række paa hver Side danner ligesom en Overgang til dem i Henseende til Står- relse og Form. Baglemmerne ere korte, flade, skjælklædte, trekantede Lapper. Halen, — som paa det foreliggende Exem- blår synes at være reproduceret — har den samme Beklædning som Kroppen, dog gaae de to Rækker af brede Bugskjolde ikke langt bagved Gattet, medens omvendt Rygskjællene påa sen bageste Deel af Halen netop udmærke sig ved deres Størrelse. En lys brunlig Farve synes at have været fremherskende ; der er Spor til et mårkt Baand tvers over Nakken, samt til nogle mirke Striber paa Hovedets Sider. (Hos D. Fraseri synes denne Hovedets Tegning at være stærkere udpræget). Udmaaling af det beskrevne Exemplar: Totallængden. pi REE Rs 41 79mm (6” v bide f Horedets Længde til årene bageste Ende 12"”, Kroppen fra dette Sted til Gattet.. 27. 987". Halen (Feproduceret?) ,.,.:.- RIKKES rr | SK 8lemmerne red an are FO ER RE OR SØREN EG 300 3. Aprasia pulchella Gray? (Tab. I og II, fig. 3). Slægten Aprasia er ligeledes opstillet af Gray, der i det nysnævnte Appendix til Greys ,Journalf gav en Afbildning og en Charakteristik af en nyhollandsk lemmelås Snogeågle, som be- nævnes Aprasia pulchella. I ,Catalogue of Lizardsf og i Texten til ,Erebus og Terrors? Reise udgjår den alene en lille Gruppe, der benævnes Aprasiadæ. Grays Beskrivelse og Afbildning tilsteder vel ikke med Sikkerhed at henfåre de to af Capt. Måller bjem- bragte Former til A. pulchella, men jeg har dog ikke vovet at beskrive dem som nye; efter dem vil Slægten kunne diagnosti- ceres saaledes: Aprasia, genus Scincoideum ophiophthalmum ; corpore tenui, vermi- formi; cauda elongala; squamis lævibus, ventralibus haud latioribus ; capite scutalo, postice squamalo; maæwilla superiore prominente; annulo squamarum angusto oculos cingente; naribus lateralibus inter scutellum nasale et labiale primum; orificio auriculari nullo ; pedibus anterioribus nullis, posterioribus nullis vel papilla minu- tissima indicatis; poris analibus nullis. Å. pulchella var. striolata: seæstriata, papillis analibus nullis. var, lineolata: quadrilineata, papillis analibus duabus, membro- rum posteriorum rudimentis. - Varietas striolata (Tab. I og H, fig. 3). Legemet er langt og tyndt som hos en Orm og af en saa eensformig Fårlighed, at Hovedet aldeles ikke er tykkere end Halsen og kun lidet fårere end Halen, Baade Hovedet og Halen ere afrundede, ikke tilspidsede, i Enden. Halen udgjår over 1 af Totallængden; til Lemmer er der ikke Spor, Hovedet er lidet og smalt, Snuden hvælvet 08 Gabet lidet, men Overkjæben springer betydeligt frem mee Underkjæben. Rostralskjoldet er høit og smalt, tilspidset oventil og forlænger sig der med sin åvre trekantede Deel op påa SØE fladen af Snuden mellem Næsekjoldene. Der findes fem Par tenme” lig store Overlæbeskjolde; det fårste ligger under Nasalskjoldet, 301 del andet, der er lidt håiere, under Frontonasalskjoldet, det tredie og fjerde, som ere udskaarne oventil forat give Plads for Oiet, under dette, Oiet har en rund Pupil og savner et egentligt udviklet Oielaag, men omgives af en Krands af c. 12 Smaaskjæl; foran denne Krands ligger et lille Skjold (Frenalskjoldet) og bagved Oiet og Øiekrandsen et lignende, Nasalskjoldene og Frontonasalskjoldene ere omtrent ligestore; hine have Form af uregelmæsige Firkan- ler, disse af uregelmæsige Femkanter; foruden at de dække Snudens åvre Flade, beklæde de tillige dens Sider og støde op til Overlæbe- skjoldene, Næseborene ligge i Såmmen mellem Nasalskjoldet og det første Overlæbeskjold, tæt ved Rostralskjoldet. Pandeskjoldet er stort og skjolddannet, med tre skarpe Vinkler fortil, men afrundet bagtil; Paa hver Side af det ligger et mindre Supraocularskjold; de bagved disse tre Skjolde, paa Nakken og Tindingen, anbragte Skjæl ere ikke væsenlig forskjellige fra dem, som dække Halsen, Forhovedels Skjolde ere prikkede ligesom hos mange andre Snogedgler. Paa Underkjæben findes et halvkredsformigt Hageskjold og paa hver Side af delte et næsten kileformigt Underlæbeskjold samt bagved dette lo ganske smaae paa hver Side, trængte heelt hen til Læberan- den af den &vrige Skjælklædning paa Hovedeis Underside. — Skjællene paa Kroppen ere temmelig store og taglagte, og den Synlige Deel af dem viser sig bredt sexkantet med afrundede Hjørner ; paa Kroppen danne de tolv regelmæsige Længderækker ; Paa Hovedets Nakkedeel og Underside ere de mindre, og påa Bugen ere de ikke stårre end paa Ryggen; paa Undersiden af Halen-'er' der kun: een Midtrække, ikke to som påa den egen- lige Bug. — Det foreliggende Exemplar har en Totallængde af c. 202mm hvoraf Halen udgjår de 732m, — med en Tykkelse af kun 3mm ; Tyermaal. Farven af det i Spiritus opbevarede Dyr er lysebrun, Hovedet mårkebrunt. Langs ned ad Kroppens Sider lebe bex Skarpt udprægede sorte Striber, tre paa bver Side, paa anden til fjerde Skjælrække fra Midtlinien at regne, snart sammenhæn- Bende, snart oplåste i en Række af Punkter; et fjerde svagere 2 302 og finere Stribepar bæres af den femte Skjælrække paa hver Side, ligger altsaa egenlig paa Bugsiden, og et femte Par, beliggende paa de to midterste Rækker af Skjæl, er svagt antydet deels paa Kroppens fårste Fjerdedeel, deels paa Halen, hvor der endnu kommer en uparret fin Midtstribe til. Overlæbens Rand og hele Dyrets Bugside ere lyse, Hos det andet Exemplar ( Varietas lineolata) har jeg vel ikke kun- net finde nogen væsenlig Forskjel fra det beskrevne i Henseende til Legemets Form og Skjælbeklædning eller til Hovedets Skjold- dække; men deels findes der et Rudiment — om end det mindst mulige — af et Par Baglemmer, bestaaende af en lille Papil paa hver Side af Gattet, hvilket jeg har været ude af Stand til al opdage hos var. striolata, deels er Farvetegningen noget forskjellig. Striberne erstattes her nemlig af to yderst fine Linier paa hver Side, som indtage den anden og tredie Skjælrække fra Midtlinien paa hver Side; den åverste af dem ophårer imidlertid allerede at være synlig ved Overgangen til Legemets anden Trediedeel, og selv den underste naaer kun til Halen. Dennes Længde ér d6ømm, Totallængden 4163r», I nogle af Udlandets Musæer har jeg havt Leilighed til at see, om end, paa Grund af Tidens Korthed, ikke til at under- såge, Exemplarer af Aprasia-Slægten, bestemte som Å. pulchella, og til at overbevise mig om, at der er stor Variation i Farve- tegningen, saa at der neppe kan tages gode Artscharakterer af Stribernes Antal, Spårgsmaalet bliver da, om de to omtalte Papiller afgive en saadan, eller om de maaskee kun charakteri- sere en Afart eller det ene Kjån. Jeg har derfor kun turdet opstille de omtalte Former som Varieteter af A. pulchella. 4. Pterophrynus verrucosus Lik. (Tab. I og II, fig. 4). Pterophrynus nov, gen. e familia Ranarum; habilu Ranino; dentibus supramaxillaribus, palatinis vero nullis; nec plantis nec 303 palmis palmatis, digitis posterioribus membrana vero cinctis, apice haud dilatatis; tarso haud alato; parotides adsunt. ; Under det urigtige Navn Phryniscus australis modtog Univer sitetsmusæet fra en Naturaliehandler i Paris en lille, hidtil for- meentlig ubeskreven Padde, som i flere Henseender erindrer om den af Prof. Reinhardt og mig tidligere beskrevne Tarsopterus'). Åt det ikke er en Phryniscus, fremgaaer allerede deraf, at den har Tænder langs med Overkjæbens Rand; dens hele Habitus er desuden ikke tudse- men fråagtigt, og det er til Cystignathernes Gruppe og navnligen til den ganetandlåse Afdeling af denne, at den maa henfåres. Der er iåvrigt intet paafaldende ved dens Udseende, da Legemsformen hverken er plump eller smækker, Hovedet hverken spidst eller but og Lemmerne hverken lange eller korte; Gabet er af sædvanlig Stårrelse, Næseborenes ind- byrdes Afstand omtrent lig med deres Afstand fra Oiet, Rostral- kanterne utydelige og Trommehinden usynlig. Tungen er lille og smal, fri bagtil med et Spor til et Udsnit; to store Strubespalter ligge parallelt med og tæt ved Underkjæbens Grene: Ganetænder mangle, De indre Næsebor og Oretrompeternes Mundinger ere af samme Størrelse, men begge meget smaae. "En fremspringende Hudfold paa hver Side af Kroppen, mellem For- og Baglemmerne, er maaskee blot en Tilfældighed hos det fore- liggende Exemplar. Fingrene mangle ethvert Spor til Bindehud ; "de tre Fingre ere omtrent lige lange, den tredie derimod en Deel længere end de andre; denne. tredie Finger har: to Led- knuder paa Undersiden, de andre kun een; under Mellemhaanden findes indadtil en utydelig Knude, og Fingrene ere hdt Spidsen ligesom høs andre Cystignathider. Af Tæerne er den femte ubetydeligt kortere end den tredie; Ledknudernes Antal er det sædvanlige: 41, 1, 2, 3 og 2; desuden ere Tæerne lidt svulne de ere alle fem indfattede paa begge e ophårer påa svulne i i Spidsen ligesom Fingrene; Sider af en temmelig bred Hudbræmme, men denn er ES ” ; i 61 p: 171. ) Videnskab. Meddelelser fra den naturhist. Forenins 1861 p 304 dem alle foran Taaspidsen. Der findes to runde Hælknuder, af hvilke den indre er den tydeligste; derimod fattes den Tar- salmembran, som udmærker Tarsopterus. Paa Hovedet og Kroppen er Ryghuden forholdsvis rigeligt udstyret med temmelig grove Hudvorter, der dog ikke ere stillede tæt sammen, men anbragte med smaae Mellemrum. Ogsaa Skinnebenets åvre Side er lydelig .vortet, og bagved Mundvigene, mellem disse og Over- armens Udspring, er der tydelige Spor til en Parotidedannelse; Huden er nemlig her fuld af fine Porer; derimod giver denne formeentlige Parotide sig ikke — paa det foreliggende Exemplar — tilkjende ved nogen Opsvulning, Paa Undersiden af Kroppen og Hovedet ere Vorterne flade og saa tæt stillede, at deres Grund- flader faae et kantet Omrids; de savnes mellem Underkjæbens Grene, men optræde igjen bagpaa Laarene som et bestemt begrændset Parti. Udmaaling af det foreliggende Exemplar: Længde af Hoved og Krop..... øre, — - Baglemmeme......3 He ER Bagfoden 450 148; Farven er mårk olivenbrun , Bugen og Lemmernes Un- derside mørkt skidengul med sort Marmorering. Som dels Hjem angives »Åustralien?”, hvorved der rimeligvis skal forstaaes Ny-Holland. Sammesteds findes en nærstaaende Form, Uperoleia marmorata Gray; ja man kunde maaskee opkaste det Spårgsmaal, om disse to Former ere forskjellige, især naar man kun kjender Uperoleiaen af Giunthers korte Beskrivelse"), der ikke er detailleret nok til en i det enkelte gaaende Sammenligning, men i det hele 'passer paa den fore- liggende Form » naar undtages, at Habitus beskrives som Pleurodema-agtigt, hvilket for Pterophrynens Vedkommende ialfald vilde være en mindre heldig Sammenligning, og at Taabræmmen aldeles ikke omtales. Da Ginther ogsaa har havt Hanner for sig, kan denne Forskjel ikke bortforklares som en Kjånsfor- Eee eee ne ") Catalogue of Batrachia salientia in the British Museum, p 39- 305 skjel, og at denne Bræmme skulde være en blot periodisk Ud- vikling, er vel muligt, men tår vistnok ikke forudsættes, inden det paavises at være saa, eller ialfald indtil et dertil analogt Tilfælde Paavises hos en anden halelås Padde. — Jeg har senere i Berliner- Musæet seet en som Uperoleia marmorata bestemt nyhollandsk Padde; fra denne er den foreliggende ialfald meget forskjellig, og jeg kan saaledes ikke betvivle, at den foreliggende Form virkelig er ny og hidtil har unddraget sig de Zoologers Opmærk- somhed, som have bekjæftiget sig med Nyhollands Herpetologi. 5. Bufo stomaticus Lt k. I en betydelig og paa sjeldne Former rig Sending af ostindiske Krybdyr, som Universitetets zoologiske Musæum for en Deel Aar siden modtog som Gave af Hr. Grosserer Westermann, fandtes ogsaa sex Exemplarer af en Tudse, der vel staaer nær ved Bufo vulgaris, men dog afviger fra denne ved saa bestemte Kjende- mærker, at det neppe vil være tilstrækkeligt blot at opføre dén som Varietet af denne Art. Medens Hovedets Overflade hos B: vulgaris er flåd eller endog svagt hvælvet, er den hos B. stomaticus altid Mere eller mindre udhulet, og medens Trommehinden hos hin er usynlig eller dog næsten usynlig og dækket af en vortet Hud, er den her baade meget stor og meget tydelig, tynd og glat, Samt omgivet af en ophåiet, tildeels med Smaavorter besat Rand. Umiddelbart bagved hver Mundvig, mellem denne og Overarmens Udspring samt i Flugt med Mundspalten, findes der en lille, Men tydelig, undertiden tvedeelt, langagtig Kjertelknude, hvortil der ikke sees noget Spor hos B. vulgaris. Hos denne ere de lo indre Fingre paa det nærmeste lige lange, men hos B. stomaticus er den inderste kjendeligen længere. Endelig ere Parotiderne Meget store og brede hos den nye Art. = Forresten har denne det samme Habitus som B. vulgaris; det er en lille plump Tudse med stærk Vorteudvikling, uden fremspringende Rostral-, Orbital- 20 306 eller Tarsalkamme og uden tydelig Aftegning; Svøåmmehudens Udstrækning paa Bagtæerne er som hos B. vulgaris, og ligesom hos denne have Hannerne tykkere Forlemmer og en eiendommelig Udvikling af hørnagtige Smaakorn paa Rygsiden af de to indre Fingre, : Udmaaling af: en Han: en Hun: Fra Snudespidsen til Gattet. . Sårm …— 6(1r7m, Baglemmernes Længde . -.. 57mm — (9mm Bagfodens: Længde 2... 31 — ge Forlemmernes Længde ....24mm — 3Omm, Jeg skal endnu tilfåie, at jeg ikke har troet at kunne henfåre B. stomaticus hverken til B. gargarizans Cantor fra Chusan”), hvoraf jeg har havt Leilighed til at undersåge et Originalexemplar fra Cantor selv i det Kongelige naturhistoriske Musæum, eller til B. gymnauchen Bikr.xx). Diagnosen vil kunne affattes saaledes: Bufo stomaticus differt a B. vulgari fronte concavo; parotidibus majoribus; membrana tympani magna, nuda, plane conspicua, annulo prominente cincta; digito interno pedum anteriorum secundum parumper superante; verruca glandulosa distincta elongata, interdum divisa, inter sinum oris et pedes anteriores. 6. Onychocephalus Westermanni Ltk. (Tab. 1. og HL. fig. 5). Blandt de i det foregaaende omtalte af Hr. Westermann skjænkede Krybdyr var der ogsaa et Exemplar af en Onychocephalus, ”) I Gunthers Catalog henføres denne Art til de. asiatiske Vater af De Forhold, hvorved Gonther skjelner mellem de euro” pæiske og asiatiske Varieteter af B. vulgaris, ere idvrigt ikke Berner de for de sidste anførte srjebkenteten passe ofte paa europæiske Exem plarer. sd igen Tijdschrift voor Nederlandsk Indie, Deel XVI. (vierde Serie, Deel ll 307 hvori jeg alt for længe siden har troet at erkjende en ny, med O. acutus D. B. nærmest beslægtet Art; i den Antagelse, at den var ubeskreven, bestyrkedes jeg af Professor Peters, som besågte Kjåbenhavn netop paa en Tid, da han var eller for kort Tid siden havde været specielt beskjæftiget med Typhlops-Gruppen og særligt med Slægten Onychocephalus, og som erklærede den for at være en ny Art, hvortil han dog senere har knyttet den Henvisning, at det maaskee kunde være Typhlops Russellii Gr., en Tanke, som ogsaa var faldet mig ind, og til byilken jeg senere skal komme tilbage. O. Westermanni hårer til de korthalede Arter — Halen er ikke saa lang som Hovedet er bredt — med tydelige Gine (Af- delingen B. b. hos Peters); dens Kropfårlighed tiltager betydeligt mod Bagenden, hvis Tvermaal er en halv Gang stårre end Hovedels. Dette er lille, Snuden stærkt hvælvet og låbende ud i et krumt og spidst, skarpkantet, nedtrykt, hornagtigt Næb. Dette Næb dannes iåvrigt alene af det kolossale Rostralskjold, der synes at have deels fortrængt, deels optaget i sig saavel Frontonasalia som Præfrontale, Frontale, Præocularia og Supraocularia; det har Form af et fortil spidsvinklet, forresten afrundet Skjold og forlænger Sig saa langt bagtil, at en Linie, der forbandt begge Oinene, vilde afskjære dets bageste Deel. Bagved dette Rostrale findes tre Smalle Skjolde, som synes at svare til Parietalia og Interparietale, 0g paa hver Side af det et langt og smalt Oculare, der forlænger Sig heell ned til det andet Overlæbeskjold, bag om Næseboret, fortrængende eller optagende i sig Nasalskjoldet, der ikke kan erkjendes som noget særeget Skjold. Giet er lille, sort og lydeligt og ligger i den åvre og bagre Deel af Ocularskjoldet. Foran Næseboret, der som sædvanligt ligger paa Hovedets Under- side, om end tæt ved Rostralkanten, findes et smalt Prænasal- skjold (Frontonasale?). Foruden Rostralskjoldet, som i Midten forlænger sig ned til Mundspalten, findes der 4 smaae Overlæbe- SD BREST SE ”) Monatsbericht d. kånigl. Akad. d. Wissensch. zu Berlin 1860 p. 77. De: 308 skjolde paa hver Side, og under og bagved Ocularskjoldet 3 Temporalskjølde paa hver Side. Forresten er Hovedet kun beklædt med almindelige Skjæl. Stårste Delen af Hovedets Skjolde ere prikkede (poråse). Fra Issen til Halespidsen findes der vel c. 470=) Skjælrækker, bagved Gattet c. 8; noget bagved Hovedet fandt jeg 28, midt paa Kroppen 26, lidt foran Gattet 24 Længde- rækker, Totallængden er c. 273mm, hvoraf Halen udgjår 3r= og Hovedet omtrent å57=; dettes Tvermaal er c. 4mm, Bagkroppens derimod 67m, Farven er bleg, uden Aftegning. Årtens Diagnose kunde vel affattes saaledes: Onychocephalus Westermanni, brevicaudata; oculis distinetis; rostro acuto, acumine inflexo; sculello rostrali maximo, fronto- nasalibus minutis inferis, præocularibus, supraocularibus, nasalibus, frontali:et præfrontali nullis. Eæ India Orientali. Om Begrændsningen af Slægten Onychocephalus hersker der afvigende Meninger; Peters%++) forener den med Ophthalmidion, og Jan:%) forener dem begge med Typhlops. — Den beskrevne Årt synes mig at have saa megen Lighed med Onychocephalus acutus D. B., at det vilde være unaturligt at opstille den som Typ for en egen Slægt, hvortil man ellers kunde være til- båielig, da den i Hovedets Beklædning afviger en Deel fra de andre Arter, skjåndt den vel egentlig kun gaaer et Skridt videre i samme Retning som f. Ex. O. acutus. Rigtignok maatte Slægts- charakteren saavel i »Erpétologie générale” +), som hos Peters modificeres noget for at optage denne Art, nmavnligen maatte hos den sidste Forfatter Charakteren »Store Præocularskjolde” — som iåvrigt ikke heller gjælder for OQ. acutus — falde bort, og i det fårstnævnte Værk Tilstedeværelsen af de i ovenstaaende ") Dette Tal er ikke fundet ved ligefrem Tælling, men ved en Beregning. Paa den forreste Deel af Kroppen optage nemlig 15 Skjæl en Længde- Strækning af 7mm, paa"den bageste derimod af 11mm, Middeltallet sm giver 473 Skjælrækker. jise ”) Archiv f. Naturgeschichte 1861 p. 4. JÆLN 5 p979. 309 Diagnose som manglende opregnede Hovedskjolde stryges af Slægts- diagnosen. — Der kan fremdeles opkastes det Spørgsmaal, om 0. Westermanni ikke muligvis er Grays Typhlops Russellii (Catal. of Lizards p. 432); jeg vilde maaskee have antaget det, hvis jeg havde kunnet finde noget særligt ,,NasaleY, men Grays Beskrivelser ere desværre, som bekjendt, ikke sjelden saa lidet nåiaglige og udtåmmende, at man hverken tår stole paa, at det, der anfåres, er aldeles rigtigt, eller paa, at alt Væsenligt er med- taget =), i 7. Hydrophis lævis Ltk. (Tab. Log HH fig 0): Blandt de af afdåde Capt, Måller fra de åstlige Egne af Jordkloden hjembragte Krybdyr var der ogsaa en mindre Hav- slange , som jeg ikke har kunnet henfåre til nogen af de i Fischers Monografi af denne Familie beskrevne ) eller til nogen af de i Jans »brodrome%%%%) antydede Arter. Den afviger ved Skjællenes Glathed fra alle hidtil bekjendte ægte Hydrofider ; dermed er ikke Meningen, at Skjællene ere absolut glatte og Speilblanke som hos Platurerne f. E., tvertimod de ere blåde, Matte og lidt ujevne som hos de andre ægte Hydrofider, men til en virkelig Kjøl- eller Grubedannelse kommer det ikke, uagtet Man ved stærk Forstårrelse paa de fleste vil opdage et lille ”) Heller ikke Peters har taget nogen Notits af de ere > di Årter, forsaavidt som de ikke ere beskrevne af Andre, ja OR mi its engang nævnet dem; jeg anférer dette som Bevis for, at An ie de ére heldigere i deres Bestræbelser for at komme ud af det m Grayske Arter end jeg. i NS Ar isee i 2 ægte Hydrophis-Arter har jeg havt Leilighed i ml mad ibn 7 T vore Museer og af de andre existerer der sted Afbildninger. Om de Grayske Arter (Catalogue of the" sp FEST ogkdkete klar deri sa ' mi at komme 3 Imod heller ikke her lykkedes mig er (die Familie der See- Schlangen. Zweite Ausgabe 1856). ; 5 KAT z SOLE j 859. ) Jan, prodrome d'une iconographie descriptive des een Her meddeles (Tab. D. og E.) Analyser af 7 formeentligen nye 310 ophåiet Punkt, vistnok det sidste Rudiment af Kjålen, Af Form ere Skjællene sexkantede, paa Halsen med fremherskende Udvik- ling i Længden, nærmest ved Bugskinnerne derimod i Breden; paa Halen nærme de sig til Rudeformen. Midt paa Kroppen ligge de i 41 Rækker. Bugskinnerne, c. 280 i Tallet, ere saa brede som 2 af de tilstådende Skjælrækker; Kjol mangle de aldeles+), Legemets Form er temmelig plump, Hovedet temmelig stort og regelmæsigt udviklet saavel i Henseende til Formen, der er ganske snogeaglig, som med Hensyn (il Skjoldbeklædningen. Der findes 4 Præocular- og 2 Postocularskjolde, foruden en Gruppe af Tindingskjolde ovenover det meget lille sjette og syvende Over- læbeskjold; tredie, fjerde og femte ståde op til Oiet. Halsen er temmelig trind, Kroppen derimod stærkt sammentrykt; dens Håide og Brede forholde sig paa Midten som 4 :21,0. Dyrets Totallængde er c, 3607m, hvoraf Hovedet udgjår omtrent 45 og Halen 40"; dennes Håide er en Fjerdedeel af dens Længde eller 10", Farven bestaaer i 49 mårkebrune Halvringe, adskilte ved smalle, hvidagtige Tverbaand; det er dog kun paa Halsen at de, strængt taget, have Form af Halvringe; paa Kroppen antage de Rudeformen, og paa Halen forvandles de til sluttede Ringe, Arten kunde vel charakteriseres saaledes: Hydrophis lævis, robustior; capite colubrino, quoad formam et pholidosin regulari; squamis hexzagonis lævibus; scutellis ventralibus c. 280 lævissimis; dorso annulis obscuris, in trunco rhomboideis, dense circumapto, ”) Naar ellers hos unge Exemplarer af Havslanger Skjællenes Kjåle ere Iti hos van murerne Art træder derfor allertydeligst frem netop i Bug- skinn SSD SPORE GS Rv HEIN STRESS ST Ens GESRESEENSE MS 311 Forklaring af Tab. 1 og Il. Fig. 1a og 1b. Hovedet af Cyclodus fasciatus Ltk., seet ovenfra og fra Siden. Fig. 2Za og 2b. Hovedet af Delma Moålleri Ltk., seet ovenfra og fra Siden. Fig. 2c. Et Stykke af Bugen med Baglemmerne af Samme Fig. 3. Aprasia pulchella Gray? (var. striolata Ltk.). Fig. 3a, 3 b og 3 c. Hovedet af Samme, seet ovenfra, fra Siden og nedenfra. Fig. 4, Pterophrynus verrucosus Ltk., seet fra Rygsiden. Fig. 5 a, 5 b og 5 c. Hovedet af nu ine: Westermanni Ltk.”), seet ovenfra, fra Siden og n Fig, 6 a, 6 b og 6 c. Hovedet af BERGMAN lævis Ltk., seet ovenfra, fra Siden og nedenfra Fig. 6 d. Nogle af Bagsktggenee med de tilstødende Skjæl af Samme. i En urgrknas ere forstørrede med Undtagelse af Fig. 1a og I b, ere formindskede, og Fig. 3, som er i naturlig Størrelse, høg =- Fr naturlige Stårrelse er antydet ved de tilfåiede Bråktegn. FE 27 use annennnennge ee e ERNE ERE: 7) Ved en Feilskrift, som af Uagtsomhed ikke er bleven rettet, staaer der paa Tavlen Onychodactylus for Onychocephalus Til Belysning af Bidens platycephalå bra. af A. 8. Ørsted. (Hertil Tavlerne III og IV.) »In speciebus determinandis æque evitandum hodiernam levitatem in speciebns divellandis ac haud minorem temeritatem in speciebus sine sincero examine coacervandis.'' E, Fries. Efter Udtårringen af St. Jårgensså (1857—58) indfandt der sig, som bekjendt, en i flere Henseender mærkelig Plantevæxt, der navnlig paa den omgivende steensatte Dæmning udmærkede sig ikke blot ved en stor Frodighed, men ogsaa ved den pludse- lige Fremkomst af Arter, og deriblandt flere sjeldnere, som ellers ikke fandtes i den nærmeste Omegn>). Blandt disse var der navnlig en Bidens, som tiltrak sig min Opmærksomhed, da den ”) Saadanne Planter, der Rn Esge, i stor Mængde det første Aar efter Udtørringen af Søer Damme, men snart igjen forsvinde, kaldes af ries meteoriske. Af de er siges, Planter, som viste sig påå Dæmningen omkring St. Jørgenssø, skulle udhæves: Zrifolium hybridum, Myricaria germanica, Elsholztia cristata, de Tripolium, Bumer pe tris, domesticus, Polygonum nodosum, cus bufonius, Heleochar's acicularis (Jvnfr. om Vegetationen i den udtørrede »Lersø« af Rostrup» i dette Tidsskrifts Andet Aarties første Aargang, 1859 p. 1) 313 allerede i Frastand viste sig forskjellig fra Bidens tripartita, i hvis Selskab den voxede, ved sin gulgronne Farve og mere så adrettede Grene, og ved en nærmere Betragtning overbeviste jeg mig snart om, at den ogsaa i Blomsterstand, Blomst og Frugt var mm afvigende, at den maatte ansees for en selvstændig Årt. For imidlertid at fjerne enhver Tvivl i denne Henseende og for navnlig at undersåge, om den ikke muligen kunde være en Bastardform — hvilket der forresten ikke var synderlig Grund til at antage — blev den saaet i den botaniske Have. Da den nu, prerat være dyrket i to Aar, aldeles ikke undergik nogen For- andring, og da der ikke syntes at være beskrevet nogen anden Byd Bidens tripartita nær beslægtet Art, hvortil den kunde hen- føres, saa tog jeg ikke i Betænkning, hvor misligt det end kunde synes, at beskrive den som en ny Årt under Navn af B. platy- Rksaln"). Allerede det fålgende "Aar havde jeg den Tilfreds- Akejne at see, at denne nye Borger af vor Flora ogsaa fandt venlig Modtagelse og Anerkjendelse endog i temmelig fjernt- li ggende Egne, Det hedder saaledes i en Artikel i Bonplandia””), hvortil denne Art gav Anledning: In Samenverzeichniss des Kopenhagener botanischen Gartens fir 1859, hat Ørsted eine gene Art Bidens aufgestellt, welche in der dortigen Flora wild Sithst und sehr nahe mit der gemeinen B. tripartila L. verwandt ist, Eine neue Art in einer viel durchforschten Flora aufzu- stellen, wird bei den meisten Botanikern Mistrauen fir die wirk- liche specifische Verschiedenheit derselben erregen; wenn diese nicht der Richtung angehåren, welche iberhaupt zur Zerplitterung Um in dem vorliegenden Falle diesen der Arten geneigt ist. en und zugleich namentlich die Mistrauen entgegen zu arbeit Bo ng Otaniker des nårdlichen Deutschlands aufzufordern, Aufmerksamkeit den Bidens- Arten ibrer Flora zu widmen , ich nachfolgende Beobachtungen mit, welche die sehr genauen FE rar sn ; eine genauere theile 2 I Index sem. in hort. acad. havn. coll. gg ) Ueber Bidens tripartita L., nodiflora phala Ord. Von Dr. F. Kornicke. ren Thuill. und platyce- Belek 1860 p. 221. 314 und scharfsichtigen Åuseinandersetzungen Ørsteds beståtigen, wenn sie auch nur wenig Neues denselben hinzufigen.” Dr. Kårnicke angiver at have funden B. platycephala paa Øen Crestoffski i Nærheden af St. Petersborg og ved Kronstadt, og at han lige- ledes har seet talrige Exemplarer af den i Turczaninows Herb. dahuricum. Efterat have anstillet en omhyggelig Sammen- ligning mellem B. tripartita og B. platycephala kommer han til det Resultat, at de maa ansees for meget vel sondrede Arter; men han gjår tillige opmærksom paa, at denne sidste maaskee hen- hårer til en for længe siden beskreven, men ikke senere aner- kjendt og derfor forglemt Art, da han i Wildonows Herbarium har seet Exemplarer af B. radiata Thuillier, der udentvivl ere authentiske, og som ganske synes at stemme overeens med B. platycephala. For at komme til Vished i denne Sag vilde det altsaa være nådvendigt at anstille en Sammenligning med Ori- ginalexemplarer i Thuilliers Herbarium, hvilket jeg ogsaa var saa heldig -at kunne bringe til Udfårelse under et kort Ophold i Paris i Efteraaret 1860, da denne Botanikers Herbarium findes meget vel vedligeholdt i Delesserts store Samlinger. Her lige- som i J. Gay's Herbarium havde jeg ogsaa Leilighed til at see den af Michatelet opstillede, med B. tripartita nærbeslægtede B. fastigiata, og jeg kom derved til fålgende Resultater: 1) at Bidens radiata Thuil. var en udmærket god,: i alle Hen- seender fra B. tripartita forskjellig og meget let kjendelig Art, og at de franske Botanikere kun vare komne til et andet Resullat vildledte ved De Candolles Autoritet”) 7”) J. Gay har nu ogsaa viist (i Bulletin de la société botanique 1861 p. 153), at det er De Candolle, som bærer Skylden for, at den Thuillierske tripartita L. De Candolle angiver nemlig, at det er pååaen Samme” ligning med Originalexemplarer, at han begrunder disse to Arters Iden- titet (Prodr. V. 1836 p. 594). Men det er nu let at see, at derne. br fattelse væsentlig beroer paa en besynderlig Misforstaaelse af Thuilliers Beskrivelse. Thuillier forklarer nemlig i Diagnosen Benævnelsen ren med følgende Ord: involucris calyces superantibus, radiatim polyphyllis; 315 og ved Forsåmmelse af Sammenligning med de for dem saa let tilgængelige Originalexemplarer; 2) at de franske Botanikere, uden selv at vide det, havde god- kjendt den Thuillierske Art, da det nemlig viste sig, at den af Michatelet (1854) opstillede og almindelig adopterede Art (B. fastigiata) ikke var andet end B. radiata Thuill. ; al ligeledes B. platycephala i det Hele kom meget nær til B. radiata, men at den dog ogsaa i flere Henseender var for- skjellig fra denne, saa at-det neppe var muligt alene ved Betragtningen af tårrede Exemplarer at afgjåre, om det var rigtigt at ansee dem for identiske”). Ved en omhyggelig Sammenligning af de tvende Planter — begge Arter ere i de to sidste Sommere blevne dyrkede i vor botaniske Have — er jeg nu kommen til den Overbevisning, at B. radiata og platycephala lige fra Spiringen til Fråmodningen frembyde saa mange Forskjelligheder ikke blot i visse botaniske Charakterer , men i deres biologiske Forhold og i Habitus, at jeg maa ansee det for utvivlsomt, at de ere forskjellige Arler. Opmærksomheden SAD sy Da B. radiafta i den seneste Tid, efter at forst var bleven henledet paa den, er bleven tilstrækkelig bekjendt, og da ligeledes de Charakterer, hvorved B. tripartita adskiller sig saavel fra B. radiata som fra B. platycephala andensteds ere blevne er men at De GCandolle har overseet denne Forklaring og antaget at radiata her, som almindelig, betegnede: forsynet med tungedannede sneg: sees af hans Artsberettigelsen renerne urpnd »B. radiata Thuil! fl. Par. ed. 2 p. 422, quæ dis ipsissimo i an ikke fandt denne, formeentlig led ren mee e s om i hvilken han refererer de Oplysninger deelt ham, desværre misforstaaet mig, afgjort, at B. radiata og platycephala vare sele. Anledning til, at denne Misforstaael gaaet over Afhandling om denne Gjenstand (Ueber idens radiatus von Schwein- furth, Verhandl. des botan. Vereins far den Provinz Brandenburg, 2. Heft 1861). 316 dråftede=), saa kan jeg her indskrænke mig til at udhæve de For- hold, hvori de to sidstnævnte Arter ere forskjellige. B. platyce- phala adskiller sig fra B. rådiata ved en anden Habitus; den er lavere af Væxt, har tyndere Stængel og Grene, ikke saa ofte eller saa dybt deelte Blade og en lysere gulgrån Farve, Disse Forskjelle gjåre sig allerede tildeels gjældende hos de spirende Planter, hvilket let sees ved at sammenligne Fig. 3 (Tab I—IV) med Fig. 14, da allerede det andet Blad fra Kimbladet hos B. radiata er dybt deelt, men derimod udeelt hos B. platycephala, men hertil kommer endnu, at hos denne den mederste Deel af Stængelen og Rodhalsen ere nedliggende, og at Kimbladene ere lidt kortere og bredere. Medens Bladene hos B. radiata paa den åverste Deel af Stængelen ere femdeelte og ofte endog syvdeelte, ere de derimod hos B. platycephala tredeelte og ikke sjelden endog udeelte; men det er dog især i Ribbernes Antal og Retning og i Tænderne at Bladene ere saa forskjellige, at man endog i de Tilfælde, hvor de væsentlig have samme Form og Stårrelse, let vil kunne ad- skille dem fra hinanden), Hos B.platycephala have Bladene (Fig. 2) kun halvt saa mange Hovedsideribber, og disse ere opadrettede, hos B. radiata (Fig. 12) derimod næsten under en ret Vinkel ud- staaende. Tændernes Antal staaer i Forhold til Sideribbernes, saa af der paa en Tomme i Almindelighed findes 8—9 Tænder hos B. radiata, men kun 4—5 hos B. platycephala. De ydre Kurv- blade ere tilstede i samme Antal hos begge Arter, men hos BB. platycephala ere de længere og forholdsvis bredere paa Midten (Fig. 4 og 5) end hos B. radiata (Fig. 14 og 45). I Blomst og Frugt! ere begge Arter saa væsentlig overeenstemmende, at herfra ikke vil kunne hentes sikkre adskillende Charakterer; men beg8e ”) I den ovenfor nævnte Afhandling af Schweinfurth og i Index som in hort. acad. havn. coll. 1859. isk ”) Det bedes her bemærket, at Fig. 12 ikke angiver den mest age Form af Bladet hos B. radiata, da dette i Almindelighed er mere men men her er med Villie valgt et Blad, som i Størrelse og Form sk mede sig mest til det af B. phatycephala, for navnlig at mee mere væsentlige Forskjellighed i Ribberne og Tænderne. ; ' | 3 É : 317 frembyde Forhold, som. ikke findes eller idetmindste ikke hidtil ere iagttagne hos andre Arter af denne Slægt. Kronen synes saaledes i Regelen at være firtandet, og hos B. radiata er den ofte endog to- eller tretandet, og Tænderne ere hos denne af meget forskjellig Form og Længde, undertiden endog liniedannede og lige saa lange som Kronråret. Ståvdragerne svare i Antal til Tænderne, og Ståvknapperne ere enten ganske frie (Fig. 16) eller kun meget låst forbundne. Skalfrugterne vise stor For- skjel i Form i den samme Kurv; Randblomsternes og de yderste Skiveblomsters Skalfrugter (Fig. 9) ere nemlig meget bredere og meget kortere end de midterste Skiveblomsters (Fig. 7). — Sluitelig maa her fremhæves et vigtigt biologisk Forhold, hvori disse to Arter adskilles fra hinanden, nemlig i Blomstringstiden ; B. platycephala blomstrer i den fårste Halvdeel af Juli og B.ra- diata%) i den sidste Halvdeel af August. Alle de ovenfor angivne Skjelnemærker mellem de to paa- gjældende Arter, ville nu vistnok af nogle Botanikere blive be- fragtede som altfor ubetydelige til derpaa al begrunde en Årts- adskillelse; til Forsvar for den de biologiske Forhøld tillagte store Betydning skal jeg imidlertid indskrænke mig til al Ord i Minde af den Botaniker, hvis og som ved sin klassiske kalde nedenstaaende Fodspor jeg i dette Punkt har fulgt, Bearbeidelse af nogle af de største og allervanskeligste Slægter (4garicus, Hieracium 0. fl.) har vist, at han maaskee har skuet dybere end nogen Anden i Artsbegrebets Natur: ,;Nec externa facies, nec characteres plus minus prominentes , quid species , quid varietas indicant, modo longa et passiva observatio. . . Plurimi cteribus fingunt, se primo obtutu ex facie vel, quod pejus, e chara Posse dijudicare quid species, quid varietas. At characteres nullo teori j i s admi- Modo sunt specierum criteria, tantum ad species discernenda enne Arts Blomstringstid stemme ogsååa mM me ") Mine Iagttagelser over d cen Han fandt den nemlig blomstrende den Schweinfurths Angivelse. 28 August ved Nisij-Nowgorod. 318 nicula.” -—— — — (E. Fries, Symbolæ ad histor. Hieraciorum p. XXIX—XXX). Hvad denne Arts Udbredning angaaer, staaer her endnu til- bage at bemærke, at den vedblev at vise sig paa Dæmningen omkring St. Jårgensså endnu to Aar, efterat den var bleven funden der, men stadigen aftagende i Individernes Antal, og at den allerede 4861 synes at være ganske forsvunden herfra. Derimod er den ifålge velvillig Meddelelse af Prof. Lange bleven gjenfunden to andre Steder, nemlig 1860 i Randen af en Dam mellem Taarbæk og Strandmållen, og 4862 i et ikke ringe Antal Exemplarer i en udtårret Så (Rostgaards Dam) ved Hellebæk, hvor den voxede sammen med B. cernua, tripartita, Polygonum stirictum, Veronica scutellata, Myosotis lingulata og flere andre Planter, som alle vare fremkommne i den fårste Sommer, efterat Såen var udtårret. 319 Forklaring over Tavlerne. Fig. 1—10. Bidens Søen. 1. Et Blad af en ung Plan — 2. Et Blad fra den åverste fa af Stængelen af en udvoxen Plante. — 3. En ganske ung — 4. Den ydre Kreds af Kurvblade, fra Undersiden. — 5, Et af de ydre Kurvblade, ligesom de fålgende Figurer, forstørret. — 6. En Avne, hårende til en Skiveblomst. — 7. En Blomst fra den indre Deel af Blomsterleiet. — 8. Et Stykke af en Stak, ner forstørret. — 9. En Skalfrugt af en Randblom — 10. En Ståvdrager, RER orn ere ved Grunden tagne lidt ud fra hinanden for at deres Form bedre kan sees. — 12. Et Blad fra den Feilb Deel af Stængelen. — 13. Et Blad af en ung nte "14 Den ydre Kreds af Kurrlede, fra Undersiden, tegnet efter et Original-Exemplar i Thuilliers Herbarium. — 15. Et af de ydre Kurvblade, svagt forstårret. — 16. En Krone aabnet efter Længden og udslaaet. — 17. Den åverste Deel af Griffelen og Årrene. — 18—20. Bidens tripartita — 18, Den ydre Kreds af Kurublade: — 19. Et af de ydre Kurvblade. ” — 20. En Blomst. 320 lagttagelser angaaende Blærebændelormene. Af Dr. H. Krabbe. (Hertil Tab. V.) 1. Muldvarpens Blæreorme. I Oversigten over det Kgl danske Vidensk. Selsk. Forhandl. i Aaret 1842 (S. 73) findes en Meddelelse af Prof. Dr. H. Bendz angaaende en lille Cysticercus,. som han havde mod- taget i Hannover af Prof. Haussmann, der havde fundet dem i overordentlig stor Mængde i Cellevævet under Huden hos Talpa europæa. Han dvælede især ved Beskrivelsen af nogle smaa runde Fremragninger, hvilke fandtes hos de stårste Exemplarer, der vare 2—3 Linier lange, og som han ansaae for en Skuddannelse, der ogsaa var iagitagen af Bremser”) hos en Blæreorm af Hirsekorns Størrelse i Hypudæus arvalis, og skulde være en af de Maader, paa hvilke Cysticerci kunde for- plante sig. Denne Anskuelse, som for 20 Aar siden, da man endnu ikke kjendte Blæreormenes videre Udvikling til Bændel- orme, kunde have sin Beretligelse, og som Prof. Bendz desuden fandt bestyrket ved lignende Afsnåringer paa en Coenurusblære, har han nu naturligviis forlængst opgivet, Ogsaa omtalte han Krog- krandsen, der fandtes hos de fuldt udviklede Exemplarer, ihvorvel ”) Ueber lebende Wirmer in lebenden Menschen. 1819. S. 62. E i É Fr Å sj É i 321 Diesing 1850 i sit Systema Helminthum (Bd. I, S. 493), hvor han citerer Bendz, anfårer den som manglende Krogkrandsen, hvorfor han ogsaa ligesom Rudolphi og Dujardin regner den til Species ingvirendæ. Ved den nyeste Tids Forskninger angaaende Blæreormenes Udvikling til Bændelorme har man (navnlig Kichenmeister og " Leuckart) særlig havt sin Opmærksomhed henvendt paa disse Dyrs Krogkrandse og i Krogenes Antal, Stårrelse og Form "fundet et vigtigt Kjendetegn til Artsbestemmelsen, hvis Værdi jeg ved de Undersøgelser, jeg har anstillet navnlig med Hensyn til Hundens og Kattens Bændelorme, kun har havt Anledning til at erkjende. Af den ovennævnte Cyst. Talpæ fra Prof. Haussmann findes en Deel Exemplarer opbevarede i den Kgl. Veterinair- og i Landbohéiskoles Musæum, og ved at undersåge dem har jeg fundet, at deres Krogkrandse udviste fålgende Forhold. Krogenes Antal var 16—17 Par, som sædvanlig stårre afvexlende med mindre " (Fig. 4). Længden af de stårre (Fig. 2) var 0,17—0,175"", i É de mindre (Fig. 3) 0,12—0,147m og deres Form som påa den hosfåiede Afbildning. I det samme Musæum findes endvidere opbevarede fra Abildgaards Tid nogle faa Bændelorme, der vare fundne i en Ræv. Krogkrandsene vare ufuldstændige, idel Mange af Krogene Vare tabte og der ormkareiet kun fandtes af de smaa Kroge, 2 hos et Exemplar 43 (Fig. 4); deres Længde var 0,13— 0,14mm : Saavel i disse Henseender som ogsaa m å ne NE EESERE SEER A EN ENN GA EERES og og Formen saadan, som den er afbildet paa Tavlen (Fig. 5). Af de to Arter af Bændelorme hos Ræven, som Leuckart>) Bølere har beskrevet, nemlig Tænia crassiceps Rud. og T. poly- dcantha Leuck., vise Krogene hos den fårste efter hans Angivelse flgende Forhold. Der findes temmelig constant 16 (sjeldnere 17) Par Kroge, de store 0,186, de smaa 0,135mm lange, og ed Hensyn til Formen af —)) Die Blasenbandwårmer und ihre Entwickelung. 1856. S. 67. 21 322 Krogene, hvilke han afbilder, stemmer Cyst. Talpæ saa nåie overeens med den, at jeg ikke nærer Tvivl om, at Cyst. Talpæ er den til T. crassiceps svarende Blæreorm, ligesom ogsaa de ovennævnte i Landbohøiskolens Musæum opbevarede Bændelorme af Ræven maae fåres herhen. Som svarende til T, crassiceps nævnes af Leuckart Cyst. longicollis Auct., der findes hos Markmusen (jvf. Bremsers Tilfælde), medens han formoder, at Cyst. Talpæ skulde håre til T. polyacantha; men denne Bændelorm afviger meget fra hiin baade ved Krogenes Antal (62) og deres Form, som han af- bilder. Ogsaa med Hensyn til Størrelsen af Blæren og den hyppige Forekomst af afsnårede Partier stemmer Cyst. Talpæ med Cyst. longicollis, ligesom deres Værter, Muldvarpen og Mark- musen, begge let blive et Bytte for Ræven. Som Fålge heraf maatte altsaa Benævnelsen Cyst. Talpæ for den her beskrevne Blæreorms Vedkommende opgives, idet den maa ansees for identisk med Cyst. narre og som denne at svare til T, crassi- ceps hos Ræven. T. crassiceps hører tilligemed T. intermedia, T, Coenurus, T. marginata, T. serrata og T. Solium til de Bændelorme med store Kroge, hvis Arlsforskjel v. Siebold”) betvivler, men som efter den senere Tids nåiagtigere Studium af Krogene utvivlsomt maae ansees for 6 bestemt adskilte Arter. Kichenmeister%%) har fundet den af Leuckart som Cyst. innominatus Hypudæi opfårte og til T. tenuicollis hos Ilderen hørende Blæreorm ogsaa hos Muldvarpen og holder den for identisk med den tidligere som kroglås beskrevne Cyst. Talpæ. T. tenuicollis hårer imidlertid ligesom T. Echinococcus til de Bændelorme, der have meget mindre Kroge (hos T, tenuicollis ") Ueber die Band- und Blasenwirmer. 1854. S. 99. ”) Amtlicher Bericht iber die Wiener Naturforscherversammlung S-. 254. (Refereret af Leuckart i: Bericht åber die wissenschaftlichen Leistungen in der Naturgeschichte der niederen Thiere wåhrend des Jahres 1858- S. 76.) 323 af 0,02mm Længde og efter Dujardin i et Antal af 52). Her- hen hårer imidlertid den af Prof. Bendz beskrevne Cyst. Talpæ ganske vist ikke, og da der ingen Grund er til at betvivle Rigtig- heden af Kichenmeisters Iagttagelse, bliver der intet Andet for end at antage, at Muldvarpen kan huse to forskjellige Slags Blæreorme , af hvilke den ene udvikler sig til T. crassiceps hos Ræven, den anden til T. tenuicollis hos Ilderen. 2. Raadyrets Muskeltinte. Da Taenia Solium baade som Bændelorm og som Blæreorm findes snyltende hos Mennesket og især i den sidstnævnte Til- stand, skjåndt hos os heldigviis sjeldnere, ved sin Forekomst i Hjernen kan medfåre alvorlige Lidelser, saa faaer det Spårgsmaal en ikke ringe Interesse, fra hvilke Dyr Mennesket kan paadrage sig denne Bændelorm. Svinet er det Dyr, hos hvilket den sæd- vanlig lever som Tinte; men foruden hos Mennesket selv har man ogsaa længe vist, at den kan forekomme hos Aber; den anfåres desuden som funden hos Hunde, Bjørne, Rotter og Raadyr. For Raadyrets Vedkommende angives det forst af Dujar- din”); og Diesing%%) nævner den som funden i Raadyrets Laarmuskler. Efter Kichenmeister”%) er den med Sikker- hed funden i Musklerne hos Hunden og Raadyret; men Leu- ckart+%%) anseer det dog for alle disse Dyrs Vedkommende for tvivlsomt, om Artsidentiteten med Cysticercus cellulosae hos Svinet og Mennesket virkelig er paaviist. Da Raadyret spises og man altsaa muligen derfra kunde paadrage sig Bændelorme, mn mer RES RENEE ”) Histoir naturelle des helminthes. 1845. S. 633. ”) Systema Helminthum. 1850. Vol. I. S. 488 ””) Die in und an dem Kårper des Menschen vorkommenden Parasiten. ””) Die menschlichen Parasiten. 1862. S. 325. 314" 324 turde nogle nærmere Oplysninger angaaende Tinter, fundne i Musklerne hos dette Dyr, ikke være overflådige, og Artsbestem- melsen af en Muskeltinte hos en Dråvtygger faaer foråget Interesse derved, at man nu veed, at T. mediocanellata optræder som Blæreorm hos Oxen, medens Raadyret er den eneste Dråv- tygger, hos hvilken Cyst. cellulosae angives at forekomme. I Oktober 1861 erholdt jeg af Lektor Stockfleth Kjåd af Nakken af et Raadyr fra Lethraborg, der var saa befængt med Tinter i alle Muskler, at man havde fundet det aldeles uspiseligt, Tinterne vare som sædvanlig indleirede i Bindevævet mellem Muskelbundterne, og de vare i Stårrelse og Udseende ikke for- skjellige fra Svinets. Ved at undersåge Hovederne under Mikro- skopet fandt jeg dem som hos Cysticercus cellulosae forsynede med 4 Sugeskaale og en Krogkrands. Af ti Exemplarer havde de otte 15 Par. Kroge, de to bavde 14 Par (Fig. 6). Hos T. Solium forekommer dette Antal ogsaa, skjåndt sjeldnere; det sædvanlige Antal er 11—43 Par. Længden af de stårre Kroge (Fig. 7) var 0,15—0,16m=m af de mindre (Fig. 8) 0,109—1,12mm, Hos C. cellulosae af Svinet har jeg fundet dem (hos 7 Exemplarer) henholdsviis 0,15— 0,17åmm (Fig. 9) og 0,105—0,13=m (Fig. 10) lange, hos en T. Solium 0,18 og 0,13mm. De vare altsaa lidt mindre end man (ogsaa efter Kichenmeister og Leuckart) finder dem hos T., Solium; 08 Formen, navnlig af de smaa Kroge, var saadan, at man, nåar Man ikke tog Hensyn til Tintens åvrige Udseende, kunde fristes til at henfåre dem til T. Coenurus (Fig. 141 og 12). Det er navnlig Fodstykkets (begge Tappenes) elegantere Form, der viser nogen Afvigelse fra den sædvanlige hos C. cellulosae; men det maa be- mærkes, at den Forandring i Fodstykkets Form, som Leuckart har viist i en saa paafaldende Grad foregaaer hos T. Echinococcus ved dens Overgang fra Blæreormtilstanden til Bændelorm, 08822 meer eller mindre gjenfindes hos andre Bændelorme. Forskjellen mellem den her beskrevne Raadyrtinte og Svinets C. cellulosae er neppe saa stor, at man kan have grundet Tvivl om deres Identitet. mn 325 Forklaring af Tavlen Figurerne ere tegnede ved Hjælp af camera clara, 1, 4 og 6 ved 120, 245 Ganges Forstårrelse Krogkrands af Cysticercus Talpae. større og mindre Krog af Samme. n HESSEL FØR af en Bændelorm af en Ræv. enkelt Krog af Sam n "dn af Raadyrets een, stårre og en mindre Krog af Serie 9 og 10. Kroge af Cysticercus cellulosae af-et Svin 11 og 12. Kroge af Coenurus cerebralis af en Oxe. sne Ko Al AED SME sg Sæder (== = Nogle Bemærkninger om Narhvalens Stådtand af JF. Beinhardt. (Meddeelte i Modet den Zden Mai 1862). I en Oversigt over Skandinaviens Hvaldyr, som Professor W. Lilljeborg har meddeelt i Upsala Universitetets Årsskrift for 1861 og 62 er der indlåbet en ret eiendommelig Feiltagelse med Hensyn til Narhvalen, som der turde være saa megen mere Grund til at berigtige her, som det Tidsskrift, hvori den findes, sikkerlig tår antages at have endeel Læsere. ogsaa hos 0S- Paa det nævnte Sted hedder det nemlig om Narhvalens . Stådtand, at, naar den sidder i håire Side af Over- kjæben, da er den ogsaa selv dreiet spiralformigt til Håire istedenfor til Venstre”), og Professor Lilljeborg begrunder denne Angivelse paa en Figur af et Narhvalcranium i Professor Blasius's Naturgeschichte der Såugethiere Deutsch- lands, der skal fremstille et saadant Forhold >=). Seer man nu efter i det paaberaabte Værk, vil man unægtelig finde, at Figuren ganske rigtigt fremstiller Tanden, saaledes som Lilljeborg siger, siddende i håire Side og dreiet i håire ”) Ofversigt af Skandinaviens Hvaldjur, særsk. Aftr. S. 32. TEL e, Fig. 289, 8.595. 327 Spiral; men man vil fremdeles bemærke, at dette Tandens anomale Forhold ikke er den eneste Besynderlighed ved denne Figur, men at den fremdeles fremstiller ogsaa selve Craniet dreiet, ganske mod Reglen fra Venstre over mod Hire, istedenfor om- vendt. Figuren frembyder saaledes lutter Anomalier, og dog er der ikke med et eneste Ord hentydet dertil i Texten; den er aabenbart givet som en Afbildning af et aldeles normalt Cranium. Uheldigviis er Prof. Lilljeborg ikke ved denne mistænkelige Omstændighed bleven bragt til at undersåge denne Figur noget grundigere, inden han sendte en blot paa den ståltet Lære ud i Verden. Havde han gjort det, vilde han let selv have op- daget, at den Støtte, som han i den troede at have for sin Mening, ikke er meget værd. Enhver, der blot har et flygtigt Kjendskab til den cetologiske Literatur, vil ved at betragte de i Bliasius's Bog meddeelte Figurer af Hvaldyrcranier strax see, at det kun er formindskede Copier, laante deels fra G. Cuviers Recherches sur les ossemens fossiles, deels fra Brandts og Ratzeburgs Medizinische Zoolo- gie, deels endelig fra Fr. Cuviers Værk: de VFhistoire naturelle des Cetacés, og at navnlig Afbildningen af Narhvalcraniet er taget fra det sidstnævnte Værk. Gaaer man altsaa til Kilden, hvoraf Blasius ved denne Leilighed har åst, maa det indråmmes, at Fr. Cuviers Figur paa Forskjellen i Stårrelse nær stemmer med hans Copie; men ogsaa hos Cuvier måder man den Besynder- lighed, at en anomal Figur er givet som Fremstilling af et normalt Cranium; at de afvigende Forhold ikke med et Ord ere berårte i Texten, og det uagtet Figuren skal oplyse en Beskrivelse, som han ordret aftrykker af sin Broders beråmte Værk om de fossile Knogler, og som er udkastet efter et i alle Henseender normalt Cranium. Der kan saaledes neppe være Tvivl om, at der er Noget galt ved Figuren, og Feilen stikker sikkerligt deri, at Kobberstikkeren har forsåmt at benytte et Speil, medens han stak den foreliggende Tegning, og at altsaa ved Pladens Aftryk- ning hvad der skulde være Håire er blevet Venstre og omvendt, 328 Noget, som jo ogsaa kunde været temmelig ligegyldigt, hvis det ikke netop havde været et skjævt og usymetrisk Cranium, der skulde afbildes. Vil man herimod indvende, at man har ondt ved at tiltroe Kobberstikkeren en slig Uagtsomhed, og at min Forklaring indeholder en ubeviislig Beskyldning, maa jeg derlil svare, at den dog i det foreliggende Tilfælde er den eneste an- tagelige, og at dens Rigtighed desuden kan om ikke ligefrem bevises, saa dog ialfald gjåres i allerhåieste Grad sandsynlig ved Hjælp af selve Fr. Cuviers Værk. I dette er der nemlig ved Siden af endeel Originalfigurer ogsaa adskillige Afbildninger, som ere laante fra Recherches sur les ossemens fossiles; 'sammen- ligner man nu disse, tildeels noget formindskede Copier med deres Originaler, vil man finde, at der uimodsigelig ved flere af dem (f. Ex, ved de af to forskjellige Konstnere stukne Figurer af den al- mindelige Delphins, Platanistaens og Kaskelottens Cranier) er hegaaet den nysomtalte Fejl, at håire Side er gjort til venstre og omvendt. Var det aldeles utvivlsomt, at ogsaa Figuren af Narhval- craniet var copieret efter G. Cuviers Værk, vilde det dermed tillige være afgjort, at det forholdt sig paa samme Maade med den; thi G. Cuviers Afbildning er rigtig. Tilfældigviis er imidlertid denne Figur een af de meget faa, om hvilke Fr. Cuvier har undladt at angive, om de ere Copier eller Originaler, og den afviger lidt fra Afbildningen i Recherches derved, at Skjævheden i Craniet er endeel større, end paa denne sidstnævnte Afbildning, 08 det af- bildede Stykke af Tanden noget længere. Disse Afvigelser ere nu vel ikke stårre, end at de meget godt kunne være deels en Fålge af en uforsætlig Undiagtighed ved Copieringen i formindsket Maale- stok, deels en forsætlig foretagen Forandring, 08 i Betragtning af den Lighed, der idvrigt findes mellem begge Figurer, er jeg mege! tilbåielig til at troe, at den ene virkelig trods de smaa Forskjellig- heder dog kun er en Copie af den anden; men paastaae det med Be- stemthed kan man ikke. Dette gjår imidlertid heller ikke meget til Sagen; thi hvad det end har været for en Tegning, Som nes foreligget for Kobberstikkeren, kan der, efter hvad der er beviisligt j E ; Ø y 329 om flere af de dvrige Figurer i det selvsamme Værk, ikke være nogen begrundet Tvivl om, at der er begaaet en Feil ogsaa ved Stikningen af denne Figur. Sagen er altsaa i Korthed den: Blasius har uforvarende benyttet en feilfuld Figur i den Tro, at den var rigtig; Lillje- borg har vel bemærket, at Afbildningen i Blasius's Værk ikke er normal, men istedenfor paa Grund heraf at fatte Mistanke til den, har han udenvidere paa den begrundet en Regel. Naar dette engang er oplyst, har den ny Theorie dermed ogsaa mistet hele den Grundvold, hvorpaa den var bygget. Skulde den altsaa fremdeles opretholdes, maatte den ståttes med nye Grunde; men slige kunne neppe findes, og det er formeentligt ikke vanskeligt at vise, at den endog i og for sig har Sand- synligheden imod sig. Forinden jeg forsåger herpaa, turde det imidlertid være rigtigst fårst at gaae noget nærmere ind paa det nærliggende Spårgsmaal, om, naar som sædvanligt kun een Ståd- tand kommer til Udvikling, denne da overhovedet virkelig kan sidde, saaledes som det er bleven sagt, snart i båire, snart i venstre Side. Det er O. Fabricius, fra hvem denne Paastand hidrårer. Han udtrykker sig baade i selve Fauna Groenlandica og i det vigtige Tillæg til dette Værk, som haves i hans haandskrevne, i det Store Kongelige Bibliothek opbevarede Zoologiske Samlinger”, . påa én saadan Maade, at det utvivlsomt er hans Mening at er- klære begge Tilfælde for omtrent lige hyppige); og da han baade overhovedet med største Ret nyder høi Anseelse som Naturforsker, og tillige paa Grund af sit fleeraarige Ophold i Grånland let kan antages for særlig vel underrettet med Hensyn til det foreliggende Spørgsmaal, vil det maaskee ved fårste Betragtning forekomme ”) »Dentes in ore nulli; sed de maxilla superiore latere alterutro (jam dextro, re sinistro) prostat dens prælongus«.... Faun S. 30. »Dens Horn staaer ud fra Snudens ene Beg snart håire, snart mangt, og er X ra rodfæstet inde i Overkjæb iaes Zool. Saml. (Kgl. n. Mnascr. Saml. No. 322 d.) iste H., S. EBERT 330 Mange lidet troligt, at han skulde kunne have taget Feil. Ved nærmere Overveielse vil man imidlertid formeentlig komme til en modsat Slutning; Fabricius kan neppe have seet flere end håist nogle faa Narhvaler i Grånland. Langs dette Lands Vest- kyst viser dette Hvaldyr sig nemlig kun sjeldent og sparsomt såndenfor den 6åde Grad, og heller ikke tidligere har det nogensinde regelmæssigt eller i Mængde været at finde længere sydpaa; det er Noget, som bekræftes ved mange og eens- stemmige Vidnesbyrd, og hvormed ogsaa selve Fabricius?s Angivelser ret godt stemme; thi i Fauna Groenlandica hedder det (S. 30) » habitat in borealibus parlibus freti Dauidis, præ- sertim sinu Disco ultraque, australioribus rarissime;f og i Zoo- logiske Samlinger, hvor Fabricius udtrykker sig lidt ud- førligere, læser man: 4,1 Friderichshaabs District gives kun faa af dem alene i Quanafjorden og de samme smaa.” Det har saa- ledes end ikke været ved sit sædvanlige Opholdssted (Illuilarsuk paa Oen Narsalik) at Fabricius kan have lært Narhvalen at kjende; visse Steder i hans Beskrivelse vise fremdeles tydelig, at han tildeels har maattet ståtle sig til Andres Beretninger, 08 om det end ikke er muligt med Sikkerhed at sige, at delte netop gjælder ogsaa om hvad der berettes om Tandens Stilling,» saa er det idetmindste heller ikke nogetsteds med tydelige Ord ; sagt, at han selv med egne Øine har seet saa meget som een eneste end sige flere Narhvaler, der havde Stådtanden siddende i håire Side. Undersåger man dernæst, hvorvidt Fabricius's Angivelse maatte være bleven bekræftet fra andre Sider, vil man hos Scoresby, der jo dog påa sine mange Reiser ofte har havt Leilighed til at fange og-undersåge Narhvaler, finde den udtryk- kelige Forsikkring, at han aldrig har seet nogen, som havde Tanden siddende paa håire Side, skjåndt han derfor ikke tår nægte, at et sligt Tilfælde kan forekomme”). Det samme negative ") An Account of the Arct. Regions. Vol. 1, p. 490. 331 Resultat have fremdeles de Erfaringer givet, som jeg selv per- sønlig har havt Leilighed til at gjére. 1 en Række af henved 30 Aar har det Kongelige naturhistoriske Musæum stadigt mod- taget deels fuldstændige Skeletter, deels Cranier af Narhvalen fra forskjellige Correspondenter og Samlere i Grønland; naar jeg til disse lægger dem, som Tid efter anden ere nedsendte til andre Samlinger her i Byen, og som jeg saaledes ogsaa har havt Lei- lighed til at see, troer jeg ikke at feile, naar jeg anslaaer Antallet af de Cranier, jeg i Aarenes Låb har kunnet undersåge til mellem 30 og 40, og af hele dette betydelige Antal har der ikke været et eneste, som bar Tanden i håire Side. Endelig skal jeg endnu anføre, at der blandt de forskjellige Forfattere, der have meddeelt selvstændige Beskrivelser og originale Afbildninger af Narhvalcraniet, heller ikke er nogen, der kan have havt et Cranium med Tanden i håire Side for sig. Ved fårste Blik kunde det rigtignok synes at forholde sig anderledes; thi Afbildningerne saavel i Panders og d'Altons Skelette der Cetaceen+) og i Owens Odontography%+) synes netop at fremstille dette Forhold ; ved at see nåiere til opdager man imidlertid let, at alle disse Figurer ligesom de tidligere omtalte bos Fr. Cuvier og Blasius, fremstille ogsaa selve Craniet skjævt til den forkeerte Side, og at der altsaa utvivlsomt ogsaa her ved Overfåringen af Tegningerne paa ” Købhber- eller Zinkpladerne er begaaet den samme Feil, som vi have seet af være indlåben ved flere Figurer paa Tavlerne til Fr, Cuviers Cetologie. Pander og d'Alton have desuden selv i Texten udtrykkeligt gjort opmærksom paa, at en slig Feil var begaaetzx+), — Odontographiens beråmte Forfatter synes derimod ikke at være bleven Feilen ved sine Figurer vaer, eller har ialfald ikke berigtiget den; men selve Ordene i hans Text vise noksom, at den virkelig er tilstede f). ") Tab. V fig. a og b, jvnfr. fremdeles de samme Forfatteres Skelette der Robben und Lamantine, Tab. fig. b, c og d TY PL ST åg i ”””) Skelette der Cetaceen, S. 2. Ek sr 332 Under disse Omstændigheder skjønner jeg ikke rettere, end at Fabricius's Angivelse maa være urigtig; sad Tanden virkelig snart i højre, snart i ventre Side, maatte der dog vel blandt de mange Cranier og Skeletter, som ere nedsendte fra Grånland- til Kjåbenbavn, og hvoraf mange derfra ere fordeelte til en stor Deel af de europæiske Musæer, dog vel været eet, som havde havt den siddende til Højre, og det kunde da neppe være Andet, end at ogsaa Scoresby maatte have 'seet et sligt Tilfælde. Selv om derfor den lange Tand, naar der kun er een saadan tilstede, virkelig nogensinde sidder i håire Side, maa det ialfald være et ganske overordentligt sjeldent Tilfælde, og navnlig meget sjeldnere end selv Udviklingen af begge Tænderne; jeg vilde endogsaa været 'tilbøielig til meget at betvivle, at et saadant virkelig hidtil havde været iagttaget, dersom ikke Pallas i sin Zoographia Rosso-Åsiatica havde berettet selv at have seet et Narhvalskelet med Tanden i højre Side i det Britiske Musæum i London+). Rigtignok synes deite mærkværdige Specimen ikke længere at være til), 0 rigtignok laa der mere end 40 Aar mellem Pallas's Besåg i London (1761) og Udarbeidelsen af Zoographia Rosso-Åsiatlica, men da baade Skelettets og Tandens Længde anfåres, maa han sandsynligviis have gjort skriftlige Optegnelser derom i London, og der er saaledes vel neppe Fare for, at Angivelsen skulde beroe paa en Hukommelsesfeil. £ Det synes altsaa virkelig, at det ren træffe sig, men kun i yderst sjeldne Tilfælde, at den håire Tand kommer til Udvikling hos Narhvalen istedenfor den venstre. Pallas omtaler uheldigvis ikke Tandens Spiraldreining hos det af ham iagttagne Skelet; men der kan neppe være Tvivl om, at Tanden, selv om -den sidder i høire mes dog ligefuldt vil være dreiet i Spiral fra Højre til =J LE Vol. I, p. 296. »In alio sceleto, quod Museum Britanicum mess " etevn dentem unicum quadripedalem in dextro alveolo, alterun! alveolum plane oblitteratum vidi.« Det nævnes ialfald ikke hverken i Grays forskjellige Arbeider om Cetaceerne eller i hans Catalog over de osteologiske Specimina re useum. = 333 Venstre, ganske som naar den sidder i venstre Side. Retningen af Tandens Spiraldreining har nemlig sikkerlig aldeles Intet med dens Plads at gjore, og det er netop fordi man har overseet dette, at man er kommet til at opstille Theorier som Lillje- borgs, og at erklære Narhvalcranier med to eensvredne Tænder for Konstprodukter”). Tandens Spiraldreining forekommer mig ") At der virkelig gives Cranier af den Art, hvis Tænders Ægthed er er aldeles ening, tvivler vel neppe Nogen længere om, efter Vraltk:l e Hefte af Bijdragen tot de Dierkunde paany har sanne dette METER og afbildet et (formeentligt) blir Cran 2 omtrent lige lange og meget store Tænder. Forfalsknings- iynrers har saaledes nu tabt sin Peygnins som Forklaring af Phænomenet, og forsaavidt behåver man egentlig ik i > den; jeg skal imidlertid dog benytte Leiligheden til den Bemærkning, ” at man fra Begyndelsen af synes at have været besynderlig villig til at gaae man kun kjendt slige bank dede Cranier med en stor og en ganske lille Tand, vilde det mindre have undret mig, at man var faldet paa en slig Mistanke. Men nu var, da Hypothesen først fr røre de fleste af åg tvetandede Narhvalcranier, hvilke man ang kjendte, og som Rapp selv havde seet, netop saadanne med 2 del lange Tænder, hvor. en Forfalskning som den omtalte neppe lader sig udfåre paa en Man behåver kun at kaste et Blik paa et sæd SR pr muinvigg der er såa meget smallere end det venstre, at det vilde være umuligt i et sligt at udbore den abortive an Tandhule til en adan Størrelse, at en fuldvoxen Tand skulde kunne rummes i den; for at fæste en slig i Tandhulen, maatte den five eller tilfiles og det meget betydeligt; Bedrageriet vilde altsaa blive aabenbart, saa- snart man trak Tanden ud, og selv uden at man gjorde det, maatte allerede Misforholdet mellem Stårrelsen af de to Kjæbebeen trods det, at Tænderne vare eens tykke og altsaa maatte kræve lige rummelige Tandhuler, strax bringe enhver nogenlunde tæmernen Beskuer paa det rette Spor, hvis et Bedrageri virkelig var begaae I det af Vrølik mere tvetandede Cranium troer jeg (i Forbi- gaaende sagt) med fuldkommen Sikkerhed at SE et, som tidligere sø ar tilhårt det Kongelige ror VE ske Musæum, og som desværre 846 blev solgt af Musæets daværende ålen til en hollandsk poser se 334 aabenbart at maatte betragtes som en Virkning af den samme Aarsag, der fremkalder hele Hovedskallens Skjævhed og Dreining fra Håire over mod Venstre hos Narhvalen ligesom hos alle andre Delphiner; og det er i mine Tanker saa langt fra, at det skulde være unaturligt, at en i håire Side siddende Tand er vreden til Venstre, at det tvertimod netop vilde være uforstaaeligt, om Tanden skulde være forbleven upaavirket af den Kraft, der bevirker den hele Hovedskals Vridning over mod Venstre. Et afgjårende Beviis for at denne Opfatning er den ene rette, af- give de tvetandede Cranier; thi der har man jo Tænder, som sidde i håire Side og dog ere vredne fra Høire til Venstre, og det er netop denne Kjendsgjerning, jeg har sigtet til, naar jeg ovenfor har sagt, at Lilljeborgs Hypothese i og for sig havde Sandsynligheden imod sig. Der opbevares nu idetmindste 10 slige tvetandede Cranier i de forskjellige Musæer i Europa”), og deraf 5 i de Kjåbenhavnske; i dem alle uden Undtagelse er begge Tænders Vridning eens, nemlig fra Høire til Venstre, og man vil dog neppe kunne mene, at den Omstændighed, at foruden den høire ogsaa den venstre Tand er kommen til fuld Udvikling, kan have indvirket paa den fårstnævnte, eller med andre Ord, at den høire vilde have været vreden i modsat Retning af hvad nu er Tilfældet, dersom den havde været den eneste, som var voxet .ud af, Kjæben. Kun under een Forudsætning vilde jeg være tilbåielig til at troe, at en Narhvaltand kunde være vreden fra Venstre til Hire. Som bekjendt gives der Flynderarter, af hvilke enkelte Individer imod Reglen have Oinene siddende paa venstre Side istedenfor paa høire eller omvendt. Skulde Noget tilsvarende kunde ind- træffe hos Narhvalen, skulde altsaa hos en slig Craniet kunne være skjævt dreiet over til Håire istedenfor til Venstre, vilde jo vistnok ogsaa Tandens Vridning gaae i samme usædvanlige Retning. ”) Et Ilte omtales af Zorgdrager; men om dette endnu er til, er y, ubekjendt, og da denne Forfatter desuden Intet siger om Retningen Tændernes Vrid, kan det ikke hjælpe at tage Hensyn til det her: 335 Det er mig ikke bekjendt, om man nogensinde hos Narhvalen, eller selv blot hos nogensomhelst anden Delphin har iagttaget en slig »forkeert Skjævhed”; men jeg finder mig foranlediget til at pege hen paa slig om end fjern Mulighed, fordi den maaskee kunde give Noglen til den rette Forstaaelse af en Angivelse afScoresby, den eneste om en til Håire vreden Tand, der overhovedet fore- ligger, og som man dog neppe tår udenvidere afvise, hvor bé- synderlig den end klinger, den nemlig, at han engang havde fanget en Hun-Narhval paa 413'/o Fod, som undtagelsesviis havde en 4' 2 lang Tand, siddende paa venstre Side og vreden til Håire (and the spiral deætrorsal)%). ") Journal of a Voyage to the Northern Whale-fishery etc. London 1823 Oversigt de videnskabelige Måder den naturhistoriske Forening i Åaret 1862. d. 17de Januar. Hr. Dr. phil. Lsitken gav et Referat af Professor S Lovéns Meddelelse i det K. Svenske Videnskabernes Akademie om nogle i Indséerne Vettern og Venern opdagede Hav-Crustaceer og om de geologiske og zoologiske Slutninger, som denne mærkelige Op- il. anmeldte Hr. Professor Steenstrup Professor Ruti- meyers Værk om de FARE Dyr i Schweitz, Pælebygnings- Dyrene, og gav navnlig en nærmere bens af Forfatterens Anskuelse om Bos primigenius. Medens Prof. R. ansaae denne Form for Stamfaderen er vort tamme Qvæg, viste Prof. Steenstrup, al der i dens Beenbygning netop fandtes Eiendommeligheder, som berettigede til den modsatte Slutning d. 3lte Januar. Hr. Professor Ørsted gav en Udsigt over de Bary's Under- sågelser over Sliimsvampene (Myæogasteres Fries, Mycetozoa de my og sågte at vise, al de Bary's Opfattelse af disse Organismer m Dyr var uberettiget. . låde Miles: Hr. Dr. Liitken forelagde og meddeelte i Udtog et Fæl ledsarbeide af ham og Prof. Reinhardt: Bidrag til det vest- indiske Origes og navnlig de dansk - vestindiske Øers Herpetologie de > (See Si d. 28de Februar. Hr. Professor Steenstrup holdt et Foredrag over el h Sværdfisken : Xiphias gladius) i Hjernekassens Knogler levende meer, Philichthys Ziphiæ. Da en med Figurer ledsaget Beskri- velse af denne mærkværdige Snylter er optaget i Oversigten nyes det Kgl. D. Vid. Selskabs Forhandlinger i November 1862, 95 Frugtstilk, og fra denne skyde nye Sporehuse frem. 337 Collybia) radicatus (Sow.) har en igrs: underjordisk Frugtstilk, der oprindelig synes lg udgaae fra e orpha den 13de Marts. Hr. Dr. med. Krabbe ENDE nogle lagttagelser om en os veeens den europæa) forekommende Blæreorm (See Side 3 yde fremstillede Professor Ørsted endeel Bemærknin- med Hensyn til Forholdet mellem hans ny År idens platyoephata og Bid. fastigiata Mich. (Bid. radiata Thouill) (See CE d. 28de Sen, i: stak Reinhardt foreviste en Bastard af en See RES Sws.)-d og en Fringilla canaria (L.) 9, og gav nogle nærmere ERE om dette mærkelige Tilfølde af Bastard-Dan- nelse, som ville blive meddeelte i næste Aargang af dette Tidsskrift. Derefter foreviste og begrundede Hr. Dr. Ziitken a Slægten Cyclodus fra Nyholland, Cyclodus fasciatus på Sldk 292). d. 24de me Hr. Professor Ørsted meddeelte lagttagelser over Udvik- ingen af Slyngtraadene og Blomsterne hos Cyclanthera pedata og E endeel andre Planter af Agurkfamilien. Udviklingshistorien af Slyngtraadene bestyrker den Opfattelse af disse paa saa for- skjellig Maade tolkede Organer, hvortil ogsaa Misdannelser ne at de nemlig opstaae hos nogle Arter ved Omdannelse af et Blad s andre ved Omdannelse af et Blad og en Knop i ” Forening, Udviklingshistorien af Blomsterne af Cyclanthera viser, at disse ikke opstaae paa den sædvanlige Maade, nemlig som Knopper i Hjørnet af Dækblade, men ved en Deling af Stængelens Væxt- spidse renser Da &. ligeledes har iagttaget, at Slyng- traadene hos Vitis opstaae ved en Deling af Væxtspidsen, såa synes denne Udviklingsmaade at være almind eligére end man ed fo n SE hos visse Planter og paa den anden Side den meget i Almindelighed saa urigtig opfattede Stilling af co hos Vitis d. 2den Mai. Hr. Prof. Reinhardt meddeelte nogle Bemærkninger om Nar- hvalens S SE nærmest i Anledning af en Angivelse i Pro- fessor Lilljeborgs »» Ofversigt af Skandinaviens Hvaldjur» (See Side 326.) Hvorefter senere afdåde De. C. Vaupell holdt et Foredrag over Varmens Indflydelse paa mee særligt oplyst ved lagttagelser og Forsøg anstillede med Viinsto d. 20de Juni. Hr. Dr. Liitken oplæste nogle ER EEER i Anledning Professor Kråyers CGritik over Dr.'s Meddelelse om Liparis lineatus i Åargangen 1860 af »Vidensk. aadelser: (Disse Mod- bemærkninger ere mee, Mykte i forrige Aargang af Forenin- gens ms (1861) S Dernæst meddeelte E Prsleiair Reinhardt nogle SEE Ber om den Er Sllalser Fischer i Journal f. Ornithologie (IX Jabrg 338 Er Istes H., Jan. 1861, S. 14) som en ny Art, Troglodytes borealis, beskrevne Gjerdesmutte fra Færåerne. Efter at have fremlagt "et Exemplar af den færåiske Gjerdesmutte samt tvende andre fra || slånd og viist, at den allerede fra et Par Sider fremsatte i og for den formeentlige ny Arts Berettigelse og viste, at Hr. Fischers Angi- velse, at Vingedækfjedrene hos Trogl. borealis skulde mangle de hvide Spidser, var feilagtig. Spidserne vare tilstede saavel paa det foreviste færåiske Exemplar som paa begge de ne og hvis de have manglet paa det eneste Exemplar, Hr. F. har havt for man iagttaget, at disse Pletter af den Grund kunne mangle ogsaa hos ogl. europæus. Det fra deres Mangel hentede Kjendemærke for den ny Art maa der altsaa for det Første slaaes en Streg over. Paa samme Maade gaaer det fremdeles med et andet Skjelnemærke, som Hr. Fischer, dog rigtignok kun betingelsesviis, har gjort ældende, nemlig Mangelen af hvide Spidser paa de underste A Heller ikke det Skjelnemærke, som me F. har villet finde i den - forskjellige Maade, hvorpaa Næbbet skulde træde frem fra Hovedet jende. De fra Næ e Fuglens betydeligere Stårrelse hentede Særkjender for Trogl. borealis ansaae Med i Stisen Millers, Angivelse en Ø) havde kun en Læ ngde 3" 10'%, og den sammenlagte Vinge maalte her knap nok 1” 101/2'", medens me Fischer angav disse Maal hos sit Exemplar at være 4!" 5% 1/2", og ihvorvel det maa indråmmes, at et Skind ved ene kan blive BADE Der kort (dog endnu oftere unaturligt lan gt), saa kan dog de menlagte Vinges Længde ikke derved forandres, og deg forelagte RYU havde desuden ") l et Tillæg til sin første Notits, indrykk . 431 i November Heftet af samme gang af den nævnte Journal retn trek Asti først kom ud den 15de Jnli dig a ile ki er ogsaa selv det Bådeker) er iåvrigt ret smuk, men synes mig at fremstille Fuglen står endeel plumpere end de rkelig ere. Fodternes sut girnng ng er dernæst langt- fra at være blot ildens correct afbil J. Reinhardt d. 14de November: 339 langtfra Udseende af at være unaturligt forkortet. De islandske Exemplarer vare ikke saa godt præparerede, at Tota længden med Nytte k kunde maales; den sammenlagte Vinges Maal (2" 1/39), stemmede imidlertid her ret godt med Hr. F.'s s Angivelse; men det endelige Resultat synes altsaa dog at være, at Stårrelsen kan variere hos den færåiske Gjerdesmutte, ligesom man længe har vidst, at den gjår det hos den almindelige Art. Derimod er der utvivlsomt en ikke ringe Forskjel mellem begge Former, hvad Næb og Fådder Eee koger, er kjendeligt tykkere og Fådderne meget plumpere hos den færåiske Gjerdesmutte end hos den danske; og skal den færåiske huesere opstilles som en egen Art, vilde det tilsidst dog nok kun være véd Hjælp af denne Forskjel, at den muligviis vilde kunne erkjendes. Det maatte imidlertid erindres, at Troglo- dytes europæus er en Fugl, hvis Størrelse efter udmærket om- hyggelige Iagttageres Erfaringer vexler ikke lidt hos forskjellige d Individer; og det maatte først oplyses, om der "ikke fandtes Mifemformer, der udviskede den her omtalte Forskjel i Næb og odder; der var Intet i Hr. Fischers Meddelelse, som tydede paa, e sammenlignet sit fattige, i et eneste noget beska- diget Exemplar b e teriale med Andet end netop med danske Gjerdesmutter; man kunde med Billighed fordre en Sam- menligning med esmutter fra andre eu ske Lande navn- med Gjerdesm dr i lig fra Shetlandsåerne, Skotland og England, forend den formeent- lige Art kunde ansees for begrundet, og Meddeleren tvivlede for sit er paa, at den fortjente at betragtes som andet og e end håøist som en Localrace af den almindelige Art, idet den seer at Fuglen lagde stårre Æg end 7. europæus, dog vel kun kunde faae videre Betydning, SEER som den forbandt sig med constante Charakterer hos Fug selv. ist. Elberling me ser Resultaterne af sine danske Xalkfa dannelser i Henseende (=-m (27 - nn &: Q (a=] Fw in ce "+ (=] al (2 — es = z er (<= Be (=> ac! == = os S SS. Haraldskjær, Kjærbølling og Kjelkjær ved Veile. betragtes som afsluttede. Hvad deres Alder angaaer, saa hvile de paa diluviale Lag og ere ikke dækkede af noget ældre Lag end Muldjorden; Meddeleren har ikke fundet ing i uffen. De dyriske Levninger lede til det Resultat, at disse Dannelser paa en enkelt Undtagelse nær ere foregaaede i Kildebasiner: den i Vandet stedfindende Be- 340 vægelse har været for stærk til at stårre Ferskvandssnegle kunde trives deri; de Filter forekommende Snegle ere Landsnegle og smaa - Beserepe gle. veldyr er der kun fundet Been af Frøer (Maglekilde). Arter, hvis Forekomst her havde storre Interesse, gjorde han op- mærksom paa følgende: Zaémaæ glaber, Helix rud: biplicata, Åchatina acicula, Planorbis glaber. Nogle, der nu ere elix arbustoru Helix hispida, Bulimus NER Disse Sneglehuse have ofte bevaret Farvetegning og Gla Efter Foredraget mio; Hr. Conferentsraad Forchhamm n Discussion med Hensyn til Dannelsesmaaden af de 7 KaikesÅbk ie kslejkdh Jern- og Manganlag; i denne Discussion deeltoge Dhrr. Fogh og Gand. phil. Hoff. Derefter gjorde Hr. Professor Shesmens og Hr. 0. Mørch nogle Bemærkninger angaaende nogle e organiske Levninger. d.:29de Fats - Hr. Dr. med. Krabbe foredrog nogle Ingttnge eee an- gaaende den hos Raadyret enes Muskeltinte (See Side 320). Eee forelagde Hr. Dr. phil. Lwtken 6 n HH Arter, tilborte igen Free Musæum ig Side 292). d.' 1?2te Daseiiken Hr. fessor BReinhurdt rn og meddeelte i Udtog en Afhandling gg Hr. Sysselmand Miller om den færåiske Fugle- fauna og Fuglefangsten paa Færåerne EE skik 1) Derefter meddeelte Hr. Professor Steenstrup en Iagttagelse angaående den smækkende Lyd, som ledsager Elsdyrets og Rens- dyrets Trit, og som sædvanlig tolkes som frembragt. af Biklovene. S. ha vde under sit Ophold i Bumser i den derværende zo00lo0- giske Have overbev on sig om, at Lyden håres allerstærkest, naar Dyret staaer KE stille, ig at den kommer fra selve Ledden d 17de bun Hr. Professor Ørsted læste over en ny brasiliansk Thee- e (Neea theifera Ord); Planten ysre beskreven og afbildet É ie rsigten over det Kgl. D. Vid. Selskabs bgpemure i Febr. an. og 1863, hvortil henvises væ nærm Derefter meddeelte Hr. Dr. Liitken paa Su ssor Sine rups og egne Vegne 1) nogle Bemærkninger om en islandsk Amphipod, udmærket ved sin betydelige Stårrelse og meget lig Gammarus Loveni, maåskee kun en yngre Form af denne; fremdeles 2) om de Formforandringer, som Ma/lthæa-Arterne og navnlig M. notata undergaaer med Alderen. Endelig forelagde og fefererede Hr. Professor Steenstru, Afhandling af Hr. Provst Koch, Om Falsters Vegetation (See bide 79). Side: 17) L. 18 fn. 72, So: Rettelser. September, læs: I September Punctum efter Leach udgaaer. — 154, 155 og 162, flere Steder, Museum og Museer, læs: Musæum. — 162, L.18 f. 0. — —— 167, L. 2 f. m 168, L. 4 f. n. Log 1f. 5 178 LEE 17416 6-0: IEL CT nr 195; ir ER. 206, I. 15 f. 0. 208, L.9 f. n. - ER 220, L. 8 f. 0. 355, 5:13 £ 0: 248 L 10 fo. 55 Stjernen ud for Nr. 57 i Rubriken Cuba udslettes og henflyttes til Rubriken Jamaica. Erpetologie, læs: Erpétologie Stjernen foran 15 udelades. Erpet læs: Erpét Caraibiske, læs: Karaibiske albigularis, læs: albogularis : I Rubriken Cuba er glemt et ! efter Stjernen. Erpet. læs: Erpét. albigularis læs: albogularis Bindehund læs: Bindehud doppelt læs: dobbelt var læs: vare nye læs: f foran ”serie” sættes Semicolon istedetfor Comma H. vittatus læs: L. vittatus H. microlophus læs: L. microlophus AZVA. 1kår Eg så s% £7 i. a EJ fa Fe i k/ vw id A [5 & Ed EJ g ge BØ n == F2 z ), 587 AE å 5. 22 fe 2.0 ai 853578 Ed 5% assesær 1. Gjelødus fluæctetus. Zrk. 2. Delma Mølleri: tå. 3. Aprasia pulchellas ér? var. striolatas 4 Uj 4. Pkrephrynus verrucosus. 76 5. Omychodactylas Westermanni. 16k. 6 Hydrepkis lævis. Ti NM. FV.N. 1862. 7-10. Biden platycephala: Ørd