i den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn, | før SØRG Aaret 1869. bu gs Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Else urne: Med 4 Tarler og adskillige i Tenten indtrykte Træsnit. å i Tredie Aarties fårste Aargang. . Kjoåbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri. mee." ved F. S. Muhle. 1870. ; "Ma Bot. Garden, trifug in: ab Redaktionen af før haler ik Benyrslenis Mols, Adjunkt Grånlund. spinkle Indhold. Qversigt over de videnskabelige Moder i den naturhistoriske kesilee 869 LÆREN SK NER BER VARE BE SS DRE INGE TRT SUE AE EG ak HET RE Far EN Ma” SS TES, SEERE DR ST MD ES SAN RE SENER Bidrag til Bestemmelsen af de nordiske Arter af Rana og Bufo. I. Hvad er Bana temporaria Linné? Il. Hvad er Rana rubeta Linné? Af FYSE Fan. SØSKENDE ES SR NE RE RR Rn er SN Symbol floram Brasiliæ centralis cognoscendam edit. Eug. War- ss Particula II: Loganiaceæ et Gentianaceæ, auctore Dr. Au- røgel; Secrophularineæ et Labiatæ, itore et J.A. Schmidt. Om net (spærre Eg irer Klkbger Nee) fra Californien. E E . —= Sø Kundskab om dfikorfo FR dichogame heler Fo mare floram Brasiliæ centralis cognoscendam, edit. Zug. War- ing. Particula ill: F%Zices, auct. J. G. Baker; Apocynaceæ, auct. ig REE Eee EN. I Anledning af det af Dr. A. B. Meyer opdagede særegne Forhold af Giftkjertlen ng visse Arter af BESER Callophis. Af mfojstser J. Rei ØEN Er SEE IE BR FR sn SUE SE SSR RE see RD SAN SSR BED SR ER DRE ab. væ ad Urne Brasiliæ centralis 'cognoscendam, edit. Eug. War- Eadhu et Par Ord om de gamle Såliliers »Snabel« og Mund. Af Dr. Om 1 abendrd frelste CR me) Forekomst i Dan- Symbolæ agsfloram Brasiliæ nyd eres edit. Eug. War- NG Paren Y: Desire, auct. C.F. O. Horne (Hertil BED NEN Sr EN eN Se til Sneen df de notiiske per øl ika be Bilfo. esvarelsen af I. Hvad er Rana témporaria Linn.? et Best. Jap. Sleénåtrup ..:-.44 0. Me rl RE ned ing. Particula IV: Cyperaceæ auct. Otto Båckeler .......- 1 Chr. rare PER ES RR SE lag SR REE ARK ED rs SS SS Klee 1 mark. Af Pik Fap: SEERE ER IN READ NV så Ro gg æ ag 195. Résumé francais. ide Sur les glandes venimeuses des erne du genre Callophis, par J: Reinhardt, professeur de zoologie 2.220 20sese le Ett: Byerne proteus, nouveau eier chez les oiseaux, décrit sik km ERE TERE EN EN SE NE RON a Sur K lis å feuilles de Houx (Quercus synke Nee) de la Cali- : fornie, par A.-$S. Ørsted, professeur de botanique.........…- 5: Note sur une plante å fleurs ie et une zu å fleurs dicho- krmes: par lé meme tek FA ERE see. di: Encore quelques mots sur la AR et la bouche des anciens cri- noides, par Chr. Liitken, De.-és-sciences ME EN KN NG TE Qu'est-ce que le Rana temporaria de Linné; et qu'est-ce que son Bana Rubeta? Par Jap. Steenstup, professeur de zoologie.... 14. Tab. I. Ophryocotyle proteus Fr. (Nærmere Forklaring findes S. 124). Tab. II—IV. Desmidiaceæ brasilienses. (Jfr. S. 233—234). Nr. 1—5 omdeltes til Medlemmerne i October 1869; Nr. 6—8 til de til- stedeværende Medlemmer i Mødet den ?1de Januar 1870; Nr. peer ss. Slut- ningen af Mai 1870. mene i, Oversigt - de videnskabelige Mader i . den naturhistoriske Forening i Aaret 1869. Den både, Januar (i et Supplementmåde til Aaret 1868) gav Dr. Litken g n Udsigt over Ganoidernes Begrændsning og Inddeling he — 1868, S. 1), hvorefte- xGen: pharm., Musee-Assistent Joh. SA " Foren n Meddelelse om det i Slutningen af forrige Aar ne NME af Måens Klint ved Dronningestole Faa Dage its Msastyrtnipgen var han nemlig sat istand til paa Stedet at gjåre nogle Iagttagelser og indhente fålgende PE Meninger: Tiden for Nedstyrtningen angaaer, da var der blandt "indu endeel Uovereensstemmelse, dog vare de Fleste tilbåie- lige til at mene, at den skete Juledags Aften, til hvilken Tid de Nærmestboende vilde have hørt en tordenlignende Lyd. Angaaende Størrelsen af den nedfaldne Masse, da var det paa Grund af, at Klintens Udseende i en længere Aarrække forandrer sig meget lidt, ved Hjælp af Puggaards fortrinlige Profil muligt tilnærmelses- viis at bestemme Længden til c. 500 Fod og Håiden til c. 250 Fod. Breden var vanskeligere at bestemme, da man ikke dertil kunde bruge Kortet, imidlertid meente Folk paa Stedet, mn den neppe kunde være stårre end c. 50 Fod. Beregner man da de nedstyrtede Parti som et tresidet Prisme, faaer man ud, at dets Volden har ikf kket med mles pel ak man hverken see Flintlag eller Revner; kun Lossehullet viste sig som en halvmaaneformig Plet og den fra hullet nord iBe Side opadskraanende Leerstribe som en Række mårke Pletter ; »I en mel fra Land af indtil et Par Hundrede Fod hæver den nedstyrtede Masse sig som en Å, der rager indtil 31 Fod op. over Vandet og indtager et Fladerum af c. 3 Tdr. Land.+ Il e Træer,.der stode paa den nedfaldne ne ligge dels i Vandet mellem Oen og Klinten, dels paa den d Land vendte me af Oen, og heraf kan man slutte, at Byselke maa være gleden d og derpaa ved Hjælp af de mange glatte Rullesten, der op- fjlae Stranden og ved sager! ere i stadig Bevægelse, lige paa Ruller fårt saa langt ud. r Klinten styrtet forover, vil Træerne være komne længst "AX DE san kun være falden paa Strandbredden og nær Land. Som Grund til denne usædvanlig store Masses Fald behåver man kun at se hen til, at Dron- ningestolen dannede en stor, næsten lodret Væg, der endog paa Midten var udhulet og paa kryds og tvers gjennemskaaren af Revner, hvoraf et Par vare fyldte med Ler. Regnvandets Siven gjennem disse Revner og: Udvaskning af Leret vilde da, i For- bindelse med Frosten, være vselneke es til at bringe den” over- Aeg gs em Masse til at gli At Havet ved at uan uhyre Masse gled ud deri, maa være Ek sat i stærk Bevægelse, kan ses af, at Stenene, der danne den lille LNS vare bragte i Uorden, og en 6—7 Kubik- fod stor Sten var slynget op paa fire andre « »I. »Illustreret Tidende« Nr. 486 og 487 for 1869 findes et. Par Tegninger af Klinten og Oen. Den 3die Februar forelagde Prof. Ørsted det S. 68—78 trykte »Bidrag til Kundskab om dimorphe og dichogame Blomster«, verile Etatsraad oner" meddelte - nogle LESS Oplys- j ninger om en i 2 ved Færåerne indstråndet S ; lecus glesne), rø— paa en af Hr. Distriktslæge Hank udført fbildning. Den 12te My Ent gav Hr. Cand. Warming en Udsigt over Brasiliens nthaceer, og Prof. Reinhardt meddelte derefter nogle Op- older om de brasilianske Odderformer, nærmest i Anled- ning af Grays urigtige Henfårelse af Luira solitaria Wagner til Pteronura, samt hberigtigede den af samme Forfatter udtalte For- modning, at det guineiske Svin (Potamochoerus pictus) skulde have ; været domesticeret i Brasilien, som beroende paa en orange ie af Marcgrafs Ord. Da begge disse Meddelelser rr ere for E lagte det zoologiske Selskab i London og findes trykte i Sal Selskabs. "renter ings« for 1869 p. så kr 28de Januar, hen- vises der Den 27de FeNrel fortsatte Hr. Cand. Warming sin Fremstilling af Dr. rs melet mo af de brasilianske Fuglelimsplanter, ibbterer Prof. Ørsted meddelte den senere i Aargangen 1868 S. Bit iii »Kritik af regel: og Eichlers Tydning af Gym- ospermernes Blo ra. Ø " Den 12te Maris meddelte Adhiely reg de S. 1—20 trykte »Bidrag : IBestemmelsen af de nordiske Arter af Pana og Bufo«. Den in Å pril fremlagde Cand. Warming Dr. Progels Bearbeidelse af " Brasiliens Loganiaceer og Gentianger ($. 28—38), og Dr. EF Eg ' Ill Liitken gav derefter en Fremstilling af Dyrelivet paa de store Havdybder efter de nyere germ derover af Sars, Wallich, Pourtales, Wyville Thomson, Carpen .Y. (Jfr. »Tidsskrift for populære Fremstillinger af husnr vÅen 1869, 219). Den 7de Mai gav Cand. Warming en Oversigt over Brasiliens iLiklater og Scrophularineer (S. 38—58), hvorefter Etatsraad Steenstrup Fe od meddelte de S. 20—27 trykte »Bidrag til Bestemmelsen af SØ de nordiske Arter af Rana og Bufo«. Den 2den Juni gav Prof. Ørsted den S. 39—67 trykte Meddelelse om den kristtornbladede Eg fra Californien, hvorefter Prof. Reinhardt oplyste den eiendommelige DSP sin og pen af Giftkjertlen hos Slægten Callophis (S. g f viste Hovedet af den hidtil kun fra Middelhavet AGGER Prins, trachyrhynchus, fundet paa den grånlandske O Kangek og ned- sendt af Hr. Justitsraad Rå Den 1?te November fremlagde rr Warming Dr. Bakers Bearbeidelse af Brasiliens Bregner.(S. 79—98) og Dr. Millers af Br a- siliens Apocyneer (S. 98—116), hvorefter Etatsraad Steenstru Bale nogle hære pA til sine tidligere Meddelelser om de nordiske Padder (S. 235!. Den 26de November fremlagde Cand. Warming Dr. Bøckelers Bearbeidelse sg Brasi lens Proteaceer (1870, S. 146—149) og Cypera- eer (13869, 125—159),- hvorefter Dr. Liitken meddelte nogle She irere Soke nlæger til. S pårgsmaalet om de gamle Såliliers Snabe] og Mund /'S. 160—188). Den 10de December fremlagde Dr. Krabbe Hr. praktis. Læge Friis's Be- skrivelse af en hidtil ubeskreven Bændelorm hos Fugle (S. 121—24), og Cand. Warming gav en Fremstilling af Kar- bundtforgreningerneiOrchideernes og andre Planters Blomster. (1 AND seem agset den 21de Januar 1870 meddelte Dr. Nordstedi sine Undersågelser af de Desmidiaceéer, som han havde fundet paa de af Hr. Warming fra Brasilien hjembragte Characeer (S. 195— 234), og Etatsraad Steenstrup nogle Oplysninger om den euro- pæiske Jo'rdplanarie (Fasciola terrestris O.F. M.) og dens Forekomst nå i Landet (S. 189—194) samt et lille Bidrag til Geirfuglens Historie i Anledning af O. Fabricii i det K. D. Vid. Selsk. Skr., 4 Række, VI Bd., det Hefte, 1816, S. 249 lei- lighedsvis brugte Yttring, at Geirfuglen »somme Aar kommer under Landet i Mængde«, hvilket Udtryk han meente maatte tydes efter de af Fabricius udtrykkelig paa andre Steder givne Udtalelser om Fuglens Forckomst.) mr &. 3 Rettelser til Aargangen 1869: Jfr. Mlidaktiee RR ege Rostrup, Semina » Skåarup Vahl, Cand. med, "Underbiilolbeker sea ø. KISS Kjellerup, Syg ROR IR ERR Bølling, pra mm æge ss ae . Bingstol Tauber, Knee, ss RENE UOHFNESER, COHSOTYAIOE me en ek Krabbe, Dr. med. (betalt 10 me Sions å …. Holsten-Carisius, Geheimeraad, Baron . . . Holstenhuus | Hage, Godseier; Consuli SEES, Hoff, ener RE TEE. SS Ree SOME 8 Trier, WB ke 4 & KREA Red Melchior, i E RE aaderer ERR RE HER Holten, Professor. 55. si NREN SR he T Steenstrup, M. G.,. Dr. RS kik ke Benzon, Apotheker . . (ai Jacobsen, € SN LESS Bech, Justitsraad, Godseier . . ER Riise, Justitsraad, Apotheker ES Wichfeld, pure ES SE Eg SR BIS Så . GKaR Jose REE BR Re KONE ER NR MR LRAgE, CC, prekk Læge 1... ERNE SE ss Ppolyl. . Bl oc h , i ØE Galvanoplastiker er ERE RE SE RT FE RR GSR M ul l er ? P. E., Forstcandidat REE SK KN RTE Ifølge Generalforsamlingens Beslutning den 1?te Novbr. 1846' erlægge disse Medlemmer kun et aarlig GContingeut af 1 Rål. GERT LAGE BER ER] fe REE DSE NE RR RR. REE En > SAGE RE ARE FE | RE RE NE Taarnborg Engestofte Indtraadt i Foreningen" 1341. 1845. Larsen: & …… Møller, A. Cc. Viinhandler . Heiberg, P., Dr; phil... Collin, J., Cand. mag.. SN ER Lindhardt, G., Slade, Warming, E., Cand Werner, Isenkræmmer. . + Møller, S., Stud. med. sive Oxholm, Overkammerherre, Gverhdtelkrsksk 02 sk SS GE and. med. Petersen, R., Hørring, Å.:, Ban Lege 0 we "e Hoffmeyer, J., Cand. mag. . Vilandt, Cand. -med. d. mag. ren du SR LT MR " rigt lg EG æ .” . id . - . Hofman (Bang), mere Bistersnd "Schjødte, L., Can Grave, Porcelelmshandler Se ES Hansen, E., Jespersen; H., Beg tud Lund LS Pingel, Dr. Sahlertz, Fogh, Øverlærer Jørgensen, B. S., Frelser Se TR Wroblewsky, J. J., prakt. Læge. . - re REE FE gs REDET jø mag... . Be . on Et ERE FE ER ER BE. e Jansen, T., Stud, med. ; Salomonsen, GG: Std bl; Thierry, Stud. Brockenhuus ppi, 3 Kuomnkee i Budde Lund, Stud. mag. Wick, H., Ca phil. - (2 gl Stud. mag., Lientennil, so Poulsen, Justitsraad Rothe, Forstraad Grønlund, Adjunkt. . . + Meinert, Dr. gr sok RE Baagøe,: Cand. pha Steenstrup, fæg mer Heskninisteet :—% REE ET RE ET BE erherre Winther, G., Stud. hist. ak sin Kvist, H. N., Stud. med... ...+…+ + MR. SR. … + + Silkeborg SEE BEN SAR SM Johnstrop,; Professor 2 10000 0 re REE TERESE Wolfhagen, Kamm Indtraadt i 2 Foreningen Hr. Betersen, Ny, Lære see nn es 4 Søljerod 15066. RES IEEE BE KONE Se nn NONNE 1867. s"' Blehter SS Sind. MES 1 004 Rn HERE ord 20.4 ” , Kitken, Foretoaniidak 5 01 0 RS GER sb in KR ks on sy dsl, Dont 7 eee NOTERE ale FEE '. » »Bergsøe,.V., Dr phil 2 8 ev Ree v Rehe SR an ” sener, Fi Sods med es ve 4 SEE Ø ”- » " Henm HP; Sud me. & MEE BE NNE SES SEER » » Bang, B., Stud. med RS PN SEES ER SSR SER FEE SR ES v » Klee, F., cor æn NE SEE ae Ø: ERR ER , 2 » Nielsen, Veterinæ KERN Hire Ås OR , » BDindahl, H. z sent jur, SPardsujler ks EN Tse ' ". RE KEE RE FE FE Es Kr se ke gg øen Ren > » Colding, Sadsingenfor Poole. 0.0 SN REE SA SEER ,» ms Betri Cand, pharm, Assistent 50054, as PÅ cnaedl iz; » Djørup, G., RG med, ss - kræ SE eyes 885 ry n , s Jnhl, As, Stud. med. BEN RER Øe 15 St nb 8 » Feilberg, Pastor sner ENE SEEREN FS SETE REE ig mk" Mortensen, Seminarielæret . ..…. 27% 2 10.5 doenstrup ig ” BOYS; Apoteker 2 2 Fevars kr ed Stege £ KO IREEE S BSU MO 7 50 2 0 kel i 1868. "ROM en,. SKOVEdEr 2000 530 40 LA ore RE SE 2 » Michelsen, Bogholder sene » Spreckelsen Apoikekers 1 50 sælen ik : 2.cm BraagsGapittaik Seale 1 48 Re 7] sr nmis , REE en ROSAVÅ » Fru Danner, Karednde (betalt m Aars Contingent):; sik FÉ” Hr. Bartholin, Sind. mag; . 4, 2 one es. då svor ll ÅRE is ADOreren, Kameraer ln RD i Braderiksen, botanisk Gariner, 157745 gas > En , i Ialt 9 bestandige og 132 betalende Medlemmer. Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. Tredie Aarti, 1869. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. TS Bidrag til Bestemmelsen af de nordiske Arter af Rana og Bufo. Af Prof. Japetus Steenstrup. (Meddelt i Moderne den 12te Marts og 7de. Mai 1869.) I. Hvad er Rana femporaria Linne.? D. Naturforskere, som i de sidste tyve Aar, siden det erkjendtes, at der under Navnet Rana temporaria i Europa sammenblandedes flere forskjellige Arter, have beskjæftiget sig med de nordlige Former af denne Rana-temporaria-Gruppe, have ikke været enige om en bestemt AÅrtsbenævnelse for de Arter, som de godkjendte, men have anvendt det samme Navn paa forskjellige Former og omvendt betegnet den samme Form med forskjellige Navne. Dette er saare uheldigt, da derved megen Usikkerhed og For- styrrelse er opslaaet. Grunden til denne Uoverensstemmelse imellem Forfatterne har imidlertid været en dobbelt, Paa den ene Side: synes det, at de foreslaaede Klevninger af den ældre Rana temporaria ikke have forekommet Alle at være af samme Værdi, og paa den anden Side seer man, at Forfatterne, selv om de tildels have været enige om dette Punkt, have gaaet ud fra en hel forskjellig Opfattelse af, hvad der egentlig eller nærmest skal forstaaes ved Rana temporaria Linné, og hvil- ken af de udkløvede Former der altsaa efter de vedtagne Regler " for Navngivelsen skal beholde dette Navn, alt under den bestemte Fee css: at Linné oprindelig enten alene eller fortrinsvis ” i 2 KR 2 havde den ene af Formerne for sig, dengang han fastslog Benævnelsen Rana temporaria. Vil det end maaskee nok vare noget, inden man kan blive enig om det fårste Punkt — de fremhævede Formers Årtsberettigelse — skulde man dog troe, at de nordiske Fråer vare nu saa vel bekjendte, at man maatte kunne afgjåre, under hvilken af Formerne den oprindelige Rana temporaria Linné er at såge eller ikke at søge, idetmindste naar man med Alvor vil tage Spårgsmaalet for sig og unde det lidt mere end en låselig og derved goldfådt Undersågelse. For at undgaae en mulig Misforstaaelse af disse sidste Udtryk, maa jeg strax bemærke, at det jo vistnok ikke er enhver Naturforsker, som beskjæftiger sig med Spårgsmaalet om nogle af ham under- sågte Formers Artsret, der tillige har de fornådne Midler, Evne og Lyst til at underkaste disse Formers ældre Synonymi en behårig Undersøgelse; om han da til Betegnelse af de Former, han har havt for sig, benytter sig af yngre og i bestemt Begreb aner- kjendte Artsnavne, vil Ingen gaae i Rette med ham herfor ; men — hvis han enten vil henfåre de ældre Artsnavne under "de nye . eller, endnu mere, vil fastholde disse ældre som gjældende og berettigede Benævnelser for nogle af de nye Betydninger, og altsaa benævne de i nye Omgrændsninger opstillede Arter med de ældre Navne, da er det en uafviselig Fordring, at en ædrue- lig Undersågelse af et saadant Navns oprindelige Indhold maa være gaaet forud. Skeer Anfårelsen kun efter et låst Skjån, kun ved vilkaarlig Fremdragen af et enkelt Forhold, eller maaskee kun efter en Overlevering osv., bliver baade Begrebsforvirring og Tids- spilde i stort- Maal for Efterkommere en uundgaaelig Fålge heraf. Da en i Syden levende Naturforsker, der er ifærd med at udgive sit Lands Krybdyr-Fauna, netop har anmodet mig om at underståtte ham med nogle nordiske Frå- og Tudse- Former til bedre Erkjendelse af de af mig tidligere opstillede Arter af Rana temporaria-Gruppen og deres Forhold til de dem nærmeststaaende … "Arter, og at bjælpe ham til Synonymien for mine Arter og fon, 3 de af Nilsson og Linné beskrevne, greb jeg Leiligheden til i en kort Hovedsum at samle de Optegnelser, jeg i den Henseende havde liggende; jeg blev derved paany erindret om, at disse, som Sagen staaer, turde have ligesaamegen Betydning for vore Naturforskere her hjemme i Norden, hos hvilke efter min Me= ning den samme Famleni Erkjendelsen af enkelte af de Linnéiske Arter findes, og jeg fremsatte dem derfor i vor Naturhistoriske Forening, forat de kunde faae Plads i dens Meddelelser og derved staae til Andres Afbenyttelse %), Efter min Opfattelse kunne idetmindste fålgende tre Udklåv- ninger af den får under Fællesbegrebet Rana temporaria autor. gaaende almindelige, europæiske Landfrå, gjåre berettiget Fordring paa at blive betragtede som selvstændige Arter, 1. Rana platyrrhinus st». (1846). — Rana lemporaria autorum hos de fleste Forfattere, forsaa- vidt de af den Froå, de have havt for sig, have givet Fi- gurer eller Beskrivelser; men ikke Rana temporaria Linn. — flaviventris Millet (1828), Faune de Maine & Loire, sec, Thomas. 2. Rana oxyrrhinus str. (1846). . 2 =— Rana temporaria Linn., Olandske Resa (1745), Fauna Svec. I. (1746), System. Nat. X. (1758), Fauna Svec. II. (17641) og System. Nat. XII. (1766). 2 var,— Rana arvalis Xiiss. 1842. å+9 = Rana arvalis Niss. emend. 1860. 3. Rana agilis Txomas (1855). Thomas Annal. des Sciences naturelles 1855. T. IV. V. Fatio Revue et Magazin de Zoologie 1862. ”) I det Kgl. D. Videnskabernes Selskabs Oversigter, i hvilke mine tid- ligere Meddelelser om de danske Fråer vare optagne, bliver der i Aargan- gen 1869 indført et ganske kort Uddrag heraf som Supplement til disse. å — R. gracilis v. Fatio olim. in Msc. (ibidem.) — R. temporaria (lypica) Wiwretr, Faune etc, (1828); men det er rimeligt nok, at hertil bår komme en fjerde, hidtil i Osten kun forefundet Form, som jeg forelådbig betegner som sy 24. Rana Middendorffii sm. — R. temporaria (tlypica) Middend.; til begge skal jeg senere komme tilbage. Efterat jeg i 41846 havde for det første paavist bestemte Artsforskjelligheder i Form og Levemaade hos to Former iblandt de for Rana temporaria Linné ansele Fråer, en butsn udet (Rana platyrrhinus Stp.)ogen spidssnudet (Rana oxyrrhinus sip,t), og for det andet fremhævet nogle hidtil oversete Kjånsforskjellighederinden- for hver Art, men særlig den stårre Forskjel der i Fodform, Opholds- sted og Vinterdvale fandtes mellem Hannen og Hunnen af min spids- snudede Art, var der mig. ingen anden hensigtsmæssig Udvei til sikkert at benævne de to Arter end, forelåbig idetmindste, at til- lægge hver af Arterne et nyt Navn. I vore Kundskaber om begge Arters Udbredning og Fordeling, navnlig i Nabolandet Sverrig, manglede der altfor meget til at jeg med nogen Sikkerhed kunde udrede de to erkjendte Formers Synonymi hos ældre og yngre Forfattere””), og det var mig allerede da ikke usandsynligt, at der foruden disse to sammenblandede Former endnu kunde fin- des andre, med hvilke en lignende Forvexling havde fundet Sted. Delte sidste har jo ogsaa vist sig at være Tilfældet, idetmindste å | ”) D. K. D. Vidensk. Selsk. rugged 1846 S. 32 og Beretningen fra Na- turforskermødet i Kiel 18 B. 131. ””) Efter -hvad der allerede il var bekjendt om Forekomsten afNils- sons Bana arvalis i Sverrig, maatte jeg idetmindste ansee det for meget vilkaarligt at antage Linnés R. temporaria. for at svare til min - platyrrhinus, saaledes som Nilsson og med ham flere Andre vilde hævde dette ved en Sogne i Kjøbenhavn 1847 (see Beretn. for : dette Møde S. 618 og 6 SE TÅ VISES Aida EDER KR RS VER Sene > 5 Vesten og Syden for vort Norden; rimeligvis gjentager sig det Samme ogsaa Østen for den (see S, 18). Disse Huller i vore Kundskaber har jeg allerede længe anseet for at være saa til- strækkelig udfyldte, at man med Sikkerhed kunde drage en Slut- ning om, hvilken Linnéisk Synonymi der tilkom mine to Arter, saasnart man blot fastholdt de ydre og let idinefaldende Karak- terer, saaledes som jeg dengang paaviste dem, nemlig: -Snudens Spidshed (R. oæzyrrh.) eller Buthed (R. platyrrh.), Bagfodens Ud- slyr med en idinefaldende, stor%) og haard Knude ved Tommel- roden (ikke ulig en kort overtallig, iuderste Taa) (0.), eller med en mindre+) og blådere saadan (p.), samt Bagbenenes kortere og kraftigere Form hos den ene Art (0.), større Længde hos den anden (p.); endelig naar man erindrede, at Hunnen af R. oxyr- rhinus kun var forsynet med en kort Svommehud mellem Tæerne, medens Hannen havde en særdeles stærkt udviklet Svomimnehud, nemlig ligesaa stærk som begge Kjen af R. platyrrhinus (see Fi- gurerne). ; Bagfødder af Bagfødder af Rana platyrrhinus, Bana oxyrrhin 0: og samt Indretæerne af samme, sete fra Siden. ” —— Hos R. oæyrrh. er Tommelknuden altid ligesaa lang eller længere end " Indretæernes to yderste Led, hos R.platyrrh. aldrig saa lang som disse, og altid kortere end Taaens halve Længde, medens den hos den første er længere. 6 Ikke ved Hjælp af disse Mærker, men ved den umiddelbare Sammenligning havde jeg, som jeg allerede i 1846 paa begge de anfårte Steder har yttret, overbevist mig om, at den i Sverrig af Nilsson i 1842 opstillede Rana -arvalis er en let Farvevarietet af Hunnen af Rana oæyrrhinus, men kun af dette Kjån, Da Nilsson ikke havde været opmærksom paa Forskjellen mellem Kjonnene og heller ikke påa Artens bedste ydre Særkjende, den store og haarde Tommelknude, er sandsynligvis Hannen til hans R. arvalis at såge blandt Individer af hans anden svenske Art, som ganske sikkert er min R. platyrrhinus og som Nilsson ansaae for den typiske Rana temporaria Linn. og benævnte med dette Navn. : Fastholde vi nu disse ydre Mærker mellem Arterne og gjen- nemgaae vi derpaa efter Tidsordenen alle Linnés Udtalelser om . sin Rana temporaria, da stiller Forholdet sig mellem denne Art og mine to ovennævnte paa fålgende Maade. Meget tidligen i Linnés Arbeider ståde vi paa de Frøer, han senere gav det systematiske Navn af Rana temporaria, nemlig allerede i 14745, i Beskrivelsen af hans i Aaret 4744 foretagne Reise paa Oland”); paa denne tog han nemlig, og det som det synes for fårste Gang, Fråer for sig for at beskrive dem. I hans Reisedagbog for denne Reise, d. 20. Juni ved Landsbyen »Horn£ hedder det S. 154: «Rana temporaria Charl. onom, 24, togs och beskrefs"”); des bakfåtter hade 6 tår, som woro något lykte, den forste minst, de andre i ordning långre,” nåst den sista långst. Framfåtterna eller hånderna hade Å tåer, aldeles skilde, af hwilka den 2dre och 4de woro kortare. Ryggen war flat, skild ifrån sidorna medelst en uphøgd strek, som gick ifrån spitsen af hufwudet åt égnebrynarne, sedermere til stierten. Hon var hel og hållen grå med ” Carl Linnæi Olåndska och Gothlåndska Resa. Stokholm och Upsala 1745. : ””) Disse og de følgende i de svenske Texter fremhævede Ord ere frem- hævede af mig. 1 DNS SS TRE SER ANSER USERS DUET "S/E AR 7 swarta aflånga strimmor och vårtor på ryggen; Låren woro ånnu blekare med swarta twårstrimmor”». É Denne korte Beskrivelse giver allerede tvende Fingerpeg paa den bestemte Form af Fråer, som Linné da havde for s Denne havde nemlig paa Bagfådderne ,,6 tår”, og disse vare något lykte"; den sjette Taa er selvfålgelig hin indre Knude Tommelens Rod; men kun naar denne vår stårre, blev den as æ €= of we: & & € son ag ss 848 8 8 FF 8 tragtet som Taa og naturligvis som Tommeltaa, eftersom blev den inderste af de 6 Tæer. Udtrykket hexadactylus eller subhexadactylus brugte Linné om flere Fråer ,og Tudser, og i Sy- stema Naturæ X. og XII undlader han derfor heller ikke at til- folie den Oplysning i en Note under hele Slægten Rana: «Palmæ in plerisqve Ranæ speciebus fissæ, tetradactylæ, plantæque pentadactylæ, palmatæ, rarius vero obscure hexadactylæ«. Af de 47 i Syst. Nat. X optagne Arter af Slægten Rana har Linné brugt Udtrykket hezadactyla for Rana Bufo L. (= Bufo vulgaris Laur.), men ikke for Rana rubeta L. (= B. calamita Laur.), for R. gibbosa L. og R. temporaria L., men ikke for Rana esculenta L. Der er altsaa-ifølge disse Udtryk i den svenske Beskrivelse en- hver Sandsynlighed for — man bår vel endog sige: Vished for —, vat de af Linné paa Olandsreisen undersågte og særligt be- skrevne (man lægge Mærke til Dagbogens Ord: ,togs og beskrefs?) Fråer havde en stærk fremstaaende Tommelknude som min BR. oæyrrhinus, og vi skulle siden see et yderligere Bevis derfor. Det andet Fingerpeg giver Udtrykket ,,något lykte£, thi dette betegner allerede i sig selv, at Bagfodderne kun vare i ringe Grad forsynede med Svømmehud; men en nåiere Angivelse af, hvor stor eller hvor lille en Svåommehud Linné forstod ved det indskræn— kende Udtryk ,något lykte£, giver han os paa en temmelig utve- tydig Maade i de Udtryk, som han to Dage forud (nemlig d. 18. Juni ved ,,Nårre Udde”) brugte om Fodforholdene hos vor alminde- lige Skruptudse, hvilken han da paa en lignende Maade havde ” taget for sig og beskrevet (see Dagbogen for samme Reise S. 142): 8 «Bufo eller. en stor Padda fants under Kalckstenarna, hon war swart med grofwa wårter bestrådd ; Bakfottren woro /ykta såsom på en Gås, hade 6 fingrar, af hwilka den innersta war minst, de andre i ordning långre, men den yttersta något kortare ån den nåsta. Framfåttarne hade allenast 4 tår och dem nåstan lika långa,. Wid åronen låg lik som en aflang ophågd ” blåsa. Under hakan war hon gål. Magen war bred, blek och bestånkt med mårke flåckar, åfven som låren, hwilka woro ån mer mårka.» Tudsens Tæer vare altsaa ogsaa 6, men helt lukte som paa en Gaas, og de af Linné beskrevne Fråer havde altsaa ifålge Udtrykkene en kortere Svåmmehud end Bufo vulgaris. Hertil bår endnu fra Linnés Beskrivelse af en anden af hans Rana-Årter fåies et nyt bestemmende Moment. f.inné bruger nemlig i de samme Aaringer, 1746, om Bagfodens Tæer hos sin Rana rubeta (= Bufo calamita Laur.) Udtrykket ,något litet lykteøe (see senere S. 22), og det tår saaledes ansees for rimeligt, at hans Frøer paa den anden Side havde en noget stårre Svåmme- hud end denne Tudseart, der som bekjendt af alle vore egent- lige Batrachier har den mindste Svyåommehud paa Bagfådderne. Bufo egene Laur. Bufo calamita Laur. Bagfoden, seet fra neden, og Bagfodder af 3 Individer, sete fadrefkaln seet fra Siden. fra neden, og Indretæerne, sete fra Siden, dl +) Hvor jeg nemlig giver mine Grunde for at Linné's Rana rubeta er blevet mistlydet, naar den er blevet anset for at være Ungen af Bufo vulgaris. ræs bar SR GER SA SELE HA RIE SLS sOM SE Bogen ARE SE 9 Begge de angivne Forhøld hos Bagfoden af den ålandske Fréå antyde følgelig i Forening, at de af Linné beskrevne Individer ikke have kunnet tilhåre min Rana platyrrhinus, men kun For- men Rana oxyrrhinus, og navnlig Hunnen af denne Art, der netop har den kortere Svåommehud. At Linné i Virkeligheden har netop havt Hunner for sig til sin Beskrivelse, gaaer utvivlsomt frem af det ene Led i denne, ;der indeholder et Kjånsmærke. Naar man nemlig sammenligner Hannens og Hunnens Forfådder, vil man let bemærke, at om end Forskjellen imellem Tommelfingrenes Længde hos detoKjån ikke er stor, bliver den dog, paa Grund af Forskjellen i denneFingers Tykkelse og Holdning hos de to Kjån, ikke blot kjendelig for Giet, men idinefaldende. Linnés Udtryk om Fortæerne: ,,den 2dre og 4de kortare” ere saaledes træf- fende for Hunnen, men ikke for Hannen, hos hvilken den fårste Taa ikke vilde synes længere end de to nævnte, men alle tre maatte forekomme ham at være lige lange); see hasnjansnge Figurer, der fremstille Forfådderne af de to År- ter, Hannernes tilvenstre, Hunnernes tilhåire , R. platyrrh. åverst (p), oxyrrhin. nederst (0). Da Linné Aaret efter, i 1746, ans sin Fauna Svecica, op- tog han deri fire svenske Arter af Rana, to efter egne Iagttagelser; Froen (250). og Skruptudsen (253), medens de to andre "Arter, Klokkefråen (2541) og Låvfråen (252) kun vare ham =) Den Omstændighed, at Linné ikke omtaler Tommelfingrenes betyde- ligere Tykkelse, saaledes som de altid, om end i ulige Grad, findes hos Frohannerne, vil ogsaa være et iidivdkte Bevis for, at hans Beskrivelse er udkastet efter en Hun. 10 bekjendte som svenske efter Leches lagttagelse, og han be- tegnede dem saaledes: 250. Bana manibus tetradactylis fissis, ser hexadactylis palmatis,” åd pollice longiore. (Synonym. ex Aldrov., Raj. etc. exclus.)”) It. bland. 154, Rana temporaria. : Svecis Groda. Smolandis Fro. Ostrobothniensibus Klåssa. Habitat ubique in aqvis, et fossis vere, excepta ferme Lapponia. Descript. manus tetradactylæ, digito 2 & 4 breviori. Plantæ hexadactylæ, semipalmatæ, digito 18&5 longiore%%). dorsum pla- . num, distinctum, lateribus utrinque linea pallida elevata ab apice rostri per palpebram superiorem, versus caudam s7Tempora nigra. maxilla superior alba ad marginem. Corpus cæterum totum livido - cinereum lituris nigris notatum: femora pallida lituris nigris transversis. 251. Bana abdomine fulvo. Habitat in Scania. Obs. Cantat uti Cuculus. J. Leche. 252. Rana viridis. (Synon. ex Charlest. etc. SKEER) Habitat in Scania. J. Lech 253. Rana manibus mær res plantis hexadactylis palmatis: pollice breviore. (Synonym, ex Raj., Rond., etc. exclus.)F) It. oeland. 142. Bufo Svecis Padda. Smolandis Tåssa. Habitat in locis umbrosis, montosis, actea aut cotula foetida præ- sertim luxuriantibus, noctu exiens. Descript. Manus tetradactylæ, fissæ, digitis subæqvalibus. Palmæ hexadactylæ, palmatæ, digito primo et ultimo brevissimo%%). Cor- pus nigrum, verrucis hispidum, ad aures vesicula qvasi inflata. gula flava. abdomen ventricosum, pallidum, maculis nigris ad- spersum, uti et ipsa femora fuscea. Man seer tydelig, at Linné her i sin Fauna hverken for den al- mindelige svenske Landfrå, Nr. 250, hans senere Rana temporaria, ”) Samtlige disse ældre Forfatteres ENDEN have her kun generisk, ingen speciel Betydning, hvorfor udelades. 7) | Angivelsen af disse to Tæers venner. er indløben en Feil . baade ifølge Naturen og den svenske Text S. 6 og 8 11 eller for den almindelige Skruptudse, Nr, 253, hans senere Rana Bufo, har lagt andre Former til Grund end netop dem, som han” paa Olandsreisen havde undersøgt og beskrevet. Linnés i Fauna Svecica tilfåiede latinske Descriptiones ere ligesom lagte over Reisens ovenfor (S. 6—7, 8) i Originaludtrykkene gjengivne Beskrivelse. I »Descriptiones% hedder det derfor ogsaa for Fråen: (250) ,plantæ hexa- dactylæ, semipalmatæ%, og for Tudsen (253) ,plantæ hezadactylæ, pal- matæ£. Idet nu Fråen og Tudsen her i Faunaen ikke betragtes alene hver for sig; som Tilfældet var i Reisedagbogen, men sammen- holdes med hinanden, er der i de korte sammenlignede Arts- Diagnoser af Linné bleven tilfåiet et Udtryk, som ikke er taget . af de enkelte Beskrivelser, men som er Resultat af ligefrem Sam- menligning imellem de to nærmere iagitagne svenske Paddefor- mer, Fråen og-Tudsen, og som mærkeligt nok, da Diagnosernes ovrige Led ere aldeles eens for begge Formerne, indenfor selve Diagnoserne er bleven det eneste Led, der giver et virkeligt Skjelne- mærke imellem dem. Fréen udstyrer Linné nemlig med ,pollice longiore£, Tudsen med »pollice breviore£, og Tommelknuden fandt han altsaa mere fremstaaende hos sin Frå end hos Tudsen, no- get som er ganske rigtigt for Rana oxyrrhinus's Vedkommende, men som det aldrig kunde falde Linné eller nogen Anden ind at sige om Rana platyrrhinus. Naar der imidlertid om Fråen siges: habitat ubique in aqvis et in fossis vere”, saa ligger der naturligvis i denne alminde- lige Udbredning kun udtrykt, at Linné antog, at alle de dvrige Landfråer, som han om Vaaren havde seet vrimle i Vandene, men som han ikke nærmere havde undersågt eller beskrevet, lignede de af ham tidligere beskrevne, en Bemærkning der burde være overflådig og som jeg kun af Forsigtighed . tilfåier. Fra Linnés Fauna Svecica gik nu begge disse Former over i de forskjellige senere Udgaver af Systema Nature og ligeledes 12 i den anden Udgave af Fauna Svecica; deres Skjæbne i disse "Skrifter ville vi nu kortelig forfølge. I den saakaldte sjette Udgave af Systema naturæ, der udkom to Aar senere end Fauna Svecica, nemlig 1748, optoges Fråen og Skruptudsen kun med de af Faunaen ordret aftrykte Diagno- ser og med Henvisning til vedkommende Nr, (250 og 253) i denne. Fårst i den næste originale Udgave af hele Systemet fra 4758, der som bekjendtaf Linné selv betegnedes som den tiende, finde vi begge Arterne tillagte systematiske Artsnavne eller «Nomina tri- vialia, Fråen Navnet Rana temporaria, en Benævnelse som laantes . fra Charletons,,0Onomasticon? og Skruptudsen Navnet Rana Bufo; men samtidigen ere Diagnoserne for dem ogsaa ændrede, idet Skjelnemærkerne ikke ere blevne tagne fra Lemmerne, men fra andre Kropforhold, eftersom der nu var stillet andre Rana-Former ved Siden af dem, fra hvilke de ved disse "Forhold bedre kunde skjelnes, Rana temporaria (Nr. 43) har saaledes Diagnosen »dorso planiusculo subangulatof i Modsætning til de Forhold, som anfåres for Arten Rana esculenta (Nr. 44), der her' for fårste "Gang optages af Linné og hvis Diagnose lyder: corpore angu- lato, dorso transverse gibbo, abdomine marginato”. I den med ændrede Udtryk. givne nye Diagnose for Rana temporaria gjenkjender man let Udtrykkene fra Linnés oprindelige, ovenfor S. 6 givne svenske Beskrivelse: ,,Ryggen war flat, skild ifrån sidorne medelst en uphågd strek”, og Hovedhenvisningerne ere jo ogsaa fremdeles til Olandsreisen og til Fauna svecica. De fra ældre, ikke-nordiske Værker hentede, tildels: allerede i: Fauna svecica anfårte og senere fornyede Synonymer af Gesner, Al- drovandus, Jonston 0. s, v. have alle kun generisk Betyd- ning og specielt komme de her aldeles ikke i Betragtning. Til yderligere Vished for, at Linné ikke med den forandrede Dia- gnose i Systema naturæ X bevidst har gjort eller villet Bjåre Artens Indhold til et andet, maa…det bemærkes, at hans Rana temporaria er med samme Diagnose optagen i den anden Udgave af Fauna Svecica 1761, og her ikke blot har de samme Henvisninger til ENES ES ME EET EET SSR SEVEN Ta or HEE ERE ERE er ES MERE REE EN RRS TRES 13 hans ældre Skrifter, men er ogsaa paa ny ledsaget af hele den fyldigere latinske ,descripliof, lagt over den oprindelige svenske Beskrivelse, ordret som den var i fårste Udgave af Faunaen. Om Opholdssted og Forekomst. hedder det i almindelige Udtryk: ,,Habitat in Europa. Vere aqvatica, æstate terrestris, victitat Culicibus.£ Endelig skal endnu tilfåies, at den sidste Linnéiske Udgave af Systemet (XI. 1766) giver Alt om Arten paa samme Maade som den Xde, ordret aftrykt”). Anden Opfattelse af Arten- end den, der foreligger i disse Kilder, som omfatte mere end 28 Aar, ere vi ikke berettigede at tillægge Linné, og Enhver maa indråmme, at de alle vidne om, at det er de oprindelige paa ØGlandsreisen gjorte Iagttagelser og Beskrivelser af Fråerne, til hvilke Linnés Opfattelse af sin "Rana temporaria ståtter sig, og denne linnéiske Art kan man derfor efter alle Linnés egne Udtryk ikke gjåre til nøgen anden af de hidtil kjendte nordiske Former, end til R. oæyrrhinus sp. 2 eller R. arvalis Nilss., hvilken sidste Benævnelse, som anfårt, oprinde- lig kun vedkommer Hunnen. … Til Rana platyrrhinus sm., eller til den Form, som Nilsson og med ham mange flere, men med Uret, have betragtet som Rana temporaria 1. og benævnt med dette Navn, kan den aldrig blive at henfåre. Skal altsaa Årts- navnet Rana temporaria Linn. bibeholdes for. nogen af de nordiske Arter, kan det ifålge de gjældende Regler, efter min Mening, ikke bibeholdes uden for den Side af den senere collectiv bleyne Art, som svarer til Navnets oprindelige Indhold,- og det bliver Ozyrrhinus- Siden, saalænge vi holde os. til de i Linnés egne Arbeider overleverede Beskrivelser eller angivne Bygningsforhold. Årternes Udbredning og Fordeling maa imidlertid, saaledes som jeg allerede i Indledningen antydede det, ogsaa tages op med i vor Betragtning, forsaavidt som en bestemt Indsigelse fra +) Dog foråget med Citatet: «garrula limosis Rana cøaxat aqvis». 7%. 14 denne Side, lydende paa, at Formen Rana oxyrrhinus Sp. slet ikke nu forekom i den Egn, hvorfra Linné beskrev sine Former, eller i de Provindser, som Linné havde paa sine Reiser besågt, vilde gjåre det meget misligt at antage, at Linné kun havde havt denne Form for sig, trods hans tvende bestemte Udtalelser om Foden. Men fra denne Side vil der ikke kunne reises nogen Indsigelse. Den spidssnudede Frå er allerede bleven funden saagodtsom i alle Sverrigs sydlige%) og mellemste Provindser. Nilsson angav allerede 1842 sin R. arvalis fra Kalmaregnen og Ostergothland, og senere har Mewes anfårt den fra Goth- land ++), Mesch og F. Sundevall fra Upsalaegnen. Mesch tilføjer endog (1844) om R. arvalis, at den er i Upsalatrakten -»allmån”, medens han anfårer om R, temporaria, at den kun forekommer yhår og der”; da R. arvalis kun var bestemt efter Nilssons Karakterer, alene ved Hjælp af Fodens Svommehud, kan man ikke engang med Sikkerhed vide, om denne R. tempo- raria ikke maaskee var Hannen (see foran),. Den forekommer i den botaniske Have i Upsala, og det er maaskee saaledes endog : den Fråform, til hvilken Linnés Øie mest var vant, fårend han tiltraadte sine Reiser i de svenske Provindser. Af disse Reiser maa jeg til Slutning anfåre et lille Uddrag, hvori Rana temporaria er endnu engang omtalt af Linné, og det vilde være meget interessant om det kunde paavises, at han og- saa her var slådt paa Rana ozyrrhinus Sp. 2 eller Rana arvalis Niiss. Det er i Westgåtha- fars. ved Ållebårg (%/4 Mil fra Fal- kåping) S. 847). «"Grodor (faun. 250) hoppade i stor myckenhet up emot Klefvan af ofversta bårgskullen på norra sidan, dår det var så brant, at wi sjelfwe ej utan storsta måda och fara kunde komma up; wi undrade altså destomer, huru dessa usla kråk kunnat arbeta sig så långt up, och hwad desse wille åt håg- den, som plåga såka djupet.» 7 %) Es) == kkek Ofvers. f. 1844. I Skaane «ganske allmån». Lillje- K: . Akad. re E s— S. 303—4. +) ie Nr Kr Ofvers & +) Carl Linnæi hidden kerne nikk 1747. 15 Synes det ikke, som om det kunde være R. arvalis eller oxyrrhinus 2, der jo fjerner sig saa langt fra Lavningerne, som Linné her. har stådt paa? Til dens særegne Levevis havde da Linné fårst givet et betegnende Bidrag; men jeg vil dog ikke undlade at gjåre opmærksom paa, at det just var den butsnu- dede Art, R. platyrrhinus, som jeg under maaskee noget lignende (?) Forhold traf paa Skotlands Fjelde (Ben Nevis f. Ex.); see min fårste Meddelelse om disse Fråer i d. K. D. Vid. Selsk. Over- sigt 1846 S. 95. At Rana temporaria Linn. ikke var og ikke kunde være min R. platyrrhinus, saaledes som det almindelig var antaget, er alt- saa vist; men kun under den bestemte Forudsætning, at der her i Norden blot var de ovennævnte to Former af Rana temporaria- Gruppen, vilde det blive sikkert, at den var og kun kunde være R. otyrrhinus, og navnlig sammes Hun. Dersom der imidlertid findes hos os endnu en tredie Form af samme Frå-Gruppe, der ligeledes maatte have en stårre og haardere Tommelknude og en kortere Svommehud mellem Bagfodens Tæer, idetmindste hos det qvindelige Kjån, saa vil det neppe være muligt, ialfald ikke uden ved en nåie Gjennemsågelse af den Egn paa Øland, hvorfra Linné. oprindeligen beskrev sin Frå, at .angive, til hvilken af dem hans Rana temporaria vilde blive at henfåre. Forekomsten af en saa- dan tredie Form hårer til Mulighederne, og for at fremkalde en nøjere Eftersågelse blandt. vore Fråer af denne Gruppe, anseer ” jeg det for hensigtsmæssigt at lede Opmærksomheden hen paa en Frå, som i de senere Aar er blevet iagttaget i de vestlige og sydlige Lande af Europa (Frankrig, Schweitz, Italien+)) og be- skrevet under Navn af Rana agilis Tåom. Slige nåiere og skarpere Artsundersågelser have jo desuden i Nutiden faaet en egen og forhåiet Betydning derved, at den nu saa stærkt hyldede Anta- +) Sidste Land ifålge Meddelelse i Brev fra Hr. Dr. Fatio. 16 gelse af Arternes Sammenhæng ved Nedstamning og Sideskud væsenligen maa ståtte sig til den allernåieste Indsigt i Forholdet "mellem nærstaaende Arter og Kjendskab til de ydre Omgivelser, hvorunder de leve. Rana agilis Txom. 4855. Ann. des science. natur. 1855. T, IV. pl. 7 p. 365—382 >). — R. gracilis Fatio in msc. ) Rev. et Magazin de Zoolog. 1862. Mars, pl. 6 & 777). Rana temporaria Miliet, Faune de Maine et Loire 1828. Vol. Ti, p: 664. sec. Thomas Il. c. — R, agilis 7Txom. Med min R. ozyrrhinus synes R. agilis Txom. at have de fleste Overensstemmelser, saasom i en spids Snude, en temmelig stærk Tommelknude, en glat eller dog kun smaavortet Hud, en kjendelig stårre Udbredning af Bagfodens Svåmmehud hos Hannen end hos Hunnen; men uagtet alt dette er den dog en ikke lidet eiendommelig Form, der, saavidt jeg kan skjenne, maa gjåre sig gjældende som en god Art ligeoverfor de to hidtil antagne Arter, Denne Opfattelse ståtter sig paa de ovenfor anfårle af Thomas og Fatio givne Beskrivelser og Figurer, men tildels ogsaa paa Autopsien "af flere Exemplarer af denne Form. Ved Hr. Aug. Dumérils "Velvillie havde jeg nemlig Leilighed til at see saadanne i Museet i Jardin des Plantes i 1859. Fålgende Eiendommeligheder synes mig at fremgaae af de hidtil givne Beskrivelser og Figurer af , denne Form; og, forsaavidt de ikke vare biologiske, gjenfandt jeg dem ogsaa ved hin forelåbige Sammenligning i Pariser - Museet mellem Exemplarer af R. agilis, R. ozyrrhinus og R. platyrrhinus. a) Den korte, mere sammentrængte Krop og det forholdsvis stårre, maaskee lidt mindre spidse Hoved, +++) ") Note sur deux espéces de grenouilles, observées depuis quelques années en Europe, par M. A. Thomas de Nantes. ") Observations sur la Bana agilis de Thomas par M. V. Fatio. "”) Den af Hr. V. Fatio fremhævede Gruppering af Tænderne paa Ploug- skjærbenet forbigaaer jeg med Villie, da jeg ikke kan see, om der ved ra b) De særdeles lange Baglemmer, der i Forhold ere endog læn- gere end Baglemmeérne hos R. platyrrhinus=), c) De overordenlig lange Spring, som Dyret udfårer og som Hr.Thomas angiver at naae en Længde af indtil 2 métres +), medens Dr. Victor Fatio, der ogsaa var forbauset over Springene, kalder dem: ,des bonds prodigieux”. d) Den meget store Eenhed eller Fasthed i Farve og Farveteg- ning, idetmindste indenfor hvert af Kjonnene, medens vore to Fråer i denne Henseende vise en stårre individuel For- skjellighed, og medens navnlig af R. platyrrhinus sjelden to Individer ere hinanden lige. e) Den senere Æglægnings- eller Forplantningsperiode, idet Arten, hvor den hidtil er bleven iagttaget, yngler flere (5—6) Uger Præparationen og men Presen E As: Hensyn til de muligt af- d mas eller frembrydende Tænder et hele Tandskifte, som 'or nylig saa paafaldende har sele hsm Leydig for se rnenag rkne Vedkommende hos Salamandrene og y Ek ret Die Molche (Sa- lamandrina) der wurtembergschen Faun Berlin 8: S: mr og Derimod tjener det til Bestyrkelse u" Fords mellem BR. oxyrrhinus og B. agilis, at. Pr Hr. Thomas levende Exemplarer af jeg lorte. og ill r. Thomas igjen Prof. Sehiff levende Exemplarer af 2. agilis, og Resultatet så for begge, at de havde at gjøre med «deux éspåces tråés distinctes». (Thom. 1. c. p. gl "Man sammenligne Beskrivelsen og Figuren af Skelettet i Anh. d: 1855 4 Sér. T. TV. pl. 7 fig. 4, ifålge STÅ sidste endog Længden " Krop og Hoved ShRgnggesr kun naåer æ Hofteskaalen til Fodrodens ovre Rand; ligeledes Hr. Fa s Figur Pl. . 1 og hans Udtryk, a Benet lagt fremad langs ag, fladtliggende es rager med sin nedre Ende af tibia 8mm udenfor Snudespidsen, medens det hos selve BR. (pla- tyrrhinus) flaviventris Mill. neppe naaer til Spidsen af Snuden og al- drig rager udenfor samme. Disse Forhold passe vel nærmest paa Hun- nerne, og det maa ved Maatforholdene altid holdes m or Øie, at Baglem> ” merne hos alle tre Arter ere noget e forlænge! ede os Hunnerne end "hios' Hannerne. Hos alle tre Arters pust: er apr Svommehuden paa Baglemmerne svagere udviklet end me Hannerne, om end neppe kjendeligt hos R. Sender Thomas kaldte den agilis «å cause de la longueur des bonds qu'elle fait lorsque elle in poursuiyvie; car je puis affifrmer Vavoir vue fran- chir d'un seul bond un Desme de re e de 2 métres.» Thom. I. ra " P.: 376. sal DE 18 senere end R. platyrrhinus, medens denne og R. oæyrrhinus, ” idetmindste hos os og i Nabolandene, yngle i de samme Vande omtrent samtidigen. . ; Hr.Thomas var ikke den fårste, der havde iagttaget denne Form; ifålge det i hans Afhandling S. 365—66 aftrykte Partie af Millets ,Faune de Maine-et- Loire”, udkommen i 1828, og ifålge de af ham hos Millet sete Originaléxemplarer, havde Millet- erkjendt dens Forskjellighed fra den almindelige Form, som han antøg for ubeskreven og tillagde Navnet R. flaviventris (vistnok min Rana platyrrhinus). Navnet Rana temporaria Linn. havde Millet derimod ladet den spidssnudede, stærkt springende Form beholde, og han var saaledes tilfældigen, uden at kunne vide det, kommen den rigtige Opfattelse afLinnés Art temmelig nær. 24. Rana. Middendorffi n. sp.? — Rana tlemporaria typica Middendorf. Sibirische Reise Il, TR RS Tak SKR hr DSE SR I sit beråmte Reiseværk over Sibirien omtaler og tildels af- bilder Middendorff ligeledes to Former af "Rana temporaria- Gruppen, begge paa en vis Maade Yderligheder i Retning af det Butsnudede og det Spidssnudede; Forfatteren er alligevel me- get uvis om, hvorvidt de kunne være de samme som de af mig beskrevne og senere af v. Siebold omtalte Former, fordi Bag- fodderne hos begge synes ham at stemme aldeles overens og Svommehuden og Tommelknuden nærmest.at svare til dem, jeg har omtalt hos R. platyrrhinus. Middendorff har imidlertid forsågt at sammenstille dem saaledes, at den Form, han hyppigst har truffet i det åstlige og sydlige Sibirien, hvilket just er den spids- snudede, for ham bliver den typiske R. temporaria Linn. og, trods dens spidse Snude, min R. platyrrhinus, medens den anden Form, som han sjeldnere havde truffet, antoges snarest at maatte blive R. arvalis Niss. og min R. oxyrrhinus. Det er ikke let at folge den Tankegang, der har ledet til denne Sammenstilling; men 19 efter de Data, der foreligge, kan man ikke have synderlig Tvivl om, at den sidste er en typisk R, platyrrhinus, medens derimod den første forekommer mig efter det Anfårte at bære en hel ny Combination af Karakterer, der sandsynligvis vil vise, at den er en egen Art, som jeg forelåbig betegner med det ovenstaaende Navn. — Da Middendorff udtrykkelig tilféier, 1. c.: ,ein im Norden des Russischen Lapplandes gefangener Frosch stimm vollkommen mit den sibirischen iiberein, gleich wie die Mehrzah der bey Petersburg und in Livland vorkommenden Fråschef, er der saamegen slårre Sandsynlighed for, at en Frå med disse Karakterer ogsaa kunde forekomme hos os. Til letlere Gjen- Nr NÆS gg 7 ” I det russiske Lapland og ved Archangel har Prof. Lilljeborg ogsaa truffét en spidssnudet Frø, som han ansaae for at være Rana arvalis Nilss. Bidrag till Norra Rysslands och Norriges Fauna 0. s. v Ak. Handl. 1850. S. 303; ifølge hans Bemærkning om Fodformen kan denne ikke antages for at være den samme som Middendorffs, men maa være en virkelig Ozyrrhinus. 9 20 kjendelse hidsatte jeg paa forangaaende Side det omtalte. Reise- værks syv Figurer af Hovedet af denne mærkelige Mellemform samt af dens Bagfod. Jeg tilfåier til. Slutning, at der allerede her i Landet saavel af mig som af Andre er bemærket Froer med et usædvanligt spidst Hoved. re Slutningsbemærkning. Disse Bidrag til Erkjendelse af, hvilken af vore nordlige eller europæiske Landfrøer der med Rette kan bære Navnet B. temporaria Linné, kunne vel ikke ganske upassende afsluttes med en Erindring om den rette Betydning af Ordet temporaria, hvilket Linné som. Artsnavn optog nærmest efter Charletons ØOnomasticon eller Exercitationes (sml. foran S. 6). Man seer nemlig som oftest en meget feilagtig Tolkning heraf. Medens saaledes Nogle (f. Ex. Duméril, Ecker 0. fl,) meget urigtigen angive, at Arten havde faaet sit Navn efter sin sorte eller mørkbrune Plet paa Tindingen (tempus), hidlede Andre (f. Ex. Nilsson og Flere) Navnet fra disse Frøers tidlige Fremkomst om Vaaren, altsaa som om Navnet betød Vaarfrøer, en Afled- ning, som ikke er synderlig rigtigere. Den rette Betydning af temporaria er nemlig simpelthen temporær ao: som har kort Varighed, fremkommende kun for et kort Tidsrum, efter hvilket det atter forsvinder. I denne Ordets oprindelige Mening brugte Charleton det («qui diu vivere neqvit»), og i denne havde hans Forgængere taget det (man see Rondelet og-Gesner m. Fl., hos hvilke netop disse «temporære» Frøer give lærerige Exempler paa Datidens Opfattelse af sa eee Generatio heterogenea; smilgn. ogsaa Belon, pag. 54). II. Hvad er Rana rubeta Linné? (System. Naturæ X & XII og Fn. Svec. Il). — Bufo calamita Laur. — Bufo portentosa Bum. Det er ikke alene for de egentlige Fråers Vedkommende, at man har været mindre néieregnende med de af Linné brugte Udtryk om Kroppens, Fåddernes og Dommeren Forhold og der- RENEE ET SEE HE ERE RØNNE ER EET EET ENE RE, SSD FEED ERE RER BED SE FEEDS IE URENT DES 21 for er bleven vildledet i Opfattelsen af Arterne; men det Samme gjælder efter min Mening ogsaa om Tudserne. 1 Linnés korte Beskrivelse af hans nye svenske Tudseform, Rana rubeta, synes mig næsten hvert Udtryk at have havt det Uheld at blive ufor- staaet,- eller ialfald mindre rigtig forstaaet. — Dette har jo vist- nok for en stor Del havt sin Grund deri, at Linnés Efterfålgere, om de end have citeret den oprindelige Kilde, dog neppe have &st umiddelbart af denne. Da jeg i det Foregaaende har benyttet Linnés Udtryk om Foden hos hans Rana rubeta som et Hjælpemiddel til at bestemme, hvorledes hans Udsagn om Fodformen hos hans Rana temporaria naturligst maatte være at forstaae, og da jeg i denne Sammen- stilling er gaaet ud fra, atl.innés Rana rubeta ikke er, som det af Nilsson og næsten alle Andre er bleven fremsat, Ungen af Bufo vulgaris eller vor almindelige Skruptudse, men derimod Ungen af den Tudse, der nu almindeligt betegnes som Bufo ca- lamita Laur., paahviler der mig selvfålgelig en Forpligtelse til at gjåre Rede for de Grunde, som have ledet mig til at afvige fra saa godt som alle Andres Anskuelse om denne linnéiske Art, Mine Grunde ere disse: De Tudser, som Linné 4758 i Xde "Udgave af sin Systema nåturæ første Gang tillagde Arts-Navnet: Rana rubeta, idet han samtidigen deri opfårte en kort Diagnose for Arten, havde han iagttaget paa en Reise i Wermeland 4746, altsaa tolv Aar iforveien, men han havde temmelig udførlig omtalt dem i den paa Reisen holdte Dagbog, som udkom Aaret efter Reisen”). Under Ade August 1746, medens Linné opholdt sig ved Pårsberg, findes ” nemlig her S. 261—62 fålgende Iagttagelse og Beskrivelse: Rana manibus tetradactylis fissis, plantis pentadactylis subpalmatis, eller et slags små Skogspadd or, som ei woro stårre ån Gråshoppor, hoppade på wågen, dår skogen på åmse sider war håg og skogrik, och altså sta- | +)-Carl Linnæi. Wåstgota-Resa, forråttad år 1746. Stockholm 1747, 22 digt utdunstade et osynligt rågn; ty desse små djur ålska sådant clima med Violstenen 1125. och Linnæa 522. De woro mycket like med Padd- ungar (Faun. 253), men af derags fåtter og hoppande mårktes, at de woro et annat species, som får detta aldrig blifwit bekant; ty år nådigt at beskrifwa det samma. Framfåtterne hade- 4 tår, som woro aldeles klåfde ifrån hvarandra. Backfåtterne hade 5 tår, som woro mindre klåfde, eller något litet lykte, af hvilka tår den fjerde war långst. Kroppen war inunder grå, men ofwan uppå mårkblek (fusco-lividum) - med en mårk rand, som gick ifrån ådgonen bårt åt sidan. Ogonen woro swarta, med en gulfårgad ring eller Iris. Gumpen (anus) war trubbig med några hvita bleka punkter inunder.« Af alle Udtrykkene fåler Læseren strax, at Linné ikke her mente at have nogen. lempelig Afændring og endnu mindre nogen blot Farvevarietet af unge Skruptudser for sig, men noget fra disse aldeles forskjelligt, noget, for at holde os nær til hans egne Udtryk (see strax ovenfor), som endnu ingen anden Natur- forsker havde gjort Bekjendtskab med. Linné indfårte den derfor ogsaa i sine senere systematiske ”og faunistiske Arbeider som selvstændig Art og fastholdt den. som saadan indtil de allersidste Udgaver af disse, hvad der nok- som fremgaaer af nedenstaaende Uddrag, j I den Aaret efter Vestgåta- Reisens Publication udkomne, af Linné selv som sjette betegnede Udgave af Systema Naturæ (1748), indfåres Arten saaledes gen. 94 (p. 37) sp. 5 med en latinsk Diagnose, der bestaaer af den ovenanfårte fårste Linie af hans Beskrivelse i Reisebogen og et Tillæg af fire Ord om Bagendens butte eller afskaarne Form og Gumpens Farveteg- ning paa Undersiden, nemlig: ,ano obtuso subtus punctato.” Ti Aar derefter (1758) opfører Linné den i Systema Naturæ X. gen. 106, sp. 3 med særligt Artsnavn Rana rubeta og med den noget ændrede Diagnose: R. corpore verrucoso, ano obtuso subtus punctato, til hvilken han fåier Henvisningen til de to tidligere 23 Omtaler (It.. Wgoth. 264 og System. Nat. VI. p. 37 no. 5) og »habitat in Europa?%. I: den nye Udgave af Fauna Svecica (Fn. Svec. editio altera 1761) no. 276 anfåres Arten med samme Navn og. med samme Diagnose, samt med samme Henvisning til It. W:goth. 261, men med Tjlféielse af en ny svensk Forekomst foruden. den tidligere, nemlig Drotningholmshave (,habitat in Wermelandia; in horto Drotningholmensi post pluvias freqvens). I System. Natur, ed. XII, (4766) gen. 120, sp. 4 gjentages Artsnavn og Diagnose med Henvisning til hin sidste Omtale i Fauna Sve- cica og de forrige i X. Udg. af Syst, Natur. og Westgåthareisen (,lt. wgoth. 261), men med den Ændring og Tilféielse i habitat, at det nu hedder: ,,habitat in Europa, frequens post imbres, unde Rana cælitus dimissa Rondeletio; Pullo Bufonis similis%). Linnés Opfattelse af denne sin Art har altsaa til alle Tider været den samme; at hans iagttagne Individer hayde stor Lighed med smaa Skruptudser eller Skruptudseunger, begyndte han (1747) og sluttede (1766) han med; denne Lighed var han sig altsaa stedse bevidst, men desuagtet betragtede han dem stedse som en egen Art, og der kan fålgelig ikke let blive Tale derom, at Linné kun skulde have havt Skruptudseunger for sig i disses almindelige Form. Den Omstændighed, at han i al den lange Tid af 20 Aar kun kunde anføre to Forekomststeder for, R. rubeta i Sverrige, tyder da ogsaa bestemt nok hen paa dette. Forskjellen har oven- ikjåbet været temmelig stor i Linnés egne Gine, hvad hans hele Udtryksmaade paa flere Steder råber, og allerede deraf ledes man til den Forvisning, at Linné maa have ment at give noget særlig betegnende i de faa Ord, som den latinske Diagnose inde- holder og ved hvilke han igjennem en saa lang Række af Aar antog, at hans Rana rubeta altid skulde kunne "gjenkjendes. Dette troer jeg ogsaa, at-man ved en rolig Dråftelse vil finde fuldkommen bekræftet. 24 Foruden Skruptudsen (Rana bufo Linn. — Bufo vulgaris Laur.) har man nemlig i Sverige, ligesom hos os, to andre Tudse- arter, der staae denne mere eller mindre nær; den ene af dem i det Ydre 'og Farven endog saa nær, at den af mange Natur- forskere blev betragtet som en blot Farvevarietet, særlig udmærket ved en fin, lysgul eller svovlgul Stribe nedad Ryggen, nemlig vor saakaldte ,Strandtudse% (Bufo calamita Laur.); den anden har en saa idinefaldende Farvetegning, nemlig paa Ryggen kan- tede, store, grånlige Pletter paa en lysere Grund (Bufo variabilis Pallas, B. viridis Laur.).… Begge have Baglemmerne noget kortere i Forhold og Bagkroppen mere but og afrundet bagtil, . og dette gjælder især. om B. calamita, hvis Bagende synes ligesom afskaa- ret paatvers, et Forhold, der noksom fremhæves hos alle. For- fattere, der have skjænket den noget stårre Opmærksomhed, og som staaer utvivlsomt i nåie Forbindelse med dens Lemmers Ud- "dannelse og dens Bevægelse. Denne sidste er nemlig ikke den kravlende og vraltende som Skruptudsens, men er hurtig og næsten låbende (,murium instar currit, etsi saltare utcumque possitf: Laurenti Syn. Rept. 1768 p. 124); Dyret klattrer frem- deles ret godt påå stærkt skraanende eller lodrette Vægge, og det fin- des ofte i Gruber, Kuler, påa Mure og lignende Steder klavret flere Fod tilveirs. Klattringen begunstiges ved de haarde, næsten horn- haarde Taaspidser — de andre Arter have kun blådere Hud paa disse —, men underståttes maaske tillige ved et bagerste Afsnit. af Bugens Hud, der er udstyret med stårre og regelmæssig stillede, hvidfarvede Vorter, hvilket Partie af Bughuden den synes i denne Stilling at trykke imod den lodrette Flade”). — De to andre Arter have derimod Bughuden af mere ensartet Karakter i hele dens Udstrækning, om der end ér Spor, især hos B. variabilis, af samme Tvedeling. Da nu den ligesom tverskaarne Agterdel og den med stårre hvide Vorter besatte Hud under Bagbugen eller Gum- F) Denne Klattreevne er først iagtlaget af Roesel (Historia. Ranarum S. 110), senere” bekræftet af Andre, f. Ex. i Dum éril og Bibrons Erpétologie générale VIII p- 91 og 686; selv har jeg oftere seet den. 25 pen ere to af de mest idinefaldende Skjelnemærker imellem B. vulgaris og B. calamita, om end dette sidste Mærke siden Lin- nés Tid kun er bleven lidet paaagtet=), saa kan der for mig ikke være den ringeste Tvivl om, atLinnés ovennævnte Udtryk: ,,Gum- pen (anus) war trubbig med några hvita bleka punkter inunder? just mærker håns Rana rubeta som tilbårende denne Art, og naar nogen af Arterne skal kunne erkjendes ved hans Diagnoser: ,ano obtuso subtus punctato% eller ,,corpore verrucoso, ano obtuso subtus punctatof, saa kan det kun blive denne Art. Et kort Tilbageblik paa alle de åvrige Udtryk, som Linné har brugt om sin Art, vil tydelig nok vise, at disse vidne i samme Retning, medens de derimod ikke ville kunne anvendes om Skruptudsen, Bufo vulgaris. Man maa nemlig ikke her oversee, at Linné i de samme Aar, han iagttog og beskrev sin R. rubeta, ogsaa havde iagitaget sin; Rana bufo, såå "åt man folgeligen er berettiget til at lægge saameget stårre Vægt paa de brugte Ud- tryk; at Linné i disse tillægger R. bufo sex Tæer paa Bagfoden, men R. rubeta kun fem Tæer; at hins Tæer våre ,lykte som på en Gås", men dennes' kun ,något litet lyktef eller som det endnu stærkere var udtrykt, at dens Forfods Tæer ,woro aldeles klåfde ifrån hvarandraf, men Bagfodens noget ,mindre klåfde? ; og i Overensstemmelse hermed altsaa optog den latinske Diagnose: »plantis palmatis”f om Tudsen, om R. rubeta kun ,subpalmatis?. Bagfødderne vare altsaa meget forskjellige, hvad Stårrelsen af Tom- melknuden og Størrelsen af Bindehuden mellem Tæerne angik, og af vore Tudser have ingen denne sidste såa ringe udviklet, som netop B. calamita, (see de foran S.8 givne Figurer af Bag- fådderne af B. vulgaris og B. calamita); man begriber derfor let, at Linné ,paa Fåtternef mærkede, at det var én ånden Årt. Den sorte Sidebræmme, som Linné angiver hos sin R. %) Netop da denne Eiendommelighéd er bleven saa meget 'overseet, er det mig en Tilfredsstillelse her at bemærke, at den var baade iagttaget og fremhævet i den Prisafhandling, som nylig har været til Bedømmelse ved Universitetet og som dette tilkjendte et hæderligt AÅccessit. 26 rubeta. findes ogsaa altid hos de meget smaa og unge Individer af B. calamita, og i Forening med Rygstriben give de Ungerne af denne Art et særdeles pynteligt Udseende. Selv Kroppens mårk-blygraa Farvetone og Øieringens gule Farve hos R. rubeta taler imod, at det var Unger af Skruptudser; disses Oiefarve er mere rådlig, medens B. calamita's er gulig, eller grångulig — en Forskjel man i mange Forfatteres Beskrivelser. vil finde ;be- mærket”). At den store, selv hos de mindste Exemplarer af vor almindelige Tudse, idinefaldende Kirtelvalk bag ret (see Lin- nés Udtryk om Skruptudsen S. 8), ikke omtales, synes ikke at gjøre det rimeligt, at en saadan har været der ;…dette. peger ogsaa bort fra Skruptudsen. ; Saaledes staaer af de linnéiske Angivelser endnu kun tilbage den om Bevægelsen, og at Linné paa Maaden, hvorpaa de ud- forte denne eller hoppede, mærkede at de vare forskjellige Arter, vil efter det Anfårte ikke undre os. Passer end saaledes Alt, hvad Linné har anfårt om sin Rana rubeta, særdeles nåie paa vor nu saa vel bekjendte Strand- tudse, B. calamita Laur., men derimod ikke paa de andre nordiske Tudseformer, saa at der ikke bår være nogen Tvivl om Identiteten "af disse to Arter og man ogsaa her maa beundre Linnés skarpe Øie for det Karakteristiske og Evne til kort at gjengive dette, saa harLinné dog ikke omtalt den Karakter, der siden hans Tid næ- sten udelukkende har været brugt som det mest betegnende Arts- mærke for B. calamita, nemlig den fordybede. og fine, lysgule Linie langs ned ad Ryggens Midtlinie. Det kan være, at Linné har overseet denne hos sine unge Individer, skjåndt den dog selv hos disse aldrig synes at mangle ganske, om den end i ulige Grad kan træde frem; det kan ogsaa være, at han kun tilfældigen har glemt at omtale den, eller ogsaa har han måaskee seet den, men ikke tillagt den nogen Betydning, fordi han havde seet no- 7) see f, E. Roesel, I. e. S. 108 nederst, og Flere, 27 get tilsvarende hos Skrubtudsen. Hos denne er der nemlig ogsaa en fin, fordybet Linie tilstede, og som det synes af samme Beskaffenhed, men den er aldrig, saavidt jeg veed, gul- "farvet. At denne fine Stribe ikke er bleven omtalt af Linné, kan efter min Mening ikke i mindste Maade svække den ved de andre betegnende Karakterer' givne Tydning af Arten, men vistnok har denne Udeladelse for en ikke ringe Del været Skyld i, at. Arten ikke blev rigtigen gjenkjendt, om end ældre engelske Natur- forskere vare påa aldeles rigtig Vei i denne Henseende. Saa- ledes navnlig Pennant; Fleming og Flere have senere uden Be- tænkning anset Linnés R, rubeta for at være B. calamita. (Fortsættes). Tillæg og Rettelser: Iite Linie: Linné? læs Linné? låde Linie fra neden og S. 16 Linie 9 fra oven: Faune de Maine et Loire læs: Faune de Maine-et-Loire. Øde Linie fra neden tilføjes: Rana temporaria 0. F. Miller. Zool. Dan. Prodrom. 1776 no. 296 «capite acuminato, temporibus nigris». pRn gg må aa (25 Symbolæ ad floram Brasiliæ centralis cognoscendam, edit. Eug. Warming. ; Particula secunda"). (Fam. Loganiaceæ et Gentianaceæ auctore Dr. Augusto Progel. Fam. Scrophularineæ et Labiatæ auctore Prof. J. A. Schmidt++). iMeddeelt den åde April og 7de Mai 1869.) 5 Fam. Loganiaceæ. Exposuit Augustus Proøgel, medicinæ doctor. End]. Gen. 574. Meissn. Gen, 258. DC. prodr. IX. 1. Walp. Ann. I. 514. Lindl. Veg. Kingd. III ed. 602. Mart. Fl. bras. fasc, XLV. 250. — Strychneæ DC. Théor. élem. I ed. 217. — Loganieæ (Spigeliaceæ et Potalieæ) Mart. Nov. Gen. Il. 133. — Gardnereæ Wall, fl. ind, Il. 347. — Loganiales Lindl. introd. II 'ed. 306. — Strychneaceæ Blume bydr. 1018. ; Trib. I. Antonieæ Benth. Antonia Pohl. pl. bras. 11. 43. t. 409. Endl. Gen. n. 3362. et Icon, t. 56. DC. prodr. IX. 20. Mart. fl. bras. fasc. 45. 252. 1. Antonia ovata Pohl le. Mart. |. c. 253. t.67. DC. prodr: ke %) Particulam Hennes Urne «Videnskabelige' Meddelelser fra Naturhist. Forening». 1867, 3%) Quæ de biologia id sheet plantarum annotavere Lund et Warming nominibus eorum, interdum abbreviatis (+W.» vel «Wrmg.» —= Sheer ming) significata sunt. 29 Var. -pilosa Mart.. (dl... bras. l. c. Frutex 3—5-pedalis viridissimus, lucidus, elegans; interdum arhuscula 8—10-pedalis (sec. Lund). Corollæ albæ svaveolentes., Prope Lagoa Santa hinc inde reperitur in campis ferti- lioribus, nec vulgariter. Floret Maio. (Wrmg.). Inter Lagoa Santa et Bom Fim ad Caxueirinha et Olhos d'agua (Wrmg.). In campis inter S. Anna et Paracatu, Aug. florens (Lund). Tribus II. Spigelieæ Mart. I. c. Spigelia Linn. gen. n. 209. be. prodr. 1.c.3.. Endl. gen, n. 35968. et p. 1395. Mart. nov. gen. II, 124. Id. I. c. 254. — Arapabaca Plum. gen. 140. t. 31. — Canala Pohl pl. bras. I. 62. t. 142. — Caclostylis Torr. et Gr. in. Endk- dec, et (1, -am,; IL. 43 1. Spigelia Lundiana DC. prodr. IX. 3. Mart. fl. br, 1. c. 255. In campis alpestribus editioribus in Serra da Piedade, altit. 4—5000', inter saxa; frutex 2—3-pedalis; flor. Jan.— Febr. (Lund, Wrmg.). 2. Spigelia Olfersiana Cham. et Schl. in Linnæa I. 206. DC. I. c. Mart fl. bras. I. c. 255. — Spigelia pulverulenta Mart. n. gen. II. 126 t. 192. — Canala heliotropoides Pohl, Bras. II, 62 t. 142, In monte Itacolumiz; mens. Jan. florens et fructifera (Lund). ; 3. Spigelia Sellowiana Cham. et Schl. in Linn. I. 205. DE RE 3 Mar TEE 256 In Serra da Itabira; flor, mense Februario (Lund). In Serra do Cipé, Octobri florens; in herb. Lundii a Mathieu Libon lecta. 4. Spigelia linarioides DC. prodr. IX. 6, — Mart. fl. bras. 954 In monte Itacolumi; floret mense Januario (Lund). 5. Spigelia spartioides Cham. et Schl. 1. c. 44. . DE. lcd. Mart fl. bras.1c.:257; 30 Prope Ouro-Preto in saxis ferrugineis, mense. Decemb. florens (Lund). : 6. Spigelia Humboldttana Cham et Schl. 1.c.200. DC. era, Marl; H bras: 1, 26T 0 70 1. 2. ” Spigelia Schom= burgkiana Benth. in Hook. journ. of bot, III. 240 non DC. Lagoa Santa: in locis bumidis graminosis ad ripas lacuum et rivulorum, inprimis in silvis, haud infrequens. Herba altitu- dine "/2—14 ped., foliis superne obscure viridibus, subtus palli- dioribus, Corolla alba v. tenerrime rosea. Fructus viridis, superne alropurpurascens, Floret mensibus Sept.—Januario (Wrmg.). Trib. JIL Fagrææ Benth; Strychnes Linn, gen. 253. DC. prodr. TX: 12; ;"Endl gen; 'm3359 "er pp" "Mart. 1. - bras. I. c, 269. — Rouhamon Aubl Guian. 1. 93. DC, 16 17, — Lasiostoma Schreb. gen. n. 480. 1. Strychnos. triplinervia Mart. herb. fl. bras. n. 616 (7) DG4d: Cc 44. . Mar. Ls br: 1-8 970, 1. 74 1 4 In …silvis ad Lagoa Santa hinc illine reperitur. Floret mens. Sept., Oct., Nov. Nomen vulgare: Fava de S, Ignacio. Frutex interdum valde elongatus subscandens (,cip6?) ramis brachiatis. Cortex fuscescens, lenticellatus. Flores suaveolentes; tubus corollæ viridis, limbus intus flavescens. Fructus globosus viridis , magnitudine et forma pomi, mense Decembri maturus, epicarpio sicco duriusculo seminibus numerosis (W.). 2. Strychnos Pseudo-Quina St. Hil. App. voy. 84: "DE L:c144. 5 Mart. Herbi f1.-bras2 ti. 204; 14 12 brass. i], c- 273 t. 75. SEN In campis ad LagoaSanta frequens, ,Quina do camp of appellata. Arbuscula 6—20-pedalis. Truncus tortuosus, cortice testaceo longitudinaliter valde rimoso, suberoso.. Flores fragrantes. 31 Fructus maturus viridis, vix flavus. Semina 1—3. Floret mens. Jan.—Aprili, eodemque tempore folia novella evolvuntur; fructus maturat mens, Aprili—Junio et Oct.— Nov. (Wrmg.). ; Etiam inter Lagoa Santa et Bom Fim in locis pluribus observavi (W.,). 3. Strychnos bicolor nov. spec. Strychnos scandens, cirrhifera, ramulis dense flavescenti- tomentosis; foliis subcoriaceis, anguste lanceolatis, acuminatis, petiolatis, basi acutis, triplinerviis, supra glabrescentibus, nitidis, subtus opacis, flavescenti-tomentosis; cymis axillaribus, tomen- tosis, brevibus, laxifloris, floribus glabrescentibus, 4—5-meris; lobis calycinis - ovato-lanceolatis; corollæ lobis tubo longioribus, lineari-lanceolatis. Frutex scandens, sectioni Rouhamon m. inserendus, cirrhis crebris, apice incrassatis, ramulis dense foliosis. - Folia 5—6 centim. longa, 41!/2—2 centim. lata, superne nitida, glabra, Y pilis raris adspersa, ad nervos tomentosa, subtus densius tomen- tosa, griseo-flavescentia, nervis transversalibus crebris, promi- nulis. Petioli 7/2 centimetr. longi, dense tomentosi. Cymæ 9— 18-floræ, bracteolis lanceolatis. Pedicellus longitudine calycis. - Flores odorati. Calyx 2 millim. altus. Corolla 5 millim. alta, Floris organa interna in Speciminibus nostris ab insectis omnino diruta sunt. Species distinctissima, Strychno subcordatæ proxima, sed tomento flavescenti, foliis rigidioribus, angustis, petiolatis, basi aculis, subtus tomentosis, lobis calycinis acutioribus differt. In silvulis ad Hytu, provinciæ S. Paulo; foret mense Februario (Lund). 4. Strychnos Martii Prog. in Mart. fl: bras, fasc. 45. 279 bre 2 Proxima Str, parvifoliæ DC. Frutex 7 ped. altus (vel sub- scandens sec. Lund), spinis raris, 2 cent. fere longis. Folia subcoriacea, nitida, suhundulata, sicca fuscescentia, ovali-elliptica, sg. obtusa v. superiora acuta, in petiolum brevem attenuata, margine incrassata, tri- v. rarius quintuplinervia, nervulis crebris promi-= nulis scabro-punctulatis, axillis nervorum subtus barbatis. Petioli brevissimi. —« Cymæ terminales paucifloræ, floribus- subglomeratis | parvulis. Bacca subglobosa, disperma. Semina compresso-orbi= cularia... Embryo minutus, cotyledonibus lineari-lanceolatis. Prope Lagoa Santa in silvis. Mense Dec.—Febr. deflo- rata (W.). : 5. Strychnos vestita nov. spec. Frutex ramis -gracilibus, ramulis junioribus dense tomentoso- velutinis, spinis validis subcurvatis; foliis membranaceis, ovato-v. obovato-ellipticis , acuminatis brevissime petiolatis, supra basim acutam friplinerviis, nervis subtus sericeo-hirlis; cymis ramulos terminantibus gracillimis, multifloris, pulveraceo-puberulis, folio brevioribus, floribus brevepetiolatis pentameris; lobis calycinis late orbiculari-ovatis, obtusis, patentibus; corollæ lobis ovato-lan- ceolatis, intus villosis; antheris exsertis, ovatis, apice vix mucro- nulatis, filamentis anthera longioribus instructis, — Proxima Str. macroacanthæ, sed tomento, foliis subtus bir- sutis, lobis calycinis obtusis, filamentis longioribus ab illa et ab omnibus sectionis speciebus bene distincta. Ad margines silvarum virg. ad Agoas pretas, prope Taubaté (prov. S. Paulo): Lund n, 724. Flor. mensibus Octobri | — Nov. 6. Strychnos brasiliensis Mart. herb. fl. bras. n. 616. (8); id. f. brag. fasc; 45. 281 't. 82 1.9. DC, 1. c. 18. — Narda spinosa Vell. fl. Flum. ic. III t. 24. — Geniostoma brasiliense Spreng. syst, I. 588. ' Frutex spinosus foliis membranaceis, ovato-ellipticis, ex apice obtuso brevissime mucronulatis, supra basim obtusam v. acutam tri- v. obsolete quintuplinerviis, subglabris, brevepetiolatis. Cymæ paucifloræ, laxæ, ramulos terminantes, Lobi calycini late ovati, acuti, paluli. Corollæ flavæ. Bacca monosperma, semine unico, globoso, Embryo magnus, cotyledonibus orbicularibus. 33 É Var: lagøoensis Prog., ramulis minus divergentibus, foliis demum rigidioribus, basi rotundatis, 5—7-nerviis, subtus ad nervos puberulis, antheris apice mucronulatis. Bacca monosperma. Semina matura non vidi. — Similitudinem quandam cum Sftrychno brevi- flora DC. præbet; foliis puberulis, basi haud cordatis, ex apice obtuso mucronulatis, lobis calycinis acutioribus, corolla intus dense barbata styloque longiore filiformi ad Str. brasiliensem magis inclinat, Flores flavescentes. Bacca matura aurantiaca, Prope Lagoa Santa. In herb. Lundii cum nomine ,Mo0- ror machof et ,Cinnamomo do matog, Var. lagoensis in silvis ad Lagoa Santa frequentissima et ad Contagem (provincie Minarum). Floret mense Septbr,, Oct., Nov. et De- cembri (Wrmg.). In silvis ad Lagoa'Santa species aliæ Strychni exstanl, una Str, marginatæ Benth, proxima, foliis triplinerviis, superioribus acutiusculis cymaque puberula differens, m. Aprili fructus ma- turat; altera S, macroanthæ Prog. affinis, m. Oct. floret. 6 Fam. Gentianaceæ Lindl. Exposuit Dr. Aug. Progel, Lind]. Nat. syst. ed. II. 296. . Id. veg. kingd. 612, Meissn. gen. 259 (168). DC. prodr. IX. 38 et 562. Mart. fl. bras. fasc, 40. — Gentianeæ Endl. gen. 599. Griseb. gen. et spec. Gentianearum.- Dejanira Cham. set Schl. Cham. et Schlechtd. in Linnæa I. 93. DC. prodr. I. c. 48. Marl: 8: bras. I c. 201. — Callopisma Mart. nov. gen. I. 4107. 1. Dejanira erubescens Cham. et Schl. I. c. DC. prodr. he, Malt n.'br. fåkc. 40 p. 204 Callopisma atere Mart. n. g. 11. 408 «188. "Exacum pallescens Spreng. cur… post. 338. B pallescens Griseb. Gent. p. 114. W 34 h Dejanira pallescens 'Schl. I. c, — Callopisma perfoliatum B Mart. Il. c. Variat foliis ternatis. Herba pafenestein 1—4-pedalis. Corolla rosea vel (inprimis in £) alba. In campis ad Hytå (prov, S. Paulo), Febr. florens; in cam- pis ad Curvello (prov. Min.), Martio florens (Lund). Ad Lagoa Santa frequens, 8 imprimis in collibus campe- stribus glareosis, floret Martio— Augusto, etiamque m. Octobri in campis ustis florentem vidi (Wrmg.). ,Centaureaf ad Lagoa "Santa alibique in provincia Minarum denominata instar Chi- roniæ Centaurium nostræ ob principium amarum adhibetur: Lund in sched. Ad Lagoa Santa etiam,Boquinha de cobraf' v,,,Boca de cobraf, 9: ,,05 serpentis%, ob foliis basi connatis appellatur. 2. Dejanira nervosa Cham. et Schl. Il. c. Mart. fl. br. I. c. 202. — Callopisma amplexifolium Mart. nov. gen. Il. 109 t. 184. — Exacum nervosum Spreng.: cur. post. 338. i : g føliosa Griseb 1L €. Herba campestris erecta, haud ramosa, sæpius 4-pedalis, " corolla rosea, foliis glaucescentibus pruinosis, ut D. erubescens ovalde amara. Nomen vulgare »Centaureaf, Ad Lagoa Santa frequens, floret. Jan.—Julio. Var: Ø in campis inter Bom Fim et Piedade Geraés, provinc. Minarum, Julio florens (Wrmg.); ad Curvello, ad Batataés et Franca (prov. S. Paulo) Junio fl.; ad Hytu, Febr. fl. (Lund). Schultesia Mart. Mart. nov. gen: H. 103. Id. fl, brass, I. € 9203. - Gris. Gent 49286... DC prode IX 67. 1. Schultesia gracilis Mart. n. gen, Il, 105, t. 484. Id. fl. bras. |. e- 206. — Sebæa gracilis Spreng. I. c. Corolla rosea. Ad ripas lacuum, in udis etc. ad Lagoa Santa non, rara; 35 florentem legi m. Martio—Maio et Novembri (Wrmg.). — In are- nosis palustribus camporum ad Åraraquaraet Sorocaba, Maio et Febr, florens (Lund). 2. Schultesia aptera Cham. in Linn. VIII. 9. Gris, 1; c, DC. 1." Mari: 1 bras; 1.0 PORR LL 57. In paludibus ad Batataés; floret Junio (Lund). Schuebleria Mart. Mart. nov. gen. II, 443. Id. (1, bras. I. c. 245. " Gris. l.c, 160. DC. 1.c. 55. — Sabbatiæ sp. Spreng. Syst. I. 580. 1. Schuebleria stricta Mart. n. gen. Il. 416 t.487. Id 9. bias. E:d. SE HG DC 6 Caftia gentianoides Cham. et Schl. in Linn. I. c. — Sabbatia verticillaris Sprs1,…6 In paludosis ad Batataés; mense Junio fructifera (Lund). 2. Schuebleria patula Mart. n. gen. II. 4117 t. 188. Id. fl. Bras, T- €7917. 8 Selloana Prog. in Mart, fl. bras. I. c. Lagoa Santa: in paludosis ad ripas rivulorum et lacuum. Floret. m. Jan. et Febr. (Wrmg.). 3. Schuebleria tenella Mart. n. gen. 1.447. Id. M1. bras. 1: ce; 247 tab. 59 68,9 DOS eo, Folia opposita linearia. Corolla calycem vix duplo superans. Filamenta brevissime subulata. Stigma capitatum. Stylus apice capitato-inerassatum. Corolla alba tubo flavescente. In collibus campestribus petrosis aridis ad Lagoa Santa haud frequens; floret Aprili, Maio (Wrmg.) 3. Schuebleria tenuifolia Don Gen. syst. gard. IV, 202. Benth. in Journ. of Bot. VI. 493. Mart. fl. bras. I. c 218 t. 59 f. 8. — Exacum tenuifolium Aubl. Guian. 70 t. 26. — Apo- phragma tenuifolium Gris. in DC. prodr. IX, 55. — Schuebleria lenella et coarctata Benth, in Tayl. ann. nat, hist. II, non Mart. Folia lanceolato-subulata, erecta. Filamenta filiformia; an- 3" ig Er" ER LJ 36 theræ mucronatæ, liberæ, Stigma oblongo-lineare. Flores albi aut pallide. rosei. In arenosis palustribus mnpuren ad Araraquara; floret Maio (Lund). Voyria A ubl. Species Voyriæ in silvis hnmidis umbrosis ad Lagoa Santa rarissime invenitur. Specimina exsiccata mihi desunt EWS: Lisianthus A ubl. Aubl. "Guyan. I. 201... Linn. suppl. 434. Griseb.. Gent. 173: :. DC: prodr,.1X,. 72. .…… Mart. fl. "bras. fasc;: 40. 230. — Helia Mart. nov. gen, II. 123. 1. Lisianthus amplissimus Mart. n. gen. II. 96. t,475.. id. Af: Bras: 1. ce Gris. |. c. DC. I Herba pedalis, rhizomate sæpius crasso, lignoso, tuberoso. Corolla coerulea, nutans. In campis ad Lagoa Santa et fertilioribus et petrosis sterilioribus valde frequens. . In jugo. montis Serra da Pjedade altit, 4—5000';. floret per. menses Jan.—-Aug. (Wrmg.). .campis ad Hytt sat frequens (Lund). i 2... Lisianthus ;speciosus Cham. et. Schl. 1.c. 1. 498. Gris ARR 10. 93. Mari. 11. brass Å. c, 2393. In prov. Minarum ad Benta, Capåo dos porcos, Piauhy, et Lagoa Santa. Floret mense Junio (Wrmg.). In itinere inter Lagoa Santa et Serra da Mantiqueira species Lisianthi vel ad hanc vel ad priorem referendas frequentis- |: sime in campis graminosis observavi, ex. gr. ad Caxu eirinba;, Contagem, Piedade geraés, Brumado, Ressaca, Bar- bacena etc.; omnes mihi "aulem speciem unicam, cum speci- minibus ad Lagoa Santa lectis congruentem formare visæ sunt nec "Specimina legi (Wrmg.). 3... Lisianthus Pulcherrimus Mart. nov: gen. II, 97 t. 176. Id. fl. br. 1 e. 234. 37 Ad Villa Rica et in Serra da Itabira do campo; floret mensibus Dec, et Februario (Lund). 4. Lisianthus elegans Mart. n. gen. II. 98 t. 177. Id. f. bras. I. c. 234. å g ØB pedunculatus Cham. et Schl. I. c. 1. 299, Mart. fl. br. I. c. Lis. elegans 8 simplex Mart. ng. |. c. Corolla roseo-purpurea. In cacumine et jugo montis Serra da Piedade, altit 4— 5000'; Jan.—Febr. florens (Wrmg.). Var. BØ in campis ad S. Bernardo prope S. Paulo passim; in saxis ad Caxueira do campo et Ouro-preto, Decembri florens (Lund). d. Lisianthus viridiflorus Mart. nov. gen, Il. '94. t. 173: ld: AS Brasi 1. 02:235: Corolla virescenti-alba v. albido-sulphurea.. Herba 2—5- pedalis. i Lagoa Santa: ad ripam lacus inter frutices et Cyperaceas in ipsa aqua frequens; floret Dec.—Jan. (Wrmg.). — In palu- dibus ad Caxueira do campo et prope Sorocaba, m. Febr. (Lund). 6. Lisianthus coerulescens Aubl. Guyan. I. 207. t.82. Mart. n. gen. 100. t. 178. Id, fl. bras. I. c, — Lis. parvifolius Desr. in Lam. dict, III. 660. — Irlbachia coerulescens Gris. 1, c. DC: 1 In paludosis camporum ad Araraquara, Maio florens; in paludosis ad Taubaté (Lund). : 4. ;Listanthus Martii Gris. I. c.. DC, c. Marl få. br. I. c. 241. — Helia. spathulata Mart. n. gen. H. 474. 1 494. — Lisianthus spathulatus H, B. K. n. gen. III. 184. Flores pallide flavescentes v. sulphurei. In paludosis ad Sørocaba et S. Carlos. Fl. Febr.—Aprili. In paludosis ad Taubaté etc. frequens; Nov. floørens (Lund). 8. Lisianthus obtusifolius Gris. I. c. 175. DC. prodr.l.c. 38 402 Mark fl br Lcs 1 65.— ;bisianthus macrophyllus Cham. SE SSR EC: 1 200, Herba, erecta 1—2-pedalis, ramosa, corolla virescente. In jugo montis Serra da Piedade, alt. c. 4—5000'. Flor. Januario et Februario (W.rmg.). Limnanthemum Gmel. Gmel. in act. Petrop. 4769. 327. Griseb. I. c. 344. DC. prodr. IX. 136. — Waldschmidtia Wigg. Hols. 20. — Villar- siæ sp. Vent. — Menyanthidis sp. Linn. : 1. Limnamthemum Humboldtianum Gris. Il. c. 347. DC. prodr. I. c, , Mart, fl. bras. fasc. 40. 243. — Menyanthes bra- silica Vell. fl. Flum. II, t. 70. — Menyanthes indica Aubl. Guyan. et al. — Villarsia Humboldtiana H.B.K. nov, gen. Il. 487. ” Corolla lutea vel alba, tubo intus luteo. In lacu ,LagoaSantaf% et aquis stagnantibus circa oppidum hujus nominis. Floret mensibus Julio usque in Januarium et Februarium. Folia interdum obsolete Parsdreoemkenkite. »Å guapé" ab incolis Printer (Wrmg,). 7 Fam. Labiatæ. Exposuit J. Å. Schmidt, Professor botanices. De Candolle Prodromus XI, Martius Flora Brasiliensis, Fasc, XXII, 4858. | Ocimum L. 1. 0. canum Sims. DC. Prodr. XIl. p: 32. Mart; Flor: Bras. fasc, 22, -p. 71. az Specimina sæpius valde hispidula. Ad Lagoa Santa, ubi »Mangericåao%& appellatur, passim in cultis invenitur (W,). 2. 0. Basilicum L. DC. Prodr. XII. p. 32, dg In calidioribus Asiæ et Africæ frequens, sed sæpius ex hortis aufugum. —. Species valde" variabilis. Specimina nostra ple- 39 rumque glabriuscula; folia ovata vel oblonga, obtusiuscula, inter- dum breviter acuminata; irregulariter dentata vel plus minusve incisa, raro integerrima. i Ad Lagoa Santa in ruderatis et cultis inventa (W.,). Ocimi species duæ, ,,Cha de principe' et ,,Alfavacat appellata, ad Lagoa Santa inveniuntur, verosimiliter casu in- troduclæ sed: adhuc quoad determinationem incertæ (W.). Æolanthus Mart. 1. Æ. suavis Mart. DC. Prod. XII. 80. ” Mart. 1. c..7å. Sub nomine ,Chegadinha% in hortis ad Lagoa Santa, ob odorem fortem suavissimum cultus. Floret Martio—Aprili (W.), Peltodon Pohl. 1. P. longipes St. Hil. .DC, I. c. 84. Mart. |. c..76. Specimina modo majora, modo minora. Legit Lund in provincia S. Paulo. 2.… P. vradicans Pohl. | DU 1 6. 86 Mat be Circa urbem Petropolis in prov. Rio de Janeiro, m. Maio . — Julio florens (W.). Marsypianthes Mart. 1. M. hyploidet Mart. DC. 1 cc 82 Mart. LL c. 78, Herba foliorum forma et villositate omnium partium valde variabilis est. Specimina nunc vix 4-—2-pollicaria, nune ultra- pedalia. Ad Lagoa Santa in ruderatis, in locis et bumidiusculis umbrosis et siccis apricis ad vias et plantationes hominum fre- quens; caule et foliis subtus viscosis; corolla coerulea vel subviolacea, unicolore. Floret m. Sept.—Martio, — Praia grande prope Rio de Janeiro (W.). Hyptis J ap qi : 4: "H- nudicaulis Benth. DC. 1. c. 88. Mart. 1. c. 84. Herba stricta, 2—3-pedalis, haud ramosa; planta campesiris y 40 vera, ad Lagoa Santa et in campis fertilioribus et in glareosis aridis frequentissima; ab incolis, quibus sub nomine »Infalli- vel" nala, virtutibus mirabilibus prædita habetur, et radices contra serpentium morsum adhibentur; floret m. Dec.—Maio; corolla pallide rosea. Etiam. alibi in campis provinciæ Minarum in itinere a Lagoa Santa ad Rio de Janeiro vidi, ex. gr,: ad Bom Fim, Piedade geraes, Ressaca, Brumado, Barbacena (WII campis inter Taubaté et S. Paulo passim, m. Nov. florens (Lund). Rs HS sericea Benth. "" DC:'1. 0,788. Marko l c/85. - Indumentum sericeo-lanatum. Calycis dentes subulati, de- mum subpatentes, In campis ad Hytu (prov. S, Paulo), Febr. florens (Lund). Lidie 33" Hs ttlurvate Poit) "DC. KL 90; " Mårt. IT cc: '87. Specimina nostra sæpius villosissima vel pilis longis albis interdum hirsuta. Ad Lagoa Santa in udis et pratis graminosis humidis passim, m. Junio— Aug. florens, Herba 1—3-pedalis, erecta, ramosa; corollæ albæ, minimæ, calyce paullo longiores, extus (e schedulis) parce pilosæ; antheræ rubræ; stylus in vivis apice brevissime bifidus (W.). | k& HM solkkuu St BIL DC LC SYD. Mari | SR Ab H. recurvata differt præcipue foliis ovatis basi cuneatis Tugosis, utrinque molliter villosis, subtus canescentibus. Ad Rio de Janeiro in via …caminho de Engenho velho% appellata, Julio florens (Lund). — Ad Lagoa Santa in ripis lacus et fossarum; corollæ albæ minimæ; staminum filamenta alba, antheræ nigræ; stylus (in vivis) apice breviter bifidus; floret Aug.—Sept. (W.). Su. HH: clavelliføra Benth DC. Le; 94. Mart LC 88 Ad Lagoa Santa ad ripas lacuum, in solo inundalo et in ipsa aqua suffrutex 2 -.4-pedalis frequentissimus; florentem vidi m. Jan.—Febr.'et Aug.—Sept.; corolla alba, subcarnea (W). — 41 Ad Taubaté (prov. S.: Paulo), Nov. florens; ad Rio de Ja- neiro (Lund). 6. H. lavandulacea Pohl, DC. l.c. 91. Mart. I. c. 89. Species distinctissima foliis linearibus basi angustatis, apice denticulatis utrinque cano-tomentosis. Legit Lund loco incerto, da Hwiscidula: Bentb. 5 DC il. 04 92. Martti 101.94, Ad Lagoa Santa in campis ubique frequens. Herba. vel suffrutex, foetidissima (foetore cimicis); e rhizomate valde incras- - Sato, lignoso caules plues erectos,- pauciramosos vel 'simplices, 1—3-pedales protrudit. —… Floret Aprili— Octobri. Corollæ (ex annotationibus) pallide carneæ vel albescentes, tubo longo gracili, calyce duplo longiore, apicem versus subinflato, apicibus laci- niarum pilosis; staminå' éxserta pilosa; stylus glaber, exsertus (W.). B-; Hs dongipes St. Hil .ÆDC. 10, 992. Martl.ce… 90. 2 Species distinetissima!. Affinis H. incisæ St. Hil., differt foliis longius petiolatis. complicatis, minus incisis, rufo-pubescentibus. Suffrutex campestris, hinc inde in campis ad Lagoa Santa reperitur, foetore cimicis acerrimo inprimis foliørum florumque ; corolla alba laciniis carneis, extus parcissime pilosa; floret Julio —Qctobri (W.). 9.…. Hi subséssilis Benth: (DC, 1, 0/99, Marl 1. c..90. In paludosis ad Sorocaba, Febr. florens (Lund). 10. H. mollissima Benth. " DC. lc. 96. - Mart.-lL c...97. Ad Lagoa Santa in campis, marginibus silvarum et vir- gultis frequens; frutex 4—4-pedalis; corolla unicolor, intense violacea; laciniæ limbi suborbiculares subægquales dørso sub apice longe pilosæ; sligma capitatum subbilobum. Florentem vidi m. Jan.— Febr., Maio—Sept. (W.). : 44. :>H (crinita: Benth: — DC. 1.6, 97, Marl i ce 98 ib: Variat ØB polycephala, foliis minoribus utrinque valde tomentosis, Capitulis in apice ramorum subpaniculatis numerosis. In campis -ad Batataés, Junio florens; frutex 2—3-pedalis 42 (Lund). — Ad Piauhy (Minas geraés), Junio florens; ad Lagoa Santa in campis frequens; suffrutex 1—3-pedalis; corollæ albæ vel pallide carneæ; floret Aprili—Julio (W.). 12: -H; eriophylla Pohl, — DC: 1:c. 98, " Mart. 1.c- 100. Variat plus minusve lanato-tomentosa. In campis ad Araraquara sat frequens, Maio florens, corollis albis;, prope S. Anna ad vias, Aug. florens, corollis coeruleo-violacei (Lund). 13, HC coorukea Stå Hik DCN 00100 Marl 104108 Ab H. crenata differt foliis parvis numerosis sessilibus ovatis crenatis, basi cordatis, rugosis, pubescentibus, capitulis minoribus, bracteis recurvatis, dentibus calycinis subulatis abbreviatis. Legit Lund loco incerto. ' 14. H. erenata Poh).: DC. |. c. 402. Mart. 1. c. 4106. Species valde variabilis, Specimina nostra sæpius pusilla; folia interdum valde reticulato-rugosa, margine revoluta, "mune rubiginoso-tomentosa, nunc pilis patentibus hirsuta. In arenosis paludosis inter Alegres et Rio S.Francisco, Septembri florens (Lund). 15. H.pycnocephala Benth. DC.1.c.402. Mart.l. c. 107. Species distinctissima; differt ab H. crenata Pohl foliis ses- silibus oblongo-lanceolatis obtusis bullato-crenatis, basi cordatis, rugosissimis hispidis, et præcipue capitulis ovoideo-semiglobosis dense aggregatis. In humidis ad Tijuco, Aug. florens; caulis erectus (Lund). 16.. H. imbricata Pohl. DC. I. c. 103: Mart 1, ec. 448. '- In campis arenosis palustribus inter iageen et Rio S. Francisco, Sept. florens (Lund). 17. H. linarioides Pohl. DC,1. c. 404. " Mart. I. c. 144. In paludosis secus CatalåZo, Sept. florens (Lund). In Serra do Cip6é, Octobri- florens (Mathieu Libon in Herb. Lundii)- — Ad Lagoa Santa in campis graminosis humidis, ad ripam lacus etc. sat frequens, floret Maio, Nov., Jan.; suffrutex 1/2—2- x 43 pedalis, vulgo rhizomate tuberoso lignoso irregulari. Corolla alba, purpureo- ve] roseo-maculata. Antheræ alro-violaceæ (W.,). 18. H.densifolia Pohl. DC. 1.c. 404. Mart.l.c. 444. Speciei præcedenti proxima, et forsan nil nisi ejus varietas ; differt inprimis statura humili, foliis latioribus, calycis dentibus subulatis erectis, tubo multo brevioribus. — Variat foliis lineari- oblongis vel ovato-oblongis. In campis ad Franca, Julio florens; ad fossas prope Ube- rava, Julio florens (prov. S. Paulo) (Lund). 19. -H. sinuata: Pohl.… DC, 1. c, 405. … -Mart. 1. c.446. Caule suffruticoso erecto glabro vel undique pilis longis hispido, foliis petiolatis sæpius amplis, late ovatis acutis sinuato- lobatis crenatis , basi truncatis vel subcordatis vel interdum basi angustatis, utrinque hispidulis vel glabriusculis, capitulis subglo- bosis, bracteis oblongo- vel lanceolato-linearibus capitulo sub- duplo longioribus , calycis campanulati dentibus lanceolato-subu- latis demum substellato-patentibus. Ad Lagoa Santa in paludosis, ad rivulos etc. frequens. Herba erecta 1—5-pedalis, ramosissima; caule sæpe rubicundo, foliis. dilute viridibus; corolla unicolore alba, antheris nigris. Floret Martio—Junio (W.). PO: HH»: brevipes: Poit. DC. 1-04 4072: Marlolsuc: 409. Ad Lagoa Santa in humidis, fløret Aug,—Sept.; interdum »Årtemisia bravaf appellata (W.,). É 21. :- H. lappulacea Mart. … DC. 1.c. 408. — Mart.l c. 141. Å speciebus omnibus affinibus differt foliis ovato-oblongis vel lanceolatis acutis serratis, non incisis, basi sansen; pedun- " culis capitulo globoso triplo løngioribus. i Ad Lagoa Santa in paludosis humidisque et umbrosis et apricis, floret Aprili—Maio; frutex 2—4-pedalis, corolla alba (W.). 22. .5H,:Lundii.Benth.; DC. Je Mt Mark: 1 ce 120. Caulis herbaceus ereclus 1—40-pedalis glabriusculus;. folia subsessilia oblongo-lanceolata, dentata, basi integerrima angustata, rigida, glabra, subtus nervosa; capitula semiglobosa, breviter SØE 44 dunculata; bracteæ ovato-lanceolatæ obtusiusculæ, capitulum subæ- quantes; calyx tubuloso-campanulatus, basi subvillosus, dentibus lanceolato-subulatis, rigidis, tubum ægquantibus. In paludosis campestribus ad Batataés, Junio florens; fløres albescentes (Lund). BB. Hs complete SHA EDOEN 2 142). Mart 58463; Affinis H. rotundifoliæ Benth., sed differt ramis longe sericeo- pilosis, foliis sessilibus late rotundatis obtusis subcrenatis, basi cordalo-amplexicaulibus complicatis rigidis, supra scabriusculis, subtus lacunoso-venosis, capitulis breviter pedunculatis vel sub- sessilibus. In campis ad S. Luzia (prov. S: Paulo), Octobri florens; ad margines rivulorum prope Caxueira do campo, Febr. flo- rens (Lund). — Ad LagoaSantaetCaxueirinha in collibus cam- porum sterilioribus glareosis aridis passim; frutex 4—1/0-pedalis, ramosus; corolla alba vel pallide lilacina labio superiore obscu- riore, extus puberula; antheræ obscure purpurascentes. "Floret Dec.—Maio (W.). 24. H. lutescens Pohl, DC. I. c. 444. --Mart. 1. c. 193: In campis prope Catalåo imprimis juxta vias frequens; fru- tex 2—3-pedalis; Aug. florens. In campis ad Hytå, Febr, flo- rens (Lund). — Circa Lagoa Santa in campis, ruderatis, vir- gultis, ad margines silvarnm etc. frequentissima; floret Aprili— Augusto. Suffrutex 2—5-pedalis, divaricato-ramosus; corolla alba, labio superiore interdum purpureo-maculato; antheræ brun- neæ, OQvarium apice subhirtum, Item in itinere a Lagoa Santa . ad Rio de Janeiro in variis provincie Minarum campis vidi, ex. ; Br: ad Caxueirinha, Olhos d”agua, inter Brumado et Ressaca frequentissime, circa Barbacena te: (WJ: 25. H.'komalophylla Pohl. DC.1.c.445. Mart. 1. c. 126. In campis inter S. Paulo et Campinas frequens , Dec.— Jan. florens;. in campis ad Sorocaba (prov. S. Paulo), Febr. florens, corollis violaceis; .tota planta Origanum Majoranam et Tere- binthinum redolet (Lund). — Ad Lagoa Santa ubique in campisy 45 in ruderatis circa habitationes humanas etc. herba frequentissima, rhizomate crasso lignoso irregulari, interdum permagno, caulibus 1/o—4-pedalibus- subviscosis erectis, pauci-ramosis vel simplicibus, in cæspitibus "densis rotundatis coalitis; ob odorem peculiarem fortissimum ,Ortelå do campo"? (9: ,Mentha camporum?) appel- latur; Octobri—Nov., solo pluviis humectato, apparet; floret Nov. —Febr.; corolla alba purpureo-maculata. Etiam alibi in cam- Pis provinciæ Minarum inter Lagoa Santa et Serra da Manti- queira observavi, ex. gr. ad Contagem, Piedade geraés, Bom Fim, ubi in collibus vulgatissima, et in multis locis inter hanc urbem et Barbacena (W.). 26. H. duplicato-dentata Pohl, DC. I. c. 446. Mart. 1; cc 428. i Affinis: H. vestite Benth., differt ramis tomentosiusculis, foliis ovatis acutiusculis supra scabris, subtus cano-tomentosis, pani- culis fasciculato-ramosis. ; Ad Lagoa Santa haud frequens; quoad habitum H. carpi- nifoliæ simillima; frutex 3—6-pedalis, in virgultis et sepibus; floret Junio—Julio; rami obscure rubicundi, corollæ albæ vel pal- lide lilacinæ, antheræ flavæ (W.): 27: :H. obvallata Spr,.……. DC, 1; 417,4: Mart,. 1. c. 4299, In pratis humidiusculis ad Sorocaba (prov. S. Paulo), Febr. florens; fortiter olet- (Lund). j 28. H.carpinifolia Benth. DC.1.c.4147. Mart, I. c. 130. Ad Lagoa Santa ubique in virgultis, in sepibus et mar- ginibus silvarum, inprimis in humidiusculis frequentissima; floret Martio— Julio; ,Catinga de mulato% et ,Rosmaninho% ob odøorem suum appellatur. Etiam in multis aliis provinciæ Mi- narum locis observavi: Caxueirinha, CGontagem, Funil ad Rio Paraopeba, inter Piedade geraés et Bom Fim, ad Ressaca, Barbacena, Serra da Mantiqueira etc. — Suffrutex vel frutex 2—5-pedalis, ereclus, ramosus; corollæ violaceæ (W.). « g : É 29." H. rubicunda Pohl. DC.1,c,4419. — Mart, I. e. 132, bend 46 Ad Lagoa Santa in marginibus silvarum, virgultis, campis mixtis etc. frequens; floret Febr.—Junio; suffrutex 4—4-pedalis dilute viridis; corollæ violaceæ, labio superiore basi albo (W.). 30. " H. glomerata Mart.. DC. Il. c. 1419. — Mart. 1. c- 433. Ad LagoaSanta in cultis, ruderatis, juxta vias, in campis. artificialibus et veris etc,; floret Aprili —Sept.; herba erecta råmosa 1—3-pedalis, caulibus bracteisque rubicundis, aromatica (W.). Variat ”Ø villosa. Undique villosa.. Cum priori, i 31. H. spicata Poiti DC 4; OSS MER. Cs 195 Species valde variabilis, - Varietas memorabilis: 8) mi- crantha Benth. in DC. |. c. foliis subtus canescenti-tomentosis, floribus minoribus. Ad Lagoa Santa in virgultis et silvis super rupes calcareas, in cultis, ad sepes etc.; floret Aprili-Maio; suffrutex vel herba 2—5-, interdum 7-pedalis. Corolla lilacinå vel pallide violacea, labio superiore obscuriore (W.). 32. H. communis St. Hil. DC. 1. c. 423. Mart. Il. c. 4137. Ad Lagoa Santa ubique in campis et sterilioribus petrosis et fertilioribus frequentissima; ,Alfavaca do campo" appel- latur; floret Nov.—Jan. Herba perennis, vulgo simpliciuscula, spithamæa vel pedalis; corolla violacea. Odor aromaticus (W.): 33. H. racemulosa Mart. DC.1.c.423. — Mart. Ll. c. 137. Species distinctissima, Caulis herbaceus erectus tenuiter rufo-pubescens, angulis lævibus. Folia petiolata ovata acuta du- plicato-serrata, basi rotundata vel subcuneata, supra villosiuscula, subtus' rufo-tomentosa. Capitula laxiuscula pauciflora brevissime pedunculala, in racemos subsecundos axillares vel paniculatos disposita. Bracteæ minutæ setaceæ. Calyces fructiferi oblique Campanulati, rufo-tomentosi, ore æquali truncato villoso, dentibus subulatis strictis, tubo brevioribus, Inter Barbacena et Serra da Mantiqueira frequens, m. Aprili—Maio florens; 1—2-pedalis, Corolla men labio supe- riore basi violaceo (W.). 34. H. umbrosa Salzm. DC... c. 424. Mart, 1. c. 138. 47 H: suaveolenti affinis, præcipue foliorum figura, differt pedun- culis elongatis filiformibus et calycibus fere triplo minoribus. In apricis saxosis prope cacumen montis Serra da Pie- dade, Jan.—Febr. florens; ad Lagoa Santa in cultis, ruderatis, sepibus et virgultis, ad margines silvarum etc. frequentissima; floret Jan.—Maio. Herba pluripedalis, ramosa. Corolla violacea vel lilacina, labio superiore striis in quaque lacinia tribus obscu- rioribus notato (W.). Variat, £ Mikanii Benth. in DC. Il. c. Foliis subtus albo-tomentosis. — Circa Rio de Janeiro (Lund). 335. H. suaveolens Poit.. DC. 1. c. 126. Mart. I. c. 439. Folia modo pubescentia, modo villoso-tomentosa. Ad Lagoa Santa ubique in cultis, ad vias, in virgultis cum Cordia curassavica et Sidæ Cassiæque speciebus variis etc. frequentissima. Herba 2—3-pedalis, foetida; floret Jan.—Sept. Corolla coerulescens vel violacea, labio superiore basi obscurius striato; antheræ brunneæ ; filamenta staminum villosa (W.). 36. H. pectinata Poit. DC. 1. c. 127. Mart. Il. c. 440. Ad Lagoa'Santa in virgultis super saxa calcarea, in ruderaltis et sepibus circa habitationes etc. Herba 4—38-pedalis; floret Febr.—Aprili, Sept.; corolla minima pallide purpurea vel lilacina, laciniis labii superioris interdum obscurius violaceo-maculatis (CW 37. H. fastigiata Benth. DC. l.c. 429, Mart. 1. c. 442. Affinis. H. fasciculatæ; differt foliorum villositate, racemis fastigiato-paniculatis, coarctatis. Ad rivulum in Serra da Mantiqueira florentem legi m. Maio (W.). 38. ;H.: scåbra Benth.: . DC, 1.c. 133. Marl tk c. 146. In campis inter Rio grande et Uberava, Julio florens; arbor biorgyalis (Lund). 39. H. cana Pohl. be. Le BI Mak LL ec MY Affinis H. scabræ; differt foliis ovali-rotundatis obtusissimis . emarginatis supra scabriusculis, sublus cano-tomentosis, -cymis 48 laxis paucifloris, calycibus tubuloso-campanulatis: incurvis albo-- lanatis. ' Cirta Lagoa Santa ubique in campis frequentissima; »Macieiraf vel ,Maceira'% appellatur. Etiam alibi in campis Minarum: ad Contagem, Capella nova, inter Ressaca et Barbacena etc. Arbor 6—25-pedalis, ad 9 pollices crassa, vel rarius frutex 2—3-pedalis, trunco valde tortuoso, corlice albo- canescente subglabro vel longitudinaliter rugoso; floret Julio— Novembri. SMensibus Octobri—Decembri et Junio—Julio folia novella erumpentia vidi. Corolla coeruleo-violacea (W.). 40: H. vitifokaPobl.…. DC.1:-c. 138. -Mart.-l. ej 153. Species distinctissima, foliis late ovatis acuminatis irregula- riter-crenatis et sinuato-lobatis, basi profunde cordatis. Ad facenda de Olhos d”agua, inter Lagoa Santa et Contagem, in campis, m. Aprili florens. Caules glaucescenti-, subpruinosi, Corolla pallide purpurea, obscurius striata; stamina villosa (W.). . 44. H,ucoccines Maris siDCu«lie: 498; in Mark ke: 457 Ad Lagoa Santa in campis frequentissima; herba 4—3- pedalis, rarius suffruticosa, pauciramosa; rhizomate crasso lig- noso irregulari; caule superne glabro glaucescenti-pruinoso; co- rolla sanguinea, labio inferiore saccato basi flavescenti. Floret Martio—Octobri. ,Alfinete do campof? et »Basimo do campof appellari audivi (W.). ' 42. -H. laxiflora Mart. DC. 1. c. 4138. " Mart. 1. c. 156. Ad Lagoa Santa ubique in campis frequentissima; herba vel interdum suffrutex 4—4-pedalis, erecta pauciramosa; rhizo- mate crasso lignoso irregulari; caule superne glabro glauco-prui- n0s0o; corolla sanguinea, labio inferiore saccato basi flavescenti; fløret Martio—Octobri; ,Alfinete do campo& et »Basimo do campo? ut prior appellari audivi (W.). Præter has supra enumeratas Hyptidis species, tres forsan novæ et. posterius deseribendæ ad florulam Lagoensem pertinent, 49 ita ut species omnes, quæ hanc Brasiliæ particulam inhabitant, SRssint… Eriope Humb. et Bonpl. 1. E.endisipes Benth.: DC. 1. &,; 442, ….Mart 1.460. Variat foliis glabriusculis vel stomentøsis. —Varietas memo- rabilis:;- 8 acutifolia DC. 1. c. foliis lanceolatis acuminatis ' ser- rulatis. Ad Lagoa Santa in campis passim; herba perennis, e orhizomate subterraneo initio temporis pluviosi caules spilhamæos ad pedales protrudit; floret -Sept.—Nov.; "corolla violacea, labio; superiore basi striato (W.). 2: complicata:Mart.: DC: 1, c...449, - " Mart.. 1, c.. 464. Ad Lagoa Santa in campis, rara; floret Sept.«—Nov., corolla violacea (W.). 3. … E. macrostachya Mart. DC.1.c.443. Mart. I. c. 462. Indumentum valde variabile. Panicula ampla, diflusa, sæpius sesquipedalis ultraque. Variat: ' ØB villosa DC. I. c., caulibus rufo-tomentosis et pilis paten- tibus dense hirsutis, foliis subtus rufo-villosis. Ad Taubaté (prov. S. Paulo), Nov. florens (Lund). — Fru- tex in silvis ad Serra da Gambå (prov. Minarum), Maio florens; ad Lagoa Santa hinc illinc in marginibus silvarum et in sepi- bus; frutex 4—410-pedalis, multitudine forum coerul. vel violac. insignis; floret Aug.—Sept.; labium superius basi lineatum. ØB In Serrå da Itabira do campo legit Lund, flørentem - m. Febr. ' Mentha L. 14 MM: viridis L.… .DC..L.6& 168. Ad Lagoa Santa in ripis lacus, et ut suspicor vix introducta, rara; Jan.— Febr. floret (W.). Sr aguaticn 140 DC År. 4802 Marl. 1 cs 464 Specimina florifera non adsunt. p . 50 In hørtis et in ruderatis ad habitatliones humanas circa Lagoa Santa; ,Ortelå% appellatur (W.). Keithia Benth. Ax KK; villosa Bthth DC: 1250,:248450 Mart. X c.1473: ØB glabriuscula Schmidt.» Keithia lavanduloides Benth. In apricis ad ripas rivulorum prope Caxueira do campo (prov. Minas), Febr. florens (Lund). 2." K.-denudata Benth, DC. |1.c. 248. Marts 1. c. 174. In pratis palustribus ad Hytt (prov. S. Paulo), Febr. florens; in campis ad Tijuco, "Aug. florens (Lund). — Ad Lagoa Santa ubique in campis frequentissima, sub nomine »Poejo do campo?” mota; caulis 4— 3-—pedalis e rhizomate terrestri lignoso crasso oriens; tota planta odore acerrimo-Menthæ piperitæ etiamque virtutibus hujus plantæ prædita est. Per fere omnes anni menses florentem vidi; corollæ albæ vel sulphureæ, odoratæ. Etiam alibi in. provincie Minarum campis (regione Oreadum) in itinere a Lagoa Santa ad "Rio de Janeiro frequenter observavi , CX: ORE: ad Caxueirinha, inter Contagem et Rio dos macacos, Piedade deb, Bom Fim, Brumado, Ressaca, Bar- bacena (W.). Salvia L. 4. .5. velutina Benth. DC. 1. c. 323. Mart. 1..c. 183. Ad Lagoa Santa in campis, inprimis in fertilioribus et ad margines silvarum passim; suffrutex 2—3-pedalis canescens; floret Octobri—Nov.; corollæ albæ inodoræ (W.). 2. S. tomentella Pohl. DC, ], c. 324. Mart. I c. 188: Suffrutex 3 —4-pedalis, erectus, in campis ad LagoaSanta fertilioribus et humidioribus; floret Nov.—Febr.; corollæ albæ inodoræ (W.). 3. S.-scabrida Pohl. DC: 1.6 324. Malt, lse 189: Affinis S. asperifoliæ Bth., differt foliis ea sredkre: ver- ticillastris paucifloris. 51 Ad Lagoa Santa in campis graminosis, inprimis humidi- øribus ad ripas lacuum passim; suffrutex 2—4-pedalis, pauci- ramosus, corollis splendidis coccineis eximius; floret Decbr,— Febr. (W.). 4. S. secunda Benth. - DC. 10. 3341." Marts. :c, 482, Ad Lagoa Santa in sepibus et virgultis ad vias et mar- gines silvarum frequentissima; suffrutex 4—6-pedalis, ramosus, ramis sub angulo c. 40”? divergentibus; foliis sordide pallideque viridibus; corollæ coccineæ; floret Novbr.— Julio. — Etiam alibi in provincia Minarum vidi, ni fallor, ex, gr. ad Barbacena, Bom Fim, Brumado etc, (W.). . 5. - Ss splendens Sellow.. DC. -1. c.. 330. — Mart, I. c. 192. Frutex 2—6-pedalis, in locis humidiusculis ad rivulum in monte Tijuca prope Rio 'de Janeiro, Maio— Junio florens (W.). — Circa Rio de Janeiro spontanea et ob flores pulcherrimos in hortis culta, floret Jan.—Martio (Lund). %> Rosmarinus L. i, RBR. offemaks LE: DC Le, 350: In cacumine montis Serra da Piedade, verosimiliter in- troductus (W.). Leonurus L. 4. LD. sibiricus L. DC. V€. 504. Mart. 1L.c. 196: Circa Rio de Janeiro in variis locis (Morro de Santa Theresa etc.), Aprili—Maio florens; ad Lagoa Santa in cul- tis, ruderatis etc. frequentissimus; floret per fere omnes anni menses (W.). Stachys L. 4. Sv arvensis L. DC. 1. c. 477. Mart. I. c. 197. Specimina nostra modo pusilla simplicia vix 2—3-pollicaria, modo elongata ramosa, sæpius foliis ovato-oblongis majoribus. 52 Specimina ab illis, quæ in agro Hamburgensi lecta sunt, nullo - modo differunt. Ad Lagoa Santa ubique in cultis, ruderatis, viis, in locis et siecis apricis et humidis herba frequentissima; corollæ roseæ v. albæ; floret' Octobri—Aprili (W.,). $ Leucas R. Br, 1.: L.-MartinicensisR. Br. . DC. 1. c. 533. Mart. 1. c..499. Circa Rio de Janeiro (Lund). Leonotis R. Br, 1. L.nepetæfolia R. Br. DC. I. c. 535. — Mart, 1. c. 200. Ad Lagoa Santa, ubi ,Cordåo de S. Francisco? vel »Cordåo de frade%< appellatur ubique in cultis, ruderatis, Sepibus, in locis humidis, ad ripam lacus etc. frequentissima; floret Jan.—Maio (W.). — Ad Rio de Janeiro (Lund); ibidem in Morro de Santa Theresa Maio florens (WJ). 8 Fam. Scrophularineæ. Exposuit J. A. Schmidt, Professor botanices. De Candolle Prodromus vol. X. Martius Flora Brasiliensis Fascic. XXX. 41862. Verbascum L. In cacumine montis Serra da Piedade Verbasci speciem vidi, verosimiliter cum pluribus aliis plantis huc ab Europa allatazm; quum autem specimina in herbario meo exsiccata frustra quæsiverim, determinationem dare nequeo (W). Schwenkia L. 1. 5. volubilis Bentb, DC. Prod. X. p- 493. ;Mart. fl. Bras, XXX. p. 249. »Caminho da Praja vermelha (prope Rio de Janeiro) fl. Junio, floribus dilute viridibus% (Lund). LÆ 3 53 2: 8. curviflora Bentli, SNØGIST: c. 196. — Mart, fl. Bras. le. 253. In paludibus prope: S, Paulo, m. Decbr. flor. et ad urbem Taubaté (prov. St. Pauli) m. Novbr. legit Lund. Browallia L. 15 "Bx dehaste 1... DC. 10: 4977 Mal ke. Så, Herba elegantissima, c. 4—35-pedes alta, corolla violaceo- coerulea, fauce flava, In hortis ad Rio de Janeiro; floret m. Febr.— Martio (Lund in litt.) Brunfelsia Benth, 1. Bi maritim Benth: "DE 1,c-.200. Mart. 1, c. 258. In virgultis maritimis ,,restinga'" appellatis ad Taipu prope Rio de Janeiro, m. Aprili et Decbr, florens; frutex 1—2- pedalis, floribus lilacinis (Lund). 2." B. ramosissima Benth. in Mart, H, Bras, 1 e: 259; Species valde variabilis. ; Var, æ laxiflora Mart. Il. c. Brunfelsia ramosissima Benth. in DC. 1. c. 199. B. acuminata Pohl. I. c: In silvis ,,capoes dictis et in virgultis campestribus ad Taubaté, inter Taubaté et Areias, ad Mugy etc. (prov. S. Paulo), florens m. Nov. (Lund). Ad S. Carlos (prov. $S. Paulo), florens m. Jan. floribus amplis albis solitariis (Lund), — In monte Corcovado, m. Aprili florens (Lund). Ad Lagoa Santa: frutex 2—8-pedalis in silvis, inprimis ad margines, et in virgultis sepibusque frequens; floret m. Oct, — Jan., corollis lilacinis vel pallide violaceis (W.). ØB confertiflora Mart. 1. c. Brunfelsia confertiflora Benth. in DC. I. c. 4199. KR oe Cum priori ad Lagoa Santa in silvis (W.). 3. B. Hopeana Benth. DC. 1.c. 200. Mart. I. c. 261. Ad Lagoa Santa frutex silvestris, cum prioribus (W,). In. paludibus provinciæ S. Paulo, Nov. florens (Lund). 54 Scoparia L. 4. Sidulcis LL. DC. 1. c. 454, Mart, fi. Bras. 0; 26Æ Ad Lagoa Santa ubique in locis humidis, pascuis, in ruderatis, ad vias et plantationes hominum frequentissima; vulgo »Vassourinha'' vel ,,Bassourinha doce'' appellata. Flo- rentem vidi a Septembri in Martium (W.). Circa Rio de Janeiro; floret Martio—Aprili (Lund). Antirrhinum L. - kl. Ar majts L;… DC. 1. c, 2947 Månen 1) 067208: in hortis ad Lagoa Santa sub nomine ,,Boca de leao! cultata (W.). Escobedia R. et P, 1. E.scabrifoha R.etP. DC. 1.'e, 337.. Mart, fl, Bra£ Lr €. 269, Herba stricta, simplex vel subramosa, 2—4-pedalis, dilute viridis, lucida, floribus maximis candidis speciosis insignis; ad Lagoa Santa in campis fertilioribus et humidiusculis, prope margines silvarum frequens; floret Decbr.—Aprili (W.). In campis inter S.Paulo et Jundiahy, 9. m. Jan. (Lund). Ålectra Thbg. ; 4. 4. Brasiliensis Benth. DC.l. c. 339. Mart. 1. c. 273. Ad Lagoa Santa in ripis lacuum, in ipsa aqua inter gra-. mina et Cyperaceas, in pascuis humidis etc. frequens; caulis vel interdum planta tota rubescens vel fuscescens;. corolla lutea vel fere aurantiaca; florentem legi Junio—Julio, Nov.—Decbr. (W.): 2. Ås siviela Benth… DE, LC, 338. Marl, 1 8, 27K Herba pedalis, stricta, haud ramosa, ad Lagoa Santa rarissima; semel in campo usto legi. Floret Aprili—Maio, corolla lutea (W.). Esterhazya Mik. 1. E: splendida Mik,… "DC. 1. c. 544. -Mart, 1 c, 275. i | å i å ] å FNNRE LA ; 55 æ latifolia Mart, 1. c. 276. Esterhazya campestris in Spix et Mart. Reise. I. 307. ; Ad Lagoa Santa ubique in campis, inprimis fertilioribus (;»cerrados'') et ad margines silvarum frequens; frutex. 2—4- pedalis, floribus scarlatinis, in miniaceum traseuntibus splendidis, Floret Febr.—Junio, Octobri (W.). — In pratis subhumidis ad Sorocaba (prov. S. Paulo), m. Martio (Lund). — In palu- dosis ad Tijuco, m. Åug., corolla aurantiaco-rubra, maculata (Lund). In campis Hytå (SS: Pånlo), ms Febf. (SM Caxueirinha, Contagem et alibi in prov. Minarmm (W.). B angustifolia Mart. I. c. E. montana in Spix et Mart, Reise. I. 307. In monte Serra da Piedade altit. 4—5000', inter saxa; frutex 2—3-pedalis, corolla carnea, quam in var. latifolia pallidiore ; florens m. Maio (W.). — Ad Lagoa Santa cum & (W.). — In montibus Serra do Cipo (prov. Minarum) legit florentem m. Octobri Mathieu Libon, — In arenosis maritimis (.,restinga'') ad Tijuca prope Rio de Janeiro, fi, Martio; in campis prope Lagoa dourada, m. Sept. (Lund). Buddleia L. 4. B. brachiata Cham, et'Schl. DC. I. c.. 439. Mart: re: 28k Variat foliis valde tomentosis. "— Frutex valde elongatus, subscandens, in virgultis et sepibus "ad Lagoa Santa passim reperitur; foetidus. Corolla alba vel flavescens: Floret Aug —Sept. (W.). 2. B. Brasiliensis Jacq. DC. Il. c. 442, Mart.l.c. 282. Suffrutex 3— 10-pedalis, erectus; ramosus. Corolla flava vel sulphurea. Nomen vulg.: Barbasco. — lLegi prope Petro- polis (prov. Rio de Janeiro), florentem- m. Junio; ad Bom Fim, Piedade geraés et alibi in prov. Minarum (w.). — Ad Lagoa 56 Santa ubique in sepibus et virgultis, in cultis et ruderatis, juxta vias etc. valde frequens, Floret Junio— Augusto (W.,). »Circa Rio de Janeiro ad vias; 2—3-pedalis et ultra; floret m. Julio; corolla dilute viridis'" (Lund). Beyrichia Cham. et Schl.. i. B. ocimoides Cham. et Schl. DC. i. c. 378. Mart. l..c. 289. Herba subviscosa, pedalis et ultra; corolla sordide palli- deque violacea. Ad Lagoa Santa rara (W.,). Stemodia L. 1. "Sv trifoliata Rchb. > DC 1; c, 382..." "Mart. 1. é. :297. »Circa Rio de Janeiro; herba 1—2Yo-pedalis in campis arenosis udis; floret Julio. Hinc illine ad aquæductam in monte Corcovado; ad Praja vermelha erne — Ad QOuropreto; fl. m. Decbr. (id.). 2. S.parviflora Ait, — DC. I. c. 382. Mårt. 1; ce: 299. Herba humillima, interdum pollicaris, procumbens, valde ra- mosa, in locis sicciusculis ad vias, habitationes humanas, in cam- pis et agris siccis et humidiusculis ad Lagoa Santa frequens. Florentem vidi m. Julio, Sept,—Decbr.; corollis violaceis vel lila- cinis, fauce flavescente (W.). 3. 'S.' duvrantifolia.Sw." DC. 1, c. 383. ;Mart. 1. cc. 300. Ad Lagoa Santa in udis, ad Tripas lacuum etc. frequens ; herba 1—2-pedalis, erecta, viscosissima. Floret Aug-—Decembri; corolla violacea (W.). | 4. $. hyptoides Cham. et Schl. DC. 1. c. 384. Mart. k G. 302. Lagoa Santa: in ripis inundatis lacuum; floret: Nov.— Decbr., corollis violaceis, venis longitudinalil ) ioribus (W.)- 57 Hlerpestes Gårtn. 47 - HV tenella "Cham. et 'Schls 5 DC; 1) 2393. ./ Mart. k:e7:304) . Herba tenella: procumbens basi ramosissima, in locis -humi- dis, ad ripas lacuum et rivulorum inundatas passim ad Lagoa Santa:invenitur;" floret m, Decbr.—Febr., corolla dilute flava, labio superiore lineis. fuscescentibus vel migrescentibus notato (W.) 2. H. serpyllotdes Cham. ” "DC. 1: c7394.7"' Marts 1. c.'306: Herba pusilla procumbens; in via sicca argillacea prope Lagoa Santa semel legi; floret Nov.—Decbr., corolla lutea, antheris albis (WOK 3. H. Ranaria Benth. DG. Lc. 395. Mart. 1. c. 307. Herba nunc pusilla pollicaris, nunc ramosior pedalis et ultra. In campis humidis, udis, in ripis lacuum inter gramina, etc. ad Lagoa Santa valde frequens. — Floret Nov.—Jan., Martio, Aprili et Aug., corollis pallide-violaceis (W.). ; 4. H. stricta Schrad:" DELE SUR ME ES 30 Herba 2—3-pedalis, agquatica, ad rivulos et ripas lacuum inter gramina ad Lagoa Santa frequens. Florentem vidi Martio —Aprili et Sept.—Octbr.; corolla lilacina vel carnea striis lon- gitudinalibus obscurioribus, fauce flava (W.). 5. H. lanigera Cham. et Schl. DC. I. c. 398. Mart. 16, S13: AdPorto d'Estrella et Estiva prope Juiz de Fora, floørens m. Maio—Junio, in fossis (W.). Ad Lagoa Santa in campis humidis et in udis ad ripas lacuum frequentissima; herba nunc pusilla pollices c. 2 longa, nunc caule elongato. Florentem vidi mensibus Jan.—Febr., Aprili, Julio—Septembri sed certe per fere omnes anni menses floret; corolla pallide coerulea, in purpureum sæpe transeunte, fauce flava (W.). 6. Speciem hujus generis sextam, ad Lagoa Santa legi, forsan novam, cujus determinatio in posterum differtur (W.). 58 Castilleja Mutis. 1. C. communis Benth. DC. 1,c. 529. — Mart. I, c. 323. Circa Lagoa Santa in campis artificialibus et pascuis, | inter gramina, inprimis in locis humidioribus ad rivulos etc. fre- quens. Valde viscosa. Floret Maio, Novbr. Bracteæ laciniæque calycis apice subcoecineæé ; "corolla inconspicua, viridis (W.)- Circa Petropolis in prov. Rio de Janeiro, flørens m. Maio— Junio (W.). Circa Rio de Janeiro (Lund). 59 Om den kristtornbladede Eg (Quercus agrifolia Nee) fra Californien. Af A. &. Orsted. (Meddelt den 28de Mai 1869.) I en Afhandling om Cupuliferernes og navnlig om Egeslægtens morfologiske og systematiske Forhold har jeg sågt at vise, at Griflerne og .Årrene, som tidligere Bearbeidere af denne Familie aldeles ikke havde skjenkét nogen Opmærksomhed, netop ere de Organer, som afgive de væsentligste Karakterer for Slægterne og Underslægterne, og de eneste, som fåre til en naturlig Gruppering af Arterne, da der altid til særegne Forhold i Griflerne knytter sig en Mængde Egenheder i Plantens åvrige Dele. I den oven- nævnte" Afhandling ledsagende systematiske Oversigt har jeg i Regelen ikke taget Hensyn til andre Arter, end dem, hos hvilke 'jeg selv har kunnet undersåge Griflerne. Kun enkelte Arter, som enten med Hensyn til disse Organer vare. tilstrækkelig tydeligt beskrevne eller afbildede, eller hvis nærmeste Slægtskab ved andre Karakterer syntes nåiagtigt nok betegnet, har jeg alene efter disse Data sågt at anvise déres Plads. Til disse hårer ogsaa Quercus agrifolia, hvoraf jeg fårst for kort Tid siden har havt Leilighed til at undersåge et af Hartweg i Californien samlet Exemplar”). Herved er jeg bleven sat istand til nåiagtigere at 1) Fra det botaniske Museum i Lund er den Hartwegske Samling af Ege velvilligen bleven mig overladt til Gjennemsyn. 60 bestemme denne Arts Stilling i Forhold (il de andre Egearter og den Plads, som den bår indtage blandt de forskjellige Under- slægter og Sectioner, ; Quercus agrifolia er en af de allertidligst fra Amerika kjendte Egearter. Den er nemlig allerede i Slutningen af det 47de Aar- hundrede bleven afbildet af Pluknet (Phytographia tab. 495 f. 3) og betegnet som ,,Ilex foliis Agrifolii americana”. Omtrent et Aarhundrede senere blev den hjembragt af Louis Nee fra hans Reise med Malespina og ;beskreven under ovenstaaende Navn NV Senere er den bleven samlet af alle de Botanikere, som have besøgt Californien (Nuttall, Douglas, Hartweg, Woodhouse 0. fl.), og den er ofte beskrevet og afbildet”), men i Beskri- velserne gives der enten ingen eller ikke tilstrækkelige Oplys- ninger .om de væsentlige Forhold i Blomst og Frugt, og Afbild- ningerne mangle Analyser og give kun Habitus-Billeder af en lille Gren. . Saadanne ville ogsaa i Regelen være tilstrækkelige til at erkjende Artens virkelige Slægtskab, da Egene som oftest have meget udprægede Karakterer i Bladene, men ved den foreliggende Årt finder det særegne. Forhold Sted, at Habitus imod Sædvane ikke holder, hvad den lover, og en nærmere Undersågelse viser, at vi her. have en Art af Erythrobalanernes Gruppe skjult under Dragten af en Steneg (Ilex), altsaa en "Lepidobalan. Quercus agrifolia frembyder nemlig i Griflerne, i. Blomsterdækket, i Skaalskællene og i .Æggenes Stilling de Forhold, som ere karak-- teristiske for de typiske Arter af Underslægten Erythrobalanus, medens den derimod i Frugtens Form og i Bladene stemmer: overens med Lepidobalanus. ]) Annales des sciencias naturales, Madrid 1802. "”) Nuttall: North American Sylva I. p. 5. tab. 2. — Bentham: Plantæ Hart- "Weg. p. 337. — Hooker et Arnott: Bot. of Beech. ny p se Hooker: Icones Plantarum Vol. IV. Tab: 337. — Te (BR of the Botany of the exploring expedition to the pacific feed” BET p- me (138). — 'Sitgreaves: Report of an expedition down the Zuni and Colorado Rivers (1853) p. 40 et p:173, ) Q Å a—f. Quercus agrifolia. a. Hunblomst, omgiven af Skaalen, 2. d &verste Del af samme Blomst lidt stærkere forstørret. ec. Skaalskæl mr den udvoxne Skaal seet fra den indadvendte Side. d. sgh i naturlig Størrelse. €. Frået med to golde Æg foroven. f. de golde Æg lidt forstårrede. g, h. Quercus chrysolepis. gg. Hunblomst agrer af Skaalen. h. nit af den udvoxne Frugt seet fra den indadvendte Side. Blomsterdækket er hos Hunblomsten forsynet med lancet- dannede Flige, og Griflerne ere liniedannede, opadrettede og lidt udvidede i Spidsen (Træsnit a, 6). Skaalskællene ere trekantet- ovale, meget tynde, rødhrune og frie i næsten hele deres Længde (Træsn. c).. Frugten er ægdannet-aflang og meget spids (Træsn. d). Frågjemmet er meget tyndt. Froet har væsentlig samme Form som Frugten. De golde Æg, hvoraf der paa det eneste Exemplar af Frugten, som jeg har kunnet undersåge, kun fandtes to, medens der ellers i Regelen findes fem, sidde ved Spidsen af Frået!) (Træsn. e, f). Det vil heraf sees, at den ly Det er altsaa urigtigt, naar denne Art af De Candolle henføres til den Gruppe af Ege, som har de golde Æg ved Grunden af Frået (Prodr. p- 37). 62 foreliggende Egeart i alle væsentlige Forhold er en Erythrobalanus, og at den altsaa maa henfåres til denne Underslægt; men den lader sig ikke vel bringe ind under nogen af de hertil hårende Sectioner, - Den adskiller sig nemlig fra alle de andre Arter ved sit lange, smalle og spidse Frågjemme og ved de tornet-tandede Blade. Jeg antager derfor, at det vil være rigtigst at henfåre den til en egen Section, der maaske passende vil kunne be- tegnes Stenocarpæa. Den hårer til de Sectioner, hvis Frugt modnes det fårste Aar, og vil iblandt dem kunne karakteriseres paa fålgende Maade: ; Quercus (subg. Erythrobalanus) sect. Stenocarpæa. Fructus ma- luratio annua. Ovula abortiva circa superiorem seminis partem affira. Glans ovoideo-oblonga, pericarpio tenui. Folia sempervirentia, ovalia, spinoso-dentata. Den kristtornbladede Eg hårer til de almindeligste Træer i Californien. Den synes at opnaa sin stårste Fuldkommenhed ved Santa Barbara, hvor den som et 40— 50 Fod hit Træ danner rene Bevoxninger og ved sine mårke, stedsegrånne Blade ikke lidet bidrager til at bestemme Landskabets Karakter (Nultal 169: Herfra gaaer den mod Syd til Rio Colorado (Sitgreav.es) og mod Nord næsten til Grændsen af Oregon, som dog neppe over- skrides, da Nee's Angivelse, at den skulde være truffen ved Nootka, ikke synes at være rigtig (Nuttall 1. c.). Den angives at voxe ved Monterey, hvor den skal forekomme almindelig som et 153—25 Fod håit Træ, og ligeledes ved San Francisco (Hartweg. og Hinds 1), Den varierer meget baade i Størrelse og i Bladenes og Frugternes Form. Paa de fleste Localiteter skal den optræde i Buskform, og 2—3 Fod håie Planter sees ofte ovéerlæssede med Frugter (Torrey I. c.). En Form med ualmindelig store Frugter 1) The Botany of the voyage of Sulphur p. 55. 63 er beskrevet som en egen Art (Q. ozyadenia Torr., Sitgreaves kroer Tal: AN) Et nærmere Kjendskab til den kristtornbladede Eg har bi- draget til at bestyrke Rigtigheden af den Betydning, som jeg har tillagt Griflerne i Egenes Systematik. Den har nemlig foråget Antallet af de Exempler, som vi ogsaa tidligere kjendte paa, åt naar hos en Egeart ved en Blanding af to eller flere naturlige Gruppers Karakterer Grændsen mellem disse Grupper synes ud- visket, da vil man dog altid paa Griflerne kunne erkjende Artens nærmeste Slægtskab"). Vi se ogsaa her et Bevis paa, åt et nåiagtigere. Kjendskab til de sande Slægtskabsforhold i Regelen vil bringe de skarpe Grændser mellem de naturlige Grupper, -" som ifålge en mangelfuld Undersøgelse synes at være tilstede, til at svinde. Arter som nærværende give fremdeles vigtige Fingerpeg med Hensyn til Forstaaelsen af Arternes Oprindelse. Quercus agrifolia synes saaledes at være en Urform ?”), som har spaltet sig i to forskjellige Artstyper,:; af hvilké den ene ligger til Grund for Underslægten Erythrobalanus, den anden for Tlex-Gruppen, Eller er den måaske en Art, som. er opstaaet ved Krydsning mellem en Erythrobalanus og en Ilex? Disse Spårgsmaal maa det være fremtidige Undersågelser for- beholdt at besvare. — Den kristtornbladede Eg har dog, forsaavidt den maa lægges til Grund for en egen Section, førnemmelig Interesse derved, at denne Section er eiendommelig for Cali- fornien. Herved træder det nemlig tydeligere frem, end tidligere var Tilfældet, at de Forhold, som ere de mest karakteristiske 1) Se Naturh. Forenings vidensk. Meddel. f. 1866 p. 63. Arter; som ifølge deres nære Smguskad eller Identitet med tertiære Former maa antages at høre n nærværende Jordperiodes ældste juni ere karakteristiske sy den californiske Flora. Den mærkeligste af disse er maaske Sequoia semper- som er indskrænket til en lille Del af Californien og synes i Begreb med at uddø, medens den neppe som Art forskjellige Farnele i i den tertiære Tid var udbredt over den største Del af d Lang: nordlige Halvk kugle. 64 for den kaliforniske Flora i Almindelighed, i en paafaldende Grad gjåre sig gjeldende indenfor Cupuliferernes Familie. Det mest Særegne ved denne Flora bestaaer deri, at den, ihvorvel den tilhårer Fastlandet, dog ganske har Karakteren af en Oflora, da de californiske Såalper (Sierra Nevada) danne en ligesaa skarp Adskillelse som et mellemliggende Hav. De forskjellige Familier ere derfor gjennemgaaende repræsenterede ved Arter, som ere ejendommelige for Californien, tildels endog ved særegne Slægter, Underslægter eller Sectioner. Plantevæxten har desuden her et ganske andet Præg end i de Ostlige Stater, da de Træer, navnlig Valnådarterne og Magnolierne, som der ere herskende i Skovene, hvor de optræde baade i et større Antal. Arter og In- divider end noget andet Sted paa Jorden, "ganske mangle i Californien, ligesom her overhovedet savnes ikke færre: end 23 af de i Oststaterne forekommende Familier. " Og tilsidst maa det udhæves som væsentligt for den californiske Flora, at der i den er indblandet et betydeligt asiatisk Element. I Overensstemmelse hermed viser det sig, hvad Cupuli- fererne angaaer, 4) at Californien ikke har en eneste Art fælles med ide" dstlige Stater, 2) at den der baade med Hensyn til Arternes og Individernes Antal meget overvejende Afdeling af Underslægten Erythrobalanus (Euerythrobalanus) i Californien kun er repræsenteret af een Art, hvorimod her optræder en særegen Section (Stenocarpæa), og 3) at her findes Arter af to Slægter (Castanopsis og Pasania), som ellérs ganske mangle i Amerika og kun tilhåre Asien. Medens Californien saaledes væsentlig adskiller sig fra de åstlige Stater, . har det, som man maatte vente, mere tilfælles med de tilstådende Lande, som ligeledes ligge vest for Andeskjeden , renen med Oregon mod Nord og Ny-Mcxico mod Syd. Man kjender idethele 17 Cupuliferer fra Californien; af disse. er der dog 4, som endnu kun ere ufuldstændigt beskrevne ”), 1) Q:. crassipocula Torr. (Rep. of explor. exped. 1854'.p. (137) 81); Q- Emoryi Torr. (Emory's Rep. t. 9), Q. Morehus (DC: 1. ec. p.79). Hertil 65 de åvrige 43 ere fordelte mellem Slægterne, Underslægterne og Sectionerne paa den Maade, som omstaaende Fortegnelse viser : Quercus (Lepidobalanus , Eulepidobal.) lobata Nee. — — EDR Garryana Hook. — — — Douglasii Hook. — — — Gambelii Nutt, 7), lev — — Neæi Liebm. ?), — — (Tlex) chrysolepis Liebm. — — — pungens Liebm. FE FE berberidifolia Liebm. — Åb dlrekilenis, Euerythrobal.) sonomensis Benth. ( — … Stenocarpæa) agrifolia Nee. isme chrysophylla Alph. DC. — echinacea 2) (Torrey). Pasania densiflora (Hook. et Arn.). maa endnu fåies en Varietet g som Torrey med Tvivl henfører til Q. tinctoria (Torr. Rep. 1854, p. 82), og som maaske er den samme som … sonomensis. 1) De AE mener (Prodrom. p. 23), at Q. Gambelii Nutt. maaske er en Varietet af Q. Douglasii. Den synes dog snarere at være en selvstændig på: ifølge Afbildningen i «Torreys Rep. éxpedit. Seatgreaves» og adskiller sig fra Q. Douglasii ved bredere og mere butte Bladflige, ved mere knudeformig merne og mere butte Skaalskæl og ved en oventil bredere Frugt. eles utvivlsomt er det den Eg, der af Liebmann er Sus y som Q. Gambelii (Overs. over Vidensk. Selsk. Forhandl. 1854 p. 169), ikke er da miste Art og heller ikke en Varietet af Q. Douglasii, som De Gandolle antager (1. c. p. 24). Den r nemlig meget dybt indskaarne Blade og meget smaa, kun ærtestore ler (cfr. Chénes de TAmérique tropicale par Liebmann et Ørsted Tab. 40). Den voxer ved Santa-Fe i Ny-Mezico, og jeg foreslaaer at betegne den som Quercus novomexicana SÅ Denne Art er gren vel adskilt fra Q. pege ved kortere, bredere og omvendt-ægdannede Blade og mere butte Flige, men især ved den flade Skaal og ved de store ovale Frugter. De Gandolle siger ogsaa, at det snarest er en egen Art, men han opfårer den dog som Varietet under Q. Douglasii. 3) Denne Art er kun temmelig ufuldstændig beskrevet (under Navn af echinacea) og afbildet SE Retrey (Rep. 1854 p. 81 t. 14), men 5 66 Af forånstaaende Arter er der en, nemlig Q. Garryana, som ogsaa voxer i Oregon, og to (Q. pungens og berberidifolia), som tillige forekomme i Ny-Mexico. Den Gruppe af Ege (Eulepidobalanus), som tæller de fleste Arter i Californien, er den samme, hvortil den nordeuropæiske Stilkeg (Q. pedunculata) og navnlig Vinter- eller Drue-Egen (Q. ses- siliflora) hårer, en Gruppe som overhovedet er den herskende i den nordlige tempererede Zone hele Jorden rundt, De califor- niske Årter have ligesom Drue-Egen siddende Frugter, og Bla- dene ere paa Underfladen filtede. eller dunhaarede. De naa ikke vore Ege i Stårrelse, men blive dog anselige Træer paa 80—90 Fods Håide og med 5—6 Fod i Stammetvermaal, I Nordcali- fornien udgjåre de den væsentligste Bestanddel af Skovene, især i en- Håide af 1000—3000 Fod, men endnu paa 5000 Fod træffes de blandede i Fyrreskovene. Den ved sine lange og smalle Frugter udmærkede Q. lobata danner de smukke, park- lignende, med Græssletter vexlende Skove, som dække Sacra- mentodalen, og dens Frugter udgjorge ifålge Fremont (Geograph. Memoir upon Upper Galifornia, 4848) Indianernes væsentligste Næringsmiddel af Planteriget, fårend den hvide Race tog Landet i Besiddelse, Fremont saa overalt udenfor og i Indianerhytterne store Vidiekurve fulde af Agern til Vinterforbrug. Efter Eulepidobalanus er den ved sine læderagtige, stive, tor- mettandede Blade kjendelige Ilex-Gruppe, der er karakteristisk for Middelhavslandene baade i den gamle og den nye Verden, for- holdsvis stærkt repræsenteret i Californien, men Quercus ågri= folia udgjår det mest ejendommelige Eletient blandt' de califor- niske Cupuliferer, % af Afbildningen er det dog tydeligt nok, at den ikke kan håre til Ege- slægten. Den har nemlig oprette Rakler. Den maa enten være en Pasania eller Castanopsis, og efter Salene at dåmme maa den snarest henhåre til sidstnævnte Slægt, hvori den maaske vil komme til at danne en egen Section. 67 Den Leilighed, jeg har havt til at gjennemgaa de af Hartweg og desuden nogle af Bourgeaud i Mexico samlede Ege, sætter mig istand til endnu at gjåre 'fålgende Tillæg og Rettelser til min tidligere Afhandling. Quercus chrysolepis Liebm. har jeg ifålge dens Habitus — kun Afbildning af den kjendte jeg dengang — henfårt til Ileæ- Gruppen (I. c. p. 69). Undersågelse af Blomsterne har vist, at denne Henfårelse er rigtig. Vi have i denne Art et iblandt mange Beviser paa, at Underslægterne Erythrobalanus og Lepido- balanus ere vel begrundede, og at sidstnævnte er vel karakteri- seret ved Blomsterdækkets korte og butte Flige, ved korte, flade og butte Grifler og ved de fra en bred Grund pludselig ind- snævrede Skaalskæl, som i Stårstedelen af deres Længde ere til- voxne (se p. 61, Træsnit g og h). Ved en Sammenligning mellem Blomsterne af Q. agrifolia og Q. chrysolepis vil Forskjellen mellem disse to Underslægter være paafaldende. Quercus glauca, som jeg ifålge Undersågelse af et mindre fuldstændigt Exemplar antog for en selvstændig Art (I. c. p. 67), har vist sig at være identisk med Q. Sororia Liebm. Quercus Sororia Liebm., som kun var mig bekjendt af Af- bildning, hårer ikke til Erythrobalanus (1. c. p. 73), men til Lepidobalanus, Sect. Prinus, $ intermediæ. Quercus crassifolia Humb. & Bonpl. (I. c. p. 72) hårer til Sect, Microcarpæa, ikke til Henænocarpæa. Quercus crassipes Humb. & Bonpl. (1. c. p. 73) bår stilles i Sect, Microcarpæa. Quercus lingvæfolia Liebm. (1. c. p. 65) hårer til Sect, He- nænocarpæa. El Bidrag til Kundskab om dimorfe og dichogame Blomster. Af A. S. Orsted. (Meddelt den 3die Februar 1869.) D. 8jelder som almindelig Regel, at medens Særkjånsplantens Han- og Hunbloømster altid ere idetmindste noget forskjellige, ere derimod hos Tvekjånsplanten alle Blomster ens. At der imiglertiq findes Afvigelser fra denne Regel, eller at der hos . visse Tvekjånsplanter gjår sig en Dimorfisme gjeldende i Blom- sterne; har allerede været bekjendt i det forrige Aarhundrede, men det er fårst i den senere Tid, at dette Forhold er bleven gjort til Gjenstand for omhyggelige Undersågelser. Dimorfismen viser Sig under en dobbelt Form. Den ene Slags Dimorfisme er den, ger t, Ex. Viser sig hos Primula officinalis, og som be- staaer deri, at nogle Exemplarer have Blomster med en lang Griffel og korte eller lavere nede paa Kronen fæstede Ståv- dragere, medens hos andre Exemplarer alle Blomsterne ere for- synede med en kort Griffel og lange eller håiere oppe paa Kronen fæstede Ståvdragere. Det er denne Dimorfisme, "der Ogsaa ér bleven kaldet Heterostyli, hvis særegne Betydning for Befrugtningen Darwin først har bevist, idet han ved Forsåg har godtgjort, at en langgriflet eller en kortgriflet Blomst enten al- deles ikke eller kun ufuldstændig befrugtes ved Ståvet af sine 69 égne Ståvdragere, og at en Krydsning af begge Slags Blomster enten er mådvendig (t. Ex. hos Pulmonaria officinalis) eller gun- stigst (t. Ex. hos Primula-Arterne) for Befrugtningen. Fremdeles har han vist, at denne Krydsning udfåres ved Insekternes Hjelp, og at Forskjelligheden i Blomsiernes Bygning ligesaa meget vanskeliggjår Selvbefrugtning, som den begunstiger Befrugtningen ved Insekter. — Den anden Slags Dimorfisme bestaaer deri, at der paa samme Exemplar findes to Slags tvekjånnede Blomster, idet nogle have den normale Form eller den, som er karakte- ristisk- for Slægten, hvortil Planten hårer, medens andre mere eller mindre afvige herfra, Disse afvigende eller, som man har kaldt dem, clandestine Blomster, ere sædvanlig meget mindre end de normale; Kronen aabner sig ikke og er kun ufuldkomment udviklet, eller den mangler ganske; Ståvdragerne ere som oftest - færre i Tal, og Ståvsækkene indeholde færre, undertiden kun nogle ganske faa Ståvkorn, Frugten derimod bliver i disse Blomster altid udviklet, og hos nogle Arter er det endog fortrinsvis eller udelukkende "disse Blomster, som' sætte Frugt. De clandestine Blomster ere ligesom blevne staaende paa et tidligere Udviklings- trin og svare i flere Henseender til de normale Blomsters Knop-" stadium. Deres Lighed med Knopper er saa stor, at de under- tiden ere blevne tagne for Knopper af de normale Blomster — som saadanne ere de clandestine Blomster af Ozalis Åcetosella frem- stillede i Reichenbachs Icon. Flor. germ. T. V. t. CXCIX5). Ogsåa i deres Udviklingstid og i deres Stilling ere de ofte for- skjellige fra de normale Blomster. De komme saaledes senere frem. end disse hos Owalis Åcetosella, medens de hos Lamium amplexicaule kun vise sig i den koldere Aarstid, enten om For- aaret eller om Efteraaret. Hos nogle Planter ere de tilstede hvert Aar, hos andre kun i enkelte Aar eller i en bestemt Livs- periode eller paa enkelte Exemplarer. De kunne dernæst enten +) Hugo v. Mohl: Einige Betrachtungen iber dimorphe Bluthen. Bot. Zeit. 1863 p. 309. : 70 sidde paa den overjordiske Del af Planten ligesom de normale Blomster eller paa underjordiske Grene. TT ; Den Forskjel, som ved denne Art af Dimorfisme gjor sig gjeldende mellem de store og de smaa Blomster, maa, som Mohl har bemærket,” opfattes som en Stræben henimod Dan- nelsen af polygame Blomster; thi medens de store Blomster ved mangelfuld Udvikling af Ståvveien og ved ringe Frugtbarhed eller fuldstændig Ufrugtbarhed nærme sig til Hanblomsten, vise de smaa Blomster ved den rudimentære Tilstand. af Ståvdragerne og ved deres stårre Frugtbarhed en Tilnærmelse til Hunblomwsten: De fårste clandestine Blomster bleve allerede beskrevne og afbildede 41732 af Dillenius (Hortus eltham.), nemlig en Art af Acanthaceernes Familie, som senere af Linné blev kåldt Ruellia clandestina (Cryphiacanthus barbadensis N. ab. Esenb.), og som det første Aar danner clandestine, men det andet nor- male Blomster; fremdeles Viola mirabilis og Ipomæa pes tigridis. For Linné havde disse og de andre faa herhenhårende Planter, som paa hans Tid vare kjendte, en særegen Interesse, da den tilsyneladende Mangel af fuldstændige Ståvdragere hos de smaa "Blomster syntes at stride mod Læren om Kjånnet. Han vender derfor oftere tilbage til Betragtning af dem for at vise, at der altid hos de smaa lukkede Blomster, som sætte Frå, er Ståv- dragére tilstede, og det var især en Triumf for ham, da han kunde paavise disse hos en kurvblomstret Plante (Anandria Bel- lidiastrum, Tussilago Anandria L.), der af Siegesbeck var bleven anfårt som Bevis paa, åt Ståvdragerne ikke ere nådvendige til Befruginingen. Medens de clandestine Blomster saaledes paa Linnés Tid især havde Interesse derved, at de syntes at stride mod den almindelig gjeldende Regel om Befrugtningens Nåd- vendighed , have de i den seneste Tid paany tiltrukket sig Op- mærksomheden af en ganske anden, man kunde næsten sige, af den modsatte Grund, idet de nu synes at stride mod den herskende Anskuelse om Selvbefrugtningens Utilstrækkelighed. En Mangfoldighed af- Undersågelser og Iagttagelser hvortil 714 Darwin har givet Stådet, have nemlig fårt til det hist. mær- kelige Resultat, at det maa ansees som almindelig gjeldende Regel, at en Tvekjånsblomst enten slet ikke eller kun ufuld- stændig befrugtes ved Ståvet af sine egne Ståvdragere — herlil fordres Ståvet af en anden Blomst —, og at en saadan Krydsning er nådvendig for alle Planter, idetmindste af og til, for at Frugt- barheden kan vedligeholdes%). Mod denne Regel synes de clandestine Blomster med deres fuldstændig "lukkede Krone, som umuliggjår enhver Krydsning, at staa i Strid; men hertil maa bemærkes, at alle de Planter, som have disse lukkede Blomster, tillige ere forsynede med andre, som tilstede Mulig- heden af en Krydsning, og at det ikke er usandsynligt, at det ved Forsøg vil kunne godtgjåres, at de ved fortsat Selvbefrugt- ning af clandestine Blomster opstaaede Planter efterhaanden blive ufrugtbare og tilsidst uddå +), Denne Art af Dimorfisme er i det Hele sjelden og viser sig kun hos enkelte Arter, hårende til de forskjelligste Fa- milier (Leguminosæ, Malpighiaceæ, Ozalideæ, Cistineæ, Balsamineæ, Acanthaceæ, Labiatæ, Campanulaceæ, Commelynaceæ). I vor Flora ere-clandestine Blomster kjendte hos Lamium amplewxicaule, Viola odorata, Oxalis Åcetosella og Impatiens Noli tangere. Der er imidlertid Grund til at antage, al saadanne Blomster efterhaanden ville findes hos adskillige andre Planter, og nær- værende Meddelelse gaaer ud paa at henlede Opmærksomheden paa en Plante, hos hvilken de ikke tidligere have været kjendte. Denne Plante er Leptostachya parviflora, en lille enaarig meget spinkel Acanthacee, som dyrkes i de botaniske Havers Varmhuse. Denne Art har hos os, saalænge jeg har iagttaget den — i de sidste to Aar — kun bhaaret clandestine Blomster, men den har ikke desto mindre sat rigelig Frugt med spiredygtige Frå. Blom- sterne sidde i Ax, som i Regelen ere skjermformigt forenede. +) Hildebrand: Die Gesehlechter-Vertheilung bei den Pflanzen. 1867. +4) Hildebrand Il. c. p. 75—76. i å Leptostachya parviflora. 1, En Gren af Blomsterstanden lidt forstårret. 2. Blomst under HS jenmre a, Dækblad, &, to Smaadækblade, €, Bæger. 3. Kronen. 4. Sam me i Længdegjennemsnit. 5. Blomst efter Befrogtulagen Frugten begynder at låfte Kronen iveiret. 6. Samme Blomst uden Bæger; forneden sees den tolappede Skive. 7. Senere Ud- viklingstrin; Kronen sees nu som en Hætte. paa Enden af Frugten. Alle disse Figurer ere mere eller mindre forstårrede. Da Frugtmodningen foregaaer meget hurtigt efter Befrugtningen, Sees som oftest paa samme Ax aabne Frugter ved Grunden og højere oppe Blomster paa alle Udviklingstrin (Træsnit, 4). Blom- sterne sidde i Hjørnet af et linie-lancetdannet Dækblad (2, 4); som er lidt sammenvoxet med to Smaadækblade af samme Form SE NESA SES KS TREE FOF REESE eee gs Sen abe 3 GE AE SE ES S: BE SEEREN ERR SIE LEES dg SEE SEE Bye 73 < og Stårrelse (2, bb). Naar de ere saavidt udviklede, at Befrugt- ningen foregaaer, ere de ikke stort mere end en halv Linie lange og have altsaa kun Yz af de normale Blomsters Stårrelse, De have paa dette Udviklingstrin aldeles Karakteren af en ganske ung Blomsterknop. Bægeret er fuldstændig lukket (2, c) og lige- ledes Kronen (3); men ved at gjennemskære Kronen Paalangs, vil man overbevise sig om, at Befrugtningen enten allerede er foregaaet eller er i Begreb med at fuldfåres (4). Ståvdragerne, hvoraf her kun findes to, have et stort tvedelt Knapbåånd, saa at Ståvsækkene, af hvilke den ene er stårre og horizontal og den anden mindre og vertical, ere fuldstændig adskilte fra bin- anden. Af Ståvkornene er der sjelden mere end 40 tilstede ; hver Sæk. - Ståvveien" hviler paa en kredsrund eller tolappet Skive; Griffelens åverste Del er nedadbåøiet, saa at det tolæbede År kommer i umiddelbar Beréring med Siévsækkene. Fårst naar Befrugtningen er foregaaet, aabner Bægeret sig, og den åverste Del af den allerede visnende Krone kommer tilsyne (5). : Ved at tage Bægeret bort (6), overbeviser man sig om, at Frugten allerede har begyndt at danne sig og skyde Kronen iyeiret, og snart sees denne paa Spidsen af Frugten som en lille Hætte (7). Det er nu min Hensigt at pråve, hvorvidt denne Plante ved - fortsat Formering ved Frå af clandestine Blomster vedbliver at danne udelukkende disse smaa og lukkede Blomster, og om den da gjennem en længere Række af Generationer viser uforandret Frugtbarhed. Medens det hos nogle Tvekjånsplanter — nemlig hos de egentlig dimorfe eller heterostyle — er særegne Forhold i Blomsternes Bygning, hvorved Selvbefrugtning forhindres eller vanskeliggjåres, er der derimod andre — og disses Tal er langt større i; hos hvilke det samme bevirkes derved, åt Ståv- dragerne og Ståvveien ikke naa deres fulde Udvikling paa samme Tid, saa at her en Krydsning mellem Blomster — ikke som i foregaaende Tilfælde af forskjellig Form — men af forskjellig 74 i: 2 Alder er nådvendig, hvis en Befrugtning skal finde Sted. Dette eiendommelige Forhold er allerede blevet opdaget i Slutningen af forrige Aarhundrede af Konrad Sprengel og meget om- stændelig beskrevet og ved mange Exempler oplyst i hans mær- kelige Skrift: ,Das entdeckte Geheimniss der Natur im Bau und in der Befruchtung der Blumen (1793). Sprengels geniale Undersågelser bleve imidlertid langtfra paaskjånnede efter For- tjeneste, og det er fårst i den seneste Tid, at deres store Be- tydning er bleven almindelig erkjendt, efterat Darwin har vist, at det dichogame Forhold i Blomsten staaer i nåieste Forbindelse med den for Arternes Vedligeholdelse nødvendige Krydsning, som ogsaa her foretages ved Insekterne. Det er saaledes ogsaa her Darwin, som"har givet Stådet til en Række Undersågelser, som især skyldes Hildebrand, hvorved det har vist sig, at dette Forhold ved Befrugtningen er herskende hos mangfoldige, og deriblandt flere af de artrigeste, Plantefamilier, saaledes hos Malvaceæ, Geraniaceeæ, Umbelliferæ, Compositæ, Campanulaceæ, Lobeliaceæ 0. fl. Dichogamien optræder under en dobbelt Form, idet enten Ståvsækkene udvikles fårend Årrene — protandristisk Dichogami — eller omvendt AÅrrene fårend Ståvsækkene — protogynisk Dichogami. Den protandri- stiske Dichogami gjår sig gjeldende paa forskjellige Maader, og. den mærkeligste af disse er den, som viser sig hos de Planter, hvis Ståvsække allerede aabne sig i Knoppen. Her synes nemlig en Selvbefrugtning at være uundgaaelig, da Ståvsækkene ere trykkede op til Arrene; men ved en nærmere Undersågelse viser det sig, at Ståvet ikke kommer i Forbindelse med den egentlige Arflade, og at denne fårst kommer til Udvikling, efterat Ståvet er faldet af. Dette finder saaledes Sted hos Lobeliaceerne. Et lignende Forhold gjår sig gjeldende hos Scitamineerne, men hos denne Familie er det endnu kun ufulstændig iagttaget og beskrevet%), hvorfor jeg her skal meddele Beskrivelse af Blom- +) Korniche: Monographia Marantearum Prodromus; Gris: bemalet ) sur la fleur des Marantées (Annales des scienc. natur. 4 Ser. Tom. XII). 75 sterne hos en Art, som jeg har havt Leilighed til at under- såge. Hos Calathea grandifolia Lindl. (Phrynium cylindricum Rosc.), en brasiliansk Scilaminee, der dyrkes i vor botaniske Haves Palme- hus, synes Blomsten ved første Betragtning at være temmelig regelmæssig. Fra det lille valseformede Underbæger udgaa tre sends bs ÅA. en Blomst, &, Bægeret, £, Kronen. B vis den vorpaa det Næltetondele Staminodium (b, e) idealer od nd (a) og Griffelen i Knoppen; de ydre Blade ere afskaarne. d, Mærke af en af de afskaarne Kronflige, e, åverste Del af Kronråret. C. Stoåvbladene og Griffelen i den udsprungne Blomst; 3, et ydre, 4 og 6, to indre Staminodier, 5, en Stovdrager. D. Griffelen, a, Arret, 1, Læben, s, den saddelformede, ståvsamlende Del af Griffelen, hvorpaa sees Ståvkornene. DB, €, ere mere eller mindre forstørrede. lancetdannede Bægerblade (Træsnit 4, 5). Kronen har et langt, tyndt, noget krummet Rår, som foroven deler sig i tre aflange, ligestore Flige (4, 4). De indre Bladkredse i Blomsten derimod ere meget uregelmæssige. De afgive nemlig her, som hos denne Familie overhovedet, et Exempel paa, at den tilbageskridende Metamorfose, der sædvanlig kun gjår sig gjeldende som indi- viduel Afvigelse eller som Misdannelse, ogsaa kan optræde som den normale Udviklingsgang. Af de sex Stivdragere er der nemlig . aldrig mere end een, der udvikles som saadan, og hos den ene Ea 76 af Familiens to Afdelinger (Marantaceæ) enda kun delvis eller med den ene Ståvsæk, medens af de andre idetmindste een altid ganske mangler, og fire eller et ringere Tal danne kronbladlignende Sta- minodier, sædvanlig af samme uregelmæssige Form, som vi se hos de tilsvarende Organer i misdannede eller fyldte Blomster. Hos nærværende Slægt er der af Ståvblådenes ydre Kreds kun een udviklet som Staminodium, nemlig den tredie i Ordenen, medens de to andre, den, fårste og den anden, ganske mangle. Dette: Staminodium har aldeles Karakteren af et Kronblad, men sees paa hostaaende Træsnit kun tildels (C, 3), da det skjules af et foranliggende Staminedium. Af den indre Kreds er den femte i Rækken uddannet til Ståvdrager og slutter sig tæt op til det ene Staminodium, med hvilket den forneden er sammenvoxen (C, 5). Ståvtraaden er bladagtig og bærer i Spidsen en lille Ståvknap, som kun bestaaer af een Ståvsæk, over hvilken Knap- baandet er forlænget som en lille Tand. Det med Ståvdragerne sammenvoxne Staminodium, det fjerde Blad i Rækken, er meget tykt, fast, indhvælvet og udadbåiet og danner ligesom en Under- læbe (C, 4). Det sjette Ståvblad i Rækken er et hætteformet, paa den ene Side uregelmæssig indskaaret Staminodium (C, 5). Grifs felen er, naar Blomsten har aåbnet sig, båiet med Spidsen ned mod det tykke Staminodium (C). Den danner et tykt ståtte- formet Legeme (D), der i Spidsen er ligesom afskaaret og lidt saddelformig indhvælvet (s), og desuden næbformig udtrukket til den ene Side. Her sidder Argruben (a), der foroven er forsynet med en læbeformig tilbageslaaet Rand (1). Griffelen-er ligesom Ståvbladene sammenvoxen med Kronen, og medens den i sin frie Del er saa stærkt udviklet, synes den næsten at forsvinde i i den med Kronen sammenvoxne Del. Den viser sig nemlig her kun som en ganske lidt fremspringende Ribbe paa den indven- dige Side af Kronråret, og i et Tversnit sees paa dette Sted "Griffelkanalen. Saaledes er den udsprungne Blomst, men det er kun ved at betragte Blomsten i Knopstadiet, at man faaer Oplysning om 77 det Forhold, hvori den afvigende Bygning af Griffelen og Ståv- dragerne staa til Befrugtningen. Inden Blomsten aabner sig, ere Griffelen og Ståvknappen tæt omsluttede af det hætteformede Staminodium (B, c), som ved sin Form er særdeles vel skikket til at fastholde Ståvknappen og trykke den ind imod den åverste Del af Griffelen. Denne er nu ret, og borttages det omsluttende Staminodium, vil man finde, at Ståvsækken allerede har aabnet sig og aflejret sit Ståv paa den åverste Del af Griffelen (D, 5), men som, vel at mærke, ikke er Arret. Ståvet er desuden ved Arrets tilbagebdiede læbeformede Rand (D, Il) forhindret fra at kunne komme i Beréring med Arret. Kort Tid efterat Kronen har aabnet sig, slaaer Griffelen sig pludelig og med stor Kraft ned imod det læbeformede Staminodium (C, 4), som ved sin Tykkelse og faste Consistents er vel skikket til at udåve et Mod- tryk; den saddelformede Del af Griffelen presses saaledes fast herimod, medens Arret vender ind imod Blomstens Axe. Det er saaledes aabenbart, at uagtet det kunde se ud som om Befrugt- ningen allerede var foregaaet i Knoppen, her dog meget mere er truffen en særegen Foranstaltning for at hindre Selvbefrugtning, idet Ståvet ikke afleires paa Arret, men paa en egen fra dette vel sondret Del af Griffelen. Her foreligger vel ikke nogen di- rekte Iagttagelse over den Maade, hvorpaa Befrugtningen fore- tages ved Insekternes Hjælp, mer efter Analogien med andre Blomster kan 'man herom gjåre en temmelig sikker Slutning. Naar et Insekt sætter sig paa det som Underlæbe uddannede Staminodium, der frembyder den mest indbydende Landingsplads, og stikker sin med Ståv fra en "anden Blomst besatte Snabel ned i Blomsten, vil Snabelen let komme til at passere Griffelens åverste Flade. Arret vil herved blive dækket af sin læbeformige Rand, saa at Ståvet ikke kommer i Beråring med Argruben, hvorimod dette let vil ske, naar Snabelen trækker sig tilbage, og paa denne Maade vil altsaa Ståvet af en anden Blomst blive overfårt paa Arret, ligesom Snabelen, idet den trækkes tilbage, paany vil blive besat med ”Ståv. 78 At Insekternes Hjælp er nådvendig til Befrugtningen ikke blot hos nærværende Slægt, men ogsaa hos de andre Maranta- ceer, bestyrkes derved, at disse i Griffelens og Staminodiernes afvigende Bygning væsentlig stemme overens, og fremdeles derved, at medens disse Planter kun sjelden sætte Fré i Drivhusene, har man i den botaniske Have i Paris gjort den Erfaring, at de Arter, som dyrkes i Friland, bære meget rigeligt Frå. (Gris Fk op, 49): ; k= før Aaret 180 Videnskabelige Meddelelser fra . den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn. Tredie Aarti. 1869. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. 6—S8S. Symbolæ åd floram Brasiliæ centralis cognoscendam, edit. Eug.… Warming. Particula tertia. (Filices, auct. J. G. Baker; Apocynaceæ, auct. Joh. Muller, Argov."). (Meddeelt i Mådet den 12te Novbr. 1869.) me Filices. Exposuit J. &. Baker. Herbarii regii Kewensis custos-adjunctus. 9 Fam. Gieicheniaceæ, Sturm in Martii Flora Bras. vol. I. 245. Gleichenia Sm. 1. G. dichotoma Willd. Hooker et Baker Synops. Fili- ” cum, 15. åg i In Morro de S. Antonio ad Rio de Janeiro. Ad La- go0aSanta in fossis profundis humidiusculis et in decliviis sub- apricis silvarum, inprimis prope vias etc. (W.). ”) Quæ de plantarum habitationibus etc, annotaverunt Lund et Warming nominibus eorum (»Lund+ et »W.«) significata sunt. 80 2. "G. pectinata Presl. Hk. et Baker I. c. 45. Mertensia pectinata Willd. Mart. -Fl. Bras. I. c. 229. Å In Morro de S. Antonio ad Rio de Janeiro (W.). 3. G. pubescens H.B.K. Hooker ét Baker I. c. 13. Mertensia pubescens H.B.K, Mart. Fl. Bras. I. c. 224. æy tomentosa (Sw.). Mertensia tomentosa Sw. Mart. Fl. Bras. I. c. 223. Ad Lagoa Santa. in. fossis- profundis . et -obscuris humidis, »vallesf appellatis, in præruptis viarum (,barrancos%), in silvis, etc. frequens. I silvis ad radices montis Serra da Piedade (W.). — Vulgatissima in locis apricis silvarum, in collibus etc. ad Rio de Janeiro (Lund). 8, furcata (Sw.), Hooker et Baker l. c. 14. y, gracilis (Mart.). Mertensia gracilis Mart. Fl. Bras. |. c. Cum priori 'ad Lagoa Santa (W.). 10 Fam. Hlymenophyllaceæ. Sturm in Martii Flora Bras. vol. 1239. E Trichomanes L. pk Fe v rigidum Sw. Hooker et Baker Synopsis Filicum 86. Sturm in Mart. Fl. -Bras. 267. AdLagoaSanta in fossis obscuris-humidis frequens CW.)- 2. T. crispum L. Hk. et Baker ]. c. 88. Marl Le 251. | Ad Lagoa Santa in. udis et paludibus. virgultosis inter " frutices et cæspites Cyperacearum Graminumque pluripedalium : haud frequens; dilute viridissimum et elegantissimum. (W.). 3... T. pinnatum Sw. . Hk. et Baker l.c. 84. . Mart. |. c. Ad Lagoa Santa in fossis profundis et obscuris, in fis- suris humidis soli silvestris etc. frequens. Frons obscure viridis wrsr He i 81 4. T.' radicans Sw. Hk. et Bakér |. c. 84. var, Luschnathianum (Presl.). Trichomanes Luschnathianum Presl. Mart:-1. c, 263: Ad Lagoa Santa frequens, ex parietibus fere” verticalibus fossarum humidarum et ”umbrosarum pendulam: ”"Valde ele= gans (W.). 5. T. Krausii Hook, & Grev. " Hk./et Baker 1. c. 77. Mart. I. c. 280. Ad Lagoa Santa inter radices Polypodii tæniosi Willd. im fossa profunda humida 'semel legi' (W.,). lymenophyllum Sm. 1. H. lineare Sw. Hooker et Baker Syn. Fil. 66. Ad Lagoa Santa in fossis profundis humidis umbrosis, quæ intemperie imbrium tempore calido excavantur et ab mener »vallesé denominantur (W.)- g 2. H. polyanthos Sw. — Hk. et Baker 1. c. 60. Mart. LÆSE | Cum priori; frequens (W.). 11 Fam. Cyatheaceæ. Baker in Martii Flora Bras, vol, I. p. 308. Alsophila Br. i. 4. villosa (H.B.K.) Hooker et Baker Syn. Fil, 35. Baker in Mart. Fl. Bras. vol. 1. 328. £ "Ad Lagoa Santa in silvis et opslees humidis; humilis, cæspitosa; haud infrequens (W.). 2. "A: feroc Presl. Hk. et Baker I. c. 34. Baker l. c. 330. In provincia Rio de Janeiro legit Lund. 3. 4. paleolata Mart. Hk. et Baker I. c. 32. Baker I. c. 330. var. nigrescens Hook. Cum speciminibus Sellowianis et Glaziovianis Seba- stianopolitanis omnino congruens verosimiliter est species di- stincta. — Pinnæ 415—46 poll. longæ, ad basin 6 poll. latæ, in rachibus pilis firmis griseis patentibus dense vestitæ; pin— sr i 82 nulæ composite 24—26-jugæ, contiguæ, inferiores 3 poll. longæ, 6 lin. latæ, imæ medianis æquales, perbreviter petiolatæ; seg- menta subrecta, obtusa, 4 lin. lata, deorsum in costam anguste alatam egredientia; lamina supra obscure viridis, inconspicue adpresse griseo-hispida, infra pallidior, pilis griseis patentibus brevibus' mollibus dense vestita, deorsum ad costas paleis paucis parvis longe aristatis intermixtis; venæ 5—6-jugæ, inferiores profunde furcatæ; sori mediales raro ultra dimidium interiorem segmentorum producti, paraphysibus copiosis intermixti. Arbo- rescens, trunco 5—8-pedali, basibus foliorum spinosis persisten- .tibus vestitus, Ad LagoaSanta in fossis profundis obscuris (,valles?), in … vallibus angustis obscuris silvarum, frequens (W.). Cyathea Sm. 1. C. Schanschin Mart. Hooker et Baker Syn. Fil. 19. Baker in Mart. Fl. Bras. vol. I, 309. Ad rivulum in silva prope Lagoa Santa; arborea, caudice 5—12' alto, 2—4” crasso, cicatricibus foliorum delapsorum nu- merosis ovalibus notato (W.). ' 2, .C. vestita Martti Hk. et Baker Il. c. 19. Baker l. c. 340. Ad rivulum in silva prope Lagoa Santa; humilis, trunco vix semipedali (W.). ma 12 Fam. Polypodiaceæ. Baker in Mart. Fl. Bras. vol. I. Dicksonia L?Hérit, 1. D. cicutaria Sw. . Hooker et Baker Syn. Fil. 53. Baker i 6341; ' Ad rivultm in silva prope Lagoa Santa (W.). Lindsaya Dryand. 1. L. stricta Dry... Hk. et Baker Syn. Fil. 408. Baker Le. 358; In campis arenosis mee circa Rio deJaneiro (Lund). Ad LagoaSanta in fossis profundis et in angustiis præruptisque Sy: u 83 viarum umbrosis humidiusculis frequens, rarius in decliviis collium campestrium prope fissuras soli vel in ipsis campis (W.). 2. L.trapeziformis Dry. Hk. et Baker 1.c.107. Baker 1.c.355. In fossis, ad rivulos in silvis etc, circa La son Santa fre= quens (W.). Var. arcuata (Kze.). Cum priori in silvis obscuris ad Lagoa Santa (W.). Adiantum L. 4. 4. lunulatum Burm. Hooker et Baker Syn. Fil, 114. Baker in Mart.. Fl. Bras. I. 361. Ad LagoaSanta in silvis et in rupibus calcareis umbrosis. Var, delicatulum (Mart.). Ibidem. 2. 4. platyphyllum Sw. var. Kaulfussii(Kze.). Hk. et Baker I. c. 115. Baker l.c. 563. . Exempla magna; lamina infra valde glaucescens, deorsum pinna singula composita pinnulis' 1—2-jugis instructa; pinnæ simplices majores 2—2/4 poll. longæ, 18—20 lin. latæ. In silvis ad Lagoa Santa (W.). 3. 4. subcordatum Sw. Hk. et Baker l.c,416. Baker l.c. 365. Exemplum .quadripinnatum pinna ima 45 poll. lata. Copio- sissime in solo sicciusculo subaprico juxta viam per silvam ducen- tem prope Lagoa Santa invenitur; 1—3-pedalis (W.). 4. ” A. sinuosum Gard, Hk. et Baker l.c. 4417. Baker I. c.369. Ad Lagoa Santa in campis, inprimis in decliviis collium campestrium glareosis sterilioribusque .frequens; foliis cam reli- quis camporum herbis et graminibus quotannis igni flagranti ab- sumptis novella mensibus Octobri et Novembri apparent (W.). 5. 4. cuneatum L. etF. Hk. et Baker I. c. 124. Baker l.c. 367. In Serra de Jaragua leg. Lund. — In monte Corco- vado ad Rio de Janeiro (W.). Var, majus. Segmenta ægquilateraliter cuneata 6—7 lin. longa et, lata, ad dimidium longitudinis dissecta, dimidio inferiore cuneato integro " vel interdum subrhomboøideo, margine integro quoad rachem ex- = 84 teriorem producto. Varietas ad æ, tenerum accedens et in hortis et herbariis sub hoc nomine sæpe divulgata. In silvis circa Lagoa Santa (W,). 6. 4. caudataum L. Hk. et Baker 1. c. 445. Baker I. c. 362. var. rhizophytum Schrad, — In silvis ad Lagoa Santa (W.). Antea solum in prov. Bahiensi a Maximiliano Princ. Neo- vidensi lectum. 7 4: bone E (Å tetraphyllum Willd.). - Hk. et Baker 1. c. 420. Baker in Mart. Fl. Bras. vol. 1. 373. Forma gracilis rachibus dense vestitis, pinnulis 30—40- jugis ægre ultra 4/2 lin. latis, marginibus exterioribus incisis. Ad Lagoa Santa in silvis umbrosis, in fossis obscuris profundis etc. frequens. — Var. fructuosum (Kunze).. Ibidem. 8. 4. pulverulentum L. Hk. et Baker |. c, 422. Baker I. €. 879. In silvis circa Lagoa Santa frequens (W,). 9. 4. serrato-dentatum Willd. SA. obtusum Desv. Hk. et Baker |. c. 119. Baker |, c. 372. Ad Porto d'EstreHa; in monte Corcovado ad Rio de Janeiro. Ad Lagoa Santa in silvis freguens (W.). : Cheilanthes Sw. Eg i. C. chlorophylla Sw. Hooker et Baker Syn. Fil, 133. Baker in Mart. Fl. Bras. vol. I. 388. j … Ad Lagoa Santa et in ripis lacuum, et frequentissime super saxa ealcarea et in fissuris rupium (W.,). 2. C. radiata R.Br Hk. et Baker 1.c. 132. Baker I. c. 387. | å In virgultis ad Praia grande (W.), et ,in collibusf (Lund) "ad Rio deJaneiro. Ad LagoaSanta in silvis frequens (W.). me. … Pellæa Link. Æ BP concolor Baker. P: geraniæfolia Fée. — Hk. sk. Baker Syn. Fil. 446. Baker in Mart. Fl. Bras. vol. 1. 396. z => gg 5 LENS el ER] ERRERER ERE RE TD EET Er . mee ener 85 "In silvis ad montem Corcovado et in Serra d'Estrella prope Rio de Janeiro (W.). i Pteris L. 1. P. quadriaurita Retz. — Hooker et Baker Syn, Fil. 158. Baker in .Mart. Fl. Bras, vol. I. 401. In fossis profundis et in silvis'ad Lagoa Santa (W,). 2. "P. deflexra Link. Hk. et Baker 1; c. 4162 Baker 1. c. 402. Circa Rio de Janeiro legit Lund. 3. Pi: lomariaceéa Kze. — Hk. et Baker 1. 'c., 164. "Baker 1. c. 406. tab. 59. In solo silvæ humidiusculæ ad Lagoa-Santa; haud fre- quens (W.). 4. P. pedata L. Hk. et Baker 1. c,167. Baker I. c. 407," Ad Rio.deJaneiro in vVariis locis (ex. gr. ad Praia grande) leg. Lund et Warming. 5. ”P. palmata Willd. Hk. et Baker 1,c. 166. Baker 1. c. 408. Super saxa ad montem Tijuca prope Rio .de Janeiro frequens (W.). " Forma ad var. latam J. Smith (Hook. Gard. Ferns t. 229) accedens. j 6. P. aquilina L. — Hk. et'Baker I. c, 462. Baker l.c. 403. var. esculenta (Forst.). Ad Lagoa Santa in. solo silvæ cæduæ, in plantationibus Maydis etc, attamen hactenus baud frequentissima ; - pluripedalis (W-). - i - 7, "P. leptophylla Sw. Hk. et Baker I. c. 471. Baker 1.c. 413. In provincia Rio de Janeiro leg. Lund. S. P. incisaThunb: Hk. et Baker l.c. 472:- Baker 1. c. 408. In fissuris rupium humidiusculis. et im silvis ad radices montis Serra da Piedade (W.). — Exempla ad varietatem " auritam (Blume) accedentia, pinnulis imis valde reductis, reli- quis minus profunde dissertis et rachem primariam imbricantibus. "0. "P. aculeata Sw. Hk. ét Baker l. c. 171." Baker I. c. 412. Ad LagoaSanta in locis umbrosis ”humidiuseulis silvarum " frequens (W.)- & - 86 40. P. denticulata Sw. Hk. et Baker |. c. 4169. Baker k'&440: In silvis ad montem Tijuca prope Rio de Janeiro. — Ad Lagoa Santa in silvis frequens (W.,). Var. brasiliensis (Raddi). Ad Lagoa Santa (W.). Blechnum L. 4. B. Lanceola Sw. Hooker et Baker Syn. Fil. 183. Baker in Mart. Fl. Bras. vol. I. 420. in silvis umbrosis, fossis profundis etc. ad Lagoa Santa vulgaris (W.). 2. B. asplenioides Sw. Hk. et Baker |. c. 183. Baker 1. c. 424. Ad Lagoa Santa in solo argillaceo in fossis profundis obscuris et humidiusculis, valde frequens (W.), 3. B. unilaterale Willd. Hk. et Baker |. c. 484. Baker je MR, Juxta vias in .locis umbrosis ad montem Tijuca prope Rio de Janeiro. Ad Lagoa Santa in fossis profundis, in prærup- tis viarum, in decliviis virgultosis et locis silvarum argillosis humidiusculis etc. valde frequens (W.). — Exempla numierosa ad- sunt, seriem formarum hujus speciei bene exhibentia. Stipites non- nulli ad 40 poll. longi, Lamina 4—4 poll. lata, herbacea vel subcoriacea; venæ interdum in maculas costales irregulares ana- stomosantes, ut in 8. longifolio var. Fendlerii (Hook.); cfr. Hook. Sp. Fil. vol. III, tab.- 158. 4. B. longifolium H.B.K. . Hk. et Baker |. c. 185. Baker he 424; ' In silvis ad Lagoa Santa frnquens CW): Var. gracile (Kaulf.).. Ibidem. 5. B. occidentale L. Hk, et Baker I. c. 185. Baker I. c. 425. Super saxa in locis humidiusculis ad Praia grande et in -fossis juxta vias in Morro de S. Antonio prope Rio de Janeiro (W. et: Lund).- Ad Lagoa Santa ubique in silvis, prope ripas rivalorum etc, frequens (W.). Var. Cunninghami. (Moore). Ibidem. Forma caudata inter B, occidentale el longifolium medium tenens. 87 6. B. serrulatum Rich. Hk. et Baker l.c. 186. Baker 1.c.426. Ad Botafogo et hortum botanicum prope Rio deJaneiro leg. Wrmg. — Ad Lagoa Santa juxta margines silvæ, quæ . lacum hujus nominis attingit, frequens; sæpissime in ipsa aqua crescens cæspites elegantes dilute virides format (W.). 7. B. brasilienseDesv. Hk. et Baker l.c. 184. Baker 1. c. 426. Formæ marginibus pinnarum planis et valde crispato-crenu- latis. — Juxta ripas rivulorum et in solo humidiusculo in silvis, ad ripas lacuum etc. ad Lagoa Santa frequens; truncum 'in- terdum fere pedalem habet et folia 4—5-pedalia (W.). Lomaria Willd. i. L. capensis Willd. Baker in Fl. Bras. vol. I. 417. L. procera Spreng. Hooker et Baker Syn. Fil. 179. In paludibus, ad ripas lacuum, in fossis humidis profundis etc. ad Lagoa Santa (W.). 08, L. attenuata Willd. Hk. et Baker I. c: 476. Baker I. c. 445. Fa | In provincia Rio de Janeiro leg. Lund. - Ad Lagoa Santa ubique in fossis, in præruptis humidiusculis argillosis (»barrancos'), in silvis ad ripas rivulorum etc. valde frequens (WE 3." L. sabularis Mett. Baker Il. c, 418. L. Boryana Willd. Hk. et Baker |. c. 180. — In silvis umbrosis ad Lagoa Santa (W.), " Asplenium L. 1. AF sære "Let F Hooker et Baker Syn. Fil. 206. Baker Fl. Bras. 439. Tam inter saxa prope cacumen altitudine 4—5000', quam in marginibus silvarum ad radices montis Serra da Piedade (W.). 2. 4. pumilum Sw. Hk. et Baker I. c. 212. Baker 1.c. 443. In fissuris rupitum calcarearum humo parcissima tectis, circa Lagoa Santa haud rarum (W.). Primum in Brasilia lectum mihi cognitum exemplum. ; 3, 4. abscissum Willd. —A. firmum Kunze. Hk. et Baker.1l. c. 203. "Baker |. c. 437. " Ad Lagoa Santa. in "solo silvarum, super saxa calcarea etc. frequens (W.). | 88 4. .d« mucronatum Presl. - Hk. et Baker I. c. 242. Baker 1…c. 444. Ad Lagoa Santa in silvis umbrosis (W.). 5.. A.. lunulatum Sw. Baker 1. c. 435. Ad Rio deJaneiro:(Lund). — Ad Lagoa Santa in silvis umbrosis frequens (W).… Formæ pinnis obtusis. 6. 4. obtusifolium.L… Hk. et Baker 1. c. 202… Baker 1. c. 436. Ad LagoaSanta in silva valde umbrosa, humidiuscula (W.). 7. AA. auritum.Sw. . Hk. et Baker l. c. 208. Baker l. c. 438. var. rigidum (Sw.). Super saxa et in fissuris rupium: in locis apricis montis Serra da Piedade;; altitud. c. 4—5000'. Ad. Lagoa Santa in silvis, super truncos arborum etc. freguens (W.). 8. 4. oligophyllum Kaulf.. "Hk. et Baker |. c. 201. Baker ke. 433. In silvis prope Petropolis, provinciæe Rio deJaneiro (W.,). 9. - 4. rhizophorum L. Hk. et Baker |. c.204. Bakerl, c. 434: var. rhizophorum (Sw.). Ad Lagoa Santa in silvis. umbrosis. humidis .(W.). 10. …A. cicutarium Sw,… Hk; et Baker 1. c.220.: Baker 1. c.448. vAd Lagoa Santa imprimis super Trupes calcareas :humo parcissima tectas frequentissime inveni (W.). 44. A. formosum Willd.……. Baker 1. c.: 440. In fissuris et cavitatibus rupium calcarearum æque ac in decliviis argillaceis silvarum ad Lagoa Santa frequens (W.). 12: 4. 'Shepherdi Spreng; … Hk. et Baker 1, c. 233. . Baker 1.458. j ft In. silvis ad-Lagoa Santa. ! 43. 4... Riedelianum. Kunze, Baker. in Fl. Bras. … Martii Vol. I. 450 t.. 61. Ad Lagoa Santa in fossis profundis argillaceis humidis QW): ' . en | i 14. 4. plantagineum L. Baker Il. c. 449. In silvis et fossis.ad Lagoa Santa frequens W.). 89 45. LA. radicans Schk. . Hk. et Baker I. c. 244. A. du- ”bium Mett. Baker ], c.. 454. g In silvis umbrosis ad Lagoa Santa. (W,). 16. 4. marginatum L. Baker 1. 'c. 456. In prov. Rio de Janeiro (Lund). — Ad Lagoa Santa in silva valde.umbrosa humida (W.). Åspidium Sw. (p.p-). R. Br. i. ÅA. aculeatum Sw. Hooker et Baker Syn. -Fil: 252. Baker in Mart. Fl. Bras. 462. var. phegopteroides Baker. Ad Lagoa Santa in silvis, Halles etc. frequens (W.). 8. Å. capense Willd. "Hk. et Baker Il. c. 254. Baker c. 463. In fissuris rupium montis Serra da Piedade (W.). Nephrodium Rich. 5 Nes Sr Desv. Hooker et Baker Syn. Fil. 264. Baker in Fl. Bras. vol. I. I. c. 472. In monte Corcovado (Lund). Ad Lagos Santa in silvis valde frequens (W.). 2. N. patens Desv. 'Hk,et Baker]. c. 262. Baker l.c. 469. Dilute-, fere flavescenti-viridis. Ad Lagoa Santa juxta ri- vulos in. silvis et virgultis (W.). Var. macrurum (Kaulf.). Ad rivulum in valle olim silvis -tecta, -nunc aprica virgultosay prope Lagoa Santa (W.). Var. valde griseo-pubescens, pinnis .inferioribus reductis; ad Lagoa Santa lecta. "3. N. tetragonum Hook. Hk. et Baker I. c. 266. -Asp- - lugubre Meftt. Baker Il. c. 475. Ad Lagoa Santa in locis humidiusculis virgultosis legit Wrmg. ER trichophorum Baker. " Hk. et Baker |. c. 265: Aspidium, Fée Fl. Ant. t. 23. Baker I. c, 479. 90 Mihi nunc primum inter limites Brasiliæ cognitum. Ad Lagoa Santa, in silvis et ,valles%, rarum (W.). 5. N. conterminum Desv. Hk. et Baker l. c, 268. Baker 1. c. 476. Æque ac varietas oligocarpum H.B.K. ad Lagoa Santa frequens, inprimis in locis virgultosis humidis et apricis et um- brosis, in silvis, gvalles? etc, (W.). ; 6. N.patulum Baker. N.mexicanum Hk, et Baker I. c. 276. Baker |. c. 480. In monte Serra da Piedade (W.). 7. N.effusum Baker. Hk. et Baker I. c.287. Baker 1.c, 485. Ad LagoaSanta in silvis, ,valles? etc., haud rarum (W.). 8. N.unitum R. Br. Hk. et Baker I. c. 289. Baker I. c. 486. Legit Lund in prov. Rio de Janeiro. 9. N. molle Desv. Hk. et Baker Il. c. 293. Baker Il. c. 488. Planta typica et var. Jamesoni (Hook.); varietas minor pinnis ægre ultra tertiam vel dimidiam latitudinis partem pinnatifidis, venulis 4—6-jugis. Ad Lagoa Santa in silvis, valles” etc, valde frequens; ab incolis ,Avencaf appellatur et æque ac species Adianti variæ eodem nomine denominatæ remedium emolliens habetur (W,). 40. N. macrophyllum Baker. — Hk, et"Baker I. c. 300. .In prov. Rio de Janeiro leg. Lund. — Ad LagoaSanta in silvis (W.). x Nephrolepis Schott. "EN eæaltala Schott Hooker et Baker Syn. Fil. 301. Baker in Mart. Fl. Bras. I. 492. In marginibus silvarum ad radices montis Serra da Pie- dade (W.). 2. N. cordifolia Pres!. Hk. et Baker 1. c. 300. Baker lse: 494: FE ; In prov. Rio de Janeiro leg. Lund, Var. pectinata (Willd). In silvis- ad radices montis Serra da Piedade (W.). Var. pendula (Rad di). — Ad LagoaSanta in silvis (W.)- 91 Didymochlæna Desv. i. D. lunulata Desv. Hk. et Baker Syn. Fil. 248» Baker I. c. 459. In prov. Rio de Janeiro leg. Lund. — Ad LagoaSanta in silvis umbrosis (W.). Polypodium. 4. P. serrulatum Mett. Hook. et Baker Syn. Fil. 323. Baker in Mart. Fl. Bras. vol. I. 507. igre Super rupes in Serra d”'Estrella legit Lund. 2. P.pendulum Sw. Hk. et Baker l. c, 329. Baker l. c. 5413. var. Gardnerianum Baker. Ad Lagoa Santa in silvis, super truncos arborum etc. (W.).. Ab typo recedit et ad P. snæguale Fée accedit lamina crassiore, interdum infra. paullulum pruinata, ægre ad costam dissecta, venis longioribus, brevius' intra marginem evanescentibus, pinnarum centralium 8—9-jugis soris submarginalibus. Vero- similiter species distincta. Vidi e prov. Rio de Janeiro: Gardner 5914, Glaziou 242. sg 3. … P. elasticum Rich. P. taxifolium Hk. et Baker p. 332 ex parte, Baker Il. c. 516. var. Filicula (Kaulf.a. — Super saxa inSerra d'Estrella; ad Lagoa Santa in silvis super truncos arborum (W.). 4. P. pectinatum L. . Hk. et Baker 1. c. 333. var. Paradiseæ (L. & F.). É In silvis ad Lagoa Santa (W.). 5. -P. loriceum L. Hk. et Baker 1. c. 343. In silva ad montem Serra daPiedade (W.); forma pinnis subobtusis, venis distinctis sculpturatis, soris semper uniseriatis. -— Super truncos arborum in silva paludosa ad Mugy das Cruzes, prov. S. Paulo (Lund). ere 6. P. Catharinæ L. et F. Hk. et Baker I. c. 343. ”Vix nisi varietas speciei præcedentis pinnis obtusioribus confertioribus, soris semper uniseriatis. In monte Serra da Piedade super saxa et in fissuris rupium (W.). — Ad Lagoa 92 Santa in silvis super truncos arborum frequens (W.); ab typo recedit pinnis laxioribus, fronde lanceolata pedali, stipite 7—8 . poll. longo. 7. P. vacciniifolium L. et lp: Hk: "et Båker Il. 'c.' 340. Ad Rio de Janeiro in silvis montis Corcovado, super truncos arborum et saxa repens (W.). 8. P. brasiliense Poir. var. æ, neriifolium- (Schk.). P, neriifolium; Hk. et Baker 1. c,. 345. In virgultis prope litus ad Praia grande (Rio de Janeiro) CWwW.). ; 9. P. fraæinifolium Jacq. Hk. et Baker 1. c. 346. In prov: Rio de Janeiro leg. Lund; — Ad LagoaSanta in silvis super truncos arborum repens (W.). 10. "P. diversifolium Sw. — Hk. et Baker I. ce, 314: Legit Lund in prov. Rio de Janeiro. 11. -P. incanum Sw. Hk. et Baker Il. c. 346. var. squalidum (Fl. Flum.). In prov. Rio de Janeiro- legit Lund. — ar Lagoa Santa in silvis super truncos arborum (W.). z : 12. P. lepidopteris Kunze. Hk. et Baker Il. c. 346. Ad Petropolin (W.) et alibi in prov. Rio de Janeiro (Lund). — In alpestribus saxosis montis Serra da Piedade valde frequens (W.). Var. rufulum (Presl.). Provincia Rio de Janeiro (Lund). g 13. P. angustifolium Sw. Hk. et Baker I. c. 347. Super truncos arborum in silvis ad Lagoa Santa frequens, et ad Palmeira prope Barbacena (W.). Formæ frondibus medio. 4—6 lin. latis, soris inter costam et mårginem irregula— Titer biseriatis. 1£P. lavigatem Cav. P; lapathifolium Lam. Hk. et Baker 1. c. 348. In prov. Minarum prope ip d”Uvas inter dk rke sg buna et Serra da Mantiqueira CW.) : É 93 45. P. Phyllitidis L. Hk: et Baker |. c, 348. Planta .typica et var. nitidum (Kaulf.) ad Lagoa Santa in »valles%, in silvis ad ripas: rivulorum argillosas. etc. frequens (W.). 16. P. decurrens Raddi. Hk. et- Baker. 1, c, 349. In solo silvarum obscurarum et super truncos arborum ad Lagoa Santa haud rarum (W.). 47... P. lycopodioides L. — Hk. et Baker |. c. 357. Ad Lagoa Santa in silvis super truncos arborum repens, frequens (W.). Var. venulosum (Desv): P. stigmaticum Presl. Ik, et " Baker 1. -c. 357. ' ; In silvis infra montem :Serra da Piedade super truncos arborum CW.) å 18. P. Lindbergii -Mett. Hk. et Baker I. c. 358. In'silvis ad Lagoa Santa super truncos arborum repens (W.)- - 19. P. percussum Cav. ” Hk. et Baker 1, c. 356. Ad Palmeira inter Barbacena et Bom Fim prope Serra dos vertentes (W.): 20: PP; angustum Mett. "Hk. et Baker |. c. 363. Super truncos arborum. in silvis ad Porto d”Estrella (prov. Rio de Janeiro) et-ad Lagoa Santa (W,). RÅ. P: crassifolium L. Hk. et Baker |. c. 360. … In prov. Rio de Janeiro..(Lund)…et certe etiam, ut su- spicor, ad Lagoa Santa (W.). 22. -P. aureum L. Hk. et Baker |. c. 347. var. areolatum (H.B. K.). j In cacumine montis Serra da Piedade inter saxa (W.). Meniscium Schreb. 4. M. reticulatum Sw. — Hooker et Baker Syn. Fil. 392. Ad Lagoa Santa juxta lacum hujus nominis in margine silvæ frequens (W.). 94 Gymnogramma Desv. 1. G. diplazioides Desv. Hooker et Baker Syn. Fil. 377. Ad Lagoa Santa in paludibus (W.). 2. G. Sellowiana Mett. : Species insignis, lamina parvå bipinnata, pinnulis parvis confertis flabellato-cuneatis bullatis; nuperrime in Linnæa as el Dr. Kuhnio ex notis Mettenianis descripta, ex exemplis a Sellowio in loco Brasiliæ meridionalis incerto lectis. Exempla nostra legit Warming in cacumine montis Serra da Piedade. 3. G. rufa Desv. Hk. et Baker Il. c. 379. Super rupes calcareas, humo parcissime tectas, in silva umbrosa ad Lagoa Santa frequens; folia obscure viridia opaca (W.); hic inventa est loco magis meridionali quam adhuc no- vimus. ; 4. GG. tomentosa Desv. Hk. et Baker 1. c. 380. In monte Corcovado (W.). 5. G. trifoliolata Desv. Hk. et Baker Il. c. 384. In ripis rivulorum ad Lagoa Santa haud infrequens (W). 6. G. calomelanos Kaulf. Hk. et Baker Il. c. 385. In monte Corcovado (Lund) et in decliviis virgultosis ad Tijuca (W.) prope Rio de Janeiro. — Ad Lagoa Santa in humidis virgultosis, prope ripam lacuum etc. (W.). Antrophyum Kaulf. i. A. lineatum Kaulf. Hooker et Baker Syn. Fil. 392. Ad Lagoa Santa in silva umbrosa humida super truncos arborum putridos (W.). Vittaria Sm. 1. V. furcata Baker. Tænitis furcata Willd. Hk. et Baker |. c. 397. — In prov. Rio de Janeiro leg. Lund. 95 Aerostichum ÅL. i. 4. scolopendrifolium Raddi. Hooker et Baker Syn. Fil. 407. ; Ad Lagoa Santa in «valles% (W.);. forma . venis multis, irregulariter anastømosantibus insigniss 2. A. viscosum Sw. Hk. et Baker 1. c, 406. Ad Lagoa Santa cum priori (W.). 3. A. serratifolium Mert. Hk. et Baker 1. c. 493. In prov. Rio de Janeiro legit Lund. 4. A. conforme Sw. Hk. et Baker |. c: 401. In monte Serra daPiedade, in ipso cacumine in fissuris rupium. frequens. Ad Lagoa Santa in vvallese,” in silvarum præruptis argillosis subhumidis etc. (W.,). Ud 13 Fam. Schizæaceæ. Sturm in Martii Flora' Bras, Vol, i. 467. Schizæa Sm. 1. 'S. pennula Sw. Sturm in Fl. Bras. 1. c. 180. Hooker et Baker Syn. Fil. 430. In campis arenosis paludosis ad Rio de Janeiro legit Lund. Lygodium Sw. 1. L. volubile Sw. Sturm in Flor. Bras. 1. c. 477. ”Hooker et Baker Syn. Fil. 438. In silvis montis Corcovado ad Rio de Janeiro cw.). Var. hastatum (Desv.). Lygodium hastatum Desv. Fl. Bras. 4: 0,496. ure : In virgultis ad Porto d?Estrella (W.). Ad Lagoa Santa in virgultis et ad margines silvarum, volubilis, frequens (W.). 7 (YE Ånemia Sw. 4. AA. hirsuta Sw. Sturm in Mart. El. Bras. 1. c. 207. Hooker et Baker Syn, Fil. 433. j In Serra de Jaraguå legit Lund m, Jan. 1834. — Ad Lagoa Santa in silvis, super rupes calcareas virgultis tectas, nec non in ipsis campis apricis, tempore sicco igni devastatis, frequens (W.). ; Var. dissecta (Presl.). Anemia dissecta Presl. Mart. Fl. Bras. |. c. 209. Ad Lagoa Santa cum forma typica frequens (W.). 2. A. Mandioccana Raddi. Mart kl» Brass. ci 197. Hk. et Baker I. c. 4392. » In silvis ad montem Tijuca prope Rio de Janeiro. Ad rivulos et alibi in silvis ad LagoaSanta (W.). Specimen a c. Lund in prov. Rio deJaneiro lectum differt fronde angustiore, lamina sterili deorsum 44 lim. lata. 3. RE ger rd SEERNES DSE ARDE Br ERE me EN LONE oe 2 je SNE X Videnskabelige Meddelelser . fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. Tredie Aarti. 1869. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. See kd Symbolæ ad floram Brasiliæ centralis cognoscendam, edit. Eug. Warming. Particulis, quæ sequuntur, præter collectiones Lundianas et Warmingianas complures aliæ tractabuntur, præcipue eæ, quæ diligentiæ cel. A. Glaziou nunquam fatigatæ debentur, maxima parte in provincia Rio de Janeiro factæ. Particula quarta. 17 Fam. Cyperaceæ Juss. (Societati traditum die 26to Nov. 1869.) Exposuit Otto Båckeler, Trib. i, Cypereæ Nees ab Esenb, in Linn. IX. Kyllingia. Rottb. Descr. et icon. p. 12 (excl. specieb.). Sect. I, Eukyllingtia. 1. KK. odorata Vahl, Enum. Il. 382. &. major Bcklr, KK. Martiana Schrad. in Nees ab Esenb,. Cyperac. Brasil. p. 44. Ad Lagoa Santa in præruptis et fossis viarum, in pratis humidiusculis juxta ripas lacuum etc. valde frequens, in campis rarior; ab incolis ,Capim cheirosof% vel »Capim de eheiro%£ 9 126 2: »gramen odoratum% appellatur. Floret Nov.—Febr. (Wrmg.). — Ad Mugy (prov. S. Paulo) m. Nov. florens, et in lacu ad montem Tijuca prope Rio de Janeiro, m. Julio (Lund). y. minor Bcklr, KK. pumila £. b. elatior Kunth Enum. p. 132 (partim). ; Cum varietate & ad Lagoa Santa. — Ad Rio de Ja- neiro (Lund). 2. K. cæspitosa N. ab E. Il. c. p. 12 (emend.). &. pumila Bcklr. K. pumila auctor, plurim. Cum specie præcedenti ad Lagoa Santa frequens, iis- demque nominibus appellata; floret Nov.—Febr. (Wrmg.). B. elatior Bcklr.… K. pumila. 8. b. elatior Kunth 1. c. (partim.). Cum var. & ad Lagoa Santa (Wrmg.), et »in aquis ad Curvello, Martio florens? (Lund). Remirea Aubl. Fl. Guian, I. 45. 4. R. maritima Aubl. 1. s:-c. ét tab. 16: In arenosis juxta mare prope Rio de Janeiro (Lund). Cyperus L. Cod. Richt. p. 60. Genus auctor. recent. emendatum. Sect. I. Pycreus. Genus Pycreus Beauv., Nees ab Esenb. 1. C. Olfersianus Kunth l. c. 40. Pycreus (Cyperus, Schrad.) infirmus N. ab E. Il. c. 8. Pycreus (Cyperus, Schrad.) propinquus N. ab E. l.c. 7, C. ambiguus Liebm. Halyvgr. p. 44. Ad Lagoa Santa in campis juxta ripas lacuum frequens; Nov.—Decbr. floret (Wrmg.). — In paludibus ad Mugy das Cruzes, m. Nov. fl. (Lund). 8. Mazimiliani Bcklr. ; C. Maximiliani Schrad. in litt, — Pycreus N. ab E. I. c. 7. 127 In pratis et paludibus juxta ripas lacuum et rivulorum ad LagoaSanta frequens; florentem legi Dec.—Febr. Circa urbem Petropolis in prov. Rio de Janeiro, Maio— Junio florens (Wrmg.). — In aquis ad Curvello, Martio florens (Lund). 2. C. polystachyus Rottb. I. c: 39, tab. XI. f. 1 (emend.) C. paniculatus ejd. I. c. 40. Vahl I. c. 333. In pratis -et paludibus ad Porto d'Estrella, Maio, Junio flor, (Wrmg.). Sect. II. Eucyperus, (Aristati.) 3. C. Martianus Schrad. in Nees Cyp. Bras, p. 32. Ad LagoaSanta in paludibus haud frequens; Jan.—F ebr. floret (Wrmg.). (Compressi.) ; 4. C. dichromenæformis Kunth Il. c. 26. C. tephrodes Schrad. in Nees. Cyp. Bras. 30. ; In fossis viarum humidis, in pratis et ripis rivulorum etc. ad Lagoa Santa; Dec.—Jan. floret (Wrmg.). (Diffusi.) 5. C- elegans Vabl is c. 382 (nx Lies): In solo humido vel sicciusculo hinc inde in silvis circa" Lagoa Santa haud rarus; floret Dec.—Aprili (Wrmg.). (Bracteati s. Luzuloidei.) 6. C. vegetus Willd. Spec. I. 283 et Herb. C. monan- drus Roth Catal. et Herb. In ripis virgultosis fluminis Rio.das velhas, in virgultis et silvis super rupes calcareas et alibi circa Lagoa Santa; floret Oct.—Jan. (Wrmg.). 7. C. Surinamensis Rottb. l. s. c. 35, t. 6, f. 5. Ad Lagoa Santa ubique in pratis humidis, in paludibus ad ripas rivulorum et lacuum valde frequens, Floret Maio, Oct. —Febr. (Wrmg,). — Circa Rio de Janeiro in multis locis (Lund, Wrmg.). sø 128 ØB. lutesceus. C. formosus Vabl, 327. Kunth, 44. Ut varietas typica ad Lagoa Santa et Rio de Janeiro. 8: "Ci Luzulaé Rottb ls. 23, 143; £ 2, In provincia Rio de Janeiro verosimiliter circa ipsam metropolin a cel. Lund lectus. (Haspani) 9... :0:"Baspan L; ØB. americanus m. CC. autumnalis Vahl, 348. C. nudus Humb. et Kunth. C. Haspan N. ab E, |. c. 25. Ad Lagoa Santa in paludibus et silvis humidis, haud frequens; florentem legi Maio et Oct. -Jan. (Wrmg.). 10. C. adenophorus Schrad. in Nees. Cyp. Bras. p. 28. In pratis humidis juxta ripas lacuum circa Lagoa Santa; floret Oct.—Febr. (Wrmg.). : B- aphyllus. — Cum priori (Wrmg.). (Leptolepides.) 11... €. prolizus Humb. et Kunth. Kunth Il. c. 79. Co- mostomum Schottii N. ab E. I. c. 5. In paludibus ad Lagoa Santa frequens; ad ripas lacuum cæspites pluripedales format; floret Nov.—Jan. (Wrmg.). (Marginati.) 12. C. distans L. fil. Vahl Il. c. 362. C. elatus Rottb., 34. t. 40: "In Morro de S. Antonio (Rio de Janeiro), Maio florens (Wrmg.). (Corymbosi.) 13. €. esculentus L. Cod. 61. B. leptostachyus m. C: phymatodes Mihlbg. C. repens Elliott, [Varietatis forma macra est C. gracilescens Roem. et Schult. Nees Cyp. Brasil.] Ad Praia grande (Rio de Janeiro), Maio (Wrmg.). 14. C. Glaziovianus Bckilr. n. sp., stoloniferus, radicis fibrillis validis mollibus; culmo (2— bær URE SA arE SR Hd gl 129 21jo-pedali) ex triquetro valde compresso 2/e lin. lato lævi, basi pluri-foliato; foliis herbaceo-tenacibus laete viridibus culmo parum longioribus planis longe angustato-cuspidatis, apicem versus marginibus spinuloso-dentatis, medio 5 lin, latis; umbella 8—7-radiata; radiis patentibus apice paniculato-ra- mosis, exterioribus 6 validis compressis 5—2/—p0ll. long., in- terioribus valde abbreviatis; involucri 6—35-phylli foliolis exterio- ribus umbella parum longioribus; paniculis pyramidalibus poly- stachyis densis 46 lin. altis et latis; ramis indivisis setaceis pa- tentissimis leviter flexuosis usque fere ad basin spiculis angusto- linearibus acutiusculis parum compressis 4— 3% lin. long. vix 2 lin. lat. 45—41-floris obsessis; squamis brevibus patulis chartaceo - membranaceis, superne membranaceis pallidis, obovato-oblongis subcarinato-convexis, apice rotundato-obtuso "subretusis muticis, dorso 7—5-nerviis, ad latera purpureis v. stramineo-ferruginescentibus, carina viridi; caryopsi minuta squamæ dimidium subæquante ellipsoidea triquetra apice acutiuscula, subtilissime elevato-punctata fuscescenti-lutea opaca; stylo longe persistente pertenui, stigmatibus longe exsertis reflexis illo ipso longioribus; filamentis angustis persistentibus; rhachillæ tenuis internodiis anguste alatis. (E vicinia C. Schimperiani). In collectionibus cel. A. Glaziou n. 1009. (Papyri.) 15. CC. giganteus Vahl l. c. 364. i C. odoratus Rottb. Il. c. 38 (excl, synon. Sloan.). CC. co- mosus Kunth, 66. Papyrus. radiatus Schrad. Nees ab Esenb. 1. c. 57. P. giganteus eor. ibd. In paludibus juxta flumen Ribeiråo da mata prope La- goa Santa; Cæspites obscure virides 5—6-pedales format; flo- rentem legi Oct.—Nov. (Wrmg.). (Fasciculati.) 46 C.- Warmingii Beckir. nn. sp.; culmo stricto 4—92-pedali valido triquetro lateribus duobus excavato, basi incrassata (haud tuberascente) vaginis paucis folii- 130 feris subherbaceis fissis atropurpureis vestito; foliis coriaceo- rigidis carinato-planis angustato-acuminatis 4—2-ped. long., 3—6 lin. lat., marginibus serrulato-scabris, supra nitidulis; involucri tetraphylli foliolis patentissimis valde inæqualibus, inferioribus 10—6 poll. long,; umbella semicomposita 10—6-radiata; radiis patentibus validis valde inægqualibus; exterioribus 4—2-pollic. apice 5—3-ramosis, interioribus multo brevioribus indivisis; ramis patentibus pollicaribus spiculis usque ad basin dense ob- sitis, spicam hemisphærico-cylindricam 15—42 lin, latam efficien- tibus; spiculis numerosis plurifariam dense dispositis pa- tentissimis, basi glandula munitis, ,rectis exacte linearibus obtusiusculis leviter compressis 6—7 lin. long. 10—12-floris, inferioribus bractea setacea longiuscula scabrida suffultis; squamis rigidis remotis apice patulis oblongis obtusis carinato- convexis T-striolatis, superne pellucido-marginatis, e carina viridi brevissime mucronatis, lateribus stramineo-purpurascentibus; cary- opsi squamæ dimidium subæquante anguste oblonga parum incur- vata obtuse triangulari apiculata subtiliter elevato-punctata rufa; stylo parum exserto tenerrimo pallido profunde 3-fido0; rhachilla leviter flexuosa tenui, internodiis immarginatis. Juxta ripas lacus Lagoa Santa in ipsa aqua cæspites pluripedales densos format; floret Dec,—Febr. (Wrmg.). (Leptostachyi.) : 17: C. incompletus Link. . Hort. I. 349 (excl. synon.). — Mariscus patulus Schrad. in Nees Cyp. Brasil. 47. In alpestribus saxosis montis Serra da Piedade, ;altitu- dine c. 4000'; Jan.—Febr. florentem legi (Wrmg.). Forma radiis valde elongatis: Mariscus longisadiatus Liebm.…… Halvgr. 44. In locis humidis virgultosis ad rivulos circa La- g0a Santa frequens; floret Dec.—Jan.; ad 6-pedalis (Wrmg.). 18. C. nitidulus Bcklr. in Herb. R. Berol. CC. lucidus Nees herb. — Kuntb, nec R. Br. — Diclidium uliginosum Schrad. — Nees I. c. 56 (speciei forma major). 131 In paludibus virgultosis circa LagoaSanta, 3—4-pedalis; floret Dec.— Jan. (Wrmg.). 19. C. infucatus Kunth, I. c. 86. Mariscus longus Schrad. in Nees Cyp. Brasil. p. 44. In provincia Rio de Janeiro (circa ipsam metropolin?) »juxta rivulos valde frequens” (Lund). (Marisci.) 20. C. paniceus Bckilr. in Herb. Berol. Ejd. forma pluriflora: Mariscus paniceus Vahl I. c. 373. — Kuntb, 119. — Mariscus pictus Nees herb. Ad Lagoa Santa in solo silvæ humidæ prope urbem; Jan. — Febr. floret (Wrmg.). 21. C. cylindrostachys Bcklr. in Herb. R. Berol. — Ma- riscus cyperinus Vabl I. c. 377. M. lævis Humb. et Kunth. — M. Sieberianus Nees in Sieb. Fi. Maurit. — OM, umbellatus et M. macer Kunth Cyp. — M. Haenkei Presl. Var. elatior, culmo bipedali et supra. foliis latioribus, spica basi pluriramosa. In cultis humidis |prope ripas fluvii Rio das velhas ad Lagoa Santa, Febr.—Martio florens (Wrmg.). 22. C. flavus Bcklr. in Herb. Berol. Mariscus flavus Vahl Il. c. 374. — Nees I. c. 45. — M. confertus Humb, et Kunth. M. elatus Kunth. Ad Lagoa Santa ubique in paludibus et pratis humidis, rarius in campis fertilioribus, in cultis (,rocas?) etc. frequens; floret Oct.—Jan. Ad Rio de Janeiro (ex. gr. Botafogo), Maio f1. (Wrmg.). — In campis ad Hytå (prov. S. Paulo), m. Febr., et in hortis ad S. Paulo m. Dec, vulgaris (Lund). Forma subtriflora: Marisc. aggregatus Willd herb. — In silva sicca super rupes calcareas prope Lagoa Santa (Wrmg.). 23. C. coriifolius Bcklr, l. s. c. Marisc. latifolius Scbrad. in Nees Cyp. Brasil. p. 50. Forma macra, foliis perangustis. 138 ØB. abbreviatus, fibrillis radicalibus e culmi basi valde in- crassata ortis; 'culmo abbreviato multifoliato; foliis distichis approximatis evaginatis. In provincia Rio de Janeiro leg. Lund. Trib. II. Scirpeæ Kunth Cyper. 439. Ficinieæ, Scirpeæ, Fuireneæ Nees ab Esenb. in Cyper. Brasil. Heleocharis R. Br. Prodr. Fl. N. Holl. ed. Nees. p. 80. 'Scirpi spec. auctor. veter, — Chætocyperus, Scirpidium, Limnochloa, Eleogenus, Eleocharis Nees ab Esenb. in Cyp. Brasil. | 41. H. punctata Bcklr. in Herb. R. Berol. Chætocyperus punctatus N. ab E. |. c, 93 (excl. syn. Schrad. et Kunth). — Ch. polymorphus $£. sphagnicola N. ab E. Il. c. 94. — Ch. po- lymorph. &. praticola ejd. herb, »Ad Lorena, Oct. 1833% (Lund). 2. H. leucocarpa Bckir. n. sp. Viridis v. glauco-virens; cæspitosa, radice fibrosa tenerrima ; culmis numerosis stricle erectis v. recurvis inæqualibus 1!79—3 70 poll. altis setaceis subsulcato-quadrangulis leviter compressis stri- atis (interdum punctulatis); vaginis membranaceis angustis, ex ore obliquo sublanceolato-productis, pallidis v. purpurascentibus, suprema 6—8 lin. longa; spicula (quandoque prolifera) oblonga aåcutiuscula compressa 11/;9—3 lin. longa, 6—10—15-flora; squa- mis, subtrispiris remotiusculis late oblongis carinato- convexis rotundato-obtusis, disco membranaceo-chartaceo atropurpureis v. ferrugineo - atris , margine latiusculo pellucido pallido apice non raro exciso circumdatis, carina prominente åan- gusta obtusa infra apicem squamae evanescente; squama brac- teali reliquis conformi sed parum latiore; caryopsi minutissima Ariangulari angulis vix parum prominentibus, lateribus convexis, obsolete seriatim applanato-granulata nivea margaritaceo-nitidula; rostro brevissimo depresso - pyramidali 133 3-angulari apiculato flavo-virente, basi integra; perigonii setis minutis albis; stylo exserto tenui usque ad medium trifido; stigmatibus villosulis recurvis; filam. 3 angustis. E vicinia H. rivularis Phil., H. chætariæ Roem. et Schult. Ad Lagoa Santa in solo argilloso humido juxta ripas lacuum et rivulorum; florentem vidi Oct.—Nov,, Aprili—Maio, Augusto (Wrmg.). 8. HH. acicularis R. Br. I. c. 80. — Kunth (excl. synon.). Scirpus auct. veter. Chætocyp. acicularis N. ab E. 1. c. 95. Ch. obtusatus ej. I. c. 94. Ch. polymorphus ej. herb. Ch. polymorphus &. depauper Liebm. I. c. 54. Cum H. punctaia ad Lorena a cel, Lund lecta. 4. H. albivaginata Bcklr. in Herb. R. Berol. Eleogenus øcreatus varr, N. ab E. Cyp. Brasil. pro parte. H. capitata Kunth partim. Ad Lagoa Santa juxta ripas lacuum, in pratis argillosis subpaludosis frequens; florentem vidi Dec.—Jan. (Wrmg.). 8. flaccida. É Scirpus (Eleochar.) flaccidus ØRchb. in Weigelt. pl. Surinam. y. stricta. Eleochar. sulciculmis RØRchb. in Sieb. Fl. Trinit. no. 4. Scirpus Gaudichaudianus Kunth, 157. Ad Lagoa Santa cum forma typica (Wrmg.). Ad Tijuca prope Rio de Janeiro. 5. H. Rothiana Bcklr. in Regensb. Fl. 14860. Scirpus sulcatus Roth, Nov. pl. spec. 30 et Herb. Fimbristyl. sulcata Schult. Mant. II. 52. Se. tenuiculus Schrad. in Schult. Mant. li. 74. Chætocyp. tenuiculus N. ab E. 1. c. 96. Juxta ripas lacus Lagoa Santa m. Aprili lecta; frequens (Wrmg.). Forma culmis tenuibus infirmis. Ibidem; fløret Oct.—Aprili. 6. H. sulcata N. ab E. in Linn. IX. (nomen.). 434 Scirpidium sulcat. ej. Cyp. Bras. 98. Eleoch. filiculmis Kunth, 444. Ad Lagoa Santa, Oct.—-Nov. florens ((Wrmg.). 7. H. grandis Bckilr, in Herb. Berol, Scirpidium grande N. ab E. 1. c. 97. Isolepis nudipes Kunth, 206. Ad lacum prope Lagoa Santa legi Julio— Aug. (Wrmg.).- 8. H. maculosa R. Br. I. c. Scirpus Vahl, 247. Eleogenus ocreatus 2. 2. 3. N. ab E. I. c. 102... Eleogen, Schottianus ej. Il. c. (speciei forma major). »In palude prope S. Paulo, Dec. 1833% (Lund). 9. H. chrysocarpa Bckilr. n. sp. Glauco- virens; Srhizomate elongato descendente vaginis atropurpureis vestito; culmis pluribus fasciculatis filiformibus pedem circ. altis teretiusculis, haud compressis, striatis leviterque sulcatis; vagina suprema subbipollicari integra angusta striata, haud nervata, purpurascente, ore transverse truncato annulo fer- rugineo mucroneque pallido munita; spicula oblonga v. ovato- oblonga obtusiuscula tereti multiflora 27/0—3 lin. longa; squamis dense imbricatis pellucido-membranaceis pallide fer- rugineis late oblongis — inferioribus parum latiøribus — con- vexis, non carinatis, uninerviis rotundato-obtusis, superne margine perangusto prominulo pallidiore circumdatis; infima bracteali fere orbiculari; caryopsi minuta late obovata lenticulari, angulis acutius- culis, subtiliter reticulata aurea nitida, ima basi brunnea; rostro depresso-pyramidali lateribus compresso, apice ro- tundato-obtuso ruguloso fusco-griseo, basi leviter constricto; perigon. setis 6 validulis retrorsum spinulesis fuscis caryopsi parum brevioribus. — H. erythropodæ Steud. et H. Sello- wianæ Kunth proxima. Ad Uberava (prov. Minarum), m. Julio legit Lund. 40. H. nodulosa Schult. Mant. Il. 87. Scirpus nodulosus Roth Nov. pl, spec. 29. Eleogenus N. ab E. 1. c. 104. Eleochar, consanguinea Kunth, 448. 135 Ad Lagoa Santa in ripis fluminis et in lacu in ipsa aqua frequens; 1-pluripedalis; floret Oct.— Nov. (Wrmg.). — Ad Lo- rena m. Oct. legit Lund. 11. H. geniculata Roem. et Schult. Syst. H. 450 (emend.). Scirpus Vahl, 250. Eleoch. elegans!Roem. et Schult. l. s. c. El. constricta Schrad. in Schult,' Mant, I. 87. Kunth, 153. Limnocharis constr. N. ab E. |. c. 99. Limnoch. ”crassi- Culmis N. ab E. i c Ad Taguasså m. Octobri legit Lund. 12. H. variegata Kunth, 453. Scirp. variegatus Poir. Forma culmo teretiusculo. Loco incerto legit Lund aut Warming. 4 13. H. fistulosa Schult. Mant,. II 89. Scirpus Poir. (fide specim,). Limnochloa obtusetrigona Lindl. et.Nees in Cyp. Brasil. 400. In lacu Lagoa Santa et alibi circa oppidum hujus nominis frequens; sub nomine »Joncof vulgariter nota. Ob. profundi-— tatem lacus culmi longiores, quam vulgariter accidit, crescunt, et hanc ob virtutem ad stragula »esteiras” appellata fabricanda apti sunt, guæ vulgo in usu sunt et ad alias Minarum partes exportantur; Floret Nov.—Febr., Aprili—Maio (Wrmg.). 14. HÅ. spiralis R. Br. Il. c. (emend.). Scirpus' spiral: RoHb, KFC. 45 LL XV; £. 4. Scirpus et Eleocharis hnutata Auct, (an etiam Linn.?). Limnochloa N. ab Æ Le, å : Circa Lagoa Santa in lacubus frequens at quam prior rarior; 5 SØ de tres quinas& 2: ,Juncus tricarinatus? ap- Fr em mensibus floret (Wrmg.). la intaginea R. Br. Il. c. (emend.). Vahl Il. c. 251. 'Sc. plantaginoides Rottb. De: himnocbloa plantaginea Nees. herb. . is plerumque crassioribus obtusiori- pellatur. Forma american bus culmisque sæpius fa. v. papillosis: Scirpus et 136 Eleocharis interstincta auct. Limnochloa articulata Lind]. et Nees in Cyp. Bras. p. 4100. L. obsoleta N. ab E. ibd. Ad Lagoa Santa in lacubus, ,Jonco? appellatur et ut H, fistulosa ad ,esteirasf fabricanda adhibetur (Wrmg.). c Seirpus L. Cod. Richt. 63. Isolepis R. Br, Prodr. 27. -Oncostylis N.:ab E. 1. c.. 80: Sect, 11. Oncostylis, 1. S. paradoxus Beklr. in Herb. Berol. Schoenus spadiceus Humb. et Kunth (fide Kunth). Erio- caulon 'sphacelatum Willd. herb. Isolepis paradoxa Kunth, 206. Oncostylis N. ab E. Il. c. 81. Variatio foliis glabris, caryopsi subobcordata. Circa Lagoa Santa in campis glareosis sterilibus frequens ; cæspites parvos humilos densissimos format; inprimis in campis nuper ustis m. Sept.—Nov. apparet et flores fert. ,,Barba de lobo£ (ao: »barba lupi?) appellatur (Wrmg.). 2 SS. Warmingn Bekir i. sp, rhizomate brevissimo; culmis cæspitosis humilibus (bipollicar.) stricte erectis validulis compresso-tetragonis sulcato-striatis, basin versus foliorum emortuor. residuis valde auctis, ibique lana fa- sciculata sericea aurantiaca vestitis; foliis comfertis culmo brevioribus (uncialibus) rigidis linearibus obtusiusculis canalicu- lato-convexis v. subtrigonis, dorso striatis, marginibus denticu- latis atque bracteis apice penicillatis; vaginig fissis mem- branaceis bracteisque marginibus filis longis æomplanatis anguste linearibus capillaceo- attenuatijd ; aurantiacis nitidis dense ciliatis; capitulo turbinato ligodvachyo 4—5 lin. diam.; involucri 2—3-phylli foliolis Patentibuis" -viridulis linearibus, basin versus dilatatis, dorso sifia tis, altero capi- tulum vix parum superante, altero eo breviore ; spiculis plu- rifloris (ante anthesin) - compressis sublanceolato-ovatis 21/9 lin. long.; squamis membranaceis carinato-navicularibus lan- 137 ceolato-ovatis stramineo- pallidis subtilissime striato- punetatis, carina virente, marginibus superne pilis rufis ciliatis apiceque penicillatis; stylo (juvenili) complanato c. stig- matibus binis glandulosis; antheris 3 magnis mucronatis. Species perinsignis ob partium vestimentum singulare. Ut species præcedens cæspites humillimos densos in campis glareosis circa Lagoa Santa formans post incendia campestria mense Julio usque in Octobrem flores fert (Wrmg.). 3. S. filamentosus Vahl il. c. 262. Isolepis Roem. et Schult. 1, c. 1413. Oncostylis junciformis 8. ambigua N. ab E. |. c. 86 pro parte. Isol. junciformis $. Kunth, 211, partim. B- foliis pubescentibus: Isol. filamentosa 8. hirta Schrad. (fide Nees). Oncostylis hirtella æ. 3. capitata N. ab E. |. c. 85. Circa LagoaSanta in campis herbidis graminosis frequens; floret Oct.—Febr. (Wrmg.). — In campis circa Hytå (pr. S. Paulo), m. Febr. (Lund). 4. 8. sphærocephalus Bcklr. n.sp., rhizomate brevissimo, fibrillis tenerrimis; culmis numerosis (subæquilongis) fasciculatis stricte erectis tenui- filiformibus 18—20 unc. alt. firmis obsolete tetragonis lateribus duobus ieviter sul- catis, lævibus basi plurifoliatis; foliis setaceis brevibus inæquali- bus 2—5 poll. long., flexuosis canaliculato-convexis acutiusculis latere superiore margineque hirtis; vaginis approximatis fissis subtiliter multistriatis testaceo-ferrugineis ore nudis; capi- tulo globoso polystachyo 4—3f2 lin. crasso, foliis subtribus arcte involucrato deflexis vel patentissimis setaceis basi dila- tata nudis; spiculis confertissimis oblongis obtusiusculis angulatis bilinealibus suboctofloris; squamis parvis chartaceis ap- proximatis trifariam imbricatis apice patulis orbiculato-ovatis breviter acutatis acute carinatis nervis tribus excurrentibus, disco ferrugineo-castaneis adpresso- hirtellis, margine angusto pal- lido ciliolatis; caryopsi perminuta squamæ dimidium subæ- 138 quante late obovata basin versus attenuata obtuse triangulari, ver- tice subtruncata, transversim rugulosa stramineo-pallida; tuberculo verticis minuto fusco; stylo tenui parum exserto profunde trifido. Speciei præcedenti håbitu subsimilis. In pratis circa urbem S. Paulo vulgatissimus (Lund). - 5. S. Sellovianus Bckilr. in Herb. Berol. Isolepis Kunth, 208. Nees ab Esenb. I. c. 89. Oncostylis bivalvis N. ab E. 1. c, 205. Variationes: 4) foliis glabris, 2) culmis humilioribus ab- breviatis. In pratis humidiusculis prope ripas lacuum circa Lagoa Santa frequens; floret Maio — Aug. (Wrmg.). — In arenosis palustribus camporum Åraraquara, m. Maio (Lund). 6. S. fimbriatus Bcklr. in Herb. R. Berol. Isol. fimbriata Schbrad. (fide Nees). Oncostylis N. ab E. 1. ;c. 88 In pratis circa urbes S. Paulo et Mugy, m. Nov. (Lund). 7. S. consanguineus Becklr. in Herb. Berol. Isolepis Kunth, 214... Oncostylis Kunthiana N, ab E. I. c. 87. Forma elatior culmo altiore, umbellæ radiis spiculisque nu- merosioribus, bractearum vaginis nudis. In campis fertilibus ,cerradosf appellatis circa LagoaSanta inter gramina et herbas (Wrmg.,). 8. SS. rufescens Becklr. n. sp. Glaucus, radice fibrosa tenui; culmo elongato (2"/o-pedali)' gracili stricto teretiusculo lævi ac glabro striato basin versus multifoliato; foliis remotis rigidulis flexuosis linearibus semi- lineam circ. lalis apice obliquis obtusis, marginibus cili- olatis, supra subtiliter reticulatis sæpeque adpresso-setulosis, sub- tus multistriolatis; vaginis membranaceis fissis testaceis ore obli- quo parce ciliatis; umbella semicomposita 9—410-radiata densi- uscula (21/2 poll. alta); radiis ieretiusculis erecto-patulis /4—4 poll. Jong, apice pluriramosis; involucro tripbyllo, phyllis subsetaceis se AE "NNE SR gå sr Møen 139 strictis lævibus superne marginibus ciliolatis, basi dilatata colorata nudis, infimo umbellam ægquante, reliquis ea multo brevioribus; radiolis 2—4 lin. longis brevioribusve; involucellis e basi oblonga cuspidatis, totis rufescentibus; spiculis ternis binisve confertis oblongis acutis subquadrifloris sesquilineam longis; squamis rigidulis ex toto pallide rufis oblongo-ovatis navicularibus acutato-mucronulatis, dorso evidenter trinerviis, adpresso- hirtellis; caryopsi perminuta squamæ dimidium fere æquante cune- ato-obovata triangulari, angulis prominulis, vertice leviter retusa, elevato-punctulata stramineo-pallida; tuberculo stylino perminuto depresso rufo; stylå tenui parum exserto, trifido. — Scirpo consanguineo affinis. In collibus camporum sterilioribus glareosis circa Lagoa Santa haud infrequens, nunc etiam in ,,campos cerradosf ; flo- rentem legi m. Dec, (Wrmg.). 9.5, Humboldt Spr. Syst: 1, 213. Isol. junciformis Humb. et Kunth. Kuntb, 244. Oncostyl. juice Naab ESKE 88% ØB. culmis foliisque pubescentibus. In campis graminosis herbidis circa Lagoa Santa frequens etiamque prope lacus in pratis; floret Oct,—Febr. (Wrmg.). — In campis circa Hytu, m. Febr., et ad Lorena m. Oct, 'Lund). 10. 'S. capillaris L. Cod. 64. Isolepis Roem. et Schult, Oncostiyl. truncata, tenuifolia, dubia, ciliata, arenaria N. ab E. Cyp. Bras. et Herb. In arenosis circa Rio de Janeiro legit Lund. Variatio vaginis ore nudis. In campis graminosis siccis… circa Lagoa Santa frequens; post incendia campestria m. Sept. — Nov. inprimis apparet et flores fert (Wrmg.). . 11. SS. subquadriflorus Bcklr. n. sp. Virens; dense cæspitosus, radice fibrosa tenui; culmis nu- merosis erectis foliisque setaceis, inæqualibus, 3—5 poll. alt., quandrangulis leviter compressis, lateribus striolatis, lævibus glabrisve, basi paucifoliatis, apice (vix semper) 2—1-stachyis; 140 vaginis semipollicaribus purpurascenti-testaceis ore obliquo parce ciliatis; foliis culmo brevioribus, 4—3 poll. longis acutis, supra canaliculatis subtiliter reticulatis, subtus convexiusculis striolatis, margine superne subtiliss, spinulosis; spiculis bractea folii- formi ipsis multo longiore (6—8-lineali) suffultis, terminali sessili altera pedicellata erecta (anthelam ita valde depauperatam exhibentibus), fructiferis late ovatis turgidis acutiusculis sesquili- neam longis, 4—5-floris, flore supremo plerumque imperfecto ; squamis majusculis adpressis chartaceo-membranaceis ovato-orbi- culatis alte carinatis obtusis muticis subscabridis brun- nescenti-ferrugineis opacis, carina trinervia concolorata v. virente; squama bracteali lanceolata cuspidata; caryopsi gran- diuscula squamam fere æquante obovata, basin versus atte- nuata, triangulari obsolete reticulata stramineo-pallida niti- dula, styli bulbo grandiusculo depresso-globoso ferrugineo coronata. Scirpo gracillimo m. (Isolep. gracill; Hochst,) paululo affinis. In campis fertilioribus prope Lagoa Santa semel lecta (Wrmg.). 12. S. sphærolepis Bckilr. n sp. Glaucus; rhizomate brevissimo; culmis- pluribus fasciculatis stricte erectis tenui-filiformibus inæqualibus, 20 412 poll. altis obsolete angulatis striatis lævibus glabrisve, basin versus pauci- foliatis; foliis remotis erectis setaceis rigidulis glabris v. subti- liter pilosis, valde inæqualibus, 4£—12 unc. longis, breviter acu- tatis subsemicylindricis, facie canaliculatis subtiliter reticulatis, dorso striatis, marginibus obsolete denticulatis; vaginis longius- culis angustis fissis brunnescenti-testaceis v. cinnamomeis, ore obliquo pilis subtilibus albis sparse ciliatis; umbella composita explanata 10—6-radiata; radiis palentibus inæqualibus reclis v. flexuosis 19/4-—1/3 poll. long., glabris v. pilosulis, apice 4£—3-ra- mosis, intimis brevioribus indivisis; ramis exterioribus 6—3 lin. long., interioribus sessilibus; involucro triphyllo e basi dilatlata colorata ac ciliata setaceo, phyllo inferiore umbellam superante 141 eaque multo breviore,- superioribus illo multo brevioribus; spi- culis solitariis sub anthesi ovatis acutiusculis leviter com- pressis tardius oblongo-ovatis angulatis obtusis, 4—49-floris 1%73—21/0 lin. long.; squamis chartaceis trifariis remotis apice etiam adpressis ovali-orbiculatis rotundato-obtusis muticis v. breviss. acutato -submucronulatis, carinato- concavis punctato-scabridis ferrugineo-castaneis, carina prominente obso- lete trinerviis, marginibus ciliolatis: caryopsi perparva late Obovata basi attenuata triangulari angulis prominentibus, vertice leviter truncata, transversim granulato-rugosa, fusco-olivacea, bulbo perminuto concolorato terminata; stylo brevi ac tenui pro- funde trifido. — S. consanguinev et S. rufescenti proxime affinis. In alpestribus saxosis montis Serra da Piedade altitudine 4—5000', et in jugo ab hoc monte meridiem versus ducente m. Jan. Febr. florentem legi. Ad Lagoa Santa in campis ferti- lioribus inter gramina, Dec. Jan. florens (Wrmg.). Fimbristylis Vahl (Genus emend.). Sect. I. Eufimbristylis. Fimbristylis Vahl, Enum. 2. 285. 1. F. polymorpha Bcklr. in Herb. Berol. F. laxa Vahl I. c. 292. Kunth, 232. F. communis Kunth, 235. F. brizoides Nees et Meyen in Nees Cyp. Bras. 74. In paludibus et pratis humidis, ad rivulos etc. circa Lagoa Santa valde frequens; floret Oct. — Mart. (Wrmg.). in aquis ad Curvello, m. Martio (Lund). Sect. 11, Trichelostylis. Trichelostylis (genus) Lestib., Nees ab Esenb. 2. F. autumnalisRoem. etSchult, Syst. 41. 119. (emend.y Scirp. complanatus Retz. Vahl |. c, 279. Isolep. complanata 10 142 Roem. et Schult. Il. s, c. Trichel. complanata N. ab E. herb. Trichel: Rudgeana N. ab E. Cyp. Bras. 79 et herb. - In paludibus et pratis circa Lagoa Santa frequens cæspi- tosus, 1—3-pedalis; ab Oct. usque in Aprilem floret (Wrmg.). Fuirena Rottb. Gram. p. 70. 4. F. incompleta N. ab E. Cyp. Bras. 407. Forma elatior foliis longioribus ac latioribus. In lacu parvo prope Lagoa Santa, ad ripam inter frutices et gramiga, 2—4-pedalis; floret Jan. Febr. (Wrmg.). In pro- vincia Rio de Janeiro (Lund). ms. umbellgta Kottb.. 1 c:-70.- 1:49; f. 3. Variatio pilosa. In lacu Lagoa Santa et alibi in aquis circa hunc. locum juxta ripas, in virgultis inter cæspites graminum et Cyperacearum valde frequens; rhizoma immersum lacunoso-spongiosum; floret Nov.—Aprili.. Ad Rio de Janeiro (ex. gr, Botafogo), m. Maio (Wrmg.). . Trib. III. Hypolytreæ N. ab E. Cyp. Bras. 64. Lipocarpha R. Br, Verm. Schrift. 4. 277. Hypælyptum ejd. Prodr. 75. Hypælypti spec. Vahl. 1.. L. Selloviana Kunth, 267. Nees ab Esenb. |, c. 64. L. glomerata ejd. ibd. In pratis et paludibus ad Lagoa Santa; florentem legi m. Junio, Julio (Wrmg.). — In paludibus ad Mugy, m. Nov. (Lund). Platylepis Kunth, Cyp. 269. 1. P. Brasiliensis Kunth 1. s. c. Nees ab Esenb. Il. c. 63. t, 4 fig. 2, "P. leucocephala ej. 1 sc, P: xanthocephala dj, k 562 143 In pratis et paludibus ad Lagoa Santa valde frequens; floret Jul. —Sept. (Wrmg.). — In paludosis ad S. Carlo s, Jan. (Lund). Trib. IV, Rhynchosporeæ Kunth. 1. c. 274. Rhynchosporeæ et Cladieæ Nees ab Esenb. I. e. Rhynchospora Vahl, I. c. 229. Dichromena ejd. ibd. et alior. Asteroschoenus, Haloschoenus, Haplostylis, Cephaloschoenus, Echinoschoenus, Mitrospora, Ephip- piorhynchium, Calyptrostylis, Ptilochaete Nees ab Esenb. Il. c. Spermodon Pal. de Beauv., Nees l. s: c. Psilocarya Torrey. Nees Il. c. ” A. Capitatæ. 1. R. nervosa Bcklr. in Herb. Berol. Dichrom. nervosa Vahl, 241. D. ciliata ej. 240, Neées l. c. 112. D. obtusiflora Schrad., Nees Il. c. 1413. Circa Lagoa Santa in campis post incendia annua m. Sept.— Nov. frequentissime apparet. Interdum sed false ,Capim reif appellatur, quod nomen speciebus Sisyrinchii generis pertinet (Wrmg.). — In campis siccis ad Lageada prope S. Paulo, Nov. (Lund). 2. R. Warmingii Bcklr. n. sp. Pallide viridis; rhizom. stolonifero elongato obliquo lignoso nodoso fusco, internodiis cylindricis crassitu- dine pennæ corvinæ, e nodis radicante culmosque singulos emit- tente; stolonibus vaginis lineari-v. ovalo-lanceolatis striatis ferru- gineis vestitis; culmis filiformibus stricliusculis rigidis 11—5 unc. alt, teretiusculis, infra apicem trigonis, leviter compressis, striatis lævibus glabrisve, basin versus plurifoljatis; foliis culmo multo brevioribus (3—4-pollic.) perangustis crassiusculis linearibus apice vix acutiusculis, leviter canaliculatlis, sublus striatis, inferne vaginisque non raro pilosulis; capitulo hemisphærico arcte invo- ) 107 144 lucrato poly - pleiostachyo 5—3 lin. diam.; involucri tripbylli foliolis (interd, pilosulis) brevibus, 12—3 lin. longis, patentissimis, apice triquetris obtusis, basi dilatata auriculatis ac pallescen- tibus; spiculis confertissimis oblongis bifloris monocarpis 27/2 lin. fere longis; squamis 7% confertis membranaceis testaceo- albidis, infima bracteali parva anguste oblonga mucronata, mu- crone piloso, reliquis subægqualibus patulis ovato-oblongis apice acutatis, carinatis, disco sæpiss. - Forma fructu minori. Ut spec. præcedens in campis arlificialibus, in virgultis et marginibus silvarum apricis nec non in pratis virgultosis humidis 154 ad Lagoa Santa frequens, 3—6-pedalis; florentem legi Dec,;— Martio et Julio, Aug. (Wrmg.). 8. $. bracteata Cavan. Kunth, 345. Macrolomia Schrad., Na EB! ke RE 4 In silvis et virgultis inprimis prope humida aprica circa Lagoa Santa valde frequens; ,Tres quinas? et ,Capim trahiraf appellari audivi; floret: Oct.—Dec. (Wrmg.). 9. S. myricocarpa Kunth, 347. Schizolepis myricoc. N. ab E. Il. c. 189. Maxima copia in virgultis et silvis ad montem Tijuca prope Rio de Janeiro, m. Maio, Junio; ad Serra da Mantiqueira in silvis, Jun., Jul. (Wrmg.). 10. S. plusiophylla Steud. Syn. 172. Schizol. foliosa N. ab E. 188. i In silvis et virgultis ad Lagoa Santa frequens;. 3—6-pe- dalis; floret Oct.—Mart.; ,Tres quinas& et ,Capim tra- hiraf% appellatur (Wrmg.). 44. S. sylvestris Poepp. et Kth. .Kunth, 346. S. cya- nocarpa Kunth, 347. Schizol. sylvestris N. ab E. 1. c. 188. Ad Lagoa Santa in virgultis et silvis; flor. Aug. Sept. (Wrmg.). 12. S. panicoides Kunth, 348. Schizol. panicoides N. ab- E. 188. In silvis et virgultis ad Lagoa Santa haud rara; floret Mart. Apr: (Wrmg.). In prov. Rio de Janeiro (Lund). 13. S. acanthocarpa Bckilr. n. sp. Tota planta densiuscule pilosa, glauco-virens; pluripe- dalis; culmo triangulari (medio crassitudine pennæ script.) foliorum vaginis vestito; vaginis angustis trialatis (purpurascentibus) pilis longis obsitis, lobulo oppositifolio abbreviato rotundato-obtuso dense hirsuto-ciliato; foliis rigidulis approximatis lineari-lanceo- " Iatis longe angustato-acuminatis obsolete plicatis trinerviis utrinque perscabris, margine' retrorsum aculeolatis, cul- 155 meis pedem et supra longis, 8—7 lin. lat.; paniculis lateralibus pluribus (5) termilalique paniculam compositam angustam pe- dalem formantibus, erectis pyramidatis laxis brevipedunculatis pluriramosis 2—21/9 poll. altis androgynis; ramis brevibus pa- tentibus rhachique triquetris angulis ciliatis; bracteis primariis foliiformibus paniculis suis longioribus, superioribus gradatim brevioribus ac angustioribus (9—3 poll. long.); bracteis ramorum et spicularum lineari-cetlaceis basin versus dilatatam ciliatis; spi- culis masculis solitariis v. paucis aggregatis, anguste oblongis obtusiusculis 2 lin. longis, squamis ovato-oblongis obtusis cari- natis atropurpureis triandris; spiculis foemineis (sub anthesi) ob- longo-lanceolatis 3%o lin. long., squamis 4 viridulis v. atropur- pureo-variegatis margine ciliatis, inferioribus brevioribus pu- berulis late ovatis rotundato-obtusis breviterque acutatis, superio- ribus acuminalis; caryopsi grandiuscula, sesquilineam crassa, exacte globosa eburnea umbonato-submucronata re- trorso-spinulosa, spinulis brevibus validis apice stellulato-hirtellis, basi subconfluentibus ; perigynio peran- gusto pallido coriaceo-crassiusculo flexuoso, exteriore (cu- pula) annuliformi, interiore illo adhærente obscure tripartito mar- gine lobulato-dentato, dentibus crassiusculis atrofuscis. In silvis ad Lagoa Santa m. Sept… Nov. lecta (Wrmg.). e Cymiferæ. 44. 5. cymosa Beckir. Becquerelia cymosa Brongn. Nees I. c. 191. Steud. Syn. 180. é In silvis ad montem Tijuca prope Rio de Janeiro; bi- tripedalis; Maio, Junio (Wrmg.). Acrocarpus N. ab E. Cyp. Bras. 4158. 4. 4. Minarum N. ab E. I. s. c. 460. t. 16. In alpestribus saxosis montis Serra da Piedade usque ad cacumen frequens, m. Jan., Febr. et Nov. (Wrmg., Lund)- 156 Lagenocarpus N:-ab E 1. €: 464. FF. E- rigidas N. ab EL cc 168 Scleria rigida Kunth, 355. Ad Mugy das Cruzes legit Lund, m. Nov. Trib VEL: Carice&æ N. ab E: mm Lime: 1 305, Carex Micheli. 4. C. seticulmis Bcklr. n. sp. Dense cæspitosa; rhizomate brevi ramoso tenaci, fibrillis tenuibus rigidulis; culmis 4—2 e vaginis inferioribus ortis quam folia multo brevioribus, tenuibus flaccidis nutantibus nudis inferne setaceis triangularibus leviter compressis,. latere uno canaliculatis, sursum accrescentibus complanatis ancipitibus v. interdum subtrialatis, 4—6—2 poll. altis, vaginis nervosis testaceis, inferioribus aphyllis; foliis herbaceis læte viridibus linearibus breviuscule angustato-acutatis 6—414 poll. longis, sur- sum perfecte planis ecarinatis trinerviis latiusculis, 2—91/ lin. latis, apicem versus in superficie ad nervos v. ubique pune- tato-perscabris margineque serrulatis, basin versus satis angustatis ac canaliculatis; spicis in apice culmi soli- tariis androgynis perfecte continuis rectis in parte superiore staminifera perangustis filiformi-subulatis, parte inferiore accre- scentibus, 6—10 lin. longis; bracteis 3-—2 foliaceis erectis spi- culam obtegentibus inæqualibus 14—2 poll. long.; rhachi longe persistente evidenter articulata, basin versus satis dilatata compresso-triquetra; squamis masculis numerosis (10—44) parvis arcte imbricatis oblongo-lanceolatis obtusis muticis testaceis 5 utriculis 6—4 remotiusculis erectis alternis ellipsoideis tri- quetris, angulis prominentibus, caryopsin perarcte vestientibus, abrupte in rostrum late conicum triangulare attenuatis, viridi- stramineis lævibus pilosulis; stigmat. -3 parum exsertis. — E grege C. Willdenowii, C. Steudelii, C. Backii. 157 In alpestribus saxosis montis Serra da Piedade, Jan., Febr. fl. (Wrmg.). 2. C. Bonariensis Desfont. Boott Illustr. of the Genus Carex II. 76. t. CCIX:: C. vulpina papillosa. et C. tuberculata Nees (fide Boott). In vallibus ad rivulos, in pratis etc, ad Lagoa Santa; floret Sept., Oct. (Wrmg.). 3. C. Wahlenbergiana Boott Il. c. II. 401. t. CCCI. (formå typica). C. indica Wahlbg. (non L.). Schk. f. 206. In silvis ad Lagoa Santa, Febr. Martio fl. (Wrmg.). 4. C. Brasiliensis St, Hilaire. Boott 1. c. 1. 89. t. CCLX. C. procera Kunth 1. c. 491. Nees I. c. 205. In paludibus ad Mugy das Cruzes, Nov. (Lund). 5…. C. polysticha Bcklr. n. sp. Læte viridis; radicis fasciculatæ fibrillis validis sed molli- bus perlongis; culmis pluribus stricte erectis gracilibus foliosis 20—12 poll. alt., medio %4 lin. crassis, triangularibus, lateribus striatis, angulis acutiusculis apicem versus subtiliter serrulatis; foliis subremotis herbaceo-rigidulis carinato-planis, basin versus complicatis, longe angustato-acuminatis, 209—11/9 lin. lat,, marginibus carinaque serrulato-scabris, dorso subtiliter striatis, superioribus longioribus culmum superantibus v. eo brevioribus; vaginis plerumque pictis, margine tenui-membranaceo subinde reticulato-fissis; spicis unisexualibus 4 in culmi apice confertis multifloris: apicali mascula breviter pedunculata lineari utringque parum attenuata 4—4%/4 poll. longa lineam crassa, reli- quis foemineis pedunculatis tardius subnutantibus exacte cylindraceis obtusissimis 14—1's2 poll. longis 3 lin. crassis ; pedunculis setaceis compresso-trigonis scabriusculis, infimo 1—%4 poll. løngo, superioribus brevioribus; bracteis inferioribus binis foliaceis plerumque elongatis, 10—6 poll. long., suprema setacea spicam subæquante; squamis conformibus membranaceis -obovatis breviuscule acuminato-cuspidatis, dorso angusto li 158 viridi evidenter trinerviis, margine superne subtiliss. cili- atis, cuspide scabro: masculis quam foemineis parum majoribus. ad latera luteis v. rufis, foemineis lateribus albidis; utriculis bi- linealibus squamis suis multo longioribus 8—40-fariam densissime imbricatis subinde patenlissimis, subcoriaceo- rigidis nitidis oblongo-ovalibus in rostrum tenue ac læve bicus- pidatum attenuatis biconvexis v. obsolete trigonis leviter com— pressis elevato-i3nervatis, nervis marginalibus pro- minentioribus, subtiliter reticulatis stramineo- viridulis tardius fuscescentibus; caryopsi utriculo laxe tecta oblique ellip- søoidea trigona basin versus semiconstricta elevato-punctulata lutea,, styli parte inferiore obliqua terminata. - E vicinia C. Japonicæe Thunb. (C. Donianæ Spr.) et C: alopecuroidis Don. (C. Emodorum Spr.). Ad Lagoa Santa in pratis, ad rivulos, in paludibus etc. ;: floret Sept,—Jan. (Wrmg.). Cyperaceæ Glaziovianæ, sive Cyperaceæ, quas in provincia Rio de Janeiro legit floræ Brasiliæ perscrutator indefessus meritissimus A. Glaziou, horti. Sebastianopolitani publici director. Nr. 509, Heleocharis plantaginea R. Br. emend. 5410, Heleo- charis spiralis R. Br. emend. 512, Scleria cymosa Bcklr. (Bec- querelia cymosa Brongn.). 513, Scleria sylvestris Poepp. et Kth. 514, Pleurostachys elegans Kunth, 5416, Fimbristylis polymorpha Bckir. in Herb. Berol. 547, Trilepis Lhotskiana Nees Cyp- Brasil. 128. t. 29 (Fintelmannia restioides Kunth). 518, Scleria pratensis Lindl. et Nees (Sc. communis Kunth). 519, Cyperus surinamensis Rottb. 520, Kyllingia odorata Vahl. 524, Cyperus- flavus Bcklr. in Herb. Berol. (Mariscus flavus Vabl). 522, Cyp: Ppolystachyus Rttb. 523, Cyp. rotundus L. 524, 525, Cyp. infu- catus Kunth, 526, Cyp. prolizus H. et K. 41009, Cyp. Glazio— 159 vianus Becklr. (vide supra p. 428). 1249, Rhynchospora tenuis Willd. Herb. (Haloschoenus capillaris Nees Cyp. Bras. 124. t. 9.). 1250, Rhynchospora setacea Bcklr. in Herb. Berol. (Schoenus Setaceus Rttb., Dichromena setac. Kunth, et Spermodon setaceus N. ab Es. Cyp. Bras.). 1252, Kyllingia obtusata Presl. £. aphylla m. (= K. vaginata Rchb.). 4253, Heleocharis capitata R. Br, 1626, Pleurostachys Beyrichii N. ab E. Hb. (Nemochloa ejd. in Cyp. Bras. 152). 1627, Scirpus riparius Presl. 2088, Fimbri- stylis spadicea Vahl. : Endnu et Par Ord om de gamle Såliliers ,Snabel” Æ . og Mund. Af Dr. Chr. Fritken. (Meddelt den 26de November 1869.) E: D: jeg i Aaret 1864 udarbeidede den Undersågelse af de i vore Samlinger opbevarede vestindiske Pentacriner, som udkom Aaret efter i vore Meddelelser”), ansaae jeg det for rigtigst heller ikke at tilbageholde de Betragtninger over denne" mærke- lige Dyregruppes ældre Repræsentanter, hvortil disse Studier "havde givet mig Anledning, og navnligen meente jeg at burde hæve min Råst (hvor svagt denne end vilde lyde i vort lidet kjendte Sprog) mod den almindelig gængse Anskuelse, at den saakaldte Snabel eller ,Proboscis" hos de palæozoiske Crinoideer, hvis Bægerlaag er sammensat af lignende tykke og faste Kalk- plader som de,.der danne selve Bægeret, var disse Dyrs Mund- rår eller ialfald udfårte baade dettes og. et Analrårs Funktioner. . Gaaende ud fra, at kun Sammenligningen med de nulevende Re- præsentanter for en Dyregruppe kan veilede Opfattelsen af dennes uddåde Former, at det med andre Ord er Zoologien (sensu strictiore) som saavidt muligt maa være Palæozoologiens Lærer og Leder, naar denne Videnskabsgreen skal kunne gaae nogenlunde £) Om Vestindiens Pentacriner med nogle Bemærkninger om Pentacriner og Sålilier i Almindelighed. (Naturhist. Foren. Vidensk. Medd. 1864. 195.) 161 sikkert og ikke famle alt for meget iblinde, gjorde jeg gjældende, "at ,Snablenf£ hos de gamie tavlede Sålilier maatte ansees for homolog med den hos de fossile Pentacriner (f. Ex. Pentacrinus briareus, jfr. Buckland, Geology and Mineralogy Vol. II, p. 71, Fig. 2), hvor man ligeledes. tidligere, men saa aabenbart urigtigt havde tolket den som Munden, uagtet den selvfålgelig er ho- molog med ,Analråret” hos de nulevende. Pentacrinus=, Antedon- (Alecto), Actinometra-, samt (kunne vi nu tilfåie) Rhizocrinus= Former. At-,SnablenY hos hine gamle Sålilier tillige kunde have fungeret som Mund eller. Mundrår, kunde jeg heller ikke bekvemme mig til at antage; thi vel maa det indråmmes, at et .Organs anatomiske Homologi er Et, dets physiologiske Analogi et Andet”); men skjåndt der foreligger Exempler nok paa, at Munden hos lavere Dyreformer tillige fungerer som Gat, naar dette mangler, ved at udståde de ufordåielige Dele, hvilke altsaa udfåres af den samme Aabning, hvorigjennem de indfårtes for at fordåies, kjendte jeg dog intet andet Exempel paa, at den Aabning, der anatomisk er anlagt som og typisk fungerer som U dfårselsaabningen (Gattet), tillige overtog den manglende Ind+ forselsaabnings (Munds) Funktioner, Jeg maatte derfor holde fast ved, at ,Snablen” — hvad der end fra en enkelt Side, som jeg ikke undlod at fremhæve, kunde siges derimod — maalte være Analråret og intet andet, og atMunden (hvor den ikke, som maaskee hos enkelte Former, kunde paavises som en sær= skilt Aabning)”") maatte være skjult tilstede paa en eller anden +) Fiskenes Svommeblære kan jo saaledes godt være hømolog med de håiere Dyrs Lunge, uagtet den (i Reglen) ikke udfører dennes Funktioner; og Haeckel har jo nylig sågt at gjennemfåre Homologierne hos Svampe og - Koraller, uanseet.at disses Mund (der tillige er Udførselsaabning for de ufordåielige Dele) vilde blive hines Udforselsaabning. (Ueber den Orga- nismus der Schwåmme und ihre Verwandtschaft mit den Korallen, 1869.) Son Oyathocrinus i x%) Nemlig e Koningck), hos hvilken jeg imidlertid maatte antage, at man havde forbyttet disse to Aabninger (jfr. min meEnng pres S. 234 (40)), forudsat, ip de Koningcks Beskrivelse er rigtig: «La voute n'est composée que d'un petit nombre de piéees; au centre elle est percée d'une ouverture elg dont les bords sont 162 Maade; man maatte derfor , mente jeg, ikke opgive Haabet om endnu at finde den. Med Tanken henvendt paa, at ogsaa hos nulevende Crinoideer Munden ofte er lille og lidet idinefaldende i Sammenligning med Analråret, kunde jeg overhovedet bedre tænke mig, at Bægerlaagets Kalktavler efter Dåden kunde slutte saa tæt sammen, at Mundaabningen derved blev usynlig, end at den aldeles skulde mangle; og den Omstændighed, at man i Reglen heller ikke i Spidsen af eller andensteds paa Analråret (,Snablen%) hos de fossile Sålilier, naar dets Spidse er ubeska- diget og bevaret: fuldstændigt, - hidtil, saavidt jeg vidste, havde været istand til at paavise en virkelig gabende Aabning der, hvor dog Alle maatte være enige om, at en saadan nådvendigvis maatte have været tilstede i levende Live, hvad Eunktion man saa end vilde tilskrive den, forekom mig at kunne ståtte Antagelsen af en slig Mulighed>). Jeg kom ved denne Leilighed ogsaa til at berøre Mundens Beliggenhed hos Cystideerne. De tre Aabninger, som man havde paavist i det mindste hos nogle af disse ældgamle Sålilie- former, bleve selvfålgelig tydede som Mund, Gat og Kjonsaabning, men de forskjellige Forfattere have fordelt disse forskjellige Funktioner forskjelligt mellem dem; og navnlig har de Ko- ninck gjenoptaget den halvveis glemte Anskuelse, at den af flere spidse, trekantede Klapper (den i Almindelighed saakaldte faiblement prolongés en forme d'entonnoir, et donnent lieu å un tube buc- cal trés long. L'ouverture anale est tout å fait latérale, complétement isolée de Youverture buccale, et ne re peer pas de prolongement. Cette conformation que Fun de nous a pu fort bien étudier sur un certain nombre d'echantillons déposés Fa les riches galéries du Musée brit- tanique« ete. (De Koninck et Le Hon: Recherches sur les Crinoides du terrain Engen ifére de la Belgique (1853) p. 81). Men hermed stemmer ikke den Fremstilling, som Rofe giver RL Magaz. vol. 2 P- Rd: af me hos Cyathocrinus planus (formodentlig den samme Art, som de Koninck havde studeret i London), og til hvilken jeg i det Files kommer tilbage; thi ifålge den er der i enkebeene kun een ydre Aabning, nemlig den excentriske Analaabni 7) Min tidligere Afhandling (1. c.) S. 217—18 (23—24) og JSARE (40—45) —…… samt 243—44 (49—50). 163 »Ovarialpyramide”) lukkede Aabning hos Cystideerne var Mun d en, og han havde til Ståtte derfor paaberaabt sig en Iagttagelse eller rettere ,,en Skitse% afDuchassaing, ifålge hvilken Munden hos en vestindisk Pentacrin skulde være udstyret paa lignende Maade med fem haarde,'i dette Tilfælde dog tillige tandvæbnede Klapper”). Jeg bemærkede i denne Anledning, at jeg intet saa- dant havde kunnet erkjende hos den Ørstedske Pentacrinus Miilleri (den eneste af de tre foreliggende, hvor Perisomet var bevaret), og at jeg meget betvivlede, at disse ,Klapperf fandtes hos nogen Pentacrin. Da Exemplaret ikke kunde underkastes en Sånder- lemmelse, kunde det synes at være lidt for meget sagt, at en saadan af fem haarde Klapper omgiven Mund yganske vist ikke findes hos P. Miilleri, men jeg skal dog tillade mig at anføre ved denne Leilighed, at Hr. Professer Lovén senere mundtligt har meddelt mig, at han under et Ophold i Paris gjorde sig den Uleilighed at opsåge den Duchassaingske Pentacrin i afdåde Mi- chelins Samling og fandt den — aldeles uden Perisom! Frem- deles kan jeg her paaberaabe mig Wyville Th omson, som ud- trykkelig erklærer: baade hos P. Miilleri og hos P. decorus, hos hvilke jeg har havt Leilighed til at undersåge Skivens Perisom, mangle de (5: Klapperne) aldeles), Men jeg bør paa den anden Side ikke fortie, at saadanne »Mundklapperf derimod ere paaviste hos Rhizocrinus lofotensis=%+), d.v.s. at af de tynde hullede +) Min anførte Afhdl. S. 205 (11). %%) On the mener E Antedon rosaceus rå alunkie Trans. 1865. p. 542). %x%) See Mich. s pour r å la connaissance des Cri- noides svrinsiej Hg prsrereste SAME t: 15 4.40 og 41 0, t. IV. f. 88, 85—91 0. er kommet til at citere dette fortræffelige Arbeide af vor nys bortkaldte vergjennen ne M.Sars, vil jeg benytte ,Leiligheden til at tilføje en lille Bemærkning om Råizocrinus og dens For til Bour- guetieri m jeg i sin Tid har tilsendt Prof. Sars, efterat jeg havde lært hans Arbeide at kjende, men som Dåden nu har hindret ham i at gjore Brug af. Vildledet af Dujardin og Hupé, der udtrykke sig som om Ar- mene hos Bourgueticrinus klåvede sig over det tredie Straaleled, maatte 164 - som findes i denne- mærkelige Sålilies Ventralperisom, ere de 5 (4, 6 0.s.v.), der ligge Munden nærmest, i Spidsen af de 5 (0.s.v.) Interradialfelter, betydelig stårre og i enhver Henseende mere udviklede end de andre, ja de ere vel ligefrem de fem oprindelige Mundklapper, som vi nu kjende fra Allmanns, Wy- ville Thomsons og Carpenters Undersågelser af de unge Fjerstjerner, men som høs disse senere blive tilbage i Udvik- lingen og forsvinde eller (hos Pentacrinerne) tabe sig mellem Perisomets åvrige Smaaplader. 2 Siden den Tid (4865) er dette ikke uvigtige Spørgsmaal om Beliggenheden af.de ældre Såliliers Mund blevet belyst fra forskjel- lige Sider, og. da jeg ikke skjånner rettere end, at denne. Belys- ning har tilvejebragt temmelig ubestridelige Resultater, har jeg i Betragtning af Spårgsmaalets almindelige Interesse troet, at det.ikke vilde være Foreningen ukjært at modtage en Meddelelse om disse. At de i det væsentlige ere i fuldkommen Overensstemmelse med den af mig tidligere hævdede.Anskuelse, er mig forsaavidt en Til- fredsstillelse, som det jo altid er opmuntrende at see den viden- skabelige Methode, hvortil man havde sluttet sig, øg om hvis Sund- hed-og Sandhed man var overbevist, — den simple og velbekjendte, men ofte glemte og tilsidesatte Grundsætning nemlig, altid at Sars antage (1. c. p. 37), at der var den Forskjel mellem denne Slægt og dens Repræsentant i Nutiden (Bhizocrinus), at denne havde udelte, hin delte Arme, medens Sandheden er, at d'Orbigny (hvis »Histoire naturelle des Crindides: Sars ikke havde kunnet benytte) "afbilder og beskriver tre lave Straaleled, af hvilke det åverste har en udelt Ledflade, men ikke kjender noget til Armene, om hvilke han dog (tvertimod D. H.s Udsigende) antager at de vare udelte; en Hy- pothese, som dengang maatte synes an dristig, da .d'Orbigny dog ikke kunde vide, om ikke'det næste Led efter dem, han håvde, var et saakaldt «Axillare», men som al nu er bleven betydelig nere ved Opdagelsen "af Rhizocrimnus. Den antagne Forskjel mellem de er falder altsaa bort, runer elsen mellem dem ke me Forhold, og de ugrenede, blot med »pinnulæ« udstyrede Arme iv sandsynligvis en Charakteer for hele den lille Gruppe Bourgue- 165 bedåmme det mindre bekjendte efter det bedre kjendte, det dåde efter det levende, — gaae af med Seiren og lede til Er- kjendelsen af den rette Sammenhæng. 1851 beskrev Gray%+) den mærkelige Spatang- Slægt Leskia, som navnlig udmærker sig derved, at Munden, som iåvrigt har den hos Spatangiderne sædvanlige Beliggenhed, har en meget usædvanlig Form, idet den nemlig er regelmæsig femkantet og kan lukkes fuldstændigt af 5 trekantede Klapper, der her træde istedenfor de i flere Kredse ardnede, stårre og mindre, tynde Kalkplader, som ellers pleie at omgive Spatangidernes paatværs aflange Mund i den idvrigt blåde Peristom-Hinde. Ogsaa Gattet er udstyret paa lignende Maade, nemlig med en Pyramide af 5—8 Klapper, mellem hvis Spidser der dog sees nogle ganske smaa Skæl eller Korn. Gray bemærker”) i Anledning af denne Slægt (hvis eneste bekjendte Art - har hjemme i de åstasiatiske Have), at »den i Henseende til Mundens og Gattets Form viser et ikke ringe Slægtskab med .de fossile Cystideer, især med:Slægten Echinosphærites.< Jeg maa tilstaae, at skjøndt denne Grays Bemærkning var mig ligesaa velbekjendt som hans Beskrivelse og Afbildning af Leskia, faldt det mig dog aldrig ind i den at såge en Ståtte for den, saa forekom det mig, lidet tiltalende Theori, at. Cystideernes. ,,Pyramide% var et Mundapparat; jeg meente og mener endnu, at vil. man såge Analogien til denne »Pyramide hos en Sålilierne saa fjernt staaende Gruppe som Echiniderne, kunde Analklapperne f. Ex. hos Echinocidaris og Arbacia afgive en lige saa god, eller med andre Ord, at den saa»- ” kaldte ,,Qvarial£- eller ,,Oral-Pyramide% efter disse Analogier vel allersnarest kunde blive en ,å nal-Pyramide£, Vil man netop paaberaabe sig Analogien med Leskia, synes det dog virkelig ligesaa berettiget at holde sig til dennes Gat som til dens Mund, hvilket jo ogsaa det ovenfor anfårte Fingerpeg af Gray i Grunden Ry Annals of natural history II ser. == VIL p: 134: 5%) Catalogue of the recent Echinidæ møre in the Collection of the British Museum (1855) p. 63. 166 lød henstaae som et aabent Spørgsmåal. — For nogle Aar siden havde imidlertid Professor S. Lovén det Held at erholde et Exemplar af Leskia mirabilis, og han har i Oversigterne over det kgl. Svenske Akademies Forhandlinger for 1867 meddelt em med sædvanlig Omhyggelighed udfårt Undersågelse af denne ret mær- kelige Form, i hvilken han seer Typen for en egen Familie (Palæostomata Lovén)%).. Med Hensyn til denne Deel af Prof. Lovéns Afhandling skal jeg idvrigt tillade mig at henvise til denne selv; her har det mere Betydning for os, at Lovén, støttet dels paa Mundbygningen hos Leskia, dels paa sine egne Undersågelser af to i de svenske Silurdannelser optrædende »Steenæbler£, Sphæronites pomum og Echinosphærites aurantium, er- klærer Leskia for en Spatangid med enCystidee-Mund, og saaledes tiltræder flere ældre Palæontologers (Gyllenhal, Wah- lenberg, Pander, Hisinger), senere af Billings og de Koninck gjenoptagne Opfattelse af ",,Pyramiden'" som et Mund- apparat; en Opfattelse, som desuden L.v.Buch>+>) (rigtignok meget inkonsekvent) havde vedkjendt sig for Slægten Caryo- crinus's Vedkommende — den er nemlig her den eneste Aabning paa Bægeret,;: og en Mund kunde de jo ikke undvære —, men forkastet hos de andre Cystideer, hvor han tyder den som Kjonsaabningen (,0Qvarialpyramiden%). Lovén viste, at der f. Ex. hos Sphæronites pomum findes Ledflader (Fig. 3, ff) for fem noget uligestore Arme, stillede i en Kreds om den dvre Pol (d. v. s. den, der er modsat Steenæblets Fæste paa Havbunden, hvilket her ikke tilveiebragtes ved en Stilk, men ved en Tilhæftning eller Fastvox- ning af selve Bægergrunden); at denne Armkreds dog ikke var fuldstændig, men paa den ene Side afbrudt af den store »Mund- kegle£ (a) med sine fem Klapper; at der mellem denne Mundkegle og den nærmeste lille Arm till den ene Side fandtes en lille Knude £) Om Leskia mirabilis Gray, Ofversigt af Kongl. vetensk. Akad. Før- handl. 1867. : ; =%) Ueber Cystideen eingeleitet durch die Entwickelung der Eigenthim- lichkeiten von Caryocrinus ornatus Say. 1845. (Berlin Akad. Skrifter). ÉS SØN va 1. Gattet. 2. Munden af Bike 8, Toppen af Sphæronites pomum Gyll. a De fem formentlige Mundklapper. & Knuden med Kjånsaabningerne (?). c Den Forhéining, som forbinder denne Knude med nærmeste Arm. d Top- feltet med Fodgangene (Ambulacralfurerne). c Disses Gjennemsnit ved Ar- menes Grund. 77 Ledfladerne for de fem Arme. (Kopi efter Lovén) 7%). (5) med et Par Porer, sandsynligvis Kjånsaabningerne; og at paa selve Topfladen (d) indenfor den af Mundkeglen (a) og Arm- grundene (f) dannede Kreds fandtes fem indbyrdes forbundne og mod Årmene udstraalende fine Linier, Fodgangene eller Ambula- cralfurerne. Derimod var ingen Aabning at opdage i Midtpunktet af dette Ambulacralsystem, hvor Joh. Miller og Volborth havde. antaget at Munden laae, og hvor Billings ligeledes henlægger den Aabning, som han betegner som »Ambulacralaab- ningen ++), For at bidrage mit til at skaffe Prof. Lovéns særdeles for- tjenstfulde Undersågelse den stårst mulige Udbredelse sendte jeg +) For Tydeligheds Skyld har jeg ladet Ledfladerne for Armene samt Genitalknuden miden fremhæve ved Shattering eller Skravering. %%) Med Hensyn til Enkelthederne bedes Lovéns egen Afhandling efter- læst. 168 til det engelske Tidsskrift ,.Geological. Magazine” et Udtog (til- dels en Oversættelse) af den”). Jeg tillod mig til dette Referat at knytte nogle Bemærkninger, hvori jeg, med fuld Anerkjendelse af det tilsyneladende slaaende i den paaberaabte Analogi og af andre, som synes at kunne paakaldes. med samme Ret, f. Ex. mellem Pyramideklapperne hos Cystideerne og Mundklapperne hos de spæde Alektoer, vedkjendte mig den Tvivl jeg endnu nærede om Tydningens Rigtighed. Jeg gjorde der blandt andet opmærk- som paa, at denne Tydning vilde medfåre den Antagelse, at Munden hos en fossil Echinoderm skulde kunne ligge noget andet Sted enå indenfor det saakaldte Vandkanal- eller Ambula- cralsystems Centralring — en Antagelse, der vilde være en be- tænkelig Fornægtelse af den sunde Grundsætning, ikke uden håieste Nodvendighed at forudsætte eller konstruere andre Organisations- planer hos en given Dyretyps fossile Repræsentanter end hos de levende; at der dog alligevel maatte antages at være en Aabning tilstede i Midtpunktet af det af Lovén beskrevne System af Ambulacralfurer, hvilken Aabning Billings jø ogsaa mente at have paavist hos de af ham undersågte Former og havde tildelt et eget Navn (.,,ambulacral orifice'") (thi hvorledes skulde Fodgan- genes Vandkanaler ellers komme i Forbindelse med det Indre?); at denne Aabning da — om den ogsaa, i endnu håiere Grad end hos mange nulevende Sålilier, var finere og mindre end Gattet — jo meget godt kunde antages for at være Munden; og endelig, at en Tydning af .,,Valvularpyramiden% som et Analapparat syntes i ligesaa håi Grad at have Sandsynligheden for sig, og at ståttes dels af Analogien mellem ,,Pyramiden'' hos Caryocrinus f. Ex. og ,Snablen'” hos de tavlede Sålilier, dels af den Omstændighed, at hos mange Cystideer vilde Munden ellers komme til at ligge £) Desværre er der indlåbet ikke faa peslagsteritrnsEes Trykfeil saavel i dette Bidrag (selvfålgelig ogsaa i det amerikanske Optryk), som i et Par senere om andre Æmner i samme mes f. Ex. Lugard for Luzon, quinqueralis for quinquevalvis, clausur for clausus, lissit for lis sit EY SEAL TNLØGSER EGNE så SÅN SES ESS se LE SES JES SEERE TE Sr hade ge SKA NNE AB] meg så EDGE RER md SERENE Bras ms 169 meget langt fra Armene og stundom meget nærmere ved Bæ- gerets Grund end ved dets Top. Dette Referat med" mine dertil knyttede Bemærkninger er aftrykt i »the Canadian Naturalist« for December 1868, og Hr. E. Billings har der tilfoiet nogle Modbemærkninger. Han mener, at jeg begik en Feiltagelse, naar jeg udtalte, at den Anskuelse, at Cystideernes » Valvular-Pyramide« repræsenterede Munden, hidtil kun havde været »a mere hypothetical suppo- sition«, men nu, ved Prof. Lovéns Afhandling om Leskia mirabilis, maatte indrommes at være bleven »a real scientific explanation, borne out by well established facts and undeniable analogies from living forms«. Han mener nemlig, at han alt i 1858 (i tredie Decade af »Figures and descriptions of Canadian Organic Remains«) har vist, at von Buchs Opfattelse af Aab- ningen med »Valvularpyramiden« som. Kjånsaabning var urigtig, og at have bevist dette »i Overensstemmelse med den sammenlignende Ana- tomies almindelige Regler«. Han giver selv et Resumé af sit Raisonnement med folgende Ord: »Dersom et Organ hos et uddåd Dyr er aldeles homologt med et Organ hos et nulevende Dyr af samme Gruppe, maa det have havt samme Funktion som dette. Hos de nulevende Grinodeer . er Armenes Hovedfunktion (!) at bringe Ægene til Modenhed. [Allerede denne Opfattelse af Armene som hovedsagelig staaende i Forplantningens Tjeneste er aaben- bart meget eensidig.] Ved at sammenligne Armene hos de uddåde CGri- noideer med dem hos de Arter, der leve den Dag idag, finde vi, at de begge have samme anatomiske Bygning og fålgelig ere homologe; de smaa Aab- ninger ved Armenes Grund hos de gamle Arter [vi komme i det Fålgende strax til at omtale disse Aabninger nærmere] ere de Gange, hvorigjennem Æggestoksrårene (»the ovarian tubes») [sic!] og Ambulacralsystemets Kar fik Adgang til Armfurerne og pinnulæ. Cystideernes Arme ere atter ho- mologe med Crinoideernes, og dette beviser uden videre (vat once«), at den Aabning i CGystideernes Top, som altid munder ud i Armfurerne, er Kjonsaabningen (»the ovarian aperture«).« [Jeg maa tilstaae, at om end alle Præmissernes Rigtighed kunde indråmmes, er Konklusionens Berettigelse mig lige ufattelig]. »Den store Sideaabning (9: den med Valvularpyra- miden) er uden al Tvivl fuldstændig homolog med Valvular-Aabningen hos Caryocrinus [Jal], som Alle indromme at være Munden« [Nei!]. Til Ståtte for sin Anskuelse paaberaaber B. sig fremdeles Salter som den, der tildels gik ind paa hans Anskuelser ved at gjåre det omtalte Apparat til Analpyramiden [Noget, hvortil jeg ganske kan slutte mig], ligesom ogsaa Wyville Thomson (i en Afhandling i Edinburgh New Phil. Journ. Vol. XII) har givet ham Medhold i, at det ikke er Ovarial-Aabningen, men op- 170 ponerer stærkt imod hans Tydning af den som Munden fra det selvsamme Standpunkt som jeg, nemlig paa Grund af, at den ikke ligger i Midtpunktet af Ambulacralsystemet. Hr. B. indråmmer, at hvis det er umuligt. for en Echinoderm at have Munden liggende andetsteds end i Ambulacralsystemets Midtpunkt [og denne Umulighed ville vist alle Zoologer garantere ham), da falder hans Theori til Jorden. Men han mener, at al palæontologisk Erfaring har - bevist gjentagne Gange, at »skjåndt vi kunne vise, at de uddåde Dyr, hvis Levninger vi finde begravne i de tidligere Dannelser, besad Organer med de selvsamme Funktioner som hos de nulevende Former, vare disse (Funktionerne og Organerne) dog ikke altid sammen- knyttede paa samme Maade«. Som Exempel herpaa benytter han netop Crinoideerne. »Hos de faa Arter, der kjendes fra Nutidens Have, ere Mund og Gat særskilte Åabninger; men hos de palæozoiske Arter vare de forenede til een.« [Ulykkeligvis er dette netop en Sætning, som skulde bevises og nu vel tår betragtes som modbevist, jfr. det Fålgende.] »Hvorfor skulde det da være umuligt, at Munden og Radialcentret, som ere forenede hos de nulevende Former, ikke skulde kunne have været adskilte i tidligere Tider?« Ja han mener eridog, at »a long train of reasoning is not necessary — only simple inspection«; thi han har Exemplarer liggende for sig, »påaa hvilke han kan see saavel Munden som Radialcentret som særskilte Aab- ninger«. Dette sidste klinger nu saa meget smukt, men nærmere beseet betyder det Intet. Hr. B. iagttager to Aabninger: den ene i Fodgangenes Midtpunkt (hvor Lovén benægter dens Tilstedeværelse hos de af ham undersågte Former, men hvor jeg er meget villig til at tage Hr. Billings Ord til Borgen for, at den virkelig findes hos visse Former, medens den maaskee er usynlig [skjult, indvendig] hos andre), hvad er den vel Andet end Munden? og den anden (med Valvularpyramiden), hvad er den vel andet end Analaabningen? Men B. synes at gaae ud fra den indgroede Mening, at Mund og Gat vare forenede hos alle gamle Sålilieformer, og naar han saa træffer en særskilt Aabning i »Midten af Ambulacralsystemet«, gjår han den til noget ganske særeget, noget, hvortil der i den nærværende Pighudklasse ikke gives noget tilsvarende — til en fra Munden adskilt »Ambulacral- Aabning« (ambulaeral orifice) istedenfor ganske simpelt »i Overensstem- melse med den sammenlignende Anatomies almindelige Regler« at erkjende, at en i Fodgangenes Sammenstådspunkt liggende og ind i Legemets Hulhed . forende Aabning er selve Munden og kan ikke være noget Andet. Men det er ikke den eneste mindre klare. Forestilling Hr. B. har om Hovedtrækkene i Pighudenes Bygning. Af denne idvrigt saa høit fortjente pnæfnleioge for- BEEN SDE ENS be, 171 træffelige tredie Decade p. 20 vil man see, at han antager, at Kjånsstofferne hos Såstjernerne (idetmindste dem uden Gat)/ udfåres ad Munden — en Paastand eller Anskuelse, for hvilken han neppe vil kunne anfåére nogen Autoritet eller Iagttagelse, ihvorvel det skal indrommes, at udfårende Kjøns- aabninger kun ere kjendte hos et mindre Antal af Såstjerner — og skjåndt hans”Udtryk hverken der eller i fjerde Decade p. 15 ere meget klare, seer man dog deraf som af det ovenfor anførte senere Sted om »Æggestok- rérene«, at han forudsætter en eller anden Art af Forbindelse mellem Æggestokkene .i Pinnulæ og Munden (»it must also to some extent be regarded as an ovarian aperture«) og låder »Ambulacral-Aabningerne« hos de gamle tavlede Sålilier (ao: de Aabninger, hvorigjennem Fodgangene, som vi siden skulle see, fra Armene fortsætte sig ind i Bægeret hen under Bægerlaaget) tillige fungere som »Kjonsaabninger«. Med al Agtelse for Forfatterens store Fortjenester af Palæontologien og særligt af de palæozoiske Echinodermer, troer jeg, at dette lille Stykke Historie godtgjår, hvor nåd- vendigt det er for Palæozoologen fremfor Alt at være Zoolog (s. str.). 3. Det er velbekjendt, at naar hos de gamle tavlede Sålilier med fast Bægerlaag Armene ere afbrudte — hvad meget hyppigt er Tilfældet — seer man umiddelbart over Ledfladen for den manglende Arm (eller Armgreen, hvis de nederste Årmdele have været optagne i Bægeret, saa at fårst Armgrenene bleve frie) en temmelig stor Aabning, der fører ind i Bægerets Hulhed%). Men den fårste, som særligt henledte Opmærksomheden paa denne Aabning, var Billings”), som tillige viste, at man hos visse tavlede Sålilier — og navnlig hos Slægten Actinocrinus — kunde fra disse Aabninger af forfålge rummelige Kanaler eller Gal- lerier, der låb hen under Bægerlaaget mod dettes Midtpunkt, afgrændsede fra Bægerets indre Hulhed ved faste Vægge. Jeg tillader mig at anføre det vigtigste Sted i Oversættelse: F) sEe £: Ex. Afbildningerne af Melocrinus, Hexaerinus, Rhodocrinus og us i det nedenforanfårte Værk af Schultze Tab. VI—X, de - gs 1. e! t. II—V, Roemer i Shen d. naturhist. Vereins d. preuss. Rheinlande u. Bihar genet VII t. 7—8, IX t. 2 étce. $%) Geolog. Survey of Can Figures ed Series of Canadian organic remains. her rå (1858) p. 22 og folgende. 172 » Actinocrinus rugosus. Hos denne Art ere Pladerne meget tykke og Ventralsiden hæver sig kuppelformet over Armenes Tilhæftningssteder, saa at Ambulacralaabningerne her komme til at ligge noget nærmere ved Kroppens (Bægerets) Grund end ved dens Top. Snablen er excentrisk, stor, ikke lodret, men rager noget skraat ud, såa at naar Armene lukkede sig, stak dens Spids rimeligvis ud paa den ene Side mellem to af dem.« »Ambulacralaabningerne ere ti i Tallet og munde ind i Bægeret ved Armenes Grund. Dog trænge de ikke umiddelbart ind i Bægerets Hulhed, men stige op mod Hvælvingens Top gjennem fem tunnelagtige Gange, som ligge under de ydre Plader og naae næsten lige til Kuppelens Top. Gulvet i disse Gange dannes af en Række Plader, der danne en lang Bue under -dem. De naae dog ikke selve Midtpunktet i Toppen, men afbrydes i omtrent to Trediedele af Afstanden fra Armenes Grund.« Lignende Iagttagelser meddeltes senere i »Geological Maga- zine" (1865) af John Rofe, af hvis Afhandling”) jeg ligeledes skal tillade mig at anfåre et Par Steder. »Da jeg for flere Aar siden samlede Bjergkalks-Forsteninger paa Grændsen af Lancashire og Yorkshire, fandt jeg nogle Exemplarer af Ac- tinocrinus, som syntes at have indvendige Kanaler fra Grunden af Armene vg opad mod Kuppelens Top. Da jeg ikke havde seet saadanne Kanaler omtalte af nogen Forfatter, viste jeg nogle af Exemplarerne til Hr. Salter, som dengang var ansat ved »Geological Survey«; han udtalte den Formod- ning, at de rimeligvis vare analoge med Vandkanalerne hos de nulevende Pighude, og anbefalede mig at forfålge Æmnet og bringe det til Vished, om der findes saadanne Gange hos andre CGrinoideer i disse Bjerglag. Jeg har fulgt dette Raad og tilveiebragt en stor Samling af Exemplarer, dels vel- bevarede, dels forvittrede, hvilke jeg endydermere har kunnet sammenligne med en Suite fra det samme Distrikt i Manchester-Museet. Undersøgelsen har givet fålgende Resultater, der maaske ikke have stor Betydning i og for sig, men dog kunne tjene til at oplyse nogle) tvivlsomme Punkter i denne anerkjendt dunkle Dyregruppes Bygning. ..... »Armene hos Cri- noideerne beskrives som cylindriske med en dyb Længdefure paa den åvre Side, med en Række »Tentakler« (d: pinnulæ) paa hver Rand, dannende en aaben Kanal i deres hele Længde, indtil det Sted, hvor de ståde til Legemet ; men paa dette Sted deler Kanalen sig, som det vil sees af det Fålgende, i 8) Notes. on - some Echinodermata from the Mountain - Limestone etc. (Geological. Magazine Vol. II, p: 245—46)- 173 to Gange, en åvre, som stiger op inde i Kuppelen til dennes Top, hvor Gangene fra alle fem Arme mådes, og en nedre, der fører lige ned i Ind- woldshulen « 4). »Den Art, hos hvilken jeg fårst iagttog disse Gange, er Amphoracrinus ++) TUgosus ; hos denne og hos alle hidtil undersågte Arter af samme Slægt ere Kuppelens Plader overordentlig tykke, og de ovenfor omtalte vre Gange ligge, idetmindste i to Tredie- dele af deres Længde, i selve disse Pladers Substants. Hos AÅctinocrinus ere de (9: Pla- derne) derimod tyndere og hvælve sig over Gangene. I Vinklen mellem to af disse Gange liggér »Snablen« paa den saakaldte Analside, hos " ÅActinocrinus tæt ved Gangenes For- årer fPingspunkt.« , . .. »Fig. viser en (halvfor- Kopi af Rofes Albildbing af ind til Krophulen. 5 Gangene . Vittret) Amphoracrinus, seet fra Siden; man i Bægerlaaget fra Armenes seer baade Aabningerne ind i Indvoldshulen Grund til Toppen. (aq) og Gangene fra Armenes Grund op mod Spidsen (2). « »Jeg har ogsaa fundet Udfyldinger af visse Platycrimus-Arter, der vise lignende Gange som hos Actinocrinus; men hos Cyathocrinus sees Gangene ned til Indvoldene og op til Toppen bedre end hos nøgen anden Slægt, og hos denne vil Nøglen til deres. Forstaaelse. rimeligvis kunne findes. De arm- bærende Plader (Radialia primaria) ere dybt ind- skaarne ved Armenes Fæste« 24%), I Forbindelse ig af Rofes Figur med fem trapezoidale Interradialia danne de til- ze hocrinus pla- lige Bægerlaaget, men saaledes at der — som man Snabelen (i det SØRE "sun, vil see af Figuren — er fem dybe Furer, som fra afbrudt. Aabningerne ved Armenes Grund låbe sammen mod Midtpunktet, hvor. de mådes i en rund Aabning, =) Da man kan være uvis om, hvad Betydning denne nedre Aab Aabning har, skal jeg erindre om, åt Carpenter har paavist, at Såliliernes arti Sr og forlænger sig ud i Armene under Perisomet "Vandkanalerne som en egen Kanal. Jeg antager, ath in nedre Aab- ning er for denne pe & i Fey ar crinus er en Underslægt af Åetinocrinus (see min tidligere Amandling S. 236 [42]). Det er altsaa den samme Art, som ovenfor eriiben: Ug rUugosuSs. rel syrgn er vende forkortet. 174 som de Koninck beskrev som Munden”); i Interradialfeltet under den (i Fig.) sees den afbrudte »proboscis« eller Gat. . »Exemplarer, der vise disse Gange fra Armene indtil de mådes i Centralaabningen, ere ikke ual- mindelige, men i British Museum og i Prof. Tennants Samling er der Exemplarer, som vise, at disse Gange vare dækkede med tynde Plader ++) ligesom hos Amphoracrinus og altsaa i Virkeligheden laae indenfor Kup- pelen (Bægerlaaget) ligesom hos denne Slægt, og at Munden (hvis den runde Aabning i Midten var Munden) var en indvendig ligesom hos Ascidierne.« Da hver af disse Slægter ligesom repræsenterer en stårre Gruppe af tavlede Crinoideer — den første nemlig dem med flere Kredse af Tavler i Bægeret, den sidste dem med faa — er der en vis Sandsynlighed for, at vi her have med et temmelig almeengyldigt Forhold at gjåre. Dog var det tænkeligt, at hine Gallerier ikke altid havde et fast Gulv, men maaske kun en mere hudagtig eller af svagere Kalkplader ståttet Bund >>>), og at de derfor ikke ville kunne paavises hos alle de forstenede Sålilier, hvorom Talen her er, uagtet disses indre Organisation i Hovedsagen var den samme. Den Opfattelse af disse lukkede Gallerier under Bægerlaaget, som laae nærmest og mest umiddelbart fremstillede sig for Tanken, var vel den, at de vare bestemte til at afgive Leie for Vand- kanalerne, Nerverne 0. S. v., som fra de Munden omgivende ring- formede Centraldele af deres respektive Systemer gjennem dem +) Jfr, Bemærkningerne ovenfor S. 161—62. Anm. +, +%) Dette sees ligeledes paa flere Afbildninger af alene er Former i Schultzes i det Fålgende citerede Arbeide, f. Ex. hos Poteriocrinus re geometricus (Goldf.) (Tab. V f. 6e), P. ER (ibid. fig. 1 €), Gasterocoma antiqua (Tab. XII f. 1 f). & lagttagelse af Charles A, White (Boston Journal of Natural History, Vol. VII p. 489, 1862), ifålge hvilken visse Actinocriner op- træde (individuelt?) med en dobbelt eller rettere med en gaffeldelt Snabel, kan her fortjene at finde Omtale, om det end er sandsynligst, at der her kun er Tale om en Misdannelse ne som Fålge af ik Beskadigelse ?). 2%) See derom i det mee (S. 179—80) efter senere indlåbne Med- ningen. U El ARR EET EET LE NESS SOM FARER RAR 175 udstraåaalede til Armene., Ved denne Opfattelse synes f. Ex. Billings selv at være bleven staaende, og en anden har jeg heller ikke tidligere havt, uagtet de ved Grunden af Armene lig- gende Bægeraabningers betydelige Stårrelse altid var mig paa- faldende og uforklarlig. Man antog vel altsaa (selv om man ikke gjorde sig Forholdet fuldkommen klart eller udtalte sig om” den egenlige Sammenhæng), at Armenes Fodgange (9: Ambula- -cralfurerne med Sugefådderne og disses beskyttende Papiller), til hvis Fortsættelser man jo i de allerfleste Tilfælde ikke kunde finde det mindste Spor paa Skiven, hårte pludseligt op ved Ar- menes Grund (medens de jo hos alle andre Echinodermer fort- sætte sig lige til Munden), og at kun Vandkanalstammerne og Nerverne fortsatte sig 'gjennem hine store Aabninger (der vel forresten maatte tænkes lukkede med blåd Hud) og de ovenfor omtalte , Gallerier, hvor disse fandtes, ind i Kroppens (Bægerets) Indre for der at forholde sig paa sædvanlig Maade. Disse Aab- ningers og Galleriers store Rummelighed taler imidlertid for, at Sammenhængen er en noget anden, nemlig, at de ere bestemte til at optage Fortsættelserne af selveFodgangene med Fådder og Alt; disse have altsaa virkelig været usynligt tilstede paa Bugskiven hos hine tykvæggede Sålilieformer, men skjulte under Bæger- laagets Plader, der havde lukket sig over dem; og i deres "Foreningspunkt maa Munden ligge, skjult, subtegminal ligesom de og kun staaende i Forbindelse med Yderverdenen gjennem de sig ved Armenes eller Armgrenenes Grund aabnende, forresten (paa Skiven) lukkede Fodgange. Gaaden med Hensyn til Mundens Beliggenhed vilde saaledes være låst, og det vil nu være let at forstaae, hvorfor man hos saamange af disse Former hverken havde været istand til at paapege Mund eller Fodgange paa Bæger- - laaget: disse Dele vare simpelthen usynlige, fordi de laae skjulte i det Indre! Denne, som det forekommer mig, meget tiltalende Opfattelse er (bortseet fra den ovenfor udhævede Antydning der- til hos Jobn Rofe) først, saavidt jeg veed, gjort gjældende af Dr. Schultze, som i sit fortræffelige Skrift om de Eifelske S6- 129 176 lilier +) udtaler sig derom omtrent som nedenfor anfårt; for Tydeligheds Skyld ;gjengiver- jeg nogle Steder lidt frit: og ude- lader andre, : men henviser - forresten . til Originalafhandlingens S. 116—20. »Bægerets Ventraldel er enten forsynet med, en læderagtig Hud, be- dækket med spredte Kalkplader (Ventralperisomet) eller med et fast Bæger- laag (tegmen calycis), sammensat af faste, ubevægeligt sammenvoxne Kalk- stykker. Paa dette Bægerlaag findes enten to Aabninger, sen [midtstillet] Mundaabning og en [sidestillet]”") Analaabning, og i dette Tilfælde er. Bægerlaaget hudagtigt,. eller -kun en (subcentral eller lateral) Analaabning, og da er Bægerlaaget fast. Naar Analaabningen ikke er trukket ud til en Snabel (proboseis), er den i Almindelighed omgiven af en Krands af, opret- staaende Smaatavler.« »En væsentlig Udvidelse af vore Kundskaber om ide ældste Crinoideers Bygning skylde vi Billings ... . Tidligere var man tilboielig til, -saasnart der kun var een tydelig Aabning at see i det faste Bægerlaag, at tilskrive denne en dobbelt Funktion, som Mund og som Gat. ER De med et fast Bægerlaag forsynede Crinoideer have altid ved, Ar- menes Grund, umiddelbart over deres Fæste, altsaa paa deres Ventralside, mere eller mindre store Huller%%%), Umiddelbart i disse Aabninger, som stedse ere tilstede i et bestemt, til Armstammerne svarende Antal, ud- mundede disses Ambulacralfurer, og gjennem dem kom Fådemidlerne ind i Bægerets Hulhed for efter Fordåielsen at udstådes af det meer eller mindre rårformigt forlængede Gat. For den Anskuelse, at naar der kun er +) Ludvig Schultze: Monographie der Eehinodermen des Eifeler Kalkes. Wien 1866. (Denkschr. d. mathem. nat. Classe der Kais Akademie der Wissensch. XVI Bd.). Jeg sætter disse to Ord i Klammer, fordi de vistnok helst maatte været t udeladte, eller i al Fald tilfåiet et modificerende »som 0! i Reglen« eller desl. Æ) Fl har her udeladt en Passus saalydende: »der, paa en fin Aabning ' nær, vare lukkede af fine Smaatavler, hvilke dog paa Grund af deres Lidenhed ofte ere faldne ud hos de fossile Crinoideer eller gaaede tabt tilligemed Armene», fordi dens Berettigelse er. mig meget tvivl- som; vare disse store Huller virkelig paa en fin Aabning nær lukkede af Smaatavler (hvilket jeg ikke erindrer at have fundet omtalt i nogen Specialbeskrivelse og heller ikké. finder omtalt i nøgen af Schultzes eller em let læn -nogen af mee Afbildninger), vilde det vel været ] n Vandkanalerne og Nerverne og ikke selve Fod- "gangene rense sig ind SOREN É dk å i: gg Need 355 . ES NR Er RSS PEN ENES EGEN SNE ERR NERE, 177 een Aabning paa Bægeret, maa denne være Gattet, tale meget vægtige Grunde. « (Her anfåres blandt andet Gasterocoma,” hvor Bægerets Aabning ligger helt nede paa Siden af dette, og Eucalyptocrinus, hvor den ligger håit oppe over Armene, aldeles udenfor disses Rækkeevne)%) . . . ..»Man kan ikke andet end undre sig over, at Billings har miskjendt denne Aab- Dings Funktion, da netop han. ved sine Opdagelser har givet os et Middel i Hænde til med temmelig Sikkerhed at bestemme Mundens Beliggenhed. Han har nemlig (Geol. Survey of Ganada Dec. III, p-27 7: Fig TT) fad at bryde Bægerlaaget op forfulgt Ambulacralfurerne ind i detIndre af Bægeret, og navnlig har han paa en Åctinocrinus rugosus med stor sidestillet »pro- boscis« iagttaget, at de låbe 10 i. Tallet som Tunneler hen under det hvæl- vede Bægerlaag mod dettes Midtpunkt og håre op i en Afstand fra dette; der omtrent svarer til en Trediedel af den. hele Afstand fra Midtpunktet. til Armenes Grund. Her, under Bægerlaagets Midte, have vi at såge Munden, der altsaa hos alle Crinoideer med fast Bæserlaag var central og subtegminal« , Regelen vil altsaa kunne udtrykkes saaledes: Hos de pa- læoroiske, saakaldte ,tavlede' Sålilier, hvor Bæger- Jaaget er fast og tykt og ikke viser Spor til udvendige Fod- gange”), og hvor der, naar det er fuldstændigt bevaret, kun finfes een Aabning paa Bægerlaaget — denne være nu simpel eller rårdannet, midtstillet eller sidestillet — foruden de i dettes Rand, umiddelbart over Armenes eller Armgrenenes Fæste liggende og til disse i Antal svarende Aabninger, der have Fodgangene fortsat sig paa den indvendige (nedre) Side af Bægerlaaget som lukkede Gallerier til Mundaabningen, som laae skjult i Bægerets Indre, i disse Galleriers Sammenstådspunkt.s +) Jfr. min tidligere Afhandling S. 238 [44]. +) Det er mig dog ikke bekjendt, at udvendige Fodgange ere paaviste paa nogen ter, Sålilies Bægerlaag; den straaleførmige Ordning af" dettes Plader, som antydes hos enkelte Former (smlgn. min tidligere prngnten S. fre: [45]), tyder jø her nærmest påa indvendige Fod- i gange af den hos Cyathocrinus beskrevne Art. . 178 4. En yderligere Stadfæstelse af den her hævdede Opfattelse har jeg under selve Trykningen af denne lille Afhandling faaet derved, at Hr. F. B. Meek, den noksom og hæderligt bekjendte nordamerikanske Palæozoolog, har, efter at være bleven bekjendt med min Stilling til dette Spårgsmaal gjennem nogle kortere Udtalelser i fremmede Tidsskrifter, havt den Godhed skriftligt) at meddele mig, at hans Undersågelser af Sålilierne i Nord- amerikas Kulformation havde ledet ham til det selvsamme Re- sultat, det nemlig, at den Aabning hos de palæozoiske Crinoi- deer, som sædvanligvis tydes som Mund alene eller som Mund og Gat tilsammen, kun er Gat alene; at Munden derimod laae indvendig, under Hvælvingen, og at Fåden blev fårt ind til den gjennem de ved Armenes Grund sig aabnende Ambulacralgange. Jeg erfarede af denne. mig selvfålgelig meget kjærkomne Skrivelse, at disse Resultater allerede vare meddelte i en Artikel af den nævnte Palæozoolog og hans Medarbeider i »the State "Geological Survey of Illinois£, Professor A. H. Worthen, der findes trykt i Proceedings of the Philadelphia Academy of Natural Scieøce% " for Decbr. 1868 (udk. i April 4869) samt i the American Jour- nal of Science and Arts? for Juli 1869; og endelig har han havt den. særdeles Godhed at sende mig en photographisk Kopi af en for femte Bind af ythe Illinois Geological Report? bestemt Tavle med Afbildninger, af hvilke flere netop oplyse de her om- handlede Forhold. Af de ovennævnte Tids- og Selskabsskrifter ere de paa- ” gjældende Nummere endnu ikke ankomne til vort Universitets- bibliothek, og det var derfor naturligt nok, at jeg hverken kjendte Hr, Meeks Artikel eller en anden af Hr. Billings i samme Hefte af Sillimans og Danas Journal; men ved privat Vel- Z) Hr. M.s Skrivelse er dateret den låde Februar og modtaget den åde Marts. Jeg beklager, at Tiden ikke tillader mig at indhente Hr. Meeks Tilladelse til at kopiere et Par af hans Figurer til Oplysning af det her meddelte. 179 villie har jeg kunnet skaffe mig det nysnævnte Hefte, og skal jeg derefter tillade mig at meddele et kort Udtog af Dhr. Meek ogWorthens ,Notes on some points in the structure and habits of the paleozoic CrinoideaY, for at Læseren kan have Sagens samtlige Hovedmomenter for sig paa samme Tid. Da For- fatterne hverken have kjendt Rofes eller Schultzes Underså- gelser, har det maaskee desto stårre Betydning, at de ere komne til det selvsamme almindelige Resultat ved at studere den nordamerikanske Kulformations Sålilier som den tydske Forfatter ved at studere de devoniske Dannelsers. Undersågelsen af. to Arter af Cyathocrinus har nu for det forste overtydet vore Forfattere om, at naar man, som det vel er Regelen, seer to stårre og fem mindre Aabninger paa Bægeret — den ene af de stårre midt paa dette, den anden i dets Rand og de fem mindre lige indenfor Armenes Grund — samt fem Render, der forbinde Aabningen i Midten med de fem ,Ambulacralaab- ninger£, da er Sammenhængen (som allerede Rofe og senere Schultze have viist) den, at fuldstændige Exemplarer havde saavel Renderne som den store Aabning i Midten fuldstændigt lukkede af et fast Dække af Smaaplader; hvoraf det da er klart nok, hvilken Tydning der skal gives hine forskjellige Aabninger, og ad hvilke Veie Fåden er kommet ind til den (hos fuldstæn- dige Exemplarer) midt under Bægerlaaget skjulte Mund. Efter dernæst at have beskrevet hos flere Arter af Actinocrinus et meget fint bygget Organ, der udfylder den stårre midterste Deel af Bægerets Hulhed og nærmest maa opfattes som en sammenrullet Plade, medens det i Formen kan sammenlignes med en Bulla- eller Ovulum-Skal (hvilket Organ Forfatterne vistnok ikke uden Grund betragte som vedrårende Fordåielseskanalen paa en eller anden Maade)”) — udvikles det, at hos en Actinocr. proboscidalis +) Dhrr. M. & W. synes at være meest tilbåielige til. at tyde dette Organ som selve den forkalkede Fordåielseskanal;. jeg tér ikke bestemt be- stride denne Opfattelses mulige Rigtighed, men vil pm: tilføie, at md for Oieblikket er mere tilbåielig til at sammenligne det med hk 3 180 fandtes der at udgaae fra dette Organs åverste Deel, næsten, men ikke ganske lige under ,Snablenf, fårst ligesom en Ring, sammensat af smaa Ledstykker, og fra-den igjen lige- som fem tynde Broer, byggede paa samme Maade af to Rækker Smaastykker -og delende sig gjentagne Gange, saa at der bliver en Green for hver Arm og til hver Ambulacralaabning. Den mig velvilligt meddelte Figur - viser disse tynde Broer udspændte mellem de nævnte Punkter og låbende hen under Bægerlaaget, men tilsyneladende uden at staae i nogen umiddelbar Forbindelse med dette; det synes næsten, som om disse Ambulacra — thi det ere de jo aabenbart — have været lukkede oventil af andre Smaaplader, altsaa ligget som lukkede Tunneler helt: under Bægerlaaget, aldeles adskilte fra dette. Det omtales endelig, at man paa Udfyldinger (Steenkjærner) af Bægeret af Crinoideer fra den vestamerikanske Kulformation eller paa Undersiden af disses Laag meget ofte seer aldeles tydelige Spor af mere eller mindre dybe Furer, der fra Armenes Grund låbe sammen mod et Midt=- punkt, som ikke svarer til Snabelen eller den ydre Bægeraabning, men ligger mere eller mindre tæt derved, og hvori den egentlige Mund maa antages at "have ligget; i disse Furer formodes der svampede Axelegeme med tilhårende Spiralplade, som Joh. ERA er har beskrevet hos Antedon (Ueber den Bau des Pi caput Medusæ tab. V, fig. 7—10), og omkring hvilken Para lersnskn dater har sit Leie. Hr. Billings (Januarheftet for 1870 af $S Mons Journal) ræs Får Ene meR med ene og Sépådlsernes saakaldte Steenkanal, r det altsaa som hårende til rør rean eller mener gE SLA — en ÅAnaløgi, som det orekommer mig at være hentet lidt langt borte, saalænge man ikke kjender noget til- svarende hos de nulevende Sålilier. — Hr. B.s Afhandling indeholder derne« hos Cystideerne m (Rørene under Pseudambulacralfelterne) hos Blastoideerne; han mener, at disse Dele repræsenterede selve Amhbulacralsystemet hos de åvrige (for en Del yngre) Sølilier; og tør jeg end ikke slutte mig til denne Tydning, aner disse nye Oplysninger mig døg at styrke Sandsynligheden æ at »Poreruderne« hos Cystideerne og »Madreporiterne«= hos Såstjerne! og Såborrer kunde være user eller muligvis endég homologe ag "ganer. 181 da at have ligget lignende Ambulacra som de ovenfor beskrevne hos Actinocrinus proboscidalis. Man maa vistnok i al Fald give Forfatterne Ret i, at kun i særdeles heldige Tilfælde kunne disse fine Dele ventes at ville være bevarede. Af alle disse Erfaringer uddrages da den allerede ovenfor udtalte Formodning, at Munden var skjult indvendig, og at de Smaavæsener, der tjente til Fåde for hiné gamle Sålilier, fårtes ind til den gjennem hine ,,Ambula- cralgange" under Bægerlaaget. . Det nye i disse Iagttagelser er vel i Hovedsagen dette, at disse Gange her ikke, som det af de tidligere Undersågelser syntes at maatte antages, laae i selve Bægerlaaget, men umiddelbart utider dette. E Jeg skal her endnu tilféie, at Hr. Billings ligeledes og i det selvsamme Nummer af Sillimans Journal (samt i ,The Cana- dian Naturalistf for Septbr. 1869) har dråftet Spårgsmaalet om »Mundens Stilling i Forhold til Ambulacralsystemet? hos Så- lilierne i et særligt Afsnit af en i andre Henseender meget lære- rig Artikel: ,Notes on the structure of the Crinoidea, Cystidea and Blastoideaf, Man faaer her Forklaringen paa de ovenfor (S. 170) anfårte og her gjentagne Yttringer, ”at yet vidtlåftigt Ræsonnement er overflådigt for at afgjåre det omtvistede Spårgs- maal; man behåver blot at see til; thi håri har liggende Exem- plarer for sig, paa hvilke han kan see saavel Munden som Ra- dialcentret som særskilte Aabningerf, Og man vil tillige finde, at den Maade, hvorpaa jeg sammesteds forud har forklaret disse formentlige lagttagelser, er fuldkommen rigtig. De vedfåiede Træsnit (S. 182) give en skizzerét Fremstilling af' Bægerlaagets Ind- side hos tre- forskjellige Slægter; men seer Fodgangene udstraale til Armene fra et fælles Midtpunkt (c); i større eller mindre Afstand fra dette ligger Aabningen mv (hos Caryocrinus udstyret med (5—10) Klapper ligesom hos Cystideerne). Denne Aabning er ifålge Hr. Billings Mund og Gat tilsammen, og e ydet Midt- punkt, hvorfra Ambulacrene udgik, Kan noget være mere vil- kaarligt end denne Tydning? Eller kan man lade være at undré sig over, at Hr. B. endnu, efter fra saamange Sider at være Af Batocrinus Af en irsk Af Caryocrinus icosidactylus. ÅAmphoracrinus. ornatus. gjort opmærksom paa dens Urimelighed, fastholder den? Sagen er naturligviis ganske simpelt, at c er Munden og mv Gattet alene. Hr. B. argumenterer rigtignok uafladelig fra, at mv er Munden, og Beviset for, aft den her ikke ligger i Ambulacral- systemets Midtpunkt (saaledes som Wyville Thomson og jeg havde hævdet, at den maatte gjåre det), falder ham selvfålge= ligt ikke vanskeligt, men er, som Enhver vil see, kun et Bevis i Kredsgang. Han slutter sin Omtale af Dhr. Meek og Wor- thens Arbeide med de Ord: ,for mig er den endelige Afgjårelse af dette Spørgsmaal af megen Vigtighed; thi hvis de have Ret, maa jeg have havi Uret næsten i Alt, hvad jeg har skrevet om de forskjellige Aabningers Funktioner hos de palæozoiske Echi- nodermerf. Ja det er netop ogsaa min Mening, men derfor ville denne dygtige Forskers Arbeider ligefuldt beholde deres store Værd for Videnskaben. Det vil erindres, at en af de vægtigste Grunde, som maaskee kunde gjåres gjældende for Tydningen af Såliliernes ,,Snabelg som et Mundrår og særligt som en Sugesnabel, var det eien- dommelige Forhold, som man oftere havde iagttaget at finde Sted mellem dette Organ og Skallen af. visse Havsnegle, der fandtes i saadanne Stillinger til det, at man næsten maatte an- tage, at det havde udsuget Sneglen. Det forekommer mig, at Dbr. Meek og Worthens Undersågelser ogsaa om dette Punkt betydeligt have svækket denne Indvendings Vægt, og jeg skal 183 derfor, som yderligere Tillæg til min tidligere Meddelelse, i al Korthed gjengive Hovedindholdet af hvad de derom anfåre. Skaller af Platyceras-Arter forekomme ofte med Skalmunden slut- tende tæt til Laaget eller Bægersiden af Amerikas palæozoiske Crinoideer, og ikke sjelden dækker selve Skalmunden Bæger- laagets eneste Aabning; denne er da efter Forfatternes Erfaring altid”) en simpel Aabning og ikke forlænget til en. egenlig Snabel. "Ved Crawfordsville i Indiana er Platycrinus hemisphæ-= ricus saa hyppig, at Antallet af de indsamlede Exemplarer anslaaes til ikke under to hundrede, og af alle dem, Meek og Worthen have seet, havde vel Halvdelen en kegledannet Hue- snegl (Platyceras infundibulum) siddende paa den ene Side af Bægeret mellem to Arme, og ofte netop dækkende Bægerlaågets Aabning (Gattet), der her er sidestillet; den sidder altid i en bestemt Stilling, saaledes at Sneglens Hoved har vendt opad. Paa samme Sted findes. Goniasteroidocrinus tuberosus meget ofte med en anden, subspiral Platyceras- Art siddende ovenpaa sit næsten flade Bægerlaag og dækkende dettes Aabning (Gattet). Det vilde jo aabenbart være meget usandsynligt, at alle disse Sålilier skulde være dåde og begravne i Havdyndet netop som. de havde udsuget hver sin Snegl, og fårend dennes tomme Skal faldt af; ei heller er det let at fatte, hvordan de skulde kunne have bemægtiget sig disse Huesnegle, som efter Ana=- logien med de nulevende tilsvarende Former sikkert ikke flyttede sig langt fra det Sted, hvor de engang vare komne til Sæde, og fra hvilket det heller ikke vilde være Sålilierne muligt at rive dem lås; ei heller synes disse Såliliers indre og ydre Bygning at tale for, at de overhovedet skulde være istand til at suge. Men hvad der maaskee allermeest taler for, at Huesneglen ikke var Såliliens Offer og Bytte, men snarere dens Snyltegæst eller Bordgæst (,commensal£ v.'Ben:), er den Kjendsgjerning, at Sneglene aabenbart ofte have siddet meget længe paa Sålilien; =) Jfr, dog min tidligere Afhandling S. 244 (50). 184 det seer man af den Maade, hvorpaa Skalrandens og Bægerets Ujevnhedér passe ind i hinanden; ja vore Forfattere have endog engang iagttaget, at der under den ualmindelig store Snegls Væxt havde dannet sig en dyh Bugt ind i dens Skal paa hver Side for at give Plads for to af Såliliens Arme; saa længe og saa ubevægeligt havde Sneglen siddet der, at den — at domme efter Skallens Væxtstriber — i Lobet af denne Tid var voxet " mindst til det dobbelte. Sneglens faste Stade over Bægeraab= ningen maatte (som det tilsidst bemærkes) hindre Fådens Ind- bringelse, hvis den omhandlede Aabning var Munden, men kunde ikke hindre de ufordåielige Deles Bortgang, hvis den, som vi antage, var Gattet; og den hele nye Dråftelse af dette mærkelige Forhold mellem visse Sålilier og visse Former af Huesnegle taler altsaa langt mere for, at hin eenlige Bægeraabning, hvad enten den nu havde Form af en Snabel eller ikke, var en Anal- aabning end at den var en Mundaabning. 5; Skulde der endnu hos Nogen være Tvivl om denne Tyd- nings Rigtighed, mener. jeg, at den vil fjernes ved at tage med op i Overveielsen af disse omtvistede Forhold den rigtignok endaw meget sammentrængte Kundskab, som vi fremdeles skylde Prof. Lovén om den høist mærkelige Echinoderm, som han har be- nævnt Hyponome Sårsiés —, maaskee en af de mærkeligste Opda=- gelser, som endnu er bleven gjort i Zoologien. Der foreligger endnu hverken anatomisk Undersågelse eller Afbildning af dette Dyr, men Beskrivelsen er i og for sig saa tydelig, at Savnet deraf heller ikke fåles meget. Dets store Betydning for det fore- liggende Spårgsmaal ligger, mener jeg, deri, at det gjør os det muligt hos en endnu levende Form at paavise det samme, som vi halv hypothetisk antoge hos de uddåde, nemlig Mundens For- vandling fra en ydre til en indre, og Fodgangenes fra aabne Render til lukkede Gallerier, derved at Ventralperisomets Plader lukke sig sammen over dem; ja vi ere endog saa heldige her 185 hos Hyponome at ståde paa denne Forvandling saa at sige kun halv gjennemfårt, hvorved det hele Forhøld kommer til at træde saameget tydeligere frem, da vi jo saa at sige paa een Gang see baade Begyndelsen og Slutningen af Udviklingen for os. Det hedder nemlig i Beretningen om Forhandlingerne ved Naturforskermådet i Christiania 14868 S. LIV— LV: »Professor S. Lovén fårelade teckningar af en hittilis obekant Echi- noderm, Hyponome Sarsi Lovén, och redøgjorde i korthet får dess bygg- nad”). Till yitre formen liknar den ;en. asterid med fem korta och tjocka, i åndan dichotomiskt greniga armar, men i dfrigt afviker den från alla nu lefvande. hittils kånda Echinodermer, medan den deremot, i de mest våsent- liga delar, återgifver Cystideerna, hvilka hittills varit ansedda som utdåda under den paåalæozoiska tiden, Nårmast bland dessa kommer, genom sak- naden af stam och andra karakterer, Agelacrinites Van Uxem, och i andra afseenden Glyptocystites Billings. Liksom hos Antedon och orne håjer sig i ett af ventralsidans interradialfålt en kågelformig proboscis. Ambula- kralrånnorna ,. hvilka utåt dela sig dichotomiskt, afgifva dessutom |. korta grenar till små kolflika ansvållningar af perisomet77). På dessa, och i sina åndar åro rånnorna 6ppna, men på sjelfva ventralskifvan, i nårheten af det stålle, der de fårena sig » ses de plåtar, som begrånsa deras sidor, &mse- sidigt sluta sig så tått till hvarandra, att de bilda ett hvalf, och rånnorna blifva tåckta gångar, hvilka med en gemensam, nåra midten belågen utanpå ej synlig mynning &ppna sig i kroppshålan. Små hopar af- mikroskopiska Krustaceer och .andra små hafsdjur, som funnos i dessa gångar, ådagalågga, BL At -tage en Tegning af en Ågelacrinus for sig vil ikke. lidet lette Forstaaelsen af -Beskrivelsen. En saadan BE sæ S. 227 (33) i min tidligere Afhandling som Vestindiens Pent %%) Ved disse korte Grene. til smaa »kolflika«, Opsrulminser af Perisomet kommer man vel til at tænke paa Forhol bor G Leuchi x. Hzg. v. Leuchtenberg: Beschreibung. einiger neuen Thierreste der Urwelt von Sarskoio-Selo gr rrg Tab. il, Fig. 19). Lignende Ting sees tocystites Bill. (1. c. t. Fun men her skal hver lille Opsvulning have baaret en pinnula (l. c. t. IV fg. "1fg) ligesom hos Pseudocrinus (Forbes: Om the Byg Cystideæ, Memolrs of the Geo Survey of Gr. Britain, vol. MH, pt. 2 t.11—13). For- grenede ra, om end efter et andet System, ASER hos Malocy- stites (Billings 1. c. t. VIN), hvor hvert Ambulacrum deler sig i fire, der snog sig om jog ømspænde det æblerunde Bæger. 186 åt rånnorna i sina &ppna åndar upsamla sådan fåda och fora den till sin dolda munn. Ventralytans betåckning består af små oregelbundna kalk— plåtar, och fortsåtter sig mellan armarne och deras grenar uppåt ryggsidan, der hon slutar med triangulår begrånsning. Får dfrigt er ryggsidan tåckt af en slåt, mårkare fårgad hud, och har i sin midt ett rundadt område fullt af små porer”). Det beskrifna exemplaret år taget i Torres Strait, vid Cape York« FF), Uden paa nogen Maade at ville foregribe de nærmere Ud- talelser fra Professor Lovén, som vistnok kunne ventes og som sikkert ville bringe paa det rene Alt, hvad der for Tiden kan siges om denne mærkelige Dyreforms Slægtskabsforhold og Be- tydning for Opfattelsen af de morfologiske Forhold hos Echino- dermerne overhovedet, kan jeg vel, uden at træde hans Ret. z) Betydningen af disse smaa Porer (Madreporit? Pore-Ruder [»pectinated rhombs«]? REE me ?) vil vel forst kunne afgjåres ved anatomisk Undersågelse %%) Ifolge en til mig udgaaet indstændig Opfordring fra Redaktionen af »Th e (f. Ex. old for whole) gaaet over i det Londonske »Scientific Opinion 1869«, Nr. 61. Jeg sendte samtidig til »Canadian Naturalist« en lille Artikel, hvori jeg i al Korthed imådegik Billings Modbemærkninger i Aargangen 1868 af samme Tidsskrift og tillige gav Lovéns Be- skrivelse af Hyponome Sarsiwi en Plads; jeg erfarer nu, under or turlæsningen af denne Artikel, at begg at en lidt meme EGE om Hyponome, hidrorende fra Pro- fessor Lovén selv trykt i Septemberheftet for 1869 af »Annals and Re of sker history« og derfra er luder over i »American Journal of science and arts« for Novbr. s. A, samt i det nævnte Hefte af »Canadian .naturalist«. Til denne tillader jeg mme rue end yder- ligere at henvise, Saavidt jeg af L.s Slutningsbemærkninger kan be- démme det, er der neppe nu længere nogen væsenlig marie mellem denne Forskers ;og min Opfattelse af de her omhandlede, for de ældre Såliliers rette Forstaaelse saa vigtige Forhold. ” 187 som dens Opdager for nær, tillade mig her at gjåre opmærk- som paa dens idvrigt for enhver opmærksom Læser noksom idinefaldende Betydning for det af mig i min Afhandling om Vestindiens Pentacriner reiste Spårgsmaal om Mundens Belig- genhed og »SnabelensÉ Funktion hos de gamle Sålilieformer, der jo virkelig synes nu at være bragt til en heldig Løsning, om der end kan være mange Detailspårgsmaal tilbage at låse med Hensyn til de enkelte Slægter. Man vil vel for det fårste være enig med Opdageren om, at Hyponome kommer temmelig nær til Cystideerne og særligt til Agelacrinus, er kort sagt nærmest at betragte som en nulevende Repræsentant for bin Gruppe og særligt for denne Slægt”), men at der dog med disse Charak- terer krydses andre, der tildeels ligesom synes at være laante fra andre Typer. I Henseende til Armenes Forgrening kan den vel siges at forholde sig til Agelacrinus som Trichaster til Ophiuride; en anden Afvigelse er den, at der her findes en »kegledannet Snabel'f istedenfor ,,Valvularpyramiden''" hos Agela- crinus, men dette kommer netop særdeles beleiligt for at vise, at Såliliernes ,,Snabel'' eller Analrår og Steenæblernes ,,Klapkegle'' ere fuldstændig tilsvarende (homologe) Redskaber eller Dele. At Fodgangene her i deres indre ugrenede Deel ere blevne lukkede ved at Ventralperisomets Plader sluttede sig sammen over dem og forvandlede dem til lukkede Tunneler eller Gallerier og Munden til en indre (omtrent som Ascidiernes eller de lukkede Muslingers, kun at de ydre tilfårende Aabningers Antal her overensstemmende med Straaldyrplanen og særligt med Echino- dermtypen er bleven 5), og at Hyponome i denne Henseende +) Agelacrinus (med Edricaster Bill., hvis ere fra A iåvrigt ikke sone er af Billings bleven henført til-Asteriderne (»None of the Cystideæ have ambulacra, SK pores pr through the covering of fle body), dog med Anvisning paa at oprette en egen nderorden (. ) for dem. Jeg maa dog hresodkded holde påa, at deres Plads er blandt eller i Nærheden af Cystideerne, og skjonner ikke rettere end, at Hyponome vil bidrage til at ståtte denne Anskuelse. = 188 frembyder et fuldstændigt Sidestykke til den hos de gamle tavlede Sålilier med tykt Bægerlaag formodede Organisation, fremgaaer saa tydeligt af Opdagerens klare og fyndige Mer eser, at det vilde være overflådigt derom at sige mere+). +) edrnod skal jeg tillade mig. til Slutning at anfore endnu 57 faa-Ord i Anledning af Hr. Billings yderligere Efterskrift til min Skrivelse i ber iksskig Naturalist«, new Series, Vol. IV, p. 270. Han udtaler ele den. meget slaaende), at dersom man får Hyponome's Opdagelse havde spurgt, om en Pighud kunde have en Frier Mund, vilde Svaret lydt, at en saadan Bygning forekom ikke hos nogen nulevende Re- præsentant for denne Klasse og kunde derfor, efter det af Wyville on og mig hævdede Princip, ikke forudsættes hos de fossile. Jeg kan imidlertid åkke indrømme Rigtigheden af: denne Sammen- ligning.. Der er den støre Forskjel, at det ene Forhold (Mundens Henlæggelse udenfor Ampbulacralsystemets Centralring" vilde, som ville Thomson saa træffende har udviklet det allerede i 1861, stride aldeles mod Grundplanen (det igge i Pighudenes Bygning, hvorimod det andet (Fodgangenes Lu med hvad dermed fulgte) kun vilde være en, rigtignok i det Aal nd. Dyreliv hidtil ukjendt, men dog. hverken urimelig eller utænkelig partiel Modifikation af den ydre Bygning, der hverken sp re eller væsentlig Spree det. ty- piske i denne. Det er netop til at bedåmme, om et forudsat ÆR jern forefundet Frue 7 hører til i ene eller den af, ;disse "Kategorier, at der hårer en vis Art af Inds sigt, som Fks vist hverken den ene eller den anden Naturførsker kan gjore Fordring paa, end sige kræve Monopol paa, at besidde, men som ialfald kun erhverves ved det omfattende Kjendskab til det paåagjældende Afsnit af Zoologien (s. str.), som Palæontologen ex professo i Reglen ikke kan være i Besiddelse af; thi hvor onskeligt det end kunde være, vil det sjelden falde i den Sammes Lod at arbeide sig lige fuld- stændigt ind i begge Retninger af Naturens Studium 189 Om Jord-Fladormens (Planaria terrestris 0. F. mM.) Forekomst i Danmark. Af Prof. Japetus Steenstrup. (Meddelt den 21de Januar 1870.) Siaen Planaria (Fasciola) terrestris for omtrent hundrede Aar siden blev opdaget og beskreven af O. Fr. Miller i hans Vermium terrestrium et fluviatilium historia I. 2, S. 68 (1773), er den, saåavidt jeg veed, ikke bleven omtalt som -gjenseet eller gjenkjendt her i Landet eller i det Hele i Norden, medens den med lange Mellemrum er bleven gjenfundet i Frankrig og Tydskland, stedse dog kun under saa besynderlige Forhold, at den ikke kunde blive Gjenstand for en nåie Undersågelse, Den blev saaledes i 4830 iagttaget i Languedoc af Dugés (Ann. d. scienc. natur. prem. Sétrie.- T. XXI; p. 82) under Stene 0; s. v., senere 'Beet” af Fritz Miller i Omegnen af Grimmen ved Greifswald (efter Max Schulze: Beitråge zur Kenntniss der Landplanarien nach Mitthei- lungen des Dr. Fritz Miller in Brasilien u.s. w., Abhdl. d. Nat. Ges. zu Halle. 4 Band, S. 22), af Prof. Dr. Grube i Schlesien i 1859 (Verhandl. d. Schles. Geselisch. u. s. w. 1866. S. 62—63) "og senest 1862 af Noll ved St. Goar nær Coblenz (Zoolog. " Garten. 1862. S. 254). Paa alle disse Steder blev den kun iagttaget i ganske enkelte Individer, uagtet der blev sågt meget: efter den; den kunde derhos kun iagttages en meget kort Tid, især fordi den strax dåde eller oplåste sig i en slimet Masse, hvori ; 13 190 den ligesom henflåd. Det er derfor ganske naturligt, at vore Kundskaber om denne Jord-Fladorm ere meget ufuldstændige og saa meget mere utilfredsstillende, som det hidtil er den eneste sikkre Repræsentant her i Europa for den Gruppe af Fladorme, der ligesom har forladt Fladormenes Element, Vandet, og begivet sig op paa Landet, og af hvilken der, til en ikke ringe Over- raskelse for os, i- de senere Aartier er af Darwin, Fr. Miller, Schmarda og Fil.. bleven paavist et ret anseeligt Antal Arter indenfor Jordens varmeste Belter. Der holde sig endnu mange Arter ved Jorden, under nedfalden Låv eller under Stene, medens enkelte såge ned i Jorden, og atter andre findes håit oppe paa Buske og Træer paa Bladenes Underflade eller i Bladvinklerne, under den låse Bark eller mellem Bladskjællene… Med Rette har man (Grube, libr. c. 4867. S. 23) gjort opmærksom paa den Overensstemmelse, der er imellem disse Land-Fladormes og Land- Iglernes geographiske Udbredning. — Af Hensyn til den Modsæt- ning, som denne Fladorm i sin Forekomst frembyder til alle de tal- rige i fersk og salt Vand forekommende Fladøorme her i Europa, og til det Slægtskab, den staaer i til hine tropiske og subtropiske Fladorme, vilde derfor et nåie Kjendskab til den være saameget å&nskeligere.. Dette bevæger mig til at meddele nøgle Bemærk- ninger om dens Forekomst her i Landet. Naar Alt kommer til Alt, er denne Orm maaskee ikke saa sjelden, som den har faaet Udseende af at være, men den kommer maaskee kun sjelden frem paa Steder, hvor Naturforskerens Øie bliver den vaer; maaskee er det endog kun paa rent tilfældige Opholdssteder, at den hidtil er bleven iagttaget. Jeg har i 25 Aar tre Gange stådt paa denne mærkelige Fladorm, og under temmelig forskjellige Forhold. Første Gang jeg saae den var tidlig i Forsommeren 4844. Idet jeg gik mellem Træerne ved Siden af den saakaldte ,Philosoph- gang” udenfor Sord, optog jeg et paa Jorden liggende 2—3 Fod langt Barkstykke og paa dettes nedadvendte Flade fandt jeg ikke færre end 4—5 Individer af denne Fladorm, alle af fuld Står- 19141 relse, omtrent %”z Tomme lange. Da jeg var optaget af andre Undersågelser (over Fråer og Salamandre), skjænkede jeg Fundet i dette Oieblik kun en forelåbig Opmærksomhed i den fulde Overbevisning, at jeg til enhver Tid vilde kunne tage Individer her og undersåge dem efter Leilighed, da jeg boede saa nær derved. Heri skuffedes jeg aldeles. Jeg sågte til forskjellige " Tider i dette og de fålgende Aar efter lignende Fladorme, men fandt ingen. Mere end tyve Aar gik nu hen, uden at jeg med Sikkerhed saae Spor af dette Dyr, medens jeg dog et Par Gange erindrer at have i Jorden seet smaa Slimpletter, som jeg var tilbåielig til at antage for en ,udflydt Krop af Planaria terrestris. I Juli Maaned 41865 traf jeg derimod ganske uventet paa vor Land- eller Jord-Planaria igjen; det var paa Måen, ved Byen »Store Dame; i en Mose der havde' jeg været" beskjæftiget med at optage Knoklerne af den store Uroxe, som nu udgjår en af Museets Prydelser, og efter endt Arbeide vilde jeg gaae over en skraatliggende, i sine håiere Partier temmelig stenrig Mark for at naae Moseeierens Gaard. Paa Veien did væltede jeg flere stårre flade Sten, fornemlig for af såge smaa Land- Snegle under dem, og da fandt jeg paa Undersiden af en stårre, noget flad Flint et lille, kun en halv Tomme langt Individ af Fladormen, meget lysere af Farve end de ved Sorå iagttagne, men begge Oinene meget tydelige. Den foruroligedes tilsyne- ladende ved at komme i Lyset og skjåd sig ret livlig frem paa Stenens svagt fugtige Underflade, Det var ikke alene en efter mit Skjøn temmelig tår Mark, der havde for været under Dyrk- ning, og som nu vel havde ligget i Hvile i et Par Aar, men det var ovenikjåbet en overordentlig varm Solskinsdag, saa at jeg blev saameget mere overrasket ved at træffe Jord-Fladormen just her. Forsigtig bar jeg Stenen med mig, dens Underflade stedse nedad, medens jeg benyttede de faa Oieblikke, jeg endnu kunde raade over, til at vælte flere Stene, maaskee ialt en Snes Stykker. Paa Underfladen af en af de sidste af disse fandt jeg inde i en af de Gruber, vøre Flintestene saa ofte frembyde, atter et Individ i ; 3% 192 af Ormen af samme Udseende og Størrelse som det forste. Mit Forsåg paa ved Hjælp af et blådt Græsblad at bringe det ud af Gruben mislykkedes strax, da Hudén brast paa flere Steder ved den allerringeste Foruroligelse og Slimet bråd frem. Det Samme havde allerede fundet Sted med det første Individ, hvilket jeg dengang formodede at være fremkaldt ved den tårre og varme Lufts Indvirkning. Tredie Gang frembåd Dyret sig for mig i Sommeren 1868 paa en halaaben Plads inde i den lille Plantage, der kaldes »Kildeskoven£ og tilbårer Hs. Excell. Grev Sponnecks Gaard Hesselgaarden, påa Veien til Gjentofte og ikke langt fra Hellerup Station. Ved at overbryde en Knold af den noget fugtige og græsklædte Jordskorpe fandt jeg nemlig en af disse Fladorme i det Indre, i en lille Fordybning. Uagtet jeg denne Gang kunde bringe noget af den fugtige Jord med Ormén paa ind imellem to Urglas, var dog Ormens Hud inden faa Oieblikke brusten og den indre Slimmasse ifærd med at bryde frem. At dåmme efter de stedfindende Forhold syntes denne Bristen mere at maatte være fremkaldt ved Lysets Pirring end ved Mangel paa Fugtighed i Luften. Ved en hel Times Leden dels paa selve Stedet, dels i Nærheden af det fandt jeg kun eet Individ til, men heller ikke dette lykkedes det mig at fåre levende til min Bopæl, skjåndt. denne kun var faa Minutter fjernet fra: Stedet, Da jeg skulde tilbringe« hele Sommeren i Nærheden, haabede jeg at skulle faae Leilighed til at stifte et nærmere Bekjendtskab med dette Dyr og fårte i dette Haab den hele Litteratur om Land-Fladormen ud til mit daværende Hjem, men uagtet jeg mange Gange og til meget forskjellige Tider af Dagen og i meget forskjelligt Daglys undersågte saavel det Sted, hvorpaa jeg havde fundet de to Exemplarer, som andre Steder i Omgivelsen, fik jeg dog ikke et eneste Dyr oftere at see. Ogsaa paa Markerne omkring Skoven og i Omegnen sågtejeg forgjæves efter den, baade under Stenene og i Regnormgangene, da senere hen paa Sommeren Markerne pløiedes. Allerede påa Måen havde nemlig Regnormgangene 193 under Stenene fremkaldt den Formodning hos mig, at Ormen maaskee fandt sit rette Element d.v.s. den rette Blanding af fugtig Luft og Mårke i disse Gange, og de Træk, som Dr. Fr. Miller (.c. S.25) havde meddelt om en af Brasiliens Jord-Fladorme, der aabenbart stod temmelig nær ved vor europæiske, havde senere bestyrket mig i en saadan Formodning. Denne har imidlertid ikke hidtil bekræftet sig. I denne Henseende maa det dog erindres, at Sommeren 1868 var ubeskrivelig varm, saa at selv Regnormene fandtes i Mængde aldeles indtårrede i deres Gange, og der var vel saaledes ikke stort Haab om at disse skulde holde Luften fugtig nok for Planarierne. Uagtet jeg altsaa til tre forskjellige Tider har havt denne hidtil kun af Faa sete Fladorm, har jeg aldrig kunnet skjænke den uden faa Oieblikkes Opmærksomhed, væsenligen paa Grund af den overordenlige Omfindtlighed for uvante Indtryk, som alle- rede Ormens Opdager, O. Fr. Miller, saa vel skildrede og som senere Iagttagelser have bekræftet. Jeg har følgelig aldrig kunnet iagttage den under Mikroskop, men kun under Lupe. Af de sete Individer lignede de fra ,Kildeskovenf og de fra Marken ved Store-Dame meget hinanden, hvad Farve og Står= relse angik; i disse Henseender stemmede derimod Individerne fra Sor& nåiagtig med O. Fr, Millers. Da Millers: Beskri- velse kun findes lidet anfårt af dem, der have beskjæftiget sig med Land-Fladormene, og synes derhos ofte benyttet paa anden eller tredie Haand, saa at der af denne Grund har indsneget. sig slemme Misforstaaelser, anseer jeg det rigtigst her at gjengive samme fuldstændig, især da det store Værk, hvori den findes, kun kan være mindre udbredt og i Færres Hænder. 196. Fasciola terrestris. »Fasciola linearis, supra convexa, cinerea, subtus alba. Dan. Jord-Flad-Ormen. Long. 6-8 lin., lat. % lin. Primo intuitu juniorem Limacem crederes. i Animalculum elongatum, simplicissimum, viscidum, opacum, nigricans 194 supra teres, subtus planiusculum; antica pars solo incessu a postica distin- gvitur. Qvoties se in crassum volumen contrahit, annuli subtilissimi, sive striæ annulares pallidæ ope lentis passim conspiciuntur. Inzestina nullo modo visibilia. Oculis qvidem instruitur, punctis nempe duobus minimis in apice antico (qvodvis in areola pallida) at lentis qvoqve ope difficillime videntur. More Hirudinum sese contrahit et extendit, more Limacum progreditur vestigiaqve viscositate sua notat. Tria individua.examini subjeci, in unius dextro latere maculam parvam subluteam duas lineas ab antica parte distantem reperi, an porus excremen- torum aut genitalium, åut utriusqve? In asseribus muscisqve humidis, qva terram spectant, Semtembri et Novembri reperi. Extra. humiditatem posita minutorum intervallo perit, nec in humidum missa, aut aqva adspersa, reviviscit. Hinc sensu stric- tissimo ne hic qvidem vermis terram nisi humidam, inhabitat. Fasciola terrestris Hirudines et Limaces qvadricornes, eapitata Fasciolas et Limaces bicornes affinitate jungunt.« Det vil af Beskrivelsen sees,-at Millers Jord-Flad-Orme havde to Oine og ikke eet, som Schmarda i sit Reiseværk I. S. XIII antager, og ligeledes vil det af Gmelins Udgave ;af Systema Naturæ (XIII) sees, at Dennes efter Miller optagne Planaria terrestris heller ikke staaer i Gruppen: ,0culo unicot, hvilket Schmarda ligeledes synes at antage, men i den sidste Gruppe: ,0culis duobusf, — Ormen bår vistnok tage Plads i Leidys Slægt, Rhynchodesmus, hvori jo ogsaa den i den botaniske Have i Jena i Urtepotternes Jord af Mecznikow+) fundne Geodesmus bilineatus er bleven sat. Den Gisning af Professor Grube (I. c. S. 64), at sidstnævnte Orm er indført med Plante- jorden, synes rimelig nok. =) I Bulletin de 1'Académie Impér. de St Petersbourg, 1865, Septbr.— Octbr. av. 1 pl. Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn. Tredie Aarti. 1869. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. HA Symbolæ ad floram Brasiliæ centralis cognoscendam, edit. Eug. Warming. Particula quinta. (Societati tradita die 21 Jan. 1870.) 18 Fam. Desmidiaceæ. Auct. €. F, 0. Nordstedt. (Accedunt Tab. H—IV.) E Desmidiaceis in Rabenhorstii ,,Flora Europæa Algarum aquæ dulcis et submarinæf [sect. III, 4868] enumeratis species 289 certæ et 33 plus minus dubiæ Europæ tribuuntur, 33 stricte extra-europææ enumerantur, America borealis species 138 habet, quarum 23 in Europa non exstant. In Bengalia inferiori Wallich dicit se species 440 collegisse; sed 31 enumeratis casu nescio quo substitit, Ceterum species nonnullae ex Banka, China, Japonia, India occidentali, Java etc. cognitæ sunt. Brasilia adhuc non nisi unam speciem exhibuit: Desmidium heæaceros (Ehbrenb. in Ver- breit. u. Einfl, mikr. Lebens in Nord- u. Siid-Amerika, 1843). Quoniam paucissimæ species extra-europææ cognitæ sunt, maximo mihi gaudio fuit quod mihi licitum est sedimentum fere pollicis cubici unius pervestigare, quod in duabus ampullis spi- Pa 196 ritus vini plenis deposuerunt Chara sejuncta et alia fortasse nova species, quas am. E. Warming circa oppidulum Lagoa Santa (provincie Minas geraés) in aquis inprimis stagnantibus collegit. Quum una ex Charis illis incrustata esset, pæne credidi fore ut non ita multæ Desmidieæ invenirentur, quod plantæ illæ sphag- neta præ ceteris amantes in regionibus calce substratis rarissimæ esse solent. Sed spe longe aliter evenit, contigit mihi enim hic non minus quam 440 species et 44 varietates indagare. Aliquot tamen specierum non nisi unum vel alterum individuum mihi in conspectum venit, quamobrem non semper eas certe determinare licuit, et non nullæ formæ eandem ob causam egerne re- lictæ sunt. Ex speciebus illis 410 in Europa adsunt hæ 632): Penium Digitus (Ehrb.) Bréb. £€. — Nægelii Bréb. — Koblongum de By. — annulatum (Någ.) Arch. — minutum (Ralfs) Cleve, Closterium striolatum Ehrb. — turgidum Ehrb, — lineatum Ehrb. == moniliferum (Bory) Ehrb. — Cornu Ehrb. Tetmemorus granulatus Bréb. Docidium Baculum Bréb, —= nodulosum Bréb. — truncatum Bréb. Sphærozosma eæxcavatum Ralfs. Hyalotheca dissiliens (Smith) Bréb. — mucosa Ehrb. Desmidium aptogonum Bréb. — quadrangulatum Ralfs. :F)-Quæ signo % notatæ sunt, sub diversa forma in Brasilia inveniuntur. 197 Gonatozygon Ralfsii de By. Cosmarium margaritiferum (Turp.) Menegh. — Botrytis (Bory) Menegh. — conspersum Ralfs. — amoenum Bréb. — Cucumis Corda." — pyramidatum Bréb. — undulatum Corda. — Nægelianum Bréb. — nitidulum de Notaris. — pusillum Bréb. — ornatum Ralfs. — commissurale Bréb. == moniliforme (Turp.) Ralfs. For parvulum Bréb. y — cruciferum de By. Euastrum rostratum Ralfs. — binale (Turp.) Ralfs. — elegans (Bréb.) Ktz. — venustum Bréb. =£ Micrasterias incisa (Bréb.) Ktz. x — didymacantha (Någ.). — Crux melitensis (Ebrb.) Ralfs. — furcata Ralfs. i Eg — truncata (Corda) Bréb. — rotata (Grev.) Ralfs. BE radiosa Ralfs. E Staurastrum orbiculare (Ehrb.) Ralfs. kg — coarctatum Bréb. E striolatum (Någ.) Arch. FEE cuspidatum Bréb. — aristiferum Ralfs. — Avicula Bréb. mær læve Ralfs. 198 = Staurastrum margaritaceum (Ehbrb.) Menegh. — tetracerum Ralfs. bal Des polymorphum Bréb. se ”" gracile Ralfs. id — quadrangulare Bréb. x — vestitum Ralfs. KXanthidium fasciculatum Ebrb. Arthrodesmus Incus (Bréb.) Hass. = — convergens Ehrb. bg — subulatus Ktz. et in America boreali hæ 425): Penium Digitus (Ehrb.) Bréb. — minutum (Ralfs) Cleve. Closterium striolatum Ehbrb. ag — turgidum Ebrb. ag == lineatum Ehrb. — moniliferum (Bory) Ehrb. Tetmemorus granulaius Bréb. Docidium Baculum Bréb. — nodulosum Bréb. Sphærozosma excavatum Ralfs. Hyalotheca dissiliens (Smith) Bréb. £ Desmidium aptogonum Bréb. — quadrangulatum Ralfs. Cosmarium margaritiferum (Turp.) Menegh. — Boirytis (Bory) Menegh. — amoenum Bréb. — Cucumis Corda. — pyramidatum Bréb. ig — undulatum Corda. syg — ornatum Ralfs. — moniliforme (Turp.) Ralfs. Euastrum rostratum Ralfs. eg binale (Turp.) Ralfs. 199 Euastrum elegans (Bréb.) Ktz. Micrasterias laticeps mihi $. RER didymacantha (Någ.). — Crux melitensis (Ebrb.) Ralfs. Æ — furcata Ralfs. E — foliacea Bailey. — truncata (Corda) Bréb. — rotaia (Grev.) Ralfs. ig — radiosa Ralfs £ Staurastrum orbiculare (Ebrb.) Ralfs. — aristiferum Ralfs. = — margaritaceum (Ehrb.) Menegh. SE tetracerum Ralfs. E — polymorphum Bréb. == gracile Ralfs. Xanthidium fasciculatum Ehrb. Arthrodesmus Incus (Bréb.) Hass. ” — convergens Ehrb. ig — subulatus Ktz. Nonnisi unum genus, Onychonema, nec in America boreali nec in Europa adest, sed in Bengalia inferiori, ubi tamen diver- sam speciem offert. Operum, quæ in hoc opusculo citavi, hæc ipse vidi et consului: Agardh, C. A. Systema Algarum. Lundæ 1824 (Ag. Syst. Alg.). — Neue Gattungen und Arten von Algen; Flora oder Botanische Zeitung, 10ter Jahrg., 2ter Bd., 1827 (Ag. Flora). Archer, W. Supplementary catalogue of Desmidiaceæ found in the neigh- bourghood of Dublin; Proceedings of the Dublin University Association Vol. 1, part. 1, 1858. (Archer Proc. Dubl.). — Description of a New Species of Micrasterias; The Dublin Quarterly Journal of Science. Vol. li. Londen 1862. (Archer Descrip. 1862). Bailey, J.W. American Bacillaria, part. I, Desmidiaceæ; American Journal of Science and Arts, Vol. XLI, Nr. 2. (Bailey Desm.). — Microscopical Observations made in South Carolina, Georgia and Florida; 200 Smithsonian contributions to knowledge. Vol. 2. New York 1851. (Bailey Micr. Obs.). Bory in Dict. Class. 1825. i Brébisson, A. de. Liste des Desmidiées observées en Basse-Normandie; ; Mémoires de la Société des sciences naturelles de Cherbourg. Tome 4, Cherbourg 1856. (Bréb. List. d. Desm.). Cleve, P.T. Bidrag till kånnedomen om Sverges såtvattensalger af familjen Desmidieæ; Ofversigt af Kongl. Wetenskaps-Akademiens Fårhandlingar, 20 årg. 1863. Stockholm 1864. (Cleve. Bidr.). Bary, A. de. Untersuchungen uber die Familie der GConjugaten. Leipzig 1858. (De Bary Conj.). De-Notaris, G. Elementi per lo studio delle Desmidiacee Italiche. Ge- nova 1867. (De Notris Elem. Dillwyn, L. W. British Confervæ. London 1800—1810. (Dillw, Br. Conf.). Ehrenberg, C. G. Ueber die Entwickelung. und Lebensdauer der Infu- —— sionsthiere; Abhandl. d. Kønigl. Akad. d. Wissenschaft. zu Berlin 1831. Berlin 1832, (Ehrb. Abh. 1831). — Dritter Beitrag zur Erkenntniss grosser Organisation in der Richtung des kleinsten Raumes; Abhandl. d. k. Akad. d. Wiss. zu Berlin 1833, Berlin 1835. (Ehrb. Abh. 1833). — Mikroscopische Analyse d. Gurlåndischen Meteorpapiers von 1686; Ab- handl. d. k. Akad. d Wissensch. zu Berlin 1838. Berlin 1839. (Ehrb. — Meteorp.). — In Monatsberichte d. k. Preuss. Akad d. Wissensch. zu Berlin 1840, (Ehrb. Monatsb. 1840). — Die Infusionsthierchen als vollkommene Organismen. Leipzig '1838. (Ebrb. Inf.). — Verbreitung und Einfluss des mikroskopischen Lebens in Sud-… und Nord-Amerika. Berlin 1843. (Ehrb. Verb.)… English Botany. London 1790—1840. (Smith, Engl, Bot.). Focke, 6. W. Physiologische Studien, Heft 1. Bremen 1847. (Focke Phys. Stud.) Grunow, A. Ueber die in Rabenhorst's Decaden ausgegebenen Susswasser- Diatomeen und Desmidiaceen von der Insel Banka; Rabenhorst, L., Beitråge zur nåhern Kenntniss u.. Vertr. d. Algen. Heft Il. Leipzig :1865.. (Grun. in Rab. Beitr.). Hassal, A. H. A History of the British Freshwater Algæ. London 1845. (Hass. Br. Alg.). g : z 201 Hooker, W. J. The English Flora. «Vol. 75, p: 4: London 1833. (Hook. Engl. Fl.). Kitzing, F. T. Synopsis Diatomearum; Linnæa 1833. (Ktz. Syn. Diat.). — Phycologia germanica. Nordhaus, 1845: (Ktz. Phyc. Germ.). — Species Algarum. Lipsiæ 1849. (Ktz. Spec. Alg,). Lyngbye, H.G. Tentamen Hydrophytologiæ Daniæ. Hafniæ 1819. (Lyngb. Hyd. Dan.). Meneghini,-J. Synopsis Desmidiearum; Linnæa 1840. (Menegh.- Syn.): Meyen, F. J.F. Beobachtungen ib. einige niedere Algenformen, Nova Act. Phyc. Med. Ac. Cæc. Leop. C. N. C, T. 14, p- 1. Bonn 1829. " (Meyen Nov. Act.). . Någeli, C. Gattungen einzelliger Algen. Zurich 1849. (Någ. Gat. einz. Alg.). Perty, M. Zur Kenntniss kleinster Lebensformen. Bern 1852. (Perty, kl. Leb.). Rabenhorst, L. Die Algen Sachsens, Die Algen Europas. Dresden 1848 —69. (Rab. Alg.). z — Flora Europæa Algarum aquæ dulcis et submarinæ, Sect. III. Lipsiæ 1868 (Rab. Fl. Eur. Alg.). i g — Hedwigia, Notizblatt får kryptogamische Studien. Dresden 1852—69. Ralfs, J. On the British Desmidieæ; The Ann. and Mag. Nat. Hist. ” Vol. 14—16. London 1844—45. (Ralfs, An. Nat. Hist., V, 14—16). — The British Desmidieæ. The drawings by E. Jenner. London 184 8 (Ralfs, Br. Desm.). Reinsch, P. Die Algenflora des mittleren Theiles von Franken. Nirn- berg 1867. (Reinsch, Alg. Fl.). — De Speciebus Generibusque nonnullis novis ex Algarum et Fungorum classe; Acta Societ. Senckenb. Vol. VI. Francofurti ad Moenum 1867. (Reinsch, Aet. Senck.). Turpin in Mémoires du Muséum d'Histoire Naturelle, Tom. XVI, 1828. Wallich, G. C. Descriptions of Desmidiaceæ from Lower Bengal. Annals and Magazine of Natural History. Vol. V, ser. 3. London 1860. (Wallich, Desm,). Wittrock, V. B. Anteckningar om Skandinaviens Desmidiacéer. Nov. Act. Reg. .Soc. Se. Upsal. ser. Ill, Vol. VII. Upsala 1869. (Wittr. Desm.). 202 Desmidiaceæ Kitz. (Syn. Diat. p. 594, mut. char.; de By. Conj. p. 70.) Penium Bréb. Ralfs Br. Desm. p. 148, mut. char.; de By. Conj. p. 737). 4. P. Digitus (Ehrb.) Bréb. in Ralfs Br. Desm. p. 450, t. XXV, f. 3 b; Closterium Digitus:. Ehrb, Inf. p. 94, t. VI f. 3: Long. 0,0047” (pollic. angl.) = 120 u (micromillimetr.). Lat. 0,002” — 52 u. É 2. P. Nægelii Bréb. in Pritch. Inf. p. 751; Closterium (Netrium) Digitus Någ. einz. Alg. p. 108, t. VI D. Forma minor: Long. 0,0030—37” —! 77—94 u. Lat. 0,00075—0,001” — 10—26 u. 3. P. oblongum de By. Conj. p. 73, t. VII G, f. 1—3. Membrana subtilissime punctata. Long. 0,0045—6”' — 114—9 u. Lat. 0,0016—17” — 40—43 u. 4. P. annulatum (Någ.). Archer in Pritch. Inf. p: 751; . Dysphinctium (Calocylindrus) annulatum Någ. einz. Alg, p. 111, ENL ET Long. 0,0019—27” — 48—70 u. Lat. 0,00087—9” — 22—3 u- 5. P. minutum (Ralfs) Cleve Desm, p. 493. Penium Ralfsii de By. Conj. p. 73. Docidium minutum Ralfs Br. Desm. p. 158, t. XXVI, fig. 5. Long. 0,0029"” — 74 u. Lat. 0,00045” — 12 p- Closterium Nitzsch. Beitr. z. Infus. p. 60 & 67 sec. aut. 4. €. striolatim Ehrb. Abh. 1833, p. 68. Forma minor (Cfr. Ralfs Br. Desm. t. XXIX, f. 2 c, h). Long. 0,003” = 76 pm. Lat. 0,00089” = 22 pp. +) Structuram laminæ chlorophyllaceæ in omnibus Peniis hujus collec- tionis difficile est interpretari, unde determinatio incerta. 203 2: CC. porrecium n. sp. Tab: 11; fig. 4. C. anguste lanceolatum, decies-duodecies longius quam latius, subsemicirculare, latere ventrali non tumidum, utrinque in apicem subobtusum porrectum valde attenuatum; membrana fuscescens, longitudinaliter costata, costis 6, striis transversalibus 2—3. Diam. 0,00098” = 25 u. Habitu fere Cl. regularis Bréb.; fortasse forma minor Cl. costati Cord. apicibus porrectis (Closterium turgidulum Ktz. Phy- col. germ. p. 1322). 3: CC. Lagoense n. sp: Tab. IL; fig. 2. C. lanceolatum, 6—7 es longius quam latius, subsemilunare,, ventre non inflåto, utrinque in apices paullum porrectos levissime dilatatos subobtusos citius attenuatum, in media parte striis transversalibus 3; membrana fuscescens, longitudinaliter striata, striis circiter 16. Vesiculis in quoque crure in serie unica axili dispositis 5, locello indistincto corpusculum unicum (semper?) includente. Fortasse forma Closterii Dianæ. Cfr. Closterium Cynthia De Not'iis Elem. p. 65, t. VII, f. 74. Long. 0,0054—65” — 138—166 u. Lat. 0,0010—11” — 25—28 mu. 4... C. turgidum Ehbrb. Inf. p. 95; Rab. Alg. N. 1367. Forma non curvata, apicibus rectis rubescentibus. (Cfr, Closterium Libellula Focke Phyc. Stud. I, p. 58, t. UI, f. 29), Long. 0,042” — 1070 u. Lat. 0,0035” —= 88 u. 5. €. lineatum Ebrb. Abh. 1833 p. 238. Tantum unum individuum, ad Clost. decorum Bréb.. paullum accedens, a me visum. Long. 0,023” — 590 u. Lat. 0,0012” == 30. p. 6. C. moniliferum (Bory) Ehbrb. Inf. p. 90, t. V, f. 16; Lunulina monilifera Bory Encycl. méth. Hist: Nat. de Zoophyt. 1824 sec. Aut. a. forma lævissima, striis destitutis Rab, Fl. Alg. III, p. 132. Long. 0,009” — 230 u. Lat. 0,0013” — 33 u. 204 7. C. Cornu Ehrb. Abh. 1830. Unum tantum individuum sigmatoideum a me visum est. Long. 0,0047"” — 120 u. Lat. 0,00028" = 6 u. Closterium parvulum Någ. einz. Alg. p. 106, VI. C. f. 2. Zygosporæ non observatæ, quamobrem non certum est, utrum Q/. par- vulum Någ. an Cl. calosporum Wittr. (Desm. p. 23, t. I, f. 11) sit. Tetmemorus Ralfs. Ann. Nat. Hist. v. 14, p. 256. 4. T. granulatus (Bréb.) Ralfs in Ann. Nat. Hist. v. 144, p. 257; Closterium granulatum Bréb. in Menegh. Syn. p. 236. Long. 0,00517 — 430 u. Lat. 0,001” — 26 pm. Unum tantum individuum a me visum est. Docidium Bréb. Ralfs Br, Desm. p. 455. 4. D. Baculum Bréb. in Ralfs Br. Desm. p. 158; Closte- rium Baculum. Bréb. Alg. Fal. sec. Ralfs. Interdum paullum curvatum. i Long. 0,0043— 67—94” — 110—-175—240 u. Lat. 0,00043 —48—58"” — 411—12—15 u. 2. D. indicum Grun. in Rab. Beitr. II, p. 13, t. II, f. 18. Interdum utroque fine paullum attenuatum; sutura paullulum prosiliens; membrana punctata ; Semele supra tumorem ba= salem semel vel ter undulato-constrictæ. ” Alia individua magis da Doc. Ehrenbergii, alia ad D. indicum accedunt. Long. 0,020—28" — 520—730 u: Lat. 0,0014—1 " —= 36—38 u. Lat. apic. 0,00087” — 22 u. 3. D. nodulosum Bréb. in Ralfs Br. Desm. p. 455, t. XXVI, f. 4. Long. 0,027 = 540 u. Lat. 0,0023” — 59 u. Lat. apic. 0,0016” — 40 u. 4. D. truncatum Bréb. in Ralfs Br. Desm., p. 156, t. SXVE £ 2: 205 Long. 0,044” =— 360 u. Lat. 0,0019'” =— 48 mm. " Lat. apic. 0300075" — 49 4. 5. D. alternans n. sp. Tab. III, fig. 36. D. validum, cylindricum, 12—14 longius quam latius, medio modice constrictum, stricturæ margine non (?) prosiliente (semicellulæ tantum inventæ); semicellulæ e hbasi subdilatata le- vissime attenuatæ, leviter 8-undatæ, undis alternatim majoribus, apicibus truncatis coronula dentium minorum ovatorum circiter 14 (a fronte visorum) ornatis; membrana punctata. Long. 0,026—33” = 660—840 u. Lat. 0,0019—23” — 48—59 u. Lat. apicis 0,0018—20” — 46—50 u. 6. .D. ovatum n. sp. Tab. II fig. 37. D. validissimum, oblongo-lanceolatum, in medio constrictum striclura margine paullum prominente; semicellulæ ovatæ apicibus truncatis dentibus obtusis 6 (a vertice visis 10—12) coronatis. Articuli conjunctivi latitudo tres quintæ partes diametri transver- salis; marginis terminalis latitudo quadrans diametri transversalis ; diametrus transversalis diametri longitudinalis duæ partes. Mem- brana punctata, achroa. Long. 0,016” — 400 u. Lat. 0,0045—50” — 115—125 u. Lat. sapic. 0,0013” — 32 u. : Lat. constr. 0,0029—32" —= 76 —81 u. Sphærozosma Corda. Carro, Alman. de Carlsbad 1835 sec. aut. 1. S. excavatum Ralfs in Ann. Nat. Hist. v. 16, p. 15, t. 3, f. 8; Schistocbilum excavatum Ralfs in Jenner Flor. of Thunbridge Wells sec. Ralfs Br. Desm. a. Forma lævis Rab. Fl. Eur. Alg. Hi, p- 149. Cfr. De Not'is Element. t. 4, f. & a,-b, ce et Rab. Alg. Nr. 1896, f. 2. Long. 0,00045” = 11,5 um. Lat. s. vag. -0,00037” — 9,5 pm, c. vag. 0,0018” — 46 u. Crass. 0,00029" = 7,2 u. 14 206 b. Forma granulata Rab. |, c. Sphær, exc. var. 8, Wallich Dea pp 4192, 1 VT, f45. Long. =— Lat: = 0,00052"” — 13 mu. Onychonema Wallich. Desm. p. 186 et 194. 1.:: :0--4æve n; sp: Tab HI fig 34; O. læve, profunde et anguste constrictum, aculeis conver- gentibus armatum; semicellulæ oblongæ vel subreniformes, utroque fine aculeo longo firmo instructæ, e vertice visæ elliptice utroque fine aculeo præditæ. Diametrus longitudinalis corporis dimidium diametri transversalis (acul. inclus.). Longitudo aculei diametro longitudinali semicellulæ ægqualis. Long. 0,00063—75"” — 16—19 u. Lat. sin. acul. 0,00081 —98" = 20,5—25 u. Lat. c. acul. 0,0010—18” — 25—46 u. Interdum tubo mucoso inclusum. Diam. tub. muc. 0,0018"” — 48 um. Hyalotheca Ehrb. Monatsber. 1840, p. 212 et 217. 1. H, dissiliens (Smith) Bréb. in Ralfs Br, Desm. p. 51, t. I, f. 1; Conferva dissiliens Smith Engl. Bot. 1842, t. 2464. Diamet. fil. s.j vag. 0,00082” — 20 u, c. vag. 0,0037”" — 95.4. 2. H. mucosa (Dillw.?) Ehrb. Monatsb. 1840, p. 2182 et 217; Conferva mucosa Dillw. Br. Conf. p. 46, suppl. tab. B? Diam. fil. s. vag. 0,00060—97” — 15—24,5 u, c. vag. 0,0024—34"” —=— 61—86 vu. Desmidium Ag. Syst. Alg., mut. char.; De By. Conj. p. 76. 1. D. aptogonum Bréb. Alg. Fal. p. 65, t. 2 sec. Ralfs Br. Desm. p- 64, i XXXI, f. Å a—d. Tubus copulationis angustus in medio paullulum ventricosus. 207 Long. 0,009—10” — 23—25 u. Lat. s. vag. 0,00147 — 36 u, c. vag. 0,0021” — 54 u. Long. zygosp. 0,0019” — 48 u. Lat. 0,0013” — 32 u. 2. D. quadrangulatum Ralfs in Ann. Nat. Hist. v. 15, p. 405, t. 12, f. 9; Desm. quadrangulare Ktz. Phyc. germ. p. 144. Long. 0,00087"” — 22 u. Lat. s. vag. 0,0014—16” — 36—41 u, c. vag. 0,0019” — 48 v. Gonatozygon De By. Hedv. I, Nr, 416, mut. char.; Conj. p. 76. 1. G. Ralfsii De By. Conj. p. 76; Docidium? asperum Ralfs Br. Desm. p. 156, ex parte, t. XXVI, f. 6 a et b, non c. Diam. 0,00045” — 11,5 vu. 8, tenuior. Diam. 0,00018—30” = 4,6—7,7 p. .Cosmarium Corda. Carro Alm. de Carlsbad 4835 sec. Aut.; mut. char.; Ralfs Br. Desm. p. 91. 4. C. margaritiferum (Turp.) Menegh. Synops. p. 219; Ur- sinella margaritifera Turp. in Atl. Diction. Scienc. Nat, Vég. vé- sicul. (1820) fig. 23 a, b, c, sec. Turp. in Mém. du Mus. XVI, p. 316, t. XIII, f. 19, quæ figura non huc pertinet, ut videtur. Semicellulæ isthmi lato sæpe connexæ. Long. 0,002” — 48 u. Lat. 0,0013—15” — 33—38 u. Crass. 0,00083” — 21 mu. 2. C. Botrytis (Bory) Menegh. Syn. p. 220; Heterocarpella Botrytis Bory in Dict. Ciass. 1825 p. 180. Long. 0,0018” — 46 u. Lat. 0,0016” = 40 pp. Crass: 0,001” = 26,6 u- Tantum una semicellula a me visa est. 3. C. porrectum n. sp. Tab. III, fig. 28. C. mediocre, circiter tam longum quam latum, quadrangu- atum, utroque polo retusum, lateribus repandis, incisura mediana =4ø 208 lineari angusta, a latere visum oblongum medio late sinuatum; semicellulæ tetragonæ basi paullo angustiores sursum dilatatæ, angulis inferioribus subrectis, superioribus subproductis rotundato- obtusis, lateribus leviter sinuatis, a vertice visæ oblongæ, mem- brana dense granulata granulis fere in quincuncem ordinatis. Crassitudo' corporis duæ quintæ circiter diametri longitudinalis ; articuli conjunctivi latitudo crassitudine corporis paullo brevior. »Nuclei amylaceif bini. Long. 0,0024—7” — 61— 69 u. Lat. 0,0022—8” — 56 —71 u. Crass. 0,0010—11'” — 25—28 nm. 4. C. conspersum Ralfs Br. Desm. p. 101. ØB, attenuatum n. var. Tab. ll, fig. 20. Ad C. conspersum 8, rotundatum Witir. Desm. p. 13, t. 1, f. Åå valde accedens sed semicellulis sursum magis altenuatis dorso sæpe late truncatis, verrucis paullo minoribus et densiori=- bus, semicellulis a vertice visis late ellipticis centro verrucis ad puncta reductis, a latere visis circularibus. Long. 0.0026—30” — 66—77 u. Lat. 0,0020—23"” — 51—58 u. Crass. 0,0015—17” — 38—43 u. 5. -C. hezagonum n. sp. Tab. Il, fig. 18. C. parvum, fere tam longum quam latum, utroque polo trun- catum, profunde constrictum, sinu lineari, semicellulæ elliptico- hexagonæ, utroque fine plerumque processu brevi-conico præditæ, basi subreniformi, dorso late truncato, ad dorsum serie granu- lorum, a vertice visæ elliptice utroque polo processu mamillato coronatæ lateribus granulatis, a latere bverse semicirculares dorso truncatæ utrinque granulo munitæ, Membrana dilute um- brina (vel achroa) subtiliter granulato-punctata;. fascia connexiva distincta, Long. 0,0017—-20” — 43—50 mu. Lat. 0,0016—7” — 40 —43 u. Crass. 0,00116” — 29 pm. 6. C. urnigerum n. sp. Tab. III, fig. 24. C. subparvum, fere tam longum quam latum, profunde con- strictum, sinu lineari; semicellulæ rectangulares, diametro duplo 209 longiores , lateribus rotundato-truncatis, angulis inferioribus et superioribus obluse rotundatis, ventre subplanæ, dorso latissime truncatæ, in centro quinque seriebus horizontalibus punctarum præditæ, utroque polo et dorso verruculosæ verrucis paucis, a vertice visæ elliptice in centro glabræ marginem versus verrucu- losæ, a latere fere circulares dorso truncato et paullum produecto. Long. — Lat. 0,002” =— 51 u. Crass. 0,0013” — 33 pm. 7. C. polymorphum n. sp… Tab. Ill, fig. 31. C. suborbiculare, profunde constrictum, sinu lineari angusto ; semicellulæ semicirculares diametro subduplo longiores, ventre planæ, dorso truncatæ, supra basin binis granulis infra dorsum ternis granulis inter granula punelatæ, ad marginem granulatæ, e vertice visæ late elliptice granulatæ in centro granulis nullis. Zygosporæ globosæ aculeis brevibus basi lata, apice furcatis. Eong-: 0,0013”7 -— 33: Lat;:0,001”".— 25 4. : Crass. 0,0007” —= 18 nm. Diam. zygosp. s: acul. 0,00131” — 34 p; c.: acul.… 0,002” == 52 li : Huc pertinet fortasse alia formå semicellulis dorso late trun- catis in medio tantum 3—4 granulis, ad angulos inferiores mar- gine papillis binis præditis, membrana subtiliter punctata. Long. 0,0012”— 30 u. Lat. 0,00112” = 28,5 pm. Crass. 0,0007” — 18 nu. Etiam alia forma undique granulata fortasse huc pertinet. Long. 0,0011” = 28 u. Lat. 0,001” =— 25 mp. Crass. 0,00065” = 16,5 4 ; 8. C. amoenum Bréb. in Ralfs Br. Desm. p. 102, t. XVII, f. 3. ) Forma crassior. Cellula a fronte visa diametro fere duplo langior.. (Cir. De Not” £ IV, E 30); Long. 0,0017”7 = 45 mp. Lat. 0,001” =— 26 mu. Crass. 0,0007” — 49 u- 9. C. galeritum n. sp. Tab. Ill, fig. 26. C. mediocre, suborbiculare, tertia parte circa longius quam 210 latius, incisura mediana lineari extrorsum ampliata; semicellulæ semiorbiculares dorso rotundato-truncato-elevatæ, lateribus levis- sime convexis vel rectis, angulis inferioribus obtusis, e vertice visæ ellipticæ, e latere fere circulares.. Marginis terminalis lati- fudo circiter triens diametri transversalis; corporis crassitudo diametri transversalis dimidio paulo major; membrana punctata »Nuclei amylacei% bini, Long. 0,0020—21” — 51—54 u. Lat. 0,001465—4175" — 42—45 u. Crass. 0,001” — 26 mu. 10. €. truncatum n. sp. Tab. III, fig. 23. C. mediocre, suborbiculare paullo latius quam longius, in- cisura mediana profunda lineari; semicellulæ semiellipticæ dorso tfruncatæ, angulis inferioribus oblique truncatæ, a vertice visæ lanceolato- elliptice apicibus truncatis, e latere fere circulares. Membrana subtiliter punctata. Marginis terminalis latitudo fere dimidium diametri longitudinalis corporis. Long. 0,00177" — 45 u. Lat. 0,002” — 50 up: Crass. 0,00078” — 20 u. 44. C. Cucumis Corda-in Carro Alm. de Carlsb. 1835 sec. Ralfs Br. Desm. p. 93. æ:: "Ralfs: Br. Desm, LOV SK Long. 0,0024—6” — 63—68 u. Lat. 0,0014—5"” — 36 —38 u- ; B: Ralfs Br. Desm. p. 93, t. XV, f.2'b. De Not” Elem: UL. £:2£ : ” Long. 0,0026” — 68 u. Lat. 0,001857 =— 48 pi: 12. C. pyramidatum Bréb. in Ralfs Br. Desm. p. 94, t AV. £ 4% Long. 0,0017—26" — 43—66 u. Lat. 0,0010—17" — 26—43 u. 13. C. undulatum Corda 8 crenulatum (Någ.) Wittr. Desm. p. 41; Euastrum (Cosmarium) crenulatum Någ. einz. Alg. p. 120, 2. CA, £ 720 åd Long. 0,001” — 25 u. Lat. 0,00067” == 17 u- 2411 14. C. Någelianum Bréb. List. d. Desm.; Euastrum (Cos- marium) crenatum Någ. einz. Alg. p. 120, t. VII A, f. 8. Semicellulæ dorso 6-crenatæ, membrana glabra. Massæ chlorophyllaceæ binæ. Long. 0,0015” —= 38 u. Lat. 0,00135” — 34 u. Crass. 0,0007” =— 17,5 u. 15. C. nitidulum De Not'is Elem. p. 42 nr. 25, t. WIL, f. 26. Membrana subtiliter punctata. Semicellulæ a latere visæ fere circulares, a vertice late elliptice me dio non ventricoso- inflatæ. É Long. 0,0014—6” — 35—40 u. Lat. 0,0012—3” — 30 —33 mu. Crass. 0,0007?2—87"” — 18—25 u. 16. C. pusillum Bréb. in Pritch. Inf. p. 731. pusillum Bréb, List. d. Desm. p. 125, t. 4, f. 7. Euastrum Semicellulæ a vertice visæ elliptice, medio non ventricoso- inflatæ. Long. 0,00037—45"” — 9,5—11.,5 u. Lat. 0,00030—37'" — 7,5—9,5 u. Crass. 0,00022—6" — 5,5—6,5 mu. 17. C. pseudogranatum n. sp. Tab. HI fig. C. a fronte visum habitu Cosmarii granati Bréb. in Ralfs Br. Desm. p. 96, t. XXXII, f. 6; semicellulæ in centro tumore parvo et insuper levi depressione præditæ, lateribus aut non aut leviter retusis, a vertice visæ elliptice medio utrinque tumore parvo in- structæ. Membrana punctata, a. " Forma minor: Long. 0,0013"” —= 33 u. Lat. 0,00087” — 22 u. Crass. 0,00053” — 43,5 u. b. Forma media: Long. 0,0017—20"” =— 40—50 u. Lat. 0,0011—12”7 — 22—83 up: Lat. apic. 0,0003"” — 7,6 4. Lat. constr. 0,00037” — 9,5 u. Crass. 0,00075—83"” — 19—21 pm. c. Forma major: Long. 0,0029'' — 73 u. Lat. 0,00174” — 44 un. Forma b vulgatissima. 212 18. €C. mamilliferum'n. sp. Tab. III, fig. 22. C. parvum, tertia parte circa longius quam latius, utroque polo truncatum, medio profunde constrictum sinu lineari angusto; semicellulæ subquadratæ, sæpe sursum paullum dilatatæ, angulis inferioribus subrectis, superioribus late truncatis, supra centrum binis granulis instructæ, a vertice visæ elliptice, medio utrinque granulis binis parvis præditæ, a latere circulares, dorso utrinque mamilla munitæ. Membrana glabra, achroa. Long. 0,0009” =—.23 u: Lat. 0,00067” = 17 um. Crass. 0,00045” —= 11 u. Constr. 0,0002” =— 5 u. 19. C. biremum n. sp. Tab. III, fig. 33. C. parvum, circiter tam longum quam latum, medio profunde constrictum sinu lineari extrorsum valde dilatato; semicellulæ el- lipticæ, basi et dorso truncatæ in medio verruca instructæ, a ver- tice visæ elliptice utroque latere murice brevi cylindrico apice rotundato præditæ, a latere subcirculares paullum supra medium utroque latere murice verruciformi instructæ. Membrana glabra. Long. 0,0006” = 45 pm. Lat. 0,00052” —= 13 u. Crass. 0,00045” — 11 pm. Constr. 0,0002" — 5 mu. 20. C. biauritum n. sp. Tab. MI, fig: 30. C. parvum, tertia parte circiter longius quam lalius, ambitu crenatum, profunde constrictum sinu angusto lineari; semicellulæ subquadratæ, angulis inferioribus subrectis superioribus rotundato- truncatis, dorso (subproducto) late truncatæ, in centro granulis binis instructæ, marginem versus granulatæ, a vertice visæ ellip- tice medio utrinque papillis binis, in centro glabræ, a latere fere circulares medio utrinque papilla præditæ. Crassitudo, papillis exclusis, dimidium diametri longitudinalis corporis. Long. 0,0009”7 — 23 u. Lat. 0,0007” = 18 mu. Constr. 0,00016” — 4 u. Crass. 0,00052"” — 13 mu. 241. €. Clepsydra' n. sp. Tab. III, fig. 29. C. parvum, polygonum, tam longum quam latum, incisura … mediana profunda anguste lineari; semicellulæ e basi lata in dor- 213 sum obtusum attenuatæ, angulis inferioribus truncato-obtusæ, paullum infra dorsum tumore parvo instructæ, e vertice visæ elliptice medio ventricoso-inflatæ, a latere visæ e basi angusta sursum dilatatæ, triangulares angulis superioribus oblique trun- catæ. Membrana glabra achroa. Long. 0,00077”" — 19,5 u. Lat. = Long. Crass. 0,00953” — 138 22. €. pulcherrimum n. sp. Tab. III, fig. 24. C. parvum, oblongum, utroque polo rotundatum vel paullum truncatum, tertia parte vel subduplo longius quam latius, ambitu crenatum, medio profunde constrictum sinu anguste lineari; se- micellulæ subsemicirculares, angulis inferioribus rectis, tumore basali instructæ, granulis in tumore basali series då verticales efficientibus, a latere' visæ late ovatæ apice rotundato non inciso (ut in Cosm. coelato); membrana marginem versus subtiliter granu- losa granulis in series regulariter circulares dispositis. Semicel- lulæ a vertice visæ elliptice, medio inflatæ. ,,Nuclei amylacei% bini ut mihi videtur. Cosmario coelato Ralfs maxime affine. Long. 0,0017—20"” — 43 u. Lat. 0,0011—13” — 28— 33u. Crass. 0.00075—85” =— 19—21,5 u. Constr. 0,00037” Es $ M 23. C. ornatum Ralfs, 8. Lagoense n. var. Tab. Ill, fig. 32. Semicellulæ a vertice visæ medio ventricosæ apicibus valde tumidis, in centro glabræ. Long. 0,0017—19” — 43—48 u. Lat. — Long. Crass: 0,001” = 26 u. Constr. 0,00037” — 9 u. 24. C. commissurale Bréb. 8, crassum n. var. Tab. Ill, fig. 19. | Fere tam longum quam latum, e vertice visum in centro granulis nullis. Crassitudo corporis fere tres partes diametri transversalis. Long. 0,001—11” — 25—28 u. Lat. 0,00123—13” — 31—33 u. Crass. 0,0008” = 20 u. 214 25. CC. moniliforme (Turp.) Ralfs Br. Desm. p. 107, t. XVII, f. 6, Tessarthronia moniliformis Turp. Dict. des sc. Not. 1820 sec. Ralfs, Membrana subtilissime punctata, sæpe fuscescens. Long. 0,001” — 26 u. Lat. 0,00063—82” — 16—21 pm. 26. C. pyriforme n. sp. C. mediocre, læve, diametro fere duplo longius, profundissime constrictum, sinu angusto lineari, e latere visum oblongum; se- micellulæ breviter pyriformes apice paullum truncatæ, lateribus rotundalis inferne leviter retusis, angulis inferioribus subrectis. Latitudo basis semicellulæ dimidium circiter diametri transversalis corporis. Årticuli conjunctivi latitudo circiter sexta pars diametri transversalis corporis. Crassitudo corporis duæ partes latitudinis. Re Fe VER ge FRE e fronte, e latere, OC. pyriforme, :9%/,, Long. 0,0025''" =— 63 mu. Lat. 0,0013” — 34 u. Crass. 0,00087/"7 = 23 u. Art. conj. 0,0003” — 7,5 mu. 27. C. excavatum n. sp. Tab. III, fig. 25. C. parvum, diamelro fere duplo longius, medio constrictione lata excavatum, a vertice visum orbiculare; semicellulæ subsphæ- rice, ambitu crenulatæ, membrana verruculosa verruculis abbre- viatis. Long. 0,00083" — 20 u. Lat. 0,00045"” — 11,5 v. Constr. 0,0003"” = 7,6 u. 28. C. pseudoconnatum n. sp. Tab. III, fig. 17. C. mediocre, ovale, subpanduriforme, medio leviter sinuato- constrictum, utrøque polo late rotundatum, ambitu integerrimum, a verlice plane orbiculare ,nucleis amylaceis? quaternis; semi- cellulæ subhemisphæricæ; membrana subtiliter punctata, achroa 215 vel fuscescens. Diametrus transversalis diametri longitudinalis duæ partes. Long. 0,00165” — 43'm. Lat. 0,0011” — 28u. Constr. 0,00098” = 25 u. 29. —. parvulum Bréb. List. d. Desm. p. 133, t. 1, f. 18. Membrana subtilissime granulato-punctata. Long. 0,0011—135” =— 28—34 u. Lat. 0,00059—67” = 15—17 u. ; 30. C. cruciferum De By. Conj. p. 72, t. VII G, f. 3—6. Membrana subtilissime punctala. Structuram ,massæ chlo- rophyllaceæ” mihi non licuit observare. Long. 0,00071—91” — 418—23 u. Lat. 0,000457” — 11,5 u. Euastrum Ehbrbg. Abh. 1831, p. 82, mut. char.; Ralfs Br. Desm. p. 78. 1. E. quadratum n. sp. Tab. ll, fig. 10. E mediocre, quadrangulare, tertia parte fere longius quam latius, profunde constriclum sinu lineari extrorsum non dilatato; semicellulæ tumore basali instructæ, 5-lobatæ, sinubus brevibus, lobo polari breviter cylindrico, in apice truncato, leviter inciso- emarginato, lobis intermediis adscendenti-suberectis in apice rotundatis, lobis inferioribus rotundato-truncatis , angulis inferio- ribus subrectis, e vertice visæ ellipticæ, in medio inflatæ apicibus rotundatis, a latere conspectæ tumore basali instructæ tam longæ quam crassæ. Membrana granulato-verrucosa. Long. 0,0022—29" — 56—74 u. Lat. 0,0018—9” — 46—48 u. Crass. 0,004116'' — 29 u. Euastrum verrucosum Ralfs et Aut., E. verr. 8 Wallich 1. c., E. orbiculare Wall. 1. c., E. quadratum mihi, E. orbiculare Buln- heim in Rab. Alg. Nr. 4574, E. verrucosum Ebrb. Verbr. t. IV, f. 47, E. orbiculare var. Grun. Il. c., E. turgidum Grun. I. c., E. turgidum Wall. I. c. una tanquam series sunt. 216 2." E. subintegrum n. sp. Tab. II, fig. 8. E. mediocre, oblongum vel subhexagonum, medio profun- dissime constrictum sinu angusto lineari; semicellulæ trapezicæ, trilobæ lobis inter se sinu subangusto non profundo discretis, lobo polari late cuneato in dorso rotundato vel convexo et in ipso apice retuso angulis obtusis, lobis lateralibus sinu latissimo bilobulatis, lobulo superiori attenuato obtuso adscendente, lobulo inferiori horizontali truncato vel leviter repando, medio binis tu- moribus et in quoque lobulo tumore instructæ, a vertice visæ elliptice marginibus lateralibus quaternis gibberibus instructis. Membrana punctata. Species inter Eucosmium pectinatum (Bréb.) et Kiiizingianum Reinsch in Act. Senckenb. collocanda. Long. 0,0027” — 684. Lat. 0,0021” =— 52 mu. Lat. lob. pol. 0,0013” — 33 u. Crass. 0,00094"” — 24 u. 3. E. quadriceps n. sp. Tab. Il, fig. 5. E. robustum, diametro duplo longius, in sectione transversa elliptico-quadrangulare , lateribus triundatis utroque . polo pro- ducto-rotundatum; semicellulæ pyramidales, quinquelobæ, ad basin tumoribus ternis instructæ, lobis intermediis fere inconspicuis, lobis basalibus oblique truncato-rotundatis vel leviter retusis, lobo polari abbreviato, parum dilatato, bifido, a vertice viso quadri- løbato. Latitudo lobi polaris quinta pars diametri longitudinalis corporis... Membrana subtiliter granulato-punctata, fuscescens. Species inter E. Didelta et E. circulare. Long. 0,0052” == 132: ps: Lat: 040026: 66 u. Lat. løb. pol. 0,001” = 26 u. Crass. 0,00145" — 37 u- 4. -E. latipes n. sp. Tab. II, fig. 9. E. diametro duplo fere longius, incisura mediana lineari extrorsum valde ampliata; semicellulæ triangulares e basi latis- sima subreniformi in collum breve citius attenuatæ, basi tumore uno et insuper binis centralibus atque singulis minoribus margi- nalibus præditæ, lobo polari paullum dilatato bifido truncato a vertice viso bilobulato lobulis cordatis, a latere visæ cuneatæ in 217 apice truncato paullum dilatatæ basi tumoribus binis utroque margine instructæ, a vertice visæ elliptice ambitu undulato-cre- natæ in utroque latere crenis quinis. Membrana fuscescens pun- ctata. Lobi polaris latitudo triens diametri transversalis semi- cellulæ. Long. 0,0049" — 4125'p." . Lat. 0,0028" == 744. Lat. lob: pol. 0,001” "== 264. Crass. 0,00414'" == 354 Proximum est Euastrum intermedium Cleve (Bidrag. p. 484, i. IV, f. 1), quod differt lobo polari magis dilatato et tantum binis tumoribus centralibus semicellulæ (saltem in speciminibus prope Jånkåping Sveciæ a me lectis). Euastrum insigne Hass. lobum polarem e vertice visum quadrilobulatum habet, E. inter- medium et. E. latipes bilobulatum. 5. E. abruptum n. sp. Tab. Il, fig. 3. E. mediocre, diametro subduplo longius, incisura mediana lineari angusta, in sectione transversa rectangulare, medio paul- lum tumidum utrogue polo retusum; semicellulæ centro tumore parvo paucis granulis ornato, trilobæ, lobis lateralibus e basi paullum remotis brevibus horizontalibus apice truncato-rotundatis, lobo polari apicem versus paullo dilatato truncato, inciso-bifido angulis exterioribus in spinas breves oblique sursum versas acu- minatis, e vertice viso rectangulari, angulis basalibus et margini- bus loborum granulato-margaritaceis, a latere visæ ovales apice retusæ, A fronte visum habitu fere E. pulchelli Bréb. List. d. Desm. f. 5. Long. 0,0021—3"” —=— 55—59 m. Lat. 0,00143—145" — 33—37 u. Crass. 0,0087” — 22 u. 6. E. rostratum Ralfs in Ann. Nat. Hist. v. 14, p. 4192, VEL E Long. 0,0031” = 76 u. Lat. 0,0021"” — 54 mp. Crass. 0,0014” — 36 pm. z 7. E. binale (Turp.) Ralfs in Ann. Nat. Hist. v. 14, p- 193; Heterocarpella binalis Turp. Dict. d. Sc. Nat. 1820 sec. Ralfs Br. Desm: 218 Formæ: a. Ralfs Br. Desm. t. XIV, f.8 c; Didymidium (Euastrum) binale Turp. A. corniculatum y Reinsch Alg. Frank. p. 138. Long. 0,0009—12” — 23—30 u. Lat. 0,00065-—82"” — 16—21 u. Crass. 0,00039” — 10 nm. b. var. 8 Ralfs Br. Desm. t. XIV, f.8 f; Didymidium bin. A. corniculatum 8 Reinsch. Alg. Frank. p. 138. Long. :0,0018'" — 46%, Lat.-0,0017 —= 26 pp: - Crass. 0,0008” —=— 20 ru. i c. Forma maxima. Priori similis sed lobi basales sinuato— bilobulati, lobuli superiores adscendentes. Fortasse propria spe- cies; tantum unum individium a me visum est. : Long. 0,003" =— 74 u. Lat. 0,0022" — 56 u. Crass. 0,00414” — 36 u. d. Forma Lagoensis. Ad Euastrum elegantulum Perty Kleinst. Lebensf. p. 208, t. XVI, f. 7 accedens, semicellulis paullum supra basin tumidis, ventricosis, membrana non punctata, Tab. nostra I, f. 4. Long. 0,0009—12” — 23—30 u. Lat. 0,0006—87"” — 15—241 u. Crass. 0,00058"” — 15 mu. ; 8. E. elegans (Bréb.) Ktz, Phyc. germ. p. 135; Cosmarium elegans Bréb. in Menegh. Syn. p. 222. Didymidium (Euastrum) elegans Bréb. et Bulnheimii æ minus Reinsch. Alg. Frank. p. 136. Long. 0,00097"” — 24 u. Lat. 0,00058"” — 15 u. 9. E. venustum Bréb. List. d. Desm. p. 124, t. I, f. 3. Long. 0,0013” — 34 u. Lat. 0,0009” — 23 u. 40. E. bellum nm. sp. Tab. Il, fig. 6. E. quarta parte circiter longius quam latius, profundissime constrictum, sinu lineari; semicellulæ profundissime trilobæ, tumore centrali majore concentrice granulato-margaritifero et duo- bus lateralibus sed minoribus præditæ, lobis lateralibus, a basi truncata paullum sursum remotis, breviter clavatis, horizontali- patentibus, lobo polari eylindrico vel subquadrato apice leviter inciso-emarginato, lobis omnibus ad apicem muricato-granulatis, 219 angulis inferioribus subrectis muricibus paucis munitis, a vertice visæ oblongæ, utroque polo rotundatæ, tumidæ, utroque latere Lobi polaris Mem- binis tumoribus parvis et tumore mediano majori. latitudo fere quadrans diametri transversalis semicellulæ, brana subtiliter punctata. Long. 0,0033” = 80 u. Lat. 0,0027” — 68 pm. pol. 0,00075” — 19 u. Crass. 0,0012” — 31 m. 41. E. stellatum on. sp. Tab. Il, fig. 7. E. mediocre, fere tam latum quam longum, lobis stellatim Lat. lob. directis, profundissime constrictum, sinu acutangulo valde am- pliato; semicellulæ tumore centrali concentrice granulato-marga- ritifero præditæ, profundissime trilobæ, lobis basalibus hori- zontalibus, conico-productis, granulato-margaritiferis, granulis in seriebus transversis dispositis, lobo ,polari quadrato in apice le- niter inciso-emarginato et granulato- margaritaceo. Lobi polaris latitudo quadrans diametri transversalis semicellulæ. Massæ chlo- rophyllaceæ in quaque semicellula binæ juxta axin quadriradiatæ. Long. 0,0024—9” — 61—74 u. Lat. — Long. Crass. 0,0012” — 30 u. Micrasterias Ag. Flora 1827, p. 642; Ralfs Br. Desm. p. 68. 1. M. tropica n. sp. Tab. Il, fig. 15. M. expansa Bailey var. y Wallich Desm. p. 276, t. XIII, f. 9, a fronte delineata. Semicellulæ a vertice visæ fusiformes inflatione mediana ob- tusangula, crassitudo corporis diametri longitudinalis quadrans. Long. 0,0049” = 125 4. Lat. 0,001" — 101 u. Crass. 0009327 == 30 2. M. incisa (Bréb.) Ktz. Spec. Alg. p. 4171; Pritcb. Inf. p. 726; Euastrum incisum Bréb. in Meneg. Syn. p. 216. 8, eæcisa n. var. Tab. Il, fig. 12. Angulus superior loborum basalium incisura obtusangula bi- dentatus. anguli laterales lobi polaris vel acuminati vel truncati 220 bidentati; semicellulæ e vertice visæ elliptico-fusiformes, margini- bus lateralibus levissime triundatis, utroque polo? acuminatæ. Membrana subtiliter punctata. Long. 0,0014"” — 32 u. Lat. 0,00174"” — 44 u. Crass. 0,00065” — 16,5 u. 3. M. laticeps mn. sp. M. quadrangula, circiter tam longa -quam lata, habitu fere M. oscitantis Ralfs, sed differt lobo polari a lobis basalibus sinu acutangulo discreto, fere tam lato, quam lobi basales sunt, utrin- que conico-producto acuminato, semicellulis a verlice visis fusi- formibus utroque polo mucronatis. &«. Forma major… Tab. 1, fig. 14. Long. 0,0056—82" — 142—211 u. Lat. 0,006-—82” — 152—2411 u. Lat. lob. pol. 0,0055—82" — 139—211 u. Crass. 0,0019—25" — 48—64 u. 2 Forma minor. = Lobi basales paulo magis attenuatæ. Nonne Tétracastrum Americanum Archer in Pritch. Inf. p. 725 (Long. 0,0038”, Lat. 0,0048”), Micrasterias incisa (Ktz.) Bailey Micr. Obs. t. I, f. 1413 (Long. 0,0028”, Lat. 0,0038”)? " Long. 0,0045” <= 445 mu. Lat. 0,0053—57” — 135—145 um. Lat. lob. pol. 0,0046” — 118 u. Crass. 0,00145” — 37 u. 4. M. didymacantha Någ. einz. Alg. p. 123, t. VI H, f. 1; Tetracastrum didymacanthum Arch. in Pritch. Inf. p. 725. Lobus polaris dorso leviter retusus utrinque producto-acu- minatus vel dorso plane truncatus utrinque”bidentatus. Semi- cellulæ sinu lineari extrorsum mox ampliato discretæ. Long. 0,0025—27" — 64—69 u. Lat. =— Long. 5. M. Crux-Melitensis (Ebrb.) Ralfs Br. Desm. p. 73, t. IX, f.3 aa; Euastrum Crux-Melitensis Ehrb. Abb. 4834 p. 82, xp Long. 0,006” =— 150 u. Lat. 0,005” — 130 p- 6. M. furcata Ralfs Br. Desm. p. 73, t. 9, f. 2, non Ag.; Rab. Alg. Nr. 45741! Tab. nostra 11, fig. 43. Semicellulæ ineisuris profundioribus quam in fig. Ralfsii cit., furcis non incurvis sed recurvis, membrana subtiliter punetata- 221 Long. 0,0052—66" — 4132—167 u. . Lat. 0,005—53"” — 127—135 u. Crass. 0,0012” — 30 u. 7. M. foliacea Bailey in Ralfs Br. Desm. p. 210, t. XXXV, f. 3: 7, ornata n. var. Tab. II, fig. 16. Semicellulæ e basi visæ lanceolateæ medio utroque latere triundulatæ; lobus polaris a vertice visus medio utroque latere processibus dentiformibus binis instructus, membrana glabra ad " marginem superiorem lobi intermedii et inferiorem lobi basalis aculeis binis parvis munita. Ceterum ut in Micr. fol. var. 'u Wallich Desm. p. 280, t. XIV, f. 1—4. Long. 0,00317 — 79 ps. Lat. 0,0029" —= %4 2. Crais, 0,00065” = 16,5 u. Diam. zygosp. c. acul. 0,0025" — 64 u. 8. M. truncata (Corda) Bréb. in Ralfs Br. Desm. p. 75; Cosmarium truncatum Corda Alm. de Carlsb. 1835 sec. Ralfs. Hæ formæ inventæ sunt: &, ad Euastrum (Micrasterias) semiradiatum Någ. einz. Alg. t, VI H, f. 3 accedens sed minor, lobo polari truncato angulis acute bidentatis, dente interna sursum .directa. Long. 0,00195” = 50 u — Lat. Crass. 0,00052” — 13 u. By ad Micrast. trunc. 8 Bahusiensem Wittr. Desm.. p, 9, t. I, f. 2 accedens sed lobis basalibus ac intermediis incisura acu- tangula bifidis imprimis differt. Long. 0,0031"" =— 76 pm. Lat. 0,0023'" — 59. u. 7» Lagoensis, lobis sinu lato obtusangulo inter se discretis, lobo polari producto in dorso truncato angulis truncatis granulato- bidentatis, lobis basalibus et intermediis incisura obtusangula bilobulatis, lobulis truncatis granulato-bidentatis, membrana fus- cescens, evidenter granulato-punctata. Ad Micr. Jenneri Ralfs accedens. : Long. 0,0042'' =' 407 5. Lat. 0;0032' — 825. LL bb. pol. 0,0021”7” — 54 u. d&, segmentis obtuse bidentatis, dentibus plus minus pro- ductis lobis sinu lato obtusangulo inter se discretis, lobo polari É 15 e22 subproducto, in dorso latissime truncato et levissime retuso an- gulis bidentatis; membrana fuscescente granulato-punctata. Long. 0,0058” -—. 148 pm. Lat: 0,0018” —.,123:4.;7 Lat. ob. pol, 0,0034” 85 u. " Crass. 0,002” — 592 mu... Cfr.- Focke Phbyss: Stud. E4abedg (044; Micrasterias truncata, y Lagoensis 70; /1- 9. M. depauperata n. sp. M. mediocris, tertia parte longior quam latior, medio pro- funde constricta sinu acutangulo angusto exlirorsum ampliato; semicellulæ-trilobæ, lobo polari prøducto a lobis basalibus sinu amplo ac rotundato discreto, dorso subtruncato apice emarginu- lato- angulis bidentatis, lobis basalibus'fere' quadratis, paullulum attenuatis, sinu obtusangulo latissimo in duos lobulos partitis, lobulis obtuse bidentatis dentibus productis divergentibus; semi- cellulæ e vertice visæ late fusiformes. Membrana fuscescens evi- denter punctata. Lobi polaris latitudo tres quintæ partes diametri longitudinalis corporis; latitudo basis lobi polaris-triens diametri longitudinalis corporis. Latitudo loborum basalium fere triens dia- metri transversalis semicellulæ, ; Est quasi Micr, truncata & lobis intermediis deficientibus, unde nomen. eee i Long. 0,0033—8" — 81— 96 u. Lat. 0,0025—9" —. 614 —78 u … Lat. lob. pol. 0,0019— rs — 48—59 u. Crass. 0,0009” — 23.0. M Micrasteria: s"depauperata erata, 57% 223 10. M. rotata (Grev.) Ralfs Ann. Nat. Hist. v. 14, p. 259, t. VI, f. 1; Echinella rotata Greville in Hook. Engl, Fl. v. V, & p- 398. Membrana- subtilissime punctata. Tab. IV. Staurastrum Rotula n. sp. rn Brasiliense n. sp. (99/1), vestitum Ralfs, 2, Skdstiik i, var: (75). tripes n ” øorbiculare (Ehrb.) Ralfs, 2, denticulatum n, var. (199/;); a', semicellula nhligue a vertice et fronte visa. cosmarioides n, 4907), uadrangulare De 8; attenuatum n. var. (570/,), striolatum Någ. (579/,), leptacanthum n. sp.:(a.19%,, 5 570/,), Clepsydra n.'sp., 8, acuminatum ("99/;). — forma mixta,.… semicellula dextra in fig. a = or, HER. senistra ad $, minatum valde acced Aeg onbpidstern AN 2, divergens n. var. (too hs coaretatum Bréb., i” curtum; n. var… (570/,). trifidum n. sp. (199/,). rallatorium n. sp. (579). gracile Ralfs,'8, curtum n. var. (9%); aa, paullum oblique e fronte - diptilam n. sp. (1997), leptocladum n. sp. .(579/;). Arthifodesmus mucronulatus n sub B. spe: (109, ulatus Ktz., forma major T (00/,). 235 Bidrag til Bestemmelsen af de nordiske Arter is af Rana og Bufo. Af Prof. Japetus Steenstrup. (Meddelt den 21de Januar 1870. %)) mn Tillæg til Besvarelsen af I. Hvad er Rana tempo- raria Linn.? I Begyndelsen af Aargangen 1869 af vore Meddelelser (sée foran S, 1) har jeg vist, at det kunde bestemt aføjåres, hvilken Form af vore nordiske Fråer Linné havde givet Navnet R. temporaria, naar man kun efter en forstandig Methøde og med de fornådne "Kundskaber til Litteraturen og til de hidtil kjendte Arter "af denne Gruppe af Fråer vilde besvare dette Spårgsmaal. Under den Forudsætning nemlig, at der kun i Skandinavien fandtes de to inden nyere Tid "her erkjendte Arter, hvilke jeg' ved Dia- gnoser i 1846 havde stillet ud fra hinanden under Årtsnavnerie R. platyrrhinus og R. oxyrrhinus, blev det da aldeles utvivlsomt, at Linné hverken da han opstillede: Arten, eller senere i” sine systematiske og faunistiske Værker, kan have forstaaet' andet deér= ved end den Art, som jeg kaldte R. ozyrrhinus, og at navnlig det var denne Arts Ren der havde tjent $er02"GtNdldg for %)'-Den'anden Meddelelse, forelagt Foreningen i samme Møde, rten | I Linn. ikke kan betragtes som opstillet paa pg, esse: hvilket rer S. Nilsson ikke antager, men E FRED med flere senere- Bidrag 236 Linnés oprindelige og i senere Værker gjentagne Beskrivelse og Diagnose. — Fålgelig blev Synonymien: Rana temporaria Linn. — R. oxyrrhinus Stp. 2 1846. —… R. arvalis Nilss. 1842. — R. arvalis 2 Nilss. 1860. For nylig har jeg fra min Kollega, Prof. W. Lilljeborg i Upsala, som der beklæder Linnés Lærestol og har et Museum under sin Bestyrelse, der endnu indeholder mange Dele af de linneiske Samlinger, modtaget tvende Oplysninger om denne Art, som ere af megen Interesse, og disse har han tilladt mig som Tillæg til min forrige Afhandling her åt meddele. Det forste Tillæg angaaer Forekomsten af R. ozyrrhinus paa Øland, den 6, hvorpaa Linné tog de Exemplarer, hvorefter han i sin Reisedagbog udkastede den Beskrivelse, til hvilken senere alle hans Angivelser om R. femporaria ståtte sig. Prof. Lillje- borg har nemlig meddelt mig, at han i-1860 selv har gjort en zoologisk Reise til Oland og paa denne O ikke seet nogen R. platyrrhinus eller noget Individ af den Art, som Nilsson og alle andre nordiske Naturforskere, deriblandt han selv, hidtil have villet ansee for Linnés R. temporaria, medens han der- imod ikke-sjelden traf paa R. arvalis Nilss. eller min R. ozyr- rhinus, og han +tilføier, at den eneste Hun af denne Art, som han derfra har medtaget i Spiritus, i Farvetegning i Et og Alt svarer til Linnés Udtryk i Originalbeskrivelsen. I sin Tvivl om, hvorvidt R. platyrrhinus virkelig kunde antages -ganske at mangle paa Øen, har han senere i Brev henvendt dette Spårgs- maal til Hr. Dr. med. Petersson, der er Lærer i Naturhbisto- rien ved Skolen i Kalmar og som derfra gjentagne Gange har gjort botaniske Excursioner til Oland. Som Svar har Dr. Pe- tersson meddelt Prof. Lilljeborg, at omkring Kalmar synes kun R. ozyrrhinus at forekomme, at paa Øland har han oftere og paa flere Steder fundet denne Art, medens han kun mindedes eengang — nemlig ved Saxnæs, altsaa omtrent midt paa Oen — i" 237 at have seet R. platyrrhinus.. Den Art altsaa, som jeg havde vist, at Linné ifålge sine bestemte Udtryk maatte have havt for sig, og ikke nogen anden,. findes saaledes ikke alene paa den O, hvor Linné tog og beskrev sin Rana temporaria, men den er endog der den hyppigste, om ikke den eneste. Det andet Tillæg kan jeg i tilstrækkelig. Korthed meddele med Prof. Lilljeborgs egne Ord: ,,Det andet Factum, som taler for den Anskuelse, at Linnés R. temporaria er R. ozyr- rhinus, er del, at jeg blandt de herværende gamle Samlinger har fundet i et Spiritusglas en R. ozyrrhinus, som har tilbårt Linné, da afdåde Professor Thunberg paa Glasset har skrevet: ,Mu- seum Linneanumf; men formodentlig havde Linnés egen Etiquette allerede paa Thunbergs Tid været borte, og Thunberg havde derfor paa Glasset sat det urigtige Navn Rana esculenta. Dyret er en Hun af omtrent samme Stårrelse som den, jeg havde taget paa Øland, og muligvis. er den just Typen for Linnés Beskrivelse i den ålandske Reise”. Prof. Lilljeborg fortsætter derefter: .,Exemplaret, som sandsynligvis har været opbevaret i Spiritus i næsten 130 Aar, er noget sammenkrympet og forbåiet, men det frembyder baade den karakteristiske Form af Hovedet og den store Knude ved Roden af den inderste Taa, ligesom ogsaa den forholdsvis korte Svåmmehinde.. Det er til at tage og fåle paa, at det er den store Knude, som har forledt Linné til at tåle om ,plantæ hexadactylæf hos disse Dyr.” — Prof. Lilljeborg tilfåier endnu, at der ikke i Upsala-Museet findes noget Exemplar af R. platyrrhinus Stp. eller R. temporaria Nilsson, hidrårende fra Linnés Samlinger. Som man af det Ovenstaaende seer, vilde Prof. Lilljeborgs. tvende Bidrag hvert for sig gjåre det i håi Grad sandsynligt, at det var min Art R. oxyrrhinus, som Linné havde tillagt Navnet R. temporaria, noget, som Linnés egne Udtryk imidlertid have sat udenfor al Tvivl; men disse kunne dog ikke passe uden paa Hunnen, saaledes som jeg i min Fremstilling; foran 5 8 238 og fl. St., havde stærkt fremhævet det, og det er sikkert mere end et tilfældigt Sammentræf, hvad ogsaa Prof, Lilljeborgs Ord antyde,: at det eneste Individ af denne Frågruppe i Linnés " Samling er baade af .denne Art og af kvindeligt Kjån. egen ere Anmærkning,. Da der mulig kan være endnu een Læser tilgå der orfatteren id »Danmårks Fråer og Tudser« i Schiddtes Nstorkist ulk tredie Række, VI, 1—2 H., S. 298, Anmærkn., kan have uoverkommelig Vanskelighed ved at forstaae et Punktum S. 95 Lin 6—14 i Vid. Selsk. Overs. f. 1846 angaaende BR. oxyrrhinus's Forekomst 1 Sverrig, benytter jeg Leiligheden til at gjåre opmærksom paa, hvad neppe burde have undgaaet nogen Læser, allermindst den, der tillige ber det udforligere Uddrag i Kielermådets sover at Punktummet: »Baade efter den senere umiddelbare' Sammenligning 0.s.v. ...…. Pletter.« er en senere Tilsætning til det tidligere indleverede Uddrag af Foredraget, og at Klammerne om dette Punktum, der skulde antyde, at det var et indskudt Tillæg, ere faldne bort af Uagtsomhed. 11 Encore quelques mots sur la trompe et la bouche des anciens crinoides par Chr. Liitken, Dc.-és-sciences. Få publié, il'y a quelques années, dans ce méme recueil, des recherches sur les pentacrines des Indes occidentales, conservées dans les musées .de Copenhague; j'y ai notamment rendu compte des différences entre le P. asteria L. (caput medusæ Auct.) et le P. Milleri QEd.; mais, en méme temps, j'ai profité de ['occasion que me préæsentait 'examen d'un exemplaire å périsome com- plet, rapporté par M. OErsted, pour mw'expliquer sur la ,trompe? des crinoides paléozoiques dits tesselés. J'ai montré alors qu'il fallait présumer que cet organe, selon Vanalogie des pentacrines vivanles et des fossiles, était seulement un tube anal, et non un tube buccal, ni simultanément tube buccal et tube anal; j'ai ensuite signalé que lagbouche, dans les cas od Von vw'avait pu la montrer comme une ouverture particuliére, devait pourtant se trouver comme une ouverture distincte de la trompe, mais d'une maniére quelconque cachée, et qu'on ne devail pas encore déses- pérer de la découvrir. Au sujet de VPexplication, réadmise par M. deKoninck, de la pyramide valvulaire des cystidées comme appartenante å ouverture buccale, je me suis aussi prononcé contre Mimportance attribuée å une »esquisse” due å M. Du- chassaing, suivant laquelle une pentacrine des Indes occiden- tales, examinée par lui, aurait eu la bouche entourée de cinq »Cclapetsf, armés de dents; å cet égard, je puis maintenant ajouter que M. Wyville Thomson w'a "pas été non plus en état de découvrir ces clapets, ni chez le P. Miilleri, ni chez le P. decorus, et que M. Lovén, qui a examiné |'exemplaire de M. Duchas- saing dans la collection de feu M. Michelin å Paris, Va trouvé tout å fait sans. périsome!”) f) Ayant eu |'ocecasion de citer 1'excellent ouvrage de feu le professeur Sars sur le Rhizocrinus lofotensis, jai pensé devoir en profiter pour ajouter une petite remarque sur le rapport existant entre le BAizo- icrinus. M.Sars n'ayant pu lui-méme avoir å sa i disposition la deseription du Bourgueticrinus de d'Orbigny, il dut avoir recours å une source de seconde main, dans ce cas-lå du moins, peu authentique. ll supposa ainsi qu'il y avait cette différence entre 12 En 1867, M. Lovén décrivit de nouveau le genre remar- quable des spatangoides, Leskia, au sujet duquel M. Gray, qui Vavait établi, avait déjå démontré que la bouche et Vanus sont fermés, chacun Vétant par sa pyramide valvulaire; les valves de la mogene sont au nombre de cinq, celles de T'anus au nombre de cinq å huit. C”est, a dit M. Lovén, un spatangoide å bouche de cystidée, en réadmettant ainsi Vancienne idée que la pyramide valvulaire des cystidées n'est pas une pyramide ovariale, mais bien une pyramide buccale. Il appuya cette opinion en produisant des analyses trås-intéressantes de la partie apicale du Sphæronites pomum et de 1'Echinosphærites aurantium; il montra que les cinq bras constituaient un cercle qui, sans étre complet, était fermé par un petit tubercule génital et par la trés-grande pyra- mide buccale, composée de cinq valves triangulaires. Sur le plan apical au dedans de ce cercle, on voit les fins sillons ambula- craires, communiquant entre eux, se prolonger vers la base des bras; mais il ne se trouve sur ce plan apical aucune ouver- ture qui påt étre considérée comme bouche, ni, avec M. Bil- lings, comme ouverture ambulacraire. 2 A un résumé de cet ouvrage plein d'intérét que je communiquai au ,,Geological Magazine", j'ajoutai — tout en reconnaissant ce qu'il y avait de frappant dans les analogies invoquées — que je pensais pourtant devoir maintenir mes doutes quant å la justesse de Popinion soutenue par M. Lovén et ses devanciers. Je fis no- tamment observer qu'il serait trés-hazardé de supposer que la bouche d'un échinoderme fossile påt étre en aucun autre endroit qu”au dedans de Vanneau central du systéme ambulacraire, et qu'en général il me paraissait plus naturel, sous tous les rap- ports, d'expliquer la pyramide valvulaire des cystidées comme un appareil anal, analogue au tube anal, c'est-å-dire, å la ,trompe” des crinoides. Ce résumé-lå, ainsi que les remarques qui 1V'ac- compagnaient, fut reproduit par le ,,Canadian Naturalist& avec le Rhizocr. et le Bourgueticr., que le premier avait les bras indivisés, le second, comme la plupart des crinoides, les bras fourchus;"' rien cependant ne favorise cette is Asegin L'idée de M. d'Orbigny, au contraire, que le t les bras indivisés — idée qui, lorsqu'elle” fut émise, était ilden assez hardie — est fortement appuyée par la découverte du Bizocrinus, et, quant aux bras indivisés et seulement munis de pinnules, ils constituent vraisemblablement un caractére commun de toute lå famille des Bourgueticrinides. E: 13 un postscriptum de M. Billings: j”ai cherché å guments de ce savant dans le texte danois, sans que pourtant je tienne pour nécessaire de reproduire ici encore cette anti- réfuter lés ar- critique, puisque, d”autre part, tant de lumitre a' été répandue sur la question, qu'elle est, å mon avis, parfaitement et défini- tivement résolue; en sorte qu'on peut å présent affirmer que la trompe des crinoides et la pyramide des cystidées sont un appareil anal, et pas autre chose. Car — comme au fond cela résulte déjå des recherches de M. Billings et de M. Rofe, mais ce que M. Schultze a le premier indiqué d'une manitre posi- tive, et ce qui a été enfin, dans ces derniers temps, confirmé par les belles recherches de MM. Meek et Worthen, — la bouche des anciens crinoides paléozoiques dits tesselés, å couvercle so- lide, était une bouche interne,- cachée, subtegminale, å peu prés comme celles dés Ascidies et des Acéphales clos. A la base des bras ou de leurs branches, et correspondant å celles-ci, pour le nombre, d'assez grandes ouvertures s'observent chez beaucoup de crinoides; ce sont les plåces d'embouchure d”un nombre égal de tonnelles ou de galeries fermées, -creusées dans la substance méme du couvercle et protégées, en haut et en bas, par les plaques de celui-ci, ou, chez d”autres espéæces, se continuant d'une maniere plus indépendante, dans Pintérieur du calice, de la base des bras jusqu'å leur point de rencontre sous la partie centrale et la plus élevée de la voute, od se trouvait la bouche proprement dite. C'était å travers ces galeries que se " conti- nuaient les ambulacres des bras, et que la nourriture était con- duite dans la bouchbe, qui est tout å fait invisible du dehors, tant que le couvercle se trouve intégralement. conservé. — Si Pon a encore quelque doute sur lå justesse de cette explica- tion, il se dissipera å la lecture de la description, faite par M. Lovén, du Hyponome Sarsii, ce cystidée remarquable apparte- nant å notre période actuelle, et s”approchant de plus prés de PAgelacrinus: libre, å tube anal ou å trompe comme chez un comatule ou une pentacrine ou un crinoide lesselé, au lieu de la pyramide ordinaire des cystidées; å ambulacres dichøtomique- ment ramifiés, mais fermés dans leur partie interne, et, par con= séquent, avec une bouche interne, invisible å VPextérieur et sub- legminale, dans laquelle la nourriture (de petits ornatacés) est conduite par les ambulacres transformés en. tonnelles. 9 ERE EDER ERE Qu'est-ce que le Rana temporaria de Linné; et qu 'est- Ce que son Rana rubeta? Par Japetus Steenstrup," professeur de zoologie. Ds la premiére partie du mémoire dont nous donnons ici un résumé, Pauteur examine ce qu'il faut entendre par le Rana temporaria Linn., ou, ce qui revient au méme, quelle fut, des espéees de grenouilles vivant en Europe, particulitrement dans YEurope septentrionale, et confondues plus tard sous ce nom, celle que Linné a eue plus particulitrement, ou méme exclusive- ment, devant les yeux, et qui, par conséquent, d'aprés les rågles simples et absolues de la priorité, a le plus de droit å garder ce nom-lå. - L'auteur prend pour point de départ le fait qu'en général on comprenait sous le nom de R. temporaria au moins trøis espéces bien distinctes, savoir, le R. platyrrhinus Stp. (1816) (= R. flaviventris Millet, 1828, sec. Thomas), le R. ozyr- rhinus Stp. (1846) (pp. — R. arvalis Nilsson, 1842) et le R. agilis Thomas (1855) (— R. gracilis Fatio et — R. temporaria Millet, 1828), auxquelles on pourrait: peut-étre encore. ajouter une quatriéme- espéce, de la Sibérie, le R. Middendorffi Stp., sans parler des grenouilles du Japon et de 1'Amérique septen- trionale, qwon a voulu réunir au R. temporaria. Apréæés qu'on fut peu å peu arrivé å reconnaitre que sous le nom de R. temporaria les auteurs comprenaient plusieurs espåces distinctes, aussitét devait surgir la question suivante: Quelle est dønc, entre ces espéces, la vraie espéce de Linné? La plupart des auteurs, sans gutre se rendre compte de la chose, 15 et notamment sans consulter la description originale de Linné dans son Voyage enO land, ont pensé que la. grenouille qu'en 1846 M.Steenstrup avait nommée et caractérisée sous le nom de R. platyrrhinus, était le vrai R. temporaria de Linné. Mais dans ce mémoire, M. Steenstrup démontre que c'est son R. oxyrrhinus, caractérisé par lui la méme année, et que, pour celte raison, celui-ci doit hériter du nom donné par Linné, si Loutefois on ne préfétre de supprimer ce nom entiérement. Les points principaux de son argumentation sont les sui- vants. Les différences principales entre les deux espéces du Nord scandinave jusqu'ici connues, sont: R. oæxyrrhinus Stp. R. platyrrhinus Stp. 1. Museau pointu. 1. Museau obtus. 2. Pattes de derriére munies, 2. Pattes de derriére munies, å la racine du pouce de der- å la racine du pouce de riére, d'un tubercule trés- derriére, d'un tubercule prononcé, gros et dur, ayant plus petit et plus tendre, + assez de ressemblance avec qui n'est jamais aussi long un ortejl intérieur, court, que les deux dernitres pha- surnuméraire; il est aussi langes, ou que la moitié long ou plus long que, les de la longueur de cet or- deux dernitres phalanges, et teil. plus long que la moitié de la longueur du méme orteil. 3. Pattes de. derriére plus 3. Pattes de derriére plus lon- courtes et plus vigoureuses, gues et moins vigoureuses. 4. La femelle n”a qu”une courte 4. Les deux sexes ont la membrane entre les orteils; membrane bien développée le måle, au contraire, en a entre les orteils des pattes une trés- fortement déve- ude derritre. loppée F). Les observations sur lesquelles est fondée la description de s Linné de son Rana temporaria, ce grand naturaliste les a faites k TR son voyage en Øland (1744). Les expressions employées dans cette description, rapportées ci-dessus, p. 6—7 du texte da- +) Comparez, pour 2 et 4, les figures, p. 5 du texte danois. æ 16 Mois, qui ont ici de Vimportance, sont surtout les suivantes: Ses Påttes de derritre avaient six orteils qui étaient un peu fermés?, C'était donc une espåce avec pouce de derriére å gros tubercule, mais avec membrane peu développée; le premier de ces deux caractétres, Linné le désignå toujours comme hexadac- tylie; par le second, il indiqua une palmure beaucoup plus courte que celle du crapaud, (voy. sa description du R. bufo dans le méme ouvrage, od les pattes de derritre sont décrites comme »fermées comme chez Voie”), mais, d'un autre cåté, plus grande que chez I'espéce qu'il nomma Rana rubeta (1746) (voy. la'de- Scription de cette esptce, p. 21—22 et les figures, p. 8); en d”autres termes, le Rana temporaria de Linné est la femelle du R. oæyrrhinus Stp., et. correspond trés-exactement å ce que Nilsson,. sans en connaitre le måle, décrivit, en 1842, comme le R. arvalis. Cette détermination du R. temporaria de Linné, précisément comme étant la femelle du R. ozyrrhinus, est ensuite confirmée par les mots suivants, employés dans la description du Voyage en Øland: »Les pattes de devant avaient quatre orteils desquels le second et le quatritme étaient les plus courts%; ce qui serait juste, si c'était dit de la femelle de la dite espéce, mais non du måle (comp. Fig. p. 9). Cette description du R. temporaria dans son Voyage en Oland sert de base å tout ce que Linné a dit plus tard dans ses autres ouvrages (Fauna Svecica (1746) n?. 250, Sy- stema Naturæ VI (1748), X (1758) n?. 13, Fauna Svecica, Ed. H (1761), Systema Naturæ, Ed. XII (1766)); et, par conséquent, des deux espéces jusqu'ici connues dans la Scandinavie, il my a que le R. ozyrrhinus Stp. auquel on soit autorisé å redonner le nom primitivement employé par Linné. C'est de cette espéce que se rapproche le les le R. agilis: Thom., espéce reconnue, dans ces derniéres années, comme se trouvant plus au sud, en France, en Italie et en Suisse; et, s'il se trouvait aussi dans le Nord scandinave, — ce qui peut-étre est. moins vraisemblable, -— il serait peut-étre encore douteux si le nom de R. temporaria L. devrait étre donné å cette espæce (ainsi que M. Millet le présumait), ou å celle que M. Steenstrup a nom- mée R. oæyrrhinus C'est pourquoi Vauteur attire particuliérement Pattention sur cette forme qui, par son museau pointu, le tuber- cule du pouce de derriére assez fort, sa peau lisse ou seulement 17 recouverte de'petites verrues, et une extension de la membrane des pattes de. derriére, sensiblement plus grande chez le måle que chez la femelle, semble se rapprocher assez du R. oæzyr- rhinus. Les différences. les plus essentielles qui distinguent le R. agilis semblent étre les suivantes: le corps est plus court et plus ramassé; la téte comparativement plus grande et peut-élre un peu moins pointue; les membres postérieurs trés-longs, méme relativement plus longs que chez le R. platyrrhinus, d'od résulte qu'il est capable de faire ,des bonds prodigieux", méme de deux métres. Quant å la couleur et å la coloration, il existe chez cette espéce, comparée. avec: nos grenouilles du Nord, une plus grande fixité, du moins dans les limites respectives de chaque sexe; et enfin, elle dépose ses æufs quelques semaines — cinq ou six — plus tard que les deux autres. Ensuite, Vauteur attire Pattention sur deux Grenouilles men- . tionnées et en partie. dessinées par M. Middendorff, dans sa description. de voyage… en Sibérie, dont Tune parait étre un vrai R. platyrrhinus, tandis,que Vautre (comp: les fig. p. 49) préæsente une telle combinaison de caractéres qu'elle doit plutét étre considérée comme représentant une espéce entiérement diffé- rente. C'est, d'aprés la description, un. type å museau pointu, ayant la membrane et le tubercule du pouce de derritre comme le R. platyrrhinus (comp. les fig. p. 19); et, selon ce célébre au- teur russe, des grenouilles d”une telle forme se trouvent aussi dans la Laponie Russe, en. Livonie et aux environs de St. Pétersbourg. Bien que cette espæce soit encore problématique, on doit cepen- dant aussi y porter son attention. — Enfin auteur, dans une note, fait observer que la. dénomination spécifique ,femporariaf ne provient, ni de la tache des tempes, ni de I'époque håtive (le. printemps) ou se montrent ces grenouilles, mais. signifie tout simplement ,temporaire%, c'est-å-dire, ce qui n'a qwune courte durée (,gui diu vivere nequitY, Charlet.), ce qui ne parait qu'un court espace de temps, puis. disparait. Dans Vautre partie de son mémoire, M. Steenstrup traite ensuite la question de savoir lequel de nes crapauds du Nord (les Bufo vulgaris, calamita et variabilis) correspond å celui que Linné a nommé Rana rubeta, question, qui, comme il a été dit plus haut, p'est pas sans quelque importance 18 relativement å celle du R. temporaria, la reen donnée par Linné de la patte postérieure du R.rubeta — supposé que Von puisse éclaircir ce qu'on doit entendre par ce nom, -— pouvant contribuer å faire mieux comprendre sa description de la patte de la grenouille. Comme von le sait, la plupart des auteurs modernes ont pris le R.rubeta de Linné pour de jeunes indivi- dus du Bufo vulgaris. L'auteur cherche å montrer que cette opinion n'est pas bien fondée, et que, d”aprés les expressions de Linné, son Rana rubela ne peuf guére étre autre chose que le Bufo calamita. Les crapauds sur lesquels sont "fondåds les idées deLinné sur le R. rubeta, il les examina lui-méme en Wermeland, en 1746, et les décrivil Pannée suivante dans son Voyage en Westrogothie. Il résulte de cette description sur laquelle repose tout ce que Linné a dit postérieurement de celte espæce, dans les ouvrages déjå cités å propos du R. temporaria, qu'iil a toujours reconnu le Rana rubeta comme ayant une grande ressemblance avec les petits du crapaud commun; mais que, néanmoins, il I'a toujours maintenu comme formant une espéce distincte et parliculitre. Deux des caractéres distinctifs les plus nels entre le B. vulgaris et le B. calamita, c'est, chez cette dernitre espæce, le derritre obtus et comme transversalement coupé, et la peau de la partie postérieure du ventre, recou- verle d'assez grandes verrues blanches. Ces caracitres, M. Steenstrup les retrouve précisément dans la diagnose de Linné: ,ano7) obltuso, subtus punctatof. Avec cetle détermination de Pespéce Linnéenne concorde aussi la description, faite par Linné, od il attribue å son Rana rubeta cinq orteils, mais au R. bufo (c.-å-d. Bufo vulgaris), six orteils; å la premitre espéce des yplantæ subpalmatæ”, mais å la dernitre, des ,plantæ pal- malæ£ ,comme chez V'oie. De plus, dans les couleurs, indiquées ” parLinné, il n'y a rien qui parle plutét pour le Bufo vulgaris. La bande latérale noire, indiquée par Linné pour le R. rubeta, se trouve aussi chez les trés-petits et jeunes individus du B. calamita; et la teinte d'un gris de plomb foncé et la couleur jaune de VPæil du R. rubeta L. ne sont pas favorables å VPopinion =) Linné a lui-méme traduit le røv suédois gump, C.-å.-d. uropygium, par le mot latin anus 19 que ce fussent. des petits du. crapaud commun.… Linné, å la vérité, n'a pas mentionné. la strie un peu renfoncée, d'un jaune clair, le long de la ligne médiane du dos, laquelle, postérieure- ment å Linné, est devenue le .caractére distinctif extérieur le plus usité du B.calamita, omission qui s”explique.peut-étre en. ce que le crapaud commun posstde, lui aussi, une strie analogue fine et renfoncée, bien que jamais de couleur jaune; et que Liané,… Wailleurs n'employant pas pour caractére distinctif. de ses espåéces de grenouilles la coloration, ne lui a,. pour cette raison-lå ou. telle autre, attribué aucune importance. Quoi qu'il en soit, son silence sur ce point ne peut contre-balancer les caracttres bien déterminés qu'il attribua å son B. rubeta, et qui ne Cconviennent pas. aux autres espéæces, surtout pas au B. vul- garis. D”ailleurs, on doit;bien.se;rappeler que, deux fois seule- ment dans le cours de vingt-sept ans, Linné avait trouvé de petits crapauds de cette forme, et que toujours il les a désignés comme différant des petits du crapaud commun. Ces remarques ayant été publiées dans les ns, 4—5 de ce recueil, auteur a plus -tard, — dans le dernier numéro, — communiqué deux notes additionnelles recues de son collégue, le professeur Lilljeborg å Upsala, qui occupe å pré- sent la chaire de Linné, et est directeur du musée y annexé. Dans la premitre de ces notes, on lit qu'en 1860, M. Lillje- . borg a fait un voyage zoologique en Øland, et que, dans cette ile, od Linné trouva son R. temporaria, il a pris assez souvent le R. oæyrrhinus; une femelle qu'il avait rapportée, conservée dans Palcool, se trouvait correspondre parfaitement, quant å la coloralion, aux expressions de Linné. Au contraire,. M, Lillje- "borg wavait vu dans Vile aucun R. platyrrhinus; il avait méme douté si cette espæéce s'y trouvait. SM. Petersson, docteur en médécine et professeur en histoire naturelle de I'école supé- rieure de Kalmar, qui a fait de fréquentes excursions botaniques dans cette ile, avait cependant informé par écrit M. Lillje- borg qu'il y avait trouvé cetle grenouille, mais, å la vérité, une fois seulement (savoir, å Saxnæs), tandis que, assez sou- vent et en plusieurs endroits, il avait trouvé le R, ozyrrhinus. Cette dernitre espæce parait seule se trouver aux environs de Kalmar. å 20 La seconde note nous apprend que, dans le musée d'Up- sala, on ne conservée, du temps de Linné, qu'un seul bocal avec un Rana; et ce bocal porte cette inscription écrite de la main de feu le professeur Thunberg: ,du Musée de Linné%, Son contenu, suivant P”examen de M, le professeur Lilljeborg, est un BR. ozyrrhinus, et précisément une femelle de cette espéce. M. Lilljeborg regarde comme assez vraisemblable que cet ex- emplaire est le type méme qui a servi å la description deL inné dans le Voyage en Øland. Chacune de ces notes aurait pour sa part donné un haut degré de vraisemblance å la supposition que le R. temporaria de Linné avait då appartenir å cette espéce, si méme ses expres- sions sur les membres postérieurs de son esptce n'étaient pas si précises, que, bien entendues, elles n'eussent laissé aucun doute å cet égard. kr: ze Nn SEN ra ”& fø fa dre sv N De me HE] veg re ag RR Sens" Videnskabelige Meddelelser den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn, Aaret 1870. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Med 8 Tavler og nogle i Texten indtrykte Træsnit. ” Tredie Aarties anden Aargang. Kjåbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle. 1870. Mo. Bot. Garden, 1902. Indhold. RES over ye eee Møder i den naturhistoriske rene kab om rn eg 3 Brasiliens RSØS Fårste re ag Er SE J. Beinhardt. ….…. DE ER ERD Brasiliæ centralis MARE Sr edit. Eug. War- parre ”Parieula Vi: peneners Lauraceæ, Proteaceæ, auctore em Be 12 ER oms re 0 7 0 8 0 Det Soren Åabele (Liquidambar BEDES ES fe drst.). Side . I-IIL Ved Professor og MOORE I ISS ERE NE KENN SN 150. Bidrag til > ra om Valdnådplanterne. Af Proferser A. S. Ørsted. KR per asiske Vinge-Valdnåd (Pterocarya caucasica). (Hertil Å sk Å SK Til Belysning af Slægten Oreamunoa Orst. (Hertil re ERE ar kl ukre Es Re REN ER ses 50 V Salo dl fo Brasil centralis cognoscendam, edit. Eug. War- å 53 SøheUdGCES eæ, Dilleniaceæ, Magnoliaceæ, interaceæ, Mi Fumari ml nn Oruciferæ, rn arideæ, Combretaoee, Nokia aceæ, Fed , Sapotaceæ, Loran- (Hertil Tab b. III) see eis en 175. ser over EN, biler Kalktufdannelser. Af Cand. mag. C Her PDS EN HE ESS ed SENE SOE KNEE If. Symb ad floram Re g centralis cognoscendam, edit. Eug. War- ing. Parti usci frondosi, auctore Dr. E. Hampe .. SConsportor Flgarum brast He hactenus detectarum, auctore Dr. G. de ET ER ES SR SNUSE FN BEREDT BSA SET z aar kaD om om igjen i Brasiliens Campos. Anden Halvdeel. Af Professor J. Beinhardt. (Hertil Tab, VI). ..... Et Par Ord om ilrtindesttebek Slyngtraad. Af Cand. mag. Eug. War- Résumé francais. Notice sur les Juglandées, par 4. $. Orsted . tese ag skere Centrale sus hebr: best) sn rs ve” ere; kalk sur la vrille des Cieabiseed par Eug. Hari Eg 6. Forklaring af Tavlerne. ab. I. Pierocarya caucasica. neg ye findes S. 173). Tab. II. Oréamunoa me (Jfr 174). Tab. III. Cardamine fluminensis Eichl: ve S. 210). Ta IV. En ruten AE Maglekilde. (Jfr. S. 220). Fab: oe af Planter fra danske Kalktufdanpelser: Fig. 1 Rubus Cham s, 2 Ribes nigrum, 3 Rhamnus bølge sn: 4—5 Hedera eliæ, EJEDE aquilina, 8 Corylus Avella: Tab. pari sufrnaer af Planter fra danske gores. Fig-3=2 Rumex obtusifolius, 3—6 Salix cinerea, 7 Salix capræa, 8 Salix. aurita, 9—10 Populus AED 11—12 Ulmus montana, 13—15 Betula odorata, - 16—17 ubestemte Blade. Tab. VIII. Fig. 1 Elainea Lundii Rhdt., Fig. 2 Myiopatis een (Lund). & Tab. Ill er bekostet og godhedsfuldt skænket Foreningen af Hr. Cand. mag. E. Warming, Tab. IV af Hr. Cand. mag. C. Elberlin Nr. 1—11 omdeltes til Medlemmerne i Slutningen af Mai 1870; Nr. —12—20 i Oktober samme Aar og Nr. 21—28 i Slutningen af Januar 1871. Oversigt de videnskabelige Måder i den naturhistoriske Forening i Aaret 1870. Den 21ide Januar (i et Supplementmåde til Aaret 1869) meddelte Dr. Nordstedt sine Undersågelser af de Desmidiaceer, m han havde fundet paåa de af Hr. Warming fra Brasilien Fanren: Characeer, og baleaee sure nogle sidet om den europæiske Jordplanarie (Fasciola estris O.F. M.) og "dens Forekomst her i iaibden samt et iel un til Geir- Rene, (Jfr. Oversigt over de videnskabelige Moder senere over disse Forhold ved Norges Kyster (see Videnskabs Selskabets Forhandlinger i Christiania f. 1868), og at det grundede sk paa Uoverensstemmelse mellem hans og s Resultater. For- en henvises til Foredraget, som forhaabentlig snart vil blive trykt. De Modbemærkninger, som fremsattes i Anledning af Prof. Grstede Foredrag af Prof. Steenstrup og Dr. Litken, ville da lige- "ledes blive offentliggjorte i Foreningens »Videnskabelige Med- delelser« I Den 25deFebruar fremlagde Hr. Warming den S.125 og figd. trykte Over- sigt over Mellem-Brasiliens Laurineer og Polygoneer, og kan) Reinhardt de S. 1—124 og S. 315—457 meddelte NE ndskab om Fablefarr aen i Brasiliens Ca Den fite lurr gav Prof. Ørsted en Udsigt over nogle nyere =rraergk om Befrugtningen hos Algerne og Konifererne, nærmest med Hensyn til Pringsheims Afhandling »Uber Paarung von Schwårmsporen« (Monatsber. der Kgl. Akademie der Wissensch. zu Berlin Kro og Strasburgers »Die Sneen bei den Co- niferen«, Jena 1869. Endvidere lee af et Brev fra Prof. Kollæker til Dr. Liitken en Oplysning med Hensyn til fårstnævntes Værk om Si- phonophorerne, som Prof. Ørsted i sit Foredrag den 1ite Februar under den kimd gjree Diskussion havde neger sig som Støtte for sin Den 13de April meddelte bg: ræ nogle nye Bidrag til Kundskab kl hdidene Ors at man uden Grund havde forkastet Blumes NG Nalhofags, renee alle de i den sydlige Halvkugle xende Bågearter. adskille sig nemlig væsentlig fra den rige nelle rar ke Griflernes Form, en Karakter, som man hidtil ganske har. overseet, og som i Cupuliferernes Syste- matik spiller den vigtigste Rolle. Da den sydlige Halvkugles Arter desuden frembyde særegne Ferie i Skaalskællene, i Ribbefor- tempererte Zoner, medens den ganske manglede i hele mellemliggende Del af Jorden. Derefter gjorde Cand. Warming Rede for Dr. Eichlers Be- arbeidelse af Mellem-Brasiliens Sapotaceæ, Banunculaceæ, Magno- liaceæ, Winteraceæ, Dilleniaceæ, Menispermaceæ, Cruciferæ, Fu- mariaceæ, Pabedet ai Combretaceæ, Capparideæ, Oleaceæ, Jas- i g Loranthaceæ (S. 175—210;, samt for de samme Egnes Thymelaceæ, bearbeidede af H … W. selv. Den 29de April holdt Prof. Orsted af Foredrag over Sark tidens Ege. (Da Professorens Afhandling vil blive trykt i » Videnskabernes Selskabs Skrifter«, henvises dertil). Dau iste Juni gav Cand. Warming en Udsigt over Brasiliens Mosser (S. 267—296) og Alger (S. 297—314). Cand. philos. Lieutenant J. Sahleriz sata dernæst nogle biologiske Bidrag til de danske Fro Naturhistorie, som ville blive trykte i Nekares 1871 af friser må Meddelelse Den Ilte Ar neg meddelte RG Ørsted nogle nye Oplysninger m Bidens Skrpkeekeln Orst. Disse vare nærmest foranledigede III ved en Afhandling aL. Dr. Ascherson i Bot. Zeit. 1870, Nr. åx8 Sy fors de henledet Opmærksomheden paa B. platye hala, er den bleven fundet i Sverrig, Tydskland, Rusland og navnlig paa mange er i den sydåstlige Del af Have end yderligere pins sig om, at disse to Arter vare ra skilte, og Prof. Lange er af samme Mening. æ ægt paa, at de sg be ved en Forskjel i Bissen eN af 6—8 Uger. De maa 5 nærmest henføres til de saa- SE, mg Arter. &E kunde derfor ikke være enig med . scher. i at betragte B. platycephala og B. radiata som "Bennet T. JO. viste fremdeles, hvorledes de Resultater, hvortil Van Thieghem var kommen ved sine anatomiske ersågelser over Gymnospermernes Blomster "rrires cienc. nat.,. V. ér., Botan. Tom., X, 1868), tjene til Bestyrkelse for den af ham givne morfologiske Tydning af samme. Den 2Zådde November foreviste Dr. Ziitken en Deel ved de engelske Dybvandsskrabninger fiskede Echinodermer, der vare sendte ham til Bestemmelse af Professor Wyville Thomson, samt et Exemplar af den norske Rhizocrinus lofotensis, velvilligt med- delt Museet af Hr. Gand. O. Sars, og ct af dens vestindiske Re- præsentant, Bh. hotissianus (Pourt.). rofessor Steenstrup meddelte derefter en Række kritiske Re til nogle faunistiske Arbeider over Cephalopodene, og navnlig til Binneys Dekg Udgave af Goulds »Invertebrata of Massachusetts« og sidste Bind a Jreys »British Conchology«, hvilke Bemærkninger le blive op- tagne i en fålgende Aargang af KR ker Meddelelse Den 9de December fremsatte Cand. 55 4 rming sin Opfattelse af Cucurbitaceernes Nusiven de og Firor ng me (S. 438); i Anledning af Snipes udspandt der sig en Diskussion mellem Hr. W. og Professo r Ørsted, som sågte at vise, at der ikke var nogen væsenlig Horiernsltenilke lse mellem Hr. Warmings Op- fattelse . og mEE: han selv tidligere (Vid. Medd. 13868, S. 121—22) havde fremsa - Prof. genet meddelte vere Fortsættelsen af sine kri- 5 . ere om nogle ski Cephalopod- V , og navnlig i dette Mode om Professor Targioni Tozzettis NeknG over ifidårlhands meme; ss Rettelser. 72 Em Ungt: . 14 .f. 0., nogle de læs: nogle af. de. 14 f. 0., macgellanica læs: magellanica. 10 f. n., Næbbet læs: Næbet. t læs: Næbe DN Een nede: læs: sd ernæbet. 12 f. 0., Undernæbbet læs: Undernæbet. 16 f. 0., October læs: stund 1855. 8 f. n., Campinos. læs: Cam 102, DÅSE Pelsein læs: Pelzeln. 114, L. 10 f. n., efter 1836 indskydes: ved Lagoa Santa. S. 5 (af det franske: Résumé), L. 2 f. n., 309 13” læs: 139 30', nanvnnvnnnni do 9 ss prrerERE kr —" == -= (=l E Videnskabelige Meddelelser i fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. Tredie Aarti. ; 1870. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. n FelEr dg Bidrag til Kundskab om Fuglefaunaen i Brasiliens Campos af J. Reinhardt. ; (Meddeelt den 25de Februar 1870.) Første Halvdeel. De: Arbeide, som her forelægges, gjår ikke Fordring paa at gjælde for synderligt mere end en Optælling af de Fuglearter, som forekomme i de saakaldte Camposegne i det indre Bra- 'silien og navnlig i Provindsen Minas Geraes. Det er hovedsage- lig ståttet paa det Materiale, som jeg selv har skaffet tilveje under gjentagne og lange Ophold i disse Egne, saavelsom paa de Samlinger, som Dr. P, W. Lund tilvejebragte deels paa en Reise i Aarene 1833 til 1835 gjennem Provindsen Såo Paulo og en Deel af Provindserne Goyaz og Minas Geraes, deels i Om- egnen af Lagoa Santa under de forste Aar af hans Ophold i denne lille By, og som han med sin sædvanlige ædelmodige Liberalitet i 1839 skjænkede til det daværende Kongelige natur- historiske Museum. Jeg har fremdeles under Udarbeidelsen kunnet benytte ogsaa de Optegnelser, som Lund har nedskrevet om de af ham i Brasilien samlede Fugle, og som han for nogle Aar siden har havt den Godhed at sende mig og åt stille til 2 min Raadighed; foruden den Hjælp, de ogsaa i andre Henseender have ydet mig, have de navnlig givet mig værdifulde Oplysninger om mange af de i det Fålgende omtalte Fugles Udbredning ogsaa udenfor Camposlandet, tildeels i Egne, som jeg selv ikke. har besågt, og selvfålgelig er Lund anfårt som Kilde overalt, hvor jeg har benyttet hans Optegnelser. Foruden Lunds og mine egne Samlinger har jeg natur- ligviis ogsaa benyttet de Oplysninger, som kunne hentes hos andre Naturforskere, der have bereist nogle af de samme Egne, og navn- lig da hos Spix, Ménéfriés og Burmeister+%). Men da en Fortegnelse som den, der her skal meddeles, kun kan faae nogen Værd gjennem sin Paalidelighed, saa har jeg, naar min egen Erfaring ikke slog til, fra tidligere Forfattere i Reglen kun optaget saadanne Fugle, om hvilke det udtrykkeligt er anfårt, at de ere samlede netop i de Egne, hvorom Talen er. Naar der om en eller anden Fugl kun foreligger saadanne i en vis ubestemt Almindelighed holdte Angivelser, som t. Ex. at den har hjemme i ,; Minas Geraes%, har jeg, hvis jeg ellers ingen Grund har havt til at optage den, foretrukket at udelade den; tbi de meget forskjellige physiske Forhold i de forskjellige Dele af denne Provinds betinge, som vi ville fade at see, "en ikke ringe Forskjel ogsaa i Floraen og Faunaen paa de for- skjellige Steder, og hvis man alene paa Grund” af en i saa almindelige Udtryk holdt Stedsangivelse vilde henfére en vis Fugl til Camposfaunaen, vilde man ofte være udsat for at tage betydelig Feil. Ligesaa lidt har jeg i Almindelighed op- taget Arter, som vedkommende Forfattere. fortælle, at de kun have seet flyvende i Luften eller siddende i Træerne; kun med +) Ogsaa ÅA. de Saint-Hilaire har fra sine vidtstrakte Reiser i Bra- silien hjembragt betydelige ornithologiske Samlinger, der tilfaldt Pariser- museet, og som utvivlsomt vilde kunne ydet megen Oplysning ogsaa i ki med Hensyn til ganske enkelte Fugle, der findes omtalte i hans Reise- værk, at jeg har kunnet hente Underretning hos ham. 3 ganske enkelte Former, der ere saa let kjendelige, at en FEeil- tagelse ikke vel kan tænkes, har jeg tilladt mig at gjåre en Und- tagelse. Fortegnelsen tæller saaledes ganske vist adskillige Arter færre, end den kunde have talt, hvis jeg havde villet benytte den modsalte Fremgangsmaade, men dette anseer jeg, som sagt, ikke for nogen Mangel. Da. det hovedsagelig er Hensigten med denne Fortegnelse, at yde et lille Bidrag til Kundskaben om den geographiske For- deling af Fuglefaunaen indenfor Brasiliens vidtstrakte Grændser, kan der spårges, om en slig Fortegnelse virkelig kan behåves, eller om der ikke allerede foreligger tilstrækkelige Oplysninger særligt for de Egnes Vedkommende, hvorom Talen er her, og om ikke en Optælling af de der forekommende Arter er gjort overflådig ved Burmeisters ,Systematische Uebersicht der Thiere Brasi- liensf, da denne udmærkede Naturforsker jo dog netop har udstrakt sin Reise til de Landstrækninger, hvis Fuglefauna er Gjenstand for nærværende Arbeide, Jeg troer dog, at det ikke er Tilfældet. Det nysnævnte Værk er ganske vist en fortræffelig Veiledning for Alle, der beskjæftige sig med Brasiliens Ornithologi, og, skjøndt det i det Fålgende vil sees, at jeg, hvad mange Enkeltheder i det angaaer, maa være af en anden Mening end Forfatteren og maa betvivle, at han i alle Tilfælde har været nåieseende nok med sine Angivelser, kan Ingen være villigere end jeg til at anerkjende dets store Nytte og Værd i det Hele taget. Men den sårgelige Ulykke, der ramte Burmeister i Lagoa Santa=), har nåturligviis be- virket, at hans Iagttagelser netop med Hensyn til Campos-Fau- naen ere blevne temmelig ufuldstændige, og at det kun er et ringere Antal af de i disse Egne forekommende Arter s som det er lykkedes ham at forskaffe sig eller at iagttage paa selve sin -Reise, medens han med Hensyn til det langt stårre Antal har maattet ladet sig nåie med at stole paa .Andres Angivelser, BEES tere rerrerE sees erne Eg 2) Han brak Laaret omtrent fire Uger efter sin Ankomst og var dernæst "& hele den ovrige Tid af sit Ophold i det Indre af Brasilien fængslet til Sygeleiet og til sit Værelse. ze 4 Paa et Par Stykker nær er det lutter velbekjendte og tidt beskrevne Arter, der ville blive opregnede i mit Arbeide. Jeg har derfor anseet det for overflådigt at give udfårlige Beskrivelser eller endog blot Diagnoser af dem, og ligesaa lidt har jeg villet tilfåle Synonymer undtagen "i de sjeldne Tilfælde, hvor jeg har troet at have fundet Feil i res som det kunde have Interesse at faae rettede. Efter disse Bemærkninger om Beskaffenheden af og Hen- sigten med det lille Bidrag til Brasiliens Ornitbologie, som her fremlægges, skal jeg, inden jeg vender mig til den specielle Deel af mit Arbeide, endnu i al Korthed omtale de Egnes naturlige Beskaffenhed, med hvis Fuglefauna vi i det Fålgende skulle be- skjæftige os, og fremhæve de stårre Træk af denne Faunas Physiognomie og Eiendommelighed. Bjergkjeden Serra do Espinhaco deler Provindsen Minas Geraes i to Dele, som ere meget forskjellige indbyrdes i deres geognostiske Beskaffenhed, i deres Clima og i deres Vegetation. I den mindre, Øst for Bjergkjeden liggende Deel er Gneis- Granit den saagodtsom eneherskende faststaaende Steenart, og overalt, hvor ikke det någne Fjeld kommer tilsyne, dannes Jordskorpen af et ved dennes Forvittring fremkommet Lag råd Leer. Steile, men i Reglen lave Bjerge og dybe, snevre Dale vexle uophårligt med hinanden og have oprindeligt allevegne været bevoxede med tæt og sammenhængende Urskov, Brasilianernes Mato virgem. Befolkningen gav derfor ogsaa denne Deel af Provindsen Navnet Mato dentro, og den bærer det tildeels endnu, uanseet at Jordbunden allerede paa mange Steder er bleven saa aldeles udpiint ved en uforstandig Dyrkningsmaade, at Skovene forlængst ere forsvundne fra store Strækninger og have maattet give Plads for værdilåse, med Bregner eller med Sida-Arter be- voxede Heder. Climaet endelig er aldeles tropisk og meget fugtigt, Varmen overalt tilstrækkelig til Dyrkning i det Store af alle ægte tropiske Væxter. Baade i sin physiske Beskaffenhed og i sin Faunas Præg ligner denne 'Deel af Minas de tilgrænd- sende Kystprovindser; den kan saaledes passende betragtes som udgjårende Eet med disse i naturhistorisk Henseende, og det bele Landstrog mellem Serra do Espinhaco og Havet vil for Kortheds Skyld her blive omtalt under Eet. som Urskovlandet eller Kystlandets Urskove, eller paa lignende Maade. I den meget stårre, Vest for Serra do Espinhaco liggende Deel af Provindsen, som er den, hvormed vi her nærmest. skulle beskjæftige os, er Landets geognostiske Bygning langt mere sam- mensaf. Allerede selve den ovennævnte Bjergkjede bestaaer. kun af lutter skifrede Masser af meget forskjellig Slags; men det Samme gjælder fremdeles ogsaa alle de Vest for den liggende Landstræk- ninger; måre, forvittrende Talk- og' Leerskifere, Sandstenc og en ved sine talrige Huler beråmt krystallinsk Kalksteen kunne nævnes som de videst udbredte Steenarter. Det er denne Deel af Provindsen " Minas, som Befolkningen giver Navn af ,,Campos%%), en Benævnelse, som dog ikke er i Brug i denne Provinds alene, men ligesaavel anvendes i de os her ikke vedkommende, indre. Naboprovindser, der i Hovedsagen ere af samme physiske Beskaffenhed som den vestlige Deel af Minas Geraes. Man vilde imidlertid tage Feil, hvis man af Navnet lod sig forlede til at antage Camposegnene for en udstrakt Slette. Thi skjåndt der rigtignok med Foran- dringen i Landets geognostiske Bygning fålger en Forandring, ogsaa i Overfladens Relief, og skjåndt man ikke i Camposegnene fader saa steile Affald og snevre Dalstroøg som Ost for Serra do Espinhaco, er Landet dog langtfra fladt; ikke blot gjennem- stryges..det hist og her af lave Bjergrygge, men selv bortseet fra disse bålger Overfladen overalt Bakke op og Bakke ned. Hvad Brasilianerne have villet udtrykke med Ordet Campo er det Eiendommelige i disse Egnes Vegetationsforhold, og navnlig da Græsvæxtens og de i denne spredt voxende lave Træers og. Buskes afgjorte Overvægt over de virkelige sluttede Skove, Disse f) nnkelttallet »Campo«; Benævnelsen »terra dos campos«, som Bur- meister bruger, hårer man ikke i Landet selv. 6 sidste mangle. nemlig vel ikke ganske; de ledsage tvertimod "som en smal Bræmme Bredderne af de .stårre Floder, de vise sig fremdeles overalt i Ly af Kalksteensklipperne, og endelig frem- træde de navnlig i Form af skarpt begrændsede Smaaskove, som Brasilianerne give Navn af ,Capées%%), eller ,Ilhas do mato%, Skovåer. Men alle disse Skovpartier udgjåre tilsammentagne kun et ringe Fladeindhold i Sammenligning med det åvrige mange Gange større, kun med Græsarter og Buske bevoxede Terrain, i hvilket de ere ligesom stråede omkring. Det vil af det Fore- gaaende let skjånnes, at Campoernes Physiognomie ikke behåver at være ganske det samme overalt, og dette er i Virkeligheden heller ikke Tilfældet. Selv om man kun holder. sig til Campos- egnene i Minas Geraes, om hvilke der her fortrinsviis er Talen, saa frembyde de et meget forskjelligt Udseende, alt eftersom de lave krogede Træer og stårre Buske, der voxe spredte blandt Græsset, ere tilstede "i stårre eller mindre Mængde. Hvor de ere talrige nok til at udgjåre den fremherskende Deel af Vege- tationen og til at forhindre enhver fjern Udsigt, hvor altsaa Egnen gjår Indtrykket af et Buskads, der faaer Campoen Navnet »Campo cerrado% eller simpelthen »Cerrado?. Blive derimod Træerne sparsomme, eller forsvinde de endog ganske, saa at Vegetationen kun sammensættes af tårre, blåagrånne Græsarter, perennerende Urter og Smaabuske, og tillader Oiet paa een Gang frit og uhindret at oversee store Strækninger, fremkommer der den Slags ,Campof, som Brasilianerne kalde ,Campo limpo& eller ,Campo descoberto%. Men hvor forskjellige disse to Former af Campos end ere, naar de hver især optræde i deres meest ud-= prægede Form, saa udvidskes Forskjellen dog ofte ved umærke- lige Overgange, og det er ikke muligt skarpt at sondre mellem dem. €) I Enkelttal »CapZo«; Ordet er egentlig en Forvandskning af Caå-puam, am det Navn, som Brasiliens oprindelige Tupi-Befolkning gav disse Smaa- skove, og som netop betyder Skov-d. 7 Hele denne vestlige Deel af Minas Geraes er et Hoiland, hvis Håide over Havet snart er noget under, snart lidt over 2,000 Fod. Climaet er derfor ikke lidt forskjelligt fra det, som hersker i den mere bjergfulde, men lavere liggende åstlige Deel . af Provindsen. Aarstiderne ere skarpere end der adskilte i en Regntid og en Tårtid, i hvilken sidste selv et enkelt Regnskyl er en Sjeldenhed, og Climaet er derfor meget mindre fugtigt end i Urskovlandet. Ogsaa hvad Temperaturen angaaer er der en stor Forskjel paa Aarstiderne; Tårtiden, der varer fra Mai til Slutningen af September, udmærker sig navnlig ved sine paafaldende kolde Nætter. Det hænder oftere i Juli, som er Aarets koldeste Maaned, at Thermometret om Natten synker til nogle faa Grader over Frysepunktet, og selv Riimfrost er sine Steder ikke ganske sjelden; ja! en meget enkelt Gang med Aars Mellemrum kan der endog danne sig en tynd lisskorpe paa Vandet i Skaale eller lignende Kar, som ere blevne staaende ude i det Frie Natten over, og i den lille By Bom Jesus de Matosinhos, omtrent 4 Miil Nordvest for Lagoa Santa, bleve Beboerne en tidlig Morgenstund i Begyndelsen af Juli 1851 over- raskede ved at finde smaa listappe, som havde dannet sig i Låbet af Natten. Kort sagt, Temperaturen er paa denne Aarstid paafaldende lav i Forhold til den geographiske Brede og synes knap nok at kunne tilfredsstillende forklares alene af disse Egnes ikke betydelige Hoide over Havet>). En saa betydelig Forskjel i de physiske Forhold kan natur- ligviis ikke undlade at indvirke paa Dyrelivet og navnlig ogsaa paa Fugleverdenen, og Camposegnenes Fuglefauna er derfor ogsaa virkelig i flere Henseender forskjellig fra den, som har F) Tschudi mnges Middeltemperaturen i den tårre Aarstid til 14" 2 Gi; i prev 23=—24? G. Aaret ge mene pre ved Lagoa Santa sætter Dr. mene (maaskee lidt me, høit) til o ie, SA Glhlir til 159 R. Man maa imidlertid ved ig jan ånglvålget al erindre, at de kun ståtte sig til meget ufuldstændige meenetd noiagtige, gjennem. længere Tid eee Thermometer- og Baromet' Observationer mangle hidtil gans 8 = bjemme i det tilgrændsende Urskovland Øst for de her om- talte Campoer. = Forskjellen viser sig allerede i dens ringere Rigdom, Der er "nemlig hidtil kun fundet 394 Fuglearter i de Egne, med hvis Fauna vi her skulle beskjæftige os, hvor- imod der i… det tilgrændsende Skovland forekommer mindst 509 Arter). Nu er det vel langtfra min Mening, at Campos- faunaen tår antages for allerede nu at være- nogenlunde udtåm- mende undersågt, men paa den anden Side kan det heller ikke betvivles, at;der med Tiden ogsaa i Provindserne Minas, "Rios og Espirito Santos Urskove vil findes Arter, som hidtil ikke ere iagttagne der, og der er derfor al Rimelighed for, -at det nu- værende Misforhold mellem de to Faunaers Rigdom i det Høieste kan blive noget formindsket, men ikke udjævnet gjennem fort- satte Forskninger. Derimod stemmer Camposfaunaen i numerisk Henseende temmelig nåie med Paraguays Fuglefauna, thi fra dette Land kjender man kun lidt over 400. Arter”). Fra hele Bra- %£) Saamange Arter ere nemlig samlede deels af Prindsen af Wied paa hans Reise fra Rio de Janeiro til Bahia, deels af Natterer, Bescke, d Neu Freiburg. Det er muligt, at nogle Arter ere blevne overseete ved denne Optælling, men jeg troer, at den mug er nåiagtig nok til det Brug, hvortil den -her skal tjene. Prindsen af Wied har i sine erne »Beitråge zur Naturgeschichte ne eg beskrevet 457 Ar men en Deel af disse tilhåre ikke Skovlandet. Prindsen reiste ds fra Byen Villa dos Ilheos ind i Landet til Campoerne aa Grændsen af Provindserne Bahia og Minas Geraes og fik derved ' 1 ikke besågt; trækker man disse Urskovlandet uvedkommende Arter fra, bliver der 419 tilbage, og til disse maa da lægges 90 Arter, som vare undgaaede Prindsen, men som andre Reisende have truffet i det af men ikke naae op til Paraguay; der bliver saaledes kun 408 virkelig i Paraguay iagttagne Arter tilbage. Jeg skal strax her bemærke, at 9 siliens vidtstrakte Omraade har man hidtil lært omtrent 4300 Arter at kjende, og de her omhandlede Egnes Fugle udgjåre saaledes omtrent 33 Procent af den hele Fauna. Af de 394 i det Fålgende opregnede Arter henhåre: 441 til Anseres, 38 — Grallæ, 1 — Struthiones, 13 — Gallinæ, 11 — Columbæ, 35 — Åccipitres, 86 — Picariæ, 199 — Passeres. FE et omtrent lignende Forhold fordele de 509 i Skovlandet lagttagne Arter sig til de forskjellige Ordener, idet 26 henhåre til Anseres, 4 — —— Grallø, É 428 — — Gallinæ, HE Re Columbæ, 45 — — Åccipitres, 110. — — Picariæ, 262 — K— Passeres. Fælles for begge disse Faunaer er, som man seer, den store Overvægt, som Ordenen. Passeres i numerisk Henseende har over en hvilkensomhelst af de andre Ordener, selv over den, som kommer den nærmest i Rigdom paa Former, nemlig Picariæ. Saavel i Camposfaunaen som i… Skovlandsfaunaen henhåre lidt over Halvdelen af samtlige Arter til den. nævnte. Orden, og den og Picariæ udgjåre. tilsammentagne i den førstnævnte af de to Faunaer 69,8 Procent, i den sidste 73,1 Procent af det hele be ikke Biri havt Adgang til i den spanske Originaludgave af Azaras jeg har kun kunnet benytte Sonninis Oversættelse, der ud- og: gt 3die og åde Bind af »Voyages dans I'Amérique méridionale pår Don Felix de Azara, Sioae: d'aprés les manuscrits de I'auteur par G. A. Walckenaer. Paris 10 Antal. I begge Fortegnelser finder man dernæst Ordenerne Grallæ, Gallineæ og Columbæ nogenlunde eens repræsenterede; Skovlandsfaunaens stårre Rigdom skyldes navnlig Ordenerne Anseres, Accipitres, Picariæ og Passeres, som alle optræde med et, tildeels endog betydeligt stårre Antal Arter i Urskovlandet end i Campoerne, I Skovlandsfaunaen mangle Siruthiones ganske, og i Camposfaunaen stiger den Fattigdom paa Svåmmefugle, som er eiendommelig ikke blot for Brasilien, men for hele den Øst for Andesbjergene liggende Deel af det tropiske Sydamerika, saa høit, at der neppe er noget andet Sted paa Jorden, de store Orkener undtagne, hvor der findes et saa ringe Antal af Svåmme- fugle som her. Tildeels er: denne Fattigdom ganske vist en Fålge af, at de til Havet og dets Kyster bundne Såfugle natur- ligviis mangle i denne Indlandsfauna; det er fremdeles naturligt, at de håitliggende Campoers Mangel paa udstrakte Moradser og store Såer maa være ugunstig for en rig Repræsentation af Svommefugle. Men om det ogsaa af disse Grunde er let for- staaeligt, at Camposfaunaen maa være endnu fattigere paa disse Fugle end det åstlige, til Havet grændsende Skovland, kan man dog saa meget mindre i dem alene. såge Forklaringen af den i og for sig overraskende Fattigdom paa Svåmmefugle, som An- - tallet af disse Fugle ikke er synderligt stårre i andre Egne af Brasilien, der synes at frembyde de allergunstigste Betingelser for dem, saaledes f. Ex. i Amazonflodens uhyre Flodsystem. Ikke blot Camposegnenes, men hele Brasiliens Fattigdom paa Svåmmefugle er saameget mere paafaldende, som denne Orden paa ingen Maade er sparsomt repræsenteret i den Syd for Tro- perne liggende Deel af Sydamerika eller i Landene langs denne Verdensdeels Vestkyst. Saaledes findes der ifålge Azaras An- givelser i Paraguay, som kun med en ringe Deel af sit Flade- indhold naaer ind i det tropiske Bælte, allerede 32 Svåmmefugle, og i Chile måder man fuldstændig nordeuropæiske eller skandi- naviske Forhold; Svåmmefuglene ere ikke færre end 55 i Tallet og udgjåre lidt over Fjerdedelen af alle de Fuglearter, man hidtil 3% kjender fra dette Land”). Den ubetydelige Rolle, som Svåmme- fuglene overhovedet spille i Brasilien, er for en ikke ringe Deel en Fålge af, at en af Ordenens Familier, som ellérs pleier at være rig paa Arter, nemlig Ænderne, kun er overmaade fattigt repræsenteret, og det er maaskee ikke ganske usandsynligt, at Grunden hertil tildeels kan ligge i de brasilianske Såers og Floders Rigdom paa rovgjerrige Fisk af Characinernes Familie, for hvis Efterstræbelser Ænderne, navnlig som Unger, ere mere udsatte end Fleertallet af de andre Svommefugle. De for Camposegnenes Fugleverden særlig betegnende Træk og Forskjellen mellem den og Skovlandsfaunaen kunne fårst træde tydeligt frem, naar man betragter den noget mere i det Enkelte, naar man altsaa fra Ordenerne vender sig til Familierne og nogle de dem underordnede systematiske Grupper. En Deel af Arterne udbrede sig uden Forskjel over det hele Landstråg og træffes ligesaavel i de derværende stårre eller mindre Skove som i Cerraderne og de aabne Campos; men Fleer- tallet holder sig strængt enten til Skov eller til Mark. De ægte Skovfugle ere, ligesom ogsaa de Fugle, der saa at sige tilhåre alle Lokaliteter, for den allerstårste Deel Arter, som Campos- egnene have tilfælles med Kystlandets Urskove, og som for en Deel endog udbrede sig tværs over Brasilien heelt ind i Bolivien. Det er derfor de til selve Campoerne bundne Former, som især give Faunaen dens eiendommelige Præg, og man træffer blandt dem adskillige, som henhåre til Slægter eller Familier, hvilke man ellers med Rette anseer for Skovfugle, og hvis åvrige i Camposlandet forekommende Arter ogsaa der fortrinsviis eller udelukkende tilhåre Skovene. Som Exempler kunne nævnes den lille Campos-Ugle (Noctua cunicularia), Jordspætten (Colaptes cam- pestris), Campos-Skjægfuglen (Bucco chacuru), Campos-Trælåberen (Picolaptes bivittatus) og den lille Malacurus frontalis, der er be- kjendt ved sine kolossale af Træpinde opbyggede Reder. Men x) Sclater, er on the Birds of Chili, see: the Proc. Z. S. of London f. 1867, S. 337. 12 "ad medens Faunaen har en Deel til selve Campoerne bundne Fugle forud for Urskovsfaunaen, mangler den paa den anden Side en Mængde af de for denne charakteristiske Former. For den fårste Betragtning kan dette maaskee forsaavidt være paafaldende, som de i Campoerne omstråede Skove jo kunde antages at byde Skovfuglene de for dem nødvendige Betingelser. Men Campos- skovene ere for smaa og for -spredte til at kunne afgive. Op- holdssted for en ligesaa talrig Fugleverden som Ostkystens store, sammenhængende Urskove%), og, da de desuden for stårste Delen bestaae af andre Træer end disse sidste, er det end ikke givet, at de kunne byde alle de frugt- og fråædende Fugle den samme Fåde, som de finde der. Flere Slægter, som man pleier at ansee for uadskillelige fra brasilianske Skove, mangle derfor ogsaå i Camposlandets Capées eller optræde i det Håieste der med en enkelt Repræsentant, For her. blot at anfåre et Exempel skal jeg nævne Tanagra-Slægten Calliste; de fleste Natur- skildringer fra Brasilien fremhæve disse pragtfulde, brogede . Fugle som nogle af de derværende Skoves talrigste og meest idinefaldende Beboere. Men i Camposlandet findes kun en eneste Art, og det den mindst pragtfulde af hele Slægten, Calliste flava; alle de åvrige, over de tilgrændsende åstlige Urskove udbredte langt skjonnere Arter, saasom C. tatao 2), C. tricolor, C. cyano- ventris, C. festiva, C. thoracica foruden flere andre, såger man: ) Capåo-Skovenes ringe Udstrækning er maaskee ogsaa den væsentligste Grund til, at visse dristige som forekomme i Østkystens store Skovstrækninger, ma i Camposlandet, saaledes navnlig .Ateles 0 og Bradypus; den reg visne heller ikke i tidligere Tider at have levet : i MÅ i klippernes Huler, i hvilke man jo forresten foruden uddåde Dyreformer ogsaa finder Knogler af alle de nulevende Pattedyr. Ateles- - Slægten synes derimod rigtignok tidligere at være op syre i disse Egne, men dog kun med en fra de nulevende forskjellig uddåd Art. :+) Da Burmeister saa bestemt paastaaer, at denn dn ikke forekommer Syd for Bahia øg selv der kun undtagelsesviis (Syst. Uebers. III, S. 188 skal jeg minde om, at A. d'Orbigny har truffet den i Omegnen af Rio de Janeiro ved det Søs rn Lystslot Såo Christovåo (Voy. d. VAmér. mérid. T. 4me. 3me Partie, Oijseaux, b.: 270): 13 forgjæves i Campoernes Smaaskove. — De forskjellige Fugleordener bidrage i meget forskjellig Grad til at frembringe Forskjellen mellem Campos- og Urskovsfaunaen. Camposlandets Svå mme- fugle ere saaledes uden Undtagelse Arter, som ligesaavel 'fore- komme i Urskovslandet, og Grunden til at dette sidste er rigere paa Former er kun at såge i, at den optager adskillige egentlig kun til selve Havkysten og Havet bundne Former, som selvfålgélig maae mangle i en Indlandsfauna som Camposegnenes. Af de i Urskovsegnene forekommende. Rovfugle mangler et ikke ringe Antal i Camposegnene, dog mangler der neppe nogen der op- trædende Slægtstypus, og Campoerne besidde en for dem eien- dommelig Art, nemlig "den lille, allerede tidligere nævnte Campos= Ugle. Af Urskovens Grallæ savnes i Camposegnene, foruden et Par Slægter, der overhovedet ikke fjerne sig langt fra Havets Kyster (Calidris, Hæmatopus og Cinclus), fremdeles ogsaa Slægten Podoa; men disse Egne have igjen forud for Urskoven en meget mær- kelig og eiendommelig Fugl, Seriemaen (Cariama cristata), der i Campoerne repræsenterer de i Sydamerika manglende Traner, ligesom Psophia-Slægten gjor det i Amazonflodens skovklædte Gebeet. At Camposegnene fremdeles i den amerikanske Struds have en for dem særegen Form er allerede anfårt. Honsefug- lene ere ikke blot relativt, men selv absolut taget lidt talrigere i Camposegnene end i Urskovslandet, skjondt dog en af de for de sydamerikanske Skove særlig ejendommelige Typer, nemlig Hok- køerne (Crax) ganske mangler. Det er en forholdsviis rig Repræ- sentation af Tinamu- Familien, som giver Camposfaunaen denne Overvægt, og navnlig besidder denne Fauna to herhen hårende Slægter, Rhynchotus og Nothura, der maae ansees for nogle af de for Campoerne meest charakteristiske Former, af hvilke endog kun den sidste tillige optræder i Urskovslandet, og det tilmed kun med en enkelt Art og kun paa saadanne Steder, hvor Egnen und- tagelsesviis for en Deel antager Campoernes Charakteer (f. Ex. i de saakaldte Campos de Goyatacazes i Provindsen Rio de Ja- neiro). Ogsaa Duerne ere, forsaavidt man tår domme af de v —= 14 foreliggende Erfaringer, talrigere i Camposlandet, hvor man kun savner een af Urskovens Arter (Columba loricata), men der- imod træffer et Par i Cerraderne hjemmehårende Arter, saasom Columbula campestris og C. squamosa. Der er en saa særdeles stor. Forskjel paa den Formrigdom, hvormed Ordenerne Picariæ og Passeres optræde i Camposlandet og i Ostkystens Urskove, at netop disse to Ordener nådvendigviis maae bidrage meget Væ- sentligt til at foråge Ulighederne mellem de tvende Landstrågs Fuglefaunaer; men skjåndt der ialfald i den sidste af disse Ordener ogsaa ere enkelte Grupper, som ere rigere paa Slægter og Arter i Campos- end i Urskovsfaunaen og med Rette kunne siges at være særlig charakteristiske for den fårstnævnte, er det dog let forstaaeligt, at det mavnlig maa blive en meget fattig Repræsentation eller endog en fuldstændig Mangel af visse Under- familier og Slægter, som for disse to Ordeners Vedkommende bliver det meest fremtrædende Særkjende før Camposfaunaen i Modsætning til Urskovsfaunaen. Blandt Picariæ ere dog visse af de dertil hårende store Familier omtrent lige rigeligt repræsenterede i begge Faunaer; dette gjælder saaledes om Colibrierne, som ikke ere synderligt mindre talrige i de Egne, med hvilke vi her have at gjåre, end i Urskovslandet. De håitliggende, tårre Cerrader med deres . Vrimmel af blomstrende Buske og Halvbuske byde aabenbart disse skjénne Smaafugle et idetmindste ligesaa passende Opholds- sted som Kystlandets store Skove med deres hedere og fugtigere Clima, og Camposlandet, besidder enkelte for det eiendommelige, meget udmærkede Former, saasom Augastes superbus og Heliactin cornuta. Denne Rigdom paa Trochilider er imidlertid ikke i og for sig paafaldende, da det jo er bekjendt, at disse Smaafugle i Ecuador og Ny Granada ere meget talrige selv paa meget håiere liggende Håisletter med ringe Skovvæxt, medens Amazondalens umaadelige Skove kun huse nogle faa Arter. Men uventet er det, at ogsaa saa ægte Skovfugle som Spætterne tælle omtrent ligemange Arter i Campos og i Skovlandet, og at Skovfaunaen 15 end ikke har nogen særlig mærkelig Typus forud for Campoerne, hvorimod disse i den allerede forud omtalte Colaptes campestris besidde en slig i Levemaade afvigende og for dem eiendommelig Spætteform. Ogsaa Tukanerne ere næsten lige talrige i begge Faunaer, men for de åvrige stårre Familiers Vedkommende er Forskjellen stor. Exempelviis skal jeg nævnePapegédierne; der findes blandt dem neppe flere end to og det end ikke i nogen Henseende særligt udmærkede Arter, som ikke tillige have bjemme i Urskovlandet, og dette besidder et næsten dobbelt saa stort Antal af Arter. Blandt. Ordenens åvrige Familier træffer man ligeledes vel enkelte for Camposegnene særegne Arter, saa- som blandt Skjægfuglene Bucco chacuru, men ejendommelige Slægter synes disse Egne ikke at besidde, med mindre det skulde vise sig, at dem ved Hannens afvigende Vingeform udmærkede Natteravne-Slægt Eleothreptus virkelig kun skulde have hjemme i Camposegne, men ikke forekomme i Urskovslandet. Hvad endelig Passeres angaaer, saa kan man maaskee blandt de talrige til denne Orden henhårende Familier og Underfamilier fremhæve Tyran-Underfamilien Fluvicolinæ som en, der synes at | naae sin stårste Udvikling i Campøsegnene; den tæller der omtrent tre Gange saamange Arter som i Ostkystens Urskove og besidder 'flere for disse fremmede, tildeels ret mærkelige Slægter, saasom Alectorurus, Cybernetes, Muscipipra og Cnipolegus. Som en Mod- sætning kan Cotinga- Familien nævnes; Camposfaunaen besidder ikke engang halv saamange Arter som Urskovsfaunaen og mangler ikke faa af de meest charakteristiske Slægter, f. Ex. Cotinga, Ampelio, Xipholena, Phibalura og Calyptura. Omtrent paa samme Maade forholder det sig med de saakaldte Myrefugle (Formica- ridæ); der kjendes hidtil fra Camposlandet kun nogle og tyve herhenhårende Arter, medens Urskovsfaunaen tæller nogle og fyrgetyve. Af Trælåbere (Dendrocolaptidæ) er der hidtil fundet 23 Arter i Camposlandet og 29 i Urskovslandei; Arternes Mængde er saaledes ikke meget forskjellig paa begge 'Steder; men nær- mere beseet er Familiens Optræden dog” ganske anderledes i 16 Campoerde end i Urskovslandet. Paa dette sidste Sted håre af de 29 Arter 42 til den med stiv Ståttehale forsynede Afdeling af Familien (Dendrocolaptinæ), 47 til de ikke klattrende Afdelinger ; af Camposfaunaens 23 Arter hbåre derimod ikke færre end 20 til Familiens ikke klattrendé Grupper og ikkun 3 til Dendrocolap- "tinæ. — Denne Faatallighed, hvormed en forresten formrig og for det tropiske Amerika saa ejendommelig Gruppe som Dendrocolap- tinerne optræder i Camposegnene, er tilvisse et mærkeligt Træk ved dette Landstrågs Fauna, og den staaer i en skarp Modsæt- ning til den ligelige Maade, hvorpaa en anden Familie, der har en ganske lignende Levemaade, nemlig Spætterne, er repræsenteret i begge Faunaer. Af de i Camposegnene optrædende Slægter af Trælåbernes ikke klattrende Grupper synes enkelte, saasom Geobates og Anumbius, ikke at forekomme i Ostkystens Urskove, som derimod har "den mærkelige afvigende Slægt Ozyrhynchus forud for Camposegnene. Det er ovenfor blevet fremhævet som et af Camposfaunaens særlig betegnende Træk, at Slægten Calliste kun optræder "med en eneste Art; man vilde imidlertid feile, "hvis man deraf vilde slutte, at Tanagra- Familien i det Hele var . svagt repræsenteret i Camposegnene, der forekommer tværtimod oder paa det Nærmeste ligesaamange Arter, som Urskovsfaunaen "besidder, og den næsten fuldstændige Mangel paa Callistearter opvejes ved Slægter, der fortrinsviis have hjemme i Cerraderne, og hvoriblandt navnlig skulle fremhæves Pyranga, Lamprotes og Cypsnagra. . Endnu en Bemærkning maa, finde Plads her. Sædvanlig benægter man, at der findes Trækfugle i Brasilien”), obs »Azara anfører ikke ganske faa for Paraguay. I Campos- egnene mangle Trækfugle ikke aldeles, om det end kun er et +) I Goulds Monographie over Trochiliderne skildres sm af de om-—- kring Rio og i Minas forekommende Colibrier som Trækfugle; jeg troer imidlertid, at disse Angivelser trænge til yderligere Bekræftelse. For Minas's Vedkommende troer jeg med Sikkerhed at kunne ælge; at ikke en enéste der levende Colibri er Trækfugl. 47 meget ringe Antal der findes. — Med fuldkommen Sikkerhed kan jeg som saadanne nævne Tyrannus melancholicus, T. albogularis og Milvulus tyrannus; den sidste ankommer regelmæssig i de forste Dage af September eller enkelte. Aar allerede i de aller- sidste Dage af August, de tvende fårstnævnte nogle Dage senere, men alle tre altsaa ligesom Trækfuglene hos os ved Foraarets og Forplantningstidens Indtrædelse, og forblive indtil henimod Regntidens Slutning. Jeg troer fremdeles, at ogsaa Tyrannus inca er en Trækfugl, som ankommer samtidigt med de ovennævnte; idetmindste har jeg aldrig bemærket den i den kolde Tid, men da denne Art er saa langt mindre talrig end de tre andre Fugle, bliver dens Ankomst rigtignok heller ikke saa let bemærket. Endelig antager Lund ogsaa Chrysomitris macgellanica for at være en Trækfugl, der ligeledes skal ankomme i September i store Flokke, som strax efter An komsten sprede sig; i Aaret 1847 bemærkede jeg den selv den forste Gang den 46de September; men jeg er dog ikke rigtig vis paa, om den ogsaa virkelig tår ansees for en ægte Trækfugl >). Ordo 1: Ånseres. Familia: Podicipidæ. 1. Pødiceps dominicus (L.). Brasil. Mergulhåo ++). Er meget almindelig selv i de mindste Kjær i Campøsegnene ligesaavel som i Urskovslandet; Lund og jeg have skudt den saa at sige overalt, hvor vi have været, i alle Aarets Maaneder. =) Hr. Warming har meddeelt ng at han har skudt et krkettoplar ved Lagoa Santa allerede den 14de p +%) Jeg anfårer kun Fuglenes brasilanske nunne forsaavidt jeg selv har hårt dem anvendte i Minas Gera! F La z M 18 Lund har den 23de Januar AS44 ved Lagoa Santa faaet en Duununge, som kun var 2T. 91. lang, og som han i sine Op- tegnelser beskriver som fålger: , Oven sort med graae Længde- striber, nedenunder hvidagtig med sorte Længdestriber paa Halsen, af hvilke især en er bred og nedentil næsten forener sig til et Slags Brystbælte med den tilsvarende fra den anden Side.£ Frem- deles har jeg selv den 20de August 1847 ved Lagoa dos Pitos skudt 2 Unger, der allerede vare 6/4 T. lange, men dog endnu svommede om i Selskab med deres Forældre, af hvilke Hannen blev dræbt i samme Skud som Ungerne. Fuglen maa altsaa yngle mindst to Gange og den sidste Gang rimeligviis lige ved Regn- tidens Ophår. Hos den nysnævnte Han havde Kjånsredskaberne allerede paany- begyndt at udvikle sig. Hos de den 20de Aug. skudte Unger. vare de graae Striber paa Ryggen forsvundne, skjondt de endnu tildeels havde Duundragten. 2. Podilymbus podiceps (L.)? Brasil. Mergulhåo cacador. Foruden P. dominicus forekommer der i Composegnene, selv ved ganske smaa Kjær og Damme, endnu en anden, omtrent dobbelt saa stor Silkeand, som jeg anseer for ovennævnte over en stor Deel af Brasilien udbredte Art, Jeg har enkelte Gange selv seet den, men ikke været saa heldig at skyde den; derimod seer jeg af Dr.Lunds Notitser, at han den 42te Jan. 4838 har faaet en Han med middelmaadigt udviklede Kjånsorganer fra et Morads, Vargem comprida kaldet, ikke langt fra Sumidouro. Dette Exemplar er imidlertid ikke blevet opbevaret, og jeg maa derfor lade det henstaae, om Bestemmelsen er rigtig eller om det muligviis kunde være den sydlige Podilymbus antarcticus (Less.), som Lund har havt for sig, eller om endelig maaskee baade denne sidstnævnte Art og Podilymbus podiceps forekomme i disse Egne. 19 Familia: Laridæ. 3. Sterna superciliaris Vieill. Le Hatis å sourcil blanc, Azara, voy. IV, S. 305, Nr, Ccccxv. "Le Hatis tacheté, Azara I. c. S. 306 Nr. ccccxviI. Sterna maculata, Vieill. Encycl, meth. Ornith, p. 350. — argentea, Pr. Max. Beitr. Nat. Bras. IV Bd. 2. S. 871. Man seer den ikke sjelden langs med Rio das Velhas og ved Smaaséerne i denne Flods Opland. Lund har skudt en Hun ved Lagoa Santa den 7de Novbr. 1835; sammesteds har ogsaa jeg faaet en Hun den Åiste August 1847; fremdeles har jeg d. 12te Octob. samme Aar erholdt et Exemplar fra Sumidouro-Såen ; endelig har Botanikeren Hr. Warming. fra Lagoa Santa hjem- bragt en ganske ung Fugl i dens plettede Dragt. Iris er sortebruun, Næbet og Benene svovlgule; en sort -Spids har Næbet kun saalænge Fuglen endnu ikke er fuldt ud- voxen, og dette "Særkjende burde derfor ikke være optaget i Prindsen af Wieds Diagnose. Den unge Fugl, som Hr. War- ming fik, stemmer ganske med Azaras Beskrivelse af ,le Hatis tacheté£, kun er dens Næb 44 Linier langt, medens Næbet hos Azaras Fugl skal være 8/2 Linie. Men da hans Exemplar idvrigt udtrykkelig siges at være saa stor som yle Hatis å soucil blancé, er der rimeligviis indlåbet en Skriv- eller Trykfeil 1 Angivelsen af Næbets Længde, og jeg tvivler ikke et Oieblik påa, at Prindsen af Wied har Ret i at henfåre denne ,,Hatis tacheté£ som den unge Fugl til Sterna superciliaris=). F) Hverken Lund eller jeg har nogensinde ngttaget eller hørt tale. 0 nogen Maage (Larus) & de indre Campos, og jeg har heller ikke fundet nogen sååadan nævnt s de Forfattere, fa have beskjæftiget sig med Brasiliens ur: halse id maa en Maageart dog forekomme i disse Egne; thi Burton beretter i sine »Explorations of the Highlands of the Brazil« ker I, ms af han traf en Sy og det endog i Mængde, paa Sandbankerne og Smaawéerne' i Rio das Velhas i den sidste Deel af denne Flods Låb: han beskriver den som rust big og det ligger derfor nær at gjætte paa Larus poliocephalus Pr. Max., men det maa overlades til fremtidige Reisende at afgjåre, om denne lining er rigtig. 9x 20 4. Sterna magnirostris Licht. I den nærmere Omegn af: Lagoa Santa har jeg ikke be- mærket denne Terne, men den forekommer ret hyppigt langs med Såo Franciscofloden, hvor allerede Spix har iagttaget den, og fremdeles ogsaa ved Rio das Velhas i den nederste Deel af denne Flods Lab. Familia: Dysporidæ. 5. Plotus anhinga L. Temmelig hyppig saavel langs Floderne som ved Smaasåerne i Camposegnene. Lund har d. 27de Mai 1840 faaet et Exemplar ved Rio Taquarucu, en af Rio das Velhas's Bifløder; jeg selv har faaet den d. 12te Octob. 4847 fra Såen ved Sumidouro, i Oc- tober 1850 fra et Morads sammesteds, i September samme+ Aar - fra Omegnen af Lagoa Santa, og endelig atter -d. 29de Sept, 14854 ved en lille Flod, Ribeiråo do mato, der falder i Rio das Velhas. 6. Graculus brasiliensis (Licht.). Synes at være meget sjeldnere end den foregaaende i de Egne, hvorom Talen er, maaskee endog kun en tilfældig Gjæst; jeg har uselv ikke seet den; men Lund har i September 1843 faaet et Exemplar ved den lille Så Lagoa dos Pitos, og Botanikeren E. Warming har meddeelt mig, at han har skudt et Par paa Såen ved Lagoa Santa den Ååste September 4863. I Amazonflodens Gebeet forekommer den idvrigt i Mængde endnu langt længere inde i Landet; thiSpix og Martius traf den skareviis ved Såen Cuaré, tæt ved det Sted, hvor Floden af samme Navn falder i Amazonfloden. Familia: Anatidæ. 7. Erismatura dominica (L.). Lund har ikke faaet denne Art, og jeg har selv kun erholdt et eneste Exemplar, en ung Han, som endnu bar en Hunnens 21 lignende Dragt, og som: blev skudt. svåmmende i Lagoa Santa den 18de Aug. 1847. Det er imidlertid derfor ikke sagt, at denne Art er sjelden i Camposegnene, tværtimod har jeg hårt fortælle af kyndige Jægere, at den i Regntiden er almindelig navnlig ved Sumidouro-Sé og ved Lagoa døs Pitos, men at den sjelden var at træffe der i den tårre Aarstid. 8: Cairina moschata (L.). Bras. Pato. Forekommer, dog kun sparsomt, i de temmelig skovrige Egne omkring Sumidouro og længere Vest paa i den saakaldte Sertåo ; i den umiddelbare Omegn af Lagoa Santa synes den ikke at vise sig. Holdes hyppigt tam. og spises gjerne. 9. Anas brasiliensis Gmel. Brasil, Mareca. "Er uden Sammenligning den almindeligste And i de Cam- posegne, som jeg har bereist.. I de fleste Såer, som ikke ligge altfor tæt op til beboede Huse, seer man Smaaflokke svåmme om eller. flyve op, .naar de skræmmes. Hos Hannen er Iris. sortebruun, Næbbet smudsigt månnie- roådt, Benene levende zinnoberfarvede; hos Hunnen er Næbbet sort, Benene graalige. 10. Dendrocygna viduata (L.). Lund og jeg have ikke iagttaget denne And i Camposegnene, og jeg betvivler, at den forekommer i Nærheden af Lagoa Santa; jeg optager den her paa Spix's Autoritet, som har truffet den i Campoerne omkring Byen CGontendas, der ligger i den nordlige Deel af Provindsen Minas omtrent paa 48? N. B.%). F) Spix og -Martius,. Reise in Brasilien, Il, 530. 22 Familia: Palamadeidæ. 414. Palamadea cornuta (L.). Brasil. Anhuma. Et Exemplar af denne Fugl blev i August 1855. truffet paa den åstlige Bred af Rio das Velhas en Miilsvei fra Lagoa Santa, Anhumaen forekommer imidlertid ikke regelmæssigt i disse Egne, dens Besåg i det ovennævnte Tilfælde maa tværtimod ansees for aldeles tilfældigt og vakte netop ogsaa derfor de Omboendes Op- mærksomhed. Fuglen kom desværre ikke i mine Hænder. Ordo 2: Grallæ, Familia: Hemiglottides. 12 (1). Platalea ajaja L. Brasil. Colhereiro. Er hyppig i den nedre Deel af Rio das Velhas's Låb og ved Bredderne af Rio de Såo Francisco; i Nærheden af Lagoa Santa forekommer den kun sjeldnere; imidlertid bleve dog flere Exem- plarer seete og eet skudt i Aaret 1851 paa en Fazenda et Par Legoas Nord for Lagoa Santa ved Bredden af Rio das Velhas, og Beboerne fortalte mig, at de af og til ogsaa saae Fuglen ved en lille S& der i Nærheden, 43 (2). Ibis infuscata Licht. Ifålge Dr. Lunds Optegnelser har han i August 4844 faaet et Exemplar af denne Ibis, som var skudt ved den lille Så Lagoa dos Pitos faa Legoas fra Sumidouro. 44 (3). Ibis melanopis (Gmel). I den nærmere Omegn af Lagoa Santa veed jeg ikke, at den er skudt, men Lund traf den i September 4834 paa sin Reise gjennem Cerraderne mellem Byen Paracata og Såo Fran- 23 ciscofloden; den var temmelig. hyppig ved Bredden af de fleste Smaaséer i disse Egne. 45 (4). Ibis guarauna (L.). I April og Mai 1847 viste der sig i Omegnen af Lagoa Santa og samtidigt ogsaa ved den otte Legoas nordligere lig— gende lille By Sete Lagoas endeel Exemplarer af en Ibis, som var Beboerne aldeles ubekjendt. Lund fik den 18de April og den 28de Mai tvende Stykker af denne Fugl, som jeg ifålge den af ham givne Beskrivelse ikke tager i Betænkning at antage for ovennævnte Art. Lunds Beskrivelse lyder som fålger: ,47"7 4": Næb 3"9"”; Tarsus 3”; Mellemtaa 2” 7", Hoved og Hals graabrune, stænkede med Hvidt. Ryg bruun med violet og grøn Metalglands. Denne Glands bliver især stærk og smuk paa Gumpen og Halen, der spille i Violet og Grånt uden bruunt Grundlag. Den samme Farve have Vingens smaa åvre Dækfjær, ; undtagen nærmest mod Randen, hvor de i en bred Strækning ere rådbrune uden Glands. Denne sidstnævnte Farve har ogsaa Brystet og Bugen. Undergumpen er mårk violetagtig blaa, Svingfjærene ere broncegrånne; Vingernes Underside ligesaa. Iris råd. Næbet hornbruunt. Benene rådligviolette. Mellem- rummet mellem ie og Næb er någent.£ Det andet af de to Exemplarer, som Lund fik, var ube- tydeligt stårre end det ovenfor beskrevne. Familia: Ciconidæ- 16 (5). Tantalus loculator L. Hverken Lund eller jeg have truffet denne Fug) i Campos- "egnene, men den er, som bekjendt, hyppig saavel ved Såo Fran- ciscofloden, som ved Rio das Velhas og forekommer sine Steder endog i store Skarer paa Oerne og Sandbankerne i disse Floder eller ved Smaasåerne langs den fårstes Bredder. 24 17 (6). Mycteria americana (L.). Jabiru. Hyppig bliver denne store "Stork fårst ved Såo Francisco og i den nederste Strækning af Rio das Velhas's Løb; men af og til viser den sig dog ogsaa ved Lagoa Santa og Sete Lagoas; Lund har et Par Gange faaet Fuglen ved den fårstnævnte af disse Byer, ogsaa Burmeister beretter .at bave faaet den. tilsendt derfra, og jeg selv har i 4855 erholdt 2 Exemplarer fra Sete Lagoas. 18 (7). Ciconia maguari Gmel. Jeg har seet et Par Stykker af denne Fugl vadende i en lille. S6 paa den venstre Bred af S%0 Franciscofloden, men hverken mine Ledsagere eller jeg selv havde dengang Båsser hos os, og vi kunde saaledes ikke skaffe os noget Exemplar. Ved. Lagoa Santa har hverken Lund eller jeg truffet den. Der- imod har Lund engang erholdt den fra Sumidouro. Familia: Ardeidæ. 19 (8). Cancroma cochlearia L. Brasil. Colhereiro. Forekommer vistnok kun sparsomt i Camposegnene; dog har Lund den Åste Juli 4837 faaet en Hun, som blev slaaet vingelam med en Stok ved Bredden af Lagoa Santa. I den med Urskov bevoxede Deel af Provindsen Minas er den hyppigere, og jeg har flere Gange iagttaget den i Rio Doces Opland. Navnlig har jeg den dte April 4855 ved en S6, som ligger to til tre Legoas fra en lille Landsby Bicudo7), og som har et Udlåb i Rio da Casca, truffet en heel Koloni af vist et Par hundrede %) Under dette Navn er Landsbyen bedst bekjendt, da den stedse kaldes saaledes i daglig Tale af Befolkningen, men dens Navn er egentlig Arrayal da Cénceigcåo da Casca. 25 ; Stykker, baade gamle og unge. Fuglene havde her netop: valgt den Kanal, der forbandt Såen med Floden til Opholdssted, og iuSelskab med en ikke mindre talrig Koloni af Ardea candidissima taget Plads i de spinkle Træer, som der voxede langt ud i Vandet. Jeg veed ikke, hvorpaa Burmeister ståtter den An- givelse, at denne Fugl stedse lever eensomt eller håist i Par- ringstiden .parviis7), men paa ethvert Tilfælde er Angivelsen urig- tig, som den nysanfårte lagttagelse noksom viser. Hos den levende Fugl ere Øinene meget store, Iris sorte= brun; den någne Hud omkring Øiet og mellem dette og Næbbet brunliggrån; Overnæbbet mårkegraat med guul Rand; Under- næbbet guulagtigt med en brunlig fra Roden udgaåaende langstrakt Plet; den någne Hud mellem dets Grene er blegguul med et gronagtigt Anstråg. Benene have en bleg guulgrån Farve. Ifølge Lunds Optegnelser sågte det Exemplar, han fik, at forsvare sig med Næbbet og gav en grov skjærende Lyd fra sig. 20 (9). Nyeticorax griseus (L.). Ardea gardeni Gmel. Synes ikke at være almindelig i Camposegnene; Lund har slet ikke truffet den, og jeg selv har kun faaet 2 Exemplarer, nemlig en gammel Hun, hos hvilken Æggestokken var ifærd med at svulne, og som blev skudt den 20de August 1847 ved Lagoa dos Pitos, og fremdeles en Han i den unge Fugls Dragt, som jeg skjåd samme Aar den 26de August ved Sumidouro-Så. Hos den gamle Fugl er Iris pragtfuld blodråd, og Benene bleggule, hos den unge er Iris månnieråd, Benene grånliggule. Jeg troer ikke, at den amerikanske Natheire (AÅrdea gardeni Gmel.) ved nogen paalidelig Charakteer kan skjelnes fra den europæiske, og jeg maa derfor slutte mig til Prindsen af Wied +) og Schlegel2++), der ansee den for selv samme Art, Det er vel 9 see Belers Nb. 405 ++). Beitråge- z. Meinl. = «Bras. IV. .2..S. 646. +%%) Museum d'hist. nat. des Pays Bas. 3me ne S. 56. 26 saa, at Næbet sædvanligt er noget sværere hos den saakaldte Ardea' gardeni end hos den europæiske Form," men Forskjellen er hyppig håist ubetydelig, og hos et Exemplar af Nycticoraæx griseus fra Algeriet finder jeg Næbet ligesaa stort som hos mine to brasilianske Exemplarer. Professor Baird fremhæver en lille Forskjel, hvorved den unge Fugl af Ardea gardeni skiller sig fra den unge Fugl af den europæiske Natheire, og som bestaaer i, at Svingfjerene hos den fårste lige ude i Spidsen ere forsynede med en hvid Plet, som derimod mangler hos den sidste=). Men hos den unge Han, som jeg har medbragt fra Bra" silien, er denne hvide Plet ganske forsvunden paa nogle af Sving- fjerene, og svunden ind til en meget ringe Stårrelse paa de dvrige, og naar man, som jeg troer man nådes til, maa lade de fra Næbets og Fåddernes Stårrelse hentede Skjelnemærker falde, vil den af Baird fremhævede Charakteer vel neppe alene være tilstrækkelig til at begrunde en Artsforskjel. 21 (10). Nycticorax pileata (Lath.). Brasil. Soc6, Garza. Denne smukke Heire er langtfra sjelden i Camposegnene overalt, hvor der findes Skov i Nærheden af Smaasåer og Kjær; man kan undertiden henimod Aften i Skovene træffe hele Sel- skaber, som have flokket sig der og sat sig til Hvile i Træerne, Lund har den Øde Mai 1837 faaet en Hun fra Bredden af La- goa Santa; sammesteds erholdt jeg en Hun den 30 Octob. 4850; den 7de Octob. 1851 bragtes der mig en gammel Han fra en ubetydelig lille Så, Lagoinha kaldet, en halv Miils Vei fra Lagoa Santa, og fra samme Sted fik jeg i Slutningen af December samme Aar atter en gammel Fugl. Den 3ite October 4855 har jeg skudt den ved Landsbyen en ege? og samme Aar har Fy Explorations and Surveys to ascertain the most practicable and eco- nomical route for a rail-road from the ae a River to the Pacific Ocean. Vol. IX, Part Il, Birds, S. 679. 27 jeg ogsaa faaet et Exemplar, som jeg und ikke kunde opbevare, fra Sete Lagoas. Prindsen af Wied beskriver denne Heires Iris som 970li- vengraa eller graalig-olivengrån%%), og Burmeister, som ikke har faaet Fuglen, men kun seet den paa Afstand, omskriver disse Ord til ,graagrånligf uden foråvrigt at nævne nogen Kilde++), Mine Erfaringer stemme ikke hermed; hos alle de Exemplarer, som jeg har havt i mine Hænder, har Iris havt en meget smuk og reen citronguul Farve. Den någne Hud omkring Giet, Mellem- rummet mellem dette og Næbet, saavelsom dette sidste ere lyseblaae, Benene graablaae. 22 (141). Tigrisoma tigrinum (L.). Brasil. Socé. Burmeister angiver at have faaet et Exemplar ved Lagoa "Santa 7”), men almindelig er denne Art dog neppe fårend længere Vest paa. Lund har aldrig truffet den, og jeg har kun faaet den et Par Gange i Omegnen af Byen Sete Lagoas i ÅAarene 1851 og 1855. 23 (12). Årdea secapularis 111. Brasil. Socé. Er utvivlsomt den hyppigst forekommende Heireart i de 'Egne, hvorom her tales, og som det synes ogsaa overalt ellers i Mellem- og Syd-Brasilien. Lund har faaet mange Exemplarer i Omegnen af Lagoa Santa, og jeg har faaet den baade der og fremdeles ved Saco da. Franca (en Fazenda i Paraopebas Flod- dal), ved Lagoa dos Pitos og ved Sete Lagoas. I dens Mave har jeg fundet Guldsmede og forskjellige, i Vande levende Larver. £) Beitr. IV. 2. S. 619 ++) Tebers: d. Th. br: 3. S. 406. 4%) 1-6. Sa 28 Hos den levende Fugl hår Iris en smuk guul Farve, den någne Hud omkring Oiet og Mellemrummet mellem dette og: Næbet er blegt orangeguult (hos den yngre Fugl grånligguult); Benene bleggule, dog er Undersiden af Tæerne levende orangeguul. 24 (13). Ardea cocoi L. : Brasil. Socé-boi. Opholder sig navnlig ved Bredderne af de store Floder, som Såo Francisco og Rio das Velhas, især i den nederste Deel af dennes Låb. I Omegnen af Lagoa Santa forekommer den kun en Gang imellem; dog har jeg erholdt en Hun, som blev skudt ved Bredden af Rio das Velhas, og Burmeister beretter, lige- ledes at have faaet et Exemplar, en ung Fugl, under sit Ophold i den nysnævnte lille By+). 25 (14). Ardea candidissima Gmel. Brasil. Garza, Garza pequena. Er maaskee ikke saa almindelig i Camposegnene, som i Kystens Urskove, men forekommer dog ret hyppigt. Lund har havt flere Exemplarer fra Bredden af Lagoa! Santa, og jeg Pår selv faaet den ved Sete Lagoas. ifålge Lunds Optegnelser er Iris guldguul, den någne Hud om Oiet grånligguul. == Skinnebenene og Låbene ere sorte fortil, men gronagtige paa. Bagsiden, Tæerne . gule. id d æt, rer d. Th. Br. 3, S. 416. B. siger fremdeles paa dette Sted, ”flere Gange« har seet Fuglen ved »Rio St. Francisco»; ” her l have truffet denne sky Fugl, og oveniklåbet ig Pias: Da føek i sin Vei, har jeg gjennembladet denne Bog for muligen der åt faae nogen Oplysning om, hvor det kan have været, at han «oftere» har seet denne Heire; men. jeg finder den ikke omtalt der 29 26 (15). AÅrdea leuce Ill. Brasil. Garza, Garza branca, Er maaskee ikke synderlig sjeldnere end den foregaaende Årt, men sees ialfald ikke saa ofte, da den er meget mere sky og af den Grund vælger eensomme Egne fjernt fra beboede Steder. til Opholdssted. Jeg troer derfor ogsaa, skjåndt der rigtignok, blev bragt Burmeister et Exemplar under hans Ophold i Lagoa Santa, at det maa beroe paa en Forvexling med forrige, naar han antager den at være ikke sjelden ved Bredden af Såen der. Derimod er den ikke sjelden allerede et Par Miil derfra, ved de smaa Kjær i den mere eensomme og skovrige Egn ved. Sumi- douro. Jeg har seet den der, hver Gang jeg har besågt dette Sted, men den er saa vanskelig at komme paa Skud, at det kun een Gang, den 27de Aug. 4847, er lykkedes mig at skyde den. Det Exemplar, jeg fik, var en Hun med stærkt forlængede. Fjær paa Underryggen; Iris var guldguul, den någne Hud om Giet og mellem dette og Næbet guul med grånligt Anstråg; Næbet guult; Benene brunlig-sorte. Lund har ifålge hans Optegnelser den 26de April 4840 faaet et Exemplar fra et Sted, Venda nova kaldet, i Omegnen af Lagoa Santa. Det manglede de forlængede Fjær paa Ryggen, og Næbet var grånligguult ved Roden. Det var derfor rimeligviis en ung Fugl, og Schlegel feiler vist, naar han antager, at Næbet er guult hos den unge og bliver mørkt med Alderen”); det er sikkert netop den modsatte For- andring der foregaaer, Hos den gamle Hun, som jeg fik, viste Mcussicl inner Ud- seende, at Forplantningstiden endnu ikke var synderlig nær, Maven indeholdt Levningerne af smaa Fisk, navnlig saakaldte »Piabas? iEetreganerteree ek %) Museum d'historie naturelle des Pays-Bas. Livr. 3; Ardea Pag. 17. 30 Familia: Gruidæ. 27 (16). Cariama cristata (L.). Brasil. Seriema, Er meget almindelig overalt i Camposegnene; det fårste Sted, hvor jeg traf Seriemaen paa Veien fra Rio de Janeiro til Lagoa Santa, var paa de næsten någne Bakker ved en lille Fazenda Garan- dahy, faa Miil Nord for Byen Barbacena og tæt ved det vestlige "Affald af Serra do Espinhaco, den store Skillemuur mellem Ur- skovs- og Camposegnene. Fra dette Sted af bliver den stedse hyp- pigere,: jo længere man Vest paa kommer ind i de frodige Cer- rados; i Omegnen af Lagoa Santa er den meget talrig, og jeg kunde i mit omtrent midt i den lille By liggende Huus jævnlig håre dens gjennemtrængende, men ret behagelige Stemme gjen- lyde fra de omliggende Cerrados allerede et Par Timer får Sol- opgang. I Provindsen Såo Paulo har Lund truffet Seriemaen i de saakaldte Campos de Araraquara, men ikke i den åstligere Deel af Provindsen, hvor Campos kun pletviis vise sig stråede om i Urskovsgebetet. Det hedder sig almindeligt i Brasilien," at denne Fugl: fortærer en Mængde Slanger, og der er endog just derfor sat en Mulkt paa at skyde den. - Skjåndt jeg nu hverken "tor eller vil ganske benægte, åt Seriemaen engang iblandt kan fortære et Fiirbeen. eller en iik Slange, kan der dog neppe være Tvivl om, at man under alle Omstændigheder i håi Grad har overdrevet den Nytte, den derved skulde: stifte, og at Krybdyr i Wirkeligheden kun udgjåre en håist ubetydelig Deel af dens Næ- ring. Ialfald har jeg aldrig truffet Levninger af Fiirbeen eller "Slanger i dens Mave, endskjåndt jeg dog har efterseet Mavens +Indhold hos mindst en halv Snees Individer+). Jeg har stadigt i dens Mave fundet Biller (navnlig Torbister, Pragtbiller, Smeldere 2) Heller ikke Prindsen sål: sæ Burmeister have fundet Levninger af Krybdyr i dens Mav Beitr. z. Naturg. v. Brasil. IV B. 2, S. 578 og Abh. d. Naturf. aka zu Halle 1 Bd. S. 45. 31 og Snudebiller), mange forskjellige Slags Græshopper og især blad- skjærende Myrer og Termiter; et Par Gange indeholdt Maven desuden en stor Deel Gummi, der var udblådt til en geleeagtig Masse, og nogle mig ubekjendte Frå;. en enkelt Gang har jeg fundet en betydelig Mængde endnu ganske ufordåiede Maiskorn i den. Skjåndt Seriemaen er saa almindelig omkring Lagoa Santa, har jeg dog aldrig fundet dens Æg eller Rede, og Dr. Lund har i denne Henseende ikke været heldigere. Derimod har jeg flere Gange faaet Duununger i Maanederne November, December og Januar, og Prindsen af Wied har paa sin Reise endnu i de sidste Dage af Februar truffet en Rede med to duunklædte Unger. Man vil allerede heraf see, at det ikke er rimeligt, at Seriemaens Parringstid skulde falde i Februar, saaledes som Prindsen mener+); og hans Angivelse modsiges fremdeles ogsaa af den Omstæn= dighed, at jeg hos Hunner, skudte i den sidste Halvdeel af Januar og i Begyndelsen af Februar, ikke fandt Spor til en be- gyndende Udvikling af Æggestokken. Jeg har tilfældigviis ikke erholdt nogen Seriema -i Maanederne Marts og April; men jeg har faaet Fuglen i forste Dage af Mai og derpaa i alle de føl- gende Maaneder af Aaret, og i hele Tiden til midt i August har jeg stedse fundet Kjånsorganerne saa lidt udviklede, at Forplant- ningstiden aabenbart endnu ikke var nær forhaanden. Selv hos Individer skudte i Midten af August vare de orangegule Sædstokke endnu kun henved 6 Linier lange og 2 Linier brede, og de stårste Æg kun to til tre Linier i Gjennemsnit. Det kan saa- ledes neppe betvivles, at Seriemaen jo kun yngler een Gang om Aaret, og at Yngletiden begynder ved Regntidens Indtræden i October Maaned; men da, som vi ovenfor have seet, Prindsen af "Wied har truffet duunklædte Unger endnu i Slutningen af Fe- bruar, og paa den anden Side Botanikeren E. Warming har meddeelt mig, at han i October Maaned har faaet to Æg, der =) Beitr. z. Naturgesch. v. Brasilien, IV Bd. 2, S. 579. ao allerede havde været rugede i nogen Tid, og da jeg selv har faaet Unger bragt allerede i November, maae nogle Hunner lægge Æg adskillige Uger senere end andre. i Den spædeste Unge, jeg har seet, bragtes mig den 47de November 1854; den havde imidlertid allerede en Længde af næsien 12 Tommer og var vel altsaa mindst et Par Uger gammel+); Duundragten , der som sædvanligt dannes af de dunede, senere- affaldende Spidser af de frembrydende Fjær, er paa Rygsiden rodligguul med mårke Tyværbaand; nedenunder er der kun svage Spor til mårke Baand paa Hals og Bryst i Form af meget fine mårke Zigzaglinier, den åvrige Deel af Undersiden er eensfarvet rådligguul; paa Hovedet, Halsen og den forreste Deel af Ryggen er hver enkelt Fjær forsynet med flere mårke Tværbaand, paa »den bageste Deel af Ryggen og paa Gumpen er derimod hele Fjæren mørk med Undtagelse af en bred rådligguul! Bagrand; Pandefjærene danne allerede i Duundragten en meget tydelig op- staaende Kam. Iris er orangefarvet,. Næbbet rådbruunt, Benene graabrune. En Unge, som jeg fik i Januar 1858 havde en Længde af 15 Tommer og var vel omtrent dobbelt saa stor som den for- rige, men havde forresten samme Udseende, Derimod havde en Unge, som bragtes den dte Februar 4851, næsten ganske kastet Duundragten; kun paa den bageste Deel af Ryggen bare de ivrigt heelt fremkomne Fjær endnu alle deres Duunspidser, men paa hele den åvrige Deel af Kroppen var kun en enkelt Fjær hist og her endnu forsynet med Duunstraaler. Hos den eenaarige Fugl er Hovedet, Nakken og Halsen tegnet. med meget tydelige mårke Tværbaand, og Fjærene -ere tillige paa disse Steder ikke saa lange som hos den gamle Fugl; endelig have med Undtagelse af de to midterste eensfarvede ”). Burmeister siger i. sin Afhandling. om Seriemaen i iste Bind af Abhand!. der Naturf. pe zu Halle, S S. 16, at der i see tank seet opbevares en Seriem som neppe er saa sto Lærke; mon der ikke er 603, en Feil i Angivelsen -af eter up 733 Halefjær de åvrige Styrere mårke Spidser med lysere Stænk og en ganske smal. hvid Rand, og Halen ender saaledes med et væ- sentligt mårkt Baand. Dette Udseende beholder Halen endnu efter den fårste Fælding, men senere, hos den gamle Fugl, seer den saaledes ud som paa Temmincks Afbildning (Pl. col. 237), de mårke Spidser ere forsvundne, og med Undtagelse af de 10 -midterste have de åvrige Styrefjær et bredt hvidt Endebaand. ” Tiltrods for Burmeisters modsatte Angivelse maa jeg efter en néie Undersågelse af 17 Exemplarer af forskjelligt Kjån vg Alder bestemt benægte, at der er nogen ydre Forskjel mellem Kjøånnene. Den mere guulgraa Farve, som denne Forfatter anfårer som et af Hunnens Særkjender, antage ifålge min Er- faring begge Kjån med Alderen; jeg har gamle Hanner og Hunner liggende for mig, som i denne Henseende ikke vise den ringeste Forskjel. Ligesaa lidt holder det Stik, at Halen har en noget anden Form hos Hannen end hos Hunnen; hos udvoxne Exemplarer af begge Kjån er Halen omtrent 12 Tommer lang, og Yderfjærene halvanden Tomme kortere end de tvende mid- terste. Endelig er det smalle mårke Tværbaand nær ved Halens Rod, som sees paa Temmincks Figur, og som Burmeister vil gjåre til et Særkjende for Hannen, unægteligt snart stærkere snart svagere udviklet, men det vil neppe nogensinde findes at være sporlåst forsvundet, og det kan hos en Hun være vel saa tydeligt som hos mangen en Han. Den eneste Forskjel, som muligviis kunde findes mellem Kjånnene, skulde da være en noget stårre Længde af Nakkens og Halsens Fjær hos Hannen, men selv denne er neppe paalidelig; ialfald mindes jeg ikke at have seet nogen Seriema med saa lange Halsfjær som netop en pragtfuld gammel Hun, der blev bragt Burmeister i Slutningen åf Juli et Par Dage, fårend han forlod Lagoa Santa. Det kan synes besynderligt, at der kan herske modsatte Meninger om et Punkt, som det dog er forholdsviis let at bringe til Afgjårelse, men Grunden turde være den, at Burmeister snarere gjennem en Gisning end ved en virkelig Undersågelse af begge Kjon, er z i 34 bragt paa Tanken om en Kjånsforskjel. Ialfald have hans egne Erfaringer i Brasilien ikke kunnet lære ham Noget i denne Hen- seende, thi han siger selv, at alle de Seriemaer, som han fik der, vare Hunner”), Fremdeles har han heller ikke kunnet ud- lede noget af de tidligere Beskrivelser. Det eneste Exemplar, som Prindsen af Wied fik paa sin Reise, var en Hun; Azara beskriver en yngre Fugl, hvis Kjån desuden ikke angives; lige- saa lidt veed man Noget om de Exemplarers Kjån, hvilke E.… Geoffroy St, Hilaire, Vieillot og Temminck have beskrevet og afbildet. De colorerede Figurer, som de tvende sidstnævnte Ornithologer have givet>=), afvige rigtignok lidt fra hinanden og tildeels paa den af Burmeister angivne Maade, og det er nok muligt, at Tanken om en Kjånsforskjel derved er opstaaet hos ham; men ingen af disse Figurer er saa omhyggeligt og nåi- agtigt tegnet eller coloreret, at man paa nogen Maade kan være berettiget til at lægge synderlig Vægt paa de Smaaafvigelser, der kunne udpeges "mellem dem, og uden videre tyde dem som Kjånsforskjelligheder. Familia: Charadriadæ. 28 (17). Charadrius virginicus Borkh. Synes ikke at være almindelig, Lund har ikke truffet den, og jeg har selv kun faaet to Exemplarer, som i 1854 bleve skudte ved Bredden af Lagoa Santa. 29 (18). Charadrius collaris Vieill. Er til alle Aarets Tider almindelig overalt saavel i Campos- egnene som i Urskovsgebetet ved Bredderne af Smaasåerne og Floderne; træffes hyppigt parviis, Hos de Exemplarer, Lund har undersågt, fandt han Maven +) Abhandl. d. Naturf. Gesellsch. z. Halle, ister Bd., S. 15 og 49;. 3%) Galerie des Oiseaux, Pl. 259 og Pl. col. 237. 35 fyldt undertiden med forskjellige Slags smaa Biller, undertiden med Sand og smaa Insektlarver, 30 (19). Hoplopterus cayanus (Lath.). Brasil. Mexeriqueira. Neppe synderlig sjeldnere end forrige. Lund har til for- skjellig Tid faaet tre Exemplarer fra Bredderne af Lagoa Santa, og sammestedsfra har jeg selv den 3die Decbr. 41854 faaet to Stykker; endelig” har jeg ogsaa et Par Gange erholdt den i Om- egnen af Sete Lagoas. Hos den levende Fugl er Iris sort, den nøgne Hudrand omkring Oiet og Benene levende blodråde. Hos en den 410de Decbr. skudt Hun har Lund fundet Æggestokken uden Spor til begyndende Udvikling. 34 (20). Vanellus cayennensis (Gmel.). Brasil. Mexeriqueira, Quem-Quem, Quer-Quer. Temmelig hyppig hele Aaret rundt paa sumpige Enge, ved Bredden af Séer og Kjær og lignende Steder. Jeg har erholdt den den 25de November 1850 fra Lagoa Santa, i Begyndelsen af 18541 fra Sete Lagoas, fremdeles igjen i 1855 fra denne Byes Omegn; endelig bragtes der mig den 30 Aug. 1851 et levende Exemplar, der var fanget ved Lagoa Santa; dette sidste Exemplar "var en gammel Hun, hvis Æggestok var begyndt at svulne, Denne over Stårstedelen af Sydamerika udbredte Art viser paa de forskjellige Steder en ikke ganske ringe Forskjel i Står- relse og Proportioner. Naynlig er der en idinefaldende Forskjel mellem den brasilianske Form af denne Art og den Race, der har hjemme paa Vestkysten af Sydamerika, i Chile. Exemplarer af denne sidste, som jeg paa Galatheas Jordomseiling skjåd i Omegnen af Byen Quillota, hvor denne Vibe forekommer i Mængde, ere betydelig stårre end de Exemplarer, jeg har bjem- bragt fra Minas Geraes; de ere derhos ikke saa héibenede; ; 3= 36 Tarsen er endog absolut kortere end den er hos den mindre, brasilianske Form. Exemplarer, som jeg paa Reisen med Ga- lathea erboldt i Omegnen af. Buenos Aires, stemme nærmest med de chilenske; derimod ligne Exemplarer, som Museet har modtaget fra Venezuela, de brasilianske. Til disse Forskjelligheder i Proportionerne kommer fremdeles ogsaa en lille Forskjel i Farven. Hos den brasilianske Form ligesom ogsaa hos de fra Venezuela indsendte Exemplarer har den forreste Deel af Issen lige bag ved den sorte Pande en reen hvid Farve, hvorimod Farven paa dette Sted hos den chilenske Form vel er noget lysere end den, åvrige Deel af Issen, men dog kun lysegraa, ikke reen hvid, Disse Forskjelligheder ville maaskee af Flere blive anseete for tilstrækkelige til derpaa at begrunde en Arts- forskjel; saa stor Betydning troer jeg dog ikke at burde tillægge dem, men de fortjene under alle Omstændigheder at. fremhæves. Til nærmere Oplysning tilfåjer jeg nogle Maal af Exemplarer fra de forskjellige ovenfor omtalte Lokaliteter. Total- "Den foldede længde 7). Vinge. aarsns. Ny. 4 frå Venemuels 1. 12” so Be 2: z 9 Lagoa Santa, 2... HE 4 ne 5 SØ lede — 3 — — ser sl ae SB 3 rr" "då sr Nete Lagos, 11 5 Es: WB ER DES ger AR — 5 — Buenos Aires, av.jun. 12” 9!” BB al ' akde Ek rr Oil rf gt gse er 40 BE BR RE ER Sk te ss rr" e. ove re REE inge fø pot seet Familia: Parridæ. 32 (21). Parra jacana IL. Brasil, Jacana. "Yderst almindelig. Hos alle de Exemplarer af udvoxne Fugle, som jeg har faaet i Tiden fra August til Slutningen af +) Det maa erindres, at Maalene ere tagne paa tørrede Skind. 37 December, har jeg stedse fundet Kjonsorganerne. stærkt ud- viklede. Il den meget muskulåse Mave finder man sædvanlig Insekter og Sand eller Gruus, enkelte Gange ogsaa nogle taa Plantedele, som dog maaskee kun tilfældigt ere slugte tilligemed Insekterne De Exemplarer af denne Fugls Æg, som jeg har faaet, have alle lignet hinanden særdeles meget; deres lange Axe er 43 til 14 Linier lang, den korte 40 til 14 Linier; de ere guulbrune, marmorerede med talrige, hinanden krydsende, brunligsorte Streger, der undertiden smelte sammen og danne stårre Pletter. Jacana- Æg, der blot nogenlunde kunde svare til den Beskrivelse, som Prindsen af Wied giver af dem”), har jeg aldrig seet, og han er vist bleven bedraget med de Æg, der ere blevne ham bragte som denne Fugls. Familia: Scolopacidæ. 33 (22). Himantopus mexicanus Briss. Lund har den 8de Sept. 1836 ved Lagoa Santa faaet en Han, hvis Sædstokke allerede vare stærkt udviklede, og i August 1840 bragtes der ham sex Exemplarer, som vare skudte ved Lagoa de Sumidouro. Ikke destomindre kan den neppe ansees for al- mindelig; jeg har selv aldrig været saa heldig at træffe den. 34 (23). Teotanus flavripes (Gmel.). En yngre Hun, som Lund har skudt den 16de April 1836 ved Lagoa Santa, er det eneste Exemplar af denne Fugl, som jeg har seet fra Camposegnene. Ifølge Lunds Optegnelser var iris sort, Næbet havde en sort Farve, som henimod Roden gik over i olivengrånt, Benene vare voxgule med et svagt grånligt Anstråg.- Æggestokken var lille; Maven var tom. =) Beitr. IV Bd. 2. S. 792: »graugrinlich oder blåulich, leberbraun punc- tirte Eier.» Burmeister afskriver med en. Åenake På Forandring denne Beskrivelse af Ægene, men uden n Kilde; hans Ord ere: »graulichgrine oder blåuliche, ARK ienklide Eier« (Syst. Uebers. III, S. 495). 38 35 (24). Totanus macropterus (Sp.). Brasil. Masserico, Bico rasteiro. Er ligesaa almindelig i Camposegnene som ved Rio de Ja neiro og i Provindsen. Såo Paulo. Spix's Figur (Sp. Av. Bras, T. II, tab. XCII) er idvrigt god, men fremstiller urigtigt de mellemste Styrefjær af samme Farve som Resten. Forfatterne ere uenige om, hvorvidt Wilsons Totanus soli- tarius falder sammen med Spix's Tringa macroptera eller ikke, Da jeg ikke har noget Exemplar af den nordamerikanske Fugl ved Haanden, og altsaa ikke kan danne mig nogen paa selv- stændig Sammenligning begrundet. Mening om dette Punkt, men derimod ikke betvivler, at den her omtalte Fugl fra Campos- egnene er Spix's Art, foretrækker jeg at opfåre den under det af ham givne Navn. Lund har den 8&8de April 1836 skudt den ved et lille Kjær, Lagoinha kaldet, ikke langt fra Lagoa Santa, og atter sammesteds den 44de April 1837; fremdeles har han faaet den den 27de Oct. 1828 ved Taipu+) i Provindsen Rio de Janeiro og den Ste Nov. 1833 ved Taubaté i Såo Paulo. 36 (25). ÅActiturus bartramius (Wils.). Den 26de October 1855 skjåd jeg et Exemplar i en med Bority-Palmer bevoxet Sump ikke langt fra Landsbyen Andre- quecé, der ligger mellem Byen Curvelo og SZo Franciscofloden. Det er det eneste, jeg har seet, og da Lund ikke har truffet denne Fugl, forekommer den rimeligviis kun sparsomt i de Egne, med hvis Fuglefauna-vi beskjæftige os%>). +) En lille Flække kaldes ogsaa Ita +) Bhynchæa semicollaris Vieill. udbreder sig fra Platalandene heelt op i Provindsen Såo Paulo, hvorfra Dr. Lund hår sendt Exemplarer til Museet; men i Camposegnene i Minas veed jeg ikke, at den er truffet. ed Kysten lidt udenfor Bugten ved Rio de Janeiro; ipu. Ip 39 37 (26). Gallinago gigantea (Natt.). Hverken Lund eller jeg har nogensinde seet denne Art; den optages her efter Burmeister, som beretter een Gang at have truffet den ved Congonhas de Sabarå+). 38 (27). Secolopax brasiliensis Swains, Scolopax frenata, Pr. Max., Beitr. z. Naturg. Bras. IV. 712. An Scolopaw frenata 1ll., Licht., Doublettenverz. S. 75, Nr. 770, Note ? Brasil. Agachado, Bico rasteiro. En, som det synes, til enhver Aarstid almindelig Fugl. Jeg har valgt at opfåre denne Fugl under ovenstaaende Årts- navn, fordi jeg paa den ene Side anseer det for vist, at Cam- posegnenes Bekasin er den af Swainson beskrevne Fugl, og paa den anden Side finder det vanskeligt at afgjåre, hvad der skal forstaaes ved Scolopar paraguayæ Vieill. og Scolopax frenata Ill., de to Arter, med hvilke Swainsons Årt sædvanlig ansees for identisk. Vieillots Art og Artsnavn forekommer mig endog kun at kunne opretholdes under den mindre rimelige Forudsætning, at de to Bekasiner, som Azara beskriver fra Paraguay, nemlig hans ,Nr. CCCLXXXVII, Bécasine, premitre esptce£ og ,Nr, CCCLXXXVIII, Bécasine, seconde espåce%f, ere een og samme Art. Thi skjøndt Vieillot rigtignok kun citerer Azaras Nr. CCCLXXXVII til sin Scolopax paraguayæ, er hans Beskrivelse dog en Sammenblanding af hvad Az åra siger om begge sine Bekasiner; han beskriver nemlig Farven. efter Azaras »premitre espæce% (og navnlig efter Sonninis Bearbeidelse af Azarås Text), men giver dog sin Art de 16 Styrefjær, som ifålge Azara netop skal udmærke yla seconde espéce”. Hvad Scolopax frenata Ill. angaaer, da har Illiger som bekjendt ikke givet nogen Beskrivelse af den; det fårste Sted, dette Navn nævnes, er i Lichtensteins ,,Verzeichniss der Doubletten des f) Syst. Uebers. III, S. 376. 40 zool. Mus. zu Berliné, hvor dét i en Note til Scolopax gallinago hedder: ,Sc. frenata Ill. e Brasilia (Bécasine Azar,. 387) vix a (zallinagine distinguenda%. Arten er her altsaa begrundet paa Åzaras fårste Art; men allerede den fårste Forfatter, der gav en detailleret Beskrivelse af den brasilianske Bekasin, Prindsen-af Wied, foretog en Forandring og identificerede den, det være sig nu forsætlig eller af Uopmærksomhed, men ialfald uden at gjøre opmærksom paa Forandringen, med Azaras Nr. CCCLXXXVIII=), og heri har senere Hartlaub>%) og Burmeister”) fulgt ham. - En Undersågelse af den Bekasin i Berlinermuseet, som Illiger selv har kaldet frenata (hvis denne endnu er til), og et gjentaget Studium af de i Paraguay levende Bekasiner er under. disse Omstændigheder vistnok det eneste Middel til at fjerne de her fremhævede Vanskeligheder. Familia: Rallidæ. 39 (28). Gallinula galeata (Licht.). Brasil. Frango d'agoa de capim, eller blot Frango d”agoa. Er overmaade hyppig hele Aaret rundt ved alle stillestaaende Vande i Camposegnene .ligesaavel som i Urskovsgebetet. En tildeels endnu med Duun beklædt Unge, som jeg skjåd den 7de Novbr. 1855 ved en lille Så, Lagoa de defunto kaldet, " faa Legoas Syd for Curvelo, var temmelig forskjellig fra den gamle Fugl. Pandepladen var netop kun antydet og havde en lys olivenbruun Farve ligesom Næbet, og dette sidste var forsynet med et mårkt Tværbaand lige foran Næseborene. Siderne af Hovedet og Struben vare hvide med sorte Stænk, Midten af Brystet og Bugen "hvide. " Benene vare olivengrånne med et ZF) Beitr. z. Naturg. Bras. "IV Bd. 2, S. 712. 3%) Systematiseher Index zu Don Felix de Azaras Apuntamientos etc. Bremen 1847. S. 24. $4%) Syst. Uebers. Ii, S. 377, og Reise durch die La Plata-Staaten, 2ter 41 smudsigt guult Baand over Skinnebenene der, hvor Fjærbeklæd- ningen hørte op. Naar Prindsen af Wied>%) og Burmeister>%) og i den nyeste Tid selv Sclaterz+) sige, at Midten af Bugen hos denne Årt er hvid eller hvidplettet paa Grund af, at Fjærene her have brede hvide Rande og Spidser, da viser dette kun, åt ingen af dem har havt fuldkommen udfarvede Exemplarer for sig; thi hos den ret gamle Fugl, og det ligesaavel hos Hunnen som hos Hannen, er Bugen ganske eensfarvet sortegraa. 40 (29). Porphyrio martinicus (L.). Brasil. Frango d”agoa de sambambaia. Er fuldkommen ligesaa almindelig i Camposegnene som i Urskovsgebetet;. den vælger navnlig Moradser, -bevoxede med Bregner, eller stillestaaende Vande, tæt omgivne af Rår, Siv og andre Vandplanter, til Opholdssted, og skjuler sig, naar den for- følges, i denne tætte Vegetation; ogsaa sætter den sig ofte til Hvile i Træerne. Hos den gamle Fugl er Iris rådbruun; Næbspidsen svovlguul, den dvrige Deel af Næbet levende blodråd, Pandepladen graa- agtig blaa, Fødderne voxgule. Hos den meget unge Fugl er "dris kastaniebruun; Næbet. viser ikke mindste Spor til de smukke Farver, der senere pryde det, men Overnæbet er bruunt med en lysere -olivengrån Spids, Undernæbet olivengrånt med Undta- gelse -af et lille lysebruunt Stykke nærmest Roden, og Pande- pladen har samme brune Farve som Overnæbet. Fådderne ere lyst olivengrånne. : Den meget muskulåse Mave finder man sædvanlig fyldt med Frå, eller deels med Fro,-deels med Insekter. +) Beitråge zur Naturgesch. von Brasilien. Ater Th., 2te Abth., S. 809. $+) Syst. Uebers. 3ter Th., S. 389. $%%) Proc. Z. S. of London 1868, S. 462. 42 441 (30). Porphyrio parvus (Bodd.). Brasil. Frango d'agoa. ”Yahana blanc et bleu de ciel, Azara, Voy. II, Nr. CCCLXXXI. Porphyrio cyanoleucus, Vieill. Nouv. Dict. d'bist. nat. T, XXVIII, PSU). Sædvanlig anfåres ikkun Cayenne og Surinam samt en Deel af Amazongebetet som de Egne, hvor denne af flere Forfattere reent overseete eller med den foregaaende forvexlede Art har hjemme; den gaaer imidlertid i Virkeligheden meget længere Syd paa og forekommer endnu i Camposegnene omkring Lagoa Santa; ja den udbreder sig endog til Paraguay, idetmindste tager jeg ikke i Betænkning at ansee Azaras ,!”Yahana blanc et bleu de cielf, paa hvilken Vieillot har grundet sin Porphyrio cyanoleucus, for netop at være denne Dværgform blandt Sultans- hånsene. Ifilge Lunds Optegnelser er hos den levende Fugl Iris orangefarvet, Næbet og Pandepladen levende græsgrønne og Fåd- derne voxgule. Den meget muskulåse Mave har Lund fundet fyldt med Frå. Hos en Han, som han skjåd ved Lagoa Santa den 23de Febr. 1836, saavelsom hos en Hun, skudt sammesteds den 43de Marts 1837, fandt han Kjånsorganerne temmelig udviklede, og det er derfor rimeligt, at denne lille Porphyrio yngler for anden (eller maaskee tredie) Gang henimod Regntidens Slutning. Ogsaa Botanikeren Hr. E. Warming har under sit Ophold i Lagoa Santa den 45de April 1866 skudt et Exemplar af denne Fugl, som han velvilligt har skjænket til Universitetets zoologiske Museum. i %) Jeg citerer paa anden Haand, da Detervilles Dictionnaire ikke haves »… påa vore Bibliotheker. 43 42 (31). Porzana flaviventris (Bodd.). Lund har den 6te April 1836 ved Bredden af Såen ved Lagoa Santa skudt en Han, som er det eneste Exemplar, jeg har seet fra disse Egne. "Naar Burmeister lader denne Art udbrede sig fra Guyana af gjennem hele det indre Brasilien til Paraguay, saa kan denne Angivelse maaskee være rigtig, men den er dog snarere begrundet paa en Slutning end paa en virkelig lagttagelse, thi han har selv aabenbart ikke seet den (ligesaalidt som den fål- gende) i Brasilien, men beskriver den efter Museumsexemplarer. Ifilge Lunds Optegnelser er Iris smal og koralråd, Næbet mårkt olivenbruunt og Fådderne graagule. I Maven paa sit eneste Exemplar fandt han Insekter. -43 (32). Porzana melanophæa (Vieill.). Brasil. Frango d”agoa. Er maaskee ikke saa sjelden i Camposegnene paa Steder, hvor der findes Såer eller Floder med moradsige og med tæt Sump- Vegetation bevoxede Bredder, men den er ialfald meget vanskelig at faae fat paa. Lund har faaet et enkelt Exemplar, som er det eneste jeg har seet, og om hvilket der ikke foreligger nærmere Op- lysninger. 44 (33). Porzana albicollis (Vieill.). Brasil. Serracura, Sanå de Sambambaia. Burmeister angiver Syd-Brasilien fra Såo Paulo af ned til Montevideo. som denne Fugls Hjem; den udbreder sig dog endeel videre; Lund har erholdt Exemplarer fra Omegnen af Neu Freiburg i Provindsen Rio, og jeg har selv gjentagne Gange i Maanederne Juli og August faaet den i Omegnen af Lagoa Santa. i Hos den levende Fugl er Iris råd; Næbet grånt med mår- kere Ryg; Benene brune. 44 45 (34). Aramides cayennensis (Gmel.). Brasil. Serracura; tres potes+). En almindelig Fugl i Camposegnene- overalt, hvor der findes stillestaaende Vande omgivne med Skovvæxt; ligesom de åvrige Arter af denne Slægt opholder den sig ved Bred- derne af Vandene, men svåmmer aldrig og fjerner sig ofte endog langt fra Vandet for at vanke om og søge Fåde inde i de omgivende Skove, Det er ogsaa paa dette sidste Sted, at man har lettest ved at skaffe sig baade denne og de dvrige Arter, idet de ikke sjeldent falde i Snarer og Fælder, som man der udstiller og forsyner med Maiskorn som Lokkemiddel. Dr.Lund har den i6de og den 23de August 1843 faaet tre paa denne Maade fangede Exemplarer ved en lille S6 Lagoa dos Pitos, et Par Miil fra Sumidouro, og jeg har selv fanget den paa samme Maade i Skovene omkring den nysnævnte lille Flække i Juli 1855 og påa en Fazenda i Nærheden af Lagoa Santa, Engenho kaldet, den 23de Juli 1851. Det synes at være om Natten eller ialfald fårend Daggry, at disse Fugle især gaae omkring og såge Fåde, idetmindste er det især paa den Tid, man hårer deres Stemme, og man finder dem endnu får Solopgang i de den foregaaende Aften ved Sol- nedgang udstillede Snarer. Hos den levende Fugl « er den någne Hudrand omkring Giet saavelsom Iris levende blodråde; Næbet grånt ved Roden, vox- guult mod Spidsen. Benene have en smuk koralråd Farve. Der er ingen Forskjel, mellem Kjånnene i Dragten. 46 (35). Åramides saracura (Spix). Brasil. Serracura. Er neppe synderlig sjeldnere i de indre Camposegne end foregaaende Art, skjåndt Burmeister mener, at den fortrinsviis skulde have hjemme i Ostkystens Skovregion.. Lund har den ") Efter dens Skrig. SE PAGES Eg EEN BE ES EEG HEGER, 45 å4de Juni 4840 faaet et Exemplar, som var fanget i en Snare inde i en Skov i Nærheden af Lagoa Santa, og jeg har selv faaet et Exemplar, som Knibe senere gik tabt, ved Sumidouro i Juli 4855, Hos den levende Fugl er ifålge Lunds Optegnelser Gie- laags-Randen blodråd, Iris ligeledes blodråd, men forsynet med en smal hvid Rand nærmest om Pupillen, Næbet grånt, Benene karminråde. Den meget muskulåse Mave indeholdt hos det Exemplar, Lund fik, Insekter og Smaastene foruden endeel af de Maiskorn, som havde været stråede om Snaren. 47 (36). Aramides Ypacaha (Vieill.). Hverken Dr. Lund eller jeg selv har truffet denne Art; jeg optager den, fordi Spix beretter, at han har iagttaget den i Cam- posegnene omkring Byen Contendas, et Stykke Nord for det Sted, hvor Rio das Velhas falder i Såo Francisco. 48 (37). Rallus nigricans Vieill. Brasil. Serracura sanå. Almindelig baade i Camposegnene og i Urskovsregionen, overalt, hvor der findes rårbevoxede Moradser. Dr. Lund har skudt den ved Neu Freiburg i. Provindsen Rio, fremdeles den 25de Octbr. 1833 i Nærheden af Byen Pertininga (Parahitinga) i Provindsen Såo Paulo; endelig har han i Camposegnene i Minas Geraes erholdt den den 22de April 4836 paa den tidligere omtalte Fazenda Engenho og den Ååste August 1840 ved Sumidouro. Jeg selv har den Øde August 1847 skudt en Han ved Bredden af Lagoa Santa. Der er aldeles ingen ydre Forskjel paa enken hos den levende Fugl er Iris koralråd, Næbet guulgrånt ved Roden, blaa- grønt ud imod Spidsen. Benene ere lyst karminråde. 46 49 (38). Aramus scolopaceus (Gmel.). Hverken Lund eller jeg selv har nogensinde seet denne Fugl i de af os bereiste Camposegne, og jeg har heller ikke der truffet nogen Jæger, som lod til at kjende den. Men da den ialfald er iagttaget af Spix ved den ovenfor omtalte By Contendas, vil jeg dog ikke udelade den her. Ordo 3: Brevipennes. Familia: Struthionidæ. 50 (1). Rhea americana Briss. Brasil. Ema”), Nhandd. Emaen er endnu den Dag i Dag ikke ganske sjelden, selv i den umiddelbare Nærhed af Lagoa Santa, hvor jeg til forskjellig Tid har faaet flere Exemplarer. Almindelig kan den imidlertid forst siges at være længere Vest paa i den saakaldte Sertåo hin- sides Curvelo, mellem denne By og Såo Franciscofloden. Jeg har paa en Reise til denne Flod i Midten af October fundet enkelte friske Æg af den liggende spredte i Gruus-Campos i Om-— egnen af den lille By Taboleiro grande, og paa den samme Reise fik jeg den 3ite October i Cerraderne' mellem Flækken Andrequecé og Såo Franciscofloden en lille Unge, som blev opjaget og grebet af en Hund, netop medens jeg kom forbi. Den havde en Håéide af fjorten til femten Tommer og kunde vel neppe være mere end håist tre til fire Uger gammel. Da man nu veed, at der (ialfald i Rugemaskiner) behåves 35 Dage til at udruge Emaens Æg>+), kan man vel deraf slutte, at Æglægningen i denne Deel af Bra- silien foregaaer i Slutningen af den tårre Aarstid, i August og i Begyndelsen af September=%%), og hermed stemmer ogsaa ret +) Ikke Emu, saaledes som Burmeister skriver. 24) The Proc. of the Zool. Soc. of London f. 1859, P. 205. %%%) Hr. E. Warming har meddeelt mig, at han i 1864 under sit Ophold i Lagoa Santa fik et Æg, som var funden nær ved Bredden af Séen, allerede den 28de Juli. 47 godt den Underretning, som Prindsen af Wied indhentede des- angaaende under sit Ophold i Februar 48417 i Valo, en davæ- rende Militærstation paa Grændsen af Minas Novas og Provindsen Bahia 7). Hos eet af de Exemplarer, jeg har faaet, har jeg fundet Maven ganske fyldt med Græs og forskjellige Slags Blade, hos et andet indeholdt den, foruden en stor Deel ukjendeligt Stof, mange Græshopper, Biller, Frugter af den lille Campospalme (Cocos flevuosa) samt en enkelt Frugt af den saakaldte ,Angelim% (Geoffroya vermifuga). Jeg har gjentagne Gange spiist Emaens Kjåd og fundet det baade mårt og velsmagende; naar det i Spix's og Martius's Reise (2det Bd. S. 539) erklæres for uspiseligt, maa jeg derfor formode, at disse Reisende ikke selv have smagt det, men holdt sig til den gængse Fordom hos Brasilianerne, der for- kaste næsten alle vildtlevende Dyrs Kjåd. Ordo 4: Gallinæ. Familia: 7énamidæ. 51 (1). Crypturus noctivagus (Pr. Max.). Brasil. Zabelé >=), Er en Skovfugl, som i Camposegnene opholder sig inde i Smaaskovene, men som man aldrig måder i Cerraderne. Lund synes ikke at have truffet den, og i den nærmere Omegn af Lagoa Santa har jeg heller ikke seet den; derimod har jeg den 22de August 4847 skudt to Hanner i Skovene i Nærheden af Lagoa dos Pitos, 6 til 7 Miil Nord for Lagoa Santa, og man hører jævnlig dens Stemme lyde fra Smaaskovene, naar Solen er gaaet ned, og atter nogle Timer får Daggry. 2) Beitr. zur Naturgesch. von Brasilien. 4 Bd. 2te Abth. S. 566. 34) I Kystgebetet kaldes denne Fugl ifålge Prindsen af Wied Judd, men i Camposegnene i Minas høres dette Navn sjeldent eller aldrig. 48 Iris månnieråd, Fådderne have en noget ureen guul Farve; hos begge de to Hanner, jeg fik, vare Sædstokkene allerede temmelig store. : 52 (2). Crypturus vermiculatus (Temm.). Jeg har selv aldrig truffet denne Art og veed end ikke med Vished, om den overhovedet forekommer i de af mig bereiste Egne Ost for Såo Francisco, men i Campoerne Vest for denne Flod forekommer den ialfald, ogLund har den 20de Sept. 1834 skudt en gammel Han i Omegnen af Landsbyen Sta Anna dos Alegres. Ifålge hans Optegnelser er Iris kastaniebruun, Næbet sort, Benene lyst olivengrånne. Efter Udviklingen af Sædstokkene at dåmme var det oven- nævnte Exemplar skudt i Forplantningstiden. Den særdeles muskulåse Mave indeholdt aromatiske Frå og Smaasteen, 53 (3). (Crypturus obsoletus (Temm.). Brasil. Nhambit acu. Er ganske almindelig i Camposegnene saavel i Cerraderne som i Smaaskovene og tilhårer ikke, som Burmeister troer, fortrinsviis Urskovene i Sydbrasilien. Lund har den Ådde Mai 4834 faaet den ved Sao Bento de Åraraquara i Såo Paulo og gjen- … tagne Gange skudt den ved Lagoa Santa i Marts og Mai Maaned. Den er ofte bleven budt mig tilsalgs af Jægerne i Lagoa Santa, og selv har jeg skudt en Han ved Lagoa dos Pitos den 22de Aug. 1847 og faa Dage senere (den 28de Aug.) en gammel Hun og en ung Han ved Sumidouro; fremdeles har jeg faaet en Han i Omegnen af Lagoa Santa den 7de Febrnar 1851, og sammesteds en Hun den i8de Aug. 1855. Hos denne sidstnævnte Hun begyndte Ægene i Æggestokken at svulne, de stårste vare omtrent 4 Millimetre i Gjennemsnit; hos den Hun, som blev skudt ved Sumidouro den 28de Aug., havde Ægene næsten naaet deres fulde Stårrelse, Hos alle de Exemplarer, jeg har undersågt, : har jeg stedse fundet Kroen og den meget muskulåse Mave fyldt 49 med forskjellige Slags Frå og med Gruus, men aldrig. truflet Levninger af Insekter. Iris er månnieråd, Næbet graalig sort, Benene graae med ét svagt leverbruunt Anstråg. Wagler angiver (Syst. Av. Crypturus Nr. 44) Næbets Farve hos den levende Fugl at være koralråd ; hvis der ikke er indlåbet en Feil i denne Angivelse, kan den af ham beskrevne; Fugl. neppe være den her omtalte, skjåndt Be- skrivelsen forresten passer. 54 (4). Crypturus tataupa (Temm.). Brasil. Nhambu>). Er overmaade hyppig overalt i Camposegnene. Hos Exem- plarer, der vare skudte i de allerfårste Dage af September, vare Sædstokkene allerede overordentlig støre, og hos Hunner, skudte "i Begyndelsen af December, tydede Æggestokkens Udseende paa, at Forplantningstiden endnu ikke kunde være forbi. 1 dens Mave har jeg sædvanlig fundet Frå og Gruus, enkelte Gange dog ogsaa Levninger af Insekter. iris er lys kastaniebruun, Næbet koralrådt, og Benene have en smudsig rådligviolet Farve. Den unge Fugl har en plettet Dragt. Ryggens og Gumpens Fjær og navnlig Vingens smaa og store Dækfjær ere nemlig hen- imod Spidsen forsynede med en temmelig stor sortebruun Plet, der atter bagtil i et kortere eller længere Stykke er kantet med Hvidt, eller der forsynet med en mindre hvid eller hvidguul Plet. 55 (5). Crypturus parvirostris wWgir. Brasil. Nhambd. Jeg kan ikke dele Burmeisters Mening, at denne Art | kun er den unge Hun af forrige Art; .deels finder man nemlig ligesaavel Hanner og Hunner blandt de smaa Nhambå'er, som svare til Waglers Beskrivelse af hans C. parvirostris, og deels har den unge C. tutaupa jo en plettet Dragt. Jeg holder tvært- 8) Ordet Nhambui udtales, ligesom ogsaa Ordet Nhandi, saaledes, at der høres en svag I-Lyd mellem N og h, og tildeels ogsaa foran N. Mo. Bot. Garden, 1902. 50 imod C. parvirostris for en vel begrundet Art, hvis Særkjender i det Hele ere rigtigt og fyldestgjårende fremhævede af Wagler. Fuglen er i det Hele betydelig mindre end €. tataupa, Fodroden kortere og Næbet spinklere og kortere, såa at endog den unge Fugl af sidstnævnte Art i sin plettede Dragt har et kjendeligt større og sværere Næb end den gamle Fugl af den her omtalte Art. Endvidere har ikke blot Næbet, men ogsaa Fødderne en smuk koralråd eller dueråd Farve. Endelig er Oversiden af Hovedet vel undertiden mårkere end Halsen og Ryggen, men jeg har aldrig seet Farven paa dette Sted at være mårk skifergraa eller sortegraa, saaledes som det er Tilfældet hos C. tataupa. Jeg tilfåier nogle faa: Maal af Individer af begge Kjån: nr res : BE use ren Fond 8 40 RE RE RET SORT ØR BE Den foldede Vinge .... (4747 (47 971. | gu "SAS NS Næbet maalt til Pande- ' fjerene 2 2 re 15% St Nodroden 477 usb mkltilde SØHE is KA ANE Iris er lys guulbruun eller rodligbruun. Denne Art er ikke mindre hyppig i Camposegnene end den forrige, og. baade Lund og jeg have faaet en Mængde Individer ; den udbreder sig Vest paa ialfald til hinsides Såo Francisco, og det forekommer mig rimeligt, at den ogsaa forekommer i Para- guay, thi Azaras Beskrivelse af hans Tataupå synes at være grundet deels paa den virkelige Crypturus tataupa, deels paa nærværende Art. Jeg har ikke seet unge Fugle, som jeg med Sikkerhed turde henfåre. til denne Art, men der er ialfald al Sandsynlighed for, at Ungen er plettet ligesom den unge C. ta- taupa- å 56 (6). Tinamus major (Gmel.), Brasil. Macuca. Skal forekomme hist og her i Skovene i Camposegnene, men da det er en Fugl, som Jægerne meget ivrigt efterstræbe, og da 51 den er let at lokke ved at efterligne dens Skrig, er den paa mange Steder allerede meget sjelden eller ganske bortskudt, og det er ikke lykkedes mig at skaffe mig noget Exemplar. 57 (7). " Rhynchotus rufescens (Temm.). Brasil. Perdiz. Er udbredt over alle Cerraderne, men da dens Kjod skattes meget, og .da den derfor stadig efterstræbes, begynder den at blive mindre hyppig i den nærmeste Omegn af Smaabyerne, og er desuden meget vanskelig at opjage uden Hund. Jeg har dog nogle Gange faaet og spiist den, men tilfældigt ikke hjem- bragt noget Skind af den. 58 (8). Nothura boraquira (Sp.). " Brasil. Cadorna. Hverken Lund eller jeg har truffet denne Art påa de Steder, hvor vi have været, og jeg betvivler, at den forekommer der; den findes imidlertid allerede i Diamantdistriktlet og bør derfor ikke forbigaaes i denne Fortegnelse. I Camposegnene længere Nord paa henad mod Provindsen Bahias Grændse er den almindelig. 59 (9). Nothura maculosa (Temm.). Brasil. Cadorna>). Til alle Aarets Tider almindelig i de her omtalte Egne .og ligesom ØRhynchotus rufescens håit skattet som Gjenstand for Jagt. Iris er isabelleguul, Benene hvidagtig-gule, +) Ifålge Prindsen af Wied er det i de af ham bereiste Egne denne Fugl, som bærer Nayn af Perdiz (Agerhåne); i Minas Geraes har jeg aldrig hørt den kalde saaledes; under alle Omstændigheder bør Navnet ikke skrives Perdiza, saaledes som Prindsen bogstaverer de Burmeister, som ikke sjelden, naar han ikke kan ståtte sig til Prindsen af Wied, gjengiver de SeaåR ilianske Benævnelser forkeert, skriver mindre rigtigt »Codornix åt i 52 Lund har faaet en hbalvvoxen Unge ved Lagoa Santa den 24de Dec. 1835 og en gammel Fugl ved Curvelo den 21de Juni samme Aar,- Jeg har selv skudt en Hun i den umiddelbare Omegn af Lagoa Santa den 2ide Juli 1847 og atter den 3die Febr. 1851, og fremdeles erholdt den ved en Fazenda i Nær- heden af Curvelo ved Navn Pindaibas den 6te Nov. 1855. De Exemplarer, jeg har faaet, havde forskjellige Slags Frå i Maven. 60 (10). Nothura miner (Sp.). Brasil. Cadorna. Denne af Spix i Diamantdistriktet opdagede Art ER læn- gere Vest paa at være sjeldnere end den foregaaende. ”Idet- mindste har Lund ikke truffet den, og jeg selv har kun faaet to Exemplarer, en gammel Hun den 28de Nov. 1851 og en halv- voxen Kylling den Ade Jan. 1852. Det er en meget udmærket Årt, aldeles forskjellig saavel fra forrige som fra N. nana, til hvilken sidste Temminck har villet henfåre den som den unge Fugl. Waglers Beskrivelse (Systema Av. Noth. Nr, 4) er meget god, kun fremhæver han ikke tilstrækkeligt det Særkjende, ved Hjælp af hvilket det er allerlettest at adskille denne Art fra den foregaaende, nemlig dens meget korte Tæer. Hos en voxen Hun af N. minor er Mellemtaaen med sin Klo kun 9%Yo Linie lang, medens den samme Taa er 12 Linier hos en ikke meget mere end halvvoxen N. maculosa. Familia: Tetraonidæ: 61 (11). . Odontophorus dentatus (Licht.). Brasil, Capoeira. Er ligesaa almindelig i Camposegnene som i Urskovsgebetet ” "og forekommer saa godt som i enhver, ikke altfor "lille Capåo. Jeg har faaet mange Exemplarer. fra Smaaskovene i Lagoa Santas 33 nærmeste Omegn, og fremdeles skudt den i Skovene ved Sumi- douro. og Lagoa dos Pitos. Lund har erholdt den ved Curvelo. Den lever parviis eller familieviis, såger sin Fåde. paa Jorden, men. sætter sig om Aftenen til Hvile i Træerne paa. de lavere Grene; i dens Maye har jeg fundet Frå, Bær og Gruus, . Hos Hunner. skudte i de sidste Dage af Juli har jeg allerede. fundet Æggestokken i begyndende Udvikling. Hos den levende Fugl er Iris bruun, den någne Hud omkring Giet orangeguul, Næbet sortegraat, Benene bruungraae. Dens Kjåd afgiver en velsmagende Spise. Familiaw Cracidæ. 62 (12). - Penelope superciliaris 111. Brasil. Jact. (i Såo Paulo. Jacucaca). Forekommer hyppigt i Smaaskovene i Camposgebetet ligesaa vel som i Urskovene i Provindserne Minas, Rio de Janeiro og Espirito Santo;. ogsaa i Såo Paulo har Lund iagttaget den. Jeg har faaet mange Exemplarer deels fra Skovene paa en Fa- zenda, Olhos d'agoa, tæt ved Lagoa Santa, deels fra Sumidouro og Lagoa dos Pitos; endvidere har Lund skudt den ved Curvelo. Den færdes som oftest i Træerne, dog kan man ogsaa, træffe den gaaende omkring paa Jorden enkeltviis eller 5 til 6 Stykker i Selskab. Hos den levende, Fugl er Iris blodråd, Næbet sort, den rynkede någne Hud | omkring Oiet og paa Hagen sortegraa; den (ligesom Hagen) sparsomt med spredte Fjærbårster besatte Strube er levende zinnoberråd. Benene have en bruungraa Farve. I dens Mave har jeg fundet Frå, en enkelt Myre og den gule Blomst af det saakaldte ,pao d'arcof (en Bignonia); Gruus. eller Smaastene har jeg ikke bemærket. I Slutningen af April har jeg skudt Exemplarer, der endnu ikke vare udvoxne. Hannen er noget stårre end Hunnen, men anden Forskjel er der ikke mellem Kjånnene. "Dens Kjåd er velsmagende. dd 63 (13). Ortalida araucuan (Spix). I den Deel af "Camposegnene, som Lund og jeg have be- reist, troer jeg ikke, at der findes nogen anden Repræsentant for denne Familie end den foregaaende Art. Men ifålge Spix og Prindsen af Wied forekommer den +her anfårte i Minas Novås, og det kan saaledes maaskee nok forsvares at give den en Plads her, især da Prindsen af Wied beretter, at den" fortrinsviis vælger de aabne Egne med deres Cerrader og Carrascos til Opholdssted fremfor de sluttede Urskove. Ordo 5: Columbæ, Familia: Columbidæ. 64 (1). Columbula campestris (Spix). Denne af Spix i Campoerne i Provindsen Bahia opdagede Art har jeg ikke havt Leilighed til selv at iagttage i Provindsen Minas, men Lund har i Midten af September 4834 skudt den i Omegnen af Byen Paracati, og dens Udbredningsbelte berårer altsaa ialfald den nordligste Deel af de Egne, med hvis Fauna vi beskjæftige os. Lund traf en lille Flok i Cerraderne ved en udtårret Bæk, hvor den snart opholdt sig paa Jorden, snart fléi op i de lave Træer; han skjåd 4 Exemplarer, hvoraf dog kun et, en Han, blev opbevaret. Ifålge hans Optegnelser var Iris blaa- sort"), den någne Hud omkring Øiet guul, Næbet sort og Benene voxgule. Skjoåndt den var skudt saa langt henimod Regntidens Begyndelse, vare Kjånsredskaberne dog endnu kun lidt udviklede. Spix's Afbildning af denne lille Due (Av. Bras. Sp. nov. tab. 75 f. 2) er i det Hele bedre end Temmincks (Pl. col. 3441 fig. 2), men Benene ere urigtigt colorerede råde; Tem- mincks Figur er ikke ganske rigtig hvad Vingepletterne angaaer, og Benene og den någne Hud omkring Øiet ere ogsaa paa den urigtigt colorerede. 7) Spix kalder Oinene »albidi«. i 55 65 (2). Columbula squamosa (Temm,). Denne nydelige lille Due er udbredt over den nordvestlige Deel af Såo Paulo, hvor Dr. Lund har truffet den i Juli Maaned ved Byen Franca; fremdeles over Goyaz og over Camposregionen i Minas, hvor han har iagttaget den i September ved Paracatt, i October ved Rio- de Såo Francisco og i Mai ved Curvelo; endelig udbreder den sig til Minas novas og Camposegnene i Provindsen Bahia, hvor Prindsen af Wied har truffet den. Den synes imidlertid at forekomme noget pletviis; ved Lagoa Santa synes den til Exempel aldrig at vise sig, idetmindste har hverken Lund eller jeg nogensinde seet den der, eller kunnet skaffe os den der; men allerede et Par Miil derfra i sydvestlig ; Retning -påa en Fazenda ved Navn Carrancas er den regelmæssigt "vat: finde;' ogsaa ved -et Sted, som kaldes Lagoa dos coxes, to til tre Legoas Nordvest for Lagoa Santa, har jeg jævnligt truffet den, og derpaa fremdeles pletviis længere "Vest paa, f. Ex. ved Sete Lagoas, ved Taboleira grande og fl. Steder. : Den træfles som oftest i smaa Selskaber, der beståae af flere Par, som fålges ad; det er en meget tillidsfuld og fortrolig lille Fugl, som gjerne. holder sig til beboede Steder og Menneskets Nærhed, og idet er meget med Urette at Burmeister beskylder den for at være sky”); jeg har flere Gange seet den spadsere omkring ganske nær ved Mennesker og såge sin Fåde i Fazendaernes indhegnede Gaarde midt imellem de forskjellige Slags Huusdyr, som opholdt sig der. Dens Stemme er ret melodisk og bestaaer af fire Lyde, af hvilke den fårste trækkes ud, medens de åvrige fålge hur- tigere paa binanden.” Ifålge Lunds Optegnelser mene Brasilianerne i'dens Stemme at håre Ordene: ,0 fogo apagou%, Ilden er gaaet ud, 66 (3). Tenaida maculata (Vieill.). - ” Brasil. Pomba de sertåo. i Synes ikke at være hyppig i de her omtalte Egne; selv har jeg ikke truffet den, men Lund har den 44de April 1836 skudt +) Syst. Uebers. II, p. 298. 56 et Par ved Lagoa Santa, og sammestéds hår ogsaa Burmeister faaet et Exemplar i Juni 1854. Ifilge Lunds Optegnelser er Iris og. Næbet sørte, den någne Hud omkring Diet graablaa, Benene dueråde. Hunnen skiller sig fra Hannen navnlig derved, at Farven paa Undersiden er mere graalig, og de sorte Pletter paa. Hovedet samt de iriserende, metalglindsende paa Siderne af Halsen mindre og mindre glindsende. 67 (4). Chamæpelia talpacoti (Temm.). Brasil. Pomba-rola. . … Overmaade almindelig i Camposegnene ligesom overalt ellers i hele Brasilien; opholder sig gjerne i Nærheden af Huse, selv inde i Smaabyerne, og sees ofte navnlig henad Aften" at gaae omkring paa Veiene i smaa Selskaber; der bestaae”af 5 til 6 " Individer. Synes at yngle adskillige Gange aarlig; thi: endnu i Begyn- delsen af Mai har jeg i Lagoa Santa faaet Exemplarer, hos hvilke jeg fandt næsten modne Æg eller meget. store Sædstokke. Hos den levende Fugl er Iris graaguul, Oielaagets Rand blegguul, den åvrige Oiet omgivende någne Hud violet, Næbet sort og Benene " af en lys karminråd Farve. 68 (5). Chamæpelia griseola (Spix). Hverken Dr. Lund eller jeg har truffet denne Art, og jeg betvivler håiligt, at den forekommer i den: nærmeste Omegn af Lagoa Santa, men da den forekommer i Paraguay og af Spix er iagttaget i Amazonflodens Gebeet, er det rimeligt nok, at den ogsaa tilhårer ialfald den vestligste Deel af det Gebeet, som Talen er om her. Burmeister anfårer den som en Beboer »af Camposgebetet i det Indre af Brasiliene+), og dette er den nærmeste Grund, hvorfor den optages her; men selv har han f) Syst. Uebers. III, S. 296. 57 ikke truffet den der, og jeg veed ikke, om hans Angivelse ståtter sig til noget Mere end en Formodning, der idvrigt som sagt har Sandsynligheden for sig. 69 (6). Peristera cinerea (Temm,). En Han, som Lund har faaet i Omegnen af Lagoa Santa den i9de Febr. 1837, afgiver det eneste mig bekjendte Beviis for denne Arts Forekomst. Ifilge hans Optegnelser. er Iris orangefarvet, Næbet lyst grånligt, Benene blegråde. 70 (7). Peristera geoffroyi (Temm.). Er ikke hyppig i Camposegnene; dog har Lund den 7de August 1837 skudt en Han i en Capåo tæt ved Lagoa Santa, og jeg har selv den 8de August 1847 faaet tre Hanner, alle skudte paa een Gang i en lille Skov i Omegnen af den nys- nævnte By. ; Den meget smalle iris er håiråd, Næbet sort, Fådderne due- eller karminråde. 71 (8). Peristera rufaxilla (Rich. & Bern.). Brasil. Pomba. juriti. Denne Art er ligesaa almindelig i Camposegnene i Minas som i Urskovlandet. Den udbreder sig fremdeles over Provindserne Rio de Janeiro .og Espirito:Santo;' Lund har endvidere truffet den i Såo Paulo ved Mugy, Hytt og Campinos, og i Minas har jeg selv iagttaget den ved Lagoa Santa, Sete Lageas og Curveloy - kortsagt i det hele mellem Floderne Rio das Velhas og Såo Fran- cisco liggende Landstråg. : Den er Standfugl. Hos Hunner, skudte i de fårste Dage i " October, "har jeg truffet Ægene i Æggestokken temmelig udvik lede, derimod have Hunner skudte i Begyndelsen af December frembudt lidet udviklede Kjånsredskaber ; endelig har jeg den 58. 23de Juli 4847, altsaa i Midten af den kolde Tid skudt en Hun .i-en lille Skov ved Lagoa Santa, hos hvilken Æggestokken alle- rede var ifærd med at svulne Hos den levende Fugl er Iris orangeguul, den någne Hud om Diet blaalig, for og bag forsynet med en råd Plet, Næbet sort og Benene levende karminråde. 72 (9). Geotrygon montana (L.). Er neppe nøgen almindelig Fugl i de indre Camposegne; jeg kjender kun tre Tilfælde, i hvilke den er truffet der. Lund har nemlig den 10de August 1837 faaet en Han, som flåi imod et Træ i en Gaard i Lagoa Santa og slog sig ibjel paa Stedet; fremdeles skjåd han den ådde Juni samme Aar en Han, som gik paa Jorden i en lille Capåo i Ømegnen af den samme By, og endelig har jeg selv sammesteds skudt en Hun den 30te Juli 1847. Iris er guulbruun, den någne Hud omkring Oiet og Benene karminråde; Næbet bruunligi. 73 (410). Columba plumbea Vieill é Brasil. Pomba margosa, Meget almindelig i Capées overalt i Camposegnene til en- hver Tid af Aaret; Vest paa udbreder den sig idetmindste til Provindsen Minas's Grændse, thi Lund har truffet den ved Landsbyen Santa Anna dos Alegres og ved Paracati. Hos den levende Fugl er Iris orangeråd , Næbet sort og Fødderne .karminråde.- Hos Hanner skudté i den nærmeste Omegh af Lagoa Saintn i Juli (1847) har jeg fundet Sædstokkene allerede at være be- tydelig store. Denne Dues Kjåd har i Modsætning til de åvrige Arters en meget ubehagelig: bitter Smag, der har foranlediget dens: brasi- lianske Navn. 59 74 (141). Columba rufina Temm. Pigeon sauvage, Azara, Voy. T. IV, p. 129, Nr. cccxix. Columba sylvestris, Vieill. Nouv. Dict. Hist. Nat. T, XXVI, p. 366. — , Wagler, Syst. Av. Columba, Nr. 54. Chloroenas sylvestris, Bonaparte, Consp. Gen, Av. II, 52. Columba rufina, Max. Pr. zu Wied, Beitr. Nat. Bras., IV Bd. 2, S. 453. — , Burmeister, Syst, Uebers. d. Thier, Bras. III Bd., S. 291. Brasil. Pomba verdadeira +). . Denne store og smukke Due er almindelig i de her omtalte Campoers Smaaskove, og navnlig ogsaa i Skovpartierne i Om- egnen af Lagoa Santa. Jeg har deels selv skudt den, deels faaet den bragt i Mængde af Beboerne i Maanederne April, Juni, Juli, - August, September og Januar, og der kan altsaa neppe . være Tvivl om, at den jo forekommer der til enhver Aarstid. Men den er, ligesom flere af Skovduerne, en Strågfugl, der plet- viis til sine Tider forekommer i betydelig stårre Mængde end til andre; og ved Lagoa Santa synes den navnlig at være hyppig i Aarets forste Maaneder; paa de to fårste Dage af&Januar bragtes der mig i 1855 en halv Snees Stykker, medens jeg ingen havde bemærket i den sidste Halvdeel af November og hele December Maaned. Dens Omstreifen synes at betinges af Modningen af visse Frugter, og blandt disse fremhæver Befolkningen i Om- egnen af Lagoa Santa navnlig Frugten af de Træer, som kaldes »Pao da Pomba%£, ,,Angelicaf og ,,Capoeira brancaf; ogsaa vilde Figener og Loranthus-Bær har jeg hyppig fundet i dens Mave. Wagler har rigtigt fremhævet Forskjellen mellem de to Kjon; Hunnen er lidt mindre end Hannen og har mattere og SA £ andre Egne af Brasilien rele dette Navn om andre Arter, saasom C. speciosa og C. gymnophthalmos, og C. rufina kaldes der »Pomba cacaroba» eller »Pucacu», Navne, som jeg ikke mindes at have hårt i Camposegnene. 60 mindre rene Farver; men anden Forskjel er der ikke, og det er ganske med. Urette, at Burmeister fraskriver Hunnen den glindsende, iriserende Nakkeplet; denne Plet er maaskee. ikke fuldt saa skinnende og stor som hos Hannen, men den mangler aldrig. . i Hos den levende Fugl er Næbet sort; Iris bestaaer af to concentriske Ringe, en ydre og smallere graa og en indre, bre- dere, hvis Farve er levende rosenråd hos den gamle Fugl, orangefarvet hos den yngre; Benene ere karminråde. Museet besidder ikke Exemplarer af Columba rufina Temm. fra Antillerne eller fra Guiana, men. saavidt jeg kan dåmme efter Beskrivelsen er Camposegnenes ,Pomba verdadeira% ikke forskjellig fra den nordlige Form, og den er under alle Omstændigheder identisk med den, som. Prindsen af Wied traf i Urskovene langs Østkysten, og som han har beskrevet under dette Navn. Men jeg troer, at den fremdeles er den samme som Azaras »Pigeon sauvage%, paa hvilken Vieillot har grundet sin Columba sylvestris, uagtet denne ganske almindeligt ansees for en særegen, fra C. rufina forskjellig Art. Beskrivelsen af »Pigeon sauvage% i AÅzaras Værk, den eneste selvstændige, som foreligger, og den, hvortil alle de senere ståtte sig, passer, saavidt jeg kan skjånne, godt paa. den her omtalte Due; kun kan man ikke af den See, om Hagen og Struben ogsaa hos Azaras Fugl er graaagtig hvid ligesom hos vor ,Pomba verdadeira%%). Men derfor er man dog neppe berettiget til uden videre at antage, at det ikke er Tilfældet, saaledes som Wagler”%) og Bonaparte++) gjåre, og man bår være saameget varsommere med at slutte paa denne Maade, som den Omstændighed, at Temmincks egen Beskrivelse af C. rufina heller ikke omtaler Hagens Farve, viser, hvor let dette Punkt kan … Fy Det hedder nemlig i Nosedas Beskrivelse kun: »un rouge tirant i PR ure 4 e con entier« etc. 2%) Syst. Avium, Columhba Nr. 54. 55%) Consp. Gen. Av. II, 52. 61 blive forbigaaet selv af en meget åvet Beskriver+), . I det fore- liggende Tilfælde forekommer” det mig. saa meget mindre rigtigt at lægge stor Vægt. paa denne formeentlige Forskjel, som Be- skrivelsen af ,Pigeon sauvage” i Azaras Værk er udkastet efter et eneste Individ og end ikke af Azara selv, men af. hans Ven, Præsten Noseda, som neppe kan siges at have været saa. dvet en Beskriver som hiin. At Halefjærene siges at have hvide Spidser kan efter min Mening ligesaa lidt være nogen afgjårende Indvending mod at ansee C. sylvestris og C. rufina for samme Art, naar man erindrer, ,at -Styrerne ogsaa hos den brasilianske Fugl blive lysere, smudsig bleggraae ud imod Spidsen, Ordo 6: Åccipitres. "Familia: Vulturidæ. 75 (1). Cathartes aura (L.). Brasil. Urubå-cacador. Den er i Camposegnene langt mindre hyppig end den fål- gende Art; jeg har kun faaet et eneste Exemplar, som blev fanget paa Fazendaen Engenho den 12de August 41854 og blev bragt mig levende. Nakkens någne, i Tværfolder lagte Hud er graaagtig hvid, 'den &vrige Deel af det någne Hoved er kjådfarvet, lysest mellem Oinene. .Næbet guulagtigt hvidt; Iris graa med en smal guul Ring nærmest om Pupillen; Fodroden blegråd, hvilken Farve paa Tæerne gaaer over til graalighvid. I Lunds Optegnelser finder jeg anfårt, at han flere Gange har fundet denne Aadselfulgs Æg og Unger i Indgangene til de Huler, paa hvilke Kalksteensklipperne i Lagoa Santas Omegn ere saa rige. Ægene skulle ifålge ham. være hvide og ligge, 2 i %) »La Colombe rousette a la partie inférieure du cou . . .. d'un roux foncé«, Temminck Hist. Nat. Gen. d. Pigeons & d. Gallinacés, Amsterdam 1813, T. 1,.p. 245. : 62 Tallet, paa den blotte Jord; Ungerne have en tæt hvid Duun- dragt, og Lund har truffet dem nyligt udklækkede i September. Denne Lunds Beskrivelse af Ægene og Ungerne stemmer ret godt med den, som Azara har givet efter Oplysninger, han havde faaet af sin Ven Noseda. Derimod beskrives og afbildes dens Æg i d”Orbignys store Reiseværk som blaalig hvide, med store idinefaldende rådbrune, paa Afstand stillede Pletter og andre mindre tydelige Pletter af violet Farve, Æget synes altsaa at maatte variere temmelig meget; thi det er dog vel neppe rimeligt, at nogen af de nævnte Forfattere kan have forvexlet Æget med det af en anden Rovfugl. 76.(2). Cathartes foetens Ill. Brasil. Urubu. "Er ligesaa hyppig i de indre Campos som i Urskovsegnene. Den 27de Juli 1854, altsaa midt i den tårre og kolde Aars- tid, fik jeg i Lagoa Santa en Duununge, der næsten havde en lille Håønes "Størrelse, men paa hvilken dog hverken Svingfjærene eller Styrerne vare. begyndte at. voxe frem, og som altsaa for ikke længe siden maatte være kråbet ud. af Æget; der kan saa- ledes ingen Tvivl være om, at Urubiåen yngler mindst to Gange aarligt; thi som bekjendt finder man den ogsaa ynglende. i Be- gyndelsen af Regntideny i November og Décember. Den oven- nævnte Unge havde en meget tæt og rigelig Duundragt, der paa Vingerne var eensfarvet rådliggraa, men paa den dvrige Deel af Kroppen mårkegraa i Bunden, rådlig i Spidsen af Dunene, saå at den mårke, Farve kun skinnede svagt igjennem. Det någne Hoved, Næbet og Fådderne vare sorte. : 77 (3). Sarcoramphus papa (L.)- Brasil. Urubu-rei. …… Køngegribben er ikke hyppig ved Lagoa Santa og vel over- huvedet ikke i Provindsen Minas's Camposegne. Jeg "har selv 63 under mine forskjellige Ophold der ialt kun seet 4 Stykker, en ung og tre gamle, udfarvede Fugle, En af de sidste, som Dr. Lund havde levende i'et Par Aar, var fanget paa en ret mær- kelig Maade paa. en Fazenda ved Navn Engenho et Par Miil fra Lagoa Santa. Efter en voldsom og meget langvarig Skylregn traf en af Fazendaens Negere den nemlig siddende i et håit Træ i Skoven; ganske mod Sædvane lod Fuglen ham nærme sig paa nært Hold og blev endog rolig siddende efter at han havde skudt til den og forfeilet den. Forundret satte han sin Båsse fra sig, gav sig til at klattre op i Træet, greb Fuglen og steg atter ned med den uden at den gjorde mindste Modstand. Han bragte den derpaa til sin Herre, som beholdt den nogen Tid og der- efter forærede den til Dr. Lund, hos hvem jeg længe daglig havde Leilighed til at see den. Den foretrak Rotter og Muus og friskt Kjåd af Pattedyr for Aadsler, og spiste særdeles reen- ligt og pænt "uden nogensinde at tilsmudse sig; naar den var færdig med sit Maaltid sleb den sit"Næb og pudsede sine Fjær med megen Omhu — kort sagt, den adskilte sig i sin Hold- ning og Levemaade fordeelagtigt fra de -skidne og modbydelige Aadselfugle (Cathartes). Af de tvende Exemplarer, jeg selv fik, er det ene, den unge Fugl, skudt i Efteraaret 4850 i Sko- vene paa Fazendaen Jaguara omtrent tre Miil Nord for. Lagoa Santa, det andet, en udfarvet Han, blev skudt sammesteds i Begyndelsen af 4851. Et fjerde Exemplar saae jeg i 1847 hos en reisende Naturaliehandler, som jeg traf sammen med i Lagoa Santa; det var skudt ved den lille By Sete Lagoas i den kolde og tårre Aarstid, og Kongegribben er saaledes Aaret rundt at finde, om end i ringe Mængde, udbredt over Cam- posegnene ; dog maa man ogsaa der såge den i de smaa Skovstrækninger, der pletviis ere ligesom stråede over dem; de egentlige aabne Campos besåger den kun, naar et Aadsel lokker den derhen. 64 Familia: Falconidæ. 18 (4). Milvago chimachima (Vieill.). Brasil. Caracarå. Hyppig hele Aaret rundt overalt i Campos. Dens Næring .bestaaer fornemlig i de saakaldte »Carapatos” (Ixoder), som den piller af Hestene, Muuldyrene og Hornkvæget,. der i håi Grad plages af disse Blodsugere, fremdeles i Insekter, navnlig Termiter og Hvepser, samt Insektlarver, Dog har jeg ogsaa oftere fundet Haar af smaa Pattedyr i dens Mave, ligesom Lund engang har fundet Ungen af en Porzana albicollis. Endelig har baade Lund .og jeg selv et Par Gange i April Maaned fundet dens Mave ganske fuldproppet med den sure og snerpende Frugt af Murici-Træet (en Byrsonima). 79 (5). Polyborus cheriway (Jacq.). Brasil. Caracarå das vargems, Caracarå. " Standfugl og almindelig, stinker næsten ligesaa hæsligt som en ”Urubi. I dens Mave hår jeg fundet deels Insekter, især Græshopper, deels Levninger af Fiirbeen. Allerede Lichtenstein har i sine Forklaringer til Marc- graves og Pisos Værker over Brasiliens Naturhistorie gjort opmærksom paa, at den af Marcgrave under Navn af Caracarå beskrevne og afbildede Fugl er en aldeles gaadefuld Art, som synes meest at ligne den europæiske Falco rufus"); og sikkert nok er det, at Marcgraves Beskrivelse ialfald ikke i nogen Henseende passer paa Polyborus cheriway, og at han maa have anvendt Navnet Caracarå urigtigt, eller beskrevet en urigtig Fugl. Men da det jo alene er paa Marcgraves Beskrivelse, at fårst Brisson har grundet sin Circus brasiliensis, og derefter Gmelin =) Lichtenstein, H.: Die Werke von Marcgrave und Piso åber die Naturgeschichte rer erlåutert aus den wieder rar Re Be II Vogel. S. 28. (Separ. Aftr. af Abh. d. Ak. d. iss. z. Berlin for 1816—1817). 65 sin Falco brasiliensis, synes det mindre rigtigt, naar man endnu meget almindeligt opfårer ,Caracarå das vargems” under Navn af - Polyborus brasiliensis. Briss. eller Gm. 80. (6). Klanus leucurus (Vieill.), Dr. Lund har den 18de' Februar 1836 i Omegnen af La- goa Santa skudt en ung Han i Overgangsdragt med fine sorte Skaftstreger paa Brystet og nogle rådgraa Fjær blandede ind mellem de blaaliggraa paa Ryggen, og fremdeles den iste Oc- tober samme Aar en lidt ældre, men dog ikke ganske udfarvet Han. Hver af dem havde en lille Hesperomys i Maven. 81 (7). Nauclerus furcatus (L.) er mindre hyppig i Campos end i den Øst for Serra "do Espin- haco liggende Deel af Minas, den saakaldte Mato dentro. Imid- lertid har jeg dog skudt Fuglen i Omegnen af Sete Lagoas i Oc- tober 1851, og den 14de November 1851 saae jeg paa een Gang tre Exemplarer flyve omkring i Cerraderne ved den lille Flekke Ribeiråo de Rapoza paa den åstlige Bred af "Rio das Velhas, 3 til Æ Leguas fra Lagoa Santa. 82 (8). letinia plumbea (Lath.). Brasil. Gaviåo pomba. Burmeister har kun truffet denne Art i Urskovegnene; den har imidlertid ligesaavel bjemme i Campoernes Smaaskove og er paa ingen Maade sjelden der. Jeg har i 4847 faaet et Par fra en lille Skov tæt ved Lagoa Santa, Hannen den 30te Sep- lember og Hunnen den 2den October, og fremdeles skudt en Hun sammesteds 4851; endelig har Dr. Lund den 8de Januar 1836 i Omegnen af Lagoa Santa skudt en rimeligviis kun et Par Maaneder gammel Hun i sin første fra den gamle Fugls ikke lidet forskjellige Dragt, Rygsiden er nemlig sort med Spor af Metalglands; alle Hovedets og Halsens Fjær have brede, Ryggens derimod meget i 5 66 smalle hvidagtige Rande; Vingens Dækfjær og alle Svingfjærene ere i Spidsen kantede med en smal, paa de fårste rustfarvet, paa " de sidste hvid Rand, Paa Undersiden ere Struben og. Halsen hvidagtige med smalle graae Skaftstreger, Brystet lyst isabelle- farvet med sortegraae Pletter; paa Bugen blive Pletterne stårre, og den lyse Farve viser sig kun som en smal Bræmme omkring Fjærene. Laarene ere graae med hvidagtige Fjærrande; Vingens underste Dækfjær sortegraae med brede hvidgule Rande; Iris smudsig orangeguul; OVoxhuden voxguul; Fådderne levende citrongule. I Maven paa de undersågte Exemplarer har jeg kun fundet Insekter, 83 (9). Rostrhamus hamatus (1!1.) hårer i Camposegnene i Minas til de temmelig sjeldne Fugle; Dr. Lund har ikke truffet den der; den eneste Gang, han overhovedet har seet den, var i Såo Paulo ved en lille Indså i Nærheden af Ibicaba, og jeg selv har kun hjembragt et enkelt Exemplar, en gammel Han, skudt ved Søen Sumidouro, tæt ved Flækken af samme Navn, den åite November 4847. Imidlertid er den ikke ubekjendt for de mere erfarne Jægere, og den, som bragte mig mit Exemplar, fortalte mig, at den alene nærede sig af de Ampullarier, som i Mængde fandtes i Såen, og som den for- stod at trække ud af deres Skal ved Hjælp af sit tynde og krumme Næb. Og virkelig! da jeg undersågte Mavens Indhold, bestod dette ganske rigtigt af 6 eller 7 endnu ganske ufordåiede Ampul=- larier uden at der var mindste Spor til deres Skaller." Den sel- 'skabelige Levemaade, som man andre Steder har iagttaget hos denne Rovfugl, lod til at være ganske ubekjendt for Jægerne i Mi- nas; rimeligviis fordi Fuglen der kun forekommer i ringe Antal. 84 (10). Cymindis cayanensis (Gm.). Denne Art hårer vel ikke til Camposfaunaens almindelige Rovfugle, imidlertid forekommer den langtfra saa sparsomt, som 67 det sædvanligt antages; jeg har gjentagne Gange deels selv skudt den i Smaaskovene i Omegnen af Lagoa. Santa, deels faaet den "bragt af andre Jægere saavel i den udfarvede som i den unge Fugls Dragt; ogsaa Dr. Lund har engang faaet en ung Fugl. Af de fire Exemplarer, som jeg selv har erholdt, fik jeg det forste (en ung Hun) den 6te September 1847; de tre andre (en gammel Fugl, hvis Kjån ikke blev efterseet, en gammel og en ung Han) ere skudte henholdsviis den 7de, Øde og 44de August 1851; det Exemplar, som Dr. Lund fik, blev skudt den 28de Mai 1842. Den er saaledes iagttaget gjennem hele den kolde og tårre Aarstid og tår vistnok antages for at være en Standfugl. Uden dermed at ville antyde, at Prinds Max's Falco pal- liatus, skulde være andet end den unge Fugl af Falco cayanensis Gm., hvad den jo almindelig antages for, vil jeg dog anfåre, at Voxhud, Fådder og Iris imod den almindelige Regel have mere levende Farver hos den unge end hos den gamle Fugl af denne Art. Det er nemlig ikke rigtigt, at denne Art i enhver Alder har gule Fådder og guul Voxhud, Tåiler og Iris, saaledes som Burmeister siger i sin ,,Syst, Uebersichté (II, S. 107), for- modentlig forledet af den Figur af den gamle Fugl, som Spix har givet i Sp. nov. Av. Bras. T. I, tab. Vill c; det er kun hos den unge Fugl (Falco palliatus Pr. Max.), at disse Dele ere saaledes farvede; hos den gamle (Falco cayanensis Gm.) er Iris graabruun, Fådderne blaagraae, Voxhuden og Tåilerne sortegraae. At Fuglen i den Dragt, i hvilken den er bleven kaldt Falco palliatus, vir- kelig er ung, derfor taler til Overflod ogsaa den. Omstændighed, at Æggestokken var overordentlig lille paa den Hun, som jeg fik i denne Dragt den 6te September 1847, skjåndt den jo var "skudt paa en Aarstid, da Kjånsorganerne pleie at være i stærk Udvikling hos Fuglene i Brasilien. 85 (11). Harpagus dioden (Temm.). Hverken Dr. Lund eller jeg sely har nogensinde truffet denne Fugl; men da Spix har faaet Fuglen i Provindsen 68 Minås Geraes”), og da Natterer har truffet den i Såo Paulo ved Jernværket Ypanema”"), synes der at være Grund til ikke her at udelade den. Å 86 (12). Micråstur brachypterus (Temm.). Det eneste Exemplar af denne Art, som jeg veed er blevet truffet i disse Egne, er en gammel udfarvet Hun, som den 8de Juli 4855 blev skudt i Skoven ved Sumidouro, og som Jægeren bragte mig. Den någne Hud omkring Giet var smudsig gron, Voxhuden grønliggraa, Iris bruunguul og Fødderne blegt straagule. Ægge- stokken var lille, de stårste Æg en Linie i Gjennemsnit. Maven indeholdt en Deel Bugskinner af en fortæret og fordåiet Slange, 87 (13). Micrastur xanthothorax (Temm.). Er ikke fuldt saa sjelden som forrige Art, men forekommer dog kun meget sparsomt, Lund har den 25de September 4843 faaet den ved Lapa do Bahu, og jeg selv har skudt en ung Han ved Lagoa Santa den 25de Januar 41852, 1 Maven af de under- sågte Exemplarer have vi begge fundet Slanger og Insekter. 88 (14). ÅAccipiter erythrocnemis G. Gray. Falco nisus Pr. Max., Beitr. Naturg. v. Bras. 101, I S. 111. Naar Professor Burmeister kalder denne lille Håg hyppig i den af ham bereiste Deel af Brasilien i Nærheden af Huse og beboede Steder x%%), saa skal jeg lade det staae hen, om denne SF) Sp. nov. Av. Bras. I. 15, tab. 8: 25) Pelzeln, A. v.: Zur Ornithologie Brasiliens. iste Abth. Wien 1868. S. 5. 23%) Syst. Uebers, d. Thiere Brasiliens, 2ter Theil; 8.73. 69 Angivelse er rigtig med Hensyn til Skovegnen omkring Neu Frei- burg; men den gjælder under alle Omstændigheder ikke for de indre Camposegnes Vedkommende. Den gamle Hun, som han fortæller at have faaet i Lagoa Santa, er sikkert det eneste Individ, som kan bevise dens Forekomst der; Dr. Lund har en eneste Gang faaet den i Provindsen Såo Paulo, men aldrig i Minas Geraes, og jeg selv har aldrig seet den end sige erholdt den under noget af mine Ophold i Brasilien. 89 (15). AÅstur Nattereri Scl. & Salv. Proc, Zool. Soc. of London, 1869, S. 132. Falco magnirostris Pr. Max., Beitr. z. Naturgesch, v. Brasil. III, ude S:409 ferel sun: Næst efter Urubuen og Falco sparverius er denne Art vist- nok Camposegnenes almindeligste Rovfugl; den sees hele Aaret rundt. Dens Næring synes fortrinsviis at bestaae i Insekter, især Græshopper og Gryller, dog har Dr. Lund og jeg selv enkelte Gange fundet Muus, Fiirbeen og Slanger i dens Mave; derimod have vi aldrig iagttaget Levninger af Fugle. 90 (16). Geranospiza gracilis (Temm.). En sjelden Fugl i Camposegnene. Dr. Lund har aldrig faaet den, og jeg veed overhovedet ikke, at der. er truffet flere Exemplarer end et eneste, som jeg den 40de Juli 4851 skjåd i Skoven, der omgiver Lapa vermelha, en Kalkklippe med en stor. Hule, omtrent tre Fjerdingvei fra Lagoa Santa. Det var en Hun i den af Temminck (Pl. col. 94) afbildede Dragt; … dens Æggestok var endnu meget lille; de stårste Æg knap 4 Milli- meter i Gjennemsnit. Iris var citronguul, Fådderne levende orangeråde,. Maven indeholdt de næsten fordåiede Levninger af et lille Fiirbeen. 70 91 (17). Herpetotheres cachinnans (L.) anfåres kun, fordi Spix har truffet den i den nordlige Deel af Minas Geraes, og fordi den paa den anden Side forekommer i Paraguay, Det er derfor rimeligt, at den heller ikke kan være ganske fremmed for de Egne, med hvis Fauna vi her nærmest beskjæftige os; noget bestemt Tilfælde, i hvilket den skulde være iagitaget, kjender jeg imidlertid ikke. - 92 (18). Falco femoralis Temm. Skjåndt Burmeister ikke har iagttaget denne Art paa sin Reise, kan den dog paa ingen Maade kaldes ualmindelig i Om- egnen af Lagoa Santa, hvor den kan træffes til enhver Aarstid,. Lund har saaledes skudt en yngre Hun den &8de Juni 41336, jeg selv har faaet en næsten udfarvet Han den dte August og en ung Hun den Aite November 4851. Lund har fremdeles den idde Mai faaet en Hun ved Byen Såo Bento de Araquarå i Provindsen Såo Paulo og den 3ite August 4834 en Han ved Capåosinho i Provindsen Goyaz tæt ved Grændsen af Minas. I Maven af de Exemplarer, som Lund og jeg have erholdt, have vi fundet deels Fugle, deels større Insekter, især Biller, og det er mindre rigtigt, naar Burmeister siger om den: per ståsst, wie alle Edelfalken, nur auf Gefligelf (System, Uebers. "d. Thiere Brasiliens, 2ter Theil, S. 98). 93 (19). Falco rufigularis Daud. Denne Årt er ifålge min Erfaring sjeldnere end den forrige i Camposegnene; det er ikke lykkedes mig selv at forskaffe mig den, og ligesaalidt har Burméister faaet den. Derimod har Dr. Lund skudt et udfarvet Exemplar ved Lagoa Santa den idde Mai 1837, og samme Aar den 25de Februar skudt en lille Falk, som desværre ikke synes at være bleven præpareret og opbevaret, men som efter den Beskrivelse at dåmme, der findes 71 i Lunds haandskrevne ornithologiske Notitser, rimeligviis har været en ung Hun af denne Art. 941 (20). Tinnunculus sparvcerius (L.). . Brasil. Kiriri, Gaviåo de rapina, Overmaade almindelig Standfugl. Sædvanlig finder man In- sekter, især Græshopper, i dens Mave, men Lund har selv seet den fange Smaafugle og Flagermuus i Luften; ogsaa Insekterne tager den ligesaagodt i Flugten, som den flyver ned og pikker dem op fra Jorden. 95 (21). Urubitinga brasiliensis (Briss.). Brasil. Cauå. Er ikke hyppig; Lund har aldrig faaet den, og jeg har kun erholdt et eneste Exemplar, en ung Hun, som jeg skjåd i Skoven ved Sumidouro-Hulen den 2åde August 1847. Dens Mave var aldeles fuldproppet med Levninger af Vandinsekter og Larver samt Jorddele, der vare slugte tilfældigt tilligemed Fåden. Faa Dage senere hårte jeg et andet Exemplar skrige længe og vedholdende ved en Kalkklippe, Pedra dos Indios, i Nærheden af Sumidouro uden at det lykkedes mig at skyde den; det Navn, som Fuglen bærer i Minas, og som udtales Kauang, gjengiver nåiagtigt dens Skrig. 96 (22). Urubitinga meridionalis (Licht.). Brasil. Casaca de couro. Er hele Aaret rundt at finde i Camposegnene og neppe sjelden der, navnlig findes nogle faa Par sædvanlig omkring Såen "Lagoa Santa. ved hvilken den lille By af samme Navn ligger. Dr. Lund har der skudt en Han den 28de Januar 1837 og en Hun den 27de Marts samme Aar; jeg selv har faaet en ung Hun i en meget afslidt og afbleget Fjærdragt den åte October & 1851; denne sidste havde en Ameiva i Kroen; af Lunds tvende Exemplarer havde Hannen fyldt sin Mave med Insekter, Hunnen havde Græshopper og en lille Vadefugl i Maven. 97 (23). Buteo pterocles (Temm.). Det er ikke lykkedes mig selv at erholde denne smukke Musevaage; derimod har Lund flere Gange truffet den. Foruden en gammel Hun, som han den Ååste September 4834 skjåd ved Capåosinho i Provindsen Goyaz, har han fremdeles den åte Oc- tober samme Aar faaet en gammel Han ved Ribeir4o da Tolda, "en lille Aa, som falder i Rio de Såo "Francisco, og endelig i Februar 1845 en ung Fugl fra Omegnen af Lagoa Santa. Den kan neppe ansees for sjelden. Lund beskriver Voxhuden som lyseblaa, Næbet skal ved Roden have samme Farve, mod Spidsen bliver det mårkegraat. Iris er bruun, Fødderne lysegule. Skjåndt de to gamle Fugle og navnlig Hannen var skudt saa nær ved den Aarstid, i hvilken Parringen begynder i de her om- talte Egne, vare deres Kjånsorganer dog endnu langt tilbage i Udvikling. I Maven fandt Lund Græshopper og Fiirbeen. 98 (24). Spizaetus ornatus (Daud.). Brasil. Gaviådo de rapina. Professor Burmeister indskrænker denne smukke Rovfugis Hjem altfor meget, naar han siger, at den kun tilhårer den Nord for 16”? S.B. liggende Deel af Brasilien); den forekommer ogsaa i den af ham selv berejste Deel: af Provindsen Minas Geraes, og fremdeles i Så0 Paulo, hvor Natterer gjenlagne Gange har skudt den ved Jernværket Ypanema). End ikke Fuglens regelmæssige Forekomst i Paraguay seer jeg nogen Grund 7) System. Uebers. d. Thiere Brasiliens. 2ter 1, 8 GÅ +) Pelzeln, A. v.: Zur Ornithologie Brasiliens. i1ste Abth. Wien 1868. Så, SS 73 til at drage i Tvivl, og Burmeisters Paastand, at. Azaras Angivelse om dens Forekomst i dette Land kun ståtter sig til et forvildet Individs tilfældige Besåg, forekommer mig ube- grundet. Azara har rigtignok selv kun havt et eneste Exemplar i sine Hænder, men Burmeister overseer, at han udtrykke- lig tilfåier, at ogsaa hans Ven Noseda havde skudt en slig Fugl, og at han omtaler den i Udtryk, der synes at vise, at dens Levemaade maa have været hans Hjemmelsmænd. vel bekjendt”). Imidlertid er Fuglen unægtelig sjelden i Camposegnene i Minas Geraes; Lund har ikkun faaet den en enkelt Gang, og jeg selv har heller ikke faaet mere end et eneste Exemplar, som blev bragt mig den 2Ode September 1851, og som var skudt i en lille .Capåo tre Fjerdingvei fra Lagoa Santa. Det var en aldeles udfarvet Han, som fornylig havde fuldendt sin Fælding; og hvis Kjonsorganer netop vare begyndte at svulne. Iris havde en smuk og reen citronguul Farve; de någne Oielaag vare guul- gronne, Voxhuden guul og. Fådderne levende gule. I Kroen og Maven fandtes Levningerne af en Due, Peristera rufarilla. 99 (25). . Morphnus harpyia (L.). Brasil. Gaviåo real, Gaviåo real grande. Denne stolte Rovfugl er yderst sjelden i Provindsen Minas's Camposegne, men den viser sig dog fra Tid til anden og kan derfor ikke udelukkes af Faunaen. Tre Tilfælde, i hvilke den med Vished vides at være skudt i de af mig bereiste Egne, ere komne til min Kundskab. Et Exemplar var nemlig nogen Tid fårend jeg forste Gang kom til Brasilien i 1847 blevet skudt paa en Fazenda, Bebida kaldet, omtrent 3 Miil Nord for Lagoa Santa, netop som den flåi bort med en Griis, som den havde råvet. Et andet Exemplar var blevet skudt ved Curvelo i Begyndelsen af October 4834, ganske kort forinden Dr. Lund Z) Voyages dans I'Amérique méridionale me Don Felix de Azara. Publiés par C. A. Walckenaér. T. 3 E Ya. ” passerede denne lille By paa sin Reise med den senere afdåde Botaniker Dr. Riedel. Den heldige Jæger havde gjemt en af Fuglens Fådder og forærede den til Dr. Lund, som atter sendte den til det herværende zoologiske Museum, hvor den endnu op- bevares, saa at der altsaa i dette Tilfælde haves et uforkasteligt Beviis for, at Fuglen virkelig var den, som den antoges at være. Det tredie Exemplar endelig var nogle Aar forud ligeledes skudt ved Curvelo i en lille Skov, just som det var slaaet ned paa en lille Hjort, den saakaldte Catingueiro (Cervus simplicicornis), og var ifærd med at overvælde den, Jeg har ikke hårt nogen særegen Benævnelse for denne Ornehåg i Minas, og den er vel ogsaa for sjelden der til at have et Navn blandt Befolkningen; de ovenfor angivne brasilianske Navne ere de, som den ifålge Natterer bærer i andre Egne af Brasilien, bvor den ikke er fuldt saa sjelden. Familia: Strigidæ. 100 (26). Strix perlata Licht. Brasil, Curuje. En Standfugl og næst efter den lille Athene cunicularia vist- nok Camposegnenes almindeligste Ugle, Den tager gjerne Ophold i Byerne i Kirker og forladte Huse eller paa Landet i Fazen- daernes Udhuse; men i den Deel af Campos, hvor Kalksteens- klipper optræde, ere dog disses Huler og Klåfter dens Yndlings- steder, hvor den sjeldent savnes, og hvor dens Færd snart råbes af de ufordéiede Levninger af dens Maaltider. Man finder nemlig hyppigt der de runde Boller, som den opkaster, og som bestaae af de ufordåiede Knogler af smaa Gnavere, Pungrotter og Fugle eller vel endog af Vingedækker af stårre Insekter, alt- sammen filtet sammen med Haar og Fjær til Kugler af 47/9 Tommes Gjennemsnit. ÆEfterhaanden falde Kuglerne fra hinanden og op- låses, og man finder da Knoglerne liggende adspredte paa og i Jorden ofte i aldeles utrolig Mængde, 75 Lund har fundet store Æg i Æggestokken hos en Hun, som han skjåd den 7de April; Fuglen maa derfor rimeligviis yngle for anden, eller maaskee endog for tredie Gang ved Regn- tidens Slutning. 101 (27). Otus stygius (Wgir.). Lund har skudt en Hun i Fælding i Omegnen af Lagoa Santa den 16de September 41836; jeg selv har sammesteds faaet et Exemplar i lignende Tilstand den 8de August 1851, og frem- deles den Zide September 1855 skudt en gammel Han i meget frisk og smuk Fjærdragt i Skoven ved Sumidouro; endelig blev der noget senere samme Aar bragt mig et tredie Exemplar, som dog var blevet saa beskadiget ved Skudet, at det ikke kunde bruges. Arten er saaledes neppe sjelden i Camposegnene. Iris er levende guul, hos den gamle Han endog orangefarvet, Næb, Voxhud og Tæer ere lyst blaagraae. Jeg har sammenlignet mine brasilianske Exemplarer med et Exemplar af d'Orbignys Otus siguapa, som vort Museum har faaet directe fra Cuba, og jeg finder ingen Grund til at betvivle, at denne jo er identisk med Waglers O. stygius. 102 (28). Otus mexicanus (Gmel.). En almindelig Standfugl saavel i den nærmere Omegn . af Lagoa Santa, som i alle de Camposegne, jeg har bereist. Lund har havt ikke faa Exemplarer fra Lagoa Santa, og jeg selv har faaet den baade der og i Sumidouro, Sete Lagoas 'og Curvelo. I de Tilfælde, i hvilke jeg har efterseet hvad der fandtes i Maven, har den indeholdt Leyvninger af Hesperomys-Arter,. 103 (29). Scops brasilianus (Lath.) er en almindelig Fugl saavel i Campos som i Urskovgebetet, hvor den dog, ligesom i Campos, skyer den tætte Skov og holder - sig til de mere aabne Egne og dyrkede Pletter. Jeg har i 76 Lagoa Santa fundet Æggestokken stærkt udviklet hos' den allerede i Midten af Juli Maaned. I dens Mave har jeg kun fundet In- sekter, navnlig Biller, 104 (30). Syrnium suinda (Vieill.). Er ikke hyppig i Camposegnene, og jeg har selv ikke truffet den der; imidlertid forekommer den ikke blot engang imellem, men yngler i Omegnen af Lagoa Santa; thi Lund har den Ådde October 1836 faaet en levende Unge, der endnu bar sin eens- farvede, rustgule Duundragt; Burmeister har fremdeles ogsaa faaet en gammel Han i August Maaned i Congonhas de Sabarå 7). Lund bemærker i sine Notitser om den Unge, som han fik, at den med Lethed tæmmedes; den opholdt sig omkring Huset, og kom hver Aften af sig selv for at hente sin, Fåde, som den tog af hans Haand. I December og Januar gjennemgik den sin Fælding. Den viste just ikke megen Intelligens, dog skjelnede den mellem Personer og gjenkjendte ham i en hvilkensomhelst Dragt. Da den var bleven flyg, flåi den. ind i et Nabobuus og blev greben og mishandlet af nogle Drenge, indtil Lund tilfældig- viis kom til og frelste den; siden den Tid vogtede den sig paa sine Udflugter nåie for dette Huus. Engang havde Lund været en 14 Dages Tid borte fra. sit Hjem; da han kom tilbage (16i Uglen, der sad i et Banantræ, strax skrigendé hen til ham og viste de umiskjendeligste Tegn til Glæde. Om Dagen sad den sædvanlig skjult i en Gruppe af Banantræer, men om Aftenen og om Natten fldi den omkring efter Føde; den fl6i da jævnlig ind i Stuen til ham, lod sig gjerne klå og klappe af ham, medens den viste sig meget sky mod Fremmede. Lund foørede den med smaa Pattedyr og Fugle, men betvivler, at den selv fangede andet end Insekter paa sine Jagttoure., Han besad den indtil den 17de Mai.1837, da den blev dræbt af overtroiske Folk, i hvis Huus den var flåiet ind; thi i Brasilien hersker samme +) Syst. Uebers. d. Thiere Bras. 2ter Th. -S. 136. 77 Overtro som i Europa, at Uglerne spaa Ulykke og Dåd, og de ere derfor ganske almindeligt Gjenstand for Almuens Frygt og Had. 105 (31). Athene hulula (Daud.). Denne let kjendelige Art synes at være udbredt over en meget stor Deel af Sydamerika, men tillige overalt kun at fore- komme i ringe Mængde. At den ogsaa findes i Camposegnene, beviser et Exemplar, en gammel Han, som Dr. Lund erholdt i Lagoa Santa den 4de Februar 4837. Han bemærker, at den sad i Haven ved et Huus inde i Byen, og at den ikke var syn- derlig sky. Da man forfulgte den 'for at gribe den, flåi den ind i Huset og fangedes der. 106 (32). Athene cunicularia (Mol.). Brasil. Curuje, Curuje buraqueiro, Caburé do campo. Standfugl og uden Sammenligning den hyppigste Ugle i i Camposegnene, hvor den lever ikke i Smaaskovene eller de saa- kaldte Capoes, men i selve Cerraderne og de aabne Campos, og boer i de Huller, som Bæltedyrene der grave eller i Termit- boliger, som disse Dyr eller Myreslugerne have kradset Hul paa. Jeg .skulde troe, at den yngler mindst to Gange om Aaret, … thi foruden at jeg har truffet Kjånsorganerne stærkt udviklede hen- imod Begyndelsen af Regntiden i September og October, har jeg fremdeles skudt Hunner i April, hos hvilke Ægene i Ægge- stokken allerede havde begyndt at "voxe betydeligt. 1fålge min Erfaring udgjåre Insekter, navnlig Græshopper og Gryller, dog ogsaa Biller, dens Hovednæring; imidlertid finder man undertiden ogsaa en Muus i dens Mave. 107 (33). Athene torquata (Daud.), Denne store Ugle synes at være sjelden i Camposegnene; Dr. Lund har ikke faaet den der,-og ligesaalidt har jeg nogen= 78 sinde truffet den; derimod beretter Burmeister, at han under sit Ophold i Lagoa Santa erholdt et der i Omegnen skudt Exemplar ”). 4108 (34). Athene ferruginea (Pr. Max.). Brasil. Caburé. Efter Burmeisters Sigende skal denne Art tilhåre Ur- skovgebetet, hvorimod den fålgende, 4. passerinoides , kun skal forekomme i Camposegnene”"); dette er imidlertid ikke rigtigt; Lund har skudt denne Art ved Lagoa Santa den 20de April 1837, og jeg selv ved Lagoa dos Pitos, en lille Så nogle Miil længere inde i Landet, den 22de August 1847. Paa den anden Side har baade Lund og jeg selv iagttaget A. passerinoides ogsaa i Urskovegnene i Minas, og Museet besidder et Exemplar, som Lund i 1827 har skudt ved Morro Queimado i Provindsen Rio de Janeiro, hvor den fremdeles ogsaa er funden af Hr. C. Euler baade ved Neu-Freiburg og i Hovedstadens umiddelbare Om- givelser paa Bjerget Corcovado ++). Sædvanlig siges i Beskrivelserne |, af 4. ferruginea Halen at være forsynet med fem til sex mårkere " Tværbaand, som vel ere tydeligst hos Hunnen, men hvoraf der dog ogsaa ere Spor at see hos Hannen; hos den ret gamle Han er imidlertid Halen aldeles eensfarvet rustråd uden mindste Spor til Tværbaand. Denne lille Ugles Fåde bestaaer i Insekter, navnlig Græs- hopper. 109 (35). Athene passerineides (Temm,). Brasil. Caburé. Nærer sig ligesom den foregaaende af Insekter, dog har Lund ogsaa fundet Fiirbeen i dens Mave. Synes at forekomme Aaret rundt ved Lagoa Santa, men den er just ikke hyppig der. Sy System. Uebers. 2ter Th. S. 1 $%) System. Uebers. 2ter Th. S. fie: og 144. rd Journal fir Ornithologie. XVII Jabrgang ( 1869). S. 243. 79 Ordo 7: Picariæ. Familia: Psiitacidæ. 110 (1). Åra ararauna (L.). Brasil. Canindé. Denne pragtfulde Fugl optræder først i længere Afstand fra Lagoa Santa i Camposstrækningerne Nord for det Sted, hvor Såo Franciscofloden optager Rio das Velhas. Her traf saavel Å. de St. Hilaire som Spix og Martius Smaaflokke af den ved Byen Contendas i de der almindelige, med Bority-Palmer bevoxede Sumpe (de saakaldte Borityraes). Den forekommer der sammen med den fålgende, sjeldnere og kun parviis levende Art, der ligeledes har sin Sydgrændse i disse Egne”). ; I Skovgebetet langs Østkysten er den sjelden; den gaaer neppe længere Syd paa end til den 48de Grad, .og navnlig har jeg, skjåndt jeg har opholdt mig ikke faa Maaneder i Rio de Janeiro, aldrig hårt sige, at den skulde forekomme der i Nær- heden ; det har derfor overrasket mig i Hr. Finsch's fortrinlige Monographi at læse, at Natterer skal have truffet den i Marts Maaned i Omegnen af denne By"); man fristes til at spørge, om denne Angivelse ikke skulde beroe paa en Misforstaaelse; denne pragtfulde Ara bringes nemlig jævnlig andetstedsfra tilsalgs BE Rio, og skulde det ikke være saadanne paa Torvet der kjåbte Individer, som Natterer har hjemsendt? 111 (2). ÅåÅra hyacinthina (Lath.). Brasil. AÅrarauna. At det er denne Art og ikke den forrige, som Tupi=Befolk- ningen gav Navnet Ararauna (den sorte Ara), og som endnu stedse kaldes saaledes i Brasilien, har A, de St. Hilaire alle- rede forlængst oplyst”), ØR St. Hilaire, A. de, Voyage dans les provinces de Rio de Janeiro et de iel Geraes. Tome second, p. 376. u. Martius, Reise in Brasilien. I. S. 528. $%) Die der re enenee bearbeitet. ister Bd. S. 412. 9%) St Hilaire A dé, I 80 112 (3). Åra maracana (Vieill.). Brasil. Maracanå, Årarauna. Forekommer, men kun spårsomt, i Camposegnene; Lund har kun en eneste Gang faaet den der, den 22de Mai 1842, og jeg selv har heller ikke hjembragt flere end. et Exemplar, en udfarvet Han, som jeg den i0de August 4854 skåd i en Capåo nær ved Lagoa Santa. 113 (4). Conurus pavua (Bodd.). Brasil. Maracanå. Er almindelig i Camposegnenes Smaaskove, navnlig træffer man stadig larmende Smaaflokke af den i Skovene ved Fazendaen Mocambo og ved Pedra dos Indios et Par Legoas Nord for Lagoa Santa. "Jeg har der faaet begge Kjån i Juli og August Maaned med lidet udviklede Kjånsorganer, 1 Slutningen af Februar har Lund skudt en Han med temmelig store Sædstokke +), 114 (5). Conurus jendaya (Gmel.). Er just ikke almindelig ; dog har jeg et Par Gange erholdt - den fra Smaaskovene ved Lagoa Santa; langt hyppigere er den i Urskovegnene i Provindserne Minas Geraes og Rio de Janeiro, og jeg har der seet den mange Gange, men dog har jeg aldrig truffet noget Exemplar, hos hvilket den gule Farve havde udbredt sig blot tilnærmelsesviis Saameget, som det. er Tilfældet paa Spix's Figur af denne Art, som hos ham bærer Navnet Aratinga chrysocephalus"%), og jeg deler ganske Surmeisjers Mening, %) Hverken Lund eller jeg selv har nogensinde trinet Conurus hæmor- rhous (Spix) i de Camposegne, vi have b esågt. fordi han sammenblander den fra Paraguay, kan man neppe gt i dette hems jeg fore- t her i Fortegnelse: tillægger den en saa stor Udbredning, med. Vieillots Conurus acutic: Hægge hans Angivelse nogen stor Væ trækker derfor ikke at vnfyjrig denne Ar Pe) mg nov. Av. Bras. I. tab. 84 at; selv de gamle Fugle! aldrig; blive, saa gule i de Egne, hvorom Talen ser her, som -ved Bahia og endnu længere Nord paa. Iris er hos .den-levende Fugl. graaligguul, Næb; og Fådder sortegraae. 115 (6).… Conurus cactorum (Pr. Max,). Hverken Lund eller jeg har: truffet denne Art i Campos- egnene, men da Spix, der beskriver den under Navn" af Ara=- tinga flaviventris, har iagttaget den: i Campoerne omkring Con- tendas i Såo Franciscos: Floddal, vil jeg ikke undlade at- opfåre den her, 146 (7). . Conurus aureus (Gmel.). Er maaskee noget almindeligere i Camposegnenes Smaaskove end den næstforrige Art. Dr. Lund har iagttaget den ved Curvelo og den 20de September 4834 skudt en Hun, hos hvilke Ægge- stokken var i begyndende Udvikling, endnu længere Vest" paas hinsides Så0 Franciscofloden ved Lagoa Deirada, nogle Miil fra Landsbyen Santa' Anna dos Alegres. Jeg har selv faaet den ved Lagoa Santa og”i Ømegnen af: Sete Lagoas. Iris har jeg hos den nylig skudte Fugl fundet at være ka- staniebruun og den någne Hud om Oiet mårkebruun. (Næbet er sort, Fådderne graae. Lund har den 3åte Decbr. 4838 skudt en mærkelig. citron- guul Varietet ved Lagoa Santa; kun Spidserne af Vingens store Dækfjær ere grånne, og der er svage Spor af den orangegule Pandeplet og dens blaa Indfatning bagtil, 147 (8). Conurus vittatus (Shaw). Brasil. Tiribå. Lund har skudt en Han, hvis Kjånsdele viste, at Parrings- tiden endnu var fjern, ved Fazendaen Mocambo den Øde Mai 1836, og fremdeles faaet den ved Sumidouro den 27de Juli i 6 82 1840. Jeg selv har endelig den 30te September 1847 erholdt en Han, hvis Sædstokke allerede vare temmelig store, i Skoven ved Fazendaen Capåo, en Miils Vei fra Lagoa Santa. I Provindsen Rio: de Janeiro og navnlig i Orgelbjergenes Skove og i Omegnen af Morro Queimado er den meget byp- pigere end i Campos, og Lund har i sine Optegnelser anfårt, at han der har seet den trække om.-i smaa Flokke i Juli og August Maaned og paa den Aarstid navnlig nære sig af Fråene af en Fernonia , hvis sammensatte Blomster den sluger hele. - Den var ikke meget sky; naar en Flok mærkede Fare, be- gyndle den saa smaat at skrige, derpaa tiltoge Skrigene hur- tigt, og Flokken forlod derpaa under stærk Larm Træet, hvor- paa den havde sit Stade; maar en af Skaren blev skudt, blev Resten ved at flyve omkring under håie Skrig. 1 October, No- vember og December saae Lund sjeldnere denne Papegåie, men i Januar kom den atter tilsyne i Mængde og flåi nu om led- saget af Ungerne. Ogsaa i Provindsen Såo Paulo har Lund truffet den, navn- lig var den under hans Ophold i Byen Såo Carlos (Campinas) i Maanederne Februar og Marts almindelig i Skovene der i Nær- heden. i Burmeister synes ikke selv at have truffet denne Art i Brasilien, ialfald siger han det ikke, hvad han ellers ikke for- såmmer at bemærke end ikke med Hensyn til de Fugle, der bleve bragt ham i præpareret Tilstand, eller som han blot saae i Afstand. Ikke destomindre angiver han Fuglens Iris at være orangefarvet. Da imidlertid heller ikke Prindsen af Wied: fik den paa sin Reise, og Burmeister altsaa i dette Tilfælde ikke, som ellers saa hyppigt, har kunnet hjælpe sig med denne paalidelige Iagttagers nåiagtige Angivelser, og da endelig Spix ikke berårer dette Punkt i sin Beskrivelse af Fuglen, frygter jeg for, at Burmeister alene har ståttet sig til Spix”s Figur+)… ) Sp. nov. Av. Bras. I. tab. XXI. 33 Hvorledes dette nu end forholder sig, saa stemmer hans Angivelse ikke med Lunds og mine Erfaringer, Vi have fundet Iris meget mårk, saa at den kun svagt skiller sig fra Giestenen; den någne Hud om Giet er hvidagtig, Voxhuden guul, selve Næbet sortagtigt og Fødderne graae. 118 (9). Conurus xanthopterus (Spix). Brasil. Periquito. Er en meget almindelig Fugl i Camposegnene og holder sig mere til Cerraderne end til Skovene. Lund har skudt den ved Byen Uberaba i det sydvestlige Hjårne af Minas Geraes den 2den August 1834; faa Dage senere saae han den i Mængde paa en Fazenda ved Navn Tejuco, hvor den gjorde mærkelig Skade paa Riismarkerne. Han har fremdelés fundet den almin- delig ved Byen Paracalti, og jeg har selv mange Gange skudt den og faaet den bragt af Andre i Lagoa Santa, Sete Lagoas, Cur- velo og Andrequecé, kort sagt overalt i Camposegnene, hvor jeg har været. I Såo Paulo synes den ikke at forekomme, ialfald er Lund reist gjennem hele denne Provinds uden at see den, og Natterer synes heller ikke at have truffet den der. Heller ikke ved Neu Freiburg eller ved Morro -Queimado bemærkede Lund den; ligesaa lidt har jeg seet den nogetsteds i Provindsen Rio de Janeiro, og endelig har heller ikke Prindsen af Wied faaet den paa sin Reise. Kun Burmeister anfårer den fra Neu Freiburg og siger, mærkeligt nok, at den ér byppig der, og at han daglig saae Smaaflokke af den. Han oplyser imidlertid ikke, om han ogsaa har skudt Fuglen der; har han blot seet den. (og. efter hans Ord at dåmme er dette det sandsynligste), er en Forvexling let forklarlig; jeg tilstaaer, at jeg nærer nogen Tvivl om, atBurmeister har seet ret, og det forekommer mig, at man trænger til at faae dens Forekomst der yderligere be- kræftet, fårend man ubetinget tår ansee den for sikker. Ikke langt fra Curvelo fik jeg den 22de October 4855 to 67 84 flygge, men. endnu temmelig korthalede Unger, som bleve: fundne i.et huult Træ; Fuglen maa. vel: altsaa der yngle sidst i August eller fårst i. September). … Fire eller fem Unger ere iåvrigt det sædvanlige Tal-i et Kuld. : 2 119 (10). Pionus cyanogaster (Pr. Max.). Jeg tår ikke forbigaae denne Art her, da Burmeister ikke blot angiver den at være ligesaa hyppig i det Indre af Minas Geraes som i Urskovlandet langs Kysten, men endog siger, at han selv har faaet .flere. Exemplarer saavel i Neu Freiburg som i Lagoa Santa; jeg kan imidlertid ikke fordålge, at jeg troer, at der ligger en Feiltagelse til Grund for disse Angivelser. Den er nemlig ikke truffet af nogen anden Reisende i "de indre Cam- posstrækninger; hverken Lund. eller jeg selv har nogensinde der hårt Tale: om den end sige faaet den, og endelig tår jeg med Bestemthed "sige, at jeg heller ikke har bemærket'den blandt de Fugle,.som Burmeister fik i Lagoa. Santa, og som jeg, da vi, boede i, Huus. sammen, stadigt fik at see, og dog kunde en saa udmærket og -for den mig velbekjendte Fauna fremmed Form vanskelig være. undgaaet min Opmærksomhed, . hvis den virkelig var bleven bragt. . Jeg troer derfor, at nøgle af de Exemplarer, han. erholdt i. Neu Freiburg, ved: en Forvexling eller Hukom- melsesfeil. ere blevne urigtigt antagne at være fra Lagoa Santa. 120 (11). Pionus Maximiliani (Kuh!). Brasil. Maitaca. Forekommer kun sparsomt; Lund har ikke truffet den i Camposegnene;' men Burmeister angiver "at have fadet den i Lagoa Santa, og sammesieds "har jeg den Yde September 41847 skudt en ung Han. ”) Conurus tirica (Gm.),, som .er: saa almindelig i bulkestnos Urskovegne, har jeg Sk: seet i Camposegnene i Minas Geraes; det synes som … om den og C. zanthopterus træde istedenfor hinanden i de forskjellige 85 121 (12). Chrysotis aestiva (Lath.). Brasil. Papagaio verdadeiro. En Chrysotis-Art er meget almindelig' i (Camposegnene; vel forekommer den neppe i den umiddelbare Omegn- af Lagoa Santa, ja neppe engang ved Sete Lagoas; derimod træffer man den i Mængde længere Vest paa i Cerraderne mellem Curvelo og Rio de Francisco. Da jeg i Slutningen af October 1855 kom igjennem disse Egne, traf jeg de gamle Fugle flyvende om med deres Unger, som endnu boede sammen med Forældrene i de Træhuller, i hvilke de vare blevne udklækkede, og ifålge Lunds lagttagelser komme Ungerne i August ud af Ægene.… Beboerne holde den gjerne tam, og den fanges derfor i Mængde levende; det var et ikke sjeldent Syn i den omtalte Egn, naar jeg mådte en belæsset Muuldyrtrop, da ovenpaa Dyrenes Ladninger at see een eller to fastlænkede Papegåier, som Driverne fårte med sig for at sælge. dem paa'Steder, hvor Fuglen er sjelden. Desværre forsåmte jeg -dengang at skyde nogle Exemplarer, og efterat jeg havde forladt denne Egn, fik jeg ikke senere Leilighed til at skaffe mig denne Papegéie; da jeg saaledes ikke har kunnet undersåge den nærmere, og da flere brasilianske Chrysotis- Arter staae hinanden meget nær, vover jeg ikke selv ud af Hu- kommelsen at afgjore, hvad Art det har været. Naar jeg derfor opfårer den under Navn af C. æstiva (Lath.), fålger jeg kun ældre Angivelser, ifålge hvilke det er denne Art og ikke C. ama- zonicus, som er udbredt over de indre Campoer >). %) Chrysotis vinacea (Pr. Max.) har hverken Lund eller jeg truffet i Cam- posegnene; heller ikke Burmeister har faaet den der, og jeg veed ikke, hvorpaa han ståtter sin Angivelse, at den skal være hyppigere i de indre Camposegne end i Brisiliens Kystregion. Jeg troer, at den slet ikke forekommer i T Cainpøsbglene i Minas Geraes, hvorimo jeg af Lunds Optegnelser seer, at han i 1828 har truffet den ste almindelig i New Freiburg, hver den mesi) i Flokke og Crau- mr: den 20de November traf Lund der tre flygge Unger i GE Hul i et saakaldt Cedertræ (Cedrela odorata). Den blev dengang stærkt irske deels fordi den skattedes som en behagelig Spise, deels 86 122 (13). Psittacula passerina (L.). Brasil. Periquito. Uden al Sammenligning den hyppigste Papegéie i Campos- egnene; lever flokkeviis i Cerraderne og holder sig gjerne nær til dyrkede og beboede Steder. 2 Familia: Picidæ. 123 (14). Campephilus albirostris ( Vieill.). Brasil, Pica pao”). . Er temmelig udbredt i Camposlandet, men forekommer kun i de derværende Skove. Lund har den 22de Mai 4837 skudt en Hun lige i Omegnen af Lagoa Santa. Iris citronguul, Benene gronliggraae, Klåerne graae. 124 (15). Campephilus robustus (Freyr.). En Han blev skudt i en Skov ikke langt fra Lagoa Santa den 21ide Marts 4852; men det er ogsaa den eneste Gang, jeg har seet denne Spætte i Camposgebetet; heller ikke Lund har nogensinde truffet den der, og da en saa anseelig og idinefal- dende Art ikke let vilde kunne oversees, hvis den forekom nogenlunde hyppigt, maa den sikkert være sjelden. Iris er citronguul, Næb og Been graae. 125 (16). BDryocopus ilinestås EJ) Viser sig hyppigere end nogen af. de to foregaaende; jeg har faaet en Hun i Slutningen af Juni 4854 i Skovene ved Sumi- fordi dens Fjær i Rio brugtes til Fjærblomster; skulde disse Efter- stræbelser maaskee have gjort den til en sjelden Fugl i Omegnen af Neu Freiburg, og dette være Grunden til, at Burmeister ikke har seet den der? F) Dette Navn bruges iflæng om alle Arter, kun for ganske enkeltes Ved- beses tilféies nogle Ord til nærmere Bestemmelse 87 douro og fremdeles ogsaa truffet den ved Sete Lagoas. En ud- voxen Han, som jeg har skudt i Omegnen af den sidstnævnte lille By, besidder kun svage Spor af den for denne Art charak- teristiske hvide Stribe paa Skulderfjærene, idet kun enkelte af disse Fjær hist og her have en ganske smal hvid Rand eller hvid Spidse; dette Exemplar gjår saaledes en Overgang til D. melanotis Natt., der som bekjendt «ganske mangler denne Stribe, og det fore- kommer mig ikke usandsynligt, at denne sidste, naar alt kommer til alt, ikke er andet end en Varietet af D. lineatus. Vel veed jeg, at D. melanotis siges fremdeles at være noget stårre end D. lineatus, og at den graa Stribe bagved Oiet skal være mårkere hos den; men jeg betvivler, at disse Særkjender altid holde Stik; Lund har i Nærheden af Neu Freiburg i Provindsen Rio de Ja- neiro skudt en Spætte, der paa Grund af, at den mangler hvert Spor af Skulderstriben, maa ansees for den Nattererske Art, mef som slet ikke er stårre end mangen en D. lineatus”), og hos hvilken den graa Stribe paa Kinderne heller ikke er mårkere end hos den sidstnævnte Art. Disse to Kjendetegn synes altsaa ikke at have stor Betydning, og naar nu tillige det hvide Baand langs med Skulderfjærene hos den ægte D. lineatus kan for- svinde paa håist ubetydelige Spor nær, synes unægtelig Grændsen mellem denne Art og D. melanotis at blive i en betænkelig Grad usikker. 4126 (17). Picus cancellatus Wgir. Er neppe meget sjelden i Camposegnene i Minas Geraes, skjondt Lund og Burmeister ikke have truffet den, og skjåndt den overhovedet hidtil ikke er anfårt som forekommende der. Jeg har den 17de September 1847 faaet en Hun i Omegnen af Lagoa Santa og i 48541 skudt to Exemplarer ved Sete Lagoas. Iris er bruun, Næbet horngraat, Benene bruungraae. +) Den foldede Vinges Længde er 198mm, og netop ligesaa lang er Vingen hos'den ovennævnte Han af |D. lineatus fra Sete Lagoas, faa Millimetre kortere finder jeg den hos en normal Hun af samme Årt. 88 127 (18). Celeus' flavescens' (Gmel.). Brasil. Pica pao de cabeca amarella, Er.en meget almindelig Standfugl i de fleste Smaaskove i .Camposegnene. ligesaavel som i Urskovlandet . og udbredt over hele det sydlige. og mellemste Brasilien. Lever parviis i Par- ringstiden, men forresten eensomt. Iris er kaneelbruun , Næb "og Fødder sortegraae. I Maven af en Hun, som Lund skjåd den 2den Juni, fandt han, foruden Levninger af Termiter, endeel Frå. 128 (19). Chloronerpes erythropis (Vieill.). Denne smukke Art synes tidligere ikke at have været iagt- taget i Camposegnene- og er vistnok ogsaa mindre hyppig der; idetmindste har jeg kun erholdt et eneste Exemplar, en Han, som er skudt ved Sete Lagoas i 1851. 129 (20). Chloronerpes aurulentus (Licht,). Hverken Lund eller jeg selv har nogensinde truffet denne Årt, det være sig i Camposegnene eller udenfor disse; jeg op- tager den paa Burmeisters Autoritet, som siger, at den ikke forekommer i Urskovlandet, .og at de Exemplarer, som han har benyttet til sin Beskrivelse, ere fra den sydlige Deel af Minas - Geraes. 130 (21). Chloronerpes maculifrons (Spix)>). Jeg seer mig ikke istand til at afgjåre, om denne Art er hyppig. eller ikke i Camposegnene; men at den forekommer, selv i den nærmeste Omegn af Lagoa Santa,. beviser en ung Hun, +) Jeg optager denne Art under ovenstaaende Benævnelse, fordi jeg ikke tvivler paa, at den Fugl, jeg har for mig, er Spix's P. maculifrons, men ikke er ligesaa vis paa, at denne ogsaa virkelig er den samme som den tidligere af Swainson beskrevne P. affinis, saaledes som det i Almindelighed antages. 89 som Lund har skudt i en nærliggende Skov den 29de November 1835 og indsendt til Museet. 131 (22). Chrypsoptilus melanochlorus (Gmel.). Uden Tvivl den almindeligste Spætte overalt i Camposegnene, hvor den er at finde Aaret rundt i enhver Capåo; imidlertid er den.ikke indskrænket til disse Egne, men er ligesaa. hyppig i Urskovlandet. 132 (23). Melanerpes flavifrons (Vieill.). Er just ikke' hyppig, men temmelig vidt udbredt i Campos- egnene. "Dr, Lund har i Aaret 1837 skudt Han og Hun i Om= egnen af Lagoa Santa, jeg har selv i 1854 faaet to Hanner ved Sete- Lagoas og fremdeles truffet den .i "Nærheden af Curvelo. - Endelig har ogsaa Burmeister faaet den fra Sete Lagoas. 133 (24). Lenconerpes candidus (Otto). Er meget almindelig i Camposegnene; Lund traf den alle- rede ved Byen Campinas i Såo Paulo og har dernæst iagitaget den flere Steder i denne Provinds; jeg selv har truffet den ved Lagoa Santa og derfra saa langt Vest paa, som jeg har været, det vil sige til Såo Franciscofloden. Den er sjelden at finde i Skovene, men holder sig navnlig til Cerraderne, hvor den flyver om i smaa Flokke; Spix gaaer for vidt, naar han " siger, at den ikke klattrer; thi det gjår den hyppigt, og den kan ligesom de bedst klattrende Spætter flyve fra Træstamme til Træstamme, klamre sig fast og strax give sig til at låbe op ad den; men det er dog paa den anden Side rigtigt, at den klattrer mindre end Skovspætterne, at den hyppigt hopper om paa Jorden for at pikke Insekter op der, og at den ofte sidder paatværs paa Grenene. Ifålge Lunds Optegnelser har han endog, lige- som Azara, seet den hoppe om paa Straataget af et Huus (paa en Fazenda i Såo Paulo). Hos Exemplarer, skudte i Tiden fra 90 Slutningen af Februar til August, har Lund og jeg stedse fundet Kjonsorganerne saa lidet udviklede, at det var klart, at de vare skudte udenfor Forplantningstiden. Desværre har jeg ingen Exemplarer fra andre Tider af Aaret, 134 (25). Colaptes campestris (Licht.). Ligesom den forrige en meget almindelig Standfugl i Cam- posegnene, hvor den udelukkende opholder sig i Cerraderne og ikke i Skovene. Den lever i smaa Flokke paa fem til sex Stykker, træffes hyppigt siddende eller hoppende om paa Jorden, men kan dog ogsaa klattre op ad Træstammer og Termithåie. For- uden i Minas Geraes harLund ogsaa truffet den i Camposegnene i Såo Paulo og Goyaz. Iris er mårkebruun, Næbet mårkegraat, Benene lyst grån- liggraae. 135 (26). Picumnus cirratus Temm. er ikke sjelden i Camposegnene; jeg har gjentagne Gange truffet den ved Sete Lagoas i Krat og Skov. Skjåndt den mangler Spætternes stive Hale, er dens Levemaade dog i det Væsentlige den samme som deres; den hakker ligesom de, låber med Lethed op ad Træernes Stammer, ja langs henad Grenenes Underside. I dens Mave finder man Insekter, især smaa Myrer. Lund anfører i sine Optegnelser, at han har fundet Kjånsor- ganerne meget tilbage i Udvikling hos Exemplarer skudte i Slut- ningen af Januar samt i Februar og Mai; selv hos en Hun, skudt. den åde August, var Æggestokken. endnu kun lille, 136 (27). Picumnus pygmæus (Licht.). Lund har i Omegnen af Lagoa Santa skudt en Hun af denne Art, som er det eneste Exemplar, jeg har seet fra disse Egne. g 91 Familia: Ramphastidæ. 137 (28). Ramphastos toco L. Ramphastos toco & R. albicollis Cab. . Journ. f. Ornith. 41862, S. 334. i Brasil. Tucanusst. Camposegnene ere denne Tukans rette.Hjem; den forekommer selv i den umiddelbare Nærhed af Lagoa Santa; jeg har faaet adskillige Exemplarer fra et Par tæt ved Byen liggende Smaa- skove og deriblandt tre den 6te Juli 1855. Jeg har fremdeles skudt den i 1855 i Omegnen af Sete Lagoas og vel ialt séet en halv Snees Exemplarer fra disse Egne. Ogsaa Lund har faaet Fuglen ved Lagoa Santa; jeg seer af hans Optegnelser, at han der har skudt en Han den 2den Juni 14837. Man kan imidlertid ikke regne paa stedse at finde den der; den er en Strågfugl, som ofte paa længere Tid uden synlig Grund kan forlade en vis Egn og senere paany viser sig der. I stort Antal finder man den dog aldrig; man seer den héist i Smaaflokke paa 5 til 6 Stykker. Hos de Exemplarer, som jeg har undersågt, har jeg. kun fundet Bær og deres Frå i Maven, eller ogsaa en grådagtig Masse, .der aabenbart hidrårte fra halvforddiede Frugter, og det Samme gjælder ogsaa om de fålgende Arter af denne Familie. Som bekjendt skiller Hr. Cabanis den i det sydlige Bra- silien forekommende Form som en egen Art under Navn. af R. albicollis fra den ægte R. toco L., der navnlig skal forekomme i den nordlige Deel af Sydamerika. At slutte fra Lokaliteten skulde den Tucanussu, som forekommer i de Egne, hvorom der her tales, vel snarest være R, albicollis, og den Omstændighed, at den, saavidt min Erfaring gaaer, aldrig har noget Spor til den smalle råde Bræmme, hvormed det hvide Bryst i Reglen nedentil er kantet hos R. toco, taler yderligere for at ansee den for Ca- banis's nye Art. Men allerede Hr. Cassin har, tiltrods for i 92 at han har bestræbt .sig før at: udpege yderligere Skjelnemærker mellem R. albicollis og R. toco foruden dem, som Cabanis anfører, tillige udtalt en stærk Tvivl om den nye Arts Beret- tigelse=), og jeg troer rigtignok, at den ikke kan taale nogen nærmere Pråvelse. De Kjendemærker, som Cabanis har tillagt sin nye Art, ere 4) dens mindre Størrelse, 2) Brystets rene hvide Farve uden guult Anstråg og 3) Mangelen af en smal råd Kantning langs Brystets nederste eller bageste Rand; foruden disse Kjende- mærker har Hr. Cassin fremdeles meent at kunne fremhæve, at Næbet er meget kortere, den sorte Plet ved Enden af Over- næbet mindre og det sorte Baand ved Næbets Rod meget smal- lere end hos R. toco. Undersåger man nu, hvorvidt . disse Kjendemærker holde Stik hos den i Camposegnene i Minas fore- kommende Form, saa er det allerede omtalt, at denne stedse mangler den smalle råde.Kantning af Brystet, fremdeles er dette sædvanligt reent hvidt, og hyppigt er ogsaa Pletten paa Over- næbet lille og Baandet ved Roden af Næbet smalt. Saadanne Exemplarer svare altsaa godt til R. albicollis, men man vil tillige finde, at de ere deels yngre Fugle, deels Hunner; navn- lig er det utvivlsomt, at baade Overnæbets Plet bliver stårre og det sorte Baand bredere med Alderen. Jeg har hjembragt et Exemplar af en ved Sete Lagoas skudt gammel Fugl, som er fuldkommen ligesaa stor som den saakaldte ægte R. tocox=+). Pletten paa dens Næb er ligesaa stor og Baandet ved Næbets Rod ligesaa bredt, som paa Goulds Figur af R. toco; endelig er der et meget kjendeligt svovlguult Anstråg paa Midten af +) The Proced. of the Acad. of Nat. Sciences of Philadelphia 1867, p. 101. 5%) Jeg hensætter her, folgende Maal af dette Exemplar: Totale 5 17 PINE 24/3 Tomme. sm. foldede Unsn sake let 9 — de rs KR NR 72/12 mme VEST sas ET ss» cen Hs alen Se Fee FÅ SE. or SES ED Sør NS FSR SEER 93 - Brystet=),. kort sagt den svarer ganske til den typiske R.. toco paa det nær, at Brystet ikke har Spor af den råde Kantning, og dog er dette Exemplar skudt ud af en lille Flok, hvori der ogsaa var Individer, der svarede til Beskrivelsen af R. albicollis, og det kan vistnok ikke betvivles, at jo alle Individer i Flokken vare samme Årt,. Man kommer saaledes til det Resultat, at den nordlige og sydlige Form ikke frembyde nogen constant. Forskjel i Står- relse, men at den nordlige rigtignok stedse har et guult Skjær paa Brystet og i Reglen en smal råd Kantning langs. dettes Bagrand, medens den sydlige stedse mangler denne råde Kant- ning og som oftest har et reent hvidt Bryst. Men da det tillige maa erkjendes, al den) råde Kantning undertiden kan mangle ogsaa hos den nordlige Form, og da vi ovenfor have seet, at Brystet undertiden kan have et guligt Anstråig ogsaa hos den sydlige Race, gaae begge Former over i hinanden og kunne i mine Tanker umulig opstilles som forskjellige Arter. 138 (29). Ramphastos dicolorus L. Brasil. Tucano. Er meget almindeligere end den forrige Art og tillige sta- digere i Valget af sit Opholdssted; den er Standfugl ved Lagoa Santa, -men er idvrigt ikke, saaledes som Burmeister synes at troez+), indskrænket til Camposegnene og fremmed for Ostkystens Urskove. Lund har navnlig truffet den ved Morro Queimado, hvor den lever flokkeviis, ofte i Selskab med Cassicus hæmorrhous og €. icteronotus. "Han bemærker imidlertid, at det kun er i +) Naar vp nis erklærer det reent hvide Bryst for et paalideligt Kjende- mærke for BR. albicollis dog samtidigt bemærker, at det er denne … som Rss ra beskriver under Navn af »le, Touca n proprement dit«, har han formodentlig overseet, at den nysnævnte Forfatter be beng har bemærket, at der hos nogle Individer er et lyseguult mb ud-. bredt over Midten af ren see: Azara, Voy. Ill, p. 144, N x%) Syst. Uebers. II, S. 2 94 Bjergskovene, at han har seet den, og derved forklares det, at Prindsen af Wied, hvis Reiseroute fordetmeste fulgte den flade Kyst, ikke har truffet denne almindelige Fugl. Iris har en lys straaguul Farve, den Oiet omgivende nøgne Hud er levende orangeråd med Undtagelse af en ganske smal Ring nærmest Øiet, som har en Bronligblaa Farve, Fødderne ere lyseblaae med et svagt grånagtigt Anstråg. Undertiden er Roden af Næbet indfattet eller omgivet" af en ganske smal Bræmme af hvide Fjær, Jeg har i Slutningen af Mai faaet Fuglen i en særdeles frisk og smuk Fjærdragt, som syntes at maatte være nyligt anlagt. 139 (30). Pteroglossus wiedii Sturm. Brasil. Åracari. Er meget almindelig overalt i Camposegnene saavelsom i Skovegnene, men dog intetsteds saa hyppig, at den kan kaldes skadelig, skjåndt den besåger Kaffeplantningerne og Haverne paa Fazendaerne for at fortære de modne Bær og Frugter, Burmeister mener, at det ikke er P. wiedii, men derimod den ægte P. aragari, som forekommer ved Lagoa Santa Sys heri tager han dog Feil. - Den i Minas Geraes forekommende Fugl er ikke i nogensomhelst Henseende forskjellig fra den, som forekommer i Såo Paulo og i Rio de Janeiro; de Exemplarer, som jeg har hjembragt fra Lagoa Santa og Lagoa dos Pitos, have ligesaa fuldt som de, hvilke Lund har samlet ved Cam- pinas i Såo Paulo og i Campos dos Goyatacazes i Rio de Ja- neiro, den smalle sørte Siribe langs Næbets Ryg og de graa- grønne Skinnebeen (,Laar%), som netop ere Særkjender for P, wiedii i Modsætning til den nordligere P. aragari, hos hvilken Næb- striben er næsten dobbelt saa bred som hos hiin, og hvis Skinne- been have et rådliggrånt Anstråg. Det kan maaskee være tvivlsomt, hvorvidt Afvigelserne mellem P. wiedii og P. aragari ere vigtige 7) Syst. Ueber. II, S. 208. 95 nok til derpaa at begrunde en Årtsforskjel, men der kan ikke være den ringeste Tvivl om, at den ved Lagoa Sånta forekom- mende Form netop er den, man har givet Navnet P. wiedii, og Burmeister har formodentlig ikke havt Exemplarer fra Surinam eller Cayenne ved Haanden til Sammenligning, han vilde ellers selv let bemærket sin Feiltagelse 7). 140 (31). Pteroglossus castanotis Gould. I Nærheden af Lagoa Santa er denne Art aldrig bleven iagt- taget, og den forekommer overhovedet maaskee slet ikke paa den håire Side af Såo Franciscofloden, men den har dog ialfald hjemme i Campoerne i Minas Geraes, og Lund har i de fårste Dage af August 1834 skudt et Par ved Uberaba i det sydvestlige Hjårne af denne Provinds. 141 (32). Pteroglossus maculirostris Licht. Er mindre hyppig i Camposegnene, dog har Lund faaet en Han ved Lagoa Santa den 27de Marts 1837 og en Hun ved Lagoa dos Pitos i September 1843, og jeg selv skudt to Hanner ved Lagoa Santa, den ene den 44de September 1847, den anden den Øde August 4851. Det er mindre rigtigt, naar Burmeister siger, at denne Art ikke forekommer i Provindsen Rio de Janeiro; Lund har skudt den der paa Fazendaen Rozario i Nærheden af Morro Queimado. . =) FEDE har det ogsaa bidraget til at lede Burmeister i Vildfarelse, t han tildeels har forvexlet de Særkjender, hvorved P. aracari og P. wiedii skulle adskille sig fra hinanden; han tillægger nemlig urig- tigt den sidstnævnte det rådlige Anstré2 paa Skinnebenenes Fjær, hvilket tværtimod udmærker den første, uagtet han rigtigt tilskriver den den smalle Næbstribe. 96 " Familia: Cuculidæ. 142 (33). Crotophaga ani L. Brasil. Ant, Meget almindelig i alle Camposegnenes Cerrader, hvor den er at finde i Smaaflokke hele Aaret rundt og hyppig i Selskab med den saakaldte , Ant branco" (Guzra piririgua). Derimod har hverken Lund eller jeg nogensinde truffet eller endog blot hårt tåle om den anden brasilianske Ant, Crotophaga major, i Cam- posegnene; denne Art synes at være indskrænket til Urskøvlandet, hvor den ifålge Lunds Iagttagelser er hyppig t. Ex. langs Para- " hybafloden, og det er neppe rigtigt, naar Burmeister siger, at den udbreder sig over hele det varmere Sydamerikaf+). Hverken Lund eller jeg har fundet Antens Rede, og jeg seer mig ikke istand til at give nogen Oplysning om, hvorvidt den samme selskabelige Redebygning, Æglægning og Rugemaade, som man andelsteds vil have iagttaget hos denne Fugl, ogsaa udmærker den i Brasilien. Befolkningen i de Egne, hvor jeg har været,» synes ikke at vide noget om et sligt Instinkt hos Antuen, men denne Omstændighed beviser ikke synderligt, da de Adspurgte overhovedet ikke havde lagt Mærke til dens Reder. Hr. C. Euler, som i den nyeste Tid har meddeelt saa fortrin- lige og saa længe savnede Oplysninger om mange brasilianske Fugles Forplantningsforhold, har heller ikke formaaet afgjårende at besvare Spoårgsmaalet, skjoåndt han dog selv har fundet tre Anu-Reder=z+). Den selskabelige Rugemaade bliver imidlertid døg gjort meget sandsynlig ved hans lagttagelser, og saameget frem- gaaer ialfald af dem, at.jeg har været fuldkommen berettiget til den Formodning, som jeg et andet Sted har fremsat £%%), at den Rede, som Burmeister har beskrevet og tillagt. Antent), i +) Syst. Uebers. Il, S, 254. %%) Journal fir Ornithologie, 15ter SA VE 1887, 8, 220: %%£) Oversigt over det Kgl. D. Vid. Selsk. Forh. o. s. v. 1860, Jan., S: 20. 1) Journal får Ornithologie, ister Jabrgang, 1853, S. 174 og Sril Uebers. H, S. 155, | å LE > SS ME TER tr bis ahr his kan NE KOR SÅ hate] tee: 97 Virkeligheden neppe kunde tilbåre denne Fugl, uagtet den sagdes at have indeholdt utvivilsomme. Ani-Æg. 143 (34). Guira piririgua (Vieill,). Brasil. Ant branco: Er meget hyppig i Cerraderne, hvor man séer smaa Flokke af den hoppe om, snart paa Jorden, snart i de lave Træer; den er kun lidet sky og derfor meget let at skyde. I dens ikke synderlig tykvæggede Mave har jeg fundet for- skjellige Slags Biller og Græshopper samt Sommerfuglelarver. Undertiden er Mavens indvendige Overflade glat, men vel saa hyppig finder man den (ligesom hos Gjågen) indvendigt mere eller mindre tæt besat med fine Haar, der sidde uden Orden, ligge tæt op til Mavens indre Overflade og ere af forskjellig Tykkelse samt sjelden mere end et Par Linier lange, De lade sig let trække ud med en Pincette, og man seer da, at'de ikke ere for- tykkede til nogen Bulbus i den Ende, med hvilken de sad fast; der kan ingen Tvivl være om, at de hidrøre fra de Larver, Fuglen bar fortæret. i Man har enkelte Gange i Lagoa Santa bragt mig dens mær- kelige Æg, som have en blaaliggrån Farve og ere forsynede med et netformigt fordeelt Overtræk af en hvid, kridtagtig Materie; dens Rede maa jeg.beklage ikke at have fundet, næ 144 (35). Dromococcyx phasianellus (Spix). Brasil. Peixe frita. Skjøåndt denne Fugl hidtil ikke er anfårt fra Camposegnene, er den dog - almindelig i de derværende Skovstrækninger; imid- lertid er den ikke saa hyppig i den umiddelbare Omegn af Lagoa Santa som i den noget skovrigere Egn ved Sumidouro, og navnlig længere Vest paa benad mod Såo. Franciscofloden; paa en, Reise til denne Flods Bredder i October øg November 1855 hårte jeg stadig ikke blot om Dagen, men ogsaa i de maaneklare Nætter i (5 98 dens Stemme lyde fra Smaaskovene; dens Sang bestaaer i et Par ret behagelige, klagende Toner, der gjentåges uden Forandring, og "som meget passende gjengives ved de to portugisiske Ord, hvor- med Fuglen kaldes i Brasilien. T Cerraderne findes den aldrig. Den någne Hud omkring Giet er grån, Iris lysebruun, Overnæbet bruunligt, Undernæbet guulagtigt hvidt, Fødderne bruungraae. Fældingen synes at foregaae noget uregelmæssigt; en Han, som jeg skjåd den 4de October 4850 ved Cerca grande i Nær- heden af Sumidouro, havde endnu lutter gamle, afblegede og stærkt slidte Fjær, hvorimod et andet Exemplar, som jeg fik sammesteds 1o Dage senere, havde fuldendt Fældingen og var ” iført en særdeles smuk og ganske frisk Dragt, Hos Exemplarer, skudte i Tiden fra Marts til langt ind i August Maaned, har jeg stedse fundet Kjånsorganerne langt til- bage i Udvikling; hos de tvende i Begyndelsen af October skudte Exemplarer forsåmte jeg desværre at eftersee Kjonsorganerne, og i Aarets &vrige Maaneder har jeg tilfældigviis ingen Exemplarer, erholdt. Dens Næring bestaaer i. Insekter, og man finder hyppigt Maven indvendigt besat med Haar, paa samme Maade som hos »ånti branco%, 145 (36). Diplopterus galeritus (M.). Brasil. Sassi. Forekommer temmelig hyppigt. Iris bruunguul, Næbet guligt hvidt med sørtebruun Spids, Benene lyst 'violetagtig graae. Dens Fåde 'er "hovedsagelig Insekter (især Græshopper), men tildeels ogsåa Frå. Jég hår aldrig hos denne Gjåg fundet Maven besat med: Haar indvendigt. "Sit Brasilianske "Navn har den faaet af sin Sang, der omtrent lyder som Sa—si; i Omegnen af Lagoa Santa hedder" det, at man kan vente Regn, synger. naar den 99 146 (37). Piaya cayana (L.). Brasil. Alma de gato, Alma de caboclo, Rabo longo, Er ligesaa almindelig i Camposegnene som i Urskovlandet. I Parringstiden seer man den parviis, udenfor Parringsliden hopper den eensomt om i Træer og Buske og piller Insekter og Larver af Bladene, eller udståder sit Palas idet den samtidigt vipper med sin lange Hale. Ikke blot fris, men ogsaa de någne Gielaag ere blodråde; Næbet lysegrånt, Benene graablaae, I dens Mave finder man deels haarede Larver, deels fuldkomne Insekter, især ;aarevingede og Tæger af Lygæus-Gruppen. Mavens indvendige Overflade kan undertiden være glat, men som oftest finder man den besat med Haar i endnu håiere Grad end det er Tilfældet hos ,Anu branco% og. mPeixe fritaf, ja saa. tæt, at den uden Overdrivelse kan kaldes aldeles laadden. Hos Exemplarer, me i September, har jeg fundet. Kjåns- organerne i begyndende Udvikling. Familia: Trochilidæ. 147. (38). Phaethornis pretrei (Delatt.). Syn. Trochilus superciliosus, Pr. Max., Beitr. IV Bd., I, S. 416. Brasil. Beja-flor, Chupa-flor+). | Denne Art er almindelig i Camposegnene i Minas Geraes og den nordvestlige Deel af Såo Paulo og udbreder sig derfra endnu langt længere Vest paa over Provindserne Goyaz og Mato Grosso. Prindsen af Wied har fremdeles truffet den i Cam- poerne i den til Minas novas grændsende Deel af Provindsen Bahia. Derimod tvivler jeg paa, at Goulds Angivelse, at den skulde forekomme i Urskovene fra Udlåbet af Amazonfloden til +) Med disse Navne kaldes uden Forskjel. alle Colibrier i Minas Geraes; de betyde Blomsterkysser, Blomstersuger i 7% 100 Bahia, er ganske rigtig; Phaethornis pretrei er sikkert en ægte Campos-Art. Burmeister forbigaaer ganske denne Art i sin »Systematische Uebersichtf, men anfårer derimod P. eurynomus Less. som en i Minas Geraes ikke sjelden Fugl; men hvis han, som man maa troe, hermed mener Camposegnene, beroer An- givelsen sikkert paa en Forvexling med nærværende Art; hverken Lund eller jeg har nogensinde truffet P. eurynomus i Cam- poerne; jeg betvivler, at den overhovedet forekommer der, og under alle Omstændigheder er den ikke regelmæssig Beboer af disse Egne. P, pretrei er en tillidsfuld lille Fugl, som hyppigt uden Sky såger sin Fåde i Haver lige i Nærheden af Mennesker; i Haven ved det Huus, jeg beboede i Lagoa Santa, saaejeg den i October 1851 næsten daglig indfinde sig ved nogle blomstrende Slyng- planter neppe et Par Fod fra en Plads, hvor jeg pleiede at sidde, og frygtlås at stikke sit Næb ned i Blomsterne for at såge efter Insekter. Dr.Lund har engang seet den bygge Rede inde i et Værelse i hans eget Huus; ifålge hans Optegnelser former den forst Reden som en lille Bold og danner derpaa Huulheden i den ved at trampe med Fådderne og dreie sig rundt til alle Sider; saavidt han kunde mærke var kun eet Individ beskjæftiget med dette Arbeide. Da Reden var færdig, og Colibrien allerede havde lagt eet Æg, blev Reden. tilfældigt revet ned, og Æget knustes; skjåndt den atter blev sat op paa sin Plads, vilde Fuglen dog ikke mere benyite den, men begyndte at bygge en ny i et Værelse ved Siden af, men inden denne anden Rede var ganske færdig, forsvandt Fuglen. Hos den levende Fugl er Undernæbet brændende lakrådt med sortebruun Spids; Fådderne rådliggraag; Iris sort. Jeg har faaet den baade i Lagoa Santa og véd Sete Lagoas til alle Aarets Tider og finder ingen Forskjel i Dragten mellem Exemplarer,' der ere skudte i Slutningen af Mai, altsaa i den tårre Aarstid, og andre, der ere skudte i Regntiden (Januar). 101 148 (39). Phaethornis eremita Gould. Denne lille Colibri har en meget stor Udbredning, idet den forekommer i hele det indre Håiland langt ind i Mato Grosso, hvor Natterer endnu traf denx). 1 Campoerne i Minas er den imidlertid ikke synderlig hyppig; Lund har ikke truffet den der, og jeg har kun faaet tre Exemplarer, alle skudte i Omegnen af Sete Lagoas. ? 149 (40). Phaethornis pygmæus (Spix). Lund har i Aaret 1829 indsendt denne Art fra Omegnen af Neu Freiburg i Provindsen Rio de Janeiro; i Camposegnene i Minas har hverken han eller jeg truffet den, og det er maaskee tvivlsomt, om den overhovedet forekommer der. Burm eister, som idvrigt ikke har havt Leilighed til at lære Fuglen at kjende af egen Undersågelse, mener rigtignok, at Spix har truffet den i Camposegnene i Minas Geraes; men det er et Spårgsmaal, om den baierske Reisendes Ord virkelig skulle forstaaes paa denne Maade. Han siger nemlig ikke, hvor hans- Trochilus pygmæus har hjemme; det er kun den tilligemed Fuglen afbildede Rede, der bestemt siges at være funden i Campoerne i Minas Geraes, og hans Ord om Reden lade det være meget tvivsomt, om den ogsaa virkelig tilhårer den her omtalte Art, eller om det maaskee kun er en eller anden ubestemt Colibri-Rede, som Spix har be- nyttet Leiligheden til at lade afbilde=>). Da det imidlertid er muligt, at Burmeisters Opfattelse af Spix's Ord er den rigtige, og da det kan have sin Nytte, at henlede Opmærksomheden paa denne Arts Udbredning, har jeg ikke villet ganske forbigaae den her. +) Pelzeln, A. Von: zur Ornith. Bras. iste Abth. S. 27. 2£)' Nov. Sp. Av. Bras. I. S. 78, tab. LXXX, fig. 1: »Figura 1, nidum coli- brinum € lana gossypii fabricatum, cum 2: ovis in campis Minas ge- rTaes repertum exhibet,« 102 150 (441). Aphantochroa cirrochloris (Vieill.). Denne Colibri skal efter Goulds Sigende forekomme langs Østkysten fra Pernambuco lige til Rio. Natterer har iagttaget den paa flere Steder i Urskovene i Provindsen Såo Paulo og fremdeles truffet den igjen i Urskovene dybt inde i Provindsen Mato Grosso%). Den er imidlertid ikke indskrænket til Urskov- egnene, men udbreder sig ogsaa over det hele Camposdistrikt i Minas Geraes; Lund har den 2den August 1834 skudt den ved Byen Uberaba, og jeg har selv faaet den saavel ved Lagoa Santa som i Omegnen af Sete Lagoas. Imidlertid holder den sig ogsaa i Camposegnene mere til Smaaskovene end til Cerraderne og er i det Hele ikke hyppig. Med Undtagelse af en ubetydelig Forskjel i Størrelse ligner Hunnen ganske Hannen; hos den unge Fugl ere Halsen og Brystet mere graae end hos den gamle og udfarvede. 1 Camposegnene er den, saavidt jeg har kunnet bringe i Erfaring, Standfugl. 151 (42). Eupetomena macroura (Gmel.). Denne store Colibri er en af de allerhyppigste i Campos- egnene i Minas og udbreder sig derfra fremdeles videre Vest paa gjennem Provindserne Goyaz og Mato Grosso; da den " fremdeles forekommer i Amazonflodens Gebeet og i Cayenne, er den sikkert en af de over det stårste Omraade udbredte Colibri- Arter. I de Egne, hvorom det her navnlig gjælder, seer man den til alle Aarstider i Mængde at omsværme Cerradernes Buske og Træer, og Goulds Formodning, at den fortrinsviis skulde holde sig til lavtliggende Egne og til Flod-Deltaerne, holder neppe Stik. SSkjåndt jeg har 30 i Minas Geraes indsamlede Exemplarer liggende for mig, finder jeg dog ikke hos noget af dem Spor til det mere eller mindre tydelige rustråde Baand tværs over Gumpen, som Gould angiver og afbilder hos sine 7) Pelseln, A. v.: zur Ornith. Bras. iste Abth. S. 28. 103 fra andre Egne (som det synes) hidrårende Exemplarer, og skjøndt jeg sikkert under mine Ophold i Brasilien har havt flere end, hundrede af. disse Smaafugle i, mine Hænder, erindrer jeg heller ikke nogensinde at have seet nogen med et sligt Baand, der idvrigt, saavidt jeg veed, heller ikke omtales i nogen anden Beskrivelse end i Goulds. Jeg har fundet Kjånsorganerne stærkt udviklede i October og Begyndelsen af November Maaned og fremdeles ogsaa i Be= gyndelsen af Marts. Jeg har engang i 18541 seet en mærkelig Albino af denne Art, som noget iforveien var skudt i Omegnen af den lille By Sete Lagoas, og som saameget mere fortjener en kort Omtale, som Albinisme kun sjelden forekommer hos Colibrierne og endnu sjeldnere saa udviklet som i dette Tilfælde. Hele Halen, Sving- fjærene og Gumpen vare nemlig aldeles sneehvide; paa den dvrige Deel af Rygsiden havde Fjærene en ganske bleg rådligbruun Farve, men vare derhos alle forsynede med mere eller mindre tydelige hvide Rande. Paa Undersiden vare Fjærene ligeledes rådlige, men Farven var .her lidt mårkere end paa Rygsiden; de fleste Fjær havde ogsaa her lysere Rande, men nogle manglede dem dog, og Randene vare ikke reent hvide, men noget graalige; Metalglands var der intetsteds noget Spor til. Næbet, og navnlig Undernæbet, var endeel lysere end hos normalt farvede Individer. 152 (43). Lampornis mange (L.). Denne vidt udbredte Art forekommer ogsaa, skjåndt ikke i Mængde, i Camposegnene; jeg har faaet den saavel ved lagoa Santa som ved Sete Lagoas til alle Aarets Tider. pE 153 (44). Thalurania glaucopis (Gmel.). Provindserne Rio de Janeiro og Såo Paulo ere denne Arts rette Hjem, men den forekommer dog ogsaa, skjåndt i ringere Mængde, i Camposegnene i Minas, hvor Grændsen for dens Ud- 104 "bredning synes at være. Lund har skudt dén ved Lagoa Santa den Ste November 1835 og den 22de Januar 1838, og jeg har flere Gange seet den i Såmlinger, der vare gjorte i Omegnen af Sete Lagoas. 154 (45). Thalurania eryphile (Less.) er. til: enhver, Aarstid meget almindelig i Campoerne i Minas Geraes og udbreder sig derfra Vest paa ind over Provindserne Goyaz. og Mato grosso, hvorfra Natterer har sendt den til Wiener- Museet=). ; Ifilge Burmeister skal den ogsaa forekomme ved Neu Freiburg. ; 155 (46). Florisuga fusca (Vieill,). 'Fra Østkysten af udbreder denne Art sig ind over de Egne, med hvis Fuglefauna vi her" beskjæftige 0S, og er Aaret rundt at "finde i Cerraderne om end just ikke i Mængde; her synes imidlertid ogsaa Grændsen for dens Udbredning Vest paa at være, idetmindste har Natterer ikke truffet den i Goyaz og Mato Grosso2%). Jeg har hjembragt en Deel Exemplarer, saavel unge som gamle Fugle, skudte deels ved Lagoa Santa, deels ved Sete Lagoas, 156 (47) Chrysolampis meschita (L.) er en ægte Camposform, men dens Udbredning Syd paa naaer ikke længer end til Sydgrændsen af: Provindsen Bahia; derimod veed man nu af Fortegnelsen over Natterers Indsamlinger, at den ikke blot er indskrænket til Kystprovindserne ,. -men endnu forekommer langt inde i Provindsen Mato Grosso So de Camposegne, med hvilke vi her beskjæftlige os, forekommer den blot aldeles tilfældigt og saa yderlig sjeldent, at jeg endog kun kjender et eneste Exempel paa, at den er truffet der, idet æn halzelg: Å.y.: zur Ornith. Brasil. iste Abth. S. 30. 105 en nu afdåd fransk Samler, som for nogle og tyve Aar siden beskjæftigede sig med efter en stor Maalestok at samle Colibrier og andre skjontfarvede Fugle i det Indre af Minas og navnlig i Omegnen af Sete Lagoas, har faaet et enkelt Exemplar blandt de Tusinder af disse Fugle, som kom i hans Hænder. 157 (48). Petasophora serrirostris (Vieill.). Denne smukke Colibri er udbredt fra Brasiliens Østkyst til langt ind i Provindsen Mato Grosso. I Cerraderne i Minas Geraes er den meget almindelig og træffes der hele Aaret rundt i stort Antal. Naar Gould paa Hr. Reeves Autoritet beretter, at den ankommer til Provindserne Rio, Minas Geraes, Såo Paulo og Bahia i Juli Maaned og atter drager bort i September%), saa er denne Angivelse under alle Omstændigheder urigtig for Minas Geraes's Vedkommende; der er Fuglen aldeles utvivlsomt Stand- fugl; og jeg er meget tilbåielig til at troe, at den ligeledes er det i Såo Paulo og Bahia; i ethvert Tilfælde har Lund iagt- taget den i den fårstnævnte af disse to Provindser ved Campinas i Januar, ved Hytt i Februar og ved Såo Bento de Araquåra i Begyndelsen af Mai, og Prindsen af Wied har skudt den i Camposegnene i Bahia i Februar Maaned. Han og Hun ligne ganske hinanden, saaledes som Gould beretter efter de fra Hr. Reeve modtagne Oplysninger. Lessons, af Burmeister paany gjentagne Angivelse om en ydre Forskjel mellem Kjånnene er urigtig. Den Dragt, som disse to sidst- nævnte Forfattere ansee for Hunnens, tilhårer den meget unge Fugl, uanseet dens Kjån; hos denne mangle Halsens violette Fjærbuske, og alle Rygsidens Fjær have rustgule Rande. Paa Struben, Halsen og Brystet er Graat den fremherskende Farve; thi skjåndt Midten af Fjærene er metalglindsende grån, skjules eller dæmpes ialfald denne Farve af de brede graae Rande. Bugen er hvidgraa, Undergumpen allerede i denne Dragt sneehvid +) A Monograph of the Trochilidæ, Part V. 106 ligesom hos den gamle Fugl. De ydre Styrere have hvide Spidser, og en Levning af disse holder sig endnu længe hos den forresten ganske udfarvede Fugl i Skikkelse, af en meget. smal hvid Kant. Saalænge Fjærdragten er nylig anlagt og saaledes ret frisk hos den gamle udfarvede Fugl, ere Strubens og Halsens farve- spillende og glimrende Fjær, fremdeles Bugens Fjær og de paa den bageste Deel af Ryggen og Gumpen forsynede med en yderst fin, hvidagtig Bræmme, som dog kun falder i Oinene, naar Fuglen betragtes i visse Retninger. Disse fine Rande ere imid- lertid ikke, saaledes som Burmeister mener, en Vinterdragt +); de findes, trods hans Benægtelse, ligesaavel paa Exemplarer, som jeg har erholdt i Februar, altsaa midt i den varme Aarstid, som paa saadanne, der ere skudte i Tiden fra April til Sep- tember, altsaa ,om Vinteren, « 158 (49). Polytmus thaumantias (L.). Denne Årt forekommer, men, saavidt min Erfaring gaaer, kun sparsomt i Camposegnene i Minas; Lund har ikke erholdt den, og jeg har kun kunnet skaffe mig ialt fem Exemplarer, unge og gamle, alle skudte i Omegnen af Sete Lagoas. I Goyaz og Mato Grosso synes den at være hyppigere end i Minas, forsaavidt man tår slutte af det Antal Exemplarer, som Natterer har samlet der f7), 159 (50). Heliomaster meseleueus (Temm,). En ægte Camposform, udbredt over alle Camposegnene i Såo Paulo, Goyaz og Minas Geraes; i denne sidste Provinds har jeg til enhver Tid paa Aaret fundet den at være temmelig almindelig i Cerraderne; ligesom mange andre Colibrier tiltrækkes den meget af de blomstrende Orangetræer og træffes ikke sjeldent midt inde i Lagoa Santa i Haverne omkring Husene. 2) Syst. Uebers. II. S.3 2%) Pelzeln, Å. v., sur Sen Bras. iste Abth. S. 28. 107 160 (51). Clytolæma rubinea (Gmel.). Denne pragtfulde Art tilhårer egentlig Urskovene i Rio de Janeiro og Såo Paulo; i Minas Geraes's Campoer kan den neppe ansees for mere end en tilfældig Gjæst. Lund og jeg selv have aldrig truffet den der, og Underretningen om, at den en meget sjelden Gang viser sig i Cerraderne, skylder jeg den allerede forud nævnte franske Samler, som i alle de Aar, i hvilke han gav sig af med at samle og præparere Fugle, kun havde faaet fire Exemplarer fra Omegnen af Sete Lagoas. Hos Exemplarer, som Lund 'i Aarene 41827 og 1828 skjåd i Provindsen Rio de Janeiro, har han fundet Kjånsorganerne i begyndende Udvikling allerede i den fårste Halvdeel af Juni Maaned. 161 (52). Heliaetin cornuta (Pr. Max.). Hele det vidtstrakte Camposland i det indre Brasilien er denne skjønne Colibris Hjem; den udbreder sig over alle Cam- poerne i Bahia, Såo Paulo, Minas Geraes, Goyaz og Mato Grosso; men den er neppe nogetsteds hyppigere end netop i de Egne, med hvis Fauna vi her have at gjåre. Man træffer den Aaret rundt i Mængde i Cerraderne, og den Skildring af dens Leve- maade, som Gould har laant fra Bourcier, at den i den tørre Aarstid skulde holde sig til det aabne Land og navnlig til sum- pige, moradsige Egne, men i Regntiden tye til Skovene, stemmer ikke med Virkeligheden, ialfald ikke i de Egne, jeg har besågt, Hunnen mangler de Fjærbuske, som pryde Hannens Hoved, og Panden og Issen have Ryggens guldglindsende grånne Farve, medens hele Struben er sneehvid. Halen har vel i det Væsent- lige samme Form som hos Hannen, men nogen Forskjel finder man dog ved nærmere Sammenligning, thi de fire midterste Styrere afsmalnes ikke nærsaameget imod Spidsen som hos denne; de tvende midterste ere broncegrånne med mårke, 108 næsten sortegrånne Spidser; de åvrige hvide og i deres Midte forsynede med et skjævt sort Tværbaand. ' É Den ganske unge Han kan udvendig ikke. skjelnes fra Hunnen. 162 (53). Heliothrix auriculatus (Licht,). Denne Art er sjelden i de her omtalte Egne; den er und- gaaet Lunds Opmærksomhed, og jeg har kun faaet to Exém- plarer, begge skudte i Omegnen af Sete Lagoas, det ene i 41851, det andet i 1855. Hos begge er Striben under Oiet eensformig sort i sin hele Længde, hele Undersiden lige til Undernæbet hvid med matte grånlige Smaapletter paa . Bryst og Hals; Halen er lang, de fire midterste Styrere lige lange, sorte med et blaagrånt Metalskjær, de tre ydre paa hver Side stærkt aftagende i Længde indbyrdes, hvide med et skraat sorteblaat Tværbaand. — De ere saaledes begge i den Dragt, som efter Goulds Mening tilhårer den unge Han, men desværre har jeg ikke havt nogen af dem for mig i frisk Tilstand og har saaledes ikke ved directe Under- søgelse kunnet forvisse mig om Kjånnet. Jeg beklager saameget mere ikke at have havt bedre Leilighed til paa Stedet at studere denne Art i dens forskjellige Kjons- og Aldersdragter, som der ganske vist trænges til nye Oplysninger paa Grund af de mod- stridende Anskuelser, som selv i den seneste Tid ere fremsatte derøm, saavel for denne Arts som for den nærstaaende H. aurita's Vedkommende. Gould>) er af den Mening, at kun den gamie Han (og selv den maaskee kun i Parringstiden) besidder de glindsende violette Fjær paa Siderne af Halsen; at det kun er hos den, at den guldglindsende grånne Hage med de fra den udgaaende Striber findes, og at det endelig kun er den, hos hvilken Halen er kort afrundet, og hos hvilken de tre ydre Sidestyrere ere sneehvide, hvorimod Hunnen aldrig skal faae de omtalte Prydelser paa "VA Minder of the Trochilidæ. Part VI. London 1853. | | | 109 Strube og Hals, men have en lang Hale, hvis hvide Sidestyrere ere prydede med et sorteblaat Baand nær ved Roden. Burmeister, som foråvrigt aabenbart ikke har havt -Til- gang til Goulds Værk om Trochiliderne, og som sammenblander de to Arter H. aurita og H. auriculata”), mener i Modsætning til. denne Ornitholog tværtimod, at de gamle Fugle af begge Kjon besidde de violette Halsfjær saavelsom den grånne Hage og Halsstribe, og at Forskjellen mellem Kjånnene ligger i Halen, som skal være lang og forsynet med mårke Tværbaand paa de hvide Sidestyrere hos Hannen; kort og. uden Tværbaand paa Sidestyrerne hos Hunnen&=). 3 Dersom man nu havde Fished, for, at Burmeister ved denne Leilighed ståttede sig til en af ham selv foretagen ana- tomisk Undersågelse, vilde jo Sagen være afgjort; men uheldig- viis maa man i dette som i flere andre Tilfælde beklage, at han har holdt sine Udtryk i en vis lås Ubestemthed. Thi skjåndt han rigtignok siger, at han fik pet Par af denne Colibri ved Neu Freiburg, kan man ikke af.de brugte Ord see, om dette Par blev bragt ham nyligt skudt og derpaa blev friskt undersågt af ham, eller om Meningen: kun er, at han hos den dengang i Neu Freiburg bosatte, senere afdåde . Naturaliehandler Bescke har kjåbt to præparede Skind). . Jeg for min Deel er af flere FT) At Burmeister uden Tilgang til Goulds Værk og kun i Besiddelse af et Fog Materiale har troet, at H. auriculata ikke var forskjellig fra Fl: er meget tilgiveligt; derimod er det vanskeligt at forstaae, El mfge han kan troe, at H. auriculata kun er grundet paa unge l Thi om det end maa sikkåskd; at de Figurer, som Nord- mann har givet sg denne Art paa den anden Tavle i. det naturhisto- Nordmann beskriver sin 7! auriculatus O efter en gammel Fu thi det Bue i i Beskrivelsen: »gastræo albo, evcepto gutture vi gris, pennis ad latera colli purpureis etc.». Fy neden Ueber RE S; 337. $%%) Ogsaa i anden Henseende ere Burmeisters Angivelser om denne Colibri Fiske bestemte; i sin »Syst, Uebers.« siger han, at han i Neu sisord fik en Rede af denne Art, og at dens Æg; ere ere .… I den Meddelelse om visse brasilianske "Fugles Æg ogR 110 Grunde tilbåielig "til at troe, at 'det sidste er Tilfældet, især fordi jeg betvivler, at Burmeisters Tydning af Kjånnenes Dragt kan være rigtig, og navnlig ikke godt kan troe, at det virkelig skulde være Hannen, hvis Sidestyrere vare forsynede med det sorteblaa Tværbaand. Jeg skal i denne Henseende minde om, at hos Heliuctin cornuta (en Form, der i mange Henseender er beslægtet med Heliothrix-Slægten, 'skjåndt den ofte fjernes vidt fra den i den systematiske Opstilling af Slægterne) er det netop Hunnerne, hvis Sidestyrere ere forsynede med et mårkt Tvær- baand, medens Hannerne mangle dette Baand ; Analogien taler for, at det forholder sig paa samme Maade hos Heliothrig- Slægten, og at altsaa Goulds Tydning er, ialfaåld hvad dette Punkt angaaer, den rigtige. 163 (54). Lophornis magnifica (Vieill.) er temmelig almindelig i Cerraderne i Minas; Lund har truffet den enduu ved Uberaba i det sydvestlige Hjørne af denne Provinds, men her synes ogsaa Grændsen for dens Udbredning Vest paa at være, idetmindste synes det ikke, at Natterer har truffet den i Goyaz. 1 Urskovegnene i Provindsen Rio de Ja- neiro, hvor den er idetmindste ligesaa almindelig som i Cam- poerne, har Lund fundet Kjånsorganerne fuldt udviklede i Maa- nederne Juni, Juli og August. Han har saaledes ved Schweizer- kolonien Neu Freiburg den 16de Juni skudt en Hun, der havde næsten modne Æg i sig, og hos en anden Hun, som blev skudt den 2den August fandt han et Æg, der var færdigt til at lægges. Der er saaledes en vis Rimelighed for, at den yngler mindst tre Gange om Aaret, Eg som han har givet i fårste Aargang (1853) af »Journal får Ornithologie« (S. 161), siger han imidlertid udtrykkelig, at han i Neu Freiburg hos Bescke fik Reder af ialt 16 Colibri-Arter, af hvilke de 14 vare be- stemte, de to ubestemte; men. blandt de bestemte finder man ikke H. ita; der er saaledes ialfald tilsyneladende en Uovereensstemmelse " mellem Burmeisters Angivelse fra 18353 og den fra 1856, der nok kunde fortjent at være bleven forklaret ved et Par Ord. ud RR tit 164 (55). Calliphlox amethystina (Gmel.). En i Cerraderne i de her omtalte Egne hyppig Art, som fra disse fremdeles udbreder sig Vest paa gjennem Goyaz til langt ind i. Mato Grosso, i hvilke Provindser Natterer har truffet den. 165 (56). Cephalolepis delalandii (Vieil1.). Lund og jeg have aldrig truffet denne Art i Camposegnene i Minas; jeg giver den kun Plads her, fordi Gould paa Hr. Reeves Autoritet siger, at den foruden i Rio de Janeiro ogsaa forekommer i Minas Geraes, og fordi jeg veed, at saa godt som den hele Mængde Colibriskind, som for en Snees Aar siden sendtes fra denne Provinds til Rio de Janeiro og til Europa, netop vare samlede i Camposegnene og navnlig i Omegnen af Byen Sete Lagoas. Der er saaledes vel ikke Vished, men dog megen Sandsynlighed. for, at ogsaa denne Art virkelig en sjelden Gang kan forekomme i de her omtalte Egne. 166 (57). Augastes superbus (Vieill.). Denne prægtige Colibris egentlige Hjem synes hidtil ikke at være bekjendi; den. tilhårer unægtelig Camposegnene, men er der atter indskrænket. til de håie med Serra do Espin- haco forbundne Bjergkjeder -og navnlig til den fire til femtusind Fod høie Serra da Caraca. Her omsværmer den, skjåndt ikke i stort "Antal, de mange Slags lave, ligesom forkråblede Buske, de besynderlige Lychnophorer og Lilietræer, de talrige Orchideer og Logplanter, som udgjøåre Hovedbestandelene af Brasiliens Alpe- flora. Det er, saavidt jeg veed, udelukkende fra denne Lo- kalitet, at de Exemplarer hidråre, som i Låbet af endeel Aar ere sendte til Rio de Janeiro eller til Europa; i de egentlige Campoer forekommer den aldrig. Om den ogsaa har hjemme paa Serra da Canastra længere Vest paa i Minas. er mig ube- kjendt; paa Serra da Piedade og paa Pico da Itabira har jeg 112 forgjæves sågt. den, men tår dog ikke ..bestemt benægte, at den jo maaskee' kan findes der. 167 (58). Agyrtria albicollis (Vieill.). Hverken Lund eller jeg har truffet denne Colibri andet=- steds end i Urskovegnene i Provindsen Rio; jeg optager den her paa Spix?s Autoritet, der siger, at hans ,Colibri albogularis? (saaledes kalder han denne Art) har bjemme in. campis Minas Geraes? 7). Professor Burmeister mener at kunne antage Prindsen af Wieds Trochilus vulgaris for den unge Fugl af denne Art nd ba men jeg nærer stærk Tvivl om, at han har Ret heri, skjåndt jeg Seer, at Cabanis og Heine”) ligesom ogsaa Sclatert) dele hans Mening. Prindsen beskriver nemlig udtrykkelig ,Keble, Unterhals und Brust? som »glånzend grun, hvad jo slet ikke passer paa Å. albicollis, og, man kan fie til, heller ikke paa en ung, ikke udfarvet Fugl, og han omtaler ikke med et Ord den ejendommelige Form af den yderste Halefjær1t). 168 (59). Agyrtria affinis Gould. En lille Agyrtria, som jeg ikke betænker mig paa at ansee for ovennævnte Art, er den alleralmindeligste Colibri i "de her omtalte Egné; den omflagrer Jil enhver Aarstid Cerrådernes Buske og Halvbuske i en saadan Mængde, at man i kort Tid kan skyde Snese af Exemplarer, 169 (60). Hylocharis lactea (Less.). Meget: almindelig i Cerraderne i de her omtalte Egne, lige- som ogsaa i Provindsen Såo Paulo, hvor Lund hår truffet den F) Nov. Sp: Av. Bras. T. 1; 5.81, sp. 4. 2$) Syst. Uebers. ll, S. 3 Er $%3%Y' Mus, Heinean. III Th. S. 32. ""Fy' Catalogue of a merne, of American Birds. London, 1862, S; 312. fi) Beitr,'z. Nat. Bras, IV Bd. 1 8.7 113 flere Steder; ind i Brasiliens vestlige Provindser, Goyaz og Mato Grosso synes den ikke åt udbrede sig, idetmindste harNatterer ikke hjemsendt den derfra. Sædvanlig anfårer man blandt denne Arts Synonymer ogsaa Trochilus saphirinus Pr. Max. (non Gmel.); det forekommer mig imidlertid, at Prindsen under dette Navn har sammenblandet to Årter, nemlig den virkelige MH. lactea og en anden, som maaskee snarest turde være Vieillots Trochilus cyaneus. Navnlig passer hans udførlige Beskrivelse af Hannen forresten paa H. lactea; men Næbet siges at være rosenrådt med sort Spidse (altsaa som hos H. cyanea (Vieill.); -kun i sjeldnere Tilfælde skal Overnæbet være mårkere, bruunagtigt med sort Spidse, hvad det jo netop stedse er hos H. lactea. 'Fremdeles: hedder det i Prindsens Diag- nose, at Panden undertiden har Strubens og Brystets prægtige rene blaa Farve, hvad jeg efter Undersågelse af en Mængde Exemplarer tør sige aldrig at være Tilfældet hos H. lactea. Prindsen af Wieds Trochilus saphirinus kan derfor kun deelviis henfåres til den her omtalte Art. 170 (61). Hylocharis saphirina (Gmel.). Lund og jeg have ikke bemærket denne Art i Camposegnene, og Natterer har heller ikke truffet den i de indre Provindser, men da Burmeister udtrykkelig siger, at den har hjemme i hele den af ham bereiste Deel af Brasilien%), og da ogsaa Gould har faaet den fra Minas, betænker jeg mig ikke paa at optage den. Hyppig er den dog neppe i Camposegnene, da en saa let kjendelig og idinefaldende Art isaafald vel neppe vilde ganske undgaaet Lunds og min Opmærksomhed 171 (62). Chlørostilben bicoler (Gmel.). Heller ikke denne Art har jeg selv truffet øg har heller ikke havt E tbekee til at see noget Skind fra de her omtalte "") Syst. Uebers.- I, S.. 347; 414 Egne; jeg optager den efter Burmeister, som beretter, at hans Sån har skudt flere Exemplarer af den ved Lagoa Santa”). 172 (63). Chlorostilbon nitidissimus Cab. & Heine. Denne yderst pragtfulde Art er almindelig i Camposegnene, og jeg har ofte erholdt den i Omegnen af Lagoa Santa og Sete Lagoas; den er imidlertid ikke indskrænket til Campoerne, thi jeg har gjentagne Gange skudt den i Urskovsegnene i Provindsen Rio de Janeiro, Natterer har slet ikke truffet denne Art paa sine Reiser, og man maa derfor formode, at den Vest paa ikke overskrider Provindsen Minas's Grændse. Familia: Cypselidæ. 173 (64). Chætura zonaris (Shaw.). Brasil. Gaivota>+), Denne Fugl ver almindelig i Omegnen i Lagoa Santa fra Begyndelsen af. September eller endog fra "August af hele Regn- tiden igjennem; derimod synes det, at den drager bort ved Ind- trædelsen af den tårre og kolde, paa Insekter fattige Aarstid. filge Lunds Iagttagelser skal den under sit Ophold i Omegnen af Lagoa Santa tilbringe Nætterne i Hulerne. 174 (65). Chætura biscutata (Natt.). - Dr. Lund har den i3de October 41836 faaet en Muursyvale, en Hun med udviklet Æggestok, paa hvilken Sclaters Beskri- velse af Natterers Cypselus biscutata 5) nøjagtigt passer; Hals- baandet er nemlig afbrudt paa Siderne af Halsen, saa at der istedetfor det findes en stor hvid Plet i Nakken og paa Forsiden af Halsen en lignende, der sidder lidt længere nede end Nakke- FB) L'e. S: 349, £$) Betyder egentlig: Maage. F2%) Notes on the Genera and Species of Cypselidæ, i the Proc. Zool. Soc. of London f. 1865, S. 609, pl. XXXIV. 4115 pletten. Derhos ere Fjærene foran paa Panden, mellem Oinene og Næbet askegraalige og paa Struben hvidlige med mårke Skaftstreger og mårke Rande. Fuglens Længde er paa det nær- meste otte Tommer D. M, Hvis derfor Chætura biscutata virkelig er en egen Art, og ikke blot en tilfældig Varietet af C. zonaris, er det afgjort, at den udbreder sig til Brasiliens indre Camposregion; dog turde den være sjelden der; Lund synes ialfald kun at have havt det ene ovenfor omtalte Exemplar, og jeg selv har aldrig be- mærket den. Dens Berettigelse til at gjælde for en egen Art vil imidlertid sikkerlig ene og alene kunne ståttes paa Forskjellen i den hvide "Tegning paa Halsen; i Stårrelsen er der ingen. Rigtignok an- giver Sclater Længden af den foldede Vinge til 8 Tom, 5 L. (9 Tommer Engelsk Maal) hos Chætura zonaris, og til 7 Tom. 6 L. (8 Tommer E.M.) hos C. biscutata, men Stårrelsen varierer noget hos C. zonaris; jeg har Exemplarer af denne Art fra Lagoa Santa, hos hvilke den foldede Vinge kun er lidt over 8 Tom., og andre fra Venezuela (hvor den ogsaa forekommer, skjåndt den, saavidt jeg veed, ikke hidtil er anført derfra), hos hvilke den foldede Vinge knap er 8 Tom. E. M., medens de forresten intet Særligt frembyde. Familia: Caprimulgidæ. 175 (66). Nyetibius grandis (Gmel.). Brasil. Mai da lua7). Denne Art er ikke sjelden i Urskovene i Provindserne Rio de Janeiro og Minas Geraes, hvor man ialfald ofte hårer dens "oubyggelige Skrig om Natten, selv om det er vanskeligt at faae den skudt. I Camposegnene synes den derimod kun at fore- £) [Ikke »Mandalua», saaledes som Prindsen af Wied skriver; Navnet betyder »Maanens Moder» og er formodentlig valgt, fordi Natravnene især færdes i maaneklare Nætter. 8% 116 komme meget sparsomt, dog har Dr. Lund den 26de April 1839 faaet en Hun i Lagoa Santa. Han beskriver dens Iris som graaguul. 176 (67). Nyetibius aethereus (Pr. Max,). Brasil. Mai da lua. Heller ikke denne store Natravn har jeg selv været saa heldig at træfle, men optager den her efter Dr. Lund, som den 24de Febr. 4845 fik et Exemplar i Lagoa Santa. 177 (68). Podager nacunda (Vieill.). Brasil. Curiangt. Er vistnok den almindeligste Natravn i Omegnen af Lagoa Santa og i de indre Camposstrækninger i det. Hele .taget. Den synes tillige der at være Standfugl>), ialfald have Lund og jeg selv deels skudt, deels iagttaget den ved Lagoa Santa og i den hele Egn mellem denne lille By og Såo Franciscofloden i Maa- nederne Mai, Juli, August, September og October, altsaa gjen- nem hele den tårre Aarstid; og det er neppe rimeligt, at den skulde drage bort i Regntiden, netop naar Insektverdenen vaagner til nyt Liv; Prindsen af Wied har desuden iagttaget den i Fe- bruar Maaned i Provindsen Babia. Dens rette Opholdssted ere Cerraderne og de aabne Campos; i de tætte Smaaskove kommer den sjelden eller aldrig, Naar den tilfældigt skræmmes op om Dagen, flyver den et kort Stykke og sætter sig derpaa atter til Hvile, men at den i Almindelighed skulde såge Næring om Dagen, betvivler jeg håilig, saameget mere, som man hele Natten igjennem hårer dens håie og let kjendelige Skrig, der har foranlediget dens brasilianske Navn. Imidlertid begynder den rigtignok at flyve om tidligere paa Aftenen end de åvrige Arter. Prindsen af Wieds Angivelse at have 'seet den-jage midt om Dagen i den +) Fra Paraguay drager den ifålge Azaras Iagttagelser bort om Vin- teren. 417 stærkeste Solhede=) ståtter sig til en saa bestemt Erfaring, at " der ikke kan være Tale om at drage den i Tvivl, men det er ikke Fuglens Vane at gjore det, og den Omstændighed, at han saae en Mængde Individer flyve om samtidigt, tyder ogsaa paa særlige, usædvanlige Forhold, thi i Reglen seer man Fuglen enkeltviis eller parviis. Naar endelig Burmeister endog gjår den til en fuldstændig Dagfugl og ligefrem siger om den: er fliegt bei Tage” ++), da er dette under alle Omstændigheder meget for meget sagt. 178 (69). Chordeiles pusillus Gould er ikke sjelden; Lund har jævnlig seet den fra Byen Cur- velo af ligetil Ouropreto, Hovedstaden i Minas. Den sætter sig hyppigt om Aftenen midt paa Veien og lader sig komme temmelig nær, inden den flyver op. 179 (70). Antrostomus rutilus (Licht.). Brasil. Joåo corte pau. Jeg har kun een Gang faaet en Has, i Omegnen af Selv Lagoas i 1851,-og i Lunds Optegnelser nævnes ogsaa kun ee Exemplar, som han den 49de Sept. 1843 fandt liggende dåd påa en Vei ved Lagoa Santa. Skjondt det saaledes kun sjeldent er lykkedes os at erholde Fuglen, maa man dog ikke deraf drage den Slutning, at den skulde være sjelden i Omegnen af Lagoa Santa; man hører tværtimod det eiendommelige Skrig, der har givet den dens Navn i Brasilien, meget hyppigt i lyse Nætter lyde fra Smaaskovene. 180 (71). Antrostomus ocellatus (Tschudi). Den 413de Juli 1854 fik jeg i Omegnen af Lagoa Santa et Par af denne Art, der, saavidt mig bekjendt, ikke tidligere +) Beilråge' zur Naturgeschichte von Brasilien, BES pe 1. S. 329. +) System. Uebers. d. Thiere Brasiliens 2ter Th. 118 er truffet i Campoerne i Provindsen Minas Geraes; Prindsen af Wied og Tschudi beskrive begge den meget mårkfarvede Han af denne Art; det er derfor maaskee ikke overflådigt at anfåre, at Hunnen er meget lysere end. Hannen og har en næsten råd- bruun Grundfarve, men at Pletterne og Tegningen påa Fjærene forresten ere eens hos begge Kjon. Ogsaa i Stårrelse stemme de overeens. Iris er sortebruun, Fådderne rådbrune. 181 (72). Hydropsalis torquata (Gmel.). Jeg har kun en eneste Gang seet denne Natravn, nemlig den 23de October 1850 i Nærheden af den lille By Brumado, og hverken jeg eller mine Ledsagere havde dengang Båsser med os. Derimod har Dr. Lund i Juli 1828 skudt en Hun i de saakaldte Campos dos Goyatacazes (i Provindsen Rio de Janeiro) og nok en Hun den 146de October 1840 i Omegnen af Lagoa Santa, hvor Burmeister ogsaa erholdt et Exemplar under hans Ophold der i 1851 (fra den 13de Mai til den 30te Juli). Fuglen er saaledes neppe særdeles sjelden i Camposegnene. Ifålge Dr. Lunds Angivelse lyder dens Skrig som et syv Gange gjen- taget ,Ri%. 182 (73). Heleothreptus misse (Gould). Den 2den August 1847 skjåd jeg i Cerraderne omkring Lagoa Santa to Hunner af denne mærkelige Form, de eneste der, saavidt jeg veed, ere trufne i Minas Geraes%). Hos begge Exem- By d sine, STER »Notes upon the American Caprimulgidæ» ror: Zool. . f. 1866, S. 144) siger Sclater, at Natterer har truffet denne FE. foruden stidre Steder, ogsaa i Provindserne Mato Grosso og Goyaz; i denne Angivelse er der imidlertid indlåbet en Forvexling. Istedetfor Mato Grosso og Goyaz skal det hedde Matodentro og Goyåo, to Stationer paa en af Natterers Reiserouter gjennem Såo Paulo, den eneste Provinds, hvor denne fortrinlige Son har truffet denne Natravn; see: første Bind af den zoologiske Deel af Novara-Reisen S. 37, samt: v. Pelzeln, zur Ornithologie frites 158512 119 plarer vare Æggestokkene begyndte at svulne, uagtet der endnu var temmelig længe til den sædvanlige Yngletids Begyndelse. 183 (74). Nyetidromus albicollis (Gmel.). En hyppigt forekommende Art; Lund traf den paa sin Reise i Aaret 1834 fårste Gang den Zden October ved Såo Francisco, hvor han skjåd en Han med fuldt udviklede Sædstokke, og hårte dernæst dens Skrig hver Nat, indtil han naaede Byen Curvelo. Han har fremdeles faaet den ved Lagoa Santa den 23de Juni 1844. Jeg selv har skudt den sammesteds den 28de Juli 1847 og fremdeles faaet den ved Sete Lagoas i 1851. Familia: Trogonidæ. 184 (75). Trogon aurantius Spix. Brasil, Surucuå +). Er gjentagne Gange truffet saavel af Lund som af mig i Camposegnenes Smaaskove, medens den tidligere kun var anfårt fra Rio de Janeiro (af Spix) og Neu Freiburg (af Burmeister), altsaa fra Urskovlandet. ; Den nærer sig ligesom de andre brasilianske Trogon-Arter deels af Insekter og Larver, deels af Bær og Frå; sædvanligt finder man Maven fyldt med en Blanding af disse Næringsmidler. HK 185 (76). Trogen surucura Vieill. Jeg har ikke selv hjembragt denne Art, men Lund har den 28de September 1843 faaet en Han ved Lapa de Bahu, en Kalkklippe ikke langt fra Sumidouro, ligesom han allerede tid- ligere havde skudt et Par ved Batataes nær ved Byen Franca i Sgo Paulo i de fårste Dage af Juni 1834; Arten gaaer saaledes højere op mod Nord, end man hidtil vidste. t) Dette Navn anvendes ogsaa paa de andre Trogon-Arter. 120 Familia: Bucconidæ. 186 (77). Bucco chacuru Vieill. Brasil. Dormiåo, Jåo tolo. Er til enhver Aarstid overmaade hyppig i Camposegnene; Lund har truffet den allerede i Såo Paulo ved Byerne Campinas og Hytut, og fra disse Egne udbreder den sig over alle de indre Campoer, mod Vest ialfald ind i Provindsen Mato Grosso, hvor Natterer har iagttaget den, og Nord paa idetmindste gjennem en stor Deel af Såo Franciscos Floddal. Man seer den i Om- egnen af Lagoa Santa ganske almindeligt enkeltviis eller parviis paa dyrkede Steder, i aabent Buskads eller lave Træer, hvor den ligesom dens Slægtninge ofte sidder timeviis stille og flegmatisk paa den samme Green uden at råre sig, med mindre den faaer Oie paa et sig nærmende Insekt, da den pludselig flyver ud, griber Insektet og derpaa atter vender tilbage til sin gamle Plads. Den er kun lidet sky for Mennesker, man kan komme den ganske nær, forend den bekvemmer sig til at flyve bort”). Det er dette dens dorske, ligegyldige Væsen, der har givet Anledning til de Benævnelser, Brasilianerne have for den (Syvsover, Tossehans), og den er paa Grund af sin Dvaskhed en af de Fugle, som det” er allerlettest at skyde, men tillige en af de meest seiglivede, som kan leve endog flere Dage med meget betydelige Skudsaar. Efter min Erfaring er der ingen Forskjel paa Kjoånnenes Dragt, og Prof. Burmeister tager Feil, nåar han angiver det Modsatte, Hos den gamle Hun svinde de mårke Tværstreger paa Brystet og Midten af Bugen ikke mindre end hos den gamle Han, og disse Deles Grundfarve beholder som oftest, og lige ofte hos begge Kjån, et svagt isabelleguult Anstråg. Derimod har unægtelig den unge Fugl, saaledes som Burmeister siger, æ) Denne Ligegyldighed synes at charakterisere ogsaa de andre Arter. 1 ds Optegnelser finder jeg anført, at han engang i Nærheden af smok By Aldea da Pedra ved Parahybafloden traf fire Individer af Swainsonii siddende i et fritstaaende Træ, fra hvilket de lode sig skyde ned alle fire, det ene efter det andet. 121 mindre rene Farver end den gamle, men hvad der dog især ud- mærker den er det betydelig kortere Næb. Iris er lyseguul; en enkelt Gang vil Lund imidlertid have fundet den levende kastanie- bruun. Fødderne ere olivenbrune. 187 (78)... Monasa torquata (Hahn) er ikke mindre hyppig end den foregaaende Art, med hvilken den for en stor Deel har Naturel og Levemaade tilfælles. Dens Udbredning synes ikke at strække sig saa langt Vest paa som hiins, ialfald er den i Listen over de af Natterer samlede Fugle kun anfårt fra Provindserne Rio de Janeiro og Såo Paulo, men ikke fra Goyaz eller Mato Grosso+). Hos den levende Fugl er Iris mårkeråd og Fådderne lyst gronagtig-graae, men ikke sorte, saaledes som Burmeister siger%%), Da jeg ikke finder Noget anfårt hos Forfatterne om dens Redebygning, skal jeg dog anfåre, at jeg gjentagne Gange i Brasilien har hårt Beboerne forsikkre, at den graver sig dybe horizontale Huller ind i Gråfter og Brinke og lægger sine Æg i Bunden af dem, en Angivelse, som jeg troer saameget mere at lurde antage for rigtig, som Prindsen af Wied og Hr. C. Euler har iagttaget, at en beslægtet Fugl, Chelidoptera tenebrosa ogsaa lægger sine Æg i dybe Huller eller Rør i Sandet +++), : Selv. har jeg der aldrig fundet Reder. 188 (79). Monasa rubecula (Spix). Denne Art har en overordentlig stor Udbredning, idet Nat- lerer har truffet den ikke blot i Goyaz, men endog heelt oppe i Omegnen af Marabitanas ved Bredden af Rio Negro, ligesom den er truffet ved Amazonfloden af Wallace. I de her omtalte Camposegne er den dog ikke hyppig; jeg selv har ikke bjem- F).. Pelse AA vi str FRE Brasiliens I, S. 23. x%) System. Uebers. 2, S. 2 34%) Maximilian, gl zu Wied, Beitråge ne Naturgeschichte von mir IV SE iste Abth. S. 376. — Eu C.: Beitråge zur Na- rgesch. d. Våg. Bras. Il. i Journ. f. rer: n 1867, S. 221. i 122 bragt den; men Dr. Lund traf den 20de Mai 1836 paa en Fa- zenda ved Navn Mocambo nogle Legoas Nord for Lagoa Santa tre Individer siddende i et Træ, af hvilke han skjåd det ene, en Hun, Aarét efter skjåd han den å3de Juni atter en Hun i Om- egnen af Lagoa Santa. Et tredie Exemplar, en Han, havde han allerede under sit fårste Ophold i Brasilien skudt i 41827 paa Fazendaen Rozarie ikke langt fra Neu Freiburg i Provindsen Rio de Janeiro, Intet af disse tre Exemplarer har noget Spor til det graa Tværbaand paa Brystet, som sees paa Spix" s Figur af denne Art”), men desuagtet ikke omtales i hans Text, og som heller ikke' findes paa Temmincks””) og Swainsons?æ7) Fi- gurer eller nævnes i nogen af de andre Beskrivelser, som foreligge af Fuglen, undtagen netop i Burmeisterst). Hos ham hedder det, at det graa Baand mangler hos den unge Fugl, men findes hos den gamle, og det optages endog i den Artsdiagnose, han giver. Ikke destomindre maa jeg håilig betvivle, at Baandet virkelig nogensinde er tilstede, og da Bur- meister paa sin Reise kun har faaet et eneste ungt Exemplar af denne Art, frygter jeg for, at han har udkastet sin Diagnose af den gamle Fugl efter Spix”s Figur og ikke efter Naturen, og at han har overseet Uovereensstemmelsen mellem denne Figur og de forskjellige foreliggende Beskrivelser. Familia: Galbulidæ. 189 (80). Galbula rufoviridis Cab. Brasil. Beja flor do mato virgem. Er langtfra nogen ualmindelig Fugl FCdiporigrene i Minas Geraes, endskjøndt Burmeister troer at maatte indskrænke dens Udbredning til Nordbrasilien. Jeg har gjentagne Gange erholdt den fra Smaaskovene i Nærheden af Lagoa Santa, Sete Lagoas og Curvelo, og Lund har iagttaget den endnu langt paa den anden Side af Såo Francisco ved Byen Paracatu. ”) Nov. Sp.'Av. Bras. I, tab. 39 fig. 1. Sy PL color. 323: $%%) Birds of Brazil and Mexico, Pl. 35. T) System. beber 2,87 202: 123 190 (81). Galbula melanosterna (Scl.). BEN Af denne "Art, som Natterer opdagede i Provindsen Såo Paulo ved Rio Paranå, og som Prof. Behn har hjembragt fra Goyaz, har Lund hjemsendt et enkelt Exemplar, en Hun, skudt den 18de August 1834 ved Såo Domingo, en lille Flække i den sydvestlige Deel af Minas Geraes nær ved Grændsen af Goyaz. Denne Art naaer altsaa ialfald ind i Minas, og jeg optager den her, ihvorvel jeg ikke troer, at den udbreder sig . synderligt langt ind i denne Provinds, endsige at den skulde findes paa den håire Bred af Såo Franciscofloden. 191 (82). Jacamaralcyon tridactyla (Pall.). Brasil. Bicudo. | Er meget almindelig saavel i. Urskovlandet i Provindsen Rio de Janeiro, som i den Øst for Serra do Espinhaco liggende Deel af Minas Geraes, men den forekommer ogsaa, endskjåndt mindre byppigt, i Campoernes Smaaskove. Sædvanlig seer man den sidde paa en någen Gréen, bestandigt dreiende Hovedet med det lange Næb til alle Sider, idet den speider efter Insekter; bemærker den et saadant, flyver den ud, griber det og vender atter tilbage til sit gamle Stade eller til et andet Træ; ganske. samme Sædvaner finder man hos Galbula rufoviridis. Ifålge Lunds Iagtitagelse har Bicudo'en en ret behagelig, af afbrudte, flåitende Toner bestaaende Sang. Familia: Alcedinidæ. 192 (83). Ceryle torquata (L.)- Brasil. Martin cachå. Denne over den stårste Deel af Brasilien udbredte Art fore- kommer ogsaa, endskjøndt kun sparsomt, i Omegnen af Lagoa Santa, hvor Lund har faaet et Par Exemplarer, ligesom ogsaa Burmeister fik den i Congonhas de Sabarå. 1214 193 (84). Ceryle amazonia (Lath.). Brasil. Martin pescador. Ikke saa sjelden som forrige i Omegnen af Lagoa Santa, hvor Lund gjentagne Gange har faaet den, og hvor jeg ogsaa selv har skudt den i Mai 1854. 194 (85). Cleryle americana (Gmel.). Almindelig; man kan ofte see en fre til fem Individer samlede. Bærer i Brasilien samme Navn som forrige. Familia: Momotidæ. 195 (86). Momotus ruficapillus Vieill. Brasil. Gallo do mato. Ganske almindelig hele Aaret rundt i Smaaskovene i Cam- posegnene, udbreder sig Vest paa idetmindste til Paracatu, hvor Lund traf den i September 1834, og til den ostligste Deel af Pruvindsen Goyaz, hvor han skjåd den i Slutningen af August samme Aar. Længere inde i Goyaz synes den derimod at aflåses af Momotus Nattereri, ialfald seer man af Fortegnelsen over Nat- terers Indsamlinger, -at han ikke har medbragt vor Art fra andre" Provindser i Brasilien end Rio de Janeiro og Såo Paulo. "Bens Næring bestaaer navnlig i Insekter, deels Biller, deels Græshopper og Tæger, dog have baade Lund og jeg hos Indi- vider, skudte ved Lagoa Santa i Juni og Juli, fundet Maven fyldt med Bær, hvad jeg ikke vil undlade at bemærke, da Prindsen af Wied udtrykkelig fremhæver, at. han aldrig har fundet Andet end Insekter i denne Fugls Mave). Den fælder. enten meget seent, eller ogsaa varer Fældetiden meget længe; thi jeg har i Omegnen af Lagoa Santa i December skudt et Exemplar, som endnu var i fuld Fælding. +) Beitråge z. Nat. Bras. 1ll. 2. S. 1261, Anm. Sme Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. Tredie Aarti. 1870. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. SSoTE Symbolæ ad floram Brasiliæ centralis cognoscendam, edit. Eug. Warming. Particula VI. (Fam. Polygonaceæ, Lauraceæ, Proteaceæ auctore C.F. Meissner.) (Societati tradita die 26 Novbr. 1869 et die 25 Febr. 1870.) 19 Fam. Polygonaceæ. Exposuit €. F, Meissner, professor bot. Basileensis. Rumex L. 4. BR. crispus L. Meissner in DC. Prodr, XIV. sect. I. 44, et Mart. Flora Bras. vol. V. pag. 10. In prov. Rio de Janeiro (Glaziou n. 1019, specim. imperf.). 2. R. Brasiliensis Link. Meissn. in DC. l.c. 51 ef Mart. Ked In prov. Rio de Janeiro (Glaziou, n. 1563). Polygonum L. 4. P. hydropiperoides Michx. (non Pursh.). Meissner in DC. Prodr. XIV. 4103, et Martii Fl. Bras. vol, V. 17, 9 126 In fossis humidis ad Freitas prope Porto d'Estrella Maio, Jun. f. — Ad Lagoa Santa in lacubus in ipsa aqua, in solo humido virgultoso interdum inundato prope rivulos etc. valde frequens; floret Sept. — Dec. ,Herva de bichof incolis (Wrmg.). 8, virgatum Meissn. in DC. I. c. 103. In provincia Rio de Janeiro (Lund). 2. P. acre H.B.K. var. 8, leptostachyum Meissn. in DC. bre: 407. ” P. acre &, aquatile Mart. Meissner in Fl. Bras. i 5g 1: BROSSK OL Flores albi. Caules, ochreæ et costa media sæpius obscure rubescentes. In prov. Rio de Janeiro legit Lund. Ad rivulos, in pa- ludibus cultis, fossis juxta vias elc. ad Lagoa Santa valde fre- quens; floret Jan. —Aprili. ,Herva de bicho% vulgo appellatur (Wrmg.). 3. P. serrulatum Lag. DC. I. c. 140. »Ad Rio de Janeiro in paludosis ét ad rivulos herba frequentissimaf (Lund). Var. spicis solito densioribus. Ad Lagoa Santa in lacubus et såadibes: floret Febr.— Aprili (Wrmg.). A. P. acuminatum H.B.K. Meissner in DC. 1. c. 144 et Fl. Bras. |. c. 44. s B, glabrescens Meissn. Prope urbem Petropolis et ad yPorto d'Estrellaf, pro- vinciæ Rio de Janeiro; Maio, Junio floret (Wrmg.). n. Weddellii Meissn. P. floribundum Wedd. (non alior.). Circa Lagoa Santa ad rivulos, in paludibus, fossis etc. valde frequens; herba est 1—3-pedalis, caule rubescente; floret Sept.—Oct., Jan,, Aprili et verisimiliter per fere omnes anni menses. yHerva de bicho% appellatur (Wrmg.). Ad rivulos 87 montis Tijuca prope Rio de Janeiro, Julio florens (Lund nr. 488). 5. P. segetum H.B.K. Meissner in DC. 1. c. 420. Ad Lagoa Santa in paludibus, in ipsa aqua etc.; floret Febr.—Martio (Wrmg.). 6. P. hispidum H.B.K. Meissner in DC. Prod. XIV. 422 et Mart. Fl. Bras, V. 412. tab. 2. Legit Lund in provincia Rio de Janeiro, verisimiliter circa metropolin ipsam. 7. P. Meissnerianum Cham. et Schl. $, Beyrichianum Meissn. in DC. ]. c. 432, et Fl. Bras. 49. t. 4. f. 2. Ad Lagoa Santa in lacubus, in ipsa aqua; floret Dec.— Jan.; flores rosei (Wrmg.). In paludosis åd Sorocå ba, Febr. 1. (Lund). Ruprechtia C. A. Meyer, 1. R. Lundii Meissn. in DC. Prodr. XIV. 480, et Marlii FE Brass 54; 3 »In monte prope Brocco (Rio de Janeiro) m. Julio inve- nimus floriferam, foliis nondum evolutist (Lund, nr. 578), et »ad Venda grande prope Rio de Janeiro, Sept. fructiferam% (id.). 2. R. laurifolia C. A. Meyer. et Mart, I. c. 54. : ; In yrestingaf montis Tijuca prope Rio de Janeiro, Julio Meissner in DC. |. c. 180 florens; frutex orgyalis (Lund, nr. 516). … Coccoloba Jacq. 1. C. populifoia Wedd. Meissn. in DC. Prodr. XIV. 153, et Martii Flora Bras. Polygonaceæ, 40. Forma foliis solito minoribus. In virgultis arenosis maritimis atlantici prope Rio de Janeiro frequens (ex gr. ad Copacabana, Frutex 5-—6—8-pedalis ramo- 9 prestingas? juxta littus maris ad montem Dois irmåos etc.). 128 sissimus erectus, non scandens; folia supra (in vivis) lucida læte viridia, subtus pallidiora; petiolus depressus; fruclus baccatus, globosus, nigerrimus vel subviolaceus. M. Junio defloratam et. fructiferam legi (Wrmg.), 2. C. Warmingii Meissn. sp. nov., glabra, ochreis petiolo brevioribus diu persistentibus, foliis coriaceis € basi rotundata cuneato-obovatis apice sublruncato- rotundatis, costis patentibus cum venis nervoque tenuibus supra impressis subtus acute prominentibus laxe reticulatis, racemis folio longioribus densiusculis , bracteis ovatis subunifloris, flori- bus sessilibus. Frutex undique glaber. Ramuli fusci, substriati, internodiis 6—18 lin. longis. Folia demum rigidissima, 3—4 poll. longa, extra medium 2—2% poll. lata, basi passim subcordata (in pe- tiolum tenuem Å lin. longum supra sulcatum non producta), in- terdum obsolete apiculata, concolora, opaca, inferiora passim elliptica, sub lente supra minute immerso-areolata, inferiora de- mum bullata. Racemi axillares et terminales, simplices, graciles, 4—10-pollicares, breve pedunculati. Fructus ignotus. Fortasse var. C. populifoliæe Wedd.? cui nervatione simillima, attamen peculiari foliorum forma, racemis — ut apparet — non pendulis distincta videtur. — Affinis etiam C. obovatæ et nutanti H.B.K., sed magis discrepans. Hab. in Serra da Gamba et in prov. Rio de Janeiro, m. Maio legit Warming. 3. C. fasciculata W.edd.. Meissner in DC.:1.:c. 166 et Mast, K 224: Varietas foliis sueto minoribus angustioribus racemis laxio- ribus. - Lagoa Santa: in sylvis circa hoc oppidum frequens; frutex valde elongatus et scandens; floret Dec,—Febr. ,Uva do mato? et interdum (per errorem) ,Cipé Cabocio? (no- men speciebus Dilleniacearum attributum) appellatur (Wrmg.). Plantam forsan hic locandam, forsan speciem novam habendam 129 in sylvis ad radices montis Serra da Piedade legit Warming, Jan.—Febr. florentem. 2 4. C. crescentiæfolia Cham. $, obtusata Meissn. in DC. 156-p- 467 et Mart le, 26; " Forma foliis sueto minoribus, racemo brevioribus, plerisque obovatis. — E provincia Rio de Janeiro (Glaziou, nr. 1382). 5. C. longependula Mart. Meissner in DC. I. c. 167 et m Marl le, 24. In sylvis circa Lagoa Santa haud infrequens; frutex valde elongatus, scandens, caule interdum diametro 3-pollicari; floret Jan.—Febr.; ,Uva do mato? appellatur (Wrmg.). In sepibus ad Caxueira do Campo, m. Febr.£ (Lund). 20 Fam. Lauraceæ. Exposuit €. F. Meissner. Lauraceæ (Juss.). Meissner in DC. Prodromus, vol. XV, sect, I et in Mart. Fl. Bras. p. 437. 2 Phoebe Nees. 4. Ph. Sellowii Meissn. in DC. Prodr. XV. 1. 30 et Mart. Fl. Bras. Lauraceæ p. 149. In monte Serra da Piedade (in saxosis virgultosis alpe- stribus), Jan. fr. immat. (Wrmg.). Persea Gaertn. 1,:P. rugosa Meissen: im DC. Prodr, XV, 44, p. 47. et Mart. Fl. Bras, 1 045 In Serra do Itacolumi (Lund). 2. P. venosa Nees. Meissner in DC. Prodr. Il. c. 48 et ÆK Brass 1:>c.: 453: i Lagoa Santa: ad paludes et in locis sylvarum valde hu- midis frequens. Arbor mediocris, ad 30-pedalis, interdum fere 130 frutex paucipedalis; folia nec non ramuli novelli et inflorescen- tiae eximie glauco-pruinosa. Floret Oct.—Nov., floribus pallidis, virescentibus, Baccæ' maturæ globosæ, verisimiliter nigerrimæ (Wrmg.). 3. P. pyrifolia Nees. Meissner in DC. I. c. 49 et Fl. Bras. |. c, 452, var. 8, major Meissn. Lagoa Santa; hine inde in sylvis invenitur; arbor statura mediocri, rarius elala. Floret Sept.—Oct. Bacca globosa fere utun Ps venosa, mense Jan. glauco-viridis (an matura?), diam. c. 3—4 lin. (Wrmg.). Y7> rigida nob., foliis rigide coriaceis ellipticis oblongisve obtusis basi pa- rum attenuatis, supra junioribus tomentellis, subtus rufo-tomen- tosis fortiter prominenti-costatis demum glabris, paniculis folia æquantibus, pedunculis validis, calycis lobis exterioribus dimidio brevioribus sæpe canis. Serra da Piedade (Wrmg.). 4. P. punctåta Meissn. in DC. ]. c. 50 et Fl. Bras. I. c. 152. In paludibus ad Batataés, prov. S. Paulo, Junio florens; frutex sesquiorgyalis (Lund). i 5. P. densiflora Meissn. in DC. 1. c. 52. In campis inter Catalao et Paracatu, Sept. fl. (Lund). 6. P. gratissima Gaertin. Meissner in DC. Prodr. XV. 4. p. 52 et Fl. Bras. I c. 158. Formae æ et $. In bortis ad Lagoa Santa interdum plantatur; ,Abaca- teirof appellatur. Floret Aug.—Sept., et dicitur inprimis eo latere quod orientem versus spectat flores fructusque ferre. Baccæ m. Apr.—Maio maturescunt (Wrmg.). — Rio de Janeiro (Lund; Glaziou, nr. 4515). 7. P. erythropus Mart. Meissner in DC. |. c. 55 et Fi. Bras, I. c. 462. Ad Inficionado, prov. Minarum, Nov: fl. (Lund). Fa 131 Cryptocarya R. Br. i. C. moschata Mart. Meissn. in DC. 1. c. 74 et Mart. "Fl. Bras. Lauraceæ 164. LagoaSanta: in sylvis bine inde occurrit. Arbor interdum præalta, altitudinem 50—70 pedum attingens, diametro 4—92- pedali, cortice fusco rimuloso intus pallido sed per structuram particularem lineis obscurioribus longitudinalibus notato; virtutes corlicis (et fructus) in Flora Brasiliensi commemoratas nunquam observavi. Floret Julio —Sept. Per menses Nov.—Jan. baccae maturæ subglobosæ citrinæ drupa Cerasi vulgaris fere duplo ma- jores in solo silvarum delapsæ visæ sunt; a psittacis appetuntur, quam ob rem hæc species ,Canella de papagaio” ab incolis denominatur; nunc quoque nomina ,Canella cega% et »C a- nella preta%f audiuntur (Wrmg.). — Provincia Rio deJaneiro (Glaziou, 1516). Ajouea. i. 4. saligna Meissn. in DC. |. c. 82 et Mart. I. c. 169. Glaziou, nr. 1071. — Folia lætevirentia, elliptico-oblonga, plerumque 2—3-pollicaria, 4 poll. lata, passim fere dimidio an- gustiora lanceolata. Pedicelli fructiferi circ. 3 lin. longi, -ob- conico-incrassati, apice ad marginem repando-v. undulato-6-den- tali, dentibus brevibus obtusis demum patulis, passim obsoletis. Bacca globosa, Cerasi minoris magnit. (diam. 4—5 lin.), flava? v. demum rubra? (in sicco fusca), mutica, stylo-toto deciduo. Åydendron Nees. 1. 4. Panurense Meissn. in DC. Prodr. XV. 4. 89 et Mart. Fl. Bras. Lauraceæ, 478. Prov. Rio deJaneiro (Glaziou, n. 861, flor., sine fr.). — Lagoa Santa in sylvis (determ. dubia). 2. 4. verrucosum Nees. Meissn. in DC. l.c. 94 et Mart. I. c,-481. Ad Rio de Janeiro (Lund). 132 3. 4. Piauhyense Meissn. Varietas foliis utrinque magis attenuatis, venularum reticulo obsoleto. f Lagoa Santa: in sylvis hinc inde; arbor. Floret Aug.-— Sept. (Wrmg.). s Mespilodaphne Nees. 1."M.-Sprucei Méissn; in:DC. Prodr. XV. 4: p. 97, et Mart. Fl. Bras. Lauraceæ p. 187. Rio de Janeiro: in monte Corcovado, Jun.—Jul. flor., sine fr. (Glaziou, n. 1289); arbor 12—14-pedalis, in sabulosis ad Copacabana, Julio florens (Lund, n. 280). ØB, obovata Meissn. ibid. — (Glaziou, n. 1287). 2. M. Organensis Meissn. ibidem. Lagoa Santa: in sylvis frequens; arbor vulgo magnitudine mediocri, rarius præalta; cortex griseus, glabriusculus; folia dilute viridia. Floret m. Nov.—Mart., et tune ob copiam florum alborum e longa distantia oculos ad se convertit. Baccæ m. Aprili nondum maturæ sunt. ,,Canella% denominatur. var. 8, lanceolata Meissn. foliis elliptico-v. oblongo-lanceolatis (2—3 poll. longis, 9—12 lin. latis) venularum reticulo subtili denso supra leviter prominulo, subtus immerso minute areolato v. passim obsoleto. — åd Caldas, prov. Minas Geraés legit. A. F. Regnell, n. 411. 76 (Herb. Martii). 3. M. glauca £, virescens Meissn. in DC. Il. c. 97, Mart. ::€. 188, Serra da Piedade: in alpestribus saxosis montis; frutex 4—35-pedalis; flores virescenti-flavi; m. Maio c. fl. et fr. immat. lecta (Wrmg.). — In sylvis ad Lagoa Santa (id.).- 4. M. (2?) nutans Meissn. DC. I. c. 98 et Mart, I. c. Serra da Piedade (Wrmg.). 5. M. notata Meissn. DC. I. c. 98, Mart. I. c. 489. In prov. Rio de Janeiro: Glaziou, n. 1285, fruct., sine fl. 133 6. M.pulchella Meissn. in DC. |. c. 99 et Mart. Il. c. 191. var. vulgaris Meissn. LagoaSanta: ubique in sylvis inprimis juxta margines, in virgultis sepibusque valde frequens, nunc etiam in campis terram olim sylvestrem occupantibus obvia et arboribus camporum inter- mixta; frutex et arbuscula, 5—45-pedalis, sec. Lund arbor præ- grandis occurrit; floret Oct.—Aprili; flores virescenti-flavi. Baccæ m. Aug.— Oct. maturæ, nigrescenti-olivaceæ; cotyledones pur- purascentes. Folia novella m. Junio—-Oct, evolvuntur vetustiori- bus haud delabentibus, Ab incolis ,CanellaY v. ,C'anellinha& appellatur (Wrmg.). In sylvulis ad Curvello, Mart. flor. ;” in sylvis ad S. Carlos, Jan. flor.; ad Mugy, Nov. flor. (Lund). var. d, floribunda Meissn., var. £, elliptica id. et var, C, fer- ruginea id. Ad Lagoa Santa cum superiori (Wrmg.). 7. M. tristis y, ovalifolia Meissn. in DC. 1. c. 101, Mart. l. er AHS É Serra da Piedåde: in alpestribus saxosis montis; frutex 3—5-pedalis; m. Jan.—Febr. florens (Wrmg.). 8. M. cordata Meissn. in DC. Il. c. 101 et Mart. |. c. Forma parvifolia, valde accedens ad M. nummulariam. Serra da Piedade (Wrmg.). 9. M. indecora Meissn. in DC. |. c. 102, Mart. 1. c. 196. &, minor ibid. In prov. Rio de Janeiro (Glaziou, n. 825 fl., sine fr.). y; intermedia ibid. In prov. Rio de Janeiro (Glaziou, n. 886, it.). É d, stricta ibid. Lagoa Santa: arbor sylvestris, quæ antea ut dicunt frequens, nunc autem rarissima est; cortex, cupula, fructus, folia etc. enim valde aromatica sunt, et hanc ob virtutem arbor ab incolis appetitur et ,Sassafrasf appellatur. Arbor est cortice fuscescente subrimuloso, fronde viridissima lucida. Fructus nondum maturi m. Jan. inventi (Wrmg.). 134 10. M. patens Meissn., n. sp., foliis rigide coriaceis glaberrimis e basi attenuata lanceolalo- oblongis utrinque subimmerso-costatis et obsolete areolatis, pa- niculis terminalibus corymboso-congestis undique minute pube- rulis, ramis cymoso-5—7-floris. Arbor ramulis patentibus, cortice PERS skeea lævi glabro. Folia sparsa, in ramulorum apice subopposita v. approxi- mata (nunquam vere verticillata) glaberrima, concolora, læte viri- dia, supra subnitida, obtusa v. subacuminata, plana, 3—5 poll. longa,: 10—18 lin. lata, petiolo 3—4 lin. løngo crasso supra plano fere 1 lin. lato, nervo forti convexo immo subtus vix pro- minulo, costis utrinsecus 8—16 patentibus vix prominulis versus marginem evanescentibus v. obsolete arcuatim junctis, venis secundariis utrinque nullis v. vix visibilibus, venularum reti denso parvulo v. nullo. Panicule 2—5 in corymbum terminalem ap- proximatæ, basi bracteis nonnullis foliaceis ovatis 2—A4 lin. longis sericeis slipatæ, a medio v. fere a basi ramosæ, 2—3-pollicares, erectæ, ramis patentibus, infimis 4—6 lin. longis, 5—7-floris, summis unifloris vix -florem ægquantibus. Calycis lobi patentes; oblongi, acutiusculi, 4 lin. longi, glabrati, tubo obconico pube- rulo paullo longiores, stamina duplo superantes. Fructus ignotus. Affinis M. indecoræ var. strictæ, cui foliis simillima, at (l0- ribus diversa, nec reliquarum ulli propius accedens. Hab. circa Lagoa Santa die 6 Febr. 1866 legit Eug. Warming. Øreodaphne Nees. 1. 0. Blanchetii Meissn. in DC. Prodr. XV. I. 413 et " Mart. Flora Bras. 207. Lagoa Santa: arbor sylvestris, vix frequens; floret Maio, Junio; perigonium flavescens. Ab incolis ,Ganella louraf ob colorem (flavescentem) ligni denominatur; lignum føoetore quodam præditum esse dicitur, quam ob virtutem nomen »Canella fedorentaf eliam huic speciei attribuitur (Wrmg.) « 135 2. 0. glaberrima Meissn. in DC. 1.c. 149, Mart. I. c. 243. Ad Uberava in sylvulis, m. Aug. fr. immaturo (Lund). 3. O. spectabilis Meissn. in DC. I. c. 119 et Mart. I. c. 243. Lagoa Santa: in sylvis haud frequens. Arbor nunc præ- alta, diametro 1—2—pedali; folia sordide viridia; perigonium viride. Floret Aug.—Sept. (Wrmg.). 4. 0. ($ 2, Lividæ) frondosa Meissn., n. SPp-.y ramulis teretibus, foliis chartaceis e basi altenuata subtus margine recurvata obovato-oblongis obtusis glabratis, costis semi- patentibus tenuibus cum nervo et venarum reti irregulari laxo tenero utrinque leviter prominulis immersisve, paniculis axillari- bus . spiciformibus folio pluries brevioribus ebracteatis minute puberulis densifloris, pedunculo a medio ramoso, ramis brevis- simis 9—3-floris, floribus subsessilibus parvis. »Frutex v. arbor 2—3-o0rgyalist (ex sched.). Ramuli juniores cum foliis subtus fulvo-tomentelli, mox glabrati. Folia parum rigidula, passim obtuse acuminulata, demum concolora (juniora subtus pallidiora, glaucina?) 5—7 poll. longa, extra medium 2—4 poll. lata, petiolo valido 3—9 lin. longo semitereti apice anguste marginato, costis utrinsecus 7—441 vel omnibus semi- patentibus vel inferioribus magis erectis prope marginem arcuatim junctis v. subevanidis puberulis. Flores dioici, fem. ignoti. Pa- niculæ 1779—21/9 poll. longæ, pedunculo valido compresso, ramis 1—2 lin. longis, Calyx 4 lin. longus, in faucibus puberulus. Filamenta brevia, angusta; antheræ ovato-oblongæ, obtusæ, super- posito-quadriloculares; glandulæ basilares parvæ, sphæroideæ. Staminodia et pistill. nulla. Fructus ignotus. Affinis hinc O. acutangulæ Miq., inde O. obovatæ Meissn., a priore jam ramulis teretibus distincta, a posteriore, cui folio- rum forma et nervatione simillima, dignoscenda paniculis densi- floris, petiolo breviore, costis paullo minus patentibus et reetio- ribus. rv Hab. ad Caldas et Uberava, prov. Min. ger., m. Oct. et Nov. legit A. F. Reguell, n. 111. 80. 136 5. O. citrosmoides Nees, 8, reticulata Meissn. in DC. I 122; Mart: 11888 LagoaSanta: in sylvis et virgultis frequens, arbor medio- cris v. frutex paucipedalis; floret m. Mart.—Julio; fructus ma- turos fert m. Julio —Sept. subgloboso-ovoideos nigerrimos (Wrmg.). 6. 0. daphnifolia Meissn. in DC. Il. c. 127, Mart. I. c. 223. Rio de Janeiro: "in silvis montis Tijuca, arbuscula 10—45-pedalis; m. Maio c. fructu immaturo (Wrmg.). 7. O. Warmingii Meissn., n. sp., glabra, foliis longiuscule petiolatis bhartredis oblongis acu- tiusculis, nervo supra immerso, costis adscendentibus supra cum venularum reti densiusculo tenero levissime prominulis, reti subtus laxiore immerso v. obsoleto, paniculis axillaribus brevibus a basi ramosis, pedicellis vix (lorem æquantibus. »AÅrbuscula sylvestris, cortice glabro, flor. viridibusf (Warm. in sched.). Ramuli graciles, apice angulati, inferne teretes, tenuiter lineati, internodiis circ, 4 poll. longis. Folia basi breviter atte- nuata, concolora v. subtus parum pallidiora, opaca, 4—6-polli= caria, 15—24 lin. lata, petiolo 8 lin. longo gracili canaliculato, nervo tenui sublus- prominente, costis utrinsecus 5—7 tenuibus prope marginem obsolete arcuatim junctis v. evanescentibus subtus acute prominulis. Paniculæ sessiles, circ. bipollicares, ramis infmis circ. 3 lin. longis cymoso-5—7-floris, superioribus bre- vissimis sæpius i-floris, bracteis nullis. Calyx rotato-infundi- buliformis 12 lin. longus, diam. 2 lin., lobis ovali-oblongis acutiusculis. Fructus ignotus. Affinis O. Fenzlianæ, diospyrifoliæ, brachybotryæ et Maran- hanæ, sed cerle distincta tam nervatione quam inflorescentia et floribus. Hab. prope Lagoa Santa, m. Sept. legit Eug. Warming. 8. O. brachybotrya Meissn. in DC. ]. c. 127, Mart. I. c. 224. Rio de Janeiro: in sylvis montis Corcovado; arbuscula; Maio, Junio florens (Wrmg.). Glaziou, n. 1283. 137 9. 0. sylvatica Meissn. in Mart. |. c. 228. In prov. Rio de Janeiro (Lund). 10. 0.. Velloziana Meissn. in DC. 1. c. 132, Matt. I. c. 230. É Rio de Janeiro: in sabulosis ad Copacabana, Junio florens; arbor 12—44 pedes alta (Lund). Stirps mascula. Folia omnino ut in specim. Riedel. (et si- milia etiam O. Blanchetianæ Meissn., sed nunquam basin versus adeo attenuata). Pedicelli demum calycem 2 lin. longum æquantes. Calyx glabratus, lobis oblongis obtusis reflexis. 'Stamina fertilia 9 erecta, exserta, filamentis tenuibus antheram æquantibus. (Gla- ziou, n. 1288, in herb. Mart. n. 1688). 11. 0O.(?2) tetragona Meissn., n. sp., glaberrima, glauca, ramulis acute tetragonis dense foliosis, foliis brevissime petiolatis rigidis leviter cordatis oblongis acutis, nervo supra impresso subtus prominulo, costis patentissimis le- nellis venulisgue dense areolatis utrinque immersis, paniculis axillaribus folia superantibus lazxis, pedicellis flore parum 1on- gioribus. Frutex paucipedalis ramulis gracilibus strictis simplicibus. Folia circ. ”/2 poll. distantia, coriacea, plana, 1—12 poll. longa, 6—9 lin. lata, petiolo crassiusculo vix 4 lin, longo, nervo tenui, venis parum conspicuis v. obliteratis. Paniculæ in summis axillis, 2—21%5 poll. longæ, a medio ramosæ, ramis patulis 6—3 lin. longis 3—5-v. passim 7-floris, bracteis minutis, pedicellis demum 21/5 lin. longis. Calyx infundibuliformis, 2 lin. longus, lobis ovatis acutis. Fructus ignotus. Species insignis, nulli arcte affinis, foliorum forma Leucothois quibusdam Brasiliensibus similis, forsan potius ad Mespilodaphnen referenda et foliis ad M. cordatam quodammodo accedens, cæterum longe discrepans. - Hab. in alpestribus montis Serra da Piedade inter saxa m. Jan. et Febr. 1866 flor. legit Warming. 138 Gymnobalanus Nees. 1. GG. reticulatus Meissn. n. sp., glaber, foliis rigidis e basi attenuata elliptico-oblongis lan- ceolatisque acuminatis utrinque densissime et æqualiter promi- nulo-reticulatis supra nitidis, paniculis racemiformibus, pedicellis fructiferis obconicis obovatisve, cupulæ margine erecto integerrimo, hacca ovoideo-globosa. Rami nigrescentes, apice angulati. Folia sparsa, coriacea, subtus fuscescentia, acumine obtuso, 3—4 poll. longa, 40—15 lin. lata, petiolo 6—8 lin. longo gracili canaliculato, costis semi- ereclis prope marginem obscure arcuatim connexis v. subevane- scentibus nervoque supra semiprominulis subtus subimmersis, axillis supra sæpissime tumidulis subtus barbellatis, venularum reticulo scrobiculato. Flores ignoti. Paniculæ fructiferæ prope ramuli apicem axillares, 1Y2—3 poll. longæ, a medio ramosæ, ramis semipollicaribus 3—1-floris, bracteis nullis v. deciduis, pedicellis sursum incrassatis cum cupula 5—7 lin. longis apice 2 lin. crassis, cupula truncata concava (vix Å lin. profunda) mar- gine simplici acuto, Bacca 4 lin. longa, lævis, mutica. Species ab omnibus bene distincta foliorum reticulatione eleganti densissima prominula utrinque æquali (Perseam Indicam imitante). Proxime affinis G, Regnellii, sed præter reticulationem prominulam diversa petiolo longiore, paniculis pedicellisque bre- vioribus; nec non G. Sprucei, sed reticulatione multo densiore etc. facile dignoscenda. Hab. circa Rio de Janeiro fructiferam legit Riedel, sine” Nr. (Herb. Lenormand, — in Herb. Petropolit. non vidimus). 2. G. Regnellii Meissn. nm. sp., glabra, foliis rigidis, e basi attenuata obovato- v. oblongo- ellipticis, nervo costis reticuloque denso supra immersis subtus leviter prominulis, paniculis fructiferis folio paullo longioribus, pedicellis subpollicaribus sursum sensim incrassatis, cupulæ mar- gine integro v. repando, bacca ovali. 139 Arbor? ramis virgatis teretibus lævibus nigrescentibus apice … angulatis, internodiis 8—24 lin. longis. Folia sparsa, Ccoriacea, subacuminato-acuta, supra læte viridia lævia vix nitida, subtus fere concolora v. fuscescentia, 4—6 pollicaria, 20—40 lin. lata, petiolo 2—3 lin. longo crassiusculo canaliculato atro, costis utrinsecus 5—7 semierectis prope marginem arcuatim connexis, axillis nudis, venis intercostalibus irregularibus venularumque reti denso utrinque conspicuis subtus levissime obtuseque prominulis. Paniculæ infraterminales, (floriferæ ignotæ), fructifere 4—6 polli- cares, glabræ, pedunculo valido patulo-adscendente compresso supra medium ramoso, ramis "/2—1 poll. longis paucifloris, pe- dicellis 10—42 lin. longis carnosis in cupulam truncatam medio convexam margine simplici acuto cinctam (diam. 4 lin.) transien- tibus. Bacca 8 lin. longa, utrinque obtusa, nigra, lævis. Accedit ad G. perseoidem et latifoliam, sed foliis minoribus eorumque forma et nervatione et præcipue paniculis pedicellisque longioribus distincta. Hab. ad Caldas, prov. Min. Ger., fructiferam legit Regnell, n. 11, 238 bis (Herb. Mart.). Strychnodaphne Nees. 4. SS. salicifolia Meissn. — Oreodaphne microbotrys: Meissn. olim in DC. Prodr. XV. I. p. 125. Mart. |. c. 223. Specimina foliis cum Ridelianis n. 1307 exactissime conve- niunt, sed calyce fructifero (olim nobis ignoto) ab Oreodaphne abhorrent et cérte ad Strychnodaphnen pertinent. Paniculæ (quæ in sp. Riedel. non perfecte evolutæ) demum 21/5 poll. longæ, laxæ, ebracteatæ (quam ob rem speciei nomen ,microbotrys% ut ineptum rejicimus). Flores diam. 2 lin. Pedicelli fructiferi de- mum 4% lin. longi, obconieo-incrassati. Calycis fruetiferi lobi 6, triangulares, acutiusculi, patuli, 4 lin. longi. Bacca (semima— tura) globosa, styli basi mucronulata, nigra, lævis, diam 29 lin. Affinis S. lanceolatæ, quæ nervatione et calycis fruetiferi lobis 140 reflexis distincta, et S. puberulæ 2 angustatæ, quæ præcipue foliis majoribus et petiolo longiore recedit. Glaziou, n. 1291; flor. et fr. — Arbor; in sepibus inter Rio de Janeiro et Taipu, m. Martio flor. (Lund). Camphoromoea Nees. 1. C. laxa Nees. Meissner in DC. Prodr. XV. 4. p. 444 et Mart. Fl. Bras. Lauraceæ 247. Lagoa Santa: in sylvis frequens. Arbor mediocris, vulgo 20—40-pedalis, interdum fruiex. Folia novella fuscescentia eodemque tempore ac flores evolvuntur. Floret Julio— Oct. — Baccæ m,. Apr. Maio nondum complete maturæ cupula rubescenti cinctæ; cotyledones pallide purpurei. ,Canellaf% incolis (Wrmg.). Nectandra Roland. 1. N. oppositifolia Nees. Meissner in DC. Prodr. XV, 4. p. 146 et Mart. Fl. Bras. Lauraceæ p. 250. y; amplifolia Meissn. Lagoa Santa: in sylvis frequens; arbor interdum præalta corlice fere glabro canescente, nunc etiam frutex pluripedalis, quæ ab incolis ,Canella%£ v. ,Canella legitima% appellatur et ob lignum eximium tignariis magni pretii est; floret Martio — Augusto; flores albi v. ochroleuci valde odorati (Wrmg.). In sylvis ad Rio dos macacos et Rio Paraopeba (prope Funil), Aprili florens (Wrmg.). — Ad urbes S. Paulo et S. Carlos, Jun, fl. et in prov. Rio de Janeiro (Lund). — In herbario botanici Fluminensis Saldanha da Gama ramum certe huc accedentem vidi, nomine vernaculo »Canella do brejo% significatum, quod nomen autem speciei huic non recte attribuitur quum cerle nunquam in paludibus (,brejos?) crescit (Wrmg,). Specimen mancum a cel. Lund ad Lagoa Santa lectum, schedula: ,Canella fedorente, arbor silvestrisf verisimiliter huc pertinet; sed nomen vernaculum hoc tune gquidem certe fal- sum, quum lignum Nectandræ oppositifoliæ vix foetidum sit. 141 2. N. lanceolata Nees. Meissn. in DC. 1. c. 448 et Mart. I. c. 252, | LagoaSanta: in sylvis binc inde, vix frequens; arbor sta- tura mediocri, ob frondem viridissimam et flores albos odora- tissimos innumerosque valde elegans; floret Aug.—OQct.; bacca matura m. Dec. inventa, nigra (Wrmg.). — Arbor 20—25 pedes alta; ad Curvello, Oct. fere deflorata (Lund). 3.. N. Warmingii Meissn-, n. sp., foliis coriaceis e basi attenuata oblongis glaberrimis, nervo Supra leviler impresso, costis semierectis tenuibus supra immer- sis subtus prominentibus, venis intercostalibus irregularibus te- nellis laxiuscule reticulatis supra immersis subtus vix prominulis, paniculis racemiformibus longe pedunculatis undique fulvo-tomen- tellis, pedicellis flore magno brevioribus. -gArbor sylvestris, elegans, fronde dilute viridi nitente% (Warm. in sched.). Rami graciles, tereles, tenuiter striati, obscuri, apice fulvo- tomentelli, cæterum glabri. Folia sparsa, satis rigida, obtusius- cula v. breviter acuminata, concolora, basi margine anguste revo- luta, summa lanceolata, 5—7-pollicaria 5/4—21/9 poll. lata, petiolo 3—5 lin. longo levissime canaliculato, nervo mediocri, costis utrinsecus 7—9 leviter arcuatis prope marginem connexis sub- evanescentibus, axillis imberbibus. Paniculæ axillares et termi- nales, folio breviores v. raro æquales, 3—5-pollicares, apice v. rarius a medio ramosæ, summæ subumbellatim approximatæ, ramis patulis 8—3 lin. longis 3—1-floris, pedicellis 1—2 lin. longis, bracteis foliaceis lanceolatis 4—6 lin. longis tardius deciduis. Calyx albus, patens, diam, 4—5 lin., utrinque tomentellus, 10- bis ovatis obtusiusculis. Antheræ ovatæ, ,apice papilloso-farina- ceæ% (ex sched.), exteriores sessiles obtusissimæ, interiores 3 brevissime stipitatæ. Fructus ignotus. : Valde accedit ad N. lanceolatam Nees et N. Weddellii Meiss ha priore præsertim foliis (immo novellis) glaberrimis, 10 142 a posteriore foliis majoribus, ab utraque præterea nervatione di- slincta. Hab. in sylvis circa Lagoa Santa, die 46 Jun. 1865 legit Warming. 4. N. glauca Warm., n. Sp. glaberrima, foliis rigide coriaceis lanceolalo-v. passim ellip- tico-oblongis in petiolum sensim attenuatis, venis arcuatim semi- erectis supra immersis subtus modice prominulis, intercostalibus venulisque laxiuscule reticulatis supra immersis v, obliteratis subtus vix prominulis, paniculis in corymbum terminalem con gestis racemiformibus glaucis ebracteatis, ramis patentibus 5—4- floris, pedicellis lorem magnum æquantibus. Arbor elegans, interdum elata — nunc etiam frutex, cortice fuscescente glaberrimo. Folia sparsa, sensim v., subabrupte acu- minata, concolora v. subtus fuscescentia, 3—7-pollicaria, 4—21/2 poll. lata, petiolo 3—6 lin. longo canaliculato modice crasso atro, nervo supra vix, subtus fortiter prominente, costis utrin- secus 8—8 prope marginem obsolete arcuato-connexis v. evane- scentibus, axillis imberbibus, venis intercostalibus 2—4 lin. invicem distantibus, reticulo sæpe obsoleto. Paniculæ subumbel- latæ, undique albido-v. cæsio-glauce, 2—5-pollicares, a medio v. Barius infra ramosæ, -ramis inferioribus 3-v. rarius 5—7-, superioribus 4-floris 6— 12 lin. longis, pedicellis tenuibus. Flores albi, odoratissimi, utrinque glaberrimi, patentissimi, diam. 4—5 lin., lobis ovatis obtusis. Antheræ sessiles, late triangulari-ovatæ, obtusæ, glabræ. Stylus brevissimus, stigmate capitato-trigono. Cupula obconica v. pyriformis, 6—7 lin. longa, 3—4 lin. crassa, purpurascens, glauca, margine truncato integro. Bacca ovalis, 7 lin. longa, 4 lin. crassa, viridis. Nectandra glauca Warming! msc. in Herb. Affinis N. Amazonum et leucanthæ, sed glabrilie totali, foliis rigidioribus, nervatione et præcipue insigni inflorescentiæ glauce- dine distincta. Foliis simillima N. grandifloræ y longifoliæ, at panicula ampla laxa glauca diversa. 14143 Hab. ad saxa calcarea in sylvis prope Lagoa Santa, m. Maio— Aug. florentem, m. Nov. fructiferam legit Eug. Warming. 5. N. venulosa Meissn. in DC. 1. c. 153 et Mart. I. c. 260. LagoaSanta: arbør sylvestris, vix frequens; florentem m. Junio legit Warming. 6. N. (Pomatia) Regnellii Meissn., n. sp., foliis glabris e basi breviter attenuata oblongis lanceolatisque acuminalis supra nitidis subtus glaucino-pallidis, costis adscen- dentibus supra immersis impressisve subtus vix prominulis, in- fimis erectioribus, venis obsoletissimis, petiolo canaliculato, pani- culis infraterminalibus folio dimidio brevioribus corymbiformibus cano-tomentellis. i Arbor mediocris (sched.). Folia sparsa, coriacea, demum rigida, basin versus margine recurva, 3—5-pollicaria, 1—2 poll. lata, petiolo valido 3—5 lin. longo laminæ decurrentis margine angusto incurvo canaliculato, costis utrinsecus 4—7 tenuibus prope marginem evanescentibus infimis sæpe suboppositis, venis intercostalibus transversis venulisque vix v. non visibilibus, are- olis punctiformibus ”immersis v. nullis. Paniculæ bipollicares, ebracteatæ, ramis brevibus patulis 2—3-fidis cymoso-7—3-floris, pedicellis 1—2 lin. longis. Calyx patens (diam. 31/2 lin.), infra limbum subcontractus, lobis oblongis obtusis supra glabriusculis tubo obovato subduplo longioribus. Antheræ sessiles, ovalæ. Cupula valida, atra, 3—Å lin. alta, in pedicellum 2—3 lin. longum breviter attenuata, lævis, truncata, margine simplici subintegro, diam. 6 lin. Bacca oblonga, obtusa, mutica, 12—15 lin. longa, 7 lin. crassa, virescens, rugosa. Affinis N. pallidæ, urophyllæ, leucothyrsæ et cuspidatæ, sed distincta sive foliis subtus subglaucinis, sive nervatione (scil. venis venulisque obsoletissimis v. nullis, costis tenerioribus nec unquam subtus fortiter prominentibus) et præcipue peculiari pe- tioli forma (cui solummodo N. Matthewsii paullo accedit) nec non floribus majoribus. 10% 444. Hab. ad Caldas, prov. Min. Ger., m. Oct. legit A. F. Regnell, n. 111, 84 (Herb. Mart.). sN: amara Meissn. DC. 1. c.:158.. Rio-de Janeiro (Glaziou, n. 141412. Flor., sine fr.). 8. N. (Porostema $ 2) racemifera Meissn. nm. sp. glabra, foliis herbaceis concoloribus e basi attenuata lanceo- latis acuminatis, nervo utrinque semiprominulo tenui, costis utrinque immersis v. obsoletis, venularum reti supra fere obli- terato subtus densissimo subprominulo demum obsoleto, racemis subsimplicibus folium ægquantibus pedunculatis. Arbor mediocris (ex sched.). Rami graciles, laxi, teretes, fusci, foliosi, glabri. Folia sparsa, glabra, demum rigidulo- chartacea supra subnitida, ,0bscure viridia?, lanceolata v. oblongo- lanceolata, acutiuscula, 2—3/2 poll, longa, 7—12 lin. lata, pe- tiolo 17/0—21/9 lin. longo canaliculato, costis utrinque 6—10 pa- tulo-adscendentibus versus marginem arcuatis evanescentibus in- terdum levissime prominulis. Racemi axillares v. in corymbum terminalem approximati, 2—3-pollicares, ebracteati, pedunculo tenui recto circ, a medio ramoso, ramis patentibus 3 lin. longis i-floris v. rarius passim cymoso-trifloris cum flore albo extus sub lente parce puberulis. Calyx patens (diam. 2% lin.) intus glaber, demum supra basin circumscisse deciduus, lobis 6 æqua- libus oblongis obtusis. Antheræ subsessiles, quadrato-ovatæ, ob- tusissimæ, locellis in arcu dispositis, interiorum glandulæ basi- lares sessiles sphæroideæ glabræ. Staminodia nulla. Plurimis notis convenit cum N. saligna Nees, præcipue ØB, obscura, quæ tamen racemis constanter subsessilibus compo- sitis eorumque ramis 5—3-floris diversa. Hab. ad Caldas, prov. Min. Ger., m. Aug. legit A. F, Regnell, n. 411. 86 (Herb. Mart.). Lagoa Santa: in multis locis juxta ripas fluvii Rio das Velhas, Sept. et Mart. fl. (Wrmg.). 9. N. myriantha Meissn. in DC. Il. c. 163 et Mart. 1. c, 275. Ad ripam rivuli prope Retiro (prov. Min. Ger.), Sept. fl., BØ 77] PADS 145 et ad ripam fluvii Rio grande, Jui. (l.; arbor grandis, ad 50- pedalis (Lund). var. 2, glabrata ad Lagoa Santa sec. Flor. Bras. obvia, a Claussen m. Sept.—Oct. lecta. 10. N. squarrosa Nees. Meissn. in DC. 1. c. 166 et Mart. l:c. 276. In paludibus ad Franca, Jul. fl.; frutex orgyalis (Lund). Goeppertia Nees. 1. G. hirsuta Nees. ”Meissn. in DC. Prodr. XV. 1. p. 472 et Mart. Fl. Bras. Lauraceæ 282. Lagoa Santa: in sylvis inprimis ut videtur in solo humi- diusculo frequens. Arbor vulgo statura mediocri, nunc fere frutex. Cortex glaber, cinereo-fuscus. Lignum tignariis nullius pretii est. Floret m. Nov,—Mart.; perigonium virescens v. flavescens, basi purpurascens. Fructus m. Sept.—Oct. maturus; bacca oblonga-ellipsoidea, apice rotundata, c. pollicem longa, diam. 7—8 lin., nigerrima cupula punicea splendidissima cincta. Cotyledones in germinatione subterranei. Ab incolis »Cånella pretias, nunc (per errorem) ,Canella de papagaiof v.,Caju bravo% denominatur (Wrmg.). — Serra daPiedade: in sylvis ad radices montis (id.). In provincia Rio de Janeiro (Lund). 2. GG. reflectens Nees. Meissn. Il. c. p. 173 et Mart, |. c. Paniculæ laxæ, usque ad 6 poll. longæ. Calyx dense to- mentosus, diam. fere 2 lin. (Glaziou, n. 824 et 1290; flor., sine fr,). Cassytha Linn. i. C. Americana Nees. Meissn. in DC. Prodr. XV. 1. 256 et Mart. Fl. Bras. Laur, 295. 8, puberula Meissn. I. c. Ad Lagoa Santa in campis inter gramina; m. Dec,—Febr. flor. (Wrmg.). 2. C. dissitiflora Meissn. n. sp., caule tenui, floribus remote subsolitariis sessilibus, bracteis 146 ovatis glabris, calycis tubo dense rufo-puberulo -ovali, limbi lobis glabris, exterioribus dimidio brevioribus ovatis acutiusculis, inte- rioribus oblongis. : Caulis filiformis, tenuiter lineatus, glaber v. minute puberulus. Flores flavescentes (ex sched.) intérdum geminati. Calycis tubus demum 2/2 lin. longus, glabrescens. Species ab omnibus jam inflorescentia facile dignoscenda. Hab. in consortio C. Americanæ inter gramina et herbas in campis prope Lagoa Santa, m. Nov. et Febr. legit Eug. War- ming. : 21 Fam. Proteaceæ (Juss.) R. Br. Exposuit €. F, Meissner. Bhopala (Aubl.) Schreb. 1. R. obtusata Klotsch, Meissn, in DC, Prodr. XIV. 426 et Mart. Flora Bras. Proteaceæ 80. Provincia Rio de Janeiro (Glaziou, n. 1305; fructif., sine fl.). Folia demum leviter laxeque prominulo-reticulata. Folliculi usque ad 4/2 poll. longi, acumine recto acutati, stylo cum stigmate diu persistente. 2. R. tomentosa Pohl, Meissn, in DC. Il. c. 428 et Mart. LL. 0. Sø. »ÅAd margines sylvularum ad Franca et Åraraquara, Jun. —Julio florens? (Lund). ' &, integrifolia Meissn. et 8, dentata Meissn. in DC. Il. c. In campis circa Lagoa Santa sat frequens; arbuscula; floret Julio, Aug.; ramuli et folia novella interdum tota dense fusco vel fulvo velutino-tomentosa (Wrmg,). 3. R. Gardneri Meissn. in DC, I. c. 428 et Mark VE 83, t31, fig. 4. var. æ, dentata Meissn. et 8, integrifolia Meissn., ibid. Lagoa Santa: in campis circa oppidum'frequens; nunc arbor trunco ut in omnibus arboribus camporum tortuoso, cor- 147 tice rimuloso, nunc frutex occurrit 3—4-pedalis attamen fertilis. Floret Junio—Sept.; flores albi svaveolentes. Ut species præ- cedens diversis nominibus nuncupatur, ex gr. ,Quina brava%, »Baratta do campo”?, ,Farinha secca” (Wrmg.). ; 4. R, lucens Meissn. in DC. |. c. 429 et Mart. I. c. 84, t 31; fig. 2. j In silvulis ad Mugy das Cruzes, prov. S. Paulo, Nov. florens (Lund). 5. R. rhombifolia Mart. Meissn. in DC. Il. c. 430 et Mart. 1:85 : Lagoå Santa; in sylvis haud frequens (varietas); arbor mediocris, trunco recto elegante cortice glabriusculo; floret Julio, Aug. Ab incolis ,Baratta do mato% v. ,Pao barattaf v. (per errorem) ,Capitao do mato?% appellatur (Wrmg.). 6. R. longepetiolata Pohl. Meissn. in DC. l. c. 431 et Mart Le var. diversifolia no b., foliis promiscue dimorphis, aliis simplicibus rhombeo-ellip- ticis obluse dentatis, aliig (in eodem ramo) pinnatis 1—3-jugis cum impari (Glaziou n. 4306; flor. sine fr.). Y. R. adiantifolia Kl. Meissn. in DC. 1. c. 433 et Mart. ze: 88. var. foliis glaberrimis. In sylvis ad montem ,Dois irmåosY prope Rio de Ja- neiro%, m. Julio sine fl. v. fr. (Wrmg.). 8. R. Corcovadensis Hort. R. Pohlii, 8, 7, multijuga Meissn. 1. c. 433 et Mart. ]. c. Provincia Rio de Janeiro (Glaziou, n. 684; sterilis). 9. R. heterophyllaPohl, 8, pinnata Meissn. in DC. I. c. 434. Huc forsan reducendæ sunt R. elegans Schott et R. affinis Pohl, Meissn. I. c. (Glaziou, n. 683; sterilis). 40. R. elegans Schott. Meissn. in DC. 1. c. et Mart. 1, 90: Verisimiliter cum R. heterophylla Pohl identica. 148 In campis inter Rio grande et Uberava, m, Julio sine fl, et fr. (Lund). : 41. R. Pohlii Meissn. in Mart. I. c. 89. 8, dimorphophylla Meissn. »AÅrbor 40—20-pedalis; floribus odoratis; in collibus ad Botafogo (Rio de Janeiro) in sylva; m. Julio florens? (Lund). 12. R. Warmingii Meissn., n. Sp., s glabra, foliis impari-pinnatis, foliolis rigide coriaceis sessi- libus 3—4-jugis trapezoideo-oblongis integerrimis obtusis mu- cronulatis, nervo venisque tenuibus supra immersis 'subtus vix prominulis, racemis folia æquantibus densiusculis, bracteis minutis rufo-tomentosis, pedicellis subliberis tenuibus cum calyce parum longiore minute pulvereo-puberulis. Frutex 6—8-pedalis. Ramuli teretes, læves, viridi-olivacei. Folia alterna, ”/2—4 poll. distantia, patula, petiolo tereti (supra non canaliculato) 3—4 poll. longo, exsiccatione (?) ruguloso- striato; foliolis oppositis alternisque, infimis attenuato-subpetio- lulatis, .pallide livideque viridibus (subglaucis?) opacis, subtus vix pallidioribus, plus minus inæquilateris, basi dimidiato-obliquis, circ. 41/9 poll. longis, 40—42 lin. latis, infimi jugi minoribus, mucrone sphacelato sæpe obsoleto, venis primariis semierectis evanescentibus marginem apicemve non attingentibus, secundariis penitus nullis, margine leviter incrassato nerviformi subrecurvo. Racemi in summis axillis solitarii circ, 6-pollicares (folium quan- doque paullo superantes) breve pedunculati, erecti, rhachi tereti glabra, floribus 4 lin. distantibus, bracteis obtusis, pedicellis 4 lin, longis calyce fere dimidio tenuioribus liberis v. ima basi connatis. Calyx (junior? — saltem nondum apertus) vix 2 lin. longus, clavatus, obtusus, apice glabriusculus. Cæt. ign. Foliorum epidermis utrinque quasi granulato-puncticulata, tamen non scabra. Species insignis, cognitarum nulli propius accedens. Hab. in virgultis; in cacumine summo montis Corcovado 149 ad Rio de Janeiro die 10 Jun. 1866 specimca unicum legit Eug. Warming. Glaziou, n. 682; sterilis. var. 8, ;subdentata Meissu., foliis 6-jugis cum impari, foliolis attenuato-acutis subfalcatis, aliis integerrimis, aliis (in eadem pinna) infra medium in margine superiore 1—35-dentatis, dentibus obtusis. — Folia circ. pedalia, petiolo tereti (non canaliculato) foliolis petiolulatis 2—3/9 poll. longis, 10—12 lin. latis (Glaziou, n. 1304; sterilis). Adnot. Herbario cl. Warmingii edocti sumus, plures Rho- palæ species (forsan omnes?) foliis dimorphis gaudere, ita quidem ut stirpis junioris et ramulorum florentium folia (saltem superiora) sint simplicia, indivisa, stirpis adultæ vero et ramulorum floren- tium fojia inferiora pinnata, Utraque forma nonnunquam in uno eodemque specimine observatur. Generis subdivisio secundum foliorum formam igitur relinquenda. Adenostephanus Klotsch. 4. A. inæqualis Endl. Meissn. in DC. Prodr. XIV. 436 et Mart. Flora Bras. Proteaceæ, 92. i In campis inter Rio da prata et Sta. Anna dos Alegres (prov. Min. Ger,), Sept. fl. (Lund). 2. 4. Sellowii Kl. Meissn. in DC. Prodr. XIV. 436, et in Martii |. c., 92. Varietatem legit Mathieu Libon m...Octobri in Serra do Cipé prov. Minarum. Specimen sterile ad Lagoa Santa lectum forsan huc pertinet. 3. 4. incana Kl. … Meissn. in DC. 1. c. 436 et. Mart. ie: 93. In sylvis ad Lagoa Santa haud frequens; arbor mediocris, trunco eleganti; floret Maio (Wrmg.). Det centralamerikanske Ambratræ (Liquidambar macrophylla Orst.). Ved 4. 8. Ørsted. (Meddelt den 15de Februar 1870.) D: jeg i Slutningen af 1847 efter omtrent et Aars Ophold i Costa Rica var vendt tilbage til Nicaragua og i den ved Nicara- guasåens nordvestlige Bred beliggende By Granada var i Begreb med at træffe Forberedelser til Hjemreisen, bråd en længe" be- frygtet Krig ud mellem England og Nicaragua i Anledning af denne Republiks omtvistede Ret til Besiddelsen af Mosquitokysten. Da engelske Orlogsskibe blokerede San Juan, var alt Samkvem med Østkysten standset, og jeg maatte forelåbig opgive at tænke paa Hjemreisen. Opholdet i Granada blev imidlertid meget ube- hageligt og endog forbundet med Fare paa Grund af Befolkningens Ophidselse mod ,los InglesesY, til hvilke naturligvis ogsaa jeg blev henregnet. Jeg besluttede derfor at benytte denne tvungne, men derfor ingenlunde uvelkomne Forlængelse af mit Ophold i Centralamerika til en Udflugt paa en Maanedstid til Nicaraguas nordligste Provinds, Segovia, der laa fjernt fra Krigsskuepladsen, og som jeg ikke tidligere havde besågt. Veien fra Granada til Segovia fører over den smalle Land- strækning, som adskiller de midt i Nicaragua liggende to Séer fra hinanden. Naar man er kommen Nord for den begge Søerne forenende lille Flod, Panaloya, mærkelig ved de nær dens Bredder fremvældende varme Kilder, hæver Landet sig gradvis gjennem 151 fire terasseformede Hoisletter, Til hver af disse, af Bjerge til alle Sider omsluttede, Håisletter fårer en steil Opstigning, og Bunden er i dem alle saa flad og næsten vandret, at der neppe kan være nogen Tvivl om, at her tidligere har været Såer. Plante- væxten har her det samme tårre Præg som paa hele Nicaraguas vestlige Affald, og den halve Del af Aaret staa Træerne næsten bladlåse, Campechetræer (Hæmatoxylum campechianum), Kala- bastræer (Crescentia cucurbitina), og tornede Acacier (Acacia cornigera) ere paa mange Steder næsten i udelukkende Besiddelse af Bunden. Fårst i en Håide af 3—4000 Fod viser sig en væ- sentlig Forandring i Plantevæxtens Karakter, og man overraskes ved at træffe en mærkelig Blanding af den varme og den kolde Zones Planteformer: Ege- (Quercus segoviensis Liebm.) og Fyrre- arter (Pinus Hartwegii) sammen med Cactus-Træer og Agaver. Efter en halv Snes Dages Reise gjennem disse Egne, som nærer en tynd Befolkning i fjernt fra hinanden liggende Landsbyer og Avlsgaarde, naaede jeg Bjerget Pantasmo, Maalet for denne Ud- flugt. Dette Bjerg danner Vandskjellet, og man befinder sig paa den åstlige Skraaning af samme pludseligt i det Urskovsbælte, som herfra strækker sig til Atlanterhavets Kyst i en næsten lige= saa primitiv Tilstand, som da Europæerne landede i Amerika. I den åverste Del af Urskovsbæltet, omtrent paa 4000 Fods Håide, voxe Laurbærarter og Myrter, med en tæt Underskov af Rubiaceer, Piperaceer, Chamædoreer o. m.a., og her gjér sig hele den Yppighed gjeldende, som udmærker disse af Fugtighed altid dryppende Skove, og hvorved de danne en saa paafaldende Modsætning til de nysnævnte vestlige Håisletters tørre og ofte forkråblede Plantevæxt. Saaledes er Naturen paa Bjerget Pantasmo, hvor jeg blandt andre mærkelige Planter ogsaa blev bekjendt med en for Cen- tralamerika ejendommelig Art af Ambra-Slægten. Pantasmo, der ligger paa 13? 30', betegner saaledes Sydgrændsen for denne Slægis Udbredning i Amerika. 152 Af denne Art har jeg andetsteds leveret en AfbildningF), og det er som Supplement hertil at efterfålgende udfårligere Be- skrivelse meddeles. : Liquidambar macrophylla voxer paa Pantasmo i smaa Grupper mellem de åvrige Skovtræer, Det er ligesom den anden ameri- kanske Art et anseligt Træ med en såileformet Stamme, som fårst i en betydelig Håide deler sig i Grene, der danne en næsten kugleformet Krone. Stammen maalte paa de stårste Exemplarer omtrent tre Fod i Tvermaal i Brysthåide, — Aarsskuddene ere trinde, glatte, mårkebrune, allerede i det andet Aar graalige, sædvaulig 3—4, undertiden 8 Tommer lange, tydeligt adskilte fra hinanden ved Mærker af Knopskællene. Hvert Aarsskud bestaaer i Regelen af 7—8 Stængelstykker, af hvilke det andet eller tredie Overste er det længste. Det åverste Stængelstykke er næsten ikke udviklet, saa at det til næståverste Stængelstykke hørende Blad sidder umiddelbart under Endeknoppen. Bladarrene ere halvkredsformede og vise tre runde Mærker af Karbundterne. — Knopperne ere langstrakt- ægformede, glatte, glindsende, mårkebrune. Endeknopperne ere meget store (omtrent en halv Tomme lange) i Forhold til Hjårneknopperne, som kun ere een Linie lange. Her findes 14 ægdannet-trekantede, taglagte Knop- skæl, som i Spidsen ere forsynede med to smaa Indskæringer, hvoraf seés, at de ere dannede af to sammenvoxne Axelblade. De to yderste Knopskæl, der ved Hjårneknopperne staa lige over for hinanden, til Håire og Venstre for Bladstilken (Knopkim- skæl), ere meget smaa; de fålgende tiltage gradvis i Stør- relse; kun de to inderste ere igjen meget mindre og vise en tydelig Adskillelse i Plade og Axelblade. Hos Ligquidambar styraciflua ere de midterste Knopskæl forholdsvis stårre. Lige- ledes viser der sig i de i Knoppen indesluttede Bladanlæg en paafaldende Forskjel mellem de to Arter. I det omtrent tre Li- nier lange Bladanlæg af L. macrophylla bestaaer Pladen af fem 7) L'Amérique Centrale etc. par A. S. Ørsted, Tab. 10. 153 liniedannede i en kugleformet Kjertel endende Flige, og Axel- bladene ere lancetdannede, glatte og have lidt over Pladens halve Længde (1. c. Tab. 40 f. 5). Hos L. styraciflua var. meæicana bestaaer det tilsvarende Pladeanlæg kun af tre Flige, og Axel- bladene ere ægdannede, ligesaa lange som Pladen og i Randen håarede (£ co Tab: 44 f. 43) Bladene, hvis Stilling er %%, ere haandfligede, langstilkede og brunlige af Farve. Stilken er næsten trind, 3—4 Tommer lang, Den femfligede 6—7 Tommer lange Plade [har en kjertedannet eller afstumpet Grund og er fra fårst af glat, kun i Ribbevinklerne paa Underfladen skæg- haaret. Fligene ere æg-lancetdannede og forsynede med en lang smal Spids. De to nederste Flige ere neppe halvt saa lange som Midtfligen, og deres Primærribber ere frie fra Grunden af, ikke som hos L. styraciflua sammenvoxne med Nabofligenes Primærribber. Fligene ere takkede, og Takkerne i Spidsen af- rundede og lidt knudeformigt udvidede. — I Midten af Januar, da jeg lærte L. macrophylla at kjende, vare Hanraklerne affaldne og Hunraklerne frugtbærende. Disse ere ligesom hos L. styraciflua langstilkede, kugleformede og udgaa fra de åverste Bladhbjårner. Frugterne sidde nedsænkede i dybe, femkantede Gruber, dannede af de sammenvoxne Skæl, som omgive Hunblomsterne. Disse Skæl bære i Spidsen dels ovale, drueformede, stilkede, dels smaa skælformede . Kjertler.. Den torummede ved Grunden spidse Frugtknude, bliver gradvis tykkere opad til og ender i to syl- dannede, tilbagerullede Grifler, som paa hele den indadvendte Side bære Arret. Kapselfrugten er dannet af to i deres indad- båiede Rande sammenvoxne Frugtblåde ; disse aabne sig ovenfra nedad i Bugsåmmen, og det bliver da tydeligt, at Frugten rettest betragtes som dannet af to sammenvoxne Bællekapsler. Frugten er tildels sammenvoxen med de omgivende Skæl. Rummene ere næsten fuldstændig udfyldte af et stort Antal smaa mangekantede, indbyrdes sammenklæbende, golde Frå, og mellem disse og Rygsiden af Frågjemmet er der i hvert Rum eet udviklet Frå, som naaer næsten fra Grunden af Rummet op til Spidsen. Frået 154 er aflangt, sammentrykt og oventil udvidet i en afrundet Vinge. Den tynde hindeagtige Fråskal indeslutter en langstrakt-oval Kjerne, dannet af en tynd Frohvide og en midtstillet ret Kim. Kimbladene ere flade, liniedannet ovale; Kimroden temmelig stor og valseformet. Hanblomsterne ere, mærkeligt nok, endnu kun ufuldstændig kjendte hos denne Slægt (De Candolle; Prodromus system. nat. V. 16, p. 157). Jeg skal derfor her beskrive dem saaledes, som jeg har fundet dem paa de af Liebmann fra Mexico hjembragte Exemplarer af L. styraciflua var. mezicana. Hanblomsterstanden er klaseformet og endestillet. De nederste Blomster i Klasen ere stilkede; Stilkene 2—3 Linier lange; de åverste Blomster ere siddende, Hver Blomst er omstuttet af et firbladet Svåb; Svåbets Blade ere aflange, indhvælvede, skælagtige, udvendig tæt beklædte med fine Haar, meget hurtig affaldende (1. c. Tab. 44 f. 14—15).. Her findes intet Blomsterdække. Frugtbunden er i.Begyndelsen kugleformet, senere valseformet og bærer et stort Antal spiralstillede Ståvdragere. Disse bestaa af en kort traad- formet Ståvtraad og en firkantet-oval Ståvknap, der med sin Grund er befæstet til Spidsen af Ståvtraaden. Knapbaandet er indesluttet mellem Ståvsækkene, og disse ere torummede (1. c. Tab. 44, f. 3—6). De Candolle har (Prodrom. V. 46 p- 157) slaaet L. ma- crophylla sammen med L. styraciflua, men ganske vist uden Grund, da der i alle Dele findes ikke uvæsentlige Forskjelligheder, som det vil sees af de af begge Arter i mit ovennævnte Skrift givne Afbildninger og Analyser, og som end yderligere vil fremgaa af nedenstaaende Diagnoser. Liquidambar styraciflua 1. Bladene 5—6 Tommer lange; Pladen 3—4 Tommer lang. Bladfligene kort tilspidsede. De to nederste Bladfliges Midtribber ere forneden sammenvoxne med Nabofligenes. Axelbladene ægdannede. Fråets Vinge har !”/z eller "/a af Fråets Længde. Kimbladene ovale. ' 155 Liquidambar macrophylla Ørst. Bladene 40 Tommer lange; Pladen 6—7 Tommer lang, Bladfligene fra en ægdannet Grund langt tilspidsede, De to nederste Bladfliges Midtribber fra Grunden af frie, Axelbladene aflange. Fråets Vinge har Fråets halve Længde. Kimbladene liniedannet-ovale. Disse to Arter kjendes især let fra hinanden ved Bladenes forskjellige Stårrelse og Form. L. macrophylla. L. styraciflua. Det har, som bekjendt, været et meget omtvistet Spårgsmaal, hvor Ambra-Slægten og den hele lille Familie (Balsamifluæ), hvortil den hårer, bår stilles i Systemet. Medens man tidligere antog at Ambra-Planterne vare nærmest beslægtede med Amentaceerne og navnlig med Platanerne, blive de i den senere Tid af de fleste Forfattere henfårte til Hamamelideerne. De synes i Virke- ligheden at være en Overgangsfamilie mellem de to nævnte til de Kronlåse og Frikronbladede hårende Grupper og forholde sig altsaa i denne Henseende som Valnådfamilien. Det turde fremdeles. fortjene at udhæves, at Ambra- og Valdnåd-Familien ogsaa stemme nåie overens i Henseende til Forholdet mellem ” Arternes Udbredning i Nutiden og i Tertiærtiden. Medens een 156 eller maaske to Arter af Ambra-Slægten hårte til de almindeligste Skovtræer paa den store O, som i den miocene Tid indtog det nuværende Schweiz og herfra strakte sig saalangt mod Ost, som Balkankjeden naaer, er, som hbekjendt, denne Slægt nu ganske forsvunden i Europa; i Lilleasien derimod er den repræsenteret ved L. orientale=) og i Nordamerika og Mexico ved LÅ. styraci- flua=F), hvortil endnu kommer L. macrophylla i Centralamerika. Den i Europa udbredte miocene Art (L£. europæum) stemmer imidlertid langt mere overens med den nordamerikanske end med den asiatiske Art, og den var navnlig i Bladene hin saa lig, at E= SK orientale er paa nogle Steder i den sydvestlige Del af Lilleasien, ær i de overfor Rhodos Se Kystegne og navnlig i de lavere mene et herskende Skovt Det orientalske Ambratræ ligner i Bladene Acer campestre, og fir oner sig i det hele paa samme Maade til L. styraciflua som Acer campestre til Acer seer mm er nemlig et mindre, kun 30—40, undertiden 60 Fod høit Træ smaa but-lappede Blade. Det kan hos os ER i Friland, saa fee det ikke er for stort til at dækkes om Vinte Det nordamerikanske Ambratræ blev fårst BEN fra Mexico. Det var nemlig blandt de kitselis Planter, som bleve beskrevne fra denne - Del af Amerika af Francisco Hernandez, en spansk Læge, som ME dette Riges naturhistoriske Skatte (De la naturaleza y ver- e las arboles de la nueva Espana. Mexico. 1615). Far st 1681 ler "det bekjendt Åra Nordamerika, da Missionæren Ba ter blev" —419) og gjennem Texas til Rio Brazos, især i Egne m meget fugtig Bund. I Mexico paa den åstlige Heldning af eres i en Høide af 3—4000 Fod, les denne Art igjen, tildels som en aciflua leverer en Balsam af Noronha, der hører til de colossaleste Skovtræer, danner navnlig paa Java i den nederste Del af Kafferegionen (2500— 3500"), i de skyrige og. fugtige Bjerghåider, de saakaldte Rassamala- Skove (Junghuhn: Java V. I, p. 319). Den opnaaer en Håide af "160 Fod og de såileformede Stammer 90—100 Fod. LA. sinensis voxer paa Honkong. Ambra-Familien er saaledes indskrænket ti) 5 Arter. 157 det er meget sandsynligt, at der i Tiden vil kunne paåavises en gradvis Overgang mellem begge — en saadan Overgang synes det ved Ny-Jersey fundne pliocene og ligeledes det fra Traver- tinen i Toscana kjendte Ambratræ at danne — eller at det vil kunne godtgjåres, at L. europæum er Stamarten til L. styraciflua. Det centralamerikanske Ambratræ leverer ved Indsnit i Barken en næsten vandklar, lidt gulagtig Balsam, der har samme behage- lige Lugt som Perubalsam. Denne Ambrabalsam indsamles af Indianerne i Omegnen af Pantasmo og opbevares i hule Stæn- gelstykker af en Bambusa, hvis Aabning tillukkes med en Prop af store Maiskolbers svampede Axedel. Den kommer ikke i den europæiske Handel, men sælges til Landets re SEER der især anvende den som saarlægende Middel. Den i Apothekerne forekommende Ambrabalsam har altid gaaet i Handelen under Navn af flydende Storax (Styraw eller Storax liquidus), saaledes kaldet i Modsætning til en anden harpixagtig Substants med en lignende behagelig Lugt, den faste Storax, der enten som mere eller mindre klare og sammenhængende Draaber eller som en brunlig Masse har været kjendt lige siden Dioseo- rides's Tid, men nu synes ganske at være forsvunden i Han- delen. Begge disse Produkter have tidligere været meget for- vexlede, og det er mærkeligt nok fårst i den senere Tid, at man har faaet nåiagtig Oplysning om deres Oprindelse. Den faste Storax 'erholdtes af Styrax officinalis, et i" Middelhavslandene voxende lille Træ. Hvad den flydende Storax angaaer fandt en Angivelse af en bekjendt Londoner Apotheker, James Petiver (Philosoph. Transact. 1708), som gik ud paa, at den skulde stamme fra et paa Oen Cobross i det råde Hav vox- ende Træ, almindelig Tiltro og blev efterskreven i alle pharma- cologiske Værker (saaledes af Pareira 1850, af Royle 1853), indtil den udmærkede engelske Pharmacolog, Daniel Hanbury, " viste, at der laa en grov Misforstaaelse til Grund for denne 1857, p. 114). Der existerer ikke Antagelse (Bonplandia 11 158 ; nogen O Cobross i det råde Hav, men den flydende Storax er- holdes fra Lilleasien, nemlig af Liquidambar orientale, og gaaer i Handelen over "Rhodos, Alexandria og det råde Hav til In- dien. 1 Juni og Juli afskrælles den ydre Bark og bindes i Bundter — den benyttes til Rågelse —, hvorpaa Basten ved Hjelp af et seglformet eller trekantet Jernredskab afskrabes, og dels ved Presning dels ved Kogning af denne Masse faaes det halvflydende graa, uigjennemsigtige Produkt, som er velbekjendt fra Apothekerne. 159 Bidrag til Kundskab om Valdnådplanterne. Af A. 8. Ørsted. (Hertil Tab. I og II.) (Meddelt den 18de Januar 1867.) V aldnddfnmilien tæller kun faa — omtrent 30 — Arter, men frembyder i flere Henseender en ikke ringe Interesse. Nu- tidens Arter synes saaledes nærmest at maatte betragtes som Levninger af en i den tertiære Tid langt fyldigere repræsenteret Valdnådflora, som, mærkeligt nok, især havde sit Sæde i Europa, hvor der nu ikke findes en eneste vildtvoxende Art. 1 Forbin- delse med den Plads, som Juglandeerne indtage i den Fålgerække, hvori de forskjellige Familier optræde paa Jorden, staaer deres særegne systematiske Stilling, da de danne et mærkeligt Over- gangsled mellem Apetalerne og Polypetalerne, Fremdeles bår det udhæves, at det er Arter af denne Familie, som ere saa her- skende i de nordamerikanske Oststatørs udstrakte Skove, at de histovre betragtes som de mest nationale Træer; hvortil endnu kan fåies den Rolle, som disse Planter spille i Menneskets Oko- nomi, dels paa Grund af deres fortrinlige Ved. (,Nåddetræ?), dels ved Frugternes Anvendelse+), Der synes saaledes at have været tilstrækkelig Opfordring for Botanikerne til at gjåre disse Planter til Gjenstand for om- hyggelige Undersågelser og navnlig til at benytte den gode Lei- lighed, som de mange i vore Haver og Parker dyrkede Arter frembyde til Iagttagelser over de levende Planter. Den seneste +) I Persien, Lilleasien og nogle Steder i Europa har den af Frøene pressede Olie en udbredt Anvendelse til Belysning og til Fåde. 160 Bearbeider%) af denne Familie synes imidlertid at have forsåmt endel i denne Henseende, hvilket fornemmelig gjelder med Hensyn til Slægten Pterotarya. Som det af nærværende Meddelelses fårste Afsnit vil sees, findes der hos denne Slægt Egenheder i Kimens Bygning og i Spiringen, der ville kunne tjene som Grundlag for en naturlig Gruppering af Slægterne, men som hidtil ganske have unddraget sig Botanikernes Opmærksomhed. I andet Afsnit meddeles fornådne Oplys- ninger om en lidet kjendt centralamerikansk Slægt. I. Om den kaukasiske Vinge-Valnåd (Pterocarya caucasica). (Hertil Tab. T.) : Denne i flere Henseender mærkelige Art voxer paa den uordlige Skraaning af Kaukasus, hvor den blev opdaget af den ældre Michaux, som i 1782--85 foretog en Reise i Persien og Lilleasien. Den blev indfårt i Haven i Versailles, hvor endnu det ældste og stårste i Europa kjendte Exemplar findes, og af La- marck beskreven under Navn af Juglans fraxzinifoliax=). Kunth benfårte den til en egen Slægt og kaldte den Pterocarya cauca- sicaxx%), og under dette Navn er. den nu som et yndet Prydtræ almindelig udbredt i alle stårre Haver. I vor botaniske Have findes to ældre Exemplarer, som hvert Aar blomstre og sætte Frugt og aldrig tage den ringeste Skade af Kulden, et Forhold, der afgiver det bedste Vidnesbyrd om, hvor gunstigt et Klima Danmark har før Frilands Trævæxten; thi Vinge- Valnåddens Hjemland ligger paa 45? Br. og har ikke nogen betydelig Håide over Free +) Casimir De Candolle: Prodrom. syst. nat. V. 16. — Mémoire sur la famille des Juglandées. Annal. des scienc. sale. Bot. å Ser. Tom. XVIII +%) Encycl. méthod. 4. 502, $%%) Annal. des scienc. natur. re 1824. Tom. XIIl. $ Vegetationens sydlige Præg i de Egne, hvor Pterocarya voxer, sees af Bunges Skildring. mig Syak sek af det kåspiske Hav hæver Landet sig meget gradvis iveiret; det er rigelig vandet, og atmosfæriske Ned- 1614 Vinge-Valnéådden er et Træ af Middelhåide og hæver sig sjelden over 30—40 Fod. Aarsskuddene og Knopperne frembyde flere eiendommelige Forhold, hvorved den let kjendes om Vinteren. Aarsskuddene, der sædvanlig have en Længde af +—5 Tommer, ere kun utydelig adskilte fra hinanden derved, at de to nederste Ledstykker ere kortere end de andre (Fig. 1). Bladarrene ere store og omvendt hjerteformede. Knopperne ere i den mest egentlige Forstand någne, eller man burde maaske snarere sige, at her slet ikke findes Knopper, men kun en knopformig Af- slutning af Skuddet. Bladene slutte sig nemlig ikke sammen, men hvert Blad for sig danner et Knopleie. De to eller tre yderste Blade ere allerede saavidt udviklede, at alle Smaabladene ere anlagte; de have en tæt rustbrun Beklædning, dannet af smaa skjoldformede Skæl. Undertiden hændes det, at et eller to af Smaabladene paa det yderste og nederste af de saaledes i Knop- lilstand overvintrende Blade allerede fuldstændig udvikles om Efteraaret, medens de åvrige fårst udfolde sig om Foraaret, og saaledes bliver Adskillelsen mellem Aarsskuddene end mere ud- visket. Hjorneknopperne ere kun forskjellige fra Endeknopperne derved, at de ere meget mindre. De sidde sædvanlig mere fjer- nede fra Bladarrene end hos Træerne i Almindelighed og ere stilkede, a: Knoppens Axedel opnaaer allerede det fårste Aar en ualmindelig Længde, eller Knoppen antager allerede det fårste Aar slag ere hyppige, hvorfor ogsaa et Forge frembyder en næsten tro; sene benene Den stårste Del af Landet er bedækket af prægtige Lovskove, hvor næsten alle Træerne tilbåre abe Arter, ofte endog andre Sanel eller Familier, end i de europæiske Skove. Parrotia per- ica, Ptero asic Brugt ichardi, Celtis austr ane, Quercus castaneæfolia, Acer Alnus obcordata og orientalis danne fornemmelig Skoven. mere Figen, måaske kun forvildede, ere blandede herimellem; menn Murbærtræet. Tykke Vinranker Vedbender stige op til Toppen af de håieste Træer. Allerede i 1—2000 Fods Hoide begynder Vegtitilee at an sug en anden Ka- rakter, og i en Hoide af 3000 Fod mangle gan Celtis, Juglans, ja endog Bogen. gren Russische ae nach SK rasan in den Jahren 1858—59, i Petermanns geogr. Mittheil. 1860, p. 205). 162 tildels Karakteren af et Skud (Fig. 4 d); undertiden sidder der under . den store Hjårneknop en eller to mindre. Fra Aarsskuddene ud- gaar et noget stårre Antal (3—4) Sideskud end hos Valnådarterne. Hos disse er nemlig Endeknoppen altid meget stor i Forhold til Hjårneknopperne, og i Overensstemmelse hermed dannes der et meget kraftigt Endeskud, medens der af Hjårneknopperne sædvanlig kun kommer een eller håist to til Skuddannelse og meget ofte slet ingen, Hos Juglans cinerea kan man ofte se en hel Række af 5—6 eller endnu flere paa hinanden fålgende Aarsskud, som ganske mangle Sideskud. Hos Vinge-Valnådden ere Sideskuddene rettede opad under en temmelig spids Vinkel, og da ogsaa de stårre Grenpartier have samme Retning, dannes saaledes en oval Krone med mere opadstræbende og tættere stillede Grene end hos Valnådarterne, Bladenes Stilling er % eller maaske nøjagtigere 543. De opnaa en Længde af een til to Fod, ere uligefinnede og bestaa - af ni Par aflang-ovale, siddende, savtakkede Smaablade, der ere mere skæve ved Grunden end hos de fleste andre Arter af denne Familie. De ere glatte og kun i Ribbevinklerne paa Underfladen skæghaarede. Hvad Blomsterstandene angaaer skalifålge De Candolle Pterocarya adskille sig fra Juglans derved, at Hunaxene ikke ere endestillede, men hjårnestillede ligesom Hanraklerne, Denne Angivelse er ikke rigtig og grunder sig vistnok paa, at De Can- dolle kun har kjendt Blomsterstanden paa et senere Stadium; thi da seer det ud som om Hunaxene vare hjårnestillede. Hvis han havde undersøgt den fra dens fårste Udvikling, vilde han have overbevist sig om, at den er endestillet ligesom hos Ju- glans, og han vilde tillige have seet, at den i et andet væsentligt Forhold, som hidtil har unddraget sig Opmærksomheden, er for- skjellig fra denne, Hos Juglans anlægges Hanraklerne Sommeren, førend de udvikles, i Hjårnet af Bladene og sidde någne Vin- teren over; de svare saaledes til de vegetative Skuds smaa Hjårneknopper og ere ligesom Baandpilenes og Graavidiernes 163 Rakler næsten siddende (2: udgaa ikke fra en med Blade forsynet Gren). Til Hunaxene er der paa den Tid, Hanraklerne saaledes ere skredne temmelig langt frem i deres Udvikling, endnu ikke Spor; de anlægges fårst samme Aar, som Befrugtningen foregaaer, og dannes af den store Endeknop, som sidder i Spidsen af det med hjårnestillede Hanrakler forsynede Skud. (Om Foraaret paa samme Tid, som Hanraklerne udfolde sig, skyder der af Ende- knoppen et kraftigt bladbærende Skud frem, i Enden af hvilket Hunblomsterstanden sidder, og hvis Væxt altsaa herved afsluttes. Hos Pterocarya forholder Hunaxet sig ganske anderledes. Det anlægges nemlig ligesom Hanraklerne Sommeren forud og sidder nøgent Vinteren over, I Toppen af det blomsterbærende Skud sees om Efteraaret det unge Hunax (Fig. 41 b, Fig. 9 c), ved Grunden omsluttet af tre Bladanlæg og indenfor disse af tre lan- cetdannede Dækskæl (Fig. 9 b). Hvad Han- og Hunblomsterstan- denes Udvikling i Forhold til hinanden angaaer forholder Pterocarya sig altsaa til Juglans paa samme Maade som Alnus til Betula. De i Hjårnet af Skuddets 3—4 åverste Blade om Efteraaret anlagte Hanrakler ere opadrettede, 3—4 Linier lange, ved Grun- den forsynede med tre, meget snart affaldende, trekantede eller lancetdannede, brune Dækskæl og bæres ligesom de vegetative Knopper, i hvis Sted de træde, af en kort tyk Stilk (Fig. 4 a). Raklerne springe ud samtidig med Bladene, men dette skeer fårst sent, i Slutningen af Mai. "De ere endnu i Begyndelsen opadrettede (Fig. 8a), men blive omsider hængende og opnaa en Længde af fem Tommer. Dækskællenes Stilling er 1%%%4, og de ere fra fårst af fæstede paa Axen paa sædvanlig Maade, men efterhaanden undergaa de ligesom ogsaa Hanblomsterne en For- skydning, saa al, medens disse indtage Overfladen af Stilken, sidde. Dækskællene i Spidsen åf samme (Fig.6a).. Blomsterdækket har jeg altid fundet femfliget. — Den forreste og yderste Flig (6) sidder ligeoverfor Dækbladet; væsentlig overensstemmende med denne i Form og Størrelse ere de to forreste af de sidestillede (c), medens de to bageste ere meget mindre (e); disse to ere 164 ofte omdannede til Ståvdragere, enten begge eller den ene af dem, eller de mangle ganske, Foruden disse fem Flige angiver De Candolle, at der ogsaa ofte skal findes en sjette bageste, saa at man deraf vil se, at Blomsterdækket er stor Vexel under- kastet. Af de her til Blomsterdækket henfårte Dele synes imid- lertid de to forreste af de sidestillede Flige at være Forblade og at svare til Hunblomstens to Forblade. Det er dog ikke lykkedes mig gjennem Udviklingshistorien at bringe Vished i dette Spårgs- maal. Støåvdragerne ere sædvanlig tilstede i et Antal af tolv. Ståvtraaden er meget kort eller mangler næsten ganske. Ståv- knapperne adskille sig' væsentlig fra dem hos Juglans derved, at de ikke have nogen Forlængelse af Knapbaandet. Af Stå v- veien er her sædvanlig et lille Rudiment tilstede midt i Blomsten, men meget ofte træder der i Ståvveiens Sted et langt, valseformet, krummet, forfieden udvidet, griffellignende Legme (Fig. 6 d, Fig: 7): . Hunaxene anlægges, som forud bemærket, allerede om Efter- aaret, men de have da kun en Længde af 2—3 Linier. De be- staa paa dette Trin alene af de meget unge Anlæg til Dækbladene og Forbladene. Det fålgende Aar, i Slutningen af Mai eller Bégyndelsen af Juni, have Hunaxene naaet en Længde af omtrent halvanden Tomme (Fig.85). Blomsterne ere endnu kun en halv Linie store; Forbladene vise sig som to smaa Knuder (Fig. 5 a a), og Blomsterdækket som fire, frie ovale Blade (5); af Ståvveien er der endnu kun dannet de fårste Spor til Arrene: (c). Omtrent fjorten Dage senere ere Blomsterne saa udviklede, at Beståvningen kan foregaa (Fig. 4), Frugiknuden har begyndt at danne sig; de to store, frynsede, tilbagebdiede, rådlige Ar vende sædvanlig skraat fortil og bagtil; dog vexle de meget i Stilling. Efter Befrugtningen begynde Forbladene, som efterhaanden voxe sammen med Underbægeret, at tage betydelig til i Stårrelse, og de danne omsider to store vingeformede Vedhæng. De blive tilsidst næsten kredsrunde; 'de ere hindeagtige og forsynede med mange parallele i Spidsen grenede Længderibber. Medens de bagtil næsten ståde 165 sammen med Randene, ere de fortil adskilte fra hinanden ved et stårre Mellemrum. Frugten er meget lille, kun fire Linier lang, nådagtig og ved de tilvoxne Forblade vinget. De Candolle siger, at Ptero- carya med Hensyn til Inderlaget (,la noix%) ganske stemmer overens med Juglans, og at dette er forsynet med to store Lacuner, fyldte med et Stof, som ligner Savspaan. Denne Beskrivelse stemmer ikke med Naturen. Inderlaget er nemlig hos Pterocarya uregelmæssig kugleformet, otte- eller-ni-ribbet og kantet og ender foroven i et langt, sammentrykt, spidst Næb; Ribberne ere butte og tabe sig i den nederste Del (Fig. 10,41). Af Lacuner har jeg ikke fundet noget Spor, Inderlaget aabner sig i to Klapper. Disse vende sædvanlig skraat fortil og bagtil, men vexle ligesom Arrene meget i Stilling. Frugten er ligesom hos Juglans een- rummet foroven åg firrummet forneden. Frået, der, mærkeligt nok, hidtil har været ukjendt, afgiver baade ved sin Form og ved Kimens Spiremaade de vigtigste Karakterer for Slægten Pte- rocarya.. Det bestaaer foroven af en sammentrykt spids Del (Fig. 44 a), som derpaa udvider sig i to fra hinanden vidt adskilte Partier (Fig. 43 ab). Hvert af disse deler sig forneden i to Lapper (Fig. 411 b6), og samtlige fire Lapper optage Frugtens fire Rum. Fråskallen er tynd, hindeagtig og brungul. Pterocarya adskiller sig saaledes fra Juglans, hvad Frået angaaer, deri, at medens Frået høs denne nåéiagtig har samme Form som Kimen, saa at Fråskallen slutter sig om alle Kimbladenes Bugter og . Folder, finder noget saadant ikke Sted hos hin. Hos Pterocarya er nemlig hvert Kimblad delt i to stårre Afsnit, og hver af disse atter i to liniedannede Flige (Fig. 2). Fligene ere sammenfiltrede og danne de tolappede Kimbladlegemer, og kun udenom disse slutter Fråskallen sig (Fig. 12, 13). Medens Spiringen hos Ju- glans, Carya og overhovedet hos de Slægter, hvor den hidtil er bleven iagttagen, er underjordisk, oa: Kimbladene forblive inde- sluttede i Frågjemmet, har det vist sig, at Pierocarya spirer med overjordiske, grånne Kimblade (Fig. 2). Pterocarya forholder sig 166 altsaa, hvad Spiringen angaaer, til Juglans og andre Valnådslægter, som Fagus til Quercus og blandt Papilionaceerne som Loteerne til Vicieerne. Hvorledes denne Forskjel i Spiringen kan benyttes til en naturlig Gruppering af Slægterne, vil blive vist i det Fålgende. Hi. Til Belysning af Slægten Øreamunoa Orst.=). (Hertil Tab. II.) Indenfor den tropiske Zone synes Plantevæxten ved fårste Betragtning at frembyde en slaaende Lighed hele Jorden rundt. En nærmere Undersågelse vil imidlertid vise, at denne Lighed dog fornemmelig bestaaer i en Overensstemmelse i det alminde- lige Præg, i samme Yppighed og Mangfoldighed, i Rigdom paa Slyngplanter og halvparasitiske Planter, men at der, navnlig i saadanne Egne, i hvis Beliggenhed med Hensyn til den geografiske Længde der gjår sig en betydelig Forskjel gjeldende, findes ikke alene forskjellige Arter og Slægter, men ogsaa ofte egne Familier eller Afdelinger af disse, hvorfor saadanne Jordstråg, ihvorvel de ligge indenfor den tropiske Zone, dog maa henfåres 'til for- skjellige Floragebeter. Sammenligner man saaledes den central- amerikanske Flora med den indiske, vil man finde, at det væ- sentlig er de samme Familier, som i begge ere herskende -ved Arternes og Individernes Mængde, som Orchideer, Scitamineer, Pandaneer, Palmer, Laurineer, Piperaceer, Gesneraceer 0. m. fl., men indenfor dem er det i Regelen stårre Grupper, som enten udelukkende eller dog fortrinsvis tilhåre det ene eller det andet af disse Floragebeter”). Naar man derfor i Centralamerika . %, Nat. For. vid. Medd. 1856, Afd Nedenstaaende Exempler RR mee til at oplyse denne Forskjel: i Indien: i Centralamerika: :…… Dendrobieæ; Epidendreæ. Scitamineæ: Zingiberaceæ ; Cannaceæ. Pandaneæ: ndaåanus; Carludovica Palmæ: Lepidocaryinæ pinnatifrondes; Lepidocar. flabellifrondes. Eleocarpeæ: ERE veræ; Tricuspidarieæ. Clusiaceæ: Garcinieæ; Clusieæ, "rn Gesneraceæ : Cyrtandreæ ; esnereæ 167 træffer en Plante, som tilhårer en ellers alene i Indien repræ- senteret Plantegruppe, da fortjener den i håi Grad Botanikernes Opmærksomhed, da den synes at gjåre et Brud paa de almindelig ogjeldende Love for Planternes Udbredning. En saadan Plante er Oreamunoa pterocarpa, der hårer til en Afdeling af Valnåd- familien, som hidtil kun er kjendt fra Indien, og denne Afvigelse faaer en forhåiet Interesse derved, at den er knyttet til et sær- eget Forhold i Valnådfamiliens Udbredning i en tidligere Jord- periode, et Forhold, der, som i det Følgende vil blive vist, ogsaa synes at give en Forklaring af denne plantegeografiske Afvigelse. Hensigten med nærværende Bemærkninger om Oreamunou er navnlig at imådegaa den urigtige Opfattelse af denne Plantes systematiske "Stilling, som De Candolle har gjort gjeldende, og som jeg nu saa meget lettere kan gjåre, da jeg kan henvise til Figurerne paa den Tavle, som Redaktionen af dette Tidsskrift velvillig bar stillet til min Raadighed. Cas. De Candolle har i sine forud nævnte tvende. Ar- beider over Juglandeerne henfårt Øreamunoa péerocarpa Orst. til Engelhardtia, en hidtil kun fra Indien kjendt Slægt, i hvilken han lader den danne en .egen Section (Oreamunva) under Navn af Engelhardtia Oreamunoa. Af nedenstaaende Sammenligning mellem en typisk Art af Slægten Engelhardtia (E. spicata) og Oreamunoa pterocarpa vil det sees, at Oreamunoa er en meget velbegrundet Slægt, og at De Candolles afvigende Mening alene hidrårer derfra, at han ganske har overseet de Forhold i Bygningen, som ved Bedåmmelsen af dette engene ere af den væsentligste Betydning. Da Hanblomsterne af Oreamunoa ere ukjendte, begynder vor Senmenlignins med Hunblomsterne, I det store, hver Hun- blomst omsluttende Svåb, der ved sin Form minder om Avn- bogens, stemme begge Slægter væsentlig overens. Hos Orea- munoa bestaaer Svåbet forneden af en sambladet, skævt topformig, lidt sammentrykt, med Underbægerets Grund sammenvoxen Del (Fig. 8 a, Fig. 6 nedenfor aa). Svåbets frie Del maa nærmest 168 5 betegnes som tolæbet; den er i torret Tilstand hindeagtig, ras- lende, brun af Farve, glat og lidt glindsende. Den forreste Læbe (Fig.8 6) er meget stor, trefliget og båiet over mod den bagtil vendte Læbe, såa at Blomsten herved ganske bliver indesluttet mellem Læberne (Fig. 6, 8). " Fligene ere lancetdannede, butte; den midterste er 4—5 Tommer lang, de tv sidestillede neppe halvt saa lange og båiede ud til Siden. I hver Flig er der en Midt- ribbe og to med denne parallele Længderibber; fra disse udgaa Sideribber, som danne regelmæssige større AÅnastomoser, og imel- lem disse sees et Net af Biribber. Den bageste Læbe (Fig. 6 cc, Fig.8c) er meget kort og bred, indadbåiet og derpaa tilbage- slaaet, i Randen bugtet og forsynet med 9—40 indbyrdes ana=- stomoserende Længderibber. Hos Engelhardtia spicata, ligesom hos alle andre Arter af denne Slægt, er Svåbet meget mindre og tyndere; ligeledes syntes det ogsaa i Regelen at være sammen- voxet med en stårre Del af Underbægeret end hos Oreamunca; men Ribbefordelingen er væsentlig den samme hos begge Slægter. Blomsterdækket er hos Oreamunoa oversædigt og bestaaer af fire liniedannede, i Spidsen lidt udvidede, ovenpaa med en utydelig Midtribbe forsynede Flige (Fig. 4, 2, 7), af hvilke de to sidestillede (Fig. 4 aa) forneden ere sammenvoxne med Griffelen, medens den forreste (Fig. 15) og den bageste her ere frie eller kun i et ganske lille Stykke forenede med Griffelen. Disse Flige blive siddende paa Frugten (Fig. 2) og ere da stive og træagtige: Det er kun i denne Tilstand, at jeg kjender dem. « Hos Engel- hardtia frembyder Blomsterdækket væsentlig samme Forhold, saa at der fra det ikke kan hentes nogen Karakter til Adskillelse af de to Slægter, É i Oreamunoa har en kort Griffel, som deler sig i to endnu kortere Arme, hvoraf den ene' vender fortil den anden bagtil. Hver Arm bærer i Spidsen et hesteskoformet med smaa. Vorter besat Ar (Fig. 10; 11). Hos Engelhardtia derimod bærer Griffelen i Spidsen to lange traadformede, oprette Ar, som atter dele sig i to sylformede spidse Grene. Hele Arret er tæt besat med 469 lange, uregelmæssig grenede Vorter (Fig. 12). Her have vi altsaa Forskjelligheder, der ere saa betydelige, at der ganske sikkert ikke ellers kan paavises tilsvarende hos Arter af samme Slægt. Frugten er næsten kugleformet, af Stårrelse som en lille Nåd, lidt sammentrykt og lidt indhvælvet foroven, ved Grunden skæv (Fig. 2, 4, 6). Det Frugten beklædende Underbæger, der hos Juglans danner et tykt og kjådet Lag, er her en ganske tynd Hinde (Fig. 6 m). … Inderlaget er lyndt, men haardl; betragtet ovenfra viser det en tydelig Såm, som gaaer forfra og bagtil og betegner det Sted, hvor Klapperne adskilles fra hinanden (Fig. 4 aa. Fig. 9 a). Desuden sees en Fure, som krydser Såmmen (Fig. 4 bb), og fire .skraa Furer (Fig. 4 c). Disse Furer angive de Steder, hvor der indvendig er enten ægte eller falske Skillevægge. iIndre- laget aabner sig, som hos alle Planter. af denne Familie, i to Klapper, der hos Oreamunoa ere sidestillede. 1Skillevæggenes Forhold adskiller denne Slægt sig væsent- lig fra alle andre Juglandeer. Medens Frugten ellers kun er fir- rummet forneden, er den hos ØOreamunoa firrummet helt igjennem. Kun i den åverste Del er der paa det Sted, hvor Kimroden ligger, et ganske lille Parti, hvori Skillevæggene mangle (Fig. 6 d). Omtrent fra Midten af hver af de fire Skillevægge springer til begge Sider en Lamel frem, som i Enden bærer en med sine Rande tilbagebdiet Tverlamel (Fig. 9 bb, Fig. 5 de). Ligeledes rager der fra Midien af Ydrevæggene i hvert af de fire Rum en kort tyk Lamel ind i Rummet (Fig. 9 c). Paa denne Maade deles Frugten i fire saa godt som fuldstændige og otte ufuldstændige Rum. — Engelhardtia stemmer, hvad Frugtens Form angaaer, i det Hele overens med Oreamunoa, men den er meget forskjellig med Hensyn til Skillevæggene, da den heri forholder sig som de andre Valnådslægter og kun er firrummet i den aller- nederste Del, medens den ganske mangler de ufuldkomne Skille- vægge, (Fig. 13, 14); ligeledes er den forskjellig ved Stillingen af Klapperne, som ere mediane, saa at den ene vender fortil og den anden bagtil. 170 I Frået stemmer Oreamunoa væsentlig overens med de fleste Juglandeer, idet Fråskallen ikke som sædvanlig alene beklæder de sammensluttende Kimblades Ydreflade som f. Ex. hos Quercus, men breder sig ud over de fra hinanden vidt adskilte Kimblades Bugter og Folder, der rigtignok her som Fålge af Skillevæggenes Karakter ere tilstede i stårre Antal end hos nogen anden Val- nådart (Fig, 9). Cellerne i den tynde Fråskal og i den yderste Del af Kimbladene ere fyldte med en brun harpixagtig Substants. Engelhardtia derimod slutter sig med Hensyn til Frået meget nær til Pterocarya. Formen af Frået er hos begge disse Slægter væsentlig den samme, og Kimbladene ere hos begge sammen- fitrede (De Candolle: Memoire etc. p. 26, Blume: Flora Javæ Tab. 5). - ; Denne Sammenligning mellem Engelhardtia spicata og Orea- munoa pterocarpa fårer til det Resultat, at der mellem disse Arter viser sig folgende væsentlige Forskjelligheder : Engelhardtia. Oreamunoa. Ar: to traadformige, forsy- to hesteskoformige, et i Spidsen nede medgrenede Vorter; af hver af Griffelens to korte hvert af Arrene er atter Grene, kun forsynede med delt itosylformede Grene; smaa Vorter, Frugt: toraummet uden Bivægge; firrummet; fra Midten af hver B, Skillevæg udgaaer en med en Tverlamel i Enden forsynet Biskillevæg. i Fro: Af en anden Form end af samme Form som Kimen. Kimen; : Kim: Kimbladene sammenfil- Kimbladene adskilte fra hinan- trede; ' den, meget bugtede og foldede, men ikke sammenfiltrede. Efter at der i nu Arrene, i Frugten, i Frået ogKimen ) er paavist saa betydelige Forskjelligheder, er det vistnok overflådigt at dvæle længere ved det Spørgsmaal, om de paa- 171 gjeldende Arter bår. henfåres til samme eller til forskjellige Slægter. Alene naar man seer hen til Arrene, vil der ganske vist ikke kunne paavises nogen Slægt, til hvilken man har troet at burde hentåre Arter, som heri frembyde saa store og væsent- lige Forskjelligheder som de, der findes” hos Ængelhardtia spicata og Oreamunoa pterocarpa. Af den Maade, hvorpaa De Candolle har karakteriseret Sectionen Oreamunoa — den adskilles nemlig fra Sectionen Pterilema, hvorunder Engelhardtia spicata og de andre Arter af Slægten håre, alene ved Tilstedeværelsen af Bi- skillevægge — vil det sees, at Grunden, hvorfor han ikke har villet erkjende Oreamunoa som selvstændig Slægt, er den, at han ganske har overseet de endnu langt væsentiligere Egenheder i Arrene, Fréet og Kimen hos den oftnævnte centralamerikanske Juglandee. Det maa saaledes ansees for utvivlsomt, at De Candolle uden Grund har inddraget Oreamunoa under Engelhardtia. Der staaer nu tilbage at undersåge, om ikke de i det Fore- gaaende paaviste, hidtil oversete Egenheder i Spiringen hos Ptero- carya med Held kunne benyttes til en naturlig Gruppering af Slæg- terne. Dette vil bero paa, hvorvidt der til Spiremaaden knytter sig andre væsentlige Forskjelligheder i Blomst og Frugt. Med Hensyn til Besvarelsen af dette Spørgsmaal frembyder der sig den Vanskelighed, at man ikke endnu kjender Spiringen hos alle Slægter, navnlig ikke hos Ængelhardtia og hos Oreamunoa. Da der imidlertid i Kimbladene og disses Leie i Frået viser sig en stor Overensstemmelse mellem Ængelhardtia og Pterocarya, tor det vistnok ansees for mere end sandsynligt, at de ogsaa have samme Spiremaade. Begge disse Slægter ville da herved og ved deres nådagtige Frugt og store Svob slutte sig néie sammen og staa i en bestemt Modsætning lil de typiske Juglandeer (Ju- glans og Carya). Oreamunoa staaer med Hensyn (il Kimbladene midt imellem de to nævnte Grupper; dens Kimblade ere nemlig tyndere og meget mere bugtede og foldede end hos Juglans, men de ere= dog ikke saa bladagtige og heller ikke indfiltrede- 172 mellem hinanden som hos Ptierocarya. Efter Kimbladene at dåmme turde den dog snarest have overjordisk Spiring ligesom Pterocarya og Engelhardtia, til hvilke den slutter sig med Hensyn til Frugten og Svåbet. Ifålge dette tager jeg ikke i Betænkning at foreslaa neden- staaende inddeling af Juglandeerne: É 1. Engelhardtieæ: Spiringen overjordisk. Blomsterdække til- stede, Frugten nådagtig, omgiven af et stort Svåb, dannet af de sammenvoxne Dækblade .og Forblade. Herunder: Pterocarya, Engelhardtia og Oreamunoa: w. Juglandeæ veræ:… Spiringen underjordisk. . Blomsterdække tilstede, Frugten stenfrugtagtig, uden Svåb, Herunder: Juglans, Carya. 3. Platycaryeæ: Intet Blomsterdække. En lille sammentrykt Nåd, sammenvoxen med to Forblade og derved vinget. Flerunder: Platycarya. Medens Platycaryeæ vise Juglandeernes nære Slægtskab med Myricaceerne, kunne Engelhardtieerne betragtes som analoge til Carpineæ. Denne Inddeling stemmer ogsaa godt med disse Planters geografiske Udbredning. Juglandeæ veræ tilhøre alle, med Undtagelse af een eller maaske to Arter, Nordamerika, medens Engelhardtieerne have deres Hjem i Lilleasien og Indien, ligeledes med Undtagelse af een Art, og Platycaryeæ i Ostasien. Det meget Afvigende i Tilstedeværelsen af en Slægt af Engelhardtieerne i Centralamerika synes tildels at finde sin For- klaring ved at se hen til Juglandeernes Udbredning i den ter- tiære Tid. Denne Familie spillede nemlig dengang en langt stårre Rolle end i Nutiden, og den var, mærkeligt nok, dengang næsten indskrænket til Europa, hvor den nu ganske mangler. De nu i Amerika og Asien. forekommende Arter maa betragtes som Levninger af en i Europa navnlig i Miocentiden j mange flere Arter herskende Juglandeflora.… Man kan nemlig paavise en saa stor Overensstemmelse mellem de fossile og nulevende Former, at hine maa betragtes som Stamarterne til disse. Saa- 173 ledes svarer, for at nævne nogle Exempler, Juglans nigra til Miocen=- tidens J. nuæ tauriensis, Carya alba til C. ventricosa, Pterocarya cau- casica til P. denticulata og Engelhardtia serrata til E. macroptera Y). Ved de Forandringer, som ere foregaaede med Planteverdenen ved dens Overgang fra Tertiærtiden til Nutiden, have Juglandeerne efterhaanden trukket sig bort fra Europa og spredt sig, dels og fornemmelig mod Vest, til Amerika, dels mod Øst, til Asien. Den" afvigende Optræden af en til en asiatisk Typus hårende Valnådslægt (Øreamunoa) i Centralamerika synes saaledes at finde sin Forklaring derved, at baade Amerika og Asien have faaet Stamarterne til Nutidens Former fra den samme fælles Kilde, Europa, som jo dengang utvivlsomt har staaet i landfast For- bindelse med Amerika. Forklaring af Tab. I og Il. Tab. I. É Pterocarya caucasica. Fig. 1B--Bt Aarsskud ; a,a,a Hanrakler; & den åverste Del af Hunraklen; ns c Grændsen mellem sidste og næstsidste Aarsskud; d Knoppe Stilk. —. 2. "Spirende Plante. dre bes paa et egn Trin; Kimbladene i Begreb med ere | > f Frø — Å ms rneeee seet fra Sid stil SE torret; a Dækblad;'& Forblad. Hunblomsten paa så tidligt Udviklingstrin; &, a Forblade; & Blom- sterdække; c det første Anlæg til de to Ar, som sees skinne gjen- | nem Blomsterdækket Hanblonmst seet fra Siden, tiende a Dækblad; & Blomsterdækkets — 6. forreste Blad; c to stårre serene .d rudimentær Ståvvei; t af Blomsterdækkets to bageste — 7 anbl tens rudimentære Ståyvei arm — Blomsterbærende Aarsskud, som det viser ig i Begyndelsen af Juni; a,a,a Hanrakler; & endestillet Hunra — 9. Den åverste Del af Aarsskuddet Fig. 14 kære Her > Tr: sees de 0 e Bladanlæg; a det mindste af ler & Dækblad; et andet sees foran; c den meget unge Hunrakle. +) Unger: Geologie der europ. Waldbåume S. 49. id Fig. 10. - Kunmd — 12. — 13. | ig 0 — fl. | gr NS 174 Frugten seet 0! rå. Den ene af Eleni Knpe: med Frået. Froet seet fra oven, Skallen aftagen. Frået seet fra oven, med Skal: Tab. : Il. | Oreamunoa pterocarpa, Fig. 1—11. Den åverste Del, af Hunblomsten, nemlig Blomsterdækkets Flige og Griffelen, forstårret; a,a sidestillede Flige; & forreste Flig. Frugt, svagt fo: Æstorret; Svoåbet afskaaret ved a. Froået seet fi en Frugt seet fra oven; a Sommen; 6,6 Furer paa det. Sted, res Skillevæggene låbe indvendig; c Fure, som betegner en af de falske Skillevægges Plads (e i Fig. 9), sen halve Del af Frugten med SØER ydre Væg bortskaaren, t fra Siden. Frået udtaget, saa at man seer de forskjellige llsgs as og Lamellerne; a det hule Rum i den dverste Del af Frugten (Fig. 6 ved d); & den åverste Del af den mediane gkenltkteg c FK Skillevæg; d,e Lameller i Enden af de falske NR Flnn E i Fig. Mm: FF de falske Skillevægge, som udgaa a Ydrev n (c i Fig, 9). i: bal Di "df Frugten, seet fra den indvendige Side; a,a be- tegne de Steder, indtil hvilke Svåbet er sammenvøxet med Under- bægeret; &,c angive Svobets Retning; d den meget lille enrum- mede Del af Frugten, hvori det åverste Parti af Froet sees; e den halve Del af den mediane Skillevæg, som kommer tilsyne, naar rugte i Sommen (a i Fig. 4 og Fig. 9); m Underbægeret. En af Blomsterdækkets Flige, seet fra den indadvendte Side. Frugt, omsluttet af Svåbet; a Svobets skævt-topformige Del; & for- reste, € bageste Læbe Tversnit gjennem Frugten; a Sommen; 6,6 Lameller i Enden af de falske Skillevægge, som udgaa fra Tvervæggene; ce en af de falske Skillevægge, som udgaa fra Frågjemmets Ydrevæg. riffelen seet frå silba! Griffelen seet forfra. ""Engelhardtia spicata, Fig. 12— (4. Hunbiomst med afskaaret Svåb, seet forfra; a betegner det Sted, indtil hvilket Svåbet er sammenvoxet med Underbægeret. Tversnit af Frugten Længdesnit af "HADE a,a betegner de Steder, indtil hvilke obet er sammenvoxet med Underbægeret. Notice sur les Juglandées par 4.-8. Ørsted. (Ilci se rapportent les planches I et 11). Bia que le Pterocarya caucasica soit cultivé dans les jardins de la plus grande partie de 'Europe, cependant, en plusieurs points importants il est encore tout å fait inconnu; entre ceux-ci, c'est surtout I'embryon et sa maniére de germer qui offrent assez d”intérét. On a jusqwici pensé qåe, chez tous les Juglandées, 1'em- bryon présentait essentiellement les mémes caractéres et germait de la méme maniétre. 'Le Pterocarya a montré qu'il n'en est pas ainsi. Tandis que le Juglans et le Carya ont les cotylédons épais, charnus, sinués, restant pendant la germination inclus dans le péricarpe, et étant par conséquent hypogées, le Ptero- carya, au contraire, en a de foliacés et irréguliérement plissés dans la graine (Pl. I, Fig. 3, 12), étant, pendant la germination, épigées, vertes et divisées en quatre lobes (Pl. I, Fig. 2). Relativement aussi å Vinflorescence, on”n'a pas su remar- quer que le Pterocarya se sépaåre, sous un certain rapport, des autres Juglandées. "Car chez cette espéce,' ce né sont pas seulement les: chatons måles qui apparaissent pendant TFété pré- cédant leur épanouissement; maåis il en est de méme des épis femelles (Fig- 2, b; 9,0). Hoya done, å cet-égard, le méme råp- port entre le Pterocarya et le Juglans qu'entre FAlnus et le Be- tula. Les épis femelles sont, en outre, terminaux (Pl. I, Fig. 1, 8, 9), et non pas, comme on Va cru (De Candolle: Prodrom. Nes 46, p- 439), axillaires. La seconde partie de, mon mémoire contient des renseigne= menis indispensables sur un Juglandée que j'ai.découvert dans 2 PAmérique Centrale, et qui offre de Vintérét en ce que les espæéces avec lesquelles il a la plus grande affinité, appartiennent å TEngelhardtia, genre indien. J'ai rapporté cette 'espåce å un genre particulier (Oreamunoa); mais M. Cas. De Candolleé range celui-ci sous I'Engelhardtia. Cependant, une étude plus approfondie montrera- que cet auteur si estimé n'a pu arriver å ce résultat qu'en ne tenant pas compte de quelques caractéres de la fleur et du fruit chez ”Oreamunoa, lesquels sont de la plus haute importance pour fixer sa place dans le systéme. Ainsi nous trouvons que, tandis que PEngelhardtia a deux stigmatés filiformes, divisés. en deux rameaux subuliformes, et bien garnis de verrues rameuses (Pl. II, Fig. 12), POreamunoa, au contraire, a deux stigmates en forme de fer å cheval, — un au sommet de chacun des deux rameaux du style, — et seulement munis de petites verrues (Fig. 1, 10, 41). L'Engelhardtia a un fruit bilo- culaire sans cloisons secondaires (Fig. 43, 44). Chez POreamunoa, au contraire, le fruit est. quadriloculaire, å exception d'une træs- petite partie en haut (Fig. 6,9); et du milieu de chaque cloison part une cloison secondaire, munie d'une lamelle transversale (Fig. 9, 56). L'Engelhardtia a la graine d'une autre forme que Pembryon, .et les cotylédons chiffonnés. Chez ”Oreamunoa, au contraire, la graine a la méme forme que Vembryon (Fig: SY; et les cotylédons sont sinués et plissés, mais non chiffonnés (Fig. $). On'peut donc considérer comme une question hors de doute que 'Oreamunoa forme un genre distinct. Aprés les renseignemenis donnés ci-dessus, je n”hésite pas å proposer la subdivision suivante des Juglandées: 1. Engelhardtieæ. Cotyledones foliaceæ, germinatione epigeæ. Flores perigonio instructi. Fructus nucamentaceus involucro e bractea et prophyllis formato, inferne cupuliformi cum ovario . connalo, superne libero diptero v. quadrilobo circumdatus. Pterocarya, Engelhardtia, Oreamunoa. 2. Juglandeæ veræ. Cotyledones carnosæ, flexruosæ, germina- tione hypogeæ. Flores perigonio instructi. Fructus drupaceus involucro destitutus. Juglans, Carya. . 3. Platycaryeæ. Flores Pperigonio' destiluti. Fructus nuca- mentaceus- prophyllis connatis dipterus. Platycarya. 3 La grande anomalie de I'existence d'un genre des Engel- hardtiées dans V'Amérique Centrale parait en partie pouvoir s”expliquer, si toutefois on considére la distribution des Juglan- dées å Pépoque tertiaire. Cette famille joua alors un råle bien plus grand qwå Vépoque actuelle; et, chose remarquable! elle était trés-répandue en Europe, d'od elle a maintenant compitte- ment disparu. Les espéces actuelles de I'Amérique et de W'Asie doivent étre considérées comme les restes des Juglandées qui dominaient en Europe en un bien plus grand nombre d”espéces, surtout å I”époque miocéne. On peut démontrer une conformité si grande entre les formes fossiles et les formes actuelles, que celles-lå doivent étre considérées comme les espéces-méres de celles-ci. - Ainsi, pour citer des exemples, le Juglans nigra répond au J. nux tauricensis de I'époque miocéne, le Carya alba au €. ventricosa, le Pterocarya caucasica au P. denticulata, V'Engelhardtia serrata å VE, macroptera. Par suite des changements qui se sont opérés dans la végétation, par la transition de Pépoque tertiaire å Pépoque actuelle, les Juglandées se sont peu å -peu retirés de Y'Europe, et se sont dispersés principalement vers Pouest, en Amérique, mais aussi. vers I'est, en Asie. L”apparition ano- male dunJuglandée (Oreamunoa), apparlenant å un type asia- tique, dans P'Amérique .Centrale, parait donc s'expliquer en ce que, et VAmérique et VAsie ont. recu les espéces-mtres. des formes actuelles de la. méme source commune, VEurope, qui a, comme on le suppose, formé un seul et méme continent avec VAmérique. Copalme de TAmérique Centrale (Liquidambar' macrophylla Orst.). da donné ailleurs: un dessin accompagné des analyses de cette espæce (L'Amérique Centrale par .A.-S. Orsted, Pl. 40). : En somme, elle se rapproche -de, trés-prés: du L. styraciflua, formant cependant une espéce assez. distincte, qui se reconnait immédia- tement å la forme et å la grandeur des feuilles (voir les dessins p. 155).… Afin que la différence entre- ces deux espéces puisse se,prononcer nettement, j'expose ici les djagnoses de Tune-et de Pautre: Liquidambar styraciflua L,: foliis 5—6 pollices longis, lobis breviter acuminatis, nervis mediis loborum infimorum cum ner— vis mediis loborum vicinorum' inferne connatis, " stipulis ovdtis, ala seminis tertiam v. -quartam totius seminis partem ægquante, cotyledo- nibus ovalibus. Etsåtdåmker erb kgte Ørst.: foliis 10' pollices longis, lobis e basi ovata longe acuminatis, nervis mediis loborum infimorum liberis, stipulis oblongis, ala seminis dimidiam totius se- minis partem ægquante, cotyledonibus lineari-ovalibus. Je rencontrai cette esptce pendant mon voyage dans 1”Amé- rique Centrale, en 1848, dans la provincé de Ségovie, la plus septentrionale du Nicaragua. La route de Grenade å Ségovie traverse une étroite éten- due de terrain, qui sépare un de Vautre les deux lacs qui se trouvent au milieu du Nicaragua. Quand on est arrivé au nord de la riviére Panaloya, qui met en communication les deux lacs, et qui est remarquable par les sources d'eau chaude qui jaillissent sur ses bords, le pays s'éléve graduellement par quatre plateaux en forme de terrasses. AA chacune de ces ter- N.F. VÆ 1870. ” å 2 J Es Re R z Aa P: ik & z: ag SEER r £: 50 £: KØ å skabelige Meddelelser for "Aaret 1 870. ae se Fa cd Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. Tredie ÅAarti. 1870. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. 1242 Symbolæ ad floram Brasiliæ centralis cognoscendam, edit. Eug. Warming. Particula VII. (Societati tradita die, 13 Aprilis 1870.) Fam. 22—35, Ranunculaceæ, Dilleniaceæ, Magnoliaceæ, Winteraceæ, Me- nispermaceæ, Fumariaceæ, Papaveraceæ, Cruciferæ, Capparideæ, Combre taceæ, Oleaceæ, Jasmineæ, DE aceæ, Loranthaceæ Å., W. Bl" Phil. Dr. (Accedit Tab. 1H.) 22 Fam. Ranuncuilaceæ. Joss. Geen. 92841. . DC: Syst. 1. 4127. Prodr. 1 2 Endl; Gen. 843. Eichl. in. Mart. Fl. Bras. fasc. 38. Trib. I. Clematideæ DC. Clematis Linn. .… Linn. Gen. 695. DC. Syst. I. 1341. Benth. et Hook. Gen. Pl. I. 3. Eicbl. in Mart, Fj. Br. I. c. 443. — Atragene Linn. Gen.” Pl. 696. 4.” C. Hilarii Spreng. Eichl. I. c. 446. Cl. triloba St. Hil. Fi. Bras. I. 2. , var. B, foliis subbiternatis Eichbl. Il. c. (forma foliolis haud raro integerrimis). In silvis inter Bom Fim et Rio Parao- peba, et ad Brumado, Aprili fruct, (Warming). i 12 176 2. C. dioica Linn. Amoen. Acad. V. 398. Eichl,]. c, 147, cum synonymis, var. 8, brasiliana Eichl, I, c. Cl. brasiliana DC., St. Hil. Cl. integra Vell. Fl: Flum, i Juiz de Fora, Junio fruct. (Wrmg.). Corcovado et Rio de Janeiro (Glaziou 1302, 2477). var. y, austiralis Eichl. I. c. Cl. australis St, Hil. Cl. fluminensis Vell. Fl. Flum. Circa Rio de Janeiro (Lund). 23 Fam. Dilleniaceæ. DC. Syst. I. 395. Prodr. I. 67. Eichl, in Mart. Fl. Bras. fasc. 31. Benth. et Hook. Gen. Pl, I, 10. Curatella Linn. Linn. Gen. 697. St. Hil, Fl, Bras. I. 22. Eichl. I. c. 67. Benth. et Hook. Gen. pl. I. 42. — Pinzona Mart. et Zucc. Eichl. 1. c. 7). 1. C. Americana Linn. Spec. 248. Aubl. Guian. t. 232. Eichl, 1, c. 68, t. 15. C. Cambaiba St. Hil. Pl. us. t. 24. Lagoa Santa: in. campis apricis glareosis substerilibus haud frequens; arbor 4—2-0rgyalis, tortuosa, cortice sordide cinerascente in laminas deciduo; folia ad instar Equiseti hyemalis ob asperitatem adhibentur; petala alba. Florét m. Oct.—Nov. et (iterum?) m, Martio. »Sambaibaf incolis (Warming). Goyaz: in campis, arbor 12—15-pedalis; m. Sept. florens (Lund). Serra do Cipé: Oct. florens, Mathieu Libon in herb. Lundii, Doliocarpus Rol. ang Rolander in Act. Acad. Holm. 4756, p. 246, tab. 9. DC. Pradr. 8-60. Biehl 1L c. 71. Benth. et Hook KE 40 f) Genus a cll. Martio ét Zuccarinio olim propter fructum baccatum . a Curatella distinctum nobisque servatum, potius, quum character ille in Dilleniaceis non multi tree, "radere: sectio Curatellæ adscri- "bendum (ef. Benth. et Hook. I. 53). 177 Calinea Aubl. — Soramia Aubl. — Othlis Schott…. — Ricaurtea Triana. — Tigarea Aubl. ex parte. Me: D..(8 Calinea):: Rolandri (mel. . Syst. 808: Eichl. l. c. 79 cum synonymia. Lagoa Santa: hinc inde in silvis; nunc frutex multipedalis scandens ycipéf verum formans, nunc-fere arbuscula tenuissima valde elongata; floret m. Maio, Junio; baccæ m. Sept.—Oct. maturæ rubræ (colore fere pomi). ,Cipé de caboclo% incolis ut aliæ etiam Dilleniaceæ (Warming). Tetracera Linn. Linn. Gen.. n. 683: DC. Prodr: 1697; Ficbl. L c. 83 Benth. et Hook. Gen. I. 12. — Rhinium Schreb. — Euryandra Forst. — Wahlbomia Thunb. É Obs. Delimopsis Miq. Fl. Ind. Bat. I. pars II. 9, a Ben- tham et Hooker ad Tetraceram ducta, potius cum Delima conso- cianda erit, a qua secundum descriptionem nulla nota differre videtur. ; 1. T. lasiocarpa Eichl. Mart. Fl. Bras. 1. c. 84, tab. 21. Lagoa Santa: in silvis, vix frequens; frutex scandens. Petala alba odorata; floret m. Aprili, Maio (Warming). Rara haec et pulchra species, antea nonnisi e speciminibus Selloanis et Neuwiedianis -in vicinia Rio de Janeiro et ad fl. Rio Doce lectis cognita, nunc primum etiam in interiore Brasilia ob- servata est. 2. T.oblongata DC. Syst. I. 399.- - Prodr. I. 68. Deless. Fe VÆ 67/8 "SKR PI Bras 45 Biehl Le; 90: Ad Rio de Janeiro (Morro de Viracåo), m. Martio fruetif. (Lund). å : Davilla Vell. Veli. in Vand. Fl. Lus. et Bras. Prodr. 145. 62 DE Prodr, 1. 69. Eichl. 1.c. 94. Benth. et Hook. Gen. Pl, I. 42. meer Hieronia: Fl. Flum. 12% 178 KR D- angustifolia St. Hil. Fl. Bras, I. 19. Eichl. I. cc: 104. t. 24, fig. 2. D, Sellowiana Sehldl. In silvis ad Contagem et Bom Fim; frutex. scandens ramosissimus; m, Aprili florens leetus (Warming). od. elhptice SL Hil. Kl Brats: 57417. "PER OS Eichl. 1. c. 4103. j LagoaSanta: ubique in campis inprimis fertilioribus ,cer- rados? appellatis valde frequens; frutex erectus, ramosus, pauci- (1—35-) pedalis; ab incolis ,Sambaibaf et ,Sambaibinhaf appellatur. Floret m. Jan. — Julio (Warming). In campis ad Sorocaba et S, Carlos, Jan. —Febr. florens (Lund). In iti- nere a Lagoa Santa ad Serra da Ry unde eam multis locis in campis observavi (Wrmg.). - var. 8, eg rEs rs fre: Eichl. I. c. .D. castaneæfolia St. Hil. . Bras, I. 17. In campis inter Barbacena et Brumado, m. Jun. florens (Wrmg.). 3. D. Glaziovii Eichl. n. sp., ramulis foliisque subtus inflorescentiis calycibusque aureo- hirtellis; foliis elongato-lanceolatis coriaceis insigniter reticulato- "nervosis et bullato-rugosis, supra glabris scaberrimis; inflore- scentiis racemiformibus axillaribus terminalibusque folio multo brevioribus, sepalis orbiculatis, pistillo unico.' Rami validi rubescentes. Folia 15—25 centim. lg 5—7 cm. It,, acuta v. acuminata, basi e rotundata v. subcordata anguste in petiolum validum 1'/9—271/0 cm. longum, supra planum glabrum, subtus convexum aureo-hirtellum decurrentia, supra saturate viridia nodulisque silicii juventute setuligeris asperrima, subtus pallidiora et ob hirsutiem præcipue venas obducentem molliuscula, nervis supra præler medianum subplanum fortiter impressis, subtus- valde prominentibus, lateralibus utrinque ca. 20, reticulo venularum conspicuo junctis,- diachymate inter maculas bullato- ” protuberante, Inflorescentiæ 5—6 cm. longæ in axillis solitariæ 179 et ad apicem rami- super folia diminuta subpaniculatæ, e cincinnis paucis 2—4-floris fasciculiformibus constant, qui super rachem communem e bractearum squamiformium fugacium cc. 2 ,mm. longarum axillis racemi more proficiscuntur. Pedicelli cc. 4 cm. longi, cum rachi aureo-hirtelli…” Flores in specim. jam petalis orbati versus maturitatem tendunt. Sepala 3 exteriora 5—6 mm. diam., inleriora. (quæ Davillis in valvas fructum includentes abeunt) nondum perfecte evoluta sed jam ultra centim. diam., omnia coriacea extus aureo-hirtella, intus glaberrima nitida, Sta- mina pistillumque ut in D. rugosa (cf. Mart. Fl. Bras.). Fructus maturi haud suppetunt. Licet fructus petalaque deficiant, speciem describere ratum duximus pulcherrimam, foliis magnis longis distinctissime reticu- lato-nervosis et bullato- rugosis facile recognoscendam. Inter species pistillo unico instructas præterea sepalorum ubencarpe corum?” magnitudine distincta est. In vicinia Rio de Janeiro a cl. A. Glaziou, directore horti publici Sebastianopolitani, botanico indefesso, de Flora pro- vinciæ Rio de Janeiro meritissimo, detecta (n. 2916) et in ejus honorem nominata. 4. D. rugosa Poir. Encycl. Suppl. 1I. 457. Eichl. in Mart. Fl. Bras. fasc. 31, p. 106. cum synonymia. Speciei hujus per totam Brasiliam communis valdeque po- lymorphæ formas vaårias, e. gr. var. Kunthii et var. Luschnathii Eichl. (I. c.) in vicinia Lagoa Santa, ad urbes Bom Fim, Piedade dos Geraés, Barbacena aliosque provinciæ Mina- rum locos, et ad Rio de Janeiro (ex. gr. ad montem ,Dois Irmåos% et alibi), in silvis et virgultis legerunt Warming et Lund, atque var. Sellowii prope Rio de Janeiro Glaziou (n. 2478). Ad Lagoa Santa »Sambaibinha do mato% v. ,Cipé de ca- boclog nunc etiam »Caxinha de S. Antonio denominatur. Frutex scandens ramosissimus; floret Junio, Nov. Rymkrenie 180 24 Fam. Magnoliaceæ. DU: Syst. 1. 439. Prodr. 1. 77. Endi Gen. PL 838. Eichl. in Mart. Fl. Bras. fasc. 38. Talauma Juss. Juss. Gen. 284. St. Hil. Fl. Bras, I. 20, t. 4. Eichl. I. c. 123, cum synonymia. 1; wd St Hil TS ovatd et 2 Selfowiana SE Hil. l. c. T. fragrantissima Hook. ic, III. t. 208—12; cf. Eichl, in Fi. Bras. I. c. 125. t. 28, 29. ”Circa Lagoa Santa in ripis fluviorum, paludibus et locis humidis silvarum sat frequens; arbor interdum ingens, cortice glabro FRRVErrUEog0 canescenti intus pallide rubescenti; floret Sept.— Dec.; flos candidus suaveolens, pedicello glaucescenti- pruinoso, m. Nov.—Dec. fructus maturi inventi (Warming). 25 Fam. Winteraceæ. Lindl. Introd. II. ed. 47. Eichl. in Mart. Fl. Br. fasc. 38. — Wintereæ R. Br. — Magnoliacearum tribus v. genera Auctt. - Brimys Forst. Forst. Char. gen. 83, t. 42. Miers in Ann. et Mag. Nat. MIS FH Se SE RA Bichl. 10. Winters Mors, Winterana Soland. — Magellana Comm. — Tasmannia R. Br. 1. DD, Winteri: Forst. Char Cen. 16 Høsl. f FIL Ant året, TI. 229. Eicbl.'1L c. , Forma y, granatensis Eichl. |. c. Drimys granatensis Mutis, St, Hil. etc. D. granatensis, montana et brasiliensis Miers. Serra dos Orgåos (Glaziou 3740). »In paludibus ad Mugy, Nov. fl.; ,Casca d'Antav incolisf; in paludosis totius provinciæ a S. Paulo ad Franca, Julio fl.; frutex orgyalis; flores svaveolentes% (Lund). In cacumine montis Serra da 181 Piedade, altit. c. 5000”, in virgultis inter saxa; m. Maio fl. et fr. immat. (Wrmg.). Forma d, revoluta Eichl. I. c. D. retorta Miers. Ad Caxueira do campo, Febr. fructifera (Lund). 26 Fam. Menispermaceæ. DC. Prodr. I. 95. Benth, et Hook. Gen. I. 30. 958. Eichl. in Mart. Fl. Bras. fasc. 38. Miers in Ann, et Mag. Nat. Hist. II. Ser. VII. 33 et HI. Ser. XIH, XIV. XVII—XX. Odontocarya Miers. Ann. Mag. Nat. Hist: II. "Ser, VII, 38., III. 'Ser, XIV. 99. — Chondodendron Påpp., Benth. et Hook., Eichl. 1; c. ex parte. 4. 0. macrostachya Miers l. c. Ill. Ser. XIV. 400. Cis- sampelos Vitis Vell. Fl. Flum. X, t. 137. i Rio de Janeiro (Glaziou 29417). Cissampelos Linn. Gen. n. 14138. Benth. et Hook. f. Gen. I. 37. Eichl, I, c. 183. — Cissampelos, Antizoma et Dissopetalum Miers, Il. c. 4. CT; ovalsfolia "DC. -Eicbl) 1; c, 1487; cum tåb: 43 et ampla synonymia. NB. Cl. Miers in Ann. nat. hist. III. Ser, XVII. p. 128 sqq. de specierum Cissampeli limitatione sententias a nostris di- versissimas exposuit. Sed hoc loco non de iis disputabo; quod etiam eo difficilius esset, quum cl. Miers discrimina »specierum? suarum haud indicaverit. …Profiteor solummødo, me in specimi- nibus a cl. Miersio pro speciebus diversis declaratis nulla dis- crimina, quibus valorem specificum adscriberem, invenire pøsse, neque hoc aliis contigisse qui hisce formis operam dederunt. Priusquam igitur cl. Miers discrimina formarum ab eo species appellatarum haud demonstraverit, nobis licitum sit, in sententia nostra perstare. [7 k 182 In campis ad Mugy, Nov. fl. (Lund). Lagoa Santa: ubi- que in campis frequens; herba perennis simplex 1—3-pedalis, rhi- zomate crasso lignoso irregulari; caule vulnerato odorem in hac aliisque - generis speciebus peculiarem, acidum nitricum. redo- lentes observabis. Floret per m. Oct.—Jan.; m. Jan.—Febr. fructifera, carne baccæ -tenni-pallide miniacea, semine nigro. Ab incolis ,Orelha d”oncaf% ob formam foliorum appellatur (War- ming). 2. C€. Pareira Linn. Spec. Plant. 4473... Hook. et Thoms. FL. Ind. or; K 198. Eichl. I. c. cum synonymia. Lagoa Santa: ubique in sepibus virgultis marginibusque silvarum frequens, volubilis; nomine verosimiliter corrupto ,C ur- curiare% appellari audivi. Floret Aug.— Dec. (Warming). 3.0. glaberrima St. Hil: - Fl: Bras, 1,..46,.: Eichl. 1. c. 492, tab. 45. Lagoa Santa: cum præcedenti ubique in virgultis etc. fre- quens; ,Butaf v. ,Butuaf, ,Butoaf% vel sec. Lund ,Cem Mil Homensf appellatur, Floret Oct.— Dec. (Wrmg.). Ad -Cam- pinos, Febr. (Lund), E Pachygone Miers. Eichl. in Mart, Fl. Bras. l. c. 195. — Pachygone et Hyper- bæna Miers, Ann. Nat. Hist. III. Ser. XIX. 92 et 320. Adnot. Si cl, Miers delectatur eo, ut species Pachygones Americanas titulo generico Hyperbænæ salutet, titulo Pachygones solummodo gerontogæis reservato, habeat sibi. Sed differentia, quam in scientia pro generica admittimus, inter eas haud existit. Petalorum et staminum characteres, a cl. Miersio Pachygone adscripti et pro discrimine ab Hyperbæna declarati, fere prorsus lidem in analysi nostra Pachygones domingensis (t. 47, fig. 2) ob- servantur, quam cl. Miers pro Hyperbæna typica salutat; porro putaminis differentiæ non existunt, excepta forma inter reniformi- subglobosam et obovoideam varia, etiam in Cissampelo obvia et - 183 pro discrimine generico nullomodo habenda; ,condylus% puta- minis nunc crassior nunc tenuior, nec »Prorsus diversus? ut cl. Miers ait, nostra sententia item discrimen genericum non sistit, et tantum denique abest, ut habitus et foliorum nervatura diffe- rentiam genericam nobis constituant, ut potius difficile habeam, Pachygonem ovatam ex India oriéntali a quibusdam Pachygones domingensis formis €& Brasilia habilu et foliis omnino dignoscere. 1. P. oblongifolia Eichl. 1. c. 197. t. 47, fig. 4. " Coc- culus oblongifolia Mart. Hyperbæna banisteriæfolia Miers. Coc- culus banisteriæfolius A. Rich. mss. ex St. Hil. et Tul. in Ann. Sc. nat. II. Ser. XVII. 136. Lagoa Santa: in silvis scandens, semel a me lecta, m. Aprili fructifera (Warming). Chondodendron Ruiz, Pav. Fl, Peruv. Prodr. 132. Miers in Ann. Nat. Hist, IL. Ser. XIX. 190, nec Poepp., nec Benth. Hook., nec Eichl. — Bo- tryopsis Miers in Ann. Nat. II. Ser, VII. 43. Benth. Hook. Gerr. Pik 38 j 1. Ch. platyphyllum Miers l. c. 492, sed sensu latiori , Botryopsidis platyphyllæ Eichl. in Mari, Fl. Bras. 499. "Rio de Janeiro (Glaziou 2487), et Canta-Gallo, prov. Rio de Jan. (Peckolt). »Butua legitima% Brasil. Radicem Pareiræ bravæ veram suppeditat, nec ut olim creditum est Cissampelos Pareira. Obs. Aliam hujus generis speciem, in Flora Bras. haud descriptam, verisimiliter quidem a cl. Miers jam nominatam sed "propter descriptionum defectum nobis haud determinandam, ad Canta-Gallo a cl. Peckoltio lectam nuperiuå mediante cl. Hanbury accepimus. Audit illa ,ButinhaY vel ,Pareira brava miudaf. 184 27 Fam. Fumariaceæ. DC. Syst. II. 14105. Prodr. I. 125. Eichl. in Mart. Fl. Bras. fasc. 39. — Papaveracearum subordøo Fumarieæ Lindl. Intro- duct. 2 edit. 9. Benth. ét Hook. Gen. pl. I. 54, Fumaria Linn. (en, np; 849, Eichl: 1 6 319; 1. F. capreolata Linn. Spec. 895... Hammar Monogr. Fumar. 24. Eichl. I. c. 322. : Forma pedicellis suberectis in solo culto (,roca%), m. Sept. ad Lagoa Santa lecta (Wrmg.). 28 Fam. Papaveraceæ. Juss. Gen: 236. DC. Syst. 11,.67. Prodr. 1: 447: Eichl: in Mart, Fl. Bras. fase, 39. — Papaveracearum subordo Papa- vereæ Lindl. Introduct. 2 edit. 7. Benth. et Hook. Gen. pl. 1.54. ; Årgemone Linn. Gen. n. 946... Eichl. I. c. 315. 1. 4. mecicana Linn. . Spec..727,. St. Hil. Fl, Bras. Il. 85. Eichi L €. Ad LagoaSanta in cultis, ruderatis etc. circa habitationes humanas, haud frequens; ,Cardo santof v, ,Serralha bravaf appellatur; floret Sept.— Nov. (Wrmg.). 29 Fam. Cruciferæ. Juss. Gen. 237. DC. Syst. 11. 439. Prodr, 1. 131. Bentb. et Hook. Gen. I. 57. Eichl. in Mart. Fl. Bras. fasc. 39. Trib. Arabideæ DC. Nasturtium R. Br. R. Br, in Ait. Hort, Kew. HH. ed. IV. 109... DC. Prodr. I. 537. Fich; ke 997; 185 1 Ns offeinale-R: Brede: -DCS 150 Eichk 1: cSisyms brium fluviatile Fi. Flum, »AÅgriåao% Brasiliensium. Ad LagoaSanta in rivulo prope oppidum, haud frequens; floret Oct.—Nov. (Warming). g Cardamine Linn. Linn. Gen: nm. 842. DC. Prodr. 1. 449.… Eichl. 1. c. 300. 1. C. Fluminensis Eichl. n. sp., glaberrima, føliis oblongis v. obovato-oblongis irregulariter crenato-dentatis, basi laminæ solemniter ”sublyrato-pinnatifidis, superioribus gradatim integris subsessilibus; floribus apetalis; siliquis subhorizontialiter patentibus anguste linearibus, pedicello brevi 9—410-ies longioribus. Tabula nostra III. Herba usque pedalis. Caulis subsimplex v. a basi ramosus erectus. Folia membranacea, ad basin caulis conferta, 8—14 cm. longa, incluso petiolo 3—4 cm. æquante, universo ambitu oblonga, apice obtusa v. rotundata, irregulariter sinuata et den- tato-crenata, basi laminæ solemniter profunde lyrato-pinnatifida, lobis utrinque 2, rarius 3—4, deorsum decrescentibus lanceolatis sinuatis, terminali multo minoribus, nunc ad auriculas 2—1 re- ductis. Petiolus planiusculus, superne limbo plus minus decur- rente alatus, basi passim subvaginato-ampliatus. . Sursum folia longius ab invicem recedunt et per formas quasdam intermedias denique subovato-lanceolata, basi attenuata subsessilia, 3—2 cm. longa evadunt. Racemi provectiores usque 10 cm. lg., ambitu subovati, siliquis densiuscule confertis, ordinis more ebracteati. Flores semper pauci tantum in racemi apice corymbiformi obvii, albo-virentes, inconspicui, 2 mm. Ig. Item pedicelli 2 mm. æquant. Sepala lanceolata obtusa. Stamina sepalis paullo lon- giora, inter se vix diversa. Siliqua 25—30 mm. Ig., 1 mm. It., apice in stylum brevissimum stigmate capitato terminatum sub- contracta, basi obtusa in pedicello ec. 3 mm. longo sessilis. 186 Valvæ (ut :videtur elastice dehiscentes) basi vestigio nervi mediani. Semina fusca, lævia, vix marginata, %3 mm. diam. Foliorum forma, floribus parvis, petalorum absentia et sili- quis tenuibus insignis, cum nulla alia mihi cognita commutanda. Ex affinitate ceterum Card. sylvaticeæ et impatientis. Nasturtium clandestinum Spreng., e Brasilia, secundum de- scriptionem potius Cardamines species apetala, haud ad hanc duci potest propter ,foliorum lobos cordato-subrotundos petiolulatos?, qui ei a Sprengelio adscribuntur. . Prope Rio de Janeiro (Warming, Glaziou n. 41526). — Propter hanc patriam speciem ,,Fluminensem% appellavimus. Trib. Brassiceæ Benth. et Hook. (Brassiceæ et Velleæ DC.). Sinapis Linn. : Linn. Gen, n. 824. DC. Prodr. I. 217. Eichl. 1, c- 306. 1. S. (Ceratosinapis) juncea Linn. Spec. 934. DC. 1. c. Eichl. |. c. cum synonymia. ; SÅ Probabiliter efferata. Ad Lagoa Santa in solo olim cul- turæ tradito prope ripas fluvii Rio das velhas; m. Dec.—Jan. florens (Warming). Trib. Lepidineæ Benth. et Hook. (Lepidineæ et Psychineæ DC.). Senebiera Poir. Poir. Dict. VIL, 75." DC, Prodr. 1 202: Eichl, Lic: 1. S. (Nasturtiolum) pinnatifida DC. ' Mem. Soc, Hist. nat. Paris, VII. 444, t. 9. Eichl. I. c. cum synonymia. Lagoa Santa: in ruderatis, cultis, ad vias etc. valde fre- quens; (florens lecta m. Julio —Dec.; ,Mentrusto% Bras. (Wrmg.). 187 Lepidium Linn. Linn, Gen. n. 801. DC. Prodr. I. 203. Eichl. 1. c. 309. 1. L. (Dileptium) ruderale Linn. Spec. 900. Eichl. Il. c. Forma petalis lineari-subulatis prædita ad Lagoa Santa, in ruderatis, cultis, m. Nov.—Dec. florens (Warming), et Rio de Janeiro (Glaziou n. 4525); illata, Trib. Cakilineæ Benth. et Hook. (Cakilineæ, Erucarieæ et aåliarum tribuum genera DC.). Raphanus Linn. Linn. Gen. n. 882. DC. Prodr. I. 229. Eichl. I. c.. 344. 1. R. Raphanistrum Linn. Spec. 953. DC. I. c. Eichl. Le : i Ad Rio de Janeiro (Lund); illata. In vicinia oppiduli Lagoa Santa variæ Cruciferarum spe- cies cultæ sunt: Brassica oleracea L., ,,Couve% Bras., cum varie- tatibus variis; Br. Rapa L., ,,Nabof; Raphanus sativus L., ,,Ra- banetef etc., quarum tamen fere quotannis semina, ex Europa afferuntur. 30 Fam. Capparideæ. KR RK HE 418 DC ProdrL 287. Bentk, et: H6ok: Gen. I. 103. Eichl. in Mart. Fl. Bras. fasc. 39. 5 Trib. I. - Cleomeæ DC. Physostemon Mart. et Zucc. Nov. Gen. et Spec. I. 72. t. 45—7. Endl. Gen. n. 4987. Eichl. 1. c, 243. — Cleomes spec. Auctt. | 1. Ph. intermedium Moric. Pl. Nouv. Amer. 62. t. 42. Eichl. I. c. Cleome guianensis Aubl. Formam capsulis solito brevioribus (plq. 12 mm. longis) 188 legit cl. Regnell ad urbem Uberaba in prov. Minas Geraés (coll. HI. n. 146). se Cleome Linn. Gen. n. 826... DC. Prodr. I. 238. .Benth. et Hook. l. c. (excl. quibusdam synonymis). Eichl. 1. c. 245,. cum synonymia. 4. CC. gigantea Linn. Mant. 430. DC. Prodr. |. c. Bot. Mag. t. 3137. Eichl. Il. ce. 248. Cl. pedunculata Fl. Flum. VI. 8.412; | Ad Caldas prov. Minas Geraés (Regnell coll. I. n. 4). : Lagoa Santa; ad rivulos, in udis rara; 5—6-pedalis, foetida; caulis fuscus v. atroviolaceus glandulosus viscosus, petala atro- gurpbess: filamenta staminum viridia, Florens et fructifera m. Aprili,, Maio lecta (Warming). 2. C. dendroides Schult. Syst, VII. 28. Bot. Mag. t. 32896. Eichl. Il. c. 249, cum synonymis. Ad Rio de Janeiro legit Lund. 3. C. scabrella Eichl. n. sp., tota glanduloso-hispidula scabrella; caule juxta petiolos pe- tiolis ipsis folfisque subtus ad nervos aculeatis; foliis 7—9- vel summis 5-sectis, foliolis lanceolatis acuminatis; bracteis late ovatis; sepalis reflexis triangulari-lanceolatis, quam petala longe lineari-spathulata 6—8-plo brevioribus; siliqua lineari-cylindracea utrinque attenuata hispidulo-scabrella, thecaphorum pedicello di- midio longius plus duplo superante. Fruticosa? altitudinis ingognitæ, sed quantum e fragmentis suppetentibus dijudicari licet, ad minimum 2-pedalis. Caulis angulatus, cum ramis foliis et inflorescentia minute virenti-glan - duloso-hbispidus scabrellus, juxta petiolos aculeis binis validis uncinatis munitus. Petioli 8—40 centim. Ig,, actuleis sparsis minoribus. Foliola membranacea, utrinque sed præsertim subtus hispidula ibidemque ad nervos medianos aculeis nonnullis tenui- bus acicularibus rarius uncinatis instructa, intermedia 6—8 cm. Ig., 1%o em. It., religua gradatim decrescentia, basi in petiolu- 189 los perbreves attenuata, apice longiuscule acuminata, tenuiter nervosa. Racemi terminales, spithamaei et ultra, bracteis paucis infimis 5—3-sectis, sequentibus simplicibus 15—20 mm. Ig., 40—12 lt., superioribus lente decrescentibus, omnibus juxta pe- tiolos perbreves aculeis &- uncinatis sursum pariter diminutis. Pedicelli 4—5 cm. lg. erecto-patentes. Sepala 4£—5 mm. Ig., obtusa, extus cum pedicellis tomentoso-hispidula. Petala albo- rosacea (e sicco), cc. 30 mm. Ig., lamina lanceolata obtusa 3—4 mm. lata in unguem longum sensim attenuata. Stamina cc. 5 centim. lg., filamentis purpureis (e sicco), antheris longe linea- "rTibus 8 mm. longis. Ovarium cylindraceum virenti-velutinum, in stipitem anthesi filamentis subæquilongum' glaberrimum attenua- tum; stigmate subsessili capitato-bilobo. Siliqua (nondum per- fecte matura) 15 cm. lg., 4 mm. It… thecaphoro 7 cm. æquante. Semina lævia. : Species affinis Cleomis giganteæ et dendroidi, a priori in- dumento, aculearum et bractearum præsentia et siliquarum in- dole, a posteriore aculeorum distributione, florum colore, siliquis multo longioribus et tenuioribus apice haud bilobis, seminibusque læyibus distinguitur. Cl. Houtteana Schldl. (cujås ”atria adbuc ignota) similis esse videtur, sed aculeis. tantum ad basin petioli corolla purpurea aliisque uotis differt, obviis, foliolis latioribus , A reliquis Brasiliæ Cleomis fructibus præterea nondum ecognitis. nova hæc species petalorum forma differt, ita etiam -a"Cl. spinosa, cui habitu aliisque notis haud absimilis; ab extrabrasiliensibus quibuscum petalorum forma convenit, sepalis ratione corollæ per- brevibus et siliquæ longitudine differt. | Ut pleræque species petalis lineari-spathulatis donatæ, etiam " hæc peculiare habet, quod incipiente anthesi filamenta cum ovarii stipite inter ungues petalorum anticorum arcuatim prorumpant, dum antheræ cum ovario etiamdum inter apices petalorum con- volutorum retineantur. Prope Theresopolin in prov. Rio de Janeiro plantam & (dl åg é 190 Oct. mense florentem simul et fructiferam legit meritissimus A. Glaziou (n. 4595). CC." spihosa Linn: Spec; 939) 7"EichE TE, 252; com ampla synonymia. ; Forma at, pungens Eichl. |. c. CC. pungens Willd. Lusus valde tenuis, aculeis fere prorsus destitutus, ita ut prope ad C. pubescentem Sims accedat, lectus a Warming. Ad Lagoa Santa: in paludibus juxta ripas lacuum et marnnse, Oct.— Jan. florens; petala rosea. Forma $, spinosa Eicbl. |. c. Cl. spinosa Auctt. Ad Caldas prov, Minas Geraés (Regnell coll. I, n. 3). Ad Lagoa Santa in udis juxta ripas fluvii Rio das velhas; m. Sept.—Nov. florens (Warming). 0 sele Vahl ex DC. Prådr. L 239... Eicbl. 1; c.. 254 tab. 56. fig. 1, cum synonymia. In montibus Tijuca et Corcovado prope Rio de Janeiro (Glaziou n.. 223, Lund). : 6. C. psoraleæfolia DC. Prodr. I. 239. Eichl. 1. ce. 256. tab. 57, cum synonymia. Lagoa Santa in paludibus virgultosis ad flumen Rio das velhas; Sept. florens (Warming). 7. C. diffusa DC. Prodr. I. 244. Eichl. I. c. 358. tab, 58, fig, 1. Cl. Houstoni Miq., nec R. Br. Ad Rio de Janeiro (Lund, Warming). 8. C. affinis DC. Prodr. I. 241. Eicbl. ]. c.. Cl. triphylla Fl. Flum. Cl. fugax Schrad. In vicinia Rio de Janeiro (ex. gr. ad Botafogo), ubi pe. cies communis, m. Åprili, Maio floret (Warming; Glaziou "342, 685). - 9. C. Regnellii Eichl. n. sp., herbacea inermis, tota glanduloso-puberula;.… foliis 3-v. pas- sim 5-sectis; racemo longo terminali, bracteis simplicibus ovato- 191 v. elliptico-suborbiculatis; floribus parvis, petalis e lamina ellip- tica in unguem filiformem contractisy siliquis subfusiformi-cylin- dricis, thecaphoro 2—3-plo longioribus, pedicello subægquilongis. Herba erecta 17/9—2-pedalis, radice ramosa "albida, caule pennæ anserinæ crassitiem attingente fastigiato-ramoso. (Occur- runt vero subinde specimina vix spithamæa simplicissima, ab omni parte diminuta). Folia plq. ternata, folivlis lateralibus ter- minali "/4—1/3 minoribus, v. rarius &—Å-nata foliolis infimis mi- nutis; foliola ceterum lanceolata v. oblonga utfrinque acuta v. attenuata, petiolulis vix ullis, membranacea, tenuiter nervosa, utrinque glanduloso-puberula, intermedium 15—30 mm. lg. lateralia 10—25 mm. Ig. (infima in quinatis 3—8 mm.); petiolo teretiusculo 12—30 mm. æquante. Racemi inifio corymbosi, pro- deunte evolutione elongandi (hujus generis et Cruciferarum more), spithamæ longitudinem et ultra assequuntur. Bracteæ (a foliis vegetativis subito discriminatæ) ad basin racemi usque å mm. Ig. et Ilt., sursum lente decrescentes nec tamen prorsus oppressæ. i Pedicelli anthesi capillacei patentes , maturitate paullo validiores plq. subrefracti, 10—418 mm. Ig. Flores albidi (ex sicco) .omni nota, etiam magnitudine, cum Cl. siliculifera Eicbl. (cf. Fl. Bras. fasc. 39. p. 260. t. 56, fig. 3) econveniunt, nisi ungues petalo- rum paullo breviores, antheræ longiores et ovarium proportiona- liter longius. Siliqua 15—20 mm. Ig., in rostrum breve attenuata, basi in thecaphorum 5—6 mm. longum contracta, torulosa, sparse glanduloso-pubescens. Semina fusca, cristulis transversis rugoso-exasperata. Distincta species, hinc Cl. siliculiferæ, etiam habitu, affinis, primo tamen intuitu fractuum indole ab ea differt; altera ex parte Cl. diffusæ, affini et aculeatæ haud aliena, inflorescentiis elongato- racemosis, foliis aliisque notis- tuto ab iis dignoscitur. Ad Caldas in prov. Minas Geraés a cl. Andrea Friderico Regnell detecta (colli, Ill, n. 447) et in ejus honorem nominata. 13 192 Trib II. Cappareæ DC. i Capparis Linn. Gen. 643. DC. Prodr. I. 245. Benth, et Hook. Gen, Pl. I. 408. Eichl. 1. c. 267, cum synonymia. 4. CC. (Mesocapparis) lineata Domb. ex Pers, Enchir. II. 60; DE, Prodr, 1,952. Eicbk LC seandens Fl. Flum. V. t. 109; Prope Rio de Janeiro, ubi planta communis (Lund). . 2. C. (Capparidastrum) flexuosa Vell. Fl. Flum. V. t. 4108, nec Linn. Lemaire Jard. Fleur. IN. t. 323. Eicbl. 1, c. 280. Ut præcedens in prov. Rio deJaneiro vulgaris ibidemqgue a cl. Lund in silvis lecta. »” 3. C. (Cynophalla) cynophallophora Linn. Spec. 721. Eichl. l. c. 282. c. tabula et ampla synonymia. Forma då, lætevirens Eichl. Il. c. Lusum foliis solito majoribus (15—47 centim. longis, 5—62 cm. latis), acuminatis, thecaphoro 7—8 centim. longo, legit cl. A. Glaziou in vicinia Rio de Janeiro (n. 828). Forma &£, latifolia Eichl. Il. c. Capp. declinata Fl. Flum. Circa Rio de Janeiro (ex. gr. in collibus virgultosis ad Praia grande juxta littus), ubi frequens ; m. Maio, Junio fructi- fera (Lund et Warming). Forma CX, attenuata Griseb, Pl. Caraib. Capparis Eusta- chiana Jacq. Am. 159. Griseb. Fl. Brit, W. Ind. 48. Eichl. 1..c. 283, cum synonymia: foliis ovatis oblongis v. oblongo-lan- ceolatis utrinque plq. acuminatis, Hanc, in Flora Bras. pro specie distincta adhuc admissam, nunc solummodo pro forma Capparidis cynophallophoræ. recog- n0osco, ut olim jam erat sententia cl. Grisebachii, ; Lagoa Santa: hinc inde in silvis; arbuscula pulchra, trunco eleganti, cortice glabro canescente, fronde dilute viridi. Lignum durum. Flores albi odorati. Alabastra hujus plantæ acerrima gustatu ut alabastra Capparidis spinosæ, affirmantibus cell. Lund et Schich de Capanema, adhibere possis (Warming). 193 31 Fam. Combretaceæ. R. Br. in Prodr. Fl. Nov. Holl. 354. DC. Prodr. IL 9. Benth. et Hovk. Gen. I. 683. Eichl. in Mart. Fl. Bras. fasc, 42. Trib. I. Terminalieæ DC. Terminalia Linn. Linn, Mant. n. 4283. DC. Prodr, Ill. 10. Benth. et Hook. l. c. 685 (excl. Bucida). Eichl. I. c. 81, cum synonymia. ; 2 1. Catappa Eichl. 1. c. 4. T. Catioppa Linn: Mant. 519, DC, Prodr, 1, 44; Eicbl. I. c. 83 cum synonymis. Prope Rio de Janeiro vulgariter plantata, e vetere orbe introducta (Warming, Glaziou). 2. T. microphylla Eichl. n. sp., ramulis apice puberulis; foliis parvis obovatis plq. obtusis v. breviter acuminatis basi cuneatis, membranaceis eglandulosis brevissime petiolatis, juventute subtus ad nervos puberulis, adultis glabris; spicis pedunculatis folia subæquantibus, ad ramulos la- terales decurtatissimos foliatos basilaribus, rachi ovariis calyci- busque extus glabris, calyce intus villoso. Vegetatione et inflorescentia quodammodo Berberidem vulgarem nostram imitatur, eo ut ex axillis foliorum anni præcedentis (in hac quidem specie delapsorum nec in spinas transformatorum) ramulos foliatos decurtatissimos emittat, qui ad" basin perulas fugaces, ex earum axillis spicas florales proferentes, apice folia frondosa explicant posteaque hic illic in ramum elongatum abeunt, anno insequente æque sese habentem. Rami terefes, cortice fusce= scente filamentoso-fissili. Folia 2—2/2 centim. lg., 12—15 mm. lt. petiolo cc. 2 mm., utrinque fere opaca subtus pallidiora, nervis tenuibus eleganter reticulatis, supra vix, subtus conspicue colore saturatiore notatis. Spice 2 cm. Ig., incluso pedunculo , Å centim. longo. Bracteæ fugacissimæ non visæ. Flores 4 mm. 13= 194 Ig., incluso ovario 47/2 mm. lengo subfusiformi vix compresso. Calyx aperte cyathbiformis breviter acuteque 5-dentatus, dentibus erectis, intus cum disco brevi crassiusculo obsolete 5-lobo al- bido-villosus. Filamenta calycem subduplo excedentia, antheris cordatis. Stylus glaberrimus. Frucius non suppetit. Foliis parvis et vegetationis modo supra descripto insignis. Fructu ignoto dubium restat an recte in Catappæ subgenus posita sit, sed ob florum similitudinem cum T. Tanibouca et australi, et propter ovarii fabricam,; minus compressi et ad margines cras- sioris obtusioris quam in reliquis subgeneribus, hic locus nobis pro tempore aptissimus visus est. Prope Rio de Janeiro a cl, A, Glaziou detecta et nobis- cum sub n, 29410 communicata. 2 2. Dipteru Eichl. ]. c. 85. 3. TF: famfoha Marl ét Zuce: Nov: Geen. 1 42,1 34 DC. Prodr. Hi. 11. Eichbl. 1, c.- TT, lancedlata. Mårt, et Juss: I 0 vanttlaBs; ; In campis arenosis inter Alegres et Rio de Såo Fran- cisco, Sept. florens (Lund). In campis ad Lagoa Santa, Aug. —Sept. florens; ,Capitåo do campof ut species sequens appellata (Warming). 4... T, argentea Mart… et. Zuec. 1. c..43.. Eichl. 1. c. -tab. 23. T. sericea Camb. apud St. Hilaire Fl. Bras. II. 475. Lagoa Santa: in campis frequens, rarissime in margini- bus silvarum ultimis obvia; arbor;- cortex in junioribus canescens glaber, intus pallide purpurascens succo aquoso viscoso. Floret m. Aug.—Sept. et tunc foliis privata stat; folia novella m. Sept: —0ci: evolvuntur; fructus. maturant Nov.— Dee. Ab incolis sCapitåao "do: eampof denominatur; radix et. cortex: eodem modo ac folia Caryocaris Brasiliensis (,Piqui& deriominati) ad vestimenta «nigra tingenda adhibentur (Warming). In campis ad Paracatty m. Sept. ;c, fr; juvenili (Lund). 195 5. T. Hylobates Eichl. n. sp:, ramulis rufescenti-tomentosis sericantibus tandem glabratis, foliis oblongis acuminatis basi aftenuatis, supra medium petioli biglanduliferis, nascentibus utrinque subargenteo-tomentoso-seri= ceis villoque denso sericanti marginatis cito glabratis, maturitate multo majoribus et firmioribus; floribus in spicas elongatas pe- dunculatas maturitate haud elongandas, ex axillis perularum ra- muli basalium proficiscentes dispositis; samaris transverse ellip- ticis utrinque emarginatis glaberrimis, corpore obovato utrinque convexo, alis late rotundatis transverse striatis. Arbor silvestris altitudinem c. 50 pedum attingens, cortice griseo paullo rimoso. Rami teretes fuscescenti-grisei.. Gemmæ (terminales solum visæ) perulis numerosis involucratæ, quarum extimæ ovatæ acuminatæ albo-pubescentes steriles caducæ, supe- riores ramentaceæ usque 1 centim. lg. dense fulvo-sericeo-villosæ spicas florales ex axillis emittunt paulloque diutius persistunt, omnes ad basin ramuli confertæ, Folia annum tantum perdurantia itaque solummodo in ramulis hornotinis obvia, super eos subægquis inter- vallis sparsa et ad apicem 4—6 verticillato-congestå, nascentia membranacea utrinque æqualiter tomento sericanti æneo-argentato vestita villoque simili marginata, subtus in axillis. barbellata, mucrone villoso tandem evanescente terminata; adulta glabrata coriacea, supra nitida, subtus opaca et pallidiora, 12—25 cm. Ig., 6—15 cm. It., nervis distinetis subtus prominentibus. Petiolus 3—6 cm. lg., supra medium glandulis 2 peziziformibus instruc- tus. Spicæ simul cum foliis nascentibus propullulantes, e peru- larum superiorum ramentiformium axillis, 8—412 cm. Ig., pedun- culo- 3—5 cm. longo. Bracteæ lanceolate, 2 mm. lg., fulvo- tomentosæ. Flores cc. centim. lg. (staminibus computatis), vire= Scenti=flavi, staminibus flavis, antheris tamen demum fuscis, cete- rum omni nota ut in T. argentea (de quå cf. in Mart, Flora Brasil.). "Samaræ 4—fere 6 centim. It., 260 v. ad alas fere 3 cm. altæ, glaberrimæ, ceterum omnino T: argenteæ. Proxime affinis T. argenteæ, differt præcipue fløribus in spicas 196 elongatas (nec in capitula subrotunda) dispositis, rachibus post anthesin haud elongandis, foliis floribusque multo majoribus et samaris glaberrimis. Etiam tomenti indoles diversa. A T. sub- sericea Eichl. (T. modesta Eichl., nec Tul.) item foliis flori- busque majoribus, petiolo biglandulifero et tomento foliorum na- scentium multo densiore et splendidiore dignoscitur. »Capitåo do mato% Brasil., i. e. verbotenus ,præfectus glæd, homo, cujus negotium est, sylvas percurrendo disciplinam quandam publicam exercere, servos fugitivos capere etc.; itaque speciem yhylobatemf i. e. in sylvis vagantem appellavimus. Per errorem interdum ,Babosaf denominatur. LagoaSanta: in silvis haud rara; floret Aug.—Sept. foliis privata; jam mense Julio delapsus frondis incipit; novella paul- lum post evolutionem florum evolvuntur; fructus m. Junio ma- turi lecti (Warming). 6. T. januariensis DC. Prodr. III. 44. Eichl. |. c. 89. Catappa Brasiliensis Raddi. Prope Rio de Janeiro, ubi arbor frequens (Glaziou n. 2911). 28 3. Chuncoa Eichl. 1. c. 90. 7. T. Brasiliensis Camb. sub Chuncoa in St. Hil. Fl. Bras. 11476. Richl. 1:91. LagoaSanta: in silvis haud rara; arbor, nunc prægrandis occurrit ; specimen vidi, ad hanc aut ad sequentem speciem per- tinens, cujus truncus diametrum c. 6 pedum habebat. Cortex griseus, in areolas rectangulares fissus, in junioribus glaber cane- scens; intus sordide purpurascens. Lignum incolis haud exigui pretii est, ut aliarum etiam Terminaliæ specierum (T, Tanimboucæ, T. acuminatæ). Floret m. Aug.—Sept., foliis novellis nondum perfecte evolutis; semel m. Junio frondis evolutionem observavi. »CabuiY Lagoénsium (Warming). 985 ORE ldrereens MATE Hb FL Brkk ms 480 Biehl Le Chuncoa flavescens Presl. ; Lagoa Santa: in silvigs cum priori, et ut ea ,CabuiY ap- pellata (Wrmg.). 197 Buchenavia Eichl. Regensb. Flora 1866 n. 4141. Fl. Bras. I. c. 95. 1. B. tomentosa Eichl. 1. c. 97. In campis arenosis inter Alegres et S. Francisco, Sept. florens, foliis novellis post delapsum completum vetustiorum ” nondum perfecte evolutis (Lund). Laguncularia Gaertn. f. Carpol. Suppl. 111, 209, t.217. DC. Prodr. III. 47. Benth. et Hook. Gen. Pl. I. 688. Eichl. Il. c. 104 cum synonymia. 1, 1: ram GRENE LL LE DRK E Fidk i cum synonymis. In fruticetis litoralibus cum Conocarpo, Rhizophoris, ÅAvicennia "etc. prope Praia grande alibique prov. Rio de Janeiro, ubi communis; m. Maio nuper deflorata (Warming et Glaziou n. 1364). Trib. H. Combreteæ DC. Combretum Loefl, It. 308. Linn. Gen. n. 475. DC. Prodr. Ill. 48. Benth. et Hook. Gen. Pl. I, 688. Eichl. 1. c. 106 cum synonymis. 1. C. (Eucombretum) Loeflingii Eichl, 1. c. 110 cum syno- nymis. — C. laxum Loefl. nec Auctt. Lagoa Santa: in virgultis et silvis binc inde; inter omnes frutices scandentes, »cipos%. Brasiliensium, ob frondem læte viri- dem et inflorescentias fere aureas valde conspicua, nunc etiam frutex £—35-pedalis occurrit; alabastra læte rosea v. carnea; calyx purpurascens; filamenta staminum flava et aniheræ purpureæ. Flores inodori. Floret m. Maio— Julio; fructus m. Sept. maturi pallide purpurei. Item in silvis ad radices montis Serra da Piedade et ad Barbacena, m. Maio—Jun. flor. (Warming). "2. C. "Combretastrum) Jacquini Griseb. Fl. Brit. West. Ind. 275. Eichl. I. c. 4145 cum ampla synonymia. — Combr. laxum Jacq., nec Loefl., nec Aubl. 198 var. Brasiliensis Eichl. |. c. ' Lagoa Santa: in silvis haud rarum; frutex elongatus et ramosus scandens; floret m.”Sept.—Oct.; flores flavescentes v. albidi, odoratissimi, flores Convallariæ majalis v. Citri Aurantium fere redolentes; m, Dec. fructus sordide purpurascentes mature- scunt (Warming). 32 Fam. Oleaceæ. Lind!. Introduct. II? edit. 307. DC. Prodr. VII. 273. Eichl, in Mart. Fl. Bras. fasc. 45. — Oleineæ Link. — Fraxineæ Mart. Trib. Chionantheæ DC.,7) Tessarandra Miers. lil. of South-Am, Pl. II, 83. t. 62. Eichl. I. 'c. 305. 4. T. Fluminensis Miers Il. c. Eichl. Il. c. Prope Rio deJaneiro, ubi pluries jam lecta est, nuperius etiam a cl. A. Glaziou observata et sub n. 3677 transmissa. Linociera Swartz. FE sind; oce: 1: 49; "DC Prodr.: VIN: 296: Eichli 1. c. 306. — Thouinia Linn. f. — €eranthus Schreb. — Minutia Fl. Flum. i 4. L. (Ceranthus) subsessilis Eichl. n. SpP., subglabra, foliis oblongo — lineari-lanceolatis acuminatis, basi attenuata imaque cordata subsessilibus; paniculis axillaribus brachiato-ramosis, ramulis ultimis plg. 3-floris; calycis lobis quam petala filiformia 5—6ies brevioribus; antheris ovatis ob- tusis. Frutex v. arbuscula, cortice glabro. Ramuli nascentes ad inter %) Semina in Chionantho albuminosa esse, monuit ill. A. Gray in Sillim. Journal, licet ceterum hæc tribus seminibus exalbuminosis denotetur. 199 nodia successiva directione contraria compressa, juventute minute puberula, mox glabra, tandem teretiuscula corticeque cinerascente lenticelloso. Folia (passim 4 congesta) 42—25- cm. Ig., 3—8 lt., petiolo nullo v. 1—2 mm. longo crassiusculo, tenuiter cori= acea, utrinque opaca, supra glaberrima, subtus juventute ad ner- vos puberula passimque in illorum axillis barbellata, - mox gla- brala, nervis subtus distincte prominentibus, lateralibus utrinque 12—20. Panicule 8—42 cm. Ig. et It… rachi 4—6-ies ramulos rectangulariter patentes emittente (distantiis sursum decrescenti- bus), ramulis inferioribus iterum bis terve brachiato-ramosis, ul- timis subcapitato-3- rarius 5-floris, omnibus tenuibus obsolete puberulis. Bracteæ subulatæ cc. 2 mm. Ig. Calyx 4/92 mm. lg. 3 lobi alterni (natu majores) ovati, alterni lanceolati, omnes acuti carnosuli, extus versus apicem puberuli, intus glabri, Petala flava 6—8 mm. Ig., carnosula , marginibus incurvis quasi canali- culata, apice sæpius recurva. Antheræ etc. ut in L. micrantha (cf. Mart. Fl. Bras.). Fructus juniores ovoideo-subglobosi, ra- mulis paniculæ suffulcientibus valde incrassatis corticeque cinera- scente indutis, plerisque vero delapsis; m. Sept. maturi »Oblongi, 3 cm. longi, diam. c. 1/9 cm. crassi, drupacei, carne tenuissima subnulla, putamine tenui longitudinaliter sulcato-striato; semen 4 exalbuminosum, cotyledonibus crassis carnosis, radicula brevi supera.” i Proxime affinis L. micranthæ Mart., cui paniculis brachiato- ramosis floribusque parvis valde similis. Differt tamen tum ab hac, tum a reliquis Linocieræ speciebus omnibus, foliis basi cor- data subsessilibus. É Lagoa Santa: hinc inde in silvis reperta; m. Julio — Sept. floret (Warming). gg 33 Fam. Jasmineæ. R. Br. Prodr. Fl. Nov. Holl. 520. DC. Prodr. VIII. 300. Eichl. in Mart, Fl. Bras. fasc. 45. — Jasmineæ et Bolivariaceæ " Griseb. Gentian. 20. 200 Jasminum Linn. å Bb Gere 14729 DC0; Prodr VIL 3015 Eialsi.e. p. 313. — Mogorium Juss. 1. J. Åzoricum Linn. Spec, 9. DC. 1. c. 344. Eichl. h.c tab. 84, fig. 1. J. Fluminense Vell. Fl. Flum. IL. t. 23. J. Ba- hiense DC. 1. c. Wawra, Maximil. Reise 1085 940: Ad Riode Janeiro (in collibus virgultosis ad Praia grande prope littus); corollæ albæ odoratissimæ; floret m. Maio— Junio (Wrmg.). Secundum cel. P. W. Lund in hortis circa Rio de Ja- neiro frequens, m. Jan. usque in Jul. florens. 34 Fam. Sapoteæ. R. Br. Prodr. Fl. Nov. Holi. I. 528. A. DC. Prodr. VIII. 154. Miq. in Mart. Fl. Bras. fasc. 32. Mimusops Linn. Gen. n. 478. DC. Prodr. VIII. 204. Mig: 1. 35 is MM (Eumimusops) subsericea Ma rt. Herb. Fi. Brås. nn 272. A. DC. Prodr. 1. c. 206. Miq. I. e: AA € 16: Frutex 3-pluripedalis. In silvis maritimis s. d. »Restingas& prov. Rio de Janeiro frequens (Lund; Itaipu et Tijuca, Aug. fl. Warming: ad montem Dois Irmåos, ad Copacabana, Jun.—Jul. fl., Glaziou n. 45, 757, 1293, 1547, 3781). Specimina quoad folia valde varia, foliis nunc obverse lanceolatis acutis, nunc obovato- suborbicularibus, formisque intermediis. dd Bumelia Swartz. Prodr. Fl. Ind. occ. 49. DC. I. c. 189. Miq. ]. c. 46. 1. B. Sartorum Mart. Hb. Fl. Bras. n. 233. DC. 1. £; 192. Miq. I. c. tab. 49, fig. 4. Prope Rio de Janeiro, ubi antea nondum observata erat (Glaziou n. 2901, Warming). 201 Lucuma Molin. Hist. nat. Chil. 1464. DC. Prodr. VIII. 465. Miq. I. c. 62. 8 1. Antholucuma DC. 1. L. venosa Mart. et Miq. Fl. Bras. Il. c. 67, t. 27. — Sapota? venosa A. DC. — Achras venosa Mart. olim. Serra da Piedade: in alpestribus saxosis jugi montis al- titud. cc. 4000'. ,Frutex 4—5-pedalis, Dec.—Jan. fl.; bacca subglobosa,. apice obtuse-rostrata, glabra, lactescens, fere magni- tudine baccæ Lucumæ proceræ, monosperma; semen subglobosum; testa castanea, glaberrima, lucida, ossea, tenuis; umbilicus magnus, irregulariter ovalisf (Warming). 2. L. Warmingii Eichl. n. sp., ramulis petiolisque novellis pedicellis calycibusque appresse ferrugineo-tomentosis subsericantibus; foliis glabris tenuiter coria- ceis obovato-ellipticis plq. apice rotundatis obtusisve, basi in pe- tiolum subacute contractis; pedicellis 2—5-nis ad axillas fasci- culafis petiolum subægquantibus; corolla ampliuscule urceolata calycem vix duplo excedenie; antheris extrorsis ovatis obtusis; ovario 6-loculari. 2 Årbor gigantea lactescens, cortice nigrescente rugoso, ramis teretibus griseis rugosis. Folia 7—412 cm. lg. petiolo semitereti 1—2 cm. æquante, utrinque fere opaca, margine leviter recurva, nervis tenuibus utrinque prominulis, lateralibus 6—8. Ad basin fasciculi pedicellorum erecto-patentium bracteæ squamiformes late ovatæ, extus tomontosæ, 4—2 mm. lg., deciduæ. Flores 1 cm. lg. 'et lt; calyx 6—7 mm. æquat, lobis externis 2 ovatis, internis 2 suborbiculatis margine lato glabro cinetis. — Corolla staminaque glabra; illa ad medium 6-loba, lobis late ovatis rotundatis. Staminodia linearia acuta, lobis subduplo breviora. Stamina fauci inserta, item lobis corollinis duplo breviora, antheris filamento subæquilongis. Ovarium ovoideo-globosum fulvo-hirto- villosum; stylus glaber, stigmate capitellato obsolete lobato. Fructus (in solo silvestri m. Dec. sub arbore collecti, nondum 202 maturi) ysubglobosi, calyce persistente basi suffulti, tomento fulvescenti-fusco .dense tecti, 2(—3)-spermi; diametro vix 2 cm., longitudine c. 1/2 cm.£. Å præcedente foliis latioribus ae petiolatis, pedicellis ad axillas numerosioribus et corolla ampliuscule urceolata (quæ in L, venosa potius tubulosa), toto denique flore fere dimidio minore distinguitur. Ab insequente foliorum forma, compage tenuiore, pedicellis longioribus et ovario 6-loculari (nec 8—40- locul.), a reliquis Brasiliæ Antholucumis aut sepalis pilosis aut antheris extrorsis differt. In silva prope Lagoa Santa. Ploret Aug. —Sept. (War- ming). ' 3. L. marginata Mart. et Eichl. Fl. Bras. 67 c. ic. In arenosis prope Taipu prov. Rio de Janeiro (Glaziou n. 1292). Junio flor. (species antea in illa provincia nondum ob: servata). 8 2... Rivicoa..DC. 4. L. catocladantha Eichl. n. sp:, ramulis pedicellis calycibusque appresso-ferrugineo-tomen- tosis subsericantibus; foliis papyraceis plq. elliptico-lanceolatis breviter acuminalis, basi subcontracto - attenuatis, nascentious utrinque præsertim sublus flavido-pubentibus, adultis glabratis subtus glaucescentibus; floribus polygamo-dioicis, ad basin ramu- lorum hornotinorum ex axillis squamarum fugacium v. passim etiam foliorum imorum solitariis v. 2—3-fasciculatis, pedicellis petiolos superantibus; corolla $ subrotundato-campanulata pro- funde 5-loba glaberrima, staminibus lobos subæquantibus, - sta minodiis triangulari-lanceolatis plq. subduplo brevioribus. ”Arbor et frutex lactescens, ramis teretibus griseo-rubentibus lenticellosis. Folia ultra annum haud perdurare videntur, in ra- mulis hornotinis tantum obvia, perfecte evoluta 44—47. centim. lg., 6—fere 8 It., petiolo semitereti plq. 1 cm, æquante,: acumine plq. obtusiusculo, margine vix recurva, pellucidula, reticulo vena= 203 rum pellucidiore, nervis supra vix subtus distincte prominulis, lateralibus utringque 8—10 tenuiter et anguste reticulatis; novella subtus passim rubella, tomento utramque paginam obducenie sensim evanescente, Flores cum foliis novellis prorumpentes, ad basin ramulorum supra squamas fugaces gemmam tegentes lan- ceolatas ferrugineo-pilosas 2 mm. longas, hermaphroditi et feminei observati in diversis speciminibus. Flores $ pedicellis 6—8 mm, longis, ambitu subrotundi, 6—8 mm. diam.; calyx sepalis 5 ovatis subacutis 3—-4 mm. longis, extus sericanti-pubescentibus, intus glabris; corolla ,pallide viridisf, duplo longior, lobis late ovalis obtusis; stamina paullo infra faucem inserta, decurrentia, antheris ovato-cordatis extrorsis, filamento cylindrico-subulato æquilongis; staminodia carnosula acuta, staminibus subæquilonga v. breviora. OQvarium breviter conicum, disco obscure lobulato cinctum, flaventi-hirtellum, 2-loculare, stylo cylindrico, stigmate obtuso obscure lobulato. —' Flores 2 pedicellis 40—15 mm. longis tenuioribus gaudent, forma magis ovata, 4—5 mm. magnit. ; sepala ut in $ nisi paullo angustiora; corolla angustior et bre- vior; stamina ad fila brevissima ananthera reducta; staminodia breviora plq. subovata; ovarium ut in Y, stylo tamen magis conico et profundius sulcato. ,Bacca oblonga-obovoidea, basi calyce persistente suffulta, pube adpressa fulvescenti-aurea facile detersa tecta, diametro 3 cm., longit. vix 2 cm.; pericarpium tenue; semen unicum oblongum ovale, subcompressum, hilo ob- longo; testa ossea fragilis; cotyledones virentes, lactescentes?. Species affinis Luc. Rivicoæ et pedunculari, ab utraque sicut a reliquis sectionis Rivicoæ speciebus differt polygamia, adhue in Lucumæ genere haud observata, florum ortu ad basin ramu- lorum e perularum axillis et præsentia bharum squamarum, quæ in reliquis plerisque speciebus deficiunt. Propter florum pøsi- tionem: speciem catocladantham appellavimus, a xatæ — infra, xadoc —— ramulus, et avdoc:— flosy i. e. plantam ad ramu= lorum basin florentem. 204 In silvis ad Lagoa Santa (Warming et Lund). Sept.— Novbr. floret; m. Dec. fruct, maturescit. 5... L. procera Mart. Herb. Fl. Bras. n. 398. A DC. l.c. 370, Mig: Et. 72, t SOS BR 4 g var. cuspidata Miq. l. c. tab. 24, fig. 3. Prope Rio de Janeiro (Glaziou); ad Canta-Gallo ejus- dem prov. (Peckolt). Fructus hujus speciei, antea non cognitus, e speciminibus å ck TÅ, Peckolt et Glaziou nuperiore tempore missis , in alco- hole præservatis, sic describitur: Bacca depresso-subglobosa, pedunculo cc. 4 cm. longo calyceque haud aucto appresso fulta, stylo persistenti å cm. Ig. rostrata, glabrata, læviuscula, 30—35 mm. diametro transversali, 1—3-sperma, loculis reliquis (ovarium 5-loculare exstat) vacuis compressis striarum ad instar in stellæ formam combinatarum visibilibus. Cortex baccæ tenuis; sarco- carpium carnosum, succo viscido flaventi (,guttam percham?f con- tinente) turgens. Semina cc. 15 mm. lg., 8—9 It., subdimidiato- obovata, lateraliter compressa, faciebus tamen convexis, dorso area albida opaca lineari ?%/3 longitudinis occupante (quå areå semen placentæ adnatum est), extremitate supera hilum exhibente instructa, faciebus lævigatis nitidis fuscis, micropyle infera puncti- formi. Testa crustacea. Endopleura fasciculis fibrovascularibus ex hilo decurrentibus dendritico-ramosis percursa. Embryo (in Lucumæ genere exalbuminosus) cotyledonibus ellipticis plano-con- vexis, radicula perbrevi exserta. 2 3... Guapeba DC. 64. £. torta. AA. DC. Prodr, VH: 467 Mi: DL 674; tab. 341. — Labatia torta Marl, Lagoa Santa: in campis fertilioribus haud frequens; arbor mediocris, cortice obscure cinereo, rugosø, in lamellas elongatas secedente; lactescens, Corolla viridis. Bacca obpyriformis, dense ferrugineo-villosa, monosperma, 6 cm. longa, 4 cm. lata; peri- 205 carpium crassum tenax vix edule, intus ad semen mucilaginosum. 'Semen ovale; testa ossea, castanea lineis irregularibus dilutioribus picta; umbilicus oblongus albidus. ,Pecigo do campof£ vel »Sapucå" appellatur. Floret Aug. — Sept. —. Inter Lagoa Santa et Contagem in variis locis (Warming). In campis inter Catalao et Paracatt, m. Sept.; arbor 15—20-pedalis? (Lund). z 7. L. ramiflora A. DC. l.c. Miq. 1. c. tab. 32. — Labatia ramiflora Mart. | Lagoa Santa: Arbor campestris, frequens, ab incolis »Joåo Creolef v. ,Figo do campof v. ,Gråo de gallo%f appellata. Ut fere omnes camporum arbores truncum habet tor- tuosum; cortex cinerascens v. fuscescens, in areolas quadrangu- lares non secedentes fissus, succo obscure purpurascente imple- tus. Floret ab Aprili usque in Octobrem; corolla viridis. Folia annua; novella m. Aug.— Oct. evoluta purpurascentia. Baccæ m. Oct.—Dec. maturæ, pyriformes, magnitudine ovi Pombæ, longit. 4 cm., diam. 3/2 cm., virides, glauco-pruinosæ, intra pericar- pium lineas 2 fere crassum pulpa gratissima impletæ, mono- spermæ; semen oblongum, hilo lineari. ltem inter Lagoa Santa et Contagem (Warming). — In campis prope Cata- 120, Sept. fl.; arbor 12—46 pedalis (Lund). 8.. L. psammophila AA. DC. Il. c. Miq. Il. c. 76. Labatia psammophila Mart, Hb. Fl. Bras. 173. Rio de Janeiro (Glaziou n. 87). mPabebucuf Indianis Brasil., compositum ex ,pabe-iba-actf, i. e. somnia folia magnå”, ex Mart, Mss. in Herb. 9. L. laurifolia A. DC. 1. c. 166. Miq. I: c. 80 cum sy- nonymis. Ad Copacabana prov. Rio de Janeiro, ubi arbor frequens (Glaziou n. 77 et 758). 206 Passaveria Mart. et Eichl. Fl. Bras. I. c. 85. — Ecclinusa Mart. olim ex parte. 4. P. obovata Mart: et Eichl. I, c. 87 cum ic. »Guapébaf Brasil., ut etiam Lucuma laurifolia audit. Forma foliis solito minoribus et glabrioribus, sed florum de- fectu non satis certo determinata. Circa Lagoa Santa (rariter) culta (Wrmg.). Chrysophyllum Linn. ten 2863" A..DE Prodr.. VII: 456." Miq-" FE Bras: l. c. 87. — Caimito Plum. — Nycterisition Ruiz. 2 1. Villoeuspis A. DC. 1. "C. inornatium Mart… "Herb. Fl. Brås, 496: - DC. ile. Miq. I. €. — Chrysophyll. lanceolatum Casarettø. In prov. S. Pauli (Lund). 2. "CC. fezuosum Mart. HB. Fl: Bras: 98. AA. DC LE Miq. L'c. MM, l 39. Rio de Janeiro, ubi frequens (Lund, Glaziou 793, 2566). 3. C. Januariense Eichl. n. sp.% ramulis foliisque subtus præsertim ad nervos itemque pedi- cellis calycibusque rubro-ferrugineo-tomentosis haud splendenti- bus; foliis coriaceis oblongis ovatisque piq. acute acuminatis, basi rotundato-cordatis, breviter petiolatis, supra cito glaberrimis nitidis; fasciculis florum axillaribus 4—10-floris, pedicellis pe- tiolos subæquantibus, corolla glaberrima. Rami validi teretes grisei, novelli vix compressi, tomento e pilis s. d. malpighiaceis (ordinis totius more) valde imparicuspi- datis contexto. Folia 7—43 centim. lg., 3/79—6 It., petiolø teretiusculo supra obsolete canaliculato 3—6 mm. æquante, ju- ventute supra dense ferrugineo-pilosula, promte glabrata' nitidå, sicc. plq. olivaceo-viridia, subtus pallidiora et in tota p:gina præcipue ad nervos persistenter rubro - ferrugineo - tomentosa, 207 margine integerrimo anguste revoluta,” nervis» supra -tenuissime insculpliss; 'subtus distinete prominentibus, mediane erasso;, "late- ralibus utrinque 8—42 sub angulo 70? -a mediano "abeuntibaus! tenuibus' rectis, laxe et tenuiter reticulatis. — Florum fasgieuli basø bracteis (singulorum pedicellorum) FEER 2 omm2 longis caducis; pedicelli 4—5 mm. 1g.; flores subæquilongi,! per omnes verticillos 5-meri. Sepala ovato-orbiculata, extus "cum: pé= dicellis tomentosa, intus- glaberrima. ” Corolla urceolata,> calycem duploø superans; åd : medium usque lobata, lobis. ovato=-orbieulatis. Stamina -breviter infra' faucem inserta; antheræ magnæ cordatæy lateribus. villos albos oflaecidos gerentes,… filamentis filiformibus' subduplo longiores.… Ovarium depresso-subglobesum, hispido= villosum, '5-loculare; stylus æquilongus;, ”oblongo-conieus, subsul=' catus, glaberrimus, stigmate obtusø. —"Fructus haud: suppetit, Inter Villocuspides distinetum tomento patulo opacø, nec ap- presso, .nec metallice splendente. —— Præterea foljerum formæ et nervatura facile récogneseendum. Rio de Janeiro (Glaziou n. 1055, 2598). "Ab hac stan tione nomen specificum ,Januariense” derivalum. 2 2. Modesta Miq. 1. c. 99. 4. C, ebenaceum Mart.. Hb., Fl. veg 1906; AA DEI: 164. Miq. l. c. 99. t. 42 et 43, fig. 1—5. — Chrysoph. Mar- tianum et Guilleminianum AS DE I C., varietates. Lagoa Santa: -arbuscula v..frutex, in silvis inprimis. juxta. margines, in virgultis sepibusque valde frequens ; .vix: laclescens, Floret Jan,—Apr.; baccæ maturæ Aug.—Oct., nigrescenies, Ha. bitat item ad. Rio. Pa raopeba (prope Funi)). et variis - locis in Silvis inter. Bom. Fim et Piedade dos Geraés (Warming), —… nå. Ci-mæyjtenoides Mart. Hb. Fl Bras..177.. ADC. les Mia. |. "c, 101 €.…ic, — Cir. myrtifolium Mart. et: DC. 1. .e- Im prov. 5. Paule (£und). In" Brasiliæ australiori ” vul= gatum. 14 208 6. C. Persicastrum Eichl. n. sp., partibus novellis calycibusque appresse griseo-pilosulis, ce- terum glabrum; foliis obovato-oblongis v. obverse lanceolatis, ex apice gr” plq. subacutis nunc rotundatis, basi cuneato-altenuatis, coriaceis nervis ulrinque dislincte prominentibus, lateralibus 410 —14 dense reticulatis;' florum fasciculis axillaribus plq. 2—5- floris, pedicellis brevissimis, floribus polygamo-dioicis; corolla subovoideo-urceolata -calycem paullo superante glaberrima. Årbor magna, interdum frutex lactescens; rami teretes grisei passim lenticellosi. Folia 8—44 rarius fere 20 cm. Ig., 3'/9—7 k., petiolo teretiusculo supra canaliculato plq. å cm. longo; utrinque fere; opaca concolora ydilule viridia%, margine. passim crispula et subrecurva,« nervo medio supra impresso, subtus for- titer protuberante, nervis reliquis utrinque ægqualiter et argute prominentibus, lateralibus rectiusculis angulo 65? a mediano pro- ficiscentibus parallelis, reticularibus tam trånsversis et validis, ut subinde lateralibus primariis subsimiles fiant. Flores Y et 2 in diversis speciminibus, probabiliter e diversis individuis decerp— tis. Pedicelli utriusque 2—3 mm. lg., griseo-pilosuli. Flores Y subglobosi, diam. 3"/0—4 mm., 2 magis ovoidei, 3 mm. Ig.- Sepala utriusque ovata obtusa v. exteriora in XY suborbicularia, extus griseo-pilosiuscula, intus glaberrima. Corolla pallide viridis v. albida calycem paullo superans, ad medium 5-loba, lobis ovatis attenuato-oblusis, 2 paullo angustior, Stamina Y fundo tubi in- seria, corolla subbreviora, filamentis cylindraceis, antheris lan- ceolato-cordalis acutis subæquilongis; in 9 stamina absque ullo rudimento dificiunt. Ovarium utriusque subovoideum hispido— villosum 5-loculare, in 9 in stylum conicum 5-sulcum stigmate sub 5-lobo terminatum abit; stylo in Y tenuiore haud sulcato, sligmate obtuso. ,Bacca in pedicello c. 7 mm. longo basi calyce persistente suffulta, oblongato-ovoidea, apice (ex icone) subacuta, glabra, matura flava, sec. Lund: edulis; longitud. 4 cm., diam. 2Ye cm.; disperma; semen' oblongum subcompressum apice la- 209 tius; c. 21/09—3 cm. longum, 1 cm. latum; testa obscure fusca, —ossea; umbilicus linearis concaviusculus albus, Affine Chrysophyllo viridi Mart. et Eichl. et Chr. Macoucou Aubl.; a.priore diversum foliis latioribus, nervis lateralibus duplo paucioribus, corolla calycem paullo tantum nec duplo superante, aliisque notis; a Chr. Macoucou, planta Guianensi, jam petiolorum longitudine et foliis haud acuminatis.. Chrysophyllum Brasiliense A. DC. corollæ indole longius distat. — Flores polygamo-dioici, Sapotearum ordini in universum alieni, supra jam in Lucuma ca- tocladantha descripli, etiam in affini Chrysophyllo viridi et in Pas- Saveriæ genere octurrunt. »Pecigo do mato% Brasiliensium, i. e. Persica silvestris, quamobrem speciei nomen ,Persicastrum% dedimus, Ad Lagoa Santa in silvis (Warming et Lund). Oct.— Nov, et verosimiliter, quum bacca m. Sept. matura inventa sit, etiam in aliis anni mensibus floret. 35 Fam. Loranthaceæ. (Supplementum; vide Eichler in Flor. Bras. fasc. 44.) Phoradendron Warmingii Eichl. n. sp., ramulis teretibus, vaginis calaphyllaribus 2—3 nonnisi ad infimum ramulorum internodium obviis; foliis ovatis v. oblongis rotundatis, basi in peliolum brevem contracto-altenuatis, carnoso- coriaceis opacis subpalmativeniis; spicis (unisexualibus dioicis ?) 2 plq. 5-articulatis, articulis mediis solemniter 2 x 10-floris, floribus 2 X 3-seriatis. Totum, præcipue sicc., fusco-flavescens. Ramuli infra nodos vix compressi, læves, internodiis 4—3 cm. Ig. Vaginæ calfa- phyllares superj trientem inferiorem internodii infimii sparsæ, distantiis, sursum accrescentibus, subannuliformes, aperte bilobæ, dentibus rotundatis: Folia 4—6 centim, Ig., 2—3 It., petiolo 3—5 mm. æquante, erecto-patula, lævia, margine subcartilagineo cincta, nervis speciminum in alcohole conservalorum vix visibilibus, 147 2109 ins sicc. paullo distincfioribus, ;subquinatis ;cum ;tendentia in -pin+ natum. Spicæ femineæ, solummodø, visæ,' axillares,. solitariæ: raro binæ, et: terminales, bene evolutæ cc, .5-cm:lg.,…prophyllis: 2 fere obsøoletis vaginisque. vacuis 2—3 fultæ; artieuli subclavati, ; medii majores,; basin', et. apicem versus ; paullo ; decrescentes;: vaginæ bracteales appressæ obtuse bilobæ. Flores plg, 2 x 3-seriati; Å in serie media, 3, in quavis ;laterali, ;sed: passim ;, præcipue sin articulis superioribus, etiam 2 ;X 2-seriati,et.pauciores in ;seriebus; ceterum ut in Phørad. lanceolato-elliptico.… Fructus non. visi. "1 A: Phorad…… lanceolato-elliptico, quocum, multis notis ;conyenit; differt foliis brevioribus, ramulis teretibus nec compressis, vaginis bractealibus sappressis nec -laxiuscule x»patulis ,. ” aliisque notis. Etiam Phoradendro flaventi haud phyllaribus ad infimum tantum ramulørum ;internodium nec ad omnia obviis: dignoscitur, Passim apud Lagoa Santa,.sed frk super Bones siam ellipticam observatum, mensibus temporis pluviosi florens (Warming). Esplicatio tabul LIN " soidnadnrndd 1. Cardami ls PEckeisdsøs Eichl.; i magn. nat. == 2: Sepalum; Fig. 2 a, sepalum exterius apice concaviusculum; i $ udorso-pilo rigido munitum; 6, sepalum interius. Å — 3. Stamen. — å. Pistillum — 5: Pårs faterescdritis fruetiferæ, magn. nat. — 6. Semen penge ab Eug. Warming delineatæ sunt). Undersågelser over nogle danske Kalktufdannelser. Af Cand. magist. Carl Ælberling.") (Hertil Tah,- IV— VIL) Kan altfor ofte ovérsee vi 'det Almindélige og "undlade vd at undersåge de os omgivende og nærmest liggende Jordlag; fordi Sjeldenhederne fra' fjerne Egne tiltrække os for meget, og derover forsåmme 'vi let mangen lærerig lagtiagelse. ”” Saaledes omtrent udtaler v.Schlotheim?) sig i Indledningen til sin "Af handling ,der Kalktuff als Glied der aufgeschwemmten Gebirgs- formazionf, og i 1852 siger Unger?3):", Desværre ere Plantelev= ningerne i Kalktuffen endnu ikke tilbårlig undersågtet, — Det fore= kommer ogsaa mig, at omendskjåndt der neppe er noget Land, som jo har flere eller "færre Kalktufdannelser at opvise, omend- skjåndt man neppe kan gjennemblade en geognostisk Beskrivelse af et Territorium" af nogenlunde Udstrækning uden at træffe Kalk tufdannelser nævnede, saa er dog den nen der handler om a 3 ektra nr er et Forség paa at besvare den af det Konge ig: e' Videnskabernes Selskab i- Aaret 1868 for.det Thottske : Legat Febr. 1870 tilkjendt den udsatte Pris. Dens” Hovedindhold er meddelt i Foreni Being Møder den tåde Novbr. 1862 og 9%de Decbr. 1864. å (Ret. ;Anm) 2) reed Mineral. ;Tatchenbuch 1818. 'S,:315—345. 3) Versuch einer Geschichte der Pflanzenwelt. Wien 1852. 18 319. 212 Kalktuffen, temmelig mangelfuld; i alt Fald er det meget piinligt og måisommeligt at befatte sig med den. Af Afhandlinger, som udelukkende eller væsentlig handle om Kalktuffen, gives der nemlig ikke mange. Derimod findes en stor Mængde Notitser derom spredte rundt omkring i hele den store Literatur. Naar saadanne lagttagelser angaae ældre geognostiské Dannelser, blive de i Reglen førte omhyggelig. tilbogs og benyltede af den fål- gende lagttager, her derimod staae de isolerede og upaaagtede; de fleste see ud til at være reent tilfældige, og i enkelte Tilfælde synes det, som om Forfalteren ikke har sat Priis paa sin egen Iagttagelse. Endeel af de Arbeider, der virkelig handle om Kalktuffen, lide af nogen Eensidighed, og jeg har i det Hele faaet det Indtryk, at de fleste Naturforskere have undersågt Kalk- tuffen for af den at faae bestemte Spørgsmaal besvarede, og at kun faa have undersågt. den for at faae Oplysninger om den selv”), Der hårer vistnok nogen Resignation til at undersåge en alluvial Dannelse i alle: dens Enkeltheder; thi meget ofte vil man efter måisommelige Undersågelser komme. til Resultater, der ingenlunde ere idinefaldende. Det er derfor ikke saa underligt, at Geologerne i de Lande, der ere rige paa de ældre Dannelser med deres mærkelige organiske Levninger, ikke; anvende megen Møie paa Alluviet. Men Ingen kan forud vide, hvad heri. kan findes, og Ingen kan forud vide, hvad her kan hentes til Oplys- ning af Forholdene i de ældre Lag. … Disse yngste Lag fortjene visselig en néiagtig Undersågelse- og Beskrivelse, og. det har. stedse forekommet mig som en Pligt for Geologerne i saadanne Lande som Danmark og Holland at udfåre dette Arbeide. 1) Det bedste Arbeide i hele denne Literatur er vistnok G.Planchon's Étude dés Tufs de Montpellier au point de vue géologique et palé- ontologique. Paris & Montpellier 1864. 4. Kun synes den zoologiske Deel mig: at være lidt stifmoderlig behandlet. Mine Undersågelser vare i det Væsentlige afsluttede, da jeg lærte dette Skrift at kjende, og kun paa min Afhandlings Form har det maaskee havt nogen Ind- flydelse. i 213 De danske Naturforskere have heller ikke unddraget sig denne Pligt, men de have dog hidtil) kun meddeelt meget lidt om vor Kalktuf, som nu for fårste Gang er bleven underkastet en omhyggeligere Undersågelse”). Saa godt som alt det Materiale, jeg har benyttet, har jeg samlet selv; men en saadan Samling, som en enkelt Mand bringer tilveje i en forholdsviis. kort Tid og med temmelig ringe Midler, maa nådvendigviis blive meget ufuldstændig, og min Afhandling maa derfor kun betragtes som et Bidrag til Kundskaben om. de danske Kalktufdannelser og ingenlunde som en Monographi. Jeg har gjort mig Umage for, at mine Undersågelser ikke skulde være eensidige; men de ere dog ikke saa alsidige, som jeg kunde ånske. Jeg kan navnlig Intet meddele om Kalktuffens chemiske Forhold og om Maaden, hvorpaa den endnu dannes; denne Mangel beroer ikke paa nogen Ringeagt-for denne Side af Undersågelsen; men jeg er ikke Che- miker, og da jeg-har været nådt til at begrændse min Opgave, saa har jeg kun undersågt Danneler, som jeg maatte betragte som afsluttede. Det første Afsnit af denne Afhandling vil indeholde, hvad jeg veed om Kalktuffens Forekomst her "i Landet, tilligemed spe- cielle geognostiske lagttagelser over de Dannelser, som jeg Selv har undersågt. Det andet og tredie Afsnit vil behandle de i de danske Kalktufdannelser fundne Dyr- og Plantelevninger. Jeg har heelt igjennem, naar Talen var om Forhold, der ikke ere ganske almindelige, citeret en Deel af den Literatur, jeg har benyttet, Denne Citeren kan maaskee undertiden synes - noget sågt, men den er dog et velmeent Forsåg paa at- samle nogle af de mange spredte Iagttagelser, der i Grunden fårst, naar de sammenstilles, gjåre al den Nytte, de kunne gjøre. 1) Jeg har allerede for ålene Aar siden i tø RE sn meddeelt den natur- iske Forening Resultaterne af mine Undersøgelser, ugen i korte Referater af disse Foredrag (Vidensk. Medd. fra d. nat. For. 1862, 5. 339—40. og 1864, S. 279—80) vil man naturligviis ikke finde mange Enkeltheder.! 244 Fårste Afsnit. Kalktuffens Forekomst i Danmark. — Geognostiske Iagttagelser i over enkelte +aærtng Kalktaltasna lser. Kalktuffen- findes paa mangfoldige Steder her i Landet: I nogle Egne af Jylland kalde Landboerne den Fraadkalk, fordi de ligne den ved hærdniet Såskum eller Fraade7); i Egnen om- kring Veile har jeg hårt den kalde Fraadmoor. " Den brydes påa mange Steder for at benyttes til Kalkbrænding eller som Mergel, og det er muligt, at der findes Lag deraf i Nærheden af de fleste store Kilder. Den folgende Fortegnelse over dariske Findesteder er vistnok meget ufuldstændig, men den vil dog kunne være nyttig for dem, der ville undersåge denne Dannelse. De mig bekjendte danske Findesteder ere folgende: Paa Sjælland: Kilden paa Vellegaards Mark ved Bernstorf, 1 Miil N. for Kjåbenhavn?). — Eskemøseé ved Birkeråd, 1/9 Miil SO. for Hilleråd2). — Thorslundemagle, omtr. 419 Miil åstlig for Roeskilde”). — Maglekilde ved Roeskilde5). — Gadstrup, 1 Miil S. for Roeskilde%), — Vintermållerne ved Sonnerup, 2 Miil V. for Roeskilde”). — Adelersborg8). — Kattrup, %%2 Miil åstlig 7) J. G. Schythe, Skanderborg Amt. Kbhvn. 1843. S. 741. ?”) Jeg selv har ikke undersågt dette Sted, men Hr. Cand. mag. J.Gollin : har givet mig en Haandfuld Smaastykker af gs blæret Kalktuf her- fra. Imellem Kalken fandtes Exemplarer af Zonites radiatulus (Alder), Heliæ rotundata Mull., Helix renere Mull., zu (Mull.), Clau- i silia sp. ;7) Mundtlig: meddeelt mig af KAEKKt se f) I det mineralogiske Museum findes et ARR fra Thorslunde- magle Sbreknen Jorder; paa Etiketten er endvidere bemærket, at sm mæ et: har n Udstrækning af en seg Favne og i Rhone ; idte ikke en nn eRensg af et. Par. Al 5) rel af Chr. Vaupell, Bøgens RR: i de danske Skove. Kbhvn. 1857. ; 5) Herfra findes et Aittidstykle i det mineralogiske Museum. 7) J. Ph. Hage, Kjåbenhavns Amt. Kbhvn. 1839. -S. 60. — Forch- dn met i Oversigt over Vidensk. Selskabs Forhåndl. 1848 SS; 67 - 789. "Smil. Overs. 1851. S.205..— Vaupell, anf. St. ie: Farers Baggesen, Den danske Stat. Kbhvn. 1840. 'S. 10. 2den Udg. : Sæ8D MOF, Bergsoe, "Den .dånske Stats Statistik. LL BE 1844, S. 133. 215 for Tiis $61). — Næsbyholm, 4 Miil "SSO. for RER — Peters- Baård ved Kallehayve!), Paa Måen: Liselund?); —- Nårre Vestud Sy " Paa Bornholm: Jons Kirke, %, Miil N. for Hasle”). — Muleby, omtr. 1/2 Miil sydlig for Hasle5), — Bobbeaaen mellem Ro og Gudhjem5). — Olaaen per Sydsiden af Oen lene Peders Kirke og Pouls Kirke&), Paa Fyen: Mellem Ørbeklunde og Lykkesholm, 1/9 Miil SALE for Nyborg”)..— Steenlåse og Svendstrup, 4 Miil sydlig for Odense 8). — Skaarup og Oster Aaby, 4 Miil NO. for Svend» borg?). — Rådkilde, 1"/a. Miil OSO. for Faaborg79), — Æbelå, N. for Fyen!!), I Jylland: Nårlund, 2 Miil nordlig for Hobro"?), — Aar- huus i Bakkerne ved Havet (Nord for Byen)13). — Såby Sogn, ")- Fra disse tre Steder findes Haandstykker i det mineralogiske Museum. 36 Diger mmer, Danmarks geognostiske Forhold. Kbhvn. 1835. S. 10 3) En me abstydelig Dannelse, " Cph. Puggaard, Méens Geologie. LI Kbhvn. 1851. 8,245 i t) M. Jespersen, Ceig nostisk Vevikr paa Bornholm. 0Réånne 1865. S. 7. - »Flere Huler med Kalktuf findes tæt syd for den.« IT -det- mine- ralogiske Museum "findes et Haandstykke fra Kaaåsby,. noget mn for Jons Kirke. — Jespersen siger" S. 40: »Omtrent 1000: Al. V. for Sosaodde findes oppe i Strandbakken et grovt -Cønglomeråt mør Kalk til Bindemiddel, hvilket rimeligviis' er en Kildedannelse. « 5) Fra disse to Steder findes meen det mineralogiske Museum. 5) H. G. Érsted og L. Esma ch,; Beretning om en Hyper over Bornholms Mineralrige, lle 1818. Kbhvn. 18 86. 7) Herfra findes et Haandstykke i det mineralogiske Sean 2») si ms Hofman (Bang), Odense Amt. Kbhvn. 1843. "S. reen 66, 178, 18) re mig af Seminarielærer E. Rostrap. . ; 19)'C. Dalgas, Svendborg Amt. Kbhvn. 1837. Sin iedden dernal og eum. a Æy Nævnes "ag ueeene anf. St;;"Be ergses anf… St. »8 Vaupell JSE = Le Herfra findes s & Haandstykke i i det t mineralogiske Museum. 216 sydvestlig for Frijsenborg, og Påt Målle, N. for Frijsenborg"). Vibæk Mållebæk i Tapdrup Sogn ved Viborg?). — En lille Bæk S. for Sjørslev og O. for Avnsbjerg, omtrent 2 Miil S. for Vi- borg”). — Veien fra Hinge til Vinderslev langs Hinge Så, om- trent 17/9 Miil nordlig for Silkeborg?). — Skvat Målle og Råde Målle ved Skanderborg S62). — Foerlev Oliemålle?) og Stampe- mållen, knap "2 Miil NNV. for Skanderborg. — Lundum- og Julianelyst, noget over 4 Miil nordvestlig for Horsens5), Mange Steder omkring Veile. Forchhammeré&) nævner: Pe- tersholm, Kjelkjær, Engelsholm, Faarup, Grundet og Greis Målle, og jeg har undersågt Kalktuffen ved Neder Knaberup, Haraldskjær og" Kjærbålling”). — I Kolding- Egnen findes 7) Schythe, Skånderborg Amt: S. 742. 2). Om disse tre Findesteder har jeg faaet Healing af Adjunkt A. Feddersen. Det største af disse Lag er det paa Veien fra Hinge til Vinderslev; det er. et Par Alen mægtigt og pr meget af Egnens Landbrugere. Laget ved Sjørslev og Avnsbjerg er mindre, og det ved Vibæk Mållebæk er ganske ubet re eng faa Tommer mægtigt. Hr. Feddersen har desuden seet K f fra et SAs ved Langaa, men han kjender ikke. dette Lag af egen men dersåg 3) Bredsdorff i Tidsskrift for sst desk. mee Kbhvn. 1824. S. 268: tå: hes Foerlev Ollemalles Grund gaaer den nen de ilerigg ofte over i n let, mager Kalk, ligesom og Fra den nær- geR sg ikke er jetien; « Schythe, S. lg r8)-Sehythe, 8.742: 6) Danmarks geognostiske Forhold. S. 7) €. Dalgas siger om Kalkens "timeude: i. Veile Amt (Veile Amt. Kbhvn. 1826. S. 69—70): -»I de to store Dale ved Veile, et Par Mile n . ingen egentlig Kalksteen, men en skjår, porås, stundom ved Fugtighed il en 8 sammenklæbet Masse, blandet snart med Jerndele, snart med vegetabilske Stoffe, og som, ved Indvirkningen af en Vinters st, fuldkomm : Fri Idkommen smuldrer. " Kalken findes i to til tre, ja sex Alen tykke, horizontale Lag, som hist og her ligge udbredte ved Føden af høi «+ Som Findesteder for saadanne Kalklag nævner han ruden .de fleste af de ovenfor nævnte Steder endnu Landsbyerne Ravning, ik Jellinge og Harsted i Omegnen af Veile og tilføier mr : »Dog ståder man ogsaa si og her i andre Egne, ved Foden nogle Bakker, under Tørvejorden, paa temmelig tykke Lag af «pb: Saaledes påa en Gaard i ; Lilleballe ved Kolding, og en anden i Folle- EEE ø ss 217 ligeledes Kalktuf"), men her kjender jeg ikke' de: enkelte Finde- steder?). Af disse Kalktufdannelser har jeg selv undersågt følgende: Maglekilde, Vintermållerne, Nårlund, Skvat Mille, Råde Målle, Stampemållen, Neder Knaberup, Haraldskjær, Kjærbålling og Kjelkjær. Nogle af disse Steder har jeg besågt flere Gange og har tillige faaet værdifulde Oplysninger om dem af Andre; paa andre Steder har jeg kun opholdt mig nogle faa Timer og maatte anvende en Deel af denne korte Tid til at samle. Af den Grund . ville mine Bemærkninger ikke være ganske ligelige, og det er vel muligt, at nogle af de Dannelser, hvorom jeg kun veed ganske lidt, vilde vise sig meget interessante, naar de bleve undersågle omhyggelig. Mine Undersågelser- ere anstillede i Aarene 4859 —1862; alle de jydske Dannelser undersågte jeg påa en Reise, ” som jeg i dette Oiemed foretog i Sommeren 4861. Mine Iagt- tagelser ere saaledes ikke ganske nye, og det er rimeligt, at rup ved. Fredericia, Hånnebær-Ladegaard ved Snoghéi, Præstegaards- marken i Orum, Kalsbål og et Par Gaarde i Vrigsted- og Stouby-Sogne g selv sågt Bygholm (nåiagtigere Mosen mellem Bygholm og Thorsted), men rand ikke anstille néiagtige Søgade da Gravene formedelst e vare vel eee: Under omtrent 6 ger uterestes Jord æn her en lås Kalk af guulgraa Farve, ganske mvævet med fortérvede Plantelevninger og indeholdende Skåller ør Lan dkedte ' ) Baggesen anf. St., ergsåe anf. St. og Vaupell anf. St. 2) Lilleballe ved Kolding blev nævnet i det nys citerede Sted af Dalgas. Ved Stenderup, noget over 1 Miil OSO. for Kolding, findes Kalktuf (Baggesen anf. St., Be sekbde anf. St). -C. Dalgas siger er å sin Be- skrivelse af Ribe Amt, Kbhvn. 1830, S. 8: »Ka Ikklippe er intet St bemærket, men man har F-dog paa enkelte Punkter aller dd eller Kalktaf, saaledes i Dollerup, Skanderup Sogn, og ved Gaarden Dyemos i Jernved S Sogn. Paa sidste tive Bar HER i et tyndt Lag af et Qvarteers Tykkelse imellem Merg låbende i en hørizontal HEN fra Vest til Ost. I Dollerup var SV der- af Kalkjord lige- bist ubetydeligt og er for %). 1) Exemplaårerne fra Skvat Målle sidde endnu i Stenen; alle de andre ere låse, halve Skaller, og de anførte Tal ere derfor i flere Tilfælde vist- - nøk stårre end de repræsenterede Individers Antal. 2?) Vidensk. Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kbhvn. 1863. 7 16 mee Zonites nitidus (Mull.). … Exemplaret er noget fladtrykt, og de inderste Vindinger ere sånderbrudte. Stårre Tværmaal omtr. 6 Mm.!). Zonites alliarius (Miller). Det. eneste Exemplar i Samlingen kan ikke bestemmes med Sikkerhed; det har 3'fe Vinding og stårre Tvm. — 5 Mm. Zonites nitidulus (Drp.). Det stårste Exemplar, som jeg har (fra Nårlund), har stårre Tym. — 10 Mm. og er saaledes meget stort. De andre have stårre Tym, — 8—8'9 Mm. eller ere mindre. Ogsaa Zonites radiatulus (Alder) naaer undertiden en anseelig Stårrelse; jeg har fra Nårlund to Exemplarer, hvis stårre Tym.. er henholdsviis 4/0 og næsten 5 Mm. Helix ruderata Studer. Det stårste Exemplar fra Nårlund har stårre Tym. =— 6 Mm. & Helix pulchella Mill. og H. costata Mill., der jo ogsaa af mange Forfattere antages for Former af een og samme Art, lade sig maaskee ikke alltid adskille i fossil Tilstand, og det er vel muligt, at jeg ikke har undgaaet Feiltagelser i denne Henseende. Helix nemoralis L. og H. hortensis Mill. ere heller ikke altid lette at adskille i fossil Tilstand. Imedens nemlig de brune Baand altid ere tydelige, om end blege, saa har jeg kun eet Exemplar (fra Neder Knaberup), hvor Svælget har bevaret sin brune Farve. Ellers maa man adskille dem paa Størrelsen, De to Exemplarer, som jeg med meest Sikkerhed henfårer til H. ne- moralis (det omtalte fra Neder Knaberup og det fra Nårlund) have sfårre Tvm. — 22/2 Mm,, hvilken Stårrelse. H. høortensis vel sjelden naaer. — Boll antager”), at Helix nemoralis ikke oprindelig hører hjemme i Nordtydskland, men er indfårt med 1) Jeg har maalt Helix-Skallerne ligesom Lud. Pfeiffer (Monographia Heliceorum viventium, Vol. I, Lips. 1848, S. VI; Udtrykkene »stårre« og »mindre Tværmaal« gjengive denne Forfatters »Diameter major« og »Diam. minor«. 2) Archiv d. Vereins der Freunde der Naturgeschichte in Meklenburg… IX. 1855. S. 164, 244 fremmede Ziirbuske, sandsynligviis fra Mellemtydsland (ligesom vi vide, at Helix pomatia og Congeria Chemnitzii ere indfårte); han slutter dette deraf, at Arten i Nordtydskland kun findes i Parker og stoårre Haveanlæg. Jeg troer ikke, sat "der i Artens Forekomst her i Landet er Noget, 'der kunde tyde paa en saadan fremmed Herkomst, og dens "Forekomst i Kalktuffen, i hvilken i -det mindste hidtil ikke ere fundne Menneskelevninger, synes mig at bevise, at den oprindelig. tilhårer vor Fauna. Den er idvrigt ogsaa funden i Kalktuffen i Skaane"). Helia aculeata Mill. Exemplaret fra Maglekilde kan be- stemmes med "nogenlunde Sikkerhed, hvilket derimod ikke kan siges om det fra Stampemållen, der kun er et Brudstykke. Heliaz rupestris Drp. Det stårste Exemplar har fire Vin- dinger, stårre Tym., — 2 Mm., Héide — 4/4 Mm.; det synes bestemt at maatte henfåres til denne Art, som. hidtil ikke er "funden levende her i Landet. Det mindre Exemplar er et Brud- stykke med 3 Vindinger. : Heliæ hispida-L, Det stårste af de to Exemplarer fra Stampe- mållen har stårre Tvym. — 7/4 Mm, SExemplarerne fra Neder Knaberup ere ikke fuldvoxne (det stårste af-dem har et Tym. af 30 Mm.) og lade sig ikke bestemme med Sikkerhed. Heliz hrbiild sik L. Det eneste fundne Exemplar har fål- gende Dimensioner; stårre Tym. — 24Y2 Mm., mindre Tvm. — 22 Mm., Håide = 15 Mm. Det er saaledes ualmindelig stort. Zua lubrica (Mill). Foruden Hovedarten er ved Nårlund fundet et Exemplar af den lille Varietet Nilssoni Malm. Achatina acicula (Mill.). De to Exemplarer heraf modtog jeg sammen med 'de tidligere omtalte Fråbeen. Da jeg fik dem, vare de frie, og.der sad kun lidt guul Jord i Mundingerne og Suturerne. De ere overordentlig vel vedligeholdte, næsten glas- klare, og det er vel malet at de ikke tilhøre Kalktuffen, men sr retene i renee vid det af Sne: Naturforsk, hållna Måte i org 1839. Gotheb:-1840. 'S. 127. 6 242 levende ere komne ind i dens Huulheder. låvrigt ere Exem- plarerne af en anseelig Stårrelse, idet de have en Længde af hen- holdsviis 4 og:5 Mm. (med 5 og 6 Vindinger). Clausilia' laminata (Mont.). Exemplaret fra 'Vintermållerne tilhårer en meget smuk slank Varietet. Det har 12 Vindinger og fålgende Dimensioner: Længde — 20 Mm., Tvm. =— 4 Mm., Mun- dingens Længde = 4 Mm., Mundingens Brede = 3 Mm. … Til Sammenligning gives Maalene af et Exemplar fra: Stampemållen med 11/0 Vinding: Længde — 46 Mm., Tvm. — 4 Mm., Mun- dingens Længde = 4 Mm., Mundingens Brede =— 224 Mm. Clausilia pumila Ziegl. - Denne Art er i min forelåbige Med- delelse opfårt som Cl. biplicata. Planorbis umbilicatus Mill. Det største af de to Exemplarer mangler noget af den sidste Vinding; der, hvor man kan maale det, har det et Tværmåal af 12 Mm. Planorbis vorter (L.). Det. stårste Exemplar har et Tvær- maal af omtrent 8 Mm. Planorbis Draparnaudii Shepp. . Denne Art er i min fore- iåbige Meddelelse opfårt som Pl. glaber. Det stårste af Exem- plarerne fra Haraldskjær har et Tværmaal af lidt over 5 Mm. Physa hypnorum (L.). Det ene af Exemplarerne har 3 Vin- dinger og fålgende Dimensioner: Længde — 22 Mm., Tvym. = 111, Mm., Mundingens Længde = 1'2 Mm. Limnæa stagnalis (L.). Det bedste Exemplar, som dog ikke er fuldvoxent,; har.en Længde af 21 Mm. Et andet Exemplar har havt en Længde af nogle og tredive Mm., saavidt man kan dåmme efter et: Brudstykke af den sidste Vinding. -Limnæa palustris (Mill.). Det fuldstændigste Exemplar, paa hvilket dog den nederste Deel mangler,..har 6 Vindinger .og, én Længde af 12. Mm. Limnæa ovata Drp. Det Exemplar, der er bestemt saaledes, har fålgende Dimensioner: Længde — 19 Mm., Mundingens Længde — 13/2 Mm., Mundingens Brede — 8 Mm. 243 Limnæa vulgaris C. Pfr. Dimensionerne af det stårste Exem- plar fra hvert Findested ere fålgende: i Vinter- Skvat | Haralds- Kjær- lars mg j bålling: jelkjær, mållerne. | Målle. kjær: Bengde nn. 2 ud 6 Mm. |4 Mm. | 5"/oMm. "6 Mm. (12 Mm. Mundingens Længde | 4/9 Mm. 3 Mm. 4 Mm. | 4 Mm. |8Yo Mm. | Limnæa atrata Ch. (Mårchs Fortegn. Nr. 76%). Dimen- sionerne af det stårste Exemplar fra hvert af de to Findesteder ere følgende: ; Vinter- : mållerne. Længde, 11.55574 040 Mmæ. | 61% Mm. Mundingens Længde . | 62 Mm. | 4 Mm. Limnæa truncatula (Mill.). De største af mine Exemplarer (fra Nårlund) have en Længde af 7 Mm. Kjærbolling. & Tredie Afsnit." Plantelevningerne i de danske Kalktufdannelser. Det er oftere iagttaget, at visse lavere Planter, især Alger og Mosser, bidrage betydelig til Kalktuffens Dannelse"); men der er vel ogsaa kun faa Kalktuflag, hvori man ikke finder flere eller færre Dele af håiere Planter, og disse forskjellige Plante- dele give ofte Kalktuffen dens forskjellige Physiognomi. Man finder i Kalktuffen Træstammer og mindre Grene, urteagtige ren, Blade, 5 SERRRSE) og Frugter. an) Se f.E Kosebli die Wanderungen u. Wandelungen d. kohlen sauren de i Zeitschr. d. deutschen pens Sen XIII, 1861, S. 263—346. See især S. 334 ff. stein, die Tuff- ” bildungén des Uracher Wasserfalls i afd. Sertikvd. Jahreshefte, XXII, 1866, S. 36—42. 2) Blomster er få aldrig seet og har kun fundet dem omtalte et Par ede hon, Étude må Tufs de eee Paris et Montp. "1864, S. 48. Sr er Hanrakler n Pinus. — Bornema 1 i Zeitschr. d. deutschen geolog. Gesellsch. rån 1856, S. 102. Det er ligeledes Rakler (»Blithenkåtzc 244 Disse Plantedele ere opbevarede paa forskjellig Maade. Jeg har allerede tidligere omtalt (S. 232), at jeg ved Kjær. bålling har fundet Trælevninger, som havde bevaret. den orga- niske Substants, men faaet en sortagtig Farve. Et Par Grene, der vare opbevarede paa lignende Maade, har jeg fundet ved Maglekilde i et af de ovre, mergelagtige Lag paa Rectorvænget, Laget 4 (S. 219). Jeg har ikke kunnet bestemme Træernes Art, .0g disse Stykker ville derfor ikke blive nærmere omtalte i det Fålgende, Trælevninger opbevarede paa denne Maade forekomme vistnok ikke sjelden i Kalktuffen, og jeg har jevnlig fundet dette Forhold omtalt i Literaturen, om end ikke altid i ganske bestemte Udtryk"). I Almindelighed er dog Plantedelen selv forsvunden, og man har kun tilbage en huul Afståbning eller, som det alminde- ligviis kaldes, et Aftryk af dens ydre Form; og disse Aftryk gjengive meget fine Reliefforhold. Man seer tydelig Bladenes Nervation; paa nogle Incrustationer af Equisetum-Stængler i min Samling seer man AÅAftryk "af de smaa Kiselforhærdelser, der gjåre Stænglen ujevn, og Fåtterle… omtaler en Kalktuf, der havde afsat sig i en Rende: man kunde her see et nåiagtigt Af- tryk af Trætexturen paa den Side, der havde berårt Træet?) Undertiden er den hule Form, som blev tilbage, da Plante- delen selv forsvandt, bleven mere eller mindre fyldt med kulsuur Kalk. Fra Maglekilde har jeg nogle Kalktufstykker med Linde- blade, der vise dette meget smukt. Efterat Kalken » der havde indesluttet Bladene, var hærdnet, ere Bladene blevne macererede ; Bladkjådet er blevet oplåst og bortført af det gjennemsivende 1) See f.Ex.J.Steininger, Geognostische Studien am Mittelrheine, Mainz 1819, S. 154. — Fr. A. Walchner, Darstellung der geolog. Verhålt- nisse der am Nordrande des Schwarzwaldes hervortretenden -Mineral- quellen, Mannheim 1843, S. 55. — Fr. Sandberger, Ubeeriehe der geolog. Verhåltnisse. d. Herzogth. Nassau, - Wiesbaden 1847, Achenbach i Zei itschr. d. deutschen geolog. Gesellsch. Dog 1856, AY Bart d. k. k. geolog. Reichsanstalt, 1, 1850, 8, 3376-—77, 245 ; Vand, og dets Plads er bleven opfyldt af Kalk; endelig er ogsaa Nervernes Substants bleven oplåst og bortfårt, men deres Plads staaer endnu tom. — Naar man betragter et saadant Stykke op- mærksomt, seer man, at Bladaftrykket er bedækket af et fiint Kalkblad , der er skarpt gjennemskaaret -overalt, hvor det op- rindelige Blads Nerver have ligget: Fra Kjærbålling har jeg et Brægneblad, hvor Bladkjådets Plads paa samme Maade er fyldt med Kalk, og jeg er tilbåielig til at froe, at denne Opbevarings- tilstand ikke er saa meget sjelden; men det er ikke altid let at bevare saadanne Stykker, idet de fine Kalklameller meget let springe fra. Jeg har ikke fundet dette Forhold beskrevet i den Literatur, som jeg har gjennemgaaet; men jeg kan her. ikke til» bageholde den Bemærkning, at man jevnlig i- Beskrivelserne af Kalktufdannelser finder Plantelevningernes Opbevaringstilstand omtalt i temmelig tvetydige Udtryk. Saaledes siger Greppin"); »Les végétaux que les tufs renferment: sont particulidrement des mousses et des joncées, ensuite des feuilles d”arbre dont les nervures les plus fines, le parenchyme méme sont quelquefois conservés", Har Greppin fundet Bladenes organiske Substants bevaret, eller har han seet Forsteninger eller Noget, der lignede Forsteninger? Speyer siger?): ,Die vegetabilischen Reste sind dergestalt mit Kalk-Masse infiltrirt, dass man von der eigentlichen Pflanzen-Struktur nichts mehr erkennt;- nur die åussere, durch kohlensauren Kalk vertretene Gestalt verblieb. Zuweilen findet man sie mit einem schwarzen. Kohlen-artigen Pulver iberzogen, welches leicht abfållt£, Det sorte kulagtige Pulver, som Speyer omtaler, kan vel ikke være Andet end. Levninger af Plantedelenes - organiske Substants; Plantelevningerne i den Kalktuf, han be- skriver, ere ,Stengel und Råhren von Characeen, Rinden, Åst= 1) Notes géolog. sur les Terrains modernes, quaternaires. et tertiaires du Jura Bernois, S. 5 (Neue Denkschr. d. allg. Schweiz. Gesellsch. f. d. ges. Naturwiss. XIV, Zurich 1855). ?) Der Kalk-Tuff von Ahlersbach, seine elg und menter Ein- schlisse i-Neues Jahrb. f. Mineral. 1844, S. 28—36. See S. 32—33. 216 chen, Zweige und Blåtter von Laubhålzern%; hvilke af disse Dele have nu efterladt noget af deres organiske Substants, og hvilke ere ,mit Kalk-Masse infiltrirté (thi dette Udtryk kan man dog vel ikke bruge, naar man vil tale om Aftryk eller Afståbninger)? Jeg veed heller ikke, hvad Vaupell har meent med følgende Sætning: ,, Kalken (ved Benestad i Skaane) har. bevaret ikke blot Formen og Aftrykket, men selve Bladene, meget bedre end Tårven i vore Skovmoser, hvor det især ere Stammerne og Kog- lerne, som ere bevarede%1), Fra Vintermållerne og fra Skvat Målle har jeg ege faa Stykker, som udvendig have megen Lighed med forstenet Træ, omen indvendig kun bestaae af concretionær Kalk uden Træstruktur; jeg troer, at disse Stykker ere dannede ved Udfyldning af tomme Former. Egentlige Planteforsteninger har jeg ikke fundet i Kalk- tuffen, men Rolle omtaler”), at der i en Kalktuf i Steiermark er fundet en anseelig Stamme af Pinus Cembra, forstenet ved infiltreret Kalk. Af Frugter har jeg kun fundet ganske faa i den danske Kalktuf, og de vigtigste Plantelevninger, som jeg har, de, som bedst kunne bestemmes, og som give de fleste Bidrag til vor Floras Historie, ere Bladaftryk. Ikke i alle Kalktufdannelser, og heller ikke i alle Lag af samme Dannelse, finder man lige mange Blade. I enkelte Lag ere Blade af” een eller et Par Arter saa hyppige, at det ene Aftryk næsten hindrer Udmeislingen af det andet; af andre Lag kan man slaae mange Blokke itu, uden at finde Andet end daaårlige Brudstykker, som ikke kunne bestemmes, men blot vise, at der har været Planter. Fra nogle af de jydske Dannelser har jeg saare faa Blade; jeg slutter ikke strax deraf, at disse Dannelser ere fattige i denne Henseende; Grunden til, at jeg fandt saa-Lidt, er maaskee blot den, at man her benyttede Kalken som Mergel og ikke ud- Så S. NEDRE mytens Kbhvn. 1851. S. 43. Ordene »selve ladene« ere udhævede af upell. 2) ri . X k. geolog. "råbes? VII, 1856; 8. 65 247 "gravede Mere, end man strax kunde fåre bort. Jeg kunde blot undersåge nogle faa Blokke; finder man i saadanne Tilfælde et "enkelt Bladaftryk, saa maa man lade sig nåéie dermed, og Noget, der kan kaldes et Materiale, hvor det ene Stykke hjælper til For- tolkningen af det andet, kan man naturligviis ikke faae. Af nogle Planter har jeg Exemplarer; der kunne bestemmes med Sikkerhed, .og idet. jeg har ståttet mig til. disse sikkre Exem- plarer og til den Kjendsgjerning, at Kalktuffens Fauna i alt Væsentligt stemmer overeens med den nulevende, har jeg troet mig berettiget til at antage, at dens Flora heller ikke vilde være meget forskjellig fra den nuværende. Desuagtet har Be- stemmelsen af Plantelevningerne ofte kostet mig megen Måie. De fleste Blade tilhåre træ- og buskagtige Planter;- men jeg har dog ogsaa enkelte Blade af Urter, og "her bliver Bestemmelsen især vanskelig ; baade fordi man maa sammenligne langt flere Arter, og fordi Bladene paa den samme Stængel ere mere for- skjellige i deres Form. De af vore Botanikere, til hvem jeg har henvendt mig, have givet mig Raad og Veiledning med en Vel- villie, som jeg ikke tilstrækkelig kan takke dem for; men jeg frygter dog, at der i denne Deel af mit Arbeide vil være Adskil- ligt at rette. Man vil i dette Afsnit træffe flere usikkre Bestem- melser end i den zoologiske Deel, og for at gjåre det muligt for Andre at controllere mig, har jeg af de fleste vigtige Stykker givet Afbildninger, som jeg troer i det Hele ville findes nåiagtige. Jeg betragter selv disse Afbildninger som en vigtig Deel af mit Arbeide; thi det er saare vanskeligt at beskrive ét Bladaftryk saaledes, at den, der ikke har seet Stykket, kan danne sig en bestemt Forestilling om, hvorledes det seer ud; og Vanskelig- heden foråges naturligviis, naar Aftrykket er et Brudstykke af heelt tilfældig Form; thi man vil da altfor let komme til at be- skrive, ikke Brudstykket, men det Blad, som man troer åt gjen- kjende. Vi have desuden ikke paa Dansk nogen Terminologi for Bladnervationens Enkeltheder, og jeg har ikke dristet mig til , at foreslaae en saadan. Jeg har hjulpet mig med faa Konstord, 248 der her have samme Betydning som i Ettingshausens og Pokornys Arbeider. Men i det Hele maae mine Bemærkninger om de enkelte Blade ikke opfattes som Forsåg paa en Beskrivelse; jeg har kun fremhævet, hvad der var mig paafaldende, og hvad der ledede mig ved: Bestemmelsen, samt hvad der ikke kunde gjengives. paa Figurerne, De Planter, som jeg har fundet i vor Kalktuf, ere fålgende; 4. Rubus Chamæmorus L.? Vintermållerne. Det eneste opbevarede Aftryk er et Brudstykke. Man seer Intet eller i alt Fald kun paa "et ganske enkelt Sted Lidt af Bladets Rand, og om dets Form kan derfor Intet siges med Sikkerhed. Bladet er haandnervet med fem stærke. Basalnerver. Der hvor Nerverne samlede udgaae ved Bladets Grund, findes en lille tragtformet Fordybning ind i Stenen, og det synes,: som om Bladstilken har dannet en Vinkel med Bladpladen. Midt- nerven og de to. nærmest den liggende Basalnerver bære stærkt udviklede Secundærnerver paa begge Sider; de to yderste Basal- nerver bære kun paa den ydre (bageste) Side Secundærnerver, og den nederste af disse udtræder lige ved Basalnervens Grund, som om det var en simplere Basalnerve. Nogle af Secundær- nerverne bære paa den ydre Side enkelte Nerver, der ere om- trent lige saa stærke som Secundærnerverne selv, Tertiærnerverne ere meget talrige; endeel af dem låbe sammen i Buer, der for- binde de stårre Nerver, andre. forbinde sig med hverandre ved Forgreninger… Smaanerverne danne et Net af temmelig fine ” Masker. | Mit Exemplar er afbildet Tab. V, Fig. 4. Jeg har ikke seet. noget Blad. af Rubus chamæmorus, som det stemmer fuld- kommen overeens med; men jeg har ikke seet noget Blad, som . det ligner saa meget, og jeg. har kun havt ganske faa Marude ansenirnres af Rubus Chamæmorus til Sammenligning. 249 2. Rhamnus Frangula L. xx Maglekilde. Jeg har kun'et eneste Aftryk, og dette er et Brudstykke, der gjengiver ikke fuldt den nedre Halvdeel af et Blad. Men dette Blads Nervation er meget charakteristisk., Primærnerven er meget stærk; Secundærnerverne udtræde under Vinkler af 40—50? og låbe parallelt henimod Bladranden, som de dog ikke naae, da hver af dem forinden anastomosérer med den ovenfor liggende Nerve; de fine Tertiærnerver staae omtrent lodret paa Primær- nerven (ere omtrent ,tværlåbende%). Der er noget vist Stivt over Aftrykket, saa at dette ogsaa i det Habituelle minder om et i Efteraaret affaldet Blad af Rhamnus Frangula. Stykket er afbildet Tab. V, Fig. 3: ; 3. Tilia parvifolia Ebrh. Maglekilde. Vintermållerne. I det Lag af Maglekilde-Kalken, hvoraf .jeg har havt de fleste og stårste Blokke til Undersøgelse, ere Aftryk af Linde- blade yderst. hyppige; man seer saadanne i ethvert Haandstykke, og Stenen er paa Grund af de mange Huulheder, som ere frem- bragte ved denne Bladrigdom, temmelig vanskelig at bearbeide; den Gang, da jeg udmeislede disse Blade, var jeg desuden slet ikke åvet i dette Arbeide, og jeg har derfor ikke et eneste fuld- stændigt Aftryk; men mine” Exemplarer fuldstændiggjåre hver- andre. saa at jeg dog kjender hele Bladet. med Undtagelse af dets Spids, som. ikke er bevaret paa noget af mine Aftryk. Bladene ere - langstilkede, bredt og skjævt. hjerteformede, sayv- takkede. De ere haandnervede med 5—7 Basalnerver; kun "Midtnerven. har Secundærnerver paa begge Sider, de andre asal- nerver kun paa den ydre Side. . Tertiærnerverne låbe deels sammen-i Buer, der forbinde de stårre Nerver, deels forbinde de sig med. hverandre ved Forgreninger.… - Smaanerverna danne et Net af meget fine Masker. Det stårste Blad, som er saa fuld- 950 stændigt, at deffikan måales, er (uden Spidsen) 56 Mm. langt; Afstanden fra Midtnerven til Randen er 33 Mm.; paa det mindste Blad, jeg har, er, denne Afstand 45 Mm. —. Dækbladene ere langstilkede, aflange, tungeformede, ved Grunden skjævt afrundede, ikke nedlåbende paa Stilken (det er dog kun paa et enkelt Brud- stykke lykkets mig at blotte Grunden); det bedste -Exemplar er (uden Stilken) 30. Mm. langt og 44 Mm. bredt, et andet. Exem- plar er omtrent 50: Mm. langt; paa det nys' omtalte Brudstykke ” er. Stilken 22 Mm. lang, og dog er den ikke fuldstændig bevaret. — Jeg: har ogsaalAftryk af nogle Frugter; disse ere pæreformede ; de fleste af mine Exemplarer ere ganske smaa, kun 4—5 Mm. lange; paa et enkelt Brudstykke kan man see, at. de større Frugter have været svagt ribbede. — Alle disse Levninger stemme" saa vel overeens med de tilsvarende Dele af Tilia parvifolia, at jeg ikke tager i Betænkning a! henfåre dem til denne Art. Fra Vintermållerne har jeg Aftryk af Blade og af Dækblade ; men desværre er Dækbladenes Grund ikke synlig paa noget af Exemplarerne. Jeg troer ikke, at Arten kan bestemmes efter dette Materiale, og naar jeg henfører disse Levninger til Tilia parvifolia, saa skeer det kun, fordi denne Art findes fossil ved Maglekilde. ike 4. Ribes nigrum L. Neder Knaberup. j Jeg har kun eet Exemplar, og dette gjengiver baade Over- siden og Undersiden af et Blad; de to sammenhårende Aftryk ere begge ufuldstændige, men supplere nogenledes' hinanden. Bladet er lidt usymmetfrisk, haandlappet, grovt og uregelmæssigt ” tandet; der synes kun at have været tre Lapper. Nerverne have paa Oversiden været rendeformigt fordybede, paa Undersiden stærkt fremspringende. Secundærnerverne 'udgaae' fra Basalner- verne under Vinkler af 29—30?. " Smaanerverne danne et Net af store, uregelmæssige Masker. Det forekommer mig, at dette Blad UEGNET SN ENES va As mig 251 har megen Lighed med et Ribes-Blad, og naar jeg henfårer det til Ribes nigrum hellere end til R. rubrum, saa skeer det nærmest paa Grund af den stærkt fremtrædende, trekantede Midtlap.… Af- bildningen Tab. V, Fig. 2 giver i eet Billede, hvad begge Af- trykkene tilsammen vise. 5. Hedera Helix L. Maglekilde. Jeg har mere end 20 Aftryk. Bladene ere af meget for- skjellig Form, men kunne vel i det Hele charakteriseres' som ægformede (stundom mere brede end lange) eller elliptiske, spidse eller tilspidsede, heelrandede. " De fine, gaffeldeelte Secundærnerver ere paa nogle af Exemplarerne temmelig utyde- lige. Jeg har ikke et eneste haandlappet Blad: alle dé fossile Blade stemme overeens med dem, der findes paa de blomster- bærende Grene af gamle Exemplarer. Paa Tab. V, Fig. 4 og 5 har jeg afbildet to af de største og smukkeste Blade i min Samling. 6. Angelica silvestris L. Vintermållerne. Det opbevarede Stykke er Aftrykket af en Smaafrugts Ryg- side. Man seer tydelig de tre traadformede Midtribber og de til brede Vinger udviklede- Sideribber. Den fossile Frugt ligner ganske Frugterne af den hos os almindelig vildtvoxende Angelica silvestris, 7. Rumex obtusifolius L.? Maglekilde. Det 'Exemplar, som er afbildet Tab. VI—VI, Fig. 4, er Af- trykket af et Blads Overside. Bladet. er heelrandet. Baade. dets Spids og dets Grund mangle, og man kan derfor ikke see, om det har været reent ægformet, eller om dets Grund "har været 252 hjerteformet. Nerverne staae paa Aftrykket skarpt frem og have altsaa paa Bladet selv været rendeformigt fordybede. Secundær- nerverne naae ikke "Bladranden, men låbe i Buer langs med denne og forbindes med hverandre ved talrige Forgreninger; derved dannes langs med Bladranden et heelt System af Masker, af hvilke de inderste ere stårst, de yderste mindst. De Masker, som Smaanerverne danne, ere af meget forskjellig Form. Det forekommer mig, at dette Blad har stor Lighed med Bladene af visse Rumeqz-Arter, og jeg har indtil videre henfårt det til Rumex obtusifolius. ; I den samme Blok, som indeholdt dette Stykke, fandtes Aftrykket af et andet Blads Overside. Aftrykket er ufuldstændigt og giver kun lidt mere end den nedre Halvdeel af Bladet; men jeg har ogsaa en Deel af Aftrykket af det samme Blads Under- side, og heraf faaer man nogle Oplysninger om den åvre Halv- deel af Bladet. Dette Blad har været over 51/2 Tomme langt og næsten 2 Tommer bredt, lancetformet, usymmetrisk (bredere paa den ene Side af Primærnerven end paa den anden), heelrandet eller ganske svagt bugtet i Randen. Den meget stærke Primær- nerve har paa Undersiden været kjålformigt fremspringende, paa Oversiden svagt hvælvet. (viser sig paa Aftrykket svagt udhulet). De åvrige Nerver have paa Oversiden været rendeformigt for- dybede og vise sig tydeligere paa Aftrykket af Oversiden end paa Aftrykket af Undersiden. I Henseende til Nervationen ligner dette Blad det ovenfor beskrevne omtrent saa meget, som det er muligt, at to Blade af saa forskjellig Form kunne ligne hin- anden; men jeg maa strax tilføie, at jeg. ikke har seet noget Blad af Rumex obtusifolius,. som ganske lignede det sidst omtalte, og det er muligt, at min Bestemmelse er aldeles urigtig, Det. lancetformede Blad er afbildet Tab. VI— VII, Fig. 2; den nedre Deel af Figuren er tegnet efter Aftrykket af Bladets Overside, og foroven har jeg angivet (uden guul Tone), hvad der blot kan sees "paa Aftrykket af dets Underside; ved en punkteret Linie SEE ESS. AR SEE REE ERE EEN 3 i br æ SEERE SD TS DE SGT ERE, te BEST SN SIS EN GET ENES ER EEN ES Eee 253 har jeg antydet, hvorledes jeg tænker mig, at det fuldstændige, Blads Omrids har været. : Jeg har endnu et Aftryk af et lancetformet Blads Under- side; men det er et Brudstykke, som kun viser Lidt af Bladets nedre Deel; Primærnerven er her overordentlig stærk. 8. Salix cinerea L. 9. Salix capræa L. 140. Salix aurita L. Hos alle disse tre Arter er Bladenes Nervation i det Væ- sentlige eens: Primærnerven er stærk; Secundærnerverne naae ikke Bladranden, men låbe i Buer langs med denne og. forbindes med hverandre ved Forgreninger; Tertiærnerverne ere meget talrige; i den åvre ;Deel af Bladet (nærmest Spidsen) staae de nogenlunde lodret paa Primærnerven. (ere ,tværlåbende%), i den nedre "Deel af Bladet staae de omtrent lodret paa Secundær- nerverne. Man kan temmelig let, selv naar man kun har et Brudstykke, see, om et Blad har tilhårt en Art af Graapilene ; Vanskeligheden indtræder fårst, maar man vil forsåge at bestemme Arten; men da er man ofte, især naar man kun har et ringe Materiale, henviist til et Skjon og kan lettelig tage Feil. Et saadant langstrakt, omvendt-ægformet-lancetformet Blad med meget talrige Tertiærnerver som "det, der er afbildet Tab. . VI— VII, Fig. 3, henfårer jeg uden Betænkning til Saliæ cinerea, og hertil maa vel ogsaa: henfåres det mindre Blad, der er af- bildet Fig. 4. Begge disse Stykker ere fra Vintermållerne. — "Fra Nørlund har jeg, foruden Blade, der utvivlsomt tilhåre S. cinerea, nogle mindre og i det Hele finere, der ikke ere uden Lighed med Bladene af Salix plicata Fr., hvortil jeg ogsaa tid- ligere henfårte dem; et af disse Blade er afbildet Tab. VI— VII, Fig. 5. Men Salix plicata er en sjelden Plante og muligviis til- med en Bastard, og jeg tår derfor ikke fastholde min tidligere Bestemmelse, men henfårer nu ogsaa disse Blade til S. cinerea. — Tab. VI—VII, Fig. 6 har jeg afbildet et' Blad fra Skvat Mølle, der har megen Lighed med 'Bladene af Salixrepens L. Aftrykket 254 gjengiver et Blads Overside; Secundærnerverne vise, sig paa Af- trykket ophåiede og have altsaa paa selve Bladet været rende- formigt fordybede; men hos' S. repens springe Secundærnerverne frem som fine Linier paa begge Bladflader, og det fossile Blad kan derfor neppe tilbåre- denne Art. Indtil videre henfårer jeg det til S. cinereas — Ogsaa fra Maglekilde og Neder Knaberup har jeg Blade, som jeg henfårer til Salix cinerea. Efter mine Bestemmelser findes altsaa denne Art i Kalktuffen ved Magle- kilde, Vintermållerne, Nårlund, Skvat Målle og Neder Knaberup. Tab. VI—VII, Fig. 7 har jeg afbildet et: Blad fra Maglekilde, der er forholdsviis bredere og mere langstilket, end Bladene af Salix cinerea pleje at være, og: Tertiærnerverne ere noget mindre talrige. Dette Blad vilde jeg være tilbåielig til at henfåre til Salix capræa;. men denne Bestemmelse ér ingenlunde sikker, thi jeg har kun det ens Exemplar, og fra samme Findested har jeg Blade, som jeg henfårer til Salix cinerea. Jeg har Aftryk baade af Bladets Overside og af dets Underside, og de to Aftryk fuld- stændiggjåre nogenlunde hinanden; paa Figuren er givet i eet Billede, hvad begge Aftrykkene tilsammen vise. "Fra andre Finde- steder har jeg ikke "noget Blad, som jeg tår henføre "til Sali capræa. 1 Tab. VI— VII, Fig. 8 har jeg afbildet et lille, omvendt æg- formet Blad,> hvor næsten alle Tertiærnerverne ere tværlåbende; dette Blad henfårer jeg. til Salix aurita; jeg kjender denne Art kun fra Vintermållerne. 11. Populus tremula L.? Vintermållerne. : De to Aftryk,; som. jeg. bestemmer saaledes, ere afbildede Tab. VI— VII, Fig. 9 og. 40. De ere yderst. ufuldstændige og dertil temmelig. utydelige. Paa det. Fig. 9 afbildede Exemplar kan man see Lidt af Bladstilken, men ikke nok til at afgjåre, om den har havt den ejendommelige sammentrykte Form,;'som den skulde have, hvis min Bestemmelse er rigtig. 1 de faa Enkelt- BRET IR NS ES ESSNESE TS Sa TYGE EEE 255 heder, som man kan see, synes de fossile Blade mig at stemme ret vel overeens med Bladene af Populus tremula, til hvilken Art jeg "derfor forelåbig henfårer dem. Å 12. : Ulmus montana Sm. Vintermållerne. Jeg har kun nogle faa Aftryk, som alle ere Brudstykker, og intet af dem viser Bladets Grund. Jeg har afbildet de to bedste Aftryk: Tab. VI— VII, Fig. 11 viser et Blads Underside, Fig. 412 et andet Blads Overside. Nerverne have paa Oversiden været rendeformigt fordybede; Tertiærnerverne vise sig her langt mindre tydelig end paa Bladenes Underside, og jeg har ikke kunnet an- give dem paa Figuren. At det er Ulmus-Blade sees især paa … de talrige Secundærnerver , hvoraf nogle ere gaffelformigt deelte. Til en sikker Bestemmelse af Arten er mit Materiale utilstrække- ligt; dog vilde jeg paa Grund af Bladenes slanke Spids og det Fig. 414 afbildede Blads Stårrelse være nærmest tilbåielig” til at tænke paa Ulmus montana. Da nu hertil kommer, at Ulmus mon- tana er vildtvoxende her i Landet, medens U. campestris rimelig= viis er-indfårt, saa tager jeg ikke i Betænkning (re at hen»- fåre de fossile Blade til hiin Art. 13. Corylus Avellana L. Vintermållerne. Maglekilde? Det vigtigste Stykke, som jeg har fra Vintermållerne, er Afståbningen af en klokkeformet Hase, hvoraf Nådden er falden ud. Dette smukke Exemplar er afbildet Tab. V, Fig. 8. Man | seer tydelig Formen af Hasens Huulhed, og man kan see Om- ridset af det Sted, hvor Nøådden har været heftet til Hasen (dette vil man dog forgjæves såge paa Figuren, thi det kan ikke sees, naar Stykket holdes i den Stilling, hvori det ér aftegnet); af Hasens Ydre seer man kun Lidet, da det skjules af Udståbningen af det Indre; den Plads, som Hasens Masse indtog, er paa 17 256 nogle Steder bleven fyldt med Kalk, men tildeels staaer den endnu tom. — Jeg har et andet lignende Stykke, men det er saa daarlig opbevarej, at man kun kan tyde det, naar man sammenligner det med det fårste. Af Blade har jeg intet, som jeg kan bestemme med Sikker- hed; dog hårer maaskee herhen et Brudstykke af et stort Blad (det maa have været mere end 400 Mm. bredt), Vaupell angiver"), at der ogsaa findes Hasselblade j Kalktuffen ved Maglekilde; han havde sine Exemplarer fra nu- værende Overlærer Erslev, der ogsaa har opstillet en smuk Afstobning af en Nåd i Roeskilde Kathedralskoles Samling; men efter bvad Hr, Erslev har meddeelt mig, ere disse Stykker slaaede ud af Gjærdeslene og lignende låse Blokke, og deres "Herkomst er altsaa ikke sikker. 14. Betula odørata Bechst. Vintermållerne. Maglekilde? Skvat Målle? De tre bedste Exemplarer fra Vintermållerne ere afbildede Tab. VI—VII, Fig. 43, 44 og 15. Det Blad, der er afbildet Fig. 13, er det bedst vedligeholdte; det er ægformet, ujevnt savtakket; Secundærnerverne ende i nogle af Randens Takker; til de åvrige Takker udgaae Nerver fra Ydersiden af Secundær- nerverne; Smaanerverne, som jeg ikke har forsågt at gjengive paa Figuren, danne et meget fiint Maskenet. — Det store æg- formede Blad, der er afbildet Fig. 14, maa vel nærmest henfåres til Varieteten tiliæfolia Læstad. Det lille, rudeformede, grovt og enkelt tandede Blad. Fig. 15 veed jeg ikke at henfåre til nogen bestemt Form. Fra Maglekilde har jeg kun et utydeligt Brudstykke, som jeg dog nok troer at kunne bestemme som et Birkeblad, Hr. Erslev har i Roeskilde Kalbedralsholed Samling opstillet. nogle 1) Bågens Indvandring, S: 8. 257 smukke Aftryk og ligeledes meddéelt Vaupell!) "Exemplarer ; men her gjælder det Samme, som nys blev sagt om Exemplarerne af Corylus Avellana: deres Herkomst er ikke sikker. Exemplaret fra Skvat Målle er baade utydeligt og ufuld- stændigt, og det er kun med megen Tvivl, at jeg bestemmer det som et Birkeblad. 15. Pinus silvestris L. Maglekilde. Vintermållerne. Rode Målle A. Råde Målle B. Mine Exemplarer ere Aftryk af linieformede, fiint stribede Blade, som ved Grunden ere forbundne to og to. I Kalktuffen ved Benestad i Skaane findes ikke sjelden Aftryk af Fyrrekogler sammen med Naale, der ganske ligne dem, jeg har fra den danske Kalktuf, og jeg troer derfor ikke, at der kan være Tvivl om min Bestemmelses Rigtighed, omendskjåndt jeg maa indrømme, at det Materiale, jeg har fra Danmark til Bestemmelsen af denne ” vigtige Plante, er meget ringe. 16. Phragmites communis Trin. Maglekilde. Vintermållerne. Kjærbålling. Saaledes bestemmer jeg Aftrykkene af nogle brede, parallel- nervede Blade. De Exemplarer, paa hvilke man seer Randene, ere 13 Mm. brede, men jeg har ogsaa Brudstykker af bredere Blade. Nerverne ére af forskjellig Styrke; imellem hver to af de stærkere Nerver (Hovednerver) ligge 3—5 svagere (Mellemnerver). Fra Kjærbålling har jeg tillige nogle Rår, hvis: Opbevarings- tilstand er ret interessant: deres Huulhed er nemlig fyldt med Kalk, og man seer Afståbningen af den concave, nedadvendte Side af en Skillevæg. Disse Rår have et Tværmaal af 5—6 Mm. og kunne saaledes efter Stårrelsen ret vel tilhåre Phrag- mites communis. 1) Bogens Indvandring, S. 8. 258 Stængler og Blade af Monocotyledoner ere hyppige i flere af vore Kalktufdannelser, .f. Ex. Vintermållerne, Nårlund, Råde Målle A, Kjelkjær; men jeg har ikke lagt Vind påa at samle dem, da jeg antog, at: de blot undtagelsesviis kunde be- stemmes med nogenlunde 'Sikkerhed. Phragmites communis maa derfor indtil videre staae som eneste Repræsentant for Monoco- tyledonerne. 17. . Pteris aquilina L. Kjærbålling. Råde Målle A? Jeg har i min Samling kun nogle Brudstykker af fjersnit- deelte. Bismaablade, men de ere godt nok opbevårede til at man nogle Steder kan see Nervationens Enkeltheder: fra Midtnerven i de mindste Flige udgaae Secundærnerver, der ere gaffeldeelte, " undertiden dobbelt gaffeldeelte. De to bedste Exemplarer fra Kjærbålling ere afbildede Tab. v, Fig. 6 og 7, og de stemme saa nåie overeens med friske Exemplarer af" Pteris aquilina, at . "jeg uden Betænkning henfårer dem til denne Art. Med Hensyn til Exemplaret fra Råde Målle A er jeg mindre sikker. Fra Råde Målle B har jeg et Aftryk, som jeg antager for at, være af et Brægneblad; men det er aldeles ubestemmeligt. 18. Equisetum hyemale L. Skvat Målle. Maglekilde. l et -lille Haandstykke fra Skvat Mille findes Aftryk af 45 Stængler, som utvivlsomt tilhåre en Equisetum. Deres Tværmaal er. 4—5 Mm.. De have været furede, og der, "hvor jeg bedst "har kunnet komme til at. tælle Furerne, har jeg fundet mere end 5; paa Ribberne imellem Furerne har der været. smaa tvær- stillede Ujevnheder; Skederne have været tæt sluttende omkring … Stænglen, og man seer ingen Forgreninger. Efter disse Kjende- "tegn maae Stykkerne henfåres til Equisetum hyemale. Exemplarerne fra Maglekilde ere to ikke tommelange Brud- stykker, men de ligne ganske Exemplarerne fra .Skvat Målle. : ed 259 19. Chara sp. Kjelkjær. Jeg har kun hjembragt nogle faa Sporehuse. Arten kan neppe bestemmes efter dette Materiale. 20. Mosser. Af Mosser har jeg kun fundet Lidet i vor Kalktuf; men jeg maa tilstaae, at jeg heller ikke har sågt meget efter dem, da jeg antog, at de kun undtagelsesviis vilde lade sig bestemme. Fra Maglekilde har jeg Aftryk af et Par Stængler, og jeg. har allerede. tidligere omtalt (S. 230), at en af de Blokke, som jeg fandt ved Kvak Målle (Haraldskjær), bestaaer af incrusteret Mos, Ubestemte Planter. Desuden har jeg fra Vintermållerne en Frugt og fra for- skjellige Dannelser nogle Aftryk af Dicotyledon-Blade, som jeg ikke har turdet give noget Navn, Af disse Bladaftryk ere de fleste saa utydelige og ufuldstændige, at de vist aldeles ikke kunne bestemmes. Tab. VI—VII, Fig, 146 og 47 har jeg afbildet to Blade, som jeg i lang Tid haabede at kunne bestemme, men som jeg nu indtil videre har opgivet. Det fårste af disse er fra Maglekilde; det er et sn ifik lancetformet, heelrandet Blad med en skarpt fremspringende ". Primærnerve; de fine, utydelige Secundærnerver naae ikke Blad= randen, men låbe "i Buer langs med den og forbindes paa en- kelte Steder med hverandre ved meget utydelige Tværnerver, der omtrent staae lodret paa Primærnerven. Men denne Nervation er for lidet charakteristisk til at jeg derefter har kunnet bestemme . et Blad, hvis Form jeg ikke kjender heelt. Det andet Blad er fra Skyvat Målle; det er et lille, ægformet ved Grunden takket, grundnervet Blad; det er ikke ganske uden Lighed med smaa Blade af Parnassia palustris. 260 Om Planternes Forekomst i de enkelte Dannelser har jeg saa godt som Intet at bemærke. Jeg har ikke fra noget Sted havt til Undersågelse et stort Materiale, der var taget i forskjel- lige bekjendte Dybder, og veed derfor Intet om, hvilke Planter der forekomme i de ældre, og hvilke der forekomme i de yngre Lag af een og samme Dannelse. I Mangel heraf kunde det have Interesse, om jeg med Hensyn til de Dannelser, fra hvilke jeg har havt et nogenlunde rigt Materiale, var i Stand til at an- give, hvilke Planter jeg har fundet i samme stårre Blok. Om Maglekilde-Kalken kan jeg give saadanne Oplysninger, men ikke om Kalken fra Vintermållerne. De fleste store Blokke, som jeg har havt af Kalken fra Maglekilde, bleve brudte op i Haveanlægget Nord for Vand- kuuranstalten, Den fremherskende Plante i dette Lag var Tilia parvifolia; sammen med den forekom Hedera Helix, og jeg troer, at Exemplarerne af Equisetum hyemale ere af de samme Blokke. Det eneste Exemplar af Pinus silvestris er — det troer jeg i det mindste — fundet i en Blok, der ogsaa har ydet mig et Exem- plar af Salix cinerea; denne Kalk er i Udseende ganske forskjellig fra den, hvori de fårstnævnte Planter ere fundne. Mosserne, ere tagne i Blokke, der ellers Intet have ydet. Ved et af mine sidste Besåg fik jeg nogle faa Blokke, som en Arbeider havde lagt tilside, og som vare saa rige paa Planter, at jeg meget maa beklage, at jeg ikke kunde faae flere; i disse Blokke, der vist- nok vare af eet og samme Lag, fandt jeg: Rhamnus- Frangula, Rumex obtusifolius?, Salix cinerea, Salix capræa?, Betula?, Phrag- mites communis og det Blad, der er afbildet Tab. VI— VII, Fig. 16. Fra hvert enkelt af de åvrige Findesteder har jeg folgende Planter: Vintermållerne. Rubus Chamæmorus. Tilia parvifolia? Angelica silvestris. Salix cinerea (hyppig). Salix aurita. Populus tremula? Ulmus montana. Corylus Avellana. Betula odorata. Pinus silvestris…… Phragmites communis... En ubestemt Frugt og nogle Brudstykker af Blade. 261 Nørlund. Salix cinerea (hyppig). Et Par ubestemte Brud- … stykker af Dicotyledon- og Monocotyledon-Blade, Skvat Molle. Saliæ cinerea? Betula? Et Par ubestemte Blade af Dicotyledoner. EÆgquisetum hyemale. Råde Mille A. Pinus silvestris sammen med Pteris aqui- lina? Et Par ubestemte Blade af Dicotyledoner og Monocotyle- doner. Råde Målle B. Pinus silvestris sammen med et usikkert Brægneblad. To Brudstykker af Dicotyledonblade. Stampemållen, Et Brudstykke af et Dicotyledonblad. Neder Knaberup. Ribes nigrum sammen med Saliæ cinerea. Haraldskjær. Monocotyledoner. Mos. Kjærbølling: Træ. Et Brudstykke af et Dicotyledonblad Phragmites communis. Pteris aquilina. Kjelkjær. Monocotyledoner. Frugter af Chara. Slutningsbemærkninger. 1. Kalktuffen afsættes af Kilder, hvis Vand indeholder nogen kulsuur Kalk, Efterhaanden som det Overskud af Kul- syre, hvorved Kalken holdes oplåst, fordamper, udskiller Kalken sig. Naar Kilden udvælder i et stårre Vandbækken, vil Kalken afsætte sig i vandrette Lag som .andre Sedimentærdannelser. Kan Kilden derimod flyde frit, saa danner den sig et Leie af Kalk; delte Kalklag vil forme sig efter Underlaget og have Held- ning fælles med det; naar Kalklaget bliver for håit, såger Vandet andre Veie og afsætter nu Kalken her; paa denne Maade dannes Kalktufmasser med ganske uregelmæssig Lagdeling)Y). ly Sée B. ålalen Lehrbuch der "ssp Geographie u. Geologie I, Bern, Chur u. banens 1844, S. 243 262 De fleste af de i denne Afhandling beskrevne Kalktuflag maae betragtes som frie Kildedannelser. - Derpaa tyder deres hele Bygning, idet deres Lag ere bålgede og undertiden (Magle- kilde, Kjærbålling) i det Stårre have en oprindelig Heldning; og derpaa tyder deres Fauna. Af de Dannelser, som jeg har undersågt, er nemlig den ved Kjelkjær den eneste, der kan opvise en virkelig Ferskvands- fauna. Her herske "Ferskvandsdyrene, baade ved Artsantal og ved Antallet af Exemplarer; tre Arter af Limnæer, deriblandt L. stagnalis, ere alene fundne her. De andre Kalktufdannelser have Landfauna; de Ferskvandsformer, her forekomme, ere smaa og saadanne, som omtrent kunne leve i enhver Vandpyt: Det har i denne Sammenhæng ingen Betydning, at der ved Skvat Målle og Haraldskjær er fundet flere Ferskvandsblåddyr end. Landblåddyr; thi jeg har fra disse Damnelser saa faa Conchy- : lier, at et Par Arter kan forandre Talforholdet; de Ferskvands- former, her forekomme, ere alle smaa. Kalktuffen ved Kjelkjær er vistnok dannet under Bedækning af stillestaaende Vand, men det er ogsaa den eneste af de undersågte Dannelser, om hvilken der er Grund til at antage dette. Ved Vintermållerne vare Kalk- tuffens Lag, saavidt jeg kunde see, omtrent vandrette (see S. 223), og herefter kunde man vel antage, at Kalken var afsat i en Så; men Faunaen er bestemt en Landfauna. li. De undersågte Dannelser maae betragtes som afsluttede; overalt var Kalken dækket af et mere eller mindre mægtigt Jord- "lag. Men paa flere Steder vælde endnu Kilder, og allerede her- ved kommer man til at tænke paa, at disse Dannelser ikke kunne være gamle. Kalktuffen hviler paa Leer og Sand af ung Alder og dækkes ikke af ældre Dannelser end Muld eller Torv, og intelsteds har jeg seet dens Lag forstyrrede”), Og i Overeens- 1) Jeg omtalte orne (S. 223) Forehhammers hele ; om Lei- ringsforholdene ved Vintermållerne; men der er. ingen Grund til at antage, at eÉ Saltvandslag, som dækker Kalken, er ældre end alluvialt. 263 stemmelse hermed viser Undersågelsen af de organiske Levninger i Kalktuffen bestemt, at alle de" her beskrevne Dannelser ére alluviale. Alle.de fundne Dyr og Planter, der lode sig be- stemme, har jeg kunnet henfåre til levende Arter... Og ikke nok hermed ; men jeg har i Kalktuffen kun fundet to Arter, der ikke tilhåre den nuværende danske Fauna og Flora. Den ene af disse Arter er Pinus silvestris; men denne Plante kjende vi fra vore Tårvemoser og vide, at den er forsvunden af vor Flora i Menneskets Tid. Den anden er den lille Helix rupestris Drp., som hidtil ikke er funden levende her i Landet; men det maa ikke oversees, at det er meget vanskeligere at samle de levende Snegle i en Skov end de dåde i en lås Kalktuf, hvor Naturen selv: har udfårt Samlerarbeidet. Denne lille Conchylie beviser … naturligviis Intet; men jåvrigt var det jo at vente, at Indskrænk- ningen af Skovenes Areal og Dyrkningen af Jorden vilde have bevirket Forandringer i vor Blåddyrfauna. Undersågelsen af Kalktuffen synes nu virkelig at vise, at nogle saadanne Foran- dringer ere foregaaede. Saaledes har jeg af Heliæx arbustorum L. kun fundet et eneste Exemplar i Kalktuffen; denne Art er maaskee ikke ligelig udbredt over hele Landet, men den er i alt Faid påa mange Steder meget hyppig, og der synes ikke at være Noget i dens Forekomst, som kunde udelukke den fra Opbe- varing i Kalktuffen; det eneste Exemplar har jeg fundet i den fårste Kalktufdannelse, som jeg undersågte, og allerede dengang var dens Sjeldenhed mig paafaldende, saa at jeg var opmærksom i denne Henseende. Helix hispida L. og Bulimus obscurus (Mill.) ere ligeledes meget sjeldne i Kalktuffen, medens de nu ere al- mindelige, Det forstaaer sig, at inden herom kan afgjåres Noget, maa Kalktuffen undersåges grundigere, end jeg alene har kunnet gjåre det, og Arternes nuværende Udbredelse her i Landet maa være fuldstændigere kjendt, end den for Øieblikket er; men jeg har dog anseet det for rigtigt at fremhæve det Lidet, jeg vidste 264 herom. … låvrigt hør man ogsaa andetsteds iagttaget lignende Forandringer i Blåddyrfaunaen!). HI. Paa flere Steder har man i Kalktuffen fundet Spor af Mennesket: Hovedskaller?), Steenredskaber og Brudstykker af Askeurner?), romérske Oldsager”). Jeg har intet Saadant fundet i vor Kalktuf; men dette kan jo være tilfældigt, og jeg omtaler det netop her, for at henlede Andres Opmærksomhed paa denne Slags Fund. IV. Saavidt jeg .veed,. bruges Kalktuffen hos os nu kun som Mergel og til Kalkbrænding. Men mange. andre. Steder, saaledes i Tydskland, er den en yndet Bygningssteen; og at den her i tidligere Tid har været benyttet paa denne Maade, og det i stor Maalestok, det har Undersågelsen af. mange gamle Kirker viist, Man har nu spurgt: Hvor have Bygmestrene hentet al denne Kalktuf? Besvarelsen af dette Spørgsmaal har sine eiendommelige Vanskeligheder, Kalktuffen kan nemlig i de forskjellige Lag af samme Dannelse være saa forskjellig i Udseende og Struktur, at man, hvis man i et Museum fandt en Række af Kalktufstykker 1) See f. Ex. Klein, .Conchylien der Susswasserkalkformationen Wirt- tembergs i Wiurttemb. naturwiss. Jahreshefte, HM, 1846, S: 60—116. See især 8317115 Bornemann, tuber die Diluvial- u. Alluvialbu- ?) v. Schlotheim, der Kalktuff als Glied a. igen Gebirgs- formazien i Leonhards Minerål. Taschenbuch, 1818, 345. See S. 328 £. Smil. Schlotheims Petrefactenkunde, sen 1820, S. 3—4, — B.Cotta, Geogn. Saren der ren v. Tharand (Geogn. Wan- derungen 1), Dresden u. Lpz. 1836, S: 104. — Schmid, iber einen Menschen-Schådel aus dem "græs: von Greussen in Thuiringen i Zeitschr. d. deutschen geolog. Gesellsch. XIX, 1867, AR $ ”) Bunsen u. Hausmann, Uber das Melrueeug menschlicher Kunst- producete in den Kalktufflagern der Gegend von Gåttingen i Studien des Gåttingisehen Vereins emieniuie d Freunde, VII, 1 Heft, 1856, S. 96—110. ") L. v. Vukotinovie, Geogn. Skizze vom Warasdiner Teplitz in Croa- tien i Jahrb, d. k. k. geolog. Reichsanstalt, lil, 1852, Ny. 4, 8. 13—16: 265 uden Etiketter, aldrig vilde kunne afgjére, om de hidrårte fra een eller flere Dannelser.. Af Udseendet af Kalktuffen fra Kir- kerne kan man efter min Overbeviisning Intet slutte, Noget mere Oplysning kunne de -organiske Levninger i Kalktuffen give, thi af dem kan man med Rimelighed slutte, om Kalken er hentet fjernt eller nær, Men der er hidtil kun samlet meget lidt Materiale fra Kir- kerne. I det mineralogiske Museum findes nogle Haandstykker fra forskjellige Kirker, men de ere meget fatlige paa organiske Levninger; jeg har der seet nogle Birkeblade (Bjernede Kirke) og (fra Flinterup Kirke) Noget, der maaskee tår bestemmes som Fyrrenaale og Pileblade; i nogle Stykker fra Munkebjergby Kirke ved Sorå og Havrebjerg Kirke ved Slagelse findes der vel Blad- aftryk, men de ere saa ufuldstændige, at jeg ikke tår indlade mig paa at bestemme dem. — Adjunkt A.Feddersen har til det zoologiske Museum sendt nogle Conchylier fra Kalktuffen i Viborg Domkirke: Succinea sp., Zonites alliarius?, Zon. radiatulus, Heliz nemoralis?, Zua lubrica, Carychium minimum, Limnæa truncatula? — Jeg selv har af Etatsraad Steenstrup faaet- nogle Blokke fra Hjorlunde Kirke ved Slangerup; disse Blokke ere meget rige paa Blade, men jeg har endnu ikke. kunnet undersåge dem saa nåiagtigt, som de fortjene. I nogle af Blokkene findes kun Mo- nocotyledoner; i andre findes talrige Blade af Betula odorata? og ”" sammen med dem Naale af Pinus silvestris og Blade af Salix cinerea; jeg har desuden fundet et haandnervet Blad, der imid- lertid er altfor ufuldstændigt til at jeg tår bestemme det, og (sammen med Birkeblade) et aflangt; savtakket, ved Grunden skjævt Blad, der synes at være et Smaablad af et finnet Blad; maaskee tør det henføres til Sorbus aucuparia (jeg har et lig- nende Blad fra Kalktuffen ved Benestad i Skaane). ; Der er ingen Grund til at antage, at disse Blokke ere hen- tede langt borte; men ere de brudte i Danmark eller i Skaane f. Ex. ved Benestad? Ja, dette Spårgsmaal troer jeg ikke kan besvares ved en palæontologisk Undersågelse; thi Skaanes Fauna 266 og Flora ligne saa meget Danmarks, åt; man maa være yderst varsom i sine Slutninger. Det er her ikke tilstrækkeligt, at der ved Beneståd er fundet enkelte Planter; som ikke ere fundne i den danske Kalktuf; thi imellem "disse Planter er der dog ingen — det jeg veed — som (det vilde»undre os at finde i Danmark. Og hvor meget kjende vi endnu til den danske Kalktufflora? Og hvilken Sikkerhed have vi for, at de Lag, hvoraf Bygningsstenene ére tagne, existere endnu? —Man maa ikke glemme, at Kalktuf- lagene ere 'locale Dannelser af ringe Udstrækning, og at de lige såa vel maae kunne udtåmmés som Tårvemoser. Forklaring over Tabb. IV— VII, j Tab. IV. Portrait af en Kalktufvæg ved Maglekilde (S. 220). Tab. V. Fig. 1. Rubus Chamæmorus L.? Vintermållerne (S. 248). sr Re m — 4—5. Hedera Heliz L. Maglekilde (S. 251). — 6—7. Pteris aquilina L. Kjærbålling (S. 258). —" 8. Corylus Avellana L. Vintermållerne (S. 255). Tab. VI— VI. — 1—2. Rumex obtusifolius L.? Maglekilde (S. 2531—253). — 3—4. Saliæ cinerea L. Vintermållerne (S. 253). —.5. Salix cinerea L. Nørlund: (S.. 253). — 6. Salix cinerea L. Skvat Målle (S. 253). — 7. Saliz capræa L.? Maglekilde (S. 254). — 8. Salix åurita L. Vintermållerne (S. 254). — .9—10. … Populus tremula L.? Vintermållerne GE: 254): — 11—12. Ulmus montana Sm. Vintérmållérne (S. 255). — 13—15. Betula odorata Bechst. Viste BUlkrzs (S. 256). — 16. Ubestemt Blad.- Maglekilde (S. 259) — 17. Ubestemt Blad. Skvat Målle (S. 259). Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. Tredie Aarti. 1870. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. i8 50) Symbolæ ad floram Brasiliæ centralis cognoscendam, edit. Eug. Warming. Particula VIII, (Societati tradita die primo Junii 1870.) Musci frondosi auctore Ernst Hampe, Phil. Dr. 36 Fam. Musci spurii, 4. Sphagnum perichætiale Hpe. C. M. Synops. In vicinia Rio Janeiro leg. Glaziou. 2. Sph. gracilescens Hpe. Hall. Bot. Zeit. 1862. Nr. 40. pag. 327. In prov. Rio Janeiro leg. Glaziou. 3. Sph. pulchricoma C. M. Hall. Bot, Zeit, 1857. Nr. 23. Ibidem leg. Glaziou. 4. Sphagnum sparsum Hpe., n. sp. Ex habitu Sph. acutifolii var. 4. fig. då. tab. XIII. Schimper Monographie. Caulis gracilis, angustatus, interne argenteus, nitidus, ra- mulis approximatis attenuatis flexuosis vel deflexis, albidis, vio- laceo-variegatis modice obtectus, cellulis cortiealibus' subrectan- Y 18 268 gulis maximis, internis elongatis, sublinearibus, obscure dia- phanis. Folia caulina magna, late ovato-oblonga, caviuscula, eplicata, apice parce cucullato-contracta, integerrima, marginata, limbo albido, e cellulis linearibus composito; in folii parte infe- riore cellulis majoribus crassis, oblique elongate rhombeis, evi- denter striatis, inanibus; in superiore parte folii cellulis breviori- bus subrhombeis, fibris tenuissimis, plus minusve annulatis; ra- morum folia inferiora latiora concava, late ovata, obtusa, inte- gerrima, vix marginala, versus apicem ramorum sensim angustiora, cucullato-concava, plus minusve lanceolata, suprema angustissima, obfusa, subintegerrima, vel hic inde apice subdentata, cellulis omnibus annulatim fibrosis, parce porosis; folia comalia anguste marginata, apice dentata. Hab. In vicinia Rio de Janeiro, sterile sub no. 3535 misit Glaziou (in herb. Martiano). A Sph. acutifolio differt foliis caulinis ovato-oblongis integer- rimis, manifeste limbatis, interstitiis cellularum striatis et cel- lulis lageniformibus ubique carentibus. 37 Fam. Musci genuini. : Kerocarpis | Funariaceæe…. + 5. Funaria calvescens Schwægr. Hab. Lagoa Santa, leg. Warming. Pottiaceæ. 6. Polttia amblyophylla C. M. Gymnostomum Hook. Hab. in vicinia Rio de Janeiro sterilem leg. Glaziou ; prope Monte Video c. fructibus legit Sellow. -……: 7» ” Barbula cirrhata W. Å. ! -… Prope Lagoa Santa leg. Warming. . Var, longiseta prope Bahia (Blanchet). 269 8: Hyophila Warmingii Hpe., n. sp. Dense cæspitosa usque uncialis, rufescente viridis. Caulis e basi dichotomo-ramosus, interrupte fibrilloso-tomentosus, fasti- giatus, erectus, laxe foliatus. Folia sicca involuto-cirrhata, humida erecto-patula, planiuscula, e basi parce vaginante caviuscula, cel- lulis basilaribus sub-rectangulis lævioribus, intermediis subqua- dratis, rufescente diaphanis, oblongo-lingulata, obtusa, inte- gerrima; cellulis chlorophyllosis rotundatis minimis, opaca; nervø rufescente percursa apiculata; perichætialia laxius reticulata, usque ad medium folii pellucida, in cæteris caulinis conformia. Seta semiuncialis et ultra, rufescente flavida, erecta. Theca sub- cylindrica, rubra, evacufta rufescens, nuda, operculo conico-subu- lato, erecto, thecam ten metiente vel breviore, calyptra longe subulata pallida. ; , Hab. in truncis putridis et in solo paludoso humido, m. Junio ad Lagoa Santa (Warming). Obs. Ab Hyophila Tortula differt: statu majore, foliis angu- stioribus longioribusque tomento fibrilloso interruptis, magis in- voluto-cirrhatis. 9. Hyophila urceolaris Hpe. n. sp. Dense cæspitosa, subuncialis, rufescente viridis. Caulis sim- plex, vel parce ramosus, erectus, basi fusco-fibrillosus, subclava- tus, laxe foliatus. Folia sicca involuto-cirrhata, humida patula pla- niuscula, e basi parce vaginante caviuscula, cellulis basilaribus subrectangulis, nodulis chlorophyllosis iuterruptis, intermediis rotundalis minimis lutescente diaphanis, oblongo-lingulato-lanceo- lata, superne (%) chlorophylloso-opaca, integerrima, nervo lute— scenle lereti crasso percursa apiculata; perichætialia basi latiore ovaginante, cellulis laxioribus usque ad medium folii diaphana, Superne opaca, caulinis simillima, Setæ solitariæ, vel aggregatæ (3), flavescenutes, erectæ, caulem superantes, nitidæ. Theca basi fruncata, suburceolari-ovata, fuscata, ore amplo nudo, sicca cor- rugato-striata, operculo defecto. Calyptra longa, cucullata, pallida. 18% - - 270 Hab. Lagoa Santa, in silvis ad terram; m. Mart. (War- ming). Ob thecam urceolarem, siccam corrugato-striatam memo- rabilis. Leucobryaceæ. 10. Octoblepharum albidum Hedw., forma compacta. Ad Porto d”Estrella prope Rio de Janeiro, m. Maio et ad Lagoa Santa m. Julio, in truncis leg. Warming. 44. Leucobryum angustum Hpe., n. sp. Humile, dense pulvinatum, siccum et humidum concolor al- bidum. Folia dense imbricata subrecta, e basi angusta oblonga canaliculato-attenuata, lanceolata, brevia, cucullato-apiculata, limbo angusto tenerrimo, cellulis parallelogramicis, rmmaxime hyalinis 3—4-seriatis basi circumdata, cellulis infimis rufescente fuscis, in medio folii exacte rectangulis hyalinis, lateralibus teneris qua- dratis. Hab. Lagoa Santa, in truncis, m. Julio sterile leg. Warming. Obs. A Leucobryo longifolio forma condensata minore, foliis angustioribus, limbo 3—4-seriato, (in L, longifolio 6-seriato), toto habitu angustiore differt, 42. Leucobryum Gardnerianum C. M. Syn.Il, pag. 85. Syn. Ochrobryum Gardnerianum Mitten, — Priori simile sed rigidius, foliis sæpe apice rhizopboris (L. phyllanthum Lindbg.), obtusioribus, cum angustioribus acutis commixtis. Ob cellulas plus minusve rufescentes, humidas in ochraceum mutatas, a L. angusto diversum; etiam adhue sterile notum. A Schistomitrio obtusifolio C. M. structura interna distat. Hab,. in vicinia Rio de Janeiro (Glaziou No. 3309). 43. Leucobryum longifolium Hpe., C. M. Synops. Syn. Dicranum megalophyllum flor. Brasil. 271 "Prope Rio de Janeiro, cum var. condensata (Glaziou) et var. minus et gracilius pr. Petropolem (Warming). 14... Leucobryum giganteum C. M. Synops. Prope Rio de Janeiro (Glaziou). Weisiaceæ. 15. Trematodon anomalus Hpe., n. sp. Dioicus, laxe cæspitosus, minimus, 4—35 linearis, flavescente viridis,. Caulis adscendens, simplex, laxe foliatus. Folia sicca tortilia, humida inferiora e basi obovata canaliculato-subulata pa- tula, superiora vel perichætialia longiora, e basi oblonga lanceo- lata, canaliculato-subulata, longe vaginantia erecta, omnia inte- gerrima, nervo percursa; cellulis vaginæ laxe subhexagonis, in subula sensim minoribus, tandem subquadratis, crasse margi- natis, in apice folii cum nervo conflueniibus. Seta brevis erecta, 'pallide flava. Theca angusta elliptico-ovata, rubens, øre annu- lato nudo (perisiomium nullum), collo claviformiter attenuato tbe- cam "superante sub-concolore; operculo cingulo rubro ornato, planiusculo, aciculo recto thecæ dimidiam metiente, apiculato, Ca- lyptra pallida, latere aperta, superne campanulato-integra, basi pluries lobata. Hab. in terra lutosa ad Lagoa Santa, m. Aug. (Warming). Minima species generis, ob thecam edentulam T, paradoxo C. M. affinis. Pauca specimina adsunt, 16. Dicranella Hilariana, (Ångstroemia) C. M. .Synops« Hab. in terra lutosa prov. Rio de Janeiro, in vicinia Pe- tropolis, m. Junio et ad: Lagoa Santa, m. Jan. (Wrmg.). Blindiaceæ. 47. ” Dicranum (Campylop-, epilifer.) penicillatum Hornsch. Ses valde variabilis, nøminibus sequentibus nota. " Brasilia mutabilitate specierum, præstat. 272 Forma minor c. fructu: D. lamellinerve C. M. Synops. se Forma sterilis ramosior: D. crispulum (Camp.) Mtge. gs Forma major c. fructu: Campylopus giganteus Sulliv. 4. Forma major sterilis: Campylopus multisulcatus Duby. 5. Forma maxima sterilis: Dicranum penicillatum Fl. Bras. Caule laxius et densius foliato, foliis plus minusve reflexo- crispulis, vel cirrhatis, 18. Dicranum (Camp. epilifer.) rigidiusculum Hpe., mn. sp. Compactum, strictiusculum, humile, subunciale, basi pur- pureo-tomentosum, fasciculato-ramosum, sordide viride, Caulis ramis brevibus interruptus, superne acutatus. Folia omnia erecto- accumbentia, humida parce patente stricta, canaliculato- convoluta, lanceolato-subulata, brevia, tantum apice remote dentata; nervo cum folio lutescente concolore striato, tertiam partem folii basi metiente, apicem folii totam occupante densiore, apiculata; cel- lulis alaribus crassis; subquadratis, rufo-fuscis, sequentibus elon- gatis, margine versus apicem folii angulato-ellipticis, aggregatis. Seta solitaria brevis, pallide Iutescens, sicca subrecta. Theca strumulosa, parva, oblique obovata, parce incurvata, plicata, hu- mida lævis, pallide cuprea; operculo basi purpurascente, apice sanguineo, dimidium thecæ metiente, subrecto. Peristomium tubu- 10so- constrictum, annulo circumdatum, sanguineum; dentibus basi dense trabeculatis, solidis, opacis, fere ad medium bifidis, cru- ribus elongatis capillaribus hyalinis, siccis apice convolutis. Ca- .lyptra deest. Hab. Serra da Piedade, unicum leg. Warming. Ex habitu Dicrani flexruosi, sed robustius, strictius et. foliis breviori- bus firmioribusque longe diversum; nulla affinitas cum Dicr. Gard- neri pilifero | "49. Dicranum (Camp. epilifer.) porphryrodictyon C. M. Synops. Setis solitariis, vel binis, vel plurimis variat. Hab. prope Petropolem (Warming). 273 20. Dicranum (Campylopus pilifer) subcuspidatum Hpe., n. sp. Laxe cæspitosum, elatum, triunciale, stramineo-lutescens, splendens. Caulis crassus, adscendente ramosus ubique, usque ad comam interrupte fusco-tomentosus, apice penicillato-cuspi- datus, laxe foliatus. Folia firma, rigide patentia, in ramulis flagellaribus attenuatis, accumbentia, in coma paulo longiora, pe- nicillato-conniventia, e basi anguste cordata, latere rotundata, fuscata, late lanceolata, planiusculå, apice involuto-subulata, mar- gine infero anguste hyaline limbata, superne serrulato-denticulata, nervo basi latissimo latera folii (2/5) Superante, e cellulis rectan- gulis formato, versus apicem folii cellulis elongatis, subulam totam occupante percursa, apice hyalino parce dentato cuspidata, cel- lulis alaribus quadratis, maxime orbatis, interstitiis fuscis re- ceptis, in lamina lutescente,”isolatis, inferioribus ovalibus majo- ribus, sensim versus apicem -folii angustatis, minoribus, BERGE; supremis minutissimis aggregatis. Cætera desunt. In vicinia Rio de Janeiro (Glaziou). Species peculiaris, ex habitu D. penicillati, vero D. cuspidato affinis, sed caule interrupte tomentoso, laxe foliato, lutescente, splendente, foliis patentibus, nervo laxiore, triplo latiore omnino diversa. 21. Holomitrium crispulum Mart. Fl. Brasil. Serra da Piedade (Warming). 22. Thysanomitrium æmulans Hpe., n. sp. Laxe aggregatum, fusco-lutescens, triunciale. .Caulis fertilis basi fusco-tomentosus, tomento albo interruptus, gracilis, innovando dichotome-ramosus, apicé capitalo-incrassatus; sterilis attenuato- acutus, adscendente curvato-flexuosus, plus minus erectus. Folia. caulina inferiora laxius imbricata, superiora magis adpréssa, hu- mida erecto patula, brevia, anguste ovato-lanceolata, apice pilo striclo dentata, hyaline cuspidata, concava, sicca convoluta, -sub- adpressa; nervo rufescente striatø, tertiam partem folii basi me- tiente, pereursa; -celkalis alaribus rufo-fuscis laxis, in lamina id 274 lutescente anguste ellipticis, minimis, dense aggregatis subincras- satis; floralia. breviora basi pellucido-reticulata. Cætera desunt. In vicinia Rio de Janeiro (Glaziou, n. 3307). Toto ha- bitu Thysanomitrio Richardi Schwægr. æmulans, conf. tab. 448; an diversum ? Bartramiaceæ. 23: Cryptopodium Hookeri Hpe. Bartramia viridissima C. M. Synops. In vicinia Rio de Janeiro, sterile (Glaziou). Orthotrichaceæ. 24. Macromitrium Hornschuchii Hpe., n. sp. Syn. M. microstomum Hornsch. Fl. Brasil. Monoicum, dense cæspitosum, repente expansum, humile, ramis arcte adnalum, basi fuscatum subnudum, superne lutescente croceum, statu vetusto nigrescens, caulibus brevibus fructiferis, apice diviso-ramosis, clavatis, interdum acutis. Folia ubique densius imbricata, spiraliter contorta, humida erecto-patentia. apice incurva, lanceolata, acuta, integerrima, basi bullato-impressa plicata, parce flexuosa; nervo aureo percursa, sub apice folii evanido; cellulis seriatis, inferioribus linearibus, superioribus rotundato-punctatis, totum folium flavescente diaphanum; peri- chætialia latiora, mnervo cuspidata. Seta sulcata semiuncialis, caulem superans,. junior flavescens, demum fuscata, erecta, parum tortilis. … Theca brunnacea nifida,- globoso-ovata, ore contracto plicato, constanter lævis; operculo brevi aciculari subrecto. - Peri- stomium internum : simplex pallidum, dentibus brevibus per pa- . Fiam approximatis, carnosis, lanceolatis, obtusisy obscure annu- latis. Calyptra fuscata glabra, basi crenulata. Hab. Serra da Piedade, prope cacumen montis, m. Jan. —Febr. leg. Warming. Ab Høornsehuchio cum .M. microstomo australi commutatum, a IM. mictrocarpo C. M. Chilensi, jam sexu. distinetum. 275 25. Macromitrium Didymodon Schwægr. Porto d'Estrella et Freitas provinciæ Rio de Janeiro, m. Jun. leg. Warming. 26. Macromitrium cirrhosum Brid. In vicinia Rio de Janeiro leg. Glaziou. 27. Macromitrium Swainsoni Brid. Serra da Piedade, in saxis, m. Jan.—Febr. leg: " War= ming. 28. Macromitrium stellulatum Brid. Lagoa Santa, m, Sept. leg, Warming. 29. Schlotheimia nitida Schwægr. Lagoa Santa, m. Febr. leg. Warming. 30. Schlotheimia Jamesoni Bridel. In vicinia Rio de Janeiro (Glaziou). 31. Schlotheimia rugifolia Bridel. Prode Petropolem in silvis, m. Junio leg. Warming. 32. Schlotheimia Merkelii Hornsch. Serra da Mantiqueira, m. Jun. (Warming). 33. Schlotheimia Trichomitria Schwægr. Prov. Minas Geraés, ad Capåo dos Porcos, m. Jun. (Warming). Bryaceæ, 34.' Brachymenium radiculosum, (Peromium) Schwægr. Fl. Bras. In vicinia Rio de Janeiro, leg. Glaziou. 35. Bryum Beyrichianum C. M. Moium Hornsch. Fi. Bras. In vicinia Rio de Janeiro, sterile (Glaziou).. 36. Bryum cavum C. M. Synops. Lagoa Santa, m. Febr. leg. Warming. 87. Bryum polygamum Hpe…, n. sp. Hermaphroditum et flore masculo in caule minore -discreto. Laxe cæspitosum, basi fibrilloso- tomentosum, pallide viride, Caulis fructifer brevis, e centro ramis plurioribus longioribus 276 fastigiatis ramosus. Folia sicca adpressa erecla, humida laxius imbricata patula, basi decussata, oblongo-lanceolata, margine in- fero parce revoluto, subintegerrima, nervo solido rufescente percursa, acuta; cellulis hexagonis, basi laxius, superne angustius reticulata, chlorophylloso-striatis; perichætialia parce acuminata, magis pellucida, laxius reticulata,. Seta uncialis et paulo altior, erecta,. flavescens, apice inclinata. Theca pyriformi-cylindrica nutans, operculo convexo oblique acuminato. Hab. Lagoa Santa, leg. Warming. Observ. Pauca specimina intermixta lecta, non prorsus matura, Bryo turbinato minori æmula, theca longiore cylindrica diversa, ut credamus Bryum turbinatum minus Fl. Bras. no. 7. esse. 38. Bryum coronatum Brid. Lagoa Santa, m. Mart. in saxis calcareis, leg. . Warming. 39. Bryum corrugatum Hpe. Theca prorsus matura, collo corrugato, a Bryo argenteo primo visu diversum. Syn. Bryum argenteum $ lanatum fl. Bras... In decliviis viarum et silvarum prope Petropolem, m. mk ansng et ad Juiz de fora (Warming). Mniaceæ. 40. Mnium rostratum Schwægr. Prope Petropolem (Glaziou) ; in vicinia Barbacena et ad Lagoa Santa, m. Junio, Julio, in locis diversis, frequens (Warming). 41. "Rhizogonium spiniforme Brid… In vicinia Rio de Janeiro (Glaziou). Polytrichaceæ. 42. Catharinea (Polytrichadelphus) semiangulata Sullivant. Syn. Polytrichum Præisegnlninn Pers., Catharinea Magellanica Fl. Brasil. In vicinia Rio de Janeiro (Glaziou). 277 43. Polytrichum (Catharinella) Gardneri C. M. Synops. Prope Petropolem et in prov. Minas geraés ad Rancho do José Alves m,. Junio, Juli (Warming). Observ. Theca demum, statu vetusto, more Catharinellarum octangularis ! Synon. Polytrichum brevicaule Fl. Brasil. 44. Polytrichum Antillarum Brid. Prope Rio de Janeiro (Glaziou); pr. Petropolem m, Junio et in Serra da Piedade m. Jan.— Febr. (Warming). Cladocarpi. Cryphæaceæ. 45. Acrocryphæa julacea Hook. Grimmia julacea Fl. Bras. Lagoa Santa cum Plagiochila intermixta (Warming). Pleurocarpi I. brachycarpi. Neckeraceæ. 46. Phyllogonium fulgens Bridel. In vicinia Rio de Janeiro (Glaziou). i Neckera. 47. Orthøstichella versicolor C. M. Synops. Syn. Neckera imbricata Fl, Brasil. In Brasiliæ loco incerto leg. Lund. 48. Orthostichella crinita, Meteorium crinitum Sullivant. Syn. Neckera (Pilotrichella) tortipilis C. M. Caulis primarius adscendens, indistincte pinnatus, sub-3—4- uncialis, fusco-lulescens, nitidus, secundarius elongatus pendulus ramulosus, lutescens, ramis angulatis, omnibus atltenuatis dense foliatis, Folia dense seriatim imbrieata, caulina latiora, e basi paulisper repando-cordata, latere rotundato-auriculata, late ovata, cucullato-concava , acuminata, pilifera, .subintegerrima, vel acu- mine subtiliter parce denticulata; nervo lutescente sub acumine 278 folii dissoluto; cellulis alaribus parvis, angulatis, numerosis, in orbem dispositis, fusco-luteis, cæteris abbreviato-linearibus, vel anguste parallelogrammis, dense aggregatis læviusculis, tota folia lutescente transparentia; ramorum minora, magis cucullata, an- gustiora, basi parcius excavata, vix auriculata, celiulis alaribus paucioribus, cæterisque magis diaphana; perichætium fem. junius arcte convolutum; folia parva enervia, obovata, piliforme acumi- nata, pilo denticulato, cellulis anguste ellipticis, veticnlats ; cætera desunt. Hab. provinciæ Rio de Janeiro (sub 1209, Glaziou). B, minor, gracilior et. ramosior, Prope Lagoa Santa (Warming). Inter Orthostichellas foliis crinitis memorabilis. An Neckera, an Pilotrichum latet. ; 49. Pilotrichella turgescens C. M. Synops. In vicinia Rio Janeiro, sterilem leg. Glaziou (Nr. 3544). 50. Pilotriehum undulatum C. M. Synops.. Neckera undulata Hedw. Paraphysantes Mitten. Lagoa Santa, ad ramos leg. Warming. 51. Pilotrichum auronitens Hornsch. Fl. Brasil. Prope Petropolem, sterile leg. Warming. "52. Prionodon rubiginosus Hpe., n. sp. Surculus vage repens, radiculosus, parce fibrillosus; caulis basi foliis vetustis obtectus, simplex, superne distiche pinnatim ramosus, dendroideus, 4—6” altus, ramis inæqualibus, erecto- patentibus, superne ramulosis, rubiginoso-viridibus. Folia un- dique imbricata, erecto-patula, plicata, e basi integerrima, latere revoluto, contracta, concava, ovato-lanceolata, elongata, usque ad apicem remote sinuato-dentata; nervo sub apicem folii dissoluto; cellulis ålaribus minimis punttatis, dense serialis, cæteris ellipticis incrassatis, folia tota lutescente transpårentia; cætera desunt. Hab. in vicinia Rio de Janeiro (Glaziou, no. 27941). - Ex habitu P. pinnati, colore rubiginøso et foliis magis men angustioribus, elongato-lanceolatis primo visu diversus. ' 279 Pleurocarpi II, orthocarpi. 53. Mesonodon onustus Hpe. 8, minor. flor. Novæ Granadæ. A M. onusto a differt: statura humiliore, magis prostrata, brevius ramosa et theca angustiore. Hab. Lagoa Santa, m. Dec. et Jun. leg. Warming. Erythrodontium Hpe., nov. gen. Peristomium simplex, carnosum, sanguineum, siccum erecto- patens, humidum in conum connivens. Dentes 46, bicrures, lan- ceolati, ,,0pacif, æque-distantes, articulato-trabeculati, longitudi- naliter exarati, demum fissiles. Columella membranacea, e basi latissima pyramidatim attenuata, longe exserta. Theca humida tenuiter octo-costata, sicca corrugato-plicata, exannulata, recta. Calyptra cucullata usque ad basin thecæ attingens, glabra. Adnot. Genus proprium, Pterigynandro ex habitu. et con- structione cellularum affine, sed peristomio simplici diversum et Clasmatodonti subsimile; ob columellam peristomium longe supe- rantem Entodonti, ob thecam costatam Leucodontibus costatis (Cla- domnion Hook. et Wilson Fl. antarct.) accedit. Cyrtopus setosus Bridel plane diversus est. 54. E. Warmingii Hpe., n. sp. Monoicum, humile, repens, pallide lutescens, nitidum. Cau- lis depresso-adnatus, parce compressus, indistincte ramosus; ramis adscendentibus teretibus, julaceis, brevibus, curvatis, dense foliatis. Folia caulina dense imbricata, rotundato-ovata, concava, breviter acuminata, margine reflexo integerrima; nervo furcato di- vergente, pallide lutescente fere ad medium folii producto; cellu- lis alaribus quadratis multiseriatis, eæteris anguste rhombeis, omnibus pellucidis; ramorum folia parce angustiora, late ovata, sicca accumbentia, julaceo-imbricata, humida erecte-patula, cym= biforme-concava, mucrone reflexo; in cæteris caulinis simillima; perichætialia firmiora, longa, arcte convolutay exteriora breviora late ovata acuminata, interiora longissima, late oblongo-lanceolata 280 acuminata, integerrima, enervia; cellulis basilaribus subrectan- gulis, versus apicem folii dense aggregatis, angustatis, lineari- bus, diaphanis. Seta angulata crassa, omnino sinistrorsum torta, semiuncialis, erecta, flavescens. Theca ovato-elliptica, recta, hu- mida tenuiter octo-costata, sicca corrugato-plicata, cuprea, ore nigricante nitida; operculo conico-acuminato, recto, subtriplo thecæ breviore, rubro. Hab. Lagoa Santa, in silvis ad arbores m. Sept. leg. Warming. s 55. Pterigynandrum Brasiliense Hpe., n. sp. Monoicum, vage repens, lutescente viride, nitidum. Caulis breviter ramosus, apice radicans; ramis julaceis dense foliatis, foliorum apicibus patentibus, amentaceis. Folia caulina laxius imbricata, interdum squarrulosa, margine erecto, concava, e basi ate cordata, rotundato-ovata, acuminata, integerrima, enervia; cellulis alaribus (9—10) seriatis, subquadratis, pellucidis, se- quentibus anguste rhombeis, versus apicem folii sensim angu- stioribus, demum abbreviato-linearibus, flavescente diaphana; ra- morum angustiora, dense imbricata, acumine parce denticulato, patentia; cellulis alaribus magis granulato-quadratis, pellucidis, superioribus anguste rhombeis, elongatis, lucide diaphana; peri- chætialia exteriora breviora, cordata, acuminata, apice reflexa, in- teriora longissima, late ovato-lanceolata, longe acuminata, inte- gerrima, vaginante - erecta ; cellulis basilaribus subrectangulis, laxis, hyalinis, in superiore parte folii aggregatis, linearibus, subconflatis, lutescente diaphana; perigonialia erecta, exteriora rotundato-ovata, interiora angustiora longius acuminata, rhombeo- reticulata, pellucida. Seta uncialis erecta, flavescens, senistror- sum forta, sulcata, apice parce incrassata. Theca elliptico-cylin- drica, leptøderma, pallide cuprea, nitida, evacuata pallida, ore aperto, cingulo rubro ornata; operculo nitido convexo-conico, acuminato, paulo curvato, pallidiore. Peristomium duplex, pa- riete thecæ interno adfixum, dentibus basi immersa sulcatis, au— 281 rantiacis, annulato-trabeculatis, emersa parte læviore lutescente, lanceolatis, minime trabeculatis, longitudinaliter striatis, articulato- reticulatis, integerrimis, vel irregulariter apice fissis; ciliis soli- tariis capillaribus alternantibus. Calyptra normalis. Hab. Lagoa Santa ad arbores, m. Jan., Febr, et Junio (Warming). 56. Pterigynandrum squarrosum C. M. Synops. Monoicum, laxe expansum, ramosissimum, minus, gracilius, rufescente lutescens. Caulis irregulariter pinnatim ramosus;' ramis adscendentibus brevibus, teretibus, attenuatis siccis squar- rulosis, humidis patente-foliatis,. Folia caulina undique imbricata, concava, rotundato-cordata, breviter acuminata, margine erecto in- tegerrima; nervo furcato brevi, vel obsoleto; cellulis alaribus subquadratis, granuloso-pellucidis, 10—12-seriatis, cæteris an- guste rhombeis brevibus, in apice følii parce incrassalis; ramo-. rum paulo angustiora, magis concava, cellulis magis incrassatis, subpapillosis; perichætii brevioris pallidi folia exteriora latiora, squarroso -patula, cordata, acuta, interiora erecto-vaginantia, late oblongo-lanceolata, elongata, abrupte acuminato-cuspidata, acumine parce denticulata; cellulis basilaribus parallelogrammis, laxis, hyalinis, versus apicem folii elliptico-linearibus, pallide flavescente diaphana. Seta erecta, vix uncialis, apice sinistrorsum torta, rubens, demum purpurascens. Theca minor, cylindraceo- ovata, cuprea, nitens, vetusta concolor, ore nigricante parce angusto, operculo parvo, convexo-conico, breviter oblique acuminato. Peristomium minus, latere interno thecæ adfixum, parcius immer- sum; dentibus sanguineis brevibus lanceolatis, modice trabecu- latis, acutis, linea media percursis, suleatis, demum fissilibus, … ciliis brevibus fugacibus alternantibus. Calyptra flavescens, glabra, apice truncalo fusco-apiculalo. - Folia perigonialia conglobala mi- nima, tenera, exteriora rotundato-obtusa, interiora breviter acu- minata, vix longiora, cellulis subrhombeis hyaline reticulata. Hab. Lagoa Santa ad arbores et truncos putridos, m. Martio, Junio et Novbr.- leg. Warming. 282 ' A P. Brasiliense differt toto habitu graciliore, theca minore cuprea, immutata concolore, operculo breviore, peristomio minus immerso, dentibus regulariter trabeculatis, linea media percursis, sulcatis, brevioribus, et ciliis brevioribus, etiam perichætio bre- viore: et perigonio perpusillo. Species duæ in Flora Brasiliensi sub Neckera julacea Hornsch… 57. Entodon splendidulus Hpe. n. sp. Monoicus, minor, repente prostratus, chryseo-viridis, splen- didulus, Caulis pinnatim ramosus; ramis distiche complanatis, -Folia caulina latere inserta, concava, apice incurva, oblongo= ovata, acutiuscula, apice parce denticulata, distiche patentia, nervis obsolelis; cellulis alaribus subquadratis, granulatis, pel- lucidis, cæteris linearibus elongatis; folia tota pallide flavescentia, diaphana; ramorum compresse disticha, explanata, subconformia; perichætialia laxe vaginantia, squarroso-reflexa, interiora late ovato-lanceolata, elongata, apice constricta, acuminata, acumine subdenticulata; perigonialia parva, gemmiforme convoluta, late ovata, acula, integerrima, hyaline reticulata. Seta lutea ramos fere duplo superans, erecta. Theca cylindrica hbasi attenuata, rubra, erecta; operculo brevi, conico, acuto, subobliquo. - Peri-= stomium minus, duplex, aurantiacum; dentibus lanceolatis, acu- minatis, remote nodoso- trabeculatis, rimoso-pertusis, demum fissis, ciliis capillaribus subægquantibus nodulosis concoloribus; columella peristomium superante. Hab. Lagoa Santa, in solo silvæ leg. Warming. E. virenti proximus, caule foliisque magis complanatis sub— distichis spendidulis, theca cylindrica basi altenuata, rubray columella exserta differt, 58. Entodon Lindbergii Hpe-, n. sp. Syn. E. columinaris Lindberg. « Monoicus . late expanso-prostratus, pallide argyro-viridis, splendens. Caulis complanatus, pinnatim ramosus, apice radicans; ramulis parum, flexuosis, interdum apice breviter incurvatis. Folia caulina complanato-imbricata, caviuscula, vix asymmetrica,. late 283 ovata acuta, apice paulisper denticulata, vel subintegerrima; nervo gemello pallido obscuro, vel obsoleto; cellulis alaribus subqua- dratis, sequentibus subhexagonis, cæteris elongate rhombeis an- gustatis, tota hyalina; ramorum minora, ovato-lanceolata, apice evidenter denticulata, nervis binis pallidis notata, basi parum -contracta, cellulis angustioribus, magis linearibus reticulata; peri- chætialia patula, exteriora late ovata acuminata, interiora erecta elongata oblongo-lanceolata, acuminata, intima plicata, hyalina, integerrima. Seta flavida 4—41"/9 uncia longa, erecta. Theca erecta rubra, oblongo-cylindrica, operculo brevi conico-acuto, concolore., Peristomium duplex robustum, intense rufescens, dentibus lanceolatis elongatis, modice trabeculatis, planiusculis; inter. ciliis subulatis articulato-nodosis, paulo brevioribus, con- coloribus. Columella pyramidalis longe exserta. Calyptra pallide flavescens nitida. Folia perigonialia parva ovata integerrima, laxe reticulata hyalina, antheridiis rufescentibus, paraphysibus pallidis. ; Adnot. Neckera columinaris Schwægr., magis E. Beyrichii ob setam ferrugineam affinis, prorsus alia species, Hab. Lagoa Santa, ad arbores et rupes calcareas, m. Martio, Maio (Warming). 59. Entodon Beyrichii. Neckera Schwægr. Fi. Brasil. Hab. Lagoa Santa, super truncos arborum m. Mart. (Warming). , Prope Bahia (Blanchet, 3868, in herb. Martiano). 60. Anomodon? Lagoensis Hpe., n. sp. an Leskea? Monoicus, gracilis, prorepente adnatus, ramosissimus, fusco- viridis. Caulis rigidiusculus, flexuosus, pinnatim ramosus.. Folia sicca concava accumbentia, humida undique imbricata, squarru- loso-patula, caulina majora, late cordata, acuminata, latere reflexo, profunde plicata; nervo lutescente cuspidata, integerrima; cellulis minutis, dense aggregatis, angulato-rotundatis, leviter papillosis, fusco-viridia, subopaca; ramorum minora, caviuscula, latere re- 19 "4 284 flexo, plicata, nervo apiculata; cellulis densissimis, minoribus, papillato-scabriuscula, obscuriora; perichætialia pallida, glaberrima, elongata, exteriora patula, ovato-lanceolata, longe acuminata, nervo striato evanido, interiora longe vaginantia erecta, oblongo-lanceo- lata, longitudinaliter parce plicata, integerrima; nervo pallido percursa, cum acumine conflato, in subulam subloriforme attenuata, cellulis parallelogrammis lævibus hyalina. Seta adscendens glabra, gracilis (%/4"), theca deficiente. Calyptra pallida, nitida. Lagoa Santa, inter Entodontes, parce legit Warming. Leskeæ obscuræ parce æmulans, foliis humidis: squarroso- patulis et perichætio primo visu aliena. Pleurocarpi II camptocarpi. 61. Hookeria incurva Hook. et Grev. Prope Petropolem in decliviis silvarum, m. Junio leg. Warming. Gen. Hypnum. Dendro-Hypnum. ,62. Dendro-Hypnum fasciculatum Sw. In vicinia Rio de Janeiro, sterile (Glaziou). Cyrto-Hypnum. 63. Cyrto-Hypnum ægquatoriale Mitten. Syn. H. delicatulum Fl. Bras. In vicinia Rio de Janeiro, sterile (Glaziou). 64. Cyrto-Hypnum pinnulatum Lindberg in schedulis. Lagoa Santa, intermixtum leg. Warming. 65. Cyrto-Hypnum subgracile Hpe., n. sp. Monoicum, laxe cæspitosum, lutescens. Esuljs mundus, gracilis, radiculis rufescentibus radicans, versus apicem indi- stincte pinnatim ramosus; ramis inferioribus attenuatis, flexuosis, laxifoliis, superioribus aduncis, incrassatis, dense foliatis. Folia inferiora et caulina cordata, falcato-acuminata, integerrima, utrin- 285 que latere impresso-plicata, nervo lutescente in acumine disso- luto; cellulis lævioribus rotundato-angulatis, diaphanis; ramorum majora conformia, magis impresso-plicata, concava, latere con- vexa; nervo, acumine longiore falcato, cuspidata; cellulis ubique granuloso-incrassatis contiguis, folia tota diaphana; perichætialia pauca, pallida, exteriora ovato-lanceolata reflexa, longe cuspidata, subenervia, interiora erecta vaginantia, longiora, paulo concava, plicata, ovato-lanceolata, attenuato-cuspidata, integerrima; nervo pallido dilatato, in cuspide confluente, percursa, cellulis lævibus parallelogrammis, in acumine folii densioribus, linearibus, nodulis interruptis, pellucida. Seta gracilis uncialis, adscendens, lute- scens, demum rubens, nitida. Theca parva, brevicollis, obovata, convexo0-incurva, sub øre paulisper contracta, rubra, evacuata flavescens; operculo brevissimo convexo-conico, acutiusculo, pal- lidiore,. Peristomium duplex; dent. extr. lanceolatis, dense tra- beculatis, croceis; inter, cruribus carinatis, lateis, ciliis binis ca- pillaribus interpositis, g Hab. Lagoa Santa, intermixtum parce leg. Warming. Ab H. gracile Br. et Schp. differt caule graciliore curvato adunco, laxe foliato, foliis reflexo-falcatis, perichætialibus, nervo dilatato pallido (nec crasso solido lutescente) et theca minore brevicolli. Platy-Hypnum. 66. Euglossophyllum radiculosum C. M. Synops. Lagoa Santa, ad arbores, m. Martio (Warming). 67. Euglossophyllum brevipes C. M. Synops. Lagoa Santa, cum Entodonte, ad arbor. sylvest., m. Maio parce leg. Warming, Hast, Vesicularia C.M. Eectropothecium Mitten. "68. " Hypnum subdenticulatum C. M. Synops. Lagoa Santa, intermixtum parce leg. Warming. » 69. Platy-Hypnum splendidulum Hornsch, Fl. Brasil. Lagoa Santa, ad arbores, Ø, minus (Warming). F9r 986 70. Platy-Hypnum subsimplex Hedw, Lagoa Santa, in solo silvestri, m. Martio (Warming). Observ. Stirps valde variabilis, minor subsimplex et major plusminusve ramosa, foliis planiusculis, vel flexuosis, setis bre- vibus et longioribus obvia, 741. Platy-Hypnum curvicollum C. M. Synops. Lagoa Santa, ad arbores, m. Aug. leg. Warming. Chryso-Hypnum — Reptantia. Hyocomium Mitten. ag Calyptra pilosa. 72. Chryso-Hypnum elegantulum Hook. Lagoa Santa, in silvis m. Martio (Warming). Observ. Monoicum, antheridia colorata, folia evidenter squar- rosa, seta uncialis, theca minus curvata-cylindracea, operculo subrecto, horizontalis, 73. Chryso-Hypnum expallescens Hpe., n. sp. Dioicum, mollius, minus squarrulosum, laxe repente pro- stratum, pallidum, parce nitidum. Caulis elongatus, irregulariter pinnatim ramosus; ramis simplicibus confertis,. brevibus, adscen=. dentibus, parce compressis, patente foliatis. Folia caulina tenera, semi-amplexicaulia, concava, latere parce impressa, leviter cor dato-ovata, lanceolato-acuminata, fere sursum remote subtiliter denticulata, nervis binis -pallidis brevibus inægqualibus; cellulis alaribus paucis minimis, quadratis, pellucidis, cæteris anguste parallelogrammis, nodulis minimis splendendibus interruptis, sub- conflatis; ramorum humida subdistiche patentia concava, late ovata acute acuminata, in cæteris simillima; perichætialia basi vaginantia, erecto-patula, anguste ovata, longe lanceolato—subulata, integerrima, enervia; cellulis longioribus, nodulis minimis inter- ruptis, subincrassatis, minus diaphana. Seta rubro-flavescens, uncialis et ultra, erecta.. Theca anguste ovato-cylindrica, rubra, horizontalis, sub ore parce contracta, operculo prominente, con- Vex0-conico-acuminato, pallidiore, rostro brevi acuto, subrecto. 287 Peristomium duplex, dentibus lanceolato-subulatis, dense trabe- eulatis, latere hamatis, linea media notatis, rubris, apice piliforme acuminatis, torulosis, pallidis, siccis incurvis; inter. membrana lutescens, cruribus carinatis, piliforme acuminatis, ciliig binis, basi connatis, filiformibus, paulo brevioribus,- hyalinis interpositis. Calyptra pilosa. Hab. LagoaSanta in truncis vetustis, m. Maio fr. (War- ming). Differt ab H. elegantulo colore pallido, mollitie, foliis- minus squarrulosis,. magis pellucidis, magis distiche nens thecæ basi obtusa sine collo. Antheridia non vidi. 94. Chryso-Hypnum acrorhizon Hornsch. Fl. Bras. In vicinia Rio de Janeiro leg. Glaziou. 75. Chryso-Hypnum Simorhynchum Hpe., n. sp. Monoicum, late expansum, subdepressum, ramosissimo»- intricatum, lutescente nitidum. Caulis radiculis purpureis radi— cans, pinnatim ramosus, gracilis , ramisque brevibus, simplicibus, plus minusve compressis, squarruloso-foliatis. Folia caulina ma- jora, squarroso-patula, concava, e basi cordata, latere impresso-— plicata, late ovata, lanceolato-subulato-acuminata, interdum flac- cide plicata, cellulis prominentibus acutis denticulata; nervis binis inæqualibus, unico sæpe ad medium folii producto; cellulis alari- bus angulatis, subpentagonis, latioribus, parce incrassatis, pellu- cidis, cæteris dense aggregatis, anguste parallelogrammis, nodulis splendentibus lucidis interruptis, diaphana; ramorum minora et angustiora, ovato-lanceolata, subdenticulata, in cæteris caulinis simillima, minus diaphana; perichætialia erecto-patula flexuosa, pallida, exteriora breviora, ovato-acuminata, interiora elongata, ovato-lanceolata, loriforme acuminata, vel subulata integerrimata; nervis obsoletis, cellulis basilaribus lutescentibus angulatis, sub- quadratis, cæteris parallelogrammis, minus nodulosis, laxioribus lævioribusque, in acumine conflatis. SSeta adscendens rubra, usque - uncialis apice inclinata. Theca fusco-rubra, pruinata; 288 horizontalis, breviter oblique ovata, sub ore contracta, basi parce corrugata, operculo pallidiore, breviter convexo-conico acuminato, acumine latere plicato obliquo. Peristomium validum aurantiacum, dentibus lanceolatis, dense trabeculatis, linea media obsoleta, subulato-acuminatis, subula pallidiore remote nodulosa, inter. membrana lutescens, cruribus carinatis, oblongo-lanceolatis, ab- rupte longe piliforme acuminatis, dentibus subæquantibus, ciliis solitariis capillaribus ægqualibus pallidis interpositis. Calyptra pilosa. Hab. Juiz de fora in provin. Minas geraés, m. Jun. leg. Warming. Perigonium perpusillum conglobatum, foliis conniventibus concavis rotundatis, breviter acuminatis, acumine denticulato, cel- lulis parallelogrammis laxius reticulatis hyalinis. Adnot. Ab antecedentibus speciebus theca turgide ovata, operculo sulcato, breviter oblique acuminato primo visu differt. 76... Chryso-Hypnum camptorhynchum Hpe., n. sp. Monoicum, late expansum, gracilius, cortice adnatum vage repens, rubiginoso-lutescens, nitidum. Caulis pinnatim ramosus, apice attenuatus, radicans, ramis brevibus, plus minusve com- pressis, patente foliatis. Folia caulina caviuscula, undique squar- ruloso-patula, e basi repanda, latere parce decurrentia, latissime cordata, breviter acuminata, acumine plus minusve falcato-flexa ; cellulis lateralibus parce prominentibus subdenticulata; nervis binis æqualibus flavidis, fere ad medium folii productis, cellulis dense aggregatis, anguste parallelogrammis, nodulis minimis se- riatis, abbreviatis, plus minusve conflatis, flavescente diaphana; ramorum minora, verticaliter adnata, distiche patentia, con- cava, basi latere impressa, ovata, acuta, vel breviter acuminata, evidenter sursum denticulata, nervis brevioribus notata, in cæteris caulinis simillima; pericbætialia pallida patula, exteriora ovato- lanceolata, interiora longiora elongate acuminata, acumine remote denticulata, enervia; cellulis basilaribus nodis interruptis, paral- lelogrammis, pellucidis, in acumine angustioribus conflatis, flave- 289 scente diaphana. Seta adscendens pallide rubens, vel fuscata, apice incurvata. Theca turgide ovata obliqua, inclinata, sub ore urceolato-constricta, demum pendula fuscata opaca; operculo crasso convexo-conico, breviter oblique acuminato, pallidiore, Peri- stomium crassum; dentibus aurantiacis, dense trabeculatis, linea media notatis, lanceolatis, subulato-acuminatis, apice densius torulosis pallidis; inter, membrana lutescens, cruribus carinatis subulato-acuminatis, integris, remote trabeculatis,. ciliis e cruri- bus binis connatis, lanceolato-subulatis, interdum apice secedente bifidis, remote articulatis pallidis. Calyptra pilosa. In vicinia Rio de Janeiro, leg. Glaziou (no. 1665) et ad Lagoa Santa m. Martio Warming. Priori affine, sed multo gracilius, theca turgide ovata incli- nata, demum pendula suburceolata, colore et foliis caulinis differt; nec cum H. acrorrhizo confundendum. b. Calyptra glabra. 77. Chryso-Hypnum campaniforme Hpe… n. sp. Monoicum, late expansum gracile, vage repens, ramosissi- mum, fusco-lutescens, nitidum. Caulis elongatus, dense pinnatim ramosus, apice attenuatus, radicans ramisque brevibus compressis, plusminusve distiche foliatis. Folia caulina e basi latere parce impresso-plicata, cordata, acuminata, subintegerrima;. nervo fur- cato brevi obsoleto; cellulis alaribus subquadratis pellucidis aut granulato-diaphanis, cellulis lateralibus longioribus, intermediis densius aggregatis parallelogrammis, omnibus nodulis lucidis se- riatim interruptis, in acumine folii conflatis; ramorum folia disti- che erecto-patula, angustiora, ovata, breviter lanceolato-acuminata, concava, latere reflexo-plicata, cellulis marginalibus prominentibus denticulata; nervo brevi furcato obsoleto, cellulis foliorum cauli- norum æmulantibus, sed magis noduloso-punctatis, scabriuscula; perichætialia pauca pallida, erecto-patentia, brevia, basi vaginante obovata, abrupte acuminata, integerrima, enervia; cellulis sub- hexagonis lævibus hyaline reticulata, in acumine cellulis conflatis 290 flavide apiculata; perigonialia conglobata- concava minima ovata acuta hyaline reticulata. Seta vix uncialis adscendens, apice in- clinata, rufescens, nitida. Theca obovata parva inclinata lateritia, apophysata, apophysi demum furcata, sicca plicata, operculo con- vexo-conico obtusv vix apiculato, deoperculata nutans, campani- formis. Peristomium rubrum, minus, dentibus lanceolato-subu- latis, dense trabeculatis, linea media notatis, apice noduloso- pallidis, inter, membrana lutescens, cruribus carinatis acuminatis, ciliis binis connatis , lanceolato-subulatis, interdum apice fissis, byalinis, interpositis, calyptra anguste glabra pallida. . Hab. Lagoa Santa ad arbores frequens, m. Jan., leg. Warming. A priore differt theca- apophysata, operculo obtuso etiamque calyptra glabra. Serpo-Hypnum. 78. Serpo-Hypnum sparsifolium Hpe., n. sp. Monoicum, dense pulvinatim expansum, ramosissime con- textum, gracile, rufescente viride. — Caulis irregulariter- pinnatim råmosus, attenuatus; ramis brevibus, cum elongatis gracilioribus intermixtis, undique laxe foliatus. Folia remota subhorizonta- liter patentia, parce concava, caulina latiora ovato-lanceolata, acu- minata, subintegerrima, nervo pallide rufescente percursa; cel- lulis angulato-oblongis, nodulis chlorophyllosis interruptis, in acumine folii angustatis subellipticis, parce incrassatis diaphanis; ramorum angustiora, ovato-lanceolata, nervo perdurante. vel apice dissoluto acuminata, cellulis magis chlorophyllosis, basilaribus angulato-quadratis, pellucidis, cæteris angustioribus subellipticis, parce incrassatis diaphana; perigonialia ovata, acuminata, enervia, Jaxe reticulata, pellucida; pericbætialia pallida, erecto-patula, ex- "teriora ovata acuminata, interiora longiora oblongo— lanceolata, nervo dilatato laxo percursa, cellulis basilaribus subhexagonis laxe reticulata- hyalina, cuspide cellulis echlorophylløsis densiori- bus lutescente. — Seta adscendens, basi rufescens, apice pallide 291 straminea, uncialis et ultra, apice parce incrassata. Theca obo- vata, collo attenuato, parum curvata, horizontalis, lateritia, eva- cuata ochracea, ore cingulo rubro ornata; operculo brevi convexo apiculato, pallidiore. Peristomium duplex, dentibus ext. rubris, dense trabeculatis, linea media notatis, lanceolato-subulatis, apice hyalinis; inter, membrana lutescens, cruribus carinatis acumina- tis, integris, ciliis capillaribus elongatis interjectis; calyptra glabra pallida. Hab. Lagoa Santa, in locis aquosis, ligno putrido etc., m. Åug. leg. Warming. Habitu formis tenuioribus Hypni riparii æmulans, nervo percurso cum Hypno radicali congruit, structura foliorum interna diversum ;. foliis perichætialibus: hyalinis, nervo dilatato-striato perspicuo notabile. 79. ” Serpo-Hypnum riparioides Hpe., n. sp. Monoicum, Hypno ripario simillimum, differt caule spis- siore, ramis subcomplanatis, foliis rigidioribus, laxius imbricatis, magis distiche patentibus, solidioribus; cellulis alaribus copio- -sioribus, longioribus, magis pellucidis, cæteris anguste subrhom- beis, longioribus, chlorophylloso-conflatis, minus diaphaånis; peri- chætialibus angustius reticulatis, lævioribus, nervo minus evoluto supra medium folii evanescente. Hab. Lagoa Santa cum priore, pauca frustula, theca unica, Hypno ripario æmulans, intermixta. Rhyncho-Hypnum. a. Rhynchostegium Schimp. 80. R.-Hypnum Sellowii Hornsch. Fl. Brasil. Lagoa Santa, ad truncos putridos m. Mart. leg. Slag. 84. R.-Hypnum apophysatum Syn. Leskea apophysata Fl. Bras. ibidem cum Leskea ambigua Schwægr, tab. 4 ; Lagoa Santa et Pegado (prov. Rio de Janeiro, in vicinia RER ad ramos leg. Warming 292 b. Microcalpe Mitten. 82. R.-Hypnum Warmingii Hpe., n. sp. Monoicum, minus, vix unciale, gracile, prostratum, molle, lutescente. splendens. — Gaulis ramosus, ramis angustis, inæ- qualibus, complanatis, interdum attenuatis. — Folia caviuscula, undique imbricata, subdisticha, erecto-patentia, ovata plus minusve acuminata, integerrima, baåsi latere reflexa, impresso-contracta, enervia, cellulis alaribus paucis angulatis subpellucidis,-… cæteris linearibus, utrinque acutis, pallide diaphana; perichætialia pauca, vaginantia, interiora concava, lanceolata, 'longe acuminata, elon- gata, integerrima, basi margine parce reflexa, cellulis basilaribus vesicularibus subhexagonis, aureis, cæteris - pellucidis, versus apicem. folii linearibus, hyalina. Seta ramis vix æquans, gracilis, intense crocea, flexuosa , nitida. Theca parva, obovata, incurva, sub ore constricta, brevicollis, rubra, deoperculata, ore aperto suburceolaris, pallida;. operculo convexo pallido, subula tenui concolore, thecam vix æquante, vel breviore terminata, subrecta, Peristomium duplex; dentibus incurvis, pallide rubris, dense trabeculatis, linea media notatlis lanceolato-subulatis, apice toru- loso-articulatis albidis, inter. membrana lutescens; cruribus cari- natis subulato-acuminatis, ciliis binis brevibus fugacibus inter- positis. Calyptra longa, cuculiata, pallida. Hab. Lagoa Santa, parce intermixtum, leg. Warming. Observ. Hypno macrorrhyncho Hornsch. parce affine; differt caule graciliore plumuloso, foliis tenuioribus, brevioribus, minus acuminatis, theca minore, operculo pallido, aciculari breviore, nec thecam superante, dentibus peristomii siccis inflexis. 83. R.-Hypnum argyroviride Hpe… n. sp. "… Monoicum, humile, inter Leucobryum longe repens, argyro— viride nitens, laxe cæspitans. Caulis elongatus radiculis fuscis repens, subpinnatim ramosus, ramis brevibus, paulisper com- pressis adscendentibus plumosis, laxius foliatis. - Folia caulina undique imbricata, sicca erectiuscula, humida subdistiche paten- tia, flexuosa, concava, e basi truncata ovata, acuminata, margine 293 erecto integerrima, enervia; cellulis basilaribus aureis, alaribus tribus majoribus, oblongis, parce dilutioribus, cæteris pallidis, subpellucidis abbreviato-linearibus; ramorum magis concava, apice margine involuto, angustiora. Folia perichætialia pauca, erecta, interiora longe lanceolato-acuminata, laxius reticulata, pallida. Seta adscendens, vix uncialis, crocea, nitida. Theca parce cur- vata rubra horizontalis brevicollis, anguste obovata deoperculata; sub ore contracta, oblongo-cylindracea, vel ore aperto, collo atte- nuato, oblonga, subpyriformis, opaca, cellulis vesicularibus reti- culata; operculo convexo pallidiore, breviter rostrato, thecæ dimi- dium vix metiente, Peristomium duplex inflexum, dentibus in- tense croceis lanceolato-subulatis, dense trabeculatis, apice toru- losis, margine hamatis, linea media notatis; inter, membrana lutea, cruribus carinatis, remote trabeculatis, linea horizontali rubra notatis, lanceolatis, breviter acuminatis, ciliis binis capillaribus brevioribus, articulatis, hyalinis, interpositis. Calyptra non visa Hab. Lagoa Santa inter Leucobrytm angustum, - super truncos arborum, m. Jul, leg. Warming. Ex habitu Hypni Richardi Schwægr.; differt primo visu seta breviore crocea et theca brevicolli obovata, brevius rostrata, nec turbinato-ovata longirostri. 84. R.-Hypnum Estirella C. M. Synops- Syn. Leskea cylindrica Fi. Brasil. Lagoa Santa, parce cum Hypno apophysato (Warming). 85. R.-Hypnum papillosum Hornsch. Fl. Brasil. Prope Petropolem, m. Junio, intermixtum leg. Warming. 86. R.-Hypnum subsecundum Hpe., n. sp. Monoicum, pusillum, dense adnatum, subcæspitosum, pallide lutescente viride. Caulis dense ramosus, ramis brevissimis (3"”) adscendentibus, curvatis, subaduncis: Folia laxe imbricata se- cunda, concava, oblongo-lanceolata, piliforme acuminata, integer- rima, toto margine anguste revoluta, enervia; cellulis alaribus vesicularibus ternis luteis, cæteris dense anguste parallelogram- 294 mis, abbreviatis, pellucidis, in acumine quasi pilum coloratum referente condensatis minus conspicuis; perichætialia conformia, interiora longius piliforme acuminata, cellulis laxius reticulata, vaginantia. Seta gracillima, ramis duplo superans (6"”) radicalis, rufescens, adscendens. Theca minuta, sub ore constricta, obo- vata, rubra, inclinata, demum nutans; operculo' pallido, promi- nente convexo, aciculo tenui rubro, thecam superante terminato. Peristomium duplex, dentibus rubris -siccis, incurvis, lanceolato= subulatis, dense trabeculatis, valde cristatis, linea media notatis; inter. membrana flavicans, cruribus carinatis, remote trabeculatis, ciliis solitariis brevioribus subulatis, articulatis interpositis. Ca- lyptra' angusta, cucullata pallida. Lagoa Santa, ad truncos putridos, m. Jun. (Warming). Adnot. Hypno microcarpo C.M, (Leskeæ adnatæ Rich.) prox- imum; differt foliis longioribus, piliforme acuminatis, toto mar- gine revolutis, theca valde minuta, deoperculata, maxime con- stricta, et peristomio. An huc Leskea adnata Fl, Brasiliensis? 87. R.-Hypnum Kegelianum C. M., Synops. Stirps valde variabilis, prope Lagoa Santa m. Febr, Apr. et ad Juiz de fora, m. Junio a Warming lecta: 1) forma tenuis: gracilior, ramis longioribus curvatis, lutescente viridibus. 2) forma minor: Siemersiana, ramis brevibus incurvatis luie- scentibus, foliis homomallis; super corticem arborum repens. 88. R.-Hypnum substrumiferum Hpe., n. sp. Monoicum, dense cæspitosum, vix unciale, rufescente niti- dum. Caulis breviter ramosus, ramis brevibus turgidis, curvatis, acutis, minime compressis, dense foliatis. Folia plus minusve aceumbentia, undique imbricata, in ramis curvatis subhomomalla, concava, oblongo-ovata, inferiora breviter, superiora magis acumi- nata, apice recurva, marginibus reflexis integerrimaj, enervia, vel nervo brevi unico, vel furcato pallido, vix conspicuo, obsoletø 295 notata; cellulis alaribus vesicularibus quinque aureis, lateralibus paucis angulalis, granuloso-pellucidis, cæteris dense aggregatis, abbreviato-linearibus, nodulis lucidis interruptis, diaphana; peri- chætialia vaginantia, exteriora latiora, late ovato-lanceolata, acu- minata, interiora longius acuminata angustiora, omnia concava, integerrima, margine anguste revoluta, cellulis basilaribus vesicu- laribus aureis, sequentibus oblique rhombeis, sensim versus apicem folii angustatis, demum condensatis linearibus, læviora. Seta adscendens semiuncialis, croceo-rubens, apice strumuloso- incrassata. Theca oblique adscendens, rubra, obovata, deopercu- lata expallescens, demum ochracea; operculo thecam subæquante rostrato. Peristomium duplex croceum connivens; dentibus lan- ceolatis acuminatis, dense trabeculatis, linea media notatis, apice pallidioribus; inter. membrana lutescens, cruribus carinatis inte- gris, ciliis capillaribus interpositis. Calyptra anguste cucullata flavescens. Lagoa Santa, in truncis vetustis, leg. Warming. Hypno Lozensi affine, differt ramis curvatis, turgidis, densius foliatis, foliis homomallis, theca apophysata, substrumulosa. Hypno Kegeliano ob ramos curvatos æmulans. 89. R.-Hypnum Lozense Hook. Prope Petropolem, m. Junio parce leg. Warming. c. Stereophyllum Mitten. "90. R.-Hypnum leucostegium C. M. Synops. Lagoa Santa, intermixtum, parce leg. Warming. 91. R.-Hypnum saxatile Hook & Wilson. Lagoa Santa, parce intermixtum leg. Warming. Observ. Caulis condensatus rigidus, fusco-viridis, ramis apice lutescentibus, foliis densius imbricatis rigidis, theca hori- zontali, . i d. Ruphidorrynchum Schpr. 92. R.-Hipnuin insslarum Sullivant. Musci Cubenses no. 402. Monoicum, procumbens, ramosum, lutescente-pallens nitidum ; 296 ramis brevioribus compressis apice aduncis. Folia undique im- bricata, decurvo-fulcata, e basi oblonga contracta, paulisper revo- luta, concava, margine erecto vel parce revoluto, lanceolata, longe subulato-acuminata, parce. falcato-flexa, integerrima, enervia, cel- lulis alaribus tribus vesicularibus aureis, cæteris anguste elliptico- linearibus, flavescente diaphana; perichætialia angusliora erecta integerrima, laxius reticulata, cellulis basi majoribus luteis, sub- rhombeo-angulatis, notata, Seta gracilis ruberrima fere uncialis, apice hamata. Theca anguste obovata cernua parva, rubra, demum sub ore contracla, basi attenuata pendula; operculo pallidiore, thecam subæquante subulato, vel longiore. Calyptra glabra cu- cullata pallida. Hab. prope Bahia, leg. Blanchet. Hypno cyparissoidi affine, sed operculo longiore primo visu diversum- Amphocarpi. aa... Gamophylleæ. 93. Fissidens pseudobryoides Schliephacke. Hail. Bot. Zeit. 14855 p. 424. Lagoa Santa, leg. Warming. 94. Fissidens dimorphus C. M. Synops. II p. 533. Lagoa Santa, in solo silvestri, m. Martio (Warming). b6… Hypophylleæ. 95. Helicophyllum torquatum Bridel. Lagoa Santa, ad arbores leg. Warming. 96. Hypopterygium incrassato-limbatum C. M. Synops. Syn. H. laricinum Fl. Brasiliæ. In vicinia Rio de Janeiro (Glaziou). 97. Rhacopilum tomentosum Bridel. Lagoa Santa, ad arbores vulgare, m. Martio, Maio fr. et ad Juiz de fora, m. Jun. (Warming). Conspectus Algarum Brasiliæ hactenus detectarum, auctore Georgio de Martens, Dr. scientiarum naturalium. (Societati traditus die 1ma Junii 1870.) I.. Algæ aquæ dulcis. Quamquam Brasiliæ magnitudo et copia aquarum tam ingens est, tamen adhuc fere nullæ algæ aquæ dulcis innotescerunt. Ex Diatomaceisy inter tropicos minus frequentibus, una species, Frustulia conspurcans Martii, verisimiliter Naviculæ species, in Martii. Flora Brasiliensi, Vol. I, pag. 7, in S. Pauli urbe in vitris et phioliså enumeratur. Desmidiacearum, aquæ dulci pro- priarum, species 410 nuper e Lagoa Santa attulit Eug. War- ming, quas in ,,Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn, 41869% enumeravit et descripsit cl. Otto Nordstedt. . A. Chlorospermeæ. 25 Fam. Palmelleæ. Protococcus viridis Ag., ad postes, muros, aggeres, præser- tim tempore pluvio, Martius p. 7, Kitzing Tabulæ phycologicæ Vol. I, Tabula 3, Figur a 4. Chlorococcum Agardhii Meneghini Nostochineæ Tab. 11, Fig. 2. 27 Fam. Oscillarieæ. Chthonoblastus Vaucherii Kg. T. ph. I, 54, 2. Oscillatoria vaginata Vaucher Tab. 45, Fig. 3. In S. Pauli urbe coelo - pluvio cæspitibus latissime expansis ad ædes (Martius p. 8). 298 30 Fam. Nostoceæ. Nostoc lævigatum Kg. T. ph. IT, 8, 2. In Brasilia legit Blanchet. 31 Fam. Scytonemeæ. Scytonema Panici Montagne, Kg. T. ph. II, 19, 1. Bahia, ad radices Panici inter muscos invenit Gaudichaud. Symphyosiphon telephoroides Kg. T. ph. ll, 44, 3. Scytonema telephoroides Mont. Crypt. Brasil. in »Annales des Sciences natu- rellesf, 1850. 36 Fam. Conferveæ. Chroolepus villosum Kg. T. ph. IV, 96, 2. In montibus Bra- siliæ ad rupes (Sellow). In monte Corcovado prope Rio de Janeiro (Schottmiiller). Obs. Conferva radians, deinde Mougeotia Linkii Ag. Systema Algarum p. 84,. in arboribus Brasiliæ, Guyanæ, Andium Quitensium atque Antillarum, non est Alga nec Fungus, Peziza controversa, ut autumavit Sprengel, sed Lichen, Coenogo- nium Linkii, ut recte judicat clar. Ehrenberg. 37 Fam. Zygnemaceæ. Spirogyra tropica Kg. T. ph. Vv, 5, 2. Rio in puléo Tijuce (Ed. Martens). 42 Fam. Ænteromorpheæ. Enteromorpha intestinalis Link, Kg. T. ph. VI, 31 et 32. Alga cosmopolitica in aqua dulci, subsalsa et salsa totius orbis. Hydrosolen intestinalis; in fossis stagnisque provinciæ S. Pauli (Martius p. 40). i 45 Fam. Vaucherieæ. Botrydium- argillaceum Wallrotb, Kg. T. ph. VE, 54, 4, In præruptis viarum argillosis, -in fossis limosis ad Ypanema, Prov. S. Pauli, tempore pluvio (Marlius p. 8), 299 C. Rhodospermeæ. 54 Fam. Batrachospermeæ. Batrachospermum moniliforme Roth. Kg. T. ph. lil, 22. In fonte limpido. frigidiusculo ad Mandiocca in radice montium Serra dos Orgåos (Martius p. 9). II. Algæ marinæ. Algæ marinæ Brasiliæ, quod multo facilius adiri possunt conspectioresque sunt, multo melius notæ sunt, etsi adhuc mul- tum abest, ut tam bene cognitæ sint quam Antillenses; verisimiliter ne dimidia quidem pars nobis nota est. A. Chlorospermeæ. 29 Fam. Lyngbyeæ. Leibleinia æqualis Kg. T. ph. I, 82, 6. In Brasilia ad Dige- neam Wulfeni. 36 Fam. Conferveæ. Chætomorpha clavata Kg. T. ph. III, 62, 4. Rio (Glaziou). Ch. media Ag. Macahé in provincia Rio de Janeiro (St. Hilaire). Ch. saccata Kg. sp.; Spongopsis saccata Kg. T. ph. IH, 50,14. In ostio fluminis Jacuhy prope Porto Alegre (Hensel). Hormotrichum viridifuscum Mont., Kg. T, ph. III, 47, 4... Macahé (St. Hilaire). Cladophora catenata L. Kg. .T. ph. III, 82, 1. Macahé (St. Hilaire). - Cl. pellucida Kg. T. ph. III, 83, 2. Macahé, Villa boa. Cl. fascicularis Kg. T. ph. Ii, 90, 2. Conferva fascicularis ”" Mertens, Martius p. 9. Rio, Cabo frio ((Tilesius, Beyrich). Cl. Hilarii Grev. Aldea velha (St. Hilaire). Cl. brasiliana Martens, pr. Expedition nach Ostasien, Tab. 20 300 AX, Fig. 2. Rio, Lagoa Rodriguez prope hortum botanicum (Ed. Martens). Ægagropila membranacea 8 cæspitosa Ag. Pernambuco, Rio (Glaziou). 41 Fam. Ulvaceæ. Ulva Lactuca L. Martius p. 20, Kg. T. ph. VI, 12, 1. Bahia (Sellow). U. obscura Kg. T. ph. VI, 12, 2%. Rio (Glaziou). U. latissima L. Kg. T. ph. VI, 44. 'Frequens in aqua placida. É : 42 Fam. EÆnteromorpheæ. Phycoseris Linza L. Kg. T. ph. VI, 1416, 1. Itapacoraia in Brasilia australi. Ph. rigida Kg. T. ph. VI, 23, 2. Rio (Glaziou). Ph. fasciata Delile, Kg. T. ph. VI, 28. Macahé (St. Hilaire). Rio (Martens, Glaziou). ; Ph. australis Kg. T. ph. VI, 24, 2. Rio (Martens). Enteromorpha intestinalis Link vid. supra pag. 298. In mari juxta littora passim (Martius p- 10). E. clathrata Grev. Kg. T. ph. VI, 33, 1. In lacu Sagua- rema. E. compressa Link, Kg. T. ph. VI, 38, 1. Hydrosolen com- pressus Martius p. 40. Macahé (St. Hilaire). Rio (Martius). E. complanata Kg. T. ph. VI, 39, a, b. Rio (Martens). 46 Fam. Caulerpeæ. Herpochæta fastigiata Mont. Voyage de la Bonite, Crypt. cellal. p- 44. Kg. T. ph. VIL 1, 4 ad aras Brasiliæ. Stephanocoelium pusillum Kg. T. ph. VII, 2, 4. Pernam- buco (herb. Binder). i : Caulerpa plumaris 8 Boryana Kg. Bory Voyage de la Co- quille Tab. 22, Fig, 4, In oris insule Maragnaniensis (Martius p. 17). 301 Chauvinia Selago Bory, Kg. T. ph. VII, 11, 1. Fucus Se- lago Turner I, 55. Aldea velha (St. Hilaire). Ch. clavifera 8, Lamourouxii Kg. T. ph. VII, 414, c. Fucus Lamourouxii Turner IV, 229. Pernambuco, Rio deJaneiro. Ch. sedoides Kg. T. ph. VII, 45, 4. . Fucus sedoides Turner III, 172. Caulerpa sedoides Ag, Bahia, frequens in portu (Martius, p. 47). Ch. Chemnitzia Kg. T. ph. VII, 16, 4. Fucus Chemnitzia Turner IV, 200. Pernambuco (herb. Binder). Bahia (Gomez da Silva). Ch. peltata Kg. T. ph, VII, 16, 2. Rio (herb. Binder). Ch. paspaloides Bory Voyage de la Coquille Tab. 23, Fig. 1; Kg. T. ph. VII, 47, 4, ad oras Brasiliæ. Ch. phleoides Bory ibid. Fig. 2, ad oras Brasiliæ. 47 Fam. Codiæ. Codium tomentosum Stackhouse; Kg. T. ph. VI, 94. Fucus tomentosus Turner III, 135. Codium decumbens Martius p. 19. Alga cosmopolitica, prope Bahia in portu frequens (Martius); pr. Rio (Beyrich et Glaziou). C. i. y divaricatum Ag., Rio ad Praia grande (Martens). C. elongatum Ag. Kg. T. ph. VI, 96, b. Rio (Schottmiiller, Glaziou). C. adhærens Ag. Kg. T. ph. VI, 400, 4. Rio deJaneiro. Udotea Halimeda Kg. T. ph. VIL, 26,2. Bahia (herb. Binder). Halimeda Opuntia Lx. Kg. T. ph. VI 21, %. Torallina Opuntia Sol. et Ellis Tab. 20, Fig. b. Bahia (Martius P. 31). 48 Fam. Vadlonieæ. Valonia verticillata Kg. T. ph. VI, 88 8 major Martens, Rio (Glaziou). Chamædoris annulata Mont. Kg. T. ph. VI, 91, 1.. Per nambuco. 20t 302 49 Fam. Anadyomeneæ. Anadyomene flabellata Lx. Polyp. flexibles Tab. 14, fig. 3, Kg. T. ph. VII, 24. Anadyomene stellata Ag., in oris Brasiliæ (Mertens, Martius p. 23). B. Melanospermeæ. 51 Fam. Ectocarpeæ. Ectocarpus siliculosus Lyngbye, Kg. T. ph. V, 53, 1; in lit- tore 'Brasiliæ legit Tilesius (Martius p. 13). Sporacanthus cristatus Kg. T. ph. V, 828. Pernambuco (Mont.). 3 Sphacelaria brachygonia Mont. Kg. T. ph. V, 88, 1. -S. Catharina. Cladostephus Myriophyllum Ag. Kg. T. ph. VI, 9, 4. Har- " vey Americ, Tab, XI, C.: Cabo Frio (Tilesius, Martius p. 15)- 58 Fam. Æncoelieæ. Encoelium intricatum Liebmann Kg. T. ph. IX, 51. Ulva endiviæfolia; Biahia (Martius p. 24). E. clathratum Ag. Hydroclathrus cancellatus Bory, Kg. T. ph. IX, 52, 2. Harvey Americ. Tab. IX, A. Brasilia (Sellow). 59 Fam. Dictyoteæ. : Dictyota dichotoma Lx. Kg. T. ph. IX, 40. 4. Ulva "dicho- toma Huds. Maranhåo, Bahia (Martius p. 22). D. Bartayresiana Lx. Kg. T. ph. IX, 16, 1. Harvey Americ. Tab. VIIL .C. Maranhåo, Aldea velha, D. B. £, divaricata J. Ag. Ulva Bartayresiana; Bahia in portu (Martius p. 22). D. indicåa Sonder"Kg:"T-' ph. IX, £7, 4. Rio in Praia grande (Martens). : : D- Fasciola Lx. T. ph. IX, 22, 1: Ulva Fasciola; in oris Brasiliæ septentrionalis åd Maranhåo. et alibi, Martius ;p. 23 (dubia). 303 D: dentata Lx. Kg. T. ph. IX, 35, 1. Bahia (herb. Suhr). D. Brogniartii J. Ag. Kg. T. ph. IX, 35, 2. Pernam-= buco, Bahia (herb. Areschoug). D. Mertensii Kg. T. ph. TX, 36, 4. Ulva Mertensii Martius p. 21, Tab. 1. Bahia. Spatoglossum Schroederi Kg. T. ph. IX, 51, 1. Ulva Schroe- deri Martius p. 24, Tab. 2, fig. 3. Brasilia (Schroeder). Sp. versicolor. Kg. T. ph. IX, 49, 1. Brasilia (herb. Sonder). Haliseris Justii Ag. Kg. T. ph. IX, 55. Pernambuco, Bahia, Praia grande urbis Rio (Martens). H. delicatula Ag. Kg: T. ph. IX, 56, 2. Harvey. Americ. Tab. VII, A. Dictyopteris delicatula Lx. Bull. Philom. 4809, Tab. 9, fig. B.. Pernambuco. Inter rejectamenta maris ad Bahia (Martius p. 26). H. plagiogramma Mont. Kg. T. ph. IX, 57, 2, d, e. Bahia. Q-Ag. E 149); Stypopodium fuliginosum " Kg. T. ph. IX, 62, 4. Zonaria fuliginosa Martius p. 25, Tab. 2, Fig. 41. Cabo Frio, Rio (Fleming, Hoelting, Beyrich). St. flavum Kg. T. ph. IX, 62, 2. Zonaria flava Ag. In littore Brasiliæ australiori (Martius p. 25); Macahé (St. Hilaire). Zonaria pavonia. Ag. Kg. T. ph. IX, 70, 1, 2... Harvey Americ. Tab. VII, B. In-rupibus passim prope Bahia et Rio (Chamisso, Beyrich, Martius p. 214). Z. tenuis Mont. Kg. T. ph. IX, 71, 4. Zonaria pavonia 8 tropica Mertens. — Ibidem Martius p- 24. Rio -(Martens). Z. Fraseri Grev. Kg. T. ph. IX, 73, 4. Zonaria pavonia y; fuscescens Ag, — Bahia. Z. gymnospora Kg. T. ph. IX, 71, 2. Rio (Glaziou). Z. collaris Ag. Kg. T. ph. IX, 76, 3. Bahia. Z. variegata Ag. Kg. T. ph. IX, 73, 2. Martius p. 24. oris Brasiliæ australis prope Rio et Itapacoraia. n 304 Z.v. BØ, discolor Mertens. Ibidem (Martius p. 25, Tab. 2, Fig. 2). 64 Fam. Sargasseæ. Sargassum bahiense Kg. T. ph. XI, 5, 2. Bahia. S. polyphyllum Mertens, Kg. T. ph. XI, 8,2. S. vulgare polyphyllum, in oris Brasiliæ passim (Martius p. 46). S. bacciferum Ag. Kg. T. ph. XI, 41, 2. Martius p. 49. Fucus natans L. Fucus bacciferus Turner I, 47. Sterilis et divi- sione ramorum tantum se propagans, quia non adnatum, invenitur aliquando in Brasilia septentrionali inter rejectamenta maris. "SL integrifolium Kg. T. ph. XI, 44, 4. Brasilia (Sellow). S. vulgare Ag. Fucus natans Turner I, 46, non L. In oris Brasiliæ passim (Langsdorff, Chamisso, Schroeder, Tile- sius, Martius p. 45). S. v. 8, ocæyodon et y, laxum Mertens. Ibidem (Martius p. 46). S. cymosum Ag. Kg. T. ph. XI, 27, 4. Sargassum steno- phyllum &, cymosum et 8, angustatum Martius p. AT Tab: 5. Frequens ad oras provinciarum Bahia, Rio et S. Paulo (Langs- dorff, Chamisso, Hoelting, Beyrich, Martius, Martens, Schott- miiller); Ilha grande (Glaziou). S. lendigerum Ag. Fucus lendigerus L. Turner I, 18. S. Esperi (Martius p. 48). Rio (Chamisso). S. rigidulum Kg. T. ph. XI, 27, 2. Pernambuco (herb. Lenordmand); Rio. S, ramifolium Kg. T. ph. XI, 32, 4. Brasilia (Sellow). S. Maximiliani Martius, detexit isterBahiam et Rio Princ. Maximilianus Wiedensis (Martius p. 46). Turbinaria trialata Kg. T. havanensis Læs Eg ph. X, 67, 1. Sargassum turbinatum Ag. Inter rejectamenta oceani in provinciarum Brasiliæ septentrionalium littore passim (Martius p- 49). Carpacanthus platycarpus Mont. Kg. T. ph, XI, 40, 4. Sar- 5 305 gassum vulgare acanthicarpos. Martius p. 46, non Turner. Per- nambuco (herb. Areschoug). C. Rhodospermeæ. 65 Fam. Caltithamnieæ. Callithamnion pedunculatum Kg. T. ph. XI, 67, 2. Brasilia in Bryothamnio triangulari. Phlebothamnion versicolor Kg. T. ph. XII, 40, 4. In algis majoribus ad Cabo Frio (Tilesius); prope Bahia (Martius p. 44). Griffithsia radicans Kg. T. ph. XII, 33, 4. Ad oras Bra- siliæ in algis majoribus (Kiitzing). 66 Fam. Ceramieæ. Hormoceras diaphanum Kg. T. ph. Xll, 68, 4. Ceramium diaphanum Roth. In oceano Brasiliam australem alluente (Mar- tius p. 13). i Echinoceras ciliatum Kg. T. ph. XII, 86, 4. Ceramium cilia- tum Roth. Ibidem (Martius p. 14). Ceramium rubrum Ag. Fl. dan. Tab. 1482. Kg. T. ph. XIII, 4, 4. In Brasilia australi (Tilesius, Martius p. 1414). C. r. då, virgatum Ag. Ceramium flagelliferum Kg. T, ph. " XIII, 8, 2. Ibidem (Tilesius, Martius p. 44). C. obsoletum Ag. Kg. T. ph. XIII, 40, 4. Sphærococcus micrococcus Martius? In oceano ora Brasiliæ meridionalis al- luente (Maximilianus Princ. Wiedensis, Kulenkamp, Schroeder, Martius p. 39). ; Centroceras micracanthum Kg. T. ph, XIII, 418, 4. Ceramium clavulatum Ag. Ad oras Brasiliæ (Martius p. 44); Rio (Mar- tens, Glaziou): C. leptacanthum Kg. T. ph. XUI, 18, 2. Harvey Americ. Tab. 33, C. Rio, Macahé, Itapacoraia. C. macracanthum Kg. T. ph. XIII, 49, 1. Ad oras Bra- siliæ (Kunthb). 306 67 Fam. Porphyreæ. Porphyra laciniata Ag. Kg. T. ph. XIX, 82, 2. Ulva laci- niata Roth. Maranhåo (Martius p. 20). P. |. 8, umbilicata Ag. Ibidem. Peyssonelia squamaria Decaisne Kg. T. ph. XIX, 87, 1. Zonaria squamaria Ag. In oris Brasiliæ (Martius p. 24). 68 Fam. Spongitæ. Melobesia scabiosa Harv, Nereis australis p. 4410. Bahia, ad rupes (Darwin). M. mamillaris Harv. Ner, austr. p. 109, Tab. 441,. Fig. 3. Bahia, ad rupes (Darwin). 69 Fam, Corallineæ. Amphiroa ezilis Harv, Ner. austr. p.95. Kg. T. ph. VIII, 49, 2. Rio (Darwin, Martens, Schottmiller, Glaziou). Å. variabilis Harv. SNer. austr. p. 98... Cabo Frio (Darwin). : A. brasiliana Decaisne. Rio. (Dec. Ann. des sciences nåtnrellés 4842. Bot, 1, p: 195), Cheilosporum cultratum År. Amphiroa cultrata Harv. Ner. austr. p. 102, Tab. 39, Fig. 4. Rio (herb. Areschoug, Glaziou). Arthrocardia palmata Ar. Corallina palmata Sol. et Ellis T. 21, Fig. a, A. Ad oras Brasiliae (Areschoug). ” Corallina officinalis L. Ellis Corall. Tab. 24, Fig. 2, a, A. Kg. T. ph. VIII, 66, 2 Bahia; Rio (Glaziou). C. subulata Sol. et Ellis Tab, 21, Fig. b, B. Bahia (herb. Lenormand). : Jania. adhærens Lx. Kg. T. ph. VIli, 83, 2. Rio (Gla- ziou). 70 Fam. Galaæwæaureæ. Galazaura obtusata Lx. Kg. T. ph. VIII, 35, 1. Corallina obtusata Sol. et Ellis Corall. Tab. 22, Fig. 2. " Alysium) Hol- tingii Ag. Rio (Martius p. 48); Bahia (Glocker). É 307 (;. umbellata Lx. Kg. T. ph. VIII, 34,4... Bahia. G. cylindrica Lx. Kg. T. ph. VIII, 341, 2. Corallina cylin- drica Sol. et Ellis Tab. 22, Fig. 4. Bahia. G. dichotoma Lx. Alidea velha (St. Hilaire). G. annulata Lx. Kg. T. ph. VIII, 32,2... Bahia. … G. canaliculata Kg. T. ph. VIII, 36,.2.. Bahia. Ilba grande (Glaziou). 71 Fam. 7horeæ. Thorea americana Kg. T. ph. VII, 90, 4. Mesogloea bra- siliensis Mont. Rio (Gaudichaud). 72 Fam. Gigartineæ. Grateloupia filicina Ag. Kg. T. ph. XVII, 22, 4. Fucus fili- cinus Turner 1Il, 150. — Aldea velha (St. Hilaire). Chondrus divaricatus Grev. — Ad oras Brasiliæ (St. Hilaire Voyage Vol. II, p. 448). Chondroclonium Chamissoi Kg. TE ph. XVII, 66, 1. Sphæro- coccus Chamissoi Bory Voyage de la Coquille p. 169. . Agardh Icones Algarum ineditæ Tab, 6. Martius p. 34, Tab. 3, Fig. 1. Brasilia australis (Chamisso, Hoelting, Princ, Maximilia- nus Wiedensis). Ch. Teedii Kg. T. ph. XVII, 66, 2. Fucus Teedii Turner IV, 208. Maranhåo (Dombey, Martius p. 34). "Cryptonemia luxurians J. Ag. Kg. T. ph. XIX, 32, 1. Sphæ- rococcus luxurians Martius p. 32. Brasilia meridionalis (Princ. Max. Wiedensis). Gigartina acicularis Lx. Kg. T. ph. XVIII, 1, cd. "Fucus acicularis Turner II, 126. Macahé (St. Hilaire). G. a. 8 bipinnata Mont. Itapacoraia (St. Hilaire). G.elegans Grev. Aldea velha (St, Hilaire, Voyage II, p- 449). 713 Fam. Caulacantheæ. Caulacanthus. fastigiatus Kg. XVIII, 8, d, e: Ad oras Brasiliæ (Sellow). 308 Acanthobolus brasiliensis Kg, T. ph. XVIII, 9, f, h. Endo- cladia vernicata J. Ag. Ad oras Brasiliæ (Sellow). Tå Fam. Cystoclonieæ. Hypnea musciformis Lx. Kg. T. ph. XVIII, 19, a—e. Fucus musciformis Wulfen, Jacquin Collect. III, Tab. 44, Fig. 3. Turner I, 127. Sphærococcus musciformis et 8, spinulosus Esper Tab. 34. Martius p. 38 et 39. In saxis et conchbis ad Bahia, Rio et alibi (Chamisso, Tilesius, Beyrich, Martius). Pernam- buco, Aldea dos reys magos, Aldea velha, Itapacoraia (St. Hilaire). Rio (Martens et Glaziou). "H, Rissoana J. Ag. Kg. T. ph. XVIII, 49, f, i. Bahia, Rio. H. hamulosa Lx. Kg. T. ph. XVIII, 20, e—i. Fucus ha- mulosus Turner ll, 79. Ad oras Brasiliæ, H. divaricata. Grev. Kg. T. ph. XVIII, 25, d cahé, Aldea velha (St. Hilaire). Rio (Glaziou). H. spinella J. Ag. Kg. T. ph. XVIII, 26, d—f. H. pannosa J. Ag. Kg. T. ph. XVII, 27, i, k. Rio. H. cervicornis J. Ag. spec, Alg. H p. 451. Brasilia (Cha- misso, Martius). g.… Ma- 76 Fam. Gelidieæ. Acrocarpus crinalis Kg. T. ph. XVIII, 33, a—c, Fucus cri- nalis Turner IV, 4198. Rio (Martens). i Gelidium corneum y, nitidum Ag. Kg. T. ph. XVIII, 50, b, c. In oris Brasiliæ præsertim meridionalis passim (Martius p. 38). G. c. 8, pinnatum Turner IV, 257, d. Kg. T. ph. XVIII, 50, d—f. I1bidem (Martius p. 38). Rio (Glaziou). G. rigidum Mont. Fucus spinæformis Lx. Dissert. p. 77, Tab. 36, Fig. 3 et 4. Pernambuco. G. parvulum Grev. Ad oras Brasiliæ (St. Hilaire Voyage Il p. 448). G. multifidum Grev. Macahé, Aldea velha (St. Hilaire Voyage Il p. 448); Rio (Martens). 309 ,… G. supradecompositum Kg. T. ph. XVIII, 54, c—f. Rio (Hagendorf). G. torulosum Kg. T. ph. XVIII, 57, a—d. Ad oras Bra- siliæ (Chamisso), G. coarctatum Kg. T., ph. XVIII, 59, a, b. Pernambuco (herb, Brébisson). 771 Fam. Sphærococceæ. Sphærococcus confervoides Ag. Kg. T. ph. XVIII, 72, a, b. "Fucus confervoides Turner li, 84, Aldea velha (St. Hilaire), In Oceano Brasiliam meridionalem alluente (Martius p. 46). Sph. cervicornis Ag. Kg. T. ph. XVIII, 79, c—e. Fucus cervicornis Turner Il, 4124. Sphærococeus ramulosus Martius p- 36, Tab. 3, Fig. 2. Kg. T. ph. XVIII, 20, a—d. Bra- silia (Merkel, Lund, Salzmann). Pernambuco, Aldea velha, Bahia, Rio (Martius, herb. Binder). Sph. acanthophorus Kg. T. ph. XVIII, 85, c—-d. Pernam- buco (berb. Lenormand). Sph. dumosus Martius p. 39. Inter Bahia et Rio (Princ. Maximilianus Wiedensis). Sph. .difficilis Ag. Kg. T. ph. XVIII, 80, e—f. Ad oras Brasilieæ (Chamisso, Blanchet). Sph. dendroides Kg. T. ph. XVIII, 82, a—c. Bahia (herb. Lenormand). Sph. nanus Ag. Kg. T. ph. XVIII, 84, c—d: In conchis ad oras Brasiliæ (Tilesius). Sph. rangiferinus Kg. T. ph. XVIII, 86, a—b. Pernam- buco (Kg.). é ) Sph. multipartitus Ag. Kg. T. ph. XVIII, 88, a—b. Ma- cahé, Aldea velha (St. Hilaire). Sph. m. 8 elongatus Ag. Martius p. 35. Fucus granateus Turner IV, 215. Rio (Hoelting). Sph. m. y æruginosus Ag. Fucus æruginosus Turner Ill, 147. Martius p. 35. Rio (Hoelting). 310 78 Fam. Tylocarpeæ. Gymnogongrus Griffithsiæ Martius p. 27. Kg. T. ph. XIX, 65, 3. Fucus Griffithsie Turner I, 37, Rio, secundum Mertens. Phyllophora crenulata J. Ag. Areschoug Icon. Tab. II. Kg. T. ph. XIX, 31, 1. Pernambuco (herb. Areschoug). Bahia (herb. Duby). Rio (Glaziou). 81 Fam. Polysiphoneæ. Polysiphonia dendritica Ag. Kg. T. ph. XIII, 27, 4. Ad oras Brasiliæ in algis majoribus (Kiitzing). P. dichotoma Kg. T. ph. XIII, 75, 2. Brasilia. P. elongata Ag.: Kg. T. ph. XIV, 4. Carradoria elongata Martius p. 16. Rio (Chamisso). : P. violacea Ag.. Kg. -T.. ph.. XIII, 97, 2. -Carradoria - viola— cea... In scopulis maritimis Brasiliæ meridionalis e. g. ad Rio (Martius p. 45; dubia). Digenea Wulfeni Kg. T. ph. XV, 28, 4. Fucus Lycopodium Turner IV, 199. Brasilia (Kitzing). Bryothamnion Seaforthii Kg. T. ph. XV, 29, 4. Fucus Sea- forthii Turner II, 120. Sphærococcus triangularis bifarius Martius p- 37. Pernambuco, Manguinhos. In omni littore Bra- siliæ a Maranhåo ad Santos usque (Martius). Br. triangulare Kg. T. ph. XV, 30, e—h.. Fucus triangu- laris Turner I, 33. - Sphærococcus triangularis trifarius. Cum præcedente (Martius p. 37). 82 Fam. Rytiphlæaceæ. Rytiphlæa obtusiloba Ag. Kg. T. ph. XV, 17, 2. Sphæro- coccus Maximiliani Martius p. 33, Tab. 4. Pernambuco, Aldea velha (Princ. Max. Wiedensis, Marcus Schroeder, St. Hilaire). R. Hilariana Grev. Macahé (St. Hilaire). Odonthalia microdonta Grev. Brasilia (St. Hilaire Voyage 1 p. 448). år 311 Epineurum multifidum Kg. T, ph. XV, 3, 4. Fucus lineatus Turner IV, 201. .Amansia multifida Lx. Pernambuco, Bahia (Fleming, Chamisso, Martius p. 42). 83 Fam. Laurencieæ. Laurencia obtusa-Lx..Kg.T. ph. XV, 54, 4. Fucus obtusus Turner I, 24. Chondria obtusa Ag. Martius p. 29. Macahé, Aldea velha (St. Hilaire). Inter Bahia et Villa dos Il- heos (Martius). Rio (Glaziou). ie 5. ØB gracilis Ag. Kg. T. ph. XV, 54, 2. Brasilia. L. dendroidea Ag. Ad oras Brasiliæ (Lund, herb. Binder et Crouan). L. thyrsoidea Mont. Kg. T. ph. XV, 62, 3. . Fucus thyr- soides Turner I, 19. Chondria thyrsoidea; inter cæspites Chau- viniæ sedoides in portu Bahiensi (Martius p. 30). ' L. papillosa Grev. Kg. T. ph. XV, 62, 41. Macahé, Aldea velha (St. Hilaire). Rio (Glaziou). L. hybrida Lenormand, Kg. T. ph. XV, 65, 2. Pernam- buco, Rio. L. pinnatifida Lx. Kg. T. ph. XV, 66, 4. Fucus pinnati- fidus Turner 1, 20. Chondria pinnatifida Ag. Martius p. 29. — Macahé, Aldea velha. (St. Hilaire). In insula Maranhåo inter rejectamenta oceani lecta (Martius). Acanthophora Thierryi Lx. Diss. Tab. 30 et 31, Fig.1. Kg. T. ph. XV, 75, h—]. Chondria acanthophora Martius p. 34. — In littore maris prope Bahia supra Halimedam Opuntiam inventa, prope Rio (Langsdorff, Tilesius, Hoelting, Beyrich, Martens). Påo d'Assucar prope Villa; velha 20 die Junii 1868 (Gla- ziou). A. muscoides Grev. Kg. T. ph. XV, 77, 1. Bahia, Rio (Glaziou). É Extra tropicos genus hoc solummodo in mari mediterraneo specie Acanthophora Delilei, a. Smirna usque ad Civita vecchia ob- via, nolum. : 312 € ke" 84 Fam. Chondrosipheæ. Chondrothamnion clavellosum Kg. T. ph. RV 0 5 Fats clavellosus Turner I, 30. Chondria clavellosa, inter rejectamenta maris ad Maranhåo inventa (Martius p, 314). 85 Fam. Champieæ. Lomentaria uncinata Martens J. Ag. Spec. Alg. Pars III, p. 739. Pernambuco (herb. Binder). Gastroclonium Uvaria Kg. T. ph. XV, 97, 1. Harv. Nereis americ. Tab. 20, B. Jacquin Collect. III, Tab. 13, Fig. 41. Chon- dria ovalis 8 Uvaria Ag. Pernambuco, Bahia (Martius p. 30). G. ovale Kg. T. ph. XV, 98, 4. Fucus ovalis Turner I, 81. Chondria ovalis Ag. Bahia (Martius p. 30). 86 Fam. Defesserieæ. Cryptopleura lacerata Kg. T. ph. XVI, 25, 4... Fucus lace- ratus Turner I, 68. Delesseria lacerata Ag. Crescit in mari provincias australiores alluente (Chamisso, Martius p. 44). Cr. fimbriata Kg. Nitophyllum fimbriatum Grev. Aldea velha (St. Hilaire Voyage II, p. 447). 88 Fam. Plocamieæ. Plocamium coccineum Grev. Kg. T. ph. XVI, 41, 1. Fucus coccineus Turner I, 59. Delesseria Plocamium Ag. In oris Brasiliæ australioris passim (Martius p. 42). Macahé (St. Hi- laire). Rio inter rejectamenta maris ad Praia grande (Martens). Thamnophora brasiliensis Grev. Ad oras Brasiliæ (St. Hi- laire Voyage II p. 448). Rio (Glaziou). Confusione schedularum aliisque erroribus factum est, ut Algæ aliquot Floræ Brasiliæ attributæ sint, quæ ibi nullo modo inveniri possint; quare delendæ sunt. Species quæ sequuntur, tales esse existimo, 313 Scytosiphon Filum Lyngbye; ,,Chorda Filum Lx. sin oceano Brasiliam alluente% (Martius p. 18). — A Lapponia et Islandia usque ad littora atlantica Galliæ et Americæ septentrionalis mag- nitudine decrescente obvium. Haliseris polypodioides Ag. in scopulis maritimis provinciæ Bahiensis% (Martius p. 26). — In mari mediterraneo frequens; in America tota omnino deest. Sporochnus aculeatus Ag.; ,,Desmarestia aculeata Lx., in mari Bahiensi lectum communicavit cl. Tilesius; forsan advectitus” (Martius p. 28). — Arctica, a Spitzbergen, Grånlandia, Kam- schatka ad litus septentrionale Galliæ et ad New-York inventa. Fucus vesiculosus L. inter rejectamenta maris in portu ad Babia- et Riof, — Arctica, a Spitzbergen et Islandia ad Cadiz et Philadelphiam, a Kamschatka ad Californiam obvia, nusquam tropicos attingens. " Fucus nodosus L.; ,Ozothallia vulgaris Decaisne, in ora Bra- siliæ orientalis (Tilesius, Martius p. 44). — Arctica, ab Is- landia et Grånlandia ad Hispaniam et Philadelphiam. Cystoseira fibrosa Ag.; ,Phyllacantha fibrosa Kg., in Oceano Gujanam alluente£ (Aublet). — A Britannia et Islandia ad Tanger inventa est, sed jam in mari mediterraneo deest. Verba Aubletii nullo modo credibilia sunt, toties quoque repetita sint. C. abrotanifolia 8 patens Ag. in oris Brasiliæ orientalis ad Cabo Friof (Chamisso, Tilesius, Martius p. 45). — A Britannia ad Cadiz, quo loco mare mediterraneum ingreditur; in hoc fre- quentissima, in America tota ut C. fibrosa deest. Sargassum vulgare $ tenuifolium-Ag. (Martius p. 46). Est S. linifolium Bory, in mari mediterraneo frequens, in Brasilia non obvium. S. foliosum Mertens ,in oris Brasiliæ et in sinu Mexicano% (Martius p. 48). — Plane dubium. Ptilota plumosa y Brasiliensis Kg. — Arctica, a Lapponia, Islandia et Grønlandia ad Scotiam et Boston Bay obvia, in Eu- ropa meridionali et America meridionali deest. 314 Callophyllis laciniata Kg.; ,Delesseria laciniata Ag., in sco- pulis ad Ilheos et BahiaY (Martius p. 44). — In Europa solum- modo a Norvegia ad Galliam septentrionalem. Gelidium cartilagineum Gaillon; ,Sphærococcus cartilagineus Åg., in mari Brasiliam meridionalem alluente e. 8. prope Cabo frio, ad. insulam S. Catharinae& (cl. Tilesius, Martius p. 37). — Ha- bitat ad capitem bonæ spei; mare atlanticum autem non trans- greditur, nec oras Americæ inhabitat. : Suhria vittata J. Ag.; ,Fucus vittatus L., in Americæ australis oris% (Cavanilles); ,Sphærococcus vittatus Ag. in portu Bahiensi, ad insulam Itaparica et alibi in littore Brasiliæ septentrionalis? (Mar- tius p. 32). — Ut prior species Alga capensis, non Americæ civis. Mastocarpus mamillosus Kg.; ,Sphærococcus mamillosus Ag.… lectus inter rejectamenta maris in ostiis fluminis Amazonum? (Mar- tius +. 35). —. A Lapponia et Newfoundland ad Cadiz et New- buryport; in Carraghenio ex Irlandia frequens. Corallopsis Salicornia Grev. ; »Sphærococcus Salicornia, in oris Brasiliæ meridionalis& (Chamisso, Martius p. 40). — In Agardhii Iconibus Algarum ineditis Tab. 8 dicitur: Specimen de- lineatum ad litora Unalaschkæ lectum in collectione Chamissoi elarissimi inventoris servatur. Polysiphonia complanata Ag.; ,Carradoria complanata, in mari ad Cabo Frio, Tilesiug& (Martius p. 16). — Alga capensis, non Brasiliana. Species aquæ dulcis....... 41 BARRE SS. 166 Summa . 177. (In aquis dulcibus Brasiliæ, præcipue iis, quæ circum Lagoa Santa sunt, perpaucas Algas observavi. Tales agglomerationes Confervarum, Zygnemacearum aliarumque algarum magnas, quales in aquis dulcibus Europæis videmus, in Brasilia nunquam obser- vavi. "Eug. Warming). ik æ Flumine nsis Eichler Th. Bergh? Ink fnst. 1 ADKENE Uæguled Maslohude« Lansde 10b8. Hoide mg f Sr SKURRN & YE RINA RU SØ ELG on UND OØ TRY eres AG ANDST å SX ER KNARRRY VAD AL F; NS KØ ves SER e Sø2r —= SIT 72 ir » EESSKAN re, AVAUTLET, , == ES SLYVES en Ser Mdr < De VÆR Ty ELVIN KO men, > RR ON, 609 AVTIS STE BAY FOKKER NERE SUN GNE ARR RUSSEL SJE LAS CE AN VOGØ EKO YIRERRRET my RL GKGØS + "EKS mm ham 7 42 / IT, | EEK Å tt LÆ rl NJ ELLLPTR SIGT FØR ge É Ed Æ: en, 5: å sv — Va mener ES me sr KEE DSE - os enes renn rangen] ir te gr: år evne seg ES SE SIGES SE SEER SES. SE HK SE LE OSSE Te 5 ARE SE 7 SORRY AR Lr RT ss REE AN QW ESS NT: eos me Videnskabelige Meddelelser ; fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. Tredie Aarti. 1870. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. 2 SES Bidrag til Kundskab om Fuglefaunaen i Brasiliens Campos af J. Beinhardt. (Meddeelt den 25de Februar 1870.) Anden Halvdeel. (Hertil. Tab. VII.) Ordo 8: Passeres. Familia: Cotingidæ. 196 (1). Pyroderus scutatus (Shaw). Brasil. Pavåo 7). Denne smukke Fugl er almindelig i Camposlandet i Minas Geraes, men holder sig udelukkende til de derværende Smaa- skove, hvor man træffer den Aaret rundt parviis eller fem til sex Stykker i Selskab. Jeg har i den sidste Halvdeel af Sep- tember 4847 faaet 5 ældre og yngre Hanner og 4 Hun fra een og samme lille Skov en Miils Vei fra Lagoa, og fremdeles gjen- tagne Gange seet den ved Sumidouro i August samme Åar; den +) vej betyder paa Dansk Paafugl; da den Skeehids dene Jag sjelden holdes i Honsegaardene og er en Befolkningen vel b det forunderligt nok, at man fer overført dens valg SE galden ugl, der jo ikke i fjerneste Henseendé minder om den 21 » " 316 thi Lund har skudt den ved Byen Uberaba den åde August 1834. Hos den levende Fugl er Giet blaagraat, Næbet lyst bly- farvet, Benene sortegraae. ; å Hos tvende gamle Hanner, som bleve skudte den 44de og den ide September, fandt jeg de graaaglige Sædstokke overor- dentlig store. I Maven paa de af mig undersågte Exemplarer har jeg som oftest fundet Frå og de bæragtige Frugter af Melastomaceer og Myrter; dog lever Fuglen- ikke udelukkende af Plantenæring; man træffer ikke sjelden ogsaa Insekter i dens Mave, og hos et Exemplar har Dr. Lund engang fundet Knoglerne af en lille Fugl. Mavens indvendige Hud har ofte en violet eller mårkeblaa Farve, som dog sikkerlig kun. skyldes Saften af de Bær, Fuglen har spiist. 197 (2). Chasmarhynchus nudicollis (Vieill.). Brasil. Ferrador, Guaraponga (i Provindsen Rio de Janeiro Åraponga). En ægte Skovfugl, men ligesaa hyppig i Camposlandets Smaaskove som i Ostkystens vidtstrakte Urskov. I: Lobet at September 1847 erholdt jeg fem gamle Hanner i Smaaskovene i Lagoa Santas umiddelbare Omegn, og jeg har fremdeles faaet en yngre Han i Overgangsdragt og en gammel Han ved Sete Lagoas i Slutningen af November 4854 foruden flere Exem- " plarer, som ikke ere blevne opbevarede. Lund har i Omegnen af Lagoa Santa skudt en Han i Overgangsdragt »den 34te Oc- tober 1835, en udfarvet gammel Han den 19de Februar og en Hun den Ade Mai 1837; han har endelig ogsaa truffet den ved "Hytå i Sao Paulo den 46de Februar 4834, : Jeg veed ikke, hvad der har bevæget Prindsen af Wied til re " at antage, at Hannen fårst i sit tredie Aar faaer sin eensfarvede "hvide in Rest )s 9 og jeg maa meget betvivle, at det forholder sig. 99) Beitr. 2. Natur ”Naturgesch. v. Bras. IH Bd. I. S. 380. , å . 317 udbreder sig mod Vest ialfald til Provindsen Minas's Grændse, saaledes; de hvide Exemplarer maatte i saa Fald være forholds- viis meget sjeldnere end de grønne, hvad dog ikke er Tilfældet. Under alle Omstændigheder er det ganske sikkert, at den hvide Dragt ikke fremkommer ved en Fælding, saaledes som Bur- meister angiver”), men ved en Affarvning eller Omfarvning af den unge Fugis grånne Dragt, Hr. v. Pelzeln har allerede gjort opmærksom herpaa”%); men jeg troer, at denne fortrinlige Ornitholog har udtrykt sig altfor vaersomt, naar han indskrænker sig til at sige, at Farveskiftningen i det mindste for stårste Delen£ bevirkes ved en Omfarvning; efter min Erfaring foregaaer Farveskiftningen uden Spor til nogen Fælding. Den Maade, hvorpaa den udfarvede Dragt fremkommer hos denne Fugl, fortjener saa meget mere vor Opmærksomhed, som Fjærenes Omfarvning jo ellers i Reglen er et periodisk indtrædende Phænomen, men i dette Tilfælde kun viser sig een. Gang i Fuglens Liv; thi naar Hannen forst har faaet sin hvide Dragt, aflægger den den ikke senere; jeg har Skindet af en i Februar skudt Han liggende for mig, hos hvilken en Fælding er begyndt paa Hovedet, og de nye Blod- fjær ere aldeles hvide ligesom de gamle Fjær. - Sædvanligt an- tages det, at Hunnen sledse beholder den grønne Dragt, og jeg har heller ikke tilstrækkelig Grund til at drage Rigtigheden af denne Mening i Tvivl; men jeg bør dog anfåre, at den Hun, som Dr. Lund skjåd den 4de Mai 1837, ifålge hans Optegnelser havde en hvid Svingfjær og to hvide Contourfjær blandede ind i sin grånne Dragt. Ligesom Nallerer have ogsaa Lund og jeg en enkelt bank fundet en Snegl i sin Skal (en tommelang Bulimus) i Maven paa denne Fugl; den er -altsaa ikke udelukkende frugtædende; under tiden har jeg fundet Mavens indre Overflade blaa, men jeg har Grund til at troe, at Farven i disse Tilfælde ligesom hos Pyro- derus scutatus skyldtes de Bær, som Fugien har spiist, 7) Syst. Uebers. d. Th. Bras. ter Th SS: 427. 3%) Zur Ornithol. Brasil. ter Abth. S. 134. 318 498 (3). "Metopia galeata (Licht.). Denne Manakin forekommer Aaret rundt i alle Smaaskovene i de Camposegne, med hvis Fauna vi beskjæflige os; den er ret almindelig omkring Lagoa Santa, men endnu hyppigere længere Vest paa i Omegnen af Byerne Sete Lagoas og Curvelo. Jeg har fra disse Lokaliteter hjembragt 47 Exemplarer og kunde med Lethed have samlet langt flere. Dr. Lund har foruden i Minas tillige skudt den ved Villa Franca i SZo Paulo og i den sydvest- lige Deel af Goyaz, i hvilke to Provindser Natterer ogsaa har iagttaget den paa flere Stéder7). Skjøndt denne Fugl jo, som bekjendt, oprindelig er bléven beskreven efter Exemplarer, som Museet i Berlin fik sendt fra Såo Paulo”), maa man derfor ikke troe, at den skulde have hjemme overalt i denne Provinds; Dr. Lund bemærkede den paa sin Reise gjennem Så0 Paulo slet ikke, fårend han naaede Byen Villa Franca, og det er ogsaa kun i den til Minas Geraes grændsende Deel af Provindsen, at Nat- terer har truffet den; Camposegnene i Minas og Goyaz ere aabenbart Fuglens rette Hjem. Hunnen er olivengrån, Svingfjærene billig lle med smalle olivenigrånne Rande; Fjærkammen paa Panden er meget mindre end'hos Hannen, Den unge Han ligner ganske Hunnen; den gamle Hans prægtige sorte og karminråde Dragt fremkommer ikke ved en Fælding, men ved en Omfarvning af den unge Fug!s gronné Fjær, ligesom hos Chasmarhynchus nudicollis.…… Den dybe Karminfarve viser sig fårst paa Pandens opstaaende Fjærkam og udbreder sig derfra hen over Hovedet og Forryggen; samtidigt begynder den sorte Farve at komme frem paa Siderne af Hovedet og Struben, påå Styrerne og nogle af de inderste Armsvingfjær ; ikke sjelden finder man enkelte Fjær, der allerede ere næsten heelt sorte, omgivne af mand paa hvilke Omfarvningen kun —— metop er Sanne ÆJ Pelzeln, Å. vzur Ornith. "Brasil. II, S. SL Lichtenstein, H, Verzeichniss d. renin etc, ;S.. 28, EET ERE ER SEE ØER ak. E kg RA 5 så KN: 319 Iris og Næb ere blaaligsorte,. Fådderne violette hos "den levende Fugl. Maven har jeg sædvanlig, navnlig i Tiden fra Juli" til Oc- tober, fundet fyldt med forskjellige blaa Bær, der give baade dens og en Deel af Tarmenes indre Overflade en blaalig Farve. Jeg har fundet Sædstokkene stærkt udviklede hos Exemplarer, som jeg fik i October Maaned, men ogsaa hos andre, der bleve skudte midt i Juli; altsaa lige i den koldeste Tid af Aaret, og i Lunds Notitser' finder jeg anfort, at ogsaa de Hanner, han skjåd ved Villa Franca den 49de og 20de Juli 4834. allerede havde stærkt opsvulnede Kjånsredskaber. Il Omegnen af Sete Lagoas er denne Art bekjendt under Navnet ,Capitåo%; men det er en lokal Benævnelse, der er ind- fårt af fremmede Samlere; noget oprindeligt brasiliansk Navn. har jeg ikke hårt for den. 199 (4). Chiroxiphia caudata (Shaw). Brasil. Dansador. En almindelig Fugl i Camposlandets Smaaskøove, skjåndt rigtignok ikke saa hyppig der som i Kystlandets Urskove.. Sæd- vanlig træffer man smaa Flokke paa sex til syv Stykker, og man seer dem ikke sjelden beskjæftigede med en særegen Leg, som har foranlediget Fuglens brasilianske Navn. En af Flokken sidder nemlig og flåiter af al Magt, medens Resten hopper og springer rundt. om den paa Kvistene; efter en Tids Forlåb træder den ind i de Dandsendes Kreds og aflåses af en. ny Sanger, og saaledes vedvarer Legen ofte meget længe. — Ogsaa hos denne Art fremkommer den gamle Hans smukke Dragt ved en - Omfarv- ning af .den unge Hans grønne Fjær. Sandsynligviis ligner Hannen i Fårstningen ganske Hunnen; men jeg har ikke selv truffet noget Exemplar i denne Dragt. Hos den yngste Han, jeg har faaet, var den prægtige håiråde Farve allerede fremtraadt påa Hovedet, men strakte sig kun fra Næbet. til hen mellem æ 320 Oinéne; senere indtager den, ligesom hos den gamle Han, hele Hovedets Overflade lige til Nakken, medens Fuglen iåvrigt i alle andre Henseender endnu en Tid lang ligner Hunnen”). Der- efter begynder endelig den Omfarvning, hvorved den himmelblaa og sorte Farve fremkommer, som pryder den gamle Han. Man finder Hanner, som ere i Begreb med at anlægge den udfarvede Dragt, til forskjellige Tider af Aaret; saaledes har jeg f. Ex. i Omegnen af Lagoa Santa skudt saadanne baade i de fårste Dage af Maris og i Slutningen af Mai; og dette finder rimeligviis sin Forklaring i, at Fuglen yngler flere Gange aarlig. I dens Mave har jeg. fundet Fr og blaa Bær; oftere har jeg seet Mavens indre Overflade blaafarvet, og det endog i Tilfælde, i hvilke Maven kun indeholdt Frå; imidlertid troer jeg dog, at Farven kun hidrårer fra Næringen, Fuglen har taget til sig. 200 (5). Chiroxiphia militaris (Vieill.). Denne Art er bidtil kun anfårt fra Provindserne Rio de Janeiro og Såo Paulo, men den forekommer ogsaa i de her omtalte Cam- posegnes Smaaskove, hvor den dog langtfra ev saa hyppig som de tvende foregaaende Arter. — Hos Hunnen er Halen og især de to midterste Styrere betydelig kortere end hos Hannen, men døg tilspidsede ligesom hos denne; Oversiden er lys olivengrån; Siderne af Hovedet, Struben og Halsen ere hvidgraae, Brystet, Siderne af Kroppen og Halens underste Dækfjær graagrånne; paa Bugen bliver Farven lysere, næsten smudsig hvid. Iris er orangefarvet, Benene brunlige. sa Hr. v. Pelzeln anfører, at Natterer har hjembragt en ved Ypanema … skudt Hun, hos hvilken der er noget .Rådt paa Pa angivet, maa dette Exemplar dog ansees før en sjelden Undtagelse. Prindsen af Wied har allerede fremhævet, at han har truffet en ru- gende Hun af denne Art uden Spor til Rodt paa Hovedet, og jeg har selv gen Gange havt Hunner i Fælding, hos hvilke de nye Blodfjær paa Panden vare grønne ligesom de gamle Fjær. 321 ' … Hos Hanner, skudte ved Lagoa Santa og Sete Lagoas i Begyndelsen af September, har jeg fundet Sædstokkene af be- tydelig Størrelse, og Dr. Lund har iagttaget det Samme hos «Exemplarer, som han 1827 skjåd i Skovene ved Neu Freiburg allerede i de fårste Dage af August; men han fandt tillige Ægge- stokken meget stor hos en sammesteds den 24de Januar skudt Hun; Fuglen maa altsaa rimeligviis yngle flere Gange aarlig. 201 (6). Pipra fasciata Lafr. Denne særdeles smukke Art tilhårer egentlig vestligere Egne end dem, vi her have at gjåre med, og det åstligste Punkt, hvor den hidtil har været truffet, er Porto de Parana, ikke langt fra Byen Uberaba. Den forekommer imidlertid ogsaa, om end kun meget sparsomt, i Campoerne Øst for Såo Francisco; jeg har i 1847 hos en fransk Naturaliesamler, som jeg traf sammen med i Lagoa Santa, seet et Skind af en Han, som han det samme + Aar havde" skudt i Omegnen af denne lille Flække, og i Aaret 1851 lykkedes det mig selv ogsaa at faae en Han ved et Sted, Lagoa Dourada kaldet, i Nærheden af Byen Sete Lagoas; flere end disse to Exemplarer ere, saavidt jeg veed, ikke seete. 202 (7). Jodopleura pipra Less. Jeg opfårer denne Fugl paa Burmeisters Autoritet, da han udtrykkelig bemærker, at hans Sån har skudt et Exemplar. ved Lagoa Santa”). Hverken Dr. Lund eller jeg har nogen- Sinde truffet den der eller overhovedet nogetsteds i de af os bereiste Dele af Brasilien, og ligesaa lidt have Spix, Prindsen af Wied og Natterer seet den paa deres Reiser. 203 (8). Heteropelma flavieapillum Scl. Dette er den eneste Art af denne Slægt, som jeg har truffet i €amposegnene i Minas, og selv den synes at være sjelden; Inllnlg har jeg ikke seet flere end et eneste Exemplar, en Han, og Syst. 'Ubers. d. Th. Bras. 3ter Th., S. 465. 322 som jeg skjåd i en lille Skov tæt ved Lagoa Santa den 7de October 1847. Ifølge Natterers lagttagelser forekommer denne Art ogsaa i Provindserne Goyaz og Mato Grosso”). Maven indeholdt nogle blaae Bær. 204 (9). Pachyramphus atricapillus (Vieill.). Heller ikke denne Art synes at forekomme byppigt. Dr. Lund har engang skudt den i Omegnen af Rio de Janeiro, men ikke iagttaget den i Minas; jeg selv har i 1855 skudt Han og Hun i Omegnen af Sete Lagoas, fra hvilken By Professor Burmeister fik et præpareret Skind, medens han opholdt sig i Lagoa Santa; Botanikeren Hr. E. Warming har skudt en Hun ved den sidstnævnte lille By; flere end disse fire Exem- plarer har jeg ikke seet fra de her omtalte Egne; men Årten udbreder sig idvrigt endnu langt længere ind -i Landet, gjennem " Provindserne Goyaz |og Mato Grosso, hvor Natterer har iagt- taget den F), I Maven paa de to Exemplarer, jeg selv har faaet, fandt jeg Levninger af Insekter, navnlig Biller og Græshopper; og det Samme havde Lunds Exemplar i Maven. 205 (10). Pachyramphus viridis (Vieill.). Jeg kjender kun to Tilfælde, i hvilke denne Art er bleven iagttaget i de her omtalte Egne. Lund har nemlig skudt en ung Han ved Lagoa Santa den 47de Januar 4837, og samme- steds har jeg faaet en udfarvet Han den Ade October 1847 Den unge Han mangler den rudimentære anden Haandsvingfjær; det synes, at denne lille Svingfjær overhovedet ikke voxer ud, fårend Hannen er ganske udfarvet og har faaet sin sorte Hætte. 1 Maven paa en gammel Han, som Dr. Lund skjåd den 10de September 4828 ved Foden af Bjerget Gavia i Omegnen +) Pelzein, A. v., zur Ornith. Brasil. Il, S. 125. ” | e. S. 123. . 323 af Rio de Janeiro, fandt han deels Insekter, deels aromatiske Bær, og da Natterer har gjort en lignende lagttagelse hos Tityra brasiliensis+), tår man vel deraf slutte, at Tityrinerne i det Hele ikke ere udelukkende Insektædere, saaledes som det sæd- vanligt antages, men nære sig af blandet Fåde. 206 (14). Tityra brasiliensis (Sws,) hårer efter min Erfaring til de mindre almindelige Fugle i Camposegnene. Hverken Burmeister eller jeg selv har erholdt noget Exemplar; men Dr. Lund har skudt en Han ved Curvelo den 19de October 1834 og fremdeles faaet et Exemplar ved Lagoa Santa den 15de October 1847; endelig har Hr. E. War- ming hjembragt til Museet en sammesteds i 4865 skudt ung Fugl. Familia: Tyrannidæ. 207 (12). Milvulus violentus (Vieill.). Brasil. Tesoura. Denne smukke Fugl er hyppig i Camposegnene i Minas og der udbredt lige til Provindsens vestlige Grændse, hvor Dr. Lund har skudt den i Omegnen af Paracatt; det er derfor rimeligt, at den ogsaa forekommer i det mindste i den åstlige Deel af Goyaz, skjåndt Natterer rigtignok ikke har hjembragt den fra denne Provinds, ligesaa lidt som fra Mato Grosso: Den fortjener særlig Opmærksomhed som en af de meget faa virkelige Trækfugle i disse Egne; den ankommer i betydeligt Antal til Omegnen af Lagoa Santa og Sete Lagoas i de sidste Dage af August eller de fårste Dage af September, altsaa henimod Regn- tidens Indtræden; i 41847 skjåd jeg saaledes ved Lagoa Santa "det fårste Exemplar den Åste September, sammesteds bemærkede Dr. Lund den i 18441 allerede den 23de August, og i 1855 %) Pelzeln, A. v., zur Ornith. Brasil. H, S: 119 324 saae jeg to Exemplarer ved Sete Lagoas den 27de August, men i 14851. bemærkede jeg den ikke fårend den 6te September, Længere.Vest paa henad mod. Grændsen "af Goyaz synes dens Ankomst imidlertid at falde tidligere, thi Lund har i 4834 skudt den ved Paracatå allerede den 3die August. Den forbliver der- paa til Slutningen af Regntiden; men i den tårre og kolde Aarstid sees den aldrig. Hvor den drager hen, naar den for- lader de her omtalte Egne, er mig ikke bekjendt; men den synes ialfald ikke at kunne trække Syd paa; thi rigtignok er den ogsaa Trækfugl i Paraguay og La Plata-Staterne, men den op- holder sig der paa samme Aarstid som i Minas. ÅAzara siger, at den ankommer til Paraguay i Midten af September og drager bort igjen i Marts"), og for La Plata-Staternes Vedkommende angiver Burmeister, at den trækker bort »om Vinteren), Endelig ér den sandsynligviis ligeledes Trækfugl i Sydbrasilien og navnlig i Såo Paulo, men ogsaa der en Sommergjæst; thi skjåndt Natterer har bereist den nysnævnte Provinds til enhver Aarstid, ere dog alle de Exemplarer, han har hjembragt derfra, udelukkende skudte i Tiden fra October til Januar 2), Ved Fuglens Ankomst til Lagoa Santa og Sete Lagoas ere dens Kjånsredskaber endnu kun i en netop begyndende Svulmen, og fårst noget ind i October have de naaet deres fulde Udvik- ling. : Der er slet ingen Forskjel mellem Hannen og. Hunnen i Farven; derimod har Hunnen ganske vist i Reglen en kortere Hale; men det er langtfra, at man ubetinget kan stole paa dette Kjendemærke; ligesom hos mange andre Fugle, hos hvilke nogle af Styrerne have en uforholdsmæssig Længde, saaledes varierer Halens Længde ogsaa hos den nærværende Fugl endog betydeligt hos forskjellige Individer, og skjåndt en Hun aldrig faaer saa lang en Hale, som ret; langhalede Hanner, kan man F) Voyages etc. Tome 3me, 8. 381. s%) Reise durch die La Plata-Staaten, ter Bd., S. 453. 3) v."Pelzeln, zur 'Ornithol. Brasil., 11 Abth., S. 118. 325 dog træffe nogle, som hvad Styrernes Længde angaaer, ikke give visse Hanner Noget efter, ja endog kunne overgaae dem; jeg har skudt en Hun, hvis yderste Styrere vare 9 Tommer lange. Derimod frembyde de tre fårste Haandsvingfjær et aldeles paalideligt ydre Kjånsmærke; 'hos Hannen er nemlig disse Svingfjærs Inderfane i Spidsen pludseligt indsnævret til mindre end sin halve Brede i en Længde af omtrent 5 Linier, og denne indsnævrede Spidse er ved et spidsvinklet Hak eller Indsnit skarpt skilt fra den brede Deel af Fanen; hos Hunnen ere disse Svingfjær vel ogsaa indsnævrede i Spidsen, men den smalle Spidse er der noget kortere, og den brede Deel af Inderfanen gaaer med en jævn Bue over i den. Den ganske unge Fugl er meget forskjellig fra den gamle. En neppe nok flyg Han, skudt ved Lagoa Sånta den &te De- cember, hos hvilken den fårste Svingfjær endnu er kortere end fjerde og altsaa ikke er voxet ud til sin fulde Længde, og hvis yderste Styrere kun ere 2” 40 lange, har en brunlig graa Hætte uden Spor til den gule Farve ved Roden af Fjærene, Ryggen har en smudsig røggraa Farve, og Vingens store og smaa Dækfjær have blegt rustråde, men ikke graae Rande som hos den gamle Fugl; Halen er vel allerede noget klåftet, men de yderste Styrere ere endnu kun 7 Linier længere end de midterste, og endnu ikke voxede heelt frem af det Hylster, hvori de ere . udviklede, saa at der kun netop er Spor til den hvide Farve paa Yderfanen heelt nede ved dette; endelig vise de tre fårste Haand- svingfjær ikke Spor til den Indsnævring i Spidsen, som udmærker disse Fjær hos den gamle Fugl. Den hele Længde af denne Unge er 57 7'- den foldede Vinge er 3" 41707, Denne Fugls rette Opholdssted er Cerraderne, dog seer man den ogsaa hyppigt heelt inde i Smaabyerne; i sin Levemaade ligner den sine nære Slægtninge, Tyrannerne: den sidder gjerne paa en tår Green og speider efter sit Rov; naar den bliver et Insekt vaer, flyver den ud, snapper det og vender atter tilbage til sin Plads. Dens Næring bestaaer dog ikke udelukkende af Insekter; 326 i det mindste i den fårste Tid efter dens Ankomst, i hvilken Insekterne endnu ere sparsomme, tager den tildeels til Takke ogsaa med Bær og Frå; saaledes fandt jeg to store Kjærner i Maven paa en Han, som jeg fik ved Lagoa Santa den åte Sep- tember 1847, og en anden Han, som Dr. Lund skjéd samme- steds den 410de September, havde deels Insekter, deels Frå i Maven. Naar den flyver, spreder og samler den sin lange gaffel- formige Hale, og det er aåabenbart denne Vane, som i Forbin- delse med Halens Form har foranlediget dens Navn ytesouraf, der betyder en Sax, og som forresten undertiden ogsaa anvendes paa andre Fugle, saaledes som Cybernetes yetapa; selv Nauclerus fur- catus har jeg enkelte Gange hårt kalde saaledes. 208 (13). Tyrannus aurantio-atro-cristatus Lafr.%). Denne usædvanlig lille Tyran er en af de Arter i den her afhandlede Fauna, der ligesom Pipra fasciata, Malacurus ruber og enkelte andre Fugle hovedsagelig tilhåre vestligere og tildeels sydligere Dele af det indre Sydamerika, og som synes at finde Grændsen for deres åstlige Udbredning i de her omtalte Cam- posegne, Skjøåndt Dr. Lund ikke har truffet den, og skjåndt Bur- meister endog ganske har forbigaaet den i sin »Systematische Uebersicht der Thiere Brasiliens, er den dog ikke sjelden i de her omtalte Egne, end ikke i den umiddelbare Omegn af Lagoa Santa. Jeg har ved denne lille By skudt en Han den 8dé September 1847, en Han og en Hun den 2Zden October og en tredie Han den 6te October s. A.; endelig har jeg der og ved Sete Lagoas ogsaa i October og November Maaned 1854 og 1855 erholdt enkelte Exemplarer, som dog ikke ere blevne op- bevarede. | +) Dette lange Navn er saa ubekvemt, at man virkelig maa beklage, at Lichtensteins meget heldigere Navn Tyrannus ynca er yngre og ikke kan bruges uden at Prioritetsretten krænkes. É ; i i i i E 327 I den kolde Aarstid har jeg aldrig seet den; jeg formoder derfor, at den ligesom de tvende andre Arter og Milvulus vio- lentus er en Trækfugl, men da den forekommer i saa ringe Mængde i Sammenligning med disse og desuden er meget mindre idinefaldende, er det ikke saa let at overbevise sig derom for dens Vedkommende som for disses. Den opholder sig ligesom sine nære Slægtninge i Cerraderne og deler i det Hele ganske deres Levemaade. I de Tilfælde, i hvilke jeg har fundet Noget i Maven af de skudte Fugle, har den indeholdt Hvepser. Hos den fårste Han, jeg fik, vare Sædstokkene- kun henved to Linier lange, men allerede hos den den 2den October skudte Han vare de udviklede til deres fulde Stårrelse, Iris er bruun. Hos den gamle udfarvede Fugl kan jeg ikke i Farven eller Stårrelsen finde nogen kjendelig Forskjel mellem de to Kjån>); derimod er en ydre Kjånsforskjel meget bestemt udpræget i de tre fårste Haandsvingfjær; disses Inderfane er rigtignok hos begge Kjån indsnævret i Spidsen, men hos Hannen er den ikke indsnævrede Deel af Fanen ved et Indsnit eller Hak, der danner en spids Vinkel, skarpt skilt fra.den smalle indsnævrede Spidse; hos Hunnen sænker den brede Deel af Fanen sig der- imod i en jævn BRunding ned (il den indsnævrede Spidse, og denne er derhos lidt kortere end hos Hannen; hos denne sidste er Hakket mellem den smalle Spidse og den åvrige Deel af Fanen meget skarpere end hos de tvende foregaaende Arter, og Forholdet er meget mere ligt det hos Milvulus violentus end hos hine. Ogsaa hos denne. Art besidde Issefjærene den Evne efter Fuglens Dåd at kunne reise sig i Veiret og alter lægge sig glat ned, som vil blive udfårligere omtalt ved Tyrannus melancholicus, 7) Burmeister, som har truffet denne Art i Entrerios og ved Mendoza i paa sin Reise i La-Plata-Staterne, siger, at Hunnens gråa Farve af- viger fra. Hannens ved et grånligt Anstrog, der især skal vise sig påa Undersiden; men jeg troer, at dette idvrigt yderst tese Anstråg snarere bbtebner den unge Fugl af begge Kjon; see foråvrigt hans »Reise durch die La-Plata-Staaten etc.«, 2ter Bd. Halle tg) S.453. 328 hos hvilken jeg oftest har havt Leilighed til at iagttage Phæno- menet; det viser sig hos nærværende Art i det Væsentlige ganske som hos hiin. 209 (14). Tyrannus melancholicus (Vieill.). Brasil. Tiriri. . En overmaade almindelig Fugl og en Trækfugl i disse Egne, ligesom den er det længere Syd paa i Paraguay og La Plata- Landene. Den ankommer i stort Antal til Lagoa Santa og Sete Lagoas noget senere end Milvulus violentus, sædvanligt forst den åi6de eller 47de September; man seer den derpaa stadigt indtil Slutningen af Maris eller noget ind i April Maaned, da den atter drager bort, uvist hvorhen; i den kolde Tid seer man den ikke; dog har Lund i 1834 undtagelsesviis skudt et Exemplar den åitle August i det sydvestlige Hjårne af Minas ved en lille Flække ved Navn Sta Anna da Barra do Rio das Velhas, Ved Fuglens Ankomst ere dens Kjonsredskaber endnu ikke fuldt udviklede, men tiltage i' Størrelse indtil midt i October, til hvilken Tid ogsaa Reden er færdig; den bygges stedse lavt, nogle faa Fod over Jorden, sædvanligt i et af de lave, krogede Træer i Cerraderne,. men ogsaa ofte i Haverne i Byerne eller ved Fazendaerne, og har da sædvanlig sin Plads i et tornet Træ, f; Ex. et Lemoutræ eller Orangetræ. Reden er låst flettet af Qviste og Riis, temmelig stor, over 4 Fod i Tværmaal; men den indre Fordybning er forholdsviis lille og flad, tyndt udfodret med fint Græs eller med Tillandsia usneoides; Ægene ere tre i Tallet, hvide med en Krands af råd- og blaagraa-brune Pletter om den butte Eude. I Begyndelsen af December seer man de netop flygge Unger af fårste Sæt; men da man ogsaa i Marts træffer ganske unge Fugle, yngler den utvivlsomt mindst to Gange. Hos den unge Fugl mangler hvert Spor til den ildråde Isseplet, Vingens store og smaa Dækfjær have rustråde Rande, og de » første Haandsvingfjær ere ikke indsnævrede i Spidsen, saaledes som det er Tilfældet hos den udvoxne Fugl. 329 Dens Næring bestaaer hovedsagelig af Insekter, men man finder ogsaa undertiden Bær i dens Mave ligesom hos flere andre Tyranner, der overhovedet ikke ere saa udelukkende In- sektædere, som det sædvanligt antages. Jeg har allerede ved forrige Art i Forbigaaende berørt, at den her omtalte Fugl efter Dåden viser et ret mærkeligt Phænomen, som jeg ikke veed at have seet omtalt. Naar man nemlig lader Fingeren stryge hen over Fuglens Hætte eller endog blot et Oieblik trykker den lidt ind mod Panden, reise Issefjærene sig langsomt i Veiret een efter een og båie sig tillige lidt ud. til Siderne, saa- ledes at der langs Midten fremkommer ' en Fure, i hvilken den ildråde Farve ved Roden af disse Fjær kommer tilsyne; Bevæ- gelsen. foregaaer forfra bagtil, og fortil vige Fjærene meest fra hinanden; kort derpaa lægge de sig atter langsomt ned og ind- tage deres sædvanlige Stilling, i hvilken man ikke seer Noget til den ildråde Plet; man kan gjentage Experimentet med heldigt Udfald mindst fjorten eller femten Gange, men Phænomenet viser sig da stedsere svagere og svagere, indtil Fjærene endelig slet ikke mere ville reise sig. Det viser sig lige godt hos begge Kjån; hvor længe efter Dåden Fjærene beholde denne Pirrelighed kan jeg ikke nåie angive, men jeg har ialfald seet dem reise sig endnu to til tre Timer efter at Fuglen var skudt. 210 (15). Tyrannus albogularis Burm. Flere af de ledende Ornithologer ere uvillige til at aner- kjende denne Art, som Burmeister har .opstiliet paa et af en Naturaliehandler kjåbt Skind=); men, efter hvad jeg kan skjånne, er den dog virkelig velbegrundet, og man seer af v. Pelzelns Arbeide over Natterers Indsamlinger, at ogsaa denne skarp- seende Ornitholog længe fårend Burmeister havde betragtet den som en egen Art, og i sin haandskrevne Catalog over de samlede Fugle givet den Navnet Muscicapa albigula”%), ligesom Syst. Uebers. d. Thiere Brasil. ud be S. 465. 23) Zur Ornithol. Brasil. I Abth. S. 330 ogsaa jeg selv allerede i 41849 havde erkjendt den som en fra T. melancholicus forskjellig Art og opstillet den i Museet under Navn af T. neglectus uden dog at give nogen Diagnose af den). I Camposegnene i.Minas er denne Art en Trækfugl, og det Samme er rimeligviis Tilfældet i Goyaz og Mato Grosso, da alle de Exemplarer, som Natterer samlede der, ere skudte i Tiden fra den Afte August til Februar, og slet ingen i den åvrige Deei af Aaret. Ved Lagoa Santa ankommer den, saavidt jeg har kunnet bemærke, omtrent samtidig med T. melancholicus, men rigtignok i ringere Antal, og forbliver der ligesaa længe. 1 1847 fik jeg det fårste Exemplar ved Lagoa Santa den 27de September. I Levemaade stemmer den ganske med T. melan- … cholicus. i Burmeisters Beskrivelse fremhæver Artens Særkjender meget godt og nåiagtigt, navnlig ogsaa den idinefaldende Forskjel i de fårste Haandsvingfjær hos denne og forrige Art; kun troer jeg, at det ikke er ganske rigtigt at sige, at kun de tre fårste Svingfjær ere indsnævrede i Spidsen; thi naar man seer nåie til, finder man en, rigtignok meget svag, men dog kjendelig Ind- snævring paa den fjerde Svingfjær og i det mindste et Spor til en slig påa den femte; men ret tydeligt og stærkt indsnævrede ere unægteligt kun Spidserne af de tre fårste Svingfjær”"). For- skjellen i Indsnævringens Stårrelse hos de tvende Kjån er næsten ingen, og disse Svingfjær kunne derfor ikke hos den afgive slige gode Kjonsmærker som hos de foregaaende Tyranner. i Naar man har Leilighed til, saaledes som i Omegnen af Lagoa Santa, at-see denne Art levende sammen med T. melan- cholicus, troer jeg ikke, al man vil betvivle, at den virkelig er en fra denne forskjellig Art; jeg har aldrig truffet noget In- divid, der lod mig i Tvivl om, til hvilken af Arlerne jeg skulde dd in Videnskab. Medidel: fra den naturh. Foren. f. 1849 og 1850, -S. V. SEE icus findes der endnu paa den sjette Svingfjær en ml sur ubetydelig Indsnævring. 331 henføre det, og jeg har aldrig seet en T. albogularis parret med en T. melancholiciis. 211 (16). Myiarchus ferex (Gmel.). Brasil. Irré, Meget almindelig i Camposegnene ligesaa vel som i Urskov- landet. Hr. v. Pelzeln”) har sikkert Ret, naar han (i Modsæt- ning til Burmeister ?%)) mener, at de brede rustråde Kanter påa Styrernes Inderfane ikke ere et Særkjende for det ene Kjån, men derimod snarere maa betragtes som en Aldersforskjel; jeg har ved Lagoa Santa skudt saavel Hanner som Hunner, der ganske manglede hvert Spor til Rådt paa Halen, og Museet har ogsaa fra Dr. Lund modtaget en Han med eensfarvet Hale, som han har skudt ved Byen Såo Carlos i S%0 Paulo den 30te Ja- nuar 1834. Denne Art nærer sig hovedsagelig af Insekter, dog indeholder den meget muskulåse Mave ogsaa undertiden Frå, i Hos en Hun, som Lund skjåd ved Lagoa Santa den 3die November, fandt han i Æggelederen et Æg, der var færdigt til at lægges. 212 (17). Myiochanes cinereus (Spix). Af denne Fugl, som ikke hidtil er angivet at forekomme i Gamposegnene i Minas, har Lund skudt en Hun ved Fazendaen Mocambo den 42te Mai 1835, og jeg har selv erholdt en Han ved Lagoa Santa den 16de Juli 1847. Iris er sortebruun, Overnæbet sort, Undernæbet rådguult ved Roden, mårkere mod Spidsen, Fådderne sorte. Det eneste Exemplar, jeg fik, havde Maven fyldt med Lev- ninger af smaa Biller og aarevingede Insekter. 7) Zur Ornith. Brasil. Il Abth. S. 116, Note 3. X2) Syst. Uebers. ter Th. S. 471. ; 332 213 (18). Empidechanes euleri Cab. Jeg har i August 1855 ved Sete Lagoas faaet et Exemplar af en lille Tyran, i hvilken jeg ved en umiddelbar Sammenligning med Originalexemplarerne i Berlinermuseet har erkjendt oven- nævnte for nylig af Cabanis opstillede Art”); jeg har ikke truffet flere end dette ene Exemplar, men da slige mindre iéine- faldende Smaafugle saa let undgaae Opmærksomheden, behåver den derfor ikke at være nogen ualmindelig Fugl i de her om- talte Egne. 214 (19): Myiobius nævius (Bodd.). Jeg har skudt to Hanner ved Lagoa Santa den 30te Juli 1847 og senere gjentagne Gange iagttaget den saavel der som ved Sete Lagoas; Burmeister har erholdt den ved Congonhas de Sabara, og Lund har faaet en Hun den 7de August 1834 ved Tejuco faa Miil Nord for Byen Uberaba i det sydvestlige Hjårne af Minas; Fuglen er aabenbart ikke sjelden i de her omtalte Egne og udbreder sig endnu meget længere ind i det Indre, da Natterer har hjembragt den fra Byen Cuyaba i Mato Grosso. 215 (20). Pyrocephalus strigilatus (Pr. Wied). Denne Art er udbredt overalt i de her omtalte Egne, men synes kun at forekomme sparsomt; jeg har erholdt en Han ved Lagoa Santa den 27de August 4851, og fremdeles faaet to Hanner i Omegnen af Sete Lagoas, den ene den 24de Februar "4852, den anden den 25de August 4855. Dr. Lund har skudt en Han den 7de August 1834 ved Aldea de Estives, nogle Mile Nord for Byen Uberaba, og en Hun ved Paracatå den Adde Sep- tember 4834; der kan saaledes ingen Tvivl være om, at Fuglen jo er Standfugl. £) Journal f. Ornithol. XVI Jahrg. (1868). S. 195. 333 Hos den den 25de August skudte Han er den råde Farve noget lysere end sædvanlig og falder lidt i det Månnierådde; de enkelte råde Fjær have desuden yderst smalle, netop synlige graalighvide Rande, begge Dele aabenbart Tegn paa, at mee ikke er ganske udfarvet. Man synes endnu ikke at være enig om, hvorvidt denne Art er forskjellig fra den lignende Fugl, der forekommer i Venezuela og Guiana (P, rubineus), eller ikke. Efter et Exem- plar at dåmme, som Museet har modtaget direkte fra Venezuela, forekommer Forskjellen mellem disse to Former mig dog at være større end i mange andre lignende Tilfælde, i hvilke der ingen Tvivl næres om Artsforskjelligheden. Skjåndt Exemplaret fra Venezuela er lidt mindre end den i Minas forekommende Form, har det døg et kjendeligt stårre Næb”); Ryggen har en meget mårkere, næsten sort Farve, Styrerne ere bagtil forsynede med meget idinefaldende blegråde Rande af henved to Trediedeel Linies Brede, og en Deel af Halens åverste Dækfjær have smalle rosenråde Rande. Derimod synes den i Omegnen af Lima fore- kommende Pyrocephalus mig snarere at kunne ansees for samme Art .som den brasilianske; en Han, som jeg selv har skudt ved den ovennævnte By i Marts 1847, og hvis Lokalitet saaledes er sikker, er ganske vist i alle Dele noget stårre end selv det største af de i Minas erholdte Exemplarer, men viser ingen Af- vigelser i Farven; den har en Længde af 5” 77”. den foldede Vinge er 3” 1'”, og Næbet maaler til Mundvigen 8%/3"", medens disse Maal hos det stårste af de fra Minas hjembragte Exem- plarer ere 5" 297, 2144 åg BøY f) Den foldede Vinge har en Længde af 2” 8!/,/", Næbet, maalt til Mund- …… Vigen, er 91/3"; da Skindet er blevet noget for langstrakt ved Præ- — parationen, kan Totallængden ikke nøiagtigt angives. 334 216 (21)... Hirundinea bellicosa (Våeill.). Suiriri rouge obscur, AÅzara, Voy. T. 3me, p. 379, Nr. CLXXXIX. Tyrannus bellicosus, Vieillot, N. Dict,. Whist. nat., Déterv, T. i red -— — Encycl. méth. p. 846. Hirundinea bellicosa, d'Orbigny, Voy. Ois. p. 314. Muscicapa rupestris, Pr. Wied, Reise n. Brasil. 1 Bd. S. 345. Platyrhynchus rupestris, Pr. Wied, Beitr. 2. Nat. v. Bras. III Bd. S. 977. Platyrhynchus hirundinaceus, Spix, Nov. Sp. Av. Bras. II, p. 14, Fab, 13, Fig: 4 Muscivora ferruginea, Burmeister, Syst.Uebers. 2ter Th. S. 505 (excl. Syn. ex Gmel. & Tschudi). Tyrannus pyrrhophaius, Veillot, Enc. méth. p. 847. Hirundinea rupestris, Sclater, the Ibis, New Ser. Vol. V, p. 195, PL V. Fig. 3. " En meget almindelig Fugl overalt i Camposegnene, men paa ingen Maade indskrænket til disse Egne, saaledes som Bur- meister siger. Det er saameget forunderligere, at han kan troe del, som han jo fra Prindsen af Wied, hvem han selv citerer, maatte vide, at denne gjentagne Gange har truffet Fuglen i Kystlandets Urskovegne; den forekommer endog hyppigt i Om- egnen af Neu Freiburg, hvor Burmeister opholdt sig nogle Maaneder, og selv i den umiddelbare Omegn af Rio de Janeiro paa Bjerget Corcovado. Ved Lagoa Santa og Sete Lagoas seer man Fuglen næsten daglig i Cerraderne og selv inde i Byen, og Lund og jeg have skudt den der til enhver Aarstid; Lund har fremdeles erholdt den ved Santa Luzia i Marts 1835, og selv bar jeg den Zåde Juni 1847 skudt en Han ved Resaquinha, et Par Miil Nord for Byen Barbacena. Til Oplysning om dens Udbredning udenfor Cam- posegnene i Minas skal jeg anfåre, at Lund ogsaa har faaet den ved Floden Mugy i Såo Paulo den 27de Mai 4834, at han har 335 skudt den paa Fazendaen Rozario i Omegnen af Neu Freiburg i April og Mai, og endelig i Nærheden af Fiskerleiet Taipu uden- for Bugten ved Rio i December. Hos den levende Fugl er Iris lys graaagtig-guul (ikke bruun), Næb og Fådder sorte. Jeg maa endnu tilfåie nogle Ord om denne Arts Synonymi, I et lille Arbeide over Hirundinea-Slægten7) har Sclater ifjor paaviist, at den tæller tre vel adskilte Arter, og derhos meent af Azaras Beskrivelse af den i Paraguay forekommende Hirun- dinea at kunne drage den Slutning, at det ikke er den fra Bra- silien bekjendte Art, men' derimod den peruanske, som udbreder sig ind i det ovennævnte Land, og hvem derfor Navnet H, belli- cosa tilkommer. Sclater er en saa stor Autoritet med Hensyn til Amerikas Fuglefanna og overhovedet en saa grundig Orni- tholog, at man vel kan have Betænkeligheder ved at afvige fra hans Mening, men i det foreliggende Tilfælde kan jeg dog neppe troe, at han har truffet det Rette, Den meest idinefaldende For- skjel mellem den peruanske og den brasilianske Art bestaaer, saaledes som Sclater allerede har fremhævet, deri, at Uropygium hos den første har samme mårke Farve som Ryggen, hos den sidste derimod en levende rustråd Farve, som stikker stærkt af mod den sortebrune Ryg. Men gjennemlæser man Beskri- velsen af le Suiriri rouge obscurf i Sonninis Oversættelse af Azaras Apuntamientos%7), vil man finde, at der i den netop tillægges denne Fugl en rustråd Gump. Det er nu ganske vist muligt, åt Sonnini ikke i enhver Henseende. har været heldig med sin franske Gjengivelse af Azaras mig des- værre utilgjængelige spanske Textz+); men det er "dog neppe F) Note on the species of Da Genus Hirundinea, i the Ibis, New Series, Vol. V (1869), p. 195, Vs F%) Som jeg allerede SER har bemærket, har jeg ikke kunnet benytte ” zxe sidste Værk, som vore kerne: Bibliotheker ikke besidde, og m jeg ikke selv har kunnet skaffe mig. RER ka er saaledes vel bekjendt, at Sonnini meget ofte ikke rigtigt har forstaaet de Ord, hvormed Azara har betegnet visse Blandingsfarver, 336 rimeligt, at han skulde have sagt lige det Modsatte af hvad Azara har meent, og beskrevet Farven paa Uropygium som for- skjellig fra Ryggens, naar Farven i den spanske Text havde været angivet at være 'den selvsamme paa begge Steder. - Jeg troer derfor, at jeg i dette Punkt tår stole paa Sonninis Angivelse. Paa samme Maade som jeg har forstaaet Beskrivelsen af den i Paraguay forekommende Hirundinea, er den da ogsaa bleven op- fattet af Vieillot, da han paa den grundede sin Tyrannus belli- cosus, thi i hans Diagnose hedder det: »dorso nigricante . ... uropygio corpore subtus . . . . rubrisf. Man behåver imidlertid ikke at blive staaende ved Azaras Angivelser; d”Orbigny har paa forskjellige Steder i Bolivien truffet en Hirundinea, som baade han og fremdeles ogsaa Sclater selv betragte som den samme som den i Nabolandet Paraguay; men ogsaa d'Orbigny til- lægger sin Årt en rustråd Uropygium%). 1 begge de foreliggende Beskrivelser af den i Paraguay og Bolivia forekommende Hirun- dinea siges altsaa Gumpens og Ryggens Farve at være forskjellig, og man kan dog ikke have Ret til at erklære Beskrivelserne for fejlagtige netop i dette Punkt uden særdeles vægtige Grunde, men jeg skjånner ikke, hvilke disse skulde være 2)- fra de geo- graphiske Forhold kunne de ikke hentes, thi man kan ikke i og for sig erklære det for rimeligere , at Paraguay og Bolivien have en Art fælles med Peru end med Brasilien; der kan tværtimod, navnlig for Paraguays Vedkommende, ingen Tvivl være om, at som f. Ex. ræveråd eller rustråd, graablaa, bruunguul o, fl. a.; og i det foreliggende Tilfælde har han naturligviis ikke truffet det Rette, naar han har troet at kunne kalde den råde Farve hos vor Fugl »cramoisi«. æ) Hans Diagnose lyder saaledes: »vertice dorso colloque supra rufescente Juscis; tectrici arum nigris rufo marginatis; uropygio, corpore subtus, alis caudaque rufis, remigibus rectricibusque migro terminatis«. 2) Vilde man endog tillade sig den foråvrigt i og for sig neppe tilladelige ; Gisning, at d'Orbigny kunde have udkastet Diagnosen af sin boli- z te: "ikke paa samme Maade bortforklare Ordene uropygio rubro af Vieillots Diagnose, thi da han opstillede sin Pyrannus bellicosus, var den brasi- lianske Hirundinea endnu ikke opdaget. EET ENERET FEE RE IR Er ENE 1 JER E: 337 dette Land har mange flere Fugle tilfælles med det sidste end med det første af de ovennævnte to Lande. Men hvis det maa indråmmes, at den i Paraguay og en Deel af Bolivia forekommende Hirundinea har en rustråd Gump, kan den ikke være den samme som den i Peru, og hvis den. ikke skal opstilles som en fjerde Art (en Opfattelse, som ikke har noøgetsomhelst Holdepunkt i hvad der foreligger), men skal hen- fåres til en af de tre allerede opstillede Årter, da maa den, saa vidt jeg kan skjånne, henføres til den over Syd- og Mellem-Brasilien udbredte, og denne maa da bære Navnet bellicosa, der er meget ældre end rupestris. For den i Peri og (som Sclater har op- lyst) fremdeles i Ny Granada hjemmehårende Art maa dér ved- lages et nyt Navn, og jeg vil, i det Haab at dens Forskjellighed fra Azar as vil bekræfte sig, foreslaae Navnet H. Sclateri for den, Dens Synonymie volder ingen Vanskelighed; thi den er, saavidt jeg veed, kun omtalt af een tidligere Forfatter, Tschudi, i hvis Fauna Peruana den er beskreven under Navn af Myiarchus ferru- gineus og anseet for identisk med den eneste den Gang antagne Art. 217 (22). Megarhynchus pitangua (EY Forekommer Aaret rundt overalt i de her omtalte Egne og opholder sig iflæng i Cerraderne og i Udkanterne af Skovene, men er intetsteds synderlig hyppig. Lund har skudt den ved Lagoa Santa den 3die Marts 1837; selv har jeg faaet den samme steds den 3die August 1847, fremdeles -ved Sumidouro den &åte October 1850, og har øftere til forskjellige Tider seet den ved Sete Lagoas og Curvelo; udenfor Camposegnene har jeg skudt den ved Juiz de Fora (nu Cidade de Parahybuna), lidt Syd for Serra Mantiqueira, den Zide Juni 1847. 1 S%0 Paulo har Dr. Lund skudt den ved Campinas den 25de Januar 1834, og der- efter hyppigt iagttaget den ved Byen Hytå i Februar og ved Ypanema i Maris samme Aar. I August 1834 har han truffet den ved Uberaba i det sydvestlige Hjørne af Minas. is 338 Den opholder sig gjerne ved Bredden af 'Såer og Bække, hvor man deels seer den sidde speidende påa en tår Green eller en Pæl, deels låbe om paa Bredden, ja selv lidt ud i Vandet for at fange Vandinsekter, Larver og lignende smaa Vanddyr. Ved Rio de Janeiro har Dr. Lund, som jeg seer af hans Optegnelser, endog seet den fange Reier og Smaafiski imidlertid udgjøre Landinsekter naturligviis dens Hovednæring; jeg har fundet deels Biller, deels Hvepser i dens Mave. " Som bekjendt gives der Individer af denne Årt, som iåvrigt ganske ligne de sædvanlige, men hos hvilke Issefjærene ere råd- brune eller smudsig orangeråde ved Røden istedenfor guldgule ; og i slige Exemplarer med rådbruun Isseplet har man deels villet see en egen Art”), deels har man gjort dem til gamle Hanner"), deels endelig lige omvendt til Hunnerne af den -sæd- vanlige Form 7%), Ogsaa ved Lagoa Santa har jeg truffet saa- danne Individer, og jeg har flere liggende for mig, men ubel- digviis ere de uden Kjånsbestemmelse, Da det imidlertid efter Lunds og mine egne lagttagelser er aldeles utvivlsomt, at der findes en reen guldguul Isseplet hos forplantningsdygtige Indi- vider af begge Kjån, kan den rådbrune Isseplet neppe være et ,Kjånsmærke; da den ikke ledsages af andre Afvigelser, og da de dermed forsynede Individer leve med og mellem de sædvan= lige, kan den heller ikke berettige til Opstillingen af en egen Årt; det er neppe andet eller mere end en tilfældig Variation, 218 (23). Myiodynastes selitarius (Vieill.). Forekommer overalt i Camposegnene, men er ikke hyppig der. Dr. Lund har skudt en Hun ved Paracata den Øde Sep- tember 4834; jeg har selv ved Lagoa Santa erholdt en Han den Mis September og en Hun den de October 1847; fremdeles ER Swainson, W., Two Genten. and a Quart. of Birds, p. 285. 3) Barmieldier are Uebers., 2ter Th., S. 459 ME) Jour, £. Omithol f. 1859, S. 345. å É É É É W 339 har jeg skudt den ved Sumidouro i October 1850 og ved Curvelo i November 1855. I dens Mave har jeg fundet Insekter, især Biller, og Dr. Lund siger i sine Optegnelser, at den, efter hvad der er blevet ham fortalt, forfålger de vandrende Myrers Skarer. 219 (24). Sirystes sibilator (Vieill.). Jeg optager denne Fugl efter Burmeister, som beretter, at hans Sån skjåd en Han ved Lagoa Santa i Juli 1850. Selv har jeg kun truffet den i Urskovegnene. 220 (25). Pitangus maximiliani (Cab. & H.). Brasil. Bemtevi. Er meget almindelig overalt i Cerraderne til enhver Tid af Aaret; ogsaa i Udkanten af Skovene træffer man den hyppigt; men ind i den tætte Håiskov kommer den ikke. Den nærer sig af Insekter, men man finder dog ogsaa Bær i dens Mave, navnlig spiser den i Omegnen af Lagoa Santa undertiden et blaat Bær (maaskee Bærret af en Melastomacé), som farver Mavens indre Hud ganske blaa. | 2241 (26). Rhynchocyelus sulfurescens (Spix). Jeg har en eneste Gang, den 30te Juni 4847, skudt denne Fugl i Nærheden af Byen Caxueira do Campo, og Natterer har truffet den endnu dybt inde i Provindsen Mato Grosso, men den er dog vistnok meget sjeldnere i Camposegnene end i Urskovene i Provindsen Rio de Janeiro, hvor den hårer til de almindelige Fugle, og hvor saavel Dr. Lund som ogsaa jeg selv oftere har truffet den; Lund har fremdeles skudt den i Provindsen Såo Paulo ved SZo Carlos den 24de Januar 1834 og ved Hytå den i8Sde Marts samme Aar. Hos den levende Fugl er Iris sortebruun, Overnæbet sort, Undernæbet gulighvidt, Fødderne blygraae. 340 Hos de Exemplarer, som Lund og jeg have. undersågt, have vi i den særdeles muskulåse Mave kun fundet Levninger af Insekter og navnlig smaa Biller; desto forunderligere er det, at håre Brasilianerne beskylde den for at bidrage til at udbrede den saakaldte »herva do passerinhoY (Loranthus-Arter); den siges med Næbet at stråe Frået om i Træet, hvor det bliver klæbende fast og spirer; hvorvidt der ligger noget Sandt til Grund for denne Fortælling (som idvrigt ogpaa fortælles om andre Fugle), maa jeg lade uafgjort, 222 (27). Myiozetetes similis (Spix). Brasil. Bemtevi dos miudos. En meget almindelig Fugl ligesaavel i Camposegnene som i Urskovlandet; man' kan til enhver Aarstid skyde den i Mængde. Den opholder sig gjerne. i Udkanterne af Skovene eller paa aabne Steder, såger ogsaa gjerne til Nærheden af Huse og Smaabyer og er en stadig Gjæst i Haverne i disse, Den nærer sig næsten ligesaa megel af forskjellige Slags Bær og Frå som af Insekter; af syv Stykker, som jeg i Sep- tember 1847 skjåd ved Lagoa Santa i Låbet af faa Dage, havde de tre Bær og Frå i Maven; ogsaa Dr. Lund har gjentagne Gange truffet Bær i dens Mave. 223 (28). Elainea affinis Burm. En ret almindelig Standfugl i Cerraderne omkring Lagoa Santa; jeg -har truffet den saavel der som længere Nord paa ved Curvelo, og Burmeister har ligeledes erholdt den ved den fårstnævnte af disse Byer. Lund har i sine Optegnelser be- mærket, at han første Gang saae denne Fugl ved Aldea de Estives i den sydvestlige Deel af Minas mellem Floderne Rio das Velhas og Paranahyba og derfra overalt paa Veien til Paracatu; den er saaledes udbredi overalt i Campoerne i denne Provinds, og fore- i kommer fremdeles i Såo Paulo, hvorfra Na tterer har hjem- dg bragt -den. res 341 Hos den levende Fugl er Iris bruun, Næbet sort og Fåd- derne graaviolette.: Der er slet ingen ydre Forskjel mellem Kjonnene. Blandt de foreliggende Exemplarer er der eet, som har et kjendeligt længere Næb og derimod en kortere Vingespids%) end Resten, saaledes som de nedenstaaende Maal ville vise: Næbet, Næbet, Vi maalt fra maalt fra tredl Panden. Mundvigen. >). Derimod forekommer den sikkerlig ikke i det mellembrasilianske Kystlands Urskove, og naar Sclater angiver Rio de Janeiro som Lokalitet for et Exemplar i hans Samling 7%), maa dette Wistnok forstaaes saaledes, at Fuglen vel kan være sendt ham fra Rio, men ikke være skudt der. I Camposegnene i Minas opholder den sig gjerne i smaa Flokke paa fire til fem Stykker i Cerraderne, dog kan man ogsaa træffe den i de derværende Smaaskove; den Forkjærlighed for sumpige Egne, som Spix og Azara have iagttaget hos den i Såo Paulo og i Paraguay, har jeg ikke bemærket i Minas. Den nærer sig af Insekter, som den ifålge Azara saavel. skal pille op paa Jorden som fange i Flugten; det Fårste har jeg ikke seet Fuglen gjøre, og det skeer vel heller ikke ret ofte; thi den lange =) v. Pelzeln, zur Ornith. Brasil. Il Abth. S. 99. Tynd rn, VoY., 1.9; 8 196:0' Orbigny, Voy. d. 1'Amer. mérid., T. 4me, "… 8me-Partie, Oiseaux, p. 342. 3%) Catalogue of a Colli. of Amerie. Birds. London 1862. P. 293. ø 355 Hale synes ikke at gjåre Fuglen særlig skikket til at låbe om påa Jorden, og man finder sjelden eller aldrig Halefjærene af- slidte, hvad de dog formodentlig maatte blive, naar den ret. ofte opholdt sig paa Jorden. Derimod har jeg oftere seet den snappe Insekter i Flugten, og navnlig længe seet den jage i Aftenskum- ringen efter sværmende Termiter, med hvilke jeg da fandt dens temmelig muskulåse Mave ganske fuldproppet; ved andre Leilig- heder har jeg fundet forskjellige Biller i dens Mave. Hos Exemplarer skudte ved Lagoa Santa den 49de og den 24de Juli 1847 viste Kjånsredskabernes Udseende, at Forplant- ningstiden endnu ikke var nær; men hos et På Hanner, skudte sammesteds den 29de September s. A.,- vare Sædstokkene der- imod udviklede til en betydelig Stårrelse, og det Samme var fremdeles Tilfældet hos Exemplarer, som Lund har faaet der den 2ide October 4835. Hos Hunnen er Halen i Reglen kortere end hos Hannen; men dette Kjendemærke er paa ingen Maade ufeilbart; Halens Længde varierer nemlig (ligesom ogsaa hos Milvulus savana og hos andre med slige meget forlængede Styrere forsynede Fugle) ikke lidet i Længde hos de forskjellige Individer, og man kan træffe en og anden Han, som har en kortere Hale end en ret langhalet Hun; et bedre Skjelnemærke afgiver efter min Erfaring det brune hesteskoformige Baand, som indfatter den hvide Strube; thi dette har jeg, paa en eneste Undtagelse nær, stedse fundet kjendeligt bredere nedentil hos Hunnen end hos Hannen. Hos den levende Fugl er Iris bruun=), Næbet graabruunt, Fåd- derne sorte. 3) Ingen af de Forfattere, der have seet denne Fugl levende, omtaler simpelt hen har gjort det, fordi den er coloreret sttledes påa Spix's Figur; men det er dog unægtelig at tage sig det vel let med sine Angivelser, i 356 I den Diagnose, som Lichtenstein har givet af denne Fugl, der af ham er kaldet Muscicapa yiperu, siges Panden (frons) og Gumpen (uropygium) at være hvide”); hos alle de Exem- plarer, jeg har seet, ere disse Dele imidlertid graae med mårkere Skaftstreger, og saaledes beskrives og afbildes de ogsaa af andre Forfattere; kun de aller forreste Pandefjær blive undertiden hvidagtige, men beholde selv da stedse de mårke Skaftstreger ; denne Uovereensstemmelse er dog vist kun tilsyneladende og beroer vistnok kun paa en mindre nåiagtig Udtryksmaade hos Lichtenstein; at den skulde have sin Grund i en af Alderen betinget Forskjel i Dragt, end sige i en Forskjel i Art, er meget lidt rimeligt. 246 (51). Cnipolegus comatus (Licht.). Brasil. Maria preta. ”, Til enhver Aarstid meget almindelig i Cerraderné; selv paa Toppen af de omirent 5000 Fod håie Bjerge Serra da Piedade og Pico da Itabira har Dr. Lund og jeg selv truffet den. Det forste Sted paa Veien fra Rio de Janeiro til de indre Campos- egne, hvor jeg bemærkede den, var hiinsides Chapeo de Uvas, mellem denne By og Serra da Mantiqueira. Hos den levende Fugl er Iris blodråd og Gabet har en ret smuk safranguul Farve. 247 (52). Cnipølegus cyanirostris (Vieill.). Jeg har den 49de Juli 1847 skudt en ung Han i Omegnen af Lagoa Santa, men flere Exemplarer veed jeg ikke ere blevne iagttagne der; den er rimeligviis sjelden. Dr. Lund har hyppigt truffet den ved Morro Queimado i Provindsen Rio. z) Verzeichn. d. Doubletten etc. S. 52 357 248 (53). Alectorurus tricolor Vieill. Denne Fugl udbreder sig fra Syd-Brasilien af op gjennem en stor Deel af Camposegnene i Minas, men forekommer ikke paa den hele Strækning fra Serra da Mantiqueira til Lagoa Santa; selv i den nærmeste Omegn af denne lille By er det aldrig lyk- kedes Dr. Lund eller mig selv at erholde noget Exemplar, og der kan neppe være nogen Tvivl om, at den virkelig ikke fore- kommer der. Men allerede et Par Mile derfra påa en stor sumpig Eng hiinsides Flækken Sumidouro, bekjendt der i Egnen under Navn af Vargem Comprida, findes den, om end kun spar- somt, og ved Byen Sete Lagoas, beliggende 7 Mile Nordvest for Lagoa Santa, er den temmelig hyppig. Derfra udbreder den sig Nord paa ialfald til Byen Såo Romåo ved S%0 Francisco, thi derfra har Prindsen af Wied faaet den, og imod Vest idet mindste henimod Grændsen af Minas; thi Lund har skudt en ung Han ved Byen Uberaba den 3die August 1834. Derimod er det tvivlsomt, om den forekommer i Goyaz og Mato Grosso, da Natterer ikke har hjembragt den derfra; og dette er saa meget mere paafaldende, som den jo forekommer ikke blot i Paraguay, men selv langt ind i Bolivien, hvorfra Museet i Kjå- benhavn har faaet et Exemplar tilsendt, og hvor den jo ogsaa er iagttaget af d'Orbigny>z). Den er en Camposfugl, men den vælger rigtignok der for- trinsviis sumpige Steder til Opholdssted. 249 (54). Arundinicola leucocephala (Pall.). Brasil. Viuvinha, Rendeira. En temmelig almindelig Fugl i Camposegnene, navnlig hvor der findes sumpige Enge, eller ved Bredden af Såer; saaledes er den t. Ex. stedse at finde ved Lagoa Santa, hvor den bygger Rede i Buskene og mellem Sivene langs Såens Bred; ogsaa ved =) Voy. d. I'Amer. mérid. T. 4me. Troisiéme Partie, Oiseaux, p. 342. 358 Sete Lagoas forekommer den hyppigt, og jeg har erholdt den begge disse Steder til alle Tider af Aaret. Dr. Lund har frem- deles skudt den i Såo Paulo ved Agoas Pretas%) den 34te Oc- tober 1833, og i Provindsen Rio ved Taipu og ved Byen Såo Fidelis. Man seer den sædvanlig parviis, og af Hannen håres under Flugten en snurrende Lyd, der rimeligviis frembringes af den ganske smalle, anden Haandsvingfjær, da jeg ikke har bemærket Lyden hos Hunnen, hos hvilken denne Svingfjær ikke har denne særegne Form. Den nærer sig vel nok hovedsagelig af Insekter, men Dr. Lund har dog ogsaa fundet dens Mave fyldt med Frå. Den yngler rimeligviis flere Gånge om Aaret, og sidste Gang langt henimod Koldtiden, thi Dr. Lund har fundet Sædstokkene meget store endnu hos Hanner skudte i de fårste Dage af Mai. De unge Hanner, der som bekjendt ligne Hunnen, har jeg truffet i Overgang til den udfarvede Dragt i October Maaned. 250 (55). Fluvicola albiventer (Spix). Hverken Dr. Lund eller jeg -har truffet denne Fugl, det være sig i Camposegnene i Minas eller andetsteds; men Spix siger, at den har bjemme in campis BrasilieY ==), og Natterer har bjembragt den fra Goyaz?%); det er derfor ikke usandsynligt, at den er udbredt ogsaa over en Deel af Campoerne i Minas, og det kan derfor maaskee til Nåd forsvares at give den en Plads her, især for at henlede Opmærksomheden paa den og dens Udbredning. 251 (56). Tænioptera irupere (Vieill.). Der er noget meget paafaldende ved denne Fugis Udbred- ning, saavidt man kjender den. Den er almindelig i La Plata- Staterne, - den forekommer fremdeles i Paraguay og rimeligviis s— m Beliggende i Nærheden af Byen Taubaté. ng . Nov. Av. Bras. Il, p. 21. ANN Pilssim zur Ornithol. Bras. M Abth. S. 97. 359 ogsaa i den aller sydligste Deel af Brasilien. Den optræder dernæst i Franciscoflodens Gebeet, hvor Spix iagttog den ved Joazeiro%), og hvor den i den nyeste Tid atter er bleven seet af Capitain Burton ved den noget sydligere liggende By Chique-Chique%); den tilhårer saaledes for saavidt virkelig Camposfaunaen. Men i de mellem disse to Gebeter liggende Landstrækninger synes den at mangle; det er Alt, hvis den netop berårer Minas Geraes's nordlige Grændse, i den åvrige Deel af denne store Provinds findes den neppe; Prindsen af Wied har ikke truffet den i de af ham bereiste Kystprovindser sei " og heller ikke i Såo Paulo synes den at forekomme; Dr. Lund har ligesaa lidt iagttaget den der, som Spix eller Nattere É og denne sidste har (hvad man maa lægge vel Mærke til) heller ikke truffet den i de andre Dele af Brasilien, som han har be- reist, Efter hvad der foreligger, skulde Fuglen altsaa forekomme i to langt fra hinanden liggende Gebeter uden dog at vandre fra det ene til del andet; men dette vilde saa lidt stemme med de sædvanlige Regler, at man naturligt bringes paa den Tanke, at den i Franciscodalen forekommende Fugl muligviis kunde være en anden Art end den sydlige; jeg er imidlertid ikke i Besid- delse af det til Spårgsmaalets Besvarelse nådvendige Materiale. 252 (57). Tænioptera nengeta (L.). Brasil. Maria branca., Meget almindelig overalt i Cerraderne og de aabne Cam- poer; jeg bemærkede den paa Veien fra Rio de Janeiro til Lagoa 7) Sp. Nov. Bras. II, p. 20. 22) Explorations of the Highlands of the Brazil. Vol. Il. P, 332. Burton …… kjendte ikke Fuglen og giver den derfor heller ikke noget Navn; men hans Beskrivelse viser tilstrækkelig, at det er denne Art, han har oste, 22) Wienermuseet har paa anden Haand faaet et Excmplar fra Bahia; hvis man kan stole paa, at det ogsaa er skudt der, og ikke blot af- sendt derfra, vilde Fuglens Udbredning naae ud til Kysten netop der, hvor Prindsens I n 360 Santa, strax ved Begyndelsen af Camposegnene i Nærheden af Byen Barbacena; og fra dette Sted af traf jeg den overalt, hvor jeg har været. Dr. Lund har fremdeles skudt den ved Paracatå tæt ved Grændsen af Goyaz; der er derfor al Rimelighed for, at den ogsaa forekommer i denne sidstnævnte Provinds, skjondt Natterer ikke har hjembragt den derfra. Man seer den enkeltviis eller parviis snart siddende i Cer- radernes Træer og Buske, snart hoppende om paa Jorden. I Skovene kommer den aldrig. Standfugl. Iris månnieråd. 253 (58). Tænioptera velata (Licht.). Er omtrent ligesaa almindelig som forrige Art, med hvilken den deler Opholdssted og Levemaade7). Iris bruun. 254 (59). Tænioptera icterophrys (Vieill.). Meget almindelig ved Lagoa Santa, hvor den opholder sig deels i Cerraderne, deels i Smaabyerne og Haverne i disse; i 1847 fik jeg fra den 27de til den 30te September 8 +) Af v. Pelzelns Værk, zur Ornithol. Bras. (II Abth., S. 97), seer man, er et, som han har faaet af H. Dal Borgo, og som skal være fra Rio de Janeiro, Jeg tår ganske vist ikke bestemt benægte, at dette Exemplar kan være fra denne Lokalitet, men jeg er rigtignok tilbåielig til at troe, at Angivelsen beroer påa en re thi Fu uglen er, saavidt jeg veed, ikke truffet der af nogen Anden, og jeg har selv felter aldrig seet den der; en årenes ved hin Forekomiiksnde Fugl er den ialfald sikkert ikke. H. Dal B orgo, af hvem Nåtterer har faaet sit Exemplar, var ikke selv Naturkyndig; han var dansk Gesandt i Rio de Janeiro og benyttede Leiligheden under sit Ophold y Ved hans Stkekskonike til Kjåbenhavn regn hans er det da- værende kongelige naturhistoriske Museums Eiendom, men ikke et kk ymret sig om den Art Oplysninger om de enkelte Stykker; Fugle- ; skindene vare for største Delen meget godt og eensartet præparerede, en meget åvet Præparateur (maaskee Freireiss?). ESPE ESS RE SEEST EET REE ET ED EEN 361 Stykker i Byens nærmeste Omegn; jeg har fremdeles skudt den der i Juli Maaned, og da Lund har erholdt et Exemplar den iste November (1836), kan der neppe være Tvivl om, at den jo er Standfugl. I Maven paa de -af mig undersågte Individer har jeg fundet deels alene Insekter, deels Insekter og Frå, 255 (60). Casiornis rubra (Vieill.), Denne Fugl synes hovedsagelig at tilhøre sydligere og vest- ligere Dele af det indre Syd-Amerika, og de her omtalte Egne danne vist den yderste Grændse for dens Udbredning mod Øst; imidlertid er den dog i Nærheden af Lagoa Santa sine Steder ikke ganske sjelden, Lund har saaledes den 40de Mai 1836 skudt en Hun paa Fazendaen Mocambo, faa Miil Nord for Lagoa Santa, og "har i sine Optegnelser bemærket, at den var temmelig almindelig der saavel i Cerraderne som i Randen af Fazendaens Roca. Foruden ved Mocambo har han ogsaa truffet den i Såo Paulo ved Batataes, hvor han skjåd Han og Hun i en lille Skov den 3die Juni 14834, og fremdeles i Goyaz ved Byen Catalåo, hvor han den 23de August samme Aar skjåd en Hun, hvis Æggestok allerede var temmelig stor. Familia: Formicariidæ. 256 (61). Corythopis calcarata (Pr. Max). Lund har skudt den ved Paracatå den 9de September 1834 og atter faaet ét Exemplar ved Lagoa Santa den 45de Februar 1836. Dette sidste Exemplar ligner forresten, hvad Farven angaaer, det åndet, men Baandet paa Brystet er noget smallere og ikke sort, men grånliggraat; det er lidt stårre end det første og er derfor neppe nogen meget ung Fugl; jeg formoder, at det er den hidtil ubeskrevne Hun, men Kjånsorganernes uudviklede Tilstand tillod ikke Lund at erkjende Kjånnet. « 3682 ERE ed EN Ifålge Lunds Optegnelser var Iris sortebruun hos den levende Fugl, Overnæbet mårkebruunt, Undernæbet voxguult, Fådderne blygraae. - Maven indeholdt Insekter. Prindsen af Wied har opdaget denne Art i Kystlandets Urskove, Natterer har truffet den i Rio de Janeiro, Sao Paulo og Mato Grosso, Lund i Minas, og endelig bar d” Orbigny iagttaget den i Chiquitos; den har saaledes en meget stor Ud- bredning, men synes intetsteds at være hyppig. 257 (62). Conopophaga lineata (Pr. Max). Dr. Lund har skudt den ved Paracatt i September, men flere Exempler paa dens Forekomst i Camposegnene i Minas É” | . i å i É kjender jeg ikke; den er der vistnok en sjelden Fugl. Derimod er den almindelig i Provindserne Rio de Janeiro og Sao Paulo; Lund har i den førstnævnte af disse to Provindser skudt en Hun ved Neu Freiburg den 27de Januar, en Han ved Macahé den 30te April og en ung Hun ved S. Clemente den Ade Juli. I Såo- Paulo har han gjentagne Gange skudt den ved Hytuå i Maanederne Februar og Marts. ; Hos den unge Fugl er Striben over og bagved Øiet heelf graa, den bliver dernæst hvid bagtil og fårst senere hvid gjennem sin hele Længde hos den fuldkommen udfarvede Fugl”). 258 (63). Grallariå campanisona (Licht.). Denne Fugl kan neppe være ganske sjelden, da Befolkningen har et eget Navn for den; imidlertid bar jeg selv ikke truffet den, og Lund har kun faaet et eneste Exemplar, en Hun, som ”… han skjåd den, 2ide April 1842 i en Skov ved Sumidouro, hvor vi, Muligviis forekommer Conopophaga. melanogaster ”ogsaa i de her om- talte Egne; Ménétriés siger nemlig, at Langsdorff har fundet den ved Cuyaba, men oplyser ikke om dermed menes Byen i Mato Grosso eller Guldminen i i Minas. 363 ø? den hoppede om paa Jorden. Han bemærker om den, at den har en høi, langtlydende Stemme, der lyder nogenlunde som dens brasilianske Navn gjentaget et Par Gange efter hinanden. Æggestokken var netop ifærd med at udvikle sig hos den Hun, han fik. 259 (64). Grallaria ochroleuca (Pr. Max.). Hverken Lund eller jeg har truffet denne Art; jeg optager den her efter Prindsen af Wied og Natterer. Den fårste traf den i Campoerne paa Grændsen af Provindserne Minas og Babia ved Landsbyen Conquista”); Natterer har hjembragt den fra Ypanema i Såo Paulo, saa at dens Forekomst i de Egne, med hvis Fugle vi her have at gjåre, neppe kan betvivles. 260 (65). Pyriglena leuceptera (Vieill.). Forekommer kun i de tætte Smaaskove i Camposegnene og er neppe hyppig. Lund har skudt en Han i Unikt af Lagoa Santa den 13de April 1836. 261 (66). Pyriglena maura (Ménétr.). Jeg optager denne Art efter Ménétriés, som beretter, at Langsdorff har opdaget den i Minas Geraes%"); selv har jeg ikke truffet den, 262 (67). Formicivora rufatra Lafr. & d”Orb. Burmeister anfårer at have faaet den ved Congoønhas og ved Lagoa Santa”), og ved den sidstnævnte By har jeg ogsaa selv i December 1854. skudt -et- Exemplar,. som dog blev altfor beskadiget ved Skudet til at kunne bruges. Lund bar bjem- =) Beitråge z. Naturgesch. v. Brasil. Hil Bd. 2. S: 1038, +%) Mém. de I'Acad. de St, Petersbourg. 6me Série. Scienc. nåt. T. I, p- 596. 24) Syst, Uebers. d. Th. Brasil: 3ter Th: S: 75. 364 sendt to Hanner fra Provindsen Såo Paulo, den ene skudt den 17de, den anden den 22de Mai 41834 ved Sao Bento de Årara- quara. Det er en meget vidtudbredt Art, da den ogsaa fore- kommer i Paraguay og er iagttaget af Natterer i Goyaz og Mato Grosso. 263 (68). Formicivora melanogastra Natt. Denne hidtil kun i Goyaz og ved Babia iagttagne Art er ikke ganske sjelden i Omegnen af Lagoa Santa og Sete Lagoas; Lund har ved den fårste af disse Byer skudt en Hun den 4de Juni 1836 og en Han den 4åde Juni 1840, og jeg har selv faaet en Han sammesteds den 47de Juli 1847; endelig har jeg skudt nok en Han i en aldeles udfarvet og frisk Dragt ved Sete -Lagoas i August 1855. Arten er imidlertid ikke indskrænket til Campos- egnene; Lund har under sit første Ophold i Brasilien bjemsendt en Hun, som han håvde skudt den 6te Juli 14828 ved Aldea da Pedra (en lille By ved Parahybafloden), og som ganske stemmer med den i Campoerne forekommende Fugl. 264 (69). Formicivora squamata (Licht.). Lund har den dte Juli 1828 skudt denne Art ved Aldea da Pedra i Provindsen Rio, derimod har hverken ban eller jeg truffet den i Minas; jeg giver den Plads her paa Grund af, at Swainson, som har beskrevet den under Navn af Formicivora maculata, beretter, at det Exemplar, paa hvilket han havde grundet sin Beskrivelse, var sendt ham af Langsdorff fra ,the Mining District of Brazilé %), 265 (70). Formicivora striata (Sp.). Optages efter Ménétriés, som anfårer den fra Diamianlisa i Minas”). 7) Zool. Journal. Vol. Il. S. 147. 77) Mém. de T'Acad. de St. Petersb. 6me Sér. Sc. nat. T. I, p, 496. 365 266 (71). ermicivora melanura Ménétr. Ménétriés har truffet denne Art ved Byen Queluz i den sydlige Deel af de her omtalte Camposegne7), og Natterer har iagttaget den i Provindsen Mato Grosso”); der kan saaledes neppe være nogen Tvivl om, at det kun maa tilskrives et Til- fælde, naar hverken Lund eller jeg har været saa heldig at erholde den. 267 (72). Formicivora melanaria Ménétr. Ogsaa denne Art kan jeg kun optage efter Ménétriés, som anfårer den fra Minas Geraes”%), medens Natterer tillige har fundet den i Mato Grosso, saa at der ingen Tvivl kan være om, at den jo udbreder sig over hele det indre Camposland. 268 (73). Formicivora pileata (Licht.). Jeg har blot seet Hanner af denne Art fra Camposegnene, og jeg kjender fremdeles den meget nærstaaende H. atricapillus kun af Natterers og v. Pelzelns Beskrivelset); men da de stårste Exemplarer, jeg har faaet af den her omtalte Fugl, kun have en Totallængde af 126r= (47 9" DM.), og da der ikke er Spor til noget okkerfarvet Anstråg paa Brystet hos noget af mine Exemplarer, tager jeg ikke i Betænkning at ansee den for ovennævnte Art. Lund har skudt to Hanner ved Lagoa Santa den 4Åte Mai og den 13de Juni 1837, og jeg har selv faaet en tredie Han ved Sete Lagoas i August 1855. Arten forekommer ogsaa i Kystlandets Urskoveji); derimod kan det neppe ansees for af- gjort, om den udbreder sig længere ind i det Indre ind i Pro- vindserne Goyaz og Mato Grosso. Natterer har ikke truffet +) Mém. de I'Acad. de St. Petersb. 6me jam: Se. nat. T, I, p. 508, pl. 8. %%) v. Pelzeln, rad Ornith. Bras. II, S. 8 25%) Mém. d. YAcad. d. St. Petersb. 6me fee Se. nat. T. I, p. 500, pl. 9. er HJE Felredn zur Ornith. Bras. Il, S. 8 ft) Syst. Uebers. d. hej Bras. IL, S. 78. 24% 366 den paa sin Reise; i Wiener-Museet findes der rigtignok ifålge v. Pelzeln tre fra Langsdorff hidrårende Exemplarer, der spårgsmaalsviis ere angivne at være fra ,Cuyaba% 7); men selv om disse Exemplarer virkelig ere fra et! Sted af dette Navn, er det dog maaskee tvivlsomt, om der i dette Tilfælde skal tænkes paa Hovedstaden i Mato Grosso eller paa Guldminen Cuyaba ikke langt fra Byen Sabara. Langsdorff og Ménétriés have begge opholdt sig i Mineegnene i Minas Geraes, hvor jeg selv endnu hist og her har fundet Erindringen om dem levende hos enkelte ældre Folk. Og at ialfald nogle af de Arter, som M én é- triés i sin Monographie af Myiotherinerne%7) angiver at være fra ,Cuyaba”, netop ere fra Omegnen af den ovennævnte Mine, anseer jeg for saameget rimeligere, som det saaledes bliver lettere at forstaae, at der er flere af disse Fugle, for hvilke Ménétriés angiver Lokaliteten Cuyaba, men som Natterer ikke har truffet i Provindserne Goyaz eller Mato Grosso. 269 (74). Dysithamnus mentalis (Temm.). I en lille Skov i Omegnen af Lagoa Santa har. jeg den Yde August 4847 skudt en Han: af denne Art, som ikke vides tid- ligere at være iagttaget i Camposegnene; Fuglen er vistnok temmelig sjelden der, ialfald har jeg ikke seet. flere: end. dette ene Exemplar, der hoppede om paa Grenene i det tætte Krat temmelig lavt ved Jorden. Hos den levende Fugl er Iris sort, Overnæbet. brunlig sort, Undernæbet graalig hvidt og Fådderne lyst blaagraae. %) v. Pelzeln, zur Ornith. Bras. Pte Abth. S. 80. 24) Mém. de IAcad. de St. Petersbourg. 6me Série. Sciences natur. T. 1. 1835, p. 443. En ir å z 2 E: sg ES d si sv kd FEER us EET EET ERE ESS NOE 367 270 (75). Thamnophilus nævius (Gmel.). Spotted Shrike, Latham, a General Synopsis of Birds, Vol. dl p. 1, pag. 190. " Lamius nævius, Gmelin, Linn. Syst. Nat. Ed. XIII, T. I, p. 308. Le Batara noir et plombé, Azara, Voy. T.3, p. 422, Nr. ccxuir (&). Thamnophilus coerulescens, Vieillot, Nouv. Dict. d'hist, nat. 2% Ed. Teds P: STE) SE Encycl. méth. Ornith. p. 743 (2). Le Batara mordoré, Azara, Voy. T. 3, p. 423, Nr. ccxui (2)- Thamnophilus auratus, Vieillot, Nouv. Dict. d'hist. nat. 2% Ed. dr d; p. 912: == — Encyecl. méth. Ornith, p. 743 (9). — albonotatus, & (non 2), Spix, Sp. nov. Av. Bras. 2 pp. 24, fab. SXXXVH, fig. 2 — maculatus, d'Orbigny, Voy. Ois. p. 472. I Camposegnene har Dr. Lund og jeg. kun iagttaget en eneste af de Thamnophilus-Arter, for hvilke de Herrer C abanis og Heine have dannet Slægten Erionotus, og det netop en Årt, som Burmeister ifålge sine Erfaringer antager for at være indskrænket til Kystlandet %), nemlig Thamnophilus nævius, kjende- lig ved, at Armsvingfjærene (hos Hannen) have smalle graae (ikke hvide) Rande, og at den yderste Styrer, men ogsaa kun denne, hos begge Kjån har en hvid Plet paa Yderfanen henved tre Linier bagved den hvide Spids... Jeg har ikke havt Leilighed til at sammenligne den i Minas Geraes forekommende Fugl med Exem- plarer af denne Art fra Cayenne; men man tår vel ansee det for sikkert, at den brasilianske Fugl ikke er forskjellig fra den i de nordlige Egne af. Syd-Amerika, da Hr. v. Pelzeln, der har havt Exemplarer fra begge Lokaliteter til sin Raadighed, ikke har betænkt sig paa at ansee begge for samme ArttFe)y: og at 7) Citeret paa anden Haand efter dr: eisters Syst. Uebers. "2) Syst. Uebers. d. Th. Bras. III, 243) y. Pelzeln, zur Ornith. Brasil. ie 'S. 76. 368 den af mig hjembragte Fugl under alle Omstændigheder er den selvsamme som den, der af denne grundige Ornitholog antages for den ægte T. nævius, derom har jeg tilfulde kunnet overtyde mig, da han har viist mig den store Forekommenhed paa mit" derom yttrede Onske at sende mig et af Natterer ved .Ypa- nema skudt Exemplar af denne Art til Sammenligning. Den er Standfugl og ikke sjelden i Smaaskovene i de her omtalte Egne, Lund har i Omegnen af Lagoa Santa skudt en Han med stærkt udviklede Sædstokke den 25de November 4835 og en Hun den 13de Juni 4837; sammesteds har jeg faaet tvende Hanner den åte August og den 48de September 1847; en tredie Han har jeg fremdeles skudt i Omegnen af Byen Taboleiro Grande den i5de October 4855; endelig har jeg seet enkelte Exemplarer, som vare skudte ved Sete Lagoas. Men i disse Egne synes ogsaa Grændsen for dens Udbredning i vestlig Ret- ning at være; idetmindste har Natterer ikke truffet den i Mato Grosso eller Goyaz. Museet besidder fremdeles nogle Exemplarer af denne Art, som Dr. Lund har hjemsendt fra Provindserne Rio de Janeiro (Neu Freiburg) og Såo Paulo (Såo Carlos). Disse stemme idvrigt nåiagtigt med dem fra Minas, men Næbet er næsten umærkeligt kortere, og Forskjellen mellem den yderste og midterste Styrers Længde er sædvanligt en Linie stårre; ingen af disse Smaaforskjelligheder synes imidlertid at være ganske constant, og de forslaae efter min Mening end ikke til at begrunde en Raceforskjel mellem Fuglen fra Camposegnene i Minas og den fra Kystlandets Urskove. Saavel hos Exemplarer fra den ene som fra den anden Lokalitet kan den yderste Styrer foruden den allerede omtalte hvide Plet paa Yderfanen endnu have en lignende, men mindre, et Stykke nærmere ved Roden; den kan være tilstede paa den ene Side af Halen, men mangle paa den anden, og viser sig allerede derved som en tilfældig Afvigelse, paa hvilken der ingen Vægt kan lægges. Jeg maa meget betvivle, at den Synonymie, som sædvanlig pe for denne Art, er BElg jeg skjånner ikke rettere end, 369 al de af Azara under Navnene Batara noir et plombé og Batara mordoré beskrevne Thamnophiler ere Han og Hun netop af denne Art, saaledes som Dr. Hartlaub forlængst har meent”), men ikke af T, ventralis Scl., saaledes som det nu sædvanlig antages. Vist er det ialfald, at hvad Sonnini siger om Styrernes Farve hos Azaras Fugl netop passer paa T'. nævius, men ikke paa T. ventralis"%), Jeg anseer det fremdeles for håist sandsynligt, at den af d'Orbigny og Lafresnaye opstillede T. maculatus er Åzaras ,Batara noir et plombé% eller med andre Ord den ægte T. nævius, medens den Fugl, som disse Forfattere antage for denne Art, er en anden, maaskee T. ambiguus; thi i Diagnosen af Hannen siges Halen at være atra, albo maculata "), og disse Ord forklares nærmere i Beskrivelsen af Hunnen, om hvis Styrere det hedder, at de i Modsætning til Hannens ere non nisi apice albæ; men heraf synes da atter at fremgaae, at virkelig ikke blot den yderste, men ogsaa de &vrige Styrere hos Hannen af den ovennævnte T, maculatus maae have andre hvide Pletter foruden dem i Spidsen. At ogsaa Spix's T. albonotatus å snarest er den her om- talte Art, kan der vel heller ikke være synderlig Tvivl om, skjåndt Afbildningen viser enkelte smaa Afvigelser. Derimod kan den Fugl, som Spix hulder for Hunnen til sin nye Art, sikkerlig ikke være hvad den udgives for; Beskrivelse og Afbildning tale begge altfor stærkt derimod. Hvis det ikke er Hunnen til en hidtil ganske ubekjendt Art, skulde jeg være meget tilbåielig til at ansee den for Hunnen til Tå. torguatus. Skjåndt Afbildningen, hvis denne Gisning er rigtig, unægtelig maa kaldes maadelig, passer den dog bedre til denne Arts Hun end til nogen anden =) Systemat. Index zu Don Felix Azaras Apuntamientos etc. S. 14. 2%) »Les pennes de la queue, aussi noires, avec une petite tache Shen vers Textrémité de chacune, å Texception des deux du milieu; T'ex- re, de chaque cdté, a une seconde tåche blanche en dehors.« Azara, Voy. T. lil, S. 423. efterled HS sengs FA Voy. link TAmér. mérid. T. åme, 3me Partie, Oiseaux, pag. 170. 370 afade hidtil bekjendte Arters, og Beskrivelsen indeholder ikke Noget, som bestemt modsiger Gisningen. I den allernyeste Tid har G. R. Gray sat et formeentligt ældre Artsnavn, ,cdyanensis Miill.£, istedetfor næviust). " Dersom der dermed, som man maa troe, er sigtet til P. L. S. Miller, hvis længst forglemte systematiske Navne J. Cassin har 'sågt at bringe til Gyldighed i sine »Fasti Ornithologiæt 2%), burde Navnet vel under alle Omstændigheder være skrevet cajennensis, thi saaledes skriver Miller det”); men Overfårelsen af dette Navn paa den her omtalte Fugl beroer i saa Fald tillige vistnok påa en Misforstaaelse; tbi T. nævius er jo ingen Buffonsk Art, men beskreven fårste Gang af Latham flere Aar eftér,… al Millers Værk var udkommet og han selv var dåd. Cassin antager paa det anførte Sted, at det er den paa sPl. enlum.£.3%77 afbildede Fugl, som Miller har meent med sin Lanius cajen- nensis; han henviser derfor til Lanius nævius Gmel. Syst. Nat. Xlll, S. 304 (Tityra Cayana, av. jun.), og denne Henviisning har Gray formodentlig da ved en Distraktionsfeil henfårt til Lanius nævius Gmel. Syst. Nat. XII, S. 308 (TAamnophilus nævius). Låvrigt vil, selv om Cassins Gisning er rigtigt), Millers Årtsnavn heller ikke bevirke nogen Navneforandring for Tityra e) rer gg of Genera and Species of Birds. Part I. London 1869. S. 3 %%) The Ollar« of the Acad. of Nat. Sc. of Philadelphia, October 1864, S. 234. 4%) Muller, P.L. S., des Ritters Carl v. Linné ra nere Natursystems Supplements id Register-Band. Nirn 572: t) Dette turde imidlertid være et stort Spørgs lee. hen Beskrivelse af Lanius cajennensis i det anfårte Supplementbiud 8. yen lyder saa- ledes: »31. Der Schwarzkopf, Lanius cajennensis, stahlblau, hat einen schwarzen Kopf und schwarze "Ars gg se sind die Schwungfedern schwarz, doch die "Åussern sind else; wiswohbl es i isse Federn hat. Das Vaterland ist Cayenne. Buffon,« Det forekommer mig, at der maa være meent en ganske anden Fugl med disse Ord end Tityra cayana. re) <= så te bede EGER DSE SEES SSER i EDER Te RE I ELSE TE SNO EN 371 cayanas Vedkommende, thi denne Fugl er jo allerede optaget i den 12te Udgave af Linnés ,Systema Naturæ&, 271 (76). Thamnophilus ventralis Sci. Hverken Lund eller jeg har truffet denne Art i Campos- egnene; jeg optager den her efter Burm eister, som beretter, at hans Sån skjåd flere Exemplarer i Omegnen af Lagoa Santa sl Derimod har Lund skudt en Han, som jeg troer at kunne hen- fåre til denne Form, ved Neu Freiburg, hvor omvendt Bur- meister ikke har iagttaget den. Hos den af Lund hjemsendte Han har den yderste Styrer nåiagtigt det Udseende, som den ifålge Sclaters Diagnose skal have hos hans T7. ventralis =), og Burmeisters Beskrivelse af denne Fjær passer ligeledes Ord til andet”); den yderste Styrers Yderfane er nemlig hvid i sin sidste Halvdeel, og i denne hvide Deel findes dernæst en lille oval sort Plet, som dog ikke naaer heelt ind til det hvide Skaft; fremdeles ere de to midterste Styrere heelt sorte, saa- ledes som de ogsaa beskrives af Burmeister. Men idvrigt finder jeg ingen Afvigelser fra forrige Årt, navnlig ikke i Styrernes Form, skjåndt jeg dog ikke godt kan betvivle, at den Fugl, jeg har for mig, jo er den, som Burmeister beskriver... Om nu den lille Forskjel i den yderste Styrer forslaaer til derpaa at begrunde en egen Art, kan maaskee synes tvivlsomt, men da jeg kun har kunnet undersåge dette eneste Exemplar, maa jeg over- lade det til Andre nærmere at pråve denne Arts Berettigelse. " Burmeister anseer Sclaters 7. wentralis for samme Art som Swainsons langt ER opstillede T. pileatus og opfårer +) Syst. Uebers. III, S. 9 %$) The Proc. of the le: Soc. of ene hs 1858, A: Synopsis of the American Ant-Birds (Formicariidæ), S Den forste Beskrivelse af denne væ i on »Draft Arrange- ment of the Genus Thamnophilus« har jeg desværre ikke kunnet efter- see, da den Journal, hvori denne Afhandling findes, nemlig »Edin- sener New Philosophical Journal« ikke haves paa vore Bibliotheker. dd Øl " 372 a den derfor under det ældre Navn; Sclater er tilbåielig til at give ham Medhold og har derfor baade i sin ,,Synopsis? over Formicarierne og i sin Catalog over sin Samling opgivet Navnet ventralis; jeg kan ikke dele denne Anskuelse. Det fremgaaer nemlig klart af Swainsons Beskrivelse, at alle Styrerne hos hans T. pileatus have en hvid Tværstreg foruden den hvide Spidse”); Swainsons Fugl maa altsaa hvad Halen angaaer slutte sig nærmest til T. ambiguus og sikkert være forskjellig fra T. ventralis, hos hvilken netop alle Styrerne med Und- tagelse af den yderste kun have hvide Spidser, men idvrigt ere eensfarvet sorte ligesom hos T. nævius. Jeg maa derfor anseeSwainsons Årt for ialfald at være forskjellig fra Sclaters T. ventralis, men skal idvrigt ikke tillade mig at udtale nogen Mening om den, da jeg ikke har truffet nogen Fugl, der svarede til hans Beskrivelse, 272 (77). Thamnophilus radiatus Vieill. Prindsen af Wied har truffet denne Art i Campoerne i den nordåstlige Deel af Minas Geraes, og beskriver den i sit Værk under Navn af T. doliatus""); jeg vil derfor ikke forbigaae den her, skjåndt hverken Lund eller jeg har iagttaget den. 273 (78). Thamnophilus torquatus Sws. Dr. Lund har den 47de Januar 1835 skudt en Hun i Nær- heden af Byen Mariana, hvor denne Art var temmelig almindelig; endvidere har han faaet en Hun den 23de og en Han den 25de September 41836 i Omegnen af Lagoa Santa, og en ganske ung. ”) Swainsons Ord ére: »it (the tail) is rounded, black, and tipt with white; all the feathers are benene at their extremities, and this in S0 regular a manner, ås appear perfectly natural; the margin of each. has å central line of SAEK longer, narrower, and less re tan: than in the nen (Th. ambiguus). See: Zool. Jour. Vol. S..92.: eee S. 995. 373 Han i Rededragten har han skudt der den 21de December 1836; sammesteds har jeg faaet en Han den ZYde og en Hun den 30ie Juli 1847; fremdeles har ogsaa Botanikeren Hr. Warming skudt en Han der den 29de Juni 1864, og endelig har Burmeister erholdt et Exemplar under sit Ophold i den nysnævnte By. Længere Vest paa har jeg ikke selv truffet den, men den ud- breder sig over hele det indre Plateau ind i Mato Grosso, hvor- fra Natterer har hjembragt den. Den holder sig ikke strængt til Smaaskovene, men' træffes ligesaa vel i selve Cerraderne. Hos begge Kjån af den levende Fugl har Gabet en smuk orange- guul Farve, Iris er zinnoberråd, Overnæbet sort, Undernæbet blyfarvet og Benene graae, Den ganske unge Han i Rededragten er meget forskjellig fra den gamle Fugl og fortjener saameget mere at beskrives, som jeg ikke har fundet nogen Beskrivelse af denne første Dragt hos nogensomhelst Art af denne Slægt, Oversiden af Hovedet og Bagsiden af Halsen ere bruungraae og tæt besatte med bleg- gule Smaapletter, een i Spidsen af hver Fjær; Ryggens Grund- farve er ligeledes bruungraa, og de enkelte Fjær have temmelig brede bleggule Bagrande, hvorved der fremkommer en noget uregelmæssig baandet Tegning. Vingernes Dækfjær have ligeledes bleggule Rande. Halen er sort med hvide Tværpletter ligesom hos den udfarvede Fugl. Bugsiden er smudsig graa med mårkere Bålgelinier. Iris er brunlig graa. 274 (79). Thamnoplhilus guttatus Vieill. . - Brasil. Chocåo. En ikke sjelden Fugl i Camposlandets Smaaskove; jeg har skudt en Hun i en Capåo i Omegnen af Lagoa Santa den 17de Juli 4847 og endvidere faaet den et Par Gange ved Sete Lagoas i August 4855. Fremdeles har Dr. Lund skudt den ved Byen Campinas i Provindsen SåZo Paulo den 3die April 1834 og i de saakaldte Campos de Araraquara sammesteds den 22de Mai s. A. 374 Men Arten er ikke indskrænket til Camposlandet, den forekommer ogsaa i Urskovene omkring Rio de Janeiro, hvor Dr, Lund har skudt en Han og en Hun i September 1826. I Maven paa de af mig undersågte Exemplarer har jeg fundet Insekter (fortrinsviis Biller) og håarede Larver. Hos den levende Fugl er Iris bruun, Næbet sort og Benene blaagraae. 275 (80). Thamnophilus major Vieill. synes heller ikke at være sjelden; selv har jeg rigtignok ikke skudt den, men Dr. Lund har faaet to Hanner, den ene ved Rio de Såo Francisco den 2den October 1834, den anden den lite October samme Aar i Omegnen af Byen Curvelo; fremdeles har Hr. Warming oftere truffet den ved Lagoa Santa og bjem- bragt et Skind derfra, ; Ifolge Lunds Angivelse er Iris blodråd, Næbet sort med Undtagelse af Undernæbets Rod, som er blygraa; Benene have en bleggraa Farve. Hos begge de Exemplarer, han fik, fandt han Sædstokkene stærkt svulne. Familia: Pteroptochidæ. 276 (81). Seytalopus speluncæ (Ménétr.). Denne mig ganske ubekjendte Fugl, som af G. R. Gray ansees for den samme som Scytalopus magellanicus (Gmel.) fra Patagonien”), har. Ménétriés skudt i Indgangen til en Hule i en Kalkkiippe i Campoerne omkring Byen Såo Jodo d'el Rey=>), altsaa i den sydligste Deel af den Egn, med hvis Fauna vi be- skjæftige os. nj eg of Genera and Species of Birds. Part I. London 1869. meg Bk Tie Mdl See 6me Sér. Se. nat. T. I, S. 527. 375 Familia: Dendrocolaptidæ. 277 (82). Picolaptes bivittatus (Licht.). Denne smukke lille Trælåber er almindelig i alle Cerra- derne, hvor man seer den låbe op og ned ad Træstammerne, ivrigt beskjæftliget med at lede efter Insekter, og, naar den har fuldendt Afsågningen paa eet Træ, da at flyve hen til et andet for at begynde sit. Arbeide paany. En sjelden Gang har jeg ogsaa bemærket den i Udkanten af en lille Skov, men den er dog ingen egentlig Skovfugl, dens rette Hjem er Cerraderne, hvor den er at finde til enhver Aarstid. Jeg har faaet tre Hanner fra den nærmeste Omegn af Lagoa Santa den. 19de Juli, den iste og den de August 1847; Lund har skudt den samme- steds den 14de Marts og den 25de November. Ogsaa ved Sete Lagoas har jeg gjentagne Gange erholdt den. = Lund har frem- deles skudt en Han ved Paracatt den Øde September 4834, og da. endelig Natterer har iagttaget den ved Cuyaba midt i Provindsen Mato Grosso”), kan der ingen Tvivl være om, at den ogsaa fore- kommer i Goyaz og saaledes er udbredt over; hele det centrale Mellem-Brasilien, 1 December og Januar seer man den sædvanlig parviis.. Man træffer ikke sjelden Exemplarer, hos hvilke hele Undersiden af Kroppen og selv Baandet over Øiet ikke som sædvanlig ere hvide, men mårkegraae; Fuglen faaer derved et saa forandret Udseende, at jeg i. Begyndelsen var i Tvivl, om ikke disse saaledes farvede Exemplarer vare en egen Art; den graa Farve er imidlertid kun en Fålge af, at. Fuglen til- smudsker og sværter sig véd at låbe op ad de af de aarlige Camposbrande forkullede Træstammer. Den hvidbugede Picus candidus frembyder undertiden, men rigtignok sjeldnere, et lig- nende Syn, og man seer de fleste saadanne sværtede Exemplarer kort efter, at Camposbrandene have fundet Sted, i September, October og November Maaned; dog har jeg ogsaa faaet navnlig +) Pelzeln, A. v., zur Ornithol. Bras. iste Abth. S. 44. 376 Picolaptes bivittatus med graa Bug i Juli og August Maaned. Sværtningen er mærkeligt jævnt og ligeligt udbredt over hele Undersiden, men hos de forskjellige Exemplarer af forskjellig Styrke. 278 (83). Dendrocolaptes picumnus Licht. Denne Trælåber er ikke sjelden i tætte og fugtige Skove i Camposegnene. Jeg har den Yde August 1817 skudt en Han i en lille Capåo tæt ved Lagoa Santa og fem Dage senere faaet nok et Exemplar fra en anden lille Skov der i Nærheden; frem- deles har jeg erholdt den i Omegnen af Sete Lagoas i October 4855. - Den udbreder sig Vest paa idetmindste til Grændsen af Minas; thi Lund har hjemsendt en Han, som han har skudt ved Byen Paracata i September 4834. Men synderlig længere inde i det Indre synes den heller ikke at forekomme, ialfald har Natterer ikke truffet den i Goyaz og Mato Grosso. Mine Exemplaårer fra Camposegnene stemme idvrigt nåie med et Par andre, som Lund under sit fårste Ophold i Bra- , silien har skudt i Omegnen af Neu Freiburg den 25de Juni 1827, men Strubens smudsig gulighvide Farve udbreder sig ikke fuldt saa langt nedad mod Halsen som hos de tvende sidste; For- skjellen er imidlertid, selv om den maatte vise sig at være con- stant, efter min Mening altfor ringe til at fortjene, at der lægges videre Vægt paa den. Hos den levende Fugl er Iris bruun, Næbet sort og Fådderne grånlig graae. Hos et af mine Exemplarer fandt jeg Maven fyldt med for- skjellige Biller; et andet bavde næsten kun Myrer i Maven. 279 (84). Sittasemus erythacus (Licht.). Jeg optager denne eiendommelige Trælåber efter Bur- meister, som beretter, at han under sit Ophold i Lagoa Santa fik den fra Byen Sete Lagoas7). Lund og jeg have ikke truffet 377 den i Camposegnene, men derimod hyppigt nok i Urskovlandet, hvorfra Burmeister mindre rigtigt ganske udelukker den, skjåndt allerede Kittlitz har meddeelt, at den forekommer i Skovene omkring Rio de Janeiro”). 280 (85). Xenops rutilus Licht. Jeg har i September 41855 erholdt et eneste Exemplar af denne mærkelige lille Fugl i en Capåo i Omegnen af Sete La- go0as, men kjender ikke flere Tilfælde, i hvilke den skulde være iagttaget i de Egne, med hvis Fauna vi her have at gjore. Det er dog derfor ikke min Mening at ville erklære den for sjelden, da slige Smaafugle meget let oversees i de tætte Skove, selv om de langtfra forekomme sparsomt. Lund har hjemsendt den fra Såo Paulo, hvor han den 27de Mai 1834 skjåd den paa Veien fra Rio Pardo til Flækken Batataes; Prindsen af Wied har truffet den i Ostkystens Ur- skove, og Natterer har iagttaget den langt inde i Provindsen Mato Grosso; der kan saaledes neppe være Tyivl om, at den ogsaa forekommer i Goyaz og paa denne Maade er udbredt tværs over hele Mellem-Brasilien. 2841 (86). Anabatøides fuscus (Vieill.). Burmeister har, medens han opholdt sig i Lagoa Santa, faaet denne Fugl fra Sete Lagoas; i Camposegnene har jeg selv ikke truffet den, men derimod har jeg iagttaget den i Urskovene i Provindsen Rio de Janeiro, fra hvilke Burmeister med Urette "vil udelukke den. Jeg har et Par Gange i 1847 og 1850 skudt den i Skovene mellem Floderne Parahyba og Parahybuna, og Lund har i 14829 hjemsendt den fra Omegnen af Cantagallo. Natterer endelig har iagttaget den i den med Urskov bevoxede z) Kittlitz, F. H. v., Kupfertafeln z. Naturg. d. Vågel, tes Heft, S. 20, T. 24, Fig. 2, og: Denkwårdigkeiten einer Reise nach dem russischen Amerika etc., ister Bd., 378 Deel af Såo Paulo, og Fuglen er saaledes udbredt over en stor Deel af Mellem-Brasilien lige fra Kystlandets Skove af. 282 (87). Anabates leucophthalmus Pr. Wied. Hårer til de mindre almindelige Fugle i Camposegnene og forekommer kun i de derværende Skove. Jeg har skudt en Han ved Lagoa Santa. den 7de August 1847, og Burmeister har ligeledes faaet den. under sit Ophold der i 4851 i Begyndelsen af den kolde Aarstid. Lund har den 3die Juni. 1834 skudt en Han ved. Batataes i det nordvestlige Hjårne af Provindsen SXo Paulo. Natterer har. kun truffet den i Omegnen af Rio de Janeiro og i den åstlige Deel af SZo Paulo; Spix endelig i den nordlige Deel af Minas Geéraes ved Floden Rio Verde; det synes altsaa,. at de Egne, hvormed vi her have at gjåre, danne Grændsen for dens Udbredning Vest paa. 283 (88). Anabates eristatus Sp. Jeg optager denne Art efter Burmeister, som beretter, at han. under sit. Ophold i Lagoa Santa har faaet en Hun fra Sete Lagoas. Spix opdagede denne Fugl i Omegnen af Malhada, en lille By i Provindsen Bahia beliggende ved Såo Francisco ikke langt fra det Sted, hvor denne Flod optager Rio Carinhenha; Natterer har paa sine Reiser kun truffet den dybt inde i Pro- vindsen Mato Grosso, og de her omhandlede Egne ere vist den yderste Grændse for dens Udbredning i sydåstlig Retning. 284 (89). Anabates lichtensteinii (Cab. & H.). Den 7de November 43954 skjoid jeg paa Reisen fra Rio de Janeiro til Lagoa Santa i Nærheden af den lille By Capella Nova en Han af denne meget lidt kjendte Art; det er den eneste Gang, jeg har seet denne Fugl i Camposegnene i Minas; Lund har heller ikke truffet den der, derimod har han bjemsendt den fra Urskovene i Omegnen af Morro Queimado, hvor han skjåd Han og Hun i Mai Maaned 1827, og fremdeles fra Såo.… Carlos É 379 i Proyindsen Såo Paulo, hvor han skjåd en Han den 28de Ja= nuar 1834. Der er ingen Forskjel i Dragten mellem de to Kjon. 285 (90). Anabates poliocephalus (Licht.). Lund har skudt den ved Lagoa Santa den 43de April 1836, og jeg har sammesteds faaet en Han den 3die August 1847; den udbreder sig i vestlig Retning idetmindste til Grændsen af Minas; thi Lund har i "September 4834 skudt den ved Byen Paracatt; men meget videre synes den ikke at gaae, da Nat- terer ikke har truffet den i Goyaz og Mato Grosso. Lund har fremdeles hjemsendt den fra Urskovene omkring Neu Freiburg og truffet den flere Steder i Provindsen SXo Paulo, navnlig ved Byen Såo Carlos (Cåmpinas) den 28de Januar 1834 og i Omegnen af Byen Såo Bento de Åraraquara i Mai samme Aar. Spix endelig bjembragte den fra Campoerne i det Indre af Provindsen Bahia. Denne Art er saaledes udbredt over Provindserne Så0 Paulo, Rio de Janeiro, Bahia og Minas Geraes, og det er mindre rigtigt, naar Burmeister angiver det nordlige Brasilien fra Para til Bahia som dens Hjem”). Feilen er saamegetl be- synderligere, som det neppe kan have været ham ubekjendt, at Årten oprindeligt er opstillet paa Exemplarer, der vare sendte til Berliner-Museet fra Provindsen S30 Paulo 7), 286 (91). Anabates superciliaris (Licbt.) optages efter Spix, som angiver at have truffet den i Minas, og hvis Reiseroute gjennem denne Provinds hovedsagelig gik gjennem Camposegnene. 287 (92). Phacellodomus ruber (Vieill.). Denne Fugl er, saavidt jeg veed, kun een Gang iagttaget i de Egne, med hvis Fauna vi beskjæftige os; jeg har nemlig den le: October 1855 skudt en Han i Fælding ved den allerede 2) Syst. Uebers. Ill, S. 3 +%) Verzeichn. der. elike ete., S..4ål. 380 tidligere nævnte Bæk Tolda, der falder i Såo Franciscofloden). Arten er, som bekjendt, fårst opdaget af Azara i Paraguay og senere truffen af Natlterer i. Goyaz og Mato Grosso, men ikke iagttaget af nogen af de Reisende, der have bereist den 6stlige Deel af Brasilien; Campoerne mellem Såo Franciscofloden og Rio das Velhas ere sandsynligviis Grændsen for dens Ud- bredning Ost paa i Brasilien. Det Exemplar, som jeg fik, traf jeg i en temmelig aaben Cerrado langt fra Skov; det sad paa en lille Busk, der voxede i selve den fra en Boritysal””) udspringende Bæk. Iris har hos den levende Fugl en smuk citronguul Farve, Fådderne ere lyst graabrune. Dens Rede, som ifålge Azaras Beskrivelse maa ligne den fålgende Arts, har jeg ikke truffet. 288 (93). Phacellodomus frontalis (Licht.), Brasil. Joåo de pao, er til enhver Aarstid meget almindelig paa mange Steder i de Egne, med hvis Fugle vi beskjæftige os, og ejendommelig for Cerraderne, hvor dens colossale, tre til fire Fod lange, af tårre Kviste byggede Reder hænge ned fra Træernes Grene og hurtigt tiltrække sig Opmærksomheden. 1 4847 havde et Par deres Rede i Haven til Dr. Lunds Bolig i Lagoa Santa; men ellers er den dog ikke hyppig i den umiddelbare Omegn af denne lille By; allerede en tre Miles Vei derfra henad mod Sete Lagoas er den derimod meget almindelig, og i Cerraderne der træffer man hyppigt to, ja selv tre eller fire Reder af forskjellig Stårrelse i samme Træ, saa at Fuglen aabenbart har en vis' Forkjærlighed for at bygge Rede i Nærheden af sine Lige. BRederne hænge lavt, men dog for håit til at kunne naaes med Hænderne fra Jorden; en nærmere Beskrivelse af Reden er overflådig, da de ) See: Vid. Medd. f. d. Naturh. For. Aarg. 1859, S. 101. , le Saaledes: ren de Sumpe, hvori. RR -Palmerne voxe. SR UNE or KOM Er Son STS at. TR TE RE vel or Fr elg nya 381 den allerede er godt og udfårligt beskreven af Prindsen af Wied?). É Denne Art er oprindelig beskreven efter Exemplarer fra Pro- vindsen Bahia, fremdeles truffen af Prindsen af Wied i Cam- poerne paa Grændsen af denne Provinds og Minas Geraes, endelig hjembragt af Natterer fra. Mato Grosso; den er saa- ledes udbredt over en stor Deel af det indre Hoiland, og navnlig over den nordligere Deel af dette. 289 (94). Anumbius acuticaudatus (Less.). Denne Fugl tilhårer egentlig sydligere Egne og er sikkert fremmed for den aller stårste Deel af det Gebeet, med hvis Fauna vi her bave at gjåre; men Natterer har dog endnu truffet den i Campoerne i det sydvestlige Hjørne af Minas Geraes mellem Floderne Rio Grande og Rio Paranahyba. Det herværende Museum har fra Museet i Wien tilbyttet sig en Hun, som den ovennævnte beråmte Reisende den 9de Juni 1823 har skudt ved ,Beiraba legitime%%=); den har et lidt mindre Næb .end en anden Hun, som jeg i Mai 1847 har skudt i Omegnen af Buenos Aires, men stemmer forresten ganske med denne. 290 (95). Synallaxis ruficauda Vieill. Brasil, Marequito do brejo. En almindelig Fugl i de her omtalte Egne, opholder sig gjerne ved Bredden af Såer og Kjær, hvor den hopper om 2) Beitr. 2. Nat. Bras., III Bd. 2, S. 1194; — Reise in Brasilien, II Ba. 4) Jeg formoder, at Natterer med dette Navn har villet betegne enten en Reisestation ved en lille Flod, som nu før Tiden kaldes Uberaba verdadeira - eller ogsaa selve denne Flod. Den falder i en Rio das Velhas, som ikke maa forvexles: med Såo Franciscos mere bekjendte Biflod af samme Navn, men som er en af Paranahybas Bifloder. Under alle Omstændigheder fremgaaer det af Natterers af v. Pelzeln be- seere eee at den ovennævnte Lokalitet maa være netop i den hvor jeg henlægger den, og i Nærheden af Rio das Velhas, hvor Nattåler befandt sig den 10de Juni. 257 382 mellem og paa de der voxende Rår og Bregner; den er saaledes hyppig ved Såen Lagoa Santa, og jeg har oftere skudt den der, Den har en meget stor Udbredning fra Nord til Syd; thi Natterer har i December truffet den ved Forte do Rio Branco”) ikke langt fra Guianas Grændse, og jeg har selv i samme Maaned skudt den i Omegnen af Buenos Aires i Aaret 1847. Den synes imidlertid fortrinsviis at holde sig til den åstligste Deel af Bra- silien; ialfald er den ikke iagttaget af Natterer i Goyaz og Mato Grosso, hvorimod den er truffet, foruden i Minas, i Pro- vindserne Bahia, Rio de Janeiro og S"o Paulo; ogsaa i Paraguay forekommer den. 291 (96). Synallaxis pållida Pr. Max. Der forekommer i Omegnen af Lagoa Santa og overhovedet i de Camposegne, med hvis Fugle vi her beskjæftige os, en lille Synallazis, som, hvad Halens Snit angaaer, slutter sig nær til den lille Gruppe af Arter, for hvilken Synallaæis ruficauda kan betragtes som Typ, men har et ikke lidt kortere Næb end denne Art. Den stemmer i det Hele taget baade i Farve og Størrelse nåie med den Beskrivelse, som Prindsen af Wied har givet af sin Synallazis pallida, og har fremdeles 12 Styrere ligesom denne; jeg tager derfor ikke i Betænkning at henfåre den til denne Art. Dog skal jeg bemærke, at Sving=" fjærenes Skafter ere sortebrune hos den her omtalte Fugl, medens man af Prindsens Ord kunde fristes til at troe, at disse Fjær- skafter ere rustråde hos hans S, pallida”"). Da det imidlertid vilde være Noget indenfor Synallazis-Slægten usædvanligt, om Svingfjærenes Skafter virkelig havde denne Farve, og da de heller "ikke beskrives saaledes af Burmeister, skulle Prindsens ikke ganske tydelige Ord vel heller ikke forstaaes paa denne Maade, | f) Pelzeln, A. v.,szur Ornithol. Bras., iste Abth., %) »+Schwungfedern schwarzbråunlich, an der SEN Fahne bøger S0 wie der Schaft«, Beitr. z. Naturgesch. v. Bras., Ill, 2, 383 og jeg seer i dem ingen tilstrækkelig Grund til at betvivle, at den her omtalte Fugl jo virkelig er hans Synallaxzis pallida. I Omegnen af Lagoa Santa er Fuglen neppe sjelden; selv har jeg rigtignok ikke hjembragt den, men Lund har et Par Gange erholdt den der. Han har fremdeles den AÅte October 1827 skudt den ved Neu Freiburg og den 22de November 1833 i en lille Skov ved Byen Mugi das Cruces i Såo Paulo, i hvilken Provinds ogsaa Natterer har iagttaget den paa flere Steder. Prindsen af Wied opdagede, som bekjendt, denne Art i de saakaldte Campos Geraes paa Grændsen af Provindserne Bahia og Minas, og den er saaledes udbredt saavel over Urskov- landet som over Campoerne. Jeg tilféier nogle Maal af et Par af de af Lund samlede Exemplarer. 11/19 1827, 33/1,1.1833, Neu Freiburg. Mugi das Cruces. Næbet, maalt fra Panden ..... 51/0” i ig Den foldede Vinges Længde ... 27 4" sa ERNE Se Ses s BR SN ve SEE dat TE I SEE Bee rl 74, 292 (97). Synallaxis spixii Scl. Hverken Lund eller jeg har truffet denne Art, men da Spix angiver at have fundet sin Parulus ruficeps, hvis formeent- lige Han er Typen for den, in campis fluminis St. FrancisciY 7), altsaa paa Grændsen af det Landstråg, med hvis Fugle vi her beskjæftige os, vil jeg ikke forbigaae den, især da Natterer har iagttaget den et Par Steder i Provindsen Såo Paulo, og det saaledes er saameget rimeligere, at den udbreder sig over +) Burmeister angiver en paafaldende større Vingelængde, nemlig 3 Uebers. III, S. 41; mine Maal stemme meget godt med dem Prindsen af W ter anfører. %%) Spec. nov. Av. Bras., I, p. 85, tab. LXXXVI, fig. 1 (d). 384 det hele Camposdistrikt i Minas og kun er bleven overseet af Lund og mig. 293 (98). Synallaxis froøntalis Natt. Denne ved sin graa Pande og sine ti Styrere fra Vieillots S. ruficapilla skarpt adskilte Art er en ganske almindelig Stand- fugl i disse Egne. Lund har skudt den ved Lagoa Santa i September og Februar og fremdeles ved Corrego Rico i Nær- heden af Byen Paracatu i September; jeg selv har ofte erholdt den i Omegnen af Lagoa Santa og Sete Lagoas i Maanederne Marts, Juli, August og October. Jeg bar liggende for mig adskillige Exemplarer af den gamle Fugl, om hvis Kjén Lund og jeg have overbeviist os ved Efter- syn af selve Kjånsorganerne, og kan forsikkre, at der ikke er nogen "Forskjel paa Hannens og Hunnens Dragt. Derimod er den ganske unge Fugl meget forskjellig fra den udfarvede; ialfald besidder Museet to Exemplarer af en Synallazis, som Lund har skudt ved Lagoa Santa den Ade og den 45de Marts 1836, og som aabenbart ere unge Fugle og rimeligviis netop af denne Art. Hos disse ere Hætten, Vingerne og Halen ikke bruunråde saaledes som hos den gamle Fugl, men have den samme oliven- brune Farve som Ryggen; Undersiden er graaguul, dog bliver Farven lysere hen imod Midten af Bugen og næsten hvid paa Struben, - Hos det den 45de Marts skudte Exemplar findes der paa Issen to eller tre bruunråde Fjær indblandede mellem . de olivenbrune, og der kan saaledes ingen Tvivl være om, at den her beskrevne Dragt virkelig kun er en midlertidig. ” "Den allerede ved sine otte Styrere let kjendelige Synallazis ruficapilla Vieill, (S. cinereus Pr. Max.) har hverken Lund eller jeg nogensinde truffet i de her omtalte Egne, og jeg tvivler paa, 7 at den forekommer der. Burmeister siger rigtignok, at han E har faaet denne Art ved Congonhas de Sabara og Lagoa Santa”); 0 MW Sys. Uebers. d. Th. Bras,, II, 8. 39. BOR 385 men hans Udsagn kan i dette Tilfælde neppe være afgjorende, da hans Synallaxis ruficapilla er en Sammenblanding af Vieillots Årt. og den her omhandlede Synallaæis frontalis. Feilen hos Burmeister ligger ikke blot i den anfårte Synonymie; men i selve den givne Beskrivelse ere begge Arter slaaede sammen, idet han har anseet S. frontalis for Hunnen af S. ruficapilla. Men ligesom Panden er graa hos begge Kjøn af S. frontalis, saaledes naaer omvendt den rustråde Hætte heelt til Næbet hos begge Kjoån af den ægte Synallazis ruficapilla Vieill. Lund har fra Urskovene omkring Neu Freiburg hjemsendt to Hunner af denne Art, om hvis Kjøn han har overbeviist sig ved egen Undersågelse, og hos begge er Panden rustråd ligesom den dvrige Hælite; Burmeister har aabenbart slet ikke selv under- sågt Kjånnet af de Individer, han har faaet, og da man ikke af hans Ord kan see, om han virkelig har faaet den ægte S, rufi- capilla i Camposegnene, eller om han ikke snarere derfra kun har hjembragt den graapandede S. frontalis, seer jeg i hans An- givelse ikke tilstrækkelig Anledning til i Camposfaunaen at optage en Fugl, som jeg iåvrigt har Grund til at ansee for fremmed for disse "Egne. "294 (99). Synallaxis torquata Pr. Max. Denne smukke Art" ér (emmelig almindelig i Cerraderne; Lund har den åéde November 4837 skudt en Hun i Omegnen af Lagoa Santa; jeg har sammesteds faaet tre Hanner den 30te Juli, den iite og den 13de September 1847, og Lund; har fremdeles den 29de September 1834 skudt den ved »Lages%, en Fazenda nogle. Miil fra. Landsbyen Sta Anna dos Allegres. — Den er Standfugl og udbreder sig fra Campoerne ved Nord- grændsen af Minas Geraes, hvor Prindsen af Wied først fandt "den, til Provindsen Såo Paulo, hvor Natterer har iagttaget den paa flere Steder. Hr. v. Pelzeln har gjort opmærksom paa, at hos Hannen ere Fjærene paa den forreste Deel af Ryggen hvide ved Roden, 386 og at der hos den findes en rustråd Halvring. omkring den bageste Side af Halsen”), Det sidste Kjendemærke finder jeg hos alle mine Exemplarer, men det fårste holder kun Stik hos de to, hos det tredie ere alle Fjærene paa Ryggen graae ved Roden; muligviis er dette Exemplar en noget yngre Fugl. I Maven paa de Exemplarer, jeg har faaet, har jeg fundet Insekter og Larver. 295 (100). Geobates pøecilopterus (Pr. Max.) er udbredt over alle Camposegnene i Minas, men ikke noget Sted hyppig; Lund har faaet en ung Fugl ved Lagoa Santa den 8de December 4835 og fremdeles skudt den ved Uberaba den 4de August og ved Paracata den 4fte September 4834; selv har jeg hjembragt en Han, skudt i Omegnen af Lagoa Santa den 6te August 1847. Dens rette Opholdssted ere Cerraderne; i Smaaskovene finder man den ikke; den hopper om paa Jorden og flyver kun sjelden op i Træerne; som oftest træffer man den enkeltviis. Dens Sang er vel noget monotom, men dog ret smuk og ialfald synger den meget bedre end dens nærmeste Slægtninge, Opetio- rhynchus og Lochmias. Ifålge Dr. Lunds Iagttagelse skal den lægge sine Æg i Termithéiene. I dens Mave har jeg kun fundet Levninger af Insekter, 296 (101). Selerurus candacutus (Vieill.). Brasil. Vira folha. Denne hidtil kun fra de store sammenhængende Urskove bekjendte Fugl forekommer regelmæssigt Aaret rundt ogsaa i Camposegnene, men findes ogsaa der kun i Skovene, aldrig i Gerraderne; hyppig synes den ikke at være. Jeg har skudt en Hun i Omegnen af Lagoa Santa den 47de Juli 4847 og atter +) Zur Ornithol. Bras., iste Abth., S. 36. 387 faaet Fuglen der den 6te September samme Aar; Lund har sammesteds skudt en Hun den 4de Juni 1836 og en Han den 14de August 4837. Paa Grund af dens stive og sædvanlig i Enden noget slidte Halefjær skulde man froe, at den klattrede meget og godt; men dette er dog ikke Tilfældet ; jeg har kun seet den hoppe om paa Jorden, hvor den under sin Sågen efter Insekter vender det visne Låv med Næbet og kaster det i Veiret med en raslende Lyd, en Sædvane, der har foranlediget dens brasilianske Navn, som betyder ,Blad-Vender, Ogsaa alle de Jægere, som jeg har adspurgt i Brasilien, have eenstemmigt forsikkret, at Fuglen ikke - klattrer. I dens Mave har jeg kun fundet Levninger af Insekter. 297 (102). Lochmias nematura (Licht.). Jeg har tilfældigviis ikke hjembragt denne Fugl, men den er slet ikke sjelden i Camposegnene og forekommer der Aaret rundt. Burmeister har faaet flere Exemplarer i Congonhas de Sabara under sit Ophold der fra August til November 1851, og Lund har skudt den ved Lagoa Santa den 2den Juni 41840. Han har fremdeles skudt den den 2den November 1827 og den 17de Juni 1828 paa Fazendaen Rozario faa Miil fra Neu Freiburg og den 18de October 1833 ved Bredden af Pirahy, en lille Flod i Provindsen Rio de Janeiro. Lichtenstein har oprindelig beskrevet den efter Exemplarer fra Såo Paulo f), i hvilken Pro- vinds endelig ogsaa Natterer har truffet den paa flere Steder +), Fuglen er saaledes udbredt over en stor Deel af Mellem-Brasilien. Den vælger gjerne Bredden af Bække og Smaafloder til Opholdssted og hopper der om paa Jorden for at pikke Insekter og Orme op; naar den skræmmes, flyver den op og såger Skjul i Buskene. Den Skildring, som Burmeister giver af dens =) Verz. d. Doubletten etc., S. 43. 2%) Pelzeln, A. v., zur Ornith. Bras., I, S. 35. 388 Levemaade gjælder vel neppe i Almindelighed, og det brasi- lianske Navn, han anfårer, turde vel ogsaa kun være en lokal Benævnelse%). Ifålge Hr. C. Eulers lagttagelse lægger den sine Æg i Huller i steile Brinker langs Flodbredderne ==). 298 (103). Furnarius ruficaudus (Pr. Max.). Brasil. Joåo de barro. Opetiorhynchus ruficaudus, Max. Pr. z. Wied, Beilr. z. Naturg. v. Brasil., MII Bd., 2te Abth., S. 671. Turdus badius, part., Lichtenstein, Verz. d. Doubl. etc., S. 40. Furnarius rufus, Burm. (non Gmel.), Thiere kiler: IN Th., S, 3: Furnarius badius, var., von Pelzeln, Sitzungsber. d. K. Akad. d. Wiss. in Wien, XXXIV Bd.,.S. 414. Furnarius Commersoni, v, Pelzeln, zur Ornithol. Brasil., I, S. 34. Er en almindelig Standfugl i Camposegnene i Minas Geraes og udbreder sig ifålge Natterers Iagttagelser ogsaa over Pro- vindserne Goyaz og Mato Grosso%%%). Det er en ægte Campos- fugl; i de tætte Smaaskove forekommer den ikke; den holder sig gjerne til beboede Steder, og man træffer hyppigt dens Rede beelt inde i Smaabyerne, navnlig paa Tværstykkerne af de store Trækors, som saa ofte findes opreiste der enten foran Kirkerne eller ved Indgangen til Byen; ikke sjeldent finder man endog to Reder paa sligt et Kors. Men hvad enten Reden er bygget påa det nysnævnte Sted eller paa Gjærder og Indhegninger eller i Cerradernes krogede Træer, saa sidder den stedse temmelig lavt, og jeg erindrer ikke at have seet nogen, der var anbragt mere end héiest ti til tolv Fod over Jorden. Reden er iåvrigt 12) Syst. Uebers.; III, S. 7. en Cabanis, Journal fir srsiBelegte, XV Jahrgang, 1867, S. 399. i BR. 5. enes Brasil., I, S. 34 389 saa udfårligt beskrevet af Burmeister"), at jeg ikke veed at fåjie noget Væsentligt til hans Skildring af den. Det er en livlig, urolig og larmende Fugl, som sædvanlig sees parviis; dens Fåde bestaaer udelukkende i Insekter og Larver, som den piller op nede paa Jorden, hvor den ogsaa op- holder sig mere end i Træerne. Hos den levende Fugl er Iris guulagtig graa; Næbet lysebruunt, Fådderne grånliggraae. Der er ingen mærkelig Forskjel mellem Kjånnene, hvad Farven og Stårrelsen angaaer, og selv: de yngre Fugle ere neppe forskjellige fra de gamle med Undtagelse af, at deres Næb er noget kortere. At den her omtalte Fugl er den samme som den, v.Pelzeln har givet Navnet Furnarius commersoni, er sikkert nok; jeg kan i den Henseende paaberaabe mig hans eget Vidnesbyrd, idet han har havt den Godhed at undersåge et af de af mig hjem- bragte Exemplarer, og jeg har desuden ogsaa selv kunnet for- visse mig derom ved umiddelbar Sammenligning med et Original- exemplar af hans ovennævnte Art, som han har været saa fore- kommende at laane mig til dette Brug. Men om denne Fugl, virkelig med Rette er bleven opstillet som en egen, fra Furnarius rufus forskjellig Art, derom ere Meningerne deelte=>), Jeg troer imidlertid for mit Vedkommende at maatte slutte mig til Hr. v. Pelzelns Anskuelse; jeg har havt Leilighed til foruden i lang Tid næsten daglig at see den i Minas Geraes forekommende Form, fremdeles oftere i Mai 1847 at iagttage og skyde den ægte Furnarius rufus i Omegnen af Buenos Aires, hvor denne Årt er temmelig almindelig, og jeg kan foruden de Kjendemærker, der allerede ere angivne for. Furnarius commersoni, fremdeles fremhæve, at den er noget mindre end F. rufus og har en var- mere, mere i del Rustgule faldende Farve end denne, hvilken sidste Forskjel ialfald er meget idinefaldende, naar man har %) Menig f. Ornithol. herausgeg. v. Dr. J. Cabanis, ister Jabrg. (1853), 167. — Syst. Uebers. d. Th. Brasil., II Th., S. 4. FF) SK Gray vil t. Ex. ikke anerkjende den, see ung organ of Genera and Species of Birds«, Part I, London 1869, S. 390 begge Arterne for sig. Den i Minas hjemmehårende Form er dernæst ikke underkastet den mindste Variation hvad Farven angaaer, og det synes næsten, at den Syd paa ikke udbreder sig ud over denne Provindses Camposegne. Idetmindste har den utrættelige Natterer jo ikke iagttaget den nogetsteds i Såo Paulo, og det fremgaaer af Dr. Lunds Optegnelser, at heller ikke han har truffet den i den af ham bereiste (nordlige) Deel af denne Provinds, men at han saae den fårste Gang den 29de August 1834 ved Capellinha, en lille Flække i Goyaz ikke langt fra Byen Catalåo; fra dette Punkt af bemærkede han den der- næst stadigt paa Veien til Paracatt og derfra videre ind i Minas. Paa den anden Side har jeg heller ikke ved Buenos Aires seet noget Exemplar af den ægte F, rufus, som i nogen Henseende afveeg fra de typiske eller kunde siges at gjåre en Overgang til den i Minas bjemmehårende Form, og de Exemplarer, som jeg har hjembragt fra den ovennævnte Bys Omegn, vise, at der heller ikke hos denne Art er nogen ydre Forskjel paa Han og Hun. Men om endog Arten formeentlig bår opretholdes, vil den dog neppe kunne beholde Navnet F. commersoni; thi Fuglen er utvivlsomt beskrevet tidligere (hvad v. Pelzeln iåvrigt heller ikke har overseet Muligheden af), paa en Tid, da Ornithologerne, vildledede af Lichtenstein, temmelig almindeligt, men feilagtigt antoge F. rufus for den samme Art som Turdus figulus Ill.7), og da det derfor laae fjernere ved Beskrivelsen af den her om- talte Fugl at tænke paa eller tage Hensyn til den Gmelinske Art. Der kan nemlig i mine Tanker ingen Tvivl være om, at jo Prindsen af Wieds Opetiorhynchus ruficaudus er v. Pelzelns Fugl. Be- skrivelsen passer meget godt, og, som det vil erindres, havde Prindsen ikke selv truffet denne Fugl paa sin Reise; men beskrev den efter et eneste Exemplar, som han havde faaet af Freyreiss, og som var fra Minas Geraes, hvor jo ifålge min Erfaring netop ") Lichtenstein, Verzeichniss der Doubletten etc. Berlin 1823. S. 40. 391 kun denne Form, men ikke Furnarius rufus, forekommer%). Mu- ligviis er heller ikke Spix's Figulus albigularis forskjellig ++), Den baierske Reisende erholdt den af ham beskrevne Fugl ved Bredderne af Rio Verde, en Flod, som falder i Såo Francisco et Stykke Syd for Byen Malhada og flyder gjennem Campos- egne, der ere en umiddelbar Fortsættelse af dem, med hvis Fuglefauna vi beskjæftige os. Hvis man turde ansee det for aldeies afgjort, at Spix's Fugl nådvendigviis maatte falde sammen med en af de to Arter, som Talen er om, vilde der være al Sandsynlighed for, at det maatte være med Prindsen af Wieds og v. Pelzelns.': Men en Mulighed for, at det kunde være en tredie Art lader sig dog ikke ganske afvise, især da den korte og lidet tilfredsstillende Beskrivelse fremhæver en meget kjendelig Forskjel mellem Hannen og Hunnen, som jo, efter hvad jeg alle- rede har bemærket, hverken findes hos F. rufus eller F. rufi- caudus; de to Figurer endelig, som Spix har givet af sin Fugl, maae siges al være aldeles forfeilede,. dersom de virkelig skulle forestille en af disse,to Arter, Forelåbigt er man derfor neppe berettiget til bestemt at erklære Spix's Art for den samme som Prindsen af Wieds; men da det i og for sig er mindre rime- ligt, at der i den nordligste Deel af Campoerne i Minas Geraes skulde findes en Furnarius, som ikke var kjendt andetstedsfra, og da Spix's Beskrivelser og Afbildninger af de paa hans bra- silianske Reise samlede Fugle desværre ikke sjelden lade en heel Deel tilbage at ånske, hvad deres Nåiagtighed angaaer, tvivler jeg egentlig ikke paa, at en Undersågelse af Originalexemplarerne af hans Figulus albigularis (hvis de endnu ere til) eller en Op- søgen af Fuglen i den Egn, hvor Spix traf den, slutteligen dog +) At Prindsen af Wied ved Opstillingen af sin Opetiorhynchus ruficaudus ikke har tænkt paa F.rufus er, som sagt, let at forstaae, derimod er det paafaldende, at han slet ikke synes at være bleven opmærksom paa dens nære Slægtskab med Lichtensteins 7Turdus ER Art, som dog umulig kunde være ham ganske ubekjendt. 42) Spec. Nov. Av. Brasil., I, p. 76, tab. 78. 392 vil vise dens Identitet: med Priudsen af Wieds Opetiorhynchus ruficaudus, og i saa Fald maa selvfølgelig Prindsens Artsnavn vige for det flere Aar ældre albigularis. Hvorvidt ”Lichten- steins Turdus badius falder sammen med denne Art eller med F, rufus, eller om den endelig indbefatter dem begge, kan maa- skee være tvivlsomt, dog holder jeg den sidste Antagelse for den rimeligste. Medens nemlig typiske Exemplarer af F. badius (Licht.) i Berliner-Museet, efter hvad Dr. Cabanis med stor Forekommenhed har meddeelt mig, ganske stemme med den her under Navn af F. ruficaudus omtalte Fugl”), har Wiener-Museet derimod i sin Tid directe fra Museet i Berlin modtaget en Hun af den ægte F. rufus under Navn af F, badius. Det synes der- for, at ialfald oprindeligt begge de nærstaaende Årter, med hvilke vi have at gjåre, i Berliner-Museet sam men- fattedes under Navnet F. badius.. Herfor taler da endelig ogsaa den Omstændighed, at Lichlenstein angiver Såo Paulo som det Sted, hvor hans nye Art har bjemme; thi, som vi have hårt, have senere Reisende (Natterer og Lund) ikke fundet nj F. ruficaudus i den nævnte Provinds. 299 (104). Furnarius reetirestris (Pr, Max.). Brasil. Joåo de barro. Denne Pottemagerfugl opdagedes af Prindsen af Wied i Campoerne paa Grændsen af Provindserne Minas Geraes og Bahia, men synes ikke at være iagttaget i andre Egne af Bra- silien eller overhovedet at være truffet af nogen anden Reisende. Den forekommer imidlertid ogsaa i de Egne, med hvis Fugle- fauna vi her beskjæftige os; jeg har skudt et Exemplar, hvis Kjån ikke lod sig bestemme, i Omegnen af Lagoa Santa den 26de Juli 14847, og Lund har faaet en Han den 26de Sep- Tøj Jeg skal bemærke, at jeg har tilsendt Dr. Cabanis to af de af mig " hjembragte prise rejie af F. rufus og ruficaudus til Sammenligning mee de i stolen len sekt yeleld Stykker. 393 lember 1834 ved en Fazenda, ,Lages% kaldet, i Campoerne Vest for Såo Franciscofloden, ikke langt fra den oftere nævnte Landsby Sta Anna dos Allegres; den udbreder sig altsaa ialfald over det hele Camposland i Minas Geraes. De tvende midterste Styrere ere 410 til 44 Linier længere end de yderste, og Halen har derfor ganske vist et noget andet Snit end hos de åvrige Arter, hos hvilke Forskjellen i Styrernes Længde ikke er mere end nogle faa Linier. Fremdeles er Næbet lidt kraftigere bygget og Næseboret lidt mere aabent end hos disse. Men jeg skjånner dog ikke, at disse Afvigelser fra Slægtens typiske Former ere store nok til at kræve Opstillingen af en egen Slægt for denne Årt, .som forresten i Levemaade og (ifilge Prindsen af Wieds lagttagelser) ogsaa i Redebygning slutter sig ganske til den foregaaende. Prindsen af Wieds Beskrivelse er meget nåiagtig og trænger ikke til yderligere Tillæg; jeg skal derfor kun tilfåle nogle faa Maal af de tvende Exemplarer, jeg har liggende for mig. å g 26/9 1834. 26/7 1847. Den sammenlagte Vinges Længde ....3% 5” 3" 686 Næbet, maalt fra Mundvigen ....... 12% 4 ne eg Ra NE Ble 1013" AT aged Næhets Håide ved Roden ..,.,..…. > le sy Foden ss 0... sej oe, ERE ØR md DE ae Familia: Corvidæ. 300 (105). Cyanecorax eyanoleueus (Pr. Max.). Brasil. Gralha. Denne smukke Skovskade er meget almindelig i de her Omtalte Egne; den lever i smaa Selskaber paa fem til sex Stykker og opholder sig i Udkanterne af Skovene og endnu hyppigere i 394 selve Cerraderne. Lund og jeg have erholdt mange Exemplarer i Omegnen af Lagoa Santa og Sete Lagoas, og Lund har frem- deles skudt den ved den lille By Catalao i Goyaz tæt ved Grændsen af Minas; men synderlig længere ind i det Indre synes den heller ikke at udbrede sig; ialfald har Natterer ikke iagt- laget den paa sin Reise gjennem Goyaz og Mato Grosso. Hvor langt den udbreder sig Nord paa er mig ikke bekjendt. Alle de Exemplarer, jeg har faaet, ere skudte i Maanederne Marts, Juni, Juli og August, men den forekommer ogsaa i den åvrige Deel af Aaret. Hos en Hun, som jeg skjåd den i9de Juli 1847, begyndte Æggestokken at udvikle sig. I Maven paa de af mig undersågte Exemplarer har jeg fundet deels Frå og Insekter, især aarevingede, deels Stykker af Oranger og Bananer, for hvis Skyld Fuglen ikke sjelden besåger Smaabyernes og Landgodsernes Haver. 301 (106). Cyanocorax eyanopogon (Pr. Max.). Brasil. Quem-Quem. Denne Årt synes at være mindre hyppig end den foregaaende og aldrig at opholde sig i Cerraderne, men kun inde i Smaa- , Skovene. Lund har den 13de August 4834 skudt en Han, bvis Sædstokke trods Aarstiden allerede vare meget store, ved den i Paranahyba faldende Rio das Velhas tæt ved Grændsen af Goyaz og den Øde September samme Aar nok en Han ved Para- catt. Fremdeles har han i Juli 41843 fanget flere Stykker i Slagfælder med Maiskorn som Lokkemad i en lille Capåo ved den allerede tidligere nævnte Lagoa dos Pitos fem til sex Mile Nord for Lagoa Santa, og sammesteds har jeg paa samme Maade i August 1847 faaet det eneste Exemplar, jeg har truffet. I den nærmere Omegn af Lagoa Santa veed jeg ikke, at den er iagttaget. Natterer har truffet den omtrent i.den samme Egn, hvor Lund erholdt sit fårste Exemplar, og fremdeles ved Byen Goyaz; men her-synes, efter de af ham hjembragte Exemplarer 395 at domme, ogsaa Grændsen for dens Udbredning Vest paa at være. Lund bemærker om den, at dens Stemme har enkelte stærke Toner, og at den, naar den udståder dem, båier Kroppen forover og slaaer med Halen. Cyanocorax pileatus har jeg aldrig seet eller hårt Tale om i de Egne, med hvilke vi her have atgjåre, og Lund har vel truffet den flere Steder i Provindsen Så0o Paulo (saasom ved Hyti, Soracaba og Såo Bento de Araraquara), men aldrig i Minas. Då en saa idinefaldende og anseelig Fugl ikke let vilde kunne blive ganske overseet i en længere Aarrække, maa jeg antage, at den virkelig heller ikke findes i' denne Deel af Landet, skjåndt Burmeister .lader den forekomme i den af ham bereiste Deel af Brasilien og udbrede sig over ,hele det varmere Amerika%>), Den er ifålge de foreliggende virkelige Iagttagelser aabenbart en sydligere Art, hvis Omraade synes at strække sig fra den nord- lige Dee] af SZo Paulo heelt ned til Banda Oriental og den argentinske Republik, hvor Burmeister har truffet den ved Byen Mercedes og i Provindsen Tucuman%); kun ved Nord- grændsen af dens Omraade forekommer den maaskee sammen med den her omtalte Art. Familia: Jcteridæ. 302 (107). Leistes viridis (Gmel,.) forekommer, men just ikke meget hyppigt, i de her omtalte Egne, der rimeligviis danne Grændsen for dens Udbredning Nord paa; ialfald har Prindsen af Wied ikke truffet den paa sin Reise, og Natterer har kun hjembragt den fra Provindsen Såo Paulo, hvor ogsaa Lund har truffet den overalt, hvor ban har været” Lund har skudt en Han ved Lagoa Santa den dte Januar 1836, f) Syst. Uebers., III, S. 285; noget bestemt Exempel paa dens Forekomst i de af ham bereiste Egne anfører han ikke. 4%) Reise durch d. La Plata Staaten, 1l, S. 495. i 26 396 og nok en Han den i6de August 1837; Burmeister beretter at have faaet Skind af den fra Sete Lagoas; selv har jeg ikke truffet den. I Maven af de ovennævnte to Exemplarer fandt Lund Lev- ninger af Insekter; i sine Optegnelser bemærker han om den, al den opholder sig i smaa Flokke paa sex til tolv Stykker i Sumpe og ved staaende Vande; at det er en temmelig sky, men larmende Fugl, hvis Tilstedeværelse man derfor allerede i Afstand bliver opmærksom paa, og som forekommer hele Aaret rundt i de her omtalte Egne. 303 (408). Agelaius chopi Vieill. Brasil. Virabosta, Melro. En selskabelig, ofte i stårre Flokke levende Fugl, der til alle Aarstider er meget almindelig i Camposegnene, men paa ingen Maade indskrænket til disse, saaledes som Burmeister mener”). Den forekommer ogsaa i hele Provindsen Rio, saavel i de flade Strækninger fra Kysten til Serra do Mar som i det af denne Bjergkjæde dannede Håiland. Lund har fremdeles truffet den paa mange Steder i Provindsen Såo Paulo, hvorfra den endelig ogsaa er bjemsendt af Natterer >). Den lever deels af Insekter, deels af Frå, opholder sig gjerne paa Græsgangene mellem Kvæget for at afpille Blodmiderne (Ixodes), som have sat sig fast paa det, eller for med Næbet at vælte og vende dets halvtårrede Excrementer og fortære de i eller under dem levende insekter. Ifålge Brasilianernes Sigende gjåre deres "store Skarer ofte ikke ubetydelig Skade paa Riis- markerne henimod den Tid, da Risen modnes, og Fuglen er da meget feed og velsmagende; ogsaa paa Maisen skal den gjåre Skade ved at oprode og fortære de saaede Korn, naar de be- gynde at spire. " 8) Syst. Uebers., III, S. 282. - : $%) v, Pelzeln, zur Ornithol. Brasil., III, S. 195. 397 Ifolge Lun ds Iagttagelser bygger den Rede i Huller i Træ- stammer og lægger i Slutningen af November tre groånlige, sortprikkede Æg; ikke hvide Æg saaledes som Azara be- retter efter Nosedas Angivelse t), 304 (109). Molothrus sericeus (Licht.). Brasil. Coricho, Virabosta. En temmelig almindelig Fugl i Camposegnene; lever i store Selskaber og holder sig gjerne til beboede Steder, Hos en Han og Hun, som Lund skjåd den 2den October 1834 ved Såo Franciscofloden, fandt han Kroen ganske fyldt med en Græsart, men Fuglen spiser ogsaa Insekter. Ogsaa Lund har havt Leilighed til at stadfæste den allerede tidligere gjorte lagttagelse, at denne Art paa Gjågeviis lægger sine Æg i andre Fugles Rede. 1 Omegnen af Lagoa Santa synes det fortrinsviis at være Spurven (Zonotrichia pileata), til hvem den overlader det at udruge sine Æg og opfostre sine Unger. Lund har faaet bragt en Spurverede, i hvilken der laae en Spurveunge og een Unge af Molothrus sericeus, og han har flere Gange seet Unger af denne Fugl mades af Spurven. 305 (110). Delichonyx badius (Vieill.). Hverken Lund eller jeg har bemærket denne Fugl i de her omtalte Egne; men da den paa den ene Side forekommer i Pa- raguay ”") og paa den anden Side er iagttaget i Minas Geraes af Spix”), synes der at være tilstrækkelig Grund til at optage den her. 306 (111). leterus cayanensis (Lin.). Skjøndt der ikke foreligger nogen tidligere Angivelse om denne Fugls Forekomst i det Indre af Brasilien, er den dog just 3) Voyages d. 1'Amér. pg: TD, 8 175: 2%) Azara, Voy. Ill, S: 177, XII. Set) Nov. Sp Av Bras FE p. rn tab. 65. 398 ikke sjelden i hele den vestlige Deel af Provindsen Minas Geraes, hvor den navnlig synes at vælge moradsige og sumpige Skove til Opholdssted. Lund har skudt en Han ved Uberaba den 3die August 1834, faa Dage senere (den 8&8de August) traf han atter Fuglen paa et Sted ved Navn Tejuco ikke langt fra den nysnævnte By, og endelig har han skudt en Hun ved Paracatu den Yde Sep- tember samme Aar. Selv har jeg erholdt to Hanner i August 1855 i Omegnen af Sete Lagoas. I Provindsen Såo Paulo har Lund intetsteds bemærket den. Iris er kaneelfarvet, Næbet sort med en graalig Plet ved Roden af Undernæbet, Fådderne blygraae. 1 Maven paa de Exemplarer, jeg fik, fandt jeg Levninger af Insekter. Hos den den 3die August skudte Han traf Lund allerede Sædstokkene overordentligt udviklede, og det Samme var Tilfældet hos de to Hanner, som jeg fik lidt senere i samme Maaned; derimod var Æggestokken kun lille hos den i Sep- tember ved Paracatt skudte Hun. Hr. J. Cassin har allerede fremhævet Vanskeligheden af al angive paalidelige Skjelnemærker mellem Icterus cayanensis (L.) og Swainsons Icterus tibialis"); og den i Camposegnene fore- kommende Form synes mig saa ganske at udviske enhver con- stant Forskjel mellem dem, at jeg ikke kan tage i Betænkning at forene disse to formeentlige Arter til een. At den her omtalte Form er den selvsamme, som den Prindsen af Wied har truffet i Kystlandets Urskove langs Floderne Itapémerim og Belmonte (Jequitinhonha) og beskrevet under Navn af Icterus cayanensis:”), kan der ingen Tvivl være om; hans Beskrivelse passer i enhver Henseende. Efter Stårrelsen at dåmme skulde man dernæst Snarest henfåre den til Swainsons Art: thi det stårste Exem- bå plar er knap 8 Tommer DM. (7" 10”)... Men ikke et eneste af 7) Proceed. of the Acad. of Nat. Sc. of Philadelphia, April 1867, S. 57. re ek Naturgesch. v. Brås. Ill, 2, S. 1204. 399 de Exemplarer, jeg har seet, har de heelt gule Tibiæ, som skulle være Ict. tibialis's Kjendemærke; hos nogle af dem ere Fjærene paa det nævnte Sted sorte med bredere eller smallere, under- liden neppe mærkelige, gule Spidser, og hos et Exemplar ere endog de sidste Spor af den gule Farve ganske forsvundne paa håøire Side, medens een eller to Fjær paa venstre Tibia vise håist ubetydelige Levninger af den. Farven af Tibjæ kan altsaa vexle fra heelt sort til heelt guul, og heelt sorte Tibiæ kunne fore- komme. hos Individer af Stårrelse som den formeentlige Art Icterus tibialis.… Fremdeles finder jeg vel hos nogle af de fore- liggende Exemplarer den tredie Svingfjær at være ubetydeligt længere end. den anden (men derimod neppe længere end fjerde) ; hos eet af dem ere imidlertid den anden og den tredie Sving- fjær lige lange. Vingens indvendige Dækfjær endelig ere under- tiden heelt gule, undertiden sorte med gule Rande. 307 (112). Ieterus jamacaii (Gmel.). Brasil. Soffré, Joåo. Pinto. Denne pragtfulde Fugl udbreder sig fra det Indre af Pro- vindsen Bahia, hvor Prindsen af Wied har iagttaget den so Ml den nordligste Deel af Minas Geraes og er navnlig ikke sjelden ved Bredderne af Såo Franciscofloden. Omtrent paa det Sted, hvor denne store Flod optager den diamantrige Abaite, har Lund den Ååste October 1834 skudt en Hun og Dagen derpaa en Han, og et Par Miil nordligere i Nærheden af et Sted, Porto £ das Barreiras kaldet, har jeg selv den 29de October 1855 faaet to Hanner. Derimod udbreder den sig ikke til den åstlige og sydlige Deel af det Gebeet, med hvis Fuglefauna vi her beskjæf- tige os, og navnlig forekommer den ikke ved Lagoa Santa. Rig- tignok siger Burmeister, at han har truffet den i Omgivelserne af denne By ,uden dog at finde Leilighed til at skyde den& +); +) Beitr. z. Naturg. Bras. lll, 2, S. 1202. 2%) Syst. Uebers. d. Th. Bras. Ill, S. 269. 400 men denne Angivelse maa sikkert beroe paa et Feilsyn eller en Hukommelsesfeil; thi Talen er her ikke om en Fugl, som mulig- viis kunde være overseet af mig i den Egn, hvor Burmeister vil have truffet den. Paa Grund af sin Skjånhed og sin smukke flåitende Sang er den håéit skattet og holdes gjerne i Buur; det er derfor en Fugl, som Befolkningen godt kjender, men som den ogsaa meget vel veed, slet ikke forekommer der i Nær- heden, men maa hentes langveisfra; Enhver, som i Sete Lagoas eller Lagoa Santa vilde forlælle, at han havde truffet den der i Egnen, vilde kun faae et vantroe Smiil til Svar. Selv langs Bredderne af Såo Francisco udbreder den sig neppe synderligt Syd for de Steder, hvor Lund og jeg have truffet den. Hos den levende Fugl er Iris straaguul, Næbet sort med Undtagelse af Roden af Undernæbet, som er hvidagtig; Fådderne ere blaagraae, Jeg finder ingen Forskjel paa Hannens og Hunnens Dragt, hverken i Farvernes Intensitet eller Fordeling. Hos de af Lund og mig undersågte Exemplarer tydede Kjonsredskabernes Udseende paa, at Forplantningstiden var nær. Den usædvanlig lille Mave indeholdt Insekter og forskjellige Fråd. Lund bemærker i sine Notitser, at denne Fugl mangler Kro; jeg beklager, at jeg har forsåmt selv at eftersee Forholdet. 308 (113). Cassicus hæmerrhous (Lin.). Brasil. Guache. Denne velbekjendte Fugl er meget hyppig i alle Smaa- skovene i de her omtalte Egne og lever undertiden i Flok med den fålgende Art. Hunnen er betydeligt mindre end Hannen, dens sorte Farve er mindre reen, og Gumpens prægtige råde Farve strækker sig hos den ikke fuldt saa håit op paa Ryggens bageste Deel. 401 309 (114). Ostinops eristatus (Bodd.). Brasil. Guache, Japui. Denne over den stårste Deel af Brasilien udbredte Art er almindelig ogsaa i Camposegnenes Smaaskove; jeg kan Intet til- folie til den udfårlige og træffende Skildring, som Priudsen af Wied har givet af dens Levemaade og skal derfor indskrænke mig til al henvise til denne”), Hunnen er ikke blot meget mindre end Hannen, men selv de forskjellige Individer af hvert Kjån vise indbyrdes en ikke ringe Forskjel i Stårrelse, En Hun, som Dr. Lund skjåd ved Paracata den i7de September 1834, er saaledes kun 12” 4'" lang, og Længden af den foldede Vinge er hos denne kun 6” 3”, medens en anden Hun, som jeg har faaet i Omegnen af Lagoa Santa den 17de Juli 1847, maalte 14” og dens foldede Vinge 678". Den største Han, jeg har faaet i de her omtalte Egne, havde en Længde af 16”9'”, og den foldede Vinge maalte paa dette Exemplar 9”; men Museet besidder et Skind af et endnu j meget stårre Individ, hos hvilket disse Maal ere 19” og 976”, Ogsaa i Minas træffer man ikke sjeldent Individer, der vise den lille Afændring, som allerede Prindsen af Wied og Hr. v. Pelzeln have fremhævet"), at enkelte Contourfjær hist og her paa Fuglen have smalle gule Rande eller endog ere næsten heelt gule. Fuglen har ifålge min Erfaring en ubehagelig Lugt ved sig, og kan ikke godt spises, ialfald ikke uden at Huden først flaaes af den; Prindsen af Wied har ikke bemærket denne Lugt, skjåndt han vår gjort opmærksom paa den; den findes derfor maaskee ikke hos Fuglen r alle Egne eller til alle Tider. +) Beitr. z. Naturgesch. v. Bras. III Bd. ?te Abth. S. 1220. +%) Beitr. z. Nat. Bras. III Bd. ?te Abth. S. 1223; — Zur Ornith. Bras. HI, S. 191, Anm. 3: 242) Beitr. z. Nat. Bras. Ill Bd. ?te Abth. S. 1229. - 402 I de Tilfælde, hvor jeg har efterseet Mavens Indhold, har det bestaaet i Bær, Fr og tildeels laadne Insektlarver eller i en grødlignende guulagtig Masse, der aabenbart hidrårte fra Oranger og Bananer, som Fuglen havde hentet sig i de omliggende Haver. Familia: - Fringillidæ. 310 (115). Sycalis brasiliensis (Gmel.). Brasil, Canario. Denne smukke Fugl er ikke mindre almindelig i Campos- egnene i Minas end i Urskovlandet langs Kysten. Man seer sædvanligt flere Stykker samlede, og den såger med Forkjærlighed hen i Nærheden af Huse og dyrkede Steder, Baade Dr. Lund og jeg have ofte og til enhver Tid: paa Aaret iagttaget den ved Lagoa Santa, Sete Lagoas og Curvelo, og han har fremdeles skudt et Par Hanner ved Neu Freiburg i October og November; hos begge fandt han Kjønsredskaberne stærkt udviklede, og det 'Samme har værét Tilfældet hos de Exemplarer, som jeg hår faaet ved Lagoa Santa fra sidst i October til Udgangen af Januar. Museet har til forskjellig Tid modtaget tvende Exemplarer af denne Art (efter Draglen at dåmme Hanner) fra Omegnen af Caracas, hvor den, saavidt jeg veed, hidtil ikke er angivet at forekomme. De ere snarere lidt stårre end mindre end Exem- plarerne fra Minas; Hovedets Orangefarve udbreder sig maaskee lidt længere hen paa Baghovedet end det som oftest er Tilfældet hos "den brasilianske Fugl, og de gule Rande paa Haandsving- fjærenes Inderfaner naae ikke fuldt saa langt hen mod Spidsen af Fjærene som hos denne; men selv om disse Smaaforskjellig- heder med Tiden skulde vise sig stedse at findes hos Fuglen i Venezuela, ere de dog altfor ubetydelige til, at den paa Grund af dem kunde opstilles som en egen Art, | 403 311 (116). Sycalis hilarii (Bp.). Jeg har i: Cerraderne i Omegnen af Lagoa Santa skudt en Han den 6te og en Han og en Hun den 8de August 1847; flere Exemplarer ere, saavidt mig bekjendt, ikke samlede der; men da Fuglen let kan forvexles med den unge Fugl af den fore- gaaende Art og saaledes undgaae Opmærksomheden, tår man neppe i denne Omstændighed see et Beviis paa, at den skulde være sjelden i de her omtalte Egne, Hunnen afviger, saaledes som det sædvanligt er Tilfældet hos denne Slægt, fra -Hannen ved sine mindre levende Farver; der er hos den kun et svagt Spor paa Gumpen til den grångule Farve, som hos Hannen er udbredt over denne Deel af Kroppen. Det gule Ansiråg, som findes paa Panden og Hovedet hos Hannen, mangler ganske; Struben og Forhalsen ere guulagtig graae iste- denfor gummigutgule, og paa Bugen er den gule Farve blegere end hos Hannen og desuden indskrænket til Midten af Bugen. Hvilken Hjemmel Burmeister har for sin Angivelse, at A. de St. Hilaire har fundet denne Art i Minas”), er mig ubekjendt. Bonaparte, som bar opstillet Årten, angiver blot »BrasilienY i al Almindelighed som den nye Arts Hjem, uden at sige nærmere, hvor eller af hvem den er opdaget”%). Efter Bur- meisters egne Ord at dåmme kan han aabenbart ikke selv have truffet Fuglen i Brasilien. 312 (117). Chrysomitris icterica (Licht.). Brasil. Pintasilgo”%+), eller fordrejet Pintasilva. En almindelig Standfugl i Cerraderne i de her omtalte Egne, holder sig gjerne i Smaaflokke nær ved beboede Steder og By- haver. Jeg har skudt tre Hanner ved Lagoa Santa den 17de og 18de September 1847. Dr. Lund har faaet den sammesteds +) Syst. Uebers. d. Th. mal: 3te Th, S. 255. %%) Consp. Gen. Av. I, S.5 $%%) Egentlig det mhdbeee ikon for Stillidsen, 404 den 23de -October og den 23de November 1836, og fremdeles skudt den ved Ollaria nær ved Staden Mariana den 3die Januar 1835 og ved Flækken Catalåo i Goyaz den 23de August 1834. Ifolge Lunds Optegnelser skal den ankomme til Lagoa Santa i September i store Skarer, som strax derpaa fordele sig i mindre Selskaber, og virkelig saae jeg den i 4847 ikke får den 16de September, Dagen fårend jeg skjåd mit forste Exem- plar; men jeg troer dog, at der behåves yderligere Iagttagelser forend denne Fugl tår antages for en Trækfugl i disse Egne; thi Hr, E. Warming har i 1864 iagttaget og skudt den å Cer- raderne omkring Lagoa Santa allerede i Midten af Juli. Den har en behagelig Sang. 313 (118). Emberizoides melanotis Temm. Den 16de October 1851 har jeg faaet et Exemplar ved Sete Lagoas og i October 1855 et andet i Cerraderne mellem denne By og Taboleiro Grande; men flere Exempler paa dens Fore- komst i de her omtalte Egne kan jeg ikke anfåre; Dr. Lund har ligesaa lidt som Burmeister truffet den der; derimod har han den 3die Juni 1834 skudt et Par Exemplarer ved Batataés i Såo Paulo, i hvilken Provinds den ifålge Natterers Iagttagelser maa være almindeligt udbredt. 314 (119). Emberizeides sphenurus (Vieill.). i En almindelig Standfugl overalt i Camposgebetet i Minas, hvor jeg har været, og fortrinsviis at finde paa fugtige, med håit Græs bevoxede Steder. Mine Jægere have oftere bragt mig den fra Cerraderne omkring Lagoa Santa, hvor ogsaa Hr. E. War- ming har skudt et Par Exemplarer den 30te Juli og den 18de August 1864. Jeg har fremdeles faaet den ved Curvelo i Be- gyndelsen af November 4855. Dr. Lund har hjemsendt Exem- plarer fra Taipå i Omegnen af Rio de Janeiro og fra Provindsen Såo Paulo, hvor han har skudt en Hun den 10de Marts 1834 i … en med héit Græs beyvoxet Sump ved Byen Sorocaba og en Han, 405 hvis Sædstokke vare i begyndende Udvikling, den den Juni samme Aar i Omegnen af Batataés. Iris er mårkebruun, Overnæbet sortegraat, Undernæbet guul- agtigt hvidt, Fidderne meget lyse graabrunlige. Hos de Exemplarer, Lund har indsendt fra Taipu og Sora- caba, er der et levende guult Baand fra Roden af Næbet til lidt hen over Oiet, og Struben og den åverste Deel af Forhalsen ere smukt svovlgule, Hos de foreliggende Exemplarer fra - Batataes og Minas Geraes er den lyse Stribe fra Næbet hen over jiet hvidagtig, og Struben og Forhalsen have en smudsig meget lys leerguul eller guulgraa Farve; de svare saaledes bedre til Tem- mincks Figur af denne Art i ,,Planches coloriées% (144 f. 2) end de fårstnævnte. Der forekommer imidlertid ifålge Lunds Op- tegnelser ogsaa ved -Rio Individer, der "ligne dem fra Minas: Denne idinefaldende Forskjel er ikke en Kjånsforskjel;. thi Lund bemærker udtrykkeligt, at et Exemplar fra Rio uden guul Stribe over Oiet og med leergraa Strube, skudt den i6de December, var en Han med ganske overordentlig store Sædstokke, Heller ikke troer jeg,.at den kan tyde paa en Artsforskjel, thi den led- sages ikke af Forskjelligheder i andre Forhold; de mere levende farvede Individer ere vel snarest kun ret gamle Fugle. Fuglen nærer sig fortrinsviis af Frå, dog finder man ogsaa Levninger af Insekter i dens Mave. 315 (120). Coturniculus manimbe (Licht.). Brasil. Tico-Tico de campo. En almindelig Standfugi i Cerraderne i de her omtalte Egne; den vælger navnlig gjerne Steder med høi Græsvæxt eller sum- pige med håit Græs bevoxede Enge til Opholdssted og træffes hyppigt i Selskab med EÆmberizoides sphenurus. Jeg har oftere skudt den i den umiddelbare Omegn af Lagoa Santa og Sete Lagoas, men ikke fundet Tid og Leilighed til at præparere de skudte Fugle og derfør ingen Exemplarer hjembragt; derimod 406 har Lund indsendt en Hun, skudt ved Uberaba den 2den Au- gust 1834, og en Han, skudt ved Curvelo den 20de October samme Aar; Museet besidder fremdeles et tredie Exemplar fra Minas, som for mange Aar siden tilbyttedes fra Parisermuseet, og som var hjembragt af A. de St. Hilaire fra Omegnen af Byen Piumhy. Ogsaa i Provindsen S%o Paulo har Lund iagt- taget den; der findes blandt de af ham' der samlede Fugle tre Hanner, skudte ved Taubaté den 4de November 1833 og ved Såo Bento de Araraquara den 44de Mai 4834. Ved Mugy das Cruzes traf han den i Midten af November ifærd med at bygge Rede. At Prindsen af Wied og Burmeister feile i at sætte den 2Ode Grad S, B. som Nordgrændsen for denne Fugis Udbred- ning 7), fremgaaer alleréde af de ovenfor anførte Findesteder, men endnu mere af v. Pelzelns Sammenstilling af Natterers Ind- samlinger, thi af dem seer man, at denne beråmte Reisende har skudt Fuglen endog ved Forte do Rio Branco. Imidlertid er dens Nordgrændse end ikke her, men den udbreder sig heelt op til Venezuela, hvorfra den anfåres af Sclater%f), og hvorfra ogsaa vort Museum directe har modtaget et Exemplar, som ikke i nogensomhelst Henseende afviger fra de brasilianske. Der er slet ingen Forskjel mellem Kjånnene, hvad Dragten angaaer, Fuglens Fåde bestaaer i Frå, dog ikke udelukkende ; hos den Han, som Dr. Lund skjåd ved Taubaté, fandt han In- sekter i Maven, og det Samme har jeg engang iagttaget hos et Exemplar, som jeg fik ved Sete Lagoas. +) Beitr. z. Naturgesch. Brasil. 3ter Bd. ; S. 604; — Syst. Uebers. d. Th. Bras. 3te Th., S. 298. "Bohuetderag som selv kun har truffet rugen ved Neu Freiburg, synes, skjondt han ikke nævner Prindsen "Fuglens nordlige Udbredning angaaer; men medens Prindsen af Wied med vanlig Samvittighedsfuldhed indskrænker sig til at formode, at Fuglen i de af ham bereiste e Egne ikke gaaer længere Nord paa "end til: omtrent den tyvende Grad, lader: Burmeister denne Brede- srad ganske i Almindelighed danne Grændsen for dens Udbredning Nord paa Slldsene SE: of London, f. 1868, S. 167. 407 316 (121). Zonotrichia pileata (Bodd.). Brasil. Tico-Tico. Denne over den stårste Deel af Syd-Amerika udbredte Fugl er ligesaa almindelig overalt i Camposegnene i Minas som i det åvrige Brasilien; den fårer en Levemaade som vor Huusspurv og holder sig ligesom den til Huse og Smaabyer, dog seer man den ikke i saa store Skarer som Spurvene hos os, og den bygger ikke Rede under Tagene, men i Træer og Buske. 317 (122). Poospiza schistacea (Licht.). Brasil. Andorinha de ouco de pao. En almindelig Standfugl i Cerraderne i de her omtalte Cam- posegne;” navnlig er den hyppig i Omegnen af Lagoa Santa og Sete Lagoas, og selv inde i Haverne i disse Smaabyer findes den ofte. Jeg har hjembragt trende Hunner, skudte i'Cerraderne ved Lagoa Santa den 3die og åde August og den 4de October 1847, fremdeles et Exemplar uden Kjånsbestemmelse skudt sammesteds den åte October 41847; endelig har jeg ogsaa faaet et Exemplar ved Sete Lagoas i de sidste Dage af November 1854. Lund har den 19de November 1837 skudt en Han i Haven ved sit Huus i Lagoa Santa og sammesteds atter den 29de Juni 1840 en Han og en Hun. Ogsaa Burmeister har faaet Fuglen ved Lagoa Santa. Mod Vest udbreder den sig langt ind i det indre Brasilien; Natterer har hjembragt den fra den nordvestligste Deel af Såo Paulo og fra Goyaz og Mato Grosso 7). Mod Øst synes den derimod ikke at udbrede sig længere end til de her omtalte Egne; naar Burmeister troer at have seet den ved Neu Freiburg”) uden døg at faae den skudt, da turde dette beroe paa en Feiltagelse; der er ellers Ingen, som har truffet Fuglen der eller overhovedet i Urskovlandet. v. Pelzeln, zur Ornithol. Bratil. III ber S. 2289: 23) Så Uebers. d. Th. Brasil. 3te Th., 408 Næbet er sort, Iris kastaniebruun, Fådderne sortebrune. I dens meget muskulåse Mave har jeg kun fundet Fråkorn og lidt smaat Gruus. Der er neppe nogen Forskjel mellem Kjånnene hos den gamle Fugl; vel har den Hun, som jeg skjåd den 3die August 1847, ligesom ogsaa den, som Lund fik den 29de Juni 1840, en lille hvid Plet eller Stribe mellem Næbet og Oiet, men denne Plet mangler paa den Hun, som blev skudt den 4de October, og den maa derfor vel enten betragtes som en tilfæidig Afvigelse eller som et Kjendetegn paa den yngre Fugl; for denne sidste Anskuelse taler den Omstændighed, at Æggestokken var meget lille paa den sidstnævnte Hun, skjåndt den jo dog var skudt paa en Tid, da de fleste Fugle ved Lagoa Santa ere ifærd med at lægge Æg. | Efter hvad der er blevet Lund berettet skal den lægge Æg og ruge inde i Træhuller, og det Navn, den bærer i Minas”), synes ogsaa af være valgt med Hensyn til denne Sædvane; selv har jeg imidlertid ingen Erfaring om, hvorvidt Sagnet har Ret. 318 (123). Coryphospingus eristatus (Gm.). Dr. Lund har skudt den ved Uberaba den 4de August 1834, og i den samme Egn har ogsaa Natterer iagttaget den (ved Paranå), men i den åvrige Deel af Minas synes den ikke al- forekomme, og navnlig er den aldrig seet i Nærheden af Lagoa Santa. Dens Hjem ligger for stårste Delen Syd og Vest før de Egne, med hvis Fauna vi her beskjæftige os; især er den hyppig i Såo Paulo; Natterer har iagttaget den paa flere Steder i denne Provinds, og Lund har der skudt en Han og en Hun ved Campinas den 2dde Januar 4833 og senere truffet den i lemmelig stor Mængde i Smaaskovene omkring Byen Såo Bento de Araraquara, hvor han skjåd en Han den 14de og en Hun den 17de Mai 41834. ane %) Det betyder: Træhul-Svale. 409 319 (124). Coryphespingus pileatus (Pr. Max.). Brasil. Rei dos Ticos-Ticos. Denne smukke Fugl træder i den stårste Deel af Campos- egnene i Minas i Stedet for den foregaaende sydligere Art. Den er til enhver Aarstid meget almindelig saavel i Cerraderne som i de mere aabne Smaaskove omkring Lagoa Santa og Sete Lagoas, og selv i Haverne i disse Smaabyer træffer man den. Jeg har fra Omegnen af Lagoa Santa hjembragt tre Hanner, skudte den iste August og den 7de og 8de September 1847, og fremdeles en Hun, skudt den 6te August samme Aar; endvidere har jeg ved Sete Lagoas i Slutningen af November 41854 faaet en Han, hvis stærkt udviklede Kjånsredskaber viste, at den var skudt lige i Forplantningstiden. Dr. Lund har skudt den ved Curvelo den Åite October 1834 og fra Lagoa Santa hjemsendt syv Exemplarer, skudie der i Maanederne Februar, April, August, September, October og November. Hos en den 8de April skudt Hun fandt han Æggestokken noget udviklet, saa at Fuglen rimeligviis maa yngle for anden eller tredie Gang ved Regntidens Slutning. 32) (125). Parearia larvata (Bodd.). Il den sydlige Deel af Camposegnene i Minas Geraes fore- kommer denne smukke Fugl! neppe; hverken Lund eller jeg selv har truffet den eller- blot hårt Tale om den der, og dog vilde en saa idinefaldende Fugl neppe kunne være forbleven ube- mærket af Befolkningen, hvis den virkelig fandtes der. 1 Cam- poerne langs St. Franciscofloden længere Nord paa, mellem Byerne Såo Romåo og Salgado, er den derimod ikke sjelden%) og bår derfor her ikke forbigaaes. +) St. Hilaire, A. de, Voy. d. Il. prov. de Rio de Janeiro et de Minas Geracs, Tome second, p. 421. 4410 321 (126). Tiaris ornata (Pr. Max.). Denne ziirlige lille Finke er en ægte og charakteristisk Camposfugl; som bekjendt er den fårst funden af Prindsen af Wied i Campoerne paa Grændsen af Provindserne Bahia og Minas; den udbreder sig derfra over hele Camposlandet i den sidstnævnte Provinds, over Goyaz og ind i Mato Grosso, hvor Natterer har iagttaget den ved Cuyaba; ogsaa i Såo Paulo har Natterer truffet den, men kun i Campoerne i den nordligste Deel af denne Provinds nær ved Grændsen af Minas. I Om- egnen af Lagoa Santa, Sete Lagoas og Curvelo er den hyppig, man træffer der Smaaflokke flyvende om i Cerraderne; den er meget lidt sky og derfor let at skyde. Dr. Lund har skudt to gamle Hanner i Nærheden af den lille Flække Santå Anna dos Alegres i September 4834, en ung Han ved Andrequecé den 7de October, en Hun ved Curvelo den 2Ode October samme Aar og endelig en Hun ved Lagoa Santa den 46de November 4835. Selv har jeg hjembragt tre Hanner, skudte ved Lagoa Santa den 30te Juli, dte August og Zden Sep- lember 1847, fremdeles en fjerde Han, skudt ved Sete Lagoas i Slutningen af November 4854. Hos den levende Fugl er Iris saa mårk, at den vanskelig kan skjelnes fra Pupillen; Næbet har en lys, blygraa Farve, der bliver mårkere langs Ryggen, Fådderne ere lyst bruungraae. Fr& udgjår jo vistnok Fuglens Hovednæring, men den for- lærer ogsaa en Deel Insekter: jeg har fundet Insekter i Maven " Påa de ved Sete Lagoas erholdte Hanner, og Lund har be- mærket det Samme om de ved Santa Anna dos Alegres skudte Exemplarer samt om den Hun, han fik ved Lagoa Santa. 322 (127). Volatinia jacarina (L.). Brasil. Sirrador. Ganske almindelig i de her omtalte Egne. Selv har jeg hjembragt et Par Exemplarer i den saakaldte Vinterdragt, men 411 hos hvilke Sædstokkene dog allerede vare to til tre Linier i Gjennemsnit, .og som vare skudte ved Lagoa Santa den 27de September 1847. Dr. Lund har hjemsendt flere Exemplarer fra Omegnen af Rio de Janeiro og Neu Freiburg. De af Lund og mig undersågte Exemplarer havde alle Bær i Maven. Hvad dens Levemaade angaaer, da kan jeg bekræfte, men ikke fåie Noget til den Beretning, Azara har givet "), Fleertallet af Ornithologerne synes at helde til den Mening, at denne Slægt kun tæller een Art, som fra Paraguay og Bra- silien udbreder sig heelt op til Nordkysten af Syd-Amerika og selv til Mexico. Efter de Erfaringer, jeg har kunnet gjåre, er jeg dog tilbåielig til at ansee den over Guyana, Venezuela og Ny Granada udbredte Volatinia for en fra den brasilianske V. jacarina forskjeliig Art. Forskjellen ligger ikke saameget i Farven af Vingens underste Dækfjær (saaledes som det er blevet sagt af dem, der have antaget to Arter), thi- disse Fjær kunne unægte- lig idetmindste tildeels være hvide ogsaa hos den nordlige Form, men derimod i Svingfjærene. Hos den brasilianske Form- have disse nemlig, og det hos begge Kjån og i alle AÅldere,- hvide Rande paa deres Inderfane; jeg har ialfald ikke seet noget sikkert brasiliansk Exemplar, som ikke besad dette Særkjende. Hos den nordlige Form ere derimod Svingfjærene idetmindste hos den gamle Han eensfarvet sørte;»-Museet besidder fire fuldt ud- farvede, skinnende sorteblaae Hanner, indsendte fra det franske Guyana, fra Caracas og fra Ny Granada, og der er ikke hos noget af dem Spor til nogen hvid Rand paa Svingfjærene. Om denne nordlige Form ogsaa forekommer i en Deel af Brasilien er mig ubekjendt; i Mellem-Brasilien findes den ialfald neppe; Fluen af Wied beskriver sin Fringilla jacarina ganske som jeg har fundet den i Provindserne Rio og Minas. Linnés Tanagra jacarina er som bekjéndt alene grundet påa Marcgravs Jacarini""), og denne er den brasilianske Art eg Voyages ET. 3me, pp. 30E: 74) Piso, G., Hist. natur. Bras., Lugd. Bat. 1648, p. 210, syre: 412 . med hvide Svingfjærrande; dersom den nordlige Form virkelig er en anden Art, bliver det altsaa aabenbart den, som skal have et andet Navn, men om Navnet splendens kan anvendes paa den, forekommer mig meget tvivlsomt, da Vieillot under dette Navn nærmest har beskrevet den samme Art som Linné. 323 (128). Spermophila ornata (Licht.). Dr. Lund har den 48de August 41834 skudt et Exemplar i Campøerne ved Såo Domingo, en lille Flække i den sydvestlige Deel af Minas, tæt ved Grændsen af Goyaz. Om denne Art ogsaa forekommer i Campoerne i den åvrige Deel af Minas, kan jeg ikke sige; jeg har selv aldrig seet den der. Burmeister siger rigtignok, at han endog »hyppigt har iagttaget den der; men der er Intet i hans Ord, som tyder paa, at han virkelig har faaét noget Exemplar”). I Provindserne Rio og Såo Paulo er den overalt hyppig; Lund har skudt den ved Rio de Janeiro og ved Neu Freiburg i Maanederne Juni, Juli, August og November, ved Campinas i Januar, ved Ypanema i Begyndelsen og ved Hytå i Slutningen af Marts, endelig ved SZo Bento i Mai. 324 (129). Spermophila gutturalis (Licht.). Denne Art er at finde FE i Camposstrækningerne i Minas og udbreder sig ifålge Natterer?") fremdeles over Pro- vindserne Goyaz og Mato Grosso, medens Burmeister?) an- firer den fra Rio de Janeiros Omegn, hvorfra ogsaa Lund har Hem: en Hun. " Den er meget almindelig i Omegnen af Lagoa Santa, hvor man i Cerraderne hyppigt seer Smaaflokke hoppe om i Træerne Ed og merin kaste sig ned i det høie Græs. Jeg har der skudt to Så SA Syst. Ueber Bter Th. S. 244, BR 04%) vw. Pelzeln, zur Ornith. Er IN Abth. BÆR i 392) Sys Babes åter Th. S, 413 Hanner den 3die August og den Ste October 1847, og to Hunner den dte August og den 7de October samme Aar. Dr. Lund har hjemsendt en Han, skudt ved Curvelo i October 1834, og trende Hanner, skudte ved Lagoa Santa i October, November og December 1835;. endelig en Hun, skudt ved den samme lille By den Ade Januar 41836. Hannens Næb, som paa det tårrede Skind er guulagtigt hvidt (og derfor beskrives saaledes af Burmeister) er hos den levende Fugl blyfarvet eller mårkt blaagraat, undertiden lidt lysere mod Randen, saaledes som Prindsen af Wied rigtigt angiver det at være. Iris er sortebruun, Fådderne graabrune. 325 (130). Spermophila aurantia (Gmel.) synes ikke at være hyppig; Lund har skudt en Han ved Lagoa Santa den Ade November 1835, og selv har jeg faaet en Han ved Sete Lagoas den 46de October 1851. : 326 (131). Spermophila hypoleuca (Licht.), Brasil. Bico vermelho, er temmelig almindelig i de her omtalte Camposegne og ifålge Natterer fremdeles udbredt over Campoerne i Goyaz og Mato Grosso. Den synger ret smukt, dog ikke saa godt som den folgende. Dr. Lund har den 12te April 1836 skudt en Han og en Hun, begge i Fælding, ved Lagoa Santa, og sammesteds har jeg selv faaet en Han den 30te Juli 1847. 327 (132). Spermophila plumbea (Pr. Max.). Brasil. Patativa. Udbredt overalt i Cerraderne i Minas og hyppigere end foregaaende Art; ikke mindre almindelig er den ifålge Lunds " Iagttagelser i Camposegnene i Provindsen Såo Paulo. og Nat- 27+ 414 terer har truffet den i Mato Grosso. Den vælger gjerne sum-- pige, med håit Græs bevoxede Enge til Opholdssted. Dr. Lund har hjemsendt to Hanner, skudte ved Lagoa Santa den 23de November 4835 og den 25de November 4836, og en Hun. sammesteds den 2den Maris 1836... Fremdeles har | han sendt to gamle og en ung Han, skudte i Såo Paulo ved Mugy das Cruzes den å6de November 4833 og ved Franca den 3die Juli 4834. Selv har jeg oftere faaet Fuglen ved Lagoa Santa, men kun hjembragt en gammel Han, skudt der den 6te August 1847. Medens Prindsen af Wied beskriver Næbet hos denne Årt som ySchwårzliché, siger Burmeister, at den gamle Han har et rådt Næb; efter min Erfaring er Prindsens Angivelse den rigtige ; jeg har. havt flere ganske udfarvede Hanner, hbos hvilke den hvide Plet ved Roden af Undernæbet var fuldkommen reen og skarpt begrændset, og hvis stærkt udviklede Kjonsorganer viste, at de vare skudte lige i Forplantningstiden, men stedse fundet Næbet at være næsten sort. Derimod er Næbet vel ikke rødt, men har dog en lysebruun Farve, som bliver endnu lysere ved Roden af Undernæbet, hos den unge Han, som Lund Gk ved Villa Franca; denne afviger fremdeles fra den gamle Han ved sin guulgraae Farve og ligner for saavidt Hunnen, fra hvilken den dog let skjelnes ved det lille hvide Vingespeil, som den besidder ligesaa vel som den gamle Han, medens Hunnen ganske mangler det. Dens Hovednæring bestaaer i Frå og især Græsfrå, men Lund har dog hos den ovenomtalte unge Han ogsaa fundet Larver i dens Mave. Den synger smukt, og holdes derfor hyp- pigt i Buur i Minas Geraes; den betales gjerne med 4 til 6 Rigsdaler. ø 328 (133). Spermophila atricapilla (Pr. Max.)- Selv har (jeg ikke truffet denne Art; men ifålge Lunds : . Optegnelser har han den 20de October 1835 skudt en Han med my Fe stærkt "udviklede Siersiane i Omegnen af DE Santa. ls Abs DU 415 Dette Exemplar er rigtignok ikke blevet ophevaret, men da han har sendt Museet et Par andre Exemplarer fra Omegnen af Rio de Janeiro af en Fugl, som han i sine Optegnelser rigtigt har henfårt til denne Art, seer jeg ingen Betænkelighed ved af ansee ogsaa den ved Lagoa Santa skudte Han for at være rigtig be- stemt, og som en Fålge heraf at optage denne Art i den Fauna, hvormed vi her beskjæftige os. Ifolge Lund skal Fuglen fortrinsviis opholde sig paa sum- pige Steder med håi Græsvæxt og have et kvækkende Skrig og en ret net Sang; han har hårt den kaldes ,Colleira do brejof%, 329 (134). fryzoborus torridus (Gm.). En Han, som blev skudt i Lagoa Santas nærmeste Omegn i den fårste Halvdeel af Juli 1851, afgav det fårste mig be- kjendte Exempel paa denne Fugls Forekomst i Camposegnene, Dr. Lund har et Par Gange i November 1828 skudt den i Omegnen af Rio de Janeiro og senere, den 26de Januar 1834, ved Campinas i Såo Paulo. 330 (135). Guiraca cyanea (L.). En vidt udbredt Art; den er ide her omtalte Egne hele Aaret rundt meget almindelig i Cerraderne og i Nærheden af beboede Steder; den forekommer ligeledes i Provindserne Rio de Janeiro og Såo Paulo, ifålge Natterer fremdeles i Goyaz og Mato Grosso”), og findes selv i Omegnen af Caracas, hvorfra Museet har faaet tilsendt to Exemplarer, og hvorfra den ogsaa anfåres af Sclater%7), Jeg har hjembragt fire Hanner, skudte i Lagoa Santas nærmeste Omegn den 3ite Juli og Ade August 1847. Dr. Lund har skudt den ved Rozario ikke langt fra Neu Freiburg i Januar, Juli og October, og fremdeles i Såo 3) v, Pelzeln, zur Ørnith. Bras. lil Abth. S. 221. 24) Proceed. of the Zool. Soc. of London f. 1868, p. 627. 416 Paulo ved Capitåo Mor den 23de October 1833 og ved Såo Carlos den 40de April 41834. Uagtet man efter dens tykke hvælvede Næb at dåmme skulde froe, at den var anviist paa at nære sig alene af Frå, finder man dog engang imellem ogsaa Insekter i dens Mave. Familia: Tanagridæ. 331 (136). Ørchesticus abeillei (Less.). Dr. Lund og jeg have aldrig truffet denne Fugl i Campos- egnene i Minas; den optages her efter Burmeister, som be- retter, at han, medens han. opholdt sig i Lagoa Santa, fik tvende Exemplarer fra Sete Lagoast). Da den hidtil ikke vides at være fundet i Provindsen Rio de Janeiro, skal jeg tilfåie, at der blandt de derfra af Dr. Lund indsendte Fugle findes et Exemplar af denne Årt, skudt i Urskovene omkring Neu Freiburg, og at han ifålge sine Optegnelser fremdeles har truffet den ved den lille By -Macahé. 332 (137). Orchesticus capistratus (Pr. Max.). Burmeister kalder denne Årt hyppig i Omegnen af Lagoa Santa”7), en Angivelse, sm langtfra stemmer med min Er- faring. Jeg har i al den Tid, jeg har opholdt mig i Minas, kun faaet et eneste Exemplar, som blev skudt i October 4855 i Nærheden af Sete Lagoas, og af Lunds Optegnelser seer jeg; at han ikke havde seet denne Fugl, fårend han endelig, den 1åde Juli 1844 fik et Exemplar. 333 (138). Ørchesticus ater (Gm.), " hårer. ligeledes, som det synes, til de sjeldnere Fugle i de her omtalte Egne; selv har jeg ikke truffet den, men Dr. Lund F) Syst. Uebers. 3ter Th. S. 202. se) 16. S 209; 417 har indsendt en gammel og en ung Han, skudte ved Paracatu den i5de og den i3de September 1834. låvrigt har den en meget stor Udbredning fra Østkysten af langt ind i Provindsen " Mato Grosso, hvor Natterer har truffet den, 334 (139). Diucopis fasciata (Licht.). En almindelig Fugl overalt i Cerraderne i de her omtalte Egne, hvor den sædvanligt sees flyve om, flere Stykker i Selskab. Jeg har ofte faaet denne Art i"Lagoa Santa og hjembragt tvende Hanner, skudte der den 30te og 3ite Juli 1847; Dr. Lund har sammestedsfra hjemsendt en Han og to Hunner, skudte den 3ite October og den 18de November 1835 og den 4de Marts 1836; han har fremdeles skudt Fuglen i Såo Paulo, nemlig ved Retiro den 2ide Mai og ved Byen Franca den Åste Juli 1834. Hunnen ligner sædvanlig Hannen med den Forskjel, at Capi- strum og Kinderne ikke ere sorte, men sortebrune; undertiden finder man imidlertid Hunner, hos hvilke Capistrum har samme graa Farve som den åvrige Deel af Hovedet og kun Kinderne ere sortebrune, Iris er mårkebruun, Overnæbet er hos den le- vende Fugl sort, Undernæbet graablaat med mårk Spidse, Fåd- derne olivengraae. Den nærer sig fortrinsviis af Insekter; baade Lund og jeg have meget oftere fundet Insekter end Frå i dens Mave. Hos de tvende i Slutningen af Juli ved Lagoa Santa skudte Hanner vare Sædstokkene trods Aarstiden allerede meget store, dog har jeg fundet det samme at være Tilfældet hos Exemplarer skudte sidst i October. 335 (140). Saltator atricellis Vieill. Brasil. Batuqueiro. Til enhver Aarstid almindelig i Omegnen af Lagoa Santa, og, saavidt min Erfaring gaaer, overhovedet overalt i Campos- 418 egnene i Minas, men indskrænket til Cerraderne; i Skovene har jeg ikke bemærket den. Man træffer sædvanligt fem til sex "Stykker samlede, som allerede paa Afstand tiltrække sig Op- mærksomheden ved den muntre, larmende Sang, som flere af Selskabet samtidigt istemme, og som de ledsage med bestandig Flagren med de korte Vinger og hoppende Bevægelser, en Skik, som har foranlediget Fuglens brasilianske Navn, der betyder Dandseren. Dens livlige Færd lokker som oftest andre Smaa- fugle ben i dens Nærhed, og den bidrager derved ikke lidet til at oplive Cerradernes Stilhed, Jeg har i 1847 faaet fire Hanner i Omegnen af Lagoa Santa, den 23de Juli, den (Ode August, den 27de September og den 6te October, samt en Hun den 44de Juli; fremdeles har jeg i 1854 faaet en Hun. Lund har indsendt Exemplarer, skudte ved Lagoa Santa i Maanederne Marts og April. Han har endvidere skudt tvende Exemplarer ved Såo Bento i Provindsen Såo Paulo den i3de og 14de Mai 1834. Iris er bruun (ikke orangeråd); Fødderne brunliggraae; Næbet har hos Hannen en orangeråd Farve, som kun langs Overnæbets Ryg gaaer over til beegsort. Hos Hunnen er Næbets Orangefarve mindre reen og mindre udbredt, der findes en bruun Plet paa hver Side af Undernæbet, og paa Overnæbet er der kun en smal orangefarvet Kant langs Næbranden. Hunnen afviger fremdeles fra Hannen derved, at Strubens sorte Farve ikke ud- breder sig op paa Kinderne og Grimen. Denne Art synes at nære sig nok saameget af Insekter, som af Fråd; idetmindste har jeg fundet Levninger af Insekter i Maven %. hos de fire af de sex Exemplarer, jeg har hjembragt, og kun i to Tilfælde tillige en Deel Frå. 419 336 (141). Saltator similis Lafr. & d'Orb. Ligesaa almindelig som forrige Art, men den holder sig mere til Smaaskovene end til Cerraderne og lever eensomt; kun i Parringstiden seer man den parviis. Jeg har havt ikke faa Exemplarer af denne Fugl i mine Hænder, men kun hjembragt tre, nemlig en Han og et Exem- plar, hvis Kjon ikke er angivet, skudte ved Lagoa Santa den 2ide og den 29de Juli 1847, og tvende Hanner, skudte ved Sete Lagoas i Slutningen af November 4854. Dr. Lund har skudt den ved Lagoa Santa i Maanederne Maris, April, Juni og Sep- tember. Med Hensyn til dens Udbredning -i Brasilien udenfor de Egne, med hvis Fauna vi her nærmest beskjæftige os, skal jeg anfore, at Lund ogsaa har skudt den i Såo Paulo ved Araras den 17de og ved Capitåo Mor den 23de April 1833"), ligesom han ogsaa har truffet den i Omegnen af Neu Freiburg under sit Ophold der i 1827; denne Art er altsaa ikke udelukkende en Camposform saaledes som den forrige. Der er ingen videre mærkelig Forskjel mellem Hannens og Hunnens Dragt, kun er den sorte Stribe, som udgaaer fra Roden af Undernæbet, maaskee lidt bredere og af en renere Farve hos Hannen end hos Hunnen. Iris er mårkebruun, Næbet sort med en guulagtig hvid Plet paa Undersiden af Undernæbet; Fådderne sorte. Udbredningen af Ryggens olivengrånne Farve er temmelig forskjellig hos forskjellige Individer; hos mogle naaer den kun lidt op paa Baghalsen, hos andre udbreder den sig heelt op paa Hovedet. Hos et Exemplar, som er skudt ved Lagoa Santa den i3de Juni 1837, er ikke blot hele Undernæbet, men selv Spidsen af Overnæbet undtagelsesviis hvidliggule. Dens Fåde er deels Frå, deels Insekter. %) Begge disse Pladse ligge i den med Urskov bevoxede Deel af Såo Paulo, som gjennemstråmmes af Parahybafloden. 420 Exemplarer skudte i Slutningen af September og i October Maaned, og fremdeles andre, som vare skudte i April, have viist Kjånsredskaberne stærkt udviklede. 337 (142). Cissopis levreriana (Gmel.). Brasil. Tiétinga. 5 Almindeligt udbredt i Camposegnene i Minas ligesaa vel som i Urskovlandet, men just ikke hyppig; opholder sig fortrins- viis i Smaaskovene; sædvanlig sees flere Stykker samlede. Jeg har i 1847 skudt en Han ved et Sted ved Navn Resa- quinha ikke langt fra Byen Barbacena den 26de Juni, og frem- deles faaet to Hunner, den ene ved Lagoa Santa den 43de Juli, den anden ved Lagoa dos Pitos den 24de August. Desuden har jeg faaet den ved Sete Lagoas i September 4855 og samme Aar den 3ite October erholdt en Hun ved Landsbyen Andrequecé. Dr. Lund har foruden ved Lagoa Santa ogsaa truffet den ved Uberaba den 2Zden August 1834. Udenfor Provindsen Minas har han skudt den deels ved Neu Freiburg og Byen Macahé i Pro- vindsen Rio, deels ved Jacarehy ved Parahybafloden i Såo Paulo. Hunnen ligner forresten ganske Hannen, men er kjendelig mindre. I Maven paa de Exemplarer, som jeg har undersågt, har jeg kun fundet Bær og Frå, og den samme Erfaring har Dr. Lund gjort med Hensyn til tre Exemplarer, som han skjåd i Omegnen af Neu Freiburg. Imidlertid nærer den sig dog ikke udelukkende heraf, thi Prindsen af Wied fandt Insekter i Maven af det eneste Exemplar, han fik paa sin Reise. " Dr. Lund har truffet dens Rede ved Neu Freiburg i Slut- ningen af December; den var anbragt i en Kaffebusk, var kreds- formig, temmelig lille i Omfang, flettet af Kviste, af hvilke de inderste vare de fineste, og udfodret med Bladene af Taquaruct ' (en Bambuse); den indeholdt to hvide, tæt med guulbrune Stænk … besatte Æg. 421 338 (143). Arremon favirostris Sws. Denne Art, for hvilken man hidtil kun kjendte en eneste sikker Lokalitet i en ganske anden Deel af Brasilien, nemlig Cametå ved Tocantinfloden%), er almindelig udbredt over de her omtalte Camposegne. Professor W.,Peters Forekommenhed har sat mig istand til ved umiddelbar Sammenligning at overbevise mig om, at den Fugl, som jeg har truffet i Minas, i enhver Henseende stemmer overeens med den, som Museet i Berlin har faaet fra Cametå, og den efterfålgende Beskrivelse af den af mig hjembragte Fugl vil vise, at den frembyder alle de Sær- kjender, som Swainson tillægger sin Arremon flavirostris%). Overnæbet er kun sortebruunt langs Næbryggen, men har foråvrigt ligesom hele Undernæbet en smuk rådguul Farve. Den graae Midtstribe i Hovedets sorte Hætte begynder fårst mellem Oinene og er hos Hannen endog hyppigt indskrænket til et lille trekantet Indsnit, som fra den graa Nakke skjærer sig ind i Hovedets sorte Plade. Heller ikke den hvide Oiestribe naaer hen til Næbroden, men tager sin Begyndelse over Øiet og strækker sig derfra hen til Nakken. Ryg og Vinger ere oliven- grånne, Vingeranden ved Haandledet og nogle af de nærmeste smaa Dækfjær levende citrongule, Vingens underste Dækfjær olivengrånne. Hagen og Struben have en reen hvid Farve, og et sort Baand strækker sig i Form af en Bue over den nederste Deel af Halsen; Brystet og Bugen ere hvide langs Midten, men antage ud imod Siderne en olivengraa Farve; Undergumpen er smudsig hvid. Iris er mårkebruun, Fådderne have en lys graa bruun Farve. eN RE REE RE TE eee … Den foldede Vinges Længde ........- su. Næhbet, maalt. til Pandes 1. 0050. Ge! +) Burmeister, Syst. Uebers. 3ter Th. S. 223. 4) Two Centen. & a quarter of birds ete., p. 347. 422 Der er ingen Forskjel i Stårrelsen mellem Kjånnene, men hos Hunnen er Brystets og Bugens hvide Farve undertiden lidt mindre reen. Hos de af mig undersågte Exemplarer har jeg fundet deels alene Fro, deels Fré, smaa Biller og Sandkorn i Maven, Den lever eensomt i alle Smaaskovene i de her omtalte Egne, hvor den hopper stille og taus om i Krattet lavt nede ved Jorden og ofte paa denne selv, Jeg har havt ikke faa Exemplarer af denne Fugl i mine Hænder og bjembragt en Hun, skudt den 20de, en Han, skudt den 22de Juli 4847 ved Lagoa Santa, og et tredie Exem- plar (en Han), skudt sammesteds den 30te Juli samme Aars. fremdeles et fjerde Exemplar fra Omegnen af Sete Lagoas; ogsaa Lund har skudt den ved Lagoa Santa den 3die April 1837 og den 13de August 1844. I Urskovlandet i Minas og Provindsen Rio har jeg ikke truffet denne Arremon; den aflåses der af en anden Art, ÅArremon semitorquatus Sws.”), som jeg paa "den anden Side aldrig har bemærket i Camposegnene. Arremon silens, som meest ligner A. flavirostris, men har et sort Næb, og hos hvilken Hovedets tre Striber naae hen til Næbet, har jeg ligesaa lidt seet i Cam- posegnene som i den dåvrige af mig bereiste Deel af Brasilien; dens rette Hjem synes for stårste Delen at ligge nordligere. Da Natterer imidlertid har truffet denne Art i Omegnen af Goyaz, er det nok muligt, at den ogsaa forekommer ialfald i den nordlige Deel af Provindsen Minas, og virkelig har Dr. Lund i sine Notitser anfårt, at han den 8&de Februar 41837 ved Lagoa Santa har faaet en ,,Fringilla silensY%"), som havde et fuldstæn- ) At Arremon semitorquatus ikke, saaledes som Burmeister formoder, er den unge A. flavirostris, er vel Antallet anerkjendt, og trænger derfor neppe til yderligere at paavi +t) Under dette Navn sammenfattede Lund saavel den ægte 4. silens som —… Å. flavirostris og A. semitorquatus, mee han naturligviis ikke havde Overseet Forskjellighederne mellem d 423 digt sort Baand tværs over Halsen og et heelt sort Næb. Dette Exemplar er imidlertid uheldigviis ikke blevet hjemsendt, og de faa Ord, Lund har nedskrevet om det, tillade ikke at sige for vist, at det virkelig har været den ægte Arremon silens. Det kan ogsaa have været den næste Art, hvis denne. virkelig engang imellem forekommer i disse Egne. 339 (144). Buarremon torquatus (d'Orb. & Lafr.). Professor Burmeister beretter, at han under sit Ophold i Lagoa Santa blandt nogle andre præparerede Skind fra Sete Lagoas ogsaa har faaet et Exemplar af denne Art”), hvis Forekomst i disse Egne dog vel neppe kan betragtes som andet end reent tillældig, da den ikke blot ikke vides ellers at være truffet i Brasilien af nogensomhelst anden Reisende, men overhovedet hidtil kun kjendes fra Provindsen Yungas i Bolivien, hvor d'Orbigny opdagede den. 340 (145). Nemosia fulvescens Strickl. . Jeg har skudt en Han i Cerraderne omkring Lagoa Santa den 29de Juli 1847 og nok en Han sammesteds den 2den Oc-" tober samme Aar; endelig har jeg faaet en tredie Han i Om- egnen af Sete Lagoas den Zåde August 1855. = Sædstokkenes Udseende hos begge de sidste to Exemplarer viste tydeligt, at de vare skudte i Forplåntningstiden. Ogsaa Burmeister fik et Exemplar i Omegnen af Lagoa Santa, medens han opholdt sig i denne lille By, men flere end disse fire Exemplarer har jeg ikke seet. 341 (146). Nemosia sordida Lafr. & d'Orb. Af denne Fugl. har jeg kun seet et eneste Exemplar, en Hun, som jeg skjåd ved Lagoa Santa sammen med den oven- nævnte fårste Han af Nemosia fulvescens. den 29de Juli 1847. %) Syst. Uebers. d. Th. Bras. 3ter Th. S. 223. -» 424 Den stemmer saa nåie med Beskrivelserne og Afbildningen”), at der ingen Tvivl kan være om, at det jo virkelig er Lafres- nayes og d'Orbignys Fugl, men det turde være et Spårgs- maal, om denne er andet end Hunnen til Nemosia fulvescens. Der foreligger, saayidt mig bekjendt, ikke nogen Angivelse af, at der har været Hunner blandt de Fugle, som svare til Beskrivelsen af denne sidstnævnte Art; og Lafresnaye og d?Orbigny sige ikke Noget om, hvorvidt de have forvisset sig om de Individers Kjon, der ligge til Grund for deres N. sordida, eller ikke. Efter hvad der forresten er Regel hos Nemosia-Slægten, maa man der- næst venie, at ogsaa hos N. fulvescens og N. sordida Hannen maa have en anden Dragt end Hunnen, og Forskjellen mellem de under disse Navne opstillede Arter forekommer mig ikke at være større eller af anden Art, end at den jo godt kunde være en Kjånsforskjel.. Den Grund til at holde paa begge disse Arters Selvstændighed, som hidtil kunde hentes fra den Omstændighed, at de antoges at tilbåre forskjellige Lande, falder naturligviis bort nu, da ikke blot jeg har truffet begge Former levende sammen i nærmeste Nærhed, men ogsaa Natterer har "hjembragt et enkelt Exemplar af N. sordida fra Goyaz, hvor N. fulvescens lige- ledes forekommer ==), Det- er imidlertid kun yderligere fremtidige lagttagelser, som kunne endeligt afgjåre, om den her fremsatte Formodning. holder Stik, og forelåbigt vil det vel være rigtigst, at holde begge disse Former adskilte. 342 (147). Nemosia ruficapilla Vieill. Denne Årt synes hidtil ikke at være iagttaget i Camposegnene i Minas; imidlertid forekommer den dog der, skjåndt vistnok meen mindre bien end i Skoveguene i Provindserne Rio de dk) d'Orbigny, Voy. d. FAmér. mér. QOiseaux, p. 261, pl. 18, fig. ?; — E df ' Cabanis, Journal få yempflng reg S. 232. Fe) vi Pelsela, zur Ornithol, Brasil. III Abth. S. 216. 425 Janeiro og Såo Paulo. Jeg har hjembragt en Han, skudt den 3ådie August 1847 i en lille Skov ved Lagoa Santa. Iris var sort, Overnæbet sort, Undernæbet voxguult, Fødderne blaagraae. I Maven fandtes kun Insekter og Larver, 343 (148). Nemosia pileata (Bodd.). Lund har skudt en Han ved Paracatt den Øde September 1834 og nok en Han ved Fazendaen Mocambo i Omegnen af Lagoa Santa den Å4Åte Mai 1836; i begge Tilfælde traf han Fuglen hoppende om i Cerradernes lave krogede Træer. Ifålge Lunds Optegnelser er Iris lys citronguul, Næbet sort og Fådderne voxgule (ikke blygraae). 344 (149). Nemosia guira (Linn.). Hverken Lund eller jeg har truffet denne Fugl i Campos- É egnene; jeg optager den efter v. Pelzeln, som anfårer, at Natterer har truffet Flokke af den i de lave Campos-Træer ved Porto de Parana i det sydvestlige Hjårne af Minas Geraes%). 345 (150). Cypsnagra ruficollis (Licht.). En meget almindelig Standfugl i de her omtalte Egne i Cerra- derne, hvor man sædvanligt træffer smaa Selskaber paa syv til otte Stykker, der allerede i Afstand tiltrække sig Opmærksom- heden ved den livlige Sang, som en af Flokken istemmer, medens en anden ledsager den med vedvarende Triller. Jeg har faaet en udfarvet Hun, hvis Æggestok viste, at Parringstiden endnu var fjern, ved Lagoa Santa den 20de Juli 1847, og frem- deles en gammel Han og en yngre Fugl ved Sete Lagoas i August 4855; Lund har skudt den ved Lagoa Santa i Maane= derne Mai, October og November, og fremdeles længere Vest paa ved Santa Anna da Barra do Rio das Velhas ikke langt fra %) v. Pelzeln, zur Ornithol. Brasil. Il Abth. S. 215. 426 Grændsen af Goyaz den 12te August og ved Paracatt den 12te September 1834. Til Oplysning om dens Udbredning udenfor Provindsen Minas skal jeg tilfbie, at Dr Lund fremdeles paa sin Reise gjennem Provindsen Såo Paulo i 4834 har skudt den ved Hytlå den 23de Februar, ved Sorocaba den 27de i' samme Maaned, ved Retiro i Nærheden af SZo Bento de Araraquara den 2ide Mai og ved Byen Franca den 3die Juni. 1 Skovegnene i Provindsen Rio de Janeiro har jeg aldrig truffet den, og den er heller ikke iagttaget der af nogen anden af de Naturforskere, som have berejst Brasilien; naar Sclater har angivet at besidde Fuglen fra denne Lokalitet”), beroer det sikkert paa en Misfor- staaelse, idet de præparerede Skind vel ere ham tilsendte fra Rio de Janeiro, men Fuglen ikke skudt der; den er en ægte Camposform. ' Iris er mårkebruun, Næb og Fødder sorte. Der er ingen Forskjel paa Hannens og Hunnens Dragt; men den unge Fugl er derimod ikke lidt forskjellig fra den gamle; den har ligesom denne sorte Kinder, men er forresten mårkegraa paa de Steder, hvor den gamle er sort. I dens Mave har jeg fundet deels Insekter, især smaa Biller, deels Insekter og Frå blandede med hinanden. 346 (154). Trichothraupis quadricolor (Vieill.). Det eneste mig bekjendte Exempel paa denne Fugls Forekomst i de her omtalte Egne afgiver en Han, som jeg skjåd i en lille Skov tæt ved Lagoa Santa den 12te August 1847. Til Oplysning om dens Udbredning i andre Egne i Brasilien skal jeg anfåre, at Dr. Lund paa sin Reise gjennem Såo0o Paulo i 1834 har iagt- taget den ved Campinas i Januar, ved Hytå i Februar og Marts — og ved Såo Bento de Åraraquara i Mai, samt at. han under sit mdk REED Anas ig SÅ Catalogue of a Collect. of Americ. Birds. P, 86. — See fremdeles " hans "Synopsis mk Sy mgrriyes i the Proceed. Zool. Soc. of London for 1856. 8. 113. 427 fårste Ophold i Brasilien i 1827 og 1828 har truffet den i Mængde til enhver Tid paa Aaret ved Neu Freiburg og ved Byen Macahé. Ifolge Prindsen af Wied skal Hunnen mangle den guld- gule Isseplet, som smykker Hannen”); det Samme siger Bur- meister%), men Angivelsen er ikke desto mindre urigtig, og Burmeister har neppe gjort Andet end efterskrive Prindsen; han vilde ved en selvstændig Undersågelse let have opdaget Feiltagelsen. Azara””) og Spixt) komme Sandheden nærmere, naar de tillægge Hunnen en Antydning til en guul Isseplet, men ganske riglig er denne Angivelse dog heller ikke. Dr. Lund har indsendt ni Exemplarer, hvis Kjån han ad anatomisk Vei selv har forvisset sig om, og disse vise, at det kun er den meget unge Hunti), som ganske mangler hvert Spor til Guult paa Hovedet; den gule Farve begynder dernæst først at vise sig ved Roden af Issefjerene, medens den åvrige Deel af dem endnu er grån, og i denne Periode skinner Pletten kun utydeligt igjennem ; - hos den udvoxne Hun ere Issefjærene derimod gule gjennem deres hele Længde, og Pletten ligesaa stor og iånefaldende som hos Hannen; derimod faaer Capistrum og Oieregionen neppe nogensinde hos Hunnen en ligesaa dyb sort Farve, som disse Dele have hos Hannen. låvrigt ligner Hunnen ganske Hannen, og Dr. Cabanis's Gisning, at Azaras ,Lindo roux et brun? skulde være Hunnen til nærværende Art1tit), holder ikke Stik. Hos en af de af Lund indsendte gamle Hunner, som er skudt den 8de October paa Fazendaen Rozario i Omegnen af. Neu een var Æggestokken overmaade stærkt udviklet. Efter Lunds Erfaring nærer denne Årt sig mere af Insekter +) Reise nach Brasilien. ter Th. S. 211, i Noten; — Beitråge zur Naturg. v. Brasilien. 3ter Bd. S. 540. $2) Syst. Uebers. d. Th. Bras. åter Th. S. 164. F2%) Voyages., Ill, p. 245. t) Nov. Spec. Av. Bras., II, .p. 39, ste 5% fig. -2. tt) Formodentlig mangler ogsaa unge Han Issepletten, men jeg kan ikke sige det for vist, da der Fr foreligger Skind af mas Hanner. ” tit) Mus. Heineanum, I, p. 22. 28 428 ond af Fr; han har fortrinsviis fundet Myrer og Hvepser i dens Mave, og den Han, jeg har hjembragt, havde ogsaa Maven fyldt med disse Insekter, 347 (152) Tachyphonus coronatus (Vieill.). Dr. Lund har i Omegnen af Lagoa Santa skudt to Hanner den 4de og den 23de Juni 1836 og en Hun den Ade Juli 1844; sammesteds har jeg selv faaet en Han den &te Juli 1851; endelig har jeg ogsaa erholdt en Han ved Sete Lagoas i Sep- tember 1855. Den lever parviis i Smaaskovene i Camposegnene, men er imidlertid langtfra saa hyppig der, som i Urskovlandet langs Kysten, hvor Lund især har truffet den i Mængde ved Neu Freiburg; ogsaa ved Campinas i Provindsen Såo Paulo har han iagttaget den. I dens Mave finder man Frå og Insekter. 348 (153). Tachyphonus melaleucus (Sparrm.). Dr. Lund har den 48de August 4834 truffet den ved en lille Flække ved Navn Såo Domingo i den sydvestlige Deel af Minas nær ved Grændsen af Goyaz, og da Prindsen af Wied har iagttaget den i Campoerne i Provindsen Bahia, er der al Grund til at formode, at den er udbredt ogsaa over alle de mellem- liggende Camposegne"). 349 (154). Lamprotes loricatus (Licht.)…. Forekommer i den nordlige Deel af Minas, hvor Spix har — jagttaget den, og paa Grændsen af Minas Novas- og Bahia, hvor Prindsen af Wied har truffet den, men i Omegnen af Lagoa Santa og overhovedet i den sydlige Deel af Minas Geraes findes den ikke. %) Tachyphonus cristatus, som er en meget almindelig Fugl overalt i da i Provindsen Rio de Janeiro, har jeg ikke bemærket i Ca amposegnene un OR Minis: og DEDE heller ikke noget Exempel paa, at den er truffet : 429 350 (155). Phoenicotraupis rubica (Vieill.). Jeg har kun een Gang, i Juni 1847, iagttaget denne Fugl i de her omtalte Egne, nemlig i en lille Skov ved Resaquinha faa Miil Nord for Byen Barbacena; den tilhårer fortrinsviis sydligere Egne; Dr, Lund har den 2den Juli 1828 skudt den i Omegnen af Cantagallo i Provindsen Rio de Janeiro og fremdeles paa sin Reise gjennem Såo Paulo i 1834, ved ng kr den i9de Marts og ved Såo Bento de Araraquara i. Mai. 351 (156). " Pyranga saira (Spix). Brasil. Canario do mato, Sanhacu de fogo. Jeg traf denne Fugl paa Reisen fra Rio de Janeiro til Lagoa Santa for fårste Gang i Nærheden af Barbacena, altsaa lige ved Indtrædelsen i Camposegnene, og har ira dette Sted. af be- mærket den overalt i disse Egne, hvor jeg har været, og til alle Aarets Tider erholdt mange Exemplarer ved Lagoa Santa, Sete Lagoas og Curvelo. Lund har hjemsendt den fra Lagoa Santa og fra Paracatt og fremdeles truffet den i Sao Paulo ved Cam- pinas og ved Rio Grande de Paranå. Den opholder sig fortrinsviis i Cerraderne, men kan dog ogsaa træffes i Smaaskovene; den sees saavel parviis som flere Stykker samlede. Dens Næring bestaaer deels i Frå deels i In- sekter, og maaskee fortærer den nok saa mange af de sidste som af de fårste; idetmindste har jeg oftere kun fundet Insekter, især Tæger og Biller, i dens Mave, medens jeg aldrig har seet Maven fyldt alene med Frå." 352 (157). Ramphecelus atrosericeus (d'Orb. & Lafr.). Denne Art tilbårer hovedsagelig Egne, som ligge Vest for dem, med hvis Fauna, vi her nærmest beskjæftige os; imidlertid forekommer den dog ialfald en Gang imellem i Omegnen af Sete Lagoas, og jeg har bjembragt en Han, som er skudt i Slutningen af Januar 1855 i en lille Skov et Par Miil fra den nysnævnte 4.30 By. Dr. Lund har ikke truffet den i Minas, men hjemsendt en ung Han i sin fårste Dragt, skudt den 22de Mai 1834 i Pro- vindsen Såo Paulo paa en Fazenda i Omegnen af den lille By Batataes. 353 (158). Tanagra palmarum (Pr. Max.). Brasil. Sanhact coqueiro. Meget almindelig i Smaaskovene i de her omtalte Egne og kommer i den Tid Orangerne ere modne hyppigt ind i Haverne i Smaabyerne for at nære sig af disse Frugter. Jeg har faaet flere Exemplarer i Juni Maaned i Haven ved det Huus, jeg beboede i Lagoa Santa, og fremdeles den 7de Juni 1851 skudt en Han i Skoven ved Kalkklippen Lapa Vermelha en Miils Vei fra den nysnævnte lille By. Dr. Lund har skudt den ved Velhasfloden i det sydvestlige Hjårne af Minas den Alte August 1834 og faa Dage senere atter ved Bredden af Parana- hybafloden, som danner Grændsen mellem Provindserne Minas Geraes og Goyaz. 354 (159). Tanagra sayaca Lin. Brasil. Sanhacu, Sahyaci. Den Tanagra, jeg opfårer under dette Navn, er den selv- samme som den, der ogsaa af v. Pelzéln benævnes paa denne Maade, og som let kjendes paa, at Vingens smaa Dækfjær end ikke hos Hannen have den smukke kornblaa eller himmelblaa Farve, som pryder dem hos enkelte andre, nærstaaende Arter. Den er endnu meget hyppigere i Camposegnene end den fore- gaaende og overhovedet en af de almindeligste Fugle der, Den sees hele Aaret rundt, undertiden parviis, undertiden i Smaa- flokke paa en halv Snees Stykker, deels i Udkanterne af Skovene, …… deels i selve Cerraderne; men den såger ogsaa gjerne hen til EF Sinnit 0 AB: andre dyrkede meen hvor den let fanges i Snarer. EN tone undertiden i i saadan mentes at den gjør ikke 431 ganske ringe Skade paa Frugterne; dog spiser den ikke blot Bær og andre Frugter, men man finder ogsaa Insekter i dens Mave. Baade Lund og jeg har faaet mange-Exemplarer ved Lagoa Santa, og han har fremdeles skudt den ved Corrego Rico ikke langt fra Paracatt den 17de September 4834. 355 (160). Tanagra cyanoptera Vieill. Hverken Dr. Lund eller jeg selv har truffet denne Art nogetsteds i Camposegnene"); jeg optager den efter Burmeiste ry men rigtignok ikke uden nogen Betænkelighed. Da han nemlig tildeels har forblandet den med forrige og antaget denne for Hunnen til nærværende Art), vilde hans Angivelse, at hans Sån har skudt den flere Gange ved Lagoa Santa, fårst da kunne ansees for et aldeles uforkasteligt Beviis for dens Forekomst i disse Egne, dersom han udtrykkelig. havde anfårt, at der havde været Hanner deriblandt. Derom tier han imidlertid, og saaledes som Sagen staaer, er det ikke umuligt, at alle de Exemplarer, han har faaet ved Lagoa Santa i Virkeligheden tilhøre forrige Art og kun feilagtigt ere blevne antagne for Hunner af T. cyanoptera. Da jeg imidlertid ikke har havt Leilighed til at see de Exem- plarer, han har bragt hjem fra Lagoa Santa, og derfor ikke veed, om der dog ikke er en virkelig T, cyanoptera imellem dem, kan jeg ikke ansee' mig for berettiget til her at forbigaae denne Art, fkjåndt jeg rigtignok er tilbåielig til at troe, at den er ind- skrænket til Urskovlandet- langs Kysten, hvor Dr. Lund har truffet den, og hvorfra han har bjemsendt den til Museet. 356 (161). Tanagra ernata Sparrm. Hr. E. Warming har skudt et Exemplar af'denne Tanagra i en Have i Lagoa Santa den 10de Juli 1864, og jeg har des- F) Det fortjener at fremhæves, mt mænd ikke Natterer har truffet den paa sine Reiser, det være i de indre Camposstrækninger eller andetsteds i Brasilien 3%) Syst. Uebers. d. Thier. Brasil., III, S. 176; baade den der givne Sy- nonymie og selve Beskrivelsen vise, at det forholder sig saaledes. 4.32 uden i 18541 seet et Par præparerede Skind af den i Sete La- 80as; men den maa dog vist under alle Omstændigheder ansees for en temmelig sjelden Fugl i disse Egne. 357 (162). Calliste flava (Gmel.). En særdeles hyppig Fugl i Camposegnenes Cerrader, hvor man sædvanlig træffer den i smaa Flokke paa en syv til otte Stykker, og tillige den eneste Art af Calliste-Slægten i disse Egne. Jeg har til enhver Aarstid faaet mange Exemplarer i Omegnen af Lagoa Santa, .Sete Lagoas og Curvelo, og Dr. Lund har fremdeles skudt den ved Byen Uberaba. Til Oplysning om dens Udbredning udenfor Minas skal jeg anfåre, "at Dr. Lund end- videre har iagttaget den i Provindsen S$o0 Paulo, ved Hytu og ved Såo Bento de Araraquara. Det har i håi Grad overrasket mig hos Burmeister at læse, at han har truffet den ved Neu Freiburg”), medens han derimod slet ikke omtaler den som Beboer af Camposegnene. Der er ingen anden Reisende, som vil have truffet den ved den nysnævnte lille By eller i Omegnen af Rio de Janeiro; Prindsen af Wied siger udtrykkelig, at det var ved Floden Mucury, at han første Gang saae denne Årt; selv har jeg aldrig seet den eller hårt Tale om den i Kystlandets Urskove; og Dr. Lund, som har opholdt sig over et Aar i Omegnen af Neu Freiburg, har ikke blot ikke hjemsendt den derfra, men bemærker udtrykkelig i sine Optegnelser, at det var ved Hytu i SåZo Paulo, at han for fårste Gang traf den, og at den fra dette Sted af udbredte sig over hele det indre Håilånd. Mon ikke Burmeisters Angivelse skulde beroe paa en Forvexling, og de Exemplarer, han troer at have medbragt fra Neu Freiburg, i Virkeligheden være fra Lagoa Santa? SES —… ) Syst. Uebers. d. Thier. Bras., III, S. 181. 433 358 (163). Euphonia serrirostris Lafr. & d'Orb. Brasil. Gaturama miudinha. Lund har hjemsendt to Hanner, skudte i Omegnen af Lagoa Santa den 412te Marts 1836, og sammesteds blev der i 1851 bragt mig en tredie Han, skudt i en Skov der i Nærheden, men allerede i saa stærk Forraadnelse, at den ikke kunde opbevares. Hos de tvende Hanner, som Lund fik, vare Kjånsredskaberne store. . 359 (164). Euphonia violacea (Lin.). Brasil. Gaturama verdadeira. Paa Opreisen til Lagoa Santa i October 1850 fik jeg i en Skov i Omegnen af den lille By Brumado en Han, som er det eneste Exemplar, jeg har truffet i de her omtalte Egne, hvor den vistnok er sjelden. 360 (165). Eupheonia nigricollis (Vieill.). >» Dr. Lund har skudt en Han ved Rio da Prata ikke langt fra Paracata den 13de September 1834, og Hr. E. Warming har den 414de October 4864 ligeledes skudt en Han en Miils Vei fra Lagoa Santa ved den allerede flere Gange nævnte, Lapa Vermelha. 3 361 (166). Euphonia pectoralis (Lath,). Brasil. Gaturama sirrador. Dr. Lund har indsendt en Han skudt den 4ådde Februar 1836 ved Lagoa Santa, og jeg har desuden seet et Par Stykker, som vare skudte i Nærheden af Sete Lagoas. Dette er saaledes den fjerde Euphonia-Art, som forekommer i Camposegnene, men de forekomme efter min Erfaring alle kun sparsomt, medens de i Urskovegnene langs Kysten håre til de almindelige Fugle. [Gl k 7 434 362 (167). Procnias tersa (Linn.). Brasil. Sahy-arara. Hårer til de meget almindelige Fugle i de her omtalte Egne. Man seer den som oftest i smaa Selskaber paa syv til otte Stykker. Jeg har faaet mange Exemplarer ved Lagoa Santa og Sete Lagoas til alle Tider paa Aaret, og Lund har fremdeles skudt den i September 4834 ved Paracatu og i October samme Aar ved Curvelo. Jeg har ikke sjeldent truffet Maven farvet'grånguul indvendigt, rimeligviis af de Bær, den. havde spiist; imidlertid lever den ikke blot af Bær og Frå; man seer den ofte sidde speidende paa en tår Green og flyve ud og snappe de forbiflyvende Insekter, ligesom Tyrannerne gjåre. Den unge Han ligner Hunnen, og saavidt jeg har kunnet skjønne, fremkommer den gamle Hans prægtige blaa Dragt ikke gjennem en Fælding, men kun ved en Omfarvning af den unge Fugls grønne Fjær. Familia: Coerebidæ. 363 (168). Certhiola chloropyga Cab. Brasil. Marequito. En meget almindelig Standfugl i Camposegnene; man seer den snart enkeltviis, snart i Smaaflokke paa henimod en Snees Stykker, saavel i Udkantene af Skovene som i selve Cerraderne; den holder sig ogsaa gjerne til beboede Steder og er hyppigt at træffe i Byernes Smaahaver. Jeg har fra Omegnen af Lagoa Santa hjembragt et Exemplar, skudt den 30te Juli 1847, en Han med store Sædstokke, skudt den 27de September samme Aar, og endelig en Hun, skudt den 10de Juli 4854, men jeg har foruden disse havt mange flere Exemplarer,. som ikke ere blevne opbevarede, i mine Hænder. " Dr. Lund har faaet Exemplarer i Omegnen af Lagoa Santa i ke Februar og October 1836 og fremdeles skudt den ved Uberaba > 435 den 31te Juli og ved Catalåo (i Goyaz) den 24de” August 1834. Endelig har han sendt Museet Exemplarer fra Macahé i Provindsen Rio og fra Provindsen Såo Paulo, hvor han skjåd en Han med store Sædstokke ved Byen Hytt den iådde Marts 1834. Hannen er maaskee ubetydeligt stårre end Hunnen, men anden ydre Forskjel er der ikke mellem Kjånnene. Iris er bruun, Næbet sort og Fådderne graabrune. Burmeisters An- givelse, at Oversiden af Hovedet ikke skulde være mårkere end Ryggen, stemmer ikke med min Erfaring; hos alle de Exemplarer, jeg hår havt i mine Hænder i Lagoa Santa, var Hovedets Hætte meget kjendeligt mårkere end Halsen og Ryggen, og det Samme er Tilfældet hos: de Exemplarer, som Lund har faaet ved Ma- cahé og Hytu. I den meget lille Mave har jeg fundet Levninger af Insekter, men det er sandsynligt, at Fuglen ogsaa suger Blomsterhonning; thi Lund anfører i sine Notitser, at man, naar man tager Fuglens Næb i Munden og suger til sig, faaer den samme såde Smag i Munden, som naar man foretager dette Experi- ment med en Colibri. Men selv om den suger Honning af Blomsterne og til den Ende stikker sin i. Spidsen klåftede og trevlede Tunge ned i Blomsterkronerne, er dette ogsaa det eneste Træk, hvori dens Færden kan siges at ligne Colibriernes, og jeg forstaaer ikke, hvorledes Burmeister iåvrigt har kunnet finde Lighed mellem dens og disse Smaafugles Levemaade7); den er selskabelig, hvad disse ikke ere, og jeg har aldrig seet den holde sig svirrende i Luften saaledes som disse, for at stikke sit Næb ned i Blomsterkronerne. 364 (169). Dacnis cyanocephala (Gm.). Brasil. Sahy bicudo. En ligesaa almindelig Standfugl i de Egne, med hvis Fugle vi her have at gjøre, som i næsten hele det åvrige Brasilien. =) Syst. Uebers. d. Thiere Brasil. 3ter Th. S. 156. 436 Jeg har under mit fårste Ophold i dette Land i Aaret 1847 skudt en Han ved Nascimento, et Par Miil Syd for Barbacena, den 23de Juni, nok en Han ved Lagoa Santa den 4Åte Juli og tvende Hunner sammesteds den 29de Juli og den 3die August. Fremdeles har jeg erholdt fire Hanner i Omegnen af Sete Lagoas i Slutningen af November 1854, og foruden disse Exemplarer har jeg endvidere havt mange flere i mine Hænder, som jeg ikke har kunnet finde Tid og Leilighed til at præparere.. Dr. Lund har faaet en Hun ved Lagoa Santa den 24de Januar 1838, og fremdeles skudt den ved Uberaba den 2den August og ved Cor- rego Rico (nær ved Paracatt) den 47de September 4834. Han har endelig ogsaa sendt Museet Exemplarer, skudte i Provindsen Rio de Janeiro i Nærheden af Neu Freiburg og Taipu i Juli og November, og iagttaget den i Provindsen SZo Paulo ved Hytu i Marts og ved Araras i October Maaned. Den træffes snart enkeltviis, snart i smaa Selskaber paa henimod en Snees Stykker, og stemmer i Levemaade ganske overeens med Certhiola chloropyga. Hos Hunner, skudte i Midten af November, har Lund i Ægge- lederen fundet Æg,. som vare færdige til at lægges; men den yngler utvivlsomt flere Gange aarligt. Dens Fåde bestaaer deels i smaa Insektlarver, navnlig Dip- terlårver, deels i Bær og Frå (et Exemplar, som jeg skjåd den 23de Juni 4847 ved Chapeo de Uvas, men ikke opbevarede, havde saaledes hele Spiseråret fuldt af nogle saftige karmoisin- råde Bær), men desuden suger den sikkert ogsaa Honningsaft af Blomsterne. Maven er mærkelig lille, men meget muskulås og af en næsten cylindrisk Form. Medens jeg i Minas Geraes har havt et meget betydeligt Antal Exemplarer af denne Fugl i mine Hænder, har jeg aldrig truffet den nærstaaende, ved sine sorte Fådder udmærkede Dacnis nigripes Pelz., og jeg tvivler. paa, at den skulde forekomme der. 437 365 (170). Dacnis cayana (Linn.). Burmeister beretter, at hans Sån har skudt en ung. Han af denne Art ved Lagoa Santa7). Hverken Dr. Lund eller jeg har nogensinde seet den der, og da heller ingen anden Reisende omtaler at have truffet denne, den nordligste Deel af Sydamerika tilhårende Art, i Minas, tår det Exemplar, som Burmeister fik, vel neppe betragtes som andet end som en tilfældig Gjæst eller en veirslagen Fugl. . Familia: Véreonidæ. 366 (171). Cyeclorhis ochrocephala Tsch. Overalt i Smaaskovene i de her omtalte Egne har jeg ganske almindeligt truffet den selvsamme Cyclorhis, som ogsaa forekommer i Omegnen af Rio de Janeiro, og som aabenbart er Tschudis ovennævnte Art”); Næbet er nemlig eensfarvet brunlig-hvidt uden nogen blyfarvet Plet ved Roden af Undernæbet; den fra Næseboret udgaaende rustråde Stribe naaer kun til ovenover Oiet; Hovedets Overflade har en brunlig Okkerfarve, dets Sider ere askegraae +) Syst. Uebers. d. Th. Brasil. 3ter Th. S. 154, 2%) Den Cyclorhis, som Burmeister i sin Syst. Uebers. (III, S. 107) giver Navnet CO. viridis, og hvoraf han har hjembragt ma Exemplarer fra Neu Freiburg, synes efter hans Beskrivelse at domme jåvrigt sna- rest at maatte antages for denne Art og maa navnlig have den korte kun til hen over Oiet naaende rustråde Stribe, der er "vel charakteristisk for den; men han tillægger den tillige en blyfarv t ved Roden af Undernæbet (»am Grunde der Unterkiefer toer reg på Combination af disse to Charakterer har ingen anden Forfatter angivet hos nogen sagerne intet af de mig orne Exemplarer af Cyclorhis ochro- hala fra Omegnen af Rio de Janeiro viser Spor til ovennævnte Me Plet, og jeg kan Ende at den heller ikke fandtes hos et Par eg i October 1854 skjod paa Veien fra Petropolis til Parahybafloden, men som ikke bleve opbevarede. At Burmeister skulde havt en hidtil ubeskreven Art for sig, er imidlertid kun lidet rimeligt, og dersom hans Beskrivelse Vred er nåiagtig hvad denne Plet angaaer, maae de Exemplarer, ha faaet, sikkert betragtes som Undtagelser fra den misamiele ere 438 ligesom en fra dem udspringende Halvring, der omgiver Halsen bagtil og skiller Hovedets okkerbrune Farve fra den grånne Ryg; Fådderne endelig ere blygraae. Jeg har skudt en Hun den åte og en Han den 8de August 1847 ved Lagoa Santa; et tredie Exemplar har jeg faaet samme- steds i November 1851; Lund har erholdt den ved Mocambo den 28de April 1836 og ved Paracatt i September 4834; der kan saaledes neppe være Tvivl om, at den er Standfugl, og den udbreder sig ialfald lige til Grændsen af Goyaz, skjåndt det synes, at den i selve denne Provinds aflåses af C. wiedii, da Natterer kun har hjembragt denne derfra%). Iris er orangeråd; der er ingen synderlig Forskjel paa Hannens og Hunnens Dragt, dog er det graa Halsbaand maaskee lidt bredere hos den fårste. i Hos en den 29de September 4847 i Omegnen af Lagoa Santa skudt Han var hele Hovedet graat istedetfor okkerbruunt, men i andre Henseender afveeg dette Exemplar ikke fra de sæd- vanlige; navnlig var den rustråde Stribe af samme Længde, og Næbet af samme Farve som hos disse; heller ikke i Svingfjærenes indbyrdes Længde kunde jeg finde nogen Forskjel. Jeg kan derfor kun ansee det for en Varietet af nærværende Art. I Maven paa de af mig undersågte Exemplarer har jeg fundet Levninger af Insekter og deres Larver og Pupper; selv haarede Sommerfuglelarver forsmaaer den ikke. 367 (172). Cyelorhis wiedii v. Pelz. Jeg har ikke selv truffet denne Art, og Lund og Bur- meister have heller ikke iagttaget den paa deres Reiser; men paa den ene Side forekommer den i det sydvestlige Hjårne af Minas, hvor Natterer har skudt den ved Rio Paranå 7), og påa den anden Side har Prindsen af Wied truffet den ikke blot i Kystlandet mellem Rio og Bahia, men i Campoerne paa Grændsen [2 439 af Provindsen Bahia og Minas Novas7); den bår derfor ikke forbigaaes her. Det er desuden vel muligt, at den heller ikke savnes i den dåvrige Deel af Camposegnene i Minas, skjåndt den hidtil ikke er bleven bemærket der. lalfald er der noget besyn- derligt i dens og den foregaaende Arts Udbredning, saaledes som vi hidtil kjende den; thi C. wiedii forekommer saavel Øst som Vest for den Deel af Brasilien, over hvilken C. ochrocephala er udbredt, nemlig Provindserne Rio de Janeiro, Såo Paulo og Minas, men er, som man vil see, ikke fundet i disse mellem- liggende Egne. 368 (173). Vireosylvia agilis (Licht.). Den 30te September 1847 fik jeg en Hun af denne Fugl i 'Omegnen af Lagoa Santa, men har ikke senere truffet den igjen i disse Egne; Lund har heller ikke iagtlaget den der, men derimod skudt den baade ved Rio de Janeiro og i Nærheden af den lille By Aldea da Pedra ved Parahybafloden. Den Hun, jeg fik, havde Fråkorn i: Maven, og det Samme var Tilfældet med en Hun, som Dr. Lund skjåd i Omegnen af Rio den 29de October 4826; men rimeligviis udgjåre Insekter dog den væsentligste Deel af dens Næring. Hos en den 18de August ved Rio de Janeiro skudt Hun fandt Lund Sædstokkene allerede overordentlig store. Familia: Hirundinidæ. 369 (174). Cotyle ruficollis (Vieill.). En almindelig Fugl i de indre Campos og navnlig ogsaa i Omegnen af Lagoa Santa; den er imidlertid ikke indskrænket til disse Egne, men er ligesaa hyppig i de Ost for Serra dø Es- Ppinhaco liggende Skovegne, hvor allerede Prindsen af Wied fandt den, og hvor fremdeles baade Dr. Lund og jeg selv have £) Beitr. z. Naturgesch. v. Brasil. HI Bd. 2. S. 1019. 440 truffet den i Parahyba-Dalen. Burmeister synes kun at have iagttaget den i: Camposegnene7). Hos et Exemplar, som Lund har skudt den 16de Februar 1834 ved Hytå i Så0 Paulo, og som baade ved sin ringere Stårrelse (den foldede Vinge er kun 98mm istedetfor 4415mm) og ved de rustfarvede Rande om Vingens Dækfjær råber at være en yngre Fugl, mangle de længste af Halens underste Dækfjær ganske de mørke Spidser, som de have hos begge Kjån af den gamle Fugl. Et med denne unge Fugi ganske overeensstemmende Exemplar har Museet faaet fra Vene= Zuela, hvorfra den, saavidt jeg veed, ikke tidligere er anfårt, og denne Art udbreder sig altsaa fra Sydbrasilien op til Syd- amerikas Nordkyst. 370 (175). Petrochelidon albiventris (Bodd.). Denne smukke Svale er rigtignok hyppigst i Urskovegnene langs Østkysten , hvor baade Dr. Lund og jeg selv gjentagne Gange have havt Leilighed til at iagttage den ved Parabybaflodens- Bredder, enten siddende paa tårre Grene og Træståd, som helde ud over Floden, eller jagende frem og tilbage hen over Vand- fladen; men den er dog ikke indskrænket til Urskovlandet, den forekommer ogsaa i Campos. Vel er den der undgaaet min Opmærksomhed , men jeg seer af Lunds Optegnelser, al han ofte har truffet den i Provindsen Så Paulos Camposstrækninger i Maanederne Februar og Marts, og fremdeles ogsaa ved Byen Paracatå i den vestlige Deel af Minas i September, Han har rigtignok ikke sendt Museet Exemplarer fra nogen af disse 2 Lokaliteter, men da der foreligger rigtigt bestemte Exemplarer, som han har skudt ved Parahyba, og som vidne om, at Fuglen var ham velbekjendt, behåver man ikke at frygte, at der skulde være en Forvexling med en anden Art tilstede. RU mmm JF) Syst. Uebers… 3ter Th. $145; 441 371 (176). Petrochelidon leucorrhoea (Vieill.). I sin ysystematische Uebersicht€ omtaler Professor Bur- meister denne Art kun i en Anmærkning som en for den bra- silianske Fauna fremmed Fugl; heri feiler han dog; den er ganske almindelig i Omegnen af Lagoa Santa, og Lund bemærker i sine Notitser om den, at han fra Byen Franca i Provindsen Såo Paulo har truffet den i alle Campos paa hele sin Reiseroute gjennem det sydvestlige Hjårne af Goyaz og den vesllige Deel af Minas Geraes til Lagoa Santa. - 372 (177). Atticora fucata (Temm.). Denne Art har en betydelig stårre Udbredning end man hidtil antog. At den forekommer i den sydlige Deel af Pro- vindsen Såo Paulo vidste man allerede fra v. Pelzelns Beretning om de af Natterer paa hans Reiser i Brasilien samlede Fugle7), men den udbreder sig fremdeles gjennem alle Camposegnene i Såo Paulo og Minas, hvor Dr, Lund har skudt den ved Byen Franca den 3die Juli 1834, ved Paracatit samme Aar den Ade September og ved Lagoa Santa den 12te Marts 1836. Ja! den synes endog at udbrede sig Nord paa gjennem hele Sydamerika; thi Museet har i en Sending af Fugleskind fra Venezuela mod- taget en Svale, som jeg ikke formaaer at skjelne fra de Exem- plarer af denne Art, som Dr. Lund har indsendt fra Minas. Paa de foreliggende Exemplarer er Issen ikke reen og ublandet rustrod, saaledes som det er fremstillet paa Temmincks Afbildning%=); men Issefjærene ere sortebrune med brede rust- råde Rande, ganske saaledes som Burmeister angiver i sin Oversigt over La Plata-Landets Dyr”%%). De Exemplarer, som Lund har sendt, vise imidlertid nogen Forskjel i denne Henseende; %) Pelzeln, A. v., zur Ornithologie Brasiliens. iste Abth. Wien, 1868. S: 18, 2%) Planches coloriées, pl. 161, fig. 1 %%%) Burmeister, H., Reise durch die La Plata Staaten. Halle 1851. Zweiter Band. S. 478. 442 den rustråde Farve paa Issen er snart lidt mere, snart lidt mindre fremherskende, og det forekommer mig ikke usandsynligt, at meget gamle Fugle kunne have det Udseende, som Tem- mincks Figur viser. Forplantningsdygtig er Fuglen imidlertid i ethvert Tilfælde allerede medens den har den plettede Isse, thi paa det ved Paracatå skudte Exemplar, en Han, fandt Lund Kjånsredskaberne stærkt udviklede. Er rimeligviis Standfugl. 373 (178). Atticora cyanoleuca (Vieill.). Ikke mindre hyppig i Camposegnene end i Skovegnene og den almindeligste af alle Svalerne i Minas, hvor den holder sig til Husene ligesom vor Huussvale og bygger Rede under Tag- skjæget, dog ikke af Jord, men blot af vissent Græs og Fjær. Hos en ung Fugl, skudt ved Lagoa Santa den 12te Januar 1836 og neppe mere end et Par Maaneder gammel, er Ryggen Sortebruun næsten uden Spor til den blaa Metalglands, Struben og Halsen have et lyst brunligguult Anstroåg, og Halen er endnu ikke klåftet, 374 (179). Progne domestica (Vieill.). L'hirondelle domestique, Azara, Don Felix de, Voyages dans PAmérique méridionale, Tome quatr., S. 96, Nr. ccc. Hirundo domestica, Vieill., Nouv. Dict, d”hist. nat. XIV, Paris 1817, p. Bor: RR Méth. II, 1823, S. 527. Progne dominicensis, Burm., Syst. Uebers. d. Th. Bras. HE, S: 141 (excl. synon.). ) Progne domestica, Burm., Reise d. d. La Plata Staaten, II, S. 477 (partim). Den Svale, som jeg her henfårer til den ovennævnte af Azara opdagede Årt, er almindelig i de indre Camposegne og tillige, saavidt min Erfaring gaaer, den eneste af de om- kring | "Progne. subis (Lin.) sig grupperende Arter, som fore- 5 kommer å i fee Eger re deler ganske Professor Bairds Me- 443 ning om denne Art”) og maa høilig betvivle, at den nogen- sinde med Alderen skulde faae en eensfarvet violetagtig blaa Dragt; noget saaledes farvet Individ har jeg aldrig seet i Cam- posegnene, skjøndt jeg dog har havt mange Exemplarer af denne Svale i mine Hænder, og heller ikke Lund har, efter hans ind- sendte Samlinger og hans Optegnelser at dåmme, truffet noget saadant. Blandt elleve Exemplarer, som jeg har liggende for mig, er der nogle, hos hvilke Ryggens Farve er saa særdeles skjon og reen, at det er vanskeligt at troe, at Fuglen ikke skulde være ud- farvet; men selv hos disse ere Fjærene paa Struben og Forhalsen brunliggraae med lidt lysere Rande, medens Brystet, Bugen og Halens underste Dækfjær ere ganske hvide, idet selv Fjærskafterne paa disse Steder have mistet den mårke Farve, som de have hos den unge Fugl, og der er paa hele Undersiden ikke saa meget som en eneste blaa Fjær at finde blandt de åvrige, som kunde varsle om en senere forskjellig Dragt; endelig bår det ikke lades uomtalt, at det under alle Omstændigheder er vist, at ; Fuglen regelmæssig yngler i den ovenfor beskrevne Dragt; thi jeg har mange Gange i Midten af October fundet Kjånsorganerne fuldt udviklede hos begge Kjån. At det er denne Art, som Burmeister i sin Syst. Uebers. har beskrevet under Navn af Progne dominicensis, kan der ifålge hans gode og nåiagtige Be- skrivelse ingen Tvivl være om; derimod er det vanskeligt at forstaae, hvorledes han har kunnet troe, at hans Fugl virkelig var den ovennævnte, for fårste Gang af Brisson (Ornith. Il, 493) beskrevne Svale, da hans egen Artsdiagnose staaer i den bestemteste Modstrid til Brissons Beskrivelse af sin Hirundo dominicensis. Denne sidstnævnte Art har Museet ved Hr. Apo- theker Riises Velvillie modtaget fra Øen Portorico saavel i den unge som i den gamle Fugls Dragt. De gamle Fugle svare, som mig synes, ganske til den Beskrivelse, Brisson har givet af den (fra St. Domingo) til RER anrE Museum sendte Fugl, gt Review of American Birds in E= Museum of the Smithsonian Insti- tation. P: 1. S. 282. 29 444 og kunne paa Grund af deres staalblaae Strube, Hals og Bryst og deres ligesaa farvede Hypochondrier ikke let forvexles med den brasilianske Fugl, skjåndt de dele den hvide Crissum og Bug-Midte med denne. Men ogsaa .den unge Fugl af begge Årter kan, som det synes mig, let adskilles derved, at Struben, Forhalsen og Brystet hos P. dominicensis have en mere mårkebrun- graa Farve end hos P. domestica, hvortil endnu kommer, at man hos den fårste hyppigt finder enkelte staalblaae Fjær allerede voxende frem mellem de bruungraae; men navnlig frembyder dog Næbet et godt Skjelnemærke, da det er stårre vg ved sit Ud- spring fra Panden betydeligt bredere hos den vestindiske end hos den brasilianske Art. 375 (180). Progne tapera (L.). En almindelig, men dog, ikke særdeles hyppig Fugl i Cam- posegnene i Minas Geraes, hvør man kan see den til alle Aarets ig Tider. 1 Midten af October begynder dens Yngletid. i FE ” ma) ; Familia: Mniotiltidæ. EH elv: m 2 ; 376 (181). Myiothlypis flaveolus Baird. ; Jeg optager denne Fugl efter v. Pelzeln, som beretter, at id Natterer har truffet den ved Porto de Parana i det sydvestlige Hjårne af Minas”). 377 (182). Basileuterus stragulatus (Licht.) = optages ligeledes her paa Grund af, at Natterer har skudt EN den ved Porto dé Parana”%), Land har ligesaa lidt som jeg He iagttaget den i Minas, men har derimod truffet den ganske al- de Mod: E Omegnen af Neu Freiburg, hvor den fortrinsviis op- SS 72. (n, aur Ornith. Bras. IM Abth. 445 holdt sig ved Bredden af Smaabække i de derværende Skove. Han har skudt den der i Maanederne April, Mai, Juni og Juli. 378 (183). Basileuterus hypoleucus Cab. Lund har den 413de Juni 1837 skudt en Han ud af en lille Flok, som han traf i en Capåo i Omegnen af Lagoa Santa, og to "Dage derefter skudt en Hun, som team eensom om i en anden lille Skov der i Nærheden. Ifålge hans Optegnelser er Iris sort, Fådderne smudsig voxgule hos den levende Fugl. 379 (184). Basileuterus vermivorus (Vieill.). Lund har skudt et enkelt Exemplar ved Byen Uberaba den 2den August 1834. - 380 (185). Trichas velata (Vieill.), Brasil. Gaturama de breijo, Banana madura, er udbredt overalt i Camposegnene og meget almindelig. Jeg har hjembragt to Hanner, skudte i Omegnen af Sete Lagoas den 25de August 14855, og desuden oftere i Lagoa Santa erholdt Exemplarer, som jeg ikke har opbevaret. Lund har hjemsendt fire Stykker, af hvilke et er skudt ved Uberaba den åste August 1834; de tre andre ere alle fra Omegnen af Lagoa Santa og skudte den åte Juni 1836, den 10de April og den 10de October 1837. Den opholder sig gjerne, men paa ingen Maade udelukkende, paa sumpige Steder. "881 (186). Parula pitiayumi (Vieill.) maa vistnok ansees for en sjelden Fugl i Camposegnene ; i Om- egnen af Lagoa Santa veed jeg ikke, at den er truffet, men Dr. Lund har skudt et Exemplar ved Byen Uberaba den 2den Au- " gust 1834. | HD sok 446 382 (187). Hylophilus poeciletis Temm. Forekommer, men just ikke hyppigt, i Camposegnene; Lund har skudt en Han ved Lagoa Santa den 3ite October 1835, og sammesteds har jeg faaet et Exemplar, hvis Kjån ikke kunde erkjendes, den 4de August 1847. Lund har fremdeles skudt Fuglen i Sao Paulo ved Hytå den i2te Marts og ved Såo Bento de Araraquara den 43de Mai 4834, og i Provindsen Rio de Ja- neiro ved Byen Macahé den 44de April 4828. Iris brunliggrån, Næbet rådligbruunt, Fådderne graae. I Maven Insekter. Familia: Motacillidæ. 383 (188). Anthus chii (Vieill.). Lund har den 48de September 4834 skudt den ikke langt fra Paracatt ved et Sted, Lagoa des Porces kaldet, og jeg har selv i 1851 faaet et Exemplar i Omegnen af Sete Lagoas. Begge Exemplarer stemme nåiagtigt overeens med andre, som eré samlede i Provindsen Rio de Janeiro. Familia: |Troglodytidæ. 384 (189). Troglodytes platensis Pr. Max. Brasil. Gerariché. Er ligesaa almindelig i Camposegnene som i Urskovegnene langs Kysten og udbreder sig ifålge Natterers Iagttagelser endnu meget længere Vest paa, heelt ind i Provindsen Mato Grøsso7). Ved Lagoa Santa er den hyppigt at træffe, saavel i Haverne i Byen, som i Buskene mellem Sivene langs Såens Bred. ; : Dr. Lund har hjemsendt et Exemplar uden Kjånsangivelse, " skudt ved Curvelo i September 4834, og en Hun skudt ved "8 v. Pelzeln, zur Ornithol. Brasil. ste Abth. S. 48. 447 Lagoa Santa den 29de October 4836, hos hvilken Æggestokken, trods Aarstiden, endnu var ganske uudviklet, og som derfor for- modentlig var en ung Fugl. Selv har jeg faaet en Hun samme- Steds den 18de September 1847, hos hvilken Æggestokken var begyndt at svulne. Ogsaa fra Omegnen af Neu Freiburg har Lund indsendt den. Det er en tillidsfuld lille Fugl, som gjerne bygger Rede i Nærheden af Huse; Lund anfører i sine Optegnelser, at han en Gang i April Maaned 4826 har seet den bygge Rede inde i et Huus i Omegnen af Rio, hvor han selv boede. Til Plads for sin Rede havde den valgt en Hatteæske, som stod i et Værelse, der vel ikke var stadigt beboet, men hvor Husets Eier dog næsten daglig kom. 285 (190). Cistothorus interseapularis (v. Nordm.). Der forekommer i Camposegnene i Minas en lille Gjærde- smutte, paa hvilken Beskrivelsen af C. interscapularis i enhver Henseende passer; navnlig er den bageste Deel af Ryggen og Gumpen eensfarvet rustguul, og kun selve Halens Dækfjær for - synede med mårke Tværbaand, saaledes som det netop siges at være Tilfældet hos denne Art; medens Gumpen skal være tvær- baandet hos den nærstaaende C. polyglottus, Azaras Todo voz, som jeg ikke har havt Leilighed til selv at see), Under den Forudsætning derfor, at C. interscapularis og C. polyglottus virkelig, saaledes som det almindelig antages, ere to forskjellige Arter, tager jeg ikke i Betænkning at henfåre min Fugl til den fårste, skjøndt andre Reisende ikke synes at have iagttaget den i det indre Brasilien, og navnlig hverken Natterer eller Burmeister have truffet den paa deres Reiser. Den er neppe sjelden i de her omtalte Camposegne; Lund har skudt tvende Hanner ved Curvelo den 20de October 1834 Bd Voyages d. 'Amér. mér, par D. Felix de Azara, publiés par €. Walckenaér, T. 3, S. 327. — Tabl. encyclop. et méthod. Ornithol. p. Vieillot. Sec, Partie, S. 629. 448 og en tredie Han ved Lagoa Santa den 24de April 1837; en- delig har han hjemsendt et fjerde Exemplar, om hvilket der ikke foreligger nærmere Angivelser, men som under alle Omstændig- heder ogsaa er skudt i de her omtalte Egne. 386 (191). Cistothorus polyglottus (Vieill.). Jeg optager denne Art, som hverken Lund eller jeg har truffet, efter Burmeister, der siger, at den har hjemme i Campoerne i det indre Brasilien”), og har saameget mindre Be- tænkelighed ved at gjåre det, som Natterer har truffet den flere Steder i Camposegnene i Såo Paulo ikke langt fra Provindsen Minas's Grændser ), Familia: Turdidæ. 387 (192). Mimus saturninus (Licht.). Brasil. Gallo do Campo, Sabiå do Campo. Denne Art er den eneste af Slægten, som forekommer i de ber omtalte Egne, men til Gjengjæld er den overalt der en meget almindelig og for Cérraderne meget charakteristisk Fugl, som fra Minas af udbreder sig over "alle Camposegnene længere Vest paa i Provindserne Goyaz og Mato Grosso, hvor Natterer har iagt- taget den. Man seer den gjerne parviis eller i smaa Selskaber paa fire til sex Stykker, at tlyve fra det ene Campostræ til det andet eller at hoppe om paa Jorden. ; I den forste Halvdeel af Regntiden (fra October til December) hører man Hannens stærke, flåitende, ret smukke Sang; men den forstaaer desuden efter Brasilianernes Sigende mesterligt at efter- "ligne mange andre Fugles Stemmer. … Iris er svovlguul, Næbet sort med Undtagelse af en lys ; 2) Syst. Uebers. d. Thiere Brasil. 3ter Theil. S. 136. bend v. RSDARE å zur Ornithol. Brasil. fste Abth. S. 48. 449 hvidagtig Plet ved Roden af Undernæbet; Fådderne ere sorte paa Forsiden, graae paa Bagsiden. ' I dens Mave har jeg kun fundet Levninger af Insekter. 388 (194). Turdus flavipes Vieill. De Egne, med hvis Fuglefauna vi her have at gjåre, synes at danne Grændsen for denne Arts Udbredning i vestlig Retning; idetmindste har Natterer ikke truffet den i Mato Grosso og Goyaz, og allerede ved Lagoa Santa er den sjelden. Jeg har selv ikke seet den der, men Lund har den 4de August 1838 faaet en Han, som var flåiet imod et af Husene i Byen og havde slaaet sig ihjel paa Stedet. Sædstokkenes Udseende viste, at Forplantningstiden endnu ikke var nær forhaanden, og det Samme var Tilfældet hos en anden Han, som han under sit fårste Op- hold i Brasilien skjåd i Omegnen af Neu Freiburg den 23de Mai 1827. Den er en ægte Skovfugl og udmærker sig ifålge Lunds Angivelse ved sin meget smukke Sang. Blandt de Fugle, som Lund samlede paa sin Reise gjennem Såo Paulo og en Deel af Goyaz og Minas i Aarene 1833 og 1834 findes en ganske ung Han af denne Art, uheldigviis uden Oplysning om, hvor og paa hvilken Tid af Aaret den er skudt. Den bærer endnu sin Rededragt, men dens Haandsvingfjær ere heelt udvoxede, og Styrerne have paa det nærmeste naaet deres fulde Længde; paa Bagsiden af Halsen ere enkelte Blodfjær netop i Frembrud og vise, at Fældingen er nær forestaaende. Den kan maaskee fortjene en kort Omtale, da Fuglen ikke synes at være tidligere beskreven i denne Dragt. Oversiden af Hovedet har en mat graasort Farve; Ryggen er graa med et svagt olivenfarvet Anstråg, men paa dens forreste Deel have de enkelte Fjær mårke Bagrande og meget smalle rustgule Skaftstreger, som dog ganske forsvinde henad mod Gumpen; fremdeles ere alle Vingernes smaa og store Dækfjær i Spidsen forsynede med en lille trekantet rust- farvet Plet? Haandsvingfjærene og Styrerne ere sorte som hos den gamle Fugl. Paa hele Undersiden af Kroppen bave Fjærene 450 sorte Rande og umiddelbart foran disse et blegt rustguult Tvær- baand, hvorved der fremkommer en noget uregelmæssig baandet " Tegning. Næbet er bruunt; Fådderne bruungule. Om denne Art har noget særligt Navn i Provindsen Minas, maa jeg lade uafgjort; men i Provindsen Så0 Paulo, hvor Lund traf den ved Mugy das Cruzes i November 1833, har han hårt den benævne med det samme Navn Sabiå-una, som den ifålge Spix bærer i Omegnen af Riv de Janeiro, og som ogsaa Nat- terer anfårer for den. 189 (194). Turdus leucomelas Vieill. Brasil. Sabiå. Denne Drossel, som let kan skjelnes fra de åvrige mere eller mindre lignende Arter i de samme Egne derved, at Næbet hos den udvoxne Fugl er guult, og at Vingens underste Dækfjær have en meget bleg rustguul Farve, vælger især mere eller mindre tætte Cerrader i Nærheden af beboede Steder til Opholds- sted; selv i Byhæverne er den hyppigt at træffe. Den er meget almindelig, Lund har engang i fire Dage (fra den 6te til den 9de Sept. 1841) skudt 415 Stykker i den nærmeste Omegn af Lagoa Santa, og jeg har ogsaa selv faaet mange Exemplarer der. I Begyndelsen af September finder man Hannens Sædstokke allerede temmelig store. Den synes 'at foretrække Bær for Insekter, navnlig holder den meget af Copahyba-Træernes%) Bær, med hvilke jeg ofte "har.fundet dens Mave fyldt, navnlig i September Maaned. 1 Anledning af, at de Herrer Sclater og Salvin med Rette undre sig over”), at d”Orbigny kan have antaget denne Art for Hunnen til den saa aldeles forskjellige T. rufiventris, skal jeg. som en Slags Forklaring anfåre, at han muligviis uden selv- stændig Undersigelse har fulgt en Folkemening i de Egne, hvor he Ben eee É eg Så Exotic " Ornithologs, Part % less 1869, S. 143. 451 han har reist. lalfald er det ikke sjeldent, at man blandt Be- boerne i Omegnen af Lagoa Santa måder den forunderlige Me- ning, at nærværende Fugl er Hunnen til Sabiå piranga (Turdus rufiventris); jeg har forgjæves sågt at komme efter, hvad der kan have givet Anledning til den. 390 (195). Turdus fumigatus Licht. Brasil. Sabiå. : Denne Art ligner den foregaaende en heel Deel, men adskiller sig ved sit hornbrune Næb og derved, at Vingens underste Dæk- fjær ere levende rustråde, og at Haandsvingfjærene langs Inder- fanen ere kantede med samme Farve; den opholder sig paa de samme Steder, som forrige, men er maaskee ikke fuldt saa hyppig. Sædvanligt henfårer man Prindsen af Wieds Turdus ferru- gineus”) til denne Art, og Burmeister mener navnlig, at Lichtenstein kun har havt unge Fugle for sig, og at T. fumi- gatus kun er den unge T. ferrugineus. Det forekommer mig dog, at der kan indvendes Adskilligt mod denne Opfatning. Skjøndt jeg har seet mange Exemplarer af T. fumigatus fra de her om- talte Egne, har jeg dog aldrig der truffet nogen Drossel, paa hvilken Prindsen af Wjeds Beskrivelse af hans T. ferrugineus kunde siges at passe, og der er under alle Omstændigheder ingen Tvivl om, at Fuglen forplanter sig i den Dragt, hvori Lichtenstein beskriver den). Naar Burmeister fremdeles forst fremhæver, at ,den unge FugléÉ (altsaa den, der efter hans Mening skulde være Turdus fumigatus Licht.) mangler de rustråde Kanter paa Haandsvingfjærenes Inderfane, og dernæst bemærker, at Lichtenstein kun har beskrevet unge Fugle, saa maa han rimeligviis have overseet, at det i dennes Diagnose udtrykkelig hedder: ,remigibus primariis intus ferrugineis marginatisé. £) Beitråge z. Naturgesch. v. Bras. III Bd. 2 Abth. S. 650. +%) Verz. d. Doubl. etc. c. 452 Men at erklære en Fugl, der mangler denne meget væsentlige Charakteer, for den samme som den, Lichtenstein har havt for sig, gaaer dog under alle Omstændigheder neppe an; jeg skal ikke pråve at gjætte paa, hvad for en Art det kan være, "som Burmeister har havt for sig, og som han gjår til den unge T. ferrugineus; men Saameget synes ialfald at maatte staae fast, at hvis den Fugl, som Burmeister paåå det anfårte Sted anseer for denne, mangler de rustråde Kanter paa Haandsving- fjærene, kan den ikke være Lichtensteins T. fumigatus, og hvis den virkelig er en ung Terdus ferrugineus Pr. Max., saa kan denne Art heller ikke være den samme som Lichtensteins T. fumigatus. 391 (196). Turdus crotopezus Licht. Brasil. Sabiå da lapa. Jeg har ikke selv truffet denne Drossel, men ifålge Lunds Optegnelser forekommer den dog i de her omtalte Egne, skjøndt ikke saa hyppigt som de tvende foregaaende, fra hvilke den og- saa afviger i Levemaade, idet den opholder sig i Skovene og : skyer de aabne Campos og beboede Steder. I de Egne, hvor der findes mange Kalksteensklipper, der som bekjendt i Reglen omgives af og tildeels ere bevoxede med tæt Skov, mener Lund at have iagttaget, at den gjerne bygger Rede i Huller i de steile Klippevægge eller i det tætte Krat hvormed Klipperne ere be- voxede, og det er dens Forkjærlighed for dette Opholdssted, der har givet Anledning til det Navn, den bærer i disse Egue, nemlig Huledrossel. 392 (197). Turdus albicollis Vieill. Hverken Lund eller jeg har truffet denne Art i nogen af i le Dele af Brasilien, hvor vi have været; men da Burmeister . : beretter, at hans Sån skjåd et Exemplar ved Lagoa Santa, me- 453 dens han opholdt sig i denne By"), vil jeg ikke her forbigaae den. [midlertid tår dens Forekomst dog neppe ansees for at være sat udenfor al Tvivl ved denne Angivelse; thi der er Ad- skilligt i Burmeisters Beskrivelse (saaledes navnlig hans An- givelse, at Halen har et skifergraat Anstrég), som forekommer mig snarere at passe paa Turdus crotopezus end påa nærværende Årt.. En Forvexling med den foregaaende Art kunde derfor muligviis have fundet Sted, og den vilde være meget undskyldelig, deels fordi de brasilienske Drosler, dengang Burmeister skrev, vare mindre vel kjendte end nu, efter at de Herrer Sclater og Salvin i deres prægtige , Exotic Ornitbology% have bidraget saa væsentligt til en rigtigere Forstaaelse af dem, og deels fordi Burmeister dengang netop antog Lichtensteins Turdus cro- topezus for den samme Fugi som T. leucomelas Vieill., og det derfor laa ham fjernere at tænke paa den ved Bestemmelsen af den Drossel, som hans Sån havde skudt. 393 (198). Turdus rufiventris Vieill. Brasil. Sabiå, Sabiå-piranga, Sabiå das laranjeiras. Denne Art har en meget stor Udbredning, der strækker sig over hele Mellem- og Sydbrasilien lige fra Kystlandets Urskove til langt ind i Mato Grosso, hvor Nalterer har truffet den”); og den forekommer fremdeles udenfor Brasiliens Grændser i Para- guay og heelt ned til La Platafloden. I de Egne, med hvis Fugle vi her særlig beskjæftige os, er den vistnok den aller almindeligste Art, og der fuldkommen ligesaa hyppig som i Urskovlandet. Den opholder sig i Campos- egnene end ikke fortrinsviis ide derværende Skove, men fore- trækker afvexlende aabne og kratbevoxede Egne og beboede Steder ”og besåger meget hyppigt Haverne i Smaabyerne. Den har en ret smuk Sang, som bestaaer af vemodige flåi- +) Syst. Uebers. d. Th. Brasil. 3te TR, S: 2%) 'Pelzeln, A. v., zur Ornithol. Bras., mig in; S. 94. 454 tende Toner, og som den lader håre fra September til December; den synger mere eller mindre til enhver Tid paa Dagen, men det er dog navnlig henimod Solnedgang at den stadigst lader sin stærke, vidttonende Stemme høre Ligesom de åvrige brasilianske Arter af denne Slægt spiser den foruden Insekter og Orme ogsaa Bær og Frugter i stor Mængde, især såger den begjærlig efter Frugterne af Aroeira- Træet (Schinus sp.?). For sin Sangs Skyld holdes den gjerne i Buur og fodres da hovedsagelig med Bananer, Guaver, Oranger og Riis. Tillæg og Rettelser. 71 (8). Peristera rufaxilla (Rich. & Bern.).: Den under dette Navn omtalte Due er for nyligt i Hr. v. Pelzelns Værk: »Zur Ornithologie Brasiliens? oplyst at være en særegen Art Peristera ochroptera (Natt.), som i Syd-Brasilien træder i Stedet for den ægte P. rufaxilla, der tilhårer Amazondalen og Guiana. 131 (22). Chrysoptilus melanochlorus (Gmel.). Den Spætte fra de her omtalte Egne, som jeg ligesom de fleste tidligere Forfattere har antaget for den ovennævnte Gmelinske Årt, er ikke denne, men den meget nærstaaende Chrysoptilus ehlorozostus (Wgir.). Jeg har ikke havt Leilighed til at sammenligne den med den ægte C. melanochlorus, men jeg skal bemærke, at ialfald een af de Forskjelligheder, som man har fremhævet mellem Waglers og Gmelins Art, den nemlig,, at den fjerde Styrer skal være plettet hos den fårste og derimod eensfarvet sort hos C. melanochlorus, efter min Er- . ; . faring ikke holder Stik. Det er slet ikke sjeldent i de her oa "omtalte Egne at træffe Individer af C. chlorozostus, hos hvilke RR den omtalte Styrer er eensfarvet sort ganske som hos C. me- 455 lanochlorus, medens den hos Fleertallet er forsynet med Tvær- pletter, som iåvrigt kunne vexle lidt i Antal og Størrelse. 146 (47). Piaya cayana (Lin.). Den under dette Navn anfårte Fugl er den, som Gambel har skilt fra Linnés Art under Navn af Piaya: macrura. Om imidlertid alle de for- skjellige, med P. cayana nærbeslægtede Arter, som man i de senere Aar har opstillet, ville vise sig holdbare, naar de blive nærmere studerede i Naturen selv, er vist meget tvivl- som. Dr. Cabanis, som ikke blot har antaget alle de af hans Forgjængere opstillede Arter, men som endog er til- båielig til endnu at foråge deres Tal, maa indråmme, at det undertiden ikke kan afgjåres, hvilken Art man har for sig, med mindre man tillige veed, hvorfra den foreliggende Fugl er (see: Journal f. Ornithol. f. 1862, S. 169). En slig Be- kjendelse synes rigtignok ikke at love Meget for disse Arters Fremtid. Hvad den over Syd-Brasilien udbredte P. macrura sær- ligt angaaer, da troer jeg, at man enten maa indromme, at det fra Halens Farve hentede Særkjende ikke er ganske paa- lideligt, eller ogsaa atter dele den i to Arter. Thi medens Halefjærene rigtignok ere sortladne paa Undersiden hos de Exemplarer, jeg har hjembragt fra Minas, falder Farven paa dette Sted stærkt i det Rødbrune hos et Par Exemplarer, som Dr. Lund har skudt i Omegnen. af Rio de Janeiro, skjøndt de forresten i Farve og Stårrelse stemme nåiagtigt med de åvrige sydbrasilianske Exemplarer. Et Exemplar, som Museet har faaet fra den åstlige Deel af Peru, ligner i alle andre Henseender de sydbrasilianske, men staaer, hvad Farven paa Undersiden af Halen angaaer, midt imellem de ovennævnte Exemplarer fra Rio de Janeiro og dem fra Cam- posegnene. 197 (2). Chasmarhynchus nudicollis (Vieill.). Mellem denne Fugl og Nr. 198 skal indskydes Chiromachæris gutturesa (Desm.), som ved en Uagtsomhed er bleven udeladt, Den synes vel 456 ikke at forekomme hyppigt i de her omtalte Egne, men er dog nogle Gange skudt i Omegnen af Lagoa Santa og Sete Lagoas, og Museet besidder et Skelét af den fra den fårst- nævnte By. 211 (16). Myiarchus ferox (Gmel.). Da jeg nedskrev mine Be- mærkninger om denne Fugl, var jeg ikke opmærksom paa, at Sclater og Salvin i et Arbeide over Fuglene i Vene- zuela, som findes i ,,The Proceed. of the Zool. Soc.£ for 1868, havde fremsat den Mening, at den brasilianske Myi- archus med brede rustråde Rande langs Styrernes Inderfane, som Burmeister har antaget for Hannen til' M. ferox, og som von Pelzeln anseer for en Aldersdragt af samme Fugl, i Virkeligheden er en fra denne aldeles forskjellig Art, som "de i deres nysnævnte Arbeide have beskrevet under Navn af M. erythrocercus. Jeg skal derfor her fåie et Par Ord til mine tidligere Yttringer. Det er muligt, at Sclater og Salvin have Ret; men hvis saa er, gives der rimeligviis i Brasilien ikke blot een, men to Myiarchus-Arter med brede rustråde Kanter paa Styrerne; thi den saaledes tegnede Fugl, som jeg har truffet i dette Land, og som jeg antog og endnu stedse er tilbåielig til at antage for den selvsamme Fugl som den, Burmeister og v. Pelzeln have havt for sig, maa jeg ansee for forskjellig fra den mig velbekjendte M. erythrocercus.. Den afviger fra denne derved, at den yderste Styrer ganske mangler den rustråde Kant, og at denne Kant selv paa den næstyderste Styrer ikke naaer heelt hen til Enden af. Fjæren, men forsvinder omtrent en halv Tomme foran denne. Om nu den Myiarchus med rådkantede Styrere, som jeg har truffet i Syd- Brasilien, er en Aldersdragt af " M. ferox") eller en egen Art, kan være tvivlsomt. Jeg for- mesr ikke at finde andre Afvigelser end netop Forskjellen i Ry: Det er vel neppe fornådent at bemærke, at jeg keen Hr. v. Pel- elm freder den sydlige Form af M. feroz (den saakaldte M. i kjellig fra "den nordlige. MENE EDER fe RE RT LER RE GENE CE" are. HE REE ES EN Sol ae Car VT br Jes SSP NR ORE sent Rr Ls ØER SÆS S Se Sene LER 2 z oe eg bas ag 457 Halens Farve; men ved gjenlagen Overveielse forekommer det mig dog at være nok saa rimeligt, at denne antyder en Artsforskjel, som at den skulde være enFålge af Alderen; til en sikker Afgjårelse ere dog yderligere Undersågelser i Landet selv nådvendige, og jeg skal derfor forelåbigt ikke give den formeentlige nye Art noget Navn. Jeg skal endnu tilfåie, at de faa foreliggende Exemplarer med rådkantede Styrere ere fra Provindsen Rio de Janeiro; fra Camposegnene har jeg ingen medbragt, og jeg mindes heller ikke at have seet saadanne der. Tab. VIII. af Fig. 1... Elaimnea Lundii Rhdt. Fig. 2. Myiopatis supereiliaris (Lund). Et Par Ord om Cucurbitaceernes Slyngtraad af Hug. Warming. (Meddelt i Mådet den 9de December 1870.; Caesars Slyngtraad er vist den af alle Dannelser i Planteriget, som har været og endnu er Gjenstand for de mest forskjelligartede Tydninger; den er nemlig bleven gjort baade til Rod- og til Bladorgan, og i sidste Tilfælde snart til et beelt Blad, snart til en Deel af et Blad; eller til Stængel, og som det synes snart til en bladlås, snart til en bladbærende, eller endelig til en Ting, der hverken er det ene eller det andet, en Ting sui generis, som ikke kan benføres til noget af de sædvanlige Grundorganer. At gjennemgaae alle disse Anskuelser med deres forskjellige Modifikationer, eller at vise, hvori min Anskuelse stemmer eller afviger fra de tidligere udtalte, ligger denne Gang udenfor min Plan. Jeg vil her kun anfåre en Deel Kjendsgjer- ninger, hvoraf nogle ikke synes at have været tilbårligt paaagtede tidligere, og deraf uddrage mine Resultater. De af mig under- sågte Arter håre til Slægterne Cucurbita, Cucumis, Ecbalium, Sicyos, Bryonia og Cyclanthera. ; I -Bladaxlen hos Cucurbitaceerne findes altid en vegetaliv Knop, altid en Blomst og undertiden tillige en Blomsterstand. (Her er ikke Tale om de fårste Bladaxler paa Kimplanterne eller E ved Grenenes Grund). — Disse Axelprodukter staae altid skjævt i Axlen, nemlig nær- n É i mere ved ere Side KG endog ofte Benns udenfor selve Axlen), 459 til hvilken Spiralen gjennem Bladene ad den korte Vei maa tænkes opstigende. Jvfr. Diagrammerne S. 465. Den vegetative Knop (4 paa Diagrammerne) staaer altid til den Side, til. hvilken Spiralen er opstigende, Dens fårste Blad Staaer hyppigst som antydet i Diagram 1, 3, 4, 5, 6 og 7,7) sjeldnere som i Diagram 2. Den har altid Spiralen antidrom med Hovedskuddet 2: den Green, paa hvilken den tilsyneladende sidder som en, oftest lidt extraaxillair, Axelknop. Den danner en fuld- stændig Gjentagelse af Hovedskuddet. Ved dens Side indad mod Bladaxlens Midte findes en enlig Blomst, der snart er Hunblomst, snart Hanblomst. (I Diagram- merne er den mærket I). ; Endelig findes hos nogle Slægter (t. Ex. Cyclanthera, Bryonia) eller Arter endnu en Blomsterstand (B paa Diagrammerne) ved denne Blomsts anden Side. Hos nogle (t. Ex. Cucurbita, Fig. 6 og 7%) mangler den derimod aldeles. Denne Blomsterstand (B), der typisk er en enkelt eller forgrenet Klase, har jeg altid, paa nogle faa Undtagelser nær, fundet antidrom med den vegetative Knop paa den enlige Blomsts anden Side, altsaa homodrom med Hovedskuddet. Stillingen af dens første Blomst er hyppigst som i Diagram 2, 3 og 4, sjeld- nere som i Diagram 1. Bryonia er herfra noget afvigende; hyp- pigst er Stillingen af Blomsterne i dennes Blomsterstand som i Fig. 5. Blomsterne kunne have Ståtteblade (Dækblade) - (Fig. 3 og 4), men mangle dem oftest. Udenfor" Bladaxlen, og altid til den Side af Bladet, til hvilken Spiralen. er opstigende, altsaa ved Siden af den vegetative Knop, findes Slyngtraaden. Der bår skjelnes mellem den ugre- nede (,enarmede%) og den forgrenede (,fleerarmede%) Slyngtraad ; "Fig 1, Cyclanthera og Fig. 6 og 7, Cucurbita). ÆR Den enarmede Slyngtraad (S' i Fig. 2, 4 og 5) staaer ofte meget lær op til den vegetative Knop og krummer sig altid ind +) Det bår" ie Bentrke, at Blad 1 maaske burde rykkes lidt nærmere til Blad 3 i 30 460 over denne. I mange Tilfælde, men ikke altid, kan man paa den ganske unge Slyngtraad iagttage et lille knudeformigt Parti ved den indvendige Grund. De enkelte Arme i den fleerarmede Slyngtraad have be- stemte Stillingsforhold. — Den med S' mærkede Arm, .,,Hoved- slyngtraaden?, der er den fårst anlagte og den kraftigste, staaer alliid udad og krummer sig indad mod Bladaxlen; den fore- kommer mig i enhver Henseende homolog med den enarmede Slyngtraad. De med 2 og 3 mærkede Arme (see Fig. 1, 6 og 7) have, saavidt mine lagttagelser gaae, altid den i Diagrammerne angivne Stilling; de andres Stilling er underkastet nogen Afvex- ling, men altid kan man paavise en Spiralstilling. De krumme sig mod hverandre a: ind mod Centrum af hele Slyngtraadens Disse Resultater ere fortrinsviis udledte af Undersågelserne af de unge Tilstande. Tages Udviklingshistorien i Betragining, giver den fålgende. Bladene anlægges efter en Spiral, som jeg ikke har kunnet bestemme nærmere, Ved deres første Fremtræden ere de lave, korte Tværvalke; snart voxe de til og krumme sig ind over Væxtkeglen. I Axlen af det 2det eller 3die Blad nedenfor Væxtspidsen kommer Axelknoppen tilsyne, skjævt i Axlens ene Side og lidt udenfor den, og som en Halvkugle, der oftest er steilere paa den indenfor Axlen liggende Side end paa den modsatte. Omtrent ved det 4de eller dte Blad nedenfor Væxtspidsen " (i enkelte Tilfælde langt. længere nede) sees en ny Dannelse, ved den ydre Side af Axelknoppen, som en kredsrund, meget lav og flad Vorte; det er Anlæget til Slyngtraaden. I enkelte Tilfælde ståder den med sin ene Side tæt op til Axelknoppen og .synes altsaa næsten at sidde op paa den; i andre Tilfælde er den der- imod fuldstændig skilt fra den. : ” Axelknoppen har endnu ingen andre Forskikiener mest 9 i end at den er tagen til i Stårrelse. Omtrent ved det 6te Blad, i E der oftest: allerede rar to smeg. sees den derimod (naar 461 vi holde os til de Arter, der som Cyclanthera have Blomsterstand) deelt i tre Vorter, der ere forskjellige i Stårrelse, og som siden udvikle sig til 1) den vegetative Knop, 2) den enlige Midtblomst og 3) Blomsterstanden. Disse Deles nærmere Udvikling.skal jeg ikke fålge her; jeg skal kun bemærke, at den vegetative Knop udvikler sig ganske som Hovedskuddet, og at Blomsterstandens Blomster anlægges akropetalt i -en bestemt udtalt Spiral. I den yderligere For- grening af Cyclantheras Hanblomsterstand er der derimod noget meget Mærkeligt og for mig endnu Gaadefuldt. Slyngtraaden anlægges omtrent paa den samme Maade, hygd enten den er en- eller fleerarmet, Snart hæver den sig fra det forste Anlæg som en lav Vorte, der er steilere paa” den mod "Bladaxlen vendende Side, men har en jævnt krummet Ryg udadtil. Snart bliver denne Båining stærkere; den hele Slyngtraad krummer sig indad mod Bladaxlen og hen over den vegetative Knop. Bliver den enarmet, synes i nogle Tilfælde hele den kredsrunde oprinde- lige Cellevorte at blive Grundflade for den; i andre Tilfælde sees en stærkere eller svagere Celleudvikling paa den indre Side af dens Grund, ja man kan endog paavise svage Spor til Udvikling af andre Arme, Bliver den derimod fleerarmet, gaaer denne Armudvikling virkelig for sig; den Zden Arm anlægges altid ved Hovedarmens fra Bladet (F) bortvendte Side (see Fig. 1); den 3die derimod omtrent diametralt modsat denne, som om de vare Knop- kimbladene paa en Green (Fig. 6 og 7). Efterhaanden skyde flere og flere Arme frem paa den midt mellem Armene værende meget flade Væxtspids; jeg har seet indtil syv ialt. . Byggende paa de i det foregaaende meddeelte Fakta, som "jeg troer ere paalidelige, men om hvilke jeg foråvrigt "meget vilde "ønske, at de atter maa blive skderpagte af Andre, er jeg kommen til folgende Resultater. i Hvad den vegetative Knop, den enlige Blomst og den ma- terielt ofte manglende, men ideelt efter min Mening altid tilstede- É i 307 462 værende Blomsterstand angaaer, da troer jeg ikke, at man kan Andet end give Guillard Ret i den af ham fremsatte, men, saavidt jeg veed, ikke nærmere begrundede Mening, at de danne en, skjævt i Bladaxlen stillet, Kvast, hvis åste Akse ender med den enlige Hun- eller Hanblomst (I), og af hvilken den vege- tative Knop og Blomsterstanden danne .de to indbyrdes anti- drome Grene. For Slyngtraadens Vedkommende ere Tvivlene derimod langt fra låste, og Spørgsmaalet om dens Natur maa endnu betragtes som et aabent. Men selv om jeg her ikke skulde gjåre andet end skarpere bestemme de Spørgsmaal, hvorom jeg troer at det kan dreie sig, er der dog allerede derved opnaaet noget overfor den store Mangfoldighed af Tydninger, "Den oprindelige paa den endnu ungdommelige Stængelspids extraaxillairt fremkommende flade Vorte er sikkerlig en Knop; i enkelte Tilfælde (ved den enarmede Slyngtraad) anlægges kun eel Blad, der undertiden udvikles, saa at det næsten skjuler hele Væxtkeglen under sig (der var vel dem, der vilde ansee det for terminalt), undertiden tydeligt nok ikke har hele Væxtspidsen til Basis, men lader denne udvikle endnu nogle Rudimenter af andre Slyngtraade eller omdannede Blade, og endelig i andre Til- fælde virkeligt udvikler disse og udvikler dem efter en Spiral. At de smaa Arme paa en fleerarmet Slyngtraad maa opfattes som Blade og ikke som kjådlåse Bladribber i et haandribbet Blad sees af deres Spiralstilling; den Hypothese be vel ogsaa op- stilles, at de vare Grene uden Støtteblade , men den kan ikke ret bringes i Samklang med det Forhold, hvori Hovedslyngtraaden BOR te staaer til de andre. Man vil hertil maaskee indvende, at det første Blad paa i deike Biknop vender fremad, og mene, at det er naturligere at | betragte den enarmede Slyngtraad eller Hovedarmen (S')'i den fleerarmede som et Blad, der i sin Axel støtter en mere eller mindre udviklet Knop; i. nogle Tilfælde (den fleerarmede Slyng- e Jhrafek frombringer denne da ikke blot flere spiralstillede Blade, PMR RE REE NE 463 af hvilke de med 2 og 3 mærkede svare til Knopkimbladene, men denne Betragtningsmaade ståttes yderligere ved Betragtningen af det i Diagram 6 tegnede Stillingsforhold af Armene. Den fårste Indvending vil jeg imådegaae ved Henviisning til. de hypokotyle Knopper hos Æuphorbia, hvor det Åste Blad, ligesom Hovedslyngtraaden her, indtager et Ståtteblads Plads. Overfor den anden Bemærkning vil jeg indråmme, at ganske vist synes det i Diagram, Fig. 6, tegnede Stillingsforhold (om hvilket jeg ikke kan tro, at jeg har taget feil, skjåndt jeg kun har iagt- taget det een Gang, saavidt jeg kan see af mine Optegnelser, og ved hvilken den Kontinuitet i Spiralstillingen, som man maatte vente og som man finder i Fig. 7,” ophæves) at tale mod min Betragtning af Slyngtraaden som en extraaxillair Green. Men dernæst vil jeg spårge: naar den enarmede Slyngtraad og Hoved- armen i den fleerarmede ere Blade og Ståtteblade for Knopper, paa hvilke Axer staae da disse Blade? De maa enten staae paa Hovedskuddets Axe eller paa Axelknoppens. I fårste Til- fælde faae vi det fårste mig bekjendte Exempel paa ægte »folia geminataf, en paa Monopodier hidtil ukjendt Bladstilling. Dette er en Hypothese, der ikke har nær saa meget for sig som den om en extraaxillair Knopdannelse; thi en saadan forekommer ikke blot hyppigt hos Sporeplanterne, men ogsaa, om end sjeldent, hos Blomsterplanter (t. Ex. hos Utricularia efter Pringsheim). I det andet Tilfælde maatte vi nærmest betragte den enar- mede Slyngtraad som det ene Knopkimblad paa Kvastens Hoyed- axe, og særligt som det, der skulde ståtte den vegetative Knop. For denne Anskuelse taler, at; vi undertiden (vist navnlig paa Knopperne i de nederste Bladaxler af Kimplanter, der ogsaa oftest staae mere i Bladaxlens Medianlinie end sædvanligt) see en Dannelse som en ugrenet Slyngtraad udviklet paa Kvastens anden Side; i saa Fald vare begge Knopkimblade udviklede. Herfor taler endvidere, at vi netop kunne vente, at Knopkim- bladet udvikledes paa den Side af Knoppen, hvor Slyngtraaden staaer, og ikke paa den anden; Ligevægten i hele Kvasten er 464 nemlig som forrykket og Tyngdepunktet lagt til den Side, til hvilken den opstigende Spiral gaaer, hvilken Side i det Hele er den kraftigere. — Mod denne Anskuelse taler det, at dette Knop- kimblad i saa Fald ikke blot skulde ståtte een Knop, nemlig den vegetative, men ogsaa en Tillægsknop nedenfor den, nemlig den, der udvikler alle de andre Arme" påa Slyngtraaden, og at denne sidste Knop saa skulde forskydes ud paa sit Ståtteblad. Dernæst taler Udviklingshistorien mod den; endskjåndt Udviklings- historier paa mange Steder lede vild og maa benyttes med Kritik, vil jeg dog her fremhæve, hvad alt er sagt, at den Celle- masse, af hvilken Hovedslyngtraaden og alle de andre Arme i den fleerarmede Slyngtraad" udvikles,” ofte anlægges saa tydeligt "skilt fra Axelknoppen og saa udpræget som selvstændig Nydan= nelse, at man intet Oieblik kan fristes til at ansee den for at have noget med hin at bestille. -» Paa mit nuværende Standpunkt forekommer det mig altsaa sandsynligst, at Slyngtraaden er en extraaxillair Green, og dens enkelte Arme Blade. Jeg skulde ikke have forsågt at foråge det nuværende Ufåre af Fortolkninger af dette Organ eller fåie et Bidrag til den alt existerende Litteratur, hvis: jeg ikke havde troet at kunne præcisere Spørgsmaalet ved at give nogle paa samvittighedsfulde og, som jeg troer," rigtige Iagilagelser . af "Kjendsgjerninigerne” støttede Resultater, hvilket efter: min Forme- ning ikke har været Tilfældet med alle hidtidige Bearbeidere af denne Sag. I de nedenfor ENN Yi i: hlkteguer: F et Blad paa det relative Hovedskud; I Endebl : dets axillaire Kvast ; A den vegetative Green og B den benet d Gr eller: Blomster- standen. 472,3... i hin de fårste tre Blade, "denne de forste tre Blomster. S' er Hovédarmen i Slyngtraaden ; 2, 3; 4 0.8.v. de andre Arme i denne. Ved Pilen nedenfor F antydes Hovedskuddetsy ved de andre den vegetative og" den blom- "strende Greens Spiralen, De smaa Kryds ved Bladene i A be- … tegne Styngtraadenes Pladser. anthera (ped hera (pedata S Wahrnde Lcvakum 5 rasses, entourées de tous cåtés de montagnes, on arrive par une pente rapide; le terrain de toutes ces terrasses est presque hori- zontal et si plat qu'on ne saurait gutre douter que lå il n'y ait eu autrefois des lacs. La végétation a ici le méme caractére de sécheresse que sur toutes les pentes-basses occidentales du Ni- caragua; et, la møitié de Pannée, les arbres sont å peu præs dépouillés de leurs feuilles. Des bois de Campéche, des Cale- bassiers, des Acacias å épines, en beausoup d'endroits, occupent presque exclusivement le sol. Ce n'est qu'å. une hbauteur de 3000 å 4000 pieds que se montre un changement essentiel dans le caractére de la végélation; et P”on est surpris de rencontrer dans les plantes un remarquable mélange des formes appartenant å la zone froide et å la zone chaude: les chénes et les sapins de…diverses espéces mélangés aux cactus et aux agaves, Aprés op : Voyage d'une dizaine de jours å travers ces contrées, qui sl ent une population peu nombreuse hbabitant des villages et des métairies, séparés les uns des aulres par de grandes di- stances, j'alteignis la montagne Pantasmo, but de cette excursion. Cette montagne forme la ligne de démarcation des eaux; et, sur la pente orientale, on arrive brusquement å la zone des foréts vierges, qui 8'étendent de lå aux cåtes de VAtlantique, dans un étal å peu prés aussi primitif que quand les Européens débar- quérent en Amérique. Dans la parlie la plus élevée de cette zone, å une hauteur d'environ 4000 pieds, croissent les lauriers, les myrihes avec une épaisse forét d'arbustes, tels que les Rubiacées, les Piperacées, la Chamædorées et beaucoup d'autres. Ici I'on voit dominer toule celte luxuriante végétalion qui caraclérise ces foréis au sol toujours bumide, et par quoi elles forment un contraste si frappant avec la végétation aride et souvent étiolée de ces plateaux occidentaux précédemment nommés. Telle est la nature de la montagne Pantasmo ou, entre autres plantes remarquables, je découvris une espéce du genre Liquidambar, propre å VAmérique Centrale, Cette montagne, å une latitude de 30% 437, forme done la limite méridionale de ce genre, en Amérique, Quelques mots sur la vrille des Cucurbitacées. Par Eug. Warming. Das les axilles des feuilles chez les Cucurbitacées une seule gemme axillaire se trouve toujours posée obliquement, d'un cåté déterminé. De cette gemme devrait selon moi toujours se dé- velopper: 4? une fleur terminale, I sur les diagrammes p. 465 (2 ou &); 29 un bourgeon végétatif (4), qui a la méme struc- ture que la pousse principale; et 3? une inflorescence (B), op- posée et antidrome å 4, mais homodrome å Paxe qui est la pousse principale relative de toute la gemme axillaire. Ces pro- duits axillaires, dont on voit les rapports de position dans les dia- grammes ”(p. 465), constiluent ainsi, selon ma manitre de voir, une cyme dichotome lypique. Dans les diagrammes, 1, 2,3... désignent, en 4, les premiéres feuilles; en B, les premiéres fleurs. Les petits croix (x) désignent la place de la vrille, Cette derniére est vraisem- blablement un rameau extra-axillaire. En cas qu'elle ait plu- sieurs bras, on peut démontrer de constants rapports de po- sition d'aprés uue spire (diagr. 6 et 7); et chaque bras doit étre expliqué comme une feuille. S' est le bras le plus fort et qui est né le premier; 2, 3, 4, etc. sont les autres bras, selon leur åge. Si la vrille n'a qw”un bras, elle doit néanmoins étre con= sidérée comme homologue å celle qui en a plusieurs; seulement Paxe de cette derniére a été træs réduite, et ne porte que le bras principal S', et, å la base de la vrille å un bras, on observe donc quelquefois une parlie un peu enflée (le point véægétatif) et des "rudiments des autres bras. Ce mest qu'å cété de la quatriéme ou de la cinquiéme feuille, au-dessous du point végétatif, que nait la vrille comme un mamelon plat, cellulaire (au céåté de la gemme axillaire od Von doit se représenter que la spire est "ascendante), mais en dehors de PVaxille. (7 & mid = Cc & Fæa 187 E VM.