>). Derimod forekommer den sikkerlig ikke i det mellembrasilianske Kystlands Urskove, og naar Sclater angiver Rio de Janeiro som Lokalitet for et Exemplar i hans Samling 7%), maa dette Wistnok forstaaes saaledes, at Fuglen vel kan være sendt ham fra Rio, men ikke være skudt der. I Camposegnene i Minas opholder den sig gjerne i smaa Flokke paa fire til fem Stykker i Cerraderne, dog kan man ogsaa træffe den i de derværende Smaaskove; den Forkjærlighed for sumpige Egne, som Spix og Azara have iagttaget hos den i Såo Paulo og i Paraguay, har jeg ikke bemærket i Minas. Den nærer sig af Insekter, som den ifålge Azara saavel. skal pille op paa Jorden som fange i Flugten; det Fårste har jeg ikke seet Fuglen gjøre, og det skeer vel heller ikke ret ofte; thi den lange =) v. Pelzeln, zur Ornith. Brasil. Il Abth. S. 99. Tynd rn, VoY., 1.9; 8 196:0' Orbigny, Voy. d. 1'Amer. mérid., T. 4me, "… 8me-Partie, Oiseaux, p. 342. 3%) Catalogue of a Colli. of Amerie. Birds. London 1862. P. 293. ø 355 Hale synes ikke at gjåre Fuglen særlig skikket til at låbe om påa Jorden, og man finder sjelden eller aldrig Halefjærene af- slidte, hvad de dog formodentlig maatte blive, naar den ret. ofte opholdt sig paa Jorden. Derimod har jeg oftere seet den snappe Insekter i Flugten, og navnlig længe seet den jage i Aftenskum- ringen efter sværmende Termiter, med hvilke jeg da fandt dens temmelig muskulåse Mave ganske fuldproppet; ved andre Leilig- heder har jeg fundet forskjellige Biller i dens Mave. Hos Exemplarer skudte ved Lagoa Santa den 49de og den 24de Juli 1847 viste Kjånsredskabernes Udseende, at Forplant- ningstiden endnu ikke var nær; men hos et På Hanner, skudte sammesteds den 29de September s. A.,- vare Sædstokkene der- imod udviklede til en betydelig Stårrelse, og det Samme var fremdeles Tilfældet hos Exemplarer, som Lund har faaet der den 2ide October 4835. Hos Hunnen er Halen i Reglen kortere end hos Hannen; men dette Kjendemærke er paa ingen Maade ufeilbart; Halens Længde varierer nemlig (ligesom ogsaa hos Milvulus savana og hos andre med slige meget forlængede Styrere forsynede Fugle) ikke lidet i Længde hos de forskjellige Individer, og man kan træffe en og anden Han, som har en kortere Hale end en ret langhalet Hun; et bedre Skjelnemærke afgiver efter min Erfaring det brune hesteskoformige Baand, som indfatter den hvide Strube; thi dette har jeg, paa en eneste Undtagelse nær, stedse fundet kjendeligt bredere nedentil hos Hunnen end hos Hannen. Hos den levende Fugl er Iris bruun=), Næbet graabruunt, Fåd- derne sorte. 3) Ingen af de Forfattere, der have seet denne Fugl levende, omtaler simpelt hen har gjort det, fordi den er coloreret sttledes påa Spix's Figur; men det er dog unægtelig at tage sig det vel let med sine Angivelser, i 356 I den Diagnose, som Lichtenstein har givet af denne Fugl, der af ham er kaldet Muscicapa yiperu, siges Panden (frons) og Gumpen (uropygium) at være hvide”); hos alle de Exem- plarer, jeg har seet, ere disse Dele imidlertid graae med mårkere Skaftstreger, og saaledes beskrives og afbildes de ogsaa af andre Forfattere; kun de aller forreste Pandefjær blive undertiden hvidagtige, men beholde selv da stedse de mårke Skaftstreger ; denne Uovereensstemmelse er dog vist kun tilsyneladende og beroer vistnok kun paa en mindre nåiagtig Udtryksmaade hos Lichtenstein; at den skulde have sin Grund i en af Alderen betinget Forskjel i Dragt, end sige i en Forskjel i Art, er meget lidt rimeligt. 246 (51). Cnipolegus comatus (Licht.). Brasil. Maria preta. ”, Til enhver Aarstid meget almindelig i Cerraderné; selv paa Toppen af de omirent 5000 Fod håie Bjerge Serra da Piedade og Pico da Itabira har Dr. Lund og jeg selv truffet den. Det forste Sted paa Veien fra Rio de Janeiro til de indre Campos- egne, hvor jeg bemærkede den, var hiinsides Chapeo de Uvas, mellem denne By og Serra da Mantiqueira. Hos den levende Fugl er Iris blodråd og Gabet har en ret smuk safranguul Farve. 247 (52). Cnipølegus cyanirostris (Vieill.). Jeg har den 49de Juli 1847 skudt en ung Han i Omegnen af Lagoa Santa, men flere Exemplarer veed jeg ikke ere blevne iagttagne der; den er rimeligviis sjelden. Dr. Lund har hyppigt truffet den ved Morro Queimado i Provindsen Rio. z) Verzeichn. d. Doubletten etc. S. 52 357 248 (53). Alectorurus tricolor Vieill. Denne Fugl udbreder sig fra Syd-Brasilien af op gjennem en stor Deel af Camposegnene i Minas, men forekommer ikke paa den hele Strækning fra Serra da Mantiqueira til Lagoa Santa; selv i den nærmeste Omegn af denne lille By er det aldrig lyk- kedes Dr. Lund eller mig selv at erholde noget Exemplar, og der kan neppe være nogen Tvivl om, at den virkelig ikke fore- kommer der. Men allerede et Par Mile derfra påa en stor sumpig Eng hiinsides Flækken Sumidouro, bekjendt der i Egnen under Navn af Vargem Comprida, findes den, om end kun spar- somt, og ved Byen Sete Lagoas, beliggende 7 Mile Nordvest for Lagoa Santa, er den temmelig hyppig. Derfra udbreder den sig Nord paa ialfald til Byen Såo Romåo ved S%0 Francisco, thi derfra har Prindsen af Wied faaet den, og imod Vest idet mindste henimod Grændsen af Minas; thi Lund har skudt en ung Han ved Byen Uberaba den 3die August 1834. Derimod er det tvivlsomt, om den forekommer i Goyaz og Mato Grosso, da Natterer ikke har hjembragt den derfra; og dette er saa meget mere paafaldende, som den jo forekommer ikke blot i Paraguay, men selv langt ind i Bolivien, hvorfra Museet i Kjå- benhavn har faaet et Exemplar tilsendt, og hvor den jo ogsaa er iagttaget af d'Orbigny>z). Den er en Camposfugl, men den vælger rigtignok der for- trinsviis sumpige Steder til Opholdssted. 249 (54). Arundinicola leucocephala (Pall.). Brasil. Viuvinha, Rendeira. En temmelig almindelig Fugl i Camposegnene, navnlig hvor der findes sumpige Enge, eller ved Bredden af Såer; saaledes er den t. Ex. stedse at finde ved Lagoa Santa, hvor den bygger Rede i Buskene og mellem Sivene langs Såens Bred; ogsaa ved =) Voy. d. I'Amer. mérid. T. 4me. Troisiéme Partie, Oiseaux, p. 342. 358 Sete Lagoas forekommer den hyppigt, og jeg har erholdt den begge disse Steder til alle Tider af Aaret. Dr. Lund har frem- deles skudt den i Såo Paulo ved Agoas Pretas%) den 34te Oc- tober 1833, og i Provindsen Rio ved Taipu og ved Byen Såo Fidelis. Man seer den sædvanlig parviis, og af Hannen håres under Flugten en snurrende Lyd, der rimeligviis frembringes af den ganske smalle, anden Haandsvingfjær, da jeg ikke har bemærket Lyden hos Hunnen, hos hvilken denne Svingfjær ikke har denne særegne Form. Den nærer sig vel nok hovedsagelig af Insekter, men Dr. Lund har dog ogsaa fundet dens Mave fyldt med Frå. Den yngler rimeligviis flere Gånge om Aaret, og sidste Gang langt henimod Koldtiden, thi Dr. Lund har fundet Sædstokkene meget store endnu hos Hanner skudte i de fårste Dage af Mai. De unge Hanner, der som bekjendt ligne Hunnen, har jeg truffet i Overgang til den udfarvede Dragt i October Maaned. 250 (55). Fluvicola albiventer (Spix). Hverken Dr. Lund eller jeg -har truffet denne Fugl, det være sig i Camposegnene i Minas eller andetsteds; men Spix siger, at den har bjemme in campis BrasilieY ==), og Natterer har bjembragt den fra Goyaz?%); det er derfor ikke usandsynligt, at den er udbredt ogsaa over en Deel af Campoerne i Minas, og det kan derfor maaskee til Nåd forsvares at give den en Plads her, især for at henlede Opmærksomheden paa den og dens Udbredning. 251 (56). Tænioptera irupere (Vieill.). Der er noget meget paafaldende ved denne Fugis Udbred- ning, saavidt man kjender den. Den er almindelig i La Plata- Staterne, - den forekommer fremdeles i Paraguay og rimeligviis s— m Beliggende i Nærheden af Byen Taubaté. ng . Nov. Av. Bras. Il, p. 21. ANN Pilssim zur Ornithol. Bras. M Abth. S. 97. 359 ogsaa i den aller sydligste Deel af Brasilien. Den optræder dernæst i Franciscoflodens Gebeet, hvor Spix iagttog den ved Joazeiro%), og hvor den i den nyeste Tid atter er bleven seet af Capitain Burton ved den noget sydligere liggende By Chique-Chique%); den tilhårer saaledes for saavidt virkelig Camposfaunaen. Men i de mellem disse to Gebeter liggende Landstrækninger synes den at mangle; det er Alt, hvis den netop berårer Minas Geraes's nordlige Grændse, i den åvrige Deel af denne store Provinds findes den neppe; Prindsen af Wied har ikke truffet den i de af ham bereiste Kystprovindser sei " og heller ikke i Såo Paulo synes den at forekomme; Dr. Lund har ligesaa lidt iagttaget den der, som Spix eller Nattere É og denne sidste har (hvad man maa lægge vel Mærke til) heller ikke truffet den i de andre Dele af Brasilien, som han har be- reist, Efter hvad der foreligger, skulde Fuglen altsaa forekomme i to langt fra hinanden liggende Gebeter uden dog at vandre fra det ene til del andet; men dette vilde saa lidt stemme med de sædvanlige Regler, at man naturligt bringes paa den Tanke, at den i Franciscodalen forekommende Fugl muligviis kunde være en anden Art end den sydlige; jeg er imidlertid ikke i Besid- delse af det til Spårgsmaalets Besvarelse nådvendige Materiale. 252 (57). Tænioptera nengeta (L.). Brasil. Maria branca., Meget almindelig overalt i Cerraderne og de aabne Cam- poer; jeg bemærkede den paa Veien fra Rio de Janeiro til Lagoa 7) Sp. Nov. Bras. II, p. 20. 22) Explorations of the Highlands of the Brazil. Vol. Il. P, 332. Burton …… kjendte ikke Fuglen og giver den derfor heller ikke noget Navn; men hans Beskrivelse viser tilstrækkelig, at det er denne Art, han har oste, 22) Wienermuseet har paa anden Haand faaet et Excmplar fra Bahia; hvis man kan stole paa, at det ogsaa er skudt der, og ikke blot af- sendt derfra, vilde Fuglens Udbredning naae ud til Kysten netop der, hvor Prindsens I n 360 Santa, strax ved Begyndelsen af Camposegnene i Nærheden af Byen Barbacena; og fra dette Sted af traf jeg den overalt, hvor jeg har været. Dr. Lund har fremdeles skudt den ved Paracatå tæt ved Grændsen af Goyaz; der er derfor al Rimelighed for, at den ogsaa forekommer i denne sidstnævnte Provinds, skjondt Natterer ikke har hjembragt den derfra. Man seer den enkeltviis eller parviis snart siddende i Cer- radernes Træer og Buske, snart hoppende om paa Jorden. I Skovene kommer den aldrig. Standfugl. Iris månnieråd. 253 (58). Tænioptera velata (Licht.). Er omtrent ligesaa almindelig som forrige Art, med hvilken den deler Opholdssted og Levemaade7). Iris bruun. 254 (59). Tænioptera icterophrys (Vieill.). Meget almindelig ved Lagoa Santa, hvor den opholder sig deels i Cerraderne, deels i Smaabyerne og Haverne i disse; i 1847 fik jeg fra den 27de til den 30te September 8 +) Af v. Pelzelns Værk, zur Ornithol. Bras. (II Abth., S. 97), seer man, er et, som han har faaet af H. Dal Borgo, og som skal være fra Rio de Janeiro, Jeg tår ganske vist ikke bestemt benægte, at dette Exemplar kan være fra denne Lokalitet, men jeg er rigtignok tilbåielig til at troe, at Angivelsen beroer påa en re thi Fu uglen er, saavidt jeg veed, ikke truffet der af nogen Anden, og jeg har selv felter aldrig seet den der; en årenes ved hin Forekomiiksnde Fugl er den ialfald sikkert ikke. H. Dal B orgo, af hvem Nåtterer har faaet sit Exemplar, var ikke selv Naturkyndig; han var dansk Gesandt i Rio de Janeiro og benyttede Leiligheden under sit Ophold y Ved hans Stkekskonike til Kjåbenhavn regn hans er det da- værende kongelige naturhistoriske Museums Eiendom, men ikke et kk ymret sig om den Art Oplysninger om de enkelte Stykker; Fugle- ; skindene vare for største Delen meget godt og eensartet præparerede, en meget åvet Præparateur (maaskee Freireiss?). ESPE ESS RE SEEST EET REE ET ED EEN 361 Stykker i Byens nærmeste Omegn; jeg har fremdeles skudt den der i Juli Maaned, og da Lund har erholdt et Exemplar den iste November (1836), kan der neppe være Tvivl om, at den jo er Standfugl. I Maven paa de -af mig undersågte Individer har jeg fundet deels alene Insekter, deels Insekter og Frå, 255 (60). Casiornis rubra (Vieill.), Denne Fugl synes hovedsagelig at tilhøre sydligere og vest- ligere Dele af det indre Syd-Amerika, og de her omtalte Egne danne vist den yderste Grændse for dens Udbredning mod Øst; imidlertid er den dog i Nærheden af Lagoa Santa sine Steder ikke ganske sjelden, Lund har saaledes den 40de Mai 1836 skudt en Hun paa Fazendaen Mocambo, faa Miil Nord for Lagoa Santa, og "har i sine Optegnelser bemærket, at den var temmelig almindelig der saavel i Cerraderne som i Randen af Fazendaens Roca. Foruden ved Mocambo har han ogsaa truffet den i Såo Paulo ved Batataes, hvor han skjåd Han og Hun i en lille Skov den 3die Juni 14834, og fremdeles i Goyaz ved Byen Catalåo, hvor han den 23de August samme Aar skjåd en Hun, hvis Æggestok allerede var temmelig stor. Familia: Formicariidæ. 256 (61). Corythopis calcarata (Pr. Max). Lund har skudt den ved Paracatå den 9de September 1834 og atter faaet ét Exemplar ved Lagoa Santa den 45de Februar 1836. Dette sidste Exemplar ligner forresten, hvad Farven angaaer, det åndet, men Baandet paa Brystet er noget smallere og ikke sort, men grånliggraat; det er lidt stårre end det første og er derfor neppe nogen meget ung Fugl; jeg formoder, at det er den hidtil ubeskrevne Hun, men Kjånsorganernes uudviklede Tilstand tillod ikke Lund at erkjende Kjånnet. « 3682 ERE ed EN Ifålge Lunds Optegnelser var Iris sortebruun hos den levende Fugl, Overnæbet mårkebruunt, Undernæbet voxguult, Fådderne blygraae. - Maven indeholdt Insekter. Prindsen af Wied har opdaget denne Art i Kystlandets Urskove, Natterer har truffet den i Rio de Janeiro, Sao Paulo og Mato Grosso, Lund i Minas, og endelig bar d” Orbigny iagttaget den i Chiquitos; den har saaledes en meget stor Ud- bredning, men synes intetsteds at være hyppig. 257 (62). Conopophaga lineata (Pr. Max). Dr. Lund har skudt den ved Paracatt i September, men flere Exempler paa dens Forekomst i Camposegnene i Minas É” | . i å i É kjender jeg ikke; den er der vistnok en sjelden Fugl. Derimod er den almindelig i Provindserne Rio de Janeiro og Sao Paulo; Lund har i den førstnævnte af disse to Provindser skudt en Hun ved Neu Freiburg den 27de Januar, en Han ved Macahé den 30te April og en ung Hun ved S. Clemente den Ade Juli. I Såo- Paulo har han gjentagne Gange skudt den ved Hytuå i Maanederne Februar og Marts. ; Hos den unge Fugl er Striben over og bagved Øiet heelf graa, den bliver dernæst hvid bagtil og fårst senere hvid gjennem sin hele Længde hos den fuldkommen udfarvede Fugl”). 258 (63). Grallariå campanisona (Licht.). Denne Fugl kan neppe være ganske sjelden, da Befolkningen har et eget Navn for den; imidlertid bar jeg selv ikke truffet den, og Lund har kun faaet et eneste Exemplar, en Hun, som ”… han skjåd den, 2ide April 1842 i en Skov ved Sumidouro, hvor vi, Muligviis forekommer Conopophaga. melanogaster ”ogsaa i de her om- talte Egne; Ménétriés siger nemlig, at Langsdorff har fundet den ved Cuyaba, men oplyser ikke om dermed menes Byen i Mato Grosso eller Guldminen i i Minas. 363 ø? den hoppede om paa Jorden. Han bemærker om den, at den har en høi, langtlydende Stemme, der lyder nogenlunde som dens brasilianske Navn gjentaget et Par Gange efter hinanden. Æggestokken var netop ifærd med at udvikle sig hos den Hun, han fik. 259 (64). Grallaria ochroleuca (Pr. Max.). Hverken Lund eller jeg har truffet denne Art; jeg optager den her efter Prindsen af Wied og Natterer. Den fårste traf den i Campoerne paa Grændsen af Provindserne Minas og Babia ved Landsbyen Conquista”); Natterer har hjembragt den fra Ypanema i Såo Paulo, saa at dens Forekomst i de Egne, med hvis Fugle vi her have at gjåre, neppe kan betvivles. 260 (65). Pyriglena leuceptera (Vieill.). Forekommer kun i de tætte Smaaskove i Camposegnene og er neppe hyppig. Lund har skudt en Han i Unikt af Lagoa Santa den 13de April 1836. 261 (66). Pyriglena maura (Ménétr.). Jeg optager denne Art efter Ménétriés, som beretter, at Langsdorff har opdaget den i Minas Geraes%"); selv har jeg ikke truffet den, 262 (67). Formicivora rufatra Lafr. & d”Orb. Burmeister anfårer at have faaet den ved Congoønhas og ved Lagoa Santa”), og ved den sidstnævnte By har jeg ogsaa selv i December 1854. skudt -et- Exemplar,. som dog blev altfor beskadiget ved Skudet til at kunne bruges. Lund bar bjem- =) Beitråge z. Naturgesch. v. Brasil. Hil Bd. 2. S: 1038, +%) Mém. de I'Acad. de St, Petersbourg. 6me Série. Scienc. nåt. T. I, p- 596. 24) Syst, Uebers. d. Th. Brasil: 3ter Th: S: 75. 364 sendt to Hanner fra Provindsen Såo Paulo, den ene skudt den 17de, den anden den 22de Mai 41834 ved Sao Bento de Årara- quara. Det er en meget vidtudbredt Art, da den ogsaa fore- kommer i Paraguay og er iagttaget af Natterer i Goyaz og Mato Grosso. 263 (68). Formicivora melanogastra Natt. Denne hidtil kun i Goyaz og ved Babia iagttagne Art er ikke ganske sjelden i Omegnen af Lagoa Santa og Sete Lagoas; Lund har ved den fårste af disse Byer skudt en Hun den 4de Juni 1836 og en Han den 4åde Juni 1840, og jeg har selv faaet en Han sammesteds den 47de Juli 1847; endelig har jeg skudt nok en Han i en aldeles udfarvet og frisk Dragt ved Sete -Lagoas i August 1855. Arten er imidlertid ikke indskrænket til Campos- egnene; Lund har under sit første Ophold i Brasilien bjemsendt en Hun, som han håvde skudt den 6te Juli 14828 ved Aldea da Pedra (en lille By ved Parahybafloden), og som ganske stemmer med den i Campoerne forekommende Fugl. 264 (69). Formicivora squamata (Licht.). Lund har den dte Juli 1828 skudt denne Art ved Aldea da Pedra i Provindsen Rio, derimod har hverken ban eller jeg truffet den i Minas; jeg giver den Plads her paa Grund af, at Swainson, som har beskrevet den under Navn af Formicivora maculata, beretter, at det Exemplar, paa hvilket han havde grundet sin Beskrivelse, var sendt ham af Langsdorff fra ,the Mining District of Brazilé %), 265 (70). Formicivora striata (Sp.). Optages efter Ménétriés, som anfårer den fra Diamianlisa i Minas”). 7) Zool. Journal. Vol. Il. S. 147. 77) Mém. de T'Acad. de St. Petersb. 6me Sér. Sc. nat. T. I, p, 496. 365 266 (71). ermicivora melanura Ménétr. Ménétriés har truffet denne Art ved Byen Queluz i den sydlige Deel af de her omtalte Camposegne7), og Natterer har iagttaget den i Provindsen Mato Grosso”); der kan saaledes neppe være nogen Tvivl om, at det kun maa tilskrives et Til- fælde, naar hverken Lund eller jeg har været saa heldig at erholde den. 267 (72). Formicivora melanaria Ménétr. Ogsaa denne Art kan jeg kun optage efter Ménétriés, som anfårer den fra Minas Geraes”%), medens Natterer tillige har fundet den i Mato Grosso, saa at der ingen Tvivl kan være om, at den jo udbreder sig over hele det indre Camposland. 268 (73). Formicivora pileata (Licht.). Jeg har blot seet Hanner af denne Art fra Camposegnene, og jeg kjender fremdeles den meget nærstaaende H. atricapillus kun af Natterers og v. Pelzelns Beskrivelset); men da de stårste Exemplarer, jeg har faaet af den her omtalte Fugl, kun have en Totallængde af 126r= (47 9" DM.), og da der ikke er Spor til noget okkerfarvet Anstråg paa Brystet hos noget af mine Exemplarer, tager jeg ikke i Betænkning at ansee den for ovennævnte Art. Lund har skudt to Hanner ved Lagoa Santa den 4Åte Mai og den 13de Juni 1837, og jeg har selv faaet en tredie Han ved Sete Lagoas i August 1855. Arten forekommer ogsaa i Kystlandets Urskoveji); derimod kan det neppe ansees for af- gjort, om den udbreder sig længere ind i det Indre ind i Pro- vindserne Goyaz og Mato Grosso. Natterer har ikke truffet +) Mém. de I'Acad. de St. Petersb. 6me jam: Se. nat. T, I, p. 508, pl. 8. %%) v. Pelzeln, rad Ornith. Bras. II, S. 8 25%) Mém. d. YAcad. d. St. Petersb. 6me fee Se. nat. T. I, p. 500, pl. 9. er HJE Felredn zur Ornith. Bras. Il, S. 8 ft) Syst. Uebers. d. hej Bras. IL, S. 78. 24% 366 den paa sin Reise; i Wiener-Museet findes der rigtignok ifålge v. Pelzeln tre fra Langsdorff hidrårende Exemplarer, der spårgsmaalsviis ere angivne at være fra ,Cuyaba% 7); men selv om disse Exemplarer virkelig ere fra et! Sted af dette Navn, er det dog maaskee tvivlsomt, om der i dette Tilfælde skal tænkes paa Hovedstaden i Mato Grosso eller paa Guldminen Cuyaba ikke langt fra Byen Sabara. Langsdorff og Ménétriés have begge opholdt sig i Mineegnene i Minas Geraes, hvor jeg selv endnu hist og her har fundet Erindringen om dem levende hos enkelte ældre Folk. Og at ialfald nogle af de Arter, som M én é- triés i sin Monographie af Myiotherinerne%7) angiver at være fra ,Cuyaba”, netop ere fra Omegnen af den ovennævnte Mine, anseer jeg for saameget rimeligere, som det saaledes bliver lettere at forstaae, at der er flere af disse Fugle, for hvilke Ménétriés angiver Lokaliteten Cuyaba, men som Natterer ikke har truffet i Provindserne Goyaz eller Mato Grosso. 269 (74). Dysithamnus mentalis (Temm.). I en lille Skov i Omegnen af Lagoa Santa har. jeg den Yde August 4847 skudt en Han: af denne Art, som ikke vides tid- ligere at være iagttaget i Camposegnene; Fuglen er vistnok temmelig sjelden der, ialfald har jeg ikke seet. flere: end. dette ene Exemplar, der hoppede om paa Grenene i det tætte Krat temmelig lavt ved Jorden. Hos den levende Fugl er Iris sort, Overnæbet. brunlig sort, Undernæbet graalig hvidt og Fådderne lyst blaagraae. %) v. Pelzeln, zur Ornith. Bras. Pte Abth. S. 80. 24) Mém. de IAcad. de St. Petersbourg. 6me Série. Sciences natur. T. 1. 1835, p. 443. En ir å z 2 E: sg ES d si sv kd FEER us EET EET ERE ESS NOE 367 270 (75). Thamnophilus nævius (Gmel.). Spotted Shrike, Latham, a General Synopsis of Birds, Vol. dl p. 1, pag. 190. " Lamius nævius, Gmelin, Linn. Syst. Nat. Ed. XIII, T. I, p. 308. Le Batara noir et plombé, Azara, Voy. T.3, p. 422, Nr. ccxuir (&). Thamnophilus coerulescens, Vieillot, Nouv. Dict. d'hist, nat. 2% Ed. Teds P: STE) SE Encycl. méth. Ornith. p. 743 (2). Le Batara mordoré, Azara, Voy. T. 3, p. 423, Nr. ccxui (2)- Thamnophilus auratus, Vieillot, Nouv. Dict. d'hist. nat. 2% Ed. dr d; p. 912: == — Encyecl. méth. Ornith, p. 743 (9). — albonotatus, & (non 2), Spix, Sp. nov. Av. Bras. 2 pp. 24, fab. SXXXVH, fig. 2 — maculatus, d'Orbigny, Voy. Ois. p. 472. I Camposegnene har Dr. Lund og jeg. kun iagttaget en eneste af de Thamnophilus-Arter, for hvilke de Herrer C abanis og Heine have dannet Slægten Erionotus, og det netop en Årt, som Burmeister ifålge sine Erfaringer antager for at være indskrænket til Kystlandet %), nemlig Thamnophilus nævius, kjende- lig ved, at Armsvingfjærene (hos Hannen) have smalle graae (ikke hvide) Rande, og at den yderste Styrer, men ogsaa kun denne, hos begge Kjån har en hvid Plet paa Yderfanen henved tre Linier bagved den hvide Spids... Jeg har ikke havt Leilighed til at sammenligne den i Minas Geraes forekommende Fugl med Exem- plarer af denne Art fra Cayenne; men man tår vel ansee det for sikkert, at den brasilianske Fugl ikke er forskjellig fra den i de nordlige Egne af. Syd-Amerika, da Hr. v. Pelzeln, der har havt Exemplarer fra begge Lokaliteter til sin Raadighed, ikke har betænkt sig paa at ansee begge for samme ArttFe)y: og at 7) Citeret paa anden Haand efter dr: eisters Syst. Uebers. "2) Syst. Uebers. d. Th. Bras. III, 243) y. Pelzeln, zur Ornith. Brasil. ie 'S. 76. 368 den af mig hjembragte Fugl under alle Omstændigheder er den selvsamme som den, der af denne grundige Ornitholog antages for den ægte T. nævius, derom har jeg tilfulde kunnet overtyde mig, da han har viist mig den store Forekommenhed paa mit" derom yttrede Onske at sende mig et af Natterer ved .Ypa- nema skudt Exemplar af denne Art til Sammenligning. Den er Standfugl og ikke sjelden i Smaaskovene i de her omtalte Egne, Lund har i Omegnen af Lagoa Santa skudt en Han med stærkt udviklede Sædstokke den 25de November 4835 og en Hun den 13de Juni 4837; sammesteds har jeg faaet tvende Hanner den åte August og den 48de September 1847; en tredie Han har jeg fremdeles skudt i Omegnen af Byen Taboleiro Grande den i5de October 4855; endelig har jeg seet enkelte Exemplarer, som vare skudte ved Sete Lagoas. Men i disse Egne synes ogsaa Grændsen for dens Udbredning i vestlig Ret- ning at være; idetmindste har Natterer ikke truffet den i Mato Grosso eller Goyaz. Museet besidder fremdeles nogle Exemplarer af denne Art, som Dr. Lund har hjemsendt fra Provindserne Rio de Janeiro (Neu Freiburg) og Såo Paulo (Såo Carlos). Disse stemme idvrigt nåiagtigt med dem fra Minas, men Næbet er næsten umærkeligt kortere, og Forskjellen mellem den yderste og midterste Styrers Længde er sædvanligt en Linie stårre; ingen af disse Smaaforskjelligheder synes imidlertid at være ganske constant, og de forslaae efter min Mening end ikke til at begrunde en Raceforskjel mellem Fuglen fra Camposegnene i Minas og den fra Kystlandets Urskove. Saavel hos Exemplarer fra den ene som fra den anden Lokalitet kan den yderste Styrer foruden den allerede omtalte hvide Plet paa Yderfanen endnu have en lignende, men mindre, et Stykke nærmere ved Roden; den kan være tilstede paa den ene Side af Halen, men mangle paa den anden, og viser sig allerede derved som en tilfældig Afvigelse, paa hvilken der ingen Vægt kan lægges. Jeg maa meget betvivle, at den Synonymie, som sædvanlig pe for denne Art, er BElg jeg skjånner ikke rettere end, 369 al de af Azara under Navnene Batara noir et plombé og Batara mordoré beskrevne Thamnophiler ere Han og Hun netop af denne Art, saaledes som Dr. Hartlaub forlængst har meent”), men ikke af T, ventralis Scl., saaledes som det nu sædvanlig antages. Vist er det ialfald, at hvad Sonnini siger om Styrernes Farve hos Azaras Fugl netop passer paa T'. nævius, men ikke paa T. ventralis"%), Jeg anseer det fremdeles for håist sandsynligt, at den af d'Orbigny og Lafresnaye opstillede T. maculatus er Åzaras ,Batara noir et plombé% eller med andre Ord den ægte T. nævius, medens den Fugl, som disse Forfattere antage for denne Art, er en anden, maaskee T. ambiguus; thi i Diagnosen af Hannen siges Halen at være atra, albo maculata "), og disse Ord forklares nærmere i Beskrivelsen af Hunnen, om hvis Styrere det hedder, at de i Modsætning til Hannens ere non nisi apice albæ; men heraf synes da atter at fremgaae, at virkelig ikke blot den yderste, men ogsaa de &vrige Styrere hos Hannen af den ovennævnte T, maculatus maae have andre hvide Pletter foruden dem i Spidsen. At ogsaa Spix's T. albonotatus å snarest er den her om- talte Art, kan der vel heller ikke være synderlig Tvivl om, skjåndt Afbildningen viser enkelte smaa Afvigelser. Derimod kan den Fugl, som Spix hulder for Hunnen til sin nye Art, sikkerlig ikke være hvad den udgives for; Beskrivelse og Afbildning tale begge altfor stærkt derimod. Hvis det ikke er Hunnen til en hidtil ganske ubekjendt Art, skulde jeg være meget tilbåielig til at ansee den for Hunnen til Tå. torguatus. Skjåndt Afbildningen, hvis denne Gisning er rigtig, unægtelig maa kaldes maadelig, passer den dog bedre til denne Arts Hun end til nogen anden =) Systemat. Index zu Don Felix Azaras Apuntamientos etc. S. 14. 2%) »Les pennes de la queue, aussi noires, avec une petite tache Shen vers Textrémité de chacune, å Texception des deux du milieu; T'ex- re, de chaque cdté, a une seconde tåche blanche en dehors.« Azara, Voy. T. lil, S. 423. efterled HS sengs FA Voy. link TAmér. mérid. T. åme, 3me Partie, Oiseaux, pag. 170. 370 afade hidtil bekjendte Arters, og Beskrivelsen indeholder ikke Noget, som bestemt modsiger Gisningen. I den allernyeste Tid har G. R. Gray sat et formeentligt ældre Artsnavn, ,cdyanensis Miill.£, istedetfor næviust). " Dersom der dermed, som man maa troe, er sigtet til P. L. S. Miller, hvis længst forglemte systematiske Navne J. Cassin har 'sågt at bringe til Gyldighed i sine »Fasti Ornithologiæt 2%), burde Navnet vel under alle Omstændigheder være skrevet cajennensis, thi saaledes skriver Miller det”); men Overfårelsen af dette Navn paa den her omtalte Fugl beroer i saa Fald tillige vistnok påa en Misforstaaelse; tbi T. nævius er jo ingen Buffonsk Art, men beskreven fårste Gang af Latham flere Aar eftér,… al Millers Værk var udkommet og han selv var dåd. Cassin antager paa det anførte Sted, at det er den paa sPl. enlum.£.3%77 afbildede Fugl, som Miller har meent med sin Lanius cajen- nensis; han henviser derfor til Lanius nævius Gmel. Syst. Nat. Xlll, S. 304 (Tityra Cayana, av. jun.), og denne Henviisning har Gray formodentlig da ved en Distraktionsfeil henfårt til Lanius nævius Gmel. Syst. Nat. XII, S. 308 (TAamnophilus nævius). Låvrigt vil, selv om Cassins Gisning er rigtigt), Millers Årtsnavn heller ikke bevirke nogen Navneforandring for Tityra e) rer gg of Genera and Species of Birds. Part I. London 1869. S. 3 %%) The Ollar« of the Acad. of Nat. Sc. of Philadelphia, October 1864, S. 234. 4%) Muller, P.L. S., des Ritters Carl v. Linné ra nere Natursystems Supplements id Register-Band. Nirn 572: t) Dette turde imidlertid være et stort Spørgs lee. hen Beskrivelse af Lanius cajennensis i det anfårte Supplementbiud 8. yen lyder saa- ledes: »31. Der Schwarzkopf, Lanius cajennensis, stahlblau, hat einen schwarzen Kopf und schwarze "Ars gg se sind die Schwungfedern schwarz, doch die "Åussern sind else; wiswohbl es i isse Federn hat. Das Vaterland ist Cayenne. Buffon,« Det forekommer mig, at der maa være meent en ganske anden Fugl med disse Ord end Tityra cayana. re) <= så te bede EGER DSE SEES SSER i EDER Te RE I ELSE TE SNO EN 371 cayanas Vedkommende, thi denne Fugl er jo allerede optaget i den 12te Udgave af Linnés ,Systema Naturæ&, 271 (76). Thamnophilus ventralis Sci. Hverken Lund eller jeg har truffet denne Art i Campos- egnene; jeg optager den her efter Burm eister, som beretter, at hans Sån skjåd flere Exemplarer i Omegnen af Lagoa Santa sl Derimod har Lund skudt en Han, som jeg troer at kunne hen- fåre til denne Form, ved Neu Freiburg, hvor omvendt Bur- meister ikke har iagttaget den. Hos den af Lund hjemsendte Han har den yderste Styrer nåiagtigt det Udseende, som den ifålge Sclaters Diagnose skal have hos hans T7. ventralis =), og Burmeisters Beskrivelse af denne Fjær passer ligeledes Ord til andet”); den yderste Styrers Yderfane er nemlig hvid i sin sidste Halvdeel, og i denne hvide Deel findes dernæst en lille oval sort Plet, som dog ikke naaer heelt ind til det hvide Skaft; fremdeles ere de to midterste Styrere heelt sorte, saa- ledes som de ogsaa beskrives af Burmeister. Men idvrigt finder jeg ingen Afvigelser fra forrige Årt, navnlig ikke i Styrernes Form, skjåndt jeg dog ikke godt kan betvivle, at den Fugl, jeg har for mig, jo er den, som Burmeister beskriver... Om nu den lille Forskjel i den yderste Styrer forslaaer til derpaa at begrunde en egen Art, kan maaskee synes tvivlsomt, men da jeg kun har kunnet undersåge dette eneste Exemplar, maa jeg over- lade det til Andre nærmere at pråve denne Arts Berettigelse. " Burmeister anseer Sclaters 7. wentralis for samme Art som Swainsons langt ER opstillede T. pileatus og opfårer +) Syst. Uebers. III, S. 9 %$) The Proc. of the le: Soc. of ene hs 1858, A: Synopsis of the American Ant-Birds (Formicariidæ), S Den forste Beskrivelse af denne væ i on »Draft Arrange- ment of the Genus Thamnophilus« har jeg desværre ikke kunnet efter- see, da den Journal, hvori denne Afhandling findes, nemlig »Edin- sener New Philosophical Journal« ikke haves paa vore Bibliotheker. dd Øl " 372 a den derfor under det ældre Navn; Sclater er tilbåielig til at give ham Medhold og har derfor baade i sin ,,Synopsis? over Formicarierne og i sin Catalog over sin Samling opgivet Navnet ventralis; jeg kan ikke dele denne Anskuelse. Det fremgaaer nemlig klart af Swainsons Beskrivelse, at alle Styrerne hos hans T. pileatus have en hvid Tværstreg foruden den hvide Spidse”); Swainsons Fugl maa altsaa hvad Halen angaaer slutte sig nærmest til T. ambiguus og sikkert være forskjellig fra T. ventralis, hos hvilken netop alle Styrerne med Und- tagelse af den yderste kun have hvide Spidser, men idvrigt ere eensfarvet sorte ligesom hos T. nævius. Jeg maa derfor anseeSwainsons Årt for ialfald at være forskjellig fra Sclaters T. ventralis, men skal idvrigt ikke tillade mig at udtale nogen Mening om den, da jeg ikke har truffet nogen Fugl, der svarede til hans Beskrivelse, 272 (77). Thamnophilus radiatus Vieill. Prindsen af Wied har truffet denne Art i Campoerne i den nordåstlige Deel af Minas Geraes, og beskriver den i sit Værk under Navn af T. doliatus""); jeg vil derfor ikke forbigaae den her, skjåndt hverken Lund eller jeg har iagttaget den. 273 (78). Thamnophilus torquatus Sws. Dr. Lund har den 47de Januar 1835 skudt en Hun i Nær- heden af Byen Mariana, hvor denne Art var temmelig almindelig; endvidere har han faaet en Hun den 23de og en Han den 25de September 41836 i Omegnen af Lagoa Santa, og en ganske ung. ”) Swainsons Ord ére: »it (the tail) is rounded, black, and tipt with white; all the feathers are benene at their extremities, and this in S0 regular a manner, ås appear perfectly natural; the margin of each. has å central line of SAEK longer, narrower, and less re tan: than in the nen (Th. ambiguus). See: Zool. Jour. Vol. S..92.: eee S. 995. 373 Han i Rededragten har han skudt der den 21de December 1836; sammesteds har jeg faaet en Han den ZYde og en Hun den 30ie Juli 1847; fremdeles har ogsaa Botanikeren Hr. Warming skudt en Han der den 29de Juni 1864, og endelig har Burmeister erholdt et Exemplar under sit Ophold i den nysnævnte By. Længere Vest paa har jeg ikke selv truffet den, men den ud- breder sig over hele det indre Plateau ind i Mato Grosso, hvor- fra Natterer har hjembragt den. Den holder sig ikke strængt til Smaaskovene, men' træffes ligesaa vel i selve Cerraderne. Hos begge Kjån af den levende Fugl har Gabet en smuk orange- guul Farve, Iris er zinnoberråd, Overnæbet sort, Undernæbet blyfarvet og Benene graae, Den ganske unge Han i Rededragten er meget forskjellig fra den gamle Fugl og fortjener saameget mere at beskrives, som jeg ikke har fundet nogen Beskrivelse af denne første Dragt hos nogensomhelst Art af denne Slægt, Oversiden af Hovedet og Bagsiden af Halsen ere bruungraae og tæt besatte med bleg- gule Smaapletter, een i Spidsen af hver Fjær; Ryggens Grund- farve er ligeledes bruungraa, og de enkelte Fjær have temmelig brede bleggule Bagrande, hvorved der fremkommer en noget uregelmæssig baandet Tegning. Vingernes Dækfjær have ligeledes bleggule Rande. Halen er sort med hvide Tværpletter ligesom hos den udfarvede Fugl. Bugsiden er smudsig graa med mårkere Bålgelinier. Iris er brunlig graa. 274 (79). Thamnoplhilus guttatus Vieill. . - Brasil. Chocåo. En ikke sjelden Fugl i Camposlandets Smaaskove; jeg har skudt en Hun i en Capåo i Omegnen af Lagoa Santa den 17de Juli 4847 og endvidere faaet den et Par Gange ved Sete Lagoas i August 4855. Fremdeles har Dr. Lund skudt den ved Byen Campinas i Provindsen SåZo Paulo den 3die April 1834 og i de saakaldte Campos de Araraquara sammesteds den 22de Mai s. A. 374 Men Arten er ikke indskrænket til Camposlandet, den forekommer ogsaa i Urskovene omkring Rio de Janeiro, hvor Dr, Lund har skudt en Han og en Hun i September 1826. I Maven paa de af mig undersågte Exemplarer har jeg fundet Insekter (fortrinsviis Biller) og håarede Larver. Hos den levende Fugl er Iris bruun, Næbet sort og Benene blaagraae. 275 (80). Thamnophilus major Vieill. synes heller ikke at være sjelden; selv har jeg rigtignok ikke skudt den, men Dr. Lund har faaet to Hanner, den ene ved Rio de Såo Francisco den 2den October 1834, den anden den lite October samme Aar i Omegnen af Byen Curvelo; fremdeles har Hr. Warming oftere truffet den ved Lagoa Santa og bjem- bragt et Skind derfra, ; Ifolge Lunds Angivelse er Iris blodråd, Næbet sort med Undtagelse af Undernæbets Rod, som er blygraa; Benene have en bleggraa Farve. Hos begge de Exemplarer, han fik, fandt han Sædstokkene stærkt svulne. Familia: Pteroptochidæ. 276 (81). Seytalopus speluncæ (Ménétr.). Denne mig ganske ubekjendte Fugl, som af G. R. Gray ansees for den samme som Scytalopus magellanicus (Gmel.) fra Patagonien”), har. Ménétriés skudt i Indgangen til en Hule i en Kalkkiippe i Campoerne omkring Byen Såo Jodo d'el Rey=>), altsaa i den sydligste Deel af den Egn, med hvis Fauna vi be- skjæftige os. nj eg of Genera and Species of Birds. Part I. London 1869. meg Bk Tie Mdl See 6me Sér. Se. nat. T. I, S. 527. 375 Familia: Dendrocolaptidæ. 277 (82). Picolaptes bivittatus (Licht.). Denne smukke lille Trælåber er almindelig i alle Cerra- derne, hvor man seer den låbe op og ned ad Træstammerne, ivrigt beskjæftliget med at lede efter Insekter, og, naar den har fuldendt Afsågningen paa eet Træ, da at flyve hen til et andet for at begynde sit. Arbeide paany. En sjelden Gang har jeg ogsaa bemærket den i Udkanten af en lille Skov, men den er dog ingen egentlig Skovfugl, dens rette Hjem er Cerraderne, hvor den er at finde til enhver Aarstid. Jeg har faaet tre Hanner fra den nærmeste Omegn af Lagoa Santa den. 19de Juli, den iste og den de August 1847; Lund har skudt den samme- steds den 14de Marts og den 25de November. Ogsaa ved Sete Lagoas har jeg gjentagne Gange erholdt den. = Lund har frem- deles skudt en Han ved Paracatt den Øde September 4834, og da. endelig Natterer har iagttaget den ved Cuyaba midt i Provindsen Mato Grosso”), kan der ingen Tvivl være om, at den ogsaa fore- kommer i Goyaz og saaledes er udbredt over; hele det centrale Mellem-Brasilien, 1 December og Januar seer man den sædvanlig parviis.. Man træffer ikke sjelden Exemplarer, hos hvilke hele Undersiden af Kroppen og selv Baandet over Øiet ikke som sædvanlig ere hvide, men mårkegraae; Fuglen faaer derved et saa forandret Udseende, at jeg i. Begyndelsen var i Tvivl, om ikke disse saaledes farvede Exemplarer vare en egen Art; den graa Farve er imidlertid kun en Fålge af, at. Fuglen til- smudsker og sværter sig véd at låbe op ad de af de aarlige Camposbrande forkullede Træstammer. Den hvidbugede Picus candidus frembyder undertiden, men rigtignok sjeldnere, et lig- nende Syn, og man seer de fleste saadanne sværtede Exemplarer kort efter, at Camposbrandene have fundet Sted, i September, October og November Maaned; dog har jeg ogsaa faaet navnlig +) Pelzeln, A. v., zur Ornithol. Bras. iste Abth. S. 44. 376 Picolaptes bivittatus med graa Bug i Juli og August Maaned. Sværtningen er mærkeligt jævnt og ligeligt udbredt over hele Undersiden, men hos de forskjellige Exemplarer af forskjellig Styrke. 278 (83). Dendrocolaptes picumnus Licht. Denne Trælåber er ikke sjelden i tætte og fugtige Skove i Camposegnene. Jeg har den Yde August 1817 skudt en Han i en lille Capåo tæt ved Lagoa Santa og fem Dage senere faaet nok et Exemplar fra en anden lille Skov der i Nærheden; frem- deles har jeg erholdt den i Omegnen af Sete Lagoas i October 4855. - Den udbreder sig Vest paa idetmindste til Grændsen af Minas; thi Lund har hjemsendt en Han, som han har skudt ved Byen Paracata i September 4834. Men synderlig længere inde i det Indre synes den heller ikke at forekomme, ialfald har Natterer ikke truffet den i Goyaz og Mato Grosso. Mine Exemplaårer fra Camposegnene stemme idvrigt nåie med et Par andre, som Lund under sit fårste Ophold i Bra- , silien har skudt i Omegnen af Neu Freiburg den 25de Juni 1827, men Strubens smudsig gulighvide Farve udbreder sig ikke fuldt saa langt nedad mod Halsen som hos de tvende sidste; For- skjellen er imidlertid, selv om den maatte vise sig at være con- stant, efter min Mening altfor ringe til at fortjene, at der lægges videre Vægt paa den. Hos den levende Fugl er Iris bruun, Næbet sort og Fådderne grånlig graae. Hos et af mine Exemplarer fandt jeg Maven fyldt med for- skjellige Biller; et andet bavde næsten kun Myrer i Maven. 279 (84). Sittasemus erythacus (Licht.). Jeg optager denne eiendommelige Trælåber efter Bur- meister, som beretter, at han under sit Ophold i Lagoa Santa fik den fra Byen Sete Lagoas7). Lund og jeg have ikke truffet 377 den i Camposegnene, men derimod hyppigt nok i Urskovlandet, hvorfra Burmeister mindre rigtigt ganske udelukker den, skjåndt allerede Kittlitz har meddeelt, at den forekommer i Skovene omkring Rio de Janeiro”). 280 (85). Xenops rutilus Licht. Jeg har i September 41855 erholdt et eneste Exemplar af denne mærkelige lille Fugl i en Capåo i Omegnen af Sete La- go0as, men kjender ikke flere Tilfælde, i hvilke den skulde være iagttaget i de Egne, med hvis Fauna vi her have at gjore. Det er dog derfor ikke min Mening at ville erklære den for sjelden, da slige Smaafugle meget let oversees i de tætte Skove, selv om de langtfra forekomme sparsomt. Lund har hjemsendt den fra Såo Paulo, hvor han den 27de Mai 1834 skjåd den paa Veien fra Rio Pardo til Flækken Batataes; Prindsen af Wied har truffet den i Ostkystens Ur- skove, og Natterer har iagttaget den langt inde i Provindsen Mato Grosso; der kan saaledes neppe være Tyivl om, at den ogsaa forekommer i Goyaz og paa denne Maade er udbredt tværs over hele Mellem-Brasilien. 2841 (86). Anabatøides fuscus (Vieill.). Burmeister har, medens han opholdt sig i Lagoa Santa, faaet denne Fugl fra Sete Lagoas; i Camposegnene har jeg selv ikke truffet den, men derimod har jeg iagttaget den i Urskovene i Provindsen Rio de Janeiro, fra hvilke Burmeister med Urette "vil udelukke den. Jeg har et Par Gange i 1847 og 1850 skudt den i Skovene mellem Floderne Parahyba og Parahybuna, og Lund har i 14829 hjemsendt den fra Omegnen af Cantagallo. Natterer endelig har iagttaget den i den med Urskov bevoxede z) Kittlitz, F. H. v., Kupfertafeln z. Naturg. d. Vågel, tes Heft, S. 20, T. 24, Fig. 2, og: Denkwårdigkeiten einer Reise nach dem russischen Amerika etc., ister Bd., 378 Deel af Såo Paulo, og Fuglen er saaledes udbredt over en stor Deel af Mellem-Brasilien lige fra Kystlandets Skove af. 282 (87). Anabates leucophthalmus Pr. Wied. Hårer til de mindre almindelige Fugle i Camposegnene og forekommer kun i de derværende Skove. Jeg har skudt en Han ved Lagoa Santa. den 7de August 1847, og Burmeister har ligeledes faaet den. under sit Ophold der i 4851 i Begyndelsen af den kolde Aarstid. Lund har den 3die Juni. 1834 skudt en Han ved. Batataes i det nordvestlige Hjårne af Provindsen SXo Paulo. Natterer har. kun truffet den i Omegnen af Rio de Janeiro og i den åstlige Deel af SZo Paulo; Spix endelig i den nordlige Deel af Minas Geéraes ved Floden Rio Verde; det synes altsaa,. at de Egne, hvormed vi her have at gjåre, danne Grændsen for dens Udbredning Vest paa. 283 (88). Anabates eristatus Sp. Jeg optager denne Art efter Burmeister, som beretter, at han. under sit. Ophold i Lagoa Santa har faaet en Hun fra Sete Lagoas. Spix opdagede denne Fugl i Omegnen af Malhada, en lille By i Provindsen Bahia beliggende ved Såo Francisco ikke langt fra det Sted, hvor denne Flod optager Rio Carinhenha; Natterer har paa sine Reiser kun truffet den dybt inde i Pro- vindsen Mato Grosso, og de her omhandlede Egne ere vist den yderste Grændse for dens Udbredning i sydåstlig Retning. 284 (89). Anabates lichtensteinii (Cab. & H.). Den 7de November 43954 skjoid jeg paa Reisen fra Rio de Janeiro til Lagoa Santa i Nærheden af den lille By Capella Nova en Han af denne meget lidt kjendte Art; det er den eneste Gang, jeg har seet denne Fugl i Camposegnene i Minas; Lund har heller ikke truffet den der, derimod har han bjemsendt den fra Urskovene i Omegnen af Morro Queimado, hvor han skjåd Han og Hun i Mai Maaned 1827, og fremdeles fra Såo.… Carlos É 379 i Proyindsen Såo Paulo, hvor han skjåd en Han den 28de Ja= nuar 1834. Der er ingen Forskjel i Dragten mellem de to Kjon. 285 (90). Anabates poliocephalus (Licht.). Lund har skudt den ved Lagoa Santa den 43de April 1836, og jeg har sammesteds faaet en Han den 3die August 1847; den udbreder sig i vestlig Retning idetmindste til Grændsen af Minas; thi Lund har i "September 4834 skudt den ved Byen Paracatt; men meget videre synes den ikke at gaae, da Nat- terer ikke har truffet den i Goyaz og Mato Grosso. Lund har fremdeles hjemsendt den fra Urskovene omkring Neu Freiburg og truffet den flere Steder i Provindsen SXo Paulo, navnlig ved Byen Såo Carlos (Cåmpinas) den 28de Januar 1834 og i Omegnen af Byen Såo Bento de Åraraquara i Mai samme Aar. Spix endelig bjembragte den fra Campoerne i det Indre af Provindsen Bahia. Denne Art er saaledes udbredt over Provindserne Så0 Paulo, Rio de Janeiro, Bahia og Minas Geraes, og det er mindre rigtigt, naar Burmeister angiver det nordlige Brasilien fra Para til Bahia som dens Hjem”). Feilen er saamegetl be- synderligere, som det neppe kan have været ham ubekjendt, at Årten oprindeligt er opstillet paa Exemplarer, der vare sendte til Berliner-Museet fra Provindsen S30 Paulo 7), 286 (91). Anabates superciliaris (Licbt.) optages efter Spix, som angiver at have truffet den i Minas, og hvis Reiseroute gjennem denne Provinds hovedsagelig gik gjennem Camposegnene. 287 (92). Phacellodomus ruber (Vieill.). Denne Fugl er, saavidt jeg veed, kun een Gang iagttaget i de Egne, med hvis Fauna vi beskjæftige os; jeg har nemlig den le: October 1855 skudt en Han i Fælding ved den allerede 2) Syst. Uebers. Ill, S. 3 +%) Verzeichn. der. elike ete., S..4ål. 380 tidligere nævnte Bæk Tolda, der falder i Såo Franciscofloden). Arten er, som bekjendt, fårst opdaget af Azara i Paraguay og senere truffen af Natlterer i. Goyaz og Mato Grosso, men ikke iagttaget af nogen af de Reisende, der have bereist den 6stlige Deel af Brasilien; Campoerne mellem Såo Franciscofloden og Rio das Velhas ere sandsynligviis Grændsen for dens Ud- bredning Ost paa i Brasilien. Det Exemplar, som jeg fik, traf jeg i en temmelig aaben Cerrado langt fra Skov; det sad paa en lille Busk, der voxede i selve den fra en Boritysal””) udspringende Bæk. Iris har hos den levende Fugl en smuk citronguul Farve, Fådderne ere lyst graabrune. Dens Rede, som ifålge Azaras Beskrivelse maa ligne den fålgende Arts, har jeg ikke truffet. 288 (93). Phacellodomus frontalis (Licht.), Brasil. Joåo de pao, er til enhver Aarstid meget almindelig paa mange Steder i de Egne, med hvis Fugle vi beskjæftige os, og ejendommelig for Cerraderne, hvor dens colossale, tre til fire Fod lange, af tårre Kviste byggede Reder hænge ned fra Træernes Grene og hurtigt tiltrække sig Opmærksomheden. 1 4847 havde et Par deres Rede i Haven til Dr. Lunds Bolig i Lagoa Santa; men ellers er den dog ikke hyppig i den umiddelbare Omegn af denne lille By; allerede en tre Miles Vei derfra henad mod Sete Lagoas er den derimod meget almindelig, og i Cerraderne der træffer man hyppigt to, ja selv tre eller fire Reder af forskjellig Stårrelse i samme Træ, saa at Fuglen aabenbart har en vis' Forkjærlighed for at bygge Rede i Nærheden af sine Lige. BRederne hænge lavt, men dog for håit til at kunne naaes med Hænderne fra Jorden; en nærmere Beskrivelse af Reden er overflådig, da de ) See: Vid. Medd. f. d. Naturh. For. Aarg. 1859, S. 101. , le Saaledes: ren de Sumpe, hvori. RR -Palmerne voxe. SR UNE or KOM Er Son STS at. TR TE RE vel or Fr elg nya 381 den allerede er godt og udfårligt beskreven af Prindsen af Wied?). É Denne Art er oprindelig beskreven efter Exemplarer fra Pro- vindsen Bahia, fremdeles truffen af Prindsen af Wied i Cam- poerne paa Grændsen af denne Provinds og Minas Geraes, endelig hjembragt af Natterer fra. Mato Grosso; den er saa- ledes udbredt over en stor Deel af det indre Hoiland, og navnlig over den nordligere Deel af dette. 289 (94). Anumbius acuticaudatus (Less.). Denne Fugl tilhårer egentlig sydligere Egne og er sikkert fremmed for den aller stårste Deel af det Gebeet, med hvis Fauna vi her bave at gjåre; men Natterer har dog endnu truffet den i Campoerne i det sydvestlige Hjørne af Minas Geraes mellem Floderne Rio Grande og Rio Paranahyba. Det herværende Museum har fra Museet i Wien tilbyttet sig en Hun, som den ovennævnte beråmte Reisende den 9de Juni 1823 har skudt ved ,Beiraba legitime%%=); den har et lidt mindre Næb .end en anden Hun, som jeg i Mai 1847 har skudt i Omegnen af Buenos Aires, men stemmer forresten ganske med denne. 290 (95). Synallaxis ruficauda Vieill. Brasil, Marequito do brejo. En almindelig Fugl i de her omtalte Egne, opholder sig gjerne ved Bredden af Såer og Kjær, hvor den hopper om 2) Beitr. 2. Nat. Bras., III Bd. 2, S. 1194; — Reise in Brasilien, II Ba. 4) Jeg formoder, at Natterer med dette Navn har villet betegne enten en Reisestation ved en lille Flod, som nu før Tiden kaldes Uberaba verdadeira - eller ogsaa selve denne Flod. Den falder i en Rio das Velhas, som ikke maa forvexles: med Såo Franciscos mere bekjendte Biflod af samme Navn, men som er en af Paranahybas Bifloder. Under alle Omstændigheder fremgaaer det af Natterers af v. Pelzeln be- seere eee at den ovennævnte Lokalitet maa være netop i den hvor jeg henlægger den, og i Nærheden af Rio das Velhas, hvor Nattåler befandt sig den 10de Juni. 257 382 mellem og paa de der voxende Rår og Bregner; den er saaledes hyppig ved Såen Lagoa Santa, og jeg har oftere skudt den der, Den har en meget stor Udbredning fra Nord til Syd; thi Natterer har i December truffet den ved Forte do Rio Branco”) ikke langt fra Guianas Grændse, og jeg har selv i samme Maaned skudt den i Omegnen af Buenos Aires i Aaret 1847. Den synes imidlertid fortrinsviis at holde sig til den åstligste Deel af Bra- silien; ialfald er den ikke iagttaget af Natterer i Goyaz og Mato Grosso, hvorimod den er truffet, foruden i Minas, i Pro- vindserne Bahia, Rio de Janeiro og S"o Paulo; ogsaa i Paraguay forekommer den. 291 (96). Synallaxis pållida Pr. Max. Der forekommer i Omegnen af Lagoa Santa og overhovedet i de Camposegne, med hvis Fugle vi her beskjæftige os, en lille Synallazis, som, hvad Halens Snit angaaer, slutter sig nær til den lille Gruppe af Arter, for hvilken Synallaæis ruficauda kan betragtes som Typ, men har et ikke lidt kortere Næb end denne Art. Den stemmer i det Hele taget baade i Farve og Størrelse nåie med den Beskrivelse, som Prindsen af Wied har givet af sin Synallazis pallida, og har fremdeles 12 Styrere ligesom denne; jeg tager derfor ikke i Betænkning at henfåre den til denne Art. Dog skal jeg bemærke, at Sving=" fjærenes Skafter ere sortebrune hos den her omtalte Fugl, medens man af Prindsens Ord kunde fristes til at troe, at disse Fjær- skafter ere rustråde hos hans S, pallida”"). Da det imidlertid vilde være Noget indenfor Synallazis-Slægten usædvanligt, om Svingfjærenes Skafter virkelig havde denne Farve, og da de heller "ikke beskrives saaledes af Burmeister, skulle Prindsens ikke ganske tydelige Ord vel heller ikke forstaaes paa denne Maade, | f) Pelzeln, A. v.,szur Ornithol. Bras., iste Abth., %) »+Schwungfedern schwarzbråunlich, an der SEN Fahne bøger S0 wie der Schaft«, Beitr. z. Naturgesch. v. Bras., Ill, 2, 383 og jeg seer i dem ingen tilstrækkelig Grund til at betvivle, at den her omtalte Fugl jo virkelig er hans Synallaxzis pallida. I Omegnen af Lagoa Santa er Fuglen neppe sjelden; selv har jeg rigtignok ikke hjembragt den, men Lund har et Par Gange erholdt den der. Han har fremdeles den AÅte October 1827 skudt den ved Neu Freiburg og den 22de November 1833 i en lille Skov ved Byen Mugi das Cruces i Såo Paulo, i hvilken Provinds ogsaa Natterer har iagttaget den paa flere Steder. Prindsen af Wied opdagede, som bekjendt, denne Art i de saakaldte Campos Geraes paa Grændsen af Provindserne Bahia og Minas, og den er saaledes udbredt saavel over Urskov- landet som over Campoerne. Jeg tilféier nogle Maal af et Par af de af Lund samlede Exemplarer. 11/19 1827, 33/1,1.1833, Neu Freiburg. Mugi das Cruces. Næbet, maalt fra Panden ..... 51/0” i ig Den foldede Vinges Længde ... 27 4" sa ERNE Se Ses s BR SN ve SEE dat TE I SEE Bee rl 74, 292 (97). Synallaxis spixii Scl. Hverken Lund eller jeg har truffet denne Art, men da Spix angiver at have fundet sin Parulus ruficeps, hvis formeent- lige Han er Typen for den, in campis fluminis St. FrancisciY 7), altsaa paa Grændsen af det Landstråg, med hvis Fugle vi her beskjæftige os, vil jeg ikke forbigaae den, især da Natterer har iagttaget den et Par Steder i Provindsen Såo Paulo, og det saaledes er saameget rimeligere, at den udbreder sig over +) Burmeister angiver en paafaldende større Vingelængde, nemlig 3 Uebers. III, S. 41; mine Maal stemme meget godt med dem Prindsen af W ter anfører. %%) Spec. nov. Av. Bras., I, p. 85, tab. LXXXVI, fig. 1 (d). 384 det hele Camposdistrikt i Minas og kun er bleven overseet af Lund og mig. 293 (98). Synallaxis froøntalis Natt. Denne ved sin graa Pande og sine ti Styrere fra Vieillots S. ruficapilla skarpt adskilte Art er en ganske almindelig Stand- fugl i disse Egne. Lund har skudt den ved Lagoa Santa i September og Februar og fremdeles ved Corrego Rico i Nær- heden af Byen Paracatu i September; jeg selv har ofte erholdt den i Omegnen af Lagoa Santa og Sete Lagoas i Maanederne Marts, Juli, August og October. Jeg bar liggende for mig adskillige Exemplarer af den gamle Fugl, om hvis Kjén Lund og jeg have overbeviist os ved Efter- syn af selve Kjånsorganerne, og kan forsikkre, at der ikke er nogen "Forskjel paa Hannens og Hunnens Dragt. Derimod er den ganske unge Fugl meget forskjellig fra den udfarvede; ialfald besidder Museet to Exemplarer af en Synallazis, som Lund har skudt ved Lagoa Santa den Ade og den 45de Marts 1836, og som aabenbart ere unge Fugle og rimeligviis netop af denne Art. Hos disse ere Hætten, Vingerne og Halen ikke bruunråde saaledes som hos den gamle Fugl, men have den samme oliven- brune Farve som Ryggen; Undersiden er graaguul, dog bliver Farven lysere hen imod Midten af Bugen og næsten hvid paa Struben, - Hos det den 45de Marts skudte Exemplar findes der paa Issen to eller tre bruunråde Fjær indblandede mellem . de olivenbrune, og der kan saaledes ingen Tvivl være om, at den her beskrevne Dragt virkelig kun er en midlertidig. ” "Den allerede ved sine otte Styrere let kjendelige Synallazis ruficapilla Vieill, (S. cinereus Pr. Max.) har hverken Lund eller jeg nogensinde truffet i de her omtalte Egne, og jeg tvivler paa, 7 at den forekommer der. Burmeister siger rigtignok, at han E har faaet denne Art ved Congonhas de Sabara og Lagoa Santa”); 0 MW Sys. Uebers. d. Th. Bras,, II, 8. 39. BOR 385 men hans Udsagn kan i dette Tilfælde neppe være afgjorende, da hans Synallaxis ruficapilla er en Sammenblanding af Vieillots Årt. og den her omhandlede Synallaæis frontalis. Feilen hos Burmeister ligger ikke blot i den anfårte Synonymie; men i selve den givne Beskrivelse ere begge Arter slaaede sammen, idet han har anseet S. frontalis for Hunnen af S. ruficapilla. Men ligesom Panden er graa hos begge Kjøn af S. frontalis, saaledes naaer omvendt den rustråde Hætte heelt til Næbet hos begge Kjoån af den ægte Synallazis ruficapilla Vieill. Lund har fra Urskovene omkring Neu Freiburg hjemsendt to Hunner af denne Art, om hvis Kjøn han har overbeviist sig ved egen Undersågelse, og hos begge er Panden rustråd ligesom den dvrige Hælite; Burmeister har aabenbart slet ikke selv under- sågt Kjånnet af de Individer, han har faaet, og da man ikke af hans Ord kan see, om han virkelig har faaet den ægte S, rufi- capilla i Camposegnene, eller om han ikke snarere derfra kun har hjembragt den graapandede S. frontalis, seer jeg i hans An- givelse ikke tilstrækkelig Anledning til i Camposfaunaen at optage en Fugl, som jeg iåvrigt har Grund til at ansee for fremmed for disse "Egne. "294 (99). Synallaxis torquata Pr. Max. Denne smukke Art" ér (emmelig almindelig i Cerraderne; Lund har den åéde November 4837 skudt en Hun i Omegnen af Lagoa Santa; jeg har sammesteds faaet tre Hanner den 30te Juli, den iite og den 13de September 1847, og Lund; har fremdeles den 29de September 1834 skudt den ved »Lages%, en Fazenda nogle. Miil fra. Landsbyen Sta Anna dos Allegres. — Den er Standfugl og udbreder sig fra Campoerne ved Nord- grændsen af Minas Geraes, hvor Prindsen af Wied først fandt "den, til Provindsen Såo Paulo, hvor Natterer har iagttaget den paa flere Steder. Hr. v. Pelzeln har gjort opmærksom paa, at hos Hannen ere Fjærene paa den forreste Deel af Ryggen hvide ved Roden, 386 og at der hos den findes en rustråd Halvring. omkring den bageste Side af Halsen”), Det sidste Kjendemærke finder jeg hos alle mine Exemplarer, men det fårste holder kun Stik hos de to, hos det tredie ere alle Fjærene paa Ryggen graae ved Roden; muligviis er dette Exemplar en noget yngre Fugl. I Maven paa de Exemplarer, jeg har faaet, har jeg fundet Insekter og Larver. 295 (100). Geobates pøecilopterus (Pr. Max.) er udbredt over alle Camposegnene i Minas, men ikke noget Sted hyppig; Lund har faaet en ung Fugl ved Lagoa Santa den 8de December 4835 og fremdeles skudt den ved Uberaba den 4de August og ved Paracata den 4fte September 4834; selv har jeg hjembragt en Han, skudt i Omegnen af Lagoa Santa den 6te August 1847. Dens rette Opholdssted ere Cerraderne; i Smaaskovene finder man den ikke; den hopper om paa Jorden og flyver kun sjelden op i Træerne; som oftest træffer man den enkeltviis. Dens Sang er vel noget monotom, men dog ret smuk og ialfald synger den meget bedre end dens nærmeste Slægtninge, Opetio- rhynchus og Lochmias. Ifålge Dr. Lunds Iagttagelse skal den lægge sine Æg i Termithéiene. I dens Mave har jeg kun fundet Levninger af Insekter, 296 (101). Selerurus candacutus (Vieill.). Brasil. Vira folha. Denne hidtil kun fra de store sammenhængende Urskove bekjendte Fugl forekommer regelmæssigt Aaret rundt ogsaa i Camposegnene, men findes ogsaa der kun i Skovene, aldrig i Gerraderne; hyppig synes den ikke at være. Jeg har skudt en Hun i Omegnen af Lagoa Santa den 47de Juli 4847 og atter +) Zur Ornithol. Bras., iste Abth., S. 36. 387 faaet Fuglen der den 6te September samme Aar; Lund har sammesteds skudt en Hun den 4de Juni 1836 og en Han den 14de August 4837. Paa Grund af dens stive og sædvanlig i Enden noget slidte Halefjær skulde man froe, at den klattrede meget og godt; men dette er dog ikke Tilfældet ; jeg har kun seet den hoppe om paa Jorden, hvor den under sin Sågen efter Insekter vender det visne Låv med Næbet og kaster det i Veiret med en raslende Lyd, en Sædvane, der har foranlediget dens brasilianske Navn, som betyder ,Blad-Vender, Ogsaa alle de Jægere, som jeg har adspurgt i Brasilien, have eenstemmigt forsikkret, at Fuglen ikke - klattrer. I dens Mave har jeg kun fundet Levninger af Insekter. 297 (102). Lochmias nematura (Licht.). Jeg har tilfældigviis ikke hjembragt denne Fugl, men den er slet ikke sjelden i Camposegnene og forekommer der Aaret rundt. Burmeister har faaet flere Exemplarer i Congonhas de Sabara under sit Ophold der fra August til November 1851, og Lund har skudt den ved Lagoa Santa den 2den Juni 41840. Han har fremdeles skudt den den 2den November 1827 og den 17de Juni 1828 paa Fazendaen Rozario faa Miil fra Neu Freiburg og den 18de October 1833 ved Bredden af Pirahy, en lille Flod i Provindsen Rio de Janeiro. Lichtenstein har oprindelig beskrevet den efter Exemplarer fra Såo Paulo f), i hvilken Pro- vinds endelig ogsaa Natterer har truffet den paa flere Steder +), Fuglen er saaledes udbredt over en stor Deel af Mellem-Brasilien. Den vælger gjerne Bredden af Bække og Smaafloder til Opholdssted og hopper der om paa Jorden for at pikke Insekter og Orme op; naar den skræmmes, flyver den op og såger Skjul i Buskene. Den Skildring, som Burmeister giver af dens =) Verz. d. Doubletten etc., S. 43. 2%) Pelzeln, A. v., zur Ornith. Bras., I, S. 35. 388 Levemaade gjælder vel neppe i Almindelighed, og det brasi- lianske Navn, han anfårer, turde vel ogsaa kun være en lokal Benævnelse%). Ifålge Hr. C. Eulers lagttagelse lægger den sine Æg i Huller i steile Brinker langs Flodbredderne ==). 298 (103). Furnarius ruficaudus (Pr. Max.). Brasil. Joåo de barro. Opetiorhynchus ruficaudus, Max. Pr. z. Wied, Beilr. z. Naturg. v. Brasil., MII Bd., 2te Abth., S. 671. Turdus badius, part., Lichtenstein, Verz. d. Doubl. etc., S. 40. Furnarius rufus, Burm. (non Gmel.), Thiere kiler: IN Th., S, 3: Furnarius badius, var., von Pelzeln, Sitzungsber. d. K. Akad. d. Wiss. in Wien, XXXIV Bd.,.S. 414. Furnarius Commersoni, v, Pelzeln, zur Ornithol. Brasil., I, S. 34. Er en almindelig Standfugl i Camposegnene i Minas Geraes og udbreder sig ifålge Natterers Iagttagelser ogsaa over Pro- vindserne Goyaz og Mato Grosso%%%). Det er en ægte Campos- fugl; i de tætte Smaaskove forekommer den ikke; den holder sig gjerne til beboede Steder, og man træffer hyppigt dens Rede beelt inde i Smaabyerne, navnlig paa Tværstykkerne af de store Trækors, som saa ofte findes opreiste der enten foran Kirkerne eller ved Indgangen til Byen; ikke sjeldent finder man endog to Reder paa sligt et Kors. Men hvad enten Reden er bygget påa det nysnævnte Sted eller paa Gjærder og Indhegninger eller i Cerradernes krogede Træer, saa sidder den stedse temmelig lavt, og jeg erindrer ikke at have seet nogen, der var anbragt mere end héiest ti til tolv Fod over Jorden. Reden er iåvrigt 12) Syst. Uebers.; III, S. 7. en Cabanis, Journal fir srsiBelegte, XV Jahrgang, 1867, S. 399. i BR. 5. enes Brasil., I, S. 34 389 saa udfårligt beskrevet af Burmeister"), at jeg ikke veed at fåjie noget Væsentligt til hans Skildring af den. Det er en livlig, urolig og larmende Fugl, som sædvanlig sees parviis; dens Fåde bestaaer udelukkende i Insekter og Larver, som den piller op nede paa Jorden, hvor den ogsaa op- holder sig mere end i Træerne. Hos den levende Fugl er Iris guulagtig graa; Næbet lysebruunt, Fådderne grånliggraae. Der er ingen mærkelig Forskjel mellem Kjånnene, hvad Farven og Stårrelsen angaaer, og selv: de yngre Fugle ere neppe forskjellige fra de gamle med Undtagelse af, at deres Næb er noget kortere. At den her omtalte Fugl er den samme som den, v.Pelzeln har givet Navnet Furnarius commersoni, er sikkert nok; jeg kan i den Henseende paaberaabe mig hans eget Vidnesbyrd, idet han har havt den Godhed at undersåge et af de af mig hjem- bragte Exemplarer, og jeg har desuden ogsaa selv kunnet for- visse mig derom ved umiddelbar Sammenligning med et Original- exemplar af hans ovennævnte Art, som han har været saa fore- kommende at laane mig til dette Brug. Men om denne Fugl, virkelig med Rette er bleven opstillet som en egen, fra Furnarius rufus forskjellig Art, derom ere Meningerne deelte=>), Jeg troer imidlertid for mit Vedkommende at maatte slutte mig til Hr. v. Pelzelns Anskuelse; jeg har havt Leilighed til foruden i lang Tid næsten daglig at see den i Minas Geraes forekommende Form, fremdeles oftere i Mai 1847 at iagttage og skyde den ægte Furnarius rufus i Omegnen af Buenos Aires, hvor denne Årt er temmelig almindelig, og jeg kan foruden de Kjendemærker, der allerede ere angivne for. Furnarius commersoni, fremdeles fremhæve, at den er noget mindre end F. rufus og har en var- mere, mere i del Rustgule faldende Farve end denne, hvilken sidste Forskjel ialfald er meget idinefaldende, naar man har %) Menig f. Ornithol. herausgeg. v. Dr. J. Cabanis, ister Jabrg. (1853), 167. — Syst. Uebers. d. Th. Brasil., II Th., S. 4. FF) SK Gray vil t. Ex. ikke anerkjende den, see ung organ of Genera and Species of Birds«, Part I, London 1869, S. 390 begge Arterne for sig. Den i Minas hjemmehårende Form er dernæst ikke underkastet den mindste Variation hvad Farven angaaer, og det synes næsten, at den Syd paa ikke udbreder sig ud over denne Provindses Camposegne. Idetmindste har den utrættelige Natterer jo ikke iagttaget den nogetsteds i Såo Paulo, og det fremgaaer af Dr. Lunds Optegnelser, at heller ikke han har truffet den i den af ham bereiste (nordlige) Deel af denne Provinds, men at han saae den fårste Gang den 29de August 1834 ved Capellinha, en lille Flække i Goyaz ikke langt fra Byen Catalåo; fra dette Punkt af bemærkede han den der- næst stadigt paa Veien til Paracatt og derfra videre ind i Minas. Paa den anden Side har jeg heller ikke ved Buenos Aires seet noget Exemplar af den ægte F, rufus, som i nogen Henseende afveeg fra de typiske eller kunde siges at gjåre en Overgang til den i Minas bjemmehårende Form, og de Exemplarer, som jeg har hjembragt fra den ovennævnte Bys Omegn, vise, at der heller ikke hos denne Art er nogen ydre Forskjel paa Han og Hun. Men om endog Arten formeentlig bår opretholdes, vil den dog neppe kunne beholde Navnet F. commersoni; thi Fuglen er utvivlsomt beskrevet tidligere (hvad v. Pelzeln iåvrigt heller ikke har overseet Muligheden af), paa en Tid, da Ornithologerne, vildledede af Lichtenstein, temmelig almindeligt, men feilagtigt antoge F. rufus for den samme Art som Turdus figulus Ill.7), og da det derfor laae fjernere ved Beskrivelsen af den her om- talte Fugl at tænke paa eller tage Hensyn til den Gmelinske Art. Der kan nemlig i mine Tanker ingen Tvivl være om, at jo Prindsen af Wieds Opetiorhynchus ruficaudus er v. Pelzelns Fugl. Be- skrivelsen passer meget godt, og, som det vil erindres, havde Prindsen ikke selv truffet denne Fugl paa sin Reise; men beskrev den efter et eneste Exemplar, som han havde faaet af Freyreiss, og som var fra Minas Geraes, hvor jo ifålge min Erfaring netop ") Lichtenstein, Verzeichniss der Doubletten etc. Berlin 1823. S. 40. 391 kun denne Form, men ikke Furnarius rufus, forekommer%). Mu- ligviis er heller ikke Spix's Figulus albigularis forskjellig ++), Den baierske Reisende erholdt den af ham beskrevne Fugl ved Bredderne af Rio Verde, en Flod, som falder i Såo Francisco et Stykke Syd for Byen Malhada og flyder gjennem Campos- egne, der ere en umiddelbar Fortsættelse af dem, med hvis Fuglefauna vi beskjæftige os. Hvis man turde ansee det for aldeies afgjort, at Spix's Fugl nådvendigviis maatte falde sammen med en af de to Arter, som Talen er om, vilde der være al Sandsynlighed for, at det maatte være med Prindsen af Wieds og v. Pelzelns.': Men en Mulighed for, at det kunde være en tredie Art lader sig dog ikke ganske afvise, især da den korte og lidet tilfredsstillende Beskrivelse fremhæver en meget kjendelig Forskjel mellem Hannen og Hunnen, som jo, efter hvad jeg alle- rede har bemærket, hverken findes hos F. rufus eller F. rufi- caudus; de to Figurer endelig, som Spix har givet af sin Fugl, maae siges al være aldeles forfeilede,. dersom de virkelig skulle forestille en af disse,to Arter, Forelåbigt er man derfor neppe berettiget til bestemt at erklære Spix's Art for den samme som Prindsen af Wieds; men da det i og for sig er mindre rime- ligt, at der i den nordligste Deel af Campoerne i Minas Geraes skulde findes en Furnarius, som ikke var kjendt andetstedsfra, og da Spix's Beskrivelser og Afbildninger af de paa hans bra- silianske Reise samlede Fugle desværre ikke sjelden lade en heel Deel tilbage at ånske, hvad deres Nåiagtighed angaaer, tvivler jeg egentlig ikke paa, at en Undersågelse af Originalexemplarerne af hans Figulus albigularis (hvis de endnu ere til) eller en Op- søgen af Fuglen i den Egn, hvor Spix traf den, slutteligen dog +) At Prindsen af Wied ved Opstillingen af sin Opetiorhynchus ruficaudus ikke har tænkt paa F.rufus er, som sagt, let at forstaae, derimod er det paafaldende, at han slet ikke synes at være bleven opmærksom paa dens nære Slægtskab med Lichtensteins 7Turdus ER Art, som dog umulig kunde være ham ganske ubekjendt. 42) Spec. Nov. Av. Brasil., I, p. 76, tab. 78. 392 vil vise dens Identitet: med Priudsen af Wieds Opetiorhynchus ruficaudus, og i saa Fald maa selvfølgelig Prindsens Artsnavn vige for det flere Aar ældre albigularis. Hvorvidt ”Lichten- steins Turdus badius falder sammen med denne Art eller med F, rufus, eller om den endelig indbefatter dem begge, kan maa- skee være tvivlsomt, dog holder jeg den sidste Antagelse for den rimeligste. Medens nemlig typiske Exemplarer af F. badius (Licht.) i Berliner-Museet, efter hvad Dr. Cabanis med stor Forekommenhed har meddeelt mig, ganske stemme med den her under Navn af F. ruficaudus omtalte Fugl”), har Wiener-Museet derimod i sin Tid directe fra Museet i Berlin modtaget en Hun af den ægte F. rufus under Navn af F, badius. Det synes der- for, at ialfald oprindeligt begge de nærstaaende Årter, med hvilke vi have at gjåre, i Berliner-Museet sam men- fattedes under Navnet F. badius.. Herfor taler da endelig ogsaa den Omstændighed, at Lichlenstein angiver Såo Paulo som det Sted, hvor hans nye Art har bjemme; thi, som vi have hårt, have senere Reisende (Natterer og Lund) ikke fundet nj F. ruficaudus i den nævnte Provinds. 299 (104). Furnarius reetirestris (Pr, Max.). Brasil. Joåo de barro. Denne Pottemagerfugl opdagedes af Prindsen af Wied i Campoerne paa Grændsen af Provindserne Minas Geraes og Bahia, men synes ikke at være iagttaget i andre Egne af Bra- silien eller overhovedet at være truffet af nogen anden Reisende. Den forekommer imidlertid ogsaa i de Egne, med hvis Fugle- fauna vi her beskjæftige os; jeg har skudt et Exemplar, hvis Kjån ikke lod sig bestemme, i Omegnen af Lagoa Santa den 26de Juli 14847, og Lund har faaet en Han den 26de Sep- Tøj Jeg skal bemærke, at jeg har tilsendt Dr. Cabanis to af de af mig " hjembragte prise rejie af F. rufus og ruficaudus til Sammenligning mee de i stolen len sekt yeleld Stykker. 393 lember 1834 ved en Fazenda, ,Lages% kaldet, i Campoerne Vest for Såo Franciscofloden, ikke langt fra den oftere nævnte Landsby Sta Anna dos Allegres; den udbreder sig altsaa ialfald over det hele Camposland i Minas Geraes. De tvende midterste Styrere ere 410 til 44 Linier længere end de yderste, og Halen har derfor ganske vist et noget andet Snit end hos de åvrige Arter, hos hvilke Forskjellen i Styrernes Længde ikke er mere end nogle faa Linier. Fremdeles er Næbet lidt kraftigere bygget og Næseboret lidt mere aabent end hos disse. Men jeg skjånner dog ikke, at disse Afvigelser fra Slægtens typiske Former ere store nok til at kræve Opstillingen af en egen Slægt for denne Årt, .som forresten i Levemaade og (ifilge Prindsen af Wieds lagttagelser) ogsaa i Redebygning slutter sig ganske til den foregaaende. Prindsen af Wieds Beskrivelse er meget nåiagtig og trænger ikke til yderligere Tillæg; jeg skal derfor kun tilfåle nogle faa Maal af de tvende Exemplarer, jeg har liggende for mig. å g 26/9 1834. 26/7 1847. Den sammenlagte Vinges Længde ....3% 5” 3" 686 Næbet, maalt fra Mundvigen ....... 12% 4 ne eg Ra NE Ble 1013" AT aged Næhets Håide ved Roden ..,.,..…. > le sy Foden ss 0... sej oe, ERE ØR md DE ae Familia: Corvidæ. 300 (105). Cyanecorax eyanoleueus (Pr. Max.). Brasil. Gralha. Denne smukke Skovskade er meget almindelig i de her Omtalte Egne; den lever i smaa Selskaber paa fem til sex Stykker og opholder sig i Udkanterne af Skovene og endnu hyppigere i 394 selve Cerraderne. Lund og jeg have erholdt mange Exemplarer i Omegnen af Lagoa Santa og Sete Lagoas, og Lund har frem- deles skudt den ved den lille By Catalao i Goyaz tæt ved Grændsen af Minas; men synderlig længere ind i det Indre synes den heller ikke at udbrede sig; ialfald har Natterer ikke iagt- laget den paa sin Reise gjennem Goyaz og Mato Grosso. Hvor langt den udbreder sig Nord paa er mig ikke bekjendt. Alle de Exemplarer, jeg har faaet, ere skudte i Maanederne Marts, Juni, Juli og August, men den forekommer ogsaa i den åvrige Deel af Aaret. Hos en Hun, som jeg skjåd den i9de Juli 1847, begyndte Æggestokken at udvikle sig. I Maven paa de af mig undersågte Exemplarer har jeg fundet deels Frå og Insekter, især aarevingede, deels Stykker af Oranger og Bananer, for hvis Skyld Fuglen ikke sjelden besåger Smaabyernes og Landgodsernes Haver. 301 (106). Cyanocorax eyanopogon (Pr. Max.). Brasil. Quem-Quem. Denne Årt synes at være mindre hyppig end den foregaaende og aldrig at opholde sig i Cerraderne, men kun inde i Smaa- , Skovene. Lund har den 13de August 4834 skudt en Han, bvis Sædstokke trods Aarstiden allerede vare meget store, ved den i Paranahyba faldende Rio das Velhas tæt ved Grændsen af Goyaz og den Øde September samme Aar nok en Han ved Para- catt. Fremdeles har han i Juli 41843 fanget flere Stykker i Slagfælder med Maiskorn som Lokkemad i en lille Capåo ved den allerede tidligere nævnte Lagoa dos Pitos fem til sex Mile Nord for Lagoa Santa, og sammesteds har jeg paa samme Maade i August 1847 faaet det eneste Exemplar, jeg har truffet. I den nærmere Omegn af Lagoa Santa veed jeg ikke, at den er iagttaget. Natterer har truffet den omtrent i.den samme Egn, hvor Lund erholdt sit fårste Exemplar, og fremdeles ved Byen Goyaz; men her-synes, efter de af ham hjembragte Exemplarer 395 at domme, ogsaa Grændsen for dens Udbredning Vest paa at være. Lund bemærker om den, at dens Stemme har enkelte stærke Toner, og at den, naar den udståder dem, båier Kroppen forover og slaaer med Halen. Cyanocorax pileatus har jeg aldrig seet eller hårt Tale om i de Egne, med hvilke vi her have atgjåre, og Lund har vel truffet den flere Steder i Provindsen Så0o Paulo (saasom ved Hyti, Soracaba og Såo Bento de Araraquara), men aldrig i Minas. Då en saa idinefaldende og anseelig Fugl ikke let vilde kunne blive ganske overseet i en længere Aarrække, maa jeg antage, at den virkelig heller ikke findes i' denne Deel af Landet, skjåndt Burmeister .lader den forekomme i den af ham bereiste Deel af Brasilien og udbrede sig over ,hele det varmere Amerika%>), Den er ifålge de foreliggende virkelige Iagttagelser aabenbart en sydligere Art, hvis Omraade synes at strække sig fra den nord- lige Dee] af SZo Paulo heelt ned til Banda Oriental og den argentinske Republik, hvor Burmeister har truffet den ved Byen Mercedes og i Provindsen Tucuman%); kun ved Nord- grændsen af dens Omraade forekommer den maaskee sammen med den her omtalte Art. Familia: Jcteridæ. 302 (107). Leistes viridis (Gmel,.) forekommer, men just ikke meget hyppigt, i de her omtalte Egne, der rimeligviis danne Grændsen for dens Udbredning Nord paa; ialfald har Prindsen af Wied ikke truffet den paa sin Reise, og Natterer har kun hjembragt den fra Provindsen Såo Paulo, hvor ogsaa Lund har truffet den overalt, hvor ban har været” Lund har skudt en Han ved Lagoa Santa den dte Januar 1836, f) Syst. Uebers., III, S. 285; noget bestemt Exempel paa dens Forekomst i de af ham bereiste Egne anfører han ikke. 4%) Reise durch d. La Plata Staaten, 1l, S. 495. i 26 396 og nok en Han den i6de August 1837; Burmeister beretter at have faaet Skind af den fra Sete Lagoas; selv har jeg ikke truffet den. I Maven af de ovennævnte to Exemplarer fandt Lund Lev- ninger af Insekter; i sine Optegnelser bemærker han om den, al den opholder sig i smaa Flokke paa sex til tolv Stykker i Sumpe og ved staaende Vande; at det er en temmelig sky, men larmende Fugl, hvis Tilstedeværelse man derfor allerede i Afstand bliver opmærksom paa, og som forekommer hele Aaret rundt i de her omtalte Egne. 303 (408). Agelaius chopi Vieill. Brasil. Virabosta, Melro. En selskabelig, ofte i stårre Flokke levende Fugl, der til alle Aarstider er meget almindelig i Camposegnene, men paa ingen Maade indskrænket til disse, saaledes som Burmeister mener”). Den forekommer ogsaa i hele Provindsen Rio, saavel i de flade Strækninger fra Kysten til Serra do Mar som i det af denne Bjergkjæde dannede Håiland. Lund har fremdeles truffet den paa mange Steder i Provindsen Såo Paulo, hvorfra den endelig ogsaa er bjemsendt af Natterer >). Den lever deels af Insekter, deels af Frå, opholder sig gjerne paa Græsgangene mellem Kvæget for at afpille Blodmiderne (Ixodes), som have sat sig fast paa det, eller for med Næbet at vælte og vende dets halvtårrede Excrementer og fortære de i eller under dem levende insekter. Ifålge Brasilianernes Sigende gjåre deres "store Skarer ofte ikke ubetydelig Skade paa Riis- markerne henimod den Tid, da Risen modnes, og Fuglen er da meget feed og velsmagende; ogsaa paa Maisen skal den gjåre Skade ved at oprode og fortære de saaede Korn, naar de be- gynde at spire. " 8) Syst. Uebers., III, S. 282. - : $%) v, Pelzeln, zur Ornithol. Brasil., III, S. 195. 397 Ifolge Lun ds Iagttagelser bygger den Rede i Huller i Træ- stammer og lægger i Slutningen af November tre groånlige, sortprikkede Æg; ikke hvide Æg saaledes som Azara be- retter efter Nosedas Angivelse t), 304 (109). Molothrus sericeus (Licht.). Brasil. Coricho, Virabosta. En temmelig almindelig Fugl i Camposegnene; lever i store Selskaber og holder sig gjerne til beboede Steder, Hos en Han og Hun, som Lund skjåd den 2den October 1834 ved Såo Franciscofloden, fandt han Kroen ganske fyldt med en Græsart, men Fuglen spiser ogsaa Insekter. Ogsaa Lund har havt Leilighed til at stadfæste den allerede tidligere gjorte lagttagelse, at denne Art paa Gjågeviis lægger sine Æg i andre Fugles Rede. 1 Omegnen af Lagoa Santa synes det fortrinsviis at være Spurven (Zonotrichia pileata), til hvem den overlader det at udruge sine Æg og opfostre sine Unger. Lund har faaet bragt en Spurverede, i hvilken der laae en Spurveunge og een Unge af Molothrus sericeus, og han har flere Gange seet Unger af denne Fugl mades af Spurven. 305 (110). Delichonyx badius (Vieill.). Hverken Lund eller jeg har bemærket denne Fugl i de her omtalte Egne; men da den paa den ene Side forekommer i Pa- raguay ”") og paa den anden Side er iagttaget i Minas Geraes af Spix”), synes der at være tilstrækkelig Grund til at optage den her. 306 (111). leterus cayanensis (Lin.). Skjøndt der ikke foreligger nogen tidligere Angivelse om denne Fugls Forekomst i det Indre af Brasilien, er den dog just 3) Voyages d. 1'Amér. pg: TD, 8 175: 2%) Azara, Voy. Ill, S: 177, XII. Set) Nov. Sp Av Bras FE p. rn tab. 65. 398 ikke sjelden i hele den vestlige Deel af Provindsen Minas Geraes, hvor den navnlig synes at vælge moradsige og sumpige Skove til Opholdssted. Lund har skudt en Han ved Uberaba den 3die August 1834, faa Dage senere (den 8&8de August) traf han atter Fuglen paa et Sted ved Navn Tejuco ikke langt fra den nysnævnte By, og endelig har han skudt en Hun ved Paracatu den Yde Sep- tember samme Aar. Selv har jeg erholdt to Hanner i August 1855 i Omegnen af Sete Lagoas. I Provindsen Såo Paulo har Lund intetsteds bemærket den. Iris er kaneelfarvet, Næbet sort med en graalig Plet ved Roden af Undernæbet, Fådderne blygraae. 1 Maven paa de Exemplarer, jeg fik, fandt jeg Levninger af Insekter. Hos den den 3die August skudte Han traf Lund allerede Sædstokkene overordentligt udviklede, og det Samme var Tilfældet hos de to Hanner, som jeg fik lidt senere i samme Maaned; derimod var Æggestokken kun lille hos den i Sep- tember ved Paracatt skudte Hun. Hr. J. Cassin har allerede fremhævet Vanskeligheden af al angive paalidelige Skjelnemærker mellem Icterus cayanensis (L.) og Swainsons Icterus tibialis"); og den i Camposegnene fore- kommende Form synes mig saa ganske at udviske enhver con- stant Forskjel mellem dem, at jeg ikke kan tage i Betænkning at forene disse to formeentlige Arter til een. At den her omtalte Form er den selvsamme, som den Prindsen af Wied har truffet i Kystlandets Urskove langs Floderne Itapémerim og Belmonte (Jequitinhonha) og beskrevet under Navn af Icterus cayanensis:”), kan der ingen Tvivl være om; hans Beskrivelse passer i enhver Henseende. Efter Stårrelsen at dåmme skulde man dernæst Snarest henfåre den til Swainsons Art: thi det stårste Exem- bå plar er knap 8 Tommer DM. (7" 10”)... Men ikke et eneste af 7) Proceed. of the Acad. of Nat. Sc. of Philadelphia, April 1867, S. 57. re ek Naturgesch. v. Brås. Ill, 2, S. 1204. 399 de Exemplarer, jeg har seet, har de heelt gule Tibiæ, som skulle være Ict. tibialis's Kjendemærke; hos nogle af dem ere Fjærene paa det nævnte Sted sorte med bredere eller smallere, under- liden neppe mærkelige, gule Spidser, og hos et Exemplar ere endog de sidste Spor af den gule Farve ganske forsvundne paa håøire Side, medens een eller to Fjær paa venstre Tibia vise håist ubetydelige Levninger af den. Farven af Tibjæ kan altsaa vexle fra heelt sort til heelt guul, og heelt sorte Tibiæ kunne fore- komme. hos Individer af Stårrelse som den formeentlige Art Icterus tibialis.… Fremdeles finder jeg vel hos nogle af de fore- liggende Exemplarer den tredie Svingfjær at være ubetydeligt længere end. den anden (men derimod neppe længere end fjerde) ; hos eet af dem ere imidlertid den anden og den tredie Sving- fjær lige lange. Vingens indvendige Dækfjær endelig ere under- tiden heelt gule, undertiden sorte med gule Rande. 307 (112). Ieterus jamacaii (Gmel.). Brasil. Soffré, Joåo. Pinto. Denne pragtfulde Fugl udbreder sig fra det Indre af Pro- vindsen Bahia, hvor Prindsen af Wied har iagttaget den so Ml den nordligste Deel af Minas Geraes og er navnlig ikke sjelden ved Bredderne af Såo Franciscofloden. Omtrent paa det Sted, hvor denne store Flod optager den diamantrige Abaite, har Lund den Ååste October 1834 skudt en Hun og Dagen derpaa en Han, og et Par Miil nordligere i Nærheden af et Sted, Porto £ das Barreiras kaldet, har jeg selv den 29de October 1855 faaet to Hanner. Derimod udbreder den sig ikke til den åstlige og sydlige Deel af det Gebeet, med hvis Fuglefauna vi her beskjæf- tige os, og navnlig forekommer den ikke ved Lagoa Santa. Rig- tignok siger Burmeister, at han har truffet den i Omgivelserne af denne By ,uden dog at finde Leilighed til at skyde den& +); +) Beitr. z. Naturg. Bras. lll, 2, S. 1202. 2%) Syst. Uebers. d. Th. Bras. Ill, S. 269. 400 men denne Angivelse maa sikkert beroe paa et Feilsyn eller en Hukommelsesfeil; thi Talen er her ikke om en Fugl, som mulig- viis kunde være overseet af mig i den Egn, hvor Burmeister vil have truffet den. Paa Grund af sin Skjånhed og sin smukke flåitende Sang er den håéit skattet og holdes gjerne i Buur; det er derfor en Fugl, som Befolkningen godt kjender, men som den ogsaa meget vel veed, slet ikke forekommer der i Nær- heden, men maa hentes langveisfra; Enhver, som i Sete Lagoas eller Lagoa Santa vilde forlælle, at han havde truffet den der i Egnen, vilde kun faae et vantroe Smiil til Svar. Selv langs Bredderne af Såo Francisco udbreder den sig neppe synderligt Syd for de Steder, hvor Lund og jeg have truffet den. Hos den levende Fugl er Iris straaguul, Næbet sort med Undtagelse af Roden af Undernæbet, som er hvidagtig; Fådderne ere blaagraae, Jeg finder ingen Forskjel paa Hannens og Hunnens Dragt, hverken i Farvernes Intensitet eller Fordeling. Hos de af Lund og mig undersågte Exemplarer tydede Kjonsredskabernes Udseende paa, at Forplantningstiden var nær. Den usædvanlig lille Mave indeholdt Insekter og forskjellige Fråd. Lund bemærker i sine Notitser, at denne Fugl mangler Kro; jeg beklager, at jeg har forsåmt selv at eftersee Forholdet. 308 (113). Cassicus hæmerrhous (Lin.). Brasil. Guache. Denne velbekjendte Fugl er meget hyppig i alle Smaa- skovene i de her omtalte Egne og lever undertiden i Flok med den fålgende Art. Hunnen er betydeligt mindre end Hannen, dens sorte Farve er mindre reen, og Gumpens prægtige råde Farve strækker sig hos den ikke fuldt saa håit op paa Ryggens bageste Deel. 401 309 (114). Ostinops eristatus (Bodd.). Brasil. Guache, Japui. Denne over den stårste Deel af Brasilien udbredte Art er almindelig ogsaa i Camposegnenes Smaaskove; jeg kan Intet til- folie til den udfårlige og træffende Skildring, som Priudsen af Wied har givet af dens Levemaade og skal derfor indskrænke mig til al henvise til denne”), Hunnen er ikke blot meget mindre end Hannen, men selv de forskjellige Individer af hvert Kjån vise indbyrdes en ikke ringe Forskjel i Stårrelse, En Hun, som Dr. Lund skjåd ved Paracata den i7de September 1834, er saaledes kun 12” 4'" lang, og Længden af den foldede Vinge er hos denne kun 6” 3”, medens en anden Hun, som jeg har faaet i Omegnen af Lagoa Santa den 17de Juli 1847, maalte 14” og dens foldede Vinge 678". Den største Han, jeg har faaet i de her omtalte Egne, havde en Længde af 16”9'”, og den foldede Vinge maalte paa dette Exemplar 9”; men Museet besidder et Skind af et endnu j meget stårre Individ, hos hvilket disse Maal ere 19” og 976”, Ogsaa i Minas træffer man ikke sjeldent Individer, der vise den lille Afændring, som allerede Prindsen af Wied og Hr. v. Pelzeln have fremhævet"), at enkelte Contourfjær hist og her paa Fuglen have smalle gule Rande eller endog ere næsten heelt gule. Fuglen har ifålge min Erfaring en ubehagelig Lugt ved sig, og kan ikke godt spises, ialfald ikke uden at Huden først flaaes af den; Prindsen af Wied har ikke bemærket denne Lugt, skjåndt han vår gjort opmærksom paa den; den findes derfor maaskee ikke hos Fuglen r alle Egne eller til alle Tider. +) Beitr. z. Naturgesch. v. Bras. III Bd. ?te Abth. S. 1220. +%) Beitr. z. Nat. Bras. III Bd. ?te Abth. S. 1223; — Zur Ornith. Bras. HI, S. 191, Anm. 3: 242) Beitr. z. Nat. Bras. Ill Bd. ?te Abth. S. 1229. - 402 I de Tilfælde, hvor jeg har efterseet Mavens Indhold, har det bestaaet i Bær, Fr og tildeels laadne Insektlarver eller i en grødlignende guulagtig Masse, der aabenbart hidrårte fra Oranger og Bananer, som Fuglen havde hentet sig i de omliggende Haver. Familia: - Fringillidæ. 310 (115). Sycalis brasiliensis (Gmel.). Brasil, Canario. Denne smukke Fugl er ikke mindre almindelig i Campos- egnene i Minas end i Urskovlandet langs Kysten. Man seer sædvanligt flere Stykker samlede, og den såger med Forkjærlighed hen i Nærheden af Huse og dyrkede Steder, Baade Dr. Lund og jeg have ofte og til enhver Tid: paa Aaret iagttaget den ved Lagoa Santa, Sete Lagoas og Curvelo, og han har fremdeles skudt et Par Hanner ved Neu Freiburg i October og November; hos begge fandt han Kjønsredskaberne stærkt udviklede, og det 'Samme har værét Tilfældet hos de Exemplarer, som jeg hår faaet ved Lagoa Santa fra sidst i October til Udgangen af Januar. Museet har til forskjellig Tid modtaget tvende Exemplarer af denne Art (efter Draglen at dåmme Hanner) fra Omegnen af Caracas, hvor den, saavidt jeg veed, hidtil ikke er angivet at forekomme. De ere snarere lidt stårre end mindre end Exem- plarerne fra Minas; Hovedets Orangefarve udbreder sig maaskee lidt længere hen paa Baghovedet end det som oftest er Tilfældet hos "den brasilianske Fugl, og de gule Rande paa Haandsving- fjærenes Inderfaner naae ikke fuldt saa langt hen mod Spidsen af Fjærene som hos denne; men selv om disse Smaaforskjellig- heder med Tiden skulde vise sig stedse at findes hos Fuglen i Venezuela, ere de dog altfor ubetydelige til, at den paa Grund af dem kunde opstilles som en egen Art, | 403 311 (116). Sycalis hilarii (Bp.). Jeg har i: Cerraderne i Omegnen af Lagoa Santa skudt en Han den 6te og en Han og en Hun den 8de August 1847; flere Exemplarer ere, saavidt mig bekjendt, ikke samlede der; men da Fuglen let kan forvexles med den unge Fugl af den fore- gaaende Art og saaledes undgaae Opmærksomheden, tår man neppe i denne Omstændighed see et Beviis paa, at den skulde være sjelden i de her omtalte Egne, Hunnen afviger, saaledes som det sædvanligt er Tilfældet hos denne Slægt, fra -Hannen ved sine mindre levende Farver; der er hos den kun et svagt Spor paa Gumpen til den grångule Farve, som hos Hannen er udbredt over denne Deel af Kroppen. Det gule Ansiråg, som findes paa Panden og Hovedet hos Hannen, mangler ganske; Struben og Forhalsen ere guulagtig graae iste- denfor gummigutgule, og paa Bugen er den gule Farve blegere end hos Hannen og desuden indskrænket til Midten af Bugen. Hvilken Hjemmel Burmeister har for sin Angivelse, at A. de St. Hilaire har fundet denne Art i Minas”), er mig ubekjendt. Bonaparte, som bar opstillet Årten, angiver blot »BrasilienY i al Almindelighed som den nye Arts Hjem, uden at sige nærmere, hvor eller af hvem den er opdaget”%). Efter Bur- meisters egne Ord at dåmme kan han aabenbart ikke selv have truffet Fuglen i Brasilien. 312 (117). Chrysomitris icterica (Licht.). Brasil. Pintasilgo”%+), eller fordrejet Pintasilva. En almindelig Standfugl i Cerraderne i de her omtalte Egne, holder sig gjerne i Smaaflokke nær ved beboede Steder og By- haver. Jeg har skudt tre Hanner ved Lagoa Santa den 17de og 18de September 1847. Dr. Lund har faaet den sammesteds +) Syst. Uebers. d. Th. mal: 3te Th, S. 255. %%) Consp. Gen. Av. I, S.5 $%%) Egentlig det mhdbeee ikon for Stillidsen, 404 den 23de -October og den 23de November 1836, og fremdeles skudt den ved Ollaria nær ved Staden Mariana den 3die Januar 1835 og ved Flækken Catalåo i Goyaz den 23de August 1834. Ifolge Lunds Optegnelser skal den ankomme til Lagoa Santa i September i store Skarer, som strax derpaa fordele sig i mindre Selskaber, og virkelig saae jeg den i 4847 ikke får den 16de September, Dagen fårend jeg skjåd mit forste Exem- plar; men jeg troer dog, at der behåves yderligere Iagttagelser forend denne Fugl tår antages for en Trækfugl i disse Egne; thi Hr, E. Warming har i 1864 iagttaget og skudt den å Cer- raderne omkring Lagoa Santa allerede i Midten af Juli. Den har en behagelig Sang. 313 (118). Emberizoides melanotis Temm. Den 16de October 1851 har jeg faaet et Exemplar ved Sete Lagoas og i October 1855 et andet i Cerraderne mellem denne By og Taboleiro Grande; men flere Exempler paa dens Fore- komst i de her omtalte Egne kan jeg ikke anfåre; Dr. Lund har ligesaa lidt som Burmeister truffet den der; derimod har han den 3die Juni 1834 skudt et Par Exemplarer ved Batataés i Såo Paulo, i hvilken Provinds den ifålge Natterers Iagttagelser maa være almindeligt udbredt. 314 (119). Emberizeides sphenurus (Vieill.). i En almindelig Standfugl overalt i Camposgebetet i Minas, hvor jeg har været, og fortrinsviis at finde paa fugtige, med håit Græs bevoxede Steder. Mine Jægere have oftere bragt mig den fra Cerraderne omkring Lagoa Santa, hvor ogsaa Hr. E. War- ming har skudt et Par Exemplarer den 30te Juli og den 18de August 1864. Jeg har fremdeles faaet den ved Curvelo i Be- gyndelsen af November 4855. Dr. Lund har hjemsendt Exem- plarer fra Taipå i Omegnen af Rio de Janeiro og fra Provindsen Såo Paulo, hvor han har skudt en Hun den 10de Marts 1834 i … en med héit Græs beyvoxet Sump ved Byen Sorocaba og en Han, 405 hvis Sædstokke vare i begyndende Udvikling, den den Juni samme Aar i Omegnen af Batataés. Iris er mårkebruun, Overnæbet sortegraat, Undernæbet guul- agtigt hvidt, Fidderne meget lyse graabrunlige. Hos de Exemplarer, Lund har indsendt fra Taipu og Sora- caba, er der et levende guult Baand fra Roden af Næbet til lidt hen over Oiet, og Struben og den åverste Deel af Forhalsen ere smukt svovlgule, Hos de foreliggende Exemplarer fra - Batataes og Minas Geraes er den lyse Stribe fra Næbet hen over jiet hvidagtig, og Struben og Forhalsen have en smudsig meget lys leerguul eller guulgraa Farve; de svare saaledes bedre til Tem- mincks Figur af denne Art i ,,Planches coloriées% (144 f. 2) end de fårstnævnte. Der forekommer imidlertid ifålge Lunds Op- tegnelser ogsaa ved -Rio Individer, der "ligne dem fra Minas: Denne idinefaldende Forskjel er ikke en Kjånsforskjel;. thi Lund bemærker udtrykkeligt, at et Exemplar fra Rio uden guul Stribe over Oiet og med leergraa Strube, skudt den i6de December, var en Han med ganske overordentlig store Sædstokke, Heller ikke troer jeg,.at den kan tyde paa en Artsforskjel, thi den led- sages ikke af Forskjelligheder i andre Forhold; de mere levende farvede Individer ere vel snarest kun ret gamle Fugle. Fuglen nærer sig fortrinsviis af Frå, dog finder man ogsaa Levninger af Insekter i dens Mave. 315 (120). Coturniculus manimbe (Licht.). Brasil. Tico-Tico de campo. En almindelig Standfugi i Cerraderne i de her omtalte Egne; den vælger navnlig gjerne Steder med høi Græsvæxt eller sum- pige med håit Græs bevoxede Enge til Opholdssted og træffes hyppigt i Selskab med EÆmberizoides sphenurus. Jeg har oftere skudt den i den umiddelbare Omegn af Lagoa Santa og Sete Lagoas, men ikke fundet Tid og Leilighed til at præparere de skudte Fugle og derfør ingen Exemplarer hjembragt; derimod 406 har Lund indsendt en Hun, skudt ved Uberaba den 2den Au- gust 1834, og en Han, skudt ved Curvelo den 20de October samme Aar; Museet besidder fremdeles et tredie Exemplar fra Minas, som for mange Aar siden tilbyttedes fra Parisermuseet, og som var hjembragt af A. de St. Hilaire fra Omegnen af Byen Piumhy. Ogsaa i Provindsen S%o Paulo har Lund iagt- taget den; der findes blandt de af ham' der samlede Fugle tre Hanner, skudte ved Taubaté den 4de November 1833 og ved Såo Bento de Araraquara den 44de Mai 4834. Ved Mugy das Cruzes traf han den i Midten af November ifærd med at bygge Rede. At Prindsen af Wied og Burmeister feile i at sætte den 2Ode Grad S, B. som Nordgrændsen for denne Fugis Udbred- ning 7), fremgaaer alleréde af de ovenfor anførte Findesteder, men endnu mere af v. Pelzelns Sammenstilling af Natterers Ind- samlinger, thi af dem seer man, at denne beråmte Reisende har skudt Fuglen endog ved Forte do Rio Branco. Imidlertid er dens Nordgrændse end ikke her, men den udbreder sig heelt op til Venezuela, hvorfra den anfåres af Sclater%f), og hvorfra ogsaa vort Museum directe har modtaget et Exemplar, som ikke i nogensomhelst Henseende afviger fra de brasilianske. Der er slet ingen Forskjel mellem Kjånnene, hvad Dragten angaaer, Fuglens Fåde bestaaer i Frå, dog ikke udelukkende ; hos den Han, som Dr. Lund skjåd ved Taubaté, fandt han In- sekter i Maven, og det Samme har jeg engang iagttaget hos et Exemplar, som jeg fik ved Sete Lagoas. +) Beitr. z. Naturgesch. Brasil. 3ter Bd. ; S. 604; — Syst. Uebers. d. Th. Bras. 3te Th., S. 298. "Bohuetderag som selv kun har truffet rugen ved Neu Freiburg, synes, skjondt han ikke nævner Prindsen "Fuglens nordlige Udbredning angaaer; men medens Prindsen af Wied med vanlig Samvittighedsfuldhed indskrænker sig til at formode, at Fuglen i de af ham bereiste e Egne ikke gaaer længere Nord paa "end til: omtrent den tyvende Grad, lader: Burmeister denne Brede- srad ganske i Almindelighed danne Grændsen for dens Udbredning Nord paa Slldsene SE: of London, f. 1868, S. 167. 407 316 (121). Zonotrichia pileata (Bodd.). Brasil. Tico-Tico. Denne over den stårste Deel af Syd-Amerika udbredte Fugl er ligesaa almindelig overalt i Camposegnene i Minas som i det åvrige Brasilien; den fårer en Levemaade som vor Huusspurv og holder sig ligesom den til Huse og Smaabyer, dog seer man den ikke i saa store Skarer som Spurvene hos os, og den bygger ikke Rede under Tagene, men i Træer og Buske. 317 (122). Poospiza schistacea (Licht.). Brasil. Andorinha de ouco de pao. En almindelig Standfugl i Cerraderne i de her omtalte Cam- posegne;” navnlig er den hyppig i Omegnen af Lagoa Santa og Sete Lagoas, og selv inde i Haverne i disse Smaabyer findes den ofte. Jeg har hjembragt trende Hunner, skudte i'Cerraderne ved Lagoa Santa den 3die og åde August og den 4de October 1847, fremdeles et Exemplar uden Kjånsbestemmelse skudt sammesteds den åte October 41847; endelig har jeg ogsaa faaet et Exemplar ved Sete Lagoas i de sidste Dage af November 1854. Lund har den 19de November 1837 skudt en Han i Haven ved sit Huus i Lagoa Santa og sammesteds atter den 29de Juni 1840 en Han og en Hun. Ogsaa Burmeister har faaet Fuglen ved Lagoa Santa. Mod Vest udbreder den sig langt ind i det indre Brasilien; Natterer har hjembragt den fra den nordvestligste Deel af Såo Paulo og fra Goyaz og Mato Grosso 7). Mod Øst synes den derimod ikke at udbrede sig længere end til de her omtalte Egne; naar Burmeister troer at have seet den ved Neu Freiburg”) uden døg at faae den skudt, da turde dette beroe paa en Feiltagelse; der er ellers Ingen, som har truffet Fuglen der eller overhovedet i Urskovlandet. v. Pelzeln, zur Ornithol. Bratil. III ber S. 2289: 23) Så Uebers. d. Th. Brasil. 3te Th., 408 Næbet er sort, Iris kastaniebruun, Fådderne sortebrune. I dens meget muskulåse Mave har jeg kun fundet Fråkorn og lidt smaat Gruus. Der er neppe nogen Forskjel mellem Kjånnene hos den gamle Fugl; vel har den Hun, som jeg skjåd den 3die August 1847, ligesom ogsaa den, som Lund fik den 29de Juni 1840, en lille hvid Plet eller Stribe mellem Næbet og Oiet, men denne Plet mangler paa den Hun, som blev skudt den 4de October, og den maa derfor vel enten betragtes som en tilfæidig Afvigelse eller som et Kjendetegn paa den yngre Fugl; for denne sidste Anskuelse taler den Omstændighed, at Æggestokken var meget lille paa den sidstnævnte Hun, skjåndt den jo dog var skudt paa en Tid, da de fleste Fugle ved Lagoa Santa ere ifærd med at lægge Æg. | Efter hvad der er blevet Lund berettet skal den lægge Æg og ruge inde i Træhuller, og det Navn, den bærer i Minas”), synes ogsaa af være valgt med Hensyn til denne Sædvane; selv har jeg imidlertid ingen Erfaring om, hvorvidt Sagnet har Ret. 318 (123). Coryphospingus eristatus (Gm.). Dr. Lund har skudt den ved Uberaba den 4de August 1834, og i den samme Egn har ogsaa Natterer iagttaget den (ved Paranå), men i den åvrige Deel af Minas synes den ikke al- forekomme, og navnlig er den aldrig seet i Nærheden af Lagoa Santa. Dens Hjem ligger for stårste Delen Syd og Vest før de Egne, med hvis Fauna vi her beskjæftige os; især er den hyppig i Såo Paulo; Natterer har iagttaget den paa flere Steder i denne Provinds, og Lund har der skudt en Han og en Hun ved Campinas den 2dde Januar 4833 og senere truffet den i lemmelig stor Mængde i Smaaskovene omkring Byen Såo Bento de Araraquara, hvor han skjåd en Han den 14de og en Hun den 17de Mai 41834. ane %) Det betyder: Træhul-Svale. 409 319 (124). Coryphespingus pileatus (Pr. Max.). Brasil. Rei dos Ticos-Ticos. Denne smukke Fugl træder i den stårste Deel af Campos- egnene i Minas i Stedet for den foregaaende sydligere Art. Den er til enhver Aarstid meget almindelig saavel i Cerraderne som i de mere aabne Smaaskove omkring Lagoa Santa og Sete Lagoas, og selv i Haverne i disse Smaabyer træffer man den. Jeg har fra Omegnen af Lagoa Santa hjembragt tre Hanner, skudte den iste August og den 7de og 8de September 1847, og fremdeles en Hun, skudt den 6te August samme Aar; endvidere har jeg ved Sete Lagoas i Slutningen af November 41854 faaet en Han, hvis stærkt udviklede Kjånsredskaber viste, at den var skudt lige i Forplantningstiden. Dr. Lund har skudt den ved Curvelo den Åite October 1834 og fra Lagoa Santa hjemsendt syv Exemplarer, skudie der i Maanederne Februar, April, August, September, October og November. Hos en den 8de April skudt Hun fandt han Æggestokken noget udviklet, saa at Fuglen rimeligviis maa yngle for anden eller tredie Gang ved Regntidens Slutning. 32) (125). Parearia larvata (Bodd.). Il den sydlige Deel af Camposegnene i Minas Geraes fore- kommer denne smukke Fugl! neppe; hverken Lund eller jeg selv har truffet den eller- blot hårt Tale om den der, og dog vilde en saa idinefaldende Fugl neppe kunne være forbleven ube- mærket af Befolkningen, hvis den virkelig fandtes der. 1 Cam- poerne langs St. Franciscofloden længere Nord paa, mellem Byerne Såo Romåo og Salgado, er den derimod ikke sjelden%) og bår derfor her ikke forbigaaes. +) St. Hilaire, A. de, Voy. d. Il. prov. de Rio de Janeiro et de Minas Geracs, Tome second, p. 421. 4410 321 (126). Tiaris ornata (Pr. Max.). Denne ziirlige lille Finke er en ægte og charakteristisk Camposfugl; som bekjendt er den fårst funden af Prindsen af Wied i Campoerne paa Grændsen af Provindserne Bahia og Minas; den udbreder sig derfra over hele Camposlandet i den sidstnævnte Provinds, over Goyaz og ind i Mato Grosso, hvor Natterer har iagttaget den ved Cuyaba; ogsaa i Såo Paulo har Natterer truffet den, men kun i Campoerne i den nordligste Deel af denne Provinds nær ved Grændsen af Minas. I Om- egnen af Lagoa Santa, Sete Lagoas og Curvelo er den hyppig, man træffer der Smaaflokke flyvende om i Cerraderne; den er meget lidt sky og derfor let at skyde. Dr. Lund har skudt to gamle Hanner i Nærheden af den lille Flække Santå Anna dos Alegres i September 4834, en ung Han ved Andrequecé den 7de October, en Hun ved Curvelo den 2Ode October samme Aar og endelig en Hun ved Lagoa Santa den 46de November 4835. Selv har jeg hjembragt tre Hanner, skudte ved Lagoa Santa den 30te Juli, dte August og Zden Sep- lember 1847, fremdeles en fjerde Han, skudt ved Sete Lagoas i Slutningen af November 4854. Hos den levende Fugl er Iris saa mårk, at den vanskelig kan skjelnes fra Pupillen; Næbet har en lys, blygraa Farve, der bliver mårkere langs Ryggen, Fådderne ere lyst bruungraae. Fr& udgjår jo vistnok Fuglens Hovednæring, men den for- lærer ogsaa en Deel Insekter: jeg har fundet Insekter i Maven " Påa de ved Sete Lagoas erholdte Hanner, og Lund har be- mærket det Samme om de ved Santa Anna dos Alegres skudte Exemplarer samt om den Hun, han fik ved Lagoa Santa. 322 (127). Volatinia jacarina (L.). Brasil. Sirrador. Ganske almindelig i de her omtalte Egne. Selv har jeg hjembragt et Par Exemplarer i den saakaldte Vinterdragt, men 411 hos hvilke Sædstokkene dog allerede vare to til tre Linier i Gjennemsnit, .og som vare skudte ved Lagoa Santa den 27de September 1847. Dr. Lund har hjemsendt flere Exemplarer fra Omegnen af Rio de Janeiro og Neu Freiburg. De af Lund og mig undersågte Exemplarer havde alle Bær i Maven. Hvad dens Levemaade angaaer, da kan jeg bekræfte, men ikke fåie Noget til den Beretning, Azara har givet "), Fleertallet af Ornithologerne synes at helde til den Mening, at denne Slægt kun tæller een Art, som fra Paraguay og Bra- silien udbreder sig heelt op til Nordkysten af Syd-Amerika og selv til Mexico. Efter de Erfaringer, jeg har kunnet gjåre, er jeg dog tilbåielig til at ansee den over Guyana, Venezuela og Ny Granada udbredte Volatinia for en fra den brasilianske V. jacarina forskjeliig Art. Forskjellen ligger ikke saameget i Farven af Vingens underste Dækfjær (saaledes som det er blevet sagt af dem, der have antaget to Arter), thi- disse Fjær kunne unægte- lig idetmindste tildeels være hvide ogsaa hos den nordlige Form, men derimod i Svingfjærene. Hos den brasilianske Form- have disse nemlig, og det hos begge Kjån og i alle AÅldere,- hvide Rande paa deres Inderfane; jeg har ialfald ikke seet noget sikkert brasiliansk Exemplar, som ikke besad dette Særkjende. Hos den nordlige Form ere derimod Svingfjærene idetmindste hos den gamle Han eensfarvet sørte;»-Museet besidder fire fuldt ud- farvede, skinnende sorteblaae Hanner, indsendte fra det franske Guyana, fra Caracas og fra Ny Granada, og der er ikke hos noget af dem Spor til nogen hvid Rand paa Svingfjærene. Om denne nordlige Form ogsaa forekommer i en Deel af Brasilien er mig ubekjendt; i Mellem-Brasilien findes den ialfald neppe; Fluen af Wied beskriver sin Fringilla jacarina ganske som jeg har fundet den i Provindserne Rio og Minas. Linnés Tanagra jacarina er som bekjéndt alene grundet påa Marcgravs Jacarini""), og denne er den brasilianske Art eg Voyages ET. 3me, pp. 30E: 74) Piso, G., Hist. natur. Bras., Lugd. Bat. 1648, p. 210, syre: 412 . med hvide Svingfjærrande; dersom den nordlige Form virkelig er en anden Art, bliver det altsaa aabenbart den, som skal have et andet Navn, men om Navnet splendens kan anvendes paa den, forekommer mig meget tvivlsomt, da Vieillot under dette Navn nærmest har beskrevet den samme Art som Linné. 323 (128). Spermophila ornata (Licht.). Dr. Lund har den 48de August 41834 skudt et Exemplar i Campøerne ved Såo Domingo, en lille Flække i den sydvestlige Deel af Minas, tæt ved Grændsen af Goyaz. Om denne Art ogsaa forekommer i Campoerne i den åvrige Deel af Minas, kan jeg ikke sige; jeg har selv aldrig seet den der. Burmeister siger rigtignok, at han endog »hyppigt har iagttaget den der; men der er Intet i hans Ord, som tyder paa, at han virkelig har faaét noget Exemplar”). I Provindserne Rio og Såo Paulo er den overalt hyppig; Lund har skudt den ved Rio de Janeiro og ved Neu Freiburg i Maanederne Juni, Juli, August og November, ved Campinas i Januar, ved Ypanema i Begyndelsen og ved Hytå i Slutningen af Marts, endelig ved SZo Bento i Mai. 324 (129). Spermophila gutturalis (Licht.). Denne Art er at finde FE i Camposstrækningerne i Minas og udbreder sig ifålge Natterer?") fremdeles over Pro- vindserne Goyaz og Mato Grosso, medens Burmeister?) an- firer den fra Rio de Janeiros Omegn, hvorfra ogsaa Lund har Hem: en Hun. " Den er meget almindelig i Omegnen af Lagoa Santa, hvor man i Cerraderne hyppigt seer Smaaflokke hoppe om i Træerne Ed og merin kaste sig ned i det høie Græs. Jeg har der skudt to Så SA Syst. Ueber Bter Th. S. 244, BR 04%) vw. Pelzeln, zur Ornith. Er IN Abth. BÆR i 392) Sys Babes åter Th. S, 413 Hanner den 3die August og den Ste October 1847, og to Hunner den dte August og den 7de October samme Aar. Dr. Lund har hjemsendt en Han, skudt ved Curvelo i October 1834, og trende Hanner, skudte ved Lagoa Santa i October, November og December 1835;. endelig en Hun, skudt ved den samme lille By den Ade Januar 41836. Hannens Næb, som paa det tårrede Skind er guulagtigt hvidt (og derfor beskrives saaledes af Burmeister) er hos den levende Fugl blyfarvet eller mårkt blaagraat, undertiden lidt lysere mod Randen, saaledes som Prindsen af Wied rigtigt angiver det at være. Iris er sortebruun, Fådderne graabrune. 325 (130). Spermophila aurantia (Gmel.) synes ikke at være hyppig; Lund har skudt en Han ved Lagoa Santa den Ade November 1835, og selv har jeg faaet en Han ved Sete Lagoas den 46de October 1851. : 326 (131). Spermophila hypoleuca (Licht.), Brasil. Bico vermelho, er temmelig almindelig i de her omtalte Camposegne og ifålge Natterer fremdeles udbredt over Campoerne i Goyaz og Mato Grosso. Den synger ret smukt, dog ikke saa godt som den folgende. Dr. Lund har den 12te April 1836 skudt en Han og en Hun, begge i Fælding, ved Lagoa Santa, og sammesteds har jeg selv faaet en Han den 30te Juli 1847. 327 (132). Spermophila plumbea (Pr. Max.). Brasil. Patativa. Udbredt overalt i Cerraderne i Minas og hyppigere end foregaaende Art; ikke mindre almindelig er den ifålge Lunds " Iagttagelser i Camposegnene i Provindsen Såo Paulo. og Nat- 27+ 414 terer har truffet den i Mato Grosso. Den vælger gjerne sum-- pige, med håit Græs bevoxede Enge til Opholdssted. Dr. Lund har hjemsendt to Hanner, skudte ved Lagoa Santa den 23de November 4835 og den 25de November 4836, og en Hun. sammesteds den 2den Maris 1836... Fremdeles har | han sendt to gamle og en ung Han, skudte i Såo Paulo ved Mugy das Cruzes den å6de November 4833 og ved Franca den 3die Juli 4834. Selv har jeg oftere faaet Fuglen ved Lagoa Santa, men kun hjembragt en gammel Han, skudt der den 6te August 1847. Medens Prindsen af Wied beskriver Næbet hos denne Årt som ySchwårzliché, siger Burmeister, at den gamle Han har et rådt Næb; efter min Erfaring er Prindsens Angivelse den rigtige ; jeg har. havt flere ganske udfarvede Hanner, hbos hvilke den hvide Plet ved Roden af Undernæbet var fuldkommen reen og skarpt begrændset, og hvis stærkt udviklede Kjonsorganer viste, at de vare skudte lige i Forplantningstiden, men stedse fundet Næbet at være næsten sort. Derimod er Næbet vel ikke rødt, men har dog en lysebruun Farve, som bliver endnu lysere ved Roden af Undernæbet, hos den unge Han, som Lund Gk ved Villa Franca; denne afviger fremdeles fra den gamle Han ved sin guulgraae Farve og ligner for saavidt Hunnen, fra hvilken den dog let skjelnes ved det lille hvide Vingespeil, som den besidder ligesaa vel som den gamle Han, medens Hunnen ganske mangler det. Dens Hovednæring bestaaer i Frå og især Græsfrå, men Lund har dog hos den ovenomtalte unge Han ogsaa fundet Larver i dens Mave. Den synger smukt, og holdes derfor hyp- pigt i Buur i Minas Geraes; den betales gjerne med 4 til 6 Rigsdaler. ø 328 (133). Spermophila atricapilla (Pr. Max.)- Selv har (jeg ikke truffet denne Art; men ifålge Lunds : . Optegnelser har han den 20de October 1835 skudt en Han med my Fe stærkt "udviklede Siersiane i Omegnen af DE Santa. ls Abs DU 415 Dette Exemplar er rigtignok ikke blevet ophevaret, men da han har sendt Museet et Par andre Exemplarer fra Omegnen af Rio de Janeiro af en Fugl, som han i sine Optegnelser rigtigt har henfårt til denne Art, seer jeg ingen Betænkelighed ved af ansee ogsaa den ved Lagoa Santa skudte Han for at være rigtig be- stemt, og som en Fålge heraf at optage denne Art i den Fauna, hvormed vi her beskjæftige os. Ifolge Lund skal Fuglen fortrinsviis opholde sig paa sum- pige Steder med håi Græsvæxt og have et kvækkende Skrig og en ret net Sang; han har hårt den kaldes ,Colleira do brejof%, 329 (134). fryzoborus torridus (Gm.). En Han, som blev skudt i Lagoa Santas nærmeste Omegn i den fårste Halvdeel af Juli 1851, afgav det fårste mig be- kjendte Exempel paa denne Fugls Forekomst i Camposegnene, Dr. Lund har et Par Gange i November 1828 skudt den i Omegnen af Rio de Janeiro og senere, den 26de Januar 1834, ved Campinas i Såo Paulo. 330 (135). Guiraca cyanea (L.). En vidt udbredt Art; den er ide her omtalte Egne hele Aaret rundt meget almindelig i Cerraderne og i Nærheden af beboede Steder; den forekommer ligeledes i Provindserne Rio de Janeiro og Såo Paulo, ifålge Natterer fremdeles i Goyaz og Mato Grosso”), og findes selv i Omegnen af Caracas, hvorfra Museet har faaet tilsendt to Exemplarer, og hvorfra den ogsaa anfåres af Sclater%7), Jeg har hjembragt fire Hanner, skudte i Lagoa Santas nærmeste Omegn den 3ite Juli og Ade August 1847. Dr. Lund har skudt den ved Rozario ikke langt fra Neu Freiburg i Januar, Juli og October, og fremdeles i Såo 3) v, Pelzeln, zur Ørnith. Bras. lil Abth. S. 221. 24) Proceed. of the Zool. Soc. of London f. 1868, p. 627. 416 Paulo ved Capitåo Mor den 23de October 1833 og ved Såo Carlos den 40de April 41834. Uagtet man efter dens tykke hvælvede Næb at dåmme skulde froe, at den var anviist paa at nære sig alene af Frå, finder man dog engang imellem ogsaa Insekter i dens Mave. Familia: Tanagridæ. 331 (136). Ørchesticus abeillei (Less.). Dr. Lund og jeg have aldrig truffet denne Fugl i Campos- egnene i Minas; den optages her efter Burmeister, som be- retter, at han, medens han. opholdt sig i Lagoa Santa, fik tvende Exemplarer fra Sete Lagoast). Da den hidtil ikke vides at være fundet i Provindsen Rio de Janeiro, skal jeg tilfåie, at der blandt de derfra af Dr. Lund indsendte Fugle findes et Exemplar af denne Årt, skudt i Urskovene omkring Neu Freiburg, og at han ifålge sine Optegnelser fremdeles har truffet den ved den lille By -Macahé. 332 (137). Orchesticus capistratus (Pr. Max.). Burmeister kalder denne Årt hyppig i Omegnen af Lagoa Santa”7), en Angivelse, sm langtfra stemmer med min Er- faring. Jeg har i al den Tid, jeg har opholdt mig i Minas, kun faaet et eneste Exemplar, som blev skudt i October 4855 i Nærheden af Sete Lagoas, og af Lunds Optegnelser seer jeg; at han ikke havde seet denne Fugl, fårend han endelig, den 1åde Juli 1844 fik et Exemplar. 333 (138). Ørchesticus ater (Gm.), " hårer. ligeledes, som det synes, til de sjeldnere Fugle i de her omtalte Egne; selv har jeg ikke truffet den, men Dr. Lund F) Syst. Uebers. 3ter Th. S. 202. se) 16. S 209; 417 har indsendt en gammel og en ung Han, skudte ved Paracatu den i5de og den i3de September 1834. låvrigt har den en meget stor Udbredning fra Østkysten af langt ind i Provindsen " Mato Grosso, hvor Natterer har truffet den, 334 (139). Diucopis fasciata (Licht.). En almindelig Fugl overalt i Cerraderne i de her omtalte Egne, hvor den sædvanligt sees flyve om, flere Stykker i Selskab. Jeg har ofte faaet denne Art i"Lagoa Santa og hjembragt tvende Hanner, skudte der den 30te og 3ite Juli 1847; Dr. Lund har sammestedsfra hjemsendt en Han og to Hunner, skudte den 3ite October og den 18de November 1835 og den 4de Marts 1836; han har fremdeles skudt Fuglen i Såo Paulo, nemlig ved Retiro den 2ide Mai og ved Byen Franca den Åste Juli 1834. Hunnen ligner sædvanlig Hannen med den Forskjel, at Capi- strum og Kinderne ikke ere sorte, men sortebrune; undertiden finder man imidlertid Hunner, hos hvilke Capistrum har samme graa Farve som den åvrige Deel af Hovedet og kun Kinderne ere sortebrune, Iris er mårkebruun, Overnæbet er hos den le- vende Fugl sort, Undernæbet graablaat med mårk Spidse, Fåd- derne olivengraae. Den nærer sig fortrinsviis af Insekter; baade Lund og jeg have meget oftere fundet Insekter end Frå i dens Mave. Hos de tvende i Slutningen af Juli ved Lagoa Santa skudte Hanner vare Sædstokkene trods Aarstiden allerede meget store, dog har jeg fundet det samme at være Tilfældet hos Exemplarer skudte sidst i October. 335 (140). Saltator atricellis Vieill. Brasil. Batuqueiro. Til enhver Aarstid almindelig i Omegnen af Lagoa Santa, og, saavidt min Erfaring gaaer, overhovedet overalt i Campos- 418 egnene i Minas, men indskrænket til Cerraderne; i Skovene har jeg ikke bemærket den. Man træffer sædvanligt fem til sex "Stykker samlede, som allerede paa Afstand tiltrække sig Op- mærksomheden ved den muntre, larmende Sang, som flere af Selskabet samtidigt istemme, og som de ledsage med bestandig Flagren med de korte Vinger og hoppende Bevægelser, en Skik, som har foranlediget Fuglens brasilianske Navn, der betyder Dandseren. Dens livlige Færd lokker som oftest andre Smaa- fugle ben i dens Nærhed, og den bidrager derved ikke lidet til at oplive Cerradernes Stilhed, Jeg har i 1847 faaet fire Hanner i Omegnen af Lagoa Santa, den 23de Juli, den (Ode August, den 27de September og den 6te October, samt en Hun den 44de Juli; fremdeles har jeg i 1854 faaet en Hun. Lund har indsendt Exemplarer, skudte ved Lagoa Santa i Maanederne Marts og April. Han har endvidere skudt tvende Exemplarer ved Såo Bento i Provindsen Såo Paulo den i3de og 14de Mai 1834. Iris er bruun (ikke orangeråd); Fødderne brunliggraae; Næbet har hos Hannen en orangeråd Farve, som kun langs Overnæbets Ryg gaaer over til beegsort. Hos Hunnen er Næbets Orangefarve mindre reen og mindre udbredt, der findes en bruun Plet paa hver Side af Undernæbet, og paa Overnæbet er der kun en smal orangefarvet Kant langs Næbranden. Hunnen afviger fremdeles fra Hannen derved, at Strubens sorte Farve ikke ud- breder sig op paa Kinderne og Grimen. Denne Art synes at nære sig nok saameget af Insekter, som af Fråd; idetmindste har jeg fundet Levninger af Insekter i Maven %. hos de fire af de sex Exemplarer, jeg har hjembragt, og kun i to Tilfælde tillige en Deel Frå. 419 336 (141). Saltator similis Lafr. & d'Orb. Ligesaa almindelig som forrige Art, men den holder sig mere til Smaaskovene end til Cerraderne og lever eensomt; kun i Parringstiden seer man den parviis. Jeg har havt ikke faa Exemplarer af denne Fugl i mine Hænder, men kun hjembragt tre, nemlig en Han og et Exem- plar, hvis Kjon ikke er angivet, skudte ved Lagoa Santa den 2ide og den 29de Juli 1847, og tvende Hanner, skudte ved Sete Lagoas i Slutningen af November 4854. Dr. Lund har skudt den ved Lagoa Santa i Maanederne Maris, April, Juni og Sep- tember. Med Hensyn til dens Udbredning -i Brasilien udenfor de Egne, med hvis Fauna vi her nærmest beskjæftige os, skal jeg anfore, at Lund ogsaa har skudt den i Såo Paulo ved Araras den 17de og ved Capitåo Mor den 23de April 1833"), ligesom han ogsaa har truffet den i Omegnen af Neu Freiburg under sit Ophold der i 1827; denne Art er altsaa ikke udelukkende en Camposform saaledes som den forrige. Der er ingen videre mærkelig Forskjel mellem Hannens og Hunnens Dragt, kun er den sorte Stribe, som udgaaer fra Roden af Undernæbet, maaskee lidt bredere og af en renere Farve hos Hannen end hos Hunnen. Iris er mårkebruun, Næbet sort med en guulagtig hvid Plet paa Undersiden af Undernæbet; Fådderne sorte. Udbredningen af Ryggens olivengrånne Farve er temmelig forskjellig hos forskjellige Individer; hos mogle naaer den kun lidt op paa Baghalsen, hos andre udbreder den sig heelt op paa Hovedet. Hos et Exemplar, som er skudt ved Lagoa Santa den i3de Juni 1837, er ikke blot hele Undernæbet, men selv Spidsen af Overnæbet undtagelsesviis hvidliggule. Dens Fåde er deels Frå, deels Insekter. %) Begge disse Pladse ligge i den med Urskov bevoxede Deel af Såo Paulo, som gjennemstråmmes af Parahybafloden. 420 Exemplarer skudte i Slutningen af September og i October Maaned, og fremdeles andre, som vare skudte i April, have viist Kjånsredskaberne stærkt udviklede. 337 (142). Cissopis levreriana (Gmel.). Brasil. Tiétinga. 5 Almindeligt udbredt i Camposegnene i Minas ligesaa vel som i Urskovlandet, men just ikke hyppig; opholder sig fortrins- viis i Smaaskovene; sædvanlig sees flere Stykker samlede. Jeg har i 1847 skudt en Han ved et Sted ved Navn Resa- quinha ikke langt fra Byen Barbacena den 26de Juni, og frem- deles faaet to Hunner, den ene ved Lagoa Santa den 43de Juli, den anden ved Lagoa dos Pitos den 24de August. Desuden har jeg faaet den ved Sete Lagoas i September 4855 og samme Aar den 3ite October erholdt en Hun ved Landsbyen Andrequecé. Dr. Lund har foruden ved Lagoa Santa ogsaa truffet den ved Uberaba den 2Zden August 1834. Udenfor Provindsen Minas har han skudt den deels ved Neu Freiburg og Byen Macahé i Pro- vindsen Rio, deels ved Jacarehy ved Parahybafloden i Såo Paulo. Hunnen ligner forresten ganske Hannen, men er kjendelig mindre. I Maven paa de Exemplarer, som jeg har undersågt, har jeg kun fundet Bær og Frå, og den samme Erfaring har Dr. Lund gjort med Hensyn til tre Exemplarer, som han skjåd i Omegnen af Neu Freiburg. Imidlertid nærer den sig dog ikke udelukkende heraf, thi Prindsen af Wied fandt Insekter i Maven af det eneste Exemplar, han fik paa sin Reise. " Dr. Lund har truffet dens Rede ved Neu Freiburg i Slut- ningen af December; den var anbragt i en Kaffebusk, var kreds- formig, temmelig lille i Omfang, flettet af Kviste, af hvilke de inderste vare de fineste, og udfodret med Bladene af Taquaruct ' (en Bambuse); den indeholdt to hvide, tæt med guulbrune Stænk … besatte Æg. 421 338 (143). Arremon favirostris Sws. Denne Art, for hvilken man hidtil kun kjendte en eneste sikker Lokalitet i en ganske anden Deel af Brasilien, nemlig Cametå ved Tocantinfloden%), er almindelig udbredt over de her omtalte Camposegne. Professor W.,Peters Forekommenhed har sat mig istand til ved umiddelbar Sammenligning at overbevise mig om, at den Fugl, som jeg har truffet i Minas, i enhver Henseende stemmer overeens med den, som Museet i Berlin har faaet fra Cametå, og den efterfålgende Beskrivelse af den af mig hjembragte Fugl vil vise, at den frembyder alle de Sær- kjender, som Swainson tillægger sin Arremon flavirostris%). Overnæbet er kun sortebruunt langs Næbryggen, men har foråvrigt ligesom hele Undernæbet en smuk rådguul Farve. Den graae Midtstribe i Hovedets sorte Hætte begynder fårst mellem Oinene og er hos Hannen endog hyppigt indskrænket til et lille trekantet Indsnit, som fra den graa Nakke skjærer sig ind i Hovedets sorte Plade. Heller ikke den hvide Oiestribe naaer hen til Næbroden, men tager sin Begyndelse over Øiet og strækker sig derfra hen til Nakken. Ryg og Vinger ere oliven- grånne, Vingeranden ved Haandledet og nogle af de nærmeste smaa Dækfjær levende citrongule, Vingens underste Dækfjær olivengrånne. Hagen og Struben have en reen hvid Farve, og et sort Baand strækker sig i Form af en Bue over den nederste Deel af Halsen; Brystet og Bugen ere hvide langs Midten, men antage ud imod Siderne en olivengraa Farve; Undergumpen er smudsig hvid. Iris er mårkebruun, Fådderne have en lys graa bruun Farve. eN RE REE RE TE eee … Den foldede Vinges Længde ........- su. Næhbet, maalt. til Pandes 1. 0050. Ge! +) Burmeister, Syst. Uebers. 3ter Th. S. 223. 4) Two Centen. & a quarter of birds ete., p. 347. 422 Der er ingen Forskjel i Stårrelsen mellem Kjånnene, men hos Hunnen er Brystets og Bugens hvide Farve undertiden lidt mindre reen. Hos de af mig undersågte Exemplarer har jeg fundet deels alene Fro, deels Fré, smaa Biller og Sandkorn i Maven, Den lever eensomt i alle Smaaskovene i de her omtalte Egne, hvor den hopper stille og taus om i Krattet lavt nede ved Jorden og ofte paa denne selv, Jeg har havt ikke faa Exemplarer af denne Fugl i mine Hænder og bjembragt en Hun, skudt den 20de, en Han, skudt den 22de Juli 4847 ved Lagoa Santa, og et tredie Exem- plar (en Han), skudt sammesteds den 30te Juli samme Aars. fremdeles et fjerde Exemplar fra Omegnen af Sete Lagoas; ogsaa Lund har skudt den ved Lagoa Santa den 3die April 1837 og den 13de August 1844. I Urskovlandet i Minas og Provindsen Rio har jeg ikke truffet denne Arremon; den aflåses der af en anden Art, ÅArremon semitorquatus Sws.”), som jeg paa "den anden Side aldrig har bemærket i Camposegnene. Arremon silens, som meest ligner A. flavirostris, men har et sort Næb, og hos hvilken Hovedets tre Striber naae hen til Næbet, har jeg ligesaa lidt seet i Cam- posegnene som i den dåvrige af mig bereiste Deel af Brasilien; dens rette Hjem synes for stårste Delen at ligge nordligere. Da Natterer imidlertid har truffet denne Art i Omegnen af Goyaz, er det nok muligt, at den ogsaa forekommer ialfald i den nordlige Deel af Provindsen Minas, og virkelig har Dr. Lund i sine Notitser anfårt, at han den 8&de Februar 41837 ved Lagoa Santa har faaet en ,,Fringilla silensY%"), som havde et fuldstæn- ) At Arremon semitorquatus ikke, saaledes som Burmeister formoder, er den unge A. flavirostris, er vel Antallet anerkjendt, og trænger derfor neppe til yderligere at paavi +t) Under dette Navn sammenfattede Lund saavel den ægte 4. silens som —… Å. flavirostris og A. semitorquatus, mee han naturligviis ikke havde Overseet Forskjellighederne mellem d 423 digt sort Baand tværs over Halsen og et heelt sort Næb. Dette Exemplar er imidlertid uheldigviis ikke blevet hjemsendt, og de faa Ord, Lund har nedskrevet om det, tillade ikke at sige for vist, at det virkelig har været den ægte Arremon silens. Det kan ogsaa have været den næste Art, hvis denne. virkelig engang imellem forekommer i disse Egne. 339 (144). Buarremon torquatus (d'Orb. & Lafr.). Professor Burmeister beretter, at han under sit Ophold i Lagoa Santa blandt nogle andre præparerede Skind fra Sete Lagoas ogsaa har faaet et Exemplar af denne Art”), hvis Forekomst i disse Egne dog vel neppe kan betragtes som andet end reent tillældig, da den ikke blot ikke vides ellers at være truffet i Brasilien af nogensomhelst anden Reisende, men overhovedet hidtil kun kjendes fra Provindsen Yungas i Bolivien, hvor d'Orbigny opdagede den. 340 (145). Nemosia fulvescens Strickl. . Jeg har skudt en Han i Cerraderne omkring Lagoa Santa den 29de Juli 1847 og nok en Han sammesteds den 2den Oc-" tober samme Aar; endelig har jeg faaet en tredie Han i Om- egnen af Sete Lagoas den Zåde August 1855. = Sædstokkenes Udseende hos begge de sidste to Exemplarer viste tydeligt, at de vare skudte i Forplåntningstiden. Ogsaa Burmeister fik et Exemplar i Omegnen af Lagoa Santa, medens han opholdt sig i denne lille By, men flere end disse fire Exemplarer har jeg ikke seet. 341 (146). Nemosia sordida Lafr. & d'Orb. Af denne Fugl. har jeg kun seet et eneste Exemplar, en Hun, som jeg skjåd ved Lagoa Santa sammen med den oven- nævnte fårste Han af Nemosia fulvescens. den 29de Juli 1847. %) Syst. Uebers. d. Th. Bras. 3ter Th. S. 223. -» 424 Den stemmer saa nåie med Beskrivelserne og Afbildningen”), at der ingen Tvivl kan være om, at det jo virkelig er Lafres- nayes og d'Orbignys Fugl, men det turde være et Spårgs- maal, om denne er andet end Hunnen til Nemosia fulvescens. Der foreligger, saayidt mig bekjendt, ikke nogen Angivelse af, at der har været Hunner blandt de Fugle, som svare til Beskrivelsen af denne sidstnævnte Art; og Lafresnaye og d?Orbigny sige ikke Noget om, hvorvidt de have forvisset sig om de Individers Kjon, der ligge til Grund for deres N. sordida, eller ikke. Efter hvad der forresten er Regel hos Nemosia-Slægten, maa man der- næst venie, at ogsaa hos N. fulvescens og N. sordida Hannen maa have en anden Dragt end Hunnen, og Forskjellen mellem de under disse Navne opstillede Arter forekommer mig ikke at være større eller af anden Art, end at den jo godt kunde være en Kjånsforskjel.. Den Grund til at holde paa begge disse Arters Selvstændighed, som hidtil kunde hentes fra den Omstændighed, at de antoges at tilbåre forskjellige Lande, falder naturligviis bort nu, da ikke blot jeg har truffet begge Former levende sammen i nærmeste Nærhed, men ogsaa Natterer har "hjembragt et enkelt Exemplar af N. sordida fra Goyaz, hvor N. fulvescens lige- ledes forekommer ==), Det- er imidlertid kun yderligere fremtidige lagttagelser, som kunne endeligt afgjåre, om den her fremsatte Formodning. holder Stik, og forelåbigt vil det vel være rigtigst, at holde begge disse Former adskilte. 342 (147). Nemosia ruficapilla Vieill. Denne Årt synes hidtil ikke at være iagttaget i Camposegnene i Minas; imidlertid forekommer den dog der, skjåndt vistnok meen mindre bien end i Skoveguene i Provindserne Rio de dk) d'Orbigny, Voy. d. FAmér. mér. QOiseaux, p. 261, pl. 18, fig. ?; — E df ' Cabanis, Journal få yempflng reg S. 232. Fe) vi Pelsela, zur Ornithol, Brasil. III Abth. S. 216. 425 Janeiro og Såo Paulo. Jeg har hjembragt en Han, skudt den 3ådie August 1847 i en lille Skov ved Lagoa Santa. Iris var sort, Overnæbet sort, Undernæbet voxguult, Fødderne blaagraae. I Maven fandtes kun Insekter og Larver, 343 (148). Nemosia pileata (Bodd.). Lund har skudt en Han ved Paracatt den Øde September 1834 og nok en Han ved Fazendaen Mocambo i Omegnen af Lagoa Santa den Å4Åte Mai 1836; i begge Tilfælde traf han Fuglen hoppende om i Cerradernes lave krogede Træer. Ifålge Lunds Optegnelser er Iris lys citronguul, Næbet sort og Fådderne voxgule (ikke blygraae). 344 (149). Nemosia guira (Linn.). Hverken Lund eller jeg har truffet denne Fugl i Campos- É egnene; jeg optager den efter v. Pelzeln, som anfårer, at Natterer har truffet Flokke af den i de lave Campos-Træer ved Porto de Parana i det sydvestlige Hjårne af Minas Geraes%). 345 (150). Cypsnagra ruficollis (Licht.). En meget almindelig Standfugl i de her omtalte Egne i Cerra- derne, hvor man sædvanligt træffer smaa Selskaber paa syv til otte Stykker, der allerede i Afstand tiltrække sig Opmærksom- heden ved den livlige Sang, som en af Flokken istemmer, medens en anden ledsager den med vedvarende Triller. Jeg har faaet en udfarvet Hun, hvis Æggestok viste, at Parringstiden endnu var fjern, ved Lagoa Santa den 20de Juli 1847, og frem- deles en gammel Han og en yngre Fugl ved Sete Lagoas i August 4855; Lund har skudt den ved Lagoa Santa i Maane= derne Mai, October og November, og fremdeles længere Vest paa ved Santa Anna da Barra do Rio das Velhas ikke langt fra %) v. Pelzeln, zur Ornithol. Brasil. Il Abth. S. 215. 426 Grændsen af Goyaz den 12te August og ved Paracatt den 12te September 1834. Til Oplysning om dens Udbredning udenfor Provindsen Minas skal jeg tilfbie, at Dr Lund fremdeles paa sin Reise gjennem Provindsen Såo Paulo i 4834 har skudt den ved Hytlå den 23de Februar, ved Sorocaba den 27de i' samme Maaned, ved Retiro i Nærheden af SZo Bento de Araraquara den 2ide Mai og ved Byen Franca den 3die Juni. 1 Skovegnene i Provindsen Rio de Janeiro har jeg aldrig truffet den, og den er heller ikke iagttaget der af nogen anden af de Naturforskere, som have berejst Brasilien; naar Sclater har angivet at besidde Fuglen fra denne Lokalitet”), beroer det sikkert paa en Misfor- staaelse, idet de præparerede Skind vel ere ham tilsendte fra Rio de Janeiro, men Fuglen ikke skudt der; den er en ægte Camposform. ' Iris er mårkebruun, Næb og Fødder sorte. Der er ingen Forskjel paa Hannens og Hunnens Dragt; men den unge Fugl er derimod ikke lidt forskjellig fra den gamle; den har ligesom denne sorte Kinder, men er forresten mårkegraa paa de Steder, hvor den gamle er sort. I dens Mave har jeg fundet deels Insekter, især smaa Biller, deels Insekter og Frå blandede med hinanden. 346 (154). Trichothraupis quadricolor (Vieill.). Det eneste mig bekjendte Exempel paa denne Fugls Forekomst i de her omtalte Egne afgiver en Han, som jeg skjåd i en lille Skov tæt ved Lagoa Santa den 12te August 1847. Til Oplysning om dens Udbredning i andre Egne i Brasilien skal jeg anfåre, at Dr. Lund paa sin Reise gjennem Såo0o Paulo i 1834 har iagt- taget den ved Campinas i Januar, ved Hytå i Februar og Marts — og ved Såo Bento de Åraraquara i Mai, samt at. han under sit mdk REED Anas ig SÅ Catalogue of a Collect. of Americ. Birds. P, 86. — See fremdeles " hans "Synopsis mk Sy mgrriyes i the Proceed. Zool. Soc. of London for 1856. 8. 113. 427 fårste Ophold i Brasilien i 1827 og 1828 har truffet den i Mængde til enhver Tid paa Aaret ved Neu Freiburg og ved Byen Macahé. Ifolge Prindsen af Wied skal Hunnen mangle den guld- gule Isseplet, som smykker Hannen”); det Samme siger Bur- meister%), men Angivelsen er ikke desto mindre urigtig, og Burmeister har neppe gjort Andet end efterskrive Prindsen; han vilde ved en selvstændig Undersågelse let have opdaget Feiltagelsen. Azara””) og Spixt) komme Sandheden nærmere, naar de tillægge Hunnen en Antydning til en guul Isseplet, men ganske riglig er denne Angivelse dog heller ikke. Dr. Lund har indsendt ni Exemplarer, hvis Kjån han ad anatomisk Vei selv har forvisset sig om, og disse vise, at det kun er den meget unge Hunti), som ganske mangler hvert Spor til Guult paa Hovedet; den gule Farve begynder dernæst først at vise sig ved Roden af Issefjerene, medens den åvrige Deel af dem endnu er grån, og i denne Periode skinner Pletten kun utydeligt igjennem ; - hos den udvoxne Hun ere Issefjærene derimod gule gjennem deres hele Længde, og Pletten ligesaa stor og iånefaldende som hos Hannen; derimod faaer Capistrum og Oieregionen neppe nogensinde hos Hunnen en ligesaa dyb sort Farve, som disse Dele have hos Hannen. låvrigt ligner Hunnen ganske Hannen, og Dr. Cabanis's Gisning, at Azaras ,Lindo roux et brun? skulde være Hunnen til nærværende Art1tit), holder ikke Stik. Hos en af de af Lund indsendte gamle Hunner, som er skudt den 8de October paa Fazendaen Rozario i Omegnen af. Neu een var Æggestokken overmaade stærkt udviklet. Efter Lunds Erfaring nærer denne Årt sig mere af Insekter +) Reise nach Brasilien. ter Th. S. 211, i Noten; — Beitråge zur Naturg. v. Brasilien. 3ter Bd. S. 540. $2) Syst. Uebers. d. Th. Bras. åter Th. S. 164. F2%) Voyages., Ill, p. 245. t) Nov. Spec. Av. Bras., II, .p. 39, ste 5% fig. -2. tt) Formodentlig mangler ogsaa unge Han Issepletten, men jeg kan ikke sige det for vist, da der Fr foreligger Skind af mas Hanner. ” tit) Mus. Heineanum, I, p. 22. 28 428 ond af Fr; han har fortrinsviis fundet Myrer og Hvepser i dens Mave, og den Han, jeg har hjembragt, havde ogsaa Maven fyldt med disse Insekter, 347 (152) Tachyphonus coronatus (Vieill.). Dr. Lund har i Omegnen af Lagoa Santa skudt to Hanner den 4de og den 23de Juni 1836 og en Hun den Ade Juli 1844; sammesteds har jeg selv faaet en Han den &te Juli 1851; endelig har jeg ogsaa erholdt en Han ved Sete Lagoas i Sep- tember 1855. Den lever parviis i Smaaskovene i Camposegnene, men er imidlertid langtfra saa hyppig der, som i Urskovlandet langs Kysten, hvor Lund især har truffet den i Mængde ved Neu Freiburg; ogsaa ved Campinas i Provindsen Såo Paulo har han iagttaget den. I dens Mave finder man Frå og Insekter. 348 (153). Tachyphonus melaleucus (Sparrm.). Dr. Lund har den 48de August 4834 truffet den ved en lille Flække ved Navn Såo Domingo i den sydvestlige Deel af Minas nær ved Grændsen af Goyaz, og da Prindsen af Wied har iagttaget den i Campoerne i Provindsen Bahia, er der al Grund til at formode, at den er udbredt ogsaa over alle de mellem- liggende Camposegne"). 349 (154). Lamprotes loricatus (Licht.)…. Forekommer i den nordlige Deel af Minas, hvor Spix har — jagttaget den, og paa Grændsen af Minas Novas- og Bahia, hvor Prindsen af Wied har truffet den, men i Omegnen af Lagoa Santa og overhovedet i den sydlige Deel af Minas Geraes findes den ikke. %) Tachyphonus cristatus, som er en meget almindelig Fugl overalt i da i Provindsen Rio de Janeiro, har jeg ikke bemærket i Ca amposegnene un OR Minis: og DEDE heller ikke noget Exempel paa, at den er truffet : 429 350 (155). Phoenicotraupis rubica (Vieill.). Jeg har kun een Gang, i Juni 1847, iagttaget denne Fugl i de her omtalte Egne, nemlig i en lille Skov ved Resaquinha faa Miil Nord for Byen Barbacena; den tilhårer fortrinsviis sydligere Egne; Dr, Lund har den 2den Juli 1828 skudt den i Omegnen af Cantagallo i Provindsen Rio de Janeiro og fremdeles paa sin Reise gjennem Såo Paulo i 1834, ved ng kr den i9de Marts og ved Såo Bento de Araraquara i. Mai. 351 (156). " Pyranga saira (Spix). Brasil. Canario do mato, Sanhacu de fogo. Jeg traf denne Fugl paa Reisen fra Rio de Janeiro til Lagoa Santa for fårste Gang i Nærheden af Barbacena, altsaa lige ved Indtrædelsen i Camposegnene, og har ira dette Sted. af be- mærket den overalt i disse Egne, hvor jeg har været, og til alle Aarets Tider erholdt mange Exemplarer ved Lagoa Santa, Sete Lagoas og Curvelo. Lund har hjemsendt den fra Lagoa Santa og fra Paracatt og fremdeles truffet den i Sao Paulo ved Cam- pinas og ved Rio Grande de Paranå. Den opholder sig fortrinsviis i Cerraderne, men kan dog ogsaa træffes i Smaaskovene; den sees saavel parviis som flere Stykker samlede. Dens Næring bestaaer deels i Frå deels i In- sekter, og maaskee fortærer den nok saa mange af de sidste som af de fårste; idetmindste har jeg oftere kun fundet Insekter, især Tæger og Biller, i dens Mave, medens jeg aldrig har seet Maven fyldt alene med Frå." 352 (157). Ramphecelus atrosericeus (d'Orb. & Lafr.). Denne Art tilbårer hovedsagelig Egne, som ligge Vest for dem, med hvis Fauna, vi her nærmest beskjæftige os; imidlertid forekommer den dog ialfald en Gang imellem i Omegnen af Sete Lagoas, og jeg har bjembragt en Han, som er skudt i Slutningen af Januar 1855 i en lille Skov et Par Miil fra den nysnævnte 4.30 By. Dr. Lund har ikke truffet den i Minas, men hjemsendt en ung Han i sin fårste Dragt, skudt den 22de Mai 1834 i Pro- vindsen Såo Paulo paa en Fazenda i Omegnen af den lille By Batataes. 353 (158). Tanagra palmarum (Pr. Max.). Brasil. Sanhact coqueiro. Meget almindelig i Smaaskovene i de her omtalte Egne og kommer i den Tid Orangerne ere modne hyppigt ind i Haverne i Smaabyerne for at nære sig af disse Frugter. Jeg har faaet flere Exemplarer i Juni Maaned i Haven ved det Huus, jeg beboede i Lagoa Santa, og fremdeles den 7de Juni 1851 skudt en Han i Skoven ved Kalkklippen Lapa Vermelha en Miils Vei fra den nysnævnte lille By. Dr. Lund har skudt den ved Velhasfloden i det sydvestlige Hjårne af Minas den Alte August 1834 og faa Dage senere atter ved Bredden af Parana- hybafloden, som danner Grændsen mellem Provindserne Minas Geraes og Goyaz. 354 (159). Tanagra sayaca Lin. Brasil. Sanhacu, Sahyaci. Den Tanagra, jeg opfårer under dette Navn, er den selv- samme som den, der ogsaa af v. Pelzéln benævnes paa denne Maade, og som let kjendes paa, at Vingens smaa Dækfjær end ikke hos Hannen have den smukke kornblaa eller himmelblaa Farve, som pryder dem hos enkelte andre, nærstaaende Arter. Den er endnu meget hyppigere i Camposegnene end den fore- gaaende og overhovedet en af de almindeligste Fugle der, Den sees hele Aaret rundt, undertiden parviis, undertiden i Smaa- flokke paa en halv Snees Stykker, deels i Udkanterne af Skovene, …… deels i selve Cerraderne; men den såger ogsaa gjerne hen til EF Sinnit 0 AB: andre dyrkede meen hvor den let fanges i Snarer. EN tone undertiden i i saadan mentes at den gjør ikke 431 ganske ringe Skade paa Frugterne; dog spiser den ikke blot Bær og andre Frugter, men man finder ogsaa Insekter i dens Mave. Baade Lund og jeg har faaet mange-Exemplarer ved Lagoa Santa, og han har fremdeles skudt den ved Corrego Rico ikke langt fra Paracatt den 17de September 4834. 355 (160). Tanagra cyanoptera Vieill. Hverken Dr. Lund eller jeg selv har truffet denne Art nogetsteds i Camposegnene"); jeg optager den efter Burmeiste ry men rigtignok ikke uden nogen Betænkelighed. Da han nemlig tildeels har forblandet den med forrige og antaget denne for Hunnen til nærværende Art), vilde hans Angivelse, at hans Sån har skudt den flere Gange ved Lagoa Santa, fårst da kunne ansees for et aldeles uforkasteligt Beviis for dens Forekomst i disse Egne, dersom han udtrykkelig. havde anfårt, at der havde været Hanner deriblandt. Derom tier han imidlertid, og saaledes som Sagen staaer, er det ikke umuligt, at alle de Exemplarer, han har faaet ved Lagoa Santa i Virkeligheden tilhøre forrige Art og kun feilagtigt ere blevne antagne for Hunner af T. cyanoptera. Da jeg imidlertid ikke har havt Leilighed til at see de Exem- plarer, han har bragt hjem fra Lagoa Santa, og derfor ikke veed, om der dog ikke er en virkelig T, cyanoptera imellem dem, kan jeg ikke ansee' mig for berettiget til her at forbigaae denne Art, fkjåndt jeg rigtignok er tilbåielig til at troe, at den er ind- skrænket til Urskovlandet- langs Kysten, hvor Dr. Lund har truffet den, og hvorfra han har bjemsendt den til Museet. 356 (161). Tanagra ernata Sparrm. Hr. E. Warming har skudt et Exemplar af'denne Tanagra i en Have i Lagoa Santa den 10de Juli 1864, og jeg har des- F) Det fortjener at fremhæves, mt mænd ikke Natterer har truffet den paa sine Reiser, det være i de indre Camposstrækninger eller andetsteds i Brasilien 3%) Syst. Uebers. d. Thier. Brasil., III, S. 176; baade den der givne Sy- nonymie og selve Beskrivelsen vise, at det forholder sig saaledes. 4.32 uden i 18541 seet et Par præparerede Skind af den i Sete La- 80as; men den maa dog vist under alle Omstændigheder ansees for en temmelig sjelden Fugl i disse Egne. 357 (162). Calliste flava (Gmel.). En særdeles hyppig Fugl i Camposegnenes Cerrader, hvor man sædvanlig træffer den i smaa Flokke paa en syv til otte Stykker, og tillige den eneste Art af Calliste-Slægten i disse Egne. Jeg har til enhver Aarstid faaet mange Exemplarer i Omegnen af Lagoa Santa, .Sete Lagoas og Curvelo, og Dr. Lund har fremdeles skudt den ved Byen Uberaba. Til Oplysning om dens Udbredning udenfor Minas skal jeg anfåre, "at Dr. Lund end- videre har iagttaget den i Provindsen S$o0 Paulo, ved Hytu og ved Såo Bento de Araraquara. Det har i håi Grad overrasket mig hos Burmeister at læse, at han har truffet den ved Neu Freiburg”), medens han derimod slet ikke omtaler den som Beboer af Camposegnene. Der er ingen anden Reisende, som vil have truffet den ved den nysnævnte lille By eller i Omegnen af Rio de Janeiro; Prindsen af Wied siger udtrykkelig, at det var ved Floden Mucury, at han første Gang saae denne Årt; selv har jeg aldrig seet den eller hårt Tale om den i Kystlandets Urskove; og Dr. Lund, som har opholdt sig over et Aar i Omegnen af Neu Freiburg, har ikke blot ikke hjemsendt den derfra, men bemærker udtrykkelig i sine Optegnelser, at det var ved Hytu i SåZo Paulo, at han for fårste Gang traf den, og at den fra dette Sted af udbredte sig over hele det indre Håilånd. Mon ikke Burmeisters Angivelse skulde beroe paa en Forvexling, og de Exemplarer, han troer at have medbragt fra Neu Freiburg, i Virkeligheden være fra Lagoa Santa? SES —… ) Syst. Uebers. d. Thier. Bras., III, S. 181. 433 358 (163). Euphonia serrirostris Lafr. & d'Orb. Brasil. Gaturama miudinha. Lund har hjemsendt to Hanner, skudte i Omegnen af Lagoa Santa den 412te Marts 1836, og sammesteds blev der i 1851 bragt mig en tredie Han, skudt i en Skov der i Nærheden, men allerede i saa stærk Forraadnelse, at den ikke kunde opbevares. Hos de tvende Hanner, som Lund fik, vare Kjånsredskaberne store. . 359 (164). Euphonia violacea (Lin.). Brasil. Gaturama verdadeira. Paa Opreisen til Lagoa Santa i October 1850 fik jeg i en Skov i Omegnen af den lille By Brumado en Han, som er det eneste Exemplar, jeg har truffet i de her omtalte Egne, hvor den vistnok er sjelden. 360 (165). Eupheonia nigricollis (Vieill.). >» Dr. Lund har skudt en Han ved Rio da Prata ikke langt fra Paracata den 13de September 1834, og Hr. E. Warming har den 414de October 4864 ligeledes skudt en Han en Miils Vei fra Lagoa Santa ved den allerede flere Gange nævnte, Lapa Vermelha. 3 361 (166). Euphonia pectoralis (Lath,). Brasil. Gaturama sirrador. Dr. Lund har indsendt en Han skudt den 4ådde Februar 1836 ved Lagoa Santa, og jeg har desuden seet et Par Stykker, som vare skudte i Nærheden af Sete Lagoas. Dette er saaledes den fjerde Euphonia-Art, som forekommer i Camposegnene, men de forekomme efter min Erfaring alle kun sparsomt, medens de i Urskovegnene langs Kysten håre til de almindelige Fugle. [Gl k 7 434 362 (167). Procnias tersa (Linn.). Brasil. Sahy-arara. Hårer til de meget almindelige Fugle i de her omtalte Egne. Man seer den som oftest i smaa Selskaber paa syv til otte Stykker. Jeg har faaet mange Exemplarer ved Lagoa Santa og Sete Lagoas til alle Tider paa Aaret, og Lund har fremdeles skudt den i September 4834 ved Paracatu og i October samme Aar ved Curvelo. Jeg har ikke sjeldent truffet Maven farvet'grånguul indvendigt, rimeligviis af de Bær, den. havde spiist; imidlertid lever den ikke blot af Bær og Frå; man seer den ofte sidde speidende paa en tår Green og flyve ud og snappe de forbiflyvende Insekter, ligesom Tyrannerne gjåre. Den unge Han ligner Hunnen, og saavidt jeg har kunnet skjønne, fremkommer den gamle Hans prægtige blaa Dragt ikke gjennem en Fælding, men kun ved en Omfarvning af den unge Fugls grønne Fjær. Familia: Coerebidæ. 363 (168). Certhiola chloropyga Cab. Brasil. Marequito. En meget almindelig Standfugl i Camposegnene; man seer den snart enkeltviis, snart i Smaaflokke paa henimod en Snees Stykker, saavel i Udkantene af Skovene som i selve Cerraderne; den holder sig ogsaa gjerne til beboede Steder og er hyppigt at træffe i Byernes Smaahaver. Jeg har fra Omegnen af Lagoa Santa hjembragt et Exemplar, skudt den 30te Juli 1847, en Han med store Sædstokke, skudt den 27de September samme Aar, og endelig en Hun, skudt den 10de Juli 4854, men jeg har foruden disse havt mange flere Exemplarer,. som ikke ere blevne opbevarede, i mine Hænder. " Dr. Lund har faaet Exemplarer i Omegnen af Lagoa Santa i ke Februar og October 1836 og fremdeles skudt den ved Uberaba > 435 den 31te Juli og ved Catalåo (i Goyaz) den 24de” August 1834. Endelig har han sendt Museet Exemplarer fra Macahé i Provindsen Rio og fra Provindsen Såo Paulo, hvor han skjåd en Han med store Sædstokke ved Byen Hytt den iådde Marts 1834. Hannen er maaskee ubetydeligt stårre end Hunnen, men anden ydre Forskjel er der ikke mellem Kjånnene. Iris er bruun, Næbet sort og Fådderne graabrune. Burmeisters An- givelse, at Oversiden af Hovedet ikke skulde være mårkere end Ryggen, stemmer ikke med min Erfaring; hos alle de Exemplarer, jeg hår havt i mine Hænder i Lagoa Santa, var Hovedets Hætte meget kjendeligt mårkere end Halsen og Ryggen, og det Samme er Tilfældet hos: de Exemplarer, som Lund har faaet ved Ma- cahé og Hytu. I den meget lille Mave har jeg fundet Levninger af Insekter, men det er sandsynligt, at Fuglen ogsaa suger Blomsterhonning; thi Lund anfører i sine Notitser, at man, naar man tager Fuglens Næb i Munden og suger til sig, faaer den samme såde Smag i Munden, som naar man foretager dette Experi- ment med en Colibri. Men selv om den suger Honning af Blomsterne og til den Ende stikker sin i. Spidsen klåftede og trevlede Tunge ned i Blomsterkronerne, er dette ogsaa det eneste Træk, hvori dens Færden kan siges at ligne Colibriernes, og jeg forstaaer ikke, hvorledes Burmeister iåvrigt har kunnet finde Lighed mellem dens og disse Smaafugles Levemaade7); den er selskabelig, hvad disse ikke ere, og jeg har aldrig seet den holde sig svirrende i Luften saaledes som disse, for at stikke sit Næb ned i Blomsterkronerne. 364 (169). Dacnis cyanocephala (Gm.). Brasil. Sahy bicudo. En ligesaa almindelig Standfugl i de Egne, med hvis Fugle vi her have at gjøre, som i næsten hele det åvrige Brasilien. =) Syst. Uebers. d. Thiere Brasil. 3ter Th. S. 156. 436 Jeg har under mit fårste Ophold i dette Land i Aaret 1847 skudt en Han ved Nascimento, et Par Miil Syd for Barbacena, den 23de Juni, nok en Han ved Lagoa Santa den 4Åte Juli og tvende Hunner sammesteds den 29de Juli og den 3die August. Fremdeles har jeg erholdt fire Hanner i Omegnen af Sete Lagoas i Slutningen af November 1854, og foruden disse Exemplarer har jeg endvidere havt mange flere i mine Hænder, som jeg ikke har kunnet finde Tid og Leilighed til at præparere.. Dr. Lund har faaet en Hun ved Lagoa Santa den 24de Januar 1838, og fremdeles skudt den ved Uberaba den 2den August og ved Cor- rego Rico (nær ved Paracatt) den 47de September 4834. Han har endelig ogsaa sendt Museet Exemplarer, skudte i Provindsen Rio de Janeiro i Nærheden af Neu Freiburg og Taipu i Juli og November, og iagttaget den i Provindsen SZo Paulo ved Hytu i Marts og ved Araras i October Maaned. Den træffes snart enkeltviis, snart i smaa Selskaber paa henimod en Snees Stykker, og stemmer i Levemaade ganske overeens med Certhiola chloropyga. Hos Hunner, skudte i Midten af November, har Lund i Ægge- lederen fundet Æg,. som vare færdige til at lægges; men den yngler utvivlsomt flere Gange aarligt. Dens Fåde bestaaer deels i smaa Insektlarver, navnlig Dip- terlårver, deels i Bær og Frå (et Exemplar, som jeg skjåd den 23de Juni 4847 ved Chapeo de Uvas, men ikke opbevarede, havde saaledes hele Spiseråret fuldt af nogle saftige karmoisin- råde Bær), men desuden suger den sikkert ogsaa Honningsaft af Blomsterne. Maven er mærkelig lille, men meget muskulås og af en næsten cylindrisk Form. Medens jeg i Minas Geraes har havt et meget betydeligt Antal Exemplarer af denne Fugl i mine Hænder, har jeg aldrig truffet den nærstaaende, ved sine sorte Fådder udmærkede Dacnis nigripes Pelz., og jeg tvivler. paa, at den skulde forekomme der. 437 365 (170). Dacnis cayana (Linn.). Burmeister beretter, at hans Sån har skudt en ung. Han af denne Art ved Lagoa Santa7). Hverken Dr. Lund eller jeg har nogensinde seet den der, og da heller ingen anden Reisende omtaler at have truffet denne, den nordligste Deel af Sydamerika tilhårende Art, i Minas, tår det Exemplar, som Burmeister fik, vel neppe betragtes som andet end som en tilfældig Gjæst eller en veirslagen Fugl. . Familia: Véreonidæ. 366 (171). Cyeclorhis ochrocephala Tsch. Overalt i Smaaskovene i de her omtalte Egne har jeg ganske almindeligt truffet den selvsamme Cyclorhis, som ogsaa forekommer i Omegnen af Rio de Janeiro, og som aabenbart er Tschudis ovennævnte Art”); Næbet er nemlig eensfarvet brunlig-hvidt uden nogen blyfarvet Plet ved Roden af Undernæbet; den fra Næseboret udgaaende rustråde Stribe naaer kun til ovenover Oiet; Hovedets Overflade har en brunlig Okkerfarve, dets Sider ere askegraae +) Syst. Uebers. d. Th. Brasil. 3ter Th. S. 154, 2%) Den Cyclorhis, som Burmeister i sin Syst. Uebers. (III, S. 107) giver Navnet CO. viridis, og hvoraf han har hjembragt ma Exemplarer fra Neu Freiburg, synes efter hans Beskrivelse at domme jåvrigt sna- rest at maatte antages for denne Art og maa navnlig have den korte kun til hen over Oiet naaende rustråde Stribe, der er "vel charakteristisk for den; men han tillægger den tillige en blyfarv t ved Roden af Undernæbet (»am Grunde der Unterkiefer toer reg på Combination af disse to Charakterer har ingen anden Forfatter angivet hos nogen sagerne intet af de mig orne Exemplarer af Cyclorhis ochro- hala fra Omegnen af Rio de Janeiro viser Spor til ovennævnte Me Plet, og jeg kan Ende at den heller ikke fandtes hos et Par eg i October 1854 skjod paa Veien fra Petropolis til Parahybafloden, men som ikke bleve opbevarede. At Burmeister skulde havt en hidtil ubeskreven Art for sig, er imidlertid kun lidet rimeligt, og dersom hans Beskrivelse Vred er nåiagtig hvad denne Plet angaaer, maae de Exemplarer, ha faaet, sikkert betragtes som Undtagelser fra den misamiele ere 438 ligesom en fra dem udspringende Halvring, der omgiver Halsen bagtil og skiller Hovedets okkerbrune Farve fra den grånne Ryg; Fådderne endelig ere blygraae. Jeg har skudt en Hun den åte og en Han den 8de August 1847 ved Lagoa Santa; et tredie Exemplar har jeg faaet samme- steds i November 1851; Lund har erholdt den ved Mocambo den 28de April 1836 og ved Paracatt i September 4834; der kan saaledes neppe være Tvivl om, at den er Standfugl, og den udbreder sig ialfald lige til Grændsen af Goyaz, skjåndt det synes, at den i selve denne Provinds aflåses af C. wiedii, da Natterer kun har hjembragt denne derfra%). Iris er orangeråd; der er ingen synderlig Forskjel paa Hannens og Hunnens Dragt, dog er det graa Halsbaand maaskee lidt bredere hos den fårste. i Hos en den 29de September 4847 i Omegnen af Lagoa Santa skudt Han var hele Hovedet graat istedetfor okkerbruunt, men i andre Henseender afveeg dette Exemplar ikke fra de sæd- vanlige; navnlig var den rustråde Stribe af samme Længde, og Næbet af samme Farve som hos disse; heller ikke i Svingfjærenes indbyrdes Længde kunde jeg finde nogen Forskjel. Jeg kan derfor kun ansee det for en Varietet af nærværende Art. I Maven paa de af mig undersågte Exemplarer har jeg fundet Levninger af Insekter og deres Larver og Pupper; selv haarede Sommerfuglelarver forsmaaer den ikke. 367 (172). Cyelorhis wiedii v. Pelz. Jeg har ikke selv truffet denne Art, og Lund og Bur- meister have heller ikke iagttaget den paa deres Reiser; men paa den ene Side forekommer den i det sydvestlige Hjårne af Minas, hvor Natterer har skudt den ved Rio Paranå 7), og påa den anden Side har Prindsen af Wied truffet den ikke blot i Kystlandet mellem Rio og Bahia, men i Campoerne paa Grændsen [2 439 af Provindsen Bahia og Minas Novas7); den bår derfor ikke forbigaaes her. Det er desuden vel muligt, at den heller ikke savnes i den dåvrige Deel af Camposegnene i Minas, skjåndt den hidtil ikke er bleven bemærket der. lalfald er der noget besyn- derligt i dens og den foregaaende Arts Udbredning, saaledes som vi hidtil kjende den; thi C. wiedii forekommer saavel Øst som Vest for den Deel af Brasilien, over hvilken C. ochrocephala er udbredt, nemlig Provindserne Rio de Janeiro, Såo Paulo og Minas, men er, som man vil see, ikke fundet i disse mellem- liggende Egne. 368 (173). Vireosylvia agilis (Licht.). Den 30te September 1847 fik jeg en Hun af denne Fugl i 'Omegnen af Lagoa Santa, men har ikke senere truffet den igjen i disse Egne; Lund har heller ikke iagtlaget den der, men derimod skudt den baade ved Rio de Janeiro og i Nærheden af den lille By Aldea da Pedra ved Parahybafloden. Den Hun, jeg fik, havde Fråkorn i: Maven, og det Samme var Tilfældet med en Hun, som Dr. Lund skjåd i Omegnen af Rio den 29de October 4826; men rimeligviis udgjåre Insekter dog den væsentligste Deel af dens Næring. Hos en den 18de August ved Rio de Janeiro skudt Hun fandt Lund Sædstokkene allerede overordentlig store. Familia: Hirundinidæ. 369 (174). Cotyle ruficollis (Vieill.). En almindelig Fugl i de indre Campos og navnlig ogsaa i Omegnen af Lagoa Santa; den er imidlertid ikke indskrænket til disse Egne, men er ligesaa hyppig i de Ost for Serra dø Es- Ppinhaco liggende Skovegne, hvor allerede Prindsen af Wied fandt den, og hvor fremdeles baade Dr. Lund og jeg selv have £) Beitr. z. Naturgesch. v. Brasil. HI Bd. 2. S. 1019. 440 truffet den i Parahyba-Dalen. Burmeister synes kun at have iagttaget den i: Camposegnene7). Hos et Exemplar, som Lund har skudt den 16de Februar 1834 ved Hytå i Så0 Paulo, og som baade ved sin ringere Stårrelse (den foldede Vinge er kun 98mm istedetfor 4415mm) og ved de rustfarvede Rande om Vingens Dækfjær råber at være en yngre Fugl, mangle de længste af Halens underste Dækfjær ganske de mørke Spidser, som de have hos begge Kjån af den gamle Fugl. Et med denne unge Fugi ganske overeensstemmende Exemplar har Museet faaet fra Vene= Zuela, hvorfra den, saavidt jeg veed, ikke tidligere er anfårt, og denne Art udbreder sig altsaa fra Sydbrasilien op til Syd- amerikas Nordkyst. 370 (175). Petrochelidon albiventris (Bodd.). Denne smukke Svale er rigtignok hyppigst i Urskovegnene langs Østkysten , hvor baade Dr. Lund og jeg selv gjentagne Gange have havt Leilighed til at iagttage den ved Parabybaflodens- Bredder, enten siddende paa tårre Grene og Træståd, som helde ud over Floden, eller jagende frem og tilbage hen over Vand- fladen; men den er dog ikke indskrænket til Urskovlandet, den forekommer ogsaa i Campos. Vel er den der undgaaet min Opmærksomhed , men jeg seer af Lunds Optegnelser, al han ofte har truffet den i Provindsen Så Paulos Camposstrækninger i Maanederne Februar og Marts, og fremdeles ogsaa ved Byen Paracatå i den vestlige Deel af Minas i September, Han har rigtignok ikke sendt Museet Exemplarer fra nogen af disse 2 Lokaliteter, men da der foreligger rigtigt bestemte Exemplarer, som han har skudt ved Parahyba, og som vidne om, at Fuglen var ham velbekjendt, behåver man ikke at frygte, at der skulde være en Forvexling med en anden Art tilstede. RU mmm JF) Syst. Uebers… 3ter Th. $145; 441 371 (176). Petrochelidon leucorrhoea (Vieill.). I sin ysystematische Uebersicht€ omtaler Professor Bur- meister denne Art kun i en Anmærkning som en for den bra- silianske Fauna fremmed Fugl; heri feiler han dog; den er ganske almindelig i Omegnen af Lagoa Santa, og Lund bemærker i sine Notitser om den, at han fra Byen Franca i Provindsen Såo Paulo har truffet den i alle Campos paa hele sin Reiseroute gjennem det sydvestlige Hjårne af Goyaz og den vesllige Deel af Minas Geraes til Lagoa Santa. - 372 (177). Atticora fucata (Temm.). Denne Art har en betydelig stårre Udbredning end man hidtil antog. At den forekommer i den sydlige Deel af Pro- vindsen Såo Paulo vidste man allerede fra v. Pelzelns Beretning om de af Natterer paa hans Reiser i Brasilien samlede Fugle7), men den udbreder sig fremdeles gjennem alle Camposegnene i Såo Paulo og Minas, hvor Dr, Lund har skudt den ved Byen Franca den 3die Juli 1834, ved Paracatit samme Aar den Ade September og ved Lagoa Santa den 12te Marts 1836. Ja! den synes endog at udbrede sig Nord paa gjennem hele Sydamerika; thi Museet har i en Sending af Fugleskind fra Venezuela mod- taget en Svale, som jeg ikke formaaer at skjelne fra de Exem- plarer af denne Art, som Dr. Lund har indsendt fra Minas. Paa de foreliggende Exemplarer er Issen ikke reen og ublandet rustrod, saaledes som det er fremstillet paa Temmincks Afbildning%=); men Issefjærene ere sortebrune med brede rust- råde Rande, ganske saaledes som Burmeister angiver i sin Oversigt over La Plata-Landets Dyr”%%). De Exemplarer, som Lund har sendt, vise imidlertid nogen Forskjel i denne Henseende; %) Pelzeln, A. v., zur Ornithologie Brasiliens. iste Abth. Wien, 1868. S: 18, 2%) Planches coloriées, pl. 161, fig. 1 %%%) Burmeister, H., Reise durch die La Plata Staaten. Halle 1851. Zweiter Band. S. 478. 442 den rustråde Farve paa Issen er snart lidt mere, snart lidt mindre fremherskende, og det forekommer mig ikke usandsynligt, at meget gamle Fugle kunne have det Udseende, som Tem- mincks Figur viser. Forplantningsdygtig er Fuglen imidlertid i ethvert Tilfælde allerede medens den har den plettede Isse, thi paa det ved Paracatå skudte Exemplar, en Han, fandt Lund Kjånsredskaberne stærkt udviklede. Er rimeligviis Standfugl. 373 (178). Atticora cyanoleuca (Vieill.). Ikke mindre hyppig i Camposegnene end i Skovegnene og den almindeligste af alle Svalerne i Minas, hvor den holder sig til Husene ligesom vor Huussvale og bygger Rede under Tag- skjæget, dog ikke af Jord, men blot af vissent Græs og Fjær. Hos en ung Fugl, skudt ved Lagoa Santa den 12te Januar 1836 og neppe mere end et Par Maaneder gammel, er Ryggen Sortebruun næsten uden Spor til den blaa Metalglands, Struben og Halsen have et lyst brunligguult Anstroåg, og Halen er endnu ikke klåftet, 374 (179). Progne domestica (Vieill.). L'hirondelle domestique, Azara, Don Felix de, Voyages dans PAmérique méridionale, Tome quatr., S. 96, Nr. ccc. Hirundo domestica, Vieill., Nouv. Dict, d”hist. nat. XIV, Paris 1817, p. Bor: RR Méth. II, 1823, S. 527. Progne dominicensis, Burm., Syst. Uebers. d. Th. Bras. HE, S: 141 (excl. synon.). ) Progne domestica, Burm., Reise d. d. La Plata Staaten, II, S. 477 (partim). Den Svale, som jeg her henfårer til den ovennævnte af Azara opdagede Årt, er almindelig i de indre Camposegne og tillige, saavidt min Erfaring gaaer, den eneste af de om- kring | "Progne. subis (Lin.) sig grupperende Arter, som fore- 5 kommer å i fee Eger re deler ganske Professor Bairds Me- 443 ning om denne Art”) og maa høilig betvivle, at den nogen- sinde med Alderen skulde faae en eensfarvet violetagtig blaa Dragt; noget saaledes farvet Individ har jeg aldrig seet i Cam- posegnene, skjøndt jeg dog har havt mange Exemplarer af denne Svale i mine Hænder, og heller ikke Lund har, efter hans ind- sendte Samlinger og hans Optegnelser at dåmme, truffet noget saadant. Blandt elleve Exemplarer, som jeg har liggende for mig, er der nogle, hos hvilke Ryggens Farve er saa særdeles skjon og reen, at det er vanskeligt at troe, at Fuglen ikke skulde være ud- farvet; men selv hos disse ere Fjærene paa Struben og Forhalsen brunliggraae med lidt lysere Rande, medens Brystet, Bugen og Halens underste Dækfjær ere ganske hvide, idet selv Fjærskafterne paa disse Steder have mistet den mårke Farve, som de have hos den unge Fugl, og der er paa hele Undersiden ikke saa meget som en eneste blaa Fjær at finde blandt de åvrige, som kunde varsle om en senere forskjellig Dragt; endelig bår det ikke lades uomtalt, at det under alle Omstændigheder er vist, at ; Fuglen regelmæssig yngler i den ovenfor beskrevne Dragt; thi jeg har mange Gange i Midten af October fundet Kjånsorganerne fuldt udviklede hos begge Kjån. At det er denne Art, som Burmeister i sin Syst. Uebers. har beskrevet under Navn af Progne dominicensis, kan der ifålge hans gode og nåiagtige Be- skrivelse ingen Tvivl være om; derimod er det vanskeligt at forstaae, hvorledes han har kunnet troe, at hans Fugl virkelig var den ovennævnte, for fårste Gang af Brisson (Ornith. Il, 493) beskrevne Svale, da hans egen Artsdiagnose staaer i den bestemteste Modstrid til Brissons Beskrivelse af sin Hirundo dominicensis. Denne sidstnævnte Art har Museet ved Hr. Apo- theker Riises Velvillie modtaget fra Øen Portorico saavel i den unge som i den gamle Fugls Dragt. De gamle Fugle svare, som mig synes, ganske til den Beskrivelse, Brisson har givet af den (fra St. Domingo) til RER anrE Museum sendte Fugl, gt Review of American Birds in E= Museum of the Smithsonian Insti- tation. P: 1. S. 282. 29 444 og kunne paa Grund af deres staalblaae Strube, Hals og Bryst og deres ligesaa farvede Hypochondrier ikke let forvexles med den brasilianske Fugl, skjåndt de dele den hvide Crissum og Bug-Midte med denne. Men ogsaa .den unge Fugl af begge Årter kan, som det synes mig, let adskilles derved, at Struben, Forhalsen og Brystet hos P. dominicensis have en mere mårkebrun- graa Farve end hos P. domestica, hvortil endnu kommer, at man hos den fårste hyppigt finder enkelte staalblaae Fjær allerede voxende frem mellem de bruungraae; men navnlig frembyder dog Næbet et godt Skjelnemærke, da det er stårre vg ved sit Ud- spring fra Panden betydeligt bredere hos den vestindiske end hos den brasilianske Art. 375 (180). Progne tapera (L.). En almindelig, men dog, ikke særdeles hyppig Fugl i Cam- posegnene i Minas Geraes, hvør man kan see den til alle Aarets ig Tider. 1 Midten af October begynder dens Yngletid. i FE ” ma) ; Familia: Mniotiltidæ. EH elv: m 2 ; 376 (181). Myiothlypis flaveolus Baird. ; Jeg optager denne Fugl efter v. Pelzeln, som beretter, at id Natterer har truffet den ved Porto de Parana i det sydvestlige Hjårne af Minas”). 377 (182). Basileuterus stragulatus (Licht.) = optages ligeledes her paa Grund af, at Natterer har skudt EN den ved Porto dé Parana”%), Land har ligesaa lidt som jeg He iagttaget den i Minas, men har derimod truffet den ganske al- de Mod: E Omegnen af Neu Freiburg, hvor den fortrinsviis op- SS 72. (n, aur Ornith. Bras. IM Abth. 445 holdt sig ved Bredden af Smaabække i de derværende Skove. Han har skudt den der i Maanederne April, Mai, Juni og Juli. 378 (183). Basileuterus hypoleucus Cab. Lund har den 413de Juni 1837 skudt en Han ud af en lille Flok, som han traf i en Capåo i Omegnen af Lagoa Santa, og to "Dage derefter skudt en Hun, som team eensom om i en anden lille Skov der i Nærheden. Ifålge hans Optegnelser er Iris sort, Fådderne smudsig voxgule hos den levende Fugl. 379 (184). Basileuterus vermivorus (Vieill.). Lund har skudt et enkelt Exemplar ved Byen Uberaba den 2den August 1834. - 380 (185). Trichas velata (Vieill.), Brasil. Gaturama de breijo, Banana madura, er udbredt overalt i Camposegnene og meget almindelig. Jeg har hjembragt to Hanner, skudte i Omegnen af Sete Lagoas den 25de August 14855, og desuden oftere i Lagoa Santa erholdt Exemplarer, som jeg ikke har opbevaret. Lund har hjemsendt fire Stykker, af hvilke et er skudt ved Uberaba den åste August 1834; de tre andre ere alle fra Omegnen af Lagoa Santa og skudte den åte Juni 1836, den 10de April og den 10de October 1837. Den opholder sig gjerne, men paa ingen Maade udelukkende, paa sumpige Steder. "881 (186). Parula pitiayumi (Vieill.) maa vistnok ansees for en sjelden Fugl i Camposegnene ; i Om- egnen af Lagoa Santa veed jeg ikke, at den er truffet, men Dr. Lund har skudt et Exemplar ved Byen Uberaba den 2den Au- " gust 1834. | HD sok 446 382 (187). Hylophilus poeciletis Temm. Forekommer, men just ikke hyppigt, i Camposegnene; Lund har skudt en Han ved Lagoa Santa den 3ite October 1835, og sammesteds har jeg faaet et Exemplar, hvis Kjån ikke kunde erkjendes, den 4de August 1847. Lund har fremdeles skudt Fuglen i Sao Paulo ved Hytå den i2te Marts og ved Såo Bento de Araraquara den 43de Mai 4834, og i Provindsen Rio de Ja- neiro ved Byen Macahé den 44de April 4828. Iris brunliggrån, Næbet rådligbruunt, Fådderne graae. I Maven Insekter. Familia: Motacillidæ. 383 (188). Anthus chii (Vieill.). Lund har den 48de September 4834 skudt den ikke langt fra Paracatt ved et Sted, Lagoa des Porces kaldet, og jeg har selv i 1851 faaet et Exemplar i Omegnen af Sete Lagoas. Begge Exemplarer stemme nåiagtigt overeens med andre, som eré samlede i Provindsen Rio de Janeiro. Familia: |Troglodytidæ. 384 (189). Troglodytes platensis Pr. Max. Brasil. Gerariché. Er ligesaa almindelig i Camposegnene som i Urskovegnene langs Kysten og udbreder sig ifålge Natterers Iagttagelser endnu meget længere Vest paa, heelt ind i Provindsen Mato Grøsso7). Ved Lagoa Santa er den hyppigt at træffe, saavel i Haverne i Byen, som i Buskene mellem Sivene langs Såens Bred. ; : Dr. Lund har hjemsendt et Exemplar uden Kjånsangivelse, " skudt ved Curvelo i September 4834, og en Hun skudt ved "8 v. Pelzeln, zur Ornithol. Brasil. ste Abth. S. 48. 447 Lagoa Santa den 29de October 4836, hos hvilken Æggestokken, trods Aarstiden, endnu var ganske uudviklet, og som derfor for- modentlig var en ung Fugl. Selv har jeg faaet en Hun samme- Steds den 18de September 1847, hos hvilken Æggestokken var begyndt at svulne. Ogsaa fra Omegnen af Neu Freiburg har Lund indsendt den. Det er en tillidsfuld lille Fugl, som gjerne bygger Rede i Nærheden af Huse; Lund anfører i sine Optegnelser, at han en Gang i April Maaned 4826 har seet den bygge Rede inde i et Huus i Omegnen af Rio, hvor han selv boede. Til Plads for sin Rede havde den valgt en Hatteæske, som stod i et Værelse, der vel ikke var stadigt beboet, men hvor Husets Eier dog næsten daglig kom. 285 (190). Cistothorus interseapularis (v. Nordm.). Der forekommer i Camposegnene i Minas en lille Gjærde- smutte, paa hvilken Beskrivelsen af C. interscapularis i enhver Henseende passer; navnlig er den bageste Deel af Ryggen og Gumpen eensfarvet rustguul, og kun selve Halens Dækfjær for - synede med mårke Tværbaand, saaledes som det netop siges at være Tilfældet hos denne Art; medens Gumpen skal være tvær- baandet hos den nærstaaende C. polyglottus, Azaras Todo voz, som jeg ikke har havt Leilighed til selv at see), Under den Forudsætning derfor, at C. interscapularis og C. polyglottus virkelig, saaledes som det almindelig antages, ere to forskjellige Arter, tager jeg ikke i Betænkning at henfåre min Fugl til den fårste, skjøndt andre Reisende ikke synes at have iagttaget den i det indre Brasilien, og navnlig hverken Natterer eller Burmeister have truffet den paa deres Reiser. Den er neppe sjelden i de her omtalte Camposegne; Lund har skudt tvende Hanner ved Curvelo den 20de October 1834 Bd Voyages d. 'Amér. mér, par D. Felix de Azara, publiés par €. Walckenaér, T. 3, S. 327. — Tabl. encyclop. et méthod. Ornithol. p. Vieillot. Sec, Partie, S. 629. 448 og en tredie Han ved Lagoa Santa den 24de April 1837; en- delig har han hjemsendt et fjerde Exemplar, om hvilket der ikke foreligger nærmere Angivelser, men som under alle Omstændig- heder ogsaa er skudt i de her omtalte Egne. 386 (191). Cistothorus polyglottus (Vieill.). Jeg optager denne Art, som hverken Lund eller jeg har truffet, efter Burmeister, der siger, at den har hjemme i Campoerne i det indre Brasilien”), og har saameget mindre Be- tænkelighed ved at gjåre det, som Natterer har truffet den flere Steder i Camposegnene i Såo Paulo ikke langt fra Provindsen Minas's Grændser ), Familia: Turdidæ. 387 (192). Mimus saturninus (Licht.). Brasil. Gallo do Campo, Sabiå do Campo. Denne Art er den eneste af Slægten, som forekommer i de ber omtalte Egne, men til Gjengjæld er den overalt der en meget almindelig og for Cérraderne meget charakteristisk Fugl, som fra Minas af udbreder sig over "alle Camposegnene længere Vest paa i Provindserne Goyaz og Mato Grosso, hvor Natterer har iagt- taget den. Man seer den gjerne parviis eller i smaa Selskaber paa fire til sex Stykker, at tlyve fra det ene Campostræ til det andet eller at hoppe om paa Jorden. ; I den forste Halvdeel af Regntiden (fra October til December) hører man Hannens stærke, flåitende, ret smukke Sang; men den forstaaer desuden efter Brasilianernes Sigende mesterligt at efter- "ligne mange andre Fugles Stemmer. … Iris er svovlguul, Næbet sort med Undtagelse af en lys ; 2) Syst. Uebers. d. Thiere Brasil. 3ter Theil. S. 136. bend v. RSDARE å zur Ornithol. Brasil. fste Abth. S. 48. 449 hvidagtig Plet ved Roden af Undernæbet; Fådderne ere sorte paa Forsiden, graae paa Bagsiden. ' I dens Mave har jeg kun fundet Levninger af Insekter. 388 (194). Turdus flavipes Vieill. De Egne, med hvis Fuglefauna vi her have at gjåre, synes at danne Grændsen for denne Arts Udbredning i vestlig Retning; idetmindste har Natterer ikke truffet den i Mato Grosso og Goyaz, og allerede ved Lagoa Santa er den sjelden. Jeg har selv ikke seet den der, men Lund har den 4de August 1838 faaet en Han, som var flåiet imod et af Husene i Byen og havde slaaet sig ihjel paa Stedet. Sædstokkenes Udseende viste, at Forplantningstiden endnu ikke var nær forhaanden, og det Samme var Tilfældet hos en anden Han, som han under sit fårste Op- hold i Brasilien skjåd i Omegnen af Neu Freiburg den 23de Mai 1827. Den er en ægte Skovfugl og udmærker sig ifålge Lunds Angivelse ved sin meget smukke Sang. Blandt de Fugle, som Lund samlede paa sin Reise gjennem Såo Paulo og en Deel af Goyaz og Minas i Aarene 1833 og 1834 findes en ganske ung Han af denne Art, uheldigviis uden Oplysning om, hvor og paa hvilken Tid af Aaret den er skudt. Den bærer endnu sin Rededragt, men dens Haandsvingfjær ere heelt udvoxede, og Styrerne have paa det nærmeste naaet deres fulde Længde; paa Bagsiden af Halsen ere enkelte Blodfjær netop i Frembrud og vise, at Fældingen er nær forestaaende. Den kan maaskee fortjene en kort Omtale, da Fuglen ikke synes at være tidligere beskreven i denne Dragt. Oversiden af Hovedet har en mat graasort Farve; Ryggen er graa med et svagt olivenfarvet Anstråg, men paa dens forreste Deel have de enkelte Fjær mårke Bagrande og meget smalle rustgule Skaftstreger, som dog ganske forsvinde henad mod Gumpen; fremdeles ere alle Vingernes smaa og store Dækfjær i Spidsen forsynede med en lille trekantet rust- farvet Plet? Haandsvingfjærene og Styrerne ere sorte som hos den gamle Fugl. Paa hele Undersiden af Kroppen bave Fjærene 450 sorte Rande og umiddelbart foran disse et blegt rustguult Tvær- baand, hvorved der fremkommer en noget uregelmæssig baandet " Tegning. Næbet er bruunt; Fådderne bruungule. Om denne Art har noget særligt Navn i Provindsen Minas, maa jeg lade uafgjort; men i Provindsen Så0 Paulo, hvor Lund traf den ved Mugy das Cruzes i November 1833, har han hårt den benævne med det samme Navn Sabiå-una, som den ifålge Spix bærer i Omegnen af Riv de Janeiro, og som ogsaa Nat- terer anfårer for den. 189 (194). Turdus leucomelas Vieill. Brasil. Sabiå. Denne Drossel, som let kan skjelnes fra de åvrige mere eller mindre lignende Arter i de samme Egne derved, at Næbet hos den udvoxne Fugl er guult, og at Vingens underste Dækfjær have en meget bleg rustguul Farve, vælger især mere eller mindre tætte Cerrader i Nærheden af beboede Steder til Opholds- sted; selv i Byhæverne er den hyppigt at træffe. Den er meget almindelig, Lund har engang i fire Dage (fra den 6te til den 9de Sept. 1841) skudt 415 Stykker i den nærmeste Omegn af Lagoa Santa, og jeg har ogsaa selv faaet mange Exemplarer der. I Begyndelsen af September finder man Hannens Sædstokke allerede temmelig store. Den synes 'at foretrække Bær for Insekter, navnlig holder den meget af Copahyba-Træernes%) Bær, med hvilke jeg ofte "har.fundet dens Mave fyldt, navnlig i September Maaned. 1 Anledning af, at de Herrer Sclater og Salvin med Rette undre sig over”), at d”Orbigny kan have antaget denne Art for Hunnen til den saa aldeles forskjellige T. rufiventris, skal jeg. som en Slags Forklaring anfåre, at han muligviis uden selv- stændig Undersigelse har fulgt en Folkemening i de Egne, hvor he Ben eee É eg Så Exotic " Ornithologs, Part % less 1869, S. 143. 451 han har reist. lalfald er det ikke sjeldent, at man blandt Be- boerne i Omegnen af Lagoa Santa måder den forunderlige Me- ning, at nærværende Fugl er Hunnen til Sabiå piranga (Turdus rufiventris); jeg har forgjæves sågt at komme efter, hvad der kan have givet Anledning til den. 390 (195). Turdus fumigatus Licht. Brasil. Sabiå. : Denne Art ligner den foregaaende en heel Deel, men adskiller sig ved sit hornbrune Næb og derved, at Vingens underste Dæk- fjær ere levende rustråde, og at Haandsvingfjærene langs Inder- fanen ere kantede med samme Farve; den opholder sig paa de samme Steder, som forrige, men er maaskee ikke fuldt saa hyppig. Sædvanligt henfårer man Prindsen af Wieds Turdus ferru- gineus”) til denne Art, og Burmeister mener navnlig, at Lichtenstein kun har havt unge Fugle for sig, og at T. fumi- gatus kun er den unge T. ferrugineus. Det forekommer mig dog, at der kan indvendes Adskilligt mod denne Opfatning. Skjøndt jeg har seet mange Exemplarer af T. fumigatus fra de her om- talte Egne, har jeg dog aldrig der truffet nogen Drossel, paa hvilken Prindsen af Wjeds Beskrivelse af hans T. ferrugineus kunde siges at passe, og der er under alle Omstændigheder ingen Tvivl om, at Fuglen forplanter sig i den Dragt, hvori Lichtenstein beskriver den). Naar Burmeister fremdeles forst fremhæver, at ,den unge FugléÉ (altsaa den, der efter hans Mening skulde være Turdus fumigatus Licht.) mangler de rustråde Kanter paa Haandsvingfjærenes Inderfane, og dernæst bemærker, at Lichtenstein kun har beskrevet unge Fugle, saa maa han rimeligviis have overseet, at det i dennes Diagnose udtrykkelig hedder: ,remigibus primariis intus ferrugineis marginatisé. £) Beitråge z. Naturgesch. v. Bras. III Bd. 2 Abth. S. 650. +%) Verz. d. Doubl. etc. c. 452 Men at erklære en Fugl, der mangler denne meget væsentlige Charakteer, for den samme som den, Lichtenstein har havt for sig, gaaer dog under alle Omstændigheder neppe an; jeg skal ikke pråve at gjætte paa, hvad for en Art det kan være, "som Burmeister har havt for sig, og som han gjår til den unge T. ferrugineus; men Saameget synes ialfald at maatte staae fast, at hvis den Fugl, som Burmeister paåå det anfårte Sted anseer for denne, mangler de rustråde Kanter paa Haandsving- fjærene, kan den ikke være Lichtensteins T. fumigatus, og hvis den virkelig er en ung Terdus ferrugineus Pr. Max., saa kan denne Art heller ikke være den samme som Lichtensteins T. fumigatus. 391 (196). Turdus crotopezus Licht. Brasil. Sabiå da lapa. Jeg har ikke selv truffet denne Drossel, men ifålge Lunds Optegnelser forekommer den dog i de her omtalte Egne, skjøndt ikke saa hyppigt som de tvende foregaaende, fra hvilke den og- saa afviger i Levemaade, idet den opholder sig i Skovene og : skyer de aabne Campos og beboede Steder. I de Egne, hvor der findes mange Kalksteensklipper, der som bekjendt i Reglen omgives af og tildeels ere bevoxede med tæt Skov, mener Lund at have iagttaget, at den gjerne bygger Rede i Huller i de steile Klippevægge eller i det tætte Krat hvormed Klipperne ere be- voxede, og det er dens Forkjærlighed for dette Opholdssted, der har givet Anledning til det Navn, den bærer i disse Egue, nemlig Huledrossel. 392 (197). Turdus albicollis Vieill. Hverken Lund eller jeg har truffet denne Art i nogen af i le Dele af Brasilien, hvor vi have været; men da Burmeister . : beretter, at hans Sån skjåd et Exemplar ved Lagoa Santa, me- 453 dens han opholdt sig i denne By"), vil jeg ikke her forbigaae den. [midlertid tår dens Forekomst dog neppe ansees for at være sat udenfor al Tvivl ved denne Angivelse; thi der er Ad- skilligt i Burmeisters Beskrivelse (saaledes navnlig hans An- givelse, at Halen har et skifergraat Anstrég), som forekommer mig snarere at passe paa Turdus crotopezus end påa nærværende Årt.. En Forvexling med den foregaaende Art kunde derfor muligviis have fundet Sted, og den vilde være meget undskyldelig, deels fordi de brasilienske Drosler, dengang Burmeister skrev, vare mindre vel kjendte end nu, efter at de Herrer Sclater og Salvin i deres prægtige , Exotic Ornitbology% have bidraget saa væsentligt til en rigtigere Forstaaelse af dem, og deels fordi Burmeister dengang netop antog Lichtensteins Turdus cro- topezus for den samme Fugi som T. leucomelas Vieill., og det derfor laa ham fjernere at tænke paa den ved Bestemmelsen af den Drossel, som hans Sån havde skudt. 393 (198). Turdus rufiventris Vieill. Brasil. Sabiå, Sabiå-piranga, Sabiå das laranjeiras. Denne Art har en meget stor Udbredning, der strækker sig over hele Mellem- og Sydbrasilien lige fra Kystlandets Urskove til langt ind i Mato Grosso, hvor Nalterer har truffet den”); og den forekommer fremdeles udenfor Brasiliens Grændser i Para- guay og heelt ned til La Platafloden. I de Egne, med hvis Fugle vi her særlig beskjæftige os, er den vistnok den aller almindeligste Art, og der fuldkommen ligesaa hyppig som i Urskovlandet. Den opholder sig i Campos- egnene end ikke fortrinsviis ide derværende Skove, men fore- trækker afvexlende aabne og kratbevoxede Egne og beboede Steder ”og besåger meget hyppigt Haverne i Smaabyerne. Den har en ret smuk Sang, som bestaaer af vemodige flåi- +) Syst. Uebers. d. Th. Brasil. 3te TR, S: 2%) 'Pelzeln, A. v., zur Ornithol. Bras., mig in; S. 94. 454 tende Toner, og som den lader håre fra September til December; den synger mere eller mindre til enhver Tid paa Dagen, men det er dog navnlig henimod Solnedgang at den stadigst lader sin stærke, vidttonende Stemme høre Ligesom de åvrige brasilianske Arter af denne Slægt spiser den foruden Insekter og Orme ogsaa Bær og Frugter i stor Mængde, især såger den begjærlig efter Frugterne af Aroeira- Træet (Schinus sp.?). For sin Sangs Skyld holdes den gjerne i Buur og fodres da hovedsagelig med Bananer, Guaver, Oranger og Riis. Tillæg og Rettelser. 71 (8). Peristera rufaxilla (Rich. & Bern.).: Den under dette Navn omtalte Due er for nyligt i Hr. v. Pelzelns Værk: »Zur Ornithologie Brasiliens? oplyst at være en særegen Art Peristera ochroptera (Natt.), som i Syd-Brasilien træder i Stedet for den ægte P. rufaxilla, der tilhårer Amazondalen og Guiana. 131 (22). Chrysoptilus melanochlorus (Gmel.). Den Spætte fra de her omtalte Egne, som jeg ligesom de fleste tidligere Forfattere har antaget for den ovennævnte Gmelinske Årt, er ikke denne, men den meget nærstaaende Chrysoptilus ehlorozostus (Wgir.). Jeg har ikke havt Leilighed til at sammenligne den med den ægte C. melanochlorus, men jeg skal bemærke, at ialfald een af de Forskjelligheder, som man har fremhævet mellem Waglers og Gmelins Art, den nemlig,, at den fjerde Styrer skal være plettet hos den fårste og derimod eensfarvet sort hos C. melanochlorus, efter min Er- . ; . faring ikke holder Stik. Det er slet ikke sjeldent i de her oa "omtalte Egne at træffe Individer af C. chlorozostus, hos hvilke RR den omtalte Styrer er eensfarvet sort ganske som hos C. me- 455 lanochlorus, medens den hos Fleertallet er forsynet med Tvær- pletter, som iåvrigt kunne vexle lidt i Antal og Størrelse. 146 (47). Piaya cayana (Lin.). Den under dette Navn anfårte Fugl er den, som Gambel har skilt fra Linnés Art under Navn af Piaya: macrura. Om imidlertid alle de for- skjellige, med P. cayana nærbeslægtede Arter, som man i de senere Aar har opstillet, ville vise sig holdbare, naar de blive nærmere studerede i Naturen selv, er vist meget tvivl- som. Dr. Cabanis, som ikke blot har antaget alle de af hans Forgjængere opstillede Arter, men som endog er til- båielig til endnu at foråge deres Tal, maa indråmme, at det undertiden ikke kan afgjåres, hvilken Art man har for sig, med mindre man tillige veed, hvorfra den foreliggende Fugl er (see: Journal f. Ornithol. f. 1862, S. 169). En slig Be- kjendelse synes rigtignok ikke at love Meget for disse Arters Fremtid. Hvad den over Syd-Brasilien udbredte P. macrura sær- ligt angaaer, da troer jeg, at man enten maa indromme, at det fra Halens Farve hentede Særkjende ikke er ganske paa- lideligt, eller ogsaa atter dele den i to Arter. Thi medens Halefjærene rigtignok ere sortladne paa Undersiden hos de Exemplarer, jeg har hjembragt fra Minas, falder Farven paa dette Sted stærkt i det Rødbrune hos et Par Exemplarer, som Dr. Lund har skudt i Omegnen. af Rio de Janeiro, skjøndt de forresten i Farve og Stårrelse stemme nåiagtigt med de åvrige sydbrasilianske Exemplarer. Et Exemplar, som Museet har faaet fra den åstlige Deel af Peru, ligner i alle andre Henseender de sydbrasilianske, men staaer, hvad Farven paa Undersiden af Halen angaaer, midt imellem de ovennævnte Exemplarer fra Rio de Janeiro og dem fra Cam- posegnene. 197 (2). Chasmarhynchus nudicollis (Vieill.). Mellem denne Fugl og Nr. 198 skal indskydes Chiromachæris gutturesa (Desm.), som ved en Uagtsomhed er bleven udeladt, Den synes vel 456 ikke at forekomme hyppigt i de her omtalte Egne, men er dog nogle Gange skudt i Omegnen af Lagoa Santa og Sete Lagoas, og Museet besidder et Skelét af den fra den fårst- nævnte By. 211 (16). Myiarchus ferox (Gmel.). Da jeg nedskrev mine Be- mærkninger om denne Fugl, var jeg ikke opmærksom paa, at Sclater og Salvin i et Arbeide over Fuglene i Vene- zuela, som findes i ,,The Proceed. of the Zool. Soc.£ for 1868, havde fremsat den Mening, at den brasilianske Myi- archus med brede rustråde Rande langs Styrernes Inderfane, som Burmeister har antaget for Hannen til' M. ferox, og som von Pelzeln anseer for en Aldersdragt af samme Fugl, i Virkeligheden er en fra denne aldeles forskjellig Art, som "de i deres nysnævnte Arbeide have beskrevet under Navn af M. erythrocercus. Jeg skal derfor her fåie et Par Ord til mine tidligere Yttringer. Det er muligt, at Sclater og Salvin have Ret; men hvis saa er, gives der rimeligviis i Brasilien ikke blot een, men to Myiarchus-Arter med brede rustråde Kanter paa Styrerne; thi den saaledes tegnede Fugl, som jeg har truffet i dette Land, og som jeg antog og endnu stedse er tilbåielig til at antage for den selvsamme Fugl som den, Burmeister og v. Pelzeln have havt for sig, maa jeg ansee for forskjellig fra den mig velbekjendte M. erythrocercus.. Den afviger fra denne derved, at den yderste Styrer ganske mangler den rustråde Kant, og at denne Kant selv paa den næstyderste Styrer ikke naaer heelt hen til Enden af. Fjæren, men forsvinder omtrent en halv Tomme foran denne. Om nu den Myiarchus med rådkantede Styrere, som jeg har truffet i Syd- Brasilien, er en Aldersdragt af " M. ferox") eller en egen Art, kan være tvivlsomt. Jeg for- mesr ikke at finde andre Afvigelser end netop Forskjellen i Ry: Det er vel neppe fornådent at bemærke, at jeg keen Hr. v. Pel- elm freder den sydlige Form af M. feroz (den saakaldte M. i kjellig fra "den nordlige. MENE EDER fe RE RT LER RE GENE CE" are. HE REE ES EN Sol ae Car VT br Jes SSP NR ORE sent Rr Ls ØER SÆS S Se Sene LER 2 z oe eg bas ag 457 Halens Farve; men ved gjenlagen Overveielse forekommer det mig dog at være nok saa rimeligt, at denne antyder en Artsforskjel, som at den skulde være enFålge af Alderen; til en sikker Afgjårelse ere dog yderligere Undersågelser i Landet selv nådvendige, og jeg skal derfor forelåbigt ikke give den formeentlige nye Art noget Navn. Jeg skal endnu tilfåie, at de faa foreliggende Exemplarer med rådkantede Styrere ere fra Provindsen Rio de Janeiro; fra Camposegnene har jeg ingen medbragt, og jeg mindes heller ikke at have seet saadanne der. Tab. VIII. af Fig. 1... Elaimnea Lundii Rhdt. Fig. 2. Myiopatis supereiliaris (Lund). Et Par Ord om Cucurbitaceernes Slyngtraad af Hug. Warming. (Meddelt i Mådet den 9de December 1870.; Caesars Slyngtraad er vist den af alle Dannelser i Planteriget, som har været og endnu er Gjenstand for de mest forskjelligartede Tydninger; den er nemlig bleven gjort baade til Rod- og til Bladorgan, og i sidste Tilfælde snart til et beelt Blad, snart til en Deel af et Blad; eller til Stængel, og som det synes snart til en bladlås, snart til en bladbærende, eller endelig til en Ting, der hverken er det ene eller det andet, en Ting sui generis, som ikke kan benføres til noget af de sædvanlige Grundorganer. At gjennemgaae alle disse Anskuelser med deres forskjellige Modifikationer, eller at vise, hvori min Anskuelse stemmer eller afviger fra de tidligere udtalte, ligger denne Gang udenfor min Plan. Jeg vil her kun anfåre en Deel Kjendsgjer- ninger, hvoraf nogle ikke synes at have været tilbårligt paaagtede tidligere, og deraf uddrage mine Resultater. De af mig under- sågte Arter håre til Slægterne Cucurbita, Cucumis, Ecbalium, Sicyos, Bryonia og Cyclanthera. ; I -Bladaxlen hos Cucurbitaceerne findes altid en vegetaliv Knop, altid en Blomst og undertiden tillige en Blomsterstand. (Her er ikke Tale om de fårste Bladaxler paa Kimplanterne eller E ved Grenenes Grund). — Disse Axelprodukter staae altid skjævt i Axlen, nemlig nær- n É i mere ved ere Side KG endog ofte Benns udenfor selve Axlen), 459 til hvilken Spiralen gjennem Bladene ad den korte Vei maa tænkes opstigende. Jvfr. Diagrammerne S. 465. Den vegetative Knop (4 paa Diagrammerne) staaer altid til den Side, til. hvilken Spiralen er opstigende, Dens fårste Blad Staaer hyppigst som antydet i Diagram 1, 3, 4, 5, 6 og 7,7) sjeldnere som i Diagram 2. Den har altid Spiralen antidrom med Hovedskuddet 2: den Green, paa hvilken den tilsyneladende sidder som en, oftest lidt extraaxillair, Axelknop. Den danner en fuld- stændig Gjentagelse af Hovedskuddet. Ved dens Side indad mod Bladaxlens Midte findes en enlig Blomst, der snart er Hunblomst, snart Hanblomst. (I Diagram- merne er den mærket I). ; Endelig findes hos nogle Slægter (t. Ex. Cyclanthera, Bryonia) eller Arter endnu en Blomsterstand (B paa Diagrammerne) ved denne Blomsts anden Side. Hos nogle (t. Ex. Cucurbita, Fig. 6 og 7%) mangler den derimod aldeles. Denne Blomsterstand (B), der typisk er en enkelt eller forgrenet Klase, har jeg altid, paa nogle faa Undtagelser nær, fundet antidrom med den vegetative Knop paa den enlige Blomsts anden Side, altsaa homodrom med Hovedskuddet. Stillingen af dens første Blomst er hyppigst som i Diagram 2, 3 og 4, sjeld- nere som i Diagram 1. Bryonia er herfra noget afvigende; hyp- pigst er Stillingen af Blomsterne i dennes Blomsterstand som i Fig. 5. Blomsterne kunne have Ståtteblade (Dækblade) - (Fig. 3 og 4), men mangle dem oftest. Udenfor" Bladaxlen, og altid til den Side af Bladet, til hvilken Spiralen. er opstigende, altsaa ved Siden af den vegetative Knop, findes Slyngtraaden. Der bår skjelnes mellem den ugre- nede (,enarmede%) og den forgrenede (,fleerarmede%) Slyngtraad ; "Fig 1, Cyclanthera og Fig. 6 og 7, Cucurbita). ÆR Den enarmede Slyngtraad (S' i Fig. 2, 4 og 5) staaer ofte meget lær op til den vegetative Knop og krummer sig altid ind +) Det bår" ie Bentrke, at Blad 1 maaske burde rykkes lidt nærmere til Blad 3 i 30 460 over denne. I mange Tilfælde, men ikke altid, kan man paa den ganske unge Slyngtraad iagttage et lille knudeformigt Parti ved den indvendige Grund. De enkelte Arme i den fleerarmede Slyngtraad have be- stemte Stillingsforhold. — Den med S' mærkede Arm, .,,Hoved- slyngtraaden?, der er den fårst anlagte og den kraftigste, staaer alliid udad og krummer sig indad mod Bladaxlen; den fore- kommer mig i enhver Henseende homolog med den enarmede Slyngtraad. De med 2 og 3 mærkede Arme (see Fig. 1, 6 og 7) have, saavidt mine lagttagelser gaae, altid den i Diagrammerne angivne Stilling; de andres Stilling er underkastet nogen Afvex- ling, men altid kan man paavise en Spiralstilling. De krumme sig mod hverandre a: ind mod Centrum af hele Slyngtraadens Disse Resultater ere fortrinsviis udledte af Undersågelserne af de unge Tilstande. Tages Udviklingshistorien i Betragining, giver den fålgende. Bladene anlægges efter en Spiral, som jeg ikke har kunnet bestemme nærmere, Ved deres første Fremtræden ere de lave, korte Tværvalke; snart voxe de til og krumme sig ind over Væxtkeglen. I Axlen af det 2det eller 3die Blad nedenfor Væxtspidsen kommer Axelknoppen tilsyne, skjævt i Axlens ene Side og lidt udenfor den, og som en Halvkugle, der oftest er steilere paa den indenfor Axlen liggende Side end paa den modsatte. Omtrent ved det 4de eller dte Blad nedenfor Væxtspidsen " (i enkelte Tilfælde langt. længere nede) sees en ny Dannelse, ved den ydre Side af Axelknoppen, som en kredsrund, meget lav og flad Vorte; det er Anlæget til Slyngtraaden. I enkelte Tilfælde ståder den med sin ene Side tæt op til Axelknoppen og .synes altsaa næsten at sidde op paa den; i andre Tilfælde er den der- imod fuldstændig skilt fra den. : ” Axelknoppen har endnu ingen andre Forskikiener mest 9 i end at den er tagen til i Stårrelse. Omtrent ved det 6te Blad, i E der oftest: allerede rar to smeg. sees den derimod (naar 461 vi holde os til de Arter, der som Cyclanthera have Blomsterstand) deelt i tre Vorter, der ere forskjellige i Stårrelse, og som siden udvikle sig til 1) den vegetative Knop, 2) den enlige Midtblomst og 3) Blomsterstanden. Disse Deles nærmere Udvikling.skal jeg ikke fålge her; jeg skal kun bemærke, at den vegetative Knop udvikler sig ganske som Hovedskuddet, og at Blomsterstandens Blomster anlægges akropetalt i -en bestemt udtalt Spiral. I den yderligere For- grening af Cyclantheras Hanblomsterstand er der derimod noget meget Mærkeligt og for mig endnu Gaadefuldt. Slyngtraaden anlægges omtrent paa den samme Maade, hygd enten den er en- eller fleerarmet, Snart hæver den sig fra det forste Anlæg som en lav Vorte, der er steilere paa” den mod "Bladaxlen vendende Side, men har en jævnt krummet Ryg udadtil. Snart bliver denne Båining stærkere; den hele Slyngtraad krummer sig indad mod Bladaxlen og hen over den vegetative Knop. Bliver den enarmet, synes i nogle Tilfælde hele den kredsrunde oprinde- lige Cellevorte at blive Grundflade for den; i andre Tilfælde sees en stærkere eller svagere Celleudvikling paa den indre Side af dens Grund, ja man kan endog paavise svage Spor til Udvikling af andre Arme, Bliver den derimod fleerarmet, gaaer denne Armudvikling virkelig for sig; den Zden Arm anlægges altid ved Hovedarmens fra Bladet (F) bortvendte Side (see Fig. 1); den 3die derimod omtrent diametralt modsat denne, som om de vare Knop- kimbladene paa en Green (Fig. 6 og 7). Efterhaanden skyde flere og flere Arme frem paa den midt mellem Armene værende meget flade Væxtspids; jeg har seet indtil syv ialt. . Byggende paa de i det foregaaende meddeelte Fakta, som "jeg troer ere paalidelige, men om hvilke jeg foråvrigt "meget vilde "ønske, at de atter maa blive skderpagte af Andre, er jeg kommen til folgende Resultater. i Hvad den vegetative Knop, den enlige Blomst og den ma- terielt ofte manglende, men ideelt efter min Mening altid tilstede- É i 307 462 værende Blomsterstand angaaer, da troer jeg ikke, at man kan Andet end give Guillard Ret i den af ham fremsatte, men, saavidt jeg veed, ikke nærmere begrundede Mening, at de danne en, skjævt i Bladaxlen stillet, Kvast, hvis åste Akse ender med den enlige Hun- eller Hanblomst (I), og af hvilken den vege- tative Knop og Blomsterstanden danne .de to indbyrdes anti- drome Grene. For Slyngtraadens Vedkommende ere Tvivlene derimod langt fra låste, og Spørgsmaalet om dens Natur maa endnu betragtes som et aabent. Men selv om jeg her ikke skulde gjåre andet end skarpere bestemme de Spørgsmaal, hvorom jeg troer at det kan dreie sig, er der dog allerede derved opnaaet noget overfor den store Mangfoldighed af Tydninger, "Den oprindelige paa den endnu ungdommelige Stængelspids extraaxillairt fremkommende flade Vorte er sikkerlig en Knop; i enkelte Tilfælde (ved den enarmede Slyngtraad) anlægges kun eel Blad, der undertiden udvikles, saa at det næsten skjuler hele Væxtkeglen under sig (der var vel dem, der vilde ansee det for terminalt), undertiden tydeligt nok ikke har hele Væxtspidsen til Basis, men lader denne udvikle endnu nogle Rudimenter af andre Slyngtraade eller omdannede Blade, og endelig i andre Til- fælde virkeligt udvikler disse og udvikler dem efter en Spiral. At de smaa Arme paa en fleerarmet Slyngtraad maa opfattes som Blade og ikke som kjådlåse Bladribber i et haandribbet Blad sees af deres Spiralstilling; den Hypothese be vel ogsaa op- stilles, at de vare Grene uden Støtteblade , men den kan ikke ret bringes i Samklang med det Forhold, hvori Hovedslyngtraaden BOR te staaer til de andre. Man vil hertil maaskee indvende, at det første Blad paa i deike Biknop vender fremad, og mene, at det er naturligere at | betragte den enarmede Slyngtraad eller Hovedarmen (S')'i den fleerarmede som et Blad, der i sin Axel støtter en mere eller mindre udviklet Knop; i. nogle Tilfælde (den fleerarmede Slyng- e Jhrafek frombringer denne da ikke blot flere spiralstillede Blade, PMR RE REE NE 463 af hvilke de med 2 og 3 mærkede svare til Knopkimbladene, men denne Betragtningsmaade ståttes yderligere ved Betragtningen af det i Diagram 6 tegnede Stillingsforhold af Armene. Den fårste Indvending vil jeg imådegaae ved Henviisning til. de hypokotyle Knopper hos Æuphorbia, hvor det Åste Blad, ligesom Hovedslyngtraaden her, indtager et Ståtteblads Plads. Overfor den anden Bemærkning vil jeg indråmme, at ganske vist synes det i Diagram, Fig. 6, tegnede Stillingsforhold (om hvilket jeg ikke kan tro, at jeg har taget feil, skjåndt jeg kun har iagt- taget det een Gang, saavidt jeg kan see af mine Optegnelser, og ved hvilken den Kontinuitet i Spiralstillingen, som man maatte vente og som man finder i Fig. 7,” ophæves) at tale mod min Betragtning af Slyngtraaden som en extraaxillair Green. Men dernæst vil jeg spårge: naar den enarmede Slyngtraad og Hoved- armen i den fleerarmede ere Blade og Ståtteblade for Knopper, paa hvilke Axer staae da disse Blade? De maa enten staae paa Hovedskuddets Axe eller paa Axelknoppens. I fårste Til- fælde faae vi det fårste mig bekjendte Exempel paa ægte »folia geminataf, en paa Monopodier hidtil ukjendt Bladstilling. Dette er en Hypothese, der ikke har nær saa meget for sig som den om en extraaxillair Knopdannelse; thi en saadan forekommer ikke blot hyppigt hos Sporeplanterne, men ogsaa, om end sjeldent, hos Blomsterplanter (t. Ex. hos Utricularia efter Pringsheim). I det andet Tilfælde maatte vi nærmest betragte den enar- mede Slyngtraad som det ene Knopkimblad paa Kvastens Hoyed- axe, og særligt som det, der skulde ståtte den vegetative Knop. For denne Anskuelse taler, at; vi undertiden (vist navnlig paa Knopperne i de nederste Bladaxler af Kimplanter, der ogsaa oftest staae mere i Bladaxlens Medianlinie end sædvanligt) see en Dannelse som en ugrenet Slyngtraad udviklet paa Kvastens anden Side; i saa Fald vare begge Knopkimblade udviklede. Herfor taler endvidere, at vi netop kunne vente, at Knopkim- bladet udvikledes paa den Side af Knoppen, hvor Slyngtraaden staaer, og ikke paa den anden; Ligevægten i hele Kvasten er 464 nemlig som forrykket og Tyngdepunktet lagt til den Side, til hvilken den opstigende Spiral gaaer, hvilken Side i det Hele er den kraftigere. — Mod denne Anskuelse taler det, at dette Knop- kimblad i saa Fald ikke blot skulde ståtte een Knop, nemlig den vegetative, men ogsaa en Tillægsknop nedenfor den, nemlig den, der udvikler alle de andre Arme" påa Slyngtraaden, og at denne sidste Knop saa skulde forskydes ud paa sit Ståtteblad. Dernæst taler Udviklingshistorien mod den; endskjåndt Udviklings- historier paa mange Steder lede vild og maa benyttes med Kritik, vil jeg dog her fremhæve, hvad alt er sagt, at den Celle- masse, af hvilken Hovedslyngtraaden og alle de andre Arme i den fleerarmede Slyngtraad" udvikles,” ofte anlægges saa tydeligt "skilt fra Axelknoppen og saa udpræget som selvstændig Nydan= nelse, at man intet Oieblik kan fristes til at ansee den for at have noget med hin at bestille. -» Paa mit nuværende Standpunkt forekommer det mig altsaa sandsynligst, at Slyngtraaden er en extraaxillair Green, og dens enkelte Arme Blade. Jeg skulde ikke have forsågt at foråge det nuværende Ufåre af Fortolkninger af dette Organ eller fåie et Bidrag til den alt existerende Litteratur, hvis: jeg ikke havde troet at kunne præcisere Spørgsmaalet ved at give nogle paa samvittighedsfulde og, som jeg troer," rigtige Iagilagelser . af "Kjendsgjerninigerne” støttede Resultater, hvilket efter: min Forme- ning ikke har været Tilfældet med alle hidtidige Bearbeidere af denne Sag. I de nedenfor ENN Yi i: hlkteguer: F et Blad paa det relative Hovedskud; I Endebl : dets axillaire Kvast ; A den vegetative Green og B den benet d Gr eller: Blomster- standen. 472,3... i hin de fårste tre Blade, "denne de forste tre Blomster. S' er Hovédarmen i Slyngtraaden ; 2, 3; 4 0.8.v. de andre Arme i denne. Ved Pilen nedenfor F antydes Hovedskuddetsy ved de andre den vegetative og" den blom- "strende Greens Spiralen, De smaa Kryds ved Bladene i A be- … tegne Styngtraadenes Pladser. anthera (ped hera (pedata S Wahrnde Lcvakum 5 rasses, entourées de tous cåtés de montagnes, on arrive par une pente rapide; le terrain de toutes ces terrasses est presque hori- zontal et si plat qu'on ne saurait gutre douter que lå il n'y ait eu autrefois des lacs. La végétation a ici le méme caractére de sécheresse que sur toutes les pentes-basses occidentales du Ni- caragua; et, la møitié de Pannée, les arbres sont å peu præs dépouillés de leurs feuilles. Des bois de Campéche, des Cale- bassiers, des Acacias å épines, en beausoup d'endroits, occupent presque exclusivement le sol. Ce n'est qu'å. une hbauteur de 3000 å 4000 pieds que se montre un changement essentiel dans le caractére de la végélation; et P”on est surpris de rencontrer dans les plantes un remarquable mélange des formes appartenant å la zone froide et å la zone chaude: les chénes et les sapins de…diverses espéces mélangés aux cactus et aux agaves, Aprés op : Voyage d'une dizaine de jours å travers ces contrées, qui sl ent une population peu nombreuse hbabitant des villages et des métairies, séparés les uns des aulres par de grandes di- stances, j'alteignis la montagne Pantasmo, but de cette excursion. Cette montagne forme la ligne de démarcation des eaux; et, sur la pente orientale, on arrive brusquement å la zone des foréts vierges, qui 8'étendent de lå aux cåtes de VAtlantique, dans un étal å peu prés aussi primitif que quand les Européens débar- quérent en Amérique. Dans la parlie la plus élevée de cette zone, å une hauteur d'environ 4000 pieds, croissent les lauriers, les myrihes avec une épaisse forét d'arbustes, tels que les Rubiacées, les Piperacées, la Chamædorées et beaucoup d'autres. Ici I'on voit dominer toule celte luxuriante végétalion qui caraclérise ces foréis au sol toujours bumide, et par quoi elles forment un contraste si frappant avec la végétation aride et souvent étiolée de ces plateaux occidentaux précédemment nommés. Telle est la nature de la montagne Pantasmo ou, entre autres plantes remarquables, je découvris une espéce du genre Liquidambar, propre å VAmérique Centrale, Cette montagne, å une latitude de 30% 437, forme done la limite méridionale de ce genre, en Amérique, Quelques mots sur la vrille des Cucurbitacées. Par Eug. Warming. Das les axilles des feuilles chez les Cucurbitacées une seule gemme axillaire se trouve toujours posée obliquement, d'un cåté déterminé. De cette gemme devrait selon moi toujours se dé- velopper: 4? une fleur terminale, I sur les diagrammes p. 465 (2 ou &); 29 un bourgeon végétatif (4), qui a la méme struc- ture que la pousse principale; et 3? une inflorescence (B), op- posée et antidrome å 4, mais homodrome å Paxe qui est la pousse principale relative de toute la gemme axillaire. Ces pro- duits axillaires, dont on voit les rapports de position dans les dia- grammes ”(p. 465), constiluent ainsi, selon ma manitre de voir, une cyme dichotome lypique. Dans les diagrammes, 1, 2,3... désignent, en 4, les premiéres feuilles; en B, les premiéres fleurs. Les petits croix (x) désignent la place de la vrille, Cette derniére est vraisem- blablement un rameau extra-axillaire. En cas qu'elle ait plu- sieurs bras, on peut démontrer de constants rapports de po- sition d'aprés uue spire (diagr. 6 et 7); et chaque bras doit étre expliqué comme une feuille. S' est le bras le plus fort et qui est né le premier; 2, 3, 4, etc. sont les autres bras, selon leur åge. Si la vrille n'a qw”un bras, elle doit néanmoins étre con= sidérée comme homologue å celle qui en a plusieurs; seulement Paxe de cette derniére a été træs réduite, et ne porte que le bras principal S', et, å la base de la vrille å un bras, on observe donc quelquefois une parlie un peu enflée (le point véægétatif) et des "rudiments des autres bras. Ce mest qu'å cété de la quatriéme ou de la cinquiéme feuille, au-dessous du point végétatif, que nait la vrille comme un mamelon plat, cellulaire (au céåté de la gemme axillaire od Von doit se représenter que la spire est "ascendante), mais en dehors de PVaxille. (7 & mid = Cc & Fæa 187 E VM.