Å 4 YZ — Videnskabelige Meddelelser i fra / den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn, EA Åaret 1872, Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Med 4 Tavler og en Deel i Testen indtrykte Træsnit. (Avec un résumé frangais). Tredie Aartis fjerde Aargang. vel 39 Kjåbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri. 1872—73 Mo. Bot. Garge« nm, 1992. Indhold. Malacocephalus lævis (Lowe) ved dansk Kyst. Af Dr. Chr. Liitken. Synopsis Molluscorum a cl. J. Reinhardt lectorum in circumnavigatione orbis terrarum Danicæ navis Galatheæ dictæ. rd over de af Prof. J. Reinhardt paa Co ryetien.. fol tens Reise omkring Jorden indsamlede Blåddyr. Første Afsnit. Af O. A. L. Morch ..... Symbolæ ad floram Brasiliæ centralis DEER Mg edit, Eug. Warming. Particula X: Musci frondosi, a cl. Dr. A. Glaziow in vicinia urbis Rin:deé Janeiro leeti fanct Dr: 2. Hanne! 0 00 arme s 0 Stammens og Grenenes anatomiske Bygning hos Neea theifera Ord., er sunmenhold med andre Nyctagineer. Af Adjunkt Chr. Grånlund — (Hertil Hhjorsket i gr mig na ndliog «om Ganoidernes TSK RL ANE skøn og Ind- "deling». Af D … Liitken 2». FR. JR eee an ed BE SE SN ER ØE SE SER RE er fa ER SE Ge HER TD trali dit. Eug. Warming. Particuta XI (Ericaceæ et Spleen ad nen Lauraceas et Proteaceas), auct. C. F. Meissn : raser XII (Piperaceæ), det. Del Candells Sr RE SEE ESS . Et Par Ord om Pseydorca grayi, Burm. Af Prof. J. sgymesensÅ, " Symbolæ å porre Brasiliæ centralis cognoscendam, edit lig. HParnil: Hypoxideæ, Burmanniaceæ NG llosieæ, må harideæ, reæ, nd rer Sieg Tab. mM. ardt Et Bidrag til Kendskab om Aberne i Mexiko og Centralamerika. Af i Prof. J. Reinhardt (Hertil Tab. Il)... .. . Om Forskjellen mellem fruer og Epiblastemer af højere sig (I. Zenyanthes trifoli E Datura ES En Ra SE ASE DER INGE SØE" om ifolia. V. Agrimonia Ei dunet ENE Éeikpestisernes «pappus». Vil. Trichomets Begrebsbestem- Reise) RE ERE 1 Side i Side Bemærkninger angaaende Forekomsten af srysre (Sminthus betu- linus Pall.) og Hasselmusen (Myoxus avellanarius L.) i Danmark. Af Seminarielærer Æ. Bostrup, med nogle "mine, af Prof. teenstrup Om å Mærker, som Knoklerne i Fuglenes SS Foderboller bære g Opholdet i Fuglenes Maver, samt om disse Mærkers Betydning for Geologien og Archæologien. Af Prekceret Japetus Steenstrup (firs iy SN, ] 1 SE 5 4 RE SSR SSR SE KERSE ENEDES FESD] 5 SE ES AS Sne 214. Resumé francais. Sur la structure anatomique de la tige et des branches du Aeea thei- fera Ørd., comparée å celle Wautres Nyctaginées. Par M. Chr. Sj OPERERE SE RES DES HEE SE PE SEERE , Quelques mots sur le Pseudorca grayi Burm. Par M. J. Reinhardt 7. Notice sur la flore des Diatomées des ARE mean en Europe et en Amérique, par M. Charles mened ompagnée de quel- ques éclaircissements donnés par M. Saturns J. Steenstrup. 16. Sur la différence smst les trichomes et rå épiblastémes d'un ordre PEER Pa HEART SES SE RS 50. RE 16. Sur les marques que minen les os contenus dans les pelotes rejetées par les oiseaux de proie et sur 'importance de ces marques pour lå géologie et Tarchéologie. Par M. Jap. Steenstrup .......: 28. Forklaring af Tavlerne. Tab. I. ore Oplysning af den anatomiske Bygning af Veddet og Barken af a theifera (Fig. 1—6) og N. parvifolia (Fig. 7—10). (Nærmere Tab. II. Sagittaria lagoensis Seub. & Warm. (Jfr. S. 131). Tab. III. Chrysothrix orstedii eg (Jfr. S. 158 Tab. IV. Fig. 1—10. Knogler af Fugle og SES udtagne af Rovfugles Maver eller af de af disse ophulkede Foderboller, for at vise den i hvorpaa de angribes af Mavesaften. Fig. Uu a—e, Underkjæber af Pungrotter fra brasilianske Huler, for at vise den der hyppigst fore- kommende Form for Beskadigelsen, ikeisere Forklaring S. 236.) Oversigt de videnskabelige Måder i a den naturhistoriske Forening RER i Aaret 1872. ———————————— Den 19de Januar holdt Dr. Warming et sbesriag over Vortemælkens Blomsterkop og gjen gik enne i den seneste Tid anstillede rsågelser , ” tildels ste sig til h Disputats navnli s «Zur Deutung Euphorbia-Bluthe»; paaviste t der ikke i ersøgelser over Umbelli- ferblomstens Udvikling havdes nen Ån til ;- Koppen, og gjennemgik derefter sine egne histologiske Under- sågelser af denne (jfr. Meddelerens menn: ling: Syng rn eng mg 18 hos Fanerogamerne», K. D. Vid. Selsk. Skr. X Bd. s3 Cand. phil. Samsée Lund, der overværede kk som Gjæst, É yttrede hertil, at det var farligt at slutte noget af Misdannelser; at man dog burde tage Hensyn til Stielers Undersøgelser (med Hensyn til hvilke han dog under den fålgende Diskussion indråmmede, at der mens msmmoed mellem Forfatterens Ord og Tegninger); og at i det mindste for Tiden, vilde kunne fåres noget == sinde ialt bel ege for, at Koppen virkelig var en Blom: i Hr. 4 ening ti mes herske forskjellige Meninger, der tilsyne- sren bere! "Iadende Den 2den murer forelagde « pri de S. 1—8 aftrykte ener . Forekomsten af Malacocephalus lævis (Lowe ed da knap Skr: S; 111— II Den 16de Februar sæ bene Johnstrup et Foredrag om Me jernets Forekomst og Udbredning og om Benene af de hidtil vend Kjendetegn paa dets Oprindelse. Den iste mid meddelte Museeassistent Gand. pharm. J. Steenstrup Op- inger om de grånlandske Jernmasser. — Han omtalte re de forskjellige RDDE Fund af metallisk Jern i Grånland, og bemærkede i Anledning af den Ross'ske Lokalitet Sowallick (savilik), at sg sæs afa) og deraf ke Ord hyppigt forekomme som Stednavne i Gronlan an gav dernæst en Fremstilling af "Proteseik Nordenskiolds aderkeilre i 1870 og gik saa over til at meddele sine egne, idet han bemærkede, at hine fårst vare komne til hans Kundskab efter hans Hjemkomst. Han onen at- Jernet foruden at: forekomme som stårre og mindre Klumper, Concretioner, i Basalten, forekom som smalle sen Masser, der paa Kryds og Tvers gjennemskar Basalten, og sluttede deraf, at Jernet enten maatte være fort op med Ba= for en inderlig Forbindelse som den, der her var tilstede, sæk gær ved at nogle Jernmeteorer vare faldne i den blåde Basaltmasse, tilmed da nogle af disse, saaledes de tre største, skulde fuldstæn- mi, == beholdt Meteorformen, Som en Fålge af det inder- til rene Basaltblokke, og han ku set derfor i de løse Jernblokke kun se Rullesten, der vel i Uds og Form vare noget for- skjellige fra de almindelige PIERIS men ikke mere end det var at vente af ms Set Epraergs Materiale. " I Modsætning til Prof. rdenskiål € han altsaa betragte Jernet i Basalten som det. primære og Fe SE rese som det sekundære. Den 20de Marts meddelte Professor Ørsted en Udsigt over sine Under- gelser om Centralamerika's Kunsuraer og over denne Pla efarollid anatomiske og morphologiske Forhold. Den 12te April holdt Dr. Warming et Fore mee ver Forgreningen Planteriget. Meddeleren gjennemgik først de forskjellige Former af ære = me viste ke KEDE Bygning i de forskjellige Egne af Plan skjelnede navnlig mellem det een- cellede Væxtpunkt (de ST SLRERSGEGPE kuala i Kryptogamernes Organer og i Trichomer hos de højere Planter) og de fleer= cellede sept (hos en Del Kryptogamer og Fanerogamern lade, Stængler og Rødder); udviklede, at det fleereellede Væxt- punkts Celler ln være ordnede efter Linien, Fladen eller efter alle Rummets tre Retninger, og oplyste dette ved Exempler, saavel- som at ved Maaden, hvorpaa de forskjellige Væxtpunkter arbejdede, å fremkom Legemer med anne Der efter Linie, enke og ] SE Dr. W. henstillede derpaa til Botanikerne, tåke Udtrykket III "koncen (punctum vegetationis Wolff) burde foretrækkes for e gængse Benævnelser: Væxtkegle, Cambium-Kegle, Væxtspids 0. s. v. som det ældste og mest betegnende ss: et egenlig kun hi- Bear Begreb (+ ane esser nneee, Hanstein). rof. Ørsted indvendte- derimod, at ER ikke var en Kg] men en morfologisk Begrebsbestemmelse og fandt det i al Fald betænkeligt at indskrænke det til Initialcelle-Gruppen. Cand. phil. Samsée Lund, havde faaet det Indtryk af Dr. W.s Fore- drag, at denne vilde mnvisntese HERSPUDAEESD Begrændsning alene ved Hjælp af Pler ruppe, hvilket neppe kunde billiges; som Prof. O. anbefalede han en morfologisk Begrebs- bestemmelse, der i hvert Fald ikke vilde kunne undværes; hvortil Dr. Warming oplyste, at han ved Initialcelle-Gruppen (med Han- stein) naturligvis forstod den hele-«Scheitelcelle»-Gruppe. Den 10de Mil forelagde Adjunkt Grønlund den S. 60—78 trykte Meddelelse «som Stammens og Grenenes anatomiske RENEE hos Neea meidela, sammenholdt med andre Nyctagineer Professor Beinhardt gjorde derefter en Meddelelse om den ” til kinsen (Vampyri) hørende Flagermus-Slægt Schizostom og oplyste, at det var bleven overset, at Orene ere forskjelligt byggede hos de forskjellige Arter, som i den nyeste Tid ere blevne indordnede i denne Slægt. Hos Fasten Typ, Schizostoma minutum, Gerv e Orene emlig ikke sammenvo oxede, men adskilte VAR Es så store Feni af SDI: hos Schizostoma megalotis (Gray) derimod og hos en med denne nærbeslægtet, muligvis endog identisk brasiliansk Flagermuus, som under Navn a yllostoma plecotus fin yrev klat) kalk, d, altsaa sammenvoxede omtrent paa samme Maade som hos den ligeledes til Vampyrerne henhårende Slægt Macrotus. Hudfolden ligger hos den levende Flagermus glat ind til Panden, Den er tæt haarklædt paa Forsiden, men någen paa Bagsiden, påa den hvælvede Pandeflade, mellem hvilke der atter findes en haarklædt Eorbnig ng. Meddeleren meente, at der var lige såa megen Grund til at "lægge Vægt paa Orenes Sammenvoxning i dette Tilfælde som hos " Macrotus- som, medens eg forresten stemme overeens med denne Slægt, afvige s typiske Art ved deres sammenvoxede eller med en Hudfold Kikeldee Øren. Den i5de Mai fremlagde Dr. Warming fårst flere mindre Familier af sine ilianskePlanter, hvis Bearbejdelse var afsluttet (Piperaceæ, orden Burmanniaceæ, Vellosieæ harideæ, ÅAlismaceæ, Juncaceæ, Liliaceæ, Amaryllideæ, Ålkeesere, Agaveæ, Xyrideæ, IV 'ommelinaceæ, Balanophoreæ, Irideæ (jfr. S. 109, Part. XII og i Planteriget», idet han gjennemgik de forskjellige Maader, paa d d (jf ae Forgreningen kan finde Sted (jfr. ovennævnte Afhandling «For rgreningsforholdene hos Fanerogamerne»). Den 3ite Mai holdt Professor Ørsted et Foredrag over de antarktiske esAnatomi; Meddeleren ksebe: de tidligere af ham givne edd Bygning, k geografiske Udbredning og formodede Nedstamning. (Jfr. Prof. ) Afhandling: «Bidrag til Kundskab om Egefamilien i Fortid og Nutid» i d. k. D. Vidensk. Selsk. Skrifter, IX Bd. VI. 1872). Dr. Warming fremlagde derefter en Fortsættelse af sine Bi- rag til Central-Brasilien Flora. (Jfr. S. 85, SS "54a Den iste November udtalte Prof. Steenstrup fårst, paa Bes Vegne, sin Beklagelse over det smertelige Tab Foreningen ave tat ved Prof. Ørsteds uventede og tidlige Dåd, et Tab der var saa meget foleligere, som Prof. Ørsted stedse siden sin Tilbagekomst dels i de bange Måder, nyde godt af hans Studier og rn else Prof. betin fremlagde banet: — med nogle mune Bemærkninger — en Med é frå Seminarielærer Bost gaaende Fundet af Birkemusen (Sminthus betulinus) i syld (jfr. S. 206) samt en sanne se om ment af Levninger af Kaskelotten paa L … Liitken nrdre såtikent efter nogle indledende Bemærk- ninger om andre iagttagne Tilfælde af aktiv Lysen hos levende Fiske (Astronethes niger og us stellatus) — to Exemplarer af den lille Haj-Art (Isistius brasiliensis), paa hvilken F.. og nett i sin Tid anstillede deres bekjendte Iagttagelser over rtegd Lys de ere til forskjellige Tider fangne af Capt. Andréa, Syd for gr det ene i det ostindiske Ocean, det andet i Atlanterhavet. Den 29de November meddelte Prof. Reinhardt de S.132—34 og 150—58 trykte Foredrag om Mexikos og Centralamerikas Aber og om Forekomsten af slekeetssenle kernen og Ren nord- amerikanskeRørdru samt fore: lagde den S. 95—108 irykte Afhandling om Pseudorca Cr seen Bestyrelsen henledte, paa given Anledning, Medle Opmærksomhed paa, at det ikke alene stred mod god Takt, si vedkommende Forfatters eller erat Samtykke, at m offentlige - Blade nerne ter af de i Foreningen holdte Foredrag, va bled, utilstedelig Krænkelse af ved- kommende Forfatterg »fÅrelie Ejendomsret, der ganske faldt ind under vore Loves Bestemmelser om «Fortryk». x v Den 13de December henledte Dr. Liiiken Medlemmernes Opmærksomhed paa Dr. Giinthers Arbejde over den mærkelige, i den senere Tid i Australiehe møgebergkinugg re pisk for uddåd ansete Fiske- gt Ci » og udtalte de SE vægtes m den og de andre rare Plads i Fiskesystemet, re meddelte i den S. 79—84 trykte «Eft fts til rodnet pres Afhandling «om Gano- idernes Begrændsning og Inddeling». Prof. Steenstrup ring! paa Bestyrelsens kar en Med- delelse fer Hr. Cand. pharm. Carl Hansen i Paris om de danske Bilandes Diatomeer (S. nette ende: Prof. olkridies knyt- tede nogle Oplysninger om den sandsynlige Grund til de af For- fatteren beskrevne Uregelmæssigheder hos islandske Diatomeer (S. 146). I Supplementmådet den 10de rer 1873 fremsatte Dr. Warmin Bemærkninger om Trichomer, nærmest med Hensyn til Gompositeernes øger, som ligge til Grund for rare i denne Aargang (S, 159—20 205) e AÅA fhandling «om Forskjellen mellem Trichomer og Epiblastemer af Rang». L, 18 1.8; Rettelser. ud. Sturiones” udgaaer medeeelt, læs: meddee Bækkenbarterne, serenekdes Vera Kruz, læs: 23de Grad”), læs: Zed Grad, Vergua, læs: Veragua”). " Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn. Tredie Aarti. 1872. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. i BRL LÅ Malacocephalus lævis (Lowe) ved dansk Kyst. Af Chr. Liitken, Dr. philos., Assistent ved Universitetets zoologiske Museum. (Jfr. Mådet den den Februar 1872.) Å: Hscendelskp af December Maaned 4871 indsendte Byfoged Frich i Skagen el i det hele ret vel bevaret Exemplar af denne sjeldne Fisk, som Fisker og Byraadsmedlem J. P. Bagh havde fundet opskyllet paa Nordstranden ved Skagen. Da denne Fisk tidligere kun var kjendt fra de Kanariske Oer — i den seneste Tid har ,British MuseumY dog, efter hvad Dr. Ginther har havt den Godhed at meddele mig, ogsaa faaet den fra Middel- havet — har jeg meent at burde offenliggjåre en kort Med- delelse om dette Fund. Vistnok maa man paa Grund af dette fremtidig indråmme denne Årt en Plads i den skandinaviske —… Fiskefortegnelse mellem andre tilfældige eller sjeldne Gæster i vore Have; at den skulde have en anden og bedre Borgerret i vor Fauna, er der jo for Tiden ingen Anledning til at antage. Da Ginther har meddelt en udførlig Beskrivelse af Arten »i1 4de Bind (p. 397) af ,Catalogue of the fishes in the British Museum" (1862), mener jeg at kunne indskrænke mig til nogle faa Angivelser, navnlig om saadanne Punkter, vori de " foreliggende Exemplar ikke aldeles stemmer med den nævnte 1 2 Beskrivelse — Uovereensstemmelser, om hvilke jeg dog ved Brevvexling med Dr. Giinther har faaet Vished for, at de ikke antyde en Artsforskjellighed. Exemplaret er 19 Tommer langt, men Halespidsen er af- brudt, og da Brudfladen har en Håjde af 5 Mm., vilde der for- meenilig være at lægge c. 2 Tommer til for at faae den natur- lige Længde. Bugfinnerne ere ikke jugulare, men stillede lige under Brystfinnerne "); heller ikke sidde de just tæt sammen ); den mindste Afstand mellem dem er over 19 Tomme. Mellem dem findes en skarpt begrændset, någen, skælfri, paa tværs oval, 13 Tomme bred Plet, og i en Afstand af 2 Linier bagved den, og adskilt fra den ved et fintskællet Hudbælte, en lignende, som ; dog bagtil flyder sammen med Gattets någne Omgivelser. (Dis: nøgne Pletter omtales ikke i Ginthers Beskrivelse; men "væg har havt den Godhed at underrette mig om, at de findes ganske paa samme Maade paa Londoner-Museets stårste Exemplar, men ere forholdsvis mindre paa et kun 14 Tommer langt og mangle ganske paa et ganske ungt, kun 6 Tommer langt. Den eneste af de andre Macrurer, som jeg har havt Lejlighed til at under- såge, hos hvilken jeg har fundet noget lignende, er Macrurus coelorhynchus; der findes her mellem Bugfinnerne og Gattet en enkelt aflang, någen, Vulva-lignende Plet, hvis stårste Udstræk- ning er efter Længden. Bagtil staaer den hos denne Art i Forbindelse med Gattets Omgivelser ved en fin nogen Linie). Dr. Ginther omtaler dernæst to smaa Skuldertorne (erfer rettere en Gjællelaagstorn og en formentlig Skuldertorn); de mangle paa Exemplaret fra Skagen, men Dr. G. har meddelt mig, at de kun paa hans to yngre Exemplarer ere tydelige (om end smaae), men ganske skjulte under Huden hos F) Dr. Ginther har brugt Udtrykket »jugular« for at antyde Modsæt- ningen til det hos »Pisces en. kvie Forhold, at Bug- finnerne sidde lidt bagved Brystfin 2%) Dette Udtryk har Dr. Ginther brugt i i Nodsetning til andre Gadoider, hvor Bugfinnerae staae langt fra hinande 3 stårre, hvis Stårrelse stemmer med vort. Kroppens Håjde under fårste Rygfinne er lig Længden af Hovedet fra Spidsen af Snuden til Spidsen af Gjællelaaget og endvidere lig med Bughulens Længde. En lodret Linie fra Gattet vilde falde bagved Bryst- finnernes Fæste og ramme Grunden af den fjerde Straale i første Rygfinne. (Efter hvad Dr. Ginther meddeler mig, ændrer Gattet sin Stilling noget med Alderen). Da fårste Rygfinne er stærkt beskadiget, kan Forholdet mellem dens Håjde og dens Afstand fra anden Rygfinne ikke bedåmmes. Hovedets Længde er netop lig med "/6 af Totallængden af Exemplaret, som dette foreligger, men da Halespidsen mangler, i Virkeligheden lidt mindre. Skægtraadens Længde er ikke meget mere end Åjets halve Længdetvermaal. SGatfinnen begynder ”/3 Tomme bagved Bagranden af Gattet, lidt bagved Midten af første. Rygfinne. Anden Rygfinnes Straaler ere saa ,korte og svage”, at de kun vise sig over Ryglinien som en Række svage Takker uden Spor til Bindehud. Farven er sålvgraa; mere eller mindre sort pig- menterede ere fårste Rygfinne, Brystfinnerne, Bugfinnerne samt disses Omgivelser, Gjællehuden udvendig samt en Bræmme af den indvendig og Gjællehulens Bagvæg. For saa vidt Straaletallet har kunnet erkjendes, har jeg fundet fålgende: 417—18 Straaler i Brystfinnerne, 8 i Bugfinnerne og 13 i fårste Rygfinne; i anden Rygfinne og Gatfinnen turde det have været c. 450. Hertil vil jeg tillade mig at fåje en Oversigt over de be- kjendte Arter af ,Skolæstenes% Familie efter de foreliggende Ma- — terialier og dertil knytte nogle faa kritiske Bemærkninger, Af E: de opfårte 11—412 Arter har jeg selv kunnet undersåge de fem, der ere mærkede med en Stjerne. Synopsis Macruridarum. Å.. Squamæ mediocres; radii branchiostegi sex”); dentes maxillares villiformes vel scobinam simulantes, pluriseriatli, æquales vel introrsum decrescentes.?) j AX. Rostrum conicum, plus minus elongatum; os inferum; caput cristis pluribus prominentibus asperis, quarum una utrumque latus ab apice rostri usque ad angulum præoperculi percurrit, annulum suborbitalem cum præoperculo jungens; squamæ cor- poris carinatæ vel spinosæ. Macrurus Bl. I. Rostrum depressum, valde elongatum, orbita duplo fere longius. Subg. Lepidoleprus (Risso) Canestr. £) Squamæ spinosæ, spinis paucis. (1—4) fortibus, vel i. dorsum et ventrem juxta basin pinnarum imparium ornant), fortiter serrato-carinatæ spinis perpaucis extra carinam; fossa temporali utrinque, membrana clausa; pinna dorsalis prima hu- milis, a secunda, anali- breviore, vix sejuncta; pinnæ ventrales jugulares. FM. trachyrhynchus (Risso) (Mare mediterraneum).?) f) Squamæ carinis (serratis?) 3—5; pinna dorsalis prima alta, a secunda, auali paullo longiore, spatio haud brevi sejuncta; pinnæ ventrales thoracice. MM. japonicus Schl. (Japonia). II. Rostrum mediocriter elongatum, orbilam fere longitudine æquans. Subgen, Macrurus Canestr, a. Radius secundus pinnæ dorsalis primæ serratus.?) ") Squamæ corporis carinatæ, sæpissime carina singula for titer serrata; pinna dorsalis secunda anali longior. FM. rupestris Fabr. (Grånlandia, Finmarkia):; =) Squamæ corporis spinosæ, spinis seriatis, carinas for- mantibus, quarum media fortior; pinna dorsalis secunda anali brevior. M. sclerorhynchus Val. (Insulæ canarienses). 2) Der angives 7 hos C. serratus; 0. norvegicus har kun 6. 5 b.. Radius secundus pinnæ dorsalis primæ lævis. =) Pinnæ dorsales spatio mediocri sejunctæ; squamæ multi- carinatæ (carinis 12—45). M. australis Rich. (Australia).”) %) Pinnæ dorsales spatio longissimo sejunctæ; squamæ spinosæ, haud carinatæ. "M. coelorhynchus (Risso) (Mare medi- terraneum) [et M. atlanticus Lowe (Insulæ canarienses)].5) B. Rostrum breve, obtusum, oblique truncatum; os antror- sum (haud inferum); cristæ prominentes in capite nullæ; annu- lus suborbitalis præoperculum haud attingit; squamæ spinosæ vel "glabræ (pectinato-striatæ)1. Coryphænoides Bi. a. Radius secundus pinnæ dorsalis primæ serratus. =) Squamæ spinosæ, spinulis multissimis. 0. norvegicus Nilss. (Strémii Reinh.) (Norvegia et Grånlandia). 2%) Squamæ glabræ (pectinato-striatæ). C. serratus (Lowe) (Insulæ canarienses). b. Radius secundus pinnæ dorsalis primæ (sub)glaber. 3%) Squamæ spinosæ, spinulis multis. C. denticulatus (Rich.) (Australia meridionalis). | B. Squamæ minutæ asperæ; radii branchiostegi septem; dentes maxillares biseriati, anteriores majores, mandibulares uni- seriati. Rostrum, caput etc. ut in Coryphænoide. Malaco- cephalus Gthr. a.. Radius secundus pinnæ dorsalis primæ lævis. =M. lævis (Lowe). (Ad Insulas Canarienses, in mari mediterraneo et ad oras septentrionales Daniæ inventus). Herved er nu fålgende at bemærke: 1) Hos nogle Arter af Macrurus (coelorhynchus, trachyrhyn- chus) eré Tænderne i Overkjæben fuldkommen eens, meget smaa og danne en temmelig bred Rasp; i Underkjæben er dette Raspe - bælte smallere, Hos M. rupestris aftage Overkjæbens Tænder der- — imod kjendelig i Stårrelse fra de yderste til de inderste, og — Forskjellen er her fuldkommen saa stor som hos Coryphænoides 6 norvegicus; "de ere hos begge disse Arter stillede i dobbelt eller tredobbelt Række, medens Underkjæbens ikke udgjåre. meget mere end en enkelt uregelmæssig Række. | 2) Canestrini har (,1 Gadidi e Macrouridi del Golfe di Genova", ,, Archivio por la Zoologia" etc., T. II, p. 344) udsondret M. trachyrhynchus som egen Slægt (Lepidoleprus Risso) fra Macrurus. Han har imidlertid som Repræsentant for den sidsinævnte kun havt M. coelorhynchus for Oje, og de Karakterer, der tillægges Macrurus-Slægten, have derfor tildels ikke almindelig Gyldighed ; og det samme vilde gjælde om de, der tilskrives Slægten. Lepi- doleprus, naar man, som man dog vel vilde blive nådt til, ud videde denne til at omfatte M. japonicus, som i Hovedform og Fysionomi saa aldeles slutter sig til M. trachyrhynchus, men — som det. vil sees af, hvad der for disse to Arter ovenfor er anfåort — afviger fra den i alle Karakterer” med Undtagelse af Snudens Forlængelse og Form. Jeg har derfor ikke kunnet be- holde Lepidoleprus som en fra Macrurus forskjellig Slægt; men man kunde beholde den som Underafdeling indenfor denne. 3) Hos gamle Exemplarer af M. rupestris kunne Takkerne paa anden Straale i fårste Rygfinne (som er en ægte Pigstraale, uden Spor til Led) være utydelige nok; den er i Almindelighed ikke afrundet, men sammentrykt tresidet ved Grunden ligesom hos Coryphænoides norvegicus, men Takkerne begynde hos denne længere nede, nærmere ved Grunden end hos M. rupestris. 4) M. macrolepidotus Kaup (,Archiv f. Naturgeschichte£ 41858, S. 91), der kun er ufuldstændigt beskrevet, og hvis Hjemstavn ikke kjendes (,? Middelhavet”), maa, efter Beskrivelsen af Skæl- lene, i denne Henseende staae i Nærheden af M. australis; men Æ Beskaffenheden af anden Straale i fårste Rygfinne er ubekjendt, og den kunde derfor ikke optages i foranstaaende ,,Synopsis?. 5) M. coelorhynchus og atlanticus maåe staae hinanden meget nær, såa nær, at det maaskee tår være tilladt at yttre Tvivl om deres Forskjellighed.… Ginthers Beskrivelse af M. atlan- PREE RAS må Bi SA ESS år kl EUS Bilde (Mk SL se. NE ss hs Sker Ms 7 ticus passer Ord til andet paa Middelhavsformen, naar undtages, at denne synes at være noget kortere (Forholdet mellem Hove- dets Længde og Totallængden efter Canestrini — 1:44; hos M. atlanticus næsten som 1:5) og at have færre Straaler i de uparrede Finner (9 + c. 440 efter Canestrini, 9 + c. 150 efter Bonaparte; M. atlanticus 11 + c. 210); Bugfinnerne sidde endelig hos M. coelorhynchus under Brystfinnerne, hos M. atlan- ticus skulle de sidde en lille Smule (,scarcely?) foran Brystiinnerne. Hverken Ginther eller Lowe har havt Exemplarer af Middel- havsformen til Sammenligning med den kanariske Form, og Lowe synes (,Trans.…Zool. Soc.” Ill, p. 15). kun at have skilt den fra M. coelorhynchus, fordi denne, ifålge Cuvier (,Régne animalf, 2d. edit., T. 11, p. 337, Note) skulde være samme Art som Blochs M. rupestris; Richardson, som (ibid. p. 151) havde Lejlighed til at sammenligne et Exemplar af Madeira-Formen med et middelhavsk, fandt, at de ikke afvege kjendelig fra hin- anden. Den fysionomiske Lighed og zoogeografiske Analogi, som der, trods den stårst mulige Divergens i Henseende til zoo- grafiske ,;Karakterer", er mellem Macrurerne og Notacan- therne, foranledigede mig til, da jeg i Anledning af den ovenfor omtalte, for Faunaen og Museet nye Macruride, gjennem- gik Museets Materiale af denne Familie, at såge efter Original- Exemplaret til Campylodon Fabricii Reinh. (efter hvad det antages "samme Art som Notocanthus nasus Bl.). Min Sågen var imid- lertid forgjæves; og da det paa mange Steder (f. Ex. af Ginther, v. d. Hoeven, Filippi og Verany) er anfårt (hvad man da ogsaa havde Grund til at antage), at .Original-Exemplaret til Fabri- cius's Campylodon opbevares her i Kjåbenhavns zoologiske Mu- seum, benytter jeg denne Lejlighed til at bemærke, at dette mig vitterligt ikke længere er Tilfældet. Da daværende Prinds Chri- stian Frederik afgav til det kongelige naturhistoriske Museum 8 de i Otto Fabricii Sending værende, paa Brædter eller Pap trukne Fiskeskind, blev — som den af afdåde Prof. Reinhardt fårle Protokol udviser under 44de Januar 4825 — ogsaa delte Stykke afgivet til Museet; og siger derom Reinhardt sen. (»Ichthyologiske Bidrag til den grånlandske Fauna%, S. 38): ydet Exemplar, hvorefter Fabricii Beskrivelse og Aftegning er udkastet, er endnu tilstede, men som et halvt tårret Skind, der engang har været befæstet paa et Stykke Pap over en Udfyldning af Blaar%. Til Dato har jeg imidlertid forgjæves sågt efter det, og det findes heller ikke optaget i de ældre Fortegnelser over Museets grån- landske Fiske, som haves; hvilke Fortegnelserørigtignok synes kun at omfatte de i Spiritus opbevarede og opstillede Gjenstande. Ei heller er der nogensinde senere nedsendt noget Exemplar af denne sjeldne Fisk til Museerne; og det Exemplar, som den franske Expedition under Gaimard fik ved Island og som er afbildet i ,,Voyage de la Recherche%, t. 11, er det eneste, der siden Blochs og Fabricii Dage er kommet frem for Dagens Lys fra de nordiske Have. Synopsis Molluscorum a cl. J. Reinhardt lec- torum in circumnavigatione orbis terrarum Danicæ navis Galatheæ dictæ. Oversigt over de af Prof. J. Reinhardt paa Cor- vetten Galatheas Reise omkring Jorden indsamlede Blåddyr. Af O. A: L. Mørch. (Meddelt den 3die Marts 1871.) Fårste Afsnit. D: Galathea-Expeditionen udsendtes i 1845, forordnede Kong Christian VIII, at de naturhistoriske Samlinger, som bleve tilvejebragte paa Reisen, efter Hjemkomsten skulde af dertil valgte Mænd i Forbindelse med Expeditionens Naturforskere deles i tre Dele, af hvilke - een skulde tilfalde de kongelige Samlinger, Kongens particulaire Conchyliesamling derunder indbefattet, og de ivende andre Universitetsmuseerne i Kjoåbenhavn og Kiel. " Af Expeditionens tre Zoologer kom imidlertid kun Entomo- — logen Hr. Kjellerup hjem med , Galathea” i August 41847. Prof. ” Behn og Prof.Reinhardt vare ifålge en senere kongelig Bestem- melse blevne tilbage paa to forskjellige Steder i Sydamerika; ved deres Hjemkomst i Foraaret 1848 var Kong Christian VIII dåd, og de politiske Begivenheder havde forelåbigt umuliggjort Iværksættelsen af den kongelige Resolution om Delingen. Selv efter at Krigen var til Ende 1851, stillede de i flere Henseender forandrede Forhold endnu i nogle Aar Vanskeligheder i Vejen 10 for en Deling, indtil en saadan endelig i 1856 bragtes i Stand og for de zoologiske Samlingers Vedkommende paa den Maade, at Kiels Universitet erholdt Alt, hvad Prof, Behn havde samlet, medens de af Prof. Reinhardt tilvejebragte Samlinger og de af Hr. Kjellerup samlede Insekter tilfaldt de danske Museer, der senere bleve forenede. Jeg har derfor med Hensyn til den Oversigt over det malacologiske Udbytte af Galathea-Expeditionen, som her skal meddeles, væsentlig maattet indskrænke mig til Prof. Reinhardts Samlinger; der fårst bleve endelig udpakkede "og ordnede i Aaret 1864 for de tårrede Blåddyrs og i 1868 for de i Spiritus bevaredes Vedkommende. Disse Samlinger udmærke sig vistnok fremfor de fleste Jordomsejlingers og navnlig ,,Novaras% ved overordentlig nåjagtige Stedsangivelser, idet Exemplarerne straks bleve nummererede og hjemsendte i flere Hold, saa at Fejltagelser ikke ret vel have kunnet fundet Sted, Uagtet der paa denne Expedition indsamledes næsten 2000 Arter af Blåddyr, er Antallet af nye Arter forholdsviis ringe, fornemmelig paa Grund af, at den store amerikanske Expedition under Wilke havde besøgt næsten de samme Steder som ,Galatheaf' ; Beskri- velserne af de nye Arter vare endog udkomne inden ,,Galatheas% Udrejse. Der er desuden for længe Siden beskrevet adskillige Arter, som opdagedes paa denne første danske Jordomsejling; saaledes medbragte Th. Philippi, der i Calcutta blev engageret som plantagekyndig Botaniker under Expeditionens Ophold ved de nicobarske Oer, Registoma nicobarica og Helicina nicobarica, der begge vare beskrevne inden ,,Galatheas Hjemkomst. Capt. Bruun hjemsendte en ikke ubetydelig Samling til Comandår Suenson, hvoraf flere nye: Melania nicobarica Mårch, Neritina acicularis Mørch, Batissa similis Prime, Batissa inflata Prime og Conus sub= carinalus Sow. fra Penang (urigtig angivet som nicobarsk). Pro- viantforvalteren, Hr. Blankensteiner, medbragte til Dr. Kjerulf Cyrena Galathee og Partula tæniata Mårch (forst gjenfunden af Pease i de sidste Aar). "Hr. Cuming erholdt alt i Aaret 41854 saavel Dubletterne af disse private Samlinger, som af Museet i 2 11 Kiel, saaledes af nye Arter: Nanina Massoni Behn, Helix codo- nodes Pfr. (urigtig angivet som kommende fra Philippinerne), Omphalotropis conica Behn, O. sordida Frauenf., Helicina Behniana Pfr. og Janthina nicobarica Reeve. Jeg har flygtigt gjennemgaaet Samlingen af tårrede Blåddyr fra Galathea-Expeditionen i Kiel i Aarene 1853 og 1870, men væsentlig forefundet de samme Arter. Prof. C. Semper og Andre have ligeledes benyttet denne Samling, som jeg anfårer saavidt den er mig bekjendt, Flere af Expeditionens andre Medlemmer, navnlig Hr. Kjel- lerup, daværende Skibslæge Didrichsen, Dr. Rink, Dr. Rosen og Dr. Mathiesen have senere afleveret enkelte Arter til Museerne. I det Følgende ere disse Herrers Navne anfårte ved enhver af dem indsamlet Art, men idvrigt er, hvor ikke det modsalte er udtrykkeligt angivet, Alt indsamlet af Prof. Rein- hardt. Expeditionens naturhistoriske Tegner, Hr. Thornam, har under Prof. Reinhardts Ledelse udfårt omtrent 138 Tegninger af Blåddyr, der vistnok langt overgaae de fleste, som ere ud- forte i tropiske Klimater. A. Madeira. I de Dage, fra Zide til 27de Juli 1845, i hvilke ,,Ga- lathea£ laa ved Funchal, aftegnedes ved Hr. Thornam %) nogle Blåddyr, der afvige meget betydeligt fra de af Hr. Couthuoy og v. Martens leverede Afbildninger, navnlig to Arter af Vi- trina. i. Årion (Prolepis) lumbricoides Moreiet? Limax lumbricoides Morelet, Moll. du Portugal, p. 15, f. 1. Arion sp., v. Martens ,,Reise”, p. 18. +) Alle Tegninger, der anfåres i det Fålgende, ere udførte af Hr. Thor- nam 12 Ribeiro frio; 4 Expl. i Spiritus stemme meget godt med Moørelets Afbildning i Henseende til Farvetegningen, der endnu er bevaret. 2. Årion ater L. var. empiricorum. C. pallide aurantiacum clypeo et abdomine bifasciatis. »Ribeiro frio, 23 Julif”. En Tegning efter et levende Ex- emplar afviger saa meget "fra. de ovenfor anfårte Spiritus-Expl., at jeg snarere troer at maatte henføre den til A. ater, uagtet Tegningen viser to ikke meget mårke Længdebaand paa Abdo- men og Clypeus, saaledes som hos næsten alle Arter af Prolepis og kun sjeldent hos Unger af 4. ater. 3. Milax Sowerbyi Fér. ; Milax Drumonius Bourgt., Am. mal. II, p. 200? Ribeiro frio; 7 temmelig smaa Expl. 4. Helicolimaæx nitida Gould. Vitrina nitida Gould, Explor, Exped. p. 7, f. 8. Vitrina Lamarckii Lowe, Zool. Journ. Suppl. C. antica pars albescens, cervice pallide brunnea, tentaculis cinereis. Clypeus antice rolundatus maculis atris sat magnis. (Ex. icone). T. anfr. ult. peripheria rotundata nec compressa. Ribeiro frio. Thornams Tegning stemmer aldeles ikke overeens med Goulds, derimod temmelig vel med Lowes. Paa Grund af Skallens Form har jeg forelåbig henfårt den til V. nitida. É 5. Helicolimax marcida Gould. Vitrina marcida Gould, 1. c. p. 7, f. 9. Vitrina media Lowe, Proc. Zool. Soc. 4854, p. 164. Ribeiro frio. Af denne Vitrina; der har en mere deprimeret Skal end foregaaende Art, findes 5 Expl. i Spiritus med vel bevaret Farvetegning, marmoreret med graa Pletter og bleggul Reticulation, É ER ENT Sy SAR es kst ne Te Sark ege Ar Se SET 13 6. Helicolimax (Oigospira) Ruivensis Couth. Vitrina Lamarckii var. Lowe, Prim. Faunæ Mad., t. &, f. 16. Vitrina Behnii Lowe, Proc. 1854, p. 164. Vitrina Ruivensis Gould, Exped., Shells. p. 7. C. sordide brunneum, capite cervice et abdomine obscurio- ribus. Clypeus antice truncatus irroratus, huc illuc lineis longi- tudinalibus leviter fulguratis. (Ex icone). Ribeiro frio. Den smukt udfårte Afbildning stemmer nogen- lunde med Couthuoys, men er aldeles forskjellig fra v. Marten s's Tegning, der viser et aldeles sort Dyr med råd eller gylden Rand paa Clypeus. 7. Ancylus aduncus Gould. Ribeiro frio; i Mængde. 8. Aplysia sorex Rang. C. carneum, long. 26 mm. Funchals Rhed; 4 Expl. B. Coromandel-Kysten. Corvetten besågte fra. 12te October til åte November Tran- quebar, Madras ogPondichery; ved Calcutta opholdt den sig fra dte November til 24de December. 4. Hemiplecia ligulata Fér. Madras, Pondichery. Semper har i sit Rejseværk leveret Anatomien efter et Expl. fra. Kieler-Samlingen. 2. Hemiplectå semirugata Beck. Tranquebar. 3. Helix (Kaliella) Peliosanthi n. sp. T. minutissima, trochiformis, obtecte-perforata; anfr. 41/9 medio angulati, spiraliter lineati; lineæ incrementi expressæ, regu- lariter remotæ; anfr, ultimus bicarinatus, basi plana nitida, um- — bilico angusto obliquo. Epidermis tenuissima, in. carinis ciliata. 14 Åpertura rhombea, columella subdentala,. Dm. 4/44 mm.; alt. 17/5 mm. ; Paa Bladene af Peliosanthes teta fra Haven i Calcutta. (Dr. Didrichsen). Maa være nærmest beslægtet med Nanina (Kaliella) conulus Blanford (Contrib., Pfr. Mgr. V, p. 90), men de to Kjåle ere forsynede med meget grove Cilier, og Undersiden er aldeles flad; ligeledes er den nye Art meget mindre. 4. Planorbis (Spirodiscus) exustus Desh. P, coromandelicus O. Fabr., Beck., Index. P, indicus Benson. Madras, Pondichery, Calcutta; overalt almindelig. 5. Planorbis (Gyraulus) sprit Pondichery, Madras; 2 Expl. 6. Planorbis (Gyrorbis) sp.%). Paa Roden af Hygrorhiza aristata. Øvre Ganges (Didrichsen); 4 Expl. 7. Limnea patula Troschel. Calcutta. 8. Limnea bulla Bens. (ex spm. Cantoriano). Madras (1 Expl.). An var. præcedentis? 9. Limnea luteola Lam. Madras. 10. Omphalotropis Francesii Gray. Madras. Denne Art er med Urette bleven henfårt til Assi- minea; den adskiller sig kun fra Omphalotropis ved lysere'Farve, tyndere Skal og mere fremtrædende Baand. 411. Stenothyra orcula Benson. Pondichery (2 store Expl.); Madras (2 smaa Expl.). t) Ikke bestemte paa Grund af, at Kisters Monographi ikke findes i Kjøbenhavn. i 15 12. Bithinia (Emmericia) ceramcopoma Benson. Calcutta; 1 Expl. 413. Viviparus bengalensis Lam. Calcutta; almindelig. 14. Viviparus dissimilis Mill, Paludina carinata Sws. Madras, Pondichery, Calcutta. 15. Viviparus sp. An var. minor præcedentis? Calcutta; almindelig. Erindrer noget om V., crassus Hutton, men er tyndskallet. 16. Ampullaria (Pachylabra) orbata Perry. Ampullaria globosa Sws. Pondichery, Calcutta. 17. Ampullaria (Pachylabra) carinata Sws. Tranquebar, Pondichery, Calcutta. 18. Ampullaria (Pachylabra) paludinoides Jan. Calcutta. ] 19. Paludomus tanchauricus Gm. Helix fluviatilis tanchbauriensis Chem,. IX, f. 1245. Tranquebar. 20. Melania (Melanoides) tuberculata Mill. Madras, Pondichery, Calcutta. 21. Pyrazus cingulatus Gm. Tranquebar. 22. Unio (Naia) testudinarius Spgl. N. marginalis Lam. : Tranquebar, i oversvåommede Riismarker; Madras, Ganges. 23. Unio (Naia) corrugatus Mill. …… Madras; Ganges. 16 C. ; Barren Island. Corvetten opholdt sig her den 4de Januar 1845. Dhr. Behn, Kjellerup og Rosen vare i Land, og de to sidstnævnte be- stege Vulcanen. Ingen Land-Mollusker erholdtes. Ved Kysten indsamledes: : 1. Littorina undulata Gray. (Rosen), 2. — scabra L. (R.) 3. Ptlerocera crocata Link (L. aculeata Perry, P. aurantia Lam.) (Kjellerup.) 4. Cypræa mauritiana L. (R.) 5. — pantherina Sold. (C. tigrina Lam.) (K-) 6. — arlequina Chem. (C, histrio Gm,) (K.) 7. Conus miliaris Hw,? (R.) 8. Ricinula stellata Bolt, var. R. intermedia Kien. (K,) 9. Nerita (Pila) costata Chem. 6 Expl. (K., R.) 10. — — plicata L. var, (Reeve f. 42 d.) (K.) 11. — (Theliostyla) lineata Chem. (K.) 12. — — i histrio L. (K.) 13. — (Odontostoma) Orbignyana Recl. (Reeve f. 58.) (K.) 14. — — sp. n.? aff. præced. (K.) 15. Monodonta canalifera Lam. (R.) 16. Patella testudinaria L. (K., R,) 17. Chiton (Maugeria) aculeatus L. (R.) af Dr. Rosen samlede Arter (R.) ere alle i Spiritus. D. De nicobarske åer. Expeditionen opholdt sig her fra &te Januar til 2dde Fe bruar 1846. Allerede den Øde December afsejlede Prof. Rein- hardt- med Dampskibet ,Ganges% fra Calcutta til Penang Fa ankom den Øde Januar i Havnen mellem lille, Nicobar og Pulu Milu; herfra sejlede »Ganges" den A4de Januar til Nancovri Havn, hvor den ankom den 15de nogle Timer får »MMltlhess« 17 Prof. Reinhardt har besågt fålgende Øer: Sambelong (Store Nicobar) (den 46de og 19de Februar gjordes Toure op ad Galatheafloden), Pulo Panjang (Lille Nicobar), Treis (kun faa Timer), Nancovri (Europæernes Kamorta), Laoi (Euro- pæernes Nancovri), Catchal (1 Time) og Teressa (1 Time). D'Hrr. Behn og Kjellerup have ligeledes besågt alle disse Oer og desuden Kar Nicobar og Chovri. I. Land-Mollusker. 4. Nanina (Rotularia) Massoni Behn. Helix Massoni Behn, Pfr. Mon. Hel. IV, 41859, p. 344. Rotula Massoni Semper, Reise p. 40, t. III, f. 28; t. VIL'f. 47. Sydlige Nicobarer (Behn); Nancovri (Rhrdt.); Kar Nicobar Kjellerup). Var. minor, differt spira elatiore, colore obscuriore, niti- diore, striis incrementi validioribus, anfr. angustiøribus. Diam. maj. 10 mm. … Bredden af Galathea-Floden, 4 Expl. Helix Emiliana Pfr., Reeve Icon. f. 608, fra Ceylon, ligner meget denne Art, men har en langt håjere Spira. 2. Nanina (Rotularia) Reinhardi n. sp. T. perforata, turbinata, carinata, solidula, obscure fulva, ni- tida; rugæ incrementi regulares distinctæ; striæ spirales omnino desunt; spira conoidea, obtusa; sutura marginata ; anfractus vix 5 angusti convexiusculi; carina utrinque linea impressa notata; "apertura rhombea, peristomate simplice, columella refflexa. Diam. maj. 6mm. Differt a præcedente testa minore, umbilico majore, spira maågis elevata, carina angusliore et defectu linearum spiralium. Bredden af Galathea-Floden, 4 Expl. 3. Nanina (Videna) sulcipes n. sp. ” T. tenuis unicolor fusca, perspective umbilicata, depressa, ”subdiscoidea, acute carinata; striæ incrementi expressæ præser- É 2 18 lim superne, spiraliter obsolete liratæ; spira vix elevata; sutura linearis marginata ; anfractus 5/9 convexiusculi, ultimus descendens, basi convexiusculo; apertura reniformis, peristomate obliquo, mar- gine supero incrassato, infero reflexo; labio recto, tuberculo ob- soletissimo. Diam. maj. 13 mm.; diam. min. 44 mm.; axis 5 mm. Nancovri, 4 Expl. Var. a. T. major, tenuior, planior, peristomate tenue (nondum completo?); anfractus ultimus vix descendens; umbilicus major. Diam. maj. 15 mm.; diam, min. 12 mm.; axis fere 5 mm. Store og lille Nicobar. Animal: solea pedis- sulco mediåno forgitididet; fostide cochleariforme excavata; notæum sulco profundo peripherico, po- stice carinatum; porus caudalis vix cornutus videtur. (Ex spe- cimine in spiritu conservato). ST. fæta: anfr. primi tres brunnei serie. macularum albarum (Ex icone). Denne Art stemmer i Henseende til Stårrelse med H, Met- calfei Pfr., men i Form aldeles med den næsten tre Gange større H. Hartmanni Pfr. fra Borneo. 4. Nanina (Videna) Billeana n. sp. T. substantia dura, unicolor, fusca, perspective umbilicata, depressa, subdiscoidea, acutissime carinala; striæ incrementi ob- soletæ; lineæ spirales vix detegendæ; supra parum elevata ; sulura linearis expansa; anfractus 5/2 planiusculi, pone suturam vel aciem excavali, ultimus vix descendens; basis convexiusculus; apertura rhombea, peristomate subobliquo, margine subincrassato, labio obliquo, obsolete sinuato. Diam. maj. 13 mm.; diam. min. 149 mm.; axis 4 mm. Differt a præcedente t. substantia duriore, umbilico minore, anfractus angustioribus, supra el infra aciem excavatis (uti H. pera- : lutissima Ad,), striis spiralibus obsoletissimis et rarissimis, peri- stomate minus obliquo. Nancovri, Store og Lille Nicobar. 19 5. Nanina (Thalessa) Kjellerupii n. sp. T. imperforata, turbinata, carinata, flavescens, nitidula; spira conoidea, apice obtuso planulato; basis convexus nitidior; sutura angustissime marginata; anfractus 5 convexiusculi, lente crescentes subæquales, ultimus non descendens; striæ incrementi parum prominentes, irregulares; apertura lunato-rhombea, columella crassa subreflexa. Diam. maj. 6 mm.; axis fere 4 mm. Sambelong, 1 Expl. Denne Art nærmer sig mest den langt stårre H. conus Mousson fra Java. 6. Nanina (Microcystina) Rinkii n. sp. T. anguste umbilicata, convexo-depressa, tenuis, polita, niti- dissima, brunnea, umbilicum versus pallidior; striæ incrementi obsoletissimæ, remotissimæ; spira parum elevata, obtuse convexa ; sutura obsolete appresso-marginala; anfractus 4 vix convexi, an- gusti, ultimus subdepresso-rotundatus; apertura obliqua, lunata, margine columellaåri (vel labio) dilatato-reflexo, profunde sinuato, fere emarginato supra umbilicum propendente. Diam. maj. fere 5 mm.; axis 2%4 mm. Galathea-Flodens Bred, 3 Expl. N. (Microcystis) mitiuscula v.- Martens, ,Reise? p. 73, t. 12, f. 10, quoad formam cum specie descripta convenit. 7. Nanina (Liocystis) Brunii mn. sp. T. subobtecte perforaia, globoso-conica, sericeo-ferruginea, " umbilicum versus pallide cinerascens; striæ incrementi prominen- liores, geminæ, regulariter remotæ; anfractus 5 convexiusculi, ul- timus rotundatus, obsolete carinatus, non descendens, primi nitidi; sulura adpressa; spira sat elevata; apertura subperpendicularis, reniformis, labio albo, medio lumido reflexo, margine sigmoideo paries aperturalis callo tenuissimo expanso obtectus. Diam maj. 8Ye mm.; axis 5 mm. Pulo Panjang (Lille Nicobar), 3 Expir, 20 Helix Gouldii Pfr,, Reeve Icon. p. 1463, non absimilis, sed spira in icone nimis elevata. H. milium v. Martens, ,Reise% p. 218, t. 12, f. 15, quoad formam et colorem convenit; Hel. cassidulæ Benson (Theobald Ind. Malacol. XV, f. 3) etiam affinis. 8. Helix (Sagdinella) Didrichieidti n. sp. T. turbinåta, perforate-umbilicata, crystallina, albida, nitida, leviter iridescens; anfractus 32 convexiusculi, costulato-striati, ulti- mus magnus spiram fere duplo superans, medio obsolete angu- latus, basi lævissimo; apertura subrhombea. Diam. maj. 21/9 mm. ; axis 2 mm.;”apertura alt. 41/9 mm. ; j Galathea-Flodens Bred, 4 Expl. re Helia similaris Adams Reeve Ic. f. 351, quoad formam convenit. H. orcula Benson differt spira multo altiore. HH. Ba- rakporensis Pfr. et H. insula Bens. ad idem subgenus pertinent, Farven og Sculpluren gjåre det sandsynligt, at denne Art maaske hører nærmere til Streptazis. 9. Helicostyla (Janira) codonodes Pfr. Helix codonodes Pfr., Proc. Z. S. Lond. 1846, p. 112. — — Chem., ed. 2, p. 695, t. 114, f. 15, 16: — mm Pfr., Mgr. 4, p. 322, n. 839, 1848. — — Reéve; Icoh. n. If, 1. 22! Janis codonodes Albers, Helic. p. 124. — — Mårch, Cat. Yoldi 1852, p. 48. —B. Minor absque fasciis, Chem. ed 2, t. 128, f. 3, 4 ; Pfr, Mer. 5, p- 217. y. T. subcylindrica major, fascia suturali et melisks atra. Long. 27 mm.; ; long. aperturæ 415 mm. Å d. Edentula. T, tenuis, fasciis 2 obsoletissimis, peristomale cinerascente. Long. 28 mm.; long. apert. 14 mm. Bredden af Galathea-Floden (£.); Pulo Panjang , as Havnen; 2 Expl. tagne paa Kar Nicobar af Hr. Kjellerup ere ensfarvede med rynkede Tilvækststriber. 21 10. Opeas aper Mousson, var. nicobarica. T. angusta, turrita, extus cerea, intus lactea; anfractus 71/9 sat convexi, 3 primi lævigati cerei, cæteri irregulariter costulato- . Striati, costulis obsolete sigmoideis præsertim in anfr. ultimo; lineæ spirales obsoletissimæ, in basi fortiores; sutura profunda, subcrenata, præsertim distinctior in anfr. medianis; apertura subelliptica, antice admodum angustata, labio reflexo medio plica munito obsoletissima, rima punctiformi. - Long. 9 mm.; lat. 21/9 mm.; apertura long. 2!/0 mm. Nancovri, under Barken paa et Træ (Kjellerup). Specimina javanica a cl, Reinhardt lecta differunt epidermide crassiore, columella latiore et umbilico majore. Var, 2. T. minus angustata, sutura in anfr. medianis fortior crenulata, apertura brevior, antice rotundata nec angustata. Long. 8 mm.; lat. 2!/9—/3 mm. Nancovri, 5 Expl. med foregaaende (Kjellerup). Hel. clavula Fér. (p. 381, Quoy et Gaimard Voy. 1”Astrolabe i, p. 133, t. 11, f. 30—33) fra Isle de France er meget nær- staaende 14. Hyalimax Reinhardi n. sp. C. linguæforme postice acuminatum, pallide virescens ; om- matophoria cærulea, tentacula brevissima; pallium ellipticum prasinum, orificio respiratorio in medio margine dextro sito; notæum pedis sulcis radiantibus distantibus et sulco obsoleto peripherico præditum. Testa scapulæformis, latere dextro recto. Maxillæ crista muscularis angusta, longitudo fere dimidiæ maxillæ latitudinem æquat, Long. tota 45 mm., pallii 22 mm., pedis 17 mm.; lat. 44 mm. Pulo Panjang og Sambélong. ,Paa Undersiden af Calderon- blade og andre tykke Blade; den holder sig i Almindelighed ubevægelig og sammentrukken i Ovalf (Reinh., Didrichsen). Kjæbens Mellemplade er meget smallere og længere end hos "H. Maillardi Fischer (J. Conch, 1867, f. 2418, t. X, f. 5—9). 22 Den foreliggende smukke Afbildning er den eneste, der haves efter levende Expl. af denne Slægt, 42. Ennea bicolor Hutton. Nancovri, under Barken paa et Træ, et lille Expl. (Kirp.) 13. Alycæus (Charaxz) Reinhardi n. sp. Alycæus n.sp. Nicobar, Mårch. Cat. Suenson 1857, p. 473. T. conoideo-turbinata, anguste-umbilicata, conferte costulato- striata, lineis spiralibus confertis, in anfr. ultimo evanescentibus; color flavescens vel ochraceus, præsertim in anfr. apicalibus; spira regulariter turbinata, apice obtusiusculo; anfr. convexi, ulti- mus teres, ad suturam 2 mm. pone aperturam constrictus; crista indistincta post aperturam; pone siricturam tubulus filiformis longissimus (9: 3 mm.), in ipsa sutura recurrens ;. apertura cir- cularis, obliqua, superne angulata; peristoma duplex, labio externo tenue reflexo, interno subincrassato vix reflexo, umbilicum versus fere connato. Diam. maj. 5 mm.; diam. ap. 2179 mm. Operculum calcareum flavum, extus concavum, irregulare, spiraliter Jaminosum; striæ incrementi peripheriam versus expressæ; intus planum, læve, mamilla centrali; peripheria marine acie sulco diviso, Diam. 41/5 mm. : Bredden af Galathea-Floden, paa Jorden under dåde Blade (Rhdt.); Kar Nicobar (Kjellerup). 14. Cyclophorus (Craspedotropis) Galatheæ n. sp. T. depresso-conica, perforato-umbilicata; anfractus 5'/ convexi- usculi; sutura sat profunda; lineæ acutæ spirales in anfr, pe- nult, circ, 10—12, in ultimo circiter 20, umbilicum versus distan- tiores et obsoletiores; fasciæ brunneæ obliquæ subsigmoideæ, suluram versus latiores, umbilicum versus lineares; striæ incre- menti paårum prominentes; apertura diagonalis, circularis, intus cærulescens, peristomate breviter expanso, duplice, interno albo, externo fusco, callo parietali ad insertionem marginis superioris exciso. Diam. maj: 6 mm.; axis A mm.; alt. max. 69 mm.; apert. diam. 3 mm. Bredden af Galathea-Floden, 4 Expl. 23 Differt a Cyclophoro ciliocincto Martens t. minore, umbilico majore, spira minus elevata, colore flammulato nec tessellato ad suturam, lineis fortioribus, non ciliatis. . Beskrivelsen er forfattet under Sammenligning med et Expl. af v. Martens's Art, taget paa Java af Prof. Reinhardt. 15. Cyclophorus Charpentieri Mouss. var. nicobarica. Cyclostoma Charpentieri Mouss., Java p. 56, VI, f. 3. Diam. maj. 24 mm.; min. 19 mm.; axis 13 mm. Nancovri, Laoi (Rhdt.); Pulo Panjang og Kar Nicobar (Kirp.). Spengler havde denne Art i Mængde fra Nicobar. 16. Cyclophorus (Cycloheliq) crocatus Born. Turbo crocatus Born, Index 1778, p. 343. Trochus crocatus Born, Test. 1780, p. 338, t. XII, f. 11, 12. Den råde Farve, der sees paa Borns Afbildning, findes kun paa et enkelt Exemplar, men forekommer foråyrigt ofte hos Cyclophorus jamaicensis Ch. og fl, Var. æ. turbo. Helix turbo Chem., Conch. Cab. IX, f. 1059. Cyclostoma maculosa Jay, Cat. 1839, p. 121, t. VII, f. 9, 10. Cyclophorus turbo Sow., Thes. p. 116, n. 75, f. 102, 3. I Spenglers Samling findes mange Expl. af denne Art med Angivelse af ,Tranquebarf som Findested, men sandsynlig- viis ere de fra den ældste Coloni paa Nicobarerne, Kamorta. Sowerby angiver, at den forekommer paa Sumatra. Det er tvivlsomt, om den fålgende er specifik forskjellig. 17. Cyclophorus (Cyclohelit) nicobaricus Behn. Cycl. (Cyclohelix) trochoides Yoldi, Mårch Cat. Yoldi p. 41. — — Pfr., Mon. Supp. 1, p. 58 et 83. — — — Ad., Gen. 2, p. 280: Cycl. nicobaricum Pfr., Mgr. Supp. 2, p. 68. Cyclophorus turbo Reeve, Mgr. : 24 Sambelong ved Galathea- Floden; Ganges - Havnen; Pulu Panjang, temmelig alm. -+… Adskiller sig fra Kegle ved Screrubglee og Ind- bugtningen i Såmmen. 418. Leptopoma fragile Sowb. Cyclostoma fragile Sow., Cumg. apud Mousson, Java p. 57, LVELZ 8: Lille Nicobar og Sambelong. Kjolen paa sidste Vinding er noget stærkere end paa det javanske Exemplar, som er fremstillet af Mousson. 19. Omphalotropis sordida Behn. Assiminea sordida Behn, Mus. Cumg., Frauenf., Verhandel. z0ol. bot. Gesellsch. 1863, p. 212. Sambelong, Galathea-Flodens Bred. Navlen er begrændset af en tydelig Kjål og Suturen be- tegnet med et temmelig bredt Baand. 20. Omphalotropis conoidea Frauenf. Syncera cornea Behn (non Leith -); Mus. Cumg., teste Frauenf. Åssiminea conoidea Frauenf., Zool. bot, Gesellsch. 1866, p. 189. ;… Galathea-Flodens Bred, paa Jorden og under raadne Blade (Rhndt.); Pulu-milu (Klirp.)- Denne Art er mere tyndskallet end foregaaende; Satural- baandet mangler; Columella har en- lille Indbugtning. ; 21. Helicina (Pachystoma) Behniana Pfr. Helicina Behniana Pfr., Proc, zool. Soc. 4859, p. 29. —s == —, Pneumonop. Mgr. 2, p. 237. Bredden af Galathea-Floden og Lille. Nicobar. 22. Helicina (Pachystoma) nicobarica Phil. Helicina nicobarica Phil., Menk. Zeitschr. 1847, p. 149. Olygogyra nicobarica Phil., Mårch Cat. Yoldi p. 43, n. 293. Helicina nicobarica Gray, Cat, Pneum., p. 293. …— — Phil.,Chem…ed 2,1. 85,9. 62.1. 2, f. 19—21. 25 Pachystyla nicobarica Ad.: Gen. p. 303. Sambelong (Rhrdt.), Lille Nicobar (Rbrdt., Kirp.). Iblandt flere Expl. er der kun et Par med Baand. IL. Ferskvands-Blåddyr. 23.. Pythia scarabæus L. var. Pythia rictans Schum,, Ess. p. 229. &æ. T. umbilicata; spm. maximum 33 mm. Nancovri, Lille Nicobar (Rhrdt.); Kar Nicobar (Kirp.). P. Petiveriana A. Ad., Reeve differt testa minore et planiore, B. T. umbilico clauso. Nancovri (Rhrdt.); Kar Nicobar (Klirp.). 24. Pythia n. sp.? Differt a P. sinuosa AÅ. Ad. t. planiore, plica parietali superiore acutangula (uti præcedentis), inferiore angustiore et interstitio dentiam oppositorum) labri bidenticulato., — Long. 18 mm.; lat. 12 mm.; long. spire 9 mm. Galathea-Floden, paa Jorden. Var.? 8. T. umbilicata. Kar Nicobar (Kjellerup); Sambelong, S. 0. Bugt- (Rhrdt.). Var.? y. T. spira elongatå ut P. scarabæus L. Galathea-Floden, 4 Expl.; long. 20 mm.,: long. spiræ 10 mm. Denne Art udmærker sig ved to meget smaa Tænder i Mellemrummet mellem de to stårre Labraltænder ligefor nederste Parietaltand, som hos P. lentiginosa Garret. Om Navlen er aaben eller lukket, synes ikke at være et constant Artsmærke. 25. Pythia Lessoni Blv., Reeve. Scarabus Lessoni Reeve, Annals & Mag. N. H. IX, t. 4, f. 5—8. Af denne store glatte Art medbragte Dr. Mathiesen et —… Expl. fra Nicobarerne og senere Cpt. Aschlund med ,Val- ne " kyrien? flere. 26 26. Melania (Tiara) amara Mårch. M. mitra Reeve, Ic, f. 475 a. Pulu Panjang, i Mængde i Floden, som falder ud i Havnen. De stårste Expl. have en Længde af 50 Mm. Columella er i Almindelighed af en mårk Orangefarve. 27. Melania (Melanoides) nicobarica Mårch. Melania nicobarica Mørch, Cat. Suenson. ==. — Reeve, Iconica. Decbr. 1859, f. 54, t. — — Brott., Mgr. Mel. p. 52. Nancovri og Pulu Panjang. . De største Expl. have en Længde af 55 Mm. Maaske er denne store Form M. aspirans Mouss. t. 22, f. 3. Det af Reeve afbildede Expl. er samlet af Capt, Bruun. 28. Melania (Melanoides) tuberculata Mill. Kar Nicobar (Kjellerup), et enkelt Expl. 29. - Cerithidea palustris L. Kar Nicobar (Kjellerup), Sambelong, Lille Nicobar, Ganges Havn, i umaadelig Mængde mellem Mangrovetræerne (Rhdt.). 30. Neritina (Neripteron) aciculata Mårceh. N. aciculata Mårch, Reeve Iconica, Nov. 1855, t. 24, f. 108. N. (Neripteron) navicularis Mørch, Ad. Gen. 1, p. 384. Itoe Bæk, Laoi; Pulo Panjang. 2 Expl., hvoraf det stårste kun er 9 Mm. Det af Reeve afbildede Expl., hidrårende fra Capt. Bruun, er. langt stårre. 31. Neritina (Neripteron) subauriculata Rec!., var.? inaurita. N. subauriculata Sow., Thes. f. 138, n. 10 aff. .N. novocaledonica Reeve, Iconica, quoad formam. N. Lamarckij Dh., Mørch. Cat. Yoldi p. ie Nancrovi, 2 Expl. Differt a N. subauriculata: testa magis rotundata et defectu auriculæ superioris labii. 27 32. Neritina (Dostia) siquijorensis Recl. N. siquijorensis Sowb., Thes. f. 145, 46. Pulu Milu, et afgnedet Expl. 33. Neritina (Clypeolum) Knorrii Recl. var.? Spira tubifera vel simplex. ” I Floden paa Lille Nicobar almindelig. Var. minor vel spm. juv. long. 13 Mm. ltoe Bæk, Laoi; 4 Expl: "84. Neritina (Clypeolum) arcifer n. sp. Differt a N. canali Sowb. t. multo minore (long. 11—14 mm.), spira aperta prominula, columella superne non canaliculata, convexiuscula, callo transversali obsoleto arcuato-lineari. N, sanguinea Sowb. Thes. f. 162, p. 33, quoad formam. N. (Neritella) sp. Nicobar Mårch, Cat. Yoldi p. 165, n. 2988. Itoe Bæk, Laoi; Nancovri. 6 Expl. 35. Neritina (Neritella) subsulcata So wb. N. subsulcata Sowb., Ill. 1836, f. 50. N, cornea Sowb., Thes, f. 70; Reeve, Icon. f. 7. Nancovri, almindelig (Rhrdt,, Bruun). 36. Neritina (Neritella) sumatrensis Sowb. Neritina gagates Lam., Deless. t, 32, f. 2? Neritina sumatrensis Sowb., Ill. 1836, f. 54. Neritina gagates Lam., Mårch, Cat. Yoldi p. 4166, n. 1009. Meget almindelig .i Itoe Bæk, Laoi (Rbrdt-); Kar Nicobar (Kjellerup). De fleste Expl. have en rådlig Plet paa Columella, saaledes som alt Geve t. 24, f. 251 afbilder det. Expl. med reen hvid Columella ere sjeldnere. Tvebaandede Expl. ere mindre - hyppige. N. gagates er meget nærstaaende, men forekommer mig at adskille sig ved langt stærkere Tænder paa Columella. 37. Neritina (Vitta) pulchella Gray. N. Matoniana Recl., Proc. 1843; Sowb., Thes. f. 242—435. Var. &. N. oualensis Less., Sow. Thes. f. 246. Sambelong, S. 0. Bugten. 28 38. Peronia verruculata Cuv. Pulu Milu, almindelig under Stene paa den ved Lavvande torre Deel af Revet; ogsaa fundet i Nancovri og Ganges-Havn. En Tegning viser, at.der paa Undersiden af Kappen bag Aandehullet findes ligesom paa de to fålgende Arter en mårk Plet, der paa denne Art er næsten sort, pæredannet og omgiven af et blegrådt Baand. Det afbildede Expl. er 1433 Mm. langt, Kappen er næsten 80 Mm. bred, Foden 30 Mm. bred og 95 Mm. lang. Expl. i Spiritus er 88 Mm. langt, Kappen næsten 38 Mm... bred, Foden 52 Mm. bred og 35 Mm. lang. Kappen viser ikke Spor af forgrenede Vorter. 39. Peronia mauritiana Blv. Onchidium Peronii Sav., Gray Fig. t. 183, f. 4—5. Onchidium sp.? Gray ib. t. 483, f. 6. Sambelong, N. V. Bugt; denne Art fandtes i Mængde paa Sandbund med enkelte Leerpletter, som var tår ved Lavvande…. 31 Expl., hvoraf enkelte med store sorte Pletter paa Kappen. Pletten bag Respirationsaabningen er ifålge Tegningen ure- gelmæssig oval, violet uden Ring. Det afbildede Expl. er 46 Mm. Igt., 30 Mm. bredt, Foden 16 Mm. bred og 33 Mm. lang. "…. Kappen har bagtil forgrenede Vorter. . 40. Peronia (Onchidiella) marmorata Lesson. Paa og i en raadden Træstamme paa Strandbredden ved Ganges-Havnen. Det afbildede Expl. er 33 Mm. langt og 20 Mm. bredt, Foden 10 Mm. bred og 26 Mm. lang. Expl. i Spiritus er 22 Mm, langt og 19 Mm. re; Foden 40 Mm. bred og 15 Mm. lang. Pletten bag Respirationshullet er ifålge Tegningen næsten rund, sort, omgiven af en hvidlig Ring. Foden er okkerguul, medens den paa de foregaaende Arter er grån som hele Dyret. 29 41. Cyrena (Geloina) Galathee Rbrdt. & Mårch. C. (Corneocyclas) Galatheæ Rhrdt., Mårch Cat. Kierulf. 1850, pb: 333 100 3 C. (Corneocyclas) Galatheæ Rbrdt., Prime Lyc. N. Y. 1863, p. 132. Pulu Panjang, 5 Expl., hvoraf det stårste er 105 Mm. langt; Sambelong, i Galathea-Floden, 1 Expl., 95 Mm. langt. Det afbildede Exemplar i Kjerulfs Cat. er 420 Mm.; det blev hjembragt af Hr. Blankensteiner, som fandt" det i en "forladt Cano, sandsynligviis i Galathea-Floden. 42. Batissa similis Prime. Båtissa similis T. Prime, Ann, N. Y. Lyceum N. H. VII, 1859, p. 112: — — — i, Cat 1863, :n. 22: — — — , An. N. Y. Lyceum VIII, 1866, p- 229. f. 60. Pulo Panjang, hyppig; de stårste Expl. ere 105 Mm. lange og 90 Mm. håje. I Com. Suensons Samling var der et Expl. 128 Mm. langt og 102 Mm. håjt. Nogle Expl. ere næsten "kredsrunde og nærme sig saaledes meget fålgende Art, 43. Batissa inflata Prime. Batissa inflata Prime, Proc. Zool. Soc. 1860, V. 28, p. 320. ? Batissa Jayensis Lea, Frauenf. Verh. d. k. k. zool. bot. Gesellsch. Wien 4869, p. 883. . Sambelong, Galathea-Floden; 3 Expl. 44. Alasmodonta nicobarica O. Fbr. Mytilus nicobaricus O. Fabr., Cat, 1823, p. 65. : T. irregulariter ovalis, convexiuscula; striæ incrementi irre- gulares; dimidium testæ marginem versus olivaceum, fasciis ob- scurioribus, radiis numerosissimis obscure viridibus obsoletis; " inlus argentea, postice iridescens; umbones plani, erosi, antice siti; margo dorsalis parum arcuatus, anticus rotundatus angu- stior, ventralis antice. et poslice sat arcuatus, medio leviter in- 30 flexus, posticus angustus leviter reflexus; dentes cardinis fere omnino evanescentes, lateralis posterior linearis obsoletissimus. Anodonta Zollingeri Mouss., Java p. 96, t. XVII, f. 1, affinis, sed sp. Fabricii differt margine ventrali arcuato, postice - "subite ascendente nec non margine dorsale declive, haud arcuato. Fabricius erholdt denne Art af de måhbriske Brådre. Det fremgaaer af foranstaaende Fortegnelse, at Nicobarerne, d : saaledes som den geographiske Beliggenhed alt lader formode, i faunistisk Henseende ganske slutte sig til Bagindien og navnlig til Sumatra og Java. - Førstnævnte O er i malakologisk Hen- seende kun lidet kjendt, men af de faa Arter, der kjendes der- fra, findes fålgende kun paa Nicobarerne: Cyclophorus turbo”), Melania amara Mårch (mitra Reeve, non Meusch.), Neritina sub- sulcata”) og N. sumatrensis Sowb.7”), Batissa Jayensis Lea (dersom den er Synonym med B. inflata). Cyclophorus Charpentieri, Leptopoma : fragile og Opeas apex har jeg ikke -kunnet adskille fra javanske Exemplarer; Cyclophorus Galatheæ og Nanina Kjellerupii nærme sig mest til javanske Arter. Ennea bicolor er udbredt over hele Ostindien og forekommer endog hyppig paa St. Thomas i Vest-" indien (Riise), hvor den formodentlig er indført. — Helicina nico- barica skal ifålge Tryon ogsaa forekomme paa Andamanerne. Melania tuberculata, hvoraf et enkelt Exemplar fandtes paa Kar Nicobar af Hr. Kjellerup, er den eneste Art, der kan siges at tilhåre Forindien. Auriculaceer og Cerithier, der undergaa deres Forvandling i Havet, have naturligviis en meget stor Udbredelse. Som særligt mærkeligt ved den nicobarske Mollusk-Fauna maa . anfåres, at den eneste Art af Cyclostomernes Familie og den eneste Årt af Helicostyla-Gruppen, der have en Tand i Mundingen, findes paa disse Øer. Ligeledes kan anføres, at den største Årt af Cyrena og af Batissa””) findes paa store og lille Nicobar, AR Alt anfårte fra Sumatra af Sowerby 183 2%; Batissa gigantea Prime, med ubekjendt Arkekad, angives noget stårre, nemlig 5!/2 »inch.- lang og 42/4 »inch.« bred. EET LEES RE TEE REE Er SNØRE ren 31 der jo ere overordentlig smaa i Sammenligning med Java, Luzon og Ny Guinea, hvor nærstaaende Arter forekomme. Af 44 paa Nicobarerne forekommende Arter (hvoraf 22 Landformer) ere 26 (hvoraf 18 Landformer) eiendommelige for denne gruppe. Sammenlignes hermed Resultaterne af den åsterrigske Ex- pedition”), finder man en betydelig Afvigelse, der tildels maa til- skrives, at ,,Novara% besøgte andre Oer end »GalatheaY, men vistnok især har sin Grund deri, at ikke faa Localitetsforvexlinger maa have fundet Sted, hvilkét navnlig fremgaaer af Fortegnelsen over Hav- conchylierne, hvor der f. Ex. anfåres som forekommende ved Nico- barerne mange utvivlsomt nyzelandske Arter, der umuligt kunne forekomme i et reent tropisk Clima. Paalideligheden af alle nye Data, bidrårende fra denne Expedition, svækkes herved betydeligt. »Novaras" Naturforskere besågte fålgende Øer i Tidsrummet fra 23de Januar til 26de Maris 1858: Kar Nicobar 3 Dage; Tillangchong en halv Dag: 1 Vandpytter fandtes Nerita chry- sostoma, N. costata%), N. polita, som havde vandret op til en betydelig Håide fra Stranden; Forekomsten af Neriter under saa- danne Forhold maa vistnok tilskrives Pagurer, bvad der bestyrkes ved, at netop disse Arter (med Undtagelse af fårstnævnte, der maaskee er Neritina Knorrii) findes optagne i Fortegnelsen over Crustaceerne "") som Bolig for Pagurer. Det længste Ophold var i Nancovri Havn og ved det ligeoverfor liggende Kamorla, hvor der samledes i 5 Dage. Under Opholdet paa Treis i nogle Timer fandtes i en Sump en Planorbis, der ikke senere findes omtalt. Pulu Milu, ligeledes nogle Timer. Paa Pulu +) Reise ve; rype ser Novara um die Erde 1857—59. 8vo, sk 2 Wien se der åsterreichischen Fregatte No- vara um ges: er Pedaler lle gi Befehlen des Commodore B. von blue 1866. 4to G. Ritter von Frauenfeld: Beitråge zur Fauna der Nicobaren, i ket handl. S k. k. zoologisch- botanischen Geselehan in Wien+ I, 1867, S. 592; TI, 1868, S. 290; III, 1869, 853. +) Ferm dl l. €. 1869, S. 897, anfører udtrykkelig, at han ikke har fundet denne Art paa Nicobarerne, uagtet den anfåres l. c. 1868, S. 297 som Bolig for Calcinus tibicen 32 Condul erholdtes i Låbet af en Dag i en Fjeldbæk 2 Arter af Pyrena (der heller ikke senere omtales, med mindre der menes Melanier dermed) og 4 Neritina. Sambelong besågtes den 22de Marts og den 26de s. M. paa ganske kort Tid Galathea- Havnen. Fålgende Land- og Ferskvands-Mollusker opfåres af ,,No- varas" Zoologer som fundne paa de Nicobarske Oer, i Alminde- lighed dog uden Angivelse af speciel Localitet: å Trochomorpha Frauenfeldi Zelebor; maa Være meget lig den folgende Art. 2. Trochomorpha Massoni Behn (Gal.)ø). £3. Hemiplecia ligulata Fér., er utvivlsomt fra Forindien. 4. Videna planorbis Lesson, er maaske enten Nanina sulcipes eller N. Billeana. 5. Janira codonodes Pfr. (Gal.). 6. Clausilia (Delima) Wiillerstorfi Zelebor, ifålge ,,Reise& p» 77 funden paa Kamorta. 7. Streptarxis Pfeifferi Zelebor, 9 Mm. i Diam. 8. Pupa sp. Kamorta, ,,Reise%, p. 77. 9. Bulimus sp., Kamorta, ib. 10. Planorbis sp. i en Sump paa Treis; ,,Reise%, p. 77. De tre sidste Arter ere ikke omtalte af v. Frauenfeld. 141. Cyclophorus Willerstorfi Zeleb. maa staae nær ved C. Ga- latheæ, men Antallet af Spirallinier er langt mindre. 12. Cyclophorus commaculatus Behn, formodentlig C. Charpentieri; men dersom denne Art virkelig er synonym, som Pfeiffer angiver, med C. denselineatus Pfr., maa det snarere være n. 45. 243. Cyclophorus semisulcatus Sow.; vistnok fra Malacca. 14. Cyclophorus turbo Chem. (Gal.). 415. Cyclophorus volvulus Mill, 16. Myzxostoma breve Martyn; er sikkert fra Penang. 7) De med (Gal.) betegnede ere ogsaa fundne paa »Galatheas« Expedition. 27. 8. ER 33 Leptopoma pulicarius Pfr: — Wiillerstorfianus Zeleb. Registoma nicobarica Pfr. (Gal.). Pachystoma Dunkeri Zeleb.; en lille Art, 4%%3 Mm. i Diam. — Zelebori Pfr.; er 10 Mm. i Diam. Pythia ceylanica Pfr. — KCumingiana Pelit. — … imperforata Ad. — ovata Pfr. — stricta Reeve. »GalatheasY 4 eller 5 Arter af Pythia kunne neppe hen- fåres til nogen af disse. Melania aculeus Lea. — … anthracina v. d. Busch. ,,Wurde auf den Nicobaren und zwar auf Favi in einer nicht sehr grossen Sisswasser- ansammlung gefunden,f Ligesom den folgende maaske stor Var. af M. nicobarica. Melania blatta Lea. — plutonis Hinds; er vistnok M. nicobarica, der dog udtrykkelig anfåres som ikke funden. Tarebia lirata Benson; vistnok fra Forindien. Sermila tornatella Lea; vistnok fra Philippinerne. Cerithidea rhizophorarum Ad. Pyrazus palustris L. (Gal.). Telescopium fuscum Sch. (Gal.). Ampullaria carinata Sws. vistnok fra Forindien. —= corrugata Sws. | Neritella pulligera L.; maaske N. Knorii. — … squamæpicta Recl.; mon N. arcifer? Neritina adumbrata Reeve; N. sumatrensis var.? — gagates Lam. (Gal.). — pulchra Sow. Forf. kan ikke skjelne den fra Expl. fra Panama; er maaske ogsaa en Var. af N. sumatrensis. (N. subsulcata anfåres som forekommende paa Manila). 3 34 +13. Alina Jordani Sow. Efter Adams ,Genera% en Alina, men maa være en Theodoxus og, som Navnet angiver, fra Floden Jordan. 44. Clithon brevispina Lam. 45... — obscurata Recl. 46. "Catillus luzonicus Soul. 47. Cyrena ceylonica Chem.; visinok C.'-Galatheæ. (Gal.) 48. Batissa Jayensis Lea.; ifålge T. Prime fra Sumatra; form. B. inflata Prime. Af de her anførte Slægter have ,Galatheas% Naturforskere ikke forefundet Slægterne Clausilia, Streptaxis, Bulimus%), Pupa, Planorbis og Catillus. SEE FEE SN ANSET ra De med > betegnede Arter maa ansees for urigtigt at være opførte som nicobarske ved en Forvexling af Findestedet: der maa saaledes fradrages i det mindste 410 Arter. Ifølge v. Frauenfeld (1. c. 1869, p. 900) findes ingen Bulimus eller Achatina paa Nicobarerne, medens det anfåres i Rejseværket, II D., p. 77, at der paa Kamorta især findes talrige Landsnegle: Helixz, Carocolla, Pupa, Heliciner, Cyclophorus, Buli- mus og selv Clausilia. Det maa bemærkes, at Zelebors Arter ikke findes i ,,Novaraf-Samlingen, men tilhårte Forf. selv. PROS SEE EEN ERE RENE Fålgende Arter ere ellers med Urette henfårte til 'den nicobarske Fauna. i. Heliz pomatia contraria nicobarica Ch. IX, f. 143, 14, ifålge den tranquebarske Missionair Brodersen fra Nicobarerne. Denne Art, hvoraf kun tre Exemplarer vare kjendte (de to i Universitets- Museet i Kjåbenhavn, det tredie i Cumings Sam- ling, men erholdt i Kjåbenhavn), er fårst i den nyere Tid gjen- funden ved Cuddapah ved Madras af Mr. Wilson, men i em knap halv saa stor Dværgform. 2. Åcavus hæmastoma L. £) Maaske Opeas? 35 3. ÅAriophanta janus Ch. 4. Tortulosa (Cataulus) tortuosa Ch. XI, 4785, f. 1882. Denne Art, hvoraf Exemplarerne i vort Universitets-Museum ere de eneste bekjendte, er ligeledes angiven af Chemnitz som fore- kommende paa Nicobarerne. Slægtens andre (mindst 13) Arter ere alle fra Ceylon undtagen T. recurvata fra Nilgherry Bjergene. 5. Cyclostoma foliaceum Ch. 1X, f. 1069, 70, hvoraf kun Originalstykket i Spenglers Samling var kjendt, indtil Arten for nogle Aar siden gjenfandtes paa Andamanerne i en Dvergform, der knap er en "3 af den typiske. 6. Heliz Scherzeri Zelebor, Pfr. Mon. Hel. V, p. 296. Findestedet er senere reltet til Gibraltar. Symbolæ ad fløram Brasiliæ centralis cognoscendam, ; edit. É Eug. Warming. Particula X. (Societati tradita die 31 Maii 1872.) Musci frondosi>), a clar. Dr. A. Glaziou in vicinia urbis Rio de Janeiro lecti, auctore Ernst Hampe, Phil. Dr. 41. Sphagnum erythrocalyzx Hpe. C.M. Syn. — Glaziou sub - Nr. 4548. 2. Sphagnum perichætiale Hpe. C. M. Syn. — Glaziou sub Nr. 3537, 5197. Var. ramulosum. — Glaziou Nr. 5154. 3. Sphagnum pulchricoma C. M, Syn. — Nr. 3308. 4. Sphagnum sparsum Hpe. — Nr. 3535 et 4547. 5. Funaria calvescens Schwæg. — Nr. 4542, 4558, 5208. 6. Pottia ovalifolia Hpe., nova species. Humilis, dense aggregata, rufescenie viridis. Caulis erectus subsimplex, basi laxe foliatus, superne incrassatus dense foliatus. Folia sicca convoluta incurvata, humida caviuscula carinata, un- dique dense imbricata, stellato-patula, superiora lætius viridia, e basi anguste amplexicauli ovalia, apice plus minusve rotundato- obiusa, margine plano integerrima, basi impresso-contracta ; nervo . carinato solido rufescente percursa; cellulis basilaribus diaphanis, £) Continuatio particulæ ociavæ in » Videnskabelige Meddelelser fra den naturhist. Forening i Kjébenhavn«, 1870, p. 267—96 insertæ. 37 infimis rectangulis, sequentibus 'quadratis, cæteris dense aggre=- gatis rotundatis -minimis chlorophyllosis rufescente-viridia (id est folia). … Cætera desunt. Fructus desideratur. Glaziou sub Nr. 4580. : Pottiæ amblyophyllæ C. M. Syn. proxima, differt: colore in- tense rufescente- et foliis ovalibus- margine æquali, nec basi di- latatis. 7. Anacalypta stellatifolia Hpe., nova species. Laxe cæspitosa expansa humilis purpurascente viridis. Caulis e basi fibrilloso-fuscatus, parce ramosus, adscendente erectus, plus minusve oclavatus: Folia sicca incurvata carinata, inferiora laxe superiora dense imbricata, humida undique 'recur- vata stellato-patula, e basi subvaginante impresso-concava latiore ovata, apiculata, vel obtusiuscula integerrima; nervo lutescente percursa; cellulis basilaribus marginalibus rectangulis et quadratis, pallide flavescentibus diaphanis, intermediis basilaribus parallelo- grammicis intense aureis, sequentibus granulatis lucidis, cæteris dense aggregatis minutis papillatis griseo-opacis, margine folii prominentibus; perichætialia laxius imbricata lætiora, paulo majora, basi cellulis- aureis lævibus laxioribus usque supra: medium folii reticulata, in cæteris caulinis similia. Seta vix uncialis erecta lutescens. Theca anguste ovato-cylindrica subobliqua cuprea, deoperculata angulata; operculo breve conico recto. Peristomium pallidum, dentibus brevibus angustis, parce articulatis: flavide pellucidis integris, vel interdum subfissis. Calyptra lævis basi cucullata, apice tubulosa flavescens. In provincia Rio de Janeiro, Glaziou sub Nr. 5205. Inter Anacalyptas singularis, statura Pottiæ amblyophyllæ & ovalifoliæ, sed foliis acutis et peristomio diversa. 8. Trichostomum (Leptodontium) citrinum Hpe., nova spec. Laxe cæspitosum, biunciale et ultra. Caulis mundus nec tomen- tosus, adscendente erectus, hinc inde ramosus, undique foliatus, varie flexus, superne intense citrinus. Folia undique laxe imbri- 38 cata flexuoso-rrispula, utraque: basi' decurrente vaginantia canali- culato-concava, latere basis margine' reflexo elongale lanceolata, loriforme acuminata, apice parce remote inciso-dentata, vel sub- integerrima flavescente diaphana; nervo rufescente percursa ; cel- lulis hasilaribus' anguste 'rectangulis striatis, cæteris': minimis an- gulato-punctatis' lineari-seriatis parcius incraSsatis, parce " dia- phanis; comalia tenuiora magis diaphana undulato-cirrhata, apice magis inciso-dentata, nervo lutescente apiculata. Cætera desunt. Fructus desideratur. Trichostomo sulphureo C: M. proximum, sed differt ab affi- nibus speciecbus gracilitate, cauleque mundo, nec tomentoso. Brasilia australis; Glaziou, Nr. 3540. 9. Barbula cirrhata W. Arnot. — Nr. 4540, 5138, 5147. In Brasilia ubique vulgaris. 10.. Syrrhopodon tortilis Hpe., nova species. Syrrhopodonti prolifero Schwægr. proximus, differt: foliis siccis tortilibus patulis, humidis magis erectis apice carinato- ganaliculatis torluosis, e basi latiore oblonga, lamina breviore, cellulis guadratis laxe- reticulatis hyalinis, basi anguste lutescente limbatis, lamina complicato-carinata lineari-lanceolata acuta, cel- lulis chlorophyllosis minimis rotundatis vix papillosis subopaca, loto margine hbyalino-limbata- integerrima, apice parce eroso-den- ticulata, nervo basi folii dilatato lutescente, versus apicem angu- stiore evanido, dorso lævissimo, Seta brevis erecta rubra. Theca anguste ovata cylindrica cuprea nitida; peristomii dentibus læsis angustis torulosis coloratis. Hab. Brasilia austr. — Nr, 5188. Åb S. prolifero Schwæg. differt: foliis margine integerrimis, nervoque dorso lævi. Ab S. Gaudichaudii Montg.: foliis tortilibus patulis angustioribus longioribus, nervoque dorso lævi et theca angustiore. . É å 11. Octoblepharum albidum Hedw, — Nr. 5161, 4679, 5184. Æ 39 12... Leucobryum longifolium Hpe… forma exaltata. — Nr. 5157. By minus —. Nr. 5191, 3309, 4520, 4521. 13. Hymenostomum fasciculatum Hpe., nova species. Dioicum, dense cæspitosum, humile, rufescente viride. Caulis basi simplex laxe foliatus, superne fasciculato-ramosus fastigiatus. Folia sicca uncinato-crispata, humida erectiuscula, inferiora bre- viora, comalia longiora, e hasi parce oblonga, antice constanter arcte involuto-canaliculato-lanceolato-subulata integerrima; - nervo lutescente percursa diaphano-apiculata; cellulis inferioribus' teneris subhexagonis lucide diaphanis, sequentibus minoribus et crassio- ribus, indistincte rectangulis lutescente diaphanis, in subula in- feriore seriatis parvis subquadrato-angulatis diaphanis, in subula superiore densioribus rotundatis incrassalis subopacis; perichæ- tialia laxe vaginantia, duo intima latiora, in cæteris caulinis æmulantia. Seta erecta lutescens, caulem subæquans. Theca elliptico-ovata, rubra, aurescente nitida, microstoma, evacuata leptoderma pallida, ore rubro ornata; operculo breve rostrato; theca. breviore lutescente. Nr. 5149 et 5164. : Hymenostomo Vallis Gratiæ simile, caule superne fasciculato, theca elliptico-ovata ore coarctata ab omnibus affinibus diversum. 44. Trematodon reflexus C. M. Syn. — Nr. 5180. 15. Ceratodon Brasiliensis Hpe., nova species. Dioicus, laxe cæspitosus, sesqui-aut biuncialis, purpurascens…" Caulis gracilis erectus semiuncialis diviso-ramosus. — Folia sicca accumbentia parum crispato-tortilia, humida erectiuscula, inferiora breviora ovato-lanceolata, superiora longiora uncinato-flexa atte- nuato-acuminata, carinato-concava margine reflexo integerrima ; nervo rufescente apice evanido; cellulis basilaribus rectangulis, cæteris quadratis minoribus, omnibus chlorophyllosis; tota folia rufescente diaphana; perichætialia interiora prorsus convoluta latissime oblonga breve obtuse acuminata integerrima, nervo striato mox evanescente obscuro; cellulis laxioribus lutescentibus 40 reliculata. Seta flavida caulem superans erecta. — Theca basi oncophora curvata ovato-cylindrica striata, operculo brevi conico acuto. Peristomium spectabile. sanguineum, dentibus basi;dense trabeculatis, profunde bifidis, laciniis subulatis liberis glaberrimis. Calyptra glabra. Glaziou sub Nr, 5207. Ceratodonti purpureo similis, differt: nervo apice folii evane- scente, : cellulis inferioribus rectangulis superioribus quadratis, foliis perichætialibus integerrimis, seta flavescente, theca basi oncophora, dentibus peristomii basi trabeculatis, cruribus tere- tibus subulatis liberis glaberrimis concoloribus sanguineis. 16. Ångstroemia eæzigua C. M. Syn.; sub Nr. 5156 inter- mixta. 14. Ångstroemia Beyrichiana Hpe. Dicranum parvulum fl. Bras. secundum exemplaria im umbrosis montis Hamengensis m. Octobri a Beyrichio lecta! Dioica? minor, rufescens. Caulis simplex 2—3- linearis. Folia erecta tenuiora elongato-lanceolata carinato-subulata- sub- integerrima, vix apice acutata denticulata; nervo crasso rufescente substriato percursa; cellulis basilaribus parallelogrammicis, inter- stiliis nodulosis interruptis versus apicem folii sensim abbreviatis rufescente diaphana; perichætialia longiora interiora basi latiore vaginante oblonga, laxius reticulata magis diaphana, subite in sebetsn carinalam elongatam producta; nervo lato in apice su- bulæ carinatæ cum cellulis conflato percursa integerrima. — Seta stricta rufescens caulem duplo superans semiuncialis. Theca elliptico-ovala rubra erecta, ore purpurascente; operculo subulato obliquo pallidiore, thecæ breviore, — Peristomium irregulare con- nivens sanguineum annulo circumdatum, dentibus basi per paria coalitis dense trabeculatis inæqualiter fissis, bifidis vel trifidis, laciniis teretibus superne nec articulatis expallescentibus. Calyptra cucullala thecam supra medium obtingens. 41 Brasilia australis; recens sub Nr» 5455 a Glaziou lecta. Hornschuch ex >errore Weisiam exiguam Schwægr. citat, quæ Coscinodon longirostris fl. Brasiliæ. Contradiclio! A Weisia exigua, Ångstroemia C. M., differt: foliis longioribus, theca elliptico-ovata, peristomio irregulari, dentibus 2—3 fidis. Ab Ångstroemia Pab- stiana, proxima: foliis strictis, cellulis noduloso interruptis, nec lævibus, et peristomio irregulare sanguineo, nec regulare pur- pureo. 18. Ångstroemia Martiana Hpe,, nova speeies. Dioica, dense. cæspitosa, intense rufescens, parvula.… Caulis subsimplex, vel superne diviso-ramosus, .dense foliatus. … Folia breviora firmiora parum tortilia ovato-lanceolata interdum carinato- attennata. subsubulata integerrima, cellulis. basilaribus parallelo- grammicis, versus. apicem folii sensim abbreviatis. minoribus, interstitiis nodulosis interruptis folia tota rufescente diaphana, nervo intensius colorato percursa apice obscuro evanido; peri- chætialia paulo latiora vix longiora interdum caulinis … simillima carinata, nervo obscuro vix striis coloratis indicato. . Seta rubra caulem parce superans erecta. Theca. elliptico-ovata annulata, annulo hyalino, erecta rubens demum. fuscata; - operceulo subulato theca paulo breviore pallidiore, Peristomii dentibus angustis .basi trabeculatis sanguineis ultra medium bifidis, laciniis capillaribus hyalinis. Syn. Dicranum parvulum. Hornsch.. ex parte. In Brasilia, Minas Geraés, leg. Martius, … Glaziou sub Nr, 5183. Ab Å. Beyrichii et Pabstiana C. M. differt: foliis brevioribus secundis, perichætialibus nec longioribus caulinis subæquantibus, colore intense rufescente nitido et peristomio. Adnot. Planta mascula gracilis breviføliata, apice gemmaceo- capitata subcomosa, foliis perigonalibus: late ovatis "lanceolato- acuminatis nervosis integerrimis. 42 9; Ångstroemia subsulcata Hpe., nova species, Dioica?, humilis laxe cæspitosa intense crocea nitens. Caulis brevis simplex adscendens. Folia heleromalla- flexuosa elongata humida patula, e basi concava ovato-lanceolata sensim attenuato- carinato-subulata integerrima, vix apice- bidentata acutå, nervo basi deplanato rufescente, in subula carinata condensato summo apice conflato percursa; cellulis basilaribus rectarigulis, nodulis rufescentibus interruptis intense lutescente diaphanis, sequentibus minoribus angustalis, versus apicem folii densioribus linearibus minus diaphana; perichætialia exteriora basi vaginante longiora falcato-flexa longe subulata caulinis similia, intima e basi oblonga subito carinato-subulata breviora, subulam nervo prorsus occupante opaca. Seta semiuncialis flavescens erecta. Theca erecta ellip-- tico-ovata ore contracta junior pallide-deoperculala intense cuprea, sicca angulalo—plicata, scrobiculato-reticulata nitida, operculo subulato pallido thecam subæquante obliquo. Peristomium con- nivens sanguineum; dentibus basi trabeculatis, medio fissis, cru- ribus subulalis apice teretibus glabris cohærentibus, interdum liberis fissis. Calyptra cucullata lævis.” Parce sub Nr. 51841 lecta. Prioribus statura æmulans, differt: colore croceo splendente, foliis longioribus distincte ho- momallis, theca elliptico-ovata ore contrato seems sicca angulata subplicata. 0: Ångstroemia Hilariana C. M. Syn. — Nr. 5182. 21. Holomitrium Olfersianum Hornsch. — Nr, 5160. 22. Holomitrium crispulum Mart. — Nr. 4517 et 4561. 23. Thysanomitrium æmulans Hpe. — Nr. 3307. [Dicranum 1, Campylopus epilosus, seta semper stricta.] 24. Dicranum controversum Hpe., nova species. Dioicum, laxe cæspitosum adscendens, ubique fusco-tiomen- tosum subgracile, basi e ventro, apice diviso-ramosum, parce fal- calum rufescente nitidum.: Folia caulina erecto-patula laxe im- bricata flexuosa striata, humida magis patentia concava margine - 43 involuto. lanceolato-carinato-subulata elongata, "apice margine et dorso denticulata, nervo basi fere tertiam partem folii obtingente plano striato diaphano, subulæ apicem tolam occupente percurså; cellulis alaribus (villo obductis) crassis fusco-luteis orbatis, se- quentibus oblique rectangulis sensim versus apicem folii minori- bus ovalibus-et ellipticis, in subula dense aggregatis minutissi- mis; apice cum nervo conflatis latescente diaphana; ramorum superiorum secunda, suprema falcala løngiora convoluto=-imbricata loriformia in cæteris caulinis similia; perichætium in ramulis brevibus laterale comoso-foliatum; folia perichætialia eredlaig se basi vaginante øblongo subito subulato -canaliculata breviora, nervo angustiore cellulis alaribus minus incrassatis pallidis, cæ- teris consimilia, Seta brevis solitaria, vel 2—3 aggregatæ, peri- chætio subæquans, sicca et humida stricta. — Theca adscendens oblique ovalis profunde sulcata rubra oncophora, operculo conico oblique subulato basi alropurpureo, apice rubro thecam dimidiam mentiente; dentibus peristomii intense sanguineis conniventibus elongatis, liveari-ianceolatis basi dense trabeculatis ad medium bifidis, cruribus elongatis teretibus tenuissime torulosis, Calyptra cucullata basi laciniis cincinatis fimbriata. Glaziou sub Nr. 5204. g Flos masculis in caule cæspite intermixtus apicalis vel late- ralis capitatus, perigonium discoideum, folia perigonalia interiora rotundato-ovata breve acuminata integerrima, nervo angusto pel- lucido percursa laxe reticulata hyalina. Species abnormis, ob setam semper strictam cum sequente consanguinea. 25. Dicranum Sellowianum Hpe. Icon. nostra Tab. XXI1ll B. Decumbens, laxe cæspitosum ramosum, basi parce fibrillo- sum, superne interrupte tomentosum rufescente viride. Caulis adscendens curvatus uncialis et ultra, ubique laxe foliatus, su- perne comoso-falcatus, . Folia inferiora erecto-patula setosa, su- periore homomalla longiora, e basi caviuscula lanceolata convo- 44 luta elongato-subulata, latere et dorso remote sed argute den- tata; nervo basi folii tertiam partem occupante, superne attenuato vix apicem folii -obtingente percursa, cellulis alaribus polygonis crassis, dense conglobatis purpuraåscentibus, sequentibus sub- rectangulis lutescentibus, versus apicem folii. sensim minoøribus angulatis; perichætialia stricta e basi latiore vaginante longe su- bulata. « Seta solitaria, vel 2—4 erectæ vix torquescentes apice incrassatæ. Theca curvata junior subcylindrica, operculo- conico- subulato, theca breviore. — Calyptra intense flavescens cucullata basi. fimbriata.… : ' In Brasilia australi legit Sello, Herb. reg. Berolin. sub nomine Thysanomitrium scabrisetum l. c. [Dicranum 2, Campylopus epilosus, seta flexuosa.]) 26. Dicranum Widgrenii C. M. Hall. bot. Zeit, — A Glaziou sub Nr. 5202 sterile lectum. 27. . Dicranum arenicolum C. M. ibi; sub Nr. 45418, sterile. 28. Dicranum villicaule Hpe., nova species. Mas; laxe cæspitosum sesquiunciale rufescente viride. Caulis adscendente erectus iterato prolifero- et diviso-ramosus biformis, primarius validior, secundarius ramis filiformibus intermixtus, internodiis attenuatis adpresso-foliatis, villo canescente humido fusco fere ubique vestitis, capitulis stellato-radiatis apicalibus. et latere intermixtis. Folia caulina stricta breviora villo connexa adpressa, humida paulisper a caule secedente erecto-patula, lan- ceolato-subulata canaliculata, basi fibroso decussata, margine superne muriculato-, apice argute dentata; nervo crasso striato, basi tertiam partem folii, apice densiore fere totam occupante apiculata; cellulis alaribus infimis vesicularibus angulatis pelluci- dis, interstitiis fusco-luteis flaccidis, sequentibus quadratis triplo minoribus, lateralibus isolatis difformibus, subrectangulis, qua- dratis, ovalibus rotundatisque commixtis, lutescente diaphana, ad marginem superiorem dense aggregatis ovalibus minus diaphana; - 45 folia comalia stellato-vel erecto-patentia paulo longiora caulinis conformia, basi magis pellucida, apice serrulato-dentata; perigo- nalia minora late ovata acuminata subintegerrima, vel parce den- laåta anguste nervosa, cellulis rhombeis- fere omnibus hyalinis reticulata, antheridiis elliptico-clavatis, paraphysibus articulatis flavescentibus circumdatis. Sterile; Nr. 4680. D. Guadalupensi Brid, proximum videtur. 29. Dicranum penicillatum Hornsch.; sterile, Nr. 4529. 30. Dicranum fusco-croceum Hpe., nova species. Laxe cæspitosum procumbens subdistiche interrupte ramo- sum, parce tomentosum fusco-viride, novellis croceis 2—3 un- ciale. Folia subdistiche patentia undique laxe imbricata, e basi lanceolata in subulam longissimam carinatam attenuata, superne margine dorsoque paulisper dentata; nervo striato foliis sub lente intense croceis concolore, basi tertiam partem folii superne su- bulam fere totam occupante percursa; cellulis alaribus conglo- batis, interstitiis crassis margine prominentibus fusco- luteis, sequentibus lateralibus paucis rectangulis in parallelogrammis landem linearibus extenuatis, in summa subula abbreviatis obscu- rioribus. Cætera desunt. Sub Nr. 5153, parce sterile lectum. Dicrano lamellinervi consorte videtur, sed toto habitu alienum. D. Savanarum C. M. simile, gracilius vero, nec piliferum. 31. Dicranum filifolium Hornsch.; sub Nr. 5132 et 5190, 32. Dicranum Joinvilliunum Hpe., nova species. Dioicum, laxe cæspitosum, subbiunciale adscendens flexuo- sum, molle, lutescente nitens. Caulis basi attenuatus plus minusve fuscescente tomentosus superne caudatus, fertilis comoso-capita- tus, sterilibus elongatis caudatis. Folia caulina subadpressa stricta, comalia longiora crecto-patula flexuosa, in ramis caudatis aculatis imbricata, plus minusve secunda, superiora falcata, vel 46 uncinato-flexuosa, lanceolata, convoluto-canaliculata subulata, su- bula subintegerrima, vel minute dentata; nervo latissimo" fuscato, basi tertiam partem folii occupante, vel superante, subulam -om- nino obtingente; cellulis alaribus subbexagonis- marcidis. hyalinis; secundis. subrectangulis pellucidis, versus apicem folii sensim brevioribus, demum dense aggregalis ovalibus lutescente diapha- nis, summis cum nervo conflatis obscuris; perichætialia e basi latiore oblonga convolutåa magis pellucide reticulata longe setacea flexuosa. Seta solitaria, vel 2—3, vix semiuncialis flexuoso—erecta lutescens. Theca angusla ovato-cylindrica recta, sicca striata ore purpurascente aperto, operculo subulato recto. … Peristomium sanguineum , dentibus basi validis dense trabeculatis, usque ad medium bifidis, cruribus attenuatis capillaribus hyalinis tenuis— sime puberulis. Calyptra longa basi fimbriata. Brasilia australis. … Becens a cl. Glaziou sub Nr. 4557 statu vetusto lectum. [Dicranum 3, Campylopus recta piliferus.] 33. Dicranum julaceum Hpe., nova species. Femina; dense cæspitosum triunciale strictum, subrigidum basi nigricans, novellis lutescentibus. Caulis iterum prolifer, in- ternodiis teretibus tomento nigricante vestitis, novellis lutescen- tibus nitidis caudalis, altenuatis julaceis adpresse foliatis; capi- tulis stellatis rigidis, Folia caulina brevia lineari-lanceolata inte- gerrima, nervo crasso. striato, basi tertiam partem folii superante, apice pilo brevi dentato excedente terminata, cellulis alaribus subnullis, lateralibus inferioribus elongatis striatis parallelogram- micis acutatis flavescente pellucidis, superne dense aggregatis multo-minoribus, anguste. ellipticis acutis, supremis sensim mino- ribus lutescente diapbanis, in mnovellis folia caulinis conformia ala nulla, cellulis in superiori parte anguste ellipticis, vel ova- libus, capitulorum folia externa rigida breviora hyalino-apiculata canaliculata, ala rotundata, cellulis alaribus vesicularibus fusco- luteis, secundis rectangulis lutescente pellucidis, cæteris ovalibus, 47 interiora perichætialia late” obovata obtusiuscula; nervo angusto ante apicem desinente, 'tenuiter reticulata, fere tota pellucida; ar- chegonia caudata fuscata. Cætera desunt. Glaziou, Nr. 4554. Dicrano lamellato C. M., Campylopo Monige affine. 34. Dicranum subincrassatum Hpe., nova species. Dense cæspitosum subtriunciale erectum rufescens. Caulis interrupte albido et fusco tomentosus, superne plerumque fasci- culato-ramosus, ramis ereclis attenuatis acutis. Folia caulina remotiuscula erecto-patentia villo fuscato interrupta lanceolata, convoluto-subulata mutica, vel pilo stricto hyalino dentato brevi cuspidata, nervo tertiam partem folii occupante, vel superante læmellato - fuscato, subulam totam obtingente, cellulis alaribus polygonis magnis fusco-luteis, interdum hyalinis, sequentibus rectangulis pellucidis, lateralibus dense aggregatis parvis ellipticis angulatisque intermixtis, chlorophylloso conflatis flavescente dia- phana. Cætera desunt. Brasilia australis; sub Nr. 4507, sterile. Ex habitu D. incrassati Kze., sed rigidius et strictius, foliis erectis, nec falcatis omnibus speciebus Brasiliæ alienum. 35. Dicranum subgriseum Hpe., nova species. Mas: laxe cæspitosum 2—3-unciale adscendente erectum ” nigricans, parce fibrillosum superne brevi spatio lutescente- viride prolifero-griseum. — Caulis gracilis, gracilioribus intermixtis e ventro, vel sub capitulo plus minusve ramosus, ramis comalibus divergentibus påulo angustioribus. Folia inferiora mutica versus apicem caulis plusminusve suprema maxime erecto-pilifera, omnia erecto-patula canaliculata lanceolato -subulata integerrima, vel Pilo dentato hyalino coronala, nervo striato fuscato basi tertiam partem folii superante, subulam totam occupante; cellulis alari- bus infra basim folii prominentibus conglobatis vesicularibus fus- catis diaphanis, sequentibus intermediis quadratis, marginalibus anguste parallelogrammicis, superne dense aggregatis minutis 48 oblique ellipticis, interdum conflatis &bscurioribus;. følia perigo- nalia parva late ovata acutiuscula convoluta nervosa integerrima; cellulis basi pentagono=, vel irregulariter rectangulis. pellucidis versus apicem folii subrhombeis diaphanis, demum. in acumine lutescente viridi isolatis parvis angulatis obscurioribus ;. antheridiis 5 tubuloso-cylindricis breve stipitatis fusco-reticulatis pellucidis. Cætera desunt. Brasilia australis; sub Nr. 4543. A Dicrano griseo, Thysanomitrio Hornsch. differt: caule graciliore, foliis angustioribus brevioribusque. 36. Dicranum griseum, Thysanomitrium Hornsch. — Sub Nr. 4544, sterile. 37. Glyphocarpa Glaziovii Hpe., nova species, Philonotula Schpr. Dioica, vix uncialis gracilis basi fusco-tomentosa. Caulis brevis apice 4£—5-radiatus ramis teneris curvatis. Folia caulina sparsa minora patula ovata acula apice denticulata, nervo apice evanido, cellulis lævioribus 'reticulata, ramorum modice imbricata secunda caviuscula plus minusve falcata ovato-lanceolata acumi- nata a medio ad apicem argute dentatlo-serrata, nervo fuscato dorso dentato breve cuspidata, cellulis (interstitiis fuscatis) basi- laribus subquadratis superioribus rectangulis diaphanis in acu- mine obscurioribus ubique noduloso-tuberculata; perichætialia late ovato-lanceolata longe acumiuata apice denticulata , interiora subenervia cellulis rectangulis lævibus reticulata flavescente dia- phana. Seta adscendens semiuncialis rubro-fusca. Theca erecto- horizontalis globosa lævis, operculo minore Entre rubro medio foveolato ore parvo nudo. Brasilia australis; sub Nr. 5209 pauca specimina mis. Gla- ziou, inter Bryum. Glyphocarpæ Roylii Hook. fil. similis, sexu dislincta seta breviore. 38. Crypiopodium Hookeri Hpe,; sub Nr. 4562, sterile. En 49 39. Bartramia (Philonotis) spiralis Hpe., nova species. Mas. Dense cæspitosa 2—3- uncialis suberecta. Caulis basi subsimplex teres ubique arcte foliatus, rufo-fusco-tomentosus, superne comoso-ramosus, radiis brevibus inæqualibus rufo-fusco- lutescentibus dense foliatis, Folia caulina plus minusve adpressa spiraliter disposita dense imbricata humida paulisper soluta erecto-patula, e basi latiore triangulari lanceolata, nervo sulcato obscuro rufescente cuspidata, margine reflexo paulisper denticulata, cellulis infimis subrectangulis lævioribus, cæteris quadratis ver- sus apicem folii paulo minoribus utraque pagina noduloso-scabra lutescente diaphana, radiorum vel ramorum folia conformia den- sius reticulata et papilloso-scaberrima spiraliter imbricata tandem laxius disposita hinc inde subsecunda; folia perigonalia e basi latiore cordata lanceolato-acuminata minime apice denticulata evanidinervia, basi cellulis hexagonis lævibus aureis acumine dis- colore cellulis striato-rectangulis nodulis parvis interruptis plus minusve .perspicua; antheridiis clavatis majoribus, paraphysis articulatis aureis. Sub Nr. 3539, sterile. Colore fusco-rufescente et foliis spiraliter tortis inter Phi- lonotes propria, statura B. marchicøe, vel fontanæ similis. 40. Bartramia (Breutelia) subtomentosa Hpe., nova species. Caulis 2—3-uncinalis adscendens purpurascente tomentosus superne subdistiche ramosus lutescens, ramis inæqualibus un- dique sexfaries seriatim dense foliatis. Folia undique squar- Toso-patentia e basi subcordata 4—5-plicata, latere anguste reflexa sublimbata late ovato-lanceolala, acuminata, margine remote denticulata, nervo lutescente percursa cuspidata; cellulis alaribus quadratis pellucidis, basilaribus anguste linearibus nodulis mini- mis punctatis adspersa; comalia breviora et angustiora lanceolata erecta margine vix reflexo laxius reticulata, cellulis parallelo- grammicis lucide diaphana. Cætera desunt. : Sub Nr. 4534; sterilis. Mo, Bot. Garuza, sene 10) såg mn 50 Bariramiæ tomentosæ Hook. proxime videtur, cellulis angu- stioribus linearibus differt. 41. Bartramia (Breutelia) subdisticha Hpe., nova species. Mas: decumbens laxe cæspitosa fere ubique ferrugineo- tomentosa, digitalis et ultra, lutescens. Caulis adscendens sub- distiche pinnatim ramosus, ramis simplicibus horizontaliter paten- tibus apice indistincte radiatus. - Folia caulina tomento intermixla sparsa patula, e hbasi truncata A-plicata subcontracto-concava, late ovata lanceolata breviora, nervo lutescenle percursa cuspi- data, margine revoluto superne minute denticulata, cellulis alari- bus quadratis fusco-luteis, basilambus anguste rectangulis vel parallelogrammicis, versus apicem folii sensim abbrevialis, summis dense aggregatis nodulis magis confertis interruptis, ramorum folia anguste lanceolata margine basi latius reflexo biplicata con- "cava, nervo angustiore plus minusve cuspidata margine superne parce in acumine carinato evidenter dentata,. cellulis angustioribus reticulata, nodulis minoribus adspersa; perigonalia e basi latis- sima recta reflexo-stellata triangulare cuspidato-acuminata, supra medium eroso-denticulata enervia; cellulis basilaribus subhbexa- gonis fusco-luteis marginalibus minoribus teneris hyalinis in su- periore parte refliexa dense aggregatis parallelogrammicis nodulis parvis interruptis lutescente diaphana. Antheridia elliptice elon- gata laxe reticulata, paraphysibus numerosis ED 0 ”N udllee articulatis lutescentibus. Cætera desunt.- Glaziou, sub Nr, 4530. 42. Macromitrium filiforme Schwægr.; Glaziou- sub Nr. 5171. et 5172. 43. Macromitrium longifolium ejd. — Nr. 4560, sterile. 44. Macromitrium stellulatum Brid. — Nr, 5444 et 5185. 45. Schlotheimia nitida Schwægr. — Nr. 5206. 46. Schlotheimia fusco-viridis Hornsch. — Nr. 5240. 47. Schlotheimia Jamesoni Hook. — Nr. 4819. 48. Schlotheimia sinuata Hornsch. — Nr, 5158. dl 49. Schlotheimia recurvifolia ejd. — Nr. 5441. Ad descriptionem ,Floræ Brasiliensis adde; operculo umbo- nato-subulato breve recto, calyptra cuprea nitida basi laciniata glaberrima. 50. Brnsehunmnien Ayfeadlrens flor. Brasil. — Nr. 54173. 51. - Brachy (P jum radiculosum) Schwgr., flor, Brasil. — Nr. 4553 et 5174. 52. Bryum Beyrichianum C. M. Syn.; Mnium ål. Brasil. ; Nr. 2236, sterile. 53. Bryum verticillatum Hpe., nova species. "Caulis erectus 2—5-pollicaris, 3—4- verticillatus simplex vel brachiatus, verticillis rosulatis remotis polyphyllis internodiis fuscescente tomentosis. Folia coriacea patentia intense rufescentia rigida, sicca complicata humida planiuscula obovato-oblonga acuta limbata, limbo angusto striato lutescente basi integerrima a medio folii spinuloso- dentata, nervo lutescente breve cuspidata, cellulis basilaribus subhexagonis lutescente diaphanis in superiore parte duplicatis rhombiformibus utriculo primordiali striato chlo- rophyliosis rufescente diaphana. Cætere desunt. Glaziou, sub Nr. 3310; sterile. Bryo giganteo ex habitu simile sed robustius caule stricto, foliis solidioribus rigidis diversum vix c. Br. Beyrichii commu= tatum. å 54. Bryum rigidum C. M., Mnium rigidum fl. Brasil. Gla- ziou sub Nr. 5139. : 55. Bryum gracilescens C. M., Mnium Auberti fl. Brasil. ; Sub Nr, 5152. 56. Bryum subapiculatum Hpe., nova species. Monoicum; dense cæspitosum humile vix unciale subfasti- " giatum. Caulis subfasciculato-ramosus, ramis dense foliatis apice . Incrassatis pungentibus. Folia erecto-accumbentia, Ccaulina infe- riora minora anguste ovato-lanceolata nervo rufescente cuspidata apice Subdenticulata,' cellulis basilaribus quadratis 6-seriatis lu- tescente pellucidis, cæteris anguste hexagonis lutescente diaphanis FAG 52 superiora 'latiora ovatlo-lanceolata apice subdentata, nervo ante apicem evanescente; perichætialia interiora lancevlata margine revoluto nervo percursa magis acuminala pungentia parce denti- culata, cellulis basilaribus hexagonis pellucida; perigonalia breviora lanceolata, nervo percursa magis pellucida. Seta lutescens de- mum fuscata erecta, apice horizontaliter incurvata. 'Theca clavato- cylindrica incurvata subhorizontalis sub ore contracta basi rugulosa pallide rubra, vel demum pendula sanguinea reticulata opaca; operculo breve conico acuto purpurascente nitido. — Peristomium EAR duplex pallidum annulo revoluto circumdatum, dentibus externis lanceolatis acuminalis, apice subulato hyalino, trabeculatis linea medio nulla introrsum hamatis; interius: membrana tenerrima hyalina producta, cruribus brevibus carinatis pertusis, ciliis binis setaceis. Glaziou, sub Nr. 5148. Cum Bryo apiculato Schwægr. affine, toto habitu minus. Theca papuloso-reticulata basi ruguloso-plicata. 57. Bryum corrugatum Hpe., B. argenteum fl. Brasil, — Nr. 4541. B. corrugatum £$, niveum. — Nr. 5214. Dense cæspitosum humillimum, albissimum vix basi pallide rufescens. Theca parva, breve pyriformis ovata subægqualis, basi corrugata fuscata, antlice pallide rubra, ore intense rubro. pendula; annulo angusto, dentibus rufescentibus lanceolatis acu= minatis, basi densius apice laxe trabeculatis, inter. membrana pallida, cruribus carinatis pertusis ciliis binis subulatis parce torulosis subæquantibus. Folia perigonalia parva, rotundala breve acuminata integerrima, nervo vix striis indicato cellulis basilaribus angulatis rufescentibus, superioribus ovalibus hyalinis. 58. Mnium rostratum Hedw. — Nr. 4565. 59. Rhizogonium spiniforme Brid, — Nr. 5176. 60. Polytrichum Antillarum Brid. — Nr. 5200 et 5203. øl Da LE pE HEELS ER SEERE E5 5 sr seng mere iz 3 ra Få arne 5 Us SERGE seerne z - 53 61. Polytrichum Brasiliense Hpe., nova species, Elatum pedale adscendens basi subnuda acrescendo-folia- tum simplex. Folia accumbentia dense imbricata, humida erecto- patentia longissima fere uncialia e basi longe vaginante oblonga integerrima, cellulis lateralibus linearibus elongatis pallide Iute- scente pellucida ad latera nervi minime lamellati latioribus an- guste reclangulis intensius coloratis diaphanis lamina obscura subito lanceolato-subulata canaliculata margine angusto versus apieem folii remote spinuloso-dentata acumine breve hyalino ar» gute dentata, dentibus hyalinis dorso scabris; perichætialia longe vaginantia erecta fere uncialia, interiora tota hyalina nervo striato percursa tenerrime reticulata, vel toto margine membranacea pel- lucida, apice hyalina indistincte denticulata nervo lamelloso per- cursa. Seta 3-uncialis: pallide spadicea apice afttenuata erecta, Theca tetraedra cuprea leptoderma. oblonga apophysata subhori- zontalis, apophysi margine reflexo distincta, operculo margine tumido convexo intense rubro, interne concavo planiusculo, api- . culo tetragono crasso breve coronato. Brasilia australis;. Glaziou sub Nr. 5199. Polytricho communi, formæ majori simile, sub lente foliorum apicibus hyalinis: folia breviter pilifera — etiam margine angusti- ore dentibus spinulosis remotioribus hyalinis differt, 62. Polytrichum subgracile Hpe., nova species, Subgracile adscendens strictiusculum simplex 4-pollicare, basi attenuatum purpurascente tomentosum, superne parce incras- satum olivaceo-viride. Folia brevia sicca accumbentia, humida erecto-patula, comalia conferta magis conniventia, caulina e basi vaginante cuneata, cellulis lateralibus lævioribus parallelogram- micis superioribus rectangulis quadratisque pellucido-hyalinis, latere nervi plani obscure diaphani anguste rectangulis isabellinis noduloso-interruptis; lamina parva reflexa subito anguste canali- ”eulato-lanceolata tota nervo conflalo opaca, margine remote den- tata, dentibus pallide sanguineis apice folii approximalis, dorso 54 lævia plus minusve acuta, Caulis fructiferus brevior gracilior. Folia perichætialia longe vaginantia adpressa lamina breviore cuspidata dentata, interiora prorsus convoluta hyalina nervo la- mellato apice evanido integerrima. Seta apicalis, rarius lateralis, biuncialis et ultra erecta basi rubra nitida apice pallidior. Theca leptoderma tetraedra cubica erecta demum nutans, apophysi parce depressa prominente globosa, operculo planiusculo subula brevi coronato, peristomii dentibus parvis obtusis (64) cucullatis' hya- linis remotis, membrana basilari brevissimo connexis. — Calyptra basi 4-appendiculata thecam su perans. Glaziou sub Nr. 5201. Polytricho gracili simile, sed gracilius, foliis superne prorsus ' opacis, lamina carinata remote dentata, dentibus peristomii 64 regularibus cucullatis, calyptra thecam superante A-appendiculata. 63. Polytrichum (Tortella) Gardneri C. M.; Nr. 5179. 64. Polytrichum (Tortella) Glaziovii Hpe., nova species. Humile vix unciale erectum. Caulis brevis bilinearis. Folia adpressa pauca, humida flavescentia apice patula, inferiora bre- viora concava late ovata obtuse acuminata, intermedia obovato- lanceolata obtusa apice carinato dorsoque eroso-dentata, nervo basi dilatato striato diaphano, apice crassiore lamellato acumen fere totum occupante obscurum, cellulis basilaribus parallelogram- micis, in apice folii rectangulis omnibus luride"diaphanis; peri- chætialia longiora apice denticulata nervo apice obscuro minus lamellato attenuata. Seta uncialis erecta flavescens glabra. Theca subcylindrica teres, sub ore plicata, operculo planiusculo api- culo brevi coronato, dentibus peristomii parvis obtusis medio exaratis incurvis. Calyptra laxe contexta thecam obtingens pallida. Clar: Gaziou sub Nr. 5156 pauca specimina misit. Ex ” habilu P. Gardneri C. M., sed foliis omnibus diaphanis species mirabilis. 65. Erpodium Glaziovii Hpe., nova species. "— Monøicum; dense cæspitosam, "prostratum repens ramosissi- mum viride, demum expallescens, ramis adscendentibus subcom- 35 planatis. Folia distiche imbricata squarroso-patula, e basi an- guste cordata concava ovata, inferiora obtusa, superiora acutiora, integerrima, enervia chlorophylloso-viridia demum expallescentia pellucida: cellulis hasi lateralibus quadratis, ad marginem folii longe seriatis usque ad medium folii protractis, cæteris sub- rhombeis,- intermediis majoribus, lateralibus minoribus; ramis fructiferis axillaribus, foliis oblongis laxe convolutis; perichætialia obtusa imbricata. Theca emersa ovalis, vetusta deoperculata membranacea longior, urceolaris, basi foliis perichætialibus im- bricata, operculo umbonato conico apiculato. Calyptra campanu- lata. Ad arbores Brasiliæ australis; Glaziou sub Nr. 5186. Inter Erpodium coronatum et domingense intermedium, theca semiemersa foliisque squarruloso-patulis. primo visu diversum. 66. Harrisonia Humboldtii Spreng. — Nr. 4528, 5194 et 5198. 5 Var. brevipila; — Nr. 4537. 67. Harrisonia inermis Ångstroem.; Nr. 4559 et 5142. 68. Neckera (Lejophylla) obligquifolia Hornsch.; Nr. 4526. 69. Neckera (Pilotrichella) latifolia Lindberg; Nr. 4555. 70. Neckera (Pilotrichella) turgescens C. M.; Nr. 3544. 71. Neckera (Pilotrichella) nigrescens 8, brevifolia; Nr. 4581. 72. Pilotrichum auro-nitens Hornsch.; Nr. 4525 et 4551. 73. Prionodon. densus C. M., Neckera crassa fl. Bras. — Glaziou, Nr. 2794, 4550, 5195. ; 74. Prionodon robustus Hpe., nova species. Caulis crassus fusco-tomentosus adseendens interrupte ra- mosus, lutescente nitens, Folia caulina concava dense imbricata plicata, humida planiuscula vel basi parce plicato-striata, latissime oblongo-ovata subcucullato-obtusa, " breve acuminata, basi mar- gine revoluto integerrimo pseudolimbato, superne remote in apice densius' denticulata, nervo ante apicem evanido, cellulis paralle= logrammicis nodulis punctatis interruptis scabriuscula pallide dia- 56 phana, basilaribus rufeseentibus, alaribus rectangulis crassioribus. Cætera desunt. Glaziou sub Nr. 4549. É Pauca specimina minus apta, tamen nova, Prionodonti Milleri mihi proxima, sed foliis caulinis: obtusis diversa species. 75. Fabronia polycarpa Hook. Glaziou Nr. 5167 et 5170; var. major, Nr. 5143 et 5193. 76. Entodon splendidulus Hpe., in musc. Warming., ,Viden- skab. Meddelelser, 1870, p. 282. — Glaziou Nr. 4539. 47. Pterigynandrum Brasiliense Hpe., , Videnskab. Medde- lelser£, 4870, p. 280. — Glaziou Nr. 4538; ad Petropolin lectum. 78. Anomodon Brasiliensis Hpe., Myrinia Schimper. — Nr. 4678, 5162 et 5169. Monoica; dense cæspitosa procumbente explanata ramosissima fusco-viridis. Folia sicca laxe accumbentia, humida horizonta- liter patentia squarrulosa, basi parce plicata late cordata obtu- siuscula integerrima; nervo pallide lutescente superne (2/4) eva- nido; cellulis omnibus pellucidis, alaribus seriatis subquadratis, cæteris ovalibus; perichætialia exteriora breviora apice patula acuminata, interiora duo prominentia erecla late convoluta lon- giora,acuminata integerrima: nervo dilatato vix colorato medio evanido; cellulis omnibus laxioribus reticulata. Seta brevis, vix semiuncialis stricta aurantiaca, Theca erecta ovato-cylindrica rubra, evacuata leptoderma aurantiaca; opérculo convexo breve øbtuse acuminato pallidiore, Peristomium duplex, exter. dentibus anguste lanceolatis remote - trabeculatis linea media … deficiente rufescentibus, inter, ciliis brevibus lanceolato-subulatis concolori- bus cum dentibus alternantibus. Calyptra brevis glabra pallide straminea apice aurantiaca. Hab. ad saxa et ad terram Brasiliæ australis. Ab Anomod. Lagoénsi nob. differt: foliis latioribus cordatis obtusis nervo eva= nescente nec cuspidatis. ; 2 ” 57 79. Hookeria incurva Hook. et Grév. — Nr. 4564, 5133 et 5189. 80. Hookeria crispa C. M. — Nr. 4524. 81. Hookeria Beyrichiana Hpe., nova species. Dioica, late complanata decumbente ramosa, ramis inæqua- libus pinnatim dispositis basi fuscatis apice lutescentibus obtu- siusculis. Folia dense imbricata, lateralia distiche patentia, trans- verse undulato-crispula, uno latere parce inflexo parum concava, late oblongo-lanceolata acutata, a medio usque ad apicem folii spinuloso-dentata; nervis binis divergentibus fuscatis supra me- dium abruptis lævioribus; cellulis basilaribus paucis laxioribus subhexagonis, cæteris subparallelogrammicis, superne dense aggregatis ellipticis lævibus pellucida, in acumine folii densiori- bus conflatis obscurioribus; perichætialia e basi latiore vaginante lanceolata acuminata subintegerrima enervia, cellulis parallelo= grammicis hyalino-reticulata. Seta erecta fere uncialis apice in- curvata. Theca decurvato-obovata longicolla, operculo convexo- conico subula brevi recta coronato. Calyptra sparse pilosa basi breve lobata apice glabra. Peristomium magnum duplex; exter. dentibus lineari-lanceolatis acuminatis sulcatis dense trabeculatis sanguineis, apice torulosis pallidioribus ; inter. membrana plicata producta lutescens, cruribus latioribus carinatis parce pertusis æquilongis. Hab. Brasilia australis in Serra dos Orgåos, ad truncos in sylvis, Febr. 1823: Beyrich; recens a Dr. Glaziou missa sub Nr. 5133, cum Hookeria incurva intermixta. Syn. Hookeria Langsdorfii herb. Beyrichii. Adnot. Flos masc. gemmiformis, foliis ovatis acuminatis integerrimis eneérviis laxius reticulatis byalinis, antheridiis rufe- scentibus' paraphysibus paucis cinctis. Adnétatia: Hookeria Langsdorfii Hook. ab Hornschuchio etiam Schwægrichenio non rite cognita, ulterius exponenda per- suasus sum, 58 82. - Hookeria verrucosa Hpe., nova species. Monoica; procumbens vage pinnatim ramosa pallescens; cauli ramisque compressis dense-foliatis. Folia adpressa qua- drifariam imbricata, lateralia humida subdisticha erecto-patula, e basi truncata cymbiformia concava ovalia obtusissima integerrima, dorso papillis adspersa; nervis binis furcatis luteis infra medium folii evanidis; cellulis anguste ellipticis undique acutis (anguste trapeziformibus) pellucidis, cæteris angustis ob papillas minus conspicuis folia tota pallide diaphana; perichætialia parva erecla caulinis subconformia, basi hyalina pellucida apice dorso minime papillata enervia; cellulis basilaribus subhexagonis fusco-luteis, secundis laxius anguste trapeziformibus, versus apicem folii an- gustatis ob papillas minus conspicuis. Seta uncialis glabra ad- scendens apice incrassata aurantiaca. Theca horizontalis, vel inclinata elliptico-cylindrica basi verrucoso-tuberculata, sub ore purpureo parce coarctata pallide rubra, operculo convexo breve conico, subula brevi recto coronato. Peristomium duplex, denti- bus exter. lanceolatis longe piliforme acuminatis, medio sulcatis dense trabecnlatis sanguineis, intern. membrana lutescens, cruri- bus carinatis lanceolatis piliforme acumånatis modice trabeculatis demum perforatis. Calyptra thécam obtingens campanulata basi profunde lobato-laciniata, laciniis acutis pallidis, apice colorata glabra nitida. Brasilia australis; Glaziou sub Nr. 5134. Hookeriæ pallescenti proxima, differt: seta breviore et theca basi verrucoso-tuberculata cylindrica, nec obovata. 83. Hypnum apiculatum fl. Bras. — Nr. 5178. 84. Hypnum thelistegium C. M. — Nr. 5175. 85. Hypnum Beskeanum C.M., Bot. Zeit. — Nr, 4552 et 5177. 86. Hypnum papillosum. Hornsch., forma major. — Nr. 5151. 87. Hypnum pyrrhophyllum C. M., Leckea fulva fl. Brasil. — Glaziou; Nr. 4556, 5437,. 5440, 88. Hypnum Kegelianum C. M. £, tenue. — Nr. 5192. 59 89. Hypnum Hampeanum C.M., Neckera straminea ål. Brasil. =F Nr. 5459 et 5166. 90." Hypnum cæspitosum C., M. 8, minus — Nr. 4505. 91. Hypnum Olfersii Hornsch. — Nr. 5145 et 5165. 92. Hypnum cyparissoides Hornsch. — Nr. 5136. 93. Hypnum muricolum C. M. — Nr. 5163. 94. Hypnum æguinoctiale Mitt.; H. tamariscinum 8). Brasil. BESG EX Nr 2792. 95. Fissidens obtusatus Hpe., nova species. Dense cæspitosus subuncialis decumbens flavescens inter- dum dichotomo-ramosus, caulis oblongo-flabellatus siccitate ho- momallus polyphyllus. Folia humida explanata lingulato-lanceo- lata obtusissima integerrima immarginata, nervo pallide lutescente ante apicem evanido, lamina oblique lanceolato-lingulata obtusa ; cellulis basilaribus ovalibus cum cellulis rotundato-angulatis mixtis pellucidis, in superiore parte folii densissimis rotundatis subgranu- latis griseo-diaphanis. Cætera desunt. Prov. Rio de Janeiro. Glaziou, sub Nr. 5146 et 4563. Fissidenti turbinato Tayl. affinis. 96. Rhacopilum tomentosum Brid. — Nr. 5135. 60 Stammens og Grenenes anatomiske Bygning hos Neea theifera Ord, sammenholdt med andre Nyctagineer. Af Chr. Grønlund. (Meddelt paa Mådet den 10de Maj: 1872.) (Hertil Tab. I.) Den 13de April 186£ fremkom Professor Ørsted i denne For- ening med nogle Bemærkninger om den brasilianske Thebusk — Neea theifera Ord. — der vare sendte til ham af daværende Cand., nuværende Dr. Eug. Wa rming, som den Gang opholdt sig i Brasilien”), I sit Brev til Professor Orsted skriver W… at den omtalte Plante synes at have et ejendommeligt bygget Ved, hvilket han dog ikke nåjere havde undersågt. Efter sin Hjemkomst fra Brasilien anmodede W. mig om at underkaste Vedet en mikroskopisk Undersågelse. Herpaa be- gyndte jeg i Foraaret 1868, men ved forskelligartede Arbejder bleve mine Undersågelser mange Gange afbrudte. Med lange Mellemrum har jeg flere Gange gjenoptaget dem, og jeg har ogsaa udstrakt dem til andre Nyctagineer, SAVADE til Neea parvi- folia og til flere Arter af Slægten Mirabilis. Stænglen hos Planterne af Nyctagineernes Familie viser en ejendommelig Bygning dels ved de i Marven forekommende spredte Karbundter og dels derved, at der udenom de fårst opstaaede vedbliver at udvikle sig nye spredte Karbundter, som £) Se »Vidensk. Meddelelser fra den naturh. Foren. i Kjåbenhavn«, 1866, S. 89—94. 61 adskilles fra hverandre ved tykvæggede Celler, hvilke sidste danne stårste Delen af Vedet (Sanios ,Bastardholzring?). Betydningen og Udviklingen af spredte — endogene og exo- " gene — Karbundter hos dikotyledone Pianter er ikke den samme for alle de Plantefamiliers Vedkommende, hos hvilke de forekomme, saa at man ikke kån overfåre, hvad der er oplyst om den ene Familie, paa den anden; saaledes er f. Ex. Forholdet hos Nyctagineerne aldeles forskelligt fra det, der finder Sted hos Piperaceerne, hvilken Familie langt mere er gjort til Gjenstand for Undersågelse end Nyctagineernes, der er temmelig sted - møderlig behandlet, Unger er, saa vidt jeg ved, den eneste, der udfårlig har beskrevet Nyctagineernes Bygning"); han har baade undersågt Kimplanter og tykkere Stængler, men flere af hans Tydninger ere urigtige , og hvad Kimplanterne angaaer, da har han ikke gjengivet alle Udviklingstrin, og ban omtaler aldeles "ikke Forholdet mellem Karbundterne i Roden og i Stænglen. Jeg vil senere faa Lejlighed til nåjere at udtale mig herom. Nigeli +) omtaler i Forbigaaende Mirabilis Jalappa og giver en vistnok i det Væsenlige rigtig Afbildning af Karbundtfordelingen eller rettere en Del af denne i de tre åverste Internodier af en ung Gren af Pisonia hirtella H. B., men hans Beskrivelse er saa uforstaaelig, at man ikke kan fålge den. Sanio) beskriver udfårlig Karbundtudviklingen hos Piperaceerne og flere andre Familier, men udtaler sig kun i Korthed om Nyctagineerne. Han henviser til Amarantaceerne og siger, at Karbundtudvik- lingen hos de to nævnte Familier har en exogen Udvikling (Side 229 —30). Forholdet mellem Karbundterne i Stænglen og i Bladene omtales ikke. +) F. Unger: Ueber den Bau und das Wachsthum des Dicotyledonen- Stammes. St. Petersburg 1840. 5%) Carl Någeli: -Beitråge zur govmgr Egen Botanik. "Erstes: Heft. Leipzig 1858. Side 119, Vill, Fig 24) Carl Sanio: Ueber FA; SEKT Ju aser BEES (Botanische Zei- tung 1864). 62 Det Materiale af Neea theifera, som jeg modtog af Hr. Warming, bestod kun af et Stammestykke af 6 Tommers Længde og Korken iberegnet af 2 Tommers Diameter, samt af. nogle mindre, bladbærende, men tårre Grene. Under min Syslen med dette Materiale indsaa jeg snart, at flere Forhold i Vedets Bygning kun kunde tydes ved Sammenligning med andre Nyc- tagineer, og jeg henvendte da navnlig min Opmærksomhed paa Neea parvifolia, som dyrkes i den botaniske Have. Foruden til Vedringen tog jeg imidlertid ogsaa Hensyn til Marvens spredte Karbundter, da jeg ikke fålte mig tilfredsstillet ved Ungers Undersågelser. Efter fårst at have undersågt yngre og ældre Grene af flere Mirabilis-Arter, kom jeg snart til den Overbevis- ning, at det maatte kunne give de sikreste Resultater, hvis jeg tog mit Udgangspunkt fra Undersågelsen af Fråplanter paa for- skellige Udviklingstrin, Jeg antog, at man derved lettest vilde kunne se, hvilke Karbundter der gik ud i de forskellige Bladpar og hvilke Forandringer i Karbundternes Stilling"der foregik under Plantens Væxt. Jeg udstrakte ogsaa mine Undersågelser til Koden for at se Forbindelsen mellem Karbundterne i denne og i den hypokotyle Stængel. Uagtet det paa Grund af den store Mangfoldighed, hvori Stænglens Karbundter optræde, ikke er muligt i alle Enkeltheder at paavise Sammenhænget i hele det store Karbundtcomplex, og skjondt flere af de lagttagelser, som jeg har gjort, ålt ere kjendte, ” saa troer jeg dog, at jeg vil kunne udfylde en Del Huller i det " af andre Forfattere fremstillede, og jeg antager, at det vil kunne have sin Interesse at se forskellige Trin i Udviklingen, som kun kortelig ere fremstillede af andre. Vi ville imidlertid fårst betragte den Piante, som har givet Anledning til disse Undersågelser, Neea theifera. Naar man med det blotte Oje eller ved Hjælp af en Lupe betragter »Tværsnittet af Stammen, vil man se, at denne yderst er dannet af et bredt Korkbælte, der ved dybe Revner er delt i vingeformet udstaaende Partier, af hvilke de største. i. radial 63 Retning ere næsten ”/2 Tomme lange. Den kanelbrune Kork er ved lysere Striber i tangential Retning delt i mindre Afdelinger. Indenfor Korken findes der en mårkebrun, henved en Linie bred, sammenhængende Ring, som allerede for det uvæbnede Øje viser sig at være af en anden Bygning end selve Korken. Indenfor Ringen ses det lysebrune Ved, i. hvilket der ingen Aarringe findes, hvorimod der viser sig en Mængde nogenlunde kreds- formet stillede mårkere Pletter. Disse ere aabenbart dannede af låsere Celler end de åvrige Veddele, ja ofte ere Cellerne aldeles forsvundne, saa at Pletterne vise sig som Fordybninger eller Huller i. Vedet. I radial Retning ere Pletterne af meget ringe Udstrækning, hvorimod de brede sig ud til Siderne, og som oftest har det Udseende af, at flere Pletter ere smeltede sammen i tangential Retning. Inderst findes der et Marvparti af et Par Liniers Diameter, men i en Del af Stammen er Marven aldeles forsvunden, i en anden Del er den saa låst sammenhængende, at der ikke kan gjåres Tværsnit af den til mikroskopisk Undersågelse. Féårend vi omtale Vedets mikroskopiske Bygning, ville vi nøjere betragte Barken. Under Mikroskopet vil man let kunne se, at Korken er dannet af Rækker af fladtrykte Celler, der ere af den for Periderma-Celler saa hyppig forekommende Form og Beskaffenhed (Fab. 1, Fig. 3 å). Der hvor 10 af de omtalte mindre Korkafdelinger grændse til hinanden, ere Cellerne meget smallere i radial Retning end de dvrige Korkceller, og de antyde sandsyuligvis Afslutningen af en Væxtperiode, — Den mårke Ring indenfor Korken er dels dannet af meget tykvæggede, smukt poråse Celler (Tab. I, Fig. 4 a), dels af tyndvæggede Celler, der findes spredte mellem hine. De fleste af de poråse Scler- enchym-Celler ere omtrent lige saa lange som brede, men nogle af dem, navnlig nærmest inde mod Vedet, ere flere Gange læn-— gere end brede og have afrundede Endevægge (Tab. I, Fig. 2). De tyndvæggede Celler ere omtrent lige saa brede som lange Begge Slags Celler ere mårkebrune, idet de indeholde et Stof 64 af denne Farve, som ogsaa trænger igjennem Cellevæggene. Dette Stof, som tillige findes i Marvstraalerne, i Kambium 0. fl. St, besværliggjår meget Undersågelsen. Tab. I, Fig. 3 viser et Parti af en mindre Gren af c. 47/9 Linies Diameter i Tværsnit. Yderst ses Overhuden, hvis Celler havde et mårkerådt Indhold. Indenfor denne er Korkdannelsen begyndt, og der ses nogle faa Rækker Korkceller. Dernæst fålger et stort Parti Parenchym- Celler, der mångle Chlorofyl og have et brunt Indhold; mellem dem findes nogle faa tykvæggede Celler spredte. Disse svare aabenbart til de ved den tykkere Stamme omtalte poråse Celler. Foruden de spredte tykvæggede Celler ses der nærmest inde mod Vedet (Fig.3c) en sammenhængende Ring af tykvæggede Celler, som enten ere lejrede i en enkelt Kreds eller i to inden- for hverandre, Under betydelig Forstårrelse ses det, at de ere poråse, men Porerne ere langt mindre og færre i Antal end hos de alt omtalte poråse Celler. Et Længdesnit viser, at det er Bastceller. ' Ved at sammenligne den tykkere Stamme med de tyndere Grene, vil man se, 4) at Korkdannelsen har fortsat sig. med stor Livlighed, 2) at de mellem Parenchymcellerne spredte Scler- enchymceller ere tiltagne betydelig i Antal, 3) at Udviklingen af Bastceller tidlig er standset. Henvende vi fra Barken vor Opmærksomhed paa Vedéet da vil man paa en yngre Gren, som f. Ex. den, hvis ydre Par- tier ere fremstillede i Fig, 3, inderst finde en Mængde smaa, spredte Karbundter, der ere forbundne ved store Parenchym- celler. Mellem disse slynger der sig Baand af det råde Stof, der baade i Marven og i Vedet ses paa saadanne Steder, hvor der findes Lacuner mellem Cellerne, Tab. 1, Fig. 7 viser de spredte Karbundter af en urteagtig Gren af Neea parvifolia;. paa stårre, tårrede Grene af N. theifera var en Del af Marven altid i en oplåst Tilstand. Udenom Marven findes en sammenhængende Vedcylinder. En Del af denne, tagen af Stammen, ses i Tværsnit i Tab. I, g ;zaadl a ty les maa DE Se SE OLRAE ; 65 Fig. 4,-0g under betydeligere Forstårrelse i Fig: 4. Vedet: viser sig al være dannet. af tykvæggede Geller og af'.store Kar,. der som oftest. ere gruppevis” samlede mellem. Cellerne, En stor Mængde Marvstraaler, dannede af een eller to Cellerækker, gaa ind imod Marven. Det mest ejendommelige ved Vedet er. dog de mange Lacuner,' som svare til de allerede omtalte, for det blotte Øje. synlige Pletter 'eller Fordybninger. Paa. Fig. 4 ses det, at Marvstraalerne fortsælte sig igjennem Lacunerne. Paa et tykkere Tværsnit træffer man ofte i Lacunernes Sted en Samling store, . brune, tyndvæggede Celler (Tab. I, Fig. 3 d);. Disse låsrives paa Grund. af deres fine Bygning, naar der gjåres- et tyndt Snit igjennem Vedet, og derved opstaa Lacunerne.… - Hvorfra de tynd- væggede Partier hidråre, ville vi senere faa at se;… Paa: et radialt Længdesnit, som: jeg ikke har kunnet -medgive denne Afhandling, men som jeg opbevarer blandt mine Præparater”), viser det sig, at Karrene alle: ere poråse med dobbelte Poreconturer, og at Vedets og Marvstraalernes Celler ligeledes. ere poråse. … Forskel- lige Partier af Celler og Kar ere adskilte fra hverandre ved: de brune, tyndvæggede Celler, ved. hvis: Bortfjernelse Lacunerne dannes. Tab. I, Fig. 5, viser nogle -af de brune Celler og af Vedets poråse Celler i Længdesnit. Fig: 6 viser tre af de korte Marvstraaler, sete forfra. — En meget lignende Bygning havde Vedet af en Pisonia sp.? fra Brasilien, ig Undersågelsen af Stammens og af .Grenenes Ved gav altsaa det Resultat, at der inderst findes et Marvparti med spredte Karbundter og udenom disse en Vedcylinder. Denne, i hvilken der ikke findes Spor til Aarringe, bestaar af store poråse Kar, af tykvæggede poråse Celler, af Marvstraaler og af spredte Par= tier af meget tyndvæggede Celler, ! Hvorfra disse sidste hidrårte, var det mig ikke muligt at. Se paa de tårre Grene af N. theifera; nogle Tværsnit af yngre ig s - ) De Figurer, som ledsage denne Afhandling, har Dr. Warming havt den Godhed at tegne efter mine Præparater. 5 66 og ældre friske Grene af N. parvifolia ville imidlertid let vise det rette Forhold. - Tab. I, Fig. 7 viser en ung urteagtig Gren i Tværsnit. Barken er udeladt paa Afbildningen og yderst ses en sammenhængende Kambiumring, i hvilken der begynder at udvikle sig flere ganske smaa Karbundter; indenfor disse ses alle Marvens spredte Karbundter. Fig. 8 viser en Del af en træagtig Gren i Tværsnit. Til håjre ses nogle af de store spredte Karbundter, til venstre for disse ses Bastard-Vedringen. I Kam- bium er der stadig udviklet nye Karbundter udenom de fårst opståaede, og denne Udvikling vedbliver, idet der i den yderste Del åf Bastard-Vedringen dannes nye Kambiumceller og nye Karbundter. . Stårste Delen af Cellerne imellem Karbundterne blive efterhaanden fortykkede og træagtige; nogle vedblive imid- lertid, som vi strax ville faa at se, at være tyndvæggede. Først ville vi dog betragte Bygningen af et af de store spredte Kar- bundter. Et saadant ses i Fig. 10 tilligemed de tilgrændsende Paréenchymceller. : Inderst bestaaer Karbundtet "af Vedceller og. af. Kar, men yderst ved c af et kambiumagtigt Parti af meget tyndvæggede, brune Celler, som meget let briste, naar. dér tages: Tværsnit af Stænglen, — Dette Celleparti findes hos "alle de af mig: -undersågte Nyctagineer baade hos Marvens og hos Bastard-Vedringens Karbundter. 1 Fig. 9 ses to af disse sidste, tagne fra den inderste Del af Vedet. Ved m ses nogle af Marvens Parenchymceller, af. hvilke. flere indeslutte Krystaller, ved c Karbundternes. tyndvæggede Celler.: Paa begge Siderne og. udenfor disse strækker der sig imidlertid et stårre sammenhæn- gende: Parti: af store tyndvæggede Celler. Disse ere noget mindre let sammenfaldende end. hine. Begge disse Cellepartier svare- aabenbart til Lacunerne hos N. theifera, og Oprindelsen til disse bliver ved en Såmmenligning med N. parvifolia fyldestgjårende forklaret. Paa. Fig. 9 ses det paa et Par Steder, at. de tynd— væggede Celler fortsætte sig ind imod Marven, hvorved der dannes Marvstraaler i Bastard-Vedringen; Marvstraalecellerne ere dog smallere øg mindre tyndvæggede vend de andre tyndvæggede- 67 Celler, og det er ikke altid let at adskille dem fra Vedets Celler. Om. de fortsætte sig igjennem de tyndcellede. Partier, har jeg ikke kunnet se; hos N. theifera, hvor disse Partier ere af en langt stårre Udstrækning, ere Marvstraalerne derimod tyde- ligt fortsatte igjennem disse, og naar de åvrige Celler ere op- låste eller bortfjernede ved Tværsnittet, blive Marvstraalerne ofte tilbage (se Fig. 4). I Ungers tidligere omtalte Afhandling afbilder han Tab. 9, Fig. 45 og 46, to Nyctagineers Ved i Tværsnit, Allionia nyctaginea og Ozybaphus ovalus. Paa begge Afbildninger ses de tynd- væggede Cellepartier, men deres Forhold til Karbundterne om-" tales ikke; der siges kun om dem: ,,Einzelne, unregelmåssige Lagen von markåhbnlichem Parenchym unterbrechen die gleich- måssige Dichtigkeit des Holzes, welches dadurch Streifen,; wie Jabresringe, erhålt? (Side 102). Hvor meget Vedet hos Neea theifera end afviger fra Vedet hos de fleste Dikotyledoner, ligner det dog i Bygning de åvrige træagtige Nyctagineer; af andre Dikotyledoner ligne disse ifålge Sanio mest Amarantaceerne, hvis Bygning jeg ikke har under- søgt. Blandt Monokotyledonerne har Dracæna-Slægten en lig- nende Bygning med en Bastard-Vedring. æ Vedets Bygning hos Nyctagineerne staar i Forhold til Ud- viklingen af Kimplanterne og navnlig til Fordelingen af de for Axe og Blade fælles Karbundter. Vi ville da nu forlade Neea- Stammen og betragte Kimplanter af forskellige Mirabilis-Arter. Undersåger man Rodens Bygning hos en ung Kimplante af Mirabilis longiflora, hvis Kimblade endnu ikke ere komne op over Jordens Overflade, vil man paa Tværsnit kunne iagttage folgende Udviklingsstadier, naar man begynder lidt ovenover Rodspidsen og ender lige under cauliculus (Fig. 1—6). Yderst findes den storcellede Bark, som kun er tegnet i Fig. 4, men udeladt i de fleste af de fålgende Figurer; inderst findes 5% Fig. 1—7 ung Rey af. Mirabilis. longiflora. Fig. 1—5 Roden. Fig. 6 collu Fig.7 cauliculus. Fig. 8 Rod af en stårre Plante. Fig. 9—1 Rod af M, ambigua. 69 en Kambium-Cylinder, i hvilken der først. viser sig to Kar- strænge (a og b) méd centripetal Udvikling lige over for hver- " andre, dernæst en tredie. Lidt håjere' oppe er en fjerde Kar- stræng dannet, saa at alle fire Strænge, der i alle Figurer. ere betegnede med a, b, c, d, danne, et Kors: Hos alle .de unge Kimplanter, som jeg har undersågt, var to hinanden modsatte Karstrænge udviklede fårst, dernæst den tredie og' endelig den fjerde. Nærmere mod cauliculus findes der et Parti af store Marvceller midt i Roden (Fig. 4); lidt under cauliculus er Marven større, og imellem de fire Karstrænge findes der fire Grupper af Kar, €é, fy g, h, hver bestaaende af 3—4 af disse (Fig. 5). Lige i collum paa Grændsen af Rod og. cauliculus ere de fire oprindelige Karstrænge ganske" smaa og: bestaa af langt færre Kar end længere nede i Roden (Fig. 6); Marven er stårre, de fire nye Karstrænge ere som paa Fig. 5. Lige over collum (Fig. 7) ere baade Barkens og Marvens Celler stærkt fyldte med Amylum, og de ere adskilte fra hverandre ved en Kambiumring, i hvilken de fire oprindelige Karstrænge, "der ere umiddelbare Fortsættelser af dem i Roden, ere endnu mindre end under collum. I Mellemrummene mellem disse er. Kambium bredere i radial Retning end hvor de oprindelige Karstrænge findes, og det er adskilt fra disses Kambium ved. større Celler. Det danner fire ovale Partier, hvori de fire nye Karstrænge, i hvilke der fandtes Kar i Roden, kun ses meget utydeligt som Kambiform- celler, der ved deres ringere Stårrelse adskille sig fra de dem omgivende Kambiumceller; Jeg har omtalt Rodens Bygning udfårligere, navnlig for at faa Lejlighed til at paavise, at Någelis Paastand”), at Roden kan kjendes fra det hypokotyle Stængelstykke ved Mangel paa - Marv, ikke passer paa de unge Kimplanter af Mirabilis-Slægten. At der ingen Fejltagelse er begaaet, saa at jeg har ansat collum paa et urigtigt Sted, er sikkert, da Roden. danner en Vinkel %) Beitråge, istes Heft, Side 24. 70 med det hypokotyle Stængelstykke, og da dette begynder med en udvidet, grånagtig Plade. Ogsaa paa ældre Rådder er cauli- culus let at kjende, idet en skjæv, ringformet Kreds adskiller Roden fra Stænglen, hvis Overhud desuden er glat, medens Rodens er rynket, Undersåger man en videre fremskreden Kim- plante, hvis Rod er c. 1/2 Tomme lang, vil desuden Marven vise sig allerede 1/2 Tomme under collum. Paa et Tværsnit Omtrent i den nævnte Afstand fra cauliculus vil man se, at de fire Rodkarbundter, svarende til es f, 9, h i Figurerne, der ifålge Någeli udvikle sig centrifugalt i Vinklerne af de fire Karstrænge, allerede have begyndt at danne sig (Fig. 8). Nær- mere mod collum ere de adskilte fra hverandre, og lige under denne giver Tværsnittet samme Billede som Fig. 6, kun at der er udviklet flere Kar i de fire sidste Karbundter. Disse fortsættes altsaa baade nedad i Roden og opad i det hypo- kotyle Stængelstykke. Paa en stårre Rod af 3—4 Tommers Længde er Udviklingen af de centrifugale Karbundter langt mere. fremskreden, og ved Tværsnit gjennem Roden fra Rod- spidsen af vil man se, hvorledes Udviklingen foregaar, naar Roden vedbliver at tiltage i Længde og i Tykkelse. Fig. 9 viser et Tværsnit af en tre Tommer lang Rod af Mirabilis ambigua, taget fra Midten af Roden. Tidlig forsvinde de to af de fire oprindelige centripetalt udviklede Karstrænge; paa Siderne af de to tilbageblevne udvikler der sig Kar, fårst ganske faa, dernæst flere, som skride frem i centrifugal Retning. - Nogle af Karrene, der ere stårre end de andre, viste sig hos alle de undersågte Rådder paa samme Steder i en bestemt Orden. Paa et ældre Stadium viser der sig til to Sider udenom Karrene to Partier af brune, smaa Celler, der svare til de tyndvæggede Celler i Kar- bundterne hos Neea, og som ere lette at kjende-fra det egenlige Kambium. Dette trænges mere og mere udad, og omkring Kar- rene, der nu ere samlede til to Karbundter, er der dannet et Parti af store tyndvæggede Celler. Paa den Rod, hvoraf Præ- paratet til Fig. 9 er taget, var der ikke udviklet Marv indenfor 71 Karrene, som strakte sig helt ind imod Midten; paa stårre og tykkere Rødder viste der.sig- derimod , en stærkt udviklet Marv. Fig. 10 viser et Tværsnit taget. lidt nedenfor ecauliculus; de to oprindelige Karstrænge ere kun utydelige. og i Begreb med at forsvinde; de to nye ere klåvede til fire, Paa endnu. stårre "Rødder vare disse atter delte i flere, som vare lejrede i to Halv- kredse lige over for hverandre. Jeg har dog ikke havt Lejlighed til at forfålge Rodens videre Udvikling. ; De væsenligste af de i det foregaaende anfårte Iagttagelser kunne i Korthed sammenfattes saaledes: -4) De fire oprindelige Karstrænge forsvinde tidligere. eller senere. 2) De fire S$maa- grupper af Kar, som allerede ses paa en meget ung Rod tæt under cauliculus,' ere Begyndelsen til Rodens store Karbundter, som længere nede paa Roden udvikle sig fra Vinklerne mellem de oprindelige Karstrænge, og: kun tæt under collum, hvor de " oprindelige Karstrænge kun ere svagt udviklede, allerede paa et tidligt Stadium ved et betydeligt Marvparlti ere adskilte. fra Cen- trum, 3) Paa visse Stadier af Rodens Udvikling er der kun to nye Karbundter, paa senere Stadier fire, paa endnu senere mange. 4) Den åverste Del af Roden er næsten altid -marv- fårende. Vi ville atter betragte Stænglen og navnlig det VER Stængelstykke. Vi have allerede set dettes Bygning høs en meget ung Kimplante af Mirabilis longiftora (Fig. 7). Hos en Kimstængel, der var dobbelt saa stor som den sidst nævnte, og hvis Kimblade vare ifærd med at skyde op over Jorden, saaes de fire oprindelige Karstrænge, der vare meget smaa, og de fre nye, der overalt ere betegnede med e, f,g,h, i hvilke der var udviklet flere Kar, der mest laa i tangentiale Rækker (Fig. 41). Paa en Plante, hvis Kimstængel var c. 6 Linier lang, saaes de fire nye Karbundter paa et Snit omtrent midt Paa Stænglen at være i Begreb med at deles i otte (Fig. 12). Af de fire oprindelige Karstrænge ere de to, der vende til samme Sider som Kimbladene (i Figurerne betegnede med € Mirabilis longiflora. Fig. 11—17 cauliculu g. 18—20 det fålgende Ledstykke. 73 og d); stårre end de to andre (a og b): "Fig? 13 og 44, håjere oppe'mod Kimbladene,. viser, at: Delingen af; de" fire nye Kar- bundter er fuldstændig, og at der mellem' de delte Karbundter er' opstaaet nøglé mindre. Af de delte Karbundter ere 'de stårst, som' vende til de modsatte Sider af: Kimbladene; de rykke nær- mere "og nærmere sammen, blive til sidst forenede: og smelte næsten sammen med de smaa oprindelige Kaårstrænge (a og 5), som ligge indenfor dem. Lidt håjere oppe (Fig. 45) ere de al- deles forbundne for endnu lidt håjere oppe at'klåves an tre lige under det Sted, - hvor: Karbundterne båje ud i Kimbladstil- kene. Paa Fig. 45''og 16 ses det ogsaa, at der er dannet. nye Karbundter udenom de forrige. Fig. 16, der fremstiller et Tvær- snit lige i Internodiet, sammenholdt. med: Fig. 47, viser tydeligt, hvilke "Karbundter; der gaa ud i Kimbladene: " De to store Kar- bundter (Fig. 46 0. figd. k& og 1)" og "de smaa udenom -dem gaa højere op og tilhøre, .som vi strax" skulle se; det fålgende:Biad- pår. I selve Internodiet er” der ingen Kar synlige i de smaa, meri kan i de store Karbandter, i hvilke de navnlig i det ene (Fig. 46 I) vise -sig zat være lejrede i tre Grupper. 1 Fig. 17, der viser et Snit ligé ovenfor forrige ved Grunden af det fålgende In- ternodium, ses Kimbladenes Stilke til håjre og til venstre, Knopper i Hjørnerne' af disse og 8 næsten lige store Karbundter i Marven, stillede i en Kreds. ” Fortsætter man Tværsnittet videre, vil det ses, "at de tre ;øg tre (k og Wt), der vende til de modsatte Sider af Kimbladene;' og som ere opstaaede ved Deling af & og I a Fig: 46, tilligemed” nye og smaa Karbundter, der udvikle sig udenom "dem, gaa' ud i det næste -Bladpar, medens de to og to (m og mn), der vende mod Kimbladene, spille. samme Rolle i andét ég tredie Ledstykke, som kjøg I idet fårste (hypokotyle) og andet: De førene 'sig højere oppe og håre, Kimbladene medregnede, til det tredie Bladpar, hvor hvert af dem deler 'sig i tre Karbundter. 1 hvilken Forbindelse m og ny som jeg” ikke kunde se Spor til det -hypokotyle Stængelstykke, staa til Kar- bundterne i dette, "har jeg ikke kunnet opdage; mit Materiale 74 var for. ringe, og Længdesnittene skuffe ofte og ere ofte vanskelige at foretage, hvorfor der kræves en stor Mængde Snit, inden man kan komme til sikre Resultater. Fig. 18—20 vise tre Tværsnit af Stængelstykket ovenfor Kim- bladene fra neden op efter af en Plante, som havde udviklet et dog langtfra udvoxet Bladpar foruden Kimbladene og viste Spor til et fålgende. Fig. 18 er taget fra Midten af Stængelstykket, Fig. 19 lige under første Bladpar og Fig. 20 i Internodiet. Paa det sidste ses de 6 Karbundter, hvori m og n blive. delte, og de to nye Karbundter, som her strax vise sig hvert for sig samlet til eet (0 og p), medens m og nm i forrige Ledstykke fårst viste sig hvert som to Karbundter, .-Muligvis hidrårer dette fra det sidste Ledstykkes unge Alder. Naar man undersåger. stårre Kimplanter eller Stængler med flere Bladpar og med Grene i Bladhbjårnerne, bliver Lejringen af de spredte Karbundter langt mere indviklet. Dette hidrårer. til- dels fra, at Grenenes Karbundter, Fig. 21. som Længdesnittet Fig. 241 af to Bladstilke og to Grene viser, fortsætte sig ned i det nedenfor værende Internodium. Paa Kim- planter med flere Bladpar vise Karbundterne i det hypokotyle Stængelstykke sig i stårre og stårre Antal jo mere man nær- mer sig til Kimbladene. - Fårst er der fire store Karbundter, saa otte, dernæst en stor Mængde, der.ere lejrede i to Halvbuer, hvis Midtpunkter vende mod de Sider, «hvor det næste Bladpar findes, og Spidser mod Kim- "bladene. Fårst ligge- Karbundterne i hver Bue i een Kreds," højere oppe rykke de mere og mere ind imellem hverandre, og tæt ved Kimbladene ligge de næsten i to Kredse i hver Bue. Disse indviklede Forhold, der som sagt staa i Forbin- delse med Forgreningen og desuden med den stærke Klåvning 75 af Karbundterne, har jeg ikke forfulgt videre — Længdesnit og Maceration vil forhaabenlig i Fremtiden fåre til en rigtig For- staaelse — men Undersågelsen af smaa Kimplanter er ogsaa til- strækkelig til at forklare de væsenligste Forhold. Vi have da set, 1) at de fire oprindelige Karstrænge, der ere Fortsættelser af Rodens fire Karstrænge, ikke blive stærkt udviklede, og at dette især gjælder de to (a og 5), hvorimod de to (c og d) gaa ind i Kimbladene,' hvor de danne smaa. Midt- ribber. 2) De fire Karbundter, som ere Fortsættelser af de fire centrifugalt udviklede i Roden, dele sig mere og mere; de fleste gaa til Kimbladene, men to og to rykkes stedse nærmere sam- men til de Sider, som ere modsat Kimbladene, tilsidst forenes de for i det næste Stængelstykke at dele sig i tre og tre. 3) Udenom de fårst udviklede store spredte Karbundter dannes der i Kambiumringen en stor Del mindre, af hvilke de fleste gaa til Kimbladene, medens de, der ligge udenfor de store sammensmeltede Karbundter, tilligemed disse, gaa til det næste Bladpar. 4) Ved Grunden af det fålgende Internodium ses for- uden de tre og tre Karbundter, som hidråre fra de to store, til de to Sider, der vende i samme Retning som Kimbladene, to og to tilsyneladende nye'Karbundter. Håjere øppe, ere de sammer- smeltede til to; udenom disse er der dannet smaa Karbundter. De ved Tredelingen dannede Karbundter og de smaa, der ligge " udenfor dem, gaa til Internodiets Blade, de to store med de smaa udenom dem til næste Bladpar. I det fålgende Stængel- stykke gjentages samme Udvikling. 5) Alle de hidtil omtalte Karbundter ere fælles for Stængel og Blade. Fårst senere, naar Stænglen skal tiltage i Tykkelse, opstaar der nye Karbundter i Kambiumringen udenfor de ældre. Spårger man da om, hvad der betinger Nyctagineernes fra den sædvanlige Dikotyledontypus forskellige Præg, kunne vi be- mærke fålgende: 4) Det væsenlige ligger i Bladskedens stærke Forsyning med Karbundter; disse danne en Halycirkel, eller en sluttet Kreds, og den Del af Karbundterne, som gaar ned i 76 Stænglen, maa båje sig mer eller mindre indad, da de ikke alle kunne faa: Plads i een Kreds: 2) De mange Klåyvninger og For- eninger af Karbundter give Stænglen et ejendommeligt Præg, og dette bliver forskelligt paa forskellig Håjde. 3) Da Karbundterne ikke kunne ligge i een Kreds, kan der ikke være nogen sammen- hængende Kambiumring; derfor dannes Vedet væsenlig af Celler, der udvikles udenfor Karbundterne, medens disse ikke udvikles videre, men ligge spredte i Bastardvedringen, At de ved Sammensmeltning dannede Karbundter afgive Kar til det næstfålgende Ledstykkes Blade og ikke til Biadene i det Ledstykke, hvortil de selv håre, er utvivlsomt. Unger hår dog opfattet det anderledes, hvilket ses baade af hans Figurer, navnlig Fig. 27 og 30, og af Forklaringen til disse, De mange Karbundt- forgreninger i Længdesnittet Fig. 30 kan jeg ikke kontrollere i det enkelte, men i hvert Fald bliver hele Fremstillingen urigtig, og de Karbundter, der gaa til Kotyledonerne, blive forvexlede med dem, der gaa til det fårste Bladpar. At alle de i Marven spredte Karbundter ere fælles for Stænglen og forskellige Bladpar, kan. man uden Vanskelighed overtyde sig om; ogsaa i denne Henseende har Unger en urigtig Opfattelse, "hvilket ses af Fig. 39 og 40, -der fremstille ældre Stængler af Mirabilis longi- flora, samt af Forklaringen til Figurerne og af Texten, Han an- tager, at de meget store Kaårbundter (4) midt i Marven kun til- håre denne og ”Ledknuderne. Det vilde imidlertid blive for vidtlåftigt her at gjennemgaa hele Ungers Fremstilling, der ved Siden af det rigtigt opfattede indeholder mange Urigtigheder; jeg maa henvise de Læsere, som ville anstille en Sammenligning, til selve Afhandlingen. Det samme Forhold ved Karbundtudviklingen, som jeg har set paa Kimplanter, har Någeli set paa de dverste tre Inter- nodier af Pisonia hirtella, navnlig viser han Sammensmeltningen af de to og to Karbundter og disses Spaltning i tre og tre i det fålgende Ledstykke. Han paaviser ogsaa i Længdeprofil Forbin- delsen imellem flere af Karbundterne (se Tab. XVIII, Fig. 1 og 2 77 i den ovenfor citerede Afhandling). Jeg saa fårst Någelis Af- handling, efterat jeg havde fuldendt mine Undersågelser, og den bekræfter i flere Henseender Rigtigheden af disse. Hvis ikke den af ham undersågte Plante har været ung og aldeles ugrenet, antager jeg "dog, at hans Fremstilling er en Del skematisk; jeg har idetmindste ikke truffet paa nogen Nyctagine, hvis Stængel i det tredie åverste Ledstykke i Tværsnit kun viste 12 marvstillede Karbundter. i Den vanskelige Undersågelse af Nyctagineernes: Karbundt- fordeling er imidlertid langtfra afsluttet; mine lagttagelser kan jeg kun betragte som et lille Forsåg paa at bringe vort Kjend- skab til samme lidt videre frem end hidindtil. Forklaring af Tavle I. Fig. 1—6. Neea theifera Ord sk sr Den inderste Del af Barken og den yderste Del af Vedet i i af Vedet. a Korkceller. & Indreba Fry med spredte tykræggede g Celler. Fig. 5. Nogle af Vedets tyndvæggede og poråse Geller i Længdesnit. Fig. 6. Marvstraaler i Længdesnit, sete forfra 7). ea parvifolia. Den inderste mg af en urteagtig Gren med de spredte Kar- bundter i Tværsni Fig. 8. En Del af en man" Gren i Tværsnit. ; Fig. 9: "To Wi kcornren Karbundter med omgivende Geller. m nogle Geller. af Marv ni ec Karbundternes tyndvæggede Fig. 10. Et af Marvens Karbundter med omgivende Celler. c Kar- bundtets "mvdinrie Celler. Eg +) Alle Snit undtagen Fig. 3 ere tagne af Stammen. Efterskrift til min Afhandling »om Ganoidernes Begrændsning og Inddeling” =). Af Chr. Liitken. Etter at det ovennævnte Arbejde var afsluttet, er der bleven gjort »” en mærkelig Opdagelse, som i et meget væsentligt Punkt maa modificere den systematiske Opfattelse af Ganoiderne; det er den anselige Fiskeform, som er opdaget i Australiens ferske Vande og gjenkjendt som levende Repræsentant for den hidtil kun fra Jura- og Triasdannelserne og. kun af Tænderne kjendte Slægt Ceratodus. Denne er nemlig aabenbart en tredje levende Typus for Ganoiderne, men paa den anden Side .saa nåje knyttet til Lepidosiren, at der nu ikke længere kan være den ringeste Tvivl om, at ogsaa denne Gruppe maa optages blandt »Ganoiderne& +) og Definitionen af disse ændres lidt derefter. De Punkter, hvori Ceratodus og Lepidosiren stemme overens, ere folgende: Legems- formen er omtrent den samme, kun er C. kortere (ikke aale- agtig); Skællene ere cycloide; Tandvæbningen. bestaaer af én stor takket ,,Kindtandf paa hver Side i. begge Mundhælvter (Overmundens sidde paa Ganebenene) og af to smaae Plovbens- -) Den af Hr. Dr. Willemoés-Suhm velvilligt besårgede Oversættelse af kommet til Oplysning om denne Sag; jeg har troet at skylde danske Læsere af mit tidligere Arbejde ogsaa at meddele den +) Jfr. hvad derom er anført i mit tidligere miner i »Vidensk. Meddel. " fra' den naturhist. Foren.«, 1868, S. 65 og 6 80 tænder; der er kun den Forskjel, at denne Tandvæbning hos C. er uddannet til at knuse Plantefode, hos L. til dyrisk Fåde, Begge have to Par Næsebor inde i Munden; Skelettet er næsten eens bygget hos dem; Fordåjelseskanalen ligeledes; Tarmen har Spiralfold; Svåmmeblæren er uddannet til Lunge, og de aande baade ved denne og ved Gjællerne. Derimod er Cera- todus i. fålgende Punkter forskjellig' fra Lepidosiren:" Bryst=" og Bugfinnerne ere skælklædte »fryndsede Lallerf med en Bræmme af Finnestraaler helt rundt og med et leddet ,,Axeskelet%, hvorfra der til begge Sider udgaaer leddede Bruskstraaler — en Finne-. form, som paa den ene Side er en håjere Udvikling af den hos. Lepidosiren forekommende, og paa den anden Side ikke er uden Tilknytningspunkter: til Polypterinernes. »Conus arterio- sus" har en Tverrække af 4 Ganoidklapper (foruden to Rækker rudimentære) istedenfor Spiralklapperne hos Lepidosiren (en Om- stændighed, der ikke kan andet end bestyrke mine Indvendinger mod den hin ,Karakterf i Almindelighed tillagte eminente Be- tydning); Gjællerne ere vel udviklede og med deres Spidser fæstede til Gjællehulens Væg (en Tilnærmelse til Bruskfiskene?); Lungen er enkelt; Bigjællen en ikke respiratorisk Pseudobran- chia”; Æggestokkene foldede paa tvers og adskilte fra Ægge- lederne; endelig er der her to bagved Gattet anbragte Bug- huleaabninger. Det er heraf klart, at Ceratodus og Lepidosiren repræsentere to ,Familier? indenfor Gruppen Dipnoi (»Lungefiskenee), og at denne helt maa optages i den slårre Gruppe: Ganoidei; men Spørgs- maalet er, om Dipnoi (i denne nye udvidede Betydning og tillige omfattende de fossile Former, der slutte sig nåje til Ceratodus, og fremfor alt, som Ginther aldeles fyldestgjårende har vist, Gruppen Ctenodipterini: Dipterus og Ctenodus), skulle, som Ginther hævder det, danne en egen Hovedafdeling af Ganoi- derne af samme Rang som Lepidosteini, Pycnodøntes og Crossopteri, eller maaskee blot en Underafdeling af disse sidste. De dem nærmest staaende fossile armfinnede Ganoider ville da være at 81 såge mellem de rundskællede Former, med spids eller skæv Hale og med mere eller mindre forlængede og spidse, Cera- todus- og Lepidosiren-agtige Bryst- og Bugfinner, f. Ex. Glypto- lepis, Holoptychius og Phaneropleuron. Hvilken nærmere Be- grændsning denne Gruppe vilde faae, er ikke ganske klart; rigtignok synes der at være en haandgribelig Forskjel mellem de »,acutely lobatef og ,obtusely lobate% crossoptere Finner, og skjåndt de forstenede Exemplarer neppe ville give os megen Oplysning derom, turde man maaskee med Giinthber antage, at de først nævnte ere mere Ceratodus- og Lepidosiren- . agtige, de sidste mere Polypterus-aglige i sin indre Bygning; men denne Forskjellighed synes tildels at krydses med en anden, sikkert ikke - mindre vigtig, nemlig Skællenes (rhomboide eller cycloide) Beskaffenhed. For Øjeblikket vilde jeg derfor være til- båjeligst til at opfatte de levende Lungefiske (Ceratodus og Lepi- dosiren) som Nutidens Repræsentanter for de rundskællede Ganoidei crossopteri, ligesom Polypterus (og Calamoichthys) for de rudeskællede. Den Opstilling, der for Tiden vilde forekomme mig mest tilfredsstillende og som jeg derfor vilde sætte i Stedet for den, der ligger til Grund for Oversigtistavlen til S, 74 i » Videnskab. Medd.£ for 14868, vilde omtrent blive den åverst paa folgende Side antydede. ” Den inderlige Overensstemmelse, som der i andre Hen- Seender er mellem disse to parallele Rækker indentor de ,,arm- finnede£ Ganoiders Gruppe, og med Hensyn til hvilken jeg kan . henvise til min tidligere Fremstilling, synes mig at tale for, at en slig Opstilling vilde have størst Naturlighed for sig. 1 dvrigt er jeg meget villig til at indråmme, at Spårgsmaalet endnu ikke er modent til Afgjårelse, og skal derfor ikke dvæle videre herved, men henvise Læseren til Dr. Ginthers udmærkede Arbejde over Ceratodus- Slægtens levende Arter") og særligt til hans klare ») Fransen of Ceratodus, a genus of Ganoid Fishes recently disco- red in Rivers of Queensland, Australia« (Philos. Transactions Roy. Se 1871). 88 Ganoidei. a. Lepidostein:. b. Pycnodontes. » c. Crossopteri, a. Cyclifert. B. Rhombiferi. £) Dipnoi. =) Polypterini (Polypterus & Cala- 1) Sirenidæ (Ceratodon- moichthys). tini & Protopteri). tt) Ctenodipterini (Dipterus ; & Ctenodus). £) Phaneropleurini. TF) Cyclodipterini (Holopty- ==) Rhombodipterini. chius, Glyptolepis etc.). t) Biplopterus, Osteolepis, Megalichthys- Tr) Glyptolæmus, Glypto- pomus. FEER) Coelacanthi. d. Sturiones. og fyndige Dråftelse af de i Forbindelse dermed staaende syste- matiske Spårgsmaal”). Jeg skal endnu kun anmærke, at Ginther — i bestemt Modsætning til min Opfattelse af Ganoidernes Stil- ling — sammenfalter Ganoider og Bruskfiske til een Underklasse : ” Palæichthyes, med følgende Karakterer: ,Hjerte med kontraktil conus arteriosus; Tarm med Spiralklap; ikke-krydsende Syns- nerver, Jeg har dertil kun i al Korthed at bemærke, at ,Conus arteriosusf jo altid er kontraktil, og at Synsnervernes indbyrdes Forhold — som det fremgaaer af Stannius's Undersågelser %) Det turde være gr lød at gjengive — med nogle kun formelle Forandringer — Gunthers »Tabula Synoptica« af det os her ved- kommende Afsnit af ME. Systematik. (Subel. I Teleostei). Subel. I. Palæichthyes (Gthr., non Bleeker). Ordo I. Chondropterygii (Plagiostoma, Holocephala). Ordo H. Ganoidei. | i 83 over Fiskenes periferiske Nervesystem 7) — endnu mindre egner sig til at afgive en ,caracter distinctivus" end jeg tidligere havde antaget. Jeg veed ikke, om jeg maaskee tår see en Styrkelse af min Opfattelse af Ganoidernes Plads i Systemet i den Omstæn- dighed, at den staaer midt imellem de to Yderligheder, der paa den ene Side repræsenteres af Ginther, paa den anden Side af Cope, der har meddelt et Udkast til et heelt nyt Fiskesystem, hvis Hovedtræk, for saa vidt de angaae det foreliggende Spårgs- maal, ere fålgende. Fiskeklassen inddeles i 5 Underklasser: Holocephali — Sclachii — Dipnoi — Crossopterygia — Åctinopteri. Den sidste af disse inddeles atter i 3 Afdelinger: 1) Chondrostei (: Stårene); 2) Physostomi; 3) Physoclysti. Af de nulevende tidligere Ganoider (s. str.) (2: Lepidosteus og Polypterus) danne saaledes Polypterinerne den ene af Fiskeklassens "5 Underklasser, medens Lepidosteus optages i Ordenen Physostomi |esag 1—4. Amioidei, Lepidosteoidei, Polypieroidei og Chon- droste:). Subordo 5. Dipnoi: mø Par Næsebor, der aabne sig ind i Mun- den; Lemmer med Axeskelet; Lunger og Gjæller tilstede; notochordalt Skelet; ingen genrene Ku cycloide Skæl. «) In: ER Strubeplader. am. a. Sirenidæ; spidsbalede Bree: alle uparrede Finner forenede di een; 4 Kindtænder og 2 Plov er. ubfam. a. Ceratodontina: »Conus vi riosus« med Klapper i reen; ag DEER: foldede paa tvers. Cer Sub Protopterina: »Conus arteriosus« SS to Spiral- klapper ; eee lukkede Sække. Lepidosiren, Protopterus. ig mere tilstede sdiptaride: skævhalede (heterocerke) med to Ryg- EN ser og en Bern, vel adskilte fra Halefinnen; Tandforholdene søm hos Sirenidæ. Dipterus (Ctenodus). (? Fam. c. Phaneropleuridæ: Spidshalede (diphycerke) med alle uparrede Finner førenede til een ligesom hos RE, Smaae egle- dannede Tænder langs med Kjæberandene. %) »Das peripherische MNhrsynsysteln d. Fische« (1849) S. 11—13. 84 og Underklassen ÅActinoplieri. ” Begrebet ,Ganoider" ophæves "altsaa ganske, og af de tre derunder nu indbefattede Typer danne de to selvstændige Underklasser (Lungefiskene og Bikir-Formerne), hvorimod den tredje (Pandsergedderne) optages i den Afdeling af den tredje Underklasse, hvori alle åvrige med Luftgang for=- synede Fiske. tage Plads. Saa længe en udfårligere Begrundelse af” dette System ikke. er givet end den, der foreligger”), er det mig ikke muligt at afveje, hvad der kunde tale for eller imod dets Principer, paa anden Maade end ved at see hen til den givne Opstilling, hvori disse Principer og de Resultater, hvortil de have fårt, ere udtalte, og der er derfor for Øjeblikket ikke nogen Anledning for mig til at gaae nærmere ind paa det; jeg indskrænker mig til at gjåre opmærksom paa dets Fremkomst. f) »Observations on the systematic relations of the fishes (Abstract)«. By Prof. Edward D. Cope. (Annals. and Magazine of natural history. Vol 1: 1872) z, Å SUGE Sl SN Sly HE SES RE SER RS LS oe fed TER SC ESS SSR SLEMME SEE ERE RES GAP MO SES JAN KL ede SEBSER ÉEr- hde se) SES se SAMS SLA KEE SDS DES Ms SE SDRE Videnskabelige Meddelelser fra FEE den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. Tredie Aarti. 1872. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. jetdig Symbolæ ad floram Brasiliæ centralis cognoscendam, edit. Eug. Warming. Particula Xl. (Societati tradita die 31mo m. Maii' 1872.) (Ericaceæ, et supplementa ad Polygonaceas, Lauraceas et Proteaceas). Auctore C. F, Meissner,. Fam. Éricaceæ. Subordo Il. Vaccinieæ. DC. Prodr. "VII. p. 552. Meissner in Mårt. Fl. Bras. fasc. 35, p. 123. Gaylussacia H. B. K. 1.- G. Brasiliensis Meissn. 1. c. p. 129. &) ovalifolia Meissn. 1. c. p. 1430. — In alpestribus saxosis montisSerra da Piedade; frutex 2—5-pedalis; floret m. Maio; flores sanguinei; bracteæ purpurascentes (Warming). 2) nervosa Meissn. Il. c. — In palustribus fruticetis camporum Åraraquara, m. Maio florens, flores splendide sanguinei; frutex Oorgyalis (Lund). C) oblongifolia Meissn. 1. c. ”p. 134. — In alpestribus saxosis Serra da Piedadé, m. Jan.—Febr., Maåio florens; frutex humilis; corolla rosea; calyx et bracteæ virides. 86 +) pubescens Meissn. |. c. — In vicinia Rio de Janeiro a cl. Glaziou lecta (2881). 2. G. Rhododendron Cham. et Schl., Meissn. 1. c. 133. — In planitie campiformi cacuminis Serra do mar prope Santos, m. Dec. florens, a cl. Lund lecta. 3. G. Riedelii Meissn. Il. c. 139, t. 52, f. III. — In monte Serra da Piedade, m. Nov. florens; flores carnei (Lund). 4. G. Pseudo-Gaultheria Cham. et Schl., Meissn. 1. c. 142. — In palustribus ad Mugy, m. Nov. fructifera; in humidis ad Franca, m. Julio florens et in paludosis ad Caxoeira do campo, m. Febr. florens et fructifera (Lund). 5. G. pallida Cham., Meissn, |. c, 143. — In alpestribus saxosis Serra da Piedade; frutex 3—4-pedalis (Warming). lbidem: Lund, m. Nov. florens. ; 6. G. thymelæoides Meissn. $) acutifolia Meissn. Il. c. 145. — In herb. Lundii, loco natali haud indicato, 7. G. hispida DC. 8) glabrescens Meissn. I. c. 146. — In alpestribus montis Serra da Piedade a Lund et Warming lecta. Folia supra lucida læte viridia. Corolla alba. Bacca . fuscescente-nigra, ex Lund edulis. Frutex humilis. | Formam foliis sueto minoribus (plerisque semipollicaribus 3 1. latis) item legit Warming. 8. G. octosperma Gardner. Meissn. |. c. 147. — Species bene distincta, nobis antea non visa, In vicinia Rio de Ja- neiro legit clar. A. Glaziou (3737 et 3738). Subordo ll. Ericineæé. Meissn. |. c. p. 149. Pernettya Gaudich. 4. P. myrtilloides Meissn. I. c. 149, tab. 56. — In alpe- stribus montis Serra da Piedade, m. Jan.—Febr. florens. Frutex 4"/e-pedalis; cørollæ albæ. (Warming). zu ve tenitsr ede Us: ES EAR SEER i 87 Gaultheria Kalm. 4. GG. ferruginea Cham. et Schl., Meissn, I, c. 151, tab. 57. — Frutex 4—3-pedalis. Bracteæ et corollæ roseæ, In alpe- stribus Serra da Piedade et Ouropreto: Lund et Warming. ” Floret m. Maio. Prope Rio de Janeiro: Glaziou (1594). É Leucothoe D. Don. 4. L. Martii Meissn. 8) glabra Meissn. Fl. Bras. I, c, p. 156. — In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (3048). 2. L. pulchra DC. Prodr. VII. 604. Meissn. Il. c. 161. — In Serra da Piedade, m. Nov. florens: Lund. B) varvifolia Meissn. I. c. Ibidem, in alpestribus saxosis: Warming. Frutex 2—3-pedalis. m. Jan.—Febr. fructifera. 3. L. chlorantha DC. Prodr. VIl. 604. Meissn. 1, c, 162, t. 61. — In paludosis ad Batataés, m. Junio fructifera; in paludosis ad Caxoeira do campo, m. Febr. fructifera: - Lund. 4. L. Organensis Gardn. in Hook. Lond. Journ. of Bot. IV, 132, Meissn. I. c. 1463. — In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (3736, 2878). Ø 5. LL. subcanescens Meissn, l. c. 163, t. 62, f. 1. — In paludosis ad Uberava, m. Julio florens: Lund. - Clethra Linn. 4. €. Brasiliensis Cham. et Schl., Meissn. in Fl. Bras. 167, t. 64. ' 8) reticulata Meissn. 1. c. — In silvis ad Ypanema, m. Martio fructif.: Lund. — In silvis ad Lagoa Santa et ad radices montis Serra da Piedade; arbor v. sæpius arbuscula 10—40-pedalis, c. pedem crassa; cortex fuscescens are" areolis parvis subquadratis; corolla alba; floret m. Jan. —Febr. m. Oct, evolutio frondis (Warming). 2. . €. lævigata Meissn. |. c. 168, t. 65. — Prope Rio de Janeiro a Glaziou lecta (No. 748, 749, 3739). « 67 88 Polygonaceæ. (Supplementum ad Symbolarum part. VI, «Videnskabelige Meddelelser». 1870," p. 125). Polygonum acuminatum H. B. K., ») Weddellii Meissn, Symbolæ, Warming. Il. c. 498. — Prope Rio de Janeiro: Glaziou (2668). Lauraceæ. (Supplementum, efr. Symbolæ, I. c. p. 129. Persea pyrifolia Nees, y) rigida Meissn., Symbolæ 1. c. 130. — In cacumine et jugo montis Serra da Piedade frutex frequentissimus, 3—5-pedalis; floret Jan. Febr.: Warming. Mespilodaphne (2) nutans Meissn., Symbolæ 1. c. 132. — Super. saxis. in alpestribus Serra da Piedade, frutex 4—5- pedalis, m. Jan.—Febr. florens: "Warming. Oreodaphne (2) tetragona: Meissn. in «Symbolæ», «Viden- skabelige Meddelelser», 1. c. 437. — Frutex est 2—4-pedalis; flores pallide virides: Warming. Oreodaphne daphnifolia Meissn., Symbolæ 1. c. 436. — In monte Corcovado ad Rio de Janeiro, m. Jan. legit Glaziou (2675). Nectandra oppositifolia .Nees., Meissner in Symbol. Il. c. 140. &) .angustifolia Meissn. in Mart. Fl. Bras. fasc. 44, 251. — Prope Rio de Janeiro: Glaziou (2672). 7) amplifolia Meissn., Symb. 1. c, 140. — Prope Rio de Janeiro: Glaziou (2673). Nectandra mollis Nees, 0) intermedia Meissn. in Mart. Fl. Bras. I. c. 254. — Rio de Janeiro: Glaziou (2674). Nectandra amara Meissn., Symbolæ Il. c. 444, B) chartacea Meissn. in Fl. Bras. p. 267. — Prope Rio de Janeiro: Glaziou (2671). | i | | i i i | ! Es i É i E å Rg - ren i 89 Proteaceæ. (Supplementum ad Symb. particulam. VI, 1. c. p. 146). Rhopala suaveolens Klotzsch.,. Meissn. in .Mart. Fl.-Bras. fasc. 14, p. 80. — Rio de Janeiro: Glaziou (26982). Rhopala Pohlii, 8) dimorphophylla-Meissn., Symb. 1. c. p. 148. —;Rio de Janeiro: Glaziou. (2679; nil nisi folia). Rhopala .Corcovadensis Hort. Meissn., Symb. I, c. p. 147. — Rio de Janeiro: Glaziou (2680;.nil nisi folia). Particula XII. (Societati tradita die 15to Maii1872:) Fam. Piperaceæ"). A.. Piperaceæ ab editore circa Lagoa Santa lectæ. Species plurimæ e genere Piperis, sub nomine vernaculo «Tap a- buraco» in Lagoa Santa notæ, frutices sunt vulgo 3 —5-pedales, non- nullæ tamen altitudinem c. 20 pedum attingunt; in omnibus silvis et virgultis frequentissimæ tamen inprimis fossis profundis' virgul- tosis, umbrosis humidisque et tempore calido quoque frigidis, «valles» appellatis, gaudent; paucæ in ipsis paludibus crescunt. Species: Peperomiæ herbaceæ, in iisdem avalles» et in silvis umbrosis: humidis inveniuntur, inprimis super truneis arborum inter muscos, super truncis cæsis putrescentibus, in fissuris ru- pium calcarearum etc. Orchidacearum aliarumque plantarum pseu- doparasiticarum instar crescentes. Piper L. sp. pro parte. C. DC. in Prodr. XVI, 1, p. 240. 1. Piper Jaborandi Vell.,. DC. Prodr. Il. c. p- 252, Nr. 41. — In silvis, frutex paucipedalis, m. Dec. florens. %) A clarissimo Cas. De Candolle determinatæ, annotationibus biogra- phicis variis hic ab editore additis; novæ species (22) in «Linnæa,, vol. XXXVII, 1872, descriptæ sunt. 90 2. Piper subglaucum C. DC. Linnæa 1. c. p. 337. — In silvis hinc illine, m. Nov.—Jan. florens. 3. Piper frutescens C. DC. Linnæa 1. c. p. 337. Frutex paucipedalis, in silvis frequens; m. Oct.—Nov. florens lectum. 8) microcarpum C. DC. Linnæa 1. c. p. 337. — In silvis siccis; amenta dilute flavescentia;- m. Oct,— Nov. florens lectum. 4. Piper brevistipitatum C. DC. Linnæa Il. c. p. 338. — In silvis siccioribus frequens; 4—5-pedale; m. Oct—Dec. florens lectum. i —5. Piper atrosanguineum C. DC. Linnæa 1. c. p. 338. — In silvis humidis et sicciusculis apricis vulgare; frutex 1—4- pedalis. Floret m. Nov.—Jan. Baccæ atropurpureæ v. obscure fuscæ. Folia supra viridissima nitidula. 6. Piper Corcovadense C. DC. Prodr:-1. c. p. 255, n. 55. — Frutex 3—4-pedalis in silvis siccioribus; floret m. Oct.—Nov. 7. Piper Lagoaense C. DC. Linnæa Il. c. p. 346. Frutex silvestris, m. Aprili—Maio florens lectus. 8. Piper ciliatum C. DC. Linnæa l. c. p.347. — In silvis; floret m. Nov.—Dec. 9. Piper obscurum C. DC. Linnæa 1. c. p. 348. — Frutex silvestris, 3—5-pedalis, fronde obscure viridi; m. Dec.—Jan. florens- lectum, 40. Piper scutelliferum C. DC. Linnæa Il. c. p. 349. — In silvis frequentissimum, inprimis in fossis profundis umbrosis et humidis virgultosis; frutex et arbuscula; m. Junio— Julio, Nov.— Dec. florens lectum. 14. Piper pilosum C. DC. Linnæa |. c. p. 351. — Frutex silvestris 2—3-pedalis. Floret m. Maio—Junio. 12. Piper villosulum C. DC. Linnæa Il. c. p. 352. — In silvis hine illinc, inter rupes calcareas cum P. vaginante DC. Frutex v. arbuscula; amenta erecta; frons obscure viridis ; m. Maio—Junio florens lectum. 13. Piper lanceolatum R. et Par,, DC, Prodr. I. c. p. 263, ka Ned Sas de DU Snes see EL 9i n, 98, — In virgultis paludosis interdum fere inundatis frequens, m. Junio— Aug. florens; frons læte virens; 1—92-pedale. 14. Piper obumbratum C. DC. Prodr. XVI, 1, p. 265, n. 102. — In silvis siccioribus umbrosis, frequens. Frutex 3—7-pedalis v. arbuscula. Frons læte viridis, Floret m. Nov.—Dec., Maio— Junio. 45. Piper pseudomollicomum C. DC.,.Prodr. XVI, 1, p. 278, ” nm. 453, $) dichotomum C. DC, |. c. p. 279. Frutex. silvestris, 5—8-pedalis. Folia obscure viridia nitidula. Floret Nov.—Dec. 16. Piper angustifolium R. et Pav., C. DC. Prodr. 1. c. p. 285. In silvis et virgultis apricis valde frequens; frutex 3—4-pedalis; m. Nov.—Martio florens lectum. &) cordulatum C. DC. 1. c. p. 286. In virgultis palu- dosis. Folia supra viridissima; m. Dec.—Jan, florens. 417. Piper palustre C. DC. Prodr, I. c. p. 293, n. 217. — In paludibus virgultosis ad ripas lacuum et rivulorum majorum. Frutex 3—4-pedalis fronde læte viridi; m. Nov.—Dec, et Mart.— Aprili florens lectum. 18. Piper Rohrii C. DC. Prodr. 1.'c. p. 296, n. 232. — In silvis super rupibus calcareis crescentibus; frutex 5—6-pedalis, foliigs supra obscure-viridibus. 19. Piper obliquum R. et Pav., DC. Prodr. 1. c. p- 306. — In silvis umbrosis subhumidis, haud frequens. Frutex pluri- pedalis, 20. Piper vaginans C. DC. Linnæa I. c. p. 353. — In silvis umbrosis inter rupibus calcareis frequens; frutex v. interdum fere arbor, 3-orgyalis, trunco 4—6 poll. crasso. Amenta albida pen- dula, Frons læte virens. Floret m. Oct.—Febr. 24. Piper Pseudo-amalago C. DC, Linnæa 1. c. p» 353. — In silvis tam (et inprimis) umbrosis quam siccioribus subapricis, frequens. Frutex v. arbuscula. Amenta erecta. Frons obscure viridis.. Floret m. Nov.—Dec. 22. Piper dilatatum Rich. 8) pubescens C, DC., Prodr. XVI, 1, p. 314. — Ubique in silvis et ad margines silvarum, in sepi- 92 bus, in virgultis super rupibus calcareis apricis. frequentissimus frutex, 3—-4-pedalis. : .Floret. m. Nov.,—Febr. 23. -Piper mollicomum Kunth,. DC. Pcodr. I. c. p. 316, n. 321. — In virgultis solum silvarum cæsarum tegentibus, et in sepibus, plantationibus Maydis («rocas») frequens; frutex 4—8-pedalis; m. Dec.—Jan. et Julio florens lectum. 24. Piper inversum C. DC. Linnæa 1. c. p. 359. — In silvis, m, Maio—Julio florens. 25. Piper rivulare C. DC. ARRRRA 2, c. p. 360. — Prope rivulum in silva; m. Dec. florens. 8) hygrophilum C. DC, 1. c. p. 360. — In solo sil- varum cæsarum, in silvis umbrosis et fossis profundis humidis frequens; frutex 2—3-pedalis; m. Oct.—Jan. florens lectum. 26. Piper Parthenium Mart., DC. Prodr. Il. c. p. 330, n. 373. — In silvis et virgultis tam siccis quam humidiusculis frequens; 1—3-pedalis; foret m. Oct.— Jan. 27. Piper pallescens C. DC. Linnæa 1. c. p. 362. — Ad rivu- lum in silva umbrosa; 1—3-pedale, foliis magnis pallidis; m. Jan.—Febr., Junio— Julio, Sept,— Oct. florens lectum. : 28. Piper subpeltatum Willd., DC. Prodr. Il. c, p. 333, n. 384, Å) sidæfolium C., DC. 1. c. p. 334. — In silvis umbrosis, locis humi- diusculis inter rupes calcareas, ad 5-pedale; floret m. Martio, Aprili. Præter species supra enumeratas aliæ tres ex exsiccatis meis haud certe 'determinandæ ad LagoaSanta crescunt; una sec. " cl.. Cas. De Candolle certe nova P. Coralfalgensi. (Prodr, XVI, 1, p- 266, n. 114) proxima. Peperomia R. et Pav., C. DC. in Prodr. XVI, 4, p. 392. 4. Peperomia Gardneriana Miq., "DC. Prodr., 1..c. p. 404, n. 45. — In silvis umbrosis humidis, super truncis. putridis arborum cæsarum etc. frequens; m. Martio florens lecta. 2. Peperomia alata R. et Pav., DC, ;Prodr, 1. c. p: 418. n. 129. — in fossis profundis, in silvis umbrosis humidis, super ASIENS. —— ok SER 93 truncis arborum Putrydaram etc. frequentissima; m. Febr.— " Aprili florens. 3. Peperomia Warmingii C. DC. Linnæa.l. c. p. 371. — Herba. 1—1”/2-ped. alta, in fissuris rupium calcarearum in silvis umbrosis , m. Sept.—Nov. florens lecta. 4. Peperomia myriocarpa Miq., DC. Prodr. |. c. p. 428, n. 470. Herba 4—2-pedalis robusta foliis crassis carnoso-coria- ceis supra convexiusculis, in fissuris rupium calcarearum in silvis umbrosis v. sublucidis crescens. 5. Peperomia pilosula C. DC. Linnæa l.c. p. 378. Super truncis putridis in silvis umbrosis humidis frequens; m. Sept. florens lecta. 6. Peperomia quadrifolia Kunth, DC. Prodr. I. c. p. 454, 7 nm. 346. In silvis umbrosis. 7. Peperomia blanda Kunth, DC. Prodr. I. c. p. 458, n. 336. , — In fissuris rupium et super truncis putrescentibus in silvis umbrosis frequens; m. Dec.—Aprili florens lecta. 8. Peperomia galioides Kunth., Prodr. I. c. p. 463, n. 362. — In fissuris rupium calcarearum et super truncis arborum " putrescentium frequens; læte viridis. B. Piperaceæ in vicinia urbis Rio de Janeiro inprimis a ell. Glaziou et Lund lectlæ. 1. Piper Jaborandi Velloso, Prodr. XVI, 1, p. 252. n. m. — Glaziou (n, 4463). 2." Piper ceanothifolium Kunth, Prodr. |. c. n. 24. — se ziou (n. 3448). 8. Piper eucalyptophyllum C. DC. Prodr. Il. c. n. 43. — Lund. 4. Piper lanceolatum R. et Pav., DC. Prodr. |. c. n. 92. — In silvis, Octob. florens: Lund, 5. Piper geniculatum Swartz, då) verrucosum. C. DC., Prodr. l. c. n. 405. — Lund. 94 6. Piper Lundii C. DC., n. sp. in Linnæa XXXVII, p. 339 descripta. — Lund. 7. Piper nobile C. DC. Prodr. n. 197. — Lund. 8. Piper olivaceum C. DC,, n. sp., Linnæa l. c. p. 344. — — In silvis montis Corcovado, Maio—Junio florens: Warming. In horte botanico Fluminensi («jardim botanico») sub nomine «Arthanthe Olfersiana» anno 4866 plantatum a Warming visum. 9. Piper Janoeiroense C. DC., n. sp. Linnæa Il. c. p. 339. — Lund. 10.… Piper Rohrii C. DC. Prodr. n. 232. — Glaziou (n. 1162). 414. Piper colubrinum Link, Prodr. Il. c. n, 329. — Glaziou (n. 3120). 12. Piper lepturum Kunth, Prodr. Il. c. n. 332. — Glaziou tm. "STS år 13. Piper subpeltatum Willd., 8) sidæfolium C. DC. Prodr. n. 384. — Lund. i. Peperomia hispidula A. Dietr., DC. Prodr. n. 18. — Lund; Glaziou (n. 2702). : 2. Peperomia trinervis R. et Pav., Prodr, n. 127. — Glaziou €5. 29413). E 3. Peperomia major C. DC., Prodr. n. 197. — Glaziou (n. 876). : & 4. Peperomia Lundii C. DC., n. sp., Linnæa XXXVII, p. 367. — Lund. 5. Peperomia Glaziovii C. DC., mn. sp., Linnæa, 1. c., 2 380. Glaziou (n. 2914). . dl ae SAC see to ss LSE NR sf SE SEN, ås See ber ts SF esns sanne uk NE aka DE Skr DAN ES Laane. ln | | &, É d 2 j i É i : ne Te Far RE DEERE ERE NEN FS VE sy 95 Ei Par Ord om Pseudorca gravyi, Burm. Af J. Beimhardt. (Meddelt den 29de Novbr. 1872). I Foreningens Måde den 22de Februar 1874. sågte jeg at paa- vise"), at det Delfin-Cranium, paa hvilket Professor Burmeisier nogen Tid iforveien havde grundet en ny Grindhval-Art, Globio- …tephalus grayi, efter de foreliggende Beskrivelser og Afbildninger?) at dåmme, ikke kunde tilhåre nogen Globiocephalus, men imaatte henføres til den for en halv Snees Aar siden af mig opstillede Slægt Pseudorca?). Senere har Gervais udtalt sig i samme Ret- ning i den under hans Redaction begyndte «Journal de Zoologie» og endog yttret Tvivi, om den formeentlig nye Art virkelig er forskjellig fra Slægtens Typ, Pseudorca crassidens”). Endelig har for ganske nyligt Professor Burmeister selv erkjendt, at have begaaet en Feil ved at henfåre sin Delfin til Globiocephalus- Slægten i Stedet for til Pseudorca, men han mener tillige, at den ligefuldt er en selvstændig Art, forskjellig fra begge de ældre, og kalder den derfor nu Pseudorca grayi3). Til hvilken Slægt Burmeisters Delfin skal henfåres, kan altsaa betragtes som afgjort. Derimod kan det Samme neppe me ren RE HERREDERNE RRS HELEN FEER 1) Vid. Meddel. f. d.: Nat. Foren. f. 1871; Overs. 0. d. vidensk. Måder. S 1 ?) The Ann. & Mag. of Nat. Hist. Fourth Series. Vol. I, London, 1868, P552; pl, figg: 28 Burmeister, G., Anales del Museo nen de Buenos Aires, tomo primero. Buenos Aires, 1864—1869, p. » lam ”) Oversigt 0. d. Kgl. D. Vidensk. Selsk. SE GEN 1862, S. 103. %) Jonrnal de Zoolegie, t. 1, Nr. 1, Paris 1872 ”) The Ann. & Mag. of Nat. Hist. Fourth Series. Mak: 10, Nr. 55,. July 1872, London, 1872, p. 51. 96 siges om dens Krav paa at gjælde for en egen Art, og skjåndt det kan være tvivlsomt, om dette Spårgsmaal overhovedet kan bringes endeligt til Hvile ved Hjælp af, hvad der hidtil er med- deelt om denne Delfin, troer jeg dog, at: det ikke! vil være ganske overflådigt nærmere at pråve det Resultat, hvortil Professor Bur- meister er kommet; thi selv om hans Delfin virkelig skulde vise sig at være en god Art, saa er det dog af Vigtighed, at der ikke fremhæves andre Skjelnemærker mellem den og de ældre Arter end saadanne, som kunne taale en næfmere Pråvelse. Det er navnlig. de Afbildninger, som ledsage hans to fårste Afhand- linger, og hans nyeste Meddelelse i «Ann. & Mag. of Nat. Hist,», man ved den Leilighed maa holde sig til. Hans tidligere Be- skrivelser gaae nemlig hovedsagelig ud paa at udpege Skjelne= mærker mellem den nye Delfin og den saa aldeles. forskjellige nordiske Grindhval (Globiocephalus melas); de Særkjender, som fremhæves i dem, gjenfindes saa godt som alle ogsaa hos de ældre Pseudorca-Arter og have derfor kun ringe eller ingen Be- tydning for Spørgsmaalet om disses Forhøld til den formeentlig nye Art. Det maa derhos ikke oversees, at Professor Bur- meister synes, hvad Pseudorca crassidens angaaer, kun at have hentet Oplysning fra de Afbildninger, som Gervais har givet af denne Arts Cranium?). Min danske Afhandling om denne Delfin 5) Ostéographie des Cétacés vivants et fossiles. Atlas, Livr. 8, pl. L, figs 7, 8 og 8a. — Jeg skulde tage meget Bea om ikke de forskjellige Dele af Skelettet af Pseudorca crassidens, som Gervais har ladet afbilde paa denne Tavle, ere de selv samme, som Parisermuseet har tilbyttet sig fra det herværende zoologiske =tidall og som alle hidrøre fra det Exemplar af denne Delfin, som kastedes op paa Stranden ved Asnæs i August 1862. Men isaafald er det Cranium, hvorefter Figur 7 er ud- fort, ikke saa vel bevaret, som man, mvog Senere jer at dåmme, skulde troe. Det kan sees af mi m Pseudorca crassidens, at dette Cranium var hugget tværs over i nj FED r, da Museet mod- 2: TI ESS RETTERE SE TERESE SITE PN eee EA Er SSR RER EEN 97 hår han vel seet, men den har paa Grund af Sproget vel neppe værel forstaaélig for ham; den engelske Oversættelse, som «Ray Societyn har ladet trykke”), synes han ikke at have kjendt. Ved den fornyede Undersågelse af sin Delfin og ved de Sammenligninger, som han har anstillet smed de i «Ostéographie des Cétacés» givne Afbildninger af de tvende tidligere beskrevne Pséudorca-Arters Hovedskaller, er Professor Burmeister kommet til det Resultat, at den er forskjellig fra dem begge, men dog nærmeré beslægtet med P. meridionalis end med P. crassidens, og anfårer 8 Grunde for denne Mening. Den fårste menér han at finde i Hovedskallens Totalform, som skal minde mere om Pseudorca meridionalis end om P. cras- .sidens. Holdes imidlertid de" forskjellige Figurer, som Bur-" meister har givet af sin nye Art, ved Siden af de Afbildninger, man har af de tvende ældre Arters Hovedskaller?), forekommer det mig, at de gjåre netop det modsatte. Indtryk. Skjøndt Fi- gurerne i «Ann. & Mag. of Nat. Hist,», og i '«Anales del Museo publico» ikke ere ganske eens, frembyde de dog alle, saavidt jeg kan see, en kjendelig stårre Lighed med P. crassidens end med den australske Art, og det baade i Snudens (eller Næbets) Form og i Stårrelsesforholdet mellem denne og den åvrige Deel af Hovedskallen. Vender man sig 'fra Figurerne til de Maal, som Flower og Burmeister have givet af deres respective Arter, troer jeg, at man ogsaa af disse kan slutte sig til en ikke ube- tydelig Forskjel mellem dem, navnlig i Næbets Form?); hvorimod 7) Recent Memoirs on the Ceétacea by Professors Eschricht, Rein- udg and > Boys edited by W. H. Flower. London 1866. fol. p. 190— 8) Foruden til i” «Ostéographie des Cétacés» og i min egen Afhandling givne Figurer maa for P. merideonalis's Vedkommende ogsåa henvises til de Træsnit; som ledsage Flowers Beskrivelse af denne Delfin i «the Proceed. of the Z. S. of London» for 1864, og som atter ere aftrykte i J.E. Grays «Catalogue of Seals and Whales». dk 1866, p. 292—293. grayi er ledsaget af 'flere eller færre Udmaalinger; men disse stemme ikke Overeens, saaledes som det vil sees af nedenstaaende sammenlignende 98 der ikke af de foreliggende Maal synes at kunne paavises nogen synderlig Forskjel i dette Punkt mellem P. grayi og den euro- pæiske Årt. Burmeister henter dernæst et Skjelnemærke mellem sin Art og P. crassidens fra det håire Mellemkjæbebeen. Denne Knogle skal nemlig hos hans Art i Lighed med hvad der ogsaa er Tilfældet hos P. meridionalis, og i Modsætning til dens For- "hold hos P., crassidens, naae meget længere bagtil end det venstre Mellemkjæbebeen og paa dette Sted omgive det håire Næsebor. Men det Selvsamme er Tilfældet hos de tvende Exemplarer af Pseudorca crassidens fra Middelfart og Refsnæs, og nøiagtigt saa- ledes er Forholdet ogsaa beskrevet at være i min Afhandling og afbildet paa det der (S. 445) givne Træsnit. Der er i den Hen- seende slet ingen Forskjel mellem P. grayi og P. crassidens. Burmeister har hentet dette Skjelnemærke fra Figuren i «Ostéo- graphie des Cétacés»n, paa hvilken Forholdet er tegnet omtrent, som han angiver det. Men selv om man vil gaae ud fra, at Gervais's Afbildning er ganske rigtig i dette Punkt, saa fålger deraf kun, at det omtalte Mellemkjæbebeen kan være forskjelligt hos forskjellige Individer, og at der derfor ikke fra dets større eller mindre Forlængelse bagtil lader sig udlede nogetsomhelst paalideligt Skjelnemærke. = Det forekommer mig imidlertid rime- ligere, at den nysnævnte Afbildning ikke er fuldkommen nåiagtig. Oversigt, i hvilken jeg for Bekvemmeligheds Skyld har overfårt de fra +Anales» tagne og der i Metermaal angivne Udmaalinger til engelske Tommer. Ann. & Mag., Anales. Ann.& Mag., P. grayi. 1868. 69. 1872. Hovedskallens Længde ........- 20 24ET. 26 T. Snudens Ar DE SEEST MER 13 - 125 - 12…… e ved dens Udspring... 12 - så - 9. sit — … paa Midten .....…- 5 ning kg Hensyn til en Sammenligning mellem på to Butt eee) Arter; thi selv om man udvælger den for Ligheden mellem dem gunstigste Række << ere fremgaaer der dog en ikke ringe Forskjel i Snudens eller Næbets Fi nt NS SN 99 Det er- netop i Nærheden af Næseborene, at det Cranium, hvor- efter Afbildningen sikkert er udfårt, er hugget tværs igjennem, og rimeligviis er Mellemkjæbebenets bageste Ende blevet be- skadiget; da jeg i min Afhandling aldeles ikke har omtalt nogen Forskjel, hvad Mellemkjæbebenene angaaer, mellem det ved Asnæs fundne Individ og de tvende andre fra Middelfart og Refsnæs, maa jeg stærkt betvivle, at en saadan virkelig kan være tilstede. En -stårre Overeensstemmelse med P. meridionalis end med P. crassidens skal endvidere kunne paavises i de smaa Flader eller Hjårner af Overkjæbebenene, som kcmme tilsyne umiddel- bart foran Næseborene paa hver Side af Siebenets lodrette Plade; de ere nemlig hos P. grayi og P. meridionalis indbyrdes ulige- store, den håire stårst; hvorimod de efter Burm eisters Sigende skulle være omtrent ligestore indbyrdes og derhos i det Hele mindre hos P. crassidens. Det skal nu paa ingen Maade nægtes, at man hos Delfinerne kan hente Særkjender — i enkelte Til- fælde endog Særkjender af mere end specifisk Værdi — fra den Udstrækning, i hvilken Overkjæbebenene dækkes og skjules af Mellemkjæbebenene i Regionen omkring Næseborene. Jeg skal i den Henseende gjåre opmærksom paa den hidtil ikke tilstrække- ligt paaagtede Eiendommelighed hos Slægterne Beluga og Mono- don, at en Strimmel af Overkjæbebenene ligefra Føostertiden af til den udvoxne Alder forbliver ubedækket af Mellemkjæbebenene ikke blot foran, men ogsaa paa Siderne af Næseborene, saa at de sidstnævnte Knogler her ganske mod den almindelige Regel slet ikke bidrage til at begrændse eller indfatte de omtalte Aab- ninger. Selv naar det (som sædvanligt hos Delfinerne) kun er lige foran Næseborene at der kommer to Smaaflader af Over- kjæbebenene tilsyne, kan der nok til en vis Grad hentes Sær- kjender fra disse Fladers Forhold, og hos Grindhvalerne (Globio- cephalus-Slægten) have de saaledes som oftest en forholdsviis be- tydelig Stårrelse og en eiendommelig smal og langstrakt Form- Men man maa være forberedt paa, at Knogler, som under Væxten skyde sig mere og mere hen over hinanden, saaledes 100 som det hos Delfinerne er Tilfældet med Mellem- og Overkjæbe- benene, og med disse sidste og Pandebenene, selv hos udvoxne Dyr kunne vise Smaaforskjelligheder i deres indbyrdes Dæknings- forhold hos forskjellige Individer. Man maa derfor ogsåa være vaersom med at hente Særkjender fra de omtalte Flader og saa- meget mere, nåar der skal dåmmes efter et eneste Exemplar. I det foreliggende Tilfælde er det nu ganske vist, at den frem- hævede Forskjel ikke" holder Stik; baade hos det Exemplar af P. crassidens, som drev op paa Stranden ved Middelfart, og hos det, som fandtes ved Refsnæs, er den héåire Flade stårre end den venstre, og hos det fårstnævnte af disse to Individer ere Fladerne neppe halvt saa store som hos det sidste. Det frå disse Flader hentede Skjelnemærke mellem P. meridionalis og” P. grayi paa den ene og P. crassidens paa den anden Side maa derfor ganske opgives. En fjerde Grund til at erklære sin Delfin for en særegen Art henter Professor Burmeister fra dens Næsebeen; de skulle nemlig mangle den håie Knub bagtil, men have en dyb diagonal Fure, som deler dem i to Flader. Det kan neppe feile, at disse Ord i fårste Oieblik maa vække Forestilling om en væsentlig og let opfattelig Forskjel mellem P. grayi og de andre to Arter; men ved nærmere Overveielse bliver man, navnlig i Betragtning af "de temmelig smaa Forskjelligheder, som Næsebenene ellers frembyde hos Delfinerne, noget betænkelig ved en saa stor Af- vigelse i dette enkelte Punkt ved Siden af den store Lighed, som der forresten hersker mellem den nye og de ældre Arter. Raad- spørger mån Burmeisters Afbildninger, især den i det Enkelte meest udfårte i «Anales» 79), bliver Tvivlen ikke hævet; tbi de saakaldte Næsebeen synes ikke rundt om at være tydeligt adskilte fra Pandebenene, og man kan neppe værge sig mod den Formodning, at de virkelige Næsebeen ere faldne af, og”at de to sdybe diagonale Furer», som Burmeister omtaler, ere de For- 10) ], c. lam XXI, fig. 3. 101 dybninger i Pandebenene,. i hvilke dé have været befæstede; At "der paa Afbildningen er angivet en Såm, som bagtil i et Stykke danner en Grændse mellem Pandebenene og de Flader, som ere betegnede som Næsebenene, kan neppe være nogen væsentlig Ind- vending mod den her yttrede Formodning; thi hos P. crassidens sees paa samme Sted lidt bagved de knubformige Næsebeen en Revne eller dyb og smal Fure, som skuffende ligner en Såm, at udgaae til hver Side fra Såommen mellem Pandebene, men seer man nåiere (il, finder man, at disse Revner forsvinde efter at have fortsat sig et Stykke ind i Pandebenene, og Udseendet er ganske som paa Burmeisters Afbildning"!). Det er naturlig- viis ikke min Mening at udgive den her antydede Forklaring for mere, end hvad den er, en Gisning; men den forekommer mig rigtignok at have saameget for sig, at jeg for min Deel forelåbigt "maa finde det meget betænkeligt at lægge nogensomhelst Vægt paa det Kjendemærke, som er hentet fra Næsebenene. Et yderligere Skjelnemærke mellem P. grayi og den euro- ? pæiske Art, skal «den Snip af de forenede Issebeen» afgive, som skyder. sig ind mellem Pandebenene; denne Forlængelse skal nemlig fortil ende bredt og truncat «ligésom hos P. meridionalis, ikke spidst som hos P. crassidens»« Med Hensyn til dette Skjelne- mærke maa det fårst bemærkes, at denne Snip ikke er en Deel af Isse- benene, men derimod tilhårer det meget tidligt (som oftest alle- rede mod Slutningen af Fosterlivet) med Nakkebenet sammen- voxede Mellemissebeen (interparietale). Det er netop en af Eien- dommelighederne ved Hvaldyrenes Hovedskal, at Issebenene ikke ståde sammen. oventil i en sutura sagittalis, men adskilles ved den ovennævnte 94GgEG som ikke blot skyder sig ind mellem mm I den samme hære i «Anales del Museo Publico>, som indeholder Beskrivelsen af Pseudorca grayi beskrives ogsaa et Cranium af en for- meentlig nye Spækhugger, Orca mage! nica. oralt elden indeholder na synes det at fremgaae, og det endnu tydeligere end det er Tilfældet med Figuren af P. grayi, at ogsaa dette Cranium har mistet di Knogler. 102 dem, men fortil ogsaa kiler sig et Stykke ind mellem Pande- benene. Men selv bortseet herfra, saa er Skjelnemærket i og for sig neppe meget værd; thi hos P. crassidens er denne Snip meget foranderlig; den er snart kortere og stumpere, snart længere og spidsere; og Såmmen mellem den og Pandebenene er i høi Grad uregelmæssigt krummet og bugtet; men en slig Uregelmæssighed og individuel Foranderlighed er vistnok ogsaa ret forklarlig hos Knogler, som under Væxten forskydes og omformes temmelig meget. Med det Særkjende,. som Professor Burmeister troer at have fundet i sin Delfins Tandforhold, og som han anseer for saa vigtigt, «at det alene maa være nok til at sikkre Artens Selv- stændighed», er det neppe bedre bevendt end. med Fleertallet af de foregaaende Skjelnemærker. Pseudorca grayi skal adskille sig fra de tvende ældre Arter ved at have ligemange Tænder i hver Kjæbe, 9 paa hver Side, hvorimod Tandformlen skal være FS hos P. meridionalis.. Hos Delfinerne 9—9 10—10 er Tændernes Tal imidlertid ikke saa uforanderligt, at en Arts hos P. crassidens og Tandformel lader sig sikkert fastsætte efter Undersågelsen ak et eneste Individ; selv om der derfor forresten ikke var Noget at indvende mod de angivne Tandformler, maatte det dog kaldes meget voveligt at lægge afgjårende Vægt paa den ene Tand, som P. grayi skal have flere eller færre end de ældre Arter. Men hertil kommer, at Burmeister ikke angiver de ældre Arters Tandformler ganske rigtigt, og navnlig ikke den europæiske Arts. Der foreligger i min Afhandling om denne Delfin An- givelser om Tænderne hos fire forskjellige Individer, som utvivl- somt alle have hårt til den selvsamme Flok, som i November 1861 viste sig i Kielerbugten og der var Gjenstand for en hidsig Forfålgelse. Af disse sner: se det sees, at den Hun, som fangedes i Kielerbugten, havde "4 ker Sg ? Tænder??); af det Aadsel, 7?) I denne Tandformel er kun optaget de Tænder, som sidde i tydelige Tandhuler; foruden disse fandtes der hos den i Kielerbugten dræbte Delfin heelt fortil i Overkjæben et Par ganske smaa, indbyrdes på store Tænder, som syntes kun at være fæstede i Gummerne. Hos BEER ETERN EGE FEE EN SE ENT 103 som kastedes op paa Åsnæs-Strand, vare alle Tænderne udfaldne, men af Tandhulerne kunde det med fuldkommen Sikkerhed sees, at Dyret havde havt Ed Tænder, og det selvsamme Antal besad Individet fra Refsnæs; hos den ved Middelfart strandede gamle Han endelig fandtes der 3 Tænder. Omtrent samtidigt med at disse Delfiner dreve dåde ind paa de danske Strande, kastedes ogsaa nogle Stykker op paa den 'svenske Kyst fra Ystad til Falkenberg. Mere eller mindre fuldstændige Skeletter af disse bleve reddede for de svenske Museer, og navnlig fik Universitets-Museet i Lund to, Jeg har henvendt mig til Hr. Professor Wahlberg for at faae Underretning om, hvormange Tænder der findes paa disse to Skeletter, og han har med en Redebonhed, for hvilken jeg er ham takskyldig, medeeelt mig, at 10—9 9—9 cc, et andet ——, Tænder, For ikke at forbigaae Noget, skal jeg endnu minde om, at det subfossile Cranium fra det ene har Mosedraget ved Stamford, paa hvilket Owen opstillede sin Pho- cæna (9: Pseudorca) crassidens, har Ice Tænder. Hos intet af de paa de danske Kyster inddrevne Exemplarer er der mindste Spor til, at der i Live kunde være faldet Tænder ud, det være sig fortil eller bagtil i Kjæberne, og at Tandhulerne derefter havde lukket sig, og ligesaa lidt findes der hos noget af dem Tænder, som endnu ikke ere brudte frem af deres Tandhuler. Af disse forskjellige her anfårte Iagttagelser fremgaaer det nu forst og fremmest klart nok, at Tændernes Tal vexler Noget hos P. crassidens, og man tår vel nok heri see et Varsel om, at det Samme rimeligviis vil vise sig at være Tilfældet hos P. grayi, selv om denne med Tiden maatte vise sig forresten at være en særegen Art. Det vil dernæst sees af hvad der i det Foregaaende er oplyst, at den Tandformel, som Burmeister tillægger den tre Individer, som kastedes op paa de danske Kyster, ere slige Smaa- tænder ikke blevne fundne, og der er ingen Grund til her at tage Hen- syn til dem, da de heller ikke ere trufne hos P. grayi; man seer tydeligt af de Figurer, som Burmeister har givet, at alle Tænderne sidde i store og dybe Tandhuler. 7% 104 europæiske Pseudorca, i Virkeligheden ikke er iagttaget hos denne Delfin, skjåndt den jo vel nok engang kan træffes hos et eller andet Individ. Det fremgaaer endvidere af de foreliggende Er- faringer, at det ikke gaaer an, at sætte en Forskjel mellem P. grayi og de to andre Arter deri, at den fårste skal have lige- mange Tænder i hver Kjæbe, de sidste derimod een Tand flere paa hver Side i Underkjæben end i Overkjæben. Thi det er jo ialfald ogsaa hos P. crassidens ofte Tilfældet, at der er ligemange Tænder i begge Kjæber; og i det Mindste undertiden kan denne Art jo endog have netop det selvsamme Antal Tænder, som ifålge Burmeister skulde være ejendommeligt for P. grayi. Men ogsaa mod den Tandformel, som han har angivet for P. meridionalis, kan der efter min Mening gjåres Indvending; thi begge de to Cranier, paa hvilke denne Art er grundet, have æn Flower i sin Beskrivelse. har fremhævet, at det trods Overeens- i Virkeligheden kun Tænder. Nu er det vel sandt, at stemmelsen hvad Tallet angaaer, syntes ikke at være de selv- samme Tænder, som vare tilstede i begge Cranier, men at det ældste lod til at have mistet den forreste lille Tand, som fandtes i det yngste Cranium, medens hos dette sidste omvendt det ældre Individs bageste Tand muligviis endnu ikke var frembrudt. Men Flower er tillige saa forsigtig at tilfåie, at Kundskaben til Cetacee-Tændernes «growth and succession» for Tiden endnu er saa ufuldkommen, at man ikke maa lægge nogen synderlig Vægt «upon any trifling variations in their number or character in discriminating species»12); og der er ikke, siden disse Ord bleve nedskrevne, fremkommet Noget, som berettiger til paa en Maade at con- —9 struere en Tandformel ——% som den absolut rigtige for den australske Art. , Foruden Tændernes Tal tager Professor Burmeister fremdeles deres Stårrelse og Form til Indtægt for sin Arts Selvstændighed, idet ingen af de tidligere opstillede Arter 13) The Proceed. of the Zool. Soc. of London, S. 1864, p. 424. KR SEE Eee ere rr BEETLE FSR DES SES REESE Se sg SEE Te gs kl FEE den 105 skal have saa tykke, lave og afslidte Tænder som P. grayi. Hvad imidlertid Tykkelsen angaaer, da kan jeg |hverken af de meddeelte Maal eller af Afbildningerne udlede nogensomhelst væsenllig Forskjel mellem P. grayi og P. crassidens; og i den Omstændighed, at Tænderne ere slidte flade paa det Cranium, paa hvilket Burmeister har opstillet sin nye Art, tår man dog vel neppe ville see Andet og Mere end deels et Aldersforhold, deels noget reent. Individuelt, som er en Fålge af den Maade, hvorpaa Over- og Underkjæbens Tænder virke mod hinanden. Regelret skulle jo "hos Delfinerne begge Kjæbers Tænder gribe vexelviis ind mellem hinanden; men af visse Arter, og især af Arter med tykke, plumpe Tænder, saasom D, Tursio og Orca- Arterne, finder man ikke sjelden Individer, hos hvilke flere eller - færre Tænder, i Stedet for at gribe ind mellem hinanden, ståde mod hinanden med deres mere eller mindre fladslidte Kroner. Maaskee ligger Grunden til, en slig afvigende Stilling fra fårst af i en vis Slaphed i Kjæbeledet, men Tænderne selv forrykkes ogsaa lidt i slige Tilfælde, og naturligviis slides de under saa- danne Forhold baade hurtigere og paa en anden Maade end hos Individer, hos hvilke de have beholdt den regelmæssige Stilling til hinanden. Efter Afbildningen at dåmme synes en slig af- vigende Tandstilling netop at være tilstede bos den i Somborom- bon-Bugten strandede Delfin. Der staaer nu kun den sidste Grund tilbage, "som Bur- meister anfårer for sin … Delfins Selvstændighed. Plougbenet kommer hos den tilsyne paa Ganen i et kort Stykke, og heri ligger en Forskjel mellem den og P. meridionalis, hos hvilken denne Knogle ikke er synlig; om P. grayi kan skjelnes ogsaa fra den europæiske Art ved Hjælp af Plougbenets Forhold siges ikke; men det er under alle Omstændigheder ikke rimeligt; thi skjåndt der rigtignok ikke kommer den mindste Deel af det til« syne hos det Exemplar af sidstnævnte Art, som kastedes påa Land ved Asnæs, er dog hos begge de andre paa de danske Kyster opdrevne Exemplarer en smal Strimmel af Plougbenet 106 fuldstændig synlig i en Spalte mellem Overkjæbebenene, skjåndt Knoglen ikke naaer heelt i Håide med dem. Der er altsaa ialfald hos den europæiske Art ingen fast Regel for Plougbenets Forhold: Efter hvad der saaledes nu her er nærmere oplyst troer jeg, man vil indromme, at Professor Burmeister har taget sig det temmelig let med Beviserne for en Forskjel mellem sin Delfin og de ældre Pseudorca-Arter, og at han neppe kan siges at have været synderlig heldig i fyldesigjårende at godtgjåre sin Paastand om dens Selvstændighed. Paa Grund af den Forskjel, der synes at være tilstede i Craniels Omrids, og den, som Professor Bur- meister har udpeget i Plougbenets Forhold, . forekommer" det mig at være en, ialfald for Tiden, tilladelig Slutning, at Pseudorca grayi virkelig er forskjellig fra Pseudorca meridionalis.. Derimod kan jeg virkelig ikke see, at der hidtil er paaviist saameget søm et eneste holdbart eller antageligt Skjelnemærke mellem den for- meentlige nye Art og Pseudorca crassidens, og efter min Mening er man indtil videre ikke berettiget til at erklære dem for forskjellige. Dermed skal det ikke være benægtet, at der muligviis kunde udfindes virkelige Skjelnemærker mellem dem, hvis selve det sydamerikanske Cranium kunde sammenlignes umiddelbart med de europæiske; jeg skal fremdeles villig ind- rømme, at den store Afstand mellem Findestederne er skikket til at vække Formodning om en Artsforskjel. Men Muligheder og Formodninger kunne jo dog ikke tages for Beviser. Jeg ånsker endnu at tilféie en kort Slutningsbemærkning. Da Professor Burmeister i 41850 reiste til Brasilien, iagltog han den 2den November paa Farten over Atlanterhavet nogle Grader N. for Linien 7 store Delfiner"), som langsomt passerede Skibet i saa kort Afstand, at han kunde skitzere dem i sin 14) Jeg fålger her Prof. Burmeisters Angivelser i «Ann. & Mag. of Nat: Hist. f. 1868», S. 54, som stemme med dem i hans «Reise nach Bra- silien«, S. 48. 1 «Anales del Museo publico» siges Delfinerne at have været 5 i Tallet og i Stedet for den 2den November nævnes der den 10de. 107 Lommebog, og som han antog for Grindhvaler (Globiocephali). I begge sine fårste Meddelelser om sin nye Delfin har han an- taget, at den var identisk med hine 7, som han havde seet svåmmende; men.i sin sidste Notits, i hvilken han anerkjender, at den ikke er nogen Globiocephalus, tager han udtrykkelig denne sin tidligere Formodning tilbage, aabenbart i den Overbeviisning, at de paa Reisen iagttagne Delfiner ikke kunne have været andet end Grindhvaler. Det skal nu villig indråmmes, at der ikke ligger synderlig Vægt paa, om de ovennævnte svåmmende Delfiner have henhårt til den ene eller den anden af de paagjældende Slægter, og at Sagen heller ikke kan bestemt afgjåres; men jeg skjånner rigtignok ikke, at der foreligger nogen tvingende Grund til nådvendigviis at antage dem for Grindhvaler, og" derfor ganske at opgive al Tanke om, at de kunne have været af samme Slags som den Delfin, paa hvis Cranium Bur- meister har opstillet sin formeentlige nye Art, Enhver, der har seet den nordiske Grindhval (Globiocephalus melas), vil vistnok give mig Ret i, at dens Rygfinne ikke synderligt ligner den, hvormed de svåmmende Delfiner ere forsynede paa Burmeisters Skitze; den er forholdsviis betydelig længere, mindre krummet og lavere end disses, som virkelig meget mere ligner Rygfinnen hos Pseudorca. Nu er det vel sandt, at skjåndt Pseudorca'en jo nok har en tyk og but Snude, er dens Hoved dog ikke nær saa opsvulmet, som det er tegnet paa Burmeisters Skitze, hvor det unægte- ligt minder meget om Grindhvalens Hoved, men hertil kan paa den anden Side svares, at de svåmmende Delfiner jo kun låfte en Deel af Hovedet op over Vandfladen, hvorimod Rygfinnen bliver synlig i sin hele Udstrækning, saa at det ganske vist er langt lettere ombord i et Skib at opfatte dens Form nogenlunde rigtigt . end Hovedets. Burmeister synes i sin Dom at have været stærkt paavirket af den Lighed, som han fandt mellem siue om- bord skizzerede Delfiner og en Figur af den almindelige nordiske Grindhval (Globiocephalus melas), som Hr. J. Couch har meddeelt "), 13) The Annals and Magaz. of Nat. Hist. ist Series, Vol. IX, p- 371, pl. 6. 108 og paa hvilken virkelig ogsaa Rygfinnen er fremstillet i alt Væsent- ligt ligesom han selv har tegnet den. Men han har formodentlig ikke lagt Mærke til, at man af Couch”s egne Ord og af de af ham anfårte Maal kan see, at hans i det Hele taget ikke synderlig heldige Figur navnlig ikke er rigtig hvad Rygfinnens Form og Stårrelse angaaer; denne Finnes Længde indeholdes nemlig paa det nærmeste 9 Gange i hele Figurens Længde, hvorimod den ifolge de opgivne Maal paa Dyret selv end ikke har udgjort fuldt en Sjettedeel af Totallængden; den er altsaa paa Figuren gjort meget for kort, rt Fans SEE SEG i É Symbolæ ad floram Brasiliæ centralis cognoscendam, edit. Eug: Warming. Particula XIII (Societati tradita die 15to Maji). Cum Tabula Il. am. Hypoxidee, Burmanniaceæ, Vellosieæ, Høydrocharideæ, Alismae Juncaceæ, Felis. Amaryllideæ, Alstroemerieæ, Agaveæ, Xyrideæ, nit naceæ, determ. M. Seubert, iketeslsk Spenser) srod Prone F. W. Klatt, Di: phil"); Bafanophoreæ, determ. Eug. Wa Fam. Hypoæideæ Rob. Brown. Seubert in Martii Flora Bras., vol. HM, parte I, p. 49, ilypoxis L. 1. H.scorzoneræfolia Lam., Fl. Bras. 1. c, 50. — In campis circa oppidulum Lagoa Santa haud infrequens; mensibus plu- viorum primis, id est Oct.—Jan., folia et flores intus pallide luteos extus purpurascentes e terra argillosa humectata prorumpere videbis, inprimis in campis jam ustis: Warming. £. In campis Siccis ad vias inter Curvello etJaguara, Octbr. florens; Lund. 2. H. decumbens Linn., Fl. Bras. I. c. 51. — Ad Rio de Janeiro (in monte Corcovado juxta aquæductum, ad fontes in Praia grande, «Jardim hbotanico» etc.), in campis aliisque locis graminosis humidis frequens, floret Maio—Junio: Glaziou (3130), Lund, Warming. — In silvis, ad Caxoeira do campo, Jan., Febr. fl.: Lund. — In silvis ad rivulos, ad radices montis Serra.da Piedade; Jan., Febr. f1.: "Warming. %) Annotationes biologicæ et maxima pro parte descriptiones ab editore ice expositæ sunt. ø 110 Fam. Burmanniaceæ Blum. Seubert in Martii Flora Bras., vol. III, p. 53. Burmannia L. 1. 8B. bicolor Mart., Fl. Bras. I. c. 55. — In arenosis palustribus camporum Araraquaræ frequens: Lund, In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (4100). Ad Lagoa Santa in ripis lacuum, in pratis graminosis humidis frequens, rarius in campis graminosis siccioribus magis elevatis; floret m. Julio-Nov.: Warming. 2. B. flava Mart., Fl. Bras. I. c. 56. — Crescit ad Lagoa Santa cum priori in ripis lacuum, eodemque tempore florens: Warming. … 8. B. tenella Benth. in Kew garden misc. VII, 19; cfr. Walpers Annal. bot. VII, 40. — Crescit in sterilibus udis cam- porum ad Batataés, Jun. flor., et in arenosis palustribus cam- porum Åraraquaræ: Lund. Flos pallide violaceus aut albus. 4. B. capitata Mart., Fl. Bras. 1. c. 56. — Crescit in campis arenosis humidis circa Rio de Janeiro, Julio florens: Lund, Glaziou (4255, 44104). 5. B. Sellowiana Seubert in Fl. Bras. I. c. 57. — Crescit in paludibus ad S. Carlos, prov. S. Paulo, m. Aprili florens: Lund. É Fam. Vellosieæ Don. Seubert I. c. p. 65. Barbacenia Vandell. 1. B. purpurea Hook., Fl. Bras. Il. c. 67. — Crescit super saxis graniticis ad «Lagoa de Rodriguez de Freitas» et alibi prope Rio de Janeiro, m. Jun. florens: Warming, Glaziou (4261). 2. B: luzulæfolia Mart,, Fl. Bras. I. c. 69. — In «canga» ad Pico da Serra de Itabira, Dec. flor.; Lund. In rupibus et saxis montis Serra da Piedade, Jan.—Febr. florens; peri- gonium zinnabarinum: Warming. EDEN STRESSE TET HEE NET SDN SEER TE DE SE HEE REE IE EET LES N NSSS MESSE SES RES RTE TE rs ER ENA sats sg ae EGER RR Un er hlk Bl ng leg SS ER ED orn EN NR blant RE ri er rr ST es kasse SES SEE SR ER og FR NETEREER 411 3. B. flava Mart,, Fl. Bras. l.c. 71. — Crescit in fissuris rupium montis Serra da Piedade; perigonium ochroleucum: Warming. 4. B. glauca Mart.; Fl. Bras. 1. c. 72, — Crescit in saxis el rupibus montis Serra da Piedade, Jan.—Febr. florens: Warming. 5. B. Vandellii Pohl, Fl. Bras. I. c. 72. — Habitat ad Rio do peixe (inter Campinas et Sorocaba?), Febr. florens; perigonium pallide violaceo-purpureum: Lund. Vellosia Vandell. 4. V. plicata Mart., Fl. Bras. I. c. 74. — Crescit in vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (3626). 2. V. minima Pohl., Fl. Bras. I. c. 75. — Crescit in Serra do Cip6, Octob. florens: Matbieu Libon in Herb, Lundii. 3. V. pusilla Pohl, Fl. Br. I. c. 76. — Crescit ubique super saxis et rupibus montis Serra da Piedade, Nov. florens: Lund, Warming. 4. V. compacta Mart., Fl. |Bras. I. c. 77. — In monte Serra da Piedade frequens, 2—3-pedalis, dichotome ramosa, m. Jan.—Febr. florens lecta: Warming. Ut species plures aliæ «Canella d'Ema» appellatur. 5. V. variabilis Mart., Fl. Bras. 1. c. 77. — Crescit in provincia Rio de Janeiro: Glaziou (3625). 6. V. glauca Pohl, 8) Cujabensis Seubert, Fl. Bras. 1. c. 79. — In Serra do Cip6é, m. Oct. florens, a Mathieu Libon lecta. T. "P. candida: Mikan, Fi. Br. 1 c. 82, — Ad Rib de Janeiro a cl. Glaziou lecta (Nr. 1447); ibidem in monte Cor- z covado, 5—6-pedalis, Julio fructifera: Lund. 8. V. albiffora Pohl, Fl. Br. I, c. 82. — In Serra do Cip6é, m. Oct. florens: Mathieu Libon. ; 9. V. squalida Mart., Fl. Bras: I. c: 83. — Pedalis, dichotome ramosa; folia valde resinosa, odore florum Citri aurantium fortis- "simo; perigonium violaceum, speciosum; petala anguste-oblonga, 112 acuminata, c. 3 em. longa. Stylus cum stigmate luteus. Pedunculus floris c. 2 cm, longus (W.). Crescit sec. cl. Lund, in cujus horto plantata a Warming lecta est, in Serra do Caraca, prope Quro-preto, prov.. Minarum; floret Decbr.—Jan. et aliis anni temporibus. Fam. Hydrocharideæ DC. Trib. Hydrilleæ SER. Seubert in Martii Fl. Bras. vol. Ill, p. 97. — Caspary, Gonspectus syste- maticus Hydrillearum , Monatsberichte d. ze ver d. der Wissenschaften, n 185 Elodea Rich. LE Guyanensis Rich., Mém. de Vinst. 48412 p. 4; Caspary lL..c. p. 12. — Udora Brasiliensis Mart., Seubert in Fl, Bras. 585 90 In lacubus ad Lagoa Santa haud infrequens; floret tem- - pore pluviorum, inprimis Nov.—Febr.; Warming. 2. E. densa (Planchon) Caspary l. c. p. 43. Egeria densa Planchon Ann. des sc. nat. III sér., 1849, tom. XI, p. 80. Crescit ad Lagoa Santa in lacu silvæ umbrosæ aqua len- tissime fluitante, m. Jan.—Maio flor., flor. albis: Warming. Fam. Afismaceæ. Seubert in Marti Fl. Bras. vol, MI, p. 101. Alisma L. (sect. Eualisma in Fl. Bras.). 4. A. tenellum Mart., Fl. Bras, I. c. 405. Echinodorus tenellus. Buchen. Crescit in paludosis ad Taubaté, prov. S. Paulo, Nov. florens; Lund; ad Lagoa Santa, ubi in ripis lacuum frequen- tissima, per fere omnes anni menses florens: Warming. Echinodorus Rich. (huc Sectio II, Lophiocarpus et Sect. III, Echinodorus in Flora Bras.) Engelmann, Manual of botany of tbe northern united States, 5 edit. 1868, p. 492. aa 413 4. E. Guyanensis (H. B.K.) Griseb. — Alisma echinocarpum Seub. in Mart. Fl. Bras. 1. c. 405. — In lacu Lagoa Santa frequentissima; floret m. Febr.—Maio. Sæpius 1—12 pedem alta; lamina fluitans, supra læte viridis, nitida, subtus purpura- scente-maculata, ut petioli et pedicelli florum lactescens; "Warming. 2. E. pubescens (Mart.) Seubert. Alisma pubescens Mart., Fl. Bras. I. c. 107. Specimen a Warming in vicinia oppiduli Lagoa Santa, in paludibus virgultosis ad rivulum prope ripas fluvii Rio das velhas lectum ab 4. pubescente differt foliis magis sagittato-cordatis. Folia cæterum crebre pellucide-punctata. Petala alba, e basi angu- stiore elliptica, apice in acumen breve latum subabrupte producta. Quoad carpella 4. elliptico Mart, simile videtur. Herba tripedalis. Floret Apr.—Maio. 3. E. floribundus Seub. Alisma floribundum Seub. in Fl. Bras: li c,p.409- Crescit in paludibus ad Lorena, prov. Rio de Janeiro, m. Oct. florens: Lund; in vicinia metropolis: Glaziou (3664). Folia in specimine Glazioviano crebre, in Lundiano parce pellucido-punctata. Sagittaria L. 4.. S. Lagoensis Seub. et Warm., n. sp. Tabula nostra II, S. rhombifolie Cham., Linnæa X, p. 219, Flora Bras. |. c. Pp. 114, proxima. Herba erecta glabra, foliis haud fluitantibus, ad 3 pedes alta, rhizomate brevissimo lactescente, Folia longe pe- tiolata, basi' valde cellulosa, vaginantia; vaginå non clausa, c. 20 cm. longa; petiolus supra vaginam teres, apice sensim tenuior, transverse septatus, 30—35 cm. longus- ceolata, lalitudine maxima infra medium tamen sita, Lamina lan»- apice longe subacuminata, basi acuta, 20—25 cm. longa, c. 5—6, plerisque (4—5) 6 cm. lata, costarum lateralium paribus c. infra. ab ipsa basi, una c. 5—6 cm. altius paullo 444 medium laminæ a costa media exeunte, omnibus simpli- cibus et costulis transversalibus tenuissimis parallelis sub angulis acutis inter se junctis. Inflorescentiae pedunculus simplex 1—2-pedes longus, in vivo c. 8 mm. crassus, teres, vel apice triangulatus, lacunosus; flores in verticillos ternatos 4—6 et forte plures internodiis 3—6 cm. longis triangulatis ab invicem remotos, imum foemineum sumos masculos dispositi. Bracteæ ternatæ hbasi connatæ, anguste et elongate ovatæ vel ovato-lanceolatæ, apice obtusæ v. subrotundatæ, dorso obtuse-carinatæ, glabræ, ad flores foemineos 3"/2—5 cm. longæ et vix 2 cm. latæ, ad flores masculos 3—3"/20 cm. longæ, et c. 12—15 mm. latæ; virides margine tenuissimo rubescente. Flores masculi verticillos summos occupantes, pedunculis tenuibus (c. A mm, crassis), 3—4 cm. longis bracteasque igitur superantibus insident. Sepala ovato-oblonga, valde concava, dorso rotundata, apice obtusa, c. 1/2 cm. longa et c. 6 mm. lata (inter margines sepali haud fissi metienti, explanata c. 8—9 mm. lata). Corolla calyce circa duplo longior; petala triangulari - obovato - orbicularia, candida basi flava. = Stamina 10—12; filamenta c. 4 cm. longa, planiuscula, basi 4 mm. fere lata, " apice sensim angustiora, glabra. Antheræ filamentis paullo bre- viores. Flores foeminei in infimo verticillo pedicellis Ej i cm. crassis, 2—2o cm. longis et igitur quam bracteis brevioribus, strictis fulti, bracteas tamen ipsi superantes. Sepala ovato-orbicularia apice obtusissima, c. 2 cm. lønga et lata, virides. margine rubescente. Petala obovato-orbicularia, 3!/9—4 em. longa et fere totidem lata, sepala duplo igitur superantia, candida, dimidio inferiore flavo. Stamina sterilia plura adsunt. Ovaria numerosissima in receptaculo globoso spiraliter ordinata. Carpidia (vix matura) c. 2 mm. longa, valde compressa, dorso et ventre alata, apice in stylum fere e dimidia car- pidii longitudine sub angulo recto producta. (Descriptio War- mingii). 115 Crescit in lacu Lagoa Santa, tempore pluvioso florens: Warming. Fam. Juncaceæ. Seubert in Fl. Bras. l. c. 119. Juncus L. emend. i. J. microcephalus H, B. Kth., Fl. Br. Il. c. 121. — Cre- scit in paludibus ad Lagoa Santa, Nov.—Dec. florens: Warming, Fam. Liliaceæ. Seubert in Fl. Bras. l. c. 133. Nothescordum Kth. 4. N. euosmum Kth. (?), Fl. Bras. 1. c. 435. — Specimen incompletum a Lagoa Santa a Warming allatum; « Lirio» ab incolis appellatum; m. Oct. florens. Fam. Amaryllideæ. Seubert 1. c. p. 141: Amaryllis L. 1. 4. (Zephyranihes) Commersoniana Herb., Kunth Enum. pl. V, 486. Herb. Amaryll. 444, t. 29, fig. 3. Crescit in rupestribus alpestribus montis Serra da Piedade, m. Maio florens, foliis nondum evolutis: Warming. 2. 4. (Hippeastrum) psittacina Ker., Fl, Bras. I. ce. 148. Crescit passim in silvis ad Lagoa Santa, m. Nov.— Dec. florens ; Warming. 08. 4. (Hippeastrum) -aulica' Ker. $) platypetala Lindl. — Fl. Br. I. c. 449. — Habitat in alpestribus montis Serra da Piedade, inter saxa, m. Maio florens: Warming. 4. 4. (Hippeastrum) unguiculata Mart. — Fl. Bras. Il. c. " 452. — Crescit ad LagoaSanta super rupibus calcareis; floret a Junio usque in Novembrem: Warming. 116 Griffinia Ker. 4. G. Liboniana hort. Walp. Annal. bot. syst. VI, p- 00. Crescit ad Lagoa Santa hinc inde in silvis inter rupes calcareas, floret Oct.—Jan. et forte aliis anni mensibus: Warming. Folia sub anthesi evoluta 15—25 cm. longa, 5—672 cm. lata, elongato-elliptica vel obovato-oblonga, subobtusa vel in acumen breve producta, basi subattenuata, supra viridia eleganter albo- maculata et lineata, subtus pallida. Flores 5—8. Scapus anceps - 12—45 cm. altus, Pedicelli 41/9—2 cm. longi, subteretes. Ovarium glaberrimum, lucidum, obtuse 3-angulare, c. 6 mm. longum, 3-loculare, ovulis in quoque loculo tribus basifixis adscendentibus, Perigonium hasi albidum, apice lilacinum; tubus c. 5 mm. longus; laciniæ exteriores 30—33 mm. longæ, postica lateralibus paulo major, c. 5 mm. latæ, omnes ut dat descriptio supra citata apice processu inflexo papillum angustum imitante munitæ; interiores laterales (superiores) vix 30 mm. longæ, 5 mm. ;latæ, inferior antica c. 30—31 mm. lg. et 4 mm. lata. (Ex. annotat. Warming.) 2. G. hyacinthina Ker., Seubert in Fl. Bras. Il. c. p. 156. — Circa Rio de Janeiro in silvis, m. Aug. florens: Lund. Crinum L. 1.” €. virgineum, Mart. Fl. Br. I. c. 160. — Crescit in ripis humidis graminosis lacus Lagoa Santa proxime urbem, et tam fronde viridissima quam floribus candidis suaveolentibus valde in- signis; cæspites densos circa pedem vel duos altos format; flores cujusque umbelle 4—10; floret mensibus Octobri — Decbr.: Warming. Fam. Arstroemerieæ. Schenk in Martii Fl. Bras,, vol. HI, 165. Bomarea Mirbel. 14. .:B… salsilloides Råm., Fl. Bras, 1. c. 467. — ln vicinia Rio de Janeiro a Glaziou (no. 4274) lecia. i 4417 2. B. Brauniana Schenk, Fl. Br. I. 'c. 168: — Prope Rio de Janeiro: Glaziou (no. 2721). Ad Lagoa Santa, in silvis super saxis calcareis, inter frutices volubilis; perigonii foliola ex- teriora rubescentia, inleriora in flavum transeuntia, omnia inpri- mis (amen interiora intus maculis fuscis notata; floret m. Aprili, Maio; «Mindubim do mato» appellatur: Warming. 3. B. spectabilis Schenk, Fl. Bras. 1. c. 169. — Crescit ad Lagoa Santa cum priori, cui similis, floret Dec.—Jan. : Warming. 4. B. Martiana Schenk, Fl. Br. |. c. 170.. — Crescit in silvis ad Lagoa Santa, caule valde elongato in fruticetis scan- dens, ubi florentem legit m. Martio Warming. — In prov. Rio de Janeiro a cl. Lund lecta, m. Martio. Jorens; quoad colorem perigonii B.- Braunianæ similis. — Ad Lagoa Santa ut præce- denies «Mindubim do Mato» appellatur. Alstroemeria (L.) 4.… 4. Cunea Vell., Fl. Bras. 1..c. 172. — Crescit in alpestri- "… bus saxosis montis Serra da Piedade; in cacumine c. 5—6000 ped. super mare, m. Maio florens, lecta. — Herba. c. bipedalis, erecta; perigonium exterius extus sanguineum, intus aurantiacum; interius aurantiacum, brunneo-maculatum: Warming. 2 4. foliosa Mart., Fl. Br. 1. c. 475. — Crescit in cacu- mine monlis Serra da Piedade, m. Maio florens: Warming. In collect. Lundii adest specimen mancum, certe hne perti- nens, in prov. S. Paulo, in paludibus ad Mugy das Cruzes, m. Nov. lectum. ; 3. 4. plantaginea Mart., Fl. Br. I. c. 478, et 4. A. caryophyllea Jacq., Fl. Br, 1. c. 1479, in horto el: " Lundii, Lagoa Santa, cullæ, sec. Lund in vicinia oppiduli in silvis, super saxis calcareis sponte creseunt; 'haud tamen a War- —… ming ibi visæ; (flerent m. Apr., Maio. «Vara de Såo Jozés incolis, 4. inodora (2) Herb., Fl. Br. 1. c. 177. — In collee- "tione cl, Glaziovii, e vicinia Rio de Janeiro (4275). . fin: 8 (ST 118 6. 4. viridiflora Warming, n. sp., caule erecto glabro glauce- scente pruinoso, foliis in facie superiore (torsione inferiore) glaucis opacis pilis minimis puberulis juxta costas squamulis minutis tectis, in facie inferiore (a: torsione superiore) viridibus nitidulis glabris, in caule florifero oblongis v. oblongo-lanceolatis, obtu- siusculis, basi longe attenuatis; involucro 10—44-phyllo inflore- scentiæ breviore, foliis involucralibus caulinis simillimis at mi- noribus ; umbella simplici 44—417-flora; perigonio infundi- buliformi oblique erecto, foliolis flavescente- viridibus , apice maculis parvis fuscescentibus v. sordide purpureis notatis, ex- terioribus et interioribus erectis fere conformibus linearibus supra medium spathulatis, obtusis, staminibus perigonium paullo super- antibus. : Caulis glaber, teres, erectus, 2—3-pedalis, basi 6—7 mm. crassus foliis squamiformibus parvis remotis semiamplexicaulibus, apicem versus tenuior; folia caulina media 43—414 cm. longa, 21/0—3 cm. lata, summa versus basin inflorescentiæ sita minora; petioli 14—47/0 cm. Ig., 3—4 mm. It., torti, alati, plani. In- volucri foliola patentissima caulinis similia, brevius petiolata et omnino minora, maxima ad 8 cm. longa, Pedicelli florum 4—41/9 cm. longi, simplices, erecto-patentes. Flores c. & cm. longi, apice diametro c. 2 cm., ovario nempe 1/2 cm. 1g., foliolis perigonii 3—3"2 cm. lg., im parte inferiori angu- stissimis c. 1!/2 mm. latis, in superiore c. 5 mm. It., acutis sed haud acuminatis, apice ultimo crassiore subapiculato pube- rulis et basi inprimis interioribus puberulis et ciliatis. Stamina 31/0 cm. Ig. vel ultra; filamenta filiformia glabra; antheræ ovales. Ovarium obconicum v. obovatnm, 6-costatum. Stylus 21/9 cm. lg.… filiføormis, glaber. Alstroemeriæ psittacinæ Lehm. et 4. inodoræ Herb. proxima; ab illa differt perigonii colore, numero florum et foliorum involu- cralium etc., ab hac et numero florum cujusque inflores centiæ multo majore, et involucro inflorescentiæ minore, staminibus peri- gonium superantibus. EET Re ENE ig Sibedi 119 In silvis circa Lagoa Santa frequens, Dec,—Jan. et Aprili —Maio florens observata: Warming. Fam. Agaveæ. Martius in Fl. Bras, vol. Il, 181, Agave L. 4.- 4. Americana L., Fl. Br. 1. c. 183. — Ad Lagoa Santa vulgo in hortis, ad sepes plantata: Warming. Fourcroya Vent. 4. F. gigantea Vent., Fl. Br. I. c. 187. — Ad Lagoa Santa frequentius quam præcedens colitur, et inprimis medulla scapi incolis usui est; floret m. Nov.—Dec.; «Piteira» incolis: Warming. Glaziou (2720). Fam. Xyrideæ Kth.”). Seubert in Mart. Fl. Bras., vol. III, 209. Xyris L. 4. X. arescens Kth., Fl. Bras. I. c. 212. — Crescit cum Abolboda Brasiliensi in arenosis palustribus camporum ad Årara- quara, a cl. Lund m. Maio lecta. 2.. EX. metallica Klotsch, Fi. Bras. 1. c..213. — In ripis lacus Lagoa Santa a Warming m. Dec. florens lecta. Scapi usque ad 44 cm, longi. Folia 2 mm. lata, margine scabriuscula. Capitula 4 cm. longa, obovata. Bracteæ nitentes, fulvo-brunneæ. 3. X. tortula Mart., Fl. Br. I. c. 213. — Crescit in palu- dosis ad Franca, prov. Min. versus prov. S. Paulo; mense Jul. a cl. Lund lecta. 4 X schisachne Mart., Hi. Br. i €- Si —— Habilat ad 7) Annotationes descriptivæ hujus familiæ a cl. Seubert expositæ. 120 Lagoa Santa, m. Nov.,—Maio florens: Warming. Petala ovata acutiuscula, flava. Staminodia petalis breviora. Antheræ sagitlatæ. 5. X. lacerata Pohl, Fl. Br. I. c. 216, Tab. XXVI (Deleatur figura 41 hujus tabulæ, quippe quæ capsulam speciei e sectione Ill hujus generis refert). — Scapi in nostro specimine 90—95 cm. longi. Capitula 45—47 mm. longa, ovato-subrotunda. Bractearum area rasa angustior et minus manifesta ac in icone. — In Serra dos Ørgåos, ad Frade, m. Decbr. florens: Gla- ziou (4286). 6. X. savanensis Miquel, 8) glabrata Seubert in Mart. Fl. Bras. I. c. 217. — Rhizoma dense cæspitosum, interdum turiones gemmiformes inter folia agens. Foliorum et scaporum bases ob- ”scure rubentes. Capitnla ovato-oblonga, 5—8 mm. longa , 2—4 mm. lata. Sepala 2/9, capsula 2 mm. longa. Semina minu- tissima fulva. — Crescit in paludibus ad Sorocaba et Tau- baté: Lund; ad Palmeira prope Barbacena, et frequentissime ad Lagoa.-Santa, variis anni mensibus florens: Warming. 7. X. asperata Kth., Fl. Br... c. 2417. — Crescit in ca- cumine montis Serra da Piedade, inter saxa et in fissuris rupium, Nov.—Febr. florens: Lund, Warming. 8. X. asperula Mart., Fl. Bras, L-c, 218. — In vicinia Rio de Janeiro: "Glaziou (2836). 9. X. graminosa Pohl, Fil Br. 1'c)' 218: "hh "prov. Minas Geraés a cl. Regnell (I, 432) lecta. 10. &. montivaga Kth., "Fl. Br. 1. c. 2148. — X. asperatæ affnis, uti jam in Flora Bras. monuimus, sed folia longiora et laxiora,- pedalia et ultra. Scapi usque ad bipedalia. Capitula 15 mm. longa. Petala elliptica oblusa, lutea. — Frequens in alpe- stribus saxosis montis Serra da Piedade a radicibus ad ca- cumen; fløret Jan.— Febr. et Maio: Warming. 411. X. laxifolia Mart., Fl. Br. I. c. 219. — Foliis laxisy dilute. viridibus rubro-striolatis facile ab affinibus dignoscenda. — Crescit in paludosis et campis arenosis humidis frequens: ad Botafogo prope Rio de Janeiro et ad Taubaté a cl. Lund 121 lecta; prope Porto d”Estrella et ad Lagoa Santa: Warming. Floret vulgariter' Nov.—Febr. : 12. X. rigida Kunth, Fl. Bras. Il. c, 220. — In vicinia urbis Rio de Janeiro: Glaziou (4286, cfr. X. lacerata). Abolboda Humb. et Bonpl. 4. A. Brasiliensis Kth., Mart. Fl; Bras. I. c. 222. — Flores coeruleo-violacei. — Crescit in arenosis palustribus camporum Araraquara, Maio florens: Lund. Fam. Mayaceæ. (Supplementum, cfr. Symbolæ ad floram Bras. ete., partic. I, 1867, p. 42). M. Aubletii Schott. et Endl., Fl. Bras. vol. III, p. 227. — Crescit ad Fragoso, prope radices montium Serra d'Estrella, m. Martio florens: Lund. Fam. Commelynaceæ Endl. Senbert in Martii Flora. Brasiliensi vol. III, p..233. Dichorisandra Mik. 1. D. thyrsiflora Mik., Fl, Br. 1. c. 236. — Herba caule pluripedali, perigonio intense coeruleo Y. violaceo-coeruleo insignis. Crescit in silvis umbrosis ad Rio de Janeiro: Lund. 2. D. affinis Mart., Fl. Bras. |. c. 238. — Herba annua, eaulibus erectis pedalibus v. ultra carnosulis crassis. Petala violacea, maåjuscula, fere orbicularia.. Styli violacei. — Habitat in silvis umbrosis ad Lagoa Santa, floret Dec.—Jan.: Warming. «Trepoøeirava» incolis. 3. D. Aubletiana Råm. et Schult., Fl. Bras. I. c. 239. — Herba obscure viridis caulibus scandentibus, in silvis, sepibus, plantationibus Maydis etc. ad Lagoa Santa frequens, Jan,— Mart. florens: Warming. 122 4. D, pubescens Mart., Fl. Bras. 1. c. 242. Wawra, Botanische 'Ergebnisse der Reise s. Maj. des Kaisers von Mexico, Maximilian I, nach Brasilien p, 1469, tab. 30. — In provincia Minas geraés a cl. Regnell lecta (I, Nr. 447). 5. D. intermedia Mart., Fl. Bras. Il. c. 249. — Crescit ad Lagoa Santa in silvis et virgultis; caulis ramosus volubilis; petala violaceo-coerulea, hbasi albida; stamina albida, antheris violaceis; capsula immatura apice obscure violacea; m. Febr.— Mart. florens;: Warming. 6. D. alba Seubert et Warming n. sp. : habitu Dichorisandræ pendulifloræ Kth. simillima sed ad "aliam sectionem pertinens, quum stamina sex adsint, ideoque in sectione I, B, inter Dich. tenuiorem et incurvam Mart. collocanda; ab illa differt racemo nutante v, pendulo glabriusculo, ab hae eliam racemo pendulo, bracteis margine longe ciliatis, floribus albis, staminibus subæqualibus, antherarum conformatione. «Caules elongati graciles super plantas vicinas reclinantes, fere volubiles; ramuli pedales, incurvati, glabri; internodia 2—2!f9 cm. longa. Folia unilateralia, in ramulo singulo florente ad 5—10, conferta, internodiis 3—5 cm. Ig. longiora, lamina ad 10—43 cm. lg., et vix 4 cm. It., e basi vix obliqua late rotundata v. cordulata ovato-lanceolata, nunc anguste lanceolata 17/97—2 cm. lata sed 10 —13 cm. Ilg., longe acuminata, glabra; petiolus c. 5 mm. Ig.; vaginæ 2—82/0 cm. Ig., et igitur fere internodiis æquantes, juniores costis prominentibus parce longe et linea antice decurrente brevius et densius pilosa, ore longe dense fulvo-ciliatæ. Inflore- scentiæ nutantes, glabræ præter bracteas basi inprimis margine longe ciliatas, 6—8 cm. longæ; ramuli sub angulo fere recto patentissimi, apice incurvati, c, 4/2 cm. longi, floribus c. 10. Bracteæ patentissimæ in medio inflorescentiæ c. 4 cm. longæ, subulatæ, angustissimæ. Bracteolæ ovatæ vix 2 mm. longæ. Pedicelli vix 2 mm. longi. Sepala glaberrima, oblongo-elliptica, obtusa, c. 7—8 mm. lg., vix 3 mm. It. Petala alba, obovato-ellip- 123 tica, obtusa, c. 12 mm. Ig., 8 mm. It. Stamina 6, æqualia; filamenta alba; antheræ basi emarginatæ, oblongo-lineares, apice angustiores, obtusæ, flavæ. Capsula 4/9 cm, Ig. Semina ob- longa, uno apice truncata, altero obtuso-rotundata, c. 5 mm. Ig., 2—R1/9 mm. crassa, canescentia , verruculoso-rugosa, rugis hinc illinc nigricantibus». (Descriptio Warmingii). Lagoa Santa: Floret Oct.—Mart., ubique in silvis frequens inter frutices, in sepibus virgultisque etc.: Warming. 7. Dichorisandræ species nova, ob speciminum statum in- completum haud describenda, ad Lagoa Santa in silvis reperta, Dithyrocarpus Kunth. 4. D. glandulosus Seub. in Fl. Bras, I. c. 255. — Herba paludosa, viridissima, caulibus 14—4Yo-pedalibus, erectis, floribus Pallide roseis, antheris flavis; crescit in paludosis virgultøsis ad Lagoa Santa, frequentissima, m. Febr.—Mart., Aug., Decbr. florens visa; Warming. 4« Capim d?Anta» incolis. «Capsula compressiuscula, forma Dithyrocarpi glabrati (Fl. Bras. I. c. t, XXXV), cinerascente fusca, glaberrima, vernicosa; "semina ut ig illa goboso-conica, pallide fusca, longitudinaliter Tugosa» (Seubert). ; Novum genus: Bauschia Seubert >). & "Flores irregulares. Perigonium hexapbyllum, foliolis bise- riatis, 3 exterioribus (sepalis) herbaceis persistentibus, 3 interi- Oribus (petalis) corollinis deciduis. Sepala navicularia trinervia. Petala duo superiora latiora longius unguiculata, impar sessile lineari-lanceolatum. Stamina 6, tria superiora v. posteriora sterilia antheris difformibus quadrilobatis, tria anleriora fertilia antheris bilocularibus, lateralia loculis parallelis, medium lateralibus brevius =) In honorem clar. W. Bausch, Caårolsruhensis, lichenum scrutatoris indefessi, qui de lichenibus emner egregie seripsit, herbarii splen- ssimi pøssessoris maxim ; 124 connectivo dilatato ovato. Ovarium subrotundum, biloculare, loculis biovulatis. Stylus elongatus, filiformis, curvatus. Stigma bi=- v, trilobum papillosum. Capsula membranacea, bilocularis, tetra- sperma, bivalvis, valvis medio septiferis. Semina cubica, testa crustacea reticulata rugosa, hilo lineari, papilla embryotega cir- culari laterali. Albumen carnosum. Embryo trochlearis. Genus quoad floris conformationem Commelynæ proximum, sed diversum ovario fructuque dimero et inflorescentia spatha ”destituta bracteolala, laxe cymosa, qualem in generibus Aneilema, Dictyospermum et Dichaespermum offendimus, quæ vero floribus regularibus, staminum conformatione et fructu trimero recedunt. Inter genera Commelynacearum ovario et capsula dimeris prædita Dithyrocarpus recedit capsuiæ loculis monospermis et antheris omnibus fertilibus, Callisia vero (genus nondum rite constitum efr. Schlechtendabl in Linnæa, XXV, 619) staminibus 1—3, quæ itidem omnia fertilia sunt, Habitus Dictyospermorum et Aneile- matum (e. gr. An. paniculati Wight). Species. unica: Bauschia bracteolata (Seubert). Aneilema bracteolatum Mart. in Fl, Bras, XV vol. III, 258 (excluso synonymo? Dithyrocarpus Schomburgkianus Kuntb). Crescit in silvis ad LagoaSanta super saxis calcareis + Lapa vermelha» appellalis, floret. m. Martio, Aprili. Herba perennis, pedalis et ultra: Warming. Commelyna Dill. 4. C. agraria Kuntb, Seub. in Flora Bras. vol. 111, 261. — In virgultis et sepibus, ad vias, in hortis etc. circa urbem Rio de Janeiro, ex. gr. in Morro de S. Antonio, Corcovado c., fløret Marlio— Junio: Lund, Warming, 2. C. Schomburgkiana Klolsch, Seub. I. c. 262. — Crescit in paludibus virgultosis. ad. Lagoa Santa (juxta ripas rivuli Ribeiråo da mata), m. Octobri et Aprili florens lecta; caulis rubi- 125 cundus maculis viridibus; calyx albescens; corolla pallide coe- rulea; staminum sterilium antheræ albescentes, fertilium flavæ: Warming. 3. C. elegans H. B. Kth., Seub. 1. c. 263. — Crescit in løocis humidis ad rivulos silvarum et super saxis calcareis ad Lagoa Santa; m. Febr.—Aprili et Junio florens lecta; petala lateralia coerulea, tertium albidum ; Warming. 4. C. robusta Kunth, Seub. 1. c. 264, — Crescit in silvis et virgultis humidis, ad Lagoa Santa frequentissima, floret m. Martio, Aprili et Sept.—Nov.; prope Petropolin, prov. Rio de Janeiro, Junio flor.: "Warming. 5. C. Pohliana Seub., 1. c. 265. — Crescit in campis graminosis apricis siccis, ad Lagoa Santa frequentissima,.m. Oct. — Martio vulgariter florens visa; flores maximi; petala duo coerulea maxima, subreniformia, longe unguiculata; « Golfo do campo» appellatur: Warming. 6. CC. scabrata Seub. 1. c. 266. — Crescit in silvis, vir- gultis, plantatlionibus Maydis ad Lagoa Santa, m. Mart. — Aprili florens: Warming. 7. C. parviflora Link., Kth. Enum. pl. IV. 49. — Crescit ad Lagoa Santa in silvis et virgultis humidis, fløret m. Jan.,— Mart,; fertilia violacea; caulis viridis ad nodos purpurascens (Warming). .; corolla coerulea, petalis subæqualibus; stamina sterilia alba, Tradescantia L ; 4. T. effusa Mart., Fl. Bras. I. c. 251. — Herba gracilis, " eaulibus 1—3-pedalibus inter frutices suberectis, floribus parvis, pelalis albis. Creseit in silvis, in fructicetis ad saxa calcarea "ad Lagoa Santa, floret m. Jan-—Aprili: Warming. — Ad Rio de Janeiro, m. Aug. florens: Lund. i rr diuretica Mart., Seub. |. c. p. 251. — Crescit ad 126 Lagoa Santa in sepibus et silvis; floret Decbr.— Febr.: War- ming. Staminum majorum filamenta rosea, antheræ flavæ, 3. T. Gaudichaudiana Kunih, Seub. l. c. 252. — Herba erecta, pedalis viridissima, caulibus nitidis interdum obscure violaceo-striatis, sepalis concavis, dorso inprimis apice carinatis, carina apice ultimo pilosa, petalis unicoloribus roseis. Stamina rosea, breviora antheris roseis, longiora barbata antheris flavis. — Crescit in paludibus, ad rivulos, et in locis humidis silvarum ad Lagoa Santa, floret. m. Jan. — Apr.: Warming. — Habitat etiam ad Rio de Janeiro: Lund, et ad Petropolin, Junio florens: Warming. É då. T. Sellowiana Kunth, Seub. I. c. 253. — Caulcs pluri- pedales, glabri, læte virides, Folia supra obscura viridia nitida, subtus, opaca pallidiora. Sepala concaviuscula. Petala late. ellip- lica, apice obtusa lilacina v. pallide rosea, Crescit in silvis umbrosis subhumidis ad Lagoa Santa,.… floret a Jan. usque ad Aprilem: Warming. 5. T. Warmingiana Seubert, nova species, in sectione $ 2 (filamentis tribus barbatis, tribus imberbis, antheris biformibus) inter. T. Sellowianam Kth. et T. glandulosam mihi collocanda. Diagnoscitur: caulibus ascendentibus ramosis hinc linea pube- scente notatis, vaginis amplis, ore longe ciliatis, foliis ovatis v. ovato-lanceolatis acutatis glabris margine ciliolatis, umbella ter- minali breviter pedunculata, pedunculo pedicellisque glabris, his post anthesin arcuato-deflexis, sepalis dorso pilosis, seminibus reticulato-rugosis. «Caules gracillimi, subdichotome ramosissimi, basi decum- bentes, ad nodos radicantes, adscendentes, spithamæi v. fere pedales, c. 2 mm. crassi, linea longitudinali pilosi; internodia 2—5 cm. Ig.' Laminæ foliorum vaginis 4—5 mm. longis, amplis (3—4 mm. It.), membranaceis glabris præter lineam antice de- currentem pilosam et os parce ciliatum, tenuissimæ, glaber- rimæ margine brevissime pilosæ, ovatæ v. elongate ovato- 127 elliptice, acutæ, basi nunc rotundatæ nunc in petiolum brevem contractæ, costarum lateralium longitudinalium paria c. 5, in- fimæ c. 2—219 cm. longæ, summæ 3—5 cm. Ilg., omnes c. 11,9—4%/4 cm. It. Umbellæ terminales et ex axilla folii summi, 4—8-floræ. Pedunculus glaber, c. 6—7 mm. Ig., gracilis. Pedi- celli c. 5—6 mm. Ig., fructiferi arcuatim reflexi. Sepala tenu- issima, viridissima, elliptica, acuta, post anthesin conniventia dorso parce longe pilosa; 4—5 mm. Ig., 2—3 mm. It. Petala ovato-ovalia, obtusa, æqualia, subconcava, alba, c. 3—4 mm. longa, Stamina tria longiora æquilonga, filamentis planiusculis line- åribus infra apicem pilis eleganter articulatis articulo ultimo majore globoso munitis, connectivo transversaliter dilatato, loculis antheræ globosis flavescentibus, Stamina tria interiora minora, filamento brevi e basi lata subulato, connectivo haud dilatato, loculis paral- lelis candidis. Ovarium globosum, stylo recto, e longitudine ovarii vel minore, stigmate parvo subcapitato. Capsula ovato- globosa, sepalis inclusa, c. 2—3 mm. Ig., 2 mm. crassa, seminibus c. 6, cinereis, reticulatis foveolatisque, 4 mm. magnis». (Descriptio Warmingii). Crescit parce in silvis inprimis super rupibus calcareis sitis ad Lagoa Santa; floret M. Jan. —Mart.: Warming. ; 6. T. fuscata Lodd., Seub. I. c. 252. — Ad Rio de i Janeiro: Lund, Glaziou (527, 4285). Fam. frideæ. In Martius et Eichler: Flora Bras. vol. Ill, parte I, determ. Dr. phil. F. W. Kla Cipura Aubl. Klatt in Flora Bras. vol. Ill, I, p. 509. 1. €. paludosa Aubl., Klatt. I. c. 513. — Crescit ad Lagoa Santa in graminosis humidis prope silvas, floret Nov.—Jan.: Warming. 128 Alophia Herb. Klatt in Flora Bras. 1. c. p. 516. 1. 4. Sellowiana Klatt, 1. c. p. 516. — Crescit in campis ad Hyta; Febr. flor.; «radix tuberosa aurantio-fusca, sub nomine «Barrericov. Rhuibarbo da terra» officinalis, vires gerit rad. Rhei»: Lund. — In campis ad Lagoa Santa, «Lirio branco» ob perigonium album apice subviolaceum appellata; floret: Nov. —Jan., m. Julio frucetif.; herba ad quinquepedalis: "Warming. Prov. Rio de Janeiro, Pico de Itatiaia (?): Glaziou (5471). 2. 4. linearis (Klatt), 1. c. 517. —- Herba humilis, flore magno coerulescente-violaceo; crescit ad Lagoa Santa in campis graminosis inprimis planiusculis humidis, juxta lacus et uda; frequens; floret m. Nov.—Mart.: Warming, Cypella Herb. Klatt 1. ce. 518. 1. Cypella glauca Seubert, Klatt |. ce, 520. — Crescit in silvis ad Lagoa Santa; flor, Oct.—Dec.: Warming. 2. C. humilis Klatt, 1. c.. 521. — Crescit in silvis et in solo silvestri graminibus et fructicibus tecto, ad Lagoa Santa; fløres pallide lutei; "flor, Nov,—Jan. et passim Febr:—Marltio: Warming. : ; 3. C. longifolia Klatt, 1, c. 522. — Ad Rio de Janeiro: Glaziou (4258). 4. C. lutea Klatt, 1. c. 522. — Crescit ad Lagoa Santa in silvis vel in solo olim silva nunc fruticeto et graminibus tecto, et in plantalionibus Maydis; haud frequens; floret Jan.— Mart.,: Warming. Eliam ad Bom Fim prov. Minarum visum: Warming. Cypella coerulea Seub. in horto Lundii ad Lagoa Santa " plantata, ex montibus Serra do espinhaco (Serra do Caraca?) allata, ab incolis «Jonquilho da Serra» appellata, florebat Oct.--Nov.: Warming. 129 Lansbergia De Vriese Klatt 1. e. 525. 4. L. juncifolia Klatt 1. c. 525. — Crescit frequentissime in campis tam petrosis quam fertilioribus planiusculis ad Lagoa Santa; vulgo 2—3-pedalis, nunc 5 ped. alta; perigonium luleum; «Jonquilho do campo» vulgo appellata. Floret Octobri—Febr. Item in campis inter Lagoa Santa et Barbacena pluribus in locis observala, ex. gr. ad Brumado, ad Piedade dos geraés etc.: Warming. 2. L. violacea (Klatt) 1. c. 526. — In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (4260). 8. L. Caracasana De Vriese, Klatt I. c. 527. — Ad Rid de Janeiro: Glaziou (2719, 5470). — Crescit ad Lagoa Santa "in silvis, haud frequens; floret Febr., Martio. «Rhuibarbo do mato» incolis. Herbertia Sweet. (Klatt. Flora Bras. 1. c.7529. : 4; > Horbertia umbellåta. Klatt”E. 'c, 530: —""Cresåt in” vir- gultis humidiusculis circa Lagoa Santa et inter Bom Fim et Piedade dos Geraés; eliam in hortis interdum invenitur, forte plantatum, pro remedio hbabitum, «Rhuibarbo do mato» appel- latum; floret per menses Sept.—Jan,, et m. Aprili—Maio. . Folia læte viridia, sub-glauco-pruinosa: Warming. Ann. Tigridia Pavonia Pers. in horto clar. Lundii plantata e Serra do Caraca, testante Lundio, allata erat. Sisyrinchium Linn. Klatt in Flora Bras. I. c. 534. LE 4. S. micranthum Cav., Klalt 1. c. 435. — Ad Rio de Janeiro (ex. gr. ad Såo Christovao),. Mm. Sept.—Oct. -flor. : Glaziou (4259, 5175). 2. S. scabrum Cham. et Sehlech., Klatt. I. c. 536. — In — vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (no. 31239). É 130 3. S. vaginatum Spreng., Klatt I. c. 537. — Crescit in collibus camporum ad Lagoa Santa, sat frequens; floret cum reliquis speciebus inprimis Sept.—Nov.: Warming. 4. S. restioides Spreng., Klatt I. c. 538. — Crescit ad LagoaSanta in campis tam igne nuper combustis («queimadas») quam graminosis haud devoratis; haud frequens; floret Aug.— Dec. Ul Sisyrinchii species aliæ «Capim rei» appellatur. Peri- gonium flavum, haud, striatum: Warming. 5. S. incurvatum Gardn., Klatt I. c. 538. — In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (3624). — In campis Åraraquara, Maio fl., Lund. — Ad Lagoa Santa in campis valde frequens, flor. Aug.—Jan., et interdum Febr.— Aprili; etiam in campis tem- pore sicco igne devoratis m. Oct. Nov. apparet; quam reliquæ magis lutescente-viridis et minor: Warming. 4, S. alatum Hook., Klatt I. c. p. 538. — Herba obscure viridis; crescit in uliginosis graminosis ad Capåo dos porcos prope Barbacena, prov. Minas, m. Julio florens; et in campis humidis v. fere in paludibus ad Lagoa Santa, m. Oct.—Ocli. et Maio-—Junio florens: Warming. — Prov. Rio de Janeiro, Pico de Itatiaia: Glaziou (5473). 5. S. marginatum Klatt, I. c. p. 539. — Prov. Rio de Janeiro, Pico de Itatiaia: Glaziou (5474). 6. S. Luzula Klotsch, Klatt I. c. 542, — In campis in- primis sterilioribus elevatis et petrosis ad Lagoa Santa valde frequens; mensibus vernalibus inter primas in «queimadas» (2: campis ustis) apparet; floret Octobri, Nov. Perigonium flavum lineis tribus longitudinalibus fuscis v, purpurascentibus notata. «Capim rei» incolarum (Warming). Iris. In hortis ad Lagoa Santa sub nomine «Lirio» Iridis species plantatur, quæ m. Nov.—Dec. flore albo transverse flavescente-lineato floret, sed quoad speciem mihi ignota est: Warming. 131 Fam. Balanophoreæ. Eichler in Flora Bras. fasc. XLVII. Langsdorffia. i. L. hypogæa Mart., Eichler I. c. p. 40. — Crescit haud infrequenter ad Lagoa Santa in silvis; m, Jan,—Aprili florens observata; tota planta pallide flavescens præter flores apicesque foliorum purpurascentes. — Item in campestribus saxosis fruticibus humilibus tectis montis Serra da Piedade, altit. c. 5000" supra mare: Warming." Explicatio Tabulæ Il. Sagittaria Lagoensis Seub. et Warm. Fig. 1. Folium, 7/5 mag. nat. ss B, : Pars måfeimnig summa, mag. nat. - 3, Androeceum floris masculi. - 4-5. pet flor. masc. MG talum flor. masc. er inflorescentiæ infima, mag. nat. 2» 8. Flos foem., "/>» mag. na - 9. Androeceum et Gynoeceum flor. foem., mag. nat. - 10. Stamen sterile flor. foem., magn. auctum - 11. a dorso visum floris foem. - 12. Petalum flor. foem., mag. nat. - 13. Fructus haud maturus, magn. auct. 132 Et Tillæg til Grånlands Fuglefauna. Af J. Reinhardt. (Meddeelt i Mådet den 29%de Nov. 1872.) Siden jeg sidste Gang meddeelte en Notits om Grånlands Orni- thologi her i Foreningen"), har den i Forvejen allerede lange Liste paa Fugle, som tilfældigt forvilde sig til dette barske Lands ugjæstmilde Kyster, -atter modtaget en lille Forågelse. De to Arter, som blive at tilfåie, ere fålgende: i. Pandion haliaetus (Lin.). - Ved sin Tilbagekomst i Efteraaret- fra et Sommerophold i Nordgrønland medbragte den bekjendte Reisende, Hr. Edouard Whymper, et Exemplar af denne Fugl, som han havde skudt den Zåde September ved Kolonien Godhavn, og havde den God- hed at skjænke det til Universitetets zoologiske Museum, hvor det nu findes opstillet. Det er en endnu ikke ganske ud- farvet Fugl i en særdeles smuk og frisk Fjerdragt; Kjånnet var ikke angivet; men efter Stårrelsen at dåmme er det snarest en Han. Af det Navn, som jeg har tillagt denne Flodårn, maa man ikke slutte, at jeg antager, at den har forvildet sig til Grånland fra Europa. Flodårnen vides kun en eneste Gang (i 1848) at "have viist sig endog blot paa Færåerne; paa Island er den aldrig seet, og der er sikkert al Sandsynlighed for, at det ved Godhavn 1) Vidensk. Medd. f. d. Nat. For. f. 1865, Kbhvn. 1866, S. 241. É Å , 133 skudte Exemplar er kommet derhen fra Nordamerika. Men efter at have sammenlignet europæiske, nordafrikanske og vestindiske Exemplarer af Flodårne med det grånlandske, maa jeg ganske slutte mig til de Ornithologer, som ikke kunne finde nogensom- helst fast eller paalidelig Forskjel mellem den europæiske og den amerikanske Flodårn, og jeg kan derfor i Opstillingen af en Pandion carolinensis kun see et Exempel paa den «hyperbrehmi- zation»”), som desværre endnu stedse fører det store Ord i Ornithologien. Selv om man imidlertid gaaer ud fra, at den ved Godhavn skudte Flodårn er flåiet dertil fra Nordamerika, er den "dog kommet meget langt bort fra sit Hjem ved at forvilde sig ikke blot til Grånland, men endog til den saa nordligt liggende Disko-O, som hidtil kun har leveret ganske enkelte af de veir- slagne Gjæster, paa hvilke Fortegnelsen over de grønlandske Fugle er saa rig, Den forekommer nemlig ifålge Coues ikke i Labrador og synes overhovedet i Nordamerika ikke at udbrede sig ud over Skovvæxtens Nordgrændse. 2. Botaurus minor (Gm.). Under en Storm i Aaret 1869 blev en stårre Fugl fanget af nogle Hunde paa Stranden ved Kolonien Egedesminde i Nord- grånland og sånderrevet, inden Folk kunde komme til og tage den fra dem. Det lykkedes kun at redde enkelte Stumper af den; men, da disse vare nok til at overbevise Beboerne om, at den opædte Fugl var dem ganske ubekjendt, blev den venstre Fod tilsendt senere afdåde Justitsraad Olrik, som atter i 1870 til- stillede mig den til nærmere Undersågelse. Foden, som nu op- bevares i det zoologiske Museum, er kun i maadelig Stand; Låbet er splintret, og dets Hud sånderflænget; men Tæerne ere heldigviis ubeskadigede, og de ere fuldkommen tilstrækkelige til at sælle det udenfor al Tvivl, at det har været den nordameri- kanske Rårdrum, som led denne slette Medfart den fårste Gang, den 3) The Ibis, s. 1870, S. 278. 3 131 viste sig i Grønland. "Ogsaa denne Fugl er, ved at forvilde sig til Egedesminde, kommet meget langt bort fra sit rette Hjem, men der foreligger, som bekjendt, ikke ganske faa Exempler paa, at den kan fjerne sig endnu. længere fra det og flyve heelt over til Europa. Med disse to Arter stiger Antallet af alle de hidtil i Grån- land iagttagne Fuglearter til 124, eller, naar ÅAegiothus rostratus regnes som en særegen Art, til 125, og af disse ere ikke færre end 56 kun at ansee for tilfældige, vildfarne Gjæster. Det . maa nu ganske vist erkjendes, at Gronland ligger gunstigt for Besåg af veirslagne Fugle, men selv om man indråmmer dette Moment hele den Vægt, det har Krav paa, troer jeg dog, at man af de ovenfor anfårte Tal tillige tår drage den Slutning, at Grønland nu ikke blot er bedre undersågt med Hensyn til sin Fuglefauna end noget andet saa nordligt liggende Land, men at det endog i den Henseende neppe giver de fleste Lande i Europa synderligt efter. 135 Et lille Bidrag til Kundskaben om de danske Bilandes Diatomée-Flora. af & Hansen, Cand. pharm., me Sest af mikroskopiske eines i Paris. (Forelagt i Modet d. 13de December 1872 af Prof. Steenstrup, der i Mådet tilfbiede de Oplysninger, som slutte Meddelelsen.) Daar vi i Almindelighed kun kjende forholdsvis lidet til Dia- toméernes Forekomst og Fordeling i det egenlige Kongerige, saa er delte i en endnu håiere Grad Tilfældet, naar Talen er om Kolonierne og Bilandene. Saavidt mig bekjendt have vi saaledes, hvad den vestindiske Diatomée-Flora angaaer, kun en eneste Efterretning, der findes i Ehrenbergs «Mikrogeologie», og som lærer os, at der paa St. Thomas foruden Eunotia amphioxys Ehr. (Nitzschia amphioxus) W. Sm. og Stauroneis semen Ehr. findes en ubestemt Navicula-Årt og en tvivlsom Synedra acuta. Med Hensyn til Grånland har jeg ligeledes trods megen . Søgen kun kunnet opspore en Notice i «Quarterly Journal of Microscopical Science», Juliheftet for 1869, der bestaaer i en Fortegnelse over ialt 29 Diatomée-Arter, fundne af Hr. Rob, Brown og bestemte af Prof. Dickie. Af disse 29 Arter ere imidlertid lo vedtåiede et Spårgsmaalstegn; de åvrige 27 ere som æn %y Epithemia ocellata Ktz. Eunotia monodon Ehr. (Himantidium arcus W. Sm.)- Arachnoidiscus Ehrenbergii Bail. Actinocyclus undulatus Kliz. Coscinodiscus eccentricus Ehr. Triceratium arcticum Brighton. 7) Da nærværende Fortegnelse findes i et ikke SE fever 3 Tids- skrift, tager jeg ikke i Betænkning her at gjengive eg Cocconeis scutellum Ehr. Cocconeis Grevillii W. Sm. Navicula dicephala Ktz. Stauroneis anceps Ehr. Stauroneis grucilis Ehr. Synedra ulna Ehr. Synedra affinis KU. Synedra investieons W, Sm. Cocconema lanceolalum Ehr. (Cymbella variabilis Cram.;. Meridion circulare Ag. Odontidium mesodon Ktz. (Diatoma hyemale Lgb.). Himantidium majus W. Sm. Tabellaria flocculosa Ktz. Rhabdonema arcuatum (Lgb.) Ehr. Rhabdonema minutum Kiz. Isthmia obliquata (Lgb.) Ehr. Podosira hormoides Ktz. (Melosira hormoides Moutagne). Biddulphia Roperiana. Grammatophora marina (Lgb.) Kiz. Podosphenia Ehrenbergii Ktz, Podosphenia gracilis Ehr. De færdiske Diatoméer iræffe vi for. forste Gang om- talte hos Lyngbye i hans «Tentam. Hydrophyt, Dan.» (Hafniæ 1849). Det er kun ialt 6 Former denne Forfatter har iagttaget, men naar vi tage Hensyn til, at Kjendskaben til Diatoméerne paa hin Tid endnu var saa ringe, at de fleste Naturforskere henregnede dem til Dyreriget istedetfer til Planteriget, og at Lyngbye for de frit levende Formers Vedkommende uden Tvivl har delt denne Anskuelse, idet Datidens ufuldkomne Mikroskoper kun vanskeligt eller endog slet ikke tillode at komme til den rette Erkjendelse af disse smaa Organismers sande Natur, saa maatte vi tage til- takke med disse 6, der forøvrigt alle ere gjenfundne i det af Dhrr. Rostrup og Feilberg i Aaret 1867 fra Færåerne hjem- bragte Materiale. Dette Materiale, betydeligt som det i alle Hen- EB ERklet KE Fr 137 seender var, berigede den færåiske Diatomée-Fløra med et for- holdsvis stort Antal Arter, nemlig foruden de 6 Lyngbyeske endnu 25, hvorover Fortegnelse ledsaget af oplysende Anmærkninger : findes i «Botanisk Tidsskrift» for Aaret 1870. Hvad de paa Island forekommende Diatoméer angaaer, da er det ligesom for Grånlands Vedkommende en Fremmed vi skylde alle de Oplysninger, der hidtil ere komne til os. — Det var Dr. Thienemann i Dresden, der i Aaret 1824 tilstillede Ehren- berg Exemplarer af Isthmia obliquata Lgb., der saaledes bliver den fårste fra Island bekjendte Diatomée. Det var ligeledes samme BReisende, der i 1841 tilsendte Ehrenberg Pråver af islandsk Tårvejord tilligemed en Del Saltvandsplanter. Disse sidste vare samlede i Nærheden af Reikjavig, og Ehrenberg giver i «Abhandl. der Berliner Academie der Wissenschaften» for samme Aar en Fortegnelse over de af ham i det tilsendte Materiale forefundne Diatoméer. Da imidlertid nævnte Fortegnelse lider af nogle Undiagtig- heder paa samme Tid, som Forfatterens Nomenklatur i mange Tilfælde afviger betydelig fra den, der nuomstunder benyttes, tår jeg ikke undlade at aftrykke den og ledsage den med nogle Bemærkninger”). Følgende Former angiver Ehrenberg at have fundet: A. I Tårvejord fra Husavik. Amphiprora navicularis. Eunotia amphioæys. Amphora libyca. Eunotia diodon. Amphora rimosa (hyalina). Eunotia granulata. Cocconeis borealis. Eunotia gibba. Cocconeis longa. Eunotia prærupta. . Cocconeis placentula. Eunotia textricula. Cocconema asperum. Eunotia zebrina. 7) Disse gjælde dog kun den Del af FRRERRED: der vedkommer de Tårvejorden fundne Former, da der paa det herværende edge (Naturhist. nnneee i Paris) ikke findes Afbildninger til Fortegnelsens nden Del, og det vilde være mig vanskeligt andetstedsfra at forskaffe mig disse, hvis ØR overhovedet existere. k Fragilaria pinnata. Fragilaria diophthalma. Fragilaria rhabdosoma. Galliaonella crenulata. Gallionella distans. (zomphonema americanum. Gomphonema gracile (longiceps). Gomphonema laticeps (acuminat.). Stauroptera Gomphonema pupula. Gomphonema truncatum. Himantidium bidens. Navicula amphisbæna. Pinnularia ægvalis. 138 Pinnularia amphioxys. Pinnularia gastrum. Pinnularia legumen. Pinnularia nobilis. Pinnularia viridis. Stauroneis liostauron. Stauroneis pteroidea. cardinalis (micro- stauron)? Surirella splendida? Synedra ulna. Tabellaria trinodis. B. Mellem Saltvandsplanter fra Reikjavik: Cocconeis scutellum. Biddulphia aurita. Gomphonema clavatum. Gomphonema minutissimum. Grammatophora islandica. Navicula obtusa. Podosira moniliformis. Podosphenia cuneata. Stauroptera aspera. Striatella arcuata. Striatella Thienemanni. Synedra fasciculata. Ehrenbergs Arbeide bestaaer som allerede anfårt i en slet og ret Fortegnelse ledsaget af i den Grad uheldige Afbild- ninger, at ethvert Forsåg paa at kontrollere den maa strande, Med Sikkerhed kunne vi foretage folgende Rettelser, Nomenclatur- rettelser indbefattede. Amphiprora navicularis er en Navicula-Art. Muligvis Nav. elliptica Kiz. Amphora ovalis Ktz., hvad denne Autor ogsaa selv halvvejs formoder, idet han siger: «scheint kaum Amphora libyca — von der vorigen Form verschieden zu sein»? Amphora rimosa =— Amphora hyalina Ktz. Cocconeis borealis, temmelig sikkert = Nav. elliptica Kiz. £) vide Kitzing: + Bacillarien» pag. 107. 139 Eunotia amphioxys = Nitzschia amphioxys W, Sm. Eunotia granulata = Epithemia turgida, og ikke som "man maaske ved første Øiekast kunde formode, Epithem. gra- nulata. Eunotia gibba =— Epithemia gibba. Eunotia textricula —— Epithemia zebra Ktz., medens Eunotia zebrina — Epithemia alpestris, og Eunotia prærupta = Himantidium arcus. Cocconema asperum —= Cymbella variabilis Cram Fragilaria rhabdosoma =— Fragilaria ægvalis Heib. Gomphonema americanum | Gomphonema truncatum f Gomphonema laticeps == Gomphonema acuminatum Ebr. Gomphonema gracile — Gomphonema pupula har Ehrb. senere («Microgeologie» 1854) bestemt som Podosphenia pupula, men, og ikke uden god Grund, tilfåiet et Spårgsmaalstegn. Det sikkreste vilde være ganske at lade den ude af Betragtning, saaledes som vi =— Gomphonema capitatum Ehr. Gomphonema dichotomum Ktz. nådes dertil hvad angaaer: Surirella splendida, af hvilken kun et tvivlsomt Brudstykke fore- fandtes, som ogsaa med Hensyn til en hel Del af de åvrige. Navicula amphisbæna er vel en Navicula-Form, men meget langt fra at være den angivne; hvilken er det ikke muligt at bestemme. Pinnularia amphiozys =— Navicula acuta W. Sm. Navicula polyonca Bréb. Stauroneis gracilis Ehr. Stauroneis phoenicenteron Ehr. Pinnularia legumen — Stauroneis liostauron =— Stauroneis pteroidea — Stauroptera cardinalis = Stauroneis naviculiformis. Tabellaria trinodis = Tabellaria flocculosa Kt!z. Et nyt Bidrag til Kundskaben om Islands Diatomée- Flora giver endelig en Pråve af saakaldet «Mosekisel», tagen ved Reik- hølt i Nærheden af Borgarfjord, i sin Tid bjembragt af Hr. Prof. 140 Steenstrup, og som Hr. Prof. Johnstrup har været saa venlig at overlade mig. Den mikroskopiske Undersågelse har givet mig de efterfålgende Resultater, som jeg herved tillader mig at fore- lægge. Fragilaria ægvulis Heib, 1 overordenlig stor Mængde. Længdeaxe 0,025 m.m. til 0,040 m. m. (0.0009 inch. til 0.0015 inch.). Grammatophora Balfouriana (Grev.) W. Sm. Af denne sjeldne Form fandtes kun et ringe Antal Exemplarer. Længdeaxe 0,030 m. m, (0.0012 inch.). W. Smith (vide «Synopsis» II pag. 43) har været i Tvivl om, hvorvidt denne Form burde henfåres til Slægten Grammatophora, til en anden nærstaaende. eller opstilles som Type for en ny Slægt, Dens Plads er utvivlsomt blandt Gram- matophora-Arterne, og i alle Tilfælde maa vi lade den beholde denne Plads, indtil det er lykkedes at træffe paa levende Exem- plarer og Spårgsmaalet saaledes kan låses paa en fuldkommen tilfredsstillende Maade. Navicula nobilis (Ebr.). Fandtes kun i Form af Brudstykker, der dog alle vare tilstrækkelig store til at kunne bestemmes som tilhårende Exemplarer af nærværende Art. Navicula major Ktz, udgjorde tilligemed efterfålgende Hoved- massen. Stårste Exemplar havde en Længdeaxe af 0,260 m.m. (0.0100 incb.). Navicula viridis Nitzsch. Tilstede i samme eller vel endog i stårre Mængde end Nav. major og ofte ikke at skjelne fra denne, et Forhold, der foråvrigt næsten altid gjår sig gjældende, hvor disse to Arter findes jevnsides og i stårre Mængde, og som leder os til at betvivle begge Førmers Berettigelse til at opret- holdes som selvstændige Arter. Mindste Exemplar, der med Sikkerhed kunde bestemmes som en Nav. viridis, havde en Længdeaxe af kun 0,050 m.m. (0.0019 inch.). Navicula cardinalis (Ehr.). Meget sparsom. Længdeaxe 0,110 m. m. (0.0043 incl.). | i 441 Navicula oblonga Ktz,. I Mængde. Længdeaxe 0,100 m.m. til 0,120 m. m. (0.0039 inch. til 0.0047 inch.).. Navicula Brébissonii Ktz. Ikke hyppig, især for Hovedformens Vedkommende, hvorimod var. 8 var stærkere repræsenteret, Længdeaxe 0,050 m, m. til 0,080 m. m. (0.0019 inch. til 0.0031 inch.). Navicula divergens W. Sm. Sparsom. Længdeaxe 0,105 m, m. til 0,145 m. m. (0.00441 inch. til 0.0045 inch.). Af de Exemplarer jeg her havde Leilighed til at undersåge, stemmede kun forholdsvis faa fuldkommen overens med den Smitb'ske Beskrivelse og Afbildning, idet de istedetfor den af Smith an- givne Indsnevring henimod Enderne havde et saagodtsom fuld- stændig linear-elliptisk Omrids%), Da jeg imidlertid ved at gjennemgaae Priver fra de af denne Forfatter opgivne Lokaliteter (Dølgelly og Premnay) har forvisset mig om, at denne Indsnæv- ring ingenlunde er konstant, har jeg ikke troet at burde opstille nogen Varietet, men henfårer simpelthen alle de ber forekommende Exemplarer til ovennævnte Art. Nacicula acrosphæria (Bréb.) Ktz. Sparsom.. Længdeaxe 0,080 m. m. (0.0034 inch.). Det Virvar og den Uoverensstem- melse, der med Hensyn til denne Art hersker hos de forskjellige Forfattere, gjår en grundig Revision af de mange herhenherende, men forskjellige Artsnavne tillagte Former i håi Grad ånskelig. Da det imidlertid ligger udenfor nærværende lille Arbeides Plan at foretage en saadan, maa jeg indskrænke mig til at bemærke, at samtlige: fundne Former ere. identiske med Pinnularia gibba Ehr. (W. Smith, «Synopsis» I, p. 58), men derimod ikke med Nav. gibba Ktz., saaledes som denne fremstilles hos Grunow (« Ver- handl. d. zool. bot. Gesells-h. 2. Wien.» Bd. XIl, pag. 517). Navicula polyonca Bréb. Meget hyppig. Længdeaxe 0,040 m. m. til 0,080 m. m. (0.0015 inch. til 0.0030 inch.)- £) Det vil ikke overses, at der her kun kan være Tale om Hovedfladens Omrids, idet Bindehinden og som Fålge deraf ogsaa Sidefladen altid mangler hos fossile Navieuleer. i 142 Navicula crassinervia Bréb. Yderst sparsom og alle Exem- plarer forholdsvis meget smaa; Længdeaxe i det håieste 0,050 m. m. (0.00419 incl.). Navicula lævissima (Ktz.?) Grun. 1 betydelig Mængde. Længdeaxe 0,030 m.m. til 0,040 m. m. (0,0011 inch. til 0,00415 inch.). Kitzing angiver som eneste paa den Tid (1844) ham be- kjendte Findested Diatomée-Leiet ved St. Fiore (Toskana). = Uagtet al Efterforsken er det imidlertid ikke lykkedes mig, ligesaa lidt som tidligere Grunow, al kunne bekræfte denne Angivelse, og jeg har derfor troet at burde ånfåre sidstnævnte Forfatter som Autor. Navicula borealis Ktz. var. y producta Grun. Sparsom. Længdeaxe 0,050 Mm. (0.0019 inch.). Alle Exemplarer svarede fuldstændig til Grunows Afbildning («Verh. d. z. b. Gesellsch. z. Wien», Bd. XI T. IV (2) Fig. 14), men bår efter min Over- bevisning henfåres under Nav. thuringica Rbh. (Nav. Rabenhorstii Grun.), fra hvilken den kun adskilles ved sin noget kortere Tver- axe, eller i det højeste opstilles som en Varietet af sidstnævnte, begrundet paa, at dette Forhold hos Tværaxen synes at være konstant idetmindste for samtlige islandske Exemplarers Ved- kommende. Navicula Heufleri Grun. Hyppig. Længdeaxe 0,025 Mm. til 0,035 Mm. (0.0009 inch. til 0,0013 inch.). Denne meget sjeldne Form er hidtil kun bemærket paa Slottet -Gloggnitz?”s Ruiner, vegeterende paa de fugtige Mure (jvfr. Grunow i «Verhdl. d. z. b. Gesellsch. z. W.». Bd. X, p. 520), og denne Omstændighed maatte strax lede til en ikke ubegrundet Tvivl om min Bestem- melses Rigtighed. — Gjentagne og nåiagtige Undersøgelser have imidlertid kun bekræftet denne, og nærværende Arts Forekomst paa tvende i alle Henseender saa smvnen Lokaliteter er derfor ikke uden Interesse, Navicula scutelloides W. Sm. Hyppig. Længdeaxe 0,020 Mm. til 0,025 Mm. (0.0007 inch. til 0.0009 inch.). Navicula bacillum Ehr. Sparsommere end den nærmest É i 3 Al ig hs ib af E: i i i: SFT es ER ordet, Tore Es SEAL ET ar] Fr, SSU SAR ERES DERE 143 foregaaende. Længdeaxe 0,030 Mm. til 0,050 Mm. (0.0011. inch. til 0 0019 inch.). Navicula limosa Ktz. var. y inflata Grun. Sparsom. Længde- axe 0,040 Mm. (0.0015 inch.). Stauroneis phoenicenteron Ehr. I Mængde. Længdeaxe 0,160 Mm. til 0,200 Mm. (0.0063 inch. til 0.0073 inch.). ; Stauroneis gracilis Ebr. Sparsommere. Længdeaxe 0,090 Mm. til 0,100 Mm. (0.0035 inch. til 0.0039 inch.). Stuuroneis linearis Ehr. Ligesom foregaaende kun sparsom. Længdeaxe 0,040 Mm: (0.0015 inch.). Med Hensyn til nær- værende Art, og for at forebygge Misforstaaelse, maa jeg bemærke, at jeg slutter mig til Grunow (jvfr. «Verh.» Bd. X, p. 564), der har opretholdt Ehrenbergs oprindelige Staur. linearis og tillagt.den af Smith beskrevne og afbildede Form («Synopsis», p- 60) Artsnavnet Séauron. Smithii. Epithemia rupestris W. Sm. Temmelig hyppig. Længdeaxe 0,040 Mm. til 0,080 Mm. (0.0015 inch. til 0.0030 inch.). Som man vil bemærke overgaae de her fundne Exemplarer i Størrelse de Smith'ske Angivelser, men svare i alle andre Forhold til denne Forfatlters Beskrivelse og Afbildning. Himantidium arcus (Ehr.) W. Sm. Hyppig. Længdeaxe 0,015 Mm. til 0,055 Mm. (0.0005 inch. til 0.0024 inch.). Stårste- delen af de forekommende Exemplarer vare vel forholdsvis korte og syntes af denne Grund at burde henføres til den af Grunow («Verh.» Bd. XIl, p. 339) opstillede Varietet y curtum, men da jeg ikke har formaaet at drage en tilstrækkelig skarp Grændse mellem denne Varietet og Hovedformen, idet ethvert Trin indenfor de ovenanfårte Talstårrelser fandtes repræsenteret, har jeg kun holdt mig til Hovedformen og benytter Leiligheden til ydermere at tilfåie en Tvivl om nævnte Varietets Berettigelse. Himantidium gracile Ebr. Meget sparsom. De faa forefundne Exemplarer naaede en forholdsvis betydelig Stårrelse, endog indtil 0,220 Mm. (0.0086 inch.) Længdeaxe. Smith angiver («Synopsis» I, p. 44) som Maximum en Længdeaxe af 0.0065 inch. 144 Cymbella variabilis Cramer. ikke meget hyppig. Længdeaxe 0,160 Mm. til 0,200 Mm. (0.0063 inch. til 0.0078 inch.). Cymbella parva (W. Sm.). 1 stor Mængde. SLængdeaxe 0,030 Mm. til 0,040 Mm. (0.00141 inch. til 0.0015 inch.). Nærværende Art, der er identisk med Cocconema parvum W. Sm. har jeg, idet jeg med Hensyn til Slægterne Cymbella, Cocconema og Encyonema filger Heiberg (jvfr. « Conspet. erit. Diatom, Dan.», p. 107—1083). fårt ind under Cymbella med Bibeholdelse af det Smithb'ske Artsnavn. Cymbella naviculiformis Auersw. Næsten ligesaa talrig som foregaaende. Længdeaxe 0,030'Mm. til 0,040 Mm. (0,0014 inch. til 0.0015 inch ). Forinden jeg forlader nærværende Skitze af en forlængst af- sluttet Diatomée-Vegetation i en islandsk Tårvemose, er der en Eiendommelighed ved et meget stort Antal af de her omhandlede Former, som jeg ikke ret vel kan undlade at beråre. Dette mærkelige og saavidt mig bekjendt ikke tidligere bemærkede eller i hver Fald i Diatomée- Literaturen intetsteds omtalte Forhold, der især gjorde sig gjældende hos Navicula- og Stauroneis-Arterne, bestod i de enkelte Skallers stundom forkråblede og ofte aldeles vanskabte Form. Diatomée-Cellen, saavel i sin Helhed som ogsaa hvad angaaer dens enkelte Dele og navnlig dens tvende Hoved- flader, udmærker sig, som vi vide, fremfor alt ved sin Ensartethed og Symmetri i Bygningen. . Tvende Individer åf samme Art og samme Størrelse (Varieteter og Monstrositeter uførtalte) ligne i alle Tilfælde og indtil de mindste Enkeltheder hinanden, og det enkelte Individ, Diatomée-Cellen, er altid fuldstændig symmetrisk bygget, enten efter Længde-, Tvær- eller efter begge Axer. Hos Størstedelen af de her undersågte, navnlig til Navicula og Stauroneis hårende Exemplarer, manglede denne Ensartethed og Symmetri. Omridset var ikke længere linieformet eller konisk, Enderne manglede deres ellers saa elegante Afrunding eller Til- spidsning, Endeknasterne laa ikke længer ligeoverfor hinanden i 145 Midtliniens Forlængelse, og Skallens tvende Halvdele kongruerede ikke mere hverken efter Længde- eller efter Tværaxen. Stundom bemærkedes en abnorm Indsnævring paa Skallens Midtparti, enten paa begge Sider eller kun paa den ene, medens den anden havde beholdt sin normale Form. I andre Tilfælde fandtes Partiet udfor Midtknasten opblæst-udhvælvet, stundom kun paa den ene Side, undertiden paa begge; i atter andre Skallen i Midten indkrympet, fortykket benimod Endepunkterne og ikke sjelden formet som en uregelmæssig Halvmaane. Hos en finde vi Såmmen sånderreven, hos en anden er det Ribberne, der have forladt deres normale Stilling, og det Hele giver os Indtrykket af en udvendig fra åvet Vold. Idet vi gaae ud fra, at Misdavnelser som de her omtalte for Diatoméernes Vedkommende ikke kjendes, hvor Cellen og dens Kiselskelet uhindret kan udvikle sig og antage sin naturlige Form, opstaaer det Spårgsmaal af sig selv: «Hvilken Aarsag kan have fremkaldi disse Misdannelser». Man kunde muligvis tænke sig, at Mangel paa Plads under Udviklingsperioden kunde have været Grunden, men noget. analogt Tilfælde findes ikke i Diato- méernes Historie, hverken hos dem vi daglig træffe svommende paa Vandets Overflade, hos dem vi finde paa” Tårvemosens Bund eller hos dem, der danne de trindtom i Verden opdagede mæg- tige Diatomée-Leier, der stundom som f. Ex. Cementstenen paa Mors danne en kompakt Masse, der næsten synes i Haardhed at ovérgaa selve Graniten. Ikke heller kemiske Virkninger vil der her kunne være Talen om; tbi i dette Tilfælde vilde Cellen (Skallen) enten helt eller døg delvis være gaaet til Grunde, medens den som sagt kun har forandret sin ydre Form. En eueste Naturkraft synes at have kunnet være is til at fremkalde denne Omforming af Diatomeernes Kiselskelet, det er Varmen. Erfaringen har viist mig, at en saadan Omforming kan finde Sted, naar vi ophede Diatoméerne påa et Stykke Platin- blik, der holdes glødende over en almindelig Spirituslampe, hvis tand kJ 146 Flamme tilfåres en stærk, regelmæssig og i længere Tid u afbrudt Luftstrøm, og da jeg ikke paa nogensomhelst anden Maade har kunnet opnaae dette Resultat, maa jeg forelåbig blive staaende ved denne, jeg negter ikke moget sære Forklaring, at de om- handlede Misdannelser ere foregaaede under indvirkningen af en ualmindelig stærk Hede, og som, naar vi tage Stedforholdene. i Betragtning, nærmest maatte tænkes at være af vulkansk Natur. Jeg har ingen anden Forklaring kunnet finde, men lader idvrigt Spørgsmaalet staae aabent, indtil en Anden er heldigere end jeg. Oplysende Bemærkning til Foranstaaende. Meddelt i samme Måde af Prof. J. J. S. Steenstrup. Til mulig Forklaring af det Phænomen, hvoraf Hr. Hansen ovenfor har givet os en saa nåie lagttagelse og Beskrivelse, de Vanskabninger nemlig, som den ham fra Island meddelte Pråve af Mosekisel eller Kisel-Infusorier saa hyppigen havde frembudt i deres Skallers Form og Udseende, er jeg glad ved at kunne her strax tilfojie en Oplysning, som jeg selv fårst for en Time siden har faaet. Da jeg nemlig idag gjennemlæste Hr, Hansens Meddelelse, forat kunne fremlægge den iaften i Mådet, blev jeg noget. over-- rasket ved de stærke og vistnok meget betegnende Udtryk, som Forfatteren anvender for disse Forvridninger og Vanskabninger og endnu mere ved den Identitet, han havde fundet imellem (disse og de Former, han ved Glådning med Flamme og Blæserår havde frembragt, samt ved den Forklaring af Phænomenet, som han havde formodet kunde være den naturlige. Thi om det. end tidligere var bleven omtalt for mig, at en fra mig hidrårende Mosekisel fra Reikholtdalen i Borgarfjord paa Island havde ved den mikroskopiske Undersøgelse vist sig at indeholde mange mis- dannede Diatomeer, var det dog hverken gaaet op for mig, at 147 Formafvigelserne fra. det Normale vare saa store og eiendomme- lige, eller at de maaskee skulde kunne sættes i en fjernere eller nærmere Forbindelse med den vulkanske Hede, der råber sig i Reikholtdalens mange varme Kilder. Vistnok erindrede jeg ikke, at jeg enten paa noget Punkt i den nævnte Reikholtdal eller paa noget andet af de Punkter, hvor jeg selv havde iagttaget mere udviklede Lag af ren Mosekisel — f. Ex. i Tårvleierne paa Næsset ved Reikjavik eller i Nærheden af Ørebakke — havde seet Laget i umiddelbar Beråring. med en Lavastråm eller en mindre Lavabæk=); men sligt, maatte jeg jo indråmme, kunde være Tilfældet paa andre Steder, og fra Island havde jeg rimelig nok ogsaa kunnet nedsende eller hbjemfåre Pråver, jeg ikke selv havde taget paa Stedet. Idetmindste een saadan. vilde jeg mindes at have faaet. Da jeg nemlig paa Island havde overbeviist mig om, at de låse og lette, pulveragtige Jordmasser, som Islæn- derne paa sine Steder kalde: «Pjeturs mold» (St, Peters Muld) for en meget stor Deel var Kiselinfusoriemasser af samme al- mindelige Karakteer som Mosekisellaget hos. os — og ligesaa lidt som dette umiddelbart kunde sammenstilles med Moforma- tionens Infusorier, med hvilke jeg fårend min Afreise til Island havde saa meget beskjæftiget mig — var det mig om at gjåre at faae Vished om, hvorvidt virkelig den «Pjeturs mold», som de =) I denne Anledning vil jeg ikke undlade at tilføie en GERE DS an- gaaende mikroskopiske Kiselpantseres Forekomst i Bjergarter, som antages deres Oprindelse. For m r det nemlig ut pt, at &€ Mor Ds, and pige og anseelige Afleiri G meer eller Kisel-Infusorier ikke sk sende uberegnelige Qrantieter af disse igjen andaarerne til de vulkanske Arnesteder og de u jordiske Vandlåb ind med selve den Vandmasse, hvormed disse fra verfladen af næres. Og men" utænkeligt er det for mig, at de ud- brydende Lavamasser, hvis Stromme folge Lavninger og Leier, hvori vknd Lag findes, ikke ra komme i umiddelbar Berdring med og paa sne pnene optage dem i sig. — Saa aledes har ig me dlanin udtalt mig e Gange, naar i mine Forelæsninger T: r om de saakaldte mm Infusoriers» Forekomst i slige Dan- nelser:; 148 islandske Fruentimmer anvende til dermed at mætte eller tårre Fugtigheden paa hudlåse Steder hos Smaabårn ligeledes var fossile. Diatomeer eller ikke, Jeg mindes, at jeg paa min Be- gjæring at erholde tilskikket Pråver at den «Pjetursmold» eller «Barnamold», som var i Brug i Husene, har faaet en saadan til- sendt, og at jeg fandt den, som de andre, bestaaende af Diato- meer, og jeg mener endog at mindes bestemt, at Pråven var fra Reikholt i Borgarfjorden. Hermed rykker Phænomenet rimeligvis ind under et helt nyt Synspunkt. Denne for Skurv og Hudlåshed. anvendte Pråve af « Pjeturs- mold», har det aldrig taldet mig ind at sætte i nogen Tankefor- bindelse med Hr. Hansens lagttiagelse, thi jeg har ikke anet, — og hvis det engang har været mig bekjendt, saa har jeg i alle Fald i det lange Tidsrum, der siden den Tid er forlåben, aldeles glemt det — at «Pjetursmolden» som Hudmiddel paa nogle Steder underkastedes en særlig Tilberedelse ved Glådning. Men idag, da jeg hos Eggert Olafsen vil eftersee de forskjellige Lo- kaliteter, hvorfra han har "Pjefursiifolden» og. hans saakaldte «Maanemelk», der hos ham særlig betegner Lag af, mere eller mindre ren Mosekisel, læser jeg til min Glæde fålgende (1, p- 124—125): «Thi i Reykholtsdal fornemmes den (Maanemelken) snart overalt i Jorden, fårst under Madjorden og siden i smaa Lag, 3 til 4 ybe. Den hvide Jordart i Tårven, som får blev nævnt (2 194), er virkelig Maanemælk, hvilket dog ei kan sees, fårend de omtr Stykker have ligget nøgen Tid i fri Luft og begynde at tårres» ..... S. (198) («Barna-molld»). «Ammer og Koner, der selv passe deres Bårn, tage de Stykker af bemeldte Torv, hvori de kunne sée reene Lag af Maanemælk, for at brænde og samle Asken til deres spæde Bårn, og lægge den paa de Steder; hvor Huden er gaaet af. Til slig Brug befindes den at være meget tjenlig, og kaldes derfor Borne-Aske.» Fremdeles 3 199 — — — 4«Peturs-Molld. Islænderne kalde den og Barnamolld, d. e. Bårnemuld, fordi den bruges til spæde Børn i samme Hensigt, som nysommeldte Tårv-Aske; den er og- saa et meget ypperligt abstergens, hvorfor den ligeledes bruges til Saar og Bylder. (Sammenlign Mohr Islands Naturh. 322.) De her fremhævede Ord i Forbindelse med det ovenfor med- delte, vakte hos mig en stærk Formodning om, at den Mosekisel- RS: SE er aereb te SEER HESSEN SED 149 masse, hvoraf Hr. Hansen har faaet Pråven fra det mineralogiske Museum, er en til Husbrug anvendt Masse, der til delte Oiemed har været gjennemglådet. At den er endnu betegnet at være fra Reikholt, har jeg for nogle Øieblikke siden overbevist mig om, og dette bestyrker mig endmere i min Formodning. Efter denne Oplysning kunde det maaske synes, at Hr. Han- sens Skildring af disse Vanskabninger og hans Formodning om deres Oprindelse havde tabt deres egentlige Interesse og derfor passende kunde udelades; men jeg kan dog ikke tiltræde denne Mening. Baade Iagttagelsen og Forklaringen — der paa en uventet Maade har faaet Rimelighedens Preg — synes mig at have saa megen Interesse, at de bår offentliggjåres og denne Offentliggjårelse er jo endogsaa ligefrem nådvendiggjort. derved, at i en Række af Aar ere Præparater af denne islandske Infusorie- Masse udgaaede fra Hr: Hansen i Forbindelse med hans andre Præparater til mikroskopisk Brug. Dertil kommer endeligen, at lil Sammenligning med hvad der findes af lignende Organismer » i Stenmasser, .der antages at have været i en smeltet Tilstand, vil det beskrevne Phænomen have sin Betydning, være sig enten i Modsætning til eller i Overensstemmelse med, hvad Kisel- pantserne i saadanne Stenarter maatte vise os. 150 Ew Bidrag til Kundskab om Aberne i Mexiko og Centralamerika. Af J. Reinhardt. (Meddeelt den 29de November 1872.) Hertil Tavle IN, Den mangelfulde Kundskab, som man hidtil har havt om de Nord for Panama-Tangen levende Aber og deres Udbredning, er i Be- gyndelsen af dette Aar bleven meget udvidet ved en Afhandling, som Dr, P. L. Sclater har fremlagt i det Zoologiske Selskab i London"). Alligevel turde de Indsamlinger, som tvende afdåde danske Naturforskere for en Række Aar siden have hjembragt fra Mexiko og Centralamerika, endnu kunne yde et lille Tillæg til de mange interessante Oplysninger, som det nysnævnte Arbeide allerede har givet. Blandt de zoologiske Samlinger, som Liebmann i 1843 hjembragte fra Mexiko og skjænkede til vort zoologiske Museum, var der et ret godt Skind af en stor Ateles, som afveg til- strækkeligt fra alle de dengang bekjendte Arter til at maatte an- tages for en ny Art, og som derfor siden den Tid har staaet i Museet under Navn af Ateles neglectus, uden at der dog er blevet offentliggjort nogen Beskrivelse af den, Saasnart jeg imidlertid blev bekjendt med Sclaters Afhandling og den der givne Be- skrivelse og Afbildning af Ateles vellerosus, saae jeg let, at den 1) The Proceed. of the Z. S. of London f. the year 1872, p.2—9: on the Quadrumana found in America north of Panama, w. 2 col. pl. ktenne pressen ERE Ene ret RER rr rr rr nnver sr" rr SSO RE SEE SEG ge. ig re Jrerr éÉ rt, 151. af Liebmann bjembragte Abe maatte være denne Art, som er opstillet af Dr. Gray i 1865?), og om hvilken der hidtil kun havde foreligget de mindre fuldstændige Oplysninger, "som han har givet om den. Rigtignok kan der udpeges nogle Afvigelser mellem Museets mexikanske Abe og Sclaters Afbildning af Ateles vellerosus. Den fårste er saaledes et meget større Dyr; det er en gammel Hun, som maaler, Halen iberegnet, 4 Fod og 5 Tommer, medens Sclaters Exemplar ikke er mere end om- trent 3 Fod langt. Fremdeles gaaer den guulagtige Farve paa Indersiden af Lemmerne ikke heelt ned til Hænderne, navnlig ikke paa Forlemmerne; endelig vise de lange Haar, som indfatte Ansigtet og Kinderne, kun et svagt Spor, og det endog kun paa håire Side, til den guulhvide Farve, som danner ligesom en Ramme om Ansigtet paa Sclaters Afbildning af Ateles vellerosus. Men Forskjellen i Stårrelsen har naturligviis ikke Noget at sige, Saalænge man ikke. veed, om det af Sclater afbildede Exemplar er et udvoxet Dyr eller ikke, og Forskjellen i Farven er tilvisse ubetydelig i Sammenligning med den, som ofte forekommer hos andre Ateles-Arter. Den kan efter min Mening ikke komme i Betragtning ved Siden af den Overeensstemmelse, der finder Sted i saamange andre væsentligere Forhold, af. hvilke jeg skal fremhæve Haarbeklædningens Længde, Haarenes modsatte Retning paa Panden og paa Issen, fremdeles den charakteristiske Stribe af temmelig lange Haar, som fra Bækkenbarterne strække sig i en Bue ind paa Kinderne og hen under Oinene, samt endelig Lændernes rustbrune Farve. Liebmann havde faaet den Ateles, han bragte bjem med sig, i Omegnen af Haciendaen Mirador, som ligger i Provindsen Vera Cruz ikke langt fra Byen Orizaba. Ifålge de Oplysninger, han har givet mig om denne Abe, er den meget almindelig i de dybe skovklædte Bjergklåfter, de saakaldte Barrancas, der i Egnen; den lever i smaa Flokke, æder blandt mange andre Frugter ?) The Proceed. of the Z. L. of London f. the year 1865, p. 733. 10 152 især en Mængde vilde Figen og synes "ikke der at forekomme i en stårre Håide over Havet end omtrent 2000 Fod; af den in- dianske Befolkning kaldes den Chango eller Machin, medens dens spanske Navn er Mono. Senere iagttog Liebmann ogsaa denne Ateles i Distriktet Chinantla i Provindsen Oaxaca, hvor. den steg op til en håøiere Region end ved Mirador og endnu fandtes i en Høide af over 4000 Fod, den samme, til hvilken ogsaa den der levende Tapir (rimeligviis Tapirus bairdii) gaaer op. Derimod forekom den ikke paa Affaldet af Vest-Cordilleren, og paa den fortsatte Reise gjennem Oaxaca-Dalen ned til Po- chutla ved det Stille Havs Kyst og derpaa langs denne til Te- huantepec bragte Liebmann i Erfaring, at der overhovedet ingen Aber findes paa Vestkysten af Mexiko fårend i Provindsen Soco- nusco, Sydåst for den sidstnævnte By. Naar derfor det Exem- plar, hvorefter Sclater har ladet sin fortræffelige Afbildning ud- fore, formodes at være fra fra, Omegnen af Acapulco, fordi Naturaliehandler Boucard i London har faaet det tilsendt tillige- med flere andre mexikanske Pattedyr, som han troer ere sam- lede nær ved denne Havn, da beroer denne Formodning rimelig- viis paa en Misforstaaelse, og den rette Sammenhæng er vistnok den, at Hr, Boucard vel har faaet den nysnævnte lille Samling tilsendt fra Acapulco, men at i det Mindste Aben er bragt derlil fra en anden Egn. Foruden Ateles vellerosus skal der endnu forekomme en anden Ateles-Art i Mexiko, nemlig Ateles melanochir, Desm. Det Eneste, der tjener til Ståtte for denne Antagelse, er imidlertid, saa vidt jeg kan see, et Exemplar af en Ateles, som den bekjendte Rei- sende Hr. F. Deppe under sit fårste Ophold i Mexiko i Aarene 1824 til 4827 fik fra' Omegnen af Byen Alvarado, lidt Syd for Vera Cruz, og sendte hjem til Berliner-Museet, hvor det endnu skal findes. Den fårste Underretning om dette Exemplar, det eneste, som det overhovedet lykkedes Dep pe at skaffe sig”), er 3) The Matera: Biitery Revicw 1861, Note upon the northern limit of the Quadrumana in the New World. By P. L. Sclater, p. 509 153 allerede gammel, men den er given paa et for de Fleste mindre let tilgængeligt Sted, nen:.ig i « Literårische Blåtter der Bårsenhalle» for 1826, i hvilke H. Lichtenstein har meddeelt adskillige Udtog af Deppes Reiseberetninger under den fælles Titel: «Nachrichten aus Mexico». I en af disse Beretninger, dateret Xalapa 1—4 Febr. 1825, fortæller Deppe om sine Bestræbelser for at skaffe sig denne Abe, og den kaldes der Ateles belzebuth, Geoffr,”).. Denne Angivelse er imidlertid, som det var at vente, ganske almindeligt bleven overseet, og man fristes næsten til at troe, at Lichtenstein selv atter har glemt den; ialfald er Deppes Ateles slet ikke omtalt i den bekjendte Afhandling. «Erlåuterungen der Nachrichten des Francisco Hernandez von den vierfiissigen Thieren Neuspaniens», som han oplæste i det berlinske Akademie den 28 Juni 1827, og som blev trykt i dettes Skrifter i 1830. I den nyere Tid er denne selvsamme af Deppe hjemsendte Ateles imidlertid bleven nærmere undersågt afSclater, og i sin allerede ovenfor citerede Afhandling i «Natural History Review» om Abernes Nordgrændse i Amerika siger han om den, at den i visse Punkter ligner saavel Ateles belzebuth som Ateles hybridus, men formodentlig maa henfåres til « Ateles frontatus» 5), det vil sige til Ateles melanochir, Desm., en Art, som jeg for- resten kun kjender af Beskrivelser og Afbildninger. Som man seer, har der været deelte Meninger om Deppes Åfteles, og selv Sclaters Dom om den er givet med et vist Forbehold, Naar man nu derhos overveier, at Ateles vellerosus endnu slet ikke var kjendt, dengang den sidstnævnte Zoolog saae det af Deppe ind- sendte Exemplar i Berlinermuseet, eller dengang han skrev sin Afhandling i «Natural History Review», fremdeles husker paa, at det er omtrent fra den samme Egn, hvor Liebmann traf Ateles vellerosus almindelig udbredt, at Deppe har faaet sin Ateles, og "endelig betænker, at Ateles melanochir , ifålge O. Salvins Iagt- s' £. Bl. d..B. no. 53, S, 162. 5) Nat. Hist. Review, l. c. 154 tagelser, i Guatimala er indskrænket til Vestkysten alene, saa forekommer det mig rigtignok meget ånskeligt, at Berliner-Museets mexikanske Ateles underkastes en fornyet Undersågelse og Sammen- ligning med Azeles vellerosus, inden man ubetinget antager den for en Ateles melanochir og derved tillige lader Forekomsten af to Ateles-Arter i Provindsen Vera Cruz være godtgjort&). Efter de Erfaringer, som jeg selv personlig har havt Leilighed til at gjøre i Brasilien, pleie nærstaaende, men dog forskjellige Arter af Slægterne Ateles og Mycetes i Almindelighed ikke at leve blandede mellem binanden i den samme Egn, og jeg kan ikke nægte, at jeg er tilbåielig til snarest at troe, at Berliner-Museets Ateles ved ven fornyet Undersågelse vil vise sig ikke at været Andet end en Ateles vellerosus. Men hvad Resultat en slig Undersågelse end maatte give, saa troer jeg, at der af de her meddeelte Oplys- ninger allerede fremgaaer: 4) at Ateles vellerosus udbreder sig fra Vera Paz i Guatimala, hvor O.Salvin har iagttaget den, gjennem det sydåstlige Mexiko i det Mindste til Breden af Byerne Vera Kruz og Orizaba, hvor Liebmann har truffet den, og 2) at Aberne ikke gaae saa langt Nord paa langs Vestkysten af Centralamerika og Mexiko som langs Østkysten, idet deres Nordgrændse paa Vestkysten kan sættes omtrent ved Tehuantepec eller med andre 5) I den allerede omtalte Reiseberetning fra Xalapa skriver Deppe, åt der, efter hvad man havde fortalt ham, i Skovene paa Sierra de S. Martin af meget forskjellig Stårrelse og Farve. I den lange Aarrække, som er forlåben ge den Tid, er der imidlertid ikke fremkommet Noget til af denne Beretning, og jeg troer ikke, at der er Anledning til at lægge videre Vægt paa den. Jeg vilde tillægge den stårre Betyd- sin Udflugt til Sierra de S. Martin; og jeg troer, at de Allerfleste, som selv lg vejen DEERE Lande med fremmede Befolkninger, ville er! Tr meget vanskeligt at indhente blot nogenlunde hed hnes Oplysainger om de der forekommende Dyr og Planter, saa- : I inde i renees Sprog og. fortrolig med dens Fruen hg og Bakr jalisa nd 155 Ord omirent ved 46? N. B., hvorimod Grændsen paa Ostsiden ifålge de Oplysninger, som Sclater har faaet af Hr. A. Sallé, falder meget nordligere, nemlig i' Provindsen S. Luiz Potosi ved den 23de Grad”), en Forskjel i Udbredningen, som maaskee staaer i Forbindelse med den store Tårke, som hersker paa en stor Deel af Vestkysten, og som betinger en langt mindre frodig Vegetation der end paa Østsiden. Hvad det er for en Abe, som forekommer i S. Luiz Potosi, er, saavidt jeg veed, hidtil ikke op- lyst, men der kan ialfald vel neppe være Tvivl om, at det jo er en Ateles; om det isaafald er Ateles vellerøsus eller ikke, maa indtil videre lades uafgjort. ' Paa sin Reise i Centralamerika kom Professor A. S. Ørsted under Opholdet i Byen Cartago i Republiken Costa Rica i Be- siddelse af et Exemplar af en meget smuk Saimiri (Chrysothriz), som ved hans Hjemkomst i 1849 blev vort zoologiske Museums Eiendom tilligemed hans åvrige zoologiske Samlinger. Imidlertid har denne Abe ikke hjemme oppe paa Håisletten, paa hvilken Cartago. ligger, men tilhårer det hede Lavland, og det Exemplar, som Ørsted fik, havde været holdt i Fangenskab i den nævnte By, hvortil den var bleven bragt, efter Sigende, fra Chiriqui i Veragua. Det er et ungt Dyr, som endnu ikke har skiftet alle sine XR "Fettendleger ved de skandinaviske Naturforskeres syvende Måde i Christi 1856», vil man (S. 202) finde angivet, at «der paa Dr. Or- steds. Vesner Sø foreviist vane en Deel andre me Tegninger Idning af «en nye Ch iæ-Art entral-Amerika»; om der ved samme Leili Nang er E have tillagt den noget pan eller givet bi i s ikke. Det er maaskee ikke over- flådigt her at oplyse, at denne nye Chrysothriæ er den FE samme som den, der her bliver beskrevet. Ifålge en Anmodning af Ørsted havde amerika, colorerede Afbildning udføre i naturlig Storrelse. Da der nu efter kke er nogen Udsigt til, at det paatænkte Værk vil udkomme, er der ingen Grund til længere at holde Beskrivelsen tilbage. 156 Tænder, men som dog kun mangler lidet i at have naaet sin fulde Størrelse, - Ansigtet bærer den for Slægten charakteristiske sorte Snude- plet. Hele Panden og Issen ere sorte, idet Haarenes lange sorte Spidser saa godt som ganske skjule deres anderledes farvede Deel; fårst paa Baghovedet bliver Farven lidt indsprængt med Rådguult, som derpaa ned ad Nakken bliver mere fremherskende. Denne indsprængte, af Sort, Graat og Rådguult blandede Farve indtager endnu Stykket mellem Skuldrene; men bag ved disse har den hele åvrige Deel af Ryggen og Siderne af Kroppen en særdeles smuk og levende, rustråd eller næsten pomerantsråd Farve, idet Haarene paa disse Steder kun ere graae i et ganske lille Stykke fra Roden af, men derpaa antage en guulråd Farve, som bliver stedse dybere og renere mod Spidsen. Denne samme smukke råde Farve pryder fremdeles en Deel af Ydersiden af Lemmerne, nemlig den stårste Deel af Underarmen, Hænderne og Bagfådderne, medens den åvrige Deel af Baglemmerne og OQverarmen har samme indsprængte Farve som Skulderpartiet. Ogsaa Halen har denne sidstnævnte Farve undtagen i sin sidste Trediedeel, som er eensfarvet sort. Hagen, Halsen og den &verste Deel af Brystet ere hvide; men lige imellem Forlemmerne aflåses den hvide Farve pludselig af en guulråd, som vel er meget mindre levende end Ryggens, men dog ikke i og for sig kan kaldes bleg, og som indtager hele den åvrige Deel af Bug- siden og Indsiden af Lemmerne. Kroppens Længde er omtrent 1012 Tomme, Halens 412. Som man let vil see, har den af Ørsted hjembragte Saimiri den sorte Kalot eller Hovedplade tilfælles med Chrysothriz ento- mophaga; men den afviger væsentlig fra denne Art ved Ryggens og Sidernes ublandede, rene, . råde Farve. Allerede dette selv- samme Særkjende skiller den fremdeles ligesaa skarpt fra enhver anden af de ældre Arter, og naar man ikke vil gaae den dog vistnok ikke fålgeværdige Vei, som en enkelt Zoolog har valgt, kun at antage en eneste, meget foranderlig Saimiri-Art, Chryso- 157 thrix sciurea, maa man sikkert ansee den for ikke mindre be- rettiget til at opstilles som én selvstændig Art end en hvilken- somhelst af de dvrige, i Almindelighed anerkjendte Arter; jeg skal derfor foreslaae at kalde den: Chrysothrix årstedii. Den vil for- meentlig være tilstrækkelig betegnet ved fålgende Diagnose: C. fronte et vertice aterrimis, dorso inferiore lateribusque corporis splendide aurantio-rufis, unicoloribus. Den her omtalte Chrysothrix afgiver som bekjendt langtfra det eneste Vidnesbyrd om denne 'Slægts Forekomst i Veragua og Costarica. I en lille Samling af Pattedyr og Fugle, som Hr. Bridges i 1856 bragte hjem fra Omegnen af Byen David i Chiriqui, var der et Skelet af en Chrysothriz?); senere har Dr, v. Frant- zius givet udfårligere Underretning om denne Slægts Udbredning i de nævnte Lande og navnlig oplyst, at den ikke har sin Nord- grændse i Veragua, men udbreder sig langs Vestkysten af Costa Rica til Dota- Bjergene og Forbjerget Herradura ved Indlåbet til Nicoya-Bugten?); endelig beretter Sclatler, at der i det Britiske Museum er et Exemplar af en Saimiri sendt af den hekjendte Samler Arcé fra Veragua, og et andet, som Capitain Kellett og Commander Wood havde faaet paa et Opmaalingstogt langs Centralamerikas Stillehavs-Kyst?%), De nævnte Forfattere give imidlertid de af dem omtalte Saimirier forskjellige Navne; Frant- zius kalder sin C. sciurea, Sclater sin C. entomophaga, men ingen af dem giver nogen Beskrivelse af de Exemplarer, som de have havt for sig. At C. sciurea, som ellers kun er Iruffet i Nordbrasilien og i Guiana, skulde optræde igjen langt fra disse Egne paa Vestkysten af Veragua og Costa Rica, er i og for sig i høi Grad usandsynligt, og herpaa har Sclater med Rette gjort 8) The Proceed. of the Z. S. of London f, 1856, 5. 139. ?) Archiv f. Naturgeschichte, 35ter Jahrgang (1869), 3ter Heft, S. 260. 10) The Proceed. of the Z. S. of London f. 1872, p. 3. 158 opmærksom, men paa den anden Side er det neppe heller rime- ligt, at der skulde leve to Saimiri-Arter paa den ovennævnte Kyst, og jeg har derfor kun ringe Tvivl om, at de i det Britiske Museum opstillede Exemplarer af Chrysothriz entomophoga fra Veragua ville vise sig at være identiske med den her beskrevne C. årstedii. Tab. Ill. Chrysothriæ. orstedii, Rhdt., omtrent 2 Gange formindsket. Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn. Tredie Åarti. $ 1872. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. 10—72 Om Forskjellen mellem Trichomer og Epiblastemer af højere Rang. Af Dr. phil. Zug. Warming. I. Menyanthes trifoliata, Ill. Gunnera scabra. Ill. Datura Stram um. IV. Drosera rotundifolia. V. Agrimonia Eupatoria. VI. Sabkosierke «pappusn. Vil. Trichomets Begrebsbestemmelse, (Meddelt den 10de Januar 1873 i Supplementmådet til Aaret 1872). Hau have næsten alle Botanikere (deriblandt Någeli, Sachs, Hanstein, Hofmeister, Martinet (se nedenfor), Weiss osv.) defineret «Trichomer» som «Epidermisfrembringelser»; Forskjellen mellem dem paa den ene Side og «Phyllomer» og «Kaulomer» paa den anden Side skulde altsaa væsenligt være den, at hine ene og alene skyldte Celledelinger i Overhuden deres Oprindelse, medens disse opstode i de under denne fålgende Cellelag, Ved Siden af denne Grundforskjel gik da andre hentede fra disse for- skjellige Epiblastemers Stillingsforhold, Tiden for deres Fremkomst etc., ligesom man ogsaa i nåje Forbindelse med deres forskjel- lige Oprindelse salte en lavere og håjere Udviklingsgrad i indre Bygning og Funktion. Rauter%) var vel den fårste, der paaviste, at Organer, som ø) bens ERNE ES einiger Trichomgebilde», i «Denkschr. d. . Wiss. zu Wien» Bd. XXXI, 1871, forelagt Selskabet Febr. 1870. 160 af andre Grunde maa henføres til Trichomerne (Torne og Kiriel- haar hos Rosa bourbon), anlægges i de samme dybere Cellelag som Phyllomer og Kaulomer i Almindelighed %), og som udtalte, at det er en Umulighed at drage en skarp og for alle Tilfælde gyldig Grænselinie mellem Trichomer paa den ene Side, Phyl- lomer og Kaulomer paa den anden%%), Der findes ligeledes flere ældre Angivelser (navnlig af Caspary) om, at der gives uHaar» med en beøejt udviklet indre Bygning, navnlig med Kar- strænge; de synes imidlertid af være blevne upaaagtede og ere f. Ex. ikke optagne i de almindelige nyere Lærebøger (saasom Sachs's «Lehrbuch» +%—) og Hofmeisters «Allgem. Morpho- logie» $), hvad de utvivlsomt fortjene. Det er denne lille Afhandlings Opgave, idet den giver Bidrag til nøgle Epiblastemers Udviklingshistorie, bestemtere at fremhæve, hvor umuligt det er at sætte en dyb Klåft mellem Trichomer paa den ene Side og Phyllomer og Kaulomer paa den anden, ved navnlig at vise, at der gives Organer, der naa lige saa håjt i Bygning og have ganske samme indre Udvikling som disse sidste, men som vi desuagtet maa anbringe mellem Trichomerne, naar vi ikke ville skabe en femte Klasse for dem; men dertil er der ikke ringeste Grund, og en saadan vilde blive i høj Grad 7) Thi paa den anden Side bør det igpriben at der ogsaa er Phyllomer, som anlægges — maaske ålene — rmatogenet, eller i Bygning ikke afvige væsenligt fra almindelige mar" game gjælder dette, naar man tager Kryptogamernes Blade og eee hos Fanerogamerne med i Betragtning. Se ogsaa: Warming, Hersruneleeel hos Fanero- gamerne», i Selsk. Skrifter», gi Ba, 1 1872. X) aSowie es Kress ist, zwischen ng und Blattorganen eine scharfe und fir alle Fålle giltige Grenzlinie zu ziehen, eben so wenig gen dies ane zwischen diesen und den Trichomen geschehen» (Rauter BÆR) dåd Auf. afte; S. 136: »Haare (Trichome) nennt man bei den håheren Pflanzen die allein aus der Epidermis . .. entstehenden Auswichse.” S. 137: «Niemals aber treten Fibrovasalstrånge in die Haare uber». ) S. 416 siges endog: «Den Haargebilden fehlen die Gefåssbundel durchaus »- er det at erindre, at disse to Botanikere maaske ikke ville regne til Tr saadanne nde Bplblastemer som de, der nedenfor omtales, fordi de ikke anlægges i Epidermis. 161 uholdbar. Begrebet «Trichom» maa derfor defineres paa en anden Maade end hidtil. I. Menyanthes trifoliata (Xyl. 1). Enhver Botaniker har set den «fryndsede» Krone hos denne Piante; men Ingen har, det jeg ved, nærmere undersågt disse «Fryndsers« eller. «Skæghaars» Stilling, Oprindelse og Bygning; alle have antaget dem for Trichomer, og saadanne har man i Regelen skjænket mindre Opmærksomhed , end de fortjene. Det Efterfålgende vil tjene til at lære os dem bedre at kjende. uSkæghaarenes» Stilling og Fremkomst. De ere normalt ordnede i regelmæssige Længderækker og anlægges indenfor hver Længderække i nedstigende Fålge (fålgende den interkalære Væxt?), saaledes at vi mod Kronbladenes Grund træffe stedse yngre Skæghaar. De åverste i den midterste Række, som beklæder Kronbladenes Midtlinie, ere de ældste af dem alle, Haarene i hver enkelt Række staa oftest regelmæssigt ud j for Mellemrummene mellem dem i de to Naborækker. Ud mod Kronbladenes Rande bliver den regelmæssige Stilling dog i Regelen mere eller mindre forstyrret, og ogsaa i de midterste Cellerækker kunne Uordner optræde. Skæghaarenes histologiskeUdvikling. Fig..4, Xyl. I, viser et Parti af et radialt Længdesnit gjennem et Kronblad, hvor tre Haar ere anlagte; det åverste er det ældste, det nederste det yngste. Dette viser os den allerfårste Begyndelse til et Haar i Form af en tangential Celledeling (a) i det fårste under Overhuden folgende Cellelag. I det mellemste Haar er Celledelingernes Antal taget til; den yderste Dåtrecelle af den forst delte Celle har her delt sig ved en radial Væg”), og den åverste af de derved opstaaede Dåtreceller ved en tangential Væg”). Ligeledes +) En Delingsvæg, som ligger i Snittets Plan, kunde jo rigtignok ogsaa være optraa | 162 har en Såstercelle til hin først delte Celle delt sig tangentialt ligesom denne og saaledes, at Delingsvæggene (a) ligge i Flugt af hinanden. Il det åverste Haar ere Celledelingerne yderligere forågede, og man kan derfor med mindre Sikkerhed paapege de enkelte Delinger, Disse foregaa heller ikke efter nogen nåje bestemt ANE EL Denne trifoliatå; evolutio «barbæ» in laciniis corollæ sitæ. Fig. 1, 4 et 6: pili «barbæ» in sect. longit. (corollæ) visi. Fig. 2—3, pili barbæ transverse secti. Fig. 5, pilus barbæ sectione corollæ transv. visus. e limes interior epidermidis, p-p strati periblem. primi. Plan, hvad de i Fig. 1, 4 og 6 afbildede lodrette Længdesnit ville være tilstrækkelige til at vise. (Fig, 6 er fra samme Snit som Fig. 4). Længdesnit gjennem Haarene, som lægges tvers gjennem Kronbladet (horizontalt) give Billeder, der vise den samme Ud- viklingsmaade (se Fig. 5): Haarets Indre dannes helt og holdent af Celler, der nedstamme fra det fårste Cellelag under Epidermis, og dette Lags indre Grænse, p-p, ses ligesom i Fig. 4, 4 og 6 betegnet ved den samme næsten rette Linie som får Haarenes Dannelse. Foråvrigt kan der ingen Regel paapeges i Maaden, | | | EDER FEE EET BETREEES E EREE ESEENE EEEEE TE EE ENEE SR] KIN PT 163 hvorpaa Celledelingerne folge efter hverandre, og til en indre enkelt Initialcelle er der intet Spor”). Sammenholdes saadanne vandrette og lodrette Længdesnit gjennem unge Haar, kommer man til den Erkjendelse, at de ere dannede af nogle faa sidestillede Længderækker af Celler, sjeldent mere end tre til fire, og Tversnit af Haar, som Fig. 2 og 3, bekræfte dette=+). Derved er Haaret grundlagt, og det vokser fremdeles fortrinsvis eller alene ved i Forhold til Haarets Længdeaxe horizontale Celledelinger i hver af disse Rækker; disse danne ligesom selvstændige Stabler af Celler, der vokse ved at nye Celler føjes: til i hver Stabel, fortrinsvis, hvis ikke udeluk- kende, i de åverste Celler. Ved Haarets Basis optræde ogsaa Længdedelinger af Cellerne, men de ere dog faa. Ingensinde har jeg bemærket Spør til, at Epidermiscellerne dele sig ved andet end radiale Vægge, skjøndt jeg har undersågt talrige Haar i alle de første Udviklingstrin. . Om den morfologiske Værdi af disse Dannelser kan der vel ingen Tvivl være; deres Plads og Stillingsforhold paa Kron- bladenes Flade, deres Bygning (de mangle ganske Spor til Kar- bundter), deres sene Fremkomst anbringer dem blandt Trichomerne, og med Hensyn til deres Oprindelse fra fårste Periblemlag og deres Voksemaade stemme de fånete med f. Ex. Tornen hos Rosa bourbon =2=). Il. Gunnera scabra. De omtrent 5 Mm. lange, blåde Pigge eller Vorter paa Bladstilken og Bladribberne bestaa som voksne af et ensformigt Parenchym af usædvanlig store, kuglerunde eller ellipsoidiske, =) Det kunde synes, at der var en saadan i Fig. 6; men paa min Ori- ginalfigur er det langt tydeligere end her, at der er to Cellestabler ad- skilte ved en lodret, svagt zigzagbåiet, Skillevæg. 8) Selv lige under Epidermis ses. Billeder som Fig. 2: em indre «Topcelle» er altsaa en Umulighed +) Rauter, «Zur Entwicktuigaghkchiehid einiger Trichomen» Wien, 1871. S. 38; efr. navnlig Fig. 13 og 16—21, Tab. IX. 164 tyndvæggede Celler; som slutte meget låst sammen; kun Over- hudens Celler ere lidt forskjellige herfra. "De anlægges fortrinsvis ved Celledelinger i det forste Periblemlag, men i Overensstem- melse: med det stårre: Volumen, "som" disse -Pigge have, ver der altid-flere end 'en Periblemcelle,”der' gjår Begyndelsen, "og: tillige optræder: dér ogsaa Celledelinger i det andet Periblemlag, Skjåndt de ere faa. Under! den! senere Vækst iagttages Cellédelinger næsten overalt, skjåndt "navnlig A Spidsen. Dermatogenet deler sig kun ved radiale: Vægge. had 1-Ogsaad som disse Dannelsers Natur kan der ingen Tvivl op- staa: deres uordentlige Stilling. paa Plade SÅ Stilk m, m, sner dem ned i Raee Ra dnee Klasse. . Ul. .Datura Stramonium (Xyl. 11). Naar Blomsterknoppen er c. 2 Cm. lang, er Frugtknuden kun 2—3 Mm. lang. Den er da et kegleformet-ægformet Legeme, paa "hvis Sidér (ikke påa de fire Såmme) der netop begynder at vise,sig nogle lave, kredsrunde vorteformede Fremragninger (Fig. 5)- De: træde frem såmtidigt over hele ”Frugtknudens Udstrækning, uden'Spor af-Ørden, og-yngre komme til Syne mellem vældre? Disse Vorter ere Anlægene: til de senere Frugtknuden /og (Frugten beklædende Pigge: Paa et lidt fremmeligere Udviklingstrin ere de halvkugleformede, derpaa blive de kegleformede og tillige skjæve, idet de krummé sig opad (Fig. 4), og de antage saaledes sluttelig deres velbekjendte Form. Deres histologiske Udvikiing er fålgende. 1 Fig. 2 er der afbildet, et Parti af et Tversnit gjennem Frugtknuden, hvorved Piggene altsaa ses i hvad jeg vil kalde vandret Længde- snit, Snittet har truffet en ung Pig og viser os, at den anlægges ved en Mængde tangentiale Celledelinger fortrinsvis i fårste Peri- blemlag.. Paa andre Præparater have Celledelingérie i andet Periblemlag været talrigere end paa dette. Piggen vokser nu, idet de begyndte Celledelinger fort- 165 sæltes”); Delingsvæggene optræde i alle Retninger, uden at nogen bestemt Plan kan spøres, og den opførte Bygning har derfor heller Xyl.: IE Datura Stramonium; evolutio spinarum fruclus. i; spinae juveniles, sect. Fig. 2—4 Fig. 1; Spina adulta, sect. transv. ovarii. longitud. ovaårii. Fig. 5; ovarium spinis nascentibus (xylographia malefacta). 'ig, 6—7: fibra vasalia (ex minimis). sect. longit. et transvers. ikke paa et senere Stadium nogen særdeles regelmæssig Sammen- sætning (Fig. 3 og 4), naar undtages, at der viser sig Spor til +) Jez maa antage, at de yderste af de først dannede Dåtreceller straks udskilles som et eget Lag, hvis Celler ikke deles yderligere radiale Vægge, men jeg har ikke set Udviklingstrin nok til at kunne afgjore dette med. Sikkerhed. uden ver 11 166 en Ordning af de under Epidermis liggende Celler i Kapper. Det er dog fortrinsvis i Spidsen, at Væksten finder Sted; thi dels kan man der direkte iagttage det mest ungdommelige. Væv ” og de hyppigste Delinger, dels træder det særdeles tydeligt frem, at de basilare Celler fårst faa luftfyldte Intercellularrum (Fig. 3), og at disse derefter rykke håjere og højere op i Piggen samtidig med, at de dem omgivende Celler vokse i Rumfang og antage deres blivende Form (Fig, 4). Det hårer ikke blot til Umulighederne, at Organet som Helhed kan anlægges og vokse ved en «Topcelle», men selv for det indre Vævs Vedkommende er en saadans Til- værelse umuliggjort. Ligeledes beroer det paa en ren Vilkaar- lighed, om man vil udpege en saadan i Dermatogenet. ; I den endnu mere udviklede Pig er Uddannelsen i det Indre skredet saa vidt fremad, at der træder tre adskilte Vævpartier frem: et centralt og et periferisk, hvis parenchymatiske Celler ere adskilte ved luftfyldte, derfor mørke, Intercellularrum, og mellem dem et lyst Parti, hvis Celler slutte tæt sammen og ved Længdedelinger og Længdevæxt blive lange og snævre, d.e. blive til: Procambium-Celler. Herved ere Piggens forskjellige Væv grundlagte: 1) Yderst er der en Overhud, der danner et skarpt be- grænset Lag, og i hvis -Celler der til intet Tidspunkt i PiggensLiv bemærkes andet end radiale Celledelinger; den har Spalteaabninger og en stærk kornet og ujævn Culi- cula (Fig. 7); Chlorzinkjod farver denne gul, men Væggene selv, Ydervæggen indbefattet, violette. 2) Under Overhuden fålger en Art Bark, dannet af 2—3—4 eller flere ikke ganske regelmæssige Lag af bladgråntholdige Celler, som paa Tversnit ere ovale eller runde, paa Længdesnit omtrent 3—4 Gange saa lange som vide, som have afrundede Ender og store Intercellularrum (Fig. 6, 7). Chlorzinkjod farver disse Cellers Vægge violette. 3) Efter denne Bark fålger en Kreds af uregelmæssige Celle- grupper, i ubestemt Antal og Form (Tversnit, Fig. 1, Xyl. H), af ERE TEE ENE ERE ERE ET TUES" Eye R IF NNERRE Rg EET UNE DEA TSE SEES ENE SEE ES En er ae err 167 fålgende Bygning. Cellerne i dem slutte til hverandre uden Mellem- rum; paa Tversnit (Fig. 7) ere de polyedriske,; have mindre Vidde end Barkens Celler og stærkt fortykkede Vægge, hvorved er at mærke, at de af dem, som vende mod Periferien, ere stærkere fortykkede end de, der vende indad mod Centrum. I Gruppernes Midte findes næsten altid (naar Gruppen just ikke er meget utydelig) nogle Celler med svagere Fortykkelser og endnu mindre Vidde (s, Fig. 7). Paa Længdesnit (Fig. 6), viser det sig, at alle Celler ere meget forlængede, med spidse Ender og smaa spredte Porer, og de omtalte, i Gruppernes Midte liggende, snævre Celler vise sig at være ganske fine Spiralkar, der allerede ere anlagte i den 1 Cm. lange Frugt, hvis Pigge endnu ere ganske tynde og blåde. Behandlet med Chlorzinkjod farve Cellerne sig gule, mest de mod Periferien vendende (Bastceller), der ogsaa behåve længere Tid for at antage den violette Farve end de mod Centrum ven- dende (Vedceller). (Fig. 6—7 fremstille nogle af de svageste Fibrovasalstrænge, jeg har fundet; jeg har valgt at afbilde saa- danne for Pladsens Skyld). 4) Mellem disse Cellestrænge og indenfor SR i. Piggens Midte, findes endelig et Parenchym af en lignende Bygning som Barken, men i det Hele med større og låsere sammensluttende Celler (Fig. 6, 7). Af denne Undersågelse fremgaaer altsaa, at Datura's Pigge overmaade meget ligne Epiblastemerne af håjere Rang, Phyl- loømerne og Kaulomerne (især disse): de opstaa i Periblemet, have. Spidsevækst og faa endelig en Bygning som disse, nemlig en Overhud med Spalteaabninger, en Kreds af Fibrovasal- strænge, der udgaa som Grene fra dem, der findes i Frugt- knudens Væg, men ikke ere saa fyldigt udviklede som Fibrovasal- strænge i Almindelighed, samt en Bark og en Marv. De have altsaa væsenlig de højere Epiblastemers histologiske Udvikling og Bygning; men de have Trichomernes sene Anlægstid og Mangel paa Orden i Stillingen; delte taler for at anse dem | 117 168 for Trichomer, og tage vi endelig den komparative Morphologis Resultater med i Betragtning, finde vi heller ikke her nogen- somhelst Grund til at anse dem for andet: den Tanke maa vel kaldes absurd, at ville anse dem for Bladflige eller Knopper. De lære os altsaa, at, som der er Trichomer, der anlægges i Periblemet, men endnu ikke naa saa håjt, at de faa Karstrænge, saaledes er der ogsaa nogle, der naa dette Trin. IVY. Drosera rotundifolia (Xyl. III og IV). i i Medens de i det Foregaaende omtalte Trichomer ikke have opnaaet den Ære at give Anledning til nogen rig Literatur, er det Modsatte Tilfældet med «Kirtelhaarene» paa Bladene af " Droseraceerne, hvad nedenstaaende Literaturfortegnelse vil vise. Meyen, 1837, Uber die Secretions-Organe der Pflanzen, S. 51, Tab. VI, Fig. 15. — 4838, Pflanzenphysiologie, H, S. 478. Grånland, 1855, Note sur les organes glanduleux du genre Drosera (Ann. d. sc. nat., Sér. IV, tome 3). Trécul, 4855, Organisation des glandes pédicellées des feuilles du Drosera rotundifolia (Ann. d. sc. nat, IV, tome 3). Nitschke, 1861, Morphologie des Blattes: von Drosera rotundifolia L., Bot. Zig., Nr. 22. — Anatomie des Sonnen- Uhaublattes (Dros. rotundifolia L.) ibid. Nr. 33. Fremdeles i samme Aarg. Nr. 31 og 42 Bemærkninger med H. t. Caspary- Caspary, 1861, Berichtigung einiger Irrthiimer des Herrn. Dr. Nitschke (Bot. Ztg. Nr. 26). Martinet, 1872, Organes de sécrétion des végétaux (Ann. d. sc. nat., Sér. V, tome 14, 1872, p. 195—98). Jeg skal ikke yderligere udvikle, hvilke Fejltrin eller Frem- skridt der findes hos hver af de nævnte Forfattere ; jeg skal kun " fremhæve, at hverken kjende de Kirtelhaarenes Stillingsforhold eller Kirtelens Udvikling og virkelige Bygning, ej heller ere de givne Billeder alle naturtro; selv hos den sidste Forfatter, Mar - , i: i; ; Rg i É: 169 tinet, siges det endnu, at det secernerede Væv kun er meta- morphoseret Epidermis, hvilket er urigtigt. For åvrigt henviser jeg til mine neden for anfårte Undersågelser, KirtelhaarenesStillingsforhold have ikke været under- sågte, idet man vel er gaaet ud fra den falske Forudsætning, at der Drosera rotundifolia, urdletip fore glanduliferorun Fig. 1. Margo folii cam seriebus pilorum glandulosorum buer pas alternis Fig. 2—3; ortus ren = marginalium. " Fig. 4 -6; pili in lamina ipsa siti Orientes; sect. longit. Fig. 7; sect. transv. pili ren Es basin. Fig. 8; Fig. 9—10; pili due sect. transv. Fig. 11—1 Seet. pili transv. KA basin pili. pilus laminaris varia altitudine transverse sectus. fransv. sect, &, cellulæ spirales. Fig 14—15, pilus varia Fig. 13; Sel marginaålis altitud. sectus. ingen Orden fandtes, og at det altsaa var overflådigt at søge efter Der er imidlertid en Plan i deres Stilling, som de bestaaer ganske simpelt en saadan. ikke er vanskeligt at opdage, og den deri, at disse Organer ere stillede paa en lignende Maade som alternerende Rækker (Xyl. Il, mer Haarene hos Menyanthes, nemlig 170 Fig. 1): De først anlagte Kirtelhaar staa i selve Bladranden (de ere mærkede med 4, paa Fig. 4, Xyl. I, der forestiller Randen af et Blad saaledes, som denne præsenterer sig for os i. et ungt Blad, tegnet med Camera clara), og de synes at anlægges alle paa samme Tid, eller maaske anlægges de lidt senere, der staa nærmest Grunden og Spidsen af Pladen. Efter denne Række anlægges de med 2 mærkede Kirtelhaar, der alle staa. ud for Mellemrummene mellem første Række. Efter anden Række filger tredie; Haarene i denne skimtes tildels gjennem Åste "Rækkes. "(paa de punkterede Partier) og ere dem tydelig mod- stillede, Efter tredie Række anlægges fjerde, hvis Haar veksle med bins, og. altsaa staa modsat anden Rækkes; men nu begynder rigtignok næsten altid en stårre Uorden at gjøre sig gjæl- dende, og hverken komme alle Led i de fålgende Rækker til Udvikling, ej heller stille de, som anlægges, sig i regelmæssigt Forhold til de foregaaende, hvilket er en naturlig Fålge af, at vi nu ere naaede ind mod Centrum af den lille kredsrunde Bladplade, og at det nu skorter paa Plads for Haarene. 1 Over- ensstemmelse med denne centripetale. Fremkomst staaer den Omstændighed, at de randstillede Kirtelhaar have de længste Stilke, og at disse blive desto kortere, jo nærmere vi re Centrum. Endnu bår anfåres, at Bladpladen har en ganske anselig Størrelse og en ret betydelig Stilk, naar de fårste Haar anlægges (cfr. Grånland 1. c. Tab. IX, Fig, 2—3). Kirtelhaarenes histologiske Udvikling har heller ikke været undersågt tidligere; derfor kjender man heller ikke endnu selve Kirtelens højst kompliserede og mærkelige Bygning til Trods for Tréculs, Grånlands og navnlig Nitscbkes Undersågelser. At Kirtelhaarene fårte Kar, har man dog vidst i mange Tider, i alt Fald siden 4837 (Meyen). Jeg har iagttaget” mange Kirtelhaar, navnlig af dem, der staa nær ved Randen,» men paa Pladen, paa deres allerførste Udviklingstrin; de vise sig som smaa Vorter paa den da allerede BEES NE FEER Een KORSET E LEES. 171 meget betydelige Bladplade (cfr. Grånland, 1. c.), og de anlægges allid ved tangentiale Delinger af Celler, der ligge umiddelbart under Epidermis”). Se Xyl. Ill, Fig, 2 og 3, der ere fra selve Randen, Fig. 4—6, der ere fra andre Dele af Pladen. Betragtes saadanne unge, netop anlagte Haar ovenfra, vil man, naar man indstiller Mikroskopet nåjagtigt paa Bladoverfladen (Fig. 8 og 12), se Haaret dannet af en Kreds Epidermisceller og 2—3 indre Celler. Det er altsaa en Gruppe af to til flere Periblemceller, der have delt sig tangentialt og drevet Dermato- genet i Vejret”). Indstiller man suksessivt paa Dermatogenets Celler i Haarets Spidse og paa de nedenfor liggende, Haarets Indre konstituerende Celler, vil man ikke finde Spor af, at Cellevæggene i hint og i dette svare saaledes til hverandre, som de maatte gjåre, hvis der var en Topcelle, der havde dannet det Hele. Man vil (vertimod ved de forskjellige Snit paa tvers og paa langs finde, at Epidermis danner en aldeles selvstændig Kappe, hvis Celler ikke deles ved andet end radiale Cellevægge, og at der næsten altid gaaer en Skillevæg gjennem Haarets Midtaxe lige til Toppen under Epidermis, eller flere, som skjære hverandre i Midtaxen, og de skille selvfålgelig mellem to eller flere selvstændige indre Cellestabler. Fig. 44 giver saaledes et Billede af et Tversnit umiddelbart under Epidermis: Å indre Inilialcelle er en Umulighed. 1 ganske enkelte Tilfælde har jeg dog fundet en saadan enkelt Celle, der afslutter hele det indre Væv, som i Fig. 45, der ligeledes er et Snit umiddelbart under Epidermis (jvfr. Fig. 3, Xyk 1V). Man vil dernæst ved Indstilling i forskjellig Håjde af Haaret ) Weiss («Die Pflanzenhaare», i Karstens «Botan. Untersuch.» S. 620) siger, at «alle Haarformen, die einfachsten wie die zusammengesetzten, aus einer einzigen Oberhautzelle entstehen», 08 at de robuste - Haar hos Drosera, Ribes etc. ingen Undtagelser gjøre herfra. 3) At de alle skulle nedstamme fra en Periblemcelle er vel muligt, vil være vanskeligt at bevise. men 172 kJ se, at de fårst dannede Celler i dettes Indre ogsaa deles ved Vægge der staa lodret (d. e. i Forhold til Bladpladen). Saaledes er Cellen y, Fig 11, udelt; men den Celle, som ligger lige under den, og som var Såstercelle til den, har derimod delt sig i to, y-y, Fig. 12 (optisk Snit i Håide med Bladets Overflade), ved en saadan lodret og radial Væg. Paa samme Maade er det gaaet til i den anden Række af Celler (7), som danner dette Haars Indre. Ligeledes fremstiller Fig. 44 et Snit nedenfor Fig. 15. Paa denne Maade foråges altsaa de-lodrette Cellerækkers Antal i Haarene, og paa ældre Haar seer man derfor et større Antal af dem (Fig. 1, 9-og 10): É Som allerede de tidligere Undersågere have bemærket, ere Randhaarene noget forskjellige fra de paa Pladens Flade staaende Haar, navnlig med Hensyn til Kirtélens Bygning. Hvad deres Ån- lægsmaade angaaer, er der den Forskjel, at det ved dem er flere Peri- blemceller, "der sættes i Arbejde, end ved de sidste, og at de ligge i en (dobbelt) Række, ikke i en lille kredsrund Gruppe. Et Tversnit af et Randhaar seer derfor ud som Fig, 43, Xyl.. HI. Det næste Skridt i Haarets Udviklingshistorie er Anlæggelsen af Spiralkarrene, og dette skeer ved, at lodrette Vægge dele Cellerne i en af de lodrette Rækker i det Indre i en ydre Række og en indre; af den sidste, der atter kan dele sig, dannes Karrene. Saaledes har en Celle”) paa Tversnittet Fig. 13 delt sig tangentialt, og den indre Dåtrecelle radialt; de to derved dannede snevre Celler (8) ere Karceller.. Paa samme Maade vil man i 9 og 40 se Karceller (8) dannede i det Indre af Haaret, og i det kraftige Haar, Fig. 7, ere de ogsaa anlagte. Undersåges nu Længdesnit (Xyl. IV) af de ældre Haar, ville de give os Bekræftelse paa vor Opfattelse af Haarets Byg- ning. Under den selvstændige Epidermis, der kun vokser i Flade- retning ved radiale Delinger, ligger der, som hos Menyanthes %) Jeg har altid fundet, at det i Randhaarene var en Celle i det mo Bladets Overside vendende Lag. Angaaende se gs Bladfladen yrere Haar har jeg Intet kunnet afgjøre med Sikker nogle faa lodrette Cellestabler, der forholde sig aldeles selvstæn- dige overfor hinanden, ”d. e. udvikle sig aldeles jævnsides ved horizontale (og vertikale) Delinger uden at have en enkelt Initial- celle til fælles Stammemoder (Xyl. IV, Fig 1, 2, 4, 5). 3 4 Drosera communis; pære glandularum. Fig. 1; Glandula juvenilis in margine folii laminæ sita. Fig. 2—8; Glan- dulæ juveniles in lamina ipsa sitæ, sect. longitud. Cellulæ n-n (cum cellulis m-m ex iisdem cellulis maternis ortæ) una cum epidermide, e-e, et cellulis, quæ e cellula epidermidali & segmentationibus consecutivis oriuntur, stratum secernantem glandulæ formant; cellulæ m-m cum cellulis epi idermidalibus = (quæ una cum & ex iisdem cellulis maåternis epidermidalibus ortum ducunt) tamen alterum stratum peculiare nueleum cellularum spiralium circumdans rr? (cellulæ tres infer. Fig. 8 litteris «8» notatæ forte haud fibras spirales ormant; conf. Xyl. V). Fig. 9—10; gandulæ juveniles transverse seclæ. Stilken i de udvoksne Haar bestaaer altsaa af: æn ” sa a ct nar ; ra an ) én central Karstræng, der sjelden bestaaer af mere end É ; ; HR dd Dane D i eller, mod Stilkens Grund og i de randstillede Haar, 2 174 snævre Spiralkar med tætte Vindinger, og som, lig en anden Karstræng, lægger sig op til eller, om man vil, udgaaer fra Bladpladens Karstrænge; 2) et denne omgivende Cellevæv af noget langstrakte, tynd- orvæggede, parenchymatiske Celler (Xyl IV, Fig 176,7,8 0. fb), og 3) Epidermis, i hvilken der paa Grunden af de ældre -og kraftigste Haar endog opstaaer Spalteaabninger (foruden to Former af Haar, der ere ganske godt studerede tidligere). Kleletun opstaaer paa følgende Maade. Allerede paa VÆ ek af ganske unge Haar, der ikke ere synderlig mere" håje end brede (Fig. 3—5, Xyl. IV), tage de indre Celler i den - overste Del af Haaret til i Størrelse, f. Ex. f og g, Fig. 4, hvilket er det fårste Skridt til en Forågelse af deres Antal, og samtidig dermed eller endog lidt før finder der en Celledeling Sted isen Ring af Epidermisceller (a-b), som har stor Betydning for Kirtlens senere Uddannelse, og hvis Ejendommelighed be- staaer deri, at Delingsvæggen ikke gaaer nåje radial, som alle tidligere Vægge, ved hvilke Epidermiscellerne deltes, men skraaner nedad og udad, hvilket Figurerne meget bedre end Ord ville gjøre klart; det er nemlig ved denne hældende Væg sk "Cellerne a og bi Fig. 3—5 ere dannede; i den åverste Celle, by | er Ydervæggen omtrent dobbelt saa håj som Indervæggen, i den nederste, a, er det Indervæggen, der er omtrent dobbelt saa håj som Ydervæggen. Vi folge nu forst Celledelingerne i Kirlelens Indre. Jeg omtalte, at Cellerne i den øvre Del af Haaret tage til i Størrelse. Derpaa begynde Celledelingerne. Jeg troer ikke, at der kan paavises en nøje bestemt Plan, efter hvilken disse foregaa; men i al Almindelighed kan det siges, at de åverste umiddelbart under Epidermis liggende Celler dele sig ved mere eller mindre horizontale (tangentiale) og dernæst lodret paa disse staaende, forskjelligt stillede, radiale Vægge; fi Fig. 4, der er Såstercelle til den nedenunder liggende Celle, har saaledes i Fig, 5 delt 175 sig i to, f-f, og påa samme Maade har g i Fig. 4 delt sig i g-g, Fig. 5. ; Det er fremdeles klart, at det forholder sig paa folgende Maade med Cellerne m og n i Fig. 6—8: til hver med m mærket Celle hårer der "som Såstereelle en ovenfor liggende Celle n; denne deles yderligere; i nogle Tilfælde har den atter delt sig ved en radial Væg, der staaer lodret” paa Snittets Plan og derfor er. synlig for os, i 2 Celler, n-n (se Ex. i Fig. 6—8), i andre Tilfælde er dette ikke sket, eller Væggen ligger maaske i samme Plan som Snittet; men Enderesultatet er det, at medens Cellerne m forblive udelte (eller kun deles lidet?), deles deres Såsterceller mn ved forskjellige lodret paa Kirtelens, tilnærmel- sesvis kuglerunde, Overflade stillede (altsaa radiale) Vægge i et stort Antal af mindre, kubiske Celler. Hver af disse to Slags Celler (m og n), faaer sin Rolle at spille, Den dverste, af Cellerne mn dannede, Kalot slutter sig meget nåie til de ovenfor liggende Epidermisceller,- e-e; de antage de samme kemiske og fysiske Egenskaber som Epidermis- cellerne, der navnlig paa Kirtelens Top strække sig stærkt radialt, og antage med disse det secernerende Vævs almindelige Beskaffenhed. Der dannes saaledes en Kappe af secernerende Celler, der for støårsteDelen nedstamme fra Epidermis, men som har et indre, af alle hidtidige Undersågere overset Lag, n-n, der nedstammer fra Haarenes indre Væv og derigjennem fra Periblemet. i Til denne Kappe slutte ogsaa de Celler sig, der nedstamme fra hin nys omtalte Epidermis-Celle b. Denne Celle deler sig nemlig snart ved en Vægt), hvis ene Kant staaer midt paa Skillevæggen mellem a og b, hvis anden Kant i nogle Tilfælde staaer paa den ovenfor liggende Epidermiscelles nedre Sidevæg ; påa denne Maade ere Cellerne 51-46! dannede paa håjre Side af Fig. 6, og denne Delingsmaåade gjenfindes i Fig.7 og i højre Side +) Der kunde ogsaa finde radiale, lodrette Delinger Sted, før de i det Fål- gende omtalte Delinger fremtræde; dem kjender jeg imidlertid ikke. Nye Undersøgelser af Celledelingsmaaden her ére overhovedet ønskelige. 4 176 af Fig 8; det ér da en Art tangéntial Deling. 1 Fig. 9 og 10 ere Tversnit af unge Kirtler afbildede; man vil se en Del af Epidermiscellerne, navnlig i Fig. 9 delte ved disse tangentiale Vægge. I andre Tilfælde derimod staaer Væggens anden Kant paa den delte Celles Ydervæg, og dens Stilling bliver da mere vandret; dette er Tilfældet paa venstre Side af Fig. 6 (ved Dan- nelsen af 6!-p1) og paa' venstre Side af Fig. 8. —- Delingerne af disse fra b nedstammende Dåttreceller fortsættes (basipetalt?), og i den uddannede Kirtel er det et ikke ringe Celleantal, der have denne Celle til Stammemoder (se Xyl. V, S. 179). Paa samme Maade. som Epidermiscellen b slutter sig til det secernerende Lag og derigjennem til den af n dannede Kappe; slutter Epidermiscellen a sig til de med m mærkede Celler, men medens b gjentagne Gange deler sig, forbliver a altid udelt, skjåndt der foregaaer store Forandringer med den. Disse bestaa navnlig deri, at den strækker sig i en mærkelig Grad i Længden, hvortil Begyndelsen allerede ses gjort i Fig. 6—7, og som yderligere er fortsat i Fig. 8; tillige faa alle med a betegnede "Celler ejendommelige mårke Vægge, der blive svagt uregelmæssig bugtede; i den helt udviklede Kirtel have de naaet en ganske anselig Længde (Xyl. V).. De danne tilsidst et næsten lodret cylindrisk (forneden dog lidt videre) Lag i Kirtlen, der. paa sin udvendige Side beklædes af de fra b nedstammende Celler. Samme Beskaffenhed og Ydre som hos .disse Celler gjen- finde vi hos alle med m mærkede Celler; de nederste (yderste) af disse strække sig ogsaa ganske betydeligt ligesom a, men langt fra saa meget; de åvrige forblive derimod smaa (Xyl. V.). Saaledes danne allsaa de fra Epidermis nedstammende Celler a og de fra Periblemet nedstammende Celler m et uafbrudt Lag, der har Form som en Klokke og som under det secer- nerende Lag omfatter Kjernen i Kirtelen +), ”) Nitschke omtaler det, I. c. S. 243 saaledes: «Die unter dem Epithe- lium (der urigtigt anses for at bestaa af et Lag Celler) liegende. Paren- Chymschicht besteht aus langgestreckten Zellen, und bildet eine ein- Sk Lås Sek E iLilr FE: +=): Ein oder mehrere Gefåssbundel finden sich beilåufig gesagt, in vielen andern Anhångseln, z. B. in den Stacheln der Blåtter und Blithen der Victoria regia, Euryale ferox, der Karpelle von Åesculus Sagsnr” Datura Stramo= nium, Datura Tatula, Ricinus africanus Mill., Ricinus com- munis +22), Ecballion Elaterium, Cucurbita. ficifolia Walt. Cucu- mis prophetarum, Medicago denticulata, Medicago muricata, Medicago Echinus, des Involucrums der Frucht von Xanthium spinosum, Å. mac pum, X. strumarium Sa Castanea vesca, des Kelches von Agrimonia Eupatorium, der Blattflå (nicht des Randes) von Ilex ferox u. Eg w. und mehrere dieser Anhångsel, z. B. die von Xanthium macrocarpum, tragen wieder noch Haare, haben Epidermis und auch die wenn auch åfters in verånderter Gestalt in das Anhångsel ein». At Caspary hermed skulde have nævnet alle de Trichomer, der fåre Karstrænge (og derfor sandsynligvis. ogsaa anlægges og udvikles som de højere Epiblastemer) er håjst usandsynligt; at der er flere, se vi allerede af nogle faa Bemærkninger hos Martinet (I. c. S. 188): «La plupart de ces organes ont. été désignés, å tort, par un grand nombre d”auteurs, sous le nom de poi oils glan- duleur. Leur pédicelle est cependant bien différent des poils qui, ainsi que je Vai dit, ne sont que de simples. produc- tions de V”épiderme. Ce pedicelle, en effet, contient fré- | Bob Zig. 1861,8, ++) Bot. Zeitg. 1861, S. 241. 2%%) Hos denne Plante eg jeg verificeret Casparys Angivelse: T) Cfr. dog RR ne: «Uber Blithenentwickelung bei den ke, S. 25—27. od de andres Triehomnatur synes Intet at kunne ind- vendes, med myllrlir af Agrimo 180 quemment presque lous les éléments essenliels de la lige. On y trouve un épiderme recouvrant une masse plus ou moins considérable de tissu parenchymateux, au milieu du- quel on observe le plus souvent un faisceau fibro-vasculaire ou simplement quelques vaisseaux». S. 491 nævnes Passi/lora's «glandes péliolaires» (Fig. 229); S. 192: «les glandes du pétiole des Rosacées-Amygdalées» og i Fig. 230 afbildes en af Cerasus Grioia; alle disse have Fibro- vasalstrænge, og Kirtlerne hos Ricinus skulle have en analog Bygning (ibid. S. 194). S. 194 omtales endvidere Kirtelhaarene paa Ydersiden af Bægeret hos Plumbago Capensis; ogsaa disse have Fibrovasal- strænge. Hos Meyen og Weiss nævnes ogsaa Kirtelhaarene hos Cassia'er og Nepenthes, og maaske flere endnu. Alt dette viser. tilstrækkeligt, at der er mange Organer, som maa henfåres til Trichomerne paa Grund af deres Stilling 08 andre Forhold, men som have vel udviklede Karstrænge og i del Hele en Bygning som de håjere Epiblastemer. Den indre Byg- ning er altsaa ikke nok til at skjelne Trichomer fra Phyllomer og Kaulomer og til at fjerne Droseras Kirtelhaar fra bine. . Endnu mindre kan den Omstændighed, at Kirtelhaarene an- lægges under Epidermis, fåre dem over i Phyllomernes Række, tbi det er endnu almindeligere, at Haar anlægges saaledes, end at de fåre Kar (man erindre Menyanthes, Datura- og Gunnera- Piggene, og Rauters Exempler). Langt mere vejer da i Vægt- skaalen den Omstændighed, at Kirtelhaarene opstaa saa sent, paa et allerede vidt udviklet Organ; at de have en Stilling, som ikke er kjendt for Bladfligene paa noget sammensat Blad, og al! endelig heller ikke Droseracernes Slægtninge paa nogen Maade 8ive Antydninger af at have sammensatte Blade). For mig staaer det da som den eneste naturlige Slutning: | Efter Nitschkes Undersågelser (I. c. S. 253; jeg har ikke selv gaaet det efter) gives der aldeles jævne etern lle fra Kirtelhaarene til de paa Bladstilkene ståaende kar- og kirtellåse Haa Se ! 181 «Kirtelhaarene hos Drosera ere Trichomer, som have Kar og en nogenlunde regelbunden Stilling. Y.. Agrimonia Eupatoria (Xyl. VI, VIL, VED. At Caspary forlængst har seet, at «Krogbårsterne» paa Bægeret fåre Kar, sees af hans anførte Citat, Der er dog endnu et Par interessante Bemærkninger at gjåre angaaende disse Dan- nelser. Om deres Stillingsforhold har Ingen. hidtil, det jeg ved, publiceret nogen lagttagelse; det er vel gaaet med dem som med andre lignende Dannelser, at man stiltiende har antaget, at de ere stillede uden Orden paa det bærende Organ. — «Krogbårsterne» hos Agrimonia ordne sig imidlertid paa ganske bestemte Maader, der i håj Grad minde om Phyllotaxiens Love, navnlig om de Xyl. VI. Agrimonia Eupatoria; spinæ calycinales orientes. 8-B, bracteolæ floris (e dorso visi); 5, sepala. Stillingsforhold, der findes hos en stor De! mangehannede Blomsters Ståvdragere. Omtrent paa den Tid, da Frugtbladene anlægges, og jeg troer at turde sige snarere efter deres Anlæggelse end får den, dannes de fårste Krogbårster, udenfor og nedenfor Bægerbladene, 12 182 en for hvert Mellemrum mellem disse; efter disse første 5 an- lægges 10 med Stilling som 2—2 i Xyl. VI, Fig. mk og lige- ledes lavere end hine. Derpaa fålger en tredie endnu lavere stillet Krans med et Antal af 5 Bårster, der staa lige under Ryggen af Bæger- bladene; efter dem io Kranse (fjerde og femte) med 10, saa den sjette med 5, den syvende med 40, den ottende med 5, den niende og tiende med 40 Bårster 0. s. v. Stadig fålge Kransene i. nedstigende Orden, og om end der kan indtræde nogen For- styrrelse i Udviklingsfølgen (se Fig, 3), vil man dog ved at gjennemgaa et stårre Antal Blomster finde, at de i Xyl. VII angivne Stillings- forhold ere de typiske. Hvad der ved dem er interessantest, II. Ågri a Eupa Dispositio ske mane typica. er, at der mellem to lige over og under hinanden staaende Kranse altid er den samme Taldifferens, som mellem to i samme Orthostich faldende Blade ved ir Bladstilling, nemlig 5. Derfor staaer den éte Krans under den iste, den 7de under den 2den, den 8&8de under den ådie, 0.s.v. Dog er herved at bemærke, at 7). Der er en ung Blomst, seet bagfra, saa at et Bægerblad vender mod Beskueren, og de to Forblade ligge til Højre og til Venstre. Ligesaa Fig. 3; 183 kun de Kranse, hvis Bårster staa lige for Mellemrummene mellem Bægerbladene (d. iste, 6te, iite 0.s.v.) og lige for Ryggen af disse (den 3Idie, 8de, i3de 0. s. v.) staa fuldkommen lodrette over hverandre; ved de andre ville Orthosticherne komme lan Mm | m | | / Xyl. VIE Agrimonia Eupatoria. Evolutio spinarum calycinalium, Fig. 1 et 3; spinæ juveniles sect. transvers. Fig. 2, 5, 6 et 4, spinæ juvenil. sect. longit. Fig. 7 et 9, sect. longitud. spinarum adultiorum. fig. 8, spina adulta sect. transvers; pars inferior iconis (et igitur vasa spi- ralia) ad sepala spectat. >! til at. danne Linier, som konvergere lidt mod den ene eller den anden af hine lodrette Orthosticher, saaledes som det, maaske noget for stærkt, er angivet paa Xyl. VII. Dette vil med tilstrækkelig Tydelighed give et Billede af de enkelte Detailler ved den normale Stilling. I Regelen standser Dannelsen ved den 13de Krands og de sidst anlagte Bårster ere yderst rudimentære”). ") Big er gtver i Orgahogénie de la fleur», Tab. 101, Fig. 23 en Afbildning af en ung Blåmst af Agrimonia Eupatoria, påa hvilken Krogbårsterne 12" 184 Krogbårsternes Histologi er fremstillet i Xyl. VIN, De dannes i det fårste Cellelag under Epidermis (Fig. 2, et hori- zontalt Længdesnit) ved tangentiale Delinger af en hel Gruppe Celler. Ved Fortsættelse af Celledelingerne, som foregaa, saa vidt jeg kan se, uden "Orden, i alle Retninger”), vokser Organet-og drives Dermatogenet, hvis Celler alene deles radialt, yderligere i Vejret (Fig. 5, 6 og 4, der ere radiære Længdesnit), Paa Tver- snit af Bårsterne sees i Overensstemmelse hermed et uordentligt Cellevæv indenfor den mere storcellede Epidermis (Fig. 4 og 3, af hvilke hin er Tversnit af Bårste Nr. 2, denne af Nr. 3 paa en og samme Blomst). Fig. 7 viser et Længdesnit gjennem den. åverste Del af en noget ældre Bårste; allerede påa denne bemærker man, at Cel- lerne i det Indre dele sig mere ved Længdevægge end de dem omgivende Celler og strække sig i Længderetning, og i Fig. 9 have de allerede et prosenchymatisk Præg. Den hele indre Masse i Bårsterne omdannes nemlig efterhaanden til stærkt forlykkede prosenchymatiske Celler (se Tversnittet Fig. 8), nærmest til Bastceller, og i den ene (den åvre, paa Figuren nedadvendende) Side af denne Phlo&mmasse ligger der nogle faa Spiralkar og nogle faa mindre stærkt fortykkede Prosenchymceller (Vedceller). Denne hele Karstræng omgives af. et med Epidermis beklædt Parencbym paa c. 2—4 bladgrånt-fårende Cellelag med Intercel- lularrum. Epidermis har Spalteaabninger (Fig. 8). Ere nu disse Epiblastemer Phyllomer eller Trichomer? Af deres Bygning og Udvikling alene kunne vi Intet slutte angaaende deres merfologiske Værd, thi der er, som vi saa, mange Trichomer, der have en lignende høj Udviklingsgrad. Deres Stillingsforhold ere ganske vist ikke som almindelige ses i Fremkomst; der er dog kun det Rigtige, at de udfor Kronbladene staaende ere de største (og ældste). ”) Sammenlignes Fig. 2 og 5 synes det, at de yderste Dåtreceller af første Orden straks danne et Lag, der siden kun deles lidt”eller slet ikke. FRANS SEE EET SENEST aA RES (orde ES El SINE SÅ Ea oe EEN EET SES ER Fre ESPEN TT JSRER ; KR ” å i å i j KR ” É i 5 a ' É 185 spiralstillede Blades, men den er dog meget regelmæssig, og der findes meget lignende Stillingsforhold hos Ståvdragere, rigtignok med akropetal Udviklingsfålge, medens disses er basipetal. Af den Grund var der altsaa maaske Intet til Hinder for at antage dem for Blade. Men de passe dog aldeles ikke med den femtallige Type i Bæger og Krone (tildels vel ogsaa i Androeceum), som vi kjende hos Rosaceerne; Stillingen af Forbladene og Bægerbladene er ganske som hos disse), Spiralen fårer aldeles normalt fra det åverste Forblad til det fårste Bægerblad, og Stillingen er ganske som i de fleste femtallige Blomster. Krogbårsterne ere altsaa i alt Fald noget accessorisk, noget indskudt, som ikke hører med til Blomstens Grundplan, og heri ligger deres Tri- chomnatur. (Man erindre imidlertid, at der forekommer analoge Interkaleringer i Androeceum af visse Blomster). Og nu deres Forhold til det hos flere Slægter forekom- mende Yderbæger? Dette tydes, som bekjendt, almindeligt (vel siden St. Hilaires Tid) som Bægerbladenes Akselblade, og som Ståtte herfor anfåres der Antholyser; fremdeles det, at der ofte optræder et Par smaa Blade i Stedet for det enkelte,. eller at dette er klåvet mere eller mindre dybt;. fremdeles — og det er det vigtigste, at Yderbægerets Blade opstaa mellem Bæger- bladene og paa Samme Håjde som disse, lig ægte inter- petiolære Akselbladdannelser="); Agrimonia's opstaa derimod neden for Bægeret; hvis det altsaa er Tilfældet, som Payer og Homeister angive (men som nogle af Payers Figurer imidlertid ikke tale for, og paa sine Steder heller ikke hans Ord), at bine Aksel- blade opstaa mellem Bægerbladene, kunne. vi ikke sætte dem +) Cfr. Schnitzleins Iconographia, Tab. 272, Få Fig. 32; Tab. 272, Fig. 29 og 30 3%) Payer, «Organogénie», Pl. 100—101, og ra 's. 501: «Ce n'est que quand les sépales et les pétales sont nés qu'on voit poindre sur les bords de la coupe réceptaculaire, dans les intervalles que laissent entre eux les sépales, cinq mamelons, rudiments du calicule» og Hofmeister, «Allgem. Morphol.… S. 468, Fig. 95. 186 homologe med disse Bårster, om der end er den Lighed, at den fårste Bårstekrans opstaaer ud for Bibægerets Plads, nemlig Mellemrummene mellem Bægerbladene. Men til de fålgende Kranse finde vi endnu mindre noget Analogon,. 2 Men jeg skal ikke nægte, at der er Meget, der taler for; at det ikke er saaledes, og al vi maa sætte saavel Yderbægeret hos Alchemilla (cfr.Payer, Pl.401, Fig. 26) som hos den Agrimonia endnu nærmere staaende Aremonia (Payer, Pl. 404, Fig. 23) homologe med den fårste Bårstekrans hos Agrimonia (Payer, Pl. 401, Fig. 23), om end Payer selv ikke synes at opfatte Sagen saåledes (eftersom han betegner hint med ca, 9: calicule,” Yderbæger, men dennes. Bårster (alle) med ap og dertil føjer følgende Forklaring: «Fig. 23. Bouton au moment ou des pointes, ap, apparaissent sur le- pourtour extérieur de la coupe réceptaculaire»); og ere disse homologe, ere Yderbægerne hos Fragaria etc. vel ogsaa homologe med dem. Er det ene. et Bladorgan, maa det andet na- turligt ogsaa ansees derfor; men er den første Bårstekrans hos Agrimonia dannet af Blade, ere nådvendigvis alle fålgende . det ogsaa, og vi fåres saaledes nådvendigvis til at antage, at Blade kunne udvikle sig i stårre Afstand fra Vækstpunktet, end man tidligere har vidst, og i nedsligende Orden. Men i alle Tilfælde frembyde disse Yderbægerdannelser noget accessorisk, de interkaleres i Blomsten, uden at håre med ind i dens Type, og homologe med det virkelige Bæger kunne de ikke sættes, eftersom delte lyslevende staaer der, paa sin normale Plads. Foråvrigt vil en sammenlignende Udviklingshistorie af Blomsten i hele Rosaceernes Familie være i håj Grad af Betydning for at klare dette Forhold. Man vil her se et smukt Exempel paa, hvor vanskeligt det er, at skjelne mellem håjere og lavere Epiblastemer. YI.… Compositeernes ,,pappus'””. Til Slutning nogle Ord om Kurvblomsternes Bæger og Fnok, skjåndt jeg her ikke har mange egne Iagttagelser at fremsætte. kJ 187 Naar jeg desuagtet berårer dette Emne her, da er Grunden hertil dels den, at der er en let og naturlig Tankeovergang fra Krogorganerne hos Agrimonia til Pappushaarene hos Kurvblom- sterne, dels den, at der for nogle ganske faa Uger siden er udgivet en Afhandling om dette Emne i den danske Literatur: Samsée Lund: «Bægeret bos kurvblomsterne, et histologisk forsåg paa at hævde udviklingens enhed i planteriget» (Botan. … Tidsskr, II. 2 Bd. ), en Afhandling, der, hvad det nævnte ET or8B8s angaar, -vil vise sig — det tår jeg med Sikkerhed sige — at være aldeles forfejlet, og som med Hensyn til Forfatterens Dom om Fnokkens morfologiske Værdi næppe heller bringer nogen É rigtig Opfattelse ; i alt Fald kan Forfatterens Dom ikke være saa uimodsigelig afgjårende, som han selv antager og fremstiller den. Jeg skal derfor her tillade mig nogle Bemærkninger med "Hensyn til Kurvblomsternes Bæger, uden at jeg ellers FR ålk . Fald for Tiden — ånsker at indlade mig nærmere paå Forfatterens Theorier om Udviklingens Enhed i Planteriget. Kurvblomstens Anlæggelse. S.9 berårer Cand. Lund ” delte Spårgsmaal for Marklidselens Vedkommende. Jeg har -ikke undersågt denne Plante, men hvad jeg har iagttaget andensteds) stemmer ikke. med hans Angivelser. Jeg skal nu her fårst be- mærke,. at Celledelingerne i den periferiske Vækstkant, der danner Perigoniet, hos de af mig undersågte Compositeer ,aldeles ikke foregaa saa uregelmæssigt, som Forf. synes at finde (S. 9 og 10), og at der heller ingen strængt taget horizontale Rækker dannes, saaledes som han angiver. En ung Compositéblomst i Længde- snit har jeg afbildet I. c. Tab. I, Fig. 19 og det Halve af en anden Tab. II, Fig. 441; de kunne tjene som Typer for, hvor- ledes jeg har fundet de unge Compositéblomster. Jeg har paa det anførte Sted fremhævet, at den unge skaalformede Rand har den +) Cfr. Warming: «Forgreningsforhold hos Fanerogamerne» i Vid, Selsk Skrifter, V. R., 10 Bd., I, 1872. Jeg har undersogt Doronicum, Anthemis, Senecio 188 Bygning, som jeg ofte har fundet hos unge Blade, og at jeg derfor er tilbøjelig til med Koehne”), at betragte hin Skaal som de forenede Primordialblade af Krone, Androeceum og Gynoeceum. Forfatterens Angivelser (S. 40) med Hensyn til den kreds- formige Vækstrings Omsiggriben i to Retninger stemme ikke med mine Iagttagelser, og de forekomme mig i håj Grad prægede af Senecio vulgaris. Evolutio pappi. 3 floris sect. longitud.; ad basin corollæ partitionibus cellularum Conditur calyx rudimentarius annuliformis ortus pilorum pappi (p) ex epidermide; pili a latere visi. Fig. 5; pili PReE: a facie anteriore visi 'ig. 6; pili duo a latere visi, sect. lo ngit. Fig. pilus sectione transversali pér summum apicem , ducta visus; cellularum series tertia lon inferior iconum ad Fig. 1; pars Beieakeni cal.). Fig: 2—4; per medium et per Ek gitudinalis ad basin appositur. Pars corollam spectat. Fig. 3—9: pili adultiores, attamen valde juveniles. Fig. 10, sectio transv. pili prope basin den samme skematiserende Aand, handlingens Ydre og Indre, blomster e som gaaer gjennem hele Af- Hos de af mig iagttagne Composité- Skaalen dannet og åvre Vækstring altsaa hævet et ” Blithenentwickelung bei den rn desired, Berlin 1869, S. 42 ff.; efr. Buchenau, Bot. Zeit. 1872, S. 3 (rev! 189 Stykke til Vejrs, naar der ved Skaalens Grund, altsaa fjernet fra Vækstringen, optræder nye Celledelinger i fårste (og andet) Peri- blemlag. Jeg maa lægge en særlig Vægt paa disse Celledelinger, thi i dem ser jeg de sidste svage Spor til Bægerdannelsen hos Nu- tidens Compositeer, og hin Valk er altsaa disses Bæger. Hos- staaende Xyl. IX viser i Fig. 4 et Parti af et Længdesnit gjennem- en ung Blomst af Senecio vulgaris og viser os netop nogle faa tangentiale Celledelinger i fårste Periblemlag. Om Cirsium arvense skulde forholde sig væsenlig forskjellig herfra, vilde det være interessant at faae at vide. Hr, Lund bår oplyse dennes Vækst- rings Bygning ved naturtro anatomiske Tegninger, og levere Beviset for dens basipetale Vækst, hvad han aldeles ikke har gjort. Saa meget med Hensyn til, hvad jeg maa anse for «Bægeret». Vi komme dernæst til : Fnokken. Angaaende Fnokkens morfologiske Værd udtaler Forf. sig med en mærkværdig Sikkerhed. Nogle Botanikere drage dens Bladnatur i Tvivl; at en saadan Tvivl er uden Grund, vil fremgaa af Undersågelsen, begynder ban med, og saa ender han (S. 1416), efter i en Anmærkning at have fejet nogle «for- ældede» Grunde mod Bladnaturen af Vejen, med uat slaa den Sætning fast», at Fnokken hos Kurvblomsterne er et virkeligt Bæger, og S. 112 at erklære: «De oplysninger, der herved ere fremkomne (ved hans Undersågelser), sammenholdte med de op- lysninger, som — — — og andres studier over fnokkens form- udvikling har givet, vil være fuldkommen tilstrækkelige til, at man derpå kan bygge en sikker dom om fnokkens morfologiske … værdi.» Er. dette nu dog saa ganske vist? Hovedgrunden for Forf, er aabenbart Fnokkens an El tomiske Bygning. Det er Forfatterens Fortjeneste først at have paavist, at der hos visse Compositeer i hver Fnokstraale findes en Fibrovasalstræng (rigtignok uden Kar, blot dannet af Cambi- 190 i re HEL GS OASSMAR SE Så MEAN Da: SER km mg " "TUSE form), omgiven af Grundvæv og Overhud, at saadanne Fnokstraaler i Bygning og Udvikling altsaa ligne Phyllomer. Dette er de nye Oplysninger, som ere fremkomne, og de ere i alt Fald interessante»). ER LSE SKR LES SER 45 +) Da jeg gjennemlæste Cand. Lunds Afhandling fårste Gang, b jeg forbavset over den mærkelige Sikkerhed, hvormed Forfatteren oe | Resultaterne af sine Memgad og sine Domme, men ved Siden heraf E var det mig paa en sniper paafaldende, hvor let han kom 3 til sine "Resultater, fe svag en Grundvold han bygger dem paa; jeg Å ved anden omhyggeligere Kritik at Hebbeklæs frier er til en Bestyrkelse af det Indtryk, jeg fårst havde modtaget, at t Forfatterebs råve. Je denne fattige Aarstid kunde finde: Senecio vulgaris (jeg fandt kun 1 Ex- i sonate bør jeg tilføje); Proven faldt ikke ud til Gunst for HAr. L., og jeg har i Xyl. IX fremstillet Resultaterne af mine Undersågelser af denne Plantes Fnok. Medens Forf. overalt hos Fnokken opdager «Topceller”» É (efr. 5 for Senecios Vedkommende), og opdager saadanne ogsaa alle ; andre Steder i Planteriget, ir endog (S, 97) ikke synes at være langt fra at. erklære, at Trichomer med 2 Topceller slet ikke forekomme hos Sorgen saa fandt jeg fre: netop, at Pappushaarene udvikles ved, at en enkelt Epidermis-Celle hos Senzecio vulgaris udvider sig radialt (Fig: 25; at sm SÆR efter deles ved lodret stillede Vægge i 2—-3—4 mønee 8. 3—6); at ike af disse Celler after selvstændigt deler sig ved . horizontale Vægge (Fig. 4—5); at hver af disse saaledes opstaaede selvstændige Cellestabler vokser ved, at dens åverste Gelle tverdeler sig. at 1 eller 2 af disse Celler i nogen Hå 6jde over Haarets Grund ophører med sin Innere kiler sig ud foroven (efr. Fig 7, Snit gjennem HØ ao SAR st SED ir: ads FESD fS rt Tse Fa ES Gere nde ne Lat ANS MESS SEERE SAs VEN KE STER ÅD ca F= SEER SEE ED me sen og længere nede, og i samme Stilling; man ser en cetle tilvenstre kile sig ind mellem de andre), saa at Haaret sn kun be ei af 2 aldeles jævnsides låbende selv- stændige me ære (Fig. at der altsaa til ingen ai er Spi or til en monarkisk Topcelle. d gjort det her, og jeg opfordrer Cand. Lund (hvis Undersågelser Jeg ellers ikke har havt Tid til at £aa efter) til at bevise, åt jeg , r gjort det, eller indrømme sine egne Fejlgreb. For mig staar denne E å j SØ Ken EMDAj mn TR NØ ås LER vere 1941 Rigtignok træder det ikke frem S. 415 som den Grund, der har fårt ham ind paa Theorien om Bladnaturen, men det frem- gaar med stårste Bestemthed af hele Afhandlingen, særligt af S. 4 (citeret ovenfor) og S. 112, at det er den histologiske Ud- viklingshistorie, der har været det Ledende for ham”). S 415 hedder det: «Man har endnu ikke truffet trichomer, der udvikler karbundt så lidt som trichomer, der voxer ved en sådan regelmæssig randlinie som her». Hvad den sidste Ylitring angaar, lader det til, at Forf. har glemt, hvad han siger paa den foregaaende Side, S. 144: «Hvis et hårformigt legeme i bladranden ikke just er stillet i spidsen af bladet eller i spidsen af en nogenlunde anselig bladflig, bliver dets bestemmelse. tvivlsom», og hvad ban dernæst tidligere (t. Ex. S. 21—22 etc.) anfårer om Vingedannelse paa laterale (og terminale) Haar i Compositeernes Fnokstraaler (hvorved jeg meget vel erindrer, at han her ikke sætter «hår — trichom»). Hvad den første Yttring angaar, har jeg nu i det Foregaaende paavist, at der er Trichomer, der udvikle Fibrovasalstrænge, og naa Undersågelse indtil videre som en Pråve paa Rigtigheden -af mit Regne- ener gg Resultat var dette, at Cand. Lunds Resultater ere upaalidelige ; g hol mig for andre Compositeers Vedkommende til det af Forf. iv mer fen: Princip (1. c. S. 98): «Da jeg nu finder saa væsenlige fejl i Rauters fremstilling af udviklingen af hine pappuslignende trichomer hos Hieracium, kan jeg ikke antage, at samme forfatters fremstilling af udviklingen af de tilsvarende bl gtnar se. hos Correa, ibes, Dictamnus 0. a. er. paalidelig». Jeg vil med ovenstaaende Be- mærkninger ingenlunde « at Forf.'s iikandieg er aldeles værdilås; dette vilde være i høj Grad ubilligt; min Dom er den, at der ved Side! af flere smukke og SEG lagttagelser findes en Mængde upaalide- lige Angivelser, KLINE: næsten alt, som angaar Udviklings- og a såget paa at hævde esse ne er al- "deles forfejlet. Seslikger vil vise, om jeg har Ret Den Rolle, som han, f. Ex. S. 114, tildeler Uaviklingsbistorien ved Af- ære en Sek et morfologisk Spørgsmaal, forekommer mig idvrigt at staa med hans Udtalelser S. 118, 3. Den hele Betydning, der Arnie Vastingsstorken og Organets indre Bygning nn Sporgs min Mening overdreven. At over ebrnnetg naar den skal es E Systlgersd Dom, ofte bliver vildledende, er anerkjendt fra flere Sid KE 1982 endog langt hojere i Udvikling end Compositéfnokken, ja saa langt som de almindelige Phyllomer og Kaulomer, og jeg har gjort det sandsynligt, at der er mange Trichomer, som det gaar paa samme Maade; jeg har fremdeles paavist, at Udviklingen i saadanne Trichomer (t. Ex, i Datura-Piggene) er ganske over- ensstemmende med Udviklingen selv i det håjest staaende Epi- blastem, Kaulomet, saaledes som vi nu kjende denne. Forfatteren ved altsaa ikke, at der er Haar, der have Kar- bundter. Nu staar det rigtignok omtalt mange Steder, t. Ex. hos Meyen, Schleiden, i Bot, Zeit. (se ovenfor S. 167), hos Martinet (hvis Afhandling var at faa i Bot. Haves Bibl., får Forf. havde fuldendt sin Afhandling) 0. s. v., men man kunde maaske til Nåd undskylde hans Ubekjendtskab med Literaturens uoverkommelige Omfang. Hvad der derimod ser besynderligt ud, er dels, at Forf, (S. 4414) synes at kjende Grånlands Opfattelse af Drosera-Kirtelhaarene [Side 4414: «Drosera (Grån- land)»], og vel altsaa ogsaa ved, hvorfor Grånland opfatter dem som Bladflige; men saa ikke opdager den .Inkonsekvenis, der ligger i, at anse disse for Bladflige, skjøndt de staa over hele Bladfladen, men Begonia-Trichomerne (samme Side) absolut for Trichomer, netop fordi de staa over hele Bladfladen; (thi han vil dog vel ikke antage, at Randhaarene hist ere Et, "Bladfladehaarene noget Andet), og altsaa heller ikke tænker paa, at der muligvis er Trichomer med Spiralkar til; dels, og det er det Besynderligsie, at der paa mindst henved en halv Snes Steder i Weiss”s Afhandling «Die Pilanzenhaare» tales om Haar, der fåre Spiralkar>) (oftest er det rigtignok Drosera's der nævnes), og at Forfatteren selv citerer denne Afhandling S. 96, saaledes: si det store arbejde af Weiss— Karsten: Botan. Untersuchungen, F) Jeg skal blot anføre følgende af Weiss's, «Allgemeine Beobach- ankre: S. 666, Afhandlingens sidste Side: »Dass bei sehr zusammen- setzten Køpfehenhaaren (Drosera, Nepenthes etc.) Spiralgefåsse SE Stiel durehziehen, ist bereits von Sprengel entdeckt worden.» | ; i : i PS SEES HER 25 BUG SS ÆG TEA IE BUSSEN "trae 193 Bd.1 — er udviklingen af trichomer med vanskeligere udviklings- former ganske forbigået». Forf. kjender altsaa denne Afhandling; for at kunne udtale en Sætning af en saadan (negativ) Beskaffenhed som denne, maa man kjende den. Har han da ikke forstaaet disse Ud- lalelser? Har han blot citeret Weiss paa anden Haand? Har han blot bladet i Afhandlingen? Det vilde være en noget let "Maade at benytte Literaturen paa”). Eller er han ikke enig med Botanikerne i, at betragte de der anfårte karstræng- forende Haardannelser som Haar? Saa er det en uundgaaelig Fordring, at han anfårer sine Grunde, eller dog antyder, at der er de Botanikere, som ere af en anden Mening! Staar det altsaa fast, at der er Organer, som vi nådvendigvis maa indordne mellem Trichomerne, og som fåre Karbundter, saa taber dermed den af Forf. S. 415 under d anfårte Grund for Opfattelsen af Pappushaarene som Blade det meste af den Be- tydning, som han aabenbart tillægger den. Forf. har imidlertid meget rigtig tilfåjet (S. 114, Anm. S. 445), at ingen enkelt Karakter kan sætte en Grænse mellem Phyllom og Trichom; at en absolut Grænse ikke sættes ved Tilstede- værelsen af Karbundt m. m. Vi gjennemgaa derfor nu ogsaa hans andre Grunde for Bladnaturen, i hvilke vi ville finde flere håjst mærkelige Ting. S. 445 anfåres som fårste Grund det, at Fnokken staar upaa Bægerets Plads». : Dette er i håj Grad skuffende: «paa Bægerets Plads»; det synes at sige saa umaadeligt meget. Lad os dog se, hvad det siger; lad os tænke lidt over det. Forfatteren kommer her ind paa det, som er noget af det vigtigste at tage Hen- syn til ved Undersågelser over et Organs morfologiske Natur, 2%) «Jeg kan ingenlunde syge pg methode at medtage af litteratur låst og fast» [Samsée Lund I 120). : a 194 nemlig de gjensidige Stillingsforhold. Det er ogsaa i dette Spørgsmaal disse, der have været den vigtigste Ledestjerne og bragt de fleste Nutidsmorfologer til at erklære om Pappus- haarene, at de ikke kunne modsvare Kurvblomsternes Bæger, ja at de end ikke ere Biade. «Paa Bægerets Plads»! Ja, naar vi gaa ud fra, at Pappusbårsterne ere Haar, saa kan det siges,- at de staa paa Bægerets Plads; thi da kræves der ingen bestemte Stil- lingsforhold, ingen Relation til forudgaaende og efterfålgende Blade; da siges der kun, de staa i et Bælte neden under Kronen. Men — hver Pappusbårste er et Blad! siger Forfatteren; i saa Fald stiller Sagen sig helt anderledes. Er hver Fnokstraale et Blad, saa har den vel ogsaa sin bestemte Plads blandt sine Søskende, er stillet paa en lov- bestemt Maade i Forhold til. disse? Der er jo Noget til, der kaldes Bladstillingslove (Phyllotaxi), og selv om vi nu finde, af der f, Ex. er Ståvdragere, som i deres Fremkomstmaade ikke fålge de gamle, forst bekjendte Stillings-Love, saa er der dog en bestemt Orden, i hvilken de komme frem. Der er dog vist intet Bæger i det ganske Planterige, hvis Blade ikke enten staa i Spiraler eller i Kranse, ere stillede paa bestemt Maade i Forhold til forangaaende og efterfålgende Blade, tilStåtteblade og Forblade og til Kronblade. — Men, Nej! Fnokstraalerne have ingen regelmæssig og lovbestemt Stilling, og hvad enlen vi se hen til den hele Familie eller de enkelte Slægter (ofte endog den enkelte Art), finde vi de variableste Forhold i Tal og Stilling, naar man ter tro Forfatteren selv, Koehne, Buchenau og hvad man selv lejlighedsvis har set”); (hi foruden, at Hr. L. intet Sted angiver en bestemt Stillingsmaade, finde vi flere Bemærkninger om deres t) Jfr, for dvrigt Koehne (I. c. S: 32—33 eté.) og Buchenau, blandt andet i «Botan. Zig.», 1872. Jeg skal her dog ogsaa omtale et besynderligt Forsøg af Hr. S. Lund paa at føre Fnokstraalernes Stilling tilbage til en stårre Regelmæssighed, som er analogt med hans åvrige For- påa at ville tvinge Naturen ind i et Skema, S. 29 siges der i & 3 É ; SE ER er ESAR ANSE Ms lie 5 Be ES ÅR SE nr ur MRS ETT Ad 195 Stilling som «nogenlunde regelmæssig» (= temmelig uregel- mæssig), Noten S. 29, 0. fl Men er der ikke Tale om bestemte Stillingsforhold for Pap- pusstraalerne, saa fjerne de sig saa meget fra de Regler, der gjælde for de håjere Epiblastemer, at denne Omstændighed i højeste Grad taler for ikke at betragte dem som saadanne. Der vilde da være langt stårre Grund for Morfologen til at er- klære mange Diskusdannelser for hårende til Blomsternes Blad- organer; thi de ere jo ofte tilstede i bestemt Antal og have en' bestemt Stilling i Forhold. til det foregaaende og efterfålgende. Eller mener Forf., at Passiflorernes «corona» er Kronblade eller Ståvdragere, fordi de staa indskudte mellem disse Kranse, paa en Plads, som disse kunde indtage? Eller staa Agrimonias Krog- børster paa Bægerets Plads? Mellem dem og Pappushaarene er met Hensyn til det Forhold, at Fnokstraalerne ofte komme frem ligesom t «de svagere formentlige «fnokanlæg» er netop kun de n ti og han vil da vistnok let se, hvor haartrukket denne Antagelse er! Vil phrdr enige sin Paastand, maa han levere bedre Beviser end dette. vrigt vil jeg i Anledning af disse knippestillede Fnokstraaler kar, mig at udbede mig en Oplysning em et Forhold, som er mig uklart. Det er følgende: S. 25 agdirat) beder brag g rente hos Cineraria er endophyl- lets saften absolut = det mangler» og 1 Linie derefter, S. 26: «Også udviklingen ” ere, laterale yngre er rens de nævnte vrine (9: Senecio, Taraxacum, Lactuca Cineraria meget AAL ER SENSE & «Som får bemærket pir Eris laterale enig nelser kun fra den del af bladet, my mmveem: endo — Cineraria kan i Fålge dette altsaa ikke hav rale Hsardannelser, men nævnes desuagtet blandt de RS der ER jeres Ligeledes serne t jo S. 29: «Vi ere dd ved at gå fra Cir- sium til Cineraria al REE ag dikdt til det punkt, at der på det en- kelte bægerblads Sk pre knippe af et ubestemt antal hårfor- mede legemer», men dette nå er efter Forfatteren, som det frem- gaar af hans aa rangen Ord, at opfatte som en Fnokstraale med sine laterale Haardannelse Har Cineraria da altsaa saadanne? eller har den ingen, som man pen det fårst Citerede maa tro? (jfr. ogsaa Pag. 25, a og c). Jeg beder Hr. Lund tilgive, at dette ikke er blevet mig ret klart, og at jeg såger Oplysning derom. 196 der overhovedet mange Overensstemmelser, saasom den basipetale Fremkomst m, m., men at de ikke ere euhomolage med Bægeret, er klart. Man vil se, der maa andet til for at bevise, at Noget er en Bladdannelse, end det, at det staaer «paa Bægerets Plads», naar hermed kun siges, al det indtager omtrent den Region, som Bægerbladene ellers pleje at indtage, Men dette Andet mangler, thi — det maa såges i Stillingsforholdene. «Paa Bægerets Plads» — siger Forf.! Bægeret i Al- mindelighed modsvare Pappuslegemerne altsaa ikke; selvfålgelig kan der heller ikke være Tale orh, at de skulde modsvare Kurv- blomsternes Bæger, det Bæger, som vi maa antage, at disse skulde have, Men Modsætningen mellem Pappus og det virkelige Bæger bliver klarere, naar vi undersåge, hvorledes vi maa lænke os dette; kunne vi nemlig vide Noget om dette Bæger, selv om det er forsvundet? Den komparative Morfologi mener Ja, og slutter saaledes: 1. Stillingen af Kurvblomsternes Kronblade er som Stil- lingen af Kronbladene i næsten alle 5-tallige Blomster, et Stil- lingsforhold, som ikke kan forstaas, d. e. ikke stemmer med de almindelig kjendte Bladstillingslove, med mindre der gaaer et d-talligt Bæger og mindst to Forblade forud paa Blomstens Axe. Derfor maa vi antage, at Kurvblomsterne ogsaa ideelt have (eller i Forliden havde) et saadant, — og 2. … Stillingen af Kurvblomsternes Krone og Ståvdragere er som i alle de nærstaaende (beslægtede) Familier (Calycereæ, Lobeliaceæ, Dipsaceæ, Valerianaceæ, Campanulaccæ etc.) og den hele store Gruppe, som de slutte sig sammen med, " Hos disse finde vi et Bæger, snart vel udviklet, 5-talligt, som vi maatte vente det, og vekslende med Kronen, ofte med Forblade, — men snart ogsaa hæmmet, optrædende som en svag Valk under Kro- nens Basis og først fremkommende. efter håjere staaende Blom- ; i S iz i åd É 197 bladkredse — ganske som Valken hos Compositæ (man erindre ogsaa Umbellifer-blomstens Udviklingscyklus); derfor maa man ogsaa antage, al Kurvblomsterne have et saadant (eller havde det, da det maaske enkelte Steder er helt forsvundet). Jeg for mit Vedkommende maa i hin svage Valk ved Kronens Grund, der ofte kun antydes ved nogle ganske faa Tangentialdelinger, se dette Bæger, og Pappus er for mig en Trichomdannelse. Man skulde nu tro, at Cand. L., vilde tage Sagen alvorlig og grundig slaa den komparative Morfologi af Marken; men Nej! Det erklæres kort og godt: «Der er ikke det allermindste, der taler for den hypothese, at fnokken er «Anhangsgebilde» til 5 undertrykte bægerblade» (S. 447), og den Hypothese, at Kurv- blomsterne oprindelig have havt 5 Bægerblade, der endnu ideelt gjåre sig gjældende%), «er en tom fantasi, der ikke stitter sig paa nogetsomhelst». Og hertil føjer Forfatteren nu Grunde som de fålgende (ligesom det foregaaende i en Anmærkning) (S. 116): Under a) siges: «Den forvandling af det oprindelige bæger, man underskyder, behåver man ikke at opstille som hypothese, da vi ser den lyslevende for os ved at gå fra Cirsium til Cine- raria». Vi se efter Forfatterens Undersågelser et Organ i dets Metamorfose. Det er rigtigt! men hvor er Beviset for, at dette Organ er et Blad, at det er el Bægerblad, ja endnu mere for, at det er det oprindelige Bæger. Og skulde der da intet- steds i hele den lange Formrække, ikke hos en eneste Slægt, end ikke den, hos hvilken Bægeret er mest «oprindeligt» være Spor af Phyllotaxi? Jeg beder i saa Fald Forfatteren nævne mig et Analogon, et uomtvisteligt Bæger uden Spor af lovmæssige Stillingsforhold. Saa siges under b), at Misdannelser Intet kunne vise med Hensyn til Tallet. Dette er paa en Maade rigtigt. Misdannelser +) Jeg kan ikke antage, at ens Angreb skulde være rettet særlig mod «Anhangsgebilde», ikke mod de supponerede 5 Bægerblade; i saa Fald er Tanken meget uklart tele 13 198 bevise i og for sig Intet med Hensyn til det Normale. Træffer det sig imidlertid: saaledes, at en Misdannelse optræder hyppigt (konstant) paa en bestemt Maade, og at den let og tvangfrit for- klares i Overensstemmelse med vor Opfattelse af det Normale, kan den tjene til Ståtte (ikke til Bevis) for dette; det er det Hele. Men jeg skal nu villig indråmme, at jeg ikke kan finde, at Kurvblomsternes Misdannelser give nogen sikker Ståtte for den ene eller den anden Antagelse. Under c) (S. 447) findes endelig den tredie Grund. Når vi hos nogle Ranunculaceer finder 5 frugtblade, hos soll Ry. atter hos andre kun 4 (og Forf. burde have tilføjet: an: hos andre et aldeles ubestemt Antal), vilde det næppe være videnskabeligt — blot ståttende sig til et «schema» — at slutte som følger: Ranunculaceerne har 5 frugtblade; hvor vi har flere Å ere disse RE re z 5 undertrykte fragiblade; hvor vi har færre — f. Ex. 4 — ere de Åå frugt- blade undertrykte. Man har i SÅ add bekendte fnokken hos Compositeerne paa denne gammeldags måde». Nej, dette er en splinterny Maade, opfunden af Forfatteren selv. Han gjår sig her skyldig i fålgende mærkværdige Misgreb eller hvad man vil kalde det: a) vælger han en Familie, hvor der baade er acykliske, hemicykliske og eucykliske Blomster, og saa slaar han paa aldeles utilladelig Maade alle Slægter i Hartkorn, b) Vælger han Frugtblade til Basis for sit Raisonnement, skjéndt han maa vide, at netop Frugtbladene ofte, selv i strængt cykliske Blomster, optræde med et Tal, der er forskjelligt fra det, der hersker i de foregaaende Bladkredse7), og at de i Ranunk- lernes Familie hos nogle Slægter staa i Spiral, hos andre i Krans, ja endog forenede i en flerrummet Frugtknude, og at! Tallet kan være forskjelligt hos forskjellige Arter i samme Slægt; c) og saa sammenlignes Frugtblade med Bægerblade, for hvilke sligt ikke gjælder, undtagen maaske i enkelte Tilfælde, hvor der dog i alt Fald er streng Orden (Spiral). ) Jeg behåver vel ikke at minde om Nellikefamilien, Euphorbiaceernes, Katostenes Familie, etc. 199 Dette erklæres at være en gammeldags Methode! Den er som sagt ny! Men Bemærkningen skal vel gjælde hele den specielt kom - parative Morfologies Methode; det er vel denne, der skal være «gammeldags», Jeg opfordrer Forfatteren til at bevise dette! Jeg for mit Vedkommende maa holde paa, at den er ligesaa livs- frisk og har lige saa megen Belydning for Videnskaben nu, som da den fårste Gang anvendtes, og det bedste Bevis for, at den ikke er gaaet af Mode, er, at Darwinismen har grebet den med Be- gjær, og benytter sig af den paa mange Punkter. Forf. ivrer mod- de «ideelle» Organer”). Jeg skal da gjåre opmærksom paa, at baade Darwin, Strasburger og andre Tilhængere af Descendentstheorien se Organer mange Steder, hvor de materielt ikke ere tilstede. Jeg vil i saa Henseende bede Forf. blot lese Darwin om Orchideblomsten. Det er altsaa saa langt fra, at det er «gammeldags» at tale om de ideelle Or- ganer, at det tvertimod er meget moderne, og er Forf, Darwin- ianer, maa han være det paa en meget uklar Maade. Forf. kommer unægtelig paa nogle Steder frem med Darwinske Anskuelser; det er sandsynligvis en saadan Stump ufordøjet Dar- winisme, der måder os i fålgende Sætning, Fortsættelsen af det nys Anfårte om Ranunkulaceerne: «Hver fnokstråle. tager sæd- vanlig liden plads op; det er ofte formålstjenligt, at antallet er stort; hvad mærkværdigt er der da i, at visse Slægter har mange bægerblade, eller har flere bægerblade end andre slægter eller har flere bægerblade end slægter i nærstående familier» ? Aa nej! Hvad mærkværdigt er der i, om dette Bæger udviklede sig lige ned til Frugtknudens Grund? eller i, om Daturas Frugt- blade fik Smaa-Blade paa Ryggen? eller Begonia-Bladene Smaa- blade paa deres Flade (cfr. S. Lund S.95; han kan altsaa dog ikke undvære den sammenlignende Morfologi!), naar det er for- É ore en ting er vis: gives der en art, hos hvilken ikke en- ang det første tillåb til dannelsen af et bæger findes, da eXiiterer der heller intet bæger — ikke engang «ideelt»; thi — enhver ti | kun det den er» — en Bemærkning, der vel særlig er måntet paa mig. Cfr. min Disputats. 132 200 maalstjenligt; hvad mærkværdigt vilde der være i, om vi Mennesker fik et Dusin Arme til foruden de to, som vi have, eller vore Slægtninge, Abekattene, en Extrahale foruden den, som de har, naar det bare er formaalstjenligt! o.s.v. Dette behåver ikke at udfåres videre; enhver ædruelig Naturhistoriker vil korse sig over Konsekventserne af et sligt Raisonnement og det viden- skabelige Ufåre, som det fårer ud i. Jeg kan vel forstaa, at det er Konsekventsen af den Darwinske Lære, at som Organerne kunne indskrænkes i Antal ved, at de blive overflådige, saa maa de ogsaa kunne formeres, naar det bliver”gavnligt i Livets Kamp, at der er flere. Men jeg maa tilstaa, at jeg ser Darwinismens svageste Side deri, atselvGrundplanen skal være de tilfældige Variationer underkastet og forandres efter Livets Krav, og at denne Lære ikke erkjender en indre progressiv Udvikling, som foregaar uafhængig af og blot reguleret af Brydningerne med Om- verdenen. Men dernæst, maa jeg tilstaa, tror jeg ikke, at selv den vildeste Darwinist har villet lade Grundplanen i Bygningen hos en Gruppe af Organismer forandre sig saadan, som det maatte være Tilfældet her, ved at Lemmer (thi med saadanne kunne vi jo i denne Henseende parallelisere Plantens Bladorganer) komme til Udvikling saa hist, saa her i en broget Blanding og Uorden. Hvor man i Planteriget ellers har opstillet Theorier om en Blomster- types Udvikling af en anden ved Organernes Formering, har man dog sågt at paåavise, hvorledes denne Udvikling lovmæssig gik for sig. En slig Sågen finde vi ikke Spor til her! vi vide ikke engang, hvilken Type Forf. vil lægge til Grund for Fortidens Compositeer, endnu mindre er der Tale om en planmæssig Ud- vikling af denne. Gaa vi derimod ud fra, at Pappuslegemerne ere Trichomer, da kan man sige og med bedre Grund: hvad unaturligt er der i, om en Slægt faar flere Haar, en anden færre, naar det er formaalstjenstligt, netop paa Grund af Haarenes Forhold overfor Tal og Stilling. a Det er mig ubegribeligt, at den, som alvorligt og grundigt 201 ønsker at dråfte Spårgsmaalet om Pappusbårsternes morfologiske Værdi, vil slaa sig til Ro med den i Virkeligheden saa lidet sigende Sætning: de staa paa «Bægerets Plads», og vil lukke Øjnene i for (eller er Cand. L. maaske virkelig blind for?) den komparative Morfologis Betydning. Forfatterens anden Grund (S. 4145, b) for Antagelsen af Fnok- straalernes Bladnatur er den, at de «er ordnede i temmelig regel- mæssige (saa kunne vi vel ogsaa sælte; «temmelig uregelmæssige» ?) kranse, stillede symetrisk i forhold til blomsteraxen.» (Ud- trykket er noget uklart; er det Kransene, der ere ordnede syme- trisk? eller Pappushaarene?) (Jfr. ogsaa S. 443, c.). Skulde der imidlertid ikke gives Trichomer eller dog Epiblastemer, som ikke ere Phyllomer og Kaulomer, og som ere stillede i Kranse? Jo, sikkert mange. Forf. behåver blot at se hen til Compositeernes Griffel, og han vil finde saadanne. Eller Passiflora's corona? Eller alle de gamopetale Planter, hvis Kronrår er «fauce» eller «basi barbatan? Ere disse Organer ikke stillede i lige saa symmetriske Kranse som Pappusbårsterne? Og nu mangfoldige Discusdannelser? Og er der derfor nogen Grund til at anse alle disse Organer for Phyllomer? Det er dog vel en naturlig Ting, at ogsaa Haar komme til at staa i Kranse, hvor de udvikles paa en ringformig inter- kalær Vækstring. Den tredie Grund (S. 445 c.) er, at Fnokstraalerne «udvikles omtrent samtidig med ståvdragerne». Dette taler meget mere for, at de ikke ere Blade, end for, at de ere det. Den fjerde Grund (S. 115 d.) er deres håje anatomiske Ud- vikling; herom er talt ovenfor. Den femte Grund (S. 415, €e) er, at de i alle Henseender ind- ordne sig paa naturlig Maade i den hele Række af Bladdan- nelser. Dette ligger allerede i de foregaaende Grunde (navnlig a og d), saa at denne Grund kan stryges. 202 For.det sjette betones (S, 4115—46), saa vidt jeg kan forstaa Forfatteren, at Fnokken har en væsentlig Funktion, medens det S. 113 siges om Trichomer,. at deres Funktion er «mer eller mindre - uvæsentlig, ligesom tilfældig eller supplerende». Jeg tror ikke, at nogen vil falde paa at nægte, at Fnokken har en væsentlig Funktion, men jeg tror heller ikke, at en eneste Naturforsker vil falde paa at sige om Haarene i Almindelighed, at de ingen Funk- tion have eller en uvæsenlig, tilfældig! Skulde Noget, der er saa udbredt, optræder i en saadan Masse, er saa formrigt 0. s.v. som Haarene, være uvæsenligt eller have en tilfældig Funktion? For- fatteren kan sige: vi "kjende ikke deres Funktion i mange Tilfælde (thi i en Mængde gjåre vi det, og maa anse den for meget væsenlig); men derfra at slutte: de have ingen Funktion, eller dog en uvæsenlig og tilfældig — det er aldeles utilladeligt. Kan man endelig overhovedet slutte fra et Or- gans Funktion til dets morfologiske Værdi? Nutiden er i alt Fald tildels kommen til andre Resultater), Men er nu den Funk- tion, som Pappuslegemerne have at udføre (cfr. Forfatterens smukke Undersågelser I. c. pag. 44 HESS gø Interessanteste i hele Afhandlingen), en saadan, som ellers tildeles Blade? Tvertimod; Saadanne Funktioner se vi hyppigst, om ikke alle andre Steder, overtagne netop af Trichomerne! Ere Pappusstraalerne nu altsaa Kurvblomsternes Bæger? Kurvblomsternes Bæger ere de ikke, kunne de ikke være; det er den komparative Morfologis bestemte Svar! Ere de Blade overhovedet, maaske remse med de Organer, der staa paa Agrimonias Underbæger? 7) Her som ofte andensteds "lukker Forf. cs for de. Resultater, som man i Almindelighed er kommen til, og som f. Ex. Hofmeister ud- trykker saaledes: »Ubereinstimungen oder Differenzen der åusseren Form, des inr MS ; We. 203 Da de ere stillede paa aldeles ubestemt Maade, opstaa sent (9: relativt fjernt fra Vækstpunktet), have en i Forhold til endog mange Trichomer temmelig lav indre Uddannelse, have en Funk- lion, som er analog med den, der i Almindelighed tildeles Tri- chomer, fjerne de sig saa meget fra Phyllomerne, at det er i håj Grad unaturligt at anse dem for saadanne. Tage vi altsaa Summen af Grundene, maa Svaret blive, at de ikke ere Phyllomer; de maa da nærmest regnes dels til Sachs's «Emergenzen» (de mægtigere af Pappuslegemerne), dels til de ægte Haar; men disse to Kategorier bår efter min Mening kun opstilles som to Former af Trichomer. Det er blot dette, som jeg har villet fremsætte om Com- positeerne som en Protest mod Cand. L.s med saa stor Sikkerhed fældede Dom, at der ikke er mindste Anledning til ikke at anse Pappushaarene for Trichomer. Han faar nu levere bedre Beviser for sin Anskuelse. VIL, Trichomets Begrebsbestemmelse. Jeg har i det foregaaende vist, at der er Epiblastemer, som ikke kunne regnes til Phyllomerne eller Kaulomerne, uden at vi kaste al videnskabelig Morfologi overbord. Skulle vi da nu regne dem til Tricbomerne? Vil man holde sig til Definitionerne, kunne vi ikke gjåre dette, thi Trichomer defineres almindeligt som Epidermisfrembringelser, og det ere hine ikke altid”), men Defini- tionerne maa afpasses efter Naturen, denne ikke indpasses i dem. Sachs har imidlertid foreslaaet et Navn for saadanne «Ge- bilde, welche sich in ihren physiologischen, z. Th. auch morpho- logischen Verhåltnissen manchen Haarformen eng anschliessen, von echten Haaren aber dadurch verschieden sind, dass sie nicht aus einzelnen Epidermiscellen entstehen, sondern massige Aus- wiichse des unter der Epidermis liegenden Gewebes sind, die +) Naar Sachs og Hofmeister sige, at der ingen Haar er, som have Karbundter, saa have de muligvis Ret deri, naar de ved Haar (Tri- chomer) blot ville forstaa de Epiblastemer, som opstaa alene i Epidermis 204 aber von einer Forsetzung jener iiberzogen bleiben» — nemlig: «Emergenzen» (Lehrb., 3 Ausg., S. 144). Til disse Emergenser høre de Organer, jeg i det foregaaende har behandlet: Skæg- haarene hos Menyanthes, Piggene hos Gunnera, og hos Datura, Kirtelhaarene hos Drosera, Pappus hos Compositeerne, men maaske ikke Krogbårsterne hos Agrimonia. Er det nu rigtigt at stille Emergenser op sideordnet med Trichomer, Phyllomer og Kaulomer? Jeg mener Nej! Emergenser og almindelige Haar ere i Virkeligheden forbundne med saa mange Mellemled (man sammenstille Rauters Undersågelser med mine Meddelelser ovenfor og med Lunds over Composi- teerne), at de i Bygning aldeles jævnt gaa over i hinanden, og desuden have de det støre sammenknyttende Baand over for de håjere Epiblastemer, at de ikke spille den Rolle i Plantelegemets Opbygning som hine, idet de ikke ere bundne til saa be- stemte Stillingsforhold og navnlig ikke til de for disse bekjendte Stillingslove (i Kranse og Spiraler); at de kunne optræde paa et hvert Organs Overflade (de saakaldte «indre Haar» hos f. Ex. Nym- phæa kunne ikke regnes med til Trichomer), og i Regelen op- træde langt fra. Vækstpunktet neden for ældre, håjere Epibla- stemer. Trichomerne' adskille sig fremdeles fra Phyllomerne ved ikke at have nogen Metamorfose; vi træffe vel de forskjelligste Tri- chomformer hos samme Plante, men ofte blandede mellem hver- andre paa de samme Organer, ofte ganske vist ogsaa bundne hver Slags til sit Organ; men der kan heri ikke erkjendes en Metamorfose, i alt Fald ikke en saadan, der kan sammenstilles med Phyllomernes Metamorfose, i det der ikke deri kan erkjendes en lovmæssig .fremskridende Udviklingsgang. Vil mån sætte Metamorfose i al Almindelighed lig de Forandringer, et bestemt morfologiskørgan undergaar efter sin forskjellige Funktion, då have vel ogsaa Trichomerne en saadan. Jeg tror altsaa, at man bår opstille alle disse mindre stil- lingsbundne Epiblastemer, som jeg her har karakteriseret, som 205 Trichomer, hvorunder to Afdelinger: a) Haar, de simplest byggede svagere og finere, og alene af Epidermis udviklede>). b) Emergenser, de mægtigere, der have en mere sammensat Bygning og anlægges i dybere Lag. : Herved maa det dog erindres, at ligesom der er de jævneste Overgange mellem Haar og Emergenser, saaledes vil der ogsaa vise sig Tilfælde, i hvilke Emergenser kunne naa saa vidt ved Stilling og Udvikling, eller Phyllomer nærme sig saa meget til Emergenser i disse Henseender, at det, som Sagen for Øjeblikket stiller sig for mig, næsten kommer til at bero paa et individuelt Skjån, om vi skulle henfåre de paagjældende Or- ganer til den ene eller den anden Gruppe; Agrimonia Eupatoria giver os en Antydning heraf. F) Jeg sætter med Flid «udviklede af», fordi jeg ser, at Udtrykket «dannede af» har givet mr til en DEER og uheldigt Udfald af Can Lund d Hanstein og andre (S. 111): «Der gives ingen uheldigere Kolearen end ordet «en an: thi den SE i Bogorme intet, skånt den synes at sige meget; når saaledes t ved en topcelle af iste grad, kaldes en derma- ta matogen, ligesom en månt bestaar af metal). Dette er en grundig fejl- tagelse» (Ja! fra sa nine: Side); og længere nede: «Nu. bår man dog vel være konsekvent og kun betragte det væv som dermategen, der viser se stand karakter, men det væv, der danner hint trichom, har ingenlunde dermatogenets karakter, men pleromets». Den Dobbelt- betydning, der ligger i Ordet «danne» har frembragt denne. mær- kelige Kritik. Det fårste Panswæbe dannedes af Prometheus, og det fårste Menneske dannedes af Ler! Saaledes ogsaa parallelt her- med: Trichomet dannes af market men Trichomet dannes ikke af iitkete gen. Ved denne kalister mindes jeg en anden lignende Misforstaaelse, karpe sørge rage for meningslåse Sætninger; is: i min Tilfælde ikke kunne ma paavises, nådes vi dog af andre Grunde til at antage deres ideelle iverejas og potentia ere de tilstede». For at ikke Andre skulle læse: :2=— — nådes vi dog... at an deres ideelle ' Lejligheden til at gjåre opmærksom paa, at der maaske efter =Til- værelse» bør staa et Komma, for at betegne en ny Sætnings Begyn- lse. Bemærkninger angaaende Forekomsten af Birkemusen (Sminthus betulinus Pal.) og Hasselmusen (Myoæus avellanarius 1.) i Danmark. Af Seminarielærer Æ. Bostrup. (Foredraget i Moderne den 15de November 1872 og den 2ide Februar 1873 af Professor J, Steenstrup.) Skaarup d. 12te October 1872. . «Eterat have deltaget i en Excursion, foranstaltet af den bota- niske Forening i Kjåbenhavn, dels i Middelfartegnen, dels i Strandskoven Syd for Vejle Fjord, som endte den iåde Juli, foretog jeg endnu den 46de Juli tilligemed de åvrige Medlemmer af Foreningen, som endnu ikke vare hjemrejste, nemlig Prof. Joh. Lange, Lærerne Christensen og Petersen, en Formiddags Udflugt en halv Mils Vej udenfor Vejle. til nogle Bakkestråg tæt Nord for Vardevejen, for at såge den sjeldne Juncus diffusus, som vi fandt i Mængde. Henad Middag, da vi befandt os paa Hjem- vejen, saa vi en lille Mus låbe temmelig ubekymret ved Randen af Landevejen, ved Foden af nogle kratbevoxne Bakker, om- trent en Fjerdingvej fra Vejle. Det var et ungt Individ, som var let at fange, og da den forekom mig at have et ejendomme- ligt Ydre, saa at den ikke lod sig henfåre til nogen mig bekjendt Museart, anbragte jeg den levende i et lille Glas, udforet med en Smule Mos, og heri gjorde den Rejsen med til Skaarup, hvor jeg fårst næste Dags Aften fik Lejlighed til at se til den, Den laa sammenrullet som en Boldt, selv efter at den var trillet ud af Glasset, og tilsyneladende dåd, men efter at have ligget lidt i min Haand begyndte den at strække sig,… og det varede ikke længe fårend den var kommen til Kræfter, eller rettere bleven lys Vaagen, og låb nu muntert omkring i en stor Glasklokke, hvor- REESE SENE REF TDK SE LARS EDEL ENESTE EEN ER i i ] i i i 207 under jeg anbragte den. Jeg pråvede nu paa at fodre den med forskjellige Ting, og anbragte saaledes efterhaanden Hvede, Byg, Byggryn, Havre, Ris, Brodsmuler, Ost, Fluer og andre Insekter i dens Bur, samt af Drikkevarer baade Vand og Mælk. De fårste Dage aad og drak den med god Appetit, men saa vidt jeg bemær- kede det, kun Hvede og Byggryn; Riskornene syntes den for haarde, da den oftere begyndte at gnave i dem, men lod dem snart ligge. Fåden tog den i Forbenene, og rullede den rundt med stor Behændighed foran Tænderne». «De indbragte Insekter bleve rigtignok borte, men det lyk- kedes mig ikke at se den fortære dem, ligesom i det. Hele mine Iagttagelser om Musens Levemaade bleve håjst ufuldstændige og tilfældige, da jeg for sent opdagede, at det var en Sjældenhed, hvis Fådemidler og Vaner vare lidet kjendte, og som det derfor kunde være af Interesse at erfare noget mere om». «Den var overmaade lidet sky, ja næsten tam, navnlig efter nogle Dages Forlåb, og gjorde intet Forsåg paa at flygte, naar Klokken toges af Tallerkenen; den låb frejdigt omkring i Vin- dueskarmen uden Tegn paa Angst, naar man nærmede sig, og låb ofte op paa min Haand, naar jeg lagde den i dens Nærhed. Skjondt ret livlig i sine Bevægelser i vaagen Tilstand var den af en meget Syvsover-agtig Natur, idet den sov den allerstårste Del af Dågnet, og laa da stedse sammenrullet i en Kugle. Saaledes laa den om Aftenen, naar jeg sidste Gang saa til den, og saaledes laa, den endnu om Morgenen, tilsyneladende uden at have rårt sig af Pletten. For at den kunde have et Tilflugtssted, anbragte jeg en lille Fuglerede, fyldt med låst Mos, inde hos den, og næsten dje- blikkelig tog den. Reden i Besiddelse, idet den med stor Be- hændighed klattrede op ad dens Sider, borede sig ned i det blide Mos og blev ved at sno sig rundt, indtil dens lange Hale, som synes at være dens &mmeste Sted, blev trukket helt ned i Mosset og fuldstændig dækket . tilligemed Kroppen; den samme Manåvre foretog den senere hver Gang den begav sig til Ro. Den kunde da ligge her aldeles ubevægelig mange Timer itræk, 208 ja i de sidste Dage den levede laa den der fra midt paa Efter= middagen til midt paa næste Formiddag. Den faldt hurtig i Såvn efter at have rullet sig sammen, og i denne Tilstand kunde man tage den op i Haanden, ja trille med den, uden at den vaagnede eller strakte sig ud, hvorimod den, naar den fik udsovet, hurtig Sprang ned ad sit Leje for at såge en Smule Fåde og Drikke». «Den 23de Juli viste den tydelige Tegn paa Sygelighed, og den 2Z4de om Morgenen, efter 8 Dages Fangenskab, fandt jeg den liggende dåd, i udstrakt Stilling udenfor Reden». «Desværre havde jeg strax ingen Hjælpemidler ved Haanden til at bestemme den. Først samme Dag den dåde, fik jeg fat i Nilsson's «Skandinavisk Fauna» og fandt da, at der næppe kunde være Tvivl om, at den lille vakkre Mus var et ungt Individ af Mus betulinus Pall. (Sminthus betulinus hos Nilsson), idet alle væsenlige ydre Kjendetegn svarede ganske til denne først i Si- birien fundne Art, der senere, saa vidt vides, kun engang er funden i Skandinavien, nemlig i Skaane, hvor der fandtes et Expl. i Juli 1835. Dens mest fremtrædende Ejendommelighed er dens lange Hale, som er mere end halvanden Gang saa lang som hele Dyret, den smalle sorte Stribe ned ad Ryggen (ligesom hos Brandmusen), de lange Tæer, den smalle Næse og ikke klåvede Overlæbe; derimod undersågte jeg ikke nærmere Tænderne, for ikke at beskadige Exemplaret, som jeg vilde overlade til Kyn- digeres Undersågelse. Dyrets Længde var 17 9% (Duod.) og Halens 2; 10", altsaa endel mindre end Nilssons Angivelser, hvilket vel kun ligger i at mit Expl. ikke var udvoxet. Derimod var Halens Længde hos mit Exemplar relativt længere end Nils- Sons, nemlig lidt over 47% Gang, medens dennes var knap 4Y2 Gang Kroppens. Halen var heller ikke saa stærkt behaaret, som man efter Nilssons Beskrivelse skulde tro, thi man knnde meget vel skimte Skælringene mellem Haarene, Ogsaa var hele Haarbeklædningen mårkere end man efter den nævnte Beskrivelse skulde tro, idet Ryggen var brunagtig graa med talrige lange, sorte Stikkelhaar, og Bugsiden var smudsig graa». UGE Eee kor SE SØRGER 5 Sa KR ESSEN UDE HE me Snes SEND ERE EET aen TOM ES ad ele Seed ES es] HERE 2 gr] AR 3, gt. ESSEN y 2 ERNE AE Sa Arn eee ES ES I ESS TR NI SET 1 209 [Da denne interessante Mus maaskee kan være seet af Andre, men paa Grund af Farvetegningens Lighed med Brandmusens (Mus agrarius L.) være bleven anseet for et yngre Dyr af denne Art, har Meddeleren ment at burde lette dens Erkjendelse ved at hidsætte Figurer af nogle af de ydre Karakterer hos disse to Gnavere, f. Ex. Læberne og For- og Bagfådderne: Ey ide Overkjæbe- Forfod. Bagfod. Forfod. RE Bagfod. Mus agrarius Lin. == slibe (Pall). F " Ydrefinger (femte) meget kort; FSL SATS L (femte) temmelig bue h eba allen under dens Spids kun naaende | Træ len anes dens Spids il til Trædeballen ved Roden af tredie |gende langt foran Trædeballen og fjerde Finger. tredie og fjerde rikeg Rod, og naaer næsten til Midten af disse Fingre. Ydretaa naaer kun med eet Led ud | Ydretaa naaer med de to HR Led over Tommeltaaen. ud over Tommeltaa Ydretaaen, selv med Klo, naaer neppe | Ydretaaen, jern uden Klo, naaer fuldt Mere end til Roden af de tre lange Tæer. til Midten af de tre lange Tæer. Meddeleren har saameget mere ånsket at lette Gjenfindelsen af dette hidtil oversete Led af vor Pattedyrfauna, som han havde Anledning til at troe, at Grunden til, at den ikke får nu var bleven erkjendt som dansk, turde være den, at man maaskee havde forvexlet den med yngre Exemplarer af Mus agrarius. (Inden dette rentrykkes kan til Bekræftelse tilfåies, at han nu har 210 for sig en ham i denne Anledning velvillig overladt Sminthus betulinus, fanget ved Aalborg, som, uden at være nærmere under- sågt, havde været Gjenstand for en slig Forvexling. Arten er saaledes nu kjendt fra lo Steder her i Landet, fra den nordlige og den sydlige Del af Jylland). I Anledning af Hr. Rostrups interessante Meddelelse om Fundet af Birkemusen, henvendte Meddeleren sig til Hr, R. med den Anmodning, ligeledes at ville nedskrive, til Optagelse i «den naturhistoriske Forenings videnskabelige Meddelelser», hvad han havde iagltaget om et andet af vore mindst kjendte Smaapatte= dyrs, Hasselmusens, Forekomst her i Landet") og navnlig i det sydlige Fyen. Hr. R. har derefter indsendt nedenstaaende Meddelelse, som Redaktionen har troet at kunne allerbedst med- dele paa dette Sted som et Tillæg til den foranstående: J. Stp.] Skaarup den 13de Februar 1873. «Hasselmusen er vistnok ikke meget sjelden i Fyen. I det mindste findes den sikkert hist og her i det sydlige Fyen, i hvis forskjellige Egne jeg ofte har hårt Tale om råde eller gule Mus, der sprang omkring i Smaatræer, og om Musereder i Buske, ligesom jeg flere Steder har set Hasselnådder i Mængde op- hobede i Huller ved Foden af Træer og i Træståd, samt friske Nådder spredte under Hasselbusken i September Maaned, aabenbart afgnavede af Buskene, og alle bearbejdede af Musetænder, i Regelen med et Hul paa Siden, hvorigjennem Kjærnen var ud- taget, og som jeg formoder skyldes Hasselmusen». «Jeg vil her dog kun omtale de aldeles sikkre Tilfælde paa Hasselmusens Forekomst i Fyen, nemlig i «Dyrehaven» ved Skaa- rup og i en Skov ved Glorup. Den fårst nævnte er en Båge- skov, hist og her afbrudt af Granplantninger, paa enkelte sidere €) Fra det sydlige Sjælland havde Melchior havt et Exemplar (Danske St. Pattedyr, S. m.) og der er den 'endelig atter gjenfunden i Mai 1871 Menes Skove ved Vordingborg) og i et smukt Exem- plar indsendt til Gerners zoologiske Museum af Hr. Forstraad Sarauw. J. Stp. SISSEL se PLESSIS SKÆG SKE RIGE 3 Koss SS ens de SES SSL NEDEN ie st, > i 2 E- E & 0 i; a Steder med Underskov og Krat af El, Hassel, Rån og Gedeblad, samt omgivet af et bredt, gammelt mosgroet Stengærde. I en fra Veje og Stier i Skoven noget afsides liggende Krog, i fem Mi- nutters (Gang fra min Bolig, har jeg flere Gange iagttaget Hassel- musen og dens Bo. Den 30te August 1864 fandtes fårste Gang en saadan Muserede, i fire Fods Håjde over Jorden, næsten i Toppen af et lille Grantræ, i Udkanten af en ikke meget tæt Granplantage, omgiven af Buske og unge Træer af Eg, Båg, Hassel, Rån "og Gedeblad. Den gamle, rådgule Mus låb ud af Reden og forsvandt åjeblikkeligt mellem det visne Låv i Skovbunden, der paa dette Sted viste sig at være meget lås Muld, med et Lag af en halv Fod låse Blade og Rodtrevler, som var helt gjennemmineret af Musegange, I Reden fandtes fre någne Unger, som jeg lod forblive urårte i Haab om i de flgende Dage at kunne forfålge deres Udvikling, eller mulig fange en af de gamle Mus. Næste Dag fandtes imidlertid ved Ankomsten til Stedet Reden at være nedrevet, henliggende ad- splittet paa. Jorden under Træet, og Ungerne forsvundne, hvilken Ødelæggelse formodentlig var foraarsaget af Menneskehænder. Museboet var næsten kuglerundt, af over en halv Fods Diameter, men hele det ydre Parti bestod blot af låse, visne Boge- og Egeblade, medens den egentlige faste og flettede Rede fandtes i Midten af den låsere Ophobning af Låv. Denne fastere Del af Boet var ægformig, af 3YoY” Længde og 2—2/9" Bredde; hen imod den smallere Ende, der vendte opad, fandtes en snever Aabning — Flætværket bestod af indvendig finere, udad grovere Basttrævler, saaledes at det inderste Parti dannedes af næsten haarfine, det ydre af flere Linier' brede Trævler, indtil endelig et Lag visne Bågeblade vare vævede fast til Boet ved Hjælp af indtil en halv Tomme brede Bastbundter. Fårst udenom dette Parti fandtes den store Ophobning af låse Blade.» 4En Uge efter, nemlig d. 6. Septbr. 1864, fandtes, ligeledes i en ung Gran, i samme Håjde over Jorden og kun i en Snes Fods Afstand fra den fårste, atter et Hasselmusebo, indeholdende 212 6 over halvvoxne, haarklædte og livlige Unger, af hvilke den ene undslap. Reden var” bygget ganske som den forrige, kun fandtes mellem Bastfibrene enkelte hele fine Plantestængler, navnlig finere Grene af Pteris aquilina, og det til samme hæftede Lag af vissent Låv bestod her alene af Egeblade. Ungerne vare meget vilde og bleve efter Hjemkomsten dræbte i Spiritus (et Par af dem har jeg indsendt til Universitetsmusæet). Længden fra Snudespids til Halerod var 2”, Halen 43/47 (Duodecimal); Hovedet stort og tykt; hele Overkroppen af rådgul Farve med isprængte sorte Stikkelhaar, som vare i Tiltagende mod Midtlinien af Ryggen. Renest rådgule vare Næseryggen, Ørelapperne, Kinderne, en Stribe paa Forbenenes Yderside og Baglaarene. Halen var be- klædt med temmelig lange, mårke Haar, især ud mod Spidsen. Fortænderne vare helt udviklede, I Underkjæven fandtes tre, i Overkjæven to næsten fuldt udviklede, paatværs meget fint og regelmæssigt stribede Kindtænder, som dog endnu vare dækkede af en tynd Hud». «Aaret efter, den 25de August 1865, fandtes atter en Hassel- muserede i samme Skov, næppe 50. Fod fra de to ovenfor om- talte Redepladser. Denne Gang fandtes Boet ikke i en Gran, men 6 Fod over Jorden i et tæt Væv af Gedeblad (Lonicera Periclymenum), som slyngede sig op ad og over nogle unge Ege og Bøge. Reden var imidlertid tom; dens Bygning lod dog ingen Tvivl tilbage, om at den skyldtes Hasselmusen», «I de senere Aar har jeg forgjæves sågt- efter Hasselmusen og dens Bo i denne Skov; derimod fik jeg i 1867 af Skytte Jakobsen en udstoppet Hasselmus, fanget i en Skov ved Glorup- Dette fuldt udvoxne Exemplar, som jeg har i mit Eje, var, saa … vidt man kan dåmme efter det udstoppede Skind, 34" langt fra Snudespids til Halerod, med en 219% lang Hale, hvoraf Haar- penslen udgjår. 3 Linier; Farven ensartet lys rustgul, med blegere Bug og hvidlig Forhals, Behaaringen meget tæt, Var- bårsterne talrige, indtil tommelange». mm ERE SEN yt ERR PEGENDE RENE RE ERE ENDS ST VE MENT FOR PETR SEE = Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn. Tredie ÅAarti. 1872. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. 134 Om de Mærker, som Knoklerne i Fuglenes ophulkede Foderboller bære af Opholdet i Fuglenes Maver, samt om ydning for Geologien og Archæologien. stuer. ME 1 DD 3 Af Japetus Steenstrup. (Meddelt den 15de December 1871.) (Hertil Tavle IV.) Ti den Meddelelse, som jeg herved har den Ære at forelægge Foreningen, er der i den senere Tid givet mig flere end een Anledning; men den nærmeste Tilskyndelse har dog den Om- stændighed været, at man har henvendt sig til mig med be- stemte Forespårgsler, fremkaldte ved min Udtalelse i 1860 om Dannelsen af Knokkelbreccierne og af de knokkelfårende Lag i de saakaldte ,,Knokkelhuler%, Efterat jeg nemlig paa en længere Reise i Syd-Europa i 1859 havde skjænket Knokkelhulerne og Knokkelbreccierne et mere indtrængende Studium og navnlig fra de Sider, .fra hvilke der hidtil ikke havde været skjænket dem den tilbårlige Opmærk- somhed, mente jeg at være kommen til en sikker Opfattelse af den Maade, hvorpaa disse for Dyrenes og Menneskets tidligere Historie meget vigtige Indlæg i Jordskorpen ere dannede. Min 14 244 Opfattelse stod 1 skarp Modsætning til den, der da var gængs, men den har siden mere og mere gjort sig gjældende, selv om det ikke har manglet paa Udtalelser, der vidne om, at man endnu hist og her troer, ved Hjælp af store Naturbevægelser eller voldsomme Katastropher at kunne forklare saavel Knoklernes Ophobning i og Sammenfårsel til disse Leier, som ogsaa hele deres ydre Opbevaringstilstand. Disse Naturbevægelser tænkte man sig vel af meget forskjellig Art og Styrke, men sædvan- ligst dog som stårre Vandbevægelser, enten hele Syndfloder eller mindre "Oversvåmmelser, Den Opfattelse, jeg ved egne Undersågelser var kommen til og til. hvilken her sigtes, fremsatte jeg i et Brev til en Collega i Stockholm, Prof. C. Sundevall, og dette Brev, der i en særdeles kort Hovedsum indeholdt Udbyttet af mine Iagttagelser og de deraf dragne Slutninger, forelagde han for det Kgl. Svenske Videnskabs-Akademie, i hvis ,Ofversigter” for 1860 det derfor findes in extenso aftrykt. Derfra er det gaaet over til andre "Landes Tidsskrifter, saaledes i Giebels ,Zeitschrift fir die ge- sammten Naturwissenschaftenf 1860 (S. 132—36; smilgn. Leon- hardt og Bronns ,Jabrbicher% for 1861, S. 101—3) og andre. — Om det nu end kun er et enkelt Punkt i dette Brev, som Fore- spårgselen gjælder, finder jeg det dog for Sammenhængens Skyld mest passende som en Slags Indledning at aftrykke det hele Brev, da dets samtlige Punkter staae i nåie Sammenhæng med hinanden. Det forekommer mig såa meget mere hensigtssvarende, som Brevet ikke er bleven trykt i noget dansk Skrift og som det vil være en Undtagelse, at Læseren har let Adgang til den oven- nævnte ,0Ofversigt€; hertil kommer endelig, at jeg ikke har naaet til en anden og udfårligere Offenliggjårelse af disse mine Under- sågelser. Brevet, der er dateret Kjåbenhavn den 27de December 1859, låd: i »Efterat have i Berlin, Wien og Pesth (Triest dog ikke at forglemme) seet alt hvad i Museerne var opbevaret af Breccierne ved Adriaterhavet 08 Middelhavet, og ved dette Eftersyn — om endog Materialet var forbausende 215 lidet — allerede naaet til Erkjendelse af, at tidligere var overmaade meget blevet misforstaaet i Knoklebrecciernes Dannelse, 'og at min Hypothese eller Formodning, at de vare Kjåkkenmåddinger, heller ikke kunde holde Stik i ret stor Udstrækning, begav jeg mig ud paa de quarneriske Øer, for at faae et Begreb om Breccierne in situ, og ved denne Autopsie bedre klare mig Dannelsesmaaden. Som Tilfældet er ved Nizza, Cette og andre Steder ved Middelhavet, hvor, som bekjendt, Breccien kun var synlig i en kort Tid og derpaa forsvandt, fordi Massen var saa ringe, saaledes forholdt det sig ogsaa her. De Punkter, hvor Andre havde tidligere fundet Breccien, fremviste den ikke mere, og nye maatte opfindes, eller nyopfundne benyttes, og paa saadanne Steder har jeg, som jeg mener, tilstrækkeligen kunnet overbevise mig om: 1. at de adriatiske eller Dalmatinerbreccierne ere langt fra åt have den monotone Dyreverden af Hovdyr, som man maatte efter Cuvier for- mode, men indeslutte ogsaa baade Gnavere (Hare- og Hypudæusagtige Dyr) og mindre og stårre Rovdyr (selv Lover); 2. at den knuste Tilstand, hvori Knoklerne ere, den næsten chaotiske Sammenblanding — hvilke tvende Forhold allermindst lod sig forklare ved de tidligere Tydninger og allermest syntes mig at pege hen paa Kjokkenmåddinger — er bleven total misforstaaet eller hviler påa en fuldstændig Misforstaaelse. »Knusningen« er nemlig aldeles ikke tilstéde som saadan, som Virkning af nogen voldsom mechanisk Kraft, der i ringeste Henseende tyder hen paa nogen »Katastrophe« i Jordskorpens Udvikling; den tilsyneladende »knuste Tilstand« er sim- pelthen en Fålge af en Revning og Bristning, en Sprækning, idet Knoklerne, efterat have været vaade ved Athmosphærilia, igjen ere blevne torre, — Vidnesbyrd netop om den fuldstændige Rolighed, hvori disse Knokler have ligget under den hele Indkitning, siden de fra hinanden- sprukne Brokker og Dele i Reglen ikke ere blevne'fjernede fra hinanden: »Forvirringen og Sammenblandingen« ere ogsaa væsenlig en Illusion, hidrorende derfra, åt man næsten altid har undersøgt Smaastykker af Breccien, istedetfor stårre udsprængte Masser; men hvis man under= søger slige, eller hvis man bemærker sig Stillingen af Knoklerne i'de mindre Stykker, som man med Krudt eller Jernstænger efterhaanden udsprænger, skal man snart overbevise sig om, at Dyret (Oxen, Hesten, Hjorten, 0. s. v.) eller dets Dele ligge i Sammenhæng, Tæer, Fodrods- been og Lemmer i god indbyrdes Stilling. Dette er toHovedkjends- gjerninger, som strax stille Knokkelbreceierne paa disse Oer udenfor samtlige voldsomt dannede Produkter; og 142 216 3. ikke mindre viser den steenhaarde, marmorlignende, rode Kalkkit, der sammenbinder dem, ganske bestemt, at den ingenlunde er hidfårt med Vandstromme og Syndfloder eller Katastropher, men simpelt hen ved roligt nedsivende eller svagt flydende athmosphærisk Vand,. ligesom Kittet i Eet og Alt er ligt det råde Pulver, der ved Forvittring og Vand danner sig overalt paa de Kalkmasser, i hvilke de Klåfter og Revner befinde sig, som senere ere blevne fyldte med Knokkelbreccien. Som Breccien fandtes her paa Gerne i Adriaterhavet og i Istrien, fandt jeg den ogsaa i Reglen langs med Middelhavet — det Par Undtagelser, jeg troer at burde gjåre, skal jeg strax anfåre.« »Knoklernes Ansamling i de senere fyldte Revner og Klåfter hidleder jeg fornemlig fra Nedstyrtning og Nedfaldning igjennem en lang Række af Tid, — Nedstyrtning og Nedskydning paa enkelte Punkter, hvor netop Dyrenes Stier eller Veie vare mere farlige, saa at Uagtsomhed. eller II, naar de ved Rovdyr-Forfålgelse eller af andre Grunde vare satte i en voldsom Bevægelse, og den ene i Flokken da ofte Påa saadanne Punkter stådte eller puffede til den anden — som man hvert Oieblik i saadanne Omgivelser iagttager det ved vilde og tamme Dyr. Det er kun undtagelsesviis, at Rovdyr have slæbt Dyrene i Spalterne; men hvor de mindre og stårre Gnavere udgjåre Hovedmassen (Sardinien, Ungarn), synes Aarsagen til Sammenhobning fleerdobbelt, idet påa det ene Sted disse Gnavere virkelig kunne i Skarer have beboet de halvfyldte Spalter, medens påa andre Steder Ansamlingerne fornemmelig synes at hidrøre fra Rovfugleboliger.,« +) »Aldeles af Stedforholdene og det organiske Liv, disse betingede, mener jeg altsaa det har været afhængigt, om Spalten eller Revnen er bleven fyldt elier ikke, er bleven alene fyldt med de blot nedramlede skarpt- kantede Steenstykker og den forbindende, med Regnvandet (nedsivende) afsatte Kit, eller er bleven tillige paa enkelte Steder fyldt med Dyre- knokler af den ene eller den anden Art. Spaltefyldningen og. Brecciedan- nelsen vil man allerede ikke kunne forklare sig ved Vandstråmme og vold- somme Virkninger, saasnart man blot vil betragte omhyggelig enten de indkittede skarptkantede Stykker eller den sammenbindende og indhyllende Kit, og endnu mindre kan man forklare sig ved saadanne Virkninger, åt kun een af hundrede Revner fremviser »Knokkelbreccie«, medens de andre 7) Disse Linier her udhævede for det Fålgendes Skyld. Ligesaa Linierne 20—23 pua fålgende Side. 217 vise Breccie uden Knokler, eller at det kun er paa yderst enkelte og ind- skrænkede Partier af Spalten at Knoklerne saaledes ere blevne ophobede. Jeg er saaledes saa langt fra at ville see Virkning af og Vidnesbyrd. om »Katastropher« og »Kataclysmer« i disse Phænomener, at jeg meget mere anseer dem for Virkninger af og Vidnesbyrd om en Naturro, lige saa stor som Øieblikkets. « »At de brecciefyldte Spalter have mange Forbindelser med Knokkel- hulerne, ofte fortsætte dem, ofte ende sig i disse, have den samme Dyre- fauna og have oftest en sammenbindende Kalkkit, der i det Væsentlige er eens, er fuldkommen vist; men derfor blive Knokkelspalterne og Knokkel- hulerne dog to Phænomener, som ikke ere identiske og ikke bør sammen- blandes. Gonservationen af Knoklerne er forskjellig, og Hulernes Historie bliver i enkelte Henseender en anden. Imidlertid maa jeg dog strax sige, at selv de rigeste sydfranske Huler, der allerbedst skulde vise den alminde- lige Vandstråm og Syndfloden, vise aldeles tydeligt, at Knoklerne ikke ere samlede og afsatte af Vandet. Det omhyggelige Studium af Kjåkkenmåd- dingernes Knokler og Knokkelbrokker er her kommet mig tilgode, og har viist mig ved en speciel Sammenligning, at Hulestudiet kan drage megen Nytte fra hint. Som almindelig Regel troer jeg det gjælder, at Dyrene, hvis Knoklér findes i Hulerne, ere successiv, i Tidernes Låb nedfaldne eller indflygtede Individer, som ligesaa successiv ere blevne afgnavné af Rovdyr, som have der sågt Fåden. Det er Reglen, mener jeg; — undtagelsesviis ere Knoklerne indslæbte; langt, langt sjeldnere kan en Bæk have nedfårt en eller anden Knokkel.« »De Undtagelser fra den almindelige Norm for Knokkelbreccien, jeg ovenfor hentydede paa, ere saadanne, som den ene Klåft ved Nizza og maaskee tillige ved Antibes, hvor Knoklerne virkelig synes alle ved me- chaniske Slag knuste og Brokkerne ikke ligge nogenlunde i Benets. Stilling eller Partierne af Dyrene sammenhængende; hvor mange Kulbrokker ere indblandede i Kalkkittet med Knoklerne, og hvor mangfoldige Knokler bære Spor af at have været i Ilden. Her antager jeg Massen væsentlig at være Kjåkkenmådding, og i en stårre Blok af den forhenværende Breccie- masse ved Nizza (nu er nemlig intet af denne Breccie tilbage i Klippen), som blév mig givet af Prof. Verany, fandt jeg ogsaa tydelige Partier af en Flintlandse i den tætteste Kitmasse,+ ; »Endnu har jeg intet faaet bjem af hvad jeg til Oplysning af disse Forhold har indsamlet; jeg kan derfor endnu ikke begynde Udarbeidelsen (den yderst måisommelige og langvarige) af Knoklerne, og refererer kun efter Hovedindtrykket og Hovedresultaterne,. som de kortelig nedskreves.« 2138 Saavidt Brevet! Det er den i Midten af delte Brev (S. 246) fremsaite Mening, at nogle af de sydeuropæiske Knokkelbreccier synes at maatte hid- råre fra Rovfuglenes Boliger, som har fremkaldt den nævnte Forespårgsel. Enkelte af mine Colleger have ånsket at vide, hvor- vidt jeg da paa Knoklerne har forefundet særegne ydre Mærker, eller i Knokkelbreccien (f. Ex. i Sammendyngningsmaaden) sær- lige Forhold, som berettigede mig til at foretrække denne Forkla- ringsmaade fremfor den, jeg i Brevet havde fremsat for de fleste lignende Brecciers Vedkommende, nemlig for alle de Breccier, der hovedsagelig vare dannede af Knokler af smaa Hvirveldyr, som med eller mod egen Villie havde væsenlig selv bragt sig hen paa de Steder, hvor deres Knokler nu fandtes. Henvendelsen af dette Spårgsmaal til mig fandt jeg saare na- turlig. Der foreligger, som det vil sees af mit Brev, allerede flere Dannelser, der ligne hinanden saa overordenlig og saa aldeles modsvare hinanden i deres almindelige Indhold og Træk, at jeg i Grunden ikke veed om de ere forskjellige fra hinanden, uden netop i den Maade, hvorpaa Knoklerne paa hvert Sted mentes al være bragte sammen, I nærværende Oieblik synes Spårgsmaalet saa meget mere betimeligt, da der siden 1860 er kommen andre Dannelser frem”), der efter .de rigtignok mindre fuldstændige Beskrivelser synes aldeles at ligne de sædvanlige Knokkelhulers. Knoklerne i dem ere imidlertid blevne tydede som sammenbragte ved en hel anden Faktor, nemlig ved Men- neskets Virksomhed, thi de betragtes som Levninger fra Be- boernes Maaltider og menes derfor at afgive Vidnesbyrd om ganske mærkelige Kulturtrin. Men ogsaa fra en anden Side er Kultur- historiens Interesse bleven knyttet til disse Lag af Smaaknokler. Idet man, og maaskee ikke uden Grund, har antaget, at de umaadelig store Masser af Knokler i visse Ophobninger ere blevne samlede paa een bestemt og beregnelig Maade, har man 7) See S. 222 flg. 219 deri villet finde et Maal for Længden af visse Tidsafsnit indenfor vor nuværende Jordperiode og derved tillige indirekte et Maal for Menneskets Tilværelse i visse Egne af Jordkloden. Saameget vigtigere er det derfor blevet, at man ikke danner sig urigtige Forestillinger om Lagenes Oprindelse. Jeg haaber, at denne lille Meddelelse skal bidrage Sit til at forebygge saadanne. Overalt hvor. Rovfuglene tage et stadigere Ophold, f. Ex. hvor de have Rede, såge Hvile eller have fast Udkik efter Rov 0.s.v., ophobe sig nemlig deres Ophulkninger i stårre Masser, endog saa store, at de efterhaanden danne ligesom hele Lag over Jorden og Klipperne, i Hulerne, Bjergspalterne 0. s. v. Det er fålgelig uundgaaeligt, at der ogsaa fra en fjernere Fortid maa findes betydelige Ophobninger af denne Art, i hvilke da mindre Dyrs Knokler ville findes i Mængde æltede ind i lås Jord eller Muld eller kittede sammen ved - fastere Jordskorper, der i Tidens Låb have dannet sig om dem eller over dem og som nu i Forening med Knoklerne udgjåre en eneste sammenhængende Stenmasse, altsaa en saakaldet Knokkelbreccie. Derimod kan der nok være berettiget Tvivl, om man i det enkelte Til- fælde,. hvor man har villet erkjende, at et bestemt Lag havde en saadan Oprindelse, har ståttet sin Opfattelse af denne La- gets Natur paa mere end et rimeligt Skjån (som alligevel nok kan have truffet det Rigtige), eller om man for Sæt- ningens Rigtighed har: havt Vidnesbyrd, der havde en større almeen Gyldighed og kunde træde frem med antagelig eller fuld Beviskraft. : For mit eget Vedkommende skal jeg besvare Spårgsmaalet saaledes: I de Tilfælde, jeg dengang havde for Øie (S. 216), holdt jeg mig til et bestemt ydre Udseende af Knoklerne, ligt med det, som jeg havde bemærket hos Knokler, jeg selv havde udtaget af Fuglenes Kroer og Formave. I de Brecciepråver, i hvilke jeg troede at gjenkjende Indholdet af Rovfuglenes Ophulkninger, 220 fandt jeg. nemlig Overfladen af Knoklerne paa visse Steder ligesom ætset eller bortædt paa en egen Maade, noget jeg hidtil kun kjendte af Erfaring hos Knokler, der havde nogen Tid dvælet i Fuglenes Fordéielsessystem. Dersom man ikke kjender dette Forhold iforveien og ånsker at gjåre sig nærmere bekjendt dermed, gjor man bedst i at be- gynde sine Betragtninger paa Indholdet af en skudt Érns eller stårre Higs Fordéielsesredskaber; man vil da bemærke, at de Dele af det tagne Rov, der ligge dybest i Formaven og Maven, ere de mest oplåste, de åvre derimod de mindst oplåste eller de af Mavesaft' mindst angrebne; man vil see, at Kjådet er oplåst og borle frå det ene Parti, medens Knoklerne af det andet Parti: ere ”endnu' temmelig rigelig: forsynede med Kjåd, Hud 0.s.v. -'Men man vil ogsaa bemærke en anden mærkelig Omstændighed, nemlig at dé Ender eller Flader af Knoklerne, som komme i mere umiddelbar Beråring med Fordåielseshulens Vægge, ere ligesom bortsmeltede, idet de syrlige: Forddielsesvædsker have oplåst Knoklernes Kalksalte paa disse Steder”). Deraf frem- kommer "det omtalte: ,ætsede” eller ,bortædte« Udseende; jo længere Knoklerne have i Ørnens Mave været udsatte for denne Indflydelse, jo ringere Partier af Knoklerne der findes endnu dækkede med Kjåd eller omgivne åf de slugte 'Fjer og Haar- masser, i desto stårre Grad vil man finde Knoklerne angrebne påa den omtalte Maade; desto tydeligere og desto talrigere ville altsaa de Tegn''være, som Opholdet i Maven har efterladt paa Knoklerne. Det er let forstaaeligt, at en fuldstændigere Tilstand, end den Knoklerne have i Maven, kunne disse ikke have i Ophulk- ningerne, men i det Hele ville de der være i samme Tilstand; dog kan maaskee en eller anden svagere Knokkel ved mechanisk Tryk være bleven: nok éngang brudt under Ophulkningen. ”) Man sammenligne de paa Tavle IV givne Fremstillinger af saadanne Knokler udtagne af en skudt Fiskedrns Mave. Fig. 1, 2,3. Figg. 4—10 "ere af UgleBoller. ; 221 Den (mechaniske) Sånderbrydning af de mindre Dyrs Knokler, der er eller kan være en Fålge af, at Ørnen eller en anden Rovfugl sånderriver eller sånderplukker sit Rov, er en saa aldeles modsat Beskadigelse, at den kun ved det første og låsere Oiekast og selv da kun i ganske enkelte Tilfælde kan for- vexles med den her nævnte Oplåsning; under Lupen vil man i hvert Fald altid kunne skjelne Brud og Ætsning fra hinanden, Har man saaledes fårst paa noget stårre Fugle og paa stårre Knokler opfattet disse Mærker, bliver man dem lettelig vaer ogsaa hos de mindre Rovfugle, paa Knoklerne af deres mindre Rov, f. Ex. hos vore Uglers Mave-Indhold af Mark- rotte og Markmus-, Spurvefugle=, Frå- og "Firbenknokler. Ved at udpille alle enkelte Knokler af en Bolle — og jeg har i Fore- læsningssamlingen opstillet dette Indhold af en hel Række af Boller især af Striz aluco — vil man snart erkjende, at det af hver Bolle er et ikke ringe Antal af Knokler, der kommer til at bære disse Mærker (Fig. 4 og 7—10), samt at det i Reglen kun ere de indre Knokler.i Bollen eller de mindre Knokler i denne, der ere. uden alle Mærker, Af en anden Ugle (Siri flammea L.:) har jeg flere Boller,. der bleve ophulkede .af Fuglen, i. et Tidsrum, da den blev fodret rigelig og endogsaa. overfyldt med Fåde, saa at der endnu var meget Kjåd tilbage paa de. ophulkede Knokler, og ligeledes flere efter normal og jevn Fodring... Om end Knoklerne, som en Følge af Overmættelsen, i.de første vare mindre angrebne, vare. dog i en i flæng valgt Bolle de fem yderste Knokler stærkt … mærkede, og deri see vi saaledes en Antydning af, hvorledes Knoklerne vilde have været behandlede, hvis de i længere Tid vare blevne udsatte for Mavesaften, hvad ogsaa Knoklerne i de sidste fuldkommen vise (Fig. 5—6) 7). Det var, som sagt, Mærker af denne Natur, jeg mente at have for Øie, da jeg i 1859 undersågte alle Brecciepråver, som 2) De. Ugleboller, hvorpaa de ovennævnte lagttagelser ere anstillede, skylder jeg fornemlig Hr. Gaardeier Alberti til Albertisminde — en Mand, der altid gjår sig en Fornåielse af at række Museet og Viden- skabsmanden en hjælpsom Haand. 222 jeg i Samlingerne forefandt paa min Reise, og jeg veed heller ikke endnu nogen anden Indvirkning paa Knoklerne, der efterlader Mærker, som kunne forvexles med disse. Jeg kan ikke godt forestille mig, at ikke alle Rovfuglemaver skulde. virke, paa den samme Maade”). Ved Undersågelsen af de mange forskjellige Ophobninger af Smaadyrs Knokler, som her i Europa findes i de yngre Dannelser””), og ved Tydningen af disse Lags Oprin- delse, maa man altsaa ikke undlade at have sin Opmærksomhed henvendt paa slige Mærker; thi efter min Anskuelse .bår. de ikke mangle paa noget slort Antal af de Knokler, som skulde antages at. være ophulkede af Rovfugle nær ved disses Reder eller Hvile- steder. Det er imidlertid ikke disse Mærker alene, der have været mindre paaagtede, men i Almindelighed Mærker af enhver Art paa .Knoklerne, og netop af Hensyn hertil vil jeg ikke undlade at omtale to betydelige Ophobninger af. Smaadyrs Knokler, der vare den ydre. Anledning til, at det for mit Ved- kommende nu besvarede Spørgsmaal rettedes til mig. 1 Belgien har Directeur for det kgl. zoologiske Museum i. Brussel, Hr. E, Dupont, som bekjendt, paa Regjeringens Be- kostning anstillet en stor Mængde Undersågelser af Landets hyppige Knokkelhuler, og navnlig af saadanne, hvori der tillige findes Spor af, at Menneskene tidligere have beboet dem. Det er især i to af disse, at han har forefundet betydelige Ophob- ninger af Knokler af smaa Pattedyr, navnlig afStudsmus (Årvi- cola amphibius)7”%). I Chaleux-Hulen paa den ene Side af +) Ogsaa hos Kragerne angribes Knokler paa denne Maade. +) For Danmarks Vedkommende see Tillægs-Anmærkningen S.234—36. 244) Man see Hr. Duponts sidste Sammenstilling af de håist mærkvær- dige Forhold, som Belgiens Huler frembyde baade i geologisk, z00- logisk og archæologisk Henseende: »L'homme pendant les åges de la pierre dans les environs de Dinant-sur-Meuse-, Bruxelles 1871, gr. in 8v9, XXIII et 154 p., med 2 Tavler og mange gen og man mmmnskkolde dermed tillige Forfatterens i Bogen cite- "rede tidligere om Hulerne. 223 Maasfloden var der (p. 99). ,,Kilometre£ af disse Smaaknokler, og Forfatteren anfårer, at denne lille . Gnaver har udgjort den ene Hovedpart af disse Hulebeboeres Næringsmiddel, medens Hesten udgjorde den anden”). I Montaigle-Hulen paa den modsatte Side af Floden fandtes. derimod yderst faa Levninger af stårre Dyr; der havde Fåden saaledes væsenligen bestaaet af Markmus og Muldvarpe%”), Begge Hulers Beboelse an- gives at have faldet i det Afsnit af Stenalderen, som i Sydeuropa tillægges Navnet ,Rensdyrperioden”. Jeg finder neppe andre Grunde angivne for den Mening, at. disse Smaa- dyr have været Beboernes Hovednæring eller eneste Fåde, end den her rimeligvis tilfældige Omstændighed, at Knoklerne forekomme i Huler, der engang i kortere eller længere Tid have været beboede af Mennesker. Forfatteren udtaler rigtignok: ,11 est difficile d'expliquer leur présence constante autrement que comme des reliefs de repas humains? (p. 99), men jeg tillader mig den Indvending, om det dog ikke er nok saa vanskeligt at forklare Ophobningen i Hulen som Levninger af Menneskefåde, al den Stund Forfatteren ikke anfårer nogetsomhelst Mærke paa, at disse Dyr have været i Menneskehænder eller tilberedte som Fådemidler. Vel hedder det hos ham, at Knoklerne kunde især samles i den askeblandede Jord: ,,C'était par kilogrammes qu'on pouvait recueillir, surtout dans les cendres du foyer å Cha- leuxf; men vare de da svedne eller bare de Mærker af Skaar 0. s. v.?2 Hvorfor — maa man spørge — kunne de ikke være ophobede ved at disse selskabelige Markmus efterhaanden have tilfældig sågt ind i Hulen og ligeledes efter- haanden opdynget deres Lig derinde, saaledes som det saa hyppig er skeet i Stenalderens Gravkamre, eller i andre Huler? og dersom man ikke vil gaae ind paa denne simple +) »Le cheval et le: campagnol étaient la base de leur alimentation å Chaleux«, Il. c. p. 97. +£) I Overensstemmelse dermed kalder Dupont ogsaa Hulens Beboere: »chasseurs de taupes et de rats d'eau, oiseleurs et pécheurs+ p. 103. 224 Forklaring, hvorfor kunne de da ikke være indbragte ved Rov- dyr, f. Ex. Ræve eller Ugler, der have boet i Hulerne? I Hu- lerne angives jo ogsaa at være Knokler af begge disse Dyr”). Begge disse Forklaringer synes altsaa at være lige saa an- lagelige idetmindste, som den Forfatteren har valgt. Men hvilken af de tre Anskuelser, der her er den gyldige, kan kun en meget nåie Undersågelse af Knoklernes Tilstand af- gjåre. Som vore Kundskaber ere for Oieblikket, vil kun den ene af Forklaringsmaaderne kunne tillade, at Knoklerne fandtes uden alle Mærker, nemlig den, jeg i det Foregaaende (S. 217) har villet anerkjende som gyldig i Almindelighed for Hulernes Lag af Smaaknokler. De to andre kræve Mærker. Ligesom Besvarelsen af dette Spårgsmaal saaledes faaer en stor Betydning indenfor en anden Videnskabs Omraade, saaledes har dette allerede været Tilfældet med en ældre Besvarelse af det samme Spårgsmaal, og dette fårer mig da til at omtale den anden af de store Ophobninger af saadanne Knokler, hvortil jeg nylig hentydede. I vor Landsmands, Prof.. Dr. P, W. Lunds beråmte Afhandlinger over Brasiliens Huler finde vi Beskrivelser af håist mærkværdige Opbobninger af Knokler, der fornemlig hidråre fra smaa Pattedyr, men mellem hvilke der dog ogsaa findes ind=- blandet Knokler af andre mindre Hvirveldyr: Smaafugle, Firben og Padder. Ophobninger af denne Natur synes at forekomme hyppigen i Brasiliens Huler, men det er dog især fra to af disse Huler, at vi ved Dr. Lunds udfårlige Beskrivelse have lært dem nåiere at kjende. — I den ene af disse Huler ved Flækken Caxoeira do Campo var den stårre Del af Hulegulvet skjult af et fodtykt Lag af brunladen eller sort Muldjord, der i stårre eller mindre Grad var fyldt med Smaaknokler. Paa et Sted, hvor Knoklerne laae tættest, lod Prof. Lund fylde en lille Kasse af +) Om Fjeldrævens Bree af Lemænnene i Tusindvis see Tillægs- Anmærkningen 225 en halv Kubikfods Rumfang med denne Muldjord, og deraf udpillede han senere 400 Underkjæbehælvter, som havde tilbårt smaa Pungrotter (Didelphis murinus), og henved 2,000 Underkjæbe- hælvter af en eneste Art af Mus (Mus lasiurus), foruden nogle faa af andre Mus og Pigrotter, Flagermus og Smaafugle. At den Mængde Smaadyr, hvis Knokler her fandtes samlede, var forbausende stor, vil skjånnes deraf, at. dette Lag strakte sig over Hulens Bund i en Længde af henved 400 Fod og i en Brede af 6—9 Fod>). Den anden Hule fandtes paa Godset Escrevania og havde Form som en aflang Grube, der foroven var 36 Fod i længste Gjennemsnit og indtil en Dybde af nogle og tyve Fod stod med stejle Vægge, til hvilke der i denne Dybde sluttede sig et Gulv, bestaaende af en lås, gulgraa Jord, og denne Jordmasse fandtes ganske gjennemvævet af Smaaknokler; men der fandtes ogsaa i den en Mængde nedfaldne Stenstykker og spredte Levninger af større Dyr. Ved Udgravningen af denne Jordmasse viste Gruben sig at være noget tragtformig og at fortsætte sig til en Dybde af 62 Fod"), hvor den dog kun endte i en smal Gang, der var for snever til at kunne bearbeides. Prof. Lund anfårer, at han med sine Arbeidere tilbragte 3"/a Maaned med at udtåmme Au- lens Indhold, der belåb sig til 6,952 Bariler (— Femtedels Tånder) Jord og 41,796 Bariler Sten. I de fårste 4000 af disse %) P. W. Lund. +»Blik paa Brasiliens Dyreverden får sidste Jordomvælt- ning«. 1 Afhdlg. 1838. Kgl. d. V. Selsk. Skr. naturv.-math. Afhdlg. Bd. VIII, S. 51. (Særtr. S. 25), x%) P. W. Lund. »Meddelelse af det Udbytte, de i 1844 undersågte Knoglehuler have afgivet til Kundskaben om Brasilien for sidste Jordomvæltning«. Kjåbenhavn 1845. (Særtr. S. 4—5). Kgl. Vid. Selsk. math.-naturv. Afhdl. B. XII, S. 59—60. 1846). . Prof. J. Th. Reinhardt's Skildring og Sammenstilling i »de Brasilianske Knoglehuler og de i dem .forekommende Dyrelev- ninger«, fire Foredrag i den naturhistoriske Forenings Såndagsmåder, agne i tredie Række, fjerde Bind af C. Foghs og C. F. Latkens »Tidskrift for popul: Fremstillinger af Naturvidenskaben», 1867, tredie Forelæsn., S. 304—311. 226 Bariler var Jordmassen omtrent ligelig fyldt med Knokler, og i de sidste 2,552 havde den kun det halve Antal. Prof. Lund lod omhyggelig samle alle de Underkjæbehælvter af Smaa-Patte- dyr, som en iflæng valgt Baril af det fårste Antal indeholdt, og den senere Optælling af disse gav 2,385 Kjæber, af hvilke 18 tilhårte Cavier, 26 Pigrotter, 901 smaa Pungrotter (Didelphis) og 1,440 Musearter. Nogle vare naturligvis undgaaede Opmærk- somheden, skjulte i Ståvet og Jordklumperne, og disse anslaaer Prof. L. til 10 pCt. (altsaa 238), saa at der fålgelig maa have været i en saadan Baril 2,623 Underkjæbehælvter. Dette antyder et Individantal af mindst 1,312 Dyr i hver af de 4000 Bariler og i dem alle tilsammen 5,244,000 Individer. For de sidste c. 2,500 Bariler regner Prof. L. 1,637,500 Kjæber at lægge til, og alene af de ovennævnte Å Pattedyrslægter havde der altsaa været opbevaret i Hulen 6,881,500 Individer, Men af andre Pattedyr; Smaafugle og Krybdyr var der ikke faa Knokler indblandede mellem hine, og ved en Beregning for disses Vedkommende fandt Prof. L., at deres Antal vilde blive 40 pCt. af de forrige: 688,150, hvilket vil sige, at der i denne ene Hule altsaa fandtes Knokler af halvottende Milion Individer af smaa Hvirveldyr- Hele denne Mængde af Smaadyr antager Prof. L. at have været indslæbte og fortærede af Hule-Uglen (Striz perlata Licht.), en Art, der staaer vor europæiske Kat-Ugle eller Slår-Ugle (Strix flammea L). saa nær, at flere Naturforskere have anseet den for samme Art. I selve Naturen har Prof. L. under sine Undersøgelser af de talrige Huler havt god Leilighed til al lære Huleuglens Liv nåiere at kjende, og han har derhos flere Gange havt denne og andre Ugler i Fangenskab hos sig. Ifølge dette Bekjendtskab beregner han, at hvertUgte/kjennemsnitlig, men rigelig regnet, fortærer fire saadanne Smaadyr daglig, 08 da Uglerne ligesaalidt som andre Rovfugle leve selskabelig, (og for Hule-Uglens Vedkommende kan det antages for sikkert, at aldrig mere end et Par ad Gangen beboer samme Hule), såa vilde følgelig mindst et Tidsrum af 5,000 Aar være med- ER SEERNES ERE FE SND DE MEE EF ERE SENER 227 gaaet, inden paa denne Maade saamangeKnokler kunde være indslæbte og i Ophulkningerne aflagte paa Hulens Gulv. Ved denne Beregning har Prof, Lund, hvad han selv gjår opmærksom paa, dog ikke taget Hensyn til det sandsynlige Forhold, at der nu og da har været Afbrydelser i Hulens Be- boelse af Ugler og yværet Mellemrum af Tid mellem hvert Skifte af Beboere%, I denne Hule idetmindste antager Prof. Lund, at Lagets Ælde naaer tilbage til den Tid, da flere af de uddåde Dyr omkom i Hulen; men, vel at mærke, Dannelsen af Laget var afsluttet for lang Tid siden, Paa Overfladen laae der nok friske Knok- ler af samme Natur omstråede, men der var ingen Overgang at bemærke imellem disse og den underliggende Masse af Knok- ler. Hine 5000 Aar ville altsaa under alle Omstændigheder kun være et Minimums-Tal for den Aarrække, der er hengaaet siden Laget begyndte at danne sig, og fålgelig siden de sidst forsvundne af de uddåde Dyr levede. Forsaavidt som Prof. Lund ifålge sine senere Udtalelser synes at være bleven mere fortrolig med den Anskuelse, at Mennesket i Brasilien har været Samtidigt med de senest der bortdåde Dyr, vilde det tillige blive et Minimum for Menneskets Tilværelsestid i disse Egne af Jord- kloden. Imod denne vor beråmte Landsmands Maalestok for Læng- den af en forsvunden Tid og dens Anvendelse i de her angivne Retninger kan der i og for sig Intet være at indvende. Tvert- imod! den forekommer mig endog at være langt mere tilfreds- stillende end de andre, man med saa megen Skarpsindighed har bragt i Anvendelse for tilnærmelsesvis at udregne i Aare- maal de Tidsrum, der ligge imellem stårre indtraadte Forandrin- 8er paa Jordens Overflade eller imellem stårre Afsnit i Menne- skeslægtens Kultur. — Men det er en Selvfålge, at man ved Maalestokkens Anvendelse først og fremmest maa have bestemt Sikkerhed for, at det til Beregningen brugte Materiale, nemlig Knoklerne af Smaadyrene, virkelig ere blevne sammenbragte 228 ved de i Hulerne boende Natroyfugle og hidråre fra deres. Op- hulkninger. I den Henseende vil det, som jeg. ovenfor. yttrede med Hensyn til Forholdene .i de .belgiske Huler, ikke være til- strækkeligt at ståtte sig till en Sandsynlighed eller et. vist Skjån, men dette .har heldigvis vor Landsmand, Prof. Lund, heller ikke gjort; han har ståttet sig til Undersågelser og. Iagttagelser, imod hvilke jeg ikke veed, at Nogen hidtil har reist Indsigelser eller Indvendinger. Prof. L. har nemlig ikke alene seet, at Uglen er en hyppig Beboer af Knokkelhulerne, men ogsaa af dens Ophulkninger seet, at den til Fåde vælger de. samme Dyr, som findes i hine Knokkel-Muldlag; desuden har han. ved -Sammen- ligning ikke kunnet finde nogen Forskjel imellem den hele Til- stand, hvori Knoklerne ere i Ophulkningerne og i de ældre Lag af den beskrevne Knokkeljord; og endelig fremhæver han spe- cielt, at de have frembudt de samme Arter Beskadigelser. Paa disse sidste, maae vi dog nu fæste en særlig Opmærksomhed for at see, hvorvidt de ere de samme, paa hvilke jeg mener at der ved Spårgsmaal af den Natur. maa lægges den stårste Vægt. … De Beskadigelser paa Knoklerne, som Prof. Lund omtaler og førnemlig ståtter sig paa, ere, egenlig kun trende. ,Disse Knoklerf siger han om førstnævnte Hule S. 25, vare for. en stor Deel brudte; kun de mindre, som Haand- og Fod-Knok- lerne, Hvirvlerne, "samt de stærkere Rårknokler vare hele. Hovederne vare alle uden Undtagelse brudte, saaledes at endee) af Hjernekassen (i Almindelighed ossa parietalia) mang- lede; ogsaa paa Underkjæverne . manglede som oftest den .sva- gere opadstigende Green,£ Alle disse Beskadigelser ere me- kaniske, Desværre har Prof. Lund ikke angivet tillige, om der paa Hulelagets Knokler forefandtes Spor af Mavens chemiske Indvirkninger, men han omtaler heller ikke saadanne påa Knoklerne fra hans i Fangenskab holdte Ugler. ,Jeg har£, yttrer ban S, 26, havt hyppig Leilighed til at forfålge Dannelsen af disse Sammenhbobninger af Knokler fra deres Begyndelse af i Hulerne, men for at rydde al Tvivl af Veien har jeg opfådet i ER RR 1 229 mit Huus flere Arter af Ugler,… som jeg; har foret med smaae Paltédyr og Fugle, og som under mine Gine håve opkastet disse Kugler, gjennemvævede med Knokler, der bære nåiagtigt de'samme Beskadigelsestegn, som de i Hulerne.£ Jo stårre Pris man sætter paa de af Prof. Lund over "denne Knokkeljord i Brasiliens Huler anstillede Undersågelser samt paa den Beregning, han herpaa har bygget,. desto mere maa man beklage at kun de mekaniske Beskadigelser ere blevne om- talte, Disse fortjene unægtelig meget at paaagtes, men alene ville de neppe være istand til at fjerne en berettiget Tvivl, eller til fuldstændigen at godtgjåre Rigtigheden af den udtalte Anskuelse om Knokkeljørdens Oprindelse. De kunne det saameget mindre, som de ikke ere specielt nok omtalte. Saaledes findes der f. Ex. i vore Stenkamre ikke sjelden ophobet et - stårre Antal af Studsmus (Hypudæus), og Kranierne af disse Dyr findes beskadigede paa en lignende Maade, idet Issebenene eller disse og Baghovedet ved Forraadnelsen og det sivende Regnvands Bevægelser fjernes fra det åvrige Kranium, og der er det vist nok, at Ugler eller andre Rovdyr ikke have indslæbt Knoklerne eller Dyrene. Men har Hr. Prof. Lund ikke givet saa omfattende Grunde for sin Opfattelse af Knokkeljordens Oprindelse, som Videnskaben nu, efter en Menneskealders Låb, maatte fordre, saa ligger der dåg en ganske særegen Borgen for, at denne i det Hele er rigtig, i den Omstændighed, at en saa skarpseende og omhyggelig Iagttager, som Prof. L., har anstillet en umiddelbar Sammenligning imellem Knokkeljordens Indhold og Uglens Op- gylpninger og, som de ovenfor af mig i hans egen Udtalelse fremhævede Udtryk vise, ikke har bemærket nogen Forskjel imellem Knoklerne m. H. t. deres Opbevaringstilstand. Rigtigheden åf Prof. Lunds Anskuelse er jo desuden ligesom forud i håi Grad gjort sandsynlig derved, at Huleuglen faktisk beboer de fleste af disse Huler, og at der faktisk er idetmindste store Op- hobninger af opgylpede Knokler paa -deres Opholdssteder. He: 230 Dette altsaa indrommet, at Uglerne baade kunne være og vistnok ere en Hovedaarsag til Indfårelsen af slige umaadelige Masser af Smaadyrs Knokler i Brasiliens Huler, bliver der dog altid et aabentstaaende Spørgsmaal tilbage, om ikke ved Siden heraf andre Kræfter have været virksomme, og om ikke virkelig i visse Huler disse have bidraget mere til Ophobningen end selve Hule-Uglen. Thi hvorfor skulde vel Brasiliens Huler lige- som gjøre en Undtagelse fra andre Huler og ikke give den Anled- ning til' Ophobning af Knoklerne, som for Europas Knokkelhuler eller Knokkelbreccier syntes at være den almindelige, den at disse yngelsomme ogtalrigeSmaadyrafsigselvi forskjellige OGiemed sågeindiHulerneogoftere omkomme paa disse Steder, der jo ovenikjåbet danne en Mængde naturlige Fald- gruber for dem? Det synes mig derfor næsten utænkeligt, at ikke Brasiliens Huler skulde frembyde stårre eller mindre Ophobnin- ger, der havde denne Oprindelse, og jo mere man maatte fåle sig overbevist derom, desto mere bringes mån til at fåle Savnet af, at de i Fuglenes Forddielseshule indætsede Mærker eller Stempler påa Knoklerne, idetmindste paa en stårre Del af dem, ikke vare blevne bestemt: paaviste i de Ophobninger, der havde ligget til Grund for Prof. Lunds interessante Beregninger. For med egne Qine at overbevise mig om, hvorvidt. Knok- keljorden fra Brasiliens Huler frembåd Knokler med de ovenom- talte forskjellige Slags Mærker af mekanisk eller chemisk Ind- virkning, og da hvilke, har jeg benyttet Leiligheden til at under- såge et betydeligt Parti af denne Jordmasses Knokler, som af min Collega Hr. ProfessorReinhardt beredvilligen var stillet til min Disposition; de vare i sin Tid hjemsendte af Prof. Lund, men det kunde ikke bestemt opgives, fra hvilken af de talrige af Dr.Lund undérsågte Huler de hidrørte. Knoklerne vare allerede af Prof. Lunds Medbjælpere pillede ud af Jordmassen og man kan derfor ikke vente at de meget smaa og fine Knokler, saasom Tæernes, Fingrenes, Ribbenenes og lignende skulde være tagne med, i alt Fald kun som en Undtagelse. See vi altsaa bort fra dette For- 231 hold, men iåvrigt anstille en umiddelbar Sammenligning mellem denne Knokkelmasse og Knoklerne i vore Opgylpninger fra for» skjellige Ugler, ville: Huleknoklerne dog ikke: vise os fuldt det samme Præg som Uglegylpenes. De ere f. Ex. i det hele langt mindre brudte end disse, og det uagtet de have tilhårt meget stårre Dyr, såa at man skulde have antaget, at snarere en stær- kere Sånderbrydning havde været nådvendig. Om jeg end ogsaa, efterat have omhyggeligt afpenslet Knoklerne med Spiritus og Vand, forefandt visse Flader paa dem, som syntes ætsede, saa var der dog langt færre Spor af denne Ætsning, end jeg efter min Erfaring fra Europas Ugler vilde have anseet det natur- ligt for Knokler, der alle skulde hidråre fra Opgylpninger. Smaa- dyrenes Kranier vare i en meget sånderbrudt Tilstand, og for- saavidt kunde de godt stemme med det af Prof. W. Lund omtalte Forhold ved Hulekranierne (see foran S. 228), men be- stemt Spor til Ætsningen blev jeg ikke vaer paa dem; og kun sjelden traf jeg den Bortætsning af den farvede Emaille paa Gnaverkraniernes Skæretænder, som man meget ofte seer i Ophulkningerne. Ogsaa Underkjæbehælvterne frembåd jevnlig i Bagenden, og navnlig i den opstigende Gren, en Beskadigelse, der syntes at kunne være den af Prof. Lund fremhævede, men med Hensyn hertil maa jeg dog nærmere omtale enkelte Træk, der vare mig paafaldende. Jeg udpillede nemlig af den nævnte Huleknokkelmasse, dog uden at udsåge dem, de mig fårst forekommende trehundrede Underkjæber af de smaa Pungdyr og Gnavere (disse sidste af Størrelse fra en lille Mus indtil en Kobaia eller Stuegris), og mange af dem havde Underkjæbens opstigende Gren afbrudt, Af disse var der imidlertid et ikke ringe Antal, hvis aldeles friske Brudrande tydelig råbede, at Beskadigelsen i dens nuværende Skikkelse var ny og hidrårte enten fra Udgravningen af Knok- lerne, eller fra disses Udsondring af Hulejorden, eller maaskee endnu mere, fra disse smaa og brækkelige Knoklers lange Transport fra det Indre af Brasilien til Europa. Mest idinefaldende. viste 15” : 232 Underkjæbehælvterne af de smaa Didelphis-Dyr denne Mangel af Vinkelpartiet, og jeg er ikke utilbåielig til at antage, al det ogsaa nærmest maa være dem, der have tiltrukket sig Prof. Lunds Opmærksomhed. Hvad jeg nu iagttog paa' dem var fålgende: - Af 150 af disse Kjæber var 67, altsaa paa det nærmeste Halvparten, enten aldeles hele eller med friskt Brud og gaae fålgelig ud af Betragtningen; de andre maa, efter Bruddet at domme, have befundet sig i denne Tilstand i selve Hulejorden. Med stårste Forsigtighed har jeg ladet dem opblåde dels i Vand, dels i Spiritus, og afpenslet dem, og de fandtes da virkelig at frembyde et ganske: eiendommeligt Udseende (see Fig, 44 .a—d)- Der er imidlertid ingen Tvivl om at Beskadigelsen er :en mekanisk, men den synes mig ikke godt at kunne forklares som et”simpelt Brud; den synes mig mest at ligne Beskadigelse ved Gnav, idet Randen synes ligesom fremkommen -ved ganske smaa Bid eller Nap, dog ikke af Gnaveres meiselformede Skæretænder, men maaskee af Pungdyrs (?), eller af Insektkjæber (?): De beskadigede Kjæber lignede nemlig i Formen paafaldende de Skikkelser, som Rovdyrene ved deres Gnav give Underkjæberne af større Dyr, og deres Bagrand gjengav ligesom i Miniatur hvad vi finde påa mange Kjæber i Tårven, Kjåkkenmåddingerne -og Knokkelhulerne. Paa Uglerne synes mig derfor Mistanken for denne Beskadigelse ikke let at kunne falde, men vel paa Didelpbiderne, fra hvis alminde- lige Levevis det vel heller ikke kan siges at ligge saa fjernt, at gnave tynde, mere eller mindre halvmåre Knokler. Det fålger na- turligvis af denne Antagelse, at Didelphis-Dyrene i levende Live ikke sjelden maatte have sågt ind i Hulerne, og af dette igjen, at mange af dem kunde og maatte være omkomne derinde og have lagt deres Knokler ved Siden af deres Forgængeres, i Lighed med hvad de slårre Dyr, der have efterladt deres Knokler i Hulerne, ere antagne at have gjort for deres Vedkommende. : Dette dobbelte Forhold, at de af mig undersågte Knokler af Hulejorden paa den ene-Side syntes mig for ofte at. mangle det Slags Beskadigelser, som jeg maatte ansee for de væsent- 233 ligste Mærker. for Ugle-Opgylpninger, og at de paa den anden Side frembåde enkelte Beskadigelser, som jeg ikke kunde antage at .hidråre fra Uglerne, medens jeg dog maatle formode, at de just udgjorde 'een af de tre, hvortil Prof. Lund havde ståttet sin. Opfattelse af "Massens Identitet med Uglegylp, har hos mig fremkaldt en ikke ringe: Frygt for Sikkerheden af den af Prof, Lund. gjorte Tidsberegning.… Jeg er nemlig bange -for, at' der ogsaa.i de Knokkelmasser, der have dannet Grundlaget for hans håist "interessante Beregninger, kan have været Indblandinger, der skyldtes andre Virksombeder end Uglernes, og navnlig Knokler af Smaadyr, der frivilligen have sågt ind i Hulerne”). Hvor liden eller hvor .stor Del slige tilfældige eller frivil- lige Gjæster af Smaadyr maatte have. havt i Knoklernes Ophobning i visse Huler eller i Knokkeljørdens Dannelse i bestemte Afsnit af disse, kan kun afgjåres paa selve Stedet ved den omhyggeligste " Undersågelse af Knoklernes Beskaffenhed i alle Henseender. Af denne Art af Undersågelser har Videnskaben hidtil kun faa og disse ere ovenikjåbet i deres allerfårste Begyndelse, men. de ere håist nådvendige, skal man af Knokkelhulerne og "Knokkelbreccierne for Zoologien selv eller for de Videnskaber, der. ståtte sig til den, vente sig Resultater, der skulde blive andet end Gisninger og vilkaarlige Tydninger. i Hvad Erkjendelsen af de forskjellige Arter af Striber paa de låse Rullesten og Blokke — om hidrårende fra Vand, Glet- schere eller anden Is 0.s.v. — ere for Geologien, bliver Erkjen- delsen af Knoklernes forskjellige Beskadigelser baade for Zoo- logien og Geologien og for Archæologien; og det er paa store Omraader, at intet sikkert Skridt kan gjåres, uden grundigen at +) At ovenikjåbet flere af disse ved ubekjendt Kraft tilformede Pungdyr- Underkjæber bare jk sbelje ene Spor af at have været slæbte ved sagte Stromme, eller at Sand eller Dynd havde været fort hen over dem, skal jeg her fir bemærke, uden at lægge videre Vægt p disse vandslidte eller sandglættede Stykker — til hvilke der fordvrigt ogsaa jevnlig findes Paralleler mellem de åvrige Knokler i denne Knokkeljord- 234 klare sig disse ved fårste Giekast ubetydelige, men til en rigtig Tydning af de stedfundne Phænomener aldeles væsenlige Forhold ved Knoklernes Opbevaringstilstand. Det har netop været een af Hensigterne med denne Meddelelse at lade klart fremgaae, hvilken videnskabelig Betydning Studier af denne Art have havt og have ved Låsningen af væsenlige Opgaver indenfor meget forskjellige Videnskaber — en Betydning, som de naturligvis kun have med Relte, naar de udfåres med Omhu og ikke een- sidigen, men med al den Omsigt til alle Sider, som Tidspunktet hvergang fordrer og vil tillade. Tillægs-Anmærkning. I Anledning af den archæologiske Kongres i Brussel 22—30 August 1872 — følgelig længe efter at denne Meddelelse var bleven forelagt i vor For- ening i December 1871; ja "Meddelelsen havde dengang allerede længe staaet i Typerne, afventende Udfårelsen af. den medfålgende Tavle — ud- kom der en ny, hist og her noget ændret og ikke lidet foråget Udgave af det vigtige Arbeide af Dupont, hvortil jeg ovenfor har knyttet mine Be- mærkninger og Indvendinger, nemlig hans »Les Temps Préhistoriques en Belgique«, 2åe Edit. Bruxelles 1872. Med Hensyn til disse Ændringer og til hvad jeg ovenfor har yttret om nogle Punkter af Værket, vil det derfor ikke være overflådigt her at oplyse, at i denne Udgave findes næsten gjennem- gaaende den samme Fremstilling af Befolkningens Forhold til den store Masse af de i Hulerne opsamlede Knokler, som i den fårste Udgave, og de store Ophobninger af Smaadyrs Knokler i de to ovenfor anførte Huler sættes ogsaa her i den selvsamme Forbindelse med en Urfolket tillagt egen Levevis. Men desuden giver denne ny Udgave mere specificerede Opteg- nelser over et lignende Indhold i flere andre Huler, i hvilke det sees, at Levningerne af smaa Gnavere, f. Ex. Fjeld-Lemler (Lemmus norvagicus), af Murmeldyr (Arctomys) og af mindre Fugle, f. Ex. Ryper (Lagopus albus) ere overmaade talrige, uden at Hr. Dupont dog for disse Hulers Vedkommende har troet at kunne gjåre Rede for Maaden, paa hvilken de kunne være komne ind i Hulerne i en såa overraskende stor Mængde, og derfor har maattet lade dette Spårgsmaal staae uafgjort. Det vil deraf paany fremgaae, hvor stor en Betydning det vil have at faae alle disse Smaa- dyrs Knokler nåie undersågte, ikke blot, som Hr. Dupont har gjort det, med Hensyn til Antallét af de Knokler, der fra hver Region af ved- 235 kommende Skelet er tilstede i. Hulens Lag, men særligt med Hensyn til enhver Art af Beskadigelse eller Paavirkning, hvoraf de maatte bære Spor. Med Hensyn netop til det Faktum, at Tusinder af Fjeld-Lemlernes Knokler ere samlede paa visse Steder i Hulerne, kan jeg ikke andet end allerede her minde om, at disse Smaadyr skulle ifølge de ældste Beskri- velser af Lapland i.stort Antal slæbes ind i Fjeldrævens Huler — og saa- meget mindre bår jeg lade dette uomtalt, som jo ogsaa selve Fjeldræven (Canis lagopus). er blandt de Dyr, der jevnligen, og ofte i stårre Mængde, anfåres fra Belgiens Huler. I Scheffers »Lapponia« +) (1673) angive navnlig baade Scheffer og Samuel Rheen dette, og Sidstnævnte lader det skee i Tusinder. At Fjeldlemlerne blive fundne i Rævenes Huler og Gange, tår man derfor vel neppe betvivle, men om de virkeligen ere blevne indslæbte af bine deres argeste Fjender og Forfålgere, Fjeldrævene, saaledes som de nævnte Kilder angive det, eller om de ere af sig selv trængte ind i disse Huler og omkomne deri, som der maaskee kan være ligesaa god Grund. til at antage, gjor man vel bedst i for Gieblikket at lade staae in suspenso. Vi ere jo for vort eget Lands Vedkommende ikke synderlig bedre oplyste med Hensyn til Oprindelsen af den eneste Art af Op- hobninger af Smaadyrs Knokler, der forekommer hos os, nemlig den Knokkeljord, der i vore Sand- ég Grusgrave saa ofte findes i gamle Ræve- og Grævlinge-Gange og saa godt som aldeles fylder dem. Det er disse knokkelfyldte, favnelange Gange, som undertiden have fremkaldt den Forestilling, at man havde med hele indkilede Mellemlag af Knokkelbreccie at gjore, nåar man nemlig ved at borttage Bankernes Sand eller Grus var kommen til at gjennemskjære en saadan Gang omtrent i dens Længderet- ning 7%). Men undersåger man en saadan Masse nogle faa Tommer ind i %) P, 345: »Deinde vulpes, quæ magno numero eas trahunt ad speluncas suas:: Samuel Rheen: The varda mycket aff ræffvarne rue). refuen, huilka drag nd tillsamman till sine kulor. th. e. pluri- mum discerpuntur a vulpibus, qvæ aliqvot millia earum deferunt in speluncas«. Cfr. p. 346, hvor man seer fremhævet, at de ogsaa efter- stræbes meget af Lappehundene, men disse æde altid kun Forparten, aldrig Bagparten, hvormed atter maa sammenholdes John Wolleys (1 ste uden Hoved«, Levninger, efterladte af Rovfugle. Skand. Natur- forsk. Måde 1856. Kristiania. S. 217. [En Sne-Ugle har leveret mig flere end 20 Hoveder af store Hypudæus amphibius og kun enkelte andre Knokler ; +) Smign. of nn (Bang), Tidskr. f. Naturv. 1828, V, S. 229—32 Steenstrup i Krøyers Nat. Tidskr., Il, S. 490. 236 Bakken, nverbeviser man sig snart om, åt man ikke har noget Indlag, men kun et knokkelfyldt Rér: for sig,'der i Reglen er fra ”/2 til 3/4 Fod i Gjen- nemsnit. Fyldet er en temmelig lås Knokkelbreccie, bestaaende af Hundrede- Tusinder af Smaaknokler,. der fornemlig findes at tilhåre vore almindeligste Paddeformer (Tudser og Fråer), men mellem hvilke man ogsaa træffer ikke faa Knokler og Kranier af Markmus (Hypudæus) samt enkelte af Grævlinger (Meles taxæus) og Ræve. Jeg har havt Leilighed til at under- såge en saadan Knokkeljord fra mange Bakker baade i Sjælland, Fyn og Jylland og har selv seet den i Leie i flere af disse og hår kunnet over- bevise mig om, at de alle have havt een og samme Oprindelse. Ifålge den Anskuelse, jeg hidtil har kunnet danne mig, maae Knoklerne antages at stamme fra Dyr, der i Tidernes Låb efterhaanden have sågt ind i til- dels forladte Ræve- og Grævlingeboer og at være omkomne derinde — maaskee af håist forskjellige Grunde — men med denne Antagelse vil jeg ingenlunde have benægtet, at en Del af dem maaskee ogsaa kunne være indslæbte som Føde for de Rovdyr, der vare Eiere af Hulen. Af egen Ér- faring kjender jeg nemlig hverken den Grad af Knusning, de smaa Hvirvel- dyr blive underkastede, naar de tjene Rævene eller Grævlingerneé til Fåde, ikke heller den Tilstand, hvori Knoklerne eller deres Brokker ere, naar de udtåmmes af Dyrene, medens jeg derimod ofte nok har havt Leilighed til at undersåge den Tilstand, hvori de haarde Bille-Rester efterlades af disse Rovdyr. | Forklaring af Figurerne paa Tavle IV. For bedre at antyde de ætsede eller angrebne Partier, ere man gurer forstårrede; Graden af Forstårrelsen opfattes let af den svie Figur i naturlig Stårrelse eller af den vedfåiede Streg. Figg. 1—3. Knokler af en And. (Anas) ER så Skelnerakee! med Coracoideum og tvende Hvirvler) udtagne Mav fugk å og 7—10. Knokler af en lille i YRSS, (Mus), " Bitagne af een 08 mme Foderbolle, der Vej ret af Strix aluc! Figg. BEG Spurvehoveder af Strix flammea's sur sesek inger 88. 11.a—e. En Række af Underjæber af en lille Didelphis-Art fra Knokkel- jorden i Brasiliens Huler, for at vise den der saa hyppig forekommende mekaniske Beskadigelse af SE bagerste Del; f—4 forstørrede. Sur la structure anatomique de la tige et des branches du Neea theifera Ord., comparée å celle d&autres Nrilegielen Par Chr. Grønlund. (Voir la planche 1.) Er 1866, M. Eug. Warming rapporta du Brésil quelques fragments de tige et quelques rameaux du Neca theifera Ord. Il me pria d”examiner leur structure anatomique. Pendant que je m'en occupais, je portai aussi mon attention sur d”autres Nyc- taginées, notamment sur des plantules du genre Mirabilis. La tige des Nyctaginées est caractérisée par la présence de faisceaux vasculaires épars dans la moelle et par cela que le tissu ligneux se compose de méme de faisceaux vasculaires épars, séparés les uns des autres par des cellules å parois Épaisses (le ,,Bastardholzring" de M. Sanio). M. F. Unger a donné une description détaillée de la struc- lure des Nyctaginées; mais il a commis d'assez graves erreurs, MM. Någeli et Sanio ne disent que peu de mots sur cette famille. Quant å la structure du tissu ligneux du Neea theifera, je ne signalerai que les points suivanis, en renvoyant aux figures de la planche I: L'écorce de la tige se compose extérieurement d'une large zone de liége, divisée, par des fentes profondes, en parties saillant en forme d'ailes. Les cellules sont des cellules péridermiques déprimées (pl. I, fig. 4a). En dedans de ce liége on trouve la partie correspondant å Vécorce verte, partie å la- quelle la couleur verte manque tout å fait, et qui se compose, i 2 soit de cellules å parois minces, soit de cellules de sclérenchyme poreuses et å parois épaisses, qui sont toutes d'une couleur brun (fig. 1 a; fig. 2). Immédiatement contre le tissu ligneux se trou- vent un ou deux rangs de cellules de liber (fig. 3 c); mais le développement de ces cellules s”arréte de bonne heure. Le tissu ligneux est formé d'un cylindre ligneux od les couches concen- triques font défaut, et qui se compose de grands vaisseaux poreux, de cellules poreuses å parois épaisses, de rayons mé- dullaires et de grandes parties de cellules å parois trés minces, disposées tangentiellement et se détachant træs souvent quand on pratique des coupes transversales, de maniére å ne laisser que les rayons médullaires (fig. 1 et 4). Ce n'est que dans les rameaux nouveaux qu'on voit la moelle située au milieu; dans les rameaux plus anciens, elle est dans un état de dissolution. La fig. 7 représente la moelle du Neea parvifolia avec ses fai- sceaux vasculaires épars; on en voit un fortement grossi dans la fig, 140. Intérieurement il se compose de cellules ligneuses et de vaisseaux, mais extérieurement, å c, d'une partie semblable å du cambium composé de cellules brunes å parois træs minces. Cette partie de cellules se trouve dans tous les faisceaux vasculaires et forme en partie les taches å cellules minces du tissu ligneux., En considérant bien les faisceaux vasculaires épars du cylindre ligneux et les cellules intermédiaires, on verra que ces dernitres n'ont pas toutes les parois épaisses, - mais que, aux cåtés des cellules cambiales des faisceaux vascu- laires, d'autres cellules å parois minces se répandent tangen- tiellement. Celles-ci participent avec celles-lå å la formation des singulitres taches ou lacunes molles du tissu ligneux, lesquelles toutefois sont loin d'étre aussi fréquentes chez le N, parvifolia que chez le N. theifera. Cependant, en examinant des exem- plaires frais de la premitre espåce, -d”åges divers, j/ai été con- duit å la vraie intelligence de la structure du tissu ligneux de la dernitre esptce. Pour bien comprendre le développement des faisceaux vasculaires épars de la moelle, jai då examiner des plantules des Mirabilis longiflora et ambigua. En renvoyant aux fig. 1—21, insérées dans le texte danois, je signalerai succinctement les caractéres les plus essentiels; Les fig. 1—7 repréæsentent des coupes transversales d'une plantule du M. longiflora dont les cotylédons ne se sont pas en- 3 core soulevés au-dessus de la surface de la terre. Fig. 1—5, cou- pes transversales de la racine, pratiquées de bas en haut; a,0, Cyd montrent les quatre fibres vasculaires primaires qui, selon les re- cherches de M. Någeli, se développent centripétalement chez toules les racines; c,f, g, h désignent quatre groupes de vaisseaux, com- mencements des grands faisceaux vasculaires développés centrifuga- lement de laracine. Fig. 6 et 7 montrent des coupes transversales du collum et de la partie inférieure du cauliculus; les fibres vascu- laires centripttes ne sont que petites; les fibres vasculaires centrifuges ne sont signalées que par du tissu cambiforme. Fig. 8 montre une coupe transversale pratiquée 447 4u-dessous du collum d'une racine longue de 42m=m, Les vaisseaux qui se dé- veloppent aux angles des fibres vasculaires primitives, appar- liennent' aux quatre faisceaux vasculaires, byfygs gl «ne sont par conséquent éloignés de ceux-lå qu'au voisinage du collum. Fig. 9 et 10 montirent deux degrés de développement dune racine du M. ambigua, longue d”environ 8Qmm, - Fig. 9 montre cette racine å 402 du collum; deux des fibres vascu- laires ont disparu; vers les cétés des deux qui restent (a et 6) il se développe des vaisseaux qui deviennent, plus haut, deux faisceaux vasculaires, et, encore plus haut, pris du collum, quatre faisceaux vasculaires (fig. 40). Au centre de la racine, il y a une partie médullaire assez considérable, et cette asser- tion de M. Någeli, que la racine peut étre distinguée d'avec le cauliculus par le manque de moelle, m'est pas applicable aux espéces de Mirabilis. Dans des racines encore plus an- ciennes, les faisceaux vasculaires, qui commencent dans la fig. 10 å étre au nombre de quatre, et correspondent å 3 f9)% étaient divisés en un nombre encore plus grand, disposé en deux demi-cercles Vun vis-å-vis de Vautre. Cependant je wai pas eu TVoccasion d'étudier le développement ultérieur de la racine. Fig. 11—20 montrent des coupes transversales du M. Iongi- flora: fig. 11—416, des coupes transversales du cauliculus; fig. 17, de la transition au mérithalle subséquent; fig. 18 et 19, de ce méme mérithalle; fig. 20, de la transition au mérithalle immé- diatement suivant. Fig, 44 ést prise d'une plantule qui a deux fois la grandeur de celle d'oå sont prises les fig. 1—7. Dans toutes les figures, c et d désignent deux des fibres vasculaires 1" 4 primitives qui tournent du méme cåté que les cotylédons, Les vaisseaux des quatre faisceaux vasculaires, développés centri- fugalement, sont disposés tangentiellement (e, f, g, h). Ces quatre faisceaux vasculaires étaient, au milieu d'un cauli- culus un peu plus grand, sur le point de se diviser en huit (fig. 12). Fig. 13 et 14 montrent, plus haut vers les cotylédons, que cette division est parfaite et que, parmi les faisceaux vascu- laires ainsi divisés, il en a paru quelques-uns un peu plus petits. Ceux des faisceaux vasculaires divisés qui alternent avec les cotylédons, se rapprochent de plus en plus (fig. 44), et finissent par se confondre, tout å fait (fig. 15). Ces faisceaux vasculaires une fois confondus (fig. 16 et 47 k et I) avec les petits qui les entourent, se dirigent vers la paire de feuilles suivante; tous les autres se dirigent vers les cotylédons. Dans le méri- thalle suivant, & et | sont divisés chacun en trois faisceaux vasculaires, et il se montre deux paires de faisceaux vasculaires nouveaux (m et mn), dont je nm'ai pu découvrir le rapport avec les anciens. Plus haut dans le mérithalle, au-dessus des coty- lédons, ils se confondent (fig. 18 m et n), pour se diviser en trois å la limite du mérithalle suivant (fig. 20). De nouveaux faisceaux vasculaires (0 et p) apparaissent, et le méme déve- loppement se réittre. Dans des tiges å plusieurs feuilles et å rameaux dans. les aisselles, la disposition des faisceaux vasculaires devient beaucoup plus: compliquée; ce- qui provient en partie de ce que les faisceaux vasculaires des rameaux, comme le montre la coupe longitudinale — fig. 21 — de deux pétioles et de deux rameaux, se continuent dans le mérithalle situé en dessous. Dans les plantules å plusieurs paires de feuilles, les faisceaux vasculaires du: cauliculus se présen- fent dans un nombre d'autant plus grand qu”on se rapproche davantage des cotylédons. D'abord il y en a quatre; puis huit; ensuite beaucoup disposés en deux semi-arcs, dont les extré- mités regardent les cotylédons. D'abord, les faisceaux vascu- laires de chaque arc sont disposés en cercles; plus haut, ils s'entremélent de plus en plus. Il est difficile, par cette forte scission des faisceaux vasculaires, de les poursuivre dans leurs. ramifications particulitres. Une telle ramification sem- blable å celle observée par moi dans les mérithalles les plus bas, a été vue par M. Nigeli dans les trois mérithalles les 5 plus élevés du Pisonia hirtella; mais son exposition est sans doute assez schématique. Pour moi, j'ai toujours vu chez les Nyctaginées un beaucoup plus grand nombre de faisceaux vascu- laires, placés cå et lå dans la moelle, dans les mérithalles les plus élevés. Les caractéres qui déterminent I'empreinte particulitre de la tige des Nyctaginées, sont surtout les suivants: 4? La gaine est richement munie de faisceaux vasculaires qui constiluent un hémicycle ou un cercle fermé, et la partie des faisceaux vasculaires qui descend dans la tige, doit s'incliner plus ou moins en dedans, ne pouvant tous étre renfermés dans un seul cercle, 29 Les scissions et réunions nombreuses des faisceaux vasculaires. 3? Les faisceaux vasculaires n'étant pas disposés en cercles, il ne peut se développer aucun anneau cambial. 49 Les faisceaux vasculaires des rameaux se continuent dans le mérithalle situé en dessous, L'étude de la structure de la tige des Nyctaginées, surtout quant au rapport existant entre les divers faisceaux vasculaires nouveaux qui se développent successivement, et les anciens, est pourtant loin d'étre achevée; j'ai seulement essayé de la pousser un peu plus loin. g Explication de la Pl, I. Fig. 1—6. Neea theifera Ord. Fig.1. Coupe transversale de la partie la plus interne de l'écorce, et de la "EN rtie la plus externe du tissu ligneux; a, cellules poreuses Fig. 2. drage. fok ftudtnkte des cellules poreuses de Pécorce. Fig. 3. Coupe transversale d'un rameau repræsentant 1'écorce u la i exte li å lules du Fig. 4. Coupe prlelgn d'une partie du tissu ligneux, moins grossie e celle Fig. 5. Coupe iiaflejkeik de etern des cellules å parois minces et poreuses du tissu ligneu Fig. 6. Coupes longitudinales de rayons kelktntes vus de face”). +) Toutes ces coupes, excepté celle de fig. 3, ont été prises de la tige. Fig. 7—10. Neea parvifolia Fig. 7. Coupe tran reine de la partie la plus interne d'un rameau herbacé å faisceaux vasculaires épar Fig. 8, Coupe transversale d'un rameau is Fig.9. Deux de faisceaux vasculaires fi: PG ligneux avec cel- lules environnantes. m, quelques-unes des cellules de la moelle; e, cellules å parois minces des faisc sceaux vasculaires. Fig.10. Un des faisceaux vasculaires de la møelle avec cellules environnantes. cc, cellul es å parois minces du faisceau vascu- ne « Quelques mots sur le Pseudorca Grayi Burm. Par M. J. Reinhardt. (Extrait). | FR a énoncé autrefois que la téte du dauphin sur lequel M. Burmeister établissait son Globiocephalus grayi, doit étre rap- portée au genre Pseudorca; et cette opinion a été plus tard approuvée par M. Gervais et par M. Burmeister lui- méme. De plus, ce dernier a essayé de soutenir que le Pseudorca gray différe des deux espéces plus anciennes de ce genre, tout en étant plus rapprochée du P. meridionalis que du P. crassidens, Les huit raisons alléguées par M, B. å Vappui de cette opinion, ont été pour notre auteur Pobjet d'une critique détaillée, dont voici les points les plus saillants: 4. A en juger d'aprés les dessins publiés, repræsentant la téte du Pseudorca grayi, sa conformation dans son ensemble offre, — contrairement å ce qu'en pense M. B., — une res- semblance notablement plus grande avec celui du P. crassidens qwavec celui du P. meridionalis, tant par la forme du museau que par le rapport de grandeur existant entre le cråne et le museau. Si Von s'en rapporte aux mesures données des tétes de ces espæces, on arrivera au méme resultat. Que V'os intermaxillaire droit remonte un peu plus lou en arritre que le gauche, en entourant la marine droite, c'est ce qui peut se dire tout aussi bien du P. crassidens (cfr, le dessin, p. 4145, dans les Bulletins de la BORD royale des Sciences, 1862) que du P. gravi. 3”. Les dauphins peuvent en effet offrir des traits distinc- tifs bien prononcés, — en quelques cas méme d'une valeur plus que spécifique, — dans VFétendue plus ou moins grande od les maxillaires sont couverts par les intermaxillaires, aux environs des narines, comme par ex. chez le Beluga et chez le Mono- 8 don, ou une bande des maxillaires reste découverte, non-seule- ment par devant, mais aussi aux cåtés des narines, de sorte que les intermaxillaires ne contribuent point å les border. Il se montre pourtant que la différence entre les P. grayi et meridio- nalis d'un cåté et, de Vautre, le P. crassidens, différence que M. B. a voulu signaler dans les petits coins des maxillaires qui apparaissent immédiatement devant les narines, de chaque cåté de la lame perpendiculaire de Pethmoide, n'est pas fondée. Chez les deux exemplaires du P. crassidens qui se trouvent dans le Musée de Copenhague, le coin droit est plus grand que le gauche; et chez I'un deux, ils sont å peine aussi grands que la moitié de ceux de Vautre. 4%.. Selon M. B. le P. grayi doit se distinguer en ce que le haut tubercule de derriére manque å ses os nasaux, tandis qw'ils doivent avoir un profond sillon diagonal qui les divise en deux. Cependant, il parait que ce caractére tientå une erreur. Les nasaux se sont probablement détachés et sont tombés, dans Vexemplaire originaire du P, grayi, et ces sillons ne sont que les fosses des frontaux dans lesquelles ils ont été enchåssés. 5%... «La pointe des parietaux réunis» (M. B. deyrait dire: de Vinterpariétal) s'intercalant entre les os frontaux, est, chez le P. crassidens, d'une forme tantét plus courte et plus obtuse, tantåt plus longue et plus effilée; la suture entre cette pointe et les frontaux est en général courbée et tortueuse d'une facon trés irrégulitre. Voilå pourquoi de quelques petites variations de celte conformation on ne saurait recueillir de sårs traits distinctifs. 6". Le nombre des Kane dn P. crassidens est, chez les divers exemplaires: ie ag Fer re hand 2 575 4 fer il ne sera possible de tracer par ce caraclére aucune limite entre les espéces du genre Prludercn: 7". Quand ensuite M. B. allågue qu'aucune des espåces antérieurement établies n”a les dents aussi grosses et aussi usées que le P. grayi: du fait que les dents du cråne sur lequel il a fondé sa nouvelle espéce, sont devenues si plates par 'usage, on ne devra sans doute conclure rien de plus qwun caractére provenant de Tåge ou bien une circonstance tout individuelle, qui résulte de la manitre dont les dents des deux måchoires ont agi les unes contre les autres, au lieu de s”emboiter. comme de coutume dans les intervalles correspondants, — phéno- 9 mæne individuel qu'on peut observer aussi chez d”autres espæéces de dauphins å dents grandes et épaisses (Tursio, Orca). 8”. Sur deux des exemplaires du P. crassidens jetés par la mer sur les cétes danoises, comme sur le P. grayi, on peut parfaitement voir une bande étroite du vomer dans une fente qui se creuse entre les maxillaires. Chez le troisiåme exemplaire, au contraire (comme chez le P. meridionalis), on ne voit rien du tout de cet os. A voir la différence qui semble exister dans le contour du cråne et dans les rapports du vomer, on pourrait sans doute, du moins pour le moment, conclure que le P. grayi est, en réalité, différent du P. meridionalis. Dautre part on wa jusqu'ici signalé aucun trait distinctif palpable entre les P. grayi et cras- sidens; en attendant, on n”est donc pas bien autorisé å les dé- clarer différents ,entre eux. Cependant Vauteur ne veut pas par lå contester absolument que des traits distinctifs réels ne s'y pussent trouver, si le cråne méme provenant de 1'Amérique méridionale pouvait étre comparé immédiatement å ceux d'Europe. On ne peut nier non plus que la grande distance qui sépare les lieux om on les a trouvés, ne soit de nature å éveiller des soupcons d'une différence spécifique. Enfin Vauteur discute les grands dauphins que M. B. ob- serva en 4850 dans PAtlantique, å quelques degrés au nord de la ligne, et qu'il crut étre des Globiocéphales. AÅ ce sujet, Pauteur soutient spécialement que la forme des nageoires dor- sales parle en faveur de Vopinion que c'étaient des Pseudorcés plutéåt que de véritables Globiocéphales. ; Notice sur la flore des Diatomées des possessions danoises en Europe et en Amérique, par M. Charles Hansen, accompagnée de quelques éclaircissements donnés par M. le professeur J. Steenstrup. Å pris avoir rendu compte de ce qu'on a connu jusqwå ce jour de la flore des Diatomées des possessions danoises (les Antilles, le Groénland, les Féroé et TIslande) M, C. Hansen donne, p. 139—144, une énumération critique des esptces quw'il a trou- vées dans un silex dit de marais, rapporté par M. le profes- seur Steenstrup de Reykholt dans le Borgarfjordsyssel en Islande. ll y rattache les observations qwon va lire, " «Avant de quitter la préæsente esquisse d'une végétation dia- tomée, depuis longtemps éteinte, d'une tourbitre islandaise, je ne saurais guétre m”empécher de dire quelques mots sur une singularité observable. chez un trås grand nombre des formes en question. Ce singulier'phénoméne qu'on n'a, que je sache, ob- servé auparavant, ni, en tout cas, mentionné nulle part dans la littérature des Diatomées, — ce phénomtne qui se montrait sur- tout chez les espåces de Navicula et de Stauroneis, consistait dans la forme quelquefois rabougrie et souvent entiårement: mon- strueuse des valves. La cellule diatomée, tant par son ensemble que par chacune de ces parties isolées et, notamment, ses deux surfaces principales, se distingue, comme on le sait, avant tout par Puniformité et la symétrie de sa forme. Deux individus de méme espéce et de méme grandeur (si 'on ne regarde pas les variétés et les monstruosités) se ressemblent dans tous leurs rapports et leben moindres détails; et Vindividu pris séparément, la cellule iatom est toujours d”une forme entitrement symétrique, oU d'aprts ikke longitudinal, ou d”apréæs le transversal, ou d'aprés 11 tous les deux, Cette uniformité et cette symétrie manquaient chez la plupart des exemplaires que je viens d'étudier, et notam- ment chez ceux qui appartiennent aux genres Navéicula et Stauro- neis. Leur contour n'était plus linéaire ni conique;. P'arrondisse- ment ou Veffilage, d'ailleurs si élégant, manquait aux extrémités; les noeuds terminaux n'étaient plus vis-å-vis les uns des autres dans le prolongement de la ligne moyenne, et les deux moitiés de la valve ne congruaient plus, ni d”aprés Vaxe longitudinal, ni d”aprés Vaxe transversal. — On remarquait quelquefois un rétré- … cissement anomal du milieu de la valve, ou bien des deux cåtés, ou bien de un seulement, tandis que Pautre avait gardé sa forme normale, Dans d”autres cas, la partie située devant le noeud du milieu se vodtait en se gonflant, souvent d'un cåté seulement, parfois de tous les deux. D'autres encore présentaient la valve resserrée au milieu, épaissie vers les extrémités et assez souvent formée en croissant irrégulier, Dans telle cellule nous trouvons la sulure déchirée; dans telle autre, ce sont les nervures qui ont abandonné léur disposition normale; le tout nous fait Pim- pression d'une violence subie du dehors». «En prenant pour point de départ que des déformations telles que celles que nous venons de voir, n'existent point pour les Diato- méæes, quand la cellule et son squelette siliceux peuvent se développer sans entraves et prendre la forme naturelle, cette question se præsente d'elle-méme: «Quelle cause peut avoir produit ces dé- formations?» On pourrait penser que le manque de place pen- dant la période du développement a pu étre cette cause; mais on ne trouve rien d'analogue dans Vhistoire des Diatomées, ni chez' celles qwon voit tous les jours nageant å la surface de Veau, ni chez celles que nous trouvons au fond des tourbiéres, ni chez celles qui forment ces vastes couches de Diatomées, dé- couvertes partout dans le monde, et formant souvent, comme par ex. la pierre å ciment de Vile de Mors, une masse compacte. qui semble étre supérieur au granit méme en dureté. On ne saurait non plus alléguer quelque action chimique; car, dans ce cas, la cellule (la valve) aurait été détruite, ou entitrement, ou du moins en partie, tandis que, comme je Vai dit, elle n'a fait que changer de forme extérieure». «Une seule force de nature semble avoir pu causer cette transformation du squelette siliceux des Diatomées; c'est la 12 chaleur! L'expérieuce m'a montré qu'une telle transformation peut s'effectuer, quand on chauffe les Diatoméés sur une lame de platine qwon tient ardent au.-dessus d'une lampe ordinaire å esprit-de-vin, å la flamme de laquelle on fait arriver un fort courant d'air régulier et maintenu sans interruption pendant un certain temps. N'ayant pu arriver å ce résultat d”aucune autre maniére quelconque, je dois provisoirement w'arréter å cette ex- plication, jen conviens, un peu singulitre: que les déforma- tions en question se sont opérées sous ”influence d'une chaleur excessive et qui, eu égard aux circonstances locales, devrait sans doute étre essentiellement d'une nature volcanique. Je n'en ai pu trouver d”autre explication, et laisse d'ailleurs la question ouverte en attendant qwun autre soit plus heureux que moi,» M. le professeur Steenstrup donne, å ce sujet, les éclair- cissements que voici. «Je suis heureux de pouvoir ajouter, séance tenante, un éelaircissement auquel je suis arrivé, il n'y a qu'une heure, et qui explique peut-étre le phénomtne si bien observé par M. Hansen, et dont il vient de nous donner une si exacte dé- scription, å savoir, les déformations que les spécimens islandais des Diatomées siliceuses ont présentées dans la forme et Paspect de leurs valves», «En parcourant ce matin méme la notice de M. Hansen afin de pouvoir la communiquer dans notre séance actuelle, jai été un peu surpris des, expressions si fortes et sans doute trés propres qu'emploie auteur pour caractériser ces torsions et déformations, et plus encore de Videntité trouvée par lui entre ces dé figurations et celles qu'il a produites par ignition avec flamme et chalumeau, comme aussi j'ai été frappé de Vexplication qu'il Suppose pouvoir étre T'explication naturelle de ce phénoméne. Car, bien quw'on m'edt dit autrefois qu'un siler de marais de la vallée de Reykholt dans le Borgarfjordsyssel en Islande, rapporté de Moi, s'était montré, å V'observation microscopique, contenir beau- coup de Diatomées déformées, Vidée ne m'était pas venue que les anomalies de forme fussent aussi grandes et aussi singu- liéres, ni qu'on dåt peut-étre en une mesure quelconque les attribuer å la chaleur volcanique accusée par le grand nombre de Sources chaudes qui se trouvent dans cette vallée. A la vérité, 13 je ne me rappelais avoir vu, ni dans cette méme vallée de Reyk- holt, ni autre part od j'avais moi-méme examiné des couches assez développées de silex de marais pur — par ex. dans les tour- bitres du promontoire de Reykjavik, ou celles d'Ørebakke, — je ne me rappelais pas, dis-je, avoir vu la couche étre en contact immédiat avec un courant ou un ruisseau de lave"). Mais-je devais en convenir, — ce contact pourrait se voir en d”au- tres lieux, et sans aucun doute, j'aurais pu aussi expédier ou rapporter d'Islande des échantillons que je n”avais "pas pris moi-méme sur place. Je croyais me rappeler avoir eu, au moins, un de ces échantillons. En effet, m”étant convaincu, en Islande, que les amas de terre friables, légers et pulvérulents, que les habitants nomment terreau de St. Pierre (Pjeturs-mold), étaient, pour une trés grande partie, des masses de Diatomées siliceuses du méme caractére ordinaire que les dépåts de silex de marais chez nous, — et que non plus que ces derniers, on ne pouvait les rapprocher des Diatomées de la formation tertiaire du Jutland, nommée celle de Mo, dont je m'étais tant occupé avant mon départ pour Vlslande, — il w'était important de m'assurer si le Pjeturs-mold dont se servent les femmes islandaises pour sécher |”humidité des excoriations chez les petits enfants, était réellement aussi — ou — des Diatomées fossiles. Je me rappelle que, sur ma demande d'échantillons de Pjeturs-mold ou de Barna-mold, en usage chez les habitants, on m'en a envoyé un, et que je Vai trouvé composé, comme les autres, de Diatomées; je crois méme me 1) A ce sujet je ne veux pas omettre d'ajouter une observation sur v action volcanique. Pour moi, je ne puis croire en effet, qu'un pays Espen anEn re que PIslande , aux couches nom e Diatom u d'Infusoires siliceuc, n'en envo SÅ pås des quantités HARER par les veines d'eau aux foyers volcaniques et aux cou- d'eau souterrains avec la masse méme des eaux dont ces der- en contact immédiat avec ces derniéres, et ne se les ss s. — C'est du moins ainsi que je m . e bien des maniére primé bien des fois, lorsque dans mes cours il s'agissait de ål présence des infusoires dits fossiles dans de telles formations. 44 rappeler avec certilude que cet échantillon était de Reykholt dans le Borgarfjordsyssel. Par lå, sans doute, le phénoméne vient å se préæsenter sous un tout autre point de vue». «L'idée ne m'est jamais venue qu'il påt y avoir un rapport quelconque entre 1'observation de M. Hansen et cet échantillon du Pjeturs-mold employé. contre la teigne et les écorchures. Car je ne me suis pas douié — et si je Tai su autrefois, je Vai, en tout cas, oublié dans le long espace de temps qui s'est écoulé dés lors; — que le Pjeturs mold fåt en quelques lieux Soumis, comme reméæde contre les maladies de la peau, å une préparation particulitre par 1”action du feu. Mais aujourd'hui, voulant reyoir dans Eggert Olafson les diverses Iocalités d'od lui est venu le Pjeturs-mold, ainsi que ce qw'il appelle lait de la lune, qui chez lui désigne particuliérement des couches de silex de marais plus ou mwins pur, voici ce que je lis, å ma trés grande satisfaction (Reise gjennem Island, I. pag. 1424—125)». «aCar dans la vallée de Reykholt, on west pas longtemps «sans le trouver (le lait de la lune) partout dans la terre, d”abord «Sous la terre végétale, et ensuite en petites couches de 3 ou 4 «pieds de profondeur. L'espåce de terre blanche mélée avec la «tourbe, nommée ci-dessus (S 194). est de véritable lait de la «lune, ce qu'on ne peut voir toutefois avant que les morceaux adéterrés aient été quelque temps exposés å Vair, et commencent så se. sécher: 5,5 Page 198 (Barnamold). Les nourrices tet les femmes qui soignent elles-mémes leurs enfants, prennent «les morceaux de la tourbe en question ou elles peuvent voir «des couches pures de lait de la lune, les brålent et ven recueillent la cendre qu'elles appliquent sur les «écorchures de leurs nourrissons. Il parait étre træs utile pour «cet usage, et s”appelle pour cette raison cendre des enfants. «— Ensuite $ 499: —.— — «Peturs Mold. Les Islandais «P'appellent aussi Barnamold, c. å. d. terreau des enfants, "Parce qu'on en fait le méme usage que de la cendre de la tourbe "dont je viens de parler. C'est aussi un trås excellent abstergent, temployé aussi, par cette raison, pour les plaies et les abcés.»» (Cfr. Mohr, Islands Naturh. pi 322)»; «Les mots soulignés, rapprochés de ce que j'ai communiqué ci-dessus, mont fait fortement Soupconner que la masse de silet de marais dont M. Ha nsen a obtenu une partie du musée 15 minéralogique, est une masse employée pour des usages dome- stiques, et qui a été, dans ce but, soumise å Vaction du feu. Qu'elle soit encore désignée comme provenant de Reykholt, c'est ce dont je me suis convaincu, il y a peu d”instants, et cela me confirme encore davantage dans ma supposition». «Peut-étre semblera-t-il, aprés ces éclaircissements, que la description donnée par M. Hansen de ces défigurations et sa supposition quant å leur origine, ont perdu leur intérét propre- ment dit, et que, par conséquent, il serait å propos de les omettre. Je ne saurais cependant partager cette opinion, L?ob- servation bien nette de M. Hansen et V'explication qwil en donne, el qui d'une manitre inattendue a obtenu un cach et devraisem- blance, me paraissent présenter un si grand intérét qwon doit les publier. Et cette publication est méme rendue nécessaire en ce que, pendant un certain nombre d'années, des préparations de cette masse de Diatomées islandaises ont été fournies par M. Hansen avec ses autres préparations pour 'usage microscopique. Ajoutez enfin que, comparé å ce qu'on trouve d'organismes semblables dans des roches différentes, supposées avoir été en état de fusion, le phénoméne quw'on vient de décrire, aura son importance, soit par opposition å ce que les carapaces siliceuses de telles roches pourraient nous faire voir, soit par analogie avec les phénomtnes que présentent ces derniéres.» 16 Sur la différence entre les trichomes et les épiblastémes dun ordre plus élevé. Par M. Eug. Warming, docteur és sc. nat. On a admis comme caractéristique pour les trichomes qw'ils sont formés dans Pépiderme seulement (voir Någeli, Sachs, Hof- meister, Hanstein, Martinet, Weiss et d”autres), tandis que les épiblasttmes supérieurs devraient se former sous Pépiderme. Cela ne s'accorde avec les faits, ni quand on considtre les épibla- stémes des plantes inférieures, ni quand on s'en tient å ceux des plantes plus élevées. (Les téguments sont certainement des feuilles; cependant, ils naissent souvent dans Pépiderme; les poils glanduleux et les épines du Rosa bourbon naissent, selon M.Rauter sous Tépiderme, etc.). C'est sans doute M. Rauter (cit. p. 159) qui montra le premier que des trichomes peuvent, quant å leur géntse, se rapprocher de trés præs des épiblastémes plus élevés. La structure ne peut pas da- vantage étre une circonstance décisive pour distinguer entre eux les trois épiblastémes (caulome, phyllome, trichome). Surtout je dois spécialement rappeler des indications antérieures (p. ex de M.M. Caspary,Meyen, etc.; cfr. p. 179), qui disent expressément qw'il Y a des trichomes portant des faisceaux fibro-vasculaires, fait dont les auteurs récents semblent mavoir pas tenu compte (efr. les citations, p. 160). Je désire maintenant bar ce petit article montrer qu'il y a des épiblasttmes qui atteignent une telle perfectibilité de struc- lure qw'il n'y a rien, å cet égard, en quoi ils diffårent de cau- lomes et de phyllomes, et qui néanmoins doivent étre classés parmi les trichomes, 1. Menyanthes trifoliata (p. 161, xyl. 1). Les poils de la barbe de la corolle naissent disposés en séries, longitudinales, en ordre descendant, de sorte que les poils les plus élevés de la série moyenne sont les plus avancés en 17 åge de tous, Les séries alternent entre elles assez régulitrement. La xyl. I, p. 162, en præsente le développement histologique, Chaque poil nait par des divisions cellulaires d”un petit nombre de .cel- lules de la premitre couche de péribléme (e-py fig.1, 455 5)ssen aucun temps il n'existe de cellule apicale. Le poil plus ancien est formé d'un petit nombre de colonnes verticales de cellules, indé- pendantes entre elles (fig: 6, od le sommet de la cloison mé- diane verticale est incliné de cété plus que la préparation et la figure originale ne le montraient). Il wexiste aucune formation de faisceaux, et les cellules du dermatogtne ne sont jamais seg- mentées que par des segmentations radiées. Il D'y a aucune raison de ne pas rapporter ces poils barbus aux trichomes. 2. Gunnera scabra (P. 163). Les petites pointes molles, éparses sans ordre sur le pétiole et sur le limbe, naissent sous V'épi- derme dans la 4"? et en partie, dans la 2% couche de péribléme. Elles se forment d'un parenchyme uniforme se composant de træs grandes cellules, et n'ont jamais des faisceaux fibro-vasculaires. Ces pointes ne peuvent non plus étre séparées des trichomes. 3. Datura Stramonium. (Xyl. 11, p. 165; texte, p. 164) Quand le bouton est arrivé å une longueur d'environ 2%, |”ovaire est grand d'environ 2 ou 37””- Alors les épines y naissent. Elles apparaissent en méme temps sur toute ''étendue de 1'ovaire comme des mamelons træs bas (II, fig. 5). Leur disposition est sans ordre quelconque, et de plus jeunes naissent parmi de plus an- ciennes.. Elles naissent par. des divisions cellulaires tangentielles dun grand groupe de cellules, dans la 4 et, en partie, dans la 2 couche de péribléme (fig. 2: coupe transversale de Vovaire). Une cellule apicale commune est une impossibilité, Les cellules s'augmentent sans la moindre trace d'ordre de succession fixe, par des divisions en tous sens. Bientéåt Vintérieur de la petite épine- conique se forme d'un parenchyme assez irrégulier, ou Ppourtant les cellules situées au-dessous de 1'épiderme se rangent plus ou moins en couches régulitres (fig. 3, 4). Cependant le point végétatif est. apical, ce qu'on voit par cette circonstance que le tissu le plus jeune se trouve toujours au sommet, et que les cellules sont d”autant plus développées et les méats intercellu- laires remplis d'air d”autant plus grands et plus nombreux qu'ils soat På 18 plus rapprochés de la base, (Fig. 2—4). Peu å peu Vintérieur de F'épine se différencie en moelle, en faisceaux vasculaires' dis=- posés en cercles (fig. 1), mais dailleurs irréguliers, et communi- quant avec ceux de Vovaire; en une écorce de parenchyme et en une épiderme qui a des stomates. Les fig. 6 et 7 représentent la structure des faisceaux vasculaires: il ya peu de vaisseaux spiraux étroits; en outre, des cellules prosenchymiques ponc- tuées, dont celles qui sont tournées vers la périphérie (phloéme) ont les parois plus épaissies que celles qui regardent le centre (xyléme). Ce fait se montre nettement quand on les traite avec- le chlorure de zinc iodé (voir texte, p. 167). Ce sont de véritables faisceaux fibro-vasculaires ; ainsi la structure ressemble beaucoup å celle des caulomes; néanmoins ces épines ne peuvent étre classées sous les deux espæéces d”épiblastémes plus élevés å cause! de la place qu'elles occupent et de leurs rapports de disposition. 4. Drosera rotundifolia. (Xyl. NI et IV; texte, p 468) Pour le renvoi å la plus importante littérature de ce sujet, voir p: 168. Quant aux poils glanduleux des bords et des limbes des feuilles, les uns (Grånland, Nitschke, Schacht) les ont expliqués comme lobes foliaires, d'autres (Meyen, Schleiden, Trécul, Gaspary) comme poils. Je dois me ranger å Vopinion de ces derniers. Les poils naissent dans ordre suivant: d”abord nais- sent ceux qui sont situés sur le bord des feuilles, å peéu præs simultanément, ou ceux du milieu les premiers; puis' une série Q), en dedans d'eux (III, 4, p. 169), qui alterne avec eux;' la 3 série alterne de méme avec la 2 sæt la 4" avec; lå; 3%.: > Vers le milieu du limbe, le manque de place fait disparaitre la régu- larité de la disposition. Le limbe est assez considérable, et son pétiole grand, lorsque les poils commencent å y naitre. (cfr. Grån- land, 1, c., pl. IX, fig. 2—5). Les poils naissent sous: Vépi= derme par des ikidser tangentielles (xyl. HI, fig. 2—3: du bord de la feuille; fig. 4—6: du limbe) de sagite groupes de cellules, dont ceux qui sont situés au milieu du limbe ont une forme. orbiculaire. (xyl. HI, fig. 8, 42), tandis que ceux du bord en ont une plus sikke Gry TIL fg; 2,3, 43) Les cloisons verticales originaires s'étendent dans une ligne ite jusqu'au sommet du poil. sous VYépiderme; voilå pourquoi une cellule initiale interne est une impossibilité. Comme chez 19 le Menyanthes, ce sont des colonnes de cellules coordonnées et indépendantes les unes des autres qui constituent Vintérieur du poil; cfr. les fig. 11—42, TIT, dont la premitre représente une coupe transversale pratiquée immédiatement au-dessous de 1'épiderme du sommet; la seconde, une coupe transversale pratiquée å la base de ce méme poil en sorte qwon voit aussi Vépiderme du limbe.………Cfr. ensuite xyl. ME, fig. 5 et xyl. IV, fig. 4; 2, 4,5, 6, qui en sønt des coupes longitudinales, Ce n'est que dans des cas 'trésrares quwon voit une seule cellule terminer 1”endophylle: xyl. III, fig. 15 et 44 (fig, 15, coupe transversale pratiqutée immédiatement au-dessous de Vépiderme du sommet; fig. 14, coupe transversale pratiquée un peu plus bas sur le méme poil) ét xyl, IV, fig. 3 (coupe longitudinale). Le poil croit en longueur par des segmentations cellulaires radiaires et horizontales dans Vépi- derme et ses colonnes verticales, sans doute, spécialement dans le sommet, On en voit aussi de perpendiculaires par od s”augmente le nombre des colonnes cellulaires: xyl. MM, fig. 7, 9, 10, qui sont descoupes transversales de poils plus anciens, et fig. 11—12. On doit, entre les divisions cellulaires perpendiculaires, noter surtout celles qui produisent les faisceaux spiraux (s, xyl. III, 9,410, 13). Dans les poils marginaux (III, 13) c'est, dans chaque coupe trans- versale, une seule cellule de la couche supérieure qui se divise, Les cellules vasculaires proviennent de la cellule-fille interne, Le pédicellé de chaque poil contient 4 ou 2 vaisséaux spiraux trég délicats et entourés de cellules parenchymiques å parois minces et dune forme allongée (asyl. IV, fig. 8; xyl, V). Les bases des " poils sont un peu plus fortes. La glande nait déjå dans le tout jeune poil. ÅAinsi, par ex., le commencement s'est déjå fait dans la xyl. IV, 3—5.. Les cel- lules internes du sommet grossisent au moment de se diviser, et on observe maintenånt aussi dans 'épiderme des parois de segmentation qui diffårent d'une maniére remarquable des antérieures, qui etaient' exactement radiales, en s'inclinant obliquement du dedans en dehors. Ce sont ces parois qui forment les cellules a-b, fig. 3, 4, 5, IV. Leés cellules épidermiques ainsi divisées sont toutes si= tuées au méme niveau, en un cercle, autour dé la base de la glande naissante. Tandis que les parois extérieures des cel- lules les plus élevées, b, ont å peu præs la double hauteur de vig 20 celle des parois intérieures de la méme cellule, T'inverse a lieu pour les cellules a. Suivons d'abord les segmentations' des cellules dans Vinté- rieur! On yvoit des parois se produire dans tous les sens. (Cfr. fig. 9, 10, IV, coupe transversale de jeunes glandes, ainsi que fig. 5, coupe longitudinale; dans la fig. 5, par ex,, f-f sont des cel- lules-soeurs; il en est de méme de g-g. — Sans pouvoir indi- quer aucun ordre de succession déterminé dans ces divisions cellulaires, je puis cependant admettre ce qui suit comme résultat final: les cellules les plus élevées commencent par se diviser tangentiellement; par lå se forment les cellules m vers le bas, et les cellules n vers le haut et en dehors (fig. 6). Ces dernitres se divi- sent ultérieurement, å plusieurs reprises, par des parois qui sont perpendiculaires sur la paroi entre m et n et radiées par rapport å la surface de la glande presque globuleuse, en formant ainsi une couche d'assez petites cellules cubiques: ces cellules pren- nent. le méme caractétre que les cellules épidermiques qui les entourent, elles et toute la glande, et elles forment avec ces der- niéres le capuchon sécrétoire. Je ne crois pas que les cellules m se divisent davantage; elles se comportent tout autrement que les cellules n, ce qu'on verra quand on a considéré ce que de- viennent les cellules a et db. Les cellules inférieures, a, ne se divisent jamais, mais s'allongent considérablement (xyl. IV; 4—8). "Cette extension se montre déjå forte dans la fig. 8; mais elle le devient encore davantage dans la glande entiérement développée (»syl. V, p- 1478). En méme temps les parois de ces cellules deviennent un peu flexueuses et prennent une couleur sombre; et, attendu que les cellules m deviennent de méme na- lure et se rapprochent de træs præs des cellules a (tout en ne s'étendant pas, å beaucoup præs, aussi fortement), on comprend facilement qu'il se forme, sur la partie intérieure de la glande, un second capuchon, qui est élargi vers. Je bas en forme de cloche. Ce capuchon est par conséquent entouré du premier: le sécrétoire. La formation de ce dernier est då, comme nous venons de le voir, tant aux cellules n ayant une origine commune avec les cellules m,. qwaux cellules épidermiques. A ces. cellules vien- nent encore se joindre celles qui tirent leur orgine de la cellule b, laquelle, par opposition å sa sæur, a, se reproduit considé- 21 rablement,. La premitre paroci qui divise la cellule b, ou bien fecomme dans fig. 7, 6 (å droite), fig. 8 (å droite) et les coupes transversales des fig, 9—10, syl. IV] est perpendiculaire åu fond de la cellule épidermique située au dessus, — ainsi donc, par coupes transversales, å peu præs tangentielle — ou bien, elle touche [comme dans fig. 6 et 8 (å gauche)] å la paroi extérieure de b. Je ne saurais indiquer aucune rågle pour les segmentations subséquentes; cependant elles sont fort nombreuses, et toutes les cellules, marquées dans la fig. 8, xyl, IV, et la xyl. V, par b, sont nées des cellules indivisées b des fig, 3—5, et prennent la nature des cellules sécrétoires. Reste Vintérieur de la glande: les cellules situées au-des- sous des cellules m-n dans les: fig. 6—8 et marquées dans cette derniére figure par s%). Elles s'allongent considérablement en se transformant en ces cellules spirales connues par les observateurs antérieurs. Les faisceaux spiraux du pétiole s'y entrelacent, phénoméne qui ne se voit pas dans la glande entiårement déve- loppée aussi nettement qw'ici (fig. 8). Ce nm'est-que la grandeur de la cellule z,. qui la distingue de ses soeurs, les cellules épider- miques situées en dessous. Les poils glanduleux sont certainement des trichomes; car la circonstance si importante pour les botanistes antérieurs, que ces trichomes portent des vaisseaux, ne signifie plus rien, quand on sait qw'il y a des vrais trichomes qui en ont, et qw'il y en a beaucoup plus que le Datura étudié ci-dessus par moi, c'est ce qw'on verra des citalions p. 179—80. On ne peut non plus attribuer aucune importance å ce qwils naissent sous I'épiderme. D'un autre cåté, ce qui parle bien elairement pour la nature de trichome, c'est que les poils apparaissent sur un limbe qui est déjå passablement. développé; quw'ils sont répandus sur tout le limbe (je ne connais pas d'exemple montrant que des lobes foliacés puis- sent: avoir celte' disposition); qu'ils se transforment insensiblement en -poils du pétiole (voir Nitschke, Il. -c. p. 253); et enfin qu'on ne trouve pas non plus de pareilles feuilles composées signalées chez les familles voisines des Droséracées. Je dois donc les classer parmi les trichomes. ”) Si les trois cellules inférieures, marquées par s, recoivent en réalité des spirales, je Tignore. 22 5. Agrimonia Eupatoria. La xyl. VI, fig. 1 et 2, p. 4181, offre des images de jeunes fleurs vues du cåté de Taxe, avec les deux bractées å droite et å gauche et avec les sépales. On voit lå Pordre dans lequel proviennent les aiguillons situés au-dessous du calice de cette plante, On en voit, xyl. VII, p. 182, les rapports de position normaux, od il y a pourtant assez souvent des irrégu- larités. Voici cet ordre; 4 verticille, de 5 aiguillons alternant avec les sépales (dans une position tout å fait analogue au ca- licule d”autres genres); 2% verticille, de 40; 3%, de 5, immédiate- ment au-dessous des sépales; 4? et 5%, chacun de 10. Parlå se ter- mine ce cycle (total: 40 aiguillons), et un nouveau commence; le 6? verticille est donc situé verticalement au-dessous du premier; le 7? å peu prés au dessous du 2%, etc., comme dans la spirale ?/5. Il existe donc un ordre déterminé, L?évolution ést basiptte, Le premier verticille d' aiguillons nait å peu præés en méme temps que les carpelles, plutét peut-étre aprts ces dernitres. On voit par la xyl. VIII, p. 483, Phistologie et le développement des aiguillons : fig.2représente un jeune aiguillon en coupe longitudi- nale (horizontale); fig. 5, 6, 4, d'autres plus anciens en coupe longitudinale (radiale); fig. 4 et 3 en sont des coupes transver- sales. Ils mnaissent dans la 4% couche de péribléme par des divisions tangentielles de tout un groupe de cellules; ils crois- sent par acroissement apical. Dans leur intérieur on voit bientåt différenciées sous Yépiderme, des Gk parenchymiques, dis- posées en partie en manteaux (fig. 7 8, 9), qui ont des méats intercellulaires et sont chiorophylliféres, tandis que le milieu de chacune d'elles forme un grand faisceau fibro-vasculaire avec une forte masse de phlogme composée de cellules considérable- ment épaissies, ainsi qu'avec une faible quantité de xylåme et un petit nombre de faisceaux étroits, du céåté qui regarde la fleur. L'épiderme porte des stomates (fig. 8). Les aiguillons se développent donc comme les épiblastémes Supérieurs; ils en ont la méme teret. et ont méme des rap- ports de position déterminés et tout å fait semblables a ceux de plusieurs androcées. Voilå donc plusieurs raisons de les re- garder comme des épiblaståmes supérieurs, et spéæcialement comme des phyllomes. Mais, dun autre cdté, la fleur a ses deux bractées et ses 5 sépales, et Ja spirale mer comme génerale- ment dune maniére tout å fait ordinaire ou normale, de celles-lå 23 å ces derniers: les rapports de position des sépales se com- porlent comme presque partout dans une fleur quinée; les aiguillons sont donc des organes intercalés qui n'ont pas de place dans le type de la fleur, une espéce de formations acces- søires, fait qui se montre aussi en ce qw'ils manquent aux aulres Rosacées. Cependant, si nous considérons d”autres genres trås apparentés, comme |'Aremonia, VAlchemilla, le Fra- garia, etc., nous trouverons — on le sait, — le calicule bien connu, AÅ en juger d”aprés les figures de Payer (Organo- génie, pl. 101, par ex. fig. 13, 15), il me semble que ce cali= cule døit, au moins dans quelques cas particuliers, étre consi- déré comme "homologue au 1% verticille Waiguillons de 1'.Agri- monia; et si ce calicule se compose de phyllomes, ces aiguillons, et par conséquent tous ceux qui sont situés en dessous, doivent Pétre aussi. … Mais alors on ne saurait, je pense, les consi- dérer comme étant des stipules, en tout cas pas chez les genres on ces 5 feuilles du calicule naissent au-dessous du calice, et non entre les sépales. (Cfr. Hofmeister, Allgem. Morphol. p. 468). Si Pon doit expliquer les aiguillons de la fleur de PÅAgrimonia comme étant des phyllomes, nous avons ici un ex- emple qui montre comment ils peuvent naitre dans une zone végétative, å une distance du point végétatif plus longue qw'on ne Va connue jusqwå présent… "Si, d'un autre ets il fant les regarder comme trichomes, nous avons ici des trichomes avec un mode de position déterminé, qui rappelle les rapports . ørdinaires pour la position des feuilles (2), et avec une structure trés développée; et nous avons aussi, supposé que le calicule soil: homologue å ce 1% verticille, des trichomes qui prennent une forme de feuille compltéte. 6. Le pappus des Composées. Les aiguillons de PAgrimonia par leur position (prise en toute généralité) et par leur structure, rappellent assez le pappus des Composées. Cependant on a beaucoup moins de raison de regarder comme phyllomes ce der- nier que les aiguillons; en tout cas, ils ne doivent nullement étre identifiés avec le calice. Quand M. S. Lund, dans son mémoire intitulé Le Calice des Composées, publié il y a quelques semaines, croit pouvoir dire avec une certitude apodic- tique que chaque rayon aigrette est une feuille, il a évidem- 24 ment été induit å faire cette supposition en découvrant qu'il se trouve dans les rayons de quelques genres un faisceau fibro- vasculaire faiblement développé (uniquement composé de cambi- forme). Mes recherches ci-dessus communiquées (Datura etc.), ainsi que les renvois å celles d”autres auteurs (Caspary, cité page 179; Martinet, cité page 179—80), montrent le peu de valeur qu'on peut accorder å cette circonstance. Lorsque ainsi Vauteur dit: «On n'a pås encore trouvé des trichomes qui développent du faisceau vasculaire», — c'est donc qw'il ignore nos connais- sances déjå acquises, et celte ignorance est d'aulant plus sin- gulitre que Vauteur cite lui-méme, par exemple, le mémoire "de M. Weiss (voir texte, page 4192), od il peut voir que plusieurs botanistes supposent pourtant I'existence de poils avec faisceaux fibro-vasculaires, circonstance å laquelle il ne fait aucune objec- tion quelconque, et que méme il ne mentionne pas du tout, Voici les autres raisons alléguées par notre autcur en faveur de la nature foliacée des rayons d'aigrette. Le pappus est vå la place du calice». " Cela ne veut rien dire du tout, au moment od Mon s'accorde généralement å reconnaitre que les rayons d'aigrette n'ont: pas de rapports de position déterminés; qu'ils ne se disposent pas d'une maniére déterminée par rapport å la corolle et réciproquement (voir texte page 193), quwil n'y a pas de. trace de phyllotaxie dans leur disposition, ; La tentative de Vauteur d'établir quelque ordre «(voir son texte, p. 154) est bien recherchée; de plus, il contredit ses pro- pres indications, å savoir, que des poils latéraux ne se rencon- trent que lå od il se trouve de W'endophylle dans les -rayons Waigrette. . Quant aux résultats de la morphologie comparative qui sont ceux-ci: 19. qwon ne saurait comprendre la disposition des pétales des Composées sans supposer qu'un calice quiné et deux préphylles les préæcedent (ou les précédaient chez les Com- posées primitives) sur V'axe de la fleur; 2. que. la disposition de la corolle et des étamines est comme celle des familles appareniées o% nous trouvons précisément les sépales qui font défaut, tantåt bien déve- loppés, tantét å V'état rudimentaire; i 25 (efr.: mon texte, p. 196), il n'a å y opposer que les singuliéres raisons quwon va lire: «Il nest pas nécessaire, dit-il, de regarder comme hypothæse la métamorphose du calice primitif qu”on sup- pose, puisqu'on la voit en pleine vie, en passant du Cirsium au Cineraria». — On voit, il ést vrai, en passant du Cirsium au Cineraria , la métamorphose d'un épiblaståme; mais od chercher la preuve que c'est un phyllome? que 'ce sont les sépales des Composées, et que c'est le calice primitif? Et serait-ce done qu'aucun des genres, dans toute la longue série des formes; waurait quelque trace de phyllotaxie, si en réalité les rayons d'aigrette sont des sépales, des phyllomes? Puis vient, sous'c (son texte, page 256) la manitre sin= gulitre dont il traite les fleurs des Renonculacées et les compare å celles des Composées. Ces mots: «Chaque rayon d'aigrette n”oc= cupe ordinairement que peu de place; souvent, il est conforme au but que le nombre en soit grand». — «Qu”y a-t-il done de singulier å ce que certains genres aient beaucoup de sépales, ou en aient plus que d'autres genres de la méme famille, ou en aient plus que d”autres genres de familles voisines?» — ces mots, dis-je, méritent d'étre relevés. Ils constituent une des raisons de VPauteur en. faveur'de la nature foliacée de Paigrette, raison " qwil oppose å celles de la morphologie comparative qui sont contraires å cette nature foliacée, — Que le plan fondamental de la structure d'un étre puisse ainsi étre' changé toutes les foig qwil devient «conforme au but» d”avoir quelques membres de plus ounde moins, et uniquement parce que cela est «conforme au but», certes, c'est ce que tout naturaliste un peu circonspect hésitera bien å admettre. Tandis qu'ainsi le vnombre indéterminé et- les rapports de position irréguliers et indéterminés ne s”accordent pas avec la conception des rayons d'aigrette comme feuilles, ces faits s'accor- dent trés bien avec la conception des rayons comme trichomes. e ne saurais non plus accorder aucune valeur spéciale aux autres raisons alléguées par Vauteur, å savoir: que les rayons d”aigrette sont disposés avec symétrie par rapport å V'axe; car il en est ainsi de beaucoup d'autres épiblastémes, qui ne sont pourtant pas phyllomes ni caulomes;: — que les rayons se déve- loppent -å peu præs en méme temps que les étamines; car ce fait est plus favorable å Popinion qu'ils: sont des trichomes; — 26 qw'iils ont une fonction essentielle; car qui voudra nier que les trichomes aient des fonctions essentielles, méme træs variées, et presque partout celle précisément qwont les poils d'aigrette des Composées! Cette fonclion serait done plutél favorable å Popi- nion que ces poils étaient des trichomes. Voici maintenant ma maniétre de comprendre les organes de Vaigrette: Ce ne sont point les sépales des Composées, car ils ne correspondent, par leurs rapports de position, ni å ceux- ci, ni å des feuilles en général. Ce sont des trichomes, parce que leur disposition est trés indéterminée et sans ordre aucun; parce qwils naissent tard et au-dessvus des épiblaståmes plus an- ciens; parce qw'ils ont une fonction qui est ordinairement attri- buée aux trichomes; parce qwils ont un développement intérieur relalivement assez bas. - On peut faire des objections å chacune de ces raisons (toutefois le moins -å la premiére); mais leur en- semble appuie. suffisamment mon point de vue. Je døis considérer comme le véritable calice des Composées actuelles le bourrelet faiblement développé qui se forme, chez la plupart des genres, sous la corolle, et d?ou naissent les rayons de Taigrette. Il se forme par des divisions cellulaires dans la 4%e couche de péribléme (xyl. IX, fig. 4.. Cfr. mon mémoire intitulé Forgreningsforhold hos Phanerogamerne (Re- cherches sur la ramification des Phanérogames), Mém. de la So- ciété danøise des Sc., tom. X, 1872). Pour ce qui concerne Wailleurs la théorie de Vauteur sur le développement des rayons d'aigrette (et de tous les autres or= ganes) par cellules apicales et sur leur transformation réciproque, du degré supérieur au degré inférieur, elle me parait, je Yavoue, en grande partie une pure fantaisie. Éiant arrivé, par une lecture cri- tique de son mémoire, å ce résultat que bien des indications, notamment pour ce qui regarde Vhistoire du développement, étaient peu såres, attendu que Vétude en était boiteuse et in- compléte, je me résolus å faire une petite épreuve. — J'ai. done examiné la premitre Composée qui m'est tombée sous fa main dans cette pauvre saison, un exemplaire du Senecio vulgaris. La xylographie 1X, page 188, présente le résultat de cette étude: une seule cellule épidermique est la mére de chaque poil; "elle se divise de bonne heure par des parois perpendiculaires; les cellules résultant de cette division fournissent la base d'autant de — 27 séries verticales de cellules, qui se comportent indépendamment les unes des autres; le nombre des séries est souvent de 4, å la base du poil, mais se reduit, plus haut, å 2 (fig. 8—9), la division cellulaire ne se continuant que dans ce dernier nombre. Ce résultat est tout å fait contraire å celui auquel est ar- rivé M. Lund; et il confirme pour moi la justesse de ma ma- niére de voir ses recherches; car je ne crois pas m'étre mépris dans cette observation dailleurs assez simple. Les trichomes sont done, selon mon point de vue, des épiblastémes, ne différant essentiellement des épiblaståmes d'une organisation plus élevée, les phyllomes et les caulomes, que par des rapports de position indéterminés, ou — lå od il y a une cer- taine régularité (par ex. Menyanthes, Drosera) — par des rap« ports de position qui s'écartent néanmoins considérablement de ceux que nous trouvons valables pour ces épiblastémes d'ordre plus élevé, C'est en relation avec cela que se montre la circon- stance quw'ils peuvent naitre å la surface d'un autre épiblastéme ou d'un blastéme quelconque (des racines, par ex.), et qwils peuvent naitre loin des points véægétatifs de celles-ci. On peut les diviser en deux groupes liés entre eux par les transitions les plus insensibles: 19. Emergences(efr.Sachs, Lehrbuch, 3% éd.), les plus forts, qui naissent dans le péribléme et porient souvent des faisceaux fibro-vasculaires; ici il faut rapporter la série que j'ai étudiée ci-dessus chez les genres Menyanthes, Gunnera, Datura, Drosera, ainsi qu'une quantité de formes daigrette et sårement une grande partie, sinon tous les épiblastémes cités page 179 et 180. 2, Poils, qui naissent le plus souvent (toujours?) dans |'épi- derme et ne soiredt jamais (?) des faisceaux fibro-vasculaires, Ici viennent se ranger d'autres formes d'aigrette, comme celle du Sene- cio, que je viens de citer, et une foule des organes ordinaire- ment désignés comme poils, Les émergences forment la transition aux épiblastémes supérieurs. Les aiguillons crochus de I'Agrimonia fournissent un exemple de la difficulté qwil peut y avoir å décider, si Pon doit rapporter aux trichomes plutéåt qu'aux phyllomes un organe . 28 Sur les maårques que portent les os contenus dans les pelotes rejetées par les oiseaux de proie el sur Timportance de ces marques pour la géologie et Parchéologie par M. Jap. Steenstrup. (Voir p. 213—236 et- Pl. IV.) Dans ces .derniéres années, -de grands amas d”ossements de petits vertébrés, d'oiseaux et de mammiféres ont souyent été dé-' Couveris dans les cavernes de FEurope, par ex. de la Belgique, et Fon a interprété ces amas' de différentes manitres, mais ces interprétations ont toujours abouti'å des conclusions trop étendues. Pendant les discussions soulevées å ce sujet, on a demandé å Pauteur de ce mémoire å quels caractéres -on pouvait' dans de pareils amas, reconnaitre les os provenant des oiseaux de proie, et, en particulier, å quelles marques, lors de sa communication sur les cavernes å ossements et les bråches osseuses, en 1860 (voir p. 214—217), il avait lui-méme cru Pouvoir distinguer les os qu'il avait examinés dans quelques échantillons de bræches osseuses, et menlionnés comme ayant été probablement rejetés par des choueltes ou-d”autres oiseaux de proie. M., Steenstrup répond aujourd'hui å cette question en mon- trant qwil s'est laissé guider dans son interprétation par certaines Marques ou Ccorrosions particulitres, quw'il. avait. observées sur. un grand nombre des os qui avaient séjourné quelque temps dans les organes digestifs des. oiseaux de proie, et, pour rendre ces marques plus faciles å saisir, il. les explique par des figures. Les. Fig. 4—3%.P1..1V',…représentent… ainsi divers os. d'un eider, retirés de Vestomac d'un aigle, et portant les dites marques; les Fig. 5 et 6, deux tétes de moineaux, avec les 29 mémes marques notamment sur Voøs Occipital, et recueillies, avec beaucoup d”autres os, dans les pelotes rejetées par un Striæ flam- mea; les Fig. 4 et '7—10, une série d'os provenant d”une seule pe- lote rejetée par un Striz aluco. On voit sur tous ces os comment le tissu osseux externe, en certairis endroits, a été fortement allaqué, dissous et corrodé. Tous les os qui ont été en contact immédiat avec les parois de la cavité digestive offrent des marques semblables, tandis que les os ou parties d”os qui sont plus enfoncés dans Vintérieur des pelotes n'en portent pas de traces bien. visibles. L'expérience montre aussi que ces corrosions sont d'autant plus profondes que la digestion a été plus com» pléte, et que les os ont séjourné plus longtemps dans les or- ganes des oiseaux. " Comme les os, les dents ont, sous Vin- fduence des mémes causes, élé attaquées de la méme maniére, et les grandes incisives des rongeurs, en particulier, ont diffi- cilement -pu éviter ce contact: intime: avec les sucs gastriques; aussi en. trouve-t-on' trås souvent dont I'émail coloré est cor- rodé (Fig. 4). Tels: sont. les; caractétres "dont Vauteur: se servait alors, et par lesquels il se laisse encore guider dans des recherches de ce genre, et, comme une grande partie des os sont marqués de cette facon dans 1'estomac des 0iseaux, il pose comme con- dition pour que de grands amas d'”ossements puissent étre re- gardés comme provenant des rejections des oiseaux de proie, qw'ils présentent ces empreintes chimiques sur un trås grand nombre des os qui les composent, et: notamment sur les plus grands. "En Vabsence de pareilles marques, il regarde toute tentative de rapporter ces nombreux débris å des oiseaux de proie, comme stérile et, en tout: cas, -arbitraire, — Mais il va sans dire que c'est å ses yeux une maniétre de pro- céder tout aussi dénuée de valeur objective, que de vouloir, sans indices d'un traitement ou d'une conservation déterminée, considérer de pareils amas comme des restes de repas d”autres animaux ou méme de I'homme, ainsi que M. Dupont, å Bru- xelles, Va fait dernitrement sur une grande échelle, lorsqw'il a dé- peint de petites colonies parmi les populations primitives de la Belgique comme se nourrissant exclusivement ou en grande partie de campagnols et de taupes (p. 223—224). M. Steen- strup fait å ce sujet une courte digression pour insister. sur 30 Pimportance d'un examen de ces milliers d'ossements des cavernes de la Belgique, 'fait en vue de rechercher les marques d'une na- ture, quelconque- qwils peuvent præsenter, pour les comparer aux indications que le nombre des os des différentes parties du corps peut fournir. Dans Vhypothése ond les os: seraient des restes de repas d”animaux, il fait ainsi observer qué certaines chouettes semblent préférer les tétes des lemmings, mais laissent les corps, et que les chiens des Lapons ne mangent que la partie antérieure de ces animaux, tandis que les renards de la Laponie paraissent emporter [animal tout entier dans les cavernes. Vient ensuite une autre digression plus étendue con- cernant les célébres recherches de notre compatriote, M, le Docteur W. Lund, sur les cavernes du Brésil, et le calcul ingénieux et plein d'intérét qwil a fait de Pantiquité de la faune actuelle, en s”appuyant des indications que lui ont fournies les os de ces petits animaux (p. ). … Mais il est nécessaire ici de reproduire in extenso une partie de Pexposé qu'en donne M. Steenstrup. La seconde caverne était située dans la propriété appelée Escrevania; elle avait la forme d'une fosse oblongue mesurant en haut 36 pieds dans sa plus grande longueur, et.dont les paårois descendaient verticalement jusqw'å vingt et quelques pieds, profondeur å laquelle se trouvait un plancher composé d'une terre meuble, de couleur jaune grisåtre, qui était' entirement pénétrée de petits os, mais renfermait également une quantité de débris pierreux et des restes épars de plus grands animaux. En déblayant cette masse terreuse, on trouva que la føsse se continuait en entonnoir jusqwå une profondeur de 62 pieds?), od elle se terminait "en. un passage trop étroit pour pouvoir étre 1) P.W.Lund, »Meddelelse af det Udbytte, de i 1844 undersågte Knogle- huler have afgivet til Kundskaben om Brasiliens Dyreverden får sidste Jordomvæltning«. Kjåbenhavn 1845. (Kgl. Vid. Selsk. mathém.-natarv. Afhdl. Vol. XII. P. 59—60. 1846). 31 exploré. MM. Lund raconte que lui et ses ouvriers mirent 3 mois 7/0 å vider le contenu de lå caverne, et qwils en remplirent 8,348 barils (chacun d'un cinquitme de tonneau) dont 6,552 de terre et 1,796 de pierres, Dans les 4,000 premiers baårils, les os étaient mélangés dans la méme proportion avec la masse terreuse, , dans les 2,552 restants; il y en avait deux fois moins. M. Lund fit rassembler avec soin toules les demi-mandibules de petits mammiféres contenues dans un baril choisi au hasard parmi les 4,000, et en compta 'ainsi 2,385, dont 18 appartenant å des cabiais, 26 å des échimys, 9041 å de petites sarigues (Didelphis) et 1,440 å diverses espæces de souris. Un certain nombre de ces. demi-mandibules, cachées dans la poussitre et les mottes de:terre, passérent naturellement inapercues, et M. Lund les évaluant å 40 p. 9% (soit 238), il s'ensuit qu'un de ces barils add en contenir 2,623, ce qui donne pour chacun des 4,000 barils au moins 1,312 individus, et pour tous ensemble, 5,244,000 individus. — En 2joutant å ces chiffres les 4 ,637,500 demi-mandi- bules contenues dans les 2,500 derniers barils, M; Lund arrive år ce résultat que les 4 genres de mammifæres ci-dessus nommés sont å eux seuls représentés dans cette caverne par 6,881,500 individus.… Mais parmi ces os, il y en avait un assez grand nombre d”autres appartenant å d'autres mammifétres, å de petits Ciseaux, å des reptiles, et dont M. Lund a évalué le chiffre å 10: p.%o des précédents, soit å 688,150, ce qui veut- dire que dans cette seule caverne on a trouvé des os de sept millions et demi de petits vertébrés. . - Lund croit que toute celite' masse de petits animaux å été enlevée et dévorée par la chouette des cavernes (Strix per- lata: Licat.), esptce træs voisine de T'Effraie d'Europe (Strix flammea Z.), si voisine méme que plusieurs naturalistes Vont considérée comme la méme espåce. Par les fouilles qwil a pratiquées dans un grand nombre de cavernes, M. Lund a eu une excellente occasion d”apprendre 'å connaitre å fond lå vie de la chouette dont il s'agit, et il a Wailleurs plusieurs fois tenu chez lui en captivité de ces oiseaux ainsi que d”autres espåces de chouettes. En se fondant sur cetté connaissance, il calcule que chaque couple, en comptant largement, dévore en moyenne par jour quatre de ces petits animaux, et, comme les chouettes, de méme que les autres. oiseaux de proie, ne vivent pas en 32 société (pour ce qui regarde la chouette: des cavernes, on peut admetire avec certitude quw'il n'y en a jamais plus: d'un couple qui habite å la fois la méme caverne), il s”ensuit qwil å då s'écouler: une période d”au -moins 5,000 ans avant qu”une si grande quantité d'os aient pu étre rejetés par les 0iseauxi de proie sur le sol de la caverne. Comme il le fait observer lui-méme, M. Lund v'a cependant pas tenu compte dans ce calcul de la circonstance assez pro- bable que la caverne n'a pas constamment et--sans interruption, été habitée par des chouettes, et qwil s'est écoulé des inter- valles entre chaque changement d'habitants. M. Lund suppose, du moins pour cetle caverne, que Pantiquité de la couche remonte au f(emps od plusieurs des espåces: de "la faune éteinte du Brésil y périrent;- mais, chose å remarquer, la formation de. la couche »Était déjå ter= minée depuis longtempsé. "La surface en était bien jonchée d'os frais.de la méme "nature, -mais. il w'existait "aucune transition entre eux et la masse ossiftre sous-jacente. Les 5,000 "ans mentionnés plus haut ne peuvent done, dans tous les cas, étre qwWun minimum du nombre d”années qui se sont écoulées depuis que..la couche a commencé de se former, et par conséquent depuis que les derniéres disparues des espæéces éteintes vivaient encore. En tant que M. Lund, d”'aprés ses: communications ultérieures, semble, étre devenu plus familier avec Vidée que ”Phomme, au Brésil, a. été contemporain. des espæces qui s'y sont éteintes les dernitres, ce chiffre deviendrait en méme temps un minimum pour 'époque de V”apparition de bomme dans ces contrées du globe, »Contre cette méthode de caleul de notre célébre cømpatriote et les conséquences. qu'il en lire, il ne peut en principe rien y avoir å objecter.. Tout. au contraire, elle me parait beaucoup lerre, ou entre de grandes étapes. de la civilisation ”),.— Mais il va sans dire que pour en Ed ne eee nn ng” ; !) Comp. Dr. F. A.Forel: 'Essai "de chronologie archéologique. Bullet. Soc. Vaud. Se, nat. X, p.559,et suiv. 1870. (Note soubliée plus haut p: 227). æren NER ETAS E SØRT EET REE NE LEARN KE IREER RAR REE FE EET SEA, SERENE SS ze ER EERØGESNE SR Er SUN 32 Ar FEE oa SRRrS era gr SKE TR Eee JENS NSELSE fn SEER: 33 faire usage, il fault avant tout avoir une garantie positive que les matériaux qui ont servi å établir le 'calcul de M. Lund, savoir les os des petits animaux, ont bien été " accumulés par les 0iseaux de proie habitant les cavernes, et proviennent de- leurs rejections. —'Sous ce rapport, comme je Vai fait observer plus haut å VPoccasion des cavernes belges, il ne suffit pås de s”ap- puyer sur une probabilité, sur un certaine appréciation; mais c'est ce que M. Lund wa heureusement pas fait non plus, et ses assertions sont basées' sur des recherches et des observa- tions 'contre lesquelles personne, que je sache, nm”a jusqw'ici élevé des objections. En effet il a constaté non seulement que la chouette est un habitant ordinaire des cavernes å ossements, mais aussi, par 1”examen de ses rejections, qw'elle choisit pour sa nourriture les mémes animaux qu'on trouve dans les' cotiches de ces' cavernes; de plus il wa pu découvrir aucune différence entre Pétat général des 'os dans les rejections et dans les an- ciennes couches de la terre ossiftre que nous avons décrite, et enfin il signale- spécialement la circonstance qw'ils présentent les mémes genres de lésiøns. Nous devons cependant examiner ces dernitres de plus præs, afin de voir si ce sont les mémes aux- quelles,y dans des questions de cette nature, il faut, suivant nous, attacher P”importance la plus grande. ' »Les lésions que mentionne M. Lund, et sur lesquelles il s”appuie principalement, ne sont å proprement parler que de trois catégories ,,Ces os%, dit-il å propos de la cåverne men- tionnée p, 225, gétaient en grande partie brisés; les plus petits seulement, comme les os des mains et des pieds, les vertébres et les os longs les plus forts étåient entiers. Toutes' les tétes sans exception étaient brisées; une partie du cråne (en général les pariétaux) manquait, ainsi que lå branche mince ascendante des mandibules”, Toutes ces lésions sont mécaniques. MM. Lund wa malheureusement pas indiqué en méme temps si les os des cavernes portaient des traces de Paetion chimique des sucs gastriques, mais il ne mentionne non plus ces marques sur les os rejetés par les chouettes qwil tenait en captivité. ,3”ai%, dit-il 1. c., ysouvent eu Vocca- sion de suivre, depuis leur origine, la formation de ces amas d'os dans les cavernes; mais, pour écarter tous les doutes, j'ai étlevé chez moi plusieurs espétces de chouettes, que j'ai nourries 3 34 avec de petits mammiféres et des oiseaux, et qui ont rejeté sous mes yeux ces pelotes remplies d'os, et -ces os. præsentaient exactement les mémes lésions-que dans les cavernes.£ »Plus on attache de-prix aux recherches .de M. Lund. sur la terre ossiftre des cavernes du Brésil et aux résultats qu'il en a tirés, plus on doit regretter quwil. wait. mentionné 'que les lésions. mécaniques. Ces lésions méritent ; certainement -d”étre prises en grande considération; mais elles ne 'sauraient suffire' å elles seules å dissiper un doute fondé, ni å justifier complåte- ment J'exactitude .de 1'assertion relative å VForigine -de la -terre ossifére. Elles le peuvent d”autant. moins qu'elles ne sont pas décrites d'une manitre assez -détaillée. C'est ainsi,; par ex:, qwil n'est pas rare de rencontrer dans nos dolmens ; de -grands amas de campagnols (Hypudæus), et les crånes de ces animaux sont dans un état de conseryation analogue, les pariétaux, -ou ceux-ci et les occipitaux, ayant été séparés du reste. du cråne par la putréfaction .et les infiltrations des eaux pluviales ;…o0r, il est bien positif que ces os ou les animaux eux-mémes n'y ont point. été jintroduils par des chouettes ou d”autres animaux de proie.… Mais si M, Lund. wa pas donné å Vappui de son opi- nion sur Vorigine de la terre ossifére, des raisons aussi con- cluantes que le demanderait aujourd'hui la science aprés une géné- ralion écoulée, nous possédons cependant une garanlie toute parti- culitre.de la justesse générale de cette opinion, dans la circonstance qwun obseryateur aussi pénétrant et aussi exact que M. Lund a établi une comparaison directe entre le contenu de la terre ossifére et celui des. pelotes rejetées par les oiseaux de prvie, et, comme il le dit lui-méme dans les termes que j'ai soulignés plus haut, qu'il n”a remarqué aucune différence entre les os au point de vue de leur état de conservation. D'exactitude de cette maniére de voir est d”ailleurs rendue d'avance å un haut degré vraisemblable par le fait que la Strix perlata habite la. plupart de ces cavernes, et que. lå od elle séjourne on trouve de grands amas dos provenant des pelotes rejetées par ces oiseaux. »Mais une fois admis que les chouettes peuvent étre et sont réellement une des causes principales de Vintroduction de ces Masses prodigieuses d'os de petits animaux dans. les cavernes du Brésil, il men reste loujours pas moins une question ouverte, a savoir si, å .cété de cette cause, il n'y a. pas …eu d'autres 35 forces. 'en jeu, et si, dans. certaines;cavernes, elles; mont en réa- dité. pas” plus «contribué que la) chouette| des; cavernes elle- méæme, å la formation de ces amas.” 'Car pourquoi- les. cå- vernes « du ;Brésil formeraient-elles. sous: ce rapport: comme une exception, et pourquoi les os ne s'y accumuleraient-ils pas par…la:méme cause qui, parait. étre- la -plus ordinaire. dans les cavernes:;å;ossements';et les; 'bréches' osséuses de Europe, å savoir que;ces, noimbreux set féconds petits animaux y pénétrent-d'eux-mémes pour divers moltifs'et y péris- sent'souvent;|ces,cavernes, 'constituant "pour eux: une quantité du piéges naturels. Il me semble donc peu probable que les cavernes du Brésil ne dussent pas renfermer des amas plus ou moins grands ayant cette origine, et plus on en est con- vaincu, plus on doit regretter que les marques laissées sur les os par leur séjour dans Vestomac des oiseaux n'aient pas, du moins pour un grand nombre,. d'entre eux, été constatées dans les amas qui ont servi de base aux inléressants calculs de M, Lond” Que dans les cavernes du Brésil, il se trouve réellement de grands amas d”'os de petits animaux qui ne peuvent étre inter- prétés comme provenant des rejections des oiseaux de proie, c'est ce que M, Steenstrup croit avoir établi par Vexamen d'une partie assez considérable de petils os, retirés de la terre ossiftre d'une de ces cavernes (on ignore laquelle) et envoyés en Danemark par M. Lund, que M. le professeur Reinhardt avait eu Vobligeance de mettre å sa disposition. Sur les milliers d'os et de fragments d”os composant .cet envoi, et dont Vétat "général de conservation répondait bien du reste å la description de M. Lund, M. Steenstrup w'a en effet trouvé que træs rarement des traces de corrosions pouvant faire supposer qw'ils avaient séjourné dans les organes digestifs des chouettes, et cela quoiqu'iil y en ett une quantité qui, par leur grandeur, eus- sent difficilement pu échapper å Vaction corrosive des sucs ga- striques. Parmi les nombreuses mandibules encore munies de leurs dents et les dents détachées des rongeurs, il y en avait égale- ment træs peu, seulement quelques pour cent, qui présentassent des traces de ces marques d'ailleurs si fréquentes dans les rejec- tions des chouettes. Conformément aux indications de M. Lund, les demi-mandibules des petits marsupiaux étaient trés souvent 36 privées de leur branche mince ascendante; mais, dans les pe- lotes rejetées par les chouettes, M. Steenstrup wa rien pu découvrir qui ressemblåt å' 'cette lésion, sans "que toutefois il ait réussi å déterminer avec certitude "par quelle cause ces branches osseuses ont' été enlevées comme -par de toutes petites morsures. Pour ce: double motif, il ne saurait consi- dérer. la terre ossifére å laquelle appartient la partie "quw'il sa examinée, comme provenant des rejections des chouettes. Afin d”appeler Pattention' sur cette singuliére” lésion, M. Steenstrup:a représenté Pl. IV, Fig. 411a—44A une série de ces mandibules, Rettelse. P. 226, Lin. 6 fra neden: «hver Ugle» læs: hvert Uglepar. NPFVM. 1872. 68! y 3 Ø ig dg '&e ERE > F--- - se NEEM. 1872. Tærb. HT.